Main Page

Wikibooks http://da.wikibooks.org/wiki/Forside MediaWiki 1.9alpha first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikibooks Wikibooks-diskussion Billede Billeddiskussion MediaWiki MediaWiki-diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp-diskussion Kategori Kategoridiskussion Main Page 1 1319 2004-11-13T20:12:42Z Christian S 5 omdirigering til forsiden #REDIRECT [[Forside]] Wikibooks:Alle sider efter titel 2 sysop 1320 2004-08-13T13:00:20Z 24.29.135.164 <table> <tr><td align="right"><a href="/w/wiki.phtml?title=Speciel:Allpages&from=Forside" title ="Speciel:Allpages">Forside</a></td><td> til </td><td align="left">Main Page</td></tr> </table> Forside 3 edit=autoconfirmed:move=autoconfirmed 6608 2006-05-15T17:29:53Z Bisgaard 36 tilføjet automatisk "vidste du at" <center> '''Velkommen til Wikibooks på dansk!''' En fri samling af lærebøger og manualer, som alle kan redigere. I øjeblikket er der {{NUMBEROFARTICLES}} bogmoduler. </center> <table cellspacing="0" cellpadding="0" width="100%"> <tr> <td width="50%" style="padding-right: 2em" valign="top"> <div style="margin: 0; margin-right:10px; border: 2px solid #dfdfdf; background: #F8F8FF;"> <div style="padding: 1em 1em 1em 1em;"> '''Velkommen''' Wikibooks er en samling af lærebøger, skrevet af sidens brugere. Alle kan redigere bøgerne, og alle kan bruge dem gratis. Vi arbejder overvejende på lærebøger, manualer, guider, introduktioner, o.l. Hvis du nu tænker "Hvis alle kan redigere, kan man jo bare slette bogen" - Ja, det kan man. Men alle versioner af en bog gemmes, og kan altid gendannes, hvis den er slettet, eller der er foretaget uheldige ændringer. </div> </div> <div style="margin: 0; margin-right:10px; border: 2px solid #dfdfdf; background: #FFFFF0"> <div style="padding: 0.5em 1em 0.7em 1em;"> '''Introduktion''' Herunder følger tekster der kan sætte dig i gang med at bruge Wikibooks, og forstå konceptet. * [[Wikibooks:Wikibooks kort fortalt|Wikibooks kort fortalt]] * [[Wikibooks:Wikibooks_kort_fortalt|Hvad er "Wikibooks"?]] * [[Wikibooks:Forside|Forside for skribenter]] * [[Hjælp:Hvordan_redigerer_jeg_en_side|Hvordan redigerer jeg en side?]] * [[Wikibooks:Disponering_af_større_tekster|Hvordan disponerer jeg en større tekst?]] * [[Wikibooks:Terminologi|Om hylder, bøger, moduler m.v.]] * [[Wikibooks:Sandkassen|Sandkassen]]''' Søger du yderligere vejledning, kan du trykke på "Forside for skribenter" i menuen til venstre. </div> </div> </td> <td valign="top"> <div style="margin: 0; margin-right:10px; border: 1px solid #C6C9FF; background: #f0f0ff"> <div style="padding: 0.5em 1em 0.7em 1em;"> '''[[Wikibooks:Udvalgt bog|Udvalgt bog]]''' {{Udvalgt bog}} '''[[Wikibooks:Aktive bøger|Aktive bøger]]''' En liste over udvalgte bøger, der for tiden undergår en aktiv udvikling. {{Aktive bøger}} Har du lyst, kan du selv bidrage til ovenstående bøger. '''[[Wikibooks:Vidste du at|Vidste du at...]]''' {{Vidste du at {{CURRENTDAY}}}} </div> </div> </td> </tr> </table> {{Stadier}} <center>'''[[Boghylde:Videnskab|Videnskab]]'''</center> {{Boghylde Videnskab}} <center>'''[[Boghylde:Computer|Computer]]'''</center> {{Boghylde Computer}} <center>'''[[Boghylde:Kultur|Kultur]]'''</center> {{Boghylde Kultur}} <center>'''[[Boghylde:Sprog|Sprog]]'''</center> {{Boghylde Sprog}} <center>'''[[Boghylde:Humaniora|Humaniora]]'''</center> {{Boghylde Humaniora}} ---- {{Andre projekter}} [[aa:]] [[af:]] [[als:]] [[ar:]] [[de:]] [[en:]] [[as:]] [[ast:]]  [[ay:]] [[az:]] [[be:]] [[bg:]] [[bn:]] [[bo:]] [[bs:]] [[cs:]] [[co:]] [[cs:]] [[cy:]] [[el:]] [[eo:]] [[es:]] [[et:]] [[eu:]] [[fa:]] [[fi:]] [[fr:]] [[fy:]] [[ga:]] [[gl:]] [[gn:]] [[gu:]] [[he:]] [[hi:]] [[hr:]] [[hy:]] [[ia:]] [[ie:]] [[id:]] [[is:]] [[it:]] [[ja:]] [[ka:]] [[kk:]] [[km:]] [[kn:]] [[ko:]] [[ks:]] [[ku:]] [[ky:]] [[la:]] [[ln:]]  [[lo:]] [[lt:]] [[lv:]] [[hu:]] [[mi:]] [[mk:]] [[ml:]] [[mn:]] [[mr:]] [[ms:]] [[mt:]]  [[my:]] [[na:]] [[nah:]] [[nds:]] [[ne:]] [[nl:]] [[no:]] [[oc:]] [[om:]] [[pa:]] [[pl:]] [[ps:]] [[pt:]] [[qu:]] [[ro:]] [[ru:]] [[sa:]] [[si:]] [[sk:]] [[sl:]] [[sq:]] [[sr:]] [[sv:]] [[sw:]] [[ta:]] [[te:]] [[tg:]] [[th:]] [[tk:]] [[tl:]] [[tr:]] [[tt:]] [[ug:]] [[uk:]] [[ur:]] [[uz:]] [[vi:]] [[vo:]] [[xh:]] [[yo:]] [[za:]] [[zh:]] [[zu:]] Wikibooks:Wikibooks kort fortalt 4 5266 2005-12-02T21:11:54Z Scm 63 ændret edit til rediger == Helt kort: Hvad er WikiBooks? == WikiBooks er en samling af lærebøger, vejledninger, manualer og andre tekster, som ligger frit tilgængelige på World Wide Web: Ikke alene kan alle og enhver komme og læse teksterne; enhver bruger kan også selv bidrage med forbedringer eller nye tekster - man behøver end ikke identificere sig overfor systemet for at gøre det. Dette meget "åbne" system gør det naturligvis let for vandaler at slette eller på anden vis spolere tekster, men dels bliver alle ændringer fulgt tæt af de mere konstruktive bidragydere (man behøver blot kigge på siden med de [[Speciel:Recentchanges|seneste ændringer]]), dels gør teknikken bag WikiBooks det nemt at genetablere enhver tekst som den var umiddelbart før vandal-angrebet. == Brug WikiBooks == WikiBooks er inddelt i ''boghylder''; en slags "oversigtssider" der viser alle de værker i WikiBooks der handler om det samme overordnede emne. Emneoversigten på [[forside]]n er en liste over alle disse boghylder. Bemærk, at røde links henviser til sider og værker der endnu ikke er skrevet, så med mindre du har planer om at skrive nye tekster, er de røde links unyttige. == Har du en forfatter i maven? == Hvis du vil være med til at skrive instruktive tekster, så start med at kigge på dette [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|"lynkursus" i at redigere sider]]. Vi har en side der kaldes [[Wikibooks:Sandkassen|Sandkassen]], som netop er beregnet til at øve sig på og afprøve ting og sager i. I toppen af alle sider på WikiBooks er der et "faneblad" med teksten ''rediger'': Ved at klikke her, får du mulighed for at redigere i ''Wiki-koden'' til den pågældende side. Benyt dig af denne mulighed hvis du ser en stavefejl, uheldig formulering eller andre "skønhedpletter" rundt omkring i WikiBooks' tekster. Hvis du vil starte på et helt nyt værk, er det en god idé at begynde med at sætte et link på en boghylde-side, og så starte skrivningen ved at klikke på det nys oprettede link: På den måde har dit nye bidrag allerede fra starten "fundet sin plads i systemet". [[Kategori:Wikibooks|Wikibooks kort fortalt]] Boghylde:Hobbies 7 6889 2006-06-20T08:23:56Z 80.166.163.186 '''Hobbies''' er alle de aktiviteter vi giver os ud i, uden at forvente et afkast ud over fornøjelsen. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" width="100%"><tr> <th style="background:#e0f0ff;">'''Bøger'''</th> <th style="background:#fff0e0;">'''Hjælp og vejledning'''</th> </tr><tr> <td valign="Top"> <table border="0" cellpadding="0" cellspacing="0" width="100%"><tr> </tr><tr><td width="50%" valign="top"> '''Madlavning m.v.''' * [[Hjemmefremstilling af Øl]] * [[Vinavl i Danmark]] * [[WikiKogebogen]] * [[Kalorietabel]] * (Pladsholder for bog) '''Dyrehold''' * [[Friheden til at holde høns]] * (Pladsholder for bog) * (Pladsholder for bog) * (Pladsholder for bog) '''Havebrug''' * [[Økologisk havedyrkning]] * [[Plantekendskab]] * (Pladsholder for bog) * (Pladsholder for bog) </td><td width="50%" valign="Top"> '''Håndværk''' * [[Sybogen]] * [[Smedning]] * (Pladsholder for bog) * (Pladsholder for bog) '''Diverse''' * [[Korset]] * (Pladsholder for bog) * (Pladsholder for bog) </td></tr></table> </td> <td valign="Top">'''Til forfattere''' * [[Wikibooks:Wikibooks_kort_fortalt|Hvad er "Wikibooks"?]] * [[Hjælp:Hvordan_redigerer_jeg_en_side|Hvordan redigerer jeg en side?]] * [[Wikibooks:Disponering_af_større_tekster|Hvordan disponerer jeg en større tekst?]] * [[Wikibooks:Terminologi|Om hylder, bøger og moduler]] * [[Wikibooks:Sandkassen|Sandkassen]] </td> </tr></table> [[Kategori:Boghylder]] Hjemmefremstilling af Øl 8 3710 2005-09-07T20:30:26Z Bisgaard 36 Bog:Hjemmefremstilling af Øl flyttet til Hjemmefremstilling af Øl Det er muligt at fremstille øl i et almindeligt køkken, også i en kvalitet som de mange synes overgår bryggeriernes. Ikke fordi de store bryghuse ikke kan brygge godt øl, men fordi de ikke nødvendigvis 'gør' det. ==Hvad er øl== #'''[[Hjemmefremstilling af øl:Agerbrugets opståen|Agerbrugets opståen]]''' #'''[[Hjemmefremstilling af øl:Kornsorter|Kornsorter]]''' ==Maltning== #'''[[Hjemmefremstilling af øl:Køllen|Køllen]]''' ==Mæskning== #'''[[Selve MæskningenMæskekaret|Mæskekaret]]''' #'''[[Hjemmefremstilling af øl:Selve Mæskningen|Selve Mæskningen]]''' ==Urten== #'''[[Hjemmefremstilling af øl:Aftapning|Aftapning]]''' #'''[[Hjemmefremstilling af øl:Kogning af urten|Kogning]]''' ##'''[[Hjemmefremstilling af øl:Krydderier|Krydderier]]''' Friheden til at holde høns 9 4672 2005-11-04T10:30:01Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 129.241.127.122 ==Indledning== Hønsehold har ihvertfald siden 200-tallet og måske endda siden 3. århundrede f.kr været en del af dansk kultur. I løbet af jernalderen blev hønseholdet så udbredt, at stort set alle må formodes at have holdt høns. En situation, der holdt sig, indtil husdyrhold i det hele taget blev presset ud af byerne i 1800- og 1900-tallet. Nu til dags er der mange steder, hvor man ikke længere må holde høns, mange steder er der dog etableret en fjerkrækoloni. ==Hygge== ==Høns som køddyr== #[[Friheden til at holde høns: Egnede køddyr|Egnede dyr]] Hvad skal man se efter. #[[Friheden til at holde høns: Slagtning|Slagtning]] #[[Friheden til at holde høns: Opskrifter på Hønsekød|Opskrifter]] ==Æg== #[[Friheden til at holde høns: Egnede æglæggere|Æglæggere]] Hvad skal man se efter. #[[Friheden til at holde høns: Æg|Forskellige æg]] Hvad vil du have? #[[Friheden til at holde høns: Opskrifter på æg|Opskrifter]] ==Racer== Skal man overhovedet have ''race''høns? #[[Friheden til at holde høns: Valg af race|Valg af race]] ##[[Friheden til at holde høns: Svære racer|Svære racer]] ##[[Friheden til at holde høns: Mellemsvære racer|Mellemsvære racer]] ##[[Friheden til at holde høns: Lette racer|Lette racer]] ##[[Friheden til at holde høns: Dværgracer|Dværgracer]] ##[[Friheden til at holde høns: Prydracer|Prydracer]] #[[Friheden til at holde høns: Varieteter|Varieteter]] En varietet er et farveskema. ==Genetik== #[[Friheden til at holde høns: Hvordan bliver kyllingerne|Hvordan bliver kyllingerne]] eller den fjerde grund til at holde høns. [[Kategori:Friheden til at holde høns]] Friheden til at holde høns: Svære racer 10 4569 2005-10-31T19:11:14Z Bisgaard 36 [[Kategori:Friheden til at holde høns]] #[[Friheden til at holde høns: Dorking|Dorking]] #[[Friheden til at holde høns: Jersey Kæmper|Jersey Kæmper]] #[[Friheden til at holde høns: Australorps|Australorps]] #[[Friheden til at holde høns: Kochin, stor|Kochin, stor]] #[[Friheden til at holde høns: Brahma|Brahma]] #[[Friheden til at holde høns: Orpington|Orpington]] #[[Friheden til at holde høns: Langshan|Langshan]] #[[Friheden til at holde høns: Croad Langshan|Croad Langshan]] #[[Friheden til at holde høns: Faverolles|Faverolles]] [[Kategori:Friheden til at holde høns]] Friheden til at holde høns: Mellemsvære racer 11 4572 2005-10-31T19:12:40Z Bisgaard 36 [[Kategori:Friheden til at holde høns]] #[[Friheden til at holde høns: Niederrheiner|Niederrheiner]] #[[Friheden til at holde høns: Amrock|Amrock]] #[[Friheden til at holde høns: Sussex|Sussex]] #[[Friheden til at holde høns: Plymouth Rock|Plymouth Rock]] #[[Friheden til at holde høns: Barnevelder|Barnevelder]] #[[Friheden til at holde høns: Rhode Island Red|Rhode Island Red]] #[[Friheden til at holde høns: Wyandotter|Wyandotter]] #[[Friheden til at holde høns: Welsumer|Welsumer]] [[Kategori:Friheden til at holde høns]] Friheden til at holde høns: Lette racer 12 4570 2005-10-31T19:11:34Z Bisgaard 36 [[Kategori:Friheden til at holde høns]] #[[Friheden til at holde høns: Andalusier|Andalusier]] #[[Friheden til at holde høns: Vorwerk|Vorwerk]] #[[Friheden til at holde høns: Dresdener|Dresdener]] #[[Friheden til at holde høns: Brakel|Brakel]] #[[Friheden til at holde høns: Minorka|Minorka]] #[[Friheden til at holde høns: Østfrisiske Möwen|Østfrisiske Möwen]] #[[Friheden til at holde høns: Kastilianer|Kastilianer]] #[[Friheden til at holde høns: Campiner|Campiner]] #[[Friheden til at holde høns: Luttehøns|Luttehøns]] #[[Friheden til at holde høns: Legbar|Legbar]] #[[Friheden til at holde høns: Ancona|Ancona]] #[[Friheden til at holde høns: Danske Landhøns|Danske Landhøns]] #[[Friheden til at holde høns: Lakenfelder|Lakenfelder]] #[[Friheden til at holde høns: Norske Jærhøns|Norske Jærhøns]] #[[Friheden til at holde høns: Hamborger|Hamborger]] #[[Friheden til at holde høns: Houdan|Houdan]] #[[Friheden til at holde høns: Spidstoppet Appenzeller|Spidstoppet Appenzeller]] #[[Friheden til at holde høns: Svenske Sorthøns|Svenske Sorthøns]] #[[Friheden til at holde høns: La Fleche|La Fleche]] #[[Friheden til at holde høns: Kraienköppen|Kraienköppen]] #[[Friheden til at holde høns: Orloff|Orloff]] #[[Friheden til at holde høns: Sumatra|Sumatra]] #[[Friheden til at holde høns: Araucauna|Araucauna]] #[[Friheden til at holde høns: La Bresse|La Bresse]] #[[Friheden til at holde høns: Sundheimer|Sundheimer]] [[Kategori:Friheden til at holde høns]] Friheden til at holde høns: Dværgracer 13 4571 2005-10-31T19:11:41Z Bisgaard 36 [[Kategori:Friheden til at holde høns]] #Fordværgede store racer ##[[Friheden til at holde høns: Brahma|Brahma]] ##[[Friheden til at holde høns: Orpington|Orpington]] ##[[Friheden til at holde høns: Langshan|Langshan]] ##[[Friheden til at holde høns: New Hampshire|New Hampshire]] ##[[Friheden til at holde høns: Faverolles|Faverolles]] ##[[Friheden til at holde høns: Niederrheiner|Niederrheiner]] ##[[Friheden til at holde høns: Amrock|Amrock]] ##[[Friheden til at holde høns: Sussex|Sussex]] ##[[Friheden til at holde høns: Plymouth Rock|Plymouth Rock]] ##[[Friheden til at holde høns: Barnevelder|Barnevelder]] ##[[Friheden til at holde høns: Rhode Island Red|Rhode Island Red]] ##[[Friheden til at holde høns: Wyandotter|Wyandotter]] ##[[Friheden til at holde høns: Andalusier|Andalusier]] ##[[Friheden til at holde høns: Vorwerk|Vorwerk]] ##[[Friheden til at holde høns: Dresdener|Dresdener]] ##[[Friheden til at holde høns: Brakel|Brakel]] ##[[Friheden til at holde høns: Østfrisiske Möwen|Østfrisiske Möwen]] ##[[Friheden til at holde høns: Kastilianer|Kastilianer]] ##[[Friheden til at holde høns: Luttehøns|Luttehøns]] ##[[Friheden til at holde høns: Legbar|Legbar]] ##[[Friheden til at holde høns: Ancona|Ancona]] ##[[Friheden til at holde høns: Danske Landhøns|Danske Landhøns]] ##[[Friheden til at holde høns: Lakenfelder|Lakenfelder]] ##[[Friheden til at holde høns: Norske Jærhøns|Norske Jærhøns]] ##[[Friheden til at holde høns: Hamborger|Hamborger]] ##[[Friheden til at holde høns: Kraienköppe|Kraienköppe]] ##[[Friheden til at holde høns: Orloff|Orloff]] ##[[Friheden til at holde høns: Sumatra|Sumatra]] ##[[Friheden til at holde høns: Araucauna|Araucauna]] ##[[Friheden til at holde høns: Sundheimer|Sundheimer]] ##[[Friheden til at holde høns: Malayer|Malayer]] ##[[Friheden til at holde høns: Silkehøns|Silkehøns]] ##[[Friheden til at holde høns: Gamle engelske kamphøns|Gamle engelske kamphøns]] ##[[Friheden til at holde høns: Moderne engelske kamphøns|Moderne engelske kamphøns]] ##[[Friheden til at holde høns: Ko Shamo|Ko Shamo]] ##[[Friheden til at holde høns: Fønix|Fønix]] ##[[Friheden til at holde høns: Rheinlænder|Rheinlænder]] ##[[Friheden til at holde høns: Lakenfelder|Lakenfelder]] ##[[Friheden til at holde høns: Hollænder|Hollænder]] ##[[Friheden til at holde høns: Paduaner|Paduaner]] ##[[Friheden til at holde høns: Sulmtaler|Sulmtaler]] ##[[Friheden til at holde høns: Nøgenhalse|Nøgenhalse]] #Urdværge ##[[Friheden til at holde høns: Bantam|Bantam]] ##[[Friheden til at holde høns: Sebright|Sebright]] ##[[Friheden til at holde høns: Kochin, dværg|Kochin, dværg]] ##[[Friheden til at holde høns: Hollandske dværge|Hollandske dværge]] ##[[Friheden til at holde høns: Antwerpner skæghøns|Antwerpner skæghøns]] ##[[Friheden til at holde høns: Chabo|Chabo]] ##[[Friheden til at holde høns: Tyske dværge|Tyske dværge]] ##[[Friheden til at holde høns: Fodbefjerede dværge|Fodbefjerede dværge]] tidligere også Mille Fleur ##[[Friheden til at holde høns: Ukkelse skæghøns|Ukkelse skæghøns]] ##[[Friheden til at holde høns: Ruhlaer|Ruhlaer]] [[Kategori:Friheden til at holde høns]] Aktuelle begivenheder 14 7900 2006-07-15T13:53:02Z Asathoor 135 [[Scienceshow| Wiki bogen om Science Shows]] - en samling af spændende naturvidenskabelige aktiviteter og forklaringer for alle aldre! Bogen indeholder allerede en lang række vejledninger i sjove naturvidenskabelige forsøg. --[[Bruger:KristianMolhave|KristianMolhave]] 17. okt 2005 kl. 16:57 (UTC) Jeg har startet en bog om hønsehold: ''''[[Friheden til at holde høns]]'''' --[[Bruger:Jens E Nyborg|jens-egon]] 20. sep 2004 kl. 20:44 (UTC) Jeg har påbegynddt bogen [[http://da.wikibooks.org/wiki/Ubuntu_-_den_lette_vej_til_linux Ubuntu den lette vej til linux]] --[[Bruger:Asathoor|Asathoor]] 15. jul 2006 kl. 13:53 (UTC) Wikibooks:Sandkassen 15 8837 2006-12-08T18:02:36Z Bisgaard 36 tømt side Hvis du ikke er helt sikker på hvordan et eller andet omkring redigering af sider virker, så test det på denne side først, og når du er tilfreds med resultatet kan du kopiere det til den rigtige side. På denne side er det tilladt at dumme sig. ---- Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side 16 5911 2006-02-23T18:59:32Z 84.177.113.203 /* Tabeller */ the other logo will be deleted on Commons Det kan godt være du bør starte med [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|hvordan starter jeg en side]]. Hvis du leder efter detaljerne om hvordan man redigerer en side, så har du fundet det rigtige sted. Det er let at redigere en {{SITENAME}}-side. Du trykker bare på "Rediger side" i siden, toppen af en hvilken som helst side for at ændre teksten på den side. Dette vil bringe dig til en side med en tekstboks der indeholder den redigerbare tekst for den side. Så skriver du bare løs, og trykker "Gem side" når du er færdig! Du bedes dog venligst før du gemmer, kort skrive hvad din redigering går ud på i [[{{SITENAME}}:Beskrivelse|Beskrivelsesfeltet]]. (Husk at trykke på "Forhåndsvisning" for at se dine ændringer inden du gemmer dem.) Der findes en fin menulinje: [[Billede:wiki-edit-menulinie.png]] som man kan anvende til at udføre en række funktioner. Bl.a. kan man marke en tekststreng, og at trykke på symbolet for interne link, - så omklamres teksten af [[]]-symbolerne - og tilsvarende for de øvrige knapper. Det kan somme tider være en god ide først at kopiere teksten ind i din favoriteditor, redigere og stavetjekke der, og derefter kopiere teksten tilbage i din [[w:browser|browser]]. På denne måde kan du også lave en lokal backupkopi af de sider du har skrevet, så du kan lave ændringer selv om du ikke er på internettet. I venstre side af tabellen nedenunder kan du se hvilke effekter der er mulige. I den højre side kan du se hvad du skal skrive for at opnå effekterne. Det kan være en god ide at holde denne side åben i et separat browservindue, så du kan kigge på den ind i mellem. Hvis du vil forsøge nogle ting, der måske kan ødelægge indholdet på en side, så prøv det af i [[{{SITENAME}}:Sandkassen|sandkassen]] først. == Afsnit, Lister og Linjer == {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" width=90% align=center ! width=50% | Hvordan det ser ud ! width=50% | Hvad du skriver |- | Start dine afsnit med overskrifter: == Nyt afsnit == === Underafsnit === ==== Under-Underafsnit ==== | <pre><nowiki> == Nyt afsnit == === Underafsnit === ==== Under-Underafsnit ==== </nowiki></pre> |- |Et enkelt linjeskift har ingen effekt. Men en tom linje starter et nyt afsnit. | <pre><nowiki>Et enkelt linjeskift har ingen effekt. Men en tom linje starter et nyt afsnit.</nowiki></pre> |- | Du kan starte en ny linje uden at starte et nyt afsnit. | <pre><nowiki>Du kan starte en ny linje uden at starte et nyt afsnit.</nowiki></pre> |- | * Lister er gode: ** de organiserer materialet ** de ser godt ud | <pre><nowiki>* Lister er gode: ** de organiserer materialet ** de ser godt ud</nowiki></pre> |- | # Nummererede lister er også gode ## Meget organiseret ## Lette at følge | <pre><nowiki># Nummererede lister er også gode ## Meget organiseret ## Lette at følge</nowiki></pre> |- | * Du kan endda blande listerne *# og sætte dem inden i hinanden *#* sådan her | <pre><nowiki>* Du kan endda blande listerne *# og sætte dem inden i hinanden *#* sådan her</nowiki></pre> |- | ; Definitionsliste : liste af definitioner ; ting : tingens definition | <pre><nowiki>; Definitionsliste : liste af definitioner ; ting : tingens definition</nowiki></pre> |- | :Linjer kan ::indrykkes :::flere niveauer | <pre><nowiki>:Linjer kan ::indrykkes :::flere niveauer</nowiki></pre> |- | HVIS en linje starter med et mellemrum SÅ bliver linjen formateret præcis som den er skrevet. i en teknisk udseende skrifttype. linjerne bliver ikke brudt. SLUT HVIS Dette er brugbart til: * indsættelse af preformateret tekst. * algoritmebeskrivelser. * ascii-kunst. ADVARSEL: hvis du laver det for bredt, så tvinger du hele siden til at blive bred og dermed mindre læsbar. Du kan se dette ske på denne side. | <pre><nowiki> HVIS en linje starter med et mellemrum SÅ bliver linjen formateret præcis som den er skrevet. i en teknisk udseende skrifttype. linjerne bliver ikke brudt. SLUT HVIS Dette er brugbart til: * indsættelse af preformateret tekst. * algoritmebeskrivelser. * ascii-kunst.</nowiki></pre> |- | <center> Centreret tekst.</center> | <pre><nowiki><center>Centreret tekst.</center></nowiki></pre> |- | En Vandret linje: over ---- og under. | <pre><nowiki>En Vandret linje: over ---- og under. </nowiki></pre> |- | Man kan angive en kommentar, som kun kan ses, når man redigerer en artikel. Kommentaren startes med ""  | <pre><nowiki> Man kan angive en kommentar, som kun kan ses, når man redigerer en artikel. Kommentaren startes med ""  </nowiki></pre> |- | Når du kommenterer noget på en diskussionsside, så bør du sætte din signatur på. Det kan du gøre ved at sætte tre tilder, så får du dit brugernavn: -- [[Bruger:Christian List|Christian List]] eller fire tilder, så får du dit brugernavn plus dato og tidspunkt: -- [[Bruger:Christian List|Christian List]] 16. Okt 2002 kl.12:03 (CEST) eller fem tilder, så får du kun dato og tidspunkt: 16. Okt 2002 kl.12:03 (CEST)</td> | <pre><nowiki>ved at sætte tre tilder, så får du dit brugernavn: ~~~ eller fire tilder, så får du dit brugernavn plus dato og tidspunkt: ~~~~ eller fem tilder, så får du kun dato og tidspunkt: ~~~~~</nowiki></pre> |} == Interne henvisninger == {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" width=90% align=center ! width=50% | Hvordan det ser ud ! width=50% | Hvad du skriver |- | Link til [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side]]. (Første bogstav i målet er automatisk lavet stort. Mellemrum er konverteret til understreg.) | <pre><nowiki>Link til [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side]].</nowiki></pre> |- | Samme mål, med et andet navn: [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|start en ny side]]. | <pre><nowiki>Samme mål, med et andet navn: [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|start en ny side]].</nowiki></pre> |- | Link direkte til en overskrift på siden [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger#Udseende]] (links til overskrifter der ikke eksisterer vil bare linke til toppen af siden) | <pre><nowiki>Link direkte til en overskrift på siden [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger#Udseende]] (links til overskrifter der ikke eksisterer vil bare linke til toppen af siden)</nowiki></pre> |- | Endelser sættes automatisk ind i linket: [[biologi]]sk, [[biologi]]ens | <pre><nowiki>Endelser sættes automatisk ind i linket: [[biologi]]sk, [[biologi]]ens</nowiki></pre> |- | Tekst i parentes skjules automatisk: [[stamme (biologi)|stamme]]. [[{{SITENAME}}:Navnerum|Navnerum]] skjules automatisk: [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger|Hvordan sætter jeg mine indstillinger]]. Serveren udfylder automatisk den manglende del efter | for dig når du trykker ''Gem side''. | <pre><nowiki>Tekst i parentes skjules automatisk: [[stamme (biologi)|]].</nowiki></pre> <pre><nowiki>Navnerum skjules automatisk: [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger|]].</nowiki></pre> |- | [[Vejret i London]] er en side der ikke eksisterer endnu. Du kan starte den ved at klikke på det røde link. Når du har lavet en side, så søg efter dens titel og sørg for at alle artikler linker korrekt til den. | <pre><nowiki>[[Vejret i London]] er en side der ikke eksisterer endnu.</nowiki></pre> |- | For at linke til bøger, kan du bruge [[{{SITENAME}}:ISBN|ISBN]]-links. ISBN 0123456789X | <pre><nowiki>ISBN 0123456789X</nowiki></pre> |- | Du kan omdirigere en artikel til en anden ved at placere tekst som dette i den første linje. | <pre><nowiki>#REDIRECT [[Danmark]]</nowiki></pre> |- |} == Eksterne henvisninger == {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" width=90% align=center ! width=50% | Hvordan det ser ud</th> ! width=50% | Hvad du skriver</th> |- | Eksterne links: [http://www.nupedia.com Nupedia] | <pre><nowiki>Eksterne links: [http://www.nupedia.com Nupedia]</nowiki></pre> |- | Eller bare skriv en URL: http://www.nupedia.com. | <pre><nowiki>Eller bare skriv en URL: http://www.nupedia.com.</nowiki></pre> |} == Billeder == {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" width=90% align=center ! width=50% | Hvordan det ser ud ! width=50% | Hvad du skriver |- | Et billede: [[Billede:Dannebrog.png]] For at uploade et billede så brug [[Speciel:Upload|uploadsiden]]. Du kan finde uploadede billeder på [[Speciel:Imagelist|billedlisten]]. | <pre><nowiki> Et billede: [[Billede:Dannebrog.png]] </nowiki></pre> |- | Eksternt billede: http://www.wikipedia.org/upload/b/bc/Wiki.png Lad være med at linke til eksterne billeder, medmindre du kontrollerer den server! | <pre><nowiki> Eksternt billede: http://www.wikipedia.org/upload/b/bc/Wiki.png </nowiki></pre> |- | Hvis du klikker på et billede, så kommer du til en side med beskrivelse af billedet. Denne beskrivelse kan man også linke direkte til: [[:Billede:Dannebrog.png]] | <pre><nowiki> [[:Billede:Dannebrog.png]] </nowiki></pre> |- | Et thumbnailbillede med tekst under [[Billede:Dannebrog.png|thumb|Dannebrog]] | <pre><nowiki> Et thumbnailbillede med tekst under [[Billede:Dannebrog.png|thumb|Dannebrog]] </nowiki></pre> |- | Eksemplet ovenfor i reduceret størrelse [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|Dannebrog]] | <pre><nowiki> Eksemplet ovenfor i reduceret størrelse [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|Dannebrog]] </nowiki></pre> |- | Eksemplet ovenfor venstrejusteret [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|left|Dannebrog]] | <pre><nowiki> Eksemplet ovenfor venstrejusteret [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|left|Dannebrog]] </nowiki></pre> |- | Eksemplet ovenfor højrejusteret [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|right|Dannebrog]] | <pre><nowiki> Eksemplet ovenfor højrejusteret [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|right|Dannebrog]] </nowiki></pre> |- | Eksemplet ovenfor centreret uden thumbnail [[Billede:Dannebrog.png|100px|center|Dannebrog]] | <pre><nowiki> Eksemplet ovenfor centreret uden thumbnail [[Billede:Dannebrog.png|100px|center|Dannebrog]] </nowiki></pre> |- | For at indsætte links til billeder og andet medieindhold, som for eksempel lyd, bruges et "media"-link. [[media:Sg_mrob.ogg|Lyd]] [[media:HCA14493.jpeg|Link til billede]] | <pre><nowiki> [[media:Sg_mrob.ogg|Lyd]] [[media:HCA14493.jpeg|Link til billede]] </nowiki></pre> |} Se også afsnittet om [[m:Hjælp:Billeder|Billeder]] i wiki håndbogen == Tegnformatering == {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" width=90% align=center ! width=50% | Hvordan det ser ud ! width=50% | Hvad du skriver |- | ''Fremhæv'', '''stærkt''', '''''meget stærkt'''''. Bruges også i formler: '''F''' = ''m'' '''a'''. | <pre><nowiki>''Fremhæv'', '''stærkt''', '''''meget stærkt'''''. '''F''' = ''m'' '''a'''. Dette er dobbelte og tredobbelte apostroffer, ikke anførselstegn.</nowiki></pre> |- | En skrivemaskineskrift til <tt>tekniske termer</tt>. | <pre><nowiki><tt>tekniske termer</tt></nowiki></pre> |- | Du kan <strike>strege tekst</strike> ud og indsætte ny tekst. | <pre><nowiki>Du kan <strike>strege tekst</strike> ud og indsætte ny tekst.</nowiki></pre> |- | '''Umlaut og accenter:''' (Se [[{{SITENAME}}:Specielle tegn]]) À Á Â Ã Ä Å Æ Ç È É Ê Ë Ì Í Î Ï Ñ Ò Ó Ô Õ Ö Ø Ù Ú Û Ü ß à á â ã ä å æ ç è é ê ë ì í î ï ñ ò ó ô õ ö ø ù ú û ü ÿ | <pre><nowiki> &Agrave; &Aacute; &Acirc; &Atilde; &Auml; &Aring; &AElig; &Ccedil; &Egrave; &Eacute; &Ecirc; &Euml; &Igrave; &Iacute; &Icirc; &Iuml; &Ntilde; &Ograve; &Oacute; &Ocirc; &Otilde; &Ouml; &Oslash; &Ugrave; &Uacute; &Ucirc; &Uuml; &szlig; &agrave; &aacute; &acirc; &atilde; &auml; &aring; &aelig; &ccedil; &egrave; &eacute; &ecirc; &euml; &igrave; &iacute; &icirc; &iuml; &ntilde; &ograve; &oacute; &ocirc; &otilde; &ouml; &oslash; &ugrave; &uacute; &ucirc; &uuml; &yuml;</nowiki></pre> |- | '''Tegnsætning:''' ¿ ¡ « » § ¶ &dagger; &Dagger; • — | <pre><nowiki> &iquest; &iexcl; &laquo; &raquo; &sect; &para; &dagger; &Dagger; &bull; &mdash; </nowiki></pre> |- | '''Kommercielle symboler:''' ™ © ® ¢ € ¥ £ ¤ | <pre><nowiki> &trade; &copy; &reg; &cent; &euro; &yen; &pound; &curren; </nowiki></pre> |- | Subscript: x2 Superscript: x2</td> <td><pre>Subscript: x2 Superscript: x2</pre></td> </tr> <tr valign="top"><td>'''Græske tegn:''' α β γ δ ε ζ η θ ι κ λ μ ν ξ ο π ρ σ &sigmaf; τ υ φ χ ψ ω Γ Δ Θ Λ Ξ Π Σ Φ Ψ Ω | <pre><nowiki> &alpha; &beta; &gamma; &delta; &epsilon; &zeta; &eta; &theta; &iota; &kappa; &lambda; &mu; &nu; &xi; &omicron; &pi; &rho; &sigma; &sigmaf; &tau; &upsilon; &phi; &chi; &psi; &omega; &Gamma; &Delta; &Theta; &Lambda; &Xi; &Pi; &Sigma; &Phi; &Psi; &Omega; </nowiki></pre> |- | '''Matematiske tegn:''' (Se [[Wikibooks:Specielle tegn]]) ∫ ∑ ∏ √ – ± ∞ ≈ &prop; &equiv; ≠ ≤ ≥ → × · ÷ ∂ ′ ″ ∇ &permil; ° &there4; &alefsym; ø ∈ &ni; ∩ ∪ ⊂ ⊃ &sube; &supe; ¬ &and; &or; ∃ ∀ ⇒ ⇔ | <pre><nowiki> &int; &sum; &prod; &radic; &minus; &plusmn; &infin; &asymp; &prop; &equiv; &ne; &le; &ge; &rarr; &times; &middot; &divide; &part; &prime; &Prime; &nabla; &permil; &deg; &there4; &alefsym; &oslash; &isin; &notin; &cap; &cup; &sub; &sup; &sube; &supe; &not; &and; &or; &exist; &forall; &rArr; &hArr;</nowiki></pre> |- | Mere mellemrum end normalt, uden linjeskift: x2  &nbsp≥   0 sandt. Meget brugbart i formularer. | <pre><nowiki> x2  >  0 sandt. </nowiki></pre> |- | '''Komplicerede formler:'''   <math>\sum_{n=0}^\infty \frac{x^n}{n!}</math> * Se [[{{SITENAME}}:TeX markup]] | <pre><nowiki> <math>\sum_{n=0}^\infty \frac{x^n}{n!}</math> </nowiki></pre> |- | '''Undertrykke behandling af wiki markup:''' <nowiki>Link → (til) [[Forside]]</nowiki> * Bruges til at vise data (for eksempel programmeringseksempler) der ellers ville have en anden mening. * Undertrykker alt wiki markup, inklusive det der ligner HTML-koder. * Undertrykker ikke HTML-tegn. | <pre><nowiki><nowiki>Link &rarr; (til) [[Forside]]</nowiki></nowiki></pre> |- | '''Ascii-kunstintegraler (start hver linje med et mellemrum):''' <pre> ∞ -x2 ∫ e dx = √π -∞ </pre> | <pre><nowiki> ∞ -x;2; ∫ e dx = √π -∞</nowiki></pre> |} == Placering af indholdsfortegnelse == Hvis der er mere end 3 afsnit (overskrifter) på en side, så vil der automatisk blive indsat en indholdsfortegnelse på siden. Denne indholdsfortegnelse kan man forhindre i at blive sat på siden, hvis man ikke ønsker den på en side, ved at skrive <nowiki>__NOTOC__ </nowiki> hvor som helst på siden. Du kan også selv bestemme hvor den skal være ved at skrive <nowiki>__TOC__</nowiki>. Eller man kan slå dem helt fra i sine personlige [[Speciel:Preferences|indstillinger]]. == Tabeller == {| border="1" |+ Eksempel på en tabel ! Første overskrift ! Anden overskrift ! Tredje overskrift |- | øverst til venstre | øverst i midten | rowspan=2 | højre side |- | nederst til venstre</td> | nederst i midten</td> |- | colspan="3" align="center" | nederste række |} <pre><nowiki> {| border="1" |+ Eksempel på en tabel ! Første overskrift ! Anden overskrift ! Tredje overskrift |- | øverst til venstre | øverst i midten | rowspan=2 | højre side |- | nederst til venstre</td> | nederst i midten</td> |- | colspan="3" align="center" | nederste række |} </nowiki></pre> Hvis din tabel ser forkert ud, så check en ekstra gang at der er lige mange celler i hver række. Her er et mere avanceret eksempel, der viser nogle flere muligheder med tabeller. Du kan prøve dem i din egen tabel for at se hvilke effekter det har. Husk på at selvom farver er mulige, så er det bedst at bruge dem mindst muligt. Alle de formateringer af tekst der er vist ovenfor virker også i tabeller. Se også afsnittet om [[m:Hjælp:Tabeller|tabeller]] i wiki håndbogen {| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="center" |+'''Et udvidet eksempel på en tabel''' |- ! style="background:#efefef;" | Første overskrift ! colspan="2" style="background:#ffdead;" | Anden overskrift |- | øverst til venstre | | rowspan=2 style="border-bottom:3px solid grey;" valign="top" | højre side |- | style="border-bottom:3px solid grey;" | nederst til venstre | style="border-bottom:3px solid grey;" | nederst i midten |- | colspan="3" align="center" | {| border="0" |+''En tabel i en tabel'' |- | align="center" width="150px" | [[Billede:Wikimedia.png]] | align="center" width="150px" | [[Billede:Wikimedia.png]] |- | align="center" colspan="2" style="border-top:1px solid red; border-right:1px solid red; border-bottom:2px solid red; border-left:1px solid red;" | To Wikimedia foundation logoer |} |} <pre><nowiki> {| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="center" |+'''Et udvidet eksempel på en tabel''' |- ! style="background:#efefef;" | Første overskrift ! colspan="2" style="background:#ffdead;" | Anden overskrift |- | øverst til venstre | | rowspan=2 style="border-bottom:3px solid grey;" valign="top" | højre side |- | style="border-bottom:3px solid grey;" | nederst til venstre | style="border-bottom:3px solid grey;" | nederst i midten |- | colspan="3" align="center" | {| border="0" |+''En tabel i en tabel'' |- | align="center" width="150px" | [[Billede:Wikimedia foundation logo.png]] | align="center" width="150px" | [[Billede:Wikimedia foundation logo.png]] |- | align="center" colspan="2" style="border-top:1px solid red; border-right:1px solid red; border-bottom:2px solid red; border-left:1px solid red;" | To Wikimedia foundation logoer |} |} </nowiki></pre> [[Kategori:Hjælp]] [[ar:ويكيبيديا:مساعدة التحرير]] [[bg:Уикипедия:Как се редактират страници]] [[cs:Wikipedie:Jak redigovat stránku]] [[de:Wikipedia:Handbuch - Artikel bearbeiten]] [[en:Wikipedia:How to edit a page]] [[el:Wikipedia:Πώς να επεξεργαστείτε μια σελίδα]] [[eo:Vikipedio:Kiel redakti pagxon]] [[es:Wikipedia:Cómo se edita una página]] [[fi:Wikipedia:Kuinka_sivuja_muokataan]] [[fr:Wikipédia:Syntaxe wikipédia]] [[ga:Vicipéid:Conas a cuirtear leathanach in eagar]] [[he:ויקיפדיה:איך לערוך דף]] [[hu:Wikipédia:Hogyan szerkessz egy lapot]] [[it:Wikipedia:Guida_essenziale]] [[ja:Wikipedia:編集の仕方]] [[ro:Wikipedia:Cum să editezi o pagină]] [[ru:Как редактировать страницу]] [[simple:Wikipedia:How to edit]] [[sl:Wikipedija:Urejevanje slovenskih strani]] [[sr:%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BF%D0%B5%D0%B4%D0%B8%D1%98%D0%B0:%D0%9A%D0%B0%D0%BA%D0%BE_%D1%81%D0%B5_%D0%BC%D0%B5%D1%9A%D0%B0_%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B0%D0%BD%D0%B0]] [[sv:Wikipedia:Hur man redigerar en sida]] [[th:Wikipedia:การแก้ไขหน้า]] [[tr:Wikipedia:Sayfa_nas%C4%B1l_de%C4%9Fi%C5%9Ftirilir]] [[ur:%D8%B5%D9%81%D8%AD%DB%81_%DA%A9%D8%B3_%D8%B7%D8%B1%D8%AD_%D8%AA%D8%B1%D9%85%D9%8A%D9%85_%DA%A9%D8%B1%D9%8A%DA%BA]] [[vi:Wikipedia:C%C3%A1ch_ch%E1%BB%8Dn_l%E1%BB%8Dc_trang]] [[zh-cn:Wikipedia:%E5%A6%82%E4%BD%95%E7%BC%96%E8%BE%91%E9%A1%B5%E9%9D%A2]] [[zh-tw:Wikipedia:如何編輯頁面]] Billede:Wiki-edit-menulinie.png 17 1334 2004-09-27T17:28:38Z Christian S 5 wiki-edit-menulinie fra dansk wikipedia wiki-edit-menulinie fra dansk wikipedia Wikibooks:Upload log 18 sysop 1335 2004-09-27T17:33:08Z Christian S 5 Lagde "Dannebrog.png" op: Dannebrog. Fra dansk wikipedia. <ul><li>27. sep 2004 kl. 17:33 [[Bruger:Christian S|Christian S]] Lagde "[[:Billede:Dannebrog.png|Dannebrog.png]]" op (Dannebrog. Fra dansk wikipedia.)</li> <li>27. sep 2004 kl. 17:28 [[Bruger:Christian S|Christian S]] Lagde "[[:Billede:Wiki-edit-menulinie.png|Wiki-edit-menulinie.png]]" op (wiki-edit-menulinie fra dansk wikipedia)</li> </ul> Billede:Dannebrog.png 19 1336 2004-09-27T17:33:08Z Christian S 5 Dannebrog. Fra dansk wikipedia. Dannebrog. Fra dansk wikipedia. Brug et regneark 21 4481 2005-10-29T10:23:53Z Bisgaard 36 kat Mange forskellige software-leverandører har lanceret et eller flere programmer af den type man kalder for et ''regneark'': De bygger alle sammen på den samme, fælles idé, og derfor har alle disse regneark-programmer nogle fællestræk i det de gør og den måde man betjener dem på. '''Brug et regneark''' er en begyndervejledning, som udnytter disse fællestræk: Den holder sig til de ting som er fælles, eller nogenlunde ens, fra det ene regnearks-program til det næste. Dog vil du ind imellem møde en opfordring til at undersøge den vejledning der hører til programmet - de fleste programmer har en indbygget hjælpefunktion som kan hentes frem på skærmen - eller evt. prøve dig frem. == Indhold == # [[Brug et regneark:1-Celler og adresser|Celler og adresser]] # [[Brug et regneark:2-Skriv i regnearket|Skriv i regnearket]] # [[Brug et regneark:3-Beregninger|Beregninger]] # [[Brug et regneark:4-Talformater|Talformater]] # [[Brug et regneark:5-Regning med datoer og tider|Regning med datoer og tider]] # [[Brug et regneark:6-Kopiering og ensartede beregninger|Kopiering og ensartede beregninger]] # [[Brug et regneark:7-Kom videre med dit eget program|Kom videre med dit eget program]] [[Kategori:Brug et regneark]] Brug et regneark:1-Celler og adresser 22 4482 2005-10-29T10:24:53Z Bisgaard 36 kat <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="right"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">C</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">D</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">E</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">F</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">G</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center">Her er F3</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Når man starter et regnearksprogram, viser det et skærmbillede der minder om skemaet til højre: Hver kolonne har et bogstav som "kolonneoverskrift", og rækkerne er nummereret fra 1 og fremefter. På skærmen vil der oftest være en eller anden særlig markering eller fremhævning af én af cellerne: Dette er en markør som man kan flytte rundt med ved at bruge de fire piletaster på compuerens tastatur. Alle de rubrikker i skemaet til højre der er hvide, kaldes formelt for ''celler'', og ved hjælp af de tal og bogstaver der står i kanten og i toppen af skemaet kan man give hver celle en ''adresse''. Til højre er den celle der har adressen "F3" brugt som eksempel: Enhver celle har en adresse som er sammensat af først bogstavet for den kolonne, og så nummeret på den række, som cellen ligger i - her er det kolonne '''F''' og række '''3''', deraf adressen F3. Princippet i adresserne er det samme som i "Sænke slagskibe"; et spil for to deltagere med hver sit ark kvadrerede papir og et skriveredskab: Ligesom man "bomber" et bestemt felt, f.eks. F3, kan man henvise til en bestemt celle i regnearket ved at angive hvilken række og kolonne det pågældende felt, eller i regnearket: celle, hører hjemme i. Af pladshensyn, både her og i skærmbilledet for et regnearksprogram, vises kun ''en del'' af skemaet: I mange regnearksprogrammer tælles kolonnerne i hundreder, og rækkerne i tusinder. Hvis du eksperimenterer lidt med at flytte celle-markeringen på skærmen rundt omkring ved hjælp af piletasterne, opdager du hurtigt hvordan man har løst pladsproblemet med at vise et stort skema på en "lille" skærm: Skærmen virker som en slags "vindue", hvorfra der er "udsigt" til et vist udsnit af det samlede skema. Som nævnt råder de fleste regnearksprogrammer over hundredevis af kolonner, som er "navngivet" med bogstaver. Men vores alfabet råder ikke over flere hundrede bogstaver - faktisk bruger de færreste regnearksprogrammer andre bogstaver end de 26 fra A til Z, begge inklusive. Hvis du har prøvet at flytte celle-markeringen et langt stykke mod højre, forbi kolonne '''Z''', har du sikkert også opdaget hvordan man har løst problemet med "bogstav-mangel": Kolonnen efter '''Z''' hedder '''AA''', efterfulgt af '''AB''', '''AC''', '''AD''' osv. Og nogle kolonner længere henne finder man kolonnerne '''AY''', '''AZ''', '''BA''', '''BB''' osv. Adresse-systemet virker stadigvæk efter det samme princip: Først kolonne-bogstavet, eller bogstav''erne'', og så rækkens nummer. En celle godt langt "inde" i skemaet kan således have en adresse som f.eks. "CT127" [[Brug et regneark:2-Skriv i regnearket|Næste kapitel]] handler om hvordan man skriver oplysninger ind i cellerne, og hvad regnearket gør med det indtastede. [[Kategori:Brug et regneark]] Boghylde:Programvejledninger 23 6743 2006-06-05T05:26:51Z Danmark0992 121 /* Vejledninger til bestemte programmer */ På denne boghylde findes bøger om hvordan man bruger forskellige computerprogrammer. == Generelle vejledninger == * [[Brug et regneark]]: En kortfattet introduktion til regneark for begyndere. Kan bruges sammen med langt de fleste regnearksprogrammer. * (Pladsholder for en bog om en kategori af programmer) * (Pladsholder for en bog om en kategori af programmer) == Vejledninger til bestemte programmer == * har du blender der er et 3D tegneprogram, så tjek lige denne side [[Blender 3D tutorial]] * (Pladsholder for en bog om et bestemt program) * (Pladsholder for en bog om et bestemt program) * (Pladsholder for en bog om et bestemt program) * (Pladsholder for en bog om et bestemt program) [[Kategori:Boghylder]] Brug et regneark:2-Skriv i regnearket 24 8769 2006-11-21T19:14:43Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 82.143.248.3 I [[Brug et regneark:1-Celler og adresser|det første kapitel]] stod der bl.a. noget om hvordan man kan flytte en celle-markør rundt mellem de enkelte celler i regnearket. Dette kapitel går videre med noget af det "praktiske arbejde" med et regneark. Man kan skrive tekst og tal i de enkelte celler ved at flytte celle-markøren hen på den celle der skal skrives i, og så ellers indtaste det der skal stå. Så snart man trykker på tal, bogstaver eller andre tegn, vises det man indtaster i feltet. Af grunde der bliver forklaret senere, bør man trykke på "Enter"-tasten når man er færdig med at skrive noget i en celle. == Særbehandling for tal, procent og datoer== <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="right"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="90">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">C</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Tekst</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="right">123</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="left" colspan="2">Teksten er for bred</td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Programmet reagerer lidt forskelligt på det man indtaster, afhænhgigt af om det er tekst eller et tal man skriver: Som det fremgår af eksemplet til højre, bliver tal højrestillet, mens tekst og andre ting der ikke kan fortolkes som et "gyldigt" tal, er venstrestillet indenfor cellen. Hvis man skriver en længere tekst, vil programmet enten kun vise den del af teksten der er plads til, eller (som i eksemplet til højre) lade den "brede sig" hen over den næste celle hvis ellers der ikke i forvejen står noget her. Hvis et tal fylder for meget til at være indenfor cellens bredde, kan man ikke bare "smide de overskydende cifre væk" lige som man gør det med tekst der fylder for meget - hvis svaret er 1234567,89 kroner, kan der jo nemt opstå misforståelser hvis regnearket blot skrev "123456" eller "567,89" på skærmen...! Forskellige programmer reagerer lidt forskelligt: Nogen vil automatisk tilpasse kolonnebredden så det nye, store tal kan stå der i sin helhed, mens andre vælger at skrive tallet i såkaldt ''eksponentiel notation'' - det er noget med f.eks. 1,234E+9. Hvis man skriver et tal, efterfulgt af et procent-tegn, f.eks. 50%, sker der noget specielt: Tallet bliver delt med 100 (her med resultatet 0,5), men stadigvæk vist som 50%. Det forenkler beregninger med procentsatser - mere herom i [[Brug et regneark:4-Talformater|fjerde kapitel]]. Datoer får også en speciel behandling: Hvis man skriver noget der kan fortolkes som en dato, f.eks. 11/5-2004, bliver det typisk også højrestillet, og skrivemåden bliver evt. rettet til så alle datoer man skriver, står på en ensartet måde. En (korrekt indtastet) dato og/eller et klokkeslæt håndteres nemlig som et tal: Man kan f.eks. trække to datoer eller klokkeslæt fra hinanden, og bestemme antallet af dage, timer og minutter mellem de to tidspunkter. == Flyt på cellegrænserne == Til at starte med har alle celler ensartede højder og bredder, men det vil som absolut minimum være muligt at ændre på bredden af individuelle kolonner: Bruger man regnearket til at lave en simpel telefonliste, så har man f.eks. brug for en nogenlunde bred kolonne til navnene på folk og firmaer, mens kolonnen for telefonnummer vil være noget smallere. I en del programmer kan man justere bredden af kolonnerne ved at pege med musepilen på dele-stregen mellem to kolonneoverskrifter i skemaet, f.eks. stregen mellem de grå felter med '''B''' og '''C''', tryke museknappen ned og "trække" grænsen til højre eller venstre, indtil '''B'''-kolonnen har den ønskede bredde. Når man slipper museknappen igen, flyttes alt til højre for kolonne '''B''', så der er plads til den nye bredde som '''B'''-kolonnen har fået. == Formatering, skrifttyper og farver == Som udgangspunkt vil tekst være venstrestillet, og tal højrestillet. Men hvis du kigger dig lidt omkring i menuer, indbygget hjælp m.v. i dit eget regnearksprogram, kan du finde ud af hvordan du selv kan vælge hvordan tingene skal stå: For eksempel vil det oftest være muligt f.eks. at få centreret noget tekst og venstrestillet et tal. Der ud over tilbyder mange blot nogenlunde nye regnearksprogrammer et væld af muligheder for tekst i forskellige størrelser, skriftsnit og farver, farver eller evt. mønstre som "baggrund" cellerne, rammer i forskellige farver og tykkelser mellem cellerne og meget andet: Det vil variere fra program til program hvordan man gør det, så her er et område hvor du nok lærer mest ved at give dig tid til at eksperimentere med det program du sidder med. == Rette i en celle == Normalt bruges piletasterne i regnearksprogrammet til at flytte celle-markøren rundt med, men måske opdager man en lille tastefejl i en lidt lang sætning man har skrevet i en celle: Hvis ikke man vil skrive hele cellens indhold om, skal man kunne flytte en markør ind imellem de enkelt bogstaver og tal så man kan tilføje eller slette noget. Regnearket har to "tilstande" med hensyn til hvordan piletasterne virker: I den "normale" tilstand bruges piletasterne til at flytte cellemarkøren (der jo "dækker" en hel celle ad gangen), sådan som du sikkert har prøvet det nogle gange indtil nu. Ved at trykke på en funktionstast (i forfatterens regneark er det funktionstasten F2, men det er det ikke nødvendigvis i dit - dette her er en af de ting du må slå op i hjælpen til dit eget regnearksprogram eller prøve dig frem) kan man skifte til en anden tilstand, hvor man har en lille smal tekst-markør i stedet for den store celle-markør. I nogle regnearksprogrammer kan man også afsætte tekstmarkøren ved hjælp af musen. Det gøres ofte ved at dobbeltklikke på cellen (det kan være en god ide at prøve at klikke på forskellige måder - enkeltklik, dobbeltklik, højreklik - både på markerede og ikke-markede celler, for at lære, hvordan musen virker i det regnearksprogram, du arbejder med). De to "tilstande" er forklaringen på hvorfor man bør trykke på "Enter"-tasten når man har "udfyldt" en celle: Så snart man begynder at skrive tal og bogstaver, forsvinder cellemarkøren til fordel for tekstmarkøren. Trykket på "Enter" er et signal til programmet om at skifte tilbage til den normale "cellemarkør-tilstand". == Næste kapitel == Det [[Brug et regneark:3-Beregninger|næste kapitel]] handler om hvordan man får regnearket til at regne, og af sig selv "ajourføre" indholdet i cellerne. [[Kategori:Brug et regneark]] Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger 27 5699 2006-01-17T23:44:43Z 212.242.142.75 sprogret '''Aktiviteter og lege''' == Teori == === [[Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/7pinde|De 7 vigtige råd]] === De 7 vigtige vejledende råd du skal huske på hvis du sætter en aktivitet i gang. === [[Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/Iderollen|Din rolle som idesætter]] === En dybere gennemgang af din rolle som idesætter == Aktiviteter og lege == === [[Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/Aktiviteteroglege|Aktiviteter og lege]] === Her er aktiviteter og lege === [[Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/forfattere|Forfattere]] === Wikibooks:Hjælp 30 6305 2006-04-19T17:07:59Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 80.210.43.4 Wikibooks er en samling af frie lærebøger der skrives i fælleskab på denne webside. Hvis du er ny i projektet kan det være du skulle starte med at læse [[Wikibooks:Velkommen nybegynder|velkommen nybegynder]]. == Om Wikibooks == * [[Wikibooks:Wikibooks kort fortalt|Wikibooks kort fortalt]] * [[Wikibooks:Bekendtgørelser|Bekendtgørelser]]. * [[Wikibooks:OSS|Ofte stillede spørgsmål]]. * [[Wikibooks:Pressedækning|Pressedækning]]. * [[Wikibooks:Ophavsret|Ophavsret]]. == Hvordan gør jeg det? == === Navigation === * [[Wikibooks:Hvordan udforsker jeg Wikibooks|Hvordan udforsker jeg Wikibooks]]. * [[Wikibooks:Hvordan søger jeg i Wikibooks|Hvordan søger jeg i Wikibooks]]. * [[Wikibooks:Hvordan bruger jeg seneste ændringer siden|Hvordan bruger jeg seneste ændringer siden]]. === Redigering === * [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|Hvordan starter jeg en side]]. * [[Wikibooks:Navngivning|Hvordan navngiver jeg min nye side]]. * [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|Hvordan redigerer jeg en side]]. * [[Wikibooks:Beskrivelse|Hvordan bruger jeg beskrivelsesfeltet]]. * [[Hjælp:Hvordan laver jeg henvisninger til andre sprog|Hvordan laver jeg henvisninger til andre sprog]]. *[[Hjælp:Hvordan bruger jeg skabeloner|Hvordan laver og bruger jeg skabeloner?]] * Eksperimenter med redigering af sider kan udføres i [[Wikibooks:Sandkassen|sandkassen]]. * [[Hjælp:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|Hvordan bruger jeg diskussionssiderne]]. * [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|Hvordan omdirigerer jeg en side]]. * [[Hjælp:Hvordan flytter jeg en side|Hvordan flytter jeg en side]]. * [[Hjælp:Hvordan sletter jeg en side|Hvordan sletter jeg en side]]. * Hvordan [[Hjælp:Genetablering efter hærværk|genetablerer jeg en side efter fejl eller hærværk]]. === Brugerkonto === * [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger|Hvordan sætter jeg mine indstillinger]]. === Diverse === * Hvordan [[Wikibooks:Spærrede IP-adresser|spærrer jeg en IP-adresse]]. == Kontakt til andre == * [[Wikibooks:Postlister|Postlister]]. * Har du et spørgsmål? Så stil det i [[Wikibooks:Mødelokalet|Mødelokalet]]. * [[Wikibooks:Chat|Chat]] med andre brugere. * [[Wikibooks:Brugere|Brugere]] er aktive brugere af Wikibooks. * [http://meta.wikipedia.org/wiki/Forside Meta Wikipedia], er en side der lever ved siden af Wikibooks-projektet. Her kan brugere på Wikibooks skrive essays og diskussioner om Wikipedia- og Wikibooks-relaterede emner. * [[Wikibooks:Administratorer|Administratorer]]. == Information og ressourcer for skribenter == * [[Wikibooks:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegynder]] * [[Wikibooks:Stilmanual|Stilmanual]] om hvordan man udformer en side. * [[Wikibooks:Arbejdsopgaver|Arbejdsopgaver]] til dem der ikke ved hvad de skal lave. * [[Wikibooks:Ambassaden|Ambassaden]] bruges til koordinering mellem sprog. * [[Wikibooks:Kilder|Kilder]] til nye bøger på Wikibooks. * [[Wikibooks:Liste over alle sider om Wikibooks|Liste over alle sider om Wikibooks]] er den komplette liste om alt vedrørende Wikibooks. * [[Wikibooks:Wikibooks venner|Wikibooks venner]] er dem der linker til den danske Wikibooks. * [[Wikibooks:Politik|Politik og retningslinjer for deltagere]]. * Hvad er [[Wikibooks:Navnerum|navnerum]]? === Finde sider at arbejde på === * [[Wikibooks:Efterspurgte bøger|Efterspurgte bøger]] skriv en efterspurgt bog, eller efterspørg en bog. * [[Wikibooks:Problematiske sider|Problematiske sider]] er sider der har et eller flere problemer der bør løses. * [[Wikibooks:Liste af almindelige stavefejl|sider med stavefejl]]. * [[Wikibooks:Links til sider med flertydige titler|sider med flertydige titler]]. * [[Speciel:Wantedpages|Ønskede artikler]] er artikler som ikke eksisterer, men som der er mange links til. * [[Speciel:Newpages|Nye sider]], [[Speciel:Ancientpages|gamle sider]]. * [[Speciel:Shortpages|Korte sider]], [[Speciel:Longpages|lange sider]]. * [[Speciel:Lonelypages|Forældreløse sider]] er de sider som ingen linker til endnu. * [[Speciel:Randompage|Tilfældig side]]. * [[Speciel:Maintenance|Vedligeholdelse]] af sider med dobbelte eller dårlige omdirigeringer, eller sider der linker til sig selv, eller sider med stavefejl, eller sider med flertydige titler. == Wikipedia-software og -database == * [[Wikibooks:MediaWiki navnerummet]] * [[Wikibooks:PHP Software|Om softwaren]]. * [[Wikibooks:Database download|Download Wikipedia-database]]. * [[Wikibooks:Fejlrapporter|Fejlrapporter]] [[Kategori:Hjælp|Hjælp]] [[Kategori:Wikibooks|Hjælp]] [[en:Help:Wikibooks]] Wikibooks:Administratorer 33 7774 2006-07-10T22:34:38Z Gangleri 70 +InterLang Den MediaWiki-software vi bruger tillader at enhver bruger kan gøre de fleste ting, såsom at redigerer sider og uploade filer, men der er nogle få ting med restriktioner på. For eksempel er der nogle få sider der ikke kan ændres (de er beskyttede), man kan ikke permanent slette en side og dens historie, og man kan ikke forbyde bestemte brugere adgang til at redigere sider og uploade filer. For at udføre disse funktioner skal man have "administrator"- eller "sysop"-adgang. Den nuværende politik på den danske Wikibooks er at give administratorstatus til dem der gerne vil have den, og som generelt er kendt for at være en aktiv bidragyder på Wikibooks. Selv hvis du har fået "administrator"-adgang, så beder vi dig udvise forsigtighed når du bruger disse ekstra funktioner, specielt muligheden for at lave forespørgsler i databasen kan potentielt få hele Wikipedia til at gå i sort. == Hvad kan en administrator så? == Her er nogle af de ekstra muligheder man har som administrator: === Slette og gendanne sider === *Man kan slette sider. Denne funktion bruges næsten udelukkende, hvis nogen er kommet til at oprette en side ved en fejltagelse (bevidst eller ubevidst). I næsten alle andre tilfælde er det bedre at lave en omdirigering til en anden side. Se eventuelt [[:en:Wikipedia:Deletion policy|deletion policy]] (på den engelske Wikipedia). *Gendanne slettede sider. Denne funktion skulle vi helst aldrig få brug for, men den er der for det tilfælde at man ved et uheld får slettet en forkert side. === Fjerne en redigering === *Denne funktion er meget praktisk når man skal rydde op efter brugere der har skrevet nonsens på mange sider. På brugeres sider med brugerbidrag vil der være et [fjern redigering]-link ud for de redigeringer der automatisk kan fjernes. Når man klikker på linket så føres artiklen tilbage til den seneste version der ''ikke'' er redigeret af pågældende bruger. === Gemme vandalisme fra ''seneste ændringer''-listen === *Som administrator kan man gemme vandalisme fra ''seneste ændringer''-listen ved at føje <tt>&bot=1</tt> til slutningen af den url der fremkommer når man vælger en brugers brugerbidrag, for eksempel <nowiki>http://da.wikipedia.org/w/wiki.phtml?title=Speciel:Contributions&target=Michael&bot=1</nowiki>. Når du så klikker på [fjern redigering] vil både fjernelsen af redigeringen og den originale redigering forsvinde fra den normale ''seneste ændringer''-liste. Man kan dog stadig se disse redigeringer ved under ''seneste ændringer'' at vælge ''vis robotter''. Det er kun meningen denne funktion skal anvendes hvis en eller anden bruger har vandaliseret et stort antal sider (du definere selv hvad ''et stort antal'' er). === Blokere brugere === *Blokere en bruger eller IP-adresse via [[Speciel:Blockip|blokeringssiden]]. Denne funktion bruges sjældent, og kun overfor brugere der med vilje forsøger at ødelægge Wikibooks. Se også [[Speciel:Ipblocklist|listen af blokerede IP-adresser og brugernavne]]. Normalt vil en blokeret bruger miste interessen for Wikibooks ret hurtigt, og vi kan derfor ofte indenfor få dage ophæve blokeringen igen. === Beskytte en side === *Ved hjælp af funktionen ''beskyt side'' kan man beskytte en side, således at kun administratorer, eller registrerede brugere har adgang til at ændre på indholdet. Dette er meget anti-wiki, og bruges kun hvis en side meget ofte er udsat for vandalisme. Man kan se hvilke sider der er beskyttet i [[Speciel:Log/protect|Liste over beskyttede sider]]. === Lave direkte databaseforespørgsler === *Lave SQL-forespørgsler i databasen. Man kan kun lave SELECT-forespørgsler, alle andre forespørgsler er forbeholdt [[Wikibooks:Administratorer#Developer|udviklere]]. Se [http://www.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Database_queries Database queries] (på den engelske Wikipedia) for eksempler på SQL-forespørgsler man som administrator kan foretage i Wikibooks-databasen. Vær lidt forsigtig med disse forespørgsler, da vores database er stor, og særlig komplekse forespørgsler kan tage meget lang tid. === Redigere MediaWiki-navnerummet === *I MediaWiki-navnerummet ligger alle de danske tekster i Wikibooks brugergrænseflade. Disse er beskyttet så kun administratorer kan rette dem, fordi nogle af dem kan ændres så hele siden går ned. En liste over [[Speciel:Allmessages|alle beskederne]] er tilgængelig. === Oprette nye administratorer === *Alle administratorer kan gøre almindelige brugere til administratorer ved at bruge [[Speciel:Makesysop|en formular]]. Det henstilles at man som administrator kun opretter nye administratorer når der er opnået enighed om det på siden [[Wikibooks:Anmodning om administratorstatus|anmodning om administratorstatus]], og at man venter mindst en dag så andre kan få en chance til at kommentere. Husk at tilføje alle nye administratorer på listen herunder. Bemærk at administratorer ikke kan fjerne administratoradgangen igen, det kan kun en udvikler (se nedenfor). == Hvordan bliver jeg administrator? == *Den nuværende politik på den danske Wikibooks er at give administratorstatus til dem der gerne vil have den, og som generelt er kendt for at være aktive bidragydere på Wikibooks. Lav en [[Wikibooks:Anmodning om administratorstatus|anmodning om administratorstatus]] og så vil en anden administrator sørge for resten. == Liste over administratorer == Administratorer er markeret med "(sysop)" i listen over [[Speciel:Listusers|registrerede brugere]]. Vi har for øjeblikket følgende administratorer: *[[Bruger:Christian S|Christian S]] (sysop, bureaukrat) (p.t. stort set inaktiv) *[[Bruger:Mark Jensen|Mark Jensen]] (sysop) *[[Bruger:Bisgaard|Morten Bisgaard]] (sysop, bureaukrat) == Udvikler/developer == En anden form for adgang er "udvikler" ("developer"), den er til de få, der udover hvad en administrator har adgang til, også kan foretage ændringer i MediaWiki-softwaren, og kan lave enhver form for forespørgsel i databasen. Det betyder blandt andet at en udvikler kan tilføje eller fjerne andre brugeres "administrator"- og/eller "developer"-adgang. Udviklere er markeret med "(developer)" i listen over [[Speciel:Listusers|registrerede brugere]]. Vi har for øjeblikket følgende udviklere: [[Kategori:Wikibooks|Administratorer]]  [[ar:ويكي الكتب:إداريون]] [[bg:Уикикниги:Администратори]] [[bs:Wikiknjige:Administracija]] [[ca:Viquillibres:Administradors]] [[cs:Wikiknihy:Správci]] [[de:Wikibooks:Administratoren]] [[en:Help:Administrators]] [[eo:Vikilibroj:Administrantoj]] [[es:Wikilibros:Bibliotecarios]] [[fi:Wikikirjasto:Ylläpitäjät]] [[fr:Wikilivres:Administrateur]] [[gl:Wikibooks:Administradores]] [[he:ויקיספר:מפעיל מערכת]] [[id:Wikibooks:Pengurus]] [[is:Wikibooks:Stjórnendur]] [[it:Wikibooks:Amministratori]] [[ja:Wikibooks:管理者]] [[la:Vicilibri:Administratores]] [[nl:Wikibooks:Moderator]] [[no:Wikibooks:Administratorer]] [[pl:Wikibooks:Administratorzy]] [[pt:Wikibooks:Administradores]] [[ro:Wikibooks:Cerere de Admin]] [[ru:Викиучебник:Администраторы]] [[simple:Wikibooks:Administrators]] [[sk:Wikibooks:Administrátori]] [[th:Wikibooks:ผู้ดูแลระบบ]] [[tr:Vikikitap:Yöneticiler]] [[vi:Wikibooks:Người quản lý]] [[pl:Wikibooks:Administratorzy]] [[vi:Wikibooks:Người quản lý]] [[zh:Wikibooks:管理员]] Wikibooks:Anmodning om administratorstatus 34 5531 2006-01-01T09:02:26Z 62.79.6.192 På denne side har du mulighed for at anmode om administratorstatus. Læs først siden [[Wikibooks:Administratorer]] for at se, hvad administratorstatus indebærer. == Christian S == Jeg har ansøgt om "bureaucrat status" på [http://meta.wikimedia.org/wiki/Requests_for_permissions meta:Requests for permissions] da vi på nuværende tidspunkt ikke har nogen administratorer. [[Bruger:Christian S|Christian S]] 3. okt 2004 kl. 16:16 (UTC) :Jeg har nu fået status af sysop og bureaucrat. [[Bruger:Christian S|Christian S]] 3. okt 2004 kl. 17:17 (UTC) [[Kategori:Wikibooks|Anmodning om administratorstatus]] == Mark Jensen == Jeg ansøger hermed om administrator-status. Jeg er i forvejen administrator på den danske Wikipedia, men har nu fået øjnene op for dette projekt også. På Wikipedia bruger jeg min administrator-status til at hjælpe folk med rettelser der kræver sletning. Desuden deltager jeg aktivt i kampen mod vandalisme - [[Bruger:Mark Jensen|Mark Jensen]] 28. apr 2005 kl. 11:07 (UTC) :Administratorstatus tildelt. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 29. apr 2005 kl. 05:24 (UTC) == Morten Bisgaard == Det ser ud til at Wikibooks mangler en administrator til den daglige vedligehold (bl.a. er siden [[Wikibooks:Sider der bør slettes]] ikke opdateret), jeg ved at de nuværende administratorer er meget aktive på nogle af de andre Wiki’er, og vil derfor gerne melde mig som administrator på Wikibooks. Jeg har foreløbig ingen planer om at blive administrator på andre af de nuværende Wiki projekter, og har har derfor mulighed for at følge Wikibooks næsten dagligt, og lave de nødvendige rettelser der måtte være. Jeg har været bruger på Wikipedia siden februar 2005, og er siden juli 2005 næsten permanent flyttet over på Wikibooks, bl.a. med min wikibog [[PLC bogen]]. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 10. sep 2005 kl. 10:29 (UTC) :Jeg støtter din ansøgning om administratorstatus. Såfremt ingen protesterer indenfor et par dage vil jeg gøre dig til både administrator og bureaukrat, så du selv kan tildele administratorstatus til andre brugere. :Jeg blev oprindelig administrator her, fordi der ikke var andre, og fordi jeg gerne ville sparke projektet lidt igang, men jeg indrømmer at jeg ikke har brugt meget tid her på det sidste. Dette er ikke af ond vilje, men jeg har ikke tiden til at lægge store kræfter både her og på Wikisource, som nok er det projekt jeg brænder mest for. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 11. sep 2005 kl. 18:07 (UTC) :Jeg kan også støtte ham, han er altid igang med at rediger og er MEGET aktiv herpå. Så det syntes jeg kun er en god ide. -- [[Bruger:Snortop|Jan Christensen]] 12. sep 2005 kl. 11:12 (UTC) Mange tak for støtten, og Christian du har virkeligt fået sparket projektet i gang, vi har i øjeblikket den bedste brugerflade i Skandinavien, enda med et pænt forspring!! Lige nu har den danske Wikisource mere brug for din hjælp end Wikibooks, og du har selvfølgelig min fulde støtte. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 12. sep 2005 kl. 17:30 (UTC) :Tak for de pæne ord, og ja, det næste stykke tid kommer jeg nok primært til at arbejde på den danske Wikisource. :Du har nu fået tildelt administrator- og bureaukratrettigheder. God fornøjelse med arbejdet! --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 13. sep 2005 kl. 07:33 (UTC) == Stefan == Jeg ansøger hermed om administrator-status. Bla. i kamp mod vandalisme, men mest for at lette arbejdet for de andre admistratore. Se mig som en hjælpende hånd. Jeg vil samtidig koncenrere mig i starten om at hjælpe mm. nye brugere. Jeg har selv lavet en bog om lege og aktiviteter her på wikibooks. Stefan :Personlig mener jeg ikke du er klar til at få administratorstatus, da det virker som om du endnu ikke har helt styr på vores politikker og retningslinier. :Man behøver ikke at være admin. for at bekæmpe vandalisme (sker i øjeblikket under en gang om ugen), eller hjælpe nye brugere, så gå endelig igang, studer [[Wikibooks:Forside|Forside for skribenter]], og følg nogle diskussioner på [[w:Forside|Wikipedia]]. Hvis du fortsat gerne vil være administrator om et halvt år, burde det ikke være et problem. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 27. nov 2005 kl. 10:24 (UTC) Politikken er skam ikke noget problem :o) http://da.wikibooks.org/wiki/Wikibooks:Politik Det som nok skræmmer er at jeg kan lide at afprøve i stedet for at læse dybe manualer, hvliket nok gør det er der jeg ikke er "kvallifiseret" nok. Det der så bare ikke noget at gøre ved, så må vi se om jeg har lyst om et havt år. Måske jeg i stedet fortrækker en masse skribenteri til den tid i stedet :o) ::Jeg har set lidt på dine bidrag og jeg støtter Bisgaard i det foreløbige afslag. Det er ikke fordi du ikke er kvalificeret, det er et spørgsmål om erfaring og kendskab til politikker og retningslinier, og gennem en periode at have vist, at du kan og vil følge dem, og det har du endnu ikke overbevist mig om (her tænker jeg især på [http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Diskussion:Aktiviteter_og_lege_-_Med_teori_og_vejledninger&oldid=5038 dit nyligt fremsatte ønske] om at beskytte "din" bog, så andre ikke kan redigere den). Du må endelig ikke tage dette som et personligt angreb, men administratorstatus giver adgang til en række værktøjer, som kan skabe store problemer og endeløse diskussioner, såfremt en administrator ikke har sat sig grundigt ind i og følger spillereglerne for brug af disse værktøjer. Dine tekstbidrag er gode, og jeg vil opfordre dig til at fortsætte det gode arbejde :O) At afprøve er en god måde at lære på, og efterhånden som man bidrager med tekster og i diskussioner lærer man mere og mere, også om projektets politikker. Hæng endelig ved, på sigt tror jeg du kan blive en udemærket administrator. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 27. nov 2005 kl. 17:15 (UTC) '''Tak for rosen''' Jeg vil fortsætte min nuværende spor. Skulle i dog få brug for støtte før, eller senere (hvis jeg er dybt begraget i bøgerne) er i velkommen til at sende en mail. Jeg vil sige, ikke som forsvar, at jeg følger reglerne, men så gerne at de mere seriøse værke blev mere beskyttet. Regler er til for at blive udfodret og ændret med udviklingen. Men det er ikke en debat her :o) Stefan 29. nov 2005 kl. 18:46 (UTC) Wikibooks:Sletningslog 36 sysop 1352 2004-10-23T19:40:46Z Christian S 5 slettede "Midlertidig:Anmodning om administratorstatus": overflødig omdirigering <ul><li>23. okt 2004 kl. 19:40 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettede "Midlertidig:Anmodning om administratorstatus" (overflødig omdirigering)</li> <li>23. okt 2004 kl. 19:38 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettede "Midlertidig:Administratorer" (overflødig omdirigering)</li> <li>23. okt 2004 kl. 19:34 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettede "Midlertidig:Hvordan starter jeg en side" (overflødig omdirigering)</li> <li>23. okt 2004 kl. 19:32 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettede "Midlertidig:Sandkassen" (omdirigering overflødig)</li> <li>23. okt 2004 kl. 19:29 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettede "Midlertidig:Hvordan redigerer jeg en side" (overflødig omdirigering)</li> <li>23. okt 2004 kl. 19:24 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettede "Wikibooks:Hvordan redigerer jeg en side" (omdirigering slettet for at gøre plads til flytning)</li> <li>23. okt 2004 kl. 19:15 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettede "Midlertidig:Wikibooks kort fortalt" (overflødig omdirigering)</li> <li>23. okt 2004 kl. 19:00 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettede "Midlertidig:Hjælp" (Overflødig omdirigering)</li> <li>5. okt 2004 kl. 19:01 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettet "MediaWiki:Affirmation" (kunne ikke fjerne kopieringsfejl. Jeg sletter derfor siden for at oprette den påny)</li> <li>4. okt 2004 kl. 13:38 [[Bruger:Christian S|Christian S]] slettet "Wikipedia:Om" (indholdet var: 'meep meep' - vores første eksempel på vandalisme)</li> </ul> MediaWiki:Copyrightpage 37 sysop 1353 2004-10-04T15:54:19Z Christian S 5 {{ns:4}}:Ophavsret Skabelon:Midlertidig 39 1354 2004-10-04T17:40:54Z Christian S 5 <div style="text-align: center; background-color:#d0f0f0; border: 1px solid black; width: 100%;"> ''Grundet kommende ændring af navnerum er alle sider i navnerummet "wikibooks" flyttet til midlertidige sider for at undgå, at siderne og deres historie bliver slettet når navnerummet ændres. Denne side vil blive flyttet tilbage til "Wikibooks" navnerummet når ændringen er trådt i kraft. Se også indlæg på [[Diskussion:Forside#Opdatering af navnerum]]'' </div> Wikibooks:Hvordan redigerer jeg en side?/broken 41 1356 2004-10-04T17:57:09Z Christian S 5 Midlertidig omdirigering #REDIRECT [[Midlertidig:Hvordan redigerer jeg en side]] Wikibooks:Hvordan redigerer jeg en side/broken 42 1357 2004-10-23T19:26:10Z Christian S 5 fjernet {{Midlertidig}} [[ar:ويكيبيديا:مساعدة التحرير]] [[bg:Уикипедия:Как се редактират страници]] [[cs:Wikipedie:Jak redigovat stránku]] [[de:Wikipedia:Handbuch - Artikel bearbeiten]] [[en:Wikipedia:How to edit a page]] [[el:Wikipedia:Πώς να επεξεργαστείτε μια σελίδα]] [[eo:Vikipedio:Kiel redakti pagxon]] [[es:Wikipedia:Cómo se edita una página]] [[fi:Wikipedia:Kuinka_sivuja_muokataan]] [[fr:Wikipédia:Syntaxe wikipédia]] [[ga:Vicipéid:Conas a cuirtear leathanach in eagar]] [[he:ויקיפדיה:איך לערוך דף]] [[hu:Wikipédia:Hogyan szerkessz egy lapot]] [[it:Wikipedia:Guida_essenziale]] [[ja:Wikipedia:編集の仕方]] [[ro:Wikipedia:Cum să editezi o pagină]] [[ru:Как редактировать страницу]] [[simple:Wikipedia:How to edit]] [[sl:Wikipedija:Urejevanje slovenskih strani]] [[sr:%D0%92%D0%B8%D0%BA%D0%B8%D0%BF%D0%B5%D0%B4%D0%B8%D1%98%D0%B0:%D0%9A%D0%B0%D0%BA%D0%BE_%D1%81%D0%B5_%D0%BC%D0%B5%D1%9A%D0%B0_%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B0%D0%BD%D0%B0]] [[sv:Wikipedia:Hur man redigerar en sida]] [[th:Wikipedia:การแก้ไขหน้า]] [[tr:Wikipedia:Sayfa_nas%C4%B1l_de%C4%9Fi%C5%9Ftirilir]] [[ur:%D8%B5%D9%81%D8%AD%DB%81_%DA%A9%D8%B3_%D8%B7%D8%B1%D8%AD_%D8%AA%D8%B1%D9%85%D9%8A%D9%85_%DA%A9%D8%B1%D9%8A%DA%BA]] [[vi:Wikipedia:C%C3%A1ch_ch%E1%BB%8Dn_l%E1%BB%8Dc_trang]] [[zh-cn:Wikipedia:%E5%A6%82%E4%BD%95%E7%BC%96%E8%BE%91%E9%A1%B5%E9%9D%A2]] [[zh-tw:Wikipedia:如何編輯頁面]] Det kan godt være du bør starte med [[WikiBooks:Hvordan starter jeg en side|hvordan starter jeg en side]]. Hvis du leder efter detaljerne om hvordan man redigerer en side, så har du fundet det rigtige sted. Det er let at redigere en Wiki-side. Du trykker bare på "Rediger side" i siden, toppen eller bunden af en hvilken som helst side for at ændre teksten på den side. Dette vil bringe dig til en side med en tekstboks der indeholder den redigerbare tekst for den side. Så skriver du bare løs, og trykker "Gem side" når du er færdig! (Du kan også trykke "Forhåndsvisning" for at se dine ændringer inden du gemmer dem.) Der findes en fin menulinje: [[Billede:wiki-edit-menulinie.png]] som man kan anvende til at udføre en række funktioner. Desværre virker min installation ikke mere direkte i tekst-boksen ved tryk på en knap. I stedet vises i linjen under knapperne, et eksempel på kommandoens udseende (er det noget man kan rode med i sine indstillinger?) Det er nemlig enkelt at trykke på symbolet for den interne lænke, når man først har markeret en tekststreng - så omklamres teksten af [[]]-symbolerne - og tilsvarende for de øvrige knapper. Men som sagt: Det virker ikke mere i min browseropsætning, så det vil være fint her med en kort forklaring/henvisning .. Det kan somme tider være en god ide først at kopiere teksten ind i din favoriteditor, redigere og stavetjekke der, og derefter kopiere teksten tilbage i din [[browser]]. På denne måde kan du også lave en lokal backupkopi af de sider du har skrevet, så du kan lave ændringer selv om du ikke er på internettet. I venstre side af tabellen nedenunder kan du se hvilke effekter der er mulige. I den højre side kan du se hvad du skal skrive for at opnå effekterne. Det kan være en god ide at holde denne side åben i et separat browser vindue, så du kan kigge på den ind i mellem. Hvis du vil forsøge nogle ting, der måske kan ødelægge indholdet på en side, så prøv det af i [[Wikibooks:Sandkassen|sandkassen]] først. == Afsnit, Lister og Linjer == <table border="1" cellpadding="2" cellspacing="0"> <tr> <th>Hvordan det ser ud</th> <th>Hvad du skriver</th> </tr> <tr> <td> Start dine afsnit med overskrifter:   <h2> Nyt afsnit </h2> <h3> Underafsnit </h3> <h4> Under-Underafsnit </h4>   </td> <td><pre><nowiki> == Nyt afsnit == === Underafsnit === ==== Under-Underafsnit ==== </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> Et enkelt linjeskift har ingen effekt. Men en tom linje starter et nyt afsnit. </td> <td><pre><nowiki>Et enkelt linjeskift har ingen effekt. Men en tom linje starter et nyt afsnit.</nowiki></pre> </td> </tr> <tr valign="top"><td>Du kan starte en ny linje uden at starte et nyt afsnit.</td> <td><pre><nowiki>Du kan starte en ny linje uden at starte et nyt afsnit.</nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> * Lister er gode: ** de organiserer materialet ** de ser godt ud </td> <td><pre><nowiki>* Lister er gode: ** de organiserer materialet ** de ser godt ud</nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> # Nummererede lister er også gode ## Meget organiseret ## Lette at følge </td> <td><pre><nowiki># Nummererede lister er også gode ## Meget organiseret ## Lette at følge</nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> * Du kan endda blande listerne *# og sætte dem inden i hinanden *#* sådan her </td> <td><pre><nowiki>* Du kan endda blande listerne *# og sætte dem inden i hinanden *#* sådan her</nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> ; Definitionsliste: liste af definitioner ; ting : tingens definition </td> <td><pre><nowiki>; Definitions liste : liste af definitioner ; ting : tingens definition</nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> :Linjer kan ::indrykkes :::flere niveauer </td> <td><pre><nowiki>:Linjer kan ::indrykkes :::flere niveauer</nowiki></pre> </td> </tr> <tr valign=top> <td> HVIS en linje starter med et mellemrum SÅ bliver linjen formateret præcis som den er skrevet. i en teknisk udseende skrifttype. linjerne bliver ikke brudt. SLUT HVIS Dette er brugbart til: * indsættelse af preformateret tekst. * algoritme beskrivelser. * ascii kunst. ADVARSEL: hvis du laver det for bredt, så tvinger du hele siden til at blive bred og dermed mindre læsbar. Du kan se dette ske på denne side. </td> <td><pre><nowiki> HVIS en linje starter med et mellemrum SÅ bliver linjen formateret præcis som den er skrevet. i en teknisk udseende skrifttype. linjerne bliver ikke brudt. SLUT HVIS Dette er brugbart til: * indsættelse af preformateret tekst. * algoritme beskrivelser. * ascii kunst.</nowiki></pre></td> </tr> <tr valign="top"><td><center>Centreret tekst.</center> </td> <td><pre><nowiki><center>Centreret tekst.</center></nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td>En Vandret linje: over ---- og under. </td> <td><pre><nowiki>En Vandret linje: over ---- og under. </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td>Man kan angive en kommentar, som kun kan ses, når man redigerer en artikel. Kommentaren startes med ""  </td> <td><pre><nowiki> Man kan angive en kommentar, som kun kan ses, når man redigerer en artikel. Kommentaren startes med "&lt;!--" og afsluttes med "--&gt;"  </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td>Når du kommenterer noget på en diskussionsside, så bør du sætte din signatur på. Det kan du gøre ved at sætte tre tilder, så får du dit brugernavn: -- [[Bruger:Christian List|Christian List]] eller fire tilder, så får du dit brugernavn plus dato og tidspunkt: -- [[Bruger:Christian List|Christian List]] 16. Okt 2002 kl.12:03 (CEST) eller fem tilder, så får du kun dato og tidspunkt: 16. Okt 2002 kl.12:03 (CEST)</td> <td><pre><nowiki>ved at sætte tre tilder, så får du dit brugernavn: ~~~ eller fire tilder, så får du dit brugernavn plus dato og tidspunkt: ~~~~ eller fem tilder, så får du kun dato og tidspunkt: ~~~~~</nowiki></pre> </td> </tr> </table> == Interne henvisninger == <table border="1" cellpadding="2" cellspacing="0"> <tr> <th>Hvordan det ser ud</th> <th>Hvad du skriver</th> </tr> <tr valign="top"><td>Link til [[Wikibooks:OSS]]. (Første bogstav i målet er automatisk lavet stort. Mellemrum er konverteret til understreg.) </td> <td><pre><nowiki>Link til [[Wikibooks:OSS]].</nowiki></pre> </td> </tr> <tr valign="top"><td>Samme mål, med et andet navn: [[Wikibooks:OSS|svar]]. </td> <td><pre><nowiki>Samme mål, med et andet navn: [[Wikibooks:OSS|svar]].</nowiki></pre> </td> </tr> <tr><td> Link direkte til en overskrift på siden [[Wikibooks:Hjælp#Hvordan gør jeg det?]] (links til overskrifter der ikke eksisterer vil bare linke til toppen af siden) </td><td> <pre><nowiki>Link direkte til en overskrift på siden [[Wikibooks:Hjælp#Hvordan gør jeg det?]] (links til overskrifter der ikke eksisterer vil bare linke til toppen af siden)</nowiki></pre></td>. </tr> <tr valign="top"> <td>Endelser sættes automatisk ind i linket: [[biologi]]sk, [[biologi]]ens </td> <td> <pre><nowiki>Endelser sættes automatisk ind i linket: [[biologi]]sk, [[biologi]]ens</nowiki></pre> </td> </tr> <tr valign="top"> <td> Tekst i parentes gemmes automatisk: [[stamme (biologi)|stamme]]. [[Wikibooks:Navnerum|Navnerum]] gemmes automatisk: [[Wikibooks:Landsbybrønden|Landsbybrønden]]. Serveren udfylder automatisk den manglende del efter | for dig når du trykker ''Gem side''. </td> <td> <pre><nowiki>Tekst i parentes gemmes automatisk: [[stamme (biologi)|]].</nowiki></pre> <pre><nowiki>Navnerum gemmes automatisk: [[Wikibooks:Landsbybrønden|]].</nowiki></pre> </td></tr> <tr valign="top"><td>[[Vejret i London]] er en side der ikke eksisterer endnu. Du kan starte den ved at klikke på det røde link. Når du har lavet en side, så søg efter dens titel og sørg for at alle artikler linker korrekt til den. </td> <td><pre><nowiki>[[Vejret i London]] er en side der ikke eksisterer endnu.</nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> For at linke til bøger, kan du bruge [[Wikibooks:ISBN|ISBN]] links. ISBN 0123456789X </td> <td> <nowiki>ISBN 0123456789X</nowiki></td></tr> <tr valign="top"><td>Du kan omdirigere en artikel til en anden ved at placere tekst som dette i den første linje. </td> <td><pre><nowiki>#REDIRECT [[Danmark]]</nowiki></pre> </td> </tr> </table> == Eksterne henvisninger == <table border="1" cellpadding="2" cellspacing="0"> <tr> <th>Hvordan det ser ud</th> <th>Hvad du skriver</th> </tr> <tr valign="top"><td>Eksterne links: [http://www.nupedia.com Nupedia] </td> <td><pre><nowiki>Eksterne links: [http://www.nupedia.com Nupedia]</nowiki></pre> </td> </tr> <tr valign="top"><td>Eller bare skriv en URL: http://www.nupedia.com. (God ide, da det gør et print af siden mere brugbart.) </td> <td><pre><nowiki>Eller bare skriv en URL: http://www.nupedia.com.</nowiki></pre> </td> </tr> </table> == Billeder == <table border="1" cellpadding="2" cellspacing="0"> <tr> <th>Hvordan det ser ud</th> <th>Hvad du skriver</th> </tr> <tr valign="top"><td>Et billede: [[Billede:Dannebrog.png]] For at uploade et billede så brug [[Speciel:Upload|upload siden]]. Du kan finde uploadede billeder på [[Speciel:Imagelist|billedlisten]]. </td> <td><pre><nowiki> Et billede: [[Billede:Dannebrog.png]] </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> Eksternt billede: http://www.wikipedia.org/upload/b/bc/Wiki.png Lad være med at linke til eksterne billeder, medmindre du kontrollerer den server! </td> <td><pre><nowiki> Eksternt billede: http://www.wikipedia.org/upload/b/bc/Wiki.png </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> Hvis du klikker på et billede, så kommer du til en side med beskrivelse af billedet. Denne beskrivelse kan man også linke direkte til: [[:Billede:Dannebrog.png]] </td> <td><pre><nowiki> [[:Billede:Dannebrog.png]] </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> Et thumbnail billede med tekst under [[Billede:Dannebrog.png|thumb|Dannebrog]] </td> <td><pre><nowiki> Et thumbnail billede med tekst under [[Billede:Dannebrog.png|thumb|Dannebrog]] </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> Eksemplet ovenfor i reduceret størrelse [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|Dannebrog]] </td> <td><pre><nowiki> Eksemplet ovenfor i reduceret størrelse [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|Dannebrog]] </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> Eksemplet ovenfor venstrejusteret [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|left|Dannebrog]] </td> <td><pre><nowiki> Eksemplet ovenfor venstrejusteret [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|left|Dannebrog]] </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> Eksemplet ovenfor højrejusteret [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|right|Dannebrog]] </td> <td><pre><nowiki> Eksemplet ovenfor højrejusteret [[Billede:Dannebrog.png|thumb|100px|right|Dannebrog]] </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> Eksemplet ovenfor centreret uden thumbnail [[Billede:Dannebrog.png|100px|center|Dannebrog]] </td> <td><pre><nowiki> Eksemplet ovenfor centreret uden thumbnail [[Billede:Dannebrog.png|100px|center|Dannebrog]] </nowiki></pre> </td> </tr> <tr><td>For at indsætte links til billeder og andet medie indhold, som for eksempel lyd, bruges et "media" link. [[media:Sg_mrob.ogg|Lyd]] [[media:HCA14493.jpeg|Link til billede]] </td><td><pre><nowiki> [[media:Sg_mrob.ogg|Lyd]] [[media:HCA14493.jpeg|Link til billede]] </nowiki></pre></td></tr> </table> == Tegnformatering == <table border="1" cellpadding="2" cellspacing="0"> <tr> <th>Hvordan det ser ud</th> <th>Hvad du skriver</th> </tr> <tr valign="top"><td>''Fremhæv'', '''stærkt''', '''''meget stærkt'''''. Bruges også i formler: '''F''' = ''m'' '''a'''. </td> <td><pre><nowiki>''Fremhæv'', '''stærkt''', '''''meget stærkt'''''. '''F''' = ''m'' '''a'''. Dette er dobbelte og tredobbelte apostroffer, ikke anførselstegn.</nowiki></pre> </td> </tr> <tr valign=top> <td>En skrivemaskineskrift til <tt>tekniske termer</tt>. </td> <td><pre><nowiki><tt>tekniske termer</tt></nowiki></pre> </td> </tr> <tr valign="top"><td>Du kan <strike>strege tekst</strike> ud og indsætte ny tekst.</td> <td><pre><nowiki>Du kan <strike>strege tekst</strike> ud og indsætte ny tekst.</nowiki></pre> </td> </tr> <tr valign="top"><td>'''Umlaut og accenter:''' (Se [[Wikibooks:Specielle tegn]]) À Á Â Ã Ä Å Æ Ç È É Ê Ë Ì Í Î Ï Ñ Ò Ó Ô Õ Ö Ø Ù Ú Û Ü ß à á â ã ä å æ ç è é ê ë ì í î ï ñ ò ó ô õ ö ø ù ú û ü ÿ</td> <td><pre><nowiki> &Agrave; &Aacute; &Acirc; &Atilde; &Auml; &Aring; &AElig; &Ccedil; &Egrave; &Eacute; &Ecirc; &Euml; &Igrave; &Iacute; &Icirc; &Iuml; &Ntilde; &Ograve; &Oacute; &Ocirc; &Otilde; &Ouml; &Oslash; &Ugrave; &Uacute; &Ucirc; &Uuml; &szlig; &agrave; &aacute; &acirc; &atilde; &auml; &aring; &aelig; &ccedil; &egrave; &eacute; &ecirc; &euml; &igrave; &iacute; &icirc; &iuml; &ntilde; &ograve; &oacute; &ocirc; &otilde; &ouml; &oslash; &ugrave; &uacute; &ucirc; &uuml; &yuml;</nowiki></pre></td> </tr> <tr valign=top><td>'''Tegnsætning:''' ¿ ¡ « » § ¶ &dagger; &Dagger; • — </td> <td><pre><nowiki> &iquest; &iexcl; &laquo; &raquo; &sect; &para; &dagger; &Dagger; &bull; &mdash; </nowiki></pre></td> </tr> <tr valign="top"><td>'''Kommercielle symboler:''' ™ © ® ¢ € ¥ £ ¤</td> <td><pre><nowiki> &trade; &copy; &reg; &cent; &euro; &yen; &pound; &curren; </nowiki></pre></td> </tr> <tr valign="top"><td>Subscript: x2 Superscript: x2</td> <td><pre>Subscript: x2 Superscript: x2</pre></td> </tr> <tr valign="top"><td>'''Græske tegn:''' α β γ δ ε ζ η θ ι κ λ μ ν ξ ο π ρ σ &sigmaf; τ υ φ χ ψ ω Γ Δ Θ Λ Ξ Π Σ Φ Ψ Ω </td> <td><pre><nowiki> &alpha; &beta; &gamma; &delta; &epsilon; &zeta; &eta; &theta; &iota; &kappa; &lambda; &mu; &nu; &xi; &omicron; &pi; &rho; &sigma; &sigmaf; &tau; &upsilon; &phi; &chi; &psi; &omega; &Gamma; &Delta; &Theta; &Lambda; &Xi; &Pi; &Sigma; &Phi; &Psi; &Omega; </nowiki></pre></td> </tr> <tr valign="top"><td>'''Matematiske tegn:''' (Se [[Wikibooks:Specielle tegn]]) ∫ ∑ ∏ √ – ± ∞ ≈ &prop; &equiv; ≠ ≤ ≥ → × · ÷ ∂ ′ ″ ∇ &permil; ° &there4; &alefsym; ø ∈ &ni; ∩ ∪ ⊂ ⊃ &sube; &supe; ¬ &and; &or; ∃ ∀ ⇒ ⇔ </td> <td valign="middle"><pre><nowiki> &int; &sum; &prod; &radic; &minus; &plusmn; &infin; &asymp; &prop; &equiv; &ne; &le; &ge; &rarr; &times; &middot; &divide; &part; &prime; &Prime; &nabla; &permil; &deg; &there4; &alefsym; &oslash; &isin; &notin; &cap; &cup; &sub; &sup; &sube; &supe; &not; &and; &or; &exist; &forall; &rArr; &hArr;</nowiki></pre></td> </tr> <tr valign="top"><td>Mere mellemrum end normalt, uden linjeskift: x2  &nbsp≥   0 sandt. Meget brugbart i formularer. </td> <td><pre><nowiki> x2  >  0 sandt. </nowiki></pre></td> </tr> <tr> <td> '''Komplicerede formler:'''   <math>\sum_{n=0}^\infty \frac{x^n}{n!}</math> * See [[Wikibooks:TeX markup]] </td> <td><pre><nowiki> <math>\sum_{n=0}^\infty \frac{x^n}{n!}</math> </nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> '''Undertrykke behandling af wiki markup:''' <nowiki>Link → (til) [[Wikibooks:OSS]]</nowiki> * Bruges til at vise data (for eksempel programmeringseksempler) der ellers ville have en anden mening. * Undertrykker alt wiki markup, inklusive det der ligner HTML koder. * Undertrykker ikke HTML tegn. </td> <td> <pre><nowiki><nowiki>Link &rarr; (til) [[Wikibooks:OSS]]</nowiki></nowiki></pre> </td> </tr> <tr> <td> '''Ascii kunst integraler (start hver linje med et mellemrum):''' <pre> ∞ -x2 ∫ e dx = √π -∞ </pre> </td> <td><pre><nowiki> ∞ -x;2; ∫ e dx = √π -∞</nowiki></pre> </td> </tr> </table> == Placering af indholdsfortegnelse == Hvis der er mere end 3 afsnit (overskrifter) på en side, så vil der automatisk blive indsat en indholdsfortegnelse på siden. Denne indholdsfortegnelse kan man forhindre i at blive sat på siden, hvis man ikke ønsker den på en side, ved at skrive <nowiki>__NOTOC__ </nowiki> hvor som helst på siden. Eller man kan slå dem helt fra i sine personlige [[Speciel:Preferences|indstillinger]]. == Tabeller == <table border="1"> <caption>Eksempel på en tabel</caption> <tr> <th>Første overskrift</th> <th>Anden overskrift</th> <th>Tredje overskrift</th> </tr> <tr> <td>øverst til venstre</td> <td>øverst i midten</td> <td rowspan=2>højre side</td> </tr> <tr> <td>nederst til venstre</td> <td>nederst i midten</td> </tr> <tr> <td colspan="3" align="center">nederste række</td> </tr> </table> <pre><nowiki><table border="1"> <caption>Eksempel på en tabel</caption> <tr> <th>Første overskrift</th> <th>Anden overskrift</th> <th>Tredje overskrift</th> </tr> <tr> <td>øverst til venstre</td> <td>øverst i midten</td> <td rowspan=2>højre side</td> </tr> <tr> <td>nederst til venstre</td> <td>nederst i midten</td> </tr> <tr> <td colspan="3" align="center">nederste række</td> </tr> </table></nowiki></pre> Hvis din tabel ser forkert ud, så check en ekstra gang at alle <tr> og <td> er afsluttet med tilsvarende </tr> og </td>. Du skal ikke indrykke linjer, og heller ikke lave nogen tomme linjer. Ellers vil du få mystiske mellemrum eller endda et browser crash. Her er et mere avanceret eksempel, der viser nogle flere muligheder med tabeller. Du kan prøve dem i din egen tabel for at se hvilke effekter det har. Husk på at selvom farver er mulige, så er det bedst at bruge dem mindst muligt. Alle de formateringer af tekst der er vist ovenfor virker også i tabeller. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="center"> <caption>'''Et udvidet eksempel på en tabel'''</caption> <tr> <th style="background:#efefef;">Første overskrift</th> <th style="background:#aaaaaa;">Anden overskrift</th> <th style="background:#ffdead;">Tredje overskrift</th> </tr> <tr> <td>øverst til venstre</td> <td> </td> <td rowspan=2 style="border-bottom:3px solid grey;">højre side</td> </tr> <tr> <td style="border-bottom:3px solid grey;">nederst til venstre</td> <td style="border-bottom:3px solid grey;">nederst i midten</td> </tr> <tr> <td colspan="3" align="center"> <table border="0"> <caption>''En tabel i en tabel''</caption> <tr> <td align="center" width="150px">http://www.wikipedia.org/wiki.png</td> <td align="center" width="150px">http://www.wikipedia.org/wiki.png</td> </tr> <tr> <td align="center" colspan="2" style="border-top:1px solid red; border-right:1px solid red; border-bottom:1px solid red; border-left:1px solid red;">To Wikipedia logoer</td> </tr> </table> </td> </tr> </table> <pre><nowiki><table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="center"> <caption>'''Et udvidet eksempel på en tabel'''</caption> <tr> <th style="background:#efefef;">Første overskrift</th> <th style="background:#aaaaaa;">Anden overskrift</th> <th style="background:#ffdead;">Tredje overskrift</th> </tr> <tr> <td>øverst til venstre</td> <td> </td> <td rowspan=2 style="border-bottom:3px solid grey;">højre side</td> </tr> <tr> <td style="border-bottom:3px solid grey;">nederst til venstre</td> <td style="border-bottom:3px solid grey;">nederst i midten</td> </tr> <tr> <td colspan="3" align="center"> <table border="0"> <caption>''En tabel i en tabel''</caption> <tr> <td align="center" width="150px">http://www.wikipedia.org/wiki.png</td> <td align="center" width="150px">http://www.wikipedia.org/wiki.png</td> </tr> <tr> <td align="center" colspan="2" style="border-top:1px solid red; border- right:1px solid red; border-bottom:1px solid red; border-left:1px solid red;">To Wikipedia logoer</td> </tr> </table> </td> </tr> </table> </nowiki></pre> Wikibooks:Sandkassen/broken 43 1358 2004-10-04T18:04:55Z Christian S 5 Wikibooks:Sandkassen moved to Midlertidig:Sandkassen #REDIRECT [[Midlertidig:Sandkassen]] Wikibooks:Hvordan starter jeg en side/broken 44 1359 2004-10-04T18:10:21Z Christian S 5 Wikibooks:Hvordan starter jeg en side moved to Midlertidig:Hvordan starter jeg en side #REDIRECT [[Midlertidig:Hvordan starter jeg en side]] MediaWiki:1movedto2 47 sysop 1362 2004-10-05T06:17:59Z Christian S 5 oversat $1 flyttet til $2 Wikibooks:Liste over beskyttede sider 48 sysop 1363 2004-11-12T19:07:54Z Christian S 5 <ul><li>7. okt 2004 kl. 17:42 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Autoblocker]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:40 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Asksqltext]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:38 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Asksql]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:36 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Articlepage]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:32 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Articleexists]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:31 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Article]] (systemmeddelelse)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:29 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Anonymous]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:27 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Anontalkpagetext]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:23 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Anontalk]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:22 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:And]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 17:15 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Ancientpages]] (Systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 08:46 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Alreadyrolled]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 08:42 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Alreadyloggedin]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 08:41 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Alphaindexline]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 08:40 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Allpages]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 08:38 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Allmessagestext]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 08:36 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:All]] (systemmeddelelse bør ikke ændres)</li> <li>7. okt 2004 kl. 08:35 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Allmessages]] (Systemmeddelelse. Bør ikke ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 19:03 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Affirmation]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 18:57 [[Bruger:Christian S|Christian S]] fjernet beskyttelse [[MediaWiki:Affirmation]] (problem med at rette kopierinsfejl i beskyttet tilstand)</li> <li>5. okt 2004 kl. 18:45 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Affirmation]] (Systemmeddelelse - bør ikke ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 18:42 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Administrators]] (Systemmeddelelse. Bør ikke ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 18:38 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Addsection]] (Systemmeddelelse. bør ikke ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 18:13 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Addedwatchtext]] (systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 18:09 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Addedwatch]] (Systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 18:06 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Actioncomplete]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 09:19 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Acct creation throttle hit]] (Systemmeddelelse. bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 09:17 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Accmailtitle]] (Systemmeddelelse)</li> <li>5. okt 2004 kl. 09:15 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Accmailtext]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 08:48 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Accesskey-search]] (Systemmeddelelse)</li> <li>5. okt 2004 kl. 08:46 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Accesskey-save]] (Systemmeddelelse)</li> <li>5. okt 2004 kl. 08:42 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Accesskey-preview]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 08:41 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Accesskey-minoredit]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 08:39 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Accesskey-compareselectedversions]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 08:37 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Aboutwikipedia]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 08:35 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Aboutpage]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 06:37 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Copyrightpage]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres.)</li> <li>5. okt 2004 kl. 06:32 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:About]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 06:30 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Monobook.js]] (Kontrollerer udseendet af wikibooks og bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 06:27 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:Monobook.css]] (Systemmeddelelse. Kontrollerer udseendet af Wikibooks og bør derfor ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 06:22 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:1movedto2 redir]] (Systemmeddelelse. Bør ikke kunne ændres)</li> <li>5. okt 2004 kl. 06:19 [[Bruger:Christian S|Christian S]] beskyttet [[MediaWiki:1movedto2]] (Ændring af systemmeddelelser kan få konsekvenser for, hvordan wikibooks virker)</li> </ul> [[Kategori:Wikibooks|Liste over beskyttede sider]] MediaWiki:1movedto2 redir 49 sysop 1364 2004-10-05T06:21:35Z Christian S 5 oprettet $1 flyttet til $2 over en omdirigering MediaWiki:Monobook.css 50 sysop 8520 2006-10-07T11:32:18Z Bisgaard 36 fjernet underline /* a { text-decoration: underline } */ MediaWiki:Monobook.js 51 sysop 4177 2005-10-06T20:04:11Z Bisgaard 36 oversat resten /* <pre> */ /* tooltips and access keys */ ta = new Object(); ta['pt-userpage'] = new Array('.','Min brugerside'); ta['pt-anonuserpage'] = new Array('.','Brugersiden for den ip-adresse du redigere som'); ta['pt-mytalk'] = new Array('n','Min diskussionsside'); ta['pt-anontalk'] = new Array('n','Diskussion om redigeringer fra denne ip-adresse'); ta['pt-preferences'] = new Array('','Mine indstillinger'); ta['pt-watchlist'] = new Array('l','Listen af sider du overvåger for ændringer.'); ta['pt-mycontris'] = new Array('y','Listen af dine bidrag'); ta['pt-login'] = new Array('o','Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk.'); ta['pt-anonlogin'] = new Array('o','Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk.'); ta['pt-logout'] = new Array('o','Log af'); ta['ca-talk'] = new Array('t','Diskussion om indholdet på siden'); ta['ca-edit'] = new Array('e','Du kan redigere denne side. Brug venligst forhåndsvisning før du gemmer.'); ta['ca-addsection'] = new Array('+','Tilføj en kommentar til denne diskussion.'); ta['ca-viewsource'] = new Array('e','Denne side er beskyttet. Du kan kigge på kildekoden.'); ta['ca-history'] = new Array('h','Tidligere versioner af denne side.'); ta['ca-protect'] = new Array('=','Beskyt denne side'); ta['ca-delete'] = new Array('d','Slet denne side'); ta['ca-undelete'] = new Array('d','Gendan de redigeringer der blev lavet på denne side før den blev slettet'); ta['ca-move'] = new Array('m','Flyt denne side'); ta['ca-nomove'] = new Array('','Du har ikke tilladelse til at flytte denne side'); ta['ca-watch'] = new Array('w','Sæt denne side på din overvågningsliste'); ta['ca-unwatch'] = new Array('w','Fjern denne side fra din overvågningsliste'); ta['search'] = new Array('f','Søg på denne wiki'); ta['p-logo'] = new Array('','Forsiden'); ta['n-mainpage'] = new Array('z','Besøg forsiden'); ta['n-portal'] = new Array('','Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes'); ta['n-currentevents'] = new Array('','Find baggrundsinformation om aktuelle begivenheder'); ta['n-recentchanges'] = new Array('r','Liste over de seneste ændringer i wikien'); ta['n-randompage'] = new Array('x','Gå til en tilfældig artikel'); ta['n-help'] = new Array('','Hvordan gør jeg ...'); ta['n-sitesupport'] = new Array('','Støt os'); ta['t-whatlinkshere'] = new Array('j','Liste med alle sider som henviser hertil'); ta['t-recentchangeslinked'] = new Array('k','Seneste ændringer i sider som denne side henviser til'); ta['feed-rss'] = new Array('','RSS-feed for denne side'); ta['feed-atom'] = new Array('','Atom-feed for denne side'); ta['t-contributions'] = new Array('','Se denne brugers bidrag'); ta['t-emailuser'] = new Array('','Send en e-mail til denne bruger'); ta['t-upload'] = new Array('u','Upload et billede eller anden mediafil'); ta['t-specialpages'] = new Array('q','Liste med alle specielle sider'); ta['ca-nstab-main'] = new Array('c','Se indholdet'); ta['ca-nstab-user'] = new Array('c','Se brugersiden'); ta['ca-nstab-media'] = new Array('c','Se mediasiden'); ta['ca-nstab-special'] = new Array('','Dette er en speciel side; man kan ikke redigere sådanne sider'); ta['ca-nstab-wp'] = new Array('c','Se Wikibookssiden'); ta['ca-nstab-image'] = new Array('c','Se billedsiden'); ta['ca-nstab-mediawiki'] = new Array('c','Se systembeskeden'); ta['ca-nstab-template'] = new Array('c','Se skabelonen'); ta['ca-nstab-help'] = new Array('c','Se hjælpesiden'); ta['ca-nstab-category'] = new Array('c','Se kategorisiden'); /* </pre> */ MediaWiki:About 52 sysop 1367 2004-10-05T06:32:08Z Christian S 5 oprettet Om MediaWiki:Aboutpage 53 sysop 1368 2004-10-05T08:34:52Z Christian S 5 Oprettet efter model fra da.wikipedia {{ns:4}}:Om MediaWiki:Aboutwikipedia 54 sysop 1369 2004-10-05T08:36:40Z Christian S 5 Oprettet efter model fra da.wikipedia Om {{SITENAME}} MediaWiki:Accesskey-compareselectedversions 55 sysop 1370 2004-10-05T08:38:38Z Christian S 5 oprettet v MediaWiki:Accesskey-minoredit 56 sysop 1371 2004-10-05T08:40:51Z Christian S 5 oprettet i MediaWiki:Accesskey-preview 57 sysop 1372 2004-10-05T08:42:02Z Christian S 5 oprettet p MediaWiki:Accesskey-save 58 sysop 1373 2004-10-05T08:46:38Z Christian S 5 oprettet s MediaWiki:Accesskey-search 59 sysop 1374 2004-10-05T08:47:40Z Christian S 5 oprettet f MediaWiki:Accmailtext 61 sysop 1376 2004-10-05T09:14:57Z Christian S 5 oprettet Adgangskoden for '$1' er sendt til $2. MediaWiki:Accmailtitle 62 sysop 1377 2004-10-05T09:17:18Z Christian S 5 oprettet Adgangskode sendt. MediaWiki:Acct creation throttle hit 63 sysop 6352 2006-05-06T11:34:25Z Bisgaard 36 Du har allerede oprettet $1 brugerkonti. Du kan ikke oprette flere. Du har allerede oprettet $1 brugerkonti. Du kan ikke oprette flere. MediaWiki:Actioncomplete 64 sysop 1379 2004-10-05T18:04:11Z Christian S 5 oprettet Gennemført MediaWiki:Addedwatch 65 sysop 1380 2004-10-05T18:08:29Z Christian S 5 oprettet Tilføjet til din overvågningsliste MediaWiki:Addedwatchtext 66 sysop 4035 2005-09-27T20:28:45Z Bisgaard 36 fjernet mellemrum Siden "$1" er blevet tilføjet til din [[Speciel:Watchlist|overvågningsliste]]. Fremtidige ændringer til denne side og den tilhørende diskussionsside vil blive listet der, og siden vil fremstå '''fremhævet''' i [[Speciel:Recentchanges|listen med de seneste ændringer]] for at gøre det lettere at finde den. Hvis du senere vil fjerne siden fra din overvågningsliste, så klik "Fjern overvågning". MediaWiki:Addsection 67 sysop 1382 2004-10-05T18:37:43Z Christian S 5 oprettet + MediaWiki:Administrators 68 sysop 1383 2004-10-05T18:41:57Z Christian S 5 oprettet {{ns:4}}:Administratorer MediaWiki:Affirmation 70 sysop 1384 2004-10-05T19:03:04Z Christian S 5 oprettet Jeg bekræfter, at ophavsretshaveren til denne fil er enig i, at filen udgives under betingelserne for $1. Brug et regneark:3-Beregninger 71 8501 2006-09-30T22:43:19Z 83.92.10.230 I [[Brug et regneark:2-Skriv i regnearket|andet kapitel]] stod der noget om hvordan man fylder forskellige oplysninger i regnearkets celler. Som navnet antyder, bruges et regneark til at lave beregninger, og det handler dette kapitel om. Og det er her man for alvor får brug for systemet med cellernes adresser - dette system er forklaret i [[Brug et regneark:1-Celler og adresser|første kapitel]]. == = indleder en formel == Hvis man skriver noget i en celle i regnearket der starter med et lighedstegn ('''='''), går programmet ud fra at resten af det indtastede er en ''formel''; en slags "forskrift" på hvordan en beregning skal udføres. Sådan en formel skal være skrevet korrekt, så hvis du under dine egne eksperimenter med at taste ting ind i cellerne har forsøgt dig med noget der begynder med =, har du nok oplevet at få en fejlmeddelelse, eller at programmet skriver "Fejl" eller noget lignende i den pågældende celle. == Et lille eksempel == <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="right"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="90">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">C</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="right">47</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="right">28</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="left">=B2+B3</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> I eksemplet til højre er der skrevet to tal i cellerne '''B2''' og '''B3'''; det er bare almindelige tal der er tastet ind i de to celler. I celle '''B5''' står der noget der indledes med et lighedstegn, altså en formel. Denne formel er et ganske simpelt regnestykke; den eneste pudsighed er, at der i stedet for almindelige tal står to adresser på celler andre steder i regnearket. Regnestykket går ud på at finde summen af celle '''B2''' og '''B3''' - eller, mere præcist: finde summen af ''indholdet'' af disse to celler. Hvis du afprøver eksemplet i dit eget regnearksprogram, så hold godt øje med skærmen når du har skrevet =B2+B3 i celle '''B5''', så du ser hvad der sker i det øjeblik du trykker på "Enter"-tasten: Regnestykket forsvinder, og i stedet vises summen af de tallene i celle '''B2''' og '''B3'''. Med de viste tal kommer der således til at stå 75. == Lav om på noget og alting regnes om == Regnestykket er ikke "fosrvundet" eller "glemt", så snart beregningen er udført: Man kan vende tilbage til celle '''B2''' eller '''B3''' med celle-markøren og skrive et nyt tal: Så vil det tal der vises i celle '''B5''' ændres til summen af de tal der nu står i '''B2''' og '''B3'''. Som oftest har regnearksprogrammer en linie oven over selve skemaet med cellerne, som viser den eventuelle formel der "ligger bag" det der står i den celle i skemaet som cellemarkøren står på. '''Pas derfor på''' når du vil ændre på tallene, at du ikke kommer til at skrive et tal ind i en celle hvor der i forvejen stod en formel, for så "forsvinder" formlen! Den kan dog "reddes" igen ved hjælp af en fortrydelses-funktion i programmet - hvis man vel at mærke opdager fejlen i tide. == De fire regnearter og potenser == Som vist i eksemplet, bruges plus-tegnet ('''+''') til lægge tal sammen, men regnearket kan naturligvis mere end at addere. I så godt som alle regnearksprogrammer gælder: * Tegnet '''+''' for addition (at "lægge sammen"), f.eks. =B2'''+'''B3, som lægger tallene i celle '''B2''' og '''B3''' sammen * Tegnet '''-''' for subtraktion (at "trække fra"), f.eks. =B2'''-'''B3, som trækker tallet i celle '''B3''' fra tallet i celle '''B2''' * Tegnet '''*''' for multiplikation (at "gange"), f.eks. =B2'''*'''B3, som beregner tallet i celle '''B3''' gange tallet i celle '''B2''' * Tegnet '''/''' for division (at "dele"), f.eks. =B2'''/'''B3, som dividerer tallet i celle '''B2''' med tallet i celle '''B3''' * Tegnet '''^''' for potensopløftning, f.eks. =B2'''^'''B3, udfører beregningen B2B3, dvs. opløfter tallet i celle '''B2''' til den potens der står i celle '''B3'''. == Længere regnestykker == Man kan udemærket lave flere regneoperationer i samme formel - det gøres med en formel som f.eks. =F3+F8*C3. Hvis celle '''F3''' indeholder tallet 2, '''F8''' indeholder tallet 3 og '''C3''' indeholder 4, så bliver formlen til regnestykket 2 + 3 * 4 Men nu bliver regnestykket tvetydigt - man kan ''enten'' starte med at lægge 2 og 3 sammen (5), og så gange med 4 med resultatet 20. ''Eller'' man kan starte med at finde 3 gange 4 = 12, og derefter lægge det til 2 og få resultatet 14. For at undgå den slags tvetydighed, foreskriver matematikken at man skal "gange" før man lægger sammen - og langt de fleste regneark følger denne matematiske regel. Generelt gælder, at: * Først udføres potensopløftning * Derefter alle de beregninger hvor der skal ganges eller divideres * og til sidst behandles plus'er (additioner) og minusser (subtraktioner) i formlen. == Brug af parenteser == I formler med mere end et enkelt regnetegn kan man bruge parenteser til at fortælle hvilken rækkefølge de enkelte "mellemregninger" skal udføres - uanset matematikkens regler. For eksempel: * I formlen =F3+F8*C3 beregenes ''først'' F8*C3, og ''derefter'' lægges F3 til. * I formlen =(F3+F8)*C3 bliver tallene i cellerne F3 og F8 lagt sammen ''før'' hele summen "ganges" med det tal der står i celle C3. Hvis man er i tvivl om hvilken rækkefølge tingene bliver beregnet i ifølge den matematiske regel, så brug hellere et par parenteser for meget end ét for lidt - det er de færreste regeark man støder imod grænserne for hvor mange parenteser der kan være i en formel. Husk blot, at der ''altid skal være lige mange venstre- og højre-parentser'' i en formel - ellers får man en fejlmeddelelse. == Andre beregninger == Regnearksprogrammer byder ofte også på en række forskellige matematiske funktioner som logaritmer, trigonometriske funktioner og andre ting: Man skriver typisk funktionens navn, efterfulgt af en parentes med det tal, celle eller regneudtryk funktionen skal udføres på, f.eks. =COS(F3) eller =LOG(B4)*B5. Dette er et af de områder hvor der kan være forskelle fra det ene regnearksprogram til det andet mht. hvilke funktioner der findes, hvile navne de har i formlerne, og hvordan de bruges. Se efter i hjælpen til dit program for at se hvordan det skal gøres. == Næste kapitel == Det [[Brug et regneark:4-Talformater|næste kapitel]] handler om at stille en beregning op så det ser pænt og overskueligt ud. [[Kategori:Brug et regneark]] MediaWiki:All 72 sysop 1386 2004-10-07T08:29:56Z Christian S 5 oprettet alle MediaWiki:Allmessages 73 sysop 1387 2004-10-07T08:32:36Z Christian S 5 oprettet Alle beskeder MediaWiki:Allmessagestext 74 sysop 1388 2004-10-07T08:37:45Z Christian S 5 oprettet Dette er en liste over alle beskeder i MediaWiki: navnerummet MediaWiki:Allpages 75 sysop 1389 2004-10-07T08:39:56Z Christian S 5 oprettet Alle artikler MediaWiki:Alphaindexline 76 sysop 1390 2004-10-07T08:41:01Z Christian S 5 oprettet $1 til $2 MediaWiki:Alreadyloggedin 77 sysop 1391 2004-10-07T08:42:21Z Christian S 5 oprettet Bruger $1, du er allerede logget på! MediaWiki:Alreadyrolled 78 sysop 1392 2004-10-07T08:45:51Z Christian S 5 oprettet Kan ikke fjerne den seneste redigering af [[$1]] foretaget af [[Bruger:$2|$2]] ([[Bruger diskussion:$2|diskussion]]); en anden har allerede redigeret siden eller fjernet redigeringen. Den seneste redigering er foretaget af [[Bruger:$3|$3]] ([[Bruger diskussion:$3|diskussion]]). MediaWiki:Ancientpages 79 sysop 1393 2004-10-07T17:15:26Z Christian S 5 oprettet Ældste artikler MediaWiki:And 80 sysop 1394 2004-10-07T17:21:37Z Christian S 5 oprettet og MediaWiki:Anontalk 81 sysop 1395 2004-10-07T17:23:07Z Christian S 5 oprettet Diskussionsside for denne IP-adresse MediaWiki:Anontalkpagetext 82 sysop 1396 2004-10-07T17:26:37Z Christian S 5 oprettet ---- ''Dette er en diskussionsside for en anonym bruger der ikke har oprettet en konto endnu eller ikke bruger den. Vi er derfor nødt til at bruge den nummeriske IP-adresse til at identificere ham eller hende. En IP-adresse kan være delt mellem flere brugere. Hvis du er en anonym bruger og syntes, at du har fået irrelevante kommentarer på sådan en side, så vær venlig, at oprette en brugerkonto og [[Speciel:Userlogin|logge på]], så vi undgår fremtidige forvekslinger med andre anonyme brugere.'' MediaWiki:Anonymous 83 sysop 1397 2004-10-07T17:28:51Z Christian S 5 oprettet Anonym(e) bruger(e) af {{SITENAME}} MediaWiki:Article 84 sysop 1398 2004-10-07T17:30:50Z Christian S 5 oprettet Artikel MediaWiki:Articleexists 85 sysop 1399 2004-10-07T17:32:27Z Christian S 5 oprettet En side med det navn eksisterer allerede, eller det navn du har valgt er ikke gyldigt. Vælg et andet navn. MediaWiki:Articlepage 86 sysop 1400 2004-10-07T17:35:50Z Christian S 5 oprettet Se artiklen MediaWiki:Asksql 87 sysop 1401 2004-10-07T17:38:10Z Christian S 5 oprettet SQL-forespørgsel MediaWiki:Asksqltext 88 sysop 1402 2004-10-07T17:40:02Z Christian S 5 oprettet Brug formularen herunder til at lave direkte forespørgsler i Wikipediadatabasen. Brug enkelte anførselstegn ('sådan her') for at adskille strenge. Dette kan ofte belaste serveren kraftigt, så brug venligst denne funktion med omtanke. MediaWiki:Autoblocker 89 sysop 1403 2004-10-07T17:42:12Z Christian S 5 oprettet Automatisk blokeret fordi du deler IP-adresse med "$1". Begrundelse "$2". MediaWiki:Blanknamespace 90 1404 2004-10-09T17:54:43Z Christian S 5 oprettet (Artikler) MediaWiki:Blockedtext 91 1405 2004-10-09T17:58:19Z Christian S 5 oprettet Dit brugernavn eller din IP-adresse er blevet blokeret af $1. Begrundelsen er denne: $2 Du kan kontakte $1 eller en af de andre [[Wikibooks:Administratorer|administratorer]] for at diskutere blokeringen. Din IP-adresse er $3. Sørg venligst for at medtage denne IP-adresse i alle henvendelser til en administrator. MediaWiki:Blockiptext 92 1406 2004-10-09T18:01:04Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Brug formularen herunder til at blokere for skriveadgangen fra en specifik IP-adresse eller et brugernavn. Dette må kun gøres for at forhindre vandalisme og skal være i overensstemmelse med [[Wikibooks:Politik|Wikibooks politik]]. Angiv en specifik begrundelse herunder (for eksempel med angivelse af sider der har været udsat for vandalisme). Udløbet (expiry) angives i GNUs standardformat, som er beskrevet i [http://www.gnu.org/software/tar/manual/html_chapter/tar_7.html vejledningen til tar] (på engelsk), fx "1 hour", "2 days", "next Wednesday", "1 January 2017". Alternativt kan en blokering gøres uendelig (skriv "indefinite" eller "infinite"). For oplysninger om blokering af IP-adresseblokke, se [[meta:Range blocks|IP-adresseblokke]] (på engelsk). For at ophæve en blokering, se [[Speciel:Ipblocklist|listen over blokerede IP-adresser og brugernavne]]. MediaWiki:Blocklistline 93 1407 2004-10-09T18:02:53Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia $1, $2 blokerede $3 (udløber $4) MediaWiki:Blocklogentry 94 1408 2004-10-09T18:04:16Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia blokerede "$1" med $2 som udløbstid MediaWiki:Blocklogpage 95 1409 2004-10-09T18:05:44Z Christian S 5 oprettet Blokeringslog MediaWiki:Blocklogtext 96 1410 2004-10-09T18:06:57Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikpedia Dette er en liste over blokerede brugere og ophævede blokeringer af brugere. Automatisk blokerede IP-adresser er ikke anført her. Se [[Speciel:Ipblocklist|blokeringslisten]] for den nuværende liste over blokerede brugere. MediaWiki:Bold sample 97 1411 2004-10-09T18:08:37Z Christian S 5 oprettet Fed tekst MediaWiki:Bold tip 98 1412 2004-10-09T18:09:15Z Christian S 5 oprettet Fed tekst MediaWiki:Booksourcetext 99 1413 2004-10-09T18:10:40Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Herunder henvisninger til steder der udlåner og/eller sælger nye og brugte bøger, og som måske også har yderligere oplysninger om bøger du leder efter. Wikibooks har ingen tilknytning til nogen af stederne og denne liste skal ikke ses som en anbefaling af disse. Brug et regneark:4-Talformater 100 8522 2006-10-07T13:32:43Z 194.255.89.142 /* Få styr på kommaplaceringen */ Præcisering <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="right"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="90">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">C</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="right">16</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="right">28,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="right">3,15</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="righe">I alt</td> <td align="right">47,9</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> == Få styr på kommaplaceringen == I regnearket til højre står tre beløb, som skal lægges sammen - i celle '''B5''' står formlen =B2+B3+B4, så summen af de tre tal oven over automatisk vises her. Regnearket viser tallene med så mange cifre der nu måtte være nødvendige, og som pladsen i cellen tillader - 47,9 er jo "præcist nok" til at vise beløbet 47 kr. og 90 øre, uanset at man traditionelt foretrækker at skrive beløb i kroner med to decimaler efter kommaet. Men når man regner på noget med penge, skriver man som regel beløb med to decimaler så tallet kan læses som antallet af kroner komma antallet af øre. Denne skrivemåde har også den fordel at kommaerne kommer til at stå pænt over hinanden ned igennem kolonnen. Alle regnearksprogrammer løser dette problem ved hjælp af ''formater'': Man kan tildele en celle et format, som siger noget om hvordan resultatet skal vises. Det varierer fra det ene regnearksprogram til det andet hvordan man gør, men generelt handler det om at markere den celle der skal have et specielt format, og vælge "celleformatering" et sted i menuer og/eller værktøjslinier i programmet. Se evt. efter i programmets hjælp, hvad man skal trykke på for at redigere en celles format. == Almindelige formater == Når du finder frem til det sted i dit program hvor man vælger format til en celle, er der sikkert langt flere muligheder, men her er nævnt de mest almindelige: * Standard: Dette er den måde tal vises på, hvis man ikke selv vælger et andet format: Alle cifre i tallet, få eller mange, vises for så vidt at cellen har plads til det i bredden, typisk højrestillet. * Med et fast antal decimaler: Denne kan bruges til at få beløb vist med to "øre-decimaler". Typisk kan man vælge mellem alt fra 0 til 10 decimaler, så dette format har flere andre anvendelsesmuligheder. * "Penge-format": En variant af ovenstående format med et fast antal decimaler, evt. med flere raffinementer såsom tusindtals-separator (så f.eks. sytten millioner vises som 17 000 000,00), "Kr." lige foran beløbet, eller rød skrift og/eller parenteser omkring negative tal i stedet for det almindelige minus. * Procent: Det viste tal er 100 gange cellens "rigtige" værdi, og forsynet med et procent-tegn. Hvis en celle har værdien 0,25 og indstilles til procent-formatet, vises værdien som 25%, eftersom 100 · 0,25 = 25. * Tid og dato: Som nævnt i [[Brug et regneark:2-Skriv i regnearket|andet kapitel]] behandles datoer og klokkeslæt som tal. Og ved hjælp af tids- og dato-formater kan man selv vælge om en dato skal skrives som "9/10-04" eller "Lørdag 9. oktober 2004", og om der skal sekunder med på tidsangivelser. * Videnskabelig eller eksponentielt format: Dette format kendes også fra matematiske lommeregnere, og det er egnet til beregninger på meget store eller små tal. Et tal som f.eks. 1230000000000 kan skrives som 1,23 · 1012 - i regnearket bliver det typisk vist som 1,23E+12 <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="right"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="90">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">C</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="right">16,00</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="right">28,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="right">3,15</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="righe">I alt</td> <td align="right">47,90</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Problemet i det indledende eksempel løses ved at markere de relevante celler, og vælge enten formatet med fast antal decimaler (her 2), eller et "penge"-format, og resultatet ender med at se ud som vist til højre: Alle beløb vises med det ønskede antal decimaler, og kommaer står under kommaer. == Procentregning == Tal der angives i procent, får også specialbehandling, både når man indtaster dem, og når de vises i procent-formatet: For eksempel gemmes 35% i virkeligheden som 0,35 i cellen, men det vises stadigvæk som 35%. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="left"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="90">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">C</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="right">35 %</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="left">af</td> <td align="right">47</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="left">er</td> <td align="left">=B3*B2</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Fordelen ved den lidt specielle håndtering af procenter fremgår af eksemplet her til venstre: Her er et lille regneark, som skal beregne hvor meget 35% af 47 er. Almindeligvis skulle det beregnes sådan her: <math>\frac{35%}{100} \cdot 47 = 0,35 \cdot 47 = 16,45</math> men resultatet af brøken (de 35% delt med 100) er allerede beregnet - celle B2 har værdien 0,35; ikke 35. Derfor er der blot tilbage at beregne 0,35 · 47, og det er lige netop hvad formlen i celle '''B4''' gør. Så snart man har indtastet formlen, vises resultatet; 16,45. På tilsvarende måde kan man finde ud af hvor mange procent ét tal udgør af et andet, blot ved at dividere det første tal med det sidste, og vise resultatet med et procent-format. Og flere andre beregninger der involverer tal angivet i procent, forenkles ved hjælp af procent-formatet. == Næste kapitel == I [[Brug et regneark:5-Regning med datoer og tider|næste kapitel]] står der noget om hvordan man tilsvarende kan bruge datoer, klokkeslæt og de dertil hørende formater til at regne på tid. [[Kategori:Brug et regneark]] Brug et regneark:5-Regning med datoer og tider 101 4486 2005-10-29T10:36:15Z Bisgaard 36 kat Som antydet i [[Brug et regneark:4-Talformater|sidste kapitel]] og i [[Brug et regneark:2-Skriv i regnearket|kapitel 2]] har regnearksprogrammet formater og andre faciliteter til at behandle datoer og klokkeslæt. == Regning med datoer == <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="right"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="90">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">C</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="left">Startdato:</td> <td align="right">26/9-2004</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="left">Slutdato:</td> <td align="right">14/10-2004</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="Left">Antal dage:</td> <td align="left">=B3-B2</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Grundprincippet er, at man har valgt én eller anden dato som "dag nr. 0", og nummereret alle dage med hele tal: Dagen efter den valgte reference er dag nr. 1, og dagen derefter er dag 2 osv. Og når man indtaster noget der kan tolkes som en dato, omregnes den med det samme til "dag-nummeret". For at datoen stadigvæk bliver vist på en måde som vi mennesker kan genkende, vil regnearksprogrammet oftest automatisk vælge et datoformat - det er derfor at skrivemåden for datoer evt. kan blive rettet lidt til når man har indtastet dem. Nu kan man f.eks. beregne antallet af dage mellem to datoer, simpelt hen ved at trække de tilsvarende "dag-numre" fra hinanden - det er det der er vist i regnearkseksemplet til højre. Hvis man laver en beregning som den der er vist her til højre, kan det forekomme at regnearket "går ud fra" at resultatet også er en dato - og derfor automatisk vælger et datoformat for celle '''B4'''. For at få vist antallet af dage, behøver du blot du blot udpege cellen og sætte den til at vise almindeligt "standard"-talformat. Resultatet skal være 18 dage. == Regning med tidspunkter == Ved at operere med decimaltal i stedet for heltal kan man kombinere ovenstående dato-system med klokkeslæt: Til ethvert tidspunkt svarer et decimaltal, som er antallet af "decimal-døgn" siden midnat på den ovenfor nævnte referencedato i systemet: Klokken 12 middag er f.eks. et halvt døgn efter midnat, og kl. 16 er to tredjedele af et døgn efter midnat. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="left"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="45">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="75">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="75">C</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="center">Kilometer</td> <td align="center">Tid</td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="left">Før:</td> <td align="right">27384</td> <td align="right">16:45</td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="left">Efter:</td> <td align="right">27410</td> <td align="right">17:24</td> </tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="left">Forskel:</td> <td align="left">=B4-B3</td> <td align="left">=C4-C3</td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">7</th> <td align="left" colspan="2">Antal decimaltimer:</td> <td align="left">=C6*24</td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">8</th> <td align="left" colspan="2">Gennemsnitsfart:</td> <td align="left">=B6/C7</td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">9</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Til venstre er opstillet et regneark til at beregne gennemsnitsfarten for en given køretur i bil: Lige før og efter køreturen noteres tidspunktet samt bilens kilometertæller. For at beregne den kørte strækning trækkes de to kilometertæller-aflæsninger fra hinanden (ved hjælp af formlen i celle '''B6'''), og turens varighed beregnes tilsvarende ved at trække de to tidspunkter fra hinanden (i celle '''C6'''). Når man har skrevet formlen i celle C6, kan det være at regnearksprogrammet ændrer denne celles format til et klokkeslæt-format - så skulle resultatet være 00:39, altså 0 timer og 39 minutter. Hvis resultatet vises som et tal (eller du selv vælger et alm. tal-format for denne celle) vises tiden i decimal-døgn - 39 minutter svarer til godt 0,027 døgn. For at omregne dette tal til timer, er der i celle '''C7''' en formel der multiplicerer de 0,027 decimaldøgn med 24 (eftersom der går 24 timer på et døgn): Når du har tastet denne formel ind, skulle de viste tal give 0,65 timer. Til sidst, i celle '''C8''', divideres antallet af kilometer i celle '''B6''' med antallet af timer i celle '''C7''' for at få gennemsnitsfarten, udtrykt i kilometer i timen. Hvis du taster eksemplet direkte ind som det står, skulle du gerne ende med 40 km/t. == Kombinerede datoer og klokkeslæt == Hvis nu køreturen foregik hen over midnat, f.eks. startede klokken 23:45 og sluttede 00:24: Den kørte distance og turens varighed er den samme, men hvis man alene indtaster tidspunkterne, går der kludder i beregningen, og svaret ender med en gennemsnitsfart af -1,11 km/t - og ikke de forventede 40 km/t. Som før nævnt kombinerer regnearksprogrammet datoer og klokkeslæt: Man kan i én og samme celle skrive ''både'' en dato ''og'' et klokkeslæt - regnearket omregner det til antal decimaldøgn, og bruger så et kombineret dato- og tid-format så resultatet fremstår i en form som mennesker kan læse og genkende. Hvis man angiver de to tidspunkter som: * Før: 9/10-2004 23:45 * Efter: 10/10-2004 00:24 så ender regnestykket atter med de korrekte 40 km/t. == Regn med den aktuelle dato og klokkeslæt == <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="right"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="45">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="90">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">C</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="left">Siden</td> <td align="right">12/5-1983 14:37</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="left">er der gået</td> <td align="left">=Now()-B2</td> <td align="left">dage</td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr></table> Når et regnearksprogram kan lave alle disse beregninger med datoer og tider, har det som regel også en funktion der fortæller hvilket dato og klokkeslæt vi har "lige nu". Det kan variere lidt fra det ene program til det andet hvad denne funktion hedder, men '''=Nu()''', '''=Now()''' eller '''=Today()''' er gode "gæt" - prøv dig frem eller slå op i den indbyggede hjælp til dit eget regnearksprogram. I eksemplet til højre antages det at funktionen hedder '''Now''', og den bruges i formlen i celle '''B3''' til at bestemme hvor lang tid der er gået siden det tidspunkt der står i celle '''B2''': Det sker, ligesom i det første eksempel i dette kapitel, ved at trække datoen og tidspunktet i cell '''B2''' fra den aktuelle dato og tidspunkt, '''Now()'''. Igen kan der ske det, at programmet går ud fra at resultatet skal forstås som en kombineret dato og klokkeslæt, og derfor automatisk vælger et format der viser dato og klokkeslæt. For at få vist antallet af dage som et "normal tal", må du evt. selv markere cellen og indstille den til at vise det normale standardformat. == Flere beregninger med datoer og klokkeslæt == Det er værd et huske på, at regnearket tildeler hver dag der går, fortløbende numre. Dette kan, som illustreret ovenfor, bruges til at bestemme antallet af dage mellem to datoer. Her er nogle flere tips til og eksempler på de beregninger du kan lave på datoer og tidspunkter: === Find ugedagen === For eksempel er det notorisk mandag hver syvende dag, så 7-resten af "dag-nummeret" må være et bestemt, fast tal for samtlige datoer der er en mandag. Andre ugedage giver anledning til andre tal som 7-rest. Men ''samme ugedag giver altid den samme 7-rest'' - et tal mellem 0 og 6, begge inklusiv. Dit regnearksprogram har utvivlsomt en funktion (mere om funktioner i [[Brug et regneark:3-Beregninger|tredje kapitel]]) der kan beregne "resten" af en division med, i dette tilfælde 7 - den hedder typisk '''Mod''' eller, i dansksprogede programmer, '''Rest''' - se evt. efter i hjælpen til dit eget regnearksprogram hvad den hedder dér, og hvordan den bruges. Hvilke ugedage der giver hvilken rest, afhænger af den udgangs-dato der bruges til at håndtere datoer i det regnearksprogram du bruger. Men ved at lægge et konstant heltal mellem 0 og 6 (begge inklusiv) til den dato du søger ugedagen på, kan du vælge hvilken ugedag der f.eks. skal give rest 0. Med andre funktioner i regnearket kan man f.eks. bruge dette tal til direkte at vise ugedagen ved siden af en indtastet dato (så ugedagen hele tiden automatisk passer til den dato man skriver i en given celle). Eller man kan få en celle til at beregne forskellige timepriser på f.eks. en faktura over nogle arbejdstimer, afhængig af om arbejdet er udført på hverdage eller i en weekend. === Særlige funktioner til datoer og klokkeslæt === Sidst i [[Brug et regneark:3-Beregninger|tredje kapitel]] stod der noget om de funktioner, som regnearksprogrammer gerne er rigt forsynet med. Nogle af disse har direkte med datoer og klokkeslæt at gøre. For eksempel: * Funktioner der returnerer datoen, månedens nummer (1 til 12) eller årstallet, eller time-, minut- eller sekund-tal fra en given dato/klokkeslæt. * Funktioner der tager imod en dato, et måned-nummer (1-12), et årstal samt evt. tal for timer, minutter og sekunder, og beregner decimaltallet der svarer til det udpegede tidspunkt. ==Næste kapitel== [[Brug et regneark:6-Kopiering og ensartede beregninger|Næste kapitel]] handler om hvad der sker når man kopierer celler med beregninger i et regneark. [[Kategori:Brug et regneark]] MediaWiki:Bugreportspage 102 1416 2004-10-11T18:06:11Z Christian S 5 oprettet {{ns:4}}:Fejlrapporter MediaWiki:Bureaucratlog 103 1417 2004-10-11T18:06:53Z Christian S 5 oprettet Bureaukratlog MediaWiki:Bureaucratlogentry 104 1418 2004-10-11T18:07:41Z Christian S 5 oprettet Rettigheder for bruger "$1" sat til "$2" MediaWiki:Bureaucrattext 105 1419 2004-10-11T18:08:49Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Den handling du har bedt om kan kun udføres af brugere med "bureaucrat" status. MediaWiki:Bureaucrattitle 106 1420 2004-10-11T18:09:39Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Bureaukratadgang påkrævet MediaWiki:Cannotdelete 107 1421 2004-10-11T18:12:50Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Kunne ikke slette siden eller filen der blev angivet. MediaWiki:Categories 108 1422 2004-10-11T18:13:22Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Kategorier MediaWiki:Categoriespagetext 109 1423 2004-10-11T18:15:12Z Christian S 5 oprettet Følgende kategorier eksisterer i denne wiki. MediaWiki:Categoryarticlecount 110 1424 2004-10-11T18:16:56Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Der er $1 artikler i denne kategori. MediaWiki:Clearyourcache 111 1425 2004-10-11T18:18:04Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia '''Bemærk''', efter at have gemt, er du nødt til at tømme din browsers cache for at kunne se ændringerne. '''Mozilla''': klik på ''reload'' (eller tryk ''ctrl-r''), '''Internet Explorer / Opera''': ''ctrl-f5'', '''Safari''': ''cmd-r'', '''Konqueror''': ''ctrl-r''. MediaWiki:Compareselectedversions 112 1426 2004-10-11T18:19:20Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Sammenlign valgte versioner MediaWiki:Confirmprotect 113 1427 2004-10-11T18:20:26Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Bekræft beskyttelse MediaWiki:Confirmprotecttext 114 1428 2004-10-11T18:21:09Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Vil du virkelig beskytte denne side? MediaWiki:Confirmunprotect 115 1429 2004-10-11T18:21:53Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Bekræft fjernelse af beskyttelse MediaWiki:Confirmunprotecttext 116 1430 2004-10-11T18:22:41Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Vil du virkelig fjerne beskyttelsen fra denne side? MediaWiki:Copyright 117 1431 2004-10-12T18:50:23Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Indholdet er udgivet under $1. MediaWiki:Copyrightpagename 118 1432 2004-10-12T18:51:11Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia {{ns:4}} ophavsret MediaWiki:Copyrightwarning 119 3139 2005-07-24T18:56:27Z Christian S 5 <div id="editpage-specialchars" class="plainlinks" style="margin-top:15px;border-width:1px;border-style:solid;border-color:#aaaaaa;padding:2px;"> Indsæt: <charinsert> Á á É é Í í Ó ó Ú ú </charinsert>   <charinsert> À à È è Ì ì Ò ò Ù ù </charinsert>   <charinsert> Â â Ê ê Î î Ô ô Û û </charinsert>   <charinsert> Ä ä Ë ë Ï ï Ö ö Ü ü </charinsert>   <charinsert> ß </charinsert>   <charinsert> Ã ã Ñ ñ Õ õ </charinsert>   <charinsert> Ç ç Ģ ģ Ķ ķ Ļ ļ Ņ ņ Ŗ ŗ Ş ş Ţ ţ </charinsert>   <charinsert> Ć ć Ĺ ĺ Ń ń Ŕ ŕ Ś ś Ý ý Ź ź </charinsert>   <charinsert> Ð ð Þ þ </charinsert>   <charinsert> Œ œ </charinsert>   <charinsert> Æ æ Ø ø Å å </charinsert>   <charinsert> – — … </charinsert>   <charinsert> [+] [[+]] {{+}} </charinsert>   <charinsert> ~ | ° </charinsert>   <charinsert> ± − × ² ³ </charinsert>   <charinsert> € </charinsert>   </div> *Bemærk at alle bidrag til {{SITENAME}} er at betragte som udgivet under GNU Free Documentation License (se $1 for flere oplysninger). *Hvis du ikke ønsker at din tekst skal udsættes for nådesløse redigeringer og at den kan blive kopieret efter forgodtbefindende, så skal du ikke placere den her. *Du lover os også, at du selv har forfattet teksten, kopieret den fra en public domain-kilde eller tilsvarende fri kilde. <div style="font-weight: bold; font-size: 120%;">LÆG ALDRIG MATERIALE HER SOM ER BESKYTTET AF ANDRES OPHAVSRET UDEN DERES TILLADELSE!</div> MediaWiki:Createaccountmail 120 1434 2004-10-12T18:54:03Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia via e-mail MediaWiki:Badtitletext 121 1435 2004-10-20T18:11:27Z Christian S 5 Oprettet (wikipedia ->wikibooks) Den ønskede sides titel var ikke tilladt, tom eller siden er forkert henvist fra en Wikibooks på et andet sprog. MediaWiki:Confirmdeletetext 122 1436 2004-10-20T18:13:17Z Christian S 5 Oprettet med rettelse wikipedia -> wikibooks Du er ved permanent at slette en side eller et billede sammen med hele den tilhørende historie fra databasen. Bekræft venligst at du virkelig vil gøre dette, at du forstår konsekvenserne, og at du gør dette i overensstemmelse med [[Wikibooks:Politik]]. MediaWiki:Dberrortext 123 1437 2004-10-20T18:22:19Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Der er opstået en syntaksfejl i en databaseforespørgsel. Dette kan være på grund af en ugyldig forespørgsel (se $5), eller det kan betyde en fejl i softwaren. Den seneste forsøgte databaseforespørgsel var: <blockquote><tt>$1</tt></blockquote> fra funktionen "<tt>$2</tt>". MySQL returnerede fejlen "<tt>$3: $4</tt>". MediaWiki:Dberrortextcl 124 1438 2004-10-20T18:23:15Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia Der er opstået en syntaksfejl i en databaseforespørgsel. Den seneste forsøgte databaseforespørgsel var: "$1" fra funktionen "$2". MySQL returnerede fejlen "$3: $4". MediaWiki:Deadendpages 125 4560 2005-10-31T17:09:53Z Bisgaard 36 Artikler uden udgående links Artikler uden udgående links MediaWiki:Delete 126 1440 2004-10-20T18:26:00Z Christian S 5 oversat Slet MediaWiki:Deletedarticle 127 1441 2004-10-20T18:27:31Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wikipedia slettede "$1" MediaWiki:Deleteimgcompletely 128 1442 2004-10-20T18:28:48Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wikipedia Slet alle revisioner af dette billede MediaWiki:Disambiguationspage 129 1443 2004-10-21T05:18:44Z Christian S 5 oprettet efter model fra da.wikipedia {{ns:4}}:Henvisninger til sider med flertydige titler MediaWiki:Disclaimerpage 130 1444 2004-10-21T05:19:50Z Christian S 5 oversat {{ns:4}}:Generelle forbehold MediaWiki:Disclaimers 131 1445 2004-10-21T05:20:38Z Christian S 5 oversat Forbehold MediaWiki:Edit 132 1446 2004-10-21T05:21:39Z Christian S 5 oversat Redigér MediaWiki:Edithelppage 133 1447 2004-10-21T05:22:44Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wikipedia {{ns:4}}:Hvordan_redigerer_jeg_en_side MediaWiki:Emailforlost 134 1448 2004-10-21T05:24:25Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wikipedia * Det er valgfrit om du vil oplyse din e-mail-adresse. Men det gør andre brugere i stand til at sende dig en e-mail, uden at du behøver at offentliggøre din e-mail-adresse. Samtidig giver det mulighed for at få sendt en ny adgangskode til din e-mail-adresse. MediaWiki:Enterlockreason 135 1449 2004-10-21T05:25:57Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wikipedia Skriv en begrundelse for skrivebeskyttelsen, også indeholdende et estimat på hvornår skrivebeskyttelsen vil blive ophævet igen MediaWiki:Explainconflict 136 1450 2004-10-21T05:27:20Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wikipedia Nogen har ændret denne side, efter du begyndte at redigere den. Den øverste tekstboks indeholder den nuværende tekst. Dine ændringer er vist i den nederste tekstboks. Du er nødt til at sammenflette dine ændringer med den eksisterende tekst. Kun teksten i den øverste tekstboks vil blive gemt når du trykker "Gem side". MediaWiki:Export 137 1451 2004-10-21T05:28:10Z Christian S 5 oversat Eksportér sider MediaWiki:Exportcuronly 138 1452 2004-10-21T05:29:12Z Christian S 5 oversat Eksportér kun den nuværende version, ikke hele historikken. MediaWiki:Exporttext 139 1453 2004-10-21T05:30:25Z Christian S 5 oversat (model fra da.wikipedia) Du kan eksportere teksten og historikken fra en eller flere sider i et simpelt XML format. Dette kan bruges til at indsætte siderne i en anden wiki der bruger MediaWiki softwaren, eller du kan beholde den for din egen fornøjelses skyld. MediaWiki:Extlink sample 140 1454 2004-10-21T05:33:17Z Christian S 5 Oversat (model fra da WP) http://www.eksempel.dk titel på henvisning MediaWiki:Extlink tip 141 1455 2004-10-21T05:34:48Z Christian S 5 oversat (model fra da.WP) Ekstern henvisning (husk http:// præfiks) MediaWiki:Faqpage 142 1456 2004-10-21T05:35:40Z Christian S 5 rettet (model fra da.wp) {{ns:4}}:OSS MediaWiki:Fileexists 143 1457 2004-10-21T05:37:01Z Christian S 5 oversat (model fra da.wp) En fil med det navn findes allerede, tjek venligst $1 om du er sikker på du vil ændre den. MediaWiki:Filesource 144 1458 2004-10-21T05:38:33Z Christian S 5 oversat Kilde MediaWiki:Filestatus 145 1459 2004-10-21T05:39:13Z Christian S 5 oversat (fra da.wp) Status på ophavsret MediaWiki:Fileuploaded 146 1460 2004-10-21T05:40:18Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wp Filen "$1" er lagt op med succes. Følg dette link: ($2) til siden med beskrivelse, og udfyld information omkring filen, såsom hvor den kom fra, hvornår den er lavet og af hvem, og andre ting du ved om filen. MediaWiki:Formerror 147 1461 2004-10-21T05:41:21Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wp Fejl: Kunne ikke afsende formular MediaWiki:Fromwikipedia 148 1462 2004-10-21T05:43:33Z Christian S 5 Forslag til tekst tilpasset wikibooks Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger MediaWiki:Go 149 1463 2004-10-21T05:44:44Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wp Gå til MediaWiki:Googlesearch 150 1464 2004-10-21T05:49:54Z Christian S 5 Efter model fra da.wikipedia <table border="0" bgcolor="#FFFFFF">  <tr><td valign="top" align="center"> <a href="http://www.google.com/"> <img src="http://www.google.com/logos/Logo_40wht.gif" border="0" alt="Google" title="Google"> </a> </td> <td width="100%"> <form method=get action="http://www.google.com/search"> <input type="text" name="q" size=31 maxlength=255 value="$1"> <input type="submit" name="btnG" value="Google-søgning"> <input type="hidden" name="domains" value="http://da.wikibooks.org"> <input type="hidden" name="ie" value="$2"> <input type="hidden" name="oe" value="$2"> <input type="radio" name="sitesearch" value="">WWW <input type="radio" name="sitesearch" value="http://da.wikibooks.org" checked>http://da.wikibooks.org </form> </td></tr>   <tr><td colspan=2> </td></tr>   <tr><td valign="top" align="center"> <a href="http://search.yahoo.com/"> <img src="http://us.i1.yimg.com/us.yimg.com/i/us/search/ysan/ysanlogo.gif" border="0" alt="Yahoo!"vspace="5"> </a> </td> <td width="100%"> <form method=get action="http://search.yahoo.com/search"> <input type="hidden" name="x" value="op"> <input type="hidden" name="va_vt" value="any"> <input type="text" name="va" size="31" value="$1"> <input type="submit" value="Yahoo!-søgning"> <input type="radio" name="vs" value="">WWW <input type="radio" name="vs" value="da.wikibooks.org" checked>http://da.wikibooks.org </form> </td> </table> Du kan anvende følgende link til at forfatte en artikel om dette emne: <a href="/w/wiki.phtml?title=$1&action=edit">$1</a> Bemærk: Vi anbefaler at du gennemsøger Wikibooks, før du opretter en ny artikel, dette er for at undgå flere artikler om samme emne, som kan være oprettet under et andet navn eller stavemåde. MediaWiki:Headline sample 151 1465 2004-10-21T05:52:10Z Christian S 5 efter da.wp Tekst til overskrift MediaWiki:Headline tip 152 1466 2004-10-21T05:52:50Z Christian S 5 efter da.wp Type 2 overskrift MediaWiki:Helppage 153 1467 2004-10-21T05:53:45Z Christian S 5 rettet efter model fra da.wp {{ns:4}}:Hjælp MediaWiki:History short 154 1468 2004-10-21T05:55:34Z Christian S 5 efter da.wp Historik MediaWiki:Hr tip 155 1469 2004-10-21T05:57:09Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Horisontal linje (brug den sparsomt) MediaWiki:Illegalfilename 156 1470 2004-10-21T15:33:55Z Christian S 5 bedre oversættelse Filnavnet "$1" indeholder tegn, der ikke er tilladte i sidetitler. Omdøb filen og prøv at lægge den op igen. MediaWiki:Emptyfile 157 1471 2004-10-21T15:41:48Z Christian S 5 oversat Filen, du har lagt op, ser ud til at være tom. Det kan muligvis skyldes en tastefejl i filnavnet. Check venligst om du virkelig vil lægge denne fil op. MediaWiki:Image sample 158 1472 2004-10-21T15:44:09Z Christian S 5 oversat Eksempel.jpg MediaWiki:Image tip 159 1473 2004-10-21T15:44:51Z Christian S 5 oversat Indlejret billede MediaWiki:Imagelist 160 1474 2004-10-21T15:47:16Z Christian S 5 ændret efter model fra da.wp Liste over billeder MediaWiki:Imagereverted 161 1475 2004-10-21T15:49:57Z Christian S 5 rettelse af stavefejl Gendannelse af en tidligere version gennemført med succes. MediaWiki:Import 162 1476 2004-10-21T17:25:42Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Importere sider MediaWiki:Importfailed 163 1477 2004-10-21T17:26:47Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Importering fejlede: $1 MediaWiki:Importhistoryconflict 164 1478 2004-10-21T17:30:21Z Christian S 5 oversat Der findes en konfliktende historik (siden er muligvis importeret tidligere) MediaWiki:Importnotext 165 1479 2004-10-21T17:31:34Z Christian S 5 oversat Tom eller ingen tekst MediaWiki:Importsuccess 166 1480 2004-10-21T17:32:48Z Christian S 5 oversat Importering lykkedes! MediaWiki:Importtext 167 1481 2004-10-21T17:39:50Z Christian S 5 oversat Eksportér venligst filen fra den oprindelige wiki ved hjælp af Speciel:Export værktøjet, gem filen på din disk og læg den op her. MediaWiki:Infobox 168 1482 2004-10-21T17:41:00Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Tryk på en knap for at få et teksteksempel MediaWiki:Infobox alert 169 1483 2004-10-21T17:46:13Z Christian S 5 oversat Skriv teksten du ønsker at formattere.\n Den vil blive vist i infoboksen til at kopiere og sætte ind.\nEksempel:\n$1\nbliver til:\n$2 MediaWiki:Infosubtitle 170 1484 2004-10-21T17:47:39Z Christian S 5 oversat Information for side MediaWiki:Ip range invalid 171 1485 2004-10-21T17:48:47Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Ugyldigt IP-interval MediaWiki:Ipb expiry invalid 172 1486 2004-10-21T17:49:35Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Udløbstiden er ugyldig. MediaWiki:Ipbexpiry 173 1487 2004-10-21T17:50:21Z Christian S 5 oversat Udløb MediaWiki:Ipblocklist 174 1488 2004-10-21T17:51:10Z Christian S 5 rettelse (efter da.wp) Liste over blokerede IP-adresser og brugernavne MediaWiki:Italic sample 175 1489 2004-10-21T17:52:16Z Christian S 5 oversat Kursiv tekst MediaWiki:Italic tip 176 1490 2004-10-21T17:52:54Z Christian S 5 oversat Kursiv tekst MediaWiki:Portal-url 177 1491 2004-10-22T17:47:56Z Christian S 5 oversættelse fra da.wikipedia {{ns:4}}:Forside MediaWiki:Portal 178 1492 2004-10-22T17:48:59Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Forside for skribenter MediaWiki:Lastmodifiedby 179 1493 2004-10-23T15:20:03Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Denne side blev senest ændret $1 af $2. MediaWiki:Link sample 180 1494 2004-10-23T15:20:53Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Henvisning MediaWiki:Link tip 181 1495 2004-10-23T15:21:41Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Intern henvisning MediaWiki:Linktrail 182 move=sysop:edit=sysop 4056 2005-09-27T20:58:43Z Bisgaard 36 kopieret fra da:wikipedia /^([a-zæøå]+)(.*)$/sDu MediaWiki:Listadmins 183 1497 2004-10-23T15:23:32Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Liste over administratorer MediaWiki:Listusers 184 1498 2004-10-23T15:24:13Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Liste over brugere MediaWiki:Lockdbtext 185 1499 2004-10-23T15:25:40Z Christian S 5 rettelse fra da.wp At låse databasen vil forhindre alle brugere i at kunne redigere sider, ændre indstillinger, redigere overvågningslister og andre ting der kræver ændringer i databasen. Bekræft venligst at du har til hensigt at gøre dette, og at du vil låse databasen op, når din vedligeholdelse er overstået. MediaWiki:Lockdbsuccesstext 186 1500 2004-10-23T15:27:42Z Christian S 5 rettelse af projektnavn (wikipedia > wikibooks) Wikibooksdatabasen er låst. Husk at fjerne låsen når du er færdig med din vedligeholdelse. MediaWiki:Loginprompt 187 1501 2004-10-23T15:29:27Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Du skal have cookies slået til for at kunne logge på {{SITENAME}}. MediaWiki:Loginreqtext 188 1502 2004-10-23T15:30:14Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Du skal [[speciel:Userlogin|logge på]] for at se andre sider. MediaWiki:Loginreqtitle 189 1503 2004-10-23T15:31:30Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Log på nødvendigt MediaWiki:Loginsuccess 190 1504 2004-10-23T15:32:18Z Christian S 5 rettelse efter da.wp Du er nu logget på {{SITENAME}} som "$1". MediaWiki:Logouttext 191 1505 2004-10-23T15:33:21Z Christian S 5 rettelse efter da.wp Du er nu logget af. Du kan fortsætte med at bruge {{SITENAME}} anonymt, eller du kan logge på igen som den samme eller en anden bruger. MediaWiki:Longpagewarning 192 1506 2004-10-23T16:36:36Z Christian S 5 rettelse efter da.wp ADVARSEL: Denne side er $1 kilobyte stor; nogle browsere kan have problemer med at redigere sider der nærmer sig eller er større end 32 Kb. Overvej om siden kan opdeles i mindre dele. MediaWiki:Mailerror 193 1507 2004-10-23T16:37:20Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Fejl ved afsendelse af e-mail: $1 MediaWiki:Mailmypassword 194 1508 2004-10-23T16:38:22Z Christian S 5 ændring efter da.wp Send en ny adgangskode til min e-mail-adresse MediaWiki:Mailnologintext 195 1509 2004-10-23T16:39:14Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] og have en gyldig e-mailadresse sat i dine [[Speciel:Preferences|indstillinger]] for at sende e-mail til andre brugere. MediaWiki:Mainpagedocfooter 196 1510 2004-10-23T16:40:27Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Se vores engelsksprogede [http://meta.wikipedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikipedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. MediaWiki:Mainpagetext 197 1511 2004-10-23T16:41:07Z Christian S 5 rettelse efter da.wp MediaWiki er nu installeret. MediaWiki:Maintnancepagetext 198 1512 2004-10-23T16:42:28Z Christian S 5 rettelse efter da.wp På denne side er der forskellige smarte værktøjer til at vedligeholde {{SITENAME}}. Nogle af disse funktioner er ret hårde for databasen (de tager lang tid), så lad være med at opdatere siden hver gang du har rettet en enkelt ting ;-) MediaWiki:Makesysop 199 1513 2004-10-23T16:43:40Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Gør en bruger til administrator MediaWiki:Makesysopfail 200 1514 2004-10-23T16:44:48Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Bruger "$1" kunne ikke gøres til administrator. (Har du stavet navnet rigtigt?) MediaWiki:Makesysopname 207 1515 2004-10-24T13:34:49Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Brugerens navn: MediaWiki:Makesysopok 208 1516 2004-10-24T13:35:34Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Bruger "$1" er nu administrator MediaWiki:Makesysopsubmit 209 1517 2004-10-24T13:36:12Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Gør denne bruger til administrator MediaWiki:Makesysoptext 210 1518 2004-10-24T13:36:58Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Denne formular bruges af bureaukrater til at gøre almindelige brugere til administratorer. Indsæt navnet på brugeren i tekstboksen og tryk på knappen for at gøre brugeren til administrator. MediaWiki:Makesysoptitle 211 1519 2004-10-24T13:37:44Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Gør en bruger til administrator (sysop) MediaWiki:Matchtotals 212 1520 2004-10-24T13:38:44Z Christian S 5 rettelse efter da.wp Forespørgslen "$1" opfyldte $2 artikeltitler og teksten i $3 artikler. MediaWiki:Math 213 1521 2004-10-24T13:39:34Z Christian S 5 rettelse efter da.wp Matematiske formler MediaWiki:Math bad output 214 1522 2004-10-24T13:40:37Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Kan ikke skrive til eller oprette uddata-mappe til math MediaWiki:Math bad tmpdir 215 1523 2004-10-24T13:41:29Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Kan ikke skrive til eller oprette temp-mappe til math MediaWiki:Math image error 216 1524 2004-10-24T13:42:21Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp PNG-konvertering mislykkedes; undersøg om latex, dvips, gs og convert er installeret korrekt MediaWiki:Math notexvc 217 1525 2004-10-24T13:43:28Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Manglende eksekvérbar texvc; se math/README for opsætningsoplysninger. MediaWiki:Math sample 218 1526 2004-10-24T13:44:19Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Indsæt formel her (LaTeX) MediaWiki:Math tip 219 1527 2004-10-24T13:45:21Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Matematisk formel (LaTeX) MediaWiki:Media sample 220 1528 2004-10-24T13:46:32Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Eksempel.mp3 MediaWiki:Media tip 221 1529 2004-10-24T13:48:10Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Henvisning til multimediefil MediaWiki:Mispeelingspage 222 1530 2004-10-24T14:26:19Z Christian S 5 rettelse efter da.wp Liste over almindelige stavefejl MediaWiki:Mispeelingstext 223 1531 2004-10-24T14:27:57Z Christian S 5 mindre rettelse De følgende sider indeholder en af de almindelige stavefejl, som er listet på $1. Den korrekte stavemåde kan angives i parenteser efter den fejlagtige stavemåde (sådan her). MediaWiki:Missingimage 224 1532 2004-10-24T14:28:50Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Mangler billede $1 MediaWiki:Moredotdotdot 225 1533 2004-10-24T14:30:00Z Christian S 5 oversat Mere... MediaWiki:Move 226 1534 2004-10-24T14:30:36Z Christian S 5 oversat Flyt MediaWiki:Movetalk 227 1535 2004-10-24T14:32:28Z Christian S 5 rettelse efter da.wp Flyt også "diskussionssiden", hvis den eksisterer. MediaWiki:Nbytes 228 1536 2004-10-24T14:33:23Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp $1 tegn MediaWiki:Newarticletext 229 1537 2004-10-24T14:35:26Z Christian S 5 rettelse fra da.wp tilpasset wikibooks <div style="font-size:small;color:#003333;border-width:1px;border-style:solid;border-color:#aaaaaa;padding:3px">Du har fulgt et link til en artikel der ikke eksisterer endnu. Du kan begynde en artikel ved at skrive i boksen herunder. (se [[Wikibooks:Hjælp|hjælpen]] for yderligere oplysninger). Hvis det ikke var din mening, så tryk på '''Tilbage'''- eller '''Back'''-knappen. '''Dit bidrag til Wikibooks vil fremkomme omgående''', så hvis du bare vil teste tingene, så brug venligst [[Wikibooks:Sandkassen|sandkassen]]!</div> MediaWiki:Newwindow 230 1538 2004-10-24T14:37:25Z Christian S 5 oversat (åbner i et nyt vindue) MediaWiki:Nextpage 231 1539 2004-10-24T14:38:26Z Christian S 5 oversat Næste side ($1) MediaWiki:Noarticletext 232 1540 2004-10-24T14:39:45Z Christian S 5 rettelse fra da.wp (Der er på nuværende tidspunkt ingen tekst på denne side. Du kan trykke på '''[{{SERVER}}{{localurl:{{NAMESPACE}}:{{PAGENAME}}|action=edit}} redigér]''' hvis du vil starte siden.) MediaWiki:Noconnect 233 5914 2006-02-23T20:16:23Z Bisgaard 36 typo Der er problemer med Wikibooks database, vi kan desværre ikke komme i kontakt med den for øjeblikket. Prøv igen senere. MediaWiki:Nocontribs 234 1542 2004-10-24T15:07:37Z Christian S 5 ændring efter da.wp Ingen ændringer fundet som opfylder disse kriterier. MediaWiki:Nocookieslogin 235 1543 2004-10-24T15:09:01Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp {{SITENAME}} bruger cookies til at logge brugere på. Du har slået cookies fra. Slå dem venligst til og prøv igen. MediaWiki:Nocookiesnew 236 1544 2004-10-24T15:09:57Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Din brugerkonto er nu oprettet, men du er ikke logget på. {{SITENAME}} bruger cookies til at logge brugere på. Du har slået cookies fra. Vær venlig at slå cookies til, og derefter kan du logge på med dit nye brugernavn og kodeord. MediaWiki:Nocreativecommons 237 1545 2004-10-24T15:10:45Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Creative Commons RDF-metadata er slået fra på denne server. MediaWiki:Nocredits 238 1546 2004-10-24T15:15:45Z Christian S 5 forsøg på oversættelse Der er ingen tilgængelige kildeangivelser for denne side. MediaWiki:Nodublincore 239 1547 2004-10-24T15:16:42Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Dublin Core RDF-metadata er slået fra på denne server. MediaWiki:Noemail 240 1548 2004-10-24T15:17:30Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Der er ikke oplyst en e-mail-adresse for bruger "$1". MediaWiki:Noemailtext 241 1549 2004-10-24T15:18:19Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Denne bruger har ikke angivet en gyldig e-mail-adresse, eller har valgt ikke at modtage e-mail fra andre brugere. MediaWiki:Noemailtitle 242 1550 2004-10-24T15:18:57Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Ingen e-mail-adresse MediaWiki:Nogomatch 243 1551 2004-10-24T15:19:47Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Fandt ingen artikler med præcis denne titel, prøver at finde artikler med tilsvarende titler. MediaWiki:Nonefound 244 1552 2004-10-24T15:21:16Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Bemærk: Søgning uden resultat skyldes at man søger efter almindelige ord som "har" og "fra", der ikke er indekseret, eller at man har angivet mere end ét søgeord (da kun sider indeholdende alle søgeordene vil blive fundet). MediaWiki:Nospecialpagetext 245 1553 2004-10-24T15:22:55Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Du har bedt om en specialside, der ikke kan genkendes af MediaWiki-softwaren. MediaWiki:Nosuchactiontext 246 1554 2004-10-24T15:24:20Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Funktion specificeret i URL'en kan ikke genkendes af MediaWiki-softwaren MediaWiki:Notacceptable 247 1555 2004-10-24T15:25:41Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Wiki-serveren kan ikke levere data i et format, som din klient understøtter. MediaWiki:Note 248 1556 2004-10-30T11:52:48Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Bemærk: MediaWiki:Notextmatches 249 1557 2004-10-30T11:54:11Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Ingen artikeltekster opfyldte forespørgslen MediaWiki:Notitlematches 250 1558 2004-10-30T11:54:48Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Ingen artikeltitler opfyldte forespørgslen MediaWiki:Nowiki sample 251 1559 2004-10-30T11:56:06Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Indsæt tekst her som ikke skal wikiformateres MediaWiki:Nowiki tip 252 1560 2004-10-30T11:57:07Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Ignorer wikiformatering MediaWiki:Nstab-category 253 1561 2004-10-30T11:57:41Z Christian S 5 oversat Kategori MediaWiki:Nstab-help 254 1562 2004-10-30T11:58:22Z Christian S 5 oversat Hjælp MediaWiki:Nstab-image 255 1563 2004-10-30T11:59:02Z Christian S 5 oversat Billede MediaWiki:Nstab-main 256 1564 2004-10-30T11:59:51Z Christian S 5 oversat Artikel MediaWiki:Nstab-media 257 1565 2004-10-30T12:00:26Z Christian S 5 oversat Medie MediaWiki:Nstab-mediawiki 258 1566 2004-10-30T12:01:04Z Christian S 5 oversat Besked MediaWiki:Nstab-special 259 1567 2004-10-30T12:02:01Z Christian S 5 oversat Speciel MediaWiki:Nstab-template 260 1568 2004-10-30T12:02:42Z Christian S 5 oversat Skabelon MediaWiki:Nstab-user 261 1569 2004-10-30T12:03:18Z Christian S 5 oversat Brugerside MediaWiki:Nstab-wp 262 1570 2004-10-30T12:03:48Z Christian S 5 oversat Om MediaWiki:Numauthors 263 1571 2004-10-30T12:06:40Z Christian S 5 oversat Antal forfattere (artikel): MediaWiki:Numedits 264 1572 2004-10-30T12:08:07Z Christian S 5 oversat Antal redigeringer (artikel): MediaWiki:Numtalkauthors 265 1573 2004-10-30T12:09:03Z Christian S 5 oversat Antal forfattere (diskussionsside): MediaWiki:Numtalkedits 266 1574 2004-10-30T12:09:46Z Christian S 5 oversat Antal redigeringer (diskussionsside): MediaWiki:Numwatchers 267 1575 2004-10-30T12:11:12Z Christian S 5 oversat Antal overvågere: MediaWiki:Othercontribs 268 1576 2004-10-31T07:46:52Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Baseret på arbejde af $1. MediaWiki:Others 269 1577 2004-10-31T07:47:44Z Christian S 5 oversat andre MediaWiki:Passwordremindertext 270 1578 2004-10-31T07:48:50Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Nogen (sandsynligvis dig, fra IP-adressen $1) har bedt om at vi sender dig en ny adgangskode til at logge på {{SITENAME}}. Den nye adgangskode for bruger "$2" er nu "$3". Du bør logge på nu og ændre din adgangskode. MediaWiki:Passwordremindertitle 271 1579 2004-10-31T07:49:31Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Ny adgangskode fra {{SITENAME}} MediaWiki:Passwordsent 272 1580 2004-10-31T07:50:23Z Christian S 5 rettelse fra da.wp En ny adgangskode er sendt til e-mail-adressen, som er registreret for "$1". Du bør logge på og ændre din adgangskode straks efter du har modtaget e-mail'en. MediaWiki:Perfcached 273 1581 2004-10-31T07:51:14Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Følgende data er gemt i cachen, det er muligvis ikke helt opdateret: MediaWiki:Perfdisabled 274 1582 2004-10-31T07:52:18Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Denne funktion er desværre midlertidigt afbrudt, fordi den belaster databasen meget hårdt og i en sådan grad, at siden bliver meget langsom. Funktionen bliver forhåbentlig omskrevet i den nærmeste fremtid (måske af dig, det er jo open source!). MediaWiki:Personaltools 275 1583 2004-10-31T07:52:55Z Christian S 5 oversat Personlige værktøjer MediaWiki:Poweredby 276 1584 2004-10-31T07:54:04Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp {{SITENAME}} kører på [http://www.mediawiki.org/ MediaWiki], en open source wiki engine. MediaWiki:Powersearchtext 277 1585 2004-10-31T07:54:46Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Søg i navnerum: $1 $2 List omdirigeringer   Søg efter $3 $9 MediaWiki:Prefs-help-userdata 278 1586 2004-10-31T07:59:55Z Christian S 5 oversat delvist fra da.wp * Rigtige navn (valgfrit): hvis du vælger at angive dit navn vil dette blive brugt til at give dig kredit for dit arbejde. * E-mail-adresse (valgfrit): Giver andre mulighed for at kontakte dig, uden du behøver at afsløre din e-mail-adresse. Det kan også bruges til at fremsende en ny adgangskode til dig, hvis du glemmer den du har. MediaWiki:Prefs-misc 279 1587 2004-10-31T08:01:23Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Forskelligt MediaWiki:Prefs-personal 280 1588 2004-10-31T08:01:56Z Christian S 5 oversat Brugerdata MediaWiki:Prefs-rc 281 1589 2004-10-31T10:20:48Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Seneste ændringer og artikelstumper MediaWiki:Prefslogintext 282 1590 2004-10-31T10:22:26Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Du logget på som "[[Bruger:$1|$1]]" ([[Bruger_diskussion:$1|Diskussion]], [[Speciel:Contributions/$1|bidrag]]). Dit interne ID-nummer er $2. Se [[{{ns:4}}:Hvordan sætter jeg mine indstillinger]] for en forklaring på de forskellige indstillinger. MediaWiki:Prefsnologintext 283 1591 2004-10-31T10:24:21Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] for at ændre brugerindstillinger. MediaWiki:Printableversion 284 1592 2004-10-31T10:25:15Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Udskriftsvenlig udgave MediaWiki:Printsubtitle 285 1593 2004-10-31T10:25:48Z Christian S 5 rettelse fra da.wp ( Fra {{SERVER}} ) MediaWiki:Protect 286 1594 2004-10-31T10:26:18Z Christian S 5 oversat Beskyt MediaWiki:Protectcomment 287 1595 2004-10-31T10:26:56Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Begrundelse for beskyttelse MediaWiki:Protectedarticle 288 1596 2004-10-31T10:27:30Z Christian S 5 ændring fra da.wp [[$1]] beskyttet MediaWiki:Protectedtext 289 1597 2004-10-31T10:28:29Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Denne side er skrivebeskyttet for at forhindre ændringer; der kan være flere årsager til at det er sket, se [[{{ns:4}}:Liste over beskyttede sider|listen over beskyttede sider]]. Du kan sé og kopiere sidens indhold: MediaWiki:Protectreason 290 1598 2004-10-31T10:29:11Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp (giv en begrundelse) MediaWiki:Protectsub 291 1599 2004-10-31T10:29:42Z Christian S 5 oversættelse (Beskytter "$1") MediaWiki:Proxyblocker 292 1600 2004-10-31T10:30:22Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Proxy-blokering MediaWiki:Proxyblockreason 293 1601 2004-10-31T10:31:14Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Din IP-adresse er blevet blokeret fordi den er en såkaldt ''åben proxy''. Kontakt din Internet-udbyder eller tekniske hotline og oplyse dem om dette alvorlige sikkerhedsproblem. MediaWiki:Proxyblocksuccess 294 1602 2004-10-31T10:31:53Z Christian S 5 oversat Færdig. MediaWiki:Qbsettings 295 1603 2004-10-31T12:25:30Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Hurtigmenu MediaWiki:Qbsettingsnote 296 1604 2004-10-31T12:26:12Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Denne indstilling virker kun i 'Standard' og 'Cologne Blå' udseende. MediaWiki:Qbspecialpages 297 1605 2004-10-31T12:26:43Z Christian S 5 oversat Specielle sider MediaWiki:Querysuccessful 298 1606 2004-10-31T12:27:29Z Christian S 5 rettelse af stavefejl Forespørgsel gennemført med succes MediaWiki:Range block disabled 299 1607 2004-10-31T12:28:58Z Christian S 5 oversat Administratorrettigheden til at lave områdeblokeringer er afbrudt. MediaWiki:Rclinks 300 1608 2004-10-31T12:30:10Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Vis seneste $1 ændringer i de sidste $2 dage $3 MediaWiki:Readonlytext 301 1609 2004-10-31T12:32:40Z Christian S 5 Wikipediadatabasen ->Wikibooksdatabasen Wikibooksdatabasen er for øjeblikket skrivebeskyttet, hvilket forhindrer oprettelse af nye sider og andre ændringer, sandsynligvis på grund af rutinemæssig databasevedligeholdelse, hvorefter den vil returnere til normaldrift. Administratoren der skrivebeskyttede databasen har denne forklaring: $1 MediaWiki:Recentchangestext 302 6522 2006-05-07T15:46:17Z Bisgaard 36 indsat de samme projekthenvisninger som der findes på de andre danske projekter {|border="0" class="plainlinks" |-valign="top" |align="right"|Seneste ændringer for:  |align="left"|[http://da.wiktionary.org/wiki/Speciel:Recentchanges Wikiordbog] - [http://da.wikiquote.org/wiki/Speciel:Recentchanges Wikiquote] - [http://da.wikisource.org/wiki/Speciel:Recentchanges Wikisource] - [http://da.wikipedia.org/wiki/Special:Recentchanges Wikipedia] - [http://meta.wikipedia.org/wiki/Special%3ARecentchanges Meta] - [http://commons.wikimedia.org/wiki/Special:Recentchanges Commons] - ([[Project:Hvordan bruger jeg seneste ændringer siden|hjælp]] | [http://da.wikipedia.org/w/wiki.phtml?title=MediaWiki:Recentchangestext&action=edit rediger]) |-valign="top" |align="right"|[[Project:Om|Om {{SITENAME}}]]:'''  |align="left"|[[Project:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegynder]] - [[Project:OSS|Ofte stillede spørgsmål]] - [[Project:Mødelokalet|Mødelokalet]] - [[Project:Stilmanual|Stilmanual]] - [[Project:Navngivning|Navngivning]] [[ar:Special:Recentchanges]][[de:Special:Recentchanges]][[el:Special:Recentchanges]][[en:Special:Recentchanges]][[es:Special:Recentchanges]][[fr:Special:Recentchanges]][[gl:Special:Recentchanges]][[he:Special:Recentchanges]][[hr:Special:Recentchanges]][[it:Special:Recentchanges]][[ja:Special:Recentchanges]][[ko:Special:Recentchanges]][[la:Special:Recentchanges]][[nl:Special:Recentchanges]][[pl:Special:Recentchanges]][[pt:Special:Recentchanges]][[ro:Special:Recentchanges]][[ru:Special:Recentchanges]][[sr:Special:Recentchanges]][[sv:Special:Recentchanges]][[zh:Special:Recentchanges]] MediaWiki:Revertpage 303 1611 2004-10-31T12:35:29Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Gendannelse til seneste version ved $1, fjerner ændringer fra $2 MediaWiki:Rights 304 1612 2004-10-31T12:37:16Z Christian S 5 oversat Rettigheder: MediaWiki:Rollback short 305 1613 2004-10-31T12:38:04Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Fjern redigering MediaWiki:Searchdisabled 306 1614 2004-10-31T12:39:23Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Beklager! Fuldtekstsøgningen er midlertidigt afbrudt på grund af for stor belastning på serverne. I mellemtidem kan du anvende Google- eller Yahoo!-søgefelterne herunder. Bemærk at deres kopier af {{SITENAME}}s indhold kan være forældet. MediaWiki:Searchhelppage 307 1615 2004-10-31T12:40:03Z Christian S 5 rettelse fra da.wp {{SITENAME}}:Søgning MediaWiki:Searchingwikipedia 308 1616 2004-10-31T12:42:41Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Søgning på {{SITENAME}} MediaWiki:Searchresultshead 309 1617 2004-10-31T12:43:33Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Søgeresultater MediaWiki:Searchresulttext 310 1618 2004-10-31T12:44:07Z Christian S 5 rettelse fra da.wp For flere oplysninger om søgning på {{SITENAME}}, se $1. MediaWiki:Selectnewerversionfordiff 311 1619 2004-10-31T12:44:58Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Vælg en nyere version til sammenligning MediaWiki:Selectolderversionfordiff 312 1620 2004-10-31T12:45:36Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Vælg en ældre version til sammenligning MediaWiki:Seriousxhtmlerrors 313 1621 2004-10-31T12:46:35Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Programmet tidy har opdaget alvorlige xhtml-fejl. MediaWiki:Set rights fail 314 1622 2004-10-31T12:47:49Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Der kunne ikke tildeles brugerrettigheder til "$1". (Er navnet korrekt?) MediaWiki:Set user rights 315 1623 2004-10-31T12:48:47Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Tildel brugerrettigheder MediaWiki:Setbureaucratflag 316 1624 2004-10-31T12:50:31Z Christian S 5 oversat Sæt bureaukrat-flag MediaWiki:Sharedupload 317 1625 2004-11-05T08:49:30Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Denne fil er fra [[Commons:Forside|Wikimedia Commons]], en samling af åbent indhold hosted af Wikimedia Foundation. Se venligst siden med [[Commons:Image:{{PAGENAME}}|beskrivelse af billedet]] for information om ophavsret. MediaWiki:Showhideminor 318 5985 2006-03-01T18:47:50Z Bisgaard 36 $1 mindre ændringer | $2 robotter | $3 brugere der er logget på | $4 patruljerede ændringer | $5 mine redigeringer $1 mindre ændringer | $2 robotter | $3 brugere der er logget på | $4 patruljerede ændringer | $5 mine redigeringer MediaWiki:Sig tip 319 1627 2004-11-04T08:06:30Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Din signatur med tidsstempel MediaWiki:Sitestats 320 1628 2004-11-04T08:07:17Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Statistiske oplysninger om {{SITENAME}} MediaWiki:Sitestatstext 321 1629 2004-11-04T08:10:26Z Christian S 5 smårettelser Der er i alt $1 sider i databasen. Dette er inklusiv "diskussion"-sider, sider om Wikibooks, omdirigeringssider, og andre der sikkert ikke kan kvalificeres som artikler. Hvis man ekskludere disse, så er der $2 sider som sandsynligvis er rigtige artikler. Der har ialt været $3 viste sider, og $4 redigeringer af sider siden softwaren blev opdateret. Det vil sige, der har været $5 gennemsnitlige redigeringer pr. side, og $6 visninger pr. redigering. MediaWiki:Sitetitle 322 1630 2004-11-04T08:12:12Z Christian S 5 rettelse fra da.wp {{SITENAME}} MediaWiki:Siteuser 323 1631 2004-11-04T08:13:05Z Christian S 5 rettelse fra da.wp {{SITENAME}} bruger $1 MediaWiki:Siteusers 324 1632 2004-11-04T08:13:53Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp {{SITENAME}} bruger(e) $1 MediaWiki:Spamprotectiontext 325 1633 2004-12-20T20:57:07Z Christian S 5 Opdatering fra da.wp Siden du prøver at få adgang til er blokeret af spamfilteret. Dette skyldes sandsynligvis et link til et eksternt websted. Se [[m:spam blacklist]] for en komplet liste af blokerede websteder. Hvis du mener at spamfilteret blokerede redigeringen ved en fejl, så kontakt en [[m:Special:Listadmins|m:administrator]]. Det følgende er et udtræk af siden der bevirkede blokeringen: MediaWiki:Spamprotectiontitle 326 1634 2004-11-04T08:15:32Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Spambeskyttelsesfilter MediaWiki:Specialpage 327 1635 2004-11-04T08:16:19Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Speciel side MediaWiki:Subcategorycount 328 1636 2004-11-04T08:17:37Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Der er $1 underkategorier i denne kategori. MediaWiki:Successfulupload 329 1637 2004-11-04T08:18:26Z Christian S 5 stavning Oplægning er gennemført med succes MediaWiki:Summary 330 1638 2004-11-04T08:20:15Z Christian S 5 rettelse efter model fra da.wp <a href="http://da.wikibooks.org/wiki/Wikibooks:Beskrivelse" title="Giv venligst en kort beskrivelse af din ændring">Beskrivelse</a> MediaWiki:Sysopspheading 331 1639 2004-11-04T08:23:38Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Specielle sider til brug for administratorer MediaWiki:Sysoptext 332 1640 2004-11-04T08:25:21Z Christian S 5 "sysop"-status -> administratorstatus Den funktion du har bedt om kan kun udføres af brugere med administratorstatus. Se $1. MediaWiki:Sysoptitle 333 1641 2004-11-04T08:26:54Z Christian S 5 Sysop-adgang -> Administratoradgang Administratoradgang påkrævet MediaWiki:Talk 334 1642 2004-11-04T08:27:59Z Christian S 5 oversat Diskussion MediaWiki:Textboxsize 335 1643 2004-11-04T08:29:29Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Redigering MediaWiki:Textmatches 336 1644 2004-11-04T08:30:07Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Artikeltekster der opfyldte forespørgslen MediaWiki:Thumbnail-more 337 1645 2004-11-04T08:30:45Z Christian S 5 oversat Forstør MediaWiki:Timezonelegend 338 1646 2004-11-04T08:31:26Z Christian S 5 oversat Tidszone MediaWiki:Titlematches 339 1647 2004-11-04T08:32:30Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Artikeltitler der opfyldte forespørgslen MediaWiki:Toolbox 340 1648 2004-11-04T10:22:03Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Værktøjer MediaWiki:Tooltip-compareselectedversions 341 1649 2004-11-04T10:22:48Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Se forskellene imellem de to valgte versioner af denne side. [alt-v] MediaWiki:Tooltip-minoredit 342 1650 2004-11-04T10:23:37Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Marker dette som en mindre ændring [alt-i] MediaWiki:Tooltip-preview 343 1651 2004-11-04T10:24:22Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Forhåndsvis dine ændringer, brug venligst denne funktion inden du gemmer! [alt-p] MediaWiki:Tooltip-save 344 1652 2004-11-04T10:24:59Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Gem dine ændringer [alt-s] MediaWiki:Tooltip-search 345 1653 2004-11-04T10:25:44Z Christian S 5 oversættelse efter model fra da.wp Søg i Wikibooks [alt-f] MediaWiki:Unblocklogentry 346 1654 2004-11-04T10:26:57Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp ophævede blokering af "$1" MediaWiki:Uncategorizedpages 347 1655 2004-11-04T10:27:42Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Ukategoriserede sider MediaWiki:Undelete short 348 1656 2004-11-04T10:28:43Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Fortryd sletning MediaWiki:Undeletedtext 349 1657 2004-11-04T10:30:45Z Christian S 5 wikipedia->wikibooks Artiklen [[$1]] er blevet gendannet med succes. Se [[{{ns:4}}:Sletningslog]] for en fortegnelse over nylige sletninger og gendannelser. MediaWiki:Unlockdbsuccesstext 350 1658 2004-11-04T10:32:48Z Christian S 5 wikipedia->wikibooks Wikibooksdatabasen er låst op. MediaWiki:Unprotect 351 1659 2004-11-04T10:33:51Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Fjern beskyttelse MediaWiki:Unprotectcomment 352 1660 2004-11-04T10:34:36Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Begrundelse for fjernet beskyttelse MediaWiki:Unprotectedarticle 353 1661 2004-11-04T10:35:11Z Christian S 5 rettelse fra da.wp fjernet beskyttelse [[$1]] MediaWiki:Unprotectsub 354 1662 2004-11-04T10:36:02Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp (Fjern beskyttelse af "$1") MediaWiki:Unwatch 355 1663 2004-11-04T10:37:21Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Fjern overvågning MediaWiki:Uploadcorrupt 356 1664 2004-11-04T10:39:24Z Christian S 5 oversat Filen er beskadiget eller har en forkert endelse. Check filen og læg den op igen. MediaWiki:Uploadlogpage 357 1665 2004-11-04T10:40:25Z Christian S 5 oversat Oplægningslog MediaWiki:Uploadlogpagetext 358 1666 2004-11-04T10:41:22Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Herunder en liste over de senest oplagte filer. Alle de viste tider er serverens tid (UTC). <ul> </ul> MediaWiki:Uploadnologintext 359 1667 2004-11-04T10:42:02Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] for at kunne lægge filer op. MediaWiki:Uploadtext 360 5789 2006-02-04T20:42:48Z Bisgaard 36 mindre fejl.. [[Billede:Commons-logo.svg|thumb|right|35px|Wiki-C]] Hvis du har billeder som kan være til nytte både her og på andre Wiki'er, anbefales det at lægge det op på '''[[Commons:Forside|Wikimedia Commons]]''' der er en fælles base for frie billeder og andre filer til alle Wikimedia-projekterne. For at lægge en fil op på Commons skal man oprette en brugerkonto der, på samme måde som på den danske {{SITENAME}}. Der er en oversat [[Commons:Commons:Første skridt|vejledning]], og en dansksproget [[Commons:Forside|forside]]. Når du skal bruge et billede fra Commons skal du bare udskifte ''image:fexxx.jpg'' med ''billede:fexxx.jpg'' i koden. Logoet ovenfor til højre er hentet fra Commons, og sat ind her med denne kode: :<nowiki>[[Billede:Commons_without_text-35px.png|thumb|right|35px|Wiki-C]]</nowiki> <div style="border: 1px solid grey; background: #ddf; padding: 7px; margin: 0 auto;">STOP! Før du lægger filer op her, så vær sikker på du har læst og følger {{SITENAME}}s [[{{NS:4}}:Politik om brug af billeder|politik om brug af billeder]]. Følg venligst disse retningslinjer: <ul><li>Angiv tydeligt hvor filen stammer fra</li> <li></li>Angiv tydeligt hvilken licens filen er omfattet af, ved at tilføje en af skabelonerne <tt>{{GFDL}}</tt> eller <tt>{{PD}}</tt> eller en af de andre du kan finde på [[{{NS:4}}:Skabeloner#Ophavsret|skabelonsiden]].</li> <li>Brug et beskrivende filnavn, så det er til at se hvad filen indeholder</li> <li>Tjek i [[Speciel:Imagelist|listen over filer]] om filen allerede er lagt op</li> </ul> </div> Brug formularen herunder til at lægge nye filer op, som kan bruges i dine artikler. På de fleste browsere vil du se en "Browse..." knap eller en "Gennemse..." knap, som vil bringe dig til dit styresystems standard-dialog til åbning af filer. Når du vælger en fil, vil navnet på filen dukke op i tekstfeltet ved siden af knappen. Du skal også bekræfte, at du ikke er ved at bryde nogens ophavsret. Det gør du ved at sætte et mærke i tjekboksen. Vælg "Læg en fil op"-knappen for at lægge filen op. Dette kan godt tage lidt tid hvis du har en langsom internetforbindelse. De foretrukne formater er JPEG til fotografiske billeder, PNG til tegninger og andre små billeder, og OGG til lyd. For at bruge et billede i en artikel, så brug et link af denne type '''<nowiki>[[billede:fil.jpg]]</nowiki>''' eller '''<nowiki>[[billede:fil.png|alternativ tekst]]</nowiki>''' eller '''<nowiki>[[media:fil.ogg]]</nowiki>''' for lyd. Læg mærke til at præcis som med Wikibooks-sider, så kan og må andre gerne redigere eller slette de filer, du har lagt op, hvis de mener det hjælper encyklopædien, og du kan blive blokeret fra at lægge op hvis du misbruger systemet. MediaWiki:User rights set 361 1669 2004-11-04T10:58:41Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Rettigheder for bruger "$1" er opdateret MediaWiki:Usercssjsyoucanpreview 362 1670 2004-11-04T10:59:37Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Tip: Brug knappen 'forhåndsvisning' til at teste dit nye css/js før du gemmer. MediaWiki:Usercsspreview 363 1671 2004-11-04T11:00:20Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp '''Husk at du kun tester/forhåndsviser dit eget css, den er ikke gemt endnu!''' MediaWiki:Userjspreview 364 1672 2004-11-04T11:01:20Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp '''Husk at du kun tester/forhåndsviser dit eget javascript, det er ikke gemt endnu!''' MediaWiki:Userlogin 365 1673 2004-11-04T11:02:06Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Opret en konto eller log på MediaWiki:Usermailererror 366 1674 2004-11-04T11:04:04Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp E-mail-modulet returnerede en fejl: MediaWiki:Userstats 367 1675 2004-11-04T11:05:55Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Statistik om brugere på {{SITENAME}} MediaWiki:Version 368 1676 2004-11-04T11:06:30Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Information om MediaWiki MediaWiki:Viewsource 369 1677 2004-11-04T11:07:13Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Vis kilden MediaWiki:Watch 370 1678 2004-11-04T11:07:51Z Christian S 5 oversat Overvåg MediaWiki:Watchdetails 371 1679 2004-11-04T11:09:32Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Du har $1 sider på din overvågningsliste (fratrukket alle diskussionssider); du kan <a href='$4'>vise og redigere den komplette liste</a>. I tidsintervallet valgt herunder, har brugerne foretaget $2 redigeringer i den danske udgave af Wikibooks. $3... MediaWiki:Watchmethod-list 372 1680 2004-11-04T16:18:22Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Tjekker seneste ændringer for sider på din overvågningsliste MediaWiki:Watchmethod-recent 373 1681 2004-11-04T16:19:01Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Tjekker seneste ændringer for sider på din overvågningsliste MediaWiki:Watchnologintext 374 1682 2004-11-04T16:19:53Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] for at kunne ændre din overvågningsliste. MediaWiki:Welcomecreation 375 1683 2004-11-04T16:22:23Z Christian S 5 rettelse fra da.wp <h2>Velkommen, $1!</h2>Din konto er blevet oprettet. Glem ikke at personliggøre dine {{SITENAME}}-indstillinger. MediaWiki:Whitelistacctext 376 1684 2004-11-04T16:23:11Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp For at få lov til at lave en konto på denne wiki skal du [[Speciel:Userlogin|logge på]] og have passende rettigheder. MediaWiki:Whitelistacctitle 377 1685 2004-11-04T16:24:08Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Du har ikke lov til at oprette en konto MediaWiki:Whitelistedittext 378 1686 2004-11-04T16:25:19Z Christian S 5 oversat Du skal [[Speciel:Userlogin|logge på]] for at kunne redigere sider. MediaWiki:Whitelistedittitle 379 1687 2004-11-04T16:26:00Z Christian S 5 oversat Log på for at redigere MediaWiki:Whitelistreadtext 380 1688 2004-11-04T16:26:45Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Du skal [[Speciel:Userlogin|logge på]] for at læse artikler. MediaWiki:Whitelistreadtitle 381 1689 2004-11-04T16:27:40Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Log på for at læse MediaWiki:Wikititlesuffix 382 1690 2004-11-04T16:28:26Z Christian S 5 rettelse fra da.wp {{SITENAME}} MediaWiki:Wlsaved 383 1691 2004-11-04T16:29:20Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Dette er en gemt version af din overvågningsliste. MediaWiki:Wlshowlast 384 1692 2004-11-04T16:29:58Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Vis de seneste $1 timer $2 dage $3 MediaWiki:Wrong wfQuery params 385 1693 2004-11-04T16:30:48Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Ugyldig parameter til wfQuery() Funktion: $1 Forespørgsel: $2 MediaWiki:Youremail 386 1694 2004-11-04T16:31:36Z Christian S 5 rettelse fra da.wp Din e-mail-adresse * MediaWiki:Yourrealname 387 1695 2004-11-04T16:32:28Z Christian S 5 oversættelse fra da.wp Dit rigtige navn* Wikibooks:Forside 388 5604 2006-01-06T22:54:16Z Guanabot 72 robot Ændrer: sv {| cellspacing=3 |width="100%" colspan="2"| [[Wikibooks:om|Wikibooks]] er både en samling af frie lærebøger og en [[w:da:wiki|wiki]]. Du kan [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|redigere]] sider på Wikibooks lige nu! Besøg [[Wikibooks:Sandkassen|sandkassen]] og tryk "redigér side" for at eksperimentere med det. Stil spørgsmål i [[Wikibooks:Mødelokalet|mødelokalet]], og find svar på [[Wikibooks:OSS|ofte stillede spørgsmål]], og find [[Wikibooks:Hjælp|hjælp]] til hvordan man redigerer. Snak med andre [[Wikibooks:Aktive brugere|aktive brugere]]. [[Speciel:Userlogin|Opret en konto]] for at få adgang til flere funktioner. |---- valign="top" |bgcolor="#ffffff" valign="top" style="border: 1px solid black; padding:0.5em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"| ==Om Wikibooks== ===Til nye brugere=== [[Wikibooks:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegynder]] - [[Wikibooks:OSS|Ofte stillede spørgsmål]] - [[Wikibooks:Hjælp|hjælp]] - [[Wikibooks:Sandkassen|sandkassen]] ===Kontakt til andre=== [[Wikibooks:Kontakt os|Kontakt os]] - [[Wikibooks:Postlister|Postlister]] - [[Wikibooks:Mødelokalet|Mødelokalet]] - [[Wikibooks:Administratorer|Administratorer]] - [[Wikibooks:Aktive brugere|Aktive brugere]] ===Om projektet=== [[Wikibooks:Om|Om Wikibooks]] - [[Wikibooks:Wikimedia|Om Wikimedia]] - [[Wikibooks:Bekendtgørelser|Bekendtgørelser]] - [[Wikibooks:Ambassaden|Ambassaden]] - [[Wikibooks:Pressedækning|Pressedækning]] ===Wikibooks-software og -database=== [[Wikibooks:MediaWiki navnerummet|MediaWiki navnerummet]] - [[Wikibooks:Navnerum|Navnerum]] - [[Wikibooks:PHP Software|Om softwaren]] - [[Wikibooks:Database download|Download Wikibooks-database]] - [[Wikibooks:Fejlrapporter|Fejlrapporter]]- [http://en.wikipedia.org/wikistats/wikibooks/DA/Sitemap.htm statistik] - [http://www2.knams.wikimedia.org/logwood/logwood.php?site=da.wikibooks.org Besøgsstatistik] - [http://en.wikipedia.org/wikistats/wikibooks/EN/Wikibooks_DA.htm Statistik over wikibøger] |bgcolor="#ffffff" valign="top" style="border: 1px solid black; padding:0.5em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"| ==Information og ressourcer== ===Information=== [[Wikibooks:Politik|Politik og retningslinjer]] - [[Wikibooks:Wikibooks venner|Wikibooks' venner]] - [[Wikibooks:Skriv Wikibooks fra et neutralt synspunkt|Skriv Wikibooks fra et neutralt synspunkt]] ===Ressourcer=== [[Wikibooks:Stilmanual|Stilmanual]] - [[Wikibooks:Terminologi|Terminologi]] - [[Wikibooks:Arbejdsopgaver|Arbejdsopgaver]] - [[Wikibooks:Efterspurgte bøger|Efterspurgte bøger]] - [[Wikibooks:Kilder|Kilder]] - [[Wikibooks:Værktøjer|Værktøjer]] - [[Wikibooks:Problematiske artikler|Problematiske artikler]] - [[Wikibooks:Skabeloner|Skabeloner]] - [[Wikibooks:Liste over alle sider om Wikibooks|Alle sider om Wikibooks]] ===Hvordan gør jeg det?=== [[Hjælp:Hvordan søger jeg i Wikibooks|Søge i Wikibooks]] - [[Hjælp:Hvordan udforsker jeg Wikibooks|Udforske Wikibooks]] - [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|Starte en side]] - [[Wikibooks:Navngivning|Navngive en side]] - [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|Redigere en side]] - [[Hjælp:Hvordan laver jeg henvisninger til andre sprog|Henvise til andre sprog]] - [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger|Sætte indstillinger]] - [[Hjælp:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|Bruge diskussionssider]] - [[Hjælp:Hvordan flytter jeg en side|Flytte en side]] - [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|Omdirigere en side]] - [[Hjælp:Hvordan sletter jeg en side|Slette en side]] - [[Hjælp:Genetablering efter hærværk|Genetablerer efter fejl eller hærværk]] - [[m:Hjælp:Indhold|Wiki håndbogen på MetaWiki]] ===Kategorierne=== [[Kategorier]] - [[Wikibooks:Kategorier|Beskrivelse]] - [[Hjælp:Hvordan bruger jeg kategorierne|Hvordan anvender jeg kategorierne]] - [[Speciel:Categories|Kategorierne (alfabetisk)]] ===Specielle sider=== [[Speciel:Wantedpages|Ønskede artikler]] - [[Speciel:Newpages|Nye artikler]] - [[Speciel:Ancientpages|gamle artikler]] - [[Speciel:Shortpages|Korte artikler]] - [[Speciel:Longpages|lange artikler]] - [[Speciel:Lonelypages|Forældreløse artikler]] - [[Speciel:Randompage|Tilfældig artikel]] |} __NOTOC__ __NOEDITSECTION__ [[Kategori:Wikibooks|Forside]] [[de:Wikibooks:Portal]] [[en:Wikibooks:Community Portal]] [[it:Wikibooks:Portale Comunità]] [[nl:Gebruikersportaal]] [[pl:Wikibooks:Portal wikipedystów]] [[simple:Wikibooks:Community Portal]] [[sv:Wikibooks:Portalen]] Wikibooks:Mødelokalet 389 8159 2006-07-28T13:46:03Z Bisgaard 36 flyttet arkiv [[ca:Viquillibres:La taverna]] [[de:Wikibooks:Projekt]] [[en:Wikibooks:Staff lounge]] [[es:Wikibooks:Café]] [[fr:Wikilivres:Le Bistro]] [[hu:Wikikönyvek/Társalgó]] [[it:Wikibooks:Bar]] [[ja:Wikibooks:談話室]] [[nl:Wikibooks:Lerarenkamer]] [[pl:Wikibooks:Bar]] [[pt:Wikibooks:Staff lounge]] [[sk:Wikibooks:Klub]] [[sv:Wikibooks:Bybrunnen]] [[he:ויקיספר:מזנון]] [[Kategori:Wikibooks|Mødelokalet]] {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Haldeman and Ehrlichman discuss policy, 1973.png|200px]] |- |  |- | [[Billede:Wikizine.png|140px|wikizine]].org [http://cur.wikizine.org Læs seneste udgave ] [mailto:request@wikizine.org?subject=subscribe Abonner] Har du nyheder? [mailto:ihavenews@wikizine.org skriv til os (engelsk)] |- |  |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikibooks:Mødelokalet/arkiv1|arkiv1]] - usorteret - 18. sep 2004 - 4. jan 2006 |} __NOEDITSECTION__ [[Wikibooks:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikibooks. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikibooks:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> == Aktive bøger == Hvordan får man en bog på listen over aktive bøger som vises på forsiden?--[[Bruger:Eevee|Eevee]] 8. jan 2006 kl. 08:16 (UTC) :Listen ligger under [[Skabelon:Aktive bøger]]. Der er ingen der fast administrere listen så du må gerne selv sætte bogen på. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 8. jan 2006 kl. 22:07 (UTC) Ok --[[Bruger:Eevee|Eevee]] 9. jan 2006 kl. 08:52 (UTC) == Babel == Jeg har lige overført [[Wikibooks:Babel|babel]] skabelonerne til Wikibooks, foreløbig understøtter den: dansk, engelsk, tysk, svensk og norsk, resten kan overføres efter behov. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 2. jul 2006 kl. 13:47 (UTC) == Wikizine banner == [[meta:user:Walter|Walter]] fra Belgien, har på den danske [[q:Diskussion:Forside|Wikiquote]] indsat følgende forespørgsel: :Hi, I am user [[meta:user:Walter]]. I respectfully request this community to consider my following request; I write a newsletter about what is going on in the Wikimedia projects in all languages. It is my hope that every community, like this one, has some people who read Wikizine. Then I can maybe receive some news from those readers about your project and in the other direction the can inform there community in your own language about the Wikimedia news possibly. I would like to ask this community to include on your local "Village pump" page, community portal or other relevant page a small banner for Wikizine. :I could find your local village pump. This is the reason I have posted this here. :If a banner is placed on the correct page the change that someone here will think about Wikizine and report some local news will increase highly I suspect. Or that people will take a look and read the Wikimedia news. And maybe even share it locally. :Here are the banners; [[meta:Wikizine/banners]] :My apologies that this is in English and the Wikizine is also in English. But there is not other way to do this. If there are questions please ask it here. I will be watching this page for two weeks from now on frequently. Greetings, --[[q:Bruger:Walter|Walter]] 26. jul 2006 kl. 13:33 (UTC) Jeg læser selv hans nyhedsbrev, der er en fin samling af hvad der sker i det globale wiki samfund, og vil gerne, hvis der ikke er nogen indvendinger, placere hans banner her på siden. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 26. jul 2006 kl. 21:22 (UTC) :Jeg har foreløbig sat den oppe under billedet, kommentare er meget velkommne. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 28. jul 2006 kl. 13:19 (UTC) Wikibooks:Velkommen nybegynder 390 3646 2005-09-04T20:57:05Z Bisgaard 36 de: nl: Velkommen til [[Wikibooks]]. Wikibooks er et Wikimediaprojekt, der arbejder på ved samarbejde at skrive lærebøger og lignende faglitteratur om forskellige emner. Selv om projektet foreløbigt er lille vil det formentlig vokse med tiden. Vores søsterprojekt Wikipedia voksede meget hurtigt på kort tid - vi håber på den samme vækst her, samtidig med at kvaliteten holdes oppe. Du kan oprette en brugerkonto [[Speciel:Userlogin|her]]. Der er tre ting, '''du''' kan gøre på Wikibooks: Du kan læse den, du kan redigere den og du kan skrive den. ==Læse Wikibooks== At læse Wikibooks er simpelt. Gå til [[forside]]n, find en boghylde om det emne, der interesserer dig, vælg en bog på boghylden og begynd læsningen. Der er også en søgeboks i sidemenuen. Hvis du læser noget, du synes om, hvorfor så ikke lægge en besked på [[Wikibooks:Modul|modulets]] [[Wikibooks:Diskussionsside|diskussionsside]]? Vælg først "'''diskussion'''"-fanen øverst på siden for at komme til diskussionssiden, og tryk derefter på "'''redigér'''"-fanen for at redigere diskussionssiden. Vi er altid glade for lidt positiv feedback. Hvis der er et emne, vi ikke dækker, eller hvis du har problemer med at finde det, du leder efter, kan du [[Wikibooks:Spørg skolebibliotikaren|spørge skolebibliotikaren]] eller tilføje emnet på listen over [[Wikibooks:Efterspurgte wikibøger|efterspurgte wikibøger]]. ==Redigere Wikibooks== Alle kan redigere sider på Wikibooks. Denne side er ingen undtagelse - vælg blot "'''redigér'''"-fanen i toppen af siden, hvis du mener, at den trænger til forbedring. Du behøver ingen speciel godkendelse, ja, du behøver ikke engang at være [[Speciel:Userlogin|logget ind]]. Hvis du bare vil eksperimentere med at redigere en side, så benyt [[Wikibooks:Sandkassen|sandkassen]]. En af de bedste måder, du kan hjælpe os på, er at begynde at bruge Wikibooks som du ville bruge ethvert andet bibliotek, men hvis du får øje på et problem - måske en stavefejl eller en uklar sætning, så redigér siden og ret fejlen. Vær modig, når du redigerer sider - hvis du kan se en måde at forbedre en side på, så gør det! Du synes måske, at dette er en smule '''skræmmende'''! Se vores [[Wikibooks:Svar til kritikere|svar til kritikere]] for at få en forklaring på, hvorfor vores system fortsætter med at virke. ==Skrive Wikibooks== At redigere i vores eksisterende mængde af viden er fint, men du er også meget velkommen til også at bidrage med din egen viden. Du kan [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|starte et helt nyt modul]] eller tilføje en ny sektion til et allerede eksisterende modul. Du skal ikke bekymre dig alt for meget om at lave fejl - hvis du laver en fejl kan den altid rettes senere af dig selv eller en anden. ''Bemærk'': Hvis du ikke vil have at andre nådesløst redigerer dit materiale eller redistribuerer det som de har lyst til skal du ikke offentliggøre dit materiale her. Alle bidrag til Wikibooks betragtes som udgivet under [[GNU Free Documentation License|GNU Free Documentation License]] (GFDL). GFDL-licensen sikrer, at materialet i al fremtid kan redistribueres frit. Læg ikke ophavsretligt beskyttet materiale op her med mindre du har forfatterens tilladelse til at udgive det under GFDL. Se [[Wikibooks:Ophavsret]] for mere information. Vi har nogle få [[Wikibooks:Politik og retningslinier|politikker og retningslinier]] som det er en god ide at kigge på - i særdeleshed bedes du skrive moduler ud fra et [[Wikibooks:Neutralt synspunkt|neutralt synspunkt]]. Dette betyder, at moduler og wikibøger, selv om kontroversielle emner, bør være fordomsfrie. Wikisource er et projekt, der arbejder på at skabe lærebøger og lignende materiale, der er derfor mange ting som [[Wikibooks:Hvad Wikibooks ikke er|Wikibooks ikke er]]. Hyg dig. ==Se også== Her er nogle få links til flere sider med generel introduktion: ===Generel information, retningsliner og hjælp=== *[[Wikibooks:Om|Om Wikibooks]] *[[Wikibooks:Hjælp|Hjælpesider]] - hjælp til at redigere, starte nye sider og mange andre emner. *[[Wikibooks:OSS|Wikibooks OSS]] - ofte stillede spørgsmål om sitet. *[[Wikibooks:Terminologi|Terminologi]] - en lille ordbog over almindeligt brugte udtryk på Wikibooks. *[[Wikibooks:Politik og retningslinier|Politik og retningslinier for bidragydere]] ===For deltagere fra lignende sider=== *[[Wikibooks:Forskelle mellem Wikipedia og Wikibooks|Forskelle mellem Wikipedia og Wikibooks]] *[[Wikibooks:Forskelle mellem Wikisource og Wikibooks|Forskelle mellem Wikisource og Wikibooks]] ===Tips og hjælp til at starte=== *[[Wikibooks:Hold hovedet højt når redigeringer spidser til|Hold hovedet højt når redigeringer spidser til]] ===Wikibooks-samfundet=== *[[Wikibooks:Wikibooks kort fortalt|Wikibooks kort fortalt]] *[[Wikibooks:Aktive brugere|Aktive brugere]] - en anden liste over aktive bidragydere, du kan skrive dig selv på, hvis du har lyst. *[[Wikibooks:Etikette|Etikette]] - Etikette på Wikibooks. *[[Wikibooks:Wikibooks' historie|Wikibooks' historie]] kort fortalt. [[Kategori:Wikibooks|Velkommen nybegynder]] [[en:Wikibooks:Welcome, newcomers]] [[de:Wikibooks:Willkommen]] [[hu:Wikibooks:Üdvözlünk, látogató]] [[nl:Wikibooks:Welkom]] [[ru:Wikibooks:О Викиучебнике]] [[vi:Wikibooks:Chào mừng người mới đến]] Wikibooks:Hvordan redigerer jeg en side? 391 1699 2005-04-27T15:49:17Z Christian S 5 linkret #REDIRECT [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side]] Wikibooks:Aktive brugere 393 8035 2006-07-26T06:56:54Z Jan Krymmel 127 Dette er en liste over brugere, der betragter sig selv som aktive bidragydere/brugere. Betragter du dig selv som aktiv bruger kan du vælge at skrive dig på listen. ---- *[[Bruger:Christian S|Christian S]] (administrator) *[[Bruger:Jakob Flygare|Jakob Flygare]] *[[Bruger:Haabet|Håbet]] *[[Bruger:Bisgaard|Morten Bisgaard]] *[[Bruger:Jan Krymmel|Jan Krümmel]] [[Kategori:Wikibooks|Aktive brugere]] Wikibooks:Brugere 394 1702 2004-11-06T20:08:38Z Christian S 5 #REDIRECT [[Wikibooks:Aktive brugere]] #REDIRECT [[Wikibooks:Aktive brugere]] GNU Free Documentation License 395 1703 2004-11-07T12:14:41Z Christian S 5 rettet links ''Et afsnit mangler oversættelse'' '''GNU Free Documentation License''' ('''GFDL''' eller '''GNU FDL''') er en [[w:da:copyleft|copyleft]] licens til [[w:da:åbent indhold|åbent indhold]], designet af [[w:da:Free Software Foundation|Free Software Foundation]] (FSF) til [[w:da:GNU|GNU]] projektet. Den officelle tekst i version 1.2 af licensen kan findes på [http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html]. Licensen er designet til softwaredokumentation og andet reference- og instruktionsmateriale. Licensen indebærer, at enhver kopi af materialet, selv hvis det er modificeret, har samme licens som det oprindelige materiale. Disse kopier må sælges, men hvis de massefremstilles, skal de være tilstede i et format som gør det muligt at foretage yderligere ændringer. [[w:da:Wikipedia|Wikipedia]] er det største referenceprojekt som bruger licensen på nuværende tidspunkt. == Sekundære afsnit == Licensen adskiller eksplicit "dokumentet" fra "sekundære afsnit", som ikke må integreres i dokumentet, men som er på forsiden eller som appendiks. Sekundære afsnit kan indeholde information om forfatteres eller udgiveres stilling i forhold til dokumentet, men intet omkring selve indholdet i dokumentet. Mens dokumentet kan redigeres som man har lyst, og essentielt er dækket af en licens der ligner [[GNU General Public License]], så har nogle af de sekundære afsnit forskellige restriktioner, primært for at kunne henvise til de tidligere forfattere. ''Specifically, the authors of prior versions have to be acknowledged and certain "invariant sections" specified by the original author and dealing with his or her relationship to the subject matter may not be changed. If the material is modified, its title has to be changed (unless the prior authors give permission to retain the title). The license also has provisions for the handling of front-cover and back-cover texts of books, as well as for "History", "Acknowledgements", "Dedications" and "Endorsements" sections.'' == At bruge GFDL == For at et dokument kan være dækket af GFDL skal man specifikt inkludere en note om ophavsret under GFDL. == Wikibooks og GFDL == Alle Wikibooks-moduler og sider er udgivet til offentligheden under GNU Free Documentation License. Se Wikibooks tekst om [[Wikibooks:Ophavsret|ophavsret]] for flere oplysninger. Wikibooks har også en kopi af [[Wikibooks:Teksten til GNU Free Documentation License|teksten til GNU Free Documentation License]], sådan som det er krævet af GFDL. Wikibooks:Teksten til GNU Free Documentation License 396 1704 2004-11-07T12:16:18Z Christian S 5 Kopieret fra da.wikipedia ''Mangler oversættelse'' <center> GNU Free Documentation License Version 1.2, November 2002 Copyright (C) 2000,2001,2002 Free Software Foundation, Inc. 59 Temple Place, Suite 330, Boston, MA 02111-1307 USA Everyone is permitted to copy and distribute verbatim copies of this license document, but changing it is not allowed. </center> 0. PREAMBLE The purpose of this License is to make a manual, textbook, or other functional and useful document "free" in the sense of freedom: to assure everyone the effective freedom to copy and redistribute it, with or without modifying it, either commercially or noncommercially. Secondarily, this License preserves for the author and publisher a way to get credit for their work, while not being considered responsible for modifications made by others. This License is a kind of "copyleft", which means that derivative works of the document must themselves be free in the same sense. It complements the GNU General Public License, which is a copyleft license designed for free software. We have designed this License in order to use it for manuals for free software, because free software needs free documentation: a free program should come with manuals providing the same freedoms that the software does. But this License is not limited to software manuals; it can be used for any textual work, regardless of subject matter or whether it is published as a printed book. We recommend this License principally for works whose purpose is instruction or reference. 1. APPLICABILITY AND DEFINITIONS This License applies to any manual or other work, in any medium, that contains a notice placed by the copyright holder saying it can be distributed under the terms of this License. Such a notice grants a world-wide, royalty-free license, unlimited in duration, to use that work under the conditions stated herein. The "Document", below, refers to any such manual or work. Any member of the public is a licensee, and is addressed as "you". You accept the license if you copy, modify or distribute the work in a way requiring permission under copyright law. A "Modified Version" of the Document means any work containing the Document or a portion of it, either copied verbatim, or with modifications and/or translated into another language. A "Secondary Section" is a named appendix or a front-matter section of the Document that deals exclusively with the relationship of the publishers or authors of the Document to the Document's overall subject (or to related matters) and contains nothing that could fall directly within that overall subject. (Thus, if the Document is in part a textbook of mathematics, a Secondary Section may not explain any mathematics.) The relationship could be a matter of historical connection with the subject or with related matters, or of legal, commercial, philosophical, ethical or political position regarding them. The "Invariant Sections" are certain Secondary Sections whose titles are designated, as being those of Invariant Sections, in the notice that says that the Document is released under this License. If a section does not fit the above definition of Secondary then it is not allowed to be designated as Invariant. The Document may contain zero Invariant Sections. If the Document does not identify any Invariant Sections then there are none. The "Cover Texts" are certain short passages of text that are listed, as Front-Cover Texts or Back-Cover Texts, in the notice that says that the Document is released under this License. A Front-Cover Text may be at most 5 words, and a Back-Cover Text may be at most 25 words. A "Transparent" copy of the Document means a machine-readable copy, represented in a format whose specification is available to the general public, that is suitable for revising the document straightforwardly with generic text editors or (for images composed of pixels) generic paint programs or (for drawings) some widely available drawing editor, and that is suitable for input to text formatters or for automatic translation to a variety of formats suitable for input to text formatters. A copy made in an otherwise Transparent file format whose markup, or absence of markup, has been arranged to thwart or discourage subsequent modification by readers is not Transparent. An image format is not Transparent if used for any substantial amount of text. A copy that is not "Transparent" is called "Opaque". Examples of suitable formats for Transparent copies include plain ASCII without markup, Texinfo input format, LaTeX input format, SGML or XML using a publicly available DTD, and standard-conforming simple HTML, PostScript or PDF designed for human modification. Examples of transparent image formats include PNG, XCF and JPG. Opaque formats include proprietary formats that can be read and edited only by proprietary word processors, SGML or XML for which the DTD and/or processing tools are not generally available, and the machine-generated HTML, PostScript or PDF produced by some word processors for output purposes only. The "Title Page" means, for a printed book, the title page itself, plus such following pages as are needed to hold, legibly, the material this License requires to appear in the title page. For works in formats which do not have any title page as such, "Title Page" means the text near the most prominent appearance of the work's title, preceding the beginning of the body of the text. A section "Entitled XYZ" means a named subunit of the Document whose title either is precisely XYZ or contains XYZ in parentheses following text that translates XYZ in another language. (Here XYZ stands for a specific section name mentioned below, such as "Acknowledgements", "Dedications", "Endorsements", or "History".) To "Preserve the Title" of such a section when you modify the Document means that it remains a section "Entitled XYZ" according to this definition. The Document may include Warranty Disclaimers next to the notice which states that this License applies to the Document. These Warranty Disclaimers are considered to be included by reference in this License, but only as regards disclaiming warranties: any other implication that these Warranty Disclaimers may have is void and has no effect on the meaning of this License. 2. VERBATIM COPYING You may copy and distribute the Document in any medium, either commercially or noncommercially, provided that this License, the copyright notices, and the license notice saying this License applies to the Document are reproduced in all copies, and that you add no other conditions whatsoever to those of this License. You may not use technical measures to obstruct or control the reading or further copying of the copies you make or distribute. However, you may accept compensation in exchange for copies. If you distribute a large enough number of copies you must also follow the conditions in section 3. You may also lend copies, under the same conditions stated above, and you may publicly display copies. 3. COPYING IN QUANTITY If you publish printed copies (or copies in media that commonly have printed covers) of the Document, numbering more than 100, and the Document's license notice requires Cover Texts, you must enclose the copies in covers that carry, clearly and legibly, all these Cover Texts: Front-Cover Texts on the front cover, and Back-Cover Texts on the back cover. Both covers must also clearly and legibly identify you as the publisher of these copies. The front cover must present the full title with all words of the title equally prominent and visible. You may add other material on the covers in addition. Copying with changes limited to the covers, as long as they preserve the title of the Document and satisfy these conditions, can be treated as verbatim copying in other respects. If the required texts for either cover are too voluminous to fit legibly, you should put the first ones listed (as many as fit reasonably) on the actual cover, and continue the rest onto adjacent pages. If you publish or distribute Opaque copies of the Document numbering more than 100, you must either include a machine-readable Transparent copy along with each Opaque copy, or state in or with each Opaque copy a computer-network location from which the general network-using public has access to download using public-standard network protocols a complete Transparent copy of the Document, free of added material. If you use the latter option, you must take reasonably prudent steps, when you begin distribution of Opaque copies in quantity, to ensure that this Transparent copy will remain thus accessible at the stated location until at least one year after the last time you distribute an Opaque copy (directly or through your agents or retailers) of that edition to the public. It is requested, but not required, that you contact the authors of the Document well before redistributing any large number of copies, to give them a chance to provide you with an updated version of the Document. 4. MODIFICATIONS You may copy and distribute a Modified Version of the Document under the conditions of sections 2 and 3 above, provided that you release the Modified Version under precisely this License, with the Modified Version filling the role of the Document, thus licensing distribution and modification of the Modified Version to whoever possesses a copy of it. In addition, you must do these things in the Modified Version: A. Use in the Title Page (and on the covers, if any) a title distinct from that of the Document, and from those of previous versions (which should, if there were any, be listed in the History section of the Document). You may use the same title as a previous version if the original publisher of that version gives permission. B. List on the Title Page, as authors, one or more persons or entities responsible for authorship of the modifications in the Modified Version, together with at least five of the principal authors of the Document (all of its principal authors, if it has fewer than five), unless they release you from this requirement. C. State on the Title page the name of the publisher of the Modified Version, as the publisher. D. Preserve all the copyright notices of the Document. E. Add an appropriate copyright notice for your modifications adjacent to the other copyright notices. F. Include, immediately after the copyright notices, a license notice giving the public permission to use the Modified Version under the terms of this License, in the form shown in the Addendum below. G. Preserve in that license notice the full lists of Invariant Sections and required Cover Texts given in the Document's license notice. H. Include an unaltered copy of this License. I. Preserve the section Entitled "History", Preserve its Title, and add to it an item stating at least the title, year, new authors, and publisher of the Modified Version as given on the Title Page. If there is no section Entitled "History" in the Document, create one stating the title, year, authors, and publisher of the Document as given on its Title Page, then add an item describing the Modified Version as stated in the previous sentence. J. Preserve the network location, if any, given in the Document for public access to a Transparent copy of the Document, and likewise the network locations given in the Document for previous versions it was based on. These may be placed in the "History" section. You may omit a network location for a work that was published at least four years before the Document itself, or if the original publisher of the version it refers to gives permission. K. For any section Entitled "Acknowledgements" or "Dedications", Preserve the Title of the section, and preserve in the section all the substance and tone of each of the contributor acknowledgements and/or dedications given therein. L. Preserve all the Invariant Sections of the Document, unaltered in their text and in their titles. Section numbers or the equivalent are not considered part of the section titles. M. Delete any section Entitled "Endorsements". Such a section may not be included in the Modified Version. N. Do not retitle any existing section to be Entitled "Endorsements" or to conflict in title with any Invariant Section. O. Preserve any Warranty Disclaimers. If the Modified Version includes new front-matter sections or appendices that qualify as Secondary Sections and contain no material copied from the Document, you may at your option designate some or all of these sections as invariant. To do this, add their titles to the list of Invariant Sections in the Modified Version's license notice. These titles must be distinct from any other section titles. You may add a section Entitled "Endorsements", provided it contains nothing but endorsements of your Modified Version by various parties--for example, statements of peer review or that the text has been approved by an organization as the authoritative definition of a standard. You may add a passage of up to five words as a Front-Cover Text, and a passage of up to 25 words as a Back-Cover Text, to the end of the list of Cover Texts in the Modified Version. Only one passage of Front-Cover Text and one of Back-Cover Text may be added by (or through arrangements made by) any one entity. If the Document already includes a cover text for the same cover, previously added by you or by arrangement made by the same entity you are acting on behalf of, you may not add another; but you may replace the old one, on explicit permission from the previous publisher that added the old one. The author(s) and publisher(s) of the Document do not by this License give permission to use their names for publicity for or to assert or imply endorsement of any Modified Version. 5. COMBINING DOCUMENTS You may combine the Document with other documents released under this License, under the terms defined in section 4 above for modified versions, provided that you include in the combination all of the Invariant Sections of all of the original documents, unmodified, and list them all as Invariant Sections of your combined work in its license notice, and that you preserve all their Warranty Disclaimers. The combined work need only contain one copy of this License, and multiple identical Invariant Sections may be replaced with a single copy. If there are multiple Invariant Sections with the same name but different contents, make the title of each such section unique by adding at the end of it, in parentheses, the name of the original author or publisher of that section if known, or else a unique number. Make the same adjustment to the section titles in the list of Invariant Sections in the license notice of the combined work. In the combination, you must combine any sections Entitled "History" in the various original documents, forming one section Entitled "History"; likewise combine any sections Entitled "Acknowledgements", and any sections Entitled "Dedications". You must delete all sections Entitled "Endorsements". 6. COLLECTIONS OF DOCUMENTS You may make a collection consisting of the Document and other documents released under this License, and replace the individual copies of this License in the various documents with a single copy that is included in the collection, provided that you follow the rules of this License for verbatim copying of each of the documents in all other respects. You may extract a single document from such a collection, and distribute it individually under this License, provided you insert a copy of this License into the extracted document, and follow this License in all other respects regarding verbatim copying of that document. 7. AGGREGATION WITH INDEPENDENT WORKS A compilation of the Document or its derivatives with other separate and independent documents or works, in or on a volume of a storage or distribution medium, is called an "aggregate" if the copyright resulting from the compilation is not used to limit the legal rights of the compilation's users beyond what the individual works permit. When the Document is included an aggregate, this License does not apply to the other works in the aggregate which are not themselves derivative works of the Document. If the Cover Text requirement of section 3 is applicable to these copies of the Document, then if the Document is less than one half of the entire aggregate, the Document's Cover Texts may be placed on covers that bracket the Document within the aggregate, or the electronic equivalent of covers if the Document is in electronic form. Otherwise they must appear on printed covers that bracket the whole aggregate. 8. TRANSLATION Translation is considered a kind of modification, so you may distribute translations of the Document under the terms of section 4. Replacing Invariant Sections with translations requires special permission from their copyright holders, but you may include translations of some or all Invariant Sections in addition to the original versions of these Invariant Sections. You may include a translation of this License, and all the license notices in the Document, and any Warrany Disclaimers, provided that you also include the original English version of this License and the original versions of those notices and disclaimers. In case of a disagreement between the translation and the original version of this License or a notice or disclaimer, the original version will prevail. If a section in the Document is Entitled "Acknowledgements", "Dedications", or "History", the requirement (section 4) to Preserve its Title (section 1) will typically require changing the actual title. 9. TERMINATION You may not copy, modify, sublicense, or distribute the Document except as expressly provided for under this License. Any other attempt to copy, modify, sublicense or distribute the Document is void, and will automatically terminate your rights under this License. However, parties who have received copies, or rights, from you under this License will not have their licenses terminated so long as such parties remain in full compliance. 10. FUTURE REVISIONS OF THIS LICENSE The Free Software Foundation may publish new, revised versions of the GNU Free Documentation License from time to time. Such new versions will be similar in spirit to the present version, but may differ in detail to address new problems or concerns. See http://www.gnu.org/copyleft/. Each version of the License is given a distinguishing version number. If the Document specifies that a particular numbered version of this License "or any later version" applies to it, you have the option of following the terms and conditions either of that specified version or of any later version that has been published (not as a draft) by the Free Software Foundation. If the Document does not specify a version number of this License, you may choose any version ever published (not as a draft) by the Free Software Foundation. ADDENDUM: How to use this License for your documents To use this License in a document you have written, include a copy of the License in the document and put the following copyright and license notices just after the title page: Copyright (c) YEAR YOUR NAME. Permission is granted to copy, distribute and/or modify this document under the terms of the GNU Free Documentation License, Version 1.2 or any later version published by the Free Software Foundation; with no Invariant Sections, no Front-Cover Texts, and no Back-Cover Texts. A copy of the license is included in the section entitled "GNU Free Documentation License". If you have Invariant Sections, Front-Cover Texts and Back-Cover Texts, replace the "with...Texts." line with this: with the Invariant Sections being LIST THEIR TITLES, with the Front-Cover Texts being LIST, and with the Back-Cover Texts being LIST. If you have Invariant Sections without Cover Texts, or some other combination of the three, merge those two alternatives to suit the situation. If your document contains nontrivial examples of program code, we recommend releasing these examples in parallel under your choice of free software license, such as the GNU General Public License, to permit their use in free software. Wikibooks:Liste over alle sider om Wikibooks 397 3518 2005-08-21T21:05:11Z Bisgaard 36 linkfix *[[Wikibooks:Administratorer]] *[[Wikibooks:Aktive brugere]] *[[Wikibooks:Anmodning om administratorstatus]] *[[Wikibooks:Beskrivelse]] *[[Wikibooks:Database download]] *[[Wikibooks:Fejlrapporter]] *[[Wikibooks:Forside]] *[[Wikibooks:Hjælp]] *[[Hjælp:Hvordan bruger jeg kategorierne]] *[[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side]] *[[Hjælp:Hvordan starter jeg en side]] *[[Wikibooks:Liste over alle sider om Wikibooks]] *[[Wikibooks:Liste over beskyttede sider]] *[[Wikibooks:MediaWiki]] *[[Wikibooks:MediaWiki navnerummet]] *[[Wikibooks:Mødelokalet]] *[[Wikibooks:Navnerum]] *[[Wikibooks:Navngivning]] *[[Wikibooks:Ophavsret]] *[[Wikibooks:Sandkassen]] *[[Wikibooks:Teksten til GNU Free Documentation License]] *[[Wikibooks:Terminologi]] *[[Wikibooks:Velkommen nybegynder]] *[[Wikibooks:Wikibooks kort fortalt]] [[Kategori:Wikibooks|Liste over alle sider om Wikibooks]] Wikibooks:Navnerum 398 4920 2005-11-10T21:33:39Z Bisgaard 36 WP -> WB Der er tusindvis af sider i Wikibooks, så for at holde lidt styr på dem er de opdelt i såkaldte '''navnerum''' alt efter deres funktion og indhold. Siderne er opdelt i 18 navnerum. Det største og vigtigste navnerum er der hvor bøgerne og modulerne befinder sig, det har ikke noget prefiks. Derudover er der 15 navnerum med hver sit prefiks og 2 virtuelle navnerum med helt specielle betydninger. ==Liste over navnerum== De 17 navnerum med prefiks der bruges på den danske Wikibooks er gengivet her nedenfor sammen med de variabler man kan bruge til at referere dem: <table border=1> <tr><td><nowiki>{{ns:-2}} eller {{ns:Media}}</nowiki> <td>{{ns:-2}} <tr><td><nowiki>{{ns:-1}} eller {{ns:Special}}</nowiki> <td>{{ns:-1}} <tr><td><nowiki>{{ns:1}} eller {{ns:Talk}}</nowiki> <td>{{ns:1}} <tr><td><nowiki>{{ns:2}} eller {{ns:User}}</nowiki> <td>{{ns:2}} <tr><td><nowiki>{{ns:3}} eller {{ns:User_talk}}</nowiki> <td>{{ns:3}} <tr><td><nowiki>{{ns:4}} eller {{ns:Project}}</nowiki> <td>{{ns:4}} <tr><td><nowiki>{{ns:5}} eller {{ns:Project_talk}}</nowiki> <td>{{ns:5}} <tr><td><nowiki>{{ns:6}} eller {{ns:Image}}</nowiki> <td>{{ns:6}} <tr><td><nowiki>{{ns:7}} eller {{ns:Image_talk}}</nowiki> <td>{{ns:7}} <tr><td><nowiki>{{ns:8}} eller {{ns:MediaWiki}}</nowiki> <td>{{ns:8}} <tr><td><nowiki>{{ns:9}} eller {{ns:MediaWiki_talk}}</nowiki> <td>{{ns:9}} <tr><td><nowiki>{{ns:10}} eller {{ns:Template}}</nowiki> <td>{{ns:10}} <tr><td><nowiki>{{ns:11}} eller {{ns:Template_talk}}</nowiki> <td>{{ns:11}} <tr><td><nowiki>{{ns:12}} eller {{ns:Help}}</nowiki> <td>{{ns:12}} <tr><td><nowiki>{{ns:13}} eller {{ns:Help_talk}}</nowiki> <td>{{ns:13}} <tr><td><nowiki>{{ns:14}} eller {{ns:Category}}</nowiki> <td>{{ns:14}} <tr><td><nowiki>{{ns:15}} eller {{ns:Category_talk}}</nowiki> <td>{{ns:15}} </table> ==De basale navnerum== ''Artikelnavnerummet'' er der hvor bog- og modulsiderne befinder sig. Det er alle de sider der er listet under [[Special:Allpages|alle artikler]]. Dette er standard navnerummet og der bruges ikke noget prefiks. ''Brugernavnerummet'' er sider som brugerne af Wikibooks kan bruge til at præsentere sig selv, eller hvad brugerne nu ellers syntes de vil fortælle. [[Speciel:Listusers|Brugerlisten]] indeholder alle brugersider. Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:2}}:'' ''Wikibooksnavnerummet'' er stedet hvor du finder alle de sider der bekriver et eller andet omkring Wikibooks og hvordan man bruger den. Siderne i dette navnerum kan findes på [[Wikibooks:Liste over alle sider om Wikibooks]]. Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:4}}:'' ''Billednavnerummet'' er til beskrivelse af de billeder og lydklip der ligger på Wikibooks. Se [[Speciel:Imagelist|billedlisten]] med en fortegnelse af alle disse sider. Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:6}}:'' ''MediaWikinavnerummet'' indeholder alle de tekster der er i Wikibooks brugerflade, såsom links, knapper og beskeder. Det bruges til at oversætte brugerfladen til de forskellige sprog (i dette tilfælde dansk). Dette navnerum adskiller sig fra de andre idet de fleste sider er beskyttet så kun administratorer kan rette i dem. En liste af alle beskederne kan findes på [[MediaWiki:All system messages]] (somme tider virker denne automatiske liste også: [[Special:Allmessages]]). Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:8}}:'' ''Skabelonnavnerummet'' bruges til at definere standardtekster, der genbruges på mange sider. En liste over de nuværende skabeloner kan finder under [[Wikibooks:Skabeloner]]. Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:10}}:'' ''Kategorinavnerummet'' indeholder kategorier af artikler, der hver viser en liste af artiklerne i den pågældende kategori, samt eventuelt lidt forklarende tekst. Alle kategorierne findes under [[Speciel:Categories]], og på [[Wikibooks:Kategorier]]. Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:14}}:'' ''Hjælpnavnerummet'' er den nyeste tilføjelse. Det er meningen alle sider med hjælp til brugen af Wikibooks skal findes her. Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:12}}:'' ==Diskussionsnavnerummene== Til hvert af de basale navnerum hører der et diskussionsnavnerum. Disse diskussionssider bruges til at diskutere indholdet på den tilhørende side. Specielt for bruger_diskussion siderne: Her efterlader man beskeder til individuelle brugere. ==De virtuelle navnerum== Der er to virtuelle navnerum som ikke relaterer sig til sider der er gemt i databasen. De [[Speciel:Specialpages|specielle sider]] består af sider der automatisk genereres af softwaren når du beder om at se siden. Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:-1}}:'' ''Medianavnerummet'' kan bruges til at linke direkte til et billede eller lydklip, istedet for til siden med beskrivelse af billedet (se billednavnerummet ovenfor). Dette navnerum bruger prefikset ''{{ns:-2}}:'' ==Artikler med kolon i titlen== En artikel bliver ikke automatisk til en del af et navnerum ved at opfinde dit eget prefiks til artiklen. Kun de ovenfor bekrevne prefikser har speciel betydning, alle andre prefikser du måtte se brugt eller selv finder på, har ingen betydning for softwaren og sådanne sider befinder sig altid i artikelnavnerummet. ==Se også== *[[m:MediaWiki User's Guide: Namespaces]] [[Kategori:Wikibooks|Navnerum]] [[en:Help:Namespace]] Wikibooks:Ophavsret 399 1707 2004-11-12T19:10:03Z Christian S 5 Målet med [[Wikibooks]] er, at skabe en samling af lærebøger og lignende undervisningsmateriale som er frit tilgængelige. Licensen som vi bruger, (se herunder) giver fri adgang til vores indhold på samme måde, som [[w:da:fri software|fri software]] har en fri licens. Det skal forstås på den måde, at Wikibooks' indhold kan kopieres, modificeres og redistribueres så længe, at brugerne af Wikibooks' indhold giver deres brugere de samme rettigheder, og at de noterer Wikibooks som kilden. Se herunder for hvordan dette gøres specifikt. Lovgivningen om ophavsret er i vore dage lavet sådan at vi er nødt til at være opmærksom på de retsmæssige detaljer, for at sikre at vores arbejde er tilgængeligt for alle, og for at beskytte os med eventuelle retsmæssige konsekvenser. For at opfylde disse mål, så er alt indhold på Wikibooks udgivet under [[GNU Free Documentation License]] (GFDL). Den fulde ordlyd af licensen kan findes på [[Wikibooks:Teksten til GNU Free Documentation License]]. Tilladelse er hermed givet til at kopiere, distribuere og/eller modificere teksten og billederne fra alle Wikibooks bøger og materialer sådan som det er foreskrevet i GNU Free Documentation License, Version 1.2 eller enhver senere version publiceret af [[w:da:Free Software Foundation|Free Software Foundation]], uden nogen statiske afsnit (Engelsk: Invariant Sections), uden nogen forsidetekst og uden nogen bagsidetekst. Se '''Brugeres rettigheder og forpligtelser''' herunder og linket ovenfor til teksten til GNU Free Documentation License for detaljerne. Kort fortalt betyder det at bøgerne og materialerne vil forblive frie for altid, og kan bruges af hvem som helst under de forudsætninger der nævnes herunder, som tjener til at bevare denne frihed. ==Deltageres rettigheder og forpligtelser== Hvis du bidrager med materiale til Wikibooks, så giver du samtidig dit samtykke til at dit materiale udgives under GFDL (uden statiske afsnit, forsidetekst og bagsidetekst). For at du kan bidrage med materiale, er du derfor nødt til at være i stand til at kunne give dette samtykke, hvilket betyder at enten *du har ophavsretten til materialet, for eksempel fordi du selv producerede det, eller *du har materialet fra en [[Wikibooks:Kilder|kilde]] der tillader udgivelse under GFDL, for eksempel fordi det er fuldstændig frit eller det allerede er udgivet under GFDL. I det første tilfælde bevarer du din ophavsret til materialet. Du kan senere genudgive eller omlicensere det i hvilken som helst form du ønsker. Men du kan aldrig tilbagekalde GFDL licensen for den version du har placeret her, det materiale vil forblive under GFDL for altid. I det andet tilfælde, hvis du indarbjeder eksterne kilders GFDL materiale så skal du angive kilden. Hvis den originale kilde krævede statiske afsnit, så skal du indarbejde disse i artiklen. Brug aldrig materiale der er dækket af andres ophavsret uden deres tilladelse. De retsmæssige konsekvenser kunne blive meget skadelige for projektet. Hvis du er i tvivl, så skriv teksten selv i stedet for. ==Brugeres rettigheder og forpligtelser== Hvis du vil bruge Wikibooks materiale i din egen bog/artikel/web side eller i andre sammenhænge, så kan du gøre det, men du skal følge GFDL, hvilket betyder at: *det samlede materiale skal være udgivet under GFDL, *du skal angive hvem der forfattede det oprindelige materiale (afsnit 4B), og *du skal give adgang til en "transparant kopi" af materialet (afsnit 4J). (Den transparante kopi af en side på Wikibooks er dens wiki tekst.) Disse to forpligtelser kan opfyldes ved at lave et link tilbage til siden her på da.wikibooks.org. ==Hvis du finder et brud på ophavsretten i Wikibooks== Det er ikke Wikibooksbrugernes job at gennemse alle artikler for mulige brud på ophavsretten, men hvis du mistænker at der er et, så bør du som det mindste gøre opmærksom på det på den tilhørende [[Wikibooks:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|diskussionsside]]. En administrator vil så vurdere situationen og gøre det nødvendige. Den bedste information der kan gives i sådan et tilfælde, er en URL eller anden reference til det sted du mener teksten stammer fra. Somme tider er det falsk alarm. For eksempel hvis den person der overførte teksten til Wikibooks allerede havde ophavsretten til den pågældende tekst. Det kan også være tekst der originalt stammer fra Wikibooks. I begge tilfælde er det en god ide at lave en lille note om det på diskussionssiden, så fremtidige misforståelser undgås. ==Ophavsretten fastslås ved domstolene== Loven er meget bred i sin beskrivelse af ophavsretten, da den kun giver rammer for ophavsretten. Selve ophavsretten fastslås ved domstolene, som bygger på en tradition fra de skrevne bøger. Det som retten særligt vil tagehensyn til er dem som lever af at skabe nyt, da de helst skal kunne forsætte deres arbejde med at skabe nyt, til gavn for hele samfundet. [[Kategori:Wikibooks|Ophavsret]] [[Kategori:Ophavsret]] Wikibooks:MediaWiki navnerummet 400 4919 2005-11-10T21:21:11Z Bisgaard 36 WP -> WB '''MediaWiki navnerummet''' er en mekanisme der mulliggør at man kan redigere teksterne i Wikibooks brugergrænseflade direkte. Alle beskeder i $wgAllMessagesDa i Language.php-filen svarer nu til en side i MediaWiki navnerummet. For instruktioner om hvorledes dette navnerum bruges, se [[m:MediaWiki namespace|Meta-Wikipedia:MediaWiki namespace]]. * [[Speciel:Allmessages|Alle beskeder]] -- en stor tabel med alle de tekster der kan ændres. Her kan man se alle beskederne, både den oprindelige version og hvad de eventuelt er blevet ændret til. Redigeringer i MediaWiki navnerummet er normalt forbeholdt administratorer, da ændringer i nogle af felterne kan få Wikibooks til at holde op med at virke, hvis man skriver noget forkert. Hvis du ikke er administrator, men godt kunne tænke dig at få en ændring lavet, så lav en kommentar på den tilhørende diskussionsside. På siden [[Speciel:Allmessages|Alle beskeder]] er der links både til selve beskedsiderne og deres diskussionssider. [[Kategori:Wikibooks|MediaWiki navnerummet]] Wikibooks:Beskrivelse 401 1709 2005-05-03T17:42:57Z Christian S 5 Under tekstboksen til [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|redigering af en side]] er der yderligere et indtastningsfelt til '''beskrivelse af ændringer''': :[[Billede:Beskrivelsesfeltet.png]] I dette felt bør man kort beskrive, hvad man har ændret på siden. I [[Speciel:Recentchanges|listen over de seneste ændringer]] og i artiklens historik kan alle andre se beskrivelsen. Ved hjælp af en god beskrivelse kan de andre bidragydere afgøre, om en kontrol af ændringen vil være uinteressant for dem eller ej. Man kan også vække interesse, eksempelvis med en beskrivelse som "To nye afsnit om den aktuelle situation". Tilføjer man kun en smule tekst til artiklen, kan man kopiere sin tilføjelse til beskrivelsesfeltet, mens man kan nøjes med at beskrive en rettet stave- eller slåfejl ved blot at skrive "typo" eller lignende. Bemærk at beskrivelsen ikke senere kan ændres, hvorfor man skal være omhyggelig med, hvad man skriver. Følgende stikord og forkortelser anvendes hyppigt i beskrivelserne: {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" style="empty-cells:show" !Forkortelse !Betydning |- |''typo'', ''slåfejl'', ''stavning'', ''RO'' || En typografisk fejl (slåfejl) eller en stavefejl blev rettet; ''RO'' henviser til ''[http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet Retskrivningsordbogen]'' |- |''edit'', ''sprog'' || Flere sproglige fejl blev rettet, deriblandt eventuelt også stave- og slåfejl |- |''links'', ''ref'' || Links tilføjet (interne eller eksterne) |- |''linkret'', ''linkrettelse'' || Links blev korrigeret |- |''wiki'' || Der blev indsat wiki-formateringskommandoer (bl.a. fed, kursiv, links, lister, overskrifter) jf. [[Wikibooks:Stilmanual|stilmanualen]] |- |''#REDIRECT <nowiki>[[anden side]]</nowiki>'', ''redirect'' || Siden [[Wikibooks:Hvordan omdirigerer jeg en side|omdirigeres]] til <code><nowiki>[[anden side]]</nowiki></code> |- |''en:'', ''no:'', ''sv'': osv.; ''interwiki'' || Link(s) til Wikibooks på et eller flere andre sprog blev tilføjet |- |''gendannelse'' || Artiklen blev ført tilbage til en tidligere udgave, ofte som følge af [[Wikibooks:Genetablering efter fejl eller hærværk|hærværk]] |- |''se diskussion'' || Oplysninger om ændringen finder man på artiklens diskussionsside |- |''stub'' || Koden [[Wikibooks:Stub|stub]] ( <code><nowiki>{{stub}}</nowiki></code> ) blev føjet til modulet eller siden fordi den er meget kort |- |''kat'', ''kategori'' || Modulet/siden fik tildelt en eller flere [[Wikibooks:Kategorier|kategorier]] |- |''npov'' || Artiklen er gjort mere [[Wikibooks:Skriv Wikibooks fra et neutralt synspunkt|neutral]], normalt ved at tilføje en alternativ synsvinkel til en ensidig beskrivelse |- |''da.wp'' || [[w:da:Forside|Den danske Wikipedia]] |} Bemærk, at teksten i beskrivelsesfeltet ikke bliver indekseret af Google og andre søgemaskiner, og i Wikibooks er det ikke muligt at søge efter tekst som optræder i beskrivelsen. [[Kategori:Hjælp]] [[Kategori:Wikibooks|Beskrivelse]] Billede:Beskrivelsesfeltet.png 402 1710 2004-11-11T06:47:21Z Christian S 5 fra da.wp - Billede af beskrivelsesfeltet til brug i [[Wikibooks:Beskrivelse]] fra da.wp - Billede af beskrivelsesfeltet til brug i [[Wikibooks:Beskrivelse]] Wikibooks:Oplægningslog 403 sysop 1711 2004-11-11T06:47:21Z Christian S 5 Lagde "Beskrivelsesfeltet.png" op: fra da.wp - Billede af beskrivelsesfeltet til brug i [[Wikibooks:Beskrivelse]] <ul><li>11. nov 2004 kl. 06:47 [[Bruger:Christian S|Christian S]] Lagde "[[:Billede:Beskrivelsesfeltet.png|Beskrivelsesfeltet.png]]" op (fra da.wp - Billede af beskrivelsesfeltet til brug i [[Wikibooks:Beskrivelse]])</li> </ul> Hjælp:Hvordan bruger jeg kategorierne 404 3514 2005-08-21T20:58:53Z Bisgaard 36 Wikibooks:Hvordan bruger jeg kategorierne flyttet til Hjælp:Hvordan bruger jeg kategorierne == Kategorisering kort fortalt == Hver [[Wikibooks:Kategorisering|kategori-side]] er en samling af sammenhørende sider ofte suppleret med underkategorier. For eksempel hører denne side til "Kategori:Kategorier", som det kan ses nederst på siden - og omvendt kan den findes på kategorisiden [[:Kategori:Kategorier]]. En givet side kan tilhøre flere kategorier i modsætning til træ-strukturer, som det f.eks. kendes fra mappe-strukturen på en computer. Det er en meget nyttig egenskab ved kategorierne, da mange sider indgår i et net af emner, som ikke kan klares af en almindelig hierarkisk præsentation af information. Som indgang til kategorisystemet er der lavet en [[Wikibooks:Kategorier|hovedside]] med en tilknyttet [[:Kategori:Kategorier|kategori]]-side. Det foreslås at hovedkategorierne afspejles af hovedemnerne i forsidens emneoversigt, og ligeledes af det følgende niveau. == Kategorisering i praksis == Dette afsnit handler om de koder der skal bruges for at arbejde med kategorierne. === "Melde" en artikel ind i en kategori === For eksempel anbringe et modul om brug af regneark under kategorien "Regneark": Tilføj koden <nowiki>[[Kategori:Kategorinavn]]</nowiki> (hvor "Kategorinavn" er navnet på den kategori som artiklen skal ind under; "Regneark" i dette eksempel) et vilkårligt sted i modulets kildekode. I den engelske Wikipedia sætter man dem umiddelbart før sproglinks'ne til de andre Wikipedia'ers artikler om samme emne - en "skik" der var værd at følge? For at melde en side til ''flere'' kategorier skriver man et link til hver af de kategorier, der er tale om - for eksempel kunne et modul om [[valg af fodboldstøvle]]r falde i følgende to kategorier: <nowiki>[[Kategori:Fodbold]] [[Kategori:Fodtøj]]</nowiki> === Flytte en side fra én kategori til en anden === For eksempel flytte en side i kategorien "Fodbold" fra "Sport" til "Boldspil" (evt. fordi "Fodbold" havnede under kategorien "Sport" før nogen fandt på at oprette kategorien "Boldspil"): Redigér den artikel der skal flyttes, og find det link med <nowiki>[[Kategori:Kategorinavn]]</nowiki> der henviser til den "forkerte" kategori ("Sport" i eksemplet), og ret kategorinavnet (i dette eksempel til "Boldspil"). === Lave et link til en kategori === Når man på en side skriver et link til en kategori som beskrevet ovenfor, bliver den pågældende side placeret i den valgte kategori. For at lave et "almindeligt" link til en kategori et sted i sin tekst, skriver man følgende kode: <nowiki>[[:Kategori:Kategorinavn]]</nowiki> - igen står "Kategorinavn" for navnet på den aktuelle kategori. === Oprette en kategori === # Brug oversigterne nedenfor for at finde et passende sted til dit modul eller din side. Undgå at oprette en kategori der findes i forvejen, blot under et lidt andet navn - vær på vagt overfor stavefejl, både dine egne samt fejl begået af dem, der har oprettet de eksisterende kategorier. # Når du klikker på det nye link, får du en redigeringsside frem, ganske som når man opretter eller redigerer almindelige artikler: Her bør man skrive en lille indledende passus om hvad kategorien dækker, som kommer til at stå oven over den alfabetiske oversigt over artikler i denne kategori. # Hvis din kategori hører under en eksisterende kategori (som eksempelvis "Regneark" under "Programvejledninger"), skal den nye kategori "meldes ind" i den kategori den hører til: Det gøres ganske som for artikler ved at skrive et kategori-link med et enkelt kolon: # Gem din nye kategori: Nu ser du den nys oprettede kategori-side, indeholdende din indledende passus, samt et link til den evt. overordnede kategori som din kategori er en del af. # Gå på jagt efter artikler der "hører hjemme" i din nye kategori, og "meld dem ind" i kategorien ved hjælp af kategori-links med et enkelt kolon. == Oversigter == *[[Wikibooks:Kategorier]] - oversigt over kategorierne *[[:Kategori:Kategorier]] - kategori-side for kategorier *[[Speciel:Categories]] - alfabetisk oversigt over kategorier ==Se også== *[[m:MediaWiki User's Guide: Using Categories]] [[Kategori:Kategorier]] [[Kategori:Hjælp]] Kategori:Kategorier 405 3537 2005-08-26T09:02:29Z 62.194.241.152 interwiki Dette er en oversigt over Wikibooks hovedkategorier. Denne kategori kan bruges som startpunkt for kategorisystemet. [[bg:Категория:Начална категория]] [[de:Kategorie:!Hauptkategorie]] [[en:Category:Main page]] [[es:Categoría:Principal]] [[ja:Category:主要カテゴリ]] [[nl:Categorie:Alles]] [[pl:Kategoria:Główna]] [[pt:Categoria:Principal]] [[simple:Category:Main Page]] [[th:Category:มูลฐาน]] [[uk:Категорія:Головна]] Kategori:Wikibooks 406 3538 2005-08-26T09:21:56Z 62.194.241.152 interwiki Dette er hovedkategorien for alle sider og kategorier vedrørende Wikibooks. [[Kategori:Kategorier]] [[de:Kategorie:Wikibooks]] [[en:Category:Wikibooks]] [[es:Categoría:Wikilibros]] [[fr:Catégorie:Wikilivres:Aide]] [[nl:Categorie:Wikibooks]] [[pl:Kategoria:Meta-strony Wikibooks]] [[pt:Categoria:Wikilivros]] [[sv:Kategori:Wikibooks]] Kategori:Hjælp 407 1715 2004-11-12T14:30:37Z Christian S 5 oprettet Denne kategori indeholder hjælpesider, d.v.s. sider, der beskriver hvordan man gør hvad. [[Kategori:Wikibooks]] Kategori:Ophavsret 408 1716 2004-11-12T15:23:55Z Christian S 5 oprettet Denne kategori indeholder bøger og moduler om ophavsret samt sider om ophavsret i forbindelse med Wikibooks. [[Kategori:Jura]] Kategori:Jura 409 1717 2004-11-12T15:27:09Z Christian S 5 +kat Denne kategori indeholder generelle bøger/moduler om jura, samt underkategorier for mere specifikke grene af juraen. [[Kategori:Samfund]] Kategori:Samfund 410 1718 2004-11-12T15:30:26Z Christian S 5 opretet Hovedkategori for alle emner, der vedrører samfundet. [[Kategori:Kategorier]] Wikibooks:Terminologi 411 3644 2005-09-04T14:29:09Z Bisgaard 36 tilføjet termer fra WP og en: Dette er en liste over almindelige termer og forkortelser, der bruges på Wikibooks. De bruges ofte i beskrivelsesfeltet og på diskussitionssider til kommunikation med andre wikibookianere, på en kort indforstået måde. {| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" style="empty-cells:show" !Term eller forkortelse !Betydning |- |''Boghylde'' || Side, der linker til bøger indenfor et bestemt emne |- |''da.wp'' || [[w:da:Forside|Den danske Wikipedia]] |- | ''data dump'' || At indføre materiale fra eksterne kilder uden nogen form for redigering |- |''diskussionsside'' || Side, der bruges til at diskutere indholdet af den primære side ("indholdssiden"). |- | edit, sprog || Flere sproglige fejl blev rettet, deriblandt eventuelt også stave- og slåfejl |- |''gendannelse'' || At føre en side tilbage til en tidligere udgave, ofte som følge af [[Wikibooks:Genetablering efter fejl eller hærværk|hærværk]] |- | ''GFDL'' || Forkortelse af GNU Free Documentation License. Alle moduler på Wikibooks er udgivet under denne licens. Se også [[Wikibooks:ophavsret]] |- |''interwiki; en:, no:, sv: osv.''|| Link(s) til tilsvarende sider på Wikibooks på et eller flere andre sprog. |- |''kat'', ''kategori'' || Bruges ofte i beskrivelsesfeltet, når et modul eller en side får tildelt en eller flere [[Wikibooks:Kategorier|kategorier]] |- |''linkret, linkrettelse, linkfix'' || Links blev korrigeret |- |''links, ref'' || Links tilføjet (interne eller eksterne) |- |''NPOV'' || "Neutral Point Of View" = [[Wikibooks:Skriv Wikibooks fra et neutralt synspunkt|neutralt synspunkt]] |- |''moduler'' || Et modul er betegnelsen for en del af en bog, eller en "bogside". |- |''POV'' || Point Of View = Synspunkt. Betegnelsen bruges om tekst, der indeholder et ikke-neutralt synspunkt. |- |''Redigerings konflikt'' || To eller flere brugere forsøger at gemme forskellige rettelser på samme tid |- |''Redigerings krig'' || To eller flere brugere fortsætter med at gendanne deres foretrukne version af artiklen. Redigerings krig er ofte resultatet af en uløselig diskusition på diskussitionssiden. |- |''redirect'' || Siden omdirigeres til <code> <nowiki> [[anden side]] </nowiki> </code> |- |''se diskussion'' || Oplysninger om ændringen finder man på artiklens diskussionsside |- |''stub'' || En [[Wikibooks:Stub|stub]] er betegnelsen for en meget kort eller ufuldstændig side eller modul. Disse sider forsynes med [[Wikibooks:Skabeloner|skabelonen]] <code><nowiki>{{stub}}</nowiki></code> . |- |''Typo, slåfejl, stavning, RO'' || En typografisk fejl (slåfejl) eller en stavefejl blev rettet; RO henviser til Retskrivningsordbogen |- |''wiki'' || Der blev indsat wiki-formateringskommandoer (bl.a. fed, kursiv, links, lister, overskrifter) jf. stilmanualen |- |''Wiki, WikiWiki'' || En webside der tillader læserne at ændre teksten. Se også [[w:WikiWiki|WikiWiki]] |- |''wikibookianer'' || En bruger på Wikibooks |- |''wikipedianer'' || En bruger på wikipedia |- |''wikisere'' || At formatere med wiki koder (i modsætning til ren tekst eller HTML) |- |''WB'' || Forkortelse for Wikibooks |- |''WP'' || Forkortelse for [[w:da:forside|Wikipedia]] |- |''WS'' || Forkortelse for [[wikisource:Main Page:Dansk|Wikisource]] |} [[Kategori:Wikibooks|Terminologi]] [[en:Wikibooks:Glossary]] Wikibooks:Database download 412 3615 2005-09-03T09:27:06Z Bisgaard 36 linkfix Hele Wikibooks' indhold er udgivet under [[da:w:GNU Free Documentation License]]; se [[Wikibooks:Ophavsret]] for yderligere information. Hele indholdet er derfor tilgængeligt for download fra denne side. Download filerne er et SQL script, der kan køres på en MySQL database og dermed genskabe den fulde Wikibooks-database hvor som helst det måtte ønskes. Se også [[Wikibooks:PHP Software]] om softwaren til at køre en wiki. Hvis du leder efter en beskrivelse af databaseformatet, så er det beskrevet i [http://cvs.sourceforge.net/cgi-bin/viewcvs.cgi/%2Acheckout%2A/wikipedia/phpwiki/newcodebase/docs/schema.doc?rev=HEAD&content-type=text/plain schema.doc] (en tekst fil, ikke [[Microsoft Word]]). === Database dumps, opdateret ugentligt (eller deromkring) === De følgende database dumps er komprimeret med [[w:bzip2|bzip2]]. De kan bruges med en [[w:MySQL|MySQL]] [[w:relational database|relational database]]. Formatet af databasen er beskrevet [http://cvs.sourceforge.net/cgi-bin/viewcvs.cgi/wikipedia/phpwiki/newcodebase/docs/schema.doc?rev=HEAD&content-type=text/vnd.viewcvs-markup her]. * [http://download.wikimedia.org/index.php?thingumy=wikibooks SQL dumps for alle sprog] (med automatisk opdatering af størrelser etc.) [[Kategori:Wikibooks|Database download]] Wikibooks:PHP Software 413 1721 2004-11-14T12:35:26Z Christian S 5 omdirigering #REDIRECT [[Wikibooks:MediaWiki]] Wikibooks:MediaWiki 414 1722 2004-11-14T12:38:44Z Christian S 5 rettet kat '''MediaWiki''' er den software Wikibooks kører på, MediaWiki er skrevet i [[da:w:PHP|PHP]] specielt til Wikibooks. MediaWiki er udgivet under [[GNU General Public License]]. Du kan finde koden på [http://sourceforge.net/projects/wikipedia/ SourceForge.net]. Hvis du finder fejl i koden eller hvis du har forslag til ekstra features så meld dem på [http://bugzilla.wikipedia.org/ MediaZilla]. [[Kategori:Wikibooks|MediaWiki]] Wikibooks:Fejlrapporter 415 1723 2004-11-14T18:02:39Z Christian S 5 oprettet Hvis du finder fejl i koden eller hvis du har forslag til ekstra features så meld fejlen eller stil forslaget på [http://bugzilla.wikipedia.org MediaZilla]. ''Der findes bogstaveligt talt hundredevis af wiki'er i wikimediafamilien, chancen for at en udvikler skulle komme forbi her og se en fejlmelding er derfor minimal. Alle opfordres derfor til at bruge MediaZilla, der er oprettet som et centralt, internationalt opsamlingssted for fejlrapporter.'' For hjælp til, hvordan man bruger MediaZilla, se [[w:en:Wikipedia:Bug reports|Wikipedia:Bug reports]] (på den engelske Wikipedia). [[Kategori:Wikibooks|Fejlrapporter]] Wikibooks:Navngivning 416 3707 2005-09-07T17:12:55Z Bisgaard 36 strammet kraftigt op == Navngivning af sider == Hvis du er fast [[w:Wikipedia|Wikipedia]] bruger vil du lægge mærke til at vi generelt navngiver vores sider på en anderledes måde end Wikipedia. Det er hovedsageligt for at undgå at indholdet på [[Wikibooks:Om|Wikibooks]] ikke lige så stille udvikler sig til en kopi af Wikipedia's indhold. Wikipedia projektet er tænkt som en enkel bog, hvor Wikibooks projektet spænder over mange forskellige bøger. Som en konsekvens deraf vil det være svært at se hvilken bog at navne som "Indholdsfortegnelse" eller "Appendiks" tilhøre. For at forhindre det bør bøger på Wikibooks struktureres i sektioner (svare til kapitler i en trykt bog), på den måde som bogens forfattere finder passende. På grund af Wikibooks' evolutionære udvikling og der hidtil ikke været en fast metode til navngivning af sider på Wikibooks, eksistere der i dag mange forskellige metoder til navngivning. For at forhindre forveksling imellem bøger anbefales det at bruge en af følgende metoder til nye bøger, og de eksisterende bøger, der ikke følger en af metoderne, anbefales at blive flyttet (omdøbt) så deres sider følger en af metoderne. Hvert modul tilhører en bog, og den tilhørende bogs titel er den første del af modulets titel. For eksempel er modulet [[PLC bogen/PLC hardware]] en del af bogen [[PLC bogen]]. Bogen er på den måde arrangeret i et hierarki. === Generelle retningslinier === * '''Forkort ikke bog titlen i undersiderne''' - For eksempel skal titlen på moduler, der er del af [[Friheden til at holde høns]], altid begynde med "Friheden til at holde høns", og aldrig en forkortet form som "FHH". Hvis din bogs "forside" har titlen "Friheden til at holde høns", og undersiderne har titlerne "FHH/underside" vil undersiden ikke linke korrekt tilbage til "forsiden". Derudover er det muligt, om end usandsynligt, at en fremtidig bog retligt vil kunne få titlen "FHH", hvilket vil skabe en konflikt med den første bog. * '''Brug beskrivende titler hele vejen''' - For eksempel, giver titlen "PLC bogen/PLC hardware" meget mere mening end "PLC bogen/Kapitel 1". Det anbefales at titler på alle niveauer antyder hvad der kan læses om i modulet. === Side adskiller === I øjeblikket anbefales det kun at bruge en af følgende to metoder til nye bøger, og det anbefales at holde sig udelukkende til en af dem. ==== Skråstregsmetoden ==== <nowiki> [[Bognavn/kapitelnavn]] </nowiki> '''Denne metode er anbefales til nye bøger.''' Ved skråstregsmetoden adskilles sidens navne med en fremadrettet skråstreg. Eksempel: * <code><nowiki>[[Bogens titel]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Bogens titel/Kapitlets titel]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[ Bogens titel/Kapitlets titel/Undersidens titel]]</nowiki></code> osv. Denne metode udnytter [[m:Help:Link#Subpage_feature|MediaWiki's underside funktion (engelsk)]] til automatisk at lave links i undersiderne, der føre tilbage til den foregående, eller de foregående, samt gøre det let at linke til forældre-, datter-, og søskendesider. I det overstående eksempel vil den anden side linke tilbage til den første side, og den tredje vil linke tilbage til den første og anden side. '''Eksempler på bøger der bruger skråstregsmetoden''': * [[WikiKogebogen]] * [[PLC bogen]] ==== Kolonmetoden ==== Ved kolonmetoden adskilles sidens navne med et kolon, på samme måde som det bruges i det rigtige MediaWiki navnerum (f.eks. [[Wikibooks:Om]]). Eksempel: * <code><nowiki>[[Bogens titel]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Bogens titel:Kapitlets titel]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[ Bogens titel:Kapitlets titel:Undersidens titel]]</nowiki></code> osv. Forskellen imellem denne metode, og metoden med undersider er at MediaWiki ikke automatisk laver links tilbage til bogens forside. Du vil måske foretrække denne metode hvis du har planer om at bruge en skabelon, eller en anden metode til manuelt at lave links til bogens forside. '''Eksempler på bøger der bruger kolon''': * [[Brug et regneark]] ==== Tidligere metoder ==== Generelt bør en bogs navngivnings metode bruges konsekvent igennem hele bogen, og nye tilføjelse til en bog skal følge den eksisterende navngivning. Hvis en bog ikke følger en af de ovenstående metoder anbefales det at den bliver tilpasset en af dem. Herunder er listet navngivnings metoder, der tidligere blev betragtet som acceptable, men ikke længere anbefales: * Bindestregs metoden: <code><nowiki>[[Bogens titel - Kapitlets titel]]</nowiki></code> * Flertydig metoden: <code><nowiki>[[Kapitlets titel (Bogens titel)]]</nowiki></code>, navngivet efter den metode der bruges i Wikipedia til deres [[w:Wikipedia:Henvisninger til artikler med flertydige titler|flertydige sider]] * Det typografiske kolon metoden: <code><nowiki>[[Bogens titel: Kapitlets titel]]</nowiki></code> * Den typografiske skråstreg metoden:<code><nowiki>[[Bogens titel / Kapitlets titel]]</nowiki></code> * "Ingen afgrænsnings" metoden: <code><nowiki>[[Bogens titel Kapitlets titel]]</nowiki></code> * Wikipedia metoden: <code><nowiki>[[Kapitlets titel]]</nowiki></code>, hvor bogens titel ikke nævnes * Boghylde metoden: <code><nowiki>[[Boghylde:Bogens titel]]</nowiki></code> hvor den boghylde bogen står på nævnes før bogens titel. === Side struktur === ==== Flad ==== '''Denne metode anbefales til nye bøger.''' Eksempel: * <code><nowiki>[[Livsformer]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Menneske]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Hund]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Kat]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Sommerfugl]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Æble]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Appelsin]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Tomat]]</nowiki></code> osv. Du lave et hierarkisk system med indholdsfortegnelsen i på bogens "forside". For eksempel: ; Indholdsfortegnelse * Livsformer ** Dyr *** Pattedyr **** <code><nowiki>[[Livsformer/Menneske]]</nowiki></code> **** <code><nowiki>[[Livsformer/Hund]]</nowiki></code> **** <code><nowiki>[[Livsformer/Kat]]</nowiki></code> *** Insekter **** <code><nowiki>[[Livsformer/Sommerfugl]]</nowiki></code> ** Frugter *** <code><nowiki>[[Livsformer/Æble]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[Livsformer/Appelsin]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[Livsformer/Tomat]]</nowiki></code> Hvis du nu ønsker at lave underkategorien "citrusfrugter", for at dele "Frugt" kategorien op i mindre stykker, er det en simpel opgave der kun kræver en lille redigering af indholdsfortegnelsen. ==== Hierarkisk ==== Eksempel: * <code><nowiki>[[Livsformer]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Dyr]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[Livsformer/Dyr/Pattedyr]]</nowiki></code> **** <code><nowiki>[[Livsformer/Dyr/Pattedyr/Menneske]]</nowiki></code> **** <code><nowiki>[[Livsformer/Dyr/Pattedyr/Hund]]</nowiki></code> **** <code><nowiki>[[Livsformer/Dyr/Pattedyr/Kat]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[Livsformer/Dyr/Insekter]]</nowiki></code> **** <code><nowiki>[[Livsformer/Dyr/Insekter/Sommerfugl]]</nowiki></code> ** <code><nowiki>[[Livsformer/Frugt]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[Livsformer/Frugt/Æble]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[Livsformer/Frugt/Appelsin]]</nowiki></code> *** <code><nowiki>[[Livsformer/Frugt/Tomat]]</nowiki></code> Læg mærke til at der er flere sider der skal vedligeholdes i dette eksempel, og da hierarkiet er en del af side strukturen, vil vi, hvis vi vil have sat underkategorien "Citrusfrugter" sat ind, være nød til at omdøbe nogle sider. Du vil muligvis foretrække denne metode hvis din bog har så mange undersider at det ikke vil være praktisk at liste dem alle på forsiden. == Navngivning af skabeloner, kategorier, billeder, og andre medier == Til hver bog, f.eks. med titlen ''Bog Titel'', vil skabelon navnerummet ''Skabelon:Bog titel'' og kategori undergruppen ''Kategori:Bog Titel'' være reserveret til intern brug i bogen (for eksempel er [[:Kategori:PLC bogen/Skabeloner]] en kategori der bruges internt i [[PLC bogen]]). Alle andre skabeloner og kategorier er reserveret til enten generel brug på Wikibooks, brug imellem flere bøger, eller fremtidige bøger. Det anbefales, men kræves ikke, at billeder og andre medier navngives på samme måde som moduler. Kravet til at de følger navngivnings reglerne er dog ikke så strikse som ved moduler da titlerne ofte ikke vises. Navngivnings reglerne gælder ikke for sider der bruges i flere bøger, og generelle sider (som [[Skabelon:Aktive bøger]]) brugt på Wikibooks. [[en:Wikibooks:Naming policy]] [[es:Wikibooks:Convenciones nombrando artículos]] [[fr:Wikilivres:Règles de nommage]] [[ja:Wikibooks:ページ名の付け方]] [[pt:Wikibooks:Nomenclaturas]] [[Kategori:Wikibooks|Navngivning]] WikiKogebogen 417 9051 2006-12-15T13:51:10Z Bisgaard 36 indsat Juledrømme Med interessen for opskriftsdeling på [[w:da:Forside|den danske Wikipedia]] er det oplagt at oprette en Wiki-kogebog. Værsgo. -- [[Bruger:Palnatoke|Palnatoke]] __NOTOC__ == Forkortelser == == Redskaber == == Mål og vægt == === Praktiske huskeregler for mål og vægt: === *1 l. vand vejer et kg. *1 l. er det samme som 1 dm3 === Rummål: === *10 dl. = 1 l. *100 ml. = 1 dl. *1000 ml. = 1 l. === Vægt: === *1000 g. = 1 kg. *1 Ounce = 28,35 g. *1 Pund = 453,59 g. === Temperatur: === *100°C = 212°F == Grød == Grød er på dansk en betegnelse for både den egentlige grød, der består af kogt korn, gryn eller ris, og frugtgrød. Konsistensen er det fælles kendetegn. *[[/Havregrød/]] == Forretter == == Supper == * [[WikiKogebogen/Minestronesuppe|Minestronesuppe]] == Grøntsager == == Salater == == Æggeretter == * [[WikiKogebogen/Blødkogt æg|Æg Blødkogt]] * [[WikiKogebogen/Hårdkogt æg|Æg Hårdkogt]] * [[WikiKogebogen/Blomkålsgratin|Gratin med blomkål]] == Risretter == == Pastaretter == * [[WikiKogebogen/Spaghetti carbonara|Spaghetti carbonara]] * [[WikiKogebogen/Græsk Pastasalat Med Kalamata Oliven Og Feta|Græsk Pastasalat Med Kalamata Oliven Og Feta]] * [[WikiKogebogen/Pastasalat med ymer|Pastasalat med ymer]] * [[WikiKogebogen/Pastasalat med fetaost og oliven|Pastasalat med fetaost og oliven]] == Fiskeretter == * [[WikiKogebogen/Fisk i pakker|Fisk i pakker]] == Kødretter == * [[WikiKogebogen/Andesteg|Andesteg]] * [[WikiKogebogen/Skipperlabskov|Skipperlabskovs]] == Sovs == * [[WikiKogebogen/Kaperssauce|Kaperssauce]] * [[WikiKogebogen/Opbagning|Opbagning af hvid sovs]] * [[WikiKogebogen/Rødvinssovs|Rødvinssovs]] == Tilbehør == *[[WikiKogebogen/Langtidsbagte tomater|Langtidsbagte tomater]] == Desserter == * [[WikiKogebogen/Bananasplit|Bananasplit]] * [[WikiKogebogen/Æbleskiver|Æbleskiver]] == Smørrebrød == == Sandwich == * [[WikiKogebogen/Muffuletta|Muffuletta]] ==Drikke== === Kolde drikke === * [[WikiKogebogen/Milkshake|Milkshake]] * [[WikiKogebogen/Tykmælk|Tykmælk]] === Varme Drikke === * [[WikiKogebogen/Urtete|Urtete]] * [[WikiKogebogen/Gløgg|Gløgg]] === Alkoholske drikke === * [[WikiKogebogen/Isbjørn|Isbjørn]] * [[WikiKogebogen/Kvan-bitter|Kvan-bitter]] == Bagning == === Brød === * [[WikiKogebogen/Rugbrød|Rugbrød]] * [[WikiKogebogen/Speltbrød|Speltbrød]] * [[WikiKogebogen/Tvebakker|Tvebakker]] * [[WikiKogebogen/Pølsebrød|Pølsebrød]] === Kager === * [[WikiKogebogen/Chokoladekage|Chokoladekage]] * [[WikiKogebogen/Honningkage|Honningkager]] * [[WikiKogebogen/Klejner|Klejner]] * [[WikiKogebogen/Pandekager|Pandekager]] * [[WikiKogebogen/Banankage|Banankage]] * [[WikiKogebogen/Drømmekage|Drømmekage]] ==== Småkager ==== * [[WikiKogebogen/Mangors Jødekager nr. 1|Mangors Jødekager nr. 1]] * [[WikiKogebogen/Mangors Jødekager nr. 2|Mangors Jødekager nr. 2]] * [[WikiKogebogen/Mangors Brune peberkager nr. 1|Mangors Brune peberkager nr. 1]] * [[WikiKogebogen/Mangors Brune peberkager nr. 2|Mangors Brune peberkager nr. 2]] * [[WikiKogebogen/Mangors Brune peberkager nr. 3|Mangors Brune peberkager nr. 3]] * [[WikiKogebogen/Mangors Hvide peberkager|Mangors Hvide peberkager]] * [[WikiKogebogen/Fru Qvist's pebernødder|Fru Qvist's pebernødder]] * [[WikiKogebogen/Juledrømme|Juledrømme]] == Slik == == Bål- og grillmad == * [[WikiKogebogen/Snobrød|Snobrød]] [[Kategori:WikiKogebogen| ]] [[bg:Готварска книга]] [[de:Kochbuch]] [[en:Cookbook]] [[eo:Kuirlibro]] [[es:Artes culinarias]] [[fr:Livre de Cuisine]] [[he:ספר מתכונים]] [[it:Ricettario]] [[ja:料理本]] [[lt:Receptai]] [[nl:Kookboek]] [[pl:Książka kucharska]] [[pt:Livro de Receitas]] [[ro:Carte de bucate]] [[simple:Cookbook]] [[sv:Kokboken]] WikiKogebogen/Klejner 418 3905 2005-09-25T15:56:30Z Bisgaard 36 sorteringsnøgle '''Klejner''' er en slags sløjfeformede småkager, som koges i fedtstof. ==Hanne's Klejner== En opskrift, som hun har arvet fra Fru. Petersen, nede på hjørnet, som måske har den fra sin mor. ===Ingredienser=== {| cellSpacing=0 cellPadding=2 width=80% align=center | width=33% | '''Normal''' | width=33% | '''½ Portion''' | width=34% | '''Dobbelt''' |- | ca. 90 Klejner | ca. 45 klejner | ca. 180 klejner |- | 500 g [[w:hvedemel|hvedemel]] | 250 g hvedemel | 1 kg. hvedemel |- | 150 g [[w:margarine|margarine]] | 75 g margarine | 300 g margarine |- | 150 g [[w:sukker|sukker]] | 75 g sukker | 300 g sukker |- | 1 tsk. [[w:kardemomme|kardemomme]] | ½ tsk. kardemomme | 2 tsk. kardemomme |- | reven skal af 1 [[w:citron|citron]] | reven skal af ½ citron | reven skal af 2 citroner |- | 3 æg | 1½ æg | 6 æg |- | 3 spsk. [[w:fløde|fløde]] eller [[w:mælk|mælk]] | 1½ spsk. fløde el. mælk | 6 spsk. fløde el. mælk = 90 ml. |- | ½ tsk. [[w:hjortetakssalt|hjortetakssalt]] | ¼ tsk. hjortetakssalt | 1 tsk hjortetakssalt |} ===Fremgangsmåde=== Citronen bør være usprøjtet, da det er skallen der bruges. Brug standard måleskeer: 1 tsk. = 5ml.; 1 spsk. = 15 ml. Mel, kardemomme og hjortetakssalt blandes, margarinen smuldres heri, reven citronskal og sukkeret røres i. Dejen samles med æg og fløde som først er sammenpisket. Hjortetakssaltet bevirker at klejnerne bliver sprøde. Dejen pakkes i madpapir og gemmes koldt et par timer eller til næste dag. Bordet strøes med lidt mel, og dejen rulles ud i 3 mm's tykkelse. der skæres rhomber med et [[w:klejnehjul|klejnehjul]] (3 cm brede 8 cm lange), og et ca. 3 cm. langt hul i midten som den ene ende forsigtigt vendes/vrides ind i. Denne fremgangsmåde kaldes at "vride klejner" Klejnerne koges i [[w:palmin|palmin]] ved ca. 180 grader/når palminen bruser om enden af en tændstik er den varm nok, man kan finjustere temperaturen ved at putte flere eller færre klejner i. Er olien varmere bliver de brændt udenpå, og klæge indeni, er olien for kold suger klejnerne fedt og bliver tunge. Klejnerne vendes når de er lysebrune på undersiden og fiskes op med en strikkepind, og lægges i sirlig orden på brunt papir, som suger den overskydende olie. Når de er helt kolde lægges de i en kagedåse. [[Kategori:WikiKogebogen|Klejner]] WikiKogebogen/Speltbrød 420 5508 2005-12-28T20:53:04Z 62.242.97.89 slåfejl ===Ingredienser=== * 500 gram [[w:speltmel|speltmel]] (fuldkorn) * 5 dl vand * 25 gram [[w:gær|gær]] * 1 tsk salt * eventuelt kan man blande 1 tsk [[w:honning|honning]] og 1 spsk [[w:olivenolie|olivenolie]] i dejen ===Fremgangsmåde=== Melet stilles frem i god tid, så det kan få stuetemperatur. Gæren røres ud i vand (eventuelt tilsat honning). Mel og salt blandes. Hvis olivenolie ønskes i dejen, skal den blandes i gærvandet. Melet røres i gærvandet, og man ælter dejen grundigt. Dejen stilles til [[w:hæve|hævning]] ved stuetemperatur under et fugtigt viskestykke. Efter ca. 1 times hævning, slår man dejen ned og former brødet. Det lægges på en smurt eller melet plade og stilles til efterhævning ved stuetemperatur under det fugtige viskestykke. Når brødet er hævet til mindst dobbelt størrelse, varmer man ovnen op til 200°. Når den er varm, sætter man brødet ind i midten af ovnen, hvor det bager i ca. en halv time. [[Kategori:WikiKogebogen|Speltbrød]] Wikibooks:Wikibooks venner 422 7930 2006-07-15T18:42:56Z Haabet 32 Korsetter '''Wikibooks venner''' er andre internetsider, der linker til den danske Wikibooks. Hvis du laver et link fra en anden side på internettet til den danske Wikibooks, så tilføj gerne siden herunder. De følgende sider linker til den danske Wikibooks: [[http://multimusen.blogspot.com/ Pers Blog]] --[[Bruger:Asathoor|Asathoor]] 15. jul 2006 kl. 17:12 (UTC) [[http://haabet.dk/korsetter/Linkser.html Korsetter]][[Bruger:Haabet|Haabet]] 15. jul 2006 kl. 18:42 (UTC) Skabelon:Andre projekter 423 6764 2006-06-11T17:00:48Z 217.225.100.25 {| align="center" cellpadding="2" width="100%" |- valign="top" | [[Image:Wikimedia-logo.svg|center|35px|<nowiki></nowiki>]] | valign=top | [[m:Main Page|'''Meta-Wiki''']] Koordination af de forskellige Wikimedia projekter | [[Image:Wikipedia-logo.png|center|35px|<nowiki></nowiki>]] | valign=top | [[w:forside|'''Wikipedia''']] Den frie encyklopædi | [[Image:Wiktionary-logo-en.png|center|35px|<nowiki></nowiki>]] | valign=top | [[wikt:Forside|'''Wiktionary''']] En flersproget ordbog | [[Image:Commons-logo.svg|center|35px|<nowiki></nowiki>]] | valign=top | [[commons:Forside|'''Wikimedia Commons''']] En fælles base med billed- og lyd-filer for alle Wiki-projekterne |- | [[Image:Wikisource-logo.png|center|35px|<nowiki></nowiki>]] | valign=top | [[s:forside|'''Wikisource''']] Et samlingssted for tekster med åbent indhold | [[Image:Wikiquote-logo.svg|center|35px|<nowiki></nowiki>]] | valign=top | [[q:Forside|'''Wikiquote''']] En samling af citater | [[Image:Wikinews-logo.png|center|35px|<nowiki></nowiki>]] | valign=top | [[:en:n:Main Page|'''Wikinews''']] Nyheder | [[Billede:Wikispecies-logo.png|center|35px|Wikispecies]] | valign=top | [[wikispecies:Main Page|'''Wikispecies''']] En oversigt over arter |} Boghylde:Økologi 425 4515 2005-10-29T11:18:02Z Bisgaard 36 kat '''Økologi''' er hele det videnområde, der drejer sig om sammenhængene mellem den levende og døde natur. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" width="100%"><tr> <th style="background:#e0f0ff;">'''Bøger'''</th> <th style="background:#fff0e0;">'''Hjælp og vejledning'''</th> </tr><tr> <td valign="Top"> <table border="0" cellpadding="0" cellspacing="0" width="100%"><tr> </tr><tr><td width="50%" valign="top"> '''Økologisk leksikon''' * [http://da.wikipedia.org/wiki/Energistrøm Energistrøm] * [[Kredsløb]] * [[Økosystemer]] * (Pladsholder for bog) '''Økologisk havedyrkning''' * [[Nyttehaven]] * [[Prydhaven]] * [[Biotophaver]] * (Pladsholder for bog) </td></tr></table> </td> <td valign="Top">'''Til forfattere''' * [[Wikibooks:Wikibooks_kort_fortalt|Hvad er "Wikibooks"?]] * [[Hjælp:Hvordan_redigerer_jeg_en_side|Hvordan redigerer jeg en side?]] * [[Wikibooks:Disponering_af_større_tekster|Hvordan disponerer jeg en større tekst?]] * [[Wikibooks:Terminologi|Om hylder, bøger og moduler]] * [[Wikibooks:Sandkassen|Sandkassen]] </td> </tr></table> [[Kategori:Boghylder]] WikiKogebogen/Pandekager 427 3907 2005-09-25T15:58:57Z Bisgaard 36 sorteringsnøgle 6 -8 stk. 30 g mel 2 æg 50 g smeltet smør knap 2 dl mælk 10 g sukker 3 g salt Mel og æg røres sammen så det ikke klumper. Derefter tilsættes det smeltede smør og resten af ingredienserne. Hæld lidt dej på en varm pande og drej hurtigt panden rundt, så dejen fordeles jævnt i et tyndt lag. Når dejen er størknet vendes pandekagen. Pandekagen bages videre til den er gyldenbrun på begge sider. Der skelnes ofte mellem "madpandekager" og "dessertpandekager". Madpandekager tilberedes uden sukker. [[Kategori:WikiKogebogen|Pandekager]] MediaWiki:Aboutsite 428 sysop 2583 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Om {{SITENAME}} MediaWiki:Addgroup 429 sysop 2585 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Tilføj gruppe MediaWiki:Allarticles 430 sysop 2587 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Alle artikler MediaWiki:Alllogstext 431 sysop 3431 2005-08-19T23:06:11Z MediaWiki default Samlet visning af oplægningslog, sletningslog, blokeringslog, bureaukratlog og listen over beskyttede sider. Du kan sortere i visningen ved at vælge type, brugernavn og/eller en udvalgt side. MediaWiki:AllmessagesnotsupportedDB 432 sysop 2593 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Special:AllMessages ikke understøttet fordi wgUseDatabaseMessages er slået fra. MediaWiki:AllmessagesnotsupportedUI 433 sysop 5532 2006-01-01T10:30:27Z MediaWiki default Dit aktuelle grænsefladesprog $1 er ikke understøttet af Special:AllMessages på dette websted. MediaWiki:Allpagesformtext1 434 sysop 1742 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Display pages starting at: $1 MediaWiki:Allpagesformtext2 435 sysop 1743 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Choose namespace: $1 $2 MediaWiki:Allpagesnamespace 436 sysop 1744 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default All pages ($1 namespace) MediaWiki:Allpagesnext 437 sysop 2598 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Næste MediaWiki:Allpagesprev 438 sysop 2599 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Forrige MediaWiki:Allpagessubmit 439 sysop 2600 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Vis MediaWiki:Apr 440 sysop 1748 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default apr MediaWiki:April 441 sysop 1749 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default april MediaWiki:Articlenamespace 442 sysop 1750 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default (articles) MediaWiki:Asksqlpheading 443 sysop 1751 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default asksql level MediaWiki:Aug 444 sysop 1752 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default aug MediaWiki:August 445 sysop 1753 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default august MediaWiki:Badarticleerror 446 sysop 1754 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Denne funktion kan ikke udføres på denne side. MediaWiki:Badfilename 447 sysop 1755 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Navnet på filen er blevet ændret til "$1". MediaWiki:Badfiletype 448 sysop 1756 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default ".$1" er ikke et af de anbefalede filformater. MediaWiki:Badipaddress 449 sysop 1757 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default IP-adressen/brugernavnet er udformet forkert eller eksistere ikke. MediaWiki:Badquery 450 sysop 1758 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Forkert udformet forespørgsel MediaWiki:Badquerytext 451 sysop 1759 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Vi kunne ikke udføre din forespørgsel. Det er sandsynligvis fordi du har forsøgt at søge efter et ord med færre end tre bogstaver, hvilket ikke understøttes endnu. Det kan også være du har skrevet forkert, for eksempel "fisk og og skaldyr". Prøv en anden forespørgsel. MediaWiki:Badretype 452 sysop 1760 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default De indtastede adgangskoder er ikke ens. MediaWiki:Badtitle 453 sysop 1761 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Forkert titel MediaWiki:Block compress delete 454 sysop 1762 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Can't delete this article because it contains block-compressed revisions. This is a temporary situation which the developers are well aware of, and should be fixed within a month or two. Please mark the article for deletion and wait for a developer to fix our buggy software. MediaWiki:Blockedtitle 455 sysop 1763 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Brugeren er blokeret MediaWiki:Blockip 456 sysop 1764 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Bloker bruger MediaWiki:Blockipsuccesssub 457 sysop 2606 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Blokering udført med succes MediaWiki:Blockipsuccesstext 458 sysop 1766 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default "$1" er blevet blokeret. Se [[Speciel:Ipblocklist|IP blokeringslisten]] for alle blokeringer. MediaWiki:Blocklink 459 sysop 1767 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default bloker MediaWiki:Blockpheading 460 sysop 2607 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Blokeringsniveau MediaWiki:Booksources 461 sysop 1769 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Bogkilder MediaWiki:Brokenredirects 462 sysop 4807 2005-11-08T15:28:43Z Bisgaard 36 ifg diskussion på WP Defekte omdirigeringer MediaWiki:Brokenredirectstext 463 sysop 3433 2005-08-19T23:06:11Z MediaWiki default De følgende omdirigeringer peger på en side der ikke eksisterer. MediaWiki:Bugreports 464 sysop 1772 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Fejlrapporter MediaWiki:Bydate 465 sysop 1773 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default efter dato MediaWiki:Byname 466 sysop 1774 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default efter navn MediaWiki:Bysize 467 sysop 1775 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default efter størrelse MediaWiki:Cachederror 468 sysop 1776 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Det følgende er en gemt kopi af den ønskede side, og er måske ikke helt opdateret. MediaWiki:Cancel 469 sysop 1777 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Afbryd MediaWiki:Cantrollback 470 sysop 3434 2005-08-19T23:06:11Z MediaWiki default Kan ikke fjerne redigering; den sidste bruger er den eneste forfatter. MediaWiki:Category 471 sysop 1779 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default kategori MediaWiki:Category header 472 sysop 1780 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Artikler i kategorien "$1" MediaWiki:Categoryarticlecount1 473 sysop 2608 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Der er $1 artikel i denne kategori. MediaWiki:Changepassword 474 sysop 1782 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Skift adgangskode MediaWiki:Changes 475 sysop 1783 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default ændringer MediaWiki:Columns 476 sysop 1784 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Kolonner MediaWiki:Confirm 477 sysop 1785 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Bekræft MediaWiki:Confirmcheck 478 sysop 1786 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Ja, jeg vil virkelig slette den her. MediaWiki:Confirmdelete 479 sysop 1787 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Bekræft sletning MediaWiki:Contextchars 480 sysop 1788 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Tegn pr. linje i resultatet MediaWiki:Contextlines 481 sysop 1789 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Linjer pr. resultat MediaWiki:Contribslink 482 sysop 1790 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default bidrag MediaWiki:Contribsub 483 sysop 1791 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default For $1 MediaWiki:Contributions 484 sysop 1792 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Brugerbidrag MediaWiki:Copyrightwarning2 485 sysop 4174 2005-10-06T19:42:38Z Bisgaard 36 oversat Bemærk at alle bidrag til {{SITENAME}} er at betragte som udgivet under GNU Free Documentation License (se $1 for flere oplysninger). Hvis du ikke ønsker at din tekst skal udsættes for nådesløse redigeringer og at den kan blive kopieret efter forgodtbefindende, så skal du ikke placere den her. Du lover os også, at du selv har forfattet teksten, kopieret den fra en public domain-kilde eller tilsvarende fri kilde. LÆG ALDRIG MATERIALE HER SOM ER BESKYTTET AF ANDRES OPHAVSRET UDEN DERES TILLADELSE! MediaWiki:Couldntremove 486 sysop 1794 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Kunne ikke fjerne '$1'... MediaWiki:Createaccount 487 sysop 1795 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Opret en ny konto MediaWiki:Createaccountpheading 488 sysop 2624 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Opret konto-niveau MediaWiki:Creditspage 489 sysop 2627 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Sidens forfattere MediaWiki:Cur 490 sysop 1798 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default nuværende MediaWiki:Currentevents 491 sysop 1799 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Aktuelle begivenheder MediaWiki:Currentevents-url 492 sysop 2628 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Aktuelle begivenheder MediaWiki:Currentrev 493 sysop 1801 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Nuværende version MediaWiki:Currentrevisionlink 494 sysop 2629 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default se nuværende version MediaWiki:Data 495 sysop 1803 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Data MediaWiki:Databaseerror 496 sysop 1804 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Databasefejl MediaWiki:Dateformat 497 sysop 1805 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Datoformat MediaWiki:Debug 498 sysop 1806 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Aflus MediaWiki:Dec 499 sysop 1807 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default dec MediaWiki:December 500 sysop 1808 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default december MediaWiki:Default 501 sysop 2630 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default standard MediaWiki:Defaultns 502 sysop 1810 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Søg som standard i disse navnerum: MediaWiki:Defemailsubject 503 sysop 1811 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default {{SITENAME}} e-mail MediaWiki:Deletecomment 504 sysop 1812 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Begrundelse for sletning MediaWiki:Deletedrevision 505 sysop 2635 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Slettede gammel version $1. MediaWiki:Deletedtext 506 sysop 1814 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default "$1" er slettet. Se $2 for en fortegnelse over de nyeste sletninger. MediaWiki:Deleteimg 507 sysop 1815 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default slet MediaWiki:Deletepage 508 sysop 1816 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Slet side MediaWiki:Deletepheading 509 sysop 2636 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Sletteniveau MediaWiki:Deletesub 510 sysop 1818 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default (Sletter "$1") MediaWiki:Deletethispage 511 sysop 1819 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Slet side MediaWiki:Deletionlog 512 sysop 1820 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default sletningslog MediaWiki:Dellogpage 513 sysop 1821 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Sletningslog MediaWiki:Dellogpagetext 514 sysop 5247 2005-12-02T03:47:54Z MediaWiki default Herunder er en liste over de nyeste sletninger. Alle tider er serverens tid (UTC). MediaWiki:Developertext 515 sysop 1823 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Den funktion du har bedt om, kan kun udføres af brugere med "developer"-status. Se $1. MediaWiki:Developertitle 516 sysop 1824 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Developer-adgang påkrævet MediaWiki:Diff 517 sysop 1825 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default forskel MediaWiki:Difference 518 sysop 1826 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default (Forskelle mellem versioner) MediaWiki:Disambiguations 519 sysop 1827 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Artikler med flertydige titler MediaWiki:Disambiguationstext 520 sysop 3437 2005-08-19T23:06:11Z MediaWiki default De følgende artikler henviser til artikler med flertydige titler. De skulle henvise til en ikke-flertydig titel i stedet for. En artikel bliver behandlet som flertydig, hvis den er henvist fra $1. Henvisninger fra andre navnerum er ikke listet her. MediaWiki:Doubleredirects 521 sysop 1829 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Dobbelte omdirigeringer MediaWiki:Doubleredirectstext 522 sysop 3438 2005-08-19T23:06:11Z MediaWiki default Bemærk: Denne liste kan indeholde forkerte resultater. Det er som regel, fordi siden indeholder ekstra tekst under den første #REDIRECT. Hver linje indeholder henvisninger til den første og den anden omdirigering, og den første linje fra den anden omdirigeringstekst, det giver som regel den "rigtige" målartikel, som den første omdirigering skulle have peget på. MediaWiki:Editcomment 523 sysop 1831 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Kommentaren til redigeringen var: "$1". MediaWiki:Editconflict 524 sysop 1832 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Redigeringskonflikt: $1 MediaWiki:Editcurrent 525 sysop 1833 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Redigér den nuværende version af denne side MediaWiki:Editgroup 526 sysop 2642 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Redigér gruppe MediaWiki:Edithelp 527 sysop 1835 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Hjælp til redigering MediaWiki:Editing 528 sysop 1836 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Redigerer $1 MediaWiki:Editingcomment 529 sysop 1837 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Redigerer $1 (kommentar) MediaWiki:Editingold 530 sysop 3439 2005-08-19T23:06:11Z MediaWiki default ADVARSEL: Du redigerer en gammel version af denne side. Hvis du gemmer den, vil alle ændringer foretaget siden denne revision blive overskrevet. MediaWiki:Editingsection 531 sysop 1839 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Redigerer $1 (afsnit) MediaWiki:Editsection 532 sysop 1840 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default redigér MediaWiki:Editthispage 533 sysop 1841 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Redigér side MediaWiki:Editusergroup 534 sysop 2644 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Redigér brugergrupper MediaWiki:Emailflag 535 sysop 1843 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Fravælg muligheden for at få e-mail fra andre brugere MediaWiki:Emailfrom 536 sysop 1844 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Fra MediaWiki:Emailmessage 537 sysop 1845 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Besked MediaWiki:Emailpage 538 sysop 1846 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default E-mail bruger MediaWiki:Emailpagetext 539 sysop 3440 2005-08-19T23:06:11Z MediaWiki default Hvis denne bruger har sat en gyldig e-mail-adresse i sine brugerindstillinger, så vil formularen herunder sende en enkelt besked. Den e-mailadresse, du har sat i dine brugerindstillinger, vil dukke op i "Fra" feltet på denne mail, så modtageren er i stand til at svare. MediaWiki:Emailsend 540 sysop 1848 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Send MediaWiki:Emailsent 541 sysop 1849 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default E-mail sendt MediaWiki:Emailsenttext 542 sysop 2650 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Din e-mail er blevet sendt. MediaWiki:Emailsubject 543 sysop 1851 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Emne MediaWiki:Emailto 544 sysop 1852 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Til MediaWiki:Emailuser 545 sysop 1853 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default E-mail til denne bruger MediaWiki:Error 546 sysop 1854 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Fejl MediaWiki:Errorpagetitle 547 sysop 1855 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Fejl MediaWiki:Exbeforeblank 548 sysop 2657 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default indholdet før siden blev tømt var: '$1' MediaWiki:Exblank 549 sysop 1857 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default siden var tom MediaWiki:Excontent 550 sysop 2658 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default indholdet var: '$1' MediaWiki:Faq 551 sysop 1859 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default OSS MediaWiki:Feb 552 sysop 1860 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default feb MediaWiki:February 553 sysop 1861 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default februar MediaWiki:Feedlinks 554 sysop 1862 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Feed: MediaWiki:Filecopyerror 555 sysop 1863 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Kunne ikke kopiere filen "$1" til "$2". MediaWiki:Filedeleteerror 556 sysop 1864 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Kunne ikke slette filen "$1". MediaWiki:Filedesc 557 sysop 1865 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Beskrivelse MediaWiki:Filemissing 558 sysop 2896 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Filen mangler MediaWiki:Filename 559 sysop 1867 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Filnavn MediaWiki:Filenotfound 560 sysop 1868 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Kunne ikke finde filen "$1". MediaWiki:Filerenameerror 561 sysop 1869 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Kunne ikke omdøbe filen "$1" til "$2". MediaWiki:Friday 562 sysop 1870 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default fredag MediaWiki:Geo 563 sysop 2898 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default GEO-koordinater MediaWiki:Getimagelist 564 sysop 1872 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default henter billedliste MediaWiki:Guesstimezone 565 sysop 1873 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Hent tidszone fra browseren MediaWiki:Help 566 sysop 1874 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Hjælp MediaWiki:Hide 567 sysop 1875 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default skjul MediaWiki:Hidetoc 568 sysop 1876 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default skjul MediaWiki:Hist 569 sysop 1877 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default historik MediaWiki:Histlegend 570 sysop 3445 2005-08-19T23:06:12Z MediaWiki default Forklaring: (nuværende) = forskel til den nuværende version, (forrige) = forskel til den forrige version, M = mindre ændring MediaWiki:History 571 sysop 2924 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Historik MediaWiki:History copyright 572 sysop 1880 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default - MediaWiki:Historywarning 573 sysop 5931 2006-02-26T01:42:31Z MediaWiki default Advarsel: Siden du er ved at slette har en historie: MediaWiki:Ignorewarning 574 sysop 5908 2006-02-23T18:30:59Z Bisgaard 36 Ignorér advarslen og gem filen alligevel. Ignorér advarslen og gem filen alligevel. MediaWiki:Ilshowmatch 575 sysop 1883 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Vis alle billeder med navne der matcher MediaWiki:Ilsubmit 576 sysop 1884 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Søg MediaWiki:Imagelinks 577 sysop 1885 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Billedehenvisninger MediaWiki:Imagelisttext 578 sysop 1886 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Herunder er en liste med $1 billeder sorteret $2. MediaWiki:Imagemaxsize 579 sysop 5536 2006-01-01T10:30:28Z MediaWiki default Begræns størrelsen af billeder på billedsiderne til: MediaWiki:Imagepage 580 sysop 1888 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Se billedsiden MediaWiki:Imgdelete 581 sysop 1889 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default slet MediaWiki:Imgdesc 582 sysop 1890 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default beskrivelse MediaWiki:Imghistlegend 583 sysop 3447 2005-08-19T23:06:12Z MediaWiki default Forklaring: (nuværende) = dette er det nuværende billede, (slet) = slet denne gamle version, (gendan) = gendan en gammel version. Klik på en dato for at se billedet, som er lagt op den dag. MediaWiki:Imghistory 584 sysop 1892 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Billedhistorik MediaWiki:Imglegend 585 sysop 1893 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Forklaring: (beskrivelse) = vis/redigér billedebeskrivelse. MediaWiki:Info short 586 sysop 1894 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Information MediaWiki:Internalerror 587 sysop 1895 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Intern fejl MediaWiki:Intl 588 sysop 1896 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Sproghenvisninger MediaWiki:Ipaddress 589 sysop 2932 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default IP-adresse/brugernavn MediaWiki:Ipbreason 590 sysop 1898 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Begrundelse MediaWiki:Ipbsubmit 591 sysop 1899 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Bloker denne bruger MediaWiki:Ipusubmit 592 sysop 1900 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Ophæv blokeringen af denne adresse MediaWiki:Ipusuccess 593 sysop 1901 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default "$1" har fået ophævet blokeringen MediaWiki:Isbn 594 sysop 1902 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default ISBN MediaWiki:Isredirect 595 sysop 1903 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default omdirigeringsside MediaWiki:Iteminvalidname 596 sysop 1904 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default Problem med '$1', ugyldigt navn... MediaWiki:Jan 597 sysop 1905 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default jan MediaWiki:January 598 sysop 1906 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default januar MediaWiki:Jul 599 sysop 1907 2005-06-25T11:00:06Z MediaWiki default jul MediaWiki:July 600 sysop 1908 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default juli MediaWiki:Jun 601 sysop 1909 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default jun MediaWiki:June 602 sysop 1910 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default juni MediaWiki:Largefile 603 sysop 5932 2006-02-26T01:42:31Z MediaWiki default Det anbefales, at filer ikke fylder mere end $1kb ($2). MediaWiki:Last 604 sysop 1912 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default forrige MediaWiki:Lastmodified 605 sysop 2937 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Denne side blev senest ændret den $1. MediaWiki:Lineno 606 sysop 1914 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Linje $1: MediaWiki:Linklistsub 607 sysop 1915 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default (Liste over henvisninger) MediaWiki:Linkshere 608 sysop 1916 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default De følgende sider henviser her til: MediaWiki:Linkstoimage 609 sysop 1917 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default De følgende sider henviser til dette billede: MediaWiki:Listform 610 sysop 1918 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default liste MediaWiki:Listingcontinuesabbrev 611 sysop 2938 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default forts. MediaWiki:Loadhist 612 sysop 1920 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Indlæser sidens historik MediaWiki:Loadingrev 613 sysop 1921 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default indlæser version for at se forskelle MediaWiki:Localtime 614 sysop 1922 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Lokaltid MediaWiki:Lockbtn 615 sysop 1923 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Lås databasen MediaWiki:Lockconfirm 616 sysop 1924 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ja, jeg vil virkelig låse databasen. MediaWiki:Lockdb 617 sysop 1925 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Lås database MediaWiki:Lockdbsuccesssub 618 sysop 1926 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Databasen er nu låst MediaWiki:Locknoconfirm 619 sysop 1927 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Du har ikke bekræftet handlingen. MediaWiki:Log 620 sysop 1928 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Logs MediaWiki:Login 621 sysop 1929 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Log på MediaWiki:Loginend 622 sysop 8401 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default MediaWiki:Loginerror 623 sysop 1931 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fejl med at logge på MediaWiki:Loginpagetitle 624 sysop 1932 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Bruger log på MediaWiki:Loginproblem 625 sysop 2940 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Der har været et problem med at få dig logget på. Prøv igen! MediaWiki:Loginsuccesstitle 626 sysop 1934 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Logget på med succes MediaWiki:Logout 627 sysop 1935 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Log af MediaWiki:Logouttitle 628 sysop 1936 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Bruger-log-af MediaWiki:Lonelypages 629 sysop 1937 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Forældreløse artikler MediaWiki:Longpages 630 sysop 1938 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Lange artikler MediaWiki:Mailnologin 631 sysop 1939 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ingen afsenderadresse MediaWiki:Mainpage 632 sysop 1940 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Forside MediaWiki:Maintenance 633 sysop 1941 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vedligeholdelsesside MediaWiki:Maintenancebacklink 634 sysop 1942 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Tilbage til vedligeholdelsessiden MediaWiki:Mar 635 sysop 1943 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default mar MediaWiki:March 636 sysop 1944 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default marts MediaWiki:Markaspatrolleddiff 637 sysop 2941 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Markér som patruljeret MediaWiki:Markaspatrolledlink 638 sysop 8403 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default [$1] MediaWiki:Markaspatrolledtext 639 sysop 2942 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Markér denne artikel som patruljeret MediaWiki:Markedaspatrolled 640 sysop 2943 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Markeret som patruljeret MediaWiki:Markedaspatrolledtext 641 sysop 2944 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Den valgte revision er nu markeret som patruljeret. MediaWiki:Math failure 642 sysop 1950 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fejl i matematikken MediaWiki:Math lexing error 643 sysop 1951 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default lexerfejl MediaWiki:Math syntax error 644 sysop 2945 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default syntaksfejl MediaWiki:Math unknown error 645 sysop 1953 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default ukendt fejl MediaWiki:Math unknown function 646 sysop 5936 2006-02-26T01:42:32Z MediaWiki default ukendt funktion MediaWiki:May 647 sysop 1955 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default maj MediaWiki:May long 648 sysop 1956 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default maj MediaWiki:Minlength 649 sysop 1957 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Navnet på filen skal være på mindst tre bogstaver. MediaWiki:Minoredit 650 sysop 1958 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Dette er en mindre ændring. MediaWiki:Minoreditletter 651 sysop 2949 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default m MediaWiki:Mispeelings 652 sysop 1960 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Sider med stavefejl MediaWiki:Missingarticle 653 sysop 3452 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Databasen fandt ikke teksten på en side, som den skulle have fundet, med navnet "$1". Dette er ikke en databasefejl, men sandsynligvis en fejl i softwaren. Send venligst en rapport om dette til en administrator, hvor du også nævner URL'en. MediaWiki:Missinglanguagelinks 654 sysop 1962 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Manglende sproghenvisninger MediaWiki:Missinglanguagelinksbutton 655 sysop 1963 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Find manglende sproghenvisninger for MediaWiki:Missinglanguagelinkstext 656 sysop 3453 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Disse artikler har ikke nogen henvisning til den samme artikel i $1. Omdirigeringer og underartikler er ikke vist. MediaWiki:Monday 657 sysop 1965 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default mandag MediaWiki:Movearticle 658 sysop 1966 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Flyt side MediaWiki:Movedto 659 sysop 1967 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default flyttet til MediaWiki:Movenologin 660 sysop 1968 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ikke logget på MediaWiki:Movenologintext 661 sysop 2952 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Du skal være registreret bruger og være [[Speciel:Userlogin|logget på]] for at flytte en side. MediaWiki:Movepage 662 sysop 1970 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Flyt side MediaWiki:Movepagebtn 663 sysop 1971 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Flyt side MediaWiki:Movepagetalktext 664 sysop 3455 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Den tilhørende diskussionsside, hvis der er en, vil automatisk blive flyttet med siden '''medmindre:''' *Du flytter siden til et andet navnerum, *En ikke-tom diskussionsside allerede eksisterer under det nye navn, eller *Du fjerner markeringen i boksen nedenunder. I disse tilfælde er du nødt til at flytte eller sammenflette siden manuelt. MediaWiki:Movepagetext 665 sysop 3456 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Når du bruger formularen herunder vil du få omdøbt en side og flyttet hele sidens historie til det nye navn. Den gamle titel vil blive en omdirigeringsside til den nye titel. Henvisninger til den gamle titel vil ikke blive ændret. Sørg for at tjekke for dobbelte eller dårlige omdirigeringer. Du er ansvarlig for, at alle henvisninger stadig peger derhen, hvor det er meningen de skal pege. Bemærk at siden '''ikke''' kan flyttes hvis der allerede er en side med den nye titel, medmindre den side er tom eller er en omdirigering uden nogen historie. Det betyder at du kan flytte en side tilbage hvor den kom fra, hvis du kommer til at lave en fejl. ADVARSEL! Dette kan være en drastisk og uventet ændring for en populær side; vær sikker på, at du forstår konsekvenserne af dette før du fortsætter. MediaWiki:Movethispage 666 sysop 1974 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Flyt side MediaWiki:Mw math html 667 sysop 1975 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default HTML hvis muligt ellers PNG MediaWiki:Mw math mathml 668 sysop 1976 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default MathML hvis muligt MediaWiki:Mw math modern 669 sysop 1977 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Anbefalet til moderne browsere MediaWiki:Mw math png 670 sysop 1978 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vis altid som PNG MediaWiki:Mw math simple 671 sysop 1979 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default HTML hvis meget simpel ellers PNG MediaWiki:Mw math source 672 sysop 1980 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Lad være som TeX (for tekstbrowsere) MediaWiki:Mycontris 673 sysop 1981 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Mine bidrag MediaWiki:Mypage 674 sysop 1982 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Min side MediaWiki:Mytalk 675 sysop 1983 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Min diskussion MediaWiki:Navigation 676 sysop 1984 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Navigation MediaWiki:Nchanges 677 sysop 1985 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default $1 ændringer MediaWiki:Newarticle 678 sysop 1986 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default (Ny) MediaWiki:Newbies 679 sysop 2956 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default nybegyndere MediaWiki:Newimages 680 sysop 2957 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Galleri med de nyeste billeder MediaWiki:Newmessages 681 sysop 1989 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Du har $1. MediaWiki:Newmessageslink 682 sysop 1990 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default nye beskeder MediaWiki:Newpage 683 sysop 1991 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ny side MediaWiki:Newpageletter 684 sysop 1992 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default N MediaWiki:Newpages 685 sysop 1993 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Nyeste artikler MediaWiki:Newpassword 686 sysop 1994 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ny adgangskode MediaWiki:Newtitle 687 sysop 1995 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Til ny titel MediaWiki:Newusersonly 688 sysop 1996 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default (kun nye brugere) MediaWiki:Next 689 sysop 1997 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default næste MediaWiki:Nextdiff 690 sysop 3458 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Gå til næste forskel → MediaWiki:Nextn 691 sysop 1999 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default næste $1 MediaWiki:Nextrevision 692 sysop 3459 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Nyere version→ MediaWiki:Nlinks 693 sysop 2001 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default $1 henvisninger MediaWiki:Noaffirmation 694 sysop 2002 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Du skal bekræfte, at du ikke bryder nogens ophavsret ved at lægge denne fil op. MediaWiki:Noblockreason 695 sysop 2003 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Du skal angive en begrundelse for denne blokering. MediaWiki:Nodb 696 sysop 2004 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Kunne ikke vælge databasen $1 MediaWiki:Nohistory 697 sysop 2005 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Der er ingen versionshistorik for denne side. MediaWiki:Noimages 698 sysop 2962 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Ingenting at se. MediaWiki:Nolinkshere 699 sysop 2007 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ingen sider henviser her til. MediaWiki:Nolinkstoimage 700 sysop 2008 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Der er ingen sider der henviser til dette billede. MediaWiki:Noname 701 sysop 2009 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Du har ikke angivet et gyldigt brugernavn. MediaWiki:Nonunicodebrowser 702 sysop 2963 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Advarsel: Din browser er ikke unicode-kompatibel, skift eller opdater din browser før du redigerer en artikel. MediaWiki:Nosuchaction 703 sysop 2011 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Funktionen findes ikke MediaWiki:Nosuchspecialpage 704 sysop 2012 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default En sådan specialside findes ikke MediaWiki:Nosuchuser 705 sysop 2013 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Der er ingen bruger med navnet "$1". Kontrollér stavemåden igen, eller brug formularen herunder til at oprette en ny brugerkonto. MediaWiki:Nosuchusershort 706 sysop 2964 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Der er ingen bruger ved navn "$1". Tjek din stavning. MediaWiki:Notanarticle 707 sysop 2015 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ikke en artikel MediaWiki:Notargettext 708 sysop 2965 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Du har ikke angivet en målside eller bruger at udføre denne funktion på. MediaWiki:Notargettitle 709 sysop 2017 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Intet mål MediaWiki:Notloggedin 710 sysop 2018 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ikke logget på MediaWiki:Nov 711 sysop 2019 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default nov MediaWiki:November 712 sysop 2020 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default november MediaWiki:Nowatchlist 713 sysop 2021 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Du har ingenting i din overvågningsliste. MediaWiki:Nviews 714 sysop 2022 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default $1 visninger MediaWiki:Oct 715 sysop 2023 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default okt MediaWiki:October 716 sysop 2024 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default oktober MediaWiki:Ok 717 sysop 2025 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default OK MediaWiki:Oldpassword 718 sysop 2026 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gammel adgangskode MediaWiki:Orig 719 sysop 2027 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default originale MediaWiki:Orphans 720 sysop 2028 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Forældreløse artikler MediaWiki:Otherlanguages 721 sysop 2029 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Andre sprog MediaWiki:Pagemovedsub 722 sysop 2030 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Flytning gennemført MediaWiki:Pagemovedtext 723 sysop 2031 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Siden "[[$1]]" er flyttet til "[[$2]]". MediaWiki:Pagetitle 724 sysop 2032 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default $1 - {{SITENAME}} MediaWiki:Perfdisabledsub 725 sysop 2033 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Her er en gemt kopi fra $1: MediaWiki:Popularpages 726 sysop 2034 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Populære artikler MediaWiki:Postcomment 727 sysop 2035 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Tilføj en kommentar MediaWiki:Powersearch 728 sysop 2036 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Søg MediaWiki:Preferences 729 sysop 2037 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Indstillinger MediaWiki:Prefsnologin 730 sysop 2038 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ikke logget på MediaWiki:Prefsreset 731 sysop 2039 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Indstillingerne er blevet gendannet fra lageret. MediaWiki:Preview 732 sysop 2040 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Forhåndsvisning MediaWiki:Previewconflict 733 sysop 3460 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Denne forhåndsvisning er resultatet af den redigérbare tekst ovenfor, sådan vil det komme til at se ud hvis du vælger at gemme teksten. MediaWiki:Previewnote 734 sysop 3461 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Husk at dette er kun en forhåndsvisning, siden er ikke gemt endnu! MediaWiki:Previousdiff 735 sysop 3462 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default ← Gå til forrige forskel MediaWiki:Previousrevision 736 sysop 3463 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default ←Ældre version MediaWiki:Prevn 737 sysop 2045 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default forrige $1 MediaWiki:Protectedpage 738 sysop 2046 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Beskyttet side MediaWiki:Protectedpagewarning 739 sysop 5205 2005-11-30T19:46:55Z Bisgaard 36 typo ADVARSEL: Denne side er låst, så kun administratorer kan redigere den. Sørg for at du følger [[Project:Politik_for_beskyttede_sider|politikken for beskyttede sider]]. MediaWiki:Protectlogpage 740 sysop 2048 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Liste_over_beskyttede_sider MediaWiki:Protectlogtext 741 sysop 2976 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Herunder er en liste over sider der er blevet beskyttet/har fået fjernet beskyttelsen. Se [[Project:Beskyttet side]] for mere information. MediaWiki:Protectmoveonly 742 sysop 2977 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Beskyt kun fra at blive flyttet MediaWiki:Protectpage 743 sysop 2051 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Beskyt side MediaWiki:Protectthispage 744 sysop 2052 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Beskyt side MediaWiki:Pubmedurl 745 sysop 2053 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=pubmed&dopt=Abstract&list_uids=$1 MediaWiki:Qbbrowse 746 sysop 2054 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gennemse MediaWiki:Qbedit 747 sysop 2055 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Redigér MediaWiki:Qbfind 748 sysop 2056 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Find MediaWiki:Qbmyoptions 749 sysop 2057 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Mine indstillinger MediaWiki:Qbpageinfo 750 sysop 2058 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Information om side MediaWiki:Qbpageoptions 751 sysop 2059 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Indstillinger for side MediaWiki:Querybtn 752 sysop 2060 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Afsend forespørgsel MediaWiki:Randompage 753 sysop 2061 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Tilfældig artikel MediaWiki:Randompage-url 754 sysop 8410 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Special:Random MediaWiki:Rchide 755 sysop 2063 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default i $4 form; $1 mindre ændringer; $2 andre navnerum; $3 mere end en redigering. MediaWiki:Rclistfrom 756 sysop 2064 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vis nye ændringer startende fra $1 MediaWiki:Rcliu 757 sysop 2065 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default ; $1 redigeringer fra brugere der er logget på MediaWiki:Rcloaderr 758 sysop 2066 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Indlæser seneste ændrede sider MediaWiki:Rclsub 759 sysop 2067 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default (til sider henvist fra "$1") MediaWiki:Rcnote 760 sysop 3465 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Nedenfor er de seneste $1 ændringer i de sidste $2 dage. MediaWiki:Rcnotefrom 761 sysop 2069 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Nedenfor er ændringerne fra $2 indtil $1 vist. MediaWiki:Rcpatroldisabled 762 sysop 2979 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Seneste ændringer-patruljeringen er slået fra MediaWiki:Rcpatroldisabledtext 763 sysop 2980 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Funktionen til seneste ændringer-patruljeringen er pt. slået fra. MediaWiki:Readonly 764 sysop 2072 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Databasen er skrivebeskyttet MediaWiki:Readonlywarning 765 sysop 3466 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default ADVARSEL: Databasen er låst på grund af vedligeholdelse, så du kan ikke gemme dine ændringer lige nu. Det kan godt være en god ide at kopiere din tekst til en tekstfil, så du kan gemme den til senere. MediaWiki:Recentchanges 766 sysop 2074 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Seneste ændringer MediaWiki:Recentchanges-url 767 sysop 8411 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Special:Recentchanges MediaWiki:Recentchangescount 768 sysop 2076 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Antallet af titler på siden "seneste ændringer" MediaWiki:Recentchangeslinked 769 sysop 2077 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Relaterede ændringer MediaWiki:Redirectedfrom 770 sysop 2078 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default (Omdirigeret fra $1) MediaWiki:Remembermypassword 771 sysop 2079 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Husk min adgangskode til næste gang. MediaWiki:Removechecked 772 sysop 2080 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fjern valgte sider fra min overvågningsliste MediaWiki:Removedwatch 773 sysop 2081 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fjernet fra overvågningsliste MediaWiki:Removedwatchtext 774 sysop 3467 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default Siden "$1" er blevet fjernet fra din overvågningsliste. MediaWiki:Removingchecked 775 sysop 2083 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fjerner de valgte sider fra din overvågningsliste... MediaWiki:Resetprefs 776 sysop 2084 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gendan indstillinger MediaWiki:Restorelink 777 sysop 2085 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default $1 slettede ændringer MediaWiki:Resultsperpage 778 sysop 2086 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Resultater pr. side MediaWiki:Retrievedfrom 779 sysop 2087 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Hentet fra "$1" MediaWiki:Returnto 780 sysop 2088 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Tilbage til $1. MediaWiki:Retypenew 781 sysop 2089 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gentag ny adgangskode MediaWiki:Reupload 782 sysop 2090 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Læg en fil op igen MediaWiki:Reuploaddesc 783 sysop 2091 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Tilbage til formularen til at lægge filer op. MediaWiki:Reverted 784 sysop 2092 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gendannet en tidligere version MediaWiki:Revertimg 785 sysop 2093 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default gendan MediaWiki:Revhistory 786 sysop 2094 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Versionshistorik MediaWiki:Revisionasof 787 sysop 2095 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Versionen fra $1 MediaWiki:Revisionasofwithlink 788 sysop 2988 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Revision pr. $1; $2 $3 | $4 MediaWiki:Revnotfound 789 sysop 2097 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Versionen er ikke fundet MediaWiki:Revnotfoundtext 790 sysop 5254 2005-12-02T03:47:56Z MediaWiki default Den gamle version af den side du spurgte efter kan ikke findes. Kontrollér den URL du brugte til at få adgang til denne side. MediaWiki:Rfcurl 791 sysop 8412 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default http://www.ietf.org/rfc/rfc$1.txt MediaWiki:Rollback 792 sysop 2100 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fjern redigeringer MediaWiki:Rollbackfailed 793 sysop 2101 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Kunne ikke fjerne redigeringen MediaWiki:Rollbacklink 794 sysop 2102 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default fjern redigering MediaWiki:Rows 795 sysop 2103 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Rækker MediaWiki:Saturday 796 sysop 2104 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default lørdag MediaWiki:Savearticle 797 sysop 2105 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gem side MediaWiki:Savedprefs 798 sysop 2106 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Dine indstillinger er blevet gemt. MediaWiki:Savefile 799 sysop 2107 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gem fil MediaWiki:Savegroup 800 sysop 2990 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Gem gruppe MediaWiki:Saveprefs 801 sysop 2109 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gem indstillinger MediaWiki:Saveusergroups 802 sysop 2991 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Gem brugergrupper MediaWiki:Search 803 sysop 2111 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Søg MediaWiki:Searchquery 804 sysop 6479 2006-05-06T13:15:14Z Bisgaard 36 Du søgte efter "<a href="/wiki/$1">$1</a>" Du søgte efter "<a href="/wiki/$1">$1</a>" MediaWiki:Searchresults 805 sysop 2113 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Søgeresultater MediaWiki:Sectionlink 806 sysop 3470 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default → MediaWiki:Selectonly 807 sysop 2115 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Forespørgsler andre end "SELECT" er forbeholdt Wikipediaudviklere. MediaWiki:Selflinks 808 sysop 2116 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Sider der henviser til sig selv MediaWiki:Selflinkstext 809 sysop 3471 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default De følgende sider indeholder henvisninger til sig selv, men det burde de ikke. MediaWiki:Sep 810 sysop 2118 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default sep MediaWiki:September 811 sysop 2119 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default september MediaWiki:Servertime 812 sysop 2120 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Serverens tid er nu MediaWiki:Shortpages 813 sysop 2121 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Korte artikler MediaWiki:Show 814 sysop 2122 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default vis MediaWiki:Showbigimage 815 sysop 3000 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Download en version i høj opløsning ($1x$2, $3 KB) MediaWiki:Showingresults 816 sysop 3472 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Nedenfor vises $1 resultater startende med nummer $2. MediaWiki:Showingresultsnum 817 sysop 2125 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Herunder vises $3 resultater startende med nummer $2. MediaWiki:Showlast 818 sysop 2126 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vis de sidste $1 billeder sorteret $2. MediaWiki:Showpreview 819 sysop 2127 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Forhåndsvisning MediaWiki:Showtoc 820 sysop 2128 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default vis MediaWiki:Siteadminpheading 821 sysop 3003 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Webstedsadministratorniveau MediaWiki:Sitenotice 822 sysop 5650 2006-01-10T19:50:56Z Bisgaard 36 Fjerner sitenotice, da indsamlingsperioden er afsluttet - MediaWiki:Sitesettings 823 sysop 2131 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Site Settings MediaWiki:Sitesettings-caching 824 sysop 2132 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Page caching MediaWiki:Sitesettings-cookies 825 sysop 2133 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Cookies MediaWiki:Sitesettings-debugging 826 sysop 2134 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Debugging MediaWiki:Sitesettings-features 827 sysop 2135 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Features MediaWiki:Sitesettings-images 828 sysop 2136 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Images MediaWiki:Sitesettings-memcached 829 sysop 2137 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Memcache Daemon MediaWiki:Sitesettings-performance 830 sysop 2138 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Performance MediaWiki:Sitesettings-permissions 831 sysop 2139 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Permissions MediaWiki:Sitesettings-permissions-banning 832 sysop 2140 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default User banning MediaWiki:Sitesettings-permissions-miser 833 sysop 2141 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Performance settings MediaWiki:Sitesettings-permissions-readonly 834 sysop 2142 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Maintenance mode: Disable write access MediaWiki:Sitesettings-permissions-whitelist 835 sysop 2143 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Whitelist mode MediaWiki:Sitesettings-wgAllowExternalImages 836 sysop 2144 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Allow to include external images into articles MediaWiki:Sitesettings-wgDefaultBlockExpiry 837 sysop 2145 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default By default, blocks expire after: MediaWiki:Sitesettings-wgDisableQueryPages 838 sysop 2146 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default When in miser mode, disable all query pages, not only "expensive" ones MediaWiki:Sitesettings-wgHitcounterUpdateFreq 839 sysop 2147 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Hit counter update frequency MediaWiki:Sitesettings-wgMiserMode 840 sysop 2148 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Enable miser mode, which disables most "expensive" features MediaWiki:Sitesettings-wgReadOnly 841 sysop 2149 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Readonly mode MediaWiki:Sitesettings-wgReadOnlyFile 842 sysop 2150 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Readonly message file MediaWiki:Sitesettings-wgShowIPinHeader 843 sysop 2151 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Show IP in header (for non-logged in users) MediaWiki:Sitesettings-wgSysopRangeBans 844 sysop 2152 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Sysops may block IP-ranges MediaWiki:Sitesettings-wgSysopUserBans 845 sysop 2153 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Sysops may block logged-in users MediaWiki:Sitesettings-wgUseCategoryBrowser 846 sysop 2154 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Enable experimental dmoz-like category browsing. Outputs things like: Encyclopedia > Music > Style of Music > Jazz MediaWiki:Sitesettings-wgUseCategoryMagic 847 sysop 2155 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Enable categories MediaWiki:Sitesettings-wgUseDatabaseMessages 848 sysop 2156 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Use database messages for user interface labels MediaWiki:Sitesettings-wgUseWatchlistCache 849 sysop 2157 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Generate a watchlist once every hour or so MediaWiki:Sitesettings-wgWLCacheTimeout 850 sysop 2158 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default The hour or so mentioned above (in seconds): MediaWiki:Sitesettings-wgWhitelistAccount-developer 851 sysop 2159 2005-02-19T13:38:22Z Christian S 5 oversættelse Udviklere må oprette kontoer for brugere MediaWiki:Sitesettings-wgWhitelistAccount-sysop 852 sysop 2160 2005-02-19T13:37:09Z Christian S 5 oversættelse Sysop'er må oprette kontoer for brugere MediaWiki:Sitesettings-wgWhitelistAccount-user 853 sysop 2161 2005-02-19T13:36:37Z Christian S 5 oversættelse Brugere må selv oprette kontoer MediaWiki:Sitesettings-wgWhitelistEdit 854 sysop 2162 2005-02-19T13:35:36Z Christian S 5 oversættelse Brugere skal være logget på for at kunne redigere MediaWiki:Sitesettings-wgWhitelistRead 855 sysop 2163 2005-02-19T13:35:13Z Christian S 5 Anonyme brugere må kun læse disse sider: MediaWiki:Sitesubtitle 856 sysop 2164 2005-02-17T07:21:06Z Christian S 5 rettelse Den frie lærebogssamling MediaWiki:Sitesupport 857 sysop 2165 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Donation MediaWiki:Sitesupport-url 858 sysop 4199 2005-10-10T15:07:46Z Bisgaard 36 linket til eng WM donation Wikimedia:Fundraising MediaWiki:Skin 859 sysop 2167 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Udseende MediaWiki:Spamprotectionmatch 860 sysop 2168 2005-02-17T07:18:24Z Christian S 5 oversættelse Følgende tekst udløste vores spamfilter: $1 MediaWiki:Special version postfix 861 sysop 2169 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default MediaWiki:Special version prefix 862 sysop 2170 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default MediaWiki:Specialpages 863 sysop 2171 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Specielle sider MediaWiki:Spheading 864 sysop 2172 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Specielle sider for alle brugere MediaWiki:Sqlislogged 865 sysop 2173 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vær opmærksom på at alle SQL-forespørgsler gemmes i en logfil. MediaWiki:Sqlquery 866 sysop 2174 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Indtast forespørgsel MediaWiki:Statistics 867 sysop 2175 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Statistik MediaWiki:Storedversion 868 sysop 2176 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Den gemte version MediaWiki:Stubthreshold 869 sysop 3006 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Grænse for visning af artikelstumper MediaWiki:Subcategories 870 sysop 2178 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Underkategorier MediaWiki:Subcategorycount1 871 sysop 2179 2005-02-17T07:14:35Z Christian S 5 oversættelse Der er $1 underkategori i denne kategori. MediaWiki:Subject 872 sysop 2180 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Emne/overskrift MediaWiki:Subjectpage 873 sysop 2181 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Se emnesiden MediaWiki:Sunday 874 sysop 2182 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default søndag MediaWiki:Tableform 875 sysop 2183 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default tabel MediaWiki:Tagline 876 sysop 2184 2005-02-17T07:12:48Z Christian S 5 rettelse Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger MediaWiki:Talkexists 877 sysop 3474 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Siden blev flyttet korrekt, men den tilhørende diskussionsside kunne ikke flyttes, fordi der allerede eksisterer en med den nye titel. Du er nødt til at flette dem sammen manuelt. MediaWiki:Talkpage 878 sysop 2186 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Diskussionssiden MediaWiki:Talkpagemoved 879 sysop 2187 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Den tilhørende diskussionsside blev også flyttet. MediaWiki:Talkpagenotmoved 880 sysop 3475 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Den tilhørende diskussionsside blev ikke flyttet. MediaWiki:Talkpagetext 881 sysop 2189 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default  MediaWiki:Templatesused 882 sysop 2190 2005-02-17T07:11:04Z Christian S 5 Oversættelse Skabeloner der er brugt på denne side: MediaWiki:Thisisdeleted 883 sysop 2191 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Se eller gendan $1? MediaWiki:Thursday 884 sysop 2192 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default torsdag MediaWiki:Timezoneoffset 885 sysop 2193 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Forskel MediaWiki:Timezonetext 886 sysop 3477 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Indtast antal timer din lokale tid er forskellig fra serverens tid (UTC). Der bliver automatisk tilpasset til dansk tid, ellers skulle man for eksempel for dansk vintertid, indtaste "1" (og "2" når vi er på sommertid). MediaWiki:Toc 887 sysop 2195 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Indholdsfortegnelse MediaWiki:Tog-editondblclick 888 sysop 2196 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Redigér sider med dobbeltklik (JavaScript) MediaWiki:Tog-editsection 889 sysop 2197 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Redigér afsnit ved hjælp af [redigér]-henvisning MediaWiki:Tog-editsectiononrightclick 890 sysop 2198 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Redigér afsnit ved at højreklikke på afsnittets titel (JavaScript) MediaWiki:Tog-editwidth 891 sysop 2199 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Redigeringsboksen har fuld bredde MediaWiki:Tog-hideminor 892 sysop 2200 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Skjul mindre ændringer i seneste ændringer listen MediaWiki:Tog-highlightbroken 893 sysop 2201 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Brug røde henvisninger til tomme sider MediaWiki:Tog-hover 894 sysop 2202 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vis svævende tekst over wikihenvisninger MediaWiki:Tog-justify 895 sysop 2203 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Justér afsnit MediaWiki:Tog-minordefault 896 sysop 2204 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Markér som standard alle ændringer som mindre MediaWiki:Tog-nocache 897 sysop 2205 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Husk ikke siderne til næste besøg MediaWiki:Tog-numberheadings 898 sysop 2206 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Automatisk nummerering af overskrifter MediaWiki:Tog-previewonfirst 899 sysop 2207 2005-02-17T07:07:41Z Christian S 5 oversat Vis forhåndsvisning ved første redigering MediaWiki:Tog-previewontop 900 sysop 2208 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vis forhåndsvisning før redigeringsboksen MediaWiki:Tog-rememberpassword 901 sysop 2209 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Husk adgangskode til næste besøg MediaWiki:Tog-showtoc 902 sysop 2210 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vis indholdsfortegnelse (for artikler med mere end tre afsnit) MediaWiki:Tog-showtoolbar 903 sysop 2211 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vis værktøjslinje til redigering MediaWiki:Tog-underline 904 sysop 2212 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Understreg henvisninger MediaWiki:Tog-usenewrc 905 sysop 2213 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Udvidet seneste ændringer liste (ikke for alle browsere) MediaWiki:Tog-watchdefault 906 sysop 2214 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Overvåg nye og ændrede artikler MediaWiki:Tuesday 907 sysop 2215 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default tirsdag MediaWiki:Uclinks 908 sysop 2216 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Vis de sidste $1 ændringer; vis de sidste $2 dage. MediaWiki:Ucnote 909 sysop 3481 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Herunder er denne brugers sidste $1 ændringer i de sidste $2 dage. MediaWiki:Uctop 910 sysop 2218 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default (top) MediaWiki:Unblockip 911 sysop 2219 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ophæv blokering af bruger MediaWiki:Unblockiptext 912 sysop 2220 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Brug formularen herunder for at gendanne skriveadgangen for en tidligere blokeret IP-adresse eller bruger. MediaWiki:Unblocklink 913 sysop 2221 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default ophæv blokering MediaWiki:Uncategorizedcategories 914 sysop 2222 2005-02-17T07:04:35Z Christian S 5 oversat Ukategoriserede kategorier MediaWiki:Undelete 915 sysop 2223 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gendan en slettet side MediaWiki:Undeletearticle 916 sysop 2224 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gendan slettet artikel MediaWiki:Undeletebtn 917 sysop 2225 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Gendan! MediaWiki:Undeletedarticle 918 sysop 3018 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default gendannede "$1" MediaWiki:Undeletedrevisions 919 sysop 3019 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default $1 versioner gendannet MediaWiki:Undeletehistory 920 sysop 3482 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Hvis du gendanner siden, vil alle de historiske revisioner også blive gendannet. Hvis en ny side med det samme navn er oprettet siden denne blev slettet, så vil de gendannede revisioner dukke op i den tidligere historie, og den nyeste revision vil forblive på siden. MediaWiki:Undeletepage 921 sysop 2229 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Se og gendan slettede sider MediaWiki:Undeletepagetext 922 sysop 3483 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default De følgende sider er slettede, men de findes stadig i arkivet og kan gendannes. Arkivet blivet periodevis slettet. MediaWiki:Undeleterevision 923 sysop 2231 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Slettet version fra $1 MediaWiki:Undeleterevisions 924 sysop 2232 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default $1 revisioner arkiveret MediaWiki:Unexpected 925 sysop 2233 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Uventet værdi: "$1"="$2". MediaWiki:Unlockbtn 926 sysop 2234 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Lås databasen op MediaWiki:Unlockconfirm 927 sysop 2235 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ja, jeg vil virkelig låse databasen op. MediaWiki:Unlockdb 928 sysop 2236 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Lås database op MediaWiki:Unlockdbsuccesssub 929 sysop 2237 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Databasen er nu låst op MediaWiki:Unlockdbtext 930 sysop 3485 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default At låse databasen op vil gøre, at alle brugere igen kan redigere sider, ændre deres indstillinger, redigere deres overvågningsliste, og andre ting der kræver ændringer i databasen. Bekræft venligst at du har til hensigt at gøre dette. MediaWiki:Unprotectthispage 931 sysop 2239 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fjern beskyttelse af side MediaWiki:Unusedimages 932 sysop 2240 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Ubrugte billeder MediaWiki:Unusedimagestext 933 sysop 3020 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Læg mærke til, at andre websider såsom de andre internationale {{SITENAME}}er måske henviser til et billede med en direkte URL, så det kan stadig være listet her, selvom det er i aktivt brug. MediaWiki:Unwatchthispage 934 sysop 2242 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fjern overvågning MediaWiki:Updated 935 sysop 2243 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default (Opdateret) MediaWiki:Upload 936 sysop 2244 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Læg en fil op MediaWiki:Uploadbtn 937 sysop 2245 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Læg en fil op MediaWiki:Uploaddisabled 938 sysop 2246 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Desværre er funktionen til at lægge billeder op afbrudt på denne server. MediaWiki:Uploadedfiles 939 sysop 2247 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Filer som er lagt op MediaWiki:Uploadedimage 940 sysop 3022 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Lagde "[[$1]]" op MediaWiki:Uploaderror 941 sysop 2249 2005-06-25T11:00:07Z MediaWiki default Fejl under oplægning af fil MediaWiki:Uploadfile 942 sysop 2250 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Læg filen op MediaWiki:Uploadlink 943 sysop 2251 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Læg en fil op MediaWiki:Uploadlog 944 sysop 2252 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default oplægningslog MediaWiki:Uploadnologin 945 sysop 2253 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Ikke logget på MediaWiki:Uploadwarning 946 sysop 2254 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Oplægningsadvarsel MediaWiki:Usenewcategorypage 947 sysop 2255 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default 1 Set first character to "0" to disable the new category page layout. MediaWiki:Userexists 948 sysop 3486 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Det brugernavn du har valgt er allerede i brug. Vælg venligst et andet brugernavn. MediaWiki:Userlevels 949 sysop 2257 2005-02-11T20:16:00Z Christian S 5 oversat Administration af brugerniveauer MediaWiki:Userlevels-addgroup 950 sysop 2258 2005-02-11T20:14:42Z Christian S 5 oversat Tilføj gruppe MediaWiki:Userlevels-editgroup 951 sysop 2259 2005-02-11T20:14:00Z Christian S 5 oversat Redigér gruppe MediaWiki:Userlevels-editgroup-description 952 sysop 2260 2005-02-11T20:13:14Z Christian S 5 oversat Grupppebeskrivelse (maks. 255 tegn): MediaWiki:Userlevels-editgroup-name 953 sysop 2261 2005-02-11T20:11:57Z Christian S 5 oversat Gruppenavn: MediaWiki:Userlevels-editusergroup 954 sysop 2262 2005-02-11T20:10:22Z Christian S 5 oversat Redigér brugergrupper MediaWiki:Userlevels-group-edit 955 sysop 2263 2005-02-11T20:09:17Z Christian S 5 oversat Eksisterende grupper: MediaWiki:Userlevels-groupsavailable 956 sysop 2264 2005-02-11T20:08:07Z Christian S 5 oversat Tilgængelige grupper: MediaWiki:Userlevels-groupshelp 957 sysop 2265 2005-02-11T20:07:25Z Christian S 5 oversat Vælg grupper som du ønsker brugeren skal fjernes fra eller føjes til. Grupper som ikke er valgt, vil ikke blive ændret. Du kan ophæve valget af en gruppe ved hjælp af CTRL-tasten og et venstreklik. MediaWiki:Userlevels-groupsmember 958 sysop 2266 2005-01-02T13:46:18Z Christian S 5 oversat Medlem af: MediaWiki:Userlevels-lookup-group 959 sysop 2267 2005-01-02T13:45:24Z Christian S 5 oversat Administrér grupperettigheder MediaWiki:Userlevels-lookup-user 960 sysop 2268 2005-01-02T13:44:34Z Christian S 5 oversat Administrér brugergrupper MediaWiki:Userlevels-user-editname 961 sysop 2269 2005-01-02T13:43:47Z Christian S 5 oversat Skriv et brugernavn: MediaWiki:Userlogout 962 sysop 2270 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Log af MediaWiki:Userpage 963 sysop 2271 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Se brugersiden MediaWiki:Userrightspheading 964 sysop 2272 2005-01-02T13:42:18Z Christian S 5 oversat Brugerrettighedsniveau MediaWiki:Userstatstext 965 sysop 5987 2006-03-01T18:51:10Z Bisgaard 36 Der er '''$1''' registrerede brugere, heraf er '''$2''' (eller '''$4%''') [[Project:Administratorer|administratorer]]. Der er '''$1''' registrerede brugere, heraf er '''$2''' (eller '''$4%''') [[Project:Administratorer|administratorer]]. MediaWiki:Val article lists 966 sysop 2274 2005-01-02T13:40:57Z Christian S 5 oversat Liste over validerede artikler MediaWiki:Val clear old 967 sysop 2275 2005-01-02T13:40:09Z Christian S 5 Tøm mine andre valideringsdata for $1 MediaWiki:Val form note 968 sysop 2276 2005-01-02T13:39:09Z Christian S 5 oversat Tip: Kombinering af dine data betyder, at for den artikelrevision du vælger, vil alle valg hvor du har angivet ingen stillingtagen bliv sat til værdien og kommentaren fra den seneste revision du vurderede. Ønsker du for eksempel at ændre et enkelt valg for en nyere revision, men også at bevare dine øvrige valg for den pågældende artikel i denne revision, så angiv blot hvilket valg du ønsker at ændre, hvorefter kombineringen automatisk vil anvende dine tidligere valg ved de resterede valgmuligheder. MediaWiki:Val merge old 969 sysop 2277 2005-01-02T13:37:28Z Christian S 5 oversat Anvend min tidligere vurdering hvor 'Ingen stillingtagen' er valgt MediaWiki:Val no anon validation 970 sysop 2278 2005-01-02T13:36:37Z Christian S 5 oversat Du skal være logget på for at kunne validere artikler. MediaWiki:Val noop 971 sysop 2279 2005-01-02T13:35:56Z Christian S 5 oversat Ingen stillingtagen MediaWiki:Val page validation statistics 972 sysop 2280 2005-01-02T13:35:23Z Christian S 5 oversat Sidevalideringsstatistik for $1 MediaWiki:Val percent 973 sysop 2281 2005-01-01T21:16:19Z Christian S 5 oversat $1% ($2 af $3 point pr. $4 brugere) MediaWiki:Val percent single 974 sysop 2282 2005-01-01T21:15:33Z Christian S 5 oversat $1% ($2 af $3 point for én bruger) MediaWiki:Val stat link text 975 sysop 2283 2005-01-01T21:14:44Z Christian S 5 oversat Valideringsstatistik for denne artikel MediaWiki:Val tab 976 sysop 2284 2005-01-01T21:14:00Z Christian S 5 oversat Validér MediaWiki:Val table header 977 sysop 2285 2005-01-01T21:13:16Z Christian S 5 oversat <tr><th>Klasse</th>$1<th colspan=4>Vurdering</th>$1<th>Kommentar</th></tr> MediaWiki:Val this is current version 978 sysop 2286 2005-01-01T21:12:19Z Christian S 5 oversat dette er den seneste version MediaWiki:Val total 979 sysop 2287 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Total MediaWiki:Val user validations 980 sysop 2288 2004-12-29T13:25:45Z Christian S 5 oversat Denne bruger har valideret $1 sider. MediaWiki:Val validate article namespace only 981 sysop 2289 2004-12-29T13:24:51Z Christian S 5 oversat Kun artikler kan valideres. Denne side er ikke i artikel-navnerummet. MediaWiki:Val validate version 982 sysop 2290 2004-12-29T13:24:01Z Christian S 5 oversat Validér denne version MediaWiki:Val validated 983 sysop 2291 2004-12-29T13:23:08Z Christian S 5 oversat Validering afsluttet. MediaWiki:Val version 984 sysop 2292 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Version MediaWiki:Val version of 985 sysop 2293 2004-12-29T13:21:53Z Christian S 5 oversat Version af $1 MediaWiki:Val view version 986 sysop 2294 2004-12-29T13:21:05Z Christian S 5 oversat Se denne version MediaWiki:Validate 987 sysop 2295 2004-12-29T13:20:10Z Christian S 5 oversat Validér side MediaWiki:Variantname-zh 988 sysop 2296 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default zh MediaWiki:Variantname-zh-cn 989 sysop 2297 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default cn MediaWiki:Variantname-zh-hk 990 sysop 2298 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default hk MediaWiki:Variantname-zh-sg 991 sysop 2299 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default sg MediaWiki:Variantname-zh-tw 992 sysop 2300 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default tw MediaWiki:Viewcount 993 sysop 2301 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Siden er vist i alt $1 gange. MediaWiki:Viewprevnext 994 sysop 2302 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Vis ($1) ($2) ($3). MediaWiki:Viewtalkpage 995 sysop 2303 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Se diskussion MediaWiki:Wantedpages 996 sysop 2304 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Ønskede artikler MediaWiki:Watcheditlist 997 sysop 3490 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Her er en alfabetisk liste over siderne i din overvågningsliste. Vælg de sider du vil fjerne fra din overvågningsliste og klik på 'fjern valgte sider fra min overvågningsliste' knappen i bunden af skærmen. MediaWiki:Watchlist 998 sysop 2306 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Overvågningsliste MediaWiki:Watchlistcontains 999 sysop 2307 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Din overvågningsliste indeholder $1 sider. MediaWiki:Watchlistsub 1000 sysop 2308 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default (for bruger "$1") MediaWiki:Watchnochange 1001 sysop 2309 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Ingen af siderne i din overvågningsliste er ændret i den valgte periode. MediaWiki:Watchnologin 1002 sysop 2310 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Ikke logget på MediaWiki:Watchthis 1003 sysop 2311 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Overvåg denne artikel MediaWiki:Watchthispage 1004 sysop 2312 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Overvåg side MediaWiki:Wednesday 1005 sysop 2313 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default onsdag MediaWiki:Whatlinkshere 1006 sysop 2314 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Hvad henviser hertil MediaWiki:Wikipediapage 1007 sysop 2315 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Se metasiden MediaWiki:Wlnote 1008 sysop 2316 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Nedenfor er de seneste $1 ændringer i de sidste $2 timer. MediaWiki:Wrongpassword 1009 sysop 2317 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Den indtastede adgangskode var forkert. Prøv igen. MediaWiki:Yourdiff 1010 sysop 2318 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Forskelle MediaWiki:Yourlanguage 1011 sysop 2319 2004-12-29T13:12:59Z Christian S 5 oversat Grænsefladesprog MediaWiki:Yourname 1012 sysop 2320 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Dit brugernavn MediaWiki:Yournick 1013 sysop 2321 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Dit kaldenavn (til signaturer) MediaWiki:Yourpassword 1014 sysop 2322 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Din adgangskode MediaWiki:Yourpasswordagain 1015 sysop 2323 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Gentag adgangskode MediaWiki:Yourtext 1016 sysop 2324 2005-06-25T11:00:08Z MediaWiki default Din tekst MediaWiki:Yourvariant 1017 sysop 2325 2004-12-29T13:16:02Z Christian S 5 oversat Sprogvariant Wikibooks:Politik 1019 3535 2005-08-25T20:10:33Z Bisgaard 36 Fjernet link "Mest almindelige begynderfejl" Wikibooks er et samarbejdsprojekt, og grundlæggerne såvel som bidragyderne har et fælles mål: :''Vores mål med Wikibooks er at skabe en fri samling af lære- og fagbøger. Vi ønsker også, at Wikibooks skal blive en pålidelig kilde.'' Wikibooks har nogle '''politikker og retningslinjer''', der er alment accepterede og bliver betragtet som vigtige, eller ligefrem essentielle, af projektets grundlæggere og bidragydere. Disse er en hjælp i vores arbejde med at opnå vores mål. Man bør notere sig, at i hvert fald visse af disse politikker stadig er under udvikling, i takt med at Wikibooks vokser og udvikler sig. Andre politikker har der derimod længe været enighed om og betragtes nu som endeligt fastlagt af et stort flertal af Wikibooks "gamle" bidragydere. == Alment accepterede politikker == * '''Undgå fordomme.''' Artiklerne bør skrives ud fra et [[Wikibooks:Skriv Wikibooks fra et neutralt synspunkt|neutralt synspunkt]], hvilket betyder, at et bogmodul på fair og sympatisk vis bør belyse de forskellige synspunkter vedrørende bogens emne. * '''Overtræd ikke andres ophavsret.''' Wikibooks er en fri samling af bøger, der udgives inden for rammerne af [[GNU Free Documentation License]]. At indsætte materiale uden ophavsretsholderens tilladelse er en trussel mod vores projekt med at lave en ægte fri bogsamling, som alle kan videredistribuere, og det kan medføre erstatningskrav mod projektet. Se [[Wikibooks:Ophavsret|Wikibooks ophavsret]] for mere information. * '''Wikibooks er en samling af lære- og fagbøger.''' Dette websted skal primært bruges til at skrive fagbøger. Diskussioner på [[Wikibooks:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|diskussionssiderne]] bør være rettet mod at forbedre bogmodulerne. Se [[Wikibooks:Hvad Wikibooks ikke er]]. * '''Respektér andre bidragydere.''' Wikibooks bidragydere stammer fra mange forskellige lande og kulturer og har stærkt varierende synspunkter. Ved at respektere hinanden er vi i stand til at samarbejde effektivt om at opbygge fagbøger. Se [[Wikibooks:Wikiquette|Etikette]] for nogle retningslinjer. * '''Følg konventionerne.''' Ved at følge disse konventioner er vi i stand til at lave en mere ensartet og brugbar samling af bøger: ** [[Wikibooks:Redigeringspolitik|Redigeringspolitik]] (Hvordan man redigerer artikler) ** [[Wikibooks:Navngivning|Navngivning af artikler]] (Hvordan man navngiver bøger og kapitler) ** [[Wikibooks:Stilmanual|Wikibooks stilmanual]] (Forskellige elementer i en artikel) ** [[Wikibooks:Links til sider med flertydige titler|Flertydige titler]] (Hvordan man løser problemer med titler, der har flere betydninger, eller bøger på forskellige niveauer med samme navn/emne) ** [[Wikibooks:Politik om brug af billeder|Politik om brug af billeder]] (Håndtering af filer, der lægges op) ** [[Wikibooks:Sletningspolitik|Sletningspolitik]] (Hvornår og hvordan man sletter) For politik vedrørende brug af begrænsede features, se [[Wikibooks:Administratorer|Administratorer]]. == Hvordan bliver disse politikker håndhævet? == ''Du'' er en [[Wikibooks]]redaktør. Wikibooks har hverken en hovedredaktør eller en central, topstyret mekanisme, der holder øje med og godkender bøgernes daglige udvikling. Derimod holder de aktive deltagere øje med de [[speciel:Recentchanges|seneste ændringer]] og laver rettelser, når de ser et indholds- eller formatmæssigt problem. Så [[Wikibooks:Aktive brugere|de aktive brugere]] er både skribenter ''og'' redaktører. Enhver administrator kan blokere en bruger, hvis denne er særligt destruktiv. I helt specielle eller særligt grove tilfælde er det [http://en.wikipedia.org/wiki/User:Jimbo_Wales Jimbo Wales], der træffer afgørelsen. Jimbo har også fremsat en række politikker som essentielle, officielle Wikimediapolitikker, se [http://www.wikipedia.org/pipermail/wikien-l/2002-November/000083.html dette Wikien-l-indlæg] og hans [http://en.wikipedia.org/wiki/User:Jimbo_Wales/Statement_of_principles Statement of principles]. == Hvordan politikken er blevet formuleret == Størstedelen af Wikibookspolitikken er formuleret ud fra vaner og konsensus. Det vil sige, at udsagnene på denne og tilhørende sider hovedsageligt er beskrivelser af eksisterende normer på Wikibooks, der har udviklet sig gennem tiden. Nogle emner er stadig under udvikling og bliver diskuteret på [[Wikibooks:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|diskussionssiderne]], [http://meta.wikipedia.org Meta-Wikipedia], og [[Wikibooks:Postlister|Postlisterne]]. Alle, der er interesserede i Wikibookspolitik, nyheder og det sociale liv kan tilmelde sig en eller flere af disse postlister. En række brugere (især på den engelske Wikipedia) arbejder i øjeblikket på en [[Wikibooks:Beslutningsproces]], i håbet om, at den vil blive brugt til at opnå enighed om et sæt ensartet håndhævede politikker for projektet, såvel som en proces til brug for politikkernes fortolkning. == Specifikke retningslinjer man bør overveje == Ud over de alment accepterede politikker nævnt ovenfor er følgende retningslinjer blevet foreslået af forskellige bidragydere: === Generelle retningslinjer=== * [[Wikibooks:Bidrag med det, du ved, eller er villig til at sætte dig ind i|Bidrag med det, du ved, eller er villig til at sætte dig ind i]] (og pas på med meget korte moduler) * [[Wikibooks:Vær ikke bange for at redigere sider|Vær ikke bange for at redigere sider]] * [[Wikibooks:Tydeliggør udeladelser|Tydeliggør udeladelser]] * [[Wikibooks:Opbyg nettet|Opbyg nettet]] * [[Wikibooks:Ignorér alle regler|Ignorér alle regler]] - kontroversiel * [[Wikibooks:Robotter|Undgå brug af robotter (bots)]] === Retningslinjer for opførsel === * [[Wikibooks:Signér indlæg på diskussionssider|Signér indlæg på diskussionssider]] * [[Wikibooks:Blasfemi|Undgå blasfemi]] * [[Wikibooks:Ingen personlige angreb|Ingen personlige angreb]] (og brug e-mail til personlige debatter) * [[Wikibooks:Log på, før du laver store ændringer|Log på, før du laver store ændringer i eksisterende sider]] * [[Wikibooks:Ingen anstødelige brugernavne|Ingen anstødelige brugernavne]] * [[Wikibooks:Blokering af brugere|Blokering af brugere]] * [[Wikibooks:Bid ikke af nytilkomne|Bid ikke af nytilkomne]] * [[Wikibooks:Skriv ikke artikler om dig selv|Skriv ikke artikler om dig selv]] === Retningslinjer for indhold === * [[Wikibooks:Forklar jargon|Forklar jargon]] * [[Wikibooks:Integrér ændringer|Integrér dine ændringer i teksten]] (i stedet for at indsætte dem i bunden af en tekst) * Håndtér [[Wikibooks:Nonsens|Nonsens]] på passende vis * [[Wikibooks:Skab sammenhæng|Skab sammenhæng]] (fremfor at forudsætte for meget viden) * [[Wikibooks:Definér og beskriv|Definér og beskriv]] * [[Wikibooks:Citér kilder|Citér kilder]] (og brug korrekte referencer) * [[Wikibooks:Undgå formuleringer, der hurtigt forældes|Undgå formuleringer, der hurtigt forældes]] * [[Wikibooks:Advar læsere om afsløring af pointer|Advar læsere om afsløring af pointer]] * [[Wikibooks:Gør bøgerne brugbare for læseren|Gør artiklerne brugbare for læseren]] (og vær opmærksom på læserne, når du skriver) * [[Wikibooks:Tjek dine fakta|Tjek dine fakta]] * [[Wikibooks:Prosa|Tjek din prosa]] * [[Wikibooks:Undgå generelle udtalelser|Undgå generelle udtalelser]] * [[Wikibooks:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|Opsummer diskussioner]] * [[Wikibooks:Lav kun links, der er relevante for indholdet|Lav kun links, der er relevante for indholdet]] * [[Wikibooks:Beskriv eksterne links|Beskriv eksterne links]] * [[Wikibooks:Brug ikke eksterne links, hvor der bør være interne Wikibookslinks|Brug ikke eksterne links, hvor der bør være interne Wikibookslinks]] * [[Wikibooks:Undgå lovprisende bemærkninger|Undgå lovprisende bemærkninger]] * [[Wikibooks:Undgå maskerede meninger|Undgå maskerede meninger]] * [[Wikibooks:Undgå at sider linker til sig selv|Undgå at sider linker til sig selv]] === Retningslinjer for stil === * [[Wikibooks:Stilmanual|Stilmanual]] * [[Wikibooks:Tjek din stavning|Tjek din stavning]] * [[Wikibooks:Inkluder ikke kopier af primære kildetekster i teksterne|Inkluder ikke kopier af primære kildetekster i teksterne]] * [[Wikibooks:Skriv på dansk|Skriv på dansk]] * [[Wikibooks:Beskriv dine ændringer, før du gemmer artiklen|Beskriv dine ændringer, før du gemmer artiklen]] * [[Wikibooks:Følg konventionerne for fremhævet tekst|Følg konventionerne for fremhævet tekst]] * [[Wikibooks:Brug få farver|Brug få farver]] * [[Wikibooks:Brug få underoverskrifter|Brug få underoverskrifter]] * [[Wikibooks:Giv overblik - Brug korte sætninger og lister|Giv overblik - Brug korte sætninger og lister]] * [[Wikibooks:Balancer afsnittene i teksten|Balancer afsnittene i teksten]] * [[Wikibooks:Brug linjebrud|Brug linjebrud]] (næsten udfaset) * [[Wikibooks:Undgå afsnit med en enkelt linje|Undgå afsnit med en enkelt linje]] * [[Wikibooks:Lav ikke undersider til en bog|Lav ikke undersider til en bog]] * [[Wikibooks:Skriv det vigtigste først i teksten|Skriv det vigtigste først i teksten]] (det journalistiske princip) (gælder det også bøger?) == Andre tekster og diskussioner om Wikibooks == * [http://meta.wikipedia.org Meta-Wikipedia] indeholder mange artikler om Wikibooks og andre relaterede emner. * [[Wikibooks:Mødelokalet]]: generel diskussion om den danske Wikibooks - her kan alle spørgsmål stilles og diskuteres. Plantekendskab-index 1021 8575 2006-10-17T11:19:17Z Sten 8 Tilføjelse af et link Denne wikibog vil i første omgang samle sammen på de plantebeskrivelser, som er gjort færdige på den danske wikipedia. Derfor rummer bogen indtil videre kun links til disse artikler. Yderligere viden kan skaffes via bøgerne i [[w:Bibliografi for plantekendskab fagbibliografien|Fagbibliografien for plantekendskab]]. De botaniske navne har dele, som er beskrivende, se [[w:Botaniske artsbetegnelser|Botaniske artsbetegnelser]] I beskrivelserne bruges en del fagord. De er forklaret i [[w:Botaniske fagudtryk|Botaniske fagudtryk]]. Plantebeskrivelserne er ordnet efter det første bogstav i planternes botaniske navne. De danske navne er korrigeret efter ''Anbefalede plantenavne'', ISBN 87-12-04028-2 ---- '''Vælg bogstav''': [[Plantekendskab A|A]] [[Plantekendskab B|B]] [[Plantekendskab C|C]] [[Plantekendskab D|D]] [[Plantekendskab E|E]] [[Plantekendskab F|F]] [[Plantekendskab G|G]] [[Plantekendskab H|H]] [[Plantekendskab I|I]] [[Plantekendskab J|J]] [[Plantekendskab K|K]] [[Plantekendskab L|L]] [[Plantekendskab M|M]] [[Plantekendskab N|N]] [[Plantekendskab O|O]] [[Plantekendskab P|P]] [[Plantekendskab Q|Q]] [[Plantekendskab R|R]] [[Plantekendskab S|S]] [[Plantekendskab T|T]] [[Plantekendskab U|U]] [[Plantekendskab V|V]] [[Plantekendskab W|W]] [[Plantekendskab X|X]] [[Plantekendskab Y|Y]] [[Plantekendskab Z|Z]] [[Plantekendskab Æ|Æ]] [[Plantekendskab Ø|Ø]] [[Plantekendskab Å|Å]] [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab A 1022 8681 2006-10-30T20:13:18Z Sten 8 Indsat [[Arnica montana]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''A'''" *[[w:Almindelig Ædelgran|Abies alba]] = Almindelig Ædelgran *[[w:Langnålet Ædelgran|Abies concolor]] = Langnålet Ædelgran *[[w:Koreansk Ædelgran|Abies koreana]] = Koreansk Ædelgran *[[w:Nordmannsgran|Abies nordmanniana]] = Nordmannsgran *[[w:Blågrøn Tornnød|Acaena buchananii]] = Blågrøn Tornnød *[[w:Blød Akantus|Acanthus mollis]] = Blød Bjørnetorn eller Blød Akantus *[[w:Navr|Acer campestre]] = Navr *[[w:Papirbark-Løn|Acer griseum]] = Papirbark-Løn *[[w:Have-Løn|Acer micranthum]] = Have-Løn *[[w:Japansk Løn|Acer palmatum]] = Japansk Løn *[[w:Stribet Løn|Acer pensylvanicum]] = Stribet Løn *[[w:Spids-Løn|Acer platanoides]] = Spids-Løn *[[w:Ær|Acer pseudoplatanus]] = Ahorn eller Ær *[[w:Rød Løn|Acer rubrum]] = Rød Løn *[[w:Sølv-Løn|Acer saccharinum]] = Sølv-Løn *[[w:Acer shirasawanum|Acer shirasawanum]] *[[w:Voldtimian|Acinos arvensis]] = Voldtimian *[[w:Kamæleonbusk|Actinidia kolomikta]] = Kamæleonbusk *[[w:Skvalderkål|Aegopodium podagraria]] = Skvalderkål *[[w:Almindelig Hestekastanje|Aesculus hippocastanum]] = Almindelig Hestekastanje *[[w:Skyrækker|Ailanthus altissima]] = Skyrækker *[[w:Krybende Læbeløs|Ajuga reptans]] = Krybende Læbeløs *[[w:Færøsk Løvefod|Alchemilla faeroensis]] = Færøsk Løvefod *[[w:Almindelig Løvefod|Alchemilla vulgaris]] = Almindelig Løvefod *[[w:Hjertebladet El|Alnus cordata]] = Hjertebladet El *[[w:Rød-El|Alnus glutinosa]] = Rød-El *[[w:Grå-El|Alnus incana]] = Hvid-El eller Grå-El *[[w:Grøn-El|Alnus viridis]] = Grøn-El *[[w:Læge-Aloë|Aloë vera]] = Læge-Aloë *[[w:Aks-Bærmispel|Amelanchier spicata]] = Aks-Bærmispel *[[w:Canadisk Bærmispel|Amelanchier lamarckii]] = Canadisk Bærmispel *[[w:Læge-Oksetunge|Anchusa officinalis]] = Læge-Oksetunge *[[w:Almindelig Rosmarinlyng|Andromeda polifolia]] = Almindelig Rosmaringlyng *[[w:Kvan|Angelica archangelica]] = Kvan *[[w:Gul Rundbælg|Anthyllis vulneraria]] = Gul Rundbælg *[[w:Langsporet Akeleje|Aquilegia x cultorum]] = Langsporet Akeleje *[[w:Manchurisk Aralie|Aralia elata]] = Manchurisk Aralie eller Fandens Spadserestok *[[w:Hede-Melbærris|Arctostaphylos uva-ursi]] = Hede-Melbærris *[[w:Volverlej|Arnica montana]] = Volverlej *[[w:Sortfrugtet Surbær|Aronia melanocarpa]] = Sortfrugtet Surbær *[[w:Strand-Malurt|Artemisia maritima]] = Strand-Malurt *[[w:Grå-Bynke|Artemisia vulgaris]] = Grå-Bynke *[[w:Plettet Arum|Arum maculatum]] = Plettet Arum *[[w:Almindelig Hasselurt|Asarum europaeum]] = Almindelig Hasselurt *[[w:Hjertebladet Asters|Aster cordifolius]] = Hjertebladet Asters *[[w:Strand-Asters|Aster tripolium]] = Strand-Asters *[[w:Arends-Pragtspir|Astilbe x arendsii]] = Arends-Pragtspir eller Arends-Astilbe *[[w:Aubrieta x cultorum|Aubrieta x cultorum]] *[[w:Have-Aucuba|Aucuba japonica]] = Have-Aucuba eller Paletblad *[[w:Trefliget Gummipude|Azorella trifurcata]] = Trefliget Gummipude Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab B 1023 8552 2006-10-11T18:06:08Z Sten 8 Indsat [[Butomus umbellatus]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''B'''" *[[w:Lancetbladet Berberis|Berberis gagnepainii]] = Lancetbladet Berberis *[[w:Julianes Berberis|Berberis julianae]] = Julianes Berberis *[[w:Thunbergs Berberis|Berberis thunbergii]] = Thunbergs Berberis *[[w:Vorte-Berberis|Berberis verruculosa]] = Vorte-Berberis *[[w:Almindelig Berberis|Berberis vulgaris]] = Almindelig Berberis *[[w:Hjerte-Kæmpestenbræk|Bergenia cordifolia]] = Hjerte-Kæmpestenbræk eller Elefantøre *[[w:Rød-Birk|Betula albosinensis]] = Rød-Birk *[[w:Kobber-Birk|Betula_albosinensis_var._septentrionalis]] = Kobber-Birk *[[w:Vorte-Birk|Betula pendula]] = Vorte-Birk *[[w:Dun-Birk|Betula pubescens]] = Dun-Birk *[[w:Himalaya-Birk|Betula utilis]] = Himalaya-Birk *[[w:Almindelig Sommerfuglebusk|Buddleja davidii]] = Almindelig Sommerfuglebusk *[[w:Brudelys|Butomus umbellatus]] = Brudelys *[[w:Almindelig Buksbom|Buxus sempervirens]] = Almindelig Buksbom Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab C 1024 8547 2006-10-11T17:52:38Z Sten 8 Indsat [[Calendula officinalis]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''C'''" *[[w:Have-Morgenfrue|Calendula officinalis]] = Have-Morgenfrue *[[w:Nutka-Cypres|Callitropsis nootkatensis]] = Nutka-Cypres (tidligere: ''Chamaecyparis nootkatensis'') *[[w:Hedelyng|Calluna vulgaris]] = Hedelyng *[[w:Ensidig Klokke|Campanula rapunculoides]] = Ensidig Klokke *[[w:Gærde-Snerle|Calystegia sepium]] = Gærde-Snerle *[[w:Liden Klokke|Campanula rotundifolia]] = Liden Klokke eller Blå-Klokke *[[w:Almindelig Hamp|Cannabis sativa]] = Almindelig Hamp *[[w:Almindelig Hyrdetaske|Capsella bursa-pastoris]] = Almindelig Hyrdetaske *[[w:Eng-Karse|Cardamine pratensis]] = Eng-Karse *[[w:Kæmpe-Star|Carex pendula]] = Kæmpe-Star *[[w:Vejbred-Star|Carex plantaginea]] = Vejbred-Star *[[w:Skov-Star|Carex sylvatica]] = Skov-Star *[[w:Almindelig Avnbøg|Carpinus betulus]] = Almindelig Avnbøg *[[w:Viol-Blåskæg|Caryopteris incana]] = Viol-Blåskæg *[[w:Ægte Kastanje|Castanea sativa]] = Ægte Kastanje *[[w:Almindelig Trompetkrone|Catalpa bignonioides]] = Almindelig Trompetkrone *[[w:Atlas-Ceder|Cedrus atlantica]] = Atlas-Ceder *[[w:Amerikansk Celaster|Celastrus scandens]] = Amerikansk Celaster *[[w:Amerikansk Knapbusk|Cephalanthus occidentalis]] = Amerikansk Knapbusk *[[w:Almindelig Hønsetarm|Cerastium fontanum]] = Almindelig Hønsetarm *[[w:Almindelig Hjertetræ|Cercidiphyllum japonicum]] = Almindelig Hjertetræ *[[w:Lille Japankvæde|Chaenomeles japonica]] = Lille Japankvæde *[[w:Ædel-Cypres|Chamaecyparis lawsoniana]] = Ædel-Cypres *''Chamaecyparis nootkatensis'', se [[w:Nutka-Cypres|Callitropsis nootkatensis]] *[[w:Solcypres|Chamaecyparis obtusa]] = Solcypres *[[w:Sneflokketræ|Chionanthus virginicus]] = Sneflokketræ *[[w:Ager-Tidsel|Cirsium arvense]] = Ager-Tidsel *[[w:Bjerg-Skovranke|Clematis montana]] = Bjerg-Skovranke *[[w:Nikkende Skovranke|Clematis rehderiana]] = Nikkende Skovranke *[[w:Italiensk Skovranke|Clematis viticella]] = Italiensk Skovranke *[[w:Almindelig Skæbnetræ|Clerodendrum trichotomum]] = Almindelig Skæbnetræ *[[w:Konvalbusk|Clethra alnifolia]] = Konvalbusk *[[w:Almindelig Bregnepors|Comptonia peregrina]] = Almindelig Bregnepors *[[w:Liljekonval|Convallaria majalis]] = Liljekonval *[[w:Hvid Kornel|Cornus alba]] = Hvid Kornel *[[w:Kanadisk Hønsebær|Cornus canadensis]] = Kanadisk Hønsebær *[[w:Etage-Kornel|Cornus controversa]] = Etage-Kornel *[[w:Kirsebær-Kornel|Cornus mas]] = Kirsebær-Kornel *[[w:Rød Kornel|Cornus sanguinea]] = Rød Kornel *[[w:Pile-Kornel|Cornus sericea]] = Pile-Kornel eller Gulgrenet Kornel *[[w:Svensk Hønsebær|Cornus suecica]] = Svensk Hønsebær *[[w:Gul Lærkespore|Corydalis lutea]] = Gul Lærkespore *[[w:Almindelig Hassel|Corylus avellana]] = Almindelig Hassel eller Skov-Hassel *[[w:Tyrkisk Hassel|Corylus colurna]] = Tyrkisk Hassel eller Træ-Hassel *[[w:Almindelig Sandskæg|Corynephorus canescens]] = Almindelig Sandskæg *[[w:Parykbusk|Cotinus coggygria]] = Parykbusk *[[w:Bulet Dværgmispel|Cotoneaster bullatus]] = Bulet Dværgmispel *[[w:Krybende Dværgmispel|Cotoneaster dammeri]] = Krybende Dværgmispel *[[w:Vifte-Dværgmispel|Cotoneaster divaricatus]] = Vifte-Dværgmispel eller Udspærret Dværgmispel *[[w:Cotoneaster_x_watereri|Cotoneaster x watereri]] = Dværgmispel-krydsning *[[w:Hanespore-Hvidtjørn|Crataegus crus-galli]] = Hanespore-Hvidtjørn *[[w:Almindelig Hvidtjørn|Crataegus laevigata]] = Almindelig Hvidtjørn *[[w:Engriflet Hvidtjørn|Crataegus monogyna]] = Éngriflet Hvidtjørn *[[w:Almindelig Kamgræs|Cynosurus cristatus]] = Almindelig Kamgræs *[[w:Stor Fruesko|Cypripedium calceolus]] = Stor Fruesko *[[w:Vår-Gyvel|Cytisus x praecox]] = Vår-Gyvel Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab D 1025 9098 2006-12-21T20:48:14Z Sten 8 Indsat [[Blåbælg]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''D'''" *[[w:Peberbusk|Daphne mezereum]] = Peberbusk *[[w:Duetræ|Davidia involucrata]] = Duetræ *[[w:Blåbælg|Decaisnea fargesii]] = Blåbælg *[[w:Mose-Bunke|Deschampsia caespitosa]] = Mose-Bunke *[[w:Stor Stjernetop|Deutzia scabra]] = Stor Stjernetop *[[w:Fjer-Nellike|Dianthus plumarius]] = Fjer-Nellike *[[w:Ustilket Klokkebusk|Diervilla sessilifolia]] = Ustilket Klokkebusk *[[w:Amerikansk Kaki|Diospyros kaki]] = Amerikansk Kaki *[[w:Rundbladet Soldug|Drosera rotundifolia]] = Rundbladet Soldug *[[w:Dryas x suendermanni|''Dryas x suendermanni'']], en Rypelyng-hybrid *[[w:Almindelig Mangeløv|Dryopteris filix-mas]] = Almindelig Mangeløv Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab E 1026 8556 2006-10-11T18:21:53Z Sten 8 Indsat [[Epilobium montanum]] og [[Eryngium maritimum]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''E'''" *[[w:Have-Purpursolhat|Echinacea purpurea]] = Have-Purpursolhat *[[w:Glat Tidselkugle|Echinops ritro]] = Glat Tidselkugle *[[w:Smalbladet Sølvblad|Elaeagnus angustifolia]] = Smalbladet Sølvblad *[[w:Bredbladet Sølvblad|Elaeagnus commutata]] = Bredbladet Sølvblad *[[w:Skærm-Sølvblad|Elaeagnus umbellata]] = Skærm-Sølvblad *[[w:Almindelig Tornaralie|Eleuterococcus sieboldianus]] = Almindelig Tornaralie *[[w:Almindelig Kvik|Elytrigia repens]] = Almindelig Kvik *[[w:Glat Dueurt|Epilobium montanum]] = Glat Dueurt *[[w:Finnet Bispehue|Epimedium pinnatum]] = Finnet Bispehue *[[w:Have-Erantis|Eranthis hyemalis]] = Have-Erantis *[[w:Vår-Lyng|Erica carnea]] = Vår-Lyng *[[w:Klokke-Lyng|Erica tetralix]] = Klokke-Lyng *[[w:Høst-Lyng|Erica vagans]] = Høst-Lyng *[[w:Tue-Kæruld|Eriophorum vaginatum]] = Tue-Kæruld *[[w:Alpe-Mandstro|Eryngium alpinum]] = Alpe-Mandstro *[[w:Strand-Mandstro|Eryngium maritimum]] = Strand-Mandstro *[[w:Russisk Mandstro|Eryngium planum]] = Russisk Mandstro *[[w:Rød Eskallonie|Escallonia rubra]] = Rød Eskallonie *[[w:Almindelig Benved|Euonymus europaeus]] = Almindelig Benved *[[w:Krybende Benved|Euonymus fortunei]] = Krybende Benved *[[w:Rød Hjortetrøst|Eupatorium purpureum]] = Rød Hjortetrøst *[[w:Hvid Hjortetrøst|Eupatorium rugosum]] = Hvid Hjortetrøst Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab F 1027 8555 2006-10-11T18:16:40Z Sten 8 Indsat [[Fumaria officinalis]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''F'''" *[[w:Almindelig Bøg|Fagus sylvatica]] = Almindelig Bøg *[[w:Sølvregn|Fallopia baldschuanica]] = Sølvregn eller Arkitektens Trøst *[[w:Japan-Pileurt|Fallopia japonica]] = Japan-Pileurt *[[w:Kæmpe-Pileurt|Fallopia sachalinensis]] = Kæmpe-Pileurt *[[w:Gul Bambus|Fargesia murielae]] = Gul Bambus *[[w:Regnbue-Svingel|Festuca amethystina]] = Regnbue-Svingel *Ficaria verna, se [[w:Almindelig Vorterod|Ranunculus ficaria]] = Almindelig Vorterod *[[w:Almindelig Mjødurt|Filipendula ulmaria]] = Almindelig Mjødurt *[[w:Knoldet Mjødurt|Filipendula vulgaris]] = Knoldet Mjødurt *[[w:Have-Forsythia|Forsythia x intermedia]] = Have-Forsythia *[[w:Tørst|Frangula alnus]] = Tørst *[[w:Smalbladet Ask|Fraxinus angustifolia]] = Smalbladet Ask *[[w:Almindelig Ask|Fraxinus excelsior]] = Almindelig Ask *[[w:Manna-Ask|Fraxinus ornus]] = Manna-Ask *[[w:Hæk-Fuksia|Fuchsia magellanica]] = Hæk-Fuksia eller Have-Fuksia *[[w:Læge-Jordrøg|Fumaria officinalis]] = Læge-Jordrøg Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab G 1028 8540 2006-10-11T15:34:52Z Sten 8 Indsat [[Galeopsis speciosa]], [[Gaultheria miqueliana]], [[Gentiana pneumonanthe]] og [[Glycyrrhiza glabra]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''G'''" *[[w:Hamp-Hanekro|Galeopsis speciosa]] = Hamp-Hanekro *[[w:Skovmærke|Galium odoratum]] = Skovmærke eller Bukkar *[[w:Myrtekrukke|Gaultheria miqueliana]] = Myrtekrukke *[[w:Engelsk Visse|Genista anglica]] = Engelsk Visse *[[w:Farve-Visse|Genista tinctoria]] = Farve-Visse *[[w:Klokke-Ensian|Gentiana pneumonanthe]] = Klokke-Ensian *[[w:Eng-Storkenæb|Geranium pratense]] = Eng-Storkenæb *[[w:Eng-Nellikerod|Geum rivale]] = Eng-Nellikerod *[[w:Tempeltræ|Ginkgo biloba]] = Tempeltræ *[[w:Almindelig Tretorn|Gleditsia triacanthos]] = Almindelig Tretorn *[[w:Glat Lakrids|Glycyrrhiza glabra]] = Glat Lakrids *[[w:Ildland-Gunnera|Gunnera magellanica]] = Ildland-Gunnera Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab H 1029 8806 2006-11-26T21:21:00Z Sten 8 Indsat ''Haematoxylon campechianum'' Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''H'''" *[[w:Blåtræ|Haematoxylon campechianum]] = Blåtræ *[[w:Kinesisk Troldnød|Hamamelis mollis]] = Kinesisk Troldnød *[[w:Almindelig Vedbend|Hedera helix]] = Almindelig Vedbend eller Efeu *[[w:Alpe-Enghavre|Helictotrichon sempervirens]] = Alpe-Enghavre *[[w:Almindelig Julerose|Helleborus niger]] = Almindelig Julerose *[[w:Daglilje-krydsning|Hemerocallis x hybrida]] = Daglilje-krydsning *[[w:Blå Anemone|Hepatica nobilis]] = Blå Anemone *[[w:Syrisk rose|Hibiscus syriacus]] = Syrisk rose *[[w:Almindelig Havtorn|Hippophaë rhamnoides]] = Almindelig Havtorn eller Sandtorn *[[w:Hosta sieboldiana|Hosta sieboldiana]] *[[w:Almindelig Humle|Humulus lupulus]] = Almindelig Humle *[[w:Klatre-Hortensias|Hydrangea anomala ssp. petiolaris]] = Klatre-Hortensia *[[w:Storblomstret Perikon|Hypericum calycinum]] = Storblomstret Perikon *[[w:Stinkende Perikon|Hypericum hircinum]] = Stinkende Perikon *[[w:Prikbladet Perikon|Hypericum perforatum]] = Prikbladet Perikon Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab I 1030 6036 2006-03-06T20:13:14Z Sten 8 Indsat [[Gul Iris]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''I'''" *[[w:Almindelig Kristtorn|Ilex aquifolium]] = Almindelig Kristtorn *[[w:Perny-Kristtorn|Ilex pernyi]] = Perny-Kristtorn *[[w:Gul Iris|Iris pseudacorus]] = Gul Iris eller Gul Sværdlilje Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab J 1031 4930 2005-11-14T19:02:37Z Sten 8 Indsat [[Blyant-Ene]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''J'''" *[[w:Sort Valnød|Juglans nigra]] = Sort Valnød *[[w:Almindelig Valnød|Juglans regia]] = Almindelig Valnød *[[w:Almindelig Ene|Juniperus communis]] = Almindelig Ene *[[w:Blå Ene|Juniperus squamata]] = Blå Ene eller Skællet Ene *[[w:Blyant-Ene|Juniperus virginiana]] = Blyant-Ene eller Virginsk Ene Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab K 1032 4587 2005-10-31T19:31:34Z Bisgaard 36 [[Kategori:Plantekendskab]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''K'''" *[[w:Kalopanax|Kalopanax pictus]] = Kalopanax *[[w:Dronningebusk|Kolkwitzia amabilis]] = Dronningebusk Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab L 1033 8539 2006-10-11T15:28:32Z Sten 8 Indsat [[Linum catharticum]] og [[Lychnis flos-cuculi]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''L'''" *[[w:Guldregn-krydsning|Laburnum x watereri]] = Guldregn-krydsning *[[w:Japansk Lærk|Larix kaempferi]] = Japansk Lærk *[[w:Almindelig Lavendel|Lavandula angustifolia]] = Almindelig Lavendel *[[w:Tofarvet Kløverbusk|Lespedeza bicolor]] = Tofarvet Kløverbusk *[[w:Leucothoë axiliaris|''Leucothoë axiliaris'']] *[[w:Butbladet Liguster|Ligustrum obtusifolium]] = Butbladet Liguster *[[w:Almindelig Liguster|Ligustrum vulgare]] = Almindelig Liguster *[[w:Vild Hør|Linum catharticum]] = Vild Hør *[[w:Flerårig Hør|Linum perenne]] = Flerårig Hør/Staude-Hør *[[w:Almindelig Hør|Linum usitatissimum]] = Almindelig Hør *[[w:Almindelig Tulipantræ|Liriodendron tulipifera]] = Almindelig Tulipantræ *[[w:Ægte Kaprifolie|Lonicera caprifolium]] = Ægte Kaprifolie *[[w:Californisk Gedeblad|Lonicera ledebourii]] = Californisk Gedeblad *[[w:Myrte-Gedeblad|Lonicera nitida]] = Myrte-Gedeblad *[[w:Dunet Gedeblad|Lonicera xylosteum]] = Dunet Gedeblad *[[w:Almindelig Kællingetand|Lotus corniculatus]] = Almindelig Kællingetand *[[w:Regnbue-Lupin|Lupinus x regalis]] = Regnbue-Lupin *[[w:Sne-Frytle|Luzula nivea]] = Sne-Frytle *[[w:Stor Frytle|Luzula sylvatica]] = Stor Frytle *[[w:Almindelig Bukketorn|Lycium barbarum]] = Almindelg Bukketorn *[[w:Trævlekrone|Lychnis flos-cuculi]] = Trævlekrone *[[w:Hvid Fredløs|Lysimachia clethroides]] = Hvid Fredløs *[[w:Pengebladet Fredløs|Lysimachia nummularia]] = Pengebladet Fredløs *[[w:Dusk-Fredløs|Lysimachia thyrsiflora]] = Dusk-Fredløs *[[w:Almindelig Kattehale|Lythrum salicaria]] = Almindelig Kattehale Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab 1034 8715 2006-11-08T19:06:38Z Sten 8 Typo [[Billede:Eriophorum-vaginatum.JPG|left|thumb|310px|Tue-Kæruld.]] <div align="left"> Beskrivelser af planter, som er vildtvoksende eller dyrket i Danmark </div> ---- * Find planterne ved hjælp af det første bogstav i det botaniske navn '''Vælg bogstav''': [[Plantekendskab A|A]] [[Plantekendskab B|B]] [[Plantekendskab C|C]] [[Plantekendskab D|D]] [[Plantekendskab E|E]] [[Plantekendskab F|F]] [[Plantekendskab G|G]] [[Plantekendskab H|H]] [[Plantekendskab I|I]] [[Plantekendskab J|J]] [[Plantekendskab K|K]] [[Plantekendskab L|L]] [[Plantekendskab M|M]] [[Plantekendskab N|N]] [[Plantekendskab O|O]] [[Plantekendskab P|P]] [[Plantekendskab Q|Q]] [[Plantekendskab R|R]] [[Plantekendskab S|S]] [[Plantekendskab T|T]] [[Plantekendskab U|U]] [[Plantekendskab V|V]] [[Plantekendskab W|W]] [[Plantekendskab X|X]] [[Plantekendskab Y|Y]] [[Plantekendskab Z|Z]] [[Plantekendskab Æ|Æ]] [[Plantekendskab Ø|Ø]] [[Plantekendskab Å|Å]] ---- * [[Plantekendskab-index|Litteratur til plantekendskab]] [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab M 1035 8558 2006-10-11T18:25:33Z Sten 8 Indsat [[Myristica fragrans]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''M'''" *[[w:Stjerne-Magnolie|Magnolia stellata]] = Stjerne-Magnolie *[[w:Bær-Æble|Malus baccata]] = Bær-Æble *[[w:Almindelig Æble|Malus x domestica]] = Almindelig Æble *[[w:Sargents Æble|Malus sargentii]] = Sargents Æble *[[w:Blåtop|Molinia caerulea]] = Blåtop *[[w:Mose-Pors|Myrica gale]] = Mose-Pors *[[w:Muskatnødtræ|Myristica fragrans]] = Muskatnødtræ Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab N 1036 8559 2006-10-11T18:27:50Z Sten 8 Indsat [[Nerium oleander]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''N'''" *[[w:Bleg Neillia|Neillia sinensis]] = Bleg Neillia *[[w:Almindelig Blåkant|Nepeta x faassenii]] = Almindelig Blåkant *[[w:Nerie|Nerium oleander]] = Nerie (eller Oleanderbusk) *[[w:Antarktisk Sydbøg|Nothofagus antarctica]] = Antarktisk Sydbøg *[[w:Nothofagus procera|''Nothofagus procera'']] Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab O 1037 9099 2006-12-21T20:49:33Z Sten 8 Indsat [[Djævletræ]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''O'''" *[[w:Oliven|Olea europaea]] = Oliven *[[w:Djævletræ|Osmanthus heterophyllus]] = Djævletræ *[[w:Almindelig Kongebregne|Osmunda regalis]] = Almindelig Kongebregne *[[w:Almindelig Humlebøg|Ostrya carpinifolia]] = Almindelig Humlebøg Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab P 1038 8833 2006-12-07T19:14:40Z Sten 8 Indsat [[Picea pungens]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''P'''" *[[w:Vinterglans|Pachysandra terminalis]] = Vinterglans *[[w:Staude-Hirse|Panicum virgatum]] = Staude-Hirse *[[w:Papegøjetræ|Parrotia persica]] = Papegøjetræ *[[w:Klatre-Vildvin|Parthenocissus quinquefolia]] = Klatre-Vildvin *[[w:Rådhusvin|Parthenocissus tricuspidata]] = Rådhusvin *[[w:Patrinia triloba|''Patrinia triloba'']] *[[w:Kejsertræ|Paulownia tomentosa]] = Kejsertræ *[[w:Vellugtende Pibeved|Philadelphus coronarius]] = Vellugtende Pibeved eller Uægte Jasmin *[[w:Håret Glansmispel|Photinia villosa]] = Håret Glansmispel *[[w:Katost-Blærespiræa|Physocarpus malvaceus]] = Katost-Blærespiræa *[[w:Aks-Rapunsel|Phyteuma spicatum]] = Aks-Rapunsel *[[w:Hvid-Gran|Picea glauca]] = Hvid-Gran *[[w:Sukkertop-Gran|Picea glauca 'Conica']] = Sukkertop-Gran *[[w:Søjle-Gran|Picea omorika]] = Søjle-Gran *[[w:Blå-Gran|Picea pungens]] = Blå-Gran *[[w:Cembra-Fyr|Pinus cembra]] = Cembra-Fyr *[[w:Bjerg-Fyr|Pinus mugo]] = Bjerg-Fyr *[[w:Østrigsk Fyr|Pinus nigra ssp. nigra]] = Østrigsk Fyr *[[w:Pensel-Fyr|Pinus_parviflora]] = Pensel-Fyr *[[w:Silke-Fyr|Pinus peuce]] = Silke-Fyr *[[w:Skov-Fyr|Pinus silvestris]] = Skov-Fyr *[[w:Almindelig Ært|Pisum sativum]] = Almindelig Ært *[[w:Glat Vejbred|Plantago major]] = Glat Vejbred *[[w:Strand-Vejbred|Plantago maritima]] = Strand-Vejbred *[[w:Almindelig Platan|Platanus x hispanica]] = Almindelig Platan *[[w:Enårig Rapgræs|Poa annua]] = Enårig Rapgræs *[[w:Almindelig Rapgræs|Poa trivialis]] = Almindelig Rapgræs *[[w:Vej-Pileurt|Polygonum aviculare]] = Vej-pileurt *''Polygonum cuspidatum'', se [[w:Japan-Pileurt|Fallopia japonica]] = Japan-Pileurt *''Polygonum sachalinense'', se [[w:Kæmpe-Pileurt|Fallopia sachalinensis]] = Kæmpe-Pileurt *[[w:Almindelig Engelsød|Polypodium vulgare]] = Almindelig Engelsød *[[w:Virginsk Poppel|Populus deltoides]] = Virginsk Poppel *[[w:Vestamerikansk Balsampoppel|Populus trichocarpa]] = Vestamerikansk Balsampoppel *[[w:Gåse-Potentil|Potentilla anserina]] = Gåse-Potentil *[[w:Busk-Potentil|Potentilla fruticosa]] = Busk-Potentil *[[w:Kragefod|Potentilla palustris]] = Kragefod *[[w:Hulkravet Kodriver|Primula veris]] = Hulkravet Kodriver *[[w:Almindelig Brunelle|Prunella vulgaris]] = Almindelig Brunelle *[[w:Fugle-Kirsebær|Prunus avium]] = Fugle-Kirsebær *[[w:Dværg-Blodblomme|Prunus x cistena]] = Dværg-Blodblomme *[[w:Blommetræ|Prunus domestica]] = Blommetræ *[[w:Fuji-Kirsebær|Prunus incisa]] = Fuji-Kirsebær *[[w:Laurbær-Kirsebær|Prunus laurocerasus]] = Laurbær-Kirsebær *[[w:Portugisisk Laurbær-Kirsebær|Prunus lusitanica]] = Portugisisk Laurbær-Kirsebær *[[w:Manchurisk Kirsebær|Prunus mackii]] = Manchurisk Kirsebær *[[w:Weichseltræ|Prunus mahaleb]] = Weichseltræ *[[w:Glansbladet Hæg|Prunus serotina]] = Glansbladet Hæg *[[w:Japansk Kirsebær|Prunus serrulata]] = Japansk Kirsebær *[[w:Slåen|Prunus spinosa]] = Slåen *[[w:Dværg-Mandel|Prunus tenella]] = Dværg-Mandel *[[w:Langbladet Ærenpris|Pseudolysimachion longifolium]] = Langbladet Ærenpris *[[w:Almindelig Lungeurt|Pulmonaria obscura]] = Almindelig Lungeurt *[[w:Almindelig Ildtorn|Pyracantha coccinea]] = Almindelig Ildtorn *[[w:Kina-Pære|Pyrus calleryana]] = Kina-Pære *[[w:Almindelig Pære|Pyrus communis]] = Almindelig Pære eller Spise-Pære Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab Q 1039 4581 2005-10-31T19:28:21Z Bisgaard 36 [[Kategori:Plantekendskab]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''Q'''" *[[w:Sump-Eg|Quercus palustris]] = Sump-Eg *[[w:Vinter-Eg|Quercus petraea]] = Vinter-Eg *[[w:Stilk-Eg|Quercus robur]] = Stilk-Eg eller Almindelig Eg *[[w:Rød-Eg|Quercus rubra]] = Rød-Eg Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab R 1040 8761 2006-11-15T22:05:08Z 62.243.87.181 Typo Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''R'''" *[[w:Almindelig Vorterod|Ranunculus ficaria]] = Almindelig Vorterod *[[w:Lav Ranunkel|Ranunculus repens]] = Lav Ranunkel *''Reynoutria japonica'', se [[w:Japan-Pileurt|Fallopia japonica]] = Japan-Pileurt *''Reynoutria sachalinensis'', se [[w:Kæmpe-Pileurt|Fallopia sachalinensis]] = Kæmpe-Pileurt *''Rhamnus frangula'', se [[w:Almindelig Tørst|Frangula alnus]] = Almindelig Tørst *[[w:Hjortetaktræ|Rhus typhina]] = Hjortetaktræ *[[w:Fjeld-Ribs|Ribes alpinum]] = Fjeld-Ribs *[[w:Solbær-busk|Ribes nigrum]] = Solbær-busk *[[w:Guld-Ribs|Ribes odoratum]] = Guld-Ribs *[[w:Have-Ribs|Ribes rubrum]] = Have-Ribs *[[w:Blod-Ribs|Ribes sanguineum]] = Blod-Ribs *[[w:Vild Ribs|Ribes spicatum]] = Vild Ribs *[[w:Stikkelsbær-busk|Ribes uva-crispa]] = Stikkelsbær-busk *[[w:Almindelig Robinie|Robinia pseudoacacia]] = Almindelig Robinie eller Uægte Akacie *[[w:Rhododendron 'Cunninghams White'|Rhododendron 'Cunninghams White']] = Cunningham's White *[[w:Mose-Post|Rhododendron tomentosum]] = Mose-Post *[[w:Guld-Azalea|Rhododendron luteum]] = Guld-Azalea *[[w:Klatrende Rhodotypos|Rhodotypos scandens]] = Klatrende Rhodotypos *[[w:Æble-Rose|Rosa eglanteria]] = Æble-Rose *[[w:Mangeblomstret Rose|Rosa multiflora]] = Mangeblomstret Rose *[[w:Skinnende Rose|Rosa nitida]] = Skinnende Rose *[[w:Rynket Rose|Rosa rugosa]] = Rynket Rose eller "Hyben-Rose" *[[w:Klit-Rose|Rosa spinosissima]] = Klit-Rose *[[w:Korbær|Rubus caesius]] = Korbær *[[w:Almindelig Hindbær|Rubus idaeus]] = Almindelig Hindbær *[[w:Klatre-Brombær|Rubus henryi]] = Klatre-Brombær *[[w:Rosen-Brombær|Rubus odoratus]] = Rosen-Brombær *[[w:Almindelig Brombær|Rubus plicatus]] = Almindelig Brombær *[[w:Stråle-Solhat|Rudbeckia fulgida]] = Stråle-Solhat *[[w:Glans-Solhat|Rudbeckia nitida]] = Glans-Solhat *[[w:By-Skræppe|Rumex longifolius]] = By-Skræppe Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab S 1042 8726 2006-11-14T19:33:37Z 62.243.87.181 Indsat [[Sequoia sempervirens]] og [[Sequoiadendron giganteum]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''S'''" *[[w:Almindelig Firling|Sagina procumbens]] = Almindelig Firling *[[w:Syl-Firling|Sagina subulata]] = Syl-Firling *[[w:Spyd-Pil|Salix hastata]] = Spyd-Pil *[[w:Uld-Pil|Salix lanata]] = Uld-Pil *[[w:Purpur-Pil|Salix purpurea]] = Purpur-Pil *[[w:Krybende Pil|Salix repens]] = Krybende Pil *[[w:Bånd-Pil|Salix viminalis]] = Bånd-Pil *[[w:Småblomstret Salvie|Salvia nemorosa]] = Småblomstret Salvie eller Steppe-Salvie *[[w:Almindelig Hyld|Sambucus nigra]] = Almindelig Hyld *[[w:Drue-Hyld|Sambucus racemosa]] = Drue-Hyld *[[w:Canadisk Blodurt|Sanguinaria canadensis]] = Canadisk Blodurt *[[w:Almindelig Rug|Secale cereale]] = Almindelig Rug *[[w:Bidende Stenurt|Sedum acre]] = Bidende Stenurt *[[w:Almindelig Husløg|Sempervivum tectorum]] = Almindelig Husløg *[[w:Rødtræ|Sequoia sempervirens]] = Rødtræ *[[w:Mammuttræ|Sequoiadendron giganteum]] =Mammuttræ *[[w:Canadisk Bøffelbær|Shepherdia canadensis]] = Canadisk Bøffelbær *[[w:Sort Natskygge|Solanum nigrum]] = Sort Natskygge *[[w:Solidago x hybrida|Solidago x hybrida]] = Hybrid-Gyldenris *[[w:Ager-Svinemælk|Sonchus arvensis]] = Ager-Svinemælk *[[w:Almindelig Røn|Sorbus aucuparia]] = Almindelig Røn *[[w:Alpe-Røn|Sorbus chamaemespilus]] = Alpe-Røn *[[w:Selje-Røn|Sorbus x intermedia]] = Selje-Røn *[[w:Perle-Røn|Sorbus koehneana]] = Perle-Røn *[[w:Tarmvrid-Røn|Sorbus torminalis]] = Tarmvrid-Røn *[[w:Almindelig Spergel|Spergula arvensis]] = Almindelig Spergel *[[w:Japansk Spiræa|Spiraea japonica]] = Japansk Spiræa eller Rosen-Spiræa *[[w:Buket-Spiræa|Spiraea x vanhouttei]] = Buket-Spiræa *[[w:Almindelig Blærenød|Staphylea pinnata]] = Almindelig Blærenød *[[w:Stor Fladstjerne|Stellaria holostea]] = Stor Fladstjerne *[[w:Lille Kranstop|Stephanandra incisa]] = Lille Kranstop *[[w:Stor Kranstop|Stephanandra tanakae]] = Stor Kranstop *[[w:Sukkerplante|Stevia rebaudiana]] = Sukkerplante *[[w:Rød Snebær|Symphoricarpos x chenaultii]] = Rød Snebær *[[w:Ungarsk Syren|Syringa josikaea]] = Ungarsk Syren *[[w:Småbladet Syren|Syringa microphylla]] = Småbladet Syren eller "Dværg-Syren" *[[w:Almindelig Syren|Syringa vulgaris]] = Almindelig Syren Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. Plantekendskab T 1043 8808 2006-11-26T21:23:50Z Sten 8 Indsat ''Trifolium medium'' Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''T'''" *[[w:Almindelig Mælkebøtte|Taraxacum officinale]] = Almindelig Mælkebøtte *[[w:Matrem|Tanacetum parthenicum]] = Matrem *[[w:Almindelig Taks|Taxus baccata]] = Almindelig Taks *[[w:Ædel-Kortlæbe|Teucrium chamaedrys]] = Ædel-Kortlæbe *[[w:Almindelig Thuja|Thuja occidentalis]] = Almindelig Thuja eller Vestligt Livstræ *[[w:Hønsebenstræ|Thujopsis dolabrata]] = Hønsebenstræ *[[w:Smalbladet Timian|Thymus serpyllum]] = Smalbladet Timian *[[w:Småbladet Lind|Tilia cordata]] = Småbladet Lind *[[w:Park-Lind|Tilia x europaea]] = Park-Lind eller Kejser-Lind *[[w:Storbladet Lind|Tilia platyphyllos]] = Storbladet Lind *[[w:Sølv-Lind|Tilia tomentosa]] = Sølv-Lind *[[w:Bugtet Kløver|Trifolium medium]] = Bugtet Kløver *[[w:Enkorn|Triticum monococcum]] = Enkorn *[[w:Østamerikansk Hemlock|Tsuga canadensis]] = Østamerikansk Hemlock eller Canadisk Skarntydegran *[[w:Almindelig Følfod|Tussilago farfara]] = Almindelig Følfod Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab V 1044 8560 2006-10-11T18:30:27Z Sten 8 Indsat [[Viola arvensis]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''V'''" *[[w:Amerikansk Blåbær|Vaccinium corymbosum]] = Amerikansk Blåbær *[[w:Almindelig Tranebær|Vaccinium oxycoccus]] = Almindelig Tranebær *[[w:Tyttebær|Vaccinium vitis-idaea]] = Tyttebær *[[w:Lægejernurt|Verbena officinalis]] = Lægejernurt *''Veronica longifolia'', se [[w:Pseudolysimachion longifolium|''Pseudolysimachion longifolium'']] *[[w:Aks-Ærenpris|Veronica spicata]] = Aks-Ærenpris *[[w:Velduftende Snebolle|Viburnum x carlcephalum]] = Velduftende Snebolle *[[w:Kejserbusk|Viburnum farreri]] = Kejserbusk *[[w:Almindelig Kvalkved|Viburnum opulus]] = Almindelig Kvalkved eller Ulvsrøn *[[w:Rynkeblad|Viburnum rhytidophyllum]] = Rynkeblad *[[w:Lille Singrøn|Vinca minor]] = Lille Singrøn *[[w:Vinca herbacea|''Vinca herbacea'']] = "Steppe-Singrøn" *[[w:Ager-Stedmoderblomst|Viola arvensis]] = Ager-Stedmoderblomst *[[w:Almindelig Mistelten|Viscum album]] = Almindelig Mistelten *[[w:Almindelig Vin|Vitis vinifera]] = Almindelig Vin Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab W 1045 5561 2006-01-03T20:44:37Z 62.243.87.181 Indsat [[Waldsteinia geoides]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''W'''" *[[w:Waldsteinia geoides|Waldsteinia geoides]] *[[w:Weigela x hybrida|Weigela x hybrida]] = Rødklokkebusk-krydsning *[[w:Kinesisk Blåregn|Wisteria sinensis]] = Kinesisk Blåregn Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Plantekendskab Y 1046 4575 2005-10-31T19:26:10Z Bisgaard 36 [[Kategori:Plantekendskab]] Nedenfor ses links til beskrivelser af planter, hvor det første bogstav i det botaniske navn er "'''Y'''" *[[w:Trævlet Palmelilje|Yucca filamentosa]] = Trævlet Palmelilje Tilbage til den [[Plantekendskab-index|alfabetiske liste]]. [[Kategori:Plantekendskab]] Billede:Wiki.png 1047 2354 2005-01-28T01:19:42Z Jørgen Holm 11 test test Hjælp:Hvordan sletter jeg en side 1049 3599 2005-08-31T19:51:15Z Bisgaard 36 en: Som almindelig bruger kan man ''ikke'' permanent slette en side med hele den tilhørende historie, det er forbeholdt [[Wikibooks:Administratorer|administratorer]], fordi det er en temmelig endegyldig beslutning som vi gerne vil have lidt styr på. Ofte er det en god ide at lave en [[Wikibooks:Hvordan omdirigerer jeg en side|omdirigering]] i stedet for at slette siden, fordi andre websteder ude i verden måske allerede linker til den side du vil slette, og hvis den så ikke findes mere, vil de lede forgæves. Hvis du har kludret i det og lagt et billede op, som du mener er for dårligt - så skynd dig at lave det om og forsøg så igen med det samme navn. Så får du en lille advarsel, som du kan ignorere - hvorefter du slipper for 1) at gemme det nye billede under et nyt navn og 2) ulejlige en administrator med at slette det oprindelige billede. En god regel er dog altid at undersøge dit billede, '''før''' du lægger det op. == Slette en side eller et billede == Hvis du stadig gerne vil have en side eller et billede slettet sammen med hele historien, så indsæt [[Skabelon:Slet|skabelonen <nowiki>{{slet}}</nowiki>]] øverst i den pågældende artikel og tilføj et internt wiki-link til den pågældende side på listen over [[Wikibooks:Sider der bør slettes|sider der bør slettes]], begrund sletningsforslaget og afslut med din underskrift. En [[Wikibooks:Administratorer|administrator]] vil kigge på siden og din begrundelse, og enten slette siden eller komme med en begrundelse for hvorfor den ikke bør slettes. Alle slettede sider registreres i en [[Speciel:Log/delete|sletningslog]]. Når du er blevet tilstrækkeligt irriteret over at du ikke kan slette sider, så kan du jo altid ansøge om at blive [[Wikibooks:Administratorer|administrator]]. == Gendanne en side == Hvis du mener en side er blevet slettet, som ikke burde være slettet, så sæt den på listen over [[Wikibooks:Sider der bør gendannes|sider der bør gendannes]], sammen med en begrundelse for hvorfor du mener siden bør gendannes. Så vil en administrator kigge på det og enten gendanne den, eller give en begrundelse for hvorfor den ikke bør gendannes. == Gendanne et billede == Billeder kan ikke gendannes [[Kategori:Hjælp|Hvordan sletter jeg en side]] [[en:Wikibooks:How to delete pages]] Wikibooks:Sider der bør slettes 1050 8781 2006-11-22T20:47:25Z 87.49.50.105 Dette er en liste over forslag til '''sider der bør slettes'''. Hvis du har fundet (ellers ved et uheld oprettet) en side som du mener bør slettes permanent sammen med den tilhørende historie, skal du her på siden foreslå, at den slettes. Læs gerne siden om [[Hjælp:Hvordan sletter jeg en side|hvordan man sletter en side]] inden du fortsætter. Inden du beder om at få en side slettet, bør du blandt andet overveje følgende: # Kan du med fordel gøre den pågældende side til en omdirigeringsside ved at erstatte sidens indhold med <code><nowiki>#REDIRECT [[navn_på_artikel_med_relevant_indhold]]</nowiki></code>? Måske er der tale om en hyppig fejlstavning/-skrivning eller en anden grammatisk form af ordet/sætningen, som det kan være relevant at beholde som en titel. # Hvis der er tale om en vandaliseret eller meget kortfattet side, kan du så i stedet omskrive den til at indeholde noget relevant? # Er ''alle'' henvisninger til siden fjernet? Hvis andre sider stadig peger på sletningsønsket, kan det medføre forældreløse artikler hvis sletningen gennemføres. Er alle henvisninger ikke fjernet og er siden ikke åbenlyst vandaliseret, så begrund hvorfor siden alligevel bør slettes. Mener du stadig, at siden skal slettes, så indsæt [[Skabelon:Slet|skabelonen <nowiki>{{slet}}</nowiki>]] øverst i den pågældende artikel og tilføj herunder et internt wiki-link til den pågældende side, begrund sletningsforslaget og afslut med din underskrift. Adskil sletningsforslag med fire bindestreger (<nowiki>----</nowiki>). En [[Wikibooks:Administratorer|administrator]] vil kigge på siden og din begrundelse, og enten slette siden eller komme med en begrundelse for hvorfor den ikke bør slettes. Alle brugere er meget velkomne til at kommentere. Når siden er slettet vil sletningen blive registreret i [[Speciel:Log/delete|sletningsloggen]]. Længere diskussioner som ikke ender med en sletning, men som kan være interessante at bevare, flyttes lejlighedsvis til [[Wikibooks_diskussion:Sider der bør slettes|diskussionssiden]]. ---- * Dit forslag... ** Din begrundelse og underskrift... ---- * [[Wikibooks:Wikibooks:Problemer OSS]] ** Min fejl --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 12. aug 2005 kl. 17:55 (UTC) ***Slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 11. sep 2005 kl. 18:17 (UTC) * [[Nerthus]] ** Siden har ingen henvisning fra en bog, og alene virker den som volapyk --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 13. aug 2005 kl. 11:14 (UTC) ***Slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 11. sep 2005 kl. 18:17 (UTC) *[[Wikibooks:Hvordan bruger jeg kategorierne]] **Flyttet til hjælp navnerummet --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 21. aug 2005 kl. 21:04 (UTC) ***Slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 11. sep 2005 kl. 18:17 (UTC) *[[Snedker]] **Siden ligner en Wikipedia artikel, og er ikke opdateret siden den blev oprettet 21 august 2005. Hvis der ikke kommer nogen indvendinger vil jeg slette den i løbet af de næste uger. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 22. sep 2005 kl. 17:36 (UTC) ***Slettet. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 23. okt 2005 kl. 08:23 (UTC) *[[Bjerkvik]] **Siden ligner en norsk Wikipedia artikel, og er ikke opdateret siden den blev oprettet 28 august 2005. Hvis der ikke kommer nogen indvendinger vil jeg slette den i løbet af de næste uger. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 22. sep 2005 kl. 17:36 (UTC) ***Slettet. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 23. okt 2005 kl. 08:23 (UTC) *[[-lev endelsen i stednavne]] **Se begrundelse på diskussionsside. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 23. okt 2005 kl. 08:19 (UTC) ***Slettet. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 28. nov 2005 kl. 21:36 (UTC) *[[Uhlenbrock]] **Artiklen ligner umiddelbart en påbegyndt Wikipediaartikel. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 5. okt 2006 kl. 15:59 (UTC) [[Kategori:Wikibooks]] Skabelon:Slet 1051 2358 2005-02-08T06:59:20Z Christian S 5 Efter model fra WP <div name="Deletion notice" class="boilerplate metadata" id="attention" style="background-color: #fee; margin: 0 1em; padding: 0 10px; border: 1px solid #aaa;"> '''Denne side er foreslået slettet. Årsagen, samt evt. diskussion af samme, findes enten på listen over [[Wikibooks:Sider der bør slettes|sider der bør slettes]] eller på denne sides [[{{NAMESPACE}} diskussion:{{PAGENAME}}|diskussionsside]].''' </div> [[Kategori:Sider der bør slettes|{{PAGENAME}}]] Kategori:Sider der bør slettes 1052 2359 2005-02-08T07:02:04Z Christian S 5 oprettet efter da.wp På denne side opremses artikler ved hjælp af [[Skabelon:Slet|skabelonen <nowiki>{{slet}}</nowiki>]]. Årsager, samt evt. diskussion af samme, findes enten på listen over [[Wikibooks:Sider der bør slettes|sider der bør slettes]] eller på de enkelte siders diskussionssider. En oversigt over slettede artikler findes i '''[[Speciel:Log/delete|sletningsloggen]]'''. [[Kategori:Wikibooks]] Hjælp:Hvordan flytter jeg en side 1053 5207 2005-11-30T21:01:37Z Bisgaard 36 linkfix Hvis du opdager, at du er kommet til at lave en side med en forkert titel (måske stavede du forkert eller måske fulgte du ikke [[Wikibooks:Navngivning|navnereglerne]]), så kan du give den et nyt navn ved at flytte siden til en ny titel. Læg mærke til at man skal være [[speciel:Userlogin|logget på]], for at kunne flytte en side. Find den side du vil flytte og klik på "Flyt". Så bliver du spurgt om en ny titel, og du får også mulighed for at flytte den tilhørende diskussionsside (medmindre du ved hvad du gør, så er det sikrest altid at vælge at få diskussionssiden flyttet med). Klik på knappen "Flyt", og siden vil blive flyttet til den nye titel. Den gamle titel bliver lavet til en [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|omdirigeringsside]], således at alle gamle link til siden vil blive omdirigeret til den nye side. == Noter == Den gode ting ved "Flyt" funktionen, er at den flytter hele redigeringshistorien med, så det ser ud som om siden ''altid'' har været placeret under det nye navn. Så denne metode er at foretrække, fremfor at klippe teksten ud af den gamle side og sætte den ind i den nye. Gamle revisioner og noter er svære at holde styr på, hvis man gør det på den måde i stedet for at bruge "Flyt"-funktionen. (Men sommetider er det nødvendigt, for eksempel hvis du deler en meget stor tekst i mindre mere overkommelige bidder. Hvis du gør det, så efterlad nogle kommentarer om, at du har gjort det, for eksempel på diskussionssiden.) Hvis den nye titel allerede findes og det ikke bare er en omdirigering uden historie, så vil du få en besked om, at du ikke kan flytte siden. Så er du nødt til manuelt at sammenflette de to artikler, eller hvis der ikke er noget reelt indhold på siden, så kan du [[Wikibooks:Sider der bør slettes|anmode om at få siden slettet]] for at lave plads til den side du vil flytte. En anden ting man bør huske på, er, at en omdirigeringsside der peger på en anden omdirigeringsside ''ikke'' bliver fulgt automatisk (for at undgå uendelige løkker og lignende). Så tjek altid "Hvad henviser hertil" for din side, og hvis der er flere lag af omdirigeringssider, så [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|ret dem]] til at pege direkte på den nye side. == Se også: == * [[Wikibooks:Hjælp|Hjælp]] * [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|Hvordan redigerer jeg en side?]] * [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|Hvordan omdirigerer jeg en side?]] [[Kategori:Hjælp|Hvordan flytter jeg en side]] [[en:Wikibooks:How to rename (move) a page]] Wikibooks:Skabeloner 1054 4209 2005-10-11T18:35:10Z Bisgaard 36 {{Advarsel}} + en: +pl: Dette er en liste over [[Wikibooks:Hvordan bruger jeg skabeloner|skabeloner]] der bruges i Wikibooks. Disse beskeder er til tekster der bruges igen og igen på mange sider. Hvis du laver nye skabeloner, så husk at sætte dem på denne side. ==Ophavsret== Disse skabeloner bruges til at angive billeders ophavsretlige status. {| width="100%"; border=1; cellspacing="0" |- style="height:150px" | {{GFDL}} |- | style="background:whitesmoke;" | [[Skabelon:GFDL|GFDL]]: <nowiki>{{GFDL}}</nowiki> Bruges på billeder hvis ophavsret er frigivet til "GNU Free Documentation License". |} {| width="100%"; border=1; cellspacing="0" |- style="height:100px" | {{PD}} |- | style="background:whitesmoke;" | [[Skabelon:PD|PD]]: <nowiki>{{PD}}</nowiki> Bruges på billeder der er offentlig ejendom. |} ==Wikibooksskabeloner== Wikibooksskabeloner er skabeloner, der bruges på projektsiderne, d.v.s. forsiden, navigationssiderne, sider i Wikibooks-navnerummet m.v. ===Udviklingsstadier=== {| width=100% border=1 cellspacing=0 |- style="height:100px" | {{Stadier}} |- | style="background:whitesmoke;" | [[Skabelon:Stadier|Stadier]]: <nowiki>{{Stadier}}</nowiki> Bruges som oversigtsskema til udviklingsstadierne. Se også [[Wikibooks:Udviklingsstadier]] |} {| width=100% border=1 cellspacing=0 ! style="background:lightblue;" width=20% | Skabelon ! style="background:lightblue;" width=50% | Avendelse ! style="background:lightblue;" width=30% | Udseende |- | [[Skabelon:Stadie|Stadie]] | <nowiki>{{Stadie|00%|31 juli 2005}}</nowiki> Bruges til at angive en bogs eller moduls udviklingsstadie, med evalueringsdato. Ved anvendelse vurderes hvor tæt bogen er på at være "færdig til udgivelse", vurderingen skrives som en procentsats (00%, 25%, 50%, 75%, 100%) ved første parameter og datoen skrives ved anden paremeter. Fordelen ved skabelonen frem for tidliger anvendte billedere er at man hurtigt kan se hvornår der sidst er vurderet, og om det er ved at være tid til en ny vurdering. Se også [[Wikibooks:Udviklingsstadier]] | {| width="100%"; border=0; |- | width=100px | {{Stadie|00%|31 juli 2005}} | width=100px | {{Stadie|75%|31 juli 2005}} |- | width=100px | {{Stadie|25%|31 juli 2005}} | width=100px | {{Stadie|100%|31 juli 2005}} |- | width=100px | {{Stadie|50%|31 juli 2005}} | |} |- | [[Skabelon:Stadie kort|Stadie]] | <nowiki>{{Stadie kort|00%|31 juli 2005}}</nowiki> Bruges til at angive en bogs eller moduls udviklingsstadie, uden synlig evalueringsdato. Ved anvendelse vurderes hvor tæt bogen er på at være "færdig til udgivelse", vurderingen skrives som en procentsats (00%, 25%, 50%, 75%, 100%) ved første parameter og datoen skrives ved anden paremeter. Fordelen ved skabelonen frem for tidliger anvendte billedere er at man hurtigt kan se hvornår der sidst er vurderet, og om det er ved at være tid til en ny vurdering. Se også [[Wikibooks:Udviklingsstadier]] | {| width="100%"; border=0; |- | width=100px | {{Stadie kort|00%|31 juli 2005}} | width=100px | {{Stadie kort|75%|31 juli 2005}} |- | width=100px | {{Stadie kort|25%|31 juli 2005}} | width=100px | {{Stadie kort|100%|31 juli 2005}} |- | width=100px | {{Stadie kort|50%|31 juli 2005}} | |} |} ===Foreslåede ændringer=== {| width="100%"; border=1; cellspacing="0" ! style="background:lightblue;" | Skabelon || style="background:lightblue;" | Udseende |- | [[Skabelon:Slet]] <nowiki> {{Slet}} </nowiki> Bruges på sider der er foreslået slettet |width=80% | {{Slet}} |- | [[Skabelon:Stub]] <nowiki> {{Stub}} </nowiki> Bruges på sider der er er meget korte, men har muligheder for at blive gjort store |{{Stub}} |- | [[Skabelon:Advarsel]] <nowiki> {{Advarsel}} </nowiki> Bruges på sider hvor det er nødvendigt at advare læseren, f.eks. om urigtige oplysninger, dele af teksten man ikke bør efterprøve der derhjemme osv. |{{Advarsel|Advarsels tekst.}} |} ==Søsterprojekter== {| width=100% border=1 cellspacing=0 |- style="height:150px" | {{Andre projekter}} |- | style="background:whitesmoke;" | [[Skabelon:Andre projekter|Andre projekter]]: <nowiki>{{Andre projekter}}</nowiki> Bruges på forsiden som reference til andre projekter. |} {| width=100% border=1 cellspacing=0 ! style="background:lightblue;" | Skabelon || style="background:lightblue;" | Anvendelse || style="background:lightblue;" | Udseende |- | width=20% | [[Skabelon:Wikipedia|Wikipedia]] | width=50% <nowiki>{{Wikipedia|Artiklens navn}}</nowiki> Bruges til at referere til Wikipedia. Referencer til Wikipedia kan virke forvirrende på læseren, og det bør bruges sparsomt (er det nødvendigt at læse Wikipedia artiklen for at forstå bogen? hvor mange andre artikler skal man læse?). Kopier i stedet artiklens indhold over i bogen og lad eventuelt Wikipedia artiklen linke til Wikibogen, så læsere kan finde yderligere information. En undtagelse kan f.eks. være WikiKogebogen hvor læseren kan læse mere om opskrifternes historie på Wikipedia. | width=30% | {{Skabelon:Wikipedia|Artiklens navn}} |- | [[Skabelon:Wikisource|Wikisource]] | <nowiki>{{Wikisource}}</nowiki> Bruges til at referere til en artikel på Wikisource med samme navn. Linket bør kun stå i bogens kildefortegnelse, sammen med de fysiske bøger der er brugt i udviklingen af bogen. | {{Skabelon:Wikisource}} |- | [[Skabelon:Wikisource andet|Wikisource andet]] | <nowiki>{{Wikisource andet|Artiklens navn}}</nowiki> Bruges til at referere til Wikisource. Linket bør kun stå i bogens kildefortegnelse, sammen med de fysiske bøger der er brugt i udviklingen af bogen. |{{Skabelon:Wikisource andet|wikibooks}} |- | [[Skabelon:Wiktionary|Wiktionary]] | <nowiki>{{Wiktionary}}</nowiki> Bruges til at referere til en artikel på Wiktionary med samme navn. Henvisninger til ordbogen kan virke nedladende på læseren (du forstår nok ikke dette ord, så her er et link til ordbogen!) og bør derfor anvendes sparsomt, og kun til vanskelige tekniske ord. Læserene skal nok selv slå de ord op de ikke forstår, en god bog sørger også for at vanskelige ord, i hvert fald første gang de optræder, står i en sammenhæng der viser betydningen. | {{Skabelon:Wiktionary}} |} ==Bogskabeloner== For at denne side ikke skal blive uforholdsmæssigt stor bør bogspecifikke skabeloner samles på undersider til de enkelte bøger. I dette afsnit henvises til disse undersider: *[[Om_spilvejledninger_og_l%C3%B8sninger#Generelle_skabeloner|Spilvejledninger og løsninger]] [[Kategori:Wikibooks]] [[en:Wikibooks:Template messages]] [[pl:Wikibooks:Szablony]] Skabelon:GFDL 1055 2362 2005-02-12T13:42:23Z Christian S 5  {| align=center border=0 cellpadding=4 cellspacing=4 style="border: 1px solid #CC9; background-color: #F1F1DE" |- | [[Billede:Gnu-head-sm.jpg|70px|center|]] | style="font-size: 80%" | Engelsksproget ophavsretstekst følger: Permission is granted to copy, distribute and/or modify this document under the terms of the '''[[Wikibooks:Teksten til GNU Free Documentation License|GNU Free Documentation License]]''', Version 1.2 or any later version published by the Free Software Foundation; with no Invariant Sections, no Front-Cover Texts, and no Back-Cover Texts. Omfattet af [[Wikibooks:Generelle forbehold|forbehold]]. |} [[Kategori:GFDL billeder|{{PAGENAME}}]] Skabelon:PD 1057 2363 2005-02-12T13:52:57Z Christian S 5 Oprettet - fra da.wp <center> <div class="boilerplate" id="pd" style="width: 95%; margin: 0 auto; text-align: justify; background: #F1F1DE; padding: 0 10px; border: 1px solid #CC9;"> ''Dette billede er offentlig ejendom (det der på engelsk hedder: in the [[public domain]]), det vil sige at enten har indehaveren af [[ophavsret]]ten opgivet sin ophavsret, eller ophavsretten er udløbet, eller der kan ikke kræves ophavsret på billedet.'' </div> </center> [[Kategori:Billeder der er offentlig ejendom]] Kategori:Billeder der er offentlig ejendom 1058 2364 2005-02-12T13:54:34Z Christian S 5 kat [[Kategori:Wikibooks]] Kategori:GFDL billeder 1059 2365 2005-02-12T13:57:38Z Christian S 5 kat [[Kategori:Wikibooks]] Billede:Gnu-head-sm.jpg 1060 2366 2005-02-13T14:12:43Z Christian S 5 Copyright information findes under [[:w:en:Image:Gnu-head-sm.jpeg]] {{GFDL}} Copyright information findes under [[:w:en:Image:Gnu-head-sm.jpeg]] {{GFDL}} MediaWiki:Tooltip-watch 1061 2367 2005-02-17T07:05:24Z Christian S 5 oversat Tilføj denne side til din overvågningsliste [alt-w] MediaWiki:Tog-fancysig 1062 2368 2005-02-17T07:09:52Z Christian S 5 oversættelse Signaturer uden automatisk link MediaWiki:Specialloguserlabel 1063 2369 2005-02-17T07:16:36Z Christian S 5 oversat Bruger: MediaWiki:Speciallogtitlelabel 1064 2370 2005-02-17T07:17:11Z Christian S 5 oversat Titel: Boghylde:Spilvejledninger og løsninger 1065 4510 2005-10-29T11:16:32Z Bisgaard 36 kat {{SpilvejlIndhold}} Denne boghylde er for spilvejledninger, spilløsninger og spilstrategiske analyser. [[Computerspil]] (DOS, Windows, Linux, ...) [[Internetspil]] (Spil på internettet) [[Videospil]] (Gameboy, Gamecube, Nintendo, Xbox, PS(2), ...) [[Brætspil]] [[Kortspil]] [[Rollespil]] [[Terningspil]] [[Om spilvejledninger og løsninger|Blandet materiale vedrørende Wikibøgerne om spil]] [[Kategori:Boghylder]] [[en:Game Guides and Strategy]] Skabelon:SpilvejlIndhold 1066 2372 2005-03-12T12:00:36Z Christian S 5 + terningspil <div align="center"> {| width="75%" |style="background-color: #f2fff2; border: solid 1px #bfffbf; padding: 0.5em; font-size: small; text-align: center;" valign=top| [[Boghylde:Spilvejledninger og løsninger|Spilvejledninger og løsninger]] [[Computerspil]] | [[Internetspil]] | [[Videospil]] | [[Brætspil]] | [[Kortspil]] | [[Rollespil]] | [[Terningspil]] |} </div> Om spilvejledninger og løsninger 1067 2373 2005-03-26T19:35:06Z Christian S 5 /* Generelle skabeloner */ {{SpilvejlIndhold}} Denne side er beregnet til at opbygge retningslinierne for, hvordan spilsiderne redigeres og opbygges. ==Hvordan opbygges en spilvejledning?== '''Generelt:''' ''Navigationsskabeloner'' Alle spilvejledninger bør forsynes med en navigationsskabelon. Hvilken skabelon, der skal bruges, afhænger af spiltypen. Hvis en spilvejledning strækker sig over flere sider bør den brugte navigationsskabelon udbygges med et navigationsafsnit til navigation indenfor den enkelte spilvejledning. Skabelonerne ses længere nede på denne side - hvis du laver en ny skabelon til en vejledning, så føj den til listen. ''Indledende bemærkninger'' Generelt bør en spilvejledning starte med de tekniske data (producent, spiltype, antal spillere etc.) efterfulgt af et kort resumé af, hvad spillet går ud på. ''Regler'' De indledende bemærkninger bør efterfølges af en gennemgang af spillets regler. ''Analyse og/eller løsning'' Hvor det er relevant bør spilvejledningen indeholde en løsning på, hvordan spillet gennemføres, og/eller en beskrivelse eller analyse af strategier, der kan hjælpe spilleren med at gennemføre/vinde spillet. ''Kategori'' Giv spilvejledningen en relevant kategori, såsom <nowiki>[[Kategori:PCspil arcade]]</nowiki> eller <nowiki>[[Kategori:Kortspil]]</nowiki>. ===Computerspil=== ===Internetspil=== ===Videospil=== ===Brætspil, kortspil, terningspil og rollespil=== ==Generelle skabeloner== <nowiki>{{SpilvejlIndhold}}</nowiki> er den generelle, overordnede indholdsfortegnelse: {{SpilvejlIndhold}} <nowiki>{{PCspilnav}}</nowiki> navigationsskabelon til PC spil: {{PCspilnav}} WikiKogebogen/Tvebakker 1068 3897 2005-09-25T15:31:43Z Bisgaard 36 kat Tvebakker er en slags kryddere. Dejen laves af *400 g mel *3 tsk. bagepulver *1 dl sukker *1 lille tsk. kardemomme *100 g smør *2 dl mælk Ingredienserne blandes i nævnte rækkefølge og rulles ud i ca. 1 cm tykkelse. Stikkes ud 3-4 cm i diameter og bages 10-12 min ved 200 grader. Deles i 2 og tørres i lun ovn en times tid. [[Kategori:WikiKogebogen|Tvebakker]] Boghylde:Sprog 1069 4512 2005-10-29T11:17:01Z Bisgaard 36 kat {{Boghylde Sprog}} [[Kategori:Boghylder]] Computerspil 1070 6531 2006-05-09T17:08:49Z 80.63.213.182 {{PCspilnav}} '''Bemærk:''' Spilvejledningerne kan indeholde løsninger, der kan ødelægge fornøjelsen ved spillet! *[[PC Adventurespil|Adventurespil]] *[[PC Arkadespil|Arkadespil]] *[[PC First Person shooter|First Person shooter]] *[[PC Puzzle|Puzzle]] *[[PC Rollespil|Rollespil]] *[[PC Sportsspil|Sport]] *[[PC Strategispil|Strategi]] [[en:Computer Game Walkthroughs]] The Trials of Odysseus Kent 1071 2377 2005-03-26T20:32:43Z Christian S 5 {{PCspilnav}} '''The Trials of Odysseus Kent''' er et kort adventurespil hvor man styrer karakteren Odysseus Kent, der er en freelance skattejæger, som har fået opsnuset en skat (Lost Treasure of Randolph McBoing), der er begravet på kirkegården i en lille landsby, og plottet går i al sin enkelthed ud på at få fingre i skatten. ==Spilinfo== * '''Sprog:''' Engelsk * Spillet er lavet i AGS (Adventure Game Studio) af Ben 'Yahtzee' Croshaw * Spillet er freeware og findes både i en DOS- og en Windows-version. * Spillet kan hentes gratis her: [http://www.fullyramblomatic.com/games/ody.htm http://www.fullyramblomatic.com/games/ody.htm] ===Systemkrav=== '''DOS-versionen:''' * DOS * Winzip eller andet program der kan udpakke zip-filen. * 2,8 Mb harddiskplads + plads til gemte spil. * Lyd- og skærmkort. '''Windows-versionen:''' * Windows * Winzip eller andet program der kan udpakke zip-filen. * 2,8 Mb harddiskplads + plads til gemte spil. * Lyd- og skærmkort. ===Installation=== Installationen er ganske simpel. Spillet hentes som en zip-fil (i hvert fald når man henter det via ovenstående link), og alt du behøver at gøre er at udpakke spillet til det direktorie, hvor du ønsker at spillet skal ligge, hvorefter spillet kan spilles. Spillet laver ikke nogen automatiske genveje, så hvis man vil have en genvej i startmenuen, på skrivebordet eller andetsteds må man lave genvejen selv. ===Hvordan spiller jeg spillet?=== ==Løsning== ===Starten=== ===Videoen=== ===Konen=== ===Blomsten=== ===Afslutningen=== Billede:100%.png 1072 3199 2005-07-30T23:08:03Z Bisgaard 36 skabelon 100% - ikon til færdige tekster Billedet her er en del af Wikibooks systemets ''stadie-system''. Stadierne ses herunder. {{Stadier}} Billede:75%.png 1073 3198 2005-07-30T23:07:20Z Bisgaard 36 skabelon 75% - ikon til velvoksne tekster, der dog ikke er helt færdige endnu. Billedet her er en del af Wikibooks systemets ''stadie-system''. Stadierne ses herunder. {{Stadier}} Billede:50%.png 1074 3197 2005-07-30T23:06:35Z Bisgaard 36 skabelon 50% - ikon til tekster, der er under udarbejdelse, d.v.s. har noget indhold men stadig mangler en del. Billedet her er en del af Wikibooks systemets ''stadie-system''. Stadierne ses herunder. {{Stadier}} Billede:25%.png 1075 3196 2005-07-30T23:05:19Z Bisgaard 36 skabelon 25% - ikon til tekster, der endnu kun består af et skelet, eller kun har sporadisk tekst. Billedet her er en del af Wikibooks systemets ''stadie-system''. Stadierne ses herunder. {{Stadier}} Skabelon:PCspilnav 1076 2382 2005-03-26T19:36:17Z Christian S 5 <div align="center"> {| width="75%" |style="background-color: #f2fff2; border: solid 1px #bfffbf; border-bottom-width: 0px; padding: 0.5em; font-size: small; text-align: center;" valign=top| [[Boghylde:Spilvejledninger og løsninger|Spilvejledninger og løsninger]] [[Computerspil]] | [[Internetspil]] | [[Videospil]] | [[Brætspil]] | [[Kortspil]] | [[Rollespil]] | [[Terningspil]] |- |style="background-color: #ffe; border: solid 1px #ffeaa5; border-top-width: 0px; padding: 0.5em; font-size: small; text-align: center;" valign=top| '''PC-spil:''' [[PC Adventurespil|Adventurespil]] | [[PC Arkadespil|Arkadespil]] | [[PC First Person shooter|First Person shooter]] | [[PC Puzzle|Puzzle]] | [[PC Rollespil|Rollespil]] | [[PC Sportsspil|Sport]] | [[PC Strategispil|Strategi]] |} </div> PC Adventurespil 1077 6780 2006-06-14T11:27:56Z 82.143.199.205 {{PCspilnav}} Vejledninger og løsninger til PC adventurespil. *[[The Trials of Odysseus Kent]] (DOS/Windows) [[Kategori:Adventurespil]] Boghylde:Esperanto 1078 4499 2005-10-29T11:08:59Z Bisgaard 36 kat * [[Esperanto]] [[Kategori:Boghylder]] Esperanto: Enhavo 1079 2385 2005-04-18T17:01:32Z 195.35.129.85 [[Esperanto| <<Esperanto]] === Tabelo de enhavo === Situacioj kaj konversacioj kun vortaro *[[Esperanto: Leciono 0|Leciono 0: Enkonduko ]] *[[Esperanto: Leciono 1|Leciono 1: Kiel prezenti ]] *[[Esperanto: Leciono 2|Leciono 2: Vojagxado ]] *[[Esperanto: Leciono 3|Leciono 3: Rekreacio ]] *[[Esperanto: Leciono 4|Leciono 4: La familio ]] *[[Esperanto: Leciono 5|Leciono 5: La lernejo ]] *[[Esperanto: Leciono 6|Leciono 6: Butikumi ]] *[[Esperanto: Leciono 7|Leciono 7: En la domo ]] *[[Esperanto: Leciono 8|Leciono 8: Medicina helpo]] *[[Esperanto: Leciono 9|Leciono 9: La Esperanto movado]] Esperanto: Leciono 1 1080 2386 2005-04-19T17:11:10Z 195.35.129.226 [[Esperanto:_Enhavo| <<Enhavo]] == Dialogo 1 == Du bonaj geamikoj, Lidja kaj Karlo, renkontiĝas: {| style="border: solid 1px #808000; background: #FFF8E8; margin: 2em; padding: 1em;" | |''Lidja'': Saluton Karlo. Kiel vi fartas? ''Karlo'': Mi fartas bone, kaj vi? ''Lidja'': Mi ankaŭ fartas bone. ''Karlo'': Ĉu io nova? ''Lidja'': Ne multe. ''Lidja'': Adiaŭ, Karlo. ''Karlo'': Adiaŭ, ĝis morgaŭ. |} Esperanto: Leciono 0 1081 2387 2005-04-21T13:27:31Z 195.35.129.113 /* LA ALFABETO */ [[Esperanto:_Enhavo| <<Enhavo]] ===LA ALFABETO=== La Esperanto alfabeto konsistas el la sekvaj 28 literoj: A, B, C, Ĉ, D, E, F, G, Ĝ, H, Ĥ, I, J, Ĵ, K, L, M, N, O, P, R, S, Ŝ, T, U, Ŭ, V, Z a, b, c, ĉ, d, e, f, g, ĝ, h, ĥ, i, j, ĵ, k, l, m, n, o, p, r, s, ŝ, t, u, ŭ, v, z *[http://www.esperanto.dk/da/sprog_16regler.php 16_regler] Boghylde:Matematik 1085 9097 2006-12-20T15:39:57Z 87.52.52.243 /* Folkeskole */ === Folkeskole === ingen === Ungdomsuddannelser === # [[Matematik A]] [[Billede:25%.png]] === Universitet === # [[Håndbog i lineær algebra]] [[Billede:25%.png]] # [[Informationsteori]] [[Billede:00%.png]] # [[Metriske rum og vektorrum]] [[Billede:25%.png]] === Andet === [[Kategori:Boghylder]] == Eksterne links == * [http://www.math.ku.dk/noter/ Matematik noter for universitetet] - Matematisk afdeling ved Københavns Universitets noteserie (lærebøger) Boghylde:Fysik 1086 8334 2006-08-26T18:08:43Z 87.52.25.155 * [[Fysik i Folkeskolen]] [[Billede:25%.png]] * [[Fysik B]] [[Billede:00%.png]] * [[Fysik A]] [[Billede:00%.png]] * [[Almen relativitetsteori og klassisk mekanik]] [[Billede:100%.png]] [[Kategori:Boghylder]] Guitar 1088 8218 2006-08-17T18:42:31Z Jan Krymmel 127 [[Billede:Classical_Guitar_two_views.jpg|thumb|200px|Klassisk guitar]]I denne bog kan du som nybegynder opnå den grundlæggende viden om guitarer. === [[/Guitarens konstruktion|Guitarens konstruktion]] === : {{Stadie kort|25%|5 november 2005}} Hvad er en guitar? === [[/Teori om toner|Teori om toner]] === : {{Stadie kort|75%|5 november 2005}} Hvad er en tone? === [[/At stemme en guitar|At stemme en guitar]] === : {{Stadie kort|25%|5 november 2005}} At stemme en guitar === [[/Noder|Noder]] === : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Hvordan læses en node? === [[/Akkorder|Akkorder]] === : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Dur-akkorder : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Mol-akkorder === [[/Guitar Tabs|Tabulaturtegninger]] === : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Hvordan læses en tabulaturtegning? === [[/Guitarteknikker|Guitarteknikker]] === : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Hammer on : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Pull off : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Slide : {{Stadie kort|50%|5 november 2005}} Palm muting : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Alternative anslag === [[/Improvisering|Improvisering]] === : {{Stadie kort|25%|5 november 2005}} Hvad er improvisering? : {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} Blues-skalaen [[Kategori:Guitar]] Boghylde:Musik 1089 4507 2005-10-29T11:15:01Z Bisgaard 36 kat == Musikinstrumenter == * [[Guitar]] * [[Klaver]] * [[Saxofon]] == Bandbiografier == * [[Metallica]] [[Kategori:Boghylder]] Billede:00%.png 1090 3195 2005-07-30T23:03:57Z Bisgaard 36 skabelon Fra eng. Wikibooks Billedet her er en del af Wikibooks systemets ''stadie-system''. Stadierne ses herunder. {{Stadier}} Skabelon:Stadie 1091 3234 2005-07-31T16:12:08Z Bisgaard 36 Tekststadier -> Udviklingsstadier [[billede:{{{1}}}.png|Udviklings stadie: {{{1}}} (vurderet {{{2}}})]] [[Wikibooks:Udviklingsstadier|({{{2}}})]]  Wikibooks:Udviklingsstadier 1092 3645 2005-09-04T20:47:34Z Bisgaard 36 no: '''Udviklings stadierne''' indikere bogens udvikling, vurderet på en bestemt dato. De hjælper læserne til at finde omfattende bøger, samtidig med at de får skribenterne til at fokusere på bøger under udvikling der behøver hjælp. == Udviklingsstadier == Et ''' udviklingsstadie''' ikon efter bogtitlen indikere udviklingen af bogen efter følgende tabel: {{Stadier}} En lille dato ved siden af den indikere datoen for hvornår udviklingsstadiet sidst blev evalueret af en bruger af Wikibooks. For eksempel: * ''Bogtitlen'' {{stadie|50%|11. jan 2005}} :Det betyder at bogen sidst blev vurderet til at være 50 % færdig den 11. jan, 2005. ==Hjælp venligst med at vurder bøger== Du kan hjælpe med at vurdere udviklingsstadierne. Det er let, og hjælper nye læsere til hurtigt at finde interessante omfattende bøger. Du kan bruge en af følgende skabeloner: * <nowiki>{{stadie|25%|11 jan, 2005}}</nowiki> giver stadie boksen med en lille dato: {{stadie|25%|11 jan, 2005}} : (ved at trykke på boksen sendes du til den side du læser nu.) * <nowiki>{{stadie kort|25%|11 jan, 2005}}</nowiki> giver kun status boksen: {{stadie kort|25%|11 jan, 2005}} : (Læg mærke til at den anden version viser datoen når musen køres hen over billedet.) Brug den første på [[boghylde]] siderne (så man let kan se hvornår de sidst blev vurderet). Brug den anden version til skabelonerne på forsiden. Du kan bruge den du vil i Wikibøgerne til at indikere udviklingen af dine kapitler. Du kan tildele en af de følgende udviklings stadier: * ingenting: Hvis bogen er en side der ikke eksistere endnu ("rød link"), så giv den ingen udviklings stadie. * 00% {{stadie kort|00%|11 jan, 2005}}: Bogen er næsten tom og ligner en stub. * 25% {{stadie kort|25%|11 jan, 2005}}: ''mindst'' 25% af kapitlerne i bogen er færdige. * 50% {{stadie kort |50%|11 jan, 2005}}: ''mindst'' 50% af kapitlerne i bogen er færdige. * 75% {{stadie kort |75%|11 jan, 2005}}: ''mindst'' 75% af kapitlerne i bogen er færdige. * 100% {{stadie kort |100%|11 jan, 2005}}: 100% af kapitlerne i bogen er færdige. Der er ingen røde link, og alle kapitlerne er udfyldte. En sådan bog kunne i princippet trykkes, den kan dog stadig udvikles af Wikibook brugere. Du skal '''se ind i alle bogens kapitler''' for at vurdere udviklingen. (det anbefales ved mere udviklede bøger at man sætter et kort udviklings stadie ved hver kapitel.) Hvis du har forslag til forbedringer, så sæt dem på den tilhørende diskussions side. Check også at bogens '''titel''' stadig passer til indholdet. Hvis titlen er for generel (f.eks. en bog med titlen ''Sport'' der kun indeholder et kapitel om fodboldklubben VFF), kan du foreslå på den tilhørende diskussions side at man ændre titlen. Bogen med titlen ''Sport'' ville få 00%{{stadie kort|00%|11 jan 2005}}, hvor den samme bog med titlen ''Fodboldklubben VFF'' måske ville få de fulde 100%{{stadie kort|100%|11 jan 2005}}, hvis den var omfattende. Denne vurderings proces tager noget tid, men den skulle forøge den samlede standard af Wikibøger. Det anbefales derfor at du '''kun vurdere en elle nogle få bøger ad gangen''', og giver brugbare og venlige forslag til forbedring. Vurder venligst bøger der ikke er blevet vurderet i nogen tid (nogle uger eller måneder) eller viser en af de gamle udviklings stadier. ==Gamle udviklings stadier== De gamle udviklings stadier var simple billeder uden nogen reference til datoen hvor bogen sidst blev vurderet. * Gammel version: Kun billeder: <nowiki>[[billede:25%.png]], [[billede:50%.png]], ...</nowiki> '''Lad være med kun at erstatte dem''' af en ny skabelon, erstat dem efter du selv har vurderet bogen. [[Kategori:Wikibooks]] [[en:Help:Development stages]] [[es:Wikibooks:Niveles de desarrollo]] [[no:Hjelp:Utviklingsfaser]] Boghylde:Programmering 1093 8517 2006-10-06T12:54:45Z Bisgaard 36 linkfix == Programmeringssprog == '''[[Maskinsprog (Assembler)]]''' : Maskinsprog er det laveste niveau man som bruger kan programmere på, det ligger helt tæt op ad CPU'ens instruktionssæt. Maskinsprog er meget primitivt (sammenlignet med høj niveau sprog), og er besværligt at strukturere større programmer i - derfor bruges det normalt kun til virkeligt tidskritiske sektioner af programmer. '''[[Programmering med ASP]]''' : ASP - Active Server Pages. Bruges til at lave dynamiske Websider på Microsoft platformen. Kan sammenlignes med f.eks. PHP '''[[Programmering med C]]''' : C er et systemsprog og er derfor meget svært at lære, det er lige efter [[Programmering:ASM|ASM]]. Det bliver mest brugt til at lave operativsystemer. En senere udvidelse, der er nemmere at forstå er C++. '''[[Programmering med Cplusplus|Programmering med C++]]''' : C++ er en udvidelse af C, her fik man objektorienteret programmering med i det. Hvis man kender til dette sprog er det ikke svært at lære PHP og JAVA og omvendt. '''[[Delphi]]''' : Delphi er en udvidelse fra det gamle Turbo Pascal. '''[[Programmering med javascript]]''' : Javascript (ECMA-script) bruges til scripting i HTML-documenter.(se også [[programmering med DHTML]]) '''[[HTML|Programmering med HTML]]''' : HTML er det grundlæggende sprog til programmering på hjemmesider. '''[[Boghylde:Java|Java]]''' : Java er et objektorienteret programmeringssprog, som er uafhængig af platform. Der findes forskellige versioner f.eks. til udvikling af Applikationer benyttes [[J2SE]] og til Webudvikling [[J2EE]]. '''[[Programmering:PHP|PHP]]''' : PHP er et sprog der primært bruges til udvikling af dynamiske hjemmesider. Syntaxen minder om C, Perl og Javas. '''[[Programmering:Ruby|Ruby]]''' : Ruby er et objektorienteret sprog som er udviklet i Japan af Yukihiro "Matz" Matsumoto. I Ruby er alt objekter'', i forhold til Java''. '''[[Programmering:Visual Basic|Visual Basic]] : Visual Basic er et meget nemt sprog at bruge og er godt til dem der vil lave et program, der virker, og som har en smart GUI. Vil man dog hen og bygge spil, skal man nok kigge på C++, da det er et meget hurtig sprog. '''[[Programmering med .NET]]''' : Microsoft framework til udvikling af service orienterede og netbaserede løsninger. Til frameworket hører f.eks. C# og videre udviklinger af sprogene Visual Basic og J++. [[Kategori:Programmering]] Matematik A/Koordinatsystemer 1094 6333 2006-05-03T13:44:30Z CarstenBirn 102 /* Dobbeltlogaritmisk koordntsystem */ == To-dimensionalt koordinatsystem == Den vandrette akse er x-aksen. Den lodrette akse er y-aksen. I et to-dimensionalt koordinatsystem vil man få en retlinie, hvis y=ax+b, hvor b er skæringspunktet på y-aksen og a er hældningskoefficienten. == Tre-dimensionalt koordinatsystem == Som i et to-dimensionalt koordinatsystem er den vandretteakse døbt x-aksen og den lodretteakse døbt y-aksen. Den tredje dimension er døbt z-aksen. == Polært koordinatsystem == == Enkeltlogaritmisk koordinatsystem == I et enkeltlogaritmisk koordinatsystem vil man få en ret linie, hvis <math>y = b*a^x</math>. == Dobbeltlogaritmisk koordinatsystem == [[Kategori:Matematik A|Koordinatsystemer]] I et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem vil <math>f(x) = b*x^a</math>, x > 0 give en retlinie. Matematik A/Algebra 1095 5894 2006-02-22T14:35:09Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved 80.163.86.166, fjerner ændringer fra 194.182.63.2 == Addition == Addition er i mere daglig tale også kendt som "at lægge til", "at lægge sammen" eller "plus". Addition er sammen med subtraktion de mest fundamentale operationer i matematikken. Addition skrives algebraisk som: <math>a+b=c \,</math> Addition anvendes stort set overalt i hverdagen. == Subtraktion == Subtraktion er i daglig tale kendt som "at trække fra" eller "minus". Det er den modsatte regningsart til addition. Subtraktion opskrives algebraisk som: <math>a-b=c \,</math> I modsætning til addition har det betydning, hvilket tal man trækker fra hvilket. Betragt følgende to eksempler: <math>4-2=2 \,</math> <math>2-4=-2 \,</math> Som det fremgår, har det betydning, om det er 2 eller 4, der står først. Gør man det samme inden for addition, <math>2+4=6 \,</math> <math>4+2=6 \,</math> kan man se, at det ''ikke'' har indflydelse dér. Man skal derfor huske at være opmærksom på dette, når man arbejder med subtraktion. == Multiplikation == Multiplikation er i daglig tale kendt som "at gange". Algebraisk opskrives multiplikation som: <math>a \cdot b = c</math> Faktorerne er ''a'' og ''b'', og produktet er ''c''. Ligesom med addition har det ikke betydning, om der er ab eller ba. Inden for multiplikation gælder det, at når man ganger to negative tal med hinanden, får man et positivt resultat. Ganger man en positiv og en negativ faktor, får man en negativt resultat. Når der er tale om notation med bogstaver, eller bare et tal og et bogstav, er det i orden at undlade gange-tegnet. Det betyder sammenfattet: <math>a \cdot b = ab</math> <math>2 \cdot a = 2a</math> Det kan man dog ikke med to tal, da det så kunne ligne ét tal. == Division == Division er det at dele noget. Hvis man for eksempel skal dele 20 kr. mellem 4 personer, bruger man division til at regne ud, hvad hver enkelt person skal have. Division noteres på en brøk, som: <math>\frac{a}{b} = c</math> "a" bliver kaldt for tælleren og b for nævneren. Er tæller og nævner det samme, bliver resultatet 1. Dette gælder for alle tal undtagen 0. '''Division med 0 kan ikke lade sig gøre!''' Hvis vi for et øjeblik ser bort fra, at det ikke kan lade sig gøre, kan man nemlig argumentere for tre forskellige resultater ved division med nul. Først og fremmest kan man argumentere for, at resultatet bliver 1 ud fra "reglen" ovenfor, da resultatet altid bliver 1, når tæller og nævner er ens. På den anden side kan man også sige, at resultatet bliver 0 i og med, at der i princippet står <math>0 \cdot \frac{x}{0}</math>. Og som bekendt giver en brøk nul, når man ganger den med 0. Sidst men ikke mindst, ved vi generelt at en brøk bliver meget lille når nævneren er et stort tal, og meget stor når nævneren er meget lille. Når nævneren dermed er nul kan resultatet også tolkes som et uendeligt stort tal eller <math>\infty</math>. == Potenser == Man kan kalde en potens for en sammenfattelse, af et tal der ganges med sig selv flere gange i et led. Man noterer en potens som: <math>a^{n} \,</math> Et eksempel på hvor man kan bruge potens er: <math>2 \cdot 2 \cdot 2 \cdot 2 = 2^{4} \,</math> Da 2 bliver ganget med sig selv 4 gange, er det hurtigere og mere effektivt at skrive potensen som 24. === Regneregler === Følgende regneregler gælder for potenser: <math>a^{n + m} = a^n \cdot a^m \,</math> <math>a^{n \cdot m} = (a^n)^m \,</math> <math>a^0 = 1 \,</math> <math>a^1 = a \,</math> <math>a^{-n} = \frac{1}{a^n}</math> == Rødder == Rødder er den modsatte regningsart til potenser. En rod bruges til at finde hvilket tal der ganget med sig n antal gange, giver et udvalgt tal. Som eksempel kunne man ønske at finde ud af, hvilket tal der ganget med sig selv 2 gange giver 25. <math>\sqrt{25} = 5\,</math> Man kan kontrollere resultatet ved at sige <math>5^2 = 25\,</math> I tilfælde af at der ikke er tale om en ''kvadratrod'', udtrykker man roden som: <math>\sqrt[n]{a}</math> Hvilket betyder at man finder det tal der skal ganges med sig n gange, for at man får a. ===Regneregler=== Følgende regneregler gælder for rødder af tal: <math>\sqrt[n]{a^{m}} = a^{\frac{m}{n}}</math> Det vil altså sige at kvadratroden af et tal kan skrives op som: <math>\sqrt{a} = a^{\frac{1}{2}}</math> == Reduktion == Når et matematisk udtryk indeholder flere ens variable, kan disse ofte sammenskrives. Dette kalder man "at reducere". Mange matematiklærere siger, at man skal huske "at holde pærer og bananer for sig". I nedenstående er der reduceret: <math>-2b + 2a + a - a + 3b = 2a + b</math> Reduktioner kan sagtens være mere komplicerede. [[Kategori:Matematik A|Algebra]] Matematik A/Ligninger 1096 8607 2006-10-22T16:45:32Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved 85.218.143.226, fjerner ændringer fra 87.49.151.54 == Introduktion == En ligning er to [[udtryk]] stillet op mod hinanden, som begge er ''lig'' hinanden. Som oftest når man taler om en ligning er der også tale om en variabel, dvs. et ikke-konstant tal. Her ses to forskellige eksempler på ligninger: <math> 6 = 3 \cdot 2</math> eller <math> 2 \cdot x = 8</math> Der findes imidlertid også andre udtryk som ikke er ligninger, hvor lighedstegnet er indblandet. disse ligger dog ikke inden for pensum for matematik A. Et eksempel kunne være en såkaldt ''absurditet'', og vil sjældent blive omtalt: <math>4 = 6 + 3</math> Der findes dog alligevel mange forskellige typer af ligninger, nogle få af dem vil blive omtalt lige nedenfor. == Andengradsligninger == En andengradsligning er, som navnet angiver, en ligning eller et polynomium af grad to. Det vil sige at den største potens et tal er opløftet til er 2. I praksis ser det generelle udtryk således ud: <math>a\cdot x^2 + b\cdot x + c = 0</math> Navnet for den graf som andengradsligningen danner kaldes en '''parabel''', og har den karakteristik at det skærer y-aksen i <math>\left(0,c \right)</math> og x-aksen enten nul, én eller to steder. Den generelle løsningsformel for hvor andengradsligningen skærer x-aksen er som følger: <math>x = \frac{ -b \pm \sqrt{ b^2 - 4\cdot a\cdot c }}{2 \cdot a} = \frac{ -b \pm \sqrt{ D }}{2 \cdot a} </math>, hvor D kaldes ''diskriminanten''. Allerede inden beregning vides det, at: * D > 0 betyder to reelle løsninger * D = 0 betyder en reel løsning * D < 0 betyder nul reelle løsninger ===Bevis for løsningsformlen=== <math> ax^2 + bx + c = 0 \Leftrightarrow</math> <math>4a^2x^2 + 4abx + 4ac = 0 \Leftrightarrow</math> <math>4a^2x^2 + 4abx = -4ac \Leftrightarrow</math> <math>4a^2x^2 + 4abx + b^2 = b^2 - 4ac \Leftrightarrow</math> Vi kalder nu størrelsen <math>b^2-4ac</math> for ''D'', og bruger en kvadratsætning på venste side af lighedstegnet: <math>(2ax+b)^2 = D \Leftrightarrow</math> <math>2ax+b = \pm\sqrt{D} \Leftrightarrow</math> <math>x = \frac{-b\pm\sqrt{D}}{2a}</math> ===Specialtilfælde=== 1) <math>c = 0</math>: <math>a\cdot x^2 + b\cdot x = 0 \Leftrightarrow x( a\cdot x + b) = 0 </math> Dette giver følgende to løsninger: <math> \left( x=0 \right) \wedge \left( a\cdot x + b = 0 \Leftrightarrow x = \frac{-b}{a} \right) </math> 2) <math>b = 0</math>: <math> a\cdot x^2 + c = 0 \Leftrightarrow a\cdot x^2 = -c </math> Dette giver løsningerne: <math> x = \sqrt{\frac{-c}{a}} \wedge x = -\sqrt{\frac{-c}{a}}</math> ===Faktorisering af andengradspolynomiet=== Vi benævner de to løsninger til et givet andengradspolynomium ''s'' og ''t'' - det kan evt. være tilfældet at ''s=t''. Vi ønsker nu at vise, at andengradspolynomiet kan faktoriseres til <math>a(x-s)(x-t)</math>. Beviset går som følger: <math>f(x)=a(x-s)(x-t) \Leftrightarrow</math> <math>f(x)=a(x^2-(s+t)x+st) \qquad(1)</math> Vi substituerer nu s og t med løsningsformlens udtryk for rødderne: <math>s=\frac{-b+\sqrt{d}}{2a}</math> og <math>t=\frac{-b-\sqrt{d}}{2a}</math> I udtrykket (1) indgår både summen og produktet af rødderne, så dem udregner vi på forhånd: <math>s+t=\frac{-b+\sqrt{d}}{2a}+\frac{-b-\sqrt{d}}{2a}=\frac{-b}{a}</math> <math>s\cdot t= \frac{-b+\sqrt{d}}{2a}\cdot \frac{-b-\sqrt{d}}{2a}=\frac{b^2-d}{4a^2}=\frac{b^2-(b^2-4ac)}{4a^2}=\frac{c}{a}</math> Dette indsættes nu i (1): <math>f(x)=a(x^2-(s+t)x+st)=a(x^2-\frac{-b}{a}x+\frac{c}{a})=ax^2+bx+c</math> Vi har hermed vist, hvordan andengradspolynomiet kan faktoriseres, hvis man kender dets rødder. Dette er nyttigt til f.eks. at forkorte brøker. == Tredjegradsligninger == Tredjegradsligninger er ganske simpelt ligninger af tredje grad, eller sagt på en anden måde, den højeste eksponent/potens er lig 3. Det generelle eksempel ser således ud: <math>\alpha \cdot x^3 + \beta \cdot x^2 + \gamma \cdot x + \delta = 0</math> Husk på at konstanten på højre side af lighedstegnet altid kan trækkes over, således at der bliver dannet et nyt udtryk. Hvis udtrykket på højre side af lighedstegnet er af større grad end det på venstre side, er der logisk nok ikke længere tale om en tredjegradsligning. Det ovenstående eksempel på en tredjegradsligning kan, selvom der sættes tal ind, ikke uden videre løses i hånden. Ikke desto mindre forventes det ikke på matematik A. Det kan kun gøres numerisk ved hjælp af computer, eller lommeregner. Der findes dog udgaver af tredjegradsligningen som kan løses. Eksempel: <math>4 \cdot x^3 + 5 \cdot x^2 + 3 \cdot x = \left( 4 \cdot x^2 + 5 \cdot x + 3 \right) x = 0 </math> Som det ses er det lykkedes at omskrive udtrykket til en andengradsligning, hvor ''nul-reglen'' kan tages i brug. Denne er også brugt ovenfor ved andengradsligningen. For tredjegradsligningen vil der altid være minimum én og højst tre reele løsninger! == Numeriske ligninger == [[Kategori:Matematik A|Ligninger]] Matematik A/Geometri 1097 8576 2006-10-18T20:21:06Z 213.237.111.132 /* Pythagoras Sætning */ == Arealer og overflader == rumfang betyder hvor mange kubikcentimeter der er inde i et rum f.eks. En boks har en højde på 2 centimeter, en længde på 5 centimeter og en bredde på 8 centimeter. Længde*højde*bredde. I vores tilfælde lyder formen således: 2*5*8=80cm3. 3 tallet viser de tre længder ganget med hinanden. ---- == Polygoner == == Trekanten == == Pythagoras Sætning == I en retvinklet trekant - dvs. en trekant hvor at en af vinklerne er 90 grader - er det muligt at udregne en sides længde, hvis man kender længden af de to andre. Dette beviste grækeren Pythagoras med sin ligning <math> a^2 + b^2 = c^2 </math>. a, b og c svarer til længderne på siderne, hvoraf c er den modstående side til den rette vinkel. Et eksempel kan være en trekant med siden a = 6 cm, og b = 8 cm. Udfra dette kan den sidste side, c, beregnes. <math> 6^2 + 8^2 = c^2 </math> <math> 36 + 64 = c^2 </math> <math> 100 = c^2 </math> Når man ved at <math> c^2 = 100 </math> kan man udregne c ved at tage kvadratroden af 100. I dette tilfælde er svaret 10. Man har altså en trekant med den ene side 6, en anden 8 og den længste 10. Pythagoras kan også bruges omvendt. Har man en trekant med siderne a,b og c og kender deres længde, kan man finde ud af om trekanten er retvinklet ved at indsætte i ligningen. Hvis ligningen bliver sand er trekanten retvinklet. '''Navngivning''' I en retvinklet trekant har man visse navne til siderne. Den lange side bliver kaldt hypotenusen, mens de to kortere bliver kaldt kateter. Altså er c altid et udtryk for hypotenusen i pythagoras sætning. == Cirklen == Arealet af en cirkel er lig med '''''π*''<math>r^2</math>'''. Omkredsen af en cirkel er lig med '''''2π*r'''''. r = radius. == Cylinder == == Kugle == == Kegle == == Keglestub == == Pyramide == == Pyramidestub == [[Kategori:Matematik A|Geometri]] Wikibooks:Tekst Stadier 1099 2405 2005-04-29T05:26:32Z Christian S 5 Wikibooks:Tekst Stadier flyttet til Wikibooks:Tekststadier #REDIRECT [[Wikibooks:Tekststadier]] Matematik A/Tal og mængder 1100 6327 2006-04-29T15:39:58Z Larslau 100 generelle rettelser I dette kapitel gennemgår vi emnet ''tal og mængder''. == Hvad er et tal? == Et tal er et udtryk for en størrelse eller en mængde. Tal kan f.eks. bruges til at fortælle en anden person, hvor stor en mængde af penge han/hun skal bruge for at købe en bestemt vare, eller lign. Tal beskrives ved brug af et talsystem. I Danmark og de fleste vestlige lande bruger vi 10-talssystemet, men det er faktisk langt fra det eneste talsystem. Mange kan sikkert også nikke genkendende til romertal, og teknisk anlagte personer kan nikke genkendende til ''det binære talsystem''. Tallenes udvikling er lang og indviklet, men i hovedtræk kan den beskrives således: I starten havde man kun hele positive tal. Man kendte hverken til negative tal eller 0, og mange steder ej hellere til deling (division) af et tal. Alt dette er noget der først er indført gennem matematikkens historie, ofte for at kunne løse bestemt problemstillinger. == Grundlæggende mængder == En mængde er i matematikken et udtryk for den ''slags'' tal man arbejder med. Der findes i den grundlæggende matematik seks mængder: * <math>\mathbb{N}</math>: De naturlige tal. Alle positive, hele tal, fra 1 og op. Dvs. 1, 2, 3, 4, 5, osv. * <math>\mathbb{N}_0</math>: De naturlige tal inklusiv nul. Det vil sige alle positive, hele tal, fra og med 0. Dvs. 0, 1, 2, 3,. . . * <math>\mathbb{Z}</math>: De hele tal. Alle hele tal. Dvs. -3, -2, -1, 0, 1, 2, 3, osv. * <math>\mathbb{Q}</math>: De rationale tal. Endelige decimaltal, og brøker. Som fx 3,5 og 34/87. Formelt kan et rationalt tal skrives som <math>\frac{p}{q}</math>, hvor <math>p \; \epsilon \;\textbf Z</math> og <math>q \;\epsilon \;\textbf N</math> * <math>\mathbb{R}</math>: De reelle tal. Indeholder også uendelige ikke-periodiske tal, som fx Pi. * <math>\mathbb{C}</math>: De komplekse tal. Tal på formen <math>a+ib</math>, hvor a og b er reelle tal og i den imaginære enhed. * <math>\emptyset</math>: Er den tomme mængde. Altså mængden uden elementer. Den bruges for eksempel i forbindelse med opgaver der ikke har nogen løsning. For de seks første mængder gælder det, at de er indeholdt i hinanden - alle de naturlige tal findes i de hele tal, alle de reelle er også komplekse, osv. Der findes flere mængder og flere typer af tal. Men disse kommer vi ikke ind på i dette kapitel. ==Regning med mængder== Ligesom man kan regne med tal, kan man også udføre beregninger med mængder. Lad os sige vi har en grundmængde G = N, og så vælger de to mængder <math>A=\{1,3,5,7,9,11,13,15\}</math> og <math>B=\{2,3,5,7,11,13\}</math>. Vi definerer nu følgende begreber: '''Foreningsmængden''' af A og B er alle de elementer, der ligger i A, B eller begge. Den skrives <math>A\cup B</math>. I vores eksempel er <math>A\cup B=\{1,2,3,5,7,9,11,13,15\}</math>. '''Fællesmængden''' af A og B er de elementer, der ligger i ''både'' A og B, og betegnes <math>A\cap B</math>. I eksemplet er <math>A\cap B=\{3,5,7,11,13\}</math>. '''Differensmængden''' mellem A og B består af de elementer, der ligger i A, men ikke i B. Den betegnes A\B. Som eksempel: <math>A\setminus B=\{1,9,15\}</math> og <math>B\setminus A=\{2\}</math> '''Komplementærmængden''' til A betegnes <math>\complement A</math>, og er alle de tal, der ligger i grundmængden, men ikke i A. I eksemplet er <math>\complement A=\{2,4,6,8,10,12,14,16,17,18,19,\dots\}</math>. == Definitionsmængde == I matematikken bliver det ofte nødvendigt at lave en definitionsmængde. En definitionsmængde fortæller noget om hvilke tal, og hvilket interval du arbejder i. I den tekniske matematik kan du i nogle ligninger komme ud for, at der faktisk er uendeligt mange løsninger - og så bliver man nødt til at definere, at man kun arbejder i et bestemt område - og så bruge de løsninger der befinder sig dér. I en definitionsmængde skriver man at en given variabel tilhører en bestemt mængde. Hvis variablen t fx tilhører de naturlige tal (N), så skriver man: <math>t \in N</math> Man kan også supplere defintionsmængden med et interval. [[Kategori:Matematik A|Tal og mængder]] Matematik A/Logaritmen 1101 6275 2006-04-14T22:09:45Z Thomaslundsgaard 104 Tilføjet afsnit om logaritmer med vilkårligt grundtal Logaritmen er en matematisk operation, der bruges til at bestemme, hvilket tal x skal opløftes i for at få y. Forklaret algebraisk: <math>y = x^{\log y} \,</math> I almindelig tale betyder det at y er det samme som x opløftet i logaritmen til y. Her kaldes x desuden for ''basen''. == 10-tals-logaritmen == Den almene logaritme er baseret på, at x = 10. Altså at ligningen, vi netop har set, er udformet som: <math>y = 10^{\log y} \,</math> Men lad os se, hvad alt dette egentlig betyder rent matematisk. Vi prøver at tage logaritmen til 100. <math>\log (100) = 2 \,</math> Dette klares på en lommeregner. Vi prøver nu at sætte 2 ind i ligningen og se, om der kommer til at stå det samme på begge sider af lighedstegnet, hvilket vil underbygge den tidligere påstand om, at y er det samme som x opløftet i logaritmen til y. <math>100 = 10^{\log 100} \,</math> <math>100 = 10^{2} \,</math> <math>100 = 100 \,</math> Herover illustreres, hvad logaritmen gør mere præcist. Det er sandsynligt, at det lige skal vendes og drejes lidt i hovedet. Man kan naturligvis også anvende logaritmer til andet end tallet 10. Principperne og reglerne vil altid være de samme (så længe man arbejder med reelle tal). == Regneregler == Der findes tre grundlæggende logaritmeregneregler, der bl.a. anvendes til at løse ligninger, hvori logaritmer og potenser indgår. # <math>\log a \cdot b = \log a + \log b \,</math> # <math>\log \frac{a}{b} = \log a - \log b \,</math> # <math>\log \frac{a}{b} = - \log \frac{b}{a} \,</math> # <math>\log a^{n} = n \cdot \log a \,</math> Denne sidste regel kan også afledes til brug af rødder. == Den naturlige logaritme == Den naturlige logaritme er egentlig det samme som 10-tals-logaritmen. Denne er bare baseret på at x = e, hvor e er Eulers tal, som vi lærer mere om senere i bogen. De samme regler gælder den naturlige logaritme, men denne skrives bare som: <math>\ln x \,</math> Hvor x er det tal, man ønsker at tage den naturlige logaritme til. ==Logaritmen for et vilkårligt n== For ethvert <math>a>0</math> (hvor a desuden er forskelligt fra 1) er funktionen <math>a^x</math> monoton, og derfor injektiv. Den har derfor en omvendt funktion, som vi benævner <math>log_a(x)</math>. Det gælder altså at <math>y=a^x \Leftrightarrow x=log_a(y)</math>. a kaldes logaritmens grundtal. Man kan overbevise sig selv om, at de kendte logaritmeregneregler gælder for et vilkårligt grundtal. Vi kan også vise, at alle logaritmefunktioner er proportionale med hinanden - altså at det gælder at <math>log_a=k\cdot log_b(x)</math>. I dette eksempel viser vi at <math>log_a(x)</math> er proportional med <math>ln(x)</math> - grunden til at vi vælger denne funktion er, at vi allerede har bevist logaritmeregnereglerne for denne funktion. I princippet kan enhver logaritmefunktion bruges. <math>x=a^{log_a(x)} \Leftrightarrow</math> <math>ln(x)=ln(a^{log_a(x)}) \Leftrightarrow</math> <math>ln(x)=log_a(x)\cdot ln(a)</math> ...og så har vi sådan set vist hvad vi skulle - <math>log_a(x)</math> er proportional med <math>ln(x)</math>, med proportionalitetsfaktoren <math>ln(a)</math>. Omskriver vi lidt får vi: <math>log_a(x)=\frac{ln(x)}{ln(a)}</math> ...som f.eks. er nyttig hvis man vil udregne en vilkårlig logaritme på en lommeregner der kun kender <math>ln</math> og <math>log_{10}</math>. [[Kategori:Matematik A|Logaritmen]] Matematik A/Trigonometri 1102 8802 2006-11-25T09:46:27Z 86.52.32.177 /* Sinusrelationen */ I dette kapitel skal vi se nærmere på trigonometri. Trigonometri anvendes til at bestemme ukendte sider og vinkler i retvinklede, såvel som vilkårlige, trekanter. == Sinus == Sinus til en vinkel er y-koordinanten til et punkt på enhedscirklen. Sinus til vinklen v forkortes til sin(v). Det gælder, at: <math>-sin(v) = sin(-v)</math> <math>sin(180+v) = -sin(v)</math> <math>sin(180-v) = sin(v)</math> == Cosinus == Cosinus til en vinkel er x-koordinanten til et punkt på enhedscirklen. Cosinus til vinklen v forkortes som cos(v). Det gælder, at: <math>cos(v) = cos(-v)</math> <math>cos(180+v) = -cos(v)</math> <math>cos(180-v) = -cos(v)</math> == Tangens == Tangens til vinklen v er forkortet til tan(v). Tangens er defineret ved, at: <math>tan(v) = \frac {sin(v)}{cos(v)}</math>, forudsat at cos(v) ikke er lig med 0. <math>tan(v) = a</math> hældningskoefficienten: <math>a = \frac {y_1 - y_2}{x_1 - x_2}</math> linjens ligning: <math>y - y_0 = a(x - x_0)</math> == Cotangens == Cotangens til vinklen v forkortes til cot(v). Modsat tangens. <math>cot(v) = cos(v)/sin(v)</math> == Sekant == En sekant er et liniestykke som går fra ét punkt på en kurve til et andet. Man udregner en sekanthældning ved <math> (x2-x1)/(y2-y1)</math>. I forbindelse med differentialregning bruger man en sekanthældning og tilnærmer afstanden mellem punkterne til 0. Herved fremkommer tangenthældningen. Længden af en sekant kan let beregnes vha Pythagoras' læresætning. == Cosekant == == Sinusrelationerne == For en vilkårlig trekant gælder det, at: <math>sin(A)/a = sin(B)/b = sin(C)/c</math> eller at: <math>a/sin(A) = b/sin(B) = c/sin(C)</math> Ved sidste tilfælde gælder det også, at denne brøk er lig med 2*radius i trekantens omskrevne cirkel. <math>a/sin(A) = b/sin(B) = c/sin(C) = 2R</math> == Cosinusrelationerne == [[Kategori:Matematik A|Trigonometri]] For en vilkårlig trekant gælder det, at: cosA = <math>((b^2+c^2-a^2)/2bc)</math> , hvilket kan omskrives til: <math>a^2 = b^2 + c^2 - 2bc*cos(A)</math> cosB = <math>((a^2+c^2-b^2)/2ac)</math> , hvilket kan omskrives til: <math>b^2 = a^2 + c^2 - 2ac*cos(B)</math> cosC = <math>((a^2+b^2-c^2)/2ab)</math> , hvilket kan omskrives til: <math>c^2 = a^2 + b^2 - 2ab*cos(C)</math> Cosinusrelationen kaldes også for den "udvidede Pythagoras", da Pythagoras sætning <math>a^2+b^2=c^2</math> er tilfældet, når C er = 90 grader og da cos(90) er lig med 0. Boghylde:Videnskab 1103 4513 2005-10-29T11:17:15Z Bisgaard 36 kat {{Boghylde_Videnskab}} [[Kategori:Boghylder]] Skabelon:Boghylde Videnskab 1104 5707 2006-01-18T14:44:09Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 61.32.220.200 '''[[Boghylde:Arkæologi|Arkæologi]]''' - '''[[Boghylde:Astronomi|Astronomi]]''' - [[Astrofysik]] {{stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Kosmologi]] {{stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Solsystemet]] {{stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Biologi|Biologi]]''' - '''[[Boghylde:Biokemi|Biokemi]]''' - '''[[Boghylde:Fysik|Fysik]]''' - [[Fysik i Folkeskolen]] {{stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Fysik B]] {{stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[PLC bogen]] {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} - '''[[Boghylde:Geologi|Geologi]]''' - '''[[Boghylde:Kemi|Kemi]]''' - [[Kemi C]] {{stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Mics. Tabeller]] {{stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Matematik|Matematik]]''' - [[Matematik A]] {{stadie kort|25%|8 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Palæontologi|Palæontologi]]''' - '''[[Boghylde:Økologi|Økologi]]''' - [[Scienceshow]] {{stadie kort|50%|16 okt, 2005}} [http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Boghylde_Videnskab&action=edit Rediger denne boghylde] Boghylde:Computer 1105 4496 2005-10-29T11:07:52Z Bisgaard 36 kat {{Boghylde Computer}} [[Kategori:Boghylder]] Skabelon:Boghylde Computer 1106 6688 2006-05-24T15:49:12Z CarstenBirn 102 [[Boghylde:Computerspil|Computerspil]] - [[Boghylde:GrafikBilledebehandling|Grafik og Billedebehandling]] - [[Boghylde:InformationsTeknologi|Informations Teknologi]] - [[Boghylde:Styresystem|Styresystemer]] - [[Boghylde:Programmer|Programmer]] - [[Boghylde:Programmering|Programmering]] - [[Boghylde:TeknikHardware|Teknik og Hardware]] - [[Boghylde:Kunstig Intelligens|Kunstig Intelligens (AI)]] [http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Boghylde_Computer&action=edit Rediger denne boghylde] Boghylde:Kultur 1107 4504 2005-10-29T11:13:29Z Bisgaard 36 kat {{Boghylde Kultur}} [[Kategori:Boghylder]] Skabelon:Boghylde Kultur 1108 8281 2006-08-20T12:34:26Z Jan Krymmel 127 '''[[Boghylde:Arkitektur|Arkitektur]]''' - '''[[Boghylde:kunst|Kunst]]''' - '''[[Boghylde:Film|Film]]''' - '''[[Boghylde:Musik|Musik]] - '''[[Boghylde:Musikinstrumenter|Musikinstrumenter]]''' - [[Guitar]] {{stadie kort|25%|8 sep. 2005}} - [[Sang]] {{stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Rollespil|Rollespil]]''' - '''[[Liverollespilsbogen]] {{stadie kort|50%|20 aug. 2006}} - '''[[Boghylde:Idræt|Idræt]]''' - '''[[SpejderLeksikon]] {{stadie kort|25%|20 aug. 2006}} - '''[[Boghylde:litteratur|litteratur]]''' - '''[[Boghylde:Spil|Spil]]''' - '''[[Boghylde:Dans|Dans]]''' - '''[[Boghylde:Teater|Teater]]''' - '''[[Boghylde:Religion/Mytologi|Religion/Mytologi]]''' - [[Græsk Mytologi]] {{stadie kort|00%|27 feb. 2006}} - '''[[Boghylde:Politik|Politik]]''' - '''[[Boghylde:Samfundet|Samfundet]]''' [http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Boghylde_Kultur&action=edit Rediger denne boghylde] Skabelon:Boghylde Sprog 1109 8217 2006-08-17T18:33:23Z 193.110.130.103 '''[[Boghylde:Arabisk|Arabisk]]''' - '''[[Boghylde:Akkadisk|Akkadisk]]''' - [[Akkadisk]] {{Stadie kort|100%|8 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Dansk|Dansk]]''' - '''[[Boghylde:Engelsk|Engelsk]]''' - '''[[Boghylde:Esperanto|Esperanto]]''' - [[Esperanto]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Finsk|Finsk]]''' - '''[[Boghylde:Fransk|Fransk]]''' - '''[[Boghylde:Frisisk|Frisisk]]''' - '''[[Boghylde:Græsk|Græsk]]''' - '''[[Boghylde:Grønlandsk|Grønlandsk]]''' - '''[[Boghylde:Hebraisk|Hebrasik]]''' - '''[[Boghylde:Hollandsk|Hollandsk]]''' - '''[[Boghylde:Italiensk|Italiensk]]''' - '''[[Boghylde:Japansk|Japansk]]''' - [[Japansk]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Kinesisk|Kinesisk]]''' - '''[[Boghylde:Koreansk|Koreansk]]''' - '''[[Boghylde:Latin|Latin]]''' - '''[[Boghylde:Norsk|Norsk]]''' - '''[[Boghylde:Nynorsk|Nynorsk]]''' - '''[[Boghylde:Polsk|Polsk]]''' - '''[[Boghylde:Portugisisk|Portugisisk]]''' - '''[[Boghylde:Russisk|Russisk]]''' - '''[[Boghylde:Spansk|Spansk]]''' - '''[[Boghylde:Svensk|Svensk]]''' - '''[[Boghylde:Thailandsk|Thailandsk]]''' - '''[[Boghylde:Tysk|Tysk]]''' [http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Boghylde_Sprog&action=edit Rediger denne boghylde] Skabelon:Boghylde Humaniora 1110 8850 2006-12-11T11:55:55Z Ten 177 '''[[Boghylde:Manualer til husholdningsapparater|Manualer til husholdningsapparater]]''' - '''[[Boghylde:Hobbies|Hobbies]]''' - [[Hjemmefremstilling af Øl]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[WikiKogebogen]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Kalorietabel]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Friheden til at holde høns]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Plantekendskab]] {{Stadie kort|100%|10. okt. 2005}} - [[Sybogen]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Korset]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Økonomi|Økonomi]]''' - '''[[Boghylde:Sport|Sport]]''' - [[Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger]] {{Stadie kort|100%|11 sep. 2005}} - '''[[Boghylde:Historie|Historie]]''' -[[Dansk i læreruddannelsen]] [http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Boghylde_Humaniora&action=edit Rediger denne boghylde] Boghylde:Humaniora 1111 4493 2005-10-29T11:06:25Z Bisgaard 36 kat {{Boghylde Humaniora}} [[Kategori:Boghylder]] Esperanto 1112 5669 2006-01-15T23:57:40Z 80.141.124.101 flag under new name on commons <center> <big><BIG><BIG>'''Bonvenon! '''</BIG></BIG></big> <center>[[Image:Flag of Esperanto.svg|450px]] [[w:da:esperanto|Esperanto]] <big>'''[[Esperanto: Enhavo|Iru al la enhavo>>]]''' </big> </center> Guitar/Guitarteknikker 1114 8031 2006-07-25T19:57:38Z Pred 87 Fjerner hærværk == Hammer on == == Pull off == == Slide == == Bartok pizzicato == == Palm muting == Palm muting er en teknik hvor man dæmper lyden og gør guitaren mindre dominerende (i tilfælde af at der spilles med andre instrumenter, i f.eks. et band). Man opnår denne effekt ganske enkelt ved at lægge den højre hånd blidt på stregene, mens man anslår. Det betyder dog at man må holde plekteren, eller anslå med fingerne, i en lidt anderledes vinkel, men det er noget man hurtigt vender sig til. == Alternative anslag == [[Kategori:Guitar]] Matematik A/Vektorfunktioner 1115 3980 2005-09-25T19:07:11Z Bisgaard 36 kat == Definition == == Banekurver == == Skæringer == == Dobbeltpunkter == == Differentiation == == Integration == [[Kategori:Matematik A|Vektorfunktioner]] Matematik A/Vektorer i rummet 1116 8504 2006-10-03T13:49:32Z 212.10.154.171 /* Linjer i rummet */ == Definition == En vektor i rummet, er en vektor der i modsætning til en vektor i planet, også har z-koordinatet. En rummelig vektor noteres som: <math>\vec{a}=\begin{pmatrix}x\\y\\z\end{pmatrix}</math> eller <math>\vec{a}=( x , y , z )</math> Definitionen bevares dog, nemlig at en vektor er noget der har størrelse og retning. == Længde af vektor == == Skalarprodukt == == Krydsprodukt == == Linjer i rummet == == Planer i rummet == == Skæring mellem linjer == == Skæring mellem planer == == Skæring mellem linje og plan == == Afstand punkt til linje == == Afstand fra punkt til plan == [[Kategori:Matematik A|Vektorer i rummet]] Matematik A/Vektorer i planen 1117 8342 2006-08-28T14:51:59Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 212.130.60.200 == Definition == Alt hvad der har både en retning og en størrelse, kan omtales som en vektor. Det gælder f.eks.: * Fysiske kræfter * En hastighed En vektor noteres som et bogstav, med en pil over. En vektor ''v'' ville noteres som <math>\vec v</math>. En vektor opskrives med koordinater i en matrix. <math>\vec v = {x \choose y}</math> Hvilket betyder at vektoren strækker sig x ad x-aksen og y ad y-aksen. Dette danner basis for retningen. Lægger man en trekant ind og opfatter x og y som kateterne i en retvinklet trekant, vil længden af hypotenusen være størrelsen af vektoren. === Stedvektor === Normalt har en vektor ikke noget egentlig begyndelsespunkt. Men vælger man at arbejde med vektorer der altid starter i Origo - punktet (0,0), omtales de som stedvektorer.Et bestemt === Normalvektor === En normalvektor er en vektor der står vinkelret på sin egentlige vektor. Disse benævnes også som tværvektorere, og dem ser vi mere på senere i kapitlet. == Forlængelse == Man kan forlænge eller forkorte en vektors længde med faktor n, ved at gange koordinaterne med faktor n. Det betyder algebraisk at, <math>n \cdot \vec a = {n \cdot x \choose n \cdot y}</math> Brugen af forlængelse af vektorere bliver bl.a. nødvendigt inden for emnet ''vektorer i rummet''. == Længde af vektor == Opfatter man en vektor som en retvinklet trekant, hvor x og y er længderne på kateterne, så er selve vektoren hypotenusen. Fra geometrien og trigonometrien ved vi at længden på en hypotenuse kan findes ved brug af Pythagoras' læresætning. Sammenfattet betyder det at længden for vektoren: <math>\vec a = {x \choose y}</math> Kan findes ved formlen: <math>| \vec a | = \sqrt{x^2 + y^2}</math> Bemærk at man benævner en vektors længde, ved at sætte |-tegn rundt om vektorens navn. == Addition & subtraktion == 2 vektorer kan adderes <math>\vec{a} + \vec{b}</math> dannes ved at afsætte <math>\vec b</math> i forlængelse af <math>\vec a</math> <math>\left | \vec a + \vec b \right | \le \left | \vec a \right | + \left | \vec b \right |</math> (Trekantsuligheden) Når man lægger to vektorer sammen, får man en sumvektor. Denne betegnes som regel som ''r''. Man lægger vektorer sammen ved at lægge deres x-koordinater og y-koordinater individuelt sammen. Af dette får du ét nyt x-koordinat og ét nyt y-koordinat, der udgør koordinaterne i sumvektoren. Algebraisk betyder det: <math>{x_1 \choose y_1} + {x_2 \choose y_2} = {x_1 + x_2 \choose y_1 + y_2}</math> Ved subtraktion er princippet det samme. Men for en god ordens skyld tager vi alligevel en algebraisk fremvisning: <math>{x_1 \choose y_1} - {x_2 \choose y_2} = {x_1 - x_2 \choose y_1 - y_2}</math> Er der tale om mere end to vektorere der skal lægges sammen eller trækkes fra, er princippet det samme med, at x-koordinaterne lægges sammen og y-koordinaterne lægges sammen. == Skalarprodukt == Man kan ikke multiplicere to vektorer og få en ny vektor som resultat. Istedet kan man finde ''skalarproduktet'' (eller prikproduktet) af to vektorer. Resultatet er, som navnet lægger op til, en skalar, altså et tal. For at undgå forvirring må man aldrig sige, at man ganger to vektorer - i stedet "prikker" man dem. Skalarproduktet af to vektorer <math>\vec a={x_1 \choose y_1}</math> og <math>\vec b={x_2 \choose y_2}</math>defineres som: <math>\vec a \cdot \vec b = {x_1 \choose y_1} \cdot {x_2 \choose y_2} = x_1 \cdot x_2 + y_1\cdot y_2</math> En anvendelse af skalarproduktet er til at finde en vinkel mellem to vektorer. Der gælder følgende sammenhæng: <math>\vec a \cdot \vec b = |\vec a ||\vec b|cos(v)</math> Beviset for sætningen følger af, at skalarproduktet er uafhængigt af det valgte koordinatsystem. Skalarproduktet mellem to vektorer ændrer sig altså ''ikke'', hvis vi roterer koordinatsystemets akser, selvom vektorernes koordinater ændrer sig. Vi forestiller os nu, at vi drejer koordinatsystemet, så <math>\vec a</math> ligger parralelt med 1. aksen. Den må nu have koordinaterne <math>{|a| \choose 0}</math>. Hvis vinklen mellem <math>\vec a</math> og <math>\vec b</math> (i positiv omløbsretning) nu betegnes ''v'', må <math>\vec b</math> have koordinaterne <math>{ \vec |b| \cdot cos(v) \choose \vec |b| \cdot sin(v)}</math>. Vi kan nu udregne skalarproduktet mellem <math>\vec a</math> og <math>\vec b</math>: <math>\vec a \cdot \vec b = {|a| \choose 0} \cdot { \vec |b| \cdot cos(v) \choose \vec |b| \cdot sin(v)} = |\vec a ||\vec b|cos(v)</math> == Tværvektor == En tværvektor <math>\hat \vec a</math> er den vektor som fremkommer ved at dreje en vilkårlig vektor 90° mod urets retning (positiv omløbsretning) Hvis en vektor har koordinatsættet <math>\vec a = {x \choose y}</math> har tværvektoren koordinatsættet <math>\hat \vec a = {-y \choose x} </math> == Determinant == Et bestemt skalarprodukt skal vise sig at blive meget nyttigt senere hen. Dette kaldes determinanten, og givet to vektorer <math>\vec a={x_1 \choose y_1}</math> og <math>\vec b={x_2 \choose y_2}</math>, defineres determinanten på følgende måde: <math>det(\vec a, \vec b)=\hat \vec a \cdot \vec b = {-y_1 \choose x_1} \cdot {x_2 \choose y_2} = x_1 \cdot y_2 - x_2\cdot y_1</math> Det skal understeges at <math>det(\vec a, \vec b) \neq det(\vec b, \vec a)</math>. I stedet gælder det, hvilket man kan overbevise sig selv om ved udregning, at <math>det(\vec a, \vec b) = -det(\vec b, \vec a)</math>. == Enhedsvektor == En vektor med længden 1 er en '''enhedsvektor''' [[Kategori:Matematik A|Vektorer i planet]] Matematik A/Funktioner 1118 8486 2006-09-19T21:22:37Z 130.225.243.90 I dette kapitel kigger vi nærmere på begrebet ''matematisk funktion''. Man kan forestille sig en funktion som en slags "maskine": Man putter et tal ind i maskinen, hvorefter tallet bliver "forvandlet" til et nyt tal, som til sidst kommer ud af maskinen. Det tal der kommer ud af maskinen, afhænger nøje af hvilket tal man starter med at putte i den; har man én gang fundet ud af at maskinen forvandler f.eks. et 3-tal til 75, kan man være stensikker på at hver ''eneste'' gang man giver den tallet 3, får man ''med garanti altid'' 75 ud af denne "funktions-maskine". Fodrer man maskinen med forskellige tal, får man andre resultater ud, men man kan ikke putte ''det samme'' tal i "funktions-maskinen" to gange, og få to ''forskellige'' svar ud af den anden ende. Det tal man "putter i" funktionen (3 i eksemplet ovenfor), kaldes for '''den uafhængige variabel''', og det resultat der kommer ud af funktionen (75 i eksemplet), hedder '''den afhængige variabel''': Den uafhængige variabel; det tal vi putter ind i funktionen, kan man selv vælge. Men det resultat der kommer ud; den afhængige variabel, afhænger nøje af den værdi man vælger for den uafhængige variabel. I matematikken har man en særlig skrivemåde for funktioner: Det at funktionen "tager imod" tallet 3 og afleverer resultatet 75, skrives sådan her: :<math>f(3) = 75</math> Tallene 3 og 75 kan genkendes fra eksemplet. Bogstavet <math>f</math> er et navn på funktionen, eller "maskinen" i eksemplet — hvis man regner med flere forskellige funktioner, giver man dem forskellige navne, typisk <math>g</math>, <math>h</math> osv., så man kan skelne dem fra hinanden. == Definition == Den sammenhæng der er mellem den uafhængige variabel man "putter i" funktionen og den afhængige variabel der kommer ud af det, kaldes for funktionens '''definition'''. Definitionen for en funktion kunne f.eks. være: :<math>f(x)</math> er det antal kroner man skal give for en <math>x</math> kilometer lang taxi-tur. Hvis man nu undersøger hvad det koster at køre med taxi (hos et bestemt taxiselskab, på bestemte tider af døgnet og ugen, fordi priserne varierer), finder man f.eks. ud af, at prisen udregnes som et startgebyr på 30 kroner, plus 15 kroner pr. kilometer. Med de oplysninger kan definitionen for sådan en taxi-pris-funktion skrives som: :<math>f(x) = 30 + 15 \cdot x</math>, hvor <math>x</math> er antal kørte kilometer. Sådan en definition, der direkte viser det regneudtryk man skal bruge for at omregne den uafhængige variabel <math>x</math> til den afhængige <math>f(x)</math> (prisen for en tur på <math>x</math> kilometer), kaldes for funktionens '''forskrift'''. == Definitions- og værdimængde == Ved hjælp af forskriften for funktionen der beregner prisen for en taxi-tur, kan man nu beregne prisen for køreture på alle mulige — og umulige! — antal kilometer: Som et eksempel på et "umuligt" antal kan man beregne prisen for en køretur på −2 kilometer: :<math>f(-2) = 30 + 15 \cdot -2 = 30 + -30 = 0</math> Ifølge den beregning bliver en taxitur altså gratis, hvis man vel at mærke kører præcis 2 kilometer baglæns...! Det bliver det nok lidt svært at overbevise chaufføren om — visse tal kan måske nok bruges sammen med forskriften, men giver ikke "mening" i forhold til det funktionen skal bruges til. I eksemplet med at regne prisen på en taxitur ud, giver det ikke nogen (praktisk) mening at tale om "en køretur på minus to kilometer", eller på 0 kilometer for den sags skyld: Funktionen kan i praksis kun bruges til kilometertal der er større end nul. Sagt på en anden og mere "matematisk" måde: Den uafhængige variabel skal være større end nul kilometer. Sådan nogle begrænsninger i hvilke tal man kan bruge i rollen som den afhængige variabel, beskriver matematikerne i den såkaldte '''definitionsmængde''': Definitionsmængden for en funktion er den talmængde der omfatter alle de tal man "har lov" til at bruge som uafhængig variabel. I eksemplet med taxi-pris-funktionen bliver definitionsmængden alle positive reelle tal (svarende til alle kilometer-antal større end 0), og det kan skrives på forskellige måder: :<math>Dm(f) = ]0 ; \infty [</math> (skrevet som interval) :<math>Dm(f) = \left \{ x \in R \mid \; x > 0 \right \}</math> (skrevet med mængdebygger) :<math>Dm(f) = \mathbb{R}_+</math> (den positive del af de reelle tal) Fællestrækket er <math>Dm(f)</math>, som betyder "definitionsmængden til funktionen <math>f</math>" — de tre skrivemåder handler alene om hvordan man rent matematisk skriver "alle tal større end nul". Da funktionen jo altid giver den samme afhængige variabel som "svar" på det samme tal i den uafhængige variabel, betyder begrænsningerne i definitionsmængden i mange tilfælde også, at der er visse tal man aldrig kan få ud som funktionens afhængige variabel. Dette beskriver matematikerne i den såkaldte '''værdimængde''', som er den talmængde der omfatter ''alle'' de tal det er muligt at "få ud" af funktionen som den afhængige variabel. I eksemplet med taxi-priserne koster en tur som minimum et startgebyr på 30 kroner, plus kilometertaksten, så prisen bliver altid på mere end de 30 kroner. Værdimængden for taxi-funktionen kan skrives som: :<math>Vm(f) = ]30 ; \infty [</math> (skrevet som interval) :<math>Vm(f) = \left \{ x \in R \mid \; x > 30 \right \}</math> (skrevet med mængdebygger) Igen er fællestrækket til venstre for lighedstegnene; <math>Vm(f)</math> læses som "værdimængden til funktionen <math>f</math>". Det til højre for lighedstegnene er blot to forskellige måder at skrive "alle tal over 30" med matematikkens symboler. I eksemplet med taxi-funktionens definitionsmængde er det alene taxichaufførens og taxiselskabets "uvilje" mod at køre baglæns, der gør at funktionen kun giver praktisk mening for bestemte tal — i andre tilfælde er det funktionens egen forskrift der sætter grænser for definitionsmængden. Her er en funktion der beregner den fart man skal holde, i kilometer i timen, for at køre én kilometer på <math>x</math> sekunder: :<math>g(x) = \frac{60}{x}</math> Kan man køre en kilometer på 0 sekunder? Sætter man nul ind på <math>x</math>'s plads i forskriften, ender man med at skulle dividere 60 med 0, og det kan man ikke — forskriften kan ikke give noget svar! Og hvis man tænker lidt over det, finder man nok ud af at der er visse praktiske problemer med at gøre det i virkeligheden... Nul kan altså alene af matematiske "problemer" med forskriften, ikke være element (være "med") i definitionsmængden for fart-funktionen <math>g</math>. Og ligesom med taxi-eksemplet kan man dette tilfælde diskutere om man kan komme 2 sekunder ''tilbage'' i tiden ved at køre baglæns i bil med 30 km/t... == Grafer == == Den rette linje == Den rette linje beskrives af funktionsforskriften: <math>f(x) = a \cdot x + b</math> Hvor a er hældningen på linjen, i forhold til x-aksen og b er forskydningen på y-aksen. Grafen skærer punktet (0,b). Den rette linje kan betragtes som et 1. grads polynomium. == Parablen == <math>f(x) = a \cdot x^2 + b \cdot x + c</math> Fortegnet på a siger noget om hvilken vej parablen vender. Hvis a er positiv, så vender den opad og hvis den er negativ, så vender den nedad. Faktoren c angiver bare hvor på y-aksen at funktionen ligger. At lægge en konstant til eller trække en konstant fra ændrer ikke noget ved selve funktionens udseende, men bestemmer kun hvor langt oppe eller nede af y-aksen funktionen ligger. Parablen kan betragtes som et 2. grads polynomium. == Polynomier == Polynomier tilhører den type af funktioner som har følgende generelle forskrift: <math>f(x) = k_n \cdot x^n + k_{(n-1)} \cdot x^{n-1} + ... + k_{1} \cdot x + k_0 = \sum_{i=0}^{n}k_i\cdot x^i</math> I ovenstående eksempel udgør k'erne hver især en vilkårlig konstant, og n'erne tilhører desuden de naturlige tal. Potensen n siges at være graden af polynomiet, for eksempel: <math>2 \cdot x^2 - 3 \cdot x + 8 = 0</math> er et andengradspolynomium <math>2 \cdot x^4 - x + 3 = 0</math> er et fjerdegradspolynomium Et polynomium skærer y-aksen i punktet <math>\left( 0 , k_n \right)</math>. Et polynomium skærer x-aksen mellem nul og n gange, og har dermed fra nul til n relle rødder. Alternativt kan polynomiet have komplekse rødder. Herpå følger det simpleste tænkelige eksempel: <math> y = x^2 + 1</math> vides helt intuitivt, at det ikke skærer x-aksen nogen steder. Forsøger man at løse denne ligning ved hjælp af standardformlen får man følgende: <math>x = \frac{ \pm \sqrt{ -4 }}{2} = \frac{ \pm \sqrt{4} \cdot \sqrt{-1} }{2} = \pm \cdot \sqrt{-1} = \pm i</math> Hvor ''i'' udgør den imaginære enhed eller kvadratroden af -1. Ifølge Algebraens Fundamentalsætning har et polynomiun af n'te grad præcis n løsninger inden for de komplekse tal. Endvidere kan vi sige, at et polynomium af en ulige grad har mindst en løsning (dette vil vi undersøge nærmere ifm. grænseværdier). At finde rødder i polynomier kan være en besværlig affære. Der findes algebraiske løsningsformler hvis n er mindre end eller lig med 5 - og det kan bevises, at der ikke findes lignende løsningsformler (der kun involverer de fire regnearter samt potensopløftning og roduddragning) for n>5. ===Faktorisering af polynomier=== Lad os sige at vi har et polynomium <math>Q(x)</math> af grad n, og ved at tallet r er rod i Q. Man kan så vise, at Q kan faktoriseres på følgende måde: <math>Q(x)=(x-r)\cdot P(x)</math> hvor P er af graden <math>n-1</math>. For at finde P må man udføre Polynomiers Division. Denne metode kan benyttes til at finde rødder i polynomier hvor man ikke umiddelbart har en løsningsformel. Vi viser dette med et eksempel: <math>f(x)=x^3+x^2-3x+1</math> Ved indsættelse ser vi, at x=1 er rod i polynomiet. Det gælder så, at <math>f(x)=(x-1)\cdot g(x)</math> hvor ''g'' er af en grad mindre end ''f'', og derfor et andengradspolynomium. Det gælder også at <math>f(x)=(x-1)\cdot g(x) \Rightarrow</math> <math>g(x)=\frac{x^3+x^2-3x+1}{x-1}</math> og g kan så ved polynomiers divsion udregnes til at være <math>x^2+2x-1</math>. Med den kendte løsningsformel finder vi, at rødderne i ''g'' er <math>x=-1\pm\sqrt{2}</math>. Samlet er ''f'''s rødder altså <math>\{1,-1-\sqrt{2},-1+\sqrt{2}\}</math> Sætningen kan generaliseres. Hvis <math>Q(x)</math> har rødderne <math>\{r_1,r_2,r_3,\dots,r_n\}</math> (hvor nogle rødder evt. er komplekse), kan <math>Q(x)</math> faktoriseres som <math>Q(x)=(x-r_1)(x-r_2)(x-r_3)\dots (x-r_n)</math>. Se evt. [http://da.wikipedia.org/wiki/Komplekse_tal komplekse tal] for mere information. [[Kategori:Matematik A|Funktioner]] Matematik A/Funktionsanalyse 1119 6175 2006-04-06T14:43:48Z Pred 87 Gendannelse Funktionsanalyse er beregning af: * Monotoniforhold * Maksimumspunkter * Minimumspunkter * Skæring med x-aksen * Skæring med y-aksen * Definitionsmængde * Værdimængde * Vandret asymptote * Lodret asymptote * Skrå asymptote Funktionsanalyse bruges som regel til at beskrive og identificere nogle egenskaber ved ens funktion og graf. Men de kan også bruges i tilfælde med egentlig problemstillinger som skal løses. == Monotoniforhold == Når man i forbindelse med en funktion bliver bedt om at angive monotoniforholdet, betyder dette, at man skal angive i hvilket interval funktionen er henholdsvis stigende og aftagende. == Maksimum- og minimumspunkter == Disse maksimums- og minimumspunkter, går under ét navn, nemlig '''ekstremumspunkter'''. Definitionen er ganske enkel. De punkter på en graf hvor den "topper", eller har de højeste/mindste y-værdier. For at sætte tingene i perspektiv har en ret linje ingen ekstremumspunkter, alt imens en parabel har enten ét maksimumspunkt eller ét minimumspunkt, og så fremdeles. Læg mærke til at det er ''meget vigtigt'' i forbindelse med funktionsundersøgeælse at angive hvorvidt der er tale om et maksimum eller et minimum. Den mest præcise definition forbliver dog de punkter på en graf hvor '''''hældningen til tangenten er lig nul'''''. Dette har vi faktisk et "værktøj" til. Når man differentierer en funktion finder man nemlig hældningen til en tangent i et punkt på linjen. Når man så sætter den differentierede funktion lig nul, finder man så de punkter hvor hældningen til tagenten er nul, eller vandret sagt på en anden måde. Det må nødvendigvis være disse punkter vi leder efter i denne forbindelse. Ekstremumspunkter findes altså på følgende måde: <math> \frac{d}{dx} f(x) = 0</math> Man kan også tale om '''lokale ekstremumspunkter'''. Det vil eksempelvis sige et maksimumspunkt i et udsnit af en graf, hvilket vil vise sig nyttigt i forbindelse med periodiske funktioner eller trigonometriske funktioner. ===Eksempel=== Lad os gennemgå et eksempel, for at se principperne i ekstremumspunkter. Vi har givet en funktion der ser således ud: <math>f(x) = 2 \cdot x^2 - 3 \cdot x + 4</math> Nu differentierer man så funktionen og sætter lig nul: <math> \frac{d}{dx} f(x) = 4 \cdot x - 3 = 0 \Leftrightarrow 4 \cdot x = 3 \Leftrightarrow x = \frac{3}{4} </math> Nu ved vi så at vi har et ekstremumspunkt i punktet <math> \left( \frac{3}{4} , f\left( \frac{3}{4} \right) \right) = \left( \frac{3}{4} , \frac{23}{8} \right) </math> og ud fra princippet om at fortegnet på andengradsleddet er positivt kan vi lige nøjagtig i dette tilfælde sige at det er et minimumspunkt, men under normale omstændigheder kan man være nødsaget til at skulle undersøge værdierne hhv. til højre og venstre for punktet, eller alternativt undersøge det på grafregneren. == Skæring med akserne == I dette afsnit ser vi på hvordan man beregner skæringspunkterne ud, for hvor grafen skærer hhv. y-aksen og x-aksen. === Skæring med y-aksen === En funktion kan kun skære y-aksen et sted, og det er der hvor x = 0. Skæringspunktet med y-aksen er derfor. <math>(0, f(0)) \,</math> Det vil jo også forekomme ganske logisk, eftersom skæringen også er den egentlige funktionsværdi i punktet. === Skæring med x-aksen === Skæringen med x-aksen udregnes ved at løse ligningen: <math>0 = f(x) \,</math> Ved at løse ligningen fremkommer en eller flere x-værdier - Det er de steder hvor f(x) = 0, og dermed x-aksen. == Asymptoter == Asymptoter er lidt løst defineret en linje som en funktion vil tilnærme, men aldrig nogensinde vil skære. Der findes, som man kan se nedenfor tre forskellige typer af asymptoter, hhv. lodrette, vandrette og skrå. Her følger et eksempel for at illustrere algoritmen for undersøgelse af asymptoter: 1. Indledende får man en funktion givet, i dette eksempel bruges 1 over x: <math> y = \frac{1}{x} </math> 2. Nu undersøger man så for huller i definitionsmængden. Dvs. de x-værdier hvor nævneren er nul. Her vil det naturligvis kun være nul der giver et "hul", men hvis nævneren havde været et polynomium, kunne der sagtens være flere. Nu tilnærmer man sig så x-værdien hhv. fra venstre og fra højre. Notationen der bruges er almen brugt notation for denne undersøgelse. En huskeregel er at når der står plus går man fra tal der er større end x-værdien man undersøger for: <math> y \rightarrow -\infty </math> for <math>x \rightarrow 0^-</math> og <math> y \rightarrow \infty </math> for <math>x \rightarrow 0^+</math> 3. Til sidst lader man sin funktion gå mod hhv. minus uendelig og uendelig, for at undersøge om der skulle være vandrette asymptoter. <math> y \rightarrow 0 </math> for <math>x \rightarrow -\infty</math> og <math> y \rightarrow 0 </math> for <math>x \rightarrow \infty</math> 4. Man kan nu konkludere at der er en vandret og en lodret asymptote: Lodrette asymptoter: <math>x = 0</math> Vandrette asymptoter: <math>y = 0</math> === Vandret asymptote === === Lodret asymptote === === Skrå asymptote === [[Kategori:Matematik A|Funktionsanalyse]] Matematik A 1121 6318 2006-04-24T13:01:27Z 87.49.32.247 '''Matematik''' er studiet af abstrakte strukturer og logik. Det kaldes også for tallenes videnskab. # [[Matematik A/Tal og mængder|Tal og mængder]] {{Stadie kort|50%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Algebra|Algebra]] {{Stadie kort|25%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Ligninger|Ligninger]] {{Stadie kort|75%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Uligheder|Uligheder]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Logaritmen|Logaritmen]] {{Stadie kort|75%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Geometri|Geometri]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Koordinatsystemer|Koordinatsystemer]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Trigonometri|Trigonometri]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Analytisk plangeometri|Analytisk plangeometri]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Funktioner|Funktioner]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Eksponentielle Funktioner|Eksponentielle Funktioner]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Trigonometriske Funktioner|Trigonometriske Funktioner]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Grænseværdi|Grænseværdi]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Funktionsanalyse|Funktionsanalyse]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Differentialregning|Differentialregning]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Integralregning|Integralregning]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Differentialligninger|Differentialligninger]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Vektorer i planen|Vektorer i planen]] {{Stadie kort|25%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Vektorer i rummet|Vektorer i rummet]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} # [[Matematik A/Vektorfunktioner|Vektorfunktioner]] {{Stadie kort|00%|25 september 2005}} == Kilder == * http://www.sciencenet.dk [[Kategori:Matematik A]] Matematik A/Integralregning 1122 8725 2006-11-14T19:27:00Z 83.89.33.227 /* Integralregning */ == Integralregning == Integralregning er den modsatte regningsart til differentialregning. Det betyder at hvis du differentierer funktion f(x), og du har dens differentialkvotient, og du integrerer denne differentialkvotient, er du tilbage hvor du startede, ved f(x). Man integrerer efter samme principper som man differentierer. Man har et sæt regneregler, som man bruger til at "omskrive" en funktion til en stamfunktion. Dette gøres delvist ved fastlagte regneregler, og delvist ved brug af ''integration ved substitution'', ''partiel integration'' og andre teknikker. == Stamfunktioner == En stamfunktion er den nye forskrift der fremkommer efter man har integreret en funktion. Hedder din funktion f(x), noteres stamfunktionen som F(x). Selve processen hvor f(x) bliver integreret beskrives med symbolet: <math>\int f(x)\, dx</math> == Ubestemt integral == == Bestemt integral == Ved et bestemt integrale forstås en integration imellem 2 værdier. Ved et ubestemt integrale findes stamfunktionen <math>F(x)=\int{f(x)\cdot dx}</math>. Indsættes grænseværdierne, dvs. de 2 værdier immellem hvilke man er interreseret i at kende det bestemte integrale, skrives dette som: <math>\int^a_b{f(x)\cdot dx}</math>. I dette tilfælde integreres der fra a til b. Resultatet af det bestemte integrale er lig arealet under kurven beskrevet af f(x) imellem x-værdierne a og b. Konkret udregnes arealet som <math>F\left(x=b\right)-F\left(x=a\right)</math>. Dvs. at man for den fundne stamfunktion F(x) først indsætter b på x's plads, dernæst a hvorefter de to fundne værdier (skalarer) trækkes fra hinanden. Et eksempel på et simpelt bestemt integrale af funktionen <math>f(x)=3\cdot x^2</math> imellem punkterne 2 og 5: <math>\int^5_2{3\cdot x^2\cdot dx}=\left[x^3\right]^5_2=5^3-2^3=125-8=117</math>. 117 er altså arealet under kurven beskrevet ved <math>f(x)=3\cdot x^2</math> imellem punkterne 2 og 5 == Regneregler == == Integration ved substitution == == Partiel integration == Partiel integration bruges ved integration af et produkt af to funktioner. Til dette anvender man formlen: <math>\int f(x) \cdot g(x)\, dx = F(x) \cdot g(x) - \int F(x) \cdot g\prime (x)\, dx</math> Denne formel kan bevises ved at differentiere begge sider af lighedstegnet. == Volumeberegning == [[Kategori:Matematik A|Integralregning]] Programmering:Visual Basic 1123 8275 2006-08-20T05:20:31Z Snortop 15 tilføjet Extern links (Fra engelsk side) == Introduktion == Visual Basic (VB) er et programmeringssprog, der er nemt at bruge, da det er en slags trejde-(eller fjerde-)generations programmeringssprog. Det vil sige, at det skal igennem en [[wikipedia:kompiler|kompiler]] før computer kan forstå det i dens sprog. Samtidigt er det forholdsvis nemt at gå til for almindelige brugere. Det kræver dog også flere ressourcer fra computerens side. Men nu til dags udgør computerens ressourcer ikke noget problem. Hvis du tænker på at finde et sprog til at lave spil eller andre meget krævende programmer er det nok bedst at begynde på C++ eller lignende, da C++ stadig er det bedste og mest brugte inden for faget. == Hvordan man bruger GUI == [[billede:VBfront.jpg]] Todo: ''intro til GUI - hvad er det?'' '''Øverst ses en menubjælke''' hvor man har adgang til de fleste ressourcer og ting i Visual Basic. '''Til højre ses en Toolbox (værktøjskasse)''' hvori man har adgang til nogle komponenter i VB. Man kan trykke på disse og derved tilføje dem i sit arbejdsvindue (der i programmet kaldes "Form"). '''Form "Arbejdsvinduet"''' er en GUI-version af, hvad brugeren vil komme til at se, når det program, du er ved at lave, bliver kørt. Det er altså Vinduet du vil blive præsenteret for som du gør ved andre programmer. '''Til højre øverst er der en projektoversigt''' over alle de form, moduler, ActiveX og andet du har fået tilføjet til projekt/program. Nedenunder dette er en oversigt over egenskaberne for de ting du evt. har indsat i form. Det kan også være egenskaberne for selve formen. Her kan alle de variabler, der ses, blive ændret i koden du vil skrive, eller de kan ændres direkte i koden. === Menubjælken === == Variabler == En variabel er et sted hvor vi kan gemme noget data til videre bearbejdning. For objektorienteret programmering (OOP) bruger man Class For at definer en variable bruger man Dim varTal as byte dim varBogstav as string Du kan bruge følgende til at definere en variabel * Byte * Boolean * Integer * Long * Currency * Single * Double * Date * String For at omdefinere en variabel bruger man reDim Typisk skiver man '''Option explicit''' øverst i sin form i Visual Basic. Dette gøres fordi så skal man ikke altid erklære variabler for at de kan bruges. Erklærer man variabler i form, function eller procedure vil disse variabler kun være tilgængelig i der. For at kunne bruge dem overalt, skal de erklæres i et module. === Array === '''Hvad er Array?''' : Ordret betyder række eller samling og angiver at man har flere end 1 variable i samme navn. '''Hvordan definer man en variable.''' : For at lave et array skal man bare bruge () efter variable navn. Eksempel dim personnavn(100) as string Her kan du definer 100 person navne. For at indsætte en værdi et sted i personnavn kan man derved bruge et tal mellem 1 til 100 Eksempel personnavn(10) = "Jens Hansen" Skal du så have værdien ud fra variablen gør du det på samme måde debug.print "Navn: " % personavn(10) == Reserverede ord == Der findes mange reserverede ord i Visual Basic, som man skal tage sig i agt for at bruge. Ordene kan være reserverede, fordi de bruges i funktioner eller kommandoer. Her er en (ikke nødvendigvis komplet) liste over reserverede ord: And As Call Do Exit False True For Function GoTo If Loop Me Next Not Nothing Option Or Private Public Resume Step Sub Then Until While If Then Der kan være flere... == Løkker == En løkke er en måde at få programmet til at gøre ting, indtil den pågældende operation er kørt færdig eller operationen er nået et bestemt punkt. Løkker kan laves på flere måder: === IF === En ''if''-løkke bruges til at checke on en bestemt tilstand er sand eller falsk. Eksempel dim Jeg_er_dansk = true if Jeg_er_dansk=true then debug.print "Du er dansker" else debug.print "Du er ikke dansker" end if Bemærk ''else'' den siger at hvis ikke denne tilstand er sandt kan man udføre noget andet. Det er godt at bruge End if for at afslutte en if-sætning. Der kan også bruges Select case hvis der er flere valgmuligheder for en given ting. === While/Do === Med While eller do kan man lave en ønsket handling så længe en given tilstand stadig er der. Følgende gør det samme det er bare 2 forskellige måde at lave det på. Eksempel på en While-løkke Dim Counter Counter = 0 While Counter < 10 Counter = Counter + 1 Debug.Print "Tæller er nu " & Counter Wend '''Bemærk''': at ved While-løkker slutter man løkken med '''Wend''' Eksempel på en Do-løkke Dim Counter Counter = 0 Do Counter = Counter + 1 Debug.Print "Tæller er nu " & Counter Loop Until Counter = 10 '''Bemærk''': Ved en Do-løkke slutter man dem med en '''Loop''' === For === Gentage en ting flere gange indtil et ønsket resultat er kommet Eksempel på en For.: Dim Words, Chars, MyString For Words = 10 To 1 Step -1 For Chars = 0 To 9 MyString = MyString & Chars Next Chars MyString = MyString & " " Next Words Debug.Print MyString ,,,,,,,,,,,, == Funktioner/Procedure == Forskellen på disse 2 ting er at en Function returnerer et resultat hvor procedure udføre en given handling uden at returnere noget. Man kan bruge Private eller Public, de har begge to forskellige betydning til hvordan man tilgår funtion eller proceduren. '''Private''' - Så er det kun indenfor den form man har skrevet det at man har adgang til den. '''Public''' - Er offentlig for alle, kan derved bruge overalt. === Funktioner === Man laver en funktion således Private Function convertINTtoSTR(intvar As Integer) As String convertINTtoSTR = CStr(intvar) End Function === Procedure === Procedure udføre nogle given handlinger men returner ikke noget. Private Sub addtoT(s as Integer) t = t + s End Sub == Form == == ActiveX == ActiveX er et navn Microsoft har givet deres komponenter. De har typisk et filefternavn som '''.ocx''', '''.dll''' eller '''.exe'''. [[Kategori:Programmering|Visual Basic]] == External Links == {| !align="left"|'''Link'''!!align="left"|'''Kommentar''' |- |[http://www.kellyethridge.com/vbcorlib/index.shtml VBCorLib]||Do handlinger i VB6 |- |[http://www.winsockvb.com/ WinsockVB]||Alt hvad der er at vide omkring sockets |- |[http://xbeat.net/vbspeed VBSpeed]||Hjælp til hvordan du kan optimer koden |- |[http://gpwiki.org GPWiki]||Indholder en masse Spil intereseret Visual Basic Guider |- |[http://www.visualbasicforum.com/ XtremeVBTalk]||En VB forum |- |[http://www.mentalis.org/vbexamples/list.php?category=MISC AllAPI]||Eksempler på Windows API's |- |[http://216.5.163.53/DirectX4VB/RES_CodeBin.asp DirectX4VB]||DirectX guider |- |[http://vb.mvps.org/hardcore/ Hardcore Visual Basic]||Bruce McKinney's Mesterværk; Viser at du kan skrive næsten alt i VB6 |- |[http://www.planet-source-code.com Planet Source Code]||Kode eksempler |- |[http://www.vbcode.com/ VBCode.com]||Gratis Kode for VB |- |[http://www.a1vbcode.com/ A1VBcode.com]||''Endnu'' en gratis kode side til VB |} PC Rollespil 1124 8262 2006-08-19T14:53:13Z Snortop 15 {{PCspilnav}} Vejledninger og løsninger til PC Rollespil. * [[Diablo 2]] (Windows) * [[Guildwars|Guild Wars]] * [[World of Warcraft]] (Windows) * [[Everquest 2]] Diablo 2 1125 9101 2006-12-22T14:00:55Z Snortop 15 /* act5 */ {{PCspilnav}} == Spilinfo == Spillet er lavet af Blizzard Team. Det er efterfølgeren til Diablo 1, og der er kommet en del forbedringer i forhold til det første spil. == Systemkrav == * Windows® 2000*, 95, 98, eller NT 4.0 Service Pack 5 * Pentium® 233 eller større * 32 MB RAM * 650 MB Harddiskplads * 4X CD-ROM-drev * DirectX™-kompatibelt grafikkort == Installation == Der medfølger 3 cd'er, hvor man kan vælge mellem 3 forskellige installationer: * Singleplayer Uden videoklip * Multiplayer Uden videoklip * Multiplayer Med videoklip == Kort Oversigt == Kortet i blizzard er altid dynamisk og aldrig det samme, hvis man altså ikke spiller singeplayer. Man kan download et program der hedder maphack, som gør at man kan se hele kortet både i singelplayer og mulitiplayer. Gør også at du kan se hvor monster stå og hvad for en type det er. Du har endag mulighed for at se hvad andre spiller bruger af ting når de kommer i spillet. Dog skal der også siges at nogle maphack programmer er et direkte keylocker, trojansk hest. Der gør at hvis du har det installeret og du så forbinder dig til interenet vil den kunne se hvad du bruger af adgangskode når du logget på og sende det til en anden som hacker dit account. Hvordan kan man vide at det er et hack program! : Hvis der er en i spillet der giver dig et kortlink eller link til et sted eller vil de vil sende dig et program over email. Så det helt sikkert et hack. Hvordan kan man se det er maphack program. : maphack programmet ikonet liget lidt et grå kort, samt er der også en masse filer og billeder som både skal bruges i programmet. Hvis det kun er en enkelt fil er det helt sikkert et hack program. '''BEMÆRK''': Brug af sådan programmer er i strid med blizzard lov og orden og kan medfølge i at ens key bliver lukket og man så ikke kan spille online mere. == karakter typer == Følgende karakter kan spilles i Diablo 2 * Amazon * Barbarian * Mage * Necromancer * Paladin * Sorceress Udvidelse med Lord of Destruction. * Assassin * Druid == Koder == Der er ikke nogen direkte snydekoder hvormed man kan gøre sin karakter bedre. Men man kan dog gøre noget andet. I sin genvej (evt. på skrivebordet) kan man tilføje nogle af de følgende ting, eller dem alle, hvis man har lyst: === skiptobnet === Tilføjer man '''-skiptobnet''' springer programmet direkte til at logge på b.net uden at køre intro og den slags. === window === Tilføjer man '''-window''' vil programmet starte op i et vindue og ikke i fuld skærm. === act5 === Tilføjer man '''-act5''' vil man, når man opretter en ny karakter, være på level 30 og starte i act5. Man vil dog ikke have gennemført alle quests eller acts op act5. Desuden starter man uden nogen våben. Men til gengæld har man har en meget stærk karakter, når man starter. Her er et eksempel, hvor alle koderne er medtaget: "D:\Diablo II\Diablo II.exe" -skiptobnet -act5 -window == Koder i spillet == I spillet kan man skrive følgende: set player 8 hvor du kan kan ændre 8-tallet til et hvilket som helst tal mellem 1 og 8 og derved gøre monstrene så svære, som de ville have været hvis der havde været 8 spillere (eller færre, hvis du har valgt et mindre tal end 8). '''Bemærk:''' Disse koder kan '''KUN''' bruges i singelplayerspil. Programmering:PHP 1126 8484 2006-09-19T14:07:44Z 80.198.57.76 /* Introduktion */ == Introduktion == PHP er et [[open source]] programmeringssprog udviklet af forskellige programmører verden over. Sproget er brugt til at gøre statiske hjemmesider dynamiske, ved f.eks. at udvikle gæstebøger, kontaktformularer, mv. PHP er en forkortelse af ''PHP: Hypertext Preprocessor''. Syntaksen i PHP ligner meget [[Programmering:C|C]] og [[Programmering:Java|Java]]. ---- {{Stadier}} === Indholdsfortegnelse === * [[PHP:Generelt|Generelt]] ** [[PHP:Brugerfladen|Brugerfladen]] [[Billede:00%.png]] ** [[PHP:Sproget|Sproget]] [[Billede:00%.png]] * [[PHP:For Begyndere|For Begyndere]] [[Billede:00%.png]] ** [[PHP:Hej verden|Hej verden]] [[Billede:75%.png]] ** [[PHP:Variabler|Variabler]] [[Billede:75%.png]] ** [[PHP:Hvis det er sandt|Hvis det er sandt]] [[Billede:00%.png]] * [[PHP:For Øvede|For Øvede]] [[Billede:00%.png]] ** [[PHP:Cookies|Cookies]] [[Billede:75%.png]] ** [[PHP:Databaser|Databaser]] [[Billede:00%.png]] *** [[PHP:MySQL|MySQL]] [[Billede:00%.png]] **** [[PHP:phpMyAdmin|phpMyAdmin]] [[Billede:75%.png]] ** [[PHP:Session|Session]] [[Billede:00%.png]] * [[PHP:Andet|Andet]] [[Billede:00%.png]] == Eksterne links == * http://www.php.net/manual/da/ [[Kategori:Programmering|PHP]] Programmering:Java 1129 8499 2006-09-30T08:54:50Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved CarstenBirn, fjerner ændringer fra 83.92.89.147 == Forord == Det mest af denne bog er også taget fra http://javabog.dk, med tilladelse. I denne bog kan du lære tre ting: * '''Programmering'''. Bogen starter fra grunden af, men har du ikke programmeret før, bør du være rede til at gøre en indsats, dvs. løbende lave en række små programmer, for at øve dig i stoffet. Det forudsættes, at du har kendskab til computere på brugerniveau, dvs. at du uden problemer kan bruge internet, tekstbehandling og andre programmer og problemfrit navigere og flytte og kopiere filer i Windows, Linux eller et andet styresystem. En smule kendskab til matematik er en fordel, men bestemt ikke et krav. * '''Objektorienteret programmering'''. Bogen arbejder grundigt med begreberne omkring objektorienteret programmering (forkortet OOP) og har mange praktiske eksempler på denne måde at programmere på. Den introducerer og anvender løbende relevante dele af UML-notationen, som er meget anvendt i objektorienteret analyse og design og beslægtede fag. * '''Java'''. Programmeringssproget Java har en række faciliteter, som kan lette programmeringen meget. Har du - som mange andre - lært Java ved at prøve dig frem, kan det overblik, der præsenteres i denne bog, hjælpe, samtidig med, at hvert kapitel slutter af med at gå i dybden med avancerede emner. == Java == Java kan downloades fra http://www.java.com, herfra er der et link til at download den nyeste version af Java hvis du ikke skulle have dette. == Java udviklings værktøjer == Der findes mange programmer, som kan bruges til udviklingen af Javaprogrammer. Følgende programmer er licensfri, dvs. at den fulde funktionalitet står til rådighed. * [http://www.eclipse.org Eclipse] * [http://www.netbeans.org Netbeans] * [[Notepadplusplus|Notepad ++]] * [http://www.bluej.org BlueJ] * [http://www.oracle.com/technology/products/jdev/ Oracle JDeveloper] Følgende programmer koster til dels penge, men der findes også licenser der giver adgang til en begrænset del af funktionaliteterne. * [http://www.borland.com/jbuilder/ Borland JBuilder] * [http://www.jetbrains.com/idea/ IntelliJ] * [http://developers.sun.com/prodtech/javatools/jscreator/ Java Studio Creator (Sun)] * [http://developers.sun.com/prodtech/javatools/jsenterprise/ Java Studio Enterprise (Sun)] == Grundlæggende programmering == Lad os se på et simpelt javaprogram, der skriver "Hej verden" og et citat af Storm P. ud til skærmen. Neden under den vandrette linje er vist, hvad der sker, hvis programmet køres: // Et simpelt program, der skriver "Hej verden" // og et citat af Storm P. ud til skærmen // Denne fil skal have navnet: HejVerden.java public class HejVerden { public static void main (String[] arg) { System.out.println("Hej Verden!"); System.out.println("Hvornår smager en Tuborg bedst?"); System.out.println("Hvergang!"); } } Resultat på skærm, når det lille program køres.: Hej Verden! Hvornår smager en Tuborg bedst? Hvergang! === Kommentar === Kommentarer er dokumentation beregnet på, at gøre programmets kildetekst lettere at forstå for læseren. De påvirker ikke programudførelsen. De første 3 linjer, der starter med ''//'', er kommentarer: *: // Et simpelt program, der skriver "Hej verden" *: // og et citat af Storm P. ud til skærmen *: // Denne fil skal have navnet: HejVerden.java *: I dette tilfælde er der beskrevet, hvad programmet gør og hvilket filnavn kildeteksten bør gemmes i. Kommentarer bliver sprunget over og har ingen indflydelse på programmet Kommentarer bør skrives, så de giver forståelse for, hvordan programmet virker - uden at være tvetydige eller forklare indlysende ting ''//'' markerer, at resten af linjen er en kommentar. Den kan også bruges efter en kommando til at forklare, hvad der sker, f.eks. *: System.out.println("Hej verden!"); // Udskriv en hilsen Java har også en anden form, som kan være nyttig til kommentarer over flere linjer: Man kan starte en kommentar med /* og afslutte den med */. Al tekst mellem /* og */ bliver så opfattet som kommentarer. Vi kunne altså også skrive *: /* *: Et simpelt program, der skriver "Hej verden" *: og et citat af Storm P. ud til skærmen *: Denne fil skal have navnet: HejVerden.java *: */ og *: System.out.println("Hej verden!"); /* Udskriv en hilsen */ === Strukturdelen === Strukturdelen vil ikke blive ændret i de næste to kapitler og det er ikke så vigtigt, at du forstår, hvad der foregår i første omgang. Al javakode er indkapslet i en klasse mellem { og } (blokstart og blokslut-parenteser). Beskrivelsen af en klasse er altid indkapslet i en blok bestående af: public class HejVerden { ... } Inde i klassen står der en main-metode med nogle kommandoer i. public static void main (String[] arg) { ... } Indholdet af metoden er altid indkapslet i en blok med '''{''' og '''}'''. Programudførelsen starter i metoden: *: public static void main (String[] arg) === Programkode === I main-metoden giver man instruktioner til computeren: System.out.println("Hej verden!"); System.out.println("Hvornår smager en Tuborg bedst?"); System.out.println("Hvergang!"); Instruktionerne udføres altid en efter en, ovenfra og ned. Hver instruktion afsluttes med et semikolon. Disse 3 instruktioner skriver 3 strenge ("Hej verden!", ...) ud til skærmen. En streng er en tekst, som computeren kan arbejde med. Strenge er altid indkapslet i "". Hver instruktion består af et kald til metoden System.out.println, som betyder, at der skal udskrives noget til skærmen og en streng som parameter. En parameter er en oplysning, som man overfører til metoden. I dette tilfælde hvilken tekst, der skal skrives ud til skærmen. Vores main-metode kalder altså andre metoder. === Variabler === Variabler bruges til at opbevare og ændre data. En variabel kan opfattes som en navngiven papirlap, hvor der til enhver tid kan stå netop én ting. Variabler skal altid erklæres, dvs. at man skal fortælle computeren, at der skal oprettes en variabel, hvad slags data den skal indeholde og hvad den skal hedde. En variabel er et navn på et sted i computerens hukommelse, beregnet på at indeholde data af en bestemt type En variabel erklæres ved at skrive datatype variabelnavn; Det er en god vane, at give variablerne sigende navne. Navnene bør starte med et lille bogstav. ==== Datatyper ==== I Java findes der følgende grundlæggende datatyper, man kalder dem også for de primitive datatyper: {| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="center" |+'''Primitive Datatyper''' |- ! style="background:#efefef;" | Datype ! style="background:#efefef;" | Beskrivelse ! style="background:#efefef;" | Størrelse |- | long | Heltal | 64 bit (2s komplement) |- | int | Heltal | 32 bit (2s komplement) |- | short | Heltal | 16 bit (2s komplement) |- | byte | Heltal | 8 bit (2s komplement) |- | double | Decimaltal | 64 bit |- | float | Decimaltal | 32 bit |- | char | Unicode karakter | 16 bit |- | boolean | Boolsk værdi | true/false |} De primitive datatyper er konstante på alle platforme. === Løkker === En løkke er en gentaget udførelse af en kommando igen og igen. Hvor mange gange løkken udføres, afhænger af et logisk udtryk. ==== While ==== while-løkken har formen: *:while (betingelse) kommando; Kommandoen udføres igen og igen, så længe betingelsen er opfyldt. Dvs. før kommandoen udføres, undersøges betingelsen og det kontrolleres, at den er opfyldt (se rutediagrammet til højre). Oftest vil man udføre mere en én kommando og anvender derfor en blok til samle kommandoerne: : while (betingelse) { : kommando1; : kommando2; : ... : } Her er et eksempel: public class Alder4 { public static void main(String[] arg) { int alder; alder = 15; while (alder < 18) { System.out.println("Du er "+alder+" år. Vent til du bliver ældre."); alder = alder + 1; System.out.println("Tillykke med fødselsdagen!"); } System.out.println("Nu er du "+alder+" år og myndig."); } } ==== For ==== for-løkken er specielt velegnet til løkker med en tællevariabel. Den har formen : for (initialisering; betingelse; opdatering) kommando; * initialisering er en (evt.: erklæring og) tildeling af en tællevariabel, f.eks. alder = 15 * betingelse er et logisk udtryk, der angiver betingelsen for, at løkken skal fortsætte med at blive udført, f.eks. alder < 18 * opdatering er ændringen i tællevariablen, f.eks. alder = alder + 1 Det kan indenad læses som "for startværdi, så længe betingelse udfør: kommando og opdatering, f.eks. "for alder = 15, så længe alder < 18 udfør: Skriv "du er.." og tæl alder 1 op". En for-løkke og en while-løkke supplerer hinanden. De har præcis samme funktion, men for-løkken er mere kompakt og bekvem, når man ønsker at lave en almindelig løkke, der udføres et bestemt antal gange. Dette program gør det samme som Syvtabel-eksemplet, men med en for-løkke: public class Syvtabel2 { public static void main(String[] arg) { int n; for (n=1; n<=10; n=n+1) System.out.println(n+" : "+ 7*n); } } ==== Uendelige løkker ==== Hvis programmøren ikke er omhyggelig, kan han komme til at lave en løkke, hvor betingelsen vedbliver at være sand. Så bliver programudførelsen i løkken i al evighed (eller indtil brugeren afbryder programmet). Lad os f.eks. sige, at programmøren er kommet til at skrive '-' i stedet for '+' i opdateringen af n i for-løkken fra Syvtabel-programmet. Nu vil computeren tælle nedad: public class SyvtabelFejl { public static void main(String[] arg) { for (int n=1; n<=10; n=n-1) System.out.println(n+" : "+ 7*n); } } Tester lige det her == Objekter == == Definition af klasser == == Nedarvning == == Pakker == == Avanceret Java == === Flertrådet programmering === === Reflektion === == Udvikling af Applikationer med grafisk overflade == Til udviklingen af applikationer med en grafisk overflade findes der indenfor java forskellige muligheder. * AWT - Abstract Window Toolkit Et bibliotek med klasser, der gør det muligt at skabe simple overflader. De første programmer/appletter benyttede udelukkende dette bibliotek. * Swing Et bibliotek af java klasser, hvor det er muligt at skabe mere avancerede overflader. Man kan sige at Swing er en overbygning til AWT. I dette kapitel vil der blive beskrevet, hvordan man ved hjælp af Swing biblioteket udvikler en grafisk overflade. Der vil blive beskrevet forskellige temaer med stigende sværhedsgrad. === Vis et vindue === Det mest fundementale ved et grafisk Java program er et vindue. Vi vil starte med et simpelt eksempel på, hvordan man laver et vindue. I vinduet skal der stå: "Vi programmerer Swing" package simplegui1; import javax.swing.JFrame; import javax.swing.JLabel; public class SimpleGui1 { //Variabel som definerer et vindue. private JFrame frame = new JFrame("Simple GUI"); /** Metode der opretter en instans af SimpleGui1 */ public SimpleGui1() { //Her definerer vi vores tekst JLabel label = new JLabel("Vi programmerer Swing"); //Her tilføjes teksten til vinduet frame.getContentPane().add(label); //Her bestemmes der hvad der sker når man lukker vinduet. frame.setDefaultCloseOperation(JFrame.EXIT_ON_CLOSE); //Her startes vinduet frame.setVisible(true); } //Start metode public static void main(String[] args) { SimpleGui1 simplegui = new SimpleGui1(); } } Hvis ovenstående kopieres ind i en fil kaldet "SimpleGui1.java", kompileres og startes, så skulle der gerne vises et vindue uden menu, men med standard lukke og maksimere/minimere knapper. JFrame klassen benyttes til at lave Vinduer med. JFrame frame = new JFrame("Simple GUI"); Ved definitionen af et vindue, er det vigtigt at fortælle, hvad der sker når vinduet lukkes. frame.setDefaultCloseOperation(JFrame.EXIT_ON_CLOSE); havde vi udeladt denne linie, så var vinduet blevet skjult istedet for at forsvinde. Vores vindue vises ved hjælp af følgende metode kald. frame.setVisible(true); Til teksten i vores eksempel benytter vi os af JLabel klassen. En JLabel er en kort tekst eller ikon. JLabel label = new JLabel("Vi programmerer Swing"); Vores JLabel tilføjes vinduet dvs. vores Frame frame.getContentPane().add(label); Det er vigtigt at benytte: getContentPane() Det er sådan at JFrame er baseret på Frame klassen (java.awt.frame) og de er ikke fuldt ud kompatible. === Swing komponenter === Der findes mange forskellige komponenter i Swing. I dette kapitel vil de vigtigste blive beskrevet. ==== JPanel ==== ==== JLabel ==== ==== JTextfield ==== ==== JButton ==== === Udlægning af komponenter === Til placeringen af komponenter i vinduer, dialoger og paneler benyttes en såkaldt Layoutmanager. Der findes forskellige layout manager, de fleste er er blevet implementeret i AWT biblioteket. ==== BorderLayout ==== ==== GridLayout ==== ==== GridbagLayout ==== ==== CardLayout ==== == Udvikling af Java Web baserede anvendelser == Dette kapitel skal fortælle lidt om de forskellige java web teknologier. === Applets === En applet er et lille Javaprogram, som udføres lokalt på brugerens computer. === Webudvikling === ==== JSP/Servlets ==== ==== Java Server Faces ==== ==== Struts ==== ==== Frameworks ==== == Externe Links == * http://javabog.dk/ [[Kategori:Programmering|Java]] HTML 1130 8518 2006-10-06T19:58:34Z Bisgaard 36 fjernet slet '''Introduktion''' : [[Grundlæggende om HTML]] : [[Publisering af hjemmeside]] '''Objekter''' : [[Tekst (HTML)|Tekst]] : [[Billede (HTML)|Billede]] : [[Lysavis (HTML)|Lysavis]] ==Eksterne henvisninger== * [http://www.html.dk HTML.dk] Fysik i Folkeskolen 1131 5331 2005-12-13T16:42:25Z Bisgaard 36 fjernet nonsens === Introduktion === : [[Fysik i Folkeskolen/Forord|Forord]] {{Stadie kort|00%|}} : [[Fysik i Folkeskolen/Hvad er fysik?|Hvad er fysik?]] {{Stadie kort|00%|}} === Atomer === : [[Fysik i Folkeskolen/Hvad er et atom?|Hvad er et atom?]] {{Stadie kort|25%|}} : [[Fysik i Folkeskolen/Elementarpartikler|Elementarpartikler]] {{Stadie kort|25%|}} : [[Fysik i Folkeskolen/Det periodiske system|Det periodiske system]] {{Stadie kort|00%|}} : [[Fysik i Folkeskolen/Radioaktivitet|Radioaktivitet]] {{Stadie kort|00%|}} === Ellære === : [[Fysik i Folkeskolen/Hvad er ellære?|Hvad er ellære?]] {{Stadie kort|00%|}} : [[Fysik i Folkeskolen/Enheder i ellæren|Enheder i ellæren]] {{Stadie kort|00%|}} === Opgaver === : [[Fysik i Folkeskolen/Opgaver til atomer|Opgaver til atomer]] {{Stadie kort|00%|}} : [[Fysik i Folkeskolen/Opgaver til ellæren|Opgaver til ellæren]] {{Stadie kort|00%|}} [[Kategori:Fysik i Folkeskolen]] Matematik A/Eksponentielle Funktioner 1132 9080 2006-12-19T17:14:43Z Spiderboy 187 Tilføjelse og rettelse af fejl, mangler og upræcisheder Eksponentielle funktioner anvendes bl.a. til at beskrive en eksponentielle udviklinger, der foregår over tid. Det kunne for eksempel være rentetilskrivning af formue eller gæld, hvor renten er fast. Det kan også bruges til at regne befolkningstal ud med. == Definition == En funktion er en eksponentiel funktion, når man har en koefficient gange en potens, hvor eksponenten er den uafhængige variabel. Forskriften for en eksponential funktion er <math>f(x) = b \cdot a^x \,</math> hvor <math>b</math> kaldes begyndelsesværdien og <math>a</math> kaldes fremskrivningsfaktoren. Begyndelsesværdien er det punkt, hvor funktionen skærer y-aksen. Med andre ord, funktionen går altid gennem <math>(0,b)</math>. Dette ses ved at udregne funktionsværdien når <math>x=0</math>, dvs. ved y-aksen: <math>f(0)=b\cdot a^0 = b\cdot 1 = b</math> En eksponentialfunktion er en funktion, der kan skrives på formen <math>f(x) = a^x \,</math> Det ses, at en eksponentialfunktion også er en eksponentiel funktion (da hvis man sætter <math>b=1</math> får man en eksponentialfunktion), men ikke alle eksponentielle funktioner er eksponentialfunktioner. == Udseende == Eksponentielle funktioner kan se vidt forskellige ud, alt efter hvilke værdier <math>a</math> og <math>b</math> har. * Hvis a < 1, vil funktionen være ekspoentielt aftagende. * Hvis a = 1, vil funktionen være en ret linje gennemgående (0,b) og er parallel med x-aksen. * Hvis a > 1, vil funktionen være eksponentielt voksende. == Formler == === Bestemmelse af en eksponentiel funktion, der går gennem 2 punkter === Hvis du har 2 punkter <math>(x_1, y_1)</math> og <math>(x_2, y_2)</math> kan man beregne hvilken eksponentialfunktion, der går gennem disse 2 punkter, dvs. beregne <math>a</math> og <math>b</math>. De beregnes på følgende måde: <math>a=\sqrt[{x_2-x_1}]{\frac{y_2}{y_1}}</math> <math>b=\frac{y_1}{a^{x_1}}=\frac{y_2}{a^{x_2}}</math> ''Bevis:'' Vi vil finde eksponentialfunktionen, der går gennem punkterne <math>(x_1, y_1)</math> og <math>(x_2, y_2)</math>, dvs. en funktion, der skrives på formen <math>f(x) = b \cdot a^x</math> hvor man skal regne ud af <math>a</math> og <math>b</math> er. Da <math>f(x)</math> skal gå gennem <math>(x_1, y_1)</math> og <math>(x_2, y_2)</math>, skal følgende ligninger gælde: <math>\begin{array}{l} f(x_1)=y_1 \\ f(x_2)=y_2 \end{array}</math> Forskriften for den eksponentelle funktion indsættes. Så fås <math>\begin{array}{l} b\cdot a^{x_1}=y_1 \\ b\cdot a^{x_2}=y_2 \end{array}</math> Vi har nu 2 ligninger med 2 ubekendte. Vi starter med at isolere <math>b</math>: <math>\begin{array}{l} b=\frac{y_1}{a^{x_1}} \\ b=\frac{y_2}{a^{x_2}} \end{array}</math> Da vi har 2 udtryk for <math>b</math>, kan disse sættes sammen: <math>\frac{y_1}{a^{x_1}}=\frac{y_2}{a^{x_2}}</math> Og så isoleres <math>a</math>: <math>a^{x_2} \cdot y_1=a^{x_1}\cdot y_2</math> <math>a^{x_2}=a^{x_1}\cdot \frac{y_2}{y_1}</math> <math>\frac{a^{x_2}}{a^{x_1}}=\frac{y_2}{y_1}</math> <math>a^{x_2-x_1}=\frac{y_2}{y_1}</math> <math>a=\sqrt[{x_2-x_1}]{\frac{y_2}{y_1}}</math> Værdien <math>b</math> beregnes ved at indsæte <math>a</math>-værdien i en af de 2 forskrifter. <math>\begin{array}{l} b=\frac{y_1}{a^{x_1}} \\ b=\frac{y_2}{a^{x_2}} \end{array}</math> Det er lige gyldigt hvilken en, da de er lig med hinanden. [[Kategori:Matematik A|Eksponentielle Funktioner]] Kategori:Programmering 1135 2441 2005-05-03T06:46:21Z Snortop 15 Hovedkategori for alle emner vedrørende Programmering Notepadplusplus 1136 2442 2005-05-03T15:15:34Z Snortop 15 Tilføjet lidt om Notepad ++ == Forord == Notepad++ er en slags udvidelse af notepad for programmør da det er designet til at kunne bruges i mange forskellige slags programmering sprog. Det er også gratis at bruge og åben kode. == Freature == == Download == Programmet kan download på notepad hjemmeside som er * http://notepad-plus.sourceforge.net/uk/site.htm == Brug == Man bruger programmet som andre Editor og har de mest almindelig windows ting til rådighed. Du vil dog bedre have styr over din kode da Notepad++ kan se og hjælp dig med nogle farve koder for de forskellige ting, samt du kan skjule function og sub. Hvis du altså skulle have brug for det. [[Kategori:Programmer]] Wikibooks:Kilder 1137 3350 2005-08-09T09:41:05Z Bisgaard 36 Tilføjet Automated Manufacturing Systems; PLCs Generelt om '''kilder''' til bøger på Wikibooks kan man sige at vi må kopiere alt materiale der er udgivet under [[GNU Free Documentation License]], vi skal blot angive kilden. Hvis du finder spændende materiale som er udgivet under GNU FDL, så tilføj det endelig på listen herunder. For alt andet materiale gælder, at medmindre der står materialet kan bruges som man har lyst, så SKAL vi have en explicit tilladelse til at udgive materialet under GNU Free Documentation License, før vi må kopiere. Hvis du finder spændende materiale som du mener Wikibooks godt kunne bruge, men som ikke er frit eller udgivet under GNU FDL, så send de ansvarlige en anmodning om at få lov til at kopiere materialet. Mange webmastere og lignende er glade for at nogle interesserer sig for det de laver, og giver gerne lov til en udgivelse på Wikibooks. Hvis du har fået svar på en anmodning, hvad enten du har fået lov eller ej, så tilføj den på listen herunder. == Eksempel på en email tekst til anmodning om tilladelse til kopiering == Til ''forfatter'' Jeg er medforfatter på Wikibooks ( http://da.wikibooks.org ), den frie samling af lærebøger. Jeg har lagt mærke til ''dit billede/din artikel/etc.'' på ''URL'' og jeg synes det ville passe godt til Wikibooks. På vegne af Wikibooks vil jeg derfor spørge om vi må bruge ovenstående materiale på Wikibooks. For at vi kan bruge materialet er det nødt til at være frit at bruge for alle eller udgivet under GNU FDL (GNU Free Documentation License). Hvis du ønsker det, så angiver vi naturligvis dig som kilden til det originale materiale. For at se detaljerne omkring GNU FDL, så se venligst Wikipedias artikel ( http://da.wikipedia.org/wiki/GNU_Free_Documentation_License ). Kort fortalt, så sikrer GNU FDL at alle har ret til at kopiere og ændre materialet, og at alt materiale udgivet under GNU FDL forbliver under GNU FDL, også hvis det bliver ændret, udvidet eller solgt. På forhånd tak ''Dit navn'' == Følgende sider har vi tilladelse til at kopiere fra == * [http://da.wikipedia.org Wikipedia] * [http://en.wikibooks.org Wikibooks] (på engelsk, skal først oversættes) * [http://commons.wikimedia.org/wiki/Forside Wikimedia Commons] er en fælles mediebase for alle wiki-projekterne * http://runeberg.org (alle tekster er af forfattere, der er døde for over 70 år siden, så ophavsretten er udløbet. Men det betyder også at sproget er gammeldags, så husk at rette sproget til hvis du kopierer fra disse kilder) ** [http://runeberg.org/dagligt/ Dagligt Liv i Norden] af Troels-Lund, Fjerde udgave, 14 bind. ** [http://runeberg.org/dbl/ Dansk biografisk Lexikon] Første udgave, 19 bind. ** [http://runeberg.org/salmonsen/ Salmonsens konversationsleksikon] Anden Udgave, 26 bind, (de første 6 bind er digitaliseret til dato januar 2004, de vil vældig gerne have hjælp til resten) ** Se også svenske Wikipedias [http://sv.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Projekt_Nordisk_familjebok Projekt Nordisk familjebok] *[http://www.sru.edu/depts/cisba/compsci/dailey/217students/sgm8660/Final/index.html Public Domain Imagery - en portrætsamling] *[http://www.holoweb.net/~liam/pictures/oldbooks/ Scanned Images, Engravings and Pictures From Old Books] Citat: "...Over 160 high-resolution public domain images scanned from old books! They are all public domain, unless otherwise noted..." * [http://www.photolib.noaa.gov/ National Oceanic and Atmospheric Administration] med omkring 30.000 billeder der alle er Public Domain * [http://claymore.engineer.gvsu.edu/~jackh/books/plcs/ Automated Manufacturing Systems; PLCs] Indeholder en stor bog om PLC'er udgivet under GNU, siden bruges til at skrive [[PLC bogen]] med tilladelse fra forfatteren. == Følgende sider har vi tilladelse til at kopiere fra med kildeangivelse == (Tekst udgivet under [[GNU FDL]] hører til denne kategori) * [http://lexopen.fateback.com Lexopen] * [http://www.naturligvis.u-net.dk Naturligvis] (med tilladelse fra Malene Thyssen og Kirsten Poulsen) * [http://www.statistikbanken.dk/ statistikbanken.dk] - Fra deres hjemmeside: ''Kildeangivelse: Husk at angive '''Danmarks Statistik - statistikbanken.dk''' som kilde hvis du videregiver vores tal.'' De er ikke kontaktet direkte. [[Bruger:Kaare|Kåre Thor Olsen (Kaare)]] 19. jan 2004 kl. 18:49 (CET) * [http://www.sslug.dk/billeder/ SSLUGs billedarkiv] - de mere end 4000 billeder er under http://creativecommons.org/licenses/by-sa/1.0/ - husk også at angive fotografens navn, når billedet indsættes (se nedenfor) --[[Bruger:Chbs|Claus Sørensen]] 28. feb 2004 kl. 05:06 (CET) <table style="text-align:center; width:350px; padding:10px;"> <tr><td align="center">[[Billede:Sslug_eksempel.jpg]]</td></tr> <tr><td>Eksempel fra SSLUGs billedarkiv (foto: Hans Schou)</td></tr> </table> * http://www.javabog.dk 3. maj 2005 kl.16.10 (CEST) == Følgende sider kan vi kopiere billeder fra, med kildeangivelse (check venligst sitets copyright noter) == *[http://sohowww.nascom.nasa.gov/bestofsoho/ The Solar and Heliospheric Observatory SOHO] Læs venligst copyright notits. * [http://chandra.harvard.edu/photo/image_use.html Harvard, Chandra X-Ray observatory: Conditions of Use of Images, Products or Technologies (materials)] Citat: "... The images on this web site may be used for non-commercial educational and public information purposes. Please credit images to "NASA/CXC/SAO" unless other credits are given...." * [http://hubblesite.org/ hubblesite.org], [http://hubblesite.org/copyright/ copyright information] Public domain billeder, når billeder er fra STScI/NASA. * [http://www.nasa.gov/audience/formedia/features/MP_Photo_Guidelines.html Reproduction Guidelines for Use of NASA Images] Citat: "...NASA images generally are not copyrighted. You may use NASA imagery, video and audio material for educational or informational purposes, including photo collections, textbooks, public exhibits and Internet Web pages...." * [http://pictures.fws.gov/ Images/Pictures - US Fish and Wildlife Service] * [http://www.photolib.noaa.gov/ National Oceanic and Atmospheric Administration/Department of Commerce: NOAA Photo Library], [http://www.photolib.noaa.gov/aboutimages.html Restrictions for Using NOAA Images] * [http://www.wildlife-pictures-online.com/ Top Quality, Free Scotch Macaskill: Wildlife Pictures Ready For You To Download] * [http://www.bigfoto.com/ Bigfoto.com: free pics pictures photos] * [http://www.777life.com/photos/index.html 777Life billedarkiv] * [http://www.dis-danmark.dk/kipkort/ Herreds og sognekort] Vi må bruge kortene, men skal angive Svend-Erik Christiansen som kilde. * [http://lcweb2.loc.gov/pp/pphome.html USAs Congres-bibliotek] Vi kan bruge alle billeder fra før 1923, og alle dem fremstillet af den amerikanske regering, samt alle dem der er angivet som fri for copyright. * [http://fred.dk/ FRED.dk/Fredsskattefonden i Danmark] Vi skal oplyse webstedet om hvad vi kopierer. Undlad at kopiere oplysninger som stammer fra evt. hemmeligtstemplede dokumenter eller oplysninger der på anden vis kan tænkes at overtræde straffeloven (fremgår af de pågældende dokumenter). Tilladelsen er givet af Tom Vilmer Paamand fra FRED.dk. - *http://groups.msn.com/erfaringsgruppe-habitatsdirektiv/shoebox.msnw . Dyrebilleder. Hvis der ikke er tekst indlejret i bunden af billedet, så skal der stå ved billedet: Foto, Alf Blume, alfblume@hotmail.com. * [http://www.morguefile.com/ morgueFile] billeder af alt muligt i høj kvalitet. Citat: "Are the images really free? Yes, all images are really free and they can be used in your commercial projects without permission or credit from the photogrpaher." Prøv at finde flere gratis billed/clip art sites her: Google: [http://directory.google.com/Top/Computers/Graphics/Clip_Art/ Clip Art], [http://directory.google.com/Top/Computers/Graphics/Clip_Art/Animal/ Animal]. == Følgende sider har vi IKKE tilladelse til at kopiere fra == * [http://www.dirch-passer.dk Dirch Passer] * [http://www.roennebech.dk/ Rønnebech] * [http://www.fredsakademiet.dk Fredsakademiet] * [http://www.skovognatur.dk/foralle/dyrogplanter/ Skov og naturstyrelsen] * [http://www.kongehuset.dk kongehuset.dk] * [http://nature.jensebor.dk/ Nature Photography by Per Hoffmann Olsen] * [http://www.biosite.dk/leksikon/leksikon.htm biosite] * [http://www.billeder.dnlb.dk/ Flora Danica Online] * [http://www.tegneseriemuseet.dk/ tegneseriemuseet.dk] == Følgende sider har vi kontaktet, men har ikke modtaget svar fra endnu == * [http://home0.inet.tele.dk/danske/dan1.htm Brudstykker af Danmarks historie (II)] * [http://www.tenerife-ferie.dk/ Tenerife Ferie] * [http://www.eu-oplysningen.dk/ Eu-oplysningen] * [http://www.geocities.com/mytologi2000/index.html Mytologi2000] * [http://www.tytoalba.dk/ Projekt Slørugle Sønderjylland] * [http://www.mobilixnet.dk/~mob36051/index.html De danske ugler] * [http://www.finland.dk Finland] * [http://www.urtegartneriet.dk/ Urtegartneriet] * [http://www.leps.it/index.htm Billeder af sommerfugle] * [http://www.gamle-husdyrracer.dk/ Foreningen for gamle danske husdyrracer] * [http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/ Århus Leksikon] Krhansen 23. marts 2004 * [http://guldalderbilleder.ancher.kulturhotel.dk/ Guldalderens billedkunst - en billeddatabase] == Følgende sider har vi kontaktet, men har ikke kunne få et svar== * [http://www.flec.kvl.dk/open.asp?lpage=10&rpage=%2Farboretet%2Findexda.html Arboretet] selv ved fysisk kontakt. Der er ingen som kan tage stilling for eller imod. == Kilder og henvisninger == I forbindelse med at kopiere tekst fra ovennævnte kilder, findes der også tilfælde, hvor der er brug for at henvise til eksterne kilder, på Wikibooks. Om dette, se afsnittene "Kilder/henvisninger" og "Litteraturangivelsers typografi" i siden [[Wikibooks:Stilmanual]]. [[Kategori:Wikibooks|Kilder]] Wikibooks:Hvordan flytter jeg en side 1138 2444 2005-05-03T17:54:55Z Christian S 5 Wikibooks:Hvordan flytter jeg en side flyttet til Hjælp:Hvordan flytter jeg en side #REDIRECT [[Hjælp:Hvordan flytter jeg en side]] Wikibooks:Hvordan sletter jeg en side 1139 2445 2005-05-03T18:03:09Z Christian S 5 Wikibooks:Hvordan sletter jeg en side flyttet til Hjælp:Hvordan sletter jeg en side #REDIRECT [[Hjælp:Hvordan sletter jeg en side]] Billede:VBfront.jpg 1140 2446 2005-05-09T09:29:23Z Snortop 15 Dette er et front billede af Visual Basic Billede har jeg selv taget via. screenshoot fra min computer. Dette er et front billede af Visual Basic Billede har jeg selv taget via. screenshoot fra min computer. Matematik A/Differentialligninger 1141 3978 2005-09-25T19:06:47Z Bisgaard 36 kat En differentialligning er en ligning hvori der indgår en funktion og dens differentialkvotient. Den almene differentialligning er: <math>y^\prime = f(x) \cdot k\,</math> For at finde y, integrerer man begge sider af lighedstegnet. Når den variabel, der der differentieret flest gange, er differentieret én gang kaldes det en ''differentialligning af første orden''. Er den differentieret to gange, <math>y^{\prime\prime} = f(x) \cdot k\,</math> Kalder man det en ''differentialligning af anden orden'', osv. == Seperationsmetoden == == Logistisk vækst == === Den logistiske ligning === Den logistiske ligning er givet ved: <math>y^\prime = y \cdot (b - a \cdot y)\,</math> [[Kategori:Matematik A|Differentialligninger]] Matematik A/Uligheder 1142 5733 2006-01-27T22:43:00Z 80.62.162.187 /* Definition */ En ulighed er en konstatering inden for matematikken af, at et udtryk er større eller mindre end et andet udtryk. == Definition == En ulighed ligner til forveksling en ganske almindelig ligning, på nær at lighedstegnet er udskiftet med et nyt tegn. Vi skal nu se på hvilke tegn der kan være tale om: * <math> > </math> - større end * <math> < </math> - mindre end * <math>\geq</math> - større end eller lig med * <math>\leq</math> - mindre end eller lig med Dette er de ulighedstegn man vil komme ud for, men lad os først og fremmest starte med et eksempel for at se meningen med disse uligheder. <math>x^2 \geq 4\cdot x</math> == Uligheder == == Dobbeltuligheder == == Andengradsuligheder == [[Kategori:Matematik A|Uligheder]] Matematik A/Analytisk plangeometri 1143 6297 2006-04-17T16:15:41Z Larslau 100 typo == Afstandsformlen == Afstanden mellem <math>P_1=(x_1,y_1)</math> og <math>P_2=(x_2,y_2)</math> er: <math>\sqrt{(x_2-x_1)^2+(y_2-y_1)^2}</math> ''Eksempel 1'' Vi vil finde afstanden <math>D</math> mellem <math>(2,3)</math> og <math>(7,5)</math>. <math> D=\sqrt{(7-2)^{2}+(5-3)^{2}}=\sqrt{29} </math> hvilket afrundet er 5,385. == Midtpunktsformlen == [[Kategori:Matematik A|Analytisk plangeometri]] Hvis man har punktet <math>P_1=(x_1,y_1)</math> og <math>P_2=(x_2,y_2)</math>, vil midtpunktet <math>M</math> på linjen mellem dem være givet ved <math>\left(\frac{x_1+x_2}{2}, \frac{y_1+y_2}{2}\right)</math> ''Eksempel 1.'' Vi vil finde midtpunktet af <math>(2,3)</math> og <math>(7,5)</math>. <math>M=\left(\frac{2+7}{2},\frac{5+3}{2}\right)=\left(\frac{9}{2},4\right) </math> Matematik A/Trigonometriske Funktioner 1144 3973 2005-09-25T19:06:18Z Bisgaard 36 kat En trigonometrisk funktion er en funktion hvori der indgår en eller flere trigonometriske operationer. [[Kategori:Matematik A|Trigonometriske Funktioner]] Matematik A/Grænseværdi 1145 3974 2005-09-25T19:06:34Z Bisgaard 36 kat Grænseværdi er i matematikken beregning af en tilnærmelse af noget. [[Kategori:Matematik A|Grænseværdi]] Matematik A/Differentialregning 1146 8610 2006-10-23T12:34:38Z MizzQ 161 /* Differentialkvotient */ Differentialregning er i matematikken en metode til at bestemme hældningen på en graf, i et udvalgt punkt. == Definition == Differentialregning er en del af den såkaldte ''infinitesimalregning'', som dybest set vil sige den del af matematikken som beskæftiger sig med uendelig små ændringer af værdier. Det man kan bruge differentialregningen til er i bund og grund at finde '''hældningen til en tanget i et punkt på kurven'''. Det lyder umiddelbart værre end det egentlig er, men lad os da først og fremmest gennemgå hvad en tangent er, for at få dybere forståelse for sætningen. Inden vi dog når så langt bliver vi nødt til at definere en sekant, idet tangenten i princippet er et specialtilfælde af sekanten. === Sekanter === [[Billede:Secant-calculus.png|thumb|Et vilkårligt eksempel på en sekant]] En sekant er en linje der skærer en kurve i minimum to punkter. Disse to punkter vælger vi at beskrive: <math>\left( x , f (x) \right)</math> og <math>\left( (x+h) , f (x+h)\right)</math> Det vil altså sige at vi med sekanten tager udgangspunkt i to skæringspunkter, men såfremt der eksempelvis er tale om et tredjegradspolynomium kan den altså principielt godt skære flere steder. Disse linjer forekommer dog ret uinteressante for os, når vi taler om differentialregning, så vi bevæger os relativt hurtigt videre til tangenter. === Tangenter === En tangent er blot en linje der skærer en kurve i ét punkt, men til gengæld er der et vist krav for hvordan den skærer. Vi kan jo tage udgangspunkt i tangentens ligning: <math>f(x) - f(x_0) = \alpha \cdot (x - x_0)</math> Som vi kan se skal tangenten altså udpsringe fra et punkt på kurven, samt at den skal have samme hældning som punktet. Det man så i princippet gør, er at man fastholder sekantens ene skæringspunkt i det punkt man ønsker at finde hældningen i, og så lader man h gå mod nul. For når h går mod nul i sekantens "ligning" får man jo netop tangenten i punktet, da h=0 er ensbetydende med at sekanten kun skærer i ét punkt på linjen, som altså er ensbetydende med at vi har at gøre med en tangent. Situationen er illustreret på tegningen til højre. [[Billede:Lim-secant.png|thumb|h går mod nul i "sekantens ligning"]] == Differentialkvotient == For at gøre tingene lidt lettere at indse kan man bringe en eksplicit sammenligning, som nogle måske allerede har indset. Som jeg langsomt er kommet ind på er der nemlig en slående lighed til måden hvorpå man finder hældningen for en ret linje, hvilket jo egentlig også er det vi gør, da tangenten jo er en ret linje. Denne metode, som man bør kende til, skrives på følgende måde: <math> \frac{ \Delta y}{ \Delta x} = \frac{ y_2 - y_1 }{ x_2 - x_1} = \alpha </math> At bruge denne metode er imidlertid alt for upræcis til alt andet end rette linjer. Det er netop derfor at man laver en grænseværdi i stedet. For det med at trække slutværdien fra startværdien er sådan set en god nok metode, det skal bare gøres for uendeligt små ændringer af x hvilket vil gøre hældningen uendeligt præcis. Som bekendt er y = f(x) og når man lader h gå mod nul, altså gør ændringen i x uendeligt lille fremkommer en grænseværdi, som ser således ud. <math>\frac{\Delta y}{\Delta x} = \lim_{\Delta x \rightarrow 0} \frac{ f(x + \Delta x) - f(x)}{\Delta x}</math> Når man laver uendeligt små ændringer i en variabel, skriver man per definition d i stedet for <math>\Delta</math>. Og dette er den endelige definition på differentialkvotient. Uanset hvilken funktion du indsætter i denne formel, vil du kunne finde frem til en differentialkvotient for denne, under den forudsætning at '''funktionen er kontinuert i sin definitionsmængde''' naturligvis (se kontinuitet for yderligere forklaring). Men lad os tage et eksempel for at se principperne i fremgangsmåden for brugen af denne formel. Det skal dog dertil siges at langt fra alle funktioner er til at gennemskue uden videre, men vi tager her et simpelt eksempel: <math> y = x^2 \Rightarrow \frac{\Delta y}{\Delta x} = \lim_{\Delta x \rightarrow 0} \frac{ (x + \Delta x)^2 - (x)^2 }{\Delta x} = \lim_{\Delta x \rightarrow 0} \frac{ x^2 + \Delta x^2 + 2x \Delta x - x^2 }{\Delta x} = \lim_{\Delta x \rightarrow 0} \Delta x+ 2x </math> = 2x Hvilket også stemmer overens med den generelle formel nedenfor under potensfunktioner. Denne kan tilsvarende udledes generelt. == Tre-trins reglen == == Regneregler for differentialkvotient == Hvis <math>f(x)</math> og <math>g(x)</math> er differentiable funktioner, kan man opstille og vise følgende regler: <math>(f(x)+g(x))^{\prime}=\frac{d(f(x)+g(x))}{dx}=\frac{d(f(x))}{dx}+\frac{d(g(x))}{dx}=f^{\prime}(x)+g^{\prime}(x)</math> <math>(f(x)-g(x))^{\prime}=\frac{d(f(x)-g(x))}{dx}=\frac{d(f(x))}{dx}-\frac{d(g(x))}{dx}=f^{\prime}(x)-g^{\prime}(x)</math> <math>(f(x) \cdot g(x))^{\prime}=\frac{d(f(x) \cdot g(x))}{dx}=f^{\prime}(x) \cdot g(x)+f(x) \cdot g^{\prime}(x)</math> <math>(\frac{f(x)}{g(x)})^{\prime}=\frac{d(\frac{f(x)}{g(x)})}{dx}=\frac{f^{\prime}(x) \cdot g(x)-f(x) \cdot g^{\prime}(x)}{g(x)^2}</math> Den sidste regel holder kun når g(x) er forskellige fra 0. == Den rette linje == Den rette linje er givet ved: <math> f(x) = a\cdot x + b </math> Allerede rent intuitivt bør man vide at hældningen til den rette linje er givet ved konstanten foran a. Den rette linje er således blot et specialtilfælde af <math>x^n</math>, hvor det gælder at: <math>\frac{d}{dx} f(x) = a</math> == Potensfunktioner == Har man en funktion givet ved: <math>f(x)=x^n\,</math> Er funktionens differentialkvotient givet ved: <math>f^{\prime}(x)=n \cdot x^{n-1}\,</math> ==Kvadratroden af x== Udfra potensfunktion kan man altså endvidere se at <math>\sqrt{x} = x^{\frac{1}{2}}</math> er lig med <math>\frac{d \left( \sqrt{x} \right) }{dx} = \frac{1}{2} \cdot x^{-\frac{1}{2}} = \frac{1}{2\cdot \sqrt{x}} </math> == Trigonometriske funktioner == <math> \frac{d(sin(x))}{dx} = cos(x) </math> <math> \frac{d(cos(x))}{dx} = -sin(x) </math> <math> \frac{d(tan(x))}{dx} = 1 + tan^2(x) = 1 + (tan(x))^2 </math> == Logaritmiske funktioner == Ved log menes her 10-tals logaritmen, og ved ln refereres der til den naturlige logaritme med Eulers tal som grundtal (2,718281828...) <math>\frac{d(log(x))}{dx} = \frac{1}{x \cdot ln(10)}</math> <math>\frac{d(ln(x))}{dx} = \frac{1}{x \cdot ln(e)} = \frac{1}{x}</math> == Logaritmisk differentiation == [[Kategori:Matematik A|Differentialregning]] Fysik i Folkeskolen/Hvad er et atom? 1148 4566 2005-10-31T19:04:38Z Bisgaard 36 [[Kategori:Fysik i Folkeskolen]] Et atom er den teoretiske mindste byggesten. Det betyder at man ikke er helt sikker på at der findes noget som er mindre, men det er det mindste vi kender til. Atomer er det som udgør alt omkring os: Lige fra luft, vand, kaffe, træer, stjerner, asfalt til hvad mennesker og dyr består af. Atomer består af elementarpartikler, som vi ser nærmere på i næste kapitel. Fordelingen og mængden af disse elementarpartikler i atomet, afgør ''hvilket'' stof der er tale om. Det betyder at grundstoffet hydrogen (brint) har en anderledes fordeling og mængde af elementarpartikler end grundstoffet helium for eksempel har - og ligeledes med alle andre grundstoffer. [[Kategori:Fysik i Folkeskolen]] WikiKogebogen/Rugbrød 1149 8207 2006-08-15T17:05:34Z 88.83.11.196 /* Kommentarer */ [[Billede:Rugbrød.JPG|thumb|310px|Rugbrød, fremstillet efter denne opskrift.]] ==Ingredienser== * 150 g surdej * 1 håndfuld groft salt * 2 l vand * 1,5 kg groft rugmel * 1 kg knækkede rugkerner ==Fremgangsmåde== #Rør ca. 150 g surdej og en håndfuld groft salt ud i 1,5 l vand. Tilsæt 1,5 kg groft rugmel og rør grundigt i 10 minutter. #Massen tildækkes med et fugtigt klæde og sættes til hævning i 24 timer. Klædet skal helst holdes konstant fugtigt. #Næste dag tilsættes yderligere en 0,5 liter vand og 1 kg knækkede rugkerner. Dejen røres igen grundigt i 10 minutter. Dejen fyldes i 2 store, smurte forme, men formene må højst fyldes 3/4 op. De dækkes med et vådt klæde og efterhæver i 5 timer. #Brødene overstænkes med vand, sættes i ovnen og bages ved 180° i 2 timer. #Brødene tages ud af formene, ovnen slukkes, og brødene stilles til langsom afkøling i ovnen indtil næste dag. #Brødene lægges uindpakket i køleskabet et par dage. Derefter pakkes de i plasticposer og opbevares samme sted i op til 3 uger. Husk at gemme 150 g af dejen i en plasticpose i køleskabet, så der er surdej til næste gang! ==Kommentarer== *Brødene smager bedst efter nogle dage. *Det er vigtigt at sikre sig 150 g dej, hver gang man bager. Ny surdej er svær at lave, og ''vellykket'' surdej er sjælden. *Klædet kan holdes fugtigt ved at stille dejgfadet i en badepande med vand og lade et hjørne af klædet suge vand op *Variation: hvis man har svært ved at tygge kernerne kan disse overhældes med ½ l kogende vand ca ½ time før de blandes i dejgen (incl vedhængende/opsuget vand) hævetiden i anden omgang stiger så til 6-12 timer [[Kategori:WikiKogebogen|Rugbrød]] WikiKogebogen/Milkshake 1150 6795 2006-06-17T17:04:58Z 212.242.144.4 Slåfejl Der findes mange måder at lave en milkshake på. == Is og kakao == Man skal bruge: * En liter is (f.eks. vanillie eller nougat) * En liter kakao Tilberedning: * Isen lægges i en skål der kan rumme mindst 2 liter. * Når isen er smeltet eller næsten smeltet hælder man kakaoen i. * Det røres rundt og er nu klart. Bemærk at denne form for milkshake langt fra er sund. [[Kategori:WikiKogebogen|Milkshake]] Fysik i Folkeskolen/Elementarpartikler 1151 6064 2006-03-09T14:54:43Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 194.239.66.38 Elementarpartikler er det et atom består af. Der findes tre elementarpartikler, der går under navnene: * Elektroner * Protoner * Neutroner Atomets kerne består af neutroner og protoner. Rundt om kernen kredser elektronerne. Elektronen og protonen har også elektriske ladninger. De er begge af mængden ''elementarladningen'', men elektronens er blot negativ af den styrke og protonens er positiv. == Grundstoffer == Det er antallet og fordelingen af elementarpartiklerne, der afgør hvilket grundstof man har med at gøre. Eksempelvis har hydrogen én elektron og én proton, mens helium har to elektroner, to protoner og to neutroner. == Skaller == Elektronen kredser i skaller rundt om kernen. Hvis skallens nummer benævnes n, er det maksimale antal per skal givet ved: <math>2 \cdot n^2 \,</math> Det betyder at den første skal maksimalt kan have 2 elektroner, fordi <math>2 \cdot 1^2 = 2 \,</math> Vi har n=1, fordi det er skal nr. 1. Den næste skal kan maksimalt have 8 elektroner. Dette kan vi eftervise ved: <math>2 \cdot 2^2 = 8 \,</math> Sådan fortsætter systemet. [[Kategori:Fysik i Folkeskolen]] Fysik B 1152 4517 2005-10-29T11:29:15Z Bisgaard 36 kat '''Introduktion''' * [[Fysik B/Forord|Forord]] [[Billede:25%.png]] * [[Fysik B/Fysik på B-niveau|Fysik på B-niveau]] [[Billede:00%.png]] '''Termodynamik''' * [[Fysik B/Hvad er termodynamik?|Hvad er termodynamik?]] [[Billede:100%.png]] * [[Fysik B/Temperatur|Temperatur]] [[Billede:00%.png]] * [[Fysik B/Længdeudvidelse|Længdeudvidelse]] [[Billede:00%.png]] * [[Fysik B/Rumudvidelse|Rumudvidelse]] [[Billede:00%.png]] '''Mekanik''' * [[Fysik B/Mekanik|Hvad er mekanik?]] [[Billede:00%.png]] '''Bølgelære''' * [[Fysik B/Bølgelære|Hvad er bølgelære?]] [[Billede:50%.png]] * [[Fysik B/Enheder i bølgelære|Enheder i bølgelæren]] [[Billede:00%.png]] * [[Fysik B/Lyd og lys|Lyd og lys]] [[Billede:00%.png]] '''Ellære''' * [[Fysik B/Ellære|Hvad er ellære?]] [[Billede:00%.png]] * [[Fysik B/Enheder i ellære|Enheder i ellæren]] [[Billede:00%.png]] * [[Fysik B/Elektriske kredsløb|Elektriske kredsløb]] [[Billede:00%.png]] * [[Fysik B/Elektrondynamik|Elektrondynamik]] [[Billede:00%.png]] [[Kategori:Fysik B]] Fysik B/Forord 1153 4520 2005-10-29T11:30:39Z Bisgaard 36 kat I denne bog introduceres læseren til Fysik på B-niveau. I bogen gennemgås emnerne: * Termodynamik * Mekanik * Bølgelære * Ellære De enkelte emner er suppleret med beviser, eksempler og opgaver. [[Kategori:Fysik B]] Fysik B/Hvad er termodynamik? 1154 4521 2005-10-29T11:30:56Z Bisgaard 36 kat Termodynamik er det område inde for fysikken, der studerer indflydelsen på legemer af: * Temperatur * Tryk * Materialer Eksempelvis kan man ved hjælp af termodynamikken beregne hvad temperaturen bliver, hvis man blander to væsker med forskellig temperatur med hinanden. Som de fleste nok allerede har regnet ud, er det ikke kun temperaturen der har indflydelse, men også materiale og rumfang. Det er sådan nogle faktorer der tages hensyn til, og arbejdes med, i termodynamikken. Termodynamikken anvendes inden for mange fagområder. Bl.a. inden for ingeniørfaget, men også til konstruktion af mere jordnære ting, som f.eks. isenkram og køkkenredskaber. [[Kategori:Fysik B]] Fysik B/Bølgelære 1155 4518 2005-10-29T11:30:04Z Bisgaard 36 kat Bølgelære er som navnet antyder læren om bølger. Her kan være tale om bølger som dem vi ser i vandet, men bølger i fysik er oftest henledt på lys og lyd, der faktisk også er en form for bølger. I bølgelæren studerer man disse bølger og deres egenskaber. Der findes forskellige typer af bølger, og der sker forskellige ting når sådanne bølger mødes. Udviklingen og forståelsen for bølger har været under udvikling meget længe, har ledt til opfindelser som f.eks. laseren. [[Kategori:Fysik B]] Fysik B/Enheder i bølgelære 1157 6539 2006-05-09T17:57:10Z 80.63.213.182 /* Enheder */ [[Billede:bølge.png|thumb|right|300px]] Inden for bølgelæren er der nogle specielle enheder. Disse er med til at definere egenskaberne ved de enkelte bølger, og dem introducerer vi nu. == Bølgelængde og amplitude == ===Enheder=== *Hertz, forkortet Hz, svingninger i sekundet == Frekvens == ===Enheder=== *Nanometer, nm, 10-9 meter [[Kategori:Fysik B]] Spiludvikling 1158 4680 2005-11-05T09:54:38Z Bisgaard 36 linkfix +kat '''Introduktion''' * [[/Forord|Forord]] {{Stadie kort|50%|5 november 2005}} * [[/Generelt om spiludvikling|Generelt om spiludvikling]] {{Stadie kort|50%|5 november 2005}} '''Før udvikling''' * [[/Overvejelser|Generelle overvejelser]] {{Stadie kort|50%|5 november 2005}} '''Udvikling''' * [[/Programmering|Programmering]] {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} * [[/Grafisk udvikling|Grafisk udvikling]] {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} * [[/Lyd & Effekter|Lyd & Effekter]] {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} * [[/Musik|Musik]] {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} '''Efter udvikling''' * [[/Test af spillet|Test af spillet]] {{Stadie kort|00%|5 november 2005}} [[Kategori:Spiludvikling]] Spiludvikling/Generelt om spiludvikling 1159 4682 2005-11-05T09:57:08Z Bisgaard 36 [[Kategori:Spiludvikling]] En fejl mange begår fra start, når de går i gang med at spil, er at have for høje ambitioner. Det er meget usandsynligt at man kan frembringe det nye Half-Life eller Doom fra dag et. De fleste starter derfor med de helt gamle klassiskere som Tetris, Kortspil, o.l. Med tiden vil man så eventuelt udvikle sine kundskaber og man får eventuelt samlet sig et helt hold af erfarne udviklere, og så er man kommet til et stadie, hvor det i hvert fald er mere realistisk, at stile højere. Spiludvikling er kompliceret - det kræver overblik og det kræver indblik. Man skal som projektleder kunne overskue alt fra konceptdesign, til banedesign, over programmer og til test af spillet. Der er mange opgaver der skal holdes styr, og der er mange overvejelser der skal gøres. Af denne grund er det også godt at starte med mindre projekter, så man med tiden lærer at overskue problemstillingerne. [[Kategori:Spiludvikling]] Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side 1160 3598 2005-08-31T19:35:51Z Bisgaard 36 kat en: Det kan nogle gange været nødvendigt at viderestille til en anden artikel. Dette gøres ved at skrive #REDIRECT efter fulgte at en henvisning til den en eksisterende artikel. Eksempel: <nowiki>#REDIRECT [[Guitar]]</nowiki> Så snart der klikkes ind på artiklen, der har denne kode, viderestilles man til artikel "Guitar". Bemærk dog at der ikke må være andre tegn, som f.eks. et punktum efter eller lign. [[Kategori:Hjælp]] [[en:Wikibooks:Redirect]] Skabelon:Udvalgt bog 1161 2465 2005-05-12T08:54:22Z Mark Jensen 14 '''[[Boghylde:Matematik|Matematikbøgerne]]''' introducerer overvejende elever, men naturligvis alle med interesse for faget, i emnerne spændende over algebra, geometri og trigonometri til integralregning, differentialligninger, mm. Bøgerne er, eller vil, blive suppleret med eksempler, opgaver og illustrationer, der skal hjælpe til at forbedre forståelsen for stoffet. Skabelon:Aktive bøger 1162 8003 2006-07-24T13:25:24Z Jan Krymmel 127 # [[Scienceshow]] {{Stadie kort|75%|30. okt. 2005}} # [[WikiKogebogen]] {{Stadie kort|00%|17. sep. 2005}} # [[Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger]] {{Stadie kort|75%|30. okt. 2005}} # [[Plantekendskab]] {{Stadie kort|100%|10. okt. 2005}} # [[Brug et regneark]] {{Stadie kort|50%|17. sep. 2005}} # [[PLC bogen]] {{Stadie kort|00%|17. sep. 2005}} # [[Internettet for begyndere]] {{Stadie kort|25%|17. sep. 2005}} # [[Akkadisk]] {{Stadie kort|100%|17. sep. 2005}} # [[Liverollespilsbogen]] {{Stadie kort|25%|24. jul. 2006}} Boghylde:Astronomi 1163 4500 2005-10-29T11:09:26Z Bisgaard 36 kat Vælg en bog om astronomi. * [[Solsystemet]] * [[Stjerner og galakser]] * [[Kosmologi]] * [[Astrofysik]] * [[Observation]] [[Kategori:Boghylder]] Solsystemet 1164 4720 2005-11-06T14:11:59Z Bisgaard 36 [[Kategori:Solsystemet]] '''Introduktion''' * [[Solsystemet/Forord|Forord]] [[Billede:00%.png]] * [[Solsystemet/Hvad er et solsystem?|Hvad er et solsystem?]] {{Stadie kort|25%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Hvordan blev solsystemet til?|Hvordan blev solsystemet til?]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} '''Planeterne''' * [[Solsystemet/Merkur|Merkur]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Venus|Venus]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Jorden|Jorden]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Mars|Mars]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Jupiter|Jupiter]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Saturn|Saturn]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Uranus|Uranus]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Neptun|Neptun]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Pluto|Pluto]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Sedna|Sedna]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} '''Udvalgte måner''' * [[Solsystemet/Io|Io]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Europa|Europa]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Titan|Titan]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} * [[Solsystemet/Månen|Månen]] {{Stadie kort|00%|3 november 2005}} [[Kategori:Solsystemet]] Solsystemet/Hvad er et solsystem? 1165 5925 2006-02-25T21:50:49Z Horizon 89 Et solsystem består af et eller flere legemer der kredser om et fælles legeme. Det centrale legeme er en stjerne, en kompakt samling af brændende gasser. Rundt om dette legeme kan der findes en skive af støv og fragmenter, et tidligt solsystem, hvor støvet vil fortætte sig og måske skabe planeter. Andre elementer i et solsystem kan bestå af et asteroidebælte, en "ring" af fragmenter der kredser rundt om sin stjerne. Kometer og asteroider kan også findes i solsystemer. Forskere har fundet ud af at systemer med to stjerner tit kan findes på himmelen. Systemer med flere stjerner er også observeret. Mere information om disse kan findes i [[Stjerner_og_galakser/Stjernefamilier|Stjernefamilier]]. [[Kategori:Solsystemet]] Internettet for begyndere 1166 3368 2005-08-10T19:22:39Z Bisgaard 36 linkfix == Indledning == I denne bog ser vi på, hvordan du, som nybegynder, kan komme i gang med at bruge internettet. Først og fremmest ser vi på, hvad internettet er, og bagefter bliver du introduceret til de værktøjer, du skal bruge for at komme i gang. Formålet med denne bog er, at brugeren kan få oplysning om at bruge og opsætte internettet. Bogen kan evt. læses fra en computer, der allerede er opkoblet, eller man kan udskrive den fra en vens eller et biblioteks computer. == Indhold == === [[Grundlæggende om Internettet]] === : [[Billede:50%.png]] Hvad er internettet? : [[Billede:50%.png]] -Historie : [[Billede:50%.png]] -Teknik : [[Billede:75%.png]] Hvad kan det bruges til? : [[Billede:75%.png]] Hvad skal jeg bruge? === [[Grundlæggende om Internet Explorer]] === : [[Billede:25%.png]] Hvad er Internet Explorer? : [[Billede:25%.png]] Om adresser og links Grundlæggende om Internettet 1167 6014 2006-03-03T13:40:21Z 83.90.94.10 /* Hvad er Internettet? */ I dette kapitel introduceres du kort til hvad internettet er, hvad du kan bruge det til og hvad du skal bruge for at komme på internettet. == Hvad er Internettet? == Internettet er et netværk af computere i hele verden, som er forbundet med hinanden. Det betyder at du kan kommunikere med computere i USA og Tyskland, så vel som computere i Sydafrika og Korea. Alle computere er tildelt et unikt ''IP-nummer'', der svarer til dit telefonnummer på Internettet. Computere der er tilsluttet Internettet og tilbyder forskellige services kaldes Servere. Det kan f.eks. være en webserver der har hjemmesider liggende, eller en mailserver der håndterer emails. Den samme server kan godt have flere funktioner. Maskiner der kobler op på servere kaldes klienter. == Hvad kan det bruges til? == Internettet kan bruges til ufatteligt mange ting, men overvejende bruges det til: * Kommunikation * Underholdning * Informationssøgning * Handel * Opslag Men mulighederne ender ikke her. == Hvad skal jeg bruge? == Du skal bruges følgende for at komme på Internettet. Få evt. en tekniker eller erfaren til at opsætte det for dig, hvis du ikke selv kan. * Bestille en internetforbindelse hos en udbyder * Modem/Kabelmodem * Kabel mellem din computer og modemet Nogle udbydere giver dig også et modem/kabelmodem ved bestilling af internetforbindelsen. Grundlæggende om Internet Explorer 1168 2472 2005-05-18T11:22:47Z Mark Jensen 14 I dette kapitel bliver du introduceret til Microsoft Internet Explorer. == Hvad er Internet Explorer? == Internet Explorer et en såkaldt internetbrowser. Du kan skal bruge en sådan browser til at besøge hjemmesider på Internettet. == Om adresser og links == Ligesom i en by har hvert et hus en unik adresse. Det samme har internetsider. Wikibooks:Udvalgt bog 1169 2473 2005-05-18T12:10:27Z Mark Jensen 14 Den '''udvalgte bog''' er en bog der har opnået et vist omfang og en høj kvalitet. Wikibooks:Aktive bøger 1170 2474 2005-05-18T12:11:10Z Mark Jensen 14 Listen over '''aktive bøger''' er bøger der i øjeblikket undergår en større udvikling. == Listen i øjeblikket == {{Aktive bøger}} Wikibooks:Vidste du at 1171 6577 2006-05-15T17:11:55Z Bisgaard 36 tilføjet __NOEDITSECTION__ Sektionen '''Vidste du at''' på forsiden, er for Wikibooks, hvad "ugens artikel" er for Wikipedia, feltet supplerer brugeren med hurtig almen viden, fra en af bøgerne der udvikles på Wikibooks. I modsætning til Wikipedia, hvor artiklerne nomineres, udvælges og tilpasses løbende før de havner på forsiden, følger "Vidste du at" den forudbestemte liste herunder, hvor 1 vises den første i måneden, 2 den anden osv. hvis listen ikke redigeres i mellemtiden vil listen starte forfra næste måned. Det betyder at den samme "Vidste du at" kan blive vist mange, og der ikke vil være den samme konstante udskiftning som hos Wikipedia, men til gengæld kan systemet køre uden opsyn. Du kan indsætte nye "Vidste du at" ved at klikke på "opdater" linket under de enkelte punkter. De "Vidste du at" der går ud af listen flyttes til [[Wikibooks:Vidste du at/arkiv]] hvorfra de senere eventuelt kan sættes tilbage på listen. Hvis listen bliver tilstrækkelig lang kan systemet udvides til 365 dage, en til hver dag i året. __NOTOC__ __NOEDITSECTION__ == "Vidst du at..." == ===1=== {{Vidste du at 1}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_1&action=edit Opdater]</div> ===2=== {{Vidste du at 2}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_2&action=edit Opdater]</div> ===3=== {{Vidste du at 3}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_3&action=edit Opdater]</div> ===4=== {{Vidste du at 4}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_4&action=edit Opdater]</div> ===5=== {{Vidste du at 5}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_5&action=edit Opdater]</div> ===6=== {{Vidste du at 6}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_6&action=edit Opdater]</div> ===7=== {{Vidste du at 7}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_7&action=edit Opdater]</div> ===8=== {{Vidste du at 8}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_8&action=edit Opdater]</div> ===9=== {{Vidste du at 9}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_9&action=edit Opdater]</div> ===10=== {{Vidste du at 10}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_10&action=edit Opdater]</div> ===11=== {{Vidste du at 11}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_11&action=edit Opdater]</div> ===12=== {{Vidste du at 12}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_12&action=edit Opdater]</div> ===13=== {{Vidste du at 13}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_13&action=edit Opdater]</div> ===14=== {{Vidste du at 14}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_14&action=edit Opdater]</div> ===15=== {{Vidste du at 15}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_15&action=edit Opdater]</div> ===16=== {{Vidste du at 16}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_16&action=edit Opdater]</div> ===17=== {{Vidste du at 17}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_17&action=edit Opdater]</div> ===18=== {{Vidste du at 18}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_18&action=edit Opdater]</div> ===19=== {{Vidste du at 19}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_19&action=edit Opdater]</div> ===20=== {{Vidste du at 20}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_20&action=edit Opdater]</div> ===21=== {{Vidste du at 21}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_21&action=edit Opdater]</div> ===22=== {{Vidste du at 22}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_22&action=edit Opdater]</div> ===23=== {{Vidste du at 23}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_23&action=edit Opdater]</div> ===24=== {{Vidste du at 24}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_24&action=edit Opdater]</div> ===25=== {{Vidste du at 25}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_25&action=edit Opdater]</div> ===26=== {{Vidste du at 26}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_26&action=edit Opdater]</div> ===27=== {{Vidste du at 27}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_27&action=edit Opdater]</div> ===28=== {{Vidste du at 28}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_28&action=edit Opdater]</div> ===29=== {{Vidste du at 29}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_29&action=edit Opdater]</div> ===30=== {{Vidste du at 30}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_30&action=edit Opdater]</div> ===31=== {{Vidste du at 31}} <div align="right">[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at_31&action=edit Opdater]</div> [[Kategori:Wikibooks]] Skabelon:Vidste du at 29 1172 6613 2006-05-15T17:32:03Z Bisgaard 36 fjernet "opdater" Et IP-nummer er et unikt nummer til din computer, der fungerer som en form for telefonnummer? Et IP nummer består af fire tal adskilt af punktummer. Nummeret bliver brugt når computeren skal kommunikere henover internettet. På de fleste computere bliver dette nummer tildelt dynamisk (dvs. at nummeret ofte ændrer sig), men for computere, der bliver brugt til servere, er det statisk (dvs. altid det samme nummer). Man kan kommunikere med computeren ved at bruge dette nummer, men hvis man har et statisk nummer, vil man dog som regel få nummeret associeret med et navn som f.eks. da.wikibooks.org. Guitar/Guitarens konstruktion 1173 8219 2006-08-17T18:45:47Z Jan Krymmel 127 /* Hvad er en guitar? */ == Hvad er en guitar? == [[Billede:Classical_Guitar_two_views.jpg|thumb|200px|Klassisk guitar]]En guitar er strenginstrument udstyret med typisk 6 strenge, omend der findes guitarer med 7 og 12 strenge. Den klassiske guitar er den akustiske, der kendetegnes ved sit hulrum, også kaldt resonanskammeret. Derudover findes der også elektriske guitarer. Den akustiske guitar menes at have eksisteret i mange tusinde år, mens den elektriske blev opfundet i det 20. århundrede. [[Billede:Guitard_Epiphone_03.jpg|thumb|200px|Semi akkustisk guitar]] [[Billede:E-Gitarre.jpg|thumb|200px|Elektrisk guitar]] [[Kategori:Guitar]] Astrofysik 1174 2478 2005-05-18T18:51:23Z 83.93.173.81 === [[Afstandsbestemmelse]] === Boghylde:Geologi 1175 4497 2005-10-29T11:08:09Z Bisgaard 36 kat === [[Pladetektonik]] === [[Kategori:Boghylder]] Boghylde:Kemi 1176 8705 2006-11-05T16:46:41Z Suneh 147 Vælg en af bøgerne under kategorien kemi: * [[Kemi i Folkeskolen]] * [[Kemi C]] * [[Kemi B]] * [[Kemi A]] * [[Organisk Kemi]] * [[Kemiens historie]] * [[Kemiske Undervisningsforsøg]] * [[media:Periodiske_System_Reduceret.pdf|Det periodiske system - egnet til udskrivning]] * [[Mics. Tabeller]] [[Kategori:Boghylder]] Kosmologi 1177 2481 2005-05-18T19:01:11Z 83.93.173.81 === [[Introduktion (Kosmologi)|Introduktion]] === : [[Billede:00%.png]] Hvad er kosmologi? : [[Billede:00%.png]] Kosmologiens historie === [[Big Bang]] === : [[Billede:00%.png]] Hvad er Big Bang? : [[Billede:00%.png]] Hvad er Steady State? : [[Billede:00%.png]] Big Bangs historie === [[Big Chrunch]] === === [[Big Rip]] === Guitar/Teori om toner 1179 8675 2006-10-26T13:11:45Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 212.130.129.252 == Hvad er en tone? == En tone er i virkeligheden en lydbølge, med en bestemt bølgelængde. Alle tonerne har fastlagte bølgelængder, der er opfattet som standarder i hele verden. Bølgelængderne er automatisk indbygget i elektroniske tunere, og vi kommer derfor ikke ind på de specifikke længder. Der findes følgende toner: * A * A# * H * C * C# * D * D# * E * F * F# * G * G# Tonerne H og E er de eneste til hvilke der ikke findes en #-tone, hvilket betyder en halv tone højere. Ud over de såkaldte "krydstoner"(C# D# osv.) findes der også "b toner". En b-tone er en tone der er formindsket et halvt trin, fx Db ("B for d"). Dette betyder dog at for nogle instrumenter er Db den samme tone som kryds for C (C#) fx. et klaver der ikke har nogen tangent mellem C# or D, men i nogle blæse orkestre vælger man at lave en forskel på de to toner. [[Kategori:Guitar]] Guitar/Improvisering 1180 4712 2005-11-05T10:34:27Z Bisgaard 36 [[Kategori:Guitar]] I dette kapitel skal vi se på improvisering. == Hvad er improvisering? == Improvisering bruges som regel når man er flere der spiller sammen. Improvisering bruges i sådanne tilfælde bl.a. til soloer. At improvisere betyder at man selv opfinder det man spiller på stedet, som regel udfra musikstykkets oprindelige harmoniske skema. == Blues-skalaen == [[Kategori:Guitar]] Guitar/At stemme en guitar 1181 4705 2005-11-05T10:28:44Z Bisgaard 36 linkfix +kat I dette kapitel skal vi se på hvordan man stemmer en guitar. == At stemme en guitar == Man stemmer en guitar ved at stramme eller løsne de forskellige strenge, ved hjælp af stemmeskruerne. Jo mere løs en stemmeskrue er, jo dybere bliver tonerne der fremkommer, og jo strammere jo lysere [[Guitar/Teori om toner|toner]]. Typisk vil man tælle strengene nedefra, således at den nederste streng benævnes 1. strengen, den næstnederste 2. strengen osv. Langt de fleste guitarer har 6 strenge, men der findes også 12 strengede og 7 strengede guitarer. En 6 strenget guitar stemmes normalt således (fra 1. strengen): *E *H *G *D *A *E Rutinerede guitarister kan stemme deres guitar efter gehør, men ellers kan man stemme sin guitar efter f.eks. et klaver eller en stemmegaffel. Man kan i de fleste musikforretninger købe såkaldte tunere, der med et display viser om tonerne er for høje eller lave. De fleste af disse er både udstyret med mikrofon til akustiske guitarer og stik til elguitarer. [[Kategori:Guitar]] Guitar/Noder 1182 6772 2006-06-12T20:36:17Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 83.89.252.81 == Hvordan læses en node? == [[Kategori:Guitar]] Guitar/Akkorder 1183 8478 2006-09-14T19:17:22Z 85.81.65.98 /* Dur-akkorder */ __TOC__ == Dur-akkorder == Dur, eller Major, beskrives ofte som den "glade" eller "lyse" lyd. En dur akkord i den simpleste forstand (dur treklang) kan forklares som en grundtone med to toner spillet samtidig. For at treklangen skal være "dur" er det afgørende at de to øvrige toner har et helt bestemt interval i forhold til grundtonen. Lad os tage treklangen C-dur som eksempel. C-dur har, som navnet antyder, grundtonen C med tonerne E og G lagt ovenpå. Tonen E kaldes Tonen C's "Terts" fordi den ligger som tredje tone "til højre" for C i skalaen C-dur([C]-D-[E]-F-G-A-H-C). Ligeledes kaldes G for tonen C's "Kvint" da den ligger som den femte tone i C-dur skalaen. I een sætning kan vi sige at en Dur treklang er "Grundtonen i en skala spillet samtidig med tertsen og kvinten" [[Billede:Gitarrenakkorde dur.jpg|600px]] == Mol-akkorder == [[Billede:Gitarrenakkorde moll.jpg|600px]] ==Greb== {| border="1" |+ Akkordernes greb på guitaren |- | [[Billede:A-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:A-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:A-Moll offen.svg|120px]] | [[Billede:A-Moll-7.jpg|120px]] | [[Billede:A-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:C-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:C-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:C-Moll Barré.jpg|120px]] | [[Billede:C-Moll-7 Barré.jpg|120px]] | [[Billede:C-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:D-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:D-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:D-Moll offen.svg|120px]] | [[Billede:D-Moll-7.jpg|120px]] | [[Billede:D-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:E-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:E-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:E-Moll offen.svg|120px]] | [[Billede:E-Moll-7.jpg|120px]] | [[Billede:E-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:F-Dur verschiebbar.jpg|120px]] | [[Billede:Image-missing.svg|120px]] | [[Billede:Image-missing.svg|120px]] | [[Billede:Image-missing.svg|120px]] | [[Billede:Image-missing.svg|120px]] |- | [[Billede:G-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:G-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:G-Moll Barré.jpg|120px]] | [[Billede:G-Moll-7 Barré.jpg|120px]] | [[Billede:G-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:H-Dur verschiebbar.jpg|120px]] | [[Billede:Image-missing.svg|120px]] | [[Billede:H-Moll verschiebbar.jpg|120px]] | [[Billede:Image-missing.svg|120px]] | [[Billede:Image-missing.svg|120px]] |} [[Kategori:Guitar]] Guitar/Guitar Tabs 1184 4710 2005-11-05T10:34:12Z Bisgaard 36 [[Kategori:Guitar]] == Hvordan læses en tabulaturtegning? == Tabulaturer skal læses fra bunden af papiret. *|---------------------------------------------------| *|---------------------------------------------------| *|---------------------------------------------------| *|---------------------------------------------------| 10x *|------10---11---10--------6/7-------5/6----| *|--8-8----8----8----8--4-4-------3-3---------| Som du ser er 8 tallet nederst, det betyder dog ikke at det er den øverste streng på guitaren set fra dine øjen af, det er den dybe E streng der er den nederste streng på papiret. =='''Tegn'''== * (/) Hammer on, tonen slåes an med en finger uden at den slåes an med den anden hånd. * (x) Betyder bare at der skal slåes an på en dæmpet streng, en form for rytmepause. [[Kategori:Guitar]] Guildwars 1185 edit=autoconfirmed:move=autoconfirmed 8344 2006-08-28T15:03:33Z Bisgaard 36 linket til den officielle manual virker ikke mere så jeg har skiftet den ud med http://www.guildwars.com/gameplay/ __NOTOC__ __NOEDITSECTION__ Guild Wars er et online rollespil udviklet af [http://www.arena.net/ ArenaNet] og udgivet den 28 April 2005. == Indhold == {| width="100%" style="background: transparent;" |class="MainPageLeft" rowspan="2" width="50%" valign="top" style="border: 1px solid #ffa2a2; padding: .5em 1em; margin: 1em; background-color: #fff3f3;"| === Missioner === * [[gwmis:hoved|guides til de forskellige missioner]]. === Manual === * [[gwars:Dye|Hvad er dye og hvad kan man bruge det til!]] * [[gwars:Profession|De forskellige professioner]] * [http://www.guildwars.com/gameplay/ Officel online Guild Wars manual] * [[GW manual|Online Guild Wars manual - på dansk]] === Guilds === * [[gwars:guild liste|Guild listen]] over danske guilds |width="50%" valign="top" style="border: 1px solid #a0a0ff; padding: .5em 1em; margin: 1em; background-color: #f0f0ff;"| === Kort === * [http://www.guild-hall.net/forum/showthread.php?t=12023 Projekt Mapping af Guildwars] === Crafting === * [[gwars:Crafting|Hvordan man crafter]] === Links === * http://www.guild-wars.dk - Dansk side omkring Guildwars * http://www.guildwars.com - Officiel hjemmeside for Guildwars. * http://www.guild-hall.net/botwindex.php - BOTW er Ugens gode 8x8 spiller bygning til HoH og GvG |} [[Category:Spil]] [[Category:Rollespil]] [[Category:Guildwars]] Gwmis:greatwall 1187 5294 2005-12-07T20:01:29Z Snortop 15 {{gw-overview}} {{gwmis-overview}} == Quest == Led efter Bonfaaz Burntfur's Charr styrker: * Søg nord for Muren for at finde Charr hæren. * Rapporter tilbage til Captain Calhaan om dit fund. * *BONUS* Find de 4 stykker af Kilnn Testbrie's armor og retunér dem til hans grav. * TILFØJET: Find en ny vej tilbage. Løb til muren. == Kort == [[image:MisGWmap.jpg]] * Blå - Hvor bonus tingene lægger. * Grøn - Charr hæren / video sekvens == Løsning == Følg vejen nord på og åben alle de Wrecks du kan finde. Heri ligger Quest item til bonus quest. Du skal finde nogle Quest item med navnet "Kilnn ??" alle disse kan du finde under de blå farve på kortet. Quest Items * Kilnn Testbrie's Cuisse * Kilnn Testbrie's Crest * Kilnn Testbrie’s Pauldron * Kilnn Testbrie’s Greaves Du skal gå hele vejen til den øverste grønne prik på kortet. Nu kommer der lige en video sekvens, derefter skal man løbe for livet til Muren (man kan ikke komme den samme vej tilbage). '''STOP IKKE FOR NOGET!''' Gwmis:nolaniacadamy 1188 5297 2005-12-07T20:02:29Z Snortop 15 {{gw-overview}} {{gwmis-overview}} == Quest == Følg Prince Rurik syd om muren til sikkerhed * Snig ud og lav et bagholdsangreb på Charr'ene som belejre akademiet * Gå tilbage til Nolani Acadamy for at mødes med Rurik * Forsvar Prince Rurik på vejen tilbage til Rin's hovedstad == Kort == [[image:mapAca.jpg]] * Blå prik er bonus stederne. == Løsning == I denne mission gælder det om at komme omkring og overraske fjenderne (Man kan også åbne porten og gå direkte til fjenderne. Men kan dog ikke anbefales) Bonus missionen får du inden du kommer hen til Muren. Du skal lige gå en sidevej (brug evt. [Alt] for at finde Watchman Pramas). Det er noget om spøgelserne er rastløse fordi deres bog (Tome of the Fallen) er taget. Du skal derfor levere bogen tilbage som du får af Watchman Pramas. Gå hele vejen hen over Muren (nederst på kortet), fortsæt ligeud og der omkring finder du stedet (Tome Pedestal) hvor du skal aflevere bogen til bonus missionen. Følg muren for at finde bedste rute. Stedet hvor bogen skal afleveres er fyldt med Spøgelser, hvis man rusher ind er man ret sikker på at blive udslettet. Lok spøgelserne, en lille gruppe af gangen. Når 10 eller deromkring er døde er det nogenlunde sikkert at fortsætte frem mod Tome Pedestal. Aflever bogen og tal med Old Ascalon Spirit for at få de 1k xp. Gå derefter til den gruppe Charr der belejre Nolani Academi og hjælp Rurik med at dræbe dem. Alle monsterne omkring ham skal fjernes før han åbner porten. Efter scenen skal du følge Prinsen igen til et horn. Hvor han vil bruge det og opdage at Rin stå dernede. Så skal i ned og redde ham.. Gå gerne direkte mod ham Missionen afsluttes når Bonfazz Burntfur er dræbt. Billede:MapAca.jpg 1189 2493 2005-05-31T08:40:32Z Snortop 15 Et kort og nolani Acadamy. Taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med retigheder til det! Et kort og nolani Acadamy. Taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med retigheder til det! Billede:MisGWmap.jpg 1190 2494 2005-06-03T05:39:59Z Snortop 15 filen fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det filen fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det Billede:MRS2.jpg 1191 2495 2005-06-03T05:44:58Z Snortop 15 filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! Gwmis:runieofsurmia 1192 5296 2005-12-07T20:02:09Z Snortop 15 {{gw-overview}} {{gwmis-overview}} == Quest == Red soldaterne, der er taget til fange af Charr'ene. * Beskyt Prince Rurik's liv. * Befri alle Ascalon tilfangetagne. * Gå til obeliskerne inde i det ødelagte akademi. * TILFØJET: Gå igennem slugten og åben vindelbroen for Rurik og Erol. * *BONUS* Sluk Flame Temple ved at dræbe Flame Keepers. == Kort == [[image:mRS3.jpg]] == Løsning == Her skal man befri nogle fanger. Bonus mission finder du lige efter du har forladt Rurik og Erol ved den lukkede port. Gå mod syd til du når til Breena Stavinson som er fanget, hun fortæller dig at hun har set nogle Ember Bearers gå forbi og at de skal over til et alter. Du skal følge disse monstre, uden for "agro range", du må IKKE dræbe dem. Hvis de dør mister du bonusmission. De kommer hen til en gate, når de har åbnet denne kan du godt dræbe dem. Forsæt omkring og få Prinsen forbi porten. Gå højre om, og sørg for at beskytte prinsen indtil han har åbnet porten. Billede:MisBP1.jpg 1193 2497 2005-06-03T05:49:49Z Snortop 15 filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! Billede:MissBP2.jpg 1194 2498 2005-06-03T05:52:09Z Snortop 15 filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! Gwmis:borispass 1195 3107 2005-07-17T14:03:12Z *smack* 31 /* Quest */ == Quest == Forhandel om adgang til Grooble's Gulch og ly til flygtningene fra Ascalon: * Tænd alle storm beacons for at give lys til vejen igennem stormen. * Find ud af hvad der skete med Prince Rurik's forhandlinger med dværg kongen Jalis Ironhammer. * Tilføjet: Bryd igennem den låste port til Maladar's Fort * Tilføjet: Bring Belejringen af Krok's Hollow til ende. * *BONUS* Dræb Ice Draken. * ADDED: Ryd vejen til Grooble's Gulch, og tænd det magiske signal beacon. == Kort == [[image:MisBP1.jpg]] == Løsning == På det først stykke af vejen skal du finde alle Beacon's. Du kan se nogle af dem på kortet oven over. (Fik ikke alle med.) Når du har fundet alle kan du gå videre til næste del. Her skal du bare kæmpe dig over til den først blå brik hvor der vil være en dværg fange. Bonus Quest Bonus mission finder du ved en dværg som er fanget inde. Her få du af vide at du skal dræbe en Drake. For at komme ind hertil skal du bagom hvor han stå og pladser en Keg som sprænger det op så du kan komme videre. (se billede) [[image:missBP2.jpg]] Der efter er det bare videre. Billede:MapFG1.jpg 1196 2500 2005-06-03T06:00:29Z Snortop 15 filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! Billede:Mfg3.jpg 1197 2501 2005-06-03T06:01:42Z Snortop 15 filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! filen taget fra wiki.fam-boesgaard.dk med rettigheder til det! Gwmis:frostgate 1198 2502 2005-06-03T06:02:56Z Snortop 15 == Quest == Open the Frost Gate: * Destroy the ballistas to secure safe passage for Rurik and the Ascalon refugees. * Retrieve the Gear Lever from the Dwarven fort to open the Frost Gate. * *BONUS* Steal the Stone Summit's secret plans for a powerful siege weapon. * ADDED: Activate the three Frost Gate Lever Mechanisms before the Stone Summit overwhelms Rurik. == Kort == [[image:MapFG1.jpg]] == Løsning == Følg bare kortet, der plejer kun at være en vej. Ved den først blå prik komme man til en dværg som giver en bonus. Han vil have du hente nogle vigtig papir. Disse papir er ved en port hvor et filmklip kommer. Hvis man få dette filmklip kan man godt gå tilbage og løse questen. For at åbne porten skal man gå tilbage og ned af en smutvej lidt tilbage.. Dog ikke så langt væk. Herned stå en stor bue skytte kanon som skal affyres og fjernes. Dværgen bliver stående indtil du har været derinde og hentede de papir. [[image:mfg3.jpg]] Når bonus er lavet kan du fortsætte videre. Akkadisk 1199 8721 2006-11-12T09:55:58Z 194.241.59.167 /* Ægteskab og tårnspring */ '''Lille oldbabylonsk grammatik''' af [[Bruger:Jakob Flygare|Jakob Bo Flygare]] [[Billede:Cuneiform script2.jpg|thumb|right|350px|Kileskrift]] ==Introduktion til Oldbabylonsk== Oldbabylonsk er et østsemitisk sprog, som blev brugt i oldtidens Mesopotamien (omfatter omtrent nutidens Irak) fra cirka 2000-1500 fvt. Det blev skrevet med kileskrift. Oldbabylonsk er en akkadisk dialekt. Akkadisk er samlebetegnelse for en række østsemitiske sprog, der alle sandsynligvis har rødder i et såkaldt ”Tidligst semitisk”-sprog fra første halvdel af det 3. årtusinde fvt. Fra 2600 fvt. kendes indskrifter på oldakkadisk, som via Sargon af Akkad (cirka 2300 fvt.) blev gjort til rigssprog. Det er fra oldakkadisk, at oldbabylonsk udspringer, men den præcise forbindelse mellem disse kendes ikke. De akkadiske sprogs videre udvikling gennem de efterfølgende 15. hundrede år inddeles i tre perioder: Fra cirka 1500-1000 fvt. kalder vi sproget for mellembabylonsk, fra cirka 1000-600 fvt. kalder vi det for nybablonsk, og 600 fvt. til 100 evt. kalder vi det senbabylonsk. Omtrent samtidig med oldbabylonsk blev en nært beslægtet dialekt af akkadisk anvendt i det nordlige Mesopotamien. Denne dialekt kaldes oldassyrisk, og den ligger omtrent så tæt på oldbabylonsk, som svensk ligger på dansk. Efterhånden fjernede de to dialeekter sig længere og længere fra hinanden. Periodeinddelingen af det assyriske sprogs udvikling i nord svarer til den for det babylonske sprog i syd. Efter oldassyrisk fra cirka 2000-1500 fvt., kommer det vi kalder mellemassyrisk (ca. 1500-1000 fvt.), og fra cirka 1000-600 fvt. kommer det vi kalder nyassyrisk. <center> <table border="2" cellpadding="5"> <caption>'''Akkadisk'''</caption> <th>Babylonisk</th> <th>Periode</th> <th>Assyrisk</th> </tr> <tr> <td>Oldbabylonsk</td> <td>2000-1500 fvt.</td> <td>Oldassyrisk</td> </tr> <tr> <td>Mellembabylonsk</td> <td>1500-1000 fvt.</td> <td>Mellemassyrisk</td> </tr> <tr> <td>Nybabylonsk</td> <td>1000-600 fvt.</td> <td>Nyassyrisk</td> </tr> <tr> <td>Senbabylonsk</td> <td>600-100 evt.</td> <td></td> </tr> </table> </center> ==Fonologi== ===Vokalerne=== Der er tre simple vokaler på akkadisk: a, i og u. Derudover kan e afledes af enten a eller i. Vokalerne findes som korte (a, e, i, u), lange (ā, ē, ī, ū) og ekstralange (â, ê, î, û). Derudover er der de to halvvokaler w og j. Af senere græske transkriptioner af akkadisk kan det ses, at der også har været vokalen o. ===Konsonanterne=== Kosonanterne er: d, t, ţ, n, b, p, m, g, k, q, z, s, š, ş, l, r, ’(alef), h. NB: h skal skrives med en bue under. Udtales som ch i det tyske Bach! *Konsonanterne kan inddeles i: **dentaler: d, t, ţ, n **labialer: b, p, m **palataler: g, k, q **sibilanter: z, s, š, ş **likvider: l, r **laryngealer: ’(alef), h *De kan også inddeles i: **stemte: d, b, g, z **ustemte: t, p, k, s, š, l , r ’(alef), h **emfatiske: ţ, q, ş **nasale: n, m ==Morfologi== ===Verber=== ====Verbernes vokalmønster==== Verber har normalt en rod på tre konsonanter, der kaldes 1., 2. og 3. radikal. Verbalrodden prs har konsonantskelettet p-r-s bestående af radikalerne r1-r2-r3. Vokalerne -a- -ā- inden i konsonantskelettet p- -r- -s modificerer roden. De fortæller os, at vi her har at gøre med prs i infinitiv. I imperativ hedder prs for eksempel purus. Det kan ses af vokalerne -u- -u-. Der findes grundlæggende fire typer af verber. Vi kalder dem a/u, a/a, i/i og u/u verber. Disse bogstaver er verbernes vokalmønstre, og de har betydning for, hvordan verbet bøjes. *Eksempel: prs er et a/u verbum. **a’et betyder, at det hedder parr'''a'''s i præsens og ptar'''a'''s i perfektum **u’et betyder, at det hedder pr'''u'''s i præteritum og pur'''u'''s i imperativ Lad os se på et a/a verbum som şbt: Det første a betyder, at verbet har a mellem 2. og 3. radikal i præsens og perfektum. Det andet a betyder, at şbt i modsætning til prs har a mellem 2. og 3. radikal i præteritum og i imperativ. prs havde u! I ordbøgerne skriver vi vokalmønsteret i en parentes efter verbet, der per konvention er sat i infinitiv. Infinitiv: par'''ā'''s (a/u)| Præsens: parr'''a'''s| Perfektum: ptar'''a'''s | Præteritum: pr'''u'''s|Imperativ: pur'''u'''s| şab'''ā'''t (a/a)| şabb'''a'''t| ştab'''a'''t*| şb'''a'''t| şab'''a'''t| šar'''ā'''q (i/i)| šarr'''i'''q| štar'''i'''q | šr'''i'''q| šir'''i'''q| maq'''ā'''t (u/u)| maqq'''u'''t| mtaq'''u'''t | mq'''u'''t| muq'''u'''t| *t bliver assimileret med ş. Vi får derfor ştabat>şşabat. ---- ====Verbernes stamformer==== Verberne vi så på ovenfor stod alle i grundform. Der findes i alt fire stamformer, som verberne kan stå i. De farver grundbetydningen af verbet på forskellige måder: Form: | Infinitiv: | Beskrivelse: G-form | parās | Grundform (grundbetydning) D-form | pu'''rr'''us | 2. rad fordobles (emfase) Š-form | '''š'''uprus | š- er præfiks (kausativ) N-form | '''n'''aprus | n- er præfiks (passiv) Stamformerne underdelses med et -ta- infiks i en Gt-, Dt- og Št- form (OBS der er normalt ingen Nt) samt med et -tan- infiks i en Gtn-, Dtn-, Štn- og en Ntn-form. Derudover forekommer der en sjældnere ŠD-form: Gt-form | pi'''t'''rus |-ta- er infiks Gtn-form | pi'''tar'''rus* |-tan- er infiks Dt-form | pu'''ta'''rrus |-ta- er infiks Dtn-form | pu'''tar'''rus** |-tan- er infiks Št-form | šu'''ta'''prus |-ta- er infiks Štn-form | šu'''ta'''prus*** |-tan- er infiks Ntn-form | i'''ta'''prus**** |-tan- er infiks ŠD-form | '''š'''uparrus |š-præfiks, 2. rad fordobles *n er svagt. Det assimileres her til det efterfølgende -r- **man ville forvente pu'''tan'''rrus hvor n’et i infikset blev assimileret til det efterfølgende -r-. Det giver formen putarrrus, som ikke er acceptabelt. ***man ville forvente šu'''tan'''prus. Det giver formen šutanprus, som ikke er acceptabel som tilfældet ovenover med formen putarrrus. Man kan nemlig ikke have tre på hinanden følgende konsonanter -CCC-. ****som ovenover gælder reglen: ingen -CCC- konstruktion (nitanprusu > nitaprus). nitaprus >itaprus skyldes, at n- er svagt. Udover disse stamformer kan få verber forekomme i sjældne Nt- og R-former (parusus, 3. rad fordobles). Deres forekomst er meget begrænset. Stamformerne giver roden sin særlige betydning: For eksempel betyder prs i grundformen parās at dele, men i D-formen betyder det at sønderdele. I Š-formen betyder det at få til at dele, mens den endeligt i N-formen betyder at blive delt. Underindelingerne i -t og -tn former giver rodden en yderligere specifik betydning. -t giver roden en enten reciprok (x↔y), refleksivt (x←) eller separativtiv (x→) betydning -tn giver den en itterativ betydning (noget der gøres meget, vedvarende, kontinuerligt). *Eksempel: **ip'''ta'''rrasū (de deler med hinanden) (Gt form af prs) **ip'''tan'''arrasū (de deler meget) (Gtn form af prs) ---- ====De finite former==== (verbalformer som kan have subjekt) '''Præsens''': Nutid, fremtid, datid om vane Dannes med fordobling af anden radikal *Eksempler: **pa'''rr'''as **şa'''bb'''at **ša'''rr'''aq **ma'''qq'''ut NB: Ntn-formen er en undtagelse, fordi en fordobling af 2. radikal i præsens ville resulterer i en -CCC- konstruktion, som ikke er tilladt (fx ttana'''ppr'''as > ttanapras) ---- '''Perfektum''': Afsluttet fortid med dets konsekvenser nu Dannes med et -ta- infiks *Eksempler: **p'''ta'''ras **ş'''şa'''bat **š'''ta'''riq **m'''ta'''qut NB: ş'''şa'''bat er et eksempel på assimilation, hvor et -t- infiks assimilerer med ş, der er roddens 1. radikal. Reglen gælder, når 1. radikal er enten d, ţ, s, ş og z. *Eksempler: **dtamiq > d'''da'''miq **ţtarad > '''ţţ'''arad **stahap > '''ss'''ahap **ztaku > '''zz'''aku Som det ses af ovenstående assimilerer -t- ikke til š; derfor formen š'''ta'''riq NB: Når der tilføjes en vokalendelse efter den sidste radikal i G-form perfektum synkoperer vokalen mellem de to sidste radikaler. Fx ptar'''a'''sū < ptarsū ---- '''Præteritum''': Datid i fortællemåde Dannes ved at stille 1. og 2. radikal sammen *Eksempler: **'''pr'''us **'''şb'''at **'''šr'''iq **'''mq'''ut NB: G-perfektum og Gt-perfektum er som sagt identiske. De udviser derfor begge den samme vokalsynkope, hvor den anden vokal synkoperer. Det må derfor ud fra sammenhængen afgøres, om fx ptaras enten er Gt-præt. eller G-perf. I N-præt. er der også vokalsynkope (fx ppar'''i'''sū > pparsū) ---- '''Imperativ''': Befalinger Imperativ dannes som præteritum uden præfiks (fx purus) Den forekommer kun i 2. person.Det markeres af de almindelige endelser på de personlige, dependente pronominer i 2. person 2. m. s.: -ø Eksempel: purus 2. f. s.: -ī Eksempel: pursī 2. c. p.: -ā Eksempel: pursā NB: Der er vokalsynkope i G-imperativ, når der tilføjes en vokalendelse efter sidste radikal. Fx: pur'''u'''sā > pursā Den første vokal mellem 1. og 2. radikal er i G-form i imperativ den samme som den anden vokal mellem 2. og 3. radikal. Vokalen kan derfor aflæses af det enkelte verbums type (a/u, a/a, i/i eller u/u). *Eksempler: **rps (a/u): prus > p'''u'''rus **şbt (a/a): şbat > ş'''a'''bat **šrq (i/i): šriq > š'''i'''riq **mqt (u/u): mqut > m'''u'''qut De eneste undtagelser er a/a verberne lmd, plh, pšh, rkb og tkl, der indsætteret -i- mellem 1. og 2. radikal i stedet for det forventede a (fx lmd (a/a) lmad > l'''i'''mad). ---- I D- og Š-form markeres det ikke, om verbet er et a/u, a/a, i/i eller u/u verbum. I N og Ntn-formen har i/i verber en selvstændig form i præsens og prefektum, der markeres af et -i- mellem 2. og 3. radikal. I de øvrige former er vokalen et -a- i præsens og perfektum. Nedenfor vises rodden prs (a/u) i de fire stamformer G, D, Š og N i henholdsvis præsens, præteritum, perfektum og imperativ. | G-form | D-form |Š-form | N-form Præsens | parr'''a'''s* | parr'''a'''s | šapr'''a'''s | pparr'''a'''s*,** Perfektum | ptar'''a'''s | ptarr'''i'''s | štapr'''i'''s | ttapr'''a'''s** Præteritum | pr'''u'''s | parr'''i'''s | šapr'''i'''s | ppar'''i'''s** Imperativ | pur'''u'''s | purr'''i'''s | šupr'''i'''s | napr'''i'''s *Fordoblingen af 2. rad i præsens i G- og N-formen er uheldig for deres genkendelighed. De kan let forveksles med D-formen, hvor 2. radikal også er fordoblet. Man må i stedet se på personafikset (i G- og N-formen er det i-, medens det i D- og Š-formen er u-). **I N-formen assimileres stammens n-præfiks med den efterfølgende konsonant (præs. inparras > ipparras, præt. inparis > ipparis, perf. intapras > ittapras). NB: Pas på ikke at blande Gt-præs. sammen med G-perf., da de begge har -ta- infikset som mærke. Man må i stedet se på 2. rad, der fordobles i præs. (Gt-præs. iptarras, G-perf. iptaras). Men hvordan stiller det sig så med G-perf. og Gt-præt? I G-perf. mærkes tempusformen af et -ta- infiks (iptaras) og i Gt-præt mærkes stamformen af et -ta- infiks (iptaras). Man kan derfor ikke se forskel på de to former, og må i stedet afgøre om det er det ene eller det andet ud fra sammenhængen. NB: Vokalmønsteret fortæller os om verbets bøjning i tid, når verbet står i grundform. I de øvrige former bøjes a/u, a/a, u/u og i/i verber ens. En undtagelse, og dem er der altid i grammatik, er som nævnt i/i verber i N- og Ntn-form. ---- '''Optativ''' Optativ (også kaldet prekativ og injunktiv) er et præfiks, der kan sættes foran på verber i præteritum for at angive et ønske eller en vilje. Det findes kun i 1. og 3. pers. sg. og pl. I 2. pers. sg. og pl. bruges imperativ. Verbet tilføjes henholdsvis maskulinum og femininum i 3. pers. pl. suffikset -ū og -ā.<brZ Ordet optativ kommer af det latinske ord optativus, som betyder ønske. Optativ: lu- i 1. pers. sg. (fx '''lu'''prus, jeg vil afgøre) i ni- i 1. pers. pl. (fx '''i ni'''prus, vi vil afgøre) li- i 3. pers. sg. og pl. (fx '''li'''prus, han vil afgøre) li- i 3. pers. pl. (fx '''li'''prusū/ā, de vil afgøre) ---- '''Vetitiv''' Vetitiv er den negerede udgave af optativen, og den udtrykker et negativt ønske eller vilje, men i modsætning til optativen findes vetitiven også i 2. person. Hvor optativen kan oversættes med ’Gid de må…’, kan vetitiven oversættes med ’Gid de ikke må…’. Den dannes ved at sætte et ajj-præfiks foran på verbet, når det starter på en vokal, og et ē- præfiks, når det starter på en konsonant. Vetitiv: ajj- i 1. pers. sg. (fx '''ajj-'''aprus) ē- i 2. pers. sg (fx '''ē-'''taprus/ī) ajj- i 3. pers. sg. (fx '''ajj-'''iprus) ē- i 1. pers. pl. (fx '''ē-'''niprus) ajj- i 3. pers. pl (fx '''ajj-'''iprusū/ā) ē- i 2. pers. pl. ('''ē-'''taprusā) ---- ====De infinite former==== (verbalformer som ikke kan have subjekt) Til disse former hører infinitiver, verbaladjektiver samt participier. De opfører sig nominelt og bøjes i kasus. Infinitiv bøjes som substantiverne, medens participium og verbaladjektiv bøjes som adjektiverne. *Eksempler: **pitarrus'''im''' (infinitiv i gen. af prs i Gtn-form) **mupparrs'''ātum''' (participium i fem. pl. nom. af prs i N-form) **šuprus'''ūtim''' (vbl.adj. i mask. pl. obl. af prs i Š-form) NB: I Gt- og Gtn-form assimilerer -t- ligesom i G-perf. med et forudgående d, ţ, s, ş og z. I de infinite former er der ikke noget præfiks, fordi de ikke kan have subjekt, og når første radikal enten er d, ţ, s, ş eller z i de infinite former i Gt og Gtn, laver de metatese med -t-, som foranstilles verbalstammen. *Eksempel: **Gt-inf. şi'''t'''butum > '''t'''işbutum **Gt-imp. şi'''t'''bat > '''t'''şbat **Gt-vbl.adj. şi'''t'''butum > '''t'''işbutum '''Infinitiv''' Dannes i G-form ud fra formlen: r1-'''a'''-r2-'''ā'''-r3(+kasus) *Eksempel: p'''a'''r'''ā'''s I de øvrige former, inkl. Gt og Gtn, indsættes vokalen -u- mellem 2. og 3. radikal. Infinitiv er i Gt-, Gtn-, D-,Dt-, Dtn-, Š-, Št-, Štn-, N- og Ntn-formen identisk med de tilsvarende former af verbal adjektiver. *Eksempler: **Gt-inf. pitr'''u'''s'''u'''m **Gtn-inf. pitarr'''u'''sum **N-inf. napr'''u'''sum **Š-inf. šupr'''u'''sum **D-inf. purr'''u'''sum *Eksempler: **'''ţarād''' dajjānim (dommerens afsendelse) **ina '''sanāqim''' imūt (han døde ved ankomsten) **qabal lā '''mahārim''' (et slag der ikke kan ydes modstand) **'''paţārī''' qerub (min løsladelse nærmer sig) ---- '''Verbal adjektiv''' Dannes i G-form ud fra formlen: r1-a-'''r2'''-v-'''r3'''-(+kasus) *Eksempel: p'''a'''r'''i'''s NB: I G-form synkoperer den sidste vokal, når der tilføjes en vokalendelse på verbal adjektivet (fx par'''i'''sum > parsum). Vokalen mellem r2 og r3 er som regl et -i-. Enkelte verber har -a- og -u- I de øvrige former, inkl. Gt og Gtn, indsættes vokalen -u- mellem 2. og 3. radikal. Verbal adjektivet er i Gt-, Gtn-, D-,Dt-, Dtn-, Š-, Št-, Štn-, N- og Ntn-formen identisk med de tilsvarende former af infinitiver. Verbal adjektiverne kan både bruges attributivt (fx god mand) og prædikativt (fx manden er god). Attributivt bøjes adjektivet efter det nomen, som det modificerer, i køn, tal og kasus. *Eksempler: **hlq: amtum '''haliq'''tum (en flygtet slavinde) **nkr: šarrū '''nakir'''ūtum (fjendtlige konger) **dnn: ina qātim '''dann'''atim (med en stærk arm) Prædikativt konstrueres adjektivet som en stativ ud fra stammen. Tempus markeres ikke, da der er tale om en tilstand og ikke en proces. Oversættelsen af tid må afgøres ud fra sammenhængen. *Eksempler: **dnn: '''dann'''āku (jeg er stærk) **ndn: atta ana mārūtim '''nadn'''āta (du var givet til adoption) **plh: ilatni ina mātīšunu '''palh'''at (vores gudinde var frygtindgydende i deres land) Endelig kan verbal adjektivet bruges substantiveret og beskrive en person eller en ting som er eller var det, som beskrives af verbet. Almindeligvis bøjes de som substanitverede adjektiver som adjektiver, men de kan også bøjes som substantiver. *Eksempler: **hlq: '''halq'''ātum (flygtninge) **nkr: '''nakir'''ū (fjender) **dmq: '''damiqtum''' ša ilī (gudernes godhed) ---- '''Participium''' Dannes i G-form ud fra formlen: r1-'''ā'''-r2-'''i'''-r3-(+kasus) *Eksempel: p'''ā'''r'''i'''s De øvrige former dannes af præteritum og tilføjes præfikset mu-. Vokalen mellem 2. og 3. radikal er imidlertid altid -i- (præt. kan også have -a- og -u-) NB: I Gt- og N-form synkoperer den sidste vokal, når der tilføjes en vokalendelse på participiet *Eksempler: **Gt-form: muptar'''i'''sum > muptarsum **N-form: muppar'''i'''sum > mupparsum ---- ====Ventiv==== Ventiv er et suffiks, der kan sættes bag på verber. Det angiver en nuanceforskel fra grundbetydningen, som er svær at oversætte. Ordet selv kommer af det latinske ventus, der betyder vind, og formen kan forklares som det, der går i retning af den talendes opmærksomhed, eller det som er i centrum for den talendes opmærksomhed (det er ofte den talende selv). *Eksempel: **illak (han går) **illak'''am''' (han kommer) Nuancen med -am er, at personen nærmer sig den talende. Ventiv: -am i sg. og 1. pers. pl (fx iparras'''am''') -nim i 2. og 3. pers. pl. (fx iparrasū'''nim''') NB: I 2. fem. sg bliver formen -īm. Pronominal sufikset er i denne bøjning -ī, og -am (ventiven) bliver derfor assimileret til -īm (tašapparī-am > tašapparīm). ---- ====Stativ==== Stativ kommer af det latinske ord stativus, som betyder stående. Formen er nominel og hører nærmere til under nominer (substantiver og adjektiver) end verber, da det er en prædikatform, som bruges i stedet for former af ’at være’, der ikke findes på OB. Se nærmere under status absolutus nedenfor. ---- ===Substantiver=== Substantiver findes i to former: Status rectus og status constructus (eller bare konstrukt). ====Status rectus==== Status rectus formen er fri, og den kan derfor stå alene. Den dannes med tilføjelse af en kasusendelse på nominet, der bøjes i nominativ/akkusativ/genitiv i maskulinum/femininum og singularis/dualis/pluralis: Maskulinum Femininum Singularis Dualis Pluralis Singularis Dualis Pluralis Nominativ -um -ān -ū -(a)tum* -tān -ātum Akkusativ -am -īn -ī -(a)tam* -tīn -ātim Genitiv -im -īn -ī -(a)tim* -tīn -ātim *-at- infikset i fem. foran suffikserne -um, -am og -im er svagt. Derfor er den korrekte form af det forventede mar-'''a'''tum > martum. -a-’et falder altså væk. Det synkoperer. Eksempler: mārum (søn) bøjes mār'''um''', mār'''am''', mār'''im''', mār'''ū''', mār'''ī'''*, mār'''ī'''* mārtum (datter) bøjes mār'''tum''', mār'''tam''', mār'''tim''', mār'''ātum''', mār'''ātim'''*, mār'''ātim'''* *Da endelserne er identiske i de to kasus akk. og gen. i pl. slås de sammen til en maskulinum og en femininum pluralis oblicus. Altså: mask. pl. obl. af mārum er mārī, fem. pl. obl. af mārtum er mārārtim. NB: Visse verbers køn er leksikalsk, og ikke morfologisk, så som nārum (flod). Suffikset -um fortæller os umiddelbart, at det er en mask. sg. nom., men det er faktisk fem. sg. nom. ---- ====Status constructus==== Status constructus formen er bundet, og den kan derfor ikke stå alene. Den står som modifikator til et hoved; fx i mārat mārim (sønnens datter), hvor mārat (datter) er bundet til mārim (sønnens). I Status constructus forkortes substantivet ved at fjerne kasusendelsen. For eksempel hedder hus i rectus formen i mask. nom. sg. bīt'''um''', mens den i konstrukt mask. sg. i både nom., akk. og gen. bare hedder bīt. Maskulinum Femininum Singularis Pluralis Singularis Pluralis Nominativ -ø -ū -at -āt Oblicus -ø -ī -at -āt NB: I nogle tilfælde har substantivet vokalen -i efter den sidste konsonant i sg. Det drejer sig om de bundne former af ord, der kun har en stavelse (fx abi far), to ens konsonanter i enden (fx libbi hjerte) samt femininer, der ender på -š (fx napišti liv). Eksempler: bīt ilim (gudens hus), ilat ilātim (gudindernes gudinde), ili mātim (landets gud). ---- ====Status absolutus==== Status absolutus er en form, som verbet sættes i, når man fuldstændigt ubetinget understreger noget. Absolutus formen dannes som den bundne form ved at fjerne kasusendelsen fra rectus formen: For eksempel hedder rectusformen šarrāq'''um''' (tyv) šarrāq (tyv!)i absolutus formen. *Et hyppigt eksempel fra Hammurabis lovstele: **awīlum šū šarrāq, iddâk (denne mand er en tyv, han skal slås ihjel!). NB: Den første sætning ovenfor er i øvrigt en nominalsætning. Den har nemlig ikke noget verbal, og prædikatet udgøres af absolutus formen šarrāq. ---- ====Stativ==== Stativ er en konsekvens af status absolutus. Det er en prædikatform i sætninger uden verbal, som består af en adjektiv stamme (fx paris af prs roden) samt et pronominalt enklitikum, der tjener som sætningens subjekt. *Et eksempel på denne konstruktion er pars'''āku''' (jeg der har afgjort/ jeg der afgører/ jeg der vil afgøre). Her er pars (af parsum: afgørelse) prædikat, og det modificerer det nominelle hoved -āku (jeg er). Stativ: Singularis Pluralis -āku i 1. pers.c (communalis er fælleskøn) -ānu i 1 pers.c. -āta i 2. pers. mask. -ātunu i 2. pers. mask -āti i 2. pers. fem. -ātina i 2. pers. fem. -ø i 3. pers. mask. -ū i 3. pers. mask. -at i 3. pers fem. -ā i 3. pers fem. NB: Prædikatformen betegner en tilstand og er som sådan tidsløs. Om denne tilstand finder sted i fortiden, nutiden eller fremtiden må man så slutte sig til ud fra sammenhængen som i eksemplet med pars'''āku''' ovenover. I modsætning til stativen betegner de finite tider af den samme rod (fx prs) en proces, der markers på rodden. Eksempel: aprus (jeg afgjorde) pars'''āku''' (jeg, der har afgjort/ jeg, der afgører/ jeg, der vil afgøre). Eksempler med stativ: šar'''-ø''' (han er kongen). Hammurabi šar'''-ø''' Bābilim (Hammurabi, han er kongen af Babylon), šar'''-ø''' Bābilim šū (han er Babylons konge). ---- ===Adjektiver=== Adjektiver findes ligesom substantiver i rectus og constructs formen. De dannes af en verbalrod efter mønsteret r1-'''a'''-r2-'''v'''-r3. Vokalen mellem 2. og 3. radikal er for det meste -i- som i adjektiv stammen paris af roden prs. Det kan dog også være -a- som i rapaš (bred) eller -u- som i zapur (ondsindet). Adjektiver står i samme køn, tal og kasus som det nomen, de modificerer, der skal være kongruens, og deres endelser er som nominernes med undtagelse af mask. pl.: Maskulinum Femininum Singularis Pluralis Singularis Pluralis Nominativ -um -ūtum -atum -ātum Akkusativ -am -ūtim -atam -ātim Genitiv -im -ūtim -atim -ātim Eksempel: pars'''um''', pars'''am''', pars'''im''', pars'''ūtum''', pars'''ūtim''', pars'''ūtim''' paris'''tum'''*, paris'''tam''', paris'''tim''', paris'''ātum''', paris'''ātim''' *Man ville forvente paris'''a'''tum, men da man ikke kan have to på hinanden følgende korte stavelser falder -a-’et væk. Man siger, at vokalen synkopere. Det er et eksempel på vokal synkope. Et andet eksempel: napištum (af npš liv) < napišatum. I pl. er formen napišātum > napšātum. Status rectus formen er attributiv. Status constructus er prædikativ. *Eksempel med former af danānum: **šarrum dannum (den stærke konge); dannum er rectus form **šarrum dān (kongen er stærk); dān er constructus form med stativsuffikset -ø Den prædikative konstruktion fungerer også med nogle substantiver som fx šarrum. *Eksempel: Hammurabi šarrum (Kong Hammurabi) Hammurabi šar (Hammurabi er kongen) ---- ===Konjunktioner=== ====Hypotagmer==== (underordning af sætninger) Subjunktiv kommer af det latinske ord subjungere, der betyder at forene under. Subjunktiv bruges til at forbinde en hovedsætning med en bisætning ved hjælp af konjunktioner (hypotaxis), som kan oversættes med vore danske thi, fordi, efterdi, dersom, eftersom, som, tilmed osv. Formen dannes ved at sætte et -u suffiks bag på verbet, men det bortfalder, når der står et andet suffiks efter verbet. *Eksempel: **… niparras'''u''' (…, som vi afgør) **…taparrasā (…, som I afgør) -u'et er i det sidste eksempel faldet bort på grund af pronominal cirkumfikset ta- -ā, der står efter verbet. ---- ====Hendiadys==== Hendiadys, eller at forbinde tætliggende begreber, dannes ved at anbringe et -ma enklitikum bag på verbet. *Eksempel: **iprus'''ma''' (han besluttede og…) -ma brugs også i verbalsætninger på andet end verbet, hvor enklitikumet ikke er en konjuktion; i stedet bliver det brugt til at give betydingtyngde, emfase. -ma topikaliserer med andre ord sætningens naturlige prædikat. I en dansk oversættelse af den akkadiske brug af -ma kan topikaliseringen indikeres ved at placere det betonede først i sætningen. *Eksempler: **šarrum'''ma''' mārī ina kakkīšu imhaş (Det var kongen, der slog min søn med sit våben) **šarrum mārī'''ma''' ina kakkīšu imhaş (Det var min søn, som kongen slog med sit våben) **šarrum mārī ina kakkīšu'''ma''' imhaş (Det var med sit våben, at kongen slog min søn) Et -ma kan blive sat bag på personnavne for at topikalisere dem. Det optæder typisk i indledning af de oldbabylonske breve, der oplyser brevets afsender og modtager, der findes på grundformen: *ana PN1 qibīma umma PN2ma **(Sig til Personnavn1 (modtageren); således (siger) Personnavn2 (afsenderen) ***Det første -ma på verbalet fungerer som konjuktion, medens det andet -ma på afsenderens navn fungerer som fremhævelse ---- ====Paratagmer==== (sideordning af sætninger) Sideordnende konjunktioner udtrykkes med u (og) samt med ū(/)lū (enten x eller y). *Eksempler: **anāku aprus '''u''' allik (jeg besluttede og gik), **'''ū(/)lū''' aprus '''ū(/)lū''' allik (enten besluttede jeg ellers gik jeg) ---- ===Pronominer=== ====Dependente pronominer==== '''Personlige, dependente pronominer''' De personlige, dependente pronominer markeres af et cirkumfiks på finite verber. De findes i en fælles G- og N-form samt i en fælles D- og Š-form. Forskellen består i, at G- og N-formens vokaler er i og a, medens alle præfigerede vokaler i D- og Š-form bliver u-. G- og N-form D- og Š-form Singularis Singularis 1. pers. c. a- -ø 1. pers. c. u- -ø 2. pers. m. ta- -ø 2. pers. m. tu- -ø 2. pers. f. ta- -ī 2. pers. f. tu- -ī 3. pers. c. i- -ø 3. pers. c. u- -ø Dualis Dualis 3. pers. c. i- -ā 3. pers. c. u- -ø Pluralis Pluralis 1. pers. c. ni- -ø 1. pers. c. nu- -ø 2. pers. c. ta- -ā 2. pers. c. tu- -ā 3. pers. m. i- -ū 3. pers. m. u- -ū 3. pers. f. i- -ā 3. pers. f. u- -ā NB: D- og Š-formen opløser forskellem mellem 1. pers. c. sg. og 3. pers. c. sg. og du. Verber med e i sig i stedet for a ændrer a'et i præfikset til et e. Eksempel: epēšum (at gøre) i 1. pers. c. sg. præsens er '''e'''pp'''e'''š amārum (at se) i 1. pers. c. sg. præsens er '''a'''mm'''a'''r Nogle eksempler med parāsum: '''a'''parras (jeg afgør), '''ni'''prus (vi afgjorde), '''i'''ptarsū (de har afgjort), '''u'''štapris (jeg, han/hun/den/det, vi to har ladet det afgøre), '''tu'''parris'''ā''' (I afgjorde definitivt), '''i'''ttapras'''ā''' (de har fået afgjort) ---- '''Pronomial suffikser''' '''Possesive pronominer''' kan markeres på nominer og præpositioner med suffikser. De bøjes efter person, tal, køn og kasus. Singulris 1. pers. c. -ī, -ja 2. pers. m. -ka 2. pers. f. -ki 3. pers. m. -šu 3. pers. f. -ša Pluralis 1. pers. c. -ni 2. pers. m. -kunu 2. pers. f. -kina 3. pers. m. -šunu 3. pers. f. -šina Eksempler: ilassu (hans gudinde (tš > ss)), šar mātīšunu (deres lands konge), ittīja (med mig) NB: Dentaler og siblianter (d, t, ţ, z, s, š, ş) foran et š i et 3. pers. pronominal suffiks bliver til ss. NB: Genetivendelsen i singularis bliver til et lang i (-ī-) foran et pronominal suffiks. NB: Variationen mellem -ī og -ja i 1. pers. c. sg. afhænger af tal og kasus på det pågældnde nomen, som det sættes på. Nominer i sg. i nominativ og akkusativ suffigeres -ī, medens nominer i alle andre tilfælde suffigeres -ja. Fx hedder det ilī (min gud) og ilūja (mine guder). '''Akkusativ og dativ objekt''' kan også markeres på verber med et suffiks. De bøjes efter person, tal, køn og kasus. De kan både udtrykke et objekt eller gentage et objekt i sætningen. Akkusativ Dativ Singularis Singularis 1. pers. c. -(a/n)nni 1. pers. c. -(a)m/-nim 2. pers. m. -ka 2. pers. m. -kum 2. pers. f. -ki 2. pers. f. -kim 3. pers. m -šu 3. pers. m. -šum 3. pers. m. -ši 3. pers. f. -šim Pluralis Pluralis 1. pers. c. -niāti 1. pers. c. -niāšim 2. pers. m. -kunūti 2. pers. m. -kunūšim 2. pers. f. -kināti 2. pers. f. -kināšim 3. pers. m -šunūti 3. pers. m. -šunūšim 3. pers. m. -šināti 3. pers. f. -šināšim Eksempler: işbatū'''ninni''' (de greb mig), nimhas'''sunūti'''' (vi slog dem, şš>ss ), eppeš'''kināšim''' (jeg vil handle for dig), şuhāram aţţardak'''kum''' (jeg har sendt dig slaven, mk>kk) Det sidste eksempel ovenfor indeholdte ventiven -am (jf. nedenfor) efterfulgt af et dativ objekt. Der kan yderlige sættes et akkusativ objekt bag på verbet, så vi får suffikskæden -ventiv-dativ-akkusativ bag på verbet. *Eksempel: **aţrudakkuššu (< aţrud-'''am'''-'''kum'''-'''šu''' jeg sendte ham til dig) Den følgende passage fra Hammurabis lovstele kan tjene som eksempel på den resumptive brug af pronominal suffikser i en sætning: *šumma awīlum ana aššatīšu eqlam kiriam bītam ū bīšam išruk'''šim'''… **Hvis en mand gav enten en mark, en have, et hus eller ejendele til sin kone… ***3. pers. f. sg. dativsuffikset '''-šim''' viser tilbage til hans kone (aššatīšu), der er dativ objekt i sætningen ---- ====Independente pronominer==== '''Personlige, independente pronominer''' De personlige, independente pronominer bøjes ligesom de independte efter person, tal, køn og kasus. Nominativ Akkusativ Dativ Singularis Singularis Singularis 1. pers. c. anāku yâti yâšim 2. pers. m. atta kâta/i kâšum 2. pers. f. atti kâti kâšim 3. pers. m šū šuāti* šuāšim* 3. pers. f. šī šiāti* šiāšim* Pluralis Pluralis Pluralis 1. pers. c. nīnu niāti niāšim 2. pers. m. attunu kunūti kunušim 2. pers. f. attina kināti kinašim 3. pers. m. šunu šunūti šunūšim 3. pers. f. šina šināti šināšim NB: I 3. pers. mask. og fem. i akkusativ og dativ er der flere varianter. 3. m. s. akk.: šuātu, šâti, šâtu. 3. f. s. akk.: šuāti, šâti 3. m. s. dat.: šâšum, šašim. 3. f. s. dat.: šuāšim, šâšim *Eksempler: **'''anāku''' u '''šī''' nillik (jeg og hun gik) **'''kâta''' ašapparki (jeg vil sende dig) **šeššet šiqil kaspam '''yâšim''' iddinam (han gav mig seks sjekkel sølv) ---- '''Possesive, independente pronominer''' De possesive, independente pronominers funktion svarer til de possesive prononminal suffikser. De bøjes i person og tal (ikke i køn) efter den, der besidder, og de retter sig i kasus, køn og tal efter det nomen, som de modificerer. De bruges både attributivt (fx '''yûm''' bītī (mit hus)) og prædikativt (fx bītum šū '''yûm''' (det hus er mit)). Mask. sg. nom. Fem. sg. nom. Mask. pl. nom. Fem. pl. nom. 1. pers. sg. yûm yattum/n yûtum/n yâtum/n 2. pers. sg. kûm kattum/n kûttum/n kâttum/n 3. pers. sg. šûm šattum/n šûttum/n - 1. pers. pl. nûm nuttum/n nûttum/n - 2. pers. pl. kunûm - - - 3. pers. pl. šunûm - - - De øvrige kasus: m. s. akk. -âm, m. s. gen. -êm, f. s. akk. -am/n, f. s. gen. im/n, m. pl. obl. -im/n, f. pl. obl. -im/n. NB: Alle former undtagen dem i maskulinum singularis har variation mellem mimation (-m endelse) og nunation (-n endelse) *Eksempler: **eleppum šī ul '''kattum''' (det er ikke din båd) **şuhārû '''yûtun''' (slaverne er mine) **kaspam '''yâm''' u kaspam '''kâm''' ul inaddinam(han vil ikke give mit sølv eller dit sølv) **lā '''šuniam''' ibqurū (de gjorde krav på noget, som ikke er deres) ---- '''Refleksive pronominer''' Der er ingen selvstændige refleksive pronominer på akkadisk, der svarer til dansk "mig selv", "ham selv", "dem selv"… I stedet bruges substantivet ramānum med possesive pronominal suffikser. *Eksempler: **'''ramāš'''šu ipaţţar (han vil løskøbe sig selv (nš > šš)) **'''ramān'''ni nillik (vi gik selv) ana '''ramān'''īya (for mig selv) ina ramānīšunu (af dem selv) ---- '''Demonstrative pronominer''' Pronominet annûm er det hyppigste nære demonstrative pronomen på akkadisk for "dette"/"denne"/"disse". Det bøjes ligesom adjektiver og findes både med mimation (-m endelse) og nunation (-n endelse). Hunkønsformen bruges neutralt. *Eksempler: **ţuppam '''anniam''' amhur (jeg modtog dette brev) **aššum '''annītim''' (af denne grund) De personlige, independente pronominer i 3. person er de mest hyppige på akkadisk for "det"/"den"/"dem". De bruges anaforisk til at betegne noget allerede nævnt, og de kan derfor ofte oversættes med førnævnte. *Eksempler: **awīlum '''šū''' šarraq iddâk (førnævnte person er en tyv; han skal slås ihjel)**alpī '''šunūti''' ana eţlim iddin (han gav de nævnte okser til den unge mand) Det akkadiske demonstrative pronomen ullûm bruges også for "det"/"den"/"dem" samt for "noget fjernt". *Eksempler: **ina ūmē '''ullûti''' (i de fjerne dage) **ana mātim '''ullītim''' (til det fjerne land) ---- '''De interrogative pronominer''' Det personlige interrogative pronomen ("hvem?") er mannum, der kasusbøjes som et substantiv. *Eksempler: **'''mannam''' tāmurā (hvem så i?) **mār '''mannim''' atta (hvis søn er du) Det upersonlige interrogative pronomen ("hvad?") er mīnum, der kasusbøjes. Det findes også med tryk på sidste stavelse som minûm. *Eksempler: **ana '''mīnim''' ana ālīšu tallik (hvorfor gik du til hans by?) **'''minâ''' tēpuš (hvad gjorde du?) Endelig bruges ayyum (hvilke(n)?), der kasusbøjes som et adjektiv. Det er ureglmæssigt i femininum singularis, der i nom. hedder ayyītum.v Attributivt kan den både stå foran og bagefter sit nomen, medens det prædikativt står foran sit nomen. *Eksempler: **ilū ayyūtum ištu šamê ikšudū (hvilke guder ankom fra himlen?) **ayyūtum ana bēlīya (hvilke er mine herreres?) ---- '''Indefinite pronominer''' De indefinite pronominer dannes som oftest af de interrogative pronominer ved reduplikation af stammen eller ved suffigering af partiklen -ma. Det personlige indefinite pronomen ("nogen (som helst)") er mamman/mamma (nm > mm), som er ubøjeligt. Det optræder selvstændigt og i apposition til et nomen. Når det negeres, kan det oversættes med "ingen (som helst)". *Eksempler: **'''mamma''' āmur (jeg så nogen) **'''mamman''' ul illik (ingen gik) **şuhārtum '''mamman''' (nogen tjenerinde) **bīt '''mamman''' (nogens hus) Det upersonlige indefinite pronomen ("noget", "hvad som helst") er mimma (nm > mm). Det er almindeligvis ubøjeligt. Det optræder selvstændigt og i apposition til et nomen. *Eksempler: **'''mimma''' nīmur (jeg så noget) **'''mimma''' ul addin (jeg vil ikke give noget) **eqlam '''mimma''' (til nogen by) **'''mimma''' šumšu (hvad som helst dets navn=alting) Endelig bruges ayyumma ("nogen", "nogle", "hvilke(n) som helst), der bøjes som et adjektiv. Det er ureglmæssigt i femininum singularis, der i nom. hedder ayyītumma. *Eksempler: **'''ayyumma''' imât (nogen vil dø) **amtam '''ayyītamma''' ša qātīya aţţarrad (jeg vil sende hvilken som helst slavinde, som står til min rådighed) **ana ālim '''ayyimma''' (mod en eller anden by) ==Teksteksempler== [[Billede:CodeOfHammurabi.jpg|thumb|200px|right|Detalje fra Hammurabis lovstele af den oldbabylonske tekst i kileskrift]] *Hammurabi šarrum dannum **Den stærke Kong Hammurabi ***sbj. i mask.sg.nom, attributivt sb. i mask.sg.nom, attributivt adj. i mask.sg.nom. *bīt abīšu uballiţ **Han sørgede for sin faders hus (dvs. familien) ***subjekt i st.cons. mask.sg.nom., sb. i mask.sg.gen. med poss.pron. suffiks i 3.pers.mask.sg, rod blţ i D-form i den finite form 1.pers.c.sg.præt *kīma šapar bēlīya işşī tanassar **Du skal fælde træerne i overensstemmelse med min herres skrivelse ***præposition, rod špr som deverbielt sb. i st.cons.mask.sg.obl., sb. i mask.sg.gen med poss.pron suffiks i 1. pers.c.sg, sb i mask.pl.obl., rod nsr i G-form i den finite form 2.pers.mask.sg.præs *kīma bēlī išpurū bissu ušalpat **Jeg ødelagde hans hus, som herrerne skrev ***præp , sb. i mask.pl.gen, rod špr i G-form i den finite form 3.pers.mask.pl.præt, sb. i mask.sg.obl med poss.pron suffiks i 3.pers.mask.sg. (lydregl: tš>ss), rod lpt i Š-form i den finite form 1.pers.mask.sg.præt *aššum ša tašpuramma PN ilassu ittīšu aggatima murşum işbassu **Ang. det som du skrev, at PNs gudinde er rasende på ham, så har sygdommen grebet ham ***præp, det.rel.pron, rod špr i G-form i den finite form 3.pers.mask.sg.præt med ventiv og hendiadys, PN, sb. i fem.sg.obl med poss.pron suffiks i 3.pers.mask.sg (lydregl: tš>ss), præp. med pers.dep.pron i 3.pers.mask.sg.akk., sb. i fem.sg.gen med hendiadys, sb. i mask.sg.nom, rod şbt i G-form i den finite form 3.pers.c.sg.præt med pers.dep.pron i 3.pers.mask.sg.akk (lydregl tš>ss) ==Øvelsestekster== ===Hammurabi som dommer=== Brev fra Kong Hammurabi af Babylon til hans guvernør Sin-iddinam. Det omhandler handelagenten Ilšu-ibbi, der har lånt ca. 9000 Liter korn til statholderen Sin-māgir. I tre år har han forgæves forsøgt at få lånet krævet ind. Hammurabi træder nu til som dommer i sagen og beordrer, at Sin-māgir skal betale kornet med renter tilbage til Ilšu-ibbi. ====Transkription==== ana Sin-iddinam qibīma umma Hammurabima Ilšu-ibbi tamkārum wakil hamištim kiam ulammidanni umma šūma šalāšā kur ûm ana Sin-māgir šakkanakkim addimma ţuppašu našiākūma ištu šalāš šattim ētenerressūma âm ul inaddinam kiam ulammidanni ţuppašu āmurma âm u şibizzu Sin-māgir lišaddinūma ana Ilšu-ibbi idin ====Glossar==== *ana (til) *ērešum (gøre krav på) *hamištum (arbejdsgruppe på fem) *ištu (efter) *kiam (sådan) *kurrum (ca. 300 liter) *lamādum (underrette) *nadānum (at give) *našûm (at indehave (lånebevis) *şibtum (rente) *šakkanakkum (statholder) *šalāšā (tredive (ubøjeligt talord) *šalšum (tredie) *šattum (år) *šū (den førnævnte) *tamkārum (handelsagent) *ţuppum (brev) *qabûm (at sige) *u (og) *ul (ikke) *ûm (korn) *umma (således) *waklum (formand) ===En bortløben slaves frihed=== Warad-bunene er flygtet til Babylon efter at have været solgt til slaveri i Eshnunna i fem år. Han er nu blevet indkaldt for at gøre tjeneste som politisoldat. Den særlige slavefrisure er derfor blevet bortbarberet som tegn på hans frisættelse fra slaveriet, men han kan ikke være politisoldat. Han skal arbejde for sin familie med at gøre landbrugsarbejde, der giver familien ret til at forpagte land af staten. ====Transkription==== Warad-bunene ša Piri'-ilīšu bēlšu ana Ašnunna ana 1 1/2 mana kaspim iddinūšu hamšat šanātim ina libbi Ašnunna bēlūtam illikma ana Bābilim ittābitam Sin-mušallim u Marduk-lamassašu abi şābim Warad-bunene issûma kiam iqbûšum umma šunūma ellēta abbuttaka gullubat tallak ina rēdî Warad-bunene šū kiam īpul umma šūma ina rēdî ul allak ilkam ša bīt abīja allak ====Glossar==== *abātum (at flygte) *abbuttum (slavefrisure) *abi şābim (hærleder) *abum (far) *alākum (at gå) *ana (til) *apālum (at svare) *Ašnunna (Byen Eshnunna) *Bābilim (Byen Babylon) *bēlum (herre) *bêlum (at råde over) *bītum (hus) *elēlum (at blive renset (for pligt til slaveri) *gullubum (at barbere) *hamištum (fem) *ilkum (landbrugsarbejde (udført mod ret til at forpagte statsejet land) *ina (i) *kaspum (sølv) *kiam (sådan) *libbum (centrum) *manûm (ca. 500 gram) *nadānum (at sælge) *qabûm (at sige) *rēdûm (politisoldat) *šasûm (at indkalde) *šattum (år) *šū (den førnævnte) *šunū (de førnævnte) *ul (ikke) *umma (således) ===Fjender og varsler=== Brev fra Qurdūša til Bēlšunu, der omhandler uro og fjender i landet. Qurdūša har tidligere skrevet et brev til Ibni-Marduk, Warad-Šigar og Bēlšunu, men han ændrer nu sin tidligere ordre til dem. I stedet skal de bringe ét lam fra hans flok af småkvæg til en varselstager for at få undersøgt, hvad der skal ske med hans kvæg og småkvæg. Såfremt der ikke viser sig noget tegn på fare for fjenden eller for røveren kan kvæget og småkvæget blive ført hen til Qurdūša. På vejen skal de gøre holdt i Kish, der er uden for fjendens rækkevidde, og hvor de kan forsyne sig med masser af korn. Herfra skal de så underrette Bēlšunu om deres situation. ====Transkription==== ana Bēlšunu qibīma umma Qurdūšama Šamaš liballiţka kima tešmû mātum dalhat u nakrum ina mātim nadi ţuppī ana Ibni-Marduk ana Warad-Šigar u ana kâšum ušpellam ištēn puhādam ina şēnī ana bārîm leqeāma arkat alpīja u şēnīja pursāma šumma ana mahrīja illakānim šumma tībi nakrim šumma tībi habbātim lā ibaššīma ana mahrīja lillikānim šumma ana Kiši šūribāma nakrum lā ikaššaskunūti u âm mala ibaššû ana Kiši šūribāma ţēmam gamram šuprānim '''Note:''' Brevskriveren har lavet en skrivefejl. Han har været ved at skrive ikaššassunūti, men har rettet det til, så der i stedet står ikaššaskunūti. Han glemte bare at rette -as- til -ad-. ====Glossar==== *alākum (at gå) *alpum (okse) *ana (til) *balāţum (at leve) *bārûm (varselstager) *bašûm (at forekomme) *dalāhum (at være oprørt) *erēbum (at komme ind) *gamrum (fuldstændig) *habbātum (røver) *ina (i) *ištēnum (én) *kašādum (at nå) *kâšum (dig) *kima (som) *Kiš (Byen Kish) *lā (ikke) *leqûm (at tage) *mahrum (nærværelse) *mala (så meget som) *mātum (landet) *nadû (kaste (ind) *nakrum (fjende) *parāsum (+ (w)arkatum) at undersøge det, der ligger bag) *puhādum (lam) *qabûm (at sige) *Šamaš (Guden Šamaš) *šemûm (at høre) *şēnum (fem.! småkvæg (får og geder) *šapārum (at sende) *šumma (hvis) *šupêlum (at ændre (hul rod i ŠD med kontraktion af 2. rad.) *tībum (angreb) *ţēmum (underretning) *ţuppum (brev) *u (og) *umma (således) *ûm (korn) ===Ægteskab og tårnspring=== En ægteskabskontrakt, der omhandler Sîn-abūšus ægteskab med Tarām-Saggil og Iltānni. Hvis én af de to kvinder vil skilles fra deres mand, skal de kastes ned fra et tårn. Hvis manden vil skilles fra sine hustruer, skal han give dem økonomisk kompensation blandt den løse og den faste ejendom. Det bestemmes desuden, at Iltānni skal vaske Tarām-Saggils to fødder og bære hendes stol ind i hendes guds tempel. Hun skal dele hendes vrede og give hende velbehag. Hun må ikke åbne hendes forseglede dokumenter, og hun skal male og skænke 8 liter bygmel til hende. Til sidst kommer en liste med ti vidner, der certificerer det som et retsdokument. '''Note:''' Tarām-Saggil var en betydningsfuld, rig præstinde, der ikke måtte føde børn. Hun har været en økonomisk gevinst for Sîn-abūšu, der desuden har giftet sig med den laverstående Iltānni, der har kunne føre hans slægt videre. ====Transkription==== Tarām-Saggil u Iltānni mārat Sîn-abūšu Warad-Šamaš ana aššūtim u mutūtim īhussināti Tarām-Saggil u Iltānni ana Warad-Šamaš mutīšina ul mutī atta iqabbīma ištu dimtim inaddûšināti u Warad-Šamaš ana Tarām-Saggil u Iltānni aššātīšu ul aššatī atti iqabbīma ina bītim uniātim ītelli u Iltānni šēpī Tarā-Saggil imessi kussâša ana bīt ilīša inašši zēni Tarām-Saggil Iltānni izenni salāmīša isallim kunukkīša ul ipette sūt tappinnam iţênma uţehhēši mahar Ēribam mār Puzzur-abi mahar Dullukum mār Sizunawara mahar Išmapeš mār Ēbelum mahar Kunatum mār Nūr-abi mahar Kanarabi mār Ūtakšakkišēmi mahar Sîn-šamuh mār Nūr-Sîn mahar Ukīnkila mār Sîn-ka’iš mahar Şilli-Adad mār Ērib-Sîn mahar Šamaš-rīš mār Ilī-bēlī mahar Apil-ibbī ====Glossar==== *ahāzum (at tage til ægte) *ana (til) *aššattum (ægtehustru) *aššūtum (stand af ægtehustru) *atta (du) *atti (du) *bītum (hus/tempel) *dimtum (tårn) *elûm (at miste (i Gt) *ina (i) *ilum (gud) *ištu (fra) *kunukkum (forseglet dokument) *kussûm (stol) *mārtum (datter) *mesûm (at vaske) *mutum (ægtemand) *mutūtum (stand af ægtemand) *nadûm (at kaste ned) *našûm (at bære) *petûm (at åbne) *qabûm (at sige) *sūtum (ca. 10 liter) *šalāmum (at behage) *šalāmum (velbefinden) *šēpān (fødder) *tappinnum (hvedemel) *ţehûm (at skænke (i D) *ţênum (at male til mel) *u (og) *ul (ikke) *unūtum (løs ejendom) *zenûm (at hade) *zēnûm (uven) ==Litteratur til videre studier== John Huehnergard:'' A Grammar of Akkadian''. Harvard Semitic Museum Studies 45. Scholars Press. Atlana. Georgia. ISBN 0-7885-0318-9 Delphi 1203 5113 2005-11-28T21:07:19Z Bisgaard 36 [[Kategori:Delphi| ]] === Lidt historie === Delphi er et såkaldt RAD-sprog (Rapid Application Development), udviklet af [http://www.borland.com Borland], og er baseret på Object Pascal, en objektorienteret version af Pascal. Sproget Pascal startede oprindeligt som et såkaldt ''læresprog'', udviklet udelukkende for at gøre det lettere at overskue de forskellige aspekter af programmering, men siden har det opnået stor popularitet både blandt virksomheder, store som små, men også blandt hobby-programmører. Et af de største kendetegn ved Pascal og varianter heraf er hastigheden ved kompilering, og manglen på såkaldte ''makefiles'', som nok er bedst kendt blandt C/C++-udviklere. For nogle år tilbage besluttede Borland at Delphi ikke længere kun skulle være tilgængelig for Windows-brugere, men også de brugere som brugte Linux på en x86-processor (det man oftest kalder en PC), og de udviklede derfor Kylix, som er en næsten direkte kopi af Delphi udadtil, men internt er der nogle store forskelle i opbygningen af komponenter, hvilket betød at mange Delphi-komponenter ikke umiddelbart kunne bruges til Kylix. Delphi brugte nemlig [[Delphi:Beskrivelser#VCL|VCL]]-komponenter, og Kylix bruger [[Delphi:Beskrivelser#CLX|CLX]]-komponenter, men naturligvis lavede Borland understøttelse for CLX i Delphi, så med blot få ændringer kunne eksisterende komponenter bruges i Kylix også. ---- {{Stadier}} === Indholdsfortegnelse === * [[Delphi:Generelt|Generelt]] ** [[Delphi:Brugerfladen|Brugerfladen]] [[Billede:00%.png]] ** [[Delphi:Sproget|Sproget]] [[Billede:00%.png]] ** [[Delphi:Delphi vs Kylix|Vigtigste forskelle mellem Delphi og Kylix]] [[Billede:00%.png]] * [[Delphi:For Begyndere|For Begyndere]] ** [[Delphi:Hej verden|Hej verden]] [[Billede:00%.png]] * [[Delphi:For Øvede|For Øvede]] * [[Delphi:For Avancerede|For Avancerede]] * [[Delphi:Beskrivelser|Beskrivelser og forklaringer]] [[Billede:00%.png]] * [[Delphi:Andet|Andet]] ** [[Delphi:Links|Links]] [[Billede:00%.png]] [[Kategori:Programmering|Delphi]] [[Kategori:Delphi| ]] Delphi:Generelt 1204 5102 2005-11-28T21:01:42Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi]] → Generelt'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Brugerfladen|Brugerfladen »]]'''</td></tr> </table> Denne sektion indeholder generel information om Delphi og Kylix. * [[Delphi:Brugerfladen|Brugerfladen]] [[Billede:00%.png]] * [[Delphi:Sproget|Sproget]] [[Billede:00%.png]] * [[Delphi:Delphi vs Kylix|Vigtigste forskelle mellem Delphi og Kylix]] [[Billede:00%.png]] <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Brugerfladen|Brugerfladen »]]'''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|Generelt]] Delphi:For Begyndere 1205 5103 2005-11-28T21:01:48Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi]] → For Begyndere'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Hej verden|Hej verden »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Delphi vs Kylix|« Vigtigste forskelle mellem Delphi og Kylix]]''</td></tr> </table> Dette er vejledninger beregnet for begyndere som ikke kender ret meget til programmering, eller som blot ønsker lige at få genopfrisket det de ved. Det kan dog også bruges af de som ved noget om programmering i andre sprog, men som gerne vil have en introduktion til Delphi så de kan se om det er noget for dem. * [[Delphi:Hej verden|Hej verden]] [[Billede:00%.png]] <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Hej verden|Hej verden »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Delphi vs Kylix|« Vigtigste forskelle mellem Delphi og Kylix]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|For Begyndere]] Delphi:Brugerfladen 1206 8790 2006-11-23T17:10:53Z 212.242.246.95 /* Kodevinduet (Unit1.pas på billedet) */ '''''Du er her:''' [[Delphi|Delphi]] → [[Delphi:Generelt|Generelt]] → Brugerfladen'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Sproget|Sproget »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Generelt|« Generelt]]''</td></tr> </table> == Delphi 7 Brugerfladen == [[Billede:TBE_Delphi7_Workspace1.jpg|frame|center|Delphi 7 efter opstart (sammensat af mindre screenshots)]] Delphi 7 sådan som det ser ud på min maskine når jeg lige har startet det (brugerfladen kan variere alt efter version og indstillinger). Som det kan ses består brugerfladen af flere mindre vinduer (i dette tilfælde 5 forskellige), og jeg vil forsøge at beskrive disse vinduer i dette kapitel. === Top baren === Dette element må siges at være hovedvinduet i Delphi. Lukkes dette vindue, lukkes Delphi, og ligeledes hvis det minimeres, så minimeres alle de vinduer som hører til Delphis brugerflade. Der er tre underelementer i dette vindue: Menuen, værktøjslinien, og komponentpaletten. Jeg skal forsøge at beskrive disse i det følgende. '''Menuen''' indeholder en masse indstillinger som jeg ikke vil gennemgå lige nu, medmindre der er stemning eller behov for det. Mange af punkterne er selvforklarende. '''Værktøjslinien''' indeholder, som i så mange andre programmer, genveje til hyppigt brugte funktioner, som f.eks. "Ny..." og "Gem...". '''Komponentpaletten''' indeholder, som navnet indikerer, de forskellige komponenter man kan indsætte. Mere om disse vil følge senere efterhånden som der skrives eksempler på brugen af Delphi, og skrivning af applikationer heri. === Object TreeView === Her finder du en oversigt over komponenter (knapper, billeder, scrollbars og diverse "dingenoter") du placerer på din "form" (brugerfladen/vinduet kaldes en '''form'''). Desuden finder du her klasser ('''class''') og datastrukturer ('''record'''), defineret i denne '''unit''' (denne kilde-kode). === Object Inspector === Her kan du ændre på de knapper, sliders og tekster der er på din form. Hvis du ændrer noget her sker det "at designtime", hvilket blot betyder, at det er det, der starter med at stå på dine knapper (du kan også ændre det "at runtime", hvilket betyder at programmet, selv eller brugeren, kan ændre det, mens det kører). === Formen (Form1 på billedet) === Formen (der på billedet herover, desvære er skjult, kun lige "Form1" er vist lige under komponentpaletten) er der, du placerer dine knapper, sliders, tekstbokse osv. (disse kaldes også komponenter eller components). === Kodevinduet (Unit1.pas på billedet) === Det er så her du indtaster hvad der skal ske, når du trykker på en knap, eller flytter musen hen over en knap. <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Sproget|Sproget »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Generelt|« Generelt]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|Brugerfladen]] Skabelon:Stub 1207 2511 2005-06-05T22:04:59Z Tristan Bendixen 19 Så at denne skabelon manglede. <center><table width="50%" border="0" style="border: 2px dashed #000000; background-color: #CCCCCC;"> <tr><td>'''''Denne side mangler indhold. Hvis du skriver noget på denne side (altså laver noget indhold), slet da venligst referencen til denne skabelon.'''''</td></tr></table></center> Delphi:Sproget 1208 8793 2006-11-23T17:42:30Z 212.242.246.95 '''''Du er her:''' [[Delphi]] → [[Delphi:Generelt|Generelt]] → Sproget'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Delphi vs Kylix|Vigtigste forskelle mellem Delphi og Kylix »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Brugerfladen|« Brugerfladen]]''</td></tr> </table> ===Kort introduktion=== Delphi (en videre-udvikling af Objekt Pascal) og er godt for begyndere (og iøvrigt også øvede), idet at alt hvad man gør, skal struktureres, og ikke bare kan gøres hid og did, som eksempelvis C++. Det øger overblikket af selve programmet, og giver et langt bedre overblik over programmets forløb og programmørens tankegang. C++ er (efter min personlige mening) bedre egnet til øvede programmører. Delphi indeholder en rigtig god hjælpetekst, der klart er anbefalelsesværdig. Den indeholder ikke rigtigt nogen introduktion, til sproget, men mere en kompakt gennemgang af de forskellige komponenter, og sprogets elementer. <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Delphi vs Kylix|Vigtigste forskelle mellem Delphi og Kylix »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Brugerfladen|« Generelt]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|Sproget]] Delphi:Delphi vs Kylix 1209 5106 2005-11-28T21:03:07Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi|Delphi]] → [[Delphi:Generelt|Generelt]] → Delphi vs Kylix'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:For Begyndere|For Begyndere »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Sproget|« Sproget]]''</td></tr> </table> {{Stub}} <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:For Begyndere|For Begyndere »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Sproget|« Sproget]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|Delphi vs Kylix]] Delphi:Hej verden 1210 5107 2005-11-28T21:03:25Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi]] → [[Delphi:For Begyndere|For Begyndere]] → Hej verden'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:For Øvede|For Øvede »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:For Begyndere|« For Begyndere]]''</td></tr> </table> {{Stub}} <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:For Øvede|For Øvede »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:For Begyndere|« For Begyndere]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|Hej verden]] Delphi:For Øvede 1211 5112 2005-11-28T21:06:04Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi]] → For Øvede'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:For Avancerede|For Avancerede »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Hej verden|« Hej verden]]''</td></tr> </table> {{Stub}} <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:For Avancerede|For Avancerede »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Hej verden|« Hej verden]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|For Øvede]] Delphi:For Avancerede 1212 5111 2005-11-28T21:05:57Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi]] → For Avancerede'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Beskrivelser|Beskrivelser og forklaringer »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:For Øvede|« For Øvede]]''</td></tr> </table> {{Stub}} <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Beskrivelser|Beskrivelser og forklaringer »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:For Øvede|« For Øvede]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|For Avancerede]] Delphi:Beskrivelser 1213 5110 2005-11-28T21:05:22Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi]] → Beskrivelser og forklaringer'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Andet|Andet »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:For Avancerede|« For Avancerede]]''</td></tr> </table> == CLX == {{Stub}} == VCL == {{Stub}} <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Andet|Andet »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:For Avancerede|« For Avancerede]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|Beskrivelser]] Delphi:Andet 1214 5109 2005-11-28T21:05:11Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi]] → Andet'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Links|Links »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Beskrivelser|« Beskrivelser og forklaringer]]''</td></tr> </table> {{Stub}} <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: [[Delphi:Links|Links »]]'''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Beskrivelser|« Beskrivelser og forklaringer]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|Andet]] Delphi:Links 1215 5108 2005-11-28T21:04:51Z Bisgaard 36 linkfix '''''Du er her:''' [[Delphi]] → [[Delphi:Andet|Andet]] → Links'' <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: ''Intet'''''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Andet|« Andet]]''</td></tr> </table> {{Stub}} <table border="0" style="border: 1px solid #000000;"> <tr><td>'''Næste kapitel: ''Intet'''''</td></tr> <tr><td>''Forrige kapitel: [[Delphi:Andet|« Andet]]''</td></tr> </table> [[Kategori:Delphi|Links]] Billede:TBE Delphi7 Workspace1.jpg 1216 2520 2005-06-06T13:28:43Z Tristan Bendixen 19 Et screenshot af Delphi brugerfladen når jeg starter det. {{PD}} Et screenshot af Delphi brugerfladen når jeg starter det. {{PD}} Boghylde:Hjemmesideudvikling 1218 4495 2005-10-29T11:07:27Z Bisgaard 36 kat [http://www.html.dk html.dk] [[Kategori:Boghylder]] WikiKogebogen/Chokoladekage 1221 4084 2005-09-29T07:13:29Z 83.93.223.245 '''Ingredienser:''' *150g sukker *150g smør (smeltet) *150g chokolade (smeltet) *90g mel *4 æg *rasp '''Sådan gør du:''' # Først piskes sukker og smør i en skål. Herefter tilsættes æggeblommerne et af gangen. '''NB!''' Gem æggehviderne i en lille skål, de skal bruges senere! # Chokoladen smeltes og blandes med sukker og smør. # Melet hældes i - dejen piskes sammen og piskeriset gøres rent. # De rene piskeris bruges nu til at piske æggehviderne til en luftig, hvid masse, der forsigtigt blandes i resten af dejen. # En tærteform smøres med smør/margarine og drysses med rasp. # Kagen bages ved 180oC i 20-25 minutter. '''TIP''': Kagen kan med fordel serveres med creme fraiche til God fornøjelse!!! [[Kategori:WikiKogebogen|Chokoladekage]] WikiKogebogen/Spaghetti carbonara 1222 3909 2005-09-25T16:00:53Z Bisgaard 36 sorteringsnøgle Her følger én af de mange måder at lave retten på: ===Du skal bruge=== * 1 pakke frisk pasta, f.eks. fettucine * 1 pakke bacon i tern * 1 lille bakke friske champignons * 1 stort løg * 2 modne tomater * 1/4L piskefløde (eller Creme Fine) * 2 rå æggeblommer, helst pasteuriserede * Olie, salt og peber ===Fremgangsmåde=== Letsaltet vand til pastaen sættes over og når det koger puttes pastaen i. Tomater, løg og champignons hakkes (groft eller fint efter smag). Derefter smides de og baconen på en varm pande med masser af olie. Når baconen er begyndt af få brune kanter, tilsættes piskefløden. Det hele skal koge op et par gange og under opkogningen tilsættes salt og en hel del peber. Når sovsen har opnået en dejlig cremet konsistens, er den klar. Sovsen blandes nu sammen med den afdryppede pasta i et stort fad. Her blandes også æggeblommerne i (de gør at det hele ikke falder fra hinanden igen). Det hele serveres med lune flutes, isvand og peberkværnen stilles på bordet. [[Kategori:WikiKogebogen|Spaghetti carbonara]] Gwmis:fortranik 1236 5295 2005-12-07T20:01:52Z Snortop 15 {{gw-overview}} {{gwmis-overview}} == Quest == == Kort == == Løsning == Denne mission er meget enkel. Først skal du hjælp soldaterne med at slå charr tilbage, det ender ved at komme til den første port. Her få du også Bonus af en af vagterne. (Hvis han dør mister du også bonus) '''Bonus''': Du skal befri nogle fanger. De er længere derop af og ind af en lille sidevej. Lige før den store bro, hvor du også kommer til catapulterne. Ved catapulterne skal du samle en af dem som er gået i stykker. Der findes 3 dele. * 1 Er lige overfor. * 2 er lidt længre oppe ved nogle charr. Dog lige i nærheden * 3 er omkring nr 2 Nå den er samlet, skal man bare affyre den, derefter gå man videre til næste catapult. Her skal du vente til der er så mange som muligt i nærhenden af hvor den slå ned. ''(Det ligner et stort sort sted på Radar)'' Evt. kan en af de andre spiller lokke en masse char derhen for derefter en skyder af. Søger for der er en der kan recurect ham/hende. Har dog været ud for at skyde den sidste catapult af for derefter at mission var færdig. Men hvis dette ikke sker skal i så bare op og dræbe de sidste ved porten. ''Ekstra Quest'': West for den først port, finder du en mand som giver dig en quest hvor du skal levere en besked til hans kone. Hun stå lige uden for [[gwcity:Ascalon City|Ascalon City]]. Billede:MRS3.jpg 1239 2543 2005-06-14T05:45:56Z Snortop 15 Ny file til Runie of Surmia Ny file til Runie of Surmia Gwmis:Gate of Kryta 1240 3095 2005-07-16T17:06:18Z *smack* 31 /* Løsning */ == Quest == == Kort == [[image:msGK1.jpg]] == Løsning == Her skal du dræbe alle de udøde, det gør du til den først by. '''Bonus''': Lige inde til venstre i starten af missionen, er der en gris (Oink). Denne skal du tage med dig og give til drengen i byen. Faderen og sønnen vil begynde og snakke og du skal vente til de har snakket færdig før faderen vil give dig bonus. Du skal bringe en bog tilbage til ham. Den findes helt oppe ved floden ende i en kiste. '''PAS PÅ!''' Når du har åbnet for kisten kommer der 3 spøgelser level 16, som kan være ret så svære at dræbe (de angriber den der har bogen, så smid bogen og saml den op igen når de er døde). Der vil komme 2-3 sæt af den samme type når du går tilbage til byen. Følg vejen videre over broen og du kommer til Habilon, som vil have du skal hjælpe ham med at dræbe nogle flere udøde. Pas på, at han ikke dør, hvis han dør mister du missionen. Nogle gang følger han op til en anden port for at åbne den. Andre gang følger han med til sumpen for at hjælp dig dræbe de udøde. Billede:MsGK1.jpg 1241 2545 2005-06-14T06:22:48Z Snortop 15 Billede til Mission Gates of Kryta Billede til Mission Gates of Kryta Gwmis:hoved 1242 5293 2005-12-07T19:59:42Z Snortop 15 {{gw-overview}} == Ascalon == * [[gwmis:greatwall|The Great Northern Wall]] * [[gwmis:fortranik|Fort Ranik]] * [[gwmis:runieofsurmia|Ruines of Surmia]] * [[gwmis:nolaniacadamy|Nolani Acadamy]] == Northern Shiverpeak Mountains == * [[gwmis:borispass|Boris Pass]] * [[gwmis:frostgate|Frost Gate]] == Eastern Kryta == * [[gwmis:Gate of Kryta|Gates of Kryta]] * [[gwmis:DAlession Seaboard|D'Alessio Seaboard]] * [[gwmis:Divinity Coast|Divinity Coast]] == Maguuma Jungle == * [[gwmis:The Wilds|The Wilds]] * [[gwmis:Bloodstone Fen|Bloodstone Fen]] * [[gwmis:Auroa Glade|Auroa Glade]] == Southern Kryta == * [[gwmis:Riverside Province|Riverside Province]] * [[gwmis:Sanctum Cay|Sanctum Cay]] == Crystal Desert == ''(Disse missioner er en del af Assension)'' * [[gwmis:Elona Reach|Elona Reach]] * [[gwmis:Thisty River|Thisty River]] * [[gwmis:Dunes of Despair|Dunes of Despair]] * [[gwmis:Dobbelganger|Mirror self/Dobbelganger]] - Denne mission kan du først komme på når du har Gennemført de 3 andre (Elona's Reach, Thirsty River og Dunes of Despair) * [[gwmis:Dragon Lair|Dragon Lair]] - Denne mission skal du have lavet Dobbelganger == Southern Shiverpeak Mountains == * [[gwmis:Ice Cave of Sorrow|Ice Cave of Sorrow]] * [[gwmis:Iron Mines of Moladune|Iron Mines of Moladune]] * [[gwmis:Thunderhead Keep|Thunderhead Keep]] == The Ring of Fire Island Chain == * [[gwmis:Ring of Fire|Ring of Fire]] * [[gwmis:Abbadon's Mouth|Abbadon's Mouth]] * [[gwmis:Hell's Precipice|Hell's Precipice]] __NOTOC__ [[Category:Guildwars]] Billede:Craftingshop.jpg 1243 2547 2005-06-14T06:52:18Z Snortop 15 Billede af en crafting shop i Guildwars! Billede af en crafting shop i Guildwars! Billede:CraftingArusanDaved.jpg 1244 2548 2005-06-14T06:54:51Z Snortop 15 Billede af en crafting shop i Guildwars! Billede af en crafting shop i Guildwars! Gwars:Crafting 1245 8480 2006-09-15T20:12:33Z 217.157.181.205 /* Char Coal */ {{gw-overview}} == Hvor finder man en crafter == Du kan først finde en crafter efter pre Ascalon. Som er det første man kommer til i Guildwars som PvE spiller. Herefter kan du finde crafterne på disse steder * Ascalon * Lions Arch * Yak's Bend == Hvad skal man bruge? == Du bruger en Item salvager til at få Iron, Fur og andet ud af nogle af nogle ting du finder. Eksempelvis kan du få Iron ud af nogle af de våben du finder, nogle få du så Wood ud af som du senere kan brug til at bygge våben til.. Til nogle er det dog bedst at bruge Expert Item salvage, det er de ting der stå Precius og salvage able på når du identificer dem, de kan derved giver meget mere ind de egentlig giver. Hvad er godt at gemme på * Iron * Bolt of Raw Cloth * Tanned hide Square * Scale * Hide Her er en liste hvad du kan købe hos Materalisten. Som du kan se kan de kun købes af minimum 10 stykker [[image:craftingshop.jpg]] == Crafting == I disse byer kan du finde en crafter! * Ascalon * Yak's Bend * Lion's Arch * Druknar's Forge === Armor === For at lave armor skal du komme til en by, hvor der stå en Armor crafter! Hos ham kan du så få lavet de forskellige armor. Jo længere henne i byerne du venter til at bygge armor, jo bedre armor kan du bruge. Hvad du kan lave afhænger af din 1 profession character type. Warrior har nok de tungeste armor. '''HUSK:''' At armor du bygger kan '''KUN''' bruges til den char, så det nytte ikke at lave noget nyt armor og give det over til en af dine andre character. Ej heller kan du sælge eller købe det af andre bruger. === Våben === For at lave våben skal du komme til en by, hvor der stå en Våben crafter! Hos ham kan du så få lavet de forskellige våben. == Crafting Materials == Du finder Materials'en ud for hvor Ashford Abbey lå. ''(Ashford abbey er den blå hvirvl du se øverst til Højre i billedet)'' [[image:CraftingArusanDaved.jpg]] Du finder også disse crafter andre steder, men det er den først du møder. === Steel Ingot === Steel ingot er et godt materiale du kan få når du kommer i Old Ascalon. Det kan bruges til at lave bedre armor. Du kan også købe det af en materialist eller af spiller. Men de tager nogenlunde samme pris for det. Du skal altså bruge 10 Iron ingot + 1 Char coal + 200 gold pr. Iron ingot. VINSKII === Roll of Parchment === Her skal du bruge 5 wood + 20 Gold pr stk === Bolt of Linen === Her skal du bruge 5 plant fibers (salvage af seeds) + 200 gold pr. stk === Leather Square === Her skal du bruge 5 Tanned hide Square + 50 gold pr. stk === Charcoal === Lige ud for Fort Ranik mødte jeg den første Crafter som kan lave Charcoal ud af wood. [[image:Rarecraft.jpg]] Billede:Rarecraft.jpg 1246 2550 2005-06-14T13:08:50Z Snortop 15 En billede til rare crating ting En billede til rare crating ting Gwmis:Elona Reach 1247 2551 2005-06-18T10:42:54Z Snortop 15 == Quest == == Kort == == Løsning == I starten skal du hent til ghost med en crystall. Nogle løber det igennem andre tager det langsom gennem. Hvis du vil have bonus skal du dog tage det langsom da du skal have en præst med. Nå du få afleveret den 1 Sten, skal du hente 2 yderlige som er hver i en camp. Yderlige har du en tidsbegrænsning på omkring 30 min, som skulle være rigelig hvis holder arbejder godt sammen. Den bedste vej er gå venstre om først, over broen. Der for du nemlig samlet monsterne og få dem i den rigtig rækkefølge. Den anden kan være meget svære især hvis holder ikke kan arbejde godt sammen. Til højre er bare ligefrem. Undgå at angribe for mange monster da der jo er tid på og dræbe monster tager tid. '''Bonus''': Bonus er at få befriet de 3 præster, de er forskellige steder på kortet. Gwmis:Dobbelganger 1248 5289 2005-12-07T19:55:02Z Snortop 15 Tilføjet template.. til at have oversigt og Click rundt! nemt! __NOTOC__ {{gw-overview}} {{gwmis-overview}} == Quest == * Dræb din dobbelgænger * Bonus: Gør det på under 50 sek == Kort == == Løsning == Her er det bedst at tage nogle skill med der virker omvendt, da din dobbelganger altid vil bruge de samme skill som du har på. Derfor er der måske også forskellige løsninger til hvordan man skal dræbe ham. De forskellige nedstående løsninger er baseret på hvis du har profession som 1. profession. === Warrior === Tag Frenzy med, da din dobbeltgænger vil bruge denne skill og du derved kan gøre dobbelt skade. Hvad du ellers tager med er op til dig. Du skal så bare sørge for ikke selv at bruge Frenzy. === Monk === Tage de skills der giver skade tilbage til modstanderen, samt Balthaza Aura der giver skade pr. sekund. men pas på med Balthazars aura. hvis du har den har han den også. flytdig hvis det bliver nødvendigt! Alle disse skills er smithing skills, så hav godt med att.points her. Eller Scourge Healing, Heal Area og så smiting prayers skills i resten. Start med Scourge Healing (Varer i 30 sekunder, hver gang target foe bliver healet, tager healeren (som jo er ham selv) 15..67 Holy damage) og løb så hen og stå lige ved siden af ham, mens du banker løs. På et eller andet tidspunkt vil han forsøge med Heal Area (hvilket også vil komme dig til gode, da du jo står lige ved siden af ham) og det vil Scourge Healing så straffe ham for. Sæt alle att. point i smiting prayers, === Mesmer === Tag backfire med og skill der gør skade når han kaster spell. Pas dog på, din dobbeltgænger vil jo gøre det samme på dig. Illusionary Weaponery kan også være en kæmpe hjælp bare sørg for at have shatter hex på dig === Necromancer === Tage skill med der gør at man skal offer noget liv på noget. Derefter også en life leech skill til at dræbe ham til sidst. === Elementalist === Tag nogle skill der tager lang tid om at kaste, samt en som er hurtig og brug den. 2. forslag. Tag skill med der kun kan bruges på stationære mål (han står stille)og som er lang tid om at genlade - lad ham kaste sine, mens du flytter dig fra målzonen - når han har brugt dem har du ca 30 sec. til at sende det hele tilbage. === Ranger === som Ranger er det ret nemt. tag nogle bue skills og nogle spirits der gør dig bedre med en bue, løb hen til ham så han trækker en økse, nu vil han kaste spirits men han får ikke noget ud af det Gwmis:DAlession Seaboard 1249 8367 2006-08-30T13:25:08Z 83.90.48.206 /* Løsning */ == Quest == == Kort == [[image:GwDsea1.jpg]] * Grå prikker: Bonus steder * Gule prikker: Mission steder == Løsning == Her skal du rede den først by du kommer til. '''Bonus''': Hvis du vil have bonus skal du ihvertfald have reddet indbyggeren med et navn. Han stå typisk langt over på en bakke top, næ ved ingangen til bonus stedet. Hvis du har nået at redde ham kan du gå op til en vagt til en alternativ route. Men han vil kun åbne porten hvis du har reddet hans bror. Hvis du har fået bonus følger du den vej op og kommer til sidst til en vase. ''(Du kan enten vælge at tage denne med, eller lade den være lidt til senere, jeg forslå senere. For hvis du taber den eller personen dr holder den taber den gå den i stykker. Men bare rolig den vender tilbage til stedet.)'' Længer fremme skal du hjælpe redder en præst. Ligemeget hvad skal i ikke forlade hans side. Er heller ikke en god ting, i bliver healet i hans område. '''Bonus''': Nå han er reddet fra de udøde skal i lidt op af vejen her til et kæmpe træ hvor vasen skal stilles. Her få man bonusen. Nu kan i gå videre og hente hende tilbage! Mission færdig! Billede:GwDsea1.jpg 1250 2554 2005-06-20T08:43:20Z Snortop 15 Filen har jeg selv lavet, ved at tage screenshot og tegnet på det! Filen har jeg selv lavet, ved at tage screenshot og tegnet på det! Gwmis:Divinity Coast 1251 3130 2005-07-18T16:13:34Z *smack* 31 == Quest == == Kort == == Løsning == Her skal du bare igennem og se om du kan redde de udvalgte. I den først by du kommer til skal du hente et øje, for at transportere dette øje skal ALLE være cleanset/renset ved brønden. '''Bonus''': Du skal finde 5 udvalgte. Hvis en indbygger er udvalgt vil han følge dig, når du anbringer øjet ved siden af ham (alle i gruppen skal være i nærheden). * #1 Er i byen hvor du er bliver "cleanset", så undersøg alle indbyggere. * #2 Er lige efter broen, han er under angreb, så sørg for at heale ham (Du får bonus mission ved ham her. Dør han, eller nogen af de andre udvalgte, mister du bonus missionen). * #3 Der er en sidevej lige efter broen til venstre, følg denne, han er for enden. Han skal sikkert også heales for at overleve angreb. * #4 Er videre ud af vejen efter nogle Ettin. Han er sikkert også under angreb. Heal ham. * #5 Fortsæt og du vil se en indbygger og en merchant. Sørg for at redde indbyggeren, det er ham der er den udvalgte. Hint. Merchants er aldrig udvalgte, så spild ikke heal på dem. Programmering:Ruby 1252 4362 2005-10-18T11:08:14Z Jnie 24 Ruby er et objekt-orienteret, fortolket script sprog. Ruby blev navngivet efter en værdifuld perle af sin ophavsmand, Yukihiro Matsumoto, alias Matz. == Kom godt igang == delvist oversat fra den [http://en.wikibooks.org/wiki/Programming:Ruby Engelske udgave] :[[Programmering:Ruby Introduktion|Introduktion]] :[[Programmering:Ruby Hent Ruby|Hent Ruby]] :[[Programmering:Ruby Interaktiv mode|Interaktiv mode]] :[[Programmering:Ruby Lav Ruby programmer|Lav Ruby programmer]] :[[Programmering:Ruby Basics|Ruby Basics]] == Eksterne links == * [http://www.ruby-lang.org/ Ruby homepage] * [http://www.rubyonrails.com/ Ruby on Rails, Open source web framework til Ruby ] * [http://poignantguide.net/ruby/ Why's (Skarpe) Guide To Ruby] * [http://www.rubycentral.com/book/ Programmering i Ruby(alias Pickaxe) første udgave Online] __NOTOC__ Programmering:Ruby Introduktion 1253 6075 2006-03-14T21:32:03Z 80.197.9.50 Mere dansk oversættelse af Ruby-defintionen. -Olle Jonsson Ruby-programmeringssprogets egenskaber: ''Oversættelse mangler'' anyone? :) * Ruby har en simpel syntax, delvist inspireret af Eiffel og Ada. * Ruby har 'exception'-behandlingsegenskaber, ligesom Java eller Python, for at gøre det enkelt at håndtere fejl. * Rubys operatorer er syntaktisk sukker for metoderne. Du kan nemt redefinere dem. * Ruby er et komplet, rent objekt-orienteret sprog. Det betyder at al data i Ruby er et objekt, ikke som i Python eller Perl, uden som i Smalltalk - uden undtagelser. For eksempel: I Ruby er tallet 1 en instance af klassen Fixnum. * Ruby's OO is carefully designed to be both complete and open for improvements. Example: Ruby has the ability to add methods to a class, or even to an instance during runtime. So, if needed, an instance of one class *can* behave differently from other instances of the same class. * Ruby features single inheritance only, on purpose. But Ruby knows the concept of modules (called Categories in Objective-C). Modules are collections of methods. Every class can import a module and so gets all its methods for free. Some of us think that this is a much clearer way than multiple inheritance, which is complex, and not used very often compared with single inheritance (other than C++, which has often no other choice due to strong type checking!). * Ruby features true closures. Not just unnamed function, but with present variable bindings. * Ruby features blocks in its syntax (code surrounded by '{' ... '}' or 'do' ... 'end'). These blocks can be passed to methods, or converted into closures. * Ruby features a true mark-and-sweep garbage collector. It works with all Ruby objects. You don't have to care about maintaining reference counts in extension libraries. * Writing C extensions in Ruby is easier than in Perl or Python, due partly to the garbage collector, and partly to the fine extension API. SWIG interface is also available. * Integers in Ruby can (and should) be used without counting their internal representation. There are small integers (instances of class Fixnum) and large integers (Bignum), but you need not worry over which one is used currently. If a value is small enough, an integer is a Fixnum, otherwise it is a Bignum. Conversion occurs automatically. * Ruby needs no variable declarations. It uses simple naming conventions to denote the scope of variables. Examples: simple 'var' = local variable, '@var' = instance variable, '$var' = global variable. So it is also not necessary to use a tiresome 'self.' prepended to every instance member. * Ruby can load extension libraries dynamically if an OS allows. * Ruby features OS independent threading (though simulated). Thus, for all platforms on which Ruby runs, you also have multithreading, regardless of if the OS supports it or not, even on MS-DOS! * Ruby is highly portable: it is developed mostly on Linux, but works on many types of UNIX, DOS, Windows 95/98/NT, Mac, BeOS, OS/2, etc. Wikibooks:Etikette 1255 2559 2005-06-22T12:24:28Z Jnie 24 Sprogbrug : * Almindelig pli er en selvfølge. * Bandeord hører ikke til her(kun i begrænset omfang). Gwmis:Dragon Lair 1256 4717 2005-11-06T08:49:24Z 62.121.171.29 /* Løsning */ == Quest == == Kort == == Løsning == Her skal du dræbe flere drager, hver har sin profession. der er 6 i alt, plus "Glint" til sidst i missionen, men den er valgfri(se bonus). de har alle en Elite skill(undtagen Glint). de er listet herunder (monk)Facet of Light: Shield of Regeneration (elementalist)Facet of Elements: Lightning surge (warrior)Facet of Strength: Gladiator's Defence (mesmer)Facet of Chaos: Mantra of Recall (ranger)Facet of Nature: Melandru's Resiliance (necromancer)Facet of Darkness: Grenth's Balance '''Bonus''': Bonus missionen er meget simpel. men ekstrem svær. du skal slå dragen "Glint" ihjel, det lyder ikke af meget. men den slår hårdt og regenererer dens liv. for at starte missionen skal du samle et dragon egg op. så bliver Glint sur og angriber dig. missionen ender IKKE hvis du dør her, så ressurecter Glint dit Party og missionen ender Den bruger kun en enkelt skill, Crystal hybernation. Når den gør det skal du stope med at angribe, ellers healer du den bare. den gør at den får mere regeneration i dens HP og at alt ikke-fysisk skade bliver neutraliseret og healer den i stedet. den har også noget det hedder Crystal skin. det gør at hver gang du angriber den med et fysisk-baseret våben giver den noget skade til ALLE lige ved siden af den. buer virker fint, da man kan stå langt væk(omkring 100, det kommer an på hvor god din armor er) MediaWiki:Allmessagescurrent 1257 sysop 2590 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Nuværende tekst MediaWiki:Allmessagesdefault 1258 sysop 2591 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Standard tekst MediaWiki:Allmessagesname 1259 sysop 2592 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Navn MediaWiki:Bad image list 1260 sysop 2564 2005-06-25T11:00:05Z MediaWiki default MediaWiki:Laggedslavemode 1261 sysop 6401 2006-05-06T12:29:08Z Bisgaard 36 Advarsel: Siden indeholder måske ikke nylige opdateringer. Advarsel: Siden indeholder måske ikke nylige opdateringer. MediaWiki:Readonly lag 1262 sysop 2981 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Databasen er automatisk blevet låst mens slave database serverne synkronisere med master databasen MediaWiki:Rightslogtext 1263 sysop 2989 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Dette er en log over ændringer i brugeres rettigheder. MediaWiki:Sessionfailure 1264 sysop 6481 2006-05-06T13:16:54Z Bisgaard 36 oversat Der er tilsyneladende et problem med din loginsession; denne handling er blevet annuleret for at beskytte sessionen mod at blive hijacket. Tryk venligst på "Tilbage" og genindlæs siden du kom fra, prøv så igen. MediaWiki:Sorbs 1265 sysop 2569 2005-06-25T11:00:05Z MediaWiki default SORBS DNSBL MediaWiki:Sorbs create account reason 1266 sysop 6484 2006-05-06T13:20:12Z Bisgaard 36 Din IP-adresse er angivet som en åben proxy i [http://www.sorbs.net SORBS] DNSBL. Du kan ikke oprette en konto Din IP-adresse er angivet som en åben proxy i [http://www.sorbs.net SORBS] DNSBL. Du kan ikke oprette en konto MediaWiki:Sorbsreason 1267 sysop 6485 2006-05-06T13:20:36Z Bisgaard 36 Din IP-adresse er angivet som en åben proxy i [http://www.sorbs.net SORBS] DNSBL. Din IP-adresse er angivet som en åben proxy i [http://www.sorbs.net SORBS] DNSBL. MediaWiki:Sqlhidden 1268 sysop 3005 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default (SQL forespørgsel gemt) MediaWiki:Undo 1269 sysop 2573 2005-06-25T11:00:05Z MediaWiki default undo MediaWiki:Zhconversiontable 1270 sysop 2574 2005-06-25T11:00:05Z MediaWiki default -{}- Boghylde:Japansk 1271 4502 2005-10-29T11:12:26Z Bisgaard 36 kat * [[Japansk]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} [[Kategori:Boghylder]] Kemi C 1272 4851 2005-11-10T15:23:45Z Bisgaard 36 kat * [[/Ioner i vandig opløsning|Ioner i vandig opløsning]] [[Kategori:Kemi C]] Kemi C/Ioner i vandig opløsning 1273 4852 2005-11-10T15:24:52Z Bisgaard 36 kat Anbringer man en anode (positiv spænding) og en katode (negativ spænding) i rent vand, vil man erfare, at dette ikke leder den elektriske strøm. Opløser man nu syre, en base eller et salt i vandet, vil man opdage, at ''opløsningen er blevet ledende'', og samtidig vil man se en ''stofudskillelse ved elektroderne''; ofte i form af en gasudvikling. Tager man således en opløsning af HCl, og anbringer man heri to platinelektroder, vil der ved anoden udvikles Cl2 (hvoraf dog noget opløses i vandet) og ved katoden H2. Dette kan forklares ved, at HCl i vandig opløsning er ''dissocieret'' (d.v.s. spaltet) i to elektrisk ladede partikler, såkaldte ''ioner'', hvoraf hydrogenionen, der tiltrækkes af den negative katode, er positivt ladet, og chloridionen, der tiltrækkes af den positive anode, er negativt ladet. Et hydrogenatom kan øjensynligt kun blive positivt ladet, når det afgiver sin elektron, hvorved der bliver en proton tilbage, medens chloratomet på sin side bliver negativt ladet ved at optage denne elektron. Opløsningen er altså udadtil uelektrisk. Denne nævnte ''ionisation'' skrives ofte: HCl → H+ + Cl- Imidlertid er det ikke frie protoner, der findes i opløsningen, men såkaldte ''oxoniumioner'', H3O+. Disse er dannet ved, at protonen har sluttet sig sammen med et H2O-molekyle. Man siger dog ofte, at opløsningen indeholder ''hydrogenioner'', og nøjes med at skrive H+ i reaktionsskemaerne, selvom en proces som ionisationen af HCl egentlig burde skrives: HCl + H2O → H3O+ + Cl- En optagelse af vandmolekyler kaldes en ''hydratation'', og oxoniumionen er følgelig en ''hydratiseret'' proton. De fleste ioner er hydratiserede i vandig opløsning. Ioner, der ligesom hydrogenionen er positiv ladet, kaldes ''kationer'', medens ioner ioner, der som chloridioner er negativt ladet, kaldes ''anioner''. Kationer vandrer følgelig til katoden, anioner til anoden. De stoffer, der findes som ioner i vandig opløsning, kaldes ''elektrolyter''. Til elektrolyterne hører syrer, hydroxider (fx. NaOH) og salte. Svenskeren Svante Arrhenius fremsatte i 1887 teorien om den ''elektrolytiske dissociation''. Ved elektrolysen af saltsyre (hydrogenchlorid) sker der følgende: De positive hydrogenioner tiltrækkes af katoden og modtager her en elektron, hvorved der dannes uladede H-atomer, der to og to slutter sig sammen til H2-molekyler. De negative chloridioner tiltrækkes af anoden med afgivelse af en elektron, hvorved uladede Cl-atomer dannes, der atter danner Cl2-molekyler. Der er altså sket en transport af elektricitet fra katoden til anoden, eller - i sædvanlig sprog brug - den (positive) elektriske strøm er gået fra anode til katode. Samtidig er der sket en stoftransport i opløsningen, hvilket altid er tilfældet, når den elektriske strøm passerer en elektrolytopløsning, medens den elektriske strøm, når den passerer en merallisk leder, kun giver anledning til en elektronforskydning (modsat den positive strøms retning). De kemiske omsætninger ved elektrolysen kan skrives, idet e- betyder betyder en elektron: Katodeprocessen: H- + e- → H og 2H → H2 anodeprocessen: Cl- → Cl + e- og 2Cl → Cl2 og bruttoprocessen bilver følgelig: 2H+ + 2Cl- → H2 + Cl2 Elektrolysen fungerer altså som en spaltning af det opløste stof. Ved mange andre elektrolyser sker der desuden eller udelukkende en spaltning af H2O-molekyler. De opløste elektrolyter gør væsken ledende, fordi der tilføres den ioner. Syrer giver ''hydrofenioner'' samt dennes ''syrerestioner''. Hydroxider giver ''metalioner'' og ''hydroxidioner''. Salte giver ''metalioner'' og ''syrerestioner''. Sluttelig et par eksempler til illustration: I en vandig opløsning af HNO3 findes der H+ (præcis H3O+) og NO3-. I en opløsning af NaOH findes der Na+ og OH-. I en opløsning af ZnSO4 findes der Zn++ og SO4--. [[Kategori:Kemi C]] Mics. Tabeller 1274 2578 2005-06-29T21:03:30Z 85.81.72.135 * [[Atomvægtstabel]] Wikibooks:Genetablering efter fejl eller hærværk 1276 2580 2005-06-28T20:23:39Z 85.81.72.135 Personer som ikke har forstået, hvad GNU står for eller bare keder sig. Atomvægtstabel 1278 4673 2005-11-05T09:14:33Z Bisgaard 36 erstatttet HTML koder <center> <big> '''Atomvægtstabel''' </big> </center> {| table border="1" width=60% align=center |- | width=25% | '''Grundstof''' | width=25% | '''Atomtegn''' | width=25% | '''Atom nr.''' | width=25% | '''Atomvægt''' |- | Actinium || Ac || 89 || (227) |- | Aluminium || Al || 13 || 26,98154 |- | Americium || Am || 95 || (243) |- | Antimon || Sb || 51 || 121,75 |- | Argon || Ar || 18 || 39,948 |- | Arsen || As || 33 || 74,9216 |- | Astat || At || 85 || (210) |- | Barium || Ba || 56 || 137,34 |- | Berkelium || Bk || 97 || (247) |- | Beryllium || Be || 4 || 9,01213 |- | Bismuth || Bi || 83 || 208,9804 |- | Bly || Pb || 82 || 207,2 |- | Bor || B || 5 || 10,81 |- | Brom || Br || 35 || 79,904 |- | Cadmium || Cd || 48 || 112,40 |- | Calcium || Ca || 20 || 40,08 |- | Californium || Cf || 98 || (251) |- | Carbon || C || 6 || 12,011 |- | Cerium || Ce || 58 || 140,12 |- | Chlor || Cl || 17 || 35,453 |- | Chrom || Cr || 24 || 51,996 |- | Cobalt || Co || 27 || 58,9332 |- | Curium || Cm || 96 || (247) |- | Cæsium || Cs || 55 || 132,9054 |- | Dysprosium || Dy || 66 || 162,50 |- | Einsteinium || Es || 99 || (254) |- | Erbium || Er || 68 || 167,26 |- | Europium || Eu || 63 || 151,86 |- | Fermium || Fm || 100 || (257) |- | Fluor || F || 9 || 18,99840 |- | Francium || Fr || 87 || (223) |- | Gadolinium || Gd || 64 || 157,25 |- | Gallium || Ga || 31 || 69,72 |- | Germanium || Ge || 32 || 72,59 |- | Guld || Au || 79 || 196,9665 |- | Hafnium || 72 || Hf || 178,49 |- | Helium || He || 2 || 4,00260 |- | Holmium || Ho || 67 || 164,9304 |- | Hydrogen || H || 1 || 1,0079 |- | Indium || In || 49 || 114,82 |- | Iod || I || 53 || 126,9045 |- | Iridium || Ir || 77 || 192,22 |- | Jern || Fe || 26 || 55,847 |- | Kalium || K || 19 || 39,098 |- | Kobber || Cu || 29 || 63,546 |- | Krypton || Kr || 36 || 83,80 |- | Kviksølv || Hg || 80 || 200,59 |- | Lanthan || La || 57 || 138,9055 |- | Lawrencium || Lr || 103 || (256) |- | Lithium || Li || 3 || 6,941 |- | Lutetium || Lu || 71 || 174,97 |- | Magnesium || Mg || 12 || 24,305 |- | Mangan || Mn || 25 || 54,9380 |- | Mendelevium || Md || 101 || (258) |- | Molybdæn || Mo || 42 || 95,94 |- | Natrium || Na || 11 || 22,98977 |- | Neodym || Nd || 60 || 144,24 |- | Neon || Ne || 10 || 20,179 |- | Neptunium || Np || 93 || 237,0482 |- | Nikkel || Ni || 28 || 58,71 |- | Niobium || Nb || 41 || 92,9064 |- | Nitrogen || N || 7 || 14,0067 |- | Nobelium || No || 102 || (255) |- | Osmium || Os || 76 || 190,2 |- | Oxygen || O || 8 || 15,9994 |- | Palladium || Pd || 46 || 106,4 |- | Phosphor || P || 15 || 30,97376 |- | Platin || Pt || 78 || 195,09 |- | Plutonium || Pu || 94 || (244) |- | Polonium || Po || 84 || (209) |- | Praseodym || Pr || 59 || 140,9077 |- | Promethium || Pm || 61 || (145) |- | Protactinium || Pa || 91 || 231,0359 |- | Radium || Ra || 88 || 226,0254 |- | Radon || Rn || 86 || (222) |- | Rhenium || Re || 75 || 186,2 |- | Rhodium || Rh || 45 || 102,9055 |- | Rubidium || Rb || 37 || 85,4678 |- | Ruthenium || Ru || 44 || 101,07 |- | Samarium || Sm || 62 || 150,4 |- | Scandium || Sc || 21 || 44,9559 |- | Selen || Se || 34 || 78,96 |- | Silicium || Si || 14 || 28,086 |- | Strontium || Sr || 38 || 87,62 |- | Svovl || S || 16 || 32,06 |- | Sølv || Ag || 47 || 107,868 |- | Tantal || Ta || 73 || 180,9479 |- | Technetium || Tc || 43 || 98,9062 |- | Tellur || Te || 52 || 127,60 |- | Terbium || Tb || 65 || 158,9254 |- | Thallium || Tl || 81 || 204,37 |- | Thorium || Th || 90 || 232,0381 |- | Thulium || Tm || 69 || 168,9342 |- | Tin || Sn || 50 || 118,69 |- | Titan || Ti || 22 || 47,90 |- | Uran || U || 92 || 238,029 |- | Vanadium || V || 23 || 50,9314 |- | Wolfram || W || 74 || 183,85 |- | Xenon || Xe || 54 || 131,30 |- | Ytterbium || Yb || 70 || 173,04 |- | Yttrium || Y || 39 || 88,9059 |- | Zink || Zn || 30 || 65,38 |- | Zirconium || Zr || 40 || 91,22 |} For en del af de radioaktive grundstoffer har den internationale kommission ikke ment det rimeligt at angive nogen atomvægt. Ved disse grundstoffer er i parantes anført massetallet for den [[w:Isotop|isotop]], der har længst [[w:Halveringstid|halveringstid]]. MediaWiki:Accesskey-diff 1279 sysop 8614 2006-10-25T17:34:21Z MediaWiki default 165 v MediaWiki:Addgrouplogentry 1280 sysop 2586 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Tilføjet gruppe $2 MediaWiki:Allinnamespace 1281 sysop 2588 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Alle sider (i $1 navnerummet) MediaWiki:Allnonarticles 1282 sysop 2595 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Alle ikke-artikler MediaWiki:Allnotinnamespace 1283 sysop 2596 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Alle sider (ikke i $1 navnerummet) MediaWiki:Allpagesfrom 1284 sysop 5896 2006-02-23T18:16:12Z Bisgaard 36 rettet Vis sider startende fra: MediaWiki:Already bureaucrat 1285 sysop 2601 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Denne bruger er allerede bureaucrat MediaWiki:Already steward 1286 sysop 2602 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Denne bruger er allerede steward MediaWiki:Already sysop 1287 sysop 2603 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Denne bruger er allerede administrator MediaWiki:Badaccess 1288 sysop 4170 2005-10-06T19:20:56Z Bisgaard 36 oversat Tilladelsesfejl MediaWiki:Badaccesstext 1289 sysop 4169 2005-10-06T19:19:48Z Bisgaard 36 oversat Den handling du har prøvet er begrænset til brugere med $2-tilladelse. Se $1. MediaWiki:Changed 1290 sysop 2609 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default ændret MediaWiki:Changegrouplogentry 1291 sysop 2610 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Ændret gruppe $2 MediaWiki:Confirmemail 1292 sysop 6020 2006-03-05T21:14:23Z Bisgaard 36 Bekræft e-mail adresse Bekræft e-mail adresse MediaWiki:Confirmemail body 1293 sysop 6021 2006-03-05T21:17:35Z Bisgaard 36 oversat Nogen, formentlig dig, har fra IP addressen $1 registreret en brugerkonto "$2" med denne e-mail-adresse på {{SITENAME}}. For at bekræfte at denne konto virkelig er din og for at aktivere e-mail-funktionerne på {{SITENAME}} bedes du åbne dette link i din browser: $3 Hvis det *ikke* er dig, så følg ikke linket. Denne kode til bekræftelse udløber $4. MediaWiki:Confirmemail error 1294 sysop 6022 2006-03-05T21:18:27Z Bisgaard 36 Noget gik galt under gemning af din bekræftelse. Noget gik galt under gemning af din bekræftelse. MediaWiki:Confirmemail invalid 1295 sysop 4172 2005-10-06T19:40:09Z Bisgaard 36 oversat Ugyldig bekræftelses kode. Koden kan være udløbet. MediaWiki:Confirmemail loggedin 1296 sysop 6023 2006-03-05T21:19:19Z Bisgaard 36 Din e-mail-adresse er nu bekræftet. Din e-mail-adresse er nu bekræftet. MediaWiki:Confirmemail send 1297 sysop 6024 2006-03-05T21:19:58Z Bisgaard 36 Send kode til bekræftelse Send kode til bekræftelse MediaWiki:Confirmemail sendfailed 1298 sysop 6025 2006-03-05T21:20:59Z Bisgaard 36 Kunne ikke sende bekræftelsesmail. Tjek adressen for ugyldige karakterer. Kunne ikke sende bekræftelsesmail. Tjek adressen for ugyldige karakterer. MediaWiki:Confirmemail sent 1299 sysop 6026 2006-03-05T21:21:37Z Bisgaard 36 Bekræftelsesmail sendt. Bekræftelsesmail sendt. MediaWiki:Confirmemail subject 1300 sysop 6027 2006-03-05T21:22:13Z Bisgaard 36 {{SITENAME}} bekræftelse af e-mail-adresse {{SITENAME}} bekræftelse af e-mail-adresse MediaWiki:Confirmemail success 1301 sysop 6028 2006-03-05T21:23:10Z Bisgaard 36 Din e-mail-adresse er blevet bekræftet. Du kan nu logge ind og nyde wikien. Din e-mail-adresse er blevet bekræftet. Du kan nu logge ind og nyde wikien. MediaWiki:Confirmemail text 1302 sysop 6029 2006-03-05T21:24:11Z Bisgaard 36 oversat Denne wiki kræver, at du bekræfter din e-mail-adresse før du kan bruge e-mail-funktionerne. Aktiver knappen herunder for at sende en bekræftelsesmail til din adresse. Mailen vil indeholde et link, der indeholder en kode; åben linket i din browser for at bekræfte, at din e-mail-adresse er gyldig. MediaWiki:Contribs-showhideminor 1303 sysop 4173 2005-10-06T19:41:59Z Bisgaard 36 oversat $1 mindre ændringer MediaWiki:Contributionsall 1304 sysop 2623 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default alle MediaWiki:Createarticle 1305 sysop 4526 2005-10-29T14:57:37Z Bisgaard 36 oversat Opret artikel MediaWiki:Created 1306 sysop 2626 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default oprettet MediaWiki:Delete and move 1307 sysop 2631 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Slet og flyt MediaWiki:Delete and move reason 1308 sysop 2632 2005-07-03T10:53:43Z MediaWiki default Slet for at lave plads til flyningen MediaWiki:Delete and move text 1309 sysop 2633 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default ==Sletning nødvendig== Målartiklen "[[$1]]" eksisterer allerede. Vil du slette den for at lave plads til flytningen? MediaWiki:Deletedrev 1310 sysop 2634 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default [slettet] MediaWiki:Destfilename 1311 sysop 4529 2005-10-29T15:03:01Z Bisgaard 36 oversat Destinationens filnavn MediaWiki:Eauthentsent 1312 sysop 6357 2006-05-06T11:46:39Z Bisgaard 36 oversat En bekræftelses-e-mail er blevet sendt til den angivne e-mail-adresse. Der bliver ikke sendt flere e-mails til kontoen før du har fulgt instruktionerne i e-mailen for at bekræfte, at kontoen er din. MediaWiki:Edit-externally 1313 sysop 2640 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Rediger denne fil med en ekstern editor MediaWiki:Edit-externally-help 1314 sysop 2641 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Se [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:External_editors setup instruktionerne] for mere information. MediaWiki:Email 1315 sysop 5223 2005-12-02T02:09:54Z MediaWiki default E-mail MediaWiki:Emailauthenticated 1316 sysop 2646 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Din e-mail-adresse blev bekræftet på $1. MediaWiki:Emailconfirmlink 1317 sysop 6031 2006-03-05T21:28:30Z Bisgaard 36 Bekræft din e-mail-adresse Bekræft din e-mail-adresse MediaWiki:Emailnotauthenticated 1318 sysop 8625 2006-10-25T17:34:23Z MediaWiki default 165 Din e-mail-adresse er endnu ikke bekræftet og de avancerede e-mail-funktioner er slået fra indtil bekræftelse har fundet sted (d.u.a.). Log ind med den midlertidige adgangskode, der er blevet sendt til dig, for at bekræfte, eller bestil et nyt på loginsiden. MediaWiki:Enotif body 1319 sysop 8626 2006-10-25T17:34:23Z MediaWiki default 165 Kære $WATCHINGUSERNAME, {{SITENAME}}-siden $PAGETITLE er blevet ændret den $PAGEEDITDATE af $PAGEEDITOR, se $PAGETITLE_URL for den nyeste version. $NEWPAGE Bidragyderens beskrivelse: $PAGESUMMARY $PAGEMINOREDIT Kontakt bidragyderen: mail $PAGEEDITOR_EMAIL wiki $PAGEEDITOR_WIKI Du vil ikke modtage flere beskeder om yderligere ændringer af denne side med mindre du besøger den. På din overvågningsliste kan du også nulstille alle markeringer på de sider, du overvåger. Med venlig hilsen {{SITENAME}}s informationssystem -- Besøg {{fullurl:Special:Watchlist/edit}} for at ændre indstillingerne for din overvågningsliste Tilbagemelding og yderligere hjælp: {{fullurl:Landsbybrønden}} MediaWiki:Enotif lastvisited 1320 sysop 3153 2005-07-29T10:30:04Z MediaWiki default Se $1 for alle ændringer siden dit sidste besøg. MediaWiki:Enotif mailer 1321 sysop 2653 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default {{SITENAME}} informationsmail MediaWiki:Enotif newpagetext 1322 sysop 2654 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Dette er en ny side. MediaWiki:Enotif reset 1323 sysop 2655 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Marker alle sider som besøgt MediaWiki:Enotif subject 1324 sysop 2656 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default {{SITENAME}}-siden $PAGETITLE_QP er blevet ændret af $PAGEEDITOR_QP MediaWiki:Excontentauthor 1325 sysop 2659 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default indholdet var: '$1' (og den eneste forfatter var '$2') MediaWiki:Exif-aperturevalue 1326 sysop 8129 2006-07-28T12:13:43Z Bisgaard 36 Apertur Apertur MediaWiki:Exif-artist 1327 sysop 8130 2006-07-28T12:14:19Z Bisgaard 36 Ophav Ophav MediaWiki:Exif-bitspersample 1328 sysop 2662 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Bits per component MediaWiki:Exif-brightnessvalue 1329 sysop 2663 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Brightness MediaWiki:Exif-cfapattern 1330 sysop 2664 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default CFA pattern MediaWiki:Exif-colorspace 1331 sysop 2665 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Color space MediaWiki:Exif-colorspace-1 1332 sysop 2666 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default sRGB MediaWiki:Exif-colorspace-ffff.h 1333 sysop 2667 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default FFFF.H MediaWiki:Exif-componentsconfiguration 1334 sysop 2668 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Meaning of each component MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-0 1335 sysop 8131 2006-07-28T12:14:49Z Bisgaard 36 findes ikke findes ikke MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-1 1336 sysop 2670 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Y MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-2 1337 sysop 2671 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Cb MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-3 1338 sysop 2672 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Cr MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-4 1339 sysop 2673 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default R MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-5 1340 sysop 2674 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default G MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-6 1341 sysop 2675 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default B MediaWiki:Exif-compressedbitsperpixel 1342 sysop 2676 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Image compression mode MediaWiki:Exif-compression 1343 sysop 2677 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Compression scheme MediaWiki:Exif-compression-1 1344 sysop 8132 2006-07-28T12:15:31Z Bisgaard 36 Ukomprimeret Ukomprimeret MediaWiki:Exif-compression-6 1345 sysop 2679 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default JPEG MediaWiki:Exif-contrast 1346 sysop 8133 2006-07-28T12:16:08Z Bisgaard 36 Kontrast Kontrast MediaWiki:Exif-contrast-0 1347 sysop 2681 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Normal MediaWiki:Exif-contrast-1 1348 sysop 8134 2006-07-28T12:16:35Z Bisgaard 36 Blød Blød MediaWiki:Exif-contrast-2 1349 sysop 8135 2006-07-28T12:17:02Z Bisgaard 36 Hård Hård MediaWiki:Exif-copyright 1350 sysop 8136 2006-07-28T12:17:27Z Bisgaard 36 Indehaver af ophavsret Indehaver af ophavsret MediaWiki:Exif-customrendered 1351 sysop 2685 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Custom image processing MediaWiki:Exif-customrendered-0 1352 sysop 2686 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Normal process MediaWiki:Exif-customrendered-1 1353 sysop 2687 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Custom process MediaWiki:Exif-datetime 1354 sysop 2688 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default File change date and time MediaWiki:Exif-datetimedigitized 1355 sysop 2689 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Date and time of digitizing MediaWiki:Exif-datetimeoriginal 1356 sysop 2690 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Date and time of data generation MediaWiki:Exif-devicesettingdescription 1357 sysop 2691 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Device settings description MediaWiki:Exif-digitalzoomratio 1358 sysop 2692 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Digital zoom ratio MediaWiki:Exif-exifversion 1359 sysop 2693 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Exif version MediaWiki:Exif-exposurebiasvalue 1360 sysop 2694 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Exposure bias MediaWiki:Exif-exposureindex 1361 sysop 2695 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Exposure index MediaWiki:Exif-exposuremode 1362 sysop 2696 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Exposure mode MediaWiki:Exif-exposuremode-0 1363 sysop 2697 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Auto exposure MediaWiki:Exif-exposuremode-1 1364 sysop 2698 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Manual exposure MediaWiki:Exif-exposuremode-2 1365 sysop 2699 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Auto bracket MediaWiki:Exif-exposureprogram 1366 sysop 2700 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Exposure Program MediaWiki:Exif-exposureprogram-0 1367 sysop 2701 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Not defined MediaWiki:Exif-exposureprogram-1 1368 sysop 2702 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Manual MediaWiki:Exif-exposureprogram-2 1369 sysop 2703 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Normal program MediaWiki:Exif-exposureprogram-3 1370 sysop 2704 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Aperture priority MediaWiki:Exif-exposureprogram-4 1371 sysop 2705 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Shutter priority MediaWiki:Exif-exposureprogram-5 1372 sysop 2706 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Creative program (biased toward depth of field) MediaWiki:Exif-exposureprogram-6 1373 sysop 2707 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Action program (biased toward fast shutter speed) MediaWiki:Exif-exposureprogram-7 1374 sysop 2708 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Portrait mode (for closeup photos with the background out of focus) MediaWiki:Exif-exposureprogram-8 1375 sysop 2709 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Landscape mode (for landscape photos with the background in focus) MediaWiki:Exif-exposuretime 1376 sysop 2710 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Exposure time MediaWiki:Exif-filesource 1377 sysop 2711 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default File source MediaWiki:Exif-filesource-3 1378 sysop 2712 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default DSC MediaWiki:Exif-flash 1379 sysop 2713 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Flash MediaWiki:Exif-flashenergy 1380 sysop 2714 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Flash energy MediaWiki:Exif-flashpixversion 1381 sysop 2715 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Supported Flashpix version MediaWiki:Exif-fnumber 1382 sysop 2716 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default F Number MediaWiki:Exif-focallength 1383 sysop 6360 2006-05-06T11:53:02Z Bisgaard 36 Brændvidde Brændvidde MediaWiki:Exif-focallengthin35mmfilm 1384 sysop 2718 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Focal length in 35 mm film MediaWiki:Exif-focalplaneresolutionunit 1385 sysop 2719 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Focal plane resolution unit MediaWiki:Exif-focalplanexresolution 1386 sysop 2720 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Focal plane X resolution MediaWiki:Exif-focalplaneyresolution 1387 sysop 2721 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Focal plane Y resolution MediaWiki:Exif-gaincontrol 1388 sysop 2722 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Scene control MediaWiki:Exif-gaincontrol-0 1389 sysop 2723 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default None MediaWiki:Exif-gaincontrol-1 1390 sysop 2724 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Low gain up MediaWiki:Exif-gaincontrol-2 1391 sysop 2725 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default High gain up MediaWiki:Exif-gaincontrol-3 1392 sysop 2726 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Low gain down MediaWiki:Exif-gaincontrol-4 1393 sysop 2727 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default High gain down MediaWiki:Exif-gpsaltitude 1394 sysop 2728 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Altitude MediaWiki:Exif-gpsaltituderef 1395 sysop 2729 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Altitude reference MediaWiki:Exif-gpsareainformation 1396 sysop 2730 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Name of GPS area MediaWiki:Exif-gpsdatestamp 1397 sysop 2731 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default GPS date MediaWiki:Exif-gpsdestbearing 1398 sysop 2732 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Bearing of destination MediaWiki:Exif-gpsdestbearingref 1399 sysop 2733 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Reference for bearing of destination MediaWiki:Exif-gpsdestdistance 1400 sysop 2734 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Distance to destination MediaWiki:Exif-gpsdestdistanceref 1401 sysop 2735 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Reference for distance to destination MediaWiki:Exif-gpsdestlatitude 1402 sysop 2736 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Latitude destination MediaWiki:Exif-gpsdestlatituderef 1403 sysop 2737 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Reference for latitude of destination MediaWiki:Exif-gpsdestlongitude 1404 sysop 2738 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Longitude of destination MediaWiki:Exif-gpsdestlongituderef 1405 sysop 2739 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Reference for longitude of destination MediaWiki:Exif-gpsdifferential 1406 sysop 2740 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default GPS differential correction MediaWiki:Exif-gpsdirection-m 1407 sysop 2741 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Magnetic direction MediaWiki:Exif-gpsdirection-t 1408 sysop 2742 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default True direction MediaWiki:Exif-gpsdop 1409 sysop 2743 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Measurement precision MediaWiki:Exif-gpsimgdirection 1410 sysop 2744 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Direction of image MediaWiki:Exif-gpsimgdirectionref 1411 sysop 2745 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Reference for direction of image MediaWiki:Exif-gpslatitude 1412 sysop 2746 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Latitude MediaWiki:Exif-gpslatitude-n 1413 sysop 2747 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default North latitude MediaWiki:Exif-gpslatitude-s 1414 sysop 2748 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default South latitude MediaWiki:Exif-gpslatituderef 1415 sysop 2749 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default North or South Latitude MediaWiki:Exif-gpslongitude 1416 sysop 2750 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Longitude MediaWiki:Exif-gpslongitude-e 1417 sysop 2751 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default East longitude MediaWiki:Exif-gpslongitude-w 1418 sysop 2752 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default West longitude MediaWiki:Exif-gpslongituderef 1419 sysop 2753 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default East or West Longitude MediaWiki:Exif-gpsmapdatum 1420 sysop 2754 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Geodetic survey data used MediaWiki:Exif-gpsmeasuremode 1421 sysop 2755 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Measurement mode MediaWiki:Exif-gpsmeasuremode-2 1422 sysop 2756 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default 2-dimensional measurement MediaWiki:Exif-gpsmeasuremode-3 1423 sysop 2757 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default 3-dimensional measurement MediaWiki:Exif-gpsprocessingmethod 1424 sysop 2758 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Name of GPS processing method MediaWiki:Exif-gpssatellites 1425 sysop 2759 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Satellites used for measurement MediaWiki:Exif-gpsspeed 1426 sysop 2760 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Speed of GPS receiver MediaWiki:Exif-gpsspeed-k 1427 sysop 2761 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Kilometres per hour MediaWiki:Exif-gpsspeed-m 1428 sysop 2762 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Miles per hour MediaWiki:Exif-gpsspeed-n 1429 sysop 2763 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Knots MediaWiki:Exif-gpsspeedref 1430 sysop 2764 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Speed unit MediaWiki:Exif-gpsstatus 1431 sysop 2765 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Receiver status MediaWiki:Exif-gpsstatus-a 1432 sysop 2766 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Measurement in progress MediaWiki:Exif-gpsstatus-v 1433 sysop 2767 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Measurement interoperability MediaWiki:Exif-gpstimestamp 1434 sysop 2768 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default GPS time (atomic clock) MediaWiki:Exif-gpstrack 1435 sysop 2769 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Direction of movement MediaWiki:Exif-gpstrackref 1436 sysop 2770 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Reference for direction of movement MediaWiki:Exif-gpsversionid 1437 sysop 2771 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default GPS tag version MediaWiki:Exif-imagedescription 1438 sysop 6361 2006-05-06T11:54:06Z Bisgaard 36 Billedets titel Billedets titel MediaWiki:Exif-imagelength 1439 sysop 6362 2006-05-06T11:54:41Z Bisgaard 36 Højde Højde MediaWiki:Exif-imageuniqueid 1440 sysop 6363 2006-05-06T11:55:19Z Bisgaard 36 Unikt billed-ID Unikt billed-ID MediaWiki:Exif-imagewidth 1441 sysop 6364 2006-05-06T11:55:49Z Bisgaard 36 Bredde Bredde MediaWiki:Exif-isospeedratings 1442 sysop 2776 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default ISO speed rating MediaWiki:Exif-jpeginterchangeformat 1443 sysop 2777 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Offset to JPEG SOI MediaWiki:Exif-jpeginterchangeformatlength 1444 sysop 2778 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Bytes of JPEG data MediaWiki:Exif-lightsource 1445 sysop 6365 2006-05-06T11:56:28Z Bisgaard 36 Lyskilde Lyskilde MediaWiki:Exif-lightsource-0 1446 sysop 6366 2006-05-06T11:57:07Z Bisgaard 36 Ukendt Ukendt MediaWiki:Exif-lightsource-1 1447 sysop 6367 2006-05-06T11:57:35Z Bisgaard 36 Dagslys Dagslys MediaWiki:Exif-lightsource-10 1448 sysop 6368 2006-05-06T11:58:04Z Bisgaard 36 Overskyet vejr Overskyet vejr MediaWiki:Exif-lightsource-11 1449 sysop 6369 2006-05-06T11:58:36Z Bisgaard 36 Skygge Skygge MediaWiki:Exif-lightsource-12 1450 sysop 2784 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Daylight fluorescent (D 5700 – 7100K) MediaWiki:Exif-lightsource-13 1451 sysop 2785 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Day white fluorescent (N 4600 – 5400K) MediaWiki:Exif-lightsource-14 1452 sysop 2786 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Cool white fluorescent (W 3900 – 4500K) MediaWiki:Exif-lightsource-15 1453 sysop 2787 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default White fluorescent (WW 3200 – 3700K) MediaWiki:Exif-lightsource-17 1454 sysop 6370 2006-05-06T11:59:37Z Bisgaard 36 Standard lys A Standard lys A MediaWiki:Exif-lightsource-18 1455 sysop 6371 2006-05-06T12:00:06Z Bisgaard 36 Standard lys B Standard lys B MediaWiki:Exif-lightsource-19 1456 sysop 6372 2006-05-06T12:00:32Z Bisgaard 36 Standard lys C Standard lys C MediaWiki:Exif-lightsource-2 1457 sysop 6373 2006-05-06T12:01:17Z Bisgaard 36 Fluorescerende lys Fluorescerende lys MediaWiki:Exif-lightsource-20 1458 sysop 2792 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default D55 MediaWiki:Exif-lightsource-21 1459 sysop 2793 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default D65 MediaWiki:Exif-lightsource-22 1460 sysop 2794 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default D75 MediaWiki:Exif-lightsource-23 1461 sysop 2795 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default D50 MediaWiki:Exif-lightsource-24 1462 sysop 2796 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default ISO studio tungsten MediaWiki:Exif-lightsource-255 1463 sysop 6374 2006-05-06T12:01:50Z Bisgaard 36 Anden lyskilde Anden lyskilde MediaWiki:Exif-lightsource-3 1464 sysop 6375 2006-05-06T12:02:25Z Bisgaard 36 Lys fra glødepære Lys fra glødepære MediaWiki:Exif-lightsource-4 1465 sysop 2799 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Flash MediaWiki:Exif-lightsource-9 1466 sysop 6376 2006-05-06T12:02:57Z Bisgaard 36 Godt vejr Godt vejr MediaWiki:Exif-make 1467 sysop 6377 2006-05-06T12:03:28Z Bisgaard 36 Kameraproducent Kameraproducent MediaWiki:Exif-make-value 1468 sysop 2802 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default $1 MediaWiki:Exif-makernote 1469 sysop 6378 2006-05-06T12:04:06Z Bisgaard 36 Producentens noter Producentens noter MediaWiki:Exif-maxaperturevalue 1470 sysop 2804 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Maximum land aperture MediaWiki:Exif-meteringmode 1471 sysop 2805 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Metering mode MediaWiki:Exif-meteringmode-0 1472 sysop 2806 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Unknown MediaWiki:Exif-meteringmode-1 1473 sysop 2807 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Average MediaWiki:Exif-meteringmode-2 1474 sysop 2808 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default CenterWeightedAverage MediaWiki:Exif-meteringmode-255 1475 sysop 2809 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Other MediaWiki:Exif-meteringmode-3 1476 sysop 2810 2005-07-03T10:53:44Z MediaWiki default Spot MediaWiki:Exif-meteringmode-4 1477 sysop 2811 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default MultiSpot MediaWiki:Exif-meteringmode-5 1478 sysop 2812 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Pattern MediaWiki:Exif-meteringmode-6 1479 sysop 2813 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Partial MediaWiki:Exif-model 1480 sysop 6379 2006-05-06T12:05:20Z Bisgaard 36 Kameramodel Kameramodel MediaWiki:Exif-model-value 1481 sysop 2815 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default $1 MediaWiki:Exif-oecf 1482 sysop 2816 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Optoelectronic conversion factor MediaWiki:Exif-orientation 1483 sysop 2817 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Orientation MediaWiki:Exif-orientation-1 1484 sysop 2818 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Normal MediaWiki:Exif-orientation-2 1485 sysop 2819 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Flipped horizontally MediaWiki:Exif-orientation-3 1486 sysop 2820 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Rotated 180° MediaWiki:Exif-orientation-4 1487 sysop 2821 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Flipped vertically MediaWiki:Exif-orientation-5 1488 sysop 2822 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Rotated 90° CCW and flipped vertically MediaWiki:Exif-orientation-6 1489 sysop 3155 2005-07-29T10:30:04Z MediaWiki default Rotated 90° CW MediaWiki:Exif-orientation-7 1490 sysop 3156 2005-07-29T10:30:05Z MediaWiki default Rotated 90° CW and flipped vertically MediaWiki:Exif-orientation-8 1491 sysop 2825 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Rotated 90° CCW MediaWiki:Exif-photometricinterpretation 1492 sysop 2826 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Pixel composition MediaWiki:Exif-photometricinterpretation-1 1493 sysop 2827 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default RGB MediaWiki:Exif-photometricinterpretation-6 1494 sysop 2828 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default YCbCr MediaWiki:Exif-pixelxdimension 1495 sysop 7187 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default Valid image height MediaWiki:Exif-pixelydimension 1496 sysop 2830 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Valid image width MediaWiki:Exif-planarconfiguration 1497 sysop 2831 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Data arrangement MediaWiki:Exif-planarconfiguration-1 1498 sysop 2832 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default chunky format MediaWiki:Exif-planarconfiguration-2 1499 sysop 2833 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default planar format MediaWiki:Exif-primarychromaticities 1500 sysop 2834 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Chromaticities of primarities MediaWiki:Exif-referenceblackwhite 1501 sysop 2835 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Pair of black and white reference values MediaWiki:Exif-relatedsoundfile 1502 sysop 2836 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Related audio file MediaWiki:Exif-resolutionunit 1503 sysop 2837 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Unit of X and Y resolution MediaWiki:Exif-resolutionunit-2 1504 sysop 2838 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default inches MediaWiki:Exif-resolutionunit-3 1505 sysop 2839 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default centimetres MediaWiki:Exif-rowsperstrip 1506 sysop 2840 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Number of rows per strip MediaWiki:Exif-samplesperpixel 1507 sysop 2841 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Number of components MediaWiki:Exif-saturation 1508 sysop 6380 2006-05-06T12:06:04Z Bisgaard 36 Farvemætning Farvemætning MediaWiki:Exif-saturation-0 1509 sysop 2843 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Normal MediaWiki:Exif-saturation-1 1510 sysop 2844 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Low saturation MediaWiki:Exif-saturation-2 1511 sysop 2845 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default High saturation MediaWiki:Exif-scenecapturetype 1512 sysop 2846 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Scene capture type MediaWiki:Exif-scenecapturetype-0 1513 sysop 2847 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Standard MediaWiki:Exif-scenecapturetype-1 1514 sysop 6381 2006-05-06T12:06:52Z Bisgaard 36 Landskab Landskab MediaWiki:Exif-scenecapturetype-2 1515 sysop 6382 2006-05-06T12:07:20Z Bisgaard 36 Portræt Portræt MediaWiki:Exif-scenecapturetype-3 1516 sysop 6383 2006-05-06T12:07:55Z Bisgaard 36 Natscene Natscene MediaWiki:Exif-scenetype 1517 sysop 2851 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Scene type MediaWiki:Exif-scenetype-1 1518 sysop 2852 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default A directly photographed image MediaWiki:Exif-sensingmethod 1519 sysop 2853 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Sensing method MediaWiki:Exif-sensingmethod-1 1520 sysop 2854 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Undefined MediaWiki:Exif-sensingmethod-2 1521 sysop 2855 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default One-chip color area sensor MediaWiki:Exif-sensingmethod-3 1522 sysop 2856 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Two-chip color area sensor MediaWiki:Exif-sensingmethod-4 1523 sysop 2857 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Three-chip color area sensor MediaWiki:Exif-sensingmethod-5 1524 sysop 2858 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Color sequential area sensor MediaWiki:Exif-sensingmethod-7 1525 sysop 2859 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Trilinear sensor MediaWiki:Exif-sensingmethod-8 1526 sysop 2860 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Color sequential linear sensor MediaWiki:Exif-sharpness 1527 sysop 6384 2006-05-06T12:08:42Z Bisgaard 36 Skarphed Skarphed MediaWiki:Exif-sharpness-0 1528 sysop 2862 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Normal MediaWiki:Exif-sharpness-1 1529 sysop 2863 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Soft MediaWiki:Exif-sharpness-2 1530 sysop 2864 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Hard MediaWiki:Exif-shutterspeedvalue 1531 sysop 6385 2006-05-06T12:09:12Z Bisgaard 36 Lukkerhastighed Lukkerhastighed MediaWiki:Exif-software 1532 sysop 2866 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Software used MediaWiki:Exif-software-value 1533 sysop 2867 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default $1 MediaWiki:Exif-spatialfrequencyresponse 1534 sysop 2868 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Spatial frequency response MediaWiki:Exif-spectralsensitivity 1535 sysop 2869 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Spectral sensitivity MediaWiki:Exif-stripbytecounts 1536 sysop 2870 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Bytes per compressed strip MediaWiki:Exif-stripoffsets 1537 sysop 2871 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Image data location MediaWiki:Exif-subjectarea 1538 sysop 2872 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Subject area MediaWiki:Exif-subjectdistance 1539 sysop 2873 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Subject distance MediaWiki:Exif-subjectdistancerange 1540 sysop 2874 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Subject distance range MediaWiki:Exif-subjectdistancerange-0 1541 sysop 2875 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Unknown MediaWiki:Exif-subjectdistancerange-1 1542 sysop 2876 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Macro MediaWiki:Exif-subjectdistancerange-2 1543 sysop 2877 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Close view MediaWiki:Exif-subjectdistancerange-3 1544 sysop 2878 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Distant view MediaWiki:Exif-subjectlocation 1545 sysop 2879 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Subject location MediaWiki:Exif-subsectime 1546 sysop 2880 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default DateTime subseconds MediaWiki:Exif-subsectimedigitized 1547 sysop 2881 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default DateTimeDigitized subseconds MediaWiki:Exif-subsectimeoriginal 1548 sysop 2882 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default DateTimeOriginal subseconds MediaWiki:Exif-transferfunction 1549 sysop 2883 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Transfer function MediaWiki:Exif-usercomment 1550 sysop 2884 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default User comments MediaWiki:Exif-whitebalance 1551 sysop 6386 2006-05-06T12:09:56Z Bisgaard 36 Hvidbalance Hvidbalance MediaWiki:Exif-whitebalance-0 1552 sysop 6387 2006-05-06T12:10:31Z Bisgaard 36 Automatisk hvidbalance Automatisk hvidbalance MediaWiki:Exif-whitebalance-1 1553 sysop 6388 2006-05-06T12:11:19Z Bisgaard 36 Manuel hvidbalance Manuel hvidbalance MediaWiki:Exif-whitepoint 1554 sysop 2888 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default White point chromaticity MediaWiki:Exif-xresolution 1555 sysop 3158 2005-07-29T10:30:05Z MediaWiki default Horizontal resolution MediaWiki:Exif-ycbcrcoefficients 1556 sysop 2890 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Color space transformation matrix coefficients MediaWiki:Exif-ycbcrpositioning 1557 sysop 2891 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Y and C positioning MediaWiki:Exif-ycbcrsubsampling 1558 sysop 2892 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Subsampling ratio of Y to C MediaWiki:Exif-yresolution 1559 sysop 3161 2005-07-29T10:30:05Z MediaWiki default Vertical resolution MediaWiki:Externaldberror 1560 sysop 6389 2006-05-06T12:12:37Z Bisgaard 36 oversat Der var enten en fejl i databasen for ekstern autentificering eller du har ikke tilladelse til at opdatere din eksterne konto. MediaWiki:Fileinfo 1561 sysop 2895 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default $1KB, MIME type: <code>$2</code> MediaWiki:Files 1562 sysop 2897 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Filer MediaWiki:Group-admin-desc 1563 sysop 2899 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default En bruger der kan blokere andre brugere og slette sider MediaWiki:Group-admin-name 1564 sysop 2900 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Administrator MediaWiki:Group-anon-desc 1565 sysop 2901 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Anonyme brugere MediaWiki:Group-anon-name 1566 sysop 2902 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Anonym MediaWiki:Group-bureaucrat-desc 1567 sysop 2903 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Bureaukrater kan udnævne administratorer MediaWiki:Group-bureaucrat-name 1568 sysop 2904 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Bureaukrat MediaWiki:Group-loggedin-desc 1569 sysop 2905 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Generel bruger der er logget på MediaWiki:Group-loggedin-name 1570 sysop 2906 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Bruger MediaWiki:Group-steward-desc 1571 sysop 2907 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Fuld adgang MediaWiki:Group-steward-name 1572 sysop 2908 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Steward MediaWiki:Grouprightspheading 1573 sysop 2909 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Grupperettighedsniveau MediaWiki:Groups 1574 sysop 4531 2005-10-29T15:40:55Z Bisgaard 36 oversat Brugergrupper MediaWiki:Groups-addgroup 1575 sysop 2911 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Tilføj gruppe MediaWiki:Groups-already-exists 1576 sysop 2912 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default En gruppe ved et navn eksisterer allerede MediaWiki:Groups-editgroup 1577 sysop 2913 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Redigér gruppe MediaWiki:Groups-editgroup-description 1578 sysop 2914 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Gruppebeskrivelse (max 255 tegn): MediaWiki:Groups-editgroup-name 1579 sysop 5533 2006-01-01T10:30:28Z MediaWiki default Gruppenavn: MediaWiki:Groups-editgroup-preamble 1580 sysop 3443 2005-08-19T23:06:12Z MediaWiki default Hvis navn eller beskrivelse starter med et kolon, så vil resten blive behandlet som et navn på en besked, og derfor vil teksten blive behandlet som en besked i MediaWiki navnerummet MediaWiki:Groups-existing 1581 sysop 2917 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Eksisterende grupper MediaWiki:Groups-group-edit 1582 sysop 5534 2006-01-01T10:30:28Z MediaWiki default Eksisterende grupper: MediaWiki:Groups-lookup-group 1583 sysop 2919 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Administrér grupperettigheder MediaWiki:Groups-noname 1584 sysop 2920 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Angiv venligst et lovligt gruppenavn MediaWiki:Groups-tableheader 1585 sysop 2921 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default ID || Navn || Beskrivelse || Rettigheder MediaWiki:Histfirst 1586 sysop 4532 2005-10-29T15:43:20Z Bisgaard 36 oversat Ældste MediaWiki:Histlast 1587 sysop 4533 2005-10-29T15:44:14Z Bisgaard 36 oversat Nyeste MediaWiki:Imagelistall 1588 sysop 2925 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default alle MediaWiki:Immobile namespace 1589 sysop 2927 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Måltitlen er en speciel type; man kan ikke flytte sider ind i det navnerum. MediaWiki:Importinterwiki 1590 sysop 6395 2006-05-06T12:21:49Z Bisgaard 36 Transwikiimportering Transwikiimportering MediaWiki:Importnosources 1591 sysop 6397 2006-05-06T12:24:01Z Bisgaard 36 oversat Der er ikke defineret nogen transwiki importkilde og direkte oplægning af historik er deaktiveret. MediaWiki:Invalidemailaddress 1592 sysop 2930 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default E-mail-adressen kan ikke accepteres da den tilsyneladende har et ugyldigt format. Skriv venligst en e-mail-adresse med et korrekt format eller tøm feltet. MediaWiki:Invert 1593 sysop 4534 2005-10-29T15:56:49Z Bisgaard 36 oversat Udeluk markeringen MediaWiki:Ipadressorusername 1594 sysop 6399 2006-05-06T12:27:02Z Bisgaard 36 IP-adresse eller brugernavn IP-adresse eller brugernavn MediaWiki:Ipboptions 1595 sysop 5869 2006-02-14T14:58:16Z Bisgaard 36 oversat 2 timer:2 hours,1 dag:1 day,3 dage:3 days,1 uge:1 week,2 uger:2 weeks,1 måned:1 month,3 måneder:3 months,6 måneder:6 months,1 år:1 year,uendeligt:infinite MediaWiki:Ipbother 1596 sysop 5871 2006-02-14T15:00:34Z Bisgaard 36 Anden periode Anden periode MediaWiki:Ipbotheroption 1597 sysop 5870 2006-02-14T14:59:18Z Bisgaard 36 anden anden MediaWiki:Mediawarning 1598 sysop 8405 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default '''Advarsel''', denne filtype kan muligvis indeholde skadelig kode, du kan beskadige dit system hvis du udfører den. <hr /> MediaWiki:Metadata 1599 sysop 5918 2006-02-23T20:28:08Z Bisgaard 36 Metadata Metadata MediaWiki:Metadata page 1600 sysop 2948 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default {{ns:4}}:Metadata MediaWiki:Movelogpage 1601 sysop 2950 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Flyttelog MediaWiki:Movelogpagetext 1602 sysop 2951 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Nedenfor er en liste over flyttede sider. MediaWiki:Movereason 1603 sysop 2954 2005-07-03T10:53:45Z MediaWiki default Begrundelse MediaWiki:Namespace 1604 sysop 6523 2006-05-07T15:47:34Z Bisgaard 36 typo Navnerum: MediaWiki:Noemailprefs 1605 sysop 5915 2006-02-23T20:17:53Z Bisgaard 36 Du skal angive en e-mail-adresse for at få disse indstillinger til at virke. Du skal angive en e-mail-adresse for at få disse indstillinger til at virke. MediaWiki:Noimage 1606 sysop 3665 2005-09-05T09:13:53Z MediaWiki default Der eksisterer ingen fil med dette navn, du kan $1 MediaWiki:Number of watching users RCview 1607 sysop 2966 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default [$1] MediaWiki:Number of watching users pageview 1608 sysop 2967 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default [$1 overvågende bruger/e] MediaWiki:Passwordtooshort 1609 sysop 2968 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Dit kodeord er for kort. Det skal være mindst $1 tegn langt. MediaWiki:Prefs-help-email 1610 sysop 2969 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default ** E-mail-adresse (valgfrit): Giver andre mulighed for at kontakte dig, uden du behøver at afsløre din e-mail-adresse. Det kan også bruges til at fremsende en ny adgangskode til dig, hvis du glemmer den du har. MediaWiki:Prefs-help-email-enotif 1611 sysop 2970 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Denne e-mail-adresse bruges også til at sende beskeder til dig via e-mail, hvis du har aktiveret funktionerne. MediaWiki:Prefs-help-realname 1612 sysop 2971 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default * Dit rigtige navn (valgfrit): Hvis du vælger at oplyse dit navn vil dette blive brugt til at tilskrive dig dit arbejde. MediaWiki:Print 1613 sysop 2974 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Print MediaWiki:Recentchangesall 1614 sysop 2984 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default alle MediaWiki:Renamegrouplogentry 1615 sysop 2985 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Omdøbt gruppe $2 to $3 MediaWiki:Restrictedpheading 1616 sysop 2986 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Specielle sider med begrænset adgang MediaWiki:Revertmove 1617 sysop 2987 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default gendan MediaWiki:Scarytranscludedisabled 1618 sysop 6472 2006-05-06T13:11:42Z Bisgaard 36 [Interwiki transcluding er afbrudt] [Interwiki transcluding er afbrudt] MediaWiki:Scarytranscludefailed 1619 sysop 6473 2006-05-06T13:12:13Z Bisgaard 36 [Hentning af skabelon fejlede for $1; beklager] [Hentning af skabelon fejlede for $1; beklager] MediaWiki:Scarytranscludetoolong 1620 sysop 6474 2006-05-06T13:12:40Z Bisgaard 36 [URL'en er for lang; beklager] [URL'en er for lang; beklager] MediaWiki:Searchfulltext 1621 sysop 6477 2006-05-06T13:14:05Z Bisgaard 36 Lav fuldtekstsøgning Lav fuldtekstsøgning MediaWiki:Selfmove 1622 sysop 2997 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Begge sider har samme navn. Man kan ikke flytte en side oven i sig selv. MediaWiki:Setstewardflag 1623 sysop 2998 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Sæt steward flag MediaWiki:Shareduploadwiki 1624 sysop 3672 2005-09-05T09:13:54Z MediaWiki default Se venligst $1 for yderligere information. MediaWiki:Showdiff 1625 sysop 3001 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Vis ændringer MediaWiki:Sidebar 1626 sysop 5255 2005-12-02T03:47:56Z MediaWiki default * navigation ** mainpage|mainpage ** portal-url|portal ** currentevents-url|currentevents ** recentchanges-url|recentchanges ** randompage-url|randompage ** helppage|help ** sitesupport-url|sitesupport MediaWiki:Sourcefilename 1627 sysop 6486 2006-05-06T13:21:48Z Bisgaard 36 Kildens filnavn Kildens filnavn MediaWiki:Thumbsize 1628 sysop 5539 2006-01-01T10:30:30Z MediaWiki default Thumbnail størrelse : MediaWiki:Tog-enotifminoredits 1629 sysop 3008 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Send mig også en e-mail for mindre ændringer af sider (der normalt ikke udløser mails med besked om ændringer) MediaWiki:Tog-enotifrevealaddr 1630 sysop 3009 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Offentliggør min e-mail-adresse i mails med besked om ændringer (når jeg ændrer en side kan brugere, der overvåger siden, hurtigt komme i kontakt med mig) MediaWiki:Tog-enotifusertalkpages 1631 sysop 3010 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Send mig en e-mail når min brugerdiskussionsside ændres (bemærk: eksisterende beskedmarkeringer skal fjernes manuelt i overvågningslisten) MediaWiki:Tog-enotifwatchlistpages 1632 sysop 3011 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Send mig en e-mail med sideændringer (bemærk: eksisterende beskedmarkeringer skal fjernes manuelt i overvågningslisten) MediaWiki:Tog-externaldiff 1633 sysop 3012 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Brug ekstern forskelsvisning automatisk MediaWiki:Tog-externaleditor 1634 sysop 3013 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Brug ekstern editor automatisk MediaWiki:Tog-shownumberswatching 1635 sysop 3014 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Vis antal brugere, der overvåger (i seneste ændringer-visning, overvågningslisten og i bunden af artikelsider) MediaWiki:Tooltip-diff 1636 sysop 8657 2006-10-25T17:34:33Z MediaWiki default 165 Vis hvilke ændringer du har lavet i teksten. [alt-v] MediaWiki:Tryexact 1637 sysop 3016 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Try exact match MediaWiki:Undelete short1 1638 sysop 3017 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Fortryd sletning af en version MediaWiki:Upload directory read only 1639 sysop 6514 2006-05-07T04:34:57Z Bisgaard 36 Serveren kan ikke skrive til oplægningsdirektoriet ($1). Serveren kan ikke skrive til oplægningsdirektoriet ($1). MediaWiki:Uploadnewversion 1640 sysop 3023 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default [$1 Læg en ny version af denne fil op] MediaWiki:Uploadscripted 1641 sysop 3024 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Denne fil indeholder HTML eller script-kode, der i visse tilfælde can fejlfortolkes af en browser. MediaWiki:Uploadvirus 1642 sysop 3025 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Denne fil indeholder en virus! Virusnavn: $1 MediaWiki:Userrights 1643 sysop 5990 2006-03-01T18:56:48Z Bisgaard 36 Administration af brugerrettigheder Administration af brugerrettigheder MediaWiki:Userrights-editusergroup 1644 sysop 3027 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Redigér brugergrupper MediaWiki:Userrights-groupsavailable 1645 sysop 3028 2005-07-03T10:53:46Z MediaWiki default Tilgængelige grupper: MediaWiki:Userrights-groupshelp 1646 sysop 3487 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default Vælg grupper som du ønsker brugeren skal fjernes fra eller føjes til. Grupper som ikke er valgt, vil ikke blive ændret. Du kan ophæve valget af en gruppe ved hjælp af CTRL-tasten og et venstreklik. MediaWiki:Userrights-groupsmember 1647 sysop 3030 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Medlem af: MediaWiki:Userrights-logcomment 1648 sysop 3031 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Ændret gruppemedlemskab fra $1 til $2 MediaWiki:Userrights-lookup-user 1649 sysop 3032 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Administrér brugergrupper MediaWiki:Userrights-user-editname 1650 sysop 5542 2006-01-01T10:30:31Z MediaWiki default Skriv et brugernavn: MediaWiki:Val add 1651 sysop 3035 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Tilføj MediaWiki:Val del 1652 sysop 3036 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Slet MediaWiki:Val details th 1653 sysop 3037 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Bruger \ Emne MediaWiki:Val details th user 1654 sysop 3038 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Bruger $1 MediaWiki:Val iamsure 1655 sysop 3039 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Check this box if you really mean it! MediaWiki:Val list header 1656 sysop 3040 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default <th>#</th><th>Topic</th><th>Range</th><th>Action</th> MediaWiki:Val my stats title 1657 sysop 3041 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Oversigt over mine valideringer MediaWiki:Val no 1658 sysop 3042 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Nej MediaWiki:Val of 1659 sysop 3043 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default $1 af $2 MediaWiki:Val rev for 1660 sysop 3044 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Revisions for $1 MediaWiki:Val rev stats link 1661 sysop 3045 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default See the validation statistics for "$1" <a href="$2">here</a> MediaWiki:Val revision 1662 sysop 3046 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Version MediaWiki:Val revision changes ok 1663 sysop 3047 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Your ratings have been stored! MediaWiki:Val revision number 1664 sysop 3048 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Version #$1 MediaWiki:Val revision of 1665 sysop 3049 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Version af $1 MediaWiki:Val revision stats link 1666 sysop 3050 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default detaljer MediaWiki:Val show my ratings 1667 sysop 3051 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Show my validations MediaWiki:Val time 1668 sysop 3052 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Tidspunkt MediaWiki:Val topic desc page 1669 sysop 3053 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Project:Validation topics MediaWiki:Val user stats title 1670 sysop 3054 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Oversigt over valideringer for bruger $1 MediaWiki:Val validation of 1671 sysop 3055 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Validation of "$1" MediaWiki:Val votepage intro 1672 sysop 3056 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Change this text <a href="{{SERVER}}{{localurl:MediaWiki:Val_votepage_intro}}">here</a>! MediaWiki:Val warning 1673 sysop 3057 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Never, ever, change something here without explicit community consensus! MediaWiki:Val yes 1674 sysop 3058 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Ja MediaWiki:Variantname-is 1675 sysop 3059 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default is MediaWiki:Variantname-iz 1676 sysop 3060 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default iz MediaWiki:Versionrequired 1677 sysop 5991 2006-03-01T18:57:58Z Bisgaard 36 MediaWiki Version $1 er nødvendig MediaWiki Version $1 er nødvendig MediaWiki:Versionrequiredtext 1678 sysop 5993 2006-03-01T18:58:44Z Bisgaard 36 Du skal have MediaWiki Version $1 for at kunne bruge denne side. Se [[Speciel:Version]] Du skal have MediaWiki Version $1 for at kunne bruge denne side. Se [[Speciel:Version]] MediaWiki:Views 1679 sysop 5997 2006-03-01T19:01:04Z Bisgaard 36 Visninger Visninger MediaWiki:Watchlistall1 1680 sysop 3064 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default alle MediaWiki:Watchlistall2 1681 sysop 3065 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default alle MediaWiki:Wlheader-enotif 1682 sysop 3066 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default * E-mail underretning er slået til. MediaWiki:Wlheader-showupdated 1683 sysop 3067 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default * Sider der er ændret siden dit sidste besøg er '''fremhævet''' MediaWiki:Wlhide 1684 sysop 3185 2005-07-29T10:30:06Z MediaWiki default Skjul MediaWiki:Wlhideshowown 1685 sysop 3186 2005-07-29T10:30:06Z MediaWiki default $1 mine redigeringer. MediaWiki:Wlshow 1686 sysop 3070 2005-07-03T10:53:47Z MediaWiki default Vis MediaWiki:Yourdomainname 1687 sysop 6000 2006-03-01T19:03:57Z Bisgaard 36 Dit domæne Dit domæne Gwmis:The Wilds 1688 3553 2005-08-29T06:42:54Z Snortop 15 Tilføjet "__NOTOC__ " == Quest == == Kort == [[image:TheWilds.jpg]] == Mission == Her skal du bare følge efter de 4 "Shining blade knights". Til sidst kommer du til Plateau, hvor du skal beskytte nogle "Chosen" fra en flok "Meguma spiders" == Bonus == Bonus her er lidt tricky: Det første sted, hvor vejen deler sig i 3, skal du tage enten den højre eller venstre vej, det er ligegyldigt hvilken, da de leder det samme sted hen. For enden star der 2 "Centaurs". Du må ikke slå disse ihjel før du har hørt HELE deres samtale, dette giver dig bonusmission. Du kan nu slå dem ihjel og samle de "Vine Seed" op, som de smider. Herefter skal du tilbage til vejforgreningen og tage den midterste. Lige efter filmen, hvor man ser hvordan broen fungerer, skal du holde til Højre indtil du kommer til en ny Bro, smid "Seed" her og følg vejen til de to "Centaur captains". Der er MANGE "meguuma centaurs" her, så pas på... __NOTOC__ Gwars:guild liste 1689 8370 2006-08-30T19:04:18Z Infix 146 {{gw-overview}} Her er en liste over danske guilds i spillet Guild Wars. [AoH] [Alliance Of Hell] [BOL] [http://www.bloodofluzifer.dk/ Blood of Luzifer] [DKV] [http://www.dk-viking.com/ Danish Viking] - [http://dkv.zerostuff.dk/forums/ Forum] [FoFF] [Fist Of Fury Figthers] [Gold] [http://whitegold.forumup.dk/ White Gold] [GUD] [http://gud.ribi.dk/ Guild of Unseen Darkness] - [http://www.guildwars.dk/forum/viewforum.php?f=32 Forum] [GoUS] [http://www12.nrk.no/magasin/upunkt/urort/bilder/scaled/35455_main.jpg Guild of Unseen Stupidity] - [http://guildwars.dk/forum/viewforum.php?f=12 forum] [mean] [http://www.GWmean.tk The Meanest Machines] [JADE] [Protectors Of The Jade Sea] [TCoA] [http://www.tcoa.tk/ The Council of Ages] - [http://jdw.dk/tcoa/phpBB2/ Forum] [TGCO] [The Gods Chosen Ones] [TSoD] [http://www.bixi.dk/tsod/forum/ The Slayers of Darkness] [UFO] [http://www.501st.dk/ Ugly Freaky Outcasts] [vM] [http://www.valhalla.multigaming.dk Valhalla Multigaming] [WFD] [Warriors From denmark] Du er velkommen til, at [http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Gwguilds:guild_liste&action=edit tilføje din egen danske guild til listen], men forsøg venligst at holde listen alfabetisk ordnet. Gwcraft:Crafting 1690 3084 2005-07-16T09:48:12Z Bixi 30 Gwcraft:Crafting flyttet til Gwars:Crafting: Jeg samler Guild Wars siderne under en enkelt kategori #redirect [[Gwars:Crafting]] Gwguilds:guild liste 1691 8695 2006-11-04T18:04:16Z 87.72.132.192 BoV http://www.boneshome.dk (Bones Of Vengeance) Korset 1692 6618 2006-05-17T16:16:16Z Bisgaard 36 indsat foreslået ændring fra diskusionsside Korsettet er nok det mest omdiskuterede klædningsstykke som findes. Det skyldes dels at man tillægger dette usynlige kældningsstykke bærerens egenskaber. Både gode og dårlige. Og dels var det i den victorianske tidsalder lokkende at skrive/læse om kropsnært dametøj, uden derved at bryde nogen af de mange seksuelle tabuer. : [[Billede:25%.png]] [[Korset/Forord|Forord]] : [[Billede:00%.png]] [[Korset/instruktion|Instruktion for at skrive på denne bog]] *[[Korset/Klade|En rodet klade side, som kan formere sig til nye sider]] *[[Korset/Indsnøring|Indsnøring i korset]] *[[Korset/Brug|Anvendelsen af korsetter]] *[[Korset/Ophør som mode|Korsetters ophør som mode]] **[[Korset/Ophør som mode/Skadelighed|Skadelighed]] *[[Korset/Historie|Korsettets Historie]] *[[Korset/Syning|Den tekniske syning af korsetter]] *[[Korset/Design|Design]] **[[Korset/Design/Generelt|Generelt Design]] **[[Korset/Design/vejrtrækning|Design i forhold til vejrtrækningen]] **[[Korset/Design/Kjoleliv|Design af Kjoleliv]] **[[Korset/Bøjelighed|Bøjelighed]] **[[Korset/Design/Ny_bruger|Korset design til nye bruger]] **[[Korset/Design/Øvede_bruger|Korset design til Øvede_bruger]] **[[Korset/Design/Ekstrem|Korset design for ekstreme bruger]] *[[Korset/Korsage|Korset og Korsage]] *[[Korset/Skader|Skader ved brug af korsetter]] * [[Korset/OSS|Ofte stillede spørgsmål]] ==Ordbog== *[[Korset/Ordbog|Ordbog]] ** [[Korset/Ordbog/Blanchet|Blanchet]]ter ** [[Korset/Ordbog/Løse_ribben|Løse ribben]] ** [[Korset/Ordbog/Planchet|Planchet]]ter ==Kilder== *[[Korset/Kilde|Kilde]] **[[Korset/Kilde/Fransk|Fransk]] **[[Korset/Kilde/Dansk|Dansk]] **[[Korset/Kilde/Engelsk|Engelsk]] *[[Korset/Links|Links]] **[[Korset/Links/Dansk|Dansk]] **[[Korset/Links/Engelsk|Engelsk]] **[[Korset/Links/Tysk|Tysk]] **[[Korset/Links/Billeder|Billeder]] ---- {{Wiktionary}} {{wikipedia|Korset}} {{Wikisource andet|Category:Corset}} [[Kategori:Korset]] [[en:Corset]] [[sv:Korsett]] [[no:Korsett]] Skabelon:Wiktionary 1693 3385 2005-08-12T22:41:19Z Bisgaard 36 stylet i forhold til de andre <div class="noprint" style="font-weight:bold; right; border: solid #aaa 2px; margin: 0 0 1em 1em; font-size: 90%; background: #f9f9f9; width: 250px; padding: 4px; spacing: 0px; text-align: left; float: right;"> <div style="float: left;">[[Billede:Wiktionary-logo-en.png|50px|none|Wikisource]]</div> <div style="margin-left: 60px;">'''Se definitionen på ordet''' <div style="margin-left: 0px;">»[[Wiktionary:da:{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}]]« i [[Wiktionary:da:Forside|Wiktionary]].</div> </div> </div> Korset/Ophør som mode 1696 4912 2005-11-10T16:52:50Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Ophør som mode]] [[Korset/Ophør som mode/Cyklen]] [[Korset/Ophør som mode/Skadelighed]] [[Korset]]tets hovedfunktion var at fordele trykket fra de mange tunge kjoler, men da kjolerne blev stadigt billigere, og mange almindelige menneskers købekraft blev større, var der ikke længere prestige i de store, tunge kjoler. Derfor kom der fra 1886 til 1928 stadigt enklere kjoler på mode, og disse krævede ikke et korset. Korsettets anden funktion som brystholder blev afløst af den elastiske brystholder ca. omkring 1915. En alternativ opfattelse er at korsettet forsat var almindelige frem til omkring [[1955]]. Denne opfattelse bygger på statistiker, reklamer og håndbøger i korsetter.[http://haabet.dk/patent/Textilbogen/index.html] Efter reklamerne og patenter at dømme så var det i periode 1907-1911 at de smalle taljer forsvant men der blev stadigt lavet nye typper korsetter så sent som 1965. Ældre kvinder siger: At de stoppede med at gå med elastisk korset o. 1960, fordi de fik strømpebukser, så at korsettet ikke længer behøvedes til at holde strømperne oppe. ====Medvirkende årsager==== * Den naturlige talje kom på mode i 1912. En alternativ opfattelse er at det blev moderne i 1909 med at skjule hofterne og brystkassen, fordi disse havde været så kraftigt fremhævet i mange år. Denne opfattelse bygger på patenter.[http://haabet.dk/patent/Corset_fitting_in_the_retail_store/Fig9.html]  ** [[Image:GBpatent190823360_1907.gif|thumb|100px|Korset med flad talje fra 1907]] Det kan lyde utroligt at der er findes en ekstrem overgangs form imellem den tynde talje og det rørformede korsett. Forklaringen på dette er: Det er sådan at en tynd naturlig talje, når man trækker maven helt ind er flad, er næsten 3 gange bredere end i tykkelse. For at gøre taljen rund og tynd så var det nødvendigt at skubbe frem på musklerne i siden af kroppen, så at tykkelse og bredte blev den samme, og taljen cirkel formet. Men hvis man ønskede en mere ekstrem talje, så er det muligt at strække musklerne yderligere, så at taljen bliver aflang og tynder end bred. For at musklerne ikke skal danne en bule på maven så var det nødvendig at minske lændesvejet, så korsettet set fra siden var mere lige op og ned, end det var med den tynde runde talje og samtidigt havde korset en ekstrem tynd talje set forfra og bagfra. * [[Bh]]'en gjorde snørelivet unødvendigt omkring [[1915]]. Denne forklaring understøttes af, at langt de fleste senere korsetter er uden top. De resterende med top i dag er mest [[korsage]]r. * I [[1910'erne]] skete der et kvindeidealskift, da der før var meget fokus på fornemme damer og prinsesser. Under den [[første verdenskrig]] og forberedelserne til krigen manglede der kvinder på arbejdsmarkedet, og derfor skiftede idealbilledet til en kvinde, som beherskede et arbejde. Dermed blev der ikke brugt så meget tid og penge på at klæde sig fint på. * Pågrund af forberedelserne til krigen blev alting dyrere, og folk havde ikke råd til nyt tøj, og derfor skete der et skift i moden fra kjoler til hatte, da der stadig var råd til hatte. Da korsettet kun var underlag for kjolen, så blev korsettet overflødiggjort. [[Kategori:Korset|Ophør som mode]] Korset/Skader 1697 4878 2005-11-10T16:06:26Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Skader]] [[Korset]] ==Skader ved brug af korset== Det er vigtigt at det er behagligt at gå med korsettet, da et udbehag er tegn på en fejl som skal rettes. Der kan være en tilfredsstillelse ved et vist ubehag, men det bør alligevel helt undgås. ===Brækkede ribben=== Ved vejrtrækningen bøjer ribbene i hele deres længde, dels svinger hofterne fra side til side og hvis korsettets stivere er for stive, så bøjer ribbenet for meget et enkelt sted og det vil brække. Dette er altså en fejl ved korsettet. ===Huden=== Det er vigtigt ikke at stamme korsettet så man får sår. Huden kan ikke tåle et så stort pres, som graviditeten kan give inde i kropen, også selv om huden bliver forstærket med tiden. Det er derfor forkert at tale om et stramt korset når man tænker på en tynd talje, da det mere er tiden end selve pressset som former kroppen. ===Mave og lever=== Under graviditeten er mave og lever skubbet op i brystkassen, men da korsettet ligger uden på kroppen, så skal korsettet enden bule ind under brystkassen, eller have en plade inden i, under brystkassen. Ellers bliver maven og/eller leveren klemt flade imellem korsettet og rygraden. Man kan også presse de nederste ribben sammen, så de holder maven oppe, men det kræver lang tids tilvænning inden de skifter form. ===Lungerne=== Under graviditeten er lungerne forstørret, da brystkassen er skubbet op i siderne, og selvom de altid synker sammen igen, er de altid lidt større end før, særligt hvis kvinden har haft problemer med at trække vejret, eller brystkassen er blevet overbelastet. Ved langt tids brug af korsetter under løb og sport bliver lungerne permanent forstørret og det kan give ubehag igen at trække vejret i maven, da vejrtrækningen bliver for effektiv og der kommer for meget ilt i blodet. [redigér] ===Musklerne=== For at få en rund talje skal musklerne i siderne skubbes fremad og nedad, men derved bliver de for lange til at støtte kroppen uden at de bliver trukket ud med et bælte i taljen. Det tager nogen tid for musklerne gradvist at blive korte igen. Efter en halv time begynder de at blive korter, men det tager mere end måned før de giver en normal støtte af kroppen. [[Kategori:Korset|Skader]] MediaWiki:Exif-focalplaneresolutionunit-2 1698 sysop 3154 2005-07-29T10:30:04Z MediaWiki default inches MediaWiki:Exif-subjectdistance-value 1699 sysop 3157 2005-07-29T10:30:05Z MediaWiki default $1 metres MediaWiki:Exif-xyresolution-c 1700 sysop 3159 2005-07-29T10:30:05Z MediaWiki default $1 dpc MediaWiki:Exif-xyresolution-i 1701 sysop 3160 2005-07-29T10:30:05Z MediaWiki default $1 dpi MediaWiki:Shareddescriptionfollows 1702 sysop 3168 2005-07-29T10:30:06Z MediaWiki default - MediaWiki:Skinpreview 1703 sysop 6483 2006-05-06T13:19:21Z Bisgaard 36 (Forhåndsvisning) (Forhåndsvisning) MediaWiki:Trackback 1704 sysop 5257 2005-12-02T03:47:56Z MediaWiki default ; $4$5 : [$2 $1] MediaWiki:Trackbackbox 1705 sysop 6501 2006-05-07T04:26:03Z Bisgaard 36 <div id="mw_trackbacks"> Trackbacks for denne artikel: $1 </div> <div id="mw_trackbacks"> Trackbacks for denne artikel: $1 </div> MediaWiki:Trackbackdeleteok 1706 sysop 6502 2006-05-07T04:26:28Z Bisgaard 36 Trackbacken blev slettet med succes. Trackbacken blev slettet med succes. MediaWiki:Trackbackexcerpt 1707 sysop 5259 2005-12-02T03:47:56Z MediaWiki default ; $4$5 : [$2 $1]: <nowiki>$3</nowiki> MediaWiki:Trackbacklink 1708 sysop 3176 2005-07-29T10:30:06Z MediaWiki default Trackback MediaWiki:Trackbackremove 1709 sysop 6503 2006-05-07T04:27:06Z Bisgaard 36 ([$1 Slet]) ([$1 Slet]) MediaWiki:Underline-always 1710 sysop 6506 2006-05-07T04:30:23Z Bisgaard 36 Altid Altid MediaWiki:Underline-default 1711 sysop 6507 2006-05-07T04:30:36Z Bisgaard 36 Browserstandard Browserstandard MediaWiki:Underline-never 1712 sysop 6508 2006-05-07T04:30:50Z Bisgaard 36 Aldrig Aldrig MediaWiki:Unusedcategories 1713 sysop 4069 2005-09-27T21:23:12Z Bisgaard 36 oversat Ubrugte kategorier MediaWiki:Unusedcategoriestext 1714 sysop 6509 2006-05-07T04:31:55Z Bisgaard 36 De følgende kategorier eksisterer selvom ingen anden artikel eller kategori bruger dem. De følgende kategorier eksisterer selvom ingen anden artikel eller kategori bruger dem. MediaWiki:Val rev stats 1715 sysop 3184 2005-07-29T10:30:06Z MediaWiki default See the validation statistics for "$1" <a href="$2">here</a> Skabelon:Stadier 1717 8844 2006-12-10T16:50:58Z 83.42.91.9 Interwikis <center><table width="500" cellspacing="0" cellpadding="0"><tr><td style="padding: 3px; border: 1px solid #BBFFBB; background: #EEFFEE;"><div style="padding: 1px; font-size:11px; background: #BBFFBB; border: 1px solid #88FF88">'''[[Wikibooks:Udviklingsstadier|Udviklingsstadier]]'''</div></tr></td></table> <table cellspacing="0" cellpadding="0" width="500"><tr> <td width="20%" style="font-size: 11px; border: 1px solid #BBFFBB; border-top: none;">Tom / Stub: [[Billede:00%.png]]</td> <td width="20%" style="font-size: 11px; border: 1px solid #BBFFBB; border-left: none; border-top: none;">Udvikles: [[Billede:25%.png]]</td> <td width="20%" style="font-size: 11px; border: 1px solid #BBFFBB; border-left: none; border-top: none;">Moden: [[Billede:50%.png]]</td> <td width="20%" style="font-size: 11px; border: 1px solid #BBFFBB; border-left: none; border-top: none;">Udviklet: [[Billede:75%.png]]</td> <td width="20%" style="font-size: 11px; border: 1px solid #BBFFBB; border-left: none; border-top: none;">Omfattende: [[Billede:100%.png]]</td> </td></tr></table></center><noinclude> [[ca:Plantilla:Desenvolupament]]  [[de:Vorlage:Stages]] [[en:Template:Stages]] [[es:Plantilla:Leyenda desarrollo]] [[nl:Sjabloon:Ontwikkelingsvoortgang]] [[pl:Szablon:Etapy]] </noinclude> Skabelon:Stadie kort 1718 3202 2005-07-31T00:02:02Z Bisgaard 36 tekst [[billede:{{{1}}}.png|Udviklings stadie: {{{1}}} (vurderet {{{2}}})]] Korset/Brug 1721 4904 2005-11-10T16:43:07Z Bisgaard 36 katfix ==Brugen af Korsetter== ===Spredning af vægt=== Den vigtigste funktion af korsettet var at sprede vægten af kjolerne. ===Støtte ryggen=== Det var vigtigt at kvinderne i gamledage havde en rank ryg, da de skulle bære tunge byrter på hovedet. Denne støtte funktion bruges stadigt ved champignon plukning. ===Ved sygdom=== Ved visse sygdomme så bruger man en stiv bandage korset. Dels som behandling dels som symptom behandlig. [[Kategori:Korset|Brug]] Korset/Indsnøring 1722 4905 2005-11-10T16:44:14Z Bisgaard 36 katfix Det kærver en særlig teknik at indsnøre taljen kraftigt. Denne teknik har aldrig været særligt udbredt. ===Ribbenene=== [[Image:Skeleton_woman_back.png|thumb|80px|Ribbene hænger ned langs ryggen]] Ribbenene hænger nedad langs ryggen, så at det er nemt for maven at rette dem ud ved at skubbe dem opad, men korsettet har problemer fordi brystkassen bliver bredere når ribbene bliver rettet ud, og korsettet trykker indad. Der er to løsninger på dette. Brystkassen kan hales op med et træk over skuldren eller at korsettet presse ned på enden og hofterne så at korsettet glider opad og ved hjælp af stiverne presse op på brystkassen. ====De fire nedreste ribben==== [[Image:USpatent903073_1908.png|thumb|80px|Et start korset eller skulderstrop som løfter de nederste ribben]][[Image:USpatent780831_1904b.gif|thumb|80px|Skulderstrop som både løfter de nederste ribben, og selve af brystkassen]] Et særligt stor problem er de fire nederste ribben, da de ikke er forbundet med de andre ved brusk, og særlig stort problem er de to allernederste, da de er så korte. [[Kategori:Korset|Indsnøring]] Korset/Korsage 1723 4910 2005-11-10T16:48:59Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Korsage]] ==Forhold imellem Korset og Korsage== Det er vigtigt at skelne imellem korset og korsage, da de er anatomisk forskellige. I en korsage ligger lever og mavesæk i taljen og det er derfor vigtigt at taljen ikke er skarp, og så stram at de bliver klemt. I et korset ligger lever og mavesæk over taljen, og det er derfor vigtigt at det er så stramt, at de bliver holdt oppe. Det er umiddelbart nemmer at bruge en korsage, men på længere sigt er korsettet mere bekvemt, da mavesækken nemmer kan udvide sig i brystkassen, på bekostning af lungerne, end at mavesækken kan udvide sig i taljen i en korsage. Deles sker der en større udvidelse af brystkassen ved længere tids brug af korset, end ved brug af korsage. Fælles for begge er at pasformen er meget vigtig. Det vil sige at det er vigtigt med nøjagtigt måltagning, efter nogen ugers daglig brug forsvinder fedet fra maven, og det er nødvendigt med en ny måltagning. [[Kategori:Korset|Korsage]] Korset/Historie 1724 4863 2005-11-10T15:38:28Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Historie]] Det '''Edwardianske korset''' er et korset, som blev brugt under Edwardianske periode i England. Korsettet findes i flere former, som alle har det til fælles, at de har skrå talje. ==Det S-formede korset (omkring 1900)== Der blev opfundet et '''træningskorset''', som resulterede i at brystkassen kunne løftes mere. Derved blev lændesvajet større, hvilket ikke var moderigtig på dette tidspunkt. Dette betød, at det blev nødvendigt at flytte lændesvajet opad, så taljen fik en svag hældning fremad, og til sidst var helt skrå. Det S-formede korset var dermed opstået. Det krævede former at udfylde det S-formede korset, så i mange tilfælde blev de lavet med fyld. ==Straightfront-korsettet (1903 - 1912)== Denne type eksisterede næsten samtidig med det S-formede. Forskellen mellem de to skyldes, at nogen mente, at træningskorsettet trykkede for meget fremad på ribbenene, så pigerne blev nødt til at svaje mere i lænden. Det har vist ikke været brugt i Danmark. Det s-formede korset krævede en flot, men meget overdreven kvindelig figur, så som modreaktion opstod "the Straightfront corsets" med helt lige forside, som gav den skrå talje en skarp kant foran, som gik ned i spids på maven. Kanterne på denne spids skar sig ind i nyrerne, og det unaturligt høje lændesvaj betød, at det ikke var muligt at bevæge rygraden ret meget, når man trak vejret krafigt. Det virker meget underligt at forestille sig, at kvinders maver endte i en kant foran. [[Billede:S-form.jpg]] S-formet korset [[Billede:Uspatent644930_1900_apparel_S-shape.gif]] S-formede korsetter (1900) [[Billede:Corset_straightfront_1911_Louis_XV_style.jpg]] Korset i Louis XV stil (1911) [[Billede:Uspatent740930_1903.gif]] Straightfront korsetter (1903) [[Kategori:Korset|Historie]] [[en:Corset:History]] Wikibooks:Tekststadier 1725 3230 2005-07-31T16:05:33Z Bisgaard 36 Wikibooks:Tekststadier flyttet til Wikibooks:Udviklingsstadier: Flyttet ifg på diskussionssiden #redirect [[Wikibooks:Udviklingsstadier]] Skabelon:Wikisource 1728 8332 2006-08-26T15:42:25Z 217.225.19.227 <div class="noprint" style="font-weight:bold; right; border: solid #aaa 2px; margin: 0 0 1em 1em; font-size: 90%; background: #f9f9f9; width: 250px; padding: 4px; spacing: 0px; text-align: left; float: right;"> <div style="float: left;">[[Image:Wikisource-logo.svg|50px|none|Wikisource]]</div> <div style="margin-left: 60px;">Wikisource har orginal materiale til emnet »{{PAGENAME}}« <div style="margin-left: 10px;">'''''[[Wikisource:{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}]]'''''</div> </div> </div> Korset/Kilde/Fransk 1729 4926 2005-11-13T23:39:41Z Haabet 32 /* Bøger */ ===Bøger=== * [http://wikisource.org/wiki/Le_Corset_%C3%A0_travers_les_%C3%A2ges Le Corset a travers les ages] * [[http://fr.wikisource.org/wiki/Le_corset%3B_%C3%A9tude_physiologique_et_pratique_1900 Le corset]] (1900) ===Tidskrifter=== * La Via Parisennne * Les Dessous Elégants [[Kategori:Korset/Kilde|Fransk]] Skabelon:Wikisource: 1730 3250 2005-08-03T15:27:48Z Bisgaard 36 Skabelon:Wikisource: flyttet til Skabelon:Wikisource: fjernet kolon i navnet #redirect [[Skabelon:Wikisource]] Skabelon:Wikisource andet 1731 8333 2006-08-26T15:43:12Z 217.225.19.227 <div class="noprint" style="font-weight:bold; right; border: solid #aaa 2px; margin: 0 0 1em 1em; font-size: 90%; background: #f9f9f9; width: 250px; padding: 4px; spacing: 0px; text-align: left; float: right;"> <div style="float: left;">[[Image:Wikisource-logo.svg|50px|none|Wikisource]]</div> <div style="margin-left: 60px;">Wikisource har orginal materiale til emnet »{{PAGENAME}}« <div style="margin-left: 10px;">'''''[[Wikisource:{{{1}}}|{{{1}}}]]'''''</div> </div> </div> Gwmis:Auroa Glade 1732 3261 2005-08-03T16:04:05Z 85.81.33.231 <nowiki>Indsæt tekst her som ikke skal wikiformateres</nowiki> Korset/instruktion 1733 6118 2006-03-27T10:01:21Z Larslau 100 Omforumlering + stavefejl Det ville være godt hvis denne bog kunne skrives konsistent ud fra følgende to regler: # Kun holdninger fra anerkente eksperter. # Altid med kilde henvisninger. Desværre forefindes der ikke anerkendte eksperter og ingen sikre kilder til denne bog. Hvis du er uenig i noget af indholdet er det derfor bedst at du beskriver problemet på bogens diskussionsside, så problemet kan blive løst. [[Kategori:Korset|Instruktion]] Skabelon:Wikipedia 1736 3294 2005-08-04T20:38:48Z Haabet 32 - [[en:Template:Wikipedia]] <div class="noprint" style="clear: right; border: solid #aaa 2px; margin: 0 0 1em 1em; font-size: 90%; background: #f9f9f9; width: 250px; padding: 4px; spacing: 0px; text-align: left; float: right;"> <div style="float: left;">[[Image:Wikipedia.png|50px|none|Wikipedia]]</div> <div style="margin-left: 60px;">Den danske [[Wikipedia:da:Forside|Wikipedia]] har en artikel om dette emne: <div style="margin-left: 10px;">'''''[[Wikipedia:da:{{{1}}}|{{{1}}}]]'''''</div> </div> </div> Skabelon:WikibooksOSS 1738 3382 2005-08-12T17:56:31Z Bisgaard 36 linkfix {|width="180" cellpadding="0" cellspacing="0" style="padding: 0.3em; float:right; margin-left:15px; border: 1px solid #999; border-right-width: 2px; border-bottom-width: 2px; background:#f4f4ff; text-align:center" | style="background-color: #ccf; font-size: 150%;" | Wikibooks OSS |- |style="padding: 0.3em"| Denne artikel er en del af [[Wikibooks:OSS|Wikibooks OSS]] |- |style="padding: 0.3em; font-family: sans-serif; font-size: 0.8em; background-color: #ccf"| OSS sider... |- |style="padding: 0.3em; line-height: 1.5em"| [[Wikibooks:Generel OSS|Generel]] [[Wikibooks:Læsernes OSS|Læser]] [[Wikibooks:Bidragernes OSS|Bidrager]] [[Wikibooks:Redigering OSS|Redigering]] [[Wikibooks:Administration OSS|Administration]] [[Wikibooks:Teknisk OSS|Teknisk]] [[Wikibooks:Problemer OSS|Problemer]] [[Wikibooks:Blandet OSS|Blandet]] |- |style="padding: 0.3em; font-family: sans-serif; font-size: 0.8em; background-color: #ccf"| Se også... |- |style="padding: 0.3em; line-height: 1.5em"| [[Wikibooks:Hjælp|Hjælpe side]] |} Wikibooks:OSS 1739 3316 2005-08-05T14:04:48Z Bisgaard 36 linkfix {{WikibooksOSS}} Her på de efterfølgende sider har vi forsøgt at besvare nogle af de '''ofte stillede spørgsmål (OSS)''' om Wikibooks. Hvis du er ny på Wikibooks, kan du starte med siden [[Wikibooks:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegynder]] == Generelle OSS == * [[Wikibooks:Generel OSS|Generel OSS]] – Generelle spørgsmål om projektet. * [[Wikibooks:Læsernes OSS|Læsernes OSS]] – Finde, læse og bruge Wikibooks materiale. * [[Wikibooks:Bidragernes OSS|Bidragernes OSS]] – Hvorfor du måske vil bidrage, og hvordan du kan gøre det. * [[Wikibooks:Redigering OSS|Redigering OSS]] – Skruer og bolte til at oprette og redigere Wikibooks sider. * [[Wikibooks:Administration OSS|Administration OSS]] – Hvad er en administrator, administrator status, og server administration. * [[Wikibooks:Teknisk OSS|Teknisk OSS]] - Wikibooks software og hardware og deres begrænsninger. * [[Wikibooks:Problemer OSS|Problemer OSS]] – Spørgsmål angående nuværende og forhenværende vanskeligheder og kritik. * [[Wikibooks:Blandet OSS|Blandet OSS]] - Alt andet. [[vi:Wikibooks:Câu thường hỏi]] [[en:Wikibooks:FAQ]] Korset/Kilde/Dansk 1740 4916 2005-11-10T17:04:05Z Bisgaard 36 linkfix *Stram om livet, Snørelivets historie 1880-1920, Erik Nørgaard, 1989. ISBN 87-7720-130-2 *Din for evigt, Erik Nørgaard. ISBN 87-7245-020-7 *Det kvindelige ideal, Marianne Thesander. ISBN: 1861890044 *Det kvindelige ideal : kropsidealet i den vestlige kultur 1880'erne-1990'erne, Marianne Thesander. ISBN: 87-7445-612-1 *Kvindens korset og undertøj : 1880erne til 1980erne, Marianne Thesander. ISBN: 87-7347-006-6 [[en:Corset:Bibliography:Danish]] [[Kategori:Korset/Kilde|Dansk]] Korset/Kilde 1741 4914 2005-11-10T16:58:06Z Bisgaard 36 linkfix *[[Korset/Kilde/Dansk]] *[[Korset/Kilde/Fransk]] *[[Korset/Kilde/Engelsk]] [[Kategori:Korset|Kilde]] [[en:Corset:Bibliography]] Korset/Kilde/Engelsk 1742 4917 2005-11-10T17:04:32Z Bisgaard 36 linkret ==English== * Valerie Steele, ''The Corset: A Cultural History''. Yale University Press, 2001, ISBN 0300099533 * Larry Utley, Autumn Carey-Adamme, ''Fetish Fashion: Undressing the Corset'' Green Candy Press, 2002. ISBN 1931160066 * David Kunzle, Fashion and Fetishism, ISBN 0-7509-3808-0 [[Kategori:Korset/Kilde|Engelsk]] Wikibooks:Generel OSS 1744 3524 2005-08-22T17:24:17Z Bisgaard 36 mindre ændring i "Hvor kan jeg snakke om Wikibooks med andre" {{WikibooksOSS}} '''Hvad er en wiki?''' :[[w:Wiki|Wiki]] er en kollektiv samling af linkede web sider, der alle kan ses og redigeres på ethvert tidspunkt. Du kan endda redigere denne side ved at trykke på "rediger" linket, den tredie tab i toppen af siden, eller kun redigere en sektion ved at trykke på "rediger" til højre for en overskrift. Hvis du ikke har noget at tilføje eller rette på denne side, og du gerne vil se hvordan det virker, kan du prøve at lave nogen test redigeringer i [[Wikibooks:Sandkassen|sandkassen]]. '''Hvad er Wikibooks?''' :Wikibooks er et projekt der skal skabe en ny form for informations ressource, der er forståelig og gratis. Se [[Wikibooks:Om]] for mere information. '''Hvad er målet med Wikibooks?''' :Wikibooks's mål er at skabe en fri undervisnings ressource —faktisk historiens største undrevisnings ressource, både i bredden og dybden, og blive en pålidelig ressource. Det er et ambitiøst mål som det højst sandsynlig vil tage mange år at opnå. '''Hvordan startede Wikibooks?''' :Den engelske Wikibooks blev startet 10. juli, 2003 som søster projekt til [[w:Wikipedia]]. Det blev åbnet efter Wikipedia brugeren Karl Wick’s ønske om et sted til at starte opbygningen af en bog med fri indhold. Daniel Mayer, Wikipedia bidrager gennem lang tid, hjalp Karl som fortaler for at starte et sådan projekt, og da projektet blev startet hjalp han med at sætte det op, han fandt navnet ”Wikibooks" og købte domæne navnene til projektet. Kort efter udvidedes fokuset for projektet til alle bog ressourcer der kan bruges i et klasseværelse. Det inkludere ikke Encyclopediaer, ordbøger eller citat bøger, da der er specielle [[w:Wikimedia|Wikimedia]] projekter til dem. Den danske udgave af Wikibooks startede september 2004. '''Hvem ejer Wikibooks?''' : Wikibooks styres af en overordnet non-profit organisation, [[w:Wikimedia Foundation|Wikimedia Foundation]], som også styre driften af lignende projekter som [[w:Wikipedia|Wikipedia]] (et wiki Encyclopedia), [[w:Wiktionary|Wiktionary]] (en wiki ordbog), og [[w:Wikiquote|Wikiquote]] (en wiki citat bog). De ejer alle domæne navnene og serverne Wikimedia projekterne kører på. [[w:Bomis|Bomis]], Inc, et firma [[w:en:User:Jimbo Wales|Jimbo Wales]] ejer det meste af, levererede frem til september 2004 båndbredde og strøm til serverne. I dag levere de circa halvdelen af båndbredden. :[http://www.lost-oasis.fr/ Lost Oasis] (båndbredde) og [http://www.jexiste.org Jexiste] (rack plads) i [[w:Frankrig|Frankrig]] levere plads og båndbredde til den europæriske [[w:Squid cache|Squid Cache]] service med maskinerne ''chloe'', ''bleuenn'' og ''ennael''. Maskinerne er installetet i Telecity data centeret i [[w:Aubervilliers|Aubervilliers]] nær [[w:Paris|Paris]] og servicere Frankrig, Luxembourg og Schweiz. :Kennisnet i [[w:Holland|Holland]] har leveret plads og båndbredde til elleve servere siden juni 2005. De er installeret i [http://www.sara.nl/aboutsara/aboutsara_pr_eng.html SARA] i [[en:Amsterdam|Amsterdam]] og servicere Holland, Belgien, Tyskland, UK, Australien, Polen og Skandinavien. :[http://www.yahoo.com/ Yahoo!] levere snart servere, plads, og båndbredde til 23 servere. De vil blive installeret i [[w:Syd Korea|Syd Korea]]. :Se også [[m:Wikimedia servers]] :Modulerne der ligger på denne side er frigivet af deres forfattere under [[GNU Free Documentation License]]; det betyder at det er [[w:åben indhold|åben indhold]] og kan bruges frit under betingelserne fra denne licens. Se [[Wikibooks:Ophavsret]] og [[Wikibooks:læsernes OSS|læsernes OSS]] for information om hvordan du må bruge indholdet af Wikibooks. '''Hvem er ansvarlige for modulerne på Wikibooks?''' :Wikibookianere. Wikibooks er en kollektiv indsats. Mange mennesker har bidraget til forskellige dele af projektet, og alle kan gøre det, også dig. Alt du behøver at vide er [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|Hvordan redigerer jeg en side]], og have noget viden du gerne vil dele. :Du kan se hvem der er ansvarlig for de seneste versioner af enhver side ved at klikke på linket "historie". For eksempel kan du se hele historikken for denne OSS ved at klikke på historie øverst på siden. Du kan også se hvem der er mest ansvarlig for en bestemt Wikibog ved at læse bogens "forfattere" side (hvis den har en). Hvis du opdager en fejl i den seneste version af et modul opfordres du til at rette den. :Hvis du ikke er sikker, eller finder teksten forvirrende, kan du citere materialet på den tilhørende diskussions side og efterlade spørgsmålet til den næste person. Det hjælper med at fjerne fejl, unøjagtigheder og vildledende sprog hurtigere, og det bliver værdsat højt af andre brugere. '''Kan jeg kontakte projektet pr e-mail?''' : På grund af projektets massive samarbejdende natur, er der ingen officiel e-mail adresse. Hvis du leder efter en projekt leder, bør du kontakte [[w:en:User:Jimbo Wales|Jimbo Wales]]. De andre brugere vil dog meget gerne hjælpe dig med de spørgsmål du måtte have, se næste spørgsmål. '''Hvor kan jeg snakke om Wikibooks med andre?''' : Der er nogen [[Wikibooks:Postlister| Postlister]], og [http://meta.wikipedia.com Meta-Wiki]. Hvis du vil snakke med en bestemt bruger, så læg en besked på deres personlige diskussions side (og link til din egen), du kan finde brugersiderne på [[Wikibooks:Aktive brugere]] (listen er langt fra komplet). Mange brugere har også registreret deres e-mail adresse, den kan du bruge ved at trykke "E-mail denne bruger" linket i boksen "værktøjer" til venstre på deres personlige side. Hvis du gerne vil tale om et bestemt modul, er det bedst at sætte dine kommentarer på dens diskussions side. Brug ''diskussion'' linket der findes i alle moduler for at gå til deres diskussions side. Alle sider har en diskussions side, også denne her, så der er altid en måde til at diskutere indholdet med andre. '''Skal jeg oprette en konto? Kan jeg ikke bare redigere moduler anonymt?''' :Wikibookanere med konto navne har flere fordele, blandt dem er den positive omdømme der kommer af at levere kvalitets arbejde. Bidragede med en etableret historie respekteres især når uenigheder om modulerne skal løses. Det betyder på ingen måde at der er et hierarki – skønt der er bidragere administrative rettigheder (se [[Wikibooks:Administratorer]]), de er godkendt af samfundet. '''Hvordan ved i at informationerne er korrekte?''' :Da alle kan redigere alle modulerne er det selvfølgelig muligt at postere partiske, forældede eller ukorrekte informationer. Men da så mange læser modulerne, og overvåger bidragene med [[Special:Recentchanges| Seneste ændringer]] siden, vil ukorrekte informationer som regel blive rettet hurtigt. [[en:Wikibooks:Overview FAQ]] [[fr:wikilivres:Foire aux questions]] [[vi:Wikibooks:Câu thường hỏi]] Korset/Ophør som mode/Cyklen 1745 7929 2006-07-15T18:40:29Z Haabet 32 ==Cyklen== Det hævdes at det var cyklen som var årsag til at man holdt op med at gå med korset. Kvinder begyndte at cykle omkring 1880 og korsetterne ophørte omkring 1960. Der er derfor ingen sammenhæng. Og cyklen kan ikke være årsagen. Sylphide, har en tynd talje men cykler hverdag på arbejde. http://www.sylphide.de/ [[Kategori:Korset/Ophør som mode|Cyklen]] Korset/Ophør som mode/Skadelighed 1746 4881 2005-11-10T16:27:17Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Ophør som mode|Skadelighed]] ==Skadelighed== En almindelig holdning er, at indsnøringen var så skadelig, at man holdt op med det. Det passer ikke, da man havde brugt indsnøringen i over 400 år. Det er rigtigt, at mange overklassekvinder led af sygdomme som følge af brugen af indsnøring af brystkassen, men det var også moderigtigt at være halvsyg, da det viste at man var for fin til at kunne lave noget. Det var dog almindeligt, at fornemme kvinder med korset led under dårlig kondition, fejlernæring og [[w:vitamin|vitamin]]mangel. Men det skyldes ikke korsettet, men at grønsager kun var noget som de fattige spise af nød, dels spise kvinderne ikke nok af den vitamin-fattige kost, da de ikke lavede noget arbejde. Da lægerne foragtede kvinder og ikke kendte til vitaminer, gav de korsettet skylden for de fornemme kvindes sygdomme. [[Kategori:Korset/Ophør som mode|Skadelighed]] Korset/Links 1747 4865 2005-11-10T15:39:29Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Links]] [[Korset]] *[http://dmoz.org/Arts/Design/Fashion/Corsetry/ Design: Fashion: Corsetry] *[http://dmoz.org/Shopping/Clothing/Undergarments/Girdles_and_Corsets/ Shopping: Clothing: Undergarments: Girdles and Corsets] *[http://dmoz.org/Recreation/Living_History/By_Topic/Costumes/Undergarments/ Recreation: Living History: By Topic: Costumes: Undergarments] *[http://dmoz.org/Shopping/Crafts/Supplies/Fiber_Arts/Sewing/ Shopping: Crafts: Supplies: Fiber Arts: Sewing] *[http://dmoz.org/Shopping/Clothing/Niche/Genre_and_Subculture/Gothic/ Shopping: Clothing: Niche: Genre and Subculture: Gothic] *[[Korset:Links:Dansk]] *[[Korset:Links:Engelsk]] *[[Korset:Links:Tysk]] [[Kategori:Korset|Links]] Korset/Links/Engelsk 1748 4869 2005-11-10T15:42:33Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Links|Engelsk]] [[Korset]] [[Korset:Links]] ==General links== * [http://www.staylace.com/resourcelist/diction.htm Dictionary of Corset-related Words and Terms] * [http://www.electrasweb.com/corsets/ Overview of the corset] * [http://www.corsets-4u.co.uk/history_of_corsets.html History of Corsets] * [http://www.geocities.com/ther_over/index.html History and modern day corseting] * [http://www.corsetted.com/ Overview site] * [http://www.sylphide.de/estart.htm Modern day tight lacing] * [http://www.corsets.de/node79.html The Corset Controversy] ==Korset Fremstilling== * [http://groups.yahoo.com/group/Ladies_Corset_Training Yahoo group 'Ladies Corset Training'] * [http://groups.yahoo.com/group/Your_Corset_Academy Yahoo group 'Your Corset Academy'] * [http://dmoz.org/Arts/Design/Fashion/Corsetry/Makers/ dmoz.org Corsetmakers] ===livejournal=== * [http://www.livejournal.com/userinfo.bml?user=corsetmakers Corset Makers LJ Group] * [http://www.livejournal.com/userinfo.bml?user=corsetry Corsetry LJ Group] * [http://www.livejournal.com/community/corsetmakers/114848.html#cutid1 Corset Patterning Resource Sites (Free)] [[Kategori:Korset/Links|Engelsk]] Korset/Links/Dansk 1749 4867 2005-11-10T15:40:59Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Links|Dansk]] [[Korset]] [[Korset:Links]] *[http://www.korsetmageren.dk/ Korsetmageren] [[Kategori:Korset/Links|Dansk]] Korset/Links/Tysk 1750 4868 2005-11-10T15:42:08Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Links|Tysk]] [[Korset]] [[Korset:Links]] *[http://www.korsettatelier.de/ Korsett atelier]] *[http://www.korsetts.de/ Sylphide]] [[Kategori:Korset/Links|Tysk]] Wikibooks:Generel OOS 1751 3315 2005-08-05T14:00:29Z Bisgaard 36 Wikibooks:Generel OOS flyttet til Wikibooks:Generel OSS: OOS -> OSS #redirect [[Wikibooks:Generel OSS]] Wikibooks:Læsernes OSS 1752 3318 2005-08-05T15:40:59Z Bisgaard 36 oversat fra en: {{WikibooksOSS}} '''Hvordan søger jeg i Wikibooks?''' :Der er en lille søge boks i menuen til venstre. Skriv bare hvad du leder efter og tryk enter. :Du kan også bruge Google til at søge i [[Wikibooks]] ved at [http://www.google.dk/custom?sa=Google+Search&domains=wikibooks.org&sitesearch=Wikibooks.org følge dette link]. Google's indeks vil dog være lidt forældet. '''Hvilken licens udgives indholdet af Wikibooks under?''' :Alle Wikibooks moduler er [[w:åben indhold|åben indhold]] og er beskyttet af [[GNU Free Documentation License]]. Se [[Wikibooks:Ophavsret]]. '''Kan jeg lægge hele sektioner af Wikibooks på min side? Hvor meget kan jeg citere?''' :Du kan lægge så meget op, eller citere så meget du vil, så længe du overholder kravene i GNU Free Documentation License. Se [[Wikibooks:Ophavsret]]. '''Skal jeg bruge GNU FDL til min side hvis jeg lader et ord linke til Wikibooks? Hvad hvis jeg bruger et kort citat (3-4 sætninger)? Hvad hvis jeg citere et hele moduler?''' :Svaret til de to første er "nej", da det hører ind under ”fair brug”. Til det tredje, spørg din advokat. Wikibookianere prøver dog at være meget tillidsfulde, så vi vil ikke sagsøge dig. :) '''Kan jeg få Wikibooks på en CD, eller downloade den til offline brug?''' :Der er endnu ingen Cd’er. Databasen kan downloades [[Wikibooks:Database download|her]], men du vil blive nød til at opsætte en [[w:web server|web server]], [[w:PHP|PHP]], [[w:MySQL|MySQL]] og [[Wikipedia:MediaWiki | vores wiki software]] for at bruge det. '''Hvordan citere jeg et Wikibooks modul?''' :Citer den på samme måde som du ville gøre med alle andre Internet sider. Siden Wikibooks moduler konstant ændres vil det være en god ide at inkludere URL’en til den specifikke udgave af modulet du kom ind på. Du kan finde denne URL ved at klikke på "Historie" linket og trykke på den udgave du vil have (højst sandsynlig den øverste). URL’en på denne side er et permanent link tilbage til den udgave, uanset hvilke ændringer der laves derefter. Det er ikke nødvendigt at citere de enkelte forfattere. '''Hvordan printer jeg en wikibog ud?''' :Det letteste er at printe med din browser. Nyere browsere vil være i stand til at printe direkte ved at bruge print skabelonen, den fjerner Wikibooks interfacet og nogen af farverne. Til ældre browsere skal du muligvis bruge "Udskriftsvenlig udgave" linket i værktøjsboksen, nederst i menuen til venstre. Mozilla Firefox 1.0 og Microsoft Internet Explorer 6.0 understøtter direkte print. :Hvis du ikke bryder dig om udskrifterne kan du prøve at kopiere den over i et tekstbehandlings program. Brug "udskriftsvenlig udgave" linket til at fjerne menuerne og andre ting der ikke vil blive udskrevet pænt, herefter kopiere du bare alt eller den del du vil have. Du kan her let fjerne sektioner du ikke vil printe, eller ændre skriftstørrelsen og andre ting som du syntes. '''Hvordan downloader jeg en zipped eller PDF version af en wikibog?''' :Det er endnu ikke muligt, med mindre forfatterne selv har ordnet det. [[en:Wikibooks:Readers' FAQ]] Wikibooks:Skriv Wikibooks fra et neutralt synspunkt 1754 3879 2005-09-24T21:56:10Z Bisgaard 36 linkret, kat og en: __NOTOC__ I denne artikel beskrives Wikibooks politik om at alle moduler skal have en '''neutral synsvinkel''' (på engelsk ''neutral point of view'' eller ''NPOV''). Ifølge vores grundlægger, [[w:Jimmy Wales|Jimmy Wales]]: "''NPOV er et ufravigeligt krav og kan ikke forhandles''" [http://mail.wikipedia.org/pipermail/wikien-l/2003-November/008096.html]. == Introduktion == [[Wikibooks:om|Wikibooks]] har en vigtig retningslinje, der kort og godt lyder, at man skal skrive upartiske moduler, som på retfærdig vis repræsenterer alle synsvinkler. Retningslinjerne går ikke ud fra, at det er muligt at skrive et modul fra ''blot én'' synsvinkel, som er lige netop ''det'' upartiske modul, med en "objektiv" synsvinkel. Wikibooks’ neutralitetsretningslinjer siger at vi på ''retfærdig vis'' skal repræsentere flest mulige synsvinkler i en debat og ikke lade et modul slå fast, underforstå, eller antyde at en bestemt synsvinkel er den korrekte. Det er afgørende at vi ''samarbejder'' om at gøre modulerne upartiske. Det er en af de ting, som er medvirkende til at Wikibooks fungerer så godt. === Grundlæggende oplysninger om neutralitetsbegrebet === På Wikibooks anvender vi begreberne "upartisk" og "neutral synsvinkel" på en præcis måde, som er forskellig fra den gængse opfattelse: :Upartiske moduler ''beskriver'' diskussioner retfærdigt ''frem for'' at være fortalere for en bestemt deltager i diskussionen. === Hvorfor skal Wikibooks være upartisk? === Wikibooks er en bogsamling, der repræsenterer en del af den menneskelige viden på et vist, generelt niveau. Men vi, menneskene, er uenige om specifikke ting; til alle emner med konkurrerende synsvinkler repræsenterer hver synsvinkel en teori om, hvad sandheden er, og så vidt denne synsvinkel er i modstrid med andre synsvinkler, mener dens tilhængere, at de andre synsvinkler er ''forkerte'' og derfor ikke ''viden''. Hvor der er uenighed om, hvad der er sandt, er der uenighed om, hvad der udgør viden. Wikibooks fungerer, fordi det er et samarbejde, men mens vi samarbejder, hvordan løser vi så problemet med endeløse "redigeringskrige", hvor en person slår "p" fast, mens den næste ændrer teksten til at slå "ikke p" fast? En løsning, som vi kan acceptere, for at kunne arbejde på Wikibooks, er at "menneskelig viden" indbefatter ''alle forskellige'' væsentlige teorier om alle forskellige emner. Vi er forpligtede til at leve op til formålet med at repræsentere menneskelig viden i ''den'' betydning. Noget a la dette er sikkert en veletableret betydning af ordet "viden"; i denne betydning ændrer hvad man "véd" sig konstant, som tiden går, og når vi anvender ordet "viden" i den betydning, bruger vi ofte såkaldte ironiske citationstegn. I middelalderen "vidste" vi, at dæmoner forårsagede sygdomme. Nu "véd" vi noget andet. Resumeret er menneskelig viden (i denne betydning) på en partisk måde: Vi opremser en række teorier om emnet T og påstår dernæst, at sandheden om T er dette-eller-hint. Men igen skal man huske på, at Wikibooks er et internationalt samarbejdsprojekt. Måske vi, efterhånden som vi vokser, finde frem til næsten enhver synsvinkel på ethvert emne blandt vore forfattere og læsere. For at undgå endeløse redigeringskrige, kan vi blive enige om retfærdigt at præsentere hver af disse synsvinkler og ikke slå fast, at et bestemt synspunkt er det rigtige. Det er, hvad der gør en artikel til "upartisk" eller "neutral" i den betydning, vi præsenterer her. Når man skriver fra en neutral synsvinkel, præsenterer man kontroversielle synspunkter uden at fastslå dem; for at gøre ''dét'', er det generelt tilstrækkeligt at præsentere konkurrerende synsvinkler på en måde, som er mere eller mindre acceptabel for tilhængerne, og som også ''tilskriver'' synspunkterne deres tilhængere. En opsummering af de primære årsager til disse retningslinjer: Wikibooks er en bogsamling, en opsamling af menneskelig viden. Men da Wikibooks skrives i fællesskab og er en international ressource, kan vi givet ikke forvente, at alle bidragsydere vil være enige i alle tilfælde eller sågar i mange tilfælde, om hvad der udgør viden i den egentlige betydning. Derfor kan vi antage den løsere betydning af "menneskelig viden", ifølge hvilken en bred vifte af modstridende teorier udgør, hvad vi kalder "viden". Vi bør, både individuelt og i fællesskab, forsøge at præsentere disse modstridende synsvinkler på retfærdig vis uden at være fortalere for nogen af dem. Der er en anden grund til at overholde disse regler. Nemlig at når det står klart for vores læsere, at vi ikke forventer af dem, at de indtager en bestemt holdning, kan de frit danne deres egne meninger, hvilket kan vække ''intellektuel uafhængighed'' i dem. Totalitære regeringer og dogmatiske institutioner overalt kan måske finde grunde til at være modstandere af Wikibooks, hvis vi har held til at overholde vores politik om at være neutrale: Fremstillingen af mange konkurrerende teorier om et bredt udvalg af emner antyder, at vi, bidragsyderne til Wikibooks, stoler på, at læserne har kompetence til selv at danne deres egne meninger. Tekster, der fremstiller flere synsvinkler på retfærdig vis uden at kræve, at læseren accepterer en af dem, er frigørende. Neutralitet underminerer doktriner, og næsten alle bidragsyderne til Wikibooks er enige om, at dette er positivt. ==Hvad er den neutrale synsvinkel?== Det er ikke indlysende, hvad vi mener, og det er nemt at misforstå. Der er mange andre mulige korrekte opfattelser, af hvad "objektiv," "upartisk," "neutral" osv. betyder. Idéen med at "skrive objektivt", som Wikibooks politik er baseret på, er "fremstilling af modstridende synsvinkler uden at fremhæve en synsvinkel frem for andre." Dette kræver yderligere præcisering, som følger. Først og fremmest skal man overveje, hvad det vil sige at skrive objektivt og fremstille modstridende synsvinkler uden at fremhæve en synsvinkel frem for andre. At skrive objektivt betyder ikke, at man ''kun fremstiller'' den mest populære synsvinkel; man ''fremhæver'' ikke den mest populære synsvinkel som den korrekte efter at have fremstillet dem alle; man fremhæver ikke en form for midlertidig synsvinkel blandt flere andre som den korrekte. Fremstilling af alle synsvinkler siger mere eller mindre at ''p''-tilhængerne mener "p", ''q''-tilhængerne mener ''q'' og at det er debattens aktuelle situation. Ideelt vil fremstillingen af alle synsvinkler også give en hel del baggrundsoplysninger om hvem der mener ''p'' og ''q'', og hvorfor, samt hvilken synsvinkel der er den mest populære (mens man omhyggeligt undgår at give det indtryk, at ''popularitet'' betyder ''korrekthed''). Dybdegående moduler kan også indeholde indbyrdes evalueringer af ''p''-tilhængerne og ''q''-tilhængerne, hvilket giver dem begge mulighed for at komme med deres bedste argumenter mod den anden, mens man omhyggeligt undlader at fortælle hvem der vandt debatten. Et af budskaberne kræver uddybning. Vi sagde, at den neutrale synsvinkel ikke - i modsætning til den tilsyneladende betydning af udtrykket - er en given ''synsvinkel'', som er "neutral" eller "midlertidig" blandt de forskellige holdninger. Dette fremstiller en bestemt forståelse af hvad "neutral synsvinkel" betyder. Den fremherskende Wikibook-forståelse er, at en ''synsvinkel'' overhovedet ikke er en ''synsvinkel''; ifølge vores forståelse er man meget omhyggelig med ikke at fastslå (underforstå, antyde eller skarpsindigt få læseren til at tro), at når man skriver neutralt, så er ''hvilken som helst synsvinkel'' korrekt. Et andet budskab kræver også uddybning. At skrive objektivt kan betragtes som ''fremstilling'' af uenigheder og ''karakterisering'' af dem frem for at deltage i dem. Man kan tænke på dét at skrive objektivt som værende en kynisk, retfærdig og analytisk beskrivelse af debatter. Selvfølgelig kan man meget vel tvivle på, om det overhovedet er muligt uden underforstået at antyde eller fastslå at en synsvinkel er korrekt. Men erfarne akademikere, polemiske skribenter, samt retorikere er i fin harmoni med partiskhed, både deres egen og andre, hvorfor de normalt kan få øje på en beskrivelse af en debat, som hælder mod en bestemt synsvinkel. Ønsker de det, kan de med nogen kreativitet normalt fjerne denne partiskhed. Nu en vigtig bemærkning. Moduler, der sammenligner synsvinkler, behøver ikke at give minoritetssynsvinkler ''lige så megen'' eller lige så dybdegående beskrivelser som mere populære synsvinkler. Vi bør ikke forsøge at fremstille en uenighed som om en mindretalsholdning fortjener lige så megen opmærksomhed som flertallets holdning. Det kan være en misvisende fremstilling af uenighedens omfang. Skal vi fremstille en uenighed på retfærdig vis, skal de konkurrerende synsvinkler fremstilles i forhold til deres repræsentation blandt emnets eksperter eller blandt de involverede parter. Dog dermed ikke sagt, at mindretalssynsvinkler ikke skal have lige så megen opmærksomhed, som vi på nogen måde kan give dem på sider der specifikt er helliget disse synsvinkler. Wikibooks er ikke begrænset i størrelse. Men selv på sådanne sider, selvom en synsvinkel kan være omfattende uddybet, sikrer vi os stadig at synsvinklen ikke fremstilles som ''sandheden''. Partiskhed behøver i sig selv ikke at være bevidst. Eksempelvis går det ofte ikke op for begyndere på et område, at hvad der virker indlysende i virkeligheden er partiskhed overfor en bestemt synsvinkel. (Så vi har ofte brug for en ekspert for at kunne fjerne partiskhed fra et modul.) I et andet eksempel kan skribenter ubevidst fremhæve "geografisk" partiskhed ved for eksempel at beskrive en uenighed, ''som den behandles i et givent land'', uden at vide at uenigheden fremstilles anderledes i andre lande. [[Kategori:Wikibooks]] [[en:Wikibooks:Neutral point of view]] Wikibooks:Administration OSS 1755 3376 2005-08-12T15:26:58Z Bisgaard 36 en: {{WikibooksOSS}} ''Se også:'' [[Wikibooks:Administratorer]] '''Hvordan bestemmes politikkerne?''' :[[ Wikibooks:Politik|Politikker og retningslinjer]] beskriver hvordan Wikibooks kommer frem til sine politikker og retningslinjer igennem en proces af diskussioner og samtykke. Diskussionerne foregår i [[Wikibooks:Postlister]] og i forskellige politik sider der ligger i en del af "Wikibooks:" navnerummet. '''Hvad er en administrator? Hvad er en sysop?''' :En administrator er en Wikibookianer der har adgang til nogen få beskyttede Wikibooks software funktioner: slette moduler og uploadede filer, beskytte og frigive side, og blokere og frigive IP adresser. "Sysop" er en mere teknisk betegnelse der sættes på brugerkontoen. Derfor er en administrator en bruger vis konto har sysop privilegier. '''Hvordan kan jeg blive administrator?''' :Det er let. Først skal du bruge en bruger konto. Så skal du lave brugbare redigeringer over en tidsperiode. På den måde beviser du over for fællesskabet at de kan have tillid til dig. Herefter tilføjer du dit navn til [[Wikibooks:Anmodning om administratorstatus]]. Voila! Sørg for at læse [[Wikibooks:Administratorer]], og brug din nye "styrke" forsigtigt. '''Hvem holder øje med en administrators opførsel?''' :Administratorer holder øje med hinanden; næsten alle ændringer lavet af en administrator kan annulleres af en anden administrator (inklusiv slettede sider, beskyttede sider og IP blokeringer, men ikke sletning af uploadede filer). '''Hvordan fjerner jeg blokeringen af en IP?''' :Hvis du er administrator, trykker du "Blokerede IP addresser" fra boksen i toppen af siden ([[Special:Ipblocklist]]), og tryk "frigiv". Udviklere kan fjerne flere IP’er på en gang. [[en:Wikibooks:Administration FAQ]] Korset/Forord 1757 4862 2005-11-10T15:37:32Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Forord]] Efter gravideten så vil de fleste kvinder have et ønske om at få deres ungpige krop igen og til dette er korsettet en stor hjælp, bedre end nogen slankekur. Flerlingefødsler og Tvilinge drenge kan også overanstrenge brusken i brystkassen, så at vejrtrækninghen bliver for kraftigt, sådan at det er bedst at bruge korset, for at mindske vejrtrækningen. [[Kategori:Korset|Forord]] Spiludvikling/Forord 1758 4683 2005-11-05T09:57:16Z Bisgaard 36 [[Kategori:Spiludvikling]] Denne bog indfører generelle teoretiske forklaringer og vejledninger til spiludvikling. Bemærk venligst at alt er baseret på forfatterens egen erfaring med både spil- og programudvikling, men det betyder ikke at nogle mennesker kan og/eller vil skille sig ud fra hvad beskrevet er. Bogen indfører forklaringer i en generel synsvinkel med ideer og forslag, således at der ikke specifikt tages udgangspunkt i bestemte systemer eller egentlige principper. [[Kategori:Spiludvikling]] Spiludvikling/Overvejelser 1759 4681 2005-11-05T09:57:00Z Bisgaard 36 [[Kategori:Spiludvikling]] Inden man går i gang er det en god idé at lave diverse former for research og nedskrive de mest grunndlæggende ideer så som: * Historie * Genre * Tema (Omgivelser og miljø) * Hvordan spilleren kommer gennem spillet Herudover følger også en række andre mindre ting som man bør tage til overvejelse, inden den egentlige produktion. == Team == Hvis det er et større projekt som man kaster sig ud i, er det en god idé at man etablerer et hold/team af udviklere. Typisk vil et hold bestå af: * Ledere / Koordinatorer * Designere * Grafiske designere * Programmører * Lyd-folk * Musik-folk * Testere Afhængigt af om produktet er kommercielt bør man evt. også få fat i folk der har forstand til publicering, distribution, lovgivning og økonomi. Ydermere er der evt. brug for hjemmeside, manualer, mm. [[Kategori:Spiludvikling]] Billede:Relæ.png 1760 3344 2005-08-08T20:19:07Z Bisgaard 36 skabelon Tegning af relæ med dansk tekst {{GFDL}} Billede:Relæ2.png 1761 3345 2005-08-08T20:58:33Z Bisgaard 36 Relæ styring med dansk tekst {{GFDL}} Relæ styring med dansk tekst {{GFDL}} PLC bogen 1762 3749 2005-09-10T20:14:14Z Bisgaard 36 tilføjet overskrift Denne wiki bog er baseret på bogen: '''[http://claymore.engineer.gvsu.edu/~jackh/books/plcs/ Automated Manufacturing Systems; PLCs]''' med tilladelse fra forfatteren dr. Hugh Jack fra [http://www.gvsu.edu/ Grand Valley State University]. {| border="0" cellpadding="3" cellspacing="0" align="center" width=80% | width=20% | | width=80% | |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|25%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Programmerbar logisk kontrol|Programmerbar logisk kontrol]]''' |- | | '''Introduktion''' |- | | '''Ladder Logik''' |- | colespan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|75%|9 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/PLC hardware|PLC hardware]]''' |- | | '''Introduktion''' |- | | '''Indgange og udgange''' |- | | '''Indgangs moduler''' |- | | '''Udgangs moduler''' |- | | '''Relæer''' |- | | colspan="2" | '''Praktisk eksempel''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Logiske følere|Logiske følere]]''' |- | | '''Introduktion''' |- | |'''Tilslutning af følere''' |- | |'''Tilstedeværelses detektering''' |- | |'''Opsummering''' |- | |'''Øve opgaver''' |- | |'''Løsninger til øve opgaver |- | |'''Ekstra opgaver''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Logiske Aktuatorere|Logiske Aktuatorere]]''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Booleansk logisk design|Booleansk logisk design]]''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Karnaugh kort|Karnaugh kort]]''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/PLC operation|PLC operation]]''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Latch, timere, tællere med mere|Latch, timere, tællere med mere]]''' |- | | '''Introduktion''' |- | | '''Latch''' |- | | '''Timere''' |- | | '''Tællere''' |- | | '''Master Control Relæer (MCR)''' |- | | '''Interne relæer''' |- | | '''Design opgaver''' |- | | '''Opsummering''' |- | | '''Øve opgaver''' |- | | '''Løsninger til øve opgaver''' |- | | '''Ekstra opgaver''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Struktureret logisk design|Struktureret logisk design]]''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|00%|8 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Flowkort baseret design|Flowkort baseret design]]''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|50%|19 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Programmering med instruktionsliste|Programmering med instruktionsliste]]''' |- | | '''Introduktion''' |- | | '''IEC 61131 versionen''' |- | | '''Allen-Bradley versionen''' |- | | '''Opsummering''' |- | | '''Opgaver''' |- | colspan="2" |   |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|25%|17 aug. 2005}} '''[[PLC bogen/Tal og data|Tal og data]]''' |- | | '''Introduktion''' |- | | '''Numeriske værdier''' |- | | '''Karakterkoder''' |- | | '''Opsummering''' |- | | '''Øve opgaver''' |- | | '''Løsninger til øve opgaver''' |- | |'''Ekstra opgaver''' |- | colspan="2" style="border-bottom:1px solid GRAY;" | {{stadie kort|100%|10 sep. 2005}} '''[[PLC bogen/Kilde fortegnelse|Kilde fortegnelse]]''' | |} [[Kategori:PLC bogen]] PLC bogen/Programmerbar logisk kontrol 1763 3991 2005-09-26T15:41:09Z Bisgaard 36 kat +skabelon == PROGRAMMERBAR LOGISK KONTROL == '''Emner:''' *'''PLC Historie''' *'''Ladder Logik og relæer''' *'''PLC Programmering''' *'''PLC Operation''' *'''Et Eksempel''' '''Mål:''' *'''Generelt kendskab til PLC''' *'''At være i stand til at skrive simple ladder logik programmer''' *'''Forstå hvordan en PLC virker''' === INTRODUKTION === Kontrol systemer har udviklet sig igennem tiden. I fortiden var mennesket den bedste metode til at kontrollere et system. Mere nutidig er elektricitet blevet brugt til kontrol, og tidlige elektronisk kontrol var baseret på relæer. Relæerne tillod at strømmen blev tændt og slukket uden en mekanisk kontakt. Det er meget almindeligt at bruge relæer til at lave simpel logiske kontrol. Udviklingen af lavpris computere har ført til den seneste revolution, den Programmerbare logiske kontrol (Programmable Logic Controller - PLC). PLC’en blev udviklet i 1970erne, og er blevet det mest almindelige valg til kontrol af fabrikationsudstyr. PLC’en har vundet popularitet på fabriksgulvet, og den vil nok forblive dominerende i nogen tid. Mest på grund af de fordele de tilbyder: *Kosteffektive til kontrol af komplekse systemer. *Fleksible og kan blive genbrugt til kontrol af andre systemer hurtigt og let. *Computeriserede muligheder tillader mere sofistikeret kontrol. *Hjælp til problemløsning gør programmering lettere og reducere nede tid. *Pålidelige komponenter gør det sandsynlig at de kan køre i år før fejl. === Ladder Logik === Ladder logik er den mest brugte metode til programmering af PLC’er. Ladder logik er udviklet til at ligne relæ logik. Beslutningen til at bruge (de amerikanske) relæ logik diagrammer var strategisk. Ved at vælge ladder logik som hovedprogrammeringsmetode, var mængden af omskoling af ingeniører og handelsfolk betydelig reduceret. Moderne kontrol systemer inkluderer stadig relæer, men de bruges sjældent til logik. Et relæ er en simpel enhed der bruger et magnetisk felt til at kontrollere en kontakt, som illustreret på figur 2.1. Når en spænding tilføres indgangs spolen, skaber strømmen et magnetisk felt, som trækker en metal kontakt (eller reed) imod sig, kontakterne rører hinanden og lukker kontakten. Kontakter der lukkes når spolen aktiveres bliver kaldt normally open - NO (normalt brudt), og kontakter der rører hinanden når spolen ikke er aktiveret kaldes Normally closed - NC (normalt sluttet). Relæer bliver normalt tegnet i skemaer som en firkant der repræsenterer indgangsspolen. Udgangskontakterne vises som en skrå linie der ved et tryk fra venstre slutter/bryder kontakten, i det amerikanske system vises de som to parallelle linier. Normally open kontakterne vises med den skrå linie til venstre uden kontakt til den øverste del, og vil være åbne når spolen ikke er aktiveret, I det amerikanske system vises den som 2 linier. Normally closed kontakter vises med den skrå strel til højre, med kontakt til den øverste del, i det amerikanske system er det to streger med en diagonal line igennem dem. Når indgangsspolen ikke er aktiveret vil den normalt lukkede kontakt være lukket (ledende). [[Billede:Relæ.png|400px|center]] '''''Figur 2.1:''''' ''Simpel Relæ Layout og symboler'' Relæer bruges til at lade en strøm kilde slutte en kontakt til en anden (ofte med en større strøm) strøm kilde, samtidig med de er isolerede fra hinanden. Et eksempel på et relæ i en simpel kontrol situation illustreres i figur 2.2. I dette system bliver det første relæ til venstre brugt som normal lukket, og vil lukke strømmen igennem indtil en spænding tilføres til indgang A. Det andet relæ er normalt åben og vil ikke lukke strømmen igennem før en spænding tilføres til indgang B. Hvis strømmen lukkes igennem de to første relæer vil den strømme igennem spolen på den tredje relæ, og lukker kontakten til udgang C. Kredsen vil normalt blive tegnet i et nøgleskema, den europæiske version er tegnet øverst og det tilsvarende ladder diagram er tegnet under. Den kan læses logisk som C er sluttet hvis A ikke er aktiveret og B er aktiveret. [[Billede:Relæ2.png|400px|center]] '''''Figur 2.2:''''' ''En simple relæ styring'' Eksemplet i Figur 2.2 viser ikke hele styre systemet, men kun logikken. Når vi ser på en PLC er der indgange, udgange, og logikken. Figur 2.3 viser en mere komplet repræsentation af PLC’en. Her er to trykknapper forbundet til to indgange. Vi kan forestille os at indgangene aktivere 24V DC relæ spoler inden i PLC’en. De aktivere et udgangs relæ der slutter 230V AC, som tænder en lampe. De virkelige PLC indgange er aldrig relæer, men udgangene kan være relæer. Ladder logikken i PLC’en er et computer program som brugeren kan skrive og ændre. Læg mærke til at begge trykknapper er af den normal åbne type, men ladder logikken inden i PLC’en har en normal åben kontakt, og en normal lukket kontakt. Tro ikke at ladder logikken indeni PLC’en behøver at svare til indgangene og udgangene. Mange begyndere vil fejlagtigt prøve at få ladder logikken til at svare til indgangstypen. {{PLCbogen|PLC bogen|Forside|PLC hardware}} [[Kategori:PLC bogen|Programmerbar logisk kontrol]] Sang 1764 3354 2005-08-09T17:44:56Z Mark Jensen 14 [[billede:75%.png]] [[Hurtige tips og tricks til sangere]] Hurtige tips og tricks til sangere 1765 5546 2006-01-02T03:00:34Z 80.161.98.177 Denne mini-guide giver læseren nogle grundlæggende og vigtige tips til når han/hun skal synge. # Vær afslappet. Nervøsitet og anspændthed "ødelægger" stemmen. # Brug evt. armene til at kontrollere stigning eller fald af toner, hvis det er svært for dig ellers. # Vær koncenteret. Luk evt. øjnene hvis der er steder hvor det kan være svært. # Hvis det er muligt så hold mikrofonen lidt væk fra mund, når du skal indtage ny luft. Ellers kan vejrtrækningen høres. Prøv i det hele taget at lægge mærke til om du kan høre ting der kan være til gene. Pas også på udtalen af "s" i engelske ord, der kan ende med at "skrætte" meget. Billede:PLC wire.png 1766 3355 2005-08-09T18:30:46Z Bisgaard 36 PLC illustration brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} PLC illustration brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Billede:PLC indgang.png 1767 3356 2005-08-09T18:45:43Z Bisgaard 36 Skematisk tegning af en PLC indgang, brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Skematisk tegning af en PLC indgang, brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Billede:PLC udgang.png 1768 3357 2005-08-09T18:52:12Z Bisgaard 36 Skematisk tegning af en PLC indgang, brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Skematisk tegning af en PLC indgang, brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Billede:PLC udgang2.png 1769 3358 2005-08-09T18:58:26Z Bisgaard 36 Skematisk tegning af tilslutningen af en PLC udgang, brugt i [[PLC bogen]] Skematisk tegning af tilslutningen af en PLC udgang, brugt i [[PLC bogen]] Billede:PLC udgang3.png 1770 3359 2005-08-09T19:05:33Z Bisgaard 36 Skematisk tegning af tilslutningen af en PLC udgang, brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Skematisk tegning af tilslutningen af en PLC udgang, brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Billede:PLC udgang4.png 1771 3360 2005-08-09T19:09:37Z Bisgaard 36 Skematisk tegning af tilslutningen af en PLC udgang, brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Skematisk tegning af tilslutningen af en PLC udgang, brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} PLC bogen/PLC hardware 1772 3989 2005-09-26T15:35:16Z Bisgaard 36 kat ==PLC HARDWARE== '''Emner:''' *'''Opbygning af PLC hardware''' *'''Indgangs og udgangs typer''' *'''Elektrisk opbygning af indgange og udgange''' *'''Relæer''' *'''Elektrisk nøgleskema, Ladder Diagrammer og JIC symboler''' '''Mål:''' *'''Blive i stand til at læse og tegne grundlæggende indgangs og udgangs skemaer.''' *'''Være i stand til at tegne industrielle el-diagrammer.''' ===Introduktion=== Der er mange tilgængelige opbygninger af PLC’er, også fra en enkel fabrikant. Men, de indeholder alle nogle fælles komponenter og koncepter. De vigtiste komponenter er: {| style="width:800px; border="0" |- | style="width:200px" valign="top" |'''Strøm forsyning:''' | De kan være indbygget i PLC’en eller være en ekstern enhed. Almindelige spændings niveauer som PLC’en tager (med eller uden strømforsyninger) er 24Vdc, 120Vac og 220Vac. |- | valign="top" | '''CPU (Central Processing Unit):''' | Den centrale computer hvor ladder logikken er lagret og behandlet. |- | valign="top" | '''I/O (Input/Output):''' | Der er brug for at antal indgangs og udgangs terminaler for at PLC’en kan overvåge processen og starte handlinger. |- | valign="top" | '''Indikator lamper:''' | De viser PLC’ens status, inklusiv tændt, kørende program, og fejl. De er vigtige når der skal findes fejl. |} [[Billede:PLC.jpg|600px|center]] :'''''Figur 3.1''''' ''Typiske opbygninger af PLC’er'' Typiske opbygninger af PLC’er er listet herunder fra den største til den mindste, som vist i figur 3.1. {| style="width:800px; border="0" | style="width:200px" valign="top" | '''Rack''' | Et rack er ofte stor (op til 50x80x30 cm) og kan holde mange kort. Når det er nødvendigt kan flere rack sættes sammen. De er nomalt de dyreste, men også de mest fleksible og de letteste at vedligeholde. |- | valign="top" | '''Mini''' | De minder i funktion om PLC racks, men fylder cirka halvt så meget. |- | valign="top" | '''Shoebox''' | En kompakt, alt-i-en enhed (på omkring størrelsen af en skotøjsæske) der har begrænsede udvidelses muligheder. Lavere pris, og kompaktheden gør dem ideelle til små systemer. |- | valign="top" | '''Micro''' |Enhederne kan være så små som et spil kort. De har normalt et fast antal ind-/udgange og begrænsede muligheder, men har den laveste pris. |- | valign="top" | '''Software''' | En software baseret PLC kræver en computer med et interface kort, men tillader at PLC’en forbindes til sensorer og andre PLC’er over et netværk. |} ===Indgange og udgange=== Indgange til, og udgange fra, en PLC er nødvendige for at overvåge og kontrollere en proces. Indgange, og udgange kan kategoriseres i to basis typer: logisk eller variabel. For at vise forskellen kan man tage en elpære. Hvis den kun kan tænde og slukke, er det en logisk styring. Hvis lyset kan dæmpes til forskellige niveauer, er den variabel. Variable værdier virker mest tillokkende, men logiske værdier foretrækkes da de er sikrere, og giver en mere simpel styring. Derfor bruger de fleste styresystemer (og PLC’er) logiske indgange og udgange. Vi vil derfor her diskutere logiske I/O og vente med variable I/O. Udgange til aktuatorer tillader at PLC’en får noget til at ske i en proces. Herunder er en kort liste over nogle populærere aktuatorer, de mest brugte står først. {| style="width:800px; border="0" | style="width:200px" valign="top" | '''Magnet ventiler''' | logiske udgange der kan åbne for en hydraulisk eller pneumatisk strøm. |- | valign="top" |'''Lamper''' | logiske udgange, der ofte kan få strøm direkte fra PLC’ens udgangs kort. |- | valign="top" |'''Kontaktorer''' | Motorer trækker ofte en stor strøm når de bliver startet, derfor bruges kontaktorer, som grundlæggende er nogle store relæer. |- | valign="top" |'''Servo motorer''' |En udgang fra PLC’en kan bestemme en variabel hastighed eller position. |} Udgange fra PLC’er er ofte relæer, men de kan også være solid-state elektronik som transistorer til DC udgange eller triacs til AC udgange. Variable udgange kræver specielle udgangs kort med digital til analog omformere. Indgange kommer fra sensorer der omsætter fysiske hændelser til elektriske signaler. Herunder er en kort liste over sensorer, med de mest populære øverst. {| style="width:800px; border="0" | style="width:200px" valign="top" | '''Nærheds følere:''' | Bruger induktans, kapacitans eller lys til at detektere et objekt logisk. |- | valign="top" | '''Kontakter:''' | Mekaniske kontakter der bryder eller slutter et elektrisk kredsløb, og former derved et logisk signal. |- | valign="top" | '''Potentiometer:''' | Måler vinklede positioner kontinuerlig, med en variabel modstand. |- | valign="top" | '''LVDT:''' | (lineær variabel differentiel transformer) – måler lineære afstande kontinuerlig med en magnetisk kobling. |} Der er flere former for indgange til en PLC, det simpleste er AC og DC indgange. Sourcing og sinking indgange er også populære. Denne metode kræver at enheden ikke afgiver strøm, men kun tænder og slukker en strøm, som en simpel kontakt. {| style="width:800px; border="0" | style="width:200px" valign="top" | '''Sinking''' | Når den er aktiveret lader udgangen strømmen løbe til et fælles nulpunkt. Metoden er bedst egnet når der er flere spændinger i styringen. |- | valign="top" |'''Sourcing''' |Når den er aktiveret lader udgangen strømmen løbe fra forsyningen igennem udgangen og til nulpunktet. Metoden er bedst egnet når alle enheder i styringen bruger same forsyning. |} De bliver også kaldt NPN (sinking) og PNP (sourcing). PNP er den mest populære. Dette vil blive dækket i flere detaljer i afsnittet om sensorer. ===Indgange=== I mindre PLC’er er indgangene normalt indbygget og specificerede når man køber PLC’en. I større PLC’er købes indgangene som moduler, eller kort, med 8 eller 16 indgange af same type på hver kort. Herefter vil alle indgange blive diskuteret som var de købt som kort. Listen herunder viser de typiske spændings områder til indgange. :12-24 Vdc :200-240 Vac :100-120 Vac :10-60 Vdc :12-24 Vac/dc :5 Vdc (TTL) :48 Vdc :24 Vac PLC indgangs kort afgiver sjældent forsynings spænding, det betyder at der skal bruges en ekstern strøm forsyning til indgangene og sensorerne. Eksempelet i figur 3.2 viser hvordan et AC indgangs kort skal forbindes. [[Billede:PLC wire.png|400px|center]] '''Note: indgange har normalt en høj impedans. Det betyder at de bruger en meget lille strøm.''' '''''Figur 3.2''''' ''En AC Indgangs kort og Ladder Logik'' I eksemplet er der to indgange, den ene er en normal åben tryk knap, og den anden er en temperatur kontakt. (NOTE: Symbolerne er standard symboler og vil blive diskuteret i kapitel 24.) Begge kontakter forsynes på den venstre side fra fasen på 24Vac strøm forsyningen – den svarer til den positive terminal på en DC forsyning. Når kontakterne er åbne bliver der ikke ledt strøm til indgangskortet, og hvis en af dem sluttes ledes der strøm til indgangskortet. I dette tilfælde bruges indgang 1 og 3 – læg mærke til at indgangene starter med 0. Indgangskortet sammenligner spændingerne med nulpunktet, hvis indgangs spændingen er indenfor en given tolerance vil indgangen blive tændt. Under tegningen af indgangene er Ladder logikken tegnet. Her bruges nummereringen til en Allen Bradley PLC-5 rack. I toppen er positionen af indgangs kortet ''I:013'' som viser at kortet er en Indgangs kort i rack ''01'' i slot ''3''. Indgangsnummeret på kortet vises under som kontakt ''01'' og ''03''. Mange begyndere bliver forvirrede over hvor forbindelserne skal være i kredsen herover. Kodeordet der skal huskes er kredsen, det betyder at der skal være en sluttet kreds som strømmen skal være i stand til at følge. I figur 3.2 kan vi følge kredsen fra strøm forsyningen. Stien går ''igennem'' kontakterne, ''igennem'' indgangskortet, og tilbage til strøm forsyningen hvor det løber ''igennem'' tilbage til start. I en fuld PLC styring vil der være mange kredse der alle skal være sluttede. En anden vigtig ting er common (fællesbenet). Her er det neutral på strøm forsyningen der er fælles, eller reference værdien. i praksis har vi valgt den til at være vores 0V reference, og alle andre spændinger bliver målt i forhold til den. Hvis vi havde en anden strøm forsyning, skulle vi forbinde de neutrale terminaler så de begge er forbundne til det samme common. Der tages ofte fejl af common og jord. Common er en reference, eller nulpunkt der bruges som 0V, men jord bruges til at forhindre stød og beskytter udstyret. Jorden er under bygningen forbundet til et metal rør eller net under jorden. Den er videre forbundet til det elektriske system i bygningen, til strøm stikkene, hvor metal kasserne på elektrisk udstyr er forbundet. Når strømmen løber igennem jorden er det ikke godt. Uheldigvis blander mange ingeniører og fabrikanter jord og common. Det er meget almindelig at finde strøm forsyninger hvor jord og common ikke er mærket rigtigt. '''Husk – Bland ikke jord og common. Forbind dem ikke sammen hvis common på din enhed er forbundet med common på en amden enhed.''' Et sidste punkt der har det med at fange begyndere er at hvert indgangskort er isoleret. Det betyder at hvis du kun forbinder common til et kort, er de andre kort ikke forbundne. Når det sker, vil de andre kort ikke virke ordentlig. Du skal forbinde en common til hver indgangs kort. Der er mange punkter der skal overvejes når man beslutter hvilken type indgangskort man vil bruge: *DC spændinger er ofte lavere, og derfor mere sikre (f.eks. 12-24V). *DC indgange er meget hurtige, AC indgange kræver længere on tid. For eksempel kræver en 50Hz bølge op til 1/60sek før egentlig genkendelse. *DC spændinger kan forbindes til en lang række elektriske systemer. *AC signaler er mere immune over for støj end DC, så de er bedre egnede til lange afstande, og miljøer med meget (magnetisk) støj. *AC spænding er lettere og billigere at bruge til forsyning. *AC signaler er meget almindelige i mange eksisterende automatiske anlæg. '''SIDESPRING: PLC indgange skal konvertere forskellige logiske niveauer til det 5Vdc logiske niveau der bruges på data bussen. Det kan gøres med kredse som dem vist herunder. Kredsende forbereder indgangs signalet til at drive en optokobler, der isolerer det eksterne kredsløb fra det interne kredsløb. Andre komponenter bruges til at beskytte overspænding og en forket tilslutning af polerne.''' [[Billede:PLC indgang.png|400px|center]] '''''Figur 3.3'''''' ''Sidespring: PLC Indgangs kredse'' ===Udgangs moduler=== '''ADVARSEL - CHECK ALTID SPÆNDINGS OG STRØM VÆRDIERNE FOR PLC’EN, OG OVERSKRID DEM ALDRIG!''' Som ved indgangs moduler, afgiver udgangs moduler sjældent spænding, men virker som en kontakt. Eksterne strøm forsyninger forbindes til udgangs kortet og kortet vil tænde og slukke for hver udgang. De mest almindelige værdier er listet herunder. :230 Vac :120 Vac :24 Vdc :12-48 Vac :12-48 Vdc :5Vdc (TTL) Kortene har typisk 8 til 16 udgange af same type og kan købes med forskellige spændings områder. Udgangskort har ofte enten relæer, transistorer eller triacer. Relæer er de mest fleksible, og de er i stand til at slutte både AC og DC udgange, men de er langsommere (typisk omkring 10ms skift), de er større, de er dyrere, og de bliver slidt op efter nogle millioner cykluser. Der bruges et separat relæ til hver udgang, og det tillader at blandede spændinger (AC eller DC og spændingsniveauer op til maksimum). Udgangene er isolerede fra hinanden for at beskytte hinanden og PLC’en. Denne metode er mindst følsom overfor spændings variationer og spikes. Transistorer kan kun bruges til DC udgange, og triac kan kun bruges til AC udgange. De bruger halvleder kredse (transistor, triac, osv.). Transistor udgange bruger NPN eller PNP transistorer og kan typisk levere op til 1A. Triac udgange leverer også op til 1A. Deres respons tider under 1ms. '''SIDESPRING: PLC udgange skal kunne konvertere de 5Vdc logiske niveauer fra PLC’ens data bus til eksterne spændings niveauer. Det kan gøres med kredse som dem vist herunder. Grundlæggende bruger kredsene en optokobler til at slutte en ekstern kreds. Det giver en elektrisk isolering imellem de eksterne og de interne kredse. Der bruges nogle andre komponenter til at beskytte imod overspændinger og ombytning af polerne.''' [[Billede:PLC udgang.png|400px|center]] '''''Figur 3.4''''' ''Sidespring: PLC udgangs kredse'' Man skal være forsigtig når man bygger et system med både AC og DC udgange. Hvis AC ved et uheld forbindes til en DC transistor udgang vil den kun være tændt I den positive del af sinuskurven, og ser ud til at virke med en nedsat spænding. Hvis DC forbindes til en AC triac udgang vil den tænde og se ud til at virke, men den vil kun kunne slukkes hvis hele PLC’en slukkes. '''SIDESPRING: En transistor er en halvleder baseret enhed, der kan virke som en justerbar ventil. Når den er slukket vil den blokere strømmen i begge retninger, og når den tændes vil den tillade at strømmen løber i en retning, der er spændings tab på nogle få volt over transistoren. En triac er som to SCR’er (noget lignende transistorer) forbundet sammen så strømmen kan flyde i begge retninger, som er godt til AC strømme. Den store forskel med en triac er at når den er blevet tændt, så strømmen løber, og efterfølgende bliver slukket, vil den ikke slukkes før strømmen stopper med at løbe igennem den. Det er fint ved AC strømme da strømmen går igennem nulpunktet hver ½ cyklus, men det sker ikke ved DC spændinger, så triac’en forbliver tændt.''' Et stort problem med udgange er blandede strøm forsyninger. Det er godt at isolere alle strøm forsyningerne, og holde deres commons separate, men det er ikke altid muligt. I nogle udgangs moduler, som relæer, har hver udgang sin egen common. Andre udgangs kort kræver at flere, eller alle, udgange på hvert kort deler den same common. Hver udgangs kort vil være isoleret fra de andre, så alle common skal forbindes. Udgangskortet vist i figur 3.5 er et eksempel på et 24Vdc udgangs kort som har en fælles common. En sådan type udgangs kor vil typisk bruge transistore i udgangene. [[Billede:PLC udgang2.png|400px|center]] '''''Figur 3.5''''' ''Et eksempel på en 24Vdc udgangs kort (Sinking, NPN)'' I Eksemplet er udgangene forbundet med en lavspændingspære og en relæspole. Vi kigger på kredsen igennem lampen. Når udgangen ''07'' er tændt kan strømmen løbe ind i ''07'' til ''COM'', hvorved kredsen sluttes, og tænder lyset. Hvis udgangen ikke er tændt kan strømmen ikke løbe, og lampen vil ikke tænde. Udgangen ''03'' til relæet er forbundet på same måde. Når udgangen ''03'' er tændt vil strømmen løbe igennem relæspolen og slutte kontakterne der giver 230Vac til motoren. Ladder logik symbolerne for udgangene er vist I bunden af figuren. Nummerbetegnelsen er for en Allen Bradley PLC-5. Værdien i toppen til venstre for udgangen, ''O:012'', viser at kortet er et udgangskort, i rack ''01'', i rackets slot ''2''. I bunden til højre for udgangen er udgangs nummeret på kortet ''03'' og ''07''. Kortet kunne have tilsluttet mange forskellige spændinger fra forskellige forsyninger, men alle strøm forsyningerne skal have en enkel fælles common. I figur 3.5 starter kredsen med strømforsyningen, enheden, PLC kortet, og slutter med strøm forsyningen. Det kræver at udgangskortet har en fælles common. Nogle udgangs diagrammer ombytter enheden og PLC kortet, derved erstattes common med en strøm indgang. Eksemplet i figur 3.5 er gentaget i figur 3.6. [[Billede:PLC udgang3.png|400px|center]] '''''Figur 3.6''''' ''Et Eksempel på et 24Vdc udgangskort med strømindgang (Sourcing, PNP)'' I eksemplet er den positive terminal på 24Vdc forsyningen forbundet direkte med udgangskortet. Når en udgang er tændt vil strømmen blive ledt til udgangen. For eksempel hvis udgang 07 er tændt vil forsynings spændingen bilve ledt til lampen. Strømmen vil løber igennem lampen og tilbage til minus på strømforsyningen. Der en lignende kreds til relæet der starter motoren. Læg mærke til at ladder logikken (vist i bunden af figuren) er identisk med den i figur 3.5. Med denne type udgangskort kan der kun bruges en strømforsyning. Vi kan også bruge relæer til udgange. Eksemplet på figur 3.5 og figur 3.6 er gentaget igen i figur 3.7 for relæ udgange. [[Billede:PLC udgang4.png|400px|center]] '''''Figur 3.7''''' ''Et eksempel på et relæ udgangskort'' I eksemplet er 24Vdc forsyningen forbundet direkte til begge relæer (læg mærke til at det kræver 2 forbindelser nu, hvor der kun var brug for en i det forrige eksempel) Når en udgang aktiveres sluttes udgangsrelæet og strømmen ledes til udgangsenheden. Layoutet ligner figur 3.6 hvor udgangene afgiver strømmen, men relæerne kunne også bruges til at forbinde udgange med nul, som i figur 3.5. Når man bruger relæ udgange er det muligt at have alle udgangene isolerede fra hinanden. Et relæ udgangskort kan have AC og DC udgange ved siden af hinanden. ===Relæer=== Selvom relæer sjældent bruges til logisk styring er de stadig vigtige hvor store strømme skal brydes. Herunder er den grundlæggende terminologi for relæer. {| style="width:800px; border="0" | style="width:200px" valign="top" | '''Kontaktor''' | Specielt relæ til at bryde store strømme. |- | valign="top" | '''Motor Starter''' |Grundlæggende er det en kontaktor i serie med et termorelæ der bryder når der bliver trukket for meget strøm fra motoren. |- | valign="top" | '''Lysbue''' | Når et relæ åbnes eller sluttes vil der sprænge en gnist. Det er et stort problem ved større relæer. Ved relæer der bryder AC kan problemet klares ved at relæet åbnes når spændingen går igennem nul (når den skifter imellem negativ og positiv). Når der brydes DC belastninger kan problemet gøres mindre ved at blæse gas under tryk igennem imens relæet åbnes for at formindske lysbuen. |- | valign="top" | '''AC spoler''' | Hvis en normal relæspole får AC spænding vil kontakten vibrere ved AC strømmens frekvens. Problemet fjernes ved at tilføje en skygge pol til relæet. |} Den vigtigste overvejelse når man vælger relæ, eller relæ udgang på en PLC, er den angivende spænding og strøm. Hvis den angivende spænding overskrides vil kontakterne slides op hurtigere, eller hvis den overskrides meget, kan den bryde i brand. Den angivende strøm må ikke overskrides. Når den overskrides vil enheden blive for varm, og vil hurtigere gå i stykker. De maksimale værdier er opgivet for både AC og DC, de maksimale værdier for DC er normalt lavere end AC. Hvis belastningen holdes under de angivende værdier vil relæet få en lang levetid. Hvis værdierne overskrides lidt, vil relæets levetid forkortes. Overskrides værdierne meget kan det permanent skade kontakten. {| style="width:800px; border="0" | style="width:200px" valign="top" |'''Rated Voltage'' | Den foreslåede spænding til relæspolen. Ved lavere værdier virker velæet ikke, og spændinger over forkorter levetiden. |- | valign="top" |Rated Current |Den maksimale strøm før kontakterne tager skade (svejser eller smelter). |} ===Praktisk eksempel=== (Løs de følgende opgaver uden at kigge på løsningen i figur 3.8.) Der skal bruges et elektrisk layout til en hydraulisk presse. Pressen bruger en 24Vdc magnetventil med to spoler til at køre pressen op og ned. Enheden har en common og to indgangsledninger. Når der sættes 24Vdc på den ene ledning køre pressen op, og sættes 24Vdc på den anden ledning vil pressen køre ned. Pressen har en stor hydraulisk pumpe der kræver 20A ved 230Vac, den skal køre så længe pressen er tændt. Pressen har 3 trykknapper, en NC stop knap, en NO manuel kørsel op knap, og en NO start automatik cyklus knap. Der er endestop ved toppen og bunden af pressens vandring, der også skal tilsluttes. {{PLCbogen|PLC bogen|Programmerbar logisk kontrol|Logiske følere}} [[Kategori:PLC bogen|PLC hardware]] Wikibooks:Bidragernes OSS 1773 3400 2005-08-13T21:03:52Z Bisgaard 36 ændret svar til Hvordan ændre jeg mit brugernavn {{WikibooksOSS}} '''Hvordan kan jeg hjælpe?''' :Kig på [[Wikibooks:Navngivning|navngivning]], [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|hvordan redigerer jeg en side?]], og [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|hvordan starter jeg en side?]]. '''Skal jeg registrere for at redigere sider?''' :Nej, alle kan redigere uden nogen form for registration. '''Hvad er ideen i at få et brugernavn?''' :Det behøver man ikke, men det gør det muligt for dig at gemme dine personlige indstillinger og dermed få Wikibooks til at se ens ud hver gang du besøger siden. Du får også dit navn på siden med seneste ændringer (så andre kan se hvad du har skrevet), når du foretager en ændring, i stedet for et meningsløst IP-nummer. Desuden kan du markere dine ændriner som mindre ændringer. Kig på siden [[Speciel:Userlogin|log på]] for at oprette dit eget brugernavn. '''Skal jeg bruge mit rigtige navn?''' :Der er ingen krav til rigtige navne, nogen Wikibookianere bruger rigtige navne, andre gør ikke. '''Hvordan ændre jeg mit brugernavn?''' :Check om det ønskede brugernavn allerede eksistere på [[Speciel:Listusers|Liste over brugere]] :*Hvis du ikke ønsker at få din historik overført opretter du det nye brugernavn :*Hvis du vil have din historik overført skal du '''ikke''' oprette det nye brugernavn, kontakt i stedet en Bureaukrat (de er markeret som Bureaukrat i listen over brugere), vær dog opmærksom på at ændring af brugernavn belaster databasen hårdt, og for brugere med over 5000 redigeringer er det endnu ikke muligt. '''Hvad er forskellen imellem en side og et modul?''' :Ordet "side" dækker alt materiale på, inklusiv hjælpesider, diskussions sider, dokumentation, og specielle sider som [[Special:Recentchanges|Seneste ændringer]]. "modul" er en smallere betegnelse der refferere til en side der indeholder en del af en bog. Derfor er alle moduler sider, men ikke alle sider er moduler. '''Hvad er en forælderløs artikel?''' :En forældreløs artikel er et modul der ikke bliver linket til fra et andet modul. De kan stadig findes ved at søge på Wikibooks, men det foretrækkes at der findes et andet modul hvor der kan tilføjes et link. Du kan finde en liste med forældreløse artikler [[Special:Lonelypages|her]]. '''Hvad er en stub?''' :En stub på Wikibooks er et meget kort modul, generelt et afsnit eller mindre. De fleste hader stubs, selv om de muligvis er et nødvendigt onde. Mange gode moduler er startet som stubs. Eksisterende stubs bør udvides til ordentlige moduler. Der er en automatisk genereret liste på: [[special:Shortpages|Korte artikler]]. '''Hvad er en mindre ændring? hvornår skal jeg bruge den?''' :Når man redigere en side, har brugere, der er logget på, en mulighed for at markere deres ændringer som mindre ændringer. Hvornår den skal bruges er op til dig selv. En tommelfingerregel er at hvis redigeringen er en rettelse af stavefejl, format, eller mindre rettelse af teksten skal den markeres som en mindre ændring. En større redigering er grundlæggende noget der eventuelt vil være værd at kigge igennem for medlemmer der holder øje med modulet. hvis der tilføjes eller fjernes ''information'' til en side skal den ikke markeres som en mindre ændring. :Denne funktion er vigtig da brugere kan vælge at ''skjule'' mindre ændringer i deres liste over seneste ændringer for at holde den nede på et overskueligt plan. :Grunden til at brugere der ikke er logget på ikke kan markere som mindre ændringer, er at vandalism på den måde vil kunne markeres som en mindre ændring, hvorved der vil gå længere tid før det bliver opdaget. '''Hvor kan jeg finde mere information ud over denne OSS?''' :Du kan starte med at læse introduktionen på [[Wikibooks:Velkommen nybegynder]]. '''Er der nogen regler eller retningslinjer jeg bør være opmærksom på?''' :Se [[Wikibooks:Politik|politikker og retningslinjer]]. '''Hvad er "Seneste ændringer"?''' :Listen seneste ændringer viser alle ændringer der er sket over en given tidsperiode. '''Er der et standard format, for eksempel til datoer?''' :Se [[Wikibooks:Stilmanual|Stilmanualen]] '''Hvad gør jeg hvis jeg finder to moduler med det samme emne?''' :Du kan skrive dem sammen hvis du har lyst. Vælg det mest egnede sidenavn (ikke nødvendigvis en af de eksisterende). Hvis du ikke er sikker på hvilken navn du skal bruge, eller om de to moduler skal skrives sammen, så nævn det på diskusitions siden til den ene side (og sæt en note med et link på den anden), og se hvad andre Wikibookianere mener. '''Hvad er den ideelle/maksimale længde af et modul? Hvornår skal et modul deles ind i mindre dele?''' :Module bør ikke være større end 30 kilobytes. da nogen browsere kan have problemer med at vise mere. '''Er det muligt at debattere de enkelte emner?''' :Dette et en samling af lærebøger. Debat beregnet på at overbevise andre om bestemte meninger/ønsker bør venligst ikke placeres som en del af bøgerne. Debat som skal være med til at forbedre de enkelte opslagsord er meget velkommen. Denne debat hører hjemme på diskussionssiden som er en del af hvert opslagsord. '''Jeg har fundet noget vandalisme, eller jeg har ødelagt en side ved et uheld! Hvordan kan jeg genskabe den?''' : Se [[Wikibooks:Genetablering efter fejl eller hærværk]]. '''Hvordan laver jeg en stavekontrol på en side?''' :Der er en stave kontrol under udvikling til Wikibooks' softwareren [[m:MediaWiki|MediaWiki]], men den er ikke sluttet til endnu. Når du redigere et større modul kan det være en fordel at kopiere den over i dit foretrukende skriveprogram først, rediger og kør stave kontrol der, og kopier den tilbage til din browser. '''Hvorfor er nogen links røde?''' :De indikere at siden endnu ikke er startet. Du kan trykke på linket for at starte en side med det navn. Men pas på -- der kan allerede være et modul med et lignende emne, eller et modul med samme emne med et andet navn. '''Hvad sker der hvis to eller flere personer redigerer den samme side samtidig?''' :Den første person gemmer som normalt, nummer to (og alle efterfølgende personer) der gemmer siden vil få besked om en redigeringskonflikt, og får mulighed for at flette sine ændringer ind i den senest gemte version. Der vil også blive kontrolleret hvis man laver en forhåndsvisning af siden. Flere på hinanden følgende konflikter vil også blive noteret, med en lidt anden besked. :I den nye version 1.3 (juni 2004) af softwaren bag Wikipedia kan de to (eller flere) brugere redigere hver sin del af den samme artikel uden problemer - beskeden om "redigeringskonflikt" ses nu kun hvis to brugere samtidig forsøger at redigere den samme passus i den samme artikel. '''Hvad sker der hvis min computer eller browser går ned under en redigering, eller hvis serveren ikke svarede?''' :Du mister dine redigeringer, du kan til en vis grad forhindre det ved større redigeringer ved at lave dine redigeringer i nodepad, eller et andet skriveprogram. Hvis du får et "time-out" når du prøver at gemme mister du også dine redigeringer. Du kan forebygge det ved at kopiere teksten inden du gemmer (for eksempel til udklipsholderen). '''Hvordan kan jeg holde øje med ændringer i bestemte emner, uden regelmæssigt at kigge dem igennem?''' :Hvis du er en registreret bruger vil hver side have et "overvåg" link i toppen. Hvis du trykker på den vil siden blive tilføjet til din [[special:Watchlist|personlige overvågningsliste]]. Din overvågningsliste vil vise de seneste ændringer på de sider du overvåger. '''Hvilken fil format skal jeg bruge til billeder?''' :Til billeder bruges [[w:JPEG|JPEG]] og til tegninger, logoer og ligende bruges [[w:PNG|PNG]]. [[w:GIF|GIF]] kan bruges istedet for PNG, men anbefales ikke på grund af nogle patenter. '''Hvilken fil format skal jeg bruge til lyde?''' :[[w:Ogg Vorbis|Ogg Vorbis]] foretrækkes til lyd. [[w:MP3|MP3]] tolereres, men anbefales ikke af samme grunde som GIF. '''En anden bruger er urimelig. Hjælp!''' :Når en ide, et foreslag eller en tanke gives til en gruppe, og den bliver kritiseret, ændret eller erstattet, kan det virke som et personligt angreb, og gøre meget ondt. :Husk på at det er ideen der bliver kritiseret og ikke dig personligt. Når en ide lægges ud her er den ikke længere din, men tilhørere gruppen, der kan gøre hvad de har lyst til med den. :Hvis du alligevel får problemer med et andet medlem, og i ikke kan løse det indbyrdes, så prøv at tage diskussionen op i [[Wikibooks:Mødelokalet|mødelokalet]], og få de andre medlemmers dom. '''Må jeg gerne linke til andre sider, så længe materialet ikke kopieres over på Wikibooks?''' :Eksterne link er i orden, de kan gøre Wikibooks mere anvendelig. Husk dog på at Wikibooks ikke er et register over internettet, eksterne link skal støtte indholdet af modulet, ikke erstatte det. Eksterne links placeres ofte i et seperat afsnit i bunden af modulet, eller inde i modulet som fornoter. '''Jeg har, eller kan få, en speciel tilladelse til at kopiere et billede eller modul til Wikibooks. Er det i orden at gøre det?''' :Teksten og billederne på Wikibooks beskyttes af [[GNU Free Documentation License]]. Med mindre materialet er under den samme, eller ligende, licens, eller er [[w:public domain|public domain]], kan det ikke bruges på Wikibooks. Så du må bede indehaveren af rettighederne til materialet om at frigive det under GFDL. '''Jeg har et billede eller tekst hvis ophavsret er udløbet, men den er siden trykt i en bog beskyttet af ophavsret. Må jeg skanne / skrive den ind i Wikibooks?''' :Hvis de ikke har ændret på materialet kan de ikke erklære det beskyttet af ophavsretten. Hvis det var frit tilgængeligt før de brugte det, er det det stadig efter. '''Hvorfor er GIF ikke et anbefalet billedeformat? Jeg kender ingen browser, som ikke kan vise det.''' :Bemærk venligst at LZW-patentet (LZW er den algoritme som anvendes i Gif-formatet) i USA er udløbet den 20. juni 2003, og i resten af verden den 7. juli 2004. Noget af det nedenstående er derfor ikke nødvendigvis længere relevant. :Det er fordi LZW kompressionen algorithmen der bruges til GIF formatet er omfattet af et patent, og en dertil knyttet ophavsret (i modsætning til for eksempel PNG og JPG, der er frie). Teknisk set, må ingen bruge GIF uden først at spørge patentindehaveren, men i realiteten bruger alle det som de har lyst. Derfor er det ikke et anbefalet format, men som du skriver, så kan de fleste browsere vise det, og vi tillader da også at du uploader i GIF-format her på Wikipedia. :PNG er også et bedre format. Det kan rumme fulde farver (GIF er begrænset til 256 farver), har ægte transparens og komprimerer bedre end GIF. Endelig er .PNG faktisk den officielle afløser for GIF, hvad ikke mange ved. :Fordelen ved GIF-formatet er, at mange tegninger kan forminskes til 5 eller 8 farver uden at kvaliteten påvirkes, og i dette antal farver vil et billede i GIF-formatet fylde ca. det halve af et billede i PNG. '''Hvordan donere jeg til Wikibooks?''' :Donationer skal gives til Wikibooks overordnede organisation, [[w:Wikimedia|Wikimedia]], læs mere på [http://wikimediafoundation.org/wiki/Fundraising Donations] [[en:Wikibooks:Contributing FAQ]] Wikibooks:Problemer OSS 1775 3378 2005-08-12T17:47:34Z Bisgaard 36 Wikibooks:Wikibooks:Problemer OSS flyttet til Wikibooks:Problemer OSS {{WikibooksOSS}} ''Note: Hvis du leder efter hjælp til et specifikt teknisk problem der ikke besvares i OSS, så prøv at spørg i [[Wikibooks:Mødelokalet|mødelokalet]].'' '''Hvordan meddeler jeg det, hvis der er noget der ikke virker ordentligt?''' :Hvis du mener der er en fejl i softwaren kan du sende en fejl rappor ttil udviklerne. Se [[Wikibooks:Fejlrapporter]] for instruktioner. Det kan også være et problem med din browser; se det næste spørgsmål. '''Min web browser og Wikibooks kan ikke sammen!''' :Raporter det på [[Wikipedia:Wikipedia:Browser notes|Browser notes]]. Beskriv problemet, og oplys hvilken browser, versionsnummer og operativ system du bruger. '''Hvordan ved jeg om det er et problem i [[m:MediaWiki|MediaWiki]] softwaren eller min browser?''' :Hvis du har en anden [[w:webbrowser|webbrowser]] installeret kan du prøve at genskabe problemet i begge. Hvis det ikke lykkedes kan du beskrive dit problem i [[Wikibooks:Mødelokalet|mødelokalet]] og bede andre Wikibookianere om at se om de har et ligende problem. Hvis der ikke er andre der har problemet er det et problem i dine browser indstillinger. '''Nogen, men ikke alle, billeder vises ikke. Hvad er der galt?''' :Det er ofte på grund af software til at fjerne reklamer. Filerne der lægges op fordeles i tilfældige undermapper på serveren, og 1/256ende del af alle filerne på serveren ender i http://www.Wikibooks.org/upload/a/ad/ (ad er på engelsk kort for advertise, der betyder reklame). Det alarmere nogen af programmerne. Konfigurer dit program til at tillade denne adresse, og dit problem er løst. '''Jeg har en million indvendinger til Wikipedias koncept. Hvordan kan du forvente at jeg (eller nogen anden) tager dette projekt seriøst?''' :Se vores [[Wikibooks:Svar til kritikere|svar til kritikere]]. '''Er det muligt for en vandal at slette alle siderne i Wikibooks?''' :Ikke rigtigt. Man skal være [[Wikibooks:administratorer|administrator]] på Wikibooks for at kunne slette en side fuldstændigt og permanent (og selv da kan den gendannes fra en sikkerhedskopi). Enhver bruger kan fjerne al tekst fra en side, men enhver anden bruger kan ligeså let gendanne teksten fra "historie"-arkivet. Hvis nogen lavede et omfattende angreb, så kan de blive blokeret fra at lave ændringer på Wikibooks af en administrator. [[en:Wikibooks:Problems FAQ]] Billede:PLC inst.png 1777 3394 2005-08-13T14:53:33Z Bisgaard 36 Illustration bruget i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Illustration bruget i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Billede:PLC inst 2.png 1778 3396 2005-08-13T15:45:45Z Bisgaard 36 Illustration bruget i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Illustration bruget i [[PLC bogen]] {{GFDL}} PLC bogen/Programmering med instruktionsliste 1779 3995 2005-09-26T16:01:20Z Bisgaard 36 kat +skabelon ==PROGRAMMERING MED INSTRUKTIONSLISTE== '''Emner:''' *'''Koder til instruktionslister''' *'''Omskrivning fra ladder logik til instruktionsliste''' *'''Stak orienterede forsinkede instruktioner''' *'''Allen Bradley versionen af instruktionslister''' '''Mål:''' *'''At lære det grundlæggende om instruktionslister''' *'''At forstå forholdet imellem ladder logik og instruktionslister''' ===Introduktion=== Programmering med Instruktionsliste (IL) er defineret som en del af IEC 61131 standarden, og den bruger meget simple instruktioner, som ligner det originale mnemonic programmeringssprog der blev udviklet til PLC’er. (Note: nogle læsere vil lægge mærke til ligheden med programmeringssproget assembler). Det er det mest fundamentale programmeringssprog, og alle andre sprog kan konverteres til IL programmer, de fleste programmører bruger dog ikke IL programmering dagligt, med mindre de bruger håndholdte programmerings terminaler. ===IEC 61131 Versionen=== For at lette forståelsen vil dette kapitel fokusere på at oversætte et ladder diagram til et IL program. Et simpelt eksempel er vist i figur 18.1 hvor der bruges definitioner fra IEC standarden. Linien med ladder logik indeholder fire indgange og en udgang. Den kan skrives som et Booleansk udtryk med parenteser. Udtrykket kan derefter konverteres direkte til instruktioner. Programmet begynder ved ''START:'' labelen, ved det punkt læses den første værdi, resten af udtrykket er delt ud i mindre dele. Den eneste større ændring er at ''AND NOT'' bliver til ''ANDN''. [[Billede:PLC inst.png|600px|center]] <center> '''Læses som: O:001/0 = I:000/00 AND (I:000/01 OR (I:000/02 AND NOT I:000/03))''' </center> {| border="0" cellpadding="3" cellspacing="0" align="center" width=50% |- | style="border-bottom:2px solid GRAY;" width=15% | '''Label''' | style="border-bottom:2px solid GRAY; border-left:2px solid GRAY;" width=15% | '''Kode''' | style="border-bottom:2px solid GRAY; border-left:2px solid GRAY;" width=15% | '''Parameter''' | style="border-bottom:2px solid GRAY; border-left:2px solid GRAY;" width=55% | '''Kommentar''' |- | | Start | style="border-left:2px solid GRAY;" | LD | style="border-left:2px solid GRAY;" | %I:000/00 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Læs indgang, Bit 0 |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | AND( | style="border-left:2px solid GRAY;" | %I:000/01 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Start en gren og læs indgang, Bit 1 |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | OR( | style="border-left:2px solid GRAY;" | %I:000/02 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Læs indgang, Bit 2 |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | ANDN | style="border-left:2px solid GRAY;" | %I:000/03 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Læs indgang, Bit 3 og inverter |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | ) | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | ) | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | ST | style="border-left:2px solid GRAY;" | %O:001/00 | style="border-left:2px solid GRAY;" | SET udgangs bit 0 |} '''''Figur 18.1''''' ''Eksempel på en instruktionsliste'' Et vigtigt koncept ved dette programmerings sprog er stakken, du kan sammenligne den med en huske seddel. Ved ligningen i figur 18.1 er det første punkt i udtrykket ''LD I:000/00'', men den første udregning skal være (''I:000/02 AND NOT I:000/03''). Instruktions værdierne skubbes ind i stakken indtil den inderste parentes er fundet. Figur 18.2 illustrerer hvordan udtrykket skubbes ind i stakken. ''LD'' instruktionen skubber den første værdi ind i stakken. Den næste instruktion er et ''AND'', men den er efterfulgt af et ”(” så stakken må gå et trin ned. Den efterfølgende ''OR('' funktion har samme effekt. ''ANDN'' instruktionen skal ikke vente så udregningen bliver udført med det samme og ''resultat_1'' beholdes. De næste to ’)’ instruktioner fjerner de blokerende ’(’ instruktioner fra stakken, og de ventende ''OR I:000/1'' og ''AND I:000/0'' instruktioner kan udføres. Des sidste resultat skal være et enkelt bit ''resultat_3''. Der er vist to eksempler med forskellige indgangs tilstande. Hvis resultatet i stakken er 0, vil udgang ''ST O:001/0'' blive sat, ellers vil den blive resat.  {| border="0" cellpadding="3" cellspacing="0" align="center" width=80% |- | width=15% | | style="border-left:2px solid GRAY;" width=15% | LD I:000/00 | style="border-left:2px solid GRAY;" width=14% | AND( I:000/01 | style="border-left:2px solid GRAY;" width=14% | OR( I:000/02 | style="border-left:2px solid GRAY;" width=14% | ANDN I:000/03 | style="border-left:2px solid GRAY;" width=14% | ) | style="border-left:2px solid GRAY; border-right:2px solid GRAY;" width=14% | ) |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | I:000/00 | style="border-left:2px solid GRAY;" | I:000/01 | style="border-left:2px solid GRAY;" | I:000/02 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Resultat 1 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Resultat 2 | style="border-left:2px solid GRAY; border-right:2px solid GRAY;" | Resultat 3 |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | ( | style="border-left:2px solid GRAY;" | ( | style="border-left:2px solid GRAY;" | ( | style="border-left:2px solid GRAY;" | ( | style="border-left:2px solid GRAY; border-right:2px solid GRAY;" | |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | AND I:000/00 | style="border-left:2px solid GRAY;" | OR I:000/01 | style="border-left:2px solid GRAY;" | OR I:000/01 | style="border-left:2px solid GRAY;" | AND I:000/00 | style="border-left:2px solid GRAY; border-right:2px solid GRAY;" | |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | ( | style="border-left:2px solid GRAY;" | ( | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY; border-right:2px solid GRAY;" | |- | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | AND I:000/00 | style="border-left:2px solid GRAY;" | AND I:000/00 | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY; border-right:2px solid GRAY;" | |- style="height:50px" | | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY;" | | style="border-left:2px solid GRAY; border-right:2px solid GRAY;" | |- style="height:50px" || || || || || || || |- || Givet: | align="center" | 1 | align="center" | 0 | align="center" | 1 | align="center" | 1 | align="center" | 1 | align="center" | 1 |- || I:000/00=1 | align="center" | | align="center" | ( | align="center" | ( | align="center" | ( | align="center" | ( | align="center" | |- || I:000/01=0 | align="center" | | align="center" | AND 1 | align="center" | OR 0 | align="center" | OR 0 | align="center" | AND 1 | align="center" | |- || I:000/02=1 | align="center" | | align="center" | | align="center" | ( | align="center" | ( | align="center" | | align="center" | |- || I:000/03=0 | align="center" | | align="center" | | align="center" | AND 1 | align="center" | AND 1 | align="center" | | align="center" | |- style="height:50px" | align="center" | | align="center" | | align="center" | | align="center" | | align="center" | | align="center" | | align="center" | |- || Givet: | align="center" | 0 | align="center" | 1 | align="center" | 0 | align="center" | 0 | align="center" | 0 | align="center" | 0 |- || I:000/00=0 | align="center" | | align="center" | ( | align="center" | ( | align="center" | ( | align="center" | ( | align="center" | |- || I:000/01=1 | align="center" | | align="center" | AND 0 | align="center" | OR 1 | align="center" | OR 1 | align="center" | AND 1 | align="center" | |- || I:000/02=0 | align="center" | | align="center" | | align="center" | ( | align="center" | ( | align="center" | | align="center" | |- || I:000/03=1 | align="center" | | align="center" | | align="center" | AND 0 | align="center" | AND 0 | align="center" | | align="center" | |} '''''Figur 18.2''''' ''Brug af en stak til instruktionsliste'' ===Opgaver=== # Skriv de tilsvarende ladder programmer til følgende Boolean programmer. {| width=75% align=center | width=25% | LD 001 | width=25% |LD 001 | width=25% |LD NOT 001 |- |OR 003 |AND 002 |AND 002 |- |LD 002 |LD 004 |LD 004 |- |OR 004 |AND 005 |OR 007 |- |AND LD |OR LD |AND 005 |- |LD 005 |OR 007 |OR LD |- |OR 007 |LD 003 |LD 003 |- |AND 006 |OR NOT 006 |OR NOT 006 |- |OR LD |AND LD |AND LD |- |OUT 204 | |OR NOT 008 |- | | |OUT 204 |- | | |AND 009 |- | | |OUT 206 |- | | |AND NOT 010 |- | | |OUT 201 |} {{PLCbogen|PLC bogen|Åbne styrings systemer|Struktureret tekst programmering}} [[Kategori:PLC bogen|Programmering med instruktionsliste]] Wikibooks:Redigering OSS 1780 3401 2005-08-14T13:57:40Z Bisgaard 36 oprettet fra en: {{WikibooksOSS}} Denne OSS besvare de mest almindelige spørgsmål om redigering på Wikibooks. For mere hjælp til redigering af moduler se [[Wikibooks:Hjælp|hjælpe siden]], og følgende hjælpe sider: * [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|Hvordan redigerer jeg en side]] * [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|Hvordan starter jeg en side]]. * [[Hjælp:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|Hvordan bruger jeg diskussionssiderne]], de bruges til at diskutere hvordan modulerne forbedres. * [[Hjælp:Hvordan flytter jeg en side|Hvordan flytter jeg en side]]. * [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|Hvordan omdirigerer jeg en side]]. * [[Hjælp:Genetablering efter hærværk|Hvordan genetablere jeg efter hærværk]]. * [[Hjælp:Hvordan laver jeg henvisninger til andre sprog|Hvordan laver jeg henvisninger til andre sprog]]. * [[Wikibooks:Sider der bør slettes|Hvordan sletter jeg sider]] '''Hvordan redigere jeg en side?''' :Det er let. Tryk "rediger" i toppen af siden, og skriv løs. Se [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|Hvordan redigerer jeg en side]] for at lære mere om hvordan man laver links, '''fed tekst''', ''kursiv tekst'', linker til billeder, og mange andre ting... '''Jeg har problemer med at rediger i min browser!''' : Se [[Wikipedia:Wikipedia:Browser notes|Browser notes]] (engelsk Wikipedia side) '''Hvordan laver jeg links?''' : Et link er navnet på siden sat imellem dobbelte firkant parenteser. Det er også muligt at lave et link der viser en anden tekst end linkets titel: :<nowiki>[[sidens navn]]</nowiki> :<nowiki>[[sidens navn]]e</nowiki> -- efterfølgende tekst bliver vist som en del af linket. :<nowiki>[[sidens navn|det viste navn]]</nowiki> -- et "piped link": skjuler sidens navn og viser noget andet (brug det spartansk, og ''aldrig'' "tryk her"!) :<nowiki>[[sidens navn (flertydig)|]]</nowiki> -- et "pipe trick": delen i parentes vil ikke blive vist. :Du behøver ikke at sætte underscores ("_"), som mellemrum, som det vises i linkene. mellemrum virker fint. : Note: for at linke til en ekstern side bruges <nowiki>[http://hjemmesiden Titel]</nowiki> '''Hvordan omdøber jeg en side?''' :Registererede brugere kan flytte en side. Det flytter sidens indhold og redigerings historie til en ny titel, og laver en omdirrigerings side ved den gamle titel. Denne metode er bedre end bare kopiere indholdet manuelt over på en ny side, da det bevare sidens historie. Brug "flyt" linket i toppen af siden. Hvis du flytter en side skal du trykke på "Hvad henviser hertil" og rette linkene til den nye side. Se [[Hjælp:Hvordan flytter jeg en side|Hvordan flytter jeg en side]]. '''Hvordan redigere jeg en omdirigerings side?''' :Den letteste måde til at redigere en omdiregerings side er at trykke på linket "omdirigeret fra ..." i toppen af den side du er blevet omdirigeret til. Det føre dig tilbage til omdirigerings siden du nu kan redigere. Se [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|Hvordan omdirigerer jeg en side]]. '''Hvordan ser jeg hvor stor et modul er?''' :Størrelsen opgives ved søge resultater '''Hvordan ser jeg hvad andre brugere har ændret i et modul?''' : Wikibooks's software [[m:MediaWiki|MediaWiki]] kan lave en liste over alle ændringer imellem to versioner af et modul, lagt ud i to kolonner side om side med fremhævede ændringer. Fra "historik" siden trykkes "Sammenlign valgte versioner" linket. '''Hvordan sætter jeg et billede på en side?''' :Først skal du have rettighederne til at udgive det under [[GNU Free Documentation License]]. Det betyder at du enten selv har lavet billedet, og derved ejer rettighederne, eller det er offentlig ejendom (det der på engelsk hedder: in the public domain). Hvis billedet ligger på en server du kontrollere kan du referere til billedet ved at sætte URL'en ind sådan her: <code><nowiki>http://min.webserver.dk/billede.png</nowiki></code> og det vil blive sat ind. (Note den vil kun blive linket til, ikke vist). Hvis du i stedet vil lægge billedet op på Wikibooks.org, kan du bruge [[special:upload|Læg en fil op]] som registreret bruger, og efter det er lagt op kan du like til det i din wiki side ved at skrive dens fil navn :<code><nowiki>[[billded:BilledetsNavn.png|Alternativ tekst]]</nowiki></code>. '''Hvordan sletter jeg filer der er lagt op?''' :Filer der er lagt op kan kun slettes af en [[Wikibooks:Administratorer|Administratorer]], men alle kan lægge nye filer op med det samme navn, og derved erstatte den gamle fil. '''Hvordan beskriver jeg billeder?''' :Tryk på billedet for at gå til billedets beskrivelses side. Alt hvad du sætter i beskrivelse feltet under oplægningen bliver også sat i billedets beskrivelsesfelt. [[en:Wikibooks:Editing FAQ]] Brug et regneark:6-Kopiering og ensartede beregninger 1781 4487 2005-10-29T10:37:19Z Bisgaard 36 kat I alle regnearksprogrammer er det nemt at kopiere eller flyttet indholdet af en sammenhængende gruppe af celler til andre steder i regnearkets store skema. Men hvis nogle af de celler man kopierer indeholder fomler for beregninger som dem der blev introduceret i [[Brug et regneark:3-Beregninger|tredje kapitel]], skal man være opmærksom på hvad regnearket gør med de kopierede formler. ==Flere ens beregninger== <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="right"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">C</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">D</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Måned</td> <td align="right">Januar</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Indtægt:</td> <td align="right">15000,00</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Udgifter:</td> <td align="right">9372,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Forskel:</td> <td align="right">=C3-C4</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Til højre ses begyndelsen til et regneark over månedlige indtægter og udgifter: Celle '''C5''' indeholder formlen '''=C3-C4''', som trækker udgifterne fra indtægten. Meningen er at regnestykket skal gentages 12 gange, én gang for hver af årets 12 måneder, og for at spare noget skrivearbejde, kan man jo lige så godt bruge kopierings-funktionen til at lave de andre 11 "eksemplarer" af regnestykket. I de fleste regnearksprogrammer til Windows foregår det således: <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="left"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">C</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">D</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Måned</td> <td align="right">Januar</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Indtægt:</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Udgifter:</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Forskel:</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Brug tastaturets piletaster til at flytte cellemarkøren hen til celle '''C3'''. Hold derefter en af SHIFT-tasterne nede, og brug piletasten for "nedad" til at "brede" markøren ud så den også dækker cellerne '''C4''' og '''C5''': På skærmen vil det typisk se ud som vist i skemaet til venstre. I mange regnearksprogrammer kan man også bruge musen til at markere flere celler: Peg på celle '''C3''', tryk museknappen ned og ''hold den nede'' mens du trækker musen nedad over cellerne '''C4''' og '''C5'''. Når alle de ønskede celler er markeret, kan du igen slippe museknappen. Så skal de valgte celler kopieres: I de fleste regnearksprogrammer til Windows sker det ved at holde Control-tasten nede mens man trykker på C, eller klikke på en menu kaldet "Redigér" (eller, i engelsksprogede programmer, "''Edit''") og vælge "Kopier" ("''copy''" på engelsk): Derved overføres indholdet af de markerede celler til en midlertidig "holdeplads" i computerens hukommelse. Nu skal det område hvor "kopierne" skal være, dvs. lige til højre for det oprindelige, éne regnestykke, markeres: Lige som før flyttes cellemarkøren først hen til den første celle i det ønskede område, og ved hjælp af enten musen eller piletasterne sammen med en af SHIFT-tasterne, "breder" man markøren ud over hele det område der skal "tage imod" de kopierede beregninger. Det kan f.eks. se sådan her ud: <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="center"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">C</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">D</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">E</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">F</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">G</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">H</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">I</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">J</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">K</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">L</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">M</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">N</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">O</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Måned</td> <td align="right">Januar</td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Indtægt:</td> <td align="right">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Udgifter:</td> <td align="right">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Forskel:</td> <td align="right">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="right" bgcolor="#000000"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Kopierne indsættes ved at trykke Control + V, eller ved igen at klikke på "Redigér"-menuen og denne gang vælge "Sæt ind" ("''Insert''" i engelsksprogede programmer). Så kommer regnearket til at se sådan her ud: <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="center"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">C</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">D</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">E</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">F</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">G</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">H</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">I</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">J</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">K</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">L</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">M</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">N</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">O</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Måned</td> <td align="right">Januar</td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Indtægt:</td> <td align="right">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">15000,00</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Udgifter:</td> <td align="right">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">9372,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Forskel:</td> <td align="right">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="right" bgcolor="#000000">5627,25</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Så snart du bruger en af piletasterne, forsvinder den sorte markering fra de kopierede celler, og i stedet dukker den velkendte cellemarkør op. Tilbage står blot at udfylde cellerne over det markerede område, og evt. rette i tallene for indtægter og udgifter for de enkelte måneder. Hvis du giver dig til at ændre i tallene, vil du opdage at du har fået tolv "selvstændige" regnestykker: Retter man f.eks. i indtægten for marts måned (i celle '''E3'''), ændres forskellen (celle '''E5''') tilsvarende, mens alle andre celler forbliver uændrede. Og hvis du undersøger formlerne i cellerne '''D5''', '''E5''', '''F5''' osv., vil du se hvordan regnearket har rettet i alle de kopierede formler, så de allesammen beregner forskellen mellem de to celler der står ovenover: For eksempel indeholder celle '''H5''' formlen =H3-H4, selv om den jo "burde" være en kopi af den formel, =C3-C4, som oprindelig blev indtastet i celle '''C5'''! Dette er et vigtigt princip, som formodentlig samtlige regnearksprogrammer følger: Hvis en celle f.eks. rummer en formel der regner på tallet lige oven over og lige til venstre for cellen, så vil alle de kopier man laver af denne formel udføre samme beregning på tallene hhv. oven over og lige til venstre for ''den nye celle'' som formlen kopieres til. == Fingrene væk fra formlerne! == Dette med at de celler man henviser til i en formel, "flytter med" når man kopierer formlen, var ganske nyttigt i ovenstående eksempel, men her kommer et eksempel på en beregning hvor det er mindre hensigtsmæssigt, sammen med en forklaring på hvordan man kan forhindre regnearksprogrammet i at ændre adresserne i de formler man kopierer. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="left"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">C</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">D</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">E</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">F</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="left">Momssats:</td> <td align="right">25%</td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Vare</td> <td align="right">Pris u. moms</td> <td align="right">Moms</td> <td align="right">Pris m. moms</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Computer</td> <td align="right">2 995,00</td> <td align="right">=C4 * D2</td> <td align="right">=C4 + D4</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Skærm</td> <td align="right">895,00</td> <td align="right"> </td> <td align="right"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Tastatur</td> <td align="right">120,00</td> <td align="right"> </td> <td align="right"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">7</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Mus</td> <td align="right">75,00</td> <td align="right"> </td> <td align="right"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">8</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Programmer</td> <td align="right">2 000,00</td> <td align="right"> </td> <td align="right"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">9</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Her til venstre ses begyndelsen til en prisliste: Varer og priser eksklusiv moms er allerede tastet ind. Ved den første vare på listen er vist de to beregninger der skal til for at beregne først selve momsbeløbet i celle '''D4''' ud fra momssatsen i celle '''D2''', og derefter summen af momsen og prisen for selve varen i celle '''E4'''. Fra folkeskolens regnetimer husker du måske, at procent er noget med hundrededele, og at tallet 100 derfor "plejer" (uanset hvor meget matematik- og regnelærere end hader det ord!) at indgå i den slags beregninger, men som nævnt i [[Brug_et_regneark:4-Talformater|fjerde kapitel]] har regneark en særlig måde at håndtere procenttal på: Tallet "25%" bliver af regnearket i forvejen "opfattet" som 0,25, og tilbage er blot at multiplicere ("gange") det tal med prisen - og det er lige hvad der sker i formlen i celle '''D4'''. Formlen i celle '''E4''' er ligetil; den lægger prisen fra celle '''C4''' sammen med den moms der blev beregnet i '''D4'''. Hvis du afprøver dette eksempel med dit eget regnearksprogram, skulle momsen af computeren øverst på listen blive 748,75 kr., og den samlede pris 3743,75 kr. - så langt, så godt; alt skulle være parat til at kopiere de to beregninger til de fire andre varer på listen: * Først markeres den klynge af celler der skal kopieres, i dette eksempel er det '''D4''' og '''E4'''. * Så kopieres indholdet af cellerne ved at vælge "kopier"-funktionen * Derefter markeres de celler der skal "modtage" kopierne af de to celler (det område der er vist med sort baggrund nedenfor), * Og til sidst vælger man Indsæt-funktionen. Resultatet af hele manøvren ser cirka sådan her ud...: <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="left"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">C</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">D</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">E</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">F</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="left">Momssats:</td> <td align="right">25%</td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Vare</td> <td align="right">Pris u. moms</td> <td align="right">Moms</td> <td align="right">Pris m. moms</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Computer</td> <td align="right">2995,00</td> <td align="right">748,75</td> <td align="right">3743,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Skærm</td> <td align="right">895,00</td> <td align="Center" bgcolor="#000000">(fejl)</td> <td align="Center" bgcolor="#000000">(fejl)</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Tastatur</td> <td align="right">120,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">89 850,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">89 970,00</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">7</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Mus</td> <td align="right">75,00</td> <td align="Center" bgcolor="#000000">(fejl)</td> <td align="Center" bgcolor="#000000">(fejl)</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">8</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Programmer</td> <td align="right">2 000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">179 700 000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">179 702 000,00</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">9</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Hovsa - denne gang gik kopieringen tydeligvis ikke nær så glat som i budget-eksemplet i starten af dette kapitel! Fire celler, dem der står (fejl) i, giver slet ikke noget resultat (hvad du får frem på skærmen, afhænger af hvilket regnearksprogram du bruger), mens resultaterne i de øvrige fire celler tydeligvis er "helt hen i vejret"! Forklaringen hænger sammen med den måde regnearksprogrammet ændrer adresserne i de formler man kopierer: I dette eksempel regner formlen i celle '''D4''' på tallet i cellen lige til venstre (prisen i celle '''C4''') og cellen to rækker længere oppe (momssatsen i celle '''D2'''). Denne formel er, blandt andet, kopieret til celle '''D6''' (momsen af et tastatur, ifølge regnearket intet mindre end 89 850 kr.!), og hvis man undersøger formlen dér (placer cellemarkøren på celle '''D6''' og se hvad der står i linien oven over alle regneark-rubrikkerne), finder man ud af at denne formel er blevet ændret så den nu regner på cellen lige til venstre (prisen på et tastatur), og cellen to rækker længere oppe - ganske som den oprindelige celle gjorde. Problemet er bare, at mens momssatsen ganske rigtigt stod to cellerækker over rækken med prisen og formlen, så er der længere op til cellen med momssatsen, set nede fra række nr. 6. På samme måde vil alle formler i kolonne D "forvente" at finde den fornødne momssats i cellen to pladser oven over formlen, og i visse tilfælde bliver kolonneoverskriften "Moms" forsøgt brugt som et tal til beregningen, og det er naturligvis det der giver anledning til de fejl som regnearksprogrammet viser. For at få "ryddet op", kan du bruge den "fortryd"-funktion som næppe noget regnearksprogram i dag mangler. Eller, hvis den store cellemarkør stadig er bredt ud over alle de fejlramte celler, tryk på slet- eller "Delete"-tasten. <table border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" align="left"> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30"> </th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">A</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">B</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">C</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">D</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="60">E</th> <th style="background:#efefef;" align="center" width="30">F</th> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">1</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">2</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="left">Momssats:</td> <td align="right">25%</td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">3</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Vare</td> <td align="right">Pris u. moms</td> <td align="right">Moms</td> <td align="right">Pris m. moms</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">4</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Computer</td> <td align="right">2 995,00</td> <td align="right">748,75</td> <td align="right">3 743,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">5</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Skærm</td> <td align="right">895,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">223,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">1 118,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">6</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Tastatur</td> <td align="right">120,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">30,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">150,00</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">7</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Mus</td> <td align="right">75,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">18,75</td> <td align="right" bgcolor="#000000">93,75</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">8</th> <td align="center"> </td> <td align="left">Programmer</td> <td align="right">2 000,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">500,00</td> <td align="right" bgcolor="#000000">2 500,00</td> <td align="center"> </td> </tr> <tr> <th style="background:#efefef;" align="center">9</th> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> <td align="center"> </td> </tr> </table> Løsningen består i at få regnearket til at ''lade være'' med at ændre på celleadresserne i de formler der bliver kopieret. Det gør man ved skrive dollartegn ($) i de adresser i formlerne der ''ikke'' må forandres, når formlen bliver kopieret til forskellige celler. I celle D4 står formlen =C4 * D2; '''C4''' er prisen i cellen lige til venstre for '''D4''', og '''D2''' er momssatsen: ''Alle'' beregninger i kolonne D skal bruge momssatsen i række 2, og for at opnå det, sætter man et dollartegn umiddelbart foran det 2-tal i adressen der skal "låses fast" på række nr. 2. Derved kommer formlen i celle '''D4''' til at lyde: =C4 * D'''$'''2 Til venstre er der "startet forfra", denne gang med det dollartegn føjet til den ene formel, som sikrer at alle relevante beregninger "henter" momssatsen fra én og samme celle. Så når man denne gang markerer cellerne '''D4''' og '''E4''' og kopierer dem til det område der er markeret med sort baggrund her til venstre, får man de rigtige tal. Går man nu ind og undersøger formlerne, kan man se hvordan henvisningen til nabocellen '''C4''' (prisen) er blevet ændret til henholdsvis '''C5''', '''C6''', '''C7''' og '''C8''', fordi der ikke er noget dollartegn foran rækkenummeret 4 i den oprindelige formel. Men moms-beregningerne for alle fem varer i skemaet "henter" nu alle sammen momssatsen fra én og samme celle: '''D2'''. Men dollartegnet beskytter ''kun'' det rækkenummer det står lige foran: Hvis man nu besluttede sig for at lave en kopi hele skemaet fra række 3 og nedefter, lidt til højre for det oprindelige skema (for eksempel for at opstille samme regnestykke med priser fra en konkurrerende forhandler), så vil de kopierede formler igen "lede forgæves" efter en fælles momssats et sted ude til højre i række 2. For at "overleve" denne kopiering, skulle den oprindelige formel for momsberegningen skrives: =C3 * $D$2 I andre tilfælde kan der forekomme situationer hvor det er belejligt ''kun'' at "låse" kolonnebogstavet, og det klares naturligvis med et dollartegn foran bogstavet, men intet foran rækkenummeret, f.eks. $H14. == Opsummering == Hvis man skal lave en række ensartede beregninger, kan man spare sig for en hel del arbejde ved at opstille beregningen én gang i en sammenhængende gruppe af celler, og så kopiere hele gruppen i så mange "eksemplarer" der nu er brug for. Regnearket er i forvejen indrettet til at rette lidt i de formler man kopierer, så man får f.eks. 12 seperate regnestykker for årets måneder, i stedet for 12 celler der blot "gentager" tallene fra januar måned. Men regnearksprogrammet gør en "bjørnetjeneste", hvis der indgår ét eller flere tal, f.eks. en momssats, som er ''fælles'' for en serie regnestykker lavet med kopierings-funktionen. Derfor kan man indsætte dollartegn når man i sine formler henviser til celler med den slags fælles tal: * Et dollartegn foran rækkenummeret i en adresse gør, at regnearket ''ikke'' "piller" ved rækkenummeret hvis du kopierer formlen til andre rækker. * Et dollartegn foran kolonnebogstavet i en adresse forhindrer tilsvarende, at dette kolonnebogstav ændres når formlen kopieres til andre kolonner. * Hvis man helt og aldeles vil "forbyde" regnearksprogrammets kopierings-funktion i at ændre ved en adresse, skal man sætte et dollartegn ''både'' foran kolonnebogstavet ''og'' foran rækkenummeret i adressen. Hvis du en dag skriver på en regnearks-formel og kommer i tvivl om det nu er foran kolonnebogstavet eller rækkenummeret der skal stå et dollartegn for at forhindre "adresseroderi", så sæt bare dollartegn begge steder! Den lille regel ville have forhindret fejlene i eksemplet med prislisten og momssatsen. Det er først ved lidt mere "avanceret" brug af dollartegnene end vist i dette kapitel, at man ''skal'' tage stilling til hvor i en adresse et "enligt" dollartegn skal skrives. ==Næste kapitel== Hvis du indtil nu har læst dig systematisk igennem denne lille begyndervejledning, har du fået et indblik i hvad regnearksprogrammer "gør", hvad de kan bruges til, og i hvordan langt de fleste regnearksprogrammer bruges. Regnearksprogrammer kan meget andet og mere end det der har været beskrevet indtil nu, men [[Brug et regneark:7-Kom videre med dit eget program|sidste kapitel]] fortæller ganske kort om nogle faciliteter som langt de fleste regneark byder på. [[Kategori:Brug et regneark]] Brug et regneark:7-Kom videre med dit eget program 1782 8780 2006-11-22T20:35:37Z 194.255.112.21 /* Faste kolonne- og rækkeoverskrifter */ Det der er beskrevet i de seks forudgående kapitler fungerer nogenlunde ens, og bruges på omtrent samme måde, i langt de fleste regnearksprogrammer; derfor kan kapitlerne bruges sammen med næsten ethvert regnearksprogram. Men regnearksprogrammer kan meget mere end hvad denne vejledning fortæller - blot er der større forskelle fra det ene regnearksprogram til det andet med hensyn til hvordan man bruger nogle af de mere "avancerede" funktioner. Dette afsnit fortæller kort om nogle faciliteter som du sikkert også kan finde i det regnearksprogram du eventuelt selv bruger - men for at få at vide hvordan man bruger dem, må du kigge i den manual eller "indbyggede" online-hjælp der hører til dit program. == Grafik == En "klassisk" facilitet i regneark, er muligheden for at få præsenteret tal og regneresultater fra et regneark, som kurver, søjler, lagkager og andre former for grafik: Hvis man eksempelvis opstiller et budget for et helt år, i stil med eksemplet i begyndelsen af [[Brug et regneark:6-Kopiering og ensartede beregninger|kapitel 6]], kan man få vist udgifterne eller det tilbageblevne rådighedsbeløb for årets måneder som tolv søjler, hvis højder afspejler de forskellige beløb måned for måned. Enkle søjle-, kurve- eller "lagkage-diagrammer" kan som regel klares ved at "brede" cellemarkøren ud over de tal som grafikken skal laves ud fra, og så vælge en "lav-noget-grafik"-funktion et sted i programmets menuer og værktøjsknapper. Gennem forskellige dialogbokse eller andet kan man nu vælge mellem forskellige måder at anskueliggøre tallene på, og derefter vises den ønskede grafik. == Farver, formater og delestreger == I så godt som alle regnearksprogrammer der bruges i dag, har man en masse muligheder for at bruge forskellige farver, skriftstørrelser og andet godt i de enkelte celler, og mellem cellerne kan man indsætte mere eller mindre brede "delestreger". For eksempel kan man fremhæve en kolonneoverskrift øverst eller en total nederst i en kolonne af tal, og adskille dem fra de sammenlagte tal med nogle delestreger. Giv dig selv tid til at snuse lidt rundt i dit regnearksprogram, finde de forskellige muligheder og blive "dus" med dem. Når du arbejder med store, omfangsrige regneark, så vær "rundhåndet" med brugen af formateringsmulighederne: Når kolonneoverskrifter, subtotaler og andre "specielle" felter er fremhævet og skiller sig ud fra de mere "almindelige" celler og tal i regnearket, bliver det hele mere anskueligt og nemmere at finde rundt i. == Lister og tabeller == Regneark kan bruges til andet end "regne-arbejde": Hvis du skal lave lister over f.eks. inventar eller adresser og telefonnumre, er det oftest nemmere at gøre med et regnearksprogram end med et tekstbehandlings- eller database-program. I regnearksprogrammet er selve "skemaet" jo mere eller mindre allerede lavet færdigt — der skal bare fyldes oplysninger i og evt. justeres på nogle kolonnebredder. Måske har dit regnearksprogram endda funktioner, så man kan markere hele listen, udpege en bestemt kolonne, og med en bestemt funktion få sorteret listen efter det der står i den udpegede kolonne, f.eks. ordnet alfabetisk efter efternavne. == Faste kolonne- og rækkeoverskrifter == Her er et praktisk tip til når man arbejder med rigtig store regneark, hvor langt fra hele "indholdet" kan være synligt på skærmen samtidig. Er det f.eks. et budget over et helt års indtægter og udgifter, har man som oftest kolonner for hver enkelt af årets måneder, og en linje for hver "slags" indtægt eller udgift. Hvis man flytter cellemarkeringen langt ind til nogle af de "sidste" måneder, og langt ned til en af de sidste linjer i skemaet, glider kolonne- og linjeoverskrifterne ud af skærmbilledet — man kan ikke få ''både'' kolonne- og linjeoverskrifterne (så man kan se at det er den rigtige celle man har "fat i"), ''og'' den celle langt inde/nede i skemaet, samtidig... Og dog! Dit regnearksprogram har sikkert en funktion, så man kan "fastholde" den eller de linjer der indeholder alle kolonneoverskrifterne, og/eller den eller de kolonner der rummer linjeoverskrifterne, så de forbliver synlige, henholdsvis øverst og ude til venstre på skærmbilledet. Når man bruger denne funktion, "afgrænses" den del af skemaet der kan ses på skærmen, til et lidt mindre område af skærmen. Men hvis man flytter cellemarkeringen alngt ud til højre i skemaet, "ruller" linjeoverskrifterne ude til venstre ''ikke'' venstre ud af skærmbilledet, og tilsvarende forbliver kolonneoverskrifterne synlige selv om man søger langt ned i skemaets rækker. I Excel hedder denne funktion "Frys ruder" og den ligger under menuen "vindue". [[Kategori:Brug et regneark]] Wikibooks:Wikimedia 1783 3414 2005-08-16T15:10:51Z Bisgaard 36 kopieret fra wikipedia og opdateret fra en: [[Billede:wikimedia.png|framed|right|200px|''Wikimedia fondens logo designet af Wikipedia bruger "[[:w:en:User:Neolux|Neolux]]"'']] '''Wikimedia'''-fonden er en paraplyorganisation for [[w:Wikipedia|Wikipedia]], [[w:Wiktionary|Wiktionary]], [[w:Wikiquote|Wikiquote]], [[w:Wikibooks|Wikibooks]], [[w:Wikisource|Wikisource]], [[w:Wikispecies|Wikispecies]], [[w:Wikinews|Wikinews]], [[w:Wikimedia Commons|Wikimedia Commons]] og [[w:Nupedia|Nupedia]]. Det er et non-profit selskab organiseret under gældende lov i Florida, USA. Fonden blev officelt annonceret af direktøren for Bomis og medgrundlægger af Wikipedia Jimbo Wales den 20. juni 2003. Navnet "Wikimedia" blev første gang brugt af Sheldon Rampton i en e-mail på den britiske Wikipedia postliste WikiEN-l marts 2003, og domænenavnet wikimedia.org blev sikret til fonden af Daniel Mayer, en af Wikipedias meget aktive medforfattere. ==Fondens mål== Målet med fonden er at stimulere væksten og udviklingen i [[w:WikiWiki|WikiWiki]]-baserede projekter med [[w:åbent indhold|åbent indhold]] og at sørge for at det komplette indhold af disse projekter af tilgængeligt for offentligheden, gratis og uden reklamer. I tillæg til at sørge for den allerede meget aktive encyklopædi på mange sprog ved navn Wikipedia, så er der også en ordbog ved navn Wiktionary, en encyklopædi af citater ved navn Wikiquote, en samling af e-bøger der henvender sig til studerende ved navn [[om|Wikibooks]] og en samling af kilde tekster på forskellige sprog ved navn [[w:Wikisource|Wikisource]]. Fonden tager sig også af det næsten døde Nupedia-projekt (det er ikke en wiki, men det er åbent indhold). ==Fondens historie og vækst== Med annonceringen af fonden, overførte Wales også ejerskabet af alle Wikipedia-, Wiktionary- og Nupedia-domænenavne til Wikimedia sammen med ophavsretten til alt materiale i forbindelse med projekterne, der er lavet af ansatte på Bomis eller af Wales selv. De computere, der bruges til at køre alle Wikimedia-projekterne, er også doneret til fonden af Wales. Desuden har mange bidragsydere til Wikipedia doneret penge til indkøb af ekstra udstyr, når Wikipedias stigende popularitet har nødvendiggjort det. Wikimedia Fonden forsøger også at forøge deres indtægt ved at finde alternative kilder, som statsstøtte og sponsorater. Wales' firma Bomis har frem til september 2004 sponsoreret gratis båndbredde og strøm til disse projekter. De levere nu cirka halvdelen, hvor resten dækkes af donationer fra forskellige firmaer og privatpersoner. Tim Shell og Michael Davis, Jimmy Wales forretnings partnere, blev i januar 2004 udnævnt af Jimmy Wales til Wikimedia fondens bestyrelse. I juni 2004 blev der afholdt et valg, hvor der skulle vælges to bruger representanter til bestyrelsen. Efter en måneds kampange, og to ugers afstemning, blev Angela Beesley og Florence Nibart-Devouard valgt. De blev genvalgt i juli 2005. Senere blev der tilføjet flere officielle stillinger: Tim Starling blev udnævnt til "Developer Liaison" (Udvikler forbindelse) for at hjælpe organiseringen af udviklingen af [[w:MediaWiki|MediaWiki]] softwaren, og Daniel Mayer blev udnævnt Chief Financial Officer for at hjælpe med at holde budgettet og koordinere den økonomiske støtte. ==Wikimedia's bestyrelse "Board of Trustees"== ===2004–2007=== * Jimmy Wales, Grundlægger * Angela Beesley * Michael Davis * Florence Nibart-Devouard * Tim Shell == Eksterne henvisninger == * [http://wikimediafoundation.org/wiki/Home Wikimedias websted] (på engelsk og flere andre sprog) * [[m:Wikimedia|Wikimedias side på ''meta'']] (på engelsk) * [[m:Wikimedia_servers|Wikimedias servere]] (på engelsk) * [http://mail.wikipedia.org/pipermail/wikipedia-l/2003-June/010690.html Bekendtgørelse om Wikimedias oprettelse] (på engelsk) * [http://mail.wikipedia.org/pipermail/wikien-l/2003-March/001878.html Sheldon Ramptoms e-mail på postlisten WikiEN-l] (på engelsk) * [http://www.sunbiz.org/COR/2003/0620/90039369.tif Corporate Charter of Wikimedia Foundation Inc.] - to siders TIFF-fil på Florida Department of State, Divisions of Corporations (på engelsk) * [http://www.sunbiz.org/scripts/cordet.exe?a1=DETFIL&n1=N03000005323&n2=NAMFWD&n3=0000&n4=N&r1=&r2=&r3=&r4=WIKIMEDIA&r5= Public Record for Wikimedia Foundation Inc.] - fra Florida Department of State (på engelsk) [[ast:Wikimedia]] [[ca:Wikimedia]] [[cs:Wikimedia]] [[de:Wikimedia]] [[en:Wikimedia]] [[eo:Wikimedia]] [[es:Fundación Wikimedia]] [[fi:Wikimedia]] [[fo:Wikimedia]] [[fr:Wikimedia]] [[gl:Wikimedia]] [[he:קרן ויקימדיה]] [[hu:Wikimedia Alapítvány]] [[ia:Wikimedia]] [[id:Wikimedia]] [[it:Wikimedia Foundation]] [[ja:ウィキメディア]] [[jv:Wikimedia]] [[ko:위키미디어 재단]] [[lb:Wikimedia]] [[li:Wikimedia Foundation]] [[mk:Викимедија]] [[nl:Wikimedia]] [[nn:Wikimedia]] [[no:Wikimedia]] [[pl:Wikimedia]] [[pt:Wikimedia]] [[ro:Wikimedia]] [[ru:Фонд Викимедиа]] [[simple:Wikimedia Foundation]] [[sq:Wikimedia]] [[sv:Wikimedia]] [[th:วิกิมีเดีย]] [[tt:Wikipedia:Wikimedia Foundation]] [[vi:Wikimedia]] [[zh:维基媒体]] [[zh-min-nan:Wikimedia]] Hjælp:Genetablering efter hærværk 1784 3600 2005-08-31T19:53:28Z Bisgaard 36 kat en: '''Genetablering efter fejl eller hærværk''' Sommetider kommer man uvægerligt til at lave en fejl på Wikibooks, og fra tid til anden bliver Wikibooks ramt af hærværk i form af irrelevante bemærkninger eller sletning af dele eller hele moduler. I disse tilfælde anvendes følgende procedure for reetablering af artiklen. == Fandtes artiklen ikke tidligere? == Indsæt øverst i artiklen [[Skabelon:Slet|skabelonen <nowiki>{{slet}}</nowiki>]] og afvent, at en [[Wikibooks:Administratorer|administrator]] sletter artiklen helt. Skriv gerne i [[Wikibooks:Beskrivelse|beskrivelsesfeltet]], at artiklen indeholder et nybegyndereksperiment eller noget nonsens. Lad være med at sætte kryds i ''Dette er en mindre ændring'', da den så ikke altid vises blandt seneste ændringer. == Havde modulet indhold? == Modulet kan i dette tilfælde genskabes således: Der er mulighed for via sidens historie at trykke på dato+tidspunkt-markeringen og hermed få den gamle artikel frem. Ved at trykke rediger kan man nu gemme den gamle version (hele denne version). Man får lige en advarsel øverst oppe, om at det er en nyere artikel (den med hærværk), man overskriver. Lad være med at sætte kryds i ''Dette er en mindre ændring'', da den så ikke altid vises blandt seneste ændringer. == Gentagent hærværk == Hvis der foretages konsekvent hærværk af den samme bruger (samme ip-adresse), kan du bede en administrator om at denne bliver spærret. Dette gøres her: [[Wikibooks:Spærrede IP-adresser|Spærrede IP-adresser]] En anden mulighed er at bede en administrator om at [[Wikibooks:Beskyttede sider|beskytte en side]] mod ændringer. Dette kan nogen gange være nødvendigt i en periode, ofte ikke på grund af hærværk, men mere på grund af uenighed omkring opbygningen af et modul, hvor flere gentagne gange ændrer modulet til en bestemt vinkel. Denne mulighed "ødelægger" dog hele grundideen med Wikibooks og anvendes derfor kun i yderste nødstilfælde. [[Kategori:Hjælp]] [[en:Wikibooks:How to revert a page to an earlier version]] PLC bogen/Tal og data 1786 8848 2006-12-11T09:14:43Z 83.90.168.46 Slettet vandalism fra 80.164.159.98 ==TAL OG DATA== '''Emner:''' *'''Talsystemer: binær, octal, decimal og hexadecimal.''' *'''Binær regning: addition, subtraktion, og boleanske operatorer.''' *'''Kodede værdier: BCD og ASCII''' *'''Fejl detektering: prioritet, gray kode, og checksum''' '''Mål:''' *'''At have kendskab til tal systemerne binær, octal og hexadecimal''' *'''At være i stand til at omregne imellem talsystemer''' *'''At forstå 2s negative tal''' *'''At være i stand til at kode/afkode ASCII og BCD værdier''' *'''At have kendskab til grundlæggende fejl detekterings teknikker''' ===Indledning=== Base 10 (decimal) tal udviklede sig naturligt, da de originale udviklere (sandsynligvis) havde 10 fingre, eller 10 cifre. Overvej nu logiske systemer, som kun har ledninger der kan være tændte eller slukkede. Når man tæller med en ledning er der kun cifrene 0 og 1, det giver et base 2 talsystem. Talsystemer til computere er ofte baseret på base 2 tal, men base 4, 8, 16 og 32 bruges ofte. Figur 13.1 viser en liste over talsystemer, et eksempel på hvordan der tælles i de forskellige talsystemer er vist i figur 13.2. {| border="0" cellpadding="3" cellspacing="0" align="center" width=50% |- | style="border-bottom:2px solid GRAY;" width=33% | '''Base''' | style="border-bottom:2px solid GRAY; border-left:2px solid GRAY;" width=33% | '''Navn''' | style="border-bottom:2px solid GRAY; border-left:2px solid GRAY;" width=34% | '''Data enhed''' |- | | 2 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Binær | style="border-left:2px solid GRAY;" | Bit |- | | 8 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Octal | style="border-left:2px solid GRAY;" | Nibble |- | | 10 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Decimal | style="border-left:2px solid GRAY;" | Digit |- | | 16 | style="border-left:2px solid GRAY;" | Hexadecimal | style="border-left:2px solid GRAY;" | Byte |} :'''''Figur 13.1''''' ''Tal systemer'' {| border="0" cellpadding="3" cellspacing="0" align="center" width=50% |- | style="border-bottom:2px solid GRAY;" width=25% | '''Decimal''' | style="border-bottom:2px solid GRAY; border-left:2px solid GRAY;" width=25% | '''Binær''' | style="border-bottom:2px solid GRAY; border-left:2px solid GRAY;" width=25% | '''Octal''' | style="border-bottom:2px solid GRAY; border-left:2px solid GRAY;" width=25% | '''Hexadecimal''' |- || 0 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 0 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 0 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 0 |- || 1 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1 |- || 2 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 10 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 2 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 2 |- || 3 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 11 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 3 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 3 |- || 4 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 100 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 4 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 4 |- || 5 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 101 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 5 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 5 |- || 6 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 110 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 6 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 6 |- || 7 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 111 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 7 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 7 |- || 8 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1000 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 10 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 8 |- || 9 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1001 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 11 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 9 |- || 10 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1010 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 12 || style="border-left:2px solid GRAY;" | a |- || 11 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1011 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 13 || style="border-left:2px solid GRAY;" | b |- || 12 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1100 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 14 || style="border-left:2px solid GRAY;" | c |- || 13 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1101 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 15 || style="border-left:2px solid GRAY;" | d |- || 14 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1110 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 16 || style="border-left:2px solid GRAY;" | e |- || 15 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 1111 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 17 || style="border-left:2px solid GRAY;" | f |- || 16 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 10000 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 20 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 10 |- || 17 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 10001 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 21 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 11 |- || 18 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 10010 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 22 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 12 |- || 19 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 10011 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 23 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 13 |- || 20 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 10100 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 24 || style="border-left:2px solid GRAY;" | 14 |- ||   || style="border-left:2px solid GRAY;" | || style="border-left:2px solid GRAY;" | || style="border-left:2px solid GRAY;" | |} :'''''Figur 13.2''''' ''Tal i Decimal, Binær, Octal og Hexadecimal'' At ændre tallets base ændre ikke på dens værdi, kun hvordan den skrives. Matematikkens basale regler gælder stadig, men mange begyndere vil føle sig desorienterede. Dette kapitel dækker de basale emner der er nødvendige for at bruge de mere komplekse programmerings instruktioner senere I bogen. Dette vil inkludere de grundlæggende talsystemer, omregning imellem talsystemer, og nogle data orienterede emner. ===Numeriske værdier=== ====Binær==== Det mest fundamentale talsystem I computere er det binære. Et enkelt binær ciffer (et bit) svare til tilstanden af en enkel ledning. Hvis spændingen på ledningen er høj er bit værdien 1, og hvis der ikke er en spænding er værdien 0. Hvis der bruges to eller flere ledninger tilføjer de hver et nyt ciffer. Hvert binært tal har en tilsvarende digital værdi. Figur 13.3 viser hvordan man omregner et binært tal til det tilsvarende decimale tal. Læs cifrene fra højre. Den mindst betydende ciffer er 1, og den er i den 0’te position, for at omregne det til et tilsvarende decimal tal skal tal basen (2) opløftes til positionen nummeret, og multipliceres med cifferet. Ved det mindst betydende ciffer er det let. Det mest betydende ciffer, med værdien 1 på den sjette position, omregnes med tal basen opløftet til potensen 6 og multipliceret med ciffer værdien 1. Denne metode kan også bruges til at omregne andre tal systemer til decimal. {| border="0" cellpadding="3" cellspacing="0" align="center" width=60% |- | width=30% | '''Binær tal:''' | width=10% align=center | 1 | width=10% align=center | 1 | width=10% align=center | 0 | width=10% align=center | 1 | width=10% align=center | 0 | width=10% align=center | 0 | width=10% align=center | 1 |- | colspan=8 |   |- | '''Tilsvarende Decimaltal:''' | align=center | <math> 2^6 = 64 </math> | align=center | <math> 2^5 = 32 </math> | align=center | <math> 2^4 = 16 </math> | align=center | <math> 2^3 = 8 </math> | align=center | <math> 2^2 = 4 </math> | align=center | <math> 2^1 = 2 </math> | align=center | <math> 2^0 = 1 </math> |- | colspan=8 |   |- | colspan=2 | | colspan=6 | <math> \downarrow\; </math> |- | colspan=8 |   |- || || <math> 1 \cdot\; 2^6 </math> || = | align=right | 64 | colspan=4 | |- || || <math> 1 \cdot\; 2^5 </math> || = | align=right | 32 | colspan=4 | |- || || <math> 0 \cdot\; 2^4 </math> || = | align=right | 0 | colspan=4 | |- || || <math> 1 \cdot\; 2^3 </math> || = | align=right | 8 | colspan=4 | |- || || <math> 0 \cdot\; 2^2 </math> || = | align=right | 0 | colspan=4 | |- || || <math> 0 \cdot\; 2^1 </math> || = | align=right | 0 | colspan=4 | |- || || <math> 1 \cdot\; 2^0 </math> || = | align=right | 1 | colspan=4 | |- || | colspan=2 | | align=right style="border-top:2px solid GRAY;" | 105 | colspan=5 | |} '''''Figur 13.3''''' ''Omregning af et binært tal til et decimal tal'' Decimalt tal kan omregnes til binære tal ved division, som vist i figur 13.4. Ved denne teknik begyndes med at dividere decimaltallet med basen i det nye talsystem. Brøkdelen efter decimaltallet giver det mindst betydende ciffer i det nye tal, når det multipliceres med tal basen. Det hele tal divideres nu igen, og det fortsættes til det hele tale er nul. Denne metode virker også til omregning af andre talsystemer. {| border="0" cellpadding="0" cellspacing="0" align="center" width=80% |- | ''Start med decimal tallet 932'' | colspan=2 | | colspan=6 align=center | ''Multiplicer delen efter kommaet med basen, her 2 da det er binær'' || |- || | align=right | <math> \searrow\; </math> | colspan=4 | | align=center | <math> \downarrow\; </math> | colspan=3 | |- | width=20% align=center | | width=5% align=center | | width=7% align=center | <math> \frac{932}{2}\ </math> | width=15% align=center | = | width=5% align=right | 466 | width=3% align=left style="background:lightcyan;" | ,0 | width=15% align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | width=12% align=center | <math> 2 \cdot\; (0,0) </math> | width=12% align=center | = | width=6% align=center | 0 |- || | align=right | <math> \nearrow\; </math> || | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | ''Omregn til binær (base 2)'' | | align=center | <math> \frac{466}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 233 | align=left style="background:lightcyan;" | ,0 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,0) </math> | align=center | = | align=center | 0 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | | | align=center | <math> \frac{233}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 116 | align=left style="background:lightcyan;" | ,5 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,5) </math> | align=center | = | align=center | 1 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | | | align=center | <math> \frac{116}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 58 | align=left style="background:lightcyan;" | ,0 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,0) </math> | align=center | = | align=center | 0 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | | | align=center | <math> \frac{58}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 29 | align=left style="background:lightcyan;" | ,0 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,0) </math> | align=center | = | align=center | 0 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | | | align=center | <math> \frac{29}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 14 | align=left style="background:lightcyan;" | ,5 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,5) </math> | align=center | = | align=center | 1 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | | | align=center | <math> \frac{14}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 7 | align=left style="background:lightcyan;" | ,0 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,0) </math> | align=center | = | align=center | 0 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | | | align=center | <math> \frac{7}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 3 | align=left style="background:lightcyan;" | ,5 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,5) </math> | align=center | = | align=center | 1 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | | | align=center | <math> \frac{3}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 1 | align=left style="background:lightcyan;" | ,5 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,5) </math> | align=center | = | align=center | 1 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> || | style="background:lightcyan;" | | colspan=4 | |- | | | align=center | <math> \frac{1}{2}\ </math> | align=center | = | align=right | 0 | align=left style="background:lightcyan;" | ,5 | align=center | <math> \longrightarrow\; </math> | align=center | <math> 2 \cdot\; (0,5) </math> | align=center | = | align=center | 1 |- | colspan=3 | | align=center | <math> \swarrow\; </math> | colspan=4 | | align=right | <math> \swarrow\; </math> | |- | | | align=right | Færdig | | | | | colspan=2 | Det binære tal er: 1110100100 | |} ::Denne metode virker også med andre tal baser, nævneren og tallet der multipliceres med skal ændres til det nye tal base. :'''''Figur 13.4''''' ''Omregning fra decimal til binær'' De fleste større lommeregnere kan omregne imellem tal baser. Men det er vigtigt af forstå hvordan der omregnes imellem tal baser. Binære har tre basale former - et bit, et byte og et ord (eng. Word). Et bit er et enkelt binær ciffer, et byte er otte binære cifre, og et ord er 16 cifres. Der er vist et byte og et ord i Figur 13.5. Læg mærke til at ved begge tal er det mindst betydende (Least Significant Bit – LSB) ciffer på højre side af tallene, og i ordet er der to byte, den til højre er det mindst betydende byte. {| align=center width=60% |- hight=0px | width=8% | || width=20% | || width=8% | || width=16% | || width=8% | || width=16 | || width=16% | || width=8% | |- | colspan=3 align=center | '''Byte''' || | || colspan=4 align=center | '''Ord''' |- | colspan=8 |   |- | align=left | '''MSB''' || | || align=right | '''LSB''' || | || align=left | '''MSB''' || colspan=2 | || align=right | '''LSB''' |- | align=right | <math> \searrow\; </math> || | || align=left | <math> \swarrow\; </math> || | || align=right | <math> \searrow\; </math> || colspan=2 | || align=left |<math> \swarrow\; </math> |- | colspan=3 align=center | <big> 01101011 </big> || | || colspan=2 align=right | <math>\begin{matrix} \underbrace {01101011} \\ \end{matrix}</math> || colspan=2 align=left | <math>\begin{matrix} \underbrace {01100010} \\ \end{matrix}</math> |- | colspan=3 | || | || colspan=2 align=right | mest betydende byte   || colspan=2 align=left |   mindst betydende byte |} :'''''Figur 13.5''''' ''Byte og ord'' Binære numre kan også repræsentere decimaler, som vist i figur 13.6. Omregningen til og fra binær er den samme som den tidligere viste teknik, bortset fra at cifrene til højre for kommaet er decimaler. ::Binær 101,011 {| width=80% align=center || <math> 1\cdot\;(2^2) = 4 </math> || <math> 0\cdot\;(2^1) = 0 </math> || <math> 1\cdot\;(2^0) = 1 </math> || <math> 0\cdot\;(2^{-1)} = 0 </math> || <math> 1\cdot\;(2^{-2)} = \frac{1}{4} </math> || <math> 1\cdot\;(2^{-3)} = \frac{1}{8} </math> |} ::<math> =4+0+1+0+\frac{1}{4}+\frac{1}{8}=5,375</math> <big> decimal </big> :'''''Figur 13.6''''' ''Et binært decimalt tal'' ===BCD (Binært Kodet Decimal)=== Binært kodede decimal (BCD) tal bruger fire binære bit (et nibble) til hvert ciffer. (Note: dette er ikke et base tal system, men repræsentere kun decimal tal). Det betyder at et byte kan indeholde to cifre fra 00 til 99, hvor det i binært vil kunne indeholde fra 0 til 255. Et separat bit skal bruges til negative tal. Denne metode er meget populær når tal skal bruges til indgang eller udgang fra en computer. Et eksempel på et BCD tale er vist i figur 13.16, i eksemplet er der fire cifre, der skal derfor bruges 16 bit. Læg mærke til at det mest betydende ciffer og bit begge er i venstre side. BCD tallet er det tilsvarende binære tal for hver ciffer. {| border="0" cellpadding="0" cellspacing="0" align="center" width=40% | align=center | 1 | align=center | 2 | align=center | 6 | align=center | 3 | width=10% | | style="border-left:2px solid GRAY; border-top:2px solid GRAY;" | Note: | rowspan=3 style="border-right:2px solid GRAY; border-top:2px solid GRAY; border-bottom:2px solid GRAY;" | Dette eksempel viser fire cifre i to byte, hex værdien vil også være 1263 |- | colspan=5 |   | rowspan=2 style="border-left:2px solid GRAY; border-bottom:2px solid GRAY;" | |- | align=center | 0001 | align=center | 0010 | align=center | 0110 | align=center | 0011 || |} :'''''Figur 13.16''''' ''Et BCD kodet tal'' De fleste PLC’er gemmer BCD tal I ord, det tillader værdier imellem 0000 og 9999. De har også funktioner til at omregne til og fra BCD. Det er muligt at regne med BCD tal, det er ualmindeligt, men når det er nødvendigt har de fleste PLC’er funktioner til at udføre udregningerne. Men når du laver udregninger bør du undgå BCD og bruge integrer matematik i stedet. Vær opmærksom på hvor dine tal er BCD værdier og omregn dem til integer eller binære værdier før der udføres nogen udregninger. ===Karakterkoder=== ====ASCII (American Standard Code for Information Interchange)==== Når man arbejder med ikke numeriske værdier eller data kan man bruge ren tekst karakter og sætninger (strings). Hvert karakter gives en unikt identitet der kan bruges til at gemme og behandle data. ASCII (American Standard Code for Information Interchange) er et meget brugt karakter kode system, vist i Figur 13.17, tabellen indeholder de basale skrevne karakterer, nogle speciel karakterer, og nogle kontrol koder. Hvert enkelt har et unikt tal, for eksempel bogstavet A, det genkendes af de fleste computere når de ser nummeret 65. {| border="0" cellpadding="0" cellspacing="0" align="center" width=80% |- | align=right | '''decimal''' || align=right | '''hex''' || align=center | '''binær''' || '''ANCII''' | align=right | '''decimal''' || align=right | '''hex''' || align=center | '''binær''' || '''ANCII''' |- | align=right | 0 || align=right | 0 || align=center | 00000000 || NUL | align=right | 64 || align=right | 40 || align=center | 01000000 || @ |- | align=right | 1 || align=right | 1 || align=center | 00000001 || SOH | align=right | 65 || align=right | 41 || align=center | 01000001 || A |- | align=right | 2 || align=right | 2 || align=center | 00000010 || STX | align=right | 66 || align=right | 42 || align=center | 01000010 || B |- | align=right | 3 || align=right | 3 || align=center | 00000011 || ETX | align=right | 67 || align=right | 43 || align=center | 01000011 || C |- | align=right | 4 || align=right | 4 || align=center | 00000100 || EOT | align=right | 68 || align=right | 44 || align=center | 01000100 || D |- | align=right | 5 || align=right | 5 || align=center | 00000101 || ENQ | align=right | 69 || align=right | 45 || align=center | 01000101 || E |- | align=right | 6 || align=right | 6 || align=center | 00000110 || ACK | align=right | 70 || align=right | 46 || align=center | 01000110 || F |- | align=right | 7 || align=right | 7 || align=center | 00000111 || BEL | align=right | 71 || align=right | 47 || align=center | 01000111 || G |- | align=right | 8 || align=right | 8 || align=center | 00001000 || BS | align=right | 72 || align=right | 48 || align=center | 01001000 || H |- | align=right | 9 || align=right | 9 || align=center | 00001001 || HT | align=right | 73 || align=right | 49 || align=center | 01001001 || I |- | align=right | 10 || align=right | A || align=center | 00001010 || LF | align=right | 74 || align=right | 4A || align=center | 01001010 || J |- | align=right | 11 || align=right | B || align=center | 00001011 || VT | align=right | 75 || align=right | 4B || align=center | 01001011 || K |- | align=right | 12 || align=right | C || align=center | 00001100 || FF | align=right | 76 || align=right | 4C || align=center | 01001100 || L |- | align=right | 13 || align=right | D || align=center | 00001101 || CR | align=right | 77 || align=right | 4D || align=center | 01101101 || M |- | align=right | 14 || align=right | E || align=center | 00001110 || S0 | align=right | 78 || align=right | 4E || align=center | 01001110 || N |- | align=right | 15 || align=right | F || align=center | 00001111 || S1 | align=right | 79 || align=right | 4F || align=center | 01001111 || O |- | align=right | 16 || align=right | 10 || align=center | 00010000 || DLE | align=right | 80 || align=right | 50 || align=center | 01010000 || P |- | align=right | 17 || align=right | 11 || align=center | 00010001 || DC1 | align=right | 81 || align=right | 51 || align=center | 01010001 || Q |- | align=right | 18 || align=right | 12 || align=center | 00010010 || DC2 | align=right | 82 || align=right | 52 || align=center | 01010010 || R |- | align=right | 19 || align=right | 13 || align=center | 00010011 || DC3 | align=right | 83 || align=right | 53 || align=center | 01010011 || S |- | align=right | 20 || align=right | 14 || align=center | 00010100 || DC4 | align=right | 84 || align=right | 54 || align=center | 01010100 || T |- | align=right | 21 || align=right | 15 || align=center | 00010101 || NAK | align=right | 85 || align=right | 55 || align=center | 01010101 || U |- | align=right | 22 || align=right | 16 || align=center | 00010110 || SYN | align=right | 86 || align=right | 56 || align=center | 01010110 || V |- | align=right | 23 || align=right | 17 || align=center | 00010111 || ETB | align=right | 87 || align=right | 57 || align=center | 01010111 || W |- | align=right | 24 || align=right | 18 || align=center | 00011000 || CAN | align=right | 88 || align=right | 58 || align=center | 01011000 || X |- | align=right | 25 || align=right | 19 || align=center | 00011001 || EM | align=right | 89 || align=right | 59 || align=center | 01011001 || Y |- | align=right | 26 || align=right | 1A || align=center | 00011010 || SUB | align=right | 90 || align=right | 5A || align=center | 01011010 || Z |- | align=right | 27 || align=right | 1B || align=center | 00011011 || ESC | align=right | 91 || align=right | 5B || align=center | 01011011 || [ |- | align=right | 28 || align=right | 1C || align=center | 00011100 || FS | align=right | 92 || align=right | 5C || align=center | 01011100 || yen |- | align=right | 29 || align=right | 1D || align=center | 00011101 || GS | align=right | 93 || align=right | 5D || align=center | 01011101 || ] |- | align=right | 30 || align=right | 1E || align=center | 00011110 || RS | align=right | 94 || align=right | 5E || align=center | 01011110 || ^ |- | align=right | 31 || align=right | 1F || align=center | 00011111 || US | align=right | 95 || align=right | 5F || align=center | 01011111 || _ |- | align=right | 32 || align=right | 20 || align=center | 00100000 || mellemrum | align=right | 96 || align=right | 60 || align=center | 01100000 || ` |- | align=right | 33 || align=right | 21 || align=center | 00100001 || ! | align=right | 97 || align=right | 61 || align=center | 01100001 || a |- | align=right | 34 || align=right | 22 || align=center | 00100010 || " | align=right | 98 || align=right | 62 || align=center | 01100010 || b |- | align=right | 35 || align=right | 23 || align=center | 00100011 || # | align=right | 99 || align=right | 63 || align=center | 01100011 || c |- | align=right | 36 || align=right | 24 || align=center | 00100100 || $ | align=right | 100 || align=right | 64 || align=center | 01100100 || d |- | align=right | 37 || align=right | 25 || align=center | 00100101 || % | align=right | 101 || align=right | 65 || align=center | 01100101 || e |- | align=right | 38 || align=right | 26 || align=center | 00100110 || & | align=right | 102 || align=right | 66 || align=center | 01100110 || f |- | align=right | 39 || align=right | 27 || align=center | 00100111 || ' | align=right | 103 || align=right | 67 || align=center | 01100111 || g |- | align=right | 40 || align=right | 28 || align=center | 00101000 || ( | align=right | 104 || align=right | 68 || align=center | 01101000 || h |- | align=right | 41 || align=right | 29 || align=center | 00101001 || ) | align=right | 105 || align=right | 69 || align=center | 01101001 || i |- | align=right | 42 || align=right | 2A || align=center | 00101010 || * | align=right | 106 || align=right | 6A || align=center | 01101010 || j |- | align=right | 43 || align=right | 2B || align=center | 00101011 || + | align=right | 107 || align=right | 6B || align=center | 01101011 || k |- | align=right | 44 || align=right | 2C || align=center | 00101100 || , | align=right | 108 || align=right | 6C || align=center | 01101100 || l |- | align=right | 45 || align=right | 2D || align=center | 00101101 || - | align=right | 109 || align=right | 6D || align=center | 01101101 || m |- | align=right | 46 || align=right | 2E || align=center | 00101110 || . | align=right | 110 || align=right | 6E || align=center | 01101110 || n |- | align=right | 47 || align=right | 2F || align=center | 00101111 || / | align=right | 111 || align=right | 6F || align=center | 01101111 || o |- | align=right | 48 || align=right | 30 || align=center | 00110000 || 0 | align=right | 112 || align=right | 70 || align=center | 01110000 || p |- | align=right | 49 || align=right | 31 || align=center | 00110001 || 1 | align=right | 113 || align=right | 71 || align=center | 01110001 || q |- | align=right | 50 || align=right | 32 || align=center | 00110010 || 2 | align=right | 114 || align=right | 72 || align=center | 01110010 || r |- | align=right | 51 || align=right | 33 || align=center | 00110011 || 3 | align=right | 115 || align=right | 73 || align=center | 01110011 || s |- | align=right | 52 || align=right | 34 || align=center | 00110100 || 4 | align=right | 116 || align=right | 74 || align=center | 01110100 || t |- | align=right | 53 || align=right | 35 || align=center | 00110101 || 5 | align=right | 117 || align=right | 75 || align=center | 01110101 || u |- | align=right | 54 || align=right | 36 || align=center | 00110110 || 6 | align=right | 118 || align=right | 76 || align=center | 01110110 || v |- | align=right | 55 || align=right | 37 || align=center | 00110111 || 7 | align=right | 119 || align=right | 77 || align=center | 01110111 || w |- | align=right | 56 || align=right | 38 || align=center | 00111000 || 8 | align=right | 120 || align=right | 78 || align=center | 01111000 || x |- | align=right | 57 || align=right | 39 || align=center | 00111001 || 9 | align=right | 121 || align=right | 79 || align=center | 01111001 || y |- | align=right | 58 || align=right | 3A || align=center | 00111010 || : | align=right | 122 || align=right | 7A || align=center | 01111010 || z |- | align=right | 59 || align=right | 3B || align=center | 00111011 || ; | align=right | 123 || align=right | 7B || align=center | 01111011 || { |- | align=right | 60 || align=right | 3C || align=center | 00111100 || < | align=right | 124 || align=right | 7C || align=center | 01111100 || <nowiki> | </nowiki> |- | align=right | 61 || align=right | 3D || align=center | 00111101 || = | align=right | 125 || align=right | 7D || align=center | 01111101 || } |- | align=right | 62 || align=right | 3E || align=center | 00111110 || > | align=right | 126 || align=right | 7E || align=center | 01111110 || r arr. |- | align=right | 63 || align=right | 3F || align=center | 00111111 || ? | align=right | 127 || align=right | 7F || align=center | 01111111 || l arr. |} :'''''Figur 13.17''''' ''ASCII Karakter table'' {{PLCbogen|PLC bogen|PLC sekvens|PLC hukommelse}} [[Kategori:PLC bogen|Tal og data]] MediaWiki:Expiringblock 1787 sysop 3441 2005-08-19T23:06:12Z MediaWiki default udløber $1 MediaWiki:Infiniteblock 1788 sysop 3448 2005-08-19T23:06:12Z MediaWiki default udløber infinite MediaWiki:Ipblocklistempty 1789 sysop 6400 2006-05-06T12:27:59Z Bisgaard 36 Blokeringslisten er tom. Blokeringslisten er tom. MediaWiki:Linkprefix 1790 sysop 3450 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default /^(.*?)([a-zA-Z\x80-\xff]+)$/sD MediaWiki:Mostlinked 1791 sysop 4538 2005-10-30T07:46:34Z Bisgaard 36 oversat Artikler med flest indgående links MediaWiki:Namespacesall 1792 sysop 3457 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default alle MediaWiki:Restorelink1 1793 sysop 3468 2005-08-19T23:06:13Z MediaWiki default one deleted edit MediaWiki:Unit-pixel 1794 sysop 3484 2005-08-19T23:06:14Z MediaWiki default px Gwars:Dye 1795 5306 2005-12-09T16:55:18Z 80.162.236.123 {{gw-overview}} == Hvad er Dye? == Dye er nogle potion ligende ting man kan bruge til at farvelægge sin armor med nogle farverig farver. == Liste med Kombinationer == Der findes mange kombinationer til at lave forskellige farver. ''(Det siges at man max kan lægge farver sammen 3 gange!)'' Som en generel ting kan man sige at hvis man lægger en mørk farve i en lys farve vil det gøre den lyse farve mere mørk og omvendt hvis du ligger en lys farve i en mørk farve vil det gøre den mørke farve lysere. * Purple + Blue = Dark Blue * Purple + Red = Pink ... [http://www.the-outfitter.net/images/dye/dyesheet.jpg Tilføje flere!] == Priser på farverne == Der er selvfølgelig forskel på hvad de forskellige farve vil give hvis man sælger dem til en Dye handler er en person. Her er nogle af de gode farver! * Black Gwars:Profession 1796 6161 2006-03-30T19:23:35Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved 80.162.236.123, fjerner ændringer fra 80.197.81.225 {{gw-overview}} == Professioner == Man kan have 2 professioner, den man har som 1 profession få man en ekstra egenskab som character sin profession. Valg af den rigtig 1 profession kan være afgørende for dine evner frem over. === Warrior === En god tank og god til nærkamp. Typisk de sidste der bliver angrebet. * '''Styrke''' (''Strength'') * Sværd kamp (''Swordsmanship'') * Økse kamp (''Axe Mastery'') * Hammer Kamp (''Hammer Mastery'') * Taktik (''Tactic'') === Monk === Kan helbrede ens medhjælper med mange ting. I PVP bliver den dog typisk først angrebet. Så det skal man altid være parat til. * '''Hellig ting''' (''Divine Favor'') * Helbredelse (''Healing Prayers'') * Beskyttelse (''Protection Prayers'') * Skade (''Smithing Prayers'') === Elementalist === Kan give meget skade inden for elementer og kan også beskytte mod det. * '''Mere Energi''' (''Energy storage'') * Ild Magi (''Fire Magic'') * Vand Magi (''Water Magic'') * Luft Magi (''Air magic'') * Jord Magi (''Earth Magic'') === Ranger === En god bueskytte, har også even til at lægge fælder. (''Bliver dog ikke brugt så meget i pvp, hvorfor?) * '''Expert''' (''Espertice'') * Skarpskytteri (''Marksmanship'') * Vildmarks Overlevelse (''Wildernes Survival'') * Dyre ledelse (''Beast Mastery'') == Necromancer == * '''Sjæle''' (''Soul Reaping'') * Blod magi (''Blood Magic'') * Forbandelser (''Curse'') * Døds Magi (''Death Magic'') == Mesmer == En mesmer er en god Anti spell caster, kan gøre det svært for Elementalist, monke og andre Mesmer hvis den spilles ordentlig. * '''Hurtig Kastning''' (''Fast Casting'') * Inspiration magi (''Inspiration Magic'') * Domination magi (''Domination magic'') * Illusion Magi (''Illusion magic'') __NOTOC__ Wikibooks:Efterspurgte bøger 1797 3839 2005-09-18T21:52:18Z Snortop 15 uden boghylde? '''Er der en bog du godt kunne tænke at se? Så tilføj den til listen herunder!''' Før du eftespørger en bog, så se efter på siden [[Speciel:Allpages|Alle artikler]] om den allerede eksistere. ''Note: Når du tilføjer en efterspurgt bog, så sæt dens navn i 'Beskrivense' feltet, det gør det lettere for andre Wikibookianere, der overvåger denne side, at se hvad du har efterspurgt.'' ''Forslag: Sæt også et link til Wikipedia artiklen med samme emne. Hvis der ikke er nok folk til at samle en encyclopedia artikel, vil der heller ikke være nok til at samle en hel bog.'' ==Ønskede bøger== Bøger du godt kunne tænke dig blev skrevet, men ikke har tid/evner til at skrive '''[[IRC-kursus|IRC-kursus]]''' :Der har på Wikipedia været efterspurgt en bog om chat over IRC --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 14. sep 2005 kl. 15:26 (UTC) ==Bøger der mangler en forfatter== Bogstubbe der tilsyneladende har mistet deres oprindelige forfattere flyttes hertil (tomme link efter 3 måneder, bogstubbe efter 12 måneder). [[Videokamera for begyndere]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Videokamera for videregående]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Special effects]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Sangskrivning]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Banjo]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Fløjte]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Keyboard]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Klaver]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Saxofon]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Internettet for videregående]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Microsoft Windows XP]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Netværksopsætning]] :Flyttet fra boghylder, da den ikke er startet efter 4 måneder [[Kategori:Wikibooks]] [[en:Wikibooks:Requested Wikibooks]] Gwmis:Hell's Precipice 1798 3510 2005-08-21T19:12:47Z 83.92.55.168 Bare følg teh vendelbo Wikibooks:Om 1800 3513 2005-08-21T20:42:06Z Bisgaard 36 frit oversat fra en: '''Wikibooks''' er en samling af bøger med [[w:Åbent indhold|åbent indhold]], der skrives kollektivt. Denne side er en [[w:wiki|wiki]], det betyder at alle, også dig, kan redigere i alle bog [[Wikibooks:modul|moduler]] ved at trykke på ''rediger'' linket der står øverst i alle Wikibooks moduler. Den danske udgave blev startet i september 2004, og der arbejdes i øjeblikket på {{NUMBEROFARTICLES}} moduler. Alt indholdet på denne side er dækket af [[GNU Free Documentation License]]. Forfatterne bevare deres [[w:Immaterialret|intellektuelle ejendomsret]] over bidragene , imens [[w:copyleft|copyleft]] licensen sørger for at indholdet altid vil forblive frit. Se [[Wikibooks:Ophavsret]] for mere information. == Mere om Wikibooks == * [[Wikibooks:Den danske Wikibooks historie|Den danske Wikibooks historie]] - En kort gennemgang af projektets historie. * [[w:Wikibooks|Wikibooks]], en [[w:Wikipedia|Wikipedia]] artikel om Wikibooks og dens historie. * [[w:Wikimedia|Wikimedia Fonden]], en Wikipedia artikel om fonden bag Wikibooks. * [[Wikibooks:OSS|Ofte stillede spørgsmål]] == Udforsk Wikibooks == *[[Special:Recentchanges|Seneste ændringer]], se hvilke moduler der bliver arbejdet på i øjeblikket. *[[Special:Randompage|Tilfældig artikel]] *[[Special:Newpages|Nye moduler]] *[[Wikibooks:Studie hjælp|Studie hjælp]], Eftersøg information omkring et emne. == Bidrag til Wikibooks == *[[Wikibooks:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegynder]], Et startsted for nye bidragere. *[[Wikibooks:Politik|Politikker og retningslinjer]] *[[Wikibooks:Hjælp|Hjælpe sider]], Hjælp til hvordan man redigere et modul med mere. == Kontakt os == * [[Wikibooks:Kontakt os|Kontakt os]] * [[Wikibooks:Mødelokalet|Mødelokalet]], stedet hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikibooks. * [[Wikibooks:Postlister|Wikibooks postlister]] * [[Wikibooks:Aktive brugere|Aktive brugere]], en liste over aktive brugere. * [[Aktuelle begivenheder]] == Andre Wikimedia projekter == *[[m:|Meta-wiki]], en wiki til at planlægge forskellige Wikimedia projekter *[[wikinews:|Wikinews]] et, åben indhold nyhedsmedie *[[w:|Wikipedia]], en flersproget encyclopedia *[[wikt:|Wiktionary]], en flersproget wiki ordbog *[[q:|Wikiquote]], en samling citater *[[Wikisource:|Wikisource]], en samling af fri kilde materiale == Meninger og kritik == *[[Wikibooks:Svar til kritikere|Svar til kritikere]], en samling af svar til de almindelige kritikpunkter af Wikibooks og wiki konceptet. [[en:Wikibooks:About]] [[de:Wikibooks:Über Wikibooks]] [[nl:Wikibooks:Info]] [[pl:Wikibooks:O Wikibooks]] [[su:Buku Wiki:Ngeunaan]] Billede:LogFøl.PNG 1803 3525 2005-08-22T20:11:08Z Bisgaard 36 Illustration brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Illustration brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Billede:LogFøl2.PNG 1804 3526 2005-08-22T20:16:57Z Bisgaard 36 Illustration brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} Illustration brugt i [[PLC bogen]] {{GFDL}} PLC bogen/Logiske følere 1805 3990 2005-09-26T15:37:12Z Bisgaard 36 katfix ==LOGISKE FØLERE== '''Emner:''' * '''Tilslutning af følere, kontakter, TTL, PNP, NPN''' * '''Nærheds detektering; berørings kontakter, fotooptiske, kapasitive, induktive og ultralyd.''' '''Mål:''' * '''At forstå de forskellige typer sensor udgange.''' * '''Kende de basale sensor typer og forstå hvordan de anvendes.''' ===Introduktion=== PLC’er overvåge tilstandene i en proces med følere. Logiske følere kan kun detektere om en tilstand er enten sand eller falsk. Eksempler på fysiske fænomener der typisk detekteres er listet herunder: *Induktiv nærhed – er der et metal objekt i nærheden? *Kapasitiv nærhed – er der et dielektrisk (ikke ledende) objekt i nærheden? *Optisk tilstedeværelse – Bryder et objekt en lysstråle eller reflektere lys? *Mekanisk kontakt – Rører et objekt en kontakt? Følere er tilgængelige i mange former, fra mange fabrikanter som Allen-Bradley, Omron, Hyde Park og Tuurk. I applikationer kan man bruge sensorer fra forskellige PLC fabrikanter, men hver sensor har specifikke krav til tilslutningen. I starten af kapitlet vil vi undersøge forskellige tilslutnings metoder for sensorer, og slutte med en gennemgang af de mest populære følertyper. ===Tilslutning af følere=== Når en føler detektere en logisk ændring skal den sende et signal til PLC’en. Det sker typisk ved at tænde og slukke for en spænding eller strøm. I nogle tilfælde bruges udgangen på føleren direkte til at forsyne en belastning, og overflødiggøre PLC’en. Nogle af de mest brugte udgange fra følere (og indgange på PLC’er) er listede herunder: *NPN/PNP – Tænder og slukker for en strøm. *Simpel kontakt – Tænder og slukker for en spænding. *Solid state relæer – Slutter AC udgange. *TTL (Transistor Transistor Logik) – Bruger 0V og 5V til at indikere logiske niveauer. ===Kontakter=== Det simpleste eksempel på en føler udgang er kontakter og relæer. Et simpelt eksempel er vist i figur 4.1. [[Billede:LogFøl.PNG|center]] '''''Figur 4.1''''' ''Et eksempel på en føler med en kontakt'' I figuren er en NO kontakt forbundet til indgang 01. Der er også vist en føler med en relæudgang. Føleren skal have en separat forsyning, og derfor er V+ og V- terminalerne forbundet til strøm forsyningen. Udgangen på føleren vil blive aktiveret når et fænomen er blevet detekteret. Det betyder at en intern kontakt (højest sandsynlig et relæ) vil blive sluttet og tillade en strøm at løbe, og den positive strøm vil blive ledt til indgang 06. ===Transistor Transistor Logik (TTL)=== Transistor-Transistor Logik (TTL) er baseret på to spændings niveauer, 0V for falsk og 5V for sand. Spændingen kan være lidt over 0V, eller lavere end 5V og stadig blive detekteret rigtigt. Denne metode er meget følsom over for elektrisk støj i fabriks miljøer, og skal kun bruges når det er nødvendigt. TTL udgange er almindeligt på elektriske enheder og computere, og kan blive nødvendigt nogle gange. Når man tilslutter andre enheder kan simple kredse bruges til at forbedre signalet, som Schmitt triggeren i figur 4.2. [[Billede:LogFøl2.PNG|center]] '''''Figur 4.2''''' ''En Schmitt Trigger'' En Schmitt trigger modtager en spænding imellem 0-5V og konvertere den til 0V eller 5V. Hvis spændingen er i den ubestemmelige område imellem 1.5-3.5V vil den blive ignoreret. Hvis føleren har en TTL udgang skal PLC’en bruge et TTL indgangskort til at læse værdierne. Hvis TTL føleren bruges til andre projekter skal man huske at den maksimale udgangs strøm normalt er omkring 20mA. ===Sourcing/sinking=== Sinking følere tillader strømmen at løbe indgennem føleren til spændingens minus, hvor Sourcing følere tillader strømmen at løbe igennem føleren fra den positive kilde. Begge metoder er baseret på at der løber en strøm, ikke spændingen. Ved at bruge strømmen, i stedet for spændingen, reduceres mange problemer med støj. Når vi diskuterer Sinking og Sourcing referere vi til følerens udgang som opførere sig som en kontakt. Følerens udgang er normalt en transistor, der opførere sig som en kontakt (med et lille spændingstab). En PNP transistor bruges til sourcing udgange, og en NPN transistor bruges til sinking udgange. Når man taler om disse følere siger man ofte PNP i stedet for sourcing og NPN i stedet for sinking. Et forsimplet eksempel på en sinking udgang er vist på figur 4.3. Føleren vil have en del der tager sig af detektion, den er vist til venstre. Sensoren skal bruge en strøm forsyning for at virke. Hvis sensoren har detekteret noget vil den trigge aktiverings linien. Aktiverings linien er forbundet direkte til en NPN transistor. (note: på en NPN transistor peger pilen altid væk fra centrum). Hvis spændingen på aktiv linien er 0V vil transistoren ikke tillade strømmen at løbe ind i sensoren. Hvis spændingen på aktiv linien bliver stor (f.eks. 12V) vil transistoren tænde og tillade strømmen at løber igennem føleren til minus. {{PLCbogen|PLC bogen|PLC hardware|Logiske Aktuatorere}} [[Kategori:PLC bogen|Logiske følere]] Wikibooks:Kontakt os 1806 3604 2005-08-31T20:21:19Z Bisgaard 36 kat en: __NOTOC__ '''Kontakt os''' vedrørende: == Indholdet af et modul == Alle kan rette i modulerne på Wikibooks, så hvis du ser noget der er forkert, skal du bare trykke på '''rediger side''' og rette det. Hvis du vil diskutere hvordan et modul kan forbedres yderligere, så tryk på '''diskussionssiden''' for det pågældende modul. Hvis et modul er blevet vandaliseret, se [[Wikibooks:Genetablering efter fejl eller hærværk|genetablering efter fejl eller hærværk]]. == Slette sider == Hvis du mener en side bør slettes så forklar hvorfor på listen over [[Wikibooks:Sider der bør slettes|sider der bør slettes]]. == Wikibooks' brugere == Hvis du vil vide mere om en bruger på Wikibooks, så '''tryk på deres navn''' for at komme til deres brugerside. Hvis du vil snakke med en bruger, så tryk på '''diskussionssiden''' for den pågældende bruger. Eller du kan trykke på '''E-mail til denne bruger''' for at sende en mail til vedkommende. == Generelle spørgsmål == Tjek først under [[Wikibooks:OSS|ofte stillede spørgsmål]] om ikke dit spørgsmål allerede er blevet besvaret. Hvis du stadig ikke kan finde et svar på dit spørgsmål så prøv at stille det i [[Wikibooks:Mødelokalet|mødelokalet]]. == Pressespørgsmål == Journalister og andre interesserede kan sende en mail til en af vores [[Wikibooks:Administratorer|administratorer]]. Du kan også kontakte grundlæggeren [mailto:jwales@bomis.com Jimbo Wales] direkte (kun på engelsk). Du kan også kontakte almindelige [[Wikibooks:Aktive brugere|wikibookanere]]. == Spørgsmål om ophavsret == Se [[Wikibooks:Ophavsret|ophavsret]]. == Fejl i softwaren == Se [[Wikibooks:Fejlrapporter|fejlrapporter]]. [[Kategori:Wikibooks]] [[en:Wikibooks:Contact us]] Wikibooks:Postlister 1807 3530 2005-08-25T18:29:34Z Bisgaard 36 oprettet, se diskussion __NOTOC__ ==Dansk== Den danske Wikibooks har endnu ingen '''postliste''' tilknyttet, til generelle diskussioner om wiki projekteter kan den danske Wikipedias postliste benyttes. * [http://mail.wikipedia.org/mailman/listinfo/wikida-l/ WikiDA-l: Tilmelding] * [http://mail.wikipedia.org/pipermail/wikida-l/ WikiDA-l: Arkiv] * [news://news.gmane.org/gmane.science.linguistics.wikipedia.dansk WikiDA-l via NNTP] ==Generelle lister== Til specifikke diskussioner omkring Wikibooks projektet kan den engelske postliste benyttes. * [http://mail.wikipedia.org/mailman/listinfo/textbook-l Textbook-L Tilmelding] * [http://mail.wikipedia.org/pipermail/textbook-l/ Textbook-L Arkiv] * [news://news.gmane.org/gmane.org.wikimedia.textbook Textbook-L via NNTP] ==Tekniske lister== Der er lister til tekniske diskussioner vedrørende udviklingen af [[w:MediaWiki|MediaWiki]]-softwaren: '''Wikitech-l''' og '''mediawiki-l'''. Listerne er på engelsk. * [http://mail.wikipedia.org/mailman/listinfo/wikitech-l Wikitech-l: Tilmelding] * [http://mail.wikipedia.org/pipermail/wikitech-l/ Wikitech-l: Arkiv] * [news://news.gmane.org/gmane.science.linguistics.wikipedia.technical Wikitech-l via NNTP] * [http://mail.wikipedia.org/mailman/listinfo/mediawiki-l Mediawiki-l: Tilmelding] * [http://mail.wikipedia.org/pipermail/mediawiki-l/ Mediawiki-l: Arkiv] == Juridisk liste == Der er en liste til at studere de juridiske detaljer omkring Wikimedia projekterne, herunder specielt spørgsmål omkring [[Wikibooks:Ophavsret|ophavsret]]. * [http://mail.wikipedia.org/mailman/listinfo/wikilegal-l Wikilegal-l: Tilmelding] * [http://mail.wikipedia.org/pipermail/wikilegal-l/ Wikilegal-l: Arkiv] * [news://news.gmane.org/gmane.org.wikimedia.legal Wikilegal-l via NNTP] [[en:Wikipedia:Mailing lists]] Korset/Design/Ny bruger 1809 6010 2006-03-03T09:09:58Z Haabet 32 Ændring af ribbenenes form [[Image:Start_of_Tightlacing.png|left|200px|de "løse" ribben]] Når korsetter er så sjældne så er det fordi folk tænker formeget på taljen og ikke nok på brystkassen. Den tynde talje fremkommer nemlig ved at brystkassen løftes, og det hul som brystkassen efterlader er den tynde talje. Når det er muligt at løfte brystkassen så meget, så er det fordi den er bygget til at blive løftet op af maven under graviditeten.  Derfor skal korsettet skal presse ribbene opad, og ikke nedad som det nemt sker. Særligt stor er forskellen på fire nedreste ribben (to par), som er så korte at de ikke ændres under graviditeten; disse skubber korsettet opad og indad. Derfor skal korsettet skal presse ribbenene opad, og ikke nedad som det nemt sker. Særligt stor er forskellen på fire nederste ribben (to par), som er så korte at de ikke ændres under graviditeten; disse skubber korsettet opad og indad. Et særligt problem er at disse fire ribben ikke er forbundet med de andre med brusk, og at korsettet har en tildens til at presse dem nedad. ==Ændring af ribbenenes form== Ribbenene ændre form ved at vejrtrækningen bevæger sig meget i top stillingen. Det skyldes at man ellers ville kunne blive kvalt, som følge af lungesygdom eller graviditet. Det betyder at et start korset skal løfte op i brystkassen så at den normale vejrtrækning sker i topstilligen, og at korsettet kan indstilles så at vejrtrækning stadigt sker i topstilligen selvom bevægligheden af brystkassen er øget. ==Strittende skuldre== [[Image:Warner%27sKKK.jpg|left|150px]] da korsettet helst skal skubbe op på brystkassen så kommer skulderne på den nye bruger nemt til at stritte. (stropperne på billedet tilhøre chemisen under korsettet.) Derfor er det nødvendigt at bruge skulder stropper. ==Links== [http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Shoulder-Corset Shoulder-Corset] [[Kategori:Korset/Design|Ny bruger]] Skabelon:PLCbogen 1810 3994 2005-09-26T15:59:23Z Bisgaard 36 -kat {| class="toccolours" cellspacing="0" width=100% |- bgcolor="#ccccff" align="center" | colspan=3 align=center | '''"{{PAGENAME}}" er en del af wikibogen: [[{{{1}}}]]''' |- | align=left | '''Forrige side: [[{{{1}}}/{{{2}}}|{{{2}}}]]''' | | align=right | '''Næste side: [[{{{1}}}/{{{3}}}|{{{3}}}]]''' |}  Japansk 1811 8810 2006-11-28T14:26:39Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved 129.142.150.3, fjerner ændringer fra 217.61.64.237 == Daglige vendinger == == Udtale == "hvorfor japanere ikke kan udtale "Herman". Japansk er et sprog som på mange måder adskiller sig fra dansk og andre vestlige sprog. Men da alt hvad vi skal nu er at skrive dit navn på japansk, bliver vi ved det basale. Modsat dansk og de fleste andre vestlige sprog, er de japanske kana (deres alfabet) opdelt i stavelser som hver repræsenterer en udtalelse/lyd, og ikke i bogstaver. En japansk stavelse er sammensat af enten en vokal, en konsonant + en vokal, eller bogstavet "n". Da alle bogstaver (undtagen 'n') har en vokal i sig, bliver det sommetider svært at transkribere vesterlandske navne som f.eks. har to konsonanter efter hinanden (f.eks., Gladys, og Bent osv.). Normalt bliver et "u" indsat i sådanne tilfælde for at få dem til at passe in i systemet, fordi "u" ofte er stumt på japansk. Selvom navnet "Gladys" bliver til "Gu-ra-de-su", som mere udtales som "G'ra-des", så lykkedes det som regel at få en transkribering. Når vi nu taler om vokaler, så udtales vokalerne på japansk: a som cha-cha e som hvede i som cheese o som ocean u som bluse (Bemærk: u er ofte stumt) Konsonanter udtales som på dansk, bortset fra at de ikke er der allesammen. Det mest bemærkelsesværdige bogstav som mangler er "l" som for det meste bliver erstattet af "r". Bemærk at "n" udtales som "m" hvis det kommer før b, m, og p. Med denne viden bør du nok overveje hvordan du staver dit navn, inden du prøver at oversætte det. Prøv for så vidt at undgå at bruge dobbelt konsonanter. == Skriftsprog == Der ikke et eller to, men hele fire skriftsystemer på japansk. Det er: * Kanji: Ideografiske symboler som nærmere repræsenterer ideer end specifikke udtalelser. De kan ikke bruges til at repræsentere navne, med mindre du er virkelig heldig at have en navn som kan oversættes til sammenhængende japanske ord (eksempel: Soraya, skrevet som kanji "sora ya", betyder "himmel pil"). * Hiragana: Bliver brugt til at repræsentere grammatiske vendinger eller ord som ikke eksisterer i kanji. Bliver kun brugt til japanske ord, så medmindre du er indfødt japaner, skal du ikke bruge det til at skrive dit navn på. * Katakana: Det vi bruger til at oversætte dit navn. Katakana bliver brugt til udenlandske ord (og til at give en relation til japanske ord på samme tid). * Roomaji: Det tegnsæt du læser nu. Som du kan se bliver dit navn skrevet i katakana. === Hiragana === === Katakana === === Kanji === [[de:Japanisch]] [[en:Japanese]] [[es:Japonés]] [[fi:Japanin kieli]] [[fr:Japonais:Table des matières]] [[ja:日本語]] [[pl:Japoński]] [[pt:Japonês]] [[zh:日语]] Billede:TheWilds.jpg 1813 3551 2005-08-29T06:41:29Z Snortop 15 Taget fra http://www.zerolives.org/guildwars/index.php/Image:TheWilds.jpg Men man har vist lov til det. har denne liciens http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.0/ Taget fra http://www.zerolives.org/guildwars/index.php/Image:TheWilds.jpg Men man har vist lov til det. har denne liciens http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.0/ Kategori:Spil 1814 3562 2005-08-29T07:02:50Z Snortop 15 List over alle Spil Statsforfatningsret 1815 3564 2005-08-29T17:18:39Z Rune78 40 Denne side indeholder bøger og moduler om Statsforfatningsret [[kategori:Jura]] Grundlov 1816 3569 2005-08-29T18:24:31Z Rune78 40 Dette er en bog om grundloven [[Kategori:Jura]] Danmarks Riges Grundlov 1817 6116 2006-03-27T09:55:50Z Larslau 100 Tilføjelse af link til grundloven # [[Kapitel 1]] # [[Kapitel 2: Regeringen]] == Eksterne henvisninger == [http://grundloven.dk/ Danmarks Riges Grundlov] nr. 169 af 5. juni 1953. [[Kategori:Jura]] Wikibooks:Stilmanual 1818 3603 2005-08-31T20:14:22Z Bisgaard 36 kat Formålet med '''stilmanualen''' er at beskrive den ideelle opbygning af bøgerne i Wikibooks, skabe en sammenhæng imellem wikibøgerne og forbedre den samlede brugbarhed af Wikibooks. Nye skribenter bør huske på at klar, informativ og upartisk tekst altid er mere vigtig end stil, præsentation og formatering. '''Det forventes ikke og det kræves ikke at nogen følger en eneste af nedenstående regler.''' Se [[Wikibooks:Hvordan redigerer jeg en side|hvordan redigerer jeg en side]] for flere oplysninger om ''hvordan'' man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på ''hvornår'' man skal bruge en bestemt stil, ikke ''hvordan'' den bruges. Se også [[Wikibooks:Navngivning|Navngivning]] for oplysninger om hvordan bøger og moduler bør navngives. == Struktur == Wikibooks bør følge den følgende struktur. Bogens første side (siden med bogens titel), bør indeholde en kort introduktion til bogen, efterfulgt af overskriften ''Indholdsfortegnelse'' og en punktopstillet liste over bogens moduler, ekstra overskrifter kan tilføjes for at vise bogens struktur. === Link === Bøger med en stor understruktur bør indeholde links i hvert modul til navigering inden for bogens struktur. En metode er at lave en [[Hjælp:Hvordan bruger jeg skabeloner|skabelon]] med de nødvendige links, og sætte skabelonen på de relevante sider. === Overskrifter === Overskrifter bør bruges til at skabe overblik over layoutet. Overordnet information bør mærkes med overskrift 1 <nowiki>"=="</nowiki> (to lig-med tegn, underordnet information bør mærkes med overskrift 2 <nowiki>"==="</nowiki> (tre lig-med tegn), og så videre, for eksempel: == Dyr == Der er mange slags dyr. === Katte === Katte er dyr. === Hunde === Hunde er dyr. Det første bogstav i en overskrift bør altid være stort, men lad resten være små, med mindre det er [[w:egennavn|egennavn]]e. Undgå links i overskrifter. Afhængig af opsætning og browser har nogle brugere svært ved at se dem rigtigt. Det er meget bedre at putte links i den første sætning under overskriften. == Tal == Alle tal bør efterfølges af en dertil hørende [[w:SI-enhed|SI-enhed]], hvis der findes sådan en, som enhver videnskabelig tekst ville have det. Der bruges dansk kommasætning til decimaltal. * 23 m * 43,76 m/s * 3.445,02 A/s² * 21 °C (som er en undtagelse, da SI-enheden for temperatur er K for Kelvin, dog er grader celsius så udbredt på dansk, at det ofte er det bedste valg for de fleste bøger). == Stavning == Dansk er det foretrukne sprog på den danske Wikibooks, og man bør så vidt muligt følge retskrivningsordbogen. Kun hvis der ikke eksisterer nogen dansk oversættelse, eller den udenlandske version er den mest brugte i det danske sprog, kan den udenlandske stavemåde bruges. For eksempel hedder det harddisk i stedet for det danske ord fastpladelager som stort set aldrig bruges på dansk. == Tegnsætning == Tegnsætning bør så vidt muligt følge dansk retstavning, sådan som den er foreskrevet af Dansk Sprognævn. == Citater == Citater bør angives i ''kursiv'' og i anførelsestegn. Eksempelvis: ''"Jeg tænker, derfor er jeg"'' - Rene Descartes == Kilder/henvisninger == Kilder og henvisninger til andre steder på internettet bør så vidt muligt angives med et afsnit nederst i artiklen, så det er klart for læseren hvornår et et link leder vedkommende væk fra Wikibooks. Eksempel: ==Ekstern henvisning== <nowiki>*[http://www.danmark.dk/ Danmark.dk]</nowiki> - der vil komme til at se således ud: <div style="background-color: lightgray;"> Ekstern henvisning *[http://www.danmark.dk/ Danmark.dk]</div> Indeholder en eksterne henvisning også kilden til oplysningerne, skriver "Ekstern kilde/henvisning". Det kan være en god ide at sætte en eller to gode eksterne links, evt. på en separat side, så læseren kan finde yderligere information, men at lave links til ti eksterne steder giver ingen ekstra værdi til bogen. Vi laver en samling af frie bøger, ikke en ny linksamling. At lave links til en søgemaskine som for eksempel Google giver ingen ekstra værdi til bogen. De fleste brugere vil selv kunne finde ud af at bruge deres favoritsøgemaskine til at finde yderligere information. Se også [[Wikibooks:Kilder]] for oplysninger om de forskellige kilder der frit kan (og ikke kan) bruges for den danske Wikibooks. == Litteraturangivelsers typografi == Det følgende system anvendes af alle engelske (amerikanske, osv.) forlæggere og tidsskriftredaktører og i den engelske Wikibooks. Det er også anbefalelsesværdigt i andre danske skrifter, og betyder følgende: Titler på bøger og tidsskrifter sættes i kursiv. Titler på ikke selvstændigt udgivne skrifter, som et kapitel i en bog, en afhandling i et tidsskrift, et enkelt digt, osv., sættes i antikva, gerne i anførselstegn. Er en bog udkommet som en del af en serie, skrives seriens navn i parentes med antikva. Skal man anføre land, by eller forlag? Nogle synes at angivelsen af forlag er overflødig (hvad skal den bruges til?), men den er gængs, dels i medicinsk litteratur, dels i amerikansk litteratur. Er byen velkendt, er angivelsen af landet unødvendig. Fiktive eksempler: :Jensen, Anton. "Tre skuespillere", ''Nordisk tidskrift för dramaturgi'', 1963, side 76-89. :Kristensen, Per. "Til hende", i hans ''Samlede digte'', Odense 1988, side 14. :Grylbo, Aase. ''Thomas Fincke'' (Acta historica scientiarum naturalium, 25.) Kbh. 1974. For kilder der findes i digitaliseret form på WWW og som man kan linke til, er det ikke nødvendigt at angive sidenummer, eksempelvis: :"[http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0452.html Steen Steensen Blicher]" i ''Salmonsens konversationsleksikon'', 1915 Bemærk at såvel artiklen (normal stil i citationstegn, ekstern henvisning) som værkets titel (kursiv stil, intern henvisning) er links i dette tilfælde. == Illustrationer == Sættes så vidt muligt øverst til højre for teksten. Dette er dog ikke nogen helt fast regel; hvis du for eksempel har et portræt med et hoved der kigger til højre, så ser det som regel bedst ud i venstre side (kiggende ind i teksten). Standarden for at sætte illustrationer øverst til højre er denne: :<code><nowiki>[[Billede:picture.jpg|thumb|Tekst til billedet]]</nowiki></code> Angiv på illustrationens side, hvor den kommer fra - evt. med link til kilden - og hvem der har lavet den, samt hvad den illustrerer. == Simple tabeller == En linje der starter med et mellemrum bliver automatisk vist med en skrifttype hvor alle tegn har samme bredde. Dette kan bruges til at lave simple tabeller. foo bar baz alpha beta gamma En linje der starter med et mellemrum, og uden andet indhold på linjen giver en ekstra tom linje, det kan være en lidt forvirrende fejl, eller måske lige det du ønsker. Eller måske ikke. === Wikitabeller === Der findes en wiki-syntaks for tabeller, så man ikke behøver at bruge HTML. Her er et eksempel: {| border="2" |+Overskriften |- ! Kolonneoverskrift ! Anden kolonne |- | A || 1 |- | B || 2 |- | C || 3 |} Skrives som: <pre> {| border="2" |+Overskriften |- ! Kolonneoverskrift ! Anden kolonne |- | A || 1 |- | B || 2 |- | C || 3 |} </pre> == Hold det simpelt == Det er lettere for dig, og dem der følger efter dig, hvis du ikke gør det alt for indviklet. Det er lettere at vise Wikibooks, og lettere at redigere og tilføje til moduler, hvis vi ikke laver det mere indviklet end hvad der er nødvendigt for at vise informationen på en brugbar og forståelig måde. Undgå derfor at bruge HTML-kode, hvor det ikke er strengt nødvendigt - brug hellere Wikibooks’ indbyggede formateringsmuligheder. == Skabeloner == Som nævnt i forbindelse med artikler med flertydige navne (<nowiki>{{flertydig}}</nowiki>) kan man lave skabeloner til at sætte ind i sine artikler. En skabelon oprettes ved at man skriver følgende i URL-linjen: <nowiki>http://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:XXX</nowiki> hvor XXX er navnet eller titlen på den side, du vil bruge. Herefter redigeres siden på normal vis. Nye skabeloner tilføjes listen over [[Wikibooks:Skabeloner|skabeloner]]. [[kategori:Wikibooks]] [[en:Wikibooks:Manual of Style]] Kapitel 1 1819 3574 2005-08-29T21:12:22Z 62.107.20.160 == Indledning == == Forfatningshistorie == == Rigets grænser == == Magtadskillelse == Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger 1830 4180 2005-10-07T16:52:23Z Bisgaard 36 justeret billedstørrelse Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] for at kunne ændre dine indstillinger. Når du er logget på, er der et link i øverste højre hjørne til dine personlige [[Speciel:Preferences|indstillinger]]. Indstillingerne består af 9-10 forskellige undermenuer (afhængig af valgt ''skin''). Her følger en detaljeret gennemgang af hver enkelt ting der kan ændres på. Alle billeder i denne artikel er billeder af Internet Explorer 6.0 og der er brugt MonoBook udseende (over 90% af Wikibooks' brugere bruger denne kombination). Hvis du bruger en anden browser eller udseende kan dine indstillinger se anderledes ud. ==Brugerdata== [[Billede:Indstillinger_Brugerdata.png|right]] *''Din e-mail-adresse''. Du kan vælge at angive din e-mail-adresse her. Det giver mulighed for at sende dig et nyt password, hvis du skulle have glemt det gamle, og det giver mulighed for at andre brugere kan sende e-mail til dig. Din e-mail-adresse vil aldrig være tilgængelig for andre brugere (kun for administratorer), selv når man sender en e-mail fra en bruger til en anden, får man ikke den anden brugers e-mail-adresse oplyst. *''Dit kaldenavn (til signaturer)''. Når du vil skrive dit navn under et eller andet med 3 eller 4 ''tilde''-metoden (sådan <nowiki>~~~</nowiki> eller sådan <nowiki>~~~~</nowiki>) så kan du her vælge et kaldenavn der skal dukke op i stedet for dit brugernavn (men der henvises stadig til din brugerside). Der er endda endnu mere fleksibilitet i dette system. Softwaren sætter '''<code><nowiki>[[Bruger:Navn|</nowiki></code>''' foran og '''<code><nowiki>]]</nowiki></code>''' bagved dit kaldenavn. Så hvis du skriver '''<code><nowiki>]] | [[Bruger diskussion:Navn|Diskussion</nowiki></code>''' som dit kaldenavn, så vil der også fremkomme en henvisning til din diskussionsside når du underskriver. :Du kan også indsætte et skilletegn, så din signatur kommer til at se ud som dette: — [[Bruger:Navn|Navn]] | [[Bruger diskussion:Navn|Diskussion]]. De dele der bliver sat før dit kaldenavn ('''<code><nowiki>[[Bruger:Navn|</nowiki></code>''') kan ophæves ved at indsætte '''<code><nowiki><nowiki></nowiki>]]</nowiki></code>''' som det første i dit kaldenavn. Det vil sige du kan indsætte for eksempel dette: '''<code><nowiki><nowiki></nowiki>]] &mdash; [[Bruger:Navn|Navn]] | [[Bruger diskussion:Navn|Diskussion</nowiki></code>'''. :'''Bemærk''' at hvis dit kaldenavn består af mellemrumstegn og intet andet, så vil din signatur helt mangle en henvisning til din brugerside. Dette kan sommetider være en lidt forvirrende fejl. *''Signaturer uden automatisk link'' Hvis du afkrydser feltet vil der ikke blive lavet et link til din brugerside, dvs. det du skriver i ''Dit kaldenavn'' er det eneste der skrives, det kan være billeder, skabeloner foretrukken side m.m. *''Grænsefladesprog'' Her kan du vælge hvilket sprog du vil have i grænsefladen. F.eks. kan du få danske knapper i den engelske wikibooks. *''Skift adgangskode''. Her kan du vælge dig en ny adgangskode. For at ændre din adgangskode skal du skrive den gamle adgangskode, den nye adgangskode, og den nye adgangskode en gang til. (Du behøver ikke at skifte adgangskode hver gang du vil ændre en af de andre indstillinger.) Hvis du glemmer din adgangskode, kan du får sendt et nyt fra ''log på''-siden. Dette virker dog kun hvis du har angivet en e-mail-adresse (se ovenfor), ellers er der ikke noget at gøre. Du kan prøve at kontakte en administrator, men det er ikke sandsynligt der er nogen hjælp at hente. *''Husk adgangskode til næste besøg'' ved at sætte denne indstilling bliver du automatisk logget på næste gang du besøger Wikipedia fra denne computer. Virker kun hvis cookies er slået til i din browser. *''Fravælg muligheden for at få e-mail fra andre brugere''. Her kan du frabede dig alle e-mail fra andre brugere. Men hvis du angiver en e-mail-adresse kan du stadig få tilsendt et nyt password hvis du ønsker det. ==Hurtigmenu== [[Billede:Indstillinger_Hurtigmenu.png|right]] Menuen er kun tilgængelig hvis der er valgt ''Klassisk'' eller ''Cologne-Blå'' under udseende. Dette er en liste over links til forskellige [[Speciel:Specialpages|specielle sider]]. Du kan vælge ikke at have nogen, eller at lade den være på højre eller venstre side af hver side. Hvis din browser understøtter det kan den også sættes som flydende i venstre side. ==Udseende== [[Billede:Indstillinger_Udseende.png|right]] Her kan du styre udseendet af Wikipedia, det virker lidt som et nyt ''skin'', der bliver trukket ned over hver eneste side. Du kan se hvordan forsiden vil se ud ved de forsellige ''skin'', ved at trykke på preview (åbner et nyt vindue) *''Klassisk'' var standard udseendet i MediaWiki indtil version 1.2. *''Nostalgi'' er det udseende Wikipedia havde før vi gik over til vores egen MediaWiki software i 2002. *''Cologne-Blå'' mener nogle har et mere æstetisk præg end de andre udseender. *''MonoBook'' har været Wikipedias standard udseende siden MediaWiki version 1.3 (maj 2004). Alle anonyme brugere ser også Wikipedia i dette udseende. *''MySkin'' er til de avancerede brugere der selv vil udvikle deres helt eget udseende. ==Matematiske formler== [[Billede:Indstillinger_Matematik.png|right]] Her styrer man hvordan matematik skrevet i [[w:TeX|TeX]]-format vises. Man kan vælge altid at få det vist som et billede i PNG-format, eller man kan vælge HTML-visning i et simpelt eller muligt format, eller man kan vælge bare at få vist den rå tekst. Det sidste er specielt til meget gamle browsere eller browsere der udelukkende kan vise tekst. Hvis man har en rimeligt ny browser (under 3-5 år gammel), så er det en fordel at vælge ''anbefalet til moderne browsere''. ==Filer== [[Billede:Indstillinger_Filer.png|right]] *''Begræns størrelsen af billeder på billedsiderne til'' Her kan du vælge hvilken størrelse billederne maksimalt må have på billedets beskrivelsesside. Det kan være praktisk hvis man har en langsom forbindelse, og kun skal læse billedets beskrivelse. Den største grænse på 10000x10000 betyder at man får hele billedet. *''Thumbnail størrelse'' Her kan du vælge standard bredden på thumbnails, hvis der er valgt en bredde i artiklens kode er det den der bruges. ==Tidszone== [[Billede:Indstillinger_Tidszone.png|right]] *''Forskel'': Dette er antallet af timer der skal lægges til eller trækkes fra [[w:UTC|UTC]] for at finde din [[w:tidszone|tidszone]]. Der bliver automatisk tilpasset til dansk tid (både [[w:sommertid|sommertid]] og [[w:vintertid|vintertid]]), så hvis du er i Danmark eller i den samme tidszone som Danmark, så skal du bare lade den være 0. Denne tidszone bliver brugt når redigeringstidspunktet for en side skal vises. Et udvalg af tider vises herunder. Hvis din tid ikke er listet, så prøv http://www.timezoneconverter.com/ eller træk et par timer fra eller læg dem til, som det nu passer. ** -8 (Sommertid -7) Californien ** -5 (Sommertid -4) New York ** 0 (Sommertid 1) England ** 1 (Sommertid 2) Danmark ** 3 Moskva ** 9 Japan ** 10 Melbourne ** 12 Pago Pago ** -9 Juneau ** -10 (Sommertid -9) Hawaii *''Hent tidszone fra browseren'' fylder automatisk ''forskel'' feltet ud med din computers lokale tid (så behøves du ikke regne så meget på det) ==Redigering== [[Billede:Indstillinger_Redigering.png|right]] *''Rækker'' og ''Kolonner''. Her kan du sætte din foretrukne størrelse for den tekstboks, der bruges når man redigerer en side. *''Redigér afsnit ved hjælp af [redigér]-henvisning'' giver en lille [redigér]-henvisning ved hvert afsnit. *''Redigér afsnit ved at højreklikke på afsnittets titel (JavaScript)'' (selvfoklarende) *''Rediger sider med dobbeltklik (JavaScript)''. Ved at dobbeltklikke på en henvisning, hopper man direkte til redigering af siden, i stedet for bare at se på den. Virker kun på browsere hvor JavaScript fungerer. *''Redigeringsboksen har fuld bredde''. Finder automatisk ud af din browsers bredde og laver redigeringsboksen i samme bredde. *''Vis værktøjslinje til redigering'' giver en menubjælke lige over redigeringsboksen, med knapper til nogen af det mest benyttede funktioner når man redigere sider. *''Vis forhåndsvisning ved første redigering'' viser en forhåndsvisning, som når man har trykket forhåndsvisning, fra starten lige efter man har trykket rediger, eller fulgt et link til en redigeringsside. *''Vis forhåndsvisning før redigeringsboksen'' viser forhåndsvisningen før redigeringsboksen i stedet for efter redigeringsboksen. *''Overvåg nye og ændrede artikler''. Ved at sætte denne indstilling bliver alle nye og ændrede sider man laver, automatisk tilføjet til overvågningslisten. Denne indstilling er lavet fordi man typisk vil være mest interresseret i de sider man selv har bidraget med. *''Marker som standard alle ændringer som mindre''. Her kan man som standard vælge at få alle sine ændringer markeret som ''mindre'' (altså med et '''m''' i listen over seneste ændringer). Denne indstilling kan kun anbefales hvis man ved at de næste mange ændringer man laver bliver små. *''Brug ekstern editor automatisk'' Åbner automatisk dit foretrukkende redigerings program når du vælger ''rediger'', se [[m:Help:External editors|Help:External editors]] (engelsk) for hvordan det skal sættes op. *''Brug ekstern forskelsvisning automatisk'' Åbner automatisk dit foretrukkende redigerings program når du vælger ''Vis ændrigner'', se [[m:Help:External editors|Help:External editors]] (engelsk) for hvordan det skal sættes op. ==Seneste ændringer og artikelstumper== [[Billede:Indstillinger_Seneste ændringer.png|right]] *''Grænse for visning af artikelstumper:''. Her kan du angive at få links til meget korte artikler vist med en anden farve. Så du hurtigt kan identificere de korte artikler der trænger til lidt uddybende tekst. Alle artikler under den angivne længde får en speciel farve. Slå indstillingen fra ved at angive 0. *''Antallet af titler på "seneste ændringer"-siden:''. Her kan du angive hvor lang listen af [[Speciel:Recentchanges|seneste ændringer]] skal være. *''Skjul mindre ændringer i seneste ændringer listen'' *''Udvidet seneste ændringer (ikke for alle browsere)'' er en udvidelse til listen over de seneste ændringer. Alle ændringer til en artikel på en dag bliver samlet på en linje, så listen bliver mere overskuelig. Virker kun på browsere hvor JavaScript fungerer. ==Søgeresultater== [[Billede:Indstillinger_Søgeresultater.png|right]] *''Søgeresultater''. Her kan du vælge hvor mange resultater der skal være på hver side, når du laver en søgning. Du kan angive hvor mange linjer der skal være i hvert resultat, og antal bogstaver på hver linje. *''Søg som standard i disse navnerum:'' her kan du vælge hvilke navnerum der som standard skal søges i. ==Forskelligt== [[Billede:Indstillinger_Forskelligt.png|right]] *''Understreg henvisninger''. Normalt bliver links altid understreget. Du kan fravælge denne understregning hvis du vil, men nogle browsere respekterer ikke denne indstilling. *''Røde henvisninger til tomme sider''. Her kan du vælge hvordan henvisninger til ikke-eksisterende sider skal vises. Enten som normale links der bare er farvet røde (for eksempel som det her) eller alternativt med et spørgsmålstegn bagved (som for eksempel [dette link]? eller dette?). De røde henvisninger er tydeligere, men spørgsmålstegn kan være gode til for eksempel synshæmmede, der får indholdet oplæst af en maskine, eller hvis du ikke har farver på din skærm. *''Justér afsnit''. Du kan vælge at have afsnit justeret. Måske vil Wikibooks en dag også vise dem sådan. *''Automatisk nummerering af overskrifter''. Dette tilføjer en hierarkisk nummerering af overskrifterne i artiklerne. *''Vis indholdsfortegnelse (for artikler med mere end tre afsnit)'' giver en indholdsfortegnelse på alle sider med mere end tre afsnit. *''Husk ikke siderne til næste besøg'' gør at du altid får dine data direkte fra Wikibooks' database og ikke fra din browsers cache. Dette kan somme tider gøre Wikibooks meget sløv. ==Se også== *[[m:Help:Preferences|Denne vejledning på engelsk]] [[Kategori:Hjælp]] [[en:Wikibooks:User preferences help]] Hjælp:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne 1831 3595 2005-08-31T19:26:26Z Bisgaard 36 kat == Hvad er en diskussionsside? == En '''diskussionsside''' er en speciel Wikibooks-side, der indeholder diskussion om indholdet på den tilhørende ''emneside''. For at se en artikels diskussionsside, klik på linket ''Diskussion'' ude i siden eller i toppen af skærmen. Når du er på en diskussionsside, så kommer du tilbage til artiklen ved at klikke på ''Om'' ude i siden eller i toppen af skærmen. == Hvad bruges en diskussionsside til? == På Wikibooks er hovedformålet med en diskussionsside at hjælpe med til at forbedre indholdet af modulet, så vi får bedre bøger. Spørgsmål, udfordringer, uddrag af modulet, argumenter for at ændre modulet og kommentarer om modulet er helt i orden. == Brugernes egne diskussionssider == Din brugerside har også en tilhørende diskussionsside, og den har nogle specielle funktioner. For det første er der et link til den allerøverst til højre, lige ved siden af dit brugernavn (hvis du bruger et andet udseende end ''standard'' så kan linket godt være et andet sted). For det andet, hvis andre laver ændringer på din diskussionsside, så kommer der en orange kasse med beskeden ''Du har nye beskeder'', for at du kan se det med det samme. Kassen forsvinder igen når du åbner diskussionssiden for at se på den. Disse sider kan for eksempel bruges til personlige beskeder mellem brugere, men bemærk at siderne er tilgængelige for alle. Hvis du vil kommunikere privat, så brug e-mail. Hvis du vil skrive i en anden brugers diskussionsside, gør du det såmænd på samme måde som med emnesider - du følger ''diskussion''-linket øverst (eller andetsteds på siden, hvis du ikke bruger ''standard'' udseende) på den relevante brugerside (følg brugerens navn for at komme til brugersiden). På listen over seneste ændringer, såvel som din overvågningsliste, kan du klikke dig direkte ind på en brugerdiskussionsside ved at klikke på ''diskussion''-linket bag deres brugernavn eller IP-adresse. == Tilføj en kommentar == Man kan på diskussionssiderne bruge funktionen "Tilføj en kommentar" til automatisk at indsætte sin kommentar nederst på diskussionssiden. For at gøre det, trykker du på plusknappen (''+'') øverst på en diskussionsside. Vi foreslår at du kun bruger denne funktion til at oprette nye afsnit, snarer end at svare i eksisterende afsnit. Sæt så afsnittets titel i kassen ''Emne/overskrift'', og din kommentar i kassen nedenunder. Hvis du vil svare i et eksisterende afsnit, bedes du trykke på ''redigér'' øverst på siden, og manuelt indsætte din kommentar hvor den skal være. == Standarder == Der er nogle få standarder som er relevante til diskussionssiderne. Disse skal ikke betragtes som ''regler'' som sådan, men gør diskussionssiderne nyttigere, og lettere at læse. Diskussionssiderne for omdiskuterede moduler kan være meget brugte. *'''Underskriv dine kommentarer:''' For at underskrive en kommentar, skal du blot efterfølge den af tre tilder (<nowiki>~~~</nowiki>), så dukker dit brugernavn frem i deres sted når du gemmer, sådan her: [[Bruger:Brother Dysk|Brother Dysk]]. Hvis du taster fire tilder (<nowiki>~~~~</nowiki>) bliver de erstattet af dit brugernavn, såvel som dato og klokkeslet, således: [[Bruger:Brother Dysk|Brother Dysk]] 12. apr 2005 kl. 17:18 (CEST). Det er foreslået, at du altid underskriver dine kommentarer på diskussionssider. Du må også godt bruge et pseudonym, eller bare "--anon". Man kan dog altid kikke i redigeringshistorikken for at se hvem der har efterladt en "anonym" kommentar. *'''Brug indrykning for at holde samtalen i orden:''' Den første kommentar er altid helt til venstre, det første svar starter med et kolon (:), det næste svar med to. Når den første bruger så skriver sin næste kommentar, skriver han helt til venstre igen, og den anden og tredje bruger bliver ved med at bruge en og to koloner, så det er klart hvem der har skrevet hvad. *'''Sæt hvert diskussionsemne i sit eget afsnit:''' Sæt hvert nyt diskussionsemne under en ny titel (<nowiki>==Ny Titel==</nowiki>). Hvis du bruger funktionen "Tilføj en kommentar" sker dette automatisk. Ændringsbeskrivelsen er så automatisk det samme som titlen på afsnittet man ændrer. Vandrette linjer (<nowiki>---</nowiki>) kan bruges. Dog bør det bemærkes at visse brugere ikke er for glade for dem. *'''Fortsæt lodret:''' Jo længere nede på en diskussionsside en kommentar er, jo senere var den lavet. *'''Valg:''' På diverse sider bliver der holdt valg. Hvis du vil stemme, indsætter du din kommentar med et punkt (*) nedenunder det relevante valg, og sætter din egentlige stemme i fed tekst (<nowiki>'''</nowiki>). Din stemme tæller nok ikke for så meget medmindre der er en kort forklaring på hvorfor du stemmer som du gør. Husk også at underskrive din stemme (<nowiki>~~~~</nowiki>) som beskrevet højere på denne side. *'''Ignorer gerne [[Wikibooks:stilmanual|stilmanualen]]:''' Det er jo ikke vigtigt at diskussionssiderne er opsat korrekt! *'''Brug gerne henvisninger:''' Henvisninger til eksisterende sider kan hjælpe med at klargøre din kommentar, og henvisninger til ikke-eksisterende sider tæller med i opgørelsen over [[Wikibooks:Efterspurgte_artikler|hvor efterspurgte de er]]. *'''Redigér ikke andres kommentarer:''' Hold dig fra at korrigere stave- eller grammatiske fejl i andres kommentarer, da det har det med at irritere andre brugere, og er desuden ikke særlig produktivt. Diskussionssiderne behøver ikke at følge stilmanualen. Du må især ikke ændre på indholdet i andres kommentarer, end ikke [[personangreb]]. Redigering og sletning af dine egne ord er op til dig, men skal helst undgås hvis der er svar til dine kommentarer. *'''Arkivér, snarere end at slette:''' Når en diskussionsside bliver meget lang, eller diskussionen på et emne simpelthen er dødt, og det ikke er sandsynligt at der kommer flere kommentarer til den, så må du lave en ny side. (Se [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side]]). Giv siden et meningsfuldt navn (normalt bare det oprindelige navn, med ordet "arkiv"). Sæt så et link fra arkivsiden til den oprindelige diskussionsside, flyt diskussionen til arkivet, og sæt et link fra diskussionssiden til arkivsiden. *'''Hold dig til emnet:''' Godt nok ikke noget der har med layout at gøre, men det er værd at huske på. Godt nok kan diskussionssider være noget mere morsomme, og betydeligt mindre neutrale, men personangreb gør ikke meget for at gøre en side bedre. *'''Brug standardtid (UTC/GMT):''' Når du nævner en tid, skal det helst være i GMT/UTC tidszonen. *'''Når du diskuterer et sidenavn, bruge det aktuelle navn:''' Hvis en side bliver flyttet, og du snakker om den med det gamle navn, kan det blive misforstået som f.eks. et forslag på navnændring. [[en:Wikibooks:Talk page]] [[Kategori:Hjælp]] Wikibooks:Bekendtgørelser 1833 4633 2005-11-02T18:30:55Z Bisgaard 36 Afstemningen om oprettelse af det nye Mediawiki projekt Wikiversity, er nu lukket. __NOTOC__ ''Hvis du har en bekendtgørelse om et eller andet vedrørende Wikibooks, så lav den her.'' ''Mere generelle nyheder kan placeres under [[aktuelle begivenheder]].'' ==1. november 2005== :Afstemningen om oprettelse af det nye Mediawiki projekt Wikiversity, er nu lukket. :Resultatet blev: 208 for, 86 imod, og opfylder derved kravet for oprettelse. Det er nu op til bestyrelsen at gennemgå stemmerne, og træffe den endelige beslutning. ==25. september 2005== :Efter endt afstemning skifter Wikinews nu licens fra GFDL til CC-BY-2.5. Det betyder at alle kan bruge indholdet til alle formål, uden yderligere begrænsninger, så længe de angiver Wikinews som kilde. Licensen er et-vejs komptibel med GFDL, så indhold fra Wikinews kan stadig bruges i andre Wiki projekter. Du kan læse mere om licensen på http://creativecommons.org/licenses/by/2.5/ ==18. september 2005== :[[m:User:Danny|Danny Wool]] er blevet ansat af Wikimedia Foundation. Hans primære opgave bliver at lette arbejdsbyrden for Jimmy Wales. Danny Wool bliver den tredie betalte medarbejder i Wikimedia Foundation, og hans arbejdsopgaver er listet på [[m:Wikimedia Assistant|Wikimedia Assistant]]. :Kopi af mail fra Jimmy Wales, sendt til Wikimedia Foundation Mailing List: <blockquote> I am pleased to announce that Danny Wool has accepted my offer of a job at the Wikimedia Foundation to be the Executive Assistant for the foundation. This job will primarily entail removing work from me so that I can better focus on the parts of my job that I am best at. Danny has extensive experience in the nonprofit sector and has been our (volunteer) grant co-ordinator for some time. I have worked with Danny on many projects and we are an excellent working team with a fine personal relationship. It is envisioned that Danny's staff role as my assistant will be temporary as he comes in and sets up professional systems for our work and begins to look for a replacement Executive Assistant (sometime within a year, depending on the flow of events) so that he can focus more and more over time in writing grant proposals. </blockquote> ==16. september 2005== :Afstemning om Wikiversity :Der er i dag startet en afstemning om oprettelsen af et nyt Wikimedia projekt, ved navn [[m:Wikiversity|Wikiversity]]. Alle der er enten for eller imod ideen kan sætte sin stemme på [[m:Wikiversity/Vote|Wikiversity/Vote]]. Afstemningen slutter 1. november 2005 kl. 00:00 (UTC) :Målet med Wikiversity er at lave et online undervisningscenter for voksne, og benytte materiale fra andre Wikimedia projekter som undervisningsmateriale. ==26. august 2005== :Der er blevet oprettet underdomæner til [[s:Forside|Wikisource]], på 16 sprog. Heriblandt en på dansk. ==12. juli 2005== :Valget af 2 repræsentanter til [http://wikimediafoundation.org/wiki/Home Wikimedia-fonden]s bestyrelse er slut. De to nuværende repræsentanter: :*'''Angela (Angela Beesley) ''' :*'''Anthere (Florence Nibart-Devouard)''' :er blevet genvalgt med stor majoritet. == 13. september 2004 == :Endnu et [[Wikimedia]] projekt [http://species.wikipedia.org Wikispecies] startes op. Det er meningen Wikispecies med tiden skal blive et indeks over alle arter af levende organismer. == 7. september 2004 == :[http://commons.wikimedia.org Wikimedie Commons] startes. Målet er at samle alle billeder og lyd et centralt sted hvor det kan bruges af alle de forskellige WikiMedia projekter. == 1. september 2004 == :Der er kommet et nyt, dansksproget medlem i "Familien Wiki": En forside er startet til en dansk udgave af ''Wikibooks'' på denne adresse: http://da.wikibooks.org/wiki/Forside :Helt kort går dette projekt ud på at skrive lærebøger og manualer efter de samme principper som vi skriver artikler i Wikipedia. Den engelske version af dette projekt findes på adressen http://en.wikibooks.org/wiki/Main_Page - her har man været igang siden juli sidste år. == 11 august 2004 == :Første udkast til Wikibooks forside blev lavet, og indviede dermed den danske Wikibooks. == 22. juli 2004 == :Wikibooks bliver delt op i underdomæner, heriblandt en på dansk. == 10 juli 2003 == :Den engelske version af Wikibooks blev startet, under det midlertidige navn Wikipedia Textbook. [[en:Wikibooks:Bulletin board]] [[Kategori:Wikibooks]] Kalorietabel 1834 9079 2006-12-19T14:10:12Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved 194.255.127.4, fjerner ændringer fra 80.208.21.2 == Kalorietabel == Formålet med denne kalorietabel er at give et bedre overblik over de danske fødevarer. Der vil ikke kun komme til at fremgå kilokalorier (i daglig tale kalorier) pr. 100 gram, men også pr. enhed ved bestemte fødevarer. Det gør det nemt for personer der gerne vil ned i vægt at sammenligne produkterne. I Danmark er man begyndt at bruge definitionen KJ eller kilojoule i stedet for kcal eller kalorier. Ikke destomindre er antallet af kcal ofte anført i parantes. I følge engelsk wikipedia svarer en 1 kcal til 4,185 KJ. == '''A''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- |Ananas ||100 g ||58 ||0,5 ||13,0 ||0,4 |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''B''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- |Banan || 100 || 130 || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''C''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''D''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''E''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''F''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''G''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''H''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- |Havre Fras || 100 g. || 347 || 10,5 || 60,5 || 7,0 |- |Havre Fras || 35 g. || 121 || 3,5 || 21,0 || 2,5 |- |Hvedetoast, COOP, X-tra || 100 g. || 260 || 9,0 || 51,0 || 2,5 |- |Honning, COOP, X-tra || 100 g. || 340 || 0-1 || 83,0 || 0-1 |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''I''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''J''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''K''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- |Krydderboller, Trianon || 100 g. || 270 || 7,5 || 52 || 3,5 |- |Krydderboller, Trianon, 1 stk. || 58 g. || 157 || 4,4 || 30 ||2,0 |- |Knækbrød, Wasa, Delikatess || 100 g. || 310 || 10,0 || 64 || 1,4 |- |Knækbrød, Wasa, Delikatess, pr. skive || || 27 || 0,9 || 5,5 || 0,1 |- |Knækbrød, Wasa, Rågi || 100 g. || 315 || 9,0 || 67 || 1,4 |- |Knækbrød, Wasa, Rågi, pr. skive || || 35 || 1,0 || 7,4 || 0,2 |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''L''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''M''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''N''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- |Nutella || 100 g. || 530 || 6,8 || 56 || 31 |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''O''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''P''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''Q''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''R''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''S''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- |Schwarzbrot, COOP|| 100 g. || 190 || 5,5 || 38,0 || 1,5 |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''T''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''U''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''V''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''W''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''X''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''Y''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''Z''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''Æ''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''Ø''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} == '''Å''' == {| border=0 align=center width=80% |- | '''Fødevare''' || '''Gram''' || '''Kcal''' || '''Protein''' || '''Kulhydrat''' || '''Fedt''' |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |- | || || || || || |} WikiKogebogen/Muffuletta 1835 3906 2005-09-25T15:57:27Z Bisgaard 36 sorteringsnøgle '''Muffuletta''' er en sandwich type der opfindelig stammer fra New Orleans. En typisk muffuletta består af et muffulettabrød, der er delt vandret (som en burgerbolle). Brødet dækkes med en pasta bestående af marinerede, finthakkede grøntsager. Hovedbestanddelen i denne pasta er grønne og sorte oliven, men der er også selleri, blomkål, og gulerødder – og af og til hvidløg, kapers samt peberfrugt. Det hele er rørt sammen med olivenolie og har typisk trukket i mindst 24 timer. Oven på denne pasta lægges lag af skinke, salami, mortadella og provolone. ==Muffuletta brød== ===Ingredienser=== Muffuletta brødet, kan evt købes færdigt, eller det kan bages efter følgende opskrift: * 300 g [[w:mel|mel]] * 2 dl varmt [[w:vand|vand]] * 1 spiseske [[w:sukker|sukker]] * 2 spiseskeer (flydende) [[w:margarine|margarine]] * 1 spiseske [[w:tørgær|tørgær]] * ½ teske [[w:salt|salt]] * [[w:sesamfrø|sesamfrø]] ===Fremgangsmåde=== Bland vand og sukker og tilsæt tørgæren. Lad blandingen stå 5-10 minutter til den bliver luftig. Rør mel, salt og margarine sammen og tilsæt gær/sukkerblandingen. Ælt dejen indtil den danner en kugle. Konsistensen af dejen skal være glat. Er den for tør, kan der tilsættes mere varmt vand, en spiseske ad gangen. Er dejen for klistret tilsættes mere mel, en spiseske ad gangen. Når dejen er tilpas, anbringes den i en smurt skål, som dækkes til. Lad dejen hæve i 1 – 1½ time til dejen har nået ca. dobbelt størrelse. Slå dejen ned, og læg den på et stykke smurt bagepapir. Form et fladt brød på ca. 25 cm i diameter. Drys med sesamfrø. Dæk brødet, og lad det hæve til det igen er dobbelt størrelse, ca. 1 time. Sæt brødet i en forvarmet ovn, 200 grader, og lad det bage i 10 minutter. Skru ned til 175 grader og lad brødet bage videre i ca. 25 minutter. Brødet skal lyde hult, hvis man banker på bunden af det. ==Olivenpasta== Olivenpastaen er det, der gør muffulettaen til noget særligt. Central Grocery har brugt den samme opskrift i snart 100 år og bevarer den som en dyb hemmelighed, og heller ikke de mange andre restauranter er meget for at afsløre deres specielle variant. Her er dog en opskrift, som giver en udmærket olivenpasta. ===Ingredienser=== * 350 g grønne [[w:oliven|oliven]] m/rød peber * 100 g sorte oliven u/sten * 100 g syltede [[w:løg|løg]] * 100 g syltet [[w:blomkål|blomkål]] * 2 store [[w:gulerødder|gulerødder]] * 50 g syltede [[w:kapers|kapers]] * 1 stilk [[w:bladselleri]] * 1 bdt frisk [[w:oregano|oregano]] * 2 fed [[w:hvidløg|hvidløg]] * 2-3 syltede stærke [[w:chili|chili]] efter smag * 1 tsk friskkværnet sort [[w:peber]] * 1 spk [[w:sellerifrø]] * 4-5 spiseskeer væde fra de grønne oliven * [[olivenolie]] ===Fremgangsmåde=== Hak grønne og sorte oliven i en foodprocessor til stykkerne er omkring 1-2 mm store. Hak på samme måde løg, blomkål, gulerødder, kapers, blegselleri, hvidløg, chili, og bladene fra oreganoen. Bland grøntsager med oliven og tilsæt sort peber, sellerifrø og væden fra de grønne oliven. Rør det sammen til en pasta og hæld denne i et sylteglas. Hæld 2-3 spiseskeer olivenolie over (til overfladen er dækket). Luk glasset og lad pastaen trække i mindst 24 timer. Der er pasta nok til 4-5 sandwich, afhængig af smag og behag. ==Sandwich== Flæk brødet på langs (som en burgerbolle). Smør et godt lag pasta på den underste halvdel. Dæk brødet med et lag provolone (italiensk komælksost). Osten dækkes med et lag italiensk salami, derpå et lag italiensk skinke og til sidst et lag mortadellapølse. (Er man meget sulten, kan der lægges flere lag af hver slags). Smør til sidst overdelen af brødet med olivenpasta, og læg denne ovenpå det hele. Tryk sandwichen let sammen. Varm den i ovnen i ca. 5 minutter (lidt længere, hvis der er flere lag ost/pålæg) ved 200 grader. Spises varm. I New Orleans deles sandwichen typisk i to eller fire dele. {{Wikipedia|Muffuletta}} __NOTOC__ [[Kategori:WikiKogebogen|Muffuletta]] WikiKogebogen/Snobrød 1836 8198 2006-08-10T19:22:20Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 85.81.111.245 '''Snobrød''' er et brød, hvor dejen er rullet til en lang 'pølse' og snoet om enden af en pind. Bages over bål. Dejen er en almindelig brøddej, bedst med gær som hævemiddel, men der findes også gode opskrifter med bagepulver. ==Brøddej== En almindelig opskrift til seks personer: ===Ingredienser=== :1000 g. mel :6 dl. mælk og/eller vand :1 tsk. salt :50 g. gær ===Fremgangsmåde=== Gæren smuldres i lunken mælk/vand, herefter tilsættes salt og mel, konsistensen af dejen skal være glat. Er den for tør, kan der tilsættes mere varmt vand, en spiseske ad gangen. Er dejen for klistret tilsættes mere mel, en spiseske ad gangen. ==Bagning== Den bedste pind er en nogenlunde lige pind af løvtræ, der ikke giver afsmag, f.eks. birk eller nød. Længden afpasses efter ens magelighed og bålets størrelse. Tykkelse i brød-enden ca. 1,5 - 2 cm. Jo tykkere pind, jo tungere er den at holde. En for tynd pind bøjer under dejens vægt hvis den er friskskåret. Pinden afbarkes med en kniv 15-20 cm ind fra den ende, der skal bære dejen. '''Bålet''' skal være et glødebål. Mest velegnet er hårde træsorter som bøg og eg, men andet løvtræ kan også bruges, dog ikke poppel og asp, der giver en sur røg. Nåletræ, specielt gran er uegnet, da det ikke giver ret mange gløder og i øvrigt knalder og brager, så madlavning over et sådant bål godt kan blive en ubehagelig og grisende affære. Lad bålet brænde lidt ned, så der ikke er så mange flammer, og spred evt. bålet lidt så der er god plads over gløderne til det ønskede antal snobrød. Pas på at gløderne ikke kommer for tæt på bålbanderne, da de så brænder væk. Rul dejen ud til en lang pølse, ca. lige så tyk som den pind der skal bære dejen. Sno dejen omkring pinden på det afbarkede område (Start udefra). Husk at lukke ude for enden og tryk den afsluttende ende godt til. Bages over gløderne, ikke over flammer. Hold god afstand (15-30 cm) og drej pinden regelmæssigt, så brødet bliver bagt jævnt. Dette kan godt kræve lidt tålmodighed. Brug evt. en brændeknude eller lignende ti at støtte pinden mod. Trætte arme giver nogle uheldige 'dyp' af brødet ned i bålet. Når brødet lyder hult over det hele, når man banker forsigtigt på det med en kniv, er det færdigt og kan forsigtigt trækkes af pinden når det har kølet lidt af. Spises som det er eller med smør, marlemade, ost eller lignende. Har man været forudseende og dimensioneret sin snobrødspind efter en pølsetykkelse, kan man lave sig en hotdog ved at hælde ketchup, sennep og lignende i snobrødets hul og stikke en kogt eller ristet pølse i. Her er det mest praktisk at man har været omhyggelig under påsnoningen af dejen, så der ikke forekommer revner. ==Blandede tips og tricks:== * Snobrødspinde kan gemmes (tørt) og bruges igen. Men skrab lige lidt af overfladen på det brugte stykke. Tørre pinde har det desværre bare med at brænde, hvis de kommer for tæt på varmen. * Rul en skive skinke om pinden før dejen påsættes. Put en ostepind i hullet når brødet er færdigt. * Hold en pølse langs pinden før dejen påsættes. Pølsen ristes mens brødet bager. * Hvis man ikke vil være så nasset på fingrene eller mangler en røreskål, kan dejen samles og æltes i en (ren) plastikpose. {{Wikipedia|Snobrød}} * Sving ikke med pinden for at køle det færdige brød - der kan ske meget, lige fra at ramme sidemanden til at brødet forsvinder i en bue ud i mørket. * Snobrød kan også laves på grillen derhjemme. Kan man have en pind i højden over en kassegrill eller lign., kan man bage sine 'flutes' mens kødet steger. Hvidløgssmør kan anbefales. __NOTOC__ [[Kategori:WikiKogebogen|Snobrød]] MediaWiki:Confirmrecreate 1837 sysop 4602 2005-11-01T16:34:35Z Bisgaard 36 oversat Brugeren [[Bruger:$1|$1]] ([[Bruger diskussion:$1|diskussion]]) har slettet denne artikel efter du begyndte at redigere den, med begrundelsen: : ''$2'' Bekræft venligst at du vil gendanne denne artikel. MediaWiki:Deletedwhileediting 1838 sysop 4175 2005-10-06T19:45:23Z Bisgaard 36 oversat Advarsel: Denne side er blevet slettet efter du startede på at redigere den! MediaWiki:Fileexists-forbidden 1839 sysop 6390 2006-05-06T12:14:33Z Bisgaard 36 En fil med dette navn findes allerede; gå tilbage og læg filen op under et andet navn. [[Image:$1|thumb|center|$1]] En fil med dette navn findes allerede; gå tilbage og læg filen op under et andet navn. [[Image:$1|thumb|center|$1]] MediaWiki:Fileexists-shared-forbidden 1840 sysop 6391 2006-05-06T12:15:44Z Bisgaard 36 oversat En fil med dette navn findes allerede i det delte filarkiv; gå tilbage og læg filen op under et nyt navn. [[Image:$1|thumb|center|$1]] MediaWiki:Fileuploadsummary 1841 sysop 4530 2005-10-29T15:38:52Z Bisgaard 36 oversat Beskrivelse: MediaWiki:Largefileserver 1842 sysop 6402 2006-05-06T12:29:46Z Bisgaard 36 Denne fil er større end serveren er sat op til at tillade. Denne fil er større end serveren er sat op til at tillade. MediaWiki:License 1843 sysop 6403 2006-05-06T12:31:09Z Bisgaard 36 Licens Licens MediaWiki:Loginreqlink 1844 sysop 3663 2005-09-05T09:13:52Z MediaWiki default logge på MediaWiki:Loginreqpagetext 1845 sysop 3664 2005-09-05T09:13:52Z MediaWiki default Du skal $1 for at se andre sider. MediaWiki:Noimage-linktext 1846 sysop 3666 2005-09-05T09:13:53Z MediaWiki default lægge den op MediaWiki:Nolicense 1847 sysop 6429 2006-05-06T12:49:28Z Bisgaard 36 Ingen valgt Ingen valgt MediaWiki:Permalink 1848 sysop 3668 2005-09-05T09:13:53Z MediaWiki default Permanent link MediaWiki:Prefixindex 1849 sysop 3669 2005-09-05T09:13:53Z MediaWiki default Prefix index MediaWiki:Recreate 1850 sysop 4601 2005-11-01T16:18:09Z Bisgaard 36 Gendan Gendan MediaWiki:Shareduploadwiki-linktext 1851 sysop 3673 2005-09-05T09:13:54Z MediaWiki default siden med billedbeskrivelsen MediaWiki:Showhidebots 1852 sysop 3674 2005-09-05T09:13:54Z MediaWiki default ($1 bots) MediaWiki:Tooltip-recreate 1853 sysop 8144 2006-07-28T12:24:04Z Bisgaard 36 Gendan siden på trods af, at den er blevet slettet Gendan siden på trods af, at den er blevet slettet MediaWiki:Undeletehistorynoadmin 1854 sysop 6505 2006-05-07T04:29:39Z Bisgaard 36 oversat Denne artikel er blevet slettet. Årsagen til sletningen er vist i historikken nedenunder sammen med detaljerne om hvilke brugere, der har redigeret siden før sletningen. Teksten bag disse slettede redigeringer er kun tilgængelige for administratorer. MediaWiki:Updatedmarker 1855 sysop 6513 2006-05-07T04:34:30Z Bisgaard 36 opdateret siden mit sidste besøg opdateret siden mit sidste besøg MediaWiki:Viewdeleted 1856 sysop 5996 2006-03-01T19:00:05Z Bisgaard 36 Vis $1? Vis $1? MediaWiki:Viewdeletedpage 1857 sysop 5995 2006-03-01T18:59:26Z Bisgaard 36 Vis slettede sider Vis slettede sider MediaWiki:Wlhideshowbots 1858 sysop 3686 2005-09-05T09:13:54Z MediaWiki default $1 robotredigeringer. WikiKogebogen/Isbjørn 1859 4671 2005-11-04T10:23:42Z 83.94.150.173 indflettet tekst fra artikel i Wikipedia ==Ingredienser== : '''2cl. Vodka''' : '''2cl. Curacao''' : '''Sprite''' : '''Isterninger''' ==Fremgangsmåde== En Isbørn laves af 2cl. vodka der mixes med 2cl. blå Curacao i et drinks glas for at få den blå farve. Deri blandes Sprite og isterninger efter smag. [[Kategori:WikiKogebogen|Isbjørn]] Sybogen 1860 3693 2005-09-06T11:06:25Z Haabet 32 billeder ==Måltagning== Det færtige resutat bliver aldrig bedre end måltagningen. Image:Maalefigur I Fig23.jpg Image:Maalefigur II Fig24.jpg Image:Maalefigur III Fig25.jpg Image:Maalefigur_IV_Fig26.jpg Korset/Design/Generelt 1861 4856 2005-11-10T15:31:25Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Design|Generelt]] Det helt centrale problem er at [[Korset/Design/vejrtrækning|vejrtrækningen]] i maven er blokeret og derfor det vigtigt dels: At lave korsettet så at korsettet ikke blokere vejrtrækningen i brystet dels; At skubbe brystkassen op i siderne, så at lungerne bliver større. [[Korset/Design/Ribben]] ==Dobbelt snøre== [[Image:USpatent880532_1907.gif|center|150px|Dobbelt snøre patentetret 1907]] Den naturligt tynde talje er ca. dobbelt så bred, som i tykkelsen. Når maven er løftet op i brystkassen så er taljen meget bred og den tynde talje fremkommer ved at musklerne i siden strækkes fremad så at taljen bliver afrundet. Men derved kommer korsettet til at presse på rygraden, hvilket ikke er så godt. Derfor er det bedst med et mellemstykke i ryggen så at rygraden bliver beskyttet. Kilde: [http://wikisource.org/wiki/United_States_patent_number:880532 880,532] ---- ==Selvsnøring== Det er en nødvendighed at kvinder kan snøre sig selv i dag. Det er nemt nok at lave en snøre på forsiden, men underkanten foran skal kunne strammes ind og skubbe op samtidigt med at snøren strammes. Dette er ikke muligt med kun en snøre slidse på forsiden. [[Image:125Deux_modeles_de_corset_Sanakor_vus_de_face.gif|150px|Spalte for oven og snøre på forsiden c. 1901]] [[Image:124Vue_interieure_developpee_dun_corset_Sanakor.gif|250px|Spalte for oven og snøre på forsiden c. 1901]] [[Kategori:Korset/Design|Generelt]] Korset/Design 1863 4855 2005-11-10T15:30:31Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Design]] a1, Snøreliv som løfter brystkassen med et pres på skuldren. a2. Korsage som løfter brystkassen med et pres ned over hoften. b1. Korsetter som løfter brystkassen og de nederste ribben med er pres ned over hoften. b2. Korsetter som løfter brystkassen og de nederste ribben med et pres på skulderen. Begge uden at ribbene bloker vejrtrækningen i maven, når man tager korsettet af. c1. Korsetter som løfter brystkassen og folder de nederste ribben ind, med et pres på skulderen. c2. Korsetter som løfter brystkassen og folder de nederste ribben ind, med et pres ned på hoften. d. Den sidste mulighed er at korsettet kan presse ned på musklerne over hoften, hvis taljen er meget tynd rund. [[Korset/Design/mønster]] [[Kategori:Korset|Design]] Kategori:PLC bogen 1864 3903 2005-09-25T15:49:43Z Bisgaard 36 kat Kategorien indeholder moduler til [[PLC bogen]] [[Kategori:Bøger]] Kategori:PLC bogen/Skabeloner 1865 3706 2005-09-07T16:13:01Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:PLC bogen]] Fysik i Folkeskolen/Forord 1867 4565 2005-10-31T19:04:25Z Bisgaard 36 [[Kategori:Fysik i Folkeskolen]] Fysik er en vigtig del af folkeskolens undervisning. [[Kategori:Fysik i Folkeskolen]] Boghylde:Akkadisk 1869 4492 2005-10-29T11:05:18Z Bisgaard 36 kat * [[Akkadisk]] {{Stadie kort|100%|8 sep. 2005}} [[Kategori:Boghylder]] Boghylde:Spiludvikling 1870 4509 2005-10-29T11:15:49Z Bisgaard 36 kat * [[Spiludvikling]] [[Kategori:Boghylder]] Korset:Design 1871 3738 2005-09-09T08:37:29Z Haabet 32 Korset:Design flyttet til Korset/Design: for at den kan linke til oversiderne #redirect [[Korset/Design]] Korset:Design:Generelt 1872 3745 2005-09-09T20:08:09Z Haabet 32 Korset:Design:Generelt flyttet til Korset/Design/Generelt: fra : til / #redirect [[Korset/Design/Generelt]] Korset:Design:Ny bruger 1873 3747 2005-09-09T20:09:58Z Haabet 32 Korset:Design:Ny bruger flyttet til Korset/Design/Ny bruger: : -> / #redirect [[Korset/Design/Ny bruger]] PLC bogen/Kilde fortegnelse 1874 8571 2006-10-17T08:42:27Z Thor 160 /* El-dokumentation efter standarder */ __NOTOC__ ==Automated Manufacturing Systems; PLCs== {|Width=100% |Width=15% | '''Forfatter:''' |Hugh Jack |- |'''URL:''' |http://claymore.engineer.gvsu.edu/~jackh/books/plcs/ |- |'''Anvendelse:''' |Wikibogen er hovedsageligt baseret på denne da den er udgivet under GFDL, og forfatteren skriftligt har givet tilladelse til at kopiere tekst, illustrationer m.m. |} Bogen kan hentes gratis på hans hjemmeside. Hugh Jack bruger den selv i sin undervisning, og den har udviklet sig fra nogle ekstra noter til en bog på over 800 sider. Bogen giver en god introduktion til automation med PLC'er, men er baseret på amerikanske standarder, og kan derfor ikke anvendes alene i Europa. ==Automatiske anlæg== {| width=100% | Width=15% | '''Udgiver:''' |EFU |- |'''Udgave:''' |6 udgave. 1 oplag 2005 |- |'''ISBN:''' |87-7832-071-2 |- |'''Anvendelse:''' |Bogen er hovedsageligt brugt som reference, og til at finde de korrekte danske oversættelser. |} Bogen kan købes på forlagets hjemmeside: http://www.efu.dk/efu/ eller bestilles hos en boghandler. Bogen giver en bred introduktion til forskellige elektriske styringer i industrien, og anvendes af flere tekniske skoler som lærebog inden for industri automatisering. ==PLC-teknik== {| width=100% | Width=15% | '''Forfatter:''' |Peter Wittendorff og Erik Kristiansen |- |'''Udgave:''' |1 udgave. 1 oplag 2004 |- |'''ISBN:''' |87-7832-066-6 |- |'''Anvendelse:''' |Bogen er hovedsageligt brugt som reference, og til at finde de korrekte danske oversættelser. |} Bogen kan købes på forlagets hjemmeside: http://www.efu.dk/efu/ eller bestilles hos en boghandler. Bogen giver en god introduktion til automatisering med PLC'er. ==El-dokumentation efter standarder== {| width=100% | Width=15% | '''Forfatter:''' |Jørgen Sommer |- |'''Udgiver:''' |DpS CAD-center ApS[http://www.dps.dk] og Elfagets Forlag |- |'''Udgave:''' |2. udgave, April 2006 |- |'''Anvendelse:''' |Bogen er hovedsageligt brugt som reference, og til at finde de korrekte danske tegningsmetoder. 2. opdaterede udgave er udvidet med ca. 50 sider. |} Bogen kan købes på forlagets hjemmeside: http://www.efu.dk/efu/ samt hos DpS CAD-center: http://www.dps.dk/bogen/bogen.html. Bogen giver en god introduktion til hvordan man laver el dokumation efter dansk standard (DS). DS er beskyttet af ophavsret og wikibogen kan derfor kun give overordnede retnigslinier. Bogen findes også i en engelsk udgave fra september 2006: http://www.pcschematic.com/english/UK_Std_Book/UK_Std_Book.html. ==Håndbog, elektrisk matriel på maskiner== {| width=100% | Width=15% | '''Udgiver:''' |EFU |- |'''Udgave:''' |3 udgave. 1 oplag 2005 |- |'''ISBN:''' |87-7832-043-7 |- |'''Anvendelse:''' |Bogen er hovedsageligt brugt som reference, og til at finde de korrekte danske regler. |} Bogen kan købes på forlagets hjemmeside: http://www.efu.dk/efu/ eller bestilles hos en boghandler. Bogen gengiver EN 60204-1 på et klart sprog, med billeder og eksempler. [[Kategori:PLC bogen]] Hjælp:Hvordan starter jeg en side 1875 3759 2005-09-11T16:13:04Z Bisgaard 36 Gendannet efter newbie eksperiment, historikken er forsvundet, men Christian S var hovedbidragsyderen til siden Her er forklaringen på hvordan man ''starter'' en Wikibooks side. Du kan også læse siden om [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|hvordan man redigerer en side]], hvis du vil vide de mere avancerede detaljer. === Starte en side fra et eksisterende link === Når du vil starte en ny side, skal du starte fra et link til den nye side. Når du læser bøgerne eller ser på boghylderne på Wikibooks vil du se, at nogle af linkene er røde, dette er link til sider som ikke er skrevet endnu. Klik på et rødt link, så vil du komme til en side hvor der står "Skriv din tekst til den nye side her." Bare slet den tekst og erstat den med din artikel. Når du er færdig så tryk på "Gem side" knappen i bunden af siden. (brug "Forhåndsvisning" knappen, hvis du vil se hvordan siden kommer til se ud, inden du gemmer den.) === Lave et link til en ny side === Mens du skriver på en bog eller redigerer en boghylde, hvis du så vil starte en ny boghylde, en ny bog eller et nyt kapitel, så put titlen i dobbelte kantede paranteser, <code><nowiki>[[sådan her]]</nowiki></code>. Det kalder vi for "wikified" tekst. Når du gemmer teksten så vil ordet enten magisk linke til en allerede eksisterende side, eller ordet vil blive til et rødt link der linker til en side, der ikke er skrevet endnu ligesom beskrevet ovenover. Hvis du vil starte på et helt nyt emne, så er det nok en god ide først at bruge "Søg" funktionen (findes øverst på siden eller ude til venstre) og se om nogen allerede har påbegyndt en bog om emnet eller om noget der ligner. Hvis ikke, så kan du finde et relateret emne (ofte en generel kategori som [[Boghylde:Programvejledninger]] eller [[Boghylde:Hobbies]]), redigere ''den'' side, og på et passende sted placere titlen på den bog du vil skrive, husk at din titel skal være i dobbelte firkantede parenteser, <code><nowiki>[[sådan her]]</nowiki></code>. (Når du navngiver din side er det en god ide at følge vores regler om [[Wikibooks:Navngivning|navngivning]].) Så trykker du på "Gem side" i bunden af siden. På den side du lige har redigeret skulle du nu kunne se et rødt link som du kan trykke på. Tryk på det og gå i gang med et skrive din nye side. '''Note!''' Husk på at Wikibooks er en samling af bøger med åbent indhold. Du deltager i opbygningen af en fri, brugbar-for-alle database af information. Alt hvad du skriver er automatisk omfattet af [[GNU Free Documentation License]]; det kan du kun gøre hvis du ejer ophavsretten (det gør du automatisk hvis du skrev det), eller hvis materialet er offentlig ejendom (d.v.s. ikke beskyttet af ophavsret). '''Du må aldrig lægge ophavsretligt beskyttet materiale på Wikibooks uden tilladelse.''' [[Kategori:Hjælp]] [[en:Help:How to start a page]] Boghylde:Sport 1876 4511 2005-10-29T11:16:48Z Bisgaard 36 kat * [[Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger]] {{Stadie kort|75%|11 sep. 2005}} [[Kategori:Boghylder]] Korset/Design/vejrtrækning 1878 4860 2005-11-10T15:34:31Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Design|Vejrtrækning]] ==Støtte== ===Støtte under brystkassen=== [[Image:USpatent425520_1890.gif|left|200px|plade under brystkassen]] Vejrtrækningen i maven er blokeret og hvis der er nogen vejrtrækning tilbage, så forminsker den effekten af vejrtrækningen i brystkassen. Derfor er det vigtigt at have en plade eller en overkant af et korsetbælte, som kan presse op under brystkassen. ==Bevæglighed== ===Spalte på forsiden=== Problem: Vejrtrækningen i brystkassen sker i tildels i brusken imellem ribbene og brystbenet; det vil sige at korsettet helst skal kunne bevæge sig i midten. Hvis korsettet er så højt at det går op over brystbenet, så er det vigtigt at der er en spalte eller elastisk stykke midt foran, da brystkassen udvider og trækker sig sammen omkring brystbenet under vejrtrækningen. ===Elastisk mellemstykke=== Løsning: Elastisk mellemstykke. Denne løsning har været brugt både i 1860 og i o. 1902. Men også snøreliv har snore som giver en bevæglighed og elasitiktet i toppen foran. <center> [[Image:135Corset dit de lAcademie.gif|100px|Elastisk Top o. 1902]] [[Image:Corset1860.gif|100px|Elastisk stykke 1860]] </center> Løsning: Spalte. Denne løsning er umidelbart bedre, men stiller større krav til forsidens styrke. <center> [[Image:125lun lace devant lautre lace dans le dos.gif|100px|Spalte for oven c. 1901]] [[Image:USpatent708773Fig2_1901.gif|100px|Spalte for oven 1901]] </center> Kilder: [http://wikisource.org/wiki/United_States_patent_number:708773 708773] [[Image:PL_IIIcut.gif|left|137px|1700tallet]] Bemærk at snørne på denne arbejderkvinde er bredest på i toppen på forsiden. Givetvis fordi hun har behov for mere bevæglighed der. ===Fleksibel vævning=== Ved en særlig vævning så er det muligt at gøre korsettet fleksibelt [[Image:USpatent803685Fig2.gif]] [[Image:USpatent803685Fig3.gif]] U.S. patent 803685 ==Større lunger== ===Løft af brystkassen=== Under graviditeten så skubber maven op i siderne af brystkassen på en sådan måde at lungerne bliver større. Det er mest praktisk hvis brystkassen på samme måde bliver løftet op ved at bruge korset. Desvære så stritter ribbene nedaf og derfor er det meget svært at bruge en snøre i ryggen til at løfte op. Det kræver stor erfaring af både brugerne og Korsetmageren at lave korsettet for stort i toppen så at der er plads til at brystkassen kan udvide sig, samtidigt med at korsettet presser op ad. ===Løft med remme=== [[Image:USpatent780831_1904b.gif|100px|Løft med remme]] [[Image:USpatent780831_1904a.gif|100px|Løft med remme]] [[Image:USpatent690096.gif|100px|Løft med remme]] løft af brystkassen så at lungerne bliver større. [[http://wikisource.org/wiki/United_States_patent_number:780831]] ===Løft med stropper i korsettet=== [[Image:Us000433095.gif|100px|Invigorator Korset]] http://wikisource.org/wiki/United_States_patent_number:481294 [[Kategori:Korset/Design|Vejrtrækning]] Boghylde:Idræt 1879 4501 2005-10-29T11:11:44Z Bisgaard 36 kat [[Kategori:Boghylder]] Aktiviteter & lege 1880 5514 2005-12-29T07:49:16Z 62.79.6.192 Alt her står i den korrekte aktivitetsbog. Dette var et forsøg og slettes nu Wikibooks:Ambassaden 1883 4918 2005-11-10T21:16:23Z Bisgaard 36 fjernet rester af den originale WP side __NOTOC__ ==Ambassaden/Embassy/Botschaft== {| style="border:1px solid #8888aa; background-color:#f7f8ff;padding:5px;font-size:95%;" |- valign="top" |'''Welcome''' to the embassy of the Danish Wikibooks! If you have any announcements or questions regarding international issues or the Danish wikibooks you are invited to post them here or on the discussion page of this article. <center class="editlink; plainlinks">'''[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Wikibooks_diskussion:Ambassaden&action=edit&section=new Message to the embassy]'''</center> |'''Willkommen''' auf der Botschaft der dänischsprachigen Wikibooks. Fragen und Vorschläge zu internationalen oder dänischen Themen können hier oder auf der Diskussionsseite zur Botschaft gepostet werden. <center class="editlink; plainlinks">'''[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Wikibooks_diskussion:Ambassaden&action=edit&section=new Mitteilung an die Botschaft]'''</center> |'''Bienvenue''' sur l'ambassade du Wikibooks danois! Si vous avez n'importe quelle annonce ou demande concernant les questions internationales ou le wikibooks danois, vous êtes invité à les signaler ici ou sur la page de discussion de cet article. <center class="editlink; plainlinks"> '''[http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Wikibooks_diskussion:Ambassaden&action=edit&section=new Consulter des ambassadeurs]'''</center> |} [[w:Wikibooks|Wikibooks]]-projektet er multilingvistisk, med [[m:Complete list of Wikimedia projects|Wikibøger på næsten et halvt hundrede sprog]], der arbejdes aktivt på, og mange flere der er klar til at blive startet. Denne '''Wikibooks-ambassade''' er oprettet som et centralt sted for oplysninger til hjælpe med ting og sager i forbindelse med sprogbarrier -- politik- og softwarespørgsmål med indflydelse på os allesammen, den igangværende konvertering af de forskellige sprog til det nye programmel og [[Wikibooks:Sprog links|links mellem de forskellige sprog]]. == Meta-Wiki == [[m:Forside|Meta-Wiki]] er stedet for diskussion om Wiki projekter, og er hovedsageligt på engelsk, men også her er andre sprog velkomne. På Meta-Wiki kan man give udtryk for sine personlige holdninger. Denne side er lavet for at holde diskussioner væk fra selve Wiki projekterne. == Ambassadører == En Wikibooks-ambassadør bør holde øje med ambassaden for at holde sig opdateret om emner der har interesse for de forskellige sprog. En ambassadør bør også sørge for at gøre opmærksom på lokale problemstillinger og ideer i forbindelse med det enkelte sprog, hvis det er relevant for de andre sprog. Den komplette liste over ambassadører findes på [[m:Wikipedia Embassy]]. [[pl:Wikibooks:Przedstawicielstwo dyplomatyczne]] Korset/OSS 1885 4871 2005-11-10T15:44:00Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|OSS]] ==Syning af korsetter== > Er der nogen af jer der kender til bøger/blade > om syning af korsetter Der findes The Little Corset Book: A Workbook on Period Underwear ISBN: 0896761304 http://www.amazon.com har den til $5.50 + poto Du må først vælge hvad det er for korsetter, som du vil sy. http://www.handler-textiler.dk/ sælger blancheterne. Stiverne får du ved at købe en rensefjeder, og vaske den i motorrens. Du kan nent klippe den med en bide tang og ved at vrikke den. Hullerne får du hos en saddelmager og værktøj til hullerne koster 250kr og ringene koster 250kr for 200 styk. (De små æsker du også kan købe er meget bløde og er ikke billige i brug, da der er for mange du må kassere, desuden kan de godt ruste.) Det er også nødvendigt med en gine til 1350kr, da du ellers ikke kan få overblik over hvad det er, som du laver. ---- Det er min personlige opfattelse at man som en fornuftig nybegynder bør starte med at sy et kjoleliv (Waist Cincher), med to rækker snøre i ryggen. (Det er for svært for en nybegynder at lave det fint nok henover hoften). Peter Ole Kvint, nok en nybegynder. [[Kategori:Korset|OSS]] Korset/Bøjelighed 1886 4854 2005-11-10T15:30:01Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Bøjelighed]] [[Image:Direction_des_lignes_de_la_pression_exerc%C3%A9e_par_le_corset_dans_la_station_debout_et_dans_la_station_assise_%28d%27apr%C3%A8s_M_Auvard%29.gif|200px|sidde ned i et korset]] [[Kategori:Korset|Bøjelighed]] Metriske rum og vektorrum 1887 6110 2006-03-27T09:12:28Z Larslau 100 Metriskerum og vektorrum flyttet til Metriske rum og vektorrum: Det hedder 'Metriske rum'. Målgruppen for denn bog er universitetsstuderende og andre interesserede. ==Grundlæggende om mængder, følger, rækker og funktioner== ===Mængder og tal=== Vi definerer en ''mængde'' som en vilkårlig ''samling af objekter''. Dette er ikke en tilfredstillende definition, da vi hverken har defineret, hvad vi mener med 'samling' eller med 'objekter', men vi vil acceptere denne definition, da det ikke er muligt at komme med nogen mere præcis definition uden at gå dybere ind i begrebet ''logik''. Objekter tilhørende en mængde betegnes ''elementer''. Elementerne (eller nogle heraf) i en mængde siges selv at udgøre en mængde. ;Eksempel :* Alle positive hele tal 1, 2 ... ∞ udgør mængden '''N''' :* Alle hele tal -∞ ... -2, -1, 0, 1, 2 ... ∞ udgør mængden '''Z''' :* De rationelle tal <math>\frac{n}{m}</math> hvor ''n'',''m'' ∈ '''Z''' tilhører mængden '''Q''' ;Definition :Vi definerer følgende mængder således at ::* '''N''' betegner alle de positive heltal (tallet 'nul' medregnes ikke), ::* '''Z''' betegner alle heltal (positive, negative og nul), ::* '''Q''' betegner alle rationelle tal, ::* '''R''' betegner alle de reelle tal (det vil sige de irrationelle og de rationelle), ::* '''R+''' betegner alle de positive reelle tal, ::* og '''C''' betegner alle de komplekse tal. Vi springer hurtigt videre til den næste definition. ;Definition :# En mængde ''D'' kaldes en delmængde af ''X'', hvis hvert element i ''D'' også er et element i ''X''. Dette betegnes ''D'' &sube; ''X'' eller ''X'' &supe; ''D''. :# To mængder ''X'' og ''Y'' siges at være lig hinanden, hvis hver mængde er en delmængde af den anden således, at ''X'' &sube; ''Y'' og ''Y'' &sube; ''X''. Dette skrives ''X'' = ''Y''. Hvis dette ikke er tilfældet, siges de to mængder at være forskellige, hvilket skrives ''X'' ≠ ''Y''. :# En ''tom mængde'' er defineret som en mængde, der er en delmængde af alle andre mængder. Dette kaldes for en tom mængde eller en nulmængde og betegnes med ø. :# En mængde ''D'' kaldes en rigtig delmængde af ''X'' hvis ''D'' &sube; ''X'' og ''D'' ≠ ''X''. :# ''Foreningen'' af to mængder ''X'' og ''Y'' er mængden af elementer, som eksisterer mindst en gang i ''X'' og ''Y''. Dette kaldes foreningsmængden og betegnes ''X'' ∪ ''Y''. Dette skrives også:<center><math>X\cup Y= \{x: x\in X~\mbox{eller}~x\in Y\}</math> </center> :# ''Snittet'' mellem to mængder ''X'' og ''Y'' er mængden af elementer, som både eksisterer i ''X'' og ''Y''. Dette kaldes snitmængden (eller fællesmængden) og betegnes ''X'' ∩ ''Y''. Dette skrives også således:<center><math>X\cap Y= \{x: x\in X~\mbox{og}~x\in Y\}</math> </center> :# Det ''kartetiske produkt'' mellem to mængder ''X'' og ''Y'' er mængden af alle ordnede par (''x, y''), hvor det første element tilhører ''X'', og det andet tilhører ''Y''. Det kartetiske produkt betegnes ''X'' × ''Y'', og man skriver: <center><math>X\times Y = \{ (x,y) : x\in X, y\in Y\}</math> </center> :# ''Komplementærmængden'' af en mængde ''X'' er den mængden af elementer, som ikke er i ''X''. Dette betegnes ''~X'', og man skriver: <center><math>\sim X = \{x:x\not\in X\}</math></center> Definitionen af forening, snit og kartetiske produkt kan udvides til mere end to således, at man i det generelle tilfælde skriver: <center><math>X_1\cup X_2 \cup \dots \cup X_n = \bigcup_{i=1}^{n}X_i</math></center> <center><math>X_1\cap X_2 \cap \dots \cap X_n = \bigcap_{i=1}^{n}X_i</math></center> <center><math>X_1\times X_2 \times \dots \times X_n = \prod_{i=1}^{n}X_i</math></center> Det kartetiske produkt siges at være en mængde af ordnede ''n''-tuples. For det kartetiske produkt kan vi simplificere notationen yderligere i det tilfælde ''X1'' = ''X2'' = ... = ''Xn''. Vi skriver da, at <center><math>\prod_{i=1}^{n}X_i=\prod_{i=1}^{n}X = X^n </math></center> Vi genkender denne notation fra de reelle tal, hvor vi skriver, at punktet ''P''∈ '''R'''2 for ethvert punkt i to dimentioner. Vi vender nu tilbage til vores definition af den tomme mængde. Det er her nødvendigt at komme med nogle udsagn, som vi samler i en sætning. ;Sætning :Mængden ø er tom, hvis - og kun hvis - den ikke har nogen elementer. Desuden er alle tomme mængder lig hinanden. ;Bevis :Vi viser først for den ene vej: hvis mængden ø er tom, så har den ingen elementer. Antag, at det modsatte er tilfældet ''x'' ∈ ø. I og med at ø skal være en delmængde for enhver anden mængden, har vi ø ∈ ''X'' og ø ∈ ~''X'', hvoraf det følger, at ''x'' ∈ ''X'', og ''x'' ∈ ~''X'', hvilket er en klar modstrid. :Vi viser herefter for den anden vej: hvis mængden ø ikke har nogen elementer, så er ø den tomme mængde. Antag, at ''X'' ≠ ø er en mængde uden nogen elementer. Da den tomme mængde ø ∈ ''X'' (per definition), vil ''X'' ikke være en delmængde af ø (jvf. den tidligere definition af, hvornår to mængder er forskellige). Dette betyder, at ''X'' må indeholde et element, som ikke er i ø, men dette kan imidlertid ikke passe, da ''X'' er en mængde uden elementer. Ergo må ''X'' = ø :Tilsidst vil vi vise, at to tomme mængder ø1 og ø2 altid er lig hinanden. Da en tom mængde er en delmængde af alle andre mængder, må ø1&sube;ø2 og ø2&sube;ø1, hvilket netop er definitionen for, hvornår to mængder er lig hinanden. <div align=right> <div style="height:10px; width:10px; border: thin solid; align: right"></div></div> Når vi arberjder med mængder, vil vi ofte få brug for følgende basale resultater. ;Sætning :Lad ''X'', ''Y'' og ''Z'' være mængder. Da gælder der :#~(~''X'') = X :#''X'' ∩ ''Y'' = ''Y'' ∩ ''X'' og ''X'' ∪ ''Y'' = ''Y'' ∪ ''X'' (kommutative regel) :#''X'' ∩ (''Y'' ∩ ''Z'' ) = (''X'' ∩ ''Y'') ∩ ''Z'' og ''X'' ∪ (''Y'' ∪ ''Z'' ) = (''X'' ∪ ''Y'') ∪ ''Z'' (associative regel) :#''X'' ∪ (''Y'' ∩ ''Z'' ) = (''X'' ∪ ''Y'') ∩ (''X'' ∪ ''Z'') og ''X'' ∩ (''Y'' ∪ ''Z'' ) = (''X'' ∩ ''Y'') ∪ (''X'' ∩ ''Z'') (distributive regel) Dette unlader vi at vise. Vi fortsætter derimod med en sætning, som giver to af de mere vigtige sammenhænge mellem mængder. ;Sætning - De Morgan's Love :Lad ''X'', ''Y'' og ''Z'' være mængder. Da gælder der <center>''Z''\(''X'' ∩ ''Y'') = ''Z''\''X'' ∪ ''Z''\''Y'' og ''Z''\(''X'' ∪ ''Y'') = ''Z''\''X'' ∩ ''Z''\''Y''</center> :Denne sætning kan også alternativt <center>~(''X'' ∩ ''Y'') = ~''X'' ∪ ~''Y'' og ~(''X'' ∪ ''Y'') = ~''X'' ∩ ~''Y''</center> Dette vises heller ikke. ===Afbildninger=== Det næste, vi skal se på, er funktioner (også kaldet ''afbildninger''). '''''' ;Definition :Lad ''X'' og ''Y'' være to vilkålige ikke-tomme mængder (de må gerne være lig hinanden). :#En ''funktion'' ''f'' er fra ''X'' over i ''Y'' en delmængde ''X'' × ''Y'' med den egenskab, at for hvert ''x'' ∈ ''X'' findes der præcis et element (''x'', ''y'') i delmængden ''f''. Man skriver ''f: X → Y'' for at understrege, at ''f'' afbildeder ''X'' ind i ''Y''. :#Mængden ''X'' kaldes definitionsmængden for afbildningen ''f: X → Y''. :#Hvis ''(x, y) ∈ f'' for en vilkårlig funktion ''f: X → Y'' og et ''x ∈ X'', så kaldes ''y'' ''billedet'' af ''x'' under ''f''. Vi skriver ''y = f(x)''. :#Lad ''D''x være en delmængde af ''X''. Da vil mængden <center>''D''y = { ''y : y ∈ Y, y = f(x)'', hvor ''x ∈ D''x }</center> være en delmængde af ''Y''. Vi kalder ''D''y for billedet af mængden ''D''x under ''f: X → Y'' og er betegnet ved ''f(S)''. Delmængden ''f(X)'' af ''Y'' kaldes værdimængden af ''f''. :#Hvis ''f(X)=Y'' siges ''f'' at være en afbildning fra ''X på Y'' (bemærk at man ikke skriver ''over i'') og ''f'' kaldes ''onto''. Man siger også, at ''f'' er ''surjektiv'' eller en ''surjektion''. :#Lad ''x''1, ''x''2 ∈ ''X''. Hvis ''f(x1)=f(x2)'' udelukkende, når ''x''1=''x''2, siges funktionen ''f: X → Y'' at være ''injektiv''. Dette kaldes til tider også ''one-to-one'', som kan skrives 1-1. :#En funktion siges at være ''bijektiv'', når den både er surjektiv og injektiv.  ;Definition :Lad ''f: X → Y'' og ''g: X → Y'' være to funktioner. Sammensætningen af ''f'' med ''g'' er funktionen ''f ο g: X → Z'' er givet ved: <center>''f ο g(x) = f(g(x)), x ∈ X''.  ===Tællelige og utællelige mængder=== == Eksterne links == * [http://www.math.ku.dk/noter/2anmtr.pdf Forelæsningsnoter i metriske rum (pdf)] (lærebog) Korset/Design/mønster 1888 4859 2005-11-10T15:33:58Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Design|Mønster]] Hvis korsettet skal være stramt i taljen så skal sømmen gå næsten vandret i siderne af tajen og sømmene fra taljen skal gå mere nedaf på forsiden end på ryggen [[Kategori:Korset/Design|Mønster]] Korset/Design/Ribben 1889 4858 2005-11-10T15:32:49Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Design|Ribben]] De vitorianske korsetter har en ubehagligt tildens til at trykke ned ad på ribbene. [[Image:Sch%C3%A9ma_de_planches_radiographiques_I_et_II_superpos%C3%A9es.jpg|left|600px|Korset som trykker ned ad på ribbene.]] (Tryk på tasten [F11] på dit tastatur for at se mere af billedet) Den mørke linje viser hvordan det er når korsettet er løst, og de stiplede linjer hvordan ribbene bøjes nedaf når korsettet strammes. ===over skuldren=== Dette problem løste man i o. 1900 ved at sveje voldsomt i lænden. Hvilket ikke er godt for lændevivlerne. Prøv selv at sveje i lænden og mærk hvordan ribbene kommer til at stritte mere op ad, end når du står lige op. [[Image:USpatent740930_1903.gif|150px|thumb|Lige forside og voldsomt lændesvej.]] Men allerede i 1887 var problemet løst ved hjælp af [[Korset/Design/Eksempler/Invigorator Korsettet|Invigorator Korsettet]]. [[Image:Us000433095.gif|Left|137px|Invigorator Korsettet]] En anden løsning er at have et mellem stykke, som hænger over skuldrene. [[Image:The_Imperial_summer_corset_ca1890.gif|left|137px|Imperial sommer-korset ca. 1890]] En lidt tilsvarende løsning fandtes i 1700 tallet [[Image:Fig25Collection_Leoty.gif|Left|137px|snøreliv fra 1700tallet.]] ===Over Hoften=== Det er også muligt at løfte brystkassen op ved at trykke ned på enden. Men da enden skal have en støtte fra forsiden for ikke at vippe og fordi enden ikke har kejleform så rummer denne løsning flere problemer end løsninger. [[Image:USpatent848479Fig3.gif|left|137px|Korset 1906]] [[Image:USpatent880532_1907.gif|left|137px|Korset 1907]] [[Kategori:Korset/Design|Ribben]] Boghylde:2D Grafik 1890 5727 2006-01-27T12:31:41Z 80.208.11.190 Hvad er 2D-grafik? * 2D-grafik er simpel sprit figur som skal bevæges rundt på skærmen. Til 3D bruges det også til GUI ''('''G'''rafik '''U'''ser '''I'''nterface). For at lave 2D-grafik skal man bare have et tegne program. Skal man lave bevægelig sprit kan det også gøres med et tegneprogram. Man laver et stort billede som indholder forskellige positioner for figuren, hvor man har en grundfarve i baggrunden. Eksempel.: [[image:Spritfig.png]] == Externe links == * [http://www.dxgame.com/ Direct Game Engine 2D] til VB og c++ [[Kategori:Boghylder]] Billede:Spritfig.png 1891 3835 2005-09-18T21:43:20Z Snortop 15 Et eksempel på en sprit figur Et eksempel på en sprit figur IRC-kursus 1892 8490 2006-09-21T16:50:11Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved 213.134.160.226, fjerner ændringer fra 83.72.171.248 == IRC == === Hvad er IRC? === IRC stå for '''I'''nternet '''R'''elay '''C'''hat, og er egentlig bare et virtuel møde sted. Det hele er delt op i forskellige kanaler ''(Channels)'' som man kan finde ved at søge ''(i programmet)'', når man har fundet en kanal der passer til det man vil snakker om kan man joine det. Hvordan er det så forskel fra andre chat stedet man kan finde? * Det er større * der er flere muligheder i det. * du kan være i flere rum samtidig. * Du kan chatte med flere. * Du kan finde venner fra hele verden. * og mange mange flere. === Hvad skal man bruge? === For at kunne komme på IRC skal man gerne bruge et program som kan kommuniker med en IRC server. Dette kan du få på [http://www.mirc.com mIRC] hjemmeside, som er en af de mest brugte programmer. Andre programmer kan også findes ved at søge efter det. Det kræver også at du har en Internet forbindelse. === Hvordan kommer jeg i gang? === * Først downloader du et IRC program * Så starter du programmer/installer det! * Du skal finde på et nick du vil bruge. * Finder en server du gerne vil bruge. De mest brugte er Dalnet server og Undernet. * Finde et rum du vil chatte i god start #Danmark, er nok på de fleste server. === Forskellige nyttig kommandoer === Der findes mange kommandoer til mirc programmer, samt findes der også en masse script man kan finde som man så kan bruge i sin mirc og derved få nogle andre fordele. * '''/join ''<channel>''''' - Med denne kan du komme ind i et rum, hvis du kender navnet på rummet. Husk dog at bruge # foran når du skriver et Rum navn. * '''/invite ''<nick>'' ''<channel>'' ''' - Med denne kan du inviter en bruger til en kanal, bruges mest til reklamme for at få folk over i forskellige rum. * '''/me ''<text>''''' - Med denne, kan du få en tekst hvor du skriver du gør et eller andet sjov som eksempel '''/me hopper op og ned''' * '''/msg ''<nick>'' ''<text>''''' - Med denne, sender du en besked til <nick> * '''/nick ''<navn>''''' - Skift dit nick ud til <navn> == Script == === Hvad er det? === Det er for at gøre nogle ting nemmer for dig. === Hvordan bruger jeg det? === Til de fleste script du finder, er der gerne en manual til hvordan det bruges. Det findes også fulde script hvor de hele er færdig og skrædersyet til en. === Hvor finder jeg det? === her er nogle.. ellers prøv at '''google''' ordet! ''(mirc script)'' * http://www.50script.com/ * http://www.mircscripts.com/ == Se også == [[/Klienter/ChatZilla|Introduktion til IRC-klienten ChatZilla]] [[en:Internet Technologies/IRC]] [[fr:Fonctionnement de l'IRC]] [[fi:IRC]] [[pl:IRC/Okładka]] Hjælp:Hvordan laver jeg henvisninger til andre sprog 1895 3848 2005-09-21T13:56:12Z Bisgaard 36 oprettet over en kopi fra wikipedia __NOTOC__ Udover de almindelige henvisninger man kan lave imellem artiklerne på WikiBooks og de eksterne henvisninger, så kan man også lave henvisninger til den samme artikel på '''andre sprog''' i andre WikiBooks-udgaver. Dette gør det muligt for brugerne let at hoppe fra en artikel på ét sprog til den samme artikel på et andet sprog. == Syntaks == Sproghenvisninger har følgende format: <tt><nowiki>[[sprogkode:Titel]]</nowiki></tt> Hvor sprogkoden (normalt) er en 2-bogstavskode som beskrevet i [[w:ISO 639|ISO 639]] (engelsk er "en", tysk er "de" (for deutsch), norsk er "no", svensk er "sv" o.s.v.). En mere komplet liste over disse koder kan findes på den engelsksprogede MetaWiki, side med navnet [[m:Complete list of language names|Complete list of language names]]. Siden [[Wikibooks:Forside]], er tilgængelig på mange forskellige sprog, og sproghenvisningerne kan for eksempel se således ud: <tt><pre> [[de:Wikibooks:Portal]] [[en:Wikibooks:Community Portal]] [[nl:Gebruikersportaal]] [[simple:Wikibooks:Community Portal]] [[sv:Wikibooks:Kollektivportal]] </pre></tt> Disse henvisninger får en særlig behandling af softwaren og dukker ikke op i selve artiklen, men i en speciel sektion kaldet '''andre sprog:''' i søjlen til venstre. I Wiki-jargon kaldes disse sproghenvisninger nogle gange "interwiki-henvisninger". Du kan placere disse sproghenvisninger hvor som helst i artiklen, men de vil altid blive vist for sig selv i søjlen til venstre. På den danske udgave af WikiBooks, placerer vi dem nederst i artikelteksten, så de ikke generer nybegyndere og andre skribenter alt for meget, når man redigere i resten af artiklen. Ved at placere koderne nederst, får de heller ikke en så fremtrædende placering i søgemaskiner som for eksempel Google. Du skal ikke indsætte henvisninger til dansk på den danske udgave af WikiBooks. == Tips == * Husk at lave en henvisning tilbage til den danske artikel fra de andre sprog. * Sproghenvisninger bør sorteres alfabetisk. === Tip om brug af beskrivelsesfeltet === Når du tilføjer sproghenvisninger, enten her eller i en anden sprogudgave af WikiBooks, bør du i [[Wikibooks:Beskrivelse|beskrivelsesfeltet]] angive at din ændring er en tilføjelse af en sproghenvisning. Tilføjer du for eksempel på den engelsksprogede udgave af WikiBooks, en henvisning til en dansksproget artikel, kan du skrive "da:" i beskrivelsesfeltet (fjerner du en henvisning, så indsæt et minus foran sprogkoden: "-da:"). Tilføjer du flere sprog på samme tid, kan du enten opremse dem alle på samme måde, eller - hvis du er mageligt anlagt - nøjes med at skrive "interwiki". Du er velkommen til at skrive en længere forklaring, men skriv ikke på dansk i sprogudgaver, hvor man næppe forstår vores sprog. Dvs. brug kun dansk i den norske, og den svenske udgave af WikiBooks. Opdager du under tilføjelsen af en sproghenvisning noget i en anden sprogudgave, som du mener er en fejl jævnfør vores [[WikiBooks:Stilmanual|stilmanual]], så vær opmærksom på at der kan gælde andre standarder i andre udgaver af WikiBooks. Er du i tvivl, og mener du at rettelsen er vigtig, så gør opmærksom på problemet på diskussionssiden (på et sprog der kan forstås i den pågældende sprogudgave). Er det noget sprogligt du vil rette, skal du naturligvis skrive på det aktuelle sprog - aldrig på dansk. == Sproghenvisninger der ikke vises i søjlen til venstre == * Sproghenvisninger på diskussionssider bliver vist i selve artiklen i stedet for i søjlen til venstre. * Hvis du vil have en henvisning til et andet sprog til at dukke op i selve artiklen (og det ikke er en diskussionsside), så kan du gøre det ved at sætte et kolon foran henvisningen. Det vil sige <nowiki>[[:nl:Hond]]</nowiki> bliver til [[:nl:Hond]]. * Syntaksen for at henvise til en bruger på et andet sprog (her engelsk) er: <nowiki>[[:en:User:Brugernavn1|brugernavn2]]</nowiki>. At henvise til den engelske bruger Larry Sanger gøres altså ved at skrive <nowiki>[[:en:User:Larry_Sanger|Larry Sanger]]</nowiki>, der bliver til [[:en:User:Larry_Sanger|Larry Sanger]]. *På tilsvarende måde henviser man til andre ressourcer på en wiki i et andet sprog, f.eks. vil en henvisning til den engelske kategori skak skrives:<nowiki>[[:en:Category:chess]]</nowiki> og fremgå som: [[:en:Category:chess]] *Man kan også lave henvisninger til de tværgående projekter. Meta: <nowiki>[[:m:Forside|Meta på dansk]]</nowiki> vises som [[:m:Forside|Meta på dansk]]. Danmarks radio 1896 3849 2005-09-22T08:43:19Z 87.72.1.188 Danmarks Radio, (indtil 1959 Statsradiofonien), statslig public service radio- og tv-virksomhed, finansieret af licensmidler, der opkræves som afgift for radio- og tv-modtagere. 1925-49: Statsradiofoniens etablering. Statsradiofonien blev oprettet på forsøgsbasis 1.4.1925, da staten tildelte sig selv monopol på radiospredning i Danmark. Efter et forsøgsår blev Statsradiofonien gjort permanent ved loven om radiospredning fra 1926. Kammersanger Emil Holm blev ansat som driftsleder, og kammerherre Christian Lerche (1868-1956) blev udpeget som formand for et radioråd, der skulle garantere, at udsendelserne var af "alsidig, kulturel og oplysende art". Statsradiofoniens virksomhed blev finansieret direkte af lytterne gennem licensbetaling, og allerede i 1940 havde 80% af alle danske husstande radio. Udsendelserne bestod i de første år primært af klassisk musik, foredrag og gudstjenester samt nyheder i form af nyhedstelegrammer fra Pressens Radioavis. I 1925 oprettede Statsradiofonien et symfoniorkester, Radioorkesteret (senere Radiosymfoniorkesteret), i 1926 et børnekor (siden delt i et pige- og drengekor) og i 1932 Radiokoret. I 1929 påbegyndtes endvidere kortbølgeudsendelser til danskere i udlandet. I løbet af 1930'erne steg udbudet af populærmusik imidlertid, og underholdende radioserier vandt også frem. En af de tidligste var Jens Lochers Familien Hansen, der blev sendt hver søndag 1929-49. Radioteatret havde sin storhedstid fra 1930'erne til 1950'erne, hvor ikke mindst populære kriminalhørespil som fx Mordets Melodi (1943) og Sivahskriget (1956) kunne lægge gaderne øde. I 1930'erne skildrede Aksel Dahlerup i sine radioreportager, Hørebilleder fra Dagliglivet (1931-43), arbejdslivets forskellige sider og gav samfundet uden for København en plads i radioen. Statsradiofonien sendte i begyndelsen fra et kvistlokale i posthuset på Købmagergade i København, men flyttede i 1928 til Axelborg, og fra 1932 husede det nybyggede Stærekassen ved Det Kgl. Teater radioens studier. I 1940 blev arkitekten Vilhelm Lauritzens Radiohus på Rosenørns Allé i København taget i brug. Under besættelsen overtog den tyske besættelsesmagt kontrollen over udsendelserne, og Radiorådet blev sat ud af funktion. 1950'erne: Tv og radioens Program 2. Efter besættelsen blev der eksperimenteret med tv-teknik, og fra 1949 havde Statsradiofonien de første forsøgsudsendelser. Fra oktober 1951 indførtes regelmæssig fjernsynsvirksomhed under ledelse af radioens underholdningschef Jens Frederik Lawaetz. Fjernsynet sendte oprindelig kun tre aftener om ugen til ca. 200 fjernsynsejere, der hver betalte 50 kr. årligt i særskilt fjernsynslicens. Fra 1954 var der fjernsyn hver aften, og derefter voksede udbudet af programmer støt. I foråret 1960 blev tv gjort landsdækkende med indvielsen af tv-senderen på Bornholm. Tv var i begyndelsen ikke præget af større kulturpolitiske overvejelser, og i 1950'erne bestod programvirksomheden, også som følge af manglende optageudstyr, i høj grad af direkte udsendelser fra studiet og aktualitetsprogrammer eller transmissioner af sportsarrangementer. Der udsendtes tillige mange dokumentarfilm, som var produceret af Statens Filmcentral. Tv's dramaudsendelser var domineret af et klassisk repertoire (fx Holberg og Oehlenschläger), men senere blev der også vist mere moderne og eksperimentelle stykker. I radioen lavede bl.a. Viggo Clausen og Willy Reunert engagerede reportager fra danskernes hverdag i en række radiomontager, og i 1951 lanceredes dobbeltprogrammer med den nye radiokanal Program 2 (P2). 1959-73: TV-Byen og Program 3. Efter vedtagelsen af en ny radiolov i 1959, der gav politikerne i Radiorådet øget magt, ændrede Statsradiofonien navn til Danmarks Radio (DR). Umiddelbart før lovens vedtagelse var der sket en ændring af den interne ansvarsfordeling med oprettelsen af et generaldirektørembede og en adskillelse af ansvaret for radioens og fjernsynets programmer. F.E. Jensen blev DRs første generaldirektør i 1959, mens posterne som programdirektør for tv og radio tilfaldt hhv. tv-pioneren Jens Frederik Lawaetz og radioens reportagechef Aksel Dahlerup. F.E. Jensen blev i 1961 efterfulgt af Hans Sølvhøj, som forblev generaldirektør indtil 1976. En række nye initiativer så dagens lys: Radiohuset blev udvidet for at kunne rumme nye tv-studier og kontorer, og Radiorådet udskrev i 1958 en arkitektkonkurrence om et tv-hus på en tom grund ved Gyngemosen i Gladsaxe. Den blev vundet af Vilhelm Lauritzen, og i april 1965 blev TV-Byen indviet. Efter overgangen til den ny FM-teknik lancerede radioen i 1960 de første regionale forsøgsudsendelser fra Åbenrå, Ålborg, Århus, Odense, Næstved og Rønne. Senere fulgte København, Holstebro og Vejle. DR fik konkurrence fra piratsenderen Radio Mercur 1958-62 og udvidede derfor i 1963 med en ny kanal, Program 3 (P3), der fortrinsvis sendte populærmusik. DR overtog desuden driften af Pressens Radioavis, som juli 1964 skiftede navn til Radioavisen. Endvidere oprettedes Radiojazzgruppen (1961-86) og Radioens Big Band (1964), og fra 1969 begyndte radioen at sende i stereo. I begyndelsen af 1960'erne etablerede tv sig som det dominerende massemedium, og mediet blev et centralt element i velfærdsstatens kulturpolitik. Den kulturpolitiske intention var, at tv gennem samfundsoplysning og kulturformidling skulle bidrage til udjævning af dannelses- og kulturkløfter i Danmark. TV-Teatret var frem til midten af 1960'erne stadigvæk tv-overført teater, men i 1964 blev det en selvstændig afdeling i DR, og lidt efter lidt udvikledes originale tv-spil med bl.a. Leif Panduros realistiske stykker som en vigtig fornyelse. I 1960'erne blev amerikanske og britiske tv-serier som fx krimiserien Perry Mason (1960-64) og komedieserien Lucy Show (1966-67) meget populære udsendelser. DRs forsøg med en krimiserie, Ka' De li' østers (1967), blev også en stor succes. Endvidere påbegyndte tv udsendelsen af TV-Avisen i 1965, og fra 1969 blev der gradvis indført farvefjernsyn. Der blev åbnet studier i Århus og etableret en provinsafdeling i 1973. 1973-86: Opprioritering af underholdning og Radiorådsdebat. Med Radioloven af 1973 blev underholdning officielt føjet til DRs programforpligtelser ved siden af oplysning og kulturformidling, og denne prioritering slog gradvis igennem, bl.a. med de succesrige tv-serier, Huset på Christianshavn (1970-77) og Matador (1978-81). Loven fra 1973 medførte, at Radiorådet og dets politikere kom til at fungere som programudvalg. Op igennem 1970'erne var Danmarks Radio under Hans Sølvhøj og hans efterfølger Laurits Bindsløv (1976-85) ofte genstand for offentlig debat som følge af politikernes kritik af programmerne. Den offentlige interesse for DRs programmer førte bl.a. i 1972 til politikeren Erhard Jakobsens oprettelse af Aktiv Lytterkomité (videreført under navnet Aktive Lyttere og Seere 1976-92), som i skarpe vendinger kritiserede radio- og tv-journalister for venstreorienteret virksomhed. Centralt i denne debat stod fortolkningen af DRs forpligtelse til objektivitet og alsidighed i programmerne. 1986-95: Monopolbruddet. Efter en række forsøg med lokalradio og -tv kom det endelige monopolbrud i 1986 med legalisering af kommerciel og lokalradio- og tv-virksomhed fra 1988. I 1987 nedlagdes Radiorådet og blev erstattet af en bestyrelse på 11 medlemmer, hvoraf de ni udpeges af Folketingets partier, uden at de dog må være medlemmer af Folketinget. Bestyrelsens formand udpeges af kulturministeren, og ét medlem udpeges af de fastansatte medarbejdere i DR. Den løbende debat om DRs programvirksomhed foregår nu primært mellem DR og repræsentanter for lyttere og seere i programråd og amtsprogramråd. DR har efter monopolbruddet fået betydelig konkurrence fra det reklamefinansierede TV 2 og det privatejede TV 3, og under generaldirektørerne Hans Jørgen Jensen (1985-94) og Christian S. Nissen (fra 1994) har virksomheden måttet tage sine public service-forpligtelser op til overvejelse. I første halvdel af 1990'erne har DR valgt at bruge resurser både på underholdning og på udsendelser for mindre målgrupper og seriøse programmer, som fx dokumentar-, aktualitets- og børneprogrammer samt tv-dramatik. I 1995 havde Danmarks Radio ca. 3700 fuldtidsansatte, heraf ca. 1400 i radioafdelingen, ca. 1800 inden for tv og ca. 500 beskæftiget med service og administration. Virksomhedens budgetramme var ca. 2,3 mia. kr. Danmarks Radio har tillige siden 1989 haft sit eget forlag, der udgiver mellem 80 og 100 titler om året, fordelt på bøger, fonogrammer og forskellige produkter med tilknytning til virksomhedens programmer. Se også Danmark (elektroniske massemedier). Løns, SHjar Radioen fik i 2001 tildelt yderligere en landsdækkende frekvens, hvorefter regionalradioerne har deres egen kanal, P4, mens P1 er talekanal, P2 musik- og kulturkanal, og P3 ungdomsradio med lyttere op til ca. 35 år som målgruppe. Desuden har DR fra 1999 en satellit- og kabelkanal, DR Klassisk. Radioens kortbølgeudsendelser til udlandet blev i 2002 ændret fra selvstændige nyhedsprogrammer til udsendelse af Radioavisens 12.00- og 18.30-udgaver. DR TV igangsatte i 1996 DR2 som et alternativ til de brede tv-kanaler. DRs første Internetkanal, SKUM (med 12-25-årige som målgruppe), havde premiere i 2001. Den kombinerer tv, radio, Internet og SMS og blev på et år Danmarks største ungdomssite med journalistik, debat, satire, spil og musikvideoer. DR Online blev igangsat i 1996 og er i 2002 blandt de mest besøgte danske sites med over 1 mio. brugere om måneden. På www.dr.dk kan man høre/se DR-udsendelser og tekstsider samt lyd- eller videoklip med nyheder, baggrund, debat, service og underholdning. DRs centrale programråd og de 15 amtsprogramråd blev nedlagt af kulturministeren i 2002. Fra 2003 skal seks medlemmer af DRs bestyrelse udpeges af Folketinget, mens tre (herunder formanden) udpeges af kulturministeren og et medlem vælges af DRs medarbejdere. DR planlægger i 2006 at flytte til et nyt multimediehus i Ørestaden, DR Byen. Radiohuset og TV-Byen i Gladsaxe er solgt, og DR lejer sig ind indtil flytningen. Fra 2001 er DRs årsbudget ca. 3 mia. kr., og medarbejderstaben er på ca. 3300. I 2001 foregik 65% af danskernes radiolytning på en af DRs kanaler, og 32% af fjernsynskiggeriet på DR TV. GW manual 1898 4134 2005-09-30T15:29:34Z Bixi 30 __NOTOC__ Velkommen til den danske online [[Guildwars|Guild Wars]] manual. Denne side er en fri oversættelse af [http://manual.guildwars.com/ den officelle online Guild Wars manual]. {| width="100%" style="background: transparent;" |class="MainPageLeft" rowspan="2" width="50%" valign="top" style="padding: .5em 1em; margin: 1em;"| ===[[GW manual: Sådan kommer du i gang|Sådan kommer du i gang]]=== * [[GW manual: Installer & Start Guild Wars|Installer & Start Guild Wars]] * [[GW manual: Skab En Helt|Skab En Helt]] * [[GW manual: Hurtig-Start Guide|Hurtig-Start Guide]] * [[GW manual: Guild Wars Skærmbilledet|Guild Wars Skærmbilledet]] ===[[GW manual: En Helt's Liv|En Helt's Liv]]=== * [[GW manual: profession|profession]] * [[GW manual: Attributter|Attributter]] * [[GW manual: Evner|Evner]] * [[GW manual: Guilds|Guilds]] * [[GW manual: Missioner & Opgaver|Missioner & Opgaver]] * [[GW manual: Turneringsspil|Turneringsspil]] ===[[GW manual: Sådan Spiller Du|Sådan Spiller Du]]=== * [[GW manual: Flyt Rundt Med Din Helt|Flyt Rundt Med Din Helt]] * [[GW manual: Flyt Rundt Med Kameraet|Flyt Rundt Med Kameraet]] * [[GW manual: Rejser i Tyria|Rejser i Tyria]] * [[GW manual: Saml en gruppe|Saml en gruppe]] * [[GW manual: Venner|Venner]] * [[GW manual: Henchmen|Henchmen]] * [[GW manual: Identificer Ting|Identificer Ting]] * [[GW manual: Genbrug Ting|Genbrug Ting]] * [[GW manual: Liv & Energi|Liv & Energi]] * [[GW manual: Farv Våben og Rustning|Farv Våben og Rustning]] * [[GW manual: Handel Med Ting|Handel Med Ting]] * [[GW manual: Inventar Panel|Inventar Panel]] * [[GW manual: Guild Panel|Guild Panel]] * [[GW manual: Opgave Log|Opgave Log]] |width="50%" valign="top" style="padding: .5em 1em; margin: 1em;"| ===[[GW manual: Kamp|Kamp]]=== * [[GW manual: Hvad Sker Der?|Hvad Sker Der?]] * [[GW manual: Evner|Evner]] * [[GW manual: Våben & Rustning|Våben & Rustning]] * [[GW manual: PvP (Spiller-mod-Spiller) & Turneringer|PvP (Spiller-mod-Spiller) & Turneringer]] * [[GW manual: Samarbejde|Samarbejde]] ===[[GW manual: I Byen|I Byen]]=== * [[GW manual: Skab Kontakt|Skab Kontakt]] * [[GW manual: Køb & Sælg|Køb & Sælg]] * [[GW manual: Købmænd|Købmænd]] * [[GW manual: Handlere|Handlere]] * [[GW manual: Farve Handlere|Farve Handlere]] * [[GW manual: Håndværks Materiale Handlere|Håndværks Materiale Handlere]] * [[GW manual: Våbensmed|Våbensmed]] * [[GW manual: Rustning Håndværkere|Rustning Håndværkere]] * [[GW manual: Opbevaring: Xunlai Agenter|Opbevaring: Xunlai Agenter]] ===[[GW manual: Andet|Andet]]=== * [[GW manual: Indstillings Menuen|Indstillings Menuen]] * [[GW manual: Ordbog|Ordbog]] * [[GW manual: System Krav|System Krav]] GW manual: Installer & Start Guild Wars 1899 3870 2005-09-23T16:53:56Z Bixi 30 ==CD Installation== 1. Sæt din Guild Wars CD i dit CD ROM drev. Guild Wars startop billedet kommer frem på din skærm. 2. Klik '''Install Guild Wars'''. 3. Når du bliver bedt om det, skal du indsætte disk 2 i dit CD ROM drev, og trykke '''OK''' for at fortsætte installationen. ==Online Installation== Du kan købe Guild Wars online fra [http://www.plaync.com/ PlayNC.com]. Du kan også bruge en adgangsnøgle fra et spil dom du har købt herhjemme i Danmark. 1. Downlad Guild Wars klienten fra [http://www.guildwars.com/products/chapter1.html GuildWars.com]. (find linket i bunden af siden) 2. Pak GWsetup.exe ud ug åbn filen ved at dobbeltklikke på den 3. Følg instruktionerne på skærmen ==Afinstaller Guild Wars== 1. Åbn Windows '''start''' menu 2. Tryk på '''Kontrolpanel''' 3. Vælg '''Tilføj eller fjern programmer''' 4. Marker Guild Wars på listen og vælg '''Fjern''' GW manual: Skab En Helt 1900 4159 2005-10-06T05:35:58Z Snortop 15 Når du logger ind i Guild Wars vil du se Helte-valgs skærmbilledet. Det er her dine helte lever efter at du har skabt dem. * Når du er klar til at skabe en helt, tryk '''Create''' Det næste du vil se er karakter type skærmen, som giver dig valget mellem at skabe en Rollespil Karakter eller en PvP Kun Karakter. * Klik i den '''venstre side af''' skærmen hvis du vil have en '''Rollespil Karakter''' * Klik i den '''højre side''' af skærmen hvis du vil have en '''PvP kun karakter''' Du kan have op til fire helte per Guild Wars konto. Du kan slette og skabe nye helte til enhver tid, så hav sjov med at eksperimentere med profession kombinationer, evner, og attributter indtil du har den helt som passer dig bedst. Hvad er forskellen på en PvE Character og PvP character == PvE == Her starter du at spille en level 1 character, hvor du skal igennem nogle plots. Det kan være forskellige missioner samt Quest i spillet. Mens du spiller får du "unlock" nogle skill som du kan bruge i PvP, samt finder nogle item/ting som kan forbedre din character. == PvP == Du kan vælge mellem nogle Arena.net har valgt at lægge på til start eller du kan vælge at lave en selv. Med dem alle gælder at du starter som level 20, skal vælge attribut point, skills, våben og hvordan din character skal se ud. Når du starter en pvp character kan du vælge hvor du vil starte. Der vil være 3 at vælge i mellem. === Arena === Her kommer du til et sted hvor du kan enter mission og komme til at være med 4 tilfældig character. Du kan også vælge at gå til et andet sted som hedder Team Arena, hvor du kan vælge hvilken 4 personer du vil være sammen med, samt også muligheden for at starte med det samme. Computer vil så vælge de resterende personer som dit team. Ved alle arena gælder det om at dræbe alle team på det andet hold. Der er dog også 2 andre kort hvor det gælder om at dræbe det andet hold så mange gang som muligt. Dem der har flest kill vinder. === Tournament === Når du starter kan du være op til 8 spiller med i dit team. Dem skal man bestemt finder. Hvis man er nybegynder vil jeg ikke anbefalde at starte her, her spiller de professionel mest og det er MEGET svært at komme på et hold hvis man ikke har en ordentlig Rank. Du skal sikkert også have anskaffet dig Teamspeak eller Ventrillo som er et communication program. Her starter man me at skulle nedkæmpe nogle ghost Monk, mesmer, Elemental og warriors. Hvis man gør det inden for 30 sek, får man 10% survival bonus, som er YDERST godt at have med i tombs. Næst skal du kæmpe mod andre 8 personers hold, hvis du vinder gå man videre, taber man ryger man tilbage til indgangen. === Guild vs. Guild === '''Her kan du KUN spille hvis man har en Guild hall og er med i en guild.''' ''Her kan det også være et samle sted for Guildmates.'' Her spiller man mod hinanden på sit valgte Guildkort, hvis man er under på ladderen skal man angribe Guildhallen, hvis man er over skal man beskytte den. WikiKogebogen/Honningkage 1901 3899 2005-09-25T15:34:52Z Bisgaard 36 kat '''Honningkagehjerter''' 250 g honning 1 tsk. Kanel 1 tsk. St. nelliker ½ tsk. St. ingefær 1 æggeblomme 2 tsk. Potaske 1½ tsk. Hjortetaksalt 250 g mel ;Chokoladeglasur: 200 g overtrækschokolade 20 g palmin ;Hvid glasur: 4 dl. (200 g) flormelis 1 æggehvide ;Honningkagehjerter Hæld honning i en gryde og smelt den over svag varme. Rør krydderier i. Potaske røres med æggeblommen og derefter i honningen. Rør mel og hjortetaksalt i. Ælt dejen godt og læg den i køleskab til næste dag. Rul dejen ud på et meldrysset bord. Skær eller stik den ud i hjerter. Bages ved 175° i 5-20 minutter, alt efter størrelse. Afkøles. ;Chokoladeglasur Smelt chokolade og palmin over vandbad. Hæld chokoladeglasuren over hjerterne og lad afkøle helt. ;Glasur: Rør flormelis sejt med æggehviden - det tager ca. 10 minutter. Dekorer hjerterne Opbevares køligt. ===Se også=== *[http://www.1st-gourmet.dk/images/recipes/Hjertevarme_honninghjerter_300.jpg Honninghjerter] [[Kategori:WikiKogebogen|Honningkage]] WikiKogebogen/Fru Qvist's pebernødder 1902 8581 2006-10-20T20:12:16Z Haabet 32 varmlufts ovn ==Ingredienser== *500g [[w:Mel|Mel]] *375g Lys Pudder[[w:sukker|sukker]] *60g Smeltet [[w:margarine|margarine]] *3 [[w:Æg|Æg]] *1 teske [[w:Kanel|Kanel]] *1 knivspids Hvid [[w:Peber|Peber]] *1 strøget teske [[w:Potaske|Potaske]] *2 teske revet [[w:Kardemomme|Kardemomme]] ==Fremgangsmåde== Smelt margarinen og put sukker, krydderi og mel i. Laves dagen før, for at margarinen kan stivne. Dejen trilles i tynde stænger, som skæres i små stykker, trilles til kugler og sættes på en bageplade. Pebernødderne bages ca. 10 minutter ved 180'C grader i en gammeldags ovn. Eller 10 minutter ved 195'C grader i moderne varmlufts ovn. '''Tip:''' Pebernødder kan også krydres med [[w:ingefær|ingefær]], [[w:nellike|nellike]] og [[w:appelsin|appelsin]]skal. [[Kategori:WikiKogebogen|Pebernødder]] WikiKogebogen/Pebernødder 1903 3877 2005-09-24T12:49:03Z Bisgaard 36 oprettet #REDIRECT [[WikiKogebogen/Fru Qvist's pebernødder]] WikiKogebogen/Andesteg 1904 3900 2005-09-25T15:40:23Z Bisgaard 36 kat Tilberegning af '''Andesteg''': Beregn til 4-5 personer en and på godt 3 kilo. ca. 200 gram [[w:sveske|sveske]]r, 3-4 [[w:æble|æble]]r, [[w:salt|salt]] og [[w:peber|peber]]. Rens og skyl anden meget grundig og tør den med køkkenrulle både indvendig og udvendig. Skær æblerne i både og fyld anden med en håndfuld æbler, lidt svesker, salt og peber, gentag med en håndfuld æbler, svesker osv. til anden er godt fyldt ud. Luk anden med [[w:kødnål|kødnål]]e. Læg først anden med rygsiden opad på en [[w:bradepande|bradepande]] i [[w:ovn|ovn]]en og steg den i 20 min. Kom vand i bradepanden og vend anden med brystsiden opad og lad den stege i 2-3 timer ved 175 grader. Dryp den hyppigt ved at hælde lidt af bradepandevandet henover den. Hæld mere kogende vand i bradepanden, hvis det er nødvendigt. Når den er godt mør, hældes bradepandeskyen fra, det skal bruges til at lave en [[w:sovs|sovs]] af. Giv anden et kvarters tid mere i ovnen på 200 grader, eller til skindet er sprødt. Til anden serveres [[w:rødkål|rødkål]], hvide kartofler, brune kartofler og evt. [[w:asie|asie]]r. Kilde: Fru E. Rasmussen fra Nørrebro, København. [[Kategori:WikiKogebogen|Andesteg]] Kategori:WikiKogebogen 1906 3901 2005-09-25T15:41:42Z Bisgaard 36 kat Moduler der er en del af WikiKogebogen [[Kategori:Bøger]] Kategori:Bøger 1907 3902 2005-09-25T15:47:09Z Bisgaard 36 oprettet Kategorien bøger indeholder alle bogmodulerne på Wikibooks, inddelt i en underkategori per bog. [[Kategori:Kategorier]] Boghylde:Linux 1928 7901 2006-07-15T14:22:30Z Asathoor 135 /* Introduktion til Linux */ På denne boghylde vil man kunne finde bøger om anvendelse af Linux. == Introduktion til Linux == * [[At skifte til Linux]]: En præsentation af de overvejelser, man skal gøre sig, når man skifter fra Windows til Linux. * [[Ubuntu - den lette vej til linux]]: begynderhåndbog. --[[Bruger:Asathoor|Asathoor]] 15. jul 2006 kl. 14:22 (UTC) [[Kategori:Boghylder]] At skifte til Linux 1929 3959 2005-09-25T17:25:18Z Mjjohansen 48 '''At tage springet: At starte med Linux''' Det er næppe nogen hemmelighed, at Microsofts Windows er det system, der ligger på de fleste PC'er. De fleste, der søger andre styresystemer, gør det udfra en utilfredshed med MS' flagskib. Det kan der være mange grunde til, ideologiske, økonomiske, tekniske - men det betyder så også, at man må definere overfor sig selv, hvad det er, man gerne vil have ud af det. Linux er ikke som Windows eller Macintosh. Det er system, der lægger mere op til, at man sætter sig ind i dets funktioner. Dette kan lyde uoverkommeligt, men det kan sammenlignes med forskellen på at se et teaterstykke og så at vide, hvordan teatret fungerer bag scenen. Man kan læse om de helt grundlæggende træk ved Linux og lidt historie på [http://www.linux.org/lessons/beginner/index.html Linux.org's artikel] om dette. De forskellige Linux-varianter, de såkaldte distributioner, har kernen til fælles. Denne er en meget grundlæggende del af systemet, der er beregnet til at fortolke systemkaldene programmerne imellem. Derudover kan det hele variere med de enkelte programpakker, der lægges ovenpå; derfor kan man så også finde [http://www.debian.org/ Debian], der fylder 14 CD'er, hvis man henter det hele på én gang (hvilket dog ikke er nødvendigt) og [http://www.damnsmalllinux.org/ Damn Small Linux], der lever op (eller ned) til navnet med sine... 49 MB. Det oftest stillede spørgsmål på de forskellige Linux-relaterede fora på internettet er "hvilken distribution er bedst (til mig)?". Og det kommer der en masse mere eller mindre brugbare bud på. Sagen er jo, at det kommer an på behov - både hos den, der beder om en anbefaling, og hos dem, der giver anbefalingen. Skal computeren bruges til kontorarbejde? Programmering? Som legeplads/spilleboks? Web- eller postserver? Måske mest påtrængende er spørgsmålet: Vil jeg acceptere lavere tempo og få et system, der har alt det grafiske eyecandy og Windows-agtig brugerflade og mere til - eller skal det være optimeret til hastighed med få tjenester, men til gengæld lidt mere kompliceret at anvende? Sloganet hos forfatterne bag det danske [http://www.linuxbog.dk/ Linuxbog]-projekt er "Friheden til at vælge". Dette er måske nok Linux' største styrke - at der er noget for enhver. Det er imidlertid ikke en fordel, når man er nybegynder og gerne vil have fat i noget, der skal virke og forhåbentligt opfylde éns behov. Det har været meget populært at henvise folk til [http://www.distrowatch.com/ DistroWatch] uden videre forklaring - men det er ikke særligt hensigtsmæssigt, for dér finder man mere, end man har brug for - i skrivende stund 386 forskellige distributioner. Ganske vist er der generelt henvisninger til anmeldelser under de enkelte distributioner, men det er lidt af en ørkenvandring at skulle igennem. De fleste nybegyndere - [http://www.catb.org/%7Eesr/jargon/html/N/newbie.html newbies] - vil som sagt være tidligere Windows-brugere, og det ses derfor ofte som hensigtsmæsssigt, at det system, de ender med, lidt ligner det tidligere miljø. Det vil så også være tilfældet med de fleste distributioner, men i særdeleshed de største. DistroWatch har en side, hvor de [http://distrowatch.com/dwres.php?resource=major introducerer de mest populære]. Den er mere brugbar. Det kan anbefales, at man forsøger sig med en såkaldt Live-CD først. Live-CD'erne indeholder en distribution, men denne køres udelukkende fra CD'en og med brugerens RAM som arbejdslager. Klaus Knoppers [http://www.knoppix.com/ Knoppix]-distribution er nok den mest udbredte - den er kendt for at skabe Linux-brugere af Windows-brugere. Knoppix er fantastisk til at genkende hardware, og den er derfor ikke bare egnet til at stifte bekendtskab med Linux uden at installere, den er også god at have, hvis man har problemer med sit Linux-system, fordi man har noget lidt usædvanlig hardware; så kan man se, hvordan Knoppix sætter det op og måske få nogle hints. Jeg har desuden anvendt Knoppix, hvis der har været beskadigede Windows-filer, så jeg ikke kunne starte Windows op. Mere om kompatibilitet mellem Windows' og Linux' filsystemer senere. En favorit hos mange er [http://slax.linux-live.org/ Slax], der er en live-CD, der er baseret på distributionen [http://www.slackware.com Slackware]. Den kan ligge på en af de mindre 200 MB-CD'er. En anden Live-CD, der også er blevet ret god i nyere tid, er [http://www.pclinuxonline.com/pclos/ PCLinuxOS]. Når man skal downloade en distribution, er det almindeligvis temmeligt store datamængder, der skal flyttes. Det kan derfor være en meget frustrerende oplevelse, hvis éns download dropper forbindelsen, når man har hentet 500 ud af 700MB - og må starte forfra. Det kan derfor anbefales at bruge en download manager af en art, så den kan genoptage det afbrudte download. Der er mange af sådanne programmer, men det mindst irriterende (og for en gangs skyld spyware-fri) af disse, jeg selv er stødt på, er Sun Download Manager. Man downloader almindeligvis en såkaldt image-fil til en CD eller DVD. En image-fil er en spejling af det filsystem, der skal brændes på CD'en/DVD'en. Windows' nok mest udbredte brænderprogram, Nero Burning, kan brænde images på CD'er, men hvis man mangler et program til dette, kan man for eksempel anvende Burnatonce. Kategori:Matematik A 1930 3961 2005-09-25T18:44:44Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af bogen [[Matematik A]] [[Kategori:Bøger]] WikiKogebogen/Banankage 1931 4030 2005-09-27T14:59:28Z Bisgaard 36 kat Dette er en banankage med ckokoladeovertræk i bradepande. Den er nem at lave, god til gæster og tåler at blive frosset. ==Ingredienser:== '''Dejen:''' *225 gr. Smeltet smør *460 gr. Sukker *4 stk. Æg *5 stk. Meget modne bananer *50 gr. Hakkede hasselnødder *50 gr. Havregryn *1 ¼ dl. Kærnemælk *½ tsk. Salt *2 tsk. Natron *2 tsk. Vanillesukker *375 gr. Mel *100 gr. Hakket mørk chokolade '''Overtræk:''' *200 gr. Smeltet lys chokolade ==Sådan gør du:== * Sukker blandes i det smeltede smør efterfulgt af æggene et af gangen. * Bananerne moses godt og kommes i dejen. * De hakkede hasselnødder, havregryn og den hakkede chokolade hældes i. * Kærnemælken røres i dejen. * Mel, vanillesukker, natron og salt blandes for sig og sigtes i dejen. * Dejen røres til den er jævn. * Dejen hældes i en smurt bradepande og bages i ovnen ved 200 grader i 35-40 min. ''Efter bagningen skal kagen køle af'' * når dette er sket smeltes den lyse chokolade og hældes ud over kagen. Kagen skal nu køles af til chokoladen er fast, dette kan tage lang tid, så hvis du har travlt tager kagen ikke skade af at blive afkøles i køleskabet. Kagen tåler at blive frosset ned, så man kan have kage i fryseren til hvis der skulle komme gæster. Den er ca. 6 timer om at tø ved normal stuetemperatur (microovn anbefales ikke, da chokoladen helst skal være fast). ==Servering== Passer godt til både kaffe, the og varm kakao. [[Kategori:WikiKogebogen|Banankage]] MediaWiki:Licenses 1932 move=sysop:edit=sysop 4034 2005-09-27T17:34:05Z Bisgaard 36 tilpasset de danske licens skabeloner * Billede IngenLicens|Jeg ved ikke hvilken licens det er * Dit eget værk ** GFDL-self|Eget værk, udgives under GFDL * GNU Licenser: ** GFDL|GNU Free Documentation License * Creative Commons licenser: ** Cc-by|Creative Commons Attribution 1.0 License ** Cc-by-2.0|Creative Commons Attribution 2.0 License * Public Domain / uden ophavsret: ** PD|Ophavsmanden døde for over 70 år siden - offentlig ejendom Skabelon:GFDL-self 1933 4032 2005-09-27T17:14:50Z Bisgaard 36 kopieret fra da:wikipedia  {| align=center border=0 cellpadding=4 cellspacing=4 style="border: 1px solid #CC9; background-color: #F1F1DE" |- | [[Image:Heckert GNU white.png|70px|center|]] | style="font-size: 80%" | Engelsksproget ophavsretstekst følger: ''I, the creator of this image, hereby grant permission'' to copy, distribute and/or modify it under the terms of the '''[[Wikipedia:Teksten til GNU Free Documentation License|GNU Free Documentation License]]''', Version 1.2 or any later version published by the Free Software Foundation; with no Invariant Sections, no Front-Cover Texts, and no Back-Cover Texts. Omfattet af [[Wikipedia:Generelle forbehold|forbehold]]. |} [[Kategori:GFDL billeder|{{PAGENAME}}]] Skabelon:Billede IngenLicens 1934 4033 2005-09-27T17:27:25Z Bisgaard 36 kopieret fra da:wikipedia <center><div style="padding: 0.5em; border: 2px solid #5080A0; border-right: 2px solid #205080; border-bottom: 2px solid #205080" align="center">Der er ikke angivet nogen licens for dette billede. Dette bør ske hurtigst muligt.</div></center> MediaWiki:Boardvote 1935 move=sysop:edit=sysop 4036 2005-09-27T20:34:29Z Bisgaard 36 oprettet Valg til Wikimedia-fondens bestyrelse MediaWiki:Boardvote days 1936 move=sysop:edit=sysop 4037 2005-09-27T20:37:05Z Bisgaard 36 oprettet Dage MediaWiki:Boardvote dumplink 1937 move=sysop:edit=sysop 4038 2005-09-27T20:37:33Z Bisgaard 36 oprettet Klik her MediaWiki:Boardvote edits 1938 move=sysop:edit=sysop 4039 2005-09-27T20:38:06Z Bisgaard 36 oprettet Redigeringer MediaWiki:Boardvote entered 1939 move=sysop:edit=sysop 4040 2005-09-27T20:38:31Z Bisgaard 36 oprettet Tak, din stemme er blevet registreret. Hvis du ønsker det, kan du gemme følgende oplysninger. Din stemmeseddel er: <pre>$1</pre> Den er krypteret med de valgansvarliges offentlige nøgle: <pre>$2</pre> Herunder følger den krypterede udgave. Den vil være offentligt tilgængelig på [[Special:Boardvote/dump]]. <pre>$3</pre> [[Special:Boardvote/entry|Tilbage]] MediaWiki:Boardvote entry 1940 move=sysop:edit=sysop 4041 2005-09-27T20:39:02Z Bisgaard 36 oprettet * [[Special:Boardvote/vote|Afgiv din stemme]] * [[Special:Boardvote/list|Stemmer afgivet indtil nu]] * [[Special:Boardvote/dump|Hent krypterede oplysninger]] MediaWiki:Boardvote footer 1941 move=sysop:edit=sysop 4042 2005-09-27T20:39:23Z Bisgaard 36 oprettet   MediaWiki:Boardvote intro 1942 move=sysop:edit=sysop 4043 2005-09-27T20:41:36Z Bisgaard 36 oprettet Velkommen til valget til Wikimedia-fondens bestyrelse. Vi skal vælge to personer, som skal repræsentere brugerfællesskabet i forskellige Wikimedia-projekter: De aktivt bidragsydende brugeres repræsentant (''Contributing Active User Representative'') og de frivillige brugeres repræsentant (''Volunteer User Representative''). De skal være med til at beslutte i hvilken retning Wikimedia-projekterne skal bevæge sig fremover, både individuelt og som en gruppe, samt repræsentere dine interesser og bekymringer i bestyrelsen. De skal beslutte hvordan der kan skabes indtægter og hvordan de donerende midler skal anvendes. Før du stemmer, bedes du omhyggeligt læse kandidaternes valgprogrammer og deres svar på spørgsmål. Alle kandidaterne er respekterede brugere, der har bidraget betragteligt med tid og arbejde på at gøre disse projekter til steder hvor man føler sig hjemme, og de er engagerede arbejdet med at leve op til målet om fri distribuering af menneskelig viden. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange kandidater du kan stemme på i kategorierne. Kandidaten med flest stemmer til hver bestyrelsespost, vil blive erklæret som vinder af valget til den pågældende post. I tilfælde af stemmelighed vil der blive afholdt kampvalg. For flere oplysninger (ikke oversat), se: <ul> <li><a href="http://meta.wikipedia.org/wiki/Election_FAQ" class="external">Valg-OSS'en</a></li> <li><a href="http://meta.wikipedia.org/wiki/Election_Candidates" class="external">Kandidaterne</a></li> </ul> MediaWiki:Boardvote user 1943 move=sysop:edit=sysop 4044 2005-09-27T20:46:02Z Bisgaard 36 oprettet Bruger MediaWiki:Boardvote unstrike 1944 move=sysop:edit=sysop 4045 2005-09-27T20:46:23Z Bisgaard 36 oprettet Gendan bortkastet stemme MediaWiki:Boardvote time 1945 move=sysop:edit=sysop 4046 2005-09-27T20:47:02Z Bisgaard 36 oprettet Tidspunkt MediaWiki:Boardvote strike 1946 move=sysop:edit=sysop 4047 2005-09-27T20:48:06Z Bisgaard 36 oprettet Smid stemme væk MediaWiki:Boardvote novotes 1947 move=sysop:edit=sysop 4048 2005-09-27T20:48:25Z Bisgaard 36 oprettet Ingen har stemt endnu. MediaWiki:Boardvote notqualified 1948 move=sysop:edit=sysop 4049 2005-09-27T20:48:55Z Bisgaard 36 oprettet Beklager, du har kun bidraget $1 gange før $2. Kravet for at stemme er mindst $3 redigeringer inden da. MediaWiki:Boardvote notloggedin 1949 move=sysop:edit=sysop 4050 2005-09-27T20:49:13Z Bisgaard 36 oprettet Du er ikke logget på. For at stemme skal du anvende en konto, der har eksisteret i mindst 90 dage. MediaWiki:Boardvote needadmin 1950 move=sysop:edit=sysop 4051 2005-09-27T20:49:37Z Bisgaard 36 oprettet Kun de valgansvarlige kan udføre denne funktion. MediaWiki:Boardvote listintro 1951 move=sysop:edit=sysop 4052 2005-09-27T20:49:54Z Bisgaard 36 oprettet Dette er en liste over alle modtagne stemmer pr. dags dato. $1 for de krypterede oplysninger. MediaWiki:Boardvote ip 1952 move=sysop:edit=sysop 4053 2005-09-27T20:50:12Z Bisgaard 36 oprettet IP MediaWiki:Boardvote intro change 1953 move=sysop:edit=sysop 4054 2005-09-27T20:50:45Z Bisgaard 36 oprettet Du har stemt før, men kan dog ændre din stemme ved hjælp af fomularen nedenfor. Sæt kryds i rubrikkerne ud for de kandidater, du kan gå ind for. MediaWiki:Checkuser 1954 move=sysop:edit=sysop 4055 2005-09-27T20:53:54Z Bisgaard 36 oprettet Tjek bruger MediaWiki:Lucenepowersearchtext 1955 4057 2005-09-27T21:02:30Z Bisgaard 36 oprettet Søg i navnerummene: $1 Søg efter $3 $9 MediaWiki:Newuserloglog 1956 move=sysop:edit=sysop 4058 2005-09-27T21:05:00Z Bisgaard 36 oprettet Oprettede brugeren [[Bruger:$1|$1]] ([[Bruger diskussion:$1|$2]] | [[Special:Contributions/$1|$3]]) MediaWiki:Newuserlogpage 1957 move=sysop:edit=sysop 4059 2005-09-27T21:06:07Z Bisgaard 36 oprettet Brugeroprettelseslog MediaWiki:Newuserlogpagetext 1958 move=sysop:edit=sysop 4060 2005-09-27T21:06:26Z Bisgaard 36 oprettet Dette er en log over de nyeste brugeroprettelser MediaWiki:Searchnearmatches 1959 move=sysop:edit=sysop 4061 2005-09-27T21:10:23Z Bisgaard 36 oprettet Disse sider har titler der ligner dine søgekriterier: MediaWiki:Searchnext 1960 move=sysop:edit=sysop 4062 2005-09-27T21:11:05Z Bisgaard 36 oprettet Næste » MediaWiki:Searchnoresults 1961 move=sysop:edit=sysop 4063 2005-09-27T21:11:28Z Bisgaard 36 oprettet Desværre, der var ikke nogen sider der præcist opfyldte dine søgekriterier MediaWiki:Searchnumber 1962 move=sysop:edit=sysop 4064 2005-09-27T21:12:47Z Bisgaard 36 oprettet Resultater $1 - $2 af $3 MediaWiki:Searchprev 1963 move=sysop:edit=sysop 4065 2005-09-27T21:13:02Z Bisgaard 36 oprettet « Forrige MediaWiki:Searchscore 1964 move=sysop:edit=sysop 4066 2005-09-27T21:14:12Z Bisgaard 36 oprettet Relevans: $1 MediaWiki:Searchsize 1965 move=sysop:edit=sysop 4067 2005-09-27T21:14:28Z Bisgaard 36 oprettet $1KB ($2 ord) MediaWiki:Sitematrix 1966 move=sysop:edit=sysop 4068 2005-09-27T21:15:34Z Bisgaard 36 oprettet Liste over alle Wikimedia wikier Scienceshow 1969 9077 2006-12-18T17:17:48Z 212.242.219.151 /* Science shows i Danmark */ Wiki bogen om Science Shows - en samling af spændende naturvidenskabelige aktiviteter og forklaringer! Sidste nyt: En lang række forsøgsvejledninger om fysik og kemi forsøg er kommet til! __NOTOC__ ==Bogens indhold== *'''[[#Introduktion|Introduktion]]''' **[[#Hvordan DU kan bidrage til bogen| Hvordan DU kan bidrage til bogen]] **[[#Science shows i Danmark|Science shows i Danmark]] **[[#Wiki science show historie|Wiki science show historie]] **[[#God underholdning og god undervisning|God underholdning og god undervisning]] **[[#Resourcer på nettet| Resourcer på nettet]] *'''[[Scienceshow/Vejledninger| Vejledninger]]''' - alfabetisk liste over alle vejledninger og det er også her du skal lægge nye vejledninger ind. *[[Scienceshow/Leverandører| Leverandører]] - steder hvor kan du skaffe materialer og udstyr. *[[Scienceshow/Gode råd til science shows| Gode råd til science shows]] - hvordan får man bedst budskabet ud og bevarer folks interesse under showet og bagefter. *[[Scienceshow/Forskellige slags shows| Forskellige slags shows]] - der er stor forskel på om dit show skal være på en scene for 500 tilskuere eller med 10 elever omkring et bord. *Tematiske opdelinger af forsøg og showforløb **[[Scienceshow/Kemi| Kemi]] **[[Scienceshow/Fysik| Fysik]] **[[Scienceshow/Teknologi og ingenørvidenskab| Teknologi og ingenørvidenskab]] **[[Scienceshow/Biokemi og bioteknologi| Biokemi og bioteknologi]] **[[Scienceshow/For børn| For børn]] **[[Scienceshow/Nanoteknologi| Nanoteknologi]] **[[Scienceshow/Matematik| Matematik]] *'''[[:en:scienceshow| The Wiki Science Show Book in English.]]''' ==Introduktion== Naturvidenskab er både lærerigt og underholdende -og Science Shows handler om at vække nysgerrigheden for naturvidenskab. Der findes flere naturvidenskabsshows i Danmark -se på [http://www.scienceshow.dk www.scienceshow.dk]. Denne bog handler om hvordan man udfører naturvidenskabelige eksperimenter på underholdende og sikker vis, så alle kan være med til at lave dem - og forklarer hvad der foregår. Vi håber at lærere, elever og studerende vil få ligeså megen glæde af disse 'hands-on' forsøg som de mange tusinde der indtil videre har oplevet dem. Med hjælp fra Wiki systemet håber vi at kunne få en løbende og nem opdatering af alle forsøgsbeskrivelser og hurtig tilføjelse af alle de nye forsøg der bliver fundet på hele tiden. Det giver også mulighed for gode diskussioner om måderne man kan lave dem på (hver wiki bogside har en diskussionsside tilknyttet) og gør det nemt at holde styr på oversættelser til andre sprog så folk fra andre lande kan være med ([[:en:scienceshow| Engelsk Udgave]]). Et muligt problem er hvis folk begynder at rette i opskrifterne så de ikke længere passer eller bliver farlige at udføre - men dette undgås jo ganske enkelt ved at man følger regel nummer 1 for eksperimenter: '''''Start altid i det små inden du laver et forsøg på stor skala'''''. I wiki kan man jo desuden se hele historien for rettelser i en opskrift og diskussionerne, så eventuelle fejl og lignende kan jo rettes af den opmærksomme læser. Ulempen ved at alle kan lave fejl opvejes forhåbentligt stort af at alle også kan bidrage og korrigere, hvilket jo tydeligt ses på wikipedia generelt suveræne indhold. ===Hvordan DU kan bidrage til bogen=== Hvis du vil vide mere om hvordan du kan '''rette i siderne''' så se på [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side]]. Hvis du vil '''oprette en ny vejledning''' af et forsøg, skal du: gå til [[Scienceshow/Vejledninger|Vejledninger]] og indsætte et link til den kommende side der, så vi er sikre på at alle vejledninger er samlet på den side. Linket skal se således ud: <nowiki>*[[scienceshow/vejledninger/titel på siden for et nyt forsøg| titel på siden for et nyt forsøg]]</nowiki> Teksten efter den lodrette streg er den tekst der bliver vist i selv teksten - og den skal være den samme som sidens titel (var der ikke mellemrum i titlen ville wiki selv kunne generere den, men vi bliver nødt til at skrive den to gang hvis der er mellemrum i). Brug ikke forkortelser i titlen, men skrive den fuldt ud med mellemrum og det hele - så klarer wiki resten. Check rettelserne ved at se forhåndsvisningen, og tryk på gem når du er tilfreds. På den rettede side trykker du på linket du har lavet, og kommer så frem til den nye og ubrugte side som du kan redigere. Cut n' paste fra [[Scienceshow/Skabelon til ny vejledning| Skabelon til ny vejledning]] så du får alle underpunkterne med. Måske du ikke lige har tid til at fylde alle felter ud nu - men hellere lade dem stå fremme og klar til at andre fylder tekst på end undvære dem og ende med at de enkelte forsøgsbeskrivelser kommer til at mangle vigtige punkter som sikkerhed og lign. Sider kan om nødvendigt [[Hjælp:Hvordan flytter jeg en side| omdøbes eller flyttes]]. Når siden er oprettet kan du lave links til den i de fagområder du mener er relevante og inkludere den i show forløb etc. ===Science shows i Danmark=== Der er shows over hele landet - og deres tilgange til emmnet er forskellige både mht fag, stil og målgruppe. '''København''' *[http://www.scienceshow.dtu.dk DTU Science Show] - Dækker alle aldersgrupper og naturvidenskab generelt. For tiden arbejder vi primært med fagene kemi, fysik, teknik og biokemi. *[http://www.naturligvis.dk/ Cirkus Naturligvis (Københavns Universitet)] - fokus på Natur & Teknik undervisningen i grundskolen. *[http://www.fys.ku.dk/~legestue Den Naturvidenskabelige Legestue (Københavns Universitet)] - fysikforsøg. *[http://www.dfh.dk/gymnasier/foredraginfo.php?id=19 Kemishowet fra Danmarks Farmaceutiske Universitet] *[http://www.experimentarium.dk/dk/udstillinger/program/presentation.html Forskellige shows o.l. på Experimentariet] *[http://www.fys.ku.dk/~rejse/forside.htm Fysikrejseholdet (Københavns Universitet)] -foredrag om fysik og hvordan man studerer fysik. '''Århus''' *[http://www.chem.au.dk/~kemishow/ Kemishow Århus] *[http://www.phys.au.dk/~fysshow/ Fysikshow Århus] '''Odense''' *[http://www.kemishow.sdu.dk/ Kemishow Odense] *[http://www.fys.sdu.dk/fysikshow/ Fysikshow Odense] '''Ålborg''' *[http://kemishow.sitehosting.dk Kemishow Ålborg] *[http://fysikshow.aau.dk Fysikshow Ålborg] Desuden er der projektet [http://www.europhysicsfun.org/ EuroPhysicsFun.org], der arbejder på at skabe et europæisk netværk af fysikshows, og en stadigt voksende database med adskillige fysikforsøg på [http://www.fysikbasen.dk| Fysikbasen.dk]. ===Wiki science show historie=== DTU science show har oprettet denne wikibog er udtryk for et ønske om at lavet et samlet forum for alle fag, hvor alle kan være med -for ude på skolerne og i den virkelige verden er naturvidenskab sjældent delt op i ren fysik eller kemi. Forsøgene er også i bogen også opført under forskellige fagbetegnelser for at sætte dem i system. Bag overvejelserne for at vælge wikibooks er at wikipedia ville give en alt for fragmenteret struktur, wikiversity endnu ikke er endeligt besluttet (selvom indholdet i denne wikibook nok ville passe godt ind der alt efter hvordan det måske implementeres), og at jeg ikke har kunnet finde en wiki med 'peer review' hvilket nok ville være det sikkerhedsmæssigt bedste. Bogen er startet af [http://kristian.molhave.dk Kristian Molhave ][[Bruger:KristianMolhave|(Wiki bruger side)]] 29. sep 2005. I håbet om at flere kan deltage på engelsk har jeg også startet en [[:en:scienceshow| Wiki Science Show Book in English.]] Kender du til et wiki system der tillader en slags peer review så kun godkendte rettelser offentliggøres, vil jeg meget gerne høre om det! ===God underholdning og god undervisning=== Et show er ikke bare underholdning - men underholdende undervisning der skal aktivere og inspirere. Shows dækker hele spektret fra underholdning til undervisning. Vi håber at disse vejledninger vil hjælpe folk til at vise hinanden spektakulære forsøg på sikker vis - og at de kan bruges som hjælp til at krydre undervisningen med ikoniske forsøg som folk sidenhen vil huske på aha-oplevelsen og måden de klart og enkelt demonstrerer ting der ofte er svære at forstå, og tit bliver druknet i formler og måleserier. En god intuitiv forståelse for fysikken eller kemien bag en effekt er ofte en rigig god start for en dybere forståelse af emnet. Udover at science shows "sælger" naturvidenskab og ser ud til at hjælpe med at skaffe bedre naturvidenskabsfolk, er det også en forsøg på at hjælpe vores medfødte sunde naturlige nysgerrighed: Hvordan kan det lade sig gøre? Kan det nu også passe? Er det mon muligt at... Men denne medfødte nysgerrighed, der gør at alle børn facineres af naturvidenskab som små, lider ofte en krank skæbne undervejs i skolen. Og det er synd. I en verden med mange komplekse problemer som vi møder i medierne til dagligt har vi efterhånden ikke bare har brug for at der i hver et menneske er en indre meget dygtig kritisk journalist, der kan se gennem spin og floskler for at skabe sig sin egen fornuftige mening, men at denne indre kritiske journalist også har en rimelig erfaring og fortrolighed med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel for at kunne overskue og håndtere komplekse problemer istedet for at falde for en 'nem' politisk eller kortsigtet løsning. Her går det ganske enkelt ikke at man undgår at diskutere vigtige emner for fremtiden (eller ikke kan) fordi man som en anseelig del af befolkningen lider af fysik-forskrækkelse efter at have været en tur gennem folkeskolen. Heldigvis er responsen når man laver shows helt entydig begejstring fra alle aldersgrupper. Det er herligt at høre hvordan folk genopdager deres tabte nysgerrighed når de blot får muligheden for at pirre den - og hvordan de overraskes over at noget de troede var ganske usædvanligt kedeligt faktisk kan være dybt fascinerende. Vi håber denne bog er med til at sprede budskabet -og at du vil bidrage! Du kan finde flere hints og eksempler på undervisningsmetoder i den engelske wikibook [[:en:Teachers%27_Toolbox| The Teachers' Toolbox]]. ==Resourcer på nettet== *Der er en samling fysikforsøg på [http://www.fysikbasen.dk Fysikbasen.dk]. *[http://www.dnf2004.dk/index2.php?menu_id=11&page_id=12&link_id=0 Grønspættebogen] fra Dansk Naturvidenskabsformidling har en række forsøg. Vi har fået tilladelse til at kopiere deres materiale direkte over i wikibogen. *Fysikshowet i Århus har links til [http://www.phys.au.dk/~fysshow/links.htm udenlandske fysikshows], *Dansk Polymercenter har også en række [http://www.polymers.dk/formidling demonstrationsforsøg]. Vi har fået tilladelse til at kopiere deres materiale direkte over i wikibogen. *[http://acept.la.asu.edu/PiN/rdg/readings.shtml Patterns in nature] - a hands-on science course. *[http://www.chem.leeds.ac.uk/delights/texts/ Chemical delights] =Støtte og Sponsorer= Denne wikibog er blevet støttet af *[http://ida.dk/ IDA Ingeniørforeningen i Danmark] via en bevilling til DTU Science Show i 2005. *[http://forsk.dk/portal/page/pr04/FIST/FORSIDE/DET_FRIE_FORSKNINGSRAAD/FORSKNINGSRAADET_TEKNOLOGI_PRODUKTION Forskningsrådet for Teknologi og Produktion] gennem Kristian Mølhave's talent projekt ’[http://kristian.molhave.dk/namic NAMIC]’ No. 26-04-0258. ---- Denne bog kan også findes via linket [http://scienceshow.dk/wiki scienceshow.dk/wiki] [[Kategori:Scienceshow| ]] Scienceshow/fysik 1971 4727 2005-11-06T14:26:07Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/fysik| ]] [[Kategori:Scienceshow/fysik| ]] Scienceshow/kemi 1972 4724 2005-11-06T14:19:40Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/kemi| ]] == Scienceshow - kemiforsøg == [[Kategori:Scienceshow/kemi| ]] Scienceshow/Kemi 1974 8758 2006-11-15T18:52:42Z Walling 171 /* På Dansk */ linkret Oversigt over kemiforsøgs vejledninger organiseret efter emner. Husk: Alle nye vejledninger skal først med i indekset [[Scienceshow/Vejledninger]]! __TOC__ ==Læs dette inden du går igang== #[[Scienceshow/Vejledninger/Kemishow generel forberedelse| Generelt om forberedelse af Kemishows]] ==Syrer og Baser== #[[Scienceshow/Vejledninger/Rødkålsindikatoren| Rødkålsindikatoren]] ==elektrokemi== #[[Scienceshow/Vejledninger/Spaltning af vand| Spaltning af vand]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Fuel cell bilen| Fuel cell bilen]] ==Redox== #[[Scienceshow/Vejledninger/Skudsalven| Skudsalven]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Blitzpulver| Blitzpulver]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Knaldpulver| Knaldpulver]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Bordbombe| Bordbombe]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Skumpølse og leverskumpølse| Skumpølse og leverskumpølse]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Brændende viskestykke| Brændende viskestykke]] ==Indikatorer== #[[Scienceshow/Vejledninger/Rødkålsindikatoren| Rødkålsindikatoren]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Ilt-indikator| Ilt-indikator]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flammefarver| Flammefarver]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Trafiklys| Trafiklys]] ==Katalysatorer== #[[Scienceshow/Vejledninger/Ånden i flasken| Ånden i flasken]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Skumpølsen| Skumpølsen]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Fuel cell bilen| Fuel cell bilen]] ==Polymerer== #[[Scienceshow/Vejledninger/Kartoffelmelsmassen| Kartoffelmelsmassen]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Superabsorberende polymerer| Superabsorberende polymerer]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Opløs flamingo| Opløs flamingo]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Sodavandsflaske-springvand med polymer sammentrækning| Sodavandsflaske-springvand med polymer sammentrækning]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Polarisation af lys med gummi| Polarisation af lys med gummi]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Slime hydrogel| Slime hydrogel]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Vaskesvamp i sprit| Vaskesvamp i sprit]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Photoinitieret HEA polymerisation| Photoinitieret HEA polymerisation]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Polyethylen plader med lod| Polyethylen plader med lod]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Krydsbundne polymer rør i oliebad| Krydsbundne polymer rør i oliebad]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Ekstraktion af blødgører i PVC slanger| Ekstraktion af blødgører i PVC slanger]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Kvældning af krydsbundne elastomere| Kvældning af krydsbundne elastomere]] ==Biokemi== #[[Scienceshow/Vejledninger/DNA ekstraktion| DNA ekstraktion]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Rødkålsindikatoren| Rødkålsindikatoren]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Leverenzym| Leverenzym]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Appelsinenzym| Appelsinenzym]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Babymos-enzymforsøg| Babymos-enzymforsøg]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Rugbrøds-enzymforsøg| Rugbrøds-enzymforsøg]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Kartoffelmelsmassen| Kartoffelmelsmassen]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Mælkebold| Mælkebold]] ==Oscillerende reaktioner== #[[Scienceshow/Vejledninger/Iodklokken| Iodklokken]] ==Andre kemishow beskrivelser på nettet== ===På Dansk=== *[http://kemishow.dk kemishow.dk] *Dansk Polymercenter har også en række [http://www.polymers.dk/formidling demonstrationsforsøg]. På [http://matse1.mse.uiuc.edu/~tw/polymers/labs.html] er der desuden fine forklaring på nogle af disse forsøg *Kemishow Odense har lavet en række [http://www.kemishow.sdu.dk/menu2index.htm forsøgs-opskrifter]. *Kemisk Institut på DTU har skrevet en fin bog om kemi der er sendt ud til alle gymnasier [http://mail.kemi.dtu.dk/~ajo/KemiskeHorindhold.html Kemiske horisonter] ===På Engelsk=== *[http://jchemed.chem.wisc.edu/JCESoft/CCA/CCA0/C.html Chemistry comes alive] fra Journal of Chemical Education indeholder en ret omfattende samling af velbeskrevne kemiforsøg. De har også flere forsøgsbeskrivelser under [http://jchemed.chem.wisc.edu/HS/classact/ClassActsList.html JCE Classroom Activities] *[http://genchem.chem.wisc.edu/demonstrations/Default.htm General Chemistry Demonstrations] har mange forsøg opdelt i kategorier. *[http://chemlearn.chem.indiana.edu/demos] har også en omfattende liste af forsøgsbeskrivelser på engelsk. *[http://www.webelements.com Webelements.com] er en udemærket oversigt ovre grundstofferne og deres grundlæggende egenskaber. [[Kategori:Scienceshow|Kemi]] Scienceshow/Fysik 1975 4787 2005-11-06T15:56:27Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow|Fysik]] Denne side er en oversigt over vejledninger der kan anvendes i fysik undervisningen, organiseret efter emner. Husk: Nye vejledninger skal med i indekset [[Scienceshow/Vejledninger]]! __TOC__ == Generelt om fysikforsøg == Der er en voksende database med adskillige fysikforsøg på [http://www.fysikbasen.dk| Fysikbasen.dk]. Der er henvisninger til relevante forsøg på fysikbasen i Wiki science shows sider. Der er desuden en wiki fysik bog under udvikling: [[Fysik i Folkeskolen]] ==Elektrodynamik== ===Strøm, spænding og modstand=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Agurkelampen| Agurkelampen]] ===Elektromagneter=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Ørsteds forsøg med elektromagnetisme| Ørsteds forsøg med elektromagnetisme]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Tovtrækning med 9V batteri| Tovtrækning med 9V batteri]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Simpel elektromotor| Simpel elektromotor]] ===Induktion=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Induktion i spole| Induktion i spole]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Induktion i rør og plader| Induktion i rør og plader]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Forsøg med Superledere| Forsøg med Superledere]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Svævende grafit| Svævende grafit]] ===Transformatorer=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Transformator| Transformator]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Jakobs stige| Jakobs stige]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Plasmakuglen| Plasmakuglen]] ===Båndgenerator - Van der Graaf Generator=== #[[Scienceshow/vejledninger/Generelt om båndgeneratoren| Generelt om båndgeneratoren]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Forsøg med båndgeneratoren| Forsøg med båndgeneratoren]] ===Magnetisme=== ====Diamagnetisme==== #[[Scienceshow/Vejledninger/Svævende grafit| Svævende grafit]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Ilt kondensering| Flydende kvælstof, Ilt kondensering]] ==Termodynamik== ===Temperatur måling=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand| Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Termometer i varmt-lunkent-koldt vand og kvælstof| Termometer i varmt-lunkent-koldt vand og kvælstof]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Molekyldansen| Molekyldansen]] ===Flydende kvælstof forsøg=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof generelt| Flydende kvælstof generelt]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Hælde kvælstof på gulvet| Hælde kvælstof på gulvet]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Hæld kvælstof på bordet – Leidenfrost effekten| Hæld kvælstof på bordet – Leidenfrost effekten]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof – blomster og gummi| Flydende kvælstof – blomster og gummi]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Røre ved flydende kvælstof| Røre ved flydende kvælstof]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Drikke flydende kvælstof| Drikke flydende kvælstof]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Skumfiduser| Flydende kvælstof: Skumfiduser]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Skyer, plexiglasrør og el-kedel| Flydende kvælstof, Skyer, plexiglasrør og el-kedel]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Balloner| Flydende kvælstof, Balloner]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Ilt kondensering| Flydende kvælstof, Ilt kondensering]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, vanilleis| Flydende kvælstof, vanilleis]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Eksploderende flaske| Flydende kvælstof, Eksploderende flaske]] ===Entropi, Enthalpi=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Blandingsenthalpier - kølende blandinger| Blandingsenthalpier - kølende blandinger]] ===Idealgas ligningen=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Varmluftballon| Varmluftballon]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Balloner| Flydende kvælstof, Balloner]] ===Faseovergange=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Imploderende dåse| Imploderende dåse]] ==Atomfysik== ===Plasma og udladninger=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Plasmakuglen| Plasmakuglen]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Jakobs stige| Jakobs stige]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Agurkelampen| Agurkelampen]] ==Hyrodynamik== #[[Scienceshow/Vejledninger/Reversibel vortex| Reversibel vortex]] ==Svingninger== #[[Scienceshow/Vejledninger/Hvor mange toner har en kop| Hvor mange toner har en kop]] ==Kvantemekanik== ===Frekvensfordobling, ikke linær optik=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Grøn laserpointer| Grøn laser pointer]] [[Kategori:Scienceshow|Fysik]] Scienceshow/Skabelon til ny beskrivelse 1976 5567 2006-01-05T12:47:41Z 192.38.84.82 ==Formål== Dette er en template til nye forsøgsbeskrivelser. Giv her en kort en eller to liniers beskrivelse af forsøgets formål. Husk at copyrighted materiale ikke må medtages uden forfatterens eksplicitte godkendelse at det kommer med i en opensource-bog. Status for denne beskrivelse: færdig, ufærdig, check forhold/mængder/... __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Lad den passende sikkerhedsklasse for forsøget blive stående: *'''For farlig!''' (vi laver ikke dette forsøg pga. …) *Meget farlig(Bør kun laves af øvede showfolk pga. …) *Farlig - Vær opmærksom på dette eller hint. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) *Uskadelig (farligste element er denne ubetydelige detalje) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, handsker, brandslukker, våd klud og spand med vand, øjnskylleflaske, intet? *Tilhørere: sikkerhedsskærme/ en finger i øret/intet. ==Materialer== Du skal bruge flg ting... lav gerne en liste. Nævn gerne om det kan købes i forretninger, websites eller kræver specielle bestillinger (for kemikaler husk CAS nr, for det er nu engang det mest entydige når man skal finde det i sikkerheds databaser etc). For kemikalier skal deres vigtigste sikkerheds foreskrifter beskrives (hvorvidt det er brændbart, ætsende, kræftfremkaldende, miljøskadeligt etc.) ==Udførsel== ===Fremgangsmåde=== Tid: Forberedelse; udførsel; oprydning. #Start med… #… #Slut med at forklare hvordan man skaffer sig af med affaldet. ===Alternativer=== Andre måder at udføre det på ===Faremomenter=== Giv en nærmere beskrivelse af hvad der kan være farligt ved forsøget *Vigtigst, pas på… *Desuden… ===Faktorer=== Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. ===Show noter=== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Her kan du komme med en mere dybdegående forklaring og gerne forklare de essentielle formler. Husk gode forklaringer af fagudtryk! ===I den virkelige verden=== Perspektivering - findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ===Uafklarede spørgsmål=== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ===Andre beskrivelser=== Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. ---- English version on [[:en:Scienceshow/Guides| The Wiki Science Show Book in English.]] Direct link to this guide in English [[:en:Scienceshow/Guides/This guide in english| This guide in english.]] Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow|Skabelon til ny vejledning]] Hentet fra "http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow/Skabelon_til_ny_vejledning" Scienceshow/kemi/Grundlæggende Forberedelse til kemiforsøg 1978 4725 2005-11-06T14:21:13Z Bisgaard 36 sorteringsnøgle ==Forberedelse af kemishows== Ting du SKAL huske __TOC__ ==Sikkerhed generelt== Mht sikkerhedsudstyr, så kan man gøre det til en pointe, at kemiforsøg skal behandles med omtanke, og at rigtige kemikere derfor altid tænker sig om en ekstra gang. Det kan være farligt, men derfor netop spændende og langt fra uhyggeligt og skadeligt – fordi man jo tænker sig om. Sikkerhedsudstyret er også en vigtig detalje i den pædagogiske formidling af at kemi/naturvidenskab kræver omtanke. Desuden er der flg at have klar på sidelinien: *brandslukker *våd klud og spand med vand *øjnskylleflasker *sikkerhedsskærme *AFFALDSOPSAMLINGSBEHOLDERE (det er ikke smart at være et offentligt miljøsvin) ==Påkrævet sikkerhedsudstyr som SKAL medbringes til kemishows== ===Kittel=== Når man laver show skal man altid bære lukket kittel og briller. Kitlen skal beskytte båden den der udfører forsøg og hendes/hans tøj mod kemikalier. Evt. ufarlige kemikalier (som f.eks. vand) kan også være ubehagelige at få på tøjet. Kitlen skal skiftes hvis man spilder meget – husk derfor ekstra kitler. ===Briller=== Briller skal bæres for at undgå at den der laver show får stænkt i øjnene. Enkelte shows kan synes ufarlige for øjnene, men det er noget rod at tage briller af og på – risikoen for at glemme dem når det gælder er for stor, og derfor skal de bæres hele tiden. Folk der bruger briller i forvejen kan i mange tilfælde nøjes med dem, men skal ved de enkelte forsøg overveje om deres egne briller dækker øjnene og ansigtet godt nok. Man kan få sikkerhedsbriller til at bære udenpå almindelige briller. ===Handsker=== Ved mange forsøg er det nødvendigt at bruge gummihandsker da de benyttede kemikalier er tilpas farlige eller ubehagelige. De samme handsker bør ikke blive benyttet gennem et helt show. Gummihandsker er kun kemikalietætte i et stykke tid (undersøg evt. gennembrudstid for kombinationen af handsker-kemikalier) og generelt er det bedst for huden på hænderne hvis de får lov at ånde indimellem. Udtørrede hænder er mere sarte. ===Dit hår=== Langt hår skal være sat op så det ikke kommer i flammer i spændende væsker ===Sko=== Endeligt bør man altid udføre kemiforsøg iført lukkede sko da der er risiko for at man spilder undervejs. ==Fremgangsmåde== Start med at forklare folk hvad der er af sikkerhedsudstyr og hvorfor I har det med – lad være med at overdramatisere Gør sikkerheden til en pointe og ikke en hindring for jeres show Det er helt ok at lave sjov med sikkerhedsudstyret/at man evt. ser fjollet ud – sålænge udstyret benyttes korrekt. Faremomenter: Vigtigst, pas på at folk ikke står for tæt på Faktorer: Vi vil jo gerne lave undervisende show, mere end underholdning - Minimer brag og fyrfærkeri – det er imponerende men skræmmer nok også dem vi gerne vil nå, eller bekræfter dem i hvert fald i at folk fra naturvidenskab bare er nogen der sprænger ting i luften. Show noter: Lange forklaringer der ikke bygger på noget du har vist for dem eller de har afprøvet får forsøget til at virke kedeligt [[Kategori:Scienceshow/kemi|Grundlæggende Forberedelse til kemiforsøg]] Scienceshow/Vejledninger 1981 8723 2006-11-13T21:41:36Z KristianMolhave 50 alfabetisk liste Samlet oversigt over alle vejledninger i Wiki science show. *Husk - dette er kun vejledninger og de vil indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. *[[Scienceshow#Hvordan kan DU bidrage til bogen| Hvordan tilføjer jeg en vejledning?]] *[[Scienceshow/Skabelon til ny vejledning| Skabelon til ny vejledning]] *Denne bog kan også findes via linket [http://scienceshow.dk/wiki scienceshow.dk/wiki] __TOC__ ==Færdige vejledninger== Alfabetisk indeks over vejledninger der har en gennemført beskrivelse af forsøgets udførsel og sikkerhed. #[[/Agurkelampen| Agurkelampen]] #[[/Appelsinenzym| Appelsinenzym]] #[[/Babymos-enzymforsøg| Babymos-enzymforsøg]] #[[/Blandingsenthalpier - kølende blandinger| Blandingsenthalpier - kølende blandinger]] #[[/Blandingsenthalpier - varme blandinger| Blandingsenthalpier - varme blandinger]] #[[/Brændende viskestykke| Brændende viskestykke]] #[[/Dannelse af CO2| Dannelse af CO2]] #[[/DNA ekstraktion| DNA ekstraktion]] #[[/Drikke flydende kvælstof| Drikke flydende kvælstof]] #[[/Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand| Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand]] #[[/Flammefarver| Flammefarver]] #[[/Flydende kvælstof, Balloner| Flydende kvælstof, Balloner]] #[[/Flydende kvælstof – blomster og gummi| Flydende kvælstof – blomster og gummi]] #[[/Flydende kvælstof, Eksploderende flaske| Flydende kvælstof, Eksploderende flaske]] #[[/Flydende kvælstof generelt| Flydende kvælstof generelt]] #[[/Flydende kvælstof, Ilt kondensering| Flydende kvælstof, Ilt kondensering]] #[[/Flydende kvælstof, Skumfiduser| Flydende kvælstof: Skumfiduser]] #[[/Flydende kvælstof, Skyer, plexiglasrør og el-kedel| Flydende kvælstof, Skyer, plexiglasrør og el-kedel]] #[[/Flydende kvælstof, vanilleis| Flydende kvælstof, vanilleis]] #[[/Forsøg med båndgeneratoren| Forsøg med båndgeneratoren]] #[[/Forsøg med Superledere| Forsøg med Superledere]] #[[/Generelt om båndgeneratoren| Generelt om båndgeneratoren]] #[[/Hæld kvælstof på bordet – Leidenfrost effekten| Hæld kvælstof på bordet – Leidenfrost effekten]] #[[/Hælde kvælstof på gulvet| Hælde kvælstof på gulvet]] #[[/Ilt-indikator| Ilt-indikator]] #[[/Induktion i rør og plader| Induktion i rør og plader]] #[[/Induktion i spole| Induktion i spole]] #[[/Iodklokken| Iodklokken]] #[[/Jakobs stige| Jakobs stige]] #[[/Kartoffelmelsmassen| Kartoffelmelsmassen]] #[[/Kemishow generel forberedelse| Kemishow generel forberedelse]] #[[/Knaldpulver| Knaldpulver]] #[[/Leverenzym| Leverenzym]] #[[/Molekyldansen| Molekyldansen]] #[[/Mælkebold| Mælkebold]] #[[/Opløs flamingo| Opløs flamingo]] #[[/Plasmakuglen| Plasmakuglen]] #[[/Rugbrøds-enzymforsøg| Rugbrøds-enzymforsøg]] #[[/Rødkålsindikatoren| Rødkålsindikatoren]] #[[/Røgbombe| Røgbombe]] #[[/Røre ved flydende kvælstof| Røre ved flydende kvælstof]] #[[/Skudsalven| Skudsalven]] #[[/Skumpølse og leverskumpølse| Skumpølse og leverskumpølse]] #[[/Termometer i varmt-lunkent-koldt vand og kvælstof| Termometer i varmt-lunkent-koldt vand og kvælstof]] #[[/Tovtrækning med 9V batteri| Tovtrækning med 9V batteri]] #[[/Trafiklys| Trafiklys]] #[[/Transformator| Transformator]] #[[/Ørsteds forsøg med elektromagnetisme| Ørsteds forsøg med elektromagnetisme]] #[[/Ånden i flasken| Ånden i flasken]] ==Vejledninger under forberedelse== Disse vejledninger indeholder ikke en færdig beskrivelse af forsøgets gennemførsel og sikkerhed. Røde links er til sider der er blanke - kopier grundstrukturen til nye sider fra [[Scienceshow/Skabelon til ny vejledning| skabelonen til ny vejledning]]. #[[/Varmluftballon| Varmluftballon]] #[[/Blitzpulver| Blitzpulver]] #[[/Bordbombe| Bordbombe]] #[[/Spaltning af vand| Spaltning af vand]] #[[/Fuel cell bilen| Fuel cell bilen]] #[[/Superabsorberende polymerer| Superabsorberende polymerer]] #[[/Steg æg på cement| Steg æg på cement]] #[[/Spræng beton med opvarmning| Spræng beton med opvarmning]] #[[/Olie-vand faser| Olie-vand faser]] #[[/Blanding af sprit og vand| Blanding af sprit og vand]] #[[/Sæbebobler| Sæbebobler]] #[[/Acetylen fra carbid| Acetylen fra carbid]] #[[/Brint og acetylen i balloner| Brint og acetylen i balloner]] #[[/Ammoniumchlorid fra gasser| Ammoniumchlorid fra gasser]] #[[/Reversibel vortex| Reversibel vortex]] #[[/Hvor mange toner har en kop| Hvor mange toner har en kop]] #[[/Svævende grafit| Svævende grafit]] #[[/Simpel elektromotor| Simpel elektromotor]] #[[/Røgrings generator| Røgrings generator]] #[[/Grøn laserpointer| Grøn laser pointer]] #[[/Imploderende dåse| Imploderende dåse]] #[[/Vægtfylde af sodavand| Vægtfylde af sodavand]] #[[/Raket af filmdåse| Raket af filmdåse]] #[[/Ægget i flasken| Ægget i flasken]] #[[/Spaghetti konstruktioner| Spaghetti konstruktioner]] #[[/Lavalampe| Lavalampe]] #[[/Sodavandsflaske-springvand med polymer sammentrækning| Sodavandsflaske-springvand med polymer sammentrækning]] #[[/Kogende koldt vand| Kogende koldt vand]] #[[/Polarisation af lys med gummi| Polarisation af lys med gummi]] #[[/Slime hydrogel| Slime hydrogel]] #[[/Vaskesvamp i sprit| Vaskesvamp i sprit]] #[[/Photoinitieret HEA polymerisation| Photoinitieret HEA polymerisation]] #[[/Polyethylen plader med lod| Polyethylen plader med lod]] #[[/Krydsbundne polymer rør i oliebad| Krydsbundne polymer rør i oliebad]] #[[/Ekstraktion af blødgører i PVC slanger| Ekstraktion af blødgører i PVC slanger]] #[[/Kvældning af krydsbundne elastomere| Kvældning af krydsbundne elastomere]] #[[/Endoterm reaktion med BaOH| Endoterm reaktion med BaOH]] #[[/Blanding af sprit og vand| Blanding af sprit og vand]] #[[/Lav din egen regnbue| Lav din egen regnbue]] #[[/Osmose og gær| Osmose og gær]] #[[/Vands massefylde| Vands massefylde]] #[[/Egenskaber ved kuldioxid| Egenskaber ved kuldioxid]] #[[/Mål hårtykkelser med laserlys|Mål hårtykkelser med laserlys]] ==Forsøg vi mener er for unødvendigt farlige til at udføre i shows== #[[/Chromatvulkanen| Chromatvulkanen]] #[[/Ekspolderende M&Ms| Ekspolderende M&Ms]] [[Kategori:Scienceshow|Vejledninger]] Scienceshow/Vejledninger/Generelt om båndgeneratoren 1982 4759 2005-11-06T15:14:08Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Generelt om båndgeneratoren]] ==Formål== At få Båndgeneratoren aka Van der Graff generatoren (VdG) op at køre __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Meget farlig(Bør kun laves af øvede showfolk pga. højspænding) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: intet. *Tilhørere: fornuftig afstand så de ikke får stød. ==Materialer== VdG, varmeblæser, sprit, fnugfri klud. ==Fremgangsmåde== #Rens VdG for snavs – også i låget om nødvendigt (det kan bare løftes op og af) #Rens bånd og plexiglassøjler i sprit med fnugfri klud – også benene på den isolerede skammel. #Sæt varmeblæser i nærheden til at sørge for en varm men tempereret luftstrøm af tør luft (ikke for varm, så bliver gummibåndet løst) #Tænd og lad den komme i gang – det kan ta lidt tid. ==Alternativer== En plasmakugle kan lave mange fine tilsvarende forsøg på en uskadelig måde alle kan være med til. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på at tilhørerne ikke får stød. Når den kører optimalt kan man rammes af udladninger i pæn afstand. Så hold folks fingre mindst en haælv meter væk. ==Faktorer== Fugtig luft er skidt – det dur ikke at lave forsøget i fx. et telt på græs. ==Show noter== Se anden side med VdG forsøg!! ==I den virkelige verden== Statisk elektricitet i bilen, balloner, på gulvtæpper, fjernsynet. En del af VdG forsøgene kan laves ved at dække fjernsynsskærmen med staniol og ta en ledning derfra til en kugle. ==Uafklarede spørgsmål== Hvordan fan virker den – for top og bund er lavet meget ens… ==De essentielle formler== 1000V/mm er gennemslags spændingen i luft. VdG kommer op på 100.000V på en god dag. Kapacitansen af kuglen er ??? F hvilket giver en max ladning på ??? C. Med kapacitans af "en halv overkrop" på ???C vil spændingen ved berøring falde til ??? V og strømmen der løber igennem kroppen der kan antages at ha en ca modstand på 10MOhm bliver i starten ca ???mA. Ialt betyder det at kroppens kapacitans og modstand gør at spændingen hurtigt falder ved berøring og at stød fra VdGen ikke kommer helt op i det farlige mA område hvor man kan få hjerteproblemer. Men fordi det trods alt ikke er ubetydelige strømme er VdG'en forbudt at bruge i skolerne. ==Andre beskrivelser== *http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=19 *http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=50 *http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=52 *http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=51 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Generelt om båndgeneratoren]] Scienceshow/Skabelon til ny vejledning 1983 9056 2006-12-16T13:34:03Z KristianMolhave 50 Skabelonen er vist uden wiki formatering så du kan cut n' paste teksten direkte ind i redigeringsfeltet for den nye vejledning - med wiki formatering ser skabelonen [[Scienceshow/Skabelon til ny beskrivelse| således ud]]. Husk at vejledningens side skal hedde noget med "scienceshow/vejledninger/titel" ved at indføre den i [[Scienceshow/Vejledninger]]. <center> Cut herunder </center> ---- __NOTOC__ <nowiki>==Formål==</nowiki> Dette er en template til nye forsøgsbeskrivelser. Giv her en kort en eller to liniers beskrivelse af forsøgets formål. Husk at copyrighted materiale ikke må medtages uden forfatterens eksplicitte godkendelse at det kommer med i en opensource-bog. Status for denne beskrivelse: færdig, ufærdig, check forhold/mængder/... <nowiki>__TOC__</nowiki> <nowiki>==Sikkerhed==</nowiki> <nowiki>===Sikkerhedsklasse===</nowiki> Lad den passende sikkerhedsklasse for forsøget blive stående: <nowiki>*'''For farlig!''' (vi laver ikke dette forsøg pga. …)</nowiki> <nowiki>*Meget farlig(Bør kun laves af øvede showfolk pga. …)</nowiki> <nowiki>*Farlig - Vær opmærksom på dette eller hint. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning)</nowiki> <nowiki>*Uskadelig (farligste element er denne ubetydelige detalje)</nowiki> <nowiki>===Påkrævet sikkerhedsudstyr===</nowiki> <nowiki>*Showfolk: Briller, kittel, handsker, brandslukker, våd klud og spand med vand, øjnskylleflaske, intet?</nowiki> <nowiki>*Tilhørere: sikkerhedsskærme/ en finger i øret/intet.</nowiki> <nowiki>==Materialer==</nowiki> Du skal bruge flg ting... lav gerne en liste. Nævn gerne om det kan købes i forretninger, websites eller kræver specielle bestillinger (for kemikaler husk CAS nr, for det er nu engang det mest entydige når man skal finde det i sikkerheds databaser etc). For kemikalier skal deres vigtigste sikkerheds foreskrifter beskrives (hvorvidt det er brændbart, ætsende, kræftfremkaldende, miljøskadeligt etc. og hvordan det og reaktionsprodukterne bortskaffes på fornuftig vis) <nowiki>==Udførsel==</nowiki> <nowiki>===Fremgangsmåde===</nowiki> Tid: Forberedelse; udførsel; oprydning. <nowiki>#Start med…</nowiki> <nowiki>#…</nowiki> <nowiki>#Slut med at forklare hvordan man skaffer sig af med affaldet.</nowiki> <nowiki>===Alternativer===</nowiki> Andre måder at udføre det på <nowiki>===Faremomenter===</nowiki> Giv en nærmere beskrivelse af hvad der kan være farligt ved forsøget <nowiki>*Vigtigst, pas på…</nowiki> <nowiki>*Desuden…</nowiki> <nowiki>===Faktorer===</nowiki> Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. <nowiki>===Show noter===</nowiki> Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. <nowiki>==Forklaring==</nowiki> <nowiki>===Hvad sker der?===</nowiki> Her kan du komme med en mere dybdegående forklaring og gerne forklare de essentielle formler. Husk gode forklaringer af fagudtryk! <nowiki>===I den virkelige verden===</nowiki> Perspektivering - findes tilsvarende effekter i dagligdagen? <nowiki>===Uafklarede spørgsmål===</nowiki> Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? <nowiki>===Andre beskrivelser===</nowiki> Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. <nowiki>==Husk==</nowiki> Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. <nowiki>----</nowiki> <nowiki>English version on [[:en:Scienceshow/Guides| The Wiki Science Show Book in English.]] </nowiki> <nowiki>Direct link to this guide in English [[:en:Scienceshow/Guides/This guide in english| This guide in english.]] </nowiki> <nowiki>Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow)</nowiki> <nowiki> [[Kategori:Scienceshow|Skabelon til ny vejledning]] </nowiki> Scienceshow/Vejledninger/Forsøg med båndgeneratoren 1986 4758 2005-11-06T15:13:57Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Forsøg med båndgeneratoren]] ==Formål== En række små forsøg man kan lave med Båndgeneratoren (Van der Graaf Generator / VdG) __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Meget farlig - må ikke laves af elever (Direkte kontakt med højspænding, og hold nysgerrige på afstand – vi har set entusiastiske forældre stikke deres babyer hen til den…) Påkrævet sikkerhedsudstyr: intet. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: *Tilhørere: skal stå i rimelig afstand så de ikke kan nå den og få stød. ==Materialer== VdG, paryk, fugl, havregryn, stanniol kagebakker, lysstofrør ==Fremgangsmåde== #Start med at vise hvordan håret stritter mens du står på skamlen og forklarer hvordan den virker. Den pumper statisk elektricitet op til kuglen der lades op. #Hvis folk gerne vil røre kan du sætte fuglen på kuglen og lade dem røre ved den – der kan de se hvrodan hårene stritter og tiltrækkes af deres fingre – uden at få stød. #Vis at du kan lave et elektrisk kredsløb med lysstofrør –gerne med 4 røær via en hjælper. #Håret stritter fordi ens ladninger frastøder hinanden. Vis det med havregryn på den lille plade der kan monteres på toppen og også med staniolbakkerne der flyder omkring. #Vis at stød kan få nerve til at sitre og snak om hva der kræves for at få et hjertestop eller et stoppet hjerte i gang. #Vis evt den illle rotor, hvor feltstyrken bliver så kraftig at luftens molekyler rives fra hinanden som elektroner og ioner – og laver en lille jet som driver roteren. Det er en ion motor som den på SMART satelitten til månen. ==Alternativer== Lysstofrør forsøg kan næsten bedre laves med plasmakuglen – men det har ikke samme jack-ass effekt. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på at tilskuerne ikke får stød. ==Faktorer== Skarpe metalender vil aflade systemet via korona udladninger, fx virker julepynt glimmer ikke særligt godt mens hår og islorende tråde er fine. ==Show noter== ==I den virkelige verden== VdG bruges til acceleratorer til at lave ekstreme højspændinger. ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=19 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=50 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=52 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=51 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Forsøg med båndgeneratoren]] Scienceshow/vejledninger/Forsøg med båndgeneratoren 1987 4155 2005-10-05T23:36:23Z KristianMolhave 50 Scienceshow/vejledninger/Forsøg med båndgeneratoren flyttet til Scienceshow/Vejledninger/Forsøg med båndgeneratoren #redirect [[Scienceshow/Vejledninger/Forsøg med båndgeneratoren]] Scienceshow/vejledninger/Generelt om båndgeneratoren 1988 4157 2005-10-05T23:38:21Z KristianMolhave 50 Scienceshow/vejledninger/Generelt om båndgeneratoren flyttet til Scienceshow/Vejledninger/Generelt om båndgeneratoren #redirect [[Scienceshow/Vejledninger/Generelt om båndgeneratoren]] Boghylde:historie 1990 4514 2005-10-29T11:17:39Z Bisgaard 36 kat *[[Gorm den Gamle]] [[Kategori:Boghylder]] Gorm den Gamle 1991 8842 2006-12-08T22:04:14Z Bisgaard 36 kat {{Skabelon:Advarsel|Tre eller færre brugere er i i tvivl om rigtigheden af modulets indhold. Den består muligvis af udokumenterede spekulationer, og bør ikke bruges til videre forskning uden bekræftigelse fra andre kilder. Hvis du finder nogle fejl er du velkommen til at rette dem.}} Denne artikkel forsøger at give en oversigt over alt hvad nogen mener at vide om Gorm den Gamle. For at danne grundlag for en kort artikkel i wikipedia. Dels for at undgå at de omdiskuteret punkter optræder som fakata på wikipedia. {{wikipedia|Gorm den Gamle}} ==Adam af Bremen== ===I,52=== ''Han [Sigerich] havde ikke regeret længe, før kong '''Svein'''s søn, '''Hardegon''', som kom fra Nordmannernes land, frarøvede ham tronen.'' Teksten rummer problermene: Svein og Hardegon ====I,52 Svein==== Hvem er denne Svend? Og er navnet rigtigt? ====I,52 Hardegon==== Nordmannernes land er det Norge eller Nordmanndiet? '''Hardegon''' er en fejl, men hvad er da den rigtige tekst? =====Løsning: Hardeknud===== Er en simpel løsning, men hvorfor lave en skrive fejl i dette navn når det er stavet rigtigt nok på næste side. =====Løsning: Jarlen Gorm===== Jarl staves med stumt H på latin. Men ordet er ikke almindelig i sin latiniserede form, og kan derfor være svær at læse og skrive af. =====Løsning: Guthtorm/Gottorm===== Guthtorm og varianter af dette navn er den angelsaiske stavemåde af det danske Gorm. Gottorm er den norske form. ====I,55 Hardecnudth Vurm==== Vurm menes af de fleste at være det samme navn som Gorm. Men hvem er Hardecnudth? 1. Den simpleste løsning er at Gorm havde tre eller flere navne. Hardecnudth = Gorm. 2. Der kan være faldet et ord ud. At ordet filius ('søn') er faldet ud. Så Hardecnudth er far til Gorm. 3. Der kan være faldet flere ord ud. og tekststedet kan restitueres således: Hos danerne var på den tid Hardeknud død og Vurm herskede (''Apud Danos eo tempore Hardechuth <discesserat et> Vurm regnavit''). Hvilket vil sige at Gorm bare er en efterfølger af Hardechuth. ---- ----- '''Gorm den Gamle''' er den første danske konge i den traditionelle[[kongerække]]. Han var far til [[Harald Blåtand]]. (kilde DR nr. 42). I følge de Islandske slægt lister så skal hans far havde været [[Knud 1. Hardeknud|Hardeknud]], på grundlag af GH I,55. ===Adam af Bremen GH I,52=== Med Adam af Bremens oplysning i GH I,52 som udgangspunkt har man gættet på, at Hardeknud kom til Danmark omkring [[917]] og stødte den unge kong [[Sigtryg]] fra magten. Hertil er at bemærke, at GH I,52 ikke nævner Hardeknud, men derimod [[Hardegon]]. Det kan umuligt være en tilfældig afskriverfejl, for navnet går igen i samtlige redaktioner af GH, modsat Hardecnudth i GH I,55, der kun kendes fra A-redaktionen. Intetsteds findes så meget som blot antydningen af, at den grumme viking, eller hvad han nu var, Hardecnudth eller Hardegon påførte Gnupa og måske Silfraskalli krig, som det berettes om Gorm i Óláfs Saga Tryggvasonar en Mesta kap. 63. Og den hedenske kong Sigtryg, der forsøgte at kidnappe den snigmyrdede normannerhertug Vilhelms søn Rikard, kendes, når man ser bort fra Richer, som er en sekundær kilde, kun fra en annal af Flodoard af Reims fra året 943. Hvad Sigtryg har fordrevet tiden med fra 917 til 943, er der næppe nogen, der kan give en fornuftig forklaring på. :Svar: Der er ingen grundlag i GH I,52 til at fast slå noget årstal Konstruktionen er blevet forkert, fordi selve udgangspunktet er forkert. Man bør i stedet gå ud fra korveymunken Widuchind, som er en god samtidig kilde. Han beretter, at Heinrich Vogler, der ifølge en annal fra Korvey besejrede danskerne i 934, overvandt kong Chnuba (WRSG I, 40). Krigen var lige så kortvarig, som Heinrichs sejr var fuldstændig. Få år efter var fungerende kristne kirker i Jylland. Et autentisk brev fra konciliet juni 948 i Ingelheim har som underskrivere de danske biskopper Liopdago af Ribe, Oredi af Slesvig samt Reginbrando Arhuswensis ecclesiae episcopo (DD I,1 nr. 319). Selvom biskopperne skulle have været [[suffragan]]er, så var deres kirker i funktion, og den sidste, der snarest lå i Nordjylland, var helt nybygget. :Hvorfor vendtede man til 948 med at udnævne biskopper? Heinrich sikrede sejren ved at indsætte en markgreve (marchio) i Slesvig (GH I,57), :Hvad hed markgreven? Er denne ikke opdigtet siden at hans navn ikke nævnes. og ærkebiskop Unni af Bremen rejste som Ansgar mod nord og prædikede for Gorm og kongens søn Harald (GH I, 59), inden han drog til Birka, hvor han døde 936. Det var Harald, der tillod officiel dyrkelse af kristus og blev indsat som de kristnes beskytter (GH I, 59). Det ville nok ikke have hjulpet de kristne danskere særlig meget, hvis ikke han havde været en militær leder, der i givet fald kunne gribe ind og lade sine krigsfolk beskytte de kristne og straffe deres modstandere. Snarere end Unni var det Heinrich Vogler, som Unni var helt afhængig af, der udpegede Harald som de kristnes beskytter. Det var ham, som blev markgreve, og han har givetvis været en af Heinrichs egne vasaller - og valget var ganske intelligent. Harald, kaldet Klakharald var nemlig både Gorms svigerfar og - kong Gnupas søn! :Nu mangler du nogen kildehenvisninger! Hvad er nu det? Siger Saxo ikke udtrykkelig i GD IX-xi-2 , at Gorm ægtede “Anglorum regis Hedelradi filiam Thiram”? Både ja og nej! Navneformen Hedelradi stammer fra den såkaldte editio princeps, Christiern Pedersens udgave af Saxo fra 1514, medens den tilsvarende navneform i Compendium Saxonis, der går tilbage til Saxos kladde, er Hathelradi (CS IX, 12). I den karolingske minuskelskrift, som anvendtes helt frem til senmiddelalderen, er t og c praktisk taget uskelnelige, og e forveksles ofte med a. Indsættes dette i Hathelradi kommer man frem til alternativet Ilachalradi, der, som man let ser, er en forvanskning af Clacharaldi. Saxos kilde har utvivlsomt nævnt Anglernes konge Clacharald. Angel betyder dog ikke England, men en del af Sønderjylland! Også Sven Aggesen kender Clacharald, men lader Gorm være hans søn (SA kap. IV). Til gengæld ved han så ikke, hvem Gorms kone, som han kalder Tyræ, var datter af. :Det er rimeligt at Hedelradi er en fejl for Hathelradi, men Adelrad er da et almindeligt angelsakisk konge navn. Og familie forholdene passer ikke. Klakharald, der utvivlsomt betyder præste-Harald, var en af Gnupas ældre sønner, der tidligt synes at være gået i Heinrich Voglers tjeneste. Kongeliste VII siger, at Ennægnup (= Gnupa) efterfulgtes af sin søn Harald, og grev Hagraldus spillede en vigtig rolle i slaget ved Soissons 15. juni 923 (Richer I, 45). Det kunne, men behøver ikke være i den forbindelse, at han har truffet Gorms far, Hardeknud. Da Sigtryg var omkommet 943 under forsøget på at gribe ind i Normandiet, satte Hagroldus Nordmannus (= Haigrold = Klakharald) sig i bevægelse og landede 945 ved Sabina Corbonis, hvor floden Dive munder ud. Formålet var at hjælpe den myrdede hertugs søn Rikard, som var hans slægtning (Dudo IV, 84). Han slog sig ned i Bayeux (Flodoard sub anno 945) og lokkede den franske konge Louis IV d’Outremer i baghold. (Dudo IV, 86). Sigtrygs og Klakharalds aktioner har åbenbart haft samme formål. Efter snigmordet på Vilhelm ville de sikre sønnen, som snarest gennem moderen Sprota var deres slægtning, selvom Flodoard under 943 nævner, at hertug Vilhelm havde fået sin søn med en “concubina Britanna”.  Hvordan kommer [[Hardegon]] så ind i billedet? For at forstå det bliver det nødvendigt at gå noget ind på selve tilblivelsen af GH. Adam kom til ærkesædet i 1066, efter at ærkebispop Adalbert af Bremen i januar var blevet tvunget bort som den kejserlige regerings leder og hans kirke frataget alle sine len af den saksiske hertug og de andre storvasaller. I denne situation havde ærkebispen desperat behov for at genoplive sit venskab med kong Svend, der trods alt var en af Nordeuropas mægtigste fyrster. Det kunne han opnå, hvis det var muligt at påvise, at Svend som nærmeste efterkommer af den Harald, der 826 havde fået en del af Frisland i forlening, havde retskrav på dette og andre len jvf. GH I, 15: “Disse Omraader gør Danerne endnu Krav paa som deres lovlige Ret”. Derfor udspurgtes kong Svend i 1067 eller 1068 af en delegation fra Bremen om sine forfædre (GH I,48). At undersøgelsen fik et gunstigt udfald, fremgår med al tydelighed af Brunos oplysninger om mødet 1071 mellem kejser Henrik IV og Svend Estridsen i Lüneburgs forstad Bardowik: ”Senere sendte Henrik Sendebud over Havet til Danekongen og indbød ham til et Møde i Bardowik, hvorhen han selv begav sig med faa Ledsagere. ... Dèr kom Danekongen ham i Møde, og han afholdt med hin en hemmelig Underhandling, som ingen overværede med Undtagelse af Biskop Adalbert og een af Kongens (formentlig Svens) Raader. Underhandlingen selv forblev dog ikke længe hemmelig; thi da den, der alene sammen med Bispen havde været til Stede, ikke kunde hindre den dèr fattede Plan, gjorde han alt muligt, for at den ikke skulde forblive skjult for Sachsens Fyrster, som den angik. Thi Danekongen svor Kong Henrik, at han vilde yde ham Hjælp imod alle hans Fjender, og navnlig imod Sachserne, med alle Kræfter til Vands og til Lands. Og Kong Henrik lovede hin, at han vilde overdrage ham alle de Egne, der grænsede op til hans Rige.” (Bruno: De bello saxonico) Der er ikke tale om, at kejseren skulle afgive sin suverænitet over de pågældende områder, men at kong Svend som efterkommer af områdernes tidligere lensmænd skulle indtræde i deres rettigheder som den, der i kraft af afstamning og personlighed havde en bedre ret end fx den saksiske hertug. Man kan roligt gå ud fra, at kong Svend i en så vigtig og følsom sag må have forberedt sig grundigt og nøje overvejet hvert ord. Han var varsom med at forarge de gejstlige ved fx ligeud at fastslå, at Olaph havde været en liderlig buk, der levede sammen med adskillige kvinder ligesom ham selv. I stedet for sagde han meget diplomatisk, at Olaph havde mange sønner (GH I, 48). :Adam kendte navnene på to sønner og gætter han at Olav havde flere end de to. Svend benyttede sig af et slags manuskript eller talepapir, hvilket magister Adam lidt spydigt og meget tvetydigt kommer ind på (GH II,43). Dette manuskript omtalte Erik blodøkse under navnet Hiring (GH II, 25), hvilket ville være uforklarligt, hvis man ikke med sikkerhed vidste, at Hiring og (H)Erik staves fuldkommen ens, når man blot anvender de på kong Svends tid gængse yngre runer. Det samme gælder ord som dræng og trik, kunungR og kunukR (DR s. Vf). Hardegon er opstået af det med runer skrevne navn Hardecon, hvis sidste stavelse er en forvansket engelsk/fransk form af det skandinaviske navn Knutr (NH s. 99 med note 3 og s. 265ff.) Den samme Knutr træffes hos præsten Lambert af Ardres, der i sin krønike fra ca. 1200 fortæller om den danske konges broder Cuntus, der skal have optrådt i Flandern omkring 928. Det kan man dog komme meget nærmere ved hjælp af annalerne fra klosteret St. Vaast ved Seine. Disse beretter, at en normannerhøvding ved navn Hundeus i 896 ankom til Seinen med 5 store vikingeskibe kaldet barker (AV sub anno 896). Knutr betyder knude, men kan på oldnordisk også hedde Hnutr (OO s.299), og navnet Hundeus er en tillempet form af Hnutr ligesom Cuntus af Knutr. Hundeus sluttede sig til Charles III og blev året efter døbt i denne konges nærvær i klostret Duninium (AV sub anno 897), som må formodes at have ligget, hvor byen Dunkerque fandtes få århundreder senere. At der virkelig er tale om kong Gorms far, fremgår af to forhold: 1) Den oldengelske krønike beretter om den danske vikingehær i 896: “After this, in the summer of this year, the force split up, one part in East Anglia, one part in Northumbria; and those who were without property got themselves ships and went south over the sea to the Seine.”(ASC 896 s.107) Det var den traditionelle udvej for danske konger, der skulle skaffe en søn eller broder af vejen. De gav dem nogle krigsskibe, som blev bemandet med unge eventyrere. Derefter blev de sendt afsted på vikingetogt og måtte klare sig selv! Beretningen genkendes fra Rydårbogen, hvor den er omlokaliseret fra Frankrig (Gallia) til Semigalia og andre egne på Østersøens sydkyst, og hvor lederen er den ellers ukendte Lothænæknu<t> (AR kap. 84). Lothænæknu<t> skal være Lota Cnut (Kongeliste III) eller lodtrækningsknud, fordi mandskabet blev udvalgt blandt de fattigste og trællene ved lodtrækning. Samme beretning findes hos Saxo, der henfører den til Harald blåtands søn Haquinus, der på samme måde skal have koloniseret Sembernes land, som netop er Semgallen eller Semigalia (GD X-v). Haquinus eller Ha(rde)con er åbenbart et andet navn for Lota Cnut. 2) Den yngre biskop Odinkar blev, fordi han tilhørte kongeslægten, sendt til England af Knud den Store for at blive uddannet i videnskaberne (GH Schol. 25). Han var søn af Toke, jarlen af Winland, som altså ligeledes må have tilhørt kongeslægten i modsætning til den ældre Odinkar, der blot var af fornem herkomst, og som den yngre Odinkar var nevø af. Den yngres mor var åbenbart den ældres søster. En 1/3 af Winland var den yngre Odinkars fædrendearv, oplyser magister Adam (GH Schol. 92). Hvor lå så dette Winland? Historikere fra mange tidsaldre har gættet på Vendsyssel eller ud fra GH II, 27 på byen Julin eller Jumne, som af både magister Adam, Sven Aggesen, Saxo og Snorre Sturlason udpeges som det sagnagtige Jomsborg, hvor Jomsvikingerne holdt til. På dette sted er der trods ihærdige arkæologiske undersøgelser ikke fundet blot det ringeste spor af nogen bemærkelsesværdig vikingeborg svarende til fx de danske ringborge. Kun den tåbelige Ralph Niger fra ca. 1200 påstår, at Harald Blåtand ikke flygtede til Slauia, men "in Flandriam", hovedsagelig fordi Ralph, som det påstås, har forvekslet det korrekte s i slauiam med det fejlagtige f i flandriam. Bogstaverne f og s ligner hinanden meget i karolingsk minuskelskrift. Eller også har hele banden af middelalderhistorikere fra Adam af Bremen til vor egen tid taget fejl! Ralph Nigers kilde kan med stor sikkerhed siges at have gengivet indholdet af Svend Estridsens talepapir. Kongerækken er nemlig magister Adams, og det oplyses at Gorm kaldet Urm er søn af Herdegon, hvilket magister Adam ikke ved noget om. Herdegon må nedstamme litterært fra talepapirets Hardegon. Når magister Adam udtrykkelig siger, at Odinkar tilhørte kongeslægten, så kunne hans far jarl Tokes gods i Winland være en del af Gorms families len i Flandern! Lambert af Ardres nævnte i sin krønike, at grev Sifred af Guînes kaldtes dachus eller den danske. Kunne Winland være Guînes? Flandern er fuld af ringborge. Guînes er en af dem, og byens og egnens flamske navn er WIJNEN!! Her ligger Winland! Når Toke jarls eneste søn arvede 1/3 af det, så må grunden være, at Gorm havde tre sønner, der delte arven lige: Knud Dana-ast, Harald blåtand og sidst, men ikke mindst jarl Toke Gormsen, som ifølge Hällestadstenen ikke flygtede ved Upsala (DR nr. 295). Denne mageløse tapperhed kostede ham sikkert livet i ret ung alder. Harald søgte til dette tilflugtssted, som Sven Aggesen kalder Hynnisburg, da han havde tabt kampen mod Svend Tveskæg. Der døde han (SA kap. VIII, hvor man dog bør se bort fra Gertz’s ubeføjede rettelse af Hynnisburgh til Hyumsburgh i manuskriptet X ). Man forstår dermed også, hvorledes den danske vikingeflåde, der omkring år 1000 havde travlt med at opkræve danegæld i England, sammen med to allierede høvdinger overhovedet kunne overkomme at overfalde Olaf Tryggvason, der var på vej til og fra Jomsborg. Olafs forbindelse med Harald blåtands borg fremkom ved hans ægteskab med den hovmodige Thore (GH II, 36), der iflg. Saxo og norrøne kilder var Harald blåtands datter. Selve søslaget henlægger magister Adam til Sjællands østkyst (GH II, 40), men Sjælland må her være forvekslet med den flanderske provins af næsten samme navn ved Scheldes munding. Den Harald, der blev begravet i en kirke, der var viet til den hellige trefoldighed (GH II, 28), var næppe Harald blåtand, men snarere morfaderen Klakharald, der kan antages at have ladet kirken bygge jvf. CR kap. IV, hvor Frothi nævnes som den, der har ladet kirken opføre – dog, som det fremgår af brevet fra 948, ikke i Roskilde. Navnet Frothi er en misforståelse af en angelsaksisk gejstligs kongeliste, idet tilnavnet Froda på oldengelsk betyder: gamle. At Klakharald kaldes for Harald Froda svarer helt til, at Knud den Store, der døde i ung alder, kaldes Canutus Senex (Kongeliste III). Når magister Adam og kongeliste IV opgiver Harald blåtands regeringstid til 50 år (GH II, 28), så skyldes det, at morfaderen Klakharalds regeringstid fra ca. 935 er medregnet heri, fordi også Harald Blåtand kaldtes Klakharald (CR kap. IV). At Klakharald var begravet i trefoldighedskirken forklarer måske, hvorfor Svend tveskæg efter sin død blev sejlet over til Danmark og begravet der, men hvor er gravene? Klakharald Frodas trefoldighedskirke kaldes Arhuswensis ecclesia. Det kunne være, men er næppe Århus, der først fik en biskop på kong Svends tid. I Nordjylland ligger byen Års og Arsog herred, der synes at have navn efter Arh, der kan være et gammelt navn for Halkjær bredning. Denne har udløb til Limfjorden gennem et sund, hvor der ligger en by (Orgesia? i dag Sebbersund) med rester af en lille trækirke fra tidlig Middelalder. Nogle få er begravet inde i kirken, men uden for denne findes en flot stengrav, hvori en lille, men utvivlsomt meget fornem mand er begravet. Det kunne være en kongegrav. Gorm blev formentlig konge over de hedenske danskere kort efter Sigtrygs død i 943, og man kan gætte på, at det er ham, der på Asfrids runesten over sønnen præsenterer sig som runerister, da Sigtryg var hans svigerfars broder. Skønt både Gorm og hans kone utvivlsomt var kristne, fik han som den sidste konge over danske hedninger en fornem hedensk begravelse i Jelling. Fire år senere begik kong Sigferth selvmord (ASC 962). Han er formentlig identisk med den grev Sifred dachus af Guînes, som ifølge LA tog livet af sig selv ved den tid, og man kan gætte på, at han er søn af den Suein, der er nævnt i GH I, 52. Selvom magister Adam skriver Hardegon, filius Suein og måske opfatter Suein som faderen og Hardegon som sønnen, så har hans hjemmelsmand kong Svend formentlig villet sige, at Suein var sønnen og Hardegon faderen. De af Gertz udgivne kongelister nr. III og V nævner nwmlig, at kongen Suen Longfot var søn af Lota Cnut, og det er nok den samme som magister Adams Suein. Imidlertid var det snarest Suen Longfot, der som lensmand i Guînes må have hørt til Louis IV d'Outremers krigsfolk i 943, der var med til at dræbe hedningen Sigtryg i Rouen (Flodoard 943). Det vender op og ned på den hidtidige fortolkning af GH I, 52: ”Cumque parvo tempore regnavit in Dania”… Da han (nemlig Sigtryg) havde regeret i Danmark i kort tid – det er helt problemløst. …”eum (Hardegon, filius Suein), veniens a Nortmannia” Vi venter lidt med Hardegon og Suein og oversætter: ham( nemlig Sigtryg), kommende fra Normandiet,… Det står der, men da Sigtryg netop blev dræbt, da han kom til Normandiet, skulle der have stået: “eum veniens ad Nortmanniam”. Kong Svend talte latin som en dansker, der ikke er vant til at bøje stednavne i akkusativ og ablativ, og Adam bemærkede derfor ikke, at kongen sagde ad Nortmannia og ikke a Nortmannia. …“privavit regno”. Svend Hardeknudsen berøvede kongemagten. Hardegon filius Suein svarer til den skandinaviske form for navngivning med personens fornavn og faderens fornavn efterfulgt af –sen. I sammenhæng fremkommer følgende oversættelse: “Da Sigtryg efter at have regeret i kort tid kom til Normandiet, tog Svend Hardeknudssen kongemagten fra ham.” For at undgå at vække unødig forargelse undgik Svend at sige, at hans navnebroder slog kong Sigtryg ihjel. Det var galt nok, at hans anden navnebroder havde slået en konge ihjel og derved endda begået fadermord. Med Sigferths død gik Hynnisburg eller Guînes for en tid over til Harald blåtand, Toke og efterkommerne af Knud Dana-asts søn Guldharald eller Strut-Harald. Guînes skulle Harald Blåtand forlenes med af den kristne franske konge, og det forudsatte, at Harald var kristen og ikke hedning endsige hedensk konge over et hedensk folk. Antagelig derfor sørgede Harald, der 958 var blevet konge over også den hedenske befolkningsdel og dermed over “al Danmark”, omkring 962 for at gøre Danmark kristent og få sønnen døbt – endda med kejserens navn Otto. Den nye skandinaviske besætning i Guînes greb formentlig allerede 962 ind til fordel for den unge hertug Richard jvf. herom Dudo (III, 114), og de danske ringborge er utvivlsomt bygget af folk fra Flandern, der kendte til de strengt geometriske ringborge dér. Herom mere i Olaf Olsen og Holger Schmidt: FYRKAT I København 1977 s. 92ff Gorm fortjener ikke tilnavnet "den Gamle". Han var højst 50 år gammel, da han døde, hvis det da er hans [[knogle]]r som for relativt få år siden blev fundet under gulvet i Harald Blåtands [[Kirke (bygning)|kirke]] i [[Jelling]]. Det udelukker ikke, at Hardeknud kan have haft en broder, der hed Gorm. Roskildekrøniken nævner Hardeknud og Gorm som brødre (CR kap. IV) og ifølge Historia Norwegiæ var Erik blodøkses dronning Gunhild datter af den meget tåbelige danske konge Gorm og hans meget forstandige hustru Thyri (HNW s.105). Gorms ringe forstand er afledt af tilnavnet “hinn heimski”, som optræder i norrøn litteratur, men formentlig blot er en misforståelse af Ensci, som optræder i kongeliste III og betyder engelske. Som tidligere nævnt blev Erik blodøkse forjaget 954 og døde kort efter, men med Gunhild havde han flere voksne børn, hvilket udelukker, at deres mor kan have været datter af Gorm og hans kone. Harald Blåtand, der fik fodfæste i Norge, skal have støtte Gunhilds søn Harald Gråfeld mod farbroderen Hakon Adelstensfostre, hvilket kunne tyde på slægtsskab med ham gennem moderen Gunhild. Man kunne derfor tænke sig, at Gunhild var datter af Hardeknuds broder, og at denne var Gorm Ensci. Gorm fortjener næppe heller det ry som grusom kristenforfølger, som navnlig Roskildekrønikens forfatter og på basis af ham Saxo hæfter på ham. I øvrigt ved vi meget lidt om kong Gorm. Han rejste en [[runesten]] til minde om sin kone Þurui, Harald Blåtands mor, som en sen eftertid har kaldt [[Thyra Dannebod|"Tyre" og "Thyra" med tilnavnet "Danebod"]] og som bl.a. Saxo aldeles uhistorisk vil vide stod bag opførelsen af [[dannevirke]]. Teksten på [[Den lille Jellingsten|Gorms Jellingsten]] lyder: [[image:Runenstein_Gorm_1.jpg|thumb|left|Gorms Jellingsten, forside]] [[image:Runenstein_Gorm_2.jpg|thumb|Gorms Jellingsten, bagside]] *"Gorm, konge, gjorde disse kumbler efter Thorvi, sin hustru, Danmarks bod". "Bod" oversættes ofte ved "pryd", men det kan ligeså vel betyde "den som bøder", og mon ikke det har begge betydninger? Danmark omfattede omkring år 900, som Ottars og Wulfstans rejseberetninger viser, foruden området omkring Hedeby/Slesvig kun landskaberne øst for Skagerak, Kattegat og Øresund samt øerne Falster, Lolland og Langeland. Som danmarkisk prinsesse, eller hvad man skal kalde det, blev hun utvivlsomt opfattet som Danmarks pryd, og da hun i hvert fald fødte to tronarvinger til Danmark, hvor kongeslægten var nær på at dø ud, var hun unægtelig også Danmarks bod. Man kan gætte på, at Gorm også er den runerister, der nævnes på den ene af stenene over Sigtryg. De fantasifulde teorier om "omramning" gør man klogt i at se bort fra, da eftertiden entydigt har knyttet tilnavnet Danmarks bod til Gorms kone, som i modsætning til Gorm tilhørte Danmarks kongeslægt. Vi ved meget lidt om personen Gorm, hvis eftermæle efter al sandsynlighed ikke har ret meget med den virkelige Gorm Hardeknudssøn at gøre. [[Dendrokronologi]]ske undersøgelser af træværket i det gravkammer, hvor han oprindelig blev stedt til hvile viser, at træet formentlig blev fældet sidst på året [[958]], hvilket giver Gorm en regeringstid på 10-12 år, hvis hans far som formodet døde omkring [[947]]-[[948]]. Men han bliver smukt mindet af sin søn Harald på den store Jellingsten, som Harald rejste "efter Gorm, fader sin, og efter Þąurui, moder sin". Kilder: DD I,1: Diplomararium Danicum 1. række bd. 1, C.A. Reitzels Boghandel 1975 DR: Danmarks Runeindskrifter ved Lis Jacobsen og Erik Moltke, Lommeudgave, Kbh. 1942 Dudo: Dudonis Sancti Quintini De moribus et actis primorum Normanniæ Ducum ed. Lair Paris 1865. Oversættelse: · Erling Albrectsen: Dudo. Odense Universitetsforlag 1979 GH : Magistri Adam Bremensis Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum udg. af Bernh. Schmeidler, Hannoverae et Lipsiae 1917. Oversættelser: · C. L. Henrichsen; ADAM AF BREMEN, De hamburgske Ærkebispers Historie Kbh. 1930 · Allan A. Lund: Adam af Bremens Krønike, Wormianum 2000 M.Cl.Gertz: Scriptores Minores Historiae Danicae Vol. I Heri: · CR: Chronicon Roskildense s. 1ff · SA: Svenonis Aggonis Filii Brevis Historia Regum Dacie s. 94ff. · Kongeliste III s. 161ff. · Kongeliste IV s. 167ff. · Kongeliste VII s. 186ff. · CS: Compendium Saxonis s. 197ff. WRGS : Widuchindi Res Gestae Saxonicae udg. G. Waitz i Monumanta Germaniae Historica Scriptores III GD: Saxonis Gesta Danorum primum a C. Knabe & P. Hermann recensita recognoverunt et ediderunt J. Olrik & H. Ræder Tomus I textum continens. Hauniæ MCMXXXI. Oversættelse: · Saxos Danmarkshistorie 1-2 oversat af Peter Zeeberg. DSL & Gads forlag 2000 · Ældre oversættelser af Vedel, Schousbølle, Grundtvig, Winkel Horn, J.Olrik – talløse udgaver. AR: Annales Ryenses udg. Kroman i: Danmarks Middelalderlige Annaler Kbh.1980 nr. 14 Oversættelse: · Rikke Agnete Olsen: Ryd Klosters Årbog, Wormianum 1989 ASC: The Anglo-Saxon Chronicles translated and collated by Anne Savage London 1995 AV: Annales Vedastini udg. B de Simpson Hannoverae et Lipsiae 1909 · Tysk oversættelse m/ latinsk tekst: R. Rau: Quellen zur karolingischen Reichgeschichte 2. Teil · Dansk oversættelse: Erling Albrechtsen: Vikingerne i Franken, Odense Universitetsforlag 1976 s. 62ff Korveyannalerne findes som Annales Corbeienses i MGH Scriptores III s. 1ff Óláfs saga Tryggvasonar en Mesta I-III udg. Ólafur Halldórsson, Kbh. 1958, 1961, 2000 Oversættelse: · Dr.Phil. C.C. Rafn: Kong Olaf Tryggvesøns Saga I-II Kjøbenhavn 1826 HNW: Historia Norwegiæ udg. af Gustav Storm i Monumenta Historica Norvegiæ, Kristiania 1880 s. 69ff. De relevante annaler af Flodoard af Reims findes citeret i · Richer von Saint-Remi HISTORIAE udg. Hoffmann Hannover 2000 · Erling Albrectsen: Flodoards annaler Odense Universitetsforlag 1987 (Dansk oversættelse) Ralph Niger udg. Robert Anstruther 1851. Forkortet udgave i MGH Scriptores XXVII s. 327ff Bruno: de bello Saxonico er citeret efter Vilh. La Cours oversættelse i hans artikel: Adam af Bremens meddelelser om Sven Estridsson DHT 10. række II (1932-1934) s. 484ff LA: Lamberti Ardensis Historia comitum Ghisnensium udg. Pertz, MGH Scriptores XXIV s. 550ff. En god gennemgang findes i · NH: J. Steenstrup: Normandiets Historie (1925) s. 98ff. Ottars og Wulfstans rejseberetninger findes fx i: · Danmarks Riges Historie 1. Bind II-ii-5 s. 279ff. Kbh. 1901 OO: Erik Jónsson: Oldnordisk Ordbog, Kjöbenhavn 1863. [[Kategori:Bogstubbe]] Skabelon:Advarsel 1992 4204 2005-10-11T14:20:28Z Bisgaard 36 oprettet over en kopi fra en:WB, skabelonen skal bruges hvis der er noget læseren skal være oopmærksom på {| cellspacing="2" cellpadding="3" style="width:80%;border:solid #999 1px;background:#F8F8F8;margin:0.5em auto;clear:all" |style="width:10%;text-align:right"|[[Image:Warning_icon.png|Warning]] |style="vertical-align:top"|{{{1}}} |} WikiKogebogen/Kvan-bitter 1994 4523 2005-10-29T12:11:15Z Bisgaard 36 kat '''Opskrift på kvan-bitter''' En flaske Brøndum snaps tilsættes 4-5 ikke frøbærende [[w:kvan|kvan]]stængler, der hakkes til ca. 1 cm tykke skiver. Man kan også tilsætte de modne frø eller allerbedst plantens rod. Lad snapsen trække 2 måneder og si den herefter gennem et kaffefilter, og fortynd evt. efter smag. [[Kategori:WikiKogebogen]] Scienceshow/Vejledninger/Ørsteds forsøg med elektromagnetisme 1995 5770 2006-02-03T14:45:15Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 62.242.18.6 ==Formål== Vise Ørsteds demonstration af elektromagnetisme med kompasnålen der svinger ud på når der sendes strøm gennem en ledning i nærheden. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Uskadelig (farligste element er en spids kompasnål) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Kompasnål – gerne stor og kraftigt magnetiseret. Bananstikledning, lidt brugt 9V batteri. ==Fremgangsmåde== #Spørg om hvad en kompasnål viser og kan bruges til – har de brugt den? #Bed en elev om at vise at ledningen ikke er magnetisk #Spørg evt. om det at sende strøm igennem vil ændre på det #Sæt strøm på og se det lille udsving #Spørg om måder at gøre dette kedelige forsøg mere tydeligt: mere strøm, flere ledninger -> vikl ledningen op til en spole og gentag #Gå fx videre til tovtrækning med 9V batteri ==Alternativer== undgå forsøget :-) – det er lidt kedeligt, men det er jo essentielt! og sidenhen kan man lave tovtrækning og andre ting der spektakulært bygger videre på dette. ==Faremomenter== *Kompasnålen er et kedeligt projektil når den tiltrækkes af kraftige magneter senere i showet i et ubetænksomt øjeblik – tag den væk efter brug. ==Faktorer== Kompasnåle skal gerne magnetiseres lige før showet, for den har ofte være i nærheden af en kraftig magnet og er ikke optimal derefter. ==Show noter== Pointen med dette forsøg er lidt at der sker meget lidt – der skal laves en spole for at der sker noget. ==I den virkelige verden== Elektromagneter findes i mange daglidags apparater - enhver elektromotor. DTU er grundlagt af Ørsted. Ørsted satelitten blev sendt op for at måle jordens magnetfelt med stor præcision. ==Uafklarede spørgsmål== Ledningens magnetfeltstyrke i forhold til jordens? Ørsteds levetid og hvornår han gjorde opdagelsen… ==De essentielle formler== Ledningens magnetfeltstyrke: ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=26 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Ørsteds forsøg med elektromagnetisme]] Scienceshow/Vejledninger/Tovtrækning med 9V batteri 1996 4733 2005-11-06T14:34:38Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Tovtrækning med 9V batteri]] ==Formål== At vise en elektromagnet og kraften i et lille 9V batteri. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Uskadelig (farligste element er at folk kan vælte eller få fingrene i klemme). Påkrævet sikkerhedsudstyr: intet. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== intet ==Materialer== Jernankeret med styreskinner, 600vindinger spole, bananstik kabler, 9V batteri (gerne nyt Duracell – de er altså de bedste til dette forsøg) ==Fremgangsmåde== #Start med at fortælle om ørsted og elektromagnetismen. En spole er en nem måde at få mange ledninger og forøge effekten af en enkelt ledning. #Find de stærkeste i klassen. Spørg om de tror de kan vinde over 9V batteriet – eller evt en duracell kanin hvis vi kan få fat i sådan en med et 9V batteri :-) #Vis dem opstillingen og advar dem mod at få fingrene i klemme. Læg gerne jernåget på et bord de kan stå på hver sin side af og trække, så det ikke falder på jorden nemt. #Gør dem klar og forbind ledningerne til batteriet og bed dem trække som ind i helvede. Pas på du ikke rører ved selve lederne – for lykkes det dem at rive magneten fra hinanden, får du et kraftigt stød da det jo ændrer magentfeltet meget i spolen. #Lad det ikke stå på for længe, for batteriet løber hurtigt tørt for strøm. #Lad dem prøve efter du har taget batteriet af – jernet er blevet magentiseret og det kræver faktisk en del at trække det fra hinanden –det er måden man laver magneter på. #Få folk til at overeje kraften der kan hentes ud af stikkontakten på 220V ==Alternativer== Jeg har hørt om forsøget lavet med en 1m i diameter spole bestående af oprullede ledninger, som jo så var blød og et lille jernanker. Det er jo blot det at åget omslutter ledningerne der gør det. Den opstilling kræver bare en del mere spænding end den lille spole. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på at folk ikke vælter om og får det tunge jern-åg over sig – de trækker jo til som gale for at rive den fra hinanden. ==Faktorer== Brug frisk batteri – du kan røre tungen med polerne, og det skal gøre ondt for at det er friskt nok. Noget jern er bedre end andet –jernåget i fysikshow århus er blødere og kan holde en hel klasse i tov-træk. ==Show noter== Lægger op til at man snakker om induktion bagefter – elektisk strøm kan lave et magnetfelt og et magnetfelt kan lave elektrisk strøm hvis det ændrer sig – de to ting er som en slange der bider sig selv i halen og kører i ring. Det hedder elektromagnetisme. ==I den virkelige verden== Enhver transformator ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=24 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Tovtrækning med 9V batteri]] Scienceshow/Vejledninger/Induktion i spole 1998 8798 2006-11-24T14:08:30Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 87.48.72.77 ==Formål== At vise hvordan ændringen i et magnetfelt kan inducere en strøm i en spole __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Uskadelig (farligste element er den kraftige magnet) Påkrævet sikkerhedsudstyr: intet. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== intet ==Materialer== Ca. 20.000 vindinger spole med lysdioder i forsk farve modsat monteret ml polerne. Kraftig magnet (en af de stor). ==Fremgangsmåde== #Start med at gennemgå elektromagneten: En strøm kan lave et magnetfelt. Kan et magnetfelt også lave en strøm?? #Giv spole og magnet til en elev og bed dem prøve – be folk komme med forslag til hvordan det evt kan gøres. #Når det lykkes, vi hvordan strømmen går frem og tilbage med de blikende dioder #Slut med at hammerpointere at en strøm kan lave et magnetfelt, og et magnetfelt kan inducere en strøm og det hele dermed har bidt sig selv i halen og går i ring – og kaldes elektromagnetisme. #Induktion er det man bruger i dynamoer og generatorer – og kender I steder hvor man har dem? (kraftværker, vindmøller, cykler, biler…) ==Alternativer== ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på magneten, den kan splintres hvis den smækker sammen med en anden magnet. En uheldig fra showet, der har fået fingrene i klemme, vil skyde på at to af de store magneter trykker en finger med hvad der svarer til en voksen mands vægt – og det kræver stærke folk og ikke-magnetiske tænger effektivt at skille dem ad. ==Faktorer== Jo stærkere magnet og jo hurtigere bevægelse jo bedre. Dioderne kan gå løse og skal bare spændes fast igen. ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Strømmen vi faktisk laver… ==De essentielle formler== Induktionsformlen: ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=31 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Induktion i spole]] Scienceshow/Vejledninger/Transformator 1999 4732 2005-11-06T14:33:46Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Transformator]] ==Formål== Vise hvordan en transformator virker __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Uskadelig (medmindre du sætter 220V på !!!) Påkrævet sikkerhedsudstyr: intet. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== intet ==Materialer== Du skal bruge jernåget, og induktions opstillingen med LEDerne. Det handler mest om bare kort at vise de to ting sammen og så ellers rigtigt at vise forsøget med Jakobs stige. ==Fremgangsmåde== #Start med elektromagneten og repeter den og induktions eksperimentet Det fikse er at ved at sætte flere spoler sammen kan vi få en højere spænding eller strøm – alt efter om det er i serie eller parallelt #Sætter vi dem efter hinanden kan vi få højere spænding #En primær og en sekundær spole sat på et jernanker er altså en sammenbygning af elektromagneten og induktionspolen og kan omforme/trasnformere en elektrisk strøm så den får en anden spænding. #Gå videre til jakobs stige ==Alternativer== ==Faremomenter== *Ingen – før du begynder på jakobs stige ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==I den virkelige verden== Bruger alle de ting i har derhjemme 220V? Kender I noget der ikke gør? Enhver sort kasse du sætter i stikkontakten indeholder in transformator! ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Transformator]] Scienceshow/Vejledninger/Jakobs stige 2000 6749 2006-06-07T22:33:56Z 212.99.255.41 /* Fremgangsmåde */ ==Formål== At vise de flotte udladninger der kan laves med en højspændings transformator. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Meget farlig - må ikke laves af elever (laves kun af øvede showfolk pga. fri højspænding) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== 220V 600vd primærspole, 24000vd sekundær med HV udtag., Kobbertråde i opstilling til jakobs stige. ==Fremgangsmåde== #Start med at forklare transformatoren (se transformator beskrivelse) #Forklar at med den høje spænding vil de to tråde tiltrække hinanden – som også set med VdG forsøget. #Tænd langsomt og se dem svinge ind #På et tidspunkt bliver afstanden så lille og spændingen så høj at der springer en gnist (1000V/mm) #Lad den køre lidt og imponere ? men ikke mere end 1min (spolen kan maks klare ca 5min så brænder den sammen) #Forklar/spørg til hvorfor de svinger ud når der er opstået en gnist (i udladningen er der ingen elektrisk modstand og det kortslutter kredsløbet, så der ikke er et kraftigt elektrisk felt til at tiltrække trådende til hinanden) #Hvorfor bevæger udladningen sig op? Er udladningen kold eller varm? Hvad gør varm luft? ==Alternativer== ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på ikke at røre med mindre der er helt slukket – selv når der er skruet helt ned kan du få stød. *Desuden: den kan kickstartes med ild fra en lighter, men gnisten kan springe gennem lighteren, så lad vær med det!!! (det gør usædvanligt ondt) *Man kan i princippet røre ved den ene leder uden problemer – men det giver altså stød pga op go afladningen af dig ved den høje spænding. ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet ==Show noter== Historien om da martin rørte ved elektroderne… det er en rigtig dårlig ide. Det er svært at tænde ild til noget med udladningen – selvom den ser voldsom ud. Kobbertrådene bliver dog meget varme, så pas på dem. ==I den virkelige verden== Lysstofrør er en vedvarende udladning. De små opadbøjede buer på på hver side af isolatorerne på højspændingsmaster er til at slukke for en evt udladning ligesom en jakobs stige. ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi evt. bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== 24.000vd/600vd=40gange primær spændingen dvs ca 10.000 volt ved 250 volt fra skilletrafoen. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=21 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Jakobs stige]] Scienceshow/Vejledninger/Plasmakuglen 2001 4742 2005-11-06T14:45:24Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Plasmakuglen]] ==Formål== Vise hvordan plasmakuglen virker og omgives af elektromagnetiske felter __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Uskadelig (farligste element er evt mindre stød hvis man rører folk i ansigtet med en hånd på kuglen – men de er helt uskadelige) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== intet ==Materialer== Plasmakugle, lysstofrør ==Fremgangsmåde== #Start med at have vist VdG forsøgene så folk ved hvad statisk elektricitet er. Vis også gerne transformatoren og jakobs stige først #Tænd plasmakuglen, og spørg om folk kender den. Kan de gætte hvordan den virker? (et lidt kedeligt retorisk spørgsmål…) #Diskussion og forklaring: Primær spole i kassen, sekundær spole er den lange stang i midten, som lave et højspændingsveksel felt på kuglen i midten. Det er højfrekevent for at men ikke skal bruge en jernkerne til at få en effektiv transformator (husk V er prop. Til dB/dt). Kuglen er pumpet ned til lavt tryk for at lave udladninger ved lave spændinger (se plance om udladninger) og fyldt med en inert gas der lyser med spændende farver (neon rød, argon hvid…). Glaskuglen kan ikke lede strøm, så det højfrekvente højspændinsfelt op og aflader kuglen mange gange i sekundet – og gør det gennem en vifte af gnister for at få ladning til og fra hele den isolerende kugle. Men gnister vil gerne samle sig – derfor denne evige bevægelse af gnister der deles og samles. VI får ikke nemt stød (kun på læben kan man mærke det) da der ikke går en høj strøm. Når vi sætter fingren p åglasset kan vi også lades op og derfor bliver der en større stræm i den retning og der andre gnister dør ud. Vis hvordan strømmen kan ledes videre i lysstofrør, og hvordan der er et elektromagnetisk felt omkring kuglen der kan tænde et lysstofrør. ==Alternativer== Mange forsøg kan også laves med båndgeneratoren - men der vil man få ubehagelige stød. ==Faremomenter== *Det er en skrøbelig glaskugle. ==Faktorer== Plasmakuglen holder ikke evigt – gastrykket stiger langsomt og neonen bliver forurenet med luft etc. ==Show noter== Viser det samme som jakobs stige – men mere kontrolleret og ufarligt – og med lysstofrør mere spektakulært på mange måder. Folk kan selv få lav at røre og det er altid en success selvom der har set det før. ==I den virkelige verden== Lysstofrør er også lavttryks højspændingslamper. Det er en teslaspole der sidder inde i lampen. ==Uafklarede spørgsmål== Hvad er frevensen og spændingen af den lille teslaspole inde i lampen? ==De essentielle formler== Induktionsformlen. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Plasmakuglen]] Scienceshow/Vejledninger/Agurkelampen 2002 4779 2005-11-06T15:45:21Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Agurkelampen]] ==Formål== Demonstration af hvorfor det er en rigtig dårlig ide at stikke fingrene i stikkontakten. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Meget farlig - må ikke laves af elever (laves kun af øvede showfolk pga. fri 220V i den nuværende opstilling) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== skilletransformator. ==Materialer== Agurkelampen, HUSK ALTID skilletransformator, syltede agurker (vi har ikke prøvet med pølser endnu…) ==Fremgangsmåde== #Motiver med en snak om hvad det er med strøm der slår folk ihjel og den 1mA grænse der er for hjerteflimmer – se også VdG noten om hvorfor man ikke dør af statisk elektricitet. Bed evt om du kan låne en frivillig til at stikke fingrene i stikkontakten. Spørg om folk har prøvet det – der er altid nogen der har en go historie. #Monter agurken i lampen og forbind lampen til skilletrafoen der sættes på 250V. Agurken skal kun røre i enderne og ikke kortslutte inden ved fatningen. #Agurken vil efter nogle sekunder begynde at syde og lyse med gule gnister, og til sidst blive skåret i stykker og flade ned. ==Alternativer== Evt en pølse er ligesågod som en agurk. Brug evt en rundbundet kolbe til at lave en rigtig agurkelampe. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på de frie 220V ledninger . Skilletrafoen er nødvendig for at undgå at sikringerne springer (og skolelæreren ved aldrig hvor de er hvis det sker , men vi har reserver med i kasserne). Trafoen gør at HFI relæet ikke beskytter, men gså at man ikke kan få stød ved at røre ved jord og en ledning, så HFI relæet ikke er nødvendigt. ==Faktorer== Hvis man ikke får kontkakt i begge ender virker det ikke rigtigt – så springer sikringen i trafoen bare. ==Show noter== Godt at vise dette i forbindelse med VdG forsøg og diskussionen om hvad der er farligt ved elektricitet. ==I den virkelige verden== Edison brugte forbuftigvis kulstoftråde og i lamperne bruger vi metaltråde, så vi undgår stanken fra brændte agurker. Det gule lys svarer til det gule lys i visse toiletter og på veje som kommer fra natriumlamper. Drys salt i en gasflamme og se den gule ffarve. Lav evt flammefarve forsøg også. ==Uafklarede spørgsmål== Hvor farlig er AC i forhold til DC? AC er vist nok farligere. Er 220V ikkevalgt så man har 50% chance for at overleve? ==De essentielle formler== ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=22 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Agurkelampen]] Scienceshow/Vejledninger/Induktion i rør og plader 2003 8316 2006-08-23T07:23:07Z 217.172.86.46 /* Fremgangsmåde */ ==Formål== At føle hvordan magneter inducerer en strøm i plader og hvordan effekten afhænger af ledningsevnen af pladen. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - pas meget på magneterne, og de kolde kobber plader (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning). ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Mageter, kobberplader, kobberplade me snor i der er kølet med flydende kvælstof, boremaskine med rund kobberplade. ==Fremgangsmåde== #Advar mod de kraftige magneter der ikke må komme i nærheden af hinanden, dankort eller ure/telefoner. Bed en lærer om at følge hver magnet hvis der ikke er showfolk nok. #Giv magneter og kobberplader ud til folk og lad dem mærke hvad der sker når de bevæger magneten over pladen #Spørg hvordan det føles - Kan de gætte hvad der sker? #Start med at vise induktions spolen og spørg hvad der så kommer i metalpladen når du kører magneten rundt over den – en strøm! Peg på elektromagneten og spørg hvad strømmen i pladen laver –et magnetfelt! #Så magneten føler det magnetfelt den selv er skyld i – men kun så længe den bevæger sig for strøm der løber i metal dør hen og bliver til varme #Vis aluminiumsrøret – en spole med én vikling. Vil magneten tage længere eller kortere tid om at falde igennem røret end udenfor? #Lad et par tilskuere prøve forsøget - hvis du selv gør det først tager du lidt overraskelsesmomentet fra tilskueren der udfører det. Send røret rundt. #Få en tilskuer til at holde boremaskinen (Husk den skal køre den vej pilene på pladen vender og ikke være sat til hammerbor). Hvad temperatur har kobberpladen? Du tager en stor magnet og vedkommende gir fuld skrue på maskinen – og i arbejder hårdt på at stoppe den med induktions bremsen. Bemærk at det er ligemeget om magneten eller kobberet flytter sig. Hvad er temperaturen i pladen bagefter? Strømmen bliver altså til varme. #Kan vi gøre effekten bedre? Er der andre materialer i vil foreslå? (kun sølv er bedre leder end kobber, udover superledere) #Kold kobber er bedre en kobber, for modstanden stiger med temperaturen (er proportional). Ved -196 er der kun 1/3 modstand og strømmen bliver kraftigere og lever længere. #Vis forkellen på en varm og kold kobberplade du har lagt på et stykke flamingo (lad magneten rotere mens den falder ned mod, så den ikke tilter; prøv at banke den ned mod; Prøv at løfte kobberpladen). Lad folk prøve - bed dem om ikke at røre ved kobberet – man kan godt, men ikke ret længe (og det er nok en rigtig dårlig ide at sætte tungen på, for den kommer ikke af foreløbigt) ==Alternativer== ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på de kraftige magneter – der skal meget stærke folk eller ikke-magnetiskt værktøj til at skille dem ad … *Husk boremaskinen skal køre den vej pilene på pladen vender og ikke være sat til hammerbor – ellers ryger pladen af og kan ende ude blandt folk. *Advar mod den kolde kobberplade – den er meget kold! ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Vi bør nok ha et ”magnetadskilnings sæt” klar en dag. ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=32 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=33 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=34 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Induktion i rør og plader]] Scienceshow/Vejledninger/Forsøg med Superledere 2004 4757 2005-11-06T15:13:28Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Forsøg med Superledere]] ==Formål== Vise Meissner effekten – at magneter svæver over superledere __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på YBaCuO er giftigt, flydende kvælstof og kraftige magneter (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Du skal bruge YBaCuO, magneter og flydende kvælstof. ==Fremgangsmåde== #Start med at forklare Yttrium barium kobber oxid (YBaCuO) er et specielt keramiskt materiale hvor modtanden helt forsvinder når det bliver koldere en -160 grader. #Nedkøl superlederen og sæt magneten fast over og spin den #Send den rundt og lad folk røre – men YBaCuO er skrøbeligt så man må ikke lave voldsomme ting som med kobberpladerne. #Læg superlederen i en lufttæt kasse med silicagel for at sikre den mod frostsprænginger – og husk den nu, for det er nemt at stille den til side og glemme den! ==Alternativer== *Lille YBaCuO – kan kun løfte smp magneter *Lille 6-kantet YBaCuO er groet fra krystal og kan løfte en Ø2cm magnet Stor levitator – kan desværre kun løfte den runde magnet og ikke en af de store som den tidligere levitator kunne. *Togbane – vi skal ha limet magneterne, for det kniber med at holde sammen på dem når der er pilfingre i nærheden. En tykkere jernplade er måske også godt da superlederen på denne ikke er så stabilt svævende som den er på Ørsteds Inst. model. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på giftigt YBaCuO smulder skal opsamles for det skal genbruges til nye YBaCuO tabletter. Det er giftigt ved indånding og indtagelse! *Desuden ’det sædvanlige’: Flydende kvælstof og kraftige magneter Kemikere der arbejder med YBaCuO har tabt håret når de ikke passer på pga barium forgiftning. ==Faktorer== Ikke alle superledere er lige gode – den første levitator kunne smukt holde en stor magnet svævende, mens den anden knapt kan holde den ring der kommer med oppe. ==Show noter== vi har lavet superledere selv –pg man blander blot oxider i rette forhold og bager dem i ilt-atmosfære ved ca 1000grader i et døgns tid ==I den virkelige verden== Ledningen til amager er lavet af superledere – den første i verden i rigtig brug. Maglev tog – magnetbaner med superleden toghjul på vognene. ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=25 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=43 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=47 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Forsøg med Superledere]] Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof generelt 2005 4763 2005-11-06T15:26:06Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof generelt]] ==Formål== Generelt om håndtering af flydende kvælstof __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på FRI flydende kvælstof (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) Påkrævet sikkerhedsudstyr: intet.� ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Flydende kvælstof, Termoflaske=Dewar, ½L øl plastik engangs glas der ikke er alt for sprøde. ==Fremgangsmåde== #Dewars har elastikker der holder låget på plads, så det ikke hopper af hvis de vælter – og dermed sørger for at der aldrig kommer meget LN2 ud, selv hvis det skulle ske. #Hæld fra ½L ølglas videre til dit eksperiment – det er nemmere at dosere det and fra dewars direkte. Brug to ølglas sat oven i hinanden – det er en mini termoflaske hvor det yderste kan holdes med hånden og er isoleret fra det inderste. Det kan også stilles på bordte uden at LN2 koger af med det samme. #Brug gerne en stor flamingo beholder til at fylde ølglas etc – men det bliver ofte noget beskidt deri pga blomsterrester etc. ==Alternativer== ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på af folk ikke stikker fingrene i LN2 når du kigger væk *Vis folk hvad man skal gøre hvis man får LN2 på tøjet: ryste det løst med fingrene og ikke holde med fingeren længe af gangen –det fordamper hurtigt, men må ikke være i kontakt med det samme stykke hud ret længe *Vis gerne folk at kan kan få frostbid på 5 sek med LN2 i hånden – så får de en fornemmelse af hvor hurtigt det går. Dette giver en del respekt for håndteringen af det, og er godt til at dæmpe de ellers ret legesyge tendenser folk kan få. *Der skal altid være showfolk tilstede når der er flydende kvælstof tilgængeligt. *Brug altid så små mængder som muligt ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=53 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=54 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=62 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=67 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof generelt]] Scienceshow/Vejledninger/Hælde kvælstof på gulvet 2006 4756 2005-11-06T14:57:42Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Hælde kvælstof på gulvet]] ==Formål== Vise at der ikke bliver vådt, at det koger og fordamper med det samme __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på FRI flydende kvælstof (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Flydende kvælstof – gerne i ølglas så man kan se det ligner vand der koger ==Fremgangsmåde== #Sammenlign med vand – rør ved et glas med LN2 med fingrene så man kan høre det koger ved berøring #Hæld det ud på gulvet og lad dem beundre røgen #Gå videre til fx leydenfrost effekten på bordet. ==Alternativer== ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på der ikke er folk i sandaler – kvælstof suges op i tøj, og det bliver koldt for fødderne (det er mest hvis man hælder meget ud fra et dewar) ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Hælde kvælstof på gulvet]] Scienceshow/Vejledninger/Hæld kvælstof på bordet – Leidenfrost effekten 2007 4760 2005-11-06T15:14:11Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Hæld kvælstof på bordet – Leidenfrost effekten]] ==Formål== Vise at det ikke koger væk og fordamper til gas med det samme, og at det kan lave små dråber der svæver på en damppude ligesom vand på en kogeplade. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på FRI flydende kvælstof (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== flydene kvælstof og et bord – evt lav skål eller vand i fad. ==Fremgangsmåde== #Sørg for de forstår det bliver til gas når det koger #Hæld det på bordet og lad dem lege med dråberne (de er uskadeligt små) #Har I set noget lignende før – ja når kartoflerne koger over på kogepladen eller vand på panden. #Hvorfor koger det ikke bare væk med det samme? Der er jo rigtigt varmt for kvælstoffen på bordet… hvad sker der når den rører bordet? Puff, der bliver lavet gas, som jo så gør at den ikke rører bordet, og gassen skal væk før den ingen kan røre det. Dråben svæver på en gaspude – og gassen isolerer den, så det tager noget længere tid for den at fordampe (det hedder leydenfrost effekten) ==Alternativer== ==Faremomenter== *Pas på hvor kvælstoffet løber hen når den løber ud over bordets kant – ikke på folks sko/sokker etc. ==Faktorer== Hvis pladen ikke er varm nok, dur det ikke – kogeplader skal være mere end 100grader for at det sker med vand. ==Show noter== Alt ved stuetemperatur er for flydende kvælstof hvad en rødglødende jernstang er for vand – det syder og koger voldsomt når de kommer i konktakt. ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=12 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Hæld kvælstof på bordet – Leidenfrost effekten]] Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof – blomster og gummi 2008 4762 2005-11-06T15:25:35Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof – blomster og gummi]] ==Formål== Vise hvordan ting bliver skrøbelige når de fryses til -196. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på fri flydende kvælstof (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Flydende kvælstof, blomster (kan være blade fra naturen, men rigtige blomster er mere spektakulært. De skal være af en saftig type – gran grene dur ikke mens tulipaner er fine), Cykelslange ell. Lign blød gummi ==Fremgangsmåde== #Snak om væsken i kroppen og blomsten. Giv blomster til tilhørerne og lad dem selv stoppe dem i ølglas med kvælstof du har sat frem. #Tag din blomst op og knus den - Gør det stille og lad folk høre lyden af rosenblade der er som glas. #Lad dem selv prøve #Prøv også med ikke-vandholdige ting som cykelslanger – men de sviner meget. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på når folk har ’fri’ adgang til LN2 kræver det meget opmærksomhed og en pæn portion autoritet og ro – Tøv ikke med at stoppe dem helt hvis det er for uroligt! Det er dit ansvar at ingen kommer til skade! *Pas på øjnene og gør det stille!! Der er mange splinter af cykelslange der kastes rundt hvis den smadres hårdt i bordet – få folk til at forstå at mange af forsøgene som dette faktisk er mere spektakulære hvis de udføres roligt så man kan se hvad der sker. ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=10 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof – blomster og gummi]] Scienceshow/Vejledninger/Røre ved flydende kvælstof 2009 4739 2005-11-06T14:43:43Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Røre ved flydende kvælstof]] ==Formål== Mærk det på dine egne fingre. Man kan mærke det koger på fingrene og man ikke bliver våd af det. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på fri flydende kvælstof. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Flydende kvælstof i ½L ølglas – så folk kan se væsken og hvor den er (i flamingokasser roder de rundt i blinde og bliver utrygge) ==Fremgangsmåde== #Start med at snakke om leydenfrost effekten #Vis hvor nemt man får frostbid på din egen hånd #Vis at man faktisk godt kan stikke hånden derned – og kommenter hvordan din hånd virker som rødglødende jern i vand, for det syder og koger voldsomt. #Spørg om de har lyst til at røre selv #Gå rundt og lad dem selv stikke hånden i glasset�Eller�Gå rundt og hæld lidt kvælstof på deres hånd som de skal holde fladt nedad foran sig så det nemt løber af og ikke samler sig i fordybninger. ==Alternativer== *Man kan også lade folk dyppe deres finger kort tid i kvælstoffen - det sparer en del på det og er også lidt mere udfordrende for folk da de selv skal stikke deres fingre ned i det. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på fordybninger i folks hænder og tøj der kan suge væsken til sig. *Folk skal holde hånden skråt nedad og helt åben – og ingen finger ringe! *Pas på hvor det der løber af fingrene ender henne, fx ikke på folks sko! *Giv dig god tid selvom der er mange mennesker – der er altid tid nok ==Faktorer== *Husk:. Spar på kvælstoffen og hæld lidt af gangen. ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=14 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=48 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Røre ved flydende kvælstof]] Scienceshow/Vejledninger/Drikke flydende kvælstof 2010 4772 2005-11-06T15:39:10Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Drikke flydende kvælstof]] ==Formål== At vise at flydende kvælstof kan hældes i munden - det må IKKE drikkes rigtigt. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Meget farlig - må ikke laves af elever (laves kun af øvede showfolk pga. mulighed for indre forfrysninger og frostskader i mund og tænder. Brug aldrig større mængder end en theskefuld kvælstof). ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Et snapseglas med en bundskjuler af flydende kvælstof ==Fremgangsmåde== #Start med at have forklaret og vist hvor farligt det er og hvad der sker med blomster, din hånd etc. Men hav også vist Leydenfrost effekten. #Slut med at sige skål og hælde LN2 fra snapseglasset i munden ==Alternativer== ==Faremomenter== *Vigtigst - øv dig meget inden du gør det! *Brug meget små mængder af kvælstof, svarende til hvad der ligger i en teskefuld! *Pust langsomt ud undervejs og hold tungen i bevægelse – og lad være med at synke! *Hav vand klar til at drikke skulle det for første gang gi et frostbid (vi har endnu ikke haft problemer med dette forsøg) ==Faktorer== Ånd ud for at lave en røgsky (nogle laver også inhalering af røgen gennem næsen og røgringe etc.) ==Show noter== Kids, don’t try this at home! ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Der er en del vandrehistorier om folk der er kommet galt afsted med dette forsøg - men al vores erfaring har vist det som meget sikkert. Kunsten er jo nok at holde sig til små overskuelige mængder :-) ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Drikke flydende kvælstof]] Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Skumfiduser 2011 6530 2006-05-09T17:07:46Z 80.63.213.182 /* I den virkelige verden */ ==Formål== At smage på noget der er -196 grader – og høre hvordan bløde skumfiduser knaser som glas og det ryger ud af munden. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Lidt farlig - Vær opmærksom på at skumfiduserne ikke må ligge længe i flydende kvælstof for så suger de en del op i sig som en svamp – de må kun dyppes i max 30 sek. Overvej om de børn der er tilstede er gamle nok til at deltage i dette forsøg – det er et svært dilemma for et barn at blive tilbudt slik der muligvis giver en forfrysning... ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Flydende kvælstof, skumfiduser, køkkensi til at dyppe dem med. ==Fremgangsmåde== #Forklar folk at de skal tygge dem når de får dem i munden. Brug kun små skumfiduser og klip dem evt i to dele – for uanset hvad du siger til dem, er det ikke alle der husker at tygge! Så de skal være så små stykker at det går fint selv uden at tygge! #Vis det for dem (vi gir ikke folk noget i munden vi ikke selv vil spise) #Brug sien til at dyppe skumfiduserne i kvælstoffen i max 30 sek. På den måde undgår du også evt plantedele og andet fra andre forsøg der kunne flyde rundt i kvælstoffen. #Giv folk skumfiduserne og hold øje med at de tygger. ==Faremomenter== *For at være på den sikre side mp du antage at folk ikke tygger dem og har sarte tænder etc.: *Skumfiduserne skal være så små stykker at det går fint selv uden at tygge! *Max 30 sek i flydende kvælstof for at undgå de suger for meget op. ==Faktorer== Den mere tunge og saftige skumfidus type fra TOMs er ikke særligt god. Brug de mindste og letteste du kan få. ==Show noter== *Den du selv tygger kan have ligget lidt længere så du får en fin røgsky ud af munden – du husker jo at tygge kraftigt. *Pulveriserede frosne skumfiduser får kondensvand på sig og bliver utroligt klistrede – undgå svineri og gør udstyret rent mens de er frosne. *Amerikanerne kan li' roasted marshmallows, men vi kan bedre li' de mere sprøde cryogeniske? *Dette forsøg er en sikker vinder! Alle kan li' det og vil være med – det er lidt bekymrende hvad man så nemt kan få folk til at putte i munden... ==I den virkelige verden== Færdigretter og andre madvarer fryses tit ned i LN2 for at undgå store iskrystaller ødelægger strukturen i maden. ==Uafklarede spørgsmål== Erfaringen viser at dette forsøg går fint, og vi har ikke haft problemer med det. Men: Hvor meget flydende kvælstof kan en barnetand, en plombe og en tunge egentligt klare? Hvor individuelt er smerte grænsen og hvor skræmte kan mindre børn blive? Brug små stykker så vi aldrig får brug for at finde ud af dette! [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Skumfiduser]] Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Skyer, plexiglasrør og el-kedel 2012 4765 2005-11-06T15:26:38Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Skyer, plexiglasrør og el-kedel]] ==Formål== For at vise at kvælstof er klart og det grå er vanddamp/Skyer Sikkerhed:. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på flydende kvælsof og kogende vand blandt entusiastiske elever (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ==Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Flydende kvælstof i ølglas, langt tyndt gennemsigtigt plexiglasrør, elkedel med kogende vand og låg på. ==Fremgangsmåde== #Snak om røgen vi ser om kvælstoffen – er det farven af kvælstof? Nej for så ville vi ikke kunne se noget i atmosfæren der er 79% N2 , hvad tror folk så det er? #Stik plexiglasrøret i glasset. Man kan se det koger om det og at en lille røgsky pustes op igennem det og ud – hvorefter der laves masser af røg i den frie luft. Det viser at N2 er klar og det er dampen i atmosfæren der bliver til skyer når den kondnserer sig i den kolde N2. #Hæld 1dL i vandkedelen der er under halvt fyldt med kogende vand. Luk låget og du har en fin tæt røgsky som folk kan lege med og der er altid en stor success! ==Alternativer== Hæld ½L flydende kvælstof i et toilet. Vent 30sek til overfladen er rolig og let frosset. Træk ud og se røgen vælte ud i rummet. Børn og voksne er vilde med denne gimmick. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på flydende kvælstof *Kedlen er fyldt med kogende vand – det er farligt at svinge rundt med den ude blandt folk og folk kan blive ret vilde fordi de synes det er fedt at lege med røgen. ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=17 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Skyer, plexiglasrør og el-kedel]] Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Balloner 2013 4769 2005-11-06T15:27:21Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Balloner]] ==Formål== Vise at flydende luft udvider sig 1000 gange når det bliver varmet op til stuetemperatur. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig pga. kontakt med flydende kvælstof. Under kyndig vejledning og overvågning kan elever roligt lave dette forsøg. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet. ==Materialer== Flydende kvælstof, flamingokasse, balloner ==Fremgangsmåde== #Start evt med at snakke om varmluftballoner. #Introducer folk til flydende kvælstof #Vis hvad man gør i tilfælde af at man får det på tøjet #Hold en ballonen I hånden og hæld kvælstof ud over den. Det er bedre end bare at komme den ned i en mørk kasse, for så kan de se hvordan den krymper #Vis den flydende luft inde i ballonen og hvordan den koger #Bed folk om at puste balloner op og kom dem i kassen #Ta en op og vis hvordan man skal puste for at undgå den springer, og ikke holde den for lang tid med de samme fingre. #Del balloner ud til folk og lad dem prøve ==Faremomenter== *Der skal være showfolk/lærere tilstede når der er flydende kvælstof fremme! *Pas på fingrene, det kan være svært at mærke de bliver kolde – så man skal kaste rundt med ballonen og puste på de mest frosne dele af den for at undgå den sprænger. Nogle vil uundværligt sprænge. *Folk kan blive for entusiastiske – være sikker på at bevare overblikket og at ingen står og kommer til skade et sted i baggrunden. ==Faktorer== Alm. Runde balloner er bedst - Ikke for hårdt oppoustede. ==Show noter== Før man hælder kvælstof over, spørg folk om de tror den springer og lad som om den vil gøre det. Sammenlign med varmoluftballon ==I den virkelige verden== Dampmaskinen/turbiner bruger den voldsomme udvidelse ved væske-gas overgangen til at lave et højt tryk og drive et stempel med dampen. ==Uafklarede spørgsmål== Hvordan kan det at hælde flydende kvælstof på en ballon få kvælstof til at kondensere? Er et svagt overtryk i ballonen ikke nødvendigt for at øge kogepunktet til over den flydende kvælstofs temperatur udenfor ballonen? ==De essentielle formler== PV=NKT tryk x volumen = antal molekyler x boltzmanns konstant x temperatur. Evt antal mol n o gaskonstanten R i stedet for N og k. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=15 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=18 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=41 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Balloner]] Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Ilt kondensering 2014 4767 2005-11-06T15:27:03Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Ilt kondensering]] ==Formål== Vise at ilt kan destilleres fra luften med flydende kvæltof. At ilt er brandnærende og paramagnetiskt. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på kun at bruge små mængder af flydende ilt (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Flydende kvælstof, kobbertragt eller metalbæger, snapseglas, bomulds vat, lighter, underlag til afbrænding, Nd magnet. ==Fremgangsmåde== #Diskussion om hvad der er i luften og hvordan vand kondenserer sig i fryseren og på vinduer. #Hæld flydende kvælstof i metalbægeret og se kondenseringen – hvad er det der er flydende ved -196 grader? Der er is og tøris på kanten og flydende ilt der drypper af bægeret. #Opsaml ilt i et snapseglas der står i et andet snapseglas med LN2 for at hæde det koldt. Ilten er en ikke ren men har is etc med i sig. #Vis hvor dårligt vat brænder og hæld ilt på. Pas på pludselig opflammen . Vis at LN2 slukker gløderne. #Vis at en magnet kan tiltrække den flydende ilt – enten ved at holde en kraftig magnet nær det dryppende ilt fra metalbægeret, eller ved at hæde den ud i et bæger med vand og holde magneten i nærheden. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på ikke at bruge for meget ilt (bunden af et snapseglas er rigeligt) *Brug ikke andet end løst vat. Fx cigaretter der kan blive til små raketter – det er altså en ret voldsom reaktion hvis man ikke holder sig til små mængder. *Ilt er ikke rart at få på fingrene – det bider på en underlig måde. Så hold folks fingre væk. ==Faktorer== Kun metalbægre giver en tilstrækklig kold overflade til ilt kondensering. Glas dur fx ikke. ==Show noter== ==I den virkelige verden== N2 er et affaldsprodukt fra gasproduktion når man vil lave O2, og andre gasser. Det foregår ved en destillationsprocess og LN2 kommer der i store mængder. ==Uafklarede spørgsmål== *Gasforming ilt er klar, men flydende ilt er lyseblå pga af de uparrede elektroner – mange paramagnetiske materialer er farvede. Det er altså ikke derfor himlen er blå – hvad er forskellen på gas og flydende ilt? Er det Hund’s regel der siger at elektronerne i ilt skal ende uparrede? Hvad er årsagen? *Er der andre typiske paramagnetiske materialer? ==De essentielle formler== Lav et orbitaldiagram for Ilt med homo: ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=11 http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=16 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Ilt kondensering]] Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, vanilleis 2015 7817 2006-07-12T09:59:43Z 130.225.57.17 /* Uafklarede spørgsmål */ ==Formål== At lave is med flydende kvælstof __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på flydende kvælstof (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) Påkrævet sikkerhedsudstyr: intet. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Flydende kvælstof (ca 2L pr liter is), ½L piskefløde, ca 1dL flourmelis, ca 1 spsk vanillesukker, 2-3 pasteuriserede æggeblommer (kan evt. undværes), mini-M&Ms (kan undværes). Stor skål i plastik (metal bliver koldt, men plast er skrøbeligt i LN2), masser af små skeer – til voksne også snapseglas at servere i eller lign (de er ikke meget for at gribe til fadet), et kraftigt piskeris. ==Fremgangsmåde== #Piske fløde, melis, æg og vanille sammen og smag til (gerne mere vanille og melis). #Hæld 1dL LN2 i og vent. Hæld endnu 1dL LN2 i og vent. #Rør rundt – hvis du rører i starten bruser der op og vælter ud over det hele (brug stor skål) #Rør rundt mens du tilsætter LN2 lidt efter lidt til det er softice #Tilsæt M&Ms til sidst så de ikke opløses i vædsken. Server! ==Alternativer== Øl sorbet lavet på søde belgiske frugtøl er et hit! Porter-is med limfjordsporter! ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på kolde fingre under omrøring *Plastskåle bliver skrøbeligt hvis de køles ned ==Faktorer== Husk nok sukker – ellers bliver det en tynd fed smag ==Show noter== En sikker vinder til enhver tid. ==I den virkelige verden== Firmaer køler frostvarer ned med LN2 for at lave små iskrystaller som ikke ødelægger varens konsistens. ==Uafklarede spørgsmål== Hvad koster LN2… ca 1100Kr for 230L hvad er årsproduktionen? Hvor meget bruges der til en lørdagskylling? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=37 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, vanilleis]] Scienceshow/Vejledninger/Flydende kvælstof, Eksploderende flaske 2016 4768 2005-11-06T15:27:19Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Eksploderende flaske]] ==Formål== Vise kraften i en eksploderende plastflaske med flydende kvælstof __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Meget farlig, sikkerhedsafstand minimum 15m. Skal udføres udenfor! Påkrævet sikkerhedsudstyr: Briller til showfolk der måske skal tilbage og sprænge en fuser. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Showfolk: briller. Tilhørere: god afstand >15m. ==Materialer== Flydende kvælstof og en tom ½L plast sodavandsflaske (ikke fra de billige sodavandsmærker, de bliver ofte utætte fusere). ==Fremgangsmåde== #Hav varmt vand i en stor vandpistol i nærheden som kan bruges til at sprænge en fuser. #Forklar folk om udvidelsen ved fordampning. #Fyld mere end ¼ op med flydende kvælstof #Skru plastlåget godt på. AFBRYD forsøget hvis du ikke kan få den til at lukke ordentligt! #Stil flasken i min. 15m afstand fra folk på et fast underlag (så sten og lign ikke fyger om ørerne på tilskuerne under eksplosionen). Evt. i en sø eller i en pose med vand, for at fremskynde opvarmningen. ==Faremomenter== *Folk har fået plast fragmenter i hovedet 10m væk. Brug fast underlag og god afstand. Udfør forsøget udenfor. Kast gene flasken i en sø (pas på ænder og lign, samt at den ikke driver væk.) *Overvej hvad du gør hvis det bliver en fuser med en utæt prop. Hav gerne en stor vandpistol med varmt vand til at fremskynde opvarmningen og vær meget forsigtig hvis dette bliver nødvendigt. Den skal jo faktisk overhældes med kogende vand og nedkøle bagefter hvis du skal være sikker på at trykket er faldet. *Brug kun mærkevare flasker som coca cola etc – de billige 1L flasker har en tendens til at blive utætte. ==Faktorer== *Fyldes flasken helt op er der faktisk mindre komprimeret luft i det øjeblik den sprænger og muligvis et mindre brag – tilgengæld er braget alligevel højt og du er mere sikker på at den springer i tilfælde af utætheder npr den er helt fyldt op. *Kastes flasken i en spand med varmt cand går det meget hurtigere – og spanden smadres i små stykker. Står spanden på et bord kan det flække. ==Show noter== En sikker vinder for drengerøve og andet godtfolk der kan li brag. Anekdoter om vores kvælstof bazooka forsøg er altid gode at fortælle. ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Hvad er max trykket for sådan en flaske egentlig? Nogle studerende på U lavede vist en række forsøg for at afklare det. ==De essentielle formler== Idealgas ligningen PV=nkT ==Mere info== http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=13 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flydende kvælstof, Eksploderende flaske]] Scienceshow/Vejledninger/Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand 2017 4770 2005-11-06T15:36:04Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand]] ==Formål== Vise hvor svært det er at gætte en temperatur uden et termometer. To personer er ikke enig om hvor varmt det er og selv dine egne to finger kan være uenige - Godt vi har et termometer. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Uskadelig (farligste element er varmt vand) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== 3 glas, varmt og koldt vand. ==Fremgangsmåde== #Start med at stikke en finger i det varme vand og en anden finger i det kolde. #kom begge fingre i det lunkne vand og se om du kan blive enig med dig selv om hvilken temperatur det har... ==Faremomenter== *Vigtigst, Det varme vand skal ikke være brændende varmt. Lad folk stikke fingrene i selv og afprøv det før du lader dem prøve! ==Faktorer== Brug så koldt og varmt vand som stadig er behageligt. Jo større forskel jo nemmere er det at mærke forskel. ==Show noter== Gode kommentarer etc. Gode forsøg i forbindelse med dette ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand]] Scienceshow/Vejledninger/Termometer i varmt-lunkent-koldt vand og kvælstof 2018 4736 2005-11-06T14:41:41Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Termometer i varmt-lunkent-koldt vand og kvælstof]] ==Formål== Vise direkte hvor koldt flydende kvælstof er. Det er meget meget koldere end en dybfryser. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Farlig - Vær opmærksom på flydende kvælstof (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Varmt vand, is vand, flydende kvælstof, sprit-termometer ==Fremgangsmåde== #Vis temperaturen i væskerne #Vis hvordan spritten nærmest forsvinder i LN2 fordi det er så koldt. ==Faremomenter== *Pas på termometeret vil frostsprænges hvis det kommer direkte i vand efter LN2. ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet ==Show noter== *Vis evt hvordan sprit i et plastbæger afkølet i LN2 bliver til en glæbrig gummi inden dert fryser til is. *Hold termometeret så folk kan se det tydeligt - selv små grupper kan ha svært ved at se. ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Her kan du komme med en mere matematisk og dybdegående forklaring. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Termometer i varmt-lunkent-koldt vand og kvælstof]] Scienceshow/Vejledninger/Molekyldansen 2019 4746 2005-11-06T14:51:08Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Molekyldansen]] ==Formål== Vise hvad der sker på med atomerne i stof når temperaturen ændres. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Uskadelig (farligste element er vilde børn der ramler sammen eller ind i udstyr – så hold det på afstand!) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet ==Materialer== Masser af børn eller danseglade voksne ? ==Fremgangsmåde== #Start med at forklare de tre tistandsformer – og hav evt eksempler på disse fremme: is, vand, kogende vand og damp. #Først danser vi fast stof – vi holder fast i hinanden og bryster lidt frem og tilbage, men kan ikke flytte os #Den flydende dans: vi kan glide ind og ud mellem hinanden som sild i en tønde #Gasdansen: vi farer rundt i lokalet og har ikke fat i hinaden, men støder indimellem ind i andre. ==Alternativer== ==Faremomenter== *Pas på udstyret omkring jer når i hopper rundt ==Faktorer== Husk: Alle tre tilstandsformer: fast, flydende og gas. Børn glemmer tit flydende. ==Show noter== God til børn –god til at forklare varm og kold luft ballon, og sprits opførsel i flydende kvælstof ==I den virkelige verden== Vand, is og damp ==Uafklarede spørgsmål== Hvor hurtigt bevæger molekylerne sig egentligt? ==De essentielle formler== Molekylhastighed som fct af T: [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Molekyldansen]] Scienceshow/Vejledninger/Rødkålsindikatoren 2020 8177 2006-08-06T09:57:29Z KristianMolhave 50 /* Forklaring */ liste med pH værdier ==Formål== Forsøget er en glimrende anledning til at tale om såvel pH-begrebet som indikator-begrebet generelt. Og så kan det jo også bruges som ”fascinations-katalysator” for hvor fantastisk ”naturens egen kemi” kan være! __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Lad den passende sikkerhedsklasse for forsøget blive stående: *Farlig - Vær opmærksom på kraftige syrer og baser. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/øjnskylleflaske *Tilhørere: intet ==Materialer== Man skal/kan bruge: *Rødkål *husholdningseddike *citron *eddikesyre *saltsyre (HCl) *danskvand el. Sprite/7-up *soda eller natron *farveløst opvaskemiddel *flydende afløbsrens (blanding af KOH og NaOH) eller en opløsning af natriumhydroxid (NaOH)) *og i øvrigt hvad man har ved hånden, der menes at have en anden pH-værdi end 7. *Desuden vand *Evt. sukker til ”kontrol-forsøg” *Evt. rødvin Og ”værktøj”: *Gryde *varmeplade eller elkedel *stor kniv *skærebræt *6-8 stk. 1 liter måleglas eller cylinderglas (plastic engangsglas kan gøre det, men de skal helst være gennemsigtige). ==Fremgangsmåde== #Tag et rødkålshoved og hak det i stykker (evt. i bedste show-kok-amok-stil) og kom det i en gryde med lidt vand og lad det koge op (hav evt. noget forberedt på forhånd i bedste tv-køkkenstil – det kan holde sig i køleskab eller ved tilsætning af Atamon (konserveringsmiddel)). Man kan evt. nøjes med at hælde kogende vand over rødkålshovedet så man kan ”koge” kålen på stedet, det bliver bare et noget ”tyndere” ekstrakt. #Man tager 5 x 1 liter cylinderglas og hælder lidt rødkålsudtræk op i hver. Derefter fortynder man med vand eller tilsætter danskvand/Sprite. #Første måleglas står som reference (bliver blå efter nogen tid). #I andet måleglas hældes sodavand/danskvand indtil farveskift (lyslilla). #I tredje måleglas hældes husholdningseddike indtil farveskift (rød). #I fjerde måleglas hældes soda eller natron indtil farveskift (grøn). Man kan tilsætte noget tøris og se at der sker et farveskift til lyslilla. Det bobler en del – så der skal være rigeligt plads i glasset. #I femte måleglas hældes natriumhydroxid (afløbsrens i flydende form) indtil der sker et farveskift til grøn – og efter lidt henstand og omrøring til gul. #Prøv at spørge publikum, hvad de tror der vil ske hvis man blander ”den gule med den røde”. Hvis man gør det forsigtigt kan man lande på den blå = neutral. I gymnasiet kan de godt regne det ud, hvis de får chancen! Vis eventuelt at det søde sukker ikke giver den modsatte effekt af syre – det er neutralt. Evt. kan et tilsvarende forsøg vises med rødvin eller ægte solbærsaft (med andet end bare kunstige farvestoffer og aromaer). Som med rødkålsafkoget tilsættes saltsyre og natriumhydroxiden til hver sit glas med rødvin/solbærsaft og der sker farveskift til hhv. rød og gul. [[Billede:rødkålsindikator.jpg|center]] ==Forklaring== Farvestoffet, der findes i rødkålssaft (og i mange andre planter) kaldes anthocyanin og kan bruges som pH-indikator dvs. vise om opløsningen er sur (høj konc. af H+ (protoner) = lav pH) eller basisk (høj konc. af OH- (hydroxid-ioner) = høj pH). Rødvin, solbærsaft og visse blomster indeholder også anthocyaniner. Anthocyaniner er betegnelsen for en gruppe stoffer som ligner hinanden meget. Forskellen ligger i placering og antal bundne glucoseenheder. (Hvis du bare MÅ vide mere om struktur og forekomst, se: [http://en.wikipedia.org/wiki/Anthocyanin Denne Wikipedia-side om anthocyanin]) I en sur opløsning har et anthocyanin følgende struktur: (R1 og R2 består af glukose enheder, disse kan som nævnt være placeret på andre OH-grupper): [[Billede:anthocyanin.png|center]] Ved tilsætning af syre til anthocyanin-opløsningen (rødkåls-ekstraktet) vil anthocyaninet blive protoneret og derved ændres på den kemiske struktur og elektronernes evne til at ”hoppe” rundt i anthocyanin-molekylet og derved også ændre lysabsorptionen. Lysarbsorptionen bestemmer farven. På tilsvarende vis vil tilsætning af base deprotonere anthocyaninet og følgen af dette bliver en ny struktur med en ny bølgelængdeabsorption = ny farve. Der er mange forskellige mellemformer af anthocyaninet og derved mange forskellige farver, alt afhængig af pH i væsken og derved protoneringsgraden. Det er kulsyren der gør danskvanden sur – og derfor, med rødkål, giver den rødlilla farve (det samme sker ved tilsætning af tøris): CO2 (aq) + 2 H2O (l) -> HCO- (aq) + H3O+ (aq) ===Fakta om pH=== Betegnelsen pH blev indført i 1909 af den danske kemiker Søren Peter Lauritz Sørensen (1886 - 1939). P'et står for potens-eksponent og H'et for hydrogen-ion. Når hydrogen-ion-koncentrationen er 10-4 M er pH altså 4. Sagt på den tekniske måde er pH betegnelsen for den negative logaritme til den molære koncentration af oxomiomionenJ Eller helt kort: pH = - log[H3O+]. (Når man i kemi skal fortælle om koncentrationen af et stof sætter man det i firkantede parenteser []). For hvert trin man tager på pH-skalaen, er der fortyndet 10 gange. En syre med pH værdien 6 er altså 100 gange svagere end en med pH værdien 4. Ved baserne gælder det tilsvarende. En base med pH på 12 er altså 1000 gange stærkere end en base med pH værdien 9. Hvis du vil finde ud af hvor mange gange stærkere end syre med pH 2,3 er end en syre med pH 5,7, skal man føsrt finde forskellen i pH-værdi : 3,4. Styrkeforskellen finder man så ved at udregne 103,4 (altså 10 ganget med sig selv 3,4 gange). Resultatet er 2512. Den ene syre er altså 2512 gange stærkere end den anden! Husk: En opløsning med pH under 7 kaldes sur. Stoffer med pH under 7 er syrer. En opløsning med pH på 7 kaldes neutral. En opløsning med pH over 7 kaldes basisk. Stoffer med pH over 7 er baser. pH-værdien af en opløsning kan måles med forskellige typer indikatorpapir eller -væske, der antager bestemte farver afhængig af pH-værdien for den opløsning de kommer i kontakt med; et eksempel på en indikator er netop udtrækket fra rødkål. I dag bruges primært elektriske måleapparater. Indikatorpapir er papir belagt med stoffer, der er følsomme overfor H+-ionen (syreionen) og OH--ionen (baseionen). De kan oftest måle mellem pH 1 og 11. Man kan selv lave indikatorpapir ved at tage kaffefilter og bade det i stærk rødkålssaft og efterfølgende tørre det. ===Liste over pH i dagligdags ting=== Listen er ikke færdig - tilføj gerne flere ting! Eddike: Citronsyre: Danskvand: Kulsyren gør det surt. Vand: neutralt Natron: Æggehvide: pH=9-10, hvis du kommer rødkålsindikator i æggehviden kan du lave grønne spejlæg!! Opvaskemaskine pulver: Afløbsrens: ===''Historien Bag rødkålsindikatoren'' (citat fra ''Dansk Kemi, 82, nr. 9, 2001''):=== ”I 1912 kunne man for første gang læse om forsøg med rødkålsudtræk i flere ansete tidsskrifter. Det var Ludvig Emil Walbum (1879-1943) der havde udført denne række forsøg. Han arbejdede på Statens Serum Institut, men havde en vis tilknytning til Carlsberg laboratoriet. På Carlsberg laboratoriet var Søren Peter Lauritz Sørensen direktør og selv samme person skrev i 1909 den senere berømte afhandling, hvor pH indførtes som en størrelse for en opløsnings surhedsgrad. Det var dette arbejde, der inspirerede Ludvig Emil Walbum til at gå på jagt efter en let og billig indikator, hvorved pH let kunne bestemmes. 3 år efter S. P. L. Sørensens publikation havde Walbum sin rødkålsindikator klar.” [[Billede:rødkålsindikator2.jpg|right]] pH farve (med rødkålsindikatoren) *1 Stærk rød *4 Svag rød *5,3 Svag rødviolet *6 Blåviolet *7,5 Blågrøn *8,8 Grøn *9,5 Grøngul *> 10,5 Gul Anthocyaniners positive virkning (citat fra dansk kemi, 82, nr. 11, 2001) ”Anthocyaniner hører til en stofgruppe af polyphenoler, kaldet flavonoider og udgør de røde og blå farver i mange bær, frugter og grønsager. Disse stoffer er antioxidanter og kan derved have en beskyttende virkning mod hjerte/karsygdomme. Selv i rødvin findes disse anthocyaniner og det er derfor man mener det har en beskyttende virkning mod hjerte/karsygdomme.” ==Perspektivering== Forsøget er en glimrende introduktion til pH begrebet og ikke mindst en forståelse for hvad man mener med begreberne surt og basisk. Samtidig giver det et indblik i, hvad der i nogle tilfælde styrer naturens farver. I Danmark kaldes rødkål for, nåh ja, rødkål, da den altid konserveres i en sur lage bestående hovedsageligt af en svagt eddikesur sukkeropløsning (følgelig er rødkålen lilla-pink). I Tyskland serverer man ikke kålen på samme måde, og kålen derfor er blå når den f.eks. kommer som stegt tilbehør til pølserne . Derfor kan du spørge efter ”blaukraut” altså ”blåkål”, hvis du står og skal lave rødkål syd for grænsen. Der er mange madvarer som indeholder naturlige indikatorer af forskellig slags, men eksemplet med rødkåls anthocyaniner er det bedst beskrevne og mest spektakulære. Man kan jo eksperimentere med andre madvarer, hvis man har lyst. ==Show noter== *Især hvis man har med mindre børn at gøre kan det være svært at forklare hvad man mener med begrebet ”basisk”. De fleste børn har en intuitiv fornemmelse for, hvad man mener med ”sur” og i denne sammenhæng er det meget illustrativt at vise, at rent kemisk er det modsatte af ”sur” ikke ”sød” som man måske vil tro. Det kan man vise ved at lave en sukkeropløsning som har samme farve som den neutrale vandopløsning. Man kan også vise, at sodavand, f.eks. Sprite/7up, giver en rødlilla farve og dermed er sur ligesom eddike og citroner. Dette kan bruges som udgangspunkt for en snak om hvorfor – udover for meget indtag af sukker – at sodavand kan være usundt i for store mængder. Det kan bl.a. være skadeligt for emaljen på tænderne pga. syren. Noget tilsvarende gør sig gældende for f.eks. kaffe (som dog nok er for mørk til at blive brugt i disse forsøg). Coca cola har en pH værdi på omkring 2,5 og kaffe 4,5 – 6,5. Tilsvarende kan man vise, at basisk er noget man typisk vil forbinde med rengøringsmidler. Afløbsrens er f.eks. fedtet lige som sæbe, og et ikke-neutralt opvaskemiddel vil give en grønlig farve på rødkåls-pH skalaen. Her kan man måske komme videre ind på hvilke pH områder, der er mest udbredte i naturen – de fleste fødevarer er f.eks. neutrale eller svagt sure. *Afhængigt af publikums alder og niveau kan man holde forsøget til ”bare” at være show med farver, og man kan udvide med mere eller mindre pH introduktion. *Hvis publikum kender til pH begrebet allerede kan man evt. medbringe pH sticks som kan købes på f.eks. apoteket eller benytte et pH meter og på den måde bestemme hvor præcis en indikator rødkålssaften kan være. *Vær forberedt på en del oprydning – især hvis man har fremstillet rødkålssaften på stedet og ikke medbragt den i færdig form. ==Sikkerhedsmomenter== #Man skal passe på ikke at brænde sig eller skære sig ved fremstilling af rødkålsekstraktet. Grydelapper og en god kniv samt et stort skærebræt er vigtige i denne sammenhæng. Når man laver rødkålsekstraktet skal man huske at varme vandet / hælde kogende vand op i en beholder som kan tåle det (dvs. ikke blødt plastik). #Bruger man stærke syrer og baser skal man passe på ikke at få disse på huden (se herunder). Sker det alligevel skal man skylle med vand i mindst 5 min. Får man stærke syrer eller baser på tøjet/kittelen skal dette tages af med det samme og hvis huden indenunder har været eksponeret skal området skylles i mindst 5 min. Man må forvente at tøjet/kittelen herefter er ødelagt (efter at være blevet vasket). #Pas også på ikke at blande fødevarer og kemikalier sammen. ===Kemikaliedeklaration=== #Saltsyre er en stærk syre, og koncentreret eddikesyre er en middelstærk syre. Natriumhydroxid (afløbsrens) er en stærk base. Ved håndtering af disse kemikalier skal man bruge gummihandsker. Ved kontakt med natriumhydroxid skal man være opmærksom på, at det fedter, så der er risiko for at tabe/vælte dunken, hvis man har spildt (men det skal man selvfølgelig lade være med – i det mindste skal man tørre op). Ved syre eller base i øjnene (hvilket jo ikke sker når man anvender beskyttelsesbriller!) skylles der med rigeligt vand og læge kontaktes straks! #Husholdningseddike, citroner, sodavand, natron er ret ufarlige, så derfor kan børn godt røre ved disse kemikalier. #Rødvin indeholder alkohol og er derfor ikke noget for børn. ===Affaldshåndtering=== #Rødkål og ekstrakt kan kommes i alm. affald/håndvask. Det samme gælder de svage syrer og baser. Vær dog opmærksom på at kogt rødkål kan lugte fælt, især hvis det ligger i affaldet i flere dage. #Når man skal af med opløsninger der indeholder stærk syre eller base kan man enten forsigtigt blande dem til man når en neutral opløsning (blå) eller hælde dem ud i vasken mens man tilsætter rigeligt vand. Store mængder (>250 ml koncentreret syre/base) skal transporteres til et sted med syre/base brønd. Det er der f.eks. på DTU, hvor ScienceShow holder til. ==Faktorer== Hvis rødkålssaften/ekstraktet ikke er helt ny står den og bliver sur, også selvom den er tilsat atamon. Rødkålsindikatoren virker stadig, men glasset der er neutralt vil være lyserødt i stedet for blåt. pH i rødkålsekstraktet kan justeres med NaOH, men pas på, der skal som regel ikke meget til. ==De essentielle formler== Farvestoffet i rødkål er en såkaldt anthocyanin. I en sur opløsning har stoffet følgende struktur: (R1 og R2 består af glucose enheder) [[Billede:anthocyanin.png]] ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: [[www.sdu.dk/Nat/Chem/DNF/Lab.vejledninger/sodt_elv.pdf :Rødkålsforsøg med elevvejledning]] [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Rødkålsindikatoren]] Scienceshow/Vejledninger/DNA ekstraktion 2021 8095 2006-07-27T19:31:13Z 213.237.39.16 ==Formål== '''Isolering af DNA fra løg ''' ''Nedenstående vejledning er en bearbejdning af: Dean Madden og John Scollar, 1993: "DNA your onions?", Practical Biotechnology, p. 30-31, NCBE. '' __TOC__ Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser. Nedenstående fremgangsmåde er en meget generel metode, der kan anvendes på mange celletyper, der indeholder en vis mængde DNA. Princippet i metoden er, at man først mekanisk nedbryder vævet, derefter nedbryder man eventuelle cellevægge, cellemembraner og kernemembraner med et detergent (vaskemiddel). Cellefragmenter adskilles ved filtrering. DNA og opløselige proteiner forbliver i den frafiltrerede væske. Til sidst udfældes DNA i iskold ethanol. ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Uskadelig (farligste elementer er alkohol og en blender) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Showfolk: Briller/kittel/grydelapper Tilhørere: - ===Sikkerhedsmomenter=== #Forsigtighed ved udskæring af løg. Pas på fingrene, løg kan være glatte! Det er bedst at bruge en skarp kniv, som ikke smutter så nemt. #60 ºC varmt vand er varmt, brug grydelapper. ===Kemikaliedeklaration=== #Løg, NaCl og opvaskemiddel er husholdningskemikalier som ikke er farlige (dog må opvaskemiddel ikke spises el. lign.). Undgå at røre ved øjnene med løg på fingrene. Vask/skyl fingre efter berøring af alle tre ingredienser. #Ethanol er yderst brandfarligt. Hold al form for ild langt væk! 96 % ethanol er et organisk opløsningsmiddel som er skadeligt for alle kroppens celler, og indtag er derfor giftigt og kan medføre tab af hjerneceller, organsvigt og infertilitet (tænk på det næste gang du er i byen). I de små mængder man benytter her, kræves ikke andre specielle foranstaltninger end at der skal låg på flasken straks efter brug. Det er bedst at hælde fra en mindre flaske, som man kan håndtere ordentlig og derved undgå spild. Ethanol kan optages gennem huden og gennem indånding, derfor skal man arbejde i stinkskab og bære gummihandsker, hvis man arbejder med større mængder (f.eks. under forberedelse – ophældning i mindre flaske). Ethanol udtørrer endvidere huden. #DNA er uskadeligt at røre ved. #Acetoorcein/Giemsa er ufarligt i de mængder anvendes her, selvom det naturligvis ikke skal indtages. Dog bør objektglasset pakkes omhyggeligt ind eller smides ud i beholder beregnet til glasaffald, for at undgå ulykker med skarpt glas. ===Affaldshåndtering=== Alt kan bortskaffes i almindelig dagrenovation/håndvask efter eksperimentet. Objektglas anvendt ved evt. mikroskopering o. lign. skal pakkes omhyggeligt ind før det smides ud. ==Materialer== '''Til at fremstille løgekstrakt:''' *100 g løg (brug et stort løg) *3 g NaCl (bordsalt) *100 ml destilleret vand *10 ml opvaskemiddel (af den billige ikke-koncentrerede slags) *Spatel el. lignende til at røre i blandingen med *Grønsagskniv og spækbræt *(Blender) *Kaffefilter *Bægerglas Evt. også: *Vandbad, 60 °C (f.eks. gryde med ildfast skål) *Termometer *Isbad '''Til at oprense og udfælde DNA:''' *6 ml løg-ekstrakt *Reagensglas/højt glas *6 ml iskold 96 % ethanol ''Note:'' Det er vigtigt at anvende 96% alkohol. Placer alkoholen i fryseren et døgn før forsøget. Alkoholen skal først tages ud lige før den skal bruges. Man kan også køle den i lidt flydende kvælstof, hvis man har det ved hånden, men undgå at køle lavere end -30 °C. *Evt. Proteinase K 20 mg/ml Evt. også: *1 Eppendorfrør *Glasspatel eller lignende *Pasteurpipette ==Fremgangsmåde== *Fremstilling af løgekstraktet #Tilsæt 3 g NaCl til opvaskemidlet. Fyld op til 100 ml med destilleret vand. #Skær løget i små stykker, kantlængde ca. 5 mm. Hæld løgstykkerne i et bægerglas, og overhæld dem med vaskemiddel/saltopløsningen. #Rør i blandingen, og stil den i et 60 ºC varmt vandbad i præcis 15 min. ''Note: Denne behandling nedbryder cellemembranerne. Vaskemidlet danner komplekser med membranernes fedtstoffer (fosfolipider) og proteiner. Herefter vil fedtstofferne og proteinerne fælde ud af opløsningen. Na+-ionerne vil binde sig til DNA's negativt ladede fosfatgrupper. Ved 60 °C vil de evt. forekommende DNaser, der ellers kunne tænkes at nedbryde DNA, denaturere. Hvis man holder temperaturen på 60 ºC i længere tid, vil DNA nedbrydes.'' #Køl blandingen ned på et isbad i 5 min. Husk jævnligt at røre i blandingen. (Evt. 4a. Hæld blandingen i en blender, og kør i 5 sek. ved høj hastighed. Blendning nedbryder cellevægge og membraner yderligere, hvorved DNA frigøres. ''Note: Hvis man blender i længere tid, kan man risikere at ødelægge DNA-molekylerne).'' #Filtrer ned i et bægerglas gennem et kaffefilter. Undgå at få skum med ned i filtratet. Filtratet indeholder nu opløselige proteiner og DNA. ''Note: Filtratet kan eventuelt opbevares 1 - 2 døgn i køleskabet eller fryses ned.'' ''Note: Et hurtigere alternativ til ovenstående, der også fungerer tilfredsstillende, er at blende løget sammen med vand, salt og opvaskemiddel og derefter filtrere løg-blandingen.'' *Adskillelse af DNA fra løgekstraktet #(Evt. punkt 5a.) Hvis protease haves: Tilsæt 20 μl (et par dråber) proteinase K til 6 ml løgekstrakt i et reagensglas. ''Note: Enzymet vil nedbryde protein, der sidder bundet til DNAet.)'' #Fyld et højt glas (evt. reagensglas) halvt op med løgekstrakt, der evt. er blevet behandlet med protease (anbefalet omkring 6 ml løgekstrakt). Tilsæt samme volumen iskold 96 % ethanol. Hold glasset skråt og hæld forsigtig ethanolen ned langs glassets side. Ethanolen må ikke blandes med løgekstraktet, men skal lægge sig i et lag oven på. Lad glasset stå uforstyrret i 2-3 minutter. ''Note: DNA er uopløselig i iskold ethanol. Der vil fremkomme nogle bobler, mens de resterende proteiner opløses. DNA vil fælde ud i løgekstraktet og man vil se, hvordan DNA langsomt stiger op i alkoholen som en hvid tåge (ligner lidt bomuldsvat)'' #Nu kan man vikle DNA op på en glasspatel eller lignende ved forsigtigt at dreje spatlen rundt lige over grænselaget mellem løgekstrakt-vaskemiddel og alkohol - pas på ikke at føre glasspatlen ned i løgekstrakt-vaskemiddelblandingen. Vær meget forsigtig under opviklingen, ellers ødelægger man DNA-trådene. Overfør evt. DNA'et til et Eppendorfrør. Man kan også suge DNA op i en Pasteurpipette og genopløse det i en 4% NaCl-opløsning. ===Flere muligheder:=== #DNA kan farves (f.eks m. acetoorcein eller Giemsa) og kan derefter mikroskoperes. #Man kan konstatere, at DNA er en syre ved hjælp af enten et pH meter eller med indikatorpapir. #Hvis man har genopløst DNA i 4% NaCl, kan man lave en gel-elektroforese på opløsningen. Man kan evt. skære det med nogle forskellige restriktionsenzymer. #I stedet for løg kan man f.eks. anvende kiwi, torskerogn, lever, kalvebrisler eller mikroorganismer. Man kan også lade eleverne arbejde med forskellige organismer og sammenligne resultaterne. ''Vigtig note: Nucleinsyreopløsninger, der fremstilles på denne måde, er ikke særlig rene, man må forvente, at der specielt forekommer en del histoner i det. Metoden viser dog de væsentligste principper ved ekstraktion af DNA fra væv. Da der ikke arbejdes med levende organismer, er der ikke specielle regler for renhed og bortskaffelse af affald, der skal overholdes, man behøver f.eks. således ikke at arbejde sterilt.'' ==Alternativer== I stedet for løg kan man f.eks. anvende torskerogn, lever, kalvebrisler eller mikroorganismer. Man kan også lade eleverne arbejde med forskellige organismer og sammenligne resultaterne. ==Faremomenter== Det er et rimeligt fredeligt køkkenforsøg. ==Faktorer== Et godt resultat opnås ofte først efter at have prøvet sig lidt frem - hvor lang tid man skal blende for at få tingene fordelt, men ikke DNAet ødelagt etc. ==Perspektivering== Ved alle former for genteknologi, mikrobiologi og molekylær biologi anvendes oprensning af DNA til en lang række formål. Dette bør man nok uddybe med eksempler, hvis man vælger at lave dette forsøg for eksempelvis høj-niveau biologi (f.eks. oprensing af plasmider til kloning, kromosomalt DNA til RFLP (Restriction Fragment Length Polymorphism) analyse etc.). Til de fleste andre kan man nøjes med at sige at dette er DNA, som gør at vi alle sammen er forskellige, og at mennesker er forskellige fra dyr, dyr fra planter og også at ikke to mennesker er ens. Man kan evt. fortælle om sammenhængen mellem DNA og protein (Det Centrale Dogme; Det centrale dogme fortæller om informationsflowet i en celle; DNA aflæses til mRNA (messengerRNA) i cellekernen, der herefter transporteres ud i cellens cytoplasma, hvor det oversættes til protein.) Hvis man putter det rigtige stykke DNA ind i en løgets celler, kan man for eksempel få et løg til at udtrykke forskellige gener der kan få løget til f.eks. blive resistent overfor svampeangreb eller til at lave ekstra mange vitaminer. Hvis man vil have grønt fluorescerende løg, kan man indsætte genet (en DNA stump), der koder for GFP, Green Fluorescent Protein, i et løg. GFP stammer oprindeligt fra vandmanden Aequorea victoria, men anvendes i dag til monitorering af forskellige aktiviteter i den pågældende organisme, hvor det klones ind – og bruges altså ikke bare fordi det er sjovt at lave et grønt løg eller en grøn gris. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: [http://www.ncbe.reading.ac.uk/NCBE/PROTOCOLS/PRACBIOTECH/PDF/onion.pdf - Kilden til forsøget.] [http://www.grisda.org/tstandish/teachers/labs/Onion%20DNA.doc - Endnu et ”DNA your onion” site – men mere udstyrskrævende.] [http://en.wikipedia.org/wiki/DNA - Om DNA] [http://da.wikipedia.org/wiki/Dna - Wikipedia om DNA, der er mest at læse i den engelske udgave.] [http://www.netbiologen.dk/asp/dnaprogram.asp - ”Oversæt” DNA til protein – desuden lidt information om Det Centrale Dogme mm.] [http://www.ncbe.reading.ac.uk/NCBE/PROTOCOLS/PRACBIOTECH/PDF/onion.pdf - Figur der viser fremgangsmåden, se side 2 i dokumentet] [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|DNA ekstraktion]] Scienceshow/Vejledninger/Ånden i flasken 2022 8326 2006-08-25T09:10:26Z LouiseK 128 /* Sikkerhedsmomenter */ ==Formål== Vise en flot fontæne af damp der på mystisk vis sprøjter op ad en flaske når den åbnes. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - Må ikke udføres af børn. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/gummihandsker *Tilhørere: Sikkerhedsafstand ===Sikkerhedsmomenter=== *Pas på! at servietposen ikke falder ned i flasken, mens proppen stadig sidder på. Reaktionen danner en del gas (ilt og vanddamp) så trykket stiger kraftigt og der er risiko for at proppen kan springe af og kogende hydrogenperoxid-kaliumpermanganat-holdigt væske kan sprøjte ud i hovedet på folk i nærheden. *Det er vigtigt ikke at komme for meget hydrogenperoxid i flasken og heller ikke for meget kaliumpermanganat, for hvis reaktionen bliver for kraftig kan flasken sprøjte ukontrolleret. Væsken sprøjter fordi den koger over, så den er varm og sviner slemt – det er næsten umuligt at fjerne brunstens-belægninger på bord, tøj mm. *Flasken bliver altid varm under reaktionen, så man skal passe på ikke at brænde fingrene. *Man skal bruge gummihandsker når man hælder hydrogenperoxid op. 35 % hydrogenperoxid er stærkt ætsende og særdeles ubehageligt at få på fingrene. Det er kaliumpermanganat også, men da det er på fast form, er det noget lettere at kontrollere. Ved kontakt med hydrogenperoxid og kaliumpermanganat bliver huden henholdsvis helt hvid og brun, hvilket er en god indikator for at man bør være mere forsigtig i fremtiden!!! *Børn må ikke udføre forsøget. *Brunsten på kolbe og lignende syrefaste materialer ''kan'' fjernes med saltsyre (HCl), husk dog på at dette er stærkt ætsende og kun må foregå i ''stinkskab'', da der dannes chlorgas (meget giftig): 4 H+ (aq) + MnO2 (s) + 2 Cl- (aq) → Mn2+ (aq)+ '''Cl2 (g)''' + 2 H2O (l) *En anden metode, hvormed der ikke udvikles giftige gasser, er ved brug af svovlsyre (H2SO4) og sulfit (f.eks. Na2SO3). Istedet for chlor dannes sulfat-ioner, man skal dog ligesom med saltsyre passe på ikke at få kemikalierne på fingrene (det skal man jo altid). For en god ordens skyld er reaktionen: MnO2 (s) + SO32- (aq) + 2 H+ (aq) → Mn2+ (aq) + SO42- (aq) + H2O (l) *Man skulle efter sigende også kunne fjerne MnO2 med en opløsning af oxalsyre i lunt vand. Denne metode er rimelig harmløs. ===Kemikaliedeklaration=== #35 % hydrogenperoxid (H2O2): Farveløs væske. Stærkt ætsende – kraftigt reduktionsmiddel. Ødelægger hudceller momentant. Ved hudkontakt, skyl straks med rigeligt vand. Ingen langtidseffekt kendt. Ved reaktion dannes vand og ilt. #Kaliumpermanganat (KMnO4): Violet pulver. Kraftigt oxidationsmiddel. Brandnærende. Giftig ved indtagelse; indtagelse af 10 gram kan være dødeligt. Kaliumpermanganat er giftigt for vandlevende organismer. Undgå at få kaliumpermanganat på huden. #Evt. Saltsyre (HCl) eller svovlsyre (H2SO4) til rengøring: Stærk syre, risiko for alvorlige ætsninger. Undgå indånding og kontakt med huden. Rengøringen foretages i ''stinkskab'' (især mht. saltsyre)! ===Affaldshåndtering=== Alle væsker samles op i transportabel affaldsbeholder og afleveres som kemikalieaffald. Alternativt kan flydende affald indeholdende kaliumpermanganat blandes med oxalsyre til farveløs opløsning. Dette kan nu hældes ud i håndvasken og der skylles efter med rigeligt vand. ==Materialer== *En tom flaske Gammel Dansk - eller anden mørk flaske af samme størrelse - med korkprop *Et lille, tyndt stykke serviet, ca. 2x2 cm *1 konisk kolbe 500 ml *Ca. ½ dl 35% hydrogenperoxid (H2O2, brintoverilte) *Ca. ½ dl vand *Ca. ½ teske kaliumpermanganat (KMnO4) ==Fremgangsmåde== Som forberedelse inden showet starter og inden publikum kommer til: #Vand og hydrogenperoxid kommes i flasken, og flaskehalsen tørres af indvendig (så godt man nu kan komme til det). #Kaliumpermanganat kommes i servietstykket som samles til en lille pose. Servietposen klemmes forsigtigt fast imellem proppen og flasken, inde i flasken på den side, der vender væk fra publikum. #Når forsøget skal vises lirker man forsigtigt proppen op af flasken, så servietposen falder ned og kemikalierne blandes. Ud af flasken kommer en flot røgsky – ånden kommer op af flasken. (The Spirit of Science! eller Naturvidenskabens ånd). ==Forklaring== Kaliumpermanganat og hydrogenperoxid reagerer under dannelse af brunsten (MnO2), ilt og vand. Reaktionen er exoterm, væsken bliver så varm, at den begynder at koge, og der kommer vanddamp og ilt op af flasken – det er ”ånden”. ==Show noter== *Forsøget er en rigtig god show starter. Man laver forberedelsen inden showet og indleder med en historie om at naturvidenskabens ånd befinder sig nede i flasken og nu skal lokkes frem. I denne sammenhæng kan det (specielt hvis showet udføres for mindre børn) være effektfuldt at gnide på flasken samtidig med at proppen tages af – lidt ligesom når Aladdin hidkalder lampens ånd :o). *Hvis man ikke er forsigtig kan flasken sprutte og sprøjte med kogende kemikalier og det er farligt, overraskende på den dårlige måde og det sviner. Derfor: sørg for sikkerhedsafstand, evt. sikkerhedsskærm og brug afdækningsplast til bordet. *Den exoterme reaktion kan tydeligt mærkes på opvarmningen af væsken i flasken – lad evt. publikum røre ved flasken efterfølgende, hvis der ikke er sprøjtet væske ned af siden af flasken. *Vær opmærksom på brugen af ordene hydrogenperoxid og brintoverilte. Brug dem ikke i flæng – vælg det ene ord – og hold dig til det resten af showet. Brinteroverilte er ofte det bedste, da også (kalium)permanganat hedder noget med per-. På den anden side er hydrogenperoxid, det moderne ”kemiske” navn, så ved show for gymnasieelever kan ” hydrogenperoxid” være at foretrække. *Gentag evt. forsøget efter, det er blevet forklaret til publikum. Anden gang laves forsøget ved at der tilsættes (mens publikum kikker) hydrogenperoxid og vand til en 500 ml konisk kolbe og derefter hældes hurtigt ½ teskefuld kaliumpermanganat i. Denne gang har publikum tid til at ”nyde” forsøget 100 %. *Brune pletter fra brunsten (MnO2) kan fjernes fra syrebestandige overflader med oxalsyre opløst i vand (følg anvisningen på pakken eller anvend ca. 2 spsk. oxalsyre pr. liter vand). ==Perspektivering== Hydrogenperoxid bliver ofte brugt som reduktionsmiddel. Dette både i den kemiske industri, i laboratoriet og i hjemmet, hvor man specielt bruger det til at desinficere sår med (f.eks. efter man har fået lavet en piercing eller et hul i øret) og til at afblege (oftest tøj) med. Ligeledes brugtes kaliumpermanganat tidligere i husholdningen til bakteriel desinficering af f.eks. akvarier og potteplanter, eller som badesalt. Man er nu holdt op med at sælge kaliumpermanganat til disse formål, da det er potentielt kræftfremkaldende og generelt usundt og man har nu fundet andre metoder. Kaliumpermanganat bliver stadig visse steder brugt til at desinficere drikkevand, på trods af at manganat indtaget i større mængder er usundt (det er dog bedre end ikke at drikke noget vand, eller drikke forurenet vand). ==De essentielle formler== 3 H2O2 (l) + 2 MnO4– (aq) → 3 O2 (g) + 2 MnO2 (s) + 2 OH– (aq) + 2 H2O (g) 2 H2O2 (l) → 2 H2O (l) + O2 (g) Bemærk at det er samme reaktioner som ved [[Scienceshow/Vejledninger/Skumpølse og leverskumpølse|Skumpølse og leverskumpølse]]. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Ånden i flasken]] Scienceshow/Vejledninger/Iodklokken 2023 6966 2006-06-21T16:10:19Z 82.211.197.145 /* De essentielle formler */ ==Formål== At vise en klassisk oscillerende reaktion som periodisk gennemgår en række smukke farveskift. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - der bruges adskillige kemikalier. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/våd klud og spand med vand/øjenskylleflaske *Tilhørere: intet. ==Materialer== '''Kemikalier:''' *1 M kaliumiodat, KIO3 *2 M svovlsyre, H2SO4 *40% brintoverilte, H2O2 *Stivelse *0,3 M malonsyre, CH2(COOH)2 *0,06 M mangan(II)sulfat, MnSO4 (læs: mangan 2 sulfat) '''Diverse værktøj:''' *1 liter bægerglas *500 mL måleglas *250 mL måleglas *2 stk. 100 mL måleglas *10 mL måleglas *Magnetomrører inkl. magnet ==Fremgangsmåde== 1. I et 1 liters bægerglas, der er anbragt på magnetomrører blandes: 300 mL 0,1 M kaliumiodat 8 mL 2 M svovlsyre 50 mL 40 % brintoverilte 40 mL 0,2 % stivelse 2. I ovenstående blanding tilsættes samtidigt: 80 mL 0,3 M malonsyre 80 mL 0,06 M mangan(II)sulfat 3. Der skrues kraftig op for omrøringen. Er opløsningerne håndlune sker reaktionerne hurtigere. ==Alternativer== ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på… *Desuden… ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. ==Show noter== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Dette er en oscillerende reaktion. Dette kan ses ved opløsningen bliver skiftevis blåsort og lysegul. Oscillationen dør ud i løbet af 5 min. Der indgår mere end 30 elementarreaktioner/ delreaktioner, som kort kan beskrives med disse to følgende bruttoreaktionsligninger: 2 IO3-(aq) + 5 H2O2(aq) + 2 H+(aq) → I2(aq) + O2(aq) + 6 H2O(l) I2(aq) + CH2(COOH)2(aq) → CHI(COOH)2(aq) + I-(aq) + H+(aq) Reaktionstiden for oscillationen afhænger af temperaturen. Således falder reaktionstiden fra ca. 1 time ved 0°C til ca. 40 sek. ved 61°C. Antallet af oscillationer er uændret. En afbildning af log(1/t) som funktion af 1/T frembringer en ret linie, af hvilken aktiveringsenergien kan bestemmes til 57,4 kJ mol-1. I et oscillerende system griber to (eller flere) systemer ind i hinanden (feedbackmekanisme) medens systemet bevæger sig mod ligevægt. Såfremt disse modsatvirkende feedbackmekanismer ikke indtræder samtidig, vil der opstå svingninger og i bestemte tilfælde med tilhørende farveskift, f.eks. som det gennemgået ovenstående eksempel. Oscillationen vil ikke kunne ske omkring ligevægt, men kun på vej mod ligevægt. Hypotetisk eksempel: A(klar) → B(blå) → C(grøn) → D(Gul) A omdannes til B (farveskift fra klar til blå) B hæmmer omdannelse af A til B B omdannes til C (farveskift fra blå til grøn) C hæmmer også omdannelsen af A til B C omdannes til d (farveskift fra grøn til gul) Da alt B og C er omdannet til D er der ikke noget til at hæmme omdannelsen af A til B og det hele kan begynde forfra, men selvfølgelig med små modifikationer. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: www [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Iodklokken]] Scienceshow/Vejledninger/Skudsalven 2024 6963 2006-06-21T16:03:46Z 82.211.197.145 /* De essentielle formler */ ==Formål== Spektakulær reaktion med små eksplosioner. Rimeligt brandfarlig og tildels uberegnelig - så pas på. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Næsten '''For farlig!''' (vi laver helst ikke dette forsøg pga. dets uberegnelighed - men det er et klassisk forsøg som man ofte finder beskrevet, og vi videregiver hermed vores erfaringer) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/brandslukker/våd klud og spand med vand/øjenskylleflaske *Tilhørere: sikkerhedsskærm. ==Materialer== 20 ml vand 35 ml 35 % hydrogenperoxid også kaldet brintoverilte, perhydrol, H2O2 (kært barn...) 35 ml husholdningssprit Et kraftigt pyrex glas der kan tåle varme. Glasset skal være højt nok til at holde væsken, så det ikke sprøjter over, men ikke for højt så der kan dannes eksplosive gasblandinger (10 cm frit over væsken er i overkanten for selv store glas) ==Fremgangsmåde== #Væd et håndklæde og hav det ved siden af til at slukke for reaktionen. #Vand, H2O2 og sprit blandes i et kraftigt glasbægerglas, der er helt og uden fejl/revner. #Der sættes ild til blandingen. Hvis den ikke vil brænde så prøv at tilsætte 5 ml sprit mere. Det kritiske/farlige ved dette forsøg er ikke spritmængden, men mængden af brintoverilte og kaliumpermangenat (KMnO4). #Der tilsættes 1 lille knivspids kaliumpermangenat og der kommer nogle små "snalrende" eksplosioner, der tiltager i styrke. Reaktionen kan ikke stoppes ved at tildække med et låg da reaktionen selv producerer ilt. Men lægges et vådt viskestykke hen over bægerglasset køles reaktionen samtidig og ilden slukkes. ==Alternativer== Andre måder at udføre det på ==Faremomenter== *BRUG SMÅ MÆNGDER! Dette forsøg er ikke helt ufarligt. *Fjern alt brandfarligt materiale i nærheden af forsøget. Dvs. når spritten er hældt op så fjern flasken fra bordet, og undgå at der ligger papir og lign. i nærheden. Sørg for at have en spand vand med et par våde viskestykker i nærheden. *Vi taler af erfaring når vi siger at forsøget kan gå 'grueligt galt', f.eks. er det en meget dårlig ide at hælde opløst kaliumpermangenat i den brændende blanding eller at prøve at gentænde blandingen efter kaliumpermangenaten er blevet tilsat! Dog er der ikke sket personskader eller egentlig materiel skade på den konto, men det kan hurtigt blive mere spændende end man har brug for. ==Faktorer== Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. ==Show noter== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==I den virkelige verden== Findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Hvad sker der: Brintoverilte kan både reducere og oxidere. I dette tilfælde oxideres brintoverilte til oxygen (virker reducerende). Kaliumpermanganat virker oxiderende og reduceres til brunsten. Vi har altså en redox-reaktion: 3 H2O2 + 2 MnO4- → 3 O2 + 2 MnO2 + 2 OH- + 2 H2O Reaktionen katalyseres af kaliumpermangenat. Den dannede ilt forbruges ved forbrændingen af ethanol (ligesom når vi selv "brænder" ethanol af): CH3CH2OH + 3 O2 → 3 H2O + 2 CO2 MnO2 kaldes brunsten og kan give belægninger på glasvarer anvendt i dette forsøg. Denne brunstensbelægning kan fjernes med HCl, men det bemærkes at dette ikke er en særlig god idé at gøre uden et godt stinkskab, da der dannes chlor-gas (meget giftig): 4 H+ + MnO2 + 2 Cl- → Mn2+ + Cl2 + 2 H2O ''En bedre måde'' at fjerne brunsten, er at bruge en blanding af koncentreret svovlsyre (H2SO4) og sulfit (f.eks. Na2SO3). På denne måde dannes der (istedet for chlorgas) sulfat, som er harmløs: MnO2 + SO32- + 2H+ → Mn2+ + SO42- + H2O NB: HCl og H2SO4 er stærkt ætsende. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: www Hentet fra "http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow/Skabelon_til_ny_vejledning" [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Skudsalven]] Scienceshow/Vejledninger/Flammefarver 2025 7594 2006-07-08T10:52:44Z LouiseK 128 /* Til flammefarve-blandinger */ ==Formål== Vise de smukke farver forskellige salte og metaller kan give når de brændes - det er måden man laver farver i fyrværkeri. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - må ikke udføres af børn. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Showfolk: Briller, kittel, gummihandsker, brandslukningsudstyr indenfor rækkevidde. Tilhørere: - ===Sikkerhedsmomenter=== *Pas på med spritten – kom ikke for meget ud over vatrondellerne, da hele bakken ellers kan futte af, og det er ikke meningen med dette forsøg og tager derfor fokus væk fra det man gerne vil fortælle *Vær meget forsigtig, hvis der hældes flydende ilt ud over brændende vat, eller brænder vat vædet i flydende ilt af!!! De sprutter og hopper og er umulige at styre pga. den meget voldsomme forbrænding. '''Kemikaliedeklaration:''' Barium, strontium og antimon er tungmetaller og potentielt skadelige. De er dog tilladte i fyrværkeri. Undgå at røre direkte ved saltene og benyt handsker under oprydning. '''Affaldshåndtering:''' Saltene og affald tørres op og puttes i lukkede affaldsbeholdere (evt. pose i pose) og helst i kemikalieopsamling, hvis muligt. ==Materialer== *Vatstykker – evt. vatrondeller *Sprit (ethanol, CH3CH2OH), 90 % ethanol eller derover *Salte m. karakteristiske flammefarver: f.eks. kobberklorid (CuCl2) el. kobbersulfat (CuSO4), litiumklorid (LiCl), natriumklorid, (køkkensalt, NaCl), strontiumklorid, (SrCl2) *Jernpulver *Magnesiumpulver *Metalbakke (f.eks. en god solid bradepande) *Mursten *Tændstikker *Evt. flydende ilt (O2) *2 våde viskestykker, samt brandslukningsudstyr ==Fremgangsmåde== Vattet (evt. vatrondellerne) lægges på en mursten placeret på metalbakken. Vattet fugtes med sprit, hvorefter det antændes. Saltene og jern- og magnesium-pulveret drysses udover det brændende vat, hvorved man kan se de forskellige saltes flammefarve og hvide og gule gnister fra henholdsvis magnesium og jern. Man kan evt. hælde nyligt fremstillet flydende ilt (kondensat fra luft kølet med flydende nitrogen) ud over vattet i stedet for sprit – dette kan bruges til at vise, hvor hurtigt vattet derved brænder, og hvor lidt aske der bliver tilbage (man opnår en fuldstændig forbrænding – ilt er ikke en begrænsende faktor). ===Til flammefarve-blandinger=== '''Grøn''' *2 g shellak (i pulverform!) *8 g bariumchlorat *(evt. + 1 tsk fuld bariumnitrat -> længere brændetid, men mindre intens grøn farve) '''Rød''' *2 g shellak (i pulverform!) *8 g kaliumchlorat '''Gul''' *2 g shellak (i pulverform!) *8 g kaliumchlorat *1 tsk fuld natriumoxalat *1 knivspids strontiumnitrat '''Hvid''' *2 g shellak (i pulverform!) *8 g kaliumchlorat *1 tsk antimonsulfid Stofferne blandes og antændes med en lang tændstik eller med en lunte. Start med små mængder. Husk små mængder giver små ulykker. Store mængder..... Afbrændinger bør foregå i stinkskab. Kaliumchlorat er meget brandfarligt og kan give eksplosionsagtige brande. ==Hvad sker der?== Metal-ioner indeholder let exciterbare elektroner i deres yderste skaller. Når elektronerne i metal-ionerne exciteres, (f. eks. ved opvarmning) hopper de til et højere energiniveau. Når de falder tilbage til deres oprindelige energiniveau, frigives energi i form af en foton, som for kobber, lithium, natrium og strontium samt mange andre metaller har bølgelængder indenfor det synlige spektrum. Da de forskellige metal-ioners elektroner kræver forskellige energimængder for at blive exciteret, betyder det at de fotoner, der fremkommer ved tilbagefaldet også har forskellige energier, og derfor forskellige bølgelængder/farver. Når man drysser jernspåner eller magnesiumpulver ind i flammerne bliver de rødglødende og der sker en hurtig oxidering af metallernes overflade, hvorved det karakteristiske ildflue/stjernekasterfænomen fremkommer. Magnesiumpulver blev brugt i de tidligste fotografi-apparater, da det giver en meget stærk, blændende hvid flamme og brænder meget hurtigt. Derfor brugte man det som blitz i gamle dage. ==Show noter== *Brug ikke for meget af flammefarvepulverne. Det giver ikke en bedre effekt, men ligger bare uforbrændt tilbage på efter forsøget, og det er ret dyrt!! *Stil gerne de farver du ønsker at demonstrere frem før showstart – så skal man ikke stå og rode med det undervejs i showet. *Flammefarveblandinger kan sagtens holde sig, hvis blot de opbevares tørt. *Shellak kan fås hos velassorterede malerforretninger. Sørg for at få noget i pulverform. Shellak opløst i terpentinsprit anvendes bl.a. mod harpiksgennemslag ved knaster og som politur. Det er dog langt mere underholdende at bruge det til flammefarver. ==De essentielle formler== Et eksempel på en elektronovergang kunne være Na: I natrium vil der ske en excitation af en elektron fra 3s-orbitalen til 3p-orbitalen. I denne position har atomet ikke sin laveste energikonfiguration og vil derfor falde tilbage igen til denne under udsendelse af en foton med energien E, vha. den velkendte ligning: E = hν = hc/λ, hvor h er Planks konstant (6.63·10-34Js). Med denne ligning er vi i stand til at beregne bølgelængden af den udsendte foton og dermed finde ud af hvilken del af farvespekteret vi kan forvente at se. Man kan også bruge dette til at beregne energiforskellen mellem to energiniveauer i atomet. ==Alternativer== *salte kan opløses i brændbare væsker og sprøjtes ind i flammerne. ==Andre beskrivelser== [http://cc.oulu.fi/~kempmp/colours.html Cool link om kemi og fysik i fyrværkeri – det kan ikke skrives bedre!] [http://www.pihlnet.com/kemisk_analyse/flammefarver.htm Flammefarver og kemisk analyse] [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Flammefarver]] Scienceshow/Vejledninger/Skumpølsen 2026 8088 2006-07-27T19:22:33Z 213.237.39.16 /* Alternativer */ ==Formål== At lave en flot skumpølse der sprøjter op af en flaske. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - Vær opmærksom på ætsende stoffer og potentielt voldsom reaktion ved for store mængder. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/handsker/våd klud og spand med vand/øjnskylleflaske *Tilhørere: intet. ==Materialer== De mængder som er angivet i det følgende bruges ved store demonstrationsforsøg. Man kan sagtens få en fin reaktion i mindre målestok ved at bruge mindre mængder og glasvarer. Det er faktisk en god ide at prøve sig frem med mindre mængder, da oprydningsarbejdet så bliver mindre. '''Kemikalier:''' *35 % hydrogenperoxid også kaldet brintoverilte (H2O2) *Kaliumpermanganat, (KMnO4) *Opvaskemiddel *Varmt vand '''Værktøj:''' *2 stk. 500 ml koniske kolber *2 stk. 1 l bægerglas *3 stk. måleglas (100 ml) *sorte affaldssække *evt. elkedel ==Fremgangsmåde== VI SKAL HA FUNDET DE RIGTIGE MÆNGDER #Dæk bord og omgivelser med plastik #Fyld op med vand til ca. 400 mL #Hæld "et par sekunders" opvaskemiddel i kolben og slyng den godt, så opslemningen bliver godt blandet #Fyld ca. 100 mL brintoverilte i det lille bægerglas #Med en meget hurtig bevægelse hældes brintoverilten op i kolben, og skumpølsen vil komme op af kolben *Ved nedbrydningen af brintoverilten bliver der dannet en del ilt, og denne ilt vil puste sæben op til sæbebobler som danner skummet i skumpølsen. ==Alternativer== Med lever og stavblender. Se [[Scienceshow/Vejledninger/Skumpølse og leverskumpølse| Skumpølse og leverskumpølse]] ==Faremomenter== *det nødvendigt at understrege, at det kan svine ret voldsomt, så det er nødvendigt at dække godt af med plastik, f.eks. sorte plastikposer. *Den benyttede koncentration af brintoverilte er ætsende og meget ubehagelig at få på huden, så derfor er det nødvendigt at benytte gummihandsker, kittel og beskyttelsesbriller under udførslen. *Husk at skummet og kolben efter reaktionen stadig indeholder brintoverilte, så derfor er det nødvendigt at bruge beskyttelseshandsker når man rydder op. *Hvis man får brintoverilte eller skum på sig, skal man tørre det af og skylle godt med vand. ==Faktorer== ==Show noter== Skumpølsen er en god måde at vise, at en biologisk eller kemisk reaktion kan danne gas i store mængder meget hurtigt. ==I den virkelige verden== Se også forsøget med [[Scienceshow/Vejledninger/Leverenzym| leverenzym]] der viser en tilsvarende reaktion der foregår inde i vores kroppe. ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Brintoverilte kan blive nedbrudt af sig selv, men denne reaktion er ikke hurtig nok. Kaliumpermanganat katalyserer nedbrydelsen af brintoverilte. Reaktionen kan skrives: 2H2O2 -> 2H2O + O2 Man kan se af reaktionsskemaet, at når brintoverilte spaltes dannes der vand og ilt som danner bobler i sæbevandsblandingen og skaber skumpølsen. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: www [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Skumpølsen]] Scienceshow/Vejledninger/Ilt-indikator 2027 8475 2006-09-13T09:19:36Z 130.226.30.151 /* Materialer */ ==Formål== Cambell's blue bottle - en magisk flaske der skifter farve når den rystes, og dermed viser en indikator og enzym reaktion med ilt. __TOC__ Forsøget er en god kontaktfanger. Man kan have flasken stående klar til at blive rystet – ryst den – og vupti har man fanget de nysgerrige elever og kan snakke lidt om indikatorer, ilt og biokemi. ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Ufarlig for erfarne folk. Bør ikke udføres af børn. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/gummihandsker. *Tilhørere: - ===Sikkerhedsmomenter=== *Man skal være forsigtig med ikke at brænde sig på varmepladen når man varmer vandet op. *Huden må ikke komme i berøring med natriumhydroxid-perler – disse ætser ligeså meget som koncentreret saltsyre! (og base tager længere tid at vaske af huden pga. sæbefornemmelse) *Methylenblåt er giftigt ved indtagelse. (Dog har der været ”sjove” personer, der har prøvet at putte methylenblå i andre folks kaffe/under spegepølsen, fordi indtagelse af methylenblå får folk til at tisse blåt. Disse blåtissere har dog så vidt vides, overlevet denne indtagelse – men sundt er det ikke.) '''Kemikaliedeklaration:''' *Natriumhydroxid (og kaliumhydroxid) er stærkt basisk. Når man håndterer disse stoffer skal man have gummihandsker på. Man skal også være opmærksom på, at når man hælder disse kemikalier i vand, så bliver vandet varmt. Typisk ikke så varmt, at man brænder sig alene pga. reaktionsvarmen, men man kan blive overrasket. *Methylenblå. Giftig ved indtagelse, brandfarligt, stærkt farvende. I forsøget anvendes dog så små mængder at det ikke udgør en risiko. '''Affaldshåndtering:''' Opløsningen kan hældes i vasken. Der skylles efter med rigeligt vand. ==Materialer== '''Kemikalier:''' *Vand *Natriumhydroxid i perleform (alternativt kaliumhydroxid) (NaOH el. KOH) *Methylenblåt (1 % opløsning (i ethanol) eller lidt(!) pulver) '''''Bemærk – dette er ikke det samme som methylblåt!''''' *Druesukker (glukose) *Udstyr: *1 l flaske med låg (gennemsigtig) *Ske *Varmeplade evt. med termostat *Evt. termometer ==Fremgangsmåde== #800 ml vand opvarmes til 50 °C i en 1 liters flaske (gerne en såkaldt Blue cap flaske). Alternativt kan man blande sig frem til de ca. 50 °C ved at blande kogende vand med koldt vand). #7 dråber methylenblåt tilsættes (eller en knivspids pulver). #1 stor spsk. glukose tilsættes (Ca. 10 g.). #10 (store) perler natriumhydroxid tilsættes og låget skrues på og flasken henstår i nogle minutter. #Når opløsningen har skiftet farve fra blå til klar rystes flasken igen, og den bliver blå på ny. ==Hvad sker der?== Methylenblå er en ilt-indikator. En indikator er i princippet et stof, der viser os et eller andet, f.eks. kan methylenblå fortælle os om der er ilt (oxygen, O2) i vandet eller ej. For methylenblåts vedkommende fungerer indikatoren på følgende måde: [[Billede: Iltindikator2.png|center]] Totalreaktionen bliver: 2 RCHO(aq) + O2(aq) + OH-(aq) → 2 RCOO-(aq) + H2O(aq) hvor R angiver den øvrige del af et organisk molekyle (glukose i dette tilfælde). Der foregår således en reaktion nede i flasken, der forbruger ilt. Så længe opløsningen er blå er der rigeligt ilt tilstede. Efter et stykke tid, der afhænger af pH og sukkerkoncentrationen, vil reaktionen have brugt så meget ilt, at der ikke længere er noget methylenblåt tilbage – det er alt sammen reageret til methylenhvidt (også kaldet leukomethylenblåt). Der er dog stadig ilt i luften mellem væsken og proppen. Dette kan man nu ryste ned i væsken, hvorved den igen bliver blå. Methylenblåt virker som katalysator i basisk miljø, og oxiderer druesukkeret (forkortet til RCHO i reaktionsskemaerne) til en syre og bliver derved selv omdannet til methylenhvidt. Methylenhvidt oxideres til methylenblåt af det ilt, der findes i vandet. Dvs. methylenblåt er en redoxindikator, der er blå i oxideret form og hvid/klar i reduceret form. ==Perspektivering== Methylenblå som iltindikator kan bruges til illustration af fotosyntesen: Man tager nogle planter – gerne vandplanter så det hele kan forgå i vandigt miljø. Planterne lægger man i glas som kan lukkes – f.eks. reagensglas med låg, eller syltetøjsglas. Inden man lukker glassene hælder man vand og lidt methylenblå i glassene. Nogle af glassene pakker man ind i mørkt papir eller folie så lyset ikke kan trænge ind. De øvrige glas placerer man så de kan få lys – enten sollys fra et vindue eller lys fra lamper. Efter nogle dage kan man se, at planter, der har fået sollys har produceret ilt (via fotosyntese) – væsken omkring planterne er blå. De planter, der ikke har fået sollys har ikke produceret ilt – og der er ikke noget blåt at se. Et tilsvarende forsøg kan også illustrere, at ilt fra luften (i dette tilfælde i luften over vandet) kan bringes ned i væskefasen. Dette er et relevant udgangspunkt for en beskrivelse af ilt i vandmiljøer. Ved tilstrækkeligt dybe søer og åer kan efterårsstorme, der hvirvler vandet op, være ret vigtige for at sikre, at der fortsat er ilt i vandet, selvom det hele tiden bliver forbrugt. Methylenblåt kan også anvendes til biologiske bestemmelser, hvis man f.eks. ønsker at bestemme, hvor meget organisk stof, der er i en vandprøve. Metoden er som følger: #Vandprøveflasker fyldes helt med vand #Få dråber methylenblåt tilsættes #Flaskerne lukkes og placeres i mørke. #Hver dag noteres om vandprøverne er affarvet eller ej. #Forsøget fortsættes i op til 20 dage. Hvis der er meget organisk stof i vandprøven i forhold til den ilt der er til rådighed, vil ilten hurtigt blive brugt af bakterierne, når de nedbryder det organiske stof. Vandprøven vil derfor hurtigt blive affarvet. Hvis der er overskud af ilt i forhold til mængden af organisk stof vil vandprøven blive ved med at være blå, og der siges at være et stabilt miljø i vandet ==Show noter== *Det er ikke nødvendigt at vandet er præcis 50°C varmt, men forsøget er nemmere at få til at lykkes (farven skifter hurtigere), hvis vandet er varmt. *Pas på med at komme for meget methylenblå i væsken. Man kan risikere, at farven bliver så mørk at væsken aldrig kan blive helt klar, men i stedet bliver grumset. *Hvis man bruger forsøget som et indlæg i en forsøgsserie med indikatorer, er forsøget en god efterfølger til rødkålsforsøgene. Det er også en god optakt til trafiklyset, hvori der foregår (næsten) samme reaktion. *Væsken er ofte lettere grumset når den er klar. Det kan se lidt ulækkert ud, men det er altså helt normalt. ==Faremomenter== *Vigtigst, pas på at folk ikke bliver for vilde når de ryster den og taber den. ==Faktorer== Opløsningen kan genbruges i mange timer - men effekten vil aftage med tiden. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: www [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Ilt-indikator]] Scienceshow/Vejledninger/Kemishow generel forberedelse 2028 8078 2006-07-27T19:08:38Z 213.237.39.16 Formål: Ting du SKAL huske for at få et succesfuldt og sikkert kemi show __TOC__ =Sikkerhed generelt= Gør det til en vigtig pointe at kemiforsøg skal behandles med omtanke, og at rigtige kemikere derfor altid tænker sig om en ekstra gang. Det skal være spændende og spektakulært - men det falder helt til jorden hvis det virker farligt og skaber utryghed. Så forbered dig grundigt! ==Sikkerhedsudstyr== Sikkerhedsudstyret er også en vigtig detalje i den pædagogiske formidling af at kemi/naturvidenskab kræver omtanke. Påkrævet sikkerhedsudstyr som SKAL medbringes til kemishows: *Kitler, min. 1 pr. showperson + min. 1 ekstra *Sikkerhedsbriller *Gummihandsker *Viskestykker *Spand til vand *Funktionelt brandslukningsudstyr (brandslukker og brandtæppe) *Sikkerhedsskærm *Høreværn (hvis eksplosionsforsøg medtages) *Evt. ansigtsskærm *Affaldsopsamlingsbeholdere Øjenskylleflasker er også en meget god idé, hvis uheldet skulle være ude. ==Personligt sikkerhedsudstyr som '''SKAL''' bæres til kemishows== ===Kittel=== Når man laver show skal man ''altid'' bære lukket kittel og briller. Kitlen skal beskytte båden den der udfører forsøg og hendes/hans tøj mod kemikalier. Evt. ufarlige kemikalier (som f.eks. vand) kan også være ubehagelige at få på tøjet. Kitlen skal skiftes hvis man spilder meget – husk derfor ekstra kitler. ===Briller=== Briller skal bæres for at undgå at den der laver show får stænkt i øjnene. Enkelte shows kan synes ufarlige for øjnene, men det er noget rod at tage briller af og på – risikoen for at glemme dem når det gælder er for stor, og derfor '''skal''' de bæres hele tiden. Folk der bruger briller i forvejen kan i mange tilfælde nøjes med dem, men skal ved de enkelte forsøg overveje om deres egne briller dækker øjnene og ansigtet godt nok. Man kan få sikkerhedsbriller til at bære udenpå almindelige briller. ===Handsker=== Ved mange forsøg er det nødvendigt at bruge gummihandsker da de benyttede kemikalier er tilpas farlige eller ubehagelige. De samme handsker bør ikke blive benyttet gennem et helt show. Gummihandsker er kun kemikalietætte i et stykke tid (undersøg evt. gennembrudstid for kombinationen af handsker-kemikalier) og generelt er det bedst for huden på hænderne hvis de får lov at ånde indimellem. Udtørrede hænder er mere sarte. Nogle mennesker kan få udslet af at bærer handsker – i så fald skal der anvendes handsker, der ikke er lavet af naturgummi (latex) og uden pudder, da det oftest er disse ting man ikke kan tåle. ===Hår=== Langt hår skal være sat op så det ikke kommer i kontakt med flammer og/eller ubehagelige væsker. ===Sko=== Endelig bør man altid udføre kemiforsøg iført lukkede sko, for at beskytte fødderne for ubehagelig ting man uheldigvis kunne komme til at spilde. ===Høreværn=== Høreværn skal altid benyttes, hvis der er risiko for at et eksperiment kan udsende høje lyde (eksplosioner, reaktioner i helt eller delvist lukkede beholdere mm.). ==Uheld== Ved uheld, hvor man brænder sig eller kommer i direkte kontakt med stærke kemikalier, så er førstehjælpen den samme, nemlig VAND, VAND og atter '''VAND'''. Hvis man brænder sig eller får stærke kemikalier på huden eller i øjnene skal man straks (evt. med hjælp fra en makker) skylle med rigeligt vand, mindst indtil det er holdt op med at gøre ondt. Anvend evt. 0,9 % fysiologisk saltvand (øjenskylleflaske) hvis dette haves. Ved stort kemikaliespild skal man fjerne tøj som er kommet i kontakt med kemikalierne. Ved kontakt med giftige kemikalier skal læge altid kontaktes så hurtigt som muligt. Husk at tage evt. identifikations-/oplysningsmærker omkring kemikaliet med til lægen. ==Formidling af sikkerhed== Mht. sikkerhedsudstyr, så kan man gøre det til en pointe, at kemiforsøg skal behandles med omtanke, og at rigtige kemikere er kloge nok til altid at tænke sig om en ekstra gang. Det kan være farligt, men derfor spændende og IKKE uhyggeligt og skadeligt – netop fordi man tænker sig om! Sikkerhedsudstyret er også en vigtig detalje i den pædagogiske formidling; nemlig at kemi/naturvidenskab kræver omtanke. Vi vil jo gerne lave undervisende show, mere end underholdning. Minimer evt. brag og fyrværkeri – det er imponerende men skræmmer nok også dem vi gerne vil nå, eller bekræfter dem i hvert fald i at ingeniører og andre naturvidenskabsfolk bare er nogen der sprænger ting i luften. ==Affaldshåndtering== '''Husk altid at medbringe affaldsopsamlingsbeholdere:''' Beskyt miljøet – kemikere er jo netop folk, der har omtanken til kunne gøre det! Dvs. medbring beholdere, der kan lukkes til at opsamle væsker i. Evt. 2 forskellige beholdere. Vær endvidere opmærksomme på hvilke kemikalier, der blandes i disse opsamlingsbeholdere!! Sørg også for at beholderne ikke er hermetisk lukkede, så trykket kan udlignes, hvis det bliver nødvendigt. ==Faremomenter== Vigtigst: Pas på at folk ikke står for tæt på. ==Generel fremgangsmåde for Kemi shows== *Start med at forklare folk hvad der er af sikkerhedsudstyr og hvorfor I har det med – lad være med at overdramatisere. *Gør sikkerheden til en pointe og ikke en hindring for jeres show. *Det er helt ok at lave sjov med sikkerhedsudstyret/at man evt. ser fjollet ud – så længe udstyret benyttes korrekt. =Gode råd omkring udførelse af shows= Vi vil jo gerne lave undervisende show, mere end underholdning - Minimer brag og fyrfærkeri – det er imponerende men skræmmer nok også dem vi gerne vil nå, eller bekræfter dem i hvert fald i at ingenører bare er nogen der sprænger ting i luften. *VIS – FORKLAR – VIS. Lad være med at give pointen først – lad publikum se selv og evt. selv uddrage/ medvirke til at uddrage forklaringen. Vis derpå igen! *Lange forklaringer, der ikke bygger på noget, du har vist for dem eller de har afprøvet får forsøget til at virke kedeligt og irrelevant. *Ved forklaringerne kan det ofte være en god idé at benytte analogier – der findes en del man kan benytte (blandt andet om varme og kulde – man kan jo f. eks danse molekyle-dansen), ellers kan man opfinde sine egne ;-) *Sørg for at have en rød tråd i showet. Der er ikke noget mere forvirrende end når man hopper frem og tilbage fra emne til emne. *Brug gerne relaterede forsøg til at vise forskellige sider af samme sag – det øger forståelsen. *Tag jer god tid til hvert enkelt emne, selvom det betyder at showet ikke kommer til at omhandle så mange forskellige emner. Det er bedre at de lærer noget om få ting end at de bliver forvirrede og får indtrykket af at naturvidenskab er uforståeligt og svært tilgængeligt. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Kemishow generel forberedelse]] Scienceshow/Teknologi og ingenørvidenskab 2030 4781 2005-11-06T15:51:07Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow|Teknologi og ingenørvidenskab]] Show vejledninger der kan bruges indenfor teknik og ingenørvidenskab organiseret efter emner. Husk: Nye vejledninger skal med i det indekset [[Scienceshow/Vejledninger]]! __TOC__ ==Bygningskonstruktioner== ===statik=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Spaghetti konstruktioner| Spaghetti konstruktioner]] ==Materialer== ===Beton=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Steg æg på cement| Steg æg på cement]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Spræng beton med opvarmning| Spræng beton med opvarmning]] ===Polymerer=== Se under kemi [[Scienceshow/Kemi#Polymerer]] ==Energi== ===Brint-teknologi=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Spaltning af vand| Spaltning af vand]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Fuel cell bilen| Fuel cell bilen]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Brint og acetylen i balloner| Brint og acetylen i balloner]] ==Transport== ===Ting der flyver=== #[[Scienceshow/Vejledninger/Varmluftballon| Varmluftballon]] [[Kategori:Scienceshow|Teknologi og ingenørvidenskab]] Scienceshow/Biokemi og bioteknologi 2031 6104 2006-03-26T12:24:15Z 87.72.121.69 Show vejledninger der kan bruges indenfor Biokemi og Bioteknologi, organiseret efter emner. Husk: Nye vejledninger skal med i det indekset [[Scienceshow/Vejledninger]]! __TOC__ ==DNA== #[[Scienceshow/Vejledninger/DNA ekstraktion| DNA ekstraktion]] ==Proteiner== #[[Scienceshow/Vejledninger/Mælkebold| Mælkebold]] ==Enzymer== #[[Scienceshow/Vejledninger/Leverenzym| Leverenzym]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Mælkebold| Mælkebold]] ==Farver og Indikatorer== #[[Scienceshow/Vejledninger/Ilt-indikator| Ilt-indikator]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Rødkålsindikatoren| Rødkålsindikatoren]] ==Andet== #[[Scienceshow/Vejledninger/Osmose og gær]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Gær og bagening]] ==Resourcer på nettet== #[http://www.bioweb.dk/biolinks_start.php Biolinks fra Bioweb] virker som en vedligeholdt og omfattende samling af materiale om biologi og bio relaterede emner. [[Kategori:Scienceshow|Biokemi og bioteknologi]] Scienceshow/Vejledninger/Leverenzym 2032 7609 2006-07-08T11:21:13Z LouiseK 128 /* Faremomenter */ ==Formål== At lave en flot skumpølse med et vist splatter potentiale - og samtidigt at vise en enzym katalyse og hvor effektivt kroppen beskytter sig mod oxidanter __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - Vær opmærksom på ætsende stoffer. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/handsker/våd klud og spand med vand/øjnskylleflaske *Tilhørere: intet. ==Materialer== De mængder som er angivet i det følgende bruges ved store demonstrationsforsøg. Man kan sagtens få en finn reaktion i mindre målestok ved at bruge mindre mængder og glasvarer. Det er faktisk en god ide at prøve sig frem med mindre mængder, da oprydningsarbejdet så bliver mindre. *Kemikalier Kold vand, evt. en smule lunkent 35 % Britoverilte (hydrogenperoxid). Kan købes i Matas Frisk lever, f.eks. kalve- eller svinelever Koncentreret opvaskemiddel *Udstyr Afdækningsplast 2L konisk kolbe 250 mL bægerglas Blender, f.eks. stavblender Højt glas som blenderen kan stå i ==Fremgangsmåde== #Dæk bord og omgivelser med plastik #Tag et stykke lever på størrelse med en halv til en hel håndflade, put det i det høje glas, hæld lidt vand ved og blend grundigt. #Fyld den blendede lever i kolben og fyld op med vand til ca. 400 mL #Hæld "et par sekunders" opvaskemiddel i kolben og slyng den godt, så opslemningen bliver godt blandet #Fyld ca. 100 mL brintoverilte i det lille bægerglas #Med en meget hurtig bevægelse hældes brintoverilten op i kolben, og skumpølsen vil komme op af kolben *Ved reaktionen mellem katalase fra leveren og brintoverilten bliver der dannet en del ilt, og denne ilt vil puste sæben op til sæbebobler som danner skummet i skumpølsen. ==Alternativer== ==Faremomenter== *Det er nødvendigt at understrege, at det kan svine ret voldsomt, så det er nødvendigt at dække godt af med plastik, f.eks. sorte plastikposer. *Den benyttede koncentration af brintoverilte er ætsende og meget ubehagelig at få på huden, så derfor er det nødvendigt at benytte gummihandsker, kittel og beskyttelsesbriller under udførslen. *Husk at skummet og kolben efter reaktionen stadig indeholder brintoverilte, så derfor er det nødvendigt at bruge beskyttelseshandsker når man rydder op. *Hvis man får brintoverilte eller skum på sig, skal man tørre det af og skylle godt med vand. ==Faktorer== Det er vigtigt at få blendet leveren godt og få den slynget godt rundt i kolben. Ellers risikerer man, at reaktionen bliver for langsom til at "pølsen" kan komme ud af kolben. Hvis man bruger for varmt vand kan man ødelægge aktiviteten af katalasen, men almindeligt håndvarmt vand skulle være i orden. ==Show noter== Skumpølsen er en god måde at vise, at en biologisk eller kemisk reaktion kan danne gas i store mængder meget hurtigt. Samtidig kan forsøget illustrere, hvordan et forholdsvis ubehageligt stof som brintoverilte kan uskadeliggøres af en naturlig forsvarsmekanisme. ==I den virkelige verden== Forsøget viser lidt om hvordan kroppen er indrettet så smart, at giftige stoffer der bliver dannet, bliver fjernet lige så hurtigt af sikkerhedssystemer. ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ==De essentielle formler== Brintoverilte eller hydrogenperoxid dannes naturligt i vores celler som biprodukter fra forskellige cellulære reaktioner. Imidlertid er brintoverilte skadeligt for celler, så derfor er det vigtigt, at det bliver nedbrudt hurtigt. Brintoverilte kan blive nedbrudt af sig selv, men denne reaktion er ikke hurtig nok. Derfor har kroppen udviklet et enzym der katalyserer nedbrydelsen af brintoverilte. Enzymet hedder katalase, det er meget effektivt, og det �ndes overalt i kroppen. Enzymets funktion er, at det får reaktionen til at forløbe hurtigere end den ellers ville. Reaktionen kan skrives: 2H2O2 -katalase-> 2 H2O + O2 Man kan se af reaktionsskemaet, at når brintoverilte spaltes dannes der vand og ilt, som ikke er skadelige for mennesker. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: www [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Leverenzym]] Scienceshow/Vejledninger/Appelsinenzym 2033 6867 2006-06-19T19:22:20Z 82.211.197.145 ==Formål== Formålet er at illustrere hvordan enzymer i appelsin har betydning for frugtsaftens blandbarhed med vand. __TOC__ ==Sikkerhed og affald== Alt kan bortskaffes i almindelig dagrenovation/håndvask efter eksperimentet. ===Sikkerhedsklasse=== *Ufarlig ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Showfolk: handsker/kittel/grydelapper. Tilhørere: - ==Materialer== 2 appelsiner, vand, citruspresser, to glas, gryde, termometer der kan måle op til 100 ºC ==Fremgangsmåde== #Først presses appelsinerne og saften fordeles med lige meget i hvert (reagens-)glas. Det ene glas stilles til side. #Det andet stilles i gryden som i en slags vandbad. Vandet i gryden skal ikke være for nær glassets kant, da der ikke må komme vand i appelsinsaften. Vandet varmes op til lige under kogepunktet. Med termometeret tjekkes at appelsinsaften er mindst 70 °C. #Hold vandet nær kogepunktet i 15 minutter og tag derefter glasset op (Brug en grydelap, glasset er jo varmt!). #Lad glassene stå og sammenlign de to glas efter et par timer. ==Forklaring== I det glas, der ikke har været varmet op, sker der en lagdeling, så der nederst ligger noget grumset gult bundfald og øverst en ret klar væske. Lagdelingen i den ukogte appelsinsaft skyldes appelsinens naturlige indhold af enzymet pektinesterase, der spalter pektin, som ellers ville have sørget for at appelsinens forskellige ”fibre” ville holde sig opløst i saften. I glasset der blev varmebehandlet sker der ingen lagdeling idet enzymet er blevet ødelagt (denatureret). Købe-appelsinjuice er som regel varmebehandlet, fordi de kræsne forbrugere synes lagdeling er ulækkert. Pektinesterase kan bruges til at gøre det lettere at få saften ud af appelsiner, og anvendes i øvrigt til at gøre æblejuice lækker og gennemsigtig. ==Alternativer== Forsøget tager laaang tid så et alternativ vil være at sprøjte pektinesterase ind under skallen på en hel appelsin f.eks. ved anvendelse af en engangssprøjte. I løbet af ca. 20 minutter vil appelsinen føles meget svampet, og hvis man skræller den (brug handsker!) vil man se at det hvide under skallen er nedbrudt af pektinesterasen. ==Sikkerhedsmomenter== #Husk grydelapper når du arbejder med vandbadet. #Hvis der anvendes rene enzymopløsninger skal man anvende handsker. Følg i øvrigt altid producentens sikkerhedsanvisninger. ==Show noter== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==I den virkelige verden== Dette er et klassisk eksempel på hvordan enzymer, der er nødvendige for mange biologiske processer, kan ødelægges af at blive opvarmet. Man kan henvise til at gær ikke må opløses i for varmt vand når man bager (så virker det ikke af samme grund som pektinesterasen i dette forsøg; enzymer bliver inaktiveret ved opvarmning). ==Uafklarede spørgsmål== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? Hvad betyder det for appelsinjuice - er det derfor den laves fra koncentrat? Betyder pasteuriseringen noget? ==Hvor skaffer jeg materialerne== links til steder der sælger de nødvendige materialer. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: [http://www.novozymes.com/cgi-bin/bvisapi.dll/discover/discover.jsp?lang=en - Link til Novozymes, som er en af verdens største enzymfabrikanter] ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Appelsinenzym]] Scienceshow/Vejledninger/Mælkebold 2034 8093 2006-07-27T19:29:40Z 213.237.39.16 /* Husk */ ==Formål== At vise hvorfor sur mælk bliver klumpet. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Uskadelig (farligste element er husholdningseddike) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Showfolk: Kittel/grydelapper Tilhørere: Intet. ==Materialer== ½l let- el. skummet el. minimælk, 1-2 spsk. eddike Desuden "værktøj": kasserolle, varmeplade, nylonstrømpe evt. termometer. ==Fremgangsmåde== #Opvarm mælken til den er mere end håndlun (ca. 60 C hvis man har et termometer). #Tilsæt så 1-2 spsk. Eddike: Efter få minutter vil mælkens indhold af fedt og protein klumpe sig sammen og fælde ud. #Man kan filtrere vallen fra vha. en nylonstrømpe. Mælkebolden kan trykkes lidt flad og tørres til en hård plade i en ovn. Eller laves til små figurer, hvis man tænder på det - glimrende julepynt? Man vil dog kunne fornemme en duft af eddike i materialet. ==Faremomenter== #Man bør bruge gummihandsker ved oprensning af mælkebolden p.g.a. væskens temperatur. Desuden lugter mælke/eddike blandingen grimt. #Pas på varmepladen. Selvom væsken ikke bliver varmere end 60 °C kan pladen godt være meget varmere. Huske at slukke efter brug. #Pas på ikke at varme mælken for meget op. Det kan være en yderst ubehagelig oplevelse at udtage en mælkebold på 90 °C fra nylonstrømpen. ==Show noter== #Start evt. opvarmningen af mælken inden showet. Det er en måde at spare tid på selvom lidt af pædagogikken ryger. En mikroovn kan også bruges til opvarming af mælken, husk den skal ikke koge. #Det virker måske smart at bruge en magnetpind til omrøring, men det er så besværligt at fiske den ud igen, så lad være med det. #Mælkebolden kan sendes rundt til publikum. Husk servietter. ==Forklaring== Mælk består bl.a. af protein og fedtpartikler som er opløst og opslæmmet i væsken (en kinetisk stabil, heterogen blanding, lidt i stil med den man ser i mayonnaise og fedtholdige mælkeprodukter). Desuden indeholder mælk meget kalcium (1,2 gram per liter), som er meget vigtigt for kroppens vedligeholdelse af knoglerne. Det meste af proteinet i mælk er kasein. De enkelte kaseinproteinmolekyler er ca. 2 nm i diameter (hey, det er faktisk nanoteknologi de beskæftiger sig med i mejeribranchen), men i mælken er kaseinproteinerne samlet i en forholdsvis stor klump, som har en diameter på ca. 2-300 nm. Hermed nærmer man sig størrelsesordnen af bølgelængden for synligt lys. Kaseinpartiklerne bryder lyset, og er årsag til at vi registrerer mælken som værende hvid. pH i mælk er normalt tæt på neutral, og kaseinpartiklerne er negativt ladede. Alle de negativt ladede kaseinpartikler frastøder hinanden, men hvis man sænker pH, ved f.eks at tilsætte husholdningseddike (eddikesyre), kan man gøre partiklerne neutralt ladede (dette kaldes det isoelektriske punkt som findes ved pH ca. 4,6; ved endnu lavere pH er kaseinpartiklerne hovedsagligt positivt ladede). Derved klumper partiklerne sig sammen og fælder ud. Dette er et fænomen som også anvendes ved osteproduktion, hvor det er et enzym (osteløbe, renin), som spalter de (udadtil) negative kaseinpartikler, så de ligeledes klumper sig sammen. Syrnede mælkeprodukter som f.eks. yoghurt er tykkere i konsistensen end mælk, fordi de har en lavere pH værdi end mælk og her giver klumpningen af kaseinmolekylerne en øget viskositeten. Ved syrnede mælkeprodukter bruger man bakterier, der omdanner laktose (mælkesukker) til mælkesyre hvorved pH sænkes. Fænomenet med mælk, der klumper kan man også opleve, hvis den er blevet for gammel og "sur". Da er det også mælkesyrebakterier, der har lavet syren. Her er det bare ikke nødvendigvis de ”rigtige” bakterier som i yoghurt og derfor smager det ikke godt og kan endvidere være usundt at indtage. Processer, der ligner det vi kan lave når kaseinen fælder ud, kan bruges til at udfælde andre biopolymerer (herunder blandt andet proteiner fra korn/soja), hvorved man kan lave 100% biologiske, let nedbrydelige plast-materialer der kan klare endog ret store mekaniske belastninger. Hermed haves et udmærket alternativ til plastmaterialer som normalt fremstilles under en forholdsvis forurenende proces, og som ikke kan nedbrydes i naturen. ==I den virkelige verden== Forsøget kan anvendes til at lægge op til en snak om biopolymerer og/el. snak om proteiner og ”naturens byggesten/legoklodser”. En god pointe at få inddraget er, at protein ikke bare er protein, men at forskellige proteiner (kasein, husblas (gelatine) mm.) har forskellige aminosyresekvenser og folder forskelligt (primære, sekundære, tertiære og kvartenære strukturer). Og det er disse forskelle, der giver proteiner deres mangfoldige forskellige egenskaber og funktioner, og derfor er så grundlæggende for livet (i hvert fald livet som vi kender det.) Forsøget kan anvendes til at lægge op til en snak om DNA, der i øvrigt også er en biopolymer, endda en stærk en af slagsen. Dertil er forsøget naturligvis glimrende i et tema omkring fødevarer og deres bestanddele eller som en indledning til et nærmere studie af ost og syrnede mælkeprodukter. Det at mælken klumper kan man også opleve, hvis den er blevet for gammel og "sur". Da er det mælkesyrebakterier der har lavet syren, der får mælken til at fælde ud. ==Affaldshåndtering== Væskerne kan hældes i alm. håndvask. Husk at skylle efter med vand, ellers lugter det grimt. Mælkebolden kan smides ud sammen med almindeligt affald. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: [http://www.altomkost.dk/madtildig/Dinmad/maelk_og_ost/forside.htm Lidt om mælk og sundhed.] [http://en.wikipedia.org/wiki/Biopolymers Lidt informationer om biopolymerer (proteiner og DNA fra den engelske udgave af Wikipedia)] ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) Hentet fra "http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow/Skabelon_til_ny_vejledning" [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Mælkebold]] Scienceshow/Vejledninger/Brændende viskestykke 2035 8102 2006-07-27T19:46:22Z LouiseK 128 /* Fremgangsmåde */ ==Formål== Et lille festligt indslag i ethvert show - der går ild i viskestykket og kort tid efter slukker det helt af sig selv. [[Billede:Brændende_viskestykke.jpg|center]] __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== * Meget farlig - Må ''kun'' udføres af rutinerede showfolk. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Showfolk: Briller/kittel evt. handsker, der kan tåle varme, spand med vand meget tæt på. Brandslukningsudstyr indenfor rækkevidde. Tilhørere: Stor sikkerhedsafstand ===Sikkerhedsmomenter=== #Der er ret stor risiko for at komme til at brænde sig eller sin makker når man udfører forsøget – også selvom vandet optager en del varme. Denne risiko nedsættes hvis minimum 50 % af viskestykket er vædet i rent vand, og ethanol koncentrationen ikke overstiger 50 % #Der er også stor risiko for at komme til at sætte ild til noget undervejs.Derfor er det ekstremt vigtigt, at man har rigeligt vand og våde viskestykker klar i tilfælde af at noget skulle gå galt. Også rigtigt brandslukningsudstyr skal være til rådighed (skumslukker mm.) #Man må ikke gå i panik mens man udfører forsøget, så bliver det først rigtig farligt. #Publikum skal være på lang sikkerhedsafstand. #Det er en dårlig ide at udføre forsøget udenfor, da det er svært at styre flammerne i blæsevejr. '''Kemikaliedeklaration:''' Ethanol/husholdningssprit er et organisk opløsningsmiddel som potentielt er skadeligt for hjernecellerne. Sprit kan optages i kroppen gennem munden og huden, og desuden udtørrer det huden. Derfor skal man straks sætte låg på flasken efter brug og kun hælde større mængder op i et stinkskab samt benytte handsker. '''Affaldshåndtering:''' Rester af sprit og vand kan kommes i håndvasken. Viskestykkerne skylles grundigt i vand efter brug og kan derefter blive vasket normalt. ==Materialer== *Ethanol eller husholdningssprit. Mindst 50 % ethanol. *Vand *Store viskestykker af rent bomuld. *Lange solide tændstikker eller en anden sikker tændmekanisme *En spand med vand og våde viskestykker, samt brandslukningsudstyr. *Evt. køkkensalt (NaCl) ==Fremgangsmåde== Man laver en blanding af vand og sprit – spritkoncentrationen skal være ca. 50-65 % vol. Evt. tilsættes lidt salt i blandingen for at give en flot, gul flammefarve. (Man kan også bruge strontiumklorid – dette vil give en rød farve – men virker måske mindre autentisk og er måske ikke så sundt...). Det ene hjørne af viskestykket vædes i blandingen. Det modsatte hjørne vædes grundigt i rent vand. Enden med rent vand er håndtaget. Ca. halvdelen af viskestykket skal være vædet med vand. Man holder nu viskestykket i håndtaget og sætter forsigtigt ild til det modsatte hjørne af viskestykket. Med et solidt håndelag kan man nu forsigtigt svinge viskestykket omkring i luften uden at ilden går ud og uden at man brænder hul i viskestykket og uden at ilden breder sig til den ende man holder i. Forsøget afsluttes ved at ilden går ud (man kan i visse tilfælde svinge så kraftigt med viskestykket at det sker – prøv først på det, da det også ser sjovt ud selvom det mislykkes) eller man lægger viskestykket i en spand vand. ==Hvad sker der?== Når man sætter ild til viskestykket, så er det i virkeligheden spritdampene man antænder. Derfor er det vigtigt, at viskestykket er grundigt vædet i spritblandingen. Så længe det er dampene der brænder, og så længe viskestykket er vådt, kan ilden ikke antænde selve viskestykket. Endvidere vil vandet og fordampningen deraf optage det meste af den udviklede varme, hvorfor man ikke vil brænde sig. ==Perspektivering== Forsøget kan illustrere at tilstedeværelse af vand ikke en garanti for at en brand ikke kan opstå. Forsøget viser endvidere hvorfor sprit kan brænde så længe, netop fordi det er gasser der brændes. Forbrændingsreaktionen er som følger: CH3CH2OH + 3 O2 (g) -> 2 CO2 (g) + 3 H2O Til det ældre publikum kan man i denne forbindelse fortælle at brændende shots eller lign. ikke mister noget videre alkoholprocent, selv ved længere tids brænding. Endelig kan man bruge eksperimentet til at illustrere, hvorfor ting skal fugtes først, hvis de skal bruges til brændslukning. Selv om ting kan brænde (viskestykket i dette tilfælde) sker det ikke, hvis det er fugtigt, og man kan, uden fare for at brænde sig, røre ved ikke-brændende dele af klædet – man er i sikkerhed pga. vandet, der kræver meget energi for at fordampe. ==Show noter== *Øv dig rigtig mange gange før du viser forsøget for nogen!! *Øv dig nogle flere gange! *Brug forsøget som et eksempel på at det er vigtigt at holde hovedet koldt, selv når noget går galt. Et brændende viskestykke kan tænde ild til rigtig mange ting, men hvis man bare stille og roligt lægger det i vand, sker der ikke noget. *Hold hele tiden styr på hvilken ende af viskestykket der er vædet i rent vand hhv. spritblandingen. ==Alternativer== Forsøget kan også laves med en 100 kr.-seddel, der holdes med en tang og dyppes i sprit-opløsningen. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Brændende viskestykke]] Scienceshow/Vejledninger/Opløs flamingo 2036 7599 2006-07-08T11:08:40Z LouiseK 128 /* Hvad sker der? */ ==Formål== Viser hvordan et kæmpe stykke flamingo kan opløses lynhurtigt og dermed "forsvinder" - det meste er jo bare luft. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - Må ikke udføres af børn. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, gummihandsker *Tilhørere: - ===Sikkerhedsmomenter=== '''Kemikaliedeklaration:''' Acetone er meget brandfarlig. Det anbefales at være orienteret om hvor nærmeste brandslukningsudstyr kan findes. Indånding af dampe kan føre til svimmelhed, ubehag og hovedpine, og kan medføre alvorlige kroniske hjerneskader ved længere tids påvirkning. Stoffet virker affedtende, så ved hudkontakt kan det medføre eksem eller revnedannelse. Anvend kun acetone i lokaler med ordentlig udluftning. '''Affaldshåndtering:''' Acetonen hældes i egnet beholder og afleveres som kemikalieaffald, evt. inklusive ”smeltet” flamingo. Indtørret (acetonefrit) flamingo kan smides ud som almindelig dagrenovation. Bemærk: ''Affaldet må IKKE hældes i vasken eller i afløbet!'' ==Materialer== *Flamingo enten fra flamingokasser snittet i stænger eller de der fiduser, der følger med når man får tilsendt ting og sager (de kan alligevel ikke spises...) *Acetone (propanon) *250 ml bægerglas (ikke plast!) ==Fremgangsmåde== #Der hældes 50 ml acetone i et 250 ml bægerglas (af glas! ikke et plastbægerglas). #Man tager nu flamingoen (diverse slags) og propper det ned i acetonen. ==Hvad sker der?== Flamingo er en polymer. Ordet polymer betyder mange enheder, og en polymer består af molekyle-enheder, der er bundet til hinanden og som sidder ”som perler på en snor”. Disse enheder – som kaldes monomerer – er enten ens eller sammenlignelige. I flamingo hedder enhederne styren, derfor hedder polymeren, som flamingo er lavet af, polystyren. Styren er et ret giftigt stof, men når det er bundet i lange kæder, som det er i polystyren, er det ganske uskadeligt. Polystyren anvendes til mange former for plast bl.a. til drikkeglas og emballage. Når man laver flamingo (hvilket også kaldes ”ekspanderet polystyren” eller polystyrenskum) anvender man nogle små plastikperler af polystyren som opvarmes med damp, hvorved de udvider sig voldsomt. Polystyren kan også skummes op med den ufarlige drivgas pentan. Når man putter flamingoen ned i acetonen, kollapser strukturen, og dermed frigives luften, der er i flamingoen. Da luften udgør langt størstedelen af flamingos volumen, fylder selve polymerdelen næsten ingenting. Det er heldigt at der kun er tale om en simpel opløsning af flamingo, da styren som nævnt er temmelig giftigt. [[Billede:Polystyren1.png|center]] ==Perspektivering== Styren har været kendt siden 1831, hvor Bonastre destillerede det fra træharpiks. I 1839 blev styren polymeriseret af Simon Berthelot ved belysning med sollys. Styren blev fremstillet syntetisk i 1869. Egentlig produktion startede i 1930´erne. Acetone er et opløsningsmiddel og bruges blandt andet som neglelakfjerner. Ved gentagen og/eller længere tids påvirkning kan det give hjerneskader, idet det jo er et opløsningsmiddel. Så drop neglelakken – eller lad være med at fjerne den :) ==Show noter== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==Andre beskrivelser== [http://www.holm-holm.dk/ps.htm Lidt om polystyren] [http://en.wikipedia.org/wiki/Styrene Lidt om styren og toksicitet] [http://school.chem.umu.se/Experiment/41 Sjov med plastbægre – og forklaringer om plast (på svensk!)] ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Opløs flamingo]] Scienceshow/Vejledninger/Røgbombe 2037 8110 2006-07-28T11:26:58Z LouiseK 128 ==Formål== At lave en flot røgsky. [[Billede:røgbombe.jpg |center]] __TOC__ Det her er et relativt let lille forsøg, og det kan bruges til at lægge op til en snak om forbrænding og betydning af ilt. ==Materialer== *1 g kaliumnitrat (KNO3) også kaldet salpeter, eller kalisalpeter *1 g sukker *Evt. et par sæbespåner *Bæger fra f.eks. et fyrfadslys el. lign. eller stanniol *Mursten *God lang tændstik ==Fremgangsmåde== #Sukker og kaliumnitrat blandes i f.eks. bægeret fra et fyrfadslys eller i en lille skål lavet af firdobbelt stanniol. #Bægeret med sukker-kaliumnitratblandingen placeres på en mursten og der sættes ild til blandingen med en god, lang tændstik. ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Kaliumnitrat og sukker kan ikke brænde hver for sig (demonstrer det evt.), men blandes det i forholdet 1:1 har man såvel oxidationsmiddel (kaliumnitrat) og reduktionsmiddel/brændstof (sukker) i samme blanding. Forbrændingen under disse omstændigheder er ikke fuldstændig, så blandingen vil udsende en tydeligt sort røg. Røgen stammer fra ufuldstændigt oxideret/forbrændt sukker og består af små kulstofpartikler. Den pink-lilla farve er kaliums flammefarve. Tilsætning af et par sæbespåner giver en ekstra tæt og tyk røg, da sæben også er et reduktionsmiddel, og gør at der er endnu mindre ilt til forbrændingsreaktionen. Vil man hellere have mere af den smukke flammefarve kan man øge mængden af kaliumnitrat, f.eks 2 dele kaliumnitrat til 1 del sukker. Forsøget er nemt og vældigt underholdende, og så kan det anvendes til oplæg om forbrænding. (Terminale elektronacceptorer og forbrænding af sukker.) ===De essentielle formler=== C12H22O11 + 24 KNO3 → 24 KNO2 + 12 CO2 + 11 H2O Men da forbrændingen ikke vil være fuldstændig vil slutprodukterne desuden være C (rent kulstof), CO (karbonmonoxid) samt formodentlig forskellige nitrogenholdige gasser (f.eks. NO, NO2 og andre NOxer). ===Perspektivering=== Forsøget kan bruges som oplæg til at snakke om forbrændingsreaktioner. Herunder forskellen på røgen fra en fuldstændig og en ufuldstændig forbrænding – dannelse af sod (rent kulstof) eller ej, dvs. kan der ske en fuld forbrænding (oxidering af sukkeret) således at der dannes CO2 eller sker der kun en delvis forbrænding? Man kan her snakke om, hvad der skal til for at sikre en fuldstændig forbrænding, generelt og i dette tilfælde hvor bl.a. det perfekte forhold mellem brændstoffet (som her er sukker) og oxidationsmidlet (her kaliumnitrat) er af betydning for dannelse af forskellige slutprodukter. Man kan evt. indføre begrebet ''støkiometri''. I forbindelse med forbrændinger på kraftværk skal man blandt andet sikre den rigtige ilttilførsel samt den rigtige (høje) temperatur. Forsøget kan samtidig være en illustration af, at forbrændinger i princippet er redoxreaktioner. Sukker et organisk molekyle (et kulhydrat) som man finder i kosten. Det kan omdannes under udvikling af energi (ATP) ved en redoxreaktion – fuldstændig svarende til den reaktion, der foregår i dette eksempel, bortset fra at ilt bruges som oxidationsmiddel i stedet for kaliumnitrat – og at ”forbrændingen” i kroppen foregår ved en noget lavere temperatur. I metabolismen dannes også CO2 som reaktionsprodukt. Denne blanding blev brugt som raket-brændstof i de tidlige dage i raketvidenskaben. I disse tilfælde blev blandingen dog smeltet først og fyldt i rør, hvorefter den kan bruges til meget effektiv opadrettet bevægelse af små raketter. ==Sikkerhed og affald== ===Sikkerhedsklasse=== *Moderat farlig - Vær opmærksom på at røgen indeholder skadelige stoffer. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, brandslukningsudstyr. *Tilhørere: - ===Sikkerhedsmomenter=== #Forsøget omhandler forbrænding og derfor er der brug af åben ild. Der er risiko for at man kan brænde sig. Brug en tilpas lang tændstik af god kvalitet. Pas på med at reaktionen giver sig til at ulme uden at du opdager det. #Forsøget danner en del røg indeholdende NOxer og kulpartikler, fordi det er svært at få en fuldstændig forbrænding. Derfor er forsøget bedst at lave udendørs eller i et velventileret lokale. Det er ikke sundt at indånde røgpartiklerne. ===Kemikaliedeklaration=== #Kaliumnitrat. Risiko for allergi-udvikling ved indånding. Farlig ved indtagelse i større mængder. Brandnærende. #Sukker er ufarligt i sig selv, i de mængder, der bruges her. ===Affaldshåndtering=== Restprodukterne fra forbrændingen kan kommes i almindeligt affald. HUSK at sikre, at asken er kølet helt af og, at der ikke er gløder tilbage. ===Faktorer=== Jo finere pulver man blander jo voldsommere bliver reaktionen - brug alm sukker krystaller, de virker fint. ==Show noter== *Pas på med røgen. Den lugter grimt. Sørg for god ventilation. *Man kan evt. anvende en lunte fra et heksehyl til at antænde blandingen. Husk at fjerne heksehylet først! *Blandingen af kaliumnitrat og sukker kan evt. laves på forhånd og benyttes som en showstarter. Det slører dog det pædagogiske element og historien om sukker og redoxreaktioner. *Hvis du laver en større pulverblanding på forhånd, så HUSK at mærke bøtten med indhold med en holdbar tusch. Blandingen er ikke farlig, og reagerer ikke før der sættes ild til den. *Blandingen kan godt være lidt svær at antænde – det kan tage noget tid. Brug evt. en creme brulée brænder. *Prøv evt. også at lave en smeltet blanding af kaliumnitraten og sukkeret. Start med at smelte sukkeret og tilsæt så langsomt kaliumnitraten. Hæld den smeltede masse over i et lukket paprør og stik en stormtændstik (eller en lunte) ned i den størknende blanding. Husk små mængder – små ulykker….. *Prøv at blande knuste cornflakes med kaliumnitrat og antænd dette. Det virker også forrygende! [[Billede:røgbombe2.jpg |center]] ==Andre beskrivelser== [http://members.aol.com/nonillion/sucrose.html En meget seriøs gennemgang af hvordan man kan lave raketter med kaliumnitrat-sukker. Kun for erfarne folk med viden om hvad de laver! (Og i øvrigt ligger vi alt ansvar over på Richard Nakka!)] [http://members.aol.com/ricnakk/dex.html I familie med ovenstående link men hvor dextrose anvendes som brændstof i stedet for glucose.] ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Røgbombe]] Scienceshow/Vejledninger/Dannelse af CO2 2038 8103 2006-07-27T19:47:36Z LouiseK 128 /* Sikkerhedsklasse */ ==Formål== Fremstilling af kuldioxid - CO2 __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - Der indgår koncentreret saltsyre. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, handsker, brandslukker, våd klud og spand med vand, øjnskylleflaske. *Tilhørere: Intet. ==Materialer== 50 mL koncentreret saltsyre (kan købes i et supermarked)- er en kraftigt ætsende syre. Små stykker calciumcarbonat / kalk (uskadeligt). Konisk kolbe eller flaske, samt balloner. ==Udførsel== ===Fremgangsmåde=== #I en kolbe/flaske hældes ca. 50 mL koncentreret saltsyre og små stykker calciumcarbonat. #Der sættes en ballon på toppen deraf til at opsamle gassen. Husk at have flere balloner parat når den første er fyldt. Der bindes en knude på ballonen når den er fyldt. #En anden ballon pustes op med atmosfærisk luft til samme størrelse som den med CO2. #Vis, ved at slippe begge balloner samtidig, at CO2 er tungere end atmosfærisk luft. #En lang pind forsynes med en lille forspids af træ, der har ligget i lampeolie. Den lille pind antændes og bruges til at antænde ballonen med CO2. ===Alternativer=== Kuldioxid kan også fås fra danskvand/sodavandsflasker. ===Faremomenter=== *Vigtigst, pas på saltsyren og saltsyre dampe der kommer op med CO2'en ===Faktorer=== Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. ===Show noter=== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Når man sætter ild til ballonen med CO2 sprænger ballonen bare som en almindelig ballon. Dette er fordi den kun indeholder CO2, som allerede er er brændt kulstof. Man kan se i nedenstående reaktionsskema at CO2 bliver ikke dannet direkte, men at der først bliver dannet kulsyre, H2CO3 og derefter CO2. CaCO3(s) + HCl(konc) → CaCl2(aq) + H2CO3(aq) H2CO3(aq) → CO2(g) + H2O(l) ===I den virkelige verden=== DETTE SKAL CHECKES: Kalk kan bruges til at neutralisere syre - og det bruges fx i forbindelse med syreregn, hvor man kommer kalk i søerne. Syreregnen angriber også marmor og andre kalksten. Kulsyre omdannes til kuldioxid - det kender vi fra sodavand og øl hvor det er kuldioxid der bobler op. ===Uafklarede spørgsmål=== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ===Andre beskrivelser=== Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Dannelse af CO2]] Scienceshow/Vejledninger/Knaldpulver 2039 8101 2006-07-27T19:44:08Z LouiseK 128 /* Andre beskrivelser */ ==Formål== Et nem måde at lave en lille eksplosion der giver et højt brag, uden brug af farlige beholdere til krudtet. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Meget farlig (Bør kun laves af øvede showfolk pga. eksplosionsfare) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, handsker, brandslukker, våd klud og spand med vand, øjenskylleflaske. *Tilhørere: sikkerhedsskærme og en finger i øret. ==Materialer== Kaliumcarbonat, (K2CO3) Svovl (S8) (kan købes i Matas) Kaliumnitrat (KNO3). Også kaldet krudt. Kan ofte købes i Matas. Brandnærende og eksplosiv i visse blandinger. Diverse værktøj: bunsenbrænder, trefod, (tyk) metalplade, teske, tændstikker ==Fremgangsmåde== #I en morter rives 1 g kaliumcarbonat, 1 g svovl og 3 g kaliumnitrat til en homogen blanding. Blandingen kan gemmes og bruges senere. #Metalpladen lægges på trefoden. På metalpladen hældes der ca. en halv teskefuld knaldpulver ud der flades lidt ud med en teske, idet der gerne skulle opnås en jævn varmefordeling i hele bunken. Metalpladen med knaldpulver placeres over bunsenbrænderen (på lavt blus). #Når det begynder at ryge fra bunken er braget ca. 30 sekunder væk. Det er en god ide at holde sig for ørene og stå i en god afstand... #eksplosionen er rimeligt sikker da det kun er et pulver der detonerer og der derfor ikke kommer større stykker flyvende. ==Faremomenter== *Vigtigst, hold god afstand og en finger i ørene! ==Faktorer== Pulveret skal være findelt og opvarmningen ensartet. ==Show noter== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==Hvad sker der?== Der dannes nogle lange svovlkæder ved 334°C. Når temperaturen yderligere stiger går disse kæder i stykker med et ordentlig brag. (Tror vi nok)... ==I den virkelige verden== Svovl og kaliumnitrat indgår i mange sprængstoffer. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Knaldpulver]] Scienceshow/Vejledninger/Blandingsenthalpier - varme blandinger 2040 8104 2006-07-27T21:35:11Z LouiseK 128 /* Formål */ ==Formål== At vise hvordan temperaturen kan stige i en opløsningsproces. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - Natriumhydroxid er kraftigt ætsende. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, handsker, brandslukker, våd klud og spand med vand, øjnskylleflaske. *Tilhørere: intet. ==Materialer== Afløbsrens i vand. Et par centiliter fast NaOH i en ½-L flaske er passende. NaOH er kraftigt ætsende. ==Udførsel== ===Fremgangsmåde=== #Pillerne hældes i vandet der omrøres og bliver varmt. #Affaldet (afløbsrens) kan skylles ud i vasken med vand. ===Alternativer=== Andre måder at udføre det på ===Faremomenter=== Giv en nærmere beskrivelse af hvad der kan være farligt ved forsøget *Vigtigst, pas på… *Desuden… ===Faktorer=== Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. ===Show noter=== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Her kan du komme med en mere dybdegående forklaring og gerne forklare de essentielle formler. Husk gode forklaringer af fagudtryk! ===I den virkelige verden=== Perspektivering - findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ===Uafklarede spørgsmål=== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ===Andre beskrivelser=== Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Blandingsenthalpier - varme blandinger]] Scienceshow/Vejledninger/Blandingsenthalpier - kølende blandinger 2041 8072 2006-07-27T10:34:29Z 80.160.73.194 /* Faremomenter */ ==Formål== At vise at opløsning af ammoniumchlorid i vand får temperature til at falde. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Uskadelig (men man skal ikke spise for meget ammoniumchlorid) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, handsker, brandslukker, våd klud og spand med vand, øjnskylleflaske. *Tilhørere: intet. ==Materialer== Du skal bruge flg ting... lav gerne en liste. Nævn gerne om det kan købes i forretninger, websites eller kræver specielle bestillinger. For kemikalier skal deres vigtigste sikkerheds foreskrifter beskrives (hvorvidt det er brændbart, ætsende, kræftfremkaldende, miljøskadeligt etc.) ==Udførsel== ===Fremgangsmåde=== #Ammuniomchlorid blandes i vand. Der skal dog bruges ret meget ammoniumchlorid for at opnå en god effekt, til gengæld kan man samtidig snakke om lakridser og isposer til skadede idrætsudøvere (samme reaktion). #Affaldet kan skyldes ud i vasken. ===Alternativer=== På en hjemmeside så jeg at man også kan blande soda/bagepulver/natron i eddike og derved sænke temperaturen, men jeg har aldrig selv prøvet det. ===Faremomenter=== Skal I spise NH4Cl'en så sørg for at den er REN og bland den med ca 10 gange (vægt) så meget flormelis :o). Det er ikke nogen god ide at blande mad og kemi sammen, så lad helst være. ===Faktorer=== Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. ===Show noter=== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Her kan du komme med en mere dybdegående forklaring og gerne forklare de essentielle formler. Husk gode forklaringer af fagudtryk! ===I den virkelige verden=== Perspektivering - findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ===Uafklarede spørgsmål=== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ===Andre beskrivelser=== Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Blandingsenthalpier - kølende blandinger]] Scienceshow/Vejledninger/Endoterm reaktion med BaOH 2042 4771 2005-11-06T15:38:36Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Endoterm reaktion med BaOH]] ==Formål== En simpel lkemisk reaktion der bliver meget kold! __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - BaOH er giftigt og der frigives ammoniak. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, handsker, brandslukker, våd klud og spand med vand, øjnskylleflaske. *Tilhørere: handsker hvis de skal røre. ==Materialer== Lige dele (volumen): BaOH (giftigt kemikalie) Ammoniumnitrat (sikkerhed??) ==Udførsel== ===Fremgangsmåde=== #Bland i et plastic snapseglas lige dele (volumen) BaOH og Ammoniumnitrat. Rør i glasset kontinuerligt. #Stil glasset ovenpå en tavlesvamp, der er fugtet med lidt vand. Når glasset er frosset fast til svampen kan omrøringen stoppes og eleverne kan mærke hvor kold glasset er. #Slut med at forklare hvordan man skaffer sig af med affaldet. ===Alternativer=== På en hjemmeside så jeg at man også kan blande soda/bagepulver/natron i eddike og derved sænke temperaturen, men jeg har aldrig selv prøvet det. ===Faremomenter=== BaOH er relativt giftigt og skal derfor ikke i forbindelse med hverken scienceshower eller elevers fingre. Vær hellere omhyggelig end at bruge handsker, hvis børnene skal have lov til at mærke. Reaktionen frigiver ammoniak derfor anvendes små mængder -og vi kan ikke hælde det på en lukket flaske. ===Faktorer=== Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. ===Show noter=== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Her kan du komme med en mere dybdegående forklaring og gerne forklare de essentielle formler. Husk gode forklaringer af fagudtryk! ===I den virkelige verden=== Perspektivering - findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ===Uafklarede spørgsmål=== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ===Andre beskrivelser=== Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Endoterm reaktion med BaOH]] Scienceshow/For børn 2043 4788 2005-11-06T15:56:53Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow|For børn]] Oversigt over forsøgsvejledninger som er ufarlige så børn kan lave dem helt selv. Husk: Alle nye vejledninger skal først med i indekset [[Scienceshow/Vejledninger]]! Der er desuden nogle forsøgsbeskrivelser for børn på [http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Eksperimentarium Wikipedia:Eksperimentarium] - som vi nok skal ta med i samlingen her i bogen ved lejlighed. ==Fysik== #[[Scienceshow/Vejledninger/Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand| Fingrene I varmt-lunkent-koldt vand]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Molekyldansen| Molekyldansen]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Ørsteds forsøg med elektromagnetisme| Ørsteds forsøg med elektromagnetisme]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Reversibel vortex| Reversibel vortex]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Vægtfylde af sodavand| Vægtfylde af sodavand]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Spaghetti konstruktioner| Spaghetti konstruktioner]] ==Kemi== #[[Scienceshow/Vejledninger/Mælkebold| Mælkebold]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Kartoffelmelsmassen| Kartoffelmelsmassen]] #[[Scienceshow/Vejledninger/Olie-vand faser| Olie-vand faser]] ==Internet resourcer== [http://www.test-o-teket.dk www.test-o-teket.dk] [[Kategori:Scienceshow|For børn]] OB 2044 4356 2005-10-17T20:37:41Z 80.161.112.223 Odense Boldklub OB: Odense Boldklub; stiftet 1887 som cricketklub. Dyrker fodbold, tennis, bordtennis og cricket. Var i den bedste række ved danmarksturneringens start 1927/28. Dansk mester 1977, 1982 og 1989; med i Superligaen fra dens start 1991. Vandt landspokalturneringen 1983, 1991, 1993 og 2002. Skabte den 6. december 1994 dansk klubfodbolds største sensation: vandt 2-0 over Real Madrid på Santiago Bernabeu i Madrid og slog holdet ud af UEFA-Cuppen. Klubbens første landsholdsspiller var Svend Jørgen Hansen (1942). Scienceshow/Nanoteknologi 2045 9055 2006-12-16T13:21:53Z KristianMolhave 50 Oversigt over vejledninger med en nanoteknologisk vinkel. Husk: Alle nye vejledninger skal først med i indekset Scienceshow/Vejledninger! Vi arbejder på at lave nanoteknologi science show beskrivelserne på engelsk for tiden - siden kan de blive oversat til dansk. [http://en.wikibooks.org/wiki/Scienceshow/Nanotechnology Den engelske udgave er her] Indtil videre har vi ikke fået samlet vores forsøgsvejledninger til nanoteknologi - men de vil komme og læg gerne selv flere herop! __TOC__ #[[Scienceshow/Vejledninger/Kartoffelmelsmassen| Kartoffelmelsmassen]] ==Resourcer på internettet== ===På dansk=== ===På engelsk=== *[http://mrsec.wisc.edu/Edetc/modules/index.html Exploring the nanoworld] [[Kategori:Scienceshow|Nanoteknologi]] Scienceshow/Matematik 2046 4785 2005-11-06T15:53:24Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow|Matematik]] Oversigt over vejledninger med en matematisk vinkel. Husk: Alle nye vejledninger skal først med i indekset Scienceshow/Vejledninger! Indtil videre har vi ikke fået samlet så mange forsøgsvejledninger til matematik - men de vil komme og læg gerne selv flere herop! __TOC__ ==Resourcer på internettet== ===På dansk=== *[http://www.marlene.dk/opgaver.htm Matematik opgaver] *[http://ga.randers-hf-vuc.dk/sjov.html Matematik for sjov] ===På engelsk=== *[http://camel.math.ca/Education/mpsf/ Math Projects for Science Fairs] *[http://www.edvid.com/mathdemo.asp Mathematics Demonstrations for smaller kids] *[http://mathforum.org/teachers/mathproject.html Math Ideas for Science Fair Projects ] *[http://archives.math.utk.edu Math archives] ===Science Fair Projects=== *[http://www.ipl.org/div/kidspace/projectguide/topic.html Science Fair] [[Kategori:Scienceshow|Matematik]] WikiKogebogen/Rødvinssovs 2048 5041 2005-11-26T15:09:14Z Palnatoke 7 typo = Rødvinssovs(Sauce Baudelaise) = Mørk sovs velegnet til de fleste retter med mørkt kød (okse eller and), men går også fint til kylling; Tænk bare på [[WikiKogebogen/Coq au Vin|Coq au Vin]]. Kvaliteten er i høj grad afhænging af fonden eller boullionen der bliver brugt og det bedste resultat opnås med hjemmelavet fond. Pulverboullion kan ikke anbefales idet den ofte er tilsat forskellige krydderier som giver lidt for meget præg af "knorr-suppe". Feinsmeckere og snobber vil hævde at rødvinens kvalitet er af største vigtighed og at man bør tilberede sovsen med samme vin som man agter at drikke til måltidet. Sovsen har af samme grund på fransk taget navn efter baudelaise-vinen der anses for specielt velegnet til netop denne sovs. En billig vin kan dog sagtens bruges eller sågar en vin som har ligget lidt for længe og ikke længere er specielt velsmagende i sig selv. Den optimale vin til denne ret er kraftig og mørk, således at den kan smage igennem og sætte præg på sovsen. == Ingredienser == *2dl rødvin *4dl fond/boullion *50g smør *1-2 challotteløg *5-6 hele peberkorn *1-2 laurbærblade == Tilberedning== *Hæld 2dl rødvin i en kasserolle sammen med 1-2 finthakkede chalotteløg, 1-2 laurbærblade og 5-6 hele peberkorn *Bring i kog og lad koge ved kog ind ved høj varme indtil blanding er reduceret til at tyndt lag i bunden af kasserollen. *Tilsæt 4dl fond eller buillion under omrøring og lad derefter simre ved lav varme i 10-15 min. *Si løg, laurbærblade og peberkorn fra, og hæld sovsen tilbage i kasserollen. *Tilsæt derefter 50g kold smør i tern, og bring i kog under omrøring. *Pisk til sovsen har en ensartet fløjlsagtig konsistens *Server straks. [[Kategori:WikiKogebogen|Rødvinssovs]] Billede:Anthocyanin.jpg 2061 4438 2005-10-24T07:56:05Z Skindersoe 55 WikiKogebogen/Opbagning 2062 5837 2006-02-11T23:29:13Z 212.242.209.51 kogevand fra grøntsager. Opbagning af hvid sovs: Smelt en skefuld smør i en tykbundet gryde. Når smørret er smeltet, tilsættes en skefuld hvedemel. Der piskes med piskeris, til smør og mel hænger sammen. Tilsæt nu en kvart liter mælk under stadig piskning. Når mælken koger op, bliver sovsen samtidig tykflydende. Der kan tilsættes yderligere mælk under piskning, indtil sovsen får den ønskede konsistens. Som alternativ til mælk kan bruges kogevandet fra grøntsagerne. Dermed opnås en mere mager sovs og vitaminerne fra grøntsagerne bevares. Tilsæt salt. [[Kategori:WikiKogebogen]] Wikibooks:NPOV 2064 4457 2005-10-27T11:37:08Z Haabet 32 #REDIRECT [[Wikibooks:Skriv Wikibooks fra et neutralt synspunkt]] #REDIRECT [[Wikibooks:Skriv Wikibooks fra et neutralt synspunkt]] NPOV 2065 4458 2005-10-27T11:40:13Z Haabet 32 #REDIRECT [[ #REDIRECT [[[Wikibooks:Skriv_Wikibooks_fra_et_neutralt_synspunkt]] Wikibooks:Spærrede IP-adresser 2066 4464 2005-10-27T13:08:00Z Snortop 15 Følgende har udvidet hærværk på [[Guildwars]] siderne. Jeg forslå at vi sætte en beskyttelse på siden og banner disse ip adresse? * 83.73.149.225, 1 gang * 217.60.158.231, 3 gange * 80.197.57.53, 5 gange Hilsen [[bruger:snortop|Jan Christensen]] 27. oktober 2005 kl 15.07 Korset/Klade 2067 4864 2005-11-10T15:39:00Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Klade]] > Kan vara himla bra att ha information om hur mycket man kan snöra in en > korsett. Det är något man grunnar på när man syr. Ja, det er vigtigt når man syr. Men det er mere vigtigt at du kan udholde at gå med korsettet, hverdag. Svaret er noget indviklet. Korsettet skal være sådan at det med det samme presser mavesækken op i brystkassen, da det gør ondt og man kan ikke spise noget hvis mavesækken bliver klemt i taljen. Her er et patent på en plade, til at sætte inden i korsettet så at maven bliver presset op. [[Image:USpatent425520_1890.gif|100px|]] Man kan også lave korsettet sådan at det er konkav under brystkassen. Det er sådan at C and S constructions laver deres begynder korsetter. http://www.candsconstructions.com/indexf.htm ---- Dels er det meget vigtigt at korsettet ikke klemmer ribbene nedad da de kan brække og det er svært at trække vejret i brystkassen. [[Image:Sch%C3%A9ma_de_planches_radiographiques_I_et_II_superpos%C3%A9es.jpg|100px|]] Dette var også et problem i gamledage I stedet skal ribbene løftes op [[Image:Start_of_Tightlacing.png|100px|]] Dette gjorde man i gamledage med en glemt teknik. Med en lunge-forstøre; brystkasse-forstøre; skulder-korset eller pige-korset, Invigorator corset, m. m. som alle har det til fældes at de trækker op ved at presse ned på skulderne. http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Shoulder-Corset [[Image:Invigorator_corsets1893.gif|200px|Invigorator_corsets]] Men det forekom også at man brugte skulder remme uden på korsettet. [[Image:USpatent780831_1904b.gif|100px|1904]] [[Image:USpatent690096.gif|100px|]] Man skal være opmærksom på at brystkassen bliver breder når den løftes, men at den senere når den er løftet nok bliver smaller igen. ----- Det er også vigtigt at siderne i toppen af korsettet kan bevæge sig ind og ud når man trækker vejret. Dette kan gøres med en slids i forkanten. [[Image:125lun_lace_devant_lautre_lace_dans_le_dos.gif|100px|]] eller med elastiske trekantede stykker på forsiden. [[Image:Corset_Lauclair_vu_de_face.gif|100px|]] ---- Godt begyndt er halvt fuldendt. Dette gælder i særlig grad brugen af korsetter. Da den største tilvænding sker i de første uger. Men desvære så er det ofte svært er komme rigtigt i gang, det er jo derfor at der er så få, som går med korsetter. Derimod så er det ganske almindeligt at kvinder bliver gravide, og at den opsvulmede livmoder presser indvoldene op i brystkassen og presser ribbene opad så brystkasen udvides. Det helt store problem er at ribbene naturligt hænger nedad, og at et tryk udefra på ribbene, fra et korsett trykkerne ribbene mere nedad, istedet for opad ligesom under den naturlige graviditet. For at få ribbene til at bøje opad, så brugte pigerne indtil ca. 1918 forskelige former for skulderremme og/eller korsetter med skulderremme, inden at de startede med rigtige korsetter. Desvære så er det langt nemmer for piger at tilpasse sig at gå med korset end voksene, og menneskene var dengang mindre end nu og knoglerne var derfor spinkler iforhold til at hudens styrke er den samme som i dag. Der udover så kom pigerne senere i puberteten og havde derfor svært ved at sige fra, hvis mor gav dem dårlige og ubehaglige korsetter. Hvis alle kvinder skal bruge korsetter i dag, ligesom de går med højhælede sko, så må man lave noget nyt, og mere behageligt. For at sprede trykket fra skulder remmene så er det nødvendigt at lave et stof-åg. Et åg var en hul træstok med et hak i midten til halsen og i hver ende var der en snor med en krog, så at man kunne bære to spande, uden at holde i håndtaget. Åget gav en god spredning af trykket, fordi åget var så stort. Udgangspunket må være et stift stofstykke hen over skuldrene med et hak til halsen. Fra dette stofstykke så skal der gå fire stropper, nedad. To for og to bag. Da stropperne fra forsiden af skuldren skal gå til siden og bagud, på grund af kroppens form, og vejrtrækningen i brystet, så .... Da stroppen fra bagsiden af skuldren skal være meget brede og stive hvis de går hen over kanterne af skulderbladet, nær rygraden så skal de istedet gå ude i siden. o. s. v. [[Kategori:Korset|Klade]] MediaWiki:Categories1 2068 4483 2005-10-29T10:32:39Z Bisgaard 36 oversat Kategori Kategori:Brug et regneark 2069 4489 2005-10-29T10:41:13Z Bisgaard 36 oprettet Moduler der er en del af wikibogen: Brug et regneark [[Kategori:Bøger]] Kategori:Boghylder 2070 7969 2006-07-21T16:35:49Z 212.214.189.162 haha Kategori over boghylder  [[Kategori:Kategorier]] [[en:Category:Wikibooks bookshelves]] Kategori:Fysik B 2071 4522 2005-10-29T11:34:26Z Bisgaard 36 kat Bogmoduler der er en del af bogen [[Fysik B]] [[Kategori:Bøger]] MediaWiki:Crossnamespacelinks 2072 4527 2005-10-29T14:58:37Z Bisgaard 36 oprettet Henvisninger til andre navnerum MediaWiki:Crossnamespacelinkstext 2073 4528 2005-10-29T14:59:53Z Bisgaard 36 oprettet $1: $2 henvisning til $3 MediaWiki:Jumptosearch 2074 4535 2005-10-29T16:10:08Z Bisgaard 36 oversat Søg MediaWiki:Wantedcategories 2075 4537 2005-10-30T07:43:14Z Bisgaard 36 oversat Ønskede kategorier MediaWiki:Mostimages 2076 4542 2005-10-30T07:51:57Z Bisgaard 36 tilpasset Mest benyttede billeder MediaWiki:Mostlinkedcategories 2077 4541 2005-10-30T07:50:57Z Bisgaard 36 tilpasset Mest benyttede kategorier MediaWiki:Mostrevisions 2078 4543 2005-10-30T07:53:06Z Bisgaard 36 oversat Artikler med flest redigeringer MediaWiki:Mostcategories 2079 4544 2005-10-30T07:55:41Z Bisgaard 36 oversat Artikler med flest kategorier MediaWiki:Allowemail 2080 4556 2005-10-31T17:01:50Z Bisgaard 36 Tillad email fra andre brugere Tillad email fra andre brugere MediaWiki:Datetime 2081 4557 2005-10-31T17:03:04Z Bisgaard 36 Dato og tid Dato og tid MediaWiki:Jumpto 2082 4558 2005-10-31T17:04:30Z Bisgaard 36 Gå til: Gå til: MediaWiki:Jumptonavigation 2083 4559 2005-10-31T17:05:15Z Bisgaard 36 navigation navigation MediaWiki:Redirectpagesub 2084 4561 2005-10-31T17:41:04Z Bisgaard 36 Omdirigeringsside Omdirigeringsside MediaWiki:Redirectingto 2085 4562 2005-10-31T17:45:11Z Bisgaard 36 Omdirigerer til [[$1]]... Omdirigerer til [[$1]]... MediaWiki:Tog-showjumplinks 2086 4563 2005-10-31T17:46:29Z Bisgaard 36 Aktiver "gå til"-tilgængelighedslinks Aktiver "gå til"-tilgængelighedslinks Kategori:Fysik i Folkeskolen 2087 4568 2005-10-31T19:08:54Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af bogen [[Fysik i Folkeskolen]] [[Kategori:Bøger]] Kategori:Friheden til at holde høns 2088 4573 2005-10-31T19:14:07Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af bogen [[Friheden til at holde høns]] [[Kategori:Bøger]] Kategori:Plantekendskab 2089 4600 2005-10-31T19:39:13Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af bogen [[Plantekendskab]] [[Kategori:Bøger]] MediaWiki:Nrevisions 2090 4603 2005-11-01T16:36:57Z Bisgaard 36 $1 redigeringer $1 redigeringer MediaWiki:Ncategories 2091 4604 2005-11-01T16:40:24Z Bisgaard 36 $1 kategorier $1 kategorier Scienceshow/Vejledninger/Vaskesvamp i sprit 2092 4731 2005-11-06T14:32:55Z Bisgaard 36 [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Vaskesvamp i sprit]] ==Formål== Dette er en template til nye forsøgsbeskrivelser. Giv her en kort en eller to liniers beskrivelse af forsøgets formål. Husk at copyrighted materiale ikke må medtages uden forfatterens eksplicitte godkendelse at det kommer med i en opensource-bog. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Lad den passende sikkerhedsklasse for forsøget blive stående: *'''For farlig!''' (vi laver ikke dette forsøg pga. …) *Meget farlig(Bør kun laves af øvede showfolk pga. …) *Farlig - Vær opmærksom på dette eller hint. (elever kan lave dette under kyndig vejledning og overvågning) *Uskadelig (farligste element er denne ubetydelige detalje) ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller, kittel, handsker, brandslukker, våd klud og spand med vand, øjnskylleflaske, intet? *Tilhørere: sikkerhedsskærme/ en finger i øret/intet. ==Materialer== Du skal bruge flg ting... lav gerne en liste. Nævn gerne om det kan købes i forretninger, websites eller kræver specielle bestillinger. For kemikalier skal deres vigtigste sikkerheds foreskrifter beskrives (hvorvidt det er brændbart, ætsende, kræftfremkaldende, miljøskadeligt etc.) ==Udførsel== ===Fremgangsmåde=== #Start med… #… #Slut med at forklare hvordan man skaffer sig af med affaldet. ===Alternativer=== Andre måder at udføre det på ===Faremomenter=== Giv en nærmere beskrivelse af hvad der kan være farligt ved forsøget *Vigtigst, pas på… *Desuden… ===Faktorer=== Overvejelser om ting der påvirker resultatet. Fx luftfugtighed eller andet som man ikke altid helt er herre over. ===Show noter=== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Her kan du komme med en mere dybdegående forklaring og gerne forklare de essentielle formler. Husk gode forklaringer af fagudtryk! ===I den virkelige verden=== Perspektivering - findes tilsvarende effekter i dagligdagen? ===Uafklarede spørgsmål=== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ===Andre beskrivelser=== Websites med mere info: www Husk at give kredit til de steder der har givet dig inspiration. ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Vaskesvamp i sprit]] Scienceshow/Vejledninger/Olie-vand faser 2093 6722 2006-06-01T11:20:52Z 195.192.224.137 /* Alternativer */ ==Formål== Dette forsøg har til formål, at vise forskellen imellem vands og olies massefylde. __TOC__ ==Sikkerhed== Der er ingen specielle sikkerhedskrav til dette forsøg. ==Materialer== Til dette forsøg skal du bruge: 1. Et gennemsigtigt glas, meget gerne med skruelåg. 2. Lidt vand. 3. Lidt olie (normalt madolie er fint). ==Udførsel== Først hælder du vand i glasset til det er fyldt ca. 1/3 op. Dette er der intet nyt i. Så beder du tilskurene om at kigge godt på hvad der sker når du putter olien i, hvorefter du langsomt fylder glasset op til den er 2/3 fyldt, og skruer låget på hvis du har sådan et. Så fremt du har skruet et låg på glasset, kan du nu ryste glasset kraftigt, til faseadskildelsen forsvinder. Derefter holder du glasset stille og observer at olien og vandet igen findet deres rette placering. ===Alternativer=== Alternativt til at bruge et glas med skrugelåg, kan man bruge en ske eller en pind til at røre godt rundt i blandingen. Efter forsøget kan man lade det lukkede glas gå rundt imellem puplikum, så de selv kan se hvad der sker når man ryster glasset. Prøv også at hælde karry og frugtfarve/madkulør i efterfølgende. Krydderiet er fedtopløseligt mens frugtfarve og madkulør er vandopløseligt! ===Show noter=== Dette forsøg er godt til de helt små og lidt større børn. Kræver ikke meget forberedelse. ==Forklaring== Olien ligger sig oven på vandet fordi det vejer mindre end vand. Vand og olie er så fint adskildt, fordi det frastøder hinanden. Olie er ikke vandopløslig. ===I den virkelige verden=== Dette er også hvad man ser når der har været en olie katastrofe. Der flyder olien også oven på vandet, det er derfor at der først og fremmest er fugle og andre overfladedyr der bliver ramt af sådan en katastrofe. Nogen olietyper har en større massefylde end vand, og synker derfor til bunds eller - når det er rigtig træls - et stykke under vandoverfladen. Det bytyder at forureningen er svær at opdage og dæmme op for, plus især dykkende fugle bliver ramt af forureningen! Af positive anvenselser kan nævnes voks, det er godt nok ikke olie, men består af de samme bestandele og har de samme egenskaber - Voksen bruger man til at sikre af vandet hurtigt og nemt f.eks. glider af biler. ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) Hentet fra "http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow/Skabelon_til_ny_vejledning" [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Olie-vand faser]] Korset/Syning 2094 4870 2005-11-10T15:43:31Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Syning]] Det helt store problem ved at sy korsetter er at de krøller. [[Kategori:Korset|Syning]] Korset:Links:Engelsk 2095 4642 2005-11-03T08:47:36Z Haabet 32 Korset:Links:Engelsk flyttet til Korset/Links/Engelsk: / #REDIRECT [[Korset/Links/Engelsk]] Korset:Links 2096 4644 2005-11-03T08:48:57Z Haabet 32 Korset:Links flyttet til Korset/Links: / #REDIRECT [[Korset/Links]] Korset/Links/Billeder 2097 4866 2005-11-10T15:40:39Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset/Links|Billeder]] [http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Corset Commons: Corset] ==Søgemaskiner== [[Kategori:Korset/Links|Billeder]] Korset:instruktion 2098 4649 2005-11-03T15:51:00Z Haabet 32 Korset:instruktion flyttet til Korset/instruktion: Korset/instruktion #REDIRECT [[Korset/instruktion]] Korset/Myter 2100 4872 2005-11-10T15:44:34Z Bisgaard 36 [[Kategori:Korset|Myter]] ==Fjerne ribben== En sejlivet myte siger at "''Der var kvinder, som ikke kunne få korsettet stramt nok (heller ikke efter at der var fjernet et par ribben),''"... "''I ekstreme tilfælde fik kvinderne bortoperet de nederste ribben for at opnå den fuldendte timeglas-facon!''" Det er helt unødvendigt at fjerne de to nederste ribben da de er så små og korte, at de kun fremhæver timeglas-faconen. Der kan godt forekomme skader på de nederste ribben fremkaldt af korsettet og knoglebrud kan medføre betændelse og betændelse i knoglerne kan kræve amputation, men dette må være særtilfælde. [[Kategori:Korset|Myter]] Korset:Links:Dansk 2101 4658 2005-11-03T22:09:49Z Haabet 32 Korset:Links:Dansk flyttet til Korset/Links/Dansk: / / #REDIRECT [[Korset/Links/Dansk]] Korset:Links:Tysk 2102 4660 2005-11-03T22:11:34Z Haabet 32 Korset:Links:Tysk flyttet til Korset/Links/Tysk: / .. / #REDIRECT [[Korset/Links/Tysk]] Scienceshow/Vejledninger/Kartoffelmelsmassen 2103 8089 2006-07-27T19:26:23Z 213.237.39.16 ==Formål== Med lidt Maizena kan man lave en fantastisk masse der er flydende og fast på samme tid - man kan kun blive facineret af at lege med den. __TOC__ Dette forsøg kan laves i lille målestok eller i en mega-udgave. ==Materialer== '''Ingredienser:''' *Maizena eller kartoffelmel *Vand '''Materialer:''' *Vand og viskestykker *Evt. enzymholdigt vaskepulver ''Til den almindelige udgave af forsøget benyttes'' *Petriskåle, vejebakker eller andre små skåle *Teskeer ''Til mega-udgaven benyttes'' *En stor metalbakke, ca. 70 x 110 cm med et par cm’s kant – en stor vaskebalje kan også bruges. *En stor grydeske *En gulvspand ==Fremgangsmåde== Vand og maizena/kartoffelmel blandes i et forhold, så massen bliver ret tyk. Man tager en portion mel og tilsætter vand lidt ad gangen under omrøring indtil man har den rigtige konsistens. Den rigtige konsistens er når maizena-massen ser flydende ud, men ved kraftig omrøring føles den helt fast. I den lille forsøgsversion rører man ca. 40 g mel op med lidt vand i en lille skål. Det kan sagtens gøres på forhånd. ''Mega-versionen:'' Forberedelse inden publikum kommer eller mens de er ved at blive underholdt med noget andet: 4-5 pakker maizena blandes i spanden med ikke for meget vand til man opnår den rigtige konsistens (se herover). Det kan godt tage lidt tid og kræfter at røre op. Under showet: Man hælder den sidste pakke maizena og noget mere vand i spanden og rører, mens publikum ser på. Blandingen hældes ud i bakken/baljen, og så kan man nok selv finde på at underholde.... Det anbefales at lokke en fra publikum til at smide strømper og sko og gå op i bakken med maizenamassen. Derefter overtales vedkommende til at prøve at skifte mellem at stå stille eller hoppe/steppe i bakken. Forsøgspersonen giver on-site reportage om oplevelsen. ==Hvad sker der?== Hvis mel-vand blandingen er blandet i et fornuftigt forhold, oplever man et fænomen som på engelsk kaldes ''shear thickening'', dvs. at massen bliver tykkere når man øger forskydningskraften på væsken. Jo hurtigere man rører i massen, (f.eks. ved at man nulrer lidt af massen mellem hænderne eller hopper i den), jo fastere bliver den. I det aktuelle tilfælde med maizena/kartoffelmel-vand blandingen skyldes denne shear thickening, at melet består af stivelseskorn som, selvom de er små, har form som aflange cylindriske partikler. Når man skubber til mel-vand massen langsomt, kan stivelsespartiklerne nå at orientere sig i forhold til hinanden, dvs. de kan dreje sig og glide forbi hinanden så massen bliver flydende – viskositeten er lav. Når man påvirker massen hurtigt/med stor kraft, kan partiklerne ikke nå at flytte sig i forhold til hinanden, og de låser sig fast i en gitterstruktur, og massen bliver fast – viskositeten stiger. ==Perspektivering== Forsøget kan bruges til at illustrere et ikke-newtonsk fluid. En newtonsk fluid er en væske, hvis viskositet er uafhængig af forskydningskraften eller flydehastigheden. Vand er et rigtig godt eksempel. En ikke-newtonsk væske er en væske, hvis viskositet afhænger af flydehastigheden. I tilfældet med maizena/kartoffelmel stiger viskositeten med flydehastigheden. For f.eks. ketchup og dressing er det lige modsat – de fleste har prøvet at vende bunden i vejret på ketchupflasken og ventet længe på at der skulle komme noget ud – og så ups, kommer det hele på en gang. I det tilfælde falder viskositeten med stigende flydehastighed, hvilket gør at ketchuppen flyder endnu hurtigere. Mange polymerer opfører sig ikke-newtonsk og i industriel sammenhæng er det ret væsentligt at kende flydeegenskaberne af sin væske. F.eks. kan man få problemer med at pumpe et produkt rundt i produktionssystemet, hvis flydehastigheden falder f.eks. pga. en defekt pumpe. I human-biologien kan man betragte blodårerne som rør og hjertet som en pumpe. Blodet er normalt en newtonsk fluid, men ved forhøjet hæmatokrit-værdier (stor koncentration af røde blodlegemer) bliver det primært en ikke-newtonsk fluid, i stil med når man har tilsat tilstrækkeligt maizenamel til vandet. Dette betyder at hvis man har brug for et højt blodtryk, for eksempel hvis man dyrker motion, så bliver dette tykke blod sværere at bevæge rundt i kroppen end hvis blodtrykket er lavt. Herved er der stor risiko for at hjertet står af. Derfor kombinerer man ofte EPO erythropoietin (og lign. hormonbehandlinger, der øger hæmatokrit-værdien) med blodfortyndende medicin når man giver/tager doping. ==Show noter== *Uanset om man laver den lille eller den store version, så er det en ret god ide at være forberedt på noget rengøring med vand og klud/moppe. Forsøget sviner nemlig let en del når man får klasket mel og vand rundt omkring. *Hvis man laver mega-versionen er det en god ide at have en balje med vand og nogle viskestykker klar til at tørre fingre og tæer i. *Man skal være forberedt på selv at hoppe i badet, hvis ikke der er nogen fra publikum der vil. *Det tager overraskende lang tid at røre 4 pakker maizena op med lidt vand, så start i god tid. *Hvis du laver mega-versionen så sørg for at der er tid til at alle fra publikum kan se og evt. prøve (det kan nemt tage 15 min. eller mere) – det er en publikumsmagnet. *Det er en rigtig dårlig ide at hælde en hel masse maizena/kartoffelmelsblanding ud i vasken – den stopper til! Skovl i stedet massen ned i en sort plastiksæk. Har man travlt med at komme væk fra showstedet, kan metalbakken komme i en affaldssæk med melmasse i og så kan man rydde op hjemme. *Når man har haft det sjovt længe nok med maizena/kartoffelmelsblandingerne, kan man evt. tilsætte lidt vaskepulver og røre rundt. Man vil da opleve, at massen bliver tyndere. Det skyldes, at vaskepulveret indeholder stivelsesnedbrydende enzymer som derfor bryder strukturen i stivelsesmolekylerne som giver den omtalte effekt af et ikke-newtonsk fluid. ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Ufarlig ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Showfolk: Evt. kittel Tilhørere: - ===Sikkerhedsmomenter=== *Det farligste element er, at for mange mennesker bliver for ivrige og risikerer at falde i maizenabadet. Især hvis der er mange børn og barnlige sjæle blandt publikum. Man kan glide i maizenamassen. '''Kemikaliedeklaration:''' *Maizena og kartoffelmel er ufarligt. Dog skal man undgå for meget støv i luften. *Der findes nogle få mennesker som er mel-allergikere og det kan være ret farligt for disse mennesker at komme i nærheden af mel. Dette skal man specielt være opmærksom på hvis man laver blandingen under showet. Disse mennesker ved det dog normalt godt selv, og sørger for at råbe op eller passe på. Der er ikke gluten i maizena-/kartoffelmel, så glutenallergikere er ikke i farezonen. '''Affaldshåndtering:''' Alt kan kommes i håndvask, hvis man sørger for at skylle grundigt efter så afløbet ikke stopper til. Alternativt (og bedre) kommes alt i affaldet i en sort affaldssæk. ===Andre beskrivelser=== Tak til [http://www.polymers.dk/formidling/demonstrations.htm#maizena Polymercentret - mere information om polymerer og ikke-newtonske væsker kan findes her] ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Kartoffelmelsmassen]] Korset:Historie 2104 4670 2005-11-04T09:28:36Z Haabet 32 Korset:Historie flyttet til Korset/Historie: / #REDIRECT [[Korset/Historie]] Kategori:Spiludvikling 2108 4685 2005-11-05T10:00:00Z Bisgaard 36 kat Bogmoduler der er en del af bogen [[Spiludvikling]] [[Kategori:Bøger]] Kategori:Guitar 2118 4713 2005-11-05T10:36:53Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af bogen [[Guitar]] [[Kategori:Bøger]] MediaWiki:Session fail preview 2119 4714 2005-11-05T16:15:38Z Bisgaard 36 oversat Undskyld! Vi kunne ikke behandle din redigering pga. tab af sessionsdata. Prøv venligst igen. Hvis det stadig ikke virker, så prøv at logge ud og ind igen. Kategori:Solsystemet 2120 4722 2005-11-06T14:14:03Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af bogen [[Solsystemet]] [[Kategori:Bøger]] Kategori:Scienceshow/kemi 2121 4726 2005-11-06T14:23:07Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af underafsnittet ''kemi'' i bogen [[Scienceshow]] [[Kategori:Scienceshow]] Kategori:Scienceshow/fysik 2122 4728 2005-11-06T14:27:12Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af underafsnittet ''fysik'' i bogen [[Scienceshow]] [[Kategori:Scienceshow]] Kategori:Scienceshow/Vejledninger 2123 4734 2005-11-06T14:35:55Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af underafsnittet ''vejledninger'' i bogen [[Scienceshow]] [[Kategori:Scienceshow]] Kategori:Scienceshow 2124 4735 2005-11-06T14:37:13Z Bisgaard 36 oprettet Bogmoduler der er en del af bogen [[Scienceshow]] [[Kategori:Bøger]] Håndbog i lineær algebra 2125 6109 2006-03-26T18:39:09Z Larslau 100 Velkommen til '''Håndbog i lineær algebra'''! Denne Wikibook er ment som en reference eller formelsamling med passende definitioner inden for lineær algebra, og ikke en egentlig lærebog. ==Indholdsfortegnelse== # [[Håndbog i lineær algebra/Matricer|Matricer]] # [[Håndbog i lineær algebra/Determinanter|Determinanter]] # [[Håndbog i lineær algebra/Vektorrum|Vektorrum]] # [[Håndbog i lineær algebra/Egenværdier og egenvektorer|Egenværdier og egenvektorer]] ==Andre ressourcer== * [[:en:Linear algebra|Engelsk Wikibook om lineær algebra]] (lærebog) [[Kategori:Håndbog i lineær algebra]] [[en:Linear algebra|Engelsk Wikibook om lineær algebra]] ==Eksterne Links== * [http://www.math.ku.dk/noter/h1.pdf Forelæsningsnoter i lineær algebra (pdf)] (lærebog) Håndbog i lineær algebra/Determinanter 2126 5726 2006-01-27T08:17:08Z HenrikMidtiby 79 /* Elementaroperationer på matricer */ En '''determinant''' er et tal, der karakteriserer en matrix. Der findes flere forskellige måder at bestemme determinanter på, og flere forskellige nyttige regneregler for determinanter, som er gennemgået herunder. ==Bestemmelse af determinanter== Determinanter er kun definerede for kvadratiske matricer. For en matrix <math>\underline{\underline{A}}_{n \times n}</math> siger man, at determinanten <math>\det \underline{\underline{A}}</math> er af ''n''<nowiki></nowiki>'te orden. ===Leibniz-formlen=== For en matrix <math>\underline{\underline{A}}_{n \times n} = \begin{bmatrix} a_{ij} \end{bmatrix}</math> kan determinanten fås af Leibniz-formlen: :<math>\det \underline{\underline{A}} = \sum_{\sigma \in S_{n}} \sgn(\sigma) \prod_{i=1}^{n} a_{i,\sigma(i)}</math> hvor <math>\sigma</math> angiver en permutation af tallene {1, 2, 3, ..., ''n''}, <math>S_n</math> er mængden af mulige permutationer af disse tal, <math>\sgn(\sigma)</math> er fortegnet for permutationen og <math>\Pi</math> angiver et produkt (på samme måde som <math>\Sigma</math> angiver en sum). Specielt fås for ''n''-værdierne 1-3: {| border=1 cellpadding=4 |''n'' |<math>\det \underline{\underline{A}}_{n \times n}</math> |- |1 |<math>a_{11}</math> |- |2 |<math>a_{11}a_{22} - a_{12}a_{21}</math> |- |3 |<math>\begin{matrix}a_{11}a_{22}a_{33} + a_{12}a_{23}a_{31} + a_{13}a_{21}a_{32} \\ - a_{11}a_{23}a_{32} - a_{12}a_{21}a_{33} - a_{13}a_{22}a_{31}\end{matrix}</math> |} ===Udvikling efter række eller søjle=== Determinanten af matricen <math>\underline{\underline{A}}_{n \times n} = \begin{bmatrix} a_{ij} \end{bmatrix}</math> kan også udtrykkes vha. ''n'' underdeterminanter af (''n'' – 1)'te orden; dette gøres ved at ''udvikle efter en række'' eller ''søjle'' i <math>\underline{\underline{A}}.</math> Denne metode er specielt nyttig, hvis en række eller søjle indeholder mange nuller, idet der så ved udvikling efter denne vil bortfalde lige så mange af leddene i den passende formel herunder: Ved udvikling efter den ''i''<nowiki></nowiki>'te række fås determinanten af :{| |<math>\det \underline{\underline{A}}</math> |<math> = \sum_{j=1}^n (-1)^{i+j}a_{ij}D_{ij}</math> |- | |<math> = (-1)^{i+1}a_{i1}D_{i1} + (-1)^{i+2}a_{i2}D_{i2} + \cdots + (-1)^{i+n}a_{in}D_{in}</math> |} Ved udvikling efter den ''j''<nowiki></nowiki>'te søjle fås determinanten af :{| |<math>\det \underline{\underline{A}}</math> |<math> = \sum_{i=1}^n (-1)^{i+j}a_{ij}D_{ij}</math> |- | |<math> = (-1)^{1+j}a_{1j}D_{1j} + (-1)^{2+j}a_{2j}D_{2j} + \cdots + (-1)^{n+j}a_{nj}D_{nj}</math> |} Herover betegner <math>D_{ij}</math> den (''i'', ''j'')'te underdeterminant hørende til <math>\underline{\underline{A}},</math> dvs. determinanten til den matrix, der fremkommer ved at fjerne den ''i''<nowiki></nowiki>'te række og den ''j''<nowiki></nowiki>'te søjle fra <math>\underline{\underline{A}}.</math> Størrelsen :<math>(-1)^{i+j}D_{ij}</math> kaldes komplementet til matrixelementet <math>a_{ij}.</math> ==Regneregler og særtilfælde== ===Matrixegenskaber og determinanter=== For en enhedsmatrix <math>\underline{\underline{I}}</math> gælder :<math>\det \underline{\underline{I}} = 1</math> For en diagonal- eller trekantmatrix <math>\underline{\underline{A}}_{n \times n} = \begin{bmatrix}a_{ij}\end{bmatrix}</math> gælder :<math>\det \underline{\underline{A}} = \prod_{i=1}^n a_{ii} = a_{11}a_{22} \cdots a_{nn}</math> Hvis en kvadratisk matrix <math>\underline{\underline{A}}</math> indeholder en nulrække, da gælder :<math>\det \underline{\underline{A}} = 0</math> For en kvadratisk matrix <math>\underline{\underline{A}}_{n \times n}</math> gælder  :<math>\underline{\underline{A}}\mbox{ er regulaer}\Leftrightarrow \det \underline{\underline{A}} \ne 0 \Leftrightarrow \rho(\underline{\underline{A}}) = n</math> ''NB: En matrix behøver ikke være kvadratisk for at kunne være regulær.'' ===Transponering, invertering og multiplikation af matricer=== For en kvadratisk matrix <math>\underline{\underline{A}}</math> gælder :<math>\det \underline{\underline{A}}^T = \det \underline{\underline{A}}</math> For en regulær kvadratisk matrix <math>\underline{\underline{A}}</math> gælder :<math>\det(\underline{\underline{A}}^{-1}) = \frac{1}{\det \underline{\underline{A}}}</math> For to matricer <math>\underline{\underline{A}}_{n \times n}</math> og <math>\underline{\underline{B}}_{n \times n}</math> gælder :<math>\det(\underline{\underline{A}} \underline{\underline{B}}) = \det \underline{\underline{A}} \cdot \det \underline{\underline{B}}</math> ===Elementaroperationer på matricer=== Hvis en matrix <math>\underline{\underline{B}}</math> frembringes ved ''én'' af disse elementaroperationer på en anden matrix <math>\underline{\underline{A}},</math> fås dens determinant af: *Ombytning af 2 rækker: ::<math>\det \underline{\underline{B}} = -\det \underline{\underline{A}}</math> *Multiplikation af 1 række med tal ''k'': ::<math>\det \underline{\underline{B}} = k \det \underline{\underline{A}}</math> *Rækkeoperation (træk en række fra en anden): ::<math>\det \underline{\underline{B}} = \det \underline{\underline{A}}</math> [[Kategori:Håndbog i lineær algebra]] MediaWiki:Confirm purge 2129 4810 2005-11-09T20:05:51Z Bisgaard 36 Tøm cachen for denne side? $1 Tøm cachen for denne side? $1 MediaWiki:Allpagesprefix 2130 sysop 5875 2006-02-14T15:08:06Z Bisgaard 36 Vis sider der begynder med: Vis sider der begynder med: MediaWiki:Confirm purge button 2131 sysop 4814 2005-11-09T22:12:17Z MediaWiki default OK MediaWiki:Datedefault 2132 sysop 6030 2006-03-05T21:25:33Z Bisgaard 36 Ingen indstillinger Ingen indstillinger MediaWiki:Doubleredirectsarrow 2133 sysop 4818 2005-11-09T22:12:18Z MediaWiki default → MediaWiki:Download 2134 sysop 4819 2005-11-09T22:12:18Z MediaWiki default download MediaWiki:Exif-photometricinterpretation-2 2135 sysop 4821 2005-11-09T22:12:18Z MediaWiki default RGB MediaWiki:Ignorewarnings 2136 sysop 6394 2006-05-06T12:20:07Z Bisgaard 36 Ignorér alle advarsler Ignorér alle advarsler MediaWiki:Importing 2137 sysop 5910 2006-02-23T18:32:52Z Bisgaard 36 Importerer $1 Importerer $1 MediaWiki:Importnofile 2138 sysop 6396 2006-05-06T12:22:49Z Bisgaard 36 Der blev ikke lagt nogen importfil op. Der blev ikke lagt nogen importfil op. MediaWiki:Importuploaderror 2139 sysop 6398 2006-05-06T12:25:34Z Bisgaard 36 oversat Oplægning af importfilen mislykkedes; filen er muligvis større en den tilladte størrelse ved oplægning. MediaWiki:Mimesearch 2140 sysop 4830 2005-11-09T22:12:19Z MediaWiki default MIME search MediaWiki:Mimetype 2141 sysop 5538 2006-01-01T10:30:29Z MediaWiki default MIME type: MediaWiki:Newarticletextanon 2142 sysop 4832 2005-11-09T22:12:19Z MediaWiki default {{int:newarticletext}} MediaWiki:Noarticletextanon 2143 sysop 4833 2005-11-09T22:12:19Z MediaWiki default {{int:noarticletext}} MediaWiki:Uid 2144 sysop 6504 2006-05-07T04:28:21Z Bisgaard 36 Bruger ID: Bruger ID: MediaWiki:Unwatchedpages 2145 sysop 5852 2006-02-14T14:38:47Z Bisgaard 36 oversat Uovervågede sider MediaWiki:Username 2146 sysop 5989 2006-03-01T18:55:52Z Bisgaard 36 Brugernavn: Brugernavn: MediaWiki:Val max topics 2147 sysop 4845 2005-11-09T22:12:20Z MediaWiki default Maximum number of $1 topics reached MediaWiki:Val no topics defined 2148 sysop 4846 2005-11-09T22:12:20Z MediaWiki default No topics defined MediaWiki:Val no topics defined text 2149 sysop 4847 2005-11-09T22:12:20Z MediaWiki default You have no topics defined which can be rated. Go to [[Special:Validate]], and have an administrator run the "Manage" function to add at least one topic and point range. MediaWiki:Widthheight 2150 sysop 7236 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default $1×$2 Kategori:Kemi C 2152 4853 2005-11-10T15:26:23Z Bisgaard 36 oprettet bog moduler der er en del af bogen [[Kemi C]] [[Kategori:Bøger]] Kategori:Korset/Design 2153 4861 2005-11-10T15:36:44Z Bisgaard 36 oprettet Bog moduler der er del af underafsnittet Design, i bogen [[Korset]] [[Kategori:Korset]] Kategori:Korset/Links 2154 4873 2005-11-10T15:47:01Z Bisgaard 36 oprettet Bog moduler der er del af underafsnittet Links, i bogen [[Korset]] [[Kategori:Korset]] Kategori:Korset 2155 4874 2005-11-10T15:48:02Z Bisgaard 36 oprettet Bog moduler der er del af bogen [[Korset]] [[Kategori:Bøger]] Kategori:Korset/Ophør som mode 2158 4882 2005-11-10T16:29:11Z Bisgaard 36 oprettet Bog moduler der er del af underafsnittet ''Ophør som mode'', i bogen [[Korset]] [[Kategori:Korset]] Kategori:Korset/Kilde 2168 4911 2005-11-10T16:50:46Z Bisgaard 36 oprettet Bog moduler der er del af underafsnittet ''Kilde'', i bogen [[Korset]] [[Kategori:Korset]] Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/Kommende forbedringer mm 2170 5169 2005-11-29T23:00:51Z Stefangranholm 44 rettet til ---- '''Hvad vil bogen blive forbedret med i fremtiden?''' For at skabe mig et redskab, har jeg valgt at ligge versionsnummer på kommende større opdateringer. Det er nemt og overskueligt for dig og for mig. ---- '''Næste version er Version 2''' For at nå version vil jeg opfylde nedenstående krav (100%): 100% Mindst 75 aktiviteter og lege 80% Teknisk vil jeg sætte opgaven mere overskueligt op 90% Udvide bogen med forskellige emner som litteratur liste mm. 80% Rette alle mine stavefejl 40% Mere dybde i aktiviteterne 00% Genslæse og redigere øvelserne 00% Et spørgeskema/test hvis du vil kontrollere din viden 10% Litteratur forslag og links mm. 00% Teori: Legens betydning ---- '''Forgængere''' '''Version 1''' Dette er den første version. Det er "grundformen" af denne bog. Indeholdt opvarmning og 70 aktiviteter. ---- '''Spekulationer til fremtidige versioner''' - Flere aktiviteter og lege - Teori: Relationer mellem voksen og børn - Teori: psykologisk udviklingsperspektiv Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/Iderollen 2171 5164 2005-11-29T22:52:15Z Stefangranholm 44 stavefejl og opsætning '''Din opgave som idesætter''' Det er altid vigtigt at huske, at det er din indflydelse som idesætter, der har den største påvirkning På målgruppens udbytte af aktiviteten. Det er både i ”her og nu” situationen, men du får samtidig præget tilgangen til aktiviteten, når målgruppen går i gang på eget initiativ. '''Passiv indgangsvinkel''' Du kan vælge enten at have en Passiv eller Aktiv indgangsvinkel. Som Passiv idesætter, starter du legen og trækker dig i baggrunden som en observator i tilfælde af at der skal ske skader og samtidig virke som en sikkerhedsbuffer. '''Aktiv indgangsvinkel''' Den Aktive idesætter styre legen, sørger for legen hele tiden udvikler sig. Du kan sågar selv gå ind i aktiviteten, og bidrage med din energi og deltagelse som motivations moment. '''Kort''' Du kan ikke bare sætte en aktivitet i gang, og så læne dig tilbage og tro, at alt nu går af sig selv. Du skal altid holde et vågent øje, og samtidig stå anonymt i baggrunden, når/hvis det er muligt og derfra påvirke aktiviteten hvis den begynder at gå i stå. '''Tilpasningskravet''' Det største krav der stilles til en idesætter er tilpasningsevnen. Idesætteren skal være hurtig til at tilpasse aktiviteten, så der er et flow. Dette er den vigtigste rolle som idesætter, og ofte kan man lave en vurdering efter første kamp, som fx. battleball og spørge målgruppen hvad de mener der kan gøres bedre. Det kan være alt fra at banen er for lille, for få gemmesteder, eller at man har for få liv i aktiviteten. Ofte ved din målgruppe bedre hvas som bør ændres. '''Udviklingsperspektivet''' En aktivitet er ikke kun en leg. En aktivitet KAN have elementet leg med, men en planlagt aktivitet skal altid være gennemtænkt. Som idesætter skal du vide, at en aktivitet kan: • Tilgodese et fysisk aspekt • Give sansemotoriske påvirkninger • Give social læring • Give kognitiv læring • Give bevægelsesmæssig læring • Give emotionelle oplevelser Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/7pinde 2172 5165 2005-11-29T22:53:28Z Stefangranholm 44 opsætningen ---- == De 7 gode råd == ---- De 7 råd, er 7 guidelines som du kan tænke over, inden, imens og efter en aktivitet. Det er en guide som kan bidrage til aktivitetens forløb og udvikling. ---- '''1. Din interesse smitter af på målgruppen''' Jo mere engageret og interesseret du går ind i aktiviteten, jo mere engageret kan målgruppen blive og kan derved opnå en bedre oplevelse af aktiviteten. '''2. Det er en mulighed for at skabe udvikling''' Du har mulighed for at påvirke integrationen socialt og integriteten personligt ved at have aktiviteter med målgruppen. '''3. Det er dit ansvar, at alle får en god tid, og en positiv oplevelse''' Du skal sørge for ingen får stort personligt nederlag eller går kede af det eller skuffede hjem. Du skal derfor sørge for at alle får en god oplevelse. '''4. Det er dit ansvar at tilpasse aktiviteten/sværhedsgrad til målgruppen (skabe flow)''' Hvis spillet er for nemt eller svært, bliver oplevelsen negativ og målgruppen får ikke de bedste vilkår til at udvikle kompetencer eller andre færdigheder senere hen. Derfor skal du holde flowet. '''5. Du bestemmer, du har magten''' Du bestemmer, men brug din magt med stor omtanke. Det er ikke optimalt med en styret leder (styret leg). Lad gruppen så vidt muligt udvikle legen selv, og brug kun din status og magt om Nødvendigt og med omtanke. Dette indebærer at du ikke fokusere efter et mål, men en god proces. '''6. Det er dig som sætter grænser og regler''' Det er vigtigt at du er neutral og korrekt i dine grænsesætninger. Du kan risikere at kommer til at nedgøre nogle af dem. Derfor er det vigtigt at du ved hvor grænserne er, eller skal være inden du går i gang med aktiviteten. '''7. Du må aldrig sige nej''' Den måske vigtigste af alle. Hvis du bliver spurgt om noget, sig ja eller kom med en god Begrundelse hvorfor man ikke kan implementere den ide som der bliver forslået. '''HUSK''' Husk, at det ultimative mål er, en god oplevelse, da alt andet, som udvikling mm. er en sidegevinst. Det er derfor en meget god ide at evaluere legende bag efter, og gerne sammen med målgruppen. Så som: Var legen tilpasset målgruppen? Var alle personer aktive og deltagende? Fik målgruppen noget ud af det? Havde de det sjovt? Klarede du din rolle godt? Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/treningsovelser 2173 5529 2006-01-01T09:00:30Z 62.79.6.192 Slettede mit navn, da det jo er FORBUDT at have stående "En dårlig taber, er bedre end en dårlig vinder, dog er de værste, dem som er begge" '''Anerkendelse og respekt – Accept af medspiller og modspiller''' For at en aktivitet kan blive god, kræver det at hver person kan acceptere og respektere sine modstandere og medspillere. Samtidig, skal de kunne anerkende et nederlag, og anerkende en sejr. Du kan således med fordel træne din målgruppe i, at acceptere og anerkende sine modstandere, samt at anerkende nederlag og sejre. '''Accept og respekt øvelsen''' Du kan lave små hurtige spil (10-30 sekunders varighed), hvor der kommer mange sejre og tab. Som lege kan man benytte ”Kryds og bolle”, ”sten saks og papir” eller ”plat og krone”. Den besejrede skal sige: Du vandt, det var flot, tillykke med sejren. Og vinderen siger: ”Det var en fornøjelse at spille med dig, skal vi prøve igen? ” Her træner du dem i selve nederlaget, eller sejren, men samtidig lærer de at respektere og acceptere modstanderen. '''Teori''' Grunden til at dårlige tabere og dårlige vindere reagere som de gør, kan være at: • De ikke kan respektere/acceptere sig selv, og derfor heller ikke kan • Respektere/acceptere deres modstandere • De har oplevet for mange nederlag i forhold til sejre i deres liv Her er jeg inde på en vinkel, som hedder udvikling, identitetsdannelse, accept og kriser. '''Ordvalg''' Du kan også øve dig selv, på dit eget ordvalg, da dit ordvalg er en meget vigtig del for at få gruppens deltagelses niveau i en aktivitet. Ordet ”taber” skal erstattes af ”besejrede”. Det er ikke så negativt ladet. I stedet for, ”for satan /for helvede/ for søren”, sig ”det var en skam, men det var da et sjovt spil.” ”Det er de små tandhjul, som får værket til at køre gnidningsfrit, det er således nemmere at rette end et stort tandhjul end 10 små” (stefan granholm) Læg derfor hele tiden mærke til dit verbale sprog, og modificer sproget undervejs. '''Tillids øvelser''' At skabe tillid til andre mennesker er vigtigt. I en ny gruppe, hvor man ikke kender hinanden, eller hvis du har en gruppe, der ikke er rustet ordentligt sammen, kan du med fordel bruge tillidsøvelser til dette. Samtidig giver tillidsøvelser troen på andre og troen på sig selv, hvilken er en stor gevinst i ens personlige udvikling. '''Tillidsøvelse - Bæreøvelsen''' Én person lægger sig på ryggen på gulvet. Herefter løfter 6-8 personer personen på gulvet på, stille og roligt, imens de støtter alle de steder under person, som de kan. (pas på personlige grænser ang. berøring) Herefter går de rundt i lokalet for til sidst at ligge personen på gulvet igen. Personen kan have lukkede øjne under øvelsen, men med åbne øjne fås en utrolig oplevelse. '''Tillidsøvelse - Fald fra bord øvelsen''' En person stiller sig op på et bord, og der står mindst 10 personer, for at tage imod denne person som står på bordet. Personen lader sig falde bagover med lukkede øjne og bliver grebet af de personer som står på gulvet. Personerne kan enten vælge at folde hænderne sammen 2 og 2 i en lang række, og personen lader sig falde ned og bliver grebet. En anden version er at alle de som står på gulvet rækker deres arme op i luften og griber personen med udstrakte arme. Det kan dog kræve at man stiller personen højere oppe end på et bord. Jeg forslår den først nævnte, men den anden er en god videreudvikling. '''Tillidsøvelse - Skubbeøvelse''' 7-10 personer står i en rundkreds skulder mod skulder, og en person står i midten med lukkede øjne. Personen i midten skal stå stiv og lade sig skubbe og gribe af rundkredsen. Øvelsen kan forgå med åbne eller lukkede øjne. '''Tillidsøvelse - Tryghed og massage''' Ved at stimulere kroppen kan man skabe indre ro, og nedkæmpe berøringsangst, men også som vi skal fokusere på, trygheden ved et andet menneske. En person sætter sig på en bænk eller andet sted, hvor ryggen er fri, mens personen bagved masserer ryggen. Hvad man vælger at massere og hvordan, er op til en selv, men man skal altid huske at en af hænderne hele tiden skal vær e i berøring med den person, som bliver masseret. Det lyder som en bagatel, men kommer man til at flytte begge hænder, så man ikke er i direkte kontakt med den person som bliver masseret, går øvelsen i stykker. Man holder nemlig en tryghed i gang med denne massage, og jo længere man holder denne fysiske kontakt uden at bryde den, jo mere tryg bliver den person som bliver masseret. Der kan her varieres med, at man kan bruge andre former for massage, så som klappemassage. Øvelsen kan udvides til brug af resten eller andre dele af kroppen. Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/teorisanser 2174 5513 2005-12-29T07:48:11Z 62.79.6.192 Slettet sanserne, se mødelokalet for mere info Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/Aktiviteteroglege 2175 6298 2006-04-18T16:28:31Z 83.94.150.173 + rødt lys '''20 Spørgsmål til professoren''' En til tre personer går uden for døren. De resterende i lokalet finder på hvad de personer som er uden for døren skal være. Det kan være fra statsministeren til Anders and. Når de som er ude for døren kommer ind igen, har de 20 spørgsmål til at finde ud af hvem de er. Det er vigtigt at personerne man skal gætte er kendt af hele målgruppen. '''Antonios''' Her skal der bruges en tennisbold samt et tag eller skur. 6-14 deltagere anbefales. Man deler sig op i hold med lige mange deltagere på hvert hold. Det ene hold starter med bolden, og det gælder nu om at kaste bolden over skuret eller taget, hvor efter det gælder for det andet hold, at bolden skal gribes. Gribes bolden ikke, samles bolden op igen og kastes tilbage over taget. Hver gang man kaster bolden, skal man råbe ANTONIOS, så det modsatte hold på den anden side kan høre det. Gribes bolden 3 gange, skal holdet løbe om på den anden side og råbe STOP. Herefter må INGEN bevæge sig. Nu gælder det for det hold, som har grebet bolden, at få en modspiller over på deres egen hold. Personen der har grebet bolden og som har sagt stop, må nu tage 3 store skridt og et hop, hvorefter alle modstandere skal lave et O med deres arme. (hver enkelt person laver sit eget O). HVIS personen rammer tennisbolden i et O, kommer personen med over på det andet hold. Det hold der har 2 personer tilbage først, taber. (I gamle dage spyttede man i Oet) Baglæns kanosejlads Man laver nogle hold bestående af 2 personer og en kano. Man aftaler hvortil, man skal sejle og så gælder det om at komme først, ved at sejle baglæns i kanoen. Her gælder det om at koordinere sine bevægelser samt at tage hensyn til de andre kanoer, så man ikke kæntre. '''Blindebuk''' En person skal være fanger og have bind for øjnene. Personen skal gå rundt i lokalet, eller udenfor, og når personen fanger en anden person, skal man gætte hvem man har fanget, og gætter man rigtigt bliver den fangede til fanger. Husk at passe på blufærdigheden. '''Blindefører''' 2 personer skal her bruges, en der er blind og en som er blindefører. Den blinde skal have noget for øjnene så personen ikke kan se noget, og nu skal den anden person føre personen rundt i lokalet. Det er sjovest hvis man er en 10-12 stykker, for så er usikkerheden om mand rammer andre personer i underbevidstheden og gør det mere spændende og grænsebrydende. Variationer Den blinde skal løbe fra en ende af et lokale til en anden ende (lige strækning). Føren råber STOP når personen skal stoppe. Så det bare at løbe til. Sig til personen hvad retning personen skal gå. Ikke røre den blinde medmindre faretruende situation opstår. '''Blindeføre med bold''' (læs blindefører regler) Man skal her have en bold der kan rasle eller lave andre lyde. Man skal lave 2 hold, med 3-5 par på hvert hold. Nu gælder det om at score, ved at ramme basket pladen eller en anden genstand. Evt. Point kan gives ved god aflevering til medspiller. Det kan spilles på tid eller på point. '''Blindefodbold''' Man spiller på 2 hold. Alle deltagere laver et stort kræmmerhus ud af et stykke karton eller en avis. Man klipper et hul i den spidse ende på ca. 5-10 cm. i diameter. I modsatte ende monteres 2 elastikker i hver side af kræmmerhuset, som skal bruges til at sætte "næbet" fast på ørene. Alle deltagere påmonterer sit næb, og er nu forvandlet til næsten blinde. Nu gælder det om at spille fodbold, med helt almindelige regler. Det kan være en god ide, at have en dommer, da ingen blinde har det store overblik. Man kan ikke se noget, så spillet skal starte lidt forsigtigt, indtil alle har vænnet sig til at være blinde. Det hold der scorer flest mål, har vundet. Læs evt. Reglerne om Pingvin fodbold. '''Blindevolley''' Man spiller almindelig volleyball, bare uden at kunne se sine modstandere. Der hænges nemlig et lagen over nettet. Det er vigtigt med et højt net, og et stort lagen. Evt. lav reglen, at bolden må røre jorden én gang, når bolden kommer over nettet. Bodygliding Man skal have en eller flere presenninger, en god bakke og brun sæbe (opvaskemiddel eller hårshampo kan bruges). Presenningen fastgøres på en bakke. Jo længene, jo bedre. Det brune sæbe smøres godt på presenninger og evt. på deltageren. Giv personen et skub, og supplere med en vandslange. '''Variationer''' Man kan lave en vandgrav for enden af rutschebanen med halballer. Forsøg at komme op af presenningen. En hat over hovedet så man ikke kan se noget. Hvor mange forskellige muligheder kan man rutsche på ned af banen ? '''Boldballon skydning''' Der skal laves 2 hold, hvor hvert hold har en bane halvdel hver. Er man mange kan man bruge en hel gymnastik sal. Holdene skal stå bag den bagerste linje i salen, med mindst én bold i hånden. Der placeres nu en stor bold, eller ballon, og det gælder nu at få bolden eller ballonen ned på modsatte banehalvdel og ud over fjendes baglinje (fjenden er det modsatte hold). Der vælges en person fra hvert hold som må sparke bolde tilbage til holdet, men kun bolde på ens egen halvdel. Personen må ikke selv skyde eller sparke den store bold. Det er en god ide at skifte denne person ud, da denne opgave er meget krævende, selvom man ikke lige tænker over det. '''Boldkast i rundkreds''' At kaste med en bold i en rundkreds, er sjovt, men den kan udvides til det bedre. Ved at der vælges 1 til 3 personer som fangere, alt efter hvor mange personer man er, er det en simpel leg, som kun kræver en form for bold. Fangeren(e) skal forsøge at røre bolden, mens de andre skal kaste den til hinanden og må maks have bolden i 3 sekunder. Røre fangeren bolden byttes der plads med den som afleverede bolden. Denne aktivitet kan også bruges med fødderne og en fodbold. '''Cirkulere med en ting''' Alle tager en ting, som normalt ikke er synlig og kan være i en hånd. Så går i rundt i 60 sekunder og bytter og siger: ”Denne er Stefans sko” (hvis det er en sko), og den der byttes med giver mig Jerrys nøgle osv. Når de 60 sekunder er gået, stille i jer op i en rundkreds og se hvor mange ting der er "forkerte" og ”rigtige”. Du finder her ud af, at under legen sker der forvirring og det kan ske at Bo har 7 ting. Et sjovt grin for alle. Pointen er her at vise hvordan oplysninger kan blive uægte i en presset og forvirrende situation. '''Cykelslangefodbold''' En fodboldsklon hvor du er bundet sammen med din partner med en cykelslange. Dette giver nogle anderledes begrænsninger end normal fodboldspil. Der laves mindst 2 hold med 12-20 deltagere. Deltagerne går nu sammen 2 og 2 og kravler i cykelslangerne, og deles herefter i hold. Er personerne for store til slangerne, kan man sige de skal holde fast i slangen med hånden, uden at slippe. En bold sættes i spil, evt. 2 bolde, og det hold som først får 5 mål har vundet. Variationer Størrelsen på målende kan reguleres stører eller mindre efter behov. Bolden kan variere i størrelsen for at tilpasse sværhedsgraden. Den rigtige svære er at inddrage pingfodbolden her. '''Dem som har ....''' En person skal stå i midten af en rundkreds og resten sidder på stole i rundkredsen. Personen i midten skal sige en sætning som eks. ”De som har sokker på, byt plads”. Personerne der har sokker på skal her bytte plads, og den person i midten skal sætte sig på et tomt sæde. Den tilbageværende, som ikke har fået sig en sideplads stå i midten, ellers prøves der igen. '''Den blinde trillebørsstafet''' 2 personer skal køre trillebør - den ene kan se og den anden kan bevæge sig. Den der kan se, sidder i trillebøren. Den der har bind for øjnene skal køre trillebøren. Det gælder nu f or den sidende, om at dirigere sin makker igennem en slalombane, der er opstillet med kegler. Man kan lave hold eller køre på tid. '''Den hellige ko - eller den hellige larve''' En volleyballbane, inde, eller en græsplæne ude, er her at fortrækkes. Banen kan variere alt efter hvad du vurdere er passende for din målgruppe. Materialerne er 2 små skumgummibolde, eller andre bløde bolde du har til rådighed. Deltagerne deles op i to hold med 6-7 personer på hvert hold, hvor hvert hold vælger en hellig ko. Den hellige ko markeres med en hat eller lignende. Der scores point ved at ramme det modsatte holds hellige ko. Det gælder nu f or holdende at ramme den hellige ko på modsatte hold. Derfor skal den hellige kos medspiller beskytte den hellige ko, samtidig skal man forsøge at ramme det andet holds hellige ko. Når der skiftes til en ny hellig ko, skal holdene være 3 meter væk fra hinanden. Bolden afleveres fra person til person, der må ikke dribles eller løbes med bolden og man må maks holde bolden i 5 sekunder Hvis dette overskrides afleveres bolden til det modsatte hold. Om den hellige ko må eller ikke må røre bolden, kan man selv bestemme inden legen begyndes af idesætteren. '''Den hellige larve''' (hellig ko variation – læs reglerne for den hellige ko først). Hvert hold skal danne en larve hvor alle skal have fat i hinanden, og de må her ikke slippe hinanden, for så går larven over og dør. Koen er den bagerste person i larven. Når koen bliver skudt går den over til den anden larve og bliver hovedet. Spillet fortsætter igen indtil der kun er 3 tilbage i den ene larve. '''Det 4kantet følelses hus''' På gulvet laves en 4kant som deles op i 4 felter. Hvert felt repræsentere en følelse, som eks. Kærlighed, sur, glad og ked. Nu skal personerne som er valgt, det kan være 2 bestyre i en butik, og en kunde, så improvisere. De 2 bestyre skal blive i huset og ekspedere kunden som står uden for salgsvinduet. Dvs. den handlene bliver ikke berørt af følelserne. Lyder det svært ? Det går helt af sig selv når du kommer i gang. '''Dåseskjul''' En klassisk aktivitet, hvor der er en eller to fangere og som forgår i åbent areal. Det gælder her om, at barnet benytter sin tålmodighed for at løbe på det rette tidspunkt. Fangeren skal lukke øjnende og tælle til 50 langsomt, mens resten gemmer sig. Når fangeren når halvtreds, råber fangeren ”nu kommer jeg”, og fangeren skal nu finde de som har gemt sig. Når en fanger finder en person, skal fangere løbe tilbage til dåsen og råbe ”Pernille i dåsen”, eller hvad personen hedder. Når Pernille først hen til dåsen, skal hun sige ”mig selv i dåsen”.Ingen må dog putte sig selv i dåsen det første minut. Når alle er fanget, bliver den som er fanget først af fangeren fanger. Variation: Hvis en når hen til dåsen, kan personen også sige ”alle fri af dåsen”, og alle skal gemme sig igen, men fangeren skal nu trække 10 fra så personen kun skal tælle til 40. '''Fang sælen Hr. isbjørn''' Alle ligger sig i den ene side af hallen, med armene ind til kroppen, og der vælges en isbjørn. Nu skal alle sælerne over på den anden side, for der er mange sild, uden at de bruger arme eller ben. De skal krybe sig over på den anden side. Isbjørnen skal vende sælerne om på siden, for så forvandler sælen sig til en isbjørn. De sæler som kommer over på den anden side, kan spise sig mætte i sild. Evt. skal sælerne tilbage igen, men da legen er hård for kroppen og musklerne, er det en vurderingssag. '''For og imod''' 2 personer skal sætte sig over for hinanden. Sammen finder man et emne, som man vil have de 2 eksperter skal diskutere. Den ene skal være for, og den anden skal være imod, og nu gælder det om at argumentere for hver sin holdning. '''Forandringen''' Man står over for hinanden 2 og 2. Den ene vender sig om, mens den anden fjerne en ting, bytter en ting med en anden person eller helt tredje. Det eneste som er reglen er at forandringen skal kunne ses. '''Fortæller bytter plads''' Folk sidder i en rundkreds på stole, hvor der står en person i midten. Personen i midten har ingen stol, og skal forsøge at få sig en stol ved at sige en af deltagernes navne 3 gange i træk. Hvis personen som står i midten får sagt et navn 3 gange i træk, skal personen i midten bytte plads med den person som hedder det navn der er sagt 3 gange. For at personen, som får sagt sit navn 3 gange ikke skal ind i midten, skal personen sige navnet på den person der står i midten inden ens navn bliver sagt 3 gange. '''Fodbold med bordtennisbold''' At spille fodbold inde, kan forgå med bordtennis bolde eller andre lette bolde, som plastic bolde eller skum bolde. Der lavet 2 mål, i form af 2 bøtter eller 2 glas. Bolden gives op på midten og de 2 spillere skal nu forsøge at score mål hos modstanderen. Man kan benytte fingre eller puste. '''Variationer''' Flere bolde, så bliver spillet aktivt. Flere mål, så er der flere målmuligheder. 4 spillere, så kan der spilles alle mod alle, eller 2 hold. '''Fodboldsstafet''' Her laver man mindst 2 hold. Holdende deles, så de står over for hinanden, med ca. 10 meters mellemrum. Nu gælder det om, at alle personer skal lave 1 aflevering, til den person som står overfor en, hvilket jo er ens eget hold. Afleveringen der skal laves, skal være inden for en meter i diameter til den person man skyder til. Hvis man misser, er det selvhenter og om igen. Det hold som er først færdig har vundet. Man kan øge eller nedsætte afstanden så det passer til målgruppen. '''Fødselsdags fest''' Der er en som har fødselsdag, og 3 som er gæster. Tag gæsterne uden for døren og forklar at de skal vælge, en som lugter, en som er morsom og en som man kan lide, men de må ikke sige dette til nogen. Det samme gælder fødselaren. (en god ide er at de ”finder” nogle gaver) Gruppen får så 120 sekunder hvor de skal komme ind, give fødselaren en gave og forsøge at vise at de følelser som de forbinder med de 3 valgte områder. Efter 120 sekunder skal publikum gætte hvem der syntes hvad om de forskellige personer. Her kan du forklare og vise dem hvad kropsprog betyder, og du kan tilpasse kropsproget undervejs. '''Gakkede kokkemadlavning''' Der er 2 gakkede kokke, som er i fjernsynet til kokke madlavning. God improvisations træning. Den første skal starte med bogstavet a, og det er sætningen der skal startes med a, hvorefter sætningen går over til den anden kok. Sådan kan det se ud:”Alle sammen, god dag”, ”Bedste aften er i aften, det jo kokkeaften”, ”Citronerne og melonerne er klare” ..... Det sjove er, at det som den ene kok tror der bliver sagt, blive ikke sagt eller ændret i sætningen, så de finder hurtig ud af at overlappe den anden midt i en sætning. '''Goal-ball''' Her skal man bruge en goal-ball. Det er en bold med en klokke indeni. Alle deltagerne har bind for øjnene. Man er i to hold, som hver har en væg, som de skal beskytte. Det gælder om at kaste bolden ned, så den rammer modstanderens væg. Da alle har bind for øjnene, har man kun lyden at gå efter, når man skal beskytte sin væg eller ramme de andres. '''Golf''' Når vi snakker om Krolf (senere), vil jeg nævne en aktivitet, man kan bruge til bl.a. utilpasse unge, men også mange andre, som handicappede, blinde og normal fungerende. Golf er en lidt dyr sport, hvis man bare skal ud og spille en gang imellem, men bliver man bidt, kan man efter en stor startsum på ca. 16.000 kr, spille golf for ca. 250 kr i kvartalet. Det er ikke mange penge, hvis man kan hjælpe de adfærdsvanskelige denne vej, eller stimulere andre sanser hos personer som har brug for denne stimulus. Derfor vil jeg opfodre, til dem der har lyst, at booke en time med instruktør og tage ud og spille lidt golf. Selvom den generelle mening er den (har jeg erfaret), at golf er kedelig og for rige mennesker, er det en yderst morsom sport, for hver gang man rammer golfbolden, bliver man så glad, voksen som barn. Informationer - Da golf ikke er noget man bare laver hjemme i haven, vil jeg ikke gå mere i dybden med dette spil. Jeg håber dog at du får inspiration til at prøve dette. http://www.golfonline.dk eller ring til din lokale golf lokalitet (gule sider eller www.krak.dk) '''Gæt og grimasser''' Personen som er ansvarlig for aktiviteten skal inden aktiviteten have skrevet 10 sedler hvor der er sætninger på. Gruppen deles op i 2 hold og nu gælder det om at gætte på tid. En fra det første hold får et kort og skal formidle dette til sit hold, og omvendt. Den hurtigste får 1 point. Alt efter målgruppen kan det være fra mange ord i en sætning til at de skal imitere et dyr. Ingen lyde må forkomme fra den som skal formidle sætningen til sit hold. Gåtur med opgaveløsninger Har du lyst til at tage din målgruppe med ud og gå en tur, og samtidig give dem lidt sjov på turen, men mangler en motivationsfaktor? En gåtur med opgave løsninger og andre indslag kan bruges. Posterne kan variere meget og kan være fra at løse en rebus til at lære om hvad slags blade som er vist på et billede, eller endnu bedere, bruge naturens genstande. Grunden til at der ikke står mere er at denne aktivitet er en udfordring fordi den skal tilpasses den målgruppe du har med. Man kan lave turen længere og samtidig lave saftevands poster undervejs eller spise madpakker halvvejs mm. Gåder og rebusser kan findes i rebus tillæget der kan hentes gratis på www.slesviger.dk. '''Handicap cykelløb''' 2 personer skal cykle på 1 cykel. En person sidder på bagagebæreren, og træder på pedalerne. Den anden person sidder på sadlen, og har fat i styret. Nu gælder det om at køre igennem den opstillede bane hurtigst muligt. Banen kan indeholde slalomkørsel, bakker og måske en vippe, hvis det kan arrangeres. Alle på holdet skal igennem banen. '''Handicap fodbold''' Man spiller fodbold med 2 hold som normalt. Varianten i dette spil er bare, at alle spillere er bundet sammen 2 og 2 med et reb omkring fodleddene. '''Handicap rundbold''' Man starter med at spille almindelig rundbold. Når en person bliver slået hjem, får han tapet 2 legemsdele sammen, dvs. en arm bliver tapet fast til et ben. Derefter fortsætter spillet, indtil det ene hold hverken har arme eller ben at bruge!!! '''Hjørneleg''' Du laver her en stor firkant på gulvet, og hvert hjørne betyder noget. Vælg et emne, så som husdyr. Spørg ”Hvilket husdyr kan du bedst lide?” Dette hjørne betyder Hund, dette hjørne Kat, dette hjørne Fugl og dette hjørne Slange. Herefter placere børnene sig, og du placere dig, hvor der er færrest, for så føler den gruppe mere tilpas. Hvert hjørne får 2 min. til at diskutere indebyrdes hvorfor de mener, at deres dyr er det bedste, herefter forklare hvert hjørne til de andre hvorfor de står hvor de står og forklare hvorfor de syntes dyret er det bedste, og herefter må folk bytte hjørne hvis de har ændret mening. Dette sker nok ikke under kategorien husdyr, men mere under alvorlige emner, som mobning, vold, druk osv. '''Hurtigt svar''' En person står i midten af en rundkreds. Personen peger på en af de som sidder som skal sige et bogstav fra a-z (dog helst ikke c-w-x-z). Personen skal hurtigst muligt sige 5 ord der starter med det valgte bogstav for derefter at pege på den næste person som hurtigt siger et nyt bogstav. Dette går på tid og der haves 2 minutter pr. Person. Personerne bliver her øvet i hurtigt svar og hurtigt tænkning. '''Kapløb med forhindringer''' Et kapløb, hvor man skal over en bænk, rundt om en kegle og tilbage til sit hold. Hvor mange hold, og hvilken forhindringer er op til hvilke redskaber man har til rådighed. Eks: 20 personer deles i 4 hold. Hver person skal hoppe over en buk, løbe slalom mellem kegler for til sidst at kaste en badebold op i luften. Personen skal løbe tilbage og lave en armbøjning.Herefter kan den næste person fra holdet løbe. Den gruppe som først er færdig har vundet. Ignorerings øvelsen For at man kan mærke hvordan det er at stå udenfor fællesskabet, skal 5 personer stå med ryggen til en 6 person. Lige meget hvad, skal de 5 personer ignorere den 6 person. En uhyggelig øvelse hvis målgruppen kan tage dette alvorligt. '''Ja/Nej opvarmnings øvelse''' En arme øvelse med lukkede øjne, hvor målgruppen bliver trænet til at bruge sin krop til at udtrykke sig. De skal alle stille sig så du kan se dem, og de skal have øjnene lukkede. Hvis de rækker armene op, betyder det ja, rækker de armene ned af, betyder det nej. Hvis de ikke ved det, eller er i tvivl, skal armene bare blive langs kroppen. Alle lukker øjnene: Du stiller spørgsmål, og giv dem i starten god tid. Er jorden rund? Er Jerry en kat? Er Tom en kat? Er solen grøn? OSV. Du må IKKE kommentere eller grine undervejs. '''Kasket bold''' Spillet består af to hold, som alle har en kasket i hånden. Der udvælges en målmand fra hvert hold, som stiller sig op på en kasse eller lignende, i hver ende af banen. (målemanden skal ikke redde en scoring, men der scores ved at ens egen målemand griber bolden i kasketten) Spillet fungere som partibold, ved at man aflevere til hinanden på holdet, dog skal bolden gribes i kasketten. Der må ikke løbes med bolden og der kan scores ved at kaste bolden til målmanden som også skal gribe bolden i kasketten. Den der score bliver den nye målmand. Der kan evt. spilles på tid, hvor dem med flest scoringer vinder. Personlig kontakt er ikke tilladt og ved grove fejl er der straffekast mod egen målmand fra midterlinjen. Spillet kan spilles på hvilken som helst bane, dog har spillet en tendens til at klumpe sammen, hvis banen er for lille. En volley- eller håndboldbane er ideel. Spillet kan sagtens spilles udendørs på en fodboldbane. Jo større bane, desto større krav til løbe- og kastefærdighederne. Variationer Der kan være flere scoringssteder. Målmændene kan være placeret på samme højdeniveau som markspillerne – hvilket gør det sværere at score. Pigerne kan favoriseres ved at deres scoringer tæller 2 point, eller at drengene skal kaste med den ”forkerte” hånd. '''Kast med underlige ting''' Kast længst med de mest underlige ting. Simpel regel, at kaste længste. Man kan lave regler om stillingerne man skal kaste med, det kan være baglæns eller på hovedet. Kun fantasien og fysikken sætter grænser. Har du set hvor lang du kan kaste med din sko eller en computermus ? '''Kluddermor''' Deltagerne står i rundkreds med hinanden i hånden. En vælges til kluddermor, og går væk fra de andre så han/hun ikke kan se, hvad der foregår. De andre filtrer sig sammen ved fx at gå under hinandens arme. Man må ikke slippe hinandens hænder. Når man er helt filtret ind i hinanden, kalder man: "Kluddermor, Kluddermor". Han/hun kommer nu, og skal filtre kredsen ud igen til en rundkreds ved at fortælle, hvad de skal gøre. '''Kompas løb''' Orienteringsløb i naturen, kan give mere overskuelighed i hverdagen. Det kan måske kobles sammen med, at lære man at overskue naturen via kort, kan man også bedre overskue sin hverdag. (her er tale om de personer som har brug for dette). Et kompas koster ikke det helt store, og hvis man selv er kendt i et område, er det her let at instruere andre i at bruge kompas og kort. Kompas kan dog her blive et problem, hvis man ikke har kendskab til dette da det er et stort emne, og ofte er folk delt i at enten kan de intet, ellers kan de alt. Derfor vil jeg ikke gå mere i dybden på denne aktivitet, men henvise til www.dk.orienteering.org og trykker man på ”faste poster” i menuen løb, får du de telefon numre man skal henvende sig til. Min vurdering er at det er sjovt, selvom jeg farede vildt de fleste gange jeg har prøvet det. (husk her ordsproget på forsiden) '''Kongens efterfølger''' Man tager 3-12 personer i en række. Alle skal gøre det samme som den forreste gør. Man skifter efter et minut. Specielt udfordrende på legepladser eller andre steder hvor man kan klatre eller andre ting. '''Kryds og bolle - med personer''' Inddel et kryds og bolle felt med 9 stole. (evt. tape eller andet hvis målgruppen ikke kan holde balancen). Der vælges en kaptajn for hvert hold, med 5 holdspillere på hvert hold. Den første kaptajn siger nu til den første person at han/hun skal gå over på den stol eller det felt, og så skifter det side til den anden kaptajn. Indtil alle brikker er nede. Det spændende sker nu i de variationer man kan lave. Variationer Tidsvariation nr. 1. Hvert hold på samtid sætter en ”brik” ind når du siger et ord, som eks. ”NU”. Tidsvariation nr. 2. Begge hold kan skiftes til at placere en brik hvert 3 sekund, hvilket kan skabe stressfaktorer i mild grad, men som hjælper med at stimulere oversigts evnen. Man kan også lave den regel at ingen må sige noget, kun bruge håndtegn. Begrænse det til 3 spillere som skal om rokeres. Her kan tidsvarianterne tages ind. '''Kyllinger kom hjem''' En person er ulv og en person er kyllingemor. Denne ulv skal spise sig mæt i kyllinger. Ulven står på midten af plænen eller lokalet og kyllinge mor råber ”Alle mine kyllinger kom hjem”, og alle kyllinger (de resterende) råber ”Det tør vi ikke, for ulven spiser os”. Kyllingemor råber ”kom hjem alligevel”. Nu skal alle kyllingerne løbe hen mod kyllingemor som står i modsatte side i lokalet af kyllingerne, og de kyllinger som bliver spist bliver nu til ulve, og kyllingemor går nu over på modsatte side og man fortsætter. '''Kædetafat''' En gammel klassiker, som starter med at en person tikker en anden. Når personen er tikket, bliver denne person også tikker. Men i stedet for at disse 2 personer skal løbe hver for sig, skal de nu løbe hånd i hånd og tikke videre. Når gruppen når 5 personer, splittes de i 2 grupper og tikker videre end til alle er tikket. Husk at begrænse banen. Variation: Helle kan indfør es '''Lys-Billede tur''' En fortæller skal fortælle gennem 5 lysbilleder, om en oplevelse, som kan være om bla. en tur til Egypten i en ro båd (bestemmes på holdet men skal være langt ude). Herefter kan publikum spørge om forskellige billeder de gerne vil se. Publikum skal lukke øjnene i 10sek, mens de tæller til 10, skal lysbilledet, som består af 4-7 personer, danne et billede og herefter skal fortælleren tolke billedet (improvisere). (fortælleren lukker også øjnende og tæller med i de 10 sekunder) Lysbilledet må på intet tidspunkt sige noget. De er stumme og må kun bevæge sig når publikum har lukket øjne. Det er vigtigt at lysbilleder står stille når der er talt til 10. Ingen sidste bevægelser. '''Min krop dine arme''' Man er to og to sammen. Det er mest hensigtsmæssigt at være sammen pige – pige eller dreng – dreng, da spillet kan være intimt. Den forreste partner samler sine hænder bag på ryggen. Den anden partner skal så gå bag den forreste partner, og bruge sine hænder og arme, som var det den forreste persons arme. Det drejer sig om at skyde de personer der ikke er på ens eget hold. Til denne lille detalje, er det tilladt at spille sammen med sine medspillere, for at komme nærmere sine modstandere. Måden hvorpå man ”dræber” sine modstandere, er ved at skyde bolden på disse, UDEN at de griber bolden. De 2, eller det par som der står tilbage vinder. '''Mobiltelefon improvisation''' 2 personer sidder med ryggen mod hinanden på 2 stole, så de ikke kan se hinanden. En person ringer til den anden. Den der modtager tager telefonen og siger eks. Det er julemandens værksted, det er Rudolf, og den anden person kan så eks. sige, davs, det er Jesus. De skal her improvisere 2 personer og improvisere en samtale. '''Morder leg''' Alle sætter sig i en rundkreds. For at finde frem til hvem som skal være moderen, skal man give alle en tand eller tændstik, og en af disse tand eller tænd stikker skal være knækket. Man kan også benytte sedler. Moderen myrder ved at blinke til en anden person, men ser en tredje person dette kan denne person sige ”Jeg ved hvem moderen er”, og nu må det tredje person fortælle hvem han så blinke. Hvis det er korrekt, er moderen fanget, er det forkert, dør den som har gættet forkert. '''Mørke fodbold''' Trodser man synssansen, bør man prøve at spille fodbold i mørke. Der deles 2 hold og det ene hold er det røde hold, mens det andet hold får de hvide lygter, altså forlygterne mod baglygterne. Så er det bare at lave et rødt mål og et hvidt mål, og så det bare at gå i gang. Reglerne er de samme som i almindelig fodbold, men man kan selv opfinde reglerne i fælleskab med ens målgruppe. Vær opmærksom på, at der her er en sikkerhedsrisiko i form af at det er mørkt og at folk kan blive ivrige. Man kan med fordel bruge en bold med klokker eller andet som laver lyde. Der kan også bruges knæklys. '''Pingvin fodbold''' Tag 2 hvide engangskrus til hver deltager. Bind de 2 krus sammen og lav 2 snore, så du nu har et par lange briller. For enden af krusende klipper du bunden ud så man nu kan se noget, og så går spillet i gang. Jeg husker f ra HF hvor svært det er, og her skal man virklig koncentrere sig og være heldig. Der scores på 2 normale indedørs fodboldsmål. Aktiviteten kan også forgå ude. Variation: Hockey er også meget svær at spille, da hockey bolden ligger i det blinde felt når man har bolden. '''Pingvin hockey''' Det samme som pingvin fodbold, bare med hockey i stedet for fodbold. '''Posebold''' Princippet er som i rundbold. Der laves en firkantet bane med 5 kegler, 4 kegler til banen, en kegle til stopperen. Der laves 2 hold. Der er nu 4 baser ( firkantens hjørner), et stopperfelt midt på forreste linje og en ærtepose. En sparker ærteposen, og efterfølgende spillere skal løbe til næste sted, hvis de ser deres snit til dette uden at dø. Får stopperen bolden og siger stop, og man ikke er inde på en base, er man død. 3 døde udløser skift. Variationer Større eller mindre bold. Højest 2 personer på hvert stoppested. Banen reguleres så den følger antallet og duelighed. Der tages tid. Dvs. at efter eks. 2 minutter skiftes det uden at holdet kan dø inden tiden er gået. (sætter mere konkurrence i gang) '''Ridderne af det runde bord''' Målgruppen slås til ridere en efter en, og herefter begynder kampen. Man kan lave alle mod alle, eller mindre som 2 mod 2. Man kan bruge sammenrullede aviser som sværd, men man kan købe skum sværd. Så afholdes turneringerne og kampende. Her er det fantasien der sætter grænser, men denne aktivitet er nok mest til børnehave niveau. '''Rundt, rundt og rundtosset''' En øvelser hvor man bliver bevidst om hvordan ens syn kan snydes. Man skal bruge et tilfældigt objekt, så som en flaske eller sten, og man kan lave hold eller kæmpe enkeltvis. Det gælder nu om at spæne 20 meter, røre den ting som ligger på jorden og løbe 10 gange rundt om dette objekt, for herefter at løbe tilbage hvor man startede. Gerne lige hvis man kan. '''Sideskift''' Målgruppen deles i 2 hold, og stilles på hver sin side af en fodboldsbane eller lignende. Når du sige ”LØB” så skal begge hold over på den modsatte side. Det hold som kommer først har vundet. Nu er trikket at du skal variere, det kan være de skal hoppe, kravle, hinke eller helt andet. Skoleg og krabbe gang I en gymnastiksal fordeles målgruppen i 2 -5 grupper (ca. 5 på hvert hold). Alle ligger deres sko i en bunke, som er holdet skobunke. Holdende skal nu stjæle sko fra hinanden, og beskytte sin egen bunke samtidig. Holdende skal kravle rundt i krappe gang på tid (2 min er passende) Hvad krapperne må ved hinanden af fysisk aktivitet kan man aftale med målgruppen, men jo ældre jo mere fysisk sammenstød kan der komme. '''Skoleg skifte''' Hver anden person tager sine sko af. Målgruppen tager en sko hver og går i rundkreds mens de bytter skoene. Når du sige NU eller hvad i aftaler, skal man finde den anden som har samme sko og sætte sig ned. De som finder samme sko sidst ryger ud. Smørklat 3 personer og en bold. Den person som skal være i midten skal forsøge at røre bolden, som de 2 andre skyder til hinanden. Den person som sidst har rørt bolden inden personen i midten rør bolden skal bytte med smørklatten. Variationer Der kan være flere i midten. Man kan danne en fir- eller femkant. Bolden kan kastes i stedet for at skyde med fødderne. '''Statue''' Gruppen får at vide, de skal lave statuer af nogle ord, de får hvert et ord uden de andre grupper får dette ord at vide. En deling i 4 grupper af maks 5 personer er passende. Eks. Glæde, magt, Mobning, Dovenskab. mm. De får hver 2-4 minutter til at lave denne statue, herefter skal alle de andre gå rundt om statue og sige hvad de ser af udtryk i statuen. Det kan være, at der laves en statue om magt, men eleverne ser bla. også kedsomhed, diktator osv. Dette viser dem, at man kan have forskellige syn på ting, og hjælper dem med at forstå, at fordi en siger rød, kan en anden opfatte det som blå. '''Sækkevædeløb''' En sjov gammel aktivitet, hvor man skal hoppe lidt. Man får hver en sæk som man skal kravle ned i og hoppe med. Man kan binde ens sko i stedet, men det er nu sjovere med en sæk. Elementet i sækkevædeløbet er ikke at vinde eller at hoppe, men det sociale i at vente og heppe på alle de andre. Tilpas længde med aldersgruppen, prøv evt. selv først. En konkurrence hvor man vinde æren kan her med fordel anbefales. Man kan køre 2 mod 2 eller på tid. Variationer Bind skoende eller hænderne sammen .Så er det svær ere at hoppe. Bind for øjnene, man skal hoppe efter ens kammerats stemme. '''Tampen brænder''' Gem en ting, som en person skal finde. Send en person ude for døren, gem den aftalte ting, og kald personen ind igen. Når personen går mod den gemte ting bliver det varmere, når personen går væk fra tingen bliver det koldere. '''Tidsfornemmelse''' Gå fra hurtig til stå eller stå til hurtig på 60sek. Her kan de lære hvor meget andre påvirker dem og deres tolkning, da man vil kigge og påvirke andre. Du tager tiden og siger START og SLUT når tiden er gået. '''Ting med A-B-C''' En øvelse, hvor man står i rundkreds og hvor man hver især skal forstille noget, man starter med A, så B, så C osv. Abrikos, abe, alkohol osv. Når runden er igennem er det bogstavet B' s tur, osv. Bus, blærerøv osv. Man skal bruge en stol til at symbolisere tingen. Hvis nogle har tænkt det samme gør dette ikke noget. '''Trillebørs stafet''' Den klassiske leg, hvor den ene lægger sig ned på gulvet, og den anden løfter benene på den person som ligger på gulvet. Nu har man en trillebør. Nu kan man laver konkurrencer hvor man kan kæmpe 2 mod 2 (en trillebør mod en anden). '''Troldehale fangeleg''' Hver person får et stykke stof, eller et bånd som det bruger som hale. Det gælder om at tage de andres haler, og der er flere variationer til hvad man kan gøre. Men basis for alle variationer er at man skal have halen(erne) omkring livet, altså ned i bukserne. Variationer Sidste person med hale vinder: Man dør hvis ens hale bliver taget og man fortsætter til kun en overlevende er tilbage. Man køre på tid, dvs. man kan ikke dø og man skal herfor sætte halen anden steds på livet, og når tiden er gået gælder det om at have flest haler. Man kan indrage en bold man skal drible med samtidig med man skal fange haler mm. '''Træbowling''' Find noget brænde, gerne fra en brændestabel, og tag 5-9 stykker træ (alt efter hvad man syntes). Find en træ pind som er lidt mindre end den mindste bowlingetrækegle. Keglerne stilles nu på en lang række med 10 centimeters mellemrum, og man kan begynde bowlingen. Bowlingen består i at man har 2 skud, så gælder det om at nå et hvis point, som er de antal kegler man har ganget med 5. Variation: Man kan sætte pointet højt, og sige at første kegle man vælter tæller 1, næste tæller 2, næste 4 osv osv. Men det skal være i samme skud. '''Tæppetræk''' Man deles op i grupper af 5-7 personer. Der stilles en kegle i den ene ende af hallen, og hver gruppe får et tæppe. De skal nu skiftes til at blive trækket på tæppet op forbi keglen i den anden ende. Man kan gøre det på tid for at få konkurrenceelementet med, men også for ”bare” at gennemføre løbet, da det kan være hårdt. En pude eller andet at sidde på kan her fortrækkes da det kan blive varmt for numsen. '''Usynlig fantasiting''' Man tager en usynlig ting frem fra den usynlige pose og forklare hvordan den ser ud og hvad den kan bruges til. De andre skal forsøge at gætte den usynlige ting. Det stiller krav til at målgruppen kan formidle sin fantasi til de andre og at de tør stå selv med dette. Der er begrænsninger, så man ikke siger ledende ting som ”min ting er blød og kan sige vov”. Usynlig fortælling – ABC fortælling Lav en ”usynlig” ting hver især, så som at hoppe i sjippetov. Hvis gruppen mangler ideer eller er usikker, må de gerne genbruge øvelser som andre bruger. Giv dem evt. 20sek at tænke over en ting. Øvelsen går rundt i en rundkreds. '''Rødt lys''' Ved en startlinje stilles alle deltagere op. En enkelt deltager er starter. Starteren står f.eks. 20 skridt fra startlinjen. Starteren vender ryggen til de andre deltagere. Starteren tæller ved at sige - grønt lys, gult lys rødt lys. Mens der tælles må deltagerne løbe frem mod starteren, men alle skal stå bomstille når starteren når til at sige "Rødt lys". Nu har starteren tid til at gå deltagerne igennem - hvis nogen rører sig skal de gå tilbage til startlinjen. Efter en aftalt tid starter nedtællingen igen, mens starteren står med ryggen til feltet. Sådan fortsættes indtil en deltager når frem og prikker starteren på skulderen. Herefter byttes, så vinderen bliver starter. Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/indledning 2176 5511 2005-12-29T07:46:53Z 62.79.6.192 slettet navnet Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/forfattere 2177 5564 2006-01-04T16:26:29Z Bisgaard 36 delvis gendannet - det lader til han ikke længer vil have sit efternavn herinde Jeg syntes det er fair, at de som medvirker til at gøre bogen bedere kan skrive sig på herunder. Men indtil videre er det kun mig. Har jeg glemt at nævne dig ? Jammen så er min mail i indledningen. Forfattere [[Bruger:Stefangranholm|Stefan]] : Startede bogen med 33 word sider - Lagde bogen op på wikibooks.org den 11 september 2005 Tak til: Fest doktoren osv. (under forbedring) Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/deffinere 2178 5167 2005-11-29T22:55:54Z Stefangranholm 44 rettelse ER UNDER UDBYGNING - Se mere under fremtidige forbedringer Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/taktil 2179 4985 2005-11-17T16:11:23Z Stefangranholm 44 Tak til: Fest dodkoren.dk ER UNDER UDBYGNING - Se mere under fremtidige forbedringer Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/litteratur 2180 4986 2005-11-17T16:13:09Z Stefangranholm 44 ER UNDER UDBYGNING - Se mere under fremtidige forbedringer Wikibooks:Disponering af større tekster 2182 8502 2006-10-01T20:35:58Z Bisgaard 36 lidt forslag til hvordan nye bøger udarbejdes ==Før du starter== Før du starter er der en række spørgsmål du skal stille dig selv: *Er min bog en wikibog? **Alle kapitler i en wikibog kan omskrives, ændres og forbedres af andre, rækkefølgen af kapitler kan ændres, kapitler kan tilføjes, kapitler kan slettes osv. Hvis du ikke er klar til nådesløs redigering er din bog ikke en wikibog. **Alt materiale du skriver til Wikibook er omfattet af ”GNU free documentation license”. Det betyder at alle kan bruge din tekst som de vil. Du kan senere vælge at udgive dit værk, men det kan alle andre også, uanset om de har bidraget til bogen eller ej. Teksten kan desuden ikke fjernes igen fra Wikibook. **Den eneste betaling du får for dit arbejde er anerkendelsen fra læserne og andre wikibookianere. *Hvor lang tid er jeg villig til selv at ofre på bogen? **At skrive en bog er meget tidskrævende, og du kan ikke forvente at andre skriver bogen for dig, du skal derfor være klar til at skrive en betydelig del af bogen selv. *Eksisterer der allerede en bog med et lignende indhold? **Kig efter om der allerede findes en bog med samme emne, eller hvor dit bidrag kan sættes ind. Selv om vi gerne vil have mange bøger vil vi hellere have en god bog om et emne, end to halvdårlige bøger. ==Forarbejde før bogen oprettes== Det følgende er kun til vejledning, men det kan være en stor hjælp til at samle ideerne til din bog, så unødvendig dobbeltarbejde kan undgås. ===Problemformulering=== Alle større projekter bør starte med en problemformulering, problemformuleringen bruges til at styre projektet imod det forud bestemte mål. Skriv her om hvad du gerne vil skrive, hvilke spørgsmål vil du besvare i din bog, og hvad målet med bogen er. Problemformuleringen begyndes med, at du stiller spørgsmål inden for dit emne, helst hvad, hvorfor, hvornår og hvordan. Det vil sige hv-spørgsmål, som kan tjene som udgangspunkt for, at du kan trænge ned i dit emne og lave en analyse, der grundigt argumenterer for svar på de stillede spørgsmål. ===Problemafgrænsning=== Et emne kan blive meget stort og uoverkommelig hvis man vil have alt med, skriv derfor op hvad du ikke vil tage med, overvej her: *Hvad er din målgruppe? **Hvilke forudsætninger skal læseren have for at læse din bog. ***Hvis din bog ikke er en lærebog, er det som regel en god ide at skrive bogen så almindelige mennesker med afsluttet folkeskole kan læse bogen. ***Ved avancerede emner på gymnasie- eller universitetsniveau kan det være en fordel at forudsætte at læseren har en gymnasieuddannelse, eller forudsætte at læseren allerede har læst en anden wikibog. *Hvor dybt ind i emnet vil du gå? **Vil du kun give læseren en overfladisk viden om emnet, eller vil du gå ned i de mindste detalier? ***Hvis du gerne vil have alle detalier med kan det være en fordel i første omgang at udvælge nogle enkelte, meget konkrete punkter at arbejde med, du kan altid senere tilføje flere punkter til bogen. ===Udarbejdelse af dispositionen=== Disposition er det redskab, du har til at planlægge bogskrivningens videre forløb. Under udarbejdelsen af dispositionen beslutter du, hvad der skal være med i bogen for at besvare problemstillingen. Problemformuleringen er altså udgangspunktet for udarbejdelsen af dispositionen. Når går i gang med at udarbejde dispositionen, må du være meget konsekvent med at fokusere på det overordnede, det vil sige kun at medtage de elementer, som har relevans for at besvare den stillede opgave. Dispositionen er en foreløbig indholdsfortegnelse, dvs. den udtrykker det, som skal med i bogen, og den anbringer de forskellige elementer i den rækkefølge, der er den logiske for at besvare opgaven. Dispositionen er ikke identisk med den senere indholdsfortegnelse i selve bogen. Dispositionen formulerer i hovedoverskrifter og underoverskrifter de arbejdsopgaver, som du skal i gang med at løse. Dispositionen kan også anvendes til at finde ud af, hvilken stofindsamling og -bearbejdelse du endnu mangler. I denne fase må du være meget opmærksom på tidsfaktoren. Den tid, du har til rådighed, kan være meget afgørende for omfanget af det, du har mulighed for at tage med i bogen. Du er oftest nødt til at indskrænke dit ambitionsniveau ganske betragteligt. Udarbejdelsen af dispositionen kan groft indeles i følgende punkter: #Skriv de overskrifter du kunne tænke dig at behandle i din bog. ##Rækkefølgen er ikke vigtig her. ##Overskriften er heller ikke vigtig, den skal bare tydeligt vise hvad den indeholder, når du begynder at skrive kan du ændre dem til mere rammende overskrifter. #Skriv en kort tekst til hvert kapitel om hvad kapitlet vil komme til at indeholde. ##Teksten behøver ikke være sammenhængende, men kan være en liste med stikord til hvad der senere skal skrives. ##Noter hvilke kilder du vil bruge i hvert kapitel, brug gerne 2-3 stykker til hvert emne, det sikre at dine oplysninger er korrekte. #Sæt overskrifterne i den orden du kunne tænke dig. ##Rækkefølgen skal skabe et naturligt ”flow” i bogen, dvs. at hvis et kapitel forudsætter kendskab til indholdet i et andet skal den selvfølgelig stå efter den. ##Når de er sat op danner de en foreløbig indholdsfortegnelse, den kan ændres så meget du vil, men når du skriver artiklerne hjælper det at huske på hvad der er skrevet i et tidligere kapitel, og hvad der vil komme i et senere. #Gennemse teksterne du har skrevet til hver overskrift. ##Overvej her om der er nogen af emnerne der skal flyttes til andre overskrifter for at støtte ”flowet”. #Læg dispositionen fra dig i 24 timer. ##Hjernen er en kompliceret computer, og selv om du laver noget andet, og ikke tænker på din bog, vil hjernen ubevist arbejde videre med den. ##Skriv notater til de ideer du får i denne periode. #Gennemlæs dispositionen og lav de rettelser du finder. #Start en side og læg din disposition på forsiden, den vil med tiden blive din indholdsfortegnelse ##Du må også meget gerne lægge dine noter, og vurderinger på siden. ###De hjælper andre skribenter til at se hvad du har overvejet, og regne med at sætte ind. ###Det kan være at andre skribenter ser problemer ved bogen du har overset, og kan hjælpe med at rette dem til før der er skrevet flere sider tekst der skal rettes. ###Det hjælper andre skribenter til at se hvad du mangler, og hvad de kan hjælpe med at skrive til din bog, uden at det går imod din grundide med bogen. ###Du kan også omskrive dine noter til ”manchetter”, det er 4-5 linier der fortæller læserne hvad de vil finde i kapitlet, og afgøre om det eventuelt vil være interessant for dem. #Start med at erstatte noterne med de egentlige kapitler, du er nu i gang med at skrive din bog! #Hvis du under skrivningen opdager at teksten alligevel bevæger sig i en helt anden retning, skal du stoppe op, og vurdere om det vil have konsekvenser for hvad du først havde besluttet at fortælle. Måske skal teksten have en lidt anden drejning, eller du skriver måske i virkeligheden på to kapitler på samme tid. Her kan du overveje at gå ind og justere på din disposition. Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/forslag 2183 5018 2005-11-22T10:30:40Z Stefangranholm 44 Oprettede forslag Skriv dine forslag Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/risros 2184 5020 2005-11-22T10:35:40Z Stefangranholm 44 == Skriv dine ris og ros == Tryk på knappen REDIGER Wikibooks:Chat 2185 5023 2005-11-22T19:07:17Z 83.95.119.46 hjælp til nikkelnitrat Halløj med jer! Jeg har noget nikkelnitrat som jeg gerne ville vide om man kunne bruge til andet end at give sig selv allergi :D men hvis i ved noget om det bare skriv.. tunkage@mns.com PHP:Hej verden 2188 5034 2005-11-25T21:20:05Z Apoltix 58 Grundlæggende eksempler af print/echo Når man er nybegynder i et programmeringssprog, plejer man altid at lave en såkaldt '''Hej verden''' udskrift. Dette afviger ikke fra PHP. Med funktionerne ''[[PHP:Echo|Echo]]'' og ''[[PHP:Print|Print]]'' kan man udskrive en tekststreng med en angivet værdi. ==De forskellige måder for udskrift== Der er forskellige måder for hvordan man kan udskrive en tekststreng. For neden er de forskellige måder beskrevet: ===Print/Echo=== Da funktionerne ''echo'' og ''print'' stort set gør det samme, kan man bruge hvad man vil. ''Print'' bruges i visse programmeringssprog som en udskrift til en printer, hvor ''echo'' udskriver teksten på skærmen. <?php print "Hej verden!"; // Overstående funktion udskriver teksten ''Hej verden!''. print("Hej verden!"); // Overstående funktion udskriver ligeledes teksten ''Hej verden!'', dog sker dette uden linjeskift. print "Hej verden!\nDette er min første tekst!"; // Overstående funktion udskriver teksten ''Hej verden!'' efterfulgt // af et linjeskift og teksten ''Dette er min første tekst!'' Linjeskiftet er angivet med ''\n''. /* Eksekverer man dette script får følgende tekst: Hej verden!Hej verden!Hej verden! Dette er min første tekst! */ ?> Programmer:Gratis programmer 2190 6167 2006-04-03T20:14:29Z 80.164.43.125 /* [[Programmer:Gratis_programme/Cleaning|Ryde op og reperations programmer]] */ '''Programguiden i gratis programmer på nettet''' == Indledning == === [[Programmer:Gratis_programme/indledningograad|Gode råd]] === == Begreb og ord forklaringer == === [[Programmer:Gratis_programme/free|Hvad er freeware?]] === === [[Programmer:Gratis_programme/share|Hvad er shareware?]] === === [[Programmer:Gratis_programme/trial|Hvad er trialware]] === == Plugin og Drivere== === [[Programmer:Gratis_programme/plugininfo|Hvad er plugins og drivere?]] === === [[Programmer:Gratis_programme/plugin|Hvor henter jeg plugins?]] === === [[Programmer:Gratis_programme/antivirusprogrammer|Antivirus & firewalls]] === === [[Programmer:Gratis_programme/branderprogram|Brænderprogram]] === === [[Programmer:Gratis_programme/Codecs|Codecs]] === === [[Programmer:Gratis_programme/downloadprogrammer|Downloade programmer]] === === [[Programmer:Gratis_programme/hjemmesideforslag|Hjemmesideprogrammer]] === === [[Programmer:Gratis_programme/kalender|Kalender og skrivebords tilbehør]] === === [[Programmer:Gratis_programme/msnalt|Messenger alternativer]] === === [[Programmer:Gratis_programme/Cleaning|Rydde op og reparations programmer]] === === [[Programmer:Gratis_programme/Pakkeprogrammer|Pakkeprogrammer]] === === [[Programmer:Gratis_programme/Sikkerhedsprogram|Sikkerhedsprogrammer]] === === [[Programmer:Gratis_programme/spyprogrammer|Spyware og Ad-ware]] === === [[Programmer:Gratis_programme/tekstprogrammer|Tekstbehandling]] === === [[Programmer:Gratis_programme/andreexplorer|Web browser programmer]] === Programmer:Gratis programme/free 2191 5700 2006-01-18T10:11:27Z 213.83.150.2 /* Freeware */ == Freeware == "Free" betyder "fri" og "Ware" er forkortelse af software, som betyder program. I den almindelige forståelse betyder Freeware ganske enkelt "Et gratis program". Men læser man "licensen" for et givent stykke Freeware, så er det knap så simpelt. For nogen udgivere af Freeware lægges vægten på at "Free" betyder "fri som i frihed" og ønsket er at brugeren af programmet har friheden til at gøre hvad som helst med det, ikke mindst se programmets kildekode og ændre i denne. Et eksempel på denne type Freeware licens er GPL, GNU General Public License. Forskellen i forhold til et Shareware er at Shareware ofte kun er fuldt eller delvis funktionelt i X antal tid eller X antal gange. == Freeware er ikke altid freeware == Selvom jeg lige har forklaret at freeware betyder et gratis program, er dette ikke altid korrekt. Nogle gange indeholder freeware AD programmer* eller Spyware*. Derfor er det vigtigt du læse alt igennem inden du henter et ukendt program og samtidig skanner med et spywareprogram bag efter. == Freeware er stadig ikke altid freeware == Der er forskel på mange freeware programmer om det er beregnet til personlig eller offentlig/virksomheds brug. Kun meget få freeware programmer er freeware hvis du vil have programmet installeret på din arbejdsplads. == Ordforklaringer * == ===AD (aware)=== AD betyder reklamer, aware betyder opmærksom. Ofte støder du på navnet Ad-aware, men teknisk er det kun AD der burde stå. Ad-aware er blevet mest kendt da firmaet lavasoft lavede et program der hedder Ad-Aware, som gør dig opmærksom på de installerede programmer du ikke ”kan se” Et AD program starter sig selv op på din computer og popper bl.a. reklamer op på din skærm. Dette var i sin tid kun et program der poppede reklamer op på din skærm, men nu er AD programmerne oftest en del af en spyware. ===Spyware=== Spyware betyder et Spion program. Disse spionprogrammer variere fra at indsamle uskadelige informationer og bruge den til målrettet reklame til ondsindet sniffer* programmer, som gemmer alle dine tastaturtryk og sender dem til en person der kan udnytte disse, eks. til at gå ind i din netbank og stjæle penge eller benytte din dankortskode. ===Sniffer=== Ordet kommer fordi et program opsnuser informationer. Gratis programmer 2192 5062 2005-11-26T22:53:36Z Stefangranholm 44 test Programmer:Gratis programme/share 2193 5081 2005-11-27T13:25:40Z Stefangranholm 44 rettet stavefejl == Shareware == Sharware betyder "delingsprogram". Det skal dog forstås som en slags demo* af et program, som du må dele med alle dine venner. I et shareware program er der altid en begrænsning på. Enten virker kun dele af programmet, ellers virker programmet kun et hvis antal dage. Det ses oftest at en shareware går ind under Trialware betegnelsen, medmindre vi snakker spil demoer. Shareware indeholder næsten aldrig Ad eller spyware. == Begrebsforklaringer == === Demo === En demo er ofte en test, eller et beskåret stykke program, hvor kun en del funktioner er aktive. Eks en demo af et spil indeholder kun en bane, af måske 30 baner. PHP:Cookies 2194 5721 2006-01-23T17:36:46Z Apoltix 58 /* Stavefejl */ En cookie er en lille tekstfil, der bliver gemt lokalt på brugerens computer, som kan hentes igen af serveren til bearbejdning. Med PHP kan man også sende en cookie eller en session cookie til brugerens browser med de informationer man nu ønsker. ==Et lille eksempel== Lad os sige, at vi vil sende en cookie til brugeren kaldet "test". Den skal indeholde værdien "Dette er en test". Tekstfilen skal "leve" i en time (3600 sekunder) og skal kunne hentes fra alle mapper på det pågældende domæne. <?php setcookie("test", "Dette er en test", time()+3600, "/", da.wikibooks.org, 0); ?> Funktionen setcookie() er den funktion, der sender HTTP cookien. Vi har kaldt den for "test" med den værdi vi ønskede. Funktionen time() skriver et tidsformat ud fra den angivede tid. I dette tilfælde i 3600 sekunder. Skråstregen i gåseøjnene, <code>"/"</code>, bestemmer, at cookien skal kunne hentes af alle scripts på domænet. Hvis den kun skal hentes fra mappen <code>/wiki</code>, skal værdien så være <code>"/wiki"</code>. Domænet, som cookien skal kunne hentes fra er sat til <code>da.wikibooks.org</code>. '''Bemærk:''' Cookien vil ikke blive sendt korrekt, hvis den sendes fra et forkert domæne. For at undgå fejl kan man i stedet for domænet skrive <code>$_SERVER[HTTP_HOST]</code>, som automatisk finder ud af, hvilken adresse man kommer fra (Fx localhost, 127.0.0.1 eller da.wikibooks.org). ==Session cookie== Session cookies fungerer som almindelige cookies, udover at de gemmes i computerens hukommelse i stedet for på harddisken. På den måde undgår man også eventuel ændring af værdierne i cookien. For at sende en session cookie sætter man bare levetiden til <code>0</code>. '''Eksempel:''' <?php setcookie("test", "Dette er en test", 0, "/", $_SERVER[HTTP_HOST], 0); ?> Når brugeren lukker webbrowseren slettes denne cookie også. ==Slet en cookie== Hvis du vil slette en cookie inden for den specificerede levetid, skal man benytte samme setcookie() funktion, udover at man ikke angiver indholdsværdien. Derudover skal man angive en negativ levetid på 60 sekunder. Se følgende eksempel: <?php setcookie("test", "", time()-60, "/", $_SERVER[HTTP_HOST], 0); ?> Kategori:Delphi 2197 5114 2005-11-28T21:17:47Z Bisgaard 36 oprettet Moduler der er en del af wikibogen: [[Delphi]] MediaWiki:Badsig 2198 sysop 5653 2006-01-11T20:02:54Z Bisgaard 36 oversat Ugyldig rå signatur uden link; tjek HTML-tags. MediaWiki:Exif-exposuretime-format 2199 sysop 5120 2005-11-29T00:38:38Z MediaWiki default $1 sec ($2) MediaWiki:Exif-fnumber-format 2200 sysop 5121 2005-11-29T00:38:38Z MediaWiki default f/$1 MediaWiki:Exif-focallength-format 2201 sysop 5122 2005-11-29T00:38:38Z MediaWiki default $1 mm MediaWiki:Metadata-collapse 2202 sysop 5865 2006-02-14T14:51:49Z Bisgaard 36 Skjul udvidet data Skjul udvidet data MediaWiki:Metadata-expand 2203 sysop 5866 2006-02-14T14:52:28Z Bisgaard 36 Vis udvidet data Vis udvidet data MediaWiki:Metadata-fields 2204 sysop 5129 2005-11-29T00:38:40Z MediaWiki default EXIF metadata fields listed in this message will be included on image page display when the metadata table is collapsed. Others will be hidden by default. * make * model * datetimeoriginal * exposuretime * fnumber * focallength MediaWiki:Metadata-help 2205 sysop 5867 2006-02-14T14:53:36Z Bisgaard 36 oversat Denne fil indeholder ekstra information, som formentlig er tilføjet fra et digitalt kamera eller en skanner, der enten blev brugt til at skabe billede eller digitalisere det. Hvis filen har været ændret siden dens oprindelige tilblivelse, kan nogle detajler muligvis ikke fuldt ud repræsentere det modificerede billede. Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/jegbruger 2206 5144 2005-11-29T19:02:07Z Stefangranholm 44 Oprettet eksembel Eks: Mit navn er Stefan Granholm. Jeg er pædagog og bruger bogen til at finde aktiviteter til min målgruppe som er børn. MediaWiki:Privacy 2207 sysop 5873 2006-02-14T15:03:16Z Bisgaard 36 Behandling af personlige oplysninger Behandling af personlige oplysninger MediaWiki:Privacypage 2208 sysop 5874 2006-02-14T15:05:18Z Bisgaard 36 Wikibooks:Behandling af personlige oplysninger Wikibooks:Behandling af personlige oplysninger Programmer:Gratis programme/indledningograad 2209 5170 2005-11-29T23:06:51Z Stefangranholm 44 Gode råd De gode råd 1) Læs altid alt information om programmet igennem og kig efter ordnerne spyware eller AD. 2) Når du henter en program skal der stå en www.etellerandet.com og ikke http://60.48.68.79 da mange ”forkerte” programmer ligger på sider med tal. 3) Giv aldrig personlige oplysninger som CPR nummer eller dankortsinformationer til et program eller en webside. 4) Hav Microsoft spywareprogram kørende i baggrunden når du installere programmet. 5) Hav altid virusscanneren slået til. 6) Hvis du kan, kig altid hvad brugerne har skrevet til programmet på www.download.com Programmer:Gratis programme/trial 2210 5172 2005-11-29T23:11:07Z Stefangranholm 44 endu mere info '''Trial betyder prøve.''' Oftest får du et program du kan prøve et hvis antal dage, eller måske er der kun en lille del af programmet med. Trialware er beregnet til at vise hvad programmet har at byde på og du kan herefter købe det hvis du kan lide det du prøver. Programmer:Gratis programme/software 2211 8160 2006-07-28T16:07:18Z 217.172.86.46 Software betyder de usynlige ting i computeren. Hardware betyder de fysiske dele i en computer. Sammen er software og hardware en sammenhængende enhed. Softwaren fortæller hvad hardwaren skal og sammen arbejder de til at du kan bruge computeren. Softwaren er f.eks. Windows eller linux, ja selv det program du læser denne linje i nu er et program. Helt ned i basis er der kun 2 tal i din computer. 1 tallet eller 0 tallet. Enten er den eller så er den ikke. Jeg vil ikke gå mere ind på dette, men det er da sjovt, at det du ser, er lavet af 1 tallet eller 0 tallet. Jeg vil lige vise dig hvordan computeren laver eks. tal. 0010 = tallet 2 1000 = tallet 8 1010 = tallet 10 Dette er det binære talsystem. Programmer:Gratis programme/indledningprogramguide 2212 5185 2005-11-30T11:33:58Z Stefangranholm 44 '''Windows har nogle programmer som man kan benytte og derved ikke behøves at instalere andre programmer.''' '''Billede visning''' En af Windows stærke sider er den indbygget billedeviser. Lad være at installere programmer som acdsee, det var i Windows 95 der var brug for den. '''Downloadprogram''' Windows kan hente filer ned selv, og behøver ikke et downloadprogram. Men hvis du henter en fil på 50Mb og der sker en fejl midtvejs skal du hente hele filen igen. Med et downloadprogram genoptager programmet hvor filen gik i stå. '''Explorer''' Windows har web browseren Internet Explorer som automatisk er installeret og anbefales at bruge for nybegyndere. Andre browsere kan hentes, men der kan komme problemer med andre browsere i forhold til netbank, e-boks og digital signatur. Så vælger du en alternativ web browser, kan du stadig bruge Internet eksplorer til at åbne netbank mm. '''Mediaplayer''' Mediaplayer er som regel installeret, og du kan opdatere den til mediaplayer 10 på nettet. Den virker fin men er til tider tung. Husk at installere codecs, da mediaplayer ikke har mange codecs. '''Paint''' Windows har programmet Paint man kan male i. Det er meget begrænset og ikke mange muligheder, men den er der. Programmer:Gratis programme/plugininfo 2213 5189 2005-11-30T11:57:26Z Stefangranholm 44 Ordet plugin betyder "sæt i" og så skal det virker. Ordet Drivere kan man sammenligne med vej. Drivere er vejen alt information håndteres fra grafikkortet til skærmen. Jo nyere driveren er, jo mindre fejl plejer man at få med computeren når man eks. spiller spil. Sammen udgør de 2 "den problemfri computer". Hardwarefejl kan ingen af de 2 dog gøre noget ved, men de kan sørge for at du kan se dine film, høre din musik og spille dine spil. Programmer:Gratis programme/plugin 2214 5187 2005-11-30T11:50:47Z Stefangranholm 44 Der er forskellige plugins du får brug for når du er på nettet. De er gratis. Acrobat reader åbner PDF filer. http://www.adobe.com/products/acrobat/readermain.html Mange sider har flash eller java installeret. Dette er små grafikmotore kan man kalde dem. Flash: http://www.macromedia.com/software/flashplayer/ http://www.macromedia.com/software/shockwaveplayer/ Java: http://www.java.com/en/about/ Quicktime og realplayer er 2 programmer du ofte får brug for på nettet. De forsøger at dig til at købe programmet så tag 2 programmer der gør det samme som quicktime og realplayer, nemlig quicktime alternattiv og realplayer alternativ. http://www.codecguide.com/ Hjælp:Contents 2216 move=sysop:edit=sysop 5264 2005-12-02T15:33:10Z Bisgaard 36 lavet om til redirect #REDIRECT [[Wikibooks:Om]] Spaghetti med kødsovs 2217 5211 2005-12-01T15:12:12Z Thrane 62 Her er den måde jeg laver den på: Til 3-4 personer '''Du skal bruge:''' 500 g [[w:pasta|pasta]] efter eget valg 500 g hakket oksekød 1 dåse koncentreret tomatpuré 1 glas champignoner i skiver 1 helt [[w.løg|løg]] 1 fed [[w.hvidløg|hvidløg]] 1 spsk [[w.paprika|paprika]] Vand efter behag (til at fortynde) [[w:Salt|Salt]], [[w:peber|peber]] og [[w:olie|olie]] '''Sådan gør du:''' Kog pastaen efter anvisningen på posen. Hak løget i små tern. Hak hvidløget meget fint. Varm en gryde med lidt olie op. Brun oksekødet og tilsæt løg og hvidløg. Vent til løgene er klare, og tilsæt så champignonerne med vandet fra glasset. Tilsæt tomatpuréen og hæld vand i til saucen opnår den ønskede konsistens. Tilsæt paprika, salt og peber efter behag, og lad koge ved middel varme i 2 min. Retten er nu klar til at serveres. Serveres med pastaen. Parmesan kan drysses over efter behag. Wikibooks:Pressedækning 2218 5505 2005-12-28T17:50:37Z Stefangranholm 44 /* Pædagog bladet med wikibooks */ == Pædagog bladet med wikibooks == PT er det pædagogiske fagblad fra P-L-S.dk (som de fleste uddanet pædaoger får), været en artikkel om piratkopiering og at man kan dele sin viden gratis, uden om bogforhandlere. I artiklen bliver der henvist til denne side. Jeg ved ikke om det er det korrekte sted, men pressedækning ligger da derop af Programmer:Gratis programme/indledningprogrammerwww 2219 5216 2005-12-01T22:09:20Z Stefangranholm 44 '''Hvad har du brug for?''' Antivirus er altid nødvendigt, og jeg vil mene mindst ét spywareprogram som bruges mindst en gang om ugen. Hvis du ser filmklip på nettet skal du have codecs installeret og Realtime alternativ og Quicktime alternativ. Henter du store filer på nettet skal du have et download program. Et pakkeprogram er altid godt at have hvis du vil gemme data eller pakker noget ud. Dette er hvad jeg anbefaler som minimum. Programmer:Gratis programme/spyprogrammer 2220 5218 2005-12-01T22:14:52Z Stefangranholm 44 Der er 3 spywareprogrammer som er gode og gratis. Jeg anbefaler alle 3. Jeg bruger en gang om ugen alle 3 programmer, for en sikkerheds skyld. '''Spybot search and destoy (simpelt og nemt)''' http://www.safer-networking.org/dk/index.html '''Lavasofts ad-aware''' http://www.lavasoftusa.com/support/download/ '''Microsofts antispyware (tungt program men godt)''' http://www.microsoft.com/athome/security/spyware/software/default.mspx (kræver lovlig kopi af windows) MediaWiki:Gotaccount 2221 sysop 5906 2006-02-23T18:29:13Z Bisgaard 36 Har du allerede en konto? $1. Har du allerede en konto? $1. MediaWiki:Gotaccountlink 2222 sysop 5907 2006-02-23T18:29:58Z Bisgaard 36 Log ind Log ind MediaWiki:Nologin 2223 sysop 5851 2006-02-14T14:37:55Z Bisgaard 36 oversat Har du ikke et brugernavn? $1. MediaWiki:Nologinlink 2224 sysop 5850 2006-02-14T14:37:01Z Bisgaard 36 oversat Opret en konto MediaWiki:Signupend 2225 sysop 5236 2005-12-02T02:09:56Z MediaWiki default {{int:loginend}} MediaWiki:Wrongpasswordempty 2226 sysop 5999 2006-03-01T19:02:55Z Bisgaard 36 Den indtastede adgangskode var tom. Prøv venligst igen. Den indtastede adgangskode var tom. Prøv venligst igen. MediaWiki:Edittools 2227 sysop 5248 2005-12-02T03:47:54Z MediaWiki default  Programmer:Gratis programme/tekstprogrammer 2229 6527 2006-05-09T17:02:05Z 80.63.213.182 /* Programmering */ Fordele ved nedstående i forhold til at give 1400kr for office pakken # Det er gratis (man kan donere hvis man har lyst) # Alle de sprog du ønsker kan hentes i form af ordbøger mm. == Open office == Et godt alternativ i stedet for Microsoft Office er Open Office, og kan fås på dansk eller engelsk, og alle de ordbøger du vil have med, gratis. Der er også et web designer program med i Open Office. Hent det på http://www.openoffice.org (ca 85MB) == Abiword == Leder man efter et program, der kun kan skrive som word, er abiword sagen. Lille nemt og lige til. Husk at hente dansk ordbog efter installation, og andre ordbøger hvis det ønskes. http://www.abiword.com/ (ca 6MB) =Programmering= Hvis du vil programmere vil du nok gerne have en lidt anden slags teksteditor. Så kan man bruge Vim, Emacs, Nano, Joe, UltraEdit, og der er masser andre. *http://www.vim.org/ *http://www.nano-editor.org/ *http://gnuemacs.org/ Programmer:Gratis programme/antivirusprogrammer 2230 6177 2006-04-06T19:15:16Z 80.162.236.123 == Antivirus == Mange virusprogrammer er gratis til privat brug. Ofte kobles antivirus og firewalls sammen, men dette er en musforståelse, derfor hvis du leder efter firewalls kig under sikkerhedsprogrammer Der er specielt 2 virusprogrammer der skiller sig ud fra resten. Avast antivirus http://www.avast.com/ Grisoft AVG anivirus http://www.grisoft.com/ Jeg bruger selv avast antivirus, og jeg har før i tiden brugt AVG antivirus, men finder at avast er lettere for computeren samt avast har taget et par spywareprogrammer undervejs. Her er et par andre gratis anti virusprogrammer jeg ikke har prøvet, men de er nok lige så gode som de ovenstående. http://www.clamwin.com/ http://www.bitdefender.com/ http://www.hbedv.com/en/ == Firewall == Her kan der anbefaldes Zonealarm som er et godt Firewall program http://www.zonealarm.com Programmer:Gratis programme/Codecs 2231 5272 2005-12-06T08:31:20Z Stefangranholm 44 rettelse Codecs er en slags koder men bruger til at afkode film med. Samtidig virker afkodningen som en pakning, dvs. en fil der ikke er afkodet kan være op til 10 gange stører end en ikke kodet film. Der er MANGE codecs derude. Få folk kan nøjes med at hente divx codecset, men jeg har 2 codec pakker jeg anbefaler. Kazaa codecpakke http://www.codecguide.com Der er 2 pakker. Lite pakken som består af nogle af de mest andvendte codecs og så er der Mega pakken, hvor der er en realtime afspiller samt en quicktime afspiller. Jeg vil anbefale at hente mega pakken, men man kan sagtens nøjes med Lite som almindelig bruger. En anden lille pakke http://www.free-codecs.com/download/Codec_Pack_All_in_1.htm Har du mod på at prøve dig frem, så se her: http://www.free-codecs.com/ Advarsel. Der er MANGE codec pakker med spyware og AD, det er der IKKE i kazaa codec pakke. Så alle codecs ud over kazaa codecpakke, brug spyware scanner. Til sidst. Du vil høre mange meninger om de forskellige codec pakker. Det er en smags sag, derfor de forskellige holdninger. Jeg har altid brugt kazaa codec pakker og den har kun skuffet mig en gang. Programmer:Gratis programme/hjemmesideforslag 2232 5275 2005-12-06T08:35:27Z Stefangranholm 44 Openoffice har en indbygget funktion som er at lave hjemmesider. Hent den her: http://www.openoffice.org Programmer:Gratis programme/downloadprogrammer 2233 5370 2005-12-16T13:43:31Z Stefangranholm 44 Der er forskellige download programmer. Der er http/ftp download og ftp download/upload. Medmindre du skal ligge filer op på en server eller du har en hjemmeside, får du nok kun brug for en http/ftp downloaf. == Download == ---- == Getright == Getright er et download program, som virker efter 30 dage selvom programmet hævder det ikke vil. http://www.getright.com/ == Free download manager == Free download manager er som getright, nemt hurtigt og enkelt. http://www.freedownloadmanager.org/ == Leech get == En standat henteprogram http://www.leechget.net/en/ == download/upload == ---- == Core FTP == Gratis ftp program http://www.coreftp.com/ == Filezilla == Gratis ftp program http://filezilla.sourceforge.net/ == Smart ftp == Gratis ftp program http://www.smartftp.com/ Programmer:Gratis programme/Cleaning 2234 5376 2005-12-16T14:09:47Z Stefangranholm 44 == Ccleaner - Ryd op og raperere == Ccleaner er et lille gratis program, der er meget nyttigt. Det kan sættes til at rydde op hver gang du starter din computer og det er effiktivt. Samtidig kan det rydde op og lave fejl i din registrerings database. http://www.ccleaner.com/ == O&O Defrag - Gør din computer hurtiger == Dette program ligger dine data i orden og er derved nemmere og hurtiger for windows at læse. http://www.oo-software.com/en/products/ood2000free/ Programmer:Gratis programme/Pakkeprogrammer 2235 5377 2005-12-16T14:12:03Z Stefangranholm 44 == 7zip == Mest freeware http://www.7-zip.org/ == winrar == Nemmest at bruge http://www.rarlab.com/ == Izarc == Alternativ http://www.izarc.org/ == Tugzip == Alternativ http://www.tugzip.com/ Programmer:Gratis programme/andreexplorer 2236 5402 2005-12-16T19:37:24Z 80.198.17.134 /* Firefox. */ == Firefox. == Firefox er en den mest brugte alternative explorer Mere sikker, gratis og muligheder for addons og så er der en dansk version. Nogle hjemmesider overholder ikke standarden for HTML og virker derfor dårligt i Firefox. F.eks er der problemer med enkelte netbanker og windows update. Men heldigvis sletter firefox ikke noget, så du har altid din inernet explorer, http://www.getfirefox.com == Maxthon Tabbed Browser == Maxthon er en webbrowser der er baseret på windows explorer. Dvs. nærmest en udvidelse og der er ingen kompatibelproblemer. Problemet er til gengæld programmet ikke fås på dansk. http://www.maxthon.com/ == Opera explorer == Opera er nok den næst mest brugte alternativ explorer. Lidt tung siger nogle, men ellers ligner den firefox. http://www.opera.com/ Current events 2237 move=sysop:edit=sysop 5282 2005-12-06T19:16:24Z Bisgaard 36 spam ændret til redirect #REDIRECT [[Aktuelle begivenheder]] WikiKogebogen/Gløgg 2239 8823 2006-12-07T16:28:57Z Bisgaard 36 kat Det følgende er tillempet efter en svensk gløggopskrift fra 1840, se [http://www.algonet.se/~altemark/ her]. Der skal bruges: *1 flaske rødvin *1 dl brændevin *20 kryddernelliker *5 kanelstænger *1 tsk knuste kardemommekerner *1 stk. ingefær *1 pomeransskal *2 dl sukker (gerne uraffineret rørsukker ) *1 1/2 tsk vaniljesukker Man knækker kanelstængerne i mindre stykker og lægger alle krydderierne i en glas. Hæld spritten over, og lad det stå i mindst et døgn under tætsluttende låg. Si krydderierne fra, og hæld vin, krydderiudtræk, sukker og vaniljesukker i en gryde og opvarm forsigtigt til nær kogepunktet. Undgå at lade drikken koge: Det driver betydelige dele af alkoholen bort til ingen verdens nytte! Bemærk, at opskriften ikke indeholder forskrifter for tilsætning af rosiner og hakkede mandler. Det er en senere udvikling, man kan eftergøre, som man selv ønsker. [[Kategori:WikiKogebogen]] Skabelon:Gw-overview 2240 5290 2005-12-07T19:57:11Z Snortop 15 {| width="100%" cellpadding=0 cellspacing=0 style="border: 2px solid #c6c9ff;padding-left:0.5em;padding-right:0.5em;padding-top:0.3em;padding-bottom:0.1em; background-color: #c6c9ff " |- | width="33%" align=center | | width="33%" align=center | '''[[Guildwars|Guildwars Hoved side]]''' | width="33%" align=center | |} Skabelon:Gwmis-overview 2241 5292 2005-12-07T19:59:09Z Snortop 15 {| width="100%" cellpadding=0 cellspacing=0 style="border: 2px solid #c6c9ff;padding-left:0.5em;padding-right:0.5em;padding-top:0.3em;padding-bottom:0.1em; background-color: #c6c9ff " |- | width="33%" align=center | | width="33%" align=center | '''[[Gwmis:hoved|Mission Oversigt]]''' | width="33%" align=center | |- |} WikiKogebogen/Sauerkraut 2242 7792 2006-07-11T14:01:20Z 62.243.87.181 Billede indsat [[Billede:Choucroute-garni.JPG|thumb|310px|Sauerkraut som i Alsace.]] Til retten '''sauerkraut''' eller '''surkål''' skal der - efter den [[w:Alsace|alsassiske]] opskrift for 4-6 personer - bruges følgende ingredienser. * 750 g surkål * 500 g kartofler * 300 g sprængt svinekam * 300 g røget svinebov * 4 par knækpælser (gerne fra Strassbourg) * 300 g røget bacon * 10 enebær * 1 løg * 1 hvidløg * svinefedt * tør hvidvin * salt og peber * eventuelt kommen Surkålen vaskes under rindende vand for at afsalte den. Den blancheres i 1-2 minutter og vandet kasseres. Derefter lægges et lag i bunden af en gryde, og ovenpå lægges hakket løg og hvidløg, kødet skåret i tern, pølserne i skiver samt eventuelt kommenfrøene. Det hele dækkes med et nyt lag surkål og overhældes med tør hvidvin og samme mængde vand. Retten koges ved middel varme i 1½ time, og derefter smages den til med salt og peber. Som tilbehør gives kogte kartofler, og til retten kan man enten drikke tør hvidvin eller en god øl. ===Se også=== *[[w:Sauerkraut|Sauerkraut]] på Wikipedia WikiKogebogen/Græsk Pastasalat Med Kalamata Oliven Og Feta 2243 5310 2005-12-09T22:35:38Z 83.94.173.121 Græsk Pastasalat Med Kalamata Oliven Og Feta ===Du skal bruge=== Ingredienser: * 200 g pasta * 1 glas kalamata oliven * 1 glas feta i olie med krydderier * 1 rød peber * 1 grøn peber * 1 gul peber alle skåret i tern * 2-4 tomater, skåret i skiver * 1 salatløg, skåret i tynde ringe * 1 pak. skinketern ===Dressing=== * 1/2 dl Belloliva olivenolie * 4 spsk. vineddike * 1 spsk. Grand Menu dijonsennep * Frisk timian ===Fremgangsmåde=== Kog pastaen al dente i rigeligt vand med lidt olie i, og lad den køle af. Blend dressingen, smag til med salt, peber og frisk timian. l en stor salatskål blandes alle ingredienser og dressingen vendes i. ===Servering=== Salaten serveres som tilbehør til f.eks. en god grillbøf. [[Kategori:WikiKogebogen|Pastasalat]] WikiKogebogen/Pastasalat med ymer 2244 5312 2005-12-09T22:37:38Z 83.94.173.121 Pastasalat med ymer ===Du skal bruge=== * 500 g kolde, kogte pastaskruer * 1 pk. bacon, sprødstegt og skåret i små stykker * 1 l. ymer * ca 1 dl barbeque sovs * en skvat ketchup * salt * peber * paprika * andre krydderier efter smag.... ===Fremgangsmåde=== Bland først "sovsen", altså alt undtagen paste. Rør godt sammen, og tilsæt derefter pasta. Salaten må gerne være meget "våd", da skruerne suge sovsen til sig - bedst dagen efter! [[Kategori:WikiKogebogen|Pastasalat]] WikiKogebogen/Pastasalat med fetaost og oliven 2245 6293 2006-04-16T10:47:59Z 83.88.239.158 /* Marinade */ Pastasalat med fetaost og oliven ===Du skal bruge=== * 300 g pasta * 1 agurk * 4 tomater * 1/2 salatløg * 200 g fetaost i tern * 12 sorte oliven ===Marinade=== * 2 spsk olie * 2 spsk vineddike * 2 spsk vand * salt og peber ===Fremgangsmåde=== * Pastaen koges efter anvisningen på pakken og afkøles. * Agurken vaskes, flækkes og skæres i terninger. * Tomaterne vaskes og skæres ud i både. * Løget skæres i tynde skiver. * Pasta, grøntsager, fetaost og oliven blandes. * Marinades piskes sammen og hældes over. [[Kategori:WikiKogebogen|Pastasalat]] Korset/Design/Kjoleliv 2246 6069 2006-03-12T15:23:44Z 85.81.105.202 Kjolelivet består i princippet af to plader med bånd imellem. ==Fordele ved Kjoleliv== Hvis det ikke dækker hofte og ribben, så kan det ikke gnave hoften og ikke brække ribbenene. ==Problemer== 1. Det må ikke være muligt at trække vejret en lille smule i maven, da kvinden så bare besvimer hvis hun forsøger at trækker vejret i maven, og når dette mislykkes. : Løsning: 2. Forpladen skal være så stram at den støtter vejrtrækningen i brystkassen. : Løsning: 3. Forpladen skal være så stiv at den støtter vejrtrækningen i brystkassen. : Løsning: en masse små lodretter stivere. 4. Forpladen må ikke kunne, kæntre, dreje sig, i forhold til taljen. : Løsning: skrå bånd fra taljen i siden, op skråt op ad og skråt ned ad. [[Image:Corset-ceinture de repos(1).jpg|200px|Et godt kjoleliv. ca. 1904]] Aktiviteter og lege - Med teori og vejledninger/teorislaaskultur 2247 5319 2005-12-10T17:32:44Z Stefangranholm 44 Oprettet teorien == Slåskultur er en del af børns leg == Slåskultur er en del af børns leg, og derfor en vigtig ting at forstå for ikke at misforstå. Der er 3 mål jeg satte mig da jeg lavede et projekt om slåskultur. 1. Jeg vil bidrage til barnets alsidige personlige udvikling, ved at give børnene mulighed for at deltage aktivt i et fællesskab om fælles leg, for derved at udfordre deres sociale og fysiske udvikling i form af at de får kropserfaringer. 2. Jeg vil styrke barnets sociale kompetence(r) igennem slåskultur hvor de lærer at anerkende og respektere de personer, som aktivt deltager i slåskulturen og her opmuntres til at være aktive i fællesskabet, når vi laver slåskultur. 3. Børnenes motorik i form af ”krop og bevægelse” da legende er fysisk udfordrende. == Definition af kropserfaringerne og sociale erfaringer == Kropserfaringerne: Egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, bevægelses koordination, som føre til selverkendelse Sociale erfaringer: Erkendelser om den andens krop, om behandling af modstanderen og fairness, respekt, sammenarbejde, strategi osv. == Pigekultur == Pigerne, som ikke har den erfaring i slåskulturen som drengene har. Man kan tage piger med i slåskulturen, da piger har lige så meget brug for kropserfaringer som drengene har. Hvis man skal inddrage piger i slåskultur, skal man huske at give dem handikaps hvis de skal slåsse mod drenge, da piger er fysisk (biologisk) svagere end mænd. Det kan man eks. gøre ved at binde drengens ene arm om på ryggen hvis man vil have de skal skubbe hinanden. Drengene er dog ikke mindre vigtige, da de er meget aktive og er fysisk (biologisk) mere krævende end pigerne er. I begge tilfælde har vi dog en pligt i forhold til læreplanen. Nogle af de nøgleord og begreber som findes i slåskulturen er: 1. Respekt og anerkendelse af ens modstander, derigennem en "kammerat" 2. At overholde tavs viden, i form af aftalte og ikke aftalte regler 3. Styrke æresfølelsen ved sejre 4. Styrke anerkendelse af tab, og anerkende personen der har slået en som vinder Disse 4 punkter mener jeg er fokuspunkterne/mål for slåskulturen lege skal kunne gennemføres korrekt, da de alle 4 er en del af den "almene slåskulturelle grundregler/grundaccept". Slåskulturen har længe eksisteret. Da mine forældres generation var ”unge”, slåssede de indbyrdes men altid blev de gode venner, og dette var den måde de slåssede på den gang. Derigennem lærte de mange værdigfulde ting, men også at afgøre ting, uden de voksendes indgriben. I dag ser vi ikke nogle børn slåsse i institutionerne, og her bør vi pædagoger være mere vågen, da der her ligger en meget vigtig rolle, i form af at børn har brug for disse stimuli. Vi vogter over børnene i børnehaven, for de skal jo ikke slåsse, selvom de dog til tider får lov selv at udrede en konflikt, som måske lige kanter slåskulturen.(fortolkningsspørgsmål) Men hvis, som Konrad Lorenz beskriver det, "Aggression er en trang, som vi alle lider af" er vi pædagoger med til at hæmme udførelsen, og dermed mindskelse af den lidelse. Og hæmmer vi, går vi direkte ind og fortæller børnene, at de skal fortrænge den lidelse til at slåsse, kan på senere tidspunkt dukke op igen i senere alder, og her kan de eks. få det svært ved at styre denne følelse. Så vores ansvar omkring slåssen, må være at lave en arena, hvor børnene kan slåsse under sikrede vilkår, hvor vi som pædagoger styrer slagets gang. Det er vigtigt, at vi ikke kun forbinder slåssen med vold. Man kan adskilte slåskulturen for det er en leg, hvor man slåsser med hinanden, og ikke mod hinanden. Hvis vi tager et barn, og styrker den motoriske side, får barnet her en selvtillid, som barnet kan bruge i at udvikle sig på sine svage sider. Denne stærke side giver også barnet en mere sikker og stabil identitet, igen i form af øget selvtillid. Samtidig, i dag hvor børn spiser mere og mere usundt og hvor børnene får udfoldet sig mindre og er mindre aktive, så kan vi også styrke deres lyst til at gå videre med en aktivitet, som eks. gymnastik eller fitness boksning mm. Når vi skal skabe trygge miljøer, er det vigtigt at alle er klar over spillereglerne, og at der er ritualer. Ritualer skaber nemlig tryghed. Ligesom vores vaner. Vi styrker et barns hurtig tænkning, iagttagelse og forståelse af situationer, perception, beslutningstagende, at gennemføre en hurtig tanke, hæmme berøringsangsten. Syning 2248 5848 2006-02-13T08:52:50Z Haabet 32 Den grundlægende syning består af blantandet ==B== [[Syning/Belægning|Belægning]]er [[Syning/Bærestykke|Bærestykke]] ==F== [[Syning/Fald|Fald]] ==H== [[Syning/Håndsyning|Håndsyning]] ==I== [[Syning/Indsnit|Indsnit]] ==L== [[Syning/Lynlås|Lynlås]] [[Syning/Linning|Linning]] [[Syning/Lomme|Lomme]] [[Syning/Læg|Læg]] ==K== [[Syning/Knaphul|Knaphul]] [[Syning/Krave|Krave]]r ==M== [[Syning/Manghet|Manghetter]] ==Æ== [[Syning/Ærme|Ærme]]r Programmer:Gratis programme/msnalt 2257 5369 2005-12-16T13:36:23Z Stefangranholm 44 Der er et HAV af messenger alternativer, og der kommer flere og flere. Der ligger en del link til de forskellige messenger alternativer, dog anbefaler jeg GAIM, som kan køre messenger, ICQ, AIM osv. på en gang. Men alle er næsten lige gode. == Gaim == http://gaim.sourceforge.net/ == Google talk == http://www.google.com/talk/ == Icq == http://www.icq.com/ == Msn messenger == http://messenger.msn.com/Xp/Default.aspx == Yahoo messenger == http://messenger.yahoo.com/ Programmer:Gratis programme/Sikkerhedsprogram 2258 6178 2006-04-06T19:18:53Z 80.162.236.123 /* Firewalls */ == Eraser == Slet din data sikkert så de ikke kan genskabes. Ved at højreklikke på parpirskurven slettes dataerne sikkert. http://www.heidi.ie/eraser/ == Firewalls == Firewalls beskytter imod uvelkommen programmer og en masse andet. Der er ikke nogen forskel i programmerne, derfor har jeg ikke skrevet noget. Fælles gør de din computer mere sikker og er gratis. * http://www.truecrypt.org/ * http://keepass.sourceforge.net/ * http://www.agnitum.com/ * http://www.zonealarm.com/ Programmer:Gratis programme/branderprogram 2259 6525 2006-05-09T16:56:03Z 80.63.213.182 ==Windows== Der findes ET gratis brænderprogram på market, men mon ikke flere kommer. Dette program hedder Cd burnerXP [http://www.cdburnerxp.se/ CD Burner XPs hjemmeside] ==Linux, Solaris== Til Linux og Solaris kan bruges XCDRoast (gammel), cdrecord (CLI), K3B (QT3, og forholdsvis ny). Programmer:Gratis programme/kalender 2260 5382 2005-12-16T14:23:12Z Stefangranholm 44 Oprettet Der findes en del "addons" til skriveborder som ofter desværrer er i engelsk. Der kan til disse programmer altid hentes en kalender som vil være synlig på dit skrivebord, en alarm klok eller andet du har brug for. == Rainys (nemt) == Rainys er et lille program der kan sætte en kalender hvor du kan skrive aftaler og andet. En notesblock osv. http://www.ipi.fi/~rainy/ == Yahoo Widget (nem) == Et godt program, kan en masse. http://widgets.yahoo.com/ == Samurize (svær) == Programmet kan være tricky men har mange bedre sider end rainy hvis man vil en masse på sit skrivebord. http://www.samurize.com/modules/news/ Programmer:Gratis programme/prisspar 2261 5384 2005-12-16T14:30:27Z Stefangranholm 44 Dette er et illustrativt pris eks. Antivirus program : 400kr (om året) Brænderprogram : 400kr Reperare program : 250kr Defrag program : 400kr Pakkeprogram : 350kr Firewall : 300kr Spyware program : 350kr Office pakken : 1300kr Total : 3750kr Valgfri Download program : 250kr Hjemmeside design : 450kr Windows addon : 350kr Msn : 200kr Shredder : 250kr Total : 1500kr Så der er penge at spare. NÅR det så er sagt, bliver mange programmer opdateret 1 gang om året med et nyt program, som kræver du betaler 200kr for at få "opdateret" dit program, eller du skal køber det nye program. Jeg siger ikke piratkopiring er rigtigt, men man kan vel godt forstå folk der henter ulovlige kopier (hvilket er forbudt) Boghylde:Teorier 2262 5393 2005-12-16T14:54:03Z Stefangranholm 44 == En ''pædagogisk'' indgangsvinkel == Den levevis børn bliver tilbudt i dag, er en anden end for 20 år siden. Børnene dengang havde ikke så mange muligheder at vælge imellem. I dag er der mange forskellige aktiviteter og tilbud til børn, men tendensen er, at flere børn vælger de mere passive aktiviteter så som tv, computer, elektroniske spil osv. Ligeledes vælger forældre ofte at transportere deres børn til og fra institutionen og fritidsaktiviteter . Dette skaber velfærds sygdomme så som fedme og taktilsky folk. Derfor er det vigtigt at børn bliver bliver hjulpet til at yde og derigennem nyde det fysiske aspekt af lege. ''"Kun gennem fysisk leg kan vi erverve os den erfaring vi skal bruge til at mestre kroppen og dens brug."'' Stefan Granholm ==Børns og den sansemotoriske betydning== Børns sansemotorik har betydning for den almene udvikling. Med sansemotoriske træning kan man fx forebygge og mindske indlæringsvanskeligheder og ligeledes kan det være med til at øge koncentrationsevnen. Det fysiske miljø skal give børnene mulighed for at bevæge sig og samtidigt skal det være inspirerende. Ifølge nyere forskning viser det sig, at børn der bevæger sig meget, også lære mere i de boglige fag end de passive børn. ==Sanserne og motorikkens betydning for børnehavebørn== Når der tales om børns sansemotoriske udvikling er det den bevægelsesmæssige udvikling der menes. Ved at sanse og bevæge sig udvikler barnet sit centralnervesystem (rygmarv, hjernestamme, lillehjerne og storhjerne). Motorik består af tre elementer: grundmotorik, grovmotorik, finmotorik og disse elementer hænger uløseligt sammen. Hvis barnet ikke har udviklet sine sansemotoriske evner, kan det føre til vanskeligheder for det enkelte barn. Disse vanskeligheder kan være: sprog, indlæring, socialisering, adfærd (fx hyper/inaktivitet), opmærksomhed, koncentration, bevægelse og psykisk/fysisk balance. ==Motorik== Motorik er de bevægelser alle børn gør ens uanset tidsalder, geografi, socialt status og kultur. Det er de reflekser, som ligger i barnet og som ikke skal læres fx søge-, sutte- og gribereflekser. Grundmotorikken udvikles som regel i en bestemt rækkefølge som fx ved at krybe, kravle, gå osv. Det er igennem grundmotorikken at grov og finmotorikken udvikles. Grovmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de store muskelgrupper som skulder, albue, hofte og knæled bliver brugt. Grovmotorik benyttes fx ved at rulle, krybe, gå, hoppe, løbe og balancere. Finmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de små muskelgrupper som fodens, øjets, mundens og mimikkens led og muskler, bliver brugt. Finmotorikken benyttes fx gennem fingrenes bevægelser. Det er vigtigt for håndens finmotoriske udvikling, at barnet har kontrol over nakke -, skulderområdet og hele armen. Denne kontrol kommer via den grovmotoriske udvikling. ==Sanser== Vi vil kort beskrive de sanser som fortæller os om omverden og om os selv. De ydre sanser: Synssans, høresans, smagssans, lugtesans og følesansen. De indre sanser: Ubevidst balancesans, stillingssans, sidethed, retningsopfattelse, legemskendskab, tidsbegreb afstand og størrelse. Sanserne er feedback fra omverdenen til vores hjerne. De ydre sanser er synlige, hvorimod de indre sanser sidder gemt i eller under huden. De ydre og indre sanser har det fælles træk, at de alle er vigtige. Alle sanser bruges for at kroppen kan benyttes og bevæges. Sanserne giver feedback, så vi kan sende beskeder via vores nerver til de forskellige muskelgrupper. Alt dette sker mange gange i sekundet, og kaldes også for sanseintegration. Sanseintegration er hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores sanseapparat. ==Taktilsansen== Taktilsansen er tæt knyttet til sanseceller i hud og slimhinder. Nogle sanseceller er tættere placeret på kroppen end andre steder, fx har forsiden af kroppen flere føleorganer end ryggen. Der er 2 adskilte systemer: ==Det beskyttende system== Aktiveres af overfladisk berøring, smerte eller temperatursvingninger, og som vil få barnet til at trække sig væk eller få barnet til at søge mod en påvirkning som det finder behageligt, fx morens bryst. ==Det diskriminerede system== Denne følesans sættes i gang af barnet ved at det føler på alt, og på denne måde finder det ud af hvordan verden er indrettet. Til tider kan det beskyttende system dominere og så vil barnet blive berøringssky, altså taktilsky. "Et spædbarn, der ikke berøres nok, får et skævt følelsesliv." Sådan definerer DGI sansemotorikkens betydning. ==Balancesansen (vestibulære)== Sansen er lokaliseret til det indre øre. Sansen registrerer hovedets bevægelser, stilling, tyngdekraft i forhold til kroppen og om det er individet, eller omgivelserne der bevæger sig. Alt dette har betydning for sansesamspillet. Vores samlede balance er afhængig af balancesans, taktilsans, stillingssans og synssansen. ==Stillingssansen (kinæstesisans)== For at stillingssansen er optimal, skal taktilsansen og balancesansen være i orden. Gennem leg og aktivitet lærer børn om verden omkring dem, og på denne måde udvikler de rum- og retningsfornemmelse. Stillingssansen hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og kropsbevidsthed. Stillingssansen stimuleres hver eneste gang barnet selv laver en aktiv bevægelse. ==Sanseintegration== Den sansemotoriske udvikling hos børn er et integreret led i den almene udvikling. Jean Ayres har skrevet om den kognitive udvikling hos børn og da vores målgruppe er de 4-6 år vil vi koncentrerer os om tredje og fjerde niveau. Motoriske aktiviteter er ligeså værdifulde som sanseindtrykkene, der er med til at organisere indlæringsprocesser. Jean Ayres har opdelt niveauerne i grove træk for at gøre det anskueligt på hvert enkelt niveau. Niveauerne skal ses som et hjælpemiddel til, hvordan børns udvikling kan forgå og ikke i forhold til det enkelte barns alder. Sanseintegrationen er en løbende proces som ikke foregår i et bestemt tempo og det centrale princip er, at kontrollere sanseindtrykkene fra balancesansen. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt. Teorier 2263 5396 2005-12-16T14:56:46Z Stefangranholm 44 Jeg syntes der mangle en katagori TEORIER. Jeg ved ikke hvad det bør hedder men jeg ligger forslag ind og håber på noget reaspon :o) Det er meningen man kan proppe teorier, sanemotorik, stern osv. ind herunder. Boghylde:Slaaskultur 2264 5399 2005-12-16T14:59:28Z Stefangranholm 44 == Slåskultur er en del af børns leg == Slåskultur er en del af børns leg, og derfor en vigtig ting at forstå for ikke at misforstå. Der er 3 mål jeg satte mig da jeg lavede et projekt om slåskultur. 1. Jeg vil bidrage til barnets alsidige personlige udvikling, ved at give børnene mulighed for at deltage aktivt i et fællesskab om fælles leg, for derved at udfordre deres sociale og fysiske udvikling i form af at de får kropserfaringer. 2. Jeg vil styrke barnets sociale kompetence(r) igennem slåskultur hvor de lærer at anerkende og respektere de personer, som aktivt deltager i slåskulturen og her opmuntres til at være aktive i fællesskabet, når vi laver slåskultur. 3. Børnenes motorik i form af ”krop og bevægelse” da legende er fysisk udfordrende. == Definition af kropserfaringerne og sociale erfaringer == Kropserfaringerne: Egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, bevægelses koordination, som føre til selverkendelse Sociale erfaringer: Erkendelser om den andens krop, om behandling af modstanderen og fairness, respekt, sammenarbejde, strategi osv. == Pigekultur == Pigerne, som ikke har den erfaring i slåskulturen som drengene har. Man kan tage piger med i slåskulturen, da piger har lige så meget brug for kropserfaringer som drengene har. Hvis man skal inddrage piger i slåskultur, skal man huske at give dem handikaps hvis de skal slåsse mod drenge, da piger er fysisk (biologisk) svagere end mænd. Det kan man eks. gøre ved at binde drengens ene arm om på ryggen hvis man vil have de skal skubbe hinanden. Drengene er dog ikke mindre vigtige, da de er meget aktive og er fysisk (biologisk) mere krævende end pigerne er. I begge tilfælde har vi dog en pligt i forhold til læreplanen. Nogle af de nøgleord og begreber som findes i slåskulturen er: 1. Respekt og anerkendelse af ens modstander, derigennem en "kammerat" 2. At overholde tavs viden, i form af aftalte og ikke aftalte regler 3. Styrke æresfølelsen ved sejre 4. Styrke anerkendelse af tab, og anerkende personen der har slået en som vinder Disse 4 punkter mener jeg er fokuspunkterne/mål for slåskulturen lege skal kunne gennemføres korrekt, da de alle 4 er en del af den "almene slåskulturelle grundregler/grundaccept". Slåskulturen har længe eksisteret. Da mine forældres generation var ”unge”, slåssede de indbyrdes men altid blev de gode venner, og dette var den måde de slåssede på den gang. Derigennem lærte de mange værdigfulde ting, men også at afgøre ting, uden de voksendes indgriben. I dag ser vi ikke nogle børn slåsse i institutionerne, og her bør vi pædagoger være mere vågen, da der her ligger en meget vigtig rolle, i form af at børn har brug for disse stimuli. Vi vogter over børnene i børnehaven, for de skal jo ikke slåsse, selvom de dog til tider får lov selv at udrede en konflikt, som måske lige kanter slåskulturen.(fortolkningsspørgsmål) Men hvis, som Konrad Lorenz beskriver det, "Aggression er en trang, som vi alle lider af" er vi pædagoger med til at hæmme udførelsen, og dermed mindskelse af den lidelse. Og hæmmer vi, går vi direkte ind og fortæller børnene, at de skal fortrænge den lidelse til at slåsse, kan på senere tidspunkt dukke op igen i senere alder, og her kan de eks. få det svært ved at styre denne følelse. Så vores ansvar omkring slåssen, må være at lave en arena, hvor børnene kan slåsse under sikrede vilkår, hvor vi som pædagoger styrer slagets gang. Det er vigtigt, at vi ikke kun forbinder slåssen med vold. Man kan adskilte slåskulturen for det er en leg, hvor man slåsser med hinanden, og ikke mod hinanden. Hvis vi tager et barn, og styrker den motoriske side, får barnet her en selvtillid, som barnet kan bruge i at udvikle sig på sine svage sider. Denne stærke side giver også barnet en mere sikker og stabil identitet, igen i form af øget selvtillid. Samtidig, i dag hvor børn spiser mere og mere usundt og hvor børnene får udfoldet sig mindre og er mindre aktive, så kan vi også styrke deres lyst til at gå videre med en aktivitet, som eks. gymnastik eller fitness boksning mm. Når vi skal skabe trygge miljøer, er det vigtigt at alle er klar over spillereglerne, og at der er ritualer. Ritualer skaber nemlig tryghed. Ligesom vores vaner. Vi styrker et barns hurtig tænkning, iagttagelse og forståelse af situationer, perception, beslutningstagende, at gennemføre en hurtig tanke, hæmme berøringsangsten. Boghylde:Sansemotorik 2265 8804 2006-11-26T16:35:12Z 80.160.141.30 /* Motorik */ ==En ''pædagogisk'' indgangsvinkel== Den levevis børn bliver tilbudt i dag, er en anden end for 20 år siden. Børnene dengang havde ikke så mange muligheder at vælge imellem. I dag er der mange forskellige aktiviteter og tilbud til børn, men tendensen er, at flere børn vælger de mere passive aktiviteter så som tv, computer, elektroniske spil osv. Ligeledes vælger forældre ofte at transportere deres børn til og fra institutionen og fritidsaktiviteter . Dette skaber velfærds sygdomme så som fedme og taktilsky folk. Derfor er det vigtigt at børn bliver bliver hjulpet til at yde og derigennem nyde det fysiske aspekt af lege. ''"Kun gennem fysisk leg kan vi erverve os den erfaring vi skal bruge til at mestre kroppen og dens brug."'' Stefan Granholm ==Børns og den sansemotoriske betydning== Børns sansemotorik har betydning for den almene udvikling. Med sansemotoriske træning kan man fx forebygge og mindske indlæringsvanskeligheder og ligeledes kan det være med til at øge koncentrationsevnen. Det fysiske miljø skal give børnene mulighed for at bevæge sig og samtidigt skal det være inspirerende. Ifølge nyere forskning viser det sig, at børn der bevæger sig meget, også lære mere i de boglige fag end de passive børn. ==Sanserne og motorikkens betydning for børnehavebørn== Når der tales om børns sansemotoriske udvikling er det den bevægelsesmæssige udvikling der menes. Ved at sanse og bevæge sig udvikler barnet sit centralnervesystem (rygmarv, hjernestamme, lillehjerne og storhjerne). Motorik består af tre elementer: grundmotorik, grovmotorik, finmotorik og disse elementer hænger uløseligt sammen. Hvis barnet ikke har udviklet sine sansemotoriske evner, kan det føre til vanskeligheder for det enkelte barn. Disse vanskeligheder kan være: sprog, indlæring, socialisering, adfærd (fx hyper/inaktivitet), opmærksomhed, koncentration, bevægelse og psykisk/fysisk balance. ==Motorik== Motorik er de bevægelser alle børn gør ens uanset tidsalder, geografi, socialt status og kultur. Det er de reflekser, som ligger i barnet og som ikke skal læres fx søge-, sutte- og gribereflekser. Grundmotorikken udvikles som regel i en bestemt rækkefølge som fx ved at krybe, kravle, gå osv. Det er igennem grundmotorikken at grov og finmotorikken udvikles. Grovmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de store muskelgrupper som skulder, albue, hofte og knæled bliver brugt. Grovmotorik benyttes fx ved at rulle, krybe, gå, hoppe, løbe og balancere. Finmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de små muskelgrupper som fodens, øjets, mundens og mimikkens led og muskler, bliver brugt. Finmotorikken benyttes fx gennem fingrenes bevægelser. Det er vigtigt for håndens finmotoriske udvikling, at barnet har kontrol over nakke -, skulderområdet og hele armen. Denne kontrol kommer via den grovmotoriske udvikling. ==Sanser== Vi vil kort beskrive de sanser som fortæller os om omverden og om os selv. De ydre sanser: Synssans, høresans, smagssans, lugtesans og følesansen. De indre sanser: Ubevidst balancesans, stillingssans, sidethed, retningsopfattelse, legemskendskab, tidsbegreb afstand og størrelse. Sanserne er feedback fra omverdenen til vores hjerne. De ydre sanser er synlige, hvorimod de indre sanser sidder gemt i eller under huden. De ydre og indre sanser har det fælles træk, at de alle er vigtige. Alle sanser bruges for at kroppen kan benyttes og bevæges. Sanserne giver feedback, så vi kan sende beskeder via vores nerver til de forskellige muskelgrupper. Alt dette sker mange gange i sekundet, og kaldes også for sanseintegration. Sanseintegration er hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores sanseapparat. ==Taktilsansen== Taktilsansen er tæt knyttet til sanseceller i hud og slimhinder. Nogle sanseceller er tættere placeret på kroppen end andre steder, fx har forsiden af kroppen flere føleorganer end ryggen. Der er 2 adskilte systemer: ==Det beskyttende system== Aktiveres af overfladisk berøring, smerte eller temperatursvingninger, og som vil få barnet til at trække sig væk eller få barnet til at søge mod en påvirkning som det finder behageligt, fx morens bryst. ==Det diskriminerede system== Denne følesans sættes i gang af barnet ved at det føler på alt, og på denne måde finder det ud af hvordan verden er indrettet. Til tider kan det beskyttende system dominere og så vil barnet blive berøringssky, altså taktilsky. "Et spædbarn, der ikke berøres nok, får et skævt følelsesliv." Sådan definerer DGI sansemotorikkens betydning. ==Balancesansen (vestibulære)== Sansen er lokaliseret til det indre øre. Sansen registrerer hovedets bevægelser, stilling, tyngdekraft i forhold til kroppen og om det er individet, eller omgivelserne der bevæger sig. Alt dette har betydning for sansesamspillet. Vores samlede balance er afhængig af balancesans, taktilsans, stillingssans og synssansen. ==Stillingssansen (kinæstesisans)== For at stillingssansen er optimal, skal taktilsansen og balancesansen være i orden. Gennem leg og aktivitet lærer børn om verden omkring dem, og på denne måde udvikler de rum- og retningsfornemmelse. Stillingssansen hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og kropsbevidsthed. Stillingssansen stimuleres hver eneste gang barnet selv laver en aktiv bevægelse. ==Sanseintegration== Den sansemotoriske udvikling hos børn er et integreret led i den almene udvikling. Jean Ayres har skrevet om den kognitive udvikling hos børn og da vores målgruppe er de 4-6 år vil vi koncentrerer os om tredje og fjerde niveau. Motoriske aktiviteter er ligeså værdifulde som sanseindtrykkene, der er med til at organisere indlæringsprocesser. Jean Ayres har opdelt niveauerne i grove træk for at gøre det anskueligt på hvert enkelt niveau. Niveauerne skal ses som et hjælpemiddel til, hvordan børns udvikling kan forgå og ikke i forhold til det enkelte barns alder. Sanseintegrationen er en løbende proces som ikke foregår i et bestemt tempo og det centrale princip er, at kontrollere sanseindtrykkene fra balancesansen. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt. Boghylde:Hjemmesidedesign 2274 5708 2006-01-18T14:44:22Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Eevee, fjerner ændringer fra 222.107.57.193 {{Stadier}} '''[[Basis webdesign med XHTML og CSS]]'''{{stadie|00%|8. jan 2006}} : Lær at lave en hjemmeside med XHTML og CSS. For begyndere. Skabelon:Mangors kogebog 2278 8331 2006-08-26T15:42:21Z 217.225.19.227 <div class="noprint" style="font-weight:bold; right; border: solid #aaa 2px; margin: 0 0 1em 1em; font-size: 90%; background: #f9f9f9; width: 250px; padding: 4px; spacing: 0px; text-align: left; float: right;"> <div style="float: left;">[[Image:Wikisource-logo.svg|50px|none|Wikisource]]</div> <div style="margin-left: 60px;">Wikisource har de orginale opskrifter fra Mangors kogebog <div style="margin-left: 10px;">'''''[[s:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger|Mangors Kogebog]]'''''</div> </div> </div> WikiKogebogen/Mangors Jødekager nr. 2 2279 5451 2005-12-18T17:55:51Z Bisgaard 36 katfix == Jødekager Nr. 2 == *625g Mel *375g Smør *250g Puddersukker *2 Æg + 1 æg til pensling *2 Theskeer Hjortesalt, opløst i lidt Rosenvand Mel, smør puddersukker æg og hjortesalt æltes godt sammen, noget af melet tilbageholdes til at mele bord og kagerulle , udrulles og afstikkes med en Kop. De pensles med æggeblomme eller æggehvide, strøes med puddersukker og belægges med skårede mandler Dette bliver en stor Portion. {{Mangors kogebog|Mangors kogebog}} [[Kategori:WikiKogebogen|Jødekager nr. 2]] WikiKogebogen/Mangors Jødekager nr. 1 2280 5452 2005-12-18T18:08:16Z Bisgaard 36 oprettet == Jødekager Nr. 1 == *500g Mel *250g Puddersukker *375g Smør *Reven skal af 1 Citron *10 stykker syltet kardemomme, stødes *60g stødt kanel *30g stødte bitre mandler *90g stødte søde mandler Smøren smuldres og deri kommes mel, sukker, citronskal, kardemomme, kanel, samt mandler. Når det er godt æltet sammen, udrulles det, ikke for tyndt, på brædtet med mel, kagerne stikkes af med en kop eller et glas, smøres med æggeblommer og bages ved jævn varme. Heraf bliver omtrent 70 kager. {{Mangors kogebog|Mangors kogebog}} [[Kategori:WikiKogebogen|Jødekager nr. 1]] WikiKogebogen/Mangors Brune peberkager nr. 1 2281 5454 2005-12-18T19:20:49Z Bisgaard 36 oprettet == Brune Peberkager, No. 1 == *3500g mel *3500g sirup *250g smør *110g potaske *1 glas øl *1 snapsglas congnac *Kanel *Kardemomme *syltede og ituskårede Pommerantsskaller *Evt. skårede mandler *Flækkede mandler Potasken koges i øllet, til den er opløst, med forsigtighed, så den ikke koger over, og holdes varm ved svag varme. Sirup varmes med smør, kanel, kardemomme, pommerantsskaller og, eventuelt nogle skårne mandler. Når det er lige ved at koge, tages det af, hældes i en lille dejskål og røres med en stor ske frem og tilbage, imens potasken hældes i igennem en sigte. Når det har afbruset, kommer man cognac deri og mel i håndfulde, under omrøring, så det bliver godt gennemarbejdet inden det er koldt. Dejen skal stå tildækket med klæder nogle dage, eller hvis man har tid, flere uger. Dejskålen tages ud i god tid før dejen skal bruges, så den kan nå at blive varm, herefter æltes dejen godt med hænderne og udrulles i samme tykkelse som til butterdej, med så så lidt mel som muligt. Dejen skæres i firkantede stykker med et sporejern, belægges med et par flækkede mandler og bages ved god varme til de blive løse fra Pladen. De skal være lidt bløde når de tages ud, og kan gemmes i ½ år, hvis de står tildækkede. Til pebernødder æltes lidt mere mel i dejen. {{Mangors kogebog|Mangors kogebog}} [[Kategori:WikiKogebogen|Brune peberkager nr. 1]] WikiKogebogen/Mangors Brune peberkager nr. 3 2282 5456 2005-12-18T20:14:37Z Bisgaard 36 oprettet == Brune Peberkager == *2000g Sirup *500g Mel *250g Smør *500g Groft hakkede mandler *500g Hvid sukker *30g Potaske *15g Stødte nelliker *15g Stødt kanel *15g Stødt kardemomme *15g Hjortesalt *125g Sucat *Evt. reven skal af 3 citroner Sirupen bringes i kog, og blandes med 500g mel, lidt ad gangen, heri kommes: smør, nelliker, kanel, kardemomme, sucat mandler , potaske, hjortesalt og eventuelt reven skal af 3 citroner. Når det er godt sammenrørt i den varme sirup, skal det stå tildækket i 1 à 2 Timer, hvorefter det lægges på kagebrædtet, hvor der lidt efter lidt æltes hvidt sukker i dejen og så meget mel, at den bliver let at udrulle. Dejen skæres i firkantede stykker med et sporejern, belægges med et par flækkede mandler og bages ved god varme til de blive løse fra pladen. De skal være lidt bløde når de tages ud, og kan gemmes i ½ år, hvis de står tildækkede. {{Mangors kogebog|Mangors kogebog}} [[Kategori:WikiKogebogen|Brune peberkager nr. 1]] WikiKogebogen/Mangors Hvide peberkager 2283 5457 2005-12-18T20:21:03Z Bisgaard 36 oprettet == Hvide Peberkager == *500g Mel *110g Smør *500g Hvid sukker *2 spsk. Mælk *3 Æg *Kardemomme *1 tsk. Hjortesalt Melet æltes med Smør, sukker, mælk, æg, kardemomme, hjortesalt. Det udrulles meget tyndt, afsættes med Sporen i hvad Størrelse man ønsker, belægges med flækkede Mandler og bages ganske lyse. {{Mangors kogebog|Mangors kogebog}} [[Kategori:WikiKogebogen|Hvide peberkager]] MediaWiki:Logempty 2284 sysop 5864 2006-02-14T14:50:53Z Bisgaard 36 Ingen fundne elementer i loggen. Ingen fundne elementer i loggen. MediaWiki:Newmessagesdifflink 2285 sysop 5857 2006-02-14T14:43:01Z Bisgaard 36 forskel fra næstsidste redigering forskel fra næstsidste redigering MediaWiki:Nocreatetext 2286 sysop 5917 2006-02-23T20:19:37Z Bisgaard 36 Dette site har begrænset muligheden for at oprette nye sider. Dette site har begrænset muligheden for at oprette nye sider. Du kan gå tilbage og redigere eksisterende sider eller [[Speciel:Userlogin|logge ind eller oprette en konto]]. MediaWiki:Nocreatetitle 2287 sysop 5916 2006-02-23T20:18:42Z Bisgaard 36 Oprettelse af sider er begrænset Oprettelse af sider er begrænset MediaWiki:Protect-default 2288 sysop 5860 2006-02-14T14:45:55Z Bisgaard 36 Alle Alle MediaWiki:Protect-level-autoconfirmed 2289 sysop 5861 2006-02-14T14:46:41Z Bisgaard 36 Bloker uregistrede brugere Bloker uregistrede brugere MediaWiki:Protect-level-sysop 2290 sysop 5859 2006-02-14T14:45:16Z Bisgaard 36 Kun administratorer Kun administratorer MediaWiki:Protect-text 2291 sysop 5858 2006-02-14T14:44:26Z Bisgaard 36 oversat Du kan se og ændre beskyttelsesniveauet her for siden [[$1]]. Tjek venligst om du følger de gældende [[Wikipedia:Administratorer#Beskytte_en_side|beskyttelsesregler]]. MediaWiki:Protect-unchain 2292 sysop 5862 2006-02-14T14:47:17Z Bisgaard 36 Fjern flytningsbeskyttelse Fjern flytningsbeskyttelse MediaWiki:Protect-viewtext 2293 sysop 5863 2006-02-14T14:48:14Z Bisgaard 36 oversat Din konto har ikke tilladelse til at ændre sidens beskyttelsesniveau. Her er de nuværende indstillinger for denne side [[$1]]: MediaWiki:Youhavenewmessages 2294 sysop 5868 2006-02-14T14:56:32Z Bisgaard 36 Du har $1 ($2). Du har $1 ($2). Basis webdesign med XHTML og CSS 2295 8777 2006-11-22T11:57:02Z Eevee 73 /* Indholdsfortegnelse */ == Introduktion == XHTML er en udvidelse af HTML, som er et sprog til at lave hjemmesider med. CSS (Cascading Style Sheets) er en måde, hvorpå man effektivt kan lave et grafisk layout og ændre det, uden at skulle ændre det i samtlige sider. Man ændrer det i CSS filen, som er tilknyttet alle XHTML filerne. Derved ændres grafikken uden det store besvær. Her kan du lære at bruge det. ===Hvad bliver der krævet af dig?=== Det eneste det kræver, er en teksteditor som eksempelvis Notepad og en browser ([http://www.getfirefox.org Firefox]). Der ud over skal du også have lidt grundlæggende viden og computere, men ikke nødvendigvis web disign. ---- {{Stadier}} === Indholdsfortegnelse === # [[Basis webdesign med XHTML og CSS/Lav din første XHTML side|Lav din første XHTML side]] [[Billede:75%.png]] # [[Basis webdesign med XHTML og CSS/Tags|Tags]] [[Billede:50%.png]] # [[Basis webdesign med XHTML og CSS/Visuelle tags|Visuelle tags]] [[Billede:75%.png]] # [[Basis webdesign med XHTML og CSS/Lav din CSS fil|Lav din CSS fil]] [[Billede:50%.png]] # [[Basis webdesign med XHTML og CSS/Hvad nu?|Hvad nu?]] [[Billede:00%.png]] <ol type="A"> <li>[[Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks A: Tags|Indeks: Tags]] [[Billede:00%.png]]</li> <li>[[Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks B: CSS Propertys|Indeks: CSS Propertys]] [[Billede:00%.png]]</li> <li>[[Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks C: Midvirkende|Indeks: Medvirkende]] [[Billede:75%.png]]</li> </ol> {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS/Lav din første XHTML side}} [[Kategori:Bøger]] MediaWiki:Imagelistforuser 2296 sysop 5909 2006-02-23T18:31:54Z Bisgaard 36 Her ses kun billeder, der er lagt op af $1. Her ses kun billeder, der er lagt op af $1. MediaWiki:Istemplate 2297 sysop 5872 2006-02-14T15:01:55Z Bisgaard 36 indlejring indlejring Skabelon:Basis webdesign med XHTML og CSS 2304 6184 2006-04-10T20:47:35Z CarstenBirn 102 :''Næste kapitel: [[{{{1}}}]].'' [[Kategori:Basis webdesign med XHTML og CSS]] Kategori:Basis webdesign med XHTML og CSS 2305 5610 2006-01-07T13:52:08Z 83.89.189.206 Denne kategori indholder dele af bogen [[Basis webdesign med XHTML og CSS]]. Basis webdesign med XHTML og CSS/Lav din første XHTML side 2306 7958 2006-07-19T19:36:33Z 212.214.189.162 /* Hvis du ikke bruger Windows */ I dette først kapitil kan du lære at lave din XHTML side. Du behøver ikke at være online når du laver din hjemmeside. == Hvad er HTML? == HTML er det 'sprog' browseren bruger og er en del af alle sider på Internettet. Det kan bruges til at præsentere materiale. Hvis du vil se HTML koden til den side du er på lige nu skal du i Firefox trykke: Vis > Kildekoden eller Ctrl+U. I Internet Explore skal du trykke: Vis > Kilde. (Der kan være enkelte sider som Internet Explore ikke kan tage.) Lige nu giver det du ser ikke meget mening, men det er et godt redskab at kende. == Lav siden == Det første du skal gøre for at lave din side er at åbne din tekst-editor (Sådan åbner du Notesbog: Tryk Start > Programmer > Tilbehør > Notesbog eller Start > Kør og skriv Notepad). Før vi skriver noget i dokumentet gemmer vi lige: Tryk Filer > Gem som (og ikke gem). Først skal du vælge hvor du vil gemme dit dokument, det skal selvfølgelig være et sted du kan huske og helst en tom mappe. Nu skal du skrive navnet på filen, her er det meget vigtigt at du giver den fil typen html (hvis din side f.eks. skal hedde "links" skal du skrive links.html). Når du gemmer fra nu af skal du bare trykke gem. ===Hvis du ikke bruger Windows=== Sidder du lige nu foran din Mac og græder så hold op. For som Mac-bruger skal du bare bruge "Simple Text" istedefor Notesbog. Linux-brugere kan f.eks. bruge "Kate" som er med KDE som også er udemærket. {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS/Tags}} … Skabelon:IBrug 2307 5612 2006-01-07T14:10:27Z 83.89.189.206 <div class="boilerplate metadata" id="inuse" style="background: #cfc; border: 1px solid #aaa; margin: 0 2.5%; padding:20px; align:center;">'''Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket! Vent venligst med at redigere den.'''</div> Basis webdesign med XHTML og CSS/Tags 2308 6181 2006-04-09T10:27:36Z 80.164.5.235 /* Flere Tags */ Tags er noget af det vigtigste i XHTML. På dansk kan ordet flag også bruges, men tag er mest brugt. Husk at tags kommer fra engelsk og udtales derfor også på engelsk. Her vil du lære at lave dine første tags. == Sådan laver du et tag == Et tag starter altid med et mindre-end tegn "<" og slutter med et større-end tegn ">". I dem kan du så skrive en kommando. Denne kommando vil gælde indtil du har lukket tagget igen, det gør man ved at skrive skråstreg "/" foran kommandoen, men stadigvæk mellem "<" og ">". F.eks. fortæller kommandoen "html" at det er her du skriver din html tekst. Du kan nu prøve at skrive dette i din tekst editor: <html> Hej </html> ''Først giver vi kommandoen "html" der fortæller at det er her du skriver din html tekst. Så skriver vi "hej" til sidst lukker vi kommandoen med </html>''. == Flere Tags == "Head" kommandoen fortæller browseren at der nu kommer informationer om siden. Der er mange tags der kan indformere om siden, men det første du skal lære er <title>. Det fortæller navnet på hjemmesiden til browseren. Head er engelsk og betyder hoved så hvad mangler vi nu? Kroppen eller engelsk body, for efter <head> (når det er lukket) kan man lave kommandoen "body". Forskellen på <head> og <body> er simpelt nok om de bliver vist på skærmen. Da tags i <head> (som <title>) kun fortæller noget til browseren bliver indeholet ikke vist på skærmen der imod bliver body vist på skærmen. Body er altså det der bliver vist på skærmen. === Overskrift og afsnit === Når man laver hjemmesider vil man tit gerne have en overskrift. For at fortælle browseren at en tekst er en overskrift skal man bruge <nowiki><h1></nowiki>. Hvis du så skal have en underoverskrift skal du skrive <nowiki><h2></nowiki>. Du kan lave underoverskrifter helt ned til "h6". Husk at slutte overskriften med f.eks. <nowiki></h1></nowiki>. Kommandoen "p" fortæller at der er et afsnit. Der skal alså stå <nowiki></nowiki> når afsnittet starter <nowiki></nowiki> når afsnittet slutter. ==Doctype== Nu mangler vi kun en ting for at kunne se hjemmesiden i en browser. For browseren skal ha' en type eller en slags "dialekt". Dette kaldes en Doctype og skal altid være øverst i dokumentet. Den vi bruger når vi laver XHTML ser sådan ud: <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "<nowiki>http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd</nowiki>"> == Din første side == Det var meget at lære ik'? Nu sætter vi det hele sammen til en side. Prøv nu dette i din tekst editor og gem som "side1.html": <pre> <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "<nowiki>http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd</nowiki>"> <html> <head> <title>Dette er title på min hjemmeside</title> </head> <body> <h1> Min første hjemmeside </h1> Hej verden! Her er min hjemmeside! </body> </html> </pre> ''Teksten er rykket ind med mellemrum, for at gøre det hele mere overskueligt'' Åbn nu din browser og tryk: Filer > Åbn fil... > En menu kommer op. Brug den til at vælge den fil du lige har lavet. Her er din første hjemmeside så, smukt ikke?. {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS/Visuelle tags}} Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks C: Midvirkende 2311 5756 2006-01-29T09:28:03Z Eevee 73 Her kan du se hvem der har været med til at lave denne bog. Hvis du har været med kan du frit skrive dig på. Se [[Basis webdesign med XHTML og CSS:Mødelokalet|Bogens mødelokale]]. '''''Bemærk: Bruger på denne liste er på ingen måde rettighedshaverne til bogen, da de har udgivet hele bogen under [http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html GNU Free Documentation License]. Se [[Wikibooks:Ophavsret]] for flere oplysninger''''' ---- *[[Bruger:Eevee|Eevee]] 8. jan 2006 kl. 09:22 (UTC) {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS}} Basis webdesign med XHTML og CSS/Visuelle tags 2312 8773 2006-11-22T10:48:57Z 83.73.64.32 /* Links */ Nu har du lært hvordan man laver grudstrukturen, overskrifter og afsnit. Men en viktig ting er at lave links, for alt på din hjemmeside kan ikke stå på en side. Med links kan du let få brugen over på en anden side. Billeder er også tit en vigtig del af en hjemme side. Begge ting kan du lære her. == Attributter == Før vi begynder med det sjove skal du lære om attributter. De bruges til at give dit tag ekstra informationer ud over kommandoen. Prøv at lave dette dokument: <pre> Dette er det første afsnit. Der står Hello word når man holder over det. Dette er det andet afsnit. </pre> Det kommer til at se sådan ud en browser: Dette er det første afsnit. Det er længere end den andet. Der står Hello word når man holder over det. Dette er det andet afsnit. Her bruger vi altså attributeten "title" og sætter den til at være "Hello Word!". Nu ved browseren at paragraph'ens (som p'et står for) title er Hello Word! og de fleste browser skriver titlen på et element når man holder over det. == Links == Der er meget sjælden at alt det du vil have på hele din hjemmeside er praktisk at have i en HTML-fil, derfor kan du lave flere filer. Men hvis brugeren af din hjemmeside ikke skal taste en ny adresse ind i browersen hele tiden, må du lave et link. Hvis noget skal være et link skal du bruge kommandoen "a". Men browseren skal vide hvad den nye adresse er og der skal du bruge en abbuiteten "href". Dette er et link til wikipedia: <pre> <a href="http://www.wikipedia.org">Gå til wikipedia.</a> </pre> Det vil se sådan ud i en browser: <a href="http://www.wikipedia.org">Gå til wikipedia.</a> Husk at slutte kommandoen med "</a>", når teksten ikke skal være link mere. Husk at skrive hele URL (Uniform Resource Locatr), alså med "http://". '''Tip:''' Skriv noget relavan i dine links. ''Ikke'' klik her men hellere noget i stil med "se siden med svømme resultater". Så ved brugeren hvad den går ind til. === Mellem dine egne side === Hvis du vil lave et link til en af dine egne sider kan det gøres lettere. For hvis du bare skriver et filnavn i href attributen, vil linket blive til den fil i den mappe du er i nu. Eksempel, sådan er dine filer organiseret: *Side1.html *Side2.html *'''Undermappe''' **Side1_i_undermappe.html **Side2_i_undermappe.html *Side3.html *Side4.html et link på Side3.html til Side1.html, vil se sådan ud: <pre> <a href="Side1.html">Teksten med link.</a> </pre> et link på Side2.html til Side2_i_undermappe.html, vil se sådan ud: <pre> <a href="Undermappe/Side2_i_undermappe.html">Teksten med link.</a> </pre> og tilbage <pre> <a href="../Side2.html">Teksten med link.</a> </pre> === Title === Du kan også lave en titel til et link. Det kunne se sådan ud: <pre> <a href="Undermappe/Side1_i_undermappe.html" title="Læs mere om historien på denne side">Teksten med link.</a> </pre> == Billeder == Det er ikke særlig svært at sætte et billede ind på din side, du skal bare bruge <img> taget. Men browseren skal også have et billede at vide, det fortæller du den med "scr" attributen, det skal du gøre lige som med et link. Da der ikke kan være tekst i et billede kan du ikke skrive noget i taget. Så du skal lukke det med det samme, det gøres sådan <img />, for <img></img> = <img />. Her er så et eksempel: Sådan kunne dinne filer være orginasiseret: *Side1.html *'''Billeder''' **Mig.png **Far.png *Side2.html et billede af dig på Side1.html, skal laves sådan: <pre> <img scr="Billeder/mig.png" /> </pre> et billede af din far på Side2.html, skal laves sådan: <pre> <img scr="Billeder/far.png" /> </pre> Lige som links kan gå til filer uden for din server, kan billeder også have en fuld URL i "scr" attributet === Billede som link === Billeder kan godt være et link det gøres sådan: <pre> <a href="side1.html" title="Gå til forsiden"><img scr="img/forside.gif" /></a> </pre> {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS/Lav din CSS fil}} Basis webdesign med XHTML og CSS:Mødelokalet 2313 5648 2006-01-09T08:57:49Z Eevee 73 Dette er bogen "Basis webdesign med XHTML og CSS" møde lokale. Alt om bogen diskuteres her (nye kapitler, andlamdelser ovs.). MediaWiki:Delete and move confirm 2314 5654 2006-01-11T20:04:25Z Bisgaard 36 oversat Ja, slet siden Scienceshow/Vejledninger/Mål hårtykkelser med laserlys 2324 5716 2006-01-20T14:20:31Z 130.226.56.2 /* Regneark */ + en del af regnearket - skal færdiggøres... ==Formål== I dette forsøg måles tykkelsen af et hår ved hjælp af laserlys __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== Dette forsøg er så godt som uskadeligt. Men selv om laserpointeren næppe er stærk nok til at forvolde skade på øjnene hvis man ser direkte ind i strålen, er det et ubehageligt skarpt lys. Undlad derfor at pege på ansigter med laserpointeren. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== Intet, hverken for showfolkene eller tilhørerne. Selv om der findes særlige lasersikkerheds-briller der blokerer for den lysbølgelængde laserpointeren arbejder ved, ville disse briller forhindre bæreren i at se resultaterne af forsøget. ==Materialer== Til forsøget skal der bruges: * En laser, f.eks. de små "laser-pointere" man kan få i isenkramforretninger m.v. Det er vigtigt at få fat i en model hvor der enten direkte på pointeren eller i en evt. medfølgende vejledning står hvilken bølgelængde lyset fra laseren har. *Et hår (eller en anden meget tynd tråd). Hvis du ikke bryder dig om direkte at rykke et enkelt hår ud af hovedbunden, så "rod" lidt rundt i hårpragten med hænderne og se om der ikke "drysser" et løst hår ud. *Et lille stykke karton eller pap — alt fra et udtjent spillekort til et stykke papkasse-pap kan bruges! *Papir *Saks *Lineal; mindst 40-50 cm lang. *Klisterbånd *Blyant eller et andet skriveredskab. *Noget der kan holde laserpointeren, et lille stykke karton og et ark papir på plads i forsøgsopstillingen. *Et lokale der kan mørkelægges tilpas meget til at man kan se ganske svage lyspletter (med stadig lyst nok til at man kan finde sit udstyr). *En computer med et regnearksprogram installeret. Til forklaringen af forsøget er det en fordel at have illustrationen længere nede på denne side parat, enten som printerudskrift eller på computerens skærm. ===Regneark=== (På vej!) <TABLE BORDER="1" CELLPADDING="1" CELLSPACING="0"><TR><TD BGCOLOR="#ffdead"> </TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''A'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''B'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''C'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''D'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''E'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''F'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''G'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''H'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''I'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''J'''</TD><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''K'''</TD></TR> <TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''1'''</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''2'''</TD><TD> </TD><TD COLSPAN="3">Afstand fra ramme til papir:</TD><TD BGCOLOR="#ffff99"> </TD><TD>centimeter</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''3'''</TD><TD> </TD><TD COLSPAN="3">Laserens bølgelængde:</TD><TD BGCOLOR="#ffff99"> </TD><TD>nanometer</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''4'''</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''5'''</TD><TD> </TD><TD ROWSPAN="3" ALIGN="Center">Plet (orden) nr.</TD><TD> </TD><TD COLSPAN="3" ALIGN="Center">Pletter til venstre for midterpletten</TD><TD> </TD><TD COLSPAN="3" ALIGN="Center">Pletter til højre for midterpletten</TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''6'''</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD ALIGN="Right">Afstand</TD><TD ALIGN="Right">Afbøjning</TD><TD ALIGN="Right">Hårtykkelse</TD><TD> </TD><TD ALIGN="Right">Afstand</TD><TD ALIGN="Right">Afbøjning</TD><TD ALIGN="Right">Hårtykkelse</TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''7'''</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD ALIGN="Right">(centimeter)</TD><TD ALIGN="Right">(radianer)</TD><TD ALIGN="Right">(millimeter)</TD><TD> </TD><TD ALIGN="Right">(centimeter)</TD><TD ALIGN="Right">(radianer)</TD><TD ALIGN="Right">(millimeter)</TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''8'''</TD><TD> </TD><TD>1</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''9'''</TD><TD> </TD><TD>2</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''10'''</TD><TD> </TD><TD>3</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''11'''</TD><TD> </TD><TD>4</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR><TR><TD BGCOLOR="#ffdead" ALIGN="Center">'''12'''</TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD><TD> </TD></TR></TABLE> ==Udførsel== Forsøget er nemmest at udføre på et arbejdsbord der står op imod en væg. Hvis det ikke er til rådighed, kan man stille en papæske eller andet op for at danne en lille lodret "væg". ===Fremgangsmåde=== Tid: Forberedelse: 5-10 minutter. Udførsel: 10-20 minutter udførsel. Oprydning: Mindre end 5 minutter. #Start med at lave en lille "ramme" af kartonet/pappet; i et stykke på sådan ca. 5-10 cm på hver led laves et lille hul, der dog et stort nok til at strålen fra laserpointeren kunne gå helt igennem hullet uden at "belyse" hullets kanter. #Bed tilhørerne om at se om de kan "donere" et hår — det skal som minimum være 5-10 centimeter langt. Hvis man ikke bryder sig om direkte at rykke et hår ud af hovedbunden, kan man evt. "rode" lidt rundt i hårpragten og se om der ikke drysser et løst hår ud. #Fastgør et ark papir ved hjælp af klisterbånd, på enten den lodrette væg eller føromtalte papæske. #Stil laseren op, så den lyser vinkelret ind mod papiret på væggen/papkassen. Om lidt beskrives en nem måde at sikre sig denne rette vinkel... #Laseren danner en lysplet på papiret; brug blyanten til at sætte et "stort" mærke dér hvor lyspletten "lander". #Når en tilhører har afleveret et hår, fastgøres dette med klisterbåndet til føromtalte ramme af karton eller pap: Håret skal gå hen over hullet i rammen, og sidde så tilpas "stramt" at det danner en lige linje hen over hullet. #Placér rammen i laserstrålen, så strålen løber igennem hullet og belyser håret. I det følgende forudsættes det, at den del af håret der går hen over hullet i rammen, står lodret. #Anbring rammen, så strålen belyser den del af håret der skærer hen over hullet i rammen, men ''ikke'' belyser hullets kanter. #Nu har lyspletten henne på papiret fået følgeskab af en hel "perlerække" af svagere pletter til både venstre og højre for den oprindelige ene plet. #Hvis det er lykkedes at få laserstrålen til at ramme papiret præcis i en ret vinkel, er mønsteret af pletter helt symmetrisk. Tjek at f.eks. at den 10. svage plet til hhv. venstre og højre for den skarpe lysplet i midten, er lige langt fra pletten i midten. Justér evt. papirets eller laserens og rammens placering, indtil mønsteret er symmetrisk. #Mål afstanden mellem rammen og papiret, og notér den i regnearket. #Brug blyanten til at sætte et "stort" mærke ved den skarpe lysplet i midten, og mindre mærker ved alle de andre, svagere lyspletter. Det er ''vigtigt'' at man, når forsøget er slut og papiret er fjernet fra væggen/papkassen, kan kende det "store" mærke fra alle de andre mærker. #Når alle lyspletter er behørigt markeret, pilles papiret ned fra væggen eller papkassen. #Nu skal afstanden fra det store "midterplet-mærke" og ud til mærkerne for hhv. den første svage plet til venstre og højre, den anden svage plet til venstre og højre, osv., måles op. Resultaterne indføres i de gule felter i regnearket. #Bemærk at hver eneste plet giver anledning til et "bud" på hvor tykt håret er, og disse tal skal jo helst være nogenlunde samstemmende. Regnearket er indrettet til at beregnet gennemsnittet af alle disse måleresultater; det forbedrer nøjagtigheden af det endelige resultat nederst i skemaet. #Oprydningen er let nok; papir, tapestykker, karton/pap samt håret kan uden videre bortskaffes som almindeligt kontor- eller husholdningsaffald (med mindre "hår-donoren" ønsker at få sit hår og evt. andre materialer med sig). For det tilfældes skyld at laseren kasseres efter brug, skal man være opmærksom på at batteriet i den skal bortskaffes via særlige indsamlingsordninger for brugte batterier. ===Alternativer=== Prøv også at måle på sytråde og andre tynde tråde fra dagliglivet. Hvis der er en skydelære til stede, kan man jo evt. se om den kan også kan bruges til at bestemme hårets tykkelse. Laserforsøget måler i virkeligheden hårets tykkelse, "udtrykt i lysbølgelængder" — mon ikke det er en mere nøjagtig skala til at måle så små ting som diameteren af et hår? ===Faktorer=== "Glatte" tråde, som f.eks. hår og "kinesertråd", giver tydeligt adskilte lyspletter. Mere "uldne" tråde, f.eks. sytråde, kan give et mere uskarpt mønster på papiret, hvor det er svært at skelte mellem de enkelte lyspletter. ===Show noter=== Karton- eller pap-rammen, samt regnearket, kan passende forberedes inden selve showet gennemføres. Dette forsøg udføres bedst med så små "tilhører-hold" at alle kan stå umiddelbart i nærheden af arbejdsbordet. Det kan være lidt svært at se lysplet-mønsteret hvis man sidder på "bageste kartoffelrække" i f.eks. et stort auditorium. Forsøget er temmelig ufarligt, så meget af arbejdet med at måle op og markere lyspletter på papiret kan passende uddelegeres til nogle af tilhørerne (pas på at papiret ikke flytter sig mens der mærkes op). ==Forklaring== [[Billede:Two-Slit Diffraction.png|thumb|right|Illustration til forklaring]] Rækken med alle de "ekstra" lyspletter skyldes et fænomen der hedder '''diffraktion'': På tegningen til højre forestiller den gule streg vores ramme og det hår der krydser rammens hul. Laserlyset kommer ind fra venstre, og når det passerer forbi håret i midten af den gule "forhindrings-streg", spredes det ud i ganske bestemte retninger; vist med grå pile. Den pil der går lige ud mod højre (den med "''m'' = 0"), svarer til det lys der danner den skarpe lysplet i midten, mens pilene med "''m'' = 1" danner de to lyspletter der i forsøget lå umiddelbart til venstre og højre for den skarpe lysplet i midten, og pilene med "''m'' = 2" danner lysplet nr. 2 til venstre og højre for pletten i midten. De numre som ''m'' her repræsenterer, kaldes for '''ordener''': Nul'te orden (''m'' = 0) går altid lige igennem, mens vinklen ud til alle de andre ordener (på illustrationen ''m'' = 1 og ''m'' = 2) afhænger af bølgelængden i laserlyset samt af tykkelsen ''d'' af håret. Det viser sig så, at man kan sammenfatte ordens- eller "plet-nummeret" ''m'', hårets tykkelse ''d'' og lysets bølgelængde ''d'' i en formel, der direkte angiver hvilken vinkel bestemte lyspletter afbøjes i. I regnearket bruges en "version" af formlen, som beregner vinklen for hver enkelt plet, og bruger denne vinkel sammen med bølgelængden og ordens-numrene til at bestemme hårtykkelsen. ===I den virkelige verden=== De fleste tilhørere kender givetvis det "farvespil" der ses på CD'er og DVD'er: Her er forklaringen at data/musik-siden på sådan en skive har en masse små fordybninger med regelmæssige mellemrum; hvert mellemrum svarer til et ekstemt tyndt "hår", og hele tiden med den samme tykkelse. Til gengæld består det hvide lys vi normalt omgiver os med, af en blanding af mange forskellige bølgelængder. Og da "afbøjningen" af lyset jo afhænger af bølgelængden, sendes lys med forskellige bølgelængder ud i forskellige retninger. Og lys med forskellige bølgelængder, svarer til det vi ser som forskellige farver. Lige efter laseren blev opfundet i de tidlige 1960'ere, blev den betragtet som et stykke kuriøst legetøj for forskere "og andre nørder". I dag bruges lasere til et hav af formål, bl.a. som måleredskab (noget som fartglade billister i tilhørerskaren muligvis har stiftet bekendtskab med!). I CD- og DVD-afspillere er det en laserstråle der "aflæser" skiverne, og fra supermarkedet kender de fleste vist den "varescanner" der med et bip kan "genkende" en vare og føje dens "navn" og pris til kassebonen. ===Andre beskrivelser=== [http://da.wikipedia.org/wiki/Diffraktion Denne artikel] på [http://da.wikipedia.org/wiki/Diffraktion den danske Wikipedia] forklarer detaljeret hvorfor lyset "samles" i pletter (ordener). ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Lav altid forsøg i små udgaver før du prøver at lave et stort og potentielt farligt eksperiment. Hvis du er tvivl, så spørg nogen før du går igang. ---- English version on [[:en:Scienceshow/Guides| The Wiki Science Show Book in English.]] Direct link to this guide in English [[:en:Scienceshow/Guides/This guide in english| This guide in english.]] Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow|Skabelon til ny vejledning]] Hentet fra "http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow/Skabelon_til_ny_vejledning" WikiKogebogen/Skipperlabskov 2325 8829 2006-12-07T16:34:32Z Bisgaard 36 kat +typo '''Skipperlabskovs''' Ingredienser : *1 kg okse eller kalvekød (bryst eller bov) gerne letsaltet. *1½ kg kartofler *3 stk løg *3 stk laurbærblade *5 stk peberkorn *2 tsk salt *ca 3/4 liter vand Kødet skæres i store stykker (ca 3*3 cm). Kartoflerne skrælles og skæres i store stykker Løgene pilles og hakkes groft. alle ingredienser puttes i en gryde og sættes til at småkoge i 1½ - 2 timer. Vandet skal kun lige dække. Man kan skumme hvis man har lyst, det giver et lidt pænere udseende. Når retten er færdig røres der kraftigt for at mose kartoflerne til mos, men undgå at mose kødstykkerne. Serveres med: mørkt rugbrød, rødbeder, og der kan pyntes med persille. [[Kategori:WikiKogebogen]] GW manual: System Krav 2326 5730 2006-01-27T13:40:58Z 194.255.112.173 /* minimum System Krav */ == minimum System Krav == Windows XP/2000/ME/98 Intel Pentium III 800 Mhz 256 MB RAM 2 GB fri harddisk plads ATI Radeon 8500 eller GeForce 3 eller 4 MX Series Video Card med 32MB of VRAM 16-bit Sound Card Internet adgang mus og tastatur DirectX 8.0 WikiKogebogen/Fisk i pakker 2327 5738 2006-01-28T23:41:13Z 212.242.209.51 en mindre rettelse i opskriften. Sej, tomat, frisk dild, citron, løg krydres med salt og peber og pakkes i staniolpakker, portionsanrettet. 1/2 time i ovnen ved 200 gr.Serveres med ris og evt hollandaisesovs. [[Kategori:WikiKogebogen|Fisk i pakker]] Basis webdesign med XHTML og CSS/Lav din CSS fil 2328 8778 2006-11-22T11:57:58Z Eevee 73 {{IBrug}} Indtil vidre har vi kun beskeftiged os med XHTML, men nu skal vi til at lave noget CSS. CSS bruges til at lave layout. ==CSS== Der er tre måder at bruge CSS på, vi vil kun bruge den ene. Den går ud på at man i <head> fortæller hvor CSS-filen ligger, altså vi inkludere den. Det gøres sådan: <pre> <link rel="stylesheet" href="basis.css" type="text/css" /> </pre> ''Her siger vi til browseren at den skal finde filen "basis.css"'' En CSS fil består af nogen "regler". Hver regl skal have en eller flere selector, der vælger hvad reglerne skal gelde for. Derudover er der selve reglerne som er en property med en value. Synkatsen er sådan: <pre> selector { property: value; } </pre> Her er et eksempel: <pre> h1 { color:green; } a,p { font-family:Verdana; font-size:12px; } </pre> ''Først vælger vi h1 og skriver den regl der skal gælde for den mellem "{" og "}". Property'en color, som styre tekst farven, bliver valgt og sat til green (engelse for grøn). Derfor vil alle overskrifter på sider hvor du inkluder denne fil være grønne. '' Vil du prøve det? [http://labs.eventsonmap.com/webdesign/side1.html] Så skal du: 1. Lav en fil og gem som "side1.html": <pre> <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> <html> <head> <title>Dette er title på min hjemmeside</title> <link rel="stylesheet" href="basis.css" type="text/css" /> </head> <body> <h1> Min første hjemmeside </h1> Hej verden! Her er min hjemmeside! <a href="side2.html">side2</a> </body> </html> </pre> 2. Lav en fil og gem som "side2.html": <pre> <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> <html> <head> <title>Dette er title på min hjemmeside</title> <link rel="stylesheet" href="basis.css" type="text/css" /> </head> <body> <h1> Dette er side to </h1> Hej verden! Her er min hjemmeside! <a href="side1.html">side1</a> </body> </html> </pre> 3. Lav en fil og gem som "basis.css": <pre> h1 { color:green; } a,p { font-family:Verdana; font-size:12px; } </pre> 4. Åben side1 i din browser Hvis du nu går til side2 vil du se at din css regler også gelder der, fordi også har inkluderet den der. På den måde kan du ændre dit layout på alle side på en gang. Dette er smart hvis du har 100 sider. ===Mere om propertys=== ===Mere om selectors=== ==Hvad kan det blive til?== Det du har lært nu er meget simpelt. Hvis du vil se CSS fuldt udnuttet så prøv [http://csszengarden.com/ CSSZengarden.com]. Her kan du se den samme side med mange forskelling CSS filer og se den store forskel. {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis_webdesign_med_XHTML_og_CSS/Hvad_nu%3F}} Basis webdesign med XHTML og CSS/Ændre font med CSS 2329 5743 2006-01-29T09:10:07Z Eevee 73 {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS/Hvad nu?}} Basis webdesign med XHTML og CSS/Hvad nu? 2330 5747 2006-01-29T09:14:52Z Eevee 73 {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks A: Tags}} Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks A: Tags 2333 5748 2006-01-29T09:16:04Z Eevee 73 {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks B: CSS Propertys}} Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks B: CSS Propertys 2334 5750 2006-01-29T09:17:57Z Eevee 73 {{Basis webdesign med XHTML og CSS|Basis webdesign med XHTML og CSS/Indeks C: Midvirkende}} Wikibooks:Admins 2338 5772 2006-02-04T18:53:57Z 217.225.99.114 #redirect [[Wikibooks:Administratorer]] WikiKogebogen/Bananasplit 2342 5835 2006-02-11T16:57:53Z Bisgaard 36 flyttet fra forsiden '''bananasplit''' laves ved at anrette en banan, som er flækket på langs. Herpå kommes et par kugler vaniljeis, flødeskum og hjemmelavet chokoladesovs. Denne laves ved at smelte 200 gr. mørk chokolade og tilsætte 1/2 ltr. piskefløde. Pynt med lidt krymmel. [[Kategori:WikiKogebogen|Bananasplit]] WikiKogebogen/Minestronesuppe 2343 5843 2006-02-12T09:44:23Z Bisgaard 36 flyttet fra forsiden *Bacon i tern. *Løg. *Peberfrugt. *Champignon. *Blegselleri. *Gulerødder. *Hvidløg. *Pasta. *Basilikum, salt, oregano. Grøntsagerne rengøres og snittes i mindre stykker. Baconen svitses, grøntsagerne tilsættes og krydres med basilikum, oregano og salt. tilsæt vand og bring dette i kog. Pastaen tilsættes og koges til denne er al dente. Serveres rygende varm med et godt stykke brød og evt. et drys revet ost over suppen. [[Kategori:WikiKogebogen|Minestronesuppe]] MediaWiki:Filepath 2345 5853 2006-02-14T14:39:38Z Bisgaard 36 oversat Filsti MediaWiki:Filepath page 2346 5854 2006-02-14T14:40:41Z Bisgaard 36 Fil: Fil: MediaWiki:Filepath submit 2347 5855 2006-02-14T14:41:16Z Bisgaard 36 Sti Sti MediaWiki:Listredirects 2348 5856 2006-02-14T14:42:06Z Bisgaard 36 Liste over omdirigeringer Liste over omdirigeringer Wikibooks:Mødelokalet/arkiv1 2349 5876 2006-02-14T15:44:34Z Bisgaard 36 arkiveret debatter <div class="boilerplate metadata" id="arkiv" style="background: #f99; border: 1px solid #aaa; margin: 0 2.5%; padding:20px; align:center;"> '''DETTE ER ET ARKIV''' - debatter skal føres i [[Wikibooks:Mødelokalet|Mødelokalet]].</div> == "Friheden til..." bøgerne == Er der nogen der har henvendt sig til folkene bag "Friheden til ..." bøgerne? De er jo også åbne og fri, men hvis de ikke er glade for at vi kaster os over "deres" bøger, skal vi jo nok ikke spørge allesammen. Og da deres licens er anderledes er det ikke nødvendigvis praktisk muligt. --[[Bruger:Jens E Nyborg|jens-egon]] 18. sep 2004 kl. 17:12 (UTC) == Administratorer == Der er tilsyneladende ingen administratorer på den danske Wikibooks (se [[Speciel:Listadmins]]). Dette er problematisk, da det kun er administratorer der kan beskytte sider, slette sider og blokere vandaler. Erfaringer fra andre projekter viser, at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før også vi bliver udsat for vandalisme eller er nødt til at slette en side på grund af brud på ophavsretten, derfor er det vigtigt at vi har minimum én administrator (gerne flere) som kan håndtere sådanne problemer. Selv om min tid i perioder er stærkt begrænset stiller jeg gerne op som administrator ind til videre (jeg er i forvejen administrator på [[wikisource:Main Page|Wikisource]], et kig på mine [http://wikisource.org/w/wiki.phtml?title=Special:Contributions&target=Christian+S brugerbidrag] dér kan give et intryk af min seriøsitet som administrator). [[Bruger:Christian S|Christian S]] 27. sep 2004 kl. 19:15 (UTC) Da ingen har reageret har jeg nu ansøgt om "bureaucrat status" på [http://meta.wikimedia.org/wiki/Requests_for_permissions meta:Requests for permissions]. [[Bruger:Christian S|Christian S]] 2. okt 2004 kl. 18:15 (UTC) Jeg har nu opnået status af administrator og bureaucrat. [[Bruger:Christian S|Christian S]] 3. okt 2004 kl. 17:23 (UTC) == Opdatering af navnerum == Standardnavnerummet her på sitet er på nuværende tidspunkt sat til "Wikipedia". Dette skal vi have rettet til "Wikibooks". Når denne opdatering bliver gennemført vil alle sider, der befinder sig i wikibooks-navnerummet blive slettet (d.v.s. alle sider med formatet <nowiki>[[Wikibooks:Sidetitel]]</nowiki>). For at bevare siderne og deres historie flytter jeg derfor alle sider i dette navnerum til følgende midlertidige sider, der vil blive slettet igen, når ændringen er gennemført og siderne flyttet tilbage: Når jeg har flyttet alle de påvirkede sider vil jeg anmode en udvikler om at ændre navnerummet. Unlad venligst at oprette nye sider i "wikibooks"-navnerummet før ændringen er gennemført [[Bruger:Christian S|Christian S]] 4. okt 2004 kl. 16:06 (UTC) Jeg har nu flyttet de sider, vi havde i "wikibooks"-navnerummet, og anmodet om at få projektnavnerummet ændret fra "Wikipedia" til "Wikibooks". [[Bruger:Christian S|Christian S]] 5. okt 2004 kl. 05:48 (UTC) Projektnavnerummet er nu blevet ændret til "Wikibooks". Jeg flytter nu de midlertidige projektsider tilbage til wikibooksnavnerummet og sletter de midlertidige sider, da disse nu er overflødige. [[Bruger:Christian S|Christian S]] 23. okt 2004 kl. 18:56 (UTC) == Bedre brug af navnerum == Jeg tilmeldte mig igår og har kigget mig lidt omkring (samt forberedt nogle sider jeg gerne vil skrive), og jeg har opdaget at flere steder benyttes der ikke navnerum til opdeling af emner. Det sted jeg lige kan nævne nu, er i spil, hvor Computerspil, Onlinespil, osv. burde ligge i navnerummet ''Spil'', ligesom Delphi ligger i navnerummet ''Programmering''. Eller det er måske bare mig? Jeg syntes bare at en logisk benyttelse af navnerum er vigtig for at sikre strukturen på siden. Men lad mig høre hvad andre mener om dette. -- [[Bruger:Tristan Bendixen|Tristan B]] 6. jun 2005 kl. 09:05 (UTC) :Velkommen til Wikibooks. Vi kunne godt gøre mere ud af at bruge navnerum til at strukturere Wikibooks. Spillene kan vi godt give navnerum, men i stedet for at lægge alle spil i et generelt ''Spil:'' navnerum kan man måske med fordel lave navnerum for de overordnede spilgrupper, d.v.s. navnerum som ''Kortspil:'', ''Computerspil:'' o.s.v. :En anden ting jeg selv har haft kig på er at gøre bedre brug af "Hjælp:"-navnerummet. Jeg tror at det kan være en fordel at flytte de egentlige hjælpesider til Hjælp:-navnerummet og reservere Wikibooks:-navnerummet til politikker og informationssider om Wikibooks. :Det er dog ikke nødvendigvis en fordel at bruge navnerum i alle tilfælde, f.eks. ville navnerummet "Matematik:" overflødigt i en titel som eksempelvis <nowiki>[[Matematik:Matematik A:{titel på kapitel}]]</nowiki>, personligt er jeg ikke pjattet med den form for dobbeltkonfekt, jeg ville i det tilfælde foretrække en titel som <nowiki>[[Matematik A:{titel på kapitel}]]</nowiki> uden brug af navnerum. :Jeg ser gerne flere kommentarer omkring navnerum, da det vil være godt at få afklaret hvordan vi vil benytte dem, så vi kan få lavet retningslinier på området mens det stadig er en overkommelig opgave at flytte de relevante sider til de navnerum, vi vælger at bruge. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 7. jun 2005 kl. 06:37 (UTC) ::Jamen tak tak. Du har ret i at det ikke er en god ide at bruge dobbelte navnerum, og det anbefales så vidt jeg ved heller ikke i syntaks-specificeringen. Navnerummet '''''Hjælp:''''' bør vi bestemt tage bedre i brug, sådan at vi med rimelig sikkerhed kan sige at de artikler vi har til hjælp alle ligger deri (gør det hurtigere at søge). ::Jeg ved ikke om du har set at jeg er så småt begyndt på en bog om Delphi, selvom jeg ikke har fået skrevet så meget endnu. Det jeg gjorde var at placere selve siden om Delphi under "Programmering:Delphi", og derefter placere alle undersider om Delphi i "Delphi:" navnerummet. Så længe man sikrer sig at det er et rimeligt unikt navn, så er dette en god måde at gøre det på. Jeg havde overvejet den anden accepterede løsning, nemlig "Programmering:Delphi/Artikelnavn". Denne form er god hvis bogens navn ikke er rimelig unik. Det kan godt være jeg vil ændre Delphi til at følge den anden form senere hen, men det finder jeg lige selv ud af. ::Hvad angår spil, så er jeg 100% enig med dig i, at det ikke er fedt at have "Spil:Computerspil:" fordi vi stadig bør opdele i underkategorier. Nej så hellere "Computerspil:Action/Spilnavn", og muligvis hvis der er flere artikler om spillet (bør der nok ikke være, men kan jo være hvis det er langt, f.eks. kunne Diablo 2 godt gå hen og blive lang hvis folk arbejder på det), så kan man jo bruge "Computerspil:RPG/Diablo 2 - Strategiguide 1" (eksempel).. Her vil jeg indskyde at jeg personligt ikke mener at Diablo 2 falder under beskrivelsen ''RPG'', men det vil Blizzard vist gerne have at man kalder det, så.. Hæh. ::Nåh men det var lige mine tanker om det. Håber at få en god diskussion op omkring dette, samt at vi får noget mere indhold herind. Hvis jeg mangler inspiration til at skrive, så kan det være jeg vil begynde at oversætte bøger fra det Engelske Wikibooks. Vil jeg mene er helt okay når det nu er under den licens det er. :) ::-- [[Bruger:Tristan Bendixen|Tristan B]] 7. jun 2005 kl. 20:52 (UTC) :Jeg synes godt om modellen du har brugt til navngivning af Delphi-siderne, men den alternative løsning kan også sagtens bruges. Det væsentligste er, at man bruger en konsekvent navngivningssyntaks inden for en given wikibog. :Den navngivning, jeg havde i tankerne med hensyn til spillene, var den lidt mere simple form "Computerspil:Diabo 2". Denne navngivningsform undgår også spørgsmålet om, hvorvidt f.eks. Diablo 2 skal kategoriseres som RPG eller noget andet (jeg kender kun spillet af navn, så jeg vil helst ikke udtale mig om spillets genre). Grænserne imellem de forskellige spilgenrer er flydende, så nogle spil kan være svære at sætte ind i en bestemt genre. Det kan derfor være en fordel at undgå genrebetegnelserne i navngivningen, og så i stedet angive spillets genre(r) i indledningen. Genren indikeres også ved pladseringen på spilboghylderne, og det er vel den vej, man må forvente at læseren går, hvis han da ikke laver en søgning på spilnavnet og så ad den vej kommer direkte til spilbeskrivelsens forside? Et spil der ligger på grænsen mellem f.eks. adventure og RPG kan så passende tilføjes på begge boghylder. :Jeg er enig i, at der som sådan kun bør være én wikibog pr. spil, men det vil af og til være nødvendigt at opdele bogen i undersider p.g.a. spillets størrelse og dermed beskrivelsernes omfang. :Ifølge den licens vi bruger kan du sagtens oversætte wikibøger fra den engelske Wikibooks, du skal blot give forfatterne kredit for deres arbejde. Dette kan f.eks. ske ved at lave en notits på diskussionssiden om, at der er tale om en oversættelse af den engelske wikibog, eller at den danske wikibog baserer sig på den engelske, og et link til den engelske wikibog. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 8. jun 2005 kl. 18:58 (UTC) ::Du har helt ret i at spil kan tilhøre flere genrer, og at vi bør tage højde for dette ved at bruge den korte form. Det er simpelt at gøre, og vi kan bruge det praktisk, så lad os endelig bruge den form. Der er en generel mangel på skribenter her på siden, men jeg tror faktisk at det skyldes at mange Danskere med speciale i de tekniske emner foretrækker Engelsk. Jeg foretrækker selv Engelsk, men jeg mener også at det er vigtigt at vi får en række Danske bøger om de mange emner. ::Jeg tror jeg vil tage hul på en bog fra det engelske Wikibooks så. Mangler inspiration til at skrive noget selv om Delphi lige nu, ikke mindst på Dansk. :) ::-- [[Bruger:Tristan Bendixen|Tristan B]] 8. jun 2005 kl. 21:59 (UTC) == Specialtegn == Er det muligt gøre konsonanter med en prik under, <nowiki>ş og ţ</nowiki>, og vokaler med en streg over, <nowiki>ā, ē, ī og ū</nowiki> læselige i Wikiformatering? --[[Bruger:Jakob Flygare|Jakob Flygare]] 13. jun 2005 kl. 14:15 (UTC) :Jeg har prøvet at lede lidt rundt på de engelske hjælpesider, men har desværre ikke kunnet finde en måde at gøre de pågældende karakterer læselige i wikiformattering. Det bedste jeg PT kan foreslå er, at du laver en [http://bugzilla.wikipedia.org/ bug report/feature request] hvor du anmoder om, at de pågældende karakterer bliver gjort tilgængelige i wikiformatteringen. Det kan dog vare et stykke tid, før en udvikler får gjort noget ved det... --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 13. jun 2005 kl. 16:00 (UTC) :: Hvad er det lige problemet er? Umiddelbart ser tegnene da meget læselige ud, når de er wikiformatterede: ''şţāēīū'', '''şţāēīū'''. Hvis det stadig er et problem, må i gerne beskrive problemet lidt mere. Så vil jeg prøve at finde ud af det. Noget helt andet er at det vil være en god ide at kopiere Mediawiki:Copyrightwarning fra da.wikipedia.org hertil. Det vil give en stribe links til at indsætte de mere utilgængelige specialtegn med. -- [[Bruger:Wegge|Wegge]] 20. jul 2005 kl. 07:34 (UTC) :Jeg har nu opdateret MediaWiki:Copyrightwarning. For mig er der stadig et problem med de nævnte specialtegn. De ser korrekte ud i redigeringsvinduet, men når siden er gemt vises de som firkanter. Det samme gør sig gældende for følgende tegn i MediaWiki:Copyrightwarning: ĢģĶķĻļŅņŖŗŞşŢţĆćĹĺŃńŔŕŚśŹź−€. Fejlen gør sig gældende uanset om tegnene er wikiformatterede eller ej. Kan det være operativsystem- eller browserafhængigt? --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 24. jul 2005 kl. 19:07 (UTC) :: De ser fint ud for mit vedkommende, så det kunne godt lyde som om din browser ikke kan finde et font med de pågældende tegn. Hvilket OS og browser bruger du? -- [[Bruger:Wegge|Wegge]] 24. jul 2005 kl. 19:09 (UTC) :::Det var sandelig et hurtigt svar:) W98 og Windows IE.--[[Bruger:Christian S|Christian S]] 24. jul 2005 kl. 19:12 (UTC) ::::Det er glæden ved at hænge ud på #da.wikibooks på irc.wikimedia.org :-) I dit tilfælde vil jeg nok foreslå dig at bruge windows update til at installere "Support for central og øst-europæiske sider", eller hvad det nu er det hedder. Det er formentlig en udvidet udgave af Arial fontet du har brug for. -- [[Bruger:Wegge|Wegge]] 24. jul 2005 kl. 19:16 (UTC) :Det er da et forsøg værd, men det bliver nok ikke i aften. Jeg melder tilbage når jeg har set om det virker. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 24. jul 2005 kl. 19:24 (UTC) :Jeg har tidligere installeret "understøttelse af central og østeuropæiske sprog", og Windows Update havde ikke yderligere opdateringer til visning af sprog. Tegnene ser også fine ud i Word, når de vises med Arial, så Arial-fonten burde være god nok, men problemet er stadig det samme her på Wikibooks (og på de andre Wikimedia projekter). --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 26. jul 2005 kl. 05:24 (UTC) :::::Christian S prøv at trykke: Vis > Tegnsæt > Unicode (UTF-8)--[[Bruger:Eevee|Eevee]] 8. jan 2006 kl. 08:23 (UTC) == Ny boghylde == Bør der ikke være en boghylde for samfundsvidenskaberne. Personlig har jeg svært ved forene faget økonomi under emnet Humaniora. Jeg vil iøvrigt gerne skrive sider inden for Retsvidenskab/Jura, hvilket formentlig også falder bedst under en kategori, der hedder samfundsvidenskab. Er det bare et spørgsmål om at redigere forsiden eller hva? --[[Bruger:Rune78|Rune78]] 29. aug 2005 kl. 16:33 (UTC) :Der har (så vidt jeg ved) endnu ikke været en diskussion om hvilke boghylder vi bør have, og du kan derfor tilføje dem du vil. :Personligt mener jeg vi bør have 8-10 overordnede boghylder, i stil med (men ikke lig) DK5, og samfundsvidenskab er en af hovedgrupperne i DK5, så for mig må du gerne oprette den. :Ang. fremgangsmåden for hvordan nye boghylder oprettes, mener jeg de overordnede boghylder er en så central del, at det korrekte ville være at annoncere ønsket i mødelokalet (som du allerede har gjort), og vente 48 timer med at oprette den så andre brugere kan komme med deres kommentare, og indsigelser :--[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 29. aug 2005 kl. 19:21 (UTC) ==Wikizine== [[w:nl:gebruiker:Walter|Walter]] fra det Hollandske WP har startet et ugentligt nyhedsbrev "Wikizine", hvor han vil forsøge at samle de mange, ofte spredte, nyheder omkring de forskellige Wiki projekter. Nyhedsbrevet vil blive sendt ud over mailing listen [http://mail.wikipedia.org/mailman/listinfo/announce-l announce-l], og vil være på engelsk. Den oprindelige meddelelse kan læses på min diskussionsside. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 15. nov 2005 kl. 15:43 (UTC) == Mere magt til forfatterene == Jeg bringer lige emnet herinde, for at få en lille tilbagemelding. (det forige sted var forkert) Jeg mener der burde laves mere "magt" til forfatteren af en seriøs bog. (magt er negativt ladet men kan ikke finde et andet ord) Eks min bog med aktiviteter (der nu har været henvist i et pædagogisk blad) da jeg skriver teorier ned, og netop teorier er et tolknings og holdnings spørgsmål. Så hvis en har en anden forstålse, kan han/hun ændre meningen i bogen. Forsår i hvad jeg mener? Desuden syntes jeg at man som mere seriøs forfatte selv skal godkende de rettelser folk kommer med, for at man kan sikre sig det er seriøst og korrekt feedback, og samtidig følge med i hvad som sker. Jeg tænkte om man evt. kunne lave 2 betegnelser. En ÅBEN wikibruger (som det er nu) og en Begrænset wikibruger. I den begrænset wikibruger er det kun forfatteren der kan redigere i bogen. Nu tænker du/i "Det er jo imod wiki konceptet", og ja det er det, men jeg tror der er mange der ikke skriver herinde da de gerne vil have mere styr på det. Jeg må indrømme at hvis en lignene wikiside med lignene koncept men mere "magt" fremkommer, vil jeg da overveje at flytte HVIS jeg får problemer med min bog. (det tror jeg dog ikke, men hypotekisk) Jeg vil gerne dele min viden, gratis, men gerne at det er mig der styre slaget i bogen. Håber i forstår meningen. Dette er IKKE et angreb på wiki som koncept, men et spørgsmål om man skal udvide konceptet. Jeg understreger at jeg indtil videre har været meget tilfreds herinde og stadig er det :o) --[[Bruger:Stefangranholm|Stefan Granholm]] 6. dec 2005 kl. 21:04 (UTC) :Jeg kan sætte mig ind i, hvad du mener, men der er nogle tekniske begrænsninger der gør, at man ikke umiddelbart kan dedikere sider, så kun få eller en enkelt bruger kan redigere dem. Den eneste tilgængelige form for redigeringsbegrænsning er at beskytte en side, hvorved kun administratorer kan redigere den. Til gengæld kan alle administratorer redigere alle beskyttede sider (blandt andre ting), og hvis vi antog, at flertallet af brugerne ønskede redigering af deres bøger begrænset, så skulle dette flertal også gøres til administratorer for at de selv kan redigere deres egne bøger, og så er vi jo sådan set lige vidt... så mod wikiprincipet eller ej, så er det pt. ikke ummidelbart teknisk muligt at inføre de redigeringsbegrænsninger du foreslår, da det formentlig vil kræve en ændring af softwaren, eller som minimum i servernes softwareopsætning, og det får vi jo nok ikke sådan lige indført, da det som du selv skriver er i modstrid med det generelle wikiprincip med fri redigering og frit samarbejde. :Jeg vil i stedet foreslå en alternativ løsning, der er praktiserbar, og som jeg tror du og andre vil kunne leve med (jeg tror nok, at det engang har været oppe at vende på den engelske wikibooks): :Når man på et tidspunkt anser en bog som færdig, kan der laves en statisk version af bogen, der vil være at betragte som en egentlig udgave. Denne færdige udgave kan så beskyttes af en administrator, hvilket beskytter bogen mod yderligere redigering (administratorer har som regel en høj moral i denne henseende, og vil normalt ikke redigere en beskyttet udgave, uden at det har været diskuteret og er godkendt på forhånd). Man kan så oprette en "arbejdskopi" til videreudvikling/udvidelse/omskrivning af bogen, og der kan så senere oprettes en ny statisk "anden udgave" osv. Viser der sig så at være mindre fejl i en af udgaverne (stavefejl m.v.) kan disse rettes af en administrator, eller en administrator kan fjerne beskyttelsen midlertidigt indtil fejlen er rettet. Dvs. der arbejdes med egentlige færdige udgaver, der ikke redigeres mere bortset fra smårettelser af f.eks. stavefejl, og som er beskyttede, og med en ikke-beskyttet arbejdsudgave, der bruges til udvikling af nye udgaver af bogen. :Hvad siger du (og I andre) til denne løsningsmodel? :--[[Bruger:Christian S|Christian S]] 13. dec 2005 kl. 18:46 (UTC) Løsningsforslaget er god, men ikke lige det jeg sigter efter. Jeg kan godt se komplikationerne, måske er det fordi mit synspunkt er :"Det er MIN bog, Min viden, som jeg gerne vil giver GRATIS til andre". Det kan være at det er en fremtidig løsning der kommer via software opdateringer til serveren eller lignende. Jeg ligger lige hovedet i blød igennem julen og vender tilbage :o) --[[Bruger:Stefangranholm|Stefan Granholm]] 14. dec 2005 kl. 19:42 (UTC) ::Du kan nok roligt regne med at forholdet 1 bog/1 forfatter ikke vil komme. Dels er det imod grundprincipperne, dels fordi alt materiale på Wikibooks udgives under ''GNU Free Documentation License'', ligesom den tilsvarende software licens sikre det at alle har ret til at kopiere, redigere og videreudgive materialet, så længe det forbliver under GFDL, og den oprindelige kilde, og/eller forfattere nævnes. ::Christians forslag er dog værd at kigge nærmere på, ikke for at begrænse redigeringer, men for at sikre at læseren altid ser en godkendt version, fri for diverse hærværksforsøg. ::Rent statistisk er der en noget større chance for at en læser rammer en vandaliseret side på Wikibooks, end på Wikipedia, da det typisk går ud over bogens forside (1 af ca. 40 bøger) hvor det på Wikipedia er delt ud over alle artikler (1 af ca. 32000 artikler). ::Nogle punkter der bør overvejes til en eventuel kommende politik kunne være: ::*Hvem bestemmer hvornår en statisk version skal erstattes af den dynamiske version? ::**Mindre typografiske, rettelser kan nok overføres uden diskussion, men skal større rettelser overføres på opfordring af hovedforfatterne, eller med faste intervaller? ::*Hvilke krav kan stilles til bøgerne før der oprettes statiske versioner? ::**Bøgerne bør nok være næsten færdigudviklede før de godkendes på denne måde, bl.a. for at sikre en hurtig udvikling af nye bøger, uden den form for forhindringer. En undtagelse kunne være bøger der ofte udsættes for hærværk. ::*Hvordan skal læseren gøres opmærksom på hvorvidt det er en statisk version? ::**Der bør nok være en disret skabelon i toppen af siderne, der henviser skribenter til den dynamiske version. ::--[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 14. dec 2005 kl. 22:58 (UTC) :::Wikipedia startede som en lukket topstyret projekt, men kiksede første gang pga. manglende aktivitet. Derfor gik de over til den åbne struktur, hvilket har givet eksponentiel vækst lige siden. Med andre ord, så er grunden til at der overhovedet eksisterer en Wikibooks den åbne struktur. Problemet med én forfatter til én tekst er, at den er skrevet ud fra en personlig synsvinkel og muligvis udelader detaljer. Kvalitetstekster skabes ud fra flere gennemlæsninger og debatter om teksten. Derfor er det ikke bare et princip, men selve fundamentet i alle Wikimedias projekter, og det bliver næppet ændret. :::Generelt vil jeg sige, at du måske skulle læse lidt på reglerne. Det er IKKE din bog. Lige så snart du har gemt den her, så bliver det alles bog. Ligeledes skal dit navn ikke nævnes i forbindelse med bogen. Læs også [[:en:Wikibooks:Why not to contribute to the open textbook project|Why not to contribute to the open textbook project]] eller [[:en:Wikibooks:Why_contribute_to_the_open_textbook_project|Why contribute to the open textbook project]]. Du kan heller ikke flytte din bog væk, hvis du er utilfreds med reglerne. --[[Bruger:Maitch|Maitch]] 18. dec 2005 kl. 16:20 (UTC) :::: ''Håber i forstår meningen. Dette er IKKE et angreb på wiki som koncept, men et spørgsmål om man skal udvide konceptet.'' :::: Jeg må godtnok beklageligvis fortælle at du '''er''' ved at angribe konceptet. Hele pointen med Wikipedia og spinoff-projekterne er netop at lave et totalt åbent indhold, som alle kan redigere i efter forgodtbefindende. Og som vi ser på Wikipedia, virker modellen faktisk forbløffende godt. Så jeg kan absolut ikke se nogen grund til at opfinde et hierakisk system hvor nogen er mere lige end andre. Rent bortset fra den politiske holdning, så er det også en ide der ud fra et teknisk sysnpunkt vil have meget få chancer for at komme nogen vegne. Som situationen er lige nu, har WikiMedia flere daglige sidevisninger end [http://cnn.com CNN], og sålænge vi kører på et skrabet budget, er der ikke den store udsigt til at der bliver luft nok i serverkapaciteten til at indføre krævende ting som adgangskontrol på sideniveau. -- [[Bruger:Wegge|Wegge]] 18. dec 2005 kl. 16:32 (UTC) == Jeg forlader skuden.... == Pga. at "behovet" ikke dækker mig, forlader jeg wikibooks. Jeg køre mine teorier op på min hjemmeside om udvikler videre selv til gavn for andre pædagoger. Jeg håber i kan bruge det som er nu. Jeg retter lige de sidste par ting, så er det op til de som bruger wikibooks at videreudvikle. Hovedegrunden er at man bl.a. ikke må skrive sit navn, eller for den sags skyld tage kreditten for sit arbejde. Et andet problem er at sansemotorik er fra en eksamensopgave hvor gruppen efter at have set sansemotorik på wikibooks gjorde klart at de ikke ønskede dette publiceret her. Men jeg har dog en skriftlig accept fra før den må ligge på min hjemmeside. Dele af aktiviteterne er ligeledes fra hjemmesider, som igen kun gav tillaelse til at det måtte ligge på min hjemmeside med en henvisning. De 7 aktiviteter det drejer sig om får jeg ligeledes slettet. Beklager. Jeg går ind for fri viden, men ikke at wikibooks skal tage kredits for mit arbejde. I ønskes dog held og lykke fremover. Jeg skal heller ikke udelukke jeg til tider kommer ind og skriver lidt til tingende herinde :o) Stefan 28. dec 2005 kl. :Jeg er ked af du ikke kunne leve under reglerne. :Den frie form giver desværre ikke store muligheder for personlig eksponering, da der ofte er mange om at redigere den samme tekst. Jeg var dog ikke klar over at vi havde en regel der direkte forbød at man satte sit navn et sted i bogen, den har aldrig været håndhævet, og personlig mener jeg det er i orden at lave en underside med hovedbidragsydere, så længe det ikke er direkte i bogens tekst. Fra den side kan du så linke til din brugerside hvor du må skrive alt det du vil om dig selv. :Wikibooks har ingen intentioner om at tage æren for andre folks arbejde, bl.a. derfor kan man altid finde alle de ældre udgaver af en side i historikken, så kan man bladre igennem dem og se hvem har lavet hvad. Rent faktisk giver Wiki projekterne mere kredit til bidragsyderne end andre open source projekter, ved du f.eks. hvem der var med til at lave den seneste opdatering til Mozilla Firefox, som du højst sansynelig bruger lige nu?, den er også udviklet af frivillige. :Man må selvfølgelig ikke kopiere andres arbejde uden deres tilladelse, desværre efterlader det os med en halvfærdig bog der højst sandsynlig ikke bliver færdig. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 30. dec 2005 kl. 03:38 (UTC) Jeg laver mine bøger på min hjemmeside, med artikler og debatoplæg, stadig frit tilgængelig for folk. Jeg vil ikke droppe alt det som jeg har lavet, men den viden bliver ikke herinde. Og måske en dag en anden vil lave bogen færdi. Jeg har lavet den så det er mere "aktivitetsforslagsbog" herinde. Kort, godt og brugbar. Stefan :''Jeg vil ikke droppe alt det som jeg har lavet, men den viden bliver ikke herinde'' :Skal jeg forstå det ovenstående som at du også sletter materiale du selv har skrevet? I så fald vil jeg gerne have dokumentation på hvilke dele der er kopierede fra andre, så resten kan blive gendannet, dine egne tekster er udgivet under GNU Free Documentation License. :''Bemærk at alle bidrag til Wikibooks er at betragte som udgivet under GNU Free Documentation License (se Wikibooks:Ophavsret for flere oplysninger). *Hvis du ikke ønsker at din tekst skal udsættes for nådesløse redigeringer og at den kan blive kopieret efter forgodtbefindende, så skal du ikke placere den her. *Du lover os også, at du selv har forfattet teksten, kopieret den fra en public domain-kilde eller tilsvarende fri kilde.'' :Ovenstånede er citeret fra redigeringssiden, den vises hver gang man redigere, og er derved juridisk bindene. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 31. dec 2005 kl. 13:47 (UTC) Bogen om software bliver, og bogen med aktiviteter har jeg skåret ned, så det kun er en aktivitetsbog. Der var øsnket en færdi bog, hviklet jeg syntes den er. Det er en fri bog, hvor alle er forfattere og jeg syntes det jeg havde lavet IKKE hørte ind under aktiviteterne, ud over det som står nu. Jeg HAR leget med nogle teoretiske overskrifter herinde, og havde overvejet at lave de 2 teorier der, men ikke efter ovenstående agrasive angreb. Dokumentationen er mundtlig aftalt med grupperne med sansemotorik. Hvilket er lige så gældende som en juridisk binding herinde. Da ingen af parterne har en skriftelig aftale, er der hverken medhold i den ene side eller den anden side. Medmindre i har i tankerne at føre en amrikansk fremgangsmetode, så er debatten slut der. Men en ting er sikker nu. Jeg kommer IKKE tilbage og færdiggøre min aktivitetsbog, da denne side begynder med dette pjat. "to copy and redistribute it", der er ikke copyright på min, eller jeres tekst. Den bliver lagt ind på MIN hjemmeside, hvor alle frit kan bruge det. Desuden bliver den redigeret så den er målrettet min faggruppe. Edit.Edit.Edit.Edit. Jeg har lavet bøgerne så det er slettet det som skal slettes. Jeg kan ikke se hvis i gendanner det, da jeg ikke regner med at kommer herind igen. Hvis jeg får kontakt fra de som har bedt mig få det fjernet, kan jeg henvise til wikibooks og sige jeg har fjernet det. Stefan Ps. Jeg kommer ikke herind mere. Jeg antage denne diskution for slut, da alt hvad der var og er herinde, genskriver jeg og udvider det, så det ikke ER det som står herinde. Så er alle glade. :Jeg beklager at samarbejdet skulle slutte på denne måde, og vil derfor gerne afklare et par punkter her. :Når en bruger begynder at tømme sider betragtes det normalt som hærværk, og det standses ved at blokere brugerens IP-adresse, her valgte jeg i stedet at bede om en forklaring, og det var det eneste formål med det forrige indlæg, det kunne dog muligvis være penslet mere ud. Personligt annoncere jeg altid sletning af indhold mindst en uge i forvejen på den tilhørende diskussionsside, så indvolverede kan kommentere den. Hvis der er tale om en permanent sletning indsættes <nowiki> {{Slet}} </nowiki> i sidens tekst og begrundelsen sættes på [[Wikibooks:Sider der bør slettes]], her vil en administrator vurdere siturationen. :Alle bidrag til Wikibooks betragtes som udgivet under ''GNU Free Documentation License'' og den kan kun trækkes tilbage hvis teksten tidligere har været offentliggjort i en bog eller på en hjemmeside, hvis forfatter ikke har givet sin tilladelse til udgivelsen. Hvis ikke andet er angivet er alle hjemmesider udgivet under den normale ophavsret. GFDL er godkendt af EU og gælder derved også i Danmark. Hvorvidt den indgåede aftale betragtes som mundlig eller skriftelig er underordnet da det hele kan dokumenteres. :De omtalte tekster har ikke tidligere været udgivet og betragtes derfor stadig som udgivet under GFDL. Wikibooks indgår ikke som part i den omtalte mundlige aftale (der juridisk betragtes på lige fod med en skriftlig aftale) og har derfor ikke pligt til at følge den. :Jeg ved ikke selv nok om bogens tema til at vurdere tekstens kvalitet, og vil derfor ikke selv gendanne teksterne, men vil heller ikke forhindre andre i at gøre det. :Det er ikke forbudt at lave en underside til bøgerne hvor hovedbidragsyderene er listet, men man må ikke underskrive hver afsnit i bogen man har skrevet, som han har gjort. Alle ændringer gemmes i historikken og det er derfor let at finde forfatteren ad den vej. :Han har derudover, i et bortredigeret stykke, udtrykt vrede på mig personligt, som selvfølgeligt er meget kedeligt. Jeg forsøger normalt at forholde mig neutralt i diskussioner, men er samtidig udnævnt til "regelrytter" herinde og vil derfor komme i skudlinien. Jeg har ikke selv skrevet reglerne, de stammer, som før nævnt, fra den engelske Wikibooks, hvor en større gruppe brugere sammen er blevet enige om dem. De fleste brugere følger reglerne, og hørere derfor sjældent fra mig, jeg svarer dog normalt på indlæg der bliver lagt på diskussionssider.. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 2. jan 2006 kl. 21:04 (UTC) ::Aner ikke om jeg kommer for sent (da jeg ikke er her særlig ofte) men på den engelske WB kan man godt få sit navn indført (se b.la. http://en.wikibooks.org/wiki/How_To_Build_A_Computer/Noted_Contributors) :Det er lige precis den metode jeg flere gange har foreslået ham, det han er kritiseret for længere oppe er at han har sat sit navn inde i teksten som f.eks. under afsnittet teori på: http://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Aktiviteter_og_lege_-_Med_teori_og_vejledninger/treningsovelser&oldid=5166 . :Desværre valgte han at tolke det som at man overhoved ikke må skrive sit navn, og WB derved ville tage hele æren for arbejdet. Det, samt det sidste afslag på at teksten kunne beskyttes mod redigering, fik ham desværre til at gå i vrede. :Jeg er dog stadig sikker på at vi kunne få et fint samarbejde, men på grund af wiki systemets sammensatte natur må man være klar til at tage imod en del kritik, og samtidig huske at ingen enkel bruger kan udtale sig på hele WB's vegne, der er altid tale om et personligt synspunkt. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 4. jan 2006 kl. 16:15 (UTC) [[Kategori:Wikibooks|Mødelokalet]] MediaWiki:Anoneditwarning 2350 5897 2006-02-23T18:17:05Z Bisgaard 36 Du er ikke logget ind. Din IP-adresse vil blive lagret i denne sides redigeringshistorik. Du er ikke logget ind. Din IP-adresse vil blive lagret i denne sides redigeringshistorik. MediaWiki:Captcha-createaccount 2351 5898 2006-02-23T18:18:46Z Bisgaard 36 oversat Som beskyttelse mod automatiseret spam skal du skrive ordet, der ses på dette billede, for at kunne oprette en konto: ([[Special:Captcha/help|Hvad er dette?]]) MediaWiki:Captcha-createaccount-fail 2352 5899 2006-02-23T18:19:30Z Bisgaard 36 Forkert eller manglende bekræftelseskode. Forkert eller manglende bekræftelseskode. MediaWiki:Captcha-short 2353 5900 2006-02-23T18:20:15Z Bisgaard 36 oversat Din redigering indeholder nye URL-links. Som beskyttelse mod automatiseret spam skal du skrive det eller de ord, der ses på dette billede: ([[Special:Captcha/help|Hvad er dette?]]) MediaWiki:Captchahelp-text 2354 5901 2006-02-23T18:21:48Z Bisgaard 36 oversat Websider, der tillader bidrag fra brugere, som eksempelvis denne wiki, misbruges ofte af spammere, der bruger automatiske værktøjer til at sprede deres links på mange sider og sites. Selvom disse spamlinks kan fjernes er de et betydeligt irritationsmoment. Nogle gange, især når du tilføjer nye weblinks til en side, vil denne wiki vise dig et billede med farvet eller forvredet tekst og bede dig skrive det eller de ord, som billedet viser. Da dette er en opgave, der er svær at løse ved hjælp af automatiske programmer, vil det tillade de fleste mennesker at lave deres redigeringer samtidig med, at de fleste spammere og andre robotbaserede angribere stoppes. Desværre kan dette skabe problemer for brugere, der har nedsat syn eller bruger tekstbaserede eller talebaserede browsere. På nuværende tidspunkt kan vi desværre ikke tilbyde et audiobaseret alternativ. Kontakt sidens administratorer for assistance, hvis dette mod forventning forhindrer dig i at lave legitime redigeringer. Tryk på 'tilbage'-knappen i din browser for at vende tilbage til redigeringssiden. MediaWiki:Captchahelp-title 2355 5902 2006-02-23T18:22:33Z Bisgaard 36 Hjælp til Captcha Hjælp til Captcha MediaWiki:Confirmedittext 2356 5903 2006-02-23T18:23:39Z Bisgaard 36 oversat Du skal bekræfte din e-mail-adresse før du kan redigere sider. Angiv og bekræft venligst din e-mail-adresse via dine [[Speciel:Preferences|brugerindstillinger]]. MediaWiki:Confirmedittitle 2357 5904 2006-02-23T18:24:23Z Bisgaard 36 E-mail-bekræftelse nødvendigt for at kunne redigere E-mail-bekræftelse nødvendigt for at kunne redigere MediaWiki:Exportnohistory 2358 5905 2006-02-23T18:26:29Z Bisgaard 36 oversat ---- '''Bemærk:''' eksport af siders fulde historik via denne formular er deaktiveret af hensyn til sitets ydelse. MediaWiki:Restriction-move 2359 5912 2006-02-23T20:14:26Z Bisgaard 36 Flyt Flyt MediaWiki:Restriction-edit 2360 5913 2006-02-23T20:14:58Z Bisgaard 36 Rediger Rediger Solsystemet/Hvordan blev solsystemet til? 2361 5921 2006-02-25T00:11:37Z 62.243.59.234 Det menes at solsystemet blev dannet af en interstellar støv- og gassky. En supernova i "nærheden" har beriget skyen med tunge grundstoffer og chokbølgerne har fået den ellers stabile støvsky til at skabe lokale stofkoncentrationer. De lokale stofkoncentrationer smeltede sammen og begyndte at rotere, sammentrækningen fik rotationshastigheden til at forøge og støvskyen blev til en udstrakt skive bredte sig ud fra den roterende stofkoncentrations ækvatorplan. Da stofkoncentrationen havde samlet nok masse, kolapsede den under sin egen vægt og dybt i dens indre begyndte kernefusionen, vores sol var skabt. I skiven blev planeterne skabt af det stof der nu var til stede. Den kemiske sammensætning i hver planet viser fordelingen af stoffer i støvskiven der omgav den unge sol. Over flere hundrede millioner år voksede planeterne af de støvpartikler der var til stede i støvskiven. I dag er solsystemet meget tomt, det er yderst sjældent at planeterne bliver ramt af interstellare legemer som kometer og asteroider. Solsystemet/Merkur 2362 5922 2006-02-25T00:33:49Z Horizon 89 '''Solsystemets inderste planet, Merkur.''' Merkurs gennemsnitlige afstand til Solen er 58 millioner kilometer. Dens bane er dog meget langstrakt så der er en forskel fra 46 til 70 millioner kilometer mellem Solen og Merkur. Med en diameter på 4.879 kilometer er denne planet solsystemets næstmindste planet. Merkurs diameter er kun ca 40% større en vores Månes diameter, og svarer til lidt under 2/5 af Jordens diameter. Merkurs overflade, med alle sine kratre, minder meget om Månens. En karakteristisk forskel er at der på Merkur er hundredvis af kilometer lange bjergkæder over alt på planeten. Man mener disse stammer fra, da planeten blev nedkølet. Dette har gjort at planeten er krympet, som så har givet Merkur sit "rynkede" udseende. Da Merkur ikke har en tyk atmosfære til at fordele varmen og kulden og udligne temperaturen, er der enorme temperaturforskelle mellem dag- og natsiden der ligger mellem +400°c og -170°c. Merkurs rotation om sin egen akse, også kaldet døgnrytme, er meget langsom i forhold til længden af et Merkur-år. Et døgn varer nemlig 59 jorddøgn, og et Merkur-år varer 88 jorddøgn. Merkur har på visse sprog givet navn til ugedagen Onsdag. <table border=1><tr><td>Merkur på Latin:</td><td>Dies Mercurii</td></tr><tr><td>Onsdag på Fransk:</td><td>Mercredi</td></tr></table> Det meste af vores viden om Merkur stammer fra NASAs Mariner 10 rumsonde der i 1974-75 fløj forbi planeten 3 gange. Solsystemet/Venus 2363 8763 2006-11-16T10:46:35Z 212.10.143.24 '''Venus er næsten samme størrelse som Jorden, men det er en verden langt fra vores egen''' Venus har i lang tid været betragtet som Jorden's tvilling. Men den har nu vist sig at være et - for menneskets vedkommende - ubeboeligt sted. Venus' middelafstand til solen er 108 millioner km., og den er dermed "planet nr. 2" i vores solsystem. Sættes Jordens diameter til 1, vil Venus' diameter være 0,95, altså, Venus er kun lidt mindre end Jorden, 650 km mindre i diameter for at være præcis. Venus roterer rundt om solen på 225 jorddøgn i samme retning som alle andre planeter i solsystemet, en bemærkelsesværdig forskel er at planeten roterer meget langsomt om sin egen akse modsat omløbsbanen, dette gør at det tager 243 jorddøgn for at gennemføre et venusdøgn. Venus har en overflade der er dækket af bølgende sletter med få bjerge og kratre, skabt af vulkansk aktivitet. To store højlandsområder på Venus kan minde lidt om to kontinenter på Jorden. Aphrodite Terra som ligger ved Venus' ækvator er ca. halvt så stort som Afrika, og området Ishtar Terra svarer til Australien i størrelsen. Fra rummet ligner Venus en meget glat og lysstærk planet uden bjerge el. lign. Det skyldes et tykt skydække der dækker hele planeten som kaster det meste at sollyset ud i rummet. Skyerne der består af svovlsyre svæver omkring 60 km over planetens overflade sørger for at kun halvdelen af den varme fra sollyset der slipper igennem skydækket, slipper ud. Dette får middeltemperaturen på Venus til at stige støt hele tiden, og den er nu nået over 500 grader celcius. Trykket på venus er over 90 atmosfære, hvilket bare gør den endnu mere ubeboelig. Dette fænomen minder lidt om drivhuseffekten der er løbet løbsk. MediaWiki:Allmessagesfilter 2364 sysop 6353 2006-05-06T11:35:44Z Bisgaard 36 Meddelelsesnavnefilter: Meddelelsesnavnefilter: MediaWiki:Allmessagesmodified 2365 sysop 6354 2006-05-06T11:36:21Z Bisgaard 36 Vis kun ændrede Vis kun ændrede MediaWiki:Anonnotice 2366 sysop 5930 2006-02-26T01:42:31Z MediaWiki default - MediaWiki:Longpageerror 2367 sysop 5933 2006-02-26T01:42:32Z MediaWiki default ERROR: The text you have submitted is $1 kilobytes long, which is longer than the maximum of $2 kilobytes. It cannot be saved. MediaWiki:Markedaspatrollederror 2368 sysop 5984 2006-03-01T18:25:43Z Bisgaard 36 Kan ikke markeres som patruljeret Kan ikke markeres som patruljeret MediaWiki:Markedaspatrollederrortext 2369 sysop 6423 2006-05-06T12:43:26Z Bisgaard 36 Du skal angive den version du vil markere som patruljeret. Du skal angive den version du vil markere som patruljeret. MediaWiki:Newtalkseperator 2370 sysop 5937 2006-02-26T01:42:32Z MediaWiki default ,_ MediaWiki:Rc categories 2371 sysop 6434 2006-05-06T12:54:46Z Bisgaard 36 Begræns til kategorier (adskild med "|") Begræns til kategorier (adskild med "|") MediaWiki:Rc categories any 2372 sysop 6435 2006-05-06T12:55:10Z Bisgaard 36 Alle Alle MediaWiki:Semiprotectedpagewarning 2373 sysop 6480 2006-05-06T13:16:04Z Bisgaard 36 '''Bemærk:''' Denne side er blevet låst så kun registrerede brugere kan redigere den. '''Bemærk:''' Denne side er blevet låst så kun registrerede brugere kan redigere den. MediaWiki:Showlivepreview 2374 sysop 6482 2006-05-06T13:17:57Z Bisgaard 36 Live forhåndsvisning Live forhåndsvisning MediaWiki:Spam blanking 2375 sysop 6492 2006-05-06T13:23:12Z Bisgaard 36 Alle versioner indeholdt links til $1, tømmer Alle versioner indeholdt links til $1, tømmer MediaWiki:Spam reverting 2376 sysop 6493 2006-05-06T13:23:36Z Bisgaard 36 Gendanner til nyeste version, der ikke indeholder links til $1 Gendanner til nyeste version, der ikke indeholder links til $1 MediaWiki:Spambot username 2377 sysop 6494 2006-05-06T13:23:53Z Bisgaard 36 MediaWiki spamfjernelse MediaWiki spamfjernelse MediaWiki:Thumbnail error 2378 sysop 6495 2006-05-06T13:26:32Z Bisgaard 36 Fejl ved dannelse af thumbnail: $1 Fejl ved dannelse af thumbnail: $1 MediaWiki:Tog-uselivepreview 2379 sysop 6497 2006-05-06T13:29:16Z Bisgaard 36 Brug live-forhåndsvisning (JavaScript) (Eksperimentielt) Brug live-forhåndsvisning (JavaScript) (Eksperimentielt) MediaWiki:Uploaddisabledtext 2380 sysop 6515 2006-05-07T04:35:34Z Bisgaard 36 Filoplægning er deaktiveret på denne wiki. Filoplægning er deaktiveret på denne wiki. MediaWiki:Userinvalidcssjstitle 2381 sysop 5988 2006-03-01T18:52:42Z Bisgaard 36 '''Advarsel:''' Udseenet "$1" findes ikke. Husk at brugerdefinerede .css og .js sider bruger titler med små bogstaver, d.v.s. Bruger:Foo/monobook.css og ikke Bruger:Foo/Monobook.css. '''Advarsel:''' Udseenet "$1" findes ikke. Husk at brugerdefinerede .css og .js sider bruger titler med små bogstaver, d.v.s. Bruger:Foo/monobook.css og ikke Bruger:Foo/Monobook.css. MediaWiki:Youhavenewmessagesmulti 2382 sysop 5986 2006-03-01T18:49:49Z Bisgaard 36 Du har nye meddelelser på $1 Du har nye meddelelser på $1 Græsk Mytologi 2383 8978 2006-12-13T14:32:59Z Bisgaard 36 genindsat overskrift =Græsk Mytologi= =Stamtræ ''De første guder''= CHAOS ___________|___________________ | | | | | GAIA TARTAROS EROS EREBOS NYX |||_______|_ _|_________||__________________________________________ || | | | | | | | | | | | | | | | _________|| v v v v v | v | v | v | v | v | | | ECHIDNA TYFON HEMERA AITHER HYPNOS | MOMUS | ONEIROI | MOROS | GERAS | THANATOS v v | |_______ v v v v v PYTHON URONOS | | | HESPERIDERNE PONOS APATHE PHILOTES KERERNE | | v v | | KERBEROS SFINKSEN _____|____|_______________________________ | | | | v | v | GIGANTERNE v DE HUNDREDE ARMEDE (KYKLOPERNE) KYKLOPERNE | _______________________________________|______________________________________ | | | | | | | | | | | | v v v v v v v v v v v v OKEANOS IAPETOS HYPERION THEIA TETHYS KRONOS RHEIA THEMIS MNEMOSYNE FOIBE KRIOS KOIBE | | |______| ____|______| | | __|_____| |___ (OKEANIDER) | | | | | | | v | | | | | (:NYMFER) | v | v v | v DIKE | | v v | | | EOS | HELIOS HESTIA | POSEIDON | | ASTERIA PERSES | v | v ____________|__________ | | |________| | KLYMENE/ASIA | SELENE | | | | | | | | |________|_______ v v v v | | v | | | | | DEMETER HERA ZEUS HADES | v HEKATE | v | v | | _______|___|______ | LETO ________| MENOETIUS | PROMETEUS | v | | | | | _|_____ | | v v PERSEFONE v v | v | | | v v ATLAS EPIMETHEUS ARES HEFAISTOS | EILEITHYIA | | | PALLAS ASTRAIOS | v | v v | HEBE | ARTEMIS APOLLON | __________________________|_____________ (PLEJADERNE) | | ____|____ (DE TRE OPRINDELIGE MUSER) (DE NI OPRINDELIGE MUSER) | | _____|_____ ___________________________|__________ v v | | | | | | | | | | | | MARIA KALYPSO v v v v | v | v | v | v | MNEME AOIDE MELETE KLIO | POLYHYMNIA | ERATO | URANIA | EUTERPE v v v v v HERMES MELPONE TERPISCHORE THALIA KALLIOPE ==Stamtræ ''Zeus' børn''== =De første guder= ==Chaos== skaberen ==Gaia== Hun var gudinde for moder jord og døden. ==Uranos== ==Tartaros== ==Eros== ==Erebos== ==Nyx== =De olympiske guder= ==Zeus== I græsk mytologi den øverste gud; søn af Kronos og Rheia, født på Ida-bjerget på Kreta. Boede på Olympos og var gud for vejrliget, retsvæsnet, det ordnede samfund, kongemagten og alle nødstedte. Hans kendetegn var tordenkilen og ægiden, et skjold af gedeskind. Hans lovformelige hustru var Hera; men hans interesse for såvel andre gudinder som jordiske kvinder affødte et stort antal heroer. ==Hera== ==Hades== græsk gud for Underverdenen, Dødsriget; også selve Dødsriget. Broder til Zeus og Poseidon, gift med Persefone, arbejdsgiver for Charon og Kerberos; barsk, men retfærdig; undertiden opfattet som den underjordiske giver af afgrøderne og gud for rigdom under navnet Pluton. Den ældre forestilling om Dødsriget er et glædesløst sted, hvor gode såvel som onde henslæber en skyggetilværelse; senere opstod troen på en domstol, bestående af Minos, Rhadamanthys og Aiakos, der sender særlig udvalgte til det lykkelige Elysion, mens syndere som Sisyfos, Tantalos og Ixion straffedes i Tartaros. ==Poseidon== oldgræsk gud for havet og det liv, der rører sig på og i havet; har desuden noget at gøre med jordskælv. Hans hellige træ er fyrren, og offerdyrene er vædder, tyr og vildsvin. Søn af Kronos og broder til Zeus og Hades. Har med Amfitrite sønnen Triton og datteren Benthesikyme. Hans attribut er treforken. Dyrkedes især i kystområderne og på øerne; langs Peloponnesos' kyster fandtes talrige Poseidon-templer; i selve Athen havde han i Erechtheion på Akropolis fælleskult med Athene. Doriske udvandrere førte Poseidon-kulten til Syd-Italien; dens midtpunkt blev byen Poseidonia (Pæstum), hvor hans tempel i dag er det bedst bevarede af alle græske templer. Identificeres med Neptun i den romerske mytologi. Korset/Ordbog/Løse ribben 2385 6117 2006-03-27T09:56:07Z Larslau 100 typo [[Korset]] - [[Ordbog]] [[Image:Skeleton_woman_back.png|left|200px|De løse ribben]] Mennesker har fire løse ribben, to par. Det er vigtigt at disse langsomt bliver bøjet opad ved begyndelsen af [[Korset/Ordbog/Indsnøring|indsnøring]]en Det er vigtigt at de løse ribben, bliver bøjet lidt op hvergang man trækker vejret i et [[Korset/Ordbog/Startkorset|startkorset]], så at de gradvist ændre form uden at brække. [[en:Corset:Dictionary:Floating_ribs]] Korset/Ordbog/Blanchet 2386 5998 2006-03-01T19:01:55Z Haabet 32 Spoon Busk Normalt er korsetter lavet så at de kan åbnes foran med en blanchet der er sat sammen med hægter. Der en blanchet selvom den består af to stykker af hvid malet fjeder stål, med rustfrie kroge og ringe. ''Spoon Busk'' var en skeformet Blanchet fra omkring 1790. Korset/Ordbog/Planchet 2387 5981 2006-03-01T10:27:11Z Haabet 32 Korset/Ordbog/Planchet flyttet til Korset/Ordbog/Blanchet: det er den danske stavemåde #REDIRECT [[Korset/Ordbog/Blanchet]] Korset/Ordbog 2388 6006 2006-03-01T20:44:17Z Haabet 32 hofteholder Udenlandske (engelske) udtryk er skrevet med stråskrift, rene fetish emner er makeret med *. * [[Korset/Ordbog/Austrian Belt|''Austrian Belt'' *]] * [[Korset/Ordbog/Blanchet|Blanchet]]ter * [[Korset/Ordbog/Busk|''Busk'']] * [[Korset/Ordbog/Corselette|''Corselette'']] * [[Korset/Ordbog/hofteholder|hofteholder]] * [[Korset/Ordbog/Indsnøring|Indsnøring]] * [[Korset/Ordbog/Korselette|Korselette]] * [[Korset/Ordbog/Løse_ribben|Løse ribben]] * [[Korset/Ordbog/Planchet|''Planchetter'']] * [[Korset/Ordbog/Ribbon|''Ribbon'']] * [[Korset/Ordbog/Spoon_Busk|''Spoon Busk'']] * [[Korset/Ordbog/Tightlacing|''Tightlacing'']] * [[Korset/Ordbog/Viennese Belt|''Viennese Belt'' *]] Korset/Ordbog/Busk 2389 5992 2006-03-01T18:58:06Z Haabet 32 #REDIRECT [[Korset/Ordbog/Blanchet]] #REDIRECT [[Korset/Ordbog/Blanchet]] Korset/Ordbog/Korselette 2390 6004 2006-03-01T20:43:05Z Haabet 32 Korset/Ordbog/Corselette flyttet til Korset/Ordbog/Korselette: oversættelse Er en kompineret brystholder og [[Korset/Ordbog/hofteholder|hofteholder]]. På mode fra o. 1919 til 1960 Korset/Ordbog/Corselette 2391 6005 2006-03-01T20:43:05Z Haabet 32 Korset/Ordbog/Corselette flyttet til Korset/Ordbog/Korselette: oversættelse #REDIRECT [[Korset/Ordbog/Korselette]] PHP:phpMyAdmin 2392 6062 2006-03-08T13:50:16Z Lvp999 90 mindre rettelser '''phpMyAdmin''' er en browser-baseret samling af [[Programmering:PHP|PHP]] scripts, der benyttes til at redigere [[PHP:MySQL|MySQL]] [[PHP:databaser|Databaser]]. PhpMyAdmin medfølger ofte automatisk ved oprettelse af et PHP webhotel med tilhørende MySQL. Dansk er et muligt brugersprog. Udviklingen af phpMyAdmin sker som et [[open source]] projekt og der foregår løbende opdateringer. PhpMyAdmin hjælper med at danne de nødvendige [[PHP:Databaser|SQL]]-kommandoer, som er de eneste "ordrer" databasen forstår. Det giver en bedre brugergrænseflade og betyder, at brugeren i højere grad kan fokusere på opdateringer, dannelsen af indeks m.m. Hvis en bruger har oprettet et webhotel er der som regel kun én database tilknyttet, men denne kan tilføjes et stort antal tabeller, i praksis kun begrænset af størrelsen på webhotellet, f.eks. 10MB eller 500 MB (MB=MegaBytes). Hvis phpMyAdmin benyttes på egen server, f.eks. egen computer, hvor PHP og MySQL er installeret, er der mulighed for at oprette flere databaser. == Adgang til phpMyAdmin == Hvis det er angivet, at phpMyAdmin er tilknyttet, findes den ofte på ''mysql00''.webhotelnavn.dk (uden www). Placeringen af phpMyAdmin oplyses af webhoteludbyderen. Ved start vil der som regel bedes om et brugernavn og adgangskode, som udbyderen også vil have fremsendt. == Startbillede == PhpMyAdmin benytter en to-opdelt ''ramme'' (''frame'' på engelsk) til at adskille oversigten over tabeller til venstre (hvis der er nogle) og selve hovedteksten. Hovedteksten kan bl.a. indeholde velkomstbilledet, en oversigt over alle ''tabeller'', strukturen i en enkelt ''tabel'' eller en oversigt over alle ''poster'' i en tabel. Startbilledet indeholder hilsenen "Velkommen til phpMyAdmin 2.8.1 - MySQL 4.2. kører på mysql04.webhotel.dk som bruger@mysql04.webhotel.dk". Nedenunder er der forskellige funktioner til oplysning om selve databasen m.m. Disse er mindre relevante i første omgang. == Oversigt over databasen == Efter startbilledet kan man vælge en (eller den eneste) database og herefter fremkommer en oversigt over alle databasens tabeller og øverst er der en "struktur-menu" (en oversigt over en database og dets tabeller, og herunder dets indbyrdes relationer betegnes ofte som et ''skema'') [[billede:phpMyAdmin_strukturmenu.gif]] Hvis der allerede er tabeller oprettet vil de kunne vælges herfra. Der kan også søges m.m. == Opret den første tabel == Ved at klikke på database-navnet i venstre ''ramme'' kommer der en ny side, hvor der i bunden er et område, hvor der står "Opret ny tabel i database ''mindatabase_com'' (opdigtet navn)". Tabellen skal navngives med et unikt navn, der ikke er brugt før og antallet af felter skal angives. Det er i første omgang ikke så vigtigt at have overblik over, hvor mange felter man har brug for, da der senere, på fleksibel vis, kan tilføjes flere efter behov. == Bestem tabellens forskellige feltnavne og datatype == Efter oprettelse af tabellen er der en ny side, hvor alle felterne skal navngives (første kolonne) og deres datatype skal defineres (anden kolonne). [[billede:phpMyAdmin_ny_tabel.gif]] Det er anbefalelsesværdigt, at give de forskellige felter unikke navne, der muligvis forbindes til den tabel de findes i. Det skyldes, at et relationelt databasesystem som regel vil hente data fra forskellige tabeller, og der vil opstå fejl, hvis man forsøger at hente "nr" fra tabel 1 og "nr" fra tabel 2. Det er bedre med f.eks. "tab1_nr" og "tab2_nr". Datatypen er i udgangspunktet "varchar", der har betydningen "et variabelt antal karakterer". Hvis feltet skal bruges til tekst bestående af højst 255 tegn er "varchar" løsningen. Længden angives i 3. kolonne. I mindre databaser er det ikke afgørende om tallene er optimeret til behovet. Det er i øvrigt kun i "varchar" at længden skal angives. De andre datatyper er automatiske, men enkelte af dem kan specificeres. * Nr. 2 mulighed er "tinyint", der kun går fra 0-127. Er ofte kilde til fejl, hvis man undervurderer behovet for antallet af rækker. * Nr. 3 "Text" benyttes ofte til længere tekster, men der findes variationer som "tinytext" og "longtext". * Nr. 4 "Date" er et datoformat. Skal ikke forveksles med "timestamp", der indsætter (serverens) dato og tidspunkt for, hvornår den aktuelle række senest er blevet ændret. Disse datatyper vil dække de flestes behov. == Bestem felternes øvrige definitioner == * '''Attributter''' er for mere avanceret brug og omhandles ikke her. * '''Nulværdi''' benyttes til at vælge det temmeligt interessante "NULL" begreb. "NULL" betyder at feltet er tomt, ikke at det er nul. Det er ikke alle datatyper, der kan være "NULL", så det er værd at prøve sig lidt frem. * '''Startværdi''' kan være "NULL", dvs. at det ikke er nødvendigt altid at få udfyldt dette felt i den aktuelle række. * '''Ekstra''' indeholder kun muligheden for "auto_increment" og det betyder, at nummerering kan foregå automatisk. Det er meget brugbart, hvis ikke man ved, hvor mange poster man når at oprette, men at det er vigtigt at de har unikke identifikationer. * '''Primær''' bruges til at identificere, hvilket felt, der skal bruges til gøre hver enkelt række unik. Det er ofte et nummer, som det ovenstående brugernumre. * '''Indeks''' er det vigtigste redskab til at opnå et fuldt optimeret og velfungerende database. Princippet er at en indeks hjælper med at sortere de forskellige rækker således at f.eks. søgninger vil kunne foregå hurtigere. MySQL skaber og opdaterer disse indeks automatisk. Det er dog ikke sådan, at ethvert indeks er nødvendigt og det kan også give bagslag at bruge for mange indeks, men baggrunden for dette vil kræve en grundigere forklaring end der er mulighed for her. * '''Unik''' refererer til om et felt er unikt i den samlede databasestruktur, f.eks. som i de ovennævnte eksempler med at benævne "nr" og "nr" i forskellige tabeller. Unik vil indikere, at dette ikke forekommer. Kan bruges som en sikkerhedsforanstaltning. * '''Fuldtekst indeks''' benyttes når det er et helt tekstfelt der skal indekseres til brug ved f.eks. søgning. "Tabelkommentarer" og "Tabel type" er mere avancerede funktioner, som de fleste begyndere ikke vil benytte. Denne måde at oprette tabeller på er noget mere brugervenlig end at benytte SQL direkte, men der er fortsat mulighed for at tabellen ikke kan oprettes pga. fejl. Der kan således opstå behov for at eksperimentere lidt med datatyper osv. før man har held til at oprette den første tabel. == Eksempel på oprettet tabel: pressemeddelelser== [[billede:phpMyAdmin_pm_tabel.gif]] ''pmnummer'' får automatisk et unikt nummer, hver gang der oprettes en ny pressemeddelelse (pm). ''pmover'' er pm'ens overskrift og kan højst være 255 karakterer lang. ''pmresume'' og ''pmfuld'' er henholdsvis et resume og den samlede tekst. Hvis der ikke indsættes en værdi er feltet i den aktuelle række NULL, dvs. "tom". ''pmdato'' følger datoformatet 20xx-mm-dd == Indsættelse af data i en tabel: oprettelse af poster == Efter oprettelse af en tabel vil man komme til en side, der viser tabellens struktur i oversigtsform (det samme vil ske, hvis tabellen allerede er oprettet og man vælger denne ude til venstre). Ved klik på "Indsæt" bliver de ny muligt at oprette en ny post ved at indsætte data i hvert felt. Det mulige indhold vil afhænge en del af den datatype, der er defineret. For nye brugere, der ikke har oprettet tabellen selv, vil det således kunne forårsage nogen frustration, hvis man ikke forstår de enkelte datatyper. Men har man først forstået disse skulle det være muligt at oprette rækker uden de store problemer. Bemærk, at den tekst, der indsættes i f.eks. tekstfelter skal være HTML-formatteret for at give den ønskede effekt fed Det nedenstående billede viser, hvordan browser-vinduet ser ud efter tryk på '''Indsæt''' [[billede:phpMyAdmin_insert.gif]] == Redigering og visning af indhold i tabeller == [[billede:phpMyAdmin_menu.gif]] Når en tabel er oprettet giver PhpMyAdmin en række muligheder for at vise og manipulere dette indhold. * '''Vis''' bruges til at vise alle de poster som brugeren har oprettet. Hvis der over et vist antal poster i tabellen vises de første 30. * '''Struktur''' giver en oversigt over selve tabellen, dets forskellige indeks m.m. * '''SQL''' er som nævnt tidligere den kodning som databasen "forstår". Ved hver ændring gengives den aktuelle SQL, og det er den måde man kan opnå en forståelse for SQL, dvs. ved at analysere, hvordan ændringer er lavet. SQL er primært for mere øvede brugere, da selv simple SQL-ordrer kan være særdeles vidtrækkende. Fejl som ">" i stedet for "=" kan slette hele indholdet i en tabel. Forskellen mellem phpMyAdmins almindelige brugerflade og SQL er, at iphpMyAdmin ændres hver post som regel enkeltvis, mens SQL kan ændre indholdet i adskillige poster. * '''Eksport''' kan bruges til at tage backup og benytte det "dump", der laves til at flytte tabeller m.m. til andre databaser. Se afsnit om backup * '''Operationer''' gør det muligt at kopiere/genbruge tabeller m.m. Det er værd at notere, at man både kan flytte struktur og data eller kun strukturen. * '''Tøm''' sletter indholdet af tabellen, ikke selve tabellen. * '''Slet''' sletter både tabel og indhold. Der er en ekstra sikkerhedsmekanisme, men bemærk, at phpMyAdmin er et værktøj, der nemt kan have ret vidtrækkende følger ved uforsigtighed. == Backup og lidt mere om brugen af SQL == En del webhoteller tager ikke backup af HTML- og PHP-filer og selve databasen. Derfor er regelmæssig backup afgørende, særligt hvis indholdet på ens hjemmeside ændres ofte af eksterne brugere. '''Eksport''' i forskellige menuer kan benyttes til at lave backup af hele databasen eller enkelte tabeller. Der er to muligheder. Man kan enten få lavet et "dump" af de forskellige tabeller eller gemme det i en tekstfil. Et "dump" er den SQL-kodning, der skal til for at oprette feltnavne m.m. samt indhold. PhpMyAdmin gør det meget enkelt at lave disse dumps. Genskabelse eller flytning til en anden database sker ved at man under menupunktet '''SQL''' enten kører en forespørgsel i tekstvinduet ''eller'' vedhæfter filen. Bemærk at det kun er databasen, der tages backup af. Det er ikke HTML- og PHP-filerne! Disse skal downloades via ''ftp'' eller man skal have en kopi af den originale programmering. == Sikkerhed == PHP og herunder phpMyAdmin er ikke nødvendigvis præget af den største sikkerhed. For enkeltbrugere vil det tvivlsomt være et problem, men det kan anbefales at man undersøger sikkerhedsspørgsmålet nærmere, hvis man planlægger at bygge større systemer og benytte phpMyAdmin til flere brugere. == Eksterne links == * http://www.phpmyadmin.net Officiel side for phpMyAdmin (.com og .org er ikke officielle sider) * http://dev.mysql.com/doc/query-browser/en/index.html MySQL Query Browser, et alternativ til phpMyAdmin GW manual: Liv & Energi 2393 6016 2006-03-04T21:24:11Z 80.62.143.9 4543432134564 Billede:PhpMyAdmin ny tabel.gif 2395 6038 2006-03-07T10:13:28Z Lvp999 90 Nyoprettet tabel i phpMyAdmin før feltnavnbeskrivelse og definitioner == Beskrivelse == Nyoprettet tabel i phpMyAdmin før feltnavnbeskrivelse og definitioner == Licensing == {{GFDL}} Billede:PhpMyAdmin pm tabel.gif 2396 6039 2006-03-07T10:23:15Z Lvp999 90 Tabel kaldet pressemeddelelser inklusive feltnavne og definitioner == Beskrivelse == Tabel kaldet pressemeddelelser inklusive feltnavne og definitioner == Licensing == {{GFDL}} Billede:PhpMyAdmin insert.gif 2397 6040 2006-03-07T12:29:39Z Lvp999 90 Indsættelse af data i tabellen pressemeddelelser i phpMyAdmin == Beskrivelse == Indsættelse af data i tabellen pressemeddelelser i phpMyAdmin == Licensing == {{GFDL-self}} Billede:PhpMyAdmin menu.gif 2398 6041 2006-03-07T12:44:53Z Lvp999 90 Menu til redigering og visning af tabeller i phpMyAdmin Menu til redigering og visning af tabeller i phpMyAdmin Billede:PhpMyAdmin strukturmenu.gif 2399 6042 2006-03-07T13:00:31Z Lvp999 90 Database-strukturmenu i phpMyAdmin == Beskrivelse == Database-strukturmenu i phpMyAdmin == Licensing == {{GFDL}} PHP:MySQL 2400 6052 2006-03-07T15:09:47Z Lvp999 90 bedre linking '''MySQL''' er en [[open source]] relationel [[PHP:databaser|database]]/databaseserver, der er udviklet af det svenske firma MySQL AB. MySQL benytter den anerkendte standard [[SQL]]. MySQL er efter sigende den mest populære open source database, hvilket bl.a. skyldes at programmes kan benyttes gratis til privat brug og mange webhoteller har MySQL, som deres standard database. == Eksternt link == * http://www.mysql.com Open source 2401 6047 2006-03-07T14:36:06Z Lvp999 90 '''Open source'''-begrebet dækker over en række software-licenser, der har det til fælles at de giver brugeren af softwaren lov til at * adgang til programmets kildekode (man skal have lov til at få det som programmøren skrev). * man må ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet. * man må videregive programmet og/eller din nye version af programmet. Desuden må man ikke diskriminere personer, grupper, systemer eller brugen af programmet. == Kilde == [http://da.wikipedia.org/wiki/Open_source Wikipedia: Open source] PHP:databaser 2402 6056 2006-03-07T16:44:27Z Lvp999 90 #REDIRECT [[PHP:Databaser]] PHP:Databaser 2403 6054 2006-03-07T16:38:00Z Lvp999 90 En '''database''' er en organiseret samling af data. Disse data er organiseret i tabeller, der indholder felter, hvorefter poster kan oprettes. I [[Programmering:PHP|PHP]] sammenhæng refereres der primært til samlinger af data, der kører på de særlige relationelle database-systemer [[PHP:MySQL|MySQL]], Oracle, DB2, PostgreSQL m.fl. Disse betegnes ofte som (R)DBMS, ''(relational) database management systems''. En database bliver ''relationel'' når indholdet i flere ''tabeller'' sammenkøres. PHP indeholder funktioner, der via standarden ''Open Database Connectivity'' (ODBC) benyttes til at hente data fra tilhørende databaser. Visse af disse funktioner er integreret i PHP, f.eks. til MySQL, mens andre skal downloades efter behov. I forbindelse med PHP kan man godt få det indtryk, at PHP og MySQL nærmest er uløseligt forbundet, men det er ikke tilfældet. PHP kan køre mange forskellige databaser, mens [[Programmering:ASP|ASP]], [[Programmering:JSP|JavaServerPages]] m.m. via ODBC kan køre MySQL. Der er blot et tæt samarbejde, og begge er [[open source]]. Phpmyadmin 2405 6059 2006-03-07T20:13:10Z Lvp999 90 fejl i * # #REDIRECT [[PHP:phpMyAdmin]] PHP:Session 2406 8165 2006-08-03T13:58:21Z 131.165.167.33 /* Start */ Session kan bruges til at gemme data på en side, som du så kan hente på en anden side. == Start == Det er vigtigt at starte din session. Dette skal gøres øverst på alle de sider hvor du vil bruge det. Du starter din session med denne funtion: "session_start()". Derefter kan du gemme værdier i array'et "$_SESSION". == Eksempel == Kode til side1.php: <?php session_start(); // starter session echo 'Velkommen til side 1'; // skriver velkomst hilsen $_SESSION['farve'] = 'lilla'; $_SESSION['time'] = time(); // gemmer farve og tid echo '<a href="side2.php">side 2</a>'; // laver link til side 2 ?> Kode til side2.php: <?php session_start(); // starter session echo 'Velkommen til side 2'; // skriver velkomst hilsen echo $_SESSION['farve']; // skriver farven echo date('Y m d H:i:s', $_SESSION['time']); // skriver datoen fra før echo '<a href="side1.php">side 1</a>'; // laver link til side 2 ?> PHP:Hvis det er sandt 2407 6164 2006-04-03T13:20:47Z 212.242.110.85 /* For */ Nogle gange er det ikke sikkert at hele koden skal udføres. == If == I nogle tilfælde kan du gøre det kun hvis noget er rigtigt. Grund strukturen er sådan: if (udtryk) { kode der skal udføres hvis udtrykket er rigtigt (TRUE) } else { kode der skal udføres hvis udtrykket er forkert (FALSE) } === Eksempel === <?php if ($a > $b) { echo "a er større end b"; } else { echo "a er ikke større (mindre) end b"; } ?> == While == Med "while" udføres koden, så længe noget er sandt. Grundstrukturen er sådan: while (udtryk) { kode, der skal udføres hvis udtrykket er rigtigt (TRUE) og bliver udført igen hvis udtrykket stadig væk er rigtig } === Eksempel === $i=1; while ($i <= 10) { echo $i++; } // dette script skriver :"1234567891011" World of Warcraft 2408 8874 2006-12-12T07:13:48Z 80.63.199.102 {{PCspilnav}} == Info == Spillet er lavet af [[Blizzard Entertainment]], som er et af de mest populær '''M'''assiv '''M'''ulti '''P'''layer '''O'''nline '''S'''pil ''([[MMORPG]])''. Som forgå i landet [[Azeroth]] Der kan spilles mange forskellige Karakter typer og professioner. For yderlige oplysninger læse Artiklen på [[wikipedia:World of warcraft]] == Karakter Typer == === Alliance === Som er de gode. * Mennesker / Human * Elf * Dværge / Dwarf * Gnome === Horde === Som bestå af de Onde * Tauren * Undead * Orc * Troll == Professioner == * Troldmand / Mage * Rogue * Kriger / Warrior * Druid ''(Kun Elf og Tauren)'' * Shaman ''(Kun Horde Orc, tauren)'' * Paladin ''(Kun Mennesker og Dværge)'' * Jæger / Hunter * Præste / Priest * Warlock == Macro == Macro er små kommandoer man kan tilføje til World of Warcraft. # Gør man ved at trykke menu # Macro og derefter opretter man en macro heri. * [[World of Warcraft/Macro|Macro's]] liste == Addons == [[World of Warcraft: Addons|World Of Warcraft -Addons]] Addons er externe ting man kan tilføje til World of Warcraft som gør oplevelsen nemmer og man kan få bedre styr på mange ting hvad der sker på skærmen. Evt. en bedre præsentation af hvad der forgå. Pga. blizzard rettigheder er alle Addons begrænset til at de ikke skal kunne gøre det nemmer for dig at spille en character bare med nogle enkelte klik. Der er sådan at blizzard har bestemt at man skal være aktive med sine character, skal trykke på de forskellige skill og ting. ''(dog findes der script/bots som kan gøre dette, hvis man dog bliver fanget med disse programmer ender man med at blive ban/få lukket ens konto)'' === Installation === Addons installeres i folderen Interface\Addons Som ligger i World of Warcraft folderen. Typisk ser det sådan ud C:\Programmer\World of Warcraft\Interface\Addons === Hente Addons === Få følgende adresse kan man hente en masse Addons du kan bruge i World of Warcraft. * http://www.curse-gaming.com * http://www.wowinterface.com/ === Compilationer === Der findes nogle som har lavet det nemt for en med allerede at have samlet en masse addons til en '''Compilation''. Så behøver man ikke leder efter de bedste addons. Er samlet i en. ''(Der er dog forskellige meninger til hvad der er de bedste addons)'' * http://www.cosmosui.org/ - Har sin egen autoupdater så du altid har den nyeste version ved hånden. Ret effektiv. * http://www.ometh.com/ == External link == * [http://www.wow-europe.com World of Warcraft - Europa] [[Kategori: MMORPG]] [[Kategori: Rollespil]] World of Warcraft/Macro 2409 6094 2006-03-22T07:02:53Z Snortop 15 Dette bruger [http://www.curse-gaming.com/mod.php?addid=629 SuperMacro] FAQ * Nogle steder stå der '''/script''' og nogle stedet '''/z''' Det er fordi supermacro har forkortet /script til /z og jeg har så ikke fået ændret det overalt! == Attack notification == Dette script vil sende ud til LocalDefense chatten at man har fundet en modstander. Du skal så have modstanderen i dit target /script x,y=GetPlayerMapPosition("player");SendChatMessage(string.format("%s found at %s! Name:%s Level: %s Type:%s (%d, %d)",UnitClassification("target"),GetMinimapZoneText(),UnitName("target"),UnitLevel("target"),UnitClass("target"),1+x*100,1+y*100),"CHANNEL",nil,3); == Rode Kassen == === Hent post === /script GetInboxText(1); TakeInboxItem(1); TakeInboxMoney(1); DeleteInboxItem(1); === Random say === /script s={"Die!","Take that!","Smack!","etc"}; SendChatMessage(s[math.random(getn(s))], "SAY") === Inviter og sige det === /invite /me invite %t into the group === Angrib === /script SendChatMessage("Assault that level " .. UnitLevel("target") .. " " ..UnitName("target") , "say") /point === Fiske script === /script if CastingBarFrame.channeling then TurnOrActionStart() TurnOrActionStop() else CastSpellByName("Fishing") end === Healing script === /script P=1;T="player";function F(a)h=UnitHealth(a);p=h/UnitHealthMax(a);if h>0 and P>p then P=p;T=a;end end F(T);for i=1,4 do p="party"..i;if p then F(p);end end TargetUnit(T);CastSpellByName("Holy Light(Rank ?)");TargetLastEnemy() Heal med bandage og derefter target din modstander igen. /target YourNameHere; /script UseContainerItem(Bag#, Item#); /script TargetLastEnemy(); Bag# og Item# skal skifte ud med hvor i tasken du har dine bandager == Class == === Shaman === Earth Shock Interupt /script a=0 for i=1,16 do if UnitBuff("player",i) then if string.find(UnitBuff("player",i), "ManaBurn") then a=1 end end end if a==1 or UnitMana("player") >= 405 then CastSpellByName("Earth Shock") else CastSpellByName("Earth Shock(Rank 1)") end Self Healing /script CN=CastSpellByName; /script CN("Nature's Swiftness"); /script SpellStopCasting(); /target <YourCharsName> /script CN("Healing Wave"); /script TargetLastEnemy(); Cure yourself from poison /target <YouCharName> /script CastSpellByName("Cure Poison"); /script TargetLastEnemy(); Healing party Macro Insert Mana krævning i ??? /script CT_RA_Emergency_TargetMember(1); /script if UnitMana("player") >= ??? then CastSpellByName("Lesser Healing Wave") /script TagetLastEnemy(); === Rogue === /z CN=CastSpellByName; /z GCP=GetComboPoints(); /z if (GCP>=2) then CN("Slice and Dice(Rank 2)");end; /z if (GCP>=5) then CN("Eviscerate");end; /z UM=UnitMana("Player"); /z if (UM>=10) and (IsUsableAction(6)) then CN("Riposte");end; /z if (UM>=40) then CN("Sinister Strike(Rank 8)");end /script A=GetComboPoints(); /script if((UnitHealth("target")<20 and A>1) or A==5) and UnitMana("Player")>34 then CastSpellByName("Cold Blood");SpellStopCasting();CastSpellByName("Eviscerate");else CastSpellByName("Sinister Strike");end /z CN=CastSpellByName; /z if (IsUsableAction(X))and (GetActionCooldown(X) == 0) then CN("Gouge(Rank Y)") else CN("Kick(Rank Y)");end /z if (UnitMana("Player")>=10) and (IsUsableAction(18)) then CN("Riposte");end; /z if (UnitMana("Player")>=40) then CN("Sinister Strike");end; /script UAC=UnitAffectingCombat; /script CBN=CastSpellByName; /script if (UAC ("player") == nil) then CBN("Stealth") else CBN("Vanish");end; /script local m=UnitMana("player");if(m>999)then CastSpellByName("Sinister Strike")elseif(m>=10 and IsUsableAction(6) and GetActionCooldown(6) == 0 ) then CastSpellByName("Riposte")elseif(m>=40) then CastSpellByName("Sinister Strike(Rank 8)") end; Du skal have Rippost i slot6# === Priest === Dette healer en medlem af gruppen ved et tryk på knappen /script CT_RA_Emergency_TargetMember(1); /cast Flash Heal(Rank 7) /script ClearTarget(); Så kan man bare sætte sig tilbage og slappe af, det kræver dog du har CT_RaidAssist Installeret. Metriskerum og vektorrum 2410 6111 2006-03-27T09:12:28Z Larslau 100 Metriskerum og vektorrum flyttet til Metriske rum og vektorrum: Det hedder 'Metriske rum'. #REDIRECT [[Metriske rum og vektorrum]] Informationsteori 2412 6122 2006-03-27T10:20:13Z Larslau 100 Målgruppen for denn bog er universitetsstuderende og andre interesserede. == Historie == == Entropi og entropifunktionen == == Informationsteoretiske grundbegreber == == Eksterne links == * [[wikipedia:Claude Elwood Shannon|Shannon, C.E.]] (1948), "[[wikipedia:A Mathematical Theory of Communication | A Mathematical Theory of Communication]]", ''Bell System Technical Journal'', 27, pp. 379–423 & 623–656, July & October, 1948. [http://cm.bell-labs.com/cm/ms/what/shannonday/shannon1948.pdf pdf] [http://cm.bell-labs.com/cm/ms/what/shannonday/paper.html Noter og andre formater.] * Topsøe, Flemming (2001), "Basic Concepts, Identities and Inequalities – the Toolkit of Information Theory" - Grundlæggende begreber i informationsteori [http://www.math.ku.dk/kurser/2005-06/blok2/spilinfo/toolkitfinal.pdf pdf] * [[wikipedia:Information_theory | Informationsteori]] på [[wikipedia:Main_page | Wikipedia.org]] MediaWiki:Articletitles 2414 sysop 6355 2006-05-06T11:38:32Z Bisgaard 36 Artikler der begynder med ''$1'' Artikler der begynder med ''$1'' MediaWiki:Editsectionhint 2415 sysop 6359 2006-05-06T11:49:10Z Bisgaard 36 Redigér afsnit: $1 Redigér afsnit: $1 MediaWiki:Hideresults 2416 sysop 6393 2006-05-06T12:18:17Z Bisgaard 36 Skjul resultater Skjul resultater MediaWiki:Missingcommenttext 2417 sysop 6424 2006-05-06T12:45:22Z Bisgaard 36 Indsæt venligst en kommentar herunder. Indsæt venligst en kommentar herunder. MediaWiki:Missingsummary 2418 sysop 6425 2006-05-06T12:45:57Z Bisgaard 36 '''Påmindelse:''' Du har ikke lavet en redigeringsbeskrivelse. Hvis du klikker på Gem side igen vil siden blive gemt uden redigeringsbeskrivelse. '''Påmindelse:''' Du har ikke lavet en redigeringsbeskrivelse. Hvis du klikker på Gem side igen vil siden blive gemt uden redigeringsbeskrivelse. MediaWiki:Rev-deleted-comment 2419 sysop 6454 2006-05-06T13:03:51Z Bisgaard 36 (kommentar fjernet) (kommentar fjernet) MediaWiki:Rev-deleted-text-permission 2420 sysop 6455 2006-05-06T13:04:28Z Bisgaard 36 oversat <div class="mw-warning plainlinks"> Denne version af siden er slettet fra de offentlige arkiver. Der kan være flere detaljer i [{{fullurl:Special:Log/delete|page={{PAGENAMEE}}}} sletningsloggen]. </div> MediaWiki:Rev-deleted-text-view 2421 sysop 6456 2006-05-06T13:05:02Z Bisgaard 36 oversat <div class="mw-warning plainlinks"> Denne version af siden er slettet fra de offentlige arkiver. Som administrator på dette site har du mulighed for at se den; der kan være flere detaljer i [{{fullurl:Special:Log/delete|page={{PAGENAMEE}}}} sletningsloggen]. </div> MediaWiki:Rev-deleted-user 2422 sysop 6457 2006-05-06T13:05:16Z Bisgaard 36 (brugernavn slettet) (brugernavn slettet) MediaWiki:Rev-delundel 2423 sysop 6458 2006-05-06T13:05:29Z Bisgaard 36 vis/skjul vis/skjul MediaWiki:Revdelete-hide-comment 2424 sysop 6459 2006-05-06T13:05:53Z Bisgaard 36 Skjul redigeringsbeskrivelse Skjul redigeringsbeskrivelse MediaWiki:Revdelete-hide-restricted 2425 sysop 6460 2006-05-06T13:06:03Z Bisgaard 36 Lad disse restriktioner være gældende for administratorer såvel som andre Lad disse restriktioner være gældende for administratorer såvel som andre MediaWiki:Revdelete-hide-text 2426 sysop 6461 2006-05-06T13:06:19Z Bisgaard 36 Skjul versionstekst Skjul versionstekst MediaWiki:Revdelete-hide-user 2427 sysop 6462 2006-05-06T13:06:34Z Bisgaard 36 Skjul bidragyderens brugernavn/IP Skjul bidragyderens brugernavn/IP MediaWiki:Revdelete-legend 2428 sysop 6463 2006-05-06T13:06:51Z Bisgaard 36 Sæt versionsbegrænsninger: Sæt versionsbegrænsninger: MediaWiki:Revdelete-log 2429 sysop 6464 2006-05-06T13:07:05Z Bisgaard 36 Logkommentar: Logkommentar: MediaWiki:Revdelete-logentry 2430 sysop 6465 2006-05-06T13:07:21Z Bisgaard 36 ændrede versionstilgængelighed for [[$1]] ændrede versionstilgængelighed for [[$1]] MediaWiki:Revdelete-selected 2431 sysop 6466 2006-05-06T13:07:36Z Bisgaard 36 Valgte version af [[:$1]]: Valgte version af [[:$1]]: MediaWiki:Revdelete-submit 2432 sysop 6467 2006-05-06T13:07:52Z Bisgaard 36 Anvend på den valgte version Anvend på den valgte version MediaWiki:Revdelete-text 2433 sysop 6468 2006-05-06T13:08:22Z Bisgaard 36 oversat Slettede versioner af siden vil stadig fremgå af sidens historik, men deres tekstindhold vil være utilgængeligt for offentligheden. Andre administratorer på denne wiki vil stadig have adgang til det skjulte indhold og kan gendanne indholdet via dette interface, med mindre sidens operatører har tilføjet yderligere restriktioner. MediaWiki:Revisiondelete 2434 sysop 6145 2006-03-28T05:37:36Z MediaWiki default Delete/undelete revisions MediaWiki:Searchcontaining 2435 sysop 6475 2006-05-06T13:13:12Z Bisgaard 36 Søg efter artikler, der indeholder ''$1''. Søg efter artikler, der indeholder ''$1''. MediaWiki:Searchnamed 2436 sysop 6478 2006-05-06T13:14:32Z Bisgaard 36 Søg efter artikler med titlen ''$1''. Søg efter artikler med titlen ''$1''. MediaWiki:Tog-autopatrol 2437 sysop 6496 2006-05-06T13:27:09Z Bisgaard 36 Markér mine redigeringer som patruljerede Markér mine redigeringer som patruljerede MediaWiki:Tog-forceeditsummary 2438 sysop 6524 2006-05-08T16:18:09Z Bisgaard 36 Underret mig hvis jeg ikke har beskrevet min ændring Underret mig hvis jeg ikke har beskrevet min ændring MediaWiki:Tog-watchcreations 2439 sysop 6498 2006-05-06T13:29:43Z Bisgaard 36 Tilføj sider jeg opretter til min overvågningsliste Tilføj sider jeg opretter til min overvågningsliste MediaWiki:Variantname-sr 2440 sysop 6151 2006-03-28T05:37:37Z MediaWiki default sr MediaWiki:Variantname-sr-ec 2441 sysop 6152 2006-03-28T05:37:37Z MediaWiki default sr-ec MediaWiki:Variantname-sr-el 2442 sysop 6153 2006-03-28T05:37:37Z MediaWiki default sr-el MediaWiki:Variantname-sr-jc 2443 sysop 6154 2006-03-28T05:37:37Z MediaWiki default sr-jc MediaWiki:Variantname-sr-jl 2444 sysop 6155 2006-03-28T05:37:37Z MediaWiki default sr-jl Scienceshow/Vejledninger/Osmose og gær 2445 6714 2006-05-28T16:15:57Z 80.63.108.121 /* Fremgangsmåde */ ==Formål== Dette forsøg viser et af de proceser der sker i alle celler, osmose. Status for denne beskrivelse: ufærdig. ==Sikkerhed== Dette forsøg er total uskadeliget, når man ser bordt fra at ens fingre kan komme til at lugte lidt af gær. ==Materialer== Man skal bruge: #En pakke gær #En skål #Vand #Bordsalt (evt. sukker hvis man vil fortsætte med forsøg omkring bagning) ==Udførsel== ===Fremgangsmåde=== Tid: Forsøget kræver næsten ingen forberedelse, og tager kun et par minutter at udføre. # Begynd med at smuldre gæren ud i skålen med vand i - vis og pointere at gæren er i fast form. # Drys så en tsk. bordsalt ud over gæren (fordel den godt). # Hold øje med gæren - i løbet af 1 min. er den "smeltet". # Affaldet kan hældes ud i afløbet. ===Alternativer=== Da forsøget kræver at alle kan se hvad der forgår i skålen,kan det være en fordel at bruge en glasskål på en overheadprojecter - eller alternativt have flere skåle igang (se senere). ===Faktorer=== Hvis man anvender sukker istedet for salt, skal man beregne ekstra tid for at gæren "smelter" ===Show noter=== Forsøget virker godt i forbindesler med forsøget omkring gær og bagening. Da det hurtigt kan blive kedeligt at stå og kigge på - er dette et billigt og nemt fosøg at lave som "hands-on" for tilskurene. ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Mennesket består af ca. 60% vand. Det meste af dette vand er inden i vores celler. Gær er levende celler, der fungere som vores egne "menneske" celler. Disse indholder også meget vand. Vandet er vigtigt for at cellerne kan leve. Rundt om cellerne ligger der det vi kalder en membran. Den sørger for at der kun kommer de ting ind i cellen som vi ønsker. Den holder også på vandet og på alle de molekyler som den indholder. Vandet inden i cellerne har en lille koncentration af salt/sukker. Når vi så putter en masse salt/sukker ned til cellerne har vi en meget høj koncentration udenfor cellerne. Membranen vil så prøve på at udligne denne koncentrations forskel der er mellem det inderste og det yderste. Dette kan den gøre ved at "fortynde" saltet udenfor - derfor trækkes der vand ud af cellerne. Dette kan ses som om at gæren smelter, men i virkligheden er det fordi cellerne giver slip på det meste af det vand som den holder på. ===I den virkelige verden=== Denne process ser vi når vi bager, men den sker også inden i os. Her er det ikke kun salt, men alt lige fra sukker til protein. F.eks. Når vi drikker noget vand - kommer det ned i maven og tarmene. Istedet for at udskilde vandet, optager cellerne her vandet. ===Uafklarede spørgsmål=== ===Andre beskrivelser=== ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Scienceshow/Vejledninger/Gær og bagening 2446 6171 2006-04-05T14:14:56Z 87.72.121.69 ==Formål== Formålet med dette forsøg er at vise hvad der får brødet til at vokse. Status for denne beskrivelse: ufærdig. ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Uskadelig: Det farligste er den høje lyd hvis ballonen springer. ==Materialer== Man skal bruge: #En pakke Gær #1-2 tsk. sukker #En flaske (½ - 1½ litter) #Lunken vand (ca. 40°C) #En ballon ==Udførsel== Laves med fordel i forbindelse med [[osmose og gær]] ===Fremgangsmåde=== Tid: Forberedelsen tager ingen tid, men det kan godt tage ½ time for at man ser et resultat. Lav forsøget først, så kan det stå og "arbejde" imends i laver andre forsøg. #Start med at smuldre gæren og kom den i flasken. #Tilsæt sukker. #Fyld flasken helt med lunken vand. #Stræk ballonen, så polymerene er bløde - og ballonen nemmere kan pustes op. #Sæt ballonen over åbningen på flasken. #Hold flasken ved ca. 37°C (evt. i et vandbad - eller ved at bede en fra puplikum om at varme dem med sine hænder/lår osv.) #Vent til balonnen er blevet pustet lidt op, henvis så til den igen. Affaldet er ikke skadelige og kan hældes ud i vasken. ===Alternativer=== ===Faktorer=== Hvis man ikke fylder flasken helt, bliver denne luft komprimeret under produktionen af CO² og det resultatet bliver ikke så syneligt. Flasken kan også stå frit på bordet i stue temperatur - men så går der lidt længere før man ser gode resultater, men til gengæl kan alle følge med i udviklingen. ===Show noter=== ==Forklaring== ===Hvad sker der?=== Gæren er levende celler, og kan betraktes som små maskiner der bruger sukkeren til at lave CO². Dette sker igennem det man kalder fermentering. Her bliver sukker omdannet til energi, CO² og vand uden brug af ilt. ---Her skal der indsættes en formel med processen--- ===I den virkelige verden=== Dette er hvad der sker inden i brødet når det hæver. Istedet for en ballon, så bliver der lavet mange små bobler. Det er derfor vigtigt at ældte dejen grundigt for at fordele gæren i brødet, så det kan hæve jævnt. Dette er også det der forgår i ost, og det er denne måde hullerne bliver lavet. Det er altså ikke små mus der laver hullerne :-) ===Uafklarede spørgsmål=== Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar? ===Andre beskrivelser=== ==Husk== Dette er kun en vejledning og den kan indeholde både fejl og mangler. Film historie 2447 6264 2006-04-13T12:07:16Z Larslau 100 Målgruppen for denn bog er ''især'' studerende på kurset Filmhistorie på Film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, hvor denne bog gerne skulle udvikle sig til et nogenlunde komplet notensæt. Andre interesserede er selvfølgelig også velkomne. Hvert kapitel svarer til et eksamensspørgsmål, så det frabedes at der ændres i kapitelinddelingen medmindre der er egentlige fejl. == Indholdsfortegnelse == # [[Film historie/pionererne|Pionererne og den tidlige filmproduktion]] # [[Film historie/griffith|D.W. Griffith og tidlig amerikansk film]] # [[Film historie/skandinavisk stumfilm|Den skandinaviske stumfilm]] # [[Film historie/tysk stumfilm|Den tyske stumfilm]] # [[Film historie/sovjetisk stumfilm|Den russisk/sovjetiske stumfilm]] # [[Film historie/fransk film i 1920erne|Fransk film i 1920’erne]] # [[Film historie/amerikansk film i 1920erne|Amerikansk film i 1920’erne]] # [[Film historie/lyden|Lydens gennembrud]] # [[Film historie/amerikansk film 1930-45|Amerikansk film 1930-45]] # [[Film historie/fransk film 1930-45|Fransk film 1930-45]] # [[Film historie/engelsk film siden 1930|Engelsk film siden 1930]] # [[Film historie/dansk film 1930-60|Dansk film 1930-60]] # [[Film historie/amerikansk film 1945-70|Amerikansk film 1945-70]] # [[Film historie/italiensk neorealisme|Den italienske neorealisme]] # [[Film historie/japansk film|Japansk film]] # [[Film historie/ny bølge|Den ny bølge i Frankrig samt andre lande]] # [[Film historie/svensk film|Svensk film]] # [[Film historie/italiensk film siden neorealismen|Italiensk film siden neorealismen]] # [[Film historie/russisk og østeuropæisk film siden 1945|Russisk og østeuropæisk film siden 1945]] # [[Film historie/tysk, italiensk og sovjetisk film 1930-45|Tysk, italiensk og sovjetisk film 1930-45]] # [[Film historie/amerikansk film siden 1970|Amerikansk film siden 1970]] # [[Film historie/tysk film siden 1930|Tysk film siden 1930]] # [[Film historie/dokumentarfilm|Dokumentarfilm]] # [[Film historie/fransk film siden 1945|Fransk film siden 1945]] # [[Film historie/dansk film siden 1960|Dansk film siden 1960]] # [[Film historie/moderne asiatisk film|Moderne asiatisk film - Indien, Kina, Hongkong, Taiwan, Sydkorea]] == Diskussion == Synes du at der er brug for gennerelle ændringer? Skal der tilføjes afsnit? Mangler der noget helt essentielt? Eller måske noget helt fjerde? Brug [[Diskussion:Film_historie|diskussionen]]. == Eksterne links == * [[wikipedia:List_of_years_in_film|Liste over filmhistoriens udvikling fra 1875-2010]] * [http://isis.ku.dk/kurser/blob.aspx?feltid=97769 Oversigt over perioder og nogle tilknyttede film (word)] [[Kategori:Film historie]] Film historie/pionererne 2448 7115 2006-06-27T14:12:08Z Larslau 100 == Perioden == Normalt tidsfæster man filmens fødsel til at være d. 28. december 1895, ved Lumière-brødrernes offentlige fremvisning. Filmen blev dog opfundet gradvist i løbet af 1890'erne. Blandt de vigtigste tiltag var Edisons Kinetoscope og Kinetograph-kamera der blev lanceret i 1891, Kinetoscope var en 'peep-hole'-anretning, hvor man, når man havde indkastet en mønt, kunne se en lille film på omkring et minuts længde. Apperatet var i høj grad udviklet af Edisons assistent W.K.L. Dickenson. Men Lumièr-brødrerne var de første ude med offentlige filmvisninger af film projekteret på et lærred. De film der blev vist bestod af attraktionsfilm - korte film der i højere grad var cirkus-attraktioner end historier - helst så realistiske som muligt. Dog har blandt andet 'L'arroseur arrose' en lille historie, hvor en dreng driver gæk med en mand der vander sin have, og til slut får sin retmæssige straf. Mere udfarende er de historier man finder hos tryllekunstneren Georges Méliès. Han benyttede sig blandt andet af 'stop-motion', at stoppe kameraet og udskifte personer og rekvisitter, og malede baggrundstæpper. == Film industrien == == Tekniske fremskridt == *Fotografiets opfindelse ved Louis Daguerre. *Edisons Kinetograph og Kinetoscope. *Lumière-brødrenes Cinématographe. == Stil/stilarter == *Realisme *Formalisme/Fantastiske fortællinger *Attraktionsfilm == Instruktører == *Louis Lumière *Georges Méliès *Birt Acres *James Williamson *Cecil Hepworth *Edwin S. Porter == Andre vigtige personer == * [[Film historie/Edison|Thomas Edison]] * [[Film historie/Skladanowski|Skladanowski-brødrene]] * Robert W. Paul == Film == ===Lumièr-brødrene=== *L'arroseaur arrosé (1995) === Georges Méliès === *Le voyage dans la lune - Rejsen til Månen (1902) === Birt Acres === *Rough Sea at Dover (1896) === James Williamson === *The Big Swallow (1901) === Cecil Hepworth === *Rescued By Rover (1905) === Edwin S. Porter === *Life of an American Fireman (1903) *Uncle Tom’s Cabin (1903) *The Great Train Robbery (1903) *Rescued from an Eagle’s Nest (1907) == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/griffith 2449 6226 2006-04-12T14:09:24Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/skandinavisk stumfilm 2450 6228 2006-04-12T14:09:39Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/tysk stumfilm 2451 6229 2006-04-12T14:09:58Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/sovjetisk stumfilm 2452 6231 2006-04-12T14:10:01Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/fransk film i 1920erne 2453 6750 2006-06-08T12:47:31Z Larslau 100 == Perioden == Efter første verdenskrig stod Frankrig dårligt stillet i forhold til filmmarkedet. Kun 20-30% af de film der rent faktisk blev vist i Frankrig var franske, resten var i hovedsagen amerikanske. Deres tidligere internationalt dominerende position som filmnation var blevet voldsomt svækket, og USA havde overtaget status som verdens største filmproducerende nation (og som den nation hvis film blev absolut mest set på verdensplan). Den franske filmindustri prøvede at komme sig igen, men kunne ikke komme op på noget der lignede den tidligere produktion. Således skar de to største selskaber Pathé og Gaumont ned på filmproduktionen og fokuserede mere på filmvisning og distribution (- en modsat tendens af det der meget succesfuldt skete i Hollywood med stigende vertikal integration). Dette medførte også at produktionsfaciliteterne i mange tilfælde var forældede, og man havde således i ringe grad adgang til kunstigt lys. På trods af ovenstående problemer i filmindustrien, var der, blandt de film der faktisk blev lavet, en stor variation. Serials, som i mange andre lande havde mistet deres popularitet, forblev populære et stykke ind i 20'erne. Dette skyldtes især at Gaumont og Pathé indså at storladne film (med store budgetter) kun kunne profittere hvis de blev vist i flere dele. Og da man i Frankrig i 20'erne havde et rimelig stabilt publikum i de lokale biografer, ville der være mange der var villige til at gå flere gange i biografen for at se alle episoder. En anden genre der vandt moderat frem var ''fantasy filmen''. Blandt andet eksemplificeret i René Clairs første film ''Paris qui dort'', hvor en mystisk stråle sætter Paris i stå. Dominerende i starten af 20'erne står dog impressionismen (1918-1929). Impressionisterne vandt på industriens krise, da den tit omlagde sig, og således var villig til at satse på noget nyt. Mange af filmskaberne lavede også både kommercielle film for at sponsorere deres avant garde film. Teorien bag impressionismen bygger på at filmen er en kunstform. Impressionismens kunstbegreb bunder i at kunst er et udtryk der fordrer kunstnerens personlige syn: "art creates an experience, and that experience leads to emotions for the spectator. Art Creates these feelings not by making direct statements but by evoking or suggesting them." (Bordwell & Thompson, Film History IE 2003, p. 90). Impressionisterne er især vigtige i og med de introducerede en række virkemidler, der siden vandt stor udbredelse. Det drejer sig blandt andet om indramninger af billederne, dobbelt eksponering (hedder teknikken medm at filme to forskellige ting på samme film det?), forskellige filtre, buede spejle der forvrænger billedet, POV-shots, subjektive kamerabevægelser og lignende. Mellem 1923 og 1926 introducerede de rytmisk klipning, der kunne udvikle sig til en hektisk montage. Hen mod slutningen af 20'erne døde bevægelsen dog lige så stille ud, nok især fordi deres brug af ovenfor nævnte virkemidler ikke længere var noget specielt, men generelt blev optage i filmindustrien - de forskellige instruktører gik lige så stille i hver deres retning og søgte nye udfordringer. == Film industrien == Pathé Frères Gaumont == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/amerikansk film i 1920erne 2454 6232 2006-04-12T14:10:22Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/lyden 2455 6233 2006-04-12T14:10:58Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/amerikansk film 1930-45 2456 6814 2006-06-18T16:20:20Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == *Musicalen *Screwball komedien *Horror filmen *Den socialt engagerede film * [[Film historie/film noir|Film noir]] *Krigsfilmen == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/fransk film 1930-45 2457 6235 2006-04-12T14:11:24Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/engelsk film siden 1930 2458 6236 2006-04-12T14:11:19Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/dansk film 1930-60 2459 6237 2006-04-12T14:11:57Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/amerikansk film 1945-70 2460 6813 2006-06-18T16:20:08Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == * [[Film historie/film noir|Film noir]] == Instruktører == * [[Film historie/Wyler|William Wyler]] == Andre vigtige personer == == Film == === Wilder: === * [[Film historie/amerikansk film 1945-70/Sunset Blvd.|Sunset Blvd.]] (1950) * [[Film historie/amerikansk film 1945-70/Some Like It Hot|Some Like It Hot]] (1959) === Wyler: === * [[Film historie/amerikansk film 1945-70/The Best Years of Our Lives|The Best Years of Our Lives]] (1946) == Eksterne links == *[[wikipedia:film_noir|Film noir på Wikipedia]] (engelsk) [[Kategori:Film historie]] Film historie/italiensk neorealisme 2461 6239 2006-04-12T14:12:53Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == Film historie/japansk film 2462 6240 2006-04-12T14:13:11Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/ny bølge 2463 6241 2006-04-12T14:14:03Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/svensk film 2464 6242 2006-04-12T14:14:15Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/italiensk film siden neorealismen 2465 6243 2006-04-12T14:14:30Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/russisk og østeuropæisk film siden 1945 2466 6244 2006-04-12T14:14:45Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/tysk, italiensk og sovjetisk film 1930-45 2467 6245 2006-04-12T14:15:08Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/amerikansk film siden 1970 2468 6246 2006-04-12T14:15:46Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/tysk film siden 1930 2469 6309 2006-04-19T17:18:46Z Larslau 100 indhold == Perioden == === Efter krigen === Efter krigen lider den tyske film af noget der minder om kollektivt hukommelsestab. Der laves populære Heimatfilme og Schlagerfilme, der er fuldstændigt blottet for politik og krig. Meget lav kvalitet i tysk film. Indfører støttesystem som i england (og frankrig?) hvor kvalitetsfilm præmieres (dette finder især sted ved Berlin Festivalen). === Den unge tyske film - Oberhausener manifestet === I Tyskland opstår der i 60'erne en ny film. En nybølge i tysk film. Men hvor nybølgen i f.eks. Frankrig var med et opgør med den fædrende generation rent filmmæssigt, så er den unge tyske film et opgør med den fædrende generation på nærmest alle punkter - i film skal der snakkes om politik, om krig, om nazisme og så videre. Disse film lever, i modsætning til forgående film, af en offentlig støtte. Denne unge tyske bølge er hyper intellektuel. Deres film skal nærmest laves på et opkog af [[wikipedia:Bertholt_Brecht|Brecht]] og [[w:karl_marx|Marx]]. Instruktørerne er nærmest cinefobe. Deres film er ikke film man skal leve sig ind i - man skal tænke! Og når filmene således ikke er eskapistiske, bliver de nærmest publikumsfjentlige i deres form. Paradoksalt nok vender den unge film sig mod det etablerede samfund, men bliver til i kraft af offentlige støtteordninger og bliver vist i offentlige kulturhuse. Men der er ingen (...eller meget få) der ser disse film, hvilket således bliver en form for kvalitet ved dem. I gruppen af filmskabere, der består af hardcore marxister, er værd at nævne: [[film historie/tysk film siden 1930/Alexander Kluge|Alexander Kluge]] (der er hovedmand bag Oberhausener manifestet), ægteparret [[film historie/tysk film siden 1930/Straub|Straub]] og [[film historie/tysk film siden 1930/Huillet|Huillet]], [[film historie/tysk film siden 1930/Hans Jürgen Syberberg|Hans Jürgen Syberberg]], [[film historie/tysk film siden 1930/Margaretha von Trotta|Margaretha von Trotta]] og [[film historie/tysk film siden 1930/Edgar Reitz|Edgar Reitz]] === Den nye tyske film === == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == *[[film historie/tysk film siden 1930/Heimatfilme|Heimatfilme]] *[[film historie/tysk film siden 1930/Schlagerfilme|Schlagerfilme]] == Instruktører == *[[film historie/tysk film siden 1930/Alexander Kluge|Alexander Kluge]] *[[film historie/tysk film siden 1930/Straub|Straub]] *[[film historie/tysk film siden 1930/Huillet|Huillet]] *[[film historie/tysk film siden 1930/Hans Jürgen Syberberg|Hans Jürgen Syberberg]] *[[film historie/tysk film siden 1930/Margaretha von Trotta|Margaretha von Trotta]] *[[film historie/tysk film siden 1930/Edgar Reitz|Edgar Reitz]] == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/dokumentarfilm 2470 6248 2006-04-12T14:16:18Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/fransk film siden 1945 2471 6249 2006-04-12T14:16:37Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/dansk film siden 1960 2472 6250 2006-04-12T14:16:26Z Larslau 100 == Perioden == == Film industrien == == Tekniske fremskridt == == Stil/stilarter == == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/moderne asiatisk film 2473 6621 2006-05-22T10:04:58Z Larslau 100 == Perioden == Asiatisk film er meget interessant for tiden, da der er mange nyskabende strømninger og kreativitet at finde i den asiatiske filmkunst. Denne udvikling har fundet sted de sidste 10-12 år (...eller interessen for asiatisk film har i hvert fald været der i denne periode). == Indien == Indien er (og har i en lang årrække været) verdens største filmnation målt på antal film der bliver udsendt per år. Den ovenfor omtalte nytænkning er ikke særlig udpræget i den indiske filmproduktion, da der er en kæmpe overvægt af synge- og dansefilm, der går under navnet [[Film historie/moderne_asiatisk_film/masala|masala]]-film. === Masala-film === Den første indiske tonefilm blev lavet i 1931 og synge- og dansegenren vandt hurtigt indpas. I disse film spiller man på klassiske indiske indiske myter og sagn (Ramayana og Mahabharata). Og allerede under Engelsk herredømme (som ophørte i 1947) blev masala en selvstændig stor-genre. Et fortrin for filmen er dens lave intellektuelle niveau. Plottet er svagt og historien bliver fortalt lineært. Det vil sige at den almene inder godt kan følge med i handlingen. Filmene produceres på Indiens dominerende sprog hindi (der forstås af 500 millioner). Filmene varer som regel 3-4 timer, og plottet falder i baggrunden for sang- og dansenumrerne, der må siges at være hjerte og sjæl i disse film. Og den lineære historie skyldes nok især at handlingen konstant brydes op af sange. Handlingen har gennem tiderne været påvirket af en meget streng censur. På et tidspunkt var det helt forbudt at vise kys og fysisk kontakt mellem kønnene i indiske film. Det har påvirket at det stadig er tabu at vise kys i film. Den store popularitet af disse film, og filmens store fokus på musik og dans frem for filmiske dyder i traditionel forstand, har påvirket at hele film-miljøet bliver påvirket. I produktionen udsender man soundtracket til disse film mange måneder før de udkommer, og nogle gange laver man slet ikke filmene medmindre soundtracket er blevet et hit. De lange film og det svage plot gør også at man ikke behøver at være voldsom opmærksom når man ser filmene, så det er kotyme at gå ud og ind af biograferne, sidde og snakke og huje og klappe. == Film industrien == == Stil/stilarter == *[[Film historie/moderne_asiatisk_film/masala|Masala]]-film også kendt som Bollywood-film *[[Film historie/moderne_asiatisk_film/lokal_indisk|Den lokale indiske film]] == Instruktører == == Andre vigtige personer == == Film == == Eksterne links == [[Kategori:Film historie]] Film historie/Wyler 2474 6252 2006-04-12T14:16:52Z Larslau 100 == Biografi == '''William Wyler''' (født Wilhelm Weiller) (1. juli 1902 - 27. juli 1981) == Vigtige filmhistoriske film == # [[Film historie/amerikansk film 1945-70/The Best Years of Our Lives|The Best Years of Our Lives]] (1946) == Eksterne links == *[http://www.imdb.com/name/nm0943758/ William Wyler] på [http://imdb.com The Internet Movie Database] [[Kategori:Film historie]] Film historie/amerikansk film 1945-70/Wyler 2475 6218 2006-04-12T12:17:56Z Larslau 100 Film historie/amerikansk film 1945-70/Wyler flyttet til Film historie/Wyler #REDIRECT [[Film historie/Wyler]] WikiKogebogen/Langtidsbagte tomater 2477 8827 2006-12-07T16:32:37Z Bisgaard 36 kat *6 tomater *3 fed hvidløg *2 spiseskeer olivenolie *1-2 teskeer sukker *2-3 skalotteløg *Bredbladet persille *Frisk timian eller herbes de Provence *Salt *Peber Skær tomaterne i halve og krydr dem med salt og peber. Hak derefter hvidløg, skalotteløg og persille meget fint og rør det sammen i en lille skål med olie, sukker og timian/herbes de Provence. Denne masse fordeles nu ud over tomaterne, hvorefter de bages ved 75-80 grader i 5-6 timer. '''Tip''': Man kan nøjes med at bage tomaterne ved 90-110 grader i 3-4 timer. Men reglen at jo længere tid man bager tomaterne, jo mere smager de af. [[Kategori:WikiKogebogen]] Matematik A/Vektorer i planet 2478 6281 2006-04-15T00:02:51Z Larslau 100 Matematik A/Vektorer i planet flyttet til Matematik A/Vektorer i planen: Det hedder 'Veltorer i planEN' #REDIRECT [[Matematik A/Vektorer i planen]] WikiKogebogen/Kaperssauce 2481 8828 2006-12-07T16:33:10Z Bisgaard 36 kat '''Kaperssauce''' består af [[kapers]], jævn brun skysovs ([[brun sovs]]) og nogen gange [[paprika]]. Bruges som tilbehør til kød- og fiskeretter. [[Kategori:WikiKogebogen]] Grundlæggende PC-kendskab 2482 6521 2006-05-07T10:00:53Z Chrown 109 <div class=Section2> Computeren fra A-Z - Grundlæggende PC-kendskab Af Christian Kronborg Højen [[Bruger:Chrown]] Mange moderne hjem har en computer i dag. Nogle gange endda flere end en. Men mange ved ikke, hvordan computeren hænger sammen, eller fungerer. Hvad gør de enkelte dele? Hvad er et grafikkort? Hvor sidder processoren og hvad er det? Denne artikel går gennem computerens basale dele, og den er forklaret så enkelt at de fleste burde kunne forstå det.   Det du kan se Periferiudstyr For at computeren kan kommunikere med omverdenen, har den brug for et sted at sende sine ting hen. De fleste har en skærm. Før i tiden brugte man også printere, så man kunne få sine beskeder på papir. Men så står man med et problem… Computeren tænker ikke selv, så der skal menneske til at betjene den og fortælle den, hvad der skal gøres. En computer er kort sagt dum som et bræt! Men det der gør computeren så god, er at den kan udføre en opgave med en præcision, der overgår hvad et menneske nogensinde ville kunne drømme om. Computeren kan derefter genudføre opgaven igen og igen med ligeså stor præcision. Grunden til det er at computeren ikke kan tænke selv. Den får ingen indfald, den bliver ikke træt af at udføre samme opgave om og om igen, og den får ingen gode idéer (der senere kan vise sig at være knap så gode). Hvordan får computeren så at vide hvad den skal gøre? Da computeren ikke har en intelligens eller følelser, kan den heller ikke forstå menneskeligt sprog. Derfor skal der en masse mellemled for at den kan forstå hvad man vil have den til. For at kunne få de ordrer ind i maskinen, skal man have noget udstyr der kan sende informationer til computeren. Det gøres for det meste i form af et tastatur, der minder meget om en skrivemaskine. Tastaturet er så senere blevet suppleret med en mus, der er et redskab til at pege med. Hvad består en computer så af? Det du kan se af et computersystem, er selve computeren (som mange fejlagtigt kalder en hard-disk) hvor hele computerens centrale elektronik befinder sig, en skærm (i hvert fald hvis computeren ikke er fra stenalderen), et tastatur (kan have mange forskellige udform-ninger) og en mus (den kan man sagtens undvære, men det er bare for besværligt). Det er også meget muligt, at der eksisterer en printer til dem der printer tekst (og fine grafiske fremstillinger) og en skanner til dem der gerne vil have digitale fotos. Alt det du kan se, på nær selve computeren, kaldes periferi-udstyr. Det er der egentlig ikke noget spændende ved. Nej, det er når man kommer inden i det begynder at blive sjovt. Det er der alt det hele sker. Vi tager derfor en tur ind i computeren og ser hvad der gemmer sig.   Det du ikke kan se Hardware Det der befinder sig inde i computeren kaldes hardware. Det er altså de ting der eksisterer fysisk, som du kan røre (og brænde dig på hvis du anvender dem forkert). Hardwaren er næsten altid (i 99,9% af tilfældene) forsynet af strøm eller elektricitet. Det er hardwaren der gør, at det hele fungerer. Computeren kan lidt sammenlignes med et menneske. De enkelte dele har vigtige funktioner ligesom organerne i et menneske. Der er nogle basale ting en computer består af:   CPU/Processor (Central Processing Unit) Hvad i alverden er en CPU? CPU (også kaldet processor) er hjernen i computeren. Den udfører alle beregninger og styrer også en stor del af dataet rundt i systemet. Ligesom et postsystem, hvor brevene skal sendes de rigtige steder hen. Processoren er postkontoret, hardwaren er modtageren og kablerne er postbudene. Da processoren udfører så meget arbejde, bruger den meget strøm. Og al strømforbrug skaber varme. Det betyder, at processoren bliver meget varm og har brug for køling. Det sørger en køler ofte med ventilator for. En processor (alt efter mærke og model) plejer at være en kvadratisk ting på 4x4 cm, med en masse kobberben på. Selve kernen fylder ikke mere end en lillefingernegl, men hele indpakningen er større fordi der også skal være plads til andre små komponenter. Hvad er der i en processor? Processorens kerne består af grundstoffet Silicium. Det har et krystalagtigt udseende. Det er let at se, hvis man hakker en processor op med en skruetrækker. En processor består i virkeligheden bare af millioner af transistorer. Transistorer er små ting der kan tænde og slukke for noget strøm. Alle disse i kombination kan udføre mange millioner beregninger i sekundet. Hvem laver processorer? Der har været en del processorfabrikanter gennem tiden, men de er alle blevet udkonkurreret af firmaerne Intel og AMD der er i evig kamp om tronen på processor-markedet. Intel startede længe tilbage i 70’erne med at lave processorer. Disse havde kun 8-16 ben (til at lede det elektriske signal) og kunne ikke ret meget. I dag har vi processorer der har over 1000 ben. Intel sad på markedet i meget lang tid, indtil AMD udgav deres AMD K5’er som modsvar på Intels Pentium. I 80’erne da PC’en blev opfundet, var det Intels 8086 chip der sad i. Så kom 80186’eren, men den blev aldrig rigtig kendt. Man kalder den bare for 186’eren. I 1985 kom Intels 80286’er der fandtes i hastigheder på 8, 10, 12 og 15 Mhz (Megaherz). De kørte alle sammen på 16-bit teknologi, hvilket betød at de kunne behandle 16 bit data ad gangen. Intel udgav så 386’eren i 1987 der arbejdede med 32-bit teknologi. Den var faktisk grundlaget til den processor-struktur mange moderne computere bruger i dag. Dog er 64-bit CPU’er også kommet. I 1989 kom Intel så med deres 486’er, der fandtes i 25, 33, 40 og 50 Mhz versioner. Den fandtes i 2 udgaver der hed 486DX og 486SX. Forskellen var, at DX modellen havde en såkaldt ”coprocessor” der hjalp den med matematiske udregninger. SX udgaven var noget billigere, men havde så ikke denne ”coprocessor” ombord. Men de fleste bundkort (se nedenfor) til 486’er serien, havde denne ”coprocessor” om bord i stedet. Det betød, at man altså havde denne ekstra funktion med en billigere processor. Senere kom der så 2 nyere udgaver af 486’eren. 486DX2 (og SX2) og 486DX4 (og SX4), hvor sidstnævnte fandtes i op til 100 Mhz udgaver. I 1993 kom Intel så med 586’eren. (Kaldet 5x86) Men med de ældre processorer erfarede de, at de måtte finde på et klingende navn. Pentium hed Intels nye hjertebarn. Pentium er del af ordet Penta (Penta = 5) og ”-ium” for at lyde som et grundstof. Pentium fandtes i 75 Mhz udgaver op til 200 MHz. Få uger efter 200 Mhz modellen kom på markedet, var Intel klar med Pentium MMX. Da computere blev mere og mere brugt til spil og grafik, var det nødvendigt med ekstra kraft til dette. Det resulterede i MMX instruktions-sættet. Det er en ekstra række funktioner, der gør multimediearbejdet på en computer, mere effektivt. Det var også på dette tidspunkt, folk opdagede AMD (Advanced Micro Devices), som en potentiel konkurrent til Intel. I midten af 90’erne kom de med deres K5’er (Også en 586’er) der dog ikke blev helt så udbredt som Pentium. I August 1997 udgav Intel deres første Pentium II (Også kaldt P2). Den var baseret på 6x86 arkitektur. AMD fik virkelig Intel op af stolen i 1998, da de udgav deres K6 processor der var svaret på Intels Pentium II. K6’eren havde 3DNow! multimedie-instruktionssættet som svar på MMX. I august 1998 udgav Intel en ny revision af deres Pentium II. I 1999 kom Pentium !!! (Pentium 3 eller bare P3) fra Intel. AMD svarede igen med deres Athlon og Duron processorer. Duron var svaret på Intels nye Celeron processor, der var billigere men knap så effektiv som Pentium. AMD Athlon var svaret på Intels Pentium III. Året er 2001 og AMD har udgivet deres Athlon XP processor. Intel har lige smidt deres Pentium 4 på markedet. Der er tæt kamp mellem de to giganter, men AMD ser ud til at løbe med sejren, trods de lavere hastigheder. Intel havde nogle problemer med varmeudviklingen, men det blev udbedret. AMD kom i 2003 med den første PC kompatible 64-bit processor. Intel kopierer og svarer igen med en Pentium 4 med 64 bit. AMD’s 64-bit processor hedder Athlon 64, men senere er der så også kommet nogle udgaver der hedder Athlon 64 FX og Athlon 64 X2 der har 2 processor i en indpakning. Nu er vi efterhånden også nået helt hen til i dag i AMD og Intels kamp for herredømmet over processormarkedet. Kampen fortsætter i lang tid endnu. Det er kun godt, for konkur-rencen giver billige processorer for os forbrugere.   Bundkort (el. motherboard) Bundkort? Er der nu også et kort i min computer? Bundkortet er computerens nervesystem, men det sidder sjældent i bunden. Det er her al datatrafik går gennem. Bundkortet sørger for, at data kommer de rigtige steder hen. Et bundkort består typisk af: en nordbro, en sydbro, udvidelsesporte, CPU-sokkel, RAM-sokler og stik til diskdrev. Alt dette gennemgår vi lige om lidt. Bundkortet spiller en vigtig rolle i computeren. Uden det har man ikke noget sted at tilslutte alle de ydre ting. Alle tingene indeni computeren fungerer heller ikke sammen uden et bundkort. De mest basale ting på bundkortet: Northbridge (el. Nordbro) En bro i min computer? Nordbroen er en chip der sidder på bundkortet der sørger for at korrigere al data korrekt rundt til delene i computeren. Den er for-bundet til processoren, RAM (se herunder), udvidelseskort (se forklaring i slutningen) og sydbroen/southbridgen (se herunder). Nord-broen er den ene halvdel af et chipset, (se forklaring i slutningen) hvor sydbroen er den anden halvdel. Der er mange producenter af nord- og sydbroer. Intel har i lang tid selv lavet chipsets til deres egne processorer. Men andre firmaer som nVidia, Ali (Acer Labora-tories international), VIA, og SiS har også gennem længere tid lavet chipsets til både AMD og Intels processorer. Southbridge (el. Sydbro) Endnu en bro i min computer? Sydbroen er i forbindelse med nordbroen, diskkontrolenhederne (se forklaring i slut-ning) og eksterne porte. Den sørger for at formidle beskederne til diskene, så de kan lagres til senere brug. Nordbroen sender data til sydbroen og omvendt. Når data skal fra diskene, sendes det gennem sydbroen og nordbroen. Det er en lang vej og nedsætter hastigheden. Hvis det skal optimeres kan man aktivere DMA (Direct Memory Acces) der tillader diskene at blive læst direkte ind i arbejdshukommelsen (RAM, se herunder), så data kan overføres hurtigere. RAM-Sokler Ahva’ for en fisk? For at computeren kan arbejde skal der noget korttidshukommelse til. Det hedder RAM (Mere herom senere). Det er nogle kort med små chips på. For at de kan bruges i computeren, har bundkortet RAM-sokler der er nogle plastikdimser, hvor man kan sætte sine RAM-kort i. Antallet af RAM-sokler varierer fra alt mellem 1 og 16 sokler. Det typiske moderne bundkort, har 3 eller 4 RAM sokler. RAM-sokler findes i alt fra 8 ben, til 284 eller mere. Stik til periferiudstyr Nåååh ja, stik til det der du snakkede om før! For at man kan tilslutte periferiudstyr (som skærm, tastatur og mus), skal man jo have nogle stik. De sidder alle på bundkortet. Til tastatur er der primært tre forskellige stik. Det første hedder AT stik, og er et stort rundt stik på cirka <st1:metricconverter ProductID="1,5 cm" w:st="on">1,5 cm</st1:metricconverter> i diameter, med 5 ben på. Så findes der det nyere PS/2 stik, der er en del mindre og har 6 ben. Til sidst findes der USB (se forklaring i slutning). USB stikket bruges til både mus og tastatur, men også til andre eksterne enheder, såsom et joystick, MP3-afspiller og lign. Til mus findes der et stik, man kalder for et serielt stik eller RS232, med ni ben. Det er blevet erstattet af PS/2 stikket, som også bruges til tastaturer. Og til sidst kan man også tilslutte en mus til USB stikkene. Desuden findes en 25-bens parallelport til printere og skannere, en 15 bens port til digitale keyboards og joysticks og af og til også en ”firewire” til digitale videokameraer.   Grafikkort (el. skærmkort) Igen noget med underlige navne! Grafikkortet er det der sørger for, at man kan se noget på skærmen. Grafikkortet består af en (eller flere) GPU (Graphics Processing Unit) der er grafikprocessoren, grafik-hukommelse og et stik til skærmen. Grafikkort er primært produceret af nVidia og ATi, der ligesom Intel og AMD, kæmper for at være den bedste. Uden et grafikkort ville computeren have svært ved at virke. Grafikkortet sættes i en port på bundkortet der på moderne bundkort hedder PCI-Express. På nyere bundkort hedder det en AGP (Accelerated Graphics Port) port. Ældre maskiner kørte med PCI grafikkort, og de ældste fra før PCI kørte på ISA porte. En del bundkort har også indbygget grafikkort. Det er sjældent, de er ligeså gode som dem der skal i udvidelsesportene.     RAM (el. Hukommelse el. Arbejdshukom-melse) Hukommelse? Jeg troede du sagde at computeren er dum som et bræt! Det er den også. Men computeren har brug for et sted at opbevare sine data, når den arbejder. Harddisken er for langsom til at levere data, så processoren skal vente på at få data. Mængden af RAM har stor indflydelse på, hvor hurtig computeren kan arbejde. Hvis der ikke er nok RAM, bliver computeren nødt til at gemme en del på harddisken. RAM-mængden måles i megabyte (el. MB). For 20 år siden, var det ikke unormalt at en computer havde cirka 2 MB RAM. I dag er der få der kan klare sig med mindre end 512 MB. Der findes også mange typer af RAM. D-RAM (Dynamic RAM) som er den ældste type der findes, EDO-RAM (Extended Data Output RAM) der ikke bruges mere, SD-RAM (Syncronous D-RAM) der er ved at udgå, DDR-Ram (Double Data Rate RAM) der er det mest udbredte i dag, RD-Ram (Rambus Direct RAM) en standard der uddøde og DDR-II RAM, der er en hurtigere udgave af DDR-Ram. RAM-soklerne varierer også fra type til type. Her er en liste over sokkeltyper til hver RAM-type: <ul style='margin-top:0cm' type=disc> <li class=MsoNormal style='text-align:justify;mso-list:l0 level1 lfo1; tab-stops:list 36.0pt'>D-RAM – 8 el. 16-bens sokler</li> <li class=MsoNormal style='text-align:justify;mso-list:l0 level1 lfo1; tab-stops:list 36.0pt'>EDO – 30 el. 72 ben</li> <li class=MsoNormal style='text-align:justify;mso-list:l0 level1 lfo1; tab-stops:list 36.0pt'>SD-RAM – 168 ben</li> <li class=MsoNormal style='text-align:justify;mso-list:l0 level1 lfo1; tab-stops:list 36.0pt'>DDR-RAM – 184 ben</li> <li class=MsoNormal style='text-align:justify;mso-list:l0 level1 lfo1; tab-stops:list 36.0pt'>RD-RAM – 184 ben</li> <li class=MsoNormal style='text-align:justify;mso-list:l0 level1 lfo1; tab-stops:list 36.0pt'>DDRII – 284 ben</li> </ul>   Harddisk Er det ikke den der ting hvor bundkortet og alt det sidder i? Nej, det er det ikke, selvom mange tager fejl af dette og kalder selve computeren for harddisk. En harddisk er typisk 3½ tomme bred og <st1:metricconverter ProductID="5 tommer" w:st="on">5 tommer</st1:metricconverter> lang. En harddisk fungerer lidt ligesom en pladespiller. En skive med informationerne snurrer hurtigt rundt, hvor et hoved læser og skriver informationerne magnetisk. En moderne harddisk snurrer rundt med 7200 runder i minuttet. De fås dog også med 10000 og 15000 runder i minuttet. Harddisken tilsluttes bundkortet med et ATA eller Serial-ATA stik. ATA stikket har 40 ben, hvor S-ATA stikket kun har 5. S-ATA stikket er stadig det hurtigste. En harddisk kapacitet måles i megabytes (MB) og gigabytes (GB). Harddiske findes i alt fra 10 MB op til 500 GB. Der er mange harddisk-producenter. De største producenter hedder Maxtor, Seagate, Western Digital, Samsung og Hitachi.   Andre diskdrev Det er CD-Rom drevet og disketten, ikk’? Det er nemlig rigtigt. CD-Rom drevet bruges til at overføre og lagre data via CD’er. Man kan også bruge DVD’er, da de har meget større kapacitet. CD- og DVD-drev sættes til med samme stik som harddiske. Disketter har også altid været en del af næsten alle computere, men de er ved at udgå, da de er for langsomme, og fordi teknologien er forældet. Disketter findes i forskellige størrelser, med forskellig lagerkapacitet. De gamle <st1:metricconverter ProductID="8 tommer" w:st="on">8 tommer</st1:metricconverter> disketter er helt udfaset, <st1:metricconverter ProductID="5,25 tommer" w:st="on">5,25 tommer</st1:metricconverter> disketterne er også døde, men <st1:metricconverter ProductID="3,5 tomme" w:st="on">3,5 tomme</st1:metricconverter> disketter bruges stadig en del. Disketter findes fra alt mellem 80 kilobyte (KB), til 2,88 MB. Er der mere? Så findes der andre drev, men de er knap så udbredte. Det er bl. a. ZIP-drev og andre optiske drev. Den vil vi ikke gennemgå da de ikke er særlig interessante.   Andre enheder Så man kan få lyd fra sin computer eller hvad? En computer består også normalt af et lydkort, der sørger for at computeren kan spille lyd. Det sættes i PCI eller ISA udvidelsesportene. Mange bundkort i dag har indbygget lydkort. Hvad kommer jeg så på nettet med? Med et netværkskort. Det er et lille kort der også kommer i PCI eller ISA portene, der sætter computeren i stand til at snakke med andre computere eller et modem. Tidligere brugte man også meget 56-K modems, så man kunne komme på internettet via en telefon-linie. Så kan der også findes TV-kort i nogle computere. Det gør at man kan se TV på sin computer, via et antennesignal der går ind i computeren. De kan også tit spille radio. Der findes utallige af andre kort til computeren, men de er ikke til at finde i ret mange computere.   Pyha, det var en hård omgang. Men hvad så med programmerne på computeren?   Det virtuelle – Softwaren Software? Er det rart at sove på? Software er slet ikke blødt. I virkeligheden eksisterer det ikke fysisk. Du kan i hvert fald ikke røre ved det. (Nu siger du sikkert at du sagtens kan røre ved en CD, men du ved jo hvad der menes).   Styresystem Det har jeg hørt før! Windows? Ja, det er nemlig Windows. Styresystemet er til for at formidle menneskets beskeder og kommandoer til hardwaren. Uden et styresystem var du på ret bar bund. (Med mindre du altså er fra en anden planet) Styresystemet sørger for at du kan anvende computeren, så den gør som du vil. I starten var styresystemerne bare en sort skærm med lidt hvid tekst på, hvor man skrev alle opgaver ind manuelt. Senere er der så kommet grafiske brugerflader på, der gør arbejdet endnu nemmere, og det ser samtidig også godt ud.   Drivere Chauffører? Nu er jeg slet ikke med! Når man laver et styresystem eller bare et program i det hele taget, skal det jo kunne skrive og læse ting til periferienhederne. Men da alle enheder jo er forskellige, skal programmet tilpasses hver enkelt lydkort, grafikkort, bundkort o.s.v. Men drivere har gjort det lettere for programmørerne så de kan bruge et universalt sprog. Driveren oversætter simpelthen fra det her universale sprog, til noget som hardwaren kan forstå, hvorefter hardwaren udfører opgaven.   Spil Det er jo sjovt! Computere har altid været brugt til at spille på. Der findes tusindvis af spil derude, der prøver at efterligne virkeligheden så meget som muligt. Alt fra krigsspil, til strategi, kæledyrspasning, musik, sport… Ja, kort sagt alt er blevet simuleret på computeren. Næsten alle spil i dag har tredimensionel grafik for at give en så virkelighedstro gengivelse som muligt. De avancerede 3D beregninger kræver et godt grafikkort.     Afslutning Er vi så færdige nu? Det var så de mest grundlæggende ting bag computeren. Der er meget mere endnu, men hvis det skulle presses ind i en enkelt artikel, ville den overstige hvad der kaldes for en artikel. Ja, det hele kan ikke en gang være i en bog. Men nu ved du lidt om hvordan en computer fungerer.   Ordforklaringer – Udvidelseskort: Et udvidelseskort er et stykke hardware der kommer i en udvidelsesport. Det kan være alt fra grafikkort til lydkort og netkort. Chipset: Chipsettet består af nordbroen og sydbroen Diskkontrolenheder: Chips der styrer harddiske, CD-drev, etc. og formidler dataene til sydbroen. USB: Et universelt stik der fungerer til alt muligt hardware.   Christian Kronborg Højen, 2006 </div> MediaWiki:Displaytitle 2483 6349 2006-05-06T11:30:57Z Bisgaard 36 oversat (Link til denne side som [[$1]]) MediaWiki:Accountcreated 2484 6350 2006-05-06T11:32:42Z Bisgaard 36 Konto oprettet Konto oprettet MediaWiki:Accountcreatedtext 2485 6351 2006-05-06T11:33:28Z Bisgaard 36 Brugerkontoen for $1 er blevet oprettet. Brugerkontoen for $1 er blevet oprettet. MediaWiki:Clearwatchlist 2486 6356 2006-05-06T11:43:28Z Bisgaard 36 Tøm overvågningsliste Tøm overvågningsliste MediaWiki:Editinginterface 2487 6358 2006-05-06T11:47:58Z Bisgaard 36 oversat '''Advarsel:''' Du er ved at redigere en side, der bruges af softwaren til at generere brugerfladetekst. Ændringer på denne side vil påvirke, hvordan brugerfladen ser ud for andre brugere. MediaWiki:Filewasdeleted 2488 6392 2006-05-06T12:17:00Z Bisgaard 36 oversat En fil med dette navn har været lagt op tidligere og er siden blevet slettet igen. Du bør tjekke $1 før du lægger filen op igen. MediaWiki:Lucenefallback 2489 6404 2006-05-06T12:33:14Z Bisgaard 36 oversat Der opstod et problem med wiki-søgningen. Problemet er formentlig midlertidigt; prøv igen om lidt eller søg i wiki'en via en ekstern søgetjeneste: MediaWiki:Makebot 2490 6405 2006-05-06T12:34:51Z Bisgaard 36 Tildel eller fjern bot-status Tildel eller fjern bot-status MediaWiki:Makebot-change 2491 6406 2006-05-06T12:35:23Z Bisgaard 36 Skift status: Skift status: MediaWiki:Makebot-comment 2492 6407 2006-05-06T12:35:39Z Bisgaard 36 Kommentar: Kommentar: MediaWiki:Makebot-grant 2493 6408 2006-05-06T12:35:59Z Bisgaard 36 Tildel Tildel MediaWiki:Makebot-granted 2494 6409 2006-05-06T12:36:31Z Bisgaard 36 [[Bruger:$1|$1]] har nu robotstatus. [[Bruger:$1|$1]] har nu robotstatus. MediaWiki:Makebot-header 2495 6410 2006-05-06T12:37:17Z Bisgaard 36 oversat '''En lokal bureaukrat kan anvende denne side til at give eller fjerne [[Help:Bot|bot-status]] fra en anden brugerkonto.''' Bot-status skjuler en brugers redigeringer fra [[Special:Recentchanges|seneste ændringer]] og lignende lister, og er nyttig i forbindelse med brugere der foretager automatiske redigeringer. Dette skal gøres i overensstemmelse med gældende retningslinjer. MediaWiki:Makebot-isbot 2496 6411 2006-05-06T12:37:54Z Bisgaard 36 [[Bruger:$1|$1]] har robotstatus. [[Bruger:$1|$1]] har robotstatus. MediaWiki:Makebot-logentrygrant 2497 6412 2006-05-06T12:38:26Z Bisgaard 36 tildelt robotstatus til [[$1]] tildelt robotstatus til [[$1]] MediaWiki:Makebot-logentryrevoke 2498 6413 2006-05-06T12:38:42Z Bisgaard 36 fjernet robotstatus fra [[$1]] fjernet robotstatus fra [[$1]] MediaWiki:Makebot-logpage 2499 6414 2006-05-06T12:38:57Z Bisgaard 36 Robotstatuslog Robotstatuslog MediaWiki:Makebot-logpagetext 2500 6415 2006-05-06T12:39:19Z Bisgaard 36 Dette er en log over ændringer i brugeres [[Hjælp:Robot|robotstatus]]. Dette er en log over ændringer i brugeres [[Hjælp:Robot|robotstatus]]. MediaWiki:Makebot-notbot 2501 6416 2006-05-06T12:39:38Z Bisgaard 36 [[Bruger:$1|$1]] har ikke robotstatus. [[Bruger:$1|$1]] har ikke robotstatus. MediaWiki:Makebot-privileged 2502 6417 2006-05-06T12:39:58Z Bisgaard 36 [[Bruger:$1|$1]] har [[Speciel:Listadmins|administrator- eller bureaukratstatus]] og kan ikke tildeles robotstatus. [[Bruger:$1|$1]] har [[Speciel:Listadmins|administrator- eller bureaukratstatus]] og kan ikke tildeles robotstatus. MediaWiki:Makebot-revoke 2503 6418 2006-05-06T12:40:12Z Bisgaard 36 Fjern Fjern MediaWiki:Makebot-revoked 2504 6419 2006-05-06T12:41:06Z Bisgaard 36 [[Bruger:$1|$1]] har ikke længere robotstatus. [[Bruger:$1|$1]] har ikke længere robotstatus. MediaWiki:Makebot-search 2505 6420 2006-05-06T12:41:17Z Bisgaard 36 Udfør Udfør MediaWiki:Makebot-username 2506 6421 2006-05-06T12:41:32Z Bisgaard 36 Brugernavn: Brugernavn: MediaWiki:Makesysop-nodatabase 2507 6422 2006-05-06T12:42:19Z Bisgaard 36 Ugyldigt interwikibrugernavn: $1 Ugyldigt interwikibrugernavn: $1 MediaWiki:Newuserlog-create-entry 2508 6426 2006-05-06T12:47:29Z Bisgaard 36 Ny bruger Ny bruger MediaWiki:Newuserlog-create-text 2509 6427 2006-05-06T12:47:49Z Bisgaard 36 [[Bruger diskussion:$1|$2]] | [[Speciel:Contributions/$1|$3]] | [[Speciel:Blockip/$1|$4]] [[Bruger diskussion:$1|$2]] | [[Speciel:Contributions/$1|$3]] | [[Speciel:Blockip/$1|$4]] MediaWiki:Newuserlog-create2-entry 2510 6428 2006-05-06T12:48:05Z Bisgaard 36 oprettet konto for $1 oprettet konto for $1 MediaWiki:Prefs-watchlist 2511 6430 2006-05-06T12:51:19Z Bisgaard 36 Overvågningsliste Overvågningsliste MediaWiki:Prefs-watchlist-days 2512 6431 2006-05-06T12:51:50Z Bisgaard 36 Antal dage, der vises i overvågningslisten: Antal dage, der vises i overvågningslisten: MediaWiki:Protectedinterface 2513 6432 2006-05-06T12:53:05Z Bisgaard 36 Denne side indeholder brugerfladetekst til softwaren og er låst for at undgå misbrug. Denne side indeholder brugerfladetekst til softwaren og er låst for at undgå misbrug. MediaWiki:Randomredirect 2514 6433 2006-05-06T12:53:55Z Bisgaard 36 Tilfældig omdirigering Tilfældig omdirigering MediaWiki:Rcshowhideanons 2515 6436 2006-05-06T12:56:07Z Bisgaard 36 $1 anonyme brugere $1 anonyme brugere MediaWiki:Rcshowhidebots 2516 6437 2006-05-06T12:56:20Z Bisgaard 36 $1 robotter $1 robotter MediaWiki:Rcshowhideliu 2517 6438 2006-05-06T12:56:34Z Bisgaard 36 $1 brugere, der er logget ind $1 brugere, der er logget ind MediaWiki:Rcshowhidemine 2518 6439 2006-05-06T12:56:49Z Bisgaard 36 $1 mine redigeringer $1 mine redigeringer MediaWiki:Rcshowhideminor 2519 6440 2006-05-06T12:57:08Z Bisgaard 36 $1 mindre redigeringer $1 mindre redigeringer MediaWiki:Rcshowhidepatr 2520 6441 2006-05-06T12:57:22Z Bisgaard 36 $1 patruljerede redigeringer $1 patruljerede redigeringer MediaWiki:Renameuser 2521 6442 2006-05-06T12:58:46Z Bisgaard 36 Omdøb bruger Omdøb bruger MediaWiki:Renameusererrordoesnotexist 2522 6443 2006-05-06T12:59:00Z Bisgaard 36 Brugeren "<nowiki>$1</nowiki>" eksisterer ikke Brugeren "<nowiki>$1</nowiki>" eksisterer ikke MediaWiki:Renameusererrorexists 2523 6444 2006-05-06T12:59:16Z Bisgaard 36 Brugeren "<nowiki>$1</nowiki>" findes allerede Brugeren "<nowiki>$1</nowiki>" findes allerede MediaWiki:Renameusererrorinvalid 2524 6445 2006-05-06T12:59:29Z Bisgaard 36 Brugernavnet "<nowiki>$1</nowiki>" er ugyldigt Brugernavnet "<nowiki>$1</nowiki>" er ugyldigt MediaWiki:Renameusererrortoomany 2525 6446 2006-05-06T12:59:51Z Bisgaard 36 Brugeren "<nowiki>$1</nowiki>" har $2 bidrag, at omdøbe en bruger med mere end $3 bidrag kan forringe sitets ydelse Brugeren "<nowiki>$1</nowiki>" har $2 bidrag, at omdøbe en bruger med mere end $3 bidrag kan forringe sitets ydelse MediaWiki:Renameuserlog 2526 6447 2006-05-06T13:00:07Z Bisgaard 36 Omdøbte brugeren "[[Bruger:$1|$1]]" (som havde $3 redigeringer) til "[[Bruger:$2|$2]]" Omdøbte brugeren "[[Bruger:$1|$1]]" (som havde $3 redigeringer) til "[[Bruger:$2|$2]]" MediaWiki:Renameuserlogpage 2527 6448 2006-05-06T13:00:22Z Bisgaard 36 Navneskiftlog Navneskiftlog MediaWiki:Renameuserlogpagetext 2528 6449 2006-05-06T13:00:36Z Bisgaard 36 Dette er en log over ændringer af brugernavne Dette er en log over ændringer af brugernavne MediaWiki:Renameusernew 2529 6450 2006-05-06T13:00:49Z Bisgaard 36 Nyt brugernavn: Nyt brugernavn: MediaWiki:Renameuserold 2530 6451 2006-05-06T13:01:03Z Bisgaard 36 Nuværende brugernavn: Nuværende brugernavn: MediaWiki:Renameusersubmit 2531 6452 2006-05-06T13:01:15Z Bisgaard 36 Send Send MediaWiki:Renameusersuccess 2532 6453 2006-05-06T13:01:29Z Bisgaard 36 Brugeren "<nowiki>$1</nowiki>" er blevet omdøbt til "<nowiki>$2</nowiki>" Brugeren "<nowiki>$1</nowiki>" er blevet omdøbt til "<nowiki>$2</nowiki>" MediaWiki:Rightslog 2533 6469 2006-05-06T13:09:21Z Bisgaard 36 Brugerrettighedslog Brugerrettighedslog MediaWiki:Rightslogentry 2534 6470 2006-05-06T13:09:51Z Bisgaard 36 ændrede gruppemedlemskab for $1 fra $2 til $3 ændrede gruppemedlemskab for $1 fra $2 til $3 MediaWiki:Rightsnone 2535 6471 2006-05-06T13:10:14Z Bisgaard 36 (ingen) (ingen) MediaWiki:Searchdidyoumean 2536 6476 2006-05-06T13:13:38Z Bisgaard 36 Mente du: "<a href="$1">$2</a>"? Mente du: "<a href="$1">$2</a>"? MediaWiki:Sp-contributions-newbies-sub 2537 6487 2006-05-06T13:22:00Z Bisgaard 36 For nybegyndere For nybegyndere MediaWiki:Sp-contributions-newer 2538 6488 2006-05-06T13:22:14Z Bisgaard 36 Nyere $1 Nyere $1 MediaWiki:Sp-contributions-newest 2539 6489 2006-05-06T13:22:28Z Bisgaard 36 Nyeste Nyeste MediaWiki:Sp-contributions-older 2540 6490 2006-05-06T13:22:42Z Bisgaard 36 Ældre $1 Ældre $1 MediaWiki:Sp-contributions-oldest 2541 6491 2006-05-06T13:22:56Z Bisgaard 36 Ældste Ældste MediaWiki:Tog-watchlisthidebots 2542 6499 2006-05-06T13:30:16Z Bisgaard 36 Skjul robotredigeringer i overvågningslisten Skjul robotredigeringer i overvågningslisten MediaWiki:Tog-watchlisthideown 2543 6500 2006-05-06T13:30:40Z Bisgaard 36 Skjul mine redigeringer i overvågningslisten Skjul mine redigeringer i overvågningslisten MediaWiki:Unusedtemplates 2544 6510 2006-05-07T04:32:54Z Bisgaard 36 Ubrugte skabeloner Ubrugte skabeloner MediaWiki:Unusedtemplatestext 2545 6511 2006-05-07T04:33:35Z Bisgaard 36 oversat Denne side er en liste over alle sider i skabelonnavnerummet, der ikke er indlejret i en anden side. Husk at tjekke for andre links til skabelonen før du sletter den. MediaWiki:Unusedtemplateswlh 2546 6512 2006-05-07T04:33:56Z Bisgaard 36 andre links andre links MediaWiki:Watchlistclearbutton 2547 6516 2006-05-07T04:37:18Z Bisgaard 36 Tøm overvågningslisten Tøm overvågningslisten MediaWiki:Watchlistcleardone 2548 6517 2006-05-07T04:37:34Z Bisgaard 36 Din overvågningsliste er blevet tømt. $1 sider blev fjernet. Din overvågningsliste er blevet tømt. $1 sider blev fjernet. MediaWiki:Watchlistcleartext 2549 6518 2006-05-07T04:37:48Z Bisgaard 36 Er du sikker på, at du vil fjerne dem? Er du sikker på, at du vil fjerne dem? MediaWiki:Watchlistcount 2550 6519 2006-05-07T04:38:15Z Bisgaard 36 '''Du har $1 sider i din overvågningsliste inklusiv diskussionssider.''' '''Du har $1 sider i din overvågningsliste inklusiv diskussionssider.''' Billede:Bølge.png 2552 6536 2006-05-09T17:22:18Z Ysangkok 110 fra engelsk wikipedia: wavelength. == Beskrivelse == fra engelsk wikipedia: wavelength. == Licens == {{GFDL}} WikiKogebogen/Pølsebrød 2553 8822 2006-12-07T16:27:06Z Bisgaard 36 kat +typo Pølsehorn, eller pølsebrød som de også kaldes, består essentielt af et stykke pølse omviklet af brød som er bagt. Alternativer består tit af at inkludere lidt ketchup og lignende i pølsebrødet for at undgå det er for tørt. ==Historie== Pølsehorn har været et populært mellemmåltid siden mands minde. Kan laves på omkring 1 1/2 - 2 timer, og fungerer godt som en snack eller appetizer. Kan endvidere også fryses ned til senere brug. ==Tilberedning== * Ingredienser (40 stk.) ** 850 g. mel ** 150 g. margarine ** 75 g. sukker ** 2 æg ** 1/2 tsk. salt ** 75 g. gær ** 4 dl. mælk ** 20 “party pølser” (eller noget tilsvarende) Alle ingredienser på nær pølser, mælk og gær kommes i en skål. Mælken lunes til den bliver “lillefinger-varm”. Gæren smuldres deri og røres ud, så der ikke er nogle klumper. Gær/mælk-blandingen hældes ned til de andre ingredienser, og så skal det æltes igennem (med hænderne)! Stil dejen til hævning i skålen med et viskestykke over. Ca. 1/2 time efter kan du dele dejen i 40 stykker. Pølserne skæres midt over, og du kan nu rulle dem ind i dej. Pølsehornene kommes på et par bageplader belagt med bagepapir og sættes til hævning, i 1/2 time igen, med et viskestykkeover. Pølsehornene bages ved 200 grader i 12-15 minutter (de skal bare være gyldenbrune ovenpå og faste nedenunder). Opskriften ovenfor er fundet på [http://www.mathgeek.dk Mathgeek.dk - Kenneth Buchwald Johansen] [[Kategori:WikiKogebogen]] MediaWiki:Group 2555 6544 2006-05-11T13:22:34Z Bisgaard 36 Gruppe: Gruppe: MediaWiki:Group-all 2556 6545 2006-05-11T13:23:33Z Bisgaard 36 (alle) (alle) MediaWiki:Group-bot 2557 6546 2006-05-11T13:24:04Z Bisgaard 36 Robotter Robotter MediaWiki:Group-bureaucrat 2558 6547 2006-05-11T13:29:45Z Bisgaard 36 Bureaukrater Bureaukrater MediaWiki:Group-bureaucrat-member 2559 6548 2006-05-11T13:30:11Z Bisgaard 36 Bureaukrat Bureaukrat MediaWiki:Group-steward 2560 6549 2006-05-11T13:30:37Z Bisgaard 36 Stewarder Stewarder MediaWiki:Group-sysop 2561 6550 2006-05-11T13:31:02Z Bisgaard 36 Administratorer Administratorer MediaWiki:Group-sysop-member 2562 6551 2006-05-11T13:31:03Z Bisgaard 36 Administrator Administrator MediaWiki:Group-bot-member 2563 6552 2006-05-11T13:31:27Z Bisgaard 36 Robot Robot MediaWiki:Grouppage-bot 2564 6553 2006-05-11T13:32:53Z Bisgaard 36 Project:Robotter Project:Robotter MediaWiki:Grouppage-bureaucrat 2565 6554 2006-05-11T13:33:25Z Bisgaard 36 Project:Bureaukrater Project:Bureaukrater MediaWiki:Grouppage-sysop 2566 6555 2006-05-11T13:33:52Z Bisgaard 36 Project:Administratorer Project:Administratorer MediaWiki:Perfcachedts 2567 6556 2006-05-11T13:38:55Z Bisgaard 36 Nedenstående data er taget fra cachen og blev sidst opdateret $1. Nedenstående data er taget fra cachen og blev sidst opdateret $1. Skabelon:Vidste du at 1 2568 6578 2006-05-15T17:12:46Z Bisgaard 36 oprettet Et IP-nummer er et unikt nummer til din computer, der fungerer som en form for telefonnummer? Et IP nummer består af fire tal adskilt af punktummer. Nummeret bliver brugt når computeren skal kommunikere henover internettet. På de fleste computere bliver dette nummer tildelt dynamisk (dvs. at nummeret ofte ændrer sig), men for computere, der bliver brugt til servere, er det statisk (dvs. altid det samme nummer). Man kan kommunikere med computeren ved at bruge dette nummer, men hvis man har et statisk nummer, vil man dog som regel få nummeret associeret med et navn som f.eks. da.wikibooks.org. Skabelon:Vidste du at 2 2569 6579 2006-05-15T17:13:48Z Bisgaard 36 oprettet At det japanske Skriftsprog indeholder tre gruppe af tegn, Hiragana, katakana og Kanji. Hiragana og katakana har hver 50 tegn, og disse har, til forskel fra Kanji, i sig selv ingen betydning. Hiragana anvendes til ord af japansk oprindelse, endelser og partikler. Katakana anvendes til ord af udenlandsk oprindelse, mange engelske ord har en japansk udgave, som skrives med katakana. Kanji er importeret fra Kina og hver tegn har en betydning. Der eksisterer omkring 50.000 kanji, omkring 2.000 tegn anvendes i dagligdagen (aviser, skilte osv.). Skabelon:Vidste du at 3 2570 6580 2006-05-15T17:14:25Z Bisgaard 36 oprettet At hønsehold har været en del af dansk kultur siden 200-tallet og måske endda siden 3. århundrede f.kr. I løbet af jernalderen blev hønseholdet så udbredt, at stort set alle må formodes at have holdt høns. En situation, der holdt sig, indtil husdyrhold i det hele taget blev presset ud af byerne i 1800- og 1900-tallet. Nu til dags er der mange steder, hvor man ikke længere må holde høns, mange steder er der dog etableret en fjerkrækoloni. Skabelon:Vidste du at 4 2571 6581 2006-05-15T17:15:32Z Bisgaard 36 oprettet En guitar er et strenginstrument der typisk er udstyret med 6 strenge, omend der findes guitarer med 7 og 12 strenge. Den klassiske guitar er den akustiske, der kendetegnes ved sit hulrum, også kaldt resonanskammeret. Derudover findes der også elektriske guitarer. Den akustiske guitar menes at have eksisteret i mange tusinde år, mens den elektriske blev opfundet i det 20. århundrede. Skabelon:Vidste du at 5 2572 6582 2006-05-15T17:15:51Z Bisgaard 36 oprettet At Zeus i græsk mytologi er den øverste gud; søn af Kronos og Rheia, født på Ida-bjerget på Kreta. Han boede på Olympos og var gud for vejrliget, retsvæsnet, det ordnede samfund, kongemagten og alle nødstedte. Hans kendetegn var tordenkilen og ægiden, et skjold af gedeskind. Hans lovformelige hustru var Hera; men hans interesse for såvel andre gudinder som jordiske kvinder affødte et stort antal heroer. Skabelon:Vidste du at 6 2573 8564 2006-10-15T10:44:53Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Bisgaard, fjerner ændringer fra 89.150.157.16 Et atom er den teoretiske mindste byggesten. Det betyder at man ikke er helt sikker på at der findes noget som er mindre, men det er det mindste vi kender til. Atomer er det som udgør alt omkring os: Lige fra luft, vand, kaffe, træer, stjerner, asfalt til hvad mennesker og dyr består af. Skabelon:Vidste du at 7 2574 6584 2006-05-15T17:16:31Z Bisgaard 36 oprettet Det du kan se af et computersystem, er selve computeren (som mange fejlagtigt kalder en harddisk) hvor hele computerens centrale elektronik befinder sig, en skærm (i hvert fald hvis computeren ikke er fra stenalderen), et tastatur (kan have mange forskellige udformninger) og en mus (den kan man sagtens undvære, men det er bare for besværligt). Det er også meget muligt, at der eksisterer en printer til dem der printer tekst (og fine grafiske fremstillinger) og en skanner til dem der gerne vil have digitale fotos. Alt det du kan se, på nær selve computeren, kaldes periferiudstyr. Skabelon:Vidste du at 8 2575 6585 2006-05-15T17:24:10Z Bisgaard 36 oprettet Et IP-nummer er et unikt nummer til din computer, der fungerer som en form for telefonnummer? Et IP nummer består af fire tal adskilt af punktummer. Nummeret bliver brugt når computeren skal kommunikere henover internettet. På de fleste computere bliver dette nummer tildelt dynamisk (dvs. at nummeret ofte ændrer sig), men for computere, der bliver brugt til servere, er det statisk (dvs. altid det samme nummer). Man kan kommunikere med computeren ved at bruge dette nummer, men hvis man har et statisk nummer, vil man dog som regel få nummeret associeret med et navn som f.eks. da.wikibooks.org. Skabelon:Vidste du at 9 2576 6586 2006-05-15T17:24:16Z Bisgaard 36 oprettet At det japanske Skriftsprog indeholder tre gruppe af tegn, Hiragana, katakana og Kanji. Hiragana og katakana har hver 50 tegn, og disse har, til forskel fra Kanji, i sig selv ingen betydning. Hiragana anvendes til ord af japansk oprindelse, endelser og partikler. Katakana anvendes til ord af udenlandsk oprindelse, mange engelske ord har en japansk udgave, som skrives med katakana. Kanji er importeret fra Kina og hver tegn har en betydning. Der eksisterer omkring 50.000 kanji, omkring 2.000 tegn anvendes i dagligdagen (aviser, skilte osv.). Skabelon:Vidste du at 10 2577 6587 2006-05-15T17:24:21Z Bisgaard 36 oprettet At hønsehold har været en del af dansk kultur siden 200-tallet og måske endda siden 3. århundrede f.kr. I løbet af jernalderen blev hønseholdet så udbredt, at stort set alle må formodes at have holdt høns. En situation, der holdt sig, indtil husdyrhold i det hele taget blev presset ud af byerne i 1800- og 1900-tallet. Nu til dags er der mange steder, hvor man ikke længere må holde høns, mange steder er der dog etableret en fjerkrækoloni. Skabelon:Vidste du at 11 2578 6588 2006-05-15T17:24:26Z Bisgaard 36 oprettet En guitar er et strenginstrument der typisk er udstyret med 6 strenge, omend der findes guitarer med 7 og 12 strenge. Den klassiske guitar er den akustiske, der kendetegnes ved sit hulrum, også kaldt resonanskammeret. Derudover findes der også elektriske guitarer. Den akustiske guitar menes at have eksisteret i mange tusinde år, mens den elektriske blev opfundet i det 20. århundrede. Skabelon:Vidste du at 12 2579 6589 2006-05-15T17:24:30Z Bisgaard 36 oprettet At Zeus i græsk mytologi er den øverste gud; søn af Kronos og Rheia, født på Ida-bjerget på Kreta. Han boede på Olympos og var gud for vejrliget, retsvæsnet, det ordnede samfund, kongemagten og alle nødstedte. Hans kendetegn var tordenkilen og ægiden, et skjold af gedeskind. Hans lovformelige hustru var Hera; men hans interesse for såvel andre gudinder som jordiske kvinder affødte et stort antal heroer. Skabelon:Vidste du at 13 2580 6590 2006-05-15T17:24:35Z Bisgaard 36 oprettet Et atom er den teoretiske mindste byggesten. Det betyder at man ikke er helt sikker på at der findes noget som er mindre, men det er det mindste vi kender til. Atomer er det som udgør alt omkring os: Lige fra luft, vand, kaffe, træer, stjerner, asfalt til hvad mennesker og dyr består af. Skabelon:Vidste du at 14 2581 6591 2006-05-15T17:24:41Z Bisgaard 36 oprettet Det du kan se af et computersystem, er selve computeren (som mange fejlagtigt kalder en harddisk) hvor hele computerens centrale elektronik befinder sig, en skærm (i hvert fald hvis computeren ikke er fra stenalderen), et tastatur (kan have mange forskellige udformninger) og en mus (den kan man sagtens undvære, men det er bare for besværligt). Det er også meget muligt, at der eksisterer en printer til dem der printer tekst (og fine grafiske fremstillinger) og en skanner til dem der gerne vil have digitale fotos. Alt det du kan se, på nær selve computeren, kaldes periferiudstyr. Skabelon:Vidste du at 15 2582 6592 2006-05-15T17:24:45Z Bisgaard 36 oprettet Et IP-nummer er et unikt nummer til din computer, der fungerer som en form for telefonnummer? Et IP nummer består af fire tal adskilt af punktummer. Nummeret bliver brugt når computeren skal kommunikere henover internettet. På de fleste computere bliver dette nummer tildelt dynamisk (dvs. at nummeret ofte ændrer sig), men for computere, der bliver brugt til servere, er det statisk (dvs. altid det samme nummer). Man kan kommunikere med computeren ved at bruge dette nummer, men hvis man har et statisk nummer, vil man dog som regel få nummeret associeret med et navn som f.eks. da.wikibooks.org. Skabelon:Vidste du at 16 2583 6593 2006-05-15T17:24:51Z Bisgaard 36 oprettet At det japanske Skriftsprog indeholder tre gruppe af tegn, Hiragana, katakana og Kanji. Hiragana og katakana har hver 50 tegn, og disse har, til forskel fra Kanji, i sig selv ingen betydning. Hiragana anvendes til ord af japansk oprindelse, endelser og partikler. Katakana anvendes til ord af udenlandsk oprindelse, mange engelske ord har en japansk udgave, som skrives med katakana. Kanji er importeret fra Kina og hver tegn har en betydning. Der eksisterer omkring 50.000 kanji, omkring 2.000 tegn anvendes i dagligdagen (aviser, skilte osv.). Skabelon:Vidste du at 17 2584 6594 2006-05-15T17:24:56Z Bisgaard 36 oprettet At hønsehold har været en del af dansk kultur siden 200-tallet og måske endda siden 3. århundrede f.kr. I løbet af jernalderen blev hønseholdet så udbredt, at stort set alle må formodes at have holdt høns. En situation, der holdt sig, indtil husdyrhold i det hele taget blev presset ud af byerne i 1800- og 1900-tallet. Nu til dags er der mange steder, hvor man ikke længere må holde høns, mange steder er der dog etableret en fjerkrækoloni. Skabelon:Vidste du at 18 2585 6595 2006-05-15T17:25:01Z Bisgaard 36 oprettet En guitar er et strenginstrument der typisk er udstyret med 6 strenge, omend der findes guitarer med 7 og 12 strenge. Den klassiske guitar er den akustiske, der kendetegnes ved sit hulrum, også kaldt resonanskammeret. Derudover findes der også elektriske guitarer. Den akustiske guitar menes at have eksisteret i mange tusinde år, mens den elektriske blev opfundet i det 20. århundrede. Skabelon:Vidste du at 19 2586 6596 2006-05-15T17:25:11Z Bisgaard 36 oprettet At Zeus i græsk mytologi er den øverste gud; søn af Kronos og Rheia, født på Ida-bjerget på Kreta. Han boede på Olympos og var gud for vejrliget, retsvæsnet, det ordnede samfund, kongemagten og alle nødstedte. Hans kendetegn var tordenkilen og ægiden, et skjold af gedeskind. Hans lovformelige hustru var Hera; men hans interesse for såvel andre gudinder som jordiske kvinder affødte et stort antal heroer. Skabelon:Vidste du at 20 2587 6597 2006-05-15T17:25:16Z Bisgaard 36 oprettet Et atom er den teoretiske mindste byggesten. Det betyder at man ikke er helt sikker på at der findes noget som er mindre, men det er det mindste vi kender til. Atomer er det som udgør alt omkring os: Lige fra luft, vand, kaffe, træer, stjerner, asfalt til hvad mennesker og dyr består af. Skabelon:Vidste du at 21 2588 6598 2006-05-15T17:25:21Z Bisgaard 36 oprettet Det du kan se af et computersystem, er selve computeren (som mange fejlagtigt kalder en harddisk) hvor hele computerens centrale elektronik befinder sig, en skærm (i hvert fald hvis computeren ikke er fra stenalderen), et tastatur (kan have mange forskellige udformninger) og en mus (den kan man sagtens undvære, men det er bare for besværligt). Det er også meget muligt, at der eksisterer en printer til dem der printer tekst (og fine grafiske fremstillinger) og en skanner til dem der gerne vil have digitale fotos. Alt det du kan se, på nær selve computeren, kaldes periferiudstyr. Skabelon:Vidste du at 22 2589 6599 2006-05-15T17:25:25Z Bisgaard 36 oprettet Et IP-nummer er et unikt nummer til din computer, der fungerer som en form for telefonnummer? Et IP nummer består af fire tal adskilt af punktummer. Nummeret bliver brugt når computeren skal kommunikere henover internettet. På de fleste computere bliver dette nummer tildelt dynamisk (dvs. at nummeret ofte ændrer sig), men for computere, der bliver brugt til servere, er det statisk (dvs. altid det samme nummer). Man kan kommunikere med computeren ved at bruge dette nummer, men hvis man har et statisk nummer, vil man dog som regel få nummeret associeret med et navn som f.eks. da.wikibooks.org. Skabelon:Vidste du at 23 2590 6600 2006-05-15T17:25:29Z Bisgaard 36 oprettet At det japanske Skriftsprog indeholder tre gruppe af tegn, Hiragana, katakana og Kanji. Hiragana og katakana har hver 50 tegn, og disse har, til forskel fra Kanji, i sig selv ingen betydning. Hiragana anvendes til ord af japansk oprindelse, endelser og partikler. Katakana anvendes til ord af udenlandsk oprindelse, mange engelske ord har en japansk udgave, som skrives med katakana. Kanji er importeret fra Kina og hver tegn har en betydning. Der eksisterer omkring 50.000 kanji, omkring 2.000 tegn anvendes i dagligdagen (aviser, skilte osv.). Skabelon:Vidste du at 24 2591 6601 2006-05-15T17:25:33Z Bisgaard 36 oprettet At hønsehold har været en del af dansk kultur siden 200-tallet og måske endda siden 3. århundrede f.kr. I løbet af jernalderen blev hønseholdet så udbredt, at stort set alle må formodes at have holdt høns. En situation, der holdt sig, indtil husdyrhold i det hele taget blev presset ud af byerne i 1800- og 1900-tallet. Nu til dags er der mange steder, hvor man ikke længere må holde høns, mange steder er der dog etableret en fjerkrækoloni. Skabelon:Vidste du at 25 2592 6602 2006-05-15T17:25:37Z Bisgaard 36 oprettet En guitar er et strenginstrument der typisk er udstyret med 6 strenge, omend der findes guitarer med 7 og 12 strenge. Den klassiske guitar er den akustiske, der kendetegnes ved sit hulrum, også kaldt resonanskammeret. Derudover findes der også elektriske guitarer. Den akustiske guitar menes at have eksisteret i mange tusinde år, mens den elektriske blev opfundet i det 20. århundrede. Skabelon:Vidste du at 26 2593 6603 2006-05-15T17:25:41Z Bisgaard 36 At Zeus i græsk mytologi er den øverste gud; søn af Kronos og Rheia, født på Ida-bjerget på Kreta. Han boede på Olympos og var gud for vejrliget, retsvæsnet, det ordnede samfund, kongemagten og alle nødstedte. Hans kendetegn var tordenkilen og ægiden, et skjold af gedeskind. Hans lovformelige hustru var Hera; men hans interesse for såvel andre gudinder som jordiske kvinder affødte et stort antal heroer. Skabelon:Vidste du at 27 2594 6604 2006-05-15T17:25:45Z Bisgaard 36 oprettet Et atom er den teoretiske mindste byggesten. Det betyder at man ikke er helt sikker på at der findes noget som er mindre, men det er det mindste vi kender til. Atomer er det som udgør alt omkring os: Lige fra luft, vand, kaffe, træer, stjerner, asfalt til hvad mennesker og dyr består af. Skabelon:Vidste du at 28 2595 6605 2006-05-15T17:25:52Z Bisgaard 36 oprettet Det du kan se af et computersystem, er selve computeren (som mange fejlagtigt kalder en harddisk) hvor hele computerens centrale elektronik befinder sig, en skærm (i hvert fald hvis computeren ikke er fra stenalderen), et tastatur (kan have mange forskellige udformninger) og en mus (den kan man sagtens undvære, men det er bare for besværligt). Det er også meget muligt, at der eksisterer en printer til dem der printer tekst (og fine grafiske fremstillinger) og en skanner til dem der gerne vil have digitale fotos. Alt det du kan se, på nær selve computeren, kaldes periferiudstyr. Skabelon:Vidste du at 30 2596 6606 2006-05-15T17:26:01Z Bisgaard 36 oprettet At det japanske Skriftsprog indeholder tre gruppe af tegn, Hiragana, katakana og Kanji. Hiragana og katakana har hver 50 tegn, og disse har, til forskel fra Kanji, i sig selv ingen betydning. Hiragana anvendes til ord af japansk oprindelse, endelser og partikler. Katakana anvendes til ord af udenlandsk oprindelse, mange engelske ord har en japansk udgave, som skrives med katakana. Kanji er importeret fra Kina og hver tegn har en betydning. Der eksisterer omkring 50.000 kanji, omkring 2.000 tegn anvendes i dagligdagen (aviser, skilte osv.). Skabelon:Vidste du at 31 2597 6607 2006-05-15T17:26:08Z Bisgaard 36 oprettet At hønsehold har været en del af dansk kultur siden 200-tallet og måske endda siden 3. århundrede f.kr. I løbet af jernalderen blev hønseholdet så udbredt, at stort set alle må formodes at have holdt høns. En situation, der holdt sig, indtil husdyrhold i det hele taget blev presset ud af byerne i 1800- og 1900-tallet. Nu til dags er der mange steder, hvor man ikke længere må holde høns, mange steder er der dog etableret en fjerkrækoloni. Boghylde:InformationsTeknologi 2601 8523 2006-10-08T13:53:15Z Bisgaard 36 ny boghylde == Informations Teknologi == *'''[[Boghylde:Internet|Internet]]''' *'''[[Boghylde:Wiki|Wiki]]''' [[Kategori:Boghylder]] Boghylde:Internet 2602 6684 2006-05-24T15:36:13Z CarstenBirn 102 == Internet == - [[Internettet for begyndere]] {{Stadie kort|25%|8 sep. 2005}} - [[IRC-kursus]] - [[Boghylde:Hjemmesideudvikling|Hjemmesideudvikling]] - [[Boghylde:Hjemmesidedesign|Hjemmesidedesign]] Boghylde:Programmer 2603 6667 2006-05-24T13:41:01Z CarstenBirn 102 == Programmer == - '''[[Boghylde:Programvejledninger|Programvejledninger]]''' - [[Programmer:Gratis programmer|Gratis Programmer]] {{Stadie kort|100%|11 sep. 2005}} Boghylde:Programmerg 2604 6663 2006-05-24T13:37:35Z CarstenBirn 102 Boghylde:Programmerg flyttet til Boghylde:Programmer: Stavefejl #REDIRECT [[Boghylde:Programmer]] Boghylde:GrafikBilledebehandling 2605 6692 2006-05-24T16:09:52Z CarstenBirn 102 == Grafik == - [[Boghylde:2D Grafik|2D Grafik]] {{stadie kort|00%|24 Maj, 2006}} - [[Boghylde:3D Grafik|3D Grafik]] {{stadie kort|00%|24 Maj, 2006}} == Billedebehandling == Boghylde:Computerspil 2607 6696 2006-05-24T16:26:30Z CarstenBirn 102 == Computerspil == På denne hylde finder du bøger, der har med computerspil at gøre. - [[Computerspil|Spil]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} - [[Spiludvikling]] {{Stadie kort|00%|8 sep. 2005}} ---- [[Boghylde:Computer]] Boghylde:TeknikHardware 2608 8496 2006-09-25T22:17:18Z 83.89.23.11 == Teknik & Hardware == - [[Grundlæggende PC-kendskab]] - [[Fejlfinding]] Boghylde:Styresystem 2609 6689 2006-05-24T15:50:45Z CarstenBirn 102 == Styresystemer == - [[Boghylde:Linux|Linux]] Boghylde:Java 2611 6765 2006-06-12T13:03:57Z CarstenBirn 102 == Java == - [[Programmering:Java|Java introduktion]] {{Stadie kort|25%|24 Maj 2006}} - [[Programmering:JavaSwing|Java Swing]] {{Stadie kort|00%|12 juni 2006}} IRC-kursus/Klienter/ChatZilla 2613 6716 2006-05-28T18:44:16Z Lhademmor 115 Oprettelse af wikibog. Vær velkommen til at bidrage, da jeg ikke ved hvor meget jeg selv gør Her er en kort introduktion til Firefox-udvidelsen '''ChatZilla''', som er en IRC-klient. ===Installer ChatZilla=== # Gå til [https://addons.mozilla.org/firefox/16/ ChatZilla Firefox udvidelsen] # Tryk ''Install now'' # I den boks som nu dukker op skal du trykke ''Installer nu'' # Efter at Firefox har installeret ChatZilla skal du genstarte Firefox (ved at lukke '''alle''' Firefox vinduer) # Vælg menuen ''Funktioner'' og derefter ''ChatZilla''. Dette er ChatZillas hovedvindue og du er nu klar til at forbinde til IRC. ===Deltag i den danske Wikipedia IRC kanal=== For at komme til den danske Wikipedia kanal skal du gøre følgende: # Åbn ChatZilla (se ovenfor) # På vinduets nederste linie skal du skrive følgende: /server irc.freenode.net Herefter vil ChatZilla forbinde til Freenode-netværket som er vært for den danske IRC kanal. 3. Når du har forbindelse til netværket skal du skrive følgende: <pre>/join #wikipedia-da</pre> (i nogle tilfælde behøver du ikke #) Nu burde du være inde i den danske kanal og kunne chatte med andre danske wikipedianere. ===Skift navn=== At skifte brugernavn på IRC er meget enkelt. Bemærk dog at navne er netværk-afhængige, så selvom du hedder noget på et IRC-netværk, kan du sagtens hedde noget andet på et andet. # Tilslut det ønskede netværk (se evt. ovenfor) # Tryk på knappen i nederste venstre hjørne. Der står dit nuværende brugernavn (hvis du er ny på IRC vil her sandsynligvis stå '''sdfghj''') # Vælg ''Change nickname...'' # Skriv dit ønskede brugernavn # Tryk OK Nu burde netværket ændre dit brugernavn. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at '''registrere''' dit brugernavn. Mere om det nedenfor. Blender 3D tutorial 2614 8679 2006-10-30T15:12:51Z 62.107.81.153 tilføjede lidt tekst i beskrivelse og ændrede link til de engelske turorials Blender er et gratis 3D tegneprogam, der kan downloades her [http://www.blender.org]. Blender er et professionelt 3d program og kan derfor virke forvirrende - men mist ikke modet. Tag et kig på disse tutorials for at komme lidt igang: her kommer mere senere bl.a. en "manual" [[lær at lave en model]] [[Lav en simpel person]] Kig også på de engelske versioner af tutorials: [http://en.wikibooks.org/wiki/Blender] Lær at lave en model 2615 6744 2006-06-05T07:24:36Z Danmark0992 121 det mest basale i at lave 3d skulpturer er at modellere at lave en 3d model er nogle gange sjovt, men det kan også sætte dig på en prøve. På næste side, vil du tage første skridt i at lave en model. er du spændt? Hvis du er lidt nervøs går det nok det er ikke så svært. men det er heller ikke sådan at man "gennemfører spillet" med det samme. for der er udfordringer nok. brug fantasien. Næste Side: [[Enkel model]] Enkel model 2617 6738 2006-06-04T12:32:52Z Danmark0992 121 Din første model er let når du åbner Blender er der et gitter på det meste af skærmen, men i middten er der en grå firkant hvis du tyrkker på numpad knapperne vil hele bildedet dreje du vil efterhånden opdage at firkanten er en Terning (Cube) giteret er et hjælpegitter der hjælper dig når du laver din model. hvis du trykker på terningen kommer der en lyserød kant det betyder at terningen er valgt, når du har valgt terningen skal du trykke '''tab''', '''tab''' skifter mellem edit mode og Object mode edit mode er der hvor terningen er blå mens du er i edit mode skal du trykke på en prik i hjørnet af terningen med højre museknap('''RMB'''). så bliver prikken gul det er fordi den er valgt, sådan et punkt hedder et vertice. hvis du mens punktet er valgt(gult) trykker '''G''' på tastaturet kan du flytte punktet prøv at flyt det en smule væk fra terningen og tryk '''RMB''' så har du flyttet teningen lidt næste side: [[Tag et billede(Rend)]] Boghylde:3D Grafik 2619 6736 2006-06-03T09:05:44Z Bisgaard 36 ny bog [[Blender 3D tutorial]] :Blender er et gratis 3D tegneprogam [[Kategori:Boghylder]] Tag et billede(Rend) 2620 6739 2006-06-04T13:53:35Z Danmark0992 121 '''Redigerer Tag et billede(Rend) nu har du lavet en model, derfor vil vi tage et billede af den. Har du lagt mærke til en slags pyramide med en pil op? det er dit kamera hvis du vil se hvad du tager et billede af så tryk '''Num0''' for at komme ud af kameraet skal du trykke '''Num1''', '''Num3''' eller '''Num7''' for at tage billedet skal du trykke '''F12'''(at tage et billede hedder også at Rende i 3d verdenen) efter du har trykket '''F12''' popper der et nyt vindue op, langsomt vil der komme et billede frem for at gemme billedet skal du trykke '''F3''' næste side: [[forklaringer]] Forklaringer 2621 6745 2006-06-05T07:27:32Z Danmark0992 121 '''Forklaringer''' 1 skaf et papir + en blyant 2 tegn tre pletter på papiret så de former en trekant disse pletter forestiller vertices 3 tegn en streg mellem to af pletterne sådan en streg hedder en edge 4 tegn streger så er kommer en trekant det í midten hedder en face kan du forestile dig at gøre det i et 3d univers sådan er blender bygget op næste gang du spiller et computerspil så tænk på at alt er bygget op af trekanter og firkanter de er bare så små at de ikke kan ses når du render et billede er det kun "faces" der bliver set. næste side: [[Lav en simpel person]] Programmering:JavaSwing 2622 6776 2006-06-13T12:05:45Z CarstenBirn 102 = Introduktion = Denne bog handler om udviklingen af grafiske applikationer i Java, ved hjælp af Swing biblioteket. Bogen er tiltænkt nybegynder, men skal også virke som et opslagsværk med eksempler. Forudsat er dog, at de grundlæggende begreber indenfor programmering er kendte. Alt hjælp til færdiggørelsen af denne bog værdsættes. [[Bruger:CarstenBirn|CBirn]] 12. jun 2006 kl. 14:08 (UTC) == Swing == Swing biblioteket er del af Javas Foundation Classes (JFC). Da java blev lanceret var Swing ikke skrevet, derimod stod biblioteket AWT (Abstract Window Toolkit) til rådighed. Først med J2SE rel. 1.2 blev Swing en fast del af java. Med begge biblioteker er det muligt, at fremstille grafiske overflader. Man kan sige at Swing er en art overbygning til AWT. De mest fundamentale forskelle mellem bibliotekerne er: *AWT '''Heavyweigt''' Komponenterne benytter sig af Systemafhængige funktioner. Dette fører f.eks. til at et vindue i ser forskelligt du i Linux og Windows. '''Komponenter''' Der er her tale om komponenter som forholder sig forskelligt på forskellige systemer. Udbudet er heller ikke så stor i forhold til Swing. *Swing '''Lightweight''' Komponenterne forholder sig ens på forskellige styresystemer. Det er muligt at skabe en Interaktion på tværs af komponenterne. '''Komponenter''' Der står et stort antal komponenter til rådighed, som gør det muligt at fremstille moderne grafiske overflader. == Grundlæggende == Vil starte med et grundlæggende eksempel, nemlig et vindue, med teksten "Vi programmerer Swing" Hvis følgende programkode kopieres ind i en fil kaldet "SimpleGui1.java", kompileres og startes, så skulle der gerne vises et vindue uden menu, men med standard lukke og maksimere/minimere knapper. package simplegui1; import javax.swing.JFrame; import javax.swing.JLabel; public class SimpleGui1 { //Variabel som definerer et vindue. private JFrame frame = new JFrame("Simple GUI"); /** Metode der opretter en instans af SimpleGui1 */ public SimpleGui1() { //Her definerer vi vores tekst JLabel label = new JLabel("Vi programmerer Swing"); //Her tilføjes teksten til vinduet frame.getContentPane().add(label); //Her bestemmes der hvad der sker når man lukker vinduet. frame.setDefaultCloseOperation(JFrame.EXIT_ON_CLOSE); //Her startes vinduet frame.setVisible(true); } //Start metode public static void main(String[] args) { SimpleGui1 simplegui = new SimpleGui1(); } } JFrame klassen benyttes til at lave Vinduer med. JFrame frame = new JFrame("Simple GUI"); Ved definitionen af et vindue, er det vigtigt at fortælle, hvad der sker når vinduet lukkes. frame.setDefaultCloseOperation(JFrame.EXIT_ON_CLOSE); havde vi udeladt denne linie, så var vinduet blevet skjult istedet for at forsvinde. Vores vindue vises ved hjælp af følgende metode kald. frame.setVisible(true); Til teksten i vores eksempel benytter vi os af JLabel klassen. En JLabel er en kort tekst eller ikon. JLabel label = new JLabel("Vi programmerer Swing"); Vores JLabel tilføjes vinduet dvs. vores Frame frame.getContentPane().add(label); Det er vigtigt at benytte: getContentPane() Det er sådan at JFrame er baseret på Frame klassen (java.awt.frame) og de er ikke fuldt ud kompatible. == Referencer == [http://java.sun.com/docs/books/tutorial/uiswing/index.html Sun Java JFC/Swing tutorial] PC Arkadespil 2623 6779 2006-06-14T11:27:30Z 82.143.199.205 {{PCspilnav}} * ingen [[kategori:Arkadespil]] Kategori:Adventurespil 2624 6781 2006-06-14T11:28:11Z 82.143.199.205 [[Kategori:PCSpil]] Kategori:Arkadespil 2625 6782 2006-06-14T11:28:21Z 82.143.199.205 [[Kategori:PCSpil]] PC First Person shooter 2626 6786 2006-06-14T11:30:38Z 82.143.199.205 {{PCspilnav}} * Counter Strike [[Kategori:PCSpil]] PC Puzzle 2627 6785 2006-06-14T11:30:21Z 82.143.199.205 {{PCspilnav}} * ingen [[PC Puzzle]] Film historie/film noir 2630 6815 2006-06-18T16:32:29Z Larslau 100 Film noir betyder mørk- eller sort film, og er et udtryk der er født af franske kritikere i 1946, om en række amerikanske film. Film noir er mere en en samling af stillistiske og narrative udtryk, end en egentlig genre. Film noir siges oftest at være grundlagt i 1941 med [[Film historie/John Huston|John Hustons]] [[Film historie/the maltese falcon|The Maltese Falcon]] (eller med [[Film historie/Boris Ingster|Boris Ingsters]] [[Film historie/Strangers on the Third Floor|Strangers on the Third Floor]] fra 1940). Genren bygger på den hårdkogte amerikanske detektivroman, og bygger ofte en række stillistiske træk ind - for eksempel voice over, urbane landskaber (ofte blandet med elementer som nat og regn), low-key belysning og forræderiske kvinder (femme fatale). Scienceshow/Vejledninger/Babymos-enzymforsøg 2631 8082 2006-07-27T19:15:12Z 213.237.39.16 ==Formål== Formålet er at vise at spyt indeholder enzymer som kan nedbryde stivelse. __TOC__ ==Sikkerhed og affald== Alt kan bortskaffes i almindelig dagrenovation/håndvask efter eksperimentet. '''Sikkerhedsklasse''' *Ufarlig *Eneste risiko ved forsøget er, at man brænder sig på det varme vand når man tilbereder babymosen. '''Kemikaliedeklaration:''' #Babymos er uskadeligt. #Spyt er ufarligt – medmindre spytteren lider af en smitsom sygdom – fx forkølelse eller influenza, men eftersom man ikke spiser forsøget, betragtes det som ufarligt. '''Påkrævet sikkerhedsudstyr:''' Showfolk: handsker/kittel/grydelapper. Tilhørere: - ==Materialer== *Pulverbabymos *Vand *Spyt (frisk! - gerne fra en baby ;-) *Et måleglas, f.eks. 250 ml *En rørepind eller en ske til at røre med ==Fremgangsmåde== Man laver babymos ifølge opskriften på pakken og fylder det i måleglasset. Det skal have en konsistens så det er så tykt, at man kan vende bunden i vejret på måleglasset uden at babymosen falder ud. Man tilsætter nu en klat frisk spyt (læs: man spytter i måleglasset eller får en anden til at gøre det), rører lidt rundt, venter evt. lidt. Resultat: babymosen er blevet mere flydende. ==Forklaring== Babymos består for det meste af stivelse. Stivelse er et polysaccharid (amylose og/eller amylopektin) som består af lange kæder af a-glukose enheder. Spyt indeholder et enzym, der hedder amylase, som spalter stivelseskæderne så de bliver nedbrudt til mindre enheder. Når babymosen bliver tyndere, så er det fordi amylasen har spaltet mosen så den nemmere glider ned. Stivelse består af to komponenter: Amylose og amylopektin. Amylose er en lineær polymer af glukose forbundet primært med α(1→4) bindinger og kan bestå af adskillige tusinde glukose-enheder, der sidder som perler på en snor. Amylopektin er den anden komponent af stivelse og består ligesom amylose af glukose-enheder forbundet med α(1→4) bindinger. Amylopektin er imodsætning til amylose ikke lineært, men forgrenet via α(1→6) bindinger for ca. hver 24 til 30 glukoseenhed. [[Billede:glucoseogstivelse.png|center]] ==Show noter== Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes. Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet. Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt. ==I den virkelige verden== Forsøget viser at vores spyt indeholder enzymer som indgår i nedbrydelsen af det mad vi spiser. Dvs. omdannelsen af mad til energi sker ikke kun i mave og tarm, men den begynder allerede i munden. Denne slags enzymer - a-amylase - udnyttes endvidere blandt andet af Novozymes til udvikling af bedre vaskemidler, fordi den gør det lettere at fjerne stivelsesholdige pletter på tøjet. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: [http://www.novozymes.com - Link til Novozymes, som er en af verdens største enzymfabrikanter] ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Babymos-enzymforsøg]] Scienceshow/Vejledninger/Rugbrøds-enzymforsøg 2632 8677 2006-10-26T22:31:25Z 83.94.170.93 /* Forklaring */ ==Formål== Formålet er at vise at spyt indeholder enzymer som kan nedbryde stivelse. __TOC__ Opskriften på dette forsøg kommer fra en dygtig folkeskolelærer i fysik og kemi. ==Sikkerhed og affald== Alt kan komme i alm. affald, men man kan lige så godt spise det, man har siddet og tygget på så længe... '''Sikkerhedsklasse''' *Ufarlig '''Kemikaliedeklaration:''' *Rugbrød er ganske uskadeligt – det er ovenikøbet sundt. '''Påkrævet sikkerhedsudstyr:''' Intet. ==Man skal bruge== *Rugbrød *Forsøgspersoner (publikum) ==Fremgangsmåde== Hver deltager får udleveret ca. ¼ skive rugbrød. Rugbrødet skal tygges længe i munden; man må ikke synke rugbrødet. Deltagerne skal tygge indtil den, der styrer showet vurderer at det er længe nok (nogle minutter). ==Forklaring== Rugbrødet består primært af stivelse. Stivelse er et polysaccharid (amylose og/eller amylopektin) som består af lange kæder af a-glukose enheder. Spyt indeholder et enzym, der hedder amylase, som spalter stivelseskæderne så de bliver nedbrudt til mindre enheder – hvis man lader enzymet virke længe nok kan det spalte helt ned til enkelte glukose-enheder. Hvis deltagerne tygger længe nok vil de derfor opleve, at rugbrødet kommer til at smage sødt (pga glukosen) efter nogen tid. Stivelse består af to komponenter: Amylose og amylopektin. Amylose er en lineær polymer af glukose forbundet primært med α(1→4) bindinger og kan bestå af adskillige tusinde glukose-enheder, der sidder som perler på en snor. Amylopektin er den anden komponent af stivelse og består ligesom amylose af glukose-enheder forbundet med α(1→4) bindinger. Amylopektin er derimod ikke lineært, men forgrenet via α(1→6) bindinger for ca. hver 24 til 30 glukoseenhed. [[Billede:glucoseogstivelse.png|center]] ==Show noter== *Man skal ikke fortælle deltagerne, hvad de skal opleve på forhånd. Man skal vente til de har tygget så længe, at de selv bemærker den søde smag. *Hvis man har lyst til at kaste sig ud i noget med nedbrydning af stivelseskæder til sukker kontra cellulose, så kan man jo inddrage drøvtyggere som køer og deres evne til at nedbryde cellulose vha. mikroorganismer. ==Perspektivering== Forsøget viser at vores spyt indeholder enzymer som indgår i nedbrydelsen af det mad vi spiser. Dvs. omdannelsen af mad til energi sker ikke kun i mave og tarm, men den begynder allerede i munden. Samtidig kan forsøget bruges som udgangspunkt for et læringsforløb omkring kost – at stivelse og sukker begge er kulhydrater og at stivelse kan nedbrydes til sukker. Derfor er det faktisk i princippet næsten det samme at spise kartofler som slik (uden kunstige tilsætningsstoffer), bortset fra at kartoflerne er også indeholder vand og fibre, og derfor mætter mere og i øvrigt også indeholder vitaminer og mineraler. Når man bager kartofler, eller koger løg og gulerødder længe, bliver disse grønsager også væsentligt sødere. Dette skyldes at endogen amylase-aktivitet i disse grønsager speedes op ved opvarmning i længere tid. På et tidspunkt vil enzymerne dog blive denatureret af opvarmingen. Der findes også kulhydratkæder som ikke kan nedbrydes i menneskekroppen (fibre). (Dog kan mikroorganismer i tarmsystemet nedbryde nogle af disse fibre for os – derfor skal vi skam være glade for disse tarmbakterier). Det er indholdet af disse fibre i kosten som afgør, hvor sundt et produkt er – jo mere fiber, jo sundere produkt. (Der er flere forklaringer på dette – dels får man ikke ekstra energi – godt for os i den fede del af verden, skidt for dem der sulter – dels holder de fordøjelsessystemet i gang). Det kan altså ofte være misvisende blot at se på kulhydratindholdet, da det ikke fortæller noget om fiberindholdet. ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: [http://www.novozymes.com - Link til Novozymes, som er en af verdens største enzymfabrikanter] ---- Dette open-source materiale kan findes på [http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow Wiki-bogen om Science Shows] på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow) [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Rugbrøds-enzymforsøg]] Scienceshow/Vejledninger/Skumpølse og leverskumpølse 2633 8327 2006-08-25T09:13:22Z LouiseK 128 /* Fremgangsmåde */ ==Formål== At lave en flot skumpølse der sprøjter op af en flaske. __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Farlig - Vær opmærksom på ætsende stoffer og potentielt voldsom reaktion ved for store mængder. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/gummihandsker/våd klud og spand med vand/øjenskylleflaske *Tilhørere: Skal stå med et par meters sikkerhedsafstand. ===Sikkerhedsmomenter=== #Det er ekstremt vigtigt at bruge gummihandsker når man laver disse forsøg. 35 % hydrogenperoxid og kaliumpermanganat er særdeles ubehageligt at få på huden. Husk også handsker under oprydningen. #Ligeledes er det vigtigt at have briller på, da man kan risikere at miste synet, hvis man får disse ting i øjnene. #Hvis skumpølsen er rigtig glad så springer den meget hurtigt op af kolben – så gælder det om at trækker arme og næse til sig i en fart. #Hvis man finder på at lavet showet udendørs, så bør man iføre sig ansigtsskærm og man bør evt. sætte en skærm op mellem showbordet og publikum, for skumpølsen vil flyve noget rundt i blæsevejr. #Skummet indeholder stadig en del ureageret H2O2, og kaliumpermanganat, som man skal være forsigtig med – både under show og oprydning. #Vær forsigtig med det varme vand, hvis du koger det. '''Kemikaliedeklaration:''' #35 % hydrogenperoxid (H2O2): Farveløs væske. Stærkt ætsende – kraftigt reduktionsmiddel. Ødelægger hudceller momentant. Ved hudkontakt, skyl straks med rigeligt vand. Ingen langtidseffekt kendt. Ved reaktion dannes vand og ilt. #Kaliumpermanganat (KMnO4): Violet pulver. Kraftigt oxidationsmiddel. Brandnærende. Giftig ved indtagelse; indtagelse af 10 gram kan være dødeligt. Kaliumpermanganat er giftigt for vandlevende organismer. Undgå at få kaliumpermanganat på huden. #Lever: Ufarlig med mindre man indtager det i rå tilstand. Kan indeholde bakterier og have en kraftig lugt af blod. '''Affaldshåndtering:''' Alle væsker samles op i transportabel affaldsbeholder og hældes ud i vask med rigeligt rindende vand eller afleveres som kemikalieaffald. Servietter og lignende brugt ved oprydning smides i plasticpose, som lukkes tæt så evt. kemikalie-rester ikke siver ud. Posen kan smides i almindeligt affald. Lever skal smides i affald – ikke i håndvask. ==Materialer== De mængder som er angivet i det følgende bruges ved store demonstrationsforsøg. Man kan sagtens få en fin reaktion i mindre målestok ved at bruge mindre mængder og glasvarer. Det er faktisk en god ide at prøve sig frem med mindre mængder, da oprydningsarbejdet så bliver mindre. '''Kemikalier:''' *35 % hydrogenperoxid også kaldet brintoverilte (H2O2) (fås i Matas) *Kaliumpermanganat (KMnO4) *Opvaskemiddel *Varmt vand *evt. lever '''Værktøj:''' *2 stk. 500 ml koniske kolber *2 stk. 1 l bægerglas *3 stk. måleglas (100 ml) *sorte affaldssække *evt. elkedel *evt. stavblender ==Fremgangsmåde== '''Spaltning af hydrogenperoxid med enzymer:''' #Lav en dug ved at klippe en stor, sort, plasticsæk op og læg den over arbejdsbordet. #Put leveren i det ene store bægerglas og blend den med lidt varmt (ikke over 60 °C) vand. Hæld den op i en 500 ml konisk kolbe og stil den midt på sækken. (Stil blenderen i det andet store bægerglas, der fyldes med vand. Indtørret lever er ikke nemt at fjerne!). #Tilsæt 100 ml 35 % hydrogenperoxid. '''Spaltning af hydrogenperoxid med kaliumpermanganat:''' #Lav en dug ved at klippe en stor, sort, plasticsæk op og læg den over arbejdsbordet. #Placer en 500 ml konisk kolbe på midten af sækken. #Put ½ tsk. kaliumpermanganat i ca. 100 ml varmt vand (det kan fx være nykogt) i en 500 ml konisk kolbe og derefter 50-100 ml opvaskemiddel og slyng kolben lidt rundt for at få blandet ingredienserne. #Derefter kastes (hældes hurtigt!) 100 ml hydrogenperoxid ned i kolben med en hurtig, men kontrolleret bevægelse. Ved begge forsøg vil man se, at opvaskemidlet bliver pustet op så man får en skumpølse, der evt. bevæger sig op over kanten på kolben. Med en vis øvelse kan man få skumpølsen til at springe op af kolben, især ved kaliumpermanganat-reaktionen. Man kan eksperimentere med om man synes, det virker bedst at ”kaste” hydrogenperoxid eller en stærk kaliumpermanganat-opløsning i kolben med de øvrige ingredienser. ==Forklaring== Leverskumpølse: Inde i vores krop bliver der i forbindelse med generel metabolisme og immunforsvarsreaktioner dannet hydrogenperoxid. Da det er giftigt for vores celler (ligesom det også er giftigt for bakterier) er det derfor vigtig at nedbryde det igen. Leveren nedbryder hydrogenperoxiden til vand og oxygen (det er oxygen, som er en gas, der blæser opvaskemidlet op) ved hjælp af enzymer (katalaser). 2 H2O2 → 2 H2O + O2 Hydrogenperoxid er også det vi bruger til at rense sår med, dog i en noget svagere opløsning. Til eksperimentet her anvender vi en 35 % opløsning, mens det man bruger til at rense sår med er 1-3%. ''I stedet for leverkatalase kan vi jo bruge kaliumpermanganat:'' Kaliumpermanganat reagerer med hydrogenperoxid til bl.a. vand og oxygen. Også her er det dannelsen af oxygen (på gasform) og vanddamp, der sammen med sæben bevirker, at vi får dannet skumpølsen. 3 H2O2 (l) + 2 MnO4- (aq) → 3 O2 (g) + 2 MnO2 (s) + 2 OH- (aq) + 2 H2O (g) ==Show noter== Skumpølsen er en god måde at vise, at en biologisk eller kemisk reaktion kan danne gas i store mængder meget hurtigt. *Vær opmærksom på brugen af ordene hydrogenperoxid og brintoverilte. Brug dem ikke i flæng – vælg det ene og brug det konsekvent! Brinteroverilte er ofte det bedste, da også (kalium)permanganat hedder noget med per-. På den anden side er hydrogenperoxid, det moderne ”kemiske” navn, så ved show for gymnasieelever kan ” hydrogenperoxid” være at foretrække. *Som start kan man hælde lidt hydrogenperoxid på et stykke lever direkte. Man kan tydeligt se, at der sker en reaktion – det bruser og vævet bliver hvidt. *Når reaktionen i kolben med lever er forløbet til ende, så kan publikum mærke, at kolben er blevet varm – det er altså en energiproducerende – exotherm – reaktion. *Disse forsøg SVINER meget, så dæk af, dæk af, dæk af. Hvis man spilder noget kaliumpermanganat eller brintoverilte på gulvet, bordet eller andre steder er det praktisk talt umuligt at få rent igen!! Brune pletter fra brunsten (MnO2) kan fjernes fra syrebestandige overflader med oxalsyre opløst i vand (følg anvisningen på pakken eller anvend ca. 2 spsk. oxalsyre pr. liter vand). *Forsøget kræver håndelag og erfaring, så forbered dig før du viser det til andre. ==Perspektivering== Forsøgene kan anvendes til at illustrere en reaktion, der foregår i vores krop. I denne sammenhæng kan man bruge forsøget til at fortælle om enzymer/katalyse. Den kan også tjene til illustration af, hvordan brintoverilte virker ved bakteriebekæmpelse f.eks. ved rensning (desinficering) af sår. Endvidere kan man lave en kobling mellem en ”biologisk” reaktion og en ”kemisk reaktion” – vise hvordan kemien og biologien er to sider af samme sag/komplementerer hinanden. [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Skumpølse og leverskumpølse]] Smedning 2634 8247 2006-08-19T09:15:57Z Jan Krymmel 127 /* Indhold: */ Denne bog vil indeholde en samling artikler/henvisninger til wikipedia der omhandler smedning med esse. Den er også en hjælp til dem som gerne vil prøve at smede derhjemme eller i en forening. Man kan smede alt lige fra stegegafler til simple knive og flotte damaskerede dolke i en simpel sideblæst esse, der kan laves af en gammel havegrill. '''Kom godt i gang''' For at komme i gang med at smede har du først og fremmest brug for høj varme. Varmen kan fås på flere måder og heldigvis er en hel del af dem simple og billige. En god, nem og dyr måde er en feltesse. Den er god, men den koster 4000 - 8000 kroner. Har du ikke en sådan ved hånden, foreslår vi en sideblæst esse bygget i en gammel havegrill, med en ældre støvsuger der bruges som blæser. '''Du skal bruge følgende ting til esse og ild:''' *Et sted med skygge, da man ikke kan smede særlig godt i direkte sol. *Trækul eller stenkul, jo mindre stykker kul, jo mere varme. *En gammel støvsuger der kan blæse. *En havegrill, eller anden høj metalbakke, f.eks. en halv olietønde på ben, til at lave ilden i. Husk grus eller ildfaste sten i bunden! *Mursten eller granitsten, til omkransning af kullene og ilden. Jo mindre du laver rummet til kullene jo mere koncentrerer du varmen. Byg derfor essen op til det den skal bruges til: Små smedeopgaver = en lille omkransning osv. '''Smedeværktøj:''' *En smedehammer på ca. 1-1,5 kg *En smedetang med ulvekæber. *Arbejdshandske til den hånd du har jernet i. *Sidst men ikke mindst en ambolt (kan laves af en gammel jernbaneskinne). Så gælder det bare om at komme igang og at turde fyre op! ==Indhold:== *[[Smedning/Smedningens_historie|Smedningens historie]] *[[Smedning/Smedjen|Smedjen]] *[[Smedning/Smedenns_Vaerktoejer|Smedens værktøjer]] **[[Smedning/Smedenns_Vaerktoejer/Essen|Essen]] **[[Smedning/Smedenns_Vaerktoejer/Braendsel|Brændsel]] **[[Smedning/Smedenns_Vaerktoejer/Blaesebaelgen|Blæsebælgen]] **[[Smedning/Smedenns_Vaerktoejer/Armbolten|Armbolten]] **[[Smedning/Smedenns_Vaerktoejer/Hammeren|Hammeren]] **[[Smedning/Smedenns_Vaerktoejer/Taenger|Tænger]] *[[Smedning/Smedeteknik|Smedeteknik]] *[[Smedning/Smedearbejder|Smedearbejder]] *[[Smedning/Jernfremstilling|Jernfremstilling]] Billede:Ambolt.png 2635 6937 2006-06-21T14:08:36Z Jan Krymmel 127 Ambolt med betegnelser == Beskrivelse == Ambolt med betegnelser == Licens == {{GFDL}} Boghylle:Rollespil 2636 6946 2006-06-21T14:40:52Z Jan Krymmel 127 ==Live rollespil== [[Liverollespilsbogen]] ==Bordrollespil== ==Figurrollespil== Liverollespilsbogen 2637 8686 2006-11-01T13:33:41Z Kristian Worm 167 /* Indhold */ <center> [[Billede:LRB_Titelblad.jpg]] '''Velkommen til evetyrverdenen''' </center> Mange har siddet og set en film og har sikkert 'krympet' tæer når helten lader sig snørre af en yderst smuk men tydeligt ondskabsfuld kvinde eller han glemmer noget meget vigtigt lige før det virkelig gælder. Der er dog ingen grud til bare at side passiv og lade disse fustrationer vokse sig over hovedet. Man kan nemlig selv prøve at være helten eller hovedpersonen i fortællingen, man kan spille Levende rollespil. ==Indhold== *[[Liverollespilsbogen/Forord|Forord]] {{stadie kort|50%|09 jul, 2006}} *[[Liverollespilsbogen/Igang|Hvordan kommer jeg i gang]] {{stadie kort|25%|08 jul, 2006}} *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil|Liverollespil]] {{stadie kort|25%|09 jul, 2006}} **[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Genrer|Genrer]] {{stadie kort|25%|08 jul, 2006}} **[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg|Rollevalg]] {{stadie kort|50%|10 jul, 2006}} - Om roller og om hvordan man skaber sin rolle (med baggrundshistorie). **[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Dagbog|Dagbogseksempel]] {{stadie kort|75%|18 aug, 2006}} - Et eksempel på hvordan en rolles deltagelse i en kampagne kan udvikle sig. *[[Liverollespilsbogen/Kostumer|Kostumer]] {{stadie kort|75%|08 jul, 2006}} - Om kostumer, hvordan vælges det, samt guides til fremstilling. *[[Liverollespilsbogen/Rustning|Rustning]] *[[Liverollespilsbogen/Udstyr|Udstyr]] **[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben|Våben]] {{stadie kort|25%|09 jul, 2006}} ***[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd|Sværd]] {{stadie kort|25%|09 jul, 2006}} ****[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd/Gaffasvaerd|Gaffasværd]] {{stadie kort|100%|07 jul, 2006}} - Guide til fremstilling af et sværd beklædt med gaffa. ****[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd/Latexsvaerd|Latexsværd]] ***[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Bue|Bue]] ***[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Armbroest|Armbrøst]] - Guide til fremstilling af Armbrøst godkendt af politiet til rollespilsbrug **[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Skjold|Skjold]] {{stadie kort|50%|24 jul, 2006}} - Guide til fremstilling af skjold og våbenskjold. *[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner|Spilpersoner]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Ork|Ork]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Sortelver|Sortelver]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Elver|Elver]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Magiker|Magiker (troldmand)]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Praest|Præst]] ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Praest/Religioner|Religioner]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Ridder|Ridder]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Kriger|Kriger]] - Krigeren og lidt om vagttjeneste **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist|Urtekyndig - Alkymist]] ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist/Drogekundskab|Drogekundskab]] {{stadie kort|50%|17 jul, 2006}} **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Heks|Heks - Klog kone]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald|Skjald]] {{stadie kort|25%|09 jul, 2006}} ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Sange|Sange]] {{stadie kort|25%|25 jul, 2006}} - Sange du frit kan anvende til rollen. ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Instrumenter|Instrumenter]] {{stadie kort|50%|25 jul, 2006}} - Afsnit om de forskellige instrumenter og deres brug. ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Historier|Historier]] - Historier du frit kan anvende til rollen. **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Krovaert|Krovært]] {{stadie kort|25%|16 aug, 2006}} ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Krovaert/Opskrifter|Opskrifter]] {{stadie kort|75%|16 aug, 2006}} *[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker|Kampteknikker]] **[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Svaerdkamp|Sværdkamp]] **[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Oeksekamp|Øksekamp]] **[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Naevekamp|Nævekamp]] {{stadie kort|00%|07 jul, 2006}} **[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Magikamp|Magier og deres brug]] *[[Liverollespilsbogen/Spileffekter|Spileffekter]] *[[Liverollespilsbogen/Regler|Regler]] {{stadie kort|25%|09 jul, 2006}} *[[Liverollespilsbogen/Senarier|Scenarier]] *[[Liverollespilsbogen/Litteratur|Litteratur og links]] {{stadie kort|75%|08 jul, 2006}} *[[Liverollespilsbogen/Klubber|Klubber i Danmark]] *[[Liverollespilsbogen/Medvirkende|Medvirkende]] Se hvem der har bidraget til denne bog [[Kategori:Rollespil]] __NOTOC__ {{Stadier}} ==Hvordan '''DU''' kan bidrage til bogen== Hvis du vil vide mere om hvordan du kan '''rette i siderne''' så se på [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side]]. Hvis du vil '''oprette en ny side''' med noget nyt indhold, skal du gå til [[Liverollespilsbogen | Liverollespilsbogen]] og indsætte et link til den kommende side der, så vi er sikre på at alle sider er samlet på den side. Linket skal se således ud: <nowiki>*[[Liverollespilsbogen/titel på evt. underområde/titel på siden med nyt indhold| titel på siden med et nyt indhold]]</nowiki> F.eks.: <nowiki>**[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald|Skjald]]</nowiki> der giver resultatet: [[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald|Skjald]] der laver en underside med titlen Skjald under Spilpersoner. Teksten efter den lodrette streg er den tekst der bliver vist i selv teksten - og den skal være den samme som sidens titel (var der ikke mellemrum i titlen ville wiki selv kunne generere den, men vi bliver nødt til at skrive den to gang hvis der er mellemrum i). Brug ikke forkortelser i titlen, men skrive den fuldt ud med mellemrum og det hele - så klarer wiki resten. Check rettelserne ved at se forhåndsvisningen, og tryk på gem når du er tilfreds. Undgå Æ Ø og Å i sidenavnene, brug AE OE og AA i stedet for. Det giver mærkelige titler med Æ,Ø og Å da de bliver udskiftet med et bogstav/tal kombination. På den rettede side trykker du på linket du har lavet, og kommer så frem til den nye og ubrugte side som du kan redigere(putte indhold i). Når siden er oprettet kan du lave links til den i på de sider du mener er relevante for artiklen. Liverollespilsbogen/Forord 2638 7109 2006-06-23T12:38:20Z Jan Krymmel 127 Liverollespil er en forholdsvis ny hobby, som er i rivende udvikling i hele danmark, nye foreninger dukker stadig op rundt omkring. Liverollespil kan foregå i mange verdener, men den mest udbredte er fantasy, stærkt inspireret af Tolkiens Ringenes herre, med orker, elvere, dværege, mennesker o.s.v. Det er denne de fleste stifter bekendskab med, men der er også Vampyrspil, Mafia eller Stjernekrigsspil, ja kun fantasien sætter grænser her. Bogen vil prøve at give en indgang til de mange ting der følger med denne hobby, det er ikke kun at møde op i en skov med et sværd og så tæske løs. Vi vil også forsøge at holde den på et plan hvor de fleste kan være med (det vil sige det ikke kun vil være beskrivelser af de helt store og overdådigt udstyrede roller der er med, men også dem der er flest af), de fleste spillere i danmark er mellem 8 og 16. <center>[[Billede:Det_store_slag_a.jpg]] ''De to sider lige før et stort slag''</center> ''Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:'' ==Rollespil generelt== '''Rollespil''' går ud på at man forestiller sig at være en anden person i en eller anden historie, der grundlæggende foregår i fantasien. Et rollespil adskiller sig fra et skuespil ved at det ikke er til ''skue'' (men kan være det). I et rollespil er der altså per definition ingen tilskuere, men kun medvirkende, der har en mere eller mindre aktiv 'rolle'. Derudover adskiller rollespillet sig også fra skuespillet ved at rollespillet ofte har en meget stort element af improvisation over sig, selv om en vis del af spillet sagtens kan være fastlagt. Rollespillet foregår på den måde, at man lever sig ind i at være en anden person, hvis [[W:rolle|rolle]] man så spiller. Som den figur kan man så påvirke handlingens forløb i rollespillet. Fordelen er at man som rollespiller i fantasien kan opleve forskellige ikke-dagligdags situationer/følelser, hvorefter man kan vende tilbage til virkeligheden, uden at ens eget liv derefter vil være påvirket synderligt af dette. Rollespil kan dog have en positiv effekt i retning af fx selvudvikling eller ligefrem træning. Et eksempel på et populært rollespilsystem er ''[[w:Dungeons and Dragons|Dungeons and Dragons]]'', men det skal her bemærkes at rollespil ''ikke'' behøver at holdes indenfor nogen speciel genre, som fx ''[[w:fantasy|fantasy]]''. Rollespillet behøver endda ikke at spilles udelukkende for sjov. Indenfor visse ansættelsestest og uddannelser bruges rollespil i dag faktisk som et vigtigt del. Et eksempel er et element fra optagelsesprøverne til [[W:Politiskolen|Politiskolen]], hvor grupper af ansøgere i dag bedes om at sætte sig rundt om et bord, og i samspil tage stilling til fiktive situationer udviklet til dette formål. Rollespil handler ofte mere om at samarbejde omkring at gøre spillet interessant for alle medvirkende end om en egentlig konkurrence om at være den bedste, da man i rollespil meget sjældent har egentlige vindere eller tabere. Dette er en af de ting der adskiller rollespil fra de fleste andre spil. Rollespil appelerer til folk på grund af spillernes mulighed for at bruge fantasien og spændingen ved at opleve en fiktiv historie. Rollespil bruger her de samme virkemidler som for eksempel film og romaner. == Konceptet == Den mest simpleste, og sikkert også bedst kendte, form for rollespil er børnelege så som røvere og soldater, far, mor og børn og indianere og cowboys. Når rollespil også har appel for voksne skyldes det at rollespil for det meste er mere sofistikerede end disse børnelege idet aktørene i rollespillet bruger lang tid på at skabe den rolle de spiller og giver denne person meget specifikke og detaljerede ønsker og mål samt en personlighed. Der er for det meste også et mere eller mindre indviklet plot i rollespil og ofte vil et godt rollespil strække sig over lange perioder, men det kan være alt fra få timer til mange år. == Former for rollespil == Der er flere forskellige former for rollespil, deriblandt: * [[W:Bordrollespil]] også kaldet 'ordrollespil' * [[W:Computerrollespil]] * [[W:Live-rollespil]] også kaldet 'Levende rollespil' * [[W:Totalteater]] == Se også == * [[W:Underholdning]] * [[W:Skuespil]] * [[W:RuneScape]] * [[W:World of Warcraft]] ==Ekstern henvisning, på dansk== *[http://www.liveforum.dk Liveforum] - Debatforum om live-rollespil *[http://www.rollespil.dk/ LLR] - Landsforeningen for Levende Rollespil *[http://www.rolfo.dk Rolfo] - Rollespillets Forskningsforum *[http://www.rpgforum.dk/ RPGFORUM] - Debatforum om rollespil Liverollespilsbogen/Udstyr/Våben 2639 6974 2006-06-21T17:07:54Z Jan Krymmel 127 Mange nye rollespillere møder op med enten et dyrt købt latexsværd eller et de selv har lavet. Ofte er de så dårligt lavet at de ikke bliver godkendt til spil og det er jo ærgerligt. når man lige har glædet sig til at komme i gang. Efterfølgende er der derfor en række vejledninger til hvordan man fremstiller et våben, der kan godkendes i de fleste klubber. '''Våbenstørrelse''' Her er et lille skema, der giver en ide om hvor lange de forskellige våben der bruges er. Sidste kolonne angiver våbnets maksimale længde alt inkl. det vil sige med skaft/håndtag m.m. {| border="1" |+ Våbenstørrelser (mål i cm) !Våben !Min. blad !Max. blad !Max længde overalt |- | Langt sværd | 63,5 | 91,5 | 112 |- | Kort særd | 33 | 61 | 81,5 |- | Lille våben | 20 | 33 | 58,5 |- | Spyd | 20 | 60 | 183 |- | 2-hånds sværd | 102 | 147 | 183 |- | 2-hånds køller | 97 | 122 | 178 |- | Stang våben | ?? | ?? | 188 |- | Stave | --- | --- | 183 |- | Køller | 61 | --- | 102 |- | Kastevåben | 13 | 26 | 33 |- |} Liverollespilsbogen/Udstyr/Våben/Sværd 2640 6979 2006-06-21T17:10:36Z Jan Krymmel 127 Der er to hovedtyper af sværd: latex og gaffa. Gaffasværd er langt det billigste og gør man lidt ud af det i fremstillingen kan de blive rigtig pæne. *[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Våben/Sværd/Gaffasværd|Gaffasværd]] *[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Våben/Sværd/Latexsværd|Latexsværd]] Billede:Svaerdduel.jpg 2641 6981 2006-06-21T17:19:32Z Jan Krymmel 127 Sværdduel i byen == Beskrivelse == Sværdduel i byen == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Svardduel.jpg 2642 6982 2006-06-21T17:22:39Z Jan Krymmel 127 Sværdduel i byen == Beskrivelse == Sværdduel i byen == Licens == {{GFDL-self}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner 2643 8230 2006-08-18T08:11:10Z Jan Krymmel 127 Her er en masse ideer til hvordan en person kan opbygges/se ud. Det er med forslag til hvordan de er som spilpersoner samt forslag til kostume og andet udstyr. Der lagt vægt på eksempler der er til at gå til for de fleste d.v.s ikke alt for avancerede. **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Ork|Ork]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Sortelver|Sortelver]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Elver|Elver]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Hobbit|Hobbit]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Magiker|Magiker (troldmand)]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Praest|Præst]] ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Praest/Religioner|Religioner]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Ridder|Ridder]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Kriger|Kriger]] - Krigeren og lidt om vagttjeneste **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist|Urtekyndig - Alkymist]] ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist/Drogekundskab|Drogekundskab]] {{stadie kort|50%|17 jul, 2006}} **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Heks|Heks - Klog kone]] **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald|Skjald]] {{stadie kort|25%|09 jul, 2006}} ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Sange|Sange]] {{stadie kort|25%|25 jul, 2006}} - Sange du frit kan anvende til rollen. ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Instrumenter|Instrumenter]] {{stadie kort|50%|25 jul, 2006}} - Afsnit om de forskellige instrumenter og deres brug. ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Historier|Historier]] - Historier du frit kan anvende til rollen. **[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Krovaert|Krovært]] ***[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Krovaert/Opskrifter|Opskrifter]] {{stadie kort|75%|16 aug, 2006}} Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben 2644 7983 2006-07-22T13:51:40Z Jan Krymmel 127 Mange nye rollespillere møder op med enten et dyrt købt latexsværd eller et de selv har lavet. Ofte er de så dårligt lavet at de ikke bliver godkendt til spil og det er jo ærgerligt. når man lige har glædet sig til at komme i gang. Efterfølgende er der derfor en række vejledninger til hvordan man fremstiller et [[W:våben|våben]], der kan godkendes i de fleste klubber. *[[w:Liste over middelaldervåben|Liste over middelaldervåben]] '''Våbenstørrelse''' Her er et lille skema, der giver en íde om hvor lange de forskellige våben der bruges er. Sidste kolonne angiver våbnets maksimale længde alt inkl. det vil sige med skaft/håndtag m.m. {| border="1" |+ Våbenstørrelser (mål i cm) !Våben !Min. blad !Max. blad !Max længde overalt |- | Langt sværd | 63,5 | 91,5 | 112 |- | Kort særd | 33 | 61 | 81,5 |- | Lille våben | 20 | 33 | 58,5 |- | Spyd | 20 | 60 | 183 |- | 2-hånds sværd | 102 | 147 | 183 |- | 2-hånds køller | 97 | 122 | 178 |- | Stang våben | ?? | ?? | 188 |- | Stave | --- | --- | 183 |- | Køller | 61 | --- | 102 |- | Kastevåben | 13 | 26 | 33 |- |} *[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd|Sværd]] *[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Oekse|Økse]] Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd 2645 7167 2006-06-30T09:29:19Z Jan Krymmel 127 Der er to hovedtyper af [[W:sværd|sværd]] man selv laver: [[W:latex|latex]] og gaffa. Gaffasværd er langt det billigste og gør man lidt ud af det i fremstillingen kan de blive rigtig pæne. Latexsværdene kan blive meget virkelighedstro, men er også noget mere krævende at fremstille. *[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd/Gaffasvaerd|Gaffasværd]] *[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd/Latexsvaerd|Latexsværd]] Boghylde:Rollespil 2646 7563 2006-07-07T12:18:46Z Jan Krymmel 127 /* Live rollespil */ ==Live rollespil== [[Liverollespilsbogen]]{{stadie kort|25%|07 jul, 2006}} ==Bordrollespil== ==Figurrollespil== ==Computerrollespil== [[Guildwars]] Liverollespilsbogen/Litteratur 2647 8687 2006-11-01T15:09:14Z Kristian Worm 167 /* Links til rollespilsportaler */ Der er sagt og skrevet meget om rollespil. I dette afsnit er der lister over de mange kilder, hvorfra man kan hente inspiration til sit eget rollespil. __TOC__ ==Bøger (faglitteratur)== Der er skrevet mange bøger om rollepil og der kommer hele tiden nye. Her anbefales et par der på hver sin måde fortæller om live rollespil. *''Live rollespil - en håndbog'', af Kartan Kinch og Jesper Ejsing, 2003. ISBN 87-562-9412-3 *''Live rollespil for begyndere'', af Jesper Ejsing og Thomas Greve, 2005. ISBN 87-11-22205-0 *''Live rollespil - kostumer og kampteknik'', af Jesper Ejsing og Thomas Greve, 2005. ISBN 87-11-22401-0 *''Special effekter til live rollespil'', af Janus Vinther. ISBN 87-7865-451-3 ==Bøger (skønlitteratur)== Der er skrevet mange romaner der foregår i fantasiens univers, og mange af dem foregår i en fantasy ikke langt fra fantasy rollespillenes. Man kan ofte hente inspiration i disse bøger til de senarier man sidder og skriver på. Jeg vil næsten tro at fantasy ikke eksisterede, hvis det ikke var for J.R.R Tolkien's Ringenes herre. ===Fantasy=== ====[[W:J.R.R. Tolkien|J.R.R. Tolkien]]==== '''Ringenes herre''' '''Hobitten''' ====[[w:Anne_McCaffrey|McCaffrey, Anne]]==== '''Drager på himlen'''. Oversat af Helle Borgen. - [Valby] : Borgen, 1985. - 303 sider - (Borgen science fiction) ISBN 87-418-7165-0 '''Ildøglernes sang, Skjaldenes hal og Dragetrommer''' samling af tre bøger i en. Oversat af Torben Nilsson. - 1. udgave, 1. oplag. - [Valby] : Borgen, 2005. - 191, 272, 233 sider ISBN 87-21-02504-5 ====[[W:David_Eddings|David Eddings]]==== '''Eleniaden''' '''Ridder jernhøg''' ==Links til rollespilsportaler== '''Landsforeningen for Levende Rollespil''' [http://www.rollespil.dk/ wwww.rollespil.dk] - LLR er Landsforeningen for Levende Rollespil. Stiftet i efteråret 2003 med det ene formål at forbedre forholdene for Levende Rollespil i Danmark. '''Live forum''' [http://www.liveforum.dk/ www.liveforum.dk] - LiveForum er Danmarks portal om levende rollespil. Her finder du foreninger i dit lokalområde, arrangementer på vej, debat, butikker, artikler og nyheder, billeder og meget mere. '''Rollespil.Com''' [http://www.rollespil.com www.rollespil.com] - Begyndersite med info om rollespil samt rollespilsevents til børnefødselsdage og polterabend '''Gnom.dk''' [http://www.gnom.dk www.gnom.dk] - Her på siden vil du finde guides til udstyrsbygning og rollespil, billeder og regler samt anmeldelser af alt fra rollespil til spisesteder ==Links til andet rollespil== '''Midgaard Event og Teambuilding''' [http://www.mev.dk/ Midgaard Event og Teambuilding] - Rollespil til firmaarrangementer. Liverollespilsbogen/Regler 2649 7910 2006-07-15T14:56:25Z Jan Krymmel 127 /* Urekendskab */ Når man deltager i et rollespil er man også nødt til at aftale nogle spilleregler, så man ikke skal bruge en masse tid på off-game snak under spilet. Off-game snak forstyrer og bringer en ud af stemningen, man kan nemt få et dårligt spil ud af det, hvis der er for meget off game snak. Derfor har alle etablerede klubber da også regler for deres spil, ikke kun til spilafviklngen men også regler om f.eks. våben (sikkerhed). Mange har også beskrivelsen af deres spilverden med i reglerne, de behandles under kapitlet [[senarier]]. Der er mange måder at lave regler på, nogle har meget kompliserede regler og andre har næsten ingen. Valg af regler er en personlig sag men man skal huske på at der er mange der skal anvende dem. Der er flere måder at lave reglerne på, nogen hælder til kompliserede regler med pointsystem der giver hvad man kan (hvor det f.eks. i nævekamp er hvor mange point man har, der afgør kampen). Andre hælder til simple regler og hvad man kan dat kan man (her er det ens evner i nævekamp der afgør kampen). I de simple regler er det meningen at mange evner skal læres 'in game' af f.eks. overtroldmanden, hvis det er magi eller slyngelkongen, hvis man er slyngel/tyv. ==Evner== Da de forskellige roller skal være forskellige og da mange spillere hver især har deres egne ideer om deres spilperson kan man indføre nogle evner. Spilerne kan så vælge et antal fra start og så f.eks. tilegne sig mulighed for at få flere efterhånden som de har spillet flere gange. Eksempler på evner er: ===Førstehjælp=== Dem der har evnen førstehjælp kan give en såret person 1 livspoint tilbage ved at yde førstehjælp, i de fleste klubber skal man have en hvid klud med som skal bindes om såret på den man yder førstehjælp til (virker som forbinding). ===Urtekendskab=== En spilperson med [[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist/Drogekundskab|urtekendskab]] kender til naturens planter og ved hvilke der er styrkende og hvilke der er farlige/giftige. Urterne kan være nogle man selv fremstiller og lægger ud på spilladsen, hvor den urtekyndige så får et stykke papir der beskriver urterne. Man kan også vælge at bruge de rigtige planter, som så skal indsamles og tørres så man har til hele året! Spillerne har så fået et stykke papir der beskriver hvilke planter der skal bruges til hvad. ===Magi=== Magi skal der til, det er ikke en rigtig eventyrverden uden magi og troldmænd og præster. Det kan lade sig gøre at lave regler for magi, der også fungerer i spillet, man kan 'hugge' mange ideer fra film og bøger og så overøre dem til rollespillet. Men tænk meget på hvordan en magi skal udførs, det skal også virke naturligt og ikke kun være mærkelige ord og fagter der råbes ud, efterfulgt af, hvad det betyder. Er udførslen af magien for klodset så undgå dem. Eksempler kan være: *Søvn *Helbedelse/Healing *Blidhed *Glemsel *Magiske cirkler *Frygt eller vanvid ==Kamp== Her følger et eksempel på et komplet men enkelt sæt regler, der er lavet ud fra devisen, at kan man så kan man. ==Eksempel på et helt sæt simple regler== ===Praktisk=== Kan man så kan man. Hvis der ikke er en regel imod det, så kan man. Dette er selvfølgelig inden for rimelighedens grænser. Opfør jer ordentligt og pænt overfor hinanden, ellers må vi sende jer hjem! Gør ikke noget ved andre, du ikke selv ville bryde dig om '''Kostume''' Det er påkrævet at man har et kostume på for at spille med. Klasserne "Tigger" og "Borger" er nogen man har én gang! har man ikke fået lavet et kostume, skal man hjem og lave et før man kommer igen. '''Penge''' Der findes tre typer; guld, sølv og kobber 1 guld er 10 sølv værd, og 100 kobber værd. 1 sølv er 10 kobber værd. '''Brug af området''' Brug almindelig sund fornuft. Kan man ikke det, er man ikke gammel nok til at deltage! '''Kys m.m.''' Foregår ved nakkemassage. Begge parter skal være med på det. Respekter et "nej"! '''Off-game''' Off-game er ting der ikke hører til spillet. Det vil vi ikke se eller høre under spillet. Lad være med at tage tasker med, de giver meget off-game, og vi kan ikke tage ansvaret for dem! '''Mure''' Mure kan være vist på mange måder; snor, stof, siden på en pavalion. Du kan ikke gå igennem en mur. og mure kan ikke brydes ned medmindre bygningen de omkrænser brændes til jorden. '''Papir''' Alt in-game papir skal være brunt, gråt eller på anden måde ligne noget gammelt. Ikke stærke farver. Hvidt papir er off-game papir. ===Points=== '''EP''' Alle starter med 50 EP. EP er erfaringspoint som bruges til at "købe" din race, og evt. en klasse. De bruges senere til at opgradere dine egenskaber, og evt. købe en ekstra klasse. '''RP''' RP = rustningspoint. Du får rustningspoint af at bærer en rustning. Rustningspoint virker som LP og du mister dem før du mister dit LP. '''LP''' LP betyder Livspoint. Det er et tal der fortæller hvordan dit heldbred er. Hvis du har under 0 LP er du bevidstløs, hvis du har 0 LP er du meget svag. Alle racer har noget LP at starte med. Du får LP igen ved helbredelse, magi, lægekundskab eller førstehjælp. Se mere om LP under kamp. Du kan se de forskellige racers LP. Denne værdi er også din nævekampsværdi. Elver: 2 Menneske: 2 Orker: 4 Goblin: 1 Sortelvere: 2 Dværg: 4 Hobbiter: 1 '''Magi''' Hvis der bliver kastet magi over dig forklarer den som kaster den, hvad der sker. Adlyd Troldmanden! ===Kamp=== Der kommer til at foregå noget kamp under spillet, derfor er det vigtigt at du kender reglerne for det! Lad være med at stoppe op og råbe beskyldninger om snyd. tag fat i vedkommende efter spillet istedet. '''Sikkerhed''' Alle våben skal tjekkes inden spil ved våbentjek. Godkendes de ikke, kommer de ikke i spil! '''Kampstil''' Det er vigtigt at man ikke gør andre fortræd mens man spiller. Sker dette risikerer man at blive bortvist. Man må ikke slå i hovedet og skridtet. LP er flydende, og man mister 3 LP ved at blive ramt i torso (brystet, maven, numsen og ryggen) og 1 LP ved at blive ramt på armen eller benet. '''Fair play''' Spil ordentligt, tæl dine egne hits og ikke andres. '''Ingen hack 'n Slash''' Lad være med at slå på alt hvad der bevæger sig. Lad være med at slå vildt med våbnet. Vilde slag giver skader og bortvisning. Vi ønsker ikke at skade hinanden rigtigt! Du giver ikke mere skade fordi du slår hårdt, så du kan lige så godt slå stille og roligt. '''Giv plads''' Lad være med at slå gentagende gange på din modstander. Efter en fuldtræffer bør du trække dig lidt tilbage og give din modstander plads til at spille. '''Eksempel på kamp.''' En dværg kriger og en ork shaman mødes. De går i kamp mod hinanden. Dværgen rammer orken i maven og orken mister 3 LP. Orken rammer dværgen på armen og dværgen mister 1 LP. Dværgen parerer orkens slag og rammer orken over benet. Orken er nu nede på 0 LP, og begynder at halte væk. Dværgen vælger at dræbe orken, og rammer orken i armen. Orken falder om og ligger stille i 10 min. '''Rustning''' Du skal have din rustning bedømt ved våbentjek, rustning kan være mere farlige end våben, så de skal tjekkes! '''Løse legmesdele''' Mister du dit ben eller arm kan du få det igen gennem magi eller healing. '''Karakterdrab''' Når man bliver karakterdræbt dør ens rolle helt, og kan ikke rejse sig igen. Man skal have et bevis fra GM'erne til det. '''Plyndring''' Kun penge, magiske genstande og genstande sat i spil af GM'erne. Ikke noget med at gennemrode andres off-game tasker! '''Bundet''' Man må ikke binde rigtigt. Man kan ikke slippe fri hvis man er bundet. ===Racer=== Der findes forskellige racer. Her er kort om dem. '''Elver''' 2 LP Elvere er gode, og vil aldrig tage liv. Elvere skal have spidse ører. Koster 15 EP '''Menneske''' 2 LP Mennesker kan være som de har lyst til. Koster 15 EP '''Orker''' 4 LP Orker er dumme og onde. De angriber for at få føde. Orker skal have spidse tænder og være malet grønne i hovedet. De er over 150 cm Koster 25 EP '''Goblin''' 1 LP Gobliner er orkernes slaver. Gobliner skal være malet grønne i hovedet og under 150 cm. Ingen spidse tænder! Koster 10 EP '''Sortelver''' 2 LP Sortelvere er onde og foretrækker at leve i skjul. De skal have spidse ører og være malet helt sorte i hovedet. Koster 15 EP '''Dværge''' 4 LP Dværge er gode men elsker guld og juveler. Dværge skal have skæg og tyk mave. Koster 25 EP '''Hobitter''' 1 LP Hobitter gode og altid glade. De synger og danser og slås aldrig! Hobitter skal være under 150 cm og må gerne have tyk mave. Koster 10 EP ===Egenskaber=== Nogen egenskaber skal du kontakte en gamemaster(GM) for at få. Dette skal ske inden kl. 10.00 på spilledagen '''Ubevæbnet kamp''' Du skal vise til XX hvor god du er til stagefight, og så får du et tal. Hvis det tal er højere end din modstanders vinder du. Hvis de er lige høje slår i hinanden ud eller falder om af træthed efter en lang kamp. Som standard har man et tal det svarer til den race man spillers LP . Hvis man kæmper flere sammen, lægges tallene sammen for hver side. Koster 5 EP pr grad. Her skal du kontakte XX inden kl. 10.00 på spildagen. '''Bonk''' Du skal slå en bonkkølle mod din modstanders skulder mens du siger "Bonk". Din modstander vil så falde om. Bonkkøller skal godkendes ved spilstart. Koster 10 EP '''Snigmord''' Du fører en kerneløs kniv hen over kravebenet på din modstander mens du siger snigmord. Han falder lydløst om og har mistet alle sine LP. Kniven skal godkendes til snigmord ved våbentjek. Du kan købe egenskaben snigmord for 20 ep '''Førstehjælp''' Du skal bevise dine evner inden for førstehjælp hos YY. Han giver dig et tal, som betyder hvor mange forbindinger du kan bruge hver dag. Du kan kun heldbrede 1 Lp med førstehjælp, og ikke flere LP i træk. Koster 5 EP pr. grad. Kontakt YY. '''Lægekundskab''' Du skal bevise dine evner inden for førstehjælp hos Jan. Du skal kunne al førstehjælp inden du får lægekundskab. Han giver dig et tal, som betyder hvor mange forbindinger du kan bruge hver dag. Du kan kun heldbrede 2 Lp med førstehjælp, og ikke flere LP i træk. Koster 10 EP pr. grad. Kontakt Jan. '''Drogekundskab''' Drogekundskab er forbeholdt alkymister. Alle eliksirer vil have en lille seddel på sig som du først læser efter du har drukket eliksiren. Koster 5 EP pr. grad '''Dirke låse''' Dirke låse er forbeholdt slyngler. Kræver in-game træning. Kontakt AA. <pre>Det er meningen at det f.eks er slyngelkongen der skal lære nye slyngler op i 'håndværket, det giver også mere spil end bare at sige at nu kan man!</pre> '''Skoling''' Inden spillet skal man op til ZZ og forklare hvorfor man mener at man skulle kunne læse, skrive, tælle, eller regne. Kræver in-game træning, hvilket tager flere spillegange. Kontakt ZZ. '''Håndværk''' Der findes fire type håndværkere: *Låsesmed *Smed *Stenlægger *Tømrer Mere info om disse finder du ud af i spillet. Kræver in-game træning ===Klasser=== De forskellige klasser du vælger påvirker hvilke egenskaber du kan få/automatisk har. '''Handelsmand''' Handelsmanden kan tælle og regne. Koster 5 EP '''Kriger''' Kriger har +1LP Koster 25 EP '''Troldmand''' Troldmænd har -1LP. Troldmænd kan magi og er frygtet for dette. Troldmænd kan læse, skrive tælle og regne. Man kan spille troldmand hvis man er; elver, sortelver, eller menneske. Koster 15 EP '''Slyngel''' Slyngel starter med dirke låse grad 1 Koster 20 EP '''Præst''' Præste starter med Healing grad 1 og kan læse, skrive, tælle og regne. Koster 10 EP '''Urtekyndig''' Den urtekyndige har drogekundskab grad 1 Koster 15 EP '''Håndværker''' Håndværkeren starter med en af de fire typer håndværk efter eget valg. Koster 5 EP '''Skjald''' Skjalden kan læse og skrive. Koster 5 EP '''Borger''' Borger kan intet! Man får denne rolle hvis man ikke har nok kostume på. '''Diplomat''' Diplomaten kan læse, skrive tælle og regne. Koster 10 EP '''Bonde''' Kan dyrke afgrøder. Koster 10 EP '''Tigger''' Tiggeren kan intet, ikke engang kæmpe. De har 0 LP og kan ikke bærer våben' Liverollespilsbogen/Liverollespil/Genrer 2650 7129 2006-06-27T19:09:13Z Jan Krymmel 127 Der er mange genrer inden for live rollespil, kan du udtænke det og kan du få nogen med på ideen, så kan det spilles! Den mest udbredte er fatasy genren, en middelalderlig verden befolket af mennesker, elvere, orker o.s.v. stærkt inspireret af Tolkiens bøger Ringenes herre. Men der spilles mange forskellige: __TOC__ ==Fantasy== ''Fra Wikipedia, den frie encyklopædi'' '''Fantasy''' er en [[W:fiktion|fiktion]]sgenre, der beskæftiger sig med at skabe en [[w:magi|magi]]sk [[w:fortid|fortid]] i en alternativ verden. Den nok mest berømte alternative verden er [[W:J.R.R. Tolkien|J.R.R. Tolkien]]s univers [[w:Arda|Arda]], hvor blandt andet ''[[W:Ringenes Herre|Ringenes Herre]]'' foregår. Tolkien byggede sin verden nidkært op med en række kunstsagaer og kunstepos og formåede derved at skabe en helt igennem unik litterær nyskabelse nemlig [[w:episk|episk]] fantasy. Men der findes også en amerikansk fantasytradition kaldet ''[[W:Sword and Sorcery´|Sword and Sorcery]]'' (sværd og trolddom). Denne tradition udspringer fra [[w:Robert E. Howard|Robert E. Howard]]s ''[[W:Conan the Barbarian|Conan the Barbarian]]'', der igen er inspireret af [[w:H.P. Lovecraft|H.P. Lovecraft]]s [[w:Cthulhu|Cthulhu]]-univers. Denne subgenre er kendetegnet ved store muskelsvulmende helte, onde troldmænd og smukke prinsesser. [[W:Rollespil|Rollespil]]let ''[[W:Dungeons and Dragons|Dungeons and Dragons]]'' ligger i forlængelse af den amerikanske fantasytradition Sword and Sorcery på trods af nogle få ydre ligheder med Ringenes Herre, idet [[w:Gary Gygax|Gary Gygax]] lånte [[W:ork|ork]]er og [[w:hobbit|hobbit]]ter fra Tolkien. Men selve ideen med spillet, der går ud på at slå uhyrer ihjel og stjæle deres skatte, minder meget mere om plottet i ''Conan the Barbarian'' end plottet i ''Ringenes Herre''. Andre populære udenlandske fantasy-forfattere: *[[w:Poul Anderson|Poul Anderson]] *[[W:Orson Scott Card|Orson Scott Card]] *[[w:David Eddings|David Eddings]] *[[w:Robert Jordan|Robert Jordan]] *[[w:Ursula K. Le Guin|Ursula K. Le Guin]] *[[w:Tamora Pierce|Tamora Pierce]] *[[w:J.K. Rowling|J.K. Rowling]] *[[w:R.A. Salvatore|R.A. Salvatore]] Af danske forfattere kan nævnes: * [[w:Dennis Jürgensen|Dennis Jürgensen]] * [[w:Lene Kaaberbøl|Lene Kaaberbøl]] * [[w:Jan Lyderik|Jan Lyderik]] ==Vampire== ==Mafia (30'ernes USA)== ==Fremtid== ==Stjernekrig== Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd/Gaffasvaerd 2652 7128 2006-06-27T18:52:59Z Jan Krymmel 127 /* Påfør gaffatape */ ==Materialer== '''For at lave et live-sværd, skal du bruge:''' *1 stk. liggeunderlag (helst de billige, grønne/blå) *1 stk. skarp hobbykniv og min. 2 blade. *1 stk. glasfiberstang 8mm eller 1 stk. bambuspind *(5-7 mm diameter) og 1 stk. elektrikkerrør *1 rulle sølvgrå gaffatape *1 rulle dobbeltklæbende tæppetape *2 små stykker kraftig læder *Evt. 1 rulle glasfiberarmeringstape *En tommestok / skabelon med mål. [[Billede:Gaffasvaerd_materialer.jpg ]] {| border="1" |''' Hver gang du laver et live-våben, skal du huske følgende:''' *Du skal ikke bruge for meget tape *Du må ikke vikle tapen *Brug ikke "hård tape" (isolerings- og alutape) *Skær så præcist som muligt efter skabelonen *Der skal være 8 cm fra kernen slutter til spidsen af sværdet. |} ==Kernen== Skær glafiberstangen / bambuspinden og elektrikkerrøret ud i den ønskede længde (ca. 1 m for enhåndssværd). Bruger du bambusstang så omvikel bambusstangen med bomuldssnor/sisal eller lign. og træk bambuspinden ind i elektrikkerrøret, som vist på billedet, det skal gøres for at bambuspinden ikke ligger og 'banker' inden i elektrikkerrøret. Skær et stykke tykt læder og et stykke liggeunderlag til og lim det fast på spidsen af kernen, ved at rulle det på (for at kernen ikke skal arbejde sig ud gennem spidsen af sværdet). [[Billede:Gaffasvaerd_armering1.jpg]] [[Billede:Gaffasvaerd_armering2.jpg]] ==Udskæring og Skabelon== Påklæb 2 baner tæppetape med 5 cm mellemrum i den ønskede længde (for bladet). Skær eller klip derefter de 3 ens[[Billede:, firkantede, stykker ud af liggeunderlaget (til enhåndssværd er en god længde 50-90 cm og bredde 5 cm (tæppetapens brede)). [[Billede:Gaffasvaerd_udskaering.jpg]] Form og størrelse kan naturligvis varieres efter eget ønske. '''Valgfrit!:''' Skær évt. langs siden og i spidsen af midterstykket en række "lufthuller" af ca. 2 cm længde og 2 mm bredde for at blødgøre sværdet. Skær en rille i midten af et af liggeunderlagsstykkerne som anvist på billedet. Husk at der skal være min. 8 cm fra kernen til spidsen. ==Samling== Fjern papiret på det dobbeltklæbende tæppetape på det ene stykke og pres så midterstykket hårdt på. [[Billede:Gaffasvaerd_lim1.jpg]] Pres kernen ned i rillen, så den sidder fast i limen. [[Billede:Gaffasvaerd_lim2.jpg]] Gentag til sidst processen og lim det sidste stykke på, og din klinge er klar. [[Billede:Gaffasvaerd_lim3.jpg]] For at få en "skarp" æg på dit sværd, kan du forsigtigt med hobbykniven skære de to yderste lag til som vist på billedet. Du skal muligvis bruge to blade, da de hurtigt bliver sløve af at skære i skumgummiet. [[Billede:Gaffasvaerd_aeg.jpg]] ==Parer-stang== Parer-stangen laves af tre stykker liggeunderlag, udskåret i den form man ønsker sin parer-stang. Af en af dem bortskærerskærer man en strimmel svarende til bambuspindenes bredde, og det hele samles ligesom klingen. [[Billede:Gaffasvaerd_parerstang.jpg]] ==Nøden== Skær en Nød (Endedup) i 3 lag liggeunderlag og lim det fast på sværdet og klingen med kontaktlim. Husk også at lime et stykke læder på kernen her. [[Billede:Gaffasvaerd_Noeden.jpg]] ===Valgfrit: Kontravægt=== Hvis man ønsker et hurtigt og velafbalanceret sværd, er en kontravægt løsningen. En kontravægt sidder "nederst" på skæftet (i nødden) og kan laves af enten en tung sten (giver en stor klods) eller af blylodder. Kontravægten fastgøres med gaffatape og polstres, gerne med alm. skumgummi overtrukket med farvet latex. ==Skæftet== [[Billede:Gaffasvaerd_skaefte1.jpg]] Det er vigtigt at have noget godt at holde om, så det er en god ide at omvikle håndtaget eller skæftet på sit sværd med enten en stram strimmel liggeunderlag, stof, læder eller evt., stof med latex (gummimælk). Disse materialer fastgøres med tæppetape. [[Billede:Gaffasvaerd_skaefte3.jpg]] [[Billede:Gaffasvaerd_skaefte2.jpg]] ==Påfør gaffatape== Hold sværdet godt sammen og læg forsigtigt gaffa langs æggen af sværdet. [[Billede:Gaffasvaerd_tape.jpg]] Ved rundinger og spidser lægges lodrette snit i "flapperne" for at undgå grimme foldninger. Læg til sidst to baner gaffatape på hver side langs klingen og den er færdig! Valgfrit: Forstærkning [[Billede:Gaffasvaerd_glasfibertape.jpg]] Påklæb glasfiberarmering på de yderste 10-12 cm af klingen for at forstærke spidsen. [[Billede:Gaffasvaerd_forstærkning.jpg]] Forstærk de rette overgange ved parerbøjle og nød med smalle stykker gaffatape. Og beklæd parerbøjle, skæfte og nød med gaffa og sværdet er færdigt. ==Pynt (Valgfrit)== Man kan pynte sit sværd med f.eks. ædelsten, ved at få fat i slebne, farvede glasprismer og fastgøre dem til sværdet med kontaktlim. Sætte læder på skæftet og lave Mønstre og indgraveringer (bedst med udskåret isoleringstape (undgå sprittusser)). [[Billede:Gaffasvaerd_faerdige.jpg|Tre færdiglavede gaffasværd]] {| border="1" |+ Længder på sværd (cm) ! Våben ! colspan="2" align="center" |Bladet ! Max. længde |- | | min. | max. | i alt |- | Kort sværd | 33 | 61 | 82 |- | Langt sværd | 64 | 92 | 112 |- | 2-håndssværd | 102 | 147 | 183 |} Billede:Gaffasvaerd materialer.jpg 2653 7027 2006-06-22T10:48:55Z Jan Krymmel 127 Materialer der skal bruges til fremstilling af et Gaffasværd == Beskrivelse == Materialer der skal bruges til fremstilling af et Gaffasværd == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd faerdige.jpg 2654 7029 2006-06-22T11:02:27Z Jan Krymmel 127 Billede af tre færdige gaffasværd == Beskrivelse == Billede af tre færdige gaffasværd == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd Noeden.jpg 2655 7033 2006-06-22T11:13:26Z Jan Krymmel 127 Nøden til et gaffasvaerd == Beskrivelse == Nøden til et gaffasvaerd == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd parerstang.jpg 2656 7035 2006-06-22T11:15:25Z Jan Krymmel 127 Parerstangen til et gaffasværd == Beskrivelse == Parerstangen til et gaffasværd == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd lim1.jpg 2657 7039 2006-06-22T11:17:55Z Jan Krymmel 127 Samling af gaffasværds klinge 1 == Beskrivelse == Samling af gaffasværds klinge 1 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd lim2.jpg 2658 7040 2006-06-22T11:18:17Z Jan Krymmel 127 Samling af gaffasværds klinge 2 == Beskrivelse == Samling af gaffasværds klinge 2 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd lim3.jpg 2659 7041 2006-06-22T11:18:33Z Jan Krymmel 127 Samling af gaffasværds klinge 3 == Beskrivelse == Samling af gaffasværds klinge 3 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd udskaering.jpg 2660 7042 2006-06-22T11:20:58Z Jan Krymmel 127 Udskæring af æg på gaffasværds klinge == Beskrivelse == Udskæring af æg på gaffasværds klinge == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd aeg.jpg 2661 7043 2006-06-22T11:21:50Z Jan Krymmel 127 Udskæring af æg på gaffasværds klinge == Beskrivelse == Udskæring af æg på gaffasværds klinge == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd armering1.jpg 2662 7047 2006-06-22T11:59:36Z Jan Krymmel 127 Sikring af kernespidsen i et gaffasværd == Beskrivelse == Sikring af kernespidsen i et gaffasværd == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd armering2.jpg 2663 7048 2006-06-22T12:00:51Z Jan Krymmel 127 Sikring af kernespidsen i et gaffasværd == Beskrivelse == Sikring af kernespidsen i et gaffasværd == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Det store slag a.jpg 2664 7059 2006-06-22T18:21:35Z Jan Krymmel 127 De to sider i et stort slag i et fantasy live rollespil == Beskrivelse == De to sider i et stort slag i et fantasy live rollespil == Licens == {{GFDL-self}} Liverollespilsbogen/Klubber 2665 8580 2006-10-20T15:53:54Z 85.218.174.181 /* Fyn */ Her er en liste med hjemmesideadresser over klubber i danmark indelt efter genre og landsdel. Der findes en rigtig god portal med alt om live rollespil på [http://www.liveforum.dk www.liveforum.dk] der er Danmarks portal om levende rollespil. Her kan du finde foreninger i lokalområdet, arrangementer der er på vej, debatter, butikker, artikler, billeder og meget mere. ==Fantasy:== ===Nordjylland:=== '''Tåge over Lothvik''' Frederikshavn Rollespilsforening Spilsted: Knivholtskoven 2. søndag/måneden Hjemmeside: [http://www.frf.eu www.frf.eu] '''Sidste Søndag''' TroA Spilsted: Lundby krat, Aalborg Sidste søndag/måneden Hjemmeside: [http://www.troa.dk www.troa.dk] '''Kieros Arv''' Quendi Spilsted: Bagterpplantage, Hjørring Første lørdag/måneden (Bortset fra Januar som altid er anden lørdag) Hjemmeside: [http://www.Rollespilsklubben.dk www.Rollespilsklubben.dk] '''Akastin- Fantasiens herkser''' Akastin Spilsted: Rold skov, Skørping 3. lørdag/måneden Hjemmeside: [http://www.akastin.dk www.akastin.dk] ===Midtjylland=== '''Kanevarla''' Ølgod Rollespil Spilsted: Tarm Plantage Foreningen laver desunden også Ganster Live Hjemmeside: [http://www.oelgodrollespil.dk www.oelgodrollespil.dk] ===Sønderjylland=== ===Fyn=== Ezendo, Dragonslair Odense Spiller anden sidste søndag i måneden http://www.dragonslair.dk/ezendo_web/index2.php ===Sjælland og øerne=== ==Vampire== ===Jylland=== '''Cairo by night''' Spilsted: Stationen i Nørresundby, Ålborg 3. lørdag/måneden Hjemmeside: [http://www.vampirelive.dk www.vampirelive.dk] Liverollespilsbogen/Kostumer 2666 8180 2006-08-07T14:27:21Z Bisgaard 36 Gendannelse til seneste version ved Krymmel, fjerner ændringer fra 87.51.239.89 Af alt udstyret er kostumet det vigtigste, det er ikke muligt at opretholde illutionen om at man slås mod en ridder, hvis den man kæmper mod står i cowboy-bukser. Det er også vigtigt at man vælger sig et kostume der passer godt til ens rolle, det nytter ikke at rende rundt i laser og spille ridder (eller omvendt). I de fleste spil er det også bestemt hvilken type påklædning de forskellige racer foretrækker. Det er dog et mindre problem ved at bruge ordet kostume, jeg har oplevet mange spillere snakke om det er et fint kostume når vi spiller, og det er en mere uheldig del af det ord. Jeg vil kunne sige næsten med sikkerhed at vor forfædre ikke brugte ordet kostume om deres dagligdags tøj. Jeg mener derfor man bør tænke sig om og måske bruge ordet påklæding istedet. __TOC__ ==Kostumevalg efter race== Se også Guiden til valg efter status Lidt om sammensætningerne,farvevalg og race/klassevariationer: ===Mennesker=== Et menneske er nok det sværreste at vælge kostume til, de kan gå i næsten alt klædt på efter mode og stand. Tag hensyn til den gruppe du tilhører (farvevalg og snit). Se også nordboer, romere '''Farver:''' Alle '''Materialer:''' Uld, hør, bomuld, fleese, velour(Hvis han er meget rig ... ikke nevøs velour), fløjl, poplin, læder og skin '''Sko:''' Almindelige lædersko, tøfler, støvler, sandaler ====Nordboer:==== :Bukser, tunika, kofte over tunika, kappe. Så enkelt kan en nordbo's dragt beskrives. Bukserne kan også være posebukser, men det er nærmest så store som variationerne bliver. Nordboerne er meget glade for brikvævning og anden kantning til deres tøj. :'''Farver:''' Alle :'''Materialer:''' Uld, hør og skind (kun til for/kantning) :'''Sko:''' vikingetidsko, sandaler ====Romere:==== :Typisk tunika der går så langt ned at den virker som nederdel eller kjole, under den bæres der i vintertiden bukser. rigere romere brugte guld og sølv tråd og bånd til at ud smykke tøjet med. :'''Farver:''' rød, lilla og hvid :'''Materialer:''' Hør, bomuld :'''Sko:''' sandaler, om vinteren støvler ====Skotter:==== :Mandlige skotter går altid med kilt i klanens farver, de klassiske skotstærn. under kilten bære man gerne en tunika agtig trøje. derudover har man lange knæ strømper på. :'''Farver:''' Kilten har skotstærn, og tunikaen har gerne jordfarver. :'''Materialer:''' Hør, uld :'''Sko:''' sandaler, støvler, sko ===Gnomer:=== En gnom vil typisk være at finde i en kofte over en underkofte (altså, en mere kropsnær udgave) med tilhørende posebukser. Tøjet er typisk simpelt og praktisk, uden udsmykninger, da sådant ville gå i vejen. '''Farver:''' Rød, ubleget hør/uld, grå og brun. '''Materialer:''' Uld, hør, bomuld '''Sko:''' støvletter, eventuelt med hæl for at hæve højden ===Hobbitter:=== Hobbitter går i skjorter med en vest over, bukser og sko der nærmest minder om tøfler. Husk på at hobbitter er et meget mageligt folkefærd, og deres tøj er derefter. '''Farver:''' Grøn, brun, hvid, nuancer af skovfarver '''Materialer:''' Uld, hør, bomuld, fleece, velour (hvis han er meget rig ... ikke nervøs velour), poplin, fjøjl, læder. '''Sko:''' Tøfler/almindelige lædersko ===Dværge:=== Dværgene, bjergenes stoute folkefærd, altid klar på at arbejde i minen eller andre steder. Det aftegner sig i dværgenes påklædning, for de er som gnomer praktisk påklædt, således at de altid kan komme til at lave noget arbejde. At de så ikke har gnomers æstestiske sans, er et helt andet kapitel. Et forklæde af læder eller meget groft stof er en god ting, og sammensat med en kofte og et par bukser (plus et stort busket skæg) har man faktisk opskriften på en dværg. '''Farver:''' Lys grå, mørk grå, brun '''Materialer:''' Læder, lærred, uld. '''Sko:''' Støvler ===Magere:=== Magerne er et folkefærd, som på trods af deres meget forskellige baggrunde i høj grad klæder sig ens. Lange kutter/kåber er et must, og et bælte med mange bæltepunge i er en god tilføjelse. '''Farver:''' Varierer alt efter personlighed og race; hos elvere primært hvidt, grønt eller lyst blåt, mennesker alle farver og sortelvere sort og lilla. Andre racer klæder sig hvidt, sort eller rødt alt efter deres magiske tilhørsforhold. Broderier og lignenda kan forestille magiske symboler, eller magiske runer, og være udført over hele kutten. '''Materialer:''' Silke, bomuld, hør, poplin '''Sko:''' Tøfler, sandaler, bare fødder ===Orker, skovtrolde, gobliner:=== Fælles for disse er en tendens til kun at iklæde sig sporadiske klædninger, som så dækker kroppen så-som-så. Iturevne kutter, indsnøringer, bukser der er syet ude af facon og lignende. '''Farver:''' primært sort, men også jordfarver og evt. mørk armygrøn findes i sortimentet. '''Materialer:''' Læder, skind/pels, uld, hessian '''Sko:''' Sømbeslåede støvler ===Præster:=== Præster, klerke, de uundgåelige prædikanter ses mest i kutter (laves den stor nok og med nok "fald" ligner den faktisk også vore dages præstekåbe minus pibekrave). '''Farver:''' Sort, hvid, rød, brun (mere alá munk) '''Materialer:''' Uld! Bomuld, poplin, velour. '''Sko:''' Alle ===Elvere:=== Det høje folk, det smukke folk, De Hvide - ja, navnene er mange, og elverne udstiller i høj grad deres skønhed endnu mere end andre folk -alt skal være så smukt som muligt. Elvere går typisk i elverskjorter med enten meget smalle posebukser eller stramme hoser. En kappe der hænger elegant over skuldrene, og handsker for at fremhæve det slanke. '''Farver:''' Farven bestemmes udfra hvornår den enkelte elver er født, og elverens fammilie. Lyse, klare, dog ikke lyserød ''Forår'' Sarte faver, Pastelfarver, hvid, guld og sølv, lyslilla, -gul, -rød med mere (aldrig lyserød) ''Sommer'' Frodige farver, dybgrøn, hvid, klare blomsterfarver. Oftest grøn, med en smule andre farver som dekoration ''Efterår'' Brunlige, orange, røde,grønbrun, oliven, hvid, guld med mere ''Vinter'' Hvid forskellige pastelblå og lyseblå, grå, sølv. '''Materialer:''' Tyndt uld, hør, bomuld, silke, poplin, velour '''Sko:''' Slanke støvler, tøfler ====Skov Elvere:==== :Skov elverne bærer elverskjorter under en mere lang elvervest, de har et par stramme bukser. De bærer også gerne en kappe med hætte. deres fodtøj består et par elegante støvler. Ved skjortekanten bæres et par bracers (armbånd). der bruges gerne pæls til at ud smykke med. :'''Farver:''' Brug skemaet under "Elver" til at bestemme skjorte og bukser, typisk er en overdragt og kappe grøn så elveren falder ind i naturen. :'''Materialer:''' Uld, hør, bomuld, silke, velour (aldrig nervøst), pæls. :'''Sko:''' slanke støvler. ====Høj Elvere:==== :Høj elvererne går klæt i elverskjorter og et par stramme bukser, over det har de gerne en lang åben kåbe. Høj elver krigerer har i stedet for kåben en lang kappe som slevføliget hænger elegant over skulderen. :'''Faver:''' Brug skemaet under "Elver" til at bestemme skjorte, bukser og kåben. :'''Materialer:''' Hør, bomuld, silke, velour :'''Sko:''' Slanke støvler. ===Sortelvere:=== Sort. Sort sort sort og lilla. Eventuelt mørkerød og mørkeblå, disse farver dominerer hos det arrogante og onde sortelverfolk, der mest klæder som deres lyse brødre, de almindelige elvere. '''Farver:''' Sort, mørkerød, lilla, mørkeblå '''Materialer:''' Tyndt uld, hør, bomuld, silke, poplin, velour '''Sko:''' Slanke støvler, tøfler Kilde: Andreas Baumann Nikolaj Taul Krümmel ==Kostumer Efter Status== ===Mennesker:=== ====Kongen:==== :Kongen bærer normalt en lang tunika det går ca. til mid på låret, et par bukser, over tunikaen har de en krave i noget finerer stof. og over det en kappe. Det hele er gerne udsmykket med kantbånd. Under cermonier bære han en cermonil kappe med pelskant. :Farver: Stærke farver, som høj rød eller indiablå (konge blå) :Matrialer: Tykt uld, Verlour (cermoni kappen må godt være nervøst), silke :Sko: Støvler ====Høj Adlen:==== :Hertuger og Grever, går klæt i lang tunika, bukser over det en kappe. Det må meget gerne være udsmykket fint med enten kant bånd eller pels. :Farver: mindre stærke farver, som blå, rød og hvid. :Materialer: uld, verlour, hør :Sko: Støvler, middelalder sko, tøfler, sandaler ====Adlen:==== :Baroner og ridderer går klæt som høj adlen, bare ikke så fint ud smykket. :Farver: Pastel farver :Materialer: uld, hør, bomuld :Sko: Støvler, middelalder sko, tøfler ==Links til guides== Her er i første omgang nogle gode links til guides med hjælp til at lave kostumer: ===Racebestemte=== ====Elver==== [http://www.liveforum.dk/article.php?cid=400 Guide til elverskjorte] ===Kostumedele=== ====Hovedbeklædninger==== [http://www.liveforum.dk/article.php?cid=355 Guide til strudhætte] ====Tunikaer og skjorter==== [http://www.gnom.dk/index.php?sender=tree&focus=1&print=&pageid=1185&visid=,1185 Guide til tunika (til nybegynderen bag symaskinen)] [http://gnom.dk/index.php?sender=tree&focus=1&print=&pageid=1207&visid=,1207 Guide til poseærmeskjorte] ====Slagkofter==== [http://www.liveforum.dk/article.php?cid=108 Slagkofte guide] [http://gnom.dk/index.php?sender=tree&focus=1&print=&pageid=1007&visid=,1007 Slagkofte guide 2] ====Kapper==== [http://www.liveforum.dk/article.php?cid=408 Den store kappeguide] ====Hoser, braies & bukser==== [http://www.liveforum.dk/article.php?cid=357 Guide til hoser] [http://www.liveforum.dk/article.php?cid=356 Guide til braies] [http://gnom.dk/index.php?sender=tree&focus=1&print=&pageid=1142&visid=,1142 Guide til bukser] [http://www.historiska.se/histvarld/drakter/monster/dvmpasbyxor.pdf Guide til posebukser (svensk)] [http://gnom.dk/index.php?sender=tree&focus=1&print=&pageid=1141&visid=,1141 Guide til posebukser] ====Fodtøj==== [http://www.liveforum.dk/article.php?cid=87 Guide til sko] [http://www.liveforum.dk/article.php?cid=875 Guide til let middelaldersko] Liverollespilsbogen/Liverollespil 2667 8497 2006-09-27T18:50:21Z 87.72.53.238 Mange der har spillet rollespil (bordrollespil) gennem længere tid har tit siddet og diskuteret under spillet, om det nu også er realistisk at man kan holde vagt en hel nat, eller svømme med rustning, hvor meget udstyr eller våben man er i stand til at bære og andre lignende diskutioner. Det har sandsynligvis været startskudet til at nogle har prøvet at omsætte spillet til en rigtig verden og skabte derved live rollespil som vi kender det i dag. Der kan også være mange flere deltagere i et levende rollespil, fra to til mange hundrede, der alle spiller forskellige roller og har forskellig udklædning på, i klubberne er der også mange steder passende kulisser (omgivelser), for fantasy spillene er det normalt at de foregår i en skov eller andet øde landskab.[[Billede:LARP_Grosse_Turney_2005-09-02.jpeg|thumb]] I stedet for rollespillets spilleder har live rollespil som regel en række arrangører (game mastere), der sørger for alt det praktiske og også finder på baggrunden for spillet. I live rollespil afgøres handlingen primært af alle spillerne (spillernes rolle) selv, ofte uden game masternes indblanding. *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Genrer|Genrer]] {{stadie kort|25%|08 jul, 2006}} *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg|Rollevalg]] {{stadie kort|25%|10 jul, 2006}} - Om roller og om hvordan man laver sin rolle *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Dagbog|Dagbogseksempel]] {{stadie kort|75%|18 aug, 2006}} - Et eksempel på hvordan en rolles deltagelse i en kampagne kan udvikle sig. Liverollespilsbogen/Udstyr 2668 7715 2006-07-09T12:25:18Z Jan Krymmel 127 Udstyr er en meget vigtig del af live rollespil, det er det der er med til at sætte stemningen. Foruden kostumet vil mange gerne have et sværd, men det kan også anbefales at medbringe andet udstyr, der kan underbygge ens rolle. Derfor er der her forslag til en hel masse udstyr og hvordan man fremstiller det selv. *[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben|Våben]] **[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd|Sværd]] ***[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd/Gaffasvaerd|Gaffasværd]] - Guide til fremstilling af et sværd beklædt med gaffa. ***[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd/Latexsvaerd|Latexsværd]] **[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Oekse|Økse]] **[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Bue|Bue]] **[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Armbroest|Armbrøst]] *[[Liverollespilsbogen/Udstyr/Skjold|Skjold]] Liverollespilsbogen/Spileffekter 2669 8302 2006-08-22T07:01:08Z Jan Krymmel 127 Når man først har fået et rollespil i gang, kan man udbygge spillet med en række effekter til at underbygge spillet. Her vil være en række opskrifter på gode effekter man selv kan udføre. Men sørg altid for at dine spilledere (gamemastere) har godkendt bugen af effekterne. __TOC__ ==Fråde om munden:== Få fråden til at flyde ud af munden når du går besærk (dette er ufarligt og kan bruges af alle). '''Materialer:''' c-vitamin brusetabletter '''Udførsel:''' Sørg for at have godt med spyt i munden, tag så en halv eller hel brusetablet i munden og knas den og lidt efter vil skummet løbe ud af munden ==Magisk ildtænding== Ren magi - du tænder bål med en vædske. '''Materialer:''' *Kalium-permanganat *Glycerin *Evt. petroleum '''Udførsel:''' # Kalium-permanganat pakkes ind i et kaffefilter. # Læg kalium-permanganat-pakken ind i et lille bål # Hæld evt. lidt petrolium på brændet (pakken må ikke gøres våd) # Dryp en lille smule glycerin nedover på pakken. # Der opstår så på magisk vis ild efter et lille stykke tid. Du kan købe Kaliumpermanganat og glycerin i Matas. '''Sikkerhedsmomenter:''' Kaliumpermanganat er giftigt - indtagelse af 10 gram af stoffet kan være dræbende. Dog finder man antagelig tids nok ud af at stoffet ikke er spiseligt, når man opdager at det ætser hud og slimhinder. Selv om spildt kaliumpermanganat ikke kommer i direkte kontakt med mennesker, skal man være opmærksom på at indånding af støv giver svie i luftvejene, hoste og åndedrætsbesvær. ==Røg== At lave en flot røgsky (bør kun bruges i samråd med gamemasterne). [[Billede:røgbombe.jpg|thumb|200px|Right]] '''Materialer:''' *1 g kaliumnitrat (KNO3) også kaldet salpeter, eller kalisalpeter *1 g sukker *Evt. et par sæbespåner *Bæger fra f.eks. et fyrfadslys el. lign. eller stanniol eller papir til indpakning *God lang tændstik eller et bål '''Udførsel:''' #Sukker og kaliumnitrat blandes i f.eks. et bæger fra et fyrfadslys eller i en lille skål lavet af firdobbelt stanniol. #Bægeret med sukker-kaliumnitratblandingen placeres på en mursten og der sættes ild til blandingen med en god, lang tændstik. #Blandingen kan også pakkes ind i et stykke papir der kan kastes ind i et bål der så vil udvikle kraftig røg '''Hvad sker der?''' Kaliumnitrat og sukker kan ikke brænde hver for sig, men blandes det i forholdet 1:1 har man såvel oxidationsmiddel (kaliumnitrat) og reduktionsmiddel/brændstof (sukker) i samme blanding. Forbrændingen under disse omstændigheder er ikke fuldstændig, så blandingen vil udsende en tydeligt sort røg. Røgen stammer fra ufuldstændigt oxideret/forbrændt sukker og består af små kulstofpartikler. Den pink-lilla farve er kaliums flammefarve. Tilsætning af et par sæbespåner giver en ekstra tæt og tyk røg, da sæben også er et reduktionsmiddel, og gør at der er endnu mindre ilt til forbrændingsreaktionen. Vil man hellere have mere af den smukke flammefarve kan man øge mængden af kaliumnitrat, f.eks 2 dele kaliumnitrat til 1 del sukker. '''Sikkerhedsklasse:''' *Moderat farlig - Vær opmærksom på at røgen indeholder skadelige stoffer. '''Sikkerhedsmomenter:''' # Pas på med at reaktionen giver sig til at ulme uden at du opdager det. #Forbrændingen danner en del røg indeholdende NOxer og kulpartikler, fordi det er svært at få en fuldstændig forbrænding. Derfor er det bedst at lave udendørs eller i et velventileret lokale. Det er ikke sundt at indånde røgpartiklerne. #Kemikaliedeklaration for Kaliumnitrat: Risiko for allergi-udvikling ved indånding. Farlig ved indtagelse i større mængder. Brandnærende. '''Faktorer:''' [[Billede:røgbombe2.jpg|thumb|200px|right]] *Jo finere pulver man blander jo voldsommere bliver reaktionen - brug alm sukker krystaller, de virker fint. *Pas på med røgen. Den lugter grimt. Sørg for god ventilation. *Man kan evt. anvende en lunte fra et heksehyl til at antænde blandingen. Husk at fjerne heksehylet først! *Hvis du laver en større pulverblanding på forhånd, så HUSK at mærke bøtten med indhold med en holdbar tusch. Blandingen er ikke farlig, og reagerer ikke før der sættes ild til den. *Blandingen kan godt være lidt svær at antænde – det kan tage noget tid. Brug evt. en creme brulée brænder. *Prøv evt. også at lave en smeltet blanding af kaliumnitraten og sukkeret. Start med at smelte sukkeret og tilsæt så langsomt kaliumnitraten. Hæld den smeltede masse over i et lukket paprør og stik en stormtændstik (eller en lunte) ned i den størknende blanding. Husk små mængder – små ulykker….. *Prøv at blande knuste cornflakes med kaliumnitrat og antænd dette. Det virker også forrygende! Billede:Gaffasvaerd skaefte1.jpg 2670 7117 2006-06-27T18:32:54Z Jan Krymmel 127 Gaffasværdets skæfte 1 == Beskrivelse == Gaffasværdets skæfte 1 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd skaefte2.jpg 2671 7118 2006-06-27T18:36:31Z Jan Krymmel 127 Gaffasværdets skæfte 2 Gaffasværdets skæfte 2 Billede:Gaffasvaerd skaefte3.jpg 2672 7119 2006-06-27T18:37:05Z Jan Krymmel 127 Gaffasværdets skæfte 3 == Beskrivelse == Gaffasværdets skæfte 3 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd tape.jpg 2673 7123 2006-06-27T18:47:29Z Jan Krymmel 127 Der lægges gaffa på sværdets klinge == Beskrivelse == Der lægges gaffa på sværdets klinge == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd glasfibertape.jpg 2674 7125 2006-06-27T18:50:04Z Jan Krymmel 127 Glasfiberforstærkning a af sværdets spids == Beskrivelse == Glasfiberforstærkning a af sværdets spids == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Gaffasvaerd forstærkning.jpg 2675 7127 2006-06-27T18:52:05Z Jan Krymmel 127 Forstærkning af parerstangen med ekstra gaffa == Beskrivelse == Forstærkning af parerstangen med ekstra gaffa == Licens == {{GFDL-self}} WikiKogebogen/Drømmekage 2676 8821 2006-12-07T16:23:36Z Bisgaard 36 kat +typo == Ingredienser: == '''Kagen:''' *50 g margarine *300 g mel *3 tsk. bagepulver *1 tsk. vanillepulver *3 æg *250 g sukker *2 dl vand '''Kokosmasse:''' *125 g margarine *1/2 dl vand *100 g kokosmel *250 g mørk farin === Fremgangsmåde === #Rør Æg og sukker sammen. #smelt margarinen og tilsæt den. #Sigt mel Bagepulver og vanillepulver, tilsæt vand løbende. #Dejen bages i ovnen i 20 minutter ved 200°C. Ikke varmluft! #Kokosmassens ingredienser smeltes sammen i en gryde. #Det smøres ud på kagen og skal trække i 5 minutter. [[Kategori:WikiKogebogen]] Billede:Iltindikator.PNG 2677 7137 2006-06-28T09:14:47Z LouiseK 128 illustration til forklaring af iltindikator illustration til forklaring af iltindikator Scienceshow/Vejledninger/Trafiklys 2678 8493 2006-09-25T15:14:22Z LouiseK 128 /* Hvad sker der? */ ==Formål== At fremstille en opløsning som skrifer farve pga. stoffet indigocarmin, som både er en syre-/baseindikator og en iltindikator. ''Forsøgsbeskrivelsen er til dels baseret på Syddansk Universitets Kemishows trafiklys:'' [http://www.kemishow.sdu.dk/Trafiklys.pdf http://www.kemishow.sdu.dk/Trafiklys.pdf] __TOC__ ==Sikkerhed== ===Sikkerhedsklasse=== *Ufarlig for erfarne folk. Bør ikke udføres af børn. ===Påkrævet sikkerhedsudstyr=== *Showfolk: Briller/kittel/gummihandsker. *Tilhørere: - ===Sikkerhedsmomenter=== '''Kemikaliedeklaration:''' *Natriumhydroxid stærkt basisk. Når man vejer det af bør man have gummihandsker på. Man skal også være opmærksom på, at når man hælder natriumhydroxid i vand, bliver vandet varmt. Typisk ikke så varmt, at man brænder sig alene pga. reaktionsvarmen, men man kan blive overrasket. *Indigocarmin. Risiko for udvikling af allergiske reaktioner i form af udslæt (kontakteksem) og/eller allergiske reaktioner fra luftvejene (ved indånding). I forsøget anvendes så små mængder at det ikke udgør en risiko. '''Affaldshåndtering:''' Opløsningen kan hældes i vasken. Der skylles efter med rigeligt vand. ==Materialer== '''Kemikalier:''' *Vand (1 liter) *NaOH el. KOH (7,5 g perler) *Indigocarmin (som pulver eller opløsning) *Druesukker (15 g glukose) *Udstyr: *Mindst 1 og gerne 2 1 liters koniske kolber, og gerne et 1-2 liters bægerglas *Teske *Varmeplade evt. med termostat eller en elkedel *Termometer ==Fremgangsmåde== *15 gram glukose opløses i 750 ml vand i en 1000 ml konisk kolbe. Vandet kan evt. være justeret til 42 °C inden tilsætning af glukosen ved at blande koldt vand med varmt vand evt. opvarmet i en elkedel. Ellers opvarmes opløsningen til 42°C. På tilsvarende vis opløses 7,5 gram NaOH i 250 ml vand der enten er eller opvarmes til 42 °C. Bemærk: NaOH frigiver varme ved opløsning i vand. *Der tilsættes en (lille!) spatelspids indigocarmin til glukose-opløsningen, der derved bliver mørkeblå. *Herefter tilsættes natriumhydroxid-opløsningen til glukoseopløsningen, der skifter farve til grøn. Herefter sker farveskift til rød og derefter gul. *Den gule opløsning hældes ned i 2000 ml bægerglas under god plasken (fra mindst en ½ meters højde). Opløsningen bliver grøn og skifter derefter over rød til gul igen. Man kan også slynge opløsningen rundt i kolben evt. efter at have hældt lidt af opløsningen fra. *Når man er færdig med at lave farveskift kan man til sidst give opløsningen et skvæt saltsyre, hvorved den blå farve, man havde i starten, fremkommer (uafhængig af iltstatus). ==Hvad sker der?== Indigocarmin er både en syre/base indikator og en ilt indikator. Ved neutral og sur pH er stoffet blåt, men bliver grønt ved højere pH-værdier. Endvidere kan stoffet reduceres (se skemaet nedenfor). Ved denne reduktion bliver stoffet først rødt og derefter gult muligvis på grund af sekventiel reduktion af de to grupper. Farven kan på et hvert tidspunkt skiftes tilbage til blå ved tilsætning af syre. Selve den redox-reaktion der sker mellem glukose og hydroxid er den samme som man ser ved Cambell’s blue bottle. Reaktionen mellem glukose, ilt og OH- er: 2 RCHO(aq) + O2(aq) + OH-(aq) → 2 RCOO-(aq) + H2O(l) hvor R angiver den øvrige del af et organisk molekyle (glukose i dette tilfælde). Dvs. reaktionen mellem sukker (glukose) og base forbruger ilt. Indikatoren (methylenblåt i tilfældet Cambell’s blue bottle og indigocarmin i tilfældet trafiklys) er en iltindikator som følgelig skifter farve når ilten forbruges. Når vi hælder trafiklyset over i et andet glas får vi iltet opløsningen, og indikatoren reagerer ved at skifte farve. I Cambell’s blue er methylenblå en katalysator for reaktionen forstået på den måde, at den selv reduceres til methylenhvid. Ligeledes reduceres indigocarmin til leuko-indigocarmin, som er gul. [[Billede:trafiklysreaktion1.png|center]] ==Perspektivering== Indigocarmin er blot et af mange naturligt forekommende farvestoffer som kan ændre farve ved enten ændring af pH eller oxidationspotentiale. Andre eksempler er methylenblåt. (der bl.a. bruges i Campbell’s blue bottle) og anthocyaninerne i rødkål. Indigo (den ikke sulfonerede analog af indigocarmin, også kaldet 2-(1,3-dihydro-3-oxo-2H-indol-2-yliden)-1,2-dihydro-3H-indol-3-on eller mellem venner; indigotin) er endvidere meget interessant ud fra en historisk synsvinkel, idet udviklingen af dette stof var grundlaget for de første store kemiske virksomheder og endvidere repræsenterer den syntetiske fremstilling af stoffet et gennembrud indenfor organisk kemi, idet det var første gang et kompliceret naturligt forekommende organisk molekyle blev syntetiseret i laboratoriet! Arbejdet med at finde en syntese af indigo påbegyndtes i 1865 af den tyske kemiker Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer, og 15 år senere lykkedes det for ham. Dette betød at blåt denim kunne fremstilles meget billigt, hvilket igen gav grundlag for dette tekstils (og dets karakteristiske blå farve) store succes. (Se ”Skruen uden ende” af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen, Teknisk forlag). Indigo har også været brugt som farvestof i fødevarer (E-132). Stoffet er dog idag mistænkt for at være allergifremkaldende. ==Show noter== *Det er ''ret vigtigt'' at væskerne bliver varmet til ca. 42°C (og så er 42 jo bare et sejt tal!) for at sikre at farveskiftene sker med en passende hastighed. Dette kan evt. checkes med termometer eller ved at røre ved flasken. I sidst nævnte tilfælde skal flasken føles lunken – altså bare lidt varmere end hånden. Skulle det smutte og temperaturen er for høj/lav så grib chancen og snak om relationen mellem temperatur og reaktionshastighed. Det går tydeligt alt for hurtigt ved 50 °C, men 45 °C er ok. *Man kan godt opvarme begge flasker på én varmeplade ved at have dem stående på skift! *Pas på med at tilsætte for meget indigocarmin – farverne kan blive for mørke og så kan farveskiftene blive svære at se. *Man kan også vise forsøget ”baglæns”, hvis man ikke har mulighed eller lyst til den foreslåede ”skridt-for-skridt” fremgangsmåde. Dette gøres ved at blande alle tingene på forhånd i en flaske eller kolbe og ryste denne kraftigt når farve reaktionen skal demonstreres (som ved Campells blue bottle). Dette fremkalder gul -> grøn og efterfølgende grøn -> rød -> gul skiftene. Det kræver dog ret god iltning for at skifte farven helt tilbage til grøn! ==Andre beskrivelser== Websites med mere info: [http://jchemed.chem.wisc.edu/ : Journal of chemical education] [http://www.chem.ed.ac.uk/chemcon/teach09.htm : Endnu en opskrift på trafiklyset] [http://www.kemishow.sdu.dk/Trafiklys.pdf : Trafiklys opskrift...] [http://indigo-dye.ask.dyndns.dk/ : Lidt om farvestoffet indigos historie] [http://en.wikipedia.org/wiki/Indigo_dye : Mere om indigo...] [http://nobelprize.org/chemistry/laureates/1905/baeyer-bio.html : Om Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer] [[Kategori:Scienceshow/Vejledninger|Trafiklys]] Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Armbroest 2680 7742 2006-07-09T17:27:33Z Jan Krymmel 127 ==Armbrøst== [[w:armbrøst|Armbrøste]] kræver våbenilladelse i Danmark, men Landsorganisationen for Levende rollespil har fået designet en der er blevet godkendt af politiet (den falder ind unde katagorien legetøj) da den ikke har nogen aftrækker. Den kræver en del øvelse at skyde med, men er et godt alternativ til buen. Den skal bygges efter denne anvisning, da man ellers risikerer at stå med et rigtigt våben ifølge våbenloven. Der er også mange klubber der ikke vil annerkende dem, så undersøg om den klub du vil spille i tillader armbrøste af denne type. .. MediaWiki:Common.css 2682 7177 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default /** CSS placed here will be applied to all skins */ MediaWiki:Accesskey-watch 2683 7178 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default w MediaWiki:Autoredircomment 2684 8153 2006-07-28T12:31:16Z Bisgaard 36 Omdirigerer til [[$1]] Omdirigerer til [[$1]] MediaWiki:Blockededitsource 2685 8114 2006-07-28T11:58:52Z Bisgaard 36 Teksten hørende til '''dine redigeringer''' af '''$1''' vises nedenfor: Teksten hørende til '''dine redigeringer''' af '''$1''' vises nedenfor: MediaWiki:Blockedoriginalsource 2686 8154 2006-07-28T12:33:00Z Bisgaard 36 Kildekoden til '''$1''' vises herunder: Kildekoden til '''$1''' vises herunder: MediaWiki:Boteditletter 2687 7182 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default b MediaWiki:Cannotundelete 2688 8739 2006-11-15T16:49:25Z Bisgaard 36 oversat Fejl under gendannelse; en anden har muligvis gendannet siden allerede. MediaWiki:Catseparator 2689 7184 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default | MediaWiki:Confirmemail needlogin 2690 8755 2006-11-15T17:05:46Z Bisgaard 36 oversat Du skal $1 for at bekræfte din e-mail-adresse. MediaWiki:Editold 2691 7186 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default redigér MediaWiki:Export-submit 2692 7188 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default Export MediaWiki:Feed-invalid 2693 7189 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default Invalid subscription feed type. MediaWiki:Group-steward-member 2694 7190 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default Steward MediaWiki:History-feed-description 2695 7191 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default Revision history for this page on the wiki MediaWiki:History-feed-empty 2696 7192 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default The requested page doesn't exist. It may have been deleted from the wiki, or renamed. Try [[Special:Search|searching on the wiki]] for relevant new pages. MediaWiki:History-feed-item-nocomment 2697 7193 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default $1 at $2 MediaWiki:History-feed-title 2698 7194 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default Revision history MediaWiki:Import-interwiki-history 2699 8122 2006-07-28T12:08:08Z Bisgaard 36 Kopier alle historikversioner for denne side Kopier alle historikversioner for denne side MediaWiki:Import-interwiki-submit 2700 8123 2006-07-28T12:08:56Z Bisgaard 36 Importer Importer MediaWiki:Import-interwiki-text 2701 8124 2006-07-28T12:09:37Z Bisgaard 36 oversat Vælg en wiki og en sidetitel til importering. Revisionsdatoer og bidragyderes navne vil blive bevaret. Alle transwikiimporthandlinger logges i [[Speciel:Log/import|importeringsloggen]]. MediaWiki:Import-logentry-interwiki 2702 7198 2006-07-01T18:44:54Z MediaWiki default transwikied $1 MediaWiki:Import-logentry-interwiki-detail 2703 8125 2006-07-28T12:10:22Z Bisgaard 36 $1 revision(er) fra $2 $1 revision(er) fra $2 MediaWiki:Import-logentry-upload 2704 8126 2006-07-28T12:10:59Z Bisgaard 36 importerede $1 ved filoplægning importerede $1 ved filoplægning MediaWiki:Import-logentry-upload-detail 2705 8127 2006-07-28T12:11:30Z Bisgaard 36 $1 revision(er) $1 revision(er) MediaWiki:Import-revision-count 2706 8128 2006-07-28T12:12:03Z Bisgaard 36 $1 revisioner $1 revisioner MediaWiki:Importbadinterwiki 2707 7203 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Bad interwiki link MediaWiki:Importcantopen 2708 7204 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Couldn't open import file MediaWiki:Importlogpage 2709 7205 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Import log MediaWiki:Importlogpagetext 2710 7206 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Administrative imports of pages with edit history from other wikis. MediaWiki:Importnopages 2711 8152 2006-07-28T12:29:50Z Bisgaard 36 Ingen sider at importere. Ingen sider at importere. MediaWiki:Importstart 2712 8151 2006-07-28T12:29:20Z Bisgaard 36 Importerer sider... Importerer sider... MediaWiki:Importunknownsource 2713 8150 2006-07-28T12:28:47Z Bisgaard 36 Ukendt importkildetype Ukendt importkildetype MediaWiki:Loginlanguagelabel 2714 7210 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Language: $1 MediaWiki:Loginlanguagelinks 2715 7211 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default * Deutsch|de * English|en * Esperanto|eo * Français|fr * Español|es * Italiano|it * Nederlands|nl MediaWiki:Metadata help 2716 7212 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Metadata (see [[{{ns:project}}:Metadata]] for an explanation): MediaWiki:Nmembers 2717 7213 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default $1 {{PLURAL:$1|member|members}} MediaWiki:Noexactmatch 2718 7214 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default {{SITENAME}} har ingen artikel med dette navn. Du kan [[:$1|oprette en artikel med dette navn]] eller [[{{ns:4}}:Efterspurgte_artikler|efterspørge den]]. For at undgå flere artikler om samme emne, bedes du inden oprettelsen søge efter artiklen under alternative navne og stavemåder. MediaWiki:Nouserspecified 2719 7215 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default You have to specify a username. MediaWiki:Nstab-project 2720 7216 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Om MediaWiki:Oldrevisionnavigation 2721 7217 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Revision as of $1; $5 $3 | $2 | $4 MediaWiki:Prefs-watchlist-edits 2722 7218 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Antal redigeringer der vises i udvidet overvågningsliste: MediaWiki:Projectpage 2723 7219 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Se metasiden MediaWiki:Session fail preview html 2724 7220 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Sorry! We could not process your edit due to a loss of session data. ''Because this wiki has raw HTML enabled, the preview is hidden as a precaution against JavaScript attacks.'' If this is a legitimate edit attempt, please try again. If it still doesn't work, try logging out and logging back in. MediaWiki:Sp-newimages-showfrom 2725 7221 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Show new images starting from $1 MediaWiki:Tog-extendwatchlist 2726 7222 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Udvidet liste med seneste ændringer MediaWiki:Unblocked 2727 8143 2006-07-28T12:23:16Z Bisgaard 36 Blokeringen af [[Bruger:$1|$1]] er ophævet Blokeringen af [[Bruger:$1|$1]] er ophævet MediaWiki:Uncategorizedimages 2728 7225 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Uncategorized images MediaWiki:Undeletecomment 2729 7226 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Comment: MediaWiki:Undeletedfiles 2730 7227 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default $1 file(s) restored MediaWiki:Undeletedpage 2731 7228 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default <big>'''$1 has been restored'''</big> Consult the [[Special:Log/delete|deletion log]] for a record of recent deletions and restorations. MediaWiki:Undeletedrevisions-files 2732 7229 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default $1 revisions and $2 file(s) restored MediaWiki:Undeleteextrahelp 2733 7230 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default To restore the entire page, leave all checkboxes deselected and click '''''Restore'''''. To perform a selective restoration, check the boxes corresponding to the revisions to be restored, and click '''''Restore'''''. Clicking '''''Reset''''' will clear the comment field and all checkboxes. MediaWiki:Undeletereset 2734 7231 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Reset MediaWiki:Uploadnewversion-linktext 2735 7232 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Læg en ny version af denne fil op MediaWiki:Viewsourcefor 2736 7233 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default for $1 MediaWiki:Watchlistanontext 2737 8141 2006-07-28T12:20:48Z Bisgaard 36 Venligst $1 for at se eller redigere emner på din overvågningsliste. Venligst $1 for at se eller redigere emner på din overvågningsliste. MediaWiki:Watchlistfor 2738 7235 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default (for '''$1''') MediaWiki:Wldone 2739 7237 2006-07-01T18:44:55Z MediaWiki default Gennemført. Skabelon:Babel-1 2740 7411 2006-07-02T16:06:31Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-2 2741 7412 2006-07-02T16:06:47Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-3 2742 7413 2006-07-02T16:07:03Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-4 2743 7414 2006-07-02T16:07:18Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-5 2744 7415 2006-07-02T16:07:43Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-6 2745 7416 2006-07-02T16:08:01Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-20 2746 7429 2006-07-02T16:12:29Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | {{Bruger {{{13}}}}} |- | {{Bruger {{{14}}}}} |- | {{Bruger {{{15}}}}} |- | {{Bruger {{{16}}}}} |- | {{Bruger {{{17}}}}} |- | {{Bruger {{{18}}}}} |- | {{Bruger {{{19}}}}} |- | {{Bruger {{{20}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-19 2747 7428 2006-07-02T16:12:13Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | {{Bruger {{{13}}}}} |- | {{Bruger {{{14}}}}} |- | {{Bruger {{{15}}}}} |- | {{Bruger {{{16}}}}} |- | {{Bruger {{{17}}}}} |- | {{Bruger {{{18}}}}} |- | {{Bruger {{{19}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-18 2748 7427 2006-07-02T16:11:57Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | {{Bruger {{{13}}}}} |- | {{Bruger {{{14}}}}} |- | {{Bruger {{{15}}}}} |- | {{Bruger {{{16}}}}} |- | {{Bruger {{{17}}}}} |- | {{Bruger {{{18}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-17 2749 7426 2006-07-02T16:11:38Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | {{Bruger {{{13}}}}} |- | {{Bruger {{{14}}}}} |- | {{Bruger {{{15}}}}} |- | {{Bruger {{{16}}}}} |- | {{Bruger {{{17}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-16 2750 7425 2006-07-02T16:11:19Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | {{Bruger {{{13}}}}} |- | {{Bruger {{{14}}}}} |- | {{Bruger {{{15}}}}} |- | {{Bruger {{{16}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-15 2751 7424 2006-07-02T16:11:00Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | {{Bruger {{{13}}}}} |- | {{Bruger {{{14}}}}} |- | {{Bruger {{{15}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-14 2752 7423 2006-07-02T16:10:46Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | {{Bruger {{{13}}}}} |- | {{Bruger {{{14}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-13 2753 7422 2006-07-02T16:09:53Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | {{Bruger {{{13}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-12 2754 7421 2006-07-02T16:09:32Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | {{Bruger {{{12}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-11 2755 7420 2006-07-02T16:09:16Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | {{Bruger {{{11}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-10 2756 7419 2006-07-02T16:08:50Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | {{Bruger {{{10}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-9 2757 7418 2006-07-02T16:08:36Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | {{Bruger {{{9}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-8 2758 7417 2006-07-02T16:08:21Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | {{Bruger {{{8}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Babel-7 2759 7410 2006-07-02T16:06:13Z Bisgaard 36 kat {| style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px" |- | style="text-align: center" | '''[[Wikibooks:Babel]]''' |- | {{Bruger {{{1}}}}} |- | {{Bruger {{{2}}}}} |- | {{Bruger {{{3}}}}} |- | {{Bruger {{{4}}}}} |- | {{Bruger {{{5}}}}} |- | {{Bruger {{{6}}}}} |- | {{Bruger {{{7}}}}} |- | style="text-align: center" | [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber|Brugere efter sprog]] |} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Bruger da-1 2760 7437 2006-07-02T16:22:41Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog1|da|Denne bruger kan skrive '''[[:Kategori:Brugere da|dansk]]''' på et '''[[:Kategori:Brugere da-1|grundlæggende]]''' niveau.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner da|Da]] </noinclude> Skabelon:Brugersprog1 2761 7349 2006-07-02T15:10:29Z Bisgaard 36 katfix <div style="float:left;border:solid #C0C8FF 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#F0F8FF" | style="width:45px;height:45px;background:#C0C8FF;text-align:center;font-size:14pt" | '''{{{1}}}-1''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;text-align:{{{3}}};" | {{{2}}} |} </div> {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Bruger|[[Kategori:Brugere {{{1}}}-1|{{PAGENAME}}]]}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Brugersprog2 2762 7353 2006-07-02T15:15:09Z Bisgaard 36 katfix <div style="float:left;border:solid #77E0E8 1px;margin:1px"> <table cellspacing="0" style="width:238px;background:#D0F8FF"><tr> <td style="width:45px;height:45px;background:#77E0E8;text-align:center;font-size:14pt">'''{{{1}}}-2'''</td> <td style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;text-align:{{{3}}};">{{{2}}} </td></tr></table></div> {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Bruger|[[Kategori:Brugere {{{1}}}-2|{{PAGENAME}}]]}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Brugersprog0 2763 7354 2006-07-02T15:15:50Z Bisgaard 36 katfix <div style="float:left;border:solid #C0C8FF 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#F0F8FF" | style="width:45px;height:45px;background:#FFB3B3;text-align:center;font-size:14pt" | '''{{{1}}}-0''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;text-align:{{{3}}};" | {{{2}}} |} </div> {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Bruger|[[Kategori:Brugere {{{1}}}-0|{{PAGENAME}}]]}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Brugersprog3 2764 7352 2006-07-02T15:12:34Z Bisgaard 36 katfix <div style="float:left;border:solid #99B3FF 1px;margin:1px"> <table cellspacing="0" style="width:238px;background:#E0E8FF"><tr> <td style="width:45px;height:45px;background:#99B3FF;text-align:center;font-size:14pt">'''{{{1}}}-3'''</td> <td style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;text-align:{{{3}}};">{{{2}}}</td> </tr></table></div> {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Bruger|[[Kategori:Brugere {{{1}}}-3|{{PAGENAME}}]]}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Bruger da-0 2765 7452 2006-07-02T16:28:12Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog0|da|Denne bruger '''[[:Kategori:Brugere da-0|forstår ikke]] [[:Kategori:Brugere da|dansk]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner da|Da]] </noinclude> Skabelon:Bruger da-2 2766 7436 2006-07-02T16:22:26Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog2|da|Denne brugers kendskab til '''[[:Kategori:Brugere da|dansk]]''' er på '''[[:Kategori:Brugere da-2|mellemniveau]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner da|Da]] </noinclude> Skabelon:Bruger da-3 2767 7435 2006-07-02T16:22:10Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog3|da|Denne bruger kan bidrage på '''[[:Kategori:Brugere da-3|flydende]]''' '''[[:Kategori:Brugere da|dansk]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner da|Da]] </noinclude> Skabelon:Bruger da 2768 7438 2006-07-02T16:23:13Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog|da|Denne bruger har '''[[:Kategori:Brugere da|dansk]]''' som '''[[:Kategori:Brugere da-N|modersmål]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner da|Da]] </noinclude> Skabelon:Brugersprog 2769 7348 2006-07-02T15:08:38Z Bisgaard 36 katfix <div style="float:left;border:solid #6EF7A7 1px;margin:1px"> <table cellspacing="0" style="width:238px;background:#C5FCDC"><tr> <td style="width:45px;height:45px;background:#6EF7A7;text-align:center;font-size:14pt">'''{{{1}}}'''</td> <td style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;text-align:{{{3}}};">{{{2}}}</td> </tr></table></div> {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Bruger|[[Kategori:Brugere {{{1}}}-N|{{PAGENAME}}]]}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> Skabelon:Bruger en-1 2770 7440 2006-07-02T16:23:56Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog1|en|This user is able to contribute with a '''[[:Kategori:Brugere en-1|basic]]''' level of '''[[:Kategori:Brugere en|English]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner en|En]] </noinclude> Skabelon:Bruger en-2 2771 7441 2006-07-02T16:24:07Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog2|en|This user is able to contribute with an '''[[:Kategori:Brugere en-2|intermediate]]''' level of '''[[:Kategori:Brugere en|English]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner en|En]] </noinclude> Skabelon:Bruger en-3 2772 7442 2006-07-02T16:24:19Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog3|en|This user is able to contribute with an '''[[:Kategori:Brugere en-3|advanced]]''' level of '''[[:Kategori:Brugere en|English]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner en|En]] </noinclude> Skabelon:Bruger en-4 2773 7443 2006-07-02T16:24:32Z Bisgaard 36 tilpasset <div style="float:left;border:solid #CCCC00 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#FFFF99" | style="width:45px;height:45px;background:#FFFF00;text-align:center;font-size:14pt" | '''en-4''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | This user speaks '''[[:Kategori:Brugere en|English]]''' at a '''[[:Kategori:Brugere en-4|near-native]]''' level. [[Kategori:Brugere en-4|{{PAGENAME}}]] |}</div> <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner en|En]] </noinclude> Skabelon:Bruger en 2774 7439 2006-07-02T16:23:38Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog|en|This user is a '''[[:Kategori:Brugere en-N|native]] [[:Kategori:Brugere en|English speaker]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner en|En]] </noinclude> Skabelon:Bruger nn 2775 7444 2006-07-02T16:25:26Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog|nn|Denne brukaren har '''[[:Kategori:Brugere nn|nynorsk]]''' som sitt '''[[:Kategori:Brugere nn-N|første skriftspråk ]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner nn|Nn]] </noinclude> Skabelon:Bruger nn-1 2776 7445 2006-07-02T16:25:40Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog1|nn|Denne brukaren har berre '''[[:Kategori:Brugere nn-1|grunnleggjande kunnskapar]]''' i '''[[:Kategori:Brugere nn|nynorsk]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner nn|Nn]] </noinclude> Skabelon:Bruger nn-2 2777 7446 2006-07-02T16:25:57Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog2|nn|Denne brukaren skriv '''[[:Kategori:Brugere nn|nynorsk]]''' '''[[:Kategori:Brugere nn-2|medels bra]]''' i.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner nn|Nn]] </noinclude> Skabelon:Bruger nn-3 2778 7447 2006-07-02T16:26:10Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog3|nn|Denne brukaren skriv '''[[:Kategori:Brugere nn-3|flytande]]''' '''[[:Kategori:Brugere nn|nynorsk]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner nn|Nn]] </noinclude> Skabelon:Bruger sv 2779 7448 2006-07-02T16:26:38Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog|sv|Denna användare har '''[[:Kategori:Brugere sv|svenska]]''' som '''[[:Kategori:Brugere sv-N|modersmål]].}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner sv|Sv]] </noinclude> Skabelon:Bruger sv-1 2780 7449 2006-07-02T16:27:01Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog1|sv|Denna användare har '''[[:Kategori:Brugere sv-1|baskunskaper]]''' i '''[[:Kategori:Brugere sv|svenska]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner sv|Sv]] </noinclude> Skabelon:Bruger sv-2 2781 7450 2006-07-02T16:27:15Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog2|sv|Denna användare har kunskaper på '''[[:Kategori:Brugere sv-2|mellannivå]]''' i '''[[:Kategori:Brugere sv|svenska]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner sv|Sv]] </noinclude> Skabelon:Bruger sv-3 2782 7451 2006-07-02T16:27:28Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog3|sv|Denna användare talar '''[[:Kategori:Brugere sv|svenska]]''' '''[[:Kategori:Brugere sv-3|flytande]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner sv|Sv]] </noinclude> Skabelon:Bruger de 2783 7434 2006-07-02T16:21:24Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog|de|Dieser Benutzer spricht '''[[:Kategori:Brugere de|Deutsch]]''' als '''[[:Kategori:Brugere de-N|Muttersprache]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner de|De]] </noinclude> Skabelon:Bruger de-1 2784 7433 2006-07-02T16:21:11Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog1|de|Dieser Benutzer hat '''[[:Kategori:Brugere de-1|grundlegende]] [[:Kategori:Brugere de|Deutschkenntnisse]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner de|De]] </noinclude> Skabelon:Bruger de-2 2785 7432 2006-07-02T16:20:37Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog2|de|Dieser Benutzer hat '''[[:Kategori:Brugere de-2|fortgeschrittene]]''' '''[[:Kategori:Brugere de|Deutschkenntnisse]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner de|De]] </noinclude> Skabelon:Bruger de-3 2786 7430 2006-07-02T16:19:56Z Bisgaard 36 tilpasset {{Brugersprog3|de|Dieser Benutzer hat '''[[:Kategori:Brugere de-3|sehr gute]]''' '''[[:Kategori:Brugere de|Deutschkenntnisse]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner de|De]] </noinclude> Skabelon:Bruger Wikiquote 2787 7403 2006-07-02T15:52:44Z Bisgaard 36 kat <div style="float: left; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #f6f6f6" | style="width: 45px; height: 45px; background: #fff; text-align: center; font-size: 14pt; color: #fff" | [[Image:Wikiquote-logo.svg|35px]] | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em;" | Denne bruger har [[:q:Bruger:{{PAGENAME}}|en brugerside]] på [[:q:Forside|Wikiquote]]. |} </div> {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren også er registreret på [[:q:Forside|Wikiquote]] med samme brugernavn [[Kategori:Søsterprojektskabeloner]] </noinclude> Skabelon:Clear 2788 7297 2006-07-02T12:33:30Z Bisgaard 36 fra wp <div style="clear: both"></div><noinclude> Denne skabelon tilføjer <tt><div style="clear: both"></div></tt>; af hensyn til XHTML. Mere info: [[:en:Template talk:Clear]]. Den bør altid indsættes som <code><nowiki>{{subst:Clear}}</nowiki></code>. </noinclude> Skabelon:Bruger Wikisource 2789 8330 2006-08-26T15:42:10Z 217.225.19.227 <div style="float: left; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #f6f6f6" | style="width: 45px; height: 45px; background: #fff; text-align: center; font-size: 14pt; color: #fff" | [[Image:Wikisource-logo.svg|40px]] | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em;" | Denne bruger har [[:s:Bruger:{{PAGENAME}}|en brugerside]] på [[s:Forside|Wikisource]]. |} </div> {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren også er registreret på [[:s:Forside|Wikisource]] med samme brugernavn [[Kategori:Søsterprojektskabeloner]] </noinclude> Skabelon:Bruger Wiktionary 2790 7404 2006-07-02T15:53:20Z Bisgaard 36 kat <div style="float: left; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #f6f6f6" | style="width: 45px; height: 45px; background: #fff; text-align: center; font-size: 14pt; color: #fff" | [[Image:Wiktionary-logo-en.png|38px]] | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em;" | Denne bruger har [[wiktionary:da:Bruger:{{PAGENAME}}|en brugerside]] på [[Wiktionary:da:forside|Wiktionary]]. |} </div> {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren også er registreret på [[Wiktionary:da:forside|Wiktionary]] med samme brugernavn [[Kategori:Søsterprojektskabeloner]] </noinclude> Skabelon:Bruger Meta-Wiki 2791 7401 2006-07-02T15:50:45Z Bisgaard 36 tilpasset <div style="float: left; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #f6f6f6" | style="width: 45px; height: 45px; background: #fff; text-align: center; font-size: 14pt; color: #fff" | [[Image:Wikimedia-logo.svg|40px]] | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em;" | Denne bruger har [[:m:User:{{PAGENAME}}|en brugerside]] på [[m:Main Page|Meta-Wiki]]. |} </div> {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren også er registreret på [[m:Meta-Wiki|Meta-Wiki]] med samme brugernavn [[Kategori:Søsterprojektskabeloner]] </noinclude> Skabelon:Bruger Commons 2792 7399 2006-07-02T15:49:46Z Bisgaard 36 tilpasset <div style="float: left; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #f6f6f6" | style="width: 45px; height: 45px; background: #fff; text-align: center; font-size: 14pt; color: #fff" | [[Image:Commons-logo.svg|31px]] | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em;" | Denne bruger har [[:commons:User:{{PAGENAME}}|en brugerside]] på [[:commons:Forside|Wikimedia Commons]]. |} </div> {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren også er registreret på [[:commons:Forside|Commons]] med samme brugernavn [[Kategori:Søsterprojektskabeloner]] </noinclude> Skabelon:Bruger Wikipedia 2793 7400 2006-07-02T15:50:16Z Bisgaard 36 tilpasset <div style="float: left; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #f6f6f6" | style="width: 45px; height: 45px; background: #fff; text-align: center; font-size: 14pt; color: #fff" | [[Image:Wikipedia-logo.png|38px]] | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em;" | Denne bruger har [[w:Bruger:{{PAGENAME}}|en brugerside]] på [[w:Forside|Wikipedia]]. |} </div> {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren også er registreret på [[w:Forside|Wikipedia]] med samme brugernavn [[Kategori:Søsterprojektskabeloner]] </noinclude> Skabelon:Bruger bureaukrat 2794 7405 2006-07-02T15:56:34Z Bisgaard 36 kat <div style="float: left; border:solid #808080 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #DBDBDB;" | style="width: 45px; height: 45px; background: #BDBDAD; text-align: center; font-size: 14pt;" |[[Image:Wikipedia bureaucrat.png|40px]] | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | Denne bruger er '''[[Wikibooks:Administratorer#Bureaukrater|bureaukrat]]''' på den danske [[w:Wikibooks|Wikibooks]]. |}</div><includeonly>[[Kategori:Wikibooks-bureaukrater|{{PAGENAME}}]]</includeonly> {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren er bureaukrat på Wikibooks. [[Kategori:Brugerbokse]] </noinclude> Skabelon:Bruger administrator 2795 7407 2006-07-02T16:00:23Z Bisgaard 36 kat <div style="float: left; border:solid #808080 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #DBDBDB;" | style="width: 45px; height: 45px; background: #BDBDAD; text-align: center; font-size: 14pt; color: black;" | '''[[Image:Admin mop.PNG|38px]]''' | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em; color: black;" | Denne bruger er '''[[Wikibooks:Administratorer|administrator]]''' på den danske '''[[w:Wikibooks|Wikibooks]]'''. |}</div> <includeonly>[[Kategori:Wikibooks-administratorer|{{PAGENAME}}]]</includeonly> {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren er administrator på Wikibooks. [[Kategori:Brugerbokse]] </noinclude> Wikibooks:Babel 2796 7307 2006-07-02T13:07:53Z Bisgaard 36 fra wp [[Billede:Brueghel-tower-of-babel.jpg|thumb|250px|right|Babelstårnet af Pieter Brueghel, 16. årh.]] '''Babel''' er et projekt, hvor specielt udenlandske brugere kan angive deres sproglige evner på brugersiden, så en evt. diskussion kan foregå på det bedst egnede sprog. Projektet oprinder fra Commons, men har nu spredt sig til mange wikiprojekter. Hvis du vil vise dine sprogegenskaber på din brugerside, skal du bruge skabelonen <nowiki>{{babel-?}}</nowiki>, hvor spørgsmålstegnet er et tal mellem 1 og 20. Tallet angiver hvor mange sprog du behersker. Til at angive sprog skal sprogkoderne bruges, hvor dansk f.eks. hedder "da". Se denne [[Meta:List of Wikipedias#List of language names ordered by code|liste]] for samtlige sprogkoder. Derefter opdeles ens sprogevner op i fem niveauer. Herunder vises et eksempel med "da": * da: Når sproget er dit modersmål * da-3: Når du behersker sproget flydende * da-2: Når du behersker sproget middelmådigt * da-1: Når du behersker de grundlæggende elementer i sproget. * da-0: Når du ikke behersker sproget. Dermed kan vi nu konstruere en helt udfyldt skabelon. Hvis man behersker de fire sprog dansk, engelsk, tysk og spansk i henholdsvis niveau da, en-3, de-2 og es-1, så vil skabelonen se sådan ud: <nowiki>{{babel-4|da|en-3|de-2|es-1}}</nowiki> Hvis du vil hjælpe med at oprette nye sprog skal du bruge Metas [[Meta:Babel templates|side]]. Her fra kan man kopiere nye sprog til. Kategorierne skal erstattes fra "User xx" til "Brugere xx", og kategorierne skal have "Brugere" som underkategori. == Eksempler == <table width="100%"><tr valign="top"><td> <nowiki>{{babel-4|da|en-3|de-2|es-1}}</nowiki> </td><td> {{babel-4|da|en-3|de-2|es-1}} </td></tr> <tr valign="top"><td> <nowiki>{{babel-3|pt|nl-2|da-0}}</nowiki> </td><td> {{babel-3|pt|nl-2|da-0}} </td></tr></table> ==Kategorisystemet== Alle brugere som benytter sig af babelskabelonen, vil automatisk blive kategoriseret efter deres sprogkundskaber. Roden til kategoriseringen ligger i [[:Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]]. Herefter er der nogle underkategorier med navnene "Brugere xx", hvor xx står for sprogets sprogkode, der kan findes på denne [[Meta:List_of_Wikipedias#List_of_language_names_ordered_by_code|side]]. Disse kategorier er yderligere opdelt i fire underkategorier: * '''Brugere xx-1''' - grundlæggende sprogniveau * '''Brugere xx-2''' - middelmådigt sprogniveau * '''Brugere xx-3''' - avanceret sprogniveau * '''Brugere xx-N''' - modersmål [[Kategori:Wikibooks|Babel]] [[en:Wikibooks:Babel]] Skabelon:Babelkatom 2797 7308 2006-07-02T13:09:30Z Bisgaard 36 babel <div style="float:left;"> <div style="border:solid #99b3ff 1px;margin:1px;"> <table cellspacing="0" style="width:238px;background:#e0e8ff;"><tr> <td style="width:45px;height:45px;background:#99b3ff;text-align:center;font-size:14pt;">'''{{{1}}}'''</td> <td style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;text-align:center;">{{{2}}}<hr>Disse brugere taler '''{{{3}}}'''.</td> </tr></table></div> <div style="border:solid #99b3ff 1px;margin:1px;"> <table cellspacing="0" style="width:238px;background:#e0e8ff;"><tr> <td style="background:#99b3ff;text-align:center;font-size:120%">'''Underkategorier'''</td></tr><tr> <td style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;text-align:left;"> [[:Kategori:Brugere {{{1}}}-1|Brugere {{{1}}}-1]] — grundlæggende<br\> [[:Kategori:Brugere {{{1}}}-2|Brugere {{{1}}}-2]] — middelmådigt<br\> [[:Kategori:Brugere {{{1}}}-3|Brugere {{{1}}}-3]] — avanceret<br\> [[:Kategori:Brugere {{{1}}}-N|Brugere {{{1}}}-N]] — modersmål </td></tr></table></div> ==Se også== * [[Wikipedia:Babel]] </div> Kategori:Brugere da 2798 7328 2006-07-02T13:30:59Z Bisgaard 36 katfix {{babelkatom|da|-|dansk}} [[Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]] [[en:Category:User da]] Kategori:Brugere da-N 2799 7310 2006-07-02T13:12:18Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere da]] [[en:Category:User da-N]] Kategori:Brugere da-3 2800 7311 2006-07-02T13:13:34Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere da]] [[en:Category:User da-3]] Kategori:Brugere da-2 2801 7312 2006-07-02T13:14:16Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere da]] [[en:Category:User da-2]] Kategori:Brugere da-1 2802 7313 2006-07-02T13:14:55Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere da]] [[en:Category:User da-1]] Kategori:Brugere da-0 2803 7314 2006-07-02T13:15:58Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere da]] Kategori:Brugere en-3 2804 7315 2006-07-02T13:17:20Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere en]] [[en:Category:User en-3]] Kategori:Brugere en 2805 7316 2006-07-02T13:18:52Z Bisgaard 36 babel {{babelkatom|en|These users speak '''English'''.|engelsk}} [[Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]] [[en:Category:User en]] Kategori:Brugere en-N 2806 7317 2006-07-02T13:19:33Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere en]] [[en:Category:User en-N]] Kategori:Brugere en-2 2807 7318 2006-07-02T13:20:13Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere en]] [[en:Category:User en-2]] Kategori:Brugere en-1 2808 7319 2006-07-02T13:21:10Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere en]] [[en:Category:User en-1]] Kategori:Brugere en-4 2809 7320 2006-07-02T13:22:31Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere en]] [[en:Category:User en-4]] Kategori:Brugere nn-1 2810 7321 2006-07-02T13:23:48Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere nn]] [[en:Category:User nn-1]] Kategori:Brugere nn 2811 7322 2006-07-02T13:25:04Z Bisgaard 36 babel {{babelkatom|nn|'''Nynorsk'''|nynorsk}} [[Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]] [[en:Category:User nn]] Kategori:Brugere nn-2 2812 7323 2006-07-02T13:25:28Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere nn]] [[en:Category:User nn-2]] Kategori:Brugere nn-3 2813 7324 2006-07-02T13:25:59Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere nn]] [[en:Category:User nn-3]] Kategori:Brugere nn-N 2814 7325 2006-07-02T13:26:41Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere nn]] [[en:Category:User nn-N]] Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber 2815 7326 2006-07-02T13:29:07Z Bisgaard 36 babel Denne kategori er roden til inddelingen af brugere efter sprogkundskaber. Wikibookianere bliver automatisk kategoriseret ved brug af babel-skabelonen. Underkategorierne har navnene "Brugere xx", hvor xx står for sprogets sprogkode, der kan findes på denne [[Meta:List_of_Wikipedias#List_of_language_names_ordered_by_code|side]]. Disse underkategorier er yderligere opdelt i fire underkategorier: * '''Brugere xx-1''' - grundlæggende sprogniveau * '''Brugere xx-2''' - middelmådigt sprogniveau * '''Brugere xx-3''' - avanceret sprogniveau * '''Brugere xx-N''' - modersmål Se også [[Wikibooks:Babel]] for forklaring på babel-skabelonen. [[Kategori:Wikibookianere]] [[en:Category:User languages]] Kategori:Wikibookianere 2816 7327 2006-07-02T13:29:53Z Bisgaard 36 babel I denne kategoris underkategorier sættes brugersider. [[Kategori:Wikibooks]] Kategori:Wikibooks-bureaukrater 2817 7329 2006-07-02T13:33:13Z Bisgaard 36 babel Dette er en liste over [[Wikibooks:Administratorer#Bureaukrater|bureaukrater]] på Wikibooks. [[Kategori:Wikibooks]] Kategori:Brugere sv-1 2818 7330 2006-07-02T13:34:08Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere sv]] [[en:Category:User sv-1]] Kategori:Brugere sv 2819 7331 2006-07-02T13:35:10Z Bisgaard 36 babel {{babelkatom|sv|'''Svenska'''|svensk}} [[Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]] [[en:Category:User sv]] Kategori:Brugere sv-2 2820 7332 2006-07-02T13:35:50Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere sv]] [[en:Category:User sv-2]] Kategori:Brugere sv-3 2821 7333 2006-07-02T13:36:30Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere sv]] [[en:Category:User sv-3]] Kategori:Brugere sv-N 2822 7334 2006-07-02T13:37:00Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere sv]] [[en:Category:User sv-N]] Kategori:Brugere de 2823 7340 2006-07-02T13:41:13Z Bisgaard 36 babel {{babelkatom|de|Diese Benutzer sprechen '''Deutsch'''.|tysk}} [[Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]] [[en:Category:User de]] Kategori:Brugere de-1 2824 7336 2006-07-02T13:39:20Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere de]] [[en:Category:User de-1]] Kategori:Brugere de-2 2825 7337 2006-07-02T13:39:57Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere de]] [[en:Category:User de-2]] Kategori:Brugere de-3 2826 7338 2006-07-02T13:40:18Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere de]] [[en:Category:User de-3]] Kategori:Brugere de-N 2827 7339 2006-07-02T13:40:49Z Bisgaard 36 babel [[Kategori:Brugere de]] [[en:Category:User de-N]] Skabelon:Bruger støtter bbokse 2828 7408 2006-07-02T16:02:01Z Bisgaard 36 kat <div style="float: left; border:solid {{{1|black}}} 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #44FF44;" | style="width: 45px; height: 45px; background: black; text-align: center; font-size: 12pt;" | '''[[Image:Crystal Clear app kcmdf.png|40px]]''' | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em; color: black;" | Denne bruger støtter '''Brugerbokse'''. |}</div>{{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Bruger|[[Kategori:Brugere der støtter brugerbokse|{{PAGENAME}}]]}} {{clear}} <noinclude> Denne brugerboks kan indsættes på brugersider hvor brugeren støtter boksens budskab. [[Kategori:Brugerbokse]] </noinclude> Kategori:Brugere der støtter brugerbokse 2830 7346 2006-07-02T14:23:36Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Wikibookianere efter filosofi]] Kategori:Wikibookianere efter filosofi 2831 7347 2006-07-02T14:24:06Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Wikibookianere]] Kategori:Babelskabeloner 2832 7350 2006-07-02T15:10:58Z Bisgaard 36 oprettet {{Kategori:Skabeloner}} Kategori:Skabeloner 2833 7351 2006-07-02T15:11:36Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Wikibooks]] Kategori:Babelskabeloner da 2834 7374 2006-07-02T15:33:12Z Bisgaard 36 katfix [[Kategori:Babelskabeloner|Da]] Kategori:Babelskabeloner sv 2835 7375 2006-07-02T15:33:32Z Bisgaard 36 katfix [[Kategori:Babelskabeloner|Sv]] Kategori:Babelskabeloner nn 2836 7381 2006-07-02T15:37:03Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Babelskabeloner|Nn]] Kategori:Babelskabeloner en 2837 7389 2006-07-02T15:41:18Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Babelskabeloner|En]] Kategori:Babelskabeloner de 2838 7395 2006-07-02T15:44:17Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Babelskabeloner|De]] Kategori:Brugerbokse 2839 7406 2006-07-02T15:57:11Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Skabeloner]] Kategori:Søsterprojektskabeloner 2840 7409 2006-07-02T16:03:01Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Skabeloner]] Skabelon:Bruger es-1 2841 7431 2006-07-02T16:20:03Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog1|es|Este usuario puede contribuir con un nivel '''[[:Kategori:Brugere es-1|básico]]''' de '''[[:Kategori:Brugere es|español]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner es|Es]] </noinclude> Skabelon:Bruger es-2 2842 7453 2006-07-02T16:31:07Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog2|es|Este usuario puede contribuir con un nivel '''[[:Kategori:Brugere es-2|intermedio]]''' de '''[[:Kategori:Brugere es|español]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner es|Es]] </noinclude> Skabelon:Bruger es-3 2843 7454 2006-07-02T16:31:51Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog3|es|Este usuario puede contribuir con un nivel '''[[:Kategori:Brugere es-3|avanzado]]''' de '''[[:Kategori:Brugere es|español]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner es|Es]] </noinclude> Skabelon:Bruger es 2844 7455 2006-07-02T16:32:41Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog|es|Este usuario tiene el '''[[:Kategori:Brugere es|español]]''' como '''[[:Kategori:Brugere es-N|lengua materna]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner es|Es]] </noinclude> Kategori:Babelskabeloner es 2845 7456 2006-07-02T16:33:16Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Babelskabeloner|Es]] Kategori:Brugere es-1 2846 7457 2006-07-02T16:35:05Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere es]] [[en:Category:User es-1]] Kategori:Brugere es 2847 7458 2006-07-02T16:36:10Z Bisgaard 36 oprettet {{babelkatom|es|Estos usuarios hablan '''español'''.|spansk}} [[Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]] [[en:Category:User es]] Kategori:Brugere es-2 2848 7459 2006-07-02T16:36:36Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere es]] [[en:Category:User es-2]] Kategori:Brugere es-3 2849 7460 2006-07-02T16:36:58Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere es]] [[en:Category:User es-3]] Kategori:Brugere es-N 2850 7461 2006-07-02T16:37:18Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere es]] [[en:Category:User es-N]] Kategori:Brugere pt 2851 7462 2006-07-02T16:39:00Z Bisgaard 36 oprettet {{babelkatom|pt|Estes usuários falam '''português'''.|portugisisk}} [[Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]] [[en:Category:User pt]] Kategori:Brugere pt-1 2852 7463 2006-07-02T16:39:38Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere pt]] [[en:Category:User pt-1]] Kategori:Brugere pt-2 2853 7464 2006-07-02T16:39:54Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere pt]] [[en:Category:User pt-2]] Kategori:Brugere pt-3 2854 7465 2006-07-02T16:40:13Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere pt]] [[en:Category:User pt-3]] Kategori:Brugere pt-N 2855 7466 2006-07-02T16:40:42Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere pt]] [[en:Category:User pt-N]] Skabelon:Bruger pt-1 2856 7467 2006-07-02T16:43:01Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog1|pt|Este usuário pode contribuir com um nível '''[[:Kategori:Brugere pt-1|básico]]''' de '''[[:Kategori:Brugere pt|português]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner pt|Pt]] </noinclude> Kategori:Babelskabeloner pt 2857 7468 2006-07-02T16:43:29Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Babelskabeloner|Pt]] Skabelon:Bruger pt-2 2858 7469 2006-07-02T16:45:00Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog2|pt|Este usuário pode contribuir com um nível '''[[:Kategori:Brugere pt-2|intermediário]]''' de '''[[:Kategori:Brugere pt|português]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner pt|Pt]] </noinclude> Skabelon:Bruger pt-3 2859 7470 2006-07-02T16:45:35Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog3|pt|Este usuário pode contribuir com um nível '''[[:Kategori:Brugere pt-3|avançado]]''' de '''[[:Kategori:Brugere pt|português]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner pt|Pt]] </noinclude> Skabelon:Bruger pt 2860 7471 2006-07-02T16:46:58Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog|pt|Este usuário fala o '''[[:Kategori:Brugere pt|português]]''' como '''[[:Kategori:Brugere pt-N|seu idioma natural]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner pt|Pt]] </noinclude> Skabelon:Bruger nl 2861 7472 2006-07-02T16:48:33Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog|nl|Deze gebruiker heeft '''[[:Kategori:Brugere nl|Nederlands]]''' als '''[[:Kategori:Brugere nl-N|moedertaal]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner nl|Nl]] </noinclude> Skabelon:Bruger nl-1 2862 7473 2006-07-02T16:49:20Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog1|nl|Deze gebruiker heeft '''[[:Kategori:Brugere nl-1|elementaire kennis]]''' van het '''[[:Kategori:Brugere nl|Nederlands]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner nl|Nl]] </noinclude> Skabelon:Bruger nl-2 2863 7474 2006-07-02T16:50:00Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog2|nl|Deze gebruiker heeft '''[[:Kategori:Brugere nl-2|middelmatige kennis]]''' van het '''[[:Kategori:Brugere nl|Nederlands]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner nl|Nl]] </noinclude> Skabelon:Bruger nl-3 2864 7475 2006-07-02T16:50:36Z Bisgaard 36 babel {{Brugersprog3|nl|Deze gebruiker spreekt '''[[:Kategori:Brugere nl-3|uitstekend]]''' '''[[:Kategori:Brugere nl|Nederlands]]'''.}} <noinclude> [[Kategori:Babelskabeloner nl|Nl]] </noinclude> Kategori:Babelskabeloner nl 2865 7476 2006-07-02T16:51:32Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Babelskabeloner|Nl]] Kategori:Brugere nl-3 2866 7477 2006-07-02T16:52:34Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere nl]] [[en:Category:User nl-3]] Kategori:Brugere nl-2 2867 7478 2006-07-02T16:53:00Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere nl]] [[en:Category:User nl-2]] Kategori:Brugere nl-1 2868 7479 2006-07-02T16:53:23Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere nl]] [[en:Category:User nl-1]] Kategori:Brugere nl 2869 7480 2006-07-02T16:54:09Z Bisgaard 36 oprettet {{babelkatom|nl|'''Nederlands'''|hollandsk}} [[Kategori:Wikibookianere efter sprogkundskaber]] [[en:Category:User nl]] Kategori:Brugere nl-N 2870 7481 2006-07-02T16:54:36Z Bisgaard 36 oprettet [[Kategori:Brugere nl]] [[en:Category:User nl-N]] Liverollespilsbogen/Igang 2871 7625 2006-07-08T12:37:20Z Jan Krymmel 127 ==Hvordan kommer jeg i gang== Hvis du aldrig har prøvet at spille rollespil er her nogle gode råd til hvordan du kommer i gang. Der er overordnet set tre vigtige ting du bør/skal have styr på (helst i nævnte rækkefølge): * Din rolle * Dit kostume * Dit udstyr '''Din Rolle''' Først af alt skal du gøre dig klart hvilken rolle du vil spille, det vil sige hvad du skal være og i hvilken verden du bevæger dig i (det er fantasy når du spiller i FrF): Se Guide til valg af rolle '''Dit kostume''' Når du har fundet ud af hvordan din rolle(person) skal være skal du have lavet et kostume til den, så du kommer til at ligne den du er i rollen (det er f.eks. svært at være adelig og så komme i joggingdragt!): Se Guide til valg af kostumer '''Dit udstyr''' Til sidst skal du have dig noget udstyr, f.eks. et våben, hvis din rolle skal have et, det kan man købe færdigt i diverse forretninger og på internettet(dyrt), men kan oså vælge at lave et selv(meget billigere). Billede:Nkb forside.jpg 2872 7486 2006-07-06T06:13:19Z Jan Krymmel 127 Fosiden til Nævekampsbogen Billede af Christian Colberg == Beskrivelse == Fosiden til Nævekampsbogen Billede af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Naevekamp 2873 7942 2006-07-18T12:40:57Z Jan Krymmel 127 Christian Colberg vil aligevel ikke have at vi lagde hans artikkel her, så i må vente på indhold til vi får tid til efteråret! Nævekamp er i mage rollespil lidt spredt fægtning og så hvisker man sit nævekampstal til modstanderen og den med mindst point taber kampen, også selvom den med mindst point er både større og bedre til nævekamp. Nævekamp er derfor et rigtig godt eksempel på et sted hvor devisen, kan man så kan man bør gælde. Den der bedst til at kæmpe bør vinde kampen! Rigtig nævekamp (stagefight) ser herregodt ud og bringer rollespillet op på et højere stade, jo mere der forgår tæt på den rigtige måde jo bedre, det er nemlig næmere at holde sig i 'stemningen' når alt omkring en virker rigtigt. Indhold bliver: ==Hvad er nævekamp== Nævekamp er når to (eller flere) kæmper med de bare næver, og der ingår både greb, spark og slag. I rollespilssammenhæng er det nærmest stagefight (scenekamp) der skal anvendes, og det er vigtigt at alle der deltager i kampen er uddannet/oplært i stagefight. Den grad man så har i nævekamp angiver hvor langt man kan gå i en kamp (hvor meget man kan/må udføre) da der er mange ting der skal spille sammen i en stagefight. Man skal ikke kun være god til kampteknikken og fald, men også til at kommunikere med modstanderen under kampen så man altid ved hvad den anden har til hensigt og kan agere herefter. ==Opvarmning== ==Faldteknik== ===Forlæns sidefald=== ===Sidende sidefald=== ===Forlæns rullefald=== ==Kast== ==Angrebsteknik== ==Kampeksempler== Billede:NKB loeb.jpg 2874 7493 2006-07-06T06:34:06Z Jan Krymmel 127 Opfordring til at løbe == Beskrivelse == Opfordring til at løbe == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarning nakke 1.jpg 2875 7494 2006-07-06T06:38:18Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af nakken del 1 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af nakken del 1 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarning nakke 2.jpg 2876 7496 2006-07-06T06:38:50Z Jan Krymmel 127 /* Beskrivelse */ == Beskrivelse == Opvarmning af nakken del 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarning nakke 3.jpg 2877 7497 2006-07-06T06:39:24Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af nakken del 3 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af nakken del 3 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning skulder.jpg 2878 7500 2006-07-06T09:24:00Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af skulderen Billede af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af skulderen Billede af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarning skulder a.jpg 2879 7502 2006-07-06T09:34:13Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af skulderen Billede af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af skulderen Billede af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarning skulder b.jpg 2880 7503 2006-07-06T09:34:28Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af skulderen Billede af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af skulderen Billede af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB advarsel.jpg 2881 7506 2006-07-06T09:49:13Z Jan Krymmel 127 Advarselsboks == Beskrivelse == Advarselsboks == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB kampen faerdig.jpg 2882 7509 2006-07-06T09:55:36Z Jan Krymmel 127 Kampen er færdig! Af Chrisyian Colberg == Beskrivelse == Kampen er færdig! Af Chrisyian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB eksempel7.jpg 2883 7513 2006-07-06T10:22:00Z Jan Krymmel 127 Eksempel på nævekamp 7 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Eksempel på nævekamp 7 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB eksempel6.jpg 2884 7517 2006-07-06T10:27:53Z Jan Krymmel 127 Eksempel på nævekamp 6 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Eksempel på nævekamp 6 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB parader.jpg 2885 7520 2006-07-06T10:34:15Z Jan Krymmel 127 Parader til nærkamp Af Christian Colberg == Beskrivelse == Parader til nærkamp Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB faldteknik.jpg 2886 7526 2006-07-06T10:53:06Z Jan Krymmel 127 Falteknik tekstboks Af Christian Colberg == Beskrivelse == Falteknik tekstboks Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB faldteknik koldboette.jpg 2887 7527 2006-07-06T11:03:24Z Jan Krymmel 127 Falteknik koldbøtte Af Christian Colberg == Beskrivelse == Falteknik koldbøtte Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB HvemStarter.jpg 2888 7531 2006-07-06T11:13:31Z Jan Krymmel 127 Eks på Hvem starter (tekstboks) Af Christian Colberg == Beskrivelse == Eks på Hvem starter (tekstboks) Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB sidefald siddende.jpg 2889 7534 2006-07-06T12:15:00Z Jan Krymmel 127 Sidefald fra sidende stilling Af Christian Colberg == Beskrivelse == Sidefald fra sidende stilling Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB sidefald staaende.jpg 2890 7536 2006-07-06T12:16:18Z Jan Krymmel 127 Sidefald fra stående stilling Af Christian Colberg == Beskrivelse == Sidefald fra stående stilling Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB rygfald.jpg 2891 7538 2006-07-06T12:17:42Z Jan Krymmel 127 Sidefald fra stående stilling Af Christian Colberg == Beskrivelse == Sidefald fra stående stilling Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB kommunikation.jpg 2892 7547 2006-07-07T09:22:11Z Jan Krymmel 127 Kommunikation under en nærkamp, sådan gøres det rigtigt. Af Christian Colberg. == Beskrivelse == Kommunikation under en nærkamp, sådan gøres det rigtigt. Af Christian Colberg. == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB kommunikation2.jpg 2893 7548 2006-07-07T09:22:39Z Jan Krymmel 127 Kommunikation under en nærkamp, sådan gøres det rigtigt. Af Christian Colberg. == Beskrivelse == Kommunikation under en nærkamp, sådan gøres det rigtigt. Af Christian Colberg. == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning overkrop1.jpg 2894 7552 2006-07-07T11:47:46Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af overkroppen del 1 Af christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af overkroppen del 1 Af christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning overkrop2.jpg 2895 7553 2006-07-07T11:49:08Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af overkroppen del 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af overkroppen del 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning overkrop3a.jpg 2896 7556 2006-07-07T11:53:10Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af overkroppen del 3a Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af overkroppen del 3a Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning overkrop3b.jpg 2897 7557 2006-07-07T11:53:42Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af overkroppen del 3b Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af overkroppen del 3b Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning hoften1.jpg 2898 7558 2006-07-07T12:01:10Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af Hoften del 1. Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af Hoften del 1. Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning hoften2.jpg 2899 7559 2006-07-07T12:02:03Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af hoften del 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af hoften del 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:Iltindikator.png 2900 7568 2006-07-08T09:28:03Z LouiseK 128 == Licens == {{Billede IngenLicens}} Billede:Indigocarmin.png 2901 7573 2006-07-08T09:41:29Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Trafiklysreaktion.png 2902 7574 2006-07-08T09:42:41Z LouiseK 128 == Licens == {{Billede IngenLicens}} Billede:Brændende viskestykke.jpg 2903 7587 2006-07-08T10:33:12Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Polystyren1.png 2904 7598 2006-07-08T11:08:02Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Rødkålsindikator.jpg 2905 7602 2006-07-08T11:13:14Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Glucoseogstivelse.png 2906 7606 2006-07-08T11:18:02Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Anthocyanin.png 2907 7611 2006-07-08T11:25:35Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Rødkålsindikator2.jpg 2908 7613 2006-07-08T11:27:42Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:NKB faldteknik advarsel.jpg 2909 7631 2006-07-08T12:54:02Z Jan Krymmel 127 Advarsel om hvordan man ikke skal falde. Af Christian Colberg == Beskrivelse == Advarsel om hvordan man ikke skal falde. Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB faldteknik staaende rullefald.jpg 2910 7633 2006-07-08T12:55:33Z Jan Krymmel 127 Stående rullefald Af Christian Colberg == Beskrivelse == Stående rullefald Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB faldteknik stidende rullefald.jpg 2911 7635 2006-07-08T13:07:44Z Jan Krymmel 127 Sidende rullefald Af Christian Colberg == Beskrivelse == Sidende rullefald Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB faldteknik forlaens fladt fald.jpg 2912 7637 2006-07-08T13:10:28Z Jan Krymmel 127 Forlæns fladt fald Af Christian Colberg == Beskrivelse == Forlæns fladt fald Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Liverollespilsbogen/Kampteknikker 2913 7796 2006-07-11T17:00:02Z Jan Krymmel 127 Kamp er en stor og ofte vigtig del af mange rollespil, der findes specielle senarier der mest handler om kamp. Modsat mange evner i live rollespil er kamp ikke bare noget man kan lade som om man har, her er det ens evner der afgør udfaldet. Så for at lave en god kamp er det en god ide at indøve nogle kampteknikker. Det ser ikke bare godt ud, men du bliver også en bedre kæmper ud af det. Ved våbenkam er det en god ide at begynde med et almindeligt sværd og så overgå til andre våben senere, for det er nemt at lære at kæmpe, men svært at blive god. Nævekamp er for at få noget mere og bedre spil omkring nævekamp end blot point, det ser også rigtig godt ud hvis det ligner en rigtig nævekamp, hvor den der er bedst til det vinder i stedet for den der har flest point. Vi har delt kapitlet op i fire dele: **[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Svaerdkamp|Sværdkamp]] **[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Oeksekamp|Øksekamp]] **[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Spydkamp|Spydkamp]] **[[Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Naevekamp|Nævekamp]] {{stadie kort|00%|11 jul, 2006}} Billede:NKB teknikker slag til krop.jpg 2914 7651 2006-07-09T08:58:33Z Jan Krymmel 127 Slag til kroppen Af Christian Colberg == Beskrivelse == Slag til kroppen Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker slag i hoved.jpg 2915 7653 2006-07-09T08:59:39Z Jan Krymmel 127 Slag til kroppen Af Christian Colberg == Beskrivelse == Slag til kroppen Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker albuestoed.jpg 2916 7654 2006-07-09T09:00:16Z Jan Krymmel 127 Albuestød Af Christian Colberg == Beskrivelse == Albuestød Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker albue slag mod maal.jpg 2917 7655 2006-07-09T09:00:58Z Jan Krymmel 127 Albuestød mod mål Af Christian Colberg == Beskrivelse == Albuestød mod mål Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker angreb med knae.jpg 2918 7656 2006-07-09T09:01:34Z Jan Krymmel 127 Angreb med knæ Af Christian Colberg == Beskrivelse == Angreb med knæ Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker spark.jpg 2919 7657 2006-07-09T09:02:16Z Jan Krymmel 127 Spark Af Christian Colberg == Beskrivelse == Spark Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker spark mod maal.jpg 2920 7658 2006-07-09T09:02:53Z Jan Krymmel 127 Spark mod et mål Af Christian Colberg == Beskrivelse == Spark mod et mål Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker spark mod maal2.jpg 2921 7659 2006-07-09T09:03:20Z Jan Krymmel 127 Spark mod et mål del 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Spark mod et mål del 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker hovedstoed.jpg 2922 7660 2006-07-09T09:05:17Z Jan Krymmel 127 Hovedstød Af Christian Colberg == Beskrivelse == Hovedstød Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker skalle.jpg 2923 7661 2006-07-09T09:06:01Z Jan Krymmel 127 Skalle Af Christian Colberg == Beskrivelse == Skalle Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker angrebspunkter.jpg 2924 7666 2006-07-09T09:14:54Z Jan Krymmel 127 Angrebspunkter Af Christian Colberg == Beskrivelse == Angrebspunkter Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB teknikker spark mod hoved.jpg 2925 7668 2006-07-09T09:17:33Z Jan Krymmel 127 Spark mod hoved Af Christian Colberg == Beskrivelse == Spark mod hoved Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB eksempel1.jpg 2926 7673 2006-07-09T09:30:50Z Jan Krymmel 127 Kampeksempel 1 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kampeksempel 1 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB eksempel2.jpg 2927 7674 2006-07-09T09:31:21Z Jan Krymmel 127 Kampeksempel 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kampeksempel 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB eksempel3.jpg 2928 7675 2006-07-09T09:31:42Z Jan Krymmel 127 Kampeksempel 3 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kampeksempel 3 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB eksempel4.jpg 2929 7676 2006-07-09T09:31:58Z Jan Krymmel 127 Kampeksempel 4 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kampeksempel 4 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB eksempel5.jpg 2930 7677 2006-07-09T09:32:20Z Jan Krymmel 127 Kampeksempel 5 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kampeksempel 5 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB oevelse1.jpg 2931 7679 2006-07-09T09:41:35Z Jan Krymmel 127 Kommunikationsøvelse 1 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kommunikationsøvelse 1 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB oevelse2.jpg 2932 7680 2006-07-09T09:41:59Z Jan Krymmel 127 Kommunikationsøvelse 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kommunikationsøvelse 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB oevelse3.jpg 2933 7681 2006-07-09T09:42:16Z Jan Krymmel 127 Kommunikationsøvelse 3 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kommunikationsøvelse 3 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB oevelse4.jpg 2934 7682 2006-07-09T09:42:30Z Jan Krymmel 127 Kommunikationsøvelse 4 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kommunikationsøvelse 4 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB oevelse5.jpg 2935 7683 2006-07-09T09:42:43Z Jan Krymmel 127 Kommunikationsøvelse 5 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Kommunikationsøvelse 5 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning ben og foedder.jpg 2936 7688 2006-07-09T09:54:52Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af lår og knæ Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af lår og knæ Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning laar og knae1.jpg 2937 7689 2006-07-09T09:55:33Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af lår og knæ 1 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af lår og knæ 1 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning laar og knae2.jpg 2938 7690 2006-07-09T09:56:03Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af lår og knæ 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af lår og knæ 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning laar og knae3.jpg 2939 7691 2006-07-09T09:56:19Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af lår og knæ 3 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af lår og knæ 3 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning haandled1.jpg 2940 7692 2006-07-09T09:57:12Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af håndled 1 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af håndled 1 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning haandled2.jpg 2941 7693 2006-07-09T09:57:26Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af håndled 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af håndled 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning ryggen1.jpg 2942 7694 2006-07-09T09:57:52Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af ryggen 1 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af ryggen 1 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning ryggen2.jpg 2943 7695 2006-07-09T09:58:16Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af ryggen 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af ryggen 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning ryggen3.jpg 2944 7696 2006-07-09T09:58:33Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af ryggen 3 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af ryggen 3 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB opvarmning ben og foedder 2.jpg 2945 7698 2006-07-09T10:13:41Z Jan Krymmel 127 Opvarmning af ben og fødder 2 Af Christian Colberg == Beskrivelse == Opvarmning af ben og fødder 2 Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB sej.jpg 2946 7702 2006-07-09T10:24:51Z Jan Krymmel 127 Det er lige så svært at være sej til at slå, som at blive tævet på! Af Christian Colberg == Beskrivelse == Det er lige så svært at være sej til at slå, som at blive tævet på! Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB ninja.jpg 2947 7703 2006-07-09T10:31:25Z Jan Krymmel 127 Ninja eller Nørdbr> Af Christian Colberg == Beskrivelse == Ninja eller Nørdbr> Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Billede:NKB tekstboks overblik.jpg 2948 7707 2006-07-09T10:45:20Z Jan Krymmel 127 Tekstboks overblik Af Christian Colberg == Beskrivelse == Tekstboks overblik Af Christian Colberg == Licens == {{GFDL}} Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Oekse 2949 7717 2006-07-09T12:28:08Z Jan Krymmel 127 Der er ligesom hos sværdene to hovedtyper af [[W:økse|økser]] man selv laver: [[W:latex|latex]] og gaffa. Gaffaøksen er langt det billigste og gør man lidt ud af det i fremstillingen kan de blive rigtig pæne. Latexøkserne kan blive meget virkelighedstro, men er også noget mere krævende at fremstille. Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg 2950 8816 2006-12-07T14:14:22Z 217.60.140.5 /* Orker */ Liverollespil bliver for alvor sjovt når du selv deltager aktivt i spillet og spiller din rolle fuldt ud. Det at slå fjender ihjel eller stjæle flest muligt penge, er meget sjovt, men ikke ret længe, så bliver det trivielt. Det er først når du agerer og taler som din valgte rolle (endda tænker som den) at du får det fulde udbytte af liverollespillet. Det er derfor vigtigt at lægge meget arbejde og tanke bag når du udarbejder din rolle for den tid du bruger her kommer igen som sjovt og spændende spil, når du først er i gang. Har du brugt tid på at lave din rolle er der også større sandsynlighed for at rollen passer dig, det er nemlig vigtigt at du også har lyst til at være (spille) den person du har skabt. Du skal spille den søndag efter søndag eller måske flere dage i træk. Så når du skal skabe dig en rolle skal du se på det udgangspunkt du har: *Hvilken verden foregår spillet i? *Hvilke rolle falder det naturligt for dig at spille? **Hvilken af racerne i spillet passer til dig? **Hvilket navn passer til rollen? **Hvad er rollens baggrund (er i flere der er sammen kan den være fælles)? *Hvad har du evt. af udklædning i forvejen? *Hvilket udstyr har rollen brug for? __TOC__ ==Personen== Først skal du finde ud af hvem du er, hvilken race og hvilken profession du helst vil spille. Er det et spil med Racer så find ud af hvilken der passer bedst til dig ved at læse om de forskellige racer i spillets regler, de skulle også gerne give et hint om hvordan de forskellige racer opfører sig samt hvilke relationer der er mellem de forskellige racer. ===Race=== Er spillet med forskellige racer skal du først sætte dig ind i de forskellige racer så du ved havd de er og kan, på den måde kan du lettest vælge den race der passer bedst til dig selv. Vær opmærksom på at der kan være forskelle mellem de forskellige klubber på, hvordan en race er defineret, specielt med sortelvere er der forskel. Mennesker er også et vidt begreb, da de kan være af forskellig art f.eks. Skotter, Nordboer o.s.v. ====Menneske==== '''Specielle kendetegn:''' Ikke rigtigt nogen, de ligner os selv men der er forskel i tøj og udstyr alt efter hvilken menneskegruppe man kommer fra. ====Elver==== '''Specielle kendetegn:''' Spidse ører og lyst tøj. ====Hobitter==== '''Specielle kendetegn:''' Lave, og store behårede fødder. ====Dværge==== '''Specielle kendetegn:''' Lave, gerne lidt brede i det og fuldskæg, ingen forskel på drenge og piger. ====Orker==== '''Specielle kendetegn:''' Store, grønne over alt og har store hjørnetænder blå øjne ====Gnomer==== '''Specielle kendetegn:''' Lave, grønne som orkerne og lange spidse næser. ====Sortelvere==== '''Specielle kendetegn:''' Sorte over alt, sorte spidse ører og mørkt tøj ===Navn=== Når du har fundet ud af din race er det en god ide at begynde at kigge på navne, en ork hedder íkke Jan men måske Ugluk! Navnet skal først og fremmest passe til racen dernæst til ens stand (f.eks. flere navne hvis adelig). Du skal heller ikke bruge et alt for berømt navn som Traver, Aragorn, Frodo o.s.v. folk tænker på nogle helt andre når de hører disse navne og kan derved ødelægge noget af spillet. Der findes ikke mange navnløse personer, så find et navn, hvis du vil spille seriøst rollespil. Herunder kan du hente inspiration til navne: *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Menneskenavne|Mennesker]] *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Elvernavne|Elvere]] *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Dvaergenavne|Dværge]] *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Hobbitnavne|Hobitter]] *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Orknavne|Orker]] *[[Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Orknavne|Gnomer]] ===Profession=== Når du så ved hvilken race og hvad du hedder skal du også have en profession (arbejde), mange steder også kaldet for klasse. Der er mange professioner at vælge imellem, kig også her i spillets regler for at finde ud af hvad der er med i dit spil. Her er det vigtigt at professionen passer til dit kostume, en adelig render ikke rundt i laser!. Dette er de mest udbredte professioner: *Kriger *Mager / Troldmand *Præst *Urtekyndig / Alkymist *Håndværker *Handelsmand *Slyngel *Skjald *Diplomat *Borger *Bonde *Tigger Dertil kommer at man mange steder har nogle specielle professioner (præstige professioner), der er mere specialiserede, men normalt ligger inden for de normale professioner. *Adelig *Ridder / Paladin (Adelig kriger) ===Udstyr=== Når du er vd at lave din rolle er det også en god ide at kigge på hvad du allerede har af udstyr så du kan vælge rollen ud fra det, eller at du ved hvad du skal have lavet/købt inden du kan begynde at spille. Det nytter f.eks. ikke at være kriger uden sværd! Vær klar over at kravet kan ændre sig efterhånden som du opbygger din baggrundshistorie. ===Religion=== Når du nu ved hvad du vil spille, så er det på tide at finde ud af hvilken religion du tilhører, eller om du ikke tror på noget og i begge tilfælde hvorfor. Kig i reglerne for det spil du vil deltage i og læs om spillets religioner og vælg noget der passer til din spilperson. ==Baggrundshistorien== Når du har bestemt dig for for hvilken rolle du gerne vil spille skal du have lavet selve baggrundshistorien, så du mere bestemt ved hvem du selv er. Med en god baggrundshistorie bliver spillet også sjovere, idet du meget nemmere ved hvordan din rolle vil reagere på forskellige påvirkninger i spillet. Lad være med at falde for de mange fælder der ligger når man skriver baggrundshistorien, det er en dårlig ide at sige at hele ens familie blev udslettet af orker og nu vil man hævne dem ved at slå dem alle ihjel. Denne slags historier giver ikke mange muligheder for godt varieret spil. Brug billedet herunder til at stille dig selv en masse spørgsmål som angivet, den øverste del af skemaet burde du have lavet på nuværende tidspunkt, men glem ikke at du altid kan gå tilbage og lave rettelser (det er man ofte nødt til), indtil alt passer sammen. [[Billede:LARP_Baggrundshistorie.png]] ===Familien=== Familien er altid en stor del af en personlighed, det er den der i ens opvækst har præget en i retning af hvem man er. Det er derfor vigtigt at have styr på ens familie i spillet, også selv om personerne er rent fiktive, de har jo indflydelse på dig. Det er heller ikke realistisk at man ikke kender sine forældres navne (eller adoptivforældres). ===Hvor kommer du fra=== Beskriv hvor du kommer fra, er du fra det samme sted som du er nu, eller kommer du fra et helt andet sted. Kommer du fra et andet sted, hvorfor er du så havnet her hvor du står nu? Her er det en god ide at kigge grundigt på den spilverden som din rolle skal deltage i, og sætte dig ind i den, så har du nemmere ved at placere din rolle ind i verdenen og få historien til at hænge sammen med den. ===Venner=== Hvad har du af venner og hvorfor er i venner og hvor har i mødt hinanden. Det er meget få roller der ikke har venner, det er derfor en god ide at få et overblik over, hvilke venner man har. Når du sidder og tænker over dette, så kender du måske allerede nogle af de andre der allerede spiller og som du ved vil være dine venner i spillet, få det skevet ned og få også de andre til at ændre deres baggrundshistorie så du er med i deres. Når du har fået beskrevet dem du ved eksisterer, så er det somme tider en god ide at opfinde nogen, der kan være med til at forklare nogle hændelser i din historie. ===Fjender=== Hvad har du af fjender/uvenner og hvorfor er i raget uklar. I de fleste spil er der fjender eller i hver fald uvenner, unden dem ville der ikke blive meget spil. Så gør op med dig selv hvad du har af uvenner og hvorfor og også om du har direkte fjender og igen hvorfor. Sæt så vidt muligt navn på alle dine uvenner, dem bør du kende navnene på. Dine fjender kan godt være lidt mere difuse at specifisere, det kan godt være grupper eller måske hele raccer. Som menneske er det oftest at orker er ens fjender alle sammen (f.eks.: en god ork er en død ork). ==Eksempel på baggrundshistorie== Se under [[Liverollespilsbogen/Spilpersoner|spilpersoner]] for at få inspiration og gode ideer til at lave din helt egen rolle. Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald 2952 8240 2006-08-18T12:42:15Z Jan Krymmel 127 /* Om at synge */ [[Billede:Hedebyhouses013.jpg|right|thumb|240px|Nordbo skjald med hans instrument]]At spille [[w:skjald|skjald]] er, eller kan være lidt specielt, de står ofte lidt uden for den almindelige samfundsopdeling (specielt den samfundsorden der herskede i middelalderen). En skjald kan næsten alt: *Du kan sidde og drikke sammen med byvagterne, tyvelauget eller adlen *Du kan samtigig forføre kongedatteren eller sågar dronningen/fyrstinden *Du kan være snigmorder *Du kan være en gavtyv, balademager eller bølle *Du kan også være den der hjælper alt og alle Vælg selv helt hvordan du vil være som skjald, du skal bare huske at det er en god ide at du kan synge, da det er ved din sang du overlever! Du skal også gøre op med dig selv om du virkelig ønsker at rende rundt og bruge al tiden i spillet på at rende rundt og spille musik/synge og fortælle historier. Skjalden er generelt gode venner med alle, det er jo ham/hende der spræder liv og glade dage. Det er også ham der tit bliver inviteret indenfor som en agtet gæst både for at han kan underholde, men også fordi skjalden tit har mange informationer med fra nær og fjern. Når du spille skjald så sørg for at lære mange og også forskellige typer så du altid er i stand til at vælge en sang der passer til lejligheden. Det er ikke de samme sange der skal spilles/synges til taflet ved kongen som du synger i soldaternes vagtstue eller på byens torv. Der er mange kilder til sange, lige nu er hjemmesiden [http://www.skjaldesang.dk Skjaldesang] en da de bedste med masser af sange fra forskellige rollespilssenarier. Skjaldens påklædning er oftest enkelt, slidstærkt og så så farvestrålende og detaljerigt som ens rolle nu har status til. Husk på at selv om de var populære havde de ikke en særlig høj status. Når du så går rundt i spillet så forvent/kræv ikke for meget den/de første gange du optræder et sted (f.eks. på kroen), et måltid mad eller en skilling er OK, og hvis du så bliver populær blandt gæsterne kan du måske komme tilbage en anden gang og så forvente/kræve noget mere for din optræden. ==Om at synge== Denne mini-guide giver læseren nogle grundlæggende og vigtige tips til når han/hun skal synge. #Vær afslappet. Nervøsitet og anspændthed "ødelægger" stemmen. #Brug evt. armene til at kontrollere stigning eller fald af toner, hvis det er svært for dig ellers. #Vær koncenteret. Luk evt. øjnene hvis der er steder hvor det kan være svært. == [[w:Musikinstrument|Musikinstumenter]] fra [[w:middelalder|middelalderen]]: == [[w:Lut|Lut]], [[w:Lyre|Lyre]] Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Orknavne 2954 7769 2006-07-10T19:39:25Z Jan Krymmel 127 Der er ikke forskel på mandlige og kvindelige orknavne så her er det bare at vælge. Ligeledes bruges de samme navne til gnomer: *A Azock, Adorg *B Bolck, Blorg, Buchak *C Coruck, Curz, Curznack, Cro *D Dozz, Dorg *F Fishnag, Forg, Fugrat *G Girch, Grishnag, Gorbuck, Gorzun *H Horat, Hugruck, Hirt *K Kourk, Kalbaz, Kirat *L Lizkaz, Lurz *M Morbaag, Murz *N Nagrat, Nirk, Nool *O Olg, Orz *P Pruk, Pulo, Podish *R Rirag, Rurduk, Rong *S Shagrax, Shurz *T Tolak, Tick, Tokash *U Uglug, Urduz, Urdish, Urk *V Vurk, Vrilg, Vrolg *X Xaort *Y Yurt, Yurz *Z Zulbash, Zulbag, Zulrat Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Hobbitnavne 2955 7764 2006-07-10T19:30:27Z Jan Krymmel 127 ==Mandlige hobbitnavne== Adamanta Adelard Balba Blanca Bowman Carl Erling Foda Fosca Hamfast Isengrim Isumbras Longa Marka Nob Noba Paladin Pervinca Ted Tella Tolman Wiseman ==Kvindlige hobbitnavne== Asphodel Bell Beryll Blanco Camellio Daisy Donnamiro Droggo Elanor Gilly Jilly Goldilocks Goldy Hildo Lily Lindo Lobelio Marigold Mari Pansy Poppy Prisco Rose Rowan Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Dvaergenavne 2956 7765 2006-07-10T19:32:03Z Jan Krymmel 127 ==Mandlige dværgenavne== Azaghan Bain Balan Bis Bruin Dane Drarin, Dralin Dwalim Fane Frar Fundor Gloin Glorin Kane Nuris Owin Runin, Rurin Thalim Thrir, Thoris Tili ==Kvindlige dværgenavne== Agli Burra Burris Cali Duri Fulla Gunis Hessa Iblin Kessa Lunis Nuris Pela Rellis, Runis Sulin Tossa Ucin Ulaphel Waina Wala Yubin Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Elvernavne 2957 7766 2006-07-10T19:33:39Z Jan Krymmel 127 __TOC__ ==Mandlige elvernavne== Agnor Amadriendel Amadrieriand Amaran Amebririand Amélas Amélith Amend Amil-Garil Amilmalad Amolas Amólith Amon Amorfilith Amorfindil Amorfing Amhas Amil-Galith Amras Amun Analdur Análith Anámir Anaran Anarandil Anémbor Anendel Anéng Anériand Anil-Galdur Aniolad Aniond Anithramir Anithrandir Anithrawyn Anondir Anorfildur Arduval Balthinal Beladrieriand Belaeg Belaldur Belaraldur Belebrindel Belélith Beleril Belil-Garil Belilmariand Belilmaril Belithral Belithraldor Belithralith Belorfilad Belorfing Belur Cadrieldur Caladrieng Caláng Calil-Gandir Calil-Garion Calilmal Calioldur Calioril Calithrang Camring Camling Cáng Cár Carand Carand Celadrieldor,Celang Céldor Celebrin Celebrinduil Celemir Celéndel Celeng Celiondel Celithramir Celithrandil Celithrandir Celondir Celorfiwyn Celoril Celylith Cer Cil-Gamir Cirdale Coldur Corfiriand Culas Curuthin Curufor Dalos Delulas Delariand Delebrin Delebrindil Delerion Delilmalad Delilmawyn Deliomir Delithranduil Deloldur Delólith Delorfilad Delorfimbor Delund Delymbor Elen Elradriendir Elror Elured Elvadrierion Eowilmambor Erefor Ethrihil Elang Elariand Elebrindir Elémir Elén Eléndir Elilmaldur Elindir Elioril Elithrawyn Elombor Elóndel Elór Elral Elraralad Elraramir Elrarand Elráwyn Elrebrinduil Elrebrinduil Elrebring Elrebririand Elril-Gar Elrithranduil Elrol Elryndel Elulith Elvaldur Elvar Elvaralas Elvariand Elvebrilith Elvebrinduil Elven Elveng Elvil Elvioldor Elviondel Elvithran Elvithrawyn Elvomir Elvómir Elvorfind Elvynd Elvynd Elywyn Eowadriendel Eowadrieng Eowánd Eowaraldor Eowebrind Eowéwyn Eowiombor Eowioriand Eowithrand Eowóndil Eoworfin Eoworfind Eärandir Eäráng Eäraralas Eäraraldor Eäreldur Eärémir Eärénd Eärioril Eärithramir Eärithranduil Eärón Eärorfilas Eärymir Eärymir Fadriel Fadriendel Febrindil Féldur Fémbor Fend Fioril Forfin Fóril Fówyn Foros Fyn Fyril Galil-Gandil Garand Gilgalion Gilmaldor Glebriwyn Glithrambor Gadriel Galálith Galambor Galán Galandel Galarandel Galarandir Galáril Galelas Galéndil Galil-Ganduil Galomir Galon Galorfil Galórion Galul Gár Garalith Gáriand Gebrir Gebririand Gériand Gérion Gildor Gil-Gal Gil-Gambor Gil-Ganduil Gil-Ganduil Gilmandil Gláng Glárion Glebril Glémir Glér Gléril Glil Glil-Galad Glil-Ganduil Glilmanduil Gliondel Gliowyn Glól Gloldur Glómbor Glón Glónduil Gloringwe Glung Gluril Glywyn Gómir Gondil Gundil Hadriewyn Halin Hyriand Hándir Haramir Hebrilith Hebrimbor Hélas Hénduil Hénduil Hil-Gamir Hilith Hinduil Hithrawyn Holad Hómir Horfil Horfindel Hynduil Ingmir Isál Isaldur Isil-Gar Isalith Isang Isar Isarandel Isebrinduil Iseldor Isélith Isil-Gan Isilmand Isindil Isithrandil Isithraril Ison Isondil Isorfinduil Isorfir Isund Isuril Legadriembor Legosul Legyndir Legandir Legaramir Legebririand Legebriril Legendel Legér Legéril Legil-Galad Legilmalith Legilmang Legirion Legor Legorfin Legorfindir Legówyn Leguldor Legyldur Lómadriewyn Lómáldor Lómarambor Lómarandil Lómebrilas Lómebrimir Lóméldur Lómil Lómilith Lómilmand Lómilmandel Lómilmaril Lómin Lómioriand Lómithralith Lómithrambor Lómiwyn Lómomir Lómónduil Lómorfildur Lómórion Man,Meltinir,Mil-Garion Mandel Mándil Mar Méndel Merion Milad Mil-Galad Mil-Gamir Miombor Miomir Miong Mioriand Miorion Mol Moldur Mómir Mónduil Mong Morfildor Mulad Mumir Nár Narien Nél Neldur Nén Neng Nilad Nildur Nilmand Nindel Niondil Nithralad Nólad Nónd Nóndil Norfirion Numbor Nynd Olanis Pal Pandir Pebring Pél Pil-Galith Pil-Gariand Pindil Ping Pioldur Pionduil Piong Pundil Pymbor Rana Randuil Raraldor Rebririon Relad Ril-Ganduil Rioril Rithrarion Rolad Rorfimir Rowyn Rundil Ryldor Rymir Silontol Singal Sondir Sylad Symir Tadrielas Tadrien Taraldur Tebririand Thalos Tinarandel Tinilmambor Tadrierion Tambor Tándir Tang Tawyn Tebring Témbor Téril Thradrierion Thraranduil Thráwyn Threbrinduil Thrériand Threwyn Thril-Gar Thrilmaldur Thriondel Thriondil Throlas Thronduil Throrfiriand Thrylas Til-Galas Til-Galdur Til-Gand Tinadrieldur Tinaldor Tinambor Tinánd Tinánd Tinarariand Tináwyn Tinebring Tinendel Tineriand Tinilmambor Tinindil Tinioril Tinondel Tinor Tinorfimbor Tinyn Tion Tithralad Tithrandil Tón Tyndel Tyrion Unadrielad Unandir Unendil Urémbor Uriong,Uner Unil-Galad Unilmalas Unilmaldor Unilmand Unilmandil Uniolad Unithralith Unithrarion Unondel Unorfindil Unorfindir Unoriand Unun Uradriendil Ural Urándir Urebrilas Urendir Urer Urilmaldor Urithral Uroldur Urorfilith Urorfirion Urówyn Valanduil Valin Vithrariand Vund Vadrieriand Vand Vandir Varan Varandil Vebririand Vendil Vil-Garion Vilmaril Vinduil Vombor Vón Vorfirion ==Kvindlige elvernavne== Airwen Amadrieclya Amadrienia Amadrierith Amebrindra Amil-Gadë Amilmarith Amiolia Amithradith Amithrarith Amorfiwiel Amorith Amowiel Amydien Anadriewen Anánia Anarathien Anarawen Anáwiel Anebriwien Anelith Anil-Galia Anil-Galith Anilmathiel Anithrarith Aniviel Anodien Anolindë Anólindë Anylindë Anythien Anywien Ardana Arethel Bariela Belaralia Belaraniel Belarathien Belebridien Belédien Belelia Beléniel Beléwien Belil-Gaviel Belilmadia Belilmathiel Beling Beliowen Belithrawien Belóndra Belothien Belowen Belyrith Calebrilindë Calenia Caleniel Caleviel Caléwiel Calil-Gadien Calil-Gawen Calilmalia Calilmalith Caliowiel Calithradë Calóng Calorfidien Calorfiniel Calorfithiel Calowiel Caluviel Calylith Calyniel Cáng Cániel Caradien Carandra Cebriviel Cédë Celebriwen Celedë Celiclya Celidë Celil-Gadien Celithrathien Celiviel Celólith Celyng Cendra Ceng Cilmawiel Ciritha Cithiel Cithien Cithien Códith Corfinia Cuthien Dariena Deladrieng Deláng Delebririth Delérith Delilia Delilmawen Deliolindë Deliwiel Delóclya Delorfilindë Deludien Deluwiel Elália Elaviel Elebridith Elebriwien Eleclya Elelith Elenwe Elidë Elil-Galith Elil-Garith Elioclya Elithraniel Elóndra Elowen Elradith Elralindë Elránia Elrania Elraralia Elrarawiel Elráwien Elrénia Elrénia Elril-Galia Elrilmalia Elriowiel Elriowiel Elroclya Elródien Elróthiel Elrowien Elruwen Elruwien Elryndra Elvadrieng Elvándra Elvania Elvaralindë Elvarang Elvebriwien Elvéwien Elvirith Elvithien Elvithrarith Elvorfindra Elvórith Elvóthien Elvulia Elvulia Elvurith Elwine Eowadia Eowadriethien Eowaradien Eowáthiel Eowebrilia Eowebrindra Eowebrinia Eowebrithiel Eowebriviel Eowedia Eowéniel Eowidith Eowilindë Eowilmathiel Eowiodith Eowithrania Eowithraviel Eoworfing Eowowen Eowuclya Eowulia Eäradë Eäradriewiel Eäraradith Eäráthien Eärebriclya Eäredia Eärédien Eärédien Eärélia Eärilmadith Eäriolindë Eäriorith Eärithradith Eärothien Eärudien Eärulith Eärundra Eäruviel Fáng Fararith Febridë Febrilindë Férith Filmadith Finduilas Fiondra Fiothiel Fithralith Fiwen Fodien Fonia Forfirith Forfiwen Fudien Fyndra Galadwen Galania Galáwen Galil-Gadë Galilmathien Galithralia Galóclya Galorfilindë Galorfirith Galunia Gebrindra Géwiel Gidë Giniel Giodë Giong Giong Gláclya Gladriendra Glang Glaradith Glarawen Glélindë Glethien Gléwen Gléwiel Gléwiel Glilmang Gliowien Gliviel Glólindë Glóndra Glorfirith Glówien Glywen Gorfinia Gung Gythien Hadë Hadrielia Halia Halthala Hania Harathiel Harawien Harith Harith Háthien Héthien Hewen Hilmania Hinia Hiothiel Hirith Hong Hothien Hoviel Huclya Hurith Huwen Idrin Idlil Ingwe Isaradith Isáviel Isáwien Iséng Iserith Isidien Isidith Isil-Gawien Isilmawiel Isiodith Isiong Isithradë Isithrarith Isódia Isólindë Isólith Isorfidien Isówen Isulith Isung Isyng Laurre Legadriedia Legadrielith Legarathien Legawien Legebring Legebriwen Legéthien Legiodith Legiolindë Legithrathien Lególindë Legorfilindë Legóviel Legythien Legyviel Lessa Liessa Lómadia Lómadriethiel Lómawien Lómebriwien Lómédith Lómelith Lómeng Lómil-Gathiel Lómilmawiel Lómiodien Lómiothiel Lómithiel Lómódë Lómundra Lómywen Madë Maradë Marienna Mebririth Methien Midith Mioniel Miwen Molith Móng Morfiwen Morfiwien Mydia Mywiel Nadia Nadriedë Naniel Narawen Nebridë Nebriniel Nélindë Nessa Nianna Nilmadë Nilmandra Nodë Nódia Norith Nudë Nynia Padrierith Pália Péniel Pewen Pidith Pil-Gadith Pil-Gang Pil-Gawiel Pithien Polith Póng Porfilindë Puwen Ralindë Rang Rathien Rawien Rerith Ril-Gadith Ril-Gania Rilia Rithralindë Rówiel Sadriendra Sadriethiel Sadrilil Sánia Sániel Saraclya Sáthien Sáwen Seclya Selindë Sethiel Sil-Gathien Silia Silmalia Silmawiel Siowiel Sithrathien Sódë Sólia Sólindë Sóng Sorfiwien Sówen Sówien Sudia Sung Sydë Tadriendra Tadriendra Tadrieniel Tánia Tararith Tarawiel Tarawiel Tathiel Tebridë Tebrindra Tédien Thradrienia Thrálindë Thrania Thredith Thrédith Threng Thréthiel Threwen Thril-Gaclya Thril-Gadia Thrilmalia Thrilmaviel Thriodien Thriwien Thriwien Throrfiwiel Tidien Tilmalindë Tinadrieniel Tinánia Tinaraviel Tinawiel Tinawien Tineng Tinewen Tinewen Tinil-Galia Tiniowien Tiniwiel Tinóng Tinorficlya Tinorfidë Tinorfing Tinorfithiel Tinydë Tinydith Tinydith Tinyniel Tinywen Tiolindë Tiothien Tirial Tódia Torfithiel Torfithien Tywien Unádith Unadrieniel Unarania Unáwen Unebriwen Unedë Unedia Unil-Gadia Unil-Galindë Unindra Unithien Unithrawen Uniwen Unodien Unorfidë Unurith Uraradith Urebriviel Uril-Gadien Urioclya Urioviel Urithraviel Urithrawiel Urorfidia Urylia Uryviel Vadrielith Valaromra Valia Valkana Vana Vathiel Vebriclya Vebrindra Vebrithien Védith Védith Vélith Vilmaniel Vilmarith Vilmathien Violia Viorith Viorith Viwiel Vódia Volindë Vuwen Vywien Yalanna Liverollespilsbogen/Liverollespil/Rollevalg/Menneskenavne 2958 7771 2006-07-10T19:44:54Z Jan Krymmel 127 /* Mandlige */ ==Almindelige== ===Mandlige=== Abelard Aleaume Amils Amyon Andre Archambaud Arnaud Arnould Aubry Aurel Aymeri Aymon Ayol Baudouin Beaudonnier Baelue Begon Begue Bernier Beuve Brantome, Bretonnet Bruyant Charles Doolin Elie Ernaut Eustache Fiebras Fluvant Foulque Fouqueret Fromondin Fromony Gaidon Galafre Galien Gaumardas Gauthier Gérard Gilles Girard, Girars Girbers, Godefroi Gontier Gueri Guy Guibert Guichard Guillaume Guinemant Hardouin Harde Hernaudin Hernaut Hervisse Hugues Huidemar Huon Isore Jacquelin Jaef Jean Jehan Jerome Jourdain Julien Landri Louis Mainet Marc Maugis Mercadier Milon Naimes Namus Pepin Piccolet Philippe Pierre Rabel Raoul Raymond Rene Renier Renouart Richard Robert Tancrede Thierry Turpin Varocher Vincent Vivien Tancrede Thierry Turpin Varocher Vincent Vivien Yon Yves ===Kvindlige=== Adeline Aelis Agnes Aiglante Alais Alicia Alienor Alix Amalone Ameline Ansere Aude Aye Beatrix Belle Bellisente Berthe Blonde Brunisente Brunehaut Catherine Cecilia Clarisse Elisabeth Eloise Ermbourg Ermengart Esclarmonde Flore Fredegonde Galienne Genevieve Guiborc Helissente Hermengart Ide Isabelle Jacqueline Jehanne Joie Josiane Laurence Lubias Lutisse Marguerite Marie Magali Mirabelle Nicole Nicolette Olive Oriabel Passerose Petronille Pernelle Rosemonde Sybille Thomassa ==Nordboer== ===Mandlige=== Abjørn Adalstein Agnarr Agne Albert Albrekt Alfr Alfrim Algot Algut Amunde Anders Ansgar Anund Assar Are Arnbjørn Arne Arnfinnr Audfinnr Arnwidr Arwid Atle Audi Audun Aun Axel AAke AAle AAlof AAsbjørn AAskell AAslak AAsmund Baldvini Bard Benedict Bentein Bergljotur Bergthor Berner Benkt Berse Bjarni Birger Bjørn Blotulffr Bolle Boo Botulfr Brand Bruse Brynjulffr Brynolff Bue Buriz Bødvar Christer Christoffer Dag Dan Danper Didrik Domalde Domarr Durin Dyggve Edmund Edgierr Egil Elif Einar Eindride Emund Engelbrekt Erengisl Erik Erlend Erling Eysteinn Eyvindr Faste Finn Folke Folkvid Fredrik Freyvid Fridleifr Frode Gandalf Gert Gerleff Gismund Gissur Gorm Grim Grjotgard Gudbrand Gudmund Gudrød Gundvast Gunnar Gustaf Guttormr Gyrd Gyriar Gyrth Gøran Gøsta Gøte Hagbard Hake Hakon Hall Halldor Hallfred Hallvard Halfdan Haraldr Halvardr Harthaknut Haakan Heinrek Helge Hemming Henrik Herlaug Herman Holmger Holvast Horsa Hrane Heidar Hring Hrolf Inge Ingemar Iwan Iwar Joan Joar Johan Johar Jon Jønis Kalv Karl Ketil Ketilbjørn Ketilmund Ketilvast Knut Kol Kolbeinn Kolbjørn Konrad Laurens Leifr Lifsten Loden Magnus Malcol Matius Mats Martin Maans Modsognir Munan Niels Niklas Nikolas Nils Offe Odward Olaf Olle Orm Ottar Ødvast Øgmund Ølve Ønundr Ørnulf Øssur Palne Peder Peter Philip Paal Ragnar Rikardr Røgnvald Rørek Sigfrid Sigtrygg Sigurd Sigvald Simun Sixten Sivid Skirnir Skjøld Skule Snorre Staffan Stein Styrbjørn Styrkaar Sven Sølve Sune Thor Thoralf Thorbjørn Thord Thore Thorfinn Thorgeirr Thorgils Thorgrim Thorkell Thorleifr Thorstein Thorulffr Thorvald Thorvid Toste Tostig Thrandr Tryggvi Ture Ulffr Vedmundr Viljalmr Waldemarr Walram Yngvarr ===Kvindlige=== Agnis Alfhildr Alfifa Aslaug Asta Astridr Aundur AAsa Baugeid Bergljot Bjadmynja Blanche Borghild Botilda Brigida Celilia Christin Christina Dageid Dagny Disa Dotta Driva Drott Edla Elena Elin Elina Elisabeth Ellisif Emma Estrid Eufemia Freya Frida Geira Gerd Gerlød Groa Gudrid Gudrun Gum Gunnborg Gunnhildr Gyda Gyrid Gøthid Helga Hidegunr Hildr Hillevi Holmfrid Hulda Ingebjørg Ingegerdr Ingelborg Ingemund Ingerid Jaldrud Jorun Jutta Karin Katrin Klara Magnhildr Malmfrid Margret Margareta Marina Mærita Mærta Nanna Ragna Ragnhildr Rannveig Rikitza Signild Sigrid Sigvid Snøfrid Sofia Solveig Svandhildr Sæmundr Sølva Thora Thorborg Thurid Thyra Thyrrni Ulfhildr Valborg Vendela Valgerdr Yrsa Ylwa ==Skotske== ===Mandlige=== Adhamh Ailean Aindreas Alai Alasdair Aonghus Art Artur Barra Batair Bearnard Cailean Calum Coinneach Colm Criostoir Crisdean Daibhidh Deorsa Diarmid Domnhull Donncadh Dughall Eachann Eamonn Eanruig Earnan Eideard Eoghann Fearchar Fearghus Fionnlagh Frang Fronnsaidh Gabhan Gearald Gille-Eathain Goraidh Iain Iomher Labhruinn Lachlann Liam Lucas Luthais Manus Marcus Martainn Micheil Muireach Mungan Murchadh Neacal Niall Oengus Padruig Parthalan Peadar Piaras Pol Proinsias Raghnall Raibeart Raonull Risteard Ruairidh Roche Rosse Seorus Seosamh Seumas Sim Somhairle Stiabhan Tearlach Tomas Tormod Uilleam Uisdean ===Kvindlige=== Aigneis Ailis Aimil Aingealag Anabal Anna Barabal Beitris Brighde Cairistiona Caitlin Catriona Ceit Ciorstag Ciorstan Diorbhall Doireann Ealasaid Eibhlin Eibhlin Eilidh Eilionor Fionnghuala Frangag Giorsal Grizel Iosbail Iseabel Leitis Lili Liusaidh Maighread Maille Mairearad Mairi Marsali Marta Milread Moibeal Muireall Neilli Nora Onora Peigi Raonaid Raonaild Ros Seana Seonaid Sibeal Sighle Sile Silis Sine Siubhan Siusan Una Wikibooks:Administrators 2959 7775 2006-07-10T22:52:15Z Gangleri 70 #REDIRECT [[project:Administratorer]] #REDIRECT [[project:Administratorer]] Billede:LARP Baggrundshistorie.png 2960 7776 2006-07-11T07:28:23Z Jan Krymmel 127 Flowdiagram til hjælp når man skal udarbejde en rolles baggrundshistorie. == Beskrivelse == Flowdiagram til hjælp når man skal udarbejde en rolles baggrundshistorie. == Licens == {{GFDL-self}} Liverollespilsbogen/Senarier 2961 8684 2006-11-01T12:52:33Z 217.116.252.2 Scenariet er den bærende del i både de månedlige kampagner samt de egentlige scenarier (spil over flere dage). ==Beskrivelsen== __TOC__ ===Beskrivelsen af selve scenariet=== ==Eksempel på Kampagne== ==Eksempel på mindre senarie== Dette er et lille scenarie der kan vare en weekend. Det er et eksempel på et oplæg der lægger op til både fest og glade dage, men også en konflikt med Orkerne, det er med andre ord et meget åbent oplæg. '''Oplæg:''' Det var en mørk og stormfuld nat i starten af August, et eller andet sted i Mørkeskoven nord for Lothvik, listede to sort beklædte mennesker rund. Der var stille da de nærmede sig byen.. ja næsten for stille. De kiggede ivrigt til begge sider som om de håbede på at finde nogen, men der var ingen, med et greb de to uniformerede vagter dem ” I følger lige med os” kom det brummene fra den største af dem... '''Historien:''' Kong William Gilchrist von Kilth III af Balqos har besluttet at afholde world championship i hans hovedstad Lothvik i anledning af Skt. Kyrillos dagene, hvor martyren og helten Kyrillos Ireneus 500 års dag fejres. Folk fra nær og fjern valfarter til Lothvik, både for at deltage i turneringerne men også for at deltage i al den fest og ballade der følger i kølvandet på skt. Kyrillos dagene og mesterskaberne med gøgl og marked o.s.v. Men Garden er sat i fuldt beredskab for ude omkring er orkerne (samt medløbende sortelvere m.f.) også interesserede i al den aktivitet og er begyndt at samle sig et sted i Balqos. Orkerne har nemlig ikke glemt den gang Kyrillos nedkæmpede og udryddede den største af alle ork-klanerne Svinegab-klanen og dens leder Muhu-Rar MawMaw. Så de resterende orker i verdenen/område siden blev tvunget til at leve fra hånden til munden. ==Eksempel på større scenarie== Scienceshow/Vejledninger/Reversibel vortex 2962 7816 2006-07-12T09:45:47Z KristianMolhave 50 [[http://www.google.com/search?q=cache:XcxYLMYC-xwJ:faraday.physics.uiowa.edu/heat/4F10.10.htm+glycerine+raman&hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd=12| fandt lige en webside med opskriften]] Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Vagten 2963 7831 2006-07-12T15:05:34Z Krymmel 129 At spille [[w:Vagt|Vagt]] kan til tider være en udfordrig da det kræver lidt af en, du kan ikke bare sidde det halv dag og dovne uden at få ballade med din herre. At være vagt er fysisk krævende da du gerne skulle kunne slå en bølle ud eller fange tyven når du har taget ham i at stjæle. Hvis du skal spille vagt sammen med nogle så tænk på jeres udstyr i fælleskab så I ikke ser hvit forskellige ud med bare ligner hinanden lidt, så man kan se i høre sammen. Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist/Drogekundskab 2965 7937 2006-07-17T09:19:44Z Jan Krymmel 127 /* Drogekendskab med rigtige planter */ Drogekendskab er Alkymistens fagområde, inden for rollespil er det mest brugt at bruge selvlavede urter af forskellig art, der så skal samles for at alkymisten kan lave sine drikke. Dette kræver meget af arrangøren, da han skal fremstille urter til hvert spil og sørge for at de bliver lagt ud (det er måske dog nok den eneste løsning til enkeltstående senarier). Drogekendskab kan dog også gøres mere spændende og virkelighedstro, hvis man bruger naturens urter i stedet for, som så skal samles sammen og bruges når man laver sine drikke. Urterne findes på forskellige tidspunkter om året og man er så nødt til at indsamle og tørre dem når de er der. Efterfølgende vil vi beskrive først et eksempel på brug af rigtige urter og derefter et eksempel på brug af selvlavede urter. __TOC__ ==Drogekendskab generelt== '''Eksempel på en simpel regel:''' Dette er egenskaben at kunne skabe eliksirer af urter og planter som man finder rundt om i skoven. Eliksirer kan maximalt holde sig 2 spillegange. Drogekundskab er forbeholdt alkymister(urtekyndige). Se mere om drogekundskab under kapitlet drogekundskab. Alle eliksirer vil have en lille seddel på sig som du først læser efter du har drukket eliksiren. ''Drogekundskab koster 10 EP for første grad, derefter 5 EP pr grad samt kunne vise at man kender planterne der hører til graden. Max grad 20. Alkymist halv pris.'' ''Man kan ikke få større grad før man kender de planter der hører til graden. For at lave eliksiren skal man have de rigtige planter, man skal altså ud og skaffe dem! Skal der bruges flere fra samme gruppe skal de være forskellige.'' :''Det er så meningen at alt om alkymi læres in game (i spilet), det vil sige at graden afhænger af hvor meget man kan/har lært.'' ==Drogekendskab med rigtige planter== Er man alkymist under sådanne regler, skal man i lære hos en alkymist mester (typisk spilmester eller specielt udpeget person (NPC)) og kan først bruge en urt når man har lært den at kende, kan finde den og ved hvordan den virker. Skema over hvilke drikke der kan laves og hvilke urter der skal bruges: <TABLE cellSpacing=0 cellPadding=0 width=650 border=1> <TR><TD width=151>'''Navn'''</TD><TD width=247>'''Virkning'''</TD><TD width=132>'''Urter'''</TD><TD width=120>'''Grad nødvendig'''</TD></TR> <TR><TD>Lille Healingdrik</TD><TD>Giver 2 Lp igen</TD><TD>A</TD><TD>1</TD></TR> <TR><TD>Lille jernnæve</TD><TD>Giver 3 ekstra håndgemæng</TD><TD>D</TD><TD>1</TD></TR> <TR><TD>Sovedrik</TD><TD>Bevidstløshed</TD><TD>H</TD><TD>2</TD></TR> <TR><TD>Frygtens drik</TD><TD>Offeret bliver bange for alt i 10 min.</TD><TD>FJC</TD><TD>2</TD></TR> <TR><TD>Modets drik</TD><TD>Mod, immunitet mod frygt i 2 min.</TD><TD>CDJ</TD><TD>3</TD></TR> <TR><TD>Løbe drik</TD><TD>Du kan løbe fra alle i 10 min.</TD><TD>D</TD><TD>3</TD></TR> <TR><TD>Lille Manadrik</TD><TD>Giver 2 mana igen</TD><TD>B</TD><TD>4</TD></TR> <TR><TD>Mellem jernnævedrik</TD><TD>Giver 6 ekstra håndgemæng</TD><TD>DIE</TD><TD>4</TD></TR> <TR><TD>Hårdhud</TD><TD>3 Rustnings points</TD><TD>IDC</TD><TD>5</TD></TR> <TR><TD>Glemsel</TD><TD>Ofret har glemt alt den næste time</TD><TD>JH</TD><TD>6</TD></TR> <TR><TD>Mellem healing</TD><TD>Giver 4 Lp igen</TD><TD>AE</TD><TD>7</TD></TR> <TR><TD>Sindsro drik</TD><TD>Giver ro i sindet</TD><TD>AJ</TD><TD>7</TD></TR> <TR><TD>Kviksølv</TD><TD>Reparere en rustning helt</TD><TD>IEE</TD><TD>8</TD></TR> <TR><TD>Forstening</TD><TD>Ofret bliver til sten i 10 min.</TD><TD>IHED</TD><TD>9</TD></TR> <TR><TD>Hjernedød</TD><TD>Ofret bliver hjernedødt i 10 min.</TD><TD>JF</TD><TD>9</TD></TR> <TR><TD>Mellem Manadrik</TD><TD>Giver 4 mana igen</TD><TD>BE</TD><TD>10</TD></TR> <TR><TD>Sang og fortæl</TD><TD>Synger eller fortæller i 10 min.</TD><TD>GJD</TD><TD>10</TD></TR> <TR><TD>Galskab</TD><TD>Ofret får galskab</TD><TD>JF</TD><TD>11</TD></TR> <TR><TD>Svækling</TD><TD>Ofret mister jernvilje</TD><TD>FJH</TD><TD>11</TD></TR> <TR><TD>Kur mod galskab</TD><TD>Kurerer galskab</TD><TD>JA</TD><TD>12</TD></TR> <TR><TD>Stor Healingdrik</TD><TD>Giver 6 Lp igen</TD><TD>AEE</TD><TD>13</TD></TR> <TR><TD>Jernvilje</TD><TD>Ofret får jernvilje i 1 time.</TD><TD>DIJH</TD><TD>13</TD></TR> <TR><TD>Det svageste led</TD><TD>Ætser reb, træ og metal. Ikke hud og pels</TD><TD>FIDEE</TD><TD>14</TD></TR> <TR><TD>Gift immunitet</TD><TD>Immunitet over for gift</TD><TD>ADEE</TD><TD>14</TD></TR> <TR><TD>Kærlighed</TD><TD>Forelskelse i første af modsatte køn</TD><TD>GJDE</TD><TD>15</TD></TR> <TR><TD>Magi immunitet</TD><TD>Ofret bliver immun overfor magi</TD><TD>BCEEE</TD><TD>15</TD></TR> <TR><TD>Stor Mana</TD><TD>Giver 6 mana igen</TD><TD>BEE</TD><TD>16</TD></TR> <TR><TD>Stor Jernnævn</TD><TD>Giver 10 håndgemæng</TD><TD>DIEE</TD><TD>16</TD></TR> <TR><TD>Metalskind</TD><TD>Giver 10 rustningspoints</TD><TD>ICDEE</TD><TD>17</TD></TR> <TR><TD>Kæmpe healingdrik</TD><TD>Giver 10 Lp igen</TD><TD>AEEEE</TD><TD>18</TD></TR> <TR><TD>Kæmpe Jernnæve</TD><TD>Giver 20 håndgemæng</TD><TD>DIIEEEE</TD><TD>18</TD></TR> <TR><TD>Kæmpe Manadrik</TD><TD>Giver 10 Mana igen</TD><TD>BEEEE</TD><TD>19</TD></TR> <TR><TD>Forgiftning</TD><TD>Mister alle sine Lp</TD><TD>FFFEEEE</TD><TD>20</TD></TR> </TABLE> ''Står der f.eks. AAFEEEE skal der bruges 2 forskellige uter af type A, en af type F og 3 forskelige af type E.'' ===De ti urtetyper=== # A – Livets/helbredelsens urter (Vejbred, Brombærblade, Enebær) # B – Magiens urter (Skovmærke, Mælkebøtte, Tusindfryd) # C – Forsvarets urter (Brændenælde, Tidsel og Gran) # D – Styrkens urter (Birk, Skovjordbær, Slåen) # E – Koncentrationens urter (Hindbær (bær og blade), Valmue(frø og kronblade), Skvalderkål og Bynke) # F – Dødens/ødelæggelsens urter (Rabarber, Røllike, Burresnerre, Røn) # G – Kærlighedens urter (Roseblade, Hyldeblomst) # H – Stilhedens urter (Mos, Almindelig løvefod) # I – Metallets urter (Eg, Bøg og Morgenfrue ) # J – Sindets urter (Kamille, Hyben) ===Gradindeling:=== Gradindelingen af de urtekyndige kan foretages efter følgende skema, der også angiver i hvilken rækkefølge urterne skal læres i. Grad Plante 01 [[W:Vejbred| Vejbred]], [[W:Brændenælde|Brændenælde]] 02 [[W:Mos|Mos]], [[W:Kamille|Kamille]], [[W:Rabarber|Rabarber]] 03 [[W:Birk|Birk]] 04 [[W:Mælkebøtte|Mælkebøtte]], [[W:Eg|Eg]], [[W:Valmue|Valmue]] 05 [[W:Tidsel|Tidsel]] 06 [[W:Almindelig Løvefod|Almindelig løvefod]] 07 [[W:Brombær|Brombær]] 08 [[W:Bøg|Bøg]], [[W:Hindbær|Hindbær]] 09 [[W:Skovjordbær|Skovjordbær]] 10 [[W:Hyld|Hyld]], [[W:Skovsyre|Skovsyre]] 11 [[W:Rynket Rose|Hyben]], både frugten(hyben) og blomsterbladene(Rynket rose) kan bruges 12 [[W:Vejbred|Vejbred]] 13 [[W:Morgenfrue|Morgenfrue]] 14 [[W:Burresnerre|Burresnerre]] 15 [[W:Slåen|Slåen]] 16 [[W:Gran|Gran]] 17 [[W:Skvalderkål|Skvaderkål]] 18 [[W:Røllike|Røllike]] 19 [[W:Tusindfryd|Tusindfryd]], [[W:Bynke|Bynke]] 20 [[W:Enebær|Enebær]], [[W:Røn|Røn]] ==Drogekendskab med selvlavede urter== Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Kriger 2966 8013 2006-07-25T13:51:38Z Krymmel 129 Krigeren eller soldaten er nok den person der er flest af til de danske kampagner. __TOC__ ==Leje Soldaten== Det kræver en helt del af være da de skal kunne kæmpe professionelt og ikke som bønder de skal kunne noget om formationer taktik de skal kende de andre soldater i deres kompani de skal kunne adlyde en ordre osv. ==Vagttjeneste== [[Billede:Middelage_CityGuard_on_patrol.jpg|thumb|200px|left|Byvagt på sin patrulje rundt i byen]]At spille [[w:Vagt|Vagt]] kan til tider være en udfordring da det kræver lidt af en, du kan ikke bare sidde den halve dag og dovne uden at få ballade med din herre. At være vagt er fysisk krævende da du gerne skulle kunne slå en bølle ud eller fange tyven når du har taget ham i at stjæle. Hvis du skal spille vagt sammen med nogle, så tænk på jeres udstyr i fælleskab så i ikke ser vidt forskellige ud, men bare ligner hinanden lidt, så man kan se at i hører sammen. I mange spil er der en leder af vagten (f.eks. en garderkaptajn), der så styrer hvad i skal lave og sørger for at i bliver trænet og får en vagtplan. En stor del af tiden som garder eller vagt går selfølgelig med vagt og træning, så det er meget normalt at en vagt går på kro i fritiden for at kople lidt af. Det kan mange gange være en god ide at begynde sin krigerkarriere i en byvagt, da man gerne skulle få en god grundtræning inden man indgår i en rigtig hær. Mange gange bliver en del af en byvagt også taget med i en hær hvis den drager på togt for at den skal have soldater nok. Billede:LRB Overskrift.png 2967 7868 2006-07-13T09:37:10Z Jan Krymmel 127 Tittel overskrift til LiveRollespilsBogen == Beskrivelse == Tittel overskrift til LiveRollespilsBogen == Licens == {{GFDL-self}} Billede:LRB Titelblad.jpg 2968 7869 2006-07-13T09:43:51Z Jan Krymmel 127 Titelbladet for Liverollespilsbogen, billedet sværdduel med teksten LiveRollespilsBogen == Beskrivelse == Titelbladet for Liverollespilsbogen, billedet sværdduel med teksten LiveRollespilsBogen == Licens == {{GFDL-self}} Ubuntu - den lette vej til linux 2969 7927 2006-07-15T16:59:05Z Asathoor 135 /* Installering af Ubuntu */ == Ubuntu er linux for mennesker == Ubuntu er en fri og gratis udgave af linux. Den er skabt til mennesker, der bare vil i gang med at bruge computeren. Måske endda uden den store viden om emnet. Ubuntu bliver mere og mere populært, fordi denne udgave af linux en let at bruge for de fleste. Der findes mange forskellige former for linux; men hvilken udgave skal man vælge? Som nybegynder vil du sikkert have noget, der er let at installere og vedligeholde - uden den store tekniske viden. Ubuntu er sådan et system. Ubuntu er gratis - og du kan hente programmet her: [[http://www.ubuntu.com, Ubuntu.com]] == Prøv Ubuntus live cd == Hvis du bare vil ''prøve'' fornemmelsen af, hvad Ubuntu kan, så skal du hente en live-cd. Ubuntu vil sender den gratis til dig. Du kan også downloade et ISO billede fra nettet, og brænde det til en cdrom. Læg den færdige cdrom i computerens drev. Ubuntu fungerer fra cdromdrevet uden at skade indholdet af din computer. Hvis du kan lide at bruge Ubuntu, så kan du installere Ubuntu på din maskine. Det er relativt nemt. Hvis du har Windows i forvejen, så kan Ubuntu [[partition|partitionere]] din harddisk, så halvdelen går til Windows og den anden halvdel til Ubuntu. Hvis du har et selvstændigt drev kan du lægge Ubuntu dér. == Sådan skal du installere Ubuntu == === Partitionering af diske === === Opsætning af netværk === ==== Trådløst net ==== Hvis du har et trådløst netværk, så skal du finde en liste over accesspoints, og tilslutte dig et af dem. 1. Klik på system 2. Klik på netværk 3. Klik på trådløst netværk 4. Gnome beder nu administrator password, giv det. 5. Klik på egenskaber under trådløst net Øverst kan du se en dropdownliste over mulige accesspoints. Vælg et passende. Hvis der bruges kryptering eller kodeord, så skal det angives. Personligt foretrækker jeg at sætte adresserne op automatisk via [[DHCP]]. 6. Når alle indstillinger er rigtige, klik OK. Hvis du foretrækker at konfigurere det trådløse netværk via et terminalvindue, så skal du bruge kommandoen: * sudo iwconfig Og * man iwconfig giver adgang til iwconfigs manualsider. ==== Ethernet ==== Hvis du har et netkort og netværket tillader automatisk konfiguration via [[DHCP]], så finder Ubuntu selv en netadresse. Umiddelbart efter installationen kan du gå på nettet. Måske skal du angive brugernavn og brugerkode. Alternativt kan du vælge at indtaste netværkets adresser manuelt. Netkortet kan konfigureres via en terminal. Når nettet skal konfigureres, så skal du være administrator, derfor skal linjen begynde med sudo: * sudo ifconfig Langt de fleste linux-programmer har omfattende manualsider, ved at taste: * man ifconfig så kan du læse alt om, hvordan dit system kan sættes op på nettet. == SAMBA - at dele mapper med andre computere == == Printer opsætning == === CUPS - deler printere via nettet === == Gnome - en brugergrænseflade == Brugergrænsefladen er det grafiske miljø du bruger, når du arbejder på en pc. Windows ser ud, som windows nu engang ser ud. Men med [[linux]] har du en meget større frihed til at vælge mellem brugergrænseflader. Ubuntu sendes som standard ud med [[Gnome]], som vi først skal se på. Men du kan sagtens installere flere miljøer. [[KDE]] er grafisk flot og et fremragende alternativ for den, der har været vant til windows. Hvis du er mere nørdet, og tænder på at skrive små filer, der bestemmer, hvordan din brugergrænseflade skal se ud, så skal du prøve [[FVWM]] eller [[IceWvm]]. Hvis du på forhånd véd. at du foretrækker [[KDE]], så er det en god idé at installere [[Kubuntu]]-udgaven i stedet for. Du kan sagtens have flere brugergrænseflader installeret på den samme maskine; men første omgang vil vi præsentere [[Gnome]]. === Skrivebordet === === Ændring af baggrundsbilledet === === Menuer === === Tilføj og fjern programmer til menuerne === ==== Flyt menuerne ==== ==== Tip: flere skriveborde giver orden ==== === Grafik === === Internet === ==== Firefox ==== ==== Andre Browsere ==== ==== FTP ==== ==== Rediger Hjemmesider ==== ==== Internet beskedder med Gaim ==== ==== Email ==== === Kontor === ==== Open Office - tekstbehandling a la MS Word ==== ==== Abiword - tekstbehandleren ==== ==== Gnumeric regneark ==== ==== PalmPilot med KPilot ==== ==== Kalendere ==== === Grafik === ==== GIMP ==== ==== Gthumb ==== === Lyd og video === === Læringsprogrammer === === Programmering === ==== Kate ==== === Spil === Med Ubuntu følger en lang række spil, og du kan hente mange flere fra internettet. === Systemværktøjer === === Tilbehør === === STEDER === ==== Hjemmemappe ==== ==== Skrivebord ==== ==== Netværksservere ==== === SYSTEM === ==== Indstillinger ==== ==== Administration ==== === Opdatering: update manager === == Hent programmer med APT == APT er nok den hurtigste metode til at installere nye programmer. APT bruges sådan, i et terminalvindue: * sudo apt-get install programmets_navn Hvis jeg vil installere det store html-redigeringsprogram NVU, så skal jeg altså skrive: * sudo apt-get install nvu Hvis heldet er med mig, så begynder installationen omgående. Apt finder automatisk alle nødvendige ekstrapakker, der er nødvendige for at NVU skal fungere. Apt henter filerne fra store samlinger af programmer. Ved at redigere i filen /etc/apt/sources.list kan du give Ubuntu adgang til flere eller færre samlinger. Hvis der er et # foran en linje, så er linjen ikke aktiv. Ved at fjerne alle # foran programsamlingerne, så får du adgang til tusindvis af programmer. Filen /etc/apt/sources.list redigeres let via kate; men du skal være [[systemadministrator]] for at bruge det. Derfor skal du kalde Kate sådan fra et terminal-vindue: * sudo kate /etc/apt/sources.list En tekst-editor starter, og nu kan du tilføje eller fjerne [[repositories]], som programsamlingerne hedder- == Hent programmer med Synaptic == == Systemadministrator er altid sudo == Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Sange 2972 8016 2006-07-25T14:11:56Z Jan Krymmel 127 /* Danske sanglege */ Her er en samling sange der frit kan bruges i rollespillet, ikke kun af skjalde, men de kan også bruges når man sidder på kroen og hygger sig i festligt lag eller omkring lejerbålet en stille nat. Mange af sangene kan forholdsvis let ændres så personnavne og lande/steder kommer til at passe til det spil man deltager i (se f.eks Til våben Brødre). Under danske folkeviser er der også nogle sanglege, man sang og dansede før i tiden. __TOC__ ==Rollespilssange== Sange skrevet til rollespil. ===Lothviks evige kamp=== Melodi: ''Skipper Klements morgensang'' En vise om det onde der lurer uden for byen Lothviks porte. Skærm jeres by med grav og planke, hvæs jeres våben snittende blanke. Frygt ej de ondes sorte hær: Ondskab skal vige for vores sværd '''Omk:''' Skytter, krigere, piger og knejte, nu skal vi sejre i Lothvik's fejde! Bagved de ondes glitrende hjelme, skjuler sig bange skælvende skælme. Den onde fjende har gjort det til pynt: Rustninge, skjolde, jorder og mønt. Skytter... Væsener bytter de ud for penge, Porten til freden de låse og stænge; Piner og binder for penge og gæld Mennesker, elvere og anden sjæl Skytter... Mørkets onde skadesværme Skal sig for elvernes latter beskærme. Onde fjender, der er på stand Møde nu skal den elviske mand Skytter... Hornet har gjaldet trende gange. Det er de onde, der si'r, vi er for mange. Lad ikke fremtiden sige om os: De onde knægted' os uden at slås! '''omk:''' Skytter, krigere, piger og knejte, nu skal vi sejre i Lothvik's fejde! ===Sirin's vise=== Omskrivning af Carstair's vise skrevet af Nicolai hiorth Melodi: ''Noget om helte / Verdens mindste heltekvad'' Langs med husene står horer Tyve lister stille rundt Vagten ligger der og snuer - han kan ikke ane ondt Under månen tuder ulven Orker hvæsser deres sværd Alle skal de ud og jage Ud og vise deres værd Ud af skoven kommer tågen Nattens cirkel ligger klar Kun de døde der er vågen Dyr vil ikke komme nær Sorte troldmænd øver udåd lås nu døren så' du klog eller skriv blot din familie ind i dødens store bog Ork og ulv står nu ved porten vagten vågner sent til dåd mænde de stiller op i orden - der er ingen gode råd Fjenden tar' dem rent på sengen bøn til guden bliver sendt Snart er Tidslens tempel plyndret Snart er Tidslens ære glemt Her i byen er der tryghed Her i byen er der fred Nattens styrker kommer ikke for så bliver Sirin vred ved hen's side står sartaner skygge-lærling ligeså ingen fjender skal forklares at nu er det tid at GÅ! Tidsel vagter hørte sangen syntes at den var for grov. Trak så Sirin for en dommer, Hun sku' smage deres lov. Da nu Sirin hørte dommen, da blev smilet til en streg. "hør nu er det vist på tide, at i lærer guders leg....." ===Til Våben Brødre=== Tekst: Oprindelig tekst, Mads Hansen (Til våben brødre! tag bøssen fat!) Melodi: E. Horneman Til våben brødre! tag Sværdet fat! vor bane véd vi, vort mål er sat, - og målet er: Lothviks frelse, og målet er: Lothviks frelse! Vort blik er skarpt og vor retning god, vor hånd er fast, vi har kraft og mod. - og målet er: Lothviks frelse, og målet er: Lothviks frelse! Hvad før blev øvet af frygt og tvang, det nu vi øve af lyst og trang. - og målet er: Lothviks frelse, og målet er: Lothviks frelse! Hvad før blev gjort under trældoms gys, vi glade gøre i friheds lys. - og målet er: Lothviks frelse, og målet er: Lothviks frelse! Og glade vi i kampen gå for ære, frihed og liv at slå. - og målet er: Lothviks frelse, og målet er: Lothviks frelse! Og Gud vil give os sejr igen, når alle sigte til målet hen, - og målet er: Lothviks frelse, og målet er: Lothviks frelse! ==Folkeviser== ===Danske folkeviser=== Gamle danske folkeviser, der er gode til rollespil. ====Roselil' og hendes moder==== Tekst: ''Folkevise'' Melodi: ''Folkemelodi'' Roselil' og hendes moder de sad over bord, Roselil' og hendes moder de sad over bord, de taled så mangt et skæmtens ord. Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Ha, ha, ha! Så, så, så, så! De taled så mangt et skæmtens ord. Før hvert træ skal i haven bære blomster af guld, før hvert træ skal i haven bære blomster af guld, før jeg skal vorde nogen ungersvend huld. Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Før jeg skal vorde nogen ungersvend huld. Hr. Peder stod på svalen og lytted med list, hr. Peder stod på svalen og lytted med list: Den ler dog bedst, som ler til sidst! Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Den lér dog bedst, som ler til sidst! Og der de kom ned udi urtegårdens læ, og der de kom ned udi urtegårdens læ, da hang der en guldring på hvert et træ. Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Da hang der en guldring på hvert et træ. Roselille blev rød som et dryppende blod, Roselille blev rød som et dryppende blod, hun stirred i græsset ned for sin fod. Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Hun stirred i græsset ned for sin fod. Da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst, da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst: Den lér dog nok bedst, som lér til sidst! Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Ha, ha, ha! Så, så, så, så! Den lér dog nok bedst, som lér til sidst! ====Der stode tre skalke og tænkte et råd==== Tekst: ''Folkevise'' Melodi: ''Folkemelodi'' Der stode tre skalke og tænkte et råd, :- tungluti, tungluti, lustudilei - De ville til møllerens datter gå. :- Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus, :- tungluti, tungluti, lustudilei. :- Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni. To karle holdt en sæk så lang, :- tungluti, tungluti, lustudilei - en tredje ned i sækken sprang. :- Stolten Adelus...... "Og hør, kær' møller, du male os den sæk, :- tungluti, tungluti, lustudilei - men kast den endelig ikke væk". :- Stolten Adelus...... "Og sæt den sæk ved min datters seng, :- tungluti, tungluti, lustudilei - der kommer slet ingen rotter hen". :- Stolten Adelus...... Og da det blev mørkt i hver en vrå, :- tungluti, tungluti, lustudilei - begyndt den sæk at kryv' og gå. :- Stolten Adelus...... "Og hør, kær' far, stå op og tænd lys, :- tungluti, tungluti, lustudilei - der er en tyv i vort møllerhus". :- Stolten Adelus...... Han klapped' hende på blegen kind: :- tungluti, tungluti, lustudilei - "Skønjomfru, du skal blive min". :- Stolten Adelus...... . "Og hør, kær' far, sluk dog det lys, :- tungluti, tungluti, lustudilei - det var en kat, der bed en mus". :- Stolten Adelus...... Den gamle kælling, som på bænken lå, :- tungluti, tungluti, lustudilei - hun sa': "Den kat har støvler på". :- Stolten Adelus...... "Du gamle kælling, du skal få skam, :- tungluti, tungluti, lustudilei - i morgen skal du i vor møllerdam". :- Stolten Adelus...... . Og kællingen sank, og sækken flød, :- tungluti, tungluti, lustudilei - og al hendes vælling blev til grød. :- Stolten Adelus...... Den møller havde så lang en tand, :- tungluti, tungluti, lustudilei - hug kællingen i røven, hev hend' i land. :- Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus, :- tungluti, tungluti, lustudilei. :- Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni. ====Ramund==== [[Billede:Ramund.png|thumb|150px|Noder til Ramund]] ''Forkortet udgave fra A.P.Berggreens Danske Folkesange og Melodier, 1869.'' [[Commons:Image:Ramund.mid | Lyt her]] Ramund var sig en bedre mand om han havde bedre klæder Dronningen gav hannem klæder på stand af blårgarn, bast og læder "Sådan vil jeg ikke ha´" sagde Ramund "Sådan står mig ikke bra" sagde Ramund hin unge Ramund gik sig ved salten søstrand der så han syv jætter stande "Tager jeg Ramund i min mindste hånd og kaster ham langt af lande" "Det gør aldrig ene du" sagde Ramund "komme må i alle syv" sagde Ramund hin unge Ramund tog til sit gode sværd det han kaldte Dymlingen Røde Hug han de jætter syv med en færd at blodet randt dennem til døde der ligger alle syv sagde Ramund "alt står jeg her endnu" "sagde Ramund hin unge" Ramund ladede skibene syv med guld og med ædle stene sejled så over sø så stiv alt ind under kejserens lande "nu er jeg kommet her" sagde Ramund "nu har jeg bedre lært" sagde Ramund hin unge Kejseren ud af vinduet så med angest og med sorrig fuld mine Vo er den mand som i gården mon stå og der så hæsselig grine "Det er mig og jeg har lyst" sagde Ramund "med dig at vov´" en dyst sagde Ramund hin unge Kære Ramund du lade mig leve jeg så omend aldrig din lige Min yngste datter vil jeg dig give samt halvparten af mit rige Det tar jeg når jeg vil sagde Ramund "Og så din datter til" "Sagde Ramund hin unge" Ramund tog til sin store kniv den han kaldte Dymlingen dyre Skilte da kejseren ved hans liv at hovedet det fløj femten mile "Jeg mente den ej bed" sagde Ramund "Alt rinder blodet ned" Sagde Ramund hin unge ====Kommer hid, I piger små==== Tekst af [[W:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N. F. S. Grundvig]], 1808 Melodi af Christoph Ernst Friedrich Weyse, 1837 Kommer hid, I piger små! strengen vil jeg røre, tårer skal i øjet stå, når min sang I høre, om så bold en ungersvend alle fagre pigers ven, sørgelig jeg sjunger. Våren er nu kommen nær, dagene sig længe, våren har I piger kær, blomster gro i enge. Dog I skal i sene år mindes, at I så en vår med bedrøvet øje. Ak, thi før sig op af jord blomsten kunne trænge, falmede en blomst i Nord, som skal mindes længe: Willemoes var blomstens navn, og ej glemmes tunge savn midt i blomsterflokken. Han var dreng, men stod som mand, medens I var spæde, stå og slå for fædreland var den unges glæde. Strømmen går mod København, Kongedyb er strømmens navn, der blev helten viet. Sælsomt i hans ånd det lød: Hører du, det dønner! Danemark er stedt i nød, kalder sine sønner. Og som gamle Danmarks søn fløj han mod det høje døn, fædreland at værge. Ak! den gæve kom og så fædrelandet bløde, hvor de stolte snekker lå, var så tomt og øde. Disse snekker var hans hjem, han opvoksed mellem dem, stred i deres skygge. Hist i nord går Odden ud mellem høje bølger, der blev døn af stærke skud, Kristjan ej sig dølger, men som gamle Kristian står han fast på danske strand, skønt hans blod udrinder. Willemoes! du måtte gå andet hjem at finde, tårer i vort øje stå, men de tør ej rinde. Ak! thi ville vi, at du skulle vanke her endnu, Kristjan overleve? Hører det, I piger små! I må ikke græde, men når over eng I gå mellem vårens spæde, binder da af dem en krans, parrer blomsterne med sans til den faldnes ære! Hvis det rørte hjertes sang hjertet røre kunne, sjunger den da mangen gang i de stille lunde, sjunger den ved breden strand, når hen over hviden sand voven sagte triller! ====Chrysillis==== [[Billede:Chrysillis.png|thumb|150px|Noder til Chrysillis]] Forfatter = [[W:Thomas Kingo|Thomas Kingo]], 1669 Komponist = Voigtländer, 1642 [[Commons:Image:Chrysillis.ogg | Lyt her]] Chrysillis, du mit verdens guld, min en´ og ønskeskat, mit lys i mørke nat! Kom nærmer hid, o hjerte huld, og læg dit øre til; jeg for dig sjunge vil. Lykkens sang, lykkens gang vil jeg vise uden fejl, hvor du mig, jeg og dig skue må som i et spejl. Solen skal ikke nå, de Vester vande blå, ej hænge lysen lok på stjerneflok før jeg, Chrysillis, har gjordt det for verden bar, hvor højt jeg elsker dig bestandelig. Du mindes vel den aftenstund, jeg dig ved hånden fik og ene hos dig gik. Endog af månens røde mund udblæste kuld og vind, dog blussed frit dit sind. Aftens tvang var ej lang, timer var som øjeblik; tiden flød, talen brød begge hjerters skjulte nik. Da blev den dulgte glød oppustet klar og rød, indtil vor hjerteblod i lue stod. Da bandtes venskabsbånd; da raktes mund og hånd; godnat tog hver da glad og skiltes ad. ====En dejlig, ung ridder==== En dejlig, ung ridder Tekst: Folkevise Melodi: Folkemelodi En dejlig, ung ridder i lunden mon gå, en adelsmands datter så tænkte han på. Han hende ville ægte og tage til sin brud, for hun var så ung, og så yndig så hun ud, for hun var så ung, og så yndig så hun ud. Den ridder til jomfruens fader gik ind: "Så stærkt eders datter mig ligger på sind. Kun hende vil jeg ægte og tage til min brud, for hun er så ung, og så yndig ser hun ud, for hun er så ung, og så yndig ser hun ud." "Herr ridder, herr ridder, I beder en hind, men fremmede skytter har fanget den ind. Min datter er trolovet, hun er en hertugs brud, for hun er så ung, og så yndig ser hun ud, for hun er så ung, og så yndig ser hun ud." ===Danske sanglege=== Sanglege er ikke kun for børn, selv om mange i dag er af den opfattelse, de blev danset meget af voksne(i hvert fald de unge) i gamle tider. Sanglege er en kærkommen lejlighed til at være sammem i i et festligt uformelt lag. ====Skønjomfru hun drager det røde guldbånd==== Tekst: ''Gammel sangleg'' Melodi: ''Folkemelodi'' Skønjomfru hun drager det røde guldbånd, skønjomfru hun drager det røde guldbånd, det binder hun om sin allerkærestes hånd, det binder hun om sin allerkærestes hånd. Av, av! Allerkærest! du binder for hårdt, av, av! Allerkærest! du binder for hårdt, jeg agter slet ikke at rejse langt bort, jeg agter slet ikke at rejse langt bort. Skønjomfru går i skoven en dag eller tre, skønjomfru går i skoven en dag eller tre, og når hun bli'r sulten, så la'er hun sig se, og når hun bli'r sulten, så la'er hun sig se. Ak, se nu, hvor lystig de danser, de to, ak, se nu, hvor lystig de danser, de to, som om de skul' tabe både strømper og sko, som om de skul' tabe både strømper og sko. Ja, silkene strømper, baldyrene sko, ja, silkene strømper, baldyrene sko, se, det fik skønjomfru for sin ære og tro, se, det fik skønjomfru for sin ære og tro. '''Udførsel:''' Deltagerne går i rundkreds og en pige (skønjomfruen) eller dreng (skønridder) står inde i kredsen og holder et guldbånd(tørklæde) i hånden. Kredsen går rundt mens der synges og skønjomfruen binder guldbåndet om armen på en dreng fra kredsen. Når drengen synger 2. vers løsner skønjomfruen guldbåndet igen og kaster det uden for kredsen. I 3. vers går pigen uden for kredsen. I 4. vers kommer skønjomfruen igen ind i kredsen og danser med drengen fra før(svingtur) også i vers 5. Man kan også lade en dreng være i midten og så synge skønridder i stedet for skønjomfru. ====Munken går i enge==== Munken går i enge Tekst: Gammel sangleg Melodi: ? Munken går i enge de lange sommerdage, hvad gør han der så længe, o ja, hvad gør han der? Han plukker af de roser, han sanker af de bær, han plukker krusemynter alt til sin hjertenskær. Og munken breder ud sin kappe så blå og beder skønjomfru at knæle derpå. Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la, kom fal-ri-de-ri-de-ral-la! Og se, hvor de danser lystig de to, som om de havde stjålet både strømper og sko. Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la, kom fal-ri-de-ri-de-ral-la! '''Udførsel:''' Alle deltagerne står i en rundkreds, Munken er inde i kredsen(iføres en kappe). 1. Kredsen går rundt om munken 2. Munken plukker blomster 3. Munken breder kappen ud på jorden og vinker en pige(skønjomfruen) ind til sig, hun knæler ned på kappen foran munken. 4. Munken og skønjonfruen tager en svingom (tager krydsfatning). Kan varieres så det er en pige i midten (Nonnen) og man synger så Skønridder i stedet for skønjomfru. Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Krovaert/Opskrifter 2973 8242 2006-08-18T15:36:09Z Jan Krymmel 127 /* Soldaterbrød */ Til et godt rollespil hører der mad, og gerne mad der passer til spillet. I dette kapitel vil vi derfor præsentere en række opskrifter der kan være med til at forbedre oplevelsen under spillet. Det vil sige at for hovedparten af alle spil i Danmark er det middelalder og vikingemad der kan bruges. Se også i [[WikiKogebogen]] ==Fantasy== Middelaldermad er mange ting, den var vidt forskellig fra område til område. I det sydlige europa brugte man langt flere grønsager og krydderurter, da de kunne dyrkes der, mens maden mod nord indeholdt langt mere kød og brød. Mange af de ingredienser vi har i dag kendtes slet ikke f.eks sukker, her bruge man typisk honning i stedet. Her er opskrifter fra både vikingetid og middelalder, det er langt hen ad vejen det samme, idet det vi kalder vikingetid egentlig er det samme som tidlig middelalder (vi kalder det vikingetid på grund af skibene). ===Vikingealder=== ---- ====Grød (Havregrød)==== '''Ingredienser:''' *6 dl vand *en knivspids salt *50 gram havregryn (havremel kan også bruges) *Mælk *Honning '''Fremgangsmåde:''' Hæld vandet i en gryde og bring det i kog. kom derefter salt og havregryn i vandet mens du rører rundt med en grydeske. Dæmp varmen så de kun lige akkurart småkoger og lad den simre i ca. 20 min, indtil den er blevet grød, husk at røre i den med jævne mellemrum så det ikke brænder på. Hæld grøden på tallerken og læg en klat honning oven i portionen og hæld mælk over. ====Fladbrød==== '''Ingrdienser:''' *½ l Kærnemælk *½ l Vand *2 spsk honning *1 spsk koriander *1/4 spsk salt *Hvedemel og Rugmel '''Fremgangsmåde:''' Kærnemælk, vand og honning røres sammen. Koriander og salt tilsættes og der blandes lige dele hvede- og rugmel i til dejen er meget stiv. Dejen trilles i valnøddestore kugler, der rulles ud til tynde brød. Brødene bages på pander i ca. 1 min på hver side. ====Smør==== '''Ingredienser:''' *½ l piskefløde *Salt '''Fremgangsmåde:''' Piskefløden piskes til den skiller i kærnemælk og smørkugler. Hæld kærnemælken fra (på kande, så den kan drikkes senere eller bruges til kærnemælksost) og tryk smørkuglerne sammen med en ske og skyl smørret flere gange igennem med meget koldt vand. Rør til sidst lidt salt i. ====Kærnemælksost==== '''Ingredienser:''' *½ l Kærnemælk *Lerkar *Løgtoppe eller hvidløg '''Fremgangsmåde:''' Hæld kærnemælken i lerkaret og stil det ve bålet til det skiller i valle og osteklumper, husk at vende karret ofte. Efter ca. 1 time sies vallen fra og gemmes, og fintsnittede løgtoppe eller hvidløg røres i sammen med lidt salt. ====Sammenkogt ret med svinekød og porrer==== '''Ingredienser:''' *½ Kg Svinekød i tern *2 stk suppeben med marv *12 dl vand *2 porrer *3 gulerødder *1 løg (stort) *2 stilke bladselleri *1 tsk salvie el. blandede kryderier *25 g havremel (havregryn kan bruges) *Salt '''Fremgangsmåde:''' Kom kødterninger, suppeben og vand i en gryde og bring det i kog og lad koge ved svag varme i 2 timer, Skum fedt fra med en hulske. Klargør grønsagerne i mens kødet koger (porrer i tynde ringe, gullerøder i tynde skiver og bladsellerien i små stykker), Løgene hakkes fint. Når kødet er ved at være kogt tages suppebenene op og grønsager og salvie kommes i, lad derefter retten simre i yderligere 15-20 min. indtil grønsagerne er møre. Hæld til sidst havremelet i og rør godt rundt, og kog yderligere 10 min ved svag varme. Smages til med salt. ====Gryderet==== '''Ingredienser:''' [[Billede:VikingeGryderet.JPG|thumb|200px|Gryderetten fra vikingetiden, champingons er her udskiftet med gulerødder.]] *Bacon *Kød i tern (svinekød er bedst) *Løg *Hvidløg *Champignon *Kål (alt efter årstiden, f.eks: hvidkål, grønkål) *2 kopper snittede brændenælder *Vand *Grovgruttede(knust i stenkværn) gule ærter *Hele hvedekerner (Bulgur kan bruges i stedet) *Salt og Merian '''Fremgangsmåde:''' Baconen snittes i små stykker og svitses i gryden, kødterningerne tilsættes og svises med (er retten uden svinekød brunes kødet i smør). Tilsæt snittet løg, hvidløg, hakkede champignoner, finsnittet kål, brændenælder og vand så det hele er dækket. Grovgruttede gule ærter og hvedekernerne puttes i og det hele koger i mindst 1 time. Der skal røres ofte i gryden. Smages til med salt og merian. Serveres med brød til. ====Tykmælksdessert==== '''Ingredienser:''' *½ l piskefløde *2 l tykmælk *Vilde bær *Snittede æbler *Hakkede nødder *2 spsk. Honning Fremgangsmåde: Fløden piskes til blødt skum og blandes med tykmælken, resten af ingredienserne røres i og desserten er færdig. (Skal stå koldt til den serveres). ====Urtete==== Du kan selv indsamle urter til te. Det er lettest at koge vandet med te-urtene i - det skal koge ca. 10 min, og den sies gennem et stykke stof ( en stofble er god!). Derefter kan teen smages til med honning. Gode tedrikke kan laves af bladene fra mynte, gederams, hvidtjørn, hindbær, jordbær, brombær, vejbred og korsknap. Brændenældeblade er også gode, men husk at de er vanddrivende! Man kan også bruge blomsterne fra hyld, lind, perikon, røllike, kamille og hvidtjørn. Tørrede stilke fra kirsebær eller friske æbleskræller og kernehus fra æble er også godt. ===Middelalder=== ---- Hovedernæringskilden i middelalderen var brød, man spiste brød til alt. Almindelige folk fik mest rug og byg brød og det var som regel kun adlen der havde råd til den ny hvede (hveden kræver bedre jord end de andre kornsorter og gav derfor ikke så meget udbytte) som gav det fineste hvide brød. ====Morgenmad==== Her var der forskel på fattig og rig! Bønder og andet godtfolk fik f.eks Rugbrød eller fuldkornsbrød med ost. eller en grød af enten havre eller byg. De drak [[w:kærnemælk|kærnemælk]] til. Herre-mænd og adelige fik f.eks hvede eller fuldkornsboller med smør, dertil kunne de få røget sild eller kippers, Rollmops og at drikke sødmælk. ====Rollmops==== '''Ingredienser:''' *Sildefiletter (Spegesild kan bruges) *Sylteagurk *Løg *Eddike *Salt Evt: *Kapers *Sennep *Kålsalat (f.eks. Sauerkraut) Rollmops er en tysk silderet som opprindelig skulle stamme fra Berlin. Rollmops tilberedes af sildefileter som har ligget i en lage af eddikke og salt i 35 dage (evt. spegesild). På hver færdig marineret filet lægges en blanding af hakket sylteagurk og løg; fileten rulles derefter omkring fyldet og holdes sammen med et par tandstikkere eller cocktailpinde af træ. I fyldet kan alternativt indgå kapers, sennep, kålsalat eller sauerkraut. Der findes også stegte og røgede varianter, hvor filetene er stegt eller røget før tilberedning. Rollmops spises normalt med hænderne, og den rulles under ingen omstændigheder ud. Rollmops er en vigtig bestandel i det som på tysk kaldes «Katerfrühstuck». Og som i norge bruges til at «reparere» efter stort alkoholforbrug aftenen før. Navnet oppstod i biedermeiertiden i første halvdel av 1800-tallet, da de sammenrullne sildefileter blev assosieret med hunderasen mops, som da var på mode. ====Vandgrød==== (4 pers.) *1,5 liter vand *3 dl. fine [[w:byggryn|byggryn]] (risgryn kan anvendes i stedet) *1 tsk. salt *Evt. 2-3 [[w:æble (frugt)|æbler]] (kan være abrikoser eller rosiner i stedet) Bring vandet i kog og tilsæt grynene mens du rører rundt. Bliv ved med at røre, indtil grøden koger igen. tilsæt saltet, og lad den stå og koge på lav varme i en times tid. Skal der gøres lidt ekstra ud af grøden, kan du putte æbler i: Æblerne skal skrælles, skæres i skiver og koges med i de sidste 10 minutter. Du kan servere grøden med en klat smør, honning og mælk ====Lammegryde==== '''Ingredienser:''' *450 g koldt stegt lammekød *2 tsk friskhakket [[W:persille|persille]] *1 mellestort løg *5 cm hel [[w:kanel|kanel]] *salt og peber *en knivspids [[w:gurkemeje|gurkemeje]] (el safran) *2 tsk rødvinseddike *2 dl rød druesaft *4 tsk flydende honning Skær kødet i småstykker og kom dem i gryden, hak løget og persillen fint og kom det sammen med den hele kanel i gryden. Drys gurkemejen over kødet og tilsæt rødvinseddiken og druesaften. Varm det hele op til kogepunktet og lad det derefter småkoge for svagt blus i 15-20 minutter. Tilsæt honningen og smag til med salt og peber. Retten er nu klar til servering. ====Soldaterbrød==== [[Billede:LARP Soldaterbrød.JPG|thumb|200px|En Garder er ved at lave et brød på bålet.]]Når soldaterne i Middelalderen stod vagt rundt omkring på borgene, hændte det at de lavede brød over den åbne ild, hvor de også fik varmen. Dette er et brød, der er nemt og hurtigt at bage og så smager det rigtig godt. Det gode ved brødet er at smagen kan varieres en hel del med valg krydderi og krydderurter, som for øvrigt godt kan undværes. '''Ingredienser:''' *50 gr. Gær *1 spk. Honning *2 ½ dl vand *salt *kardemomme, kanel eller hvad man har lyst til *mel (bør være 2/3 rugmel og 1/3 hvedemel) *krydderurter (f.eks: merian, oregano) '''Fremgangsmåde:''' Alt dette blandes med mel indtil dejen slipper, derefter stilles dejen til hævning. Man bager så brødet over gløderne i bålet (på en opvarmet sten eller en pande). Man former dejen i små boller som trykkes flade eller man kan ruller dejen ud med en rulle til de er helt flade og så skal de kun lige bages ganske kort tid (dejen bobler), så skal de vendes. ====Speltbrød==== '''Ingredienser:''' * 500 gram [[w:speltmel|speltmel]] (fuldkorn) * 5 dl vand * 25 gram [[w:gær|gær]] * 1 tsk salt * eventuelt kan man blande 1 tsk [[w:honning|honning]] og 1 spsk [[w:olivenolie|olivenolie]] i dejen '''Fremgangsmåde:''' Melet stilles frem i god tid, så det kan få stuetemperatur. Gæren røres ud i vand (eventuelt tilsat honning). Mel og salt blandes. Hvis olivenolie ønskes i dejen, skal den blandes i gærvandet. Melet røres i gærvandet, og man ælter dejen grundigt. Dejen stilles til [[w:hæve|hævning]] ved stuetemperatur under et fugtigt viskestykke. Efter ca. 1 times hævning, slår man dejen ned og former brødet. Det lægges på en smurt eller melet plade og stilles til efterhævning ved stuetemperatur under det fugtige viskestykke. Når brødet er hævet til mindst dobbelt størrelse, varmer man ovnen op til 200°. Når den er varm, sætter man brødet ind i midten af ovnen, hvor det bager i ca. en halv time. ==Andet== ===Snobrød=== Snobrød er et brød, hvor dejen er rullet til en lang 'pølse' og snoet om enden af en pind som bages over bål. Er altid godt til hygge omkring bålet i lejren (byen). '''Ingredienser (6. personer):''' :1000 g. mel :6 dl. mælk og/eller vand :1 tsk. salt :50 g. gær '''Fremgangsmåde:''' Gæren smuldres i lunken mælk/vand, herefter tilsættes salt og mel, konsistensen af dejen skal være glat. Er den for tør, kan der tilsættes mere varmt vand, en spiseske ad gangen. Er dejen for klistret tilsættes mere mel, en spiseske ad gangen. Bagning: Den bedste pind er en nogenlunde lige pind af løvtræ, der ikke giver afsmag, f.eks. birk eller nød. Længden afpasses efter ens magelighed og bålets størrelse. Tykkelse i brød-enden ca. 1,5 - 2 cm. Jo tykkere pind, jo tungere er den at holde. En for tynd pind bøjer under dejens vægt hvis den er friskskåret. Pinden afbarkes med en kniv 15-20 cm ind fra den ende, der skal bære dejen. Rul dejen ud til en lang pølse, ca. lige så tyk som den pind der skal bære dejen. Sno dejen omkring pinden på det afbarkede område (Start udefra). Husk at lukke ude for enden og tryk den afsluttende ende godt til. Bages over gløderne, ikke over flammer. Hold god afstand (15-30 cm) og drej pinden regelmæssigt, så brødet bliver bagt jævnt. Dette kan godt kræve lidt tålmodighed. Brug evt. en brændeknude eller lignende ti at støtte pinden mod. Trætte arme giver nogle uheldige 'dyp' af brødet ned i bålet. Når brødet lyder hult over det hele, når man banker forsigtigt på det med en kniv, er det færdigt og kan forsigtigt trækkes af pinden når det har kølet lidt af. Spises som det er eller med smør, marlemade, ost eller lignende. Har man været forudseende og dimensioneret sin snobrødspind efter en pølsetykkelse, kan man lave sig en hotdog ved at hælde ketchup, sennep og lignende i snobrødets hul og stikke en kogt eller ristet pølse i. Her er det mest praktisk at man har været omhyggelig under påsnoningen af dejen, så der ikke forekommer revner. Bådebygger 2974 7954 2006-07-19T16:55:29Z Musty 137 Bådebygger er en ---- Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Krovaert 2976 8208 2006-08-16T08:52:46Z Jan Krymmel 127 '''''Uden mad og drikke duer helten ikke''''' siger man. Kroværten er nærmest en uundværlig person til et godt livespil, det er også på kroen at mange rygter spredes, og mange lystige timer tilbringes i festligt lag. Det er også her på kroen at skjalden tit slår t smut forbi og giver et nummer. Man kan jo ikke altid være den store helt ( i hvert fald er det umuligt hvis alle skal være det) hver gang. Det kan faktisk være lige så sjovt at spille de mere almindelige roller som borger, kræmmer, håndværker eller krovært. Kroværtens udklædning kan også bruges til mange forskellige roller så som bonde, kræmmer eller håndværkeren. Kroværten er som regel en hyggelig, snaksagelig person, der gerne slår en sluder af med dem der lægger vejen forbi hans kro, men han kan også være mere bestemt når nogen laver ballade i hans krostue. Det er kroværten der kan mange historier, enten alle dem han har hørt fra folk der har været på besøg, eller også har han selv været ude og opleve nogen engang inden han blev krovært. Nogle kroværter går og småpimper af kroens gode øl eller vin og er derfor også stedets rygtespræder (han hører jo altid et og andet fra kroens gæster nå de har fået en god dram). '''Herunder er der forslag til hvad kroværten har brug for samt hvad han kan sælge:''' '''Udstyr:''' Bæltepung til at have penge i når han får betaling for mad og drikke. Til at gå og småpimpe af kan han have en bælteflaske(drikkedunk) En knippel til at dunke uregerlige krogæster med. '''Hvad man kan sælge:''' I de fleste kampanger deltager der børn så her er alkohol som regel bandlyst, så istedet for vin kan man bruge æblejuice eller druesaft. Som øl kan alkoholfrit øl bruges, men mange bruger saftevand i stedet. Til at spise kan man sælge lidt af hvert, har man mulighed for at varme vand er nudler en rigtig god ide gerne med flute til. Kager/småkager gør sig som regel også, her kan man købe den færdige og så anrette dem i træ eller lerfade. Til senarier og nogle storre kampagner kan det være en god ide at sælge rigtig mad så her følger en række opskrifter du kan anvende: *[[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Krovaert/Opskrifter|Opskrifter]] {{stadie kort|75%|16 aug, 2006}} Liverollespilsbogen/Rustning 2977 7982 2006-07-22T13:48:49Z Jan Krymmel 127 En rustning er krigerens bedste ven i kamp, den beskytter ham mod mange slag, så han kan holde til mere i kampen, og jo flottere rustning jo højere rang. Rustninger kan laves på flere forskellige måder og af flere forskellige materialer. De simpleste er lavet af læder og de bedste af metal. De kan bægge være helrusninger(pladerustning) eller plader. Af matal kan man også lave ringbrynjer. I dag er det muligt at købe de fleste rusninger for forholdsvis små penge, men så er det også standard størrelser der ikke passer helt perfekt. Vær også opmærksom på at en rustning vejer ( i hvert fald dem af stål) og at man bør være forholdsvis stor før man anskaffer sig en fuld rustning, idet den storre vægt kan skade ryggen, hvis man er for lille og jo stadig vokser. ==Læderrustninger== ==Stålrusninger== ===Pladerustning=== ===Ringbrynje=== Liverollespilsbogen/Udstyr/Skjold 2978 7994 2006-07-24T08:55:10Z Jan Krymmel 127 Skjoldet beskytter krigeren mod mange slag og så ser det også godt ud. [[w:skjold|Skjolde]] kan laves på flere forskellige måder og skal også passe ind til ens rolle, så det er ikke lige meget hvordan det formes. På forsiden af skjoldene kan der også males et våbenmærke der fortæller hvem man er og det kan pyntes med en skjoldbule. Skjoldene er forskellige alt efter hvilken gruppe man tilhører, vikingeagtige(nordboer) er typisk runde skjold, romerske er firkantede og buede o.s.v. __TOC__ == Teknikker til fremstilling af skjold == Til fremstilling af et buet skjold skal man bruge 2 stykker krydsfinerplader på 4-mm. De limes smmen med almindelig hvid trælim (snedkerlim), sørg for at det er en type der anvendes udendørs, den holder bedst. Når pladerne er ført sammem er der to metoder til at gøre det buet (skal gøres mens limen er våd): 1. Spænd pladerne sammen ved hjælp af to lægter på midten med et par skruetvinger og bøj så skjoldet i form ved hjælp af et par livremme. 2. Spænd skjoldet i form over en trækiste med buet låg og hold det fastspændt med snor eller remme. Når limen er godt tør og hærdet efter et døgns tid, kan remmene tages af og den buede form er fastholdt. Nu kan du så tegne skjoldets form op og save det ud. Skjoldet skal have polstring i kanten for at ingen skal komme til skade på den (det beskytter også de våben der rammer den). Polstringen kan laves af liggeunderlag eller rørisolering der limes på hele vejen rundt. Polstringen kan dækkes af skind, stof eller gaffatape. Forsiden af skjoldet kan du male i mønster, din gruppes farver og mærke eller dit helt eget våbenmærke. ===Vikingeskjold:=== Er lige og rundt og kan laves af krydsfiner eller flere lag liggeunderlag limet sammen. De har som regel en skjoldbule for at give plads til ens hånd bagpå. ===Romersk skjold:=== Er firkantet(rektankulært) og buet ===Ridderskjold=== {| border="0" |+ Skjoldformer |- | [[Billede:Blason_Vide_2D.svg|thumb|100px|Spidsbuet skjold]] | [[Billede:Blason_Vide_CH_2D.svg|thumb|100px|Rundbuet skjold]] |} {| border="0" |+ Skjoldinddelinger |- | [[Billede:Airutkuvioita1.png]] |- | [[Billede:Airutkuvioita2.png]] |} ==Heraldik== Kort om hvordan man vælger farver og symboler til en skjold (og også våbenskjold). ===Farvevalg=== Der findes 10 baggrunde/farver. (tinctures) som var de mest udbredte. [[Billede:Tinctures.jpg]] Fra venstre mod højre er det: Argent (sølv eller hvid, skrevet Arg.), Or (guld eller gult, skrevet Or), Sable (sort, skrevet Sa.), Gules (rød, skrevet Gu.), Azure (blåt, skrevet Az.), Vert (grønt, skrevet Vert), Purpure (lilla, skrevet Pur.), Ermine, Vair og tilsidst Potent. En sjælden gang er også orange blevet brugt. De to metaller(guld og sølv) er ikke udspecificeret nærmere, så man ved ikke om et skjolds baggrund har været fx. hvid eller af sølv, men på krigsbannere har det utvivlsomt været hvid og gul der er blevet brugt i stedet. Farverne siger sig selv; dog kan man bemærke at grøn ikke var en populær farve på noget tidspunkt i løbet af middelalderen. ===Heraldiske symboler og deres betydning=== Specielt i england blev der udviklet systemer til udformning af de heraldiske mærker og der blev lavet lister med de forskellige figures betydning, her er en liste med en række figurer og hvad de betyder, hvis man sætter dem på sit våbenmærke: {| border="1" |+ Heraldiske symbolers betydning |- | Agern | Agernet repæsenterer uafhængighed, styrke og antiquity i dens bærer. Agernet er som regel grønt men kan også optræde i andre farver. | |- | Armbolt | Når armbolten bliver båret på et skjold eller som våbenmærke er det et symbol på ære. Det kan indikere at den første bære var en smed. | |- | Arm i rustning | Repræsenterer en person som har tjent som leder eller har lederskabets kvaliteter. En Person som passer til høje dåder. | |- | Arm - bar | Arm - bar (nøgen) repræsenterer en industrious person, en som tror på og engagerer sig i hård arbejde. | |- | Ben | Symboliserer styrke, standhaftighed og krigstog. | |- | Daggert | Symbolet på sejr, retfærdighed, og militær ære. | |- | Elefant | Mod og styrke. | |- | Grib | Gribben symboliserer død til(over) ens fjender. | |- | Hjul | Lykke; held. | |- | Hund | (Talbot, Mastiff og Mynde) - Mod, årvågenhed og loyal troskab. | |- | Hvedeaks | Symboliserer trofasthed. | |- | Kat | Også Cat-A-Mountain(vildkat) - Frihed, årvågenhed, forudseende og mod. | |- | Kranium | Dødelighed; menneskehed. | |- | Krydsede lårbensknogler | Dødelighed; menneskehed. | |- | Løve | Uforgængeligt mod (Deathless courage). | |- | Slange | Visdom | |- | Trefork | Maritim magt; Maritim herredømme. | |- | Ugle | Uglen symboliserer en som er vagtsom (årvågen) og quick-witted. | |- | Vinger | Symboliserer hurtighed og beskyttelse. | |- | Vædder | Autoritet og lederskab. | |- | Økse | Udførelse af militær tjeneste. Se også STRIDSØKSE | |- | Øje | Et øje tilkendegiver forudseenhed i ledelse. | |- | Ørn - dobbelt | Symbolet på en beskytter. Også foreningen af to styrker. | |- | | | |- | | | |- | | | |- | | | |} Liverollespilsbogen/Medvirkende 2979 7989 2006-07-24T07:35:01Z Jan Krymmel 127 Herunder kan du se hvem der har været med til at lave denne bog. Hvis du har været med kan du frit skrive dig på. Se [[Liverollespilsbogen:Mødelokalet|Bogens mødelokale]]. '''''Bemærk: ::Brugere på denne liste er på ingen måde rettighedshaverne til bogen, da de har udgivet hele bogen under [http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html GNU Free Documentation License.]''''' '''''Se [[Wikibooks:Ophavsret]] for flere oplysninger''''' ---- *[[Bruger:Jan_Krymmel|Jan Krümmel]] 21. jun 2006 Liverollespilsbogen:Mødelokalet 2980 7990 2006-07-24T07:38:29Z Jan Krymmel 127 Dette er bogen "Liverollespilsbogen"'s møde lokale. Alt om bogen diskuteres her (nye kapitler, andre synsvinkler, anmeldelser osv.). Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Ridder 2981 8004 2006-07-24T15:12:07Z Jan Krymmel 127 *En ridder i middelalderen var en adelsmand og kriger der i senmiddelalderen var udstyret med en stor kraftig hest som kunne gå tölt (så den tunge ridder ikke rystede op og ned) og solid rustning og kæmpede i ridderturneringer. En ridder er en kriger til hest. En ridder er som regel en adelig soldat(kriger) og skal derfor ofte spilles med næsen lidt i sky, han er jo mere end de fleste andre. Riderens høje byrd og mange store bedrifter giver sig ofte udslag i en vis portion hovmodighed og egenrådighed, men han vil til hver en tid overholde ridderidealet: At bruge sine krigerevner til at beskytte de svage og udsatte og at kæmpe mod uretfærdighed. Riddere betragter for det meste de adelsfolk der ikke selv går i krig for feje hofsnoge og intrigemagere, hvilket de gerne fortæller dem. Som allerede antydet er ridderens udklædning lidt af en udgift, den skal indeholde fuld rustning (ringbrynje eller plade) skjold med våbenmærke og være adlen værdig. Man kan altså ikke spille ridder uden at anskaffe eller lave meget udstyr. ==Historisk set== ===Oplæring til ridder=== I middelalderen kunne enhver fri mand blive ridder. En ridder skulle imidlertid selv stille op med hest og rustning, hvilket var dyrt. Dertil kom, at man skulle gennem en oplæring til at blive ridder, som også kostede penge. Ridderne kom derfor som regel fra en adelig (eller rig) familie. Oplæring til ridder foregik sådan: først blev man opdraget af sine forældre til at opføre sig på rette maner. Ved 7-års alderen blev man sendt bort til et fyrstehof for at arbejde som page. Pagens arbejde bestod i at være tjener. Her blev man instrueret af hoffets damer i at opføre sig dannet. Man blev undervist i kristendom. Man lærte de grundlæggende jagt- og våbenteknikker og lærte at ride hest. Når man var 14 år gammel, kunne en ridder vælge en ud til at blive hans væbner. Som væbner var man ridderens personlige tjener. Man sørgede for ridderens udstyr og for hans hest. Ridderen på sin side oplærte væbneren i de ting, der skulle til for at blive ridder. I takt med at man blev ældre, fulgte man med ridderen i krig og hjalp ham, hvis han blev såret under et slag. Når uddannelsen blev skønnet til at være færdig, det vil sige omkring 18- 21 års alderen, blev man slået til ridder. Det foregik på følgende måde: aftenen før gik væbneren ind i et kapel og bad til Gud hele natten (en såkaldt vigilie). Om morgenen blev han badet (en rituel renselse) og iført en hvid skjorte, en guldtunika og en purpurfarvet kappe og derefter slået til ridder af kongen eller en ridder, der handlede på kongens vegne. En væbner kunne også slås til ridder på slagmarken, hvis han havde kæmpet usædvanligt heltemodigt. I så fald ville en ridder slå ham på skulderen med sit sværd og udtale: Vær du ridder, og så var væbneren ridder. Billede:Tinctures.jpg 2982 7993 2006-07-24T08:46:40Z Jan Krymmel 127 Beskriver farverne i et våbenskjold == Beskrivelse == Beskriver farverne i et våbenskjold == Licens == {{GFDL-self}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Instrumenter 2983 8440 2006-09-06T18:58:49Z 83.24.15.184 /* Blokfløjten */ duplicate image __TOC__ ==Guitaren== [[Billede:Classical_Guitar_two_views.jpg|thumb|Klassisk guitar]]Forslag til hvordan guitarens mest brugte akkorder skal gribes på guitaren. {| border="1" |+ Akkordernes greb på guitaren |- | [[Billede:A-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:A-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:A-Moll offen.svg|120px]] | [[Billede:A-Moll-7.jpg|120px]] | [[Billede:A-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:C-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:C-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:C-Moll Barré.jpg|120px]] | [[Billede:C-Moll-7 Barré.jpg|120px]] | [[Billede:C-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:D-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:D-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:D-Moll offen.svg|120px]] | [[Billede:D-Moll-7.jpg|120px]] | [[Billede:D-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:E-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:E-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:E-Moll offen.svg|120px]] | [[Billede:E-Moll-7.jpg|120px]] | [[Billede:E-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:F-Dur.jpg|120px]] | [[Billede:Frets, guitar neck, C-major chord.jpg|120px]] | [[Billede:F-Moll.jpg|120px]] | [[Billede:Frets, guitar neck, C-major chord.jpg|120px]] |- | [[Billede:G-Dur offen.svg|120px]] | [[Billede:G-Dur-7.jpg|120px]] | [[Billede:G-Moll Barré.jpg|120px]] | [[Billede:G-Moll-7 Barré.jpg|120px]] | [[Billede:G-sus-4.jpg|120px]] |- | [[Billede:H-Dur verschiebbar.jpg|120px]] | [[Billede:Frets, guitar neck, C-major chord.jpg|120px]] | [[Billede:H-Moll verschiebbar.jpg|120px]] | [[Billede:Frets, guitar neck, C-major chord.jpg|120px]] |} Guitarakkorder i dur [[Billede:Gitarrenakkorde dur.jpg|600px]] Guitarakkorder i mol [[Billede:Gitarrenakkorde moll.jpg|600px]] Guitarakkorder i 7 [[Billede:Gitarrenakkorde 7.jpg|600px]] ===Kvintcirklen=== Ligger tonelejet forkert i forhold til de foreslåede akkorder kan man bruge kvintcirklen til at transponere melodien op eller med. Flyt alle akkorder det samme antal gange til højre eller venstre. C og Am bliver f.eks til D og Hm [[Billede:Kvintcirklen.png|400px|center]] ==Blokfløjten== [[Image:VariousRecorderFlutes.jpg|thumb|200px|Tenor-, Alt-, Sopran- og Sopraninoblokfløjte]] [[Billede:Blokfløjte.png|thumb|200px|Blokfløjtens greb]] Blokfløjten er et lille let og rimelig billigt instrument der er godt til at spille mange forskellige melodier på. ==Panfløjten== [[Billede:Panpipes.png|thumb|Panfløjte]] Panfløjten er et gammelt musikinstrument baseret på princippet om lukkede rør, den består normalt af ti eller flere piber, der gradvist øger i længde. Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Svaerd/Latexsvaerd 2984 8018 2006-07-25T18:07:51Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Liverollespilsbogen/Udstyr/Vaaben/Bue 2985 8019 2006-07-25T18:08:12Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist 2986 8474 2006-09-12T16:30:26Z Jan Krymmel 127 /* Historie */ Alkymisten i rollespil er oftest en urtekyndig, der er i stand til at lave forskellige drikke af urter. Alkymisten laver drikkene mod betaling. De er tillige ofte besat af tanken om at lave bly om til guld. Oftest ses alkymisten som en gammel, med stok og briller. Desuden har de oftest sværte i ansigtet efter det seneste uheld i værkstedet. Alkymisten bruger det meste af tiden på eksperimenter og dets lige, nå de ikke lige er i gang med at samle urter og koge drikke på dem. Alkymisten har egenskaben [[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist/Drogekundskab|Drogekundskab]] {{stadie kort|50%|17 jul, 2006}}, med hvilken han er i stand til at lave drikkene. Der er to forskellige måder at gøre det på, enten har spillederne lavet nogle urter der er spredt ud i spilområdet som alkymisten så skal finde, eller også skal man bruge rigtige urter, der så samles og tørres. Alkymisten kan også bruge sin viden til at lave og sælge forskellige slags [[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist/Urtete|urtete]], med forskellige opfriskende virkninger. ==Fra Leksikonet== '''Alkymi''' er en tidlig videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer elementer af kemi, metallurgi, fysik, Lægevidenskab/medicin, astrologi, semiotik, mysticisme og kunst. Alkymi blev praktiseret i mange tidlige kulturer, således f.eks. i Ægypten, Indien, Kina, det klassiske Grækenland, Rom, i den muslimske kultur og – nok mest kendt – i Europa fra middelalderen op til det 19. århundrede i et kompleks netværk af skoler og filosofiske systemer, der strækker sig over mere end 2500 år. Alkymien er i eftertiden mest kendt for især de middelalderlige alkymisters forsøg på ved forskellige kemiske reaktioner og legeringer at frembringe guld. ===Historie=== Den vestlige alkymi har et af sine væsentligste udspring i den såkaldte hermetiske tradition, der kan dateres tilbage til hellenistisk tid]], og særligt i den oprindeligt arabiske Tabula Smaragdina, ''Hermetikkens bibel'', som føres tilbage til den mytiske Hermes Trismegistos, en synkretistisk græsk-ægyptisk guddom og legendarisk antik alkymist. Det har medført, at begrebet alkymi ofte bliver blandet sammen med magiske forestillinger, jagten på ''de vises sten'', der skulle kunne bruges til at omdanne metaller, - og en drøm om at lave guld. Realiteten er, at mange af Middelalderens alkymister var seriøst arbejdende kemikere. De var henvist til at arbejde ud fra den religiøse og magiske forståelsesramme, som var gældende i samtiden, og de måtte bygge på den sum af faktisk viden, som var tilgængelig. Alkymien var en [[W:holisme|holistisk]] åndsretning, hvor argumentation og bevisførelse afhang af evnen til at påvise sammenhænge mellem de kemiske stoffer og f.eks. de fire temperamenter, de fire elementer, kosmologien og gudstroen. Mange af alkymisterne støttede sig til [[W:gnosticisme|gnostiske]] skrifter, til [[kabbala]]en og *[[W:Tarot (spillekort)|tarot]], og de var overbeviste om, at [[W:astrologi|astrologiske]] forhold havde betydning for stofferne og menneskenes temperamenter. En del var regelrette svindlere, der søgte at udnytte tidens overtro og frygt for det ukendte til egen vinding. Til gengæld blev flere alkymister anklaget for hekseri, sort magi og trolddom og indstævnet for inkvisitionen. Selv om man i dag ikke kan anerkende undersøgelser på dette grundlag som forskning, lykkedes det alkymisterne at lægge en solid basis for den senere, objektive kemiske videnskab. Den sidste alkymist var samtidig den første moderne kemiker. Hans navn var Philippus Paracelsus og han levede mellem 1494 og 1541 i stadig søgen efter viden inden for lægevidenskab/medicin og kemi. Nogle mener, at alkymisternes arbejde skal forstås åndeligt, således at det var et forsøg på at opnå en '''sprituel forvandling''', hvor målet blandt andet var at blive et helt, og åndeligt talt androgynt menneske. Blandt andre Carl Gustav Jung og Jes Bertelsen arbejdede i flere år med alkymi ud fra en sådan psykisk anskuelse. Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Svaerdkamp 2987 8021 2006-07-25T18:09:34Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Oeksekamp 2988 8022 2006-07-25T18:09:46Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Liverollespilsbogen/Kampteknikker/Magikamp 2989 8023 2006-07-25T18:09:58Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Ork 2990 8229 2006-08-18T08:06:30Z Jan Krymmel 127 /* Om Orker */ ==Om Orker== En '''ork''' er en eventyrfigur, der typisk har et grå-grønt uhyggeligt udseende med store hugtænder stikkende ud fra undermunden. Orker er kendte fra både historier, film, computerspil, rollespil, mm. Ork er et dansk eller germank ord for ''orc'', der kommer fra det latinske ord ''orcus''. Orcus er et synonym for den romersk-græske gud Pluto (eller Hades), der var hersker over underverdenen og de døde - og sammenlignes i bibelsk henseende med dæmoner o.l. Orken som den kendes fra [[w:fantasy|fantasy]]universet stammer fra [[w:J.R.R. Tolkien|Tolkien]]s ''[[w:Ringenes Herre|Ringenes Herre]]''. Tolkien har fået meget af sin inspiration fra det oldengelske eventyr om Beowulf. Her kæmper helten Beowulf mod den onde Grendel, som nedstammer fra racen ''Orc-néas'', der betyder "døde orcus". Tolkiens orker bor i huler i klipper, hvor de tjener en ondere skabning end de selv. I modsætning til Tolkiens orker, boede Grendel i en hule under vand, lige som en anden af middelalderens orker. Spækhuggeren kaldes på engelsk ''orca'' og blev i en kilde fra middelalderen beskrevet som: Skældet, grissetrynet, stivbørste og havde stødtænder (ligesom orken i nogle fantasyromaner). Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Sortelver 2991 8025 2006-07-25T18:10:31Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Elver 2992 8476 2006-09-13T16:28:34Z Jan Krymmel 127 ==Fra Leksikonnet== [[Image:Elfo red.jpg|thumb|right|250px|Elfo.]] '''Elverfolk''' ('''vætte''', '''fe''', ellepiger, elledrenge, oldnordisk: '''Alfer''') man troede på i gamle dage, er ikke altid de samme som dem man læser om i nyere eventyr og bøger. Navnet kan betyde at de levede i elve.(- Eller i ellekrat ved moser.) De gamle elverfolk var, vist nok, smukke blege '''elverpiger'''/kvinder der var hule i ryggen og som undertiden kunne danse andre til døde. Det, at de var hule i ryggen, skal forstås sådan at de var usynlige, hvis man så dem bagfra. Dog ikke i nogle tilfælde, hvis de havde tøj, der også dækkede deres rygge. Skulle eftersigende færdes i skove og krat og især moseområder og af og til lokke folk i døden, ligesom lygtemænd kunne finde på. Efter sigende boede de i [[W:elverhøje|elverhøje]]. Det nye '''elverfolk''' - eller det elverfolk som vi taler om i dag, er hovedsageligt baseret på J.R.R. Tolkien's univers. Tolkien sammenfattede myter og sagn fra verden over som handlede om elvere, og digtede selv lidt til. Af udseende beskrives de som værende høje, blege og ikke mindst smukke væsner. De har enten kulsort eller helt lyst guld- eller sølv-farvet hår. Elverfolk er kreative, åndelige og intelligente og bruger størstedelen af deres tid på at skabe smukke ting, hvadenten det er i form af noget fysisk, eller i sange og skrifter. Elverfolk er udødelige - i den forstand at de ikke kan dø af ælde. Til gengæld kan de dø af sorg, eller, de kan blive slået ihjel. ===Alferne mytologi og historie=== Hvis man rejste 800 år tilbage i tiden, kunne man spørge et hvert menneske vi mødte om, hvad en '''alf''' er. Dengang vidste alle i Europa, hvad de små væsner var for noget, og de kunne helt sikkert også fortælle en masse historier, rygter og myter om dem. Alfer stammer fra en gammel naturreligion, som folk i gammel tid dyrkede. Senere dukkede alfer op i den [[W:Nordisk mytologi|nordiske mytologi]], hvor de var en slags guderace af lavere rang, der færdedes sammen med aserne og vanerne. Alferne var derfor overnaturlige væsener i den nordiske mytologi. Guderne gav dem krop og forstand som mennesker. Det siges, at de en overgang boede i [[W:Valhalla (nordisk mytologi)| Valhalla]], i huset ”Alfheim”, indtil vanen Frei blev overgivet huset. Så måtte alferne flytte ned på jorden, hvor de levede som en slags "hverdagsguder". Lysalferne var de gode og boede i Alfheim, som ligger i himlen. Svartalferne, de sorte alfer, levede i mørket nede i jorden og var i familie med dværgene. Dværgene opstod som maddiker i den første jætte Ymers krop. Da Danmark og resten af Europa blev kristnet, overlevede troen på alfer, selv om den derfra blev kaldt "overtro"; det kaldes i dag folketro. Langsomt uddøde troen på alfer og i dag er det mest små børn der tror på dem. ===Alfernes egenskaber=== Alfer er små menneskelignende væsner med vinger, der dog nogle gange tryller sig større eller mindre. De er naturånder, der holder til i blomster, bjerge, klipper, sten eller høje. Alfer er usynlige for mennesker, medmindre man er heldig, at se dem dansende rundt Sankthans aften. Alfer er ofte sammen med dyr, som f.eks. mus og sommerfugle. De tålte ikke dagens lys. Det fortælles om dem, at de var dygtige til håndværk og kunst. Alferne er som sagt meget små og derfor er de også sarte. Hvis ikke de havde deres alfemagi, der virker gennem tankens kræft, ville de sikkert ikke kunne overleve. Alfer har florlette vinger og deres tøj er for det meste lavet af blomster og blade, ligesom alfen Klokkeblomst, fra historien om Peter Pan. Ensomme alfer lever alene ude i skoven, men de fleste alfer lever i flokke af forskellig størrelse. Hver flok har en alfedronning, der uddeler små opgaver til de andre alfer. Opgaverne kan enten være nogl,e der hjælper mennesker, eller der driller dem. Alfer bliver nemlig hurtigt hidsige hvis mennesker irriterer dem og så tager de hævn. Hævnen er dog sjældent hård. Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Magiker 2993 8027 2006-07-25T18:10:50Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Historier 2994 8028 2006-07-25T18:11:02Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Smedning/Smedenns Vaerktoejer/Armbolten 2997 8038 2006-07-26T08:23:02Z Jan Krymmel 127 [[Billede:Ambolt.png|thumb|300px]] '''Ambolt''' ordet er lånt fra middelnedertysk ''ambolt'' (jvf. engelsk ''anvil''); sidste del af ordet (''[[w:bolt|bolt]]'') er muligvis beslægtet m. latin ''pellere,'' slå, støde; endv. er det i familie med oldnordisk ''[[w:bauta|bauta]],'' slå, støde. Ambolte forbindes almindeligvis ikke med [[w:træsmed|træsmed]]e, men med metalsmede og dermed beslægtede fag. Dog anvendes de hos os især på fileværkstedet, hvor sådanne forefindes, ved arbejde med savklinger der skal rettes ([[w:retteambolt|retteambolt]]) eller udlægges ([[W:læggeambolt|læggeambolt]], [[w:udlæggerambolt|udlæggerambolt]]), både på værksteder til alle slags grovtandede save, men ikke mindst blandt skovarbejdere til langsav eller lignende. [[w:Bødker|Bødker]]e bruger undertiden ambolt til at [[w:bindte|bindte]] ved, men hos ham hedder den på jysk [[w:spærhage|spærhage]]. Almindelige smedeambolte findes i størrelserne fra 3-300 kg. Smedning/Smedenns Vaerktoejer/Blaesebaelgen 2998 8243 2006-08-19T09:04:09Z Jan Krymmel 127 Blæsebælgen er den anordning der skaffer luft til kullet så de kan blive varme nok til smedningen. Der er mange typer af blæsebælge, en af de gode til smedning er en dobbeltkammers, der giver en konstant luftstrøm. Smedning/Smedningens historie 2999 8245 2006-08-19T09:09:49Z Jan Krymmel 127 ==Jernets historie== ===Nærorienten=== Den tidligste menneskelige brug af jern kendes fra sumererne og Ægypten, ca. 4000 f.Kr. Det drejer sig om rent jern fra meteoritter, og det blev benyttet til dekoration eller som spydspidser. Det blev ikke bearbejdet ved smeltning eller smedning, men ved hjælp af stenalderens metoder. Mellem 3000 og 2000 f.Kr. finder man jern, der er udvundet af malm (som kan skelnes fra meteoritjern ved at det ikke indeholder nikkel), i Mesopotamien og Ægypten. Det ser kun ud til at være blevet brugt ceremonielt, og det var mere kostbart end guld. Det er muligt, at jernet er opstået som et biprodukt i bronzefremstillingen i form af jernsvamp. Mellem 1600 og 1200 f.Kr. blev jernet udnyttet kraftigt; endnu afløste det ganske vist ikke bronze. Overgangen fra bronzealderen til jernalderen fandt sted i det nære Østen efter 1200. Man formoder, at skiftet ikke blev udløst på grund af jernets overlegenhed som materiale, men på grund af mangel på tin (som er nødvendigt til bronzefremstilling). Ved de første udvindingsmetoder i jernalderen opstod der jernsvamp. Med anvendelse af trækul i den videre forarbejdning blev der tilført jernet kulstof med stål som slutresultat (i det mindste på overfladen). Gennem hærdning (dvs. pludselig afkøling ved nedsænkning i en væske) opstod der produkter med en elasticitet og hårdhed, der var bronzen overlegen. ===Kina=== Også i Kina gjorde man sig de første erfaringer med jern fra meteoritter. De første arkæologiske spor af smedejern findes i nordvest, nær Xinjiang, og stammer fra det 8. århundrede f.Kr. Man formoder, at disse produkter, som er fremstillet med metoder fra det nære Østen, er nået til Kina gennem handel. Ca. 550 f.Kr. i den sidste del af Zhou-dynastiet (1122-256 f.Kr.) skete der et afgørende, teknisk gennembrud med udviklingen af højovnen, og produktion af støbejern blev mulig. ===Europa=== Da de europæiske fremstillingsmetoder kun nåede temperaturer på knap 1300°C, fandt udviklingen af støbejern først sted i det 14. århundredes Sverige. Med fremstillingen af kanonkugler spredtes støbejernsforarbejdning hurtigt over hele Europa. Da de forsvindende skove ikke mere kunne dække det voksende behov for trækul til jernudvinding i Storbritannien, blev brugen af kul (eller rettere kulproduktet koks) udviklet som alternativ af Abraham Derby. Denne omstilling gælder sammen med opfindelsen af dampmaskinen som begyndelsen til den industrielle revolution. Smedning/Smedenns Vaerktoejer/Essen 3000 8244 2006-08-19T09:06:43Z Jan Krymmel 127 Essen er smedjens ildsted. Her varmes metallerne der skal forarbejdes op til en temperatur der muligør formning som: bukning, mejsling og svejsning. Essen er formet så at der er plads til brændslet, ofte koks, og en underliggende bjælg og en dertil hørende luftpumpe. Denne var manuelt drevet, men kan også være en elektrisk drevet centrifugal blæser. Temperaturen i essen reguleres af den luftmængde der bliver pumpet ind i brændslet. Smedning/Smedenns Vaerktoejer 3001 8045 2006-07-26T08:31:19Z Jan Krymmel 127 {{stub}} Smedning/Smedeteknik 3002 8046 2006-07-26T08:36:00Z Jan Krymmel 127 {{stub}} Smedning/Smedearbejder 3003 8047 2006-07-26T08:37:22Z Jan Krymmel 127 {{stub}} Smedning/Jernfremstilling 3004 8048 2006-07-26T08:37:34Z Jan Krymmel 127 {{stub}} Smedning/Smedjen 3005 8049 2006-07-26T08:37:44Z Jan Krymmel 127 {{stub}} Smedning/Smedenns Vaerktoejer/Hammeren 3006 8050 2006-07-26T08:37:58Z Jan Krymmel 127 {{stub}} Smedning/Smedenns Vaerktoejer/Taenger 3007 8051 2006-07-26T08:38:19Z Jan Krymmel 127 {{stub}} SpejderLeksikon 3008 8291 2006-08-20T17:55:13Z Jan Krymmel 127 /* Hvordan '''DU''' kan bidrage til bogen */ SpejderLeksikon er en opslagsbog for alle spejdere uanset korps. Det er her du kan finde grundlæggende viden indenfor alle de områder som kan betegnes som "Spejderviden". *[[SpejderLeksikon/Spejderbevægelsen|Spejderbevægelsen]] *[[SpejderLeksikon/Spejdersaerpraeg|Spejdersærpræg]] *[[SpejderLeksikon/Lejrliv|På tur / i lejr]] *[[SpejderLeksikon/Klar_dig_selv|Klar dig selv]] *[[SpejderLeksikon/Naturen|Naturen]] *[[SpejderLeksikon/Pionering_og_Knob|Pionering og Knob]] *[[SpejderLeksikon/Foerstehjaelp|Førstehjælp]] *[[SpejderLeksikon/Orientering|Kort og kompas]] *[[SpejderLeksikon/Kommunikation|Kommunikation]] - Morse, Semafor og koder ==Hvordan '''DU''' kan bidrage til bogen== Hvis du vil vide mere om hvordan du kan '''rette i siderne''' så se på [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side]]. Hvis du vil '''oprette en ny side''' med noget nyt indhold, skal du gå til [[SpejderLeksikon | SpejderLeksikonnet]] og indsætte et link til den kommende side der, så vi er sikre på at alle sider er samlet på den side. Linket skal se således ud: <nowiki>*[[SpejderLeksikon/titel på evt. underområde/titel på siden med nyt indhold| titel på siden med et nyt indhold]]</nowiki> F.eks.: <nowiki>**[[SpejderLeksikon/Foerstehjaelp|Førstehjælp]]</nowiki> der giver resultatet: [[SpejderLeksikon/Foerstehjaelp|Førtehjælp]] der laver en underside med titlen Førstehjælp. Teksten efter den lodrette streg er den tekst der bliver vist i selv teksten - og den skal være den samme som sidens titel (var der ikke mellemrum i titlen ville wiki selv kunne generere den, men vi bliver nødt til at skrive den to gang hvis der er mellemrum i). Brug ikke forkortelser i titlen, men skrive den fuldt ud med mellemrum og det hele - så klarer wiki resten. Check rettelserne ved at se forhåndsvisningen, og tryk på gem når du er tilfreds. Undgå Æ Ø og Å i sidenavnene, brug AE OE og AA i stedet for. Det giver mærkelige titler med Æ,Ø og Å da de bliver udskiftet med et bogstav/tal kombination. På den rettede side trykker du på linket du har lavet, og kommer så frem til den nye og ubrugte side som du kan redigere(putte indhold i). Når siden er oprettet kan du lave links til den i på de sider du mener er relevante for artiklen. SpejderLeksikon/Spejderbevægelsen 3009 8779 2006-11-22T17:15:37Z 212.10.117.227 /* Robert Baden-Powell */ '''Spejderbevægelsen''' blev stiftet af [[w:Lord Robert Baden-Powell|Lord Robert Baden-Powell]], da han i 1907 tog 20 drenge med på lejr på øen [[W:Brownsea Island|Brownsea Island]]. Formålet med bevægelsen er at udvikle og opdrage børn og unge til ansvarlige mennesker. Væsentlige metoder hertil er friluftsliv og patruljesystemet. Den internationale spejderbevægelse har tre hovedprincipper: *''Duty to self'' *''Duty to others'' *''Duty to God'' Spejdere er sædvanligvis fra 6-7 år til 23-25 år. Derefter kan man fortsætte som leder, hjælper eller i specialenheder for voksne. I Danmark findes fire anerkendte spejderkorps. Alle praktiserer en form for pædagogik kaldet patruljesystemet, der kort kan beskrives som "børn leder børn" - naturligvis tilpasset børnenes alder. ==Robert Baden-Powell== [[Image:Baden-powell.jpg|thumb|200px|right|Robert Baden-Powell]] '''Robert Baden-Powell''' (22. februar 1857 - 8. januar 1941 er en engelsk nationalhelt, der bl.a. startede spejderbevægelsen efter at have afsluttet en lang militærkarriere, der førte ham til flere lande. Han var i Indien i to perioder og ligeledes to perioder i det sydlige Afrika. Han er militært mest kendt for sin indsats i Boerkrigen og sit forsvar af [[w:Mafeking|Mafeking]]. Historien fortæller, at han under en belejring fandt ud af, at han kunne aflaste sine regulære soldater ved at anvende børn som signalkorps, udkigsposter, hospitalshjælpere og andre funktioner, hvor våbenbrug ikke var nødvendigt. Disse børn udgjorde "The Mafeking Cadets". Det må understreges, at det ikke dengang var forkert at bruge børn i krig, men det faktisk var normalt med børnesoldater, selv om børnene ikke kunne affyre datidens tunge geværer. Kvaliteten af det arbejde, børnene udførte, imponerede ham, og han brugte disse erfaringer i sit første spejderarbejde i civilt regi. En af de ting, der fik ham til at realisere sine ideer, var en opvisning med Boys Brigade, hvor han overværede drenges eksercits. Han mente, at raske drenge burde have andre og sundere interesser, så han begyndte at omskrive sit lærestof ''Aids for Scouting'', der var beregnet på militære spejdere, altså rekognoscering. Resultatet var en række hæfter – ''Scouting for Boys'' – der blev revet væk hos bladhandlerne. [[Image:Baden-powell1.jpg|thumb|200px|right|Robert Baden-Powell]] En god ven gav Baden-Powell lov til at holde en lejr med nogle udvalgte drenge på [[w:Brownsea Island|Brownsea Island]] i 1907 for at ideen om en større bevægelse kunne afprøves. At spejderne senere blev uniformerede, har intet med militær tankegang at gøre. Formålet var en synliggørelse af bevægelsen, en praktisk påklædning, og ikke mindst at der så ikke synligt var forskel på de rige drenge og de fattigere. (Drenge)spejderbevægelsen grundlagdes i 1908. Baden-Powell skrev en række bøger gennem livet. Indtil sidst i 1890'erne var det mest lærebøger for hæren samt skitser (han var en habil tegner og i øvrigt også ivrig amatørskuespiller), mens de senere værker mest var til inspiration for drenge og – senere – spejderledere. Et lille udpluk af bibliografien: * 1884 ''Reconnaissance and Scouting'' * 1885 ''Cavalry Instruction'' * 1897 ''The Matabele Campaign'' * 1899 ''Aids to Scouting for N.C.O.s and Men'' * 1908 ''[[Scouting for Boys]]'', in six parts * 1911 ''Scouting for Boys'', complete edition * 1912 ''Handbook for Girl Guides'' (in collaboration with [[Agnes Baden-Powell]]) * 1918 ''Girl Guiding'' [[Billede:Olave_St_Clair_Soames.jpg|thumb|200px|Olave St Clair Soames]] Som det ses var pigespejderbevægelsen næsten samtidig med drengene. Allerede ved et af de første store stævner ([[w:jamboree|jamboree]]s) stødte Baden-Powell på en lille flok piger, der havde taget ''Scouting for Boys'' til sig. Det var nyt for Baden-Powell, der ikke havde tænkt den tanke, at det kunne være interessant for piger. Efter nogle diskussioner gik hans søster Agnes i 1910 ind i spejderbevægelsen for at tage sig af pigerne, og det førte til oprettelsen af pigespejderne ([[w:Girl Guides|Girl Guides]]). I 1912 mødte han en ung pige, [[w:Olave Soames|Olave Soames]] (22. februar 1889 - 19. juni 1977), på en sørejse. De faldt hurtigt i snak og fandt ud af at de havde mange ting til fælles, og de giftede sig 30. oktober 1912. Med tiden fattede [[w:Olave Baden-Powell|Olave Baden-Powell]] dybere interesse for pigespejderne og overtog pigespejderkorpset fra Agnes. Deres fælles fødselsdag 22. februar kaldes blandt spejdere [[w:Thinking Day|Tænkedag]] og fejres verden over. Til deres død var de verdensspejderchefer for hvert deres korps ([[w:World Organisation of the Scout Movement|WOSM]] og [[W:World Association of Girl Guides and Girl Scouts|WAGGGS]]). I 1939 indstilles Baden-Powell til Nobels fredspris. KFUM-Spejderne i Danmark og Det Danske Spejderkorps er blandt anbefalerne, idet de i fællesskab skriver en indstilling til Nobelkomiteen. Da 2.verdenskrig netop bryder ud dette år, vælger Nobelkomiteen ikke at uddele prisen dette år. En af de kendteste biografier om Baden-Powell er skrevet 1946 af Green-bar-Bill (William Hillcourt), en højt anset spejderleder i USA. Hans efternavn tog han for nemheds skyld, da han var født i Danmark med navnet Bjerregård. ==Spejderkorps== I Danmark findes følgende større spejderkorps, der alle tæller flere tusinde medlemmer. * Det Danske Spejderkorps (DDS) * KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-Spejderne i Danmark * De grønne pigespejdere|De grønne pigespejdere (Indtil foråret 2003 kaldet KFUK-Spejderne) * Danske Baptisters Spejderkorps|Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) Derudover er der nogle mindre korps, hvor de fleste er associerede til et af de fire store korps. Hvert korps består af et antal spejdergrupper, der er lokale afdelinger med medlemstal fra ca 10 til et par hundrede børn og voksne ledere/førere. Internationalt er spejderkorpsene medlemmer af en eller begge af verdensspejderorganisationer [[w:World Organisation of the Scout Movement|WOSM]] (for drenge og piger) og [[w:World Association of Girl Guides and Girl Scouts|WAGGGS]] (kun for piger). ===Det Danske Spejderkorps=== '''Det Danske Spejderkorps''' ('''DDS''') blev stiftet i 1909 og er i dag (2006) ét af Danmarks største spejderkorps. Det Danske Spejderkorps' formål er at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. DDS er et spejderkorps for børn og unge af begge køn og er således medlem af såvel drengespejdernes som pigespejdernes verdensorganisationer. Drengene er organiseret i verdensorganisationen [[w:World Organisation of the Scout Movement|WOSM]], pigerne i verdensorganisationen [[w:World Association of Girl Guides and Girl Scouts|WAGGGS]]. I 1973 blev det gamle DDS (drengekorps i kakifarvede uniformer) lagt sammen med [[w:DDP|DDP]] (Det danske Pigespejderkorps, som havde mørkeblå uniform), til det nuværende DDS (mørkeblå uniform). DDS er i modsætning til de øvrige danske spejderkorps ikke tilknyttet noget kirkesamfund. Det mest kendte arrangement, som DDS afholder hvert 5. år, er de enorme landslejre (en spejderlejr for alle DDS' medlemmer) kaldet korpslejre eller [[w:Blå Sommer|Blå Sommer]]. H.K.H. [[w:Prinsesse Benedikte|Prinsesse Benedikte]] er protektor for DDS. ===KFUM-Spejderne=== '''KFUM-Spejderne''' er et af Danmarks største spejderkorps, stiftet 28 september 1910 af [[w:Jens Grane|Jens Grane]]. Korpset består af både drenge og piger og tæller i dag cirka 30.000 medlemmer. Både piger og drenge er organiseret i verdensorganisationen [[w:World Organisation of the Scout Movement|WOSM]]. Uniformerne er grønne og tørklæderne er bordeauxrøde. Korpsets formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. ===De grønne pigespejdere=== '''De grønne pigespejdere''' blev stiftet som '''KFUK-spejderne i Danmark''' den 4. maj 1919 af Ingrid Ulbricht og skiftede den 1. maj 2003 navn til ''De grønne pigespejdere''. I samme forbindelse skiftede korpset også logo fra en kløver med en trekant omkring til en kløver med et kors indeni. Korset symboliserer tilknytningen til det kristelige. De grønne pigespejdere bærer grøn uniformsskjorte og et ternet tørklæde. [[w:De grønne pigespejderes landslejr|De grønne pigespejderes landslejr]] afholdes hvert 5. år. De grønne pigespejdere er det eneste spejderkorps i Danmark, som udelukkende er for piger og ledet af kvinder. Korpset er medlem af [[w:World Association of Girl Guides and Girl Scouts|WAGGGS]]. Hendes Kongelige Højhed [[w:Prinsesse Benedikte|Prinsesse Benedikte]] er protektor for De grønne pigespejdere. ==== Formål ==== Formålet med De grønne pigespejderes arbejde er: * at sikre et fællesskab af stærke piger og kvinder * at forstå og værne om de menneskelige, kristne, kulturelle og demokratiske værdier, der er fællesskabets grundlag * at skabe internationale relationer, som styrker den enkeltes forståelse for egne og andres traditioner, kulturer og levevilkår * at lære at leve sundt og godt i respekt for natur og miljøværdier * at blive selvhjulpen og selvstændig som person, og myndig og ansvarsfuld som leder. ==== Aldersklasser ==== De grønne pigespejderes arbejde er målrettet forskellige aldersklasser: * Spirer: 0-1 klassetrin * Grønsmutter: 2-3 klassetrin * Spejdere: 4-7 klassetrin * Seniorspejdere: 8 klassetrin+ * Voksne ledere, Rangere og Augustaer: 18 år+ ===Danske Baptisters Spejderkorps=== '''Danske Baptisters Spejderkorps''' ('''DBS''') blev stiftet i 1930. I dag er der ca. 1400 medlemmer, fordelt på ca. 30 lokale kredse. Alle kredsene er tilknyttet [[w:Baptistkirken|Baptistkirken i Danmark]]. DBS er et spejderkorps for børn og unge af begge køn og er således medlem af såvel drengespejdernes som pigespejdernes verdensorganisationer. Drengene er organiseret i verdensorganisationen [[w:World Organisation of the Scout Movement|WOSM]], pigerne i verdensorganisationen [[w:World Association of Girl Guides and Girl Scouts|WAGGGS]]. ==Lignende foreninger== I daglig tale kaldes [[w:Frivilligt Drenge- Og Pige-Forbund|Frivilligt Drenge- Og Pige-Forbund]] (FDF) også for spejdere, men de er ikke tilknyttet nogen af spejdernes verdensorganisationer, så teknisk set er de ikke spejdere. FDF benytter ikke princippet "børn leder børn". [[w:De Gule Spejdere i Danmark|De Gule Spejdere]] er en mindre gruppe udbrydere fra DDS. Bruddet var et opgør med, hvad de oplevede som blød pædagogik og er derfor en tilbagevenden til de traditionelle værdier. [[w:DUI-Leg og Virke|DUI-Leg og Virke]] arbejder med mange af de samme aktiviteter som spejderkorpsene, men da det sker på arbejderbevægelsens idégrundlag, regnes organisationen ikke for en spejderorganisation. ==Patruljesystemet== Patruljesystemet er et af de [[w:pædagogik|pædagogiske]] principper i spejderkorpsene. Det går ud på at 'børn leder børn'. Blandt de yngre spejdere sker det under ledelse af voksne ledere, men ca. fra 12-årsalderen holder patruljen (5-8 spejdere) sine egne møder og planlægger egne aktiviteter. Der samles op på patruljearbejdet ved et eller to månedlige tropsmøder, hvor troppens patruljer sammen mødes med tropsleder og -assistenter. Én af de værdifulde ting ved patruljesystemet er det netværk, børnene danner og fungerer i. Alle har et ansvar, og ingen er undværlig. SpejderLeksikon/Pionering og Knob 3010 8481 2006-09-17T00:08:58Z 85.167.19.84 - billede (slettet fra Commons) ==Tovværk== [[Image:Rope.jpg|thumb|right|Tov]] '''Tov''' eller '''tovværk''' er ikke noget entydigt begreb, det findes i et utal af variationer, og skal vælges ud fra hvad det skal anvendes til. ===Tovværksmaterialer=== Tovværk findes i 2 hovedgrupper, plantefibre og syntetiske fibre. Materialerne giver tovet forskellige egenskaber med hensyn til styrke, bøjelighed, elasticitet, holdbarhed, udseende og vægt. '''Plantefibre''' *[[w:Hamp|Hamp]] *[[w:Manilahamp|Manilahamp]] *[[w:Sisal|Sisal]] *[[w:Bomuld|Bomuld]] *[[w:Kokos|Kokos]] '''Syntetiske''' *[[w:Nylon|Nylon]] *[[w:Perlon|Perlon]] *[[w:Polyætylen|Polyætylen]] *[[w:Polypropylen|Polypropylen]] ===Tabel over de forskellige tovtypers egenskaber:=== <table border="1"> <tr> <td width="16%" height="19">Materiale</td> <td width="16%" height="19">Farve</td> <td width="17%" height="19">+ egenskaber</td> <td width="17%" height="19">- egenskaber</td> <td width="17%" height="19">Brudstyrke 10mm reb</td> <td width="17%" height="19">Anvendelse</td> </tr> <tr> <td width="16%" height="38">Hamp</td> <td width="16%" height="38">Lysebrunt</td> <td width="17%" height="38">ret smidigt ret stærkt</td> <td width="17%" height="38">suger vand</td> <td width="17%" height="38">760 kg</td> <td width="17%" height="38"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="19">Tjæret hamp</td> <td width="16%" height="19">mørkebrunt</td> <td width="17%" height="19">suger ikke vand</td> <td width="17%" height="19">mindre styrke</td> <td width="17%" height="19"> </td> <td width="17%" height="19"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="57">Manilla</td> <td width="16%" height="57">lysebrunt</td> <td width="17%" height="57">smidigt suger ikke vand ret stærkt</td> <td width="17%" height="57"> </td> <td width="17%" height="57">635 kg</td> <td width="17%" height="57"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="19">Sisal</td> <td width="16%" height="19">meget lysebrunt</td> <td width="17%" height="19">ret stærkt</td> <td width="17%" height="19">slides hurtigt suger vand</td> <td width="17%" height="19">635 kg</td> <td width="17%" height="19"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="38">Bomuld</td> <td width="16%" height="38">hvidt</td> <td width="17%" height="38">meget smidigt meget blødt</td> <td width="17%" height="38">ikke stærkt krymper</td> <td width="17%" height="38"> </td> <td width="17%" height="38"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="38">Kokos</td> <td width="16%" height="38">brunt</td> <td width="17%" height="38">let (flyder) billigt</td> <td width="17%" height="38">ikke stærkt</td> <td width="17%" height="38">150 kg</td> <td width="17%" height="38"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="38">Nylon</td> <td width="16%" height="38">hvidt, blåt, grønt o.a.</td> <td width="17%" height="38">meget stærkt suger ikke vand</td> <td width="17%" height="38">dyrt glat</td> <td width="17%" height="38">1700 kg</td> <td width="17%" height="38"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="21">Perlon</td> <td width="16%" height="21">hvidt, blåt, grønt o.a.</td> <td width="17%" height="21">meget stærkt suger ikke vand</td> <td width="17%" height="21">dyrt glat</td> <td width="17%" height="21"> </td> <td width="17%" height="21"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="19">Polyætylen</td> <td width="16%" height="19">hvidt, blåt, grønt o.a.</td> <td width="17%" height="19">suger ikke vand</td> <td width="17%" height="19">dyrt glat</td> <td width="17%" height="19">1030 kg</td> <td width="17%" height="19"> </td> </tr> <tr> <td width="16%" height="19">Polypropylen</td> <td width="16%" height="19">hvidt, blåt, grønt o.a.</td> <td width="17%" height="19">suger ikke vand let</td> <td width="17%" height="19">dyrt glat</td> <td width="17%" height="19">1800 kg</td> <td width="17%" height="19"> </td> </tr> </table> ===Taklinger=== ===Splejsninger=== ==Knob== En '''knude''' kaldes også '''knob''' (fra Engelsk) og '''stik''' (fra Hollandsk). I princippet findes der tilnærmet uendeligt mange forskelige knuder, men det er begrænset, hvor mange knuder der kan have en praktisk funktion. Da det er et krav at andre også kan løsne og binde ens knuder igen. Nogle vigtige knuder er Råbåndsknobet og Flagknobet. Bemærk at der findes knuder, som ligner de korrekte knuder, f. eks. kællingeknuden og mindst tre fejlagtige udgaver af Flagknobet. Problemet ved de ukorrekte knob er, at de kan gå i bekneb, så de er næsten umulige at løse efter at have været belastet, eller at de nedsætter tovværkets trækstyrke. Forsøg har vist, at en enkelt kællingeknude på et stykke reb nedsætter trækstyrken med ca. 50%. ===Knuder som forbinder to ender=== *[[w:Råbåndsknob|Råbåndsknob]] [[Billede:Rabandsknop.jpg|thumb|200px|Råbåndsknob]] *[[w:Flagknob|Flagknob]] [[Billede:Skotstek.jpg|thumb|200px|Flagknob]] *[[w:Flamsk knob|Flamsk knob]] med to parter *[[w:Kirurgisk knude|Kirurgisk knude]] *[[w:Engelsk knob|Engelsk knob]] ===Knuder som laver en løkke (faste øjer)=== *[[w:Enkelt knob|Enkelt knob]] på bugt *[[w:Flamsk knob|Flamsk knob]] / Ottetalsknob på en bugt. [[Billede:Achtknoten2.png|thumb|200px|Ottetalsknob / Flamsk knob]] *[[w:Pælestik|Pælestik]] eller Flagknob på en ende. [[Billede:Palstek.jpg|thumb|200px|Pælestik]] *[[w:Slipperstik|Slipperstik]] på en ende ===Knuder til fastgøring (laver en løkke omkring noget)=== *[[w:Dobbelt halvstik|Dobbelt halvstik]] *[[w:Tømmerstik|Tømmerstik]] *[[w:dobbelhalvstik om egen part|dobbelhalvstik om egen part]] *[[w:Slyngestik|Slyngestik]] *[[w:Flagknob|Flagknob]] på en ende eller på en bugt (dobbelt tov). [[Billede:Skotstek.jpg|thumb|200px|Flagknob]] ===Knuder som gør en ende tyk (stopknob)=== *[[w:Stopknob|Stopknob]] *[[w:Ottetalsknob|Ottetalsknob]] *[[w:Enkelt knob|Enkelt knob]] ===Knuder til forkortelse=== *[[w:Trompetstik|Trompetstik]] [[Billede:Trumpetstek.jpg|thumb|200px|Trompetstik]] ==Besnøringer== SpejderLeksikon/Kommunikation 3011 8238 2006-08-18T08:56:11Z Jan Krymmel 127 /* Koder */ Kommunikation foregår på mange måder, i dag er de store medier telefon og computer, men også ældre systemer bruges stadig. Morse er stadig i brug i skibsfarten, da det somme tider er eneste mulighed for at komme igennem på grund af støj i atmosfæren. Semafor bruges nu kun af den amerikanske flåde som middel til kommunikation mellem skibe der ligger tæt sammen. ==Morse== Det til dato nok mest udbredte signalsystem er '''morsealfabetet'''. Det er opkaldt efter opfinderen [[w:Samuel Morse|Samuel Morse]] (USA), der konstrurerede det til brug for den elektriske telegraf. Morsekoderne har igennem mange år været det foretrukne kommunikationsmiddel inden for søfart, og således også inden for maritime enheder verden over, men er i dag for det meste afløst af kommunikation via telefoni eller data. Tegnet for hvert bogstav eller tal sammensættes af prikker og streger. Ved signalering med lyd eller lys eller elektriske signaler, erstates "prik" af en kort tone, et kort lysglimt eller et kort elektrisk impuls, mens "streg" erstattes af længerevarende toner, lysglimt hhv. elektriske impulser. Følgende tabel viser morsekoderne for bogstaverne i det danske alfabet: <table border="1" cellpadding="1" cellspacing="0" width="100%"><tr><td>'''A''': '''· —'''</td><td>'''E''': '''·'''</td><td>'''J''': '''· — — —'''</td><td>'''O''': '''— — —'''</td><td>'''T''': '''—'''</td><td>'''Y''': '''— · — —'''</td><td>'''1''': '''· — — — —'''</td><td>'''6''': '''— · · · ·'''</td></tr><tr><td>'''B''': '''— · · ·'''</td><td>'''F''': '''· · — ·'''</td><td>'''K''': '''— · —'''</td><td>'''P''': '''· — — ·'''</td><td>'''U''': '''· · —'''</td><td>'''Z''': '''— — · ·'''</td><td>'''2''': '''· · — — —'''</td><td>'''7''': '''— — · · ·'''</td></tr><tr><td>'''C''': '''— · — ·'''</td><td>'''G''': '''— — ·'''</td><td>'''L''': '''· — · ·'''</td><td>'''Q''': '''— — · —'''</td><td>'''V''': '''· · · —'''</td><td>'''Æ''': '''· — · —'''</td><td>'''3''': '''· · · — —'''</td><td>'''8''': '''— — — · ·'''</td></tr><tr><td>'''CH''': '''— — — —'''</td><td>'''H''': '''· · · ·'''</td><td>'''M''': '''— —'''</td><td>'''R''': '''· — ·'''</td><td>'''W''': '''· — —'''</td><td>'''Ø''': '''— — — ·'''</td><td>'''4''': '''· · · · —'''</td><td>'''9''': '''— — — — ·'''</td></tr><tr><td>'''D''': '''— · ·'''</td><td>'''I''': '''· ·'''</td><td>'''N''': '''— ·'''</td><td>'''S''': '''· · ·'''</td><td>'''X''': '''— · · —'''</td><td>'''Å''': '''· — — · —'''</td><td>'''5''': '''· · · · ·'''</td><td>'''0''': '''— — — — —'''</td></tr></table> Der er ikke sat absolutte værdier på hvor længe de enkelte prikker og streger skal være - det overordnede tempo må bero på rutinen hos de operatører der bruger systemet, samt af kvaliteten af den forbindelse man sender morsetegnene over. For at kunne skelne prikker, streger, bogstaver og ord i den meddelelse der sendes, opererer man med følgende konventioner: * Signalet for en streg varer 3 gange så længe som prik-signalet. * Mellem de enkelte prikker og streger skal der være en pause svarende til varigheden af et prik-signal * Mellem morsetegnene for de enkelte bogstaver/tal skal der være en pause med en varighed som en streg * Mellemrum mellem ord markeres med en pause der er 3 gange så lang som et streg-signal Dertil findes et par "rette-signaler: * Se bort fra det sidste bogstav jeg sendte: '''· · · · · · · ·''' (8 prikker) * Se bort fra det sidste ord jeg sendte: '''· · · · · · · · ·''' (9 prikker) '''''Nyt tegn''''' [[w:Snabel-a|@]] fik pr. 3. maj 2004 sin egen kode i systemet med '''· — — · — ·''' Det var den første tilføjelse af tegn i morsealfabetet i 60 år. ==Semafore== '''Semafor''' er det græske udtryk for signalbærer. Enkelte danske bøger bruger stavemåden '''semafore'''. *Signalsystem med flag, hvor der kan sendes hurtigt, idet der kun skal vises et tegn for hvert bogstav, og der er ingen pauser mellem bogstaverne. For at sende et bogstav skal man holde armene præsist i den viste stilling et øjeblik og derefter umiddelbart skifte til næste bogstav. Før og efter man sender tal viser man "CCC" (for ciffer). ===Semafore alfabetet=== {| width=100% style="text-align: center; line-height: 125%;" |- | width=10% | [[Image:Semaphore Ready.svg|80px]] Hvile position | width=10% | [[Image:Semaphore Numeric.svg|80px]] Cifre / Numre | width=10% | [[Image:Semaphore Error.svg|80px]] Opmærksomhedssignal | width=10% | [[Image:Semaphore Cancel.svg|80px]] Annuller |- | width=10% | [[Image:Semaphore Alpha.svg|80px]] A / 1 | width=10% | [[Image:Semaphore Bravo.svg|80px]] B / 2 | width=10% | [[Image:Semaphore Charlie.svg|80px]] C / 3 / Ack | width=10% | [[Image:Semaphore Delta.svg|80px]] D / 4 | width=10% | [[Image:Semaphore Echo.svg|80px]] E / 5 / Error 9x's | width=10% | [[Image:Semaphore Foxtrot.svg|80px]] F / 6 |- | width=10% | [[Image:Semaphore Golf.svg|80px]] G / 7 | width=10% | [[Image:Semaphore Hotel.svg|80px]] H / 8 | width=10% | [[Image:Semaphore India.svg|80px]] I / 9 | width=10% | [[Image:Semaphore Juliet.svg|80px]] J / Bogstaver | width=10% | [[Image:Semaphore Kilo.svg|80px]] K / 0 |- | width=10% | [[Image:Semaphore Lima.svg|80px]] L | width=10% | [[Image:Semaphore Mike.svg|80px]] M | width=10% | [[Image:Semaphore November.svg|80px]] N | width=10% | [[Image:Semaphore Oscar.svg|80px]] O | width=10% | [[Image:Semaphore Papa.svg|80px]] P |- | width=10% | [[Image:Semaphore Quebec.svg|80px]] Q | width=10% | [[Image:Semaphore Romeo.svg|80px]] R | width=10% | [[Image:Semaphore Sierra.svg|80px]] S | width=10% | [[Image:Semaphore Tango.svg|80px]] T | width=10% | [[Image:Semaphore Uniform.svg|80px]] U |- | width=10% | [[Image:Semaphore Victor.svg|80px]] V | width=10% | [[Image:Semaphore Whiskey.svg|80px]] W | width=10% | [[Image:Semaphore X-ray.svg|80px]] X | width=10% | [[Image:Semaphore Yankee.svg|80px]] Y | width=10% | [[Image:Semaphore Zulu.svg|80px]] Z |} ==Koder== En '''kode''' er inden for [[w:kryptologi|kryptologi]]en en metode til at omforme en besked til en ulæselig form, med den intention at forhindre de der ikke kender koden fra at forstå det transmitterede indhold. Den sædvanlige metode er at have en ''kodebog'' med en liste over almindeligt anvendte ord og de tilsvarende ''kodeord''. Ord som ''kode'' og ''kodning'' bruges ofte synonymt med såvel [[w:kryptosystem|kryptosystem]] som [[w:krypteringsalgoritme|krypteringsalgoritme]]. Der er dog en vigtig teknisk forskel mellem koder og krypteringsalgoritmer; nemlig omfanget af tranformationen. Koder arbejder på "betydningsniveauet", dvs. med ord eller sætninger. Kryptografiske algoritmer arbejder derimod på "tegnniveauet", dvs. på de enkelte bogstaver, eller i moderne kryptologi på de enkelte bits som bogstaverne repræsenteres af. Således kunne en kode tænkes at transformere "analogi" til "CVGDK" eller "dagligstue", kunne en kryptografisk algoritme tænkes at konvertere det første "a" til "Q", "n" til "f", det andet "a" til "3", osv. Kryptografiske algoritmer er mere bekvemme end koder i visse situationer, da der ikke er brug for en kodebog. I lang tid mentes koder at være sikrere end kryptografiske algoritmer, da der ikke (hvis den der havde fremstillet koden var dygtig nok) var noget mønster der kunne opdages. Siden indførelsen af automatiseret [[kryptoanalyse]] (oprindelig med mekaniske maskiner, senere via computer), har kryptografiske algoritmer domineret eller helt overtaget billedet. A-Z Ord-koden Billede:Kvintcirklen.png 3012 8060 2006-07-26T14:47:12Z Jan Krymmel 127 Kvintcirklen til transponering af en melodis toneleje == Beskrivelse == Kvintcirklen til transponering af en melodis toneleje == Licens == {{GFDL-self}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/GuitarAkkorder 3013 8063 2006-07-26T15:33:59Z Jan Krymmel 127 Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/GuitarAkkorder flyttet til Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Instrumenter: Navnet er blevet forkert efter en udvidelse af kapitlet #REDIRECT [[Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Instrumenter]] Billede:Blokfløjte.png 3014 8066 2006-07-26T15:37:59Z Jan Krymmel 127 Blokfløjtens fingersætning (Tysk grb) == Beskrivelse == Blokfløjtens fingersætning (Tysk grb) == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Røgbombe.jpg 3015 8106 2006-07-28T11:20:53Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Røgbombe2.jpg 3016 8109 2006-07-28T11:26:22Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} MediaWiki:Allpagesbadtitle 3017 8111 2006-07-28T11:56:10Z Bisgaard 36 oversat Den angivne sidetitel var ugyldig eller havde et intersprogligt præfiks eller interwikipræfiks. Titlen kan indeholde et eller flere tegn, der ikke kan bruges i titler. MediaWiki:Anononlyblock 3018 8112 2006-07-28T11:56:48Z Bisgaard 36 kun anonyme kun anonyme MediaWiki:Boardvote edits many 3019 8113 2006-07-28T11:57:34Z Bisgaard 36 mange mange MediaWiki:Cantcreateaccounttext 3020 8115 2006-07-28T12:01:25Z Bisgaard 36 oversat Kontooprettelse fra denne IP-adresse ($1) er blokeret. Dette er formentlig et resultat af vedvarende vandalisme fra brugere på din skole eller hos din internetudbyder. MediaWiki:Cantcreateaccounttitle 3021 8116 2006-07-28T12:01:51Z Bisgaard 36 Kan ikke oprette konto Kan ikke oprette konto MediaWiki:Cite error 3022 8117 2006-07-28T12:03:09Z Bisgaard 36 Citeringsfejl $1; $2 Citeringsfejl $1; $2 MediaWiki:Cite error -1 3023 8118 2006-07-28T12:03:33Z Bisgaard 36 Intern fejl; ugyldig $str Intern fejl; ugyldig $str MediaWiki:Createaccountblock 3024 8119 2006-07-28T12:05:58Z Bisgaard 36 kontooprettelse blokeret kontooprettelse blokeret MediaWiki:Databasenotlocked 3025 8120 2006-07-28T12:06:38Z Bisgaard 36 Databasen er ikke låst. Databasen er ikke låst. MediaWiki:Import-interwiki-namespace 3026 8121 2006-07-28T12:07:34Z Bisgaard 36 Overfør sider til navnerum: Overfør sider til navnerum: MediaWiki:Ipb already blocked 3027 8137 2006-07-28T12:18:32Z Bisgaard 36 "$1" er allerede blokeret "$1" er allerede blokeret MediaWiki:Ipb cant unblock 3028 8138 2006-07-28T12:19:00Z Bisgaard 36 Fejl: Blokerings-ID $1 ikke fundet. Måske er blokeringen allerede ophævet. Fejl: Blokerings-ID $1 ikke fundet. Måske er blokeringen allerede ophævet. MediaWiki:Ipbanononly 3029 8139 2006-07-28T12:19:27Z Bisgaard 36 Bloker kun anonyme brugere Bloker kun anonyme brugere MediaWiki:Ipbcreateaccount 3030 8140 2006-07-28T12:19:53Z Bisgaard 36 Bloker kontooprettelse Bloker kontooprettelse MediaWiki:Viewpagelogs 3031 8142 2006-07-28T12:21:26Z Bisgaard 36 Se logger for denne side Se logger for denne side MediaWiki:Statistics-mostpopular 3032 8145 2006-07-28T12:24:41Z Bisgaard 36 Mest besøgte sider Mest besøgte sider MediaWiki:Searchsubtitleinvalid 3033 8146 2006-07-28T12:25:32Z Bisgaard 36 Du søgte efter '''$1''' Du søgte efter '''$1''' MediaWiki:Searchsubtitle 3034 8147 2006-07-28T12:26:07Z Bisgaard 36 Du søgte efter '''[[:$1]]''' Du søgte efter '''[[:$1]]''' MediaWiki:Old-revision-navigation 3035 8148 2006-07-28T12:26:58Z Bisgaard 36 Version fra $1; $5 ($6) $3 | $2 | $4 ($7) Version fra $1; $5 ($6) $3 | $2 | $4 ($7) MediaWiki:Newpages-username 3036 8149 2006-07-28T12:27:48Z Bisgaard 36 Brugernavn: Brugernavn: Billede:Iltindikator2.png 3037 8169 2006-08-04T11:02:39Z LouiseK 128 Billede:Indigocarmin2.png 3038 8171 2006-08-04T11:04:54Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Trafiklysreaktion3.png 3039 8173 2006-08-04T11:06:02Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Billede:Trafiklysreaktion1.png 3040 8175 2006-08-04T11:15:27Z LouiseK 128 == Licens == {{GFDL-self}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Praest 3041 8187 2006-08-08T10:48:34Z Jan Krymmel 127 {{Stub}} Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Praest/Religioner 3042 8190 2006-08-08T13:31:49Z Jan Krymmel 127 /* Særlig udvikling i Østen */ Til brug for at spille præst skal man tilhøre en religion. De fleste spil har defineret deres religioner, så det er bare at sætte sig ind i hvilken man vil tilhøre og så lære den at kende. Jo mindre i holder jer til historisk korrekt rollespil så er det en god ide at holde sig fra de eksisterende religioner, men man kan godt bruge elementerne fra dem og så bare kalde det for noget andet. Er du ved at starte en ny religion op er der meget inspiration at hente i den virkelige verden som du kan læse lidt om herunder (linkene i teksten vil føre dig over i wikipedia): ==Om Religion== ''Fra Wikipedia'' {| Style="float: right;" |- |[[Billede:Religious symbols.png|thumb|right|192px|Diverse religiøse symboler]] |- |} Ordet '''religion''' kommer formodentlig af det latinske ''religare'', der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter. Nu om dage bruges ordet 'religion' i mindst tre betydninger: trosretning, fænomen og fag: #Betydningen '''trosretning''': Som trosretning er en religion et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande. Antagelserne har ofte karakter af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål og indeholder ligeledes ofte retningslinjer for, hvordan samme tilværelse bør leves. #Betydningen '''fænomen''': Som et fænomen optræder religion som en aktiv faktor i sociale og personlige affærer, nogen gange som et stabiliserende faktum og andre gange som en revolutionær kraft. #Betydningen '''fag''': Som et fag beskæftiger religion/religionsvidenskab sig især med religioner som fænomen, mens mere specifikke [[W:teologi|teologi]]er overvejende beskæftiger sig med en given religions trosretning. === Udvikling === I alle de traditionelle menneskekulturer man har kendskab til, har religion spillet en rolle. Der har dog været en løbende udvikling hvor nye former for levevis har afspejlet sig i nye former for religion. ==== Generelle trends ==== En del af udviklingen er foregået parallelt (men forskudt i tid) over hele verden, og der er også eksempler på udviklinger i religion der ikke er universelle, men er foregået tilstrækkeligt ofte til at man kan tale om en generel trend. ===== Animisme ===== I de isolerede kulturer hvor levevisen mest ligner den man forventer af præhistoriske samfund ([[w:jæger- og samler|jæger- og samler]]kulturer), har religionen form af [[W:animisme|animisme]], troen på at dyr, planter og selv livløse genstande som sten er besjælede. I disse samfund er det dog svært at skelne mellem kultur, religion og videnskab. Religionen kan her ses som et middel til overførsel af erfaringer fra en generation til en anden, i form af anekdoter om hvordan man bedst holder sig venner med ånderne. [[W:Animisme|Animisme]]n er derfor et godt bud på menneskehedens oprindelige religion, og man kan hævde at religionen er lige så gammel som menneskeheden. Hvis man definerer menneskehedens begyndelse som det punkt hvor sproget har muliggjort at en generation har kunne videregive sine erfaringer til den næste, er religion et godt bud på den mekanisme der har været brugt. I mange animistiske kulturer fungerer dyr som en identitetsskabende mekanisme, hvor en persons [[W:totem|totem]] er med til at definere hans egenskaber som menneske. Animismen i sin oprindelige betydning kan i dag kun findes blandt meget isolerede kulturer, men fra animistiske kulturer har moderne vestlige samfund importeret en række fænomener. For eksempel har [[w:shamanisme|shamanisme]]n i dag gjort et begrænset come-back. ===== Polyteisme ===== I bysamfund har forbindelsen til naturen været mindre direkte, og i de fleste kulturer opbygget omkring bysamfund er animismen blevet erstattet af en form for polyteisme, hvor man i stedet for ånder i de enkelte ting, har guder der repræsenterer fænomener, eksempelvis frugtbarhedsguder eller krigsguder. Religion bliver stadig brugt til formidling af erfaringer, men hvor anekdoterne om ånderne primært handlede om menneskets forhold til naturen, handler anekdoterne om guderne i højere grad om menneskenes forhold til hinanden, hvilket afspejler de ændrede levevilkår i byerne. Religion har heller ikke længere monopol på formidling af viden, faglig kunnen bliver nu formidlet direkte, uden reference til guderne (selvom der selvfølgelig stadig er skytsguder for de enkelte fag). Det første trin i en adskillelse mellem religion og videnskab er taget. I de polyteistiske samfund dukker begrebet [[w:tro|tro]] op, i betydningen trofast. Når en person tror på en (eller flere) af sin verdens gudekreds, betyder det ikke han benægter eksistensen af de øvrige guder, blot at han i sine handlinger forsøger at være tro mod de idealer som hans udvalgte gud eller guder står for. På denne måde overtager guderne den identitetsskabende funktion som totemdyret stod for tidligere. I dag er [[w:hinduisme|hinduisme]]n den mest udbredte polyteistiske religion (eller samling af religioner, alt efter hvordan man ser hinduismen). ===== Monoteisme ===== I nogle polyteistiske samfund har en af guderne (i form af dens tilhængere) overtaget magten den åndelige verden (folkets bevidsthed), og de øvrige guder er reduceret til enten aspekter af denne ene gud, eller til underordnede roller som engle og dæmoner. De fleste af de [[w:monoteisme|monoteistiske]] religioner er [[w:lovreligion|lovreligion]]er, hvor Guden står som en autoritær faderskikkelse. Denne udvikling afspejler som oftest stærkt centraliserede og autoritære samfund. I de monoteistiske religioner er identitetsskabelsen reduceret til hvilke aspekter, underordnede guder, eller helgener man henvender sig til. [[W:Islam|Islam]] er i dag den mest udbredte monoteistiske lovreligion. [[w:Kristendommen|Kristendommen]] er også monoteistisk (med tre aspekter af guden), men ikke nødvendigvis en lovreligion. ==== Særlig udvikling i Østen ==== I det østlige Asien dukkede en række ideer op der ikke hører under de generelle trends beskrevet tidligere, og som i høj grad har præget udviklingen i den del af verden. Det primære eksempel er [[w:buddhisme|buddhisme]]n, der er et filosofisk system med mange religiøse træk, men hvor guder ikke længere optræder som et centralt begreb. I stedet er fokus på selvudvikling. De fleste buddhistiske kulturer har dog bibeholdt elementer fra [[W:hinduisme|hinduismen]], og flere steder fungerer buddhismen som supplement til en lokal gudekreds. I og med at buddhismen er rettet indad, har den haft success i, og været med til at forme, meget stabile samfund. ==== Særlig udvikling i Vesten ==== Tilsvarende har kulturområdet omkring Middelhavet, specielt Mellemøsten og Europa opfostret nogle ideer udenfor de generelle trends, der har påvirket både området selv og senere resten af verden gennem kolonialismen. ===== Kristendom ===== [[w:Kristendom|Kristendom]]men udsprang af den monoteistiske lovreligion jødedommen, men i nogle udlægninger af kristendommen blev lov erstattet af frelse som det centrale begreb. Den ny religion vandt hurtigt udbredelse hos slaver, også udenfor den gamle religions domæne. Frelsen har to aspekter, den synd der leder til behovet for frelse, og den kærlighed som frelsen udgør. Ved at skifte vægten mellem de to aspekter alt efter situationen, har kristendommen kunne tilpasse sig en foranderlig verden. ===== Renæssancen og modernismen ===== I den europæiske [[w:renæssance|renæssance]] ønskede et monoteistisk samfund at genskabe tabt storhed fra en polyteistisk kultur, hvilket førte til, at spørgsmålet om gudernes eksistens for første gang blev et seriøst emne. René Descartes udviklede et logisk bevis på Guds eksistens, mens Blaise Pascal opsatte en rationel kalkule for at vise, at det var mest fordelagtig at tro på Gud (se Pascals trossats). Immanuel Kant og Søren Kierkegaard mente at Guds eksistens ikke kunne bevises, og hævdede, at et trosspring var nødvendigt. Herved blev videnskab og religion endelig adskilt, og samtidig opstod den moderne forståelse af tro i form af "tro på eksistens". Dette åbnede filosofisk op for, at man kunne undlade at foretage dette trosspring, hvilket fritænkere og senere [[w:ateisme|ateister]] gjorde (eller rettere, undlod at gøre). En række filosofiske strømninger i modernismen opstod eller fik ny energi i kølvandet på denne ændring. Ingen af disse havde dog egenskaber, der gjorde at de kunne betegnes som religioner. Det nærmeste, man kommer, er sekulær humanisme. Det er meget få, der bekender sig til sekulær humanisme, men man kan argumentere for, at de værdier, sekulær humanisme står for, gennemsyrer de vestlige samfund i dag. Af mere organiserede bevægelser, der udspringer af modernismen, og som har haft stor betydning for hvordan verden ser ud i dag, kan nævnes kommunismen og liberalismen. Politik kunne således være med til at skabe identitet, og det samme kunne stammetilhørsforhold (hvorved nationalismen opstod), og mere dagligdags ting som arbejdsplads, fag, eller sport. ==== Nyere tid ==== [[Billede:Weltreligionen mod dk.png|thumb|right|Kort over de udbredelsen af de største religioner i dag (klik for detaljer)]] I det politiske og kulturelle miljø i den vestlige verden har relativismen slået rod i takt med, at samfundene bliver mere og mere multikulturelle. I relativismen er der ikke kun en sandhed; i stedet ses de forskellige religioner og verdensbilleder som ligeordnede tilgangsvinkler til at forstå verden med. Blandt kristne og til dels muslimer i den vestlige verden er der også en stor gruppe, der bekender sig til religionens ritualer, symboler og den moral, de kan udlede fra den, men afviser de [[w:mystisk|mystisk]]e og [[w:overnaturlig|overnaturlig]]e elementer. Disse mennesker kaldes kulturkristne og kulturmuslimer. Udtrykket bredkirkelighed er beslægtet hermed. De polyteistiske og monoteistiske religioner dominerer, sammen med buddhismen, stadig verden af i dag. I de samfund hvor modernismens gudløshed har slået stærkest igennem, er en række nye religioner, samt nye fortolkninger af gamle religioner, dukket frem. Behovet for religion gør sig stadigt stærkt gældende. === Absolut sandhed === I nogle religioner er det en udbredt holdning blandt tilhængerne at deres religion er den eneste rigtige, og at de andre enten er falske religioner, eller i hvert fald udtryk for falske eller mangelfulde fortolkninger. Den holdning deles dog langt fra af alle religiøse personer, og hvor udbredt den er varierer fra religion til religion. Blandt monoteister er der mange der mener, at de forskellige monoteistiske religioner alle dyrker den samme Gud, blot under forskellige navne. Denne opfattelse er særlig nærliggende i den vestlige verden, hvor de store monoteistiske religioner har en fælles historie. Jødedommen er historisk set en religion der kun omfatter et enkelt folk. De har så forbud mod at dyrke andre guder, men det forbud omfatter ikke andre folkeslag. I kristendommen er det samme forbud som oftest tolket universelt, eftersom kristendommen ikke længere er reserveret jøder. Forbuddet mod afgudsdyrkelse i kristendommen bliver endda nogle gange fortolket som et forbud mod andre værdier end de rent bibelske, som for eksempel en søgen efter materiel velstand. I [[w:Koran|Koran]]en omtales andre religioner specifikt, hvor jødedommen og kristendommen karakteriseres som sande, men mangelfulde, religioner, mens de øvrige er falske. Blandt polyteister er der mange der mener, at guderne i andre gudekredse enten blot er andre navne for de samme guder (en ret nærliggende tanke hvis man sammenligner den græske og den romerske gudekreds), eller at det er andre guder lige så virkelige som ens egne, som man blot ikke dyrker. Det kan være fordi man ikke har hørt om dem, eller fordi de er knyttet til et andet folkeslag. Et eksempel på dette er anekdoterne om kristne missionærer, der fandt de indfødte meget lydhøre når de fortalte om Jesus og Maria, og ivrige efter dyrke disse nye guder. Men til gengæld ganske uforstående når missionæerne samtidig insisterede på at det betød at de skulle holde op med at dyrke deres gamle guder. Hvis man ser på kristendommens indførelse her i landet i det lys, er det også forståeligt man ser eksempler på at folk har gået med både [[W:Thor|Thor]]s [[w:mjølner|hammer]] og et kristent kors på samme tid. For en polyteist repræsenterede det ikke en modstrid. Nogle personer mener at alle religioner er udtryk for menneskets forsøg på at forstå Gud, eller alternativt, for Guds forsøg på at nå ud til menneskene. Således er de alle udtryk for ufuldkommen sandhed. === Missionsbefaling === Hvordan en missionsbefaling skal fortolkes afhænger af hvordan den enkelte religion ser på andre religioner. Det er langt fra alle religioner der har en missionsbefaling, men det er religionerne med en missionsbefaling der er mest synlige, i form af deres missionærer. For de religioner der er knyttet til et bestemt folk, giver en missionsbefaling ikke mening. Ekspansion betyder udryddelse, fordrivelse eller dominans over andre folkeslag, snarere end konvertering. For de religioner der i deres tilhængeres øjne representerer en absolut sandhed, går missioneringen meget naturligt ud på at overbevise andre om denne sandhed. For polyteistiske religioner kan missionering i nogle tilfælde ses som en magtkamp mellem guder, hvor hver gud konkurrerer om at få flest tilhængere. === Organisation === Nogle religioner er organiseret i et centralt styret [[w:hierarki|hierarki]] i ordets oprindelige betydning. Det bedst kendte eksempel på et sådant religiøst hierarki er [[W:katolske kirke|den katolske kirke]], men såmænd også [[W:danske folkekirke|den danske folkekirke]] er organiseret i et hierarki (med kirkeministeren som øverste myndighed). Islam har efter afskaffelsen af [[w:kalifat|kalifat]]et ingen øverste religiøs myndighed. Organisationen på mere lokal plan eksisterer fortsat, men i mindre formaliseret grad end hos den katolske kirke. Visse religiøse samfund forsøger helt at undgå en central overbygning, og organiserer sig i stedet i små [[w:kongregationalisme|selvstændige menigheder]]. Endelig kan religiøse samfund helt undgå en formel organisation, og i stedet basere sig på individuel tro, evt. kombineret med vismænd hvis autoritet bygger på personligt ry. Eksempler på dette er [[W:new age|new age]] bevægelsen, og til dels shamanisme. === Religion og religiøsitet === I afsnittet [[W:Religion#Udvikling|religionsudvikling]] er religion beskrevet primært som et kulturelt fænomen. Men religion har også en individuel side, hvor religion bliver til drivkraften i den enkelte persons liv. Som oftest er det i den religion man i forvejen tilhørte gennem sin kultur og opdragelse at man finder inspirationen, men det er ikke altid tilfældet. Nogle religioner har ritualer der er designet til at fremelske en sådan religiøs inspiration. Her er nogle årsager som ofte bliver givet blandt folk der finder religion udover hvar de har med hjemmefra: *Religion kan dække et følelsesmæssigt behov. Det kan være frygt for døden, et behov for at tro, at der er en højere mening med tilværelsen, ønsket om at blive elsket eller om at deltage i et fælleskab. For nogen kan dette medføre, at man "shopper" rundt efter den religion, der bedst dækker ens behov, så religion bliver et udtryk for en søgen efter identitet. *Nogen mener rationelt eller empirisk at kunne udlede eksistensen af guder eller andre overnaturlige fænomener. *Endelig kan religiøsitet bygge på personlige [[W:religiøs oplevelse|religiøse oplevelser]], såsom [[W:mirakel|mirakler]] eller [[W:åbenbaring|åbenbaring]]er. Man kan tilsvarende stille spørgsmålet om hvorfor nogen aktivt vælger religion fra. Mulige svar kan findes i artiklen om [[W:ateisme|ateisme]] på Wikipedia. Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Heks 3043 8194 2006-08-08T20:59:19Z Jan Krymmel 127 Hvorvidt heksen er en klog gammel kone der ved en hel del om medikamenter mod forskellige sygdomme og gerne hjælper simple folk eller er en ondskabsfuld skabning der dyrker sort magi, ja det afhænger af hvem man spørger. Hekse bor oftest alene, har somme tider en lærling, og modtager tit besøg af folk der gerne vil have hendes hjælp til en eller anden gerning eller måske bare et råd. Hun tager sig ofte godt betalt, hvad enten det er penge, mad eller måske rigtig god sladder, man kan aldrig vide sig sikker. Det er mest de fattige folk der opsøger hende, men ind imellem opsøges hun også af de finere fruer, der har brug for speciel hjælp. Så skal hun være på vagt for mishager hum dem kan det være den direkte vej til heksebålet. == Om Hekse== [[Billede:Heks.gif|thumb|250px|right|Man kunne ifølge overtroen altid teste, om en kvinde var heks, ved at binde hende nøgen og smide hende i vandet fra en bro, hvis hun kunne flyde så var hun skyldig, og hvis hun sank og druknede, så kunne hun begraves i indviet jord, og derved kunne hun sikres en plads i paradiset. Det var vigtigt, at man ikke forhindrede, at ærlige folk blev begravet i indviet jord, selve tabet af livet betød ikke så meget som det evige liv. Normalt vil kvinder kunne flyde, men med hovedet nedad og ende og lår opad. Billedet er fra 1600tallet.]] Begrebet '''heks''' er kontroversielt. Heksen findes blandt begge køn, men særligt hyppigt som kvinder. Heksen er en ældgammel folkloristisk figur, som muligvis kan føres tilbage til stenalderen. Heksen repræsenterer seksualiteten og den farlige erotiske tiltrækning. En modsætning til kristendommens kyskhed og ærbarhed. I de gamle nordiske sagn red heksen på en ulv, og med en slange som tømmer, og slangen accepterer at blive brugt fordi heksen har magt over potensen, og ulven accepterer at blive brugt om ridedyr, fordi heksen har magt over dyret i mennesket. Jordmoderen er også en heks, som kan fremtrylle børn ud af kvinders maver, eller lade mor og barn dø. Heksen symboliserer ondskab og til sankthans brænder vi en dukke af som heks [[w:Brænding på bål|på bålet]] for at udrydde dette - vi sender hende og ondskaben med til Bloksbjerg, omend kun symbolsk. Hekse har været jaget i mange århundreder - værst under inkvisitionen, hvor mange tusinde måtte lade livet på bålet i hele Europa. Man mistænkte hekse for at være i pagt med Djævlen og kaste onde øjne på folk, så høsten slog fejl, husdyr døde og sygdom spredte sig. En af de kendeste kvinder, der måtte lade livet på bålet, anklaget for at være heks var Jeanne d'Arc. En folkemindeforsker mødte i 1970 en dame, som kendte en navngiven heks, indtil da var den gamle heksetro levende. Når man siger at hekse flyver på koste, så kommer det af, at man sagde at de red på en kost, når de gik over markerne med en potent kost strittende op imellem benene. Heksene gjorde det for at øge markernes frugtbarhed ifølge Margaret Murray, der blandt andet er kendt for at bruge forfalskede kilder. === Litteratur === Heksen optræder i mange historier og eventyr, f.eks. i ''Hans og Grethe'', hvor hun er en grim (ond) gammel kone, der spiser de børn, som forældrene sætter ud i skoven, og hun bor i et [[w:forhekset|forhekset]] hus. I mange tilfælde har hun en medsammensvoren i form af et dyr, oftest en sort [[w:kat|kat]]. Heksen er magisk, hun kan trylle og er oftest ond. I andre historier optræder heksen dog som en smuk kvinde f.eks. i ''Snehvide'', men hun er stadig ond. Der optræder også hekse i genren fantasy såsom [[w:Ringenes Herre|Ringenes Herre]] og Harry Potter. === Videnskab === Inden for antropologien bruger man begrebet '''heks''' om en person, der uskyldig er anklaget for at udøve [[w:trolddom|trolddom]]. Under hekseprocesserne i Europa var de anklagede ofte gamle, ensomme kvinder eller udstødte, men også kristne præster har været et almindeligt offer. Anklagerne har gerne lydt, at heksen har spist børn, gjort dyrene på en gård syge, eller mænd impotente. Heksen har således ikke fungeret som et symbol på seksualitet, men på ufrugtbarhed og ulykke. I modsætning til den almindelige opfattelse var den katolske kirkes [[w:inkvisition|inkvisition]] ikke ude efter hekse, men derimod [[w:kættere|kættere]]. Faktisk var det et dogme i lange perioder af den katolske kirke, at der ikke fandtes hekse. Jeanne d'Arc blev brændt som kætter - ikke som heks. Der var dog hekse, der blev brændt af den katolske kirke i [[w:middelalderen|middelalderen]] og under renæssancen. Oftere var det dog en hob af mennesker, der greb til [[w:selvtægt|selvtægt]]. Der er gerne hysteri forbundet med heksejagt. Den store heksejagt fandt altså ikke sted under inkvisitionen eller den [[w:spanske inkvisition|spanske inkvisition]]. Den store heksejagt fandt tværtimod sted lige efter reformationen i de reformerte lande, hvor den katolske kirke ikke længere havde magt til at insistere på, at heksejagt var forkert - inklusive Danmark. Den første kendte heks, der blev dømt til bålet i Danmark, blev brændt i Stege i 1540. Under hekseprocessen kaldet Køge Huskors (1612) blev mindst 15 hekse dømt til bålet. Der har ikke efterfølgende været noget, der tydede på, at de var skyldige. En heksejagt er grufuld - ikke romantisk. Den officielt sidste dømte heks var Anne Palles, der blev brændt den 4. april 1693. Senere er der dog sket flere [[w:lynchning|lynchning]]er af hekse i Danmark til helt op i 1800-tallet. En af de berømteste heksesager var retssagen mod Maren Spliids i Ribe Ret. Hun blev dømt som heks den 9. november 1641. Selv så sent som i 1934 blev en mand anklaget for [[w:hekseri|hekseri]], han anlagde dog injuriesag og vandt. Der er intet seriøst historisk belæg for, at der op gennem tiderne har været en fortsat sammenhængende eksistens af heksekulter. Faktisk har en sådan sammensværgelse kun været opfundet for at skabe frygt og rædsel. Men man kan finde vidnesbyrd op gennem historien på mennesker, der er blevet uskyldigt dømt for at udøve trolddom. === Kritik af Videnskaben === Videnskaben bygger meget på skriftlige kilder, og der forkommer ikke meget seksualitet i de støvende agter, da den normalt er sensureret bort. Men når det påstås, at hekse kan gøre mænd impotente, så må det også betyde, at hekse har magt over seksualiteten, og kan vælge om de vil gøre mændene potente eller impotente. Derudover er der meget stor forskel på dem, som i stilhed udnyttede folks overtro, og de ofte helt uskyldige, som blev brændt, og derfor optræder i de skriftlige kilder. Man havde ikke noget andet udtryk for seksualiteten end ordet ondskab. Datidens sprog manglede gloser. Det siger sig selv, at en sammenhængende eksistens af heksekulter kræver at heksene kunne flyve, da de ellers ikke havde mulighed for at rejse så langt på kort tid, at de kunne samle sig i et større møde. I øvrigt så forudsætter begrebet [[w:sort magi|sort magi]] at der findes en hvid magi, som ikke var kriminel. [[w:Inkvisition|Inkvisitionen]] havde det med at brænde uskyldige som have tilstået under tortur, men som ikke ville bede om tilgivelse for noget som de ikke var skyldige i. Hvorimod dem, som tilstod alt og bad om nåde, og lovede aldrig at hekse mere, fik lov at gå. Inkvisitionen var på jagt efter en religion og efter andre menigheder end den katolske, ikke efter hekse som sådan. ===Se også=== *[[w:Trolddom|Trolddom]] *[[w:Troldkvinde|Troldkvinde]] *[[w:Troldmand|Troldmand]] *[[w:Magiker|Magiker]] *[[w:Magi|Magi]] *[[W:Sort magiker|Sort magiker]] *[[w:Sort magi|Sort magi]] ==== Kilder/Henvisninger ==== * [http://www.atropa.dk Atropa Belladonna - en informativ side om Wicca] * [http://www.troldmosehus.dk/ Troldmosehus - Kontaktside for hekse] * [http://www.wiccadk.dk/ www.wiccadk.dk] * [http://www.sa.dk/lak/saxo/heks/anne.htm Den sidste heks] * [http://www.sa.dk/lak/saxo.htm Siden Saxo] * [http://www.sa.dk/lak/default.htm Landsarkivet Sjælland] * [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/fortsatte.htm Historie-online.dk: Heksetroen fortsatte] * [http://billedtid.dk/druehyld/ Dannie Druehylds hjemmeside] * [http://www.cyprianus.dk/ Cyprianus - Netværk for Hekse i Danmark] ------ Bøger: * ''Heksenes gud'', Margaret Murray, H. Hagerups forlag, København 1953. * ''English Literature in the Sixteenth Centyry, Ecluding Drama'', [[C. S. Lewis]] 1954. WikiKogebogen/Urtete 3044 8824 2006-12-07T16:29:53Z Bisgaard 36 kat Du kan selv indsamle urter til te. Det er lettest at koge vandet med te-urtene i - det skal koge ca. 10 min, og den sies gennem et stykke stof ( en stofble er god!). Derefter kan teen smages til med sukker eller honning. Gode tedrikke kan laves af bladene fra mynte, gederams, hvidtjørn, hindbær, jordbær, brombær, vejbred og korsknap. Brændenældeblade er også gode, men husk at de er vanddrivende! Man kan også bruge blomsterne fra hyld, lind, perikon, røllike, kamille og hvidtjørn. Tørrede stilke fra kirsebær eller friske æbleskræller og kernehus fra æble er også godt. [[Kategori:WikiKogebogen]] Billede:VikingeGryderet.JPG 3045 8205 2006-08-14T20:15:13Z Jan Krymmel 127 Vikingeret fra vikingetiden == Beskrivelse == Vikingeret fra vikingetiden == Licens == {{GFDL-self}} SpejderLeksikon/Orientering 3046 8261 2006-08-19T13:37:32Z Jan Krymmel 127 /* Kortet */ Skal man finde vej i ukendt terræn eller finde bestemte steder, så er kort og kompas vigtige hjælpemidler (GPS er dog kommet med). Men for at bruge kort og kompas er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvordan de bruges. Skal man læse og forstå kortet, er man nødt til at kende kortes opbygning og de symboler(signaturer) der er brugt i kortet, så som højdekurver og målestoksforhold. Kun ved træning, f.eks. ved orienteringsløb, kan man blive god til at hente de mange oplysninger ud af kortet og omsætte dem til virkeligheden. Man bliver også bedre til at benytte naturens eget kompas: Solen stilling på himlen, træernes hældning, mos og lav på træerne o.s.v. ==Kortet== [[Billede:Physical world.jpg|thumb|200px|Moderne verdenskort]] '''Kort''' er en [[w:geografi|geografi]]sk gengivelse af et landområde. De fleste kort er målfaste i et angivet målestoksforhold, f.eks. 1:100.000 som angiver at 1 cm på kortet modsvarer 100.000 cm (=1 km) i virkeligheden. Et sådant kort kaldes også et 1-centimeters kort, ligesom 1:25.000-kort kaldes 4-centimeters kort, da 1 km er 4 cm på kortet. Kort laves til forskellige formål: *Til [[w:Orienteringsløb|orienteringsløb]] i skove er 1:10.000 og 1:15.000 bedst. Her er bl.a. veje, sten, grøfter, højdekurver og beplantningstætheder vist med forskellige [[kortsignatur]]er. *Målebordsblade fås i 1:25.000 og opefter. *Automobilkort er gerne omkring 1:100.000 / 1:200.000 og med rutenumre angivet. *Søkort *[[w:Atlas|Atlas]]ser Et uundgåeligt problem ved fremstilling af kort er, at [[Jorden]] er omtrent rund, mens kortet som regel skal være fladt. Dette problem har ført til udarbejdelsen af adskillige [[projektion]]er. En projektion kan være [[fladetro]] eller [[vinkeltro]], men ikke begge dele. ===Målestok=== Kortet er en tegning af terrænet set fra oven, og for at gøre det håndterligt er det en formindsket udgave af virkeligheden. Målestoksforholdet angiver hvor meget kortet er mindre end virkeligheden, hvis målestoksforholdet f.eks. er 1:25.000 så vil én cm på kortet svare til 25.000 cm (250 meter) i virkeligheden, det kaldes også for et 4 cm kort fordi 4 cm svarer til 1 km. Tilsvarende findes også 1 cm(1:100.000), også kaldet generalstabskort, og 2 cm(1:50.000). Et kort med et stort målestoksforhold (f.eks 1:20.000) har flere detaljer en et kort med lille (f.eks 1:100.000). {| border="1" |+ Målestokstabel ! Målestoksforhold !! På kortet !! I virkeligheden !! Typisk anvendelse |- | 10 cm kort, 1:10.000 || 1 cm || 10.000 cm = 100 m || Orienteringskort |- | 1:15.000 || 1 cm || 15.000 cm = 150 m || Orienteringskort |- | 5 cm kort, 1:20.000 || 1 cm || 20.000 cm = 200 m || |- | 4 cm kort, 1:25.000 || 1 cm || 25.000 cm = 250 m || |- | 2 cm kort, 1:50.000 || 1 cm || 50.000 cm = 500 m || |- | 1 cm kort, 1:100.000 || 1 cm || 100.000 cm = 1000 m = 1 km || |- | 1:200.000 || 1 cm || 200.000 cm = 2 km || Færdselskort |- | 1:500.000 || 1 cm || 500.000 cm = 5 km || Færdselskort |- | 1:1.000.000 || 1 cm || 1000.000 cm = 10 km || Færdselskort |- | over 1:1000.000 || 1 cm || 1000.000 cm = 10 km || Atlas |} ===Højdekurver=== Højdekurverne er linier, der passerer punkter på kortet der ligger lige højt over havets overflade. Følger man en linie rundt på kortet følger man altså steder på kortet der alle ligger lige højt over havets overlade. Højdenover havets overflade kaldes for "Koten" og forskellen mellem højdekurverne kalder man for "Ækvadistancen". Jo mindre ækvadistancen er, jo mere detaljeret bliver kortet. Ligger højderkurverne tæt på kortet er stigningen stejl, ligger de længere fra hinanden er stigningen mindre stejl. ===Korttyper=== ===Signaturer=== {| border="1" |+ Mest brugte Signaturer ! Virkeligheden !! Benævnelse !! 4-cm kort !! Andre |- | || Bygninger || || [[Billede:O-kort_bygninger.png]] |- | || Veje || || [[Billede:O-kort_veje.png]] |- | || Stier || || [[Billede:O-kort_stier.png]] |- | || Jernbaner || || |- | || Mure og hegn || || [[Billede:O-kort_mure_og_hegn.png]] |- | || Søer || || [[Billede:O-kort_søer.png]] |- | || Moser og enge || || |- | || Broer || || |- | || Grøfter og å|| || [[Billede:O-kort_grøft_og_å.png]] |- | || Løvskov || || |- | || Nåleskov || || |- | || Diger || || |- | || Møller || || |- | || Kirker og kirkegårde|| || |- | || Tårne || || |- | || Landskabsformer || || [[Billede:O-kort_landskabsformer.png]] |} ===Korttegning=== ====Nivelering==== ==Måling== Man har tit brug for at kunne bedømme en afstand til noget, højden på en genstand eller bredden af f.eks. en å. Her en række forskellige metoder man kan tage i brug. ===Højdemåling=== ===Breddemåling=== ===Afstandsmåling=== ==Kompasset== [[Billede:Silva Sighting Compass.jpg|thumb|Kompas]] Et '''magnetkompas''' er et instrument ved hvis hjælp man kan bruge Jordens magnetfelt til at navigere efter: Det består af en magnet der er hængt op så den kan dreje uhindret rundt i det vandrette plan. På grund af magnetfeltet omkring Jorden vil magneten orientere sig med sin nord- og sydpol pegende mod Jordens magnetiske poler. ===Kompasrosen=== === Historisk === Kineserne menes at være de første der opdagede at magnetiske objekter har en evne til at vise absolutte retninger, og skabte de første kompasser, som de kaldte for "syd-visere". Dog blev disse kompasser primært brug til spådomskunst frem for til navigationsformål. === Kompassets fejl: Misvisning og deviation === ''Misvisning'' skyldes, at jordens magnetiske nordpol ikke er sammenfaldende med jordens geografiske nordpol. Den magnetiske nordpol er beliggende i det nordvestligelige Canada og flytter sig langsomt nærmere nordpolen. Misvisningen er også afhængig af lokale magnetiske forhold som jernholdige bjergarter. ''Deviation'' skyldes at kompasset søger at pege imod de magnetiske poler, men da det er svært at holde instrumentets miljø fri for "uvedkommende" magnetfelter (fra f.eks. jernobjekter eller strømførende ledninger i nærheden): Disse fejlkilder vil skabe en vis forskel mellem den retning kompasset "siger" skal være f.eks. nord, og den reelle retning mod den magnetiske nordpol. Fejlvisninger af denne art omtales som ''deviation''. De magnetiske poler ligger temmelig langt fra de tilsvarende geografiske poler, og de to magnetiske poler ligger ikke på linie med Jordens centrum. Dette gør, at i visse egne på Jorden er der endog store forskelle på retningen til hhv. den geografiske nordpol (også kaldet "sand nord"), og retningen til den magnetiske nordpol. Denne afvigelse kaldes for [[w:deklination (magnetisk)|deklination]], og den forandres med tiden fordi de magnetiske poler flytter sig. På et land- eller søkort kan man indtegne såkaldte ''isogoner,'' kurver der forbinder punkter med samme deklination. === Gør-det-selv-kompas === Det simpleste kompas er en kop vand med et lille blad. På bladet lægger man en nål, som man har gnedet med en magnet i retning af spidsen. Når man lægger nålen på bladet så drejer den langsomt med spidsen imod nord. === Solkompas === Vikingerne anvendte et såkaldt solkompas. Det bestod af en retningsinddelt skive, en skyggepind og en kurve, der viste skyggens gang på forskellige breddegrader. Kurven var afsat på skiven ved at tegne skyggens vandring over året på land. Når man holdt solkompasset lodret og drejede det til skyggepinden ramte skyggekurven, kunne man aflæse verdenshjørnernes retning på den retningsinddelte skive. Ved hjælp af bl.a. solkompasset kunne man hjemmevant navigere mellem Norden, Færøerne, Island og Grønland. === Fluxgatekompas === Fluxgatekompasset består af en massiv elektronisk sensor, som måler jordens magnetiske felt direkte. Traditionelle kompasproblemer som svingning og træghed er elimineret. Føleelementetet er frit for magneter, roterende kompasroser og ædelstenslejer. Fluxgatekompasset er populært i mindre skibe, men kræver en pålidelig strømforsyning. Uden elektrisk strøm intet kompas. === Gyrokompas === I gyrokompasset udnytter man gyroens egenskaber, aksestivhed og præcession, sammen med jordens rotation og tyngdekraft. En gyro er et roterende omdrejningslegeme. Ophænges gyroen kardansk så det kan svinge i alle retninger og forsynes det med et lod, der får det til at søge at holde aksen vandret vil det på grund af jordens rotation indstille sin med aksen nord-syd. Gyrokompasset er afhængigt af elektrisk strøm til motoren der driver gyroen og til følgesystemet. Når gyroen startes, går der nogle timer, den såkaldte indsvingningsperiode, føre aksen er i nord-syd retning. Gyroen er også påvirket af den såkaldte breddefejl, en lille fejl, der er nul ved ækvator og stiger med højere bredde. På nordpolen vil gyrokompasset ikke virke. Endvidere har gyrokompasset en lille fartfejl, der stiger med skibets eller flyets fart og en accellerationsfejl, der får gyroen til at svinge væk fra nord-syd når skibe eller flyet foretager hurtige accellerationer. === Satellitkompas === Satellitkompasset er et instrument, der viser retninger ved hjælp af signaler sendt fra satellitter i [[W:GPS|GPS]] navigationssystemet. Kompasset er billigt i forhold til gyrokompasset og mindst lige så nøjagtigt. Kompasset kan levere kompasinformation til andre instrumenter som radar, ECDIS, pejlekompas osv. Kompasset virker kun så længe det modtager signaler fra satellitterne. Det kan derfor falde ud, når skibet f.eks. sejler under en bro eller sejler i en fjord med høje fjeldsider. Satellitsignalerne leveres gratis af USA, som imidlertid forbeholder sig ret til at ændre signalerne i en krigssituation, så signalerne ikke kan benyttes af modparten. ==Orienteringsløb== [[Billede:Tajfuto.jpg|thumb|right|200px|En orienteringsløber gør klar til at klippe en post.]] '''Orientering''' er en sportsgren, hvor det gælder om at [[w:Navigere|navigere]] gennem et ukendt terræn ved hjælp af et [[kort]] og måske et kompas. Sporten udøves i organiseret form både til fods, på ski eller på mountainbike. Orienteringsløberen får i startøjeblikket udleveret et kort, hvor der er indtegnet en bane med et antal poster, der skal opsøges hurtigst muligt i rækkefølge. Selve posterne er markeret i terrænet med en trefløjet hvid/orange skærm som "klippes" enten med en tang eller med en elektronisk brik. Udfordringen i orienteringssporten er at holde et højt løbetempo, men samtidigt bevare mental ro og overblik nok til at kunne aflæse kortet og undgå fejl. Det gælder om at navigere gennem ukendt terræn og samtidigt vælge den hurtigste rute mellem posterne. For at udfordre deltagerne vil banelæggeren i konkurrenceløb stile mod at lave baner med flere mulige vejvalg og variation i, hvilke tekniske færdigheder deltageren skal bruge. Orientering var oprindeligt en militær disciplin, der blev dyrket i slutningen af det 19. århundrede. Det første civile orienteringsløb fandt sted i 1897 nær Oslo, og sporten bredte sig herefter hurtigt til Sverige og de øvrige [[w:norden|nordiske lande]]. Sporten dyrkes i dag i mere end 60 lande, men står stadig stærkest i Norden samt en række europæiske lande. ===Historisk baggrund=== [[Billede:Orienteering Symbol.jpg|thumb|right|200px|Det internationale symbol for orientering. Symbolet viser en stiliseret postskærm.]] Orienteringssporten har sit udgangspunkt som en militær disciplin i 1890'erne. I Sverige blev der den 28. maj 1893 afholdt orienteringsløb som en del af Stockholmsgarnisionens årlige idrætsarrangement. Det første civile orienteringsløb blev afholdt den 31. oktober 1897 fra Grøttum gård i Sørkedalen nær Oslo. Herefter bliver sporten gradvist mere udbredt i Norge og Sverige. Det første natorienteringsløb fandt sted i Danmark i 1915. I 1919 står svenskeren Ernst Killander for et større arrangement med 155 deltagere. Ernst Killander fortsatte med at udvikle sporten og anses i dag for at være sportens oprindelig "fader". Men allerede inden da gennemføres det første nat-orienteringsløb i Danmark. Sporten voksede i popularitet efter 1. verdenskrig og spredte sig uden for det skandinaviske område i 1960'erne. Det Internationale Orienterings Forbund blev stiftet i 1961. I Danmark nærmest eksploderede sportens popularitet efter 1974, hvor VM blev holdt ved Silkeborg, hvor Mona Nørgaard vandt VM-titlen. Danmark er atter vært for VM i 2006. Sporten er stadig mest populær i de skandinaviske lande, men nyder også en pæn popularitet i Schweiz, Frankring, England og en række østeuropæiske lande. Mere end 60 lande har i dag egne nationale orienteringsforbund. ===Typer af orientering=== Orientering var oprindeligt en sport, der blev udøvet til fods. Det er selvfølgelig muligt at lave o-løb med andre transportmidler; f.eks. i bil, til hest eller med dykkerudstyr. Tre varianter skiller sig dog ud ved, at der fast er organiseret konkurrencer og evt. mesterskaber i disciplinerne. * [[w:Skiorientering|Skiorientering]] * [[w:Mountainbike-orientering|Mountainbike-orientering]] (Også kaldet MTB-O). * [[w:Trail-orientering|Trail-orientering]] (Også kaldet Præcisions-orientering eller PRÆ-O) Deltageren bevæger sig kun på større stier, men skal i stedet angive hvor på kortet posterne er. Sporten blev oprindelig udviklet for at give bl.a. kørestolsbrugere mulighed for at deltage, men benyttes nu også som en variant til almindelig fod-orienteringsløb). ===Orienteringskort=== [[Billede:orienteringskort_bygholm_2005.jpg|thumb|right|400px|Orienteringskort over Bygholm Skov ved Horsens. Klik på kortet to gange for at se kortet (med signaturforklaringen) i fuld størrelse. Rekognosceret af Gunnar Poulsen og tegnet af Tage Baun og Preben Jørgensen fra Horsens Orienterings Klub.]] Det Internationale Orienterings Forbund (IOF) har både udstukket retningslinier for de signaturer der skal bruges til at tegne o-kort, for indtegning af baner og standarder for (sprogløse) postbeskrivelser. Det gør det muligt at deltage i o-løb overalt i verden uden at skulle vænne sig til andet end terrænet. '''Orienteringskort:''' Det første kort specifikt beregnet til orienteringsformål blev fremstillet i Norge i 1950. Her kombinerede man for første gang et kort i skala 1:20.000, en meget præcis opmåling af terrænet, og indtegning af detaljer der normalt ikke findes på andre typer af kort. Disse kort gjorde det muligt at placere posterne ved mindre terrængenstande (grøfteknæk, små lavninger, sten, vækstgrænser), og øgede kravene til løbernes tekniske kunnen, samtidigt med at tilfældighederne blev minimeret. Denne type af kort blev op gennem 1960'erne udbredt til andre lande, og der blev i 1961 nedsat et udvalg til at koordinere standarder for o-kort. O-kort er i dag som regel i størrelsesforhold 1:5000, 1:10.000 eller 1:15.000. 1:5000-kort benyttes især på sprint-distancer og til begynderbaner. Ved 1:10.000 er 1 cm på kortet lig 100 meter i terrænet. Kort i denne målestok benyttes primært til mellemdistanceløb og stafetter. 1: 15.000 bruges til den lange distance. På o-kort finder man derfor ikke blot veje og stier, men også grøfter, moser, bevoksningsgrænser, større sten, diger og enkeltbygninger. Samtidig er kortene forsynet med detaljerede [[højdekurve|højdekurver]] og angivelse af tæthed i vegetationen. Denne præcision gør det muligt for den øvede orienteringsløber at foretage meget detaljerede vejvalg, hvor der kan tages hensyn til hvor kuperet og hvor fremkommeligt et givet vejvalg er. Signaturerne der benyttes er koordineret inden for nogle farvegrupper: * Hvid: Skov * Grøn: Tættere skov (desto mørkere farve - desto tættere) * Gul: Åbne arealer (eng, dyrkede områder, plantager, klit) * Blå: Vand (søer, moser, grøfter) * Brun: Højdeangivelse (højdekurver) * Sort: Fysiske genstande (veje, diger, huse, indhegninger, sten, tårne, etc) '''Baneindtegning:''' På kortet er startstedet altid indtegnet med en trekant, posterne er indtegnet med en cirkel og målet er indtegnet med en dobbelt-cirkel. De enkelte poster på banen er nummereret og forbundet med streger for at tydeliggøre den rækkefølge de skal opsøges i. Arealer der ekstraordinært ikke må betrædes skal være skraveret. På delstræk kan tvungne overgange, forbudte passager og forbudte ruter være markeret. '''Postbeskrivelser:''' Ved stævner udleveres postbeskrivelser ikke i det pågældende lands sprog. I stedet benyttes signatur-lignende symboler til at vise hvilken terrængenstand posten findes ved. Her benyttes også en international standard udstukket af det Internationale Orienterings Forbund. Tidligere blev orienteringskort tegnet i hånden i flere lag med tusch - ligesom baner blev påtrykt manuelt på hver enkelt kort. I dag benyttes oftest computerprogrammer til af udføre de samme opgaver. ===Orienteringsteknik=== Orientering er en sport, hvor løberne kan opøve stor teknik i at navigere hurtigt - og samtidigt minimere risikoen for at løbe forkert - eller som det hedder med en af sportens få specialudtryk: "at bomme". '''Vejvalg:''' De fleste stræk på en bane, vil have flere vejvalgsmuligheder, hvor det er op til deltagerne at foretage det bedste valg. I den mest basale form, skal deltageren vurdere om det kan betale sig at følge en længere rute på stier eller om det kan betale sig at løbe på tværs af terrænet. Deltageren skal også vurdere, hvor svært gennemløbeligt terrænet er og hvor store stigninger der er på de enkelte strækninger. Afgørende er tillige, at løberen ikke bruger for mange sekunder på at aflæse kortet og foretage sit valg. '''Grovorientering / finorientering''': Et udfordrende stræk indeholder så mange elementer, at deltageren ikke kan huske alle detaljer undervejs. For at mindske tidstabet ved kortlæsning vil deltageren ofte forsøge at finde det vejvalg, der gør det muligt at komme meget tæt på posten uden at stoppe op undervejs (grovorientering). Deltageren kan f.eks. vælge at løbe på tværs af skoven og sigte på at "fange" en markant terrængenstand - f.eks. en tydelig høj, en vej, et dige, etc - tæt ved posten. Herefter kan han finorientere sig det sidste, korte stykke frem til posten. '''Typiske årsager til bom:''' For deltagerne i orientering er det ganske svært at holde en meget præcis kurs igennem terrænet. Typisk vil deltageren nemt komme til at trække skævt ned af en skræntside, eller have svært ved at holde ret kurs gennem kuperet terræn. Deltageren vil også have tendens til at trække ud mod åbne arealer og ikke mindst trække skævt i svært gennemløbeligt eller svært overskueligt terræn. Alt dette kan banelæggeren benytte til at lave den sværest mulige bane. ===Banelægning=== Orientering dyrkes af både begyndere og eliteløbere, samt af børn, voksne og ældre. Derfor er der til både træningsløb og konkurrencer mange forskellige baner, der har stor variation i længde og sværhedsgrad. Banelægning er derfor en disciplin for rutinerede orienteringsløbere. Her drejer det sig om, at lave en bane, der er afstemt efter de respektive løberes fysiske formåen og tekniske evner som orienteringsløbere. Nemme baner vil ofte have en overkommelig længde (ofte 2-5 km), og posterne vil typisk ligge ved tydelige genstande som veje/stier, diger, søer, større grøfter, etc. Svære baner (farvekode sort) vil både være længere (ofte 4-15 km) og posterne vil typisk ligge ved terrængenstande, der er mere diffuse, f.eks. lysninger, grøfter, slugter/udløbere, små høje eller lavninger, huller, etc. Endeligt vil de svære baner indeholder langt flere udfordringer, f.eks.: '''Mange vejvalg:''' Kernen i god banelægning er at lave stræk, hvor der er mindst 2-3 oplagte vejvalgsmuligheder. På den måde skilles de teknisk stærke løbere fra de deltagere, der blot er gode løbere. '''Fokus på finorientering:''' Banelæggeren vil selvfølgelig også forsøge at lægge posterne i stor afstand fra meget markante terrængenstande. Dermed undgåes, at deltagerne kan grov-orientere sig helt frem til posten. '''Variation i stræklængder:''' En god bane har typisk også stor variation imellem de enkelte delstræk. Et langt stræk, der ofte vil blive løbet i højt tempo, efterfølges af en stribe poster med kort afstand, hvor deltageren tvinges ned i tempo for at kunne læse alle detaljer på kortet. Glemmer deltageren at skifte tempo og fokus vil det ofte resultere i fejl. '''Retningsændring:''' For deltageren kan det næsten virke naturstridigt at løbe tilbage i den retning, hvor han kom fra. En bane der ofte ændrer retning kan derfor øge sværhedsgraden. Samtidigt skal banelæggeren dog undgå, at løbere på vej væk fra posten kommer til at hjælpe løbere, der ikke har fundet den endnu. Uanset banens sværhedsgrad sættes posterne altid ved terrængenstande som kan findes ved hjælp af god orienteringsteknik. Poster sættes dermed ikke midt i et diffust areal, ligesom man normalt undgår, at deltagerne skal mase sig igennem store mængder meget tæt skov, da det øger chance-elementet for løberne. '''Vildtlommer:''' Med sportens udbredelse i den sidste del af 1970'erne, kom der også et større pres på dyrelivet i de relativt små danske skove. Især ved større arrangementer er det derfor blevet udbredt at indføre områder i skoven - især områder med tæt vegetation - der friholdes for løbere, så især råvildt kan gemme sig her. ===Udstyr=== Orientering kan dyrkes i almindeligt fritidstøj, men som i de fleste andre sportsgrene, findes der en del specialudstyr: * Kompas: Bruges til hurtigt at nord-vende kortet, så der er overensstemmelse mellem kort og terræn. Når der skal navigeres gennem terræn uden særlige kendemærker, og når der er brug for større præcision udstikkes en mere præcis kurs. Kompasser findes både som almindelig håndkompasser, tommelfingerkompas og som håndledskompas. * Orienteringssko: Her benyttes som regel lette løbesko med knopper/pigge, der giver et godt greb i en fedtet skovbund. * Løbetøj: Åndbart løbetøj der ikke bliver tungt selv om løberen bliver våd af løbe gennem tæt vegetation. Bukserne kan evt. være forstærket på forsiden og brændenælde-afvisende. Nogle løbere benytter tillige benbeskyttere for at beskytte skinnebenene mod rifter fra vegetationen i underskoven - f.eks. brombær. * Natlampe og batteriholder: Til natorienteringsløb anvendes en pandelampe med remme rundt om tindingen. Batterier bæres enten i en vest eller et bælte. * Stemplingsbrik: Ved en del konkurrencer stempler løberne ikke længere et mønster i et kontrolkort. I stedet medbringes en elektronisk stemplingsbrik, som registrerer at løberen har været ved posten. Det er ikke tilladt at benytte elektronisk navigationsudstyr. ===Konkurrence=== ====Verdensmesterskaber==== Der har været afholdt VM i almindelig (fod)orienteringsløb siden 1966. Det er først senere, at der er blevet afholdt verdensmesterskaber i de øvrige orienterings-discipliner; (Ski-orienteringsløb: 1975; Mountainbike-orienteringsløb: 2002; Præcisions-orienteringsløb: 2004). I dagene 1.-5 august 2006 er Dansk Orienterings-Forbund vært for World Orienteering Championships (WOC 2006). Stævneby for verdensmesterskaberne er Århus. Protektor for arrangementet er HKH Kronprinsen. 41 Lande deltager i mesterskaberne og den internationale (IOF) congress. Der afholdes VM i følgende distancer/discipliner: * '''Sprint''' - cirka tre kilometer for begge køn(løbes på 12 - 15 minutter) * '''Mellem''' - cirka 6-7 kilometer for mænd og 4,5-6 kilometer for kvinder(løbes på cirka 30 minutter for begge). * '''Lang''', - cirka 15-18 kilometer for mænd (løbes på 90 - 100 minutter) og 9-12 kilometer for kvinder (løbes på 70-75 minutter). * '''Stafet''' - (tilbagelægges på cirka 3 x 45 minutter). ====Danmarksmesterskaber==== I Danmark afholdes der DM i de samme discipliner som ved VM, samt yderligere tre: * Sprint - cirka tre kilometer for begge køn(løbes på 12 - 15 minutter). * Mellem - cirka 6-7 kilometer for mænd og 4,5-6 kilometer for kvinder(løbes på cirka 30 minutter for begge). * Lang - cirka 15-18 kilometer for mænd (løbes på 90 - 100 minutter) og 9-12 kilometer for kvinder (løbes på 70-75 minutter). * Stafet - cirka 3 x 45 minutter. og de nationale... * Ultralang, - cirka 25 kilometer for mænd og 17 kilometer for kvinder (løbes på ca. 150 minutter for mænd og 120 minutter for kvinder). * Nat * Hold * MTB-O (endnu alene et Forbundsmesterskab) Mesterskaberne udskrives kønsopdelt - og opdelt i følgende alderskatagorier. * Herrer/damer 12 år, h/d 14, h/d 16, h/d 18, h/d 20, h/d 21, h/d 35, h/d 40, h/d 45 ~ h/d 80. Det er dog ikke alle fem mesterskabs-distancer, som afholdes for samtlige alderskatagorier. F.eks. holdes der kun DM på den lange distance for de yngste (h/d 12). ====Øvrige konkurrencer==== Der er stort set hver weekend konkurrenceløb over hele landet. Heraf er en del blevet traditionstævner, som findes i løbskalenderen hvert år. Det gælder f.eks. Påskeløb (3 dages) og Midgårdsormen. Der konkurreres ved de store stævner altid i køns- og aldersinddelte klasser, mens der ved mindre konkurrencer blot er opdeling i længde og sværhedsgrader. Derudover arrangerer de fleste klubber en-to gange om ugen træningsløb, hvor der typisk er et par baner at vælge imellem. Er der tale om begyndere eller letøvede, skal banerne lægges så trygheden er det vigtigste. Banernes sværhedgrad udtrykkes ved en farvekode. Grøn, Hvid, Gul og Sort, hvor sort er den sværeste. På alle baner undtagen sort er det tilladt at medbringe en skygge. En skygge er en erfaren deltager der passivt følger med, og som kun griber ind, hvis der bliver begået alvorlige orienteringsmæssige fejl. Orientering dyrkes i forskellige discipliner. Kongedisciplinen er Lang. Her er vindertiden ca. 90. minutter. Middeldistance med en vindertid på 30 minutter og Sprint med en vindertid på 12-15. minutter er de nyeste konkurrencediscipliner. Endelig findes et antal variationer, f.eks. Ultralang, [[stafetløb]], natløb, pointløb, etapeløb mm. ===Variationer=== Det mest normale orienteringsløb foregår i dagslys med et detaljeret kort, der giver løberne optimale muligheder for at navigere sig frem til posterne. Der er udviklet en række varianter for at træne eller konkurrere i særlige dele af sporten. Det kan være ændrede distancer, nat-løb - eller løb hvor udøveren ikke får et optimalt kort. ====Park / Sprintløb==== For at gøre sporten mere tilskuervenlig har man de senere år forsøgt sig med parkløb, hvor eliteløbere gennemfører løb i byer og parker. Her er der ofte tale om kortere distancer med relativt mange poster. Det er lykkedes at skabe noget, som er både publikumsvenligt og udfordrende for deltagerne. ====Natløb==== Natløb gennemføres som normale løb, blot om natten. Deltagerne har lygte med, ofte i form af en pandelampe, og posterne er markeret med reflekser eller (sjældnere) lys. ====Trail-orientering==== Ved Trail-O eller præcisionsorientering følges en rute på veje og større stier rundt i skoven. Ved afmærkede kontrolposter standser deltageren; herfra er et antal poster synlige, og deltageren skal afgøre, hvilken af disse, der er afmærket på kortet. Disciplinen dyrkes især af personer med fysisk handicap, herunder kørestolsbrugere. ====Pointløb==== Hver post tildeles en pointværdi. deltagerne skal indenfor en tidsbegrænsning samle så mange point som muligt ved at besøge selvvalgte poster. Denne form anvendes kun sjældent til konkurrencer, men ofte som en træningsvariant. ====Punktorientering==== I denne disciplin vendes opgaven så at sige på hovedet: Deltagerne drager afsted med et kort uden indtegnede poster og følger en markeret rute gennem terrænet. Ved poster skal deltagerne markere disses placering på eget kort med en knappenål. Der tillægges straftid efter antal fejl-millimeter. Denne form anvendes oftest som en træningsvariant. ====Kort-husk==== Løberne gennemfører løbet uden kort; ved hver post er der et kort (eller kortudsnit), som viser placeringen af næste post. Deltagerne skal så huske nødvendige detaljer frem til næste post. Denne form anvendes oftest som en træningsvariant. ====Kurveløb==== Kurveløb gennemføres med specialkort, som kun indeholder højdekurver, men ellers som normale løb. Denne form anvendes oftest som en træningsvariant. ===Orientering som pc-spil=== I stil med mange andre computerspil er der også udviklet 3-D-computerspil, hvor man simulerer et orienteringsløb gennem et skovterræn. Her kan man enten konkurrere med sig selv på indlagte baner, eller man kan deltage i online-turneringer mod andre løbere, der er på nettet samtidigt med en selv. Skove og baner kan være bygget over både virkelige og fiktive terræner, der via kort er omsat til 3-D-grafik. På den måde kan man f.eks. få lov til at udfordre sig selv på de baner som elite-løberne har brugt til tidligere verdensmesterskaber. ===Organisation=== ====Internationalt==== Det Internationale Orienterings Forbund (IOF) blev stiftet i 1961 i Danmark. I dag har organisationen tilknyttet godt 60 nationale orienteringsforbund. IOF har nedsat en række kommissioner, der udstikker retningslinier for de forskellige typer af orienteringsløb (til fods, på ski, præcisions-orientering og mountainbike-orientering). Herunder styrer IOF også verdensranglisten, udstikker retningslinier for afholdelse af Verdensmesterskaber og World Cup i de forskellige discipliner. Endeligt udstikker IOF også retningslinier for f.eks. kort-signaturer for o-kort. Orienteringsløb er anerkendt som en olympisk idrætsgren, men har endnu ikke været på det officielle program. ====Nationalt==== I Danmark er orienteringssporten hovedsageligt organiseret i Dansk Orienterings-Forbund, der har ca. 6.000 medlemmer. Der er ca. 90 registrerede [[w:orienteringsklubber i Danmark|orienteringsklubber i Danmark]], der typisk har 100-200 medlemmer. Dansk Orienterings-Forbund blev stiftet 3. december 1950. Forbundet står for afvikling af DM i fod-orienteringsløb, præcisionsorientering og mountainbike-orientering, mens DM i ski-orienteringsløb afvikles af Dansk Skiforbund. Der arrangeres dog også en del orienteringsløb i spejderbevægelsen og militæret. SpejderLeksikon/Foerstehjaelp 3047 8432 2006-09-02T14:33:20Z 80.164.67.22 /* Større blødninger */ [[Billede:Bobologie.svg|thumb|Det hvide kors på grøn baggrund er et internationalt symbol for førstehjælp]] '''Førstehjælp''' er den hjælp almindelige mennesker kan give en tilskadekommen før fagfolk kan overtage behandlingen i ambulancen og på hospitalet. Selv om du sikkert håber at du aldrig kommer ud for en ulykke, eller kommer frem til en, så er det vigtigt at vide hvad du skal gøre for at yde den bedste, og rigtige førstehjælp, hvis det nu alligevel skulle ske. Det er i den forbindelse også lige så vigtigt at vide hvad du ikke må gøre. Førstehjælp er også selvhjælp, og rigtig behandling af småskader, såsom små snitsår og vabler, medvirker til at man ikke behøves lægehjælp. Derfor er der her de allermest almindelige ting du bør vide for at yde korrekt førstehjælp. Husk på at det ikke er nok at læse om det, men at der er meget vigtigt at øve sig på de forskellige ting, så du er sikker i din sag når det en dag virkelig gælder. ==Førstehjælpens grundregler== De grundlæggende 4 hovedpunkter i al førstehjælp består i grove træk i: * 1: Stands ulykken * 2: Giv livreddende førstehjælp * 3: Alarmering til [[w:Alarmtelefonnummer|112]] * 4: Giv almindelig førstehjælp Disse 4 punkter er meget vigtige, den tilskadekommendes liv kan være direkte afhængig af at førstehjælpen gribes an på denne måde. ==Stands ulykken== Først og fremmest: Bevar droen og overblikket. En del ulykker stopper ikke af sig selv, men skal standses, snitter du dig i fingeren, er ulykken ovre lige så snart kniven har passeret, altså med det samme. Herunder er der nogle eksempler på ulykker der ikke stopper af sig selv. Det første man skal gøre når man kommer frem til ulykkesstedet er at standse ulykken, så personen/personerne ikke kommer mere til skade, eller at der ikke er flere der kommer til skade. Det kan dreje sig om at slukke ild i personens tøj. Ved nedstyrtninger kan det være nødvendigt at flytte personen, hvis der er fare for yderligere nedstyrtning. ===Drukneulykke=== Så længe den druknede er under vand er personen i fare, da personen ikke kan trække vejret, og du kan heller ike yde nogen form for førstehjælp. '''Stands ulykken:''' Personen skal derfor hurtigst muligt trækkes op af vandet, evt. ved at tilkalde hjælp. ===Færdselsulykke=== Ved et færdselsuheld, hvor f.eks to biler er stødt sammen fortsætter ulykken enten p.g.a stærk trfik med risiko for fler påkørsler. Der kan også være udsivende benzin fra de forulykkede biler, med stor risiko for brand. '''Stands ulykken:''' *Stop færdslen så der ikke sker flere uheld.(sæt advarselstrekanter ud). *Fjern tilskadekomne fra vejbanen *Træk tilskadekomne ud af bilerne hvis der er fare for brand. ===El-ulykke=== Så længe der går strøm igennem en person er personen i fare for at få hjertestop, man skal derfor have afbrudt strømen hurtigst muligt - Prøv aldrig at hive en person der har fat i noget strømførende væk før du er sikker på at strømmen er afbrudt, ellers risikerer du selv at blive offer. '''Stands ulykken:''' Sluk for strømmen. ==Livreddende førstehjælp== Livreddende førstehjælp er den hjælp der skal gives med det samme når en tilskadekommen er i livsfare, for at personen er i live ved ankomst til sygehuset. Den er altid nødvendig ved kraftige/større blødninger, der skal standes, samt når den tilskadekomne ikke trækker vejret. Når man undersøger den tilskadekomne bør man gå frem efter følgende fremgangsmåde: [[Billede:LivreddendeFørstehjælp.png|300px|center]] ===Skaf frie luftveje=== [[Billede:Checking respiration2.jpg|thumb|Skab frie luftveje og undersøg vejrtrækning]] # Læg først personen på ryggen. # Fjern alt hvad der evt. strammer om halsen. # Fjern evt. opkast og løse tænder (proteser/udslåede tænder) fra munden. # Fat om personens hoved og bøj det bagover til der kan mærkes en naturlig modstand, støt hovedet i denne stilling. #Løft personens underkæbe frem- og opad for at skabe bedst mulig luftpassage. ===Kunstigt åndedræt=== [[Billede:Insulfation.jpg|thumb|Kunstigt åndedræt via mund til mund metoden]] Hvis personen stadig ikke trækker vejret når man har skaffet frie luftveje skal der gives kunstigt åndedræt. # Tag en dyb indånding og pust stille og roligt (ikke alt for langsomt) luft gennem personens næse eller mund, i dag anbefales mund til mund. Husk at klæmme næsen sammen så luften ikke siver ud her. # Ånd ud og se efter om personens brystkasse sænker sig. # Gentag de to foregående punkter mellem 10-15 gange i minuttet (svarer til en rolig vejrtrækning), indtil hjælpen når frem eller personen begynder at trække vejret selv. ===Puls=== ===Hjertemassage=== ===Større blødninger=== Kraftige livstruende blødninger opdeleles i to hovedgrupper: Arterieblødninger og Veneblødninger. '''Arterieblødning''' er blødning fra en arterie(pulsåre) som fører blodet fra hjertet og ud i kroppen. Blodet pumpes af hjertet gennem åren med hjertes slag, der kan mærkes som pulsslag ved at lægge fingrene på en arterie(nemmest på hals eller håndled). Rives eller skæres en arterie over vil blodet sprøje ud i takt med hjertes pumpen, og der vil hurtigt mistets meget blod. '''Veneblødning''' er blødning fra en vene (returåre) der fører blodet fra kroppen og tilbage til hjertet. Rives eller skæres en vene over flyder blodet i en jævn strøm og kan godt være kraftig så man i løbet af kort tid mister meget blod. '''Standsning af større blødninger''' Ved en voldsomt sprøjtende arterieblødning er der ikke megen tid at spilde så led ikke efter forbindinger men tryk med det samme en tommelfinger ned i såret på det sted, hvor blodet sprøjter fra. Hvis den tilskadekomne står op, så læg vekommende ned og hold trykket på såret til lægehjælpen/ambulancen når frem. Ved alle andre større blødninger uanset om det er arterie eller veneblødning lægges den tilskadekomne ned og det blødende sted løftes op, derved standser det meste af blødningen og anlæg til sidst en stram forbinding, evt. en trykforbinding hvis nødvendigt. ====Trykforbinding==== ===Chok=== ===Aflåst sideleje=== Aflåst sideleje er en særlig liggestilling, der sikrer frie luftveje, at personen ikke ruller rundt, samt evt. opkast ikke blokerer luftvejene. Den benyttes når en bevidstløs person selv trækker vejret. ==Alarmering== Ring til alarmcentralen på telefonnummer 112 (opkaldet er gratis og kan også ringes i telefonbokse). Når du får fat i alarmcentralen er det vigtigt at have følgende oplysninger klar. *Hvem ringer *Hvad du har brug for (ambulance/politi/brandvæsen) *Hvad der er sket *Hvor der er sket *Hvor mange er kommet til skade *Hvorfra der ringes (nummeret på telefonen eller mobilen) Bliv ved telefonen, så alarmcentralen kan ringe dig op igen, hvis de har brug for flere oplysninger. Send evt. en anden tilbage til ulykkesstedet for at sige at hjælpen er på vej. ===Psykisk førstehjælp=== ==Almindelig førstehjælp== Når først du har givet livredende førstehjælp og har fået tilkaldt hjælp er det tid til at se på om der er nogen der har brug for almindelig førstehjælp. ===Sår=== Blandt de sår man oftest kommer ud for at skulle behandle er følgende: * Snitsår, Et skarpkantet sår, hvor sårkanterne passer sammen, er som regel let at rense. * Stiksår, der er ofte kun et mindre sår i selve huden også selv om der er stukket dybt, er vanskeligt at rense. * Hudafskrabninger, en afskabning af en del af overhuden, det er ofte meget snavset. * Knusningssår, sårkanter og omkringliggende væv er beskadiget, det er vanskeligt at rense. Er et sår mere end 5 mm dybt skal man søge lægebehandlig for at sikre at der ikke er sket skade på sener eller nerver, eller ved stiksår på indre organer. Den vigtigste behandling af mindre sår er en korrekt og gundig sårrensning med det samme skaden er sket. Først fjernes evt. større fremmedlegemer i såret med et pincet, hvorefter såret vaskes grundigt med vand og sæbe, er det en hudafskrabning bruges neglebørste til rensningen, så alle småsten m.v. kommer ud. Når såret er rent skylles det i rindende koldt vand, duppes tørt og der lægges en steril forbinding eller sættes plaster på, alt efter størrelse. Ved hudafskrabninger skal man undlade at forbinde hvis muligt da det heler hurtigst i fri luft. Sørg derfeter for at holde såret tørt og rent. ===Infektioner og betændelse=== ===Vabler=== Vabler opstår nr huden bliver irriteret fordi noget gnaver på det samme sted i lægere tid. Det mest almindelige er vabler på fødderne under vandreture, men de opstår også på bl.a. hænderne når man bruger værktøj eller binder meget når man pionerer. Stop op når du mærker noget er galt og ser huden irriteret ud uden vabeldannelse, så sæt et stykke plaster på(uden gaze) området, det fungerer så som en slags ekstra lag hud. Er der først opsået en vabel behandels den efter følgende punkter: # Vask først vablen og den omkringliggende hud forsigtigt. # Stik hul (eller skær) på vablen. # Præs al vædsken ud af vablen. # Sæt plaster (med gaze) på og sørg for at det ligger helt glat. # Skift plasteret 1-2 gange om dagen. # Vask grundigt hver gang der skiftes. Vabler kan være særdeles generende, specielt under vandreture. Man skal derfor først og fremmest undgå at de opsår. Før længere vandreture bør man derfor: *Gå flere småture iført det fødøj man vil bruge på selve traveturen for at sikre at det er gået ordentligt til og ikke gnaver nogen steder. *Brug altid fodtøj der sidder godt fast på foden, det forebygger også forstuvninger. *Brug bomulds eller uldsstrømper/sokker, der passer godt til foden og uden stopninger. *Brug 2 par på hver fod så sker mange gnidninger mellem strømperne og ikke mellem strømpe og hud. ===Knoglebrud=== ===Forstuvninger=== ===Ætsninger=== ===Forbrændinger=== ===Forfrysninger=== Ved stærk kuldepåvirkning af huden (ubeskyttede dele af ansigt, hænder og fødder) kan der opstå en forfrysning. Ved forfrysninger bliver huden voksagtig, bleg og til sidst hård. Faren ved forfrysninger er at følelsen forsvinder, så det gør ikke ondt. Efter optøning kan der udvikle sig blærer, der senere bliver til sorte og tørre skorper fordi vævet er dødt. Forfrysninger kan opdeles i 3 grader: 1. grad: giver hvidt følelsesløst område i overhuden 2. grad: giver hvid og hårdere hud på mere udbredt område, der dannes ofte vebler under optøningen. 3. grad: giver hvidt og hårdt væv og hvis man banker på det lyder det i værste fald som at banke på et stykke træ. Vævet er dødt og bliver svampet ved optøning. Førstehjælp består i alle tre tilfælde af optøning i 38 grader varmt vand, vær opmærksom på at der kommer kraftige smerter under optøningen. Nå huden atter er rød lægges en steril forbinding på og bør ikke udsættes for tryk eller kulde før det er helt lægt igen. Ved 2. og 3. grads forfrysninger skal man straks søge lægebehandling. ====Kulde/væde==== ===Stik og bid=== Det er næsten ikke til at undgå at få insektbid i løbet af sommeren, de fleste kan nøjes med de irriterende myggestik, mens andre også må døje med et hvepse/bi stik. '''Myggestikkene''' forsvinder forholdsvis hurtigt, men der findes mennesker der er ovefølsomme og reagerer meget voldsomt med store hævelser, de er ubehagelige men sjældent farlige. '''Bi- og hvepsesik''' kan derimod være farlige for dem der er overfølsomme overfor giften i broden og reagerer meget kraftigt, i enklete tilfælde død man af det. Dem der er overfølsomme overfor giften ved det mange gange selv og medbringer ofte selv medicin imod giften, de skal dog hurtigst muligt til læge, hvis der skulle komme komplikationer. Er det et bistik skal man altid sørge for at få broden ud, da den bliver ved med at pumpe gift ind i huden. Ved stik i mund og hals skal man altid søge læge hurtigst muligt, da eventuelle hævelser kan hindre vejrtrækningen. Har man isklumper i nærheden så lad den stukne sutte på dm da det mindsker hævelsen. '''Hugormebid''' forekommer kun sjældent og dens gift er ikke specielt farlig for raske voksne mennesker. Er man blevet bidt skal man dog søge læge med det samme og den bidte skal holde sig mest muligt i ro, specielt stedet omkring biddet skal holdes i ro. '''Fjæsingestik''' kommer af en fisk der lever i danske farvande, i juli/august søger de ind til lavt vand ved kysterne, hvor de ligger nedgravede i sandet og derfor ikke er til at få øje på når man bader. Den har giftige pigge på rygfinnen og gælderne. Bliver man stukket af en fjæsing skal man holde benet i ro og straks søge læge. Der opstår en kraftig hævele på stikstedet og det kan være ret smertefuldt. Man kan begrænse giftvirkningen med varmt vand. ===Besvimelser og bevidstløshed=== ===Fremmedlegemer i halsen (Kvælning)=== ===Fremmedlegemer i øjet og øret=== ===Forgiftninger=== ==El-ulykker== ==Førstehjælpskassen== Enhver trop bør have dens egen førstehjælpskasse, og også patruljerne bør have en mindre førstehjælpskasse, når de er på egen hånd. ===Patruljens=== Både på patruljemøderne og patruljeture kan man let få brug for at behandle mindre skader. Så er det altid rart at vide at patruljen har en førstehjælpskasse samt at alle ved hvad der er i den, og selfølgelig også hvordan grejet bruges. *Plaster (både med og uden sårdække) *Saks *Pincet *Sterile kompresser *Gazebind *Sterile forbindinger *Sikkerhedsnåle *Elastikbind *Neglebørste *Sæbespåner *Nåle eller skalpel til vabler. ===Troppens=== Troppens førstehjælpskasse bør foruden det en patruljeførstehjælpskasse indeholder også supleres med følgende: *Termometer *Hovedpinepiller *Køresyge/søsygetabletter(Antihistamin) == Eksterne henvisninger == *[http://www.dfrnet.dk/ Dansk Førstehjælpsråd] SpejderLeksikon/Spejdersaerpraeg 3048 8216 2006-08-17T10:46:22Z Jan Krymmel 127 *[[SpejderLeksikon/Spejdersaerpraeg/SpejderSymboler|Spejdersymboler fra hele verden]] Liverollespilsbogen/Liverollespil/Dagbog 3049 8315 2006-08-22T17:38:43Z Jan Krymmel 127 '''Haralds bog''' ==Forord:== Dette er Harald kroværts bog, en udvidet baggrundshistorie og dagbog om Lothvik's krovært Harald på kroen "Det Røde Vildsvin", som fortæller hvordan han havnede som krovært på Lothviks mest travle kro, samt om selve Lothvik og den omgivende verden og dens historie som Harald opfatter den. Den skulle gerne give læseren en ide om den verden som Tåge Over Lothvik foregår i, samt en ide om hvordan spillets centrale by Lothvik ser ud, samt hvordan en karakter i en kampagne oplever spillet. Det er en historie i udvikling, så der vil løbende komme tilføjelser og rettelser. Sangene er visse steder indskrevet som link til den side, hvor man kan hente teksten, dette på grund af rettigheder til teksterne. __TOC__ ==Prolog== ===Leirmat=== [[Billede:LRB_Leirmat.gif|thumb|200px|Kort over Leirmat]]En gang var Leirmat et stort kaos. Hextors væsner såsom trolde, diverse bæster, hydraer, drager samt hans parodier på elvere og mennesker, Orker vandrede frit omkring. Alting var død og ødelæggelse, hele lande lå i ruiner. En dag (i dag bedre kendt som begyndelsen af år 0) blev Kalmar født. Han voksede op og blev en stærk kriger, lige så stærk som selveste Hextor. En dag blev det Kalmar for meget og han samlede de stærkeste mænd i hans landsby Lidory og trænede dem op til proffesionelle krigere. Da han endelig en dag følte at alle var klar drog de af sted. Kalmar og hans krigere kæmpede sig stille og roligt vej frem til den ø hvor man sagde at Hextor opholdt sig. Da de nåede frem befalede Kalmar krigerne at de skulle blive og vente på ham. Alene drog Kalmar ud på øen, og her mødte han ondskaben selv ”Hextor”. Hextor og Kalmar kæmpede frem og tilbage i 2 dage, men det førte ingen vejne. Ingen af dem kunne bare ikke vinde over den anden. På kampens tredje dag viste Sirin sig, hun befalede dem begge til at stoppe, hvilket de begge gjorde i bar forbavselse. Herefter gik hun hen og gav Kalmar et stort kys fordi han kæmpede imod det ondeste af alt ondt. Hextor mistede helt koncentrationen og det brugte Kalmar til at fange Hextor. Hextor blev ført til Nuor, gudernes fængsel, hvor hans broder Heronius, retfærdighedens gud, vogter over ham. Sirin tog Kalmar til mand og ophøjede ham samtidig til gud. I år 43, på det sted hvor Kalmar besejrede Hextor begyndte en by stille at vokse frem omkring et pragt palæ som Kalmars kaptajn Soqla havde bygget til Kalmars ære efter sejren. Der kom flere og flere folk til, folkevandringen ville ingen end tage og til sidst var over 100’000 indbyggere kommet til dette lille sted. Soqla så det hele som hans og han kronede sig selv til konge af landet Cyrodiil. Men det var ikke nok for Soqla, han samlede en mægtig hær og trænede den de var lige så gode som Kalmars. I år 103 sendte Soqla bud til Betonia om at overgive sig til Cyrodiil. Betonia var træt af krig og havde ikke til hensigt at kæmpe imod ham og gik derfor frivilligt ind på kravet. Soqla var efterhånden blevet gammel og overlod kronen til Laok hans sønnesøn som han udråbte til kejser. I år 254 erklærede Glaf, efterkommer af Soqla krig mod Ypra; Anito og Sola. Glaf havde stort et stort fremskridt med træningen af soldater. Han brugte en meget varieret hær så han havde noget til at klare de forskellige opgaver på slagmarken. På tros at dette varede krigen ca. 25 år og herefter havde han kun kontrollen i Ypra. Men det var ikke enden Anito ville være fri fra den griske kejser. Det kostede Kejser Glaf 15 års krig og over 20’000 af hans bedste soldater at erobre Anito og Sola. I år 982 regerede Nofel han var kejseren, der fik Songar; Irelom; Nofele og Etsil ind i riget. Det var nok en af rigets mest fredelige perioder. Ingen kamp kun fredelige overgivelser. Først var det elver landet Nofele og dernæst kom Irelom. De to øriger kom i år 1003. Hvorefter Nofel afgik ved døden. Den næste kejser var Sigalus II han beordret William I til at angribe og erobre Balqos. William erobrede Balqos og blev kronet konge af Balqos af Kejser Sigalus II. Sener beordret han indtagelsen af Morro og Ragnos. I dag år 1404 er det eneste land som man kan sige ikke er en del af riget, selvom kejseren siger det Ragnos. Kejserriget poster millioner på at holde små krige i mellem racerne og kongerigerne. <H3>Balqos</H3> [[Billede:LRB_Balqoskort.jpg|thumb|Kort over Balqos tegnet af Dae Moric]]Vi befinder os i Balqos beliggende mellem havet og nabo landene Morro; Sola; Anito; Ragnos; og hovedlandet Cyrodiil. Balqos er stort set dækket af skov men imellem træerne dukker der dog en lille by op eller to. Balqos er meget præget af gamle tider! Før William Gilchrist I var Balqos regeret af to sort elver klaner (Huse). Dette var en voldelig tid, digteren Sizica kaldte det for ”Dage og Nætter af Blod og Ondskab.” Husene var stærke magtbesiddere der kæmpede imod de Empiriske ideer. Men general William fik jagtede alle der var imod ideerne til landet Morro. William blev kronet konge af Balqos af kejser Sigalus II. Herefter grundlagde William Gilchrist I Lothvik og gjorde den hovedstad i Balqos. Lothvik blev hurtigt en travl handelsby. Der kom med tiden racer som dværge, elvere, halvelvere og halvlange til denne mellemstore by. Der blev bygget et tempel til guderne og William byggede et slot hvor ham og hans rådgivere samles. Lothvik kom med tiden til at line en rigtig hovedstad. I 20 år regerede William Gilchrist I hele Balqos. Det var en Gylden og Hellig tid, hvor retfærdighed var kendt af alle; fra farmer til adel. På William I død regnede det konstant i hele fire dage, som om at selve Balqos var ved at gå under. Kong William I sønnesøn Tomas Gilchrist I overtog tronen efter William I død. Selvom hans regerings tid var kort var han stærk og beslutsom som William I havde været. En tid Balqos kunne havde brugt mere af. Lasa en ukendt fjende af Gilchrist familien hyrede en flok lejemordere til drabet på Tomas I. Gille-Eathain over tog tronen efter sin far Tomas I. hans regerings tid var lang, det var en forfærdelig tid for Balqos. En tid præget at krig mod Morro og ramt af pest. Gille-Eathain afgik ved døden. Gille-Eathains søn William II arvede tronen. Hans tid var også præget af krigen mod Morro. På en rejse til en erobret by blev William II karavane overfaldet og kongen selv taget til fange. Her sad han fanget i omkring ti år. Da kejser Victor III købte ham fri tog William II straks hjem til Balqos tvang kejseren til at udkommandere en hær der skulle gøre Morro til et kongerige i Leirmat. William II døde tragiks i kamp mod sortelverne. Gabhan Gilchrist tog tronen efter William II det lavede en drastisk vending i Balqos. Gabhan gjorde Balqos til et komplet enevælde. Ingen anden havde noget at skulle havde sagt. Gabhan myrdede tretten mand for at havde sprut om skattelettelser. Gabhan var brytal og nådesløs. Gabhans sønnesøn William Gilchrist III ham ihjel og tog der efter tronen. Det blev en tid med glæde og kærlighed, William III hævede de stramme skatter og gjorde Balqos frit for alle undtagen Grønhuder. I dag er Lothvik stadig en travl handelsby. Kong William Gilchrist III er stadig regent efter drabet på farfaren Gabhan. William bor på det gamle slot et flot syn hvis du ikke er vandt til store slotte. Alle kan søge audiens, det sker sjældent at man bliver afvist. Med tiden han Lothvik fået et Magerkonklave, byens magere ledes af ærkemagerne Raven Mercer, som dog tænker på at trække sig tilbage og lade hans lærling Baltazar overtage. Byen huser da helt klart et tempel til ”De Gamle Veje” som er prima religion i Balqos. I templet vil du nok finde byens Ypperstepræst. Pas på ham han er en gammel red, med en smule tryllekunster i ærmet. Byens militærmagt Lothvik Garden holder til i nærheden af den ene port. Men lad nu være med at provokere vagterne du kommer bare galt af sted. På tovet er der typisk tændt op i blåpladsen her mødes mange rejsende for at varme sig ved bålet eller sælge de fineste vare som skindene punge østfra. Byens kro ”Det Røde Vildsvin” er meget besøgt af alle så vil du havde oplysninger er det nok det rette sted. Her er alt slags sladder og rygter. Dette er også stedet hvor den bedste øl i verden kan købes tro mig jeg har været mange steder men Krovært Haralds øl er den bedste. Du vil finde mange både store og små sidde på kroen og spise. ==Indledning== Jeg går nu tilbage i tiden og begynder historien den dag hvor "Det Røde Vildsvins nuværende krovært, Harald, kom til Lothvik. ==Harald kommer til Lothvik== Harald kom farende pustende og stønnende gennem den tætte underskov med sveden drivende ned af sig, mens han tænkte på hvorfor han dog havde forladt sit hjem i Randborg langt nordpå for at søge lykken i byen Lothvik, som lå i landet Balqos. Han var blevet overrasket af en flok orker som hærgede i Dunkelskov, en tæt og mørk skov som lå lige nord for hans mål. Endnu kunne han fornemme lugten af deres rådne ånde, men han følte at han havde fået rystet dem af sig og satte farten ned for at puste ud og fik samtidig tid til at kigge sig omkring for at finde vej igen. Efter at have gået et stykke tid åbnede skoven sig lidt og han fandt antydningen af en sti, og han valgte den retning der gik mest mod syd. Der gik ikke lang tid før han stødte på en lille vej, der førte i den rigtige retning og så gik det rask af sted, mens han tænkte på hvad der var i vente, han ville snart være fremme ved sit mål. Efter at have overnattet en sidste gang i det fri, vandrede Harald mod Lothvik og snart kunne han se byen i det fjerne, allerede her virkede den stor med alle dens tårne og den høje mur der omgav hele byen som værn mod alt ondt. Efterhånden som han kom nærmere kunne han skelne flere og flere detaljer og han kunne se at byen var godt bevogtet af en garde som stod vagt ikke kun ved porten, men også oppe på muren blev der holdt udkig, man kunne fornemme at her kunne man være i fred når først man var kommet inden for porten. Han blev holdt op af en af portvagterne og en officer kom ud og spurgte: "Hvad er dit navn og hvad er dit ærene her?", Harald svarede "Mit navn er Harald, og jeg er kommet fra Randsborg som ligger langt mod nord." "Er du kommet gennem Dunkelskov?" spurgte officeren, "der er der ikke mange der gør i disse tider, orkerne er blevet mange og de overfalder alt og alle der bevæger sig ind i skoven." "Ja" svarede Harald, "jeg rendte ind i et par stykker, men efter at have fældet de forreste lykkedes det mig at stikke af fra dem." "Der var du heldig" svarede officeren "det er der ikke mange der er i stand til. Hvis du søger arbejde, var det så ikke noget for dig at komme med i garden, vi kan altid bruge en dygtig og heldig soldat." "Det tror jeg ikke jeg er interesseret i lige nu. Mit håndværk er tømrer og jeg er også ret ferm til at lave mad, og en historie og en sang kan jeg også altid finde" sagde Harald "Jeg vil gerne have lov til at passere for at søge arbejde hos byens håndværkerlaug." "Det er spild af gode kræfter, men det er dit valg, du kan altid komme tilbage og få job her. Hvorfor er du kommet, du der kan så meget?" "Jeg havde ikke meget at lave hjemme, der har været fred længe og ingen behøver min tjeneste lige nu, der er for mange om budet." "Meget vel du kan passere, du finder håndværkerlauget hvis du går lige frem til torvet og til højre ad Tværgade, der ser du deres skilt." Harald gik op ad den forholdsvis brede gade, de kaldte bredgade, der endte i byens torv. Der var mange forskellige slags folkeslag, han så både små dværge, gnomer og så elvere, som han aldrig havde set før, men her var de. Han glædedes over deres elegante og yndefulde ydre og ikke mindst de fine spidse ører. Så var det sandt at byen var en fristad, hvor mange racer levede sammen i fred. Han havde aldrig helt troet på historierne. Han gik over torvet som var fyldt med boder, hvor fra de solgte alt muligt. Midt på torvet stod en slags scene hvor er mand stod i gabestok i den ene side og han blev hånet af dem der gik forbi, og et par drenge stod og kastede småsten på ham, fint tænkte Harald her opretholder de lov og orden. Han drejede ned af tværgade og så hurtigt håndværkerlaugets skilt. Han gik indenfor i huset og det var kun håndværkerlaugets oldermand der var til stede, og efter at have præsenteret sig fik han at vide at de ikke havde brug for nogen tømrer lige nu, men de manglede hjælp på kroen "Det røde vildsvin" ned på det store torv. Harald gik ned på kroen og fik fat på kroværten, en stor rundmavet mand med fuldskæg og rød næse, som blev meget glad for at Harald ville hjælp til på kroen. Harald fik også et lille hummer øverst oppe under taget med en seng, et lille bord og en kiste til hans sager, der var også et lille tagvindue så han kunne se hvad der foregik på torvet. Harald var glad for det og indrettede sig og gik derefter ned i krostuen for at hjælpe til. ==Harald fortæller== Harald fandt hurtigt ud af at her var liv og glade dage, koen var vel besøgt af både borgere, garden og af folk på farten, da næste morgen kom ned i krostuen var der en livlig snakken og alle ville gerne hilse på ham og høre om ham og hans hjemegn. Efter at have serveret en omgang øl, fik han tilbudt et krus selv og bedt om at sætte sig og fortælle. Det var en gruppe fra garden, en broget flok krigere af både mennesker og elvere, Harald sad overfor en smuk høj elver med langt lyst hår, hans navn var Eurantalon. De faldt i snak og inden længe fortalte Harald. "Jeg er født og opvokset i byen Randborg som ligger langt mod nord i Midgård, byen ligger ved havet og vi er gode bådebyggere og krigere. Vi kalder os selv for Nordboere da vi lever så langt mod nord. Min far er bådebygger og derfor er jeg også oplært tømrer og bådebygger." "Hver sommer drager vi i viking, det kalder vi det når vi sejler ud for at handle og plyndre. Det er derfor jeg også kan lave med og kæmpe. Det er kun mændene der drager i viking, og vi skal have de lange sejladser til at gå, så derfor kan jeg også synge, ja endda selv lave sangene. Dagene er korte og nætterne lange, så vi har et lystigt liv på kroerne og gårdene, der mangler aldrig mjød eller gode historier." "Efterhånden har vi etableret handel med alle vi kender og vi sejler nu mest ud for at handle, og selvom der selvfølgelig skal krigere med til at passe på og beskytte mod pirater, så er mange nødt til at blive hjemme." "Til sidst blev det for meget og jeg besluttede mig for at drage af sted, mod denne by som jeg har hørt mange historier om og fået lyst til at prøve lykken i. Så en forårsmorgen pakkede jeg min vadsæk og drog af sted." "Jeg mødte mange spændende folk på vejen og i Dunkelskov blev jeg overfaldet af orker." "Faldt du i med orker?" spurgte Eurantalon "Ja, men jeg slap væk efter at have slagtet et par stykker først." "Det er ellers en bedrift sådan at slippe fra en flok helt alene i Dunkelskov!" "Måske, det ved jeg ikke noget om, men de skal være lidt hurtigere for at slippe godt fra mit sværd når jeg er sur." Sagde Harald "Men nu har jeg fået denne gode tjans her i kroen, og jeg glæder mig til at lære folk at kende." "Det var ellers noget af en historie, jeg glæder mig til at komme igen og høre mere." Sagde Eurantalon "Det vil glæde mig" svarede Harald "Jeg vil også gerne høre om dig og elverne en dag." De drak begge ud og skiltes som venner. Harald følte at de nok skulle komme godt ud af det sammen, men nu var han træt og der var ikke mange gæster tilbage i krostuen og han ville derfor til køjs. Tilfreds med at han endelig var fremme og endda havde fået noget at lave med det samme, tilmed havde han måske allerede mødt en ven. ==Orkerne på krigsstien== Et par dage efter hvor Eurantalons gruppe igen var på besøg i Det Røde Vildsvin, og de igen sad i godt lag og snakkede, kom en kaptajn farende ind på kroen og råbte at de skulle skynde sig til deres poster, for orkerne angreb byen i et langt større antal end de plejede. "Tager du ikke med og hjælper til Harald?" spurgte Eurantalon. "Jo, jeg springer lige op efter mit sværd, så er jeg der." svarede Harald og sprang op ad trappen for at hente sit sværd, han var hurtigt nede igen og sammen løb de op på Eurantalons post på bymuren. Og der var rigtig nok mange orker, der prøvede at komme ind, de hamrede mod byporten og prøvede at klatre op ad muren, heldigvis havde de ikke stiger med. Kaptajnen samlede efter et stykke tid en stor flok krigere, deriblandt Eurantalon og Harald, og på hans signal åbnedes porten og de væltede ud og huggede løs på orkerne, som blev fuldstændigt overraskede og modstanden var ikke så stor som forventet, de var heller ikke så gode til at slås, så der faldt mange orker for hver mand. Harald kæmpede bravt og selv om han var ved at være træt, var han god til at komme igennem med hans korte sværd, som han mestrede i den tætte kamp. Selv fik han ikke mange skræmmer og efter en god times tid flygtede de sidste orker ind i Dunkelskov igen. Tabene for byen var små, kun 10 døde, men 50 sårede. Man optalte 70 døde orker og lige så mange hårdt sårede, som blev slagtet ned med det samme, de blev alle samlet sammen i en stor bunke og brændt af. Man var enige om at dette havde været det værste angreb nogen sinde, orkerne måtte være desperate efter noget, måske var de ved at sulte ihjel. Nogle måtte finde ud af det. Byens øverstkommanderende, Jarlen, nedsatte en lille gruppe mænd til at drage ud for at finde ud af det. Gruppen på 12 personer bestod blandt andet af Eurantalon og Harald, som var blevet udvalgt fordi han alene var kommet gennem Dunkelskov og havde kæmpet bravt for byen mod orkerne. En kaptajn ledte dem ud i Dunkelskov, hvor de vandrede rundt for at finde spor efter orkerne. En af aftnerne da de sad rundt om lejrbålet og snakkede og gjorde grin med orkerne begyndte Harald pludseligt at parodiere orkerne med denne sang (En orks liv): Jeg er en baby-ork, . Tralalala……… Det var til stor moro for alle de andre og de sang den flere gange i løbet aftenen. Efter et par dage fandt de spor og de fulgte det møjsommeligt gennem skoven, her var Eurantalon god til at se sporende, man så at han rigtigt var hjemme i skoven, ja nærmest var et med den. Så pludselig stødte de ind i en gruppe orker og det blev hurtigt til kamp, men de kæmpede ikke godt og efter et stykke tid var 8 orker nedlagt og 2 taget til fange, resten var flygtet igen. De indledte et forhør af de to orker, som mest gryntede, men med lidt pres fik de ud af dem at der var for mange orker hjemme i bjergene og at der derfor ikke var nok at leve af, de var derfor flyttet til Dunkelskov for at skaffe plads og føde. De havde besluttet sig til at prøve at tage Lothvik for at få masser af kød samt et mere sikkert sted at være. Indtil nu havde de bare en lejr i skoven, men de ville ikke sige hvor det var, så til slut blev de begge aflivet. Alle de døde orker blev spiddet og stillet op til skræk og advarsel til de resterende orker. Med disse oplysninger drog de tilbage til Lothvik for at aflægge melding så man kunne tage de nødvendige forholdsregler. ==Skjalden Harald== Et par dage efter hjemme på kroen hvor der som sædvanligt var vildt gang i den, sad Harald og puslede lidt med en ide til en sang, de sidste brikker faldt på plads og efter et stykke tid rejste Harald sig og satte i med den sang han lige havde lavet, inspireret af den nyligt overståede fejde: Skærm jeres lejr med grav og planke, hvæs jeres våben snittende blanke. Frygt ej de ondes sorte hær: Ondskab skal vige for vores sværd Omk: Skytter, krigere, piger og knejte, nu skal vi sejre i Lothviks fejde! Bagved de ondes glitrende hjelme, skjuler sig bange skælvende skælme. Den onde fjende har gjort det til pynt: Rustninger, skjolde, jorder og mønt. Skytter... Væsener bytter de ud for penge, Porten til freden de låse og stænge; Piner og binder for penge og gæld Mennesker, elvere og anden sjæl Skytter... Mørkets onde skadesværme Skal sig for elvernes latter beskærme. Onde fjender, der er på stand Møde nu skal den elviske mand Skytter... Hornet har gjaldet trende gange. Det er de onde, der si'r, vi er for mange. Lad ikke fremtiden sige om os: De onde knægted' os uden at slås! omk: Skytter, krigere, piger og knejte, nu skal vi sejre i Lothviks fejde! Der var vild jubel og klappen da Harald var færdig. Han takkede mange gange og måtte love at lave en ny sang snarligt. Han gik hen til Eurantalon som også var der den aften. "Det var en god sang Harald, det er du god til!" sagde Eurantalon, Kan du også nogle derfra hvor du kommer fra?", "Ja vi sang jo meget, specielt når vi sejlede og i de lange vinteraftner vi har derhjemme." "Vil du ikke synge en af dit hjemland sange, vi vil meget gerne høre en, så vi får en ide om hvordan der er deroppe." "Jo da, jeg tror jeg kan en i vil synes om, den sang vi tit på kroen. Hjemme er vi altid glade for en festlig aften, og vi lader gerne mjøden flyde i rigelige mængder, og det kan godt gå hedt til, denne sang handler om, hvordan en festlig aften kan være i Randsborg." Og så sang Harald igen: Der sad ti kæmper i gildesalen Igen blev der vild jubel, "Mere, mere" skreg folk "kom med en til". "Nej ikke lige nu" sagde Harald, nu skal jeg først have lidt at drikke og ha' en snak med min ven Eurantalon her." Folk blev skuffede men Harald holdt på sit og satte sig ned og snakkede med Eurantalon. "Hvad er mjød for noget?" Spørger Eurantalon, "det er en slags øl, brygget på honning." svarer Harald. "Har i ingen sange der hvor i kommer fra?" Spurgte Harald, "jo vi synger skam også", "vil du så ikke synge en sang for os?", "Hmm, jo i kan høre denne:" og Eurantalon satte i med en klar lys og meget smuk stemme, han sang en sang på elversproget og det lød sådan her: Her kommer sangen Alle folk var ellevilde, aldrig havde de hørt noget så kønt, de ville høre mere men Eurantalon var ikke i humør til flere sange den aften. Aftenen fortsatte i højt humør og der blev sunget mange fællessange og snakket til langt ud på natten, det var i sandhed et dejligt livligt sted han var havnet, tænkte Harald og gik til ro og sov til langt op ad næste dag. ==Fristaden Lothvik== Efter de første begivenhedsrige dage i Lothvik faldt det hele lidt til ro, og Harald fik tid til at se sig godt om i byen. Lothvik var en lille by omkranset af en høj mur af groft tilhuggede kampesten. Den havde 2 firkantede tårne på hver side af porten og to til på den modsatte side af byen. Bygget sammen med borggården. Den havde kun den ene indgang, hvilket gjorde den let at forsvare. Byen blev ledet af William byens nuværende Jarl, Lothviks enehersker, som blev valgt af rådet, som var den lille flok han havde som rådgivere. Jarlen holdt til på borggården, et stort prægtigt hus på 3 etager, med bindingsværk og store romanske vinduer, og en stor portagtig dør midt i huset. I de to hjørner der vendte mod torvet var to runde tårne med spidst tag. På hvert af de to tårne vejreder byens flag, der var 2 delt vandret med lysegrønt øverst og mørkegrøn nederst. Desuden var der, som han allerede havde stiftet bekendtskab med, en lille fast garde, der gik i våbenkapper af samme farver som byens flag, ledet af kaptajn xx som trak på byens befolkning når det var nødvendigt til forsvaret af byen, til dagligt stod de også for at holde lov og orden i byen. Lothvik var domineret at torvet der var omkranset af borggården, kroen på højre side og templet på den modsatte set fra bredgade, der ledte fra porten og direkte op til torvet. Til hver side lige før kroen og templet var 2 sidegader, Tværgade. Kroen som Harald kendte så godt var en lang hvid bindingsværkshus med 2½ etage, hvor 1. etage stak lidt ud over stueplanet. Taget var klinkebygget af træ. Oven over kroens indgang hang et skilt med et rødt vildsvin og teksten: "Det Røde Vildsvin" på. Krostuen var et hyggeligt, lidt dunkelt, sted med plankeborde og bænke og træsøjler midt i rummet. I den ene ende af langsiden buldrede ilden lystigt fra en stor kamin og i den anden ende var en disk, hvorfra kroværten og Harald serverede. Bag disken var en stor åbning ud til køkkenet, et sted Harald også hjalp til i, da mange gerne ville smage den mad han kendte hjemmefra. Templet var for den største og mest tilbedte guder, Sirin (Jordens moder), Klamar (krigsguden) og Shanon (Himlens gud), mellem templet og muren lå et kloster, hvor præster og munke boede. Længst væk fra borggården til højre på modsatte side af kroen ligger magernes hus, et mystisk hus som kun troldmændene kender indersiden af. På torvet stod i midten en firkantet forhøjning med en gabestok i den ene side, den blev brugt til både scene, afstraffelser og henrettelser, som i Lothvik foregår ved halshugning. Fra Garnisionen, som ligger lige inden for byporten, ligger der håndværkerhuse på begge sider af bredgade. Bredgade var i sagens natur en meget befærdet gade med folk i mange forskellige ærinder hos de forskellige håndværkere, det var en flot bred gade, hvor de fleste huse var i tre etager og i mange forskellige farver og flere steder gik små smøger ind til husene som lå bagved, mest beboelseshuse. Tværgade som gik på begge sider af torvet var noget smallere og ikke så lang som bredgade. På tværgades, samme side som kroen, lå magerhuset og håndværkerlauget, op langs kroens bagside gik fra tværgade en lille smøge, som knækkede skarpt til højre lige hvor kroen ender drejer den skarpt til højre og ender i en lille dør i bymuren, en meget gammel og meget kraftig dør, jernarmeret, det er den eneste anden indgang til byen, som kun de færreste kendte til, den var altid låst og blev aldrig benyttet. ==Harald overtager kroen== Efter at have været i Lothvik i et halvt år er Harald faldet godt til i byen og på kroen. Han har fået mange venner og hjælper gerne til når byens garde kalder. En morgen kalder kroværten Harald ind til sig og beder ham om at sætte sig, Harald sætter sig og kroværten begynder: "Som du nok har bemærket så er jeg begyndt at hoste lidt vel rigeligt på det sidste og jeg er også begyndt at skrante lidt, jeg synes også at det bliver værre dag for dag, og der kommer også blod med ud når jeg hoster. Jeg er meget træt, og har i går, da jeg var ovre på klostret for at konsultere munkene, fået at vide at jeg er meget syg. De mener at jeg bør rejse til varmere lande mod syd da jeg eller meget snart vil dø, klimaet er ikke for mig mere. Jeg vil derfor bede dig om at passe kroen mens jeg er væk, du kan altid ansætte ekstra hjælp, du kan også flytte ned i mine gemakker, der er meget bedre plads." Det er jeg ked at at høre" sagde Harald "men jeg vil da meget gerne passe kroen for dig mens du er væk." "Tak" sagde kroværten " Du er en god mand, der er til at stole på. Jeg vil være tryk ved det." Således gik det til at Harald nu , da kroværten drog af sted med sin kone og et par munke til følge, flyttede ned i kroværtens gemakker og blev krovært. Der gik 2 måneder før han hørte til kroværten igen, det var desværre dårlige nyheder. Det var en dag midt på dagen at en munk kom ind på kroen og trak Harald over i et stille hjørne. "Sæt dig ned" sagde munken og Harald satte sig "Jeg har desværre dårlige nyheder med" fortsatte munken med dyster mine, "kroværten er desværre gået bort, han var meget svækket af sin sygdom, og en dag kom der røvere og han var ikke i stand til at flygte, de dræbte ham og konen og stjal hvad de havde tilbage." "Nej" næsten råbte Harald "Det kan ikke være rigtigt." "Jo desværre. Der var dette brev i huset, det var et han havde skrevet, for han viste at han ikke havde langt igen" sagde munken og rakte Harald brevet "det er et testamente." I brevet stod: Kære Harald Jeg har nu ikke langt igen, jeg fik det lidt bedre da vi kom herned, men jeg bliver igen dårligere. Når du får dette brev er jeg død. Min sidste vilje er at du overtager kroen "Det Røde Vildsvin" og driver den videre, jeg har desværre ingen børn, men jeg blev meget glad ved dig, selv om vi ikke har kendt hinanden særligt længe. Min kone ønsker ikke at vende tilbage, så hermed overdrager jeg kroen til dig Harald. Din evige ven kroværten "Det er godt nok sørgelige nyheder du kom med" sagde Harald efter at have læst brevet "Jeg er glad for at være på kroen, så jeg overtager gerne, jeg tager op på Borggården i eftermiddag og får tinglyst skiftet. Men du må da vist være tørstig efter denne omgang, vil du have en øl med, for jeg trænger til en at styrke mig på." "Jo tak" sagde munken. Og således var Harald nu blevet krovært og ejer af Det Røde Vildsvin, og han svor at han ville opsøge og dræbe de røvere, der havde slået hans gamle krovært ihjel, ingen mennesker med respekt for sig selv ville slå en gammel syg mand og hans kone ihjel. ==Turnering i Lothvik== En dag gik William Gilchrist’s herold rundt i Lothvik med tromme og opslag, han gik rundt og proklamerede at byens store leder William Gilchrist ville afholde en stor turnering med mange forskellige kamptyper. Specielt for denne turnering var at alle kunne deltage lav som høj samt at alle kampe ville foregå til fods. Som noget helt specielt skulle der også være en magisk turnering for troldmænd, magere og druider, noget alle glædede sig til at overvære, idet det var sjældent at man så dem udøve deres magi, noget de helst holdt for sig selv. Straks gik alle i gang med at forberede sig til den store dag og rygtet bredte sig til nær og fjern så man forventede det helt store rykind. En kampplads lige inden for porten blev gjort klar og byen blev pyntet op. Snart var byen klar til dagen og i ugen op til turneringen begyndte folk at indfinde sig og blive skrevet op til deltagelse i turneringen. Da dagen endelig oprandt, var det et forfærdeligt uvejr med regn og blæst som truede med at få det hele aflyst for mange af de forventede gæster udeblev på denne dag. Men for ikke at skuffe dem der alligevel var kommet besluttede William Gilchrist at turneringen skulle afholdes under alle omstændigheder. Alle folk i Lothvik samledes derfor omkring kamppladsen i spændt forventning om de kommende kampe. Den sidste der ankom var selvfølgelig William Gilchrist, som ankom i prompt og pragt og under stort festivitas åbnede turneringen. Og kampene gik i gang først var det nævekamp, hvor de kæmpende ikke måtte bruge nogen form for våben eller panser, en kamp hvor det galt om at slå sin modstander ud eller få ham til at rykke ud af den markerede cirkel, den der sidst stod op eller blev i cirklen havde vundet. Dernæst gjaldt det sværdkamp hvor de kæmpende var iklædt alt deres kampudrustning. William Gilchrist deltog selv i sværdturneringen og blev den ubestridte vinder til stor fryd for Lothviks indbyggere. Sidste ordinære kampstil var hold kamp hvor hold af forskellige størrelser stille op til sværdkamp, et imponerende syn når to hold tørnede sammen i et méle af råb og kæmpende. Finalen var magikampen mellem forskellige troldmænd og her var jublen stor aldrig havde man set mage til fagter og besværgelser, der også tit afgav tåger af forskellige farver og ild samt alskens syn af forskellige fabeldyr. Raven, byens overmager, blev vinder af kampen med hans lærling som nummer to. Turneringen endte med hyldest til de vindende og uddeling af de lovede præmier, og alle gik hjem efter en spændende dag i Lothvik. ==Harald flytter på landevejskro== Således gik dagene nu en efter en, kun afbrudt af en fejde mod de onde uden for byen i ny og næ. Harald blev venner med mange af byens indbyggere og havde det egentlig rigtig godt, men med tiden blev det lidt ensformigt at det næsten kun var de samme kunder der kom hele tiden. De onde tider der var kommet til Balqos, efter at orkerne og sortelverne permanent havde slået sig ned i Balqos gjorde at der ikke kom mange rejsende til Lothvik. Harald besluttede derfor en dag at han ville tage på opdagelsesrejse i det sydlige Balqos, hvor han endnu ikke havde været. Første rejse var sammen med Lothviks garde der skulle ud for at jage en lille flok orker og sortelvere der hærgede rundt. Det var en spændende rejse der til sidst endte med at de fik opsporet ’banden’ og nedkæmpet dem, en kamp der næsten gjorde det af med Harald. Han var pludseligt kommet bort fra de andre og var blevet omringet af banden og fik mange svære hug, til sidst var han sunket om og lå livløs på jorden. Heldigvis kom garden på dette tidspunkt og fik orkerne jaget på flugt. I følget var en alkymist ved navn Oluf som var kyndig i både førstehjælp og healing, han fik healet Harald så han var i stand til at følge med tilbage til Lothvik for at komme sig der. Selv på trods af den hårde medfart han havde fået, besluttede Harald sig senere for at drage af sted for at udforske landet noget mere, denne gang tog han alene af sted, og en dag kom han forbi et forladt sted ved en landevej. Et rigtigt godt sted med gode muligheder for at oprette en kro, så Harald besluttede sig for at prøve lykken og gik i gang med at indrette stedet til kro. Da han var færdig og han syntes at nu så det godt ud, drog han tilbage til Lothvik for at tage afsked med byen og bekendtgøre at han åbnede et andet sted. Tilbage i Lothvik holdt Harald en stor afskedsfest for alle hans venner som alle lovede at besøge ham på hans nye sted, når de var på rejse ude af byen. Inden Harald tog af sted opsøgte han Lothviks Magerkonklave for at få Raven, magernes leder, til at tage med og fortrylle den nye kro. Efter lange samtaler og overtagelse fik Harald Raven til at drage med til den nye kro som han også kaldte ”Det røde vildsvin”. Tilbage på landevejskroen, som havde stået uberørt i Haralds fravær, gik Raven i gang med sit arbejde. Raven brugte land tid på at forberede sit fortagende og til sidst gik han i gang. Harald blev sendt væk og fik besked på ikke at komme tilbage før han blev hentet, da det ville være alt for farligt at være der mens Raven arbejdede. Raven messede mange besværgelser med ivrigt brug af hans magiske stav, og snart kunne Harald ikke se kroen som var indhyllet i en sær lyslilla tåge. Harald ventede i mange timer og pludseligt tonede kroen frem igen, skønnere end før og frem mod ham kom Raven. Raven forklarede nu Harald at kroen var fortryllet så alle der kom i nærheden glemte hvem de var og hvilken race de tilhørte, alle kunne nu være på kroen uden at være fjender. For at Harald skulle kunne arbejde blev han modbesværget så kroens fortryllelse ikke virkede på ham, han er derfor den eneste (bortset fra Raven) som er i stand til at se hvem folk i virkeligheden er når de besøger ”Det røde Vildsvin”. Kroen blev ret hurtigt kendt i vide kredse og der kom mange besøgende af alle arter, mest de gode som han kendte fra Lothvik, men også sortfolk kom der. Det kunne til tider være hårdt for Harald at se sortfolket, men det satte omsætningen op og bragte liv og glade dage til kroen, det var tit interessant at iagttage folkeslagenes møde her, for selv om de glemte at om race og tilhørsforhold, så havde de stadig deres gamle personlighed og det satte mange gange liv i kludene. ==Efterskrift== Sangene der er gengivet her er kraftigt inspireret af andre rollespilssange fra andre hjemmesider, eller endda lånt direkte derfra. Kilder: *En orks liv, af christian colberg, www.skjaldesang.dk *Lothviks evige kamp, inspireret af Elverne hårde kamp af Maria Margrethe Fabricius Hausbøl, www.skjaldesang.dk *Og de bar stadig mjød ind, omskrevet lidt fra "og de bar stadig øl ind", revyvise skrevet af: Hans Ole Nielsen, melodi: Karl Viggo Meyer, www.skjaldesang.dk ===Balqos guder og deres tilbedere=== Harald snakkede med mange folk i sin tjans på kroen, for her kom ikke kun de faste folk fra byen, men også mange rejsende udefra. Ud fra alle de historier han hørte havde han fået dannet sig dette indtryk af landets gudeverden: Sirin var al tings skaber, som i intetheden havde skabt verden, kun blev et lille "hul" tilbage, hvori det onde boede og voksede og til sidst skabte den onde Hextor, der siden hen skabte alle onde væsner (orker, trolde mm.). Sirin følte sig alene og gik ud i verden og fandt en elvermand, Kalmar var hans navn, og giftede sig med ham og ophøjede ham til gud, han blev den der styrede alle krige mod det onde. Sammen fik de børnene, Zavvas og Shanon som blev henholdsvis magiens og himlens guder. Zavvas skabte sig, ud af mennesker, sin egen race, troldmændene eller magerne som nogen kaldte dem, der havde magiske kræfter. Men nogle magere faldt for det ondes fristelser og gik i hans tjeneste derfor fandtes der både hvide og sorte magere. Da de fleste i byen tilbad Sirin havde man bygget templet i hindes navn "Sirins Tempel", men man tilbad også de andre guder her. De fleste i det tilhørende kloster var Sirins præster, som gik i brune kutter med hvide kiler under armene. Da Zavvas var mere speciel blev han kun tilbedt af troldmændene i deres hus, kaldet magerenklaven, men herom var der ikke mange der viste noget, da magerne altid var meget hemlighedsfulde om deres gud. Til hjælp i kampen mod det onde var der skabt en orden "Sirins Tempel-riddere" som havde sværget evig troskab til Sirin og altid gik i krig mod de onde væsner i hendes navn, ofte sammen med Lothviks garde. Men de kæmpede aldrig i krige mennesker imellem. De gik altid i hvide våbenkjoler med brune kanter og Sirins symbol, et træ, placeret midt på brystet. Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Hobbit 3050 8232 2006-08-18T08:12:57Z Jan Krymmel 127 /* Om Hobitter */ ==Om Hobitter== '''Hobbitter''' er et folk i J.R.R. Tolkiens bøger ''[[w:Hobbitten|Hobbitten]]'' og ''[[w:Ringenes Herre|Ringenes Herre]]''. De er et lavstammet fredselskende folk som bor i Herredet. De holder af fred, fest, god mad og udsøgte pibeurter (eng. Longbottom leaf). De er let genkendelige; små som børn, hår på fødderne og farvestrålende klæder. Der er tre forskelige racer af hobbitter. Der er hårfødderne som er den mest talrige race, de er også de mest fredlige og jordnære. Der er sporene som er en gruppe af hobbiter der lever omkring floder og de er ret usædvanelige i det at nogle af går med støvler og at de felste af dem kan få skæg. De mest fåtallige er gyldenhuderne som er de mest høje og eventyrlystende af alle hobbitfolk, de har for det meste lyst hår og hud. Boghylde:Religion/Mytologi 3051 8233 2006-08-18T08:34:42Z Jan Krymmel 127 - [[Græsk Mytologi]] {{stadie kort|00%|27 feb. 2006}} Boghylde:Musikinstrumenter 3052 8234 2006-08-18T08:37:53Z Jan Krymmel 127 - [[Guitar|Guitaren]] {{stadie kort|25%|8 sep. 2005}} Billede:LARP Soldaterbrød.JPG 3053 8241 2006-08-18T15:34:50Z Jan Krymmel 127 En Garder er ved at lave et brød på bålet == Beskrivelse == En Garder er ved at lave et brød på bålet == Licens == {{GFDL-self}} Smedning/Smedenns Vaerktoejer/Braendsel 3054 8250 2006-08-19T09:40:53Z Jan Krymmel 127 /* Trækul */ Til brug for smedning bruges primært kul(stenkul), trækul eller koks, hvor kul og koks er de mest anvendte da de giver højest udbytte. ==Kul / Stenkul== [[Billede:Kulstykke.JPG|thumb|310px|Stenkul drevet i land ved Ebeltoft.]] '''Carbon''' (også kaldet '''karbon''' eller '''kulstof''') er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol '''C'''. ''Carbon'' er den stavemåde, der oftest bruges i dansk faglitteratur, selvom denne stavemåde ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen. Carbon er den vigtigste bestanddel i de stoffer, der arbejdes med i organisk kemi og carbon bundet i organiske forbindelser kaldes organisk bundet. ===Flere former=== Grundstoffet carbon findes i mindst 6 krystallinske former, hvoraf de to vigtigste er α-'''grafit''' og '''diamant'''. '''Brillant''' er en diamant med en bestemt slibning, som fremhæver dens lysspil. ===Anvendelser=== Carbon anvendes mange steder: *Grafit: **i blyanter - selve stiften, men blandet med ler og brændt. **Carbonpapir **Ingrediens i kopimaskine kopipulver. **i elektriske modstande - fra gammel tid og til i dag (2006). *Kulfiber: **forgafler **racercykler **eger i fælgen **diverse gear **Lette fly **Skibsmaster *Diamant **Diamantsavklinge **Diamantklippebor **Glasskærer *Kul (stenkul, trækul, brunkul) **Anvendes over hele verden til opfyring i huse, industri og kraftvarmeværker. **"Aktivt kul" anvendes til at rense vand og luft. **Moderatorstænger i ældre atomkraftværker. [[Image:C-TableImage.png|400px|center]] ===Eksterne henvisninger=== *[http://www.sciencedaily.com/releases/2003/10/031017073950.htm 2003-10-17, Science Daily: New Material Breakthrough: Super-hard Graphite Cracks Diamond] *[http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/4_00/Fjeldskred.html Polarfronten: Flodbølge og brændende fjelde i Disko Bugt] Citat: "...senest i 1968 har været brand i kullag i [[fjeld]]ene på Nuussuaq (Paatuut betyder de sværtede fjelde på grønlandsk). Geolog Asger Ken Pedersen fra Geologisk Museum beretter: - De brændende fjelde på Nuussuaq er første gang beskrevet i de islandske sagaer. Netop fjeldet ved Paatuut har tidligere været i brand. Dette ses tydeligt, idet lerlag i fjeldet er brændt røde...." * news.bbc.co.uk/14 February, 2003, Coal fires are 'global catastrophe' Citat: "...They said that putting out the fires in China alone would cut CO2 emissions equivalent to the volume produced by all US automobiles in a year...." **[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/3978329.stm 3 November, 2004, BBC News: 130-year-old Chinese fire put out] Citat: "...The burning coal emitted 100,000 tons of harmful gases - including carbon monoxide and sulphur dioxide - and 40,000 tons of ashes every year, Mr Hou told Xinhua..." *[http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040123000912.htm 2004-01-26, ScienceDaily: One Type Of Carbon So Resilient It Skews Carbon Cycle Calculations] Citat: "...graphitic black carbon, similar to the material found in pencil lead, turns out to be so tough..." ==Trækul== '''Trækul''' er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer. Det fremstilles almindeligvis ved at varme træ op uden adgang for luftens ilt, men man kan også lave sukkertrækul, knogletrækul (som indeholder meget calciumfosfat) og andre stoffer på samme måde. Det lette, sorte og porøse materiale består af 85-98 % kulstof, og det ligner kul. [[billede:Traekul.jpg|thumb|300px|right|Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af ved. Her ser man stadig de karakteristiske årringe.]] === Trækullets historie === Der er blevet fremstillet trækul i egne med rig skovvækst i meget lang tid, og man anser kunsten for at være opstået nogenlunde samtidig med stævningsdrift af skovene, dvs. for ca. 5000 år siden. Det er åbenlyst, at kelterne værdsatte trækul højt, for uden dette stof havde de ikke kunnet udvikle deres meget høje stade af metallurgisk viden og håndværksmæssig behandling af metaller. De forstod desuden nødvendigheden af at pleje de stævnede træer, som var kilden til trækulsproduktionen. === Kulsvierens arbejde === Kulsvieren anlægger først en tætpakket, kegleformet stak af oprette trækævler. I midten efterlades et lodret hul, der tjener som aftrækskanal. Hele stakken forsynes med en pakning af blade eller friske nåle, dækket efter med fugtig jord eller græstørv. Man antænder milen ved at kaste brændende ved ned i det lodrette hul, og når ilden har godt fat, lukkes åbningen i jordpakningen. Derefter vil varmen fra de brændende træstykker i midten drive vand og andre stoffer ud af de øvrige kævler, sådan at de omdannes til trækul i løbet af et par uger. Hele forløbet må overvåges nøje, sådan at der hele tiden er luft nok til holde de inderste kævler i brand, men heller ikke mere. Det betyder, at kulsvieren og hans hjælpere må holde sig vågne dag og nat i 8-14 døgn. Denne usædvanlige måde at arbejde på førte - ved siden af den uundgåelige sodsværtning af hud og tøj, og det hemmelighedsfulde ved produktionen - til, at kulsviere blev anset for farlige. Dette kan ses i talrige folkeeventyr. === Produkter === Ved forkulning af 100 kg ved i en lukket beholder kan man fremskaffe : *25 kg trækul *0,75 kg metanol *1 kg eddikesyre *4 kg trætjære *45,95 kg vand *23 kg gas (mest kulilte) I gennemsnit giver 100 enheder træ altså et udbytte på 60 enheder trækul (efter rumfang) eller 25 enheder trækul (efter vægt). Som biprodukter dannes der desuden træsyre og forskellige bestanddele i trætjæren, der alle har haft stor betydning i husholdning og husbygning. === Moderne fremstilling af trækul === Nu til dags fremstiller man trækul ved at forkulle træ i småstykker eller ved at omdanne savsmuld. I begge tilfælde udføres omdannelsen i store kedler af støbejern og ofte i egne, hvor træ er en mangelvare. Forkulningstemperaturen er meget afgørende for kvaliteten af trækullet. Træ bliver brunt ved 220 grader C. Det bliver sortbrunt ved 280 grader, og det omdannes til en smuldrende masse ved 310 grader. Trækul, som er fremstillet ved 300 grader C, er brunt, blødt og bøjeligt, og det antændes let ved 380 grader. Derimod vil højere fremstillingstemperaturer gøre produktet hårdt og skørt, og det kan først antændes ved ca. 700 grader C. === Anvendelse af trækul === Fra begyndelsen blev trækul brugt som en næsten røgfri og meget intens varmekilde til madlavning og rumopvarmning. Senere blev anvendelsen som reduktionsmiddel og varmekilde i metaludvinding meget mere afgørende. Til disse formål er trækul dog nu erstattet af koks. En ny anvendelse for trækul opstod, da man fik kendskab til fremstilling af krudt. Dette stof har spillet en afgørende rolle som militært virkemiddel, men dets vigtigste betydning var dog de nye muligheder for vejbygning og minedrift, der opstod med fremstilling af krudt. Trækuls porøsitet forklarer, at det kan flyde på vand, selv om det har en højere vægtfylde. Porøsiteten forklarer også, at pulveriseret trækul kan selvantænde og dermed udgøre en fare for mennesker og ejendom. Porøsiteten giver trækullene deres evne til at opsuge luftarter og væsker. Det betyder, at trækul kan bruges til en hel række formål, hvor rensning er vigtig: opsugning af giftstoffer i fordøjelsessystemet (anvendelse af aktivt kul som hjælpemiddel ved forgiftninger); opsugning af giftige luftarter i åndedrætsfiltre (anvendelse i gasmasker); opsugning af farve fra stoffer, der skal være farveløse (anvendelse i tekniske rensningsprocesser). Trækul bruges desuden som tegnemateriale af kunstnere overalt på kloden. I Japansk kunst kaldes kultegning sumi-e (ordret = trækul-tegning). ===Se også=== http://www.porsgrunn.folkebibl.no/bok/ramberg/icr-25.html - Milebrænding i Eidanger == Koks == Internetspil 3056 8270 2006-08-19T15:13:03Z Snortop 15 {{PCspilnav}} '''Bemærk:''' Spilvejledningerne kan indeholde løsninger, der kan ødelægge fornøjelsen ved spillet! *[[PC Adventurespil|Adventurespil]] *[[PC Arkadespil|Arkadespil]] *[[PC First Person shooter|First Person shooter]] *[[PC Puzzle|Puzzle]] *[[PC Rollespil|Rollespil]] *[[PC Sportsspil|Sport]] *[[PC Strategispil|Strategi]] Kortspil 3057 8268 2006-08-19T15:08:14Z Snortop 15 kabel = kabal?? {{PCspilnav}} * 7 Kabal * Bridge [[Kategori: Kortspil]] PC Strategispil 3058 8271 2006-08-19T15:17:10Z Snortop 15 {{PCspilnav}} * Civilization * Master of Orion * X-Com * Starcraft Rollespil 3059 8280 2006-08-20T12:24:33Z Jan Krymmel 127 {{SpilvejlIndhold}} * Bord-Rollespil, kan læses på [http://da.wikipedia.org/wiki/Bordrollespil wikipedia] * Live-Rollespil, kan læses på [http://da.wikipedia.org/wiki/Live-rollespil wikipedia] eller i [[Liverollespilsbogen|Liverollespilsbogen - her på wikibooks]] * [[Computerspil|Computer-Rollespil]] * Teater-Rollespil, kan læses på [http://da.wikipedia.org/wiki/Totalteater wikipedia] Billede:LivreddendeFørstehjælp.png 3061 8284 2006-08-20T13:26:10Z Jan Krymmel 127 Flowdiagram der viser trinene i den indledende Livreddende førstehjælp. == Beskrivelse == Flowdiagram der viser trinene i den indledende Livreddende førstehjælp. == Licens == {{GFDL-self}} Scienceshow/Leverandører 3062 8533 2006-10-10T16:51:31Z 80.196.6.151 /* Generelt */ Leverandører af udstyr og materialer =Generelt= *[https://secure.avdns7.com/~scitoys/ SciToys] har en række spændende udstyr. *[http://www.stevespanglerscience.com/index.php steve spangler science] *[http://www.pegani.dk Pegani] har trylle udstyr hvor noget kan bruges til science shows (fx scene fyrværkeri som ofte er meget sikrere og nemmere at håndtere end det man kan lave selv) =Naturfag= *[http://www.sflab.dk/ Frederiksen] Udstyr og inspiration til naturfagsundervisning. =Fysik= *Scanfysik, Hjørringgade 13-15, 2100 København Ø, tlf. 35 42 15 05, fax 35 42 13 42, email postmaster at scanfysik.dk. * ==Magneter== * [http://www.sintex.dk/ Sintex A/S] leverer Nd-magneter. Priser typisk fra 1-100 kr pr stk alt efter dimensioner. Dag til dag levering. * [http://www.gaussboys.com/ Gaussboys] har mange typer magneter og bla en gennemsigtig film der viser feltlinier ligesom jernspåner, men uden at det støver og sviner [http://www.gaussboys.com/product.php?productid=97&cat=0]. * [http://www.bakkermagnetics.com/ Bakker magnetics] * [http://www.supermagnete.de Supermagnete] ==Diamagnetisme== *[https://secure.avdns7.com/~scitoys/ Scitoys] har billigt pyrolitisk grafit der kan svæve over magneter som superledere kan, bare ved stuetemperatur. ==Superledere== *[http://www.superconductivecomp.com/ SCI engineered materials] -Melt-Processed YBCO Levitators, bla en med 6 superledere der kan løfte større ting [http://www.superconductivecomp.com/products/kits/sc50.htm] *[http://www.can.cz/ Can Superconductors] Rimeligt billige superledere *[http://www.users.qwest.net/~csconductor/ Colorado Superconductors] *[http://www.intellectus.com.au/~scott/index.htm Superconductor Technologies] ==Optik== *[https://secure.avdns7.com/~scitoys/ SciToys] har billige holografiske plastikfolier der viser lys' spektrale sammensætning. =Kemi= *Supermarkeder -utroligt mange af de kemiforsøg der er beskrevet i sciences show wikibogen kan købes i supermarkeder. *[http://www.sigmaaldrich.com/Area_of_Interest/Europe_Home/Denmark.html Sigma-Aldrich] alt i kemikalier, men ikke salg til private. *Matas har ofte mange kemikalier, især hvis man spørger og bestiller dem. WikiKogebogen/Jævning 3063 8297 2006-08-21T12:57:02Z 87.52.25.155 Lille import fra Wikipedia. Bør finpudses Jævning af sovs: Man bruger som oftest sky fra en pande, hvorpå der er stegt kød. Skyen hældes sammen med lidt vand i en gryde. Der tilsættes meljævning, som består af hvedemel / maizenamel rørt ud i vand. Skyen koger op og bliver derved jævn. Billede:LRB Leirmat.gif 3064 8305 2006-08-22T12:51:56Z Jan Krymmel 127 Kort over spilverdenen Leirmat der bruges i liverollespillet Tåge over Lothvik. == Beskrivelse == Kort over spilverdenen Leirmat der bruges i liverollespillet Tåge over Lothvik. == Licens == {{GFDL-self}} Billede:LRB Balqoskort.jpg 3065 8314 2006-08-22T17:38:27Z Jan Krymmel 127 Kort over Balqos spilverdenen i liverollespillet Tåge over Lothvik. Tegnet af Dae Moric som har givet tilladelse til at bruge billedet under GFDL == Beskrivelse == Kort over Balqos spilverdenen i liverollespillet Tåge over Lothvik. Tegnet af Dae Moric som har givet tilladelse til at bruge billedet under GFDL == Licens == {{GFDL-self}} WikiKogebogen/Tærtebund 3066 8322 2006-08-24T11:47:50Z 80.209.164.33 Import Tærtebund: 150 g hvedemel 1 dl rugmel ½ tsk salt 3 spsk oliemargarine 5 spsk koldt vand Tærtebund: Bland hvedemel, rugmel, salt og oliemargarine grundigt sammen. Tilsæt vandet og ælt dejen hurtigt sammen. Pres dejen ud i en tærteform på ca. 25 cm i diameter og prik bunden med en gaffel. Forbag tærtebunden nederst i ovnen i 15 min. ved 200°. Almen relativitetsteori og klassisk mekanik 3068 8335 2006-08-26T18:10:48Z 87.52.25.155 Import fra Wikipedia Her beskrives sammenhængen mellem [[:w:Albert Einstein|Einsteins]] [[:w:Almen relativitetsteori|almene relativitetsteori]] og [[:w:Isaac Newton|Newtons]] [[:w:klassisk mekanik|klassiske]] beskrivelse af legemers bevægelse i et tyngdefelt. Vi vil ikke her gå ind i udledningen af [[:w:Einsteinligningen|Einsteinligningen]] og fortolkning af de enkelte led i denne, ej heller en mere grundlæggende introduktion til Einsteins almene relativitetsteori. Blot skal det nævnes, at når samme index står for for oven og for neden i et led i en ligning er der tale om implicit summation. Konventionen er, at i eller j summeres fra 1 til 3 (de rumlige koordinater), mens a,b,c,... summeres fra 0 til 3 (både tidslig og rumlige koordinater). Desuden skal man huske, at konventionen for enheder ([[:w:Lysets hastighed|lysets hastighed]]) i klassisk mekanik og almen relativitetsteori normalt er h.h.v.: <math> \begin{matrix} c=299792458\,\frac{m}{s} & , & c=1 \end{matrix} </math> ===Klassisk mekanik=== Newtons beskrivelse af tyngdekraften er basalt set, at to legemer med masser M og m og indbyrdes afstand r tiltrækker hinanden med en kraft, der har størrelsen: <math> F(r)=-G \frac{M m}{r^2},\ \mathrm{hvor}\ G = 6.673(10)\cdot 10^{11} \frac{m^3}{kg\,s^2} </math> Desuden ved vi, at en partikel med masse m, der påvirkes af en kraft F acelereres med en acceleration, der opfylder: <math> m\,\mathbf{a} = \mathbf{F} </math> Alternativt kan man sige, at en punktformig masse M giver anledning til et tyngdepotential: <math> \phi(r) = -G \frac{M}{r} </math> Sammenhængen med ovenstående er, at accelerationen af en lille test masse placeret i potentialet er: <math> \mathbf{a}= -\nabla\phi. </math> Med denne definition af potentialet får vi: <math> \Delta \phi = \nabla\cdot\nabla \phi = \nabla\cdot\left(G\frac{M}{r^2}\hat{\mathbf{r}}\right) = 4\pi GM\delta(\mathbf{r}) </math> Eller hvis massen ikke er punktformig, men vi istedet har en massetæthed: <math> \Delta \phi = 4\pi G \mu(\mathbf{r}) </math> ===Klassisk approksimation til den almene relativitetsteori=== Det vi her ønsker at vise er at Einsteinligningen: <math> R_{ab}=\kappa\left(T_{ab}-\frac{1}{2}g_{ab}T\right) </math> er i overensstemmelse med Newtons klassiske beskrivelse, i grænsen hvor alle partikler (masser) bevæger sig meget langsommere end lyset, og rummet er næsten fladt (eller ækvivalent: tyngdekraften er meget lille). D.v.s.: <math> v << c \quad \mathrm{og}\quad g_{ab} = \eta_{ab}+h_{ab}\quad \mathrm{hvor} </math> <math> \eta_{ab} = \begin{pmatrix}1&0&0&0\\0&-1&0&0\\0&0&-1&0\\0&0&0&-1\end{pmatrix} \quad\mathrm{og}\quad h_{ab} << 1\ \forall\ a,b </math> Det betyder, at: <math> T_{ab} = \mu\, u_a\, u_b\quad \mathrm{hvor} </math> <math> \begin{matrix} u_a & = & \frac{d x_a}{d s} & = & \left(\frac{dt}{ds},-\frac{d\vec{x}}{dt}\right)\\ & \approx & \left(\frac{dt}{dt},0,0,0\right) & = & (1,0,0,0) \end{matrix} </math> Vi har her brugt, at egentid s og tidskoordinat t er identiske for lille hastighed og små tyngdefelter. Vi får altså: <math> T_{00}=\mu\quad \mathrm{og}\quad T_{ab}=0\ \mathrm{for\ alle\ andre}\ a,b </math> Dermed får vi: <math> \begin{matrix} R_{00} & = & \kappa \left(T_{00}-\frac{1}{2}g_{00}g^{ab}T_{ab}\right)\\ & = & \kappa \left(T_{00}-\frac{1}{2}g_{00}g^{00}T_{00}\right)\\ \end{matrix} </math> Til laveste orden (0. orden) i h får vi: <math> R_{00} = \frac{1}{2}\kappa T_{00} = \frac{1}{2}\kappa\mu </math> Samtidig har vi: <math> \begin{matrix} R_{ab} & = & R^d_{\ adb}\\ R^d_{\ adb} & = & \partial_b\Gamma^d_{\ ac} - \partial_c\Gamma^d_{\ ab}\\ & & + \Gamma^d_{\ be}\Gamma^e_{\ ac} - \Gamma^d_{\ ce}\Gamma^e_{\ ab}\\ \Gamma^a_{\ bc} & = & g^{ad}\Gamma_{dbc}\\ \Gamma_{dbc} & = & \frac{1}{2}(\partial_b g_{dc} - \partial_d g_{bc} + \partial_c g_{db})\\ & = & \frac{1}{2}(\partial_b h_{dc} - \partial_d h_{bc} + \partial_c h_{db}) \end{matrix} </math> Vi kan altså se, at Γ bliver første orden i h, hvorfor vi kan negligere alle led, der er af højere orden i Γ. Dermed får vi: <math> R_{00} = R^a_{\ 0a0} = \partial_a\Gamma^a_{\ 00} - \partial_0\Gamma^a_{\ 0a} </math> Men eftersom vi har antaget at alle hastigheder er små sammenlignet med lysets og vi basalt set har: <math> \partial_0 = \frac{\partial}{\partial ct} </math> kan vi trygt negligere alle led hvor der afledes med hensyn til tiden. Vi får: <math> \begin{matrix} R_{00} & = & \partial_i\Gamma^i_{\ 00} = \partial^i\Gamma_{i00} \\ & = & \frac{1}{2}\partial^i\left(\partial_0 h_{i0} - \partial_i h_{00} + \partial_0 h_{i0} \right) \\ & = & -\frac{1}{2}\partial^i\left(\partial_i h_{00} \right) \\ & = & -\frac{1}{2}\frac{\partial}{\partial x_i} \frac{\partial}{\partial x^i} h_{00} \\ & = & \frac{1}{2}\sum_{i=1}^3 \frac{\partial}{\partial x^i} \frac{\partial}{\partial x^i} h_{00} \\ & = & \Delta\left(\frac{1}{2} h_{00}\right) \end{matrix} </math> Det sidste fortegnsskift kommer fordi det at flytte index op eller ned svarer til at gange g på, men eftersom h er meget lille får vi blot at g skifter fortegn på de tre rumlige koordinater. Vi får dermed at: <math> \Delta\left(\frac{1}{2} h_{00}\right) = \frac{1}{2}\kappa\mu </math> ===Sammenhæng mellem de to teorier=== Men hvordan hænger alt det her sammen med accelerationen af den lille test masse, vi har fra Newtons teori? Den geodætiske ligning, som beskriver, hvordan masser bevæger sig i denne (lidt) krumme rumtid, siger: <math> 0 = \frac{Du^a}{ds} = \frac{\partial u^a}{\partial s} + \Gamma^a_{bc} u^b u^c </math> eller i vores approximation, for de rumlige koordinater: <math> \begin{matrix} \frac{\partial v^i}{\partial t} & = & -\Gamma^i_{bc} u^b u^c = -\Gamma^i_{00} u^0 u^0 \\ & = & -\Gamma^i_{00} = \Gamma_{i00} = -\frac{1}{2}\partial_i h_{00} \\ & = & -\frac{\partial}{\partial x^i}\left(\frac{1}{2}h_{00}\right) \end{matrix} </math> Eller på vektorform: <math> \mathbf{a}=-\nabla\left(\frac{1}{2}h_{00}\right) = -\nabla\phi\quad \mathrm{hvis\ vi\ definerer}\quad \phi = \frac{1}{2}h_{00} </math> Vi er altså endt med et klassisk tyngdepotential, der opfylder: <math> \Delta\phi = \frac{1}{2}\kappa\mu </math> Så teorierne er i overensstemmelse, hvis vi definerer: <math> \kappa = 8\pi G \frac{1}{c^4} </math> Den sidste faktor kommer ind fordi vi har brugt to forskellige enhedssystemer til definitionen af de to potentialer. Hermed har vi bestemt den frie parameter i Einsteins almene relativitetsteori ud fra kravet om overensstemmelse med Newtons teori i grænsen <math> v \approx 0\ ,\ g_{ab} \approx \eta_{ab} </math>. ===Relaterede sider=== :[[:w:Almen relativitetsteori|Almen relativitetsteori]] :[[:w:Speciel relativitet|Speciel relativitet]] :[[:w:Fysik|Fysik]] [[Kategori:Fysik]] WikiKogebogen/Hårdkogt æg 3071 8350 2006-08-28T21:29:15Z 212.242.56.222 WikiKogebogen/Blødkogt æg 3072 8830 2006-12-07T16:36:12Z Bisgaard 36 kat Den her virker hver gang: Fyld ½ cm vand i en kasserolle med låg, sæt den på komfuret og vent til vandet koger (ca. 1 min) Læg ægget i med en ske, læg låget på og skru varmen ned på minimum Sæt æggeuret til æggets vægt delt med 10, fx. 65 gram = 6½ min. Når uret ringer er hele hviden stiv, og blommen er stadig flydende. [[Kategori:WikiKogebogen]] Forskellige slags shows 3073 8359 2006-08-29T12:11:03Z 192.38.80.116 Forskellige slags shows =Shows for små grupper= Typisk ved naturvidenskabsfestivaller hvor man står ved et bord og viser ting til en lille forsamling af tilhørere. =Shows i klasselokaler= Typisk når man tager ud på en skole for at lave shows for eleverne =Sceneshows for mange= Større shows for mange tilskuere. =Shows for børn= =Shows for voksne= =Lange shows= =Korte shows= Scienceshow/Forskellige slags shows 3074 8458 2006-09-08T14:27:17Z KristianMolhave 50 Oversigt over forskellige typer af shows og råd til hvordan man håndterer dem bedst. Se desuden de mere generelle råd om hordan man afvikler et show på siden [[Scienceshow/Gode_r%C3%A5d_til_science_shows| Gode råd til Science Shows]]. =Naturvidenskabs Festivaller (Science Fairs)= Typisk står man ved et bord / en stand og viser ting til en lille forsamling af tilhørere som har kort tid til det. ==Ekspempler på stande:== *Elektrodynamik stand: Her vistes en række forsøg der gennemgik elektromagnetisme med en blanding af hands-on og demonstrationsforsøg *Flydende kvælstof stand: Her vistes en masse forsøg med flydende kvælstof. Det er så fyldt med spændende effekter at tilhørerne som regel ikke vil lægge mærke til hvis man fuldstændigt har glemt at lave en rød tråd og bare viser det ene trick efter det andet. Det er en blanding af hands-on og demonstrationsforsøg. *Kemistand med mange små stande: Tilskuerne bliver iført kitler, briller og handsker, og bliver fordelt ud på mini-stande hvor de hver især skal gennemføre et lille forsøg. Det tager tid at få folk i arbejdstøjet, men det er jo en del af at være kemiker, og så kan de roligt prøve selv lidt farligere ting af. At alle skal lave hands-on kræver dog at der er en del bemanding på standen til at ta sig af dem individuelt. *Matematik: Et smukt eksempel på en stand var en historie om topologi og knude matematik. Med en øl-oplukker hængt op i tre 2m lange elastikker kunne dem der havde standen hold folks opmærksomhed fuldt opslugt i 20 min med en næste magisk fremvisning af hvordan man kan lave knuder om oplukkeren og nemt løse dem igen. Folk kom tit forbi for at se det en gang til. Det var hverken hands-on, effektfulde demonstrations forsøg eller et nemt tilgængeligt emne - men en rigtig god historie fortalt på en god måde og med en tryllekunstners fingerfærdighed. *DNA ekstraktion: eleverne lærer om DNA og kan med køkkenudstyr selv udtrækker det af løg og lign ting. En blanding af hands-on og forklaringer om noget de hører om i medierne. Ved festivaller er det godt at være forberedt på at der kan komme TV og journalister og lave interviews med show-folkene! =Shows i klasselokaler= Typisk når man tager ud på en skole for at lave shows for eleverne Her har man folks udelte opmærksomhed og ingen forstyrrende elementer medmindre de går i klassen :-) Vær opmærksom på udsugning i mindre lokaler ikke altid er optimal og røgudvikling nok skal undgås i forsøgene. =Sceneshows for mange= Større shows for mange tilskuere. Check at der er mikrofon om nødvendigt og væn dig til at bruge den før du går på! Der er ikke noget mere irriterende end mikrofoner der skratter og larmer så man ikke kan høre hvad folk siger. De fleste lokaler kan råbes op uden mikrofon, men det kan være hårdt for stemmen over længere tid. MediaWiki:April-gen 3075 8371 2006-08-31T18:21:07Z MediaWiki default April MediaWiki:Ascending abbrev 3076 8372 2006-08-31T18:21:07Z MediaWiki default asc MediaWiki:August-gen 3077 8373 2006-08-31T18:21:07Z MediaWiki default August MediaWiki:Badaccess-group0 3078 8733 2006-11-15T16:37:04Z Bisgaard 36 oversat Du har ikke tilladelse til at udføre den handling du forespurgte. MediaWiki:Badaccess-group1 3079 8734 2006-11-15T16:38:42Z Bisgaard 36 oversat Den handling du forespurgte er begrænset til brugere i gruppen $1. MediaWiki:Badaccess-group2 3080 8735 2006-11-15T16:39:53Z Bisgaard 36 oversat Den handling du forespurgte er begrænset til brugere i en af grupperne $1. MediaWiki:Badaccess-groups 3081 8736 2006-11-15T16:41:14Z Bisgaard 36 oversat Den handling du forespurgte er begrænset til brugere i en af grupperne $1. MediaWiki:Categorypage 3082 8740 2006-11-15T16:51:34Z Bisgaard 36 oversat Se kategoriside MediaWiki:Confirmemail noemail 3083 8756 2006-11-15T17:07:15Z Bisgaard 36 oversat Du har ikke angivet en gyldig e-mail-adresse i dine [[Speciel:Preferences|brugerindstillinger]]. MediaWiki:December-gen 3084 8380 2006-08-31T18:21:08Z MediaWiki default December MediaWiki:Descending abbrev 3085 8381 2006-08-31T18:21:08Z MediaWiki default desc MediaWiki:February-gen 3086 8382 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default February MediaWiki:Fri 3087 8383 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Fri MediaWiki:Imagelist date 3088 8384 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Date MediaWiki:Imagelist description 3089 8385 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Description MediaWiki:Imagelist name 3090 8386 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Name MediaWiki:Imagelist search for 3091 8387 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Search for image name: MediaWiki:Imagelist size 3092 8388 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Size (bytes) MediaWiki:Imagelist user 3093 8389 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default User MediaWiki:Imgfile 3094 8390 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default file MediaWiki:Imgmultigo 3095 8391 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Go! MediaWiki:Imgmultigotopost 3096 8392 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default MediaWiki:Imgmultigotopre 3097 8393 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Go to page MediaWiki:Imgmultipagenext 3098 8394 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default next page → MediaWiki:Imgmultipageprev 3099 8395 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default ← previous page MediaWiki:January-gen 3100 8396 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default January MediaWiki:July-gen 3101 8397 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default July MediaWiki:June-gen 3102 8398 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default June MediaWiki:Listusersfrom 3103 8399 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default Display users starting at: MediaWiki:Lockfilenotwritable 3104 8400 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default The database lock file is not writable. To lock or unlock the database, this needs to be writable by the web server. MediaWiki:March-gen 3105 8402 2006-08-31T18:21:09Z MediaWiki default March MediaWiki:May-gen 3106 8404 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default May MediaWiki:Mediawikipage 3107 8406 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default View message page MediaWiki:Mon 3108 8407 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Mon MediaWiki:November-gen 3109 8408 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default November MediaWiki:October-gen 3110 8409 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default October MediaWiki:Sat 3111 8413 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Sat MediaWiki:Searchbutton 3112 8414 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Søg MediaWiki:September-gen 3113 8415 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default September MediaWiki:Sun 3114 8416 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Sun MediaWiki:Table pager empty 3115 8417 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default No results MediaWiki:Table pager first 3116 8418 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default First page MediaWiki:Table pager last 3117 8419 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Last page MediaWiki:Table pager limit 3118 8420 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Show $1 items per page MediaWiki:Table pager limit submit 3119 8421 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Go MediaWiki:Table pager next 3120 8422 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Next page MediaWiki:Table pager prev 3121 8423 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Previous page MediaWiki:Templatepage 3122 8424 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default View template page MediaWiki:Thu 3123 8425 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Thu MediaWiki:Tue 3124 8426 2006-08-31T18:21:10Z MediaWiki default Tue MediaWiki:Upload source file 3125 8427 2006-08-31T18:21:11Z MediaWiki default (a file on your computer) MediaWiki:Upload source url 3126 8663 2006-10-25T17:34:33Z MediaWiki default 165 (a valid, publicly accessible URL) MediaWiki:Viewhelppage 3127 8429 2006-08-31T18:21:11Z MediaWiki default View help page MediaWiki:Wed 3128 8430 2006-08-31T18:21:11Z MediaWiki default Wed Billede:PerSys reduceret.pdf 3129 8433 2006-09-02T21:11:47Z Suneh 147 Periodisk system, tilpasset i indhold til undervisning i gymnasiet/HF-niveau. Formatteret som PDF i A4. == Beskrivelse == Periodisk system, tilpasset i indhold til undervisning i gymnasiet/HF-niveau. Formatteret som PDF i A4. == Licens == {{GFDL-self}} PHP:Variabler 3131 8441 2006-09-07T13:13:07Z 83.88.104.249 '''Variabler''' bruges til at holde styr på værdier og strenge i dine scripts. I PHP skal variablers navne starte med et dollartegn ($), og derefter variablens navn. Eksempel: <? $variabel = "Se mig, jeg er en variabel!"; echo $variabel; ?> Dette script fortæller først din browser, at variablen $variabels værdi er "Se mig, jeg..." Derefter får den besked på at skrive variablens værdi til din browser ved hjælp af kommandoen '''echo'''. Variabler kan også være tal. <? $tal1 = 1; $tal2 = 2; $tal3 = $tal1 + $tal2; echo $tal3; ?> I dette script fortæller vi først browseren, at variablen $tal1 er 1, og variablen $tal2 er 2. Derefter bliver variablen $tal3s værdi $tal1 + tal2, og til slut skriver browseren $tal3s værdi i din browser, som gerne skulle give 3. Altså, kan PHP også udregne regnestykker ud for dig med operatorerne "+","-","*" og "/". Også parenteser kan tages i brug, hvis plus- og minusstykker skal regnes før gange og division. <? $resultat = (5+5)*(5+5); ?> ==Specialtegn== Tegn som $, " og \ bruges som operatorer og forvirrer derfor scriptet hvis de kommer i variabler og lign, så hvis du f.eks. vil skrive: $variabel = "Hesten kostede 100$"; Skal du indsætte et backslash (\) foran tegnet; $variabel = "Hesten kostede 100\$"; Scienceshow/Gode råd til science shows 3132 8477 2006-09-14T19:06:27Z KristianMolhave 50 /* Fremtoning */ Denne side giver gode råd til hvordan du bedre kan fastholde folks opmærksomhed og få dem til at huske hvad du lærer dem bagefter. =Show forløb= Hvordan man planlægger sit show afhænger i høj grad af hvor lang tid man har til det. Det er svært at ’undervise’ på 20 min – der bliver man nødt til at fokusere på at vække interesse og nysgerrighed! Ved korte shows bliver målet mest at vi giver eleverne nysgerrighed til at stille spørgsmål til deres lærere resten af året og selv gå på opdagelse. Man vil ofte prøve at lægge en eller anden form for rød tråd i sit show - en fortløbende historie der giver en logisk sammenhæng. Men husk at en tråd kan have mange farver og behøver ikke være snor-lige! Det er godt at udvælge nogle ’ikoniske’ forsøg som vækker folks interesse, og så bygge et forløb op om dem. Det er fedt at have for mange forsøg for det er fedt at kunne variere, hvad du viser. Gerne ting fra hverdagen som folk kender og møder igen. Det er også en måde at sikre sig at folk måske kommer i tanker om det du fortalte dem en gang sidenhen efter de har set showet. En god fortælling vil folk altid lytte til! så byg op til spænding og pointer, få folk til at tvivle, undre sig og overrask dem. Hands-on! lad folk kommer til og prøve alt hvad der prøves kan og lav det gerne så det indimellem minder om magi! men magi med en forklaring der kan opdages! Hands-on i tankerne: Spørg folk og lyt til deres fortællinger, for det er ikke nødvendigvis dig der står for showet der skal lave alt arbejdet. Folk har indimellem gode og illustrative historier at bidrage med! Hammer-pointer: gentag og fastslå de pointér, du vil have de tager med hjem – og videre i livet! Fortæl gerne i starten hvad du håber at lære folk. Sig fx til dem i starten at du vil lære dem tre ting fx: elektromagneten, induktion og om transformatoren. Hav tre ting liggende fremme hele tiden, der viser hver én effekt og peg på den fysiske dims hver gang du nævner effekten. Spørg til sidst om hvad de lærte idag og bed til at de har fanget pointen :-) ==Måder at fange interesse på== Jack-ass metoden: *Den der udfører det har en hvis chance for at dø *Det er ulækkert *’Videnskabs porno’ (spræng alt muligt i luften, burg scenerøg og fontæner etc. - også selvom det ikke har nogen videre forbindelse med det du vil vise) Det er effekter som selvfølgeligt giver umiddelbar interesse, men ofter efterlader et lidt tomt indtryk bagefter. Poul Thomsen effekten: Dyr og levende organismer giver altid opmærksomhed, især hvis du kan fortælle lidt om deres liv. =Forskellige typer af shows= Vi samler nogle eksempler og detaljer om bestemte typer shows alt efter længde og publikum på siden [[Scienceshow/Forskellige_slags_shows| Forskellige slags shows]] =Fremtoning= Når du er på, så er det meget vigtigt hvordan du bruger din krop om du fremstår som en støvet akademiker eller en spændende formidler. Det vigtigste er din entusiasme! Men der er også små tricks som man kan øve sig på for at virke levende: *Brug din dig selv, din krop og mimik *Se folk i øjnene - og læg mærke til om de følger med, og spørg dem undervejs med åbne spørgsmål for at se om de fanger pointerne. *Bevæg dig - bagved kateteret/bordet/standen, foran standen og især at du går ud blandt folk og snakker midt i forsamlingen. *Brug stemmen - hvisk, tal kedeligt, tal sjovt, men tal ikke monotont. *Vær opmærksom på om dit sprog rammer - hvis du bruger for mange og for forskellige fremmedord taber du tilhøreren hurtigt. Vælg et fast udtryk fx kvælstof eller nitrogen men bland dem ikke. Hvis du bruger et kompliceret udtryk, så tag dig tid til at forklare hvad det betyder før du går videre. Hvis du vil lave et show som har brug for en masse specifikke fagudtryk som dine tilhørere nok ikke lige fanger, ja så er du nok på vej til at lave et show der vil gå fint hen over hovederne på dem. Overvej om din og tilhørernes tid kunne være bedre brugt på bare eet af fagudtrykkene istedet, hvor du så sørger for de lærer det grundigt. =Hjælpemidler= *Plancher er bedst i baggrunden. De kan være gode til at besvare spørgsmål og til pauser hvor folk kigger rundt. *Billeder og illustrationer er gode at have med! Især hvis du skal forklare komplekse ting er en god illustration man kan pege på guld værd. =Videnskab er at søge og forbedre!= Istedet for at fortælle om alt det man ved, så kunne det jo muligvist være mere spændende at høre om alt det man *ikke* ved og er ved at finde ud af! Det er vigtigt at fortælle folk at videnskab ikke er en støvet størrelse hvor alting blev fundet for 100 år siden og så er der ikke sket mere sidenhen. Vis folk at det er et levende fag og det rykker! At man indimellem finder ud af at det var et vildspor man var ude på i mange år; At der er spændende undersøgelser af finurlige ting som man ikke forstår og undrer sig over; At der er essentielle ubesvarede spørgsmål som vil påvirke vores allesammens liv i de kommende år! =Hands-on= Lad dem lave forsøget! Det er fx. så nemt lige at [[Scienceshow/Vejledninger/Induktion_i_r%C3%B8r_og_plader| smide magneten ned i aluminiumsrøret]] når du alligevel står med det og snakker om det – men få tilskuere op og stå med det, og lad dem prøve forsøget først. Så vinder du deres umiddelbare overraskelse og undren – ahh shit for vildt – når de ser den glide ned i røret, og så vil alle prøve forsøget bagefter. =Spørgsmål= Opfordr dem til at stille spørgsmål under showet og tag deres spørgsmål alvorligt – selv hvis de virker om de joker bliver du nødt til at vise du lytter til dem. Undgå retoriske spørgsmål…? Stiller du spørgsmål og besvarer dem selv, så fortæller du kun lytteren at de ikke forventes at svare - det kan være svært at vente på at folk svarer, men har man ikke tid og mod til det så er det nok bedre at lave være med at stille spørgsmål (det er ret svært at lære det). Stil åbne spørgsmål, der beder dem om at fortæller om en erfaring (har I prøvet noget lignende – kender I noget tilsvarende…). Undgå lukkede spørgsmål (hvad er jordens diameter…). Lav hellere en afstemning om flere mulige svar hvis du vil ha svaret på et lukket spørgsmål. Undgå at fiske efter er korrekt svar (jeg ved godt der er en del I forsøgsbeskrivelserne). Spørg ikke om hvilken strømstyrke der er farlig – men spørg om nogen har prøvet at få et stød fra 220V og hvordan det var, og så vil folk åbne sig op og fortælle sjove historier alle kan forstå. SÅ kan du bidrage med det mere eksakte svar om strømstyrken hvis det ikke dukker op undervejs i snakken. Hvis du fisker efter et specifikt svar fra folk, så peg gerne på ting der ligger fremme og giver et hint til hvad svaret er (det sikrer også at alt du spørger om er noget du har gennemgået klart og ligger fremme): “Så hvad sker kommer der i metallet når man bevæger magneten (pegende på induktionsspolen)…stilhed og svagt svar: 'strøm?...' Ja! og hvad laver strømmen (pegende på elektromagneten)… 'magnetfelt...?'. Så hvad føler magneten når vi bevæger den over pladen? 'et magnetfelt!'. =Langsomme forsøg= Nogle gange kommer man ikke udenom at man forfærdeligt gerne vil lave et forsøg for folk som desværre bare tager en forfærdelig tid at gennemføre. Der er flere muligheder for at få det til at virke godt på kort tid: *TV-køkken – forbered det tidskrævende i forvejen og tag 'færdigretten' frem. Men det kan jo virke lidt kedeligt og som en slags snyd. *Lav det på en anden måde – vis effekten godt, og lad være med at vise det ’rigtige’ forsøg. Hvis du vil lave en gel med DNA som tager lang tid, så glem gelen og DNA og lav et forsøg med elektroforese hvor man kan se det live, og vis så den færdige gel bagefter som du har forberet. *Giv folk det med hjem, fx en lille plante, eller noget de kan arbejde med i klassen siden hen. *Vis det på en anden måde (en celle deling tager 20 min. Så kan man ha tanke med kulturer vi startede for 1h, 1dg, 3dg, 5dg siden og nu skal I lave en ny kultur der skal til at gro til næste hold selv…) =Sikkerhed= Gør sikkerhed til en pointe i dit show – fortæl at nu tager du briller på og hvorfor du har en sikkerheds-skærm mod publikum eller handsker på etc. Hvis folk er usikre eller utrygge er det hverken sjovt eller lærerigt. Hvis du føler dig utryg, så mærker folk det og det smitter tilbage. Vær vel forberedt og lav hellere for lidt end for meget. Det er en balancegang mellem udfordring og tryghed – hands-on konceptet kræver at de får ’fingre i det’… de må bare ikke få dem i klemme :-) =Presse og PR= Ved større naturvidenskabsfestivaller vil der tit komme presse, tv og journalister på besøg - der er det rigtigt godt hvis dem der står på standen har forberedt sig på spørgsmål og kan gi et par gode kommentarer til pressen. Udvælg evt en person der lige har overvejet hvad der skal siges og er jeres pr-ansvarlige. =Afslutning og Feedback= Selvom det kan være svært er det godt før showet at have fastsat en sluttid eller et slut-eksperiment, så man med klar stemme kan bekendtgøre at nu er showet slut. Ellers ender det tit med at trække i langdrag og løbe lidt ud i sandet til sidst. Slut af med at spørge om de lærte noget i dag – og bed dem selv fortælle det. Så vil du hurtigt se hvad de har lagt mærke til og hvad der var sjovt – og samtidigt repetere ’lektien’. Og lad gerne folk blive mens du rydder op, for der kommer der tit mange spørgsmål. MediaWiki:Mypreferences 3133 8460 2006-09-09T13:12:41Z Bisgaard 36 Mine indstillinger Mine indstillinger Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Alkymist/Urtete 3134 8471 2006-09-11T20:57:45Z Jan Krymmel 127 '''Urtete''' er et udtræk af urter, som laves på samme måde som hvis man brygger almindelig te. Brug det som et billigt alternativ til dine dyere 'magiske' drikke. Mange urter er gode til urtete, her er nogle: ''Smag dig frem, og prøv hvad du godt kan lide.'' *Kamille (både vellugtende og skivekamille er gode) *Brændenælde (indeholder mange vitaminer, specielt jern) *Hyldeblomster (kun blomsterne - bladene er giftige) *Friske æbleskræller *Mynte (f.eks. vandmynte, der vokser ved bække, søer og åer) *Rose (hunderose) *Hindbærblade *Jordbærblade *Vejbred *Kløver (rød og hvidkløver) *Lindeblomster *Brombærblade (smager lidt af brombær) *Gul snerre (Jomfru Marias sengehalm) En del af urterne kan man også lave te af, mens de er friske. Scienceshow/Gode raad 3135 8472 2006-09-12T12:10:45Z KristianMolhave 50 #REDIRECT [[Scienceshow/Gode_r%C3%A5d_til_science_shows]] Fejlfinding 3139 8495 2006-09-25T22:16:44Z 83.89.23.11 Mange har været i den situation hvor Pc’en bare ikke ville starte, musen ikke virkede, lyden forsvandt, skærmen flimrer og jeg kunne blive ved. Oftest er det et software problem eller en fejl. Dog kan der også være problemer med hardware i sådanne tilfælde. Det er her denne guide vil hjælpe dig. Mange mennesker betaler dyrt for at få en professionel tekniker til at ordne det, når de i mange tilfælde selv kan ordne det. Alt hvad der skal bruges til disse tips og fremgangsmåder er en stjerne- og en flad skruetrækker, samt evt. en lommelygte til hvis man skal arbejde inde i Pc’en. Det lyder måske farligt men hvis man er påpasselig og sørger for at have jordforbindelse (af hensyn til elektronikken) så man ikke bliver statisk ladet og skader hardwaren. Jeg fratager mig ethvert ansvar. Det er 100 % på eget ansvar. HUSK!!! Garantien brydes/mistes hvis der pilles i noget af hardwaren i computeren. MASKINEN SKAL ALTID VÆRE SLUKKET OG STRØMMEN TAGET FRA STIKKET. FJERNES ELLER INSTALLERES HARDWARE MENS COMPUTEREN ER TÆNDT KAN BÅDE DEN TILSLUTTEDE TING OG BUNDKORTET BRÆNDE SAMMEN! == Pc’en vil ikke tændes == Hvis din PC ikke vil tændes bør du gøre følgende ting i rækkefølge: (Prøv at tænd maskinen efter hvert punkt. Hvis Pc’en virker er problemet løst. Hvis ikke gå til næste punkt) * Lyt til om Pc’en siger noget, eks. En harddisk der klikker eller en blæser der summer. (I så fald spring dette ”kapitel” og gå til ”Pc’en kører men skærmen er sort”) * Tjekke om alle kabler sidder korrekt. Både indvendigt og udvendigt. * Tag strømstikket ud, vent 10 sekunder og sæt det ind igen * Tjek om tænd/sluk knappen på strømforsyningen er tændt, hvis der er en kontakt. (Strømforsyningen er en boks der sidder inde i kabinettet, omme på bagsiden, øverst oppe. Den har ventilationshuller og evt. en blæser) * Tag alle stik og kabler fra og sæt dem sammen igen * Se om tænd/sluk knappen sidder fast. Det er nu du skal ind i computerens indre og arbejde. Hvis du ikke føler dig 100% tryg ved at gøre det bør du få fat i nogen med god erfaring. Men hvis du har mod på det, skal du skrue dækslet af. HUSK at du ved at skille kabinettet i de fleste tilfælde bryder garantiaftalen og derfor forsvinder garantien. . * Du bør først tjekke om stikket fra strømforsyningen er sat til bundkortet. Det er et hvidt stik med 20 eller 24 ben i to rækker der går oppe fra strømforsyningen (Boksen øverst, på bagsiden) ned på bundkortet. * Clear CMOS. Slette bundkortets indstillinger. Dette skader ikke styresystemet eller dine data på nogen måde. Det kan påvirke nogle af indstillingerne alt efter hvilket bundkort/BIOS man har. Der sidder et fladt, rundt batteri på størrelse med en bukseknap (cirka 2 cm Ø). Tag strømmen fra og tag batteriet ud. Vent i cirka et minut. Sæt derefter batteriet tilbage på bundkortet igen. * Strømforsyningen kan være brændt af eller en elektrolykondensator kan være gået i stykker. I det tilfælde hør hos nogle venner eller andre om du må låne en strømforsyning. Prøv at sætte den til i stedet. Virker det nu er det strømforsyningen der er gået i stykker. En ny strømforsyning koster ikke mere end 4-500 kr. == Pc’en kører men skærmen er sort == Dette er et tegn på at strømforsyningen virker. Men derfor er intet sikkert endnu. Nu vil jeg ikke sidde her og male fanden på væggen, men der er stadig en risiko for at grafikkort, bundkort, processor eller andet hardware er defekt/brændt af. Kom fejlen efter du har installeret ny hardware eller pillet i din eksisterende konfiguration bør du prøve at fjerne hardwaren igen eller gå tilbage til din eksisterende konfiguration. Hvis det ikke er tilfældet, gør følgende ting i rækkefølge og tænd computeren efter hvert forsøg. * Hør om der kommer nogle bip-lyde fra kabinettet. Gør der det, skriv ned på et stykke papir hvor mange lyde der kommer og om de er lange eller korte og om der er pauser ind i mellem. Kig derefter i manualen til dit bundkort eller din computer og se om der står hvad fejlkoderne betyder! Hvis koderne betyder en ikke-kritisk fejl bør du gå videre til næste punkt * Prøv at tænde maskinen og hold Shift, Ctrl (Control), Alt eller Ins (Insert) knappen inde og se om maskinen starter. (Prøv kun en knap ad gangen. Hvis den ene ikke virker prøv den næste. Det varierer nemlig fra bundkort til bundkort hvilke knapper der skal bruges.) Det der sker er nemlig at der sidder en lille hukommelse på bundkort der husker indstillinger om bl. a. hardwaren. Den hukommelse ryddes ved tryk på knappen. Det skader ikke noget af din data eller din hardware. (Det samme som Clear CMOS der står herover) Jeg foreslår at man derefter får en sagkyndig til at indstille tingene korrekt hvis der er noget der ikke fungerer som det skal efter man har udført denne handling. Det er nu du skal ind i computerens indre og arbejde. Hvis du ikke føler dig 100% tryg ved at gøre det bør du få fat i nogen med god erfaring. Men hvis du har mod på det, skal du skrue dækslet af. HUSK at du ved at skille kabinettet i de fleste tilfælde bryder garantiaftalen og derfor forsvinder garantien. * Tjek om skærmledningen sidder i computeren og at både strøm- og billedledning til skærmen sidder i. Prøv evt. med en anden skærm hvis du kan låne dig frem til en. * Hvis ovenstående ikke virker prøv at gør ligesom i ”Pc’en vil ikke tændes” under Clear CMOS ”Clear CMOS. Slette bundkortets indstillinger. Dette skader ikke styresystemet eller dine data på nogen måde. Det kan påvirke nogle af indstillingerne alt efter hvilket bundkort/BIOS man har. Der sidder et fladt, rundt batteri på størrelse med en bukseknap (cirka 2 cm Ø). Tag strømmen fra og tag batteriet ud. Vent i cirka et minut. Sæt derefter batteriet tilbage på bundkortet igen.” * Tag alle dele ud af maskinen. Skriv op på et stykke papir præcist hvordan tingene sad og hvor ledningerne gik hen til. Sæt evt. klistermærker på ledningerne så du husker hvad der hører til hvad. Saml derefter maskinen igen. Ind i mellem kan det hjælpe på evt. skidt og støv der har sat sig på stik, etc. Er du nået hertil uden resultater er det meget muligt en hardwarefejl. Det er nu du bør få en ekspert eller professionel til at kigge på din computer. == Pc’en tænder og jeg får en fejlmeddelelse på skærmen == I de fleste tilfælde når der vises en fejlmeddelelse er det ikke noget kritisk. Du kan blot trykke F1 (eller hvad der nu står på skærmen) for at fortsætte. == Pc’en genstarter når Windows startes eller er i brug == Hvis ikke du får en blå fejlmeddelelses skærm er det svært at sige hvad der er galt (I Windows 95 og 98 (ME) kommer den altid frem men i Windows XP skal den slås til). Du kan slå fejlmeddelelses skærmen til ved at gå ind i Kontrolpanel via Denne Computer, vælge fanebladet Avanceret, og klikke på ”Indstillinger” under Start og genoprettelse. Derefter fjerner du fluebenet i Genstart Automatisk. Næste gang du får fejlmeddelelsen skriv da ned på et stykke papir hvad der står på skærmen. Spørg evt. i et forum, (Eksempelvis www.Experts-Exchange.com) eller spørg hos den lokale computerfagmand/ekspert. I de fleste tilfælde er det et stykke hardware der er noget i vejen med. Kan bl.a. være overophedning. Det kan afhjælpes med ekstra køling i computeren. Spørg din lokale fagmand/ekspert. == Der er underlige farver/prikker på skærmen == I dette tilfælde kan der være flere ting galt. Det er oftest et overophedet grafikkort eller processor. Sluk derfor maskinen og lad den køle af et kvarters tid. Hvis de stadig optræder de underlige farver kan det være et defekt grafikkort. Prøv evt. med et anden grafikkort. Har du ikke et ekstra liggende, prøv så at lån dig et. Er det bare på grund af overophedning bør du få ekstra køling. Spørg din lokale fagmand/ekspert. Ved softwarefejl (maskinen ”fryser”/”fucker op”) bør du altid prøve at slukke maskinen. Lade den stå i 10 sekunder og så tænde den igen. Det hjælper i de fleste tilfælde med en genstart. Uhlenbrock 3140 8509 2006-10-05T15:57:29Z Bisgaard 36 Artiklen ligner umiddelbart en påbegyndt Wikipediaartikel {{Slet}} Uhlenbrock. Digital tæknik til model Jernbaner Grundlæggende om HTML 3143 8519 2006-10-06T22:52:38Z 82.41.48.121 HTML er en forkortelse af HyperText Mark-up Language - hvilket allerede er mere end du behøver at vide, men lad os for god ordens skyld alligevel gøre det færdigt. "HyperText Mark-up Language" er engelsk, og betyder noget i retning af: Hyper er det modsatte af lineær. I gamle dage - hvor mus var noget katten legede med - kørte et computerprogram lineært: Dvs. når det havde udført en handling gik det automatisk til den næste linie i rækken og derfra til næste osv. Med HTML er det anderledes. Her kan man gå hvorhen man vil, hvornår man har lyst (det er f.eks. ikke nødvendigt at besøge Politikens websted før du besøger HTML.dk) Text er bare "tekst". Mark-up er det man gør med teksten: man markerer den op, på samme måde som man sætter et dokument op i et tekstbehandlingsprogram med overskrifter og f.eks. fed tekst. Language betyder "sprog". HTML er et næsten ganske almindeligt sprog (engelsk) - HTML er ikke et programmeringssprog! Så nu ved du hvad HTML står for, og skynd dig så at glemme det igen! Lad os i stedet komme i gang med det, det handler om: at lave websites. Boghylde:Wiki 3144 8530 2006-10-08T14:53:32Z Bisgaard 36 lidt omstruktuering Wiki systemet er et meget kraftigt værktøj til formidling af information. Men hvad er det egentlig? hvad betyder alle de underlige tegn der kommer når man trykker rediger? og hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Det er de spørgsmål vi vil forsøge at besvare i denne bogserie. *'''[[Hvad er en Wiki?]]''' :Den første bog ''Hvad er en Wiki?'' fortæller en masse om wiki'ens historie, hvordan det blev til det i dag, og hvad det er i dag. Du vil ikke finde en eneste kode heri, og behøver derfor heller ikke læse den for at bidrage, men den kan hjælpe med til at forstå hvorfor andre brugere handler som de gør, og hvilke ideologier de støtter. *'''[[Kom godt igang med Wikimedia]]''' :Den anden bog ''Kom godt igang med Wikimedia'' starter helt fra bunden, vi forudsætter ikke at du har set en eneste kode før, kun at du kan tænde en computer, og finde en hjemmeside. Til de enkelte afsnit er der desuden tilknyttede opgavesider, hvor du kan øve dig i at redigere. Opgavesiderne bliver hver nat kl. 01:00 automatisk resat. *'''[[Wikimedia for viderekommene]]''' :Efter at have bidraget et stykke tid på en wiki, kan det være at du har fået mod på at lære noget mere, her kommer ''Wikimedia for viderekommene'' ind i billedet, den fortsætter hvor ''Kom godt igang med Wikimedia'' slap, og gør dig bl.a. i stand til at tage dig af nogle af de administrative opgaver. *'''[[Avanceret wikikodning]]''' :''Avanceret wikikodning'' er for dem der bare ikke kan få nok, her gennemgås de mere mere avancerede muligheder som oprettelse af skabeloner og indputbokse. De fleste ikke har brug for at kende dem, men for dem der kan, er her muligheden for at fuldstændigt ændre en wikis udseende. Hvad er en Wiki? 3145 8527 2006-10-08T14:45:55Z Bisgaard 36 fjernet overskrift ==Indledning== *Lidt om formålet med bogen. ==Hvad er en Wiki?== *Hvorfor er det så specielt *Hvad kan de bruges til *Hvad er en wiki f.eks. i forhold til en blog, og hvordan er det i forhold til WWW 2.0 ==Wiki'ens historie.== *Hvem, hvor og hvornår startede det *Hvordan har det udviklet sig ==De danske wiki'er.== ===Wikipedia=== *Mål *Historie ===Wiktionary=== *Mål *Historie ===Wikibooks=== *Mål *Historie ===Wikisource=== *Mål *Historie ===Wikiquote=== *Mål *Historie ==Internationale wiki'er== ===Metawiki=== *Mål *Historie ===Commons=== *Mål *Historie ==Wikimedia Foundation.== *Hvad er Wikimedia Foundation *Hvornår startede det *Wikimedias magtstruktur. *Brugerstatus (anonym, registreret, administrator, steward, bestyrelsesmedlem) *Wikimedia Foundations finanser/donationer *Lokale afdelinger (Wikimedia Foundation Denmark?) ==Wiki serverne.== *Hvor kommer det hele fra *Hvordan er de opbyggede *Hvorfor kan de gå ned ==Gode råd fra erfarne wikibrugere.== *Et par råd fra navngivne erfarne brugere, som en nybegynder måske kan bruge. Kom godt igang med Wikimedia 3146 8532 2006-10-09T19:10:07Z Bisgaard 36 mere fyld under brugerfladen ==Indledning== *Hvad er formålet med bogen *øvelser til bogen *kontakt ved spørgsmål en administrator ==Hvordan søger man på en Wiki?== *Søgefunktionerne ==Brugerfladen.== [[Billede:Brugerflade1.png|thumb|Tryk på billedet for at se en stor udgave]] Brugerfladen er hvad du ser på nu, det vigtigste felt er det du ser i midten ''Artikelfeltet'', det er her dine bidrag til wiki'en vil stå, og her andre kan læse dem, knapperne og de forskellige links til venstre og i toppen har alle en funktion. De kan variere fra projekt til projekt, men alle de markerede punkter på billedet til venstre bør findes på hver projekt. ===Menuen til venstre=== ====Logo==== Her ser du projektets logo, dette er wikibooks, ved at klikke på logoet kommer du tilbage til projektets forside ====Link til forskellige sider for skribenter==== Herunder findes en række nyttige links for skribenter, det er helt op til det enkelte projekt hvad der skal stå her, men ofte indeholder den mindst følgende punkter. *'''Forside''' :Linktet fører dig tilbage til forsiden. *'''Forside for skribenter''' :Her samler projektet nogle af de mest brugte sider som: politiker, retningslinier, stilmanualer, navngivningspolitik, og kontaktoptysninger. *'''Aktuelle begivenheder''' :Hvis der sker noget nyt eller der er generelle meddelelser til alle brugere, vil det stå her. *'''Seneste ændringer''' :Her kan du se hvad de andre har lavet på wiki'en, som standard viser den de seneste 50 ændringer, inden for de sidste 7 dage, men hvis du vil kan du også få vist 500 ændringer, inden for de sidste 30 dage. *'''Tilfældig artikel''' :Linket fører dig hen til en tilfældig artikel på wiki'en. Umiddelbar lyder ikke som en funktion man kan have brug for, men hvis din primære funktion på wiki'en f.eks. er at finde stavefejl kan den være nyttig til at finde sider du ikke har set endnu. *'''Hjælp''' :Linket fører dig til wiki'ens hjælpesider. *'''Donation''' :Wikimedia fonden har brug for penge for at holde serverne kørende, og de kommer primært fra brugerne. Hvis du har lyst til at donere nogle penge kan du bruge dette link. ====Søgefelt==== Du kan bruge dette felt til at lede efter en artikel på wiki'en. Under tekstboksen er der to knapper, ''Gå til'' og ''Søg''. Knappen ''Gå til'' sender dig over til artiklen, hvis den findes. ''Søg'' gennemsøger alle wiki'ens artikler, efter dig søgeord, resultatet får du som en liste, hvorfra du kan vælge den ønskede artikel. ====Værktøjer til skribenter==== Feltet ''Værktøjer'' indeholder normalt: *'''Hvad henviser hertil''' :Indimellem kan det være nyttigt at vide hvilke andre artikler indeholder link til den du ser på. Ved at trykke på denne knap får du en liste over dem. *'''Relaterede ændringer''' :Denne knap giver en liste over ændringer, foretaget på sider der indeholder link til den du ser på. *'''Læg en fil op''' :Her kan du lægge filer, som f.eks. billeder og lydfiler, op på wiki'en. Emnet bliver behandlet nærmere i [[Wikimedia for viderekommene#Billeder avanceret|Wikimedia for viderekommene]]. *'''Specielle sider''' :Her er en masse specielle sider, der f.eks. kan bruges til at finde fejl, og at vedligeholde wiki'en. Emnet bliver behandlet nærmere i [[Wikimedia for viderekommene|Wikimedia for viderekommene]]. *'''Udskriftsvenlig udgave''' :Det er ofte svært at udskrive en side fra en hjemmeside, derfor har du her et link til en speciel side der er særlig velegnet til udskrift. *'''Permanent link''' :Wiki'en udvikler sig konstant, hvad du ser i dag, kan være fuldstændigt ændret i morgen. Hvis du har brug for at linke til en bestemt side, f.eks. til en opgave eller en avisartikel, kan du her få et permanent link til det du ser nu, det er måske ikke den nyeste udgave af artiklen, men dine læsere vil kunne se hvad du så da du skrev opgaven. *'''Andre sprog''' :Mange wiki'er findes på flere sprog, så for at kunne finde en tilsvarende artikel på et af de andre er der her samlet et antal links. ===Menuen i toppen=== Menuen i toppen variere lidt alt efter om du er anonym, registreret bruger, eller administrator. Det første billede viser hvad du vil se som en anonym bruger. *'''Artikelfaneblad''' :Artikelfanebladet leder altid tilbage til hvor du står nu, uanset hvad du var ved at lave. *'''Diskussionsfaneblad''' :Hver artikel i wiki'en har en diskussionsside, her kan du f.eks. komme med forslag til ændringer, du har brug for hjælp til at udføre. Diskussionssiderne behandles nærmere i afsnittet [[Kom godt igang med Wikimedia#Deltager i diskussioner|Deltagelse i diskussioner]]. *'''Vis kilden/Rediger faneblad''' :Det er her du kan lave dine bidrag, hvordan du gør bliver gennemgået senere. Som du kan se hedder fanebladet på dette billede ''Vis kilden'', desværre er der nogen der morer sig med at ødelægge hvad vi bygger op, og vi er derfor indimellem nød til at beskytte særligt udsatte sider. Når fanebladet hedder ''Vis kilden'' betyder det derfor at du ikke kan redigere artiklen. Der er dog forskellige beskyttelsesgrader, i dette tilfælde behøver du kun at logge ind med dit brugernavn for at ændre artiklen, andre bliver du nød til at kontakte en administrator for at redigere. *'''Historik faneblad''' :Indimellem kan det være interresant at se hvem der har skrevet en bestemt del af artiklen, det kan du under historik fanebladet da alle versioner af artiklen er gemt her, hvordan du læser listen gennemgår vi senere. *'''Opret bruger/log på''' :Her kan du logge på eller oprette dit eget brugernavn, hvordan man gør behandles i næste kapitel. ==Oprettelse som bruger== *Hvorfor oprette et brugernavn *Hvordan gør man. ==Tekstformatering== *Hvordan laver man en overskrift *Hvordan laver man fed og krusiv tekst *Hvordan laver man et linieskift *Hvordan laver man en liste *Hvoedan laver man en vanret linie *Hvornår starter man med mellemrum ==Deltagelse i diskussioner== *Diskussionssider *Underskrifter ==Links== *Interne links *Eksterne links *Sproglinks *Wikiprojekt links *ISBN ==Tabeller grundlæggende== *Oprettelse af en simpel tabel ==Billeder== *Indsættelse af billeder *tumbs ==Brug af skabeloner== *Indsæt en skabelon *sæt parametre Wikimedia for viderekommene 3147 8528 2006-10-08T14:48:14Z Bisgaard 36 ny bog ==Indledning== *Hvad er formålet med bogen *øvelser til bogen *kontakt ved spørgsmål en administrator ==Tekstformatering== *Hvordan justere man en tekst til venstre højre eller center *Specielle symboler *Skjulte kommentare ==Indholdsfortegnelse== *Flytte og skjule indholdsfortegnelsen ==Kategorier== *Inddele artikler i kategorier *Oprette kategorier ==Billeder avanceret== *Upload af billeder *Indsættelse af links ==Tabeller avanceret== *Ændring af baggrundsfarver *Ændring af rammer *Ændring af rækkebredde *Ændring af kolonnehøjde *Sammenfletning af celler. ==Fodnoter== *Hvordan og hvorfor ==Håndtering af sider== *Omdirigering af sider *Flytte sider ==Indstillinger på brugersiderne== *Ændring af e-mail adresse *Ændring af sprog *Ændring af signatur ==Administration== *Sletning af sider *Gendannelse af sider *Blokering af brugere og ip'er Avanceret wikikodning 3148 8529 2006-10-08T14:49:47Z Bisgaard 36 ny bog ==Indledning== *Hvad er formålet med bogen ==Oprettelse/redigering af skabeloner== *Hvordan opretter man en ny skabelon *de specielle skabelonkommandoer ==Inputbokse== *Hvad er det *specielle koder ==Botstatus== *Hvordan og hvorfor ==Magiske ord== Billede:Brugerflade1.png 3149 8531 2006-10-09T19:04:40Z Bisgaard 36 Screendump fra wikibooks brugerflade, dele af billedet kan være beskyttet af ophavsret. == Beskrivelse == Screendump fra wikibooks brugerflade, dele af billedet kan være beskyttet af ophavsret. == Licens == {{GFDL}} Skabelon:Bruger fr-1 3150 8535 2006-10-11T11:25:15Z Eevee 73 {{Brugersprog1|fr|Cette personne peut contribuer avec un niveau '''[[:Kategori:Brugere fr-1|élémentaire]]''' de '''[[:Kategori:Brugere fr|français]]'''.}} Skabelon:Bruger eo-1 3151 8536 2006-10-11T11:26:08Z Eevee 73 {{Brugersprog1|eo|Ĉi tiu uzanto povas komuniki per '''[[:Kategori:Brugere eo-1|baza]]''' nivelo de '''[[:Kategori:Brugere eo|Esperanto]]'''.}} WikiKogebogen/Blomkålsgratin 3153 8831 2006-12-07T16:42:14Z Bisgaard 36 kat +typo == Blomkålsgratin (4 pers.) == ===Ingredienser=== {| |align=right|1 |Blomkålshoved |- |align=right|50g |smør |- |align=right|75g |mel |- |align=right|4 |æg |- |align=right|3dl |mælk (til rette konsistens) |- |align=right| |rasp |- |align=right| |salt og peber |} ===Fremgangsmåde=== Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med melet. Spæd med mælk. Kog igennem nogle minutter mens der røres. Køl opbagningen af til lunken. Del blomkålen i buketter Smør formen og drys med rasp (vend formen så raspen sidder som en skorpe og gem overskuddet til at drysse over) Del æg og pisk æggehviderne stive Rør æggeblommerne i den afkølede masse. Vend den piskede æggehvide i massen. Smag til med salt og peber. Fordel blomkålsbuketterne i fadet. Hæld massen ud over blomkålsbukketterne. Drys rasp over og bag gratinen nederst i ovnen ved 175 - 200 grader i ca. 1 time. Serveres med koldt smør. === Variant === Hvis du ikke kan lide den kraftige blomkålssmag med lidt bid i blomkålen Kog blomkålen fem minutter Erstat halvdelen af mælken med kogevandet. Bag ved 175 grader i ca. 1 time [[Kategori:WikiKogebogen]] Billede:Billede006.jpg 3155 8590 2006-10-22T15:15:11Z Julian red 162 picture of me == Beskrivelse == picture of me == Licens == {{GFDL-self}} MediaWiki:Allpages-summary 3157 8615 2006-10-25T17:34:21Z MediaWiki default MediaWiki:Ancientpages-summary 3158 8616 2006-10-25T17:34:21Z MediaWiki default MediaWiki:Blocked-mailpassword 3159 8737 2006-11-15T16:45:56Z Bisgaard 36 oversat Din IP-adresse er blokeret fra at redigere, og for at undgå misbrug har du derfor heller ikke tilladelse til at bruge funktionen til gendannelse af kodeord. MediaWiki:Booksources-summary 3160 8618 2006-10-25T17:34:21Z MediaWiki default MediaWiki:Brokenredirects-summary 3161 8619 2006-10-25T17:34:22Z MediaWiki default MediaWiki:Deadendpages-summary 3162 8620 2006-10-25T17:34:22Z MediaWiki default MediaWiki:Deadendpagestext 3163 8621 2006-10-25T17:34:22Z MediaWiki default The following pages do not link to other pages in this wiki. MediaWiki:Disambiguations-summary 3164 8622 2006-10-25T17:34:22Z MediaWiki default MediaWiki:Doubleredirects-summary 3165 8623 2006-10-25T17:34:22Z MediaWiki default MediaWiki:Editinguser 3166 8624 2006-10-25T17:34:23Z MediaWiki default Redigerer $1 MediaWiki:Feed-atom 3167 8627 2006-10-25T17:34:26Z MediaWiki default Atom MediaWiki:Feed-rss 3168 8628 2006-10-25T17:34:26Z MediaWiki default RSS MediaWiki:Imagelist-summary 3169 8629 2006-10-25T17:34:26Z MediaWiki default MediaWiki:Ipblocklist-summary 3170 8630 2006-10-25T17:34:27Z MediaWiki default MediaWiki:Lastmodifiedat 3171 8631 2006-10-25T17:34:27Z MediaWiki default Denne side blev senest ændret den $2, $1. MediaWiki:Lastmodifiedatby 3172 8632 2006-10-25T17:34:27Z MediaWiki default Denne side blev senest ændret $2, $1 af $3. MediaWiki:Listredirects-summary 3173 8633 2006-10-25T17:34:27Z MediaWiki default MediaWiki:Listusers-summary 3174 8634 2006-10-25T17:34:27Z MediaWiki default MediaWiki:Lonelypages-summary 3175 8635 2006-10-25T17:34:28Z MediaWiki default MediaWiki:Lonelypagestext 3176 8636 2006-10-25T17:34:28Z MediaWiki default The following pages are not linked from other pages in this wiki. MediaWiki:Longpages-summary 3177 8637 2006-10-25T17:34:28Z MediaWiki default MediaWiki:Mimesearch-summary 3178 8638 2006-10-25T17:34:28Z MediaWiki default MediaWiki:Mostcategories-summary 3179 8639 2006-10-25T17:34:29Z MediaWiki default MediaWiki:Mostimages-summary 3180 8640 2006-10-25T17:34:29Z MediaWiki default MediaWiki:Mostlinked-summary 3181 8641 2006-10-25T17:34:29Z MediaWiki default MediaWiki:Mostlinkedcategories-summary 3182 8642 2006-10-25T17:34:29Z MediaWiki default MediaWiki:Mostrevisions-summary 3183 8643 2006-10-25T17:34:29Z MediaWiki default MediaWiki:Newimages-summary 3184 8644 2006-10-25T17:34:30Z MediaWiki default MediaWiki:Newpages-summary 3185 8645 2006-10-25T17:34:30Z MediaWiki default MediaWiki:Pagecategories 3186 8646 2006-10-25T17:34:30Z MediaWiki default Kategorier MediaWiki:Popularpages-summary 3187 8647 2006-10-25T17:34:30Z MediaWiki default MediaWiki:Preferences-summary 3188 8648 2006-10-25T17:34:30Z MediaWiki default MediaWiki:Prefixindex-summary 3189 8649 2006-10-25T17:34:30Z MediaWiki default MediaWiki:Revdelete-nooldid-text 3190 8650 2006-10-25T17:34:31Z MediaWiki default You have not specified target revision or revisions to perform this function on. MediaWiki:Revdelete-nooldid-title 3191 8651 2006-10-25T17:34:31Z MediaWiki default No target revision MediaWiki:Searcharticle 3192 8652 2006-10-25T17:34:31Z MediaWiki default Gå til MediaWiki:Shortpages-summary 3193 8653 2006-10-25T17:34:32Z MediaWiki default MediaWiki:Specialpages-summary 3194 8654 2006-10-25T17:34:32Z MediaWiki default MediaWiki:Throttled-mailpassword 3195 8655 2006-10-25T17:34:32Z MediaWiki default A password reminder has already been sent, within the last $1 hours. To prevent abuse, only one password reminder will be sent per $1 hours. MediaWiki:Tog-nolangconversion 3196 8656 2006-10-25T17:34:32Z MediaWiki default Disable variants conversion MediaWiki:Uncategorizedcategories-summary 3197 8658 2006-10-25T17:34:33Z MediaWiki default MediaWiki:Uncategorizedimages-summary 3198 8659 2006-10-25T17:34:33Z MediaWiki default MediaWiki:Uncategorizedpages-summary 3199 8660 2006-10-25T17:34:33Z MediaWiki default MediaWiki:Unusedtemplates-summary 3200 8661 2006-10-25T17:34:33Z MediaWiki default MediaWiki:Unwatchedpages-summary 3201 8662 2006-10-25T17:34:33Z MediaWiki default MediaWiki:Userrights-summary 3202 8664 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default MediaWiki:Variantname-kk 3203 8665 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default kk MediaWiki:Variantname-kk-cn 3204 8666 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default kk-cn MediaWiki:Variantname-kk-kz 3205 8667 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default kk-kz MediaWiki:Variantname-kk-tr 3206 8668 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default kk-tr MediaWiki:Wantedcategories-summary 3207 8669 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default MediaWiki:Wantedpages-summary 3208 8670 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default MediaWiki:Watchthisupload 3209 8671 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default Watch this page MediaWiki:Whatlinkshere-barrow 3210 8672 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default < MediaWiki:Whatlinkshere-summary 3211 8673 2006-10-25T17:34:34Z MediaWiki default Scienceshow/Vejledninger/Simpel elektromotor 3213 8689 2006-11-02T09:03:27Z 80.199.247.210 ffg Kemiske Undervisningsforsøg 3215 8701 2006-11-05T15:55:02Z Suneh 147 Dette er forsøg, som har været afprøvet i kurset Kemiske Undervisningforsøg på Københavns Universitet, efterår 2006. Det er varierende, i hvor høj grad der er tale om umiddelbart brugbare øvelsesvejledninger, men i hvert fald er der litteraturhenvisninger, så man kan finde vejledningerne gennem biblioteker etc. [[Ammoniakspringvandet]] [[Tyndtlagschromatografi af levnedsmiddelfarver]] [[Krystalhaven]] [[Salinitetsmåling ved mikroskala Mohr-titrering]] [[Luminol]] [[Klorinindhold ved konduktometrisk titrering]] [[Fremstilling af kobber fra malachit]] [[Substitution i organiske stoffer]] [[Cis- og transbutendisyre]] ---- [[Tom skabelon]] - bruges når man skal lægge en ny vejledningsbeskrivelse ind Tom skabelon 3216 8698 2006-11-05T15:23:07Z 83.88.128.230 =====Udført af===== Skriv navn og kontaktinfo - fx. mailadresse. =====Kategorier===== Almen/uorganisk ELLER organisk kemi Demonstrationsforsøg ELLER elevforsøg =====Litteraturhenvisning===== Hvor kan man finde den originale vejledning? ==Selve forsøget== =====Formål===== Een linie =====Beskrivelse===== Resumé, afvigelse fra vejledning, beregninger, resultater, beregninger, svar på spørgsmål. =====Pædagogiske kommentarer===== Risikomomenter? Nødvendige elevforudsætninger? Nødvendigt udstyr? Tidsforbrug? Er øvelsen egnet til gymnasiebrug eller kan den tilpasses? Ammoniakspringvandet 3217 8699 2006-11-05T15:32:43Z Suneh 147 =====Udført af===== Sune Håkansson - --[[Bruger:Suneh|Suneh]] 5. nov 2006 kl. 15:32 (UTC) =====Kategorier===== Almen/uorganisk Demonstrationsforsøg =====Litteraturhenvisning===== Aurum 1 øvelseshæfte, kapitel 3 ==Selve forsøget== =====Formål===== At demonstrere visse syre/base-reaktioner =====Beskrivelse===== '''1. Ammoniakspringvand''' NH3(g) i en kolbe opløses let i vand, så få dråber giver undertryk. Vand med phenolphtalein suges op, og giver et farvet springvand inde i kolben. Kolben skal være godt tør i forvejen. Udstyret skal være forsvarligt fastspændt, udføres i stinkskab. NH3(aq)+NaOH(s) --> NH3(g)+NaOH(aq) NH3(g) --> NH3(aq) NH3(aq)+H2O --> NH4+ + OH-(aq) '''2. Salmiaktåge''' NH3(g)+HCl(g) --> NH4Cl(s) Ammoniak og hydrogenchlorid afdamper under et glaskar, og syre/base-reaktionen i gasfase producerer en hvid tåge af NH4Cl(s). De hvide aflejringer smager af salmiak. Udføres i stinkskab. =====Pædagogiske kommentarer===== Risikomomenter: Ved begge forsøg arbejdes med stærke syrer og baser, og konc. ammoniakopløsning bør håndteres i stinkskab. Elevforudsætninger: Ingen praktiske forudsætninger. Teoretisk forudsætter det basal indføring i syre/base-kemi, egnet til C-niveau. Nødvendigt udstyr : Simpelt udstyr, men til ammoniakspringvandet bør man nok i forvejen sikre sig at man har de passende kolber, propper etc. Tidsforbrug: Omkring en halv time. Kan helt sikkert nås i en enkelttime. Øvelsen er velegnet til gymnasiebrug. Der kan demonstreres visse relevante reaktioner, og de visuelle effekter er overbevisende. Krystalhaven 3218 8702 2006-11-05T16:01:34Z Suneh 147 =====Udført af===== Sune Håkansson - --[[Bruger:Suneh|Suneh]] 5. nov 2006 kl. 16:01 (UTC) =====Kategorier===== Almen/uorganisk Demonstrationsforsøg =====Litteraturhenvisning===== ”Kemiske demonstrationsforsøg”, Haagensen og Parbo, s. 206 ==Selve forsøget== =====Formål===== At demonstrere flotte effekter som kan forklares ved osmose og fældningsreaktioner. =====Beskrivelse===== En opløsning af natriumsilikat (vandglas, Na2SiO3(aq)) tilsættes farvede krystaller af forskellige undergruppesalte. Der vokser flotte ”træer” op fra krystallerne. Saltene (chlorid- og nitratsalte) er alle ret letopløselige i vand, så der sker en opløsning på overfladen. Imidlertid er silikatsaltene meget tungtopløselige, så metalionerne udfælder straks igen som silikat. Det sker i en tynd hinde brøkdele af en millimeter fra den oprindelige krystal, og denne hinde er semipermeabel for vand. Derfor stiger det osmotiske tryk på indersiden, hvor saltkoncentrationen stiger, og hinden brister snart igen. Processen starter forfra, men en anelse længere ude i opløsningen, og ”træet” vokser. =====Pædagogiske kommentarer===== Risikomomenter? Nødvendige elevforudsætninger? Nødvendigt udstyr? Tidsforbrug? Er øvelsen egnet til gymnasiebrug eller kan den tilpasses? 1. Risikomomenter? Det er svært at få øje på nogen. 2. Elevforudsætninger, teoretiske og praktiske? Ingen praktiske forudsætninger. Teoretiske forudsætninger er begrænsede, og drejer sig blot om opløselighed/fældningsreaktioner og osmose. 3. Nødvendigt udstyr - er det for specielt? Ingen særlige krav. 4. Hvor lang tid tog du om at udføre øvelsen? Hurtigt udført (5 min) men en del ventid for det fulde resultat – mindst en halv time. 1. Kan den nås i løbet af en enkelttime? Ja, hvis man starter med det samme. 5. Er øvelsen velegnet til gymnasiebrug? Det vil jeg mene. Billede:Periodiske System Reduceret.pdf 3219 8704 2006-11-05T16:41:20Z Suneh 147 Grundstoffernes periodiske system. Begrænset mængde oplysninger, som omtrent svarer til det strengt nødvendige for gymnasiets kemiundervisning. Noget af teksten er meget småt, og bliver gnidret på dårlige printere og kopimaskiner. == Beskrivelse == Grundstoffernes periodiske system. Begrænset mængde oplysninger, som omtrent svarer til det strengt nødvendige for gymnasiets kemiundervisning. Noget af teksten er meget småt, og bliver gnidret på dårlige printere og kopimaskiner. == Licens == {{GFDL-self}} WikiKogebogen/Æbleskiver 3220 8825 2006-12-07T16:30:49Z Bisgaard 36 kat [[Billede:Aebleskiver.jpg|thumb|310px|Æbleskiverne bages på begge sider.]] ==Ingredienser== * 50 g gær * 1/2 l sødmælk * 7 æg * 500 g mel * 2-3 tsk. Kardemomme eller revet skal af en citron * Smør til bagning * Æblemos (gerne af 'Belle de Boskoop') ==Fremgangsmåde== Rør gæren ud i lidt kuldslået mælk. Pisk æggehviderne så stive, at en top af dem holder formen. Riv den gule del fra en økologisk citron. Rør æggeblommerne grundigt sammen med melet og resten af mælken, og tilsæt efter smag enten kardemomme eller reven citronskal. Vend forsigtigt de piskede hvider ned i massen. Stil dejen til hævning i 30 min. eller til den har fået ca. dobbelt størrelse. Varm æbleskivepanden godt op og bag æbleskiverne i de velsmurte huller. Når et hold æbleskiver er klar til at blive vendt, kan man lægge en skefuld æblemos ned i midten af hver. Tilføj lidt ekstra smør, hver gang en ny forsyning skal bages. [[Kategori:WikiKogebogen]] Wikikogebogen/Æbleskiver 3221 8709 2006-11-05T18:07:56Z Sten 8 Wikikogebogen/Æbleskiver flyttet til WikiKogebogen/Æbleskiver: k --> K #REDIRECT [[WikiKogebogen/Æbleskiver]] WikiKogebogen/Æbleskive 3222 8710 2006-11-05T18:09:25Z Sten 8 #redirect [[WikiKogebogen/Æbleskiver]] #redirect [[WikiKogebogen/Æbleskiver]] WikiKogebogen/Millionbøf 3224 8720 2006-11-11T19:19:53Z 83.73.218.33 rettet stavefejl '''Millionbøf''' er en særlig dansk oksekødsret, der kan serveres med både kartofler (evt. moste), pasta og ris. Der bruges hakket oksekød, som svitses med løg og peber. Blandingen laves til en sauce med mel og mælk + evt. vand, og tilsættes sort kulør så saucen bliver brun. Smages til med salt efter behag. Portion til 3-4 personer kræver: * 500g hakket oksekød * 1 stort eller 2 små hakkede løg * 1-3 knivspids stødt sort peber * 3/4 dl mel * ½ liter mælk * evt. vand * 1-3 sp.sk. madkulør * 1 sp.sk. salt (ca.) WikiKogebogen/Havregrød 3226 8832 2006-12-07T16:43:14Z Bisgaard 36 kat Det er nemt at lave havregrød. Brug en af følgende opskrifter: {| border="1" |+ ''Ingredienser i havregrød'' ! Den simple ! Med mælk ! For mælkeallergikere |- | valign="top" | 1 del havregryn 2 dele vand || 1 del havregryn 1 del [[w:mælk|mælk]] 1 del vand || 1 del havregryn 1 del [[w:soyamælk|soyamælk]] 1 del vand |- | colspan="3" align="center" | 1 [[w:knivspids|knivspids]] salt per deciliter havregryn |} Tag en gryde og hæld ingredienserne i. Varm op ved middel varme. Rør rundt, så det ikke koger på bunden. Når havregrøden begynder at boble bliv ved med at røre indtil grøden har den rette konsistens. Tag den af komfuret. Hæld grøden op mens den er varm, og stil gryden i blød så det er nemt at vaske den af bagefter. Man kan lave mange varianter: * Tilsæt frisk [[w:frugt|frugt]] i små stykker på den varme grød, eller tilsæt [[w:rosin|rosin]]er lige inden grøden er kogt færdig. * Spis grøden med mælk på. * Hvis du er til lidt sødt kan du putte en [[w:smør|smør]]klat i midten og drysse [[w:kanel|kanel]]sukker på. [[Kategori:WikiKogebogen]] MediaWiki:Antispoof-name-conflict 3227 8731 2006-11-15T16:31:05Z Bisgaard 36 oversat Navnet "$1" minder for meget om den eksisterende konto "$2". Vælg venligst et andet navn. MediaWiki:Antispoof-name-illegal 3228 8732 2006-11-15T16:33:15Z Bisgaard 36 oversat Navnet "$1" er ikke tilladt for at forhindre forvirrende eller efterlignende brugernavne: $2. Vælg venligst et andet navn. MediaWiki:Boardvote notstarted 3229 8738 2006-11-15T16:47:55Z Bisgaard 36 oversat Afstemningen er endnu ikke begyndt MediaWiki:Categorytree 3230 8741 2006-11-15T16:52:45Z Bisgaard 36 oversat Kategoritræ MediaWiki:Categorytree-collapse 3231 8742 2006-11-15T16:53:19Z Bisgaard 36 oversat fold sammen MediaWiki:Categorytree-expand 3232 8743 2006-11-15T16:53:52Z Bisgaard 36 oversat fold ud MediaWiki:Categorytree-header 3233 8744 2006-11-15T16:54:46Z Bisgaard 36 oversat Indtast et kategorinavn for at se indholdet som en træstruktur. Bemærk at dette kræver en avanceret [[:w:JavaScript|JavaScript]]-funktionalitet kendt som [[:W:AJAX|AJAX]]. Hvis du har en meget gammel browser eller har slået JavaScript fra, vil det ikke virke. MediaWiki:Categorytree-load 3234 8745 2006-11-15T16:56:41Z Bisgaard 36 oversat hent MediaWiki:Categorytree-loading 3235 8746 2006-11-15T16:57:10Z Bisgaard 36 oversat henter MediaWiki:Categorytree-mode-all 3236 8747 2006-11-15T16:57:38Z Bisgaard 36 oversat alle sider MediaWiki:Categorytree-mode-pages 3237 8748 2006-11-15T16:58:35Z Bisgaard 36 oversat vis sider undtagen billeder MediaWiki:Categorytree-not-found 3238 8749 2006-11-15T16:59:14Z Bisgaard 36 oversat Kategorien $1 blev ikke fundet MediaWiki:Categorytree-show-list 3239 8750 2006-11-15T16:59:55Z Bisgaard 36 oversat Vis som liste MediaWiki:Categorytree-show-tree 3240 8751 2006-11-15T17:00:30Z Bisgaard 36 oversat Vis som træ MediaWiki:Categorytree-tab 3241 8752 2006-11-15T17:01:07Z Bisgaard 36 oversat Træ MediaWiki:Categorytree-too-many-subcats 3242 8753 2006-11-15T17:01:37Z Bisgaard 36 oversat Der er for mange underkategoriter til, at de kan vises som træ. MediaWiki:Cite croak 3243 8754 2006-11-15T17:02:27Z Bisgaard 36 oversat Citering døde; $1: $2 WikiKogebogen/Juledrømme 3246 9052 2006-12-15T13:51:37Z Bisgaard 36 kat Opskrift på vanillekranse 400 g mel 250 g smør 200 g sukker 1/2 æg 50 g hakkede mandler 1 stang god vanille Bland smør, sukker, æg og vanille godt sammen og tilsæt melet. Dejen formes som kranse og bages 10 min. ved 160°C i varmluftovn [[Kategori:WikiKogebogen]] WikiKogebogen/Tykmælk 3248 8819 2006-12-07T16:04:12Z Bisgaard 36 tilpasset 1 liter sødmælk, 1 deciliter piskefløde, varmes op til det er håndvarmt, derefter tilsættes 1 deciliter kærnemælk. Tildækkes med et klæde og hviler ved stuetemperatur i 18-20 timer, stilles derefter i køleskab og efter få timer er det klar til servering. Tilbehør: *revet [[WikiKogebogen/Rugbrød|Rugbrød]] *[[WikiKogebogen/Ymerdrys|Ymerdrys]] *[[WikiKogebogen/Mysli|Mysli]] [[Kategori:WikiKogebogen]] Byg en snehule 3249 8839 2006-12-08T21:47:31Z Bisgaard 36 billede +kat [[billede:Igloo finito.jpg|thumb|Snehule]] Materialer til opførelse af en '''snehule''': * Tøsne, gerne i et 30 cm tykt lag. * Slæde eller trillebør. * Meget stor fukssvans eller noget som kan bruges som snekniv: En savklinge, en paletkniv eller andet langt smalt metal. Når man bygger en snehule, så skal man bygge i en facon som den spidse ende af et æg. Det er meget svært at presse sneen hårdt nok sammen. Derfor er det nemmest at bygge hulen af store kugler som man skærer op i skiver, med en stor fukssvans. Når du har rullet en stor kugle, så skærer du den mest runde ende af til top på snehulen. Toppen køres væk på trillebør eller slæde og gemmes bort, så ingen træder på den. Resten af kuglen skæres op i skiver og af skiverne udvælger man en, som er særlig rund, i den ene side. Denne halvskive skal bruges som bue over døren. Den runde side saves af og køres bort. De resterende skiver stilles op i en cirkel, så de hælder lidt indad. De to største sættes på hver side af døråbningen. Nu bygger man siden op af skiver fra mindre snekugler, som man murer sammen med blød sne. Når væggen er blevet høj nok skal der en bue over døråbningen, så tid at hente den halve skive, som man gemte før. Man prøver først om halvskiven kan nå fra side til side; ellers må man bygge lidt til i siderne. Så saver man et vandret hak i hver side af dørkarmen til spidserne på halvskiven. Nu sætter man halvskiven op med den buede side opad. Halvskiven mures først godt fast. Derefter skæres midten af skiven ud, forsigtigt lidt ad gangen, således at der bliver en bue over døren. Det er den runde kant som er det stærkeste i en sneskive, da kanten er hårdt presset sammen under hele den store kuglens vægt, hvorimod midten er blød, da den er lavet da kuglen var lille og let. Når væggen begynder at nå sammen på midten, skærer man kanten jævnt, vandret af, og henter den store endeskive, som man gemte i begyndelsen. Det er ikke nemt, for der skal både være nogen uden for snehulen, som løfter op, og nogen inden i snehulen, som tager imod. Hvis du får hård nattefrost kan du vande snehulen, så den bliver til is og så stærk, at man kan stå oven på den. Man kan godt være heldig at redde en snehule, fra et regnvejr, ved at lægge plastik over, men sneen i Danmark er kun til låns. [[Kategori:Bogstubbe]] Kategori:Bogstubbe 3251 8841 2006-12-08T22:03:09Z Bisgaard 36 ny kategori Kategorien indeholder artikler der mangler en bog. Det er ofte tekster den danske Wikipedia har kasseret, men alligevel er for gode til at smide væk. [[Kategori:Bøger]] Boghylde:Dansk 3252 8843 2006-12-10T11:05:21Z 87.53.40.188 find gratis dansk-rumænsk ordbog gratis ordbog Tekst (HTML) 3253 8845 2006-12-10T18:56:44Z Grey-Fox 182 Oprettede side om HTML tekst Der eksistere utrolig mange tekst typer til HTML, men vi starter med de grundlæggende. <pre><h1>Dette er den største skrift type</h1></pre> <h1>Dette er den største skrift type</h1> <pre><h2>Dette er en smule mindre</h2></pre> <h2>Eksempel</h2> <pre><h3>Lidt mindre</h3></pre> <h3>Eksempel</h3> <pre><h4>Anden mindste</h4></pre> <h4>Eksempel</h4> <pre><h5>Mindste!</h5></pre> <h5>eksempel</h5> Dansk i læreruddannelsen 3255 9060 2006-12-18T08:24:08Z Ten 177 Dette er forsøget på at skabe en bog for danskstuderende i læreruddannelsen. Bogen skal rumme definitioner af begreber der bruges i dansk i læreruddannelsen. Bogen er startet i december 2006 af et hold lærerstuderende på Haderslev Seminarium i samarbejde med deres lærer Torsten Enemærke. I første omgang med henblik på at være en støtte for holdet til eksamen i juni 2007. Håbet er at andre vil medvirke til at udvikle bogen med det perspektiv at den kan blive et brugbart redskab for alle danskstuderende i læreruddannelsen. [[A]], [[B]], [[C]], [[D]], [[E]], [[F]], [[G]], [[H]], [[I]], [[J]], [[K]], [[L]], [[M]], [[N]], [[O]], [[P]], [[Q]], [[R]], [[S]], [[T]], [[U]], [[V, W]], [[X]], [[Y]], [[Z]], [[Æ]], [[Ø]], [[Å]] [[Begreber i eksamensopgaver]] [[Børnelitteratur]] [[Fagdidaktik]] [[Genrer]] [[Litteraturhistorie]] [[Litteraturteorier]] [[Tekstanalytiske begreber]] ''[[En lille guide til opbygningen af bogen]]'' [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Begreber i eksamensopgaver 3256 9028 2006-12-14T14:36:21Z Bisgaard 36 kat En oversigt over de begreber der er anvendt i de seneste 5 års centralt stillede eksamensopgaver med korte definitioner. Opgaveformuleringer findes på EMU http://www.emu.dk/sem/fag/dan/kerneomraader/skreksopg/index.html. Her findes også eksempler på bedømte eksamensopgaver. [[analysere]] [[beskrive]] [[karakterisere]] Andre forhold knyttet til den centralt stillede skriftlige eksamen. [[Kommatering]] [[Citater]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Beskrive 3257 8987 2006-12-14T14:23:23Z Bisgaard 36 kat Beskrivelsen er en neutral gengivelse af de væsentlige elementer i teksten. Det er et svar på spørgsmålet: Hvad indeholder teksten? Beskrivelsen kan være citerende eller parafraserende (gengivende i eget sprog følgende teksten kronologi) ''Et eksempel: HCA (Fyrtøjet): "Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen, en, to, en, to" Beskrivelsen: Eventyret starter med at der kommer en soldat gående hen ad vejen'' Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Karakterisere 3258 9005 2006-12-14T14:29:43Z Bisgaard 36 kat Karakteristikken er en pointeret beskrivelse af teksten der gengiver centrale særlige træk ved teksten. ''Et eksempel: HCA (Fyrtøjet): "Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen, en, to, en, to" Eventyret indledes ukarakteristisk uden indledningsformlen 'Der var engang'. Der er i sproget lagt vægt på det rytmiske (en to) som understøtter de mundtlige træk som HCAs skriftsprog har.'' Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Kommatering 3259 9006 2006-12-14T14:29:59Z Bisgaard 36 kat Fra januar 2004 har der kun været et kommasystem i Danmark. Man skal vælge i den enkelte tekst at bruge kommasystemet konsekvent. Dvs at man vælger om man vil bruge startkomma (komma foran ledsætninger) eller ikke. Mere information og øvelser kan fås på Dansk Sprognævns hjemmeside: www.dsn.dk. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Citater 3260 8990 2006-12-14T14:24:50Z Bisgaard 36 kat Det officielle bestemmelser (august 2006) om citatbrug er: Det er tilladt i besvarelsen at citere tekstafsnit (kilder, medbragte notater eller tekstafsnit der er udarbejdet før prøven, fx i forberedelsestiden). Følgende krav til redigering skal overholdes · citater skal tydeligt markeres i teksten med citationstegn og/eller kursiv. Det gælder også tekster der er udarbejdet før prøven, fx i forberedelsestiden, enten individuelt eller i grupper (og som indarbejdes i den enkelte studerendes tekst). · citater skal være forsynet med kildeangivelse i den løbende tekst eller som note. Overtrædelse af ovennævnte krav til redigering af kilder/citater vil medføre · negativ indflydelse på karakteren, eller · at besvarelsen forkastes som en individuel besvarelse og derfor ikke bedømmes, og/eller · at den studerende eventuelt bortvises fra de følgende prøver i eksamensterminen Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Litteraturhistorie 3261 8982 2006-12-14T13:55:11Z Ten 177 Begreberne her er i første omgang indført i forbindelse med et forløb i foråret 2007. [[Tidslinje - oversigt over de forskellige perioder]] - [[Oldtiden]] - [[Middelalderen]] - [[Renæssance og reformationen]] - [[Barokken]] - [[Romantikken]] - [[Poetisk realisme og Biedermeier]] - [[Det moderne gennembrud]] - [[Modernisme]] Børnelitteraturhistorie - [[børnelitteraturhistorie]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] Billede (HTML) 3262 8873 2006-12-11T19:23:40Z Grey-Fox 182 Gjorde det lige lidt mere overskueligt :-) Programmering med at sætte billeder ind i Html er nemt nok, men det er reglerne inden for området der er lidt dumme, men man forstår på alle måder hvorfor disse regler er der, men reglerne er som følger du må ikke kopier et andet billede og sætte det ind på din hjemmeside uden at spørger eller skrive kilde kode/navn ved, der har ikke rigtigt være store sager med det i Danmark inu, men det kan få store følger. Koden er: <pre> <img src="url/billede.fil type" title="billedes navn"> </pre> Fil type En fil type er som eks. .jpg eller .gif som er to billede fil typer alle browes med sikkerhed kan læse, .png er lavet til nettet, men ikke alle browes læser den helt rigtigt, desvære. Er under udarbejde men mere kommer, du må meget gerne skrive mere ind. Film 3263 9089 2006-12-19T18:32:27Z Ten 177 De mange begreber knyttet til filmanalyse kan man finde på [http://www.dfi.dk dfi.dk] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Litteraturteorier 3264 9030 2006-12-14T14:37:08Z Bisgaard 36 kat [[Nykritik]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Børnelitteraturhistorie 3265 9034 2006-12-14T14:39:37Z Bisgaard 36 kat Børnelitteraturhistorien har normalt ikke samme epokale inddeling som 'voksenlitteraturhistorien'. Torben Weinreich er den der senste har gennemskrevet børnelitteraturhistorien. En kort oversigt over børnelitteraturhistorien som Torben weinreich ser den kan findes på nettet. Man kan starte her: http://www.childbooks.dk/childbooks/html/litnet/lit_historie/1568-1800.html [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] K 3266 9004 2006-12-14T14:29:29Z Bisgaard 36 kat [[Karakterisere]], [[Kommatering]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] B 3267 9063 2006-12-18T08:33:23Z Ten 177 [[beskrive]], [[blicherske novelle]], [[børnelitteratur]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] A 3268 9067 2006-12-18T08:48:35Z Ten 177 [[Adaptation]], [[Argumentationsanalyse]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] C 3269 8989 2006-12-14T14:24:33Z Bisgaard 36 kat [[Citater]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] D 3270 8991 2006-12-14T14:25:16Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] E 3271 9081 2006-12-19T18:21:13Z Ten 177 [[Eventyr]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] F 3272 8993 2006-12-14T14:26:12Z Bisgaard 36 kat [[Fagdidaktik]] [[Film]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] G 3273 8996 2006-12-14T14:27:13Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] H 3274 8997 2006-12-14T14:27:29Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] I 3275 8998 2006-12-14T14:27:44Z Bisgaard 36 kat [[Internettets strukturer og genrer]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] J 3276 9003 2006-12-14T14:29:14Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] L 3277 9073 2006-12-18T09:01:17Z Ten 177 [[Lettal]], [[Litteratur]], [[lix]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] M 3278 9008 2006-12-14T14:30:44Z Bisgaard 36 kat [[Mediedidaktik]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] N 3279 9090 2006-12-20T08:34:35Z Ten 177 [[narrative novelledefinition]]; [[Novelledefinition ud fra fortællestruktur]], [[novelle]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] O 3280 9013 2006-12-14T14:32:22Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] P 3281 9014 2006-12-14T14:32:37Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Q 3282 9015 2006-12-14T14:32:53Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] R 3283 9016 2006-12-14T14:33:08Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] S 3284 9017 2006-12-14T14:33:23Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] T 3285 9018 2006-12-14T14:33:38Z Bisgaard 36 kat [[tematiske novelledefinition]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] U 3286 9020 2006-12-14T14:34:09Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] V 3287 8905 2006-12-12T16:22:15Z Ten 177 New page: Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] X 3288 9022 2006-12-14T14:34:51Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Y 3289 9023 2006-12-14T14:35:06Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Z 3290 9024 2006-12-14T14:35:22Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Æ 3291 9025 2006-12-14T14:35:37Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Ø 3292 9026 2006-12-14T14:35:50Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Å 3293 9027 2006-12-14T14:36:07Z Bisgaard 36 kat Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Genrer 3294 9087 2006-12-19T18:30:56Z Ten 177 Genrekarakteristik: - [[roman]] - [[novelle]] - [[drama, teater, skuespil]] - [[Lyrik]] - [[Viser]] - [[sagprosa]] - [[film]] - [[saga]] - [[folkeviser ]] - folke[[eventyr]] [[Internettets strukturer og genrer]] Link: Dansk wikepeida: [http://da.wikipedia.org/wiki/Genre genre] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] En lille guide til opbygningen af bogen 3295 9059 2006-12-18T08:22:53Z Ten 177 Bogen er tænkt opbygget så den kan bruges som opslagsværk. Så de enkelte artikler kan findes ved at gå ind på forsidens alfabet. Der udover er der nogle temaer som i en beskrivelse gennemgår elementer knyttet til temaet. Her aktiveres link til de begreber der er beskrevet eller ønskes beskrevet i bogen. Så den enkelte artikel (fx [[karakterisere]]) kan findes både via 'leksikonet' ([[K]]) og fra i hvert fald et af temaerne ([[Begreber i eksamensopgaver]]) . Det betyder at man skal huske også at lave henvisningerne når man skriver en artikel. Artiklerne må gerne være leksikonprægede. Vores forestilling er så at der i dem henvises til relevante links og bøger hvor begreberne findes mere udfoldet så man kan arbejde videre derfra. Hver side rummer altid forneden dels en henvisning til forsiden så man let kan komme tilbage til start dels en henvisning så siden optages i oversigten over wikibogen. Det er følgende tekst nederst på siden i redigeringen: ''<nowiki>Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]]</nowiki>'' Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Novelle 3296 9091 2006-12-20T08:44:44Z Ten 177 Som alle genrer har novellen ændret sig over tid. I traditionen betragtes den [[blicherske novelle]] som den klassiske novelle. Den har Søren Baggesen beskrevet i "Den blicherske novelle". Søren Bagggesen og J. Dines Johansen taler i "Novelle og kontekst" (1972) om tre typer af novelledefinitioner: a. Den [[narrative novelledefinition]] b. Den [[tematiske novelledefinition]] c. [[Novelledefinition ud fra fortællestruktur]] I denne bog findes også en kort gennemgang af novellens historie. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[kategori: Dansk i læreruddannelsen]] Blicherske novelle 3297 8988 2006-12-14T14:24:03Z Bisgaard 36 kat Søren Baggesen har i sin afhandling "Den blicherske novelle" (1965) har følgende formuleringer: "Grundtrækket i den blicherske novelle er den usædvanlige begivenhed opfattet som tolkningspunkt for et skæbnemønster, der er bundet i en realistisk opfattet virkelighed…" " den uskyldige lidelse er et af de mest karakteristiske træk ved den blicherske novelle…" "den blicherske novelle er i kraft af den konsekvente fortællerfiktion en udpræget episk form". Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Narrative novelledefinition 3298 9011 2006-12-14T14:31:40Z Bisgaard 36 kat En narrativ novelledefinition Novellen samler sig om en hovedbegivenhed som det fortalte tager sit udgangspunkt i eller leder henimod. Vægten lægges på handlingen som begivenhedsforløbet i teksten som inddrager personerne og deres motiver. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Tematiske novelledefinition 3299 9019 2006-12-14T14:33:50Z Bisgaard 36 kat En tematisk novelledefinition Man kan tale om tematiske novelledefinitioner, når der lægges vægt på den 'uhørte begivenhed' som tilfældet, tilværelsens irrationalitet der afgørende griber ind i den individuelle skæbne. Det kan enten ses som a. et punktuelt nedslag - hvor der lægges vægt på en specifik indholdsstørrelse eller b. en strukturering af flere indholdselementer som står som modsætninger. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Novelledefinition ud fra fortællestruktur 3300 9012 2006-12-14T14:31:59Z Bisgaard 36 kat Når novellen defineres ud fra fortællestrukturer lægges der vægt på at - novellen har indgået i en ramme (det har især spillet en rolle i ældre novellistik) - der er en skarp adskillelse mellem fortælletid og fortalt tid. - novellen er fortalt tilbageskuende som noget der var forgangent Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Tekstanalytiske begreber 3301 9031 2006-12-14T14:37:24Z Bisgaard 36 kat [[Fortælletekniske begreber]] [[Aktantmodel]] [[Berettermodel]] [[Kommunikationsmodel]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Fortælletekniske begreber 3302 9032 2006-12-14T14:37:37Z Bisgaard 36 kat Nogle fortælletekniske begreber: [[panoramisk]], [[scenisk]], [[beskrivende]], [[reflekterende]] [[jeg-fortæller]], [[åbenlys tredjepersonsfortæller]], [[skjult fortæller]] [[medsyn]], [[bagudsyn]] [[indresyn]], [[ydresyn]] [[direkte tale]], [[indirekte tale]], [[dækket direkte tale]], [[tankereferat]] [[fortalt tid]], [[fortælletid]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Fagdidaktik 3303 8995 2006-12-14T14:26:48Z Bisgaard 36 kat Fagdidaktik er refleksioner over valget af indholdet i danskundervisningen, overvejelser over de rammer, som undervisningen foregår i og over de undervisningsmetoder, der er ønskelige og mulige. Eksempler på fagdidaktiske overvejelser i tilknytning til danskområdet: [[Fælles mål]] Fagdidaktik i udvalgte områder: [[Mediedidaktik]] Nedenunder er der nogle citater fra en artikel af Sven Erik Henningsen om "Fagdidaktikkens rolle i læreruddannelsen". "Fagdidaktikkens rolle har i disse år ændret sig fra primært at være en planlægningsdidaktik til også at omfatte en vurderingsdidaktik: Det vil sige fra en teori, hvorefter man planlægger undervisning ved at formulere mål indhold, arbejdsformer osv. til en didaktik, der lægger vægt på forholdet mellem mål og resultat." SEH "Fagdidaktikken – i dette tilfælde danskdidaktikken – må forholde sig til og rumme indsigt fra: * de almen didaktiske områder – herunder teorier om undervisning og børns læring * udvikling af faget – i folkeskolen, i læreruddannelsen og de højere læreanstalter * den samfundsmæssige og kulturelle udvikling." SEH "Fagdidaktisk kompetence Denne brede opfattelse af fagdidaktik, kan uddybes og suppleres med en mere fokuseret, hvis opgave er: · at begrunde et fags eksistens i skolen/uddannelsen: Hvorfor findes faget dansk som obligatorisk fag i alle skolens klassetrin/ ungdomsuddannelser osv. · at udvælge og begrunde undervisningens indhold. Hvad er et væsentligt og relevant indhold i skolens danskundervisningen set i relation til faget mål og skolens formål? · at sikre en sammenhæng mellem undervisningens hvad, hvorfor og hvordan · at kunne forholde sig til forskellige fagsyn inden for faget og deltage i diskussioner heraf med kolleger, ledelse og forældre. · at kunne gå i dialog og samarbejde med andre fags selvforståelse i flerfaglige/tværfaglige forløb Fagdidaktikken beskæftiger sig både med en potential undervisning/læring (planlægning) og en faktisk undervisning (en gennemført, kritisk reflekteret og evalueret undervisning). En sådan forståelse af fagdidaktik indebærer, at den får to vigtige dimensioner: En normativ dimension: der beskæftiger sig med, hvordan undervisning i faget bør være (foreskrivende). Det er især her planlægningsdimensionen er central En deskriptiv/analytisk dimension: der forholder sig til, hvordan undervisnings- og læreprocesser faktisk forløber og hvad der kommer ud af dem. De to dimensioner kan ikke holdes adskilt. De giver derimod anledning til et indbygget dualitet i den fagdidaktiske virksomhed. Men det er vigtigt, at man i ethvert fagdidaktisk arbejde er klar over, hvornår man arbejder i den ene dimension og hvornår i den anden." SEH Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Mediedidaktik 3304 9009 2006-12-14T14:31:00Z Bisgaard 36 kat I "Mediedidaktik" af Iversen, Asmussen, Carlsen og Bang arbejds der med fire forskellige typer af mediesyn: a. Det [[aristokratiske mediesyn]] b. Det [[ideologikritiske mediesyn]] c. Det [[konstruktivistiske mediesyn]] d. Det [[dekonstruktivistiske mediesyn]] Ofte henvises i arbejdet med digitale medier til '[[zig-zag modellen]]'. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Internettets strukturer og genrer 3305 8999 2006-12-14T14:27:56Z Bisgaard 36 kat På nuværende tidspunkt beskriver man internettet som rummende eller havende mulighed for tre forskellige strukturer: [[Web 1.0]] [[Web 2.0]] [[Web 3.0]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Web 1.0 3306 9000 2006-12-14T14:28:14Z Bisgaard 36 kat WEB 1 Grundkonstruktionen i Internettet Sammenbinding af computere (servere) som man kan søge på. WWW med URL/URI som identificerer de enkelte sider gav for alvor mulighed for at søge og bruge informationerne. ”The World Wide Web ("WWW" or simply the "Web") is a global, read-write information space. Text documents, images, multimedia and many other items of information, referred to as resources, are identified by short, unique, global identifiers called Uniform Resource Identifiers (URIs) so that each can be found, accessed and cross referenced in the simplest possible way. ….. The Web was first created around 1990 by Tim Berners-Lee working at CERN in Europe.” Fra http://en.wikipedia.org/wiki/World_Wide_Web I min oversættelse ”World wide web (www eller simpelthen webben) er et global, læse-skrive informationsrum. Tekstdokumenter, billeder, multimedier and mange andre elementer af information, betegnet som resurser er identificeret ved hjælp af korte unikke globale identifikatorer kaldet Uniform Resource Identifiers (URIs) [tidligere URLs Uniform Ressource Locators] så hver enkelt kan findes, bruges og refereret til på den enkleste mulige måde. …. Webben blev først skabt omkring 1990 af Tim Berners-Lee som arbejder ved CERN i Europa.” Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] V, W 3307 9021 2006-12-14T14:34:33Z Bisgaard 36 kat [[Web 1.0]] [[Web 2.0]] [[Web 3.0]] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Web 2.0 3308 9001 2006-12-14T14:28:29Z Bisgaard 36 kat WEB 2.0 er ikke en ny konstruktion, men en ny udnyttelse af nogle muligheder i grundkonstruktionen. Delvist betinget af kapacitets udvidelser Konceptet beskrevet først i 2004 af Dale Dougherty. ”Set bredt dækker web 2.0 en anden bølge af webværktøjer og -tjenester (omfattende blogs, wikies, Ajax, RSS og mærkning (tagging)) som tillader brugerne at skabe, beskrive, sende, høste, søge i, annotere og udveksle online indhold. Indholdet går fra musik og bogmærker til fotos og dokumenter. Evnen til at skabe og manipulere indhold er fremmet af den stigende udbredelse af bredbånd, udviklingen af PC’ernes processorer og web 2.0 tjenester tilbyder (ofte) fri online plads til brugerindhold.” (TEN oversættelse) fra: http://www.lianza.org.nz/library/files/store_013/Web2ToGo_WMacaskill.pdf I artiklen fra august 2006 findes en gennemgang af nogle af mulighederne i web 2.0 med henvisning til eksempler. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Web 3.0 3309 9002 2006-12-14T14:28:47Z Bisgaard 36 kat WEB 3.0 omtales som det semantiske web. Det er måske en ny konstruktion med nye udnyttelser af nogle muligheder i grundkonstruktionen. Det vil, hvis det bliver skabt, formentlig være betinget af kapacitets udvidelser. Tim Berners-Lee (skaber af www) udtrykte oprindeligt sin version om det semantiske net (Web 3.0) på følgende måde: I have a dream for the Web [in which computers] become capable of analysing all the data on the Web – the content, links, and transactions between people and computers. A ‘Semantic Web’, which should make this possible, has yet to emerge, but when it does, the day-to-day mechanisms of trade, bureaucracy and our daily lives will be handled by machines talking to machines. The ‘intelligent agents’ people have touted for ages will finally materialize. —Tim Berners-Lee, 1999 Fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Semantic_Web I TENs danske oversættelse: ”Jeg har en drøm for webben (i hvilken computere) bliver i stand til at analysere alle data på webben – indhold, links og transaktioner mellem mennesker og computere. Et ’semantisk web’ som vil gøre det muligt, må først skabes, men når det er sket, vil de daglige rutiner for handel, administration og vores dagligdag blive ordnet af maskiner der taler med maskiner. De ’intelligente agenter/robotter’ som mennesker har talt om i umindelige tider vil endelig vise sig.” Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Oldtiden 3310 8981 2006-12-14T13:54:37Z Ten 177 Burde vist nok være norrønt eller saga fordi vi i den danske litteraturhistorie ikke regner med en oldtid. Tilbage til forsiden [[Dansk i læreruddannelsen]] Kategori:Dansk i læreruddannelsen 3311 8983 2006-12-14T14:21:51Z Bisgaard 36 ny kat Kapitler i bogen: [[Dansk i læreruddannelsen]]. [[Kategori:Bøger]] Argumentationsanalyse 3313 9094 2006-12-20T15:20:42Z Ten 177 Toulmins argumentationsanalyse bygger på tre grundlæggende elementer: '''Påstand''' (P): Det synspunkt, som afsenderen søger at få modtagers tilslutning til, findes ved at spørge: "Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til? En påstand kunne fx være: ''Peter dumper til eksamen.'' '''Belæg''' (B): Den information eller det grundlag, som afsender fremsætter som direkte støtte for (P). Findes ved at spørge: "Hvad bygger afsender (P) på?" Belægget for den anførte påstand kunne være: ''Peter har ikke lavet sine opgaver.'' '''Hjemmel''' (H) Forbinder (B) og (P). (H) er begrundelsen for at man komme fra (B) til (P). Hjemlen (H) er et generelt synspunkt - en regel eller norm - der deles af afsender og modtager. Ofte er (H) ikke udtrykt direkte - den er implicit (underforstået). Findes ved at spørge: "Hvordan kommer man fra (B) til (P)?". Hjemmel for den anførte påstand kunne være: ''Når man ikke laver sine opgaver dumper man til eksamen.'' [[Billede: med det opstillet i diagram.jpg]] '''Litteratur:''' Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg: Praktisk argumentation. '''Link''': Man finder en gennemgang af Toulmins argumentationanalyse på denne hjemmeside: [http://www.tm5000.dk/menu-02/index.html tm 5000.dk] under argumentationsteori. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[Kategori:Dansk i læreruddannelsen]] Børnelitteratur 3314 9062 2006-12-18T08:32:36Z Ten 177 Børnelitteratur er litteratur skrevet og udgivet for børn. (Torben Brostrøm: Børnelitteratur - en grundbog) Centralt i beskrivelsen af forskellen til voksenlitteraturen er [[adaptation]]. Göte Klingberg taler om fire forskellige former for adaptation: stofvælgende, formvælgende, stilvælgende og medievælgende. Børnelitteraturens historie beskrives i andre epoker end voksenlitteraturhistorien. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[kategori: Dansk i læreruddannelsen]] Adaptation 3315 9066 2006-12-18T08:47:40Z Ten 177 Adaptation er betegnelsen for egenskaber der adskiller [[børnelitteratur]]en fra voksenlitteraturen. Göte Klingberg taler om fire forskellige former for adaptation: stofvælgende, formvælgende, stilvælgende og medievælgende. '''Den stofvælgende adaptation''' henviser til at forfatteren har valgt forhold som man vurderer at børn forstår eller som man mener børn bør vide noget om. Derfor er der flere bamser og talende dyr i børnebøger. Til gengæld er der en række forhold som man ikke finder omtalt i børnebøger (det kan ændrer sig over tid) fx 40-åriges midtvejskriser. '''Den formvælgende adaptation''' henviser til at forfatteren har valgt en enklere litterær form og struktur ud fra hensynet til forestillingen om børns formodede evne til at holde sammen på en historie, fx et enklere handlingsforløb og overskuelig fortælleposition. '''Den stilvælgende adaptation''' henviser til ord- og sætningsplan. Teksten er skrevet under hensyn til børns formodede 'begrænsede' ordforråd og 'begrænsede' læsefærdighed, så man undgår for lange og fremmedartede ord, lange sætninger og indviklede sætningskonstruktioner. (Se [[lix]], [[lettal]].) '''Den medievælgende adaptation''' henviser til forfatterens og/eller forlagets tilrettelæggelse af bogen med hensyn til bl.a. for- og bagside, typografi, antal bogstaver pr. side og illustrationsgrad. Kilde: Torben Weinreich: Børnelitteratur - en grundbog. Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[kategori: Dansk i læreruddannelsen]] Lix 3316 9076 2006-12-18T10:15:35Z 80.199.197.134 LIX står for læsbarhedsindex. Det beregnes som summen af - det gennemsnitlige antal ord pr sætninger plus - antallet af lange ord pr. 100 ord Se også: [[Lettal]] Her findes en artikel om [[lix]],[[lettal]] og RR-tal: http://www.roskildebibliotek.dk/upload/pdf%20dokumenter/artikel_om_lettal.pdf#search=%22RR-tallet%20%22 Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[kategori: Dansk i læreruddannelsen]] Lettal 3317 9075 2006-12-18T10:13:40Z 80.199.197.134 Let-tal er et tal for en bogs læselighed. Tallet er skabt ud fra nedenstående elementer. De vurderes på en skala og giver et tal der relativt er udtryk for bogens læselighed. Det er en mere nuanceret vurdering en [[lix]]. Let-tal: Antal ord Antal lange ord Længste sætning (antal ord) Syntaktiske træk Negationer (ikke – ingen – intet ) Hjælpeverbum + hoved verbum (eks: er gået) Ændring af verbets tid i samme sætning (eks: Jeg kommer nu råbte pigen) Brug af forkortelser Antal af sider i bogen Her findes en artikel om [[lix]],lettal og RR-tal: http://www.roskildebibliotek.dk/upload/pdf%20dokumenter/artikel_om_lettal.pdf#search=%22RR-tallet%20%22 Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[kategori: Dansk i læreruddannelsen]] Eventyr 3318 9082 2006-12-19T18:25:26Z Ten 177 New page: Link: En uddybende beskrivelse af genren: [http://stud.hsh.no/lu/norsk/F1bPluto2000/emne8/tema4.htm/ Eventyret som genre] [http://www.eventyranalyse.dk/ Eventyranalyse.dk] Tilbage til ... Link: En uddybende beskrivelse af genren: [http://stud.hsh.no/lu/norsk/F1bPluto2000/emne8/tema4.htm/ Eventyret som genre] [http://www.eventyranalyse.dk/ Eventyranalyse.dk] Tilbage til forsiden: [[Dansk i læreruddannelsen]] [[kategori: Dansk i læreruddannelsen]]