Wikipedia dawiki https://da.wikipedia.org/wiki/Forside MediaWiki 1.43.0-wmf.2 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikipedia Wikipedia-diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki-diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp-diskussion Kategori Kategoridiskussion Portal Portaldiskussion Artikeldata Artikeldatadiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion KFUM-Spejderne i Danmark 0 98 11751468 11750770 2024-04-25T14:39:17Z Susanne Reindahl 406635 Har opdateret medlemsantallet til 2023. Afsnittene om navn, korpsmærke og uniform er redigeret og tilført referencer samt flyttet op i teksten. Der er tilføjet et nyt afsnit om organisation og afsnittet om distrikter er redigeret, så det afspejler tiden efter 2013. wikitext text/x-wiki {{Infoboks Organisation |name = '''KFUM-Spejderne i Danmark''' |image =|thumb|KFUM-Spejdernes logo |image_border = sdfsd |size = 200px |caption = |map = |msize = |mcaption = |forkortelse = |motto = |oprindelse = |grundlæggelse = 28. september 1910 |opløsning = |type = Non-Governmental Organization (NGO) |status = |formål = Spejderarbejde |hovedkontor = Wagnersvej 33, 2450 København SV |beliggenhed = |kortdi = |religion = [[Kristendom|Kristen]] |medlemmer = 25.275 pr 31/12/2023 |sprog = Dansk |leders_titel = Generalsekretær |leders_navn = [[Ole Buch Rahbek]] |øverste_organ = Landsmødet |hovedorganisation = |beslægtede = |antal_ansatte =36 |antal_frivillige = |budget = |webside = [https://kfumspejderne.dk kfumspejderne.dk] |bemærkninger = }} '''KFUM-Spejderne i Danmark''' er Danmarks næststørste [[spejderkorps]] og havde 25.275 medlemmer ved udgangen af 2023.<ref name = AntalMedlemmer>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/wp-content/uploads/2024/04/Medlemsopgoerelse-2023.pdf | titel = Medlemsopgørelse 2023 | udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|25-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> Korpset består af både drenge og piger, der kendes på deres grønne uniformer og røde tørklæder. '''Formål:''' KFUM-Spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og oplære dem til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse i overensstemmelse med den internationale [[spejder]]bevægelses idé. KFUM-Spejderne i Danmark er tilknyttet den internationale spejderorganisation – ''The World Organization of The Scout Movement'' [[(]][[World Organisation of the Scout Movement|WOSM]]).<ref name = VedtægterKFUMspejderne>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/love-og-regler/vedtaegter/ | titel = Vedtægter| udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> KFUM-Spejderne var oprindeligt tilknyttet det civile [[KFUM og KFUK i Danmark|KFUM]], men tilknytningen ophørte officielt i [[1969]]. KFUM-Spejderne i Danmark ejer og driver [[Houens Odde Spejdercenter]] ved Kolding[https://houensoddespejdercenter.dk/] og Spejdercenter CPH i København.[https://houensoddespejdercenter.dk/] == Kendetegn == KFUM-Spejderne har tre unikke kendetegn: Deres navn, korpsmærke og uniformen. === Navnet "KFUM-Spejderne" === KFUM-Spejderne i Danmark har tager deres navn fra det civile KFUM, som korpset udsprang fra. Selvom korpset ikke har haft en formel tilknytning til KFUM siden 1969, er navnet fortsat bibeholdt. KFUM er et akronym for (står for) Kristelig Forening for Unge Mænd, men i dag bliver KFUM ofte fortolket som "Kristelig Forening for Unge '''M'''ennesker". === Korpsmærket === KFUM-Spejdernes oprindelige korpsmærke var en lysegrøn fransk lilje ’Spejderliljen’ ovenpå en rød trekant. Bundfarven i mærket var mørkegrønt. Den franske lilje blev valgt af spejderbevægelsens stifter [[Robert Baden-Powell]] som verdensspejdermærke.<ref name = BP>{{kilde| url = https://www.scout.org/who-we-are/scout-movement/scoutings-history | titel = Scouting’s History| udgiver = scout.org | besøgsdato = {{dato|25-4-2024}} | efternavn = Scouts}}</ref> Liljen har spidsen opad for at symbolisere, at spejderne stræber mod noget højere. Trekanten har korpset fælles med KFUM og KFUK. KFUM-Spejdernes nuværende korpsmærke er en stiliseret gengivelse af det oprindelige korpsmærke.<ref name = Korpsmærke>{{kilde| url = https://www.eventyrsport.dk/korpsmaerke-3232300200.html?&c=338918&s=18502 | titel = KFUM-Spejderne korpsmærke| udgiver = eventyrsport.dk | besøgsdato = {{dato|25-4-2024}} | efternavn = Eventyrsport}}</ref> I det nuværende mærke er [[Negativt rum|det negative rum]] vissengrønt, lysegrønt og rødt på en mørkegrøn baggrund. Mærket er formet som en trekant med bløde hjørner, hvilket er en reference til korpsets historiske rødder i KFUM. Symbolikken med den opadpegene lilje er bevaret i form af den midterste røde streg i korpsmærket. === Uniformen === KFUM-Spejdere kendes som mange andre spejdere på, at de bærer [[uniform]] og tørklæde. Spejderuniformen bruges blandt andet for at symbolisere, at spejderne er en del af et større fællesskab, der bærer en uniform magen til. Hos KFUM-Spejderne består uniformen af en mørkegrøn skjorte og et rødt tørklæde.<ref name = Uniform>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/spejder/uniformen/ | titel = Om uniformen | udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|24-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> == Historie == KFUM-Spejderne blev stiftet 28. september [[1910]] af maskinmester [[Jens Grane]]<ref>{{Cite web |url=https://kfumspejderne.dk/om-os/tal-og-fakta/ |title=Tal og fakta - KFUM-spejderne (archive.org) |access-date=17. januar 2023 |archive-date=17. januar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230117131504/https://kfumspejderne.dk/om-os/tal-og-fakta/ |url-status=live }}</ref> i KFUM's bygning i Gothersgade i København ([[KFUM-borgen]]). Nogle unge mænd fra gymnastikafdelingen havde i 1909 hørt om det nye spejderbegreb fra en af KFUM's sekretærer Gunner Engberg, der i London havde købt bogen Scouting For Boys. I november samme år afholdt han et foredrag i ungdomsafdelingen, som inspirerede til at arbejde videre med at etablere spejderarbejdet som en del af KFUM. En uge efter at spejderforeningen blev stiftet bestod den af 4 patruljer med i alt 28 drenge og efter 2 uger var de tal oppe på 6 patruljer med ca. 50 drenge. I december 1910 blev [[Det Danske Spejderkorps]] (DDS) stiftet ud fra en række spejderpatruljer, der allerede havde fungeret uden samlet ledelse siden 1909. Jens Grane var medstifter og arbejdede på at gøre KFUMs Spejderkorps til en del af DDS. Det lykkedes i 1912 hvor KFUM-Spejderne blev indlemmet i DDS som en selvstændig division. Det varede dog kort da KFUM-Spejderne i 1916 igen blev et selvstændigt korps, efter uenigheder om forpligtelsen til at forkynde det kristne budskab for spejderne. Den første spejderlejr blev afholdt da KFUM-Spejderne var en del af [[Det Danske Spejderkorps]]<ref>[[Det Danske Spejderkorps|Det Danske Spejderkorps - Wikipedia, den frie encyklopædi]]</ref> i 1913 på Kalø. I mange år var KFUM-Spejderne løst tilknyttet det civile KFUM, der blandt andet havde faste pladser i hovedbestyrelsen. Den tilknytning ophørte formelt i 1969, hvor den sidste af KFUM's bestyrelsespladser bortfaldt. Den historiske tilknytning til KFUM er fortsat bevaret i korpsets navn, den trekantede kontur af korpsets logo og i korpsets forkyndende arbejde. Korpset bestod oprindeligt udelukkende af drenge, men i 1972 blev de første enheder med både piger og drenge godkendt. Siden blev der i flere grupper indledt et tæt samarbejde med KFUK-Spejderne. I 1982 takkede KFUK-Spejderne officielt nej til en sammenlægning og det førte samme år til at KFUM-Spejderne officielt tillod blandede enheder og grupper. Både piger og drenge er organiseret i verdensorganisationen [[World Organisation of the Scout Movement|WOSM]]. == Organisation == KFUM-Spejderne bliver ledet af en frivillig hovedbestyrelse og bliver i det daglige støttet af en ansat stab af administrativt personale og konsulenter. KFUM-Spejderne omfatter en række lokale grupper, der er samlet i distrikter, hvis opgaver blandt andet omfatter at lave arrangementer for grupperne i området. KFUM-Spejdernes øverste myndighed er det årlige landsmøde. Her har delegerede fra landets grupper og distrikter stemmeret. På landsmødet, vælger de delegerede en hovedbestyrelse, der skal sætte retningen for KFUM-Spejdernes arbejde og træffe beslutninger frem til næste landsmøde. Hovedbestyrelsen sammensætter en række styregrupper, der hjælper med dette arbejde.<ref name = Organisation>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/om-os-2/organisering/ | titel = Sådan er KFUM-Spejderne organiseret | udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|25-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> == Gruppernes enheder == KFUM-Spejderne har flere end 400 grupper spredt over hele landet.<ref name = AntalGrupper>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/bliv-spejder/ | titel = Kom og vær med | udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> Gruppen er den suveræne enhed, mens alle øvrige instanser som fx distrikt og korps er serviceorgan for grupperne. Grupperne varierer i størrelse fra små grupper med under 20 medlemmer op til de største grupper med ca. 200 medlemmer. En spejdergruppe består af en eller flere af følgende enheder, som det fremgår af nedenstående oversigt. {| class="wikitable" !style="background:#adcaaa; text-align:center;"! colspan="3"|Enheder i KFUM-Spejderne i Danmark <br> <small> fordelt på enhedens navn og alder/klassetrin. |- |align=left| ''' Enhedens navn''' || '''Alder/klassetrin'''|| '''Kilde''' |- | Familiespejder | 3-6 år | <ref name = Familiespejder>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/bliv-spejder/familiespejder/ | titel = Velkommen til familiespejder| udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> |- | Bæverflok | 0.-1. klasse | <ref name = Bæver>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/bliv-spejder/baever/ | titel = Velkommen til bæverdammen| udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> |- | Ulveflok | 2.-3. klasse | <ref name = Ulv>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/bliv-spejder/ulv/ | titel = Velkommen til ulveflokken| udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> |- | Juniortrop | 4.-5. klasse | <ref name = Junior>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/bliv-spejder/junior/ | titel = Alt til dig, der er junior | udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> |- | Spejdertrop | 6.-8. klasse | <ref name = Spejder>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/bliv-spejder/trop/ | titel = Alt til dig, der er trop| udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> |- | Seniortrop | 9. klasse - 16 år | <ref name = Senior>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/bliv-spejder/senior/ | titel = Alt til dig, der er senior| udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> |- | Roverklan | 17 år og ældre | <ref name = Rover>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/bliv-spejder/rover/ | titel = Alt til dig, der er rover| udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> |} == Distrikter == Distriktet et serviceorgan for dets grupper. Det skal hjælpe grupperne med at lave det bedste spejderarbejde for børn og unge. Det gør det i samarbejde med korpsets ansatte udviklingskonsulenter.<ref name = Organisering>{{kilde| url = https://kfumspejderne.dk/om-os-2/organisering/ | titel = Sådan er KFUM-Spejderne organiseret| udgiver = kfumspejderne.dk | besøgsdato = {{dato|23-4-2024}} | efternavn = KFUM-Spejderne i Danmark}}</ref> KFUM-Spejderne har siden 2013 været inddelt i 35 distrikter fordelt på: * 23 distrikter i Jylland (distrikterne Aalborg, Aggersborg, Djursland, Gudenå, Guldhorn, Hardsyssel, Ho Bugt, Hærulf, Hærvejen, Kongeå, Lovring, Lundenæs Len, Lyngens, Marselis, Midtjyske, Munkebjerg, Nordøstjyske, Nydam, Skamling, Thy, Vest-Limfjord, Vest-Vendsyssel, Østvendsyssel) * otte distrikter på Sjælland (distrikterne Ermelunden, Hafnia, Hjorte, Odsherred, Ole Rømer, Sct. Georg, Suså og Valdemar) * to distrikter på Fyn (distrikterne Danehof og Fionia) * et distrikt, der omfatter Lolland, Falster og Møn (Lindorm Distrikt) * et bornholmsk distrikt (Bornholms Distrikt). == Lov, løfte og valgsprog == Spejdere, ulve, bævere og familiespejdere har hver deres lov og løfte. Herudover har spejderne og ulvene også hver sit valgsprog.<ref name = VedtægterKFUMspejderne/> Spejderloven er et ideal, som alle spejderne bør leve efter, så godt spejderen nu engang kan. Når løftet er afgivet, går man ikke til spejder, man er spejder. == Spejderlov, -løfte og valgsprog == ==== Spejderloven: ==== ’En spejder: * Lytter til Guds ord * er hjælpsom * respekterer andre * værner naturen * er til at stole på * tager medansvar * finder sin egen mening’ ==== Spejderløftet: ==== ’Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.’ ==== Spejdervalgsproget: ==== ’Vær beredt!’ == Ulvelov, -løfte og valgsprog == ==== Ulveloven: ==== ’1. En ulv adlyder den gamle ulv. 2. En ulv giver aldrig tabt.’ ==== Ulveløftet: ==== ’Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Ulveloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.’ ==== Ulvevalgsproget: ==== ’Gør dit bedste!’ == Bæverlov og -løfte == ==== Bæverloven: ==== * ’Bævere leger sammen. * Bævere arbejder sammen. * Bævere holder sammen.’ ==== Bæverløftet: ==== ’Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Bæverloven og være en god ven.’ == Familiespejderlov og -løfte == ==== Familiespejderloven ==== ’Familiespejdere leger og lærer med familien.’ ==== Familiespejderløftet: ==== ’Jeg lover at gøre mit bedste, for at lære om Gud, holde Familiespejderloven og hver dag hjælpe til i min familie.’ == Korpslejre == KFUM-Spejderne har som udgangspunkt afholdt [[KFUM-Spejdernes korpslejr|korpslejr]] hvert femte år. Der blev dog ikke afholdt korpslejr under 2. verdenskrig. KFUM-Spejdernes første korpslejr blev afholdt i 1916 i Bramsnæsvig med 126 deltagere. Den seneste korpslejr blev afholdt i [[Skive]] i 2010 under navnet [[SEE 20:10]] (Scout Explorer Event 2010) med 16.000 deltagere.<ref>[https://www.jv.dk/Mit-Aabenraa/KFUM-Spejdernes-Korpslejr-i-Skive-24-juli-1-august-2010/artikel/924457 SEE 20:10 – Korpslejr i Skive<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Efterfølgende har KFUM-Spejderne deltaget i den fælleskorpslige 'Spejdernes Lejr'. Nedenfor ses en liste over afholdte korpslejre (1916-2010) fordelt på årstal, sted og antal deltagere. Det ses, at korpslejrene hver gang har været placeret et nyt sted – bortset fra de to gange, hvor korpslejren blev afholdt i [[Sønderborg]] – i [[1946]] og [[1996]].<ref name = Korpslejre>{{kilde| url = http://esbjerg-spejdermuseum.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=12&Itemid=12 | titel = KFUM Spejdernes korpslejre | udgiver = www.esbjerg-spejdermuseum.dk | besøgsdato = {{dato|24-4-2024}} | efternavn = Esbjeg Spejder Museum}}</ref> {| class="wikitable sortable" style="text-align:center" !style="background:#adcaaa; text-align:center;" ! colspan=4 |KFUM-Spejdernes korpslejre <br> <small> fordelt på årstal, sted, antal deltagere (oftest angivet som afrundede tal). |- ! Årstal ! Sted ! Antal deltagere ! Bemærkninger |- | [[1916]] || align="left"| [[Bramsnæsvig]] || 126 || |- | [[1920]] || align="left"| [[Skamling]] || 1.000 || |- | [[1925]] || align="left"| [[Treldenæs]] || 2.200 || |- | [[1930]] || align="left"| [[Fænø]] || 2.379 || |- | [[1935]] || align="left"| [[Hjortekær]] || 2.900 || |- | [[1946]] || align="left"| [[Sønderborg]] || 10.100 || align="left"|<small>Lejren kunne ikke afholdes i 1945 pga. krigsafslutningen |- | [[1950]] || align="left"| [[Fredericia]] || 7.000 || |- | [[1955]] || align="left"| [[Bornholm]] || 7.500 || |- | [[1960]] || align="left"| [[Moesgård Strand]] || 8.000 || |- | [[1965]] || align="left"| [[Trelleborg]] || 9.300 || |- | [[1970]] || align="left"| [[Holstebro]] || 7.000 || |- | [[1976]] || align="left"| Møllelejren ved [[Varde]] || 8.400 || align="left"|<small> Lejren blev udskudt et år pga. Verdens[[jamboree]] i Norge i 1975 |- | [[1980]] || align="left"| [[Langeskov]] || 13.400 || |- | [[1985]] || align="left"| [[Frederikshavn]] || 16.400 || |- | [[1990]] || align="left"| [[Holbæk]] || 20.700 || |- | [[1996]] || align="left"| [[Sønderborg]] || 20.000 || align="left"|<small> Lejren blev udskudt et år pga. Verdensjamboree i Holland i 1995 |- | [[2000]] || align="left"| [[Randers]] || 16.500 || |- | [[2005]] || align="left"| [[Guldborgsund]] || 15.000 || |- | [[2010]] || align="left"| [[Skive]] || 16.000 || |- |align="left" colspan=4 |<small>'''Note''': Den planlagte korpslejr i 1940 ved Snoghøj blev aflyst pga. af besættelsen af Danmark. <br/>'''Reference''': KFUM-Spejdernes korpslejre (1916-2010).<ref name = Korpslejre/> {{Col-end}} == Spejdernes Lejr == [[Spejdernes Lejr]] er en tilbagevendende lejr, der afholdes med 4-5 års mellemrum. Den arrangeres af foreningen ’Spejderne’, der er en paraplyorganisation for KFUM-Spejderne, [[De grønne pigespejdere]], [[Det Danske Spejderkorps]], [[Danske Baptisters Spejderkorps]] og [[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]]. Spejdernes Lejr har indtil videre været afholdt tre gange.<ref name = SpejdernesLejr>{{kilde| url = https://spejderne.dk/projekter/spejdernes-lejr/sl-evaluering/ | titel = Spejdernes Lejr | udgiver = spejderne.dk | besøgsdato = {{dato|24-4-2024}} | efternavn = Spejderne}}</ref> Den første Spejdernes Lejr blev afholdt i [[2012]] ved [[Holstebro]]. Næste gang bliver den afholdt i [[Hedeland]] Naturpark i sommeren [[2026]].<ref name = SpejdernesLejr2026>{{kilde| url = https://spejderne.dk/projekter/spejdernes-lejr/spejdernes-lejr-2026/ | titel = Spejdernes Lejr 2026| udgiver = spejderne.dk | besøgsdato = {{dato|24-4-2024}} | efternavn = Spejderne}}</ref> Nedenfor ses en liste over Spejdernes Lejre (2012 og frem) fordelt på årstal, sted og antal deltagere. Det ses, at Spejdernes Lejr for anden gang skal afholdes i Hedeland Naturpark. {| class="wikitable" style="text-align:center" !style="background:#adcaaa; text-align:center;" ! colspan=5 |Spejdernes Lejre <br> <small> fordelt på årstal, sted, antal deltagere (oftest angivet som afrundede tal). |- ! Årstal ! Sted ! Antal deltagere ! Bemærkninger ! Referencer |- | [[2012]] || align="left"| [[Spejdernes Lejr 2012]] ved [[Holstebro]] || 37.334 || align="left"| <small>Deltagere fra 40 lande|| align="left"|<ref name = SpejdernesLejre>{{kilde| url = http://esbjerg-spejdermuseum.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=58&Itemid=12 | titel = Fem spejderkorps – én forening | udgiver = www.esbjerg-spejdermuseum.dk | besøgsdato = {{dato|24-4-2024}} | efternavn = Esbjeg Spejder Museum}}</ref> |- | [[2017]] || align="left"| [[Spejdernes Lejr 2017]] ved [[Sønderborg]] || 37.000 || || align="left"|<ref name = SpejdernesLejr2017ogandre>{{kilde| url = https://spejderne.dk/projekter/spejdernes-lejr/sl-evaluering/| titel = Tidligere udgaver af Spejdernes Lejr | udgiver = spejderne.dk | besøgsdato = {{dato|24-4-2024}} | efternavn = Spejderne}}</ref> |- | [[2022]] || align="left"| [[Spejdernes Lejr 2022]] i [[Hedeland]] Naturpark (Sjælland) || 32.000 || || align="left"|<ref name=SpejdernesLejr2022> [https://web.archive.org/web/20221129233927/https://2022.spejderneslejr.dk/om Om Spejdernes Lejr 2022 (archive.org)]</ref> |- |- | [[2026]] || align="left"| [[Spejdernes Lejr 2026]] i Hedeland Naturpark || ||align="left"|<small>Lejren er fremrykket et år <br/>pga. Verdensjamboree i Polen i 2027 ||align="left"|<ref name = SpejdernesLejr2026/> |- {{Col-end}} == Eksternt link == * {{Officiel hjemmeside|https://kfumspejderne.dk/}} * [https://spejderneslejr.dk/ Spejdernes Lejr] == Noter == {{reflist}} {{Spejder}} {{Medlemsorganisationer i Dansk Ungdoms Fællesråd}} [[Kategori:Spejderkorps fra Danmark]] [[Kategori:KFUM-Spejderne|Danmark]] qp2nfmtphztcyzyy08d4v8rqqt9cpqg Wikipedia:Landsbybrønden 4 533 11751648 11747915 2024-04-25T20:20:09Z MediaWiki message delivery 200050 Nyt afsnit: /* Vote now to select members of the first U4C */ wikitext text/x-wiki {{fora}} {{Wikipedia:Landsbybrønden/Guide}} {{Genvej|WP:L}} {{Brøndarkiv|undertrykadvarsel=ja}} <!-- Nye indlæg bedes indsat nederst på siden (før kategorisering og interwikilinks) --> <!-- New postings go at the bottom of the list --> {{Brønd|Overskrift=Ukraine's Cultural Diplomacy Month 2024: We are back}} {{brønd|Overskrift=Hvem tilføjer kategorier, hvor kategorien ikke er blevet oprettet}} {{brønd|Overskrift=300.000 artikler}} {{Brønd|Overskrift=Report of the U4C Charter ratification and U4C Call for Candidates now available}} {{Brønd|Overskrift=Problemer på mobilvisning}} {{Brønd|Overskrift=Wikimedia Foundation Board of Trustees 2024 Selection}} {{Brønd|Overskrift=Dansk Wikipedias Discord-server}} {{Brønd|Overskrift=Global ban proposal for Slowking4}} {{Brønd|Overskrift=Bedre beskyttelse af sider, skabeloner og moduler}} {{Brønd|Overskrift=Egne artikler under aktuelt}} {{Brønd|Overskrift=Nye testskabeloner}} {{Brønd|Overskrift=Wikimedia Foundations bannerindsamlingskampagne i Danmark starter i næste uge}} {{Brønd|Overskrift=Skabelon til rettelse af fejl fra oversættelsesværktøjet}} {{Brønd|Overskrift=Flertydige fornavne}} {{Brønd|Overskrift=Pressemeddelelse når vi runder 300.000 artikler?}} {{Brønd|Overskrift=Børns navne eller ej}} {{Brønd|Overskrift=Fra Københavns Børs}} {{Brønd|Overskrift=Irrelevant eller ej?}} <!-- Landsbybrønden er konverteret til et mere The Danish village pump has been changed to a redigeringsvenligt format. more editable format. Nye emner tilføjes sådan: New topics are added like this: 1. Kopier {{Brønd|Overskrift=}} ind nederst 1. Copy {{Brønd|Overskrift=}} into the bottom i listen ovenover denne kommentar. of the list above this comment 2. Indsæt din overskrift på emnet efter = 2. Insert the subject after = 3. Gem siden 3. Save this page 4. I bunden af siden er der nu et rødt link, 4. At the bottom of the page there is now a red ''rediger''. Følg dette og opret emnet som link, ''rediger'' (edit). Follow this and normalt. Husk at starte siden med en create your topic there as usual. Remember to overskrift (== ... ==) og at place a heading (== ... ==) at the top of that tilføje kategorien page and to add the category [[Kategori:Landsbybrønden|Din overskrift]] [[Kategori:Landsbybrønden|Your subject]] Bevar venligst denne kommentar. Please preserve this comment. --> [[Kategori:Landsbybrønden]] == <span lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr">Vote now to select members of the first U4C</span> == <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> <section begin="announcement-content" /> :''[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Coordinating Committee/Election/2024/Announcement – vote opens|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]] [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-{{urlencode:Universal Code of Conduct/Coordinating Committee/Election/2024/Announcement – vote opens}}&language=&action=page&filter= {{int:please-translate}}]'' Dear all, I am writing to you to let you know the voting period for the Universal Code of Conduct Coordinating Committee (U4C) is open now through May 9, 2024. Read the information on the [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Coordinating Committee/Election/2024|voting page on Meta-wiki]] to learn more about voting and voter eligibility. The Universal Code of Conduct Coordinating Committee (U4C) is a global group dedicated to providing an equitable and consistent implementation of the UCoC. Community members were invited to submit their applications for the U4C. For more information and the responsibilities of the U4C, please [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Coordinating Committee/Charter|review the U4C Charter]]. Please share this message with members of your community so they can participate as well. On behalf of the UCoC project team,<section end="announcement-content" /> </div> [[m:User:RamzyM (WMF)|RamzyM (WMF)]] 25. apr. 2024, 22:20 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:RamzyM (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=26390244 --> sjf47z1glxk0gpqq3ienwucme8neekq 11751682 11751648 2024-04-25T20:52:42Z Dannebrog Spy 6254 Flytter meddelelse fra WMF til egen underside wikitext text/x-wiki {{fora}} {{Wikipedia:Landsbybrønden/Guide}} {{Genvej|WP:L}} {{Brøndarkiv|undertrykadvarsel=ja}} <!-- Nye indlæg bedes indsat nederst på siden (før kategorisering og interwikilinks) --> <!-- New postings go at the bottom of the list --> {{Brønd|Overskrift=Ukraine's Cultural Diplomacy Month 2024: We are back}} {{brønd|Overskrift=Hvem tilføjer kategorier, hvor kategorien ikke er blevet oprettet}} {{brønd|Overskrift=300.000 artikler}} {{Brønd|Overskrift=Report of the U4C Charter ratification and U4C Call for Candidates now available}} {{Brønd|Overskrift=Problemer på mobilvisning}} {{Brønd|Overskrift=Wikimedia Foundation Board of Trustees 2024 Selection}} {{Brønd|Overskrift=Dansk Wikipedias Discord-server}} {{Brønd|Overskrift=Global ban proposal for Slowking4}} {{Brønd|Overskrift=Bedre beskyttelse af sider, skabeloner og moduler}} {{Brønd|Overskrift=Egne artikler under aktuelt}} {{Brønd|Overskrift=Nye testskabeloner}} {{Brønd|Overskrift=Wikimedia Foundations bannerindsamlingskampagne i Danmark starter i næste uge}} {{Brønd|Overskrift=Skabelon til rettelse af fejl fra oversættelsesværktøjet}} {{Brønd|Overskrift=Flertydige fornavne}} {{Brønd|Overskrift=Pressemeddelelse når vi runder 300.000 artikler?}} {{Brønd|Overskrift=Børns navne eller ej}} {{Brønd|Overskrift=Fra Københavns Børs}} {{Brønd|Overskrift=Irrelevant eller ej?}} {{Brønd|Overskrift=Vote now to select members of the first U4C}} <!-- Landsbybrønden er konverteret til et mere The Danish village pump has been changed to a redigeringsvenligt format. more editable format. Nye emner tilføjes sådan: New topics are added like this: 1. Kopier {{Brønd|Overskrift=}} ind nederst 1. Copy {{Brønd|Overskrift=}} into the bottom i listen ovenover denne kommentar. of the list above this comment 2. Indsæt din overskrift på emnet efter = 2. Insert the subject after = 3. Gem siden 3. Save this page 4. I bunden af siden er der nu et rødt link, 4. At the bottom of the page there is now a red ''rediger''. Følg dette og opret emnet som link, ''rediger'' (edit). Follow this and normalt. Husk at starte siden med en create your topic there as usual. Remember to overskrift (== ... ==) og at place a heading (== ... ==) at the top of that tilføje kategorien page and to add the category [[Kategori:Landsbybrønden|Din overskrift]] [[Kategori:Landsbybrønden|Your subject]] Bevar venligst denne kommentar. Please preserve this comment. --> [[Kategori:Landsbybrønden]] qzww9xdllhhpsf32bkbdxn1r3w3wdq6 Tertiær 0 1104 11751939 10824602 2024-04-26T10:05:10Z Fnielsen 12 Ref og reflist wikitext text/x-wiki {{Ingen kilder|dato=marts 2016}} {| cellpadding="3" cellspacing="0" style="float:right; margin:5px; border:3px solid;" |- | style="border-bottom:3px solid; background:#efefef;" | <small>Denne periode er en del af<br>[[Kænozoikum]] æraen.</small> |- |[[Kvartær]] :[[Holocæn]] (nutid) :[[Pleistocæn]] --''tidl. '''tertiær'''''----- |- | style="background:#efefef;" |[[Neogen]] :[[Pliocæn]] :[[Miocæn]] |- | style="background:#efefef;" |[[Palæogen]] :[[Oligocæn]] :[[Eocæn]] :[[Paleocæn]] --''tidl. '''tertiær'''''----- |} '''Tertiærtiden''' ({{la sprog}}: ''tertiarius'' for den tredje) er en [[forældet]] betegnelse for den ældste del af [[Kænozoikum]]; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden [[Kridt (geologisk periode)|Kridt]]. I dyreverdenen dominerede pattedyrene, og der fandtes [[fugle]], små [[krybdyr]], [[haj]]er og [[benfisk]]. Blandt de [[hvirvelløse dyr]] fandtes blandt andet [[snegle]], [[muslinger]] og [[pighude]]. Der voksede planter som [[kæmpefyr]], [[sumpcypres]] og [[løvtræer]], der svarer til de nulevende. I tertiærtiden var der kraftige vulkanudbrud. Det øverste af Danmarks undergrund, dvs. lagene under istidsaflejringerne, består af aflejringer fra tertiærtiden. Generelt findes de ældste tertiære lag blottet i Østsjælland og de yngste lag mod sydvest omkring [[Sæd (by)|Sæd]]. Det meste af [[Lolland]] [[Falster]] samt det sydlige [[Sjælland]], [[Møn]] og [[Bornholm]] er uden tertiære aflejringer. '''Tertiær''' blev indført i 1759 af Giovanni Arduino.<ref>{{Cite Q | Q60126181 }}</ref> Betegnelsen ''tertiærtiden'' eller ''tertiær'' anerkendes ikke af den ''Internationale Stratigrafiske Kommission''. I 1968 blev ''Tertiær'' afløst af [[Palæogen]] og [[Neogen]]. Tertiær må gerne bruges uformelt, med lille begyndelsesbogstav. ==Se også== *[[Jordens historie]] *[[Jordens geologiske historie]] *[[Geologisk tidsskala]] == Referencer == {{Reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kænozoikum]] [[Kategori:Geologiske perioder]] thwmeim1eygkj6mv6ix7ltp0xf7agew Semipermeabel membran 0 9237 11751517 10296105 2024-04-25T16:06:32Z Glenn 72 +{{SammenskrivesFra|Osmotisk membran}} wikitext text/x-wiki {{SammenskrivesFra|Osmotisk membran}} En '''semipermeabel membran''' er en halvgennemtrængelig [[membran]], og et kendt eksempel er [[cellemembran]]en. En halvgennemtrængelig membran kan kun gennemtrænges af stoffer som vand ({{chem|H|2|O}}) og andre stoffer der er på størrelse med, eller mindre end vand. == Se også == *[[Osmose]] {{fysikstub}} [[Kategori:Cellebiologi]] [[Kategori:Biofysik]] 2b959b9yqs84gjiup3np5bgqsygjsi0 Soteriologi 0 9881 11751909 11570690 2024-04-26T09:29:03Z 87.49.44.246 /* Som religiøs og sekulær praksis */ wikitext text/x-wiki '''Soteriologi''' af [[græsk]] ''soteria'' "[[frelse]]" + ''logi'' "læren om". == Som religiøs og sekulær praksis == Soteriologier, lære om frelse, står centralt i de fleste [[religion]]er. <br /> Som en række ideer om hvordan [[verden]] og [[menneske]]r kan udfries fra de aktuelle eksistensbetingelser til en form for [[ideal]]tilstand. <br /> Som en række [[ritual]]iserede praksisformer, som giver mennesket praktiske øvelser og redskaber til at opnå et bedre liv, eventuelt i andre [[dimension]]er. <ref>''Fra kursusbeskrivelse på [http://www.humaniora.sdu.dk/laeseplan/template.html?inc=soeg&id=7031&g=1&udd_id=4&language=dk&current=5 www.humaniora.sdu.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20030710203148/http://www.humaniora.sdu.dk/laeseplan/template.html?inc=soeg&id=7031&g=1&udd_id=4&language=dk&current=5 |date=10. juli 2003 }}''</ref> == Som "frelsens" hvorfra, hvortil og hvorledes == Soteriologi betegner de forestillinger, en bestemt religiøs gruppe gør sig om frelsen: ''''' hvorfra, hvortil og hvorledes?''''' Frelsens '''''hvorfra''''' refererer til den aktuelle, negativt bestemte situation, som den pågældende gruppe oplever som udtryk for gudsforladthed eller som udtryk for det/den [[Ondskab|ondes]] herredømme. Frelsens '''''hvortil''''' henviser til den ([[eskatologi]]ske) ophævelse af denne negative tilstand og til oprettelsen af at [[utopi]]sk samfund, et [[messianologi|messiansk]] rige, en fornyet jord, et [[Paradis]] eller en himmel, det vil sige et sted hvor guddommelig [[vilje]] og dermed per definition ''[[retfærdighed]]'' hersker uindskrænket (jævnfør 2 Pet 3, 13). : Andet Petersbrev 3, 13: "... Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. ..." Frelsens '''''hvorledes''''' betegner den eller de måder, hvorpå den første tilstand overvindes og erstattes med den sidste. Der refereres til guddommelige indgreb, især i form af sendelse af en fra himmelen udgået åbenbarer- og/eller frelserskikkelse og i form af en guddommeligt udvirket fjernelse af de gudfjendtlige magter. (''Bilde, kapitel 8'') == Kilde == * Bilde, Per (2001). ''En religion bliver til : en undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110''. Frederiksberg : Anis. DK5=22.59. {{ISBN|87-7457-277-6}} ::Fra kapitel 8 : ''Soteriologi'' == Se også == * [[Frelse]] – [[Retfærdiggørelse]] – [[Forsoning]] – [[Kristologi]] * [[Eskatologi]] – [[Apokalyptik]] – [[Messianologi]] == Eksterne henvisninger == * '''Litteratur til emnet''' ::Fra Patristik.dk : [http://www.patristik.dk/B8/lSoteriologi.htm Soteriologi] ::Fra Afdeling for Systematisk Teologi : [http://www.teol.ku.dk/ast/default.asp?hovedramme=http%3A%2F%2Fwww.teol.ku.dk%2Fast%2Flitteraturvejledning2002.htm Litteraturvejledning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220113161621/https://teol.ku.dk/afd/afdeling-for-systematisk-teologi/?hovedramme=http%3A%2F%2Fwww.teol.ku.dk%2Fast%2Flitteraturvejledning2002.htm |date=13. januar 2022 }}, afsnit ''Kristologi og soteriologi'' {{reflist}} <!-- {{Lexopen}} --> [[Kategori:Soteriologi| ]] [[Kategori:Jødedom]] bq6z2vk0lgyld54cu032c5e4xir4p69 Bæver 0 13408 11751445 11720127 2024-04-25T13:21:22Z 217.74.147.250 wikitext text/x-wiki {{taksoboks | navn = Bæver | farve = pink |status = LC |statussystem = iucn3.1 | status2 = EN | statussystem2 = DKRL | status2_ref = <ref>{{kilde |forfattere=Elmeros, M., Baagøe, H.J., Sunde, P., Theilmann, J. og Vedel-Smith, C. |år= 2019 |kapitel=Pattedyr |redaktør= Moeslund, J.E. m.fl.| titel= Den danske Rødliste 2019 |udgiver= Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi| url= http://redlist.au.dk | hentet= 21. januar 2020}}</ref><ref name=bios>[https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art/#6455 Bæver] Den danske Rødliste på bios.au.dk</ref> | billede = Beaver_pho34.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata ([[Chordater]]) | klasse = Mammalia ([[Pattedyr]]) | orden = Rodentia ([[Gnavere]]) | familie = Castoridae ([[Bævere]]) | slægt = [[Castor (slægt)|Castor]] | art = C. fiber | binomialnavn = Castor fiber | binomial_autoritet = [[Linnaeus]], 1758 | udbredelseskort = European_beaver_map.PNG | udbredelseskort_bredde = 250px | udbredelseskort_tekst = Omtrentlig udbredelse af bæver. |status_ref = <ref name=iucn/> }} '''Bæveren''' (''Castor fiber'') vejer meget. Vægten kommer an på mængden af hår. Den er også kaldet '''europæisk bæver''', er en stor [[gnaver]] i familien [[bævere]]. Den var nær udryddelse i begyndelsen af [[1900-tallet]] på grund af [[jagt]], men er siden genudsat mange steder i [[Europa]] og [[Asien]], hvor den nu findes fra [[Storbritannien]] til [[Kina]] og [[Mongoliet]].<ref name=":0"/><ref name=halley/><ref name=Helgen/> I Danmark blev den genudsat i 1999. Bævere er kendt for at lave [[dæmning]]er, men graver også [[kanal]]er til flådning af [[træstamme]]r og [[grene]]. Bæverbot bygges af grene med en indgang placeret under vandet, men boet kan også udgraves i en brink. == Udseende == Bæveren adskiller sig fra alle andre europæiske gnavere ved den brede, fladtrykte hale, der er skælklædt og næsten hårløs. Desuden har den [[svømmehud]] mellem tæerne på bagfoden. Pelsens farve varierer fra gulbrun til mørkebrun.<ref name=":1">Preben Bang (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 159-162. {{ISBN|87-423-0076-2}}</ref> Hovedet er ret lille, afrundet, kort og bredt med afstumpet snude. Overlæben er uspaltet. [[Næsebor]]ene vender ud til siden. [[Kraniet]] er kraftigt bygget og kæbemuskulaturen stærk. Forsiden af de brede og kraftige gnaverfortænder er rødgul. Kindtænderne, hvoraf der findes fire i hver kæbeside, er rodåbne og stedse voksende, kun hos gamle individer lukkes de. Øjnene er små med lodret stillede [[pupil]]ler. De ydre ører er små, afrundede og oprette og rager knapt ud af pelsen. Halsen er kort og kraftig og kroppen tyk og plump. Benene er lave, men kraftige, og for en stor del skjult i kropshuden. Forbenene er langt mindre end bagbenene. Der er fem [[tæer]] på både for- og bagpoter med korte og stærke kløer. Forpoterne er mindre end bagpoterne, hvis tæer er forbundet med svømmehud helt ud til kløerne. Under kloen på den anden tå sidder en kort supplementsklo. Kroppen går jævnt over i den tykke hale, der er trindere ved roden, men i øvrigt meget bred og flad, med skarpe kanter. Ved roden er den hårklædt, men ellers helt nøgen, blot klædt med regelmæssige ovale eller kantede skæl. Halen er blålig til sortgrå og cirka 32&nbsp;centimeter lang og 13-14&nbsp;centimeter i bredden på det bredeste sted.<ref>{{Runeberg.org|salmonsen|2|4|0434.html Bæver (Castor)|mag. scient. R.Hørring}}</ref> === Størrelse === Bæveren er en af de største arter af gnavere i verden og den største gnaver hjemmehørende i [[Eurasien]]. Den vejer mellem 11 og 30&nbsp;kilo, med et gennemsnit på 18&nbsp;kilo. Det største individ, der er sikkert bekræftet, vejede 31,7&nbsp;kilo, men der er rapporteret om bævere på over 40&nbsp;kilo. Længden af hoved og krop er normalt 80-100&nbsp;centimeter med en halelængde på 25-50&nbsp;centimeter.<ref name=":0" /><ref>Burnie D and Wilson DE (red.), ''Animal: The Definitive Visual Guide to the World's Wildlife''. DK Adult (2005), {{ISBN|0789477645}}</ref><ref>http://www.arkive.org {{Webarchive|url=https://archive.today/20160426231847/http://www.arkive.org/ |date=26. april 2016 }} [http://www.arkive.org/eurasian-beaver/castor-fiber/#text=Facts Eurasian beaver (Castor fiber)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120618123828/http://www.arkive.org/eurasian-beaver/castor-fiber/#text=Facts |date=18. juni 2012 }}. Hentet 3. jan 2016.</ref> Aldersrekorden er 25 år. Normalt bliver de dog kun 7-8 år gamle.<ref name=":2">http://www.naturhistoriskmuseum.dk [http://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Pattedyr/europ%C3%A6isk_b%C3%A6ver Europæisk bæver. Naturhistorisk Museum Aarhus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160216090528/http://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Pattedyr/europ%C3%A6isk_b%C3%A6ver |date=16. februar 2016 }}. Hentet 3. januar 2016.</ref> == Levevis == Bæveren lever ved floder og søer i skovklædte områder. Her bygger den sit bo, kaldet bæverhytten, af grene, kviste og mudder. Bæveren er kendt for at bygge dæmninger, så vandet samler sig og danner en [[dam]]. På den måde sikrer bæveren sig en konstant høj vandstand, så boets indgang altid ligger under vandoverfladen.<ref name=":2" /> Om efteråret samler den vinterforråd af fældede træer. De gnaves i mindre stykker, såkaldte bæverstokke, og gemmes i vandet nær boet. For at kunne transportere grene og stammer til boet udgraves kanaler. Bæveren svømmer med grenstykkerne i favnen, mens den ror med bagbenene. Bæveren har stor økologisk betydning. Dæmningerne skaber nye levesteder for fugle og padder, og vandkvaliteten i vandløbet bedres.<ref name=":2" /> === Ynglebiologi === Bæveren får et kuld om året. Hunnen er kun modtagelig for [[parring]] i 12-24 timer i perioden december til maj, oftest i januar. Modsat de fleste andre gnavere danner bæveren [[Monogami|monogame]] par for flere år ad gangen. [[Drægtig]]hedstiden er omkring 107 dage, og i gennemsnit fødes tre unger, men det varierer fra to til seks unger. De fleste bævere [[Forplantning|forplanter]] sig først i en alder af tre år, men 20 procent af hunnerne dog allerede i en alder af 2 år.<ref>Dietland Müller-Schwarze, Lixing Sun (2003). ''[https://books.google.dk/books?id=eqIenKko3lAC The Beaver: Natural History of a Wetlands Engineer]''. Cornell University Press. p. 80.{{ISBN|978-0-8014-4098-4}}</ref> Ved fødslen har ungerne mørkebrun uldhårspels og åbne øjne.<ref name=":1" /> === Føde === Bæveren lever mest af [[Græs-familien|græsser]], [[urter]] og [[vandplante]]r, men den fælder også træer og buske for at æde [[Blad (plantedel)|bladene]] eller [[Bark (plantedel)|barken]]. Den foretrækker træer med en diameter på omkring 10&nbsp;centimeter, men kan fælde træer på cirka 60&nbsp;centimeter i diameter. Større træer gnaves hele vejen rundt og efterlader et timeglasformet gnav. Mindre træer angribes kun fra den ene side. Bæveren foretrækker [[bævreasp]], [[røn]] og [[Pile-slægten|pil]], men fælder oftest [[birk]]etræer, fordi de er mest udbredte.<ref name=":2" /> == Udbredelse == Bæveren fandtes oprindeligt i store dele af Europa og Asien, men bestanden faldt som følge af intensiv jagt pga. pels, kød og [[bævergejl]]. Andre årsager var ødelæggelse af dens levesteder, især ved [[dræning]] for at skaffe landbrugsland. Uden for [[Sovjetunionen]] fandtes arten i begyndelsen af 1900-tallet kun i tre fra hinanden adskilte områder: Langs det mellemste af [[Elben]]s løb, langs [[Rhône]]-floden og i det sydlige [[Norge]].<ref>Kai Curry-Lindahl, ''Däggdjur, Groddjur & Kräldjur'', Norstedts, 1988, {{ISBN|91-1-864142-3}}</ref>  De første beskyttelsestiltag indførtes 1925 i [[Hviderusland]], mens man først efter [[Anden Verdenskrig|anden verdenskrig]] gik i gang med at bedre bæverens levevilkår i andre europæiske områder. [[Finland]] og [[Østrig]] hentede ikke kun den europæiske bæver til deres vådområder, men også individer af [[nordamerikansk bæver]].<ref>B. Jensen, ''Nordens däggdjur'', andet oplag 2004, Prisma forlag, {{ISBN|91-518-4432-X}}</ref> I Østrig lykkedes det ikke at få disse dyr til at etablere sig, men Finland har i dag en større bestand af nordamerikansk bæver. === Bæveren i Danmark === I Danmark uddøde bæveren formodentlig for omkring 2.000-2.500 år siden, men muligvis overlevede en lille population helt frem til [[vikingetid]]en.<ref>{{cite web | title=Bæver | url=https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67623/B%C3%A6verfolder2011web.pdf | year=2011 | publisher=Naturstyrelsen | access-date=26. januar 2023 | language=da }}</ref><ref>{{cite journal | last1=Brandt | first1=L.Ø | display-authors=etal | title=Palaeoproteomics identifies beaver fur in Danish high-status Viking Age burials - direct evidence of fur trade | year=2022 | journal=PLOS One | volume=17 | issue=7 | page=e0270040 | doi=10.1371/journal.pone.0270040 }}</ref> I [[1998]] udgav [[Skov- og Naturstyrelsen]] en [[forvaltningsplan]] for bæveren i Danmark.<ref>{{Cite Q | Q109484368 }}</ref> Efterfølgende blev der i oktober 1999 sat 18 bævere ud i [[Flynder Å]] i [[Klosterheden]] Statsskovdistrikt i [[Vestjylland]]. Bæverne stammede fra et område ved Elbens øvre løb i Tyskland.<ref name="dpa" /> Udsætningen er et forsøg på at få bæveren tilbage i den danske natur. En bævertælling i april 2006 viste, at der blev født mindst 15 unger i sommeren 2005.<ref>Den 28.-30. marts 2007 blev der afholdt bævertælling af "Klosterheden-bæverne". Der blev observeret 11 nye unger fra 2006, og sammen med de to unger skovdistriktet allerede havde kendskab til, gav det en samlet bæverbestand på ca. 89 individer. Se [http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Vestjylland/Nyheder/baevert%C3%A6lling2007.htm Skov- og Naturstyrelsen: ''Bævertælling 2007'']</ref> Desuden havde bestanden i 2006 spredt sig fra Flynder Å til [[Storåen]].<ref>[http://www.b.dk/viden/baeverly Berlingske Tidende den 20.9.2008: ''Bæverly'']</ref> Skov- og Naturstyrelsen fandt ved bævertællingen i første uge af april 2008 op imod 100 dyr, heraf 15 nye unger, hvilket er rekord. Ved bævertællingen i 2010 anslog man, at der var 139 bævere, heraf 21 nye unger ved [[Venø Bugt]], [[Husby Sø]], [[Nørresø (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Nørresø]] og i åerne [[Hellegård Å]], [[Fåre Mølleå]], [[Flynder Å]], [[Damhus Å]], samt [[Idom Å]], [[Vegen Å]] og [[Tvis Å]] i [[Storå]]-systemet.<ref>[https://web.archive.org/web/20140221062023/http://www.dmu.dk/fileadmin/Resources/DMU/Om%20DMU/VIBI/Nyhedsbreve/Baever_Juli2010.pdf Overvågning af bæver i Danmark, 2009] Arkiveret udgave fra 2014.</ref> I 2009 blev der udsat 24 bævere i [[Pøleå]] i Nordsjælland. I foråret 2014 sås den første unge i området.<ref>[http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2014/apr/naturstyrelsen-opdager-nordsjaellands-foerste-baeverunge/ Naturstyrelsen opdager Nordsjællands første bæverunge]</ref> Bestanden af danske bævere blev i foråret 2013 anslået til at ligge på omkring 185 dyr, heraf 20 nye unger.<ref>{{Cite web |url=http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/baeverbestand.htm |title=Dansk bæverbestand er tidoblet - Naturstyrelsen |access-date= 3. februar 2014 |archive-date=21. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140221102657/http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/baeverbestand.htm |url-status=dead }}</ref> Senest er bæveren også set i [[Holme Å]] i Sydvestjylland og [[Vedsø]] ved [[Viborg]]. Bæveren er vurderet som [[truet art]] på [[den danske rødliste]] 2019.<ref name=bios/> I 2019 var der anslået 240-270 dyr i Jylland, fordelt på 30-35 territorier og 50-60 dyr på Sjælland, fordelt på 14-16 territorier.<ref>https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/baever/</ref> I 2020 udgav miljøstyrelsen en ny forvaltningsplan for bæveren til erstatning for den tidligere fra 1998.<ref>{{Cite web |url=https://mst.dk/media/206255/forvaltningsplanbaeversamlet-2020.pdf |title=Forvaltningsplan for bæver |access-date= 7. december 2022 |archive-date= 7. december 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221207152438/https://mst.dk/media/206255/forvaltningsplanbaeversamlet-2020.pdf |url-status=dead }}</ref> I fangenskab kan bæveren ses i [[AQUA Akvarium og Dyrepark]]. I [[2021]] ynglede bæverne der.<ref>{{Cite Q | Q109485408 }}</ref> == Galleri == <gallery mode="packed" heights="150px"> Fil:Beaver work on a tree in winter.jpg|Bævergnavet træ om vinteren. Fil:Biber-Brahe.jpg|Bævergnavet træ. Fil:Beaver Castor barrage.jpg|Dæmning bygget af en bæver. </gallery> == Se også == * [[Nordamerikansk bæver]] == Noter == <references> <ref name="iucn">Batbold, J., Batsaikhan, N., Shar, S., Amori, G., Hutterer, R., Kryštufek, B., Yigit, N., Mitsain, G. & Palomo, L.J. 2008. [http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2008.RLTS.T4007A10312207.en Castor fiber]. The IUCN Red List of Threatened Species 2008</ref> <ref name=":0">Kitchener, Andrew (2001). ''Beavers''. p. 144. {{ISBN|1-873580-55-X}}.</ref> <ref name="halley">Duncan Halley, Frank Rosell, Alexander Saveljev (2012) ''[http://www.balticforestry.mi.lt/bf/index.php?option=com_content&view=article&catid=14&id=297 Population and Distribution of Eurasian Beaver (Castor fiber)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304083633/http://www.balticforestry.mi.lt/bf/index.php?option=com_content&view=article&catid=14&id=297 |date= 4. marts 2016 }}''. Baltic Forestry '''18''': 168–175.</ref> <ref name="Helgen">Helgen, K.M. (2005). "[http://www.departments.bucknell.edu/biology/resources/msw3/browse.asp?id=12600005 Family Castoridae]". In Wilson, D.E.; Reeder, D.M. ''[[Mammal Species of the World]]: A Taxonomic and Geographic Reference'' (3rd ed.). Johns Hopkins University Press. pp. 842–843. {{ISBN|978-0-8018-8221-0}}</ref> <ref name="dpa">Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): ''Dansk Pattedyratlas'', side 114. {{ISBN|978-87-02-05506-1}}</ref> </references> == Kilder og eksterne henvisninger == * Andersen, Ina Fischer: "Bæveren i Danmark", ''Naturens Verden'', nr. 2/1999, vol. 82, side 2-13. * www.naturstyrelsen.dk: [http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/gnavere/baever/ Artsleksikon: Bæver] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160302100905/http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/gnavere/baever |date= 2. marts 2016 }} * Herluf Winge (1857-1923). ''[http://archive.org/stream/danmarksfaunaill05dans#page/96/mode/2up Danmarks Fauna. Pattedyr]'' Gads Forlag 1908. * {{Runeberg.org|salmonsen|2|4|0434.html Bæver (Castor)|mag. scient. R.Hørring}}. ---- {{Commons|Castor fiber}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Bævere| ]] [[Kategori:Danmarks pattedyr]] rgj8q914vv3fzvfcsi8v8lf5omufybh 11751446 11751445 2024-04-25T13:26:10Z SimmeD 146714 Fjerner version 11751445 af [[Speciel:Bidrag/217.74.147.250|217.74.147.250]] ([[Brugerdiskussion:217.74.147.250|diskussion]]) - gør det vel alle dyr? wikitext text/x-wiki {{taksoboks | navn = Bæver | farve = pink |status = LC |statussystem = iucn3.1 | status2 = EN | statussystem2 = DKRL | status2_ref = <ref>{{kilde |forfattere=Elmeros, M., Baagøe, H.J., Sunde, P., Theilmann, J. og Vedel-Smith, C. |år= 2019 |kapitel=Pattedyr |redaktør= Moeslund, J.E. m.fl.| titel= Den danske Rødliste 2019 |udgiver= Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi| url= http://redlist.au.dk | hentet= 21. januar 2020}}</ref><ref name=bios>[https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art/#6455 Bæver] Den danske Rødliste på bios.au.dk</ref> | billede = Beaver_pho34.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata ([[Chordater]]) | klasse = Mammalia ([[Pattedyr]]) | orden = Rodentia ([[Gnavere]]) | familie = Castoridae ([[Bævere]]) | slægt = [[Castor (slægt)|Castor]] | art = C. fiber | binomialnavn = Castor fiber | binomial_autoritet = [[Linnaeus]], 1758 | udbredelseskort = European_beaver_map.PNG | udbredelseskort_bredde = 250px | udbredelseskort_tekst = Omtrentlig udbredelse af bæver. |status_ref = <ref name=iucn/> }} '''Bæveren''' (''Castor fiber''), også kaldet '''europæisk bæver''', er en stor [[gnaver]] i familien [[bævere]]. Den var nær udryddelse i begyndelsen af [[1900-tallet]] på grund af [[jagt]], men er siden genudsat mange steder i [[Europa]] og [[Asien]], hvor den nu findes fra [[Storbritannien]] til [[Kina]] og [[Mongoliet]].<ref name=":0"/><ref name=halley/><ref name=Helgen/> I Danmark blev den genudsat i 1999. Bævere er kendt for at lave [[dæmning]]er, men graver også [[kanal]]er til flådning af [[træstamme]]r og [[grene]]. Bæverbot bygges af grene med en indgang placeret under vandet, men boet kan også udgraves i en brink. == Udseende == Bæveren adskiller sig fra alle andre europæiske gnavere ved den brede, fladtrykte hale, der er skælklædt og næsten hårløs. Desuden har den [[svømmehud]] mellem tæerne på bagfoden. Pelsens farve varierer fra gulbrun til mørkebrun.<ref name=":1">Preben Bang (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 159-162. {{ISBN|87-423-0076-2}}</ref> Hovedet er ret lille, afrundet, kort og bredt med afstumpet snude. Overlæben er uspaltet. [[Næsebor]]ene vender ud til siden. [[Kraniet]] er kraftigt bygget og kæbemuskulaturen stærk. Forsiden af de brede og kraftige gnaverfortænder er rødgul. Kindtænderne, hvoraf der findes fire i hver kæbeside, er rodåbne og stedse voksende, kun hos gamle individer lukkes de. Øjnene er små med lodret stillede [[pupil]]ler. De ydre ører er små, afrundede og oprette og rager knapt ud af pelsen. Halsen er kort og kraftig og kroppen tyk og plump. Benene er lave, men kraftige, og for en stor del skjult i kropshuden. Forbenene er langt mindre end bagbenene. Der er fem [[tæer]] på både for- og bagpoter med korte og stærke kløer. Forpoterne er mindre end bagpoterne, hvis tæer er forbundet med svømmehud helt ud til kløerne. Under kloen på den anden tå sidder en kort supplementsklo. Kroppen går jævnt over i den tykke hale, der er trindere ved roden, men i øvrigt meget bred og flad, med skarpe kanter. Ved roden er den hårklædt, men ellers helt nøgen, blot klædt med regelmæssige ovale eller kantede skæl. Halen er blålig til sortgrå og cirka 32&nbsp;centimeter lang og 13-14&nbsp;centimeter i bredden på det bredeste sted.<ref>{{Runeberg.org|salmonsen|2|4|0434.html Bæver (Castor)|mag. scient. R.Hørring}}</ref> === Størrelse === Bæveren er en af de største arter af gnavere i verden og den største gnaver hjemmehørende i [[Eurasien]]. Den vejer mellem 11 og 30&nbsp;kilo, med et gennemsnit på 18&nbsp;kilo. Det største individ, der er sikkert bekræftet, vejede 31,7&nbsp;kilo, men der er rapporteret om bævere på over 40&nbsp;kilo. Længden af hoved og krop er normalt 80-100&nbsp;centimeter med en halelængde på 25-50&nbsp;centimeter.<ref name=":0" /><ref>Burnie D and Wilson DE (red.), ''Animal: The Definitive Visual Guide to the World's Wildlife''. DK Adult (2005), {{ISBN|0789477645}}</ref><ref>http://www.arkive.org {{Webarchive|url=https://archive.today/20160426231847/http://www.arkive.org/ |date=26. april 2016 }} [http://www.arkive.org/eurasian-beaver/castor-fiber/#text=Facts Eurasian beaver (Castor fiber)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120618123828/http://www.arkive.org/eurasian-beaver/castor-fiber/#text=Facts |date=18. juni 2012 }}. Hentet 3. jan 2016.</ref> Aldersrekorden er 25 år. Normalt bliver de dog kun 7-8 år gamle.<ref name=":2">http://www.naturhistoriskmuseum.dk [http://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Pattedyr/europ%C3%A6isk_b%C3%A6ver Europæisk bæver. Naturhistorisk Museum Aarhus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160216090528/http://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Pattedyr/europ%C3%A6isk_b%C3%A6ver |date=16. februar 2016 }}. Hentet 3. januar 2016.</ref> == Levevis == Bæveren lever ved floder og søer i skovklædte områder. Her bygger den sit bo, kaldet bæverhytten, af grene, kviste og mudder. Bæveren er kendt for at bygge dæmninger, så vandet samler sig og danner en [[dam]]. På den måde sikrer bæveren sig en konstant høj vandstand, så boets indgang altid ligger under vandoverfladen.<ref name=":2" /> Om efteråret samler den vinterforråd af fældede træer. De gnaves i mindre stykker, såkaldte bæverstokke, og gemmes i vandet nær boet. For at kunne transportere grene og stammer til boet udgraves kanaler. Bæveren svømmer med grenstykkerne i favnen, mens den ror med bagbenene. Bæveren har stor økologisk betydning. Dæmningerne skaber nye levesteder for fugle og padder, og vandkvaliteten i vandløbet bedres.<ref name=":2" /> === Ynglebiologi === Bæveren får et kuld om året. Hunnen er kun modtagelig for [[parring]] i 12-24 timer i perioden december til maj, oftest i januar. Modsat de fleste andre gnavere danner bæveren [[Monogami|monogame]] par for flere år ad gangen. [[Drægtig]]hedstiden er omkring 107 dage, og i gennemsnit fødes tre unger, men det varierer fra to til seks unger. De fleste bævere [[Forplantning|forplanter]] sig først i en alder af tre år, men 20 procent af hunnerne dog allerede i en alder af 2 år.<ref>Dietland Müller-Schwarze, Lixing Sun (2003). ''[https://books.google.dk/books?id=eqIenKko3lAC The Beaver: Natural History of a Wetlands Engineer]''. Cornell University Press. p. 80.{{ISBN|978-0-8014-4098-4}}</ref> Ved fødslen har ungerne mørkebrun uldhårspels og åbne øjne.<ref name=":1" /> === Føde === Bæveren lever mest af [[Græs-familien|græsser]], [[urter]] og [[vandplante]]r, men den fælder også træer og buske for at æde [[Blad (plantedel)|bladene]] eller [[Bark (plantedel)|barken]]. Den foretrækker træer med en diameter på omkring 10&nbsp;centimeter, men kan fælde træer på cirka 60&nbsp;centimeter i diameter. Større træer gnaves hele vejen rundt og efterlader et timeglasformet gnav. Mindre træer angribes kun fra den ene side. Bæveren foretrækker [[bævreasp]], [[røn]] og [[Pile-slægten|pil]], men fælder oftest [[birk]]etræer, fordi de er mest udbredte.<ref name=":2" /> == Udbredelse == Bæveren fandtes oprindeligt i store dele af Europa og Asien, men bestanden faldt som følge af intensiv jagt pga. pels, kød og [[bævergejl]]. Andre årsager var ødelæggelse af dens levesteder, især ved [[dræning]] for at skaffe landbrugsland. Uden for [[Sovjetunionen]] fandtes arten i begyndelsen af 1900-tallet kun i tre fra hinanden adskilte områder: Langs det mellemste af [[Elben]]s løb, langs [[Rhône]]-floden og i det sydlige [[Norge]].<ref>Kai Curry-Lindahl, ''Däggdjur, Groddjur & Kräldjur'', Norstedts, 1988, {{ISBN|91-1-864142-3}}</ref>  De første beskyttelsestiltag indførtes 1925 i [[Hviderusland]], mens man først efter [[Anden Verdenskrig|anden verdenskrig]] gik i gang med at bedre bæverens levevilkår i andre europæiske områder. [[Finland]] og [[Østrig]] hentede ikke kun den europæiske bæver til deres vådområder, men også individer af [[nordamerikansk bæver]].<ref>B. Jensen, ''Nordens däggdjur'', andet oplag 2004, Prisma forlag, {{ISBN|91-518-4432-X}}</ref> I Østrig lykkedes det ikke at få disse dyr til at etablere sig, men Finland har i dag en større bestand af nordamerikansk bæver. === Bæveren i Danmark === I Danmark uddøde bæveren formodentlig for omkring 2.000-2.500 år siden, men muligvis overlevede en lille population helt frem til [[vikingetid]]en.<ref>{{cite web | title=Bæver | url=https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67623/B%C3%A6verfolder2011web.pdf | year=2011 | publisher=Naturstyrelsen | access-date=26. januar 2023 | language=da }}</ref><ref>{{cite journal | last1=Brandt | first1=L.Ø | display-authors=etal | title=Palaeoproteomics identifies beaver fur in Danish high-status Viking Age burials - direct evidence of fur trade | year=2022 | journal=PLOS One | volume=17 | issue=7 | page=e0270040 | doi=10.1371/journal.pone.0270040 }}</ref> I [[1998]] udgav [[Skov- og Naturstyrelsen]] en [[forvaltningsplan]] for bæveren i Danmark.<ref>{{Cite Q | Q109484368 }}</ref> Efterfølgende blev der i oktober 1999 sat 18 bævere ud i [[Flynder Å]] i [[Klosterheden]] Statsskovdistrikt i [[Vestjylland]]. Bæverne stammede fra et område ved Elbens øvre løb i Tyskland.<ref name="dpa" /> Udsætningen er et forsøg på at få bæveren tilbage i den danske natur. En bævertælling i april 2006 viste, at der blev født mindst 15 unger i sommeren 2005.<ref>Den 28.-30. marts 2007 blev der afholdt bævertælling af "Klosterheden-bæverne". Der blev observeret 11 nye unger fra 2006, og sammen med de to unger skovdistriktet allerede havde kendskab til, gav det en samlet bæverbestand på ca. 89 individer. Se [http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Vestjylland/Nyheder/baevert%C3%A6lling2007.htm Skov- og Naturstyrelsen: ''Bævertælling 2007'']</ref> Desuden havde bestanden i 2006 spredt sig fra Flynder Å til [[Storåen]].<ref>[http://www.b.dk/viden/baeverly Berlingske Tidende den 20.9.2008: ''Bæverly'']</ref> Skov- og Naturstyrelsen fandt ved bævertællingen i første uge af april 2008 op imod 100 dyr, heraf 15 nye unger, hvilket er rekord. Ved bævertællingen i 2010 anslog man, at der var 139 bævere, heraf 21 nye unger ved [[Venø Bugt]], [[Husby Sø]], [[Nørresø (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Nørresø]] og i åerne [[Hellegård Å]], [[Fåre Mølleå]], [[Flynder Å]], [[Damhus Å]], samt [[Idom Å]], [[Vegen Å]] og [[Tvis Å]] i [[Storå]]-systemet.<ref>[https://web.archive.org/web/20140221062023/http://www.dmu.dk/fileadmin/Resources/DMU/Om%20DMU/VIBI/Nyhedsbreve/Baever_Juli2010.pdf Overvågning af bæver i Danmark, 2009] Arkiveret udgave fra 2014.</ref> I 2009 blev der udsat 24 bævere i [[Pøleå]] i Nordsjælland. I foråret 2014 sås den første unge i området.<ref>[http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2014/apr/naturstyrelsen-opdager-nordsjaellands-foerste-baeverunge/ Naturstyrelsen opdager Nordsjællands første bæverunge]</ref> Bestanden af danske bævere blev i foråret 2013 anslået til at ligge på omkring 185 dyr, heraf 20 nye unger.<ref>{{Cite web |url=http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/baeverbestand.htm |title=Dansk bæverbestand er tidoblet - Naturstyrelsen |access-date= 3. februar 2014 |archive-date=21. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140221102657/http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/baeverbestand.htm |url-status=dead }}</ref> Senest er bæveren også set i [[Holme Å]] i Sydvestjylland og [[Vedsø]] ved [[Viborg]]. Bæveren er vurderet som [[truet art]] på [[den danske rødliste]] 2019.<ref name=bios/> I 2019 var der anslået 240-270 dyr i Jylland, fordelt på 30-35 territorier og 50-60 dyr på Sjælland, fordelt på 14-16 territorier.<ref>https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/baever/</ref> I 2020 udgav miljøstyrelsen en ny forvaltningsplan for bæveren til erstatning for den tidligere fra 1998.<ref>{{Cite web |url=https://mst.dk/media/206255/forvaltningsplanbaeversamlet-2020.pdf |title=Forvaltningsplan for bæver |access-date= 7. december 2022 |archive-date= 7. december 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221207152438/https://mst.dk/media/206255/forvaltningsplanbaeversamlet-2020.pdf |url-status=dead }}</ref> I fangenskab kan bæveren ses i [[AQUA Akvarium og Dyrepark]]. I [[2021]] ynglede bæverne der.<ref>{{Cite Q | Q109485408 }}</ref> == Galleri == <gallery mode="packed" heights="150px"> Fil:Beaver work on a tree in winter.jpg|Bævergnavet træ om vinteren. Fil:Biber-Brahe.jpg|Bævergnavet træ. Fil:Beaver Castor barrage.jpg|Dæmning bygget af en bæver. </gallery> == Se også == * [[Nordamerikansk bæver]] == Noter == <references> <ref name="iucn">Batbold, J., Batsaikhan, N., Shar, S., Amori, G., Hutterer, R., Kryštufek, B., Yigit, N., Mitsain, G. & Palomo, L.J. 2008. [http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2008.RLTS.T4007A10312207.en Castor fiber]. The IUCN Red List of Threatened Species 2008</ref> <ref name=":0">Kitchener, Andrew (2001). ''Beavers''. p. 144. {{ISBN|1-873580-55-X}}.</ref> <ref name="halley">Duncan Halley, Frank Rosell, Alexander Saveljev (2012) ''[http://www.balticforestry.mi.lt/bf/index.php?option=com_content&view=article&catid=14&id=297 Population and Distribution of Eurasian Beaver (Castor fiber)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304083633/http://www.balticforestry.mi.lt/bf/index.php?option=com_content&view=article&catid=14&id=297 |date= 4. marts 2016 }}''. Baltic Forestry '''18''': 168–175.</ref> <ref name="Helgen">Helgen, K.M. (2005). "[http://www.departments.bucknell.edu/biology/resources/msw3/browse.asp?id=12600005 Family Castoridae]". In Wilson, D.E.; Reeder, D.M. ''[[Mammal Species of the World]]: A Taxonomic and Geographic Reference'' (3rd ed.). Johns Hopkins University Press. pp. 842–843. {{ISBN|978-0-8018-8221-0}}</ref> <ref name="dpa">Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): ''Dansk Pattedyratlas'', side 114. {{ISBN|978-87-02-05506-1}}</ref> </references> == Kilder og eksterne henvisninger == * Andersen, Ina Fischer: "Bæveren i Danmark", ''Naturens Verden'', nr. 2/1999, vol. 82, side 2-13. * www.naturstyrelsen.dk: [http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/gnavere/baever/ Artsleksikon: Bæver] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160302100905/http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/gnavere/baever |date= 2. marts 2016 }} * Herluf Winge (1857-1923). ''[http://archive.org/stream/danmarksfaunaill05dans#page/96/mode/2up Danmarks Fauna. Pattedyr]'' Gads Forlag 1908. * {{Runeberg.org|salmonsen|2|4|0434.html Bæver (Castor)|mag. scient. R.Hørring}}. ---- {{Commons|Castor fiber}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Bævere| ]] [[Kategori:Danmarks pattedyr]] 9krywskpdpimbdmd9lwya8tlqgm6je1 Slagelse 0 16339 11751859 11684659 2024-04-26T07:57:50Z Toxophilus 67353 /* Geografi */ Slagelseskovene wikitext text/x-wiki {{Infoboks by |navn = Slagelse |indfødtnavn = |mindrebillede1type =Bysegl |mindrebillede2type =Byvåben |mindrebillede1 = Slagelses segl.jpg |mindrebillede2 = Coat of arms of Slagelse.svg |billede = Sankt Mikkels Kirke Slagelse Denmark.jpg |billedtekst = [[Sankt Mikkels Kirke]] |motto = |land = Danmark |ledertype = |leder = |adminenhedtype1 = Region |adminenhed1 = [[Region Sjælland]] |adminenhedtype2 = Kommune |adminenhed2 = [[Slagelse Kommune]] |adminenhedtype3 = Sogn |adminenhed3 = [[Slagelse Provsti]] |år = |postnr = 4200 Slagelse |indbygtype1 = Slagelse by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|330-11000}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|330-00330}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 567,34 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = www.slagelse.dk |landkort=Sjælland |korttekst =Slagelses beliggenhed |position=left | coordinates = {{coord|55|24|3|N|11|21|0|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} '''Slagelse''' er en by på [[Sydvestsjælland]] ca. 90 km fra København med {{vis indbyggere DK|330-11000}}. Det er en af [[Danmark]]s ældste byer{{kilde mangler|dato=juli 2020}}. Byen er [[Sjælland]]s ottendestørste og ligger i [[Slagelse Kommune]], der hører under [[Region Sjælland]]. Som handelsby har den et stort opland og er et naturligt centrum med gågader og indkøbscentre ikke mindst med [[Vestsjællandscentret]] som det helt store handelssted. I den sydøstlige del af Slagelse ligger [[Antvorskov Kaserne]], hvor [[Gardehusarregimentet]] holder til. Kasernen har 200 ansatte og kan huse op til 2000 soldater. Desuden findes adskillige uddannelsesinstitutioner. I 1939 blev institutionen [[Andersvænge]] opført på Rosenkildevej i den nordlige del af byen Området skiftede i 2003 navn til Rosenkildeparken. På arealet er der boliger og andre tilbud til mennesker med [[udviklingshæmning]], [[Autistiske spektrum|autisme]] eller anden funktionsnedsættelse.<ref>Nielsen, Carsten Egø. 2013. Pasnings- og omsorgstilbud. I: Slagelse bys historie. Slagelse Arkiverne og Slagelse Kommune.</ref> Midt i byen ligger en af de ældste teglstenskirker i Danmark, nemlig [[Sankt Mikkels Kirke]] bygget i 1300-tallet, og i den sydlige ende af byen ligger ruinerne af [[Antvorskov Kloster]], der blev overdraget til [[munkeordenen]] [[Johanniterordenen|johanniterne]] i 1164 af kong [[Valdemar den Store]]. Desuden findes et [[Slagelse Museum|museum]] og [[ringborg]]en [[Trelleborg (Slagelse)|Trelleborg]] findes få kilometer fra byens centrum. == Etymologi == Navnet "Slagelse" kommer af det olddanske ord ''slagh'' som betyder "sænkning i terrænet", og af ''else'', der er et andet ord for "løse".<ref>J.P. TRAP DANMARK, ''Sorø Amt'', bind III, 1954 femte udgave, side 687. Citat: "Slagelse (ValdJb. ''Slauløsæ, Slaglæsæ, Saxo:Slaglosa;'' på latin ellers i reglen ''Slaulosia''; gamle landsbynavn på ''-løse''; ''Slag-'' betyder terrænsænkning, her måske om vejspor".</ref> == Historie == [[Fil:Slagelse - parti fra Slagelse Kloster.JPG|thumb|Indre gård i [[Slagelse Kloster]].]] === Oprindelse === Slagelse (i [[Kong Valdemars Jordebog]] ''Slauløsæ'' og ''Slaglæsæ'', 1374: ''Slawelsæ'', 1575: ''Slaugelsé'') er en meget gammel by. I oldtiden lå der et hedensk [[kultsted]], indtil [[Roskildes bisperække|Roskilde Biskop]] [[Svend Nordmand]] opførte en stenkirke omkring år 1000. Da Antvorskov Kloster kom til i midten af 1100-tallet, rejste syge langvejs fra til klosteret for at blive helbredt af munkene: Det satte yderligere gang i handelen. Blandt disse munke var [[Hellig Anders]], som har fået en kilde, [[Hellig Anders' Kilde]] opkaldt efter sig. === Middelalderen === I det 11. århundrede nævnes den som møntsted, idet man har mønter, der er prægede her under kongerne [[Knud den Store]], [[Hardeknud]] og [[Knud den Hellige]], og under de to sidste kongers tid nævnes møntmestrene Ulf og Fathir i Slagelse. Byen skal have fået sine første købstadsprivilegier 1280 af [[Erik Glipping]], og 1289 tilstodes der den toldfrihed overalt undtagen på [[Skånemarkedet|Skanør marked]]. Den 8. juni 1321 stadfæstedes dens privilegier. Fra [[Valdemar Atterdag]]s tid bliver efterretningerne om byen mere fyldige. Denne konge gav 13. april 1348 bekræftelse på dens privilegier og føjede nye til, blandt andet gav han dens borgere lige rettigheder med Roskildeborgere. Vel led byen meget under [[Den Sorte Død]], der skal have bortrevet omtrent en fjerdedel af befolkningen, men at den på den tid har været anset som en ret betydelig by, viser det der afholdte [[Danehof]] 3. maj 1376, hvor [[Margrethe 1.|dronning Margrethe]] lod sin søn [[Oluf 2.|Oluf]] kåre til Konge. De følgende regenter viste også byen deres bevågenhed. Således bekræftede [[Erik af Pommern]] i 1403 dens privilegier, [[Christoffer af Bayern]] tilføjede nye 1441, 1460 bekræftedes de atter, 1489 tilføjedes nye, 1515 bekræftedes de af [[Christian 2.|Christian II]], 1534 gav grev Christoffer nye.<ref name="Trap 1898 594"/> I 1500-tallet virkede [[teolog]]en [[Hans Tausen]] som munk på klosteret, indtil han drog mod [[Wittenberg]] i [[Tyskland]] for at studere ved universitetet. Da han vendte hjem, var han overbevist [[lutheraner]] og holdt i 1525 den første lutheranske prædiken i klosterets kirke. I 1882 blev et [[depotfund]] gjort i [[teglsten]]sgulv i kælderen på en bygning i Smedegade ved [[Gammeltorv (Slagelse)|Gammeltorv]].<ref name="sn.dk">[https://sn.dk/Slagelse/Slagelseskat-maaske-tilbage-til-byen/artikel/815524 Slagelseskat måske tilbage til byen]. SN.dk. Hentet 29/1-220</ref><ref name="enigtbyråd">[https://www.tv2east.dk/slagelse/enigt-byrad-vil-have-slagelseskatten-tilbage-til-kommunen Enigt byråd vil have Slagelseskatten tilbage til kommunen]. [[TV 2 Øst]]. Hentet 29/1-2020</ref> Skatten er gemt efter 1372,skatten er gemt efter dette år.<ref name="danefæ">''[https://books.google.dk/books?id=j9dfZ87Sn_YC&pg=PA70&lpg=PA70&dq=neble+guldring&source=bl&ots=5Dst8rDRs8&sig=ACfU3U1Yy3ML4FTrFtTEgR024E-ajHbR_w&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwj7ovzjgZznAhVSJVAKHVoJCB8Q6AEwCnoECAoQAQ#v=onepage&q=neble%20guldring&f=false Danefæ: Skatte fra den danske muld]''. [[Nationalmuseet]] [[Gyldendal]]. S. 244. {{ISBN|978-87-02-10123-2}}. Hentet 24/1-2020</ref><ref name="356fund">Dehn-Nielsen, Henning ''[https://books.google.dk/books?id=jzsNDgAAQBAJ&pg=PT120&lpg=PT120&dq=guldfund+borgbjerg&source=bl&ots=ox5sTlHUMx&sig=ACfU3U3ydEy4AU5nEy1fUGRNdtEen37jAg&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiPzZek-ZvnAhWIL1AKHSl0D7YQ6AEwAXoECAoQAQ#v=onepage&q=guldfund%20borgbjerg&f=false 356 Oldtidsminder på øerne]''. Hentet 29/1-2020</ref> og det er det største fund af [[guld]] fra middelalderen i [[Danmark]],<ref name="slagelseleks">[http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=299&kind=11&pageId=164&tit=G Guldskatten i Slagelse]{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. ''Slagelseleksikon''.dk. Hentet 29/1-2020</ref> === Renæssancen === Efter [[Grevens Fejde]] og [[reformationen]] bekræftede [[Christian 3.|Christian III]] dem i 1552 og [[Frederik 2.|Frederik II]] 1561. I det hele var det vel til gavn for byen, at den sidstnævnte konge så ofte opholdt sig på det nærliggende [[Antvorskov Slot|Antvorskov]], om også det på den anden side har medført byrder for borgerne, når de skulle holde staldrum til 500 heste beredt under hoffets ophold der. [[Christian 4.|Christian IV]] (1597) og [[Frederik 3.|Frederik III]] (1648) bekræftede ligeledes dens Privilegier.<ref name="Trap 1898 594">[https://runeberg.org/trap/3-2/0626.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 594]</ref> Også hospitalet og kirkerne må være et vidnesbyrd om byens betydning i den senere middelalder. Foruden de to sognekirker og hospitalskirken havde den endnu to, nemlig [[Sankt Clemens Kirke (Slagelse)|Sankt Clemens Kirke]] (nævnt i et udateret brev fra senest 1223), om hvilken man for øvrigt intet ved, ikke engang hvor den har ligget, og Vor Frue Kirke (nævnt tidligst 1382), som har stået omtrent på den senere skoles plads, på hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade.<ref name="Trap 1898 594"/> Den er vist forsvunden kort efter Reformationen, thi 1551 udgår kongeligt brev om, at den "''øde Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke''", må nedtages til brug for sognekirken, præstegaarden, skolen og rådhuset.<ref name="Trap 1898 594"/> Vel omtales i slutningen af det 18. århundrede en lille kirke af bindingsværk, der stod på Frue Kirkeplads, men den har vist nok kun været et ligkapel. Hvornår latinskolen er oprettet, vides ikke; den går i alt fald tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede. I Slagelse har der været et [[Sankt Knuds Gilde]].<ref name="Trap 1898 595">[https://runeberg.org/trap/3-2/0627.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 595]</ref> Landbruget må i middelalderen og langt op i den nyere tid siges at have været byens vigtigste næringsvej, men den har også fra gammel tid været en af Sjællands betydelige handelsstæder på grund af sit rige opland. Endnu ved midten af det 17. århundrede kunne Arent Berntsen i "Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed", sige, at, skønt der ikke er indsejling til Slagelse, "''forsættis der alligevel en stor Handel, eftersom der omkring er it saare got oc velbygget Land''". Byen havde også tidligere så at sige sin egen havn, omtrent 1 mil vest for Byen ved Storebælt, nemlig Skibsholm havn, der vist har ligget ved udløbet af [[Tude å]], og som måske allerede har været benyttet i middelalderen. Åen skal også tidligere have været meget bredere og dybere end nu. Frederik II befalede 1574, at havnen skulle nedlægges som handelshavn og kun måtte bruges som nødhavn, men da Slagelse-borgere klagede over den skade, dette forbud forvoldte dem, blev den atter åbnet i 1580.<ref name="Trap 1898 595"/> === Under enevælden === I 1648 klagede [[Korsør]] over det afbræk, havnen gjorde den, og efter at denne by var bleven [[stabelstad]] i 1661, blev Skibsholm havn endelig nedlagt 1664, og Slagelse måtte da søge Korsør havn. Fra den tid blev den overfløjet af Korsør: i 1672 havde Slagelse 1.832, i 1769 kun 1.289 indbyggere. Selvfølgelig har den også som de andre byer lidt meget ved hærgende ildebrande. I 1515 blev byskatten nedsat, fordi byen havde lidt stor skade ved ild, og lignende bestemmelser toges 1530, 1540 og 1650; en voldsom brand 22. juni 1652 fortærede omtrent 100 gårde og huse, hvorfor byen fritoges for skat i 3 år, og senere forlængedes denne skattefrihed for 5 år; om nye ildebrande berettes 1666 og 1669, i hvilket år der brændte 36 huse, 1740 brændte 44 gårde og huse samt rådhuset, 1772 hele Skovsøgade (22 gårde og huse), og 1801 afbrændte atter en del af byen.<ref name="Trap 1898 595"/> [[Fil:Slagelse - Stenstuegade med vue mod Skt. Mikkels Kirke.JPG|thumb|''[[Sankt Mikkels Kirke|Skt. Mikkels Kirke]]'' set fra Stenstuegade.]] De berømte digtere og forfattere, [[B.S. Ingemann]], [[Jens Baggesen]] og [[H.C. Andersen]] var elever på [[Den gamle Latinskole (Slagelse)|byens latinskole]]. Det var dog ingen succes for sidstnævnte, som gik på skolen 1822-26. Underviseren dr. [[S. Meisling]] gjorde tiden til en "plagelse" for unge Andersen. === Den tidlige industrialisering === Endnu omkring midten af 1800-tallet spillede det en rolle for byen, at den havde [[Udhavn|udskibningssteder]] med magasiner for udskibning af korn to steder ved [[Storebælt]], ved [[Mullerup (Drøsselbjerg Sogn)|Mullerup]] og [[Bisserup]]. Desuden havde byen angiveligt en stor [[opland]]shandel med landbrugerne i omegnen.<ref name="Trap 1858 303"/> Jernbanen [[Vestbanen|(København)-Roskilde-Korsør]] kom til byen i 1856, men stationen blev anlagt lidt nord for byen; og i 1881 kom byparken [[Slagelse Lystanlæg]]. Egentlig stationsby blev Slagelse først i 1892 med flytningen af stationen ind til byen og opførelsen af den nuværende [[Slagelse Station|stationsbygning]], tegnet af arkitekten [[Niels Peder Christian Holsøe|N.P.C. Holsøe]]. I 1909 blev der bygget et elværk i byen, som i 1995 blev til [[Slagelse Musikhus]]. I 1855 havde Slagelse: 1 bogtrykkeri, 2 ølbryggerier, 8 brændevinsbrænderier (heraf 5 med dampkedel), 4 garverier og feldberederier, 1 jernstøberi, 1 maskinfabrik, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 vatfabrik.<ref name="Trap 1858 303">J.P. trap: ''Kongeriget Danmark''; 1. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1858; s. 303</ref> I 1869 havde Slagelse: 2 bogtrykkerier, 2 damp-ølbryggerier, 6 damp-brændevinsbrænderier, 4 garverier og feldberederier, 2 jernstøberier med maskinfabrikker, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 2 uldspinderier, 1 limkogeri, 1 nålefabrik.<ref name="Trap 1872 348">J.P. trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Bind: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 348</ref> Ved århundredeskiftet havde Slagelse af fabrikker og industrielle anlæg: 1 træskofabrik i forbindelse med et [[savværk]], 1 forgylderi og savværk med omtrent 70 arbejdere, 1 mindre forgylderi, 1 cikorietørreri, 1 [[andelssvineslagteri]], 1 betydeligt [[tarm (anatomi)|tarmskraberi]], der udfører tarme til pølsefabrikker i Hamborg, hvor virksomhedens ejere boede, 1 stort mekanisk hampgarn-spinderi, 1 damp[[brændevinsbrænderi]] (oprettet 1775), 1 [[gødningsfabrik]], 2 damp-ølbryggerier, hvoraf det ene, "Poulsbjærg", blev aktieselskab i 1896; 2 [[garveri]]er; 2 [[jernstøberi]]er og maskinværksteder, 1 [[tobaksfabrik]], 1 [[sodavandsfabrik]], 1 nålefabrik; 3 [[bogtrykkeri]]er, flere [[mølle]]r, [[pottemageri]]er, [[uldspinderi]]er med mere.<ref name="Trap 1898 592">[https://runeberg.org/trap/3-2/0624.html J.P. trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 592]</ref> I Slagelse blev udgivet 3 aviser: "Sorø Amts Folkeblad" (trykkes i Ringsted), "Slagelse-Posten" og "Slagelse Folkeblad".<ref name="Trap 1898 592"/> Slagelses befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 4.011 i 1850, 4.747 i 1855, 4.931 i 1860, 5.468 i 1870, 6.076 i 1880, 6.816 i 1890, 8.958 i 1901, 9.768 i 1906 og 10.463 i 1911.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f</ref> Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 629 levede af immateriel virksomhed, 2.936 af håndværk og industri, 1.449 af handel og omsætning, 2 af søfart, 251 af jordbrug, 63 af gartneri, mens 1.029 fordeltes på andre erhverv, 360 levede af deres midler, 90 nød almisse, og 7 var i fængsel.<ref name="Trap 1898 591">[https://runeberg.org/trap/3-2/0623.html J.P. trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 591]</ref> Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 9.768, heraf ernærede 622 sig ved immateriel virksomhed, 417 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 5.118 ved håndværk og industri, 1.858 ved handel med mere, 704 ved samfærdsel, 492 var aftægtsfolk, 414 levede af offentlig understøttelse og 143 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 7</ref> === Mellemkrigstiden === I mellemkrigstiden voksede Slagelses indbyggertal: i 1921 13.359, i 1925 13.804, i 1930 14.431, i 1935 15.538,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 170</ref> i 1940 16.879 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 120</ref> Men samtidig skete der en vækst i forstæderne [[Ny Holmstrup]], Gl. Holmstrup, [[Landsgrav]], Gækkelund og Antvorskov i Sankt Peders Landsogn, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Slagelse. {| class="wikitable" |- ! År ! 1921 ! 1925 ! 1930 ! 1935 ! 1940 |- ! style="text-align: left;"| Slagelse købstad | style="text-align: right;"| 13.359 | style="text-align: right;"| 13.804 | style="text-align: right;"| 14.431 | style="text-align: right;"| 15.538 | style="text-align: right;"| 16.879 |- ! style="text-align: left;"| Ny Holmstrup | style="text-align: right;"| 490 | style="text-align: right;"| 468 | style="text-align: right;"| 477 | style="text-align: right;"| 485 | style="text-align: right;"| 552 |- ! style="text-align: left;"| Gl. Holmstrup og Holmstrup Mark | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 511 | style="text-align: right;"| 451 | style="text-align: right;"| 341 | style="text-align: right;"| 336 |- ! style="text-align: left;"| Landsgrav By, Strandvejen | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 245 | style="text-align: right;"| 428 | style="text-align: right;"| 370 | style="text-align: right;"| 455 |- ! style="text-align: left;"| Gækkelundskvarteret | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 123 | style="text-align: right;"| 223 | style="text-align: right;"| 258 |- ! style="text-align: left;"| Antvorskov By | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| (471) | style="text-align: right;"| (422) | style="text-align: right;"| 261 | style="text-align: right;"| 206 |- ! style="text-align: left;"| Slagelse med forstæder | style="text-align: right;"| '''13.849''' | style="text-align: right;"| '''15.028''' | style="text-align: right;"| '''16.332''' | style="text-align: right;"| '''17.218''' | style="text-align: right;"| '''16.879''' |} Ved folketællingen i 1930 havde Slagelse 14.431 indbyggere, heraf ernærede 937 sig ved immateriel virksomhed, 6.084 ved håndværk og industri, 2.566 ved handel mm, 1.339 ved samfærdsel, 555 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.077 ved husgerning, 1.751 var ude af erhverv, og 122 havde ikke oplyst indkomstkilde.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 134</ref> {| class="wikitable" |- ! Næringsveje<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 133 (Ny Holmstrup, Gl. Holmstrup, Landsgrav, Antvorskov) og 134 (Slagelse)</ref> ! Landbrug<br />m.v. ! Håndværk,<br />industri ! Handel og<br />omsætning ! Transport ! Immateriel<br />virksomhed ! Hus-<br />gerning ! Ude af<br />erhverv ! Uangivet ! I alt |- ! style="text-align: left;"| Slagelse købstad | style="text-align: right;"| 555 | style="text-align: right;"| 6.084 | style="text-align: right;"| 2.566 | style="text-align: right;"| 1.339 | style="text-align: right;"| 937 | style="text-align: right;"| 1.077 | style="text-align: right;"| 1.751 | style="text-align: right;"| 122 | style="text-align: right;"| 14.431 |- ! style="text-align: left;"| Gækkelundkvarteret | style="text-align: right;"| 13 | style="text-align: right;"| 67 | style="text-align: right;"| 7 | style="text-align: right;"| 14 | style="text-align: right;"| 2 | style="text-align: right;"| 5 | style="text-align: right;"| 15 | style="text-align: right;"| 0 | style="text-align: right;"| 123 |- ! style="text-align: left;"| Landsgrav by | style="text-align: right;"| 200 | style="text-align: right;"| 90 | style="text-align: right;"| 31 | style="text-align: right;"| 22 | style="text-align: right;"| 8 | style="text-align: right;"| 20 | style="text-align: right;"| 54 | style="text-align: right;"| 3 | style="text-align: right;"| 428 |- ! style="text-align: left;"| Gl. Holmstrup | style="text-align: right;"| 94 | style="text-align: right;"| 163 | style="text-align: right;"| 45 | style="text-align: right;"| 51 | style="text-align: right;"| 11 | style="text-align: right;"| 34 | style="text-align: right;"| 49 | style="text-align: right;"| 4 | style="text-align: right;"| 451 |- ! style="text-align: left;"| Ny Holmstrup | style="text-align: right;"| 39 | style="text-align: right;"| 229 | style="text-align: right;"| 73 | style="text-align: right;"| 58 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 35 | style="text-align: right;"| 42 | style="text-align: right;"| 0 | style="text-align: right;"| 477 |- ! style="text-align: left;"| Antvorskov by | style="text-align: right;"| 31 | style="text-align: right;"| 124 | style="text-align: right;"| 26 | style="text-align: right;"| 22 | style="text-align: right;"| 152 | style="text-align: right;"| 32 | style="text-align: right;"| 33 | style="text-align: right;"| 2 | style="text-align: right;"| 422 |- ! style="text-align: left;"| Slagelse med forstæder | style="text-align: right;"| '''932''' | style="text-align: right;"| '''6.757''' | style="text-align: right;"| '''2.748''' | style="text-align: right;"| '''1.506''' | style="text-align: right;"| '''1.111''' | style="text-align: right;"| '''1.203''' | style="text-align: right;"| '''1.944''' | style="text-align: right;"| '''131''' | style="text-align: right;"| '''16.332''' |} === Efterkrigstiden === Efter [[2. verdenskrig]] fortsatte Slagelse sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 18.073 indbyggere i købstaden, i 1950 19.184 indbyggere, i 1955 20.224 indbyggere, i 1960 20.562 indbyggere og i 1965 21.884 indbyggere. Forstadskommunen Sankt Peder Landsogn blev så udbygget, at den fra 1950 i sin helhed regnedes som forstad til Slagelse. I [[Slots Bjergby-Sludstrup Kommune]] voksede en ny forstad, [[Skælskørvejen]], frem. {| class="wikitable" |- ! År ! 1945 ! 1950 ! 1955 ! 1960 ! 1965 |- ! style="text-align: left;"| Slagelse købstad | style="text-align: right;"| 18.073 | style="text-align: right;"| 19.184 | style="text-align: right;"| 20.224 | style="text-align: right;"| 20.562 | style="text-align: right;"| 21.884 |- ! style="text-align: left;"| Skt Peder landsogn | style="text-align: right;"| (''2.393'') | style="text-align: right;"| 2.667 | style="text-align: right;"| 2.687 | style="text-align: right;"| 2.644 | style="text-align: right;"| 2.744 |- ! style="text-align: left;"| Ny Holmstrup | style="text-align: right;"| 638 | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - |- ! style="text-align: left;"| Gl. Holmstrup mm | style="text-align: right;"| 384 | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - |- ! style="text-align: left;"| Landsgrav by | style="text-align: right;"| 548 | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - |- ! style="text-align: left;"| Gækkelundkvarteret | style="text-align: right;"| 341 | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - |- ! style="text-align: left;"| Antvorskov | style="text-align: right;"| 409 | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - |- ! style="text-align: left;"| Skælskørvejen | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 92 | style="text-align: right;"| 139 |- ! style="text-align: left;"| Slagelse med forstæder | style="text-align: right;"| '''20.466''' | style="text-align: right;"| '''21.851''' | style="text-align: right;"| '''22.911''' | style="text-align: right;"| '''23.298''' | style="text-align: right;"| '''24.767''' |} Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en [[byudviklingsplan]] for Slagelse-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.<ref>Erik Kaufmann: "27 slags planer" (''SBI-byplanlægning 4''), København 1966; s. 49</ref> === Nyere historie === Efter kommunalreformen 2007 består den fusionerede [[Slagelse Kommune]] nu af 4 tidligere kommuner nemlig [[Skælskør Kommune|Skælskør]], [[Korsør Kommune|Korsør]], [[Hashøj Kommune|Hashøj]] og den tidligere [[Slagelse Kommune (1970-2006)|kommune]] omkring selve Slagelse by. [[Fil:Slagelse - statue af Chr. IX.JPG|thumb|[[Rytterstatue]] af [[Christian 9.]] på Schweizerpladsen af [[Ludvig Brandstrup (billedhugger)|Ludvig Brandstrup]]]] [[Fil:Slagelse - Rådhuset.JPG|thumb|''Slagelse Rådhus'']] == Geografi == Slagelse ligger ved motorvejen [[E20]] og er samtidig et østdansk jernbaneknudepunkt, dels mellem [[Odense]] og [[København]], dels mellem byen selv og [[Tølløse]] på [[Nordvestsjælland]]. Byen ligger ca. 18 kilometer fra [[Korsør]] og [[Storebæltsbroen]]. Efter [[Kommunalreformen (2007)|Kommunalreformen]] er kommunen kendetegnet ved en række større bycentre indenfor et område på nu 567 km2, som fungerer som primære service-, beskæftigelses- og handelscentre for regionen. Sydøst for byen ligger [[Slagelseskovene]], der er blandt de [[Danmarks skove#De største skovarealer i Danmark|største skovarealer i Danmark]]. == Uddannelse == Byen er præget af en række uddannelsesinstitutioner og skoler: * [[Handelshøjskole]]centret som er del af [[Syddansk Universitet]] * [[Professionshøjskolen Absalon]]<nowiki/>s campus udbyder tre velfærdsuddannelser: ** [[Sygeplejerske|Sygeplejeske]] ** [[Socialrådgiver]]<ref>https://phabsalon.dk/uddannelser/socialraadgiver/</ref> ** [[Pædagogseminarium|Pædagog]] * [[Erhvervsakademi Sjælland]] (EASJ), nu benævnt Zealand Erhvervsakademi. * [[Slagelse Gymnasium og HF-kursus|Slagelse]] [[Gymnasium]] & [[Højere forberedelseseksamen|HF]] * [[Zealand Business College]] (ZBC) har en campus i Slagelse, som udbyder bl.a.: ** [[EUX]] ** [[Højere handelseksamen|HHX]] ** [[Højere teknisk eksamen|HTX]] * Flere kommunale folkeskoler * En række private skoler på linje med folkeskolen == Kultur == I byen er et [[egnsmuseum]], [[Slagelse Museum]], der udstiller forskellige genstande fra Slagelse og omegn. Ca. 7 kilometer vest for byen ligger [[ringborg]]en [[Trelleborg (Slagelse)|Trellebrog]] fra [[vikingetiden]]. [[Vikingeborgen Trelleborg|Museet på stedet]] blev for nylig overtaget af [[Nationalmuseet]]. [[Sankt Mikkels Kirke]] blev opført i 1300-tallet og er en de ældste teglstenskirker i Danmark. Desuden findes [[Vor Frue Kirke (Slagelse)|Vor Frue Kirke]], der er en [[katolsk]] kirke opført i 1930-1931. Byen rummer én af kommuens tre biografer; [[Panorama (Slagelse)|Panorama]].,<ref>[https://www.slagelse.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/kultur/biografer Biografer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220520003817/https://www.slagelse.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/kultur/biografer |date=20. maj 2022 }}. [[Slagelse Kommune]]. Hentet 20/3-2022</ref> der blev grundlagt i 2003.<ref>[https://www.biografmuseet.dk/biografer/bio/provins/s/slagelse/panorama/index.htm Panorama, Slagelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220527105729/https://www.biografmuseet.dk/biografer/bio/provins/s/slagelse/panorama/index.htm |date=27. maj 2022 }}. Biografmuseet. Hentet 20/3-2022</ref> === Sport === [[Fil:Andreas Mortensen Kristian Uth FC Copenhagen FC Vestsjælland 05.04.2009.JPG|thumb|''[[FC Vestsjælland]]s'' rød-blå fodboldspillere i aktion]] Slagelse var i 1990'erne meget omtalt i medierne inden for især [[kvindehåndbold]], ikke mindst pga. [[Slagelse DT]] da den karismatiske træner [[Anja Andersen]] stod i spidsen for holdet. Klubben vandt flere [[danmarksmesterskaber]] og sågar det europæiske klubmesterskab [[EHF Champions League|Champions League]] tre gange (2004-2005-2007). Efter Anja Andersen forlod klubben i [[2008]] har den taget sit gamle navn igen, [[Slagelse FH]], og spiller nu ([[2010]]) i den næstbedste række, [[1. division (håndbold)|1. division]]. Klubben har hjemmebane i [[Antvorskovhallen]] med plads til ca. 2300 tilskuere. Et nyere tiltag inden for fodboldens verden var [[FC Vestsjælland]], der fra 1. juli (2008) havde overtaget [[Slagelse Boldklub & Idrætsforening|Slagelse B&Is]] eliteholdsplads i [[Danmarksturneringen i fodbold|Danmarksturneringen]] indtil konkurs i december 2015. Hovedaktionær i projektet var [[Kurt Andersen (erhvervsmand)|Kurt Andersen]].<ref>[http://www.bold.dk/nyt/?vis=85649 FC Vestsjælland i Bold.Nyt]</ref> FC Vestsjælland nåede to sæsoner i Superligaen samt deltagelse i pokalfinalen 2014-15 inden nedrykning samme sæson. == Berømte bysbørn == * [[Bjørn Andersen (atlet)|Bjørn Andersen]] - dansk atlet * [[Ulrik Balling]] – tidligere fodboldspiller * [[Hilmar Baunsgaard]] – Danmarks statsminister fra [[2. februar]] [[1968]] til [[11. oktober]] [[1971]] * [[Cecilie Frøkjær]] – journalist og tv-vært * [[Troels Christensen]] – tidligere [[Venstre]] politiker og borgmester * [[Villum Christensen]] – direktør og politiker for [[Liberal Alliance]] * [[Kim Christiansen (politiker)|Kim Christiansen]] – politiker for [[Dansk Folkeparti]] * [[Martin Kristjansen]] – letvægtsbokser * [[Christian S. Nissen]] – tidligere generaldirektør i [[DR]] fra 1994 til 2004 * [[Julie Rademacher]] – forhenværende folketingsmedlem for [[Socialdemokraterne]] * [[Ole Ritter]] – tidligere professionel cykelrytter * [[Brian Sandberg]] – tidligere fremtrædende medlem af [[Hells Angels (motorcykelklub)|Hells Angels]] og [[Bandidos]] * [[Michael Schøt]] – [[standupkomiker]] og tekstforfatter * [[Kirsten Siggaard]] – sangerinde og skuespiller * [[Simone (sanger)|Simone]] – sangerinde * [[Jacob Wilson]] – standupkomiker * [[Irene Hesselberg]] - formand for lederforeningen i [[Dansk Sygeplejeråd]] * [[Janni Pedersen]] - journalist og tv-vært * Martin Høgsted - standupkomiker og skuespiller * [[Jesper D. Jensen]] (født [[5. juli]] [[1967]]) er en tidligere dansk bokser, der vandt [[European Boxing Union|europamesterskabet]] i fluevægt. == Venskabsbyer == * {{flagikon|FIN}}[[Vichtis]] * {{flagikon|NOR}}[[Kragerø]] * {{flagikon|POL}}[[Police (Polen)|Police]] * {{flagikon|SWE}}[[Motala]] * {{flagikon|GER}}[[Dargun]] * {{flagikon|ALA}}[[Mariehamn]] == Galleri == ; Gamle billeder af byen <gallery> Billede:Slagelse_Nytorv.jpg|Nytorv o. 1910 Billede:-slagelse.jpg|Slagelse omkring 1900 Billede:Aerial photo of Slagelse.jpg|Slagelse 2010 </gallery> == Noter == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.nyslagelse.dk Slagelse Kommune] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070609181022/http://www.nyslagelse.dk/ |date= 9. juni 2007 }} * [http://www.aabne-samlinger.dk/SVM/slagelse/ Slagelse Museum] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101219104541/http://www.aabne-samlinger.dk/SVM/slagelse/ |date=19. december 2010 }} * [http://www.fibiger.net/artikel-slagelse.html Slagelses historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080513192243/http://www.fibiger.net/artikel-slagelse.html |date=13. maj 2008 }} * [http://www.vikingeborg.dk Vikingeborgen Trelleborg] * {{DenDigitaleByport}} * [http://www.dit-slagelse.dk/ Slagelse byportal] * [http://www.visitvestsjaelland.dk/slagelse/slagelse Slagelse turistinformation] {{Slagelse}} {{Områder i Slagelse Kommune}} {{25 største byer i Danmark}} {{Øresundsregionen}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Slagelse| ]] [[Kategori:Købstæder]] [[Kategori:Byer og bydele med genforeningssten]] [[Kategori:Byer i Slagelse Kommune]] frf4d863gdm96xv6z7jv5yhm3y3mx5m Mening 0 24356 11751599 10324439 2024-04-25T17:49:05Z Kefr4000 157934 Ny flertydig wikitext text/x-wiki {{Harflertydig4|Denne artikel omhandler mening som generelt begreb for et individs mening. For den lingvistiske forståelse af mening, se [[Betydning (lingvistik)]], og for det samfundsvidenskabelige begreb, se [[Offentlig opinion]].}}{{Kilder|dato=februar 2018}} En '''mening''' udtrykker det ens information peger på er det rigtige (eller mest overlevelsesfremmende, set fra en naturvidenskabelig synsvinkel) indenfor noget givent. Selve informationen består af opfattelser, erfaring og/eller holdninger. Det kan være rigtigt (fra personens synsvinkel) på grund af dens overensstemmelse med virkeligheden, dens følger eller noget helt tredje. En mening er et [[Subjekt (filosofi)|subjektivt]] [[sandhedsudsagn]], en [[antagelse]] – i modsætning til et [[Kendsgerning (videnskab)|faktum]] (der anses for at være ubetvivleligt). Der er en anelse forskel på indholdet af henholdsvis "opfattelse" og "holdning", for mens opfattelser kan være meget [[flygtig]]e, så forudsætter holdninger, at man har gjort en opfattelse til en del af sin [[personlighed]]. En '''holdning''' er altså en '''mening''', som er blevet grundlæggende for en person eller en gruppe (se [[dogme]]). I [[realitet]]en bruger alle deres holdninger som genveje i dag-til-dag løsninger på [[moral]]ske spørgsmål. Holdninger gør det med andre ord lettere at gennemleve de utallige valgsituationer, som tilværelsen byder på. Samtidig er fælles holdninger også en vigtig del af fællesskabsfølelsen inden for bestemte grupper eller [[folkeslag|nationaliteter]]. Omvendt kan holdninger let blive til noget, der forhindrer en person eller en (religiøs) gruppe i at se de reelle forhold og danne sig en ny opfattelse eller (på længere sigt) en ny holdning overfor virkelighedens problemer. I denne negative side af holdninger ligger baggrunden for megen strid mellem grupper, især da i de tilfælde hvor en holdning er blevet en del af personens eller gruppens [[identitet]]sfølelse. == Se også == * [[holdning]] – for andre betydninger. * [[Meningen med livet]] * [[Semantik]] * [[Lingvistik]] * [[Betydning]] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filosofiske grundbegreber]] [[Kategori:Filosofi]] {{Filostub}} sr53h4tv6uvixihbwrxj1c11z1ezfbd Kvartær 0 26102 11751936 11319496 2024-04-26T10:01:01Z Fnielsen 12 Forkert årstal. Fixede referer wikitext text/x-wiki {| cellpadding="3" cellspacing="0" style="float:right; margin:5px; border:3px solid;" |- | style="border-bottom:3px solid; background:#efefef;" | <small>Denne periode er en del af<br />[[Kænozoikum]] æraen.</small> |- | style="background:#efefef;" |Kvartær (nutidig [[Periode (geologi)|periode]]) :[[Holocæn]] (nutidig [[Epoke (geologi)|epoke]]) ::Flandern mellemistid :::[[Subatlantisk tid]] (nutid) :::[[Subboreal tid]] :::[[Atlantisk tid]] :::[[Boreal tid]] :::[[Præboreal tid]] :[[Pleistocæn]] ::[[Weichsel-istiden]] :::[[Yngre Dryas]] periglacialt :::[[Allerød interstadial]] :::[[Ældre Dryas]] stadial :::[[Bølling]] Interstadial :::[[Ældste Dryas]] stadial :::.. ::[[Eem-mellemistiden]] ::[[Saale-istiden]] ::... :(Fra 2,588 mio år) :(tidl. [[tertiær]]) |- |[[Neogen]] :[[Pliocæn]] :[[Miocæn]] |- |[[Palæogen]] :[[Oligocæn]] :[[Eocæn]] :[[Paleocæn]] ... |} '''Kvartærtiden''' ({{la sprog}}: ''quartarius'' for den fjerde) er den seneste geologiske [[Periode (geologi)|periode]], der veksler mellem [[istid]]er og mellemistider. Perioden løber stadig, så vi lever i kvartærtiden, geologisk set. Aflejringer i denne yngste, geologiske tid kaldes derfor også for "kvartære" aflejringer, og foregår stadig. Starten på Kvartær er i Nordeuropa defineret ved Gauss-Matuyama polvendingen (2,588 Ma). Termen ''Kvartær'' blev brugt første gang i [[1759]] af den italienske geolog [[Giovanni Arduino]].<ref>{{Cite Q | Q60126181 }}</ref> Den alleryngste del af kvartærtiden kan opdeles arkæologisk; [[ældre stenalder]], [[yngre stenalder]] osv., eller i klima/pollenzoner. Betegnelsen Kvartær anerkendes stadig af den ''Internationale Stratigrafiske Kommission'' (ICS). Kvartær efterfølger den [[Neogen]]e periode. Kvartærs status var til [[urafstemning]] ved ''Subcommission on Quaternary Stratigraphy'' (SQS) mødet i Oslo i 2008. Resultatet blev at [[Alder (geologi)|alderen]] Gelasien med de 'pliocæne istider' blev flyttet fra [[Pliocæn]] til [[Pleistocæn]]<ref>[http://www.stratigraphy.org/upload/IUGS%20Ratification_Q%20&%20Pleistocene.pdf Redefinition of the base of the Pleistocene Series/Epoch and top of Pliocene Series/Epoch] {{en sprog}} hentet d. 23. september 2009</ref>. == Inddeling af Kvartærtiden == {| class="wikitable" |- ! Tid ! Istid ! Mellemistid ! Start<sup>*</sup> ! Alperne ! USA |- | <center>Holocæn | | Flandern | 10.000 <sup>14</sup>C år | | |- | Sen Pleistocæn | [[Weichsel-istiden|Weichsel]] | | 117 ka | Würm | Wisconsin |- | <center>" | | [[Eem-mellemistiden|Eem]] | 130 ka | | |- | Mellem Pleistocæn | [[Saale-istiden|Saale]] | | 390 ka | Riss | |- | <center>" | | [[Holsten-mellemistiden|Holsten]] | 410 ka | | |- | <center>" | [[Elster-istiden|Elster]] | | 490 ka | Mindel | |- | <center>" | | [[Cromer-mellemistiden|Cromer]] | 780 ka | | |- | Tidlig Pleistocæn | [[Menap-istiden|Menap]] | | 1,24 Ma | Günz | |- | <center>" | | [[Waal-mellemistiden|Waal]] | 1,44 Ma | | |- | <center>" | [[Eburon-istiden|Eburon]] | | 1,6 Ma | | |- | <center>" | | [[Tegelen-mellemistiden|Tegelen]] | 2,0 Ma | | |- | <center>" | [[Prætegelen-istiden|Prætegelen]] | | 2,588 Ma | | |} :<nowiki>*</nowiki> 10.000 <sup>14</sup>C år er kalibreret til 11,55 ka eller år 9.600 f.Kr. :<nowiki>*</nowiki> ka betyder ''tusinde år siden'' og Ma betyder ''millioner år siden''. == Se også == * [[Jordens historie]] * [[Jordens geologiske historie]] * [[Geologisk tidsskala]] * [http://ice.tsu.ru/index.php?view=category&catid=27&option=com_joomgallery&Itemid=40 Welcome to the XVIII INQUA-Congress, Bern, 2011] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120321083821/http://ice.tsu.ru/index.php?view=category&catid=27&option=com_joomgallery&Itemid=40 |date=21. marts 2012 }} == Litteratur == * Troels V. Østergaard:''Danmarks Geologiske Seværdigheder'', 2003, Politikens Forlag, {{ISBN|87-567-6542-8}} * {{Cite Q | Q29038026 }} == Referencer == {{Reflist}} {{autoritetsdata}} {{Infoboks uden skabelon}} [[Kategori:Kvartær| ]] [[Kategori:Istider og mellemistider]] 4lsvur2fye7nil3gpa248ruw0roef6l Nik & Jay 0 27031 11751612 11717925 2024-04-25T18:26:18Z 87.49.45.209 Jeg har specificeret deres musikgenre wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |Navn = Nik & Jay |Billede = Nik & Jay.jpg |Billede note = Nik & Jay i juli 2010. <small>(Foto: Lars Schmidt)</small> |Billedstørrelse = 280px |Farve = gruppe_eller_band |Genre(r) = [[Popmusik|Pop]], [[R&B]], [[rap]] |År aktiv = 2002–nu |Pladeselskab = [[Nexus Music]] <small>(2002–2013)</small><br />[[Medley Records|Medley]] <small>(2002–2008)</small><br />[[Copenhagen Records]] <small>(2009–nu)</small> |Associerede acts = [[Jon & Jules]], [[Morten Breum]], [[Joey Moe]] |Medlemmer = [[Niclas Petersen]]<br />[[Jannik Thomsen]] |Tidligere medlemmer = |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside = [http://www.nikogjay.dk nikogjay.dk] }} '''Nik & Jay''' er en dansk hiphop [[popmusik|popgruppe]] fra [[Værløse]], som oftest rapper og synger på [[dansk (sprog)|dansk]]. Duoen består af [[Niclas Petersen|Niclas "Nik" Petersen]] og [[Jannik Thomsen|Jannik "Jay" Thomsen]]. De er en af [[Danmark]]s bedst sælgende popgrupper,<ref>{{cite web|last=Rottbøll|first=Emil|title=Populærkultur er da politisk|url=http://www.information.dk/170477|publisher=[[Dagbladet Information]]|access-date=31. oktober 2008|date=6. maj 2011}}</ref><ref>{{cite web|last=Sjørvad|first=Rune Melchior|title=Nik & Jay går hver til sit|url=http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1086891.ece|publisher=[[Ekstra Bladet]]|access-date=19. november 2008|date=6. maj 2011}}</ref> og deres albummer har tilsammen solgt mere end 400.000 eksemplarer.<ref>{{cite web|last=Gonzalez|first=Michael|title=Tredje navn til Grøn Koncert fundet|url=http://gaffa.dk/nyhed/12664|publisher=[[Gaffa]]|access-date=19. februar 2011|date=6. maj 2011|archive-date= 2. december 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20081202060237/http://gaffa.dk/nyhed/12664|url-status=dead}}</ref> Nik & Jay startede karrieren i 2002 i samarbejde med deres producerteam [[Jon & Jules]]. Producerduoen er i [[hiphop]]kredse tidligere kendt fra undergrunds-rapgruppen [[USL]]. Inden Nik & Jay blev dannet var Niclas og Jannik i rapgruppen Bagmændene. Sammen med Jon & Jules skabte de produktionsselskabet [[Nexus Music]], der står bag succesfulde artister som [[Alex Ambrose|Alex]], [[Joey Moe]] og [[Jinks]]. Flere medier har siden 2005 citeret en undersøgelse foretaget af [[mediebureau]]et Carat, der har konkluderet at Nik & Jay er kendt af 97 % af alle danskere,<ref>{{cite web|last=Schollert|first=Peter|title=Popsucces i bedste sendetid|url=http://kpn.dk/popmusik/article1538693.ece|publisher=[[Jyllands-Posten]]|access-date=6. maj 2011|date=9. december 2008|archive-date=11. december 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20081211032242/http://kpn.dk/popmusik/article1538693.ece|url-status=dead}}</ref> hvilket Jay refererer til i sangen "Er du derude" på [[Joey Moe]]-albummet ''[[Fuldmåne (album)|Fuldmåne]]'' (2011). Efter at være blevet omtalt i ''[[Det Nye Talkshow - med Anders Lund Madsen]]'', kom det i november 2011 frem, at det faktiske tal i 2005 var 63 % af alle danskere, mens 94 % af de 15-30-årige kendte Nik & Jay.<ref>{{cite web|last=Dramshøj|first=Pia|title=Detektor: Kun 63 procent kendte Nik og Jay|url=http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/10/31/220228.htm|publisher=[[DR]]|access-date=1. november 2011|date=1. november 2011}}</ref><ref>{{cite web|last=Sjørvad|first=Rune Melchior|title=Nik & Jay-løgn afsløret|url=http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1649511.ece|publisher=[[Ekstra Bladet]]|access-date=1. november 2011|date=1. november 2011}}</ref> == Musikkarriere == === ''Nik & Jay'' og ''2'' (2002–2005) === Nik & Jay debuterede med deres [[Nik & Jay (album)|selvbetitlede album]] den 5. september 2002 på [[Medley Records]] ([[EMI]]). I juni 2003 rundede albummet 100.000 solgte eksemplarer, og blev dermed det bedst sælgende danske [[rapmusik|rap]]/[[R&B]] debutalbum nogensinde.<ref>{{cite web|last=Damm|first=Henrik|title=Nik & Jay har solgt 100.000 albummer|url=http://www.soundvenue.com/nyheder/2003/06/03/nik--jay-har-solgt-100000-albums|publisher=[[Soundvenue]]|access-date=7. maj 2011|date=3. juni 2003|url-status=dead}}</ref> Samme år vandt duoen to priser ved årets [[Danish Music Awards]] i kategorierne Årets nye danske navn og Årets danske hit for "Hot!". I 2004 udgav duoen deres andet album ''[[2 (Nik & Jay album)|2]]'', der blev en endnu større succes end det første album. ''2'' solgte i lighed med det første album, over 110.000 eksemplarer. Begge albummer er derved blevet certificeret [[Certificering af musiksalg|dobbelt platin]]. Det varede dog over et halvt år, før albummet nåede førstepladsen på [[Hit-listen|den danske album-hitliste]]. En af de største singlesucceser fra ''2'' var "En dag tilbage". Sangens budskab er inspireret af [[Piet Hein]]; "Husk at elske mens du tør det, husk at leve mens du gør det". Også sangene "Pop Pop!", "Lækker", "Strip" og "Kan du høre hende synge" blev store hits i Danmark, fx lå "Lækker" ni uger #1 på den danske klub-hitliste, Dancechart. === ''3: Fresh, Fri, Fly'' og ''De største'' (2006–2010) === [[Fil:Nik & Jay - Niclas Petersen and girl 20100707.jpg|thumb|Niclas Petersen og en [[danser]], under koncert på [[Vig Festival]] 2010. {{byline|Lars Schmidt}}]] Den 25. september 2006 udkom Nik & Jays tredje studiealbum, ''[[3: Fresh, Fri, Fly]]'', hvor første single var det platin-sælgende hit "Boing!". Efterfølgeren blev "Når et lys slukkes", der solgte guld. Tredje single fra albummet var "I Love Ya". Fjerde og sidste single blev "Et sidste kys", med kvindelig vokal af sangerinden [[Julie (sanger)|Julie]]. De to sidstnævnte singler solgte begge platin, mens albummet solgte tre gange platin. I 2007 skrev og fremførte Nik & Jay sangen "Hvad nu hvis?" sammen med sangeren [[Alex Ambrose|Alex]] til fordel for [[UNICEF]], i anledningen af [[Børnekonventionen]]s 18-års fødselsdag den 20. november. Sangen lå tre uger som #1 på hitlisten, og endte med at sælge mere end 30.000 eksemplarer, hvilket gør det til den bedst sælgende single for begge artister. Alle indtægter fra sangen gik ubeskåret til hjælpeorganisationens arbejde med at hjælpe børn i nød. I september 2010 havde "Hvad nu hvis?" indtjent mere end 1,1 millioner kroner til UNICEF.<ref>{{cite web|title=Nik & Jay og Nexus Music giver 1,1 millioner kroner til UNICEF|url=http://cphrec.dk/da/website_nyhed0095/|publisher=[[Copenhagen Records]]|access-date=21. juli 2011|date=september 2010|archive-date= 7. august 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120807113036/http://cphrec.dk/da/website_nyhed0095/|url-status=dead}}</ref> Efter udgivelsen af ''3. Fresh, Fri, Fly'' besluttede Nik & Jay sig for at holde en pause på ubestemt tid. De udtalte på daværende tidspunkt, at de havde brug for en længere pause efter seks år parløb. Pausen varede til 2008 hvor Nik & Jay udgav opsamlingsalbummet ''[[De Største]]'' med en tilhørende live DVD, der samtidig var det sidste album på kontrakt med pladeselskabet EMI. Udover en række gamle og nye hits bød dette album desuden på tre nye numre i form af "Kommer igen", "Endnu en" og "Du gør mig høj", der alle har været udgivet som singler, hvoraf "Kommer igen" og "Endnu en" solgte henholdsvis platin og guld. Albummet markerede sig ved at alle de ældre sange enten havde solgt guld eller platin. Siden da har Nik & Jay haft et tæt samarbejde kørende med den danske [[house]]-DJ [[Morten Breum]], hvilket bl.a. er mundet ud i singlen "Domestic", der er at finde på Breums debutalbum ''[[Drop!]]''. "Domestic" blev et hit og solgte 15.000 eksemplarer. Da Breum udgav mixalbummet ''Nightclub Session'' i 2010, var det med Nik & Jay-samarbejdet "Fest" på. På trods af at sangen aldrig blev udgivet som single er den blevet certificeret guld. === ''Engle eller dæmoner'' og ''Copenhagen Pop Cartel'' (2011–nu) === Den 21. februar 2011 udkom "[[Mod Solnedgangen|Mod solnedgangen]]", der er første single fra Nik & Jay fjerde studiealbum, ''[[Engle eller dæmoner]]''. Singlen opnåede platinstatus efter blot to måneder, med mere end 30.000 solgte downloads.<ref>{{cite web|title=Track Top-40|url=http://hitlisterne.dk/default.asp?w=17&y=2011&list=t40|work=[[Hitlisten]]|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]. Nielsen Music Control|access-date=7. maj 2011|date=6. maj 2011}}</ref> Albummet udkom den 25. april 2011 på pladeselskabet [[Copenhagen Records]]. Det er ifølge Nik & Jay deres mest personlige og ambitiøse album til dato, og indeholder samtidig gruppens første engelsksprogede sange.<ref>{{cite web|last=Alexander|first=Charlie|title=Premiere på nyt nummer fra Nik & Jay|url=http://www.dr.dk/p3/musik/2011/04/18/premiere-pa-nyt-nummer-fra-nik-jay|publisher=[[DR]]|access-date=28. maj 2011|date=18. april 2011|archive-date=21. april 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110421074932/http://www.dr.dk/p3/musik/2011/04/18/premiere-pa-nyt-nummer-fra-nik-jay|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|last=Fogde|first=John|title=Nik & Jay synger på engelsk|url=http://gaffa.dk/nyhed/48762|publisher=[[Gaffa]]|access-date=28. maj 2011|date=18. april 2011|archive-date=21. april 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110421074724/http://gaffa.dk/nyhed/48762|url-status=dead}}</ref> ''Engle eller dæmoner'' gæstes af [[Morten Breum]], [[Joey Moe]], [[Eivør Pálsdóttir|Eivør]] og [[Burhan G]]. Albummet debuterede som #1 på [[hitlisten]], og blev samtidig certificeret platin for 20.000 solgte eksemplarer efter blot én uge i handlen.<ref>{{cite web|last=Thomas|first=Treo|title=Ikke alle hader Nik & Jay|url=http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1549528.ece|publisher=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. juli 2011|date=6. maj 2011}}</ref> Albummet modtog i august 2011 dobbelt-platin for 40.000 solgte eksemplarer.<ref name="ifpi_7" /> "Gi' mig dine tanker" blev udsendt som andensingle den 6. juni 2011. Sangen sampler [[Ray Dee Ohh]]-hittet "Efterår" fra 1990, med tekst skrevet af [[Steffen Brandt]] fra [[tv-2]]. I slutningen af august 2011 modtog "Gi' mig dine tanker" guld for 15.000 downloads.<ref name=ifpi_7>{{cite web|title=Certificeringer {{!}} ifpi.dk|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=7|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=19. august 2011}}</ref> Den 3. oktober 2011 udkom popballaden "Udødelige" som tredje single fra ''Engle eller dæmoner''.<ref>{{cite web|title=iTunes - Music - Udødelige - Single by Nik & Jay|url=http://itunes.apple.com/dk/album/gi-mig-dine-tanker-pt.-2-feat./id450764382|publisher=[[iTunes Store]]|access-date=17. oktober 2011}}</ref><ref>{{cite web|title=P3 - Nik & Jay bliver udødelige|url=http://www.dr.dk/p3/musik/2011/04/20/nik-jay-bliver-udoedelige|publisher=[[DR]]|access-date=17. oktober 2011|date=24. april 2011|archive-date= 9. maj 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110509052623/http://www.dr.dk/p3/musik/2011/04/20/nik-jay-bliver-udoedelige|url-status=dead}}</ref> Ved [[Danish Music Awards|Danish Music Awards 2011]] vandt Nik & Jay i kategorierne Årets publikumspris samt Æresprisen for gruppens bidrag til dansk popmusik i næsten 10 år.<ref>{{cite web|url=http://www.bt.dk/musik/agnes-obel-blev-aarets-miss-dma|title=Agnes Obel blev årets miss DMA|first=Sidsel Duch|last=Langpap|date=5. november 2011|publisher=[[B.T.]]|access-date=5. november 2011}}</ref> Nik & Jay medvirker på sangen "Små soldater" på [[Sanne Salomonsen]]-albummet ''[[Tiden brænder]]'' fra november 2011.<ref>{{cite web|url=http://www.dr.dk/P4/Ugens_album/2011/sanne-salomonsen-tiden-braender.htm|title=Sanne Salomonsen - Tiden brænder - dr.dk/P4/Ugens album<!--|date=5. november 2011-->|publisher=[[DR]]|access-date=11. november 2011|date=7. november 2011|archive-date= 6. juli 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Ugens_album/2011/sanne-salomonsen-tiden-braender.htm|url-status=bot: unknown}}</ref> Den 27. februar 2012 blev det offentliggjort at Nik & Jay har skrevet den officielle [[Europamesterskabet i fodbold 2012|EM-sang]], "Vi vandt i dag". Sangen udkom den 30. april 2012.<ref>{{cite web|last=Sjørvad|first=Rune Melchior|title=Landsholdet i studiet med Nik & Jay|url=http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1715774.ece|publisher=[[Ekstra Bladet]]|access-date=27. maj 2012|date=27. februar 2012}}</ref> Nik & Jay udgav EP'en ''[[Copenhagen Pop Cartel]]'' den 8. marts 2013, bestående af seks engelsksprogede numre.<ref>{{cite web|last=Svidt|first=Ole Rosenstand|title=Nik & Jay på vej med ep|url=http://gaffa.dk/nyhed/68453|publisher=[[Gaffa]]|access-date=14. februar 2013|date=24. januar 2013|archive-date=26. januar 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130126113319/http://gaffa.dk/nyhed/68453|url-status=dead}}</ref> På udgivelsen har Nik & Jay samarbejdet med bl.a. Morten Breum og [[When Saints Go Machine]].<ref name="Svidt2">{{cite web|last=Svidt|first=Ole Rosenstand|title=Se Nik & Jays nye video|url=http://gaffa.dk/nyhed/69922|publisher=[[Gaffa]]|access-date=7. marts 2013|date=2. marts 2013|archive-date= 5. marts 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130305140223/http://gaffa.dk/nyhed/69922|url-status=dead}}</ref> Singlerne "United" (featuring Lisa Rowe) og "Ocean of You" (featuring [[Søren Huss]]) blev begge hits, med 50.000 downloads og tæt på syv millioner streams.<ref>{{cite web|last=Thomassen|first=Sidsel|title=Nik & Jay udgiver nyt album til efteråret|url=http://gaffa.dk/nyhed/75433|publisher=[[Gaffa]]|access-date=27. august 2013|date=27. august 2013|archive-date= 5. oktober 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131005191543/http://gaffa.dk/nyhed/75433|url-status=dead}}</ref> Den 6. september 2013 offentliggjorde Nik & Jay deres dansksprogede single "#pæntnejtak", der blev opfulgt af det dansksprogede album ''[[United (Nik & Jay-album)|United]]'' senere på året. == Diskografi == {{Hovedartikel|Nik & Jays diskografi}} ;Studiealbum * ''[[Nik & Jay (album)|Nik & Jay]]'' (2002) * ''[[2 (Nik & Jay album)|2]]'' (2004) * ''[[3: Fresh, Fri, Fly]]'' (2006) * ''[[Engle eller dæmoner]]'' (2011) * ''[[United (Nik & Jay-album)|United]]'' (2013) *''Længe leve drømmene (2019)'' ;EP'er * ''[[Copenhagen Pop Cartel]]'' (2013) == Priser == Duoen har vundet mange musikpriser. Blandt andre: * "Publikumsprisen" til [[Danish DeeJay Awards]] 2003. * "Publikumsprisen" til Danish DeeJay Awards 2005. * "Publikumsprisen" til Danish DeeJay Awards 2006. * "Publikumsprisen" til Danish DeeJay Awards 2007. * "Publikumsprisen" til Danish DeeJay Awards 2010. (Morten Breum ft. Nik & Jay – Domestic) * "Årets Gennembrud" til [[Boogie Awards]] 2003. * "Best Danish Act" til [[NRJ Radio Awards]] 2003. * "Årets Nye Danske Navn" til [[Danish Music Awards]] 2003. * "Årets Danske Hit" til Danish Music Awards 2003. * "Bedste Danske Artist" til [[Nordic Music Awards]] 2005. * "The Voice Prisen" til [[Voice '07]] * "Æresprisen" til Danish Music Awards 2011 * "Publikumsprisen" til Danish Music Awards 2011 * "Årets Danske Band" til [[GAFFA-Prisen#Gaffa-prisen 2013|GAFFA-Prisen 2013]] * "P3 Lytterhittet 2013" til P3 Guld 2013 *"Årets Kunstner" Zulu Awards 2020 == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Nik & Jay}} * {{filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{Nik og Jay}} {{Dansk rap}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Nik & Jay| ]] [[Kategori:Duoer]] [[Kategori:Musikgrupper fra 2002]] [[Kategori:Personer fra Værløse]] 1baodbv9yf0isii2z5vtso273brtmvh Carl Gustav Jung 0 28532 11751606 11639127 2024-04-25T18:02:16Z JensPsykolog 463382 Bedre beskrivelse af indflydelsen wikitext text/x-wiki {{Forsker | ingen_wikidata = | wikidata = alle |navn = Carl Gustav Jung |billede = CGJung.jpg |billedbredde= |billedtekst = |født =[[26. juli]] [[1875]] |fødselssted =[[Kesswil]], [[Thurgau]], [[Schweiz]] |død ={{dødsdato og alder|df=y|1961|06|06|1875|07|26}} |nationalitet ={{flagland|Schweiz}}isk |arbejdspladser= [[Burghölzli]] |område =[[Psykologi]] |akademisk_vejleder=[[Eugen Bleuler]], [[Sigmund Freud]] |kendt_for =[[Analytisk psykologi]], [[Arketype]]r |hovedværk = ''[[Psychologische Typen]]'' {{small|(1921)}} |noter = |ægtefælle=|beskæftigelse=|hæder=|bgcolour=#ccf}} '''Carl Gustav Jung''' (født [[26. juli]] [[1875]] i Kesswil i [[Thurgau]] i [[Schweiz]], død [[6. juni]] [[1961]] i Küsnacht i Schweiz) var en schweizisk [[psykiater]]. Han videreudviklede [[dybdepsykologi]]en – i forhold til [[Sigmund Freud]] - med begreber som ”[[det kollektive ubevidste]]” og ”[[arketype]]r”, hvorved han forsøgte at forklare [[religion|religiøse]] erfaringer. Hans retning kaldes ''analytisk psykologi'' eller ''jungiansk psykologi'' samt ''[[jungiansk terapi]]'', der er en særlig [[dybdeterapi]]<ref>https://www.psychologytoday.com/intl/therapy-types/jungian-therapy?amp</ref>. Tilhængere af hans retning kaldes ''jungianere''. == Liv == C.G. Jungs forældre var præsten Johann Paul Achilles Jung ([[1842]]-[[1896]]) og Emilie Jung, født Preiswerk ([[1848]]-[[1923]]). Hans søster Gertrud blev født i [[1884]] og døde i [[1935]]. Fra 1895 studerende Jung [[Lægevidenskab|medicin]] ved universitetet i [[Basel]]. Under sit studium specialiserede han sig i [[psykiatri]]. Efter sin eksamen i 1900 arbejdede han som assistent for [[Eugen Bleuler]] på det psykiatriske universitetshospital i [[Zürich]]. I løbet af denne tid førte hans observationer af [[skizofreni|skizofrene]] patienter til hans afhandling ''Om såkaldt [[okkultisme|okkulte]] fænomeners psykologi og [[patologi]]'' (1902). Han forskede i hjernevævsprøver og arbejdede med den dengang populære [[hypnose]] for at helbrede symptomerne på psykisk sygdom.<ref>E. A. Bennet: C. G. Jung. Einblicke in Leben und Werk, s. 31 f.</ref> I [[1903]] blev han gift med [[Emma Rauschenbach]] ([[1882]]-[[1955]]). Hun skrev som ”Emma Jung” om [[gral|Den Hellige Gral]] og om [[anima og animus]]. Hun var ikke kun en vigtig samtalepartner og kritiker af hans tekster, men hjalp ham også i hans arbejde ved at overtage skrivearbejdet. Fra 1930 arbejdede hun selv som analytiker.<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 114–123.</ref> De fik fem børn: Agathe Niehus-Jung (født [[1904]]), Gret Baumann-Jung (født 1906), Franz Jung-Merker (født [[1908]]), Marianne Niehus-Jung (født [[1910]]) og Helen Hoerni-Jung (født [[1914]]). I 1905 fik Jung [[habilitation]] (den højeste akademiske grad) med afhandlingen ''Diagnostiske associationsstudier: Bidrag til den eksperimentelle psykopatologi.'' Samme år blev han overlæge ved det psykiatriske universitetshospital i Zürich<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 144.</ref> og blev udnævnt til overordentlig professor (assisterende professor) i psykiatri ved Zürich Universität.<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 37.</ref> Hans habilitationsafhandling blev offentliggjort i 1906 og bragte ham den første internationale anerkendelse.<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 140.</ref> I 1907 fulgte hans bog ''Om psykologien i Dementia praecox.'' I 1909 åbnede han en privatpraksis i sin nye bopæl i Küsnacht ved Zurichsøen. [[Fil:Hall_Freud_Jung_in_front_of_Clark.jpg|thumb|left|240px|Freud og Jung i 1909 foran Clark Universitet i Massachusetts, USA. Forreste række: Sigmund Freud, G. Stanley Hall, C. G. Jung. Bageste række: Abraham A. Brill, Ernest Jones, Sándor Ferenczi.]] [[Fil:Jung 1910-rotated.jpg|thumb|left|240px|Jung som 35-årig i 1910.]] [[Fil:ETH-BIB-Jung, Carl Gustav (1875-1961)-Portrait-Portr 14163 (cropped).tif|thumb|left|240px|Jung som 60-årig i 1935.]] I 1907 mødte han Sigmund Freud i Wien. I årene forud var han blevet en tilhænger af Freud og hans synspunkter, omend han mente, at Freud lagde for stor vægt på seksualitetens betydning for personlighedsdannelsen. Ved deres første møde talte de sammen i 13 timer. Jung var imponeret over Freuds usædvanlige intelligens og skarpsindighed.<ref name="autogeneret1">C.G. Jung: Erindringer, drømme, tanker, s. 131.</ref> Men han kunne ikke give ham ret i hans syn på [[seksualitet]]en. Freud mente, at seksuelle forhold er en grundlæggende faktor bag menneskers handlinger, herunder [[neurose|neurotiske]] handlinger. Selv åndelige manifestationer som kunst og litteratur så han som [[fortrængning|fortrængt]] seksualitet. Det, han ikke umiddelbart kunne forklare som seksualitet, kaldte han ”psykoseksualitet”.<ref name="autogeneret1" /> Et andet konfliktpunkt var deres forskellige holdninger til [[religion]] og det irrationelle. Jung tog såkaldte [[parapsykologi]]ske fænomener alvorligt, mens Freud afviste dem som "nonsens". Jung var skuffet over Freuds holdning og tilskrev den hans "materialistiske fordomme".<ref> Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 169 ff.</ref> Forskellene mellem de to blev stadig større. I slutningen af 1912 kom det til et brud, efter at Jung havde udgivet sin bog ''Transformationer og symboler på libido''. I bogen kritiserede han Freuds begreb om ''libido'' (psykisk energi), ''"som gik ud fra den primære betydning af sexlysten, der stammer fra det respektive individs barndom"'', mens Jung var af den opfattelse, ''"at definitionen af libido skal udvides, at begrebet skal udstrækkes til, at universelle adfærdsmønstre, som er fælles for mange forskellige kulturer i forskellige historiske perioder, også vil være dækket af det."'' <ref> Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biografi, s. 301.</ref> Freud erklærede derefter, at han ikke kunne betragte Jungs arbejde og udsagn som en legitim fortsættelse af sin [[psykoanalyse]].<ref>Fritz Wittels: Sigmund Freud. Manden, lærepladsen, skolen, s. 161.</ref> I januar 1913 opsagde han skriftligt venskabet. Samme år ophørte Jung med at undervise ved universitetet i Zürich. Fra da af arbejdede han i sin egen praksis. Samtidig havde han en fase med indre orientering og psykologisk pres. Fra 1913 begyndte han i stigende grad at hengive sig til sit ubevidste, sine drømme og fantasier, samt at rekapitulere sin barndom. I 1920’erne og 1930’erne foretog han omfattende rejser. Han ville studere fremmede folkeslag for at finde materiale til sin teori om ”det kollektive ubevidste”. I 1924-25 rejste han til [[puebloindianere|puebloindianerne]] i Nordamerika. I 1925-26 rejste han til de [[indfødt]]e stammer på [[Mount Elgon]] i Østafrika. Han ville gerne øge sin forståelse af "primitiv psykologi" gennem samtaler med de kulturelt isolerede beboere i dette område. I 1937 rejste han til [[Indien]]. Her fik han et stærkt indtryk af den indiske kultur. Hinduistisk filosofi og religion kom derefter til at spille en stor rolle i hans forståelse af det ubevidstes liv.<ref>C.G. Jung: Erindringer, drømme, tanker, s. 229-33.</ref> I 1930’erne fik nazismen stadig mere magt. Jung forsøgte at forklare Hitler og nazismen ud fra en psykologisk synsvinkel.<ref>Interview udført af H. R. Knickerbocker med Jung; trykt i Januarudgaven 1939 af „International Cosmopolitan“. Tysk oversættelse i tillægget til: Heinrich H. Balmer: Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik, s. 197 ff.</ref> Han beskrev Hitler som en "rørt" og "besat". Hermed mente han, at Hitler var overvældet af indhold fra det kollektive ubevidste. Han var under kommando fra en "højere magt", som han tvangsmæssigt fulgte. Hitler repræsenterede for tyskerne, hvad der levede i "det tyske folks ubevidste" - hvilket var grunden til, at andre nationer ikke kunne forstå tyskernes fascination af ham.<ref>Heinrich H. Balmer: Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik, s. 138</ref> Hitler afledte således sin magt fra sit folk. Uden det tyske folk ville han ikke være noget. Han legemliggjorde det ubevidste i Tyskland.<ref>Heinrich H. Balmer: Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik, s. 134 og 148.</ref> Ifølge Jung talte hele den tyske underbevidsthed fra Hitlers læber.<ref>{{cite web|url=http://www.openculture.com/2017/11/carl-jung-psychoanalyzes-hitler.html|title=Carl Jung Psychoanalyzes Hitler: “He’s the Unconscious of 78 Million Germans.” “Without the German People He’d Be Nothing” (1938)|first=Josh|last=Jones|date={{date|2017-11-01}}|accessdate={{date|2021-01-05}}|work=openculture.com}}</ref> I denne psykiske funktion ville Hitler mest svare til medicinmanden, ypperstepræsten, seeren eller lederen af et primitivt samfund, for han virkede som om han besad [[magi]].<ref>Heinrich H. Balmer: Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik, s. 136.</ref> Han havde faktisk en "magisk" effekt, nemlig gennem det ubevidste. Han var ''"højtaleren, der forstærker den tyske sjæls uhørlige mumlen, indtil den kan høres af tyskernes ubevidste øre"''. Han spillede rollen som formidler af tyskernes ubevidste ytringer. Efter Jungs mening var det billedet af den nordiske gud [[Odin]], der blev aktiveret, men på en destruktiv måde. Han mente også, at tyskerne havde et [[mindreværdskompleks]], hvilket var en nødvendig forudsætning for deres "messianisering" af Hitler.<ref>Gesammelte Werke, Band 10, s. 203–218.</ref> Jung offentliggjorde gennem hele livet sine refleksioner og synspunkter. I årene 1910-1914 var han præsident for The International Psychoanalytic Association. I [[1934]] blev han præsident for General Medical Society for Psychotherapy. I [[1935]] blev han titulær [[professor]] ved Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich. I [[1936]] blev han æresdoktor ved Harvard Universitet og senere universiteterne i [[Kolkata]], [[Benares]], [[Allahabad]] og [[Oxford Universitet]]. I 1943 blev han professor i medicinsk psykologi ved Basel Universitet, men han tog sin afsked allerede året efter i forbindelse med et hjertestop. Derefter levede han et mere privat liv. Han fortsatte dog sin forskning i det kollektive ubevidste, specielt angående religionens betydning for psyken. C.G. Jung døde den 6. juni [[1961]] i sit hus i Küsnacht. == Psykologi == {{uddybende|Dybdepsykologi}} === Bevidstheden og det ubevidste === [[Fil:Jung_number_one.png|thumb|320px|Figur 1. Jungs personlighedsmodel.]] Jungs psykologi, der også kaldes ”analytisk psykologi” eller ”jungiansk psykologi”, er en retning inden for [[dybdepsykologi]]en. Ifølge Jungs psykologi er menneskets [[psyke]] grundlæggende delt op i to områder: ''bevidstheden '' og ''det ubevidste''. ''Bevidstheden'' består af de psykiske indhold (erindringer, tanker, følelser, forestillinger), som er stillet i direkte forbindelse med jeget, dvs. som kan opfattes direkte af jeget. Bevidstheden er alt det, som man (jeget) under normale omstændigheder er bevidst om. Med andre ord: Bevidstheden er alt det, man sanser, ved og husker. ''Jeget'' er bevidsthedens centrum. Det er en betingelse for, at noget er bevidst; for et psykisk indhold er kun bevidst, hvis det er stillet i direkte forbindelse med jeget. ''Det ubevidste'' består af de psykiske indhold, som ikke kan opfattes direkte af jeget. Det ubevidste er med andre ord alt det, som man ikke er bevidst om, men som alligevel er en del af den samlede psyke, og som udøver en – ubevidst – indflydelse på ens handlinger og reaktioner.<ref>Preben Grønkær: Jungs analytiske psykologi, s. 39.</ref> Der kan for eksempel være vigtige, men glemte, hændelser i ens liv, der har betydning for, hvordan man reagerer i bestemte situationer. Om det ubevidste gælder det, at det under særlige omstændigheder kan gøres bevidst – f.eks. under [[psykoterapi]]. Det ubevidste deler Jung igen op i to dele: det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste. ''Det personlige ubevidste'' er de psykiske indhold, der er specielle for det enkelte menneske. Det er de indhold, der er blevet oplagret i det ubevidste i løbet af personens liv, men som er glemt eller [[fortrængning (psykologi)|fortrængt]]. Det kan for eksempel være en fortrængt erindring om et seksuelt overgreb i barndommen. ''Det kollektive ubevidste'' er de psykiske indhold, der ikke er specielle for det enkelte menneske, men som er ''fælles'' for alle mennesker, og som individet ikke er bevidst om. Det er instinkterne, som alle mennesker er fælles om (f.eks. kamp- eller flugt-instinktet), og det er de universelle forestillinger, som alle mennesker ligeledes er fælles om. Se figur 1. De universelle forestillinger - der kendes fra myter, eventyr, drømme og visioner - er f.eks. forestillingen om Gud, forestillingen den gamle vismand og forestillingen om det hellige bryllup (hieros gamos). Disse forestillinger kalder Jung ''arketyper''.<ref>Gesammelte Werke, bind 8, par. 270.</ref> Mere præcist er arketyperne kollektivt nedarvede dispositioner til bestemte typer forestillinger.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 47.</ref> [[Fil:Jung 2.png|thumb|320px|Figur 2]] Jung skelner mellem ''arketypen i sig selv'' og ''den arketypiske forestilling''. Arketypen i sig selv er ikke en forestilling, men er det, der giver ''anledning'' til forestillingen. Et eksempel: Der findes mange forestillinger om ”Gud” i verdensreligionerne: den kristne Gud, Jahve, Allah, osv. Men alle disse Gudsforestillinger er udsprunget af den samme arketype – Gudsarketypen - som er fælles for alle mennesker. Bevidstheden udgør kun en lille del af den samlede psyke. Jung sammenligner forholdet mellem bevidstheden og det ubevidste med forholdet mellem en ø og oceanet.<ref>Gesammelte Werke, bind 11, par. 141</ref> Ydermere er det ubevidste historisk set den oprindelige psyke, som bevidstheden er vokset frem af. Bevidstheden er et relativt sent fænomen.<ref>Gesammelte Werke, bind 6, par. 475.</ref> ''Selvet'' er Jungs betegnelse for den totale pykes centrum. Det er altså centrum for både bevidstheden og det ubevidste. Jung beskriver således selvet som et punkt midt imellem bevidstheden og det ubevidste.<ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 365.</ref> Det er det ”dybere jeg” – det jeg, der repræsenterer den totale psyke. Se figur 2. === Det ubevidstes kompensatoriske funktion === Om forholdet mellem bevidstheden og det ubevidste siger Jung, at det ubevidste har en kompensatorisk funktion i forhold til bevidstheden.<ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 274.</ref> Det vil sige: Det ubevidste forsøger at udligne bevidsthedens indstilling, hvis denne er for ensidig. Det ubevidste vil i så fald indtage den modsatte indstilling. Udtrykket ”kompensatorisk” skal ikke forstås som ”bekæmpende”. Det ubevidste tilsigter med sin kompensation ikke at bekæmpe bevidstheden, men at ''supplere'' den for at undgå en farlig ensidighed. Jung giver et eksempel på princippet. En af hans patienter, en [[aristokrati]]sk dame, havde en bevidst indstilling om, at hun skulle være en pæn og fornem dame. Imidlertid havde hun om natten gentagne drømme om beskidte fiskekællinger og berusede prostituerede.<ref>Gesammelte Werke, bind 8, par. 566.</ref> Han så det som et eksempel på det ubevidstes kompensatoriske funktion i forhold til bevidsthedens indstilling. Kvinden fornægtede en bestemt side af sig selv – den primitive kvindelighed – og så sørgede det ubevidste for at bringe den side frem. Det samme fænomen ser han i forbindelse med ''[[neurose]]r''. En neurose, hvor ubehagelig den end måtte være, har et formål, siger han. Hvis man har en neurose, skal man spørge sig selv, hvad psykens mening er med at udvikle den. Neurosen er i virkeligheden psykens forsøg på at helbrede sig selv. Den er et forsøg på at genoprette en balance, der er blevet forstyrret. På det punkt ligner den drømmene, blot er den kraftigere og mere drastisk.<ref>Gesammelte Werke, bind 18, par. 389.</ref> Det er en misforståelse at tro, at man kan bekæmpe og overvinde ”det onde”, siger Jung. Det onde er en så grundlæggende del af psyken, at det ikke kan overvindes fuldstændigt. Et sådant forsøg kan ende i en psykisk katastrofe. Man vil blot [[fortrængning (psykologi)|fortrænge]] det onde til det ubevidste, hvor det – ifølge kompensationsprincippet – vil yngle videre og eventuelt komme frem i et ukontrolleret udbrud, der kan udløse en [[psykose]]. Hvis det onde – f.eks. aggressioner og hævntanker – er gjort bevidst, er den farlige spænding mindsket, og man kan bedre styre det.<ref>Gesammelte Werke, bind 11, par. 131.</ref> Om arketyperne i det kollektive ubevidste siger han, at der i enhver arketype er en ''modsætningsstruktur''. Det vil sige: Enhver arketype indeholder de ”omfattende” modsætningspar: godt og ondt, det lyse og det mørke, det dybeste og det højeste, begyndelse og ende.<ref>Jes Bertelsen: Ouroboros, s. 101.</ref> Modsætningsstrukturen er en forudsætning for den ladning af psykisk energi, som alle arketyper har. Psykisk energi kan kun tilvejebringes ved en spænding mellem et eller flere modsætningspar. Hvis der ikke var noget modsætningspar i psyken, ville der ingen spænding være, og uden spænding ville der ingen energi være, og uden energi ville psyken være ubevægelig og død. === Persona === Bevidsthedens indstilling viser sig blandt andet i den ''persona'', man har over for andre mennesker. ”Persona” er Jungs betegnelse for den ”maske” eller ”rolle”, som det enkelte menneske har over for andre mennesker og samfundet. Udtrykket stammer fra det [[antikken|antikke]] drama, hvor ”persona” var betegnelsen for den maske, som skuespilleren bar for at fremstille rollens personlighed.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 65.</ref> Personaen er ofte et kompromis mellem individet og samfundet om, hvordan man bør opføre sig.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 65</ref> Personaen tager hos nogle mennesker form af den rolle, som et embede giver dem – ofte i en sådan grad, at de identificerer sig med embedet. Jung siger herom: <blockquote>''”Identifikationen med embede eller titel har … noget forførende over sig, hvorfor så mange mænd overhovedet ikke er noget andet end den værdighed, som samfundet har tilstået dem. … Man ville bag de flotte staffering kun finde et ynkeligt lille menneske. Derfor er embedet … så forførende: Det udgør en billig kompensation for personlige utilstrækkeligheder.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 230.</ref></blockquote> Det kan desuden være farligt at identificere sig med et idealbillede, siger Jung. Så kommer man til at lide under sin egen perfektionisme. Så vil man fortrænge alle ens ufuldkomne sider til det ubevidste, og derved kan der opstå psykiske forstyrrelser – f.eks. hos den pæne mand, der har skjulte aggressioner. I det hele taget er identifikation med persona en kilde til neuroser. Man kan ikke ustraffet skille sig af med vigtige dele af sig selv til fordel for en kunstig personlighed.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 67.</ref> På den anden side mener Jung, at det er nødvendigt, at man udvikler en persona, hvis man vil begå sig i samspillet med andre mennesker. De andre skal vide, hvor de har én i dette samspil, og det gør de i kraft af ens persona. Man skal blot ikke ''identificere'' sig med sin persona. Man skal spille sin rolle, når det er nødvendigt, og lægge den fra sig, når det er muligt.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 65-67.</ref> === Skyggen === ”Skyggen” er Jungs betegnelse for den kompensation for bevidsthedens indstilling, som det ubevidste skaber. Den udgør den del af psyken, som jeget ikke vil kendes ved, og som er forsømt af bevidstheden, f.eks. den primitive kvindelighed hos den aristokratiske dame: <blockquote>''”Enhver er fulgt af en skygge, og jo mindre denne er integreret i personens bevidste liv, jo sortere og tykkere er den.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 11, par. 13.1</ref></blockquote> [[Fil:Shadow Pedersen.jpg|thumb|I H.C. Andersens eventyr ''[[Skyggen (eventyr)|Skyggen]]'' møder en lærd mand sin egen skygge. Illustration af [[Vilhelm Pedersen]].]] I [[Hans Christian Andersen|H.C. Andersens]] eventyr ''[[Skyggen (eventyr)|Skyggen]]'' (fra 1847) fremstilles dette fænomen. Eventyret handler om en lærd mand, som skriver bøger om, hvad der er sandt i verden, hvad der er godt, og hvad der er smukt. Hermed fremstilles hans bevidstheds ensidige indstilling: Jeget vil det gode, det sande og det smukke. Derved kommer skyggen tilsvarende til at bestå af det onde, det falske og det grimme.<ref>Preben Grønkær: Jungs analytiske psykologi, s. 67</ref> På et tidspunkt møder manden sin egen skygge (i bogstavelig forstand). Denne taler til ham, manipulerer med ham og får efterhånden magten over ham. Da skyggen som regel er ubevidst for jeget, optræder den ofte [[projektion (psykologi)|projiceret]], siger Jung. For eksempel kan en [[racisme|racist]] projicere sin skygge over på personer med en anden hudfarve. Under [[nazisme]]ns epoke i Tyskland projicerede de ”[[arier|ariske]]” nazister deres skygge over på de ”mindreværdige” jøder – som de derefter kunne undertrykke og forfølge. Det må dog understreges, at skyggen ifølge Jung ikke altid er noget negativt. Den er blot en kompensation for bevidsthedens indstilling, hvad enten denne er positiv eller negativ. Skyggen er det, der af jeget ''opfattes'' som pinligt eller farligt, men som ikke nødvendigvis er det - f.eks. glæde og kreativitet.<ref>Preben Grønjkær: Jungs analytiske psykologi, s. 70.</ref> === Anima og animus === Jung bruger betegnelsen ''anima'' om den ubevidste kvindelighed hos manden. Tilsvarende er ''animus'' den ubevidste mandlighed hos kvinden. Da man normalt ikke vil vedkende sig, at man har det modsatte køns egenskaber, sker der en fortrængning af disse. Anima og animus kommer derved til at stå i et modsætningsforhold til ens persona. Jung mener, at der i ''[[forelskelse]]n'' sker en [[projektion (psykologi)|projektion]] af henholdsvis anima og animus. Om mandens projektion af anima siger han: <blockquote>''”… manden ligger i sit kærlighedsvalg ofte under for fristelsen til at vinde den kvinde, der bedst svarer til den specielle art af hans egen ubevidste kvindelighed, altså en kvinde, som så kritikløst som muligt kan optage projektionen af hans sjæl. Uagtet et sådant valg oftest anses og føles som et idealtilfælde, kan det lige så godt være sin egen værste svaghed, som manden på denne måde synligt gifter sig med. (Dette turde forklare mange højst mærkværdige ægteskaber!)”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 297.</ref></blockquote> Tilsvarende sker der hos kvinden en projektion af animus. Også her kan der være tale om, at hun projicerer sin værste svaghed over på manden. Mange kvinder har gennem tiden spurgt: ''”Hvorfor falder jeg altid for de forkerte mænd?”'' Ifølge Jung ligger svaret i deres animus. Han mener, at disse kvinder vil have stor gavn af at blive bevidstgjort om deres skjulte mandlighed. Så længe svagheden ikke er bevidst, vil den skabe problemer.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 72.</ref> === Individuation === I Jungs sprogbrug betyder ''individuation'' personlighedsudvikling eller selvudvikling. Jung bruger begrebet om den psykiske udviklingsproces, der gør det enkelte menneske til ''det'' bestemte enkeltvæsen, det nu engang er.<ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 267.</ref> Individuation er med andre ord en proces, der fører det enkelte menneske fra at identificere sig med jeget til at erfare selvet – det dybere jeg (se figur 2). For at erfare selvet må mennesket gennemgå en bevidstgørelsesproces, hvorunder indhold fra det ubevidste bliver gjort bevidst. Individuation er således en proces, der kan hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Carl Gustav Jung, Man and His Symbols, 1964</ref>. Individuation er ikke det samme som individualisme eller egoisme. Det menneske, der har kontakt med sit ubevidste, vil bedre kunne opfylde sine pligter over for andre mennesker. Man skal finde sig selv, og derved bliver man bedre i stand til at yde sit specielle bidrag til fællesskabet. Psyken er nemlig grundlæggende indstillet på det kollektive.<ref>Gesammelte Werke, bind 16, par. 227</ref> Individuationsprocessen indebærer, at ubevidste indhold gøres bevidst, således at man kan forstå dem og bearbejde dem. Man vil derved lære en større del af sin personlighed at kende, og man vil lettere kunne forstå sin adfærd – f.eks. en neurotisk adfærd. Kilden til en neurose findes nemlig i det ubevidste, siger Jung. Med et øget kendskab til den ubevidste psyke vil man bedre være i stand til at løse sine psykiske problemer. Det ubevidste kan dog ikke gøres fuldstændig bevidst. Der er tale om et ideal, som aldrig kan realiseres fuldstændigt. Individuationen er en proces, der aldrig hører op.<ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 274</ref> Et vigtigt formål med individuationsprocessen er at udligne eventuelle ensidigheder. Hvis man f.eks. i bevidsthedens indstilling er ensidigt intellektuel, har man ofte tillige et underudviklet følelsesliv. Individuationsprocessen giver én mulighed for at afhjælpe denne ensidighed, fordi man konfronteres med sin skygge: det underudviklede følelsesliv. Målet for individuationen er ikke at blive ''fuldkommen'', men at blive ''fuldstændig'', siger Jung.<ref>Gesammelte Werke, bind 12, par. 208</ref> At blive fuldstændig vil sige at forstå sig selv som den, man nu engang er, og at acceptere sig selv på godt og ondt. Erfaringen af selvet er en erfaring af, at de mange modsætninger i ens liv forenes i en højere helhed. Det betyder ikke, at modsætningerne forsvinder; men de slider ikke længere hinanden op. De sider af ens væsen, der har ligget i krig med hinanden, eller som man hidtil har holdt adskilt i forskellige afdelinger af psyken, fordi de forekom uforenelige, kan nu leve sammen i et dynamisk og frugtbart samspil.<ref>Preben Grønkær: Jungs analytiske psykologi, s. 146.</ref> === Religionen === [[Fil:Jung 3.png|thumb|320px|Figur 3. Jungs verdensbillede]] [[Fil:Jung 4.png|thumb|320px|Figur 4]] I forbindelse med Jungs tanker om religionen er det vigtigt at skelne mellem ''Jung som psykologisk videnskabsmand'' og ''Jung som privatmand''. ''Som psykologisk videnskabsmand'' understreger han, at psykologiens genstand er ''psyken''. Han betragter psykologien som en videnskab, der på et [[empiri]]sk grundlag beskæftiger sig med det menneskelige sjæleliv og dets forestillinger, og som forsøger at forklare disse forestillinger. Psykologiens genstand er ''ikke'' det [[metafysik|metafysiske]], dvs. det oversanselige der ligger ud over menneskets psyke.<ref>Gesammelte Werke, bind 14/2, par. 441.</ref> Psykologiens genstand er heller ikke [[Fysik|det fysiske]]. Se figur 3. Jung understreger, at psykologien ikke udtaler sig om, hvorvidt der findes noget metafysisk. Den udtaler sig heller ikke om, hvad dette metafysiske i givet fald er (f.eks. Gud eller engle). Det metafysiske har kun relevans for psykologien for så vidt som mennesket som et psykisk væsen fremsætter udsagn om det metafysiske. Disse udsagn forsøger psykologien så at forklare ud fra psykologiske metoder. Den vil betragte udsagnene som menneskeligt bestemte. Den vil ikke udtale sige om den absolutte sandhed af disse udsagn. For det vil være at bevæge sig ud over psykologiens område og ind på troens område. Når psykologien beskæftiger sig med religionen, beskæftiger den sig kun med den ''som et psykisk fænomen''. ''Som privatmand'' har Jung derimod lov til at bevæge sig ind på troens område og udtale sig om det metafysiske. Det gør han forskellige steder i sit forfatterskab. Her er nogle eksempler: ''”Et metafysisk væsen sætter sig i reglen ikke telefonisk i forbindelse med os. Det meddeler sig til mennesket gennem sjælens medium, med andre ord, dets ubevidste. … Hvis man devaluerer det ubevidste, blokerer man de kanaler, gennem hvilke nådens vand flyder.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 18/2, par. 1586.</ref> ''”Gud har selv skabt sjælen og dens arketyper.”'' <ref>N.H. Søe: C.G. Jung, s. 77.</ref> ''”Gud har … uden menneskets medvirken lavet et ubegribeligt herligt og tillige uhyggeligt modsigelsesfyldt billede af sig selv og for mennesket lagt det … ind i det ubevidste som en arketype.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 11, s. 661-62.</ref> Gudsarketypen, som er noget psykisk, betragter Jung altså som en afbildning af Gud selv, som er noget metafysisk. Og denne Gud, den metafysiske Gud, har lagt Gudsarketypen ind i menneskets psyke. Den metafysiske Gud har så et sige præget sit billede ind i psyken, ligesom et stempel har præget sit billede ind i en mønt – siger Jung ''som privatmand''.<ref>Gesammelte Werke, bind 12, par. 15.</ref> Herefter kan Gudsarketypen så under særlige forhold manifestere sig for jeget som en arketypisk forestilling. Se figur 4. === Gudsbegrebet === Jung har altså et dobbelt Gudsbegreb: 1) Gud som en arketype i menneskets psyke og 2) Gud som en metafysisk størrelse (Gud selv). Gudsarketypen beskriver han som den arketype, der har den højeste ladning af psykisk energi. Eller sagt på en anden måde: Det er den arketype, der er ladet med den højeste grad af følelsesintensitet, og som derfor virker kraftigst på jeget. I et brev skriver han: <blockquote>''”Jeg synes, at alle mine tanker kredser om Gud, som planeterne om solen, og, som disse af solen, uimodståeligt bliver tiltrukket af ham.”'' <ref>Breve 2, s. 470.</ref></blockquote> Denne Gudsarketype ser Jung som identisk med ''selvets arketype''. Den opfattelse ser han bekræftet i [[mystik]]kens identitetsmotiv – det motiv, der går ud på, at det inderste jeg opleves som identisk med Gud. Identitetsmotivet findes i alle kulturer. Det findes f.eks. både hos den kristne mystiker [[Meister Eckehart]] og i den hinduistiske skriftsamling [[Upanishaderne]].<ref>Gesammelte Werke, bind 6, s. 475.</ref> Identitetsmotivet er altså kollektivt stof – stof fra det kollektive ubevidste. Gudsarketypen indeholder betydningerne ”helhed”, ”enhed” og ”modsætningernes sammenfald”. Enheden skal forstås på den måde, at modsætningerne er ophævet ''som modsætninger'' og eksisterer i en harmoni.<ref>Gesammelte Werke, bind 11, par.. 738, note 1.</ref> Samtidig med, at Jung understreger enheden, taler han også om reelle ''modsætninger'' i Gudsarketypen. Alle arketyper indeholder modsætningsparret godt og ondt, og det gælder også for Gudsarketypen. Jung vil altså som psykologisk videnskabsmand ikke operere med en [[dualisme]] mellem Gudsarketypen og Djævelens arketype. Den psykiske Gud er både god og ond.<ref>Gesammelte Werke, bind 11, par. 733.</ref> Det Gudsbegreb afspejles ifølge Jung særlig tydeligt i [[Jobs bog]] i [[Det Gamle Testamente]]. Her skildres Gud som både god og ond. Guds onde side træder frem allerede i bogens første kapitel, hvor ”Satan” skildres som en af Guds sønner (Jobs bog, 1,6). Desuden fremgår den onde side af den efter Jungs mening umoralske måde, hvorpå Gud frister Job ved at kaste ham ud i lidelser. Disse lidelser har nemlig ikke et moralsk formål, men tjener alene til at teste hans lydighed mod Gud. (Jobs bog, 1,11-12) Men når selv Gudsarketypen er både god og ond, hvordan kan man så finde mening i livet? Jung svarer, at meningen ikke består i at ''overvinde'' det onde, for det er umuligt. Meningen består i at skabe en forsoning mellem det gode og det onde. Denne forsoning kan man finde, når man siger ”ja” til livet på godt og ondt. Den indsigt blev særlig tydelig for Jung efter en sygdomsperiode, han havde som 69-årig i 1944. Da fik han den indsigt, at det gælder om at sige ”ja” til sin skæbne. Det gælder om at blive sin uundgåelige skæbne voksen: <blockquote>''”Først efter min sygdom gik det op for mig, hvor vigtigt det er at sige ”ja” til sin skæbne. Først da eksisterer det jeg, som heller ikke svigter, når det ubegribelige sker. Et jeg, som holder ud, som kan tåle sandheden, og som er verden og sin skæbne voksen. Da er man i stand til også at opleve nederlaget som en sejr.”'' <ref>C.G. Jung: Erindringer, drømme, tanker, s. 246.</ref></blockquote> Som privatmand mener Jung, at der er en vis ''korrespondens'' mellem den psykiske Gud (Gudsarketypen) og den metafysiske Gud. Den psykiske Gud er et ''billede'' af den metafysiske Gud. Han sammenligner dette billede med det sansebillede, som øjet har af solen: ''”Ligesom øjet svarer til solen, således svarer sjælen til Gud. I alt fald må sjælen have … noget, der svarer til Guds væsen i sig, ellers kunne der aldrig komme en sammenhæng i stand.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 12, par. 11.</ref>. Den metafysiske Gud er altså ikke ”den helt anderledes” (som [[teologi|teologen]] [[Karl Barth]] udtrykker det). == Arven efter Jung == Jung har haft en stor indflydelse på eftertidens kultur. Han påvirkede områder som drømmetydning, dybdepsykologi, religionspsykologi og spiritualitet. Ikke mindst inden for [[dybdepsykologi]] og [[dybdeterapi]] har han haft indflydelse og har det stadig. Hans ideer om det kollektive ubevidste og religionens psykologiske betydning har vakt genklang i brede kredse. Ligeledes har han haft betydning for udviklingen af [[transpersonlig psykologi]], som beskæftiger sig med menneskets åndelige oplevelser. Den tyske psykolog Jürgen Kriz ser Jungs psykologi som en klassisk tilgang til transpersonlig psykologi.<ref>Jürgen Kriz: ”Transpersonale Psychologie” i ”Handwörterbuch Psychologie”</ref> [[Fil:Tumba Jung II.jpg|thumb|240px|Jungs familiegrav i Küsnacht. På gravstenen havde Jung bestemt, at der skulle stå: ''”Kaldet og ukaldet vil Gud være tilstede.”'' (på [[latin]]: ''“Vocatus atque non vocatus Deus aderit.”'')]] Jung er blevet brugt til kritikken af, men også til fornyelsen af, kristendommen og den kristne spiritualitet, og han påvirkede dialogen mellem verdensreligionerne. Den schweiziske teolog Christoph Morgenthaler (1966–1971) har sagt, at Jung har formået at holde liv i fornemmelsen af det religiøses betydning for mennesket.<ref>Christoph Morgenthaler: Carl Gustav Jung, s. 243 ff.</ref> Jung har dog spillet en forholdsvis lille rolle i den akademiske psykologi. Hans synspunkter er blandt andet blevet kritiseret af Freud. Kritikken er først og fremmest rettet mod Jungs begreb om det ubevidste, som efter Freuds mening er for bredt. Freud mente, at indholdet af det ubevidste er aftryk af ''individets'' oplevelser i dets levetid. Han afviste tanken om en kollektiv arv af psykisk materiale fra forfædrene – og afviste dermed tanken om det kollektive ubevidste.<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie. Aus dem Amerikanischen von Michael Müller. BTB, München 2007, S.&nbsp;147.</ref> Men så begrænset Jungs indflydelse end har været på den akademiske psykologi, des større har den været uden for den. Forfatteren og nobelprisvinderen [[Hermann Hesse]], der boede i eksil i Schweiz, var venner med C. G. Jung og fik behandling af ham. I hans roman ''Demian'' (fra 1919) behandlede Hesse arketyperne og individuationsprocessen på en litterær måde. I 2011 udkom filmen ''En farlig metode'' ([[A Dangerous Method]]), der var instrueret af [[David Cronenberg]] og baseret på Christopher Hamptons skuespil ''The talking cure'' (2002). Den handler om Jungs liv mellem 1904 og 1913 og fokuserer på hans forhold til Freud samt på hans forhold til Sabina Spielrein, en russisk kvinde, der var hans patient og student, og som senere blev psykoanalytiker. == Betydning i Danmark == I Danmark har Jung's tanker haft indflydelse på psykoterapi, psykologisk forskning og uddannelse. Mange psykologer, psykoterapeuter og akademikere i Danmark har studeret og integreret Jung's teorier i deres praksis. Analytisk psykologi bruges ofte som en tilgang inden for terapi og rådgivning, og Jung's begreber som individuation og symbolik kan finde anvendelse i forståelsen af menneskelig udvikling og personlig vækst. Selvom Jung ikke nødvendigvis har haft samme indflydelse som nogle andre psykologiske skikkelser i Danmark, har hans idéer haft en varig og bred påvirkning på psykologien og kulturen globalt, hvilket også inkluderer Danmark. == Værker == * ''Om såkaldt okkulte fænomeners psykologi og patologi'' (1902) * ''Diagnostiske associationsstudier: Bidrag til den eksperimentelle psykopatologi'' (1906) * ''Om psykologien i Dementia Praecox'' (1907) * ''Libidoens forvandlinger og symboler'' (1909-13) * ''Septem Sermones ad Mortuos (Syv taler til de døde)'' (1916) * ''Psykologiske typer'' (1921) * ''Jeget og det ubevidste'' (1928) * ''Psykens energetik'' (1928) * ''Nutidens sjæleproblem'' (1931) * ''Det moderne menneske i jagten på en sjæl'' (1933) * ''Sjælens virkelighed'' (1934) * ''Analytisk psykologi'' (1935) * ''Indføring i mytologiens væsen'' (med Karl Karényi) (1941) * ''Psykologi og alkymi'' (1935) * ''Det ubevidste'' (1943) * ''Åndens symbolik'' (1948) * ''Aion'' (1951) * ''Svar på Jobs spørgsmål'' (1952) * ''Mysterium Conciunctionis'' (1955-56) * ''Nutid og fremtid'' (1957) * ''Erindringer, drømme, tanker'' (1961) == Se også == * [[Dybdepsykologi]] * [[Sigmund Freud]] * [[Mystik]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Finn Abrahamowitz: ''Jung – et liv''. People's Press 1998. {{ISBN|9788772003696}} * Deirdre Bair: ''C. G. Jung. Eine Biographie.'' Knaus 2005. {{ISBN|978-3813502428}} * Heinrich H. Balmer: ''Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik.'' Springer Berlin/Heidelberg/New York 1972. {{ISBN|3-540-05787-0}} * E. A. Bennet: ''C. G. Jung. Einblicke in Leben und Werk.'' Rascher, Zürich/Stuttgart 1963. * Jes Bertelsen: ''Ouroboros''. Eget forlag 1974. {{ISBN|87-418-4014-3}} * Peter Gay: ''Freud. A life for our time.'' Norton, New York 1988. {{ISBN|3-596-12913-3}} * Jytte B. Grønkjær: ''Drømme og individuation'', Hovedland 1999 {{ISBN|9788777394218}} * Preben Grønkjær: ''Jungs analytiske psykologi''. Hans Reitzels Forlag 2010. {{ISBN|978-87-412-5419-7}} * Preben Grønkjær: ''Organisationens ånd''. Hovedland 2000. {{ISBN|8777394682}} * Aksel Haaning: ''Jung''. AF, 2016 * Eigil Nyborg: ''En Verden''. Tiderne Skifter 1995. {{ISBN|9788702237900}} * Jolande Jacobi: ''C.G. Jungs psykologi''. Gyldendal 1963 * C.G.Jung: ''Den analytiske psykologis grundlag og praksis''. Udgivet af Lars Bo Bojesen. Gyldendal 1993. * C.G. Jung: ''Erindringer, drømme, tanker''. Lindhardt og Ringhof 1984. {{ISBN|87-7560-624-0}} * C.G. Jung: ''Gesammelte Werke''. 18 bind. Rascher, Zürich/Walter, Olten 1958–1981. * C.G. Jung: ''Word and Image''. Udgivet af Aniela Jaffé. Princeton University Press 1983. {{ISBN|0691018472}} * Jürgen Kritz: ''Transpersonale Psychologie'' i ”Handwörterbuch Psychologie”. Beltz 1999. {{ISBN|362127698X}} * William McGuire og R.F.C. Hull: ''C.G. Jung Speaking. Interviews and Encounters''. Princeton University Press 1975. {{ISBN|9780691018102}} * Christoph Morgenthaler: ''Carl Gustav Jung (1875–1961)''. I: „Klassiker der Religionswissenschaft. Von Friedrich Schleiermacher bis Mircea Eliade“. Udg. Axel Michaels. Verlag C. H. Beck 1997, 3. udgave 2010. {{ISBN|3-406-42813-4}} * Laurens van der Post: ''Jung and the Story of our Time''. The Hogarth Press, London 1976. Udgivet online af Cambridge University Press d. 29. januar 2018 * Kuno Poulsen: ''Da Freud besvimede''. Gyldendal 1979. {{ISBN|87-01-80471-5}} * Sonu Shamdasani: ''C. G. Jung. A Biography in Books.'' W. W. Norton, New York/London 2012. {{ISBN|978-0-393-07367-6}} * N.H. Søe: ''C.G. Jung''. Gad 1965. * Colin Wilson: ''Jung, videnskabsmand og mystiker''. Forlaget Komma 1985. {{ISBN|87-7512-218-9}} * Fritz Wittels: ''Sigmund Freud. Der Mann, die Lehre, die Schule''. Tal 1924. == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Søsterlinks | quote = Carl Gustav Jung | commons = Carl Gustav Jung | commonscat = Carl Gustav Jung | source = }} * [http://www.junginstitut.ch/ C.G. Jung Institut, Schweiz] * [http://www.hsp-info.dk/ Danske artikler om C.G. Jung og dybdepsykologien] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130720181748/http://hsp-info.dk/ |date=20. juli 2013 }} {{autoritetsdata}} {{FD|1875|1961|Jung, Carl Gustav}} [[Kategori:Jungs psykologi]] [[Kategori:Æresdoktorer ved University of Oxford]] [[Kategori:Æresdoktorer]] [[Kategori:Personer fra Schweiz]] [[Kategori:Psykoanalyse]] [[Kategori:Psykiatere]] [[Kategori:Titulære professorer]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Schweiz]] [[Kategori:Schweizere i 1800-tallet]] [[Kategori:Schweizere i 1900-tallet]] np55s9h0mekjnoj3pq4swbmnhpzba0w 11751607 11751606 2024-04-25T18:07:04Z JensPsykolog 463382 /* Litteratur */ Der manglede nogle flere kilder wikitext text/x-wiki {{Forsker | ingen_wikidata = | wikidata = alle |navn = Carl Gustav Jung |billede = CGJung.jpg |billedbredde= |billedtekst = |født =[[26. juli]] [[1875]] |fødselssted =[[Kesswil]], [[Thurgau]], [[Schweiz]] |død ={{dødsdato og alder|df=y|1961|06|06|1875|07|26}} |nationalitet ={{flagland|Schweiz}}isk |arbejdspladser= [[Burghölzli]] |område =[[Psykologi]] |akademisk_vejleder=[[Eugen Bleuler]], [[Sigmund Freud]] |kendt_for =[[Analytisk psykologi]], [[Arketype]]r |hovedværk = ''[[Psychologische Typen]]'' {{small|(1921)}} |noter = |ægtefælle=|beskæftigelse=|hæder=|bgcolour=#ccf}} '''Carl Gustav Jung''' (født [[26. juli]] [[1875]] i Kesswil i [[Thurgau]] i [[Schweiz]], død [[6. juni]] [[1961]] i Küsnacht i Schweiz) var en schweizisk [[psykiater]]. Han videreudviklede [[dybdepsykologi]]en – i forhold til [[Sigmund Freud]] - med begreber som ”[[det kollektive ubevidste]]” og ”[[arketype]]r”, hvorved han forsøgte at forklare [[religion|religiøse]] erfaringer. Hans retning kaldes ''analytisk psykologi'' eller ''jungiansk psykologi'' samt ''[[jungiansk terapi]]'', der er en særlig [[dybdeterapi]]<ref>https://www.psychologytoday.com/intl/therapy-types/jungian-therapy?amp</ref>. Tilhængere af hans retning kaldes ''jungianere''. == Liv == C.G. Jungs forældre var præsten Johann Paul Achilles Jung ([[1842]]-[[1896]]) og Emilie Jung, født Preiswerk ([[1848]]-[[1923]]). Hans søster Gertrud blev født i [[1884]] og døde i [[1935]]. Fra 1895 studerende Jung [[Lægevidenskab|medicin]] ved universitetet i [[Basel]]. Under sit studium specialiserede han sig i [[psykiatri]]. Efter sin eksamen i 1900 arbejdede han som assistent for [[Eugen Bleuler]] på det psykiatriske universitetshospital i [[Zürich]]. I løbet af denne tid førte hans observationer af [[skizofreni|skizofrene]] patienter til hans afhandling ''Om såkaldt [[okkultisme|okkulte]] fænomeners psykologi og [[patologi]]'' (1902). Han forskede i hjernevævsprøver og arbejdede med den dengang populære [[hypnose]] for at helbrede symptomerne på psykisk sygdom.<ref>E. A. Bennet: C. G. Jung. Einblicke in Leben und Werk, s. 31 f.</ref> I [[1903]] blev han gift med [[Emma Rauschenbach]] ([[1882]]-[[1955]]). Hun skrev som ”Emma Jung” om [[gral|Den Hellige Gral]] og om [[anima og animus]]. Hun var ikke kun en vigtig samtalepartner og kritiker af hans tekster, men hjalp ham også i hans arbejde ved at overtage skrivearbejdet. Fra 1930 arbejdede hun selv som analytiker.<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 114–123.</ref> De fik fem børn: Agathe Niehus-Jung (født [[1904]]), Gret Baumann-Jung (født 1906), Franz Jung-Merker (født [[1908]]), Marianne Niehus-Jung (født [[1910]]) og Helen Hoerni-Jung (født [[1914]]). I 1905 fik Jung [[habilitation]] (den højeste akademiske grad) med afhandlingen ''Diagnostiske associationsstudier: Bidrag til den eksperimentelle psykopatologi.'' Samme år blev han overlæge ved det psykiatriske universitetshospital i Zürich<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 144.</ref> og blev udnævnt til overordentlig professor (assisterende professor) i psykiatri ved Zürich Universität.<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 37.</ref> Hans habilitationsafhandling blev offentliggjort i 1906 og bragte ham den første internationale anerkendelse.<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 140.</ref> I 1907 fulgte hans bog ''Om psykologien i Dementia praecox.'' I 1909 åbnede han en privatpraksis i sin nye bopæl i Küsnacht ved Zurichsøen. [[Fil:Hall_Freud_Jung_in_front_of_Clark.jpg|thumb|left|240px|Freud og Jung i 1909 foran Clark Universitet i Massachusetts, USA. Forreste række: Sigmund Freud, G. Stanley Hall, C. G. Jung. Bageste række: Abraham A. Brill, Ernest Jones, Sándor Ferenczi.]] [[Fil:Jung 1910-rotated.jpg|thumb|left|240px|Jung som 35-årig i 1910.]] [[Fil:ETH-BIB-Jung, Carl Gustav (1875-1961)-Portrait-Portr 14163 (cropped).tif|thumb|left|240px|Jung som 60-årig i 1935.]] I 1907 mødte han Sigmund Freud i Wien. I årene forud var han blevet en tilhænger af Freud og hans synspunkter, omend han mente, at Freud lagde for stor vægt på seksualitetens betydning for personlighedsdannelsen. Ved deres første møde talte de sammen i 13 timer. Jung var imponeret over Freuds usædvanlige intelligens og skarpsindighed.<ref name="autogeneret1">C.G. Jung: Erindringer, drømme, tanker, s. 131.</ref> Men han kunne ikke give ham ret i hans syn på [[seksualitet]]en. Freud mente, at seksuelle forhold er en grundlæggende faktor bag menneskers handlinger, herunder [[neurose|neurotiske]] handlinger. Selv åndelige manifestationer som kunst og litteratur så han som [[fortrængning|fortrængt]] seksualitet. Det, han ikke umiddelbart kunne forklare som seksualitet, kaldte han ”psykoseksualitet”.<ref name="autogeneret1" /> Et andet konfliktpunkt var deres forskellige holdninger til [[religion]] og det irrationelle. Jung tog såkaldte [[parapsykologi]]ske fænomener alvorligt, mens Freud afviste dem som "nonsens". Jung var skuffet over Freuds holdning og tilskrev den hans "materialistiske fordomme".<ref> Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie, s. 169 ff.</ref> Forskellene mellem de to blev stadig større. I slutningen af 1912 kom det til et brud, efter at Jung havde udgivet sin bog ''Transformationer og symboler på libido''. I bogen kritiserede han Freuds begreb om ''libido'' (psykisk energi), ''"som gik ud fra den primære betydning af sexlysten, der stammer fra det respektive individs barndom"'', mens Jung var af den opfattelse, ''"at definitionen af libido skal udvides, at begrebet skal udstrækkes til, at universelle adfærdsmønstre, som er fælles for mange forskellige kulturer i forskellige historiske perioder, også vil være dækket af det."'' <ref> Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biografi, s. 301.</ref> Freud erklærede derefter, at han ikke kunne betragte Jungs arbejde og udsagn som en legitim fortsættelse af sin [[psykoanalyse]].<ref>Fritz Wittels: Sigmund Freud. Manden, lærepladsen, skolen, s. 161.</ref> I januar 1913 opsagde han skriftligt venskabet. Samme år ophørte Jung med at undervise ved universitetet i Zürich. Fra da af arbejdede han i sin egen praksis. Samtidig havde han en fase med indre orientering og psykologisk pres. Fra 1913 begyndte han i stigende grad at hengive sig til sit ubevidste, sine drømme og fantasier, samt at rekapitulere sin barndom. I 1920’erne og 1930’erne foretog han omfattende rejser. Han ville studere fremmede folkeslag for at finde materiale til sin teori om ”det kollektive ubevidste”. I 1924-25 rejste han til [[puebloindianere|puebloindianerne]] i Nordamerika. I 1925-26 rejste han til de [[indfødt]]e stammer på [[Mount Elgon]] i Østafrika. Han ville gerne øge sin forståelse af "primitiv psykologi" gennem samtaler med de kulturelt isolerede beboere i dette område. I 1937 rejste han til [[Indien]]. Her fik han et stærkt indtryk af den indiske kultur. Hinduistisk filosofi og religion kom derefter til at spille en stor rolle i hans forståelse af det ubevidstes liv.<ref>C.G. Jung: Erindringer, drømme, tanker, s. 229-33.</ref> I 1930’erne fik nazismen stadig mere magt. Jung forsøgte at forklare Hitler og nazismen ud fra en psykologisk synsvinkel.<ref>Interview udført af H. R. Knickerbocker med Jung; trykt i Januarudgaven 1939 af „International Cosmopolitan“. Tysk oversættelse i tillægget til: Heinrich H. Balmer: Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik, s. 197 ff.</ref> Han beskrev Hitler som en "rørt" og "besat". Hermed mente han, at Hitler var overvældet af indhold fra det kollektive ubevidste. Han var under kommando fra en "højere magt", som han tvangsmæssigt fulgte. Hitler repræsenterede for tyskerne, hvad der levede i "det tyske folks ubevidste" - hvilket var grunden til, at andre nationer ikke kunne forstå tyskernes fascination af ham.<ref>Heinrich H. Balmer: Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik, s. 138</ref> Hitler afledte således sin magt fra sit folk. Uden det tyske folk ville han ikke være noget. Han legemliggjorde det ubevidste i Tyskland.<ref>Heinrich H. Balmer: Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik, s. 134 og 148.</ref> Ifølge Jung talte hele den tyske underbevidsthed fra Hitlers læber.<ref>{{cite web|url=http://www.openculture.com/2017/11/carl-jung-psychoanalyzes-hitler.html|title=Carl Jung Psychoanalyzes Hitler: “He’s the Unconscious of 78 Million Germans.” “Without the German People He’d Be Nothing” (1938)|first=Josh|last=Jones|date={{date|2017-11-01}}|accessdate={{date|2021-01-05}}|work=openculture.com}}</ref> I denne psykiske funktion ville Hitler mest svare til medicinmanden, ypperstepræsten, seeren eller lederen af et primitivt samfund, for han virkede som om han besad [[magi]].<ref>Heinrich H. Balmer: Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik, s. 136.</ref> Han havde faktisk en "magisk" effekt, nemlig gennem det ubevidste. Han var ''"højtaleren, der forstærker den tyske sjæls uhørlige mumlen, indtil den kan høres af tyskernes ubevidste øre"''. Han spillede rollen som formidler af tyskernes ubevidste ytringer. Efter Jungs mening var det billedet af den nordiske gud [[Odin]], der blev aktiveret, men på en destruktiv måde. Han mente også, at tyskerne havde et [[mindreværdskompleks]], hvilket var en nødvendig forudsætning for deres "messianisering" af Hitler.<ref>Gesammelte Werke, Band 10, s. 203–218.</ref> Jung offentliggjorde gennem hele livet sine refleksioner og synspunkter. I årene 1910-1914 var han præsident for The International Psychoanalytic Association. I [[1934]] blev han præsident for General Medical Society for Psychotherapy. I [[1935]] blev han titulær [[professor]] ved Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich. I [[1936]] blev han æresdoktor ved Harvard Universitet og senere universiteterne i [[Kolkata]], [[Benares]], [[Allahabad]] og [[Oxford Universitet]]. I 1943 blev han professor i medicinsk psykologi ved Basel Universitet, men han tog sin afsked allerede året efter i forbindelse med et hjertestop. Derefter levede han et mere privat liv. Han fortsatte dog sin forskning i det kollektive ubevidste, specielt angående religionens betydning for psyken. C.G. Jung døde den 6. juni [[1961]] i sit hus i Küsnacht. == Psykologi == {{uddybende|Dybdepsykologi}} === Bevidstheden og det ubevidste === [[Fil:Jung_number_one.png|thumb|320px|Figur 1. Jungs personlighedsmodel.]] Jungs psykologi, der også kaldes ”analytisk psykologi” eller ”jungiansk psykologi”, er en retning inden for [[dybdepsykologi]]en. Ifølge Jungs psykologi er menneskets [[psyke]] grundlæggende delt op i to områder: ''bevidstheden '' og ''det ubevidste''. ''Bevidstheden'' består af de psykiske indhold (erindringer, tanker, følelser, forestillinger), som er stillet i direkte forbindelse med jeget, dvs. som kan opfattes direkte af jeget. Bevidstheden er alt det, som man (jeget) under normale omstændigheder er bevidst om. Med andre ord: Bevidstheden er alt det, man sanser, ved og husker. ''Jeget'' er bevidsthedens centrum. Det er en betingelse for, at noget er bevidst; for et psykisk indhold er kun bevidst, hvis det er stillet i direkte forbindelse med jeget. ''Det ubevidste'' består af de psykiske indhold, som ikke kan opfattes direkte af jeget. Det ubevidste er med andre ord alt det, som man ikke er bevidst om, men som alligevel er en del af den samlede psyke, og som udøver en – ubevidst – indflydelse på ens handlinger og reaktioner.<ref>Preben Grønkær: Jungs analytiske psykologi, s. 39.</ref> Der kan for eksempel være vigtige, men glemte, hændelser i ens liv, der har betydning for, hvordan man reagerer i bestemte situationer. Om det ubevidste gælder det, at det under særlige omstændigheder kan gøres bevidst – f.eks. under [[psykoterapi]]. Det ubevidste deler Jung igen op i to dele: det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste. ''Det personlige ubevidste'' er de psykiske indhold, der er specielle for det enkelte menneske. Det er de indhold, der er blevet oplagret i det ubevidste i løbet af personens liv, men som er glemt eller [[fortrængning (psykologi)|fortrængt]]. Det kan for eksempel være en fortrængt erindring om et seksuelt overgreb i barndommen. ''Det kollektive ubevidste'' er de psykiske indhold, der ikke er specielle for det enkelte menneske, men som er ''fælles'' for alle mennesker, og som individet ikke er bevidst om. Det er instinkterne, som alle mennesker er fælles om (f.eks. kamp- eller flugt-instinktet), og det er de universelle forestillinger, som alle mennesker ligeledes er fælles om. Se figur 1. De universelle forestillinger - der kendes fra myter, eventyr, drømme og visioner - er f.eks. forestillingen om Gud, forestillingen den gamle vismand og forestillingen om det hellige bryllup (hieros gamos). Disse forestillinger kalder Jung ''arketyper''.<ref>Gesammelte Werke, bind 8, par. 270.</ref> Mere præcist er arketyperne kollektivt nedarvede dispositioner til bestemte typer forestillinger.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 47.</ref> [[Fil:Jung 2.png|thumb|320px|Figur 2]] Jung skelner mellem ''arketypen i sig selv'' og ''den arketypiske forestilling''. Arketypen i sig selv er ikke en forestilling, men er det, der giver ''anledning'' til forestillingen. Et eksempel: Der findes mange forestillinger om ”Gud” i verdensreligionerne: den kristne Gud, Jahve, Allah, osv. Men alle disse Gudsforestillinger er udsprunget af den samme arketype – Gudsarketypen - som er fælles for alle mennesker. Bevidstheden udgør kun en lille del af den samlede psyke. Jung sammenligner forholdet mellem bevidstheden og det ubevidste med forholdet mellem en ø og oceanet.<ref>Gesammelte Werke, bind 11, par. 141</ref> Ydermere er det ubevidste historisk set den oprindelige psyke, som bevidstheden er vokset frem af. Bevidstheden er et relativt sent fænomen.<ref>Gesammelte Werke, bind 6, par. 475.</ref> ''Selvet'' er Jungs betegnelse for den totale pykes centrum. Det er altså centrum for både bevidstheden og det ubevidste. Jung beskriver således selvet som et punkt midt imellem bevidstheden og det ubevidste.<ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 365.</ref> Det er det ”dybere jeg” – det jeg, der repræsenterer den totale psyke. Se figur 2. === Det ubevidstes kompensatoriske funktion === Om forholdet mellem bevidstheden og det ubevidste siger Jung, at det ubevidste har en kompensatorisk funktion i forhold til bevidstheden.<ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 274.</ref> Det vil sige: Det ubevidste forsøger at udligne bevidsthedens indstilling, hvis denne er for ensidig. Det ubevidste vil i så fald indtage den modsatte indstilling. Udtrykket ”kompensatorisk” skal ikke forstås som ”bekæmpende”. Det ubevidste tilsigter med sin kompensation ikke at bekæmpe bevidstheden, men at ''supplere'' den for at undgå en farlig ensidighed. Jung giver et eksempel på princippet. En af hans patienter, en [[aristokrati]]sk dame, havde en bevidst indstilling om, at hun skulle være en pæn og fornem dame. Imidlertid havde hun om natten gentagne drømme om beskidte fiskekællinger og berusede prostituerede.<ref>Gesammelte Werke, bind 8, par. 566.</ref> Han så det som et eksempel på det ubevidstes kompensatoriske funktion i forhold til bevidsthedens indstilling. Kvinden fornægtede en bestemt side af sig selv – den primitive kvindelighed – og så sørgede det ubevidste for at bringe den side frem. Det samme fænomen ser han i forbindelse med ''[[neurose]]r''. En neurose, hvor ubehagelig den end måtte være, har et formål, siger han. Hvis man har en neurose, skal man spørge sig selv, hvad psykens mening er med at udvikle den. Neurosen er i virkeligheden psykens forsøg på at helbrede sig selv. Den er et forsøg på at genoprette en balance, der er blevet forstyrret. På det punkt ligner den drømmene, blot er den kraftigere og mere drastisk.<ref>Gesammelte Werke, bind 18, par. 389.</ref> Det er en misforståelse at tro, at man kan bekæmpe og overvinde ”det onde”, siger Jung. Det onde er en så grundlæggende del af psyken, at det ikke kan overvindes fuldstændigt. Et sådant forsøg kan ende i en psykisk katastrofe. Man vil blot [[fortrængning (psykologi)|fortrænge]] det onde til det ubevidste, hvor det – ifølge kompensationsprincippet – vil yngle videre og eventuelt komme frem i et ukontrolleret udbrud, der kan udløse en [[psykose]]. Hvis det onde – f.eks. aggressioner og hævntanker – er gjort bevidst, er den farlige spænding mindsket, og man kan bedre styre det.<ref>Gesammelte Werke, bind 11, par. 131.</ref> Om arketyperne i det kollektive ubevidste siger han, at der i enhver arketype er en ''modsætningsstruktur''. Det vil sige: Enhver arketype indeholder de ”omfattende” modsætningspar: godt og ondt, det lyse og det mørke, det dybeste og det højeste, begyndelse og ende.<ref>Jes Bertelsen: Ouroboros, s. 101.</ref> Modsætningsstrukturen er en forudsætning for den ladning af psykisk energi, som alle arketyper har. Psykisk energi kan kun tilvejebringes ved en spænding mellem et eller flere modsætningspar. Hvis der ikke var noget modsætningspar i psyken, ville der ingen spænding være, og uden spænding ville der ingen energi være, og uden energi ville psyken være ubevægelig og død. === Persona === Bevidsthedens indstilling viser sig blandt andet i den ''persona'', man har over for andre mennesker. ”Persona” er Jungs betegnelse for den ”maske” eller ”rolle”, som det enkelte menneske har over for andre mennesker og samfundet. Udtrykket stammer fra det [[antikken|antikke]] drama, hvor ”persona” var betegnelsen for den maske, som skuespilleren bar for at fremstille rollens personlighed.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 65.</ref> Personaen er ofte et kompromis mellem individet og samfundet om, hvordan man bør opføre sig.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 65</ref> Personaen tager hos nogle mennesker form af den rolle, som et embede giver dem – ofte i en sådan grad, at de identificerer sig med embedet. Jung siger herom: <blockquote>''”Identifikationen med embede eller titel har … noget forførende over sig, hvorfor så mange mænd overhovedet ikke er noget andet end den værdighed, som samfundet har tilstået dem. … Man ville bag de flotte staffering kun finde et ynkeligt lille menneske. Derfor er embedet … så forførende: Det udgør en billig kompensation for personlige utilstrækkeligheder.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 230.</ref></blockquote> Det kan desuden være farligt at identificere sig med et idealbillede, siger Jung. Så kommer man til at lide under sin egen perfektionisme. Så vil man fortrænge alle ens ufuldkomne sider til det ubevidste, og derved kan der opstå psykiske forstyrrelser – f.eks. hos den pæne mand, der har skjulte aggressioner. I det hele taget er identifikation med persona en kilde til neuroser. Man kan ikke ustraffet skille sig af med vigtige dele af sig selv til fordel for en kunstig personlighed.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 67.</ref> På den anden side mener Jung, at det er nødvendigt, at man udvikler en persona, hvis man vil begå sig i samspillet med andre mennesker. De andre skal vide, hvor de har én i dette samspil, og det gør de i kraft af ens persona. Man skal blot ikke ''identificere'' sig med sin persona. Man skal spille sin rolle, når det er nødvendigt, og lægge den fra sig, når det er muligt.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 65-67.</ref> === Skyggen === ”Skyggen” er Jungs betegnelse for den kompensation for bevidsthedens indstilling, som det ubevidste skaber. Den udgør den del af psyken, som jeget ikke vil kendes ved, og som er forsømt af bevidstheden, f.eks. den primitive kvindelighed hos den aristokratiske dame: <blockquote>''”Enhver er fulgt af en skygge, og jo mindre denne er integreret i personens bevidste liv, jo sortere og tykkere er den.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 11, par. 13.1</ref></blockquote> [[Fil:Shadow Pedersen.jpg|thumb|I H.C. Andersens eventyr ''[[Skyggen (eventyr)|Skyggen]]'' møder en lærd mand sin egen skygge. Illustration af [[Vilhelm Pedersen]].]] I [[Hans Christian Andersen|H.C. Andersens]] eventyr ''[[Skyggen (eventyr)|Skyggen]]'' (fra 1847) fremstilles dette fænomen. Eventyret handler om en lærd mand, som skriver bøger om, hvad der er sandt i verden, hvad der er godt, og hvad der er smukt. Hermed fremstilles hans bevidstheds ensidige indstilling: Jeget vil det gode, det sande og det smukke. Derved kommer skyggen tilsvarende til at bestå af det onde, det falske og det grimme.<ref>Preben Grønkær: Jungs analytiske psykologi, s. 67</ref> På et tidspunkt møder manden sin egen skygge (i bogstavelig forstand). Denne taler til ham, manipulerer med ham og får efterhånden magten over ham. Da skyggen som regel er ubevidst for jeget, optræder den ofte [[projektion (psykologi)|projiceret]], siger Jung. For eksempel kan en [[racisme|racist]] projicere sin skygge over på personer med en anden hudfarve. Under [[nazisme]]ns epoke i Tyskland projicerede de ”[[arier|ariske]]” nazister deres skygge over på de ”mindreværdige” jøder – som de derefter kunne undertrykke og forfølge. Det må dog understreges, at skyggen ifølge Jung ikke altid er noget negativt. Den er blot en kompensation for bevidsthedens indstilling, hvad enten denne er positiv eller negativ. Skyggen er det, der af jeget ''opfattes'' som pinligt eller farligt, men som ikke nødvendigvis er det - f.eks. glæde og kreativitet.<ref>Preben Grønjkær: Jungs analytiske psykologi, s. 70.</ref> === Anima og animus === Jung bruger betegnelsen ''anima'' om den ubevidste kvindelighed hos manden. Tilsvarende er ''animus'' den ubevidste mandlighed hos kvinden. Da man normalt ikke vil vedkende sig, at man har det modsatte køns egenskaber, sker der en fortrængning af disse. Anima og animus kommer derved til at stå i et modsætningsforhold til ens persona. Jung mener, at der i ''[[forelskelse]]n'' sker en [[projektion (psykologi)|projektion]] af henholdsvis anima og animus. Om mandens projektion af anima siger han: <blockquote>''”… manden ligger i sit kærlighedsvalg ofte under for fristelsen til at vinde den kvinde, der bedst svarer til den specielle art af hans egen ubevidste kvindelighed, altså en kvinde, som så kritikløst som muligt kan optage projektionen af hans sjæl. Uagtet et sådant valg oftest anses og føles som et idealtilfælde, kan det lige så godt være sin egen værste svaghed, som manden på denne måde synligt gifter sig med. (Dette turde forklare mange højst mærkværdige ægteskaber!)”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 297.</ref></blockquote> Tilsvarende sker der hos kvinden en projektion af animus. Også her kan der være tale om, at hun projicerer sin værste svaghed over på manden. Mange kvinder har gennem tiden spurgt: ''”Hvorfor falder jeg altid for de forkerte mænd?”'' Ifølge Jung ligger svaret i deres animus. Han mener, at disse kvinder vil have stor gavn af at blive bevidstgjort om deres skjulte mandlighed. Så længe svagheden ikke er bevidst, vil den skabe problemer.<ref>Preben Grønkjær: Jungs analytiske psykologi, s. 72.</ref> === Individuation === I Jungs sprogbrug betyder ''individuation'' personlighedsudvikling eller selvudvikling. Jung bruger begrebet om den psykiske udviklingsproces, der gør det enkelte menneske til ''det'' bestemte enkeltvæsen, det nu engang er.<ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 267.</ref> Individuation er med andre ord en proces, der fører det enkelte menneske fra at identificere sig med jeget til at erfare selvet – det dybere jeg (se figur 2). For at erfare selvet må mennesket gennemgå en bevidstgørelsesproces, hvorunder indhold fra det ubevidste bliver gjort bevidst. Individuation er således en proces, der kan hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Carl Gustav Jung, Man and His Symbols, 1964</ref>. Individuation er ikke det samme som individualisme eller egoisme. Det menneske, der har kontakt med sit ubevidste, vil bedre kunne opfylde sine pligter over for andre mennesker. Man skal finde sig selv, og derved bliver man bedre i stand til at yde sit specielle bidrag til fællesskabet. Psyken er nemlig grundlæggende indstillet på det kollektive.<ref>Gesammelte Werke, bind 16, par. 227</ref> Individuationsprocessen indebærer, at ubevidste indhold gøres bevidst, således at man kan forstå dem og bearbejde dem. Man vil derved lære en større del af sin personlighed at kende, og man vil lettere kunne forstå sin adfærd – f.eks. en neurotisk adfærd. Kilden til en neurose findes nemlig i det ubevidste, siger Jung. Med et øget kendskab til den ubevidste psyke vil man bedre være i stand til at løse sine psykiske problemer. Det ubevidste kan dog ikke gøres fuldstændig bevidst. Der er tale om et ideal, som aldrig kan realiseres fuldstændigt. Individuationen er en proces, der aldrig hører op.<ref>Gesammelte Werke, bind 7, par. 274</ref> Et vigtigt formål med individuationsprocessen er at udligne eventuelle ensidigheder. Hvis man f.eks. i bevidsthedens indstilling er ensidigt intellektuel, har man ofte tillige et underudviklet følelsesliv. Individuationsprocessen giver én mulighed for at afhjælpe denne ensidighed, fordi man konfronteres med sin skygge: det underudviklede følelsesliv. Målet for individuationen er ikke at blive ''fuldkommen'', men at blive ''fuldstændig'', siger Jung.<ref>Gesammelte Werke, bind 12, par. 208</ref> At blive fuldstændig vil sige at forstå sig selv som den, man nu engang er, og at acceptere sig selv på godt og ondt. Erfaringen af selvet er en erfaring af, at de mange modsætninger i ens liv forenes i en højere helhed. Det betyder ikke, at modsætningerne forsvinder; men de slider ikke længere hinanden op. De sider af ens væsen, der har ligget i krig med hinanden, eller som man hidtil har holdt adskilt i forskellige afdelinger af psyken, fordi de forekom uforenelige, kan nu leve sammen i et dynamisk og frugtbart samspil.<ref>Preben Grønkær: Jungs analytiske psykologi, s. 146.</ref> === Religionen === [[Fil:Jung 3.png|thumb|320px|Figur 3. Jungs verdensbillede]] [[Fil:Jung 4.png|thumb|320px|Figur 4]] I forbindelse med Jungs tanker om religionen er det vigtigt at skelne mellem ''Jung som psykologisk videnskabsmand'' og ''Jung som privatmand''. ''Som psykologisk videnskabsmand'' understreger han, at psykologiens genstand er ''psyken''. Han betragter psykologien som en videnskab, der på et [[empiri]]sk grundlag beskæftiger sig med det menneskelige sjæleliv og dets forestillinger, og som forsøger at forklare disse forestillinger. Psykologiens genstand er ''ikke'' det [[metafysik|metafysiske]], dvs. det oversanselige der ligger ud over menneskets psyke.<ref>Gesammelte Werke, bind 14/2, par. 441.</ref> Psykologiens genstand er heller ikke [[Fysik|det fysiske]]. Se figur 3. Jung understreger, at psykologien ikke udtaler sig om, hvorvidt der findes noget metafysisk. Den udtaler sig heller ikke om, hvad dette metafysiske i givet fald er (f.eks. Gud eller engle). Det metafysiske har kun relevans for psykologien for så vidt som mennesket som et psykisk væsen fremsætter udsagn om det metafysiske. Disse udsagn forsøger psykologien så at forklare ud fra psykologiske metoder. Den vil betragte udsagnene som menneskeligt bestemte. Den vil ikke udtale sige om den absolutte sandhed af disse udsagn. For det vil være at bevæge sig ud over psykologiens område og ind på troens område. Når psykologien beskæftiger sig med religionen, beskæftiger den sig kun med den ''som et psykisk fænomen''. ''Som privatmand'' har Jung derimod lov til at bevæge sig ind på troens område og udtale sig om det metafysiske. Det gør han forskellige steder i sit forfatterskab. Her er nogle eksempler: ''”Et metafysisk væsen sætter sig i reglen ikke telefonisk i forbindelse med os. Det meddeler sig til mennesket gennem sjælens medium, med andre ord, dets ubevidste. … Hvis man devaluerer det ubevidste, blokerer man de kanaler, gennem hvilke nådens vand flyder.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 18/2, par. 1586.</ref> ''”Gud har selv skabt sjælen og dens arketyper.”'' <ref>N.H. Søe: C.G. Jung, s. 77.</ref> ''”Gud har … uden menneskets medvirken lavet et ubegribeligt herligt og tillige uhyggeligt modsigelsesfyldt billede af sig selv og for mennesket lagt det … ind i det ubevidste som en arketype.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 11, s. 661-62.</ref> Gudsarketypen, som er noget psykisk, betragter Jung altså som en afbildning af Gud selv, som er noget metafysisk. Og denne Gud, den metafysiske Gud, har lagt Gudsarketypen ind i menneskets psyke. Den metafysiske Gud har så et sige præget sit billede ind i psyken, ligesom et stempel har præget sit billede ind i en mønt – siger Jung ''som privatmand''.<ref>Gesammelte Werke, bind 12, par. 15.</ref> Herefter kan Gudsarketypen så under særlige forhold manifestere sig for jeget som en arketypisk forestilling. Se figur 4. === Gudsbegrebet === Jung har altså et dobbelt Gudsbegreb: 1) Gud som en arketype i menneskets psyke og 2) Gud som en metafysisk størrelse (Gud selv). Gudsarketypen beskriver han som den arketype, der har den højeste ladning af psykisk energi. Eller sagt på en anden måde: Det er den arketype, der er ladet med den højeste grad af følelsesintensitet, og som derfor virker kraftigst på jeget. I et brev skriver han: <blockquote>''”Jeg synes, at alle mine tanker kredser om Gud, som planeterne om solen, og, som disse af solen, uimodståeligt bliver tiltrukket af ham.”'' <ref>Breve 2, s. 470.</ref></blockquote> Denne Gudsarketype ser Jung som identisk med ''selvets arketype''. Den opfattelse ser han bekræftet i [[mystik]]kens identitetsmotiv – det motiv, der går ud på, at det inderste jeg opleves som identisk med Gud. Identitetsmotivet findes i alle kulturer. Det findes f.eks. både hos den kristne mystiker [[Meister Eckehart]] og i den hinduistiske skriftsamling [[Upanishaderne]].<ref>Gesammelte Werke, bind 6, s. 475.</ref> Identitetsmotivet er altså kollektivt stof – stof fra det kollektive ubevidste. Gudsarketypen indeholder betydningerne ”helhed”, ”enhed” og ”modsætningernes sammenfald”. Enheden skal forstås på den måde, at modsætningerne er ophævet ''som modsætninger'' og eksisterer i en harmoni.<ref>Gesammelte Werke, bind 11, par.. 738, note 1.</ref> Samtidig med, at Jung understreger enheden, taler han også om reelle ''modsætninger'' i Gudsarketypen. Alle arketyper indeholder modsætningsparret godt og ondt, og det gælder også for Gudsarketypen. Jung vil altså som psykologisk videnskabsmand ikke operere med en [[dualisme]] mellem Gudsarketypen og Djævelens arketype. Den psykiske Gud er både god og ond.<ref>Gesammelte Werke, bind 11, par. 733.</ref> Det Gudsbegreb afspejles ifølge Jung særlig tydeligt i [[Jobs bog]] i [[Det Gamle Testamente]]. Her skildres Gud som både god og ond. Guds onde side træder frem allerede i bogens første kapitel, hvor ”Satan” skildres som en af Guds sønner (Jobs bog, 1,6). Desuden fremgår den onde side af den efter Jungs mening umoralske måde, hvorpå Gud frister Job ved at kaste ham ud i lidelser. Disse lidelser har nemlig ikke et moralsk formål, men tjener alene til at teste hans lydighed mod Gud. (Jobs bog, 1,11-12) Men når selv Gudsarketypen er både god og ond, hvordan kan man så finde mening i livet? Jung svarer, at meningen ikke består i at ''overvinde'' det onde, for det er umuligt. Meningen består i at skabe en forsoning mellem det gode og det onde. Denne forsoning kan man finde, når man siger ”ja” til livet på godt og ondt. Den indsigt blev særlig tydelig for Jung efter en sygdomsperiode, han havde som 69-årig i 1944. Da fik han den indsigt, at det gælder om at sige ”ja” til sin skæbne. Det gælder om at blive sin uundgåelige skæbne voksen: <blockquote>''”Først efter min sygdom gik det op for mig, hvor vigtigt det er at sige ”ja” til sin skæbne. Først da eksisterer det jeg, som heller ikke svigter, når det ubegribelige sker. Et jeg, som holder ud, som kan tåle sandheden, og som er verden og sin skæbne voksen. Da er man i stand til også at opleve nederlaget som en sejr.”'' <ref>C.G. Jung: Erindringer, drømme, tanker, s. 246.</ref></blockquote> Som privatmand mener Jung, at der er en vis ''korrespondens'' mellem den psykiske Gud (Gudsarketypen) og den metafysiske Gud. Den psykiske Gud er et ''billede'' af den metafysiske Gud. Han sammenligner dette billede med det sansebillede, som øjet har af solen: ''”Ligesom øjet svarer til solen, således svarer sjælen til Gud. I alt fald må sjælen have … noget, der svarer til Guds væsen i sig, ellers kunne der aldrig komme en sammenhæng i stand.”'' <ref>Gesammelte Werke, bind 12, par. 11.</ref>. Den metafysiske Gud er altså ikke ”den helt anderledes” (som [[teologi|teologen]] [[Karl Barth]] udtrykker det). == Arven efter Jung == Jung har haft en stor indflydelse på eftertidens kultur. Han påvirkede områder som drømmetydning, dybdepsykologi, religionspsykologi og spiritualitet. Ikke mindst inden for [[dybdepsykologi]] og [[dybdeterapi]] har han haft indflydelse og har det stadig. Hans ideer om det kollektive ubevidste og religionens psykologiske betydning har vakt genklang i brede kredse. Ligeledes har han haft betydning for udviklingen af [[transpersonlig psykologi]], som beskæftiger sig med menneskets åndelige oplevelser. Den tyske psykolog Jürgen Kriz ser Jungs psykologi som en klassisk tilgang til transpersonlig psykologi.<ref>Jürgen Kriz: ”Transpersonale Psychologie” i ”Handwörterbuch Psychologie”</ref> [[Fil:Tumba Jung II.jpg|thumb|240px|Jungs familiegrav i Küsnacht. På gravstenen havde Jung bestemt, at der skulle stå: ''”Kaldet og ukaldet vil Gud være tilstede.”'' (på [[latin]]: ''“Vocatus atque non vocatus Deus aderit.”'')]] Jung er blevet brugt til kritikken af, men også til fornyelsen af, kristendommen og den kristne spiritualitet, og han påvirkede dialogen mellem verdensreligionerne. Den schweiziske teolog Christoph Morgenthaler (1966–1971) har sagt, at Jung har formået at holde liv i fornemmelsen af det religiøses betydning for mennesket.<ref>Christoph Morgenthaler: Carl Gustav Jung, s. 243 ff.</ref> Jung har dog spillet en forholdsvis lille rolle i den akademiske psykologi. Hans synspunkter er blandt andet blevet kritiseret af Freud. Kritikken er først og fremmest rettet mod Jungs begreb om det ubevidste, som efter Freuds mening er for bredt. Freud mente, at indholdet af det ubevidste er aftryk af ''individets'' oplevelser i dets levetid. Han afviste tanken om en kollektiv arv af psykisk materiale fra forfædrene – og afviste dermed tanken om det kollektive ubevidste.<ref>Deirdre Bair: C. G. Jung. Eine Biographie. Aus dem Amerikanischen von Michael Müller. BTB, München 2007, S.&nbsp;147.</ref> Men så begrænset Jungs indflydelse end har været på den akademiske psykologi, des større har den været uden for den. Forfatteren og nobelprisvinderen [[Hermann Hesse]], der boede i eksil i Schweiz, var venner med C. G. Jung og fik behandling af ham. I hans roman ''Demian'' (fra 1919) behandlede Hesse arketyperne og individuationsprocessen på en litterær måde. I 2011 udkom filmen ''En farlig metode'' ([[A Dangerous Method]]), der var instrueret af [[David Cronenberg]] og baseret på Christopher Hamptons skuespil ''The talking cure'' (2002). Den handler om Jungs liv mellem 1904 og 1913 og fokuserer på hans forhold til Freud samt på hans forhold til Sabina Spielrein, en russisk kvinde, der var hans patient og student, og som senere blev psykoanalytiker. == Betydning i Danmark == I Danmark har Jung's tanker haft indflydelse på psykoterapi, psykologisk forskning og uddannelse. Mange psykologer, psykoterapeuter og akademikere i Danmark har studeret og integreret Jung's teorier i deres praksis. Analytisk psykologi bruges ofte som en tilgang inden for terapi og rådgivning, og Jung's begreber som individuation og symbolik kan finde anvendelse i forståelsen af menneskelig udvikling og personlig vækst. Selvom Jung ikke nødvendigvis har haft samme indflydelse som nogle andre psykologiske skikkelser i Danmark, har hans idéer haft en varig og bred påvirkning på psykologien og kulturen globalt, hvilket også inkluderer Danmark. == Værker == * ''Om såkaldt okkulte fænomeners psykologi og patologi'' (1902) * ''Diagnostiske associationsstudier: Bidrag til den eksperimentelle psykopatologi'' (1906) * ''Om psykologien i Dementia Praecox'' (1907) * ''Libidoens forvandlinger og symboler'' (1909-13) * ''Septem Sermones ad Mortuos (Syv taler til de døde)'' (1916) * ''Psykologiske typer'' (1921) * ''Jeget og det ubevidste'' (1928) * ''Psykens energetik'' (1928) * ''Nutidens sjæleproblem'' (1931) * ''Det moderne menneske i jagten på en sjæl'' (1933) * ''Sjælens virkelighed'' (1934) * ''Analytisk psykologi'' (1935) * ''Indføring i mytologiens væsen'' (med Karl Karényi) (1941) * ''Psykologi og alkymi'' (1935) * ''Det ubevidste'' (1943) * ''Åndens symbolik'' (1948) * ''Aion'' (1951) * ''Svar på Jobs spørgsmål'' (1952) * ''Mysterium Conciunctionis'' (1955-56) * ''Nutid og fremtid'' (1957) * ''Erindringer, drømme, tanker'' (1961) == Se også == * [[Dybdepsykologi]] * [[Sigmund Freud]] * [[Mystik]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Finn Abrahamowitz: ''Jung – et liv''. People's Press 1998. {{ISBN|9788772003696}} * Deirdre Bair: ''C. G. Jung. Eine Biographie.'' Knaus 2005. {{ISBN|978-3813502428}} * Heinrich H. Balmer: ''Die Archetypentheorie von C. G. Jung. Eine Kritik.'' Springer Berlin/Heidelberg/New York 1972. {{ISBN|3-540-05787-0}} * E. A. Bennet: ''C. G. Jung. Einblicke in Leben und Werk.'' Rascher, Zürich/Stuttgart 1963. * Jes Bertelsen: ''Ouroboros''. Eget forlag 1974. {{ISBN|87-418-4014-3}} * Peter Gay: ''Freud. A life for our time.'' Norton, New York 1988. {{ISBN|3-596-12913-3}} * Jytte B. Grønkjær: ''Drømme og individuation'', Hovedland 1999 {{ISBN|9788777394218}} * Preben Grønkjær: ''Jungs analytiske psykologi''. Hans Reitzels Forlag 2010. {{ISBN|978-87-412-5419-7}} * Preben Grønkjær: ''Organisationens ånd''. Hovedland 2000. {{ISBN|8777394682}} * Aksel Haaning: ''Jung''. AF, 2016 * Eigil Nyborg: ''En Verden''. Tiderne Skifter 1995. {{ISBN|9788702237900}} * Jolande Jacobi: ''C.G. Jungs psykologi''. Gyldendal 1963 * C.G.Jung: ''Den analytiske psykologis grundlag og praksis''. Udgivet af Lars Bo Bojesen. Gyldendal 1993. * C.G. Jung: ''Erindringer, drømme, tanker''. Lindhardt og Ringhof 1984. {{ISBN|87-7560-624-0}} * C.G. Jung: ''Gesammelte Werke''. 18 bind. Rascher, Zürich/Walter, Olten 1958–1981. * C.G. Jung: ''Word and Image''. Udgivet af Aniela Jaffé. Princeton University Press 1983. {{ISBN|0691018472}} * Jürgen Kritz: ''Transpersonale Psychologie'' i ”Handwörterbuch Psychologie”. Beltz 1999. {{ISBN|362127698X}} * William McGuire og R.F.C. Hull: ''C.G. Jung Speaking. Interviews and Encounters''. Princeton University Press 1975. {{ISBN|9780691018102}} * Christoph Morgenthaler: ''Carl Gustav Jung (1875–1961)''. I: „Klassiker der Religionswissenschaft. Von Friedrich Schleiermacher bis Mircea Eliade“. Udg. Axel Michaels. Verlag C. H. Beck 1997, 3. udgave 2010. {{ISBN|3-406-42813-4}} * Laurens van der Post: ''Jung and the Story of our Time''. The Hogarth Press, London 1976. Udgivet online af Cambridge University Press d. 29. januar 2018 * Kuno Poulsen: ''Da Freud besvimede''. Gyldendal 1979. {{ISBN|87-01-80471-5}} * Sonu Shamdasani: ''C. G. Jung. A Biography in Books.'' W. W. Norton, New York/London 2012. {{ISBN|978-0-393-07367-6}} * Skogemann, Pia (2021): “Drømme”. ''Tidsskrift for psykoterapi'', 2, pp. 14-17 * Snedevig, Lotte (2021): “Synkronicitet”. Tidsskrift for psykoterapi, nr. 2 * N.H. Søe: ''C.G. Jung''. Gad 1965. * Colin Wilson: ''Jung, videnskabsmand og mystiker''. Forlaget Komma 1985. {{ISBN|87-7512-218-9}} * Fritz Wittels: ''Sigmund Freud. Der Mann, die Lehre, die Schule''. Tal 1924. == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Søsterlinks | quote = Carl Gustav Jung | commons = Carl Gustav Jung | commonscat = Carl Gustav Jung | source = }} * [http://www.junginstitut.ch/ C.G. Jung Institut, Schweiz] * [http://www.hsp-info.dk/ Danske artikler om C.G. Jung og dybdepsykologien] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130720181748/http://hsp-info.dk/ |date=20. juli 2013 }} {{autoritetsdata}} {{FD|1875|1961|Jung, Carl Gustav}} [[Kategori:Jungs psykologi]] [[Kategori:Æresdoktorer ved University of Oxford]] [[Kategori:Æresdoktorer]] [[Kategori:Personer fra Schweiz]] [[Kategori:Psykoanalyse]] [[Kategori:Psykiatere]] [[Kategori:Titulære professorer]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Schweiz]] [[Kategori:Schweizere i 1800-tallet]] [[Kategori:Schweizere i 1900-tallet]] bdo3jbqj0rgxs6jqkgt779kpq9nk1sg Almindelig vin 0 31265 11751761 11732438 2024-04-26T02:46:08Z Nalle&Lisa 298666 /* Eksterne henvisninger */Puds, dobbelkategori wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Almindelig vin | farve = lightgreen | billede = Grapes03.jpg | billedbredde = 280px | billedtekst = Foto: [[:en:User:Fir0002|Fir0002]]. | rige = Plantae ([[Plante]]r) | division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede]]) | klasse = Magnoliopsida ([[Tokimbladede]]) | orden = Vitales ([[Vin-ordenen]]) | familie = Vitaceae ([[Vin-familien]]) | slægt = Vitis | slægt_da = [[Vinstok]] | art = V. vinifera | binomialnavn = | binomial_autoritet = }} __NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (17. [[marts]] 2013) i denne artikel --> '''Almindelig vin''' (''Vitis vinifera'') er en [[løvfældende]] [[lian]] med kraftig [[vækstform]]. [[Bær]]rene kaldes [[vindrue]]r og den gærede frugtsaft for [[vin]]. [[Blomst]]erne [[duft]]er som [[havereseda]] og [[martsviol]]. Selve [[plante]]n angribes af mange [[skadedyr]] (heriblandt den dødelige [[vinlus]] også kaldet [[vinpest]]), og [[frugt]]erne skades ofte af [[skimmelsvamp]]e og [[meldug]]. == Beskrivelse == [[Bark (plantedel)|Barken]] er først lysegrøn, senere lysebrun og glat, og til sidst grå og furet med afskallende strimler. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] sidder spredt, og de er brune, glatte og [[Kegle (geometri)|kegleformede]]. [[Blad (plantedel)|Bladene]] er [[Hjerte (geometri)|hjerteformede]] med 3-5 lapper og groft savtakket [[Bladrand|rand]]. Begge sider er lysegrønne og glatte. Overfor hvert [[Blad (plantedel)|blad]] dannes en slyngtråd. [[Høstfarve]]n er gul eller rød. Blomsterne er bittesmå og sidder i oprette toppe i bladhjørnerne. Frugterne, "druer", bliver kun rigtigt store efter lange og tørre [[sommer|somre]]. [[Frø (plantedel)|Frøene]] modner næsten aldrig i [[Danmark]]. [[Rod (plantedel)|Rodnettet]] er meget kraftigt og når vidt omkring. På [[kalk]]rig, løs [[jord]] når det også langt ned. Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x ? m (200 x ? cm/år). == Hjemsted == Vinstokken hørte oprindeligt hjemme i de blandede [[løvskov]]e på [[Kaukasus]]-bjergenes skråninger. En enkelt [[Varietet (botanik)|variant]], ''V. vinifera'' var. ''sylvestris'' hører muligvis hjemme i [[skov]]ene i Syd- og Mellemeuropa<ref>J. Ekhvaia m.fl. konkluderer: ”Very high value of genetic similarity (0.9) was detected between the old Georgian cultivar ‘Rkatsiteli’ and wild grapevine from the Lekhura gorge in Shida Kartli.” Se [http://www.oiv2010.ge/POSTER/POSR_VITICULTURE/P.I.05-No%2040%20P%20Ekhvaia%20et%20al%20OIV.pdf J. Ekhvaia, F. R. Blattner og M. Akhalkatsi: ''Genetic Diversity and Relationships between wild Grapevine (Vitis vinifera subsp. sylvestris) Populations and Aboriginal Cultivars in Georgia''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120202141920/http://www.oiv2010.ge/POSTER/POSR_VITICULTURE/P.I.05-No%2040%20P%20Ekhvaia%20et%20al%20OIV.pdf |date= 2. februar 2012 }} {{en sprog}}</ref>. Alle steder foretrækker planten en varm, [[humus]]rig og tør jord med højt mineralindhold. I de blandede løvskove på sydøstsiden af [[Kaukasus]] i [[Aserbajdsjan]] findes [[Art (biologi)|arten]] i sin vildform (''V. vinifera'' subsp. ''sylvestris'') sammen med bl.a. [[almindelig berberis|alm. berberis]], [[hassel]], [[almindelig jujube|jujube]], [[valnød (træ)|valnød]], [[asiatisk kaki]], ''Carpinus caucasica'' (en art af [[avnbøg]]), ''Celtis caucasica'' (en art af [[nældetræ]]), [[duneg]], [[hvid morbær]], [[iransk el]], [[kaukasisk zelkova]], [[kirsebærkornel]], [[kvæde]], [[mispel]], [[navr]], [[orientalsk bøg]], [[papegøjebusk]], ''Prunus divaricata'' (en art af [[Kirsebær]]), [[smalbladet ask]], [[spidsløn]], [[storbladet lind]], [[vortebirk]] og [[ægte kastanje]]<ref>[http://www.pgrfa.org/gpa/aze/azerbaijan.pdf Jalal A. Aliyev: ''Azerbaijan: Country Report to the FAO International Technical Conference on Plant Genetic Resources''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120119162905/http://www.pgrfa.org/gpa/aze/azerbaijan.pdf |date=19. januar 2012 }} {{en sprog}}</ref> == Anvendelse == Af vinstokkens bær, druerne, fremstilles der flere, [[fermentering|gærede]] og ugærede produkter: * [[Vin]] * [[Hedvin]] * [[Druesaft]] * [[Vindruekerneolie]] Ved tørring af druerne fremstiller man forskellige typer af [[rosin]]er. {{-}} {{Søsterlinks |commons=Vitis vinifera |species=Vitis vinifera }} {{-}} {{Portal|Botanik}} == Noter == {{Reflist}} == Se også == * [[Vinavl]] * [[Vinens historie]] * [[Gæring]] == Kilde == * Sten Porse: ''Plantebeskrivelser'', DCJ 2003 (CD-Rom). == Eksterne henvisninger == {{Fugleognatur|13547}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Druesorter]] [[Kategori:Nytteplanter fra Europa]] [[Kategori:Haveplanter]] [[Kategori:Lianer]] [[Kategori:Blomster i juni/juli]] [[Kategori:Smukke frugter]] [[Kategori:Vinstok]] mnghr1fzf29lsi4sctwtcjjfr86xkri Casper Christensen 0 35659 11751521 11751116 2024-04-25T16:12:49Z E-Turner 37269 Oprydning og rettelser. wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = Casper Christensen |image = Casper Christensen (cropped).jpg |imagesize = 200px |caption = Christensen i 2009 |fulde navn = Casper Lindholm Christensen |fødselsdato = {{dato og alder|1968|8|22}} |fødselssted = [[Kerteminde]], [[Fyn]]<ref name="foedt-kerteminde">{{cite news |last=Rosenfeldt |first=Alfred |url=http://www.tv2fyn.dk/artikel/filmkendisser-fyn-er-fed |title=Casper og Frank vildt begejstrede: Fyn er fed! |language=da |work=[[tv2fyn.dk]] |date=21. september 2016 |archive-date= 2. november 2016 |access-date=28. oktober 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161102092029/http://www.tv2fyn.dk/artikel/filmkendisser-fyn-er-fed |url-status=live }}</ref> |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk |andre navne = |aktiveår = 1990–nu |partnertype = |partner = |kæreste = [[Iben Hjejle]] <small>(2003-2011)</small> |ægtefælle = {{ægteskab|[[Anette Toftgård]]|1996|2003|reason=div}} <br/> {{ægteskab|Isabel Friis-Mikkelsen|2014}} |børn = 4 |forældre = Lars Christensen<br />Ulla Lindholm Christensen |bopæl = [[Ålsgårde]], Nordsjælland |beskæftigelse = Stand-up-komiker, skuespiller, tv-vært, radiovært, instruktør |hjemmeside = [https://da-dk.facebook.com/pages/Casper-Christensen/329335892421 Casper-Christensen.dk] }} '''Casper Lindholm Christensen''' (født [[22. august]] [[1968]] i [[Kerteminde]] på [[Fyn]],<ref name="foedt-kerteminde"/><ref>Kraks Blå Bog (betalingsspærre): https://blaabog.dk/biography/?id=119842</ref> opvokset i [[Birkerød]])<ref>Casper C. i den Den Blinde Vinkel, d. 01-04-2011</ref> er en dansk [[Standupcomedy|stand-up-komiker]], [[skuespiller]], [[manuskriptforfatter]], [[tv]]- og [[radio]]vært og instruktør. Startende ud som stand-up-komiker i [[København]] i slutningen af 1980'erne, fik han sin debut som tv-vært i børneprogrammet ''[[Hvaffor en hånd]]'' (1991, [[DR1]]). Han fik folkelige gennembrud i 1995 med DR-underholdningsprogrammet ''[[Husk lige tandbørsten]]'' (1995-1996)<ref>{{Cite news | author = Louise Lund | title = Husker vi stadig tandbørsten? | publisher = Samsnet.dk | date = 12. november 2012 | url = http://samsnet.dk/samson/husker-vi-stadig-tandborsten/ | access-date = 9. november 2014 | archive-date = 9. november 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20141109134520/http://samsnet.dk/samson/husker-vi-stadig-tandborsten/ | url-status = live }}</ref>, og optrådte efterfølgende som radiovært på programmet ''[[Tæskeholdet]]'' (1996-1997) og [[DR2]]-programmet ''[[Casper & Mandrilaftalen]]'' (1999). I sitcomserien ''[[Langt fra Las Vegas]]'' på [[TV 2 Zulu]] (2001-2003) viste han nye sider af sit talent som manuskriptforfatter. Denne udvikling fortsatte med den populære tv-serie ''[[Klovn (tv-serie)|Klovn]]'', hvor Christensen sammen med kollegaen [[Frank Hvam]] spiller sig selv igennem en lang række pinligt-humoristiske hverdagsforviklinger. I 2010 blev serien filmatiseret med ''[[Klovn - The Movie]]'', der solgte 850.000 biografbilletter i Danmark og blev den mest sete danske film i 2010.<ref>{{Cite news | author = Gregers Pind Lohse | title = Klovn kan blive bedst sælgende film i 25 år | publisher = [[DR]] | date = 22. februar 2011 | url = http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/02/22/102237.htm | access-date = 9. november 2014 | archive-date = 24. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131024121608/http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/02/22/102237.htm | url-status = live }}</ref><ref>{{Cite news | author = Mattias Blicher | title = Klovn største succes i tyve år | publisher = [[Filmmagasinet Ekko]] | date = 28. februar 2011 | url = http://www.ekkofilm.dk/artikler/klovn-storste-succes-i-tyve-ar/ | access-date = 9. november 2014 | archive-date = 9. november 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20141109144121/http://www.ekkofilm.dk/artikler/klovn-storste-succes-i-tyve-ar/ | url-status = live }}</ref> Opfølgeren ''[[Klovn Forever]]'' blev udgivet i 2015 og opfølgende ''[[Klovn the Final]]'' blev udgivet i 2020. ''Klovn'' blev vist på TV 2 og også på TV 2 Zulu og det blev til seks sæsoner med i alt 60 afsnit. Sæson 7 fik, efter 9 års pause, premiere på [[TV 2]] i 2018 og sæson 8 fik premiere på [[TV 2 Play]].<ref>{{Cite news | author = Alexander Klemp | title = Ny sæson af 'Klovn' på vej | publisher = [[TV 2]] | date = 1. februar 2017 | url = http://underholdning.tv2.dk/2017-02-01-ny-saeson-af-klovn-paa-vej | access-date = 17. februar 2017 | archive-date = 17. februar 2017 | archive-url = https://web.archive.org/web/20170217144948/http://underholdning.tv2.dk/2017-02-01-ny-saeson-af-klovn-paa-vej | url-status = live }}</ref> Christensen har også haft mindre roller i en række film, bl.a. ''[[INKA$$O|Inkasso]]'' (2004), ''[[Direktøren for det hele]]'' (2006) samt ''[[Player (film)|Player]]'' (2013) og har desuden lagt stemmer til ''[[Rejsen til Saturn (film)|Rejsen til Saturn]]'' (2008) og ''[[Ronal Barbaren]]'' (2011). == Opvækst == Christensen blev født den 22. august 1968 i [[Kerteminde]] på [[Fyn]],<ref name="foedt-kerteminde" /> som søn af Lars Christensen, kreativ direktør, og Ulla Lindholm Christensen, født Hansen, socialpædagog. Sammen med sine forældre boede Christensen i de tre første år af sit i [[Munkebo]] på [[Fyn]].<ref name="foedt-kerteminde"/> Herefter flyttede familien til [[Birkerød]] i [[Nordsjælland]]. Efter endt eksamen på [[Frederiksborg Gymnasium og HF|Frederiksborg Gymnasium & HF]] i 1987 tog han som 18-årig på [[high school]] i [[USA]], hvor han for første gang stiftede bekendtskab med stand-up, og da han vendte hjem til Danmark igen, arbejdede han som lagerarbejder og lavede komiske shows på [[Strøget (København)|Strøget]] i [[København]].<ref>[http://www.danskefilm.dk/skuespiller/6523.html Casper Christensen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141112083416/http://www.danskefilm.dk/skuespiller/6523.html |date=12. november 2014 }}, [[Danskefilm.dk]], hentet 8. november 2014</ref> == Karriere == === Tidlige karriere og folkelige gennembrud === Christensen startede sin karriere som stand-up komiker på [[Restaurant DIN's]], der lå i [[Lille Kannikestræde]] i det [[Indre By (København)|indre København]] i slutningen af 1980'erne. Han kæmpede sig efterhånden frem til at være en af de højest rangerede komikere i [[Torben Din]]s standuphierarki. Han opnåede som den første standupkomiker at få sit billede i en dansk avis pga. standup. Et par år før lukningen af Restaurant DIN's blev Christensen en del af Danmarks første standupbookingfirma [[Funny Business Inc]] (FBI). Christensen fik sin debut som tv-vært i 1991 i [[DR]]<nowiki/>s børneprogram ''[[Hvaffor 1 hånd]].'' Året efter blev han en fast del af DR's ungdomsprogram ''[[Transit (ungdomsprogram)|Transit]]''. Her vakte han især opmærksomhed med ''Den Harme Linje''; et tilbagevendende indslag, hvor folk kunne ringe ind til det direkte program og ganske ucensureret sige lige, hvad de ville, mens CHristensen gav svar på tiltale. I 1994 blev han vært for comedy-benet af [[TV3]]'s ungdomssatsning ''[[ATOM-TV]]''. ==== ''Husk lige tandbørsten'' ==== Christensen fik sit folkelige gennembrud i 1995 med det livetransmitterede DR1-underholdningsprogram ''[[Husk lige tandbørsten]]''; en dansk version af det engelske underholdningsprogram ''Don't Forget Your Toothbrush''. [[Lars Hjortshøj]], en anden fremtrædende dansk standupkomiker, skrev store dele af manuskripterne til programmet og gav Christensen stikord via øresnegl. Programmet blev en stor seersucces for DR og Christensen og programmet fik endnu mere opmærksomhed, da det blev offentliggjort at Christensen privat havde indledt et forhold med programmets kvindelige medvært, [[Anette Toftgård]]. === De sene 90'ere === ==== Safari ==== Efter ''Husk lige tandbørsten'' lavede Christensen i 1996 det livetransmitterede DR-underholdningsprogram ''[[Safari (tv-serie)|Safari]]'' – denne gang med [[Lars Hjortshøj]] som medvært. Programmet bestod af en blanding af quiz, musikalsk underholdning og aparte sketches, men det blev aldrig den forventede seersucces. Store dele af programmet beskyldes desuden for at være taget og oversat direkte fra de engelske komikere [[Vic and Bob]]. ==== ''Tæskeholdet'' ==== Radioprogrammet ''[[Tæskeholdet]]'' på [[P3]] blev sendt fra 1996 til 1997 på [[P3]]. Sammen med komikeren [[Jan Gintberg]], der også fungerede som tekstforfatter og lejlighedsvis medspiller på ''Safari'', [[Mads Vangsø]] og [[Søren Søndergaard (radiovært)|Søren Søndergaard]] skabte Christensen 1990'ernes største lyttersucces for P3. ''Tæskeholdet'' endte desuden med en stribe politianmeldelser, da fans af programmet forstyrrede den offentlige orden ved at stimle sammen foran radiostudiet.<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/rundt-i-dag-1001 Rundt i dag] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141109144511/http://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/rundt-i-dag-1001 |date= 9. november 2014 }}, ''[[Kristeligt Dagblad]]'', 22. august 2008</ref> ''Tæskeholdet'' medvirkede til at udvide begrebet underholdning på både tv og i radio med deres ofte grænseoverskridende indslag. Inspirationen kom formentlig fra den amerikanske radiovært [[Howard Stern]], som blandt meget andet fyldte sit studie med letpåklædte kvinder og som ellers ikke fulgte de almindelige regler for hvordan et radioprogram skulle udformes. Stripperne [[Kimmie Andersen]] (''Jade-Laila'') og [[Kira Eggers]] blev landskendte for deres medvirken i programmet. ==== ''Darios Joint'' ==== Efter ''Tæskeholdet'' blev Christensen og Gintberg ansat af [[TV 2]] til at udvikle nye underholdnings-formater. Det resulterede i underholdnings-[[talkshow]]et ''[[Darios Joint]]'' i 1998 med Casper som vært og blandt andre [[Lars Hjortshøj]] og Gintberg i staben bag programmet. For første gang i et større dansk underholdningsprogram optrådte [[Anders Matthesen]] i ''Darios Joint'' med sit eget, tilbagevendende indslag. Ligesom ''Safari'' blev ''Darios Joint'' ikke den seersucces, som kanalen håbede.<ref name"seerfiasko_darios-joint_1">{{cite news |title=Talk-show flyttes |language=da |work=[[Jyllands-Posten]] |location=Danmark |publisher=[[JP/Politikens Hus]] |date=28. marts 1998 |page=12, 1. sektion |quote=Casper Christensen flopper seermæssigt på TV 2 med sit talk-show "Dario's Joint". Derfor ændrer TV 2 nu lørdagsprogrammet drastisk. Kun 317.000 fulgte sidste lørdag "Dario's Joint". Derfor satser TV 2 fra lørdag 4. april og fremover på spillefilm - først med "Politiskolen 4" - i den bedste sendetid, og Casper Christensens program udskydes til efter kl. 22. "Dario's Joint" har ikke fået et ben til jorden i konkurrence med DR1's sikre trumfkort, "Matador", der lørdag aften rundede de to millioner seere. }}</ref> ==== ''Casper & Mandrilaftalen'' ==== [[Fil:Frank_Hvam_Bremen_Teater.jpg|thumb|250px|Christensen har arbejdet sammen med kollegaen [[Frank Hvam]] siden 1999, hvor de lavede tv-[[sketch]]programmet ''[[Casper & Mandrilaftalen]]''. Privat er de desuden nære venner, og ved Christensens bryllup i 2014 var han forlover.]] {{hovedartikel|indhold=Hovedartikel: ''[[Casper & Mandrilaftalen]]'' {{FA-ikon}}}} I 1999 lavede Christensen det surrealistiske tv-[[sketch]]program ''[[Casper & Mandrilaftalen]]'', der blev sendt på [[DR2]].<ref name="rimmers-side-mandrilaftalen">"[http://lasserimmer.dk/ting-jeg-har-lavet/casper-mandrilaftalen/ Casper & Mandrilaftalen | Lasse Rimmer]". ''Casper & Mandrilaftalen''. [https://web.archive.org/web/20131012162533/http://lasserimmer.dk/ting-jeg-har-lavet/casper-mandrilaftalen/ Arkiveret] fra originalen den 12. oktober 2013.</ref><ref name="Farvel til de tynde maver-1">{{cite news |last=Thorsen |first=Lotte |title=Farvel til de tynde maver |language=da |work=Politiken |location=Danmark |publisher=JP/Politikens Hus |date=28. februar 1999 |page=84 (Bagsiden) |quote=Casper Christensen har for en tid forladt primetime, de høje seertal og de grove jokes. Til gengæld dukker han fra 1. marts op på DR 2 tre gange om ugen med en halv times surrealistisk dogme-comedy, som han kalder det. }}</ref> Programmet blev kendt for sine [[Excentricitet (opførsel)|excentriske]] figurer og [[Absurditet|absurde]] indslag. Christensen og komikeren [[Lasse Rimmer]] udarbejdede konceptet og fik komikeren [[Frank Hvam]] med på holdet, der også bestod af Hjortshøj.<ref name="rimmers-side-mandrilaftalen"/> Programmet blev produceret på et meget lille [[budget]]<ref name="rimmers-side-mandrilaftalen"/> med sendetid på hverdage kl. 23:30,<ref name="borne-tv">{{cite news |last=Eriksen |first=Jan |title=BØRNE-TV FOR VOKSNE |language=da |work=BT |location=Danmark |publisher=Berlingske Media |date=26. april 1999 |page=24, 1. sektion |quote=Mellem 30.000 og 50.000 ser programmet. Måske er det rimeligt, sendetidspunktet (23.30) og placeringen på den ukendte frekvens taget i betragtning. }}</ref> og udsendelserne havde blot mellem 30.000 og 50.000 seere.<ref name="borne-tv"/><ref name="EkstraBladet 2015-12-01">{{cite news |last=Guldberg |first=Cecilie |url=http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/casper-og-mandrilaftalen-vender-tilbage-som-julekalender/5852595 |title=Casper og Mandrilaftalen vender tilbage som julekalender |language=da |work=EkstraBladet |date=2015-12-01 |archive-date= 4. december 2015 |quote=Selvom kultserien er populær i dag, havde den ikke en nem start, da den kom ud i 1999. [...] De første udsendelser blev kun set af omkring 35.000, skrev BT dengang. |access-date=13. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151204142901/http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/casper-og-mandrilaftalen-vender-tilbage-som-julekalender/5852595 |url-status=live }}</ref> Trods de lave seertal modtog programmet fremragende anmeldelser.<ref name="Politiken 2001-02-25_2">{{cite news |last=Holst |first=Inger |title=Mandril på gaflen |language=da |trans-title=Mandrill on the fork |work=Politiken |location=Denmark |publisher=JP/Politikens Hus |date=2001-02-25 |pages=9-10 |quote=Helt overset blev showet dog ikke. Der faldt lovord fra tv-anmelderne. [...] Men det store publikum var ikke med [...] 'Mandrillen's univers var ikke lettilgængeligt. Der blev ikke leflet mere for publikum her end i Odin Teatrets forestillinger. }}</ref><ref name="tv-guden-casper">{{cite news |last=Bay |first=Peter |title=Tak TV-guden for Casper |language=da |work=BT |location=Danmark |publisher=Berlingske Media |date=16. april 1999 |page=19, 1. sektion |quote=Mange unge går amok og har dannet fan-klubber, andre ryster på hovedet og forstår ikke en brik, men det går fremad, og efterhånden har samtlige landets avisanmeldere bukket sig i støvet for dadaismens TV-mester endnu en gang. }}</ref> Programmet opnåede [[kultstatus]],<ref name="EkstraBladet 2015-12-01"/> hvilket gav sig udtryk i adskillige fansider<ref name="otte-sider_fanatiske-fans">{{cite news |last=Witt |first=Louise |title=Mandril-Aftalen: Back stage med mandrillerne |language=da |work=Jyllands-Posten |location=Danmark |date=26. februar 2000 |page=16, 6. sektion |quote="Vi har jo en lille, men til gengæld meget fanatisk fanskare," vurderer Lars Hjortshøj med tanke på de otte mandril-sider, der i øjeblikket findes på nettet. }}</ref> og storsælgende [[VHS]]- og [[DVD]]-udgivelser mellem 2002 og 2004.<ref name="metroxpress 2015-12-12">{{cite news |last=Nygaard |first=Kristian Dam |url=http://www.mx.dk/underholdning/film_tv/story/23644029 |title='Casper og Mandrilaftalen' vender tilbage på tv |language=da |work=metroxpress |date=2015-12-04 |archive-date=12. december 2015 |quote=Programmet blev oprindeligt sendt i slutningen af 90'erne meget sent om aftenen på DR2 med lave seertal. Men showet voksede blandt fans, og siden har dvd-udgaverne været kæmpe hit i butikkerne. |access-date=13. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151212145602/http://www.mx.dk/underholdning/film_tv/story/23644029 |url-status=dead }}</ref> === 00'erne og frem === ==== ''Langt fra Las Vegas'' ==== Efter ''Mandrilaftalen'' begyndte Christensen sammen med [[Frank Hvam]] at arbejde på den danske sitcom ''[[Langt fra Las Vegas]]''. Serien kørte i sammenlagt fem sæsoner og resulterede i 53 afsnit på [[TV 2 Zulu]]. Serien blev en pæn seersucces for den lille, nye kanal med op imod 200.000 seere på de mest sete afsnit. [[Lars Hjortshøj]] medvirkede i en fast rolle som Robert Dølhus, og serien vakte opsigt både for at lade den tidligere pornoskuespillerinde [[Katja K]] medvirke i en fast rolle, og for at være den første danskskrevne [[sitcom]], der fandt et trofast publikum.{{km|dato=september 2017}} I adskillige afsnit af serien medvirkede [[Iben Hjejle]] som Liva, Caspers kæreste, og de to blev, under nogen mediebevågenhed, siden hen kærester i det virkelige liv. Ugebladet ''[[Se & Hør]]'' afslørede Casper Christensen på vej ud af Iben Hjejles lejlighed, mens han stadig var gift med Anette Toftgård. ==== ''Klovn'' ==== Samarbejdet mellem Christensen og Hvam fortsatte på TV 2 Zulu med en ny sitcom, ''[[Klovn (tv-serie)|Klovn]]'', som fik mange beskyldninger, blandt andre fra ''[[Politiken]]'', for at være en direkte kopi af [[HBO]]-programmet ''[[Curb your Enthusiasm]]'' (med [[Frank Hvam]] som [[Larry David]], ''[[Seinfeld]]''-bagmanden). Casper Christensen og Frank Hvam har udtalt, at ''Klovn'' blot er inspireret af ''Curb your Enthusiasm'', og de tager selv æren for "idé" under ''Klovn''s rulletekster. Første sæson af ''Klovn'' kørte over skærmen i 2005 og udkom på DVD samme år. Det er blevet til i alt 7 sæsoner med 7 afsnit fra 2005 til 2018. Sæsonpremieren på ''Klovn'' sæson 2 blev set af 113.000, mens første sæson i foråret 2005 havde 103.000 seere i snit.<ref>{{Cite news | author = Karsten Jensen | title = 'FC Zulu II' og 'Klovn' godt fra start | publisher = TVnyt.com | date = 13. september 2005 | url = http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=12144 | access-date = 9. november 2014 | archive-date = 16. december 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20141216033026/http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=12144 | url-status = live }}</ref> Den 27. april 2009 blev det 60. og sidste afsnit af ''Klovn'' sendt, inden programmet blev genoptaget i 2018. Sidste afsnit af sæson 6 opnåede 293.000 seere, og det er et af TV 2 Zulus allerhøjeste seertal nogensinde – og kanalens højeste seertal til comedy.<ref>[http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=1827&no_cache=1&print=1 Forrygende farvel til ”Klovn”] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141109141713/http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=1827&no_cache=1&print=1 |date= 9. november 2014 }}, [[TV 2]], hentet 9. november 2014</ref> Afsnittene i ''Klovn'' havde ofte nogle alvorlige og tabubelagte emner med i handlingen, bl.a. [[narkotika]], [[prostitution]], [[utroskab]], [[homoseksualitet]], [[sex]], [[porno]], [[død]]en, [[pædofili]] og [[kræft]]. Serien fik i 2005, 2006 og 2008 [[Producentforeningen]]s tv-pris som årets bedste [[comedy]].<ref>[http://www.24.dk/article.jsp?articleId=4927 24.dk<!-- Bot genereret titel -->]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> I 2010 fik spillefilmen ''[[Klovn - The Movie]]'' biografpremiere og endte med at sælge 850.000 biografbilletter i Danmark. Efterfølgeren ''[[Klovn Forever]]'' fik biografpremiere i Danmark den 17. september 2015. I 2017 begyndte Frank og Casper med produktionen af nye afsnit af Klovn.<ref>[http://underholdning.tv2.dk/2017-08-09-casper-christensen-faar-ny-kone-i-klovn Optagelser til 'Klovn' i fuld gang - her er Casper Christensens nye kone] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171130020340/http://underholdning.tv2.dk/2017-08-09-casper-christensen-faar-ny-kone-i-klovn |date=30. november 2017 }} underholdning.tv2.dk 14. aug. 2017</ref> ==== Værtsjob i underholdningsprogrammer ==== I 2004 lavede han, også for TV 2 Zulu og sammen med Frank Hvam, en dansk udgave af [[BBC]]-programmet ''[[Shooting Stars]]''. [[Mikael Wulff]], Frank Hvam og Lars Hjortshøj medvirkede alle i dette semi-alternative quizprogram. I 2005 optrådte Christensen som programvært i [[TV 2]]'s underholdningssatsning ''[[Grib Mikrofonen]]'', et programformat udviklet af TV 2's egen idéudviklings-afdeling, TV 2 World. Sangere, musikere og skuespillere dystede på sang-paratviden. Et udvalg af almindelige danskere blev efter tur udstyret med hovedtelefoner og leverede deres versioner af kendte hits. De kendte skulle ud fra disse [[a capella]]-udgaver gætte sangen og synge videre bakket op af programmets husorkester med kapelmester [[Ole Kibsgaard]] i spidsen. Via karaoketeksterne på skærmen kunne seerne hjemmefra gætte og synge med. Optagelserne af to sæsoner fandt sted i løbet af en enkelt måned. Første sæson sendtes i efteråret 2005 og anden sæson blev programsat til foråret 2006. I 2006 blev Casper Christensen også vært på et andet, mere satirisk præget showprogram på TV 2 – ''[[9 ud af 10]]''. Han overtog værtsrollen efter [[Annette Heick]]. I efteråret 2006 var han for første gang vært for TV 2's underholdningsprogram ''[[Deal/No Deal]]'', ligesom han spillede en birolle i [[Lars von Trier]]s komedie ''[[Direktøren for det hele]]''. I november 2006 blev en aftale mellem Casper Christensen og TV 2 offentliggjort, der gjorde de to parter til fælles ejere af [[Ompapa]], et nyt produktionsselskab i TV 2-regi bygget op om Casper Christensens virke. Dog levede Christensen ikke op til TV 2's forventninger, hvorefter de købte ham ud af selskabet. Under den aftale fungerede han som radiovært sammen med [[Ricco Wichmann]] på [[TV 2 Radio]] på eftermiddagsprogrammet ''[[Kongen af Danmark (radioprogram)|Kongen af Danmark]]'' sendt fra hans private lejlighed på [[Nytorv]] i [[København]] fra stationens start først i februar 2007 til den 15. maj samme år, hvor han forlod stationen. Den 2. oktober 2009 blev det direkte talkshow ''[[ALOHA!]]'' sendt første gang på TV 2 med Christensen som vært.<ref>{{Cite web |url=http://tvtid.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-25206845.html |title=Aloha! Casper C. i eget talkshow – Nyt om TV – TVTID.DK<!-- Bot genereret titel --> |access-date=10. oktober 2009 |archive-date= 5. oktober 2009 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20091005031908/http://tvtid.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-25206845.html }}</ref> I november 2010 røg han [[Hash (rusmiddel)|hash]] i programmet under en samtale med [[kendis]]-[[discjockey]]en [[Morten Breum]].<ref>{{Cite web |url=http://ekstrabladet.dk/nationen/article4132542.ece |title=Ekstra Bladet – TV-vært røg hash i direkte TV<!-- Bot genereret titel --> |access-date=12. november 2014 |archive-date= 9. november 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141109150700/http://ekstrabladet.dk/nationen/article4132542.ece |url-status=live }}</ref> Året forinden havde han i programmet talt for en legalisering af hash under en samtale med den daværende [[justitsminister]], [[Brian Mikkelsen]].<ref>{{Cite web |url=http://ekstrabladet.dk/nationen/article4132572.ece |title=Ekstra Bladet – Minister: Casper kan godt tåle hash<!-- Bot genereret titel --> |access-date=12. november 2014 |archive-date= 9. november 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141109150651/http://ekstrabladet.dk/nationen/article4132572.ece |url-status=live }}</ref> ==== Comedy-shows ==== Den 9. juli 2010 offentliggjorde Casper Christensen planer om sit nye comedy-show kaldet ''[[Ungdomssvin]]'' til dagbladet ''[[BT]]''. Han beskriver selv showet som en opfølger på den populære komedieserie ''Klovn''. Han planlægger ikke selv at optræde i showet; indtil videre forholder han sig bag scenerne som hovedforfatter til showet. Indtil videre er der planlagt 8 afsnit af serien, der vil blive vist på TV2 Zulu. Den 6. oktober 2011 havde Casper Christensens og Frank Hvams tomandsshow, ''[[Casper & Frank - Nu som mennesker]]'', premiere på [[Bremen Teater|Bremen]] i København. Det blev til et års turné og næsten 100 udsolgte shows i store og små sale i Danmark.<ref>{{Cite news | author = Jan Eriksen | title = Frank og Casper: Vi er klar til at skrive en ny film | publisher = [[BT]] | date = 23. november 2012 | url = http://www.bt.dk/kendte/frank-og-casper-vi-er-klar-til-at-skrive-en-ny-film | access-date = 9. november 2014 | archive-date = 24. september 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150924004434/http://www.bt.dk/kendte/frank-og-casper-vi-er-klar-til-at-skrive-en-ny-film | url-status = live }}</ref> I 2012-2013 medvirkede han i ''[[FunnyHaHa Tv]]'', der blev sendt på TV2 Zulu. == Privatliv == Christensen blev gift med tidligere tv-vært [[Anette Toftgård]] i 1996 efter at de havde mødt hinanden og været værter sammen på programmet ''[[Husk lige tandbørsten|Husk Lige Tandbørsten]].''<ref>https://www.bt.dk/kendte/casper-c.-om-sin-kone-hun-gider-ikke-det-klovn-pjat</ref> Parret fik sammen to børn, Cajsa (f. 1997) og Marvin (f. 1999).<ref>{{Cite news|author=Lisbeth Grube|title=Endelig lykkedes det hende og kæresten Jens Jacob at blive forældre.|publisher=[[Billed-Bladet]]|date=29. december 2010|url=http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/anette-toftgaard-er-blevet-mor-tredje-gang|access-date= 9. november 2014|archive-date= 9. november 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141109145352/http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/anette-toftgaard-er-blevet-mor-tredje-gang|url-status=live}}</ref> Christensen blev i slutningen af 2002 af ''[[Se og Hør]]'' afsløret i at have et forhold til skuespiller [[Iben Hjejle]], mens han stadig var gift med Toftgård.<ref>{{Cite news|author=Jan Körner|title=BRONZE: Casper Christensen|publisher=[[Ekstra Bladet]]|date=11. september 2006|url=http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article4425040.ece|access-date= 9. november 2014|archive-date= 9. november 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141109140807/http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article4425040.ece|url-status=live}}</ref> I 2003 blev han skilt fra Toftgård og blev kærester med Hjejle. Christensen og Hjejle gik fra hinanden i marts 2011 efter 8 års samliv. Parret var bosiddende i [[Værløse]] i Nordsjælland, og da de satte deres villa til salg blev villaen det mest besøgte emne på [[Boliga.dk]] i det første halvår af 2011 og samtidig den mest besøgte bolig i Boligas den gang fire et halvt-årige levetid, med over 26.000 besøgende.<ref>[http://kendte.boliga.dk/2011/07/13/casper-og-iben-villa-slar-alle-rekorder/ Casper og Iben-villa slår alle rekorder] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141109133801/http://kendte.boliga.dk/2011/07/13/casper-og-iben-villa-slar-alle-rekorder/ |date= 9. november 2014 }}, [[Boliga.dk]], hentet 8. november 2014</ref>I et senere interview med ''Magasinet Liv'' i februar 2013 fortalte Hjejle, at hun blandt andet gik fra Christensen, fordi deres forhold var en stopklods for hendes karriere.<ref>{{Cite news | author = Kim Kastrup | title = Iben Hjejle: Derfor gik jeg fra Casper | publisher = [[Ekstra Bladet]] | date = 7. februar 2013 | url = http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article4742152.ece | access-date = 9. november 2014 | archive-date = 9. november 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20141109140531/http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article4742152.ece | url-status = live }}</ref> Den 13. september 2014 blev Christensen gift med Isabel Friis-Mikkelsen i [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] i [[København]].<ref>https://tv.tv2.dk/2014-09-13-i-dag-blev-casper-christensen-og-isabel-friis-mikkelsen-gift</ref> Parret har sammen to børn, Cooper (f. 2017)<ref>{{Cite web |url=http://www.seoghoer.dk/nyheder/casper-christensen-og-isabel-friis-mikkelsen-blev-foraeldre-i-nat |title=Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen blev forældre i nat {{!}} SE og HØR<!-- Bot genereret titel --> |access-date=26. januar 2017 |archive-date=21. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170121185713/http://www.seoghoer.dk/nyheder/casper-christensen-og-isabel-friis-mikkelsen-blev-foraeldre-i-nat |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.seoghoer.dk/nyheder/her-er-casper-og-isabels-lille-guldklump |title=Her er Casper og Isabels lille guldklump {{!}} SE og HØR<!-- Bot genereret titel --> |access-date=26. januar 2017 |archive-date=26. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170126153019/http://www.seoghoer.dk/nyheder/her-er-casper-og-isabels-lille-guldklump |url-status=live }}</ref> og Jagger (f. 2019)<ref>https://www.bt.dk/kendte/se-det-soede-billede-casper-christensen-er-blevet-far-til-fire</ref> I december 2018 meldte Christensen ud på Facebook, at han havde meldt sig ind i [[Dansk Vegetarisk Forening]]. Forud herfor havde han fået opkaldt et stykke smørrebrød efter sig hos [[Ida Davidsen]] Smørrebrød, en »Casper Christensen«, som er [[roastbeef]] med kartofler, [[béarnaise]] og løg.<ref>https://www.berlingske.dk/gastronomi/historisk-smoerrebroedsrestaurant-flytter-efter-47-aar-nu-skal-vi</ref><ref>https://idadavidsen.dk/menukort/</ref> I begyndelsen af 2022 blev det annonceret at Christensen havde købt et landsted på knap 50.000 m<sup>2</sup> i [[Tikøb]] for 16 mio. kr.<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/casper-christensen-koeber-kaempe-landsted-laegger-16-millioner-kroner-fred Casper Christensen køber kæmpe landsted: Lægger 16 millioner kroner for fred]. ''[[Se og Hør]]''. Hentet 15/3-2022</ref> === Forretningsforhold === I 2012 havde hans to selskaber, [[Douglas Entertainment]] og BabyRhum ApS, et samlet overskud på omkring 15 millioner kroner. Men derudover fik Casper Christensen ifølge ''[[Ekstra Bladet]]''s granskning af selskabernes regnskaber udbetalt en månedsløn på 416.000 kroner. Dermed lander komikerens samlede [[indtægt]] på omkring de 20 millioner kroner i 2012.<ref>{{Cite news | author = Niels Thimmer | title = Sådan tjener Casper Christensen 20 mio. kr. årligt | publisher = [[metroxpress]] | date = 8. juni 2013 | url = http://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/10337259 | access-date = 9. november 2014 | archive-date = 9. november 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20141109141339/http://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/10337259 | url-status = dead }}</ref> I 2007 fik han 2 mio. kr. for at være vært på [[TV 2]]'s underholdningsprogram ''Deal No Deal''.<ref>{{Cite news | author = Knud Hyllested | title = Schmeichel og Casper C får mest i løn | publisher = tvnyt.com | date = 15. juni 2007 | url = http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15281 | access-date = 9. november 2014 | archive-date = 16. december 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20141216035412/http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15281 | url-status = live }}</ref> Fra 2013 stod Casper Christensen sammen med parret [[Simon&Simon]] bag flere initiativer i den københavnske underholdningsverden, bl.a. Restaurant Congo og Klub Sunday foruden initiativer i blandt andet [[Tisvilde]], heriblandt cykelløb og byfest.<ref>{{kilde nyheder | url = http://politiken.dk/kultur/art5463340/Jetsettet-vender-tilbage-til-Tisvilde-til-n%C3%A6ste-%C3%A5r | title = Jetsettet vender tilbage til Tisvilde til næste år | date = {{dato|22-7-2013}} | first = Hans Christian | last = Kromann | work = [[Politiken]] | access-date = {{dato|18-3-2017}} | archive-date = 19. marts 2017 | archive-url = https://web.archive.org/web/20170319023527/http://politiken.dk/kultur/art5463340/Jetsettet-vender-tilbage-til-Tisvilde-til-n%C3%A6ste-%C3%A5r | url-status = live }}</ref> == Filmografi == {| class="wikitable" |- ! Film !! Instruktør !! År !! Funktion |- | ''[[Klovn The Final]]'' || Mikkel Nørgaard || 2020 || Skuespiller |- | ''[[The Hustle (film)]]'' || Chris Addison || 2019 || Skuespiller |- | ''[[Dan-Dream]]'' || Jesper Rofelt || 2017 || Skuespiller, manuskript |- | ''[[Undercover (film)|Undercover]]'' || [[Nikolaj Peyk]] || 2016 || Manuskript |- | ''[[Klovn Forever]]'' || Mikkel Nørgaard || 2015 || Skuespiller, manuskript |- | ''[[Player (film)|Player]]'' || Tomas Villum Jensen || 2013 || Skuespiller |- | ''Nu som Mennesker'' || Casper og Frank || 2011 || Skuespiller, manuskript |- | ''[[Ronal Barbaren]]'' || [[Kresten Vestbjerg Andersen]]<br>[[Thorbjørn Christoffersen]] || 2011 || Stemme |- | ''I Sandhedens Tjeneste'' || Elith Nykjær Jørgensen || 2011 || Forfatter |- | ''[[Klovn - The Movie|Klovn]]'' || Mikkel Nørgaard || 2010 || Skuespiller, manuskript |- | ''[[Rejsen til Saturn (film)|Rejsen til Saturn]]'' || [[Craig Frank]]<br>Kresten Vestbjerg Andersen<br>Thorbjørn Christoffersen || 2008 || Stemme |- | ''[[Direktøren for det hele]]'' || [[Lars von Trier]] || 2006 || Skuespiller |- | ''[[Inkasso (film)|Inkasso]]'' || [[Lasse Spang Olsen]] || 2004 || Skuespiller |- | ''[[Stor Ståhaj]]'' || || 2004 || Stemme |- | ''[[Hannibal og Jerry|Hannibal & Jerry]]'' || [[Michael Wikke]]<br>[[Steen Rasmussen]] || 1997 || Skuespiller |- | ''[[Svaneprinsessen]]'' || [[Richard Rich]] || 1994 || Stemme |} == Radio == {| class="wikitable" |- ! Titel !! Kanal !! År !! Funktion |- | ''[[Kongen af Danmark (radioprogram)|Kongen af Danmark]]'' || TV2 Radio || 2007 || Tekstforfatter, vært |- | ''[[Tæskeholdet]]'' || DR, P3 || 1997 || Tekstforfatter, vært |} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{Filmperson}} {{FD|1968|levende|Christensen, Casper}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komikere fra Danmark]] [[Kategori:Studieværter fra Danmark]] [[Kategori:Standupkomikere fra Danmark]] [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Personer fra Kerteminde]] [[Kategori:Klovn]] [[Kategori:Tegnefilmsdubbere fra Danmark]] [[Kategori:Iværksættere fra Danmark]] l5yg60rys76ugbatffia6jlvu8xefhl Georg Wilhelm Friedrich Hegel 0 39824 11751476 11699859 2024-04-25T15:00:25Z Alexandramander 402950 /* Hegel og eftertiden */ Ændringer i de to første linjer. wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | region = Vestlig filosofi | æra = [[Romantikken]] | color = #B0C4DE | skole_tradition = [[Kontinental filosofi]], [[tysk idealisme (filosofi)|tysk idealisme]] og grundlægger af [[Hegelianisme]] | fagområde = [[Epistemologi]], [[historiefilosofi]], [[metafysik]] | inspirationer = [[Friedrich von Schelling|Schelling]] | påvirket = [[Feuerbach]], [[Marx]], [[Engels]], [[Kierkegaard]] | betydningsfulde idéer = [[Dialektisk idealisme]] | nationalitet = {{flagikon|Tysk-romerske rige}} Tysk | hæder = }} '''Georg Wilhelm Friedrich Hegel''' (født [[27. august]] [[1770]] i [[Stuttgart]], død [[14. november]] [[1831]] i [[Berlin]]) var en [[Tyskere|tysk]] [[filosofi|filosof]]. Hegel har været skoledannende inden for den såkaldte [[Kontinental filosofi|kontinentale filosofi]]. Hans livsværk bestod i udviklingen af et stort filosofisk system, som han selv betegnede som [[absolut]] [[idealisme]].<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/id%C3%A9-tanke/2014-06-19/hegel-kan-nuancere-vores-videnskabelige-verdensbillede Hegel kan nuancere vores videnskabelige verdensbillede], Kristeligt Dagblad, Hentet den 5. maj 2021</ref> Hegel er blevet kaldt den sidste store systembygger i filosofiens historie (i stil med [[Thomas Aquinas]]).<ref name="autogeneret1">De europæiske ideers historie, s. 293</ref> Han skabte med sin filosofi en tankebygning, som han mente dækkede tilværelsen i sin helhed. Det var Hegel, der satte [[dialektik]]ken i system og foreslog den som strukturen i både den [[logik|logiske]] og den [[historie|historiske]] udvikling. Hegel kaldes ofte for højdepunktet i den [[tysk idealisme (filosofi)|tyske idealisme]], der talte så prominente navne som [[Johann Gottlieb Fichte|Fichte]], [[Schleiermacher]] og [[Friedrich von Schelling|Schelling]]. Hans [[spekulativ]]e tænkning, der mere er rettet mod den store helhed end mod de små detaljer, må anbringes i den tyske [[Romantikken|romantiske]] tænkning. Hegels filosofi havde stor indflydelse i samtiden og i eftertiden. Hans skrifter inspirerede talrige retninger inden for filosofien, blandt andre [[hegelianisme]]n og [[marxisme]]n. == Biografi == [[Fil:Stuttgart-Hegel-Birthplace-2006-04-09a.jpg|thumb|left|Hegels fødested i [[Stuttgart]].]] Hegel studerede teologi og filosofi i [[Tübingen]] mellem [[1788]] og [[1793]]. Rygterne om [[den franske revolution]] nåede Tübingen i 1789. Han læste forbudte franske [[avis]]er, sang ''[[Marseillaisen]]'' og sluttede sig til hemmelige selskaber, hvor man råbte ''Vive la Liberte!'' Han boede sammen med [[Friedrich Hölderlin]] ([[1770]]-[[1843]]) fra 1788, og i 1790 flyttede den dengang 15-årige, senere filosof, [[Friedrich von Schelling]] ([[1775]]-[[1854]]) ind. Sammen kom de tre til at præge digtning og tænkning i de næste århundreder. De drak vin, diskuterede og læste højt for hinanden, og sammen skrev de et [[manifest]] for [[den tyske idealisme]]. De var overbevist om, at de levede i en periode, hvor menneskeheden ville gøre store fremskridt. Deres selskab kaldte de "den usynlige kirke", i modsætning til [[samfund]]ets "synlige kirke".<ref>[[Rune Lykkeberg]] om Hegel, [[Klassekampen]] 31. juli 2020</ref> Efter sin [[eksamen]] arbejdede Hegel som privatlærer for familier i [[Bern]] og [[Frankfurt am Main|Frankfurt]]. Frem til ca. [[1800]] var han beskæftiget med at udvikle sine tanker om religiøse og sociale emner. Det ser ud til, at han så sig selv i rollen som en slags reformator med forbillede i den tyske oplysningstids store personligheder som [[Gotthold Ephraim Lessing|Lessing]] og [[Schiller]]. Men omkring 1800 vendte hans interesse sig i stedet mod [[Immanuel Kant]] ([[1724]]-[[1804]]). I [[1801]] fik han arbejde på universitetet i [[Jena]], hvor han mødte Schelling igen. I løbet af 1790'erne var Jena blevet et centrum for [[Immanuel Kant|kantianisme]], og Schelling var allerede en af lederne for den [[romantikken|romantiske]] bevægelse, da Hegel kom dertil. Hegel var påvirket af filosoffen [[Johann Gottlieb Fichte]] ([[1762]]-[[1814]]), som var en af de toneangivende Kant-forskere. Sidst på året 1801 udgav Hegel sit første filosofiske værk, ''Differenz des Fichteschen und Schellingschen Systems der Philosophie,'' og til [[1803]] arbejdede han tæt sammen med Schelling om udgivelsen af et tidsskrift for kritisk filosofi. Sidst i [[1806]] afsluttede Hegel sit første hovedværk, ''Phänomenologie des Geistes'' (udgivet i [[1807]]), som afveg en del fra hans tidligere mere schellingsk påvirkede skrifter. Schelling var for usystematisk anlagt, mente Hegel. <ref>Arne Næss: Filosofiens historie 2, s. 13</ref> Schelling opfattede en kritik i forordet til ”Fænomenologien” som rettet mod sit arbejde, og hans venskab med Hegel sluttede brat. Da [[Napoleon]]s hær besatte Jena, blev universitetet lukket, netop som Hegel gjorde manuskriptet færdigt. Da han blev forstyrret af franske soldater i sit logi, frygtede han så meget for sit manuskript, at han flyttede ud. Han var ludfattig, og hans liv som ungkarl antog en uventet retning, da han gjorde sin værtinde og husholderske gravid. Den 5. februar 1807 fødte Christiane Charlotte Burkhardt (født Fischer) en lille dreng, Georg Ludwig Friedrich Fischer. Barnet blev optaget i huset hos en forlægger i Jena, da Hegel ikke kunne forsørge sig selv, og langt mindre sit barn eller Christiane, som han ikke ønskede at dele sit liv med.<ref>[https://hegel.net/en/hegelbio.htm Illustrated Hegel Biography V. 1.07.07 - hegel.net<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I sin arbejdsløshed blev han avisredaktør i Bamberg, men fra 1808 til 1815 var han [[rektor]] og filosofilærer på et [[gymnasium]] i [[Nürnberg]]. Samtidig blev han gift og fik børn, mens han skrev på sit næste hovedværk, ''Wissenschaft der Logik''. I [[1816]] fik han arbejde som professor ved universitetet i Heidelberg, men allerede i 1818 blev han professor i filosofi ved universitetet i Berlin. Det var datidens mest eftertragtede stilling for en filosof. Hegel blev efterhånden meget berømt og var universitets [[rektor]] i en periode. Han arbejdede ved Berlins universitet indtil sin død i [[1831]]. == Filosofi == === Metafysik === Metafysik kan defineres som læren om det grundlæggende eller læren om det egentligt virkelige. Hegels begreb om virkelighed hænger tæt sammen med hans begreb om tilværelsen som helhed. Kun tilværelsen som et organisk, sammenhængende hele kan være ubetinget virkelig, siger han. Som han udtrykker det: ''”Det sande er det hele.”'' <ref>G.W.F. Hegel: Phänomenologie des Geistes, 24</ref> Hegels filosofi er netop et forsøg på at forklare, hvad tilværelsen er i sin helhed. Han ønsker tilmed at forklare, hvilken plads alle enkeltfænomener har i denne helhed. Han vil bygge et altomfattende filosofisk system, i hvilket ethvert tænkeligt fænomen bliver forklaret som en del af helheden.<ref name="autogeneret1" /> Denne helhed er kendetegnet ved ''[[fornuft]]''. Det virkelige – helheden – er fornuftigt.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 190</ref> Tilværelsen i sin helhed er gennemtrængt af en fornuftig orden og struktur. Hegels filosofi er en [[idealisme|idealistisk]] filosofi; dvs. en filosofi der siger, at virkeligheden egentlig er noget [[ånd]]eligt, ikke noget [[stof (fysik)|materielt]]. Det er fornuften – Hegel bruger også udtrykket ”ånden” – der er det første og det primære. Fornuften gennemtrænger alt og former alt. Fornuften er den inderste virkelighed, ikke [[natur]]en. Men naturen er en ''manifestation'' af fornuften.<ref>Arne Næss: Filosofiens historie 2, s. 15 og 18</ref> [[Fil:Dialektik hos Hegel og Marx.png|thumb|300px|En forenklet illustration af den dialektiske bevægelse hos Hegel. En tese giver anledning til en antitese (en modsætning). Tesen og antitesen resulterer i en højere enhed: en syntese, hvor tese og antitese er forenet i noget højere. Syntesen bliver til en ny tese, der giver anledning til en antitese, som giver anledning til en syntese, osv.]] Tilværelsens fornuftige struktur former sig ''[[dialektik|dialektisk]]''. Alle områder er præget af dialektik. Det vil sige: Alting udvikler sig gennem modsætninger eller modsigelser. Denne udvikling kan beskrives ved hjælp af skemaet ''tese – antitese – syntese''. Der begyndes med en tese (som kan være et begreb, et synspunkt eller et fænomen). Tesen fører til sin modsætning – antitesen. Ud af antitesen vokser syntesen, der ophæver både tesen og antitesen, og som samtidig indeholder noget af dem begge. Syntesen bliver derefter – på et højere niveau - til en ny tese, som afføder en antitese, som afføder en syntese, osv.<ref name="autogeneret2">Arne Næss: Filosofiens historie 2, s. 18</ref> Se figuren. Det er ikke Hegel, der har opfundet dette dialektiske skema. Han bruger ikke engang udtrykkene ”tese”, ”antitese” og ”syntese” i sine skrifter (undtagen i en forelæsning, hvor han bruger skemaet om Kants filosofi, ikke sin egen).<ref>Walter Kaufmann: Hegel: A Reinterpretation, 1966, s.154.</ref>. Det tredelte skema stammer fra den otte år ældre [[Johann Gottlieb Fichte]].<ref>Daniel Breazeale: Fichte's ‘Aenesidemus’ Review and the Transformation of German Idealism. The Review of Metaphysics, 34, s. 545–68</ref> Alligevel har skemaet i vist sig at være velegnet til at forklare hans filosofi.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 193</ref> Hegel bruger et eksempel fra naturen til at illustrere dialektikken: Plantens kim indeholder en drift til at udvikle sig. Kimet kan ikke udholde kun at være sig selv som kim. Driften er en modsigelse af kimet som kim: Det vil være noget andet end kim. Modsigelsen er allerede indeholdt i kimet, men den er indhyllet, endnu ikke udviklet. Modsigelsen resulterer nu i et tredje element: en ny plante. Den nye plante afføder et nyt kim, som har en drift til at udvikle sig. Modsigelsen mellem dette nye kim og dens iboende drift resulterer i en ny plante, osv.<ref>G.W.F. Hegel: Vorlesungen über die Geschichte der Philosophie, 41</ref> Kimet er altså tesen, driften er antitesen, og planten er syntesen, der bliver til en ny tese: et nyt kim. Den dialektiske bevægelse findes blandt andet i den filosofiske begrebsanalyse, siger Hegel. For ham er det mest grundlæggende begreb ''væren''. Alle værende ting – bordet i stuen, koen på marken, månen på himlen, ideologierne i det politiske landskab, forestillingerne i religionerne – alle har det tilfælles, at de ''er''. Det mest almene ord må være ordet væren, for i det ord mødes alle de ting, der er.<ref name="autogeneret3">De europæiske ideers historie, s. 294</ref> Men hvordan skal man egentlig definere ”væren”? Man må se bort fra alt det, der er specielt for de enkelte ting. Når man skal definere bordets væren, må man se bort fra bordets farve, dets form, dets kemiske sammensætning, osv. Men hvad bliver der så tilbage? Der bliver tilsyneladende intet tilbage.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 192</ref> Hvis man ser bort fra, ''hvad'' et eller andet er, og blot henholder sig til, ''at'' det er, så bliver det tilsyneladende tomt, uden indhold, intet. Det er ikke defineret ved noget, det har ingen bestemmelser. Det mest positive (bekræftende) ord ”væren” slår ligesom over i det mest negative (benægtende) ord af alle: ”intet”. Tesen fører til sin modsigelse: antitesen.<ref name="autogeneret3" /> Men analysen af begreberne ”væren” og ”intet” fører i kraft af fornuften eller tankens logik frem til et begreb, der indeholder dem begge. Det er begrebet ''tilblivelse''. Når noget bliver til, så både er det og er det endnu ikke. Det vil sige: Begrebet tilblivelse indeholder både væren og intet. Tesen og antitesen bliver ophævet i syntesen: tilblivelsen. At de bliver ”ophævet” har en dobbelt betydning; dels at de bliver annulleret som selvstændige enheder, dels at de bliver sammenfattet og bevaret i syntesen, som befinder sig på et højere niveau.<ref name="autogeneret2" /> Ad ofte snørklede veje og uden at bruge det treleddede skema konsekvent fortsætter Hegel sin dialektiske analyse af begreberne, indtil han til sidst når frem til begrebet ''det absolutte''. Det er begrebet om det ubegrænsede og altomfattende. Hegel begynder altså med det mest primitive begreb – væren – og ender med det mest avancerede begreb – det absolutte. Det mest primitive begreb har ingen bestemmelser. Det mest avancerede begreb har derimod alle bestemmelser. Det er altomfattende.<ref name="autogeneret4">Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 194</ref> Den dialektiske begrebsudvikling kan forklares således: Ethvert begreb (undtagen begrebet det absolutte) er begrænset. At forstå et begreb er blandt andet at forstå, at der er begrænset, og at forstå, hvordan det er begrænset. Det er det, der ligger i ordet ”definition”, som betyder ”afgrænsning”. Et ords betydning bliver i en definition afgrænset i forhold til det, som det ''ikke'' betyder. Forståelsen af et begreb indebærer med andre ord forståelsen af, hvad begrebet ikke betyder. Hvad et begreb ikke betyder, ligger allerede i selve begrebet.<ref name="autogeneret4" /> Heri ligger en tilskyndelse til den dialektiske bevægelse – som til sidst fører frem til det begreb, som ikke er begrænset: det absolutte. === Historiefilosofi === Hegel var en af de første, der havde en [[historiefilosofi]]. Hans historiefilosofi er - som hans øvrige filosofi - karakteriseret ved dialektik. Han ser historiske begivenheder forløbe efter et dialektisk skema. Han nævner situationen omkring [[den franske revolution]] som et eksempel. Før den franske revolution havde Frankrig den enevældige styreform. Det var tesen: enevælden. Så kom selve revolutionen, oprøret mod enevælden. Det var antitesen: revolutionen. Men Frankrig kunne ikke leve i et vedvarende oprør. På et tidspunkt måtte der komme en styreform, der indeholdt de fornuftige elementer fra enevælden, samtidig med at den indeholdt nogle af de positive ideer, der lå i revolutionen: oplysning, frihed, lighed og broderskab. Oplysningstidens ideer begyndte for alvor at gøre sig gældende i Frankrig efter revolutionen. Det var syntesen: oplysningen. Det dialektiske skema er altså: enevælde – revolution – oplysning. Hegel regner med, at syntesen efter nogen tid vil blive til en ny tese, hvorefter der vil komme en ny dialektisk bevægelse.<ref>Patrick Fritz: Dialektik nach Hegel einfach erklärt. [https://www.fritz.tips/dialektik-nach-hegel-einfach-erklaert/]</ref> Som sagt siger Hegel, at den altomfattende helhed er kendetegnet ved fornuft. Fornuften behersker hele tilværelsen, og derfor behersker den også verdenshistorien. Verdenshistorien forløber på en fornuftig måde, og den forløber efter en fornuftig plan. Han bruger i den forbindelse udtrykket ''verdensfornuften''.<ref name="autogeneret4" /> Verdenshistoriens dialektiske forløb er et udtryk for en universel fornuft, nemlig verdensfornuften – den fornuft, der gennemtrænger hele verden. Denne fornuft er upersonlig. Den er ikke bundet til menneskers personlige ønsker, men er bundet til en universel plan.<ref name="autogeneret5">Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 198</ref> [[Fil:Hegel-and-Napoleon-in-Jena-1806.jpg|thumb|Hegel (til højre) ser Napoleon ride gennem Jena i 1806. Illustration i [[Harpers Magazine]] i 1895.]] Verdensfornuften kalder Hegel også for ''verdensånden''. Dette udtryk bruger han, når han vil understrege, at der er en ''plan'' og et ''mål'' for historien. Verdensånden driver historien frem i overensstemmelse med den overordnede plan. Når tiden ifølge planen er moden til en stor forandring, så udser verdensånden sig et menneske, der kan gennemføre forandringen. [[Alexander den Store]], [[Julius Cæsar|Cæsar]], [[Martin Luther|Luther]] og [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon]] var sådanne mennesker. De blev af verdensånden brugt til at gennemføre de store forandringer. De ”store mennesker” er verdensåndens specielle redskaber.<ref>Arne Næss: Filosofiens historie 2, s. 22</ref> For eksempel blev Luther brugt til at skabe en forandring i kristendommen i Nordeuropa. I hans egen tid var det Napoleon, der blev brugt til at drive historien frem. I oktober 1806 havde Hegel set Napoleon ride gennem Jena. Som tilhænger af den franske revolution var han begejstret over således at have set ”verdensjælen til hest”. I et brev skrev han: <blockquote>''"Jeg så kejseren – denne verdenssjæl – ride ud gennem byen for at rekognoscere; – det er virkelig en vidunderlig følelse at se et sådant individ, der her koncentrerer sig på ét punkt,'' ''og som'' ''siddende på en hest griber ud over verden og behersker den.”'' <ref>Citeret efter Walter Jaeschke: Hegel-Handbuch: Leben – Werk – Schule, s. 24.</ref></blockquote> Verdensåndens march gennem historien betragter Hegel som et stafetløb med en fakkel, hvor fakkelbæreren kun har betydning, så længe vedkommende bærer faklen. Det er faklen, der skal frem. Fakkelbæreren er kun et værktøj. De store nationer er dem, der bedst afspejler verdensåndens bevægelse på et bestemt tidspunkt i historien. I [[antikken]] var det [[Grækenland]] og [[Romerriget]], der var historiens fakkelbærere. I sin egen tid mener han, at det er Tyskland.<ref>Arne Næss: Filosofiens historie 2, s. 22-23</ref> Han fremhæver den tyske stat, fordi den er bygget på intelligens, og fordi den bestræber sig for ikke at dyrke særinteresser eller bestemte klasser, men have helheden for øje. Den tyske stat er således i høj grad i overensstemmelse med fornuften - og dermed i overensstemmelse med verdensånden. I fremtiden vil det måske være Amerika, der er historiens fakkelbærer, mener han.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 202</ref><ref>Walter Benjamin: The Arcades Project, s.725. [https://books.google.dk/books?id=tdM9Hn7pzrsC&pg=PA725&lpg=PA725&dq=Hegel+%22America+is+therefore+the+land+of+the+future%22&source=bl&ots=XO8qJQAJ2E&sig=ACfU3U2pMsc1hxSrDKnTOhM6T5Ew17V44A&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjVx7zYuaL2AhWzSfEDHfs1Dg8Q6AF6BAgMEAM#v=onepage&q=Hegel%20%22America%20is%20therefore%20the%20land%20of%20the%20future%22&f=false]</ref> Hegel anser krige og stridigheder mellem nationer for at være vigtige årsager til forandringer. De store mennesker må undertiden handle hensynsløst for at tilvejebringe de forandringer, som verdensånden kræver. Disse mennesker er kun lydige redskaber for verdensåndens plan. Krige kan være et nødvendigt led i staternes magtkampe. Verdensåndens bevægelser sætter sig igennem uden småligt hensyn til enkeltindividernes interesser. Den umiddelbare menneskekærlighed må undertiden vige for verdensåndens krav om forandring.<ref>Arne Næss: Filosofiens historie 2, s. 23</ref> Historiens dialektiske proces har et ''mål'' for mennesket. Dette mål er, at mennesket aktualiserer eller udfolder sit egentlige væsen som fornuft. Den fornuft, som Hegel her tænker på, er ikke en personlig fornuft. Det er en universel fornuft – en fornuft der både er til stede i i tilværelsen som helhed og i det enkelte menneske. Menneskets fornuft er egentlig den samme som verdensfornuften eller – hvilket er det samme - verdensånden.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 197-98</ref> Man kan således sige, at historiens mål er, at fornuften aktualiserer sig selv i mennesket. Fornuften er aktualiseret i forskellig grad hos forskellige mennesker. I samme grad som et menneske har aktualiseret sig som et fornuftsvæsen, i samme grad er der identitet mellem dets fornuft og den universelle fornuft. For det enkelte menneske gælder det om at aktualisere det, der allerede er potentielt til stede i vedkommende: den universelle fornuft.<ref name="autogeneret5" /> Dermed bliver historiens mål ''frihed'', siger Hegel. Når det enkelte menneske har realiseret eller udfoldet sit egentlige væsen som fornuft, er denne fornuft i samklang med den fornuft, der hersker i verden som helhed. Den enkelte vil det samme som helheden vil. Og det giver frihed.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 198-99</ref> Det kan sammenlignes med den frihed, man får, når man svømmer med flodens strøm - i stedet for at svømme imod den. Det skal dog understreges, at dette mål for historien er et ideal, som aldrig nås fuldstændigt. Alligevel stræber historien frem imod det. == Hegel og eftertiden == [[Fil:Grave-of-Hegel.jpg|thumb|Hegels grav. Dorotheenstädtischer Friedhof, Berlin.]] Hegel har haft en enorm indflydelse på eftertidens filosofi, ikke mindst i [[Tyskland]]. Hans historiefilosofi har haft betydning for [[Karl Marx]], der overtager hans dialektiske metode til at forstå historien. Marx bruger dog metoden på mere konkrete problemer. Han bruger den for eksempel på de indbyrdes konflikter mellem ''[[samfundsklasse]]rne''. Han mener, at historiens udvikling skyldes materielle forhold, herunder økonomiske forhold. Udviklingen skyldes ikke en verdensånd.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 212.</ref> En pointe hos Hegel er, at en åndelig virkelighed - verdensånden - ”kommer først”. Denne åndelige virkelighed er overordnet den materielle og samfundsmæssige virkelighed, og den bestemmer, hvordan historien forløber. Marx vender denne historieopfattelse ”på hovedet” og siger, at det er de materielle forhold der bestemmer, hvordan verden og dens udvikling forløber. Det er ikke verdensånden, der er det grundlæggende, siger han. Tværtimod: Det er det materielt-økonomiske og arbejdet, der danner grundlaget for alt andet, herunder menneskets bevidsthed.<ref>Arno Anzenbacher: Einführung in die Philosophie, s. 170.</ref> Her ses forskellen på Hegels idealisme og Marx´ [[materialisme]]. Hegel er blevet kritiseret for at betragte individet som blot et redskab for verdensånden - og er i det hele taget blevet kritiseret for at ”glemme” individet og individets synsvinkel på tilværelsen.<ref>Lex.dk: G.W.F. Hegel [https://denstoredanske.lex.dk/G.W.F._Hegel]</ref> [[Søren Kierkegaard]] kritiserer ham således for ikke at tage individets menneskelige ''eksistens'' i betragtning. Kierkegaard tager udgangspunkt i ”hin enkelte”. Det enkelte menneskes eksistens er aldrig afsluttet, således som Hegels store system er det, siger han. Systemet er kendetegnet ved abstraktion, almenhed og afsluttethed. Det enkelte menneskes eksistens er derimod kendetegnet ved at være konkret, individuelt og uafsluttet.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 211.</ref> Kierkegaard fremhæver, at individets eksistens er uafsluttet på den måde, at det altid befinder sig i en stræben efter sandhed, en stræben som aldrig når sit mål. Dette eksistentielle vilkår leder man forgæves efter hos Hegel. Kierkegaard beskriver Hegels system således: ''”Nogen eksisterende rest må der ikke være tilbage, end ikke et sådant lille bitte dingeldangel som den eksisterende hr. professor, der skriver systemet.”''<ref>Søren Kierkegaard: Afsluttende uvidenskabeligt efterskrift, anden del, første afsnit, kapitel 2.4.b.</ref>. == Betydning i Danmark == Georg Wilhelm Friedrich Hegel har haft en betydelig indflydelse i Danmark, og hans tanker har påvirket forskellige områder af intellektuel og kulturel aktivitet<ref>Koch, Carl Henrik. ''Den danske idealisme: 1800-1880''. Lindhardt og Ringhof, 2016.</ref><ref>Jensen, P. K. (2002). Skandinavisk Hegel-bibliografi, 1985-2002. ''Slagmark-Tidsskrift for idéhistorie'', (36), 207-214.</ref><ref>Helweg, Frederik. "Hegelianismen i Danmark." ''KIERKEGAARDIANA'' 24 (2004).</ref>. Hegels filosofiske ideer og dialektiske metode fandt vej ind i dansk filosofi og teologi. Nogle danske tænkere, som [[N.F.S. Grundtvig]] og [[Anders Sandøe Ørsted]], blev påvirket af Hegels tanker og søgte at integrere dem i deres egne arbejder<ref>Vind, Ole. ''Grundtvigs historiefilosofi''. Lindhardt og Ringhof, 2018. APA</ref><ref>Andersen, Balder Mørk. "Grundtvigs folkelighedsbegreb." ''Grundtvig-Studier'' 54.1 (2003): 65-87.</ref><ref>Vind, Ole. "-En historisk Theodice." ''Grundtvig-Studier'' 64.1 (2015): 95-109.</ref><ref>Carlsen, Jørgen. "Med hegelske dunkrafter–en grundtvigsk opsang." ''Slagmark-Tidsskrift for idéhistorie'' 2: 5-18.</ref><ref>Jessen, E. (1971). Striden mellem Grundtvig og HC Ørsted. ''Grundtvig-Studier'', ''24''(1), 31-73.</ref> Hegels ideer om åndens udvikling og betydningen af historien havde en indflydelse på den teologiske tænkning i Danmark. Teologer, såsom H.L. Martensen og P.C. Kierkegaard (Søren Kierkegaards far), forsøgte at forstå og integrere Hegels filosofi i den teologiske diskurs<ref>Stewart, Jon, ed. ''Hans Lassen Martensen: Theologian, Philosopher and Social Critic''. Vol. 6. Museum Tusculanum Press, 2012.</ref><ref>Martensen, Hans, et al. ''Between Hegel and Kierkegaard: Hans L. Martensen's philosophy of religion''. Vol. 17. Oxford University Press, USA, 1997.</ref>. Hegels indflydelse kan spores i kunsten og kulturen under Den Danske Guldalder (ca. 1800-1850). Kunstnere som [[C.W. Eckersberg]] brugte idealistiske ideer i deres kunst, og disse tanker bidrog til udformningen af periodens kulturelle udtryk<ref>Lederballe, Thomas. ''Stræben efter idealet: guldalderens tegning''. Aarhus universitetsforlag, 2022.</ref>. Hegels politiske filosofi, især hans idéer om staten som et organ for frihed og udvikling, påvirkede også diskussionerne om politik i Danmark<ref>Nygaard, Bertel (2007). Frihed, enhed og historie - Hegelianisme i dansk politisk kultur i det 19. århundrede. ''Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie'', (50), 15–29.</ref>. Dette kunne ses i samfundsdebatter og intellektuelle kredse. Søren Kierkegaard, en af Danmarks mest kendte filosoffer, var kendt for sin kritik af Hegels system<ref>Thulstrup, Niels. ''Kierkegaard's relation to Hegel''. Vol. 626. Princeton University Press, 2014.</ref><ref>Thulstrup, Niels. ''Kierkegaard's relation to Hegel''. Vol. 626. Princeton University Press, 2014.</ref><ref>Henriksen, Mads Gram. "Ironi, humor og opgøret med Hegel i Efterskriften." ''Dansk teologisk tidsskrift'' 73.3 (2010): 176-194.</ref><ref>Thulstrup, N. (1962). Kierkegaard og den filosofiske Idealisme. ''Kierkegaardiana'', ''4''.</ref><ref>Liisberg, Sune. "Afslutningsforfølgelsen:-Den dæmoniske fortvivlelses paranoiaform. I anledning af Kierkegaards kritik af den tyske idealismes subjektbegreb." ''Semikolon,'' 6 (2003): 90-101.</ref>. Selvom Kierkegaard blev påvirket af Hegels tanker, især dialektikken, kritiserede han Hegels rationalisme og systematiske tilgang. Kierkegaard argumenterede for en mere eksistentiel og subjektiv tilgang til filosofi og tro. Hegels indflydelse i dagens Danmark kan ses på flere niveauer, selvom det ikke nødvendigvis er så fremtrædende som tidligere. Hegels filosofi fortsætter med at være genstand for undersøgelse og diskussion inden for den filosofiske tradition. Danske filosoffer og idehistorikere som Peter Aaboe Sørensen<ref>Sørensen 2004</ref>, Jonas Holst<ref>Holst 2004</ref>, Peter Wolsing<ref>Wolsing 2020</ref>, Jørgen Huggler<ref>Huggler 1999</ref> og Anna Anna Cornelia Ploug<ref>Ploug 2020</ref>, der er interesseret i idealisme, dialektik og politisk filosofi, henter stadig inspiration fra Hegels tanker og diskuterer dem. == Se også == * [[Metafysik]] * [[Logik]] * [[Dialektisk materialisme]] * [[Frankfurterskolen]] * [[Ludwig Feuerbach]] * [[Søren Kierkegaard]] * [[Karl Marx]] == Referencer == {{Reflist}}<references /> == Litteratur == ==== Primærlitteratur af Hegel på tysk ==== * ''Enzyklopädie der philosophischen Wissenschaften''. Redegørelser for de filosofiske grundopfattelser, som Hegel fremkom med i sine forelæsninger i Heidelberg og Berlin. * ''Vorlesungen über die Geschichte der Philosophie'' (1806). * ''Phänomenologie des Geistes'' (1807). Hovedværk. * ''Wissenschaft der Logik'' (1812-16, omarbejdet 1831). Hovedværk. * ''Grundlinien der Philosophie des Rechts'' (1821). Betydningsfuld forelæsning - den eneste Hegel selv udgav. ==== Primærlitteratur af Hegel på dansk ==== * Hegel, G. W. F. (1991): ''Den dramatiske poesi.'' Oversættelse L. Morell. Passage, nr. 9, s. 17-25. * Hegel, G. W. F. (1994): ''Ironien''. Passage, nr. 17, s. 93-98. * Hegel, G. W. F. (1997): ''Forelæsninger over historiens filosofi.'' Gyldendal * [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/233/187 Hegel, G. W. F. (2003): ''Differensen mellem det Fichteske og det Schellingske filosofiske system''. I: Slagmark nr. 36, 2002-03] * Hegel, G. W. F. (2004): ''Retsfilosofi''. DLF. Oversat af [[Claus Bratt Østergaard|Claus Brat Østergaard]] * [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/355/305 Hegel, G. W. F. (2004): ''To anmærkninger om Spinoza fra G.W.F. Hegels Wissenschaft der Logik''. I: Slagmark 39 (2004), s. 43–58. Oversat af Jørgen Huggler.] * Hegel, G. W. F. (2005): ''Åndens fænomenologi.'' Gyldendal. Med forord af og oversat af [[Claus Bratt Østergaard]]. * [http://tidskrift.dk/artikler/den-tyske-idealismes-aeldste-systemprogram Hegel, G. W. F. (2012): ''Den tyske idealismes ældste systemprogram''. I: Tidskrift, 2012. Oversat af Søren Mau og Søren Riis.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210902183510/http://tidskrift.dk/artikler/den-tyske-idealismes-aeldste-systemprogram |date= 2. september 2021 }}. * Hegel, G. W. F. (2019): ''Indledning til æstetikken''. København. Forlaget Senmund. Oversat af [[Jacob Bittner]]. * Hegel, G. W. F. (2022): ''Dialektik.'' Mindspace. Udvalgt og kommenteret af William Mathorne og Anna Cornelia Ploug, der også har skrevet introduktionen. ==== Sekundærlitteratur om Hegel på tysk og engelsk ==== * Arno Anzenbacher: ''Einführung in die Philosophie.'' Freiburg 2002. * Joxe Azurmendi: ''Hegel: Volksgeist historia unibertsalean'' (Hegel: Volksgeist in universal history) In: ''Volksgeist. Herri gogoa'', Donostia: Elkar, 2007. {{ISBN|978-84-9783-404-9}}. * Benjamin Benjamin: ''The Arcades Project''. Harvard University Press 1999. {{ISBN|9780674043268}}. * Daniel Berthold-Bond: ''Hegel – Nature of the Dialectic''. Fra: "Hegel's Grand Synthesis: A Study of Being, Thought, and History." Harper 1993. {{ISBN|0-88706-956-8}}. * Daniel Breazeale: ''Fichte's ‘Aenesidemus''. Review and the Transformation of German Idealism" I ''The Review of Metaphysics''. 34 (1981). * Stephen Houlgate: ''Hegel and the Philosophy of Nature''. SUNY Press 1998. {{ISBN|0-7914-4143-1}}. * Walter Jaeschke: ''Hegel-Handbuch: Leben – Werk – Schule''. Metzlersche 2003. {{ISBN|9783476017055}}. * Walter Kaufmann: ''Hegel: A Reinterpretation''. Anchor Books 1966. * Jon Stewart & Robert B. Pippin (ed.): ''Kierkegaard's Relations to Hegel Reconsidered.'' Modern European Philosophy 2003. {{ISBN|0-521-82838-4}}. * [[Jon Stewart]]: ''A History of Hegelianism in Golden Age Denmark. Tome I. The Heiberg Period: 1824-1836.'' [[Museum Tusculanums Forlag]] 2007. {{ISBN|978-87-635-3086-6}}. * [[Jon Stewart]]: ''A History of Hegelianism in Golden Age Denmark. Tome II. The Martensen Period: 1837-1842.'' [[Museum Tusculanums Forlag]] 2007. {{ISBN|978-87-635-3101-6}}. ==== Sekundærlitteratur om Hegel på dansk ==== * [[Justus Hartnack|Hartnack, Justus]] (1969): * [[Justus Hartnack|Hartnack, Justus]]: ''Filosofiens historie''. Nordisk Forlag. * [[Justus Hartnack|Hartnack, Justus]]: ''Fra Kant til Hegel. En nyfortolkning.'' 1979. {{ISBN|87-19-10063-9}}. * [[Justus Hartnack|Hartnack, Justus]]: ''Hegels logik'', 1995. {{ISBN|87-7421-962-6}} * [[Jørgen Huggler|Huggler, Jørgen]] (1999): ''Hegels skeptiske vej til den absolutte viden. En analyse af Phänomenologie des Geistes''. MTF * [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/236/190 Huggler, Jørgen & Lise Huggler (2004): ''Substansen er et subjekt''. Slagmark, 36] * Koch, C. H. (1997): ''Træk af Hegels betydning for dansk åndsliv i det 19. århundrede''. Filosofi, 18-31. * Erik Lund, Mogens Pihl, Johannes Sløk (1993): ''De europæiske ideers historie''. Nordisk Forlag 1993. {{ISBN|978-87-02-06551-0}} * Arne Næss (1991): ''Filosofiens historie 2''. Hans Reitzels Forlag. {{ISBN|87-412-3158-9}} * Ploug, Anna Cornelia & William Toke Mathorne (2020): ''Hegel på dansk. Oversigt over Hegel-tekster i dansk oversættelse''. Res Cogitans. * [[Anna Cornelia Ploug|Ploug, Anna Cornelia]] (2020). ''Indføring i dialektik: Introduktion til G.W.F. Hegels ’Logikkens nærmere begreb og inddeling’.'' Res Cogitans, 14 (3), 89-94. * [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/240/194 Sørensen, Jonas Holst (2004): ''Den antikke, græske filosofis paradigmatiske betydning for Hegels spekulative tænkning''. Slagmark 36] * [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/241/195 Sørensen, Peter Aaboe (2004): ''At tænke i sammenhæng – om Hegels Einleitung til Phänomenologie des Geistes''. Slagmark: 36] * [[Peter Wolsing|Wolsing, Peter]] (2019): ''GWF Hegel.'' Djøf. * [[Peter Wolsing|Wolsing, Peter]] (2022). ''Tænkningens dannelse. Om at slå et slag for den "logiske ånd" i Hegels filosofi''. Paradoks: Tidsskrift for filosofi og teori. * Jonas Jakobsen: ''Anerkendelse og selvidentitet – om forsoningen mellem det gode og det liv moralsk gode liv hos Hegel.'' I bogen ''Fordringen på anerkendelse.''<ref>{{Cite web|url=http://www.klim.dk/bog.asp?TitelId=1607|title=Klim: 2006|access-date=15. maj 2008|archive-date=14. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160314014721/http://klim.dk/bog.asp?titelid=1607|url-status=dead}}</ref> == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonskat|Georg Wilhelm Friedrich Hegel}} * [http://www.geometry.net/philosophers_bk/hegel_georg_wilhelm_friedrich.html Oversigt over den nyeste litteratur om Hegel] * [http://www.hegel-gesellschaft.de Det internationale Hegel-selskab] * [http://plato.stanford.edu/entries/hegel/ Stanford Universitys grundige artikel om Hegel] * [http://www.marxists.org/reference/archive/hegel/Introduktioner til Hegels værker] {{autoritetsdata}} {{autoritetsdata}} {{FD|1770|1831|Hegel, Georg Wilhelm Friedrich}} [[Kategori:Filosoffer fra Tyskland]] [[Kategori:Ansatte ved Jena Universitet]] [[Kategori:Ansatte ved Heidelbergs Universitet]] [[Kategori:Ansatte ved Humboldt-Universität zu Berlin]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Tyskland]] [[Kategori:Tyskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer fra Stuttgart]] 9zzbrue9h1otn4oap73oxalu9iu8oc9 Finansministeriet 0 42159 11751466 11631881 2024-04-25T14:33:00Z Fnielsen 12 /* Eksterne henvisninger */ Scholia-skabelon wikitext text/x-wiki {{Infoboks ministerium | navn = Finansministeriet | lokalt-navn = | motto = | motto-på-lokalt-sprog = | billede = Finansministeriet.jpg | billede alt = | billedetekst = Sidefacaden af [[Kancellibygningen]] ("Den Røde Bygning") mod Christiansborg Slotsplads, hvor Finansministeriet har til huse | etableret = 1848 | afviklet = | jurisdiktion = {{flag|Kongeriget Danmark}} | hovedkvarter = Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K | region =DK | ansatte = | budget = | minister = [[Nicolai Wammen]] | adm_chef = [[Kent Harnisch]]<ref>[https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/maj/kent-harnisch-bliver-ny-departementschef-i-finansministeriet/ Kent Harnisch bliver ny departementschef i Finansministeriet. Pressemeddelelse fra Finansministeriet 26. maj 2023.]</ref> |adm_chef_titel=Departementschef | overordnet = | underliggende = | forgænger = | efterfølger = | hjemmeside = fm.dk |wikidata=alle|billedestørrelse=300}} '''Finansministeriet''' er et dansk [[ministerium]], der bl.a har ansvaret for det samlede årlige statsbudget i form af et [[finanslov]]forslag, der vedtages af [[Folketinget]]. Dette forslag til finanslov skal senest fremsættes fire måneder før finansårets begyndelse, jf. grundlovens § 45, stk. 1.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902#K5 Danmarks Riges Grundlov. Retsinformation.dk, besøgt 17. december 2022.]</ref> Finanslovsforslaget fremsættes som sådan i slutningen af august. [[Finansloven]] er den eneste grundlovsfæstede lov, som skal vedtages en gang årligt, ellers kan stat, kommuner og regioner ikke afholder deres udgifter, jf. grundlovens § 46, stk. 2. Finansministeriet spiller en fremtrædende rolle ift. regeringens økonomiudvalg (ø-udvalg), hvor den til enhver tid siddende [[finansminister]] sidder for bordenden som formand, og der desuden deltager en række af de øvrige ministre i regeringen.<ref>[https://web.archive.org/web/20170706030941/http://stm.dk/_a_1848.html Oversigt over faste regeringsudvalg. Webarkiveret 6. juli 2017.]</ref> == Arbejdsområder == Ministeriets arbejdsområder omfatter en effektiv styring af de offentlige finanser samt en række andre opgaver: * [[Økonomisk politik]] * Mere effektiv regulering, produktivitet og vækst * EU og international økonomisk politik * Offentlige finanser * Kommuner og regioners økonomi * Statens selskaber<ref>[https://www.fm.dk/arbejdsomraader Arbejdsområder. Finansministeriets hjemmeside, besøgt 17. december 2022.]</ref> == Historie == Den [[24. november]] [[1848]] ved [[ministerialreformen]] oprettedes et samlet finansministerium. Der er en lige og ubrudt linje herfra til det finansministerium, vi kender i dag. I [[1968]] blev Finansministeriet delt i et Finansministerium og et [[Ministerium for Statens lønnings- og Pensionsvæsen]]. Dette ministerium ophævedes den [[11. oktober]] [[1971]], og området blev overført til det nyoprettede [[Budgetministerium]], der fra [[1973]] igen blev lagt ind under Finansministeriet. == Organisation == Organisatorisk består Finansministeriet af departementet og en række styrelser og institutioner, som tilsammen udgør Finansministeriets koncern:<ref>[https://fm.dk/ministeriet/organisation/finansministeriets-koncern/ Finansministeriets koncern. FM.dk, besøgt 17. december 2022.]</ref> * [[Finansministeriet#Departementet|Departementet]] * [[Økonomistyrelsen]] * [[Medarbejder- og Kompetencestyrelsen]] * [[Statens It]] * [[Statens Administration]] * [[DREAM|DREAMgruppen]] == Se også == * [[Danske finansministre]] == Kilder == {{Reflist}} ==Eksterne henvisninger == {{Scholia|topic}} * [http://www.fm.dk Finansministeriets hjemmeside] {{Danmarks ministerier}} {{coord wd}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Finansministeriet| ]] 9oaua297tonr3xi5f0anyobo0x8j8dz Dansk Data Elektronik 0 47279 11751462 11525970 2024-04-25T14:11:23Z 83.94.61.104 /* Links */ Rettet stavefejl wikitext text/x-wiki <!--[[Billede:Dde.png|thumb|100px|DDE Logo]] --> '''Dansk Data Elektronik A/S''' (forkortet '''DDE'''), og senere '''eHuset A/S''', var et rent danskejet selskab som blev grundlagt i [[1975]]. Firmaet var først i Danmark med flerbrugerdatamater konstrueret med standard-[[mikroprocessor]]er. Seks [[civilingeniør]]er fra [[Danmarks Tekniske Højskole]] stiftede i 1975 firmaet Dansk Data Elektronik, DDE. De arbejdede i begyndelsen af 1970'erne på [[Instituttet for Datateknik]] med de første mikroprocessorer, der kom til Danmark, og besluttede sig for at stifte deres eget firma for at udnytte de muligheder, som disse mikroprocessorer kunne forudses at ville give. Det var grundlæggernes idé at konstruere modulopbyggede datamater som kunne sættes sammen og udskiftes efter behov. Senere udvikledes strategien om "skræddersyede" totalløsninger baseret på mellemstore flerbrugerdatamater. == Computerne == <!--[[Billede:Dde_03.png|thumb|100px|Båd logo]] --> Firmaets første datamaskine fra [[1976]], ID-7000, var velegnet til tekniske beregninger og indgik i en række større systemer, blandt andet til styring og overvågning af [[Strandvejsgasværket]]s distribution af [[bygas]]. Den anden datamaskine, SPC/1, kom i [[1979]] og var specielt rettet mod løsning af administrative opgaver og kontorbrug. DDE's tredje datamaskineserie, Supermax, kom i [[1983]] og udmærkede sig ved sin multiprocessorarkitektur og tidlige satsning på [[Unix]]. DDE valgte dog frem til 1994 at udvikle på sin egen version af Unix, kaldet [[SMOS]]. Først med udviklingen af den sidste generation af Supermax-maskiner Supermax Enterprise Server i [[1994]] skiftede man tilbage til en standard-Unix i form af System V Release 4.2 MP == Løsningerne == <!--[[Billede:Dde_04.png|thumb|100px|The Great Dane]] --> DDE havde som mål at levere kundetilpassede "væg-til-væg"-system baseret på egenudviklet hardware. En totalløsning fra DDE dækkede hele spektret: Hardware-platform, [[basissoftware]] og [[basisværktøjer|-værktøjer]], [[løsningsapplikationer]], [[datanet|netværk]] og "bløde" ydelser som analyse og rådgivning, [[implementering]] og [[systemintegration]], udvikling og tilpasning af kundespecifikt software, uddannelse, hardware-service, [[applikationssupport]] og dokumentation. Målgruppen var meget bred og omfattede såvel private virksomheder som offentlige institutioner indenfor: [[Bibliotek]]er, [[elektronikindustri]]en, [[fremstillingsvirksomhed]]er, [[handels- og servicevirksomhed]]er, kommunale forvaltninger, [[sundhedssektor]]en, [[affaldsbehandling]]sselskaber, kursus- og studieadministrationer, PTT-sektoren, statsforvaltningen samt undervisnings- og forskningssektoren. Gennem datterselskabet [[Euromax A/S]] markedsførtes "prepress"-systemer til store bladhuse. DDE var blandt de første i Danmark til at introducere [[Oracle]] som [[relationsdatabasesystem]]. == DDE på verdenskortet == <!--[[Billede:Dde_05.png|thumb|100px|Bomerang]] --> På sit højdepunkt havde DDE datterselskaber i [[Danmark]] (Euromax A/S), [[Norge]], [[Sverige]], [[Belgien]], [[England]], [[Spanien]], [[Italien]], [[Portugal]] og [[New Zealand]]. Endvidere var der [[joint venture]]s i [[Malaysia]] og [[Indien]], samt [[forhandler]]e i 20 lande. == Milepæle i DDE's historie == {| border="1" ! 1975 | DDE grundlægges som [[anpartsselskab]] af seks [[ingeniør]]er fra [[Danmarks Tekniske Højskole]], DTH. |- ! 1976 | Den første computer, ID-7000, lanceres til tekniske applikationer. 1. kunde: [[Skibsteknisk Laboratorium]]. |- ! 1979 | SPC/1, den første europæiske flerbrugermikrocomputer til generelle formål, lanceres. Baseret på [[Intel]] 8085-processorer. 1. kunde: Vekselerfirma I/S Hahn's Enke. |- ! 1980 | DDE indvier en stor moderne produktionsvirksomhed i [[Klokkerholm]] i [[Nordjylland]]. |- ! 1981 | IPC/1 anlægget lanceres som en videreudvikling af ID-7000. PTT afgiver ordre på et anlæg til styring af radiokæderne i Danmark og [[satellitkommunikation]] til [[boreplatform]]ene i [[Nordsøen]] og til [[Grønland]]. Heri indgår et stort antal IPC/1 og SPC/1. |- ! 1982 | Supermax lanceres som verdens første multiCPU-computer baseret på UNIX. Bygger på [[Motorola]] 68000-processorer. Unirex-styresystemet annonceres. |- ! 1983 | Første ordrer på Supermax-modellerne Rack og Vertikal. Supermax nr. 1: [[DSB]]. |- ! 1984 | DDE's B-aktier optages til notering på [[Københavns Fondsbørs]]. Styresystemet UNIX version III, samt relationsdatabasen Oracle introduceres på Supermax og DDE bliver den første Oracle [[OEM]]'er i [[Europa]]. Supermax model Compact og Supermax LAN ([[Ethernet]]) lanceres. Supermax nr. 100: [[Århus Købmandsskole]]. |- ! 1985 | Supermax model Slimline og Supermax Kontorsystem lanceres. DDE modtager ID-prisen for enestående [[industrielt design]] af Supermax-serien. Supermax nr. 500: [[AMU Center]] i [[Slagelse]]. |- ! 1986 | UNIX System V og V 2.1 bliver tilgængelige på Supermax. Motorola 68020-processorer introduceres. Supermax understøtter PC'er i netværk (LAN). |- ! 1987 | DDE [[Storbritannien]] og DDE [[Belgien]] grundlægges. DDE implementerer sin løsningsstrategi: Markedsføring af totale edb-løsninger til udvalgte markedssegmenter. DDE underskriver [[rammeaftale]] om levering af lokaldatamater til institutioner tilknyttet [[Statens Centrale Indkøbsordning]]er. DDE indgår aftale med [[P&amp;T]] om levering af 28 Supermax-systemer til de danske [[postkredse]]. Supermax nr. 1000: YABIM, [[Tyrkiet]]. |- ! 1988 | DDE erhverver GMI Data A/S. DDE [[Norge]] grundlægges. UNIX System V Release 3.1 bliver tilgængelig på Supermax. Motorola 68030-processoren introduceres på Supermax. DDE modtager Elektronikprisen på Elektronik 88-messen for at have markeret sig særligt inden for branchen. |- ! 1989 | DDE [[Sverige]], DDE [[Spanien]] og DDE [[New Zealand]] grundlægges. DDE bliver medlem af [[UNIX International]]. DDE underskriver samarbejdsaftale med [[Datacentralen]] om markedsføring af Supermax-computere. Supermax nr. 1500: Det danske [[politi]]. |- ! 1990 | DDE [[Italien]] grundlægges. DDE underskriver samarbejdsaftale med [[Kommunedata]] om markedsføring af Supermax-computere. Den 'heterogene' Supermax lanceres som den første computer i verden, der kombinerer CISC- og RISC-teknologierne. Supermax nr. 1800: RE Technology A/S. |- ! 1991 | Ny Supermax Multiserver-serie, baseret på RISC-teknologi, annonceres. Joint venture-selskabet Guthrie DDE SDN BHD stiftes i [[Malaysia]] af Kumpulan Guthrie Sendirian Berhad, DDE og IFU. Aftale indgås med Kommunedata om levering af Supermax [[Bibliotekssystem]] til de danske [[folkebibliotek]]er. Ny [[rammeaftale]] indgås med Statens Centrale Indkøbsordninger. DDE modtager [[Dansk Public Relations Forening]]s PR-diplom for særlig udmærket [[public relations]] indsats. DDE modtager [[Erhvervsbladet]]s hæderspris 'Årets Bernhard'. |- ! 1992 | DDE lancerer Supermax Multiserver RISC 4000 - verdens første multiCPU-computer baseret på Mips R4000-processorer. DDE er medsponsor af den danske pavillon på verdensudstillingen, [[EXPO '92]], i [[Sevilla]]. DDE Belgien indgår aftale med Vlaamse Uitgeversmaatschappij N.V. (VUM) om levering af det hidtil største Euromax 'prepress' system til produktion af bl.a. aviserne [[De Standaard]] og [[Het Nieuwsblad]]. Supermax nr. 2000: Stevns Kommune. |- ! 1993 | Sammen med Sarabhai Electronics Ltd. og IFU stifter DDE det dansk/indiske selskab DDE-ORG Systems. På [[CeBIT]] '93 i [[Hannover]] sætter Supermax Multiserver RISC 4000 verdensrekord i ydelse for multiCPU-computere. |- ! 1994 | Aktiviteterne omkring DDE's nye, avancerede system til store avis- og magasinhuse udskilles i et 100% DDE-ejet datterselskab, '''[[Euromax A/S]]'''. På [[Kontor &amp; Data]] lancerer DDE en ny generation af Supermax: 'Supermax Enterprise Server' - én af verdens bedste databaseservere. |- ! 1995 | DDE og Euromax bliver [[ISO]] [[ISO 9001|9001]]-certificeret - som et af de første danske selskaber med TickiT-udvidelser, der definerer de særlige kvalitets-standarder for edb-virksomheder. |- ! 1996 | DDE indgår sammen med blandt andre [[Sony]], [[NEC]], [[Tandem]], [[Silicon Graphics]], [[Pyramid Technology]] og [[Siemens Nixdorf]] i et fælles selskab: [[MIPS ABI Group Inc.]], for udvikling af et fælles UNIX operativsystem "[[Golden Gate Operation]]". |- ! 1997 | DDE indgår strategisk samarbejdsaftale med [[SoftBASE]] og etablerer NCPC-center med [[Sun Microsystems]] og [[Oracle]].</FONT></SPAN></P> |- ! 1998 | DDE bliver den første danske, certificerede Oracle partner. DDE reorganiseres til en markedsorienteret enhedsorganisation.</FONT></SPAN></P> |- ! 1999 | <!-- [[Billede:ehuset.png|thumb|100px|eHuset]] --> DDE ændrer navn til Ehuset A/S og trækker 25 års kompetence over i et entydigt fokus på e-business. Det liberaliserede elmarked i Danmark etableres, og DDE lancerer PANDA løsningen hertil.</FONT></SPAN></P> |- ! 2000 | eHuset fejrer 25-års jubilæum og optages på [[Københavns Fondsbørs]]'s nye [[KVX index]] for vækstvirksomheder.</FONT></SPAN></P> |- ! 2001 | eHuset A/S går i [[betalingsstandsning]] og CSC Consulting Group dannes idet [[CSC Danmark A/S]] overtager de væsentligste aktiviteter i eHuset. |- ! 2006 | Sagen mod de tre direktører fra eHuset A/S afsluttes med en betinget dom på tre - seks måneders fængsel til hver af direktørerne. |} == Links == *[https://datamuseum.dk/wiki/Dansk_Data_Elektronik_A/S https://datamuseum.dk/wiki/Dansk_Data_Elektronik_A/S] [[Kategori:It-virksomheder i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1975]] bemm8h2jq6wh7sdni14yanducr98isv 11751891 11751462 2024-04-26T08:52:48Z Nico 336 fix ekst. henv. mm wikitext text/x-wiki <!--[[Billede:Dde.png|thumb|100px|DDE Logo]] --> '''Dansk Data Elektronik A/S''' (forkortet '''DDE'''), og senere '''eHuset A/S''', var et rent danskejet selskab som blev grundlagt i [[1975]]. Firmaet var først i Danmark med flerbrugerdatamater konstrueret med standard-[[mikroprocessor]]er. Seks [[civilingeniør]]er fra [[Danmarks Tekniske Højskole]] stiftede i 1975 firmaet Dansk Data Elektronik, DDE. De arbejdede i begyndelsen af 1970'erne på [[Instituttet for Datateknik]] med de første mikroprocessorer, der kom til Danmark, og besluttede sig for at stifte deres eget firma for at udnytte de muligheder, som disse mikroprocessorer kunne forudses at ville give. Det var grundlæggernes idé at konstruere modulopbyggede datamater som kunne sættes sammen og udskiftes efter behov. Senere udvikledes strategien om "skræddersyede" totalløsninger baseret på mellemstore flerbrugerdatamater. == Computerne == <!--[[Billede:Dde_03.png|thumb|100px|Båd logo]] --> Firmaets første datamaskine fra [[1976]], ID-7000, var velegnet til tekniske beregninger og indgik i en række større systemer, blandt andet til styring og overvågning af [[Strandvejsgasværket]]s distribution af [[bygas]]. Den anden datamaskine, SPC/1, kom i [[1979]] og var specielt rettet mod løsning af administrative opgaver og kontorbrug. DDE's tredje datamaskineserie, Supermax, kom i [[1983]] og udmærkede sig ved sin multiprocessorarkitektur og tidlige satsning på [[Unix]]. DDE valgte dog frem til 1994 at udvikle på sin egen version af Unix, kaldet [[SMOS]]. Først med udviklingen af den sidste generation af Supermax-maskiner Supermax Enterprise Server i [[1994]] skiftede man tilbage til en standard-Unix i form af System V Release 4.2 MP == Løsningerne == <!--[[Billede:Dde_04.png|thumb|100px|The Great Dane]] --> DDE havde som mål at levere kundetilpassede "væg-til-væg"-system baseret på egenudviklet hardware. En totalløsning fra DDE dækkede hele spektret: Hardware-platform, [[basissoftware]] og [[basisværktøjer|-værktøjer]], [[løsningsapplikationer]], [[datanet|netværk]] og "bløde" ydelser som analyse og rådgivning, [[implementering]] og [[systemintegration]], udvikling og tilpasning af kundespecifikt software, uddannelse, hardware-service, [[applikationssupport]] og dokumentation. Målgruppen var meget bred og omfattede såvel private virksomheder som offentlige institutioner indenfor: [[Bibliotek]]er, [[elektronikindustri]]en, [[fremstillingsvirksomhed]]er, [[handels- og servicevirksomhed]]er, kommunale forvaltninger, [[sundhedssektor]]en, [[affaldsbehandling]]sselskaber, kursus- og studieadministrationer, PTT-sektoren, statsforvaltningen samt undervisnings- og forskningssektoren. Gennem datterselskabet [[Euromax A/S]] markedsførtes "prepress"-systemer til store bladhuse. DDE var blandt de første i Danmark til at introducere [[Oracle]] som [[relationsdatabasesystem]]. == DDE på verdenskortet == <!--[[Billede:Dde_05.png|thumb|100px|Bomerang]] --> På sit højdepunkt havde DDE datterselskaber i [[Danmark]] (Euromax A/S), [[Norge]], [[Sverige]], [[Belgien]], [[England]], [[Spanien]], [[Italien]], [[Portugal]] og [[New Zealand]]. Endvidere var der [[joint venture]]s i [[Malaysia]] og [[Indien]], samt [[forhandler]]e i 20 lande. == Milepæle i DDE's historie == {| border="1" ! 1975 | DDE grundlægges som [[anpartsselskab]] af seks [[ingeniør]]er fra [[Danmarks Tekniske Højskole]], DTH. |- ! 1976 | Den første computer, ID-7000, lanceres til tekniske applikationer. 1. kunde: [[Skibsteknisk Laboratorium]]. |- ! 1979 | SPC/1, den første europæiske flerbrugermikrocomputer til generelle formål, lanceres. Baseret på [[Intel]] 8085-processorer. 1. kunde: Vekselerfirma I/S Hahn's Enke. |- ! 1980 | DDE indvier en stor moderne produktionsvirksomhed i [[Klokkerholm]] i [[Nordjylland]]. |- ! 1981 | IPC/1 anlægget lanceres som en videreudvikling af ID-7000. PTT afgiver ordre på et anlæg til styring af radiokæderne i Danmark og [[satellitkommunikation]] til [[boreplatform]]ene i [[Nordsøen]] og til [[Grønland]]. Heri indgår et stort antal IPC/1 og SPC/1. |- ! 1982 | Supermax lanceres som verdens første multiCPU-computer baseret på UNIX. Bygger på [[Motorola]] 68000-processorer. Unirex-styresystemet annonceres. |- ! 1983 | Første ordrer på Supermax-modellerne Rack og Vertikal. Supermax nr. 1: [[DSB]]. |- ! 1984 | DDE's B-aktier optages til notering på [[Københavns Fondsbørs]]. Styresystemet UNIX version III, samt relationsdatabasen Oracle introduceres på Supermax og DDE bliver den første Oracle [[OEM]]'er i [[Europa]]. Supermax model Compact og Supermax LAN ([[Ethernet]]) lanceres. Supermax nr. 100: [[Århus Købmandsskole]]. |- ! 1985 | Supermax model Slimline og Supermax Kontorsystem lanceres. DDE modtager ID-prisen for enestående [[industrielt design]] af Supermax-serien. Supermax nr. 500: [[AMU Center]] i [[Slagelse]]. |- ! 1986 | UNIX System V og V 2.1 bliver tilgængelige på Supermax. Motorola 68020-processorer introduceres. Supermax understøtter PC'er i netværk (LAN). |- ! 1987 | DDE [[Storbritannien]] og DDE [[Belgien]] grundlægges. DDE implementerer sin løsningsstrategi: Markedsføring af totale edb-løsninger til udvalgte markedssegmenter. DDE underskriver [[rammeaftale]] om levering af lokaldatamater til institutioner tilknyttet [[Statens Centrale Indkøbsordning]]er. DDE indgår aftale med [[P&amp;T]] om levering af 28 Supermax-systemer til de danske [[postkredse]]. Supermax nr. 1000: YABIM, [[Tyrkiet]]. |- ! 1988 | DDE erhverver GMI Data A/S. DDE [[Norge]] grundlægges. UNIX System V Release 3.1 bliver tilgængelig på Supermax. Motorola 68030-processoren introduceres på Supermax. DDE modtager Elektronikprisen på Elektronik 88-messen for at have markeret sig særligt inden for branchen. |- ! 1989 | DDE [[Sverige]], DDE [[Spanien]] og DDE [[New Zealand]] grundlægges. DDE bliver medlem af [[UNIX International]]. DDE underskriver samarbejdsaftale med [[Datacentralen]] om markedsføring af Supermax-computere. Supermax nr. 1500: Det danske [[politi]]. |- ! 1990 | DDE [[Italien]] grundlægges. DDE underskriver samarbejdsaftale med [[Kommunedata]] om markedsføring af Supermax-computere. Den 'heterogene' Supermax lanceres som den første computer i verden, der kombinerer CISC- og RISC-teknologierne. Supermax nr. 1800: RE Technology A/S. |- ! 1991 | Ny Supermax Multiserver-serie, baseret på RISC-teknologi, annonceres. Joint venture-selskabet Guthrie DDE SDN BHD stiftes i [[Malaysia]] af Kumpulan Guthrie Sendirian Berhad, DDE og IFU. Aftale indgås med Kommunedata om levering af Supermax [[Bibliotekssystem]] til de danske [[folkebibliotek]]er. Ny [[rammeaftale]] indgås med Statens Centrale Indkøbsordninger. DDE modtager [[Dansk Public Relations Forening]]s PR-diplom for særlig udmærket [[public relations]] indsats. DDE modtager [[Erhvervsbladet]]s hæderspris 'Årets Bernhard'. |- ! 1992 | DDE lancerer Supermax Multiserver RISC 4000 - verdens første multiCPU-computer baseret på Mips R4000-processorer. DDE er medsponsor af den danske pavillon på verdensudstillingen, [[EXPO '92]], i [[Sevilla]]. DDE Belgien indgår aftale med Vlaamse Uitgeversmaatschappij N.V. (VUM) om levering af det hidtil største Euromax 'prepress' system til produktion af bl.a. aviserne [[De Standaard]] og [[Het Nieuwsblad]]. Supermax nr. 2000: Stevns Kommune. |- ! 1993 | Sammen med Sarabhai Electronics Ltd. og IFU stifter DDE det dansk/indiske selskab DDE-ORG Systems. På [[CeBIT]] '93 i [[Hannover]] sætter Supermax Multiserver RISC 4000 verdensrekord i ydelse for multiCPU-computere. |- ! 1994 | Aktiviteterne omkring DDE's nye, avancerede system til store avis- og magasinhuse udskilles i et 100% DDE-ejet datterselskab, '''[[Euromax A/S]]'''. På [[Kontor &amp; Data]] lancerer DDE en ny generation af Supermax: 'Supermax Enterprise Server' - én af verdens bedste databaseservere. |- ! 1995 | DDE og Euromax bliver [[ISO]] [[ISO 9001|9001]]-certificeret - som et af de første danske selskaber med TickiT-udvidelser, der definerer de særlige kvalitets-standarder for edb-virksomheder. |- ! 1996 | DDE indgår sammen med blandt andre [[Sony]], [[NEC]], [[Tandem]], [[Silicon Graphics]], [[Pyramid Technology]] og [[Siemens Nixdorf]] i et fælles selskab: [[MIPS ABI Group Inc.]], for udvikling af et fælles UNIX operativsystem "[[Golden Gate Operation]]". |- ! 1997 | DDE indgår strategisk samarbejdsaftale med [[SoftBASE]] og etablerer NCPC-center med [[Sun Microsystems]] og [[Oracle]].</FONT></SPAN></P> |- ! 1998 | DDE bliver den første danske, certificerede Oracle partner. DDE reorganiseres til en markedsorienteret enhedsorganisation.</FONT></SPAN></P> |- ! 1999 | <!-- [[Billede:ehuset.png|thumb|100px|eHuset]] --> DDE ændrer navn til Ehuset A/S og trækker 25 års kompetence over i et entydigt fokus på e-business. Det liberaliserede elmarked i Danmark etableres, og DDE lancerer PANDA løsningen hertil.</FONT></SPAN></P> |- ! 2000 | eHuset fejrer 25-års jubilæum og optages på [[Københavns Fondsbørs]]'s nye [[KVX index]] for vækstvirksomheder.</FONT></SPAN></P> |- ! 2001 | eHuset A/S går i [[betalingsstandsning]] og CSC Consulting Group dannes idet [[CSC Danmark A/S]] overtager de væsentligste aktiviteter i eHuset. |- ! 2006 | Sagen mod de tre direktører fra eHuset A/S afsluttes med en betinget dom på tre - seks måneders fængsel til hver af direktørerne. |} == Eksterne henvisninger == *[https://datamuseum.dk/wiki/Dansk_Data_Elektronik_A/S Dansk Data Elektronik A/S] på datamuseum.dk/wiki hentet 26. april 2024 [[Kategori:It-virksomheder i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1975]] kwt3kk2eu7u3nltocce64ihb7842323 Susanne Storm 0 48098 11751683 11513729 2024-04-25T20:53:15Z 194.239.205.96 /* Serier */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = {{fødselsdato og alder|1970|05|14}} | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | nationalitet = Dansk | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = Vilma | uddannelsessted = Statens Teaterskole | kendt_for = Gerd i Klumpfisken | hæder = | beskæftigelse = Skuespillerinde | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser= |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser =[[Bodilprisen for bedste kvindelige birolle]] for ''[[Klumpfisken]]'' |robertpriser = }} '''Susanne Storm''' (født [[14. maj]] [[1970]]) er en dansk [[skuespiller]]inde. Storm blev uddannet ved Statens Teaterskole i 1998.<ref>https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=2890</ref> Hun har optrådt ved flere teatre, bl.a. Det Kongelige Teater og Rialto Teatret. Storm er kendt for sin medvirken som birolle i flere spillefilm samt enkelte kortfilm og en række tv-serier. En af Storms biroller er som psykologen Helene Fenger i DR-dramaserien ''[[Rejseholdet]]''. Hun er også kendt som Hanne Skovgaard i TV3-serien ''[[2900 Happiness]]''.<ref>https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/susanne-storm-fravalgte-turnelivet-boernenes-skyld</ref> Storm medvirkede i dogmefilmen ''[[Mifunes sidste sang]]''.<ref>https://www.dagens.dk/nyheder/susanne-storm-det-var-en-gave-blive-skilt</ref> == Udvalgt filmografi == === Film=== {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |1979 |''[[Krigernes børn]]'' |Ilni | |- |1996 |''[[Den attende]]'' |Escortpige | |- |1998 |''[[Laslos tema]]'' | |Kortfilm |- |1999 |''[[Mifunes sidste sang]]'' |Den prostituerede Hanne | |- |2004 |''[[Hannah Wolfe]]'' |Pige i receptionen | |- |2004 |''[[Lauges kat]]'' |Lauges mor |Kortfilm |- |2005 |''[[Allegro (film)|Allegro]]'' |Mor til dreng | |- |2005 |''[[Af banen (film fra 2005)|Af banen!]]'' |Malene | |- |2005 |''[[Springet]]'' |Ruth | |- |2005 |''[[Veninder (dokumentarfilm)|Veninder]]'' |Line |Dokumentarfilm |- |2012 |''[[You & me forever|You & Me Forever]]'' |Lauras mor, Carina | |- |2014 |''[[Klumpfisken]]'' |Biologen Gerd |[[Bodilprisen for bedste kvindelige birolle]] |- |2016 |''[[En to tre nu]]'' |Cecilies mor, Lise | |- |2018 |''[[Vildheks]]'' | | |} === Serier === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |1997 - 1999 |''[[TAXA]]'' |Dobbeltrolle som tvillingesøstrene Camilla og Cecilie | |- |2000 - 2004 |''[[Rejseholdet]]'' |Psykologen Helene Fenger | |- |2005 |''[[Julie (tv-serie)|Julie]]'' |Lulus mor | |- |2006 |''[[Danni]]'' |Helene | |- |2007 - 2009 |''[[2900 Happiness]]'' |Psykoterapeuten Hanne Skovgaard, Frejas mor | |- |2012 |''[[Forbrydelsen III]]'' |Skoleinspektør | |- |2014 |[[Tidsrejsen (julekalender)|''Tidsrejsen'']] |Esther, Sofies mormor (Måneskin) |Julekalender |- |2015 |''[[Heartless]]'' |Lægesekretær | |- |2016 |''[[Mit 50/50 liv]]'' |Anita | |- |2016 |''[[Bedrag (sæson 1)|Bedrag]]'' |Jordemoder | |- |2017 |''[[Gidseltagningen]]'' |Karin Hallberg | |- |2017 |''[[Mercur]]'' |Flemmings mor, Tove Vestergaard | |- |2018 |''[[Sygeplejeskolen]]'' |Fru Foldberg-Hansen | |- |2018 |''[[Advokaten]]'' |Iben | |- | 2020 | [[Equinox (dansk tv-serie)|''Equinox'']] |Isobel | |} == Pris og hæder == * 2015: [[Bodilprisen for bedste kvindelige birolle|Bodilprisen]] for Bedste kvindelige birolle, biologen Gerd i ''[[Klumpfisken]]''.<ref>http://www.bodilprisen.dk/aar-for-aar/2015-2/</ref> == Noter == <references /> == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{DK-biostub}} {{FD|1970|Levende|Storm, Susanne}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste kvindelige birolle]] o23i6fffyqsz40838w9y2q8uuhwz3kc Feudalisme 0 51091 11751660 11673276 2024-04-25T20:41:08Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki [[Fil:109Bäuerliche Abgaben.jpg|thumb|Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet]] '''Feudalisme''' (af sen[[latin]] ''feudum'', afledt af ''feuda'', det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som ejes af [[Herremand|herremænd]], og som undergivne ''feodati'' = "[[vasal]]ler" har [[brugsret]]ten til under bestemte vilkår. Ordet ''feudum'' kom i brug i løbet af [[middelalderen]], mens ''feudalisme'' som beskrivelse af en samfundsorden først blev skabt i det [[17. århundrede]]. I dansk historisk litteratur kaldes feudalisme ofte for ''lensvæsen''. Dette system havde ikke en særlig betegnelse i middelalderen, og begrebet feudalisme opstod først senere for at beskrive en praksis, der ikke længere blev brugt. Feudalisme som begreb blev et almindeligt brugt historisk tema, ofte med en vis nedsættende klang.<ref>Esmark & McGuire, 1999, pp. 41</ref> Den oprindelige snævre betydning af dette begreb var en beskrivelse af en samfundsform, hvor løfter om krigstjeneste blev udvekslet med jord i et hierarkisk system inden for samfundets elite. Siden er begrebet bl.a. blevet brugt af historikere og andre til at beskrive det middelalderlige samfund generelt. I 1940 udgav den franske historiker, [[Marc Bloch]], sin banebrydende bog: ''La société féodale'', hvori han definerede feudalsamfundet på denne måde: :''Det var karakteriseret ved en specialiseret krigerklasses dominans, en undertvunget bondestand, udbredt brug af lensforpagtning i stedet for løn, samt sociale bånd af beskyttelses- og tjenesterelationer, der knyttede mennesker sammen, foruden fragmenter af andre former for fællesskab såsom familie og stat.'' <ref>Gengivet efter Esmark & McGuires oversættelse i Esmark & McGuire 1999, pp. 41</ref> == Baggrund == I middelalderen var personlige forbindelser og troskabseder i praksis det eneste, der bandt et rige sammen. En konge ejede i teorien al jorden i sit kongerige, men magten over den lå i realiteten hos den lokale stormand, der selv boede der. I den [[Tidlig middelalder|tidlige middelalder]] og i [[højmiddelalder]]en var det umuligt for en centralmagt at kontrollere en hel stats territorium, ja den moderne betydning af ordet stat var helt ukendt i middelalderen, og kongemagten måtte derfor basere sin egen magt på relationer og alliancer med mænd, der kunne hjælpe ham lokalt. <ref name="nb159">Nordberg, 1987 pp. 159</ref> Da den [[Romerriget|romerske statsmagt]] brød sammen i [[Vesteuropa]] i årene omkring [[400]], efterlod den et [[magttomrum]], der i første omgang blev fyldt ud af en række selvstændige stater, der blev regeret af [[germansk]]e stammer, men hvis administration byggede på den gammelkendte romerske. Da det [[Karolingerriget|karolingiske rige]] langsomt mistede grebet, forsvandt den [[udøvende magt]], der varetog den indre orden, og dels manglede der en militærmagt til at tage sig af forsvaret mod ydre fjender. Sådan en tilstand skaber urolige og utrygge tilstande for befolkningen. I den situation søger man beskyttelse hos lokale magthavere: krigsherrer, mafiabosser, efterladte hærenheder, eller hvad de nu kan være, og netop det gjorde sig gældende i Vesteuropa i den tidlige middelalder. [[Skat]]teopkrævning, [[infrastruktur]], [[pengesystem]] og [[retssystem]] var brudt sammen, og alle kæmpede for at klare dagen og vejen på lokalt plan. Omkring år [[1000]] i den nordlige del af [[Frankrig]] udviklede der sig et system, hvor kongen overlod brugsretten over jorden til en [[krigsherre]], mod at denne indgik i en gensidig alliance og formelt anerkendte kongens overhøjhed. For at sikre deres egen kontrol mod den tildelte jord indgik disse kronvasaller igen lignende aftaler med andre krigsherrer. Resultatet blev, at et kongerige som det franske efterhånden blev splittet op i et mylder af små mere eller mindre selvstændige landområder, der efterhånden fik betegnelsen ''feudum''. Dette system spredte sig hurtigt til det øvrige Europa i større eller mindre grad. <ref name="nb159"/> I bund og grund var der tre elementer, som lå til grund for det feudale system: lensherre, [[vasal]] og [[len]], og feudalismen skal forstås ved at se på disse tre begreber i sammenhæng. En lensherre var en adelig, som ejede land, og en vasal fik tildelt et stykke af lensherrens land som len, men som modydelse skulle vasallen gøre krigstjeneste for sin lensherre. De gensidige pligter og rettigheder mellem lensherre og vasaller danner grundlaget for feudalismen. Vasalaftaler, der lignede dem, der er kendt fra højmiddelalderen, kendes allerede fra [[Frankerriget]], og systemet var udviklet gennem en sammensmeltning af romersk administration og germansk hirdvæsen. == Lensherrer, vasaller og len == Troskabsbåndene mellem vasal og lensherre var den eneste struktur, der bandt samfundet sammen på et tidspunkt, hvor Europa politisk set var utroligt splittet, [[Michael Nordberg]] beskriver det således: :''Feudalisme var en måde at organisere samfundet på og skabe nødtørftig orden i en tid, hvor der ikke eksisterede en egentlig statsmagt, ja, hvor begrebet ”stat” ikke fandtes. Systemet byggede på et indviklet og næsten kaotisk net af personlige bindinger, som blev bekræftet af livsvarige troskabseder.''<ref name="nb159"/> Feudalismen opstod, da den gamle [[Romerriget|romerske]] statsadministration helt var forsvundet. Den nye samfundsform byggede på evnen til at beskytte og behovet for beskyttelse; kunne man stille med våben og udrustning, kunne man kræve beskyttelsespenge, men behøvede ikke selv at betale skat. De færreste bønder kunne gøre krigstjeneste, så de måtte betale den lokale herremand [[tiende]] mod til gengæld at stå under hans beskyttelse og [[retshåndhævelse]]. Herremanden kunne stille med sin egen lille hærenhed, og mod at stille tropper til rådighed og sværge lensherren troskab fik herremanden et stykke jord som [[len]], og med det fulgte bønder, der kunne dyrke jorden og skabe et overskud til herremanden. Desuden fulgte pligten til retshåndhævelse og administration af lensherrens befalinger. På sin side måtte lensherren (greve eller hertug) sværge fyrsten troskab og forpligte sig til at stille med sine egne og de undergivne herremænds hærstyrker, når det blev krævet. Belønningen var at modtage [[grevskab]]et eller [[hertugdømme]]t som len fra fyrsten. Med det fulgte løftet om, at fyrsten ville beskytte lensmandens landområde med alle landets hærstyrker, og desuden retten til at kræve skat fra de undergivne og retten til at forvalte lenet. Med tiden blev feudalsamfundet karakteriseret af et yderst komplekst netværk af personlige relationer, hvor begreberne lensherre og vasal efterhånden blev relative, hvor en lensherre kunne være vasal hos sin egen vasal, eller sin egen lensherre. Dette system byggede på personlige relationer og individuelle aftaler mellem ligemænd. Det var bygget på [[Sædvaneret|sædvaner]], da der ikke fandtes nedskrevne love. Og aftalerne holdt kun så længe begge parter så en fordel i dem. Feudalsystemet skabte i hovedreglen rolige og velordnede forhold, men det åbnede også for en administrativ vilkårlighed, som tillod hensynsløse adelsmænd at udnytte og plage bønderne. Der var yderligere indbygget den svaghed i systemet, at fyrsten var afhængig af de tropper, som lensmændene kunne stille. Deres loyalitet svigtede ofte, og i flere tilfælde gjorde de sig helt uafhængige og fungerede reelt som statsmagt i deres len. I andre tilfælde lykkedes det fyrsten at fratage grever og hertuger deres len med henvisning til, at de ikke havde opfyldt krigspligten. Et andet vigtigt element i middelalderens samfund var slægten. Den var også en destabiliserende faktor i feudalsystemet, da en vasal ofte ønskede, at det landområde, han selv kontrollerede, kunne blive en del af slægtens ejendom og derved gå i arv til efterkommerne. Mange stridigheder og krige havde rod i dette forhold. === Lenssystemet === Før lensherren kunne tildele nogen et len, måtte den undergivne først blive lensherrens vasal. Det foregik ved en formel og symbolsk ceremoni, som bestod af to elementer: vasallens underkastelse under lensherren og vasallens troskabsed. Når ceremonien var gennemført, stod lensherre og vasal i et forhold med gensidige forpligtelser. Denne opsplitning af magten medførte en række administrative strukturer, der karakteriserede alle de områder, hvor systemet var i brug: * Skatteopkrævningen skete lokalt og under lokal kontrol * Alle områder af landet kunne forsvares ved hjælp af lensherrernes hærstyrker * Lensområderne kunne forvaltes gennem lensherrerne * Retshåndhævelsen kunne – for de fleste sagers vedkommende – ske lokalt Fyrstens vigtigste pligt var at skænke vasallen et len med tilhørende indtægter. Dette var lensherrens vigtigste grund til at indgå i lensforholdet, men han havde også andre pligter overfor vasallen. En af dem var pligten til at vedligeholdet lenet, og desuden skulle lensherren forsvare lenet og vasallen mod ydre fjender, men vasallen skulle også være rådgiver for fyrsten i vigtige spørgsmål, som angik lensherrens lande. Feudalismen havde lensforholdet som omdrejningspunkt. Det kom kun an på lensherrens rigdom, om lenet skulle være på størrelse med et enkelt landbrug, eller om det skulle bestå af langt større arealer. Lenets størrelse blev aftalt efter meget skiftende målestokke, og forholdet var ikke begrænset til den verdslige del af samfundet. Biskopper og [[abbed]]er kunne også optræde i rollen som lensherrer. Kirkens folk ([[gejstlighed]]en) havde deres eget rangsystem, som kun delvist var indføjet i det feudale [[hierarki]]. Bispedømmerne var ganske vist underlagt fyrsten, men i praksis gjorde bispernes loyalitet over for [[paven]] og kirkens egen retshåndhævelse dem til små stater i staten. Desuden stod byernes [[borger]]e helt uden for feudalsystemet. Det var skabt på et tidspunkt, da byerne var uden større betydning for statsmagten, og da borgerskabet senere fik øget økonomisk vægt, blev byerne underlagt fyrsterne direkte, dvs. uden om de lokale lensmænd. == Feudalismen forsvinder == Feudalismen var begyndt som et kontraktligt forhold, hvor man byttede land mod militærtjeneste. Med tiden ophørte lensherrernes muligheder for at tildele vasaller nyt land, og da de efterhånden også måtte se i øjnene, at lenene blev arvelige i vasallens familie, ophørte feudalismen med at være den bærende magtstruktur. Ved udgangen af det [[13. århundrede]] var Europa inde i en udvikling, der førte væk fra landbrugsbaseret [[naturalieøkonomi]]. Med de gentagne pestudbrud fra 1347 og frem kom feudalismen under yderligere pres. På den ene side var der mangel på bønder og dermed på indtægter fra lenene, og på den anden side efterspurgte adelen forbrugsgoder, som krævede betaling i penge. Vasallerne skulle tage sig af de fleste af de lokale, administrative og retlige problemer, og de kunne ikke forvente, at lensherren kom dem til hjælp, hver gang de havde brug for det. Omvendt var vasallerne uafhængige af hinanden og havde ingen interesse i at deltage i større fællesprojekter (krige f.eks.). I længden opstod der strid om, hvor meget lensherrerne skyldte fyrsten, og den blev først løst, når han fik direkte magt over et større landområde, [[statsgods|domænet]], som kunne yde ham tropper og skatteindtægter uden om lensmændene. Ved slutningen af middelalderen forsøgte fyrsterne at komme fri af afhængigheden af de lunefulde vasaller. I takt med stigningen i indtægterne fra byerne lejede fyrsterne deres egne hære og skabte med tiden stående hære som var helt uafhængige af adelen. Det feudale system ophørte med at eksistere, enten når fyrsten tiltog sig enevældig magt, eller når lensmændene i fællesskab med herremænd, borgere og gejstlighed fik gennemtvunget, at det var deres repræsentanter i [[parlament]]et, der havde den [[lovgivende magt]] og retten til at udskrive skatter. == Eksempler på feudalisme == === Hundredårskrigen === En medvirkende årsag til [[Hundredårskrigen]] var, at [[England|den engelske konge]] var [[Frankrig|den franske konges]] vasal i en del områder af det vestlige Frankrig og samtidig gjorde krav på den franske trone. === Valdemar Sejr === Under [[Valdemar Sejr]] ([[1170]]-[[1241]]) udfoldedes to diametralt modsatrettede virkeliggørelser af det ideal, som lå bag herre-vasalforholdet. Under Valdemars erobringskrige i Nordtyskland blev grevskabet [[Grevskabet Schwerin|Schwerin]] et len under Danmark, og grev [[Henrik af Schwerin]] blev dermed Valdemars vasal. Det så han imidlertid stort på og tog i stedet sin lensherre og Danmarks tronfølger til fange under en jagt på Lyø i 1223. Først i 1225 lykkedes det at få kongen frikøbt, men det kostede dyrt i både penge og territorium. Da landet dermed var kongeløst, blev Valdemars nevø, [[Albert af Orlamünde]], som var kongens vasal i [[Grevskabet Holsten|Holsten]], udnævnt til at være statholder. I denne egenskab forsøgte han dels at forhandle sig til en frigivelse af kongen og prinsen og dels at nedkæmpe den oprørske Henrik af Schwerin. Under [[slaget ved Mölln]] i 1225 blev han dog selv taget til fange. I betingelserne ved Valdemars frigivelse blev det bl.a. fastslået, at Albert skulle fratages [[grevskabet Holsten]], og at Valdemar ikke måtte gøre forsøg på at befri ham. Efter [[slaget ved Bornhöved]] i 1227 stod det klart, at Danmark måtte opgive lenene i Nordtyskland, og det gav mulighed for, at Albert kunne slippe fri. I stedet for sit tabte len fik han lenet Als. === Slesvig og Holsten === [[Hertugdømme]]t [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] var et len under Det [[tysk-romerske rige]], men [[hertugdømmet Slesvig]] var et len under den danske krone. Sønderjylland var oprindelig del af det danske rige, derefter et jarldømme (et særligt grænseområde under en [[Jarl (titel)|jarl]], en slags guvernør), der senere fik titel af hertugdømme og navn efter residensbyen Slesvig. Den danske konge var som hertug af Holsten vasal under den tysk-romerske kejser, men samtidig også – som hertug af Slesvig – vasal under den danske konge (altså sig selv). Sådan et system var ikke usædvanligt i middelalderen, og det gav først problemer, da den slesvig-holstenske hertug efterhånden fik vasaller, som havde len i begge hertugdømmer. [[Christian I]] fra den nordtyske [[Oldenborgske slægt|Oldenburg-slægt]] var i 1448 blevet valgt til konge af Danmark. I 1459 døde hans morbror, hertug [[Adolf 8. af Holsten|Adolf 1.]] af Slesvig, barnløs. Slesvig var nu uden hertug. Det havde længe været danske kongers politik at hente de slesvigske områder tilbage til riget. Det lykkedes Christian I at få den slesvig-holstenske [[adel]] til at vælge ham som hertug i 1460. På dette møde i Ribe udfærdigede man [[Ribebrevet]], en [[håndfæstning]], som blandt andet bekræftede nogle af ridderskabets rettigheder. Sætningen ''ewich tosamende ungedelt'' ("evig sammen udelt") blev mange år senere, i 1800-tallet, brugt som et slagord i den nationale propaganda. Sætningen blev nu udlagt fra tysk side som en garanti for at de to hertugdømmer ikke måtte adskilles. De fleste moderne historikere er enige om at denne tolkning var en myte, og at betydningen var en anden – et gensidigt løfte om indre fred og enighed under én overherre.<ref>[http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/privilegvonripen.htm Privileg von Ripen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121216115031/http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/privilegvonripen.htm |date=16. december 2012 }}, Gesellschaft für schleswig-holsteinische Geschichte</ref> == Noter == {{reflist}} == Litteratur == * {{kilde bog|forfatter=Clifford R. Backman |titel=The Worlds of Medieval Europe |år=2002|id={{ISBN|0-19-512169-4}}}} * {{kilde bog|forfatter=Frank Barlow |titel=The Feudal Kingdom of England, 1042-1216 |oplag=5. udg.|år=1999|id={{ISBN|0-582-38117-7}}}} * {{kilde bog|forfatter=Timothy Levi Biel |titel=The Age of Feudalism (World History) |år=1994|id={{ISBN|1-56006-232-0}}}} * {{kilde bog|forfatter=Marc Bloch |titel=Feudal Society |år=1968|id={{ISBN|0-226-05980-4}}}} * {{kilde bog|forfatter=Aksel E. Christensen |titel=Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden |år=1976|id={{ISBN|87-500-1663-6}}}} * {{kilde bog|forfatter=Hélène Débax |titel=La féodalité languedocienne : XIe - XIIe siècles : serments, hommages et fiefs dans le Languedoc des Trencavel |år=2003|id={{ISBN|2-85816-651-X}}}} * {{kilde bog|forfatter=Kim Esmark & Brian Patrick McGuire |titel=Europa 1000-1300 |år=1999|id={{ISBN|87-7867-041-1}}}} * {{kilde bog|forfatter=Theodore Evergates |titel=Feudal Society in Medieval France: Documents from the County of Champagne (Middle Ages) |år=1993|id={{ISBN|0-8122-1441-2}}}} * {{kilde bog|forfatter=Hans Fink |titel=Samfundsfilosofi |år=2003|id={{ISBN|87-7288-966-7}}}} * {{kilde bog|forfatter=Michael Nordberg |titel=Den dynamiske middelalder |år=1987|id={{ISBN|87-89007-27-1}}}} * {{kilde bog|forfatter=Jean-Pierre Poly, m.fl. |titel=The Feudal Transformation, 900-1200 (Europe Past and Present Series) |år=1991|id={{ISBN|0-8419-1167-3}}}} * {{kilde bog|forfatter=Carl Stephenson |titel=Mediaeval Feudalism |år=1956|id={{ISBN|0-8014-9013-8}}}} * {{kilde bog|redaktør=Patricia Terry |titel=Song of Roland |oplag=2. udg.|år=1992|id={{ISBN|0-02-419835-8}} }} * {{kilde bog|forfatter=Max Weber |titel=The Theory of Social and Economic Organization |år=1997|oplag=optryk|id={{ISBN|0-684-83640-8}}}} == Eksterne henvisninger == * [https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0676.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XV, s. 661-665; opslag: Lensvæsen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120229202954/http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0676.html |date=29. februar 2012 }} * [http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/1349/1135 Aksel E. Christensen: "En feudal periode i dansk middelalder?" (''Scandia'' 1944; s. 45-68)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220510020017/http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/1349/1135 |date=10. maj 2022 }} * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0004-PDF/hto_11rk_0004_100039.pdf Aksel E. Christensen: "Feudalismen i nyere forskning" (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 4; 1953)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110727181715/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0004-PDF/hto_11rk_0004_100039.pdf |date=27. juli 2011 }} * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0004-PDF/hto_12rk_0004_76446.pdf Troels Dahlerup: "Lavadelens Krise i dansk Senmiddelalder" (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 4; 1969)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121101202230/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0004-PDF/hto_12rk_0004_76446.pdf |date= 1. november 2012 }} * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0002-PDF/hto_7rk_0002_97140.pdf Kr. Erslev: "Europæisk Feudalisme og dansk Lensvæsen" (''Historisk Tidsskrift'', 7. række, Bind 2; 1899] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120316214057/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0002-PDF/hto_7rk_0002_97140.pdf |date=16. marts 2012 }} * [https://runeberg.org/scandia/1931/0185.html Halvdan Koht: "Det nye i norderlendsk historie kringom år 1300" (''Scandia'', bind IV; 1931, s. 131-183)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120111180416/http://runeberg.org/scandia/1931/0185.html |date=11. januar 2012 }} (norsk) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0006-PDF/hto_6rk_0006_96347.pdf M. Mackeprang: "De danske fyrstelen i middelalderen. Deres udvikling og statsretlige stilling Et forsøg." (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 6; 1895)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110727182001/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0006-PDF/hto_6rk_0006_96347.pdf |date=27. juli 2011 }} {{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{autoritetsdata}} [[Kategori:Feudalisme| ]] [[Kategori:Historie]] slsyutz2aczyoxropbreojs1ar091m3 Hebraisk (sprog) 0 52018 11751637 11603406 2024-04-25T19:43:02Z 80.210.75.105 Arabisk er ikke nært beslægtet med hebraisk, som aramærisk er. Der er en meget større forskel. Det er beslægtet men ikke nært beslægtet. Det er heller ikke vest-semitisk. wikitext text/x-wiki {{henvisninger|dato=2019}} [[Fil:Sefer-torah-vayehi-binsoa.jpg|thumb|Hebraisk skrift i [[Tora]]hen.]] '''Hebraisk''' eller '''hebræisk''' (hebraisk עברית, ''ivrit'') er et vest-[[semitisk]] sprog, nært beslægtet med [[aramæisk]]. Bibelsk hebraisk er hovedsproget i [[Tanakh|Tanákh]] (den jødiske, hebraiske [[Bibelen|Bibel]]). Senere udviklingsstadier omfatter ''[[mishna]]isk hebraisk'' og ''rabbinsk hebraisk''. I lang tid var hebraisk hovedsagelig et liturgisk sprog, der blev brugt i synagogen, og et litterært sprog i religiøs litteratur. Der var dog næsten ingen, der talte sproget til daglig, før [[Eliezer Ben-Yehuda]] satte sig for at genoplive det i slutningen af 1800-tallet. I hjemmet måtte hans børn ikke tale andet end hebraisk, og at lege med andre børn var strengt forbudt af frygt for at de ville glemme det, de havde lært. [[Lingvist]] [[Ghil’ad Zuckermann]] mener, at i det moderne jødiske /israelske sprog (nyhebraisk, ''ivrit'') “er der mange hebraiske elementer som følge af en bevidst vækkelse, men også en lang række pervasive sproglige egenskaber, der stammer fra et ubevidst overlevet modersmål, fx jiddisch."<ref>{{Cite web|url=http://potterager.com/article/jiddisch|title=Jiddisch|access-date=26. juni 2018|archive-date=26. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180626163730/http://potterager.com/article/jiddisch|url-status=dead}}</ref><ref>[https://www.lingoblog.dk/hvordan-jiddisch-overlevede-nedunder-israeli-hebraisk/ Hvordan Jiddisch overlevede under israeli (genoplivet hebraisk)], 25/12/2021 Af Ghil'ad Zuckermann</ref> Han mener at israelsk ikke er et genoplivet bibelhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog. "<ref>{{Cite web|url=http://sprogmuseet.dk/enkeltsprog/hebraisk-et-genoplivet-sprog-eller-et-nyt-sprog/|title=Hebraisk: Et genoplivet sprog eller et nyt sprog?|access-date=26. juni 2018|archive-date=26. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180626135249/http://sprogmuseet.dk/enkeltsprog/hebraisk-et-genoplivet-sprog-eller-et-nyt-sprog/|url-status=dead}}</ref> Hebraisk og arabisk [[Arabisk (sprog)|arabisk]] er [[Israel]]s 2 officielle sprog. Hebraisk skrives fra højre mod venstre med det [[hebraisk alfabet|hebraiske alfabet]], som ofte kaldes kvadratskrift på grund af tegnenes firkantede form. Fra 1944 til 1980 udkom den omfattende [[Encyclopaedia Hebraica]] (האנצקלופדיה העברית) i 32 bind suppleret med flere tillægsbind. == Hebraiske bogstaver == Det '''hebraiske''' [[alfabet]] har 22 [[bogstav]]er, og anvendes til at skrive hebraisk, [[jiddisch]] og andre sprog, der primært er blevet talt/skrevet af jøder. {| class="wikitable" |- |Alef||א |- |Bet||ב |- |Gimel||ג |- |Dalet||ד |- |He||ה |- |Vav||ו |- |Zayin||ז |- |Het||ח |- |Tet||ט |- |Yod||י |- |Kaf||ך כ |- |Lamed||ל |- |Mem||ם מ |- |Nun||ן נ |- |Samekh||ס |- |Ayin||ע |- |Pe||ף פ |- |Tsadi||ץ צ |- |Qof||ק |- |Resh||ר |- |Shin||ש |- |Tav||ת |} == Se også == * [[Klassisk hebraisk]] * [[Ghil'ad Zuckermann|Zuckermann, Ghil'ad]], 2003. [https://www.palgrave.com/gp/book/9781403917232 ''Language Contact and Lexical Enrichment in Israeli Hebrew'']. Palgrave Macmillan. ({{ISBN|9781403917232}} / {{ISBN|9781403938695}}) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.kb.dk/da/nb/samling/js/jsdelsamlheb.html Bøger og tidsskrifter på hebraisk på Det Kongelige Bibliotek] * [http://hebrew-academy.huji.ac.il/english.html The Academy of the Hebrew Language, Jerusalem] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050808233602/http://hebrew-academy.huji.ac.il/english.html |date= 8. august 2005 }} {{Commonscat|Hebrew language}} {{wikipedia2|he|hebraisk}} {{sprogstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hebraisk sprog| ]] [[Kategori:Jødedom]] 86as7lmi30tjlzceeorye7lher1dm80 Skabelon:Dagen/4. maj 10 52887 11751918 10832154 2024-04-26T09:44:44Z Bighoder 482044 /* Begivenheder */ wikitext text/x-wiki ===Begivenheder=== <small>[[#Født|Født]] - [[#Dødsfald|Dødsfald]]</small> * [[1471]] - [[Slaget ved Tewkesbury]] som en del af [[Rosekrigene]] * [[1780]] - [[Epsom Derby]] (opkaldt efter Jarlen af Derby) afvikles for første gang. * [[1802]] - Guldsmed [[Niels Heidenreich]] stjæler [[guldhornene]] fra [[Kongens Kunstkammer]] i [[København]] og smelter dem om. Denne udåd inspirerer [[Adam Oehlenschläger]] til sit romantiske digt. * [[1875]] - De første [[pengeseddel|kronesedler]] udstedes i værdierne 10, 50, 100 og 500 kroner. * 1875 - [[Danmark]]s første [[socialist]]iske ledere, [[Louis Pio|Pio]], [[Harald Brix|Brix]] og [[Paul Geleff|Geleff]] arresteres. * [[1896]] - Første udgave af ''Daily Mail'' på gaden. * [[1904]] - Arbejdet på [[Panamakanalen]] indledes. * 1904 - [[Carlsberg]] lancerer "Hof" pilsneren. * 1904 - Den tyske [[fodboldklub]] [[FC Schalke 04]] stiftes. * [[1907]] - [[Lov (jura)|Loven]] om indførelse af [[metersystem]]et i Danmark vedtages. * 1919 - KFUK-spejderne, senere [[De grønne pigespejdere]], stiftes * [[1924]] - I [[Paris]] åbnes [[Sommer-OL 1924|de 8. olympiske lege]] med deltagelse af 44 nationer og 3.089 atleter. * [[1945]] - [[Frihedsbudskabet]]: I [[BBC]]'s danske udsendelse meddeler [[Johannes G. Sørensen]] kl. 20:36, at "''de tyske tropper i [[Danmark]], [[Holland]] og Nordvest[[tyskland]] har overgivet sig''". * [[1949]] - Næsten hele [[Torino F.C.|Torinos]] [[fodbold]]hold omkommer i et [[Flyulykken i Superga|flystyrt]] i udkanten af [[Torino]]. * [[1979]] - De [[Konservative Parti (UK)|konservativ]]e vinder parlamentsvalget i [[Storbritannien]], og [[Margaret Thatcher]] bliver landets første kvindelige [[Britiske premierministre|premierminister]]. * [[1981]] - På [[skoleskib]]et "''Georg Stage''" påmønstrer de første kvindelige elever. * 1981 - [[European Law Students' Association]] grundlægges i [[Wien]] af [[jura]]studerende fra [[Østrig]], [[Ungarn]], [[Polen]] og [[Vesttyskland]]. * [[1982]] - [[England|Engelske]] ''HMS Sheffield'' rammes og ødelægges af [[missil]] i [[Falklandskrigen]]. * [[1984]] - 362 medlemmer af aktionsgruppen "[[Kulørte Klat]]" anholdes under en demonstration uden for [[Frihedsmuseet (København)|Frihedsmuseet]]. * [[1990]] - [[Letland]] erklærer sig selvstændig. * [[1994]] - Det [[israel]]ske premierminister [[Yitzhak Rabin]] og [[Palestine Liberation Organization|PLO]]'s leder [[Yasser Arafat]] underskriver en aftale om [[Palæstina|palæstinensisk]] selvstyre til [[Gaza]]-striben og [[Jeriko]]. * [[1998]] - [[Kriminalforsorgen]] meddeler, at livstidsfangen [[Palle Sørensen]], som myrdede 4 betjente i [[1965]], benådes. * [[2000]] - Mere end en million computere verden over rammes af "I love you" [[computervirus|virusen]]. * [[2006]] - Klokken 2 minutter og 3 sekunder over 1 angives tiden på følgende spøjse måde: '''01:02:03 04/05-06'''. * [[2024]] - Alexander, kommende astronaut og/eller skraldemand bliver konfirmeret i Islev kirke, med efterfølgende festivitas ===Født=== * [[1825]] - [[Thomas Huxley]], engelsk biolog (død [[1895]]). * [[1883]] - [[Wang Jing-wei]], kinesisk politiker (død [[1944]]) * [[1896]] - [[Frits Schlegel]], dansk arkitekt (død [[1965]]). * [[1900]] - [[Paul Holt]], dansk seminarieforstander og politiker (død [[1980]]). * [[1916]] - [[Jane Jacobs]], amerikansk forfatter (død [[2006]]). * 1916 - [[Lis Allentoft]], dansk skuespillerinde (død [[2011]]). * [[1923]] - [[Eric Sykes]], britisk komiker (død [[2012]]). * [[1924]] - [[Aksel Rasmussen]], dansk skuespiller (død [[2011]]). * [[1925]] - [[Turf Wenneberg]], dansk filmfotograf. * [[1928]] - [[Hosni Mubarak]], egyptisk præsident (død [[2020]]). * [[1929]] - [[Johan Otto von Spreckelsen]], dansk arkitekt (død [[1987]]). * [[1929]] - [[Audrey Hepburn]], belgiskfødt skuespiller (død [[1993]]). * [[1937]] - [[Ulla Ryum]], dansk forfatter. * [[1939]] - [[Amos Oz]], israelsk forfatter (død [[2018]]). * [[1941]] - [[Jannik Hastrup]], dansk tegnefilmskaber. * [[1943]] - [[Pi Michael]], dansk tv-producer. * [[1945]] - [[Inge Juul Hansen]], dansk balletdanser. * [[1949]] - [[Lone Møller]], dansk folketingsmedlem. * [[1950]] - [[Søren Berlev]], dansk trommeslager i [[Gasolin']]. * [[1958]] - [[Keith Haring]], amerikansk popkunstner * [[1961]] - [[Luis Herrera]], columbiansk cykelrytter * [[1972]] - [[Mike Dirnt]], amerikansk bassist i bandet [[Green Day]]. * [[1987]] - [[Francesc Fàbregas Soler]], spansk fodboldspiller. * [[2009]] - [[Prins Henrik (født 2009)|Prins Henrik]], dansk prins ===Dødsfald=== * [[1776]] - [[J.F.J. Saly]], fransk-dansk billedhugger (født [[1717]]). *[[1864]] - [[Johan Anton Frederik Hoffmann]], dansk officer (født [[1818]]) * [[1911]] - [[Adolph Woermann]], tysk forretningsmand og politiker (født [[1847]]) * [[1938]] - [[Carl von Ossietsky]], tysk pacifist og modtager af [[Nobels fredspris]] (født [[1889]]). * [[1941]] - [[Jørgen Olrik]], dansk historiker (født [[1875]]). * [[1955]] - [[Georges Enesco]], rumænsk komponist (født [[1881]]). * [[1980]] - [[Josip Broz Tito]], [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|jugoslavisk]] [[præsident]] (født [[1892]]). * [[1987]] - [[Paul Butterfield]], amerikansk bluesmusiker (født [[1942]]). * [[1990]] - [[Anders Boserup]], dansk fysiker og sociolog (født [[1940]]). * [[2007]] - [[Flemming Quaade]], dansk læge og forsker (født [[1923]]). * [[2013]] – [[Otis R. Bowen]], guvernør i Indiana samt sundhedsminister under Reagan (født [[1918]]). <noinclude>[[Kategori:Datoskabeloner|Maj 04]]</noinclude> lepiw3l4n9qrfxnfa22469es3sx7jcr 11751920 11751918 2024-04-26T09:45:30Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:PHE77|PHE77]], fjerner ændringer fra [[Bruger:Bighoder|Bighoder]] ([[Brugerdiskussion:Bighoder|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/Bighoder|bidrag]]) wikitext text/x-wiki ===Begivenheder=== <small>[[#Født|Født]] - [[#Dødsfald|Dødsfald]]</small> * [[1471]] - [[Slaget ved Tewkesbury]] som en del af [[Rosekrigene]] * [[1780]] - [[Epsom Derby]] (opkaldt efter Jarlen af Derby) afvikles for første gang. * [[1802]] - Guldsmed [[Niels Heidenreich]] stjæler [[guldhornene]] fra [[Kongens Kunstkammer]] i [[København]] og smelter dem om. Denne udåd inspirerer [[Adam Oehlenschläger]] til sit romantiske digt. * [[1875]] - De første [[pengeseddel|kronesedler]] udstedes i værdierne 10, 50, 100 og 500 kroner. * 1875 - [[Danmark]]s første [[socialist]]iske ledere, [[Louis Pio|Pio]], [[Harald Brix|Brix]] og [[Paul Geleff|Geleff]] arresteres. * [[1896]] - Første udgave af ''Daily Mail'' på gaden. * [[1904]] - Arbejdet på [[Panamakanalen]] indledes. * 1904 - [[Carlsberg]] lancerer "Hof" pilsneren. * 1904 - Den tyske [[fodboldklub]] [[FC Schalke 04]] stiftes. * [[1907]] - [[Lov (jura)|Loven]] om indførelse af [[metersystem]]et i Danmark vedtages. * 1919 - KFUK-spejderne, senere [[De grønne pigespejdere]], stiftes * [[1924]] - I [[Paris]] åbnes [[Sommer-OL 1924|de 8. olympiske lege]] med deltagelse af 44 nationer og 3.089 atleter. * [[1945]] - [[Frihedsbudskabet]]: I [[BBC]]'s danske udsendelse meddeler [[Johannes G. Sørensen]] kl. 20:36, at "''de tyske tropper i [[Danmark]], [[Holland]] og Nordvest[[tyskland]] har overgivet sig''". * [[1949]] - Næsten hele [[Torino F.C.|Torinos]] [[fodbold]]hold omkommer i et [[Flyulykken i Superga|flystyrt]] i udkanten af [[Torino]]. * [[1979]] - De [[Konservative Parti (UK)|konservativ]]e vinder parlamentsvalget i [[Storbritannien]], og [[Margaret Thatcher]] bliver landets første kvindelige [[Britiske premierministre|premierminister]]. * [[1981]] - På [[skoleskib]]et "''Georg Stage''" påmønstrer de første kvindelige elever. * 1981 - [[European Law Students' Association]] grundlægges i [[Wien]] af [[jura]]studerende fra [[Østrig]], [[Ungarn]], [[Polen]] og [[Vesttyskland]]. * [[1982]] - [[England|Engelske]] ''HMS Sheffield'' rammes og ødelægges af [[missil]] i [[Falklandskrigen]]. * [[1984]] - 362 medlemmer af aktionsgruppen "[[Kulørte Klat]]" anholdes under en demonstration uden for [[Frihedsmuseet (København)|Frihedsmuseet]]. * [[1990]] - [[Letland]] erklærer sig selvstændig. * [[1994]] - Det [[israel]]ske premierminister [[Yitzhak Rabin]] og [[Palestine Liberation Organization|PLO]]'s leder [[Yasser Arafat]] underskriver en aftale om [[Palæstina|palæstinensisk]] selvstyre til [[Gaza]]-striben og [[Jeriko]]. * [[1998]] - [[Kriminalforsorgen]] meddeler, at livstidsfangen [[Palle Sørensen]], som myrdede 4 betjente i [[1965]], benådes. * [[2000]] - Mere end en million computere verden over rammes af "I love you" [[computervirus|virusen]]. * [[2006]] - Klokken 2 minutter og 3 sekunder over 1 angives tiden på følgende spøjse måde: '''01:02:03 04/05-06'''. ===Født=== * [[1825]] - [[Thomas Huxley]], engelsk biolog (død [[1895]]). * [[1883]] - [[Wang Jing-wei]], kinesisk politiker (død [[1944]]) * [[1896]] - [[Frits Schlegel]], dansk arkitekt (død [[1965]]). * [[1900]] - [[Paul Holt]], dansk seminarieforstander og politiker (død [[1980]]). * [[1916]] - [[Jane Jacobs]], amerikansk forfatter (død [[2006]]). * 1916 - [[Lis Allentoft]], dansk skuespillerinde (død [[2011]]). * [[1923]] - [[Eric Sykes]], britisk komiker (død [[2012]]). * [[1924]] - [[Aksel Rasmussen]], dansk skuespiller (død [[2011]]). * [[1925]] - [[Turf Wenneberg]], dansk filmfotograf. * [[1928]] - [[Hosni Mubarak]], egyptisk præsident (død [[2020]]). * [[1929]] - [[Johan Otto von Spreckelsen]], dansk arkitekt (død [[1987]]). * [[1929]] - [[Audrey Hepburn]], belgiskfødt skuespiller (død [[1993]]). * [[1937]] - [[Ulla Ryum]], dansk forfatter. * [[1939]] - [[Amos Oz]], israelsk forfatter (død [[2018]]). * [[1941]] - [[Jannik Hastrup]], dansk tegnefilmskaber. * [[1943]] - [[Pi Michael]], dansk tv-producer. * [[1945]] - [[Inge Juul Hansen]], dansk balletdanser. * [[1949]] - [[Lone Møller]], dansk folketingsmedlem. * [[1950]] - [[Søren Berlev]], dansk trommeslager i [[Gasolin']]. * [[1958]] - [[Keith Haring]], amerikansk popkunstner * [[1961]] - [[Luis Herrera]], columbiansk cykelrytter * [[1972]] - [[Mike Dirnt]], amerikansk bassist i bandet [[Green Day]]. * [[1987]] - [[Francesc Fàbregas Soler]], spansk fodboldspiller. * [[2009]] - [[Prins Henrik (født 2009)|Prins Henrik]], dansk prins ===Dødsfald=== * [[1776]] - [[J.F.J. Saly]], fransk-dansk billedhugger (født [[1717]]). *[[1864]] - [[Johan Anton Frederik Hoffmann]], dansk officer (født [[1818]]) * [[1911]] - [[Adolph Woermann]], tysk forretningsmand og politiker (født [[1847]]) * [[1938]] - [[Carl von Ossietsky]], tysk pacifist og modtager af [[Nobels fredspris]] (født [[1889]]). * [[1941]] - [[Jørgen Olrik]], dansk historiker (født [[1875]]). * [[1955]] - [[Georges Enesco]], rumænsk komponist (født [[1881]]). * [[1980]] - [[Josip Broz Tito]], [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|jugoslavisk]] [[præsident]] (født [[1892]]). * [[1987]] - [[Paul Butterfield]], amerikansk bluesmusiker (født [[1942]]). * [[1990]] - [[Anders Boserup]], dansk fysiker og sociolog (født [[1940]]). * [[2007]] - [[Flemming Quaade]], dansk læge og forsker (født [[1923]]). * [[2013]] – [[Otis R. Bowen]], guvernør i Indiana samt sundhedsminister under Reagan (født [[1918]]). <noinclude>[[Kategori:Datoskabeloner|Maj 04]]</noinclude> d93ecn0pjsglli8eyj8rx760sr4w1vj Monroedoktrinen 0 53612 11751425 11612179 2024-04-25T12:28:54Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:jamesmonroe-npgallery.jpg|thumb|Præsident [[James Monroe]] (i embedet 1817 til 1825), der gav sit navn til doktrinen.]] '''Monroedoktrinen''' er en [[USA|amerikansk]] politisk doktrin som gik ud på at [[Amerika|Nord- og Sydamerika]] skulle være fri for ydre (primært [[Europa|europæisk]]) politisk indblanding. Doktrinen lagde således op til at Nord- og Sydamerika lå i [[USA]]'s interessesfære. Doktrinen er opkaldt efter den amerikanske præsident [[James Monroe]], som fremlagde den i en tale den [[2. december]] [[1823]] til [[Kongressen (USA)|Kongressen]], idet han erklærede, at europæiske stater ikke længere skulle tillades at kolonisere eller intervenere og blande sig i de nye selvstændige amerikanske nationers (både i [[Nordamerika|Nord-]] og [[Sydamerika]]s) affærer. [[USA]] skulle søge at holde sig neutral i krige mellem europæiske stater og deres kolonier, men i tilfælde af at krige af sådan type skulle udvikle sig på de amerikanske kontinenter, ville De Forenede Stater anse sådanne handlinger som fjendtlige. Doktrinen blev forfattet under ledelse af [[udenrigsminister]] [[John Quincy Adams]]. Præsident [[James Monroe]] slog doktrinen fast som officiel amerikansk politik under sin syvende årlige ''[[State of the Union Address]]'' ("Tale om unionens tilstand") til Kongressen, og den regnes som en skelsættende markering i amerikansk historie i forhold til omverdenen og i USAs udenrigspolitik. Doktrinen blev indført som beskyttelse af flere lande i Syd- og Mellemamerika, som på denne tid netop var blevet eller var ved at skaffe sig deres selvstændighed og dermed var i en sårbar fase. I et tillæg ved [[Theodore Roosevelt]] [[1904]], ''[[Rooseveltkorollariet]]'' (''The Roosevelt Corollary''), fastsloges, at USA har ret til at indgribe som "international politistyrke" (''international police power''), hvis stater i [[Karibien]] og [[Centralamerika]] optræder "uciviliseret". Denne ret påberåbtes siden flere gange som begrundelse for USAs indblanding i [[Latinamerika]] under [[Den Kolde Krig]]. == Historie == === Udformning === Monroe-doktrinen betegner egentlig en række for De Forenede Staters udenrigspolitik fastlagte grundregler, som første gang klart formuleredes i et budskab til kongressen den [[2. december]] [[1823]] af præsident [[James Monroe]], og som siden tid efter anden yderligere er udviklet med vedvarende præg af uderigspolitisk norm, men uden at være fastslået i lovform eller ved nogen folkeretlig ratificering. Den oprindelige Monroedoktrin formuleredes af De Forenede Staters daværende udenrigsminister [[John Quincy Adams]] mest i anledning af, at [[Den Hellige Alliance]]s magter forberedte en indskriden for at gengive Spanien magten over dets tabte amerikanske kolonier samt i forbindelse med, at [[Rusland]] i kolonisationsøjemed gjorde krav på vidtstrakte dele af Nordamerikas Stillehavskyst (Oregon). Den var blevet forberedt ved et forslag fra den engelske udenrigsminister [[Canning]] samme år til den amerikanske udsending i London, Rush, om en fælles erklæring fra England og De Forenede Stater om, at de for deres eget vedkommende ikke havde nogen erobringsplaner mod de tidligere spanske kolonier i Amerika, men ej heller ligegyldigt ville påse en (på [[Verona-kongressen]] ([[:en:Congress of Verona|en]]) i 1822 bebudet) europæisk intervention for områdernes genforening med Spanien. Rushs rapport herom foranledigede Adams til i stedet at planlægge en selvstændig amerikansk deklaration, og efter forhandlinger mellem Adams, Monroe samt ekspræsidenterne [[Thomas Jefferson|Jefferson]] og [[James Madison|Madison]] medtoges den, formuleret af Adams, i præsident Monroes årsbudskab til kongressen. Deklarationen tog form af en dobbelt erklæring. På den ene side erklæredes efter en påpegning af den væsentlige forskel mellem de allierede magters politiske system og det i Amerika rådende: "''Vi ... erklærer, at vi vil anse ethvert forsøg fra deres side på at udstrække deres system til nogen del af denne halvdel af kloden som farlig for vor fred og tryghed''". Vedrørende de frigjorte og af De Forenede Stater som frie stater anerkendte tidligere spanske kolonier hed det videre i erklæringen: "''Vi vil ikke kunne betragte nogen intervention af nogen europæisk magt for at underkue dem eller på nogen måde bestemme over deres skæbne i andet lys end som værende en uvenlig handling mod De Forenede Stater''". En intervention ville bringe Unionens "fred og lykke" i fare, og det var derfor "''umuligt, at vi ville kunne betragte en sådan intervention med nogen form for ligegyldighed''". På den anden side erklæredes som komplement til disse holdninger: "''I europæiske magters krige vedrørende deres indbyrdes anliggender har vi aldrig taget nogen del, ej heller overensstemmer det med vores politik at gøre så''". På samme måde betegnedes vedrørende forhandlingerne med Rusland i Oregon-spørgsmålet som "''et princip, hvori De Forenede Staters rettigheder og interesser indebærer''", at "''de amerikanske kontinenter, som følge af den frie og selvstændige tilstand, de har opnået og opretholder, herefter ikke er at anse som genstand for fremtidig kolonisation af nogen europæiske magt''". Som komplement hertil gælder erklæringen: "''Vi har ikke blandet os i og vil ikke blande os i spørgsmål om nogen europæisk magts nu eksisterende kolonier eller besiddelser''" (på den vestlige halvdel af kloden). Det er disse positive og negative principper, som samlet udgør den oprindelige såkaldte Monroe-doktrin. Den afviste europæisk intervention i selvstændige amerikanske staters politiske anliggender og erklærede de amerikanske kontinenter at være optagne af til hinanden grænsende stater, som ikke gav plads for fremtidig europæisk kolonisation, samt bekræftede i øvrigt det allerede af Washington opstillede grundprincip, at De Forenede Stater ikke ville blande sig i Europas politik. Nogen formelig beskyttelsespligt for andre amerikanske republikker iklædte De Forenede Stater sig ikke, og alle europæiske da værende besiddelser i Amerika anerkendtes formeligt. === Siden udformningen === Senere blev imidlertid denne "Monroe-doktrin", resultatet af Adams’ og Cannings politik, tid efter anden udvidet og omformet således, at den i populær amerikansk opfattelse havde indebåret forbud mod enhver europæisk territorieerhvervelse på den vestlige halvklode eller rent ud krav om dettes frigørelse fra enhver form for europæisk kontrol eller ret til indblanding i amerikanske anliggender; den var "vokset i magt med den amerikanske nation", således dens tillempning ved kanalanlæggelsen mellem de to oceaner, jævnfør [[Clayton-Bulwer-aftalen]] ([[:en:Clayton–Bulwer Treaty|en]]) og [[Panama-kanalen]]. Den påberåbtes mod den franske intervention i [[Mexico]] i 1860-erne og blev gang på gang anført mod europæiske magters ret til at annektere eller på anden måde underlægge sig selv øer i de amerikanske kontinenters nærhed fx [[Cuba]], [[Hawaii]], Den [[Dominikanske Republik]] på [[Haiti]]. Præsident [[Ulysses S. Grant|Grant]] udtalte i 1870 som bekræftelse af Monroe-doktrinen "''den lige så vigtige grundsats, at herefter skal intet territorium på dette kontinent betragtes som muligt at overgå i en europæisk magts eje''". I tilslutning hertil blandede De Forenede Stater sig i 1895 med Cleveland som præsident og Olney som udenrigsminister i en grænsestrid mellem [[Britisk Guyana]] og Venezuela, idet Cleveland i et budskab foreslog grænsens fastlæggelse ved en kommission under trussel om krig, hvis dennes afgørelse ikke blev respekteret. Lord Salisbury nægtede da Monroe-doktrinens tillempelse i det da foreliggende tilfælde lige som dens folkeretlige gyldighed, men til sidst medgav den engelske regering dog – formelt uden hensyn til Monroe-doktrinen – grænsestridens afgørelse ved dom. Af præsident [[Theodore Roosevelt|Roosevelt]] påberåbtes den (og udlagdes i et budskab til kongressen) i forbindelse med [[Venezuela]]s konflikt 1903 med flere europæiske stater vedrørende overgreb mod deres undersåtter, idet De Forenede Staters regering protesterede mod enhver vedvarende besættelse eller okkupation af venezuelansk territorium. Den påkaldtes også i 1912 af det amerikanske senat ved de indskrænkninger, denne tog vedrørende den i 1911 afsluttede, men netop til følge af disse forbehold ikke ratificerede engelsk-amerikanske forligskommissionstraktat. Foruden ved skærpelsen af bestemmelserne mod europæisk intervention optrådte De Forenede Stater ved flere lejligheder i begyndelsen af det 20. århundrede aktivt i spørgsmål om ikke direkte amerikanske anliggender, hvor doktrinens rækkevidde var svækket. Således kunne tidvis De Forenede Staters [[Protektionisme|protektionistiske]] toldpolitik betegnes som "en økonomisk Monroedoktrin". En slags sydamerikansk parallel havde Monroe-doktrinen i den såkaldte [[Drago-doktrinen|Drago-doktrin]] ([[:en:Drago Doctrine|en]]), et af den argentinske udenrigsminister [[Luis María Drago]] i 1903 i en note formuleret princip, ifølge hvilket udeblevet regulering af statsgælden aldrig skulle kunne foranledige væbnet intervention, end mindre okkupation af nogen amerikansk stats territorium fra europæiske magters side. De Forenede Stater var imidlertid ikke for sit vedkommende gået med til en sådan udvidelse af Monroe-doktrinen. == Litteratur == * Leonard Axel Lawson. ''The Relation of British Policy to the Declaration of the Monroe Doctrine''. New York: Columbia University, 1922. {{en sprog}} * Frederick Merk. ''The Monroe Doctrine and American Expansionism, 1843-1849''. New York: Knopf, 1966. {{en sprog}} * Dexter Perkins. ''The Monroe Doctrine, 1823-1826''. 3 voll., 1927. {{en sprog}} * [[Nico Perrone]]. ''Il manifesto dell'imperialismo americano nelle borse di Londra e Parigi''. I ''Belfagor'' (revy): 1977, 3. {{it sprog}} * Joel S. Poetker. ''The Monroe Doctrine''. Columbus, Ohio: Charles E. Merrill Books, 1967. {{en sprog}} == Eksterne henvisninger == * [https://runeberg.org/nfbr/0501.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 18 (1913); sp. 950-952; opslag: Monroe-doktrinen] * [http://1.scds.org/resources/US-History/1904_Theodore%20Roosevelt,%20Corollary%20to%20the%20Monroe%20Doctrine.pdf 1904: Theodore Roosevelt: "Corollary" to the Monroe Doctrine (''U.S. History Resources'')] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140407100413/http://1.scds.org/resources/US-History/1904_Theodore%20Roosevelt,%20Corollary%20to%20the%20Monroe%20Doctrine.pdf |date= 7. april 2014 }} * [http://emlab.berkeley.edu/users/webfac/olney/e211_fa03/e211-mitchener.pdf Kris James Mitchener and Marc Weidenmier: "Empire, Public Goods, and the Roosevelt Corollary" (2003)] {{US-histstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Politiske doktriner]] mg0f80tz2qp9ttnsuq69na62ulb6566 Guernica 0 56348 11751826 11509149 2024-04-26T07:24:50Z JayPeque 42637 wikitext text/x-wiki [[Fil:Bizkaia municipalities Gernika.PNG|thumb|Guernicas placering i provinsen [[Vizcaya]]]] '''Guernica''' (dansk<ref name=":1">{{Cite web|url=https://denstoredanske.lex.dk/Guernica_-_by_i_Spanien|title=Guernica – by i Spanien {{!}} lex.dk – Den Store Danske|last=Henrik Skov Kristensen og Peter Kühn-Nielsen|website=Den Store Danske|access-date=2023-07-01|url-status=live}}</ref> og [[spansk (sprog)|spansk]]) eller '''Gernika''' ([[baskisk (sprog)|baskisk]] og officielt<ref name=":1" />) (udtales ''<nowiki/>'Guernica'' med tryk på første stavelse på dansk;<ref name=":0">{{Cite web|url=https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogbrevet-dr/sprogbrev-nr-19/fremmede-navne|title=Fremmede navne — sproget.dk|last=Erik Hansen|date=maj 1987|website=Sprogbrevet|access-date=2023-07-01|url-status=live}}</ref> ''Guer'nica'' med tryk på anden stavelse på spansk og baskisk<ref name=":0" />) er en by i den [[Spanien|spanske]] del af [[Baskerlandet (region)|Baskerlandet]] i provinsen [[Vizcaya]], omkring 20 km nordøst for [[Bilbao]]. Der var ca. 15.000 indbyggere i 2002.<ref name=":1" /> Guernica er en gammel by, som er historisk vigtig. Spanske konger har svoret at respektere særlige love for Vizcaya i byen, og der er afholdt baskiske folkeforsamlinger i byen under en [[eg]] (træet døde i [[2004]]). Byen har dermed fået en særlig symbolsk betydning for tilhængere af baskisk selvstyre. Guernica er også kendt for en tragisk begivenhed i den [[Spanske borgerkrig]]. Byen, som kun eller hovedsageligt havde civile borgere, blev [[26. april]] [[1937]] bombet af [[Tyskland|tyske]] fly fra [[Legion Condor]] og nærmest jævnet med jorden for at støtte [[Francisco Franco|Franco]]. Ifølge den baskiske regering blev 1.654 mennesker dræbt og 889 såret.<ref>Antony Beevor: "Den spanske borgerkrig 1936-1939", Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 268</ref> Nyere forskning er kommet frem til at mellem 200 og 300 personer omkom,<ref>Vicente Talón: "Memoria de la guerra de Euzkadi de 1936", Barcelona, 1988, s. 34-35</ref><ref>Santiago de Pablo, [https://www.jstor.org/stable/41325206 "La guerra civil en el País Vasco: ¿un conflicto diferente?"], Ayer No. 50, La Guerra Civil (2003), pp. 115-141</ref> mens [[Den Store Danske Encyklopædi|Den Store Danske]] angiver ca. 750 dræbte.<ref name=":1" /> Det var første gang en civil by blev totalt ødelagt ved bombning i en krig. Handlingen skabte stor vrede og gav anledning til [[Pablo Picasso]]s berømte maleri ''[[Guernica (maleri)|Guernica]]'', som symboliserer krigens rædsler. {{Commonskat|Gernika-Lumo}} ==Referencer== {{reflist}} {{coord wd|type=city}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Byer i Regionen Baskerlandet]] 3pb0lz1s1y7919wz3cny5nffnsylfqu Wikipedia:Wikiblomster 4 59174 11751693 11749620 2024-04-25T21:05:56Z Brandsen 3884 En meget officiel død wikitext text/x-wiki {{Humor}} {{Genvej|WP:WB}} Det sker forholdsvis sjældent at vi kløjs i formuleringerne - heldigvis findes der forhåndsvisning, så de fleste fejl sorteres fra. Men en gang imellem smutter det og enkelte af disse sprogblomster - '''Wikiblomster''' - er bare for sjove til at forsvinde i glemslen efter en fejlredigering. Vi vil forsøge at samle eksempler sammen på denne side, da vi jo kun har det sjov vi selv laver :-) (Se også: [[Wikipedia:Dårlige vittigheder og/eller andet slettet nonsens]] for hærværk med humoristisk indhold). Se også [[Wikipedia:Wikiblomster/Arkiv1|arkivet]]. == Links == En anonym ikke-dansktalende bruger lavede en maskinel, komplet uforståelig oversættelse af [[Lisa Gerrard]]. Blandt andet blev ''External links'' blev til ''Ekstern golfbane''! Egentlig sødt :-) [[Bruger:Danielle|-- Danielle]] 16. feb 2008, 11:04 (CET) == Som en anden Aarhus Fremad == Sad og så på tilfældige artikler og faldt så over artiklen om [[Yeovil Town F.C.]]. Her var en efter min mening meget spøjs linie ''"Klubbern er i de seneste år, som en anden Aarhus Fremad, rykket op"'' --[[Bruger:Rasmusbudde|Rasmusbudde]] 1. mar 2008, 23:10 (CET) == Dyre rejer == Fra [http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_historie_%281660-1814%29&curid=188400&diff=2038373&oldid=2036628 Danmarks historie (1660-1814)]: "Det største problem ved at gøre dette var dog, at det som regel kun var på længere udenlandsrejser, man fik den undervisning i [[jura]] og statslære, som var nødvendig for at bestride hvervene og disse rejer var det kun adelige, der havde råd til.". --[[Bruger:C.Thure|C.Thure]] 4. apr 2008, 13:07 (CEST) == Nordirsk opbagt sovs == Fra første udgave af [[Konflikten i Nordirland]]: "I [[1918]] var opbagningen til Sinn Féin så stor at de fik 70 % af stemmerne i de katolske dele af Irland."--[[Bruger:Gjensen|Gjensen]] 4. apr 2008, 14:19 (CEST) == Sikken et våben ... == Fra en tidligere udgave af [[Danmarks historie (1660-1814)]]: "Omkring nytår [[1713]] oversked Stenbocks tropper grænsen til Holsten..." --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 6. apr 2008, 22:06 (CEST) == Det forklarer jo alt == Fra artiklen om jernalderkongen [[Chlochilaicus]]: "''Endelsen -us er bare en endelse.''" Nå, ja men så... --[[Bruger:Thathánka Íyotake|Thathánka Íyotake]] 1. jul 2008, 02:43 (CEST) == Det langsomste fald nogensinde? == I en tidligere udgave af [[Kap Verde]] forekom følgende sætning i historien (det kan tilføjes, at udgangspunktet for "styrtet" er 1975): "''I Kap Verde styrtede PAICV (associeret med PAIGC) helt frem til det i 1991 blev afholdt valg som resulterede i regeringsskifte.''" == Irriterende Banjo == En Irriteret bidragsyder tilføjede dette til artiklen om [[Banjo]]en: Banjoen er svært uudholdeligt i små og store mængder, den skingre tone banjoen frembringer kan foresage voldsom aggression. == Sammensat sport == Fra artiklen [[AaB Ishockey]]: AaB Ishockey er en del af AaB-koncernen, der også driver professionelle hold i fodboldhåndbold. Hvordan spilles så det?? --[[Bruger:Rasmusbyg|Rasmusbyg]] 4. aug 2008, 15:46 (CEST) == Stadion der gik tilbage i tiden == Fra artiklen [[Qinhuangdao Olympic Sports Centre Stadium]]: "Konstruktionen blev påbegyndt i maj 2008, og bygningsværket stod færdigt den 30. juli 2004." Det var da godt det noget at blive færdig til OL. --[[Bruger:M|M]] 8. aug 2008, 23:37 (CEST) == Stakkels kategorier! == Den evigt tilbagevendende diskussion om nationaliteter i kategorinavne, kan faktisk løses meget nemt. Som en garvet bruger gjorde opmærksom på: ''.. vi har allerede ganske bange kategorier i formen X i/fra Y-land..''. Det kan vi jo ikke have. Lad os vælge Y'ske X'ere :-) [[Bruger:Danielle|-- Danielle]] 27. aug 2008, 15:35 (CEST) == Lille sikkerhedszone == I artiklen [[Air Force One]] Der bliver typisk af sikkerhedshensyn lukket for anden trafik i lufthavnen omkring ankomst og afgang af Air Force One, og i USA er der en permanent [[no-fly-zone]] på 25 [[nm]] omkring præsidenten (og hans fly). nm kunne i skrevne tid ifølge [[nm]] betyde newtonmeter som er enheden for drejningsmoment eller nanometer som er en enhed på 10<sup>-9</sup>meter. Altså må vi snakke om en no fly-zone på 0,000025mm. nm kan dog bruges om sømil men er ikke bredt anerkendt --[[Bruger:Jan Friberg|Jan Friberg]] 12. dec 2008, 01:24 (CET) == Gendannelse af hærværk == Vores egen {{vis|husk test}} indeholdt følgende vrøvl: "Når du gendanner hærværk, så ..." [http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:Husk_test&oldid=2467439]. Meningen er vel ikke, at vi skal opfordre til, at gendanne hærværk men gendanne EFTER hærværk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] 22. dec 2008, 19:37 (CET) == At døbe eller dø == At der er væsentlig forskel på at døbe og dø turde være indlysende. Alligevel lykkedes det undertegnede ved en opdatering af artiklen [[HUR Trafik]]‎ at give et navneskift en noget anden mening i kommentarfeltet: "''Opdateret efter pendulbussernes omdødning til ekspresbusser''". --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] 12. jan 2009, 12:51 (CET) == Når der meldes rent ud ... == For gruppen [[The Johanssons]] var der en kort overgang en henvisning til "bandens hjemmeside" ([http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=The_Johanssons&oldid=2845346]). --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 13. feb 2009, 23:27 (CET) == Det var godt nok mange == "Chile har en befolkning på ca 16.800.000 millioner mennesker." står der et kort øjeblik endnu på [[Chile]]. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 12. mar 2009, 00:05 (CET) == Hvem er hun opkaldt efter? == I artiklen om [[Franklin Delano Roosevelt]]s ældste barn [[Anna E. Roosevelt Halstead]] står der: Hun blev opkaldt efter min mor og bedstemor Anna Roosevelt. Troede ikke man måtte skrive om sin familie;) == En ny biologisk familie? == Ifølge [[Evolution (biologi)]]: "Hest og æsel kan godt få afkom med hinanden, et såkaldt mulddyr". Mulddyrene må være en interessant dyrefamilie med så forskellige medlemmer som regnorme, bænkebidere og muldvarpe. Jeg har ikke fundet kilder til, om havedyrkere og landmænd også henregnes til den. --[[Bruger:Sir48|Sir48 (Thyge)]] 18. apr 2009, 13:11 (CEST) == Hvis kilderne formelt set er ok, må de vel godt være lidt fugtige?! == Fundet på historikken for [[Thomas Bredsdorff]]: :6. maj 2009, 23:28 Dbcsat (diskussion | bidrag | bloker) m (3.692 bytes) (''→Kilder: ret klamme'') --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 9. maj 2009, 11:53 (CEST) == Specielt våben == Fra siden om [[Instrumentalis]]: "''...til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med fuglen").''" <br/>Vi må bare håbe, at hverken fugl eller offer kom til skade. --René Christensen 9. maj 2009, 10:39 (CEST) ==Aktivistisk gratisavis== Fra artiklen [[24timer]]: "''Ved fusionen overtog ''24timer''s hidtidige ejere, [[JP/Politikens Hus]], 24,5% af aktionerne i MetroXpress.''" Gad vide, om det så bliver til 24 og en halv aktion årligt? ;-) --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] 3. jun 2009, 23:29 (CEST) ==Sommer-vand-land== ''Djurs Sommerland er en [[forlystelsespark]] beliggende 3 km. nord for [[Nimtofte]] på [[Djursland]]; 23 km. øst for [[Grenaa]].'' - Sådan har der stået i tre år på artiklen om [[Djurs Sommerland]]. Hovsa! Underligt at jeg ikke fik våde fødder sidst jeg var der.--[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] 20. jun 2009, 22:52 (CEST) ==Pas på, læger!== I artiklen om [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes homopriser]] kunne man indtil for nylig læse, at Jens Rohde modtog prisen som årets politiker i 2003, fordi han "(...) stemte ja til et lovforslag, der gav lesbiske og enliges ret til kunstig befrugtning af læger". Patientens magt over lægestanden synes at være nået til et urimeligt stadie. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] 13. jul 2009, 00:42 (CEST) == Uopdyrket forretningsområde == En anonym bruger tilføjede i [[Daniel Agger]] om hans fætter Nikolaj: "(men fortiden er udlejet til SønderjyskE)". Er der virkelig økonomi i det? :-) --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 4. nov 2009, 23:09 (CET) == Fysisk skizofreni? == I artiklen om [[Alien hand-syndrom]] stod der: "''...[Alien hand-syndrom] er en usædvanlig neurologisk lidelse i hvilken en af patientens hænder (eller andre legemer) lader til at påtage dets egen kontrol...''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 14. dec 2009, 09:57 (CET) == Gågaden er formodentlig endnu mindre?! == I [[gågade]] indsatte en bruger følgende sætning: "Den mindste gågade i Danmark findes i Skjern, som ikke er længere end 60 meter." --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 23. jan 2010, 00:09 (CET) ==Wikipedia:Wikiblomster/2.kanana ekspedition== Denne artikel om den [[Wikipedia:Wikiblomster/2.kanana ekspedition|2.kanana ekspedition]] er måske ikke den mest originale eller morsomme af wikiblomsterne, men IMO er der lagt så meget arbejde i den, så den fortjener en form for efterliv på denne side. --[[Bruger:Ktp72|Ktp72]] 3. feb 2010, 09:45 (CET) :Øh, er det ikke bare en kopi af den rigtige artikel, med en lille tilføjelse om Palle Pirat i billedteksten? Jeg har dog ikke læst den grundigt igennem. [[Bruger:Knud Winckelmann|Knud Winckelmann]] 3. feb 2010, 09:50 (CET) ::Der er mere i det følgende afsnit. --[[Bruger:Ktp72|Ktp72]] 3. feb 2010, 09:53 (CET) :::Jeg kan se et "herre koldt" og antallet af deltagere. Kan nogen skære det ud i pap for mig, hvis der er flere guldkorn? [[Bruger:Knud Winckelmann|Knud Winckelmann]] 3. feb 2010, 10:00 (CET) ::::Ok, så fandt jeg det. Jeg giver lige brugeren en lille advarsel. [[Bruger:Knud Winckelmann|Knud Winckelmann]] 3. feb 2010, 10:03 (CET) == Hvad er egentlig "adskillelige skud"? == Fra [[Rasputin]]: "Rasputin blev myrdet ved et attentat i 1916, efter adskillelige skud, i ryggen." Jeg justerede lige lidt ... --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 10. feb 2010, 16:50 (CET) == Modsat det bulede, de har i udlandet == I artiklen om [[Vejle Fjord]] kunne ses: "Fjorden er på nær de sidste 5 km. ind mod Vejle 10-15 m; det sidste stykke er vandet fladt, og der er etableret en sejlrende." Spøjs opførsel havvandet har i Vejle... --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 25. jun 2010, 23:49 (CEST) == Jernholdige fødevarer? == I [[Den gode, den onde og den grusomme]] omtales "en mystisk enlig revolvermad" - den ligger nok tungt i maven. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 8. jul 2010, 08:40 (CEST) == Farlige medarbejdere == [[Deportation]]er er normalt ikke et emne man skal spøge med, men artiklen herom har alligevel fået et ufrivilligt komisk indslag: "''... i USA blev japansk-amerikanere deporteret, da de blev ansat som en sikkerhedsrisiko.''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] 8. jul 2010, 14:58 (CEST) == Samle eller dele == [[Wikipedia:Sletningsforslag/Medlemmer af Dúné|Et sammenskrivningsforslag]] om nogle artikler om bandmedlemmer blev af en bruger kommenteret bl.a. således: "''Jeg synes ikke der er belæg for, at dele dem op i én enkelt artikel''" Næh, det ville nok også blive lidt svært... --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] 8. jul 2010, 14:58 (CEST) == Klog beslutning == I [[Daryl Hannah]]-artiklen er der indføjet en kommentar, der lyder som følger: ''"På engelsk wiki står der, at hun er født i 1960, men imdb.com og flere andre kilder siger 1960, så det holder jeg mig til" ''. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 7. okt 2010, 12:40 (CEST) == Hvilken halvdel? == I artiklern om [[Demi Lovato]] stod der: ''Hun har en storesøster, Dallas, og en halv lillesøster...''. Gad vide hvilken del der mangler? [[Bruger:Danielle|-- Danielle]] 18. okt 2010, 10:04 (CEST) == Interne problemer i Venstre? == I artiklen om [[Karen Ellemann]] stod der (før min rettelse): "''(..) det gik op for hende at importen allerede var godkendt af hendes forgænger og politiske parti fælde, Troels Lund Poulsen.''" --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 27. nov 2010, 22:24 (CET) == Mon han også var god til at tage den af? == I artiklen om [[Amerikansk fodbold|fodboldspilleren]] [[Brett Favre]] kunne man læse: "'''''Brett Lorenzo Favre''' [...] regnes af mange eksperter som blandt de bedste til nogensinde at iføre sig en amerikansk fodbold-uniform.''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 3. jan 2011, 00:42 (CET) == Hvor ligger så Risskov? == Fra artiklen om [[Henrik M. Jacobsen]]: "Henrik Jacobsen stammer oprindeligt fra Østjylland, men bor nu i Risskov." --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 13. jan 2011, 08:25 (CET) == Hvordan spiller de andre så? == I artiklen om [[Dallas Cowboys]] fandtes et billede af en fodboldspiller, der var indsat for at vise uniformens sammensætning. Billedteksten proklamerede at "''Cowboys spiller i uniform''". --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 22. jan 2011, 19:58 (CET) == Destruktiv løfteanordning == I artiklen om [[Capua-benet]] kunne man læse. "''Benet [...] blev opbevaret i [[Royal College of Surgeons]] i London, men ødelagdes under et liftangreb under [[anden verdenskrig]].''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 17. feb 2011, 01:08 (CET) == Forkølet insekt == En anonym bruger har i [[Hermione Granger]] ændret billearten fra "vandbille" til: "''I slutningen af bogen fanger hun [[Rita Rivejern]] i hendes [[animagus]]form, som er en snuebille.''" Vi må håbe, at Rita ikke bliver syg. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 10. mar 2011, 13:37 (CET) == Fordækt omgang med fjerkræ? == I artiklen om [[Frederick William Franz]] kunne man læse at "'''''Frederick William Franz''' [...] var den fjerede præsident af [[Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab]]...''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 19. jul 2011, 00:55 (CEST) == Jeg tror jeg snupper en svelle == Artiklen om begrebet [[Railtracking]] om at bevæge sig på nedlagte jernbaner bød på denne interessante oplysning: "''På nogle strækninger i nogle lande er det, herunder Danmark, tilladt at begave sig på nedlagte spor.''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] 19. jul 2011, 15:20 (CEST) == Kortspilleres udenlandshandel med store beholdere? == I artiklen om [[Dansk Skat Union]] kunne man læse at "'''''Dansk Skat Union''' er en [[tankeksport]]sforening...''" Man kan undre sig over, hvorledes udenlandshandel indgår i reglerne for spillet? --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 19. aug 2011, 01:06 (CEST) == Mon den er magisk? == Artiklen om [[Væselord]] påstod at den almindelige [[væsel]] besidder noget utrolige evner: "''En væsel kan tømme et fugleæg for indhold uden at ødelægge skallen.''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 4. sep 2011, 21:12 (CEST) == Så forstår man jo godt problemerne == I en nyoprettet artikel om fodboldspilleren [[André Santos]] stod der (inden mit indgreb): "''Hovedårsagen til skaderne, har været hans meget "svage" ben, som af en eller anden mærkelig årsag er porrer.''" Spændende billeder, der kan danne sig i éns hoved... --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 26. nov 2011, 23:04 (CET) == Lidt af en mundfuld == I artiklen [[Efterårsmorgen ved Sortedamssøen]] stod der inden min redigering, at det 33 × 45 cm store maleri "... er udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek i København og indtaget i kulturkanonen." Hvordan man både kan indtage og udstille melder historien intet om. Tilbage er vist blot at ønske velbekomme. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 18. mar 2012, 06:52 (CET) == Endnu en stor mundfuld == Også i krig er der brug for forplejning. Men det der diskes op med i artiklen [[USS West Virginia (1921)]] må nok betegnes som lidt udover det sædvanlige: "''U.S.S WEST VIRGINA var et krigskib som blev sunket under japans angreb på pearl harbor.''" Hvem der indtog dette "måltid" melder historien dog ikke noget om. --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 19. jun 2012, 10:33 (CEST) == Pekuniært motiv == Om maleren [[Caspar David Friedrich]] hed det (inden min ændring), at "hans venner, konto og folk i byen optræder ofte i hans kunst". At der også kan snige sig ufrivilligt morsomme brudstykker ind i ellers gode artikler, er dette vel et eksempel på (den var nemlig inden rettelsen foreslået som GA). --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 3. aug 2012, 21:54 (CEST) == Langt til Frederiksberg == Cykelløbet [[Post Danmark Rundt 2013]] tegner til at blive det mest langvarige af slagsen, hvis man skal tro hvad der står i artiklen om det: "''Løbet er over seks etaper, og starter 31. august 2013 i Silkeborg, og slutter søndag den 4. august med opløb på Frederiksberg Allé på Frederiksberg i København.''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 20. jan 2013, 00:02 (CET) == Svend Estridsens S-tog == [[S-togs-stationer]] kan ikke bare bruges til at tage toget fra, de kan også fungere som [[tidsmaskine]]r ifølge listen, idet [[Ryparken Station]] ifølge denne hed "''Lyngbyvej: 1934-1072''". Det bemærkede Madseckert og rettede det med ordene: "''Rettede årstal for omdøbning af Ryparken fra 1072 til 1972. Går ud fra at de ikke kørte med S-tog i den tidlige middelalder.''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 20. jan 2013, 00:02 (CET) == Ministeriet for magi == {{harflertydig4|Denne artikel omhandler et fiktivt ministerium. For det virkelige ministerium, se [[Ministeriet for Ligestilling og Kirke|Kirkeministeriet]].}} Ovenstående blev indsat i artiklen [[Ministeriet for Magi]]. 23. januar 2012, men hurtigt fjernet igen af [[Bruger:Maunus|Maunus]]. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 13. mar 2013, 17:51 (CET) == Kat == Faldt over denne i artiklen om [[Kat]]ten. "Katte kan høre lyde, der er dybere og højere end mennesker kan høre. Det er fordi kattes naturlige bytte (ofte gnavere som mus) laver højfrekvente lyde, så kattes hørelse har udviklet sig til at lokalisere dem. Katte lugter også meget bedre end mennesker." Er det ikke en meget subjektiv holdning, at katte lugter bedre end mennesker? mvh [[Bruger:Tøndemageren|Tøndemageren]] ([[Brugerdiskussion:Tøndemageren|diskussion]]) 20. mar 2013, 13:25 (CET) == Hermafrodit == Skulle man tro den oprindelige version af artiklen om skuespiller(inden) [[Dorte Passer]], så er denne åbenbart født som [[hermafrodit]]: "''Dorte Passer ([[7. august]] [[1951]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]] og [[reklamefotograf]], [[søn]] af den berømte [[Dirch Passer]] og [[datter]] af [[Sigrid Horne-Rasmussen]].''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 21. maj 2013, 23:17 (CEST) == Ø på museum == På artiklen om [[Fænø]] omtales Hindsgavldolken, og efter dette hed det tidligere: "Dengang hørte Fænø under Hindsgavl-godset på Fyn, og kan i dag ses på Nationalmuseet i København." Af den øvrige artikel fremgik det dog, at øen fortsat ligger i [[Lillebælt]]. Det er jo nok dolken, der er på museum, hvilket jeg har fået skrevet ind. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 14. jan 2014, 11:13 (CET) == Hvornår Danmark blev opfundet == Fra en IP-adresse blev følgende oprettet under en lidt misvisende titel: "De første mennesker på jorden er adam og eva de var nøjne og kunne lide hinanden, det der skte var at adam var den første menneske på jorden og var elt alene og ensom så gud opfundet os eva så adam ikke var alene og ensom i verden også blev de forælsket og fik børn og sådan gik verden vider og vider med at få børn også sådan blev verden og alle de mennesker på jorden opfundet." - [[Bruger:Kaare|Kåre Thor Olsen (Kaare)]] ([[Brugerdiskussion:Kaare|diskussion]]) 13. maj 2014, 21:23 (CEST) == Bum! == I sommeren 2012 stod jernbanen klar med nye tog af typen Lint 41, renoverede trinbrætter, signaler, bumovergange og rejsekortterminaler. ([[Varde-Nørre Nebel Jernbane]], version fra 14. mar 2014, 14:27) [[Bruger:Beethoven|Beethoven]] ([[Brugerdiskussion:Beethoven|diskussion]]) 1. dec 2014, 13:14 (CET) == Rasende Frøken Klokken == Indtil november 2021 kunne man af [[Frøken Klokken]] læse, at: "...Frøken klokken var en dansk tidsangivelse formildet via telefon." Jeg forestiller mig en større medarbejderskare ansat udelukkende til at ringe ind til Frøkenen for at hviske rare, rosende ord i røret. --[[Bruger:Medic|Medic]] ([[Brugerdiskussion:Medic|diskussion]]) 30. nov. 2021, 16:54 (CET) == Wikipedianer reddet fra undergang == I [[Special:Diff/11749612|denne redigering]] blev [[Bruger:Brandsen]] reddet ud af flammerne :-). <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 22. apr. 2024, 19:20 (CEST) ==En meget officiel død== Man har i årevis kunnet læse i artiklen om den congolesiske politiker [[Moïse Tshombe]] (der er biografaktuel i den nye film om [[Dag Hammarskjöld]]), at han "døde officielt i Algeriet i 1969". Når man nu engang skal herfra, kan man jo bare håbe på, man også får en helt officiel død. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 25. apr. 2024, 23:05 (CEST) ---- Skulle nogen finde flere wikiblomster, er man meget velkommen til at indsætte dem ovenfor! ---- = Se også = *[[Wikipedia:Dårlige vittigheder og/eller andet slettet nonsens]] lrbc3a48jcpf88av6ywnji8lamifol1 11751695 11751693 2024-04-25T21:06:29Z Brandsen 3884 /* En meget officiel død */ væk nu :) wikitext text/x-wiki {{Humor}} {{Genvej|WP:WB}} Det sker forholdsvis sjældent at vi kløjs i formuleringerne - heldigvis findes der forhåndsvisning, så de fleste fejl sorteres fra. Men en gang imellem smutter det og enkelte af disse sprogblomster - '''Wikiblomster''' - er bare for sjove til at forsvinde i glemslen efter en fejlredigering. Vi vil forsøge at samle eksempler sammen på denne side, da vi jo kun har det sjov vi selv laver :-) (Se også: [[Wikipedia:Dårlige vittigheder og/eller andet slettet nonsens]] for hærværk med humoristisk indhold). Se også [[Wikipedia:Wikiblomster/Arkiv1|arkivet]]. == Links == En anonym ikke-dansktalende bruger lavede en maskinel, komplet uforståelig oversættelse af [[Lisa Gerrard]]. Blandt andet blev ''External links'' blev til ''Ekstern golfbane''! Egentlig sødt :-) [[Bruger:Danielle|-- Danielle]] 16. feb 2008, 11:04 (CET) == Som en anden Aarhus Fremad == Sad og så på tilfældige artikler og faldt så over artiklen om [[Yeovil Town F.C.]]. Her var en efter min mening meget spøjs linie ''"Klubbern er i de seneste år, som en anden Aarhus Fremad, rykket op"'' --[[Bruger:Rasmusbudde|Rasmusbudde]] 1. mar 2008, 23:10 (CET) == Dyre rejer == Fra [http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_historie_%281660-1814%29&curid=188400&diff=2038373&oldid=2036628 Danmarks historie (1660-1814)]: "Det største problem ved at gøre dette var dog, at det som regel kun var på længere udenlandsrejser, man fik den undervisning i [[jura]] og statslære, som var nødvendig for at bestride hvervene og disse rejer var det kun adelige, der havde råd til.". --[[Bruger:C.Thure|C.Thure]] 4. apr 2008, 13:07 (CEST) == Nordirsk opbagt sovs == Fra første udgave af [[Konflikten i Nordirland]]: "I [[1918]] var opbagningen til Sinn Féin så stor at de fik 70 % af stemmerne i de katolske dele af Irland."--[[Bruger:Gjensen|Gjensen]] 4. apr 2008, 14:19 (CEST) == Sikken et våben ... == Fra en tidligere udgave af [[Danmarks historie (1660-1814)]]: "Omkring nytår [[1713]] oversked Stenbocks tropper grænsen til Holsten..." --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 6. apr 2008, 22:06 (CEST) == Det forklarer jo alt == Fra artiklen om jernalderkongen [[Chlochilaicus]]: "''Endelsen -us er bare en endelse.''" Nå, ja men så... --[[Bruger:Thathánka Íyotake|Thathánka Íyotake]] 1. jul 2008, 02:43 (CEST) == Det langsomste fald nogensinde? == I en tidligere udgave af [[Kap Verde]] forekom følgende sætning i historien (det kan tilføjes, at udgangspunktet for "styrtet" er 1975): "''I Kap Verde styrtede PAICV (associeret med PAIGC) helt frem til det i 1991 blev afholdt valg som resulterede i regeringsskifte.''" == Irriterende Banjo == En Irriteret bidragsyder tilføjede dette til artiklen om [[Banjo]]en: Banjoen er svært uudholdeligt i små og store mængder, den skingre tone banjoen frembringer kan foresage voldsom aggression. == Sammensat sport == Fra artiklen [[AaB Ishockey]]: AaB Ishockey er en del af AaB-koncernen, der også driver professionelle hold i fodboldhåndbold. Hvordan spilles så det?? --[[Bruger:Rasmusbyg|Rasmusbyg]] 4. aug 2008, 15:46 (CEST) == Stadion der gik tilbage i tiden == Fra artiklen [[Qinhuangdao Olympic Sports Centre Stadium]]: "Konstruktionen blev påbegyndt i maj 2008, og bygningsværket stod færdigt den 30. juli 2004." Det var da godt det noget at blive færdig til OL. --[[Bruger:M|M]] 8. aug 2008, 23:37 (CEST) == Stakkels kategorier! == Den evigt tilbagevendende diskussion om nationaliteter i kategorinavne, kan faktisk løses meget nemt. Som en garvet bruger gjorde opmærksom på: ''.. vi har allerede ganske bange kategorier i formen X i/fra Y-land..''. Det kan vi jo ikke have. Lad os vælge Y'ske X'ere :-) [[Bruger:Danielle|-- Danielle]] 27. aug 2008, 15:35 (CEST) == Lille sikkerhedszone == I artiklen [[Air Force One]] Der bliver typisk af sikkerhedshensyn lukket for anden trafik i lufthavnen omkring ankomst og afgang af Air Force One, og i USA er der en permanent [[no-fly-zone]] på 25 [[nm]] omkring præsidenten (og hans fly). nm kunne i skrevne tid ifølge [[nm]] betyde newtonmeter som er enheden for drejningsmoment eller nanometer som er en enhed på 10<sup>-9</sup>meter. Altså må vi snakke om en no fly-zone på 0,000025mm. nm kan dog bruges om sømil men er ikke bredt anerkendt --[[Bruger:Jan Friberg|Jan Friberg]] 12. dec 2008, 01:24 (CET) == Gendannelse af hærværk == Vores egen {{vis|husk test}} indeholdt følgende vrøvl: "Når du gendanner hærværk, så ..." [http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:Husk_test&oldid=2467439]. Meningen er vel ikke, at vi skal opfordre til, at gendanne hærværk men gendanne EFTER hærværk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] 22. dec 2008, 19:37 (CET) == At døbe eller dø == At der er væsentlig forskel på at døbe og dø turde være indlysende. Alligevel lykkedes det undertegnede ved en opdatering af artiklen [[HUR Trafik]]‎ at give et navneskift en noget anden mening i kommentarfeltet: "''Opdateret efter pendulbussernes omdødning til ekspresbusser''". --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] 12. jan 2009, 12:51 (CET) == Når der meldes rent ud ... == For gruppen [[The Johanssons]] var der en kort overgang en henvisning til "bandens hjemmeside" ([http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=The_Johanssons&oldid=2845346]). --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 13. feb 2009, 23:27 (CET) == Det var godt nok mange == "Chile har en befolkning på ca 16.800.000 millioner mennesker." står der et kort øjeblik endnu på [[Chile]]. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 12. mar 2009, 00:05 (CET) == Hvem er hun opkaldt efter? == I artiklen om [[Franklin Delano Roosevelt]]s ældste barn [[Anna E. Roosevelt Halstead]] står der: Hun blev opkaldt efter min mor og bedstemor Anna Roosevelt. Troede ikke man måtte skrive om sin familie;) == En ny biologisk familie? == Ifølge [[Evolution (biologi)]]: "Hest og æsel kan godt få afkom med hinanden, et såkaldt mulddyr". Mulddyrene må være en interessant dyrefamilie med så forskellige medlemmer som regnorme, bænkebidere og muldvarpe. Jeg har ikke fundet kilder til, om havedyrkere og landmænd også henregnes til den. --[[Bruger:Sir48|Sir48 (Thyge)]] 18. apr 2009, 13:11 (CEST) == Hvis kilderne formelt set er ok, må de vel godt være lidt fugtige?! == Fundet på historikken for [[Thomas Bredsdorff]]: :6. maj 2009, 23:28 Dbcsat (diskussion | bidrag | bloker) m (3.692 bytes) (''→Kilder: ret klamme'') --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 9. maj 2009, 11:53 (CEST) == Specielt våben == Fra siden om [[Instrumentalis]]: "''...til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med fuglen").''" <br/>Vi må bare håbe, at hverken fugl eller offer kom til skade. --René Christensen 9. maj 2009, 10:39 (CEST) ==Aktivistisk gratisavis== Fra artiklen [[24timer]]: "''Ved fusionen overtog ''24timer''s hidtidige ejere, [[JP/Politikens Hus]], 24,5% af aktionerne i MetroXpress.''" Gad vide, om det så bliver til 24 og en halv aktion årligt? ;-) --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] 3. jun 2009, 23:29 (CEST) ==Sommer-vand-land== ''Djurs Sommerland er en [[forlystelsespark]] beliggende 3 km. nord for [[Nimtofte]] på [[Djursland]]; 23 km. øst for [[Grenaa]].'' - Sådan har der stået i tre år på artiklen om [[Djurs Sommerland]]. Hovsa! Underligt at jeg ikke fik våde fødder sidst jeg var der.--[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] 20. jun 2009, 22:52 (CEST) ==Pas på, læger!== I artiklen om [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes homopriser]] kunne man indtil for nylig læse, at Jens Rohde modtog prisen som årets politiker i 2003, fordi han "(...) stemte ja til et lovforslag, der gav lesbiske og enliges ret til kunstig befrugtning af læger". Patientens magt over lægestanden synes at være nået til et urimeligt stadie. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] 13. jul 2009, 00:42 (CEST) == Uopdyrket forretningsområde == En anonym bruger tilføjede i [[Daniel Agger]] om hans fætter Nikolaj: "(men fortiden er udlejet til SønderjyskE)". Er der virkelig økonomi i det? :-) --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 4. nov 2009, 23:09 (CET) == Fysisk skizofreni? == I artiklen om [[Alien hand-syndrom]] stod der: "''...[Alien hand-syndrom] er en usædvanlig neurologisk lidelse i hvilken en af patientens hænder (eller andre legemer) lader til at påtage dets egen kontrol...''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 14. dec 2009, 09:57 (CET) == Gågaden er formodentlig endnu mindre?! == I [[gågade]] indsatte en bruger følgende sætning: "Den mindste gågade i Danmark findes i Skjern, som ikke er længere end 60 meter." --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 23. jan 2010, 00:09 (CET) ==Wikipedia:Wikiblomster/2.kanana ekspedition== Denne artikel om den [[Wikipedia:Wikiblomster/2.kanana ekspedition|2.kanana ekspedition]] er måske ikke den mest originale eller morsomme af wikiblomsterne, men IMO er der lagt så meget arbejde i den, så den fortjener en form for efterliv på denne side. --[[Bruger:Ktp72|Ktp72]] 3. feb 2010, 09:45 (CET) :Øh, er det ikke bare en kopi af den rigtige artikel, med en lille tilføjelse om Palle Pirat i billedteksten? Jeg har dog ikke læst den grundigt igennem. [[Bruger:Knud Winckelmann|Knud Winckelmann]] 3. feb 2010, 09:50 (CET) ::Der er mere i det følgende afsnit. --[[Bruger:Ktp72|Ktp72]] 3. feb 2010, 09:53 (CET) :::Jeg kan se et "herre koldt" og antallet af deltagere. Kan nogen skære det ud i pap for mig, hvis der er flere guldkorn? [[Bruger:Knud Winckelmann|Knud Winckelmann]] 3. feb 2010, 10:00 (CET) ::::Ok, så fandt jeg det. Jeg giver lige brugeren en lille advarsel. [[Bruger:Knud Winckelmann|Knud Winckelmann]] 3. feb 2010, 10:03 (CET) == Hvad er egentlig "adskillelige skud"? == Fra [[Rasputin]]: "Rasputin blev myrdet ved et attentat i 1916, efter adskillelige skud, i ryggen." Jeg justerede lige lidt ... --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 10. feb 2010, 16:50 (CET) == Modsat det bulede, de har i udlandet == I artiklen om [[Vejle Fjord]] kunne ses: "Fjorden er på nær de sidste 5 km. ind mod Vejle 10-15 m; det sidste stykke er vandet fladt, og der er etableret en sejlrende." Spøjs opførsel havvandet har i Vejle... --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 25. jun 2010, 23:49 (CEST) == Jernholdige fødevarer? == I [[Den gode, den onde og den grusomme]] omtales "en mystisk enlig revolvermad" - den ligger nok tungt i maven. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 8. jul 2010, 08:40 (CEST) == Farlige medarbejdere == [[Deportation]]er er normalt ikke et emne man skal spøge med, men artiklen herom har alligevel fået et ufrivilligt komisk indslag: "''... i USA blev japansk-amerikanere deporteret, da de blev ansat som en sikkerhedsrisiko.''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] 8. jul 2010, 14:58 (CEST) == Samle eller dele == [[Wikipedia:Sletningsforslag/Medlemmer af Dúné|Et sammenskrivningsforslag]] om nogle artikler om bandmedlemmer blev af en bruger kommenteret bl.a. således: "''Jeg synes ikke der er belæg for, at dele dem op i én enkelt artikel''" Næh, det ville nok også blive lidt svært... --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] 8. jul 2010, 14:58 (CEST) == Klog beslutning == I [[Daryl Hannah]]-artiklen er der indføjet en kommentar, der lyder som følger: ''"På engelsk wiki står der, at hun er født i 1960, men imdb.com og flere andre kilder siger 1960, så det holder jeg mig til" ''. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 7. okt 2010, 12:40 (CEST) == Hvilken halvdel? == I artiklern om [[Demi Lovato]] stod der: ''Hun har en storesøster, Dallas, og en halv lillesøster...''. Gad vide hvilken del der mangler? [[Bruger:Danielle|-- Danielle]] 18. okt 2010, 10:04 (CEST) == Interne problemer i Venstre? == I artiklen om [[Karen Ellemann]] stod der (før min rettelse): "''(..) det gik op for hende at importen allerede var godkendt af hendes forgænger og politiske parti fælde, Troels Lund Poulsen.''" --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 27. nov 2010, 22:24 (CET) == Mon han også var god til at tage den af? == I artiklen om [[Amerikansk fodbold|fodboldspilleren]] [[Brett Favre]] kunne man læse: "'''''Brett Lorenzo Favre''' [...] regnes af mange eksperter som blandt de bedste til nogensinde at iføre sig en amerikansk fodbold-uniform.''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 3. jan 2011, 00:42 (CET) == Hvor ligger så Risskov? == Fra artiklen om [[Henrik M. Jacobsen]]: "Henrik Jacobsen stammer oprindeligt fra Østjylland, men bor nu i Risskov." --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 13. jan 2011, 08:25 (CET) == Hvordan spiller de andre så? == I artiklen om [[Dallas Cowboys]] fandtes et billede af en fodboldspiller, der var indsat for at vise uniformens sammensætning. Billedteksten proklamerede at "''Cowboys spiller i uniform''". --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 22. jan 2011, 19:58 (CET) == Destruktiv løfteanordning == I artiklen om [[Capua-benet]] kunne man læse. "''Benet [...] blev opbevaret i [[Royal College of Surgeons]] i London, men ødelagdes under et liftangreb under [[anden verdenskrig]].''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 17. feb 2011, 01:08 (CET) == Forkølet insekt == En anonym bruger har i [[Hermione Granger]] ændret billearten fra "vandbille" til: "''I slutningen af bogen fanger hun [[Rita Rivejern]] i hendes [[animagus]]form, som er en snuebille.''" Vi må håbe, at Rita ikke bliver syg. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 10. mar 2011, 13:37 (CET) == Fordækt omgang med fjerkræ? == I artiklen om [[Frederick William Franz]] kunne man læse at "'''''Frederick William Franz''' [...] var den fjerede præsident af [[Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab]]...''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 19. jul 2011, 00:55 (CEST) == Jeg tror jeg snupper en svelle == Artiklen om begrebet [[Railtracking]] om at bevæge sig på nedlagte jernbaner bød på denne interessante oplysning: "''På nogle strækninger i nogle lande er det, herunder Danmark, tilladt at begave sig på nedlagte spor.''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] 19. jul 2011, 15:20 (CEST) == Kortspilleres udenlandshandel med store beholdere? == I artiklen om [[Dansk Skat Union]] kunne man læse at "'''''Dansk Skat Union''' er en [[tankeksport]]sforening...''" Man kan undre sig over, hvorledes udenlandshandel indgår i reglerne for spillet? --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 19. aug 2011, 01:06 (CEST) == Mon den er magisk? == Artiklen om [[Væselord]] påstod at den almindelige [[væsel]] besidder noget utrolige evner: "''En væsel kan tømme et fugleæg for indhold uden at ødelægge skallen.''" --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 4. sep 2011, 21:12 (CEST) == Så forstår man jo godt problemerne == I en nyoprettet artikel om fodboldspilleren [[André Santos]] stod der (inden mit indgreb): "''Hovedårsagen til skaderne, har været hans meget "svage" ben, som af en eller anden mærkelig årsag er porrer.''" Spændende billeder, der kan danne sig i éns hoved... --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] 26. nov 2011, 23:04 (CET) == Lidt af en mundfuld == I artiklen [[Efterårsmorgen ved Sortedamssøen]] stod der inden min redigering, at det 33 × 45 cm store maleri "... er udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek i København og indtaget i kulturkanonen." Hvordan man både kan indtage og udstille melder historien intet om. Tilbage er vist blot at ønske velbekomme. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 18. mar 2012, 06:52 (CET) == Endnu en stor mundfuld == Også i krig er der brug for forplejning. Men det der diskes op med i artiklen [[USS West Virginia (1921)]] må nok betegnes som lidt udover det sædvanlige: "''U.S.S WEST VIRGINA var et krigskib som blev sunket under japans angreb på pearl harbor.''" Hvem der indtog dette "måltid" melder historien dog ikke noget om. --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 19. jun 2012, 10:33 (CEST) == Pekuniært motiv == Om maleren [[Caspar David Friedrich]] hed det (inden min ændring), at "hans venner, konto og folk i byen optræder ofte i hans kunst". At der også kan snige sig ufrivilligt morsomme brudstykker ind i ellers gode artikler, er dette vel et eksempel på (den var nemlig inden rettelsen foreslået som GA). --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 3. aug 2012, 21:54 (CEST) == Langt til Frederiksberg == Cykelløbet [[Post Danmark Rundt 2013]] tegner til at blive det mest langvarige af slagsen, hvis man skal tro hvad der står i artiklen om det: "''Løbet er over seks etaper, og starter 31. august 2013 i Silkeborg, og slutter søndag den 4. august med opløb på Frederiksberg Allé på Frederiksberg i København.''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 20. jan 2013, 00:02 (CET) == Svend Estridsens S-tog == [[S-togs-stationer]] kan ikke bare bruges til at tage toget fra, de kan også fungere som [[tidsmaskine]]r ifølge listen, idet [[Ryparken Station]] ifølge denne hed "''Lyngbyvej: 1934-1072''". Det bemærkede Madseckert og rettede det med ordene: "''Rettede årstal for omdøbning af Ryparken fra 1072 til 1972. Går ud fra at de ikke kørte med S-tog i den tidlige middelalder.''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 20. jan 2013, 00:02 (CET) == Ministeriet for magi == {{harflertydig4|Denne artikel omhandler et fiktivt ministerium. For det virkelige ministerium, se [[Ministeriet for Ligestilling og Kirke|Kirkeministeriet]].}} Ovenstående blev indsat i artiklen [[Ministeriet for Magi]]. 23. januar 2012, men hurtigt fjernet igen af [[Bruger:Maunus|Maunus]]. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 13. mar 2013, 17:51 (CET) == Kat == Faldt over denne i artiklen om [[Kat]]ten. "Katte kan høre lyde, der er dybere og højere end mennesker kan høre. Det er fordi kattes naturlige bytte (ofte gnavere som mus) laver højfrekvente lyde, så kattes hørelse har udviklet sig til at lokalisere dem. Katte lugter også meget bedre end mennesker." Er det ikke en meget subjektiv holdning, at katte lugter bedre end mennesker? mvh [[Bruger:Tøndemageren|Tøndemageren]] ([[Brugerdiskussion:Tøndemageren|diskussion]]) 20. mar 2013, 13:25 (CET) == Hermafrodit == Skulle man tro den oprindelige version af artiklen om skuespiller(inden) [[Dorte Passer]], så er denne åbenbart født som [[hermafrodit]]: "''Dorte Passer ([[7. august]] [[1951]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]] og [[reklamefotograf]], [[søn]] af den berømte [[Dirch Passer]] og [[datter]] af [[Sigrid Horne-Rasmussen]].''" --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 21. maj 2013, 23:17 (CEST) == Ø på museum == På artiklen om [[Fænø]] omtales Hindsgavldolken, og efter dette hed det tidligere: "Dengang hørte Fænø under Hindsgavl-godset på Fyn, og kan i dag ses på Nationalmuseet i København." Af den øvrige artikel fremgik det dog, at øen fortsat ligger i [[Lillebælt]]. Det er jo nok dolken, der er på museum, hvilket jeg har fået skrevet ind. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 14. jan 2014, 11:13 (CET) == Hvornår Danmark blev opfundet == Fra en IP-adresse blev følgende oprettet under en lidt misvisende titel: "De første mennesker på jorden er adam og eva de var nøjne og kunne lide hinanden, det der skte var at adam var den første menneske på jorden og var elt alene og ensom så gud opfundet os eva så adam ikke var alene og ensom i verden også blev de forælsket og fik børn og sådan gik verden vider og vider med at få børn også sådan blev verden og alle de mennesker på jorden opfundet." - [[Bruger:Kaare|Kåre Thor Olsen (Kaare)]] ([[Brugerdiskussion:Kaare|diskussion]]) 13. maj 2014, 21:23 (CEST) == Bum! == I sommeren 2012 stod jernbanen klar med nye tog af typen Lint 41, renoverede trinbrætter, signaler, bumovergange og rejsekortterminaler. ([[Varde-Nørre Nebel Jernbane]], version fra 14. mar 2014, 14:27) [[Bruger:Beethoven|Beethoven]] ([[Brugerdiskussion:Beethoven|diskussion]]) 1. dec 2014, 13:14 (CET) == Rasende Frøken Klokken == Indtil november 2021 kunne man af [[Frøken Klokken]] læse, at: "...Frøken klokken var en dansk tidsangivelse formildet via telefon." Jeg forestiller mig en større medarbejderskare ansat udelukkende til at ringe ind til Frøkenen for at hviske rare, rosende ord i røret. --[[Bruger:Medic|Medic]] ([[Brugerdiskussion:Medic|diskussion]]) 30. nov. 2021, 16:54 (CET) == Wikipedianer reddet fra undergang == I [[Special:Diff/11749612|denne redigering]] blev [[Bruger:Brandsen]] reddet ud af flammerne :-). <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 22. apr. 2024, 19:20 (CEST) ==En meget officiel død== Man har i årevis kunnet læse i artiklen om den congolesiske politiker [[Moïse Tshombe]] (der er biografaktuel i den nye film om [[Dag Hammarskjöld]]), at han "døde officielt i Algeriet i 1969". Jeg har tilladt mig at fjerne ordet. MEn når man nu engang skal herfra, kan man jo bare håbe på, man også får en helt officiel død. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 25. apr. 2024, 23:05 (CEST) ---- Skulle nogen finde flere wikiblomster, er man meget velkommen til at indsætte dem ovenfor! ---- = Se også = *[[Wikipedia:Dårlige vittigheder og/eller andet slettet nonsens]] 9cjv774o7q5zkbfdm80fq2me15zam26 Sildekonge 0 63343 11751650 11751042 2024-04-25T20:35:14Z Glenn 72 /* Findesteder */ +link wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Sildekonge | farve = pink | billede = King of herrings.png | billedbredde = 300px | billedtekst = Sildekonge Regalecus glesne - <br />som sandsynligvis mest svømmer lodret og med ret krop. | rige = [[Animalia]] | række = [[Chordata]] | klasse = [[Actinopterygii]] | orden = [[Lampridiformes]] (Båndfisk) | familie = [[Regalecidae]] (Sildekongefamilien) | slægt = [[Regalecus]] | binomialnavn = Regalecus glesne | binomial_autoritet = Ascanius 1772 }} [[Fil:Regalecus glesne, Naturhistorisches Museum Wien.jpg|thumb|400px|Regalecus glesne, ''Naturhistorisches Museum Wien''.]] Fisken '''sildekonge''' ('''''Regalecus glesne'''''<ref>[https://www.itis.gov/servlet/SingleRpt/SingleRpt?search_topic=TSN&search_value=166356 ITIS: Oarfish, Regalecus glesne], [https://web.archive.org/web/20221104092343/https://www.itis.gov/servlet/SingleRpt/SingleRpt?search_topic=TSN&search_value=166356 backup]</ref>) er en sjældent set fisk og menes at være verdens længste benfisk. Den blev første gang beskrevet af [[Peter Ascanius]] i 1770<ref>{{cite book | last=Ascanius | first=Peter | author-link=Peter Ascanius | url=https://archive.org/embed/iconesrerumnatu00asca | language=fransk | date=1805 | title=Icones rerum naturalium, ou figures enluminées d'histoire naturelle du nord | publisher=E.A.H. Möller | location=København | page=14 }}</ref>. Sildekongen er lang, op til 8 m og med en vægt på op til 272 kg.<ref name="fishbase">{{cite web | url=https://www.fishbase.se/summary/Regalecus-glesne.html | title=Regalecus glesne | publisher=fishbase | access-date=2022-12-31 | archive-date=3. august 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20210803171346/https://www.fishbase.se/summary/Regalecus-glesne.html }} Citat: "...Marine; pelagic-oceanic; oceanodromous (Ref. 51243); depth range 20 - 1000 m (Ref. 9337), usually 20 - 200 m (Ref. 4171). Subtropical; 72°N - 52°S, 180°W - 180°E ... Max length : 800 cm TL male/unsexed; (Ref. 92949); common length : 300 cm TL male/unsexed; (Ref. 9337); max. published weight: 272.0 kg (Ref. 6472)..."</ref><ref name="fishbase2">{{cite web | url=https://www.fishbase.se/photos/ThumbnailsSummary.php?ID=3267 | title=Regalecus glesne pictures | publisher=fishbase | access-date=2022-12-31 | archive-date=28. december 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20221228040700/https://fishbase.se/photos/ThumbnailsSummary.php?ID=3267 }}</ref> Det menes, at den kan være en af årsagerne til [[myte]]n om [[søslange]]r. Sildekongen er uskadelig for mennesker. Da sildekongens fiskekød er [[gelé]]agtigt, anses den ikke som en god spisefisk. == Fysisk beskrivelse == Sildekongen er lang båndagtig og sølvfarvet med lyserød til kardinalrød langstrakt rygfinne. Den har små øjne og en lille mund uden synlige tænder.<ref>Video: [https://www.youtube.com/watch?v=gUaL6hHluZ8 youtube.com: Oarfish – Sea Serpent]</ref> Dens rygfinne støttes af ca. 400 finnestråler, hvoraf de 10-12 første ved hovedet er meget lange. Den har ingen analfinne og har kun en lille eller ingen caudal-finne.<ref name="fishbase"/> Fisken er [[fiskeskæl|skælløs]] og har ingen [[svømmeblære]]. Fiskens flanker har irregulære blålige til sortagtige stribestykker, sorte prikker.<ref name="RovOarfish">Video: [https://www.youtube.com/watch?v=__r2df_5S9M ROV Encounters a Bizarre Deep-Sea Oarfish]</ref> Disse markeringer forsvinder kort efter at den er død. == Levesteder == De lever fra 20-1.000 meters dybde i [[verdenshav]]ene mellem 72°N – 52°S, 180°V – 180°Ø.<ref name="fishbase"/> De findes derfor i alle tempererede vande, men ses sjældent. == Levevis == Det lader til at sildekongen lever alene og svømmer lodret<ref>Video af lodret svømmende sildekonge: [https://www.youtube.com/watch?v=XbeiVOFqQsc youtube.com: Oarfish]</ref> op og ned i vandet mellem 20-1.000 meter. Dens lodrette fremdrift fås ved at bølge rygfinnen og holde den lange krop ret, lidt ligesom en [[elektrisk ål]].<ref name="RovOarfish"/> [[Fil:Giant Oarfish.jpg|thumb|200px|Sildekonge som blev fotograferet i 1996 ved stillehavet.]] [[Fil:Giant oarfish bermuda beach 1860.jpg|thumb|200px|Illustration fra 1860 af en fisk fra [[sildekongefamilien]] på ca. 5 meter. Den blev antaget for at være en [[søslange]]. Det er blevet foreslået at observationer af [[Loch Ness-uhyret]] har været en sildekonge.]] Sildekongen lever af [[zooplankton]]; [[krill]], [[saltsøkrebs]], små [[Ægte rejer|rejer]], [[blæksprutte]]r, fisk, og [[gople]]r. [[Fil:Regalecus glesne juvenile.png|thumb|200px|Unge]] Den gyder sine æg ud for [[Mexico]] mellem [[juli]] og [[december]], og den ser ikke efter æggene, som efterlades flydende blandt zooplankton. Kun sjældent ses sildekongen ved overfladen, medmindre den er syg, skadet eller død. == Findesteder == Kun sjældent er den blevet mødt af [[Dykker (person)|dykkere]] eller ved et tilfælde fanget af [[fiskerbåd]]e eller [[trawler]]e og det har ikke givet megen viden om dem. Først i [[maj]] [[1996]]<ref>Webarchive backup: [https://web.archive.org/web/20051222024512/http://www.divernet.com/biolog/oarf198.htm Appeared in DIVER – January 1998: Strange, but true...] Citat: "...Out of the corner of my eye I saw a shape ascending from the bottomless blue, about 20m away. My dive buddy, Brian, had also seen it and was swimming towards it. I joined in pursuit...Its dorsal fin ran the length of its back and undulated to propel it along...we were probably the first divers ever to photograph this animal in its natural habitat... The way it holds its pelvic fins was not known before, and its silvery coloration was different from that seen in the dead specimens..."</ref> blev der taget billeder af en sildekonge i naturligt [[habitat]], da to dykkere under en [[Bøje (sømærke)|bøjeinspektion]] ved [[Bahamas]] opdagede en levende, lodret svømmende 1,5 m sildekonge. Den er første gang filmet i [[2001]], også ved Bahamas.<ref>[https://web.archive.org/web/20140501214750/http://www.nmfs.noaa.gov/speciesid/fish_page/fish82a.html nmfs.noaa.gov: Oarfish Information Page]</ref> De findes f.eks. strandede efter [[storm]]vejr. De fanges yderst sjældent i live. I et enkelt tilfælde er en sildekonge blevet fanget med [[fiskestang]] – 3,3 m og 63,5 kg stor [[2003]]. <ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/2787785.stm 23 February, 2003, BBC News: Fishy tale of deep sea monster] Citat: "...Bemused biologists have no idea why the deep water creature, usually found in the Mediterranean and eastern Atlantic, was living in the relatively shallow [[Nordsøen|North Sea]]..."</ref> <ref>Webarchive backup: [https://web.archive.org/web/20090507224445/http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/article885150.ece Russell Jenkins. February 2005 version. The Times Online; February 21, 2003: "Woman angler lands legendary sea monster"] Citat: "....Having started off thinking it was a [[makrel|mackerel]] and then perhaps a large bass we ended up looking at something we did not even recognise. It looked prehistoric...The fish took up a large space in the couple’s [[fryser|freezer]] while villagers debated what it was..."</ref> Før den [[8. august]] [[1996]] opdagede Dr. William Shachtman en sildekonge sandsynligvis ved Californien, der var 6 meter lang, fordi hans kone skreg advarende fra [[skibsdæk|dækket]]. Den svømmede lige imod ham og passerede ham med en arms længde. Sildekongen blødte fra gællerne og så ud som om den var blevet skadet af en [[haj]] eller [[søløve]]. Kaptajn Greg Willis sprang i vandet og prøvet at holde fast i sildekongen, men blev kastet af som af en hest. Sildekongen svømmede ind i klipperne og døde. <ref>([http://www.tonmo.com/forums/showthread.php?t=9082&page=2 Et stykke nede på siden]) [http://www.tonmo.com/forums/attachment.php?s=d63c3f9d113312d2b72360285e41163e&attachmentid=4343&d=1174325662 (artiklen scannet fra en avis) 8-8-1996: Rare catch rises from the deep] Citat: "...heading straight for him was a silver, [[slange|snake]]-like creature three times the length of a man...A 56ft [ca.19 meter] [[slange|serpent]]-like fish washed on to a Scottish beach in [[1808]] is now thought to have been an [[sildekongefamilien|oarfish]]..."</ref> Æg og [[larve]]r er fundet i [[Middelhavet]] og voksne eksemplarer er blevet fundet i [[Australien]], [[Chile]], [[Californien]], [[Atlanterhavet]], [[Stillehavet]], [[Kamtjatka]], [[British Columbia]], [[Tasmanien]], [[New Zealand]] og sjældent i [[Danmark]], [[Norge]] <ref>[https://web.archive.org/web/20160507074109/http://www.ba.no/dyr/rekordlang-fiskelykke/s/1-41-4478657 Hardangerfjorden 22. juli 2009]</ref> og [[Sverige]] ([[23. marts]] [[1879]], [[8. maj]] [[2010]]<ref>[https://web.archive.org/web/20221231100854/https://www.berlingske.dk/internationalt/en-helt-igennem-underlig-fisk berlingske.dk: En helt igennem underlig fisk]</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20100514061516/http://www.straitstimes.com/BreakingNews/TechandScience/Story/STIStory_525338.html 'Giant herring' found in Sweden]</ref><ref>[http://hem.passagen.se/kent.andersson/sillkung.htm Sillkung – King of herrings]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>). Lørdag d. 8. maj 2010 fandt man ved {{Illsup|sv|Bovallstrand}} i Sverige et eksemplar af sildekongen. Eksemplaret blev fundet på stranden og målte 3,65 m. Sidst man så en sildekonge i Sverige var for 131 år siden i 1879 uden for {{Illsup|sv|Kosterøerne|Kosteröarna}}. <ref name="Hittade havsmonster utanför sjöboden">{{cite web | url=http://www.gp.se/nyheter/bohuslan/1.366223-hittade-havsmonster-utanfor-sjoboden | title=Hittade havsmonster utanför sjöboden | publisher=Göteborgs Posten | access-date=2010-05-12 | archive-date=10. september 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100910154034/http://www.gp.se/nyheter/bohuslan/1.366223-hittade-havsmonster-utanfor-sjoboden }}</ref> <ref name="Sillkung på 3,65 meter unikt strandfynd i Bovallstrand">{{cite web | url=http://www.lysekilsposten.se/cms/index.php?mact=News,cntnt01,detail,0&cntnt01articleid=1576&cntnt01returnid=52 | title=Sillkung på 3,65 meter unikt strandfynd i Bovallstrand | publisher=Lysekilsposten | access-date=2010-05-12 | archive-date=20. august 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100820121003/http://www.lysekilsposten.se/cms/index.php?mact=News,cntnt01,detail,0&cntnt01articleid=1576&cntnt01returnid=52 |url-status=dead }}</ref> I Danmark har der i alt været tre fund af sildekongen henholdvis i 1996, 2009, og 2024<ref name=":0">"[https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/sjaelden-soeslange-fundet-paa-strand-i-nordjylland/5034267 Sjælden søslange fundet på strand i Nordjylland]". Nordjyske, 23. april 2024. Hentet 24. april 2024. [https://web.archive.org/web/20240423194836/https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/sjaelden-soeslange-fundet-paa-strand-i-nordjylland/5034267 backup]</ref><ref name=":1">Carl, H. 2019. Almindelig sildekonge. I: Carl, H & Møller, P.R. Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019. [https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/Sildekonge_Fiskeatlas.pdf Tilgængelig online]. Hentet 24. april 2024. [https://web.archive.org/web/20231117183605/https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/Sildekonge_Fiskeatlas.pdf backup]</ref>. Det første eksemplar målte 202cm og drev i land ved [[Vesterø Havn]] på den sydlige del af [[Læsø]] i slutningen af marts 1990<ref name=":0" /><ref name=":1" />. Det andet eksemplar blev fundet nord for [[Hirtshals]] i slutningen af maj 2009<ref name=":1" />. Det tredje eksemplar blev fundet på [[Hanstholm]]s nordøstlige strand i slutningen af april 2024<ref name=":0" />. == Se også == * [[Crystallichthys cyclospilus]] == Kilder/referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Regalecus glesne}} * [https://www.youtube.com/watch?v=gUaL6hHluZ8 youtube.com: Oarfish – Sea Serpent] * ''Fishes: An Introduction to ichthyology''. Peter B. Moyle and Joseph J. Cech, Jr; p. 338. Printed in 2004. Prentice-Hall, Inc; Upper Saddle River, NJ. {{ISBN|0-13-100847-1}} * [https://ing.dk/artikel/kaempefisk-sensationelt-filmet-forste-gang-pa-dybt-vand-106249 11. feb 2010, ing.dk: Kæmpefisk sensationelt filmet for første gang på dybt vand] * [https://web.archive.org/web/20090508163831/http://www.amonline.net.au/fishes/fishfacts/fish/rglesne.htm The Australian Museum oarfish page] * [https://web.archive.org/web/20111117052909/http://lencole.home.sprynet.com/oarfish.htm Photos of Oarfish Coming Ashore in the Sea of Cortez] Citat: "...May 7, 1996...Suddenly and with great vigor, the creature ceased it’s circling and swam rapidly toward us..its organs were all packed into a cavity less that a foot in length on the underside of its body. The contents of its stomach appeared to be krill. The tissue of its body appeared to be similar to cartilage. It was white, almost translucent. The skin was smooth, bluish silver..." {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Båndfisk]] 5pq0pwgncgt3bvrxfnq36dip7unyxx7 11751952 11751650 2024-04-26T10:47:45Z 217.74.146.197 en lille stavefejl rettet wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Sildekonge | farve = pink | billede = King of herrings.png | billedbredde = 300px | billedtekst = Sildekonge Regalecus glesne - <br />som sandsynligvis mest svømmer lodret og med ret krop. | rige = [[Animalia]] | række = [[Chordata]] | klasse = [[Actinopterygii]] | orden = [[Lampridiformes]] (Båndfisk) | familie = [[Regalecidae]] (Sildekongefamilien) | slægt = [[Regalecus]] | binomialnavn = Regalecus glesne | binomial_autoritet = Ascanius 1772 }} [[Fil:Regalecus glesne, Naturhistorisches Museum Wien.jpg|thumb|400px|Regalecus glesne, ''Naturhistorisches Museum Wien''.]] Fisken '''sildekonge''' ('''''Regalecus glesne'''''<ref>[https://www.itis.gov/servlet/SingleRpt/SingleRpt?search_topic=TSN&search_value=166356 ITIS: Oarfish, Regalecus glesne], [https://web.archive.org/web/20221104092343/https://www.itis.gov/servlet/SingleRpt/SingleRpt?search_topic=TSN&search_value=166356 backup]</ref>) er en sjældent set fisk og menes at være verdens længste benfisk. Den blev første gang beskrevet af [[Peter Ascanius]] i 1770<ref>{{cite book | last=Ascanius | first=Peter | author-link=Peter Ascanius | url=https://archive.org/embed/iconesrerumnatu00asca | language=fransk | date=1805 | title=Icones rerum naturalium, ou figures enluminées d'histoire naturelle du nord | publisher=E.A.H. Möller | location=København | page=14 }}</ref>. Sildekongen er lang, op til 8 m og med en vægt på op til 272 kg.<ref name="fishbase">{{cite web | url=https://www.fishbase.se/summary/Regalecus-glesne.html | title=Regalecus glesne | publisher=fishbase | access-date=2022-12-31 | archive-date=3. august 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20210803171346/https://www.fishbase.se/summary/Regalecus-glesne.html }} Citat: "...Marine; pelagic-oceanic; oceanodromous (Ref. 51243); depth range 20 - 1000 m (Ref. 9337), usually 20 - 200 m (Ref. 4171). Subtropical; 72°N - 52°S, 180°W - 180°E ... Max length : 800 cm TL male/unsexed; (Ref. 92949); common length : 300 cm TL male/unsexed; (Ref. 9337); max. published weight: 272.0 kg (Ref. 6472)..."</ref><ref name="fishbase2">{{cite web | url=https://www.fishbase.se/photos/ThumbnailsSummary.php?ID=3267 | title=Regalecus glesne pictures | publisher=fishbase | access-date=2022-12-31 | archive-date=28. december 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20221228040700/https://fishbase.se/photos/ThumbnailsSummary.php?ID=3267 }}</ref> Det menes, at den kan være en af årsagerne til [[myte]]n om [[søslange]]r. Sildekongen er uskadelig for mennesker. Da sildekongens fiskekød er [[gelé]]agtigt, anses den ikke som en god spisefisk. == Fysisk beskrivelse == Sildekongen er lang båndagtig og sølvfarvet med lyserød til kardinalrød langstrakt rygfinne. Den har små øjne og en lille mund uden synlige tænder.<ref>Video: [https://www.youtube.com/watch?v=gUaL6hHluZ8 youtube.com: Oarfish – Sea Serpent]</ref> Dens rygfinne støttes af ca. 400 finnestråler, hvoraf de 10-12 første ved hovedet er meget lange. Den har ingen analfinne og har kun en lille eller ingen caudal-finne.<ref name="fishbase"/> Fisken er [[fiskeskæl|skælløs]] og har ingen [[svømmeblære]]. Fiskens flanker har irregulære blålige til sortagtige stribestykker, sorte prikker.<ref name="RovOarfish">Video: [https://www.youtube.com/watch?v=__r2df_5S9M ROV Encounters a Bizarre Deep-Sea Oarfish]</ref> Disse markeringer forsvinder kort efter at den er død. == Levesteder == De lever fra 20-1.000 meters dybde i [[verdenshav]]ene mellem 72°N – 52°S, 180°V – 180°Ø.<ref name="fishbase"/> De findes derfor i alle tempererede vande, men ses sjældent. == Levevis == Det lader til at sildekongen lever alene og svømmer lodret<ref>Video af lodret svømmende sildekonge: [https://www.youtube.com/watch?v=XbeiVOFqQsc youtube.com: Oarfish]</ref> op og ned i vandet mellem 20-1.000 meter. Dens lodrette fremdrift fås ved at bølge rygfinnen og holde den lange krop ret, lidt ligesom en [[elektrisk ål]].<ref name="RovOarfish"/> [[Fil:Giant Oarfish.jpg|thumb|200px|Sildekonge som blev fotograferet i 1996 ved stillehavet.]] [[Fil:Giant oarfish bermuda beach 1860.jpg|thumb|200px|Illustration fra 1860 af en fisk fra [[sildekongefamilien]] på ca. 5 meter. Den blev antaget for at være en [[søslange]]. Det er blevet foreslået at observationer af [[Loch Ness-uhyret]] har været en sildekonge.]] Sildekongen lever af [[zooplankton]]; [[krill]], [[saltsøkrebs]], små [[Ægte rejer|rejer]], [[blæksprutte]]r, fisk, og [[gople]]r. [[Fil:Regalecus glesne juvenile.png|thumb|200px|Unge]] Den gyder sine æg ud for [[Mexico]] mellem [[juli]] og [[december]], og den ser ikke efter æggene, som efterlades flydende blandt zooplankton. Kun sjældent ses sildekongen ved overfladen, medmindre den er syg, skadet eller død. == Findesteder == Kun sjældent er den blevet mødt af [[Dykker (person)|dykkere]] eller ved et tilfælde fanget af [[fiskerbåd]]e eller [[trawler]]e og det har ikke givet megen viden om dem. Først i [[maj]] [[1996]]<ref>Webarchive backup: [https://web.archive.org/web/20051222024512/http://www.divernet.com/biolog/oarf198.htm Appeared in DIVER – January 1998: Strange, but true...] Citat: "...Out of the corner of my eye I saw a shape ascending from the bottomless blue, about 20m away. My dive buddy, Brian, had also seen it and was swimming towards it. I joined in pursuit...Its dorsal fin ran the length of its back and undulated to propel it along...we were probably the first divers ever to photograph this animal in its natural habitat... The way it holds its pelvic fins was not known before, and its silvery coloration was different from that seen in the dead specimens..."</ref> blev der taget billeder af en sildekonge i naturligt [[habitat]], da to dykkere under en [[Bøje (sømærke)|bøjeinspektion]] ved [[Bahamas]] opdagede en levende, lodret svømmende 1,5 m sildekonge. Den er første gang filmet i [[2001]], også ved Bahamas.<ref>[https://web.archive.org/web/20140501214750/http://www.nmfs.noaa.gov/speciesid/fish_page/fish82a.html nmfs.noaa.gov: Oarfish Information Page]</ref> De findes f.eks. strandede efter [[storm]]vejr. De fanges yderst sjældent i live. I et enkelt tilfælde er en sildekonge blevet fanget med [[fiskestang]] – 3,3 m og 63,5 kg stor [[2003]]. <ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/2787785.stm 23 February, 2003, BBC News: Fishy tale of deep sea monster] Citat: "...Bemused biologists have no idea why the deep water creature, usually found in the Mediterranean and eastern Atlantic, was living in the relatively shallow [[Nordsøen|North Sea]]..."</ref> <ref>Webarchive backup: [https://web.archive.org/web/20090507224445/http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/article885150.ece Russell Jenkins. February 2005 version. The Times Online; February 21, 2003: "Woman angler lands legendary sea monster"] Citat: "....Having started off thinking it was a [[makrel|mackerel]] and then perhaps a large bass we ended up looking at something we did not even recognise. It looked prehistoric...The fish took up a large space in the couple’s [[fryser|freezer]] while villagers debated what it was..."</ref> Før den [[8. august]] [[1996]] opdagede Dr. William Shachtman en sildekonge sandsynligvis ved Californien, der var 6 meter lang, fordi hans kone skreg advarende fra [[skibsdæk|dækket]]. Den svømmede lige imod ham og passerede ham med en arms længde. Sildekongen blødte fra gællerne og så ud som om den var blevet skadet af en [[haj]] eller [[søløve]]. Kaptajn Greg Willis sprang i vandet og prøvede at holde fast i sildekongen, men blev kastet af som af en hest. Sildekongen svømmede ind i klipperne og døde. <ref>([http://www.tonmo.com/forums/showthread.php?t=9082&page=2 Et stykke nede på siden]) [http://www.tonmo.com/forums/attachment.php?s=d63c3f9d113312d2b72360285e41163e&attachmentid=4343&d=1174325662 (artiklen scannet fra en avis) 8-8-1996: Rare catch rises from the deep] Citat: "...heading straight for him was a silver, [[slange|snake]]-like creature three times the length of a man...A 56ft [ca.19 meter] [[slange|serpent]]-like fish washed on to a Scottish beach in [[1808]] is now thought to have been an [[sildekongefamilien|oarfish]]..."</ref> Æg og [[larve]]r er fundet i [[Middelhavet]] og voksne eksemplarer er blevet fundet i [[Australien]], [[Chile]], [[Californien]], [[Atlanterhavet]], [[Stillehavet]], [[Kamtjatka]], [[British Columbia]], [[Tasmanien]], [[New Zealand]] og sjældent i [[Danmark]], [[Norge]] <ref>[https://web.archive.org/web/20160507074109/http://www.ba.no/dyr/rekordlang-fiskelykke/s/1-41-4478657 Hardangerfjorden 22. juli 2009]</ref> og [[Sverige]] ([[23. marts]] [[1879]], [[8. maj]] [[2010]]<ref>[https://web.archive.org/web/20221231100854/https://www.berlingske.dk/internationalt/en-helt-igennem-underlig-fisk berlingske.dk: En helt igennem underlig fisk]</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20100514061516/http://www.straitstimes.com/BreakingNews/TechandScience/Story/STIStory_525338.html 'Giant herring' found in Sweden]</ref><ref>[http://hem.passagen.se/kent.andersson/sillkung.htm Sillkung – King of herrings]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>). Lørdag d. 8. maj 2010 fandt man ved {{Illsup|sv|Bovallstrand}} i Sverige et eksemplar af sildekongen. Eksemplaret blev fundet på stranden og målte 3,65 m. Sidst man så en sildekonge i Sverige var for 131 år siden i 1879 uden for {{Illsup|sv|Kosterøerne|Kosteröarna}}. <ref name="Hittade havsmonster utanför sjöboden">{{cite web | url=http://www.gp.se/nyheter/bohuslan/1.366223-hittade-havsmonster-utanfor-sjoboden | title=Hittade havsmonster utanför sjöboden | publisher=Göteborgs Posten | access-date=2010-05-12 | archive-date=10. september 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100910154034/http://www.gp.se/nyheter/bohuslan/1.366223-hittade-havsmonster-utanfor-sjoboden }}</ref> <ref name="Sillkung på 3,65 meter unikt strandfynd i Bovallstrand">{{cite web | url=http://www.lysekilsposten.se/cms/index.php?mact=News,cntnt01,detail,0&cntnt01articleid=1576&cntnt01returnid=52 | title=Sillkung på 3,65 meter unikt strandfynd i Bovallstrand | publisher=Lysekilsposten | access-date=2010-05-12 | archive-date=20. august 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100820121003/http://www.lysekilsposten.se/cms/index.php?mact=News,cntnt01,detail,0&cntnt01articleid=1576&cntnt01returnid=52 |url-status=dead }}</ref> I Danmark har der i alt været tre fund af sildekongen henholdvis i 1996, 2009, og 2024<ref name=":0">"[https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/sjaelden-soeslange-fundet-paa-strand-i-nordjylland/5034267 Sjælden søslange fundet på strand i Nordjylland]". Nordjyske, 23. april 2024. Hentet 24. april 2024. [https://web.archive.org/web/20240423194836/https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/sjaelden-soeslange-fundet-paa-strand-i-nordjylland/5034267 backup]</ref><ref name=":1">Carl, H. 2019. Almindelig sildekonge. I: Carl, H & Møller, P.R. Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019. [https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/Sildekonge_Fiskeatlas.pdf Tilgængelig online]. Hentet 24. april 2024. [https://web.archive.org/web/20231117183605/https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/Sildekonge_Fiskeatlas.pdf backup]</ref>. Det første eksemplar målte 202cm og drev i land ved [[Vesterø Havn]] på den sydlige del af [[Læsø]] i slutningen af marts 1990<ref name=":0" /><ref name=":1" />. Det andet eksemplar blev fundet nord for [[Hirtshals]] i slutningen af maj 2009<ref name=":1" />. Det tredje eksemplar blev fundet på [[Hanstholm]]s nordøstlige strand i slutningen af april 2024<ref name=":0" />. == Se også == * [[Crystallichthys cyclospilus]] == Kilder/referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Regalecus glesne}} * [https://www.youtube.com/watch?v=gUaL6hHluZ8 youtube.com: Oarfish – Sea Serpent] * ''Fishes: An Introduction to ichthyology''. Peter B. Moyle and Joseph J. Cech, Jr; p. 338. Printed in 2004. Prentice-Hall, Inc; Upper Saddle River, NJ. {{ISBN|0-13-100847-1}} * [https://ing.dk/artikel/kaempefisk-sensationelt-filmet-forste-gang-pa-dybt-vand-106249 11. feb 2010, ing.dk: Kæmpefisk sensationelt filmet for første gang på dybt vand] * [https://web.archive.org/web/20090508163831/http://www.amonline.net.au/fishes/fishfacts/fish/rglesne.htm The Australian Museum oarfish page] * [https://web.archive.org/web/20111117052909/http://lencole.home.sprynet.com/oarfish.htm Photos of Oarfish Coming Ashore in the Sea of Cortez] Citat: "...May 7, 1996...Suddenly and with great vigor, the creature ceased it’s circling and swam rapidly toward us..its organs were all packed into a cavity less that a foot in length on the underside of its body. The contents of its stomach appeared to be krill. The tissue of its body appeared to be similar to cartilage. It was white, almost translucent. The skin was smooth, bluish silver..." {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Båndfisk]] nzs4noingw8tso41ohf1wb8xrmyo0xu 11751975 11751952 2024-04-26T11:46:19Z Glenn 72 /* Eksterne henvisninger */ -link findes som reference wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Sildekonge | farve = pink | billede = King of herrings.png | billedbredde = 300px | billedtekst = Sildekonge Regalecus glesne - <br />som sandsynligvis mest svømmer lodret og med ret krop. | rige = [[Animalia]] | række = [[Chordata]] | klasse = [[Actinopterygii]] | orden = [[Lampridiformes]] (Båndfisk) | familie = [[Regalecidae]] (Sildekongefamilien) | slægt = [[Regalecus]] | binomialnavn = Regalecus glesne | binomial_autoritet = Ascanius 1772 }} [[Fil:Regalecus glesne, Naturhistorisches Museum Wien.jpg|thumb|400px|Regalecus glesne, ''Naturhistorisches Museum Wien''.]] Fisken '''sildekonge''' ('''''Regalecus glesne'''''<ref>[https://www.itis.gov/servlet/SingleRpt/SingleRpt?search_topic=TSN&search_value=166356 ITIS: Oarfish, Regalecus glesne], [https://web.archive.org/web/20221104092343/https://www.itis.gov/servlet/SingleRpt/SingleRpt?search_topic=TSN&search_value=166356 backup]</ref>) er en sjældent set fisk og menes at være verdens længste benfisk. Den blev første gang beskrevet af [[Peter Ascanius]] i 1770<ref>{{cite book | last=Ascanius | first=Peter | author-link=Peter Ascanius | url=https://archive.org/embed/iconesrerumnatu00asca | language=fransk | date=1805 | title=Icones rerum naturalium, ou figures enluminées d'histoire naturelle du nord | publisher=E.A.H. Möller | location=København | page=14 }}</ref>. Sildekongen er lang, op til 8 m og med en vægt på op til 272 kg.<ref name="fishbase">{{cite web | url=https://www.fishbase.se/summary/Regalecus-glesne.html | title=Regalecus glesne | publisher=fishbase | access-date=2022-12-31 | archive-date=3. august 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20210803171346/https://www.fishbase.se/summary/Regalecus-glesne.html }} Citat: "...Marine; pelagic-oceanic; oceanodromous (Ref. 51243); depth range 20 - 1000 m (Ref. 9337), usually 20 - 200 m (Ref. 4171). Subtropical; 72°N - 52°S, 180°W - 180°E ... Max length : 800 cm TL male/unsexed; (Ref. 92949); common length : 300 cm TL male/unsexed; (Ref. 9337); max. published weight: 272.0 kg (Ref. 6472)..."</ref><ref name="fishbase2">{{cite web | url=https://www.fishbase.se/photos/ThumbnailsSummary.php?ID=3267 | title=Regalecus glesne pictures | publisher=fishbase | access-date=2022-12-31 | archive-date=28. december 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20221228040700/https://fishbase.se/photos/ThumbnailsSummary.php?ID=3267 }}</ref> Det menes, at den kan være en af årsagerne til [[myte]]n om [[søslange]]r. Sildekongen er uskadelig for mennesker. Da sildekongens fiskekød er [[gelé]]agtigt, anses den ikke som en god spisefisk. == Fysisk beskrivelse == Sildekongen er lang båndagtig og sølvfarvet med lyserød til kardinalrød langstrakt rygfinne. Den har små øjne og en lille mund uden synlige tænder.<ref>Video: [https://www.youtube.com/watch?v=gUaL6hHluZ8 youtube.com: Oarfish – Sea Serpent]</ref> Dens rygfinne støttes af ca. 400 finnestråler, hvoraf de 10-12 første ved hovedet er meget lange. Den har ingen analfinne og har kun en lille eller ingen caudal-finne.<ref name="fishbase"/> Fisken er [[fiskeskæl|skælløs]] og har ingen [[svømmeblære]]. Fiskens flanker har irregulære blålige til sortagtige stribestykker, sorte prikker.<ref name="RovOarfish">Video: [https://www.youtube.com/watch?v=__r2df_5S9M ROV Encounters a Bizarre Deep-Sea Oarfish]</ref> Disse markeringer forsvinder kort efter at den er død. == Levesteder == De lever fra 20-1.000 meters dybde i [[verdenshav]]ene mellem 72°N – 52°S, 180°V – 180°Ø.<ref name="fishbase"/> De findes derfor i alle tempererede vande, men ses sjældent. == Levevis == Det lader til at sildekongen lever alene og svømmer lodret<ref>Video af lodret svømmende sildekonge: [https://www.youtube.com/watch?v=XbeiVOFqQsc youtube.com: Oarfish]</ref> op og ned i vandet mellem 20-1.000 meter. Dens lodrette fremdrift fås ved at bølge rygfinnen og holde den lange krop ret, lidt ligesom en [[elektrisk ål]].<ref name="RovOarfish"/> [[Fil:Giant Oarfish.jpg|thumb|200px|Sildekonge som blev fotograferet i 1996 ved stillehavet.]] [[Fil:Giant oarfish bermuda beach 1860.jpg|thumb|200px|Illustration fra 1860 af en fisk fra [[sildekongefamilien]] på ca. 5 meter. Den blev antaget for at være en [[søslange]]. Det er blevet foreslået at observationer af [[Loch Ness-uhyret]] har været en sildekonge.]] Sildekongen lever af [[zooplankton]]; [[krill]], [[saltsøkrebs]], små [[Ægte rejer|rejer]], [[blæksprutte]]r, fisk, og [[gople]]r. [[Fil:Regalecus glesne juvenile.png|thumb|200px|Unge]] Den gyder sine æg ud for [[Mexico]] mellem [[juli]] og [[december]], og den ser ikke efter æggene, som efterlades flydende blandt zooplankton. Kun sjældent ses sildekongen ved overfladen, medmindre den er syg, skadet eller død. == Findesteder == Kun sjældent er den blevet mødt af [[Dykker (person)|dykkere]] eller ved et tilfælde fanget af [[fiskerbåd]]e eller [[trawler]]e og det har ikke givet megen viden om dem. Først i [[maj]] [[1996]]<ref>Webarchive backup: [https://web.archive.org/web/20051222024512/http://www.divernet.com/biolog/oarf198.htm Appeared in DIVER – January 1998: Strange, but true...] Citat: "...Out of the corner of my eye I saw a shape ascending from the bottomless blue, about 20m away. My dive buddy, Brian, had also seen it and was swimming towards it. I joined in pursuit...Its dorsal fin ran the length of its back and undulated to propel it along...we were probably the first divers ever to photograph this animal in its natural habitat... The way it holds its pelvic fins was not known before, and its silvery coloration was different from that seen in the dead specimens..."</ref> blev der taget billeder af en sildekonge i naturligt [[habitat]], da to dykkere under en [[Bøje (sømærke)|bøjeinspektion]] ved [[Bahamas]] opdagede en levende, lodret svømmende 1,5 m sildekonge. Den er første gang filmet i [[2001]], også ved Bahamas.<ref>[https://web.archive.org/web/20140501214750/http://www.nmfs.noaa.gov/speciesid/fish_page/fish82a.html nmfs.noaa.gov: Oarfish Information Page]</ref> De findes f.eks. strandede efter [[storm]]vejr. De fanges yderst sjældent i live. I et enkelt tilfælde er en sildekonge blevet fanget med [[fiskestang]] – 3,3 m og 63,5 kg stor [[2003]]. <ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/2787785.stm 23 February, 2003, BBC News: Fishy tale of deep sea monster] Citat: "...Bemused biologists have no idea why the deep water creature, usually found in the Mediterranean and eastern Atlantic, was living in the relatively shallow [[Nordsøen|North Sea]]..."</ref> <ref>Webarchive backup: [https://web.archive.org/web/20090507224445/http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/article885150.ece Russell Jenkins. February 2005 version. The Times Online; February 21, 2003: "Woman angler lands legendary sea monster"] Citat: "....Having started off thinking it was a [[makrel|mackerel]] and then perhaps a large bass we ended up looking at something we did not even recognise. It looked prehistoric...The fish took up a large space in the couple’s [[fryser|freezer]] while villagers debated what it was..."</ref> Før den [[8. august]] [[1996]] opdagede Dr. William Shachtman en sildekonge sandsynligvis ved Californien, der var 6 meter lang, fordi hans kone skreg advarende fra [[skibsdæk|dækket]]. Den svømmede lige imod ham og passerede ham med en arms længde. Sildekongen blødte fra gællerne og så ud som om den var blevet skadet af en [[haj]] eller [[søløve]]. Kaptajn Greg Willis sprang i vandet og prøvede at holde fast i sildekongen, men blev kastet af som af en hest. Sildekongen svømmede ind i klipperne og døde. <ref>([http://www.tonmo.com/forums/showthread.php?t=9082&page=2 Et stykke nede på siden]) [http://www.tonmo.com/forums/attachment.php?s=d63c3f9d113312d2b72360285e41163e&attachmentid=4343&d=1174325662 (artiklen scannet fra en avis) 8-8-1996: Rare catch rises from the deep] Citat: "...heading straight for him was a silver, [[slange|snake]]-like creature three times the length of a man...A 56ft [ca.19 meter] [[slange|serpent]]-like fish washed on to a Scottish beach in [[1808]] is now thought to have been an [[sildekongefamilien|oarfish]]..."</ref> Æg og [[larve]]r er fundet i [[Middelhavet]] og voksne eksemplarer er blevet fundet i [[Australien]], [[Chile]], [[Californien]], [[Atlanterhavet]], [[Stillehavet]], [[Kamtjatka]], [[British Columbia]], [[Tasmanien]], [[New Zealand]] og sjældent i [[Danmark]], [[Norge]] <ref>[https://web.archive.org/web/20160507074109/http://www.ba.no/dyr/rekordlang-fiskelykke/s/1-41-4478657 Hardangerfjorden 22. juli 2009]</ref> og [[Sverige]] ([[23. marts]] [[1879]], [[8. maj]] [[2010]]<ref>[https://web.archive.org/web/20221231100854/https://www.berlingske.dk/internationalt/en-helt-igennem-underlig-fisk berlingske.dk: En helt igennem underlig fisk]</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20100514061516/http://www.straitstimes.com/BreakingNews/TechandScience/Story/STIStory_525338.html 'Giant herring' found in Sweden]</ref><ref>[http://hem.passagen.se/kent.andersson/sillkung.htm Sillkung – King of herrings]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>). Lørdag d. 8. maj 2010 fandt man ved {{Illsup|sv|Bovallstrand}} i Sverige et eksemplar af sildekongen. Eksemplaret blev fundet på stranden og målte 3,65 m. Sidst man så en sildekonge i Sverige var for 131 år siden i 1879 uden for {{Illsup|sv|Kosterøerne|Kosteröarna}}. <ref name="Hittade havsmonster utanför sjöboden">{{cite web | url=http://www.gp.se/nyheter/bohuslan/1.366223-hittade-havsmonster-utanfor-sjoboden | title=Hittade havsmonster utanför sjöboden | publisher=Göteborgs Posten | access-date=2010-05-12 | archive-date=10. september 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100910154034/http://www.gp.se/nyheter/bohuslan/1.366223-hittade-havsmonster-utanfor-sjoboden }}</ref> <ref name="Sillkung på 3,65 meter unikt strandfynd i Bovallstrand">{{cite web | url=http://www.lysekilsposten.se/cms/index.php?mact=News,cntnt01,detail,0&cntnt01articleid=1576&cntnt01returnid=52 | title=Sillkung på 3,65 meter unikt strandfynd i Bovallstrand | publisher=Lysekilsposten | access-date=2010-05-12 | archive-date=20. august 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100820121003/http://www.lysekilsposten.se/cms/index.php?mact=News,cntnt01,detail,0&cntnt01articleid=1576&cntnt01returnid=52 |url-status=dead }}</ref> I Danmark har der i alt været tre fund af sildekongen henholdvis i 1996, 2009, og 2024<ref name=":0">"[https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/sjaelden-soeslange-fundet-paa-strand-i-nordjylland/5034267 Sjælden søslange fundet på strand i Nordjylland]". Nordjyske, 23. april 2024. Hentet 24. april 2024. [https://web.archive.org/web/20240423194836/https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/sjaelden-soeslange-fundet-paa-strand-i-nordjylland/5034267 backup]</ref><ref name=":1">Carl, H. 2019. Almindelig sildekonge. I: Carl, H & Møller, P.R. Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019. [https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/Sildekonge_Fiskeatlas.pdf Tilgængelig online]. Hentet 24. april 2024. [https://web.archive.org/web/20231117183605/https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/Sildekonge_Fiskeatlas.pdf backup]</ref>. Det første eksemplar målte 202cm og drev i land ved [[Vesterø Havn]] på den sydlige del af [[Læsø]] i slutningen af marts 1990<ref name=":0" /><ref name=":1" />. Det andet eksemplar blev fundet nord for [[Hirtshals]] i slutningen af maj 2009<ref name=":1" />. Det tredje eksemplar blev fundet på [[Hanstholm]]s nordøstlige strand i slutningen af april 2024<ref name=":0" />. == Se også == * [[Crystallichthys cyclospilus]] == Kilder/referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Regalecus glesne}} * ''Fishes: An Introduction to ichthyology''. Peter B. Moyle and Joseph J. Cech, Jr; p. 338. Printed in 2004. Prentice-Hall, Inc; Upper Saddle River, NJ. {{ISBN|0-13-100847-1}} * [https://ing.dk/artikel/kaempefisk-sensationelt-filmet-forste-gang-pa-dybt-vand-106249 11. feb 2010, ing.dk: Kæmpefisk sensationelt filmet for første gang på dybt vand] * [https://web.archive.org/web/20090508163831/http://www.amonline.net.au/fishes/fishfacts/fish/rglesne.htm The Australian Museum oarfish page] * [https://web.archive.org/web/20111117052909/http://lencole.home.sprynet.com/oarfish.htm Photos of Oarfish Coming Ashore in the Sea of Cortez] Citat: "...May 7, 1996...Suddenly and with great vigor, the creature ceased it’s circling and swam rapidly toward us..its organs were all packed into a cavity less that a foot in length on the underside of its body. The contents of its stomach appeared to be krill. The tissue of its body appeared to be similar to cartilage. It was white, almost translucent. The skin was smooth, bluish silver..." {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Båndfisk]] 1u654cahc1sybh5w2e2szl120n0v0x9 Glenstrup Sogn 0 68461 11751903 11593873 2024-04-26T09:16:48Z 95.166.187.215 indbyggere i glenstrup sogn wikitext text/x-wiki {{Sogn2 | sogn = Glenstrup Sogn | Billede = Glenstrup Kirke (Mariagerfjord) 1.jpg | Tekst = Glenstrup Kirke | stift = [[Århus Stift]] | provsti = [[Hobro-Mariager Provsti]] | pastorat = [[Glenstrup-Sønder Onsild-Nørre Onsild Pastorat]] | kirke = [[Glenstrup Kirke]] | kommune = [[Hobro Kommune]] | Kommune 2007 = [[Mariagerfjord Kommune]] | medlemmer = 638 | årmedlemmer = 2004 | indbyggere = 1249 | årindbyggere = 2004 | sogndk = glenstrup | trap_bind = 3-4 | trap_side = 0921 }} '''Glenstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Hobro-Mariager Provsti]] ([[Århus Stift]]). Glenstrup Sogn hørte til [[Nørhald Herred]] i [[Randers Amt]]. Glenstrup [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev ved [[kommunalreformen i 1970]] indlemmet i [[Hobro Kommune]], som ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Mariagerfjord Kommune]]. I Glenstrup Sogn ligger [[Glenstrup Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Glenshøj]] (areal) * [[Glenstrup]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Glenstrup Sø]] (vandareal) * [[Gråkær (Glenstrup Sogn)|Gråkær]] (areal, ejerlav) * [[Gundestrup (Glenstrup Sogn)|Gundestrup]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Handest]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Holmgård (Glenstrup Sogn)|Holmgård]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Holmgård Mark]] (bebyggelse) * [[Husum Gårde]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Ilderhuse]] (bebyggelse) * [[Karlby (Glenstrup Sogn)|Karlby]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Strølæget]] (bebyggelse) == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{sogne i Århus Stift}} {{coord wd}} [[Kategori:Sogne i Mariagerfjord Kommune]] [[Kategori:Sogne i Århus Stift]] [[Kategori:Sogne i Nørhald Herred]] rnjaqne4jy7ffmfo8ax7x4xrlqam0cm 11751907 11751903 2024-04-26T09:22:22Z 95.166.187.215 Jeg har ændret ved g i Glenstrup fordi det var skrevet med lille før wikitext text/x-wiki {{Sogn2 | sogn = Glenstrup Sogn | Billede = Glenstrup Kirke (Mariagerfjord) 1.jpg | Tekst = Glenstrup Kirke | stift = [[Århus Stift]] | provsti = [[Hobro-Mariager Provsti]] | pastorat = [[Glenstrup-Sønder Onsild-Nørre Onsild Pastorat]] | kirke = [[Glenstrup Kirke]] | kommune = [[Hobro Kommune]] | Kommune 2007 = [[Mariagerfjord Kommune]] | medlemmer = 638 | årmedlemmer = 2004 | indbyggere = 1249 | årindbyggere = 2004 | sogndk = Glenstrup | trap_bind = 3-4 | trap_side = 0921 }} '''Glenstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Hobro-Mariager Provsti]] ([[Århus Stift]]). Glenstrup Sogn hørte til [[Nørhald Herred]] i [[Randers Amt]]. Glenstrup [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev ved [[kommunalreformen i 1970]] indlemmet i [[Hobro Kommune]], som ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Mariagerfjord Kommune]]. I Glenstrup Sogn ligger [[Glenstrup Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Glenshøj]] (areal) * [[Glenstrup]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Glenstrup Sø]] (vandareal) * [[Gråkær (Glenstrup Sogn)|Gråkær]] (areal, ejerlav) * [[Gundestrup (Glenstrup Sogn)|Gundestrup]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Handest]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Holmgård (Glenstrup Sogn)|Holmgård]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Holmgård Mark]] (bebyggelse) * [[Husum Gårde]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Ilderhuse]] (bebyggelse) * [[Karlby (Glenstrup Sogn)|Karlby]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Strølæget]] (bebyggelse) == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{sogne i Århus Stift}} {{coord wd}} [[Kategori:Sogne i Mariagerfjord Kommune]] [[Kategori:Sogne i Århus Stift]] [[Kategori:Sogne i Nørhald Herred]] k2bj4term4giin9p5x6ymmvoehw4480 Ondskabens akse 0 73006 11751435 10853705 2024-04-25T12:38:27Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:Axis of Evil map.svg|thumb|Kort over de involverede lande: USA med blåt, Iran, Irak og Nordkorea med rødt og de senere navngivne lande i aksen: Syrien, Libyen og Cuba med gult]] '''Ondskabens akse''' ([[engelsk (sprog)|engelsk]]: ''Axis of evil'') er et [[USA|amerikansk]] politisk udtryk, første gang brugt af den amerikanske præsident [[George W. Bush]] i forbindelse med dennes tale til nationen ([[engelsk (sprog)|engelsk]]: ''[[State of the Union Address]]'') den [[29. januar]] [[2002]]. Udtrykket betegner i Bushs tale "[[regime]]r som giver støtte og ly til [[terrorist]]er". De tre lande, der i talen blev nævnt som medlemmer af [[ondskab]]ens akse, var: [[Irak]], [[Iran]] og [[Nordkorea]]. == Oprindelse == Udtrykket blev nedfældet af George Bush' taleskriver, [[David Frum]], og stemmer nøje overens med de [[nykonservatisme|neokonservatives]] politik overfor [[Iran]] og [[Irak]] i årene forud, (se [[Dual containment]]). Begrebet har tydelige associationer til [[anden verdenskrig]]s tre [[Aksemagterne|''akse''magter]]: [[Tyskland]], [[Italien]] og [[Japan]], men har også stærke ligheder til [[Ronald Reagan]]s udråbning af [[Sovjetunionen]] til at være: "[[Ondskabens imperium]]", et udtryk ligeledes opfundet af de neo-konservative i [[Washington D.C.|Washington]] == Kritik == Kritikere af begrebet har hævdet, at Nordkorea udelukkende kom med på listen for at give de kommende krige mod [[Israel]]'s to største strategiske modstandere [[Irak]] og [[Iran]], et bredere sigte og gøre den til et led i noget større. == Resultatet af ordene == De berørte lande ræsonnerede: "Vel, eftersom vi åbenbart tilhører denne "Ondskabens akse" , så kan vi ligesågodt være usamarbejdsvillige fra begyndelsen af",- og det var præcis hvad som skete, da Nordkorea genstartede sit atomprogram i december dette år, og det iranske præsteskab senere valgte en hardliner som præsident. Begrebet anvendes nu ikke længere, i erkendelse af de store skadevirkninger på det diplomatiske område, som ordene har haft. == Eksterne henvisninger == * [http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2002/01/20020129-11.html Whitehouse.gov – Udskrift af talen til nationen 2002 – på engelsk] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] 6u8k5l72y25wc2qj5yotaeypghxpuh8 Diskussion:Schæchtning 1 73155 11751464 2672272 2024-04-25T14:17:22Z Pingvin1970 320727 Nyt afsnit: /* Kartet */ wikitext text/x-wiki I boxen til højre på [[Jødedom]] forekommer stavemåden ''schächtning'', men [[Retskrivningsordbogen]] anerkender kun formen ''schæchtning''. Spørgsmålet er om nærværende artikel, som angiveligt er forældreløs, ikke burde hedde [[schæchtning]] i stedet. --[[Bruger:Blanu|Blanu]] 30. aug 2005 kl. 15:33 (CEST) :Det bør den nok. Du kan roligt flytte den. --[[Bruger:Troels Nybo|Troels Nybo]] 30. aug 2005 kl. 15:54 (CEST) :: Det har jeg ikke prøvet før, men én gang skal jo være den første&hellip; --[[Bruger:Blanu|Blanu]] 30. aug 2005 kl. 16:07 (CEST) ---- Hvorledes retter jeg den "makro", eller hvad det nu er, der hedder <nowiki>{{Jødedom}}</nowiki> på [[Jødedom]]-siden? Jeg formoder at det er i den ordet ''schächtning'' befinder sig. --[[Bruger:Blanu|Blanu]] 30. aug 2005 kl. 16:23 (CEST) :Gå til [[Skabelon:Jødedom]]. --[[Bruger:Maitch|Maitch]] 30. aug 2005 kl. 16:29 (CEST) :: Oh, mange tak. :) --[[Bruger:Blanu|Blanu]] 30. aug 2005 kl. 16:38 (CEST) == you have deleted a correct version and added one with several mistakes == Den allre förste version af artikeln var korrekt: Slagte efter jødisk ritus ved overskæring af luftrør og spiserør i et snit. ---- Nu har artikeln flere feil halspulsårer benemmes icke i gamla testament En jödisk definition af shehitha må nemne både luftrör og spiserör. Halspulsårer hör ikke til definitionen. Ritualet har oprindelse i Det Gamle Testamente. Men der står ikke noet om varken luftrör eller spiserör der (!) ---- See English article ''shehitah''. An animal is correctly slaughtered according to Jewish law when: a) in the case of mammals (sv däggdjur) the greater part of both the windpipe and the food pipe has been cut and, b) in the case of birds when the greater part of either the windpipe OR the foodpipe has been cut. ref Berman Shehitah 1946 [[Bruger:RPSM|RPSM]] 20. dec 2008, 21:23 (CET) == Kartet == Kartet er feil. I Tyskland kreves det at dyret bedøves før det blir slaktet. [[Bruger:Pingvin1970|Pingvin1970]] ([[Brugerdiskussion:Pingvin1970|diskussion]]) 25. apr. 2024, 16:17 (CEST) bfsp7bd1femhgaabgmlsquwrk5bimp0 Islands flag 0 75855 11751484 11140037 2024-04-25T15:18:59Z Coto31 467675 /* Betydning */ wikitext text/x-wiki [[Fil:Flag of Iceland.svg|thumb|Islands nationalflag]] [[Fil:Flag of Iceland (state).svg|thumb|Islands statsflag]] [[Fil:Flag of Iceland (1918–1944).svg|thumb|Islands fra 1918 til 1944]] '''Islands flag''' er [[nationalflag]]et for [[Island]]. Det er blåt med et rødt kors med hvidt omrids der når til flagets kant. Den lodrette del af korset er flyttet mod stangsiden, på samme måde som i [[Dannebrog|det danske flag]]. == Betydning == Flagets farver har ikke en officiel betydning, men en populær fortolkning er, at farverne repræsenterer søen runt om landet (blå), isen i gletsjerna (hvid) og ilden fra vulkanerna (rød). == Henvisninger == {{Commonscat|National flag of Iceland}} {{Europæiske flag}} {{flagstub}} [[Kategori:Flag fra Europa]] [[Kategori:Island|Flag]] [[Kategori:Nordiske korsflag]] [[Kategori:Nationale flag]] lxnv7734a28jjex0hznz5tnryqrwh76 11751492 11751484 2024-04-25T15:27:27Z Coto31 467675 /* Betydning */ wikitext text/x-wiki [[Fil:Flag of Iceland.svg|thumb|Islands nationalflag]] [[Fil:Flag of Iceland (state).svg|thumb|Islands statsflag]] [[Fil:Flag of Iceland (1918–1944).svg|thumb|Islands fra 1918 til 1944]] '''Islands flag''' er [[nationalflag]]et for [[Island]]. Det er blåt med et rødt kors med hvidt omrids der når til flagets kant. Den lodrette del af korset er flyttet mod stangsiden, på samme måde som i [[Dannebrog|det danske flag]]. == Betydning == ''Matthías Þórðarson'' (doctor i oldtidskundskab og nordiske språker fra Københavns Universitet) er egnet designet af flaget og ifølge hans idea so skulle farverne repræsentere søen runt om landet (blå), isen i gletsjerna (hvid) og ilden fra vulkanerna (rød). == Henvisninger == {{Commonscat|National flag of Iceland}} {{Europæiske flag}} {{flagstub}} [[Kategori:Flag fra Europa]] [[Kategori:Island|Flag]] [[Kategori:Nordiske korsflag]] [[Kategori:Nationale flag]] e5a7qndm77jfvlclomtxsus9owggnti Nazi-Tyskland 0 77582 11751971 11673779 2024-04-26T11:27:52Z Jhertel 1209 Tilføjet et par manglende ord i indledningen. wikitext text/x-wiki {{henvisninger|dato=2019}} {{Infoboks tidligere land | lokalnavn = ''Deutsches Reich''<br /><small>(1933-1943)</small><br />''Großdeutsches Reich''<br /><small>(1943-1945)</small> | dansknavn = Nazi-Tyskland | almindeligt_navn = Tyskland | kontinent = Europa | country = Tyskland | æra = [[Mellemkrigstiden]]/[[2. verdenskrig]] | start_begivenhed = '''[[Machtergreifung]]''' <ref>[[Tyske rigsdagsvalg 1933]]</ref> | startår = 1933 | startdato = [[30. januar]] [[1933]] | slut_begivenhed = '''Nazi-Tyskland ophører''' - {{illsup|no|Berlin deklarationen|Berlin-erklæringen (1945)}} | slutår = 1945 | slutdato = [[5. juni]] [[1945]] | begivenhed1 = [[Gleichschaltung]] | begivenhed1dato = 27. februar 1933 | begivenhed2 = [[Bemyndigelsesloven]] | begivenhed2dato = 24. marts 1933 | begivenhed3 = Hitler bliver ''Führer'' | begivenhed3dato = 2. august 1934 | begivenhed4 = {{illsup|no|Genmilitariseringen af Rhinlandet|Remilitariseringen av Rhinland}} | begivenhed4dato = 7. marts 1936 | begivenhed5 = [[Anschluss]] | begivenhed5dato = 13. marts 1938 | begivenhed6 = [[Felttoget i Polen i 1939|Invasionen af Polen]] | begivenhed6dato = 1. september 1939 | begivenhed7 = {{illsup|en|Tysklands betingelsesløse overgivelse|German Instrument of Surrender}} | begivenhed7dato = 8. maj 1945 | begivenhed8 = {{illsup|sv|Dönitz-regeringen|Regeringen Dönitz}} anholdes | begivenhed8dato = 23. maj 1945 | p1 = Weimarrepublikken | flag_p1 =Flag_of_Germany_(3-2_aspect_ratio).svg | p2 = Saar (Folkeforbundet) | flag_p2 = Flag of Saar 1920-1935.svg | p3 = Ständestaat | flag_p3 = Flag of Austria (state) 1934-1938.svg | p4 = Tjekkoslovakiske republik (1918–1938) | flag_p4 = Flag of Czechoslovakia.svg | p5 = Memelland | flag_p5 = Flag of Lithuania 1918-1940.svg | p6 = Fristaden Danzig | flag_p6 = Gdansk flag.svg | p7 = Anden polske republik | flag_p7 = Flag of Poland.svg | p8 = Eupen-Malmédy | flag_p8 = Flag of Belgium (civil).svg | p9 = Luxembourg | flag_p9 = Flag of Luxembourg.svg | p10 = Alsace-Lorraine | flag_p10 = Flag of France.svg | p11 = Kongeriget Jugoslavien | flag_p11 = Flag of the Kingdom of Yugoslavia.svg <!-- | p12 = Kongeriget Italien | flag_p12 = Flag of Italy (1861-1946).svg --> | s1 = Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig | flag_s1 = Flag of Germany (1946-1949).svg | s2 = Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig | flag_s2 = Flag of Austria.svg | s3 = Tjekkoslovakiet | flag_s3 = Flag of Czechoslovakia.svg | s4 = Folkerepublikken Polen | flag_s4 = Flag_of_Poland.svg | s5 = Alsace-Lorraine | flag_s5 = Flag_of_France.svg | s6 = Eupen-Malmédy | flag_s6 = Flag_of_Belgium (civil).svg | s7 = Luxembourg | flag_s7 = Flag_of_Luxembourg.svg | s8 = Kaliningrad Oblast | flag_s8 = Flag of the Soviet Union 1923.svg | s9 = Saar (protektorat) | flag_s9 = Flag of Saar.svg | s10 = Den socialistiske føderale republik Jugoslavien | flag_s10 = Flag of SFR Yugoslavia.svg | flag = Flag_of_Germany_1933.svg | flag_navn = Tysklands flag#Det tredje rige (1933–1945) | våben = Reichsadler.svg | symbol_type = Nationalvåben | symbol = Tysklands nationalvåben | kort = Nazi Germany.svg | korttekst = Nazi-Tyskland i 1943. | nationalt_motto = ''"Ein Volk, ein Reich, ein Führer."'' | nationalsang = <small>første vers af</small> ''[[Das Lied der Deutschen]]'' <small>efterfulgt af</small><br />''[[Horst-Wessel-Lied]]'' | hovedstad = [[Berlin]] | largest_city = capital | sprog = [[Tysk (sprog)|Tysk]] | styreform = [[Etpartistat]], [[Diktatur]] | ledertitel = [[Rigspræsident|Præsident]] | leder1 = [[Paul von Hindenburg]] | leder1år = 1925 – 1934 | leder2 = [[Adolf Hitler]] (som [[Führer]]) | leder2år = 1934 – 1945 | leder3 = [[Karl Dönitz]] | leder3år = 1945 | fuldmægtig_titel = [[Tyske kanslere#Tredje rige|Kansler]] | fuldmægtig1 = [[Adolf Hitler]] | fuldmægtig1år = 1933 – 1945 | fuldmægtig2 = [[Joseph Goebbels]] | fuldmægtig2år = 1945 | fuldmægtig3 = [[Lutz Graf Schwerin von Krosigk]] | fuldmægtig3år = 1945 | areal1 = 452000 | befolkning1 = 69314000 | stat1år = 1937 | ref_areal1 = <ref>John Cantrell, Neil Smith & Peter Smith: ''Complete 20th Century History for Cambridge'', [[Oxford University Press]], 2016. (chapter 3, page 59).</ref> | ref_befolkning1 = <ref>[http://www.country-data.com/cgi-bin/query/r-4901.html Germany — Country Study]</ref> | areal2 = 823505 | befolkning2 = 109518183 | stat2år = 1940 | ref_areal2 =<ref name="Tornisterschrift">Kurt Krause & Fritz Scheibner: [http://archive.org/details/Tornisterschrift-des-Oberkommandos-der-Wehrmacht-Soldaten-Atlas ''Soldaten-Atlas'' (Tornisterschrift des Oberkommandos der Wehrmacht, Heft 39)], {{illsup|en|Bibliographisches Institut|Bibliographisches Institut}}, [[Leipzig]], 1941. (ss. 8 & 29)</ref> | ref_befolkning2 =<ref name="Tornisterschrift"/> | areal3 = 931000 | befolkning3 = | stat3år = 1943 | ref_areal3 ={{efn|Frem til 1942 blev en række områder grænsende op til det Tyskland, der eksisterede før krigsudbrudet d. 1. september 1939, annekteret af ''Det stortyske rige'' (Großdeutsches Reich) eller blev underlagt direkte tysk styre og statsborgerretslige pligter. Det betyder, at udover de første erobringer og anneksioner der fulgte i 1939-1940, så blev områderne [[Luxembourg]] (ca. 2.586 km²), [[Elsass-Lothringen]] (ca. 14.522 km²), [[:nl:Gorenjska|Oberkrain]] (ca. 2.137 km²), [[Untersteiermark]] (ca. 6.050 km²), {{illsup|de|Bezirk Bialystok|Bezirk Bialystok}} (ca. 31.000 km²) & {{illsup|en|Distrikt Galizien|District of Galicia}} (ca. 51.200 km²) også i perioden 1940-1942 inkorporeret i eller underlagt Det Tyske Rige, således at riget havde sin største udstrækning i årene 1942-1944.}} | valuta = [[Reichsmark]] }} '''Stortyskland''' (også kaldet '''Nazityskland''' og '''Det Tredje Rige'''){{efn|Benævnelsen "Det tredje rige" ({{lang-de|Das dritte Reich}}) refererer til [[Det tysk-romerske Rige]] som "Det første rige", og [[Tyske Kejserrige|Det tyske Kejserrige]] som "det andet rige". Det officielle navn på staten var ''Deutsches Reich'' ("Det tyske rige") 1933-1943 og ''Großdeutsches Reich'' ("Det stortyske rige") fra 1943 til 1945. Tyskere refererer i dag ofte til perioden som ''Zeit des Nationalsozialismus'', forkortet ''NS-Zeit'' ("den nationalsosialistiske tid")}} er det [[Tyskland]], som [[Adolf Hitler]] ledede. Navnene betegner det [[Nazisme|nazistiske]] Tyskland [[1933]]-[[1945|45]], der fulgte efter [[Weimarrepublikken]]. Tyskland gennemgik i de 12 år store forandringer: riget, der hidtil havde været et demokrati, blev i det meste af denne periode ledet af [[diktator]]en Adolf Hitler, ''Føreren (Der Führer)''. Indenrigspolitisk var flerpartisystemet blevet afviklet, og modstandere af det siddende styre blev for en dels vedkommende fængslet, lige som etpartistyret var trængt igennem i alle områder af det offentlige liv. Udenrigspolitisk markerede Tyskland sig med en voldsom ekspansionspolitik, der var en af hovedårsagerne til udbruddet af [[2. verdenskrig]]. Helt frem til 1942 havde styret fremgang i sin politik, der efter modgang endte med dets (og Tysklands) fuldkomne sammenbrud i 1945. [[Racisme]] og [[antisemitisme]] var grundlæggende principper for [[NSDAP]] og nazistregimet. Nazi Tysklands racepolitik var baseret på regimets tro på eksistensen af en overordnet race. Nazisterne postulerede eksistensen af en racekonflikt mellem den ariske race og ikke-ariske racer, især jøder, der blev betragtet som en blandet race, der havde infiltreret samfundet og var ansvarlig for udnyttelsen og undertrykkelsen af den ariske race.{{sfn|Longerich|2010|pp=30–32}} == Nationalsocialismen == {{uddybende|Nazisme}} Den fremherskende ideologi i Det Tredje Rige var nationalsocialismen eller nazismen. [[Nationalsocialismen]] var det [[Tyskland|tyske]] modspil til den totalitære [[fascisme]], der herskede i [[Italien]], og til stalinismen i Sovjetunionen. På trods af mange ligheder, kan de tre [[ideologi]]er ikke sidestilles, da særlige tyske idehistoriske strømninger i høj grad prægede nationalsocialismen. Fælles for fascismen og nazismen og på mange måder stalinismen var: * En antidemokratisk (partistyret) [[førerkult]] * En [[militarisme]], der gennemsyrede hele samfundet * En ekstremt undertrykkende og kontrollerende stat, herunder fangelejre for modstandere af systemet og andre, man ville af med * Aggressiv [[imperialisme]] * Organismetanken, idet føreren var hovedet, resten af befolkningen udgjorde forskellige, men vigtige funktioner. * En af stammetanken inspireret folkelig enhed (folket, mens [[USSR]] (formelt) byggede på klasseenhed) Nationalsocialismen havde mange udspring, men ideologiens parti [[NSDAP]] var funktionelt på linje med den stalinistiske partistruktur og stærkt ideologisk påvirket af den italienske fascisme under ledelse af [[Benito Mussolini|Mussolini]], oldeuropæisk, romersk kultur og tidligere kejserriger. ''Staten'' ledet af ''partiet'' under ''føreren'' var den krumtap omkring hvilken systemet var bygget op. Under nazismen blev "[[Racelære|racen]]" sat i stedet for det kommunistiske "arbejderklassen" som den fælles enhed, der retfærdiggjorde systemets politik og sikrede systemets enhed. Begge brugte historien til at begrunde deres politik, men hvor kommunisterne hævdede, at deres etpartistat var blevet til som en historisk nødvendighed for at afslutte klassekampen, og at alle andre lande havde ønske om at tilslutte sig denne, henviste nazisterne til Tysklands landafståelser efter 1. verdenskrig som en uretfærdighed, der lod mange tyskere og tysksindede stå uden for riget; det nødvendiggjorde - parret med Tysklands behov for mere jord til at udvikle sig på (livsrum, tysk: ''lebensraum'') - grænsereguleringer. For fascismen i Italien var det især traditionel kolonipolitik, som bar dette lands udenrigspolitik frem. == Historie == === Tyskland før den nazistiske magtovertagelse === ''Uddybende artikel'' [[Weimarrepublikken]] Baggrunden for den nationalsocialistiske magtovertagelse i 1933 findes i den demokratiske [[Weimarrepublikken|Weimarrepublik]]. Den var præget af store problemer. [[Kommunisme|Kommunister]] og ekstreme [[Nationalisme|nationalister]], der begge afskyede det borgerlige liberale [[demokrati]], fik flertal ved flere valg, men kunne ikke samarbejde. Selv om de demokrati-støttende partier sad på magten, var regeringsledelsen meget vanskelig. De økonomiske problemer, der fulgte [[Wall Street-krakket]] i 1929 og fik [[arbejdsløshed]]en til at runde fem millioner, var en væsentlig medvirkende faktor til at give Weimarrepublikken dødsstødet. Under Weimarrepublikken fik højrenationale kræfter succes og med tiden især [[NSDAP]] med deres [[Populisme|populistiske]] paroler. Det formåede at forene en udbredt nationalisme med befolkningens ønske om enhed og folkeligt sammenhold. === Tyskland under nazismen 1933-1945 === ==== 1933: Hitlers magtovertagelse ==== Den 30. januar blev [[Adolf Hitler]] af rigspræsident [[Paul von Hindenburg]] udnævnt til [[Tyske kanslere#Tredje rige|rigskansler]] i Weimarrepublikken. Hindenburg udskrev samtidigt et valg, der skulle afholdes i marts [[1933]]. I tiden op til valget udnyttede ledende nazister samtlige muligheder i regeringsstyrelsen til at konsolidere sig. Især [[rigsdagsbranden]] fik afgørende betydning. Da det viste sig, at den var påsat af en hollandsk anarkist, var nazisterne ikke sene til at benytte sig af den generelle frygt for kommunister til at få præsident Hindenburg til at forbyde kommunistpartiet og anholde mange af deres ledere. Dermed var deres direkte konkurrent til magten ryddet af vejen. Kommunistspøgelset var i øvrigt noget NSDAP var dygtig til at fremmane. Ved [[Valget i Tyskland 1933|rigsdagsvalget i marts 1933]] fik Hitler og hans støtteparti over 50 procent af stemmerne og kunne dermed regere alene. Ved løfter og tvang lykkedes det den [[23. marts]] Hitler og NSDAP at få også andre partier til at stemme for "[[Ermächtigungsgesetz]]" (444 stemmer for og 94 imod) og dermed opnå de to tredjedeles flertal, der krævedes for en forfatningsændring. Kun [[SPD|socialdemokraterne]], det eneste tilbageværende venstreparti, stemte imod (Kommunistpartiet var ikke til stede ved afstemningen, da alle dets rigsdagsmedlemmer var beordret arresteret). Parlamentet havde med historikeren [[Sebastian Haffner]]s ord nedlagt sig selv uden sværdslag. "Ermächtigungsgesetz" gav Hitler ret til i fire år at indføre love uden om parlamentet. Med vedtagelsen af "Ermächtigungsgesetz" var den uindskrænkede magt til NSDAP og Hitler en realitet, og den sidste rest af en retsstatslig Weimarrepublik væk. ==== Konsolidering af magten 1933-1936 ==== NSDAP begyndte straks under Hitlers ledelse at udnytte den uindskrænkede magt til at fjerne al opposition og til at samle landet under partiet. Allerede i maj 1933, blot to måneder efter magtovertagelsen, blev alle fagforeninger tvunget ind i [[Den tyske arbejderfront]], der var en fagforening styret af den nazistiske topledelse. Kort efter kom det til forbud mod [[SPD|socialdemokraterne]] og lukningen af samtlige partier på nær NSDAP. I juli 1933 blev det vedtaget, at oprettelsen af nye partier var forbudt, og at NSDAP var det eneste lovlige parti i Tyskland. Hitler havde udnyttet sine beføjelser til fulde. Endvidere begyndte det, der på tysk kaldes ''[[Gleichschaltung]]'', 'ensretning'. Ordet betegner den proces, der sikrede NSDAP magten over de formelt selvstyrende delstater i Tyskland. Delstaterne mistede efterhånden flere og flere opgaver og rettigheder, og styringen af de mindre regionale enheder overgik i løbet af 1933 fuldstændig til NSDAP's kontrol. Desuden blev den frie presse erstattet af en fuldstændig partistyret presse. I 1933 og 1934 kom en del uafhængige statslige institutioner direkte ind under nazistpartiets kontrol. Det gjaldt kulturministeriet og kirken, og det blev efterhånden uklart, hvad der var stat, og hvad der var parti. Den tysk/amerikanske iagttager [[Ernst Fraenkel]] beskrev denne udvikling i sin bog "Dual State". == Indenrigspolitik == === Jødeforfølgelsen === ==== Stigende chikane 1933-1939 ==== Allerede den [[1. april]] [[1933]] en uge efter den nazistiske magtovertagelse den [[24. marts]] begyndte de tyske jøder at mærke de nye tider. [[Joseph Goebbels]] opfordrede tyskerne til at boykotte jødiske forretningsdrivende, og den nazistiske kamporganisation Sturm-Abteilung ([[Sturmabteilung|SA]]) ødelagde jødiske forretninger og mishandlede indehaverne. I flere lande blev der vedtaget skrappere og skrappere regler for jøder: jøder havde ikke ret til at benytte de samme bænke, toiletter, gader, busser mv. som ariske tyskere. Med vedtagelsen af [[Nürnberglovene]] september 1935 blev det klart, hvordan loven definerede en jøde, og ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder blev forbudt. Derfor udvandrede 170.000 tyske jøder, 1/3 af det samlede antal i slutningen af 1938. Samtidigt samarbejdede [[Zionisme|zionisterne]] med styret om at organisere udvandring til [[Palæstina]] i den såkaldte ([[Ha'avara-planen|''Ha'avara''-plan]])<ref>[http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/judaica/ejud_0002_0008_0_08075.html Jewish Virtual Library: ''HAAVARA'']</ref>, der gjorde det muligt for jøder at få overført store summer til Palæstina via en jødisk kontrolleret investeringsbank. Især "[[Krystalnatten|krystalnat]]" den [[9. november]] [[1938]] var for mange jøder et afgørende tegn på ulykkens komme. Her blev mange [[synagoge]]r ødelagt og brændt, og mange jøder blev myrdet. 30.000 jøder blev anholdt, og jøder fik forbud mod at drive forretning. ==== Holocaust ==== {{uddybende|Holocaust}} [[Fil:Rows of bodies of dead inmates fill the yard of Lager Nordhausen, a Gestapo concentration camp.jpg|thumb|right|300px|Lager Nordhausen]] [[Holocaust]] (af græsk ''holokáutoma'' – fuldstændigt – og ''kausis'' – brand, forbrænding) er betegnelsen for det systematiske [[folkedrab]], som nazisterne iværksatte mod [[jøder]] og andre befolkningsgrupper. Det er hævdet, at seks millioner blev dræbt i løbet af denne udryddelseskampagne.<ref>Tallet er omstridt: Raul Hilberg når i ''Die Vernichtung der europäischen Juden'' (1961, ny udgave 1997) frem til, at 5,1 mio jøder døde under 2. verdenskrig, Walter Sanning når i ''The Dissolution of Eastern European Jewry'' (1983) frem til tallet 1,5 mio, mens Wolfgang Benz m.fl. i ''Dimension des Voelkermords, Die Zahl der jüdischen Opfer des Nationalsozialismus'' (1991) når til "mellem 5,29 og lige over 6 mio.".</ref> I krigens første måneder blev jøder tvunget til at leve i ghettoer, de største i [[Lublin]] og [[Warszawa]]. Hitler og hans ledelse havde overvejet at [[Madagaskarplanen|skibe de i Tyskland boende jøder til Madagaskar]], men da det ikke kunne lade sig gøre, åbnedes i 1940 enorme arbejdslejre hovedsageligt i det besatte [[Polen]], hvor de fleste jøder boede. Nogle jøder i det vestlige Tyskland blev en overgang sendt til det besatte Frankrig. Under den tyske fremmarch i [[Sovjetunionen]] i 1941 begyndte [[Schutzstaffel|SS]] systematisk at bekæmpe sovjetiske partisangrupper<ref>Franz W. Siedler: ''Die Wehrmacht im Partisanenkrieg'' (2003)</ref>, og "løsningen af jødeproblemet" tog en drejning. Ved [[Wannseekonferencen]] i 1942 blev "[[Endlösung]]" vedtaget. Denne endelige løsning betød den organiserede forflyttelse af de europæiske jøder til dertil indrettede udryddelses- og koncentrationslejre [[Auschwitz-Birkenau]], [[Majdanek]], [[Koncentrationslejren Treblinka|Treblinka]], [[Sobibor]] og [[Chelmno]]. Fra disse lejre blev jøder rekvirerede til krigsindustrien (til erstatning for tyskere, der blev sendt til fronten)<ref>[http://www.ushmm.org/wlc/en/article.php?ModuleId=10005180 ''Forced Labor: An Overview'' (United States Holocaust Memorial Museum, engelsk)]</ref>, eller de døde af sygdom eller blev myrdede i lejrene.{{efn|Forskerne er delte i "intentionalister", der anser jødernes udryddelse som tilsigtet ([[Endlösung]]) og "funktionalister", der ser jødernes udryddelse som et udslag af tidens kaotiske forhold (se fx Steven R. Welch: "A Survey of Interpretive Paradigms in Holocaust" (Yale University), Ben Cawley: "How useful are intentionalist theories in explaining mass murder in Nazi Germany?" og Wilhelm Stäglich: "Historians Wrangle over the Destruction of European Jewry" (IHR))}} === Økonomien i vækst === Den tyske økonomi var allerede før Hitler blevet mere og mere statslig styret, og med [[NSDAP]] tog denne udvikling fart. Delvis inspireret af [[Franklin Delano Roosevelt]]s succes med [[New Deal]] påbegyndte Tyskland store anlægsprojekter. Især [[Reichsautobahn|motorvejsnettet]] blev udbygget. Udover at formindske arbejdsløsheden og skabe bedre rammer for handlen havde motorvejene også en meget vigtig strategisk fordel, der skulle lette transport af tropper, materiel og kampvogne mellem den østlige og vestlige del af Tyskland. Det økonomiske boom, den faldende arbejdsløshed og stigende produktion var kun halvt finansieret ved skatter og andre statsindtægter. Det var nødvendigt at optage store lån, og den tyske statsgæld blev firedoblet fra 1933 til 1939. Denne ekspansion førte til alvorlige problemer for den tyske valutabeholdning, da der ikke blev produceret varer nok til en eksport, der kunne finansiere den stigende import.{<ref>Peter Frederiksen: "Det tredje rige", s. 56</ref> Da Hitler kom til magten, var Tyskland endnu ramt af depressionen. Ledigheden var høj, og [[landbrug]]et havde svært ved at producere nok fødevarer i de økonomiske krisetider. [[Fil:Hjalmar-Horace-Greeley-Schacht.jpg|thumb|[[Hjalmar Schacht]], tysk rigsbankpræsident og ''Reichswirtschaftsminister'' («økonomiminister»)]] Hitler allierede sig snart med storindustrien. Han udnævnte [[Hjalmar Schacht]] til ny præsident i Rigsbanken allerede i 1933. Schacht var vel anset i det tyske erhvervsliv, og det beroligede dem, som var bange for, at Hitler skulle føre en alt for venstreorienteret økonomisk politik. Samfundsøkonomisk overtog Hitler den kommunistiske [[planøkonomi]]. Han fik udarbejdet fireårsplaner for økonomien ganske efter [[Sovjetunionen]]s forbillede. Samtidig arbejdede Hitler tæt sammen med erhvervslivets ledere. Hitler satsede på at udbygge [[tungindustri]]en yderligere, da han så på den som en hjørnesten i økonomien og vigtig for at kunne opruste landet igen. Hitler stimulerede også økonomien ved at igangsætte store offentlige byggeprojekter: et netværk af [[motorvej]]e, de såkaldte [[Tyske motorveje|Autobahn]]. Udbygningen af vejene skaffede arbejde til mange og gav bilindustrien vigtig hjælp. Industrien blev opmuntret til at forske i syntetiske produkter. Hitler ville undgå at havne i samme situation som under [[1. verdenskrig]], da Tyskland måtte opgive krigen på grund af manglende forsyninger uden at have tabt krigen militært. Det var især vigtigt at udvikle kunstig [[benzin]], hvilket [[IG Farben|I.G. Farben]] formåede i 1934 med [[statsstøtte]]. Samtidigt prøvede nationalsocialisterne at reformere landbruget ved at indføre grænser for, hvor megen gæld som kunne ligge på en [[Bondegård|gård]]. Det gav imidlertid ikke den ønskede effekt, og produktionen faldt yderligere. Resultatet var, at Tyskland måtte importere [[fødevare]]r. Det skete på bekostning af våbenimporten. Tyskland fik et stort underskud på [[handelsbalance]]n på grund af denne import. Tyskland havde alligevel stor økonomisk fremgang i [[1930'erne]]. Væksten i industrien var så stor, at handelsunderskuddet blev af sekundær betydning. Væksten kom i stor udstrækning jævne borgere til gode på grund af lavere ledighed og større tilgang til forbrugsvarer. Tysklands industrielle tyngdepunkt flyttede i denne periode mod øst. Traditionelt havde de vestlige storbyområder som [[Düsseldorf]], [[Gelsenkirchen]] og [[Dortmund]] haft størstedelen af industrien. Meget af den nybyggede industrien i 1930'erne blev opført i [[Midttyskland]] og i de tyske østområder. De var tidligere stort set landbrugsområder, men de kom i rivende industriel udvikling i hitlertiden. === Oprustning === {{uddybende|Tysklands oprustning i 1930'erne}} En medvirkende årsag til Tysklands industrielle udvikling var oprustningen. Tyskland var blevet pålagt strenge begrænsninger i landets militære styrker i [[Versaillestraktaten|Versailles-traktaten]]: [[Reichsmarine|Marinen]] blev begrænset til seks større krigsskibe, og [[Deutsches Heer#Reichswehr 1918-1935|hæren]] blev begrænset til 100.000 mand med kun 4.000 officerer. Tyskland havde ikke lov til et [[flyvåben|luftforsvar]]. Allerede fra 1933 gik Hitler ind for at opbygge de militære styrker. Det måtte gøres i hemmelighed, så [[Frankrig]] og [[Storbritannien]] ikke opdagede oprustningen. Oprustningen nåede hurtigt så langt, at briterne og franskmændene måtte reagere. Frankrig forlængede [[værnepligt]]en, og briterne gik i gang med at udvide deres marine. Hitler svarede øjeblikkelig med at indføre værnepligt i Tyskland og erklærede, at Tyskland ikke havde til hensigt at overholde rustningsbegrænsningerne i [[Versaillestraktaten|Versailles-traktaten]]. Tyskland gik derfor i gang med at genopbygge [[Deutsche Luftwaffe|Luftwaffe]]. De andre stormagter reagerede kun svagt. Storbritannien, Italien og Frankrig prøvede at optræde samlet og protestere, uden at Hitler lod sig rokke. [[Folkeforbundet]] fordømte Hitlers politik, men Tyskland havde [[Folkeafstemningen i Tyskland 1933|meldt sig ud af]] Folkeforbundet kort efter Hitlers magtovertagelse. Det indebar, at Folkeforbundet stod uden sanktionsmuligheder. Hitler ønskede at genopbygge den tyske krigsflåde, men så længe han ikke kunne opbygge både hæren og flåden, var det umuligt. Løsningen var at lave [[Den tysk-britiske flådeaftale|en aftale med Storbritannien]] om, så den tyske overfladeflåde ikke måtte overstige 35% af den britiske. Tyskland kunne skaffe sig lige så mange [[undervandsbåd|ubåde]] som Storbritannien. Hitler anså aftalen som en stor diplomatisk sejr. == Udenrigspolitik == Med udmeldelsen af Folkeforbundet i 1933 signalerede den nazistiske ledelse tidligt, at den ikke var interesseret i samarbejdet i denne organisation. === Den italiensk-abessinske krig === {{uddybende|Den anden italiensk-abessinske krig}} I oktober 1935 angreb Italien [[Etiopien]]. Det bidrog til at [[demokrati]]erne Frankrig og Storbritannien så med stigende skepsis på [[Benito Mussolini|Mussolini]] og blokerede handelen med Italien. Tyskland benyttede sig af denne mulighed til at nærme sig Italien, og fortsatte med at handle med Mussolini. === Den spanske borgerkrig === {{uddybende|Den spanske borgerkrig}} I [[1936]] udbrød der borgerkrig i [[Spanien]]. Både Italien og Tyskland støttede general [[Francisco Franco]] militært. De fælles mål i Spanien bidrog til at bringe Italien og Tyskland endnu nærmere til hinanden. Den [[1. november]] 1936 talte Mussolini om "aksen mellem Rom og Berlin", og den nye alliance [[aksemagterne]] var en realitet. På grund af den russiske støtte til republikken under anarkister og kommunister ønskede de vestlige stormagter ikke at gribe ind på regeringens side og overlod spanierne til deres skæbne. Det førte til, at frivillige fra England, Norge, Frankrig meldte sig på republikkens side. === Rhinlandet === Tyskland sendte i 1936 tropper ind i den demilitariserede zone i [[Rheinland]]. Hitler mente, at dette var nødvendigt for at sikre den tyske grænse mod Frankrig. Samtidig var det et alvorlig brud på Versailles-traktaten. Eftersom Frankrig ikke reagerede på dette over for Tyskland, fik Hitler opfattelsen, at Tyskland kunne handle, som det ville, uden at sejrherrerne fra 1. verdenskrig reagerede. ==== Ekspansion og aggression - optakt til krig 1937-1939 ==== [[Fil:Deutschland 1939.png|left|thumb|Tyskland i august 1939 efter indlemmelsen af Böhmen, Mähren og Østrig]] I november 1937 gjorde Hitler det klart for sin udenrigsminister, at han ville løse de påståede [[Lebensraum]]-problemer ved at udvide det tyske rige med Østrig og Tjekkoslovakiet. Østrig havde efter 1. verdenskrig levet en noget omskiftelig tilværelse. Østrig havde aldrig været et egentligt land, men var til 1918 en del af det østrig-ungarske kejserrige. Efter 1. verdenskrig så mange gerne en forening med det tyske rige: den gamle stor-tyske løsning, som var forpasset i 1871, da Ententen forbød det og ved Versaillesfreden. Mange frygtede et stærkt Tyskland. I 1933 blev Østrig styret autoritært af Engelbert Dollfuss og derefter af Kurt Schussnigg. Efter et tysk ultimatum til den østrigske regering måtte den opgive at bevare østrigsk selvstændighed og træde tilbage. Umiddelbart efter i marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Østrig. Mange østrigere bifaldt denne udvikling og tog godt mod de tyske tropper. Mange talte om Østrigs indtræden i det tyske rige som "Heim ins Reich". Første del af Hitlers udvidelsesplaner var lykkedes uden de mindste problemer. Ved [[München-konferencen]] i september 1938 vandt Adolf Hitler sin hidtil største udenrigspolitiske sejr. Stortyskland havde i lang tid arbejdet på at få tilbagegivet de områder af Tjekkoslovakiet, hvor der var tysk befolkningsflertal. De europæiske ledere besluttede med en blanding af frygt og forståelse for det tyske ønske at tvinge Tjekkoslovakiet til at afgive [[Sudeterlandet|Sudetenland]]. De [[sudetertysker|sudetertyske]] områder i Tjekkoslovakiet blev nu overgivet til det tyske rige. Et halvt år senere skulle det vise sig ikke at være nok. Trods sine løfter truede Hitler den tjekkiske regering til at gå af, og tyske tropper kunne i marts 1939 uhindret besætte Tjekkoslovakiet. Tyskland havde besat et fremmed og uafhængigt land, og var sluppet fra det uden at løsne et eneste skud. England og Frankrig besluttede nu at afvige fra den hidtidige [[Appeasement]]-politik, der ikke havde kunnet bremse Hitlers fremmarch, og de udstedte en garanti til Polen, det næste land i rækken for de tyske Lebensraum-planer. Det stod klart for de fleste i Europa, at Hitler og hans parti ikke skyede nogen midler for at få en krig. ==== 2. verdenskrig 1939-1942 ==== {{Uddybende|2. verdenskrig}} Med det engelsk-franske ultimatum stod det nu klart, at en tysk indmarch i et uafhængigt land ville udløse en europæisk storkrig. Det var ikke noget Tyskland frygtede; det var snarere en del af planen at gå i krig mod England og Frankrig: Den tyske industri og det tyske samfund var under Hitler forberedt på krig. De nye motorveje var ikke bare lavet til civilbefolkningen; de skulle også lette transporten af hærenheder og især tyskernes nye våben, kampvognen. Den tyske værnemagt var en toptunet professionel kampstyrke. For at kunne overbevise det tyske folk om det uundgåelige i en verdenskrig, skabte Hitler den myte, at krigen var uundgåelig og var en forsvarskrig, som det fredelige Tyskland måtte udkæmpe for at overleve. Hitlers tale den 1. september 1939 er et studie i folkeforførelse: Han påstod, at polske soldater havde angrebet den tyske grænse, og at angrebet var en del af en større engelsk-fransk plan, der skulle udslette Tyskland. Hitlers angreb på Polen indledte den 2. verdenskrig. Det lykkedes Tyskland at besætte de polske områder på to uger. De vestlige polske områder blev som en del af østudvidelsesplanen hurtigt indlemmet i riget. De tre områder i midten blev et Generalgouvernement med [[Hans Frank]] som generalguvernør. Et par uger efter erobrede Sovjetunionen de polske landvindinger i 1. verdenskrig og besatte den østlige del af Polen. Tyskland og Sovjetunionen havde indgået en [[ikke-angrebspagt]], [[Molotov-Ribbentrop-pagten|Molotov-Ribbentrop-pagt]]. Med den hurtige sejr over England og Frankrig i vest - [[Blitzkrieg-doktrinen|Blitzkrieg]] - var størstedelen af Vesteuropa i nazisternes hænder. Den 22. juni 1941 førte Hitler sin beslutning om at angribe Sovjetunionen ud i livet. Det var som om krigstilstanden var normalen for Tyskland, og at landet ikke kunne klare længere perioder med relativ fred. I det næste år løb offensiven imidlertid fast på de vidtstrakte russiske stepper, og Sovjet var i 1942 klar til at slå igen. Tyskernes største nederlag skete ved Stalingrad, som både Hitler og Stalin ville besidde, uanset prisen. Byen havde strategisk og industriel, men især prestigemæssig og psykologisk betydning, da den bar Stalins navn. Efter nogle af krigens hårdeste kampe, hvor tyskerne havde kontrol over størsteparten af byen, indledte russerne et modangreb nord og vest om byen, hvorved hele den tyske armé på 300.000 mand blev omringet. Begge parter havde lidt enorme tab i byen: den sidste tid havde tyskerne lidt voldsomt under russernes snigskytter, der ramte den ene officer, signalmand osv. efter den anden. Tyskerne havde ikke de store muligheder for at bruge tunge våben i byen, så en stor del af kampene foregik mand mod mand; nogle gange var der tyske enheder på én etage i en bygning og russiske på en anden. Hitler var gentagne gange blevet advaret om risikoen ved at lade sine flanker være så dårligt beskyttet - nogle steder var området så tyndt bemandet med rumænske enheder, at en enkelt deling straktes over flere km. For den store russiske angrebsstyrke (omkring 1 mio. mand) var det nu en formsag at løbe flankerne over ende og indlede den knibtangsbevægelse, der lukkede hele den tyske armé inde i og omkring byen. Hitlers næste store fejltagelse var at afvise en tysk tilbagetrækning, mens tid var. Krigslykken var for alvor vendt til de allieredes fordel. ==== 2. verdenskrig og Nazi-Tysklands undergang 1943-1945 ==== [[Fil:Swastika blasted from the Nazi party rally grounds - Nuremberg (1945).gif|thumb|250px|Den [[US Army|amerikanske hær]] sprænger [[hagekors]]et på toppen af ''Reichsparteitagsgelände'' i [[Nürnberg]].]] I [[1943]] begyndte det for alvor at stå klart for den tyske befolkning, at nederlaget var sandsynligt. Nederlaget i [[Stalingrad]] var ikke det eneste vendepunkt i 2. verdenskrig. Det stod tidligt klart, at Tyskland ikke kunne vinde. Men slaget fik for første gang den tyske befolkning til at indse, at krigen meget vel kunne tabes. Stalingrad var et kæmpe nederlag: næsten hver eneste familie kendte nogen, der var gået til ved slaget, og den tyske propagandaminister, Joseph Goebbels, kunne ikke trylle en sejr ud af det, som han havde kunnet før. I stedet valgte han at holde [[Sportpalasttalen|"Wollt Ihr den totalen Krieg"-tale]] (Ønsker I den [[total krig|totale krig]]?), der skulle motivere tyskerne til at kæmpe for overlevelse. Denne berømte tale viser om noget det nazistiske styres magt. Med de tiltagende allierede bombardementer og den russiske fremmarch i øst begyndte krigen for alvor at gøre ondt på hjemmefronten. I juli 1943 blev et helt kvarter i [[Hamburg]] lagt øde af en af krigens hidtil værste civilbombardementer. Tusinder hovedsageligt kvinder og børn døde i flammerne. For at standse den håbløse krig forsøgte tyske officerer i hærledelsen i juli 1944 at slå Hitler ihjel ved [[20. juli-attentatet]]. Hitler overlevede mirakuløst, da han i eksplosionsøjeblikket netop var kommet i læ af en søjle. Flere døde. Hitler besluttede sammen med andre ledende nazister i september 1944 et sidste desperat angreb, der skulle presse de vestfra kommende allierede soldater tilbage i [[Atlanterhavet]]. Dette angreb fik navnet [[Volkssturm]], og det indbefattede alle våbenføre mænd mellem 16 og 60. På trods af overraskelsesmomentet og nogen succes kørte angrebet hurtigt fast i Ardennerne. De allieredes fremmarch i øst og vest tog for alvor fart i de første måneder af 1945. I januar 1945 brød østfronten næsten sammen efter et enormt sovjetisk angreb. Den [[30. april]] begik Hitler selvmord i sin bunker med sovjetiske soldater få hundrede meter derfra. Den [[8. maj]] underskrev admiral [[Karl Dönitz]] den tyske kapitulation. Det nazistiske regime var slut. == Danmark og Nazi-Tyskland == {{uddybende|Besættelsen}} Besættelsen af [[Danmark]] i april [[1940]] var en af de mere specielle tyske besættelser i [[2. verdenskrig]]: Den danske regering blev siddende, og de fleste områder af det danske samfund fik lov til at køre som hidtil uden tysk indblanding. Som en del af den tyske efterkrigsplan, en plan som naturligvis gik ud fra en tysk sejr, skulle Danmark inkorporeres i et fælleseuropæisk Gross-Wirtschafts-Raum. Den danske udenrigsminister [[Scavenius]] signalerede dansk interesse i projektet. Det medførte, at den tyske ambassadør Ritter i juli 1940 stod i København med en plan om et tæt samarbejde mellem Danmark og Stortyskland. En plan der reelt ville betyde at Danmark ophørte at være en nation, men blev et tysk protektorat. Bestyrtelsen var enorm i Danmark, og planen blev afvist. Dansk erhverv gavnede i høj grad til den tyske krigsindsats. Selv om der ikke blev produceret våben og ammunition af betydning i Danmark, havde den store danske fødevareindustri enorm betydning for den tyske krigsindsats. Danmark brødfødte op imod 10 millioner tyskere i krigens slutfase. Militært deltog Danmark med [[Frikorps Danmark]] med ca. 6.000 soldater på tysk side. De frivillige danske soldater kæmpede med den danske regerings angivelige velvilje på [[østfronten]] mod [[Sovjetunionen]]. Som tiden gik, forværredes samarbejdet mellem den danske regering og tyskerne, og i 1943 kollapsede samarbejdet med det resultat, at tyskerne overtog regeringen. Endvidere udførte modstandsbevægelsen talrige sabotageangreb mod tyskerne under hele besættelsen; primært logistik som jernbanelinjer mv. blev hårdt ramt. Ved krigens slutning gik modstandsbevægelsen omgående i gang med at arrestere og i en lang række tilfælde likvidere borgere, der havde hjulpet nazisterne under besættelsen. == Historikerstrid – polykrati? == Blandt historikere er der udbredt uenighed om, hvordan Nazi-Tyskland blev styret. Især den berømte tyske historiker [[Hans Mommsen]] har med sin [[polykrati]]-idé præget debatten. Hans tese er, at Nazi-Tyskland nærmest ikke blev styret af en ledelse, men af mange. Deraf det græske ord polykrati, der betyder mange-styre eller fler-styre. Det hul, der opstod mellem parti og stat, blev til en slagplads mellem forskellige nyoprettede ministerier, institutioner og stærke embedsmænd. Beslutninger oppefra blev ofte udført endnu mere radikalt nede i systemet, hvor forskellige instanser lå i direkte konkurrence med hinanden. Denne tese er godtaget af de fleste, men der hersker også uenighed mht. polykratimodellen. Var det en bevidst strategi af Hitler at spille sine underordnede ud mod hinanden for at opnå de bedste resultater? eller havde han simpelt hen ikke overblik til at styre tingene? Hans Mommsen er tilhænger af den sidste opfattelse. Mommsen er kendt for nærmest at latterliggøre Hitlers evner på regeringsområdet. == Oversigt over personer og organisationer == * '''Personer''' **[[Adolf Hitler]] – den tyske 'fører' ** [[Martin Bormann]] – chef for partikancelliet ** [[Karl Dönitz]] – storadmiral og kortvarigt Hitlers efterfølger ** [[Adolf Eichmann]] – departementschef for national sikkerhed ** [[Roland Freisler]] – præsident for [[folkedomstolen]] (højesteret i Nazi-Tyskland) ** [[Joseph Goebbels]] – propagandaminister ** [[Hermann Göring]] – ansvarlig for [[fireårsplan]]en og [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]] ** [[Rudolf Hess]] – Hitlers stedfortræder ** [[Reinhard Heydrich]] – chef for [[RSHA]], ansvarlig for ''[[Einsatzgruppen]]'' ** [[Heinrich Himmler]] – [[Schutzstaffel|SS]]-chef ** [[Josef Mengele]] – Læge i [[Auschwitz]] ** [[Joachim von Ribbentrop]] – udenrigsminister ** [[Baldur von Schirach]] – chef for [[Hitlerjugend]] ** [[Albert Speer]] – rustningsminister (1942-1945) og rigsarkitekt ** [[Hjalmar Schacht]] – nationalbankdirektør og ansvarlig for Nazi-Tysklands økonomiske fremgang ** [[Fritz Hippler]], chef for propagandaministeriets filmafdeling under Goebbels ** [[Leni Riefenstahl]]- filminstruktør. * '''Organisationer:''' **[[NSDAP]] – partiet i den tyske et-parti-stat **[[Værnemagt|Wehrmacht]] - sammenslutningen af de 3 militære grene; [[Heer]] (hæren), [[Kriegsmarine]] (flåden) og [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]] (luftvåbnet) **[[Gau]] partidistrikt og parallel landsdelsadministration **[[Sturmabteilung|SA]] – paramilitære stormtropper indtil 1934 **[[Schutzstaffel|SS]] – eliteorganisation i partiet *** [[Frikorps Danmark]] - et frivilligt dansk korps **[[Gestapo]] – en gren af SS og sikkerhedspolitiet **[[Waffen-SS]], den militære gren af SS **[[Hitlerjugend]] – partiets ungdomsorganisation, oprindelig kun for drenge, men i 1932 opslugtes *** [[Bund Deutscher Mädel]] – partiets ungdomsorganisation for piger <gallery> Fil:Nazistpartiet og et uddrag af de underlagte partiorganisationer I.jpg|Nazistpartiet og et uddrag af de tilknyttede partiorganisationer (I). Fil:Nazistpartiet og et uddrag af de underlagte partiorganisationer II.jpg|Nazistpartiet og et uddrag af de tilknyttede partiorganisationer (II). </gallery> == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == Thomas Urban: Tabet - fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012 == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Nazi Germany}} *[https://runeberg.org/svda/1933/0300.html "Den nationalsocialistiska revolutionen" (''Svenska Dagbladets Årsbok'', Tionde årgången (händelserna 1932); s. 300-311)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1932/0101.html "Hindenburgs seger" (''Svensk Tidskrift'', Tjugoandra årgången (1932), s. 97-100)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1932/0172.html "Efter valen i Tyskland" (''Svensk Tidskrift'', Tjugoandra årgången (1932), s. 168-170)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1932/0214.html "Vaktombytet i Berlin" (''Svensk Tidskrift'', Tjugoandra årgången (1932), s. 210-213)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1932/0261.html "Kampen om Statsmakten i Tyskland" (''Svensk Tidskrift'', Tjugoandra årgången (1932), s. 257-259)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1932/0313.html "Hindenburg, Papen och Hitler" (''Svensk Tidskrift'', Tjugoandra årgången (1932), s. 309-313)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1932/0374.html "Papenregeringen och kampen för en riksdagsmajoritet" (''Svensk Tidskrift'', Tjugoandra årgången (1932), s. 370-373)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1932/0445.html "Hitlers andra chans" (''Svensk Tidskrift'', Tjugoandra årgången (1932), s. 441-443)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1936/0134.html "Den evangeliska kyrkan i Tyskland" (''Svensk Tidskrift'', Tjugutredje årgången (1936), s. 128-131)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1936/0286.html "Hitler går över Rhen" (''Svensk Tidskrift'', Tjugutredje årgången (1936), s. 280-282)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1936/0429.html Edvard Gernandt: "Den nya tyska rättsläran" (''Svensk Tidskrift'', Tjugutredje årgången (1936), s. 423-431)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1938/0222.html "Hitler gör världshistoria" (''Svensk Tidskrift'', Tjugufemte årgången (1938), s. 214-217)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1938/0607.html "Hitler och Spengler" (''Svensk Tidskrift'', Tjugufemte årgången (1938), s. 601-604)] *[https://runeberg.org/svtidskr/1938/0611.html "Judepogromerna" (''Svensk Tidskrift'', Tjugufemte årgången (1938), s. 605-609)] {{Tyskhistorie|state=collapsed}} {{autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Tyskland, Nazi-}} {{coord wd|region=DE|type=country}} [[Kategori:Nazi-Tyskland| ]] [[Kategori:Etableret i 1933]] [[Kategori:Ophørt i 1945]] [[Kategori:Tidligere tyske stater|Nazi-Tyskland]] [[Kategori:Forhenværende statssamfund i mellemkrigstiden]] [[Kategori:Diktaturer]] [[Kategori:Tyskere]] cd0chtvq5emt5546vqoc7gfc6ul1b5l Brøndby Kommune 0 77697 11751709 11702863 2024-04-25T21:17:14Z Kristo1410 131137 /* Nuværende byråd */ Ny borgmester i Brøndby fra maj wikitext text/x-wiki {{NyKommune| |map= map DK Brøndby.PNG |Kommunesæde= [[Brøndbyvester]] |Kommunekode= 153 |Region= [[Region Hovedstaden|Hovedstaden]] |Areal= 20.85 |Borgmester= [[Kent Max Magelund]] |Borgmesterparti= [[Socialdemokraterne]] |Websted= www.brondby.dk }} [[Fil:Broendby_Raadhus.JPG|thumb|250px|right|Brøndby Rådhus på Park Allé]] [[Fil:Skolelodden.jpg|thumb|Boligområde i Brøndby.]] '''Brøndby Kommune''' er en københavnsk forstadskommune i [[Region Hovedstaden]]. Kommunen består af en række bydele – [[Brøndbyøster]] (med [[Brøndby Nord]]), [[Brøndbyvester]] og [[Brøndby Strand]]. Kommunen er nok mest kendt for sit [[Brøndby IF|fodboldhold]], som de sidste mange år har ligget pænt både internationalt og nationalt for et dansk hold. [[Socialdemokraterne|Socialdemokraten]] [[Kjeld Rasmussen]], der var [[borgmester]] i kommunen i 39 år fra 1966 til 2005 og derfor fik øgenavnet "Kong Kjeld", gav i [[2005]] posten videre til socialdemokraten [[Ib Terp]]. Kommunen gennemførte som den første i [[Danmark]] totalt rygeforbud i alle offentlige bygninger. Ved [[Kommunalvalg i Danmark|kommunalvalget]] [[15. november|19. november]] [[2005|2013]] fik kommunalbestyrelsen [[Socialdemokraterne|socialdemokratisk]] flertal. [[Socialdemokraterne]] sidder således på 10 ud af 19 mandater i kommunalbestyrelsen i valgperioden 2014-2017, og med et mandat til henholdsvis [[SF - Socialistisk Folkeparti|SF]] og [[Enhedslisten]] er der et klart [[Venstreorienteret|rødt]] flertal i [[kommune]]n. I forbindelse med kommunalreformen i [[2007]] forblev kommunen selvstændig. == Politik == {{mandattabel_start|a|b|c|d2|e|f|højre|k|k2|o|v|z|ø|øvrige}} {{mandattabel_række|valgdelt=75|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1909|1909]]|9|a|2|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|7}} {{mandattabel_række|valgdelt=77|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1913|1913]]|9|a|3|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|0|højre|6|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=62|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1917|1917]]|9|a|4|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|5}} {{mandattabel_række|valgdelt=83|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1921|1921]]|9|a|4|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|5}} {{mandattabel_række|valgdelt=85.5|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1925|1925]]|9|a|0|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|9}} {{mandattabel_række|valgdelt=81.5|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1929|1929]]|9|a|4|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|5}} {{mandattabel_række|valgdelt=84.5|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1933|1933]]|9|a|4|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|5}} {{mandattabel_række|valgdelt=77.7|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1937|1937]]|9|a|5|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|4}} {{mandattabel_række|valgdelt=77.2|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1943|1943]]|9|a|6|b|0|c|2|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=82.1|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1946|1946]]|9|a|5|b|0|c|1|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|1|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|2}} {{mandattabel_række|valgdelt=80.5|kvinder=0|[[Kommunalvalget 1950|1950]]|9|a|5|b|0|c|2|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|2}} {{mandattabel_række|valgdelt=69.1|kvinder=1|[[Kommunalvalget 1954|1954]]|9|a|5|b|0|c|4|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=75.8|kvinder=1|[[Kommunalvalget 1958|1958]]|11|a|6|b|0|c|4|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|1|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=75.8|kvinder=3|[[Kommunalvalget 1962|1962]]|11|a|6|b|0|c|4|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|1|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=81.8|kvinder=3|[[Kommunalvalget 1966|1966]]|11|a|5|b|0|c|4|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|1|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=74.0|kvinder=5|[[Kommunalvalget 1970|1970]]|19|a|13|b|1|c|5|d2|0|e|0|f|0|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|0|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=58.4|kvinder=2|[[Kommunalvalget 1974|1974]]|19|a|10|b|1|c|3|d2|0|e|0|f|2|højre|0|k|0|k2|1|o|0|v|1|z|1|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=68.9|kvinder=6|[[Kommunalvalget 1978|1978]]|19|a|11|b|0|c|2|d2|0|e|1|f|1|højre|0|k|0|k2|2|o|0|v|1|z|1|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=69.4|kvinder=7|[[Kommunalvalget 1981|1981]]|19|a|13|b|1|c|2|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|1|o|0|v|1|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=64.9|kvinder=6|[[Kommunalvalget 1985|1985]]|19|a|13|b|0|c|2|d2|0|e|0|f|2|højre|0|k|0|k2|1|o|0|v|1|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=61.9|kvinder=7|[[Kommunalvalget 1989|1989]]|19|a|12|b|0|c|2|d2|0|e|0|f|2|højre|0|k|0|k2|1|o|0|v|0|z|1|ø|0|øvrige|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=68.0|kvinder=6|[[Kommunalvalget 1993|1993]]|19|a|12|b|0|c|2|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|0|o|0|v|2|z|1|ø|0|øvrige|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=67.8|kvinder=8|[[Kommunalvalget 1997|1997]]|19|a|11|b|0|c|2|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|0|o|1|v|3|z|0|ø|0|øvrige|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=82.33|kvinder=7|[[Kommunalvalget 2001|2001]]|19|a|13|b|0|c|1|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|0|o|2|v|2|z|0|ø|0|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=61.1|kvinder=6|[[Kommunalvalget 2005|2005]]|19|a|11|b|0|c|1|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|0|o|2|v|3|z|0|ø|0|øvrige|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=58.2|kvinder=4|[[Kommunalvalget 2009|2009]]|19|a|7|b|0|c|1|d2|0|e|0|f|4|højre|0|k|0|k2|0|o|4|v|2|z|0|ø|0|øvrige|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=64.58|kvinder=2|[[Kommunalvalget 2013|2013]]|19|a|10|b|0|c|0|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|0|o|4|v|3|z|0|ø|1|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=62.04|kvinder=2|[[Kommunalvalget 2017|2017]]|19|a|11|b|1|c|0|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|0|o|3|v|2|z|0|ø|1|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=55.52|kvinder=4|[[Kommunalvalget 2021|2021]]|19|a|11|b|1|c|2|d2|1|e|0|f|1|højre|0|k|0|k2|0|o|1|v|1|z|0|ø|1|øvrige|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=4|Nu|19|a|11|b|0|c|2|d2|0|e|0|f|1|højre|0|k|1|k2|0|o|2|v|1|z|0|ø|1|øvrige|0}} {{mandattabel_slut| * Øvrige 1909: Upolitisk Gaardejerliste (7) * Øvrige 1917: Anti-Socialister (5) * Øvrige 1921: Fælles Borgerliste (5) * Øvrige 1925: Borgerlisten (5), Arbejderpartiet (4) * Øvrige 1929: Kommunalliste (5) * Øvrige 1933: Borgerlige (5) * Øvrige 1937: Borger- og Fællesliste (5) * Øvrige 1943: Borgerliste (1) * Øvrige 1946: Borgerlig Fællesliste (2) * Øvrige 1950: Borgerlig Fællesliste (2) * Øvrige 1989: Brøndby Listen (1) * Øvrige 1993: Demokratiske Socialister (1) * Øvrige 1997: Demokratiske Socialister (1) * Øvrige 2005: Demokratiske Socialister (1) * Øvrige 2009: Demokratiske Socialister (1) }} === Nuværende byråd === {| class="wikitable" |+Valgte ved kommunalvalget 2021<ref>https://kmdvalg.dk/KV/2021/kp84982153.htm</ref> !Navn !Parti |- |[[Kent Max Magelund]] (Borgmester 2016 - 2024) | rowspan="11" |{{Parti|A}} - 11 mandater |- |Maja Højgaard (Borgmester 2024 - ) |- |Finn Andersen |- |Anette Pilmark |- |Arno Hurup Christiansen |- |Syed Aejaz Haider Bukhari |- |Franz Hansen |- |Michael Buch-Barnes |- |Hajg Zanazanian |- |Harun Muharemovic |- |Mahmut Erdem |- |Michael R. Rugaard | rowspan="2" |{{Parti|C}} - 2 mandater |- |Lene Skallebæk |- |Fatih Baran |{{Parti|Ø}} - 1 mandat |- |Jan Lundquist |{{Parti|V}} - 1 mandat |- |Vagn Kjær-Hansen |{{Parti|F}} - 1 mandat |- |Tom Bech Fredriksen |{{Parti|O}} - 1 mandat |- |Elif Demir Gökce |{{Parti|B}} - 1 mandat |- |Allan Orland |{{Parti|D}} - 1 mandat |} {| class="wikitable" |+Skiftet parti i perioden !Navn !Skiftet fra !Skiftet til !Dato |- |Elif Demir Gökce<ref>https://www.altinget.dk/artikel/byraadspolitiker-forlader-radikale-efter-kontroversielle-udtalelser</ref> |{{Parti|B}} |{{Parti|Løsgænger}} |31. januar 2022 |- |Elif Demir Gökce<ref>https://www.berlingske.dk/metropol/hendes-udtalelser-om-islam-forargede-nu-tager-et-nyt-parti-imod-hende-med</ref> |{{Parti|Løsgænger}} |{{Parti|K}} |22. august 2022 |- |Allan Orland<ref>https://www.brondby.dk/om-kommunen/nyheder/2024/02/kommunalbestyrelsesmedlem-allan-orland-skifter-parti/</ref> |{{Parti|D}} |{{Parti|O}} |26. februar |} {| class="wikitable" |+Udtrådt i perioden !Udtrådt !Indtrådt !Parti !Dato |- |Jan Lundquist<ref>https://tv2kosmopol.dk/broendby/kommune-flager-paa-halv-lokalpolitiker-doed-efter-sygdomsforloeb</ref> '''†''' |Kurt Damsted |{{Parti|V}} |24. januar 2024 |} === Byråd 2018-2022 === {| class="wikitable" |+Valgte ved kommunalvalget 2017 !Navn !Parti |- |[[Kent Max Magelund]] (Borgmester) | rowspan="11" |[[Socialdemokratiet]] - 11 mandater |- |Arno Hurup Christiansen |- |Franz Hansen |- |Per Jensen |- |Hajg Zanazanian |- |Syed Aejaz Haider Bukhari |- |Michael Buch Barnes |- |Harun Muharemovic |- |Finn Andersen |- |Mette Aabrink |- |Mahmut Erdem |- |Allan Runager |[[Dansk Folkeparti]] - 1 mandat |- |Mette Engelbrecht |[[Venstre]] - 1 mandat |- |Steen Andersen |[[Enhedslisten]] - 1 mandat |- |Vagn Kjær-Hansen |[[Socialistisk Folkeparti|SF]] - 1 mandat |- |Said Mo El Idrissi |Løsgænger - 1 mandat |} === Borgmestre === {| class="wikitable" |- ! Periode ! Navn ! Parti |- | 1966–2005 | [[Kjeld Rasmussen]] | rowspan="4" | {{Parti|A}} |- | 2005–2016 | [[Ib Terp]] |- | 2016–2024 | [[Kent Max Magelund]] |- |2024– |Maja Højgaard |} == Byer == {| class="wikitable" | bgcolor="lightgrey" colspan="5" align=center | '''Kommunens største byer''' |- bgcolor="#CCCCCC" ! Nr !! By !! Indbyggere |- | 1 || [[Brøndby]] || 32.000 |- |2 |[[Brøndby Strand]] |5.322 |} == Sogne og kirker == Brøndby Kommune består af følgende sogne: * [[Brøndby Strand Sogn]] med [[Brøndby Strand Kirke]] * [[Brøndbyvester Sogn]] med [[Brøndbyvester Kirke]] * [[Brøndbyøster Sogn]] med [[Brøndbyøster Kirke]] * [[Nygårds Sogn]] med [[Nygårdskirken]] Alle sognene ligger i [[Glostrup Provsti]]. == Transport == === Veje === Kommunen gennemskæres af [[Motorring 3]] ([[E47]]/[[E55]]), [[Holbækmotorvejen]] ([[primærrute 21]]) og [[Køge Bugt Motorvejen]] ([[E20]]/[[E47]]/[[E55]]). === Jernbane === Kommunen gennemskæres af [[jernbane]]n [[København]]-[[Roskilde]], hvor der kører både [[S-tog]] og fjerntog, samt jernbanen København-[[Køge]], hvor der kører S-tog. [[Brøndbyøster Station]] og [[Brøndby Strand Station]] ligger i kommunen. == Folkeskole == Kommunen har tre [[folkeskole]]r med [[børnehaveklasse]] til 9. klasse samt én skole, der alene har 10. klasse. De tre folkeskoler er etableret i 2010 ved sammenlægning af de syv skoler, der var før det. * [[Brøndbyøster Skole]] * [[Brøndbyvester Skole]] * [[Brøndby Strandskole]] * [[Uddannelsescentret Nygård]] (10. klasse) == Lokalt erhvervsklima == I [[Dansk Industri]]s undersøgelse af "lokalt erhvervsklima" kom Brøndby Kommune i 2013 ind som nummer 61 (af 96). Kommunens bedste kategori var "Kommunale rammevilkår", hvor den var nummer 12, mens scorede dårligst i kategorien "Fysisk planlægning", hvor den var nummer 89.<ref>[http://di.dk/le13/Pages/forsiden.aspx DI: "Lokalt Erhvervsklima 2013"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131117193221/http://di.dk/le13/Pages/forsiden.aspx |date=17. november 2013 }}, [http://di.dk/le13/Documents/Lokale%20Erhvervsklima_WEB.pdf PDF (side 4-5)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130918134125/http://di.dk/le13/Documents/Lokale%20Erhvervsklima_WEB.pdf |date=18. september 2013 }}</ref> == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Brøndby Kommune}} * [http://www.brondby.dk/ Brøndby Kommunes officielle netsted] * [http://www.brondbylokalarkiv.dk/article.php?arrid=234 Brøndby Lokalarkiv – Brøndbys historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061014202018/http://www.brondbylokalarkiv.dk/article.php?arrid=234 |date=14. oktober 2006 }} * [http://www.statistikbanken.dk statistikbanken.dk – [[Danmarks Statistik]]] {{Brøndby-geostub}} {{Områder i Brøndby Kommune}} {{Københavns Amt}} {{Region Hovedstaden}} {{Geografisk lokation |Center=Brøndby Kommune |Nordvest=[[Glostrup Kommune]] |Nord=[[Glostrup Kommune]]<br />[[Rødovre Kommune]] |Nordøst=[[Rødovre Kommune]] |Vest=[[Vallensbæk Kommune]] |Øst=[[Hvidovre Kommune]] |Sydvest=[[Vallensbæk Kommune]] |Syd=''[[Køge Bugt]]'' |Sydøst=[[Hvidovre Kommune]] }} {{coord|55|39|10.52|N|12|25|8.08|E|type:adm2nd_region:DK|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Brøndby Kommune| ]] [[Kategori:Kommuner i Region Hovedstaden]] [[Kategori:Brøndby|Kommune]] [[Kategori:Kommuner med Gentofte-status]] an6n36p4klvz98koc31uztecd1deyrp Ringkøbing Amt (før 1970) 0 78833 11751947 11607257 2024-04-26T10:23:50Z 152.115.129.243 /* Amtmænd */ wikitext text/x-wiki {{Amtmedgeobox |startår = 1794 |slutår = 2006 |våben =Coat of arms of Ringkøbing County.svg |amtssæde = Ringkøbing |billede = |billedetekst = |navn = Ringkøbing Amt}} '''Ringkøbing Amt ''' blev oprettet i [[1794]] ved en sammenlægning af [[Lundenæs Amt]] og [[Bøvling Amt]] (på nær [[Øster Horne Herred]], der kom under [[Ribe Amt]]) – [[Vrads Herred]] var indtil [[1822]] også en del af amtet. [[Thyborøn Sogn|Thyborøn]] hørte indtil [[1954]] med til [[Thisted Amt]]. Indtil [[1970]] var Ringkøbing Amt landets største amt. I 1970-[[2006]] er [[Nordjyllands Amt]] landets største. Vrads Herred kom først til [[Århus Amt (før 1970)|Århus Amt]]. Derefter til [[Skanderborg Amt]]. I 1970 kom størstedelen af herredet til [[Vejle Amt]], mens en mindre del kom til det kraftigt udvidede [[Århus Amt]]. I [[2007]] kommer [[Ejstrup Sogn|Ejstrup]], [[Nørre-Snede Sogn|Nørre-Snede]] og [[Klovborg Sogn|Klovborg]] sogne fra det hidtidige [[Nørre-Snede Kommune]] til den nye [[Ikast-Brande Kommune]], da både [[Ikast Kommune|Ikast]] og [[Brande Kommune|Brande]] frem til 2006 ligger i Ringkøbing Amt, slettes skellet fra 1822 dermed i 2007. Allerede i 1970 kom det nordøstlige hjørne af Vrads Sogn tilbage til Ringkøbing Amt. I det [[Danske nummerplader 1903-68#Registreringssystem 1903-1958|danske nummerpladesystem]] havde Ringkøbing Amt bogstavet '''Ø''' fra 1903 til 1958. Da systemet i dette år blev omlagt, besluttede man at tage de i internationalt øjemed uhensigtsmæssige danske bogstaver ud af systemet, og herefter fik Ringkøbing Amt tildelt amtsbogstavet '''D'''. Hermed fik [[Herning]] DA og DB, [[Holstebro]] DE, [[Lemvig]] DL, [[Ringkøbing]] DP og [[Skjern]] DS. == Amtmænd == * 1794 - 1805: [[Christian Frederik Hansen (amtmand)|Christian Frederik Hansen]] * ... * 1837 – 1843: [[Frederik Ferdinand Tillisch]] * 1843 – 1860: [[Johan Sigismund Schulin (1808-1880)|Johan Sigismund Schulin]] * 1861 – 1868: [[Jørgen Ditlev Trampe (amtmand)|Jørgen Ditlev Trampe]]<ref name="juridisk stat">{{Kilde | titel=Juridisk og statsvidenskabelig Stat | forfatter=V. Richter | forfatterlink=Vilhelm Richter | sted=København | dato=1881 | url=https://slaegtsbibliotek.dk/920011.pdf | side=336}}</ref> * 1868 – 1873: [[C.L.A. Benzon]] * 1873 – 1890: [[Fritz Bardenfleth]] * 1895 – 1903: [[G.H.V. Feddersen]] * 1903 – 1915: [[H.C. Dons]] * ... * 1951 - 1957: Hans Bertram Sommer Andersen <gallery mode=packed heights=250px> Ringkoebing.jpg|Ringkøbing Amt Ringkøbing Amt syd.jpg|Den sydlige del af Ringkøbing Amt omkring 1900 Ringkøbing Amt.jpg|Den nordlige del af Ringkøbing Amt omkring 1900 </gallery> == Se også == * [[Kirker i Ringkøbing Amt]] * [[Herregårde i Ringkøbing Amt]] * [[Ringkjøbing Amt]] * [[Region Midtjylland]] == Referencer == {{Reflist}} {{Herreder i Ringkøbing Amt (før 1970)}} {{Danmarks_Gamle_Amter}} [[Kategori:Danmarks amter (1793-1970)]] [[Kategori:Ringkøbing Amt| ]] 6xjfqtabmsexy1bb28wi900vru3pogx Meningsmåling 0 79886 11751575 11567850 2024-04-25T17:33:59Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{Kilder|dato=juli 2022}} En '''meningsmåling''' er en specifik type af [[Survey-metodik|survey-undersøgelser]], hvor et [[repræsentativ]]t udvalg af en population (typisk vælgerne) spørges om deres [[Offentlig opinion|holdning]] til fortrinsvis [[samfund]]sforhold. Hvis meningsmålingen omfatter udvalgte vælgere, der spørges, hvorledes de har tænkt sig at stemme, næste gang der er valg, kaldes det en ''politisk meningsmåling''. Hvis de adspurgte er tilfældigt udvalgt, er det muligt at beregne den statistiske usikkerhed i stikprøven. Normalt accepterer forskerne en fejlmargen på +- 2,5 %, hvilket indebærer, at en politisk meningsmåling for at give et [[Autenticitet|autentisk]] billede af vælgernes stemmehensigt skal omfatte mindst 1.125 besvarelser, som er udvalgt [[repræsentativ]]t i befolkningen. Hvis stiprøven ikke er tilfældigt udvalgt, skal de adspurgtes [[geografi]]ske, [[demografi]]ske, [[økonomi]]ske og [[social status|sociale]] karakteristika afspejle befolkningen. En sådan stikprøve betegnes [[Stratifikation (social)|stratificeret udvælgelse]]. == Troværdighed == Den 9. maj 2015 bragte ''[[Berlingske]]'' et tema om meningsmålingernes troværdighed.<ref name=":0">[http://www.politiko.dk/nyheder/advarsel-lotterier-giver-tvivlsomme-meningsmaalinger Advarsel! Lotterier giver tvivlsomme meningsmålinger] ''Politiko, [[Berlingske]]'', 8. maj 2015</ref> I dette tema blev der især gjort opmærksomt på, at flere af analyseinstitutterne udelukkende anvender internetrundspørge, hvor respondenterne lokkes med lotterier og konkurrencer.<ref name=":0" /> Ifølge samme artikel er [http://voxmeter.dk/index.php/meningsmalinger/ Voxmeter] det eneste analyseinstitut i Danmark, som kun rekrutterer via telefon. Den 15. juni 2015 havde [[Information]] i forbindelse med [[Folketingsvalget 2015]] et lignende tema, hvor der blev givet fire gode råd med hensyn til at læse og tolke de forskellige målinger.<ref name="inf16"> [http://www.information.dk/536395 ''Hvad ville du stemme, hvis der var valg i morgen?'', Information tema, 15. juni 2015]</ref> Rådene var opdelt i fire hovedkategorier: * Undersøg målingens størrelse samt antallet af dage, indsamlingen har taget. * Hvordan indsamles svarene? (telefoninterview, internetpanel eller andet). * Hvordan behandles tvivlernes svar? * Hvordan udregenes 'blokkenes' tal (med eller uden partier, der er under spærregrænsen). <ref name="inf16"/> En tilsvarende analyse i [[Ingeniøren]] påpegede, at stikprøvens størrelse ikke er hovedproblemet; den hyppigste årsag til fejlagtige meningsmålinger er derimod [[repræsentativitet]]en i forbindelse med udvælgelsen af [[population]]en. <ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/derfor-tager-meningsmaalingerne-fejl-gang-paa-gang-176762 |title=Jens Ramskov: "Derfor tager meningsmålingerne fejl gang på gang", Ingeniøren 15. juni 2015 |access-date=18. juni 2015 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220123218/https://ing.dk/artikel/derfor-tager-meningsmalingerne-fejl-gang-pa-gang-176762 |url-status=dead }}</ref> Om situationen, hvor meningsmålingerne i tre ugers [[Folketingsvalget 2015|valgkamp]] i [[2015]] viste næsten dødt løb mellem 'blokkene', udtalte en ekspert: :"Målingerne viser, hvad du ville stemme, hvis der var valg i morgen. Men det kan jo godt være, at der sker noget, når du står i stemmeboksen. Det er umuligt at fange, og derfor er der en risiko ved alle målinger, sådan som vi har set i både Storbritannien og Israel på det seneste".<ref name="inf16"/> == Exit polls == En '''exit poll''' er en stikprøveundersøgelse, hvor vælgere umiddelbart efter deres stemmeafgivelse spørges, hvorledes de har stemt. Til forskel fra normale vælgerundersøgelser, hvor vælgerne spørges, hvordan de har tænkt sig at stemme, spørges de her om, hvordan de konkret stemte. Der vil som regel blive udtaget et (større) antal vælgere fra udvalgte valgsteder, hvorfor der i stikprøvesammenhæng er tale om [[stikprøve#klyngeudvælgelse|klyngeudvælgelse]]. Exit polls bliver som regel meget pålidelige på grund af den mere sikre målemetode og et stort antal deltagende vælgere. == Litteratur == * Kasper Vilstrup: ''Ja, nej, ved ikke – om design, gennemførelse, rapportering og brug af repræsentative undersøgelser'', 1. udgave 2001. {{ISBN|978-87-593-0904-9}}, Samfundslitteratur. == Noter == {{reflist}} == Se også == * [[Stikprøve]] {{Valg}}{{Samfvidstub}}{{Autoritetsdata}} [[Kategori:Politik]] [[Kategori:Survey-metodik]] [[Kategori:Dataindsamling]] 09y1fyfrn44sgrei5xaeho3sem02554 Omlyd 0 80842 11751858 10922409 2024-04-26T07:57:38Z 188.177.160.83 tilføjet et neutrums -t og en paragraf. wikitext text/x-wiki '''Omlyd''' (tysk ''Umlaut'', heraf engelsk ''umlaut'') er en farvning af en [[vokal (sprog)|vokal]] efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller [[halvvokal]] i den følgende stavelse. F.eks. *''fōtuz'' : *''fōtiz'' 'fod' > dansk ''fod'' ~ ''fødder'', engelsk ''foot'' ~ ''feet'' (med ''ee'' for ældre langt ''ø''), tysk ''Fuß'' ~ ''Füße'', plattysk ''Foot'' ~ ''Fööt''. Ordet kan også betegne det særlige diakritiske tegn (¨), der i tysk bruges for at angive de omlydte vokaler (se: [[umlaut]]). Omlydstegnet, der nu mest er to prikker, var tidligere to parallelle streger, ", der er en reminiscens af et 'e' i gotisk håndskrift; omlyden var altså oprindelig et 'e', der blev skrevet oven over vokalen (a, o eller u), og når et omlydstegn ikke er muligt, kan man i stedet omsætte således: ä → ae, ö → oe, ü → ue, og det fører direkte tilbage til omlydsprikkernes oprindelse som et håndskrevet gotisk 'e'. Omlyd må skelnes fra [[aflyd]] (f.eks. ''synge'' : ''sang'' : ''sunget''), der er et fælles [[indoeuropæisk]] vokalskifte. == Omlydstyper == Ordet omlyd bruges først og fremmest om de forskellige vokalfarvninger, der har fundet sted i de [[germanske sprog]]. Der er tale om tre forskellige slags omlyd: * 1 <span style="text-decoration:underline;">''a''-omlyd</span> (fællesgermansk): ''u'', ''i'' > ''o'', ''e''. * 2 <span style="text-decoration:underline;">''i''-omlyd</span> ** a (urgermansk): ''e'' > ''i''. ** b (den "klassiske" omlyd; den kendes fra alle germanske sprog undtagen [[Gotisk (sprog)|gotisk]] og [[urnordisk]]): ''a'', ''o'', ''u'' > ''æ'', ''ø'', ''y''. * 3. ''u''-omlyd (skandinavisk): ''a'' > ''å'' (> dansk ''ø'' eller ''a''). == Omlyd i bøjningen == Eftersom forskellige bøjningsendelser kan indeholde forskellige vokaler, er omlyd blevet en fast del af bøjningsmønstrene på germansk. Der er dog en tendens til at ophæve omlyden igen ved analogi med de ikke-omlydte former. * 1. ''i''-omlyd i pluralis. Typen er egentlig begrænset til de urindoeuropæiske konsonantstammer, hvor endelsen for nominativ pluralis lød *''-es'' = germansk *''-iz'' (jf. den latinske 3. deklination). På dansk er bevaret ''bøger'' (''bog''), ''brødre'' (''bro(de)r''), ''døtre'' (''datter''), ''fædre'' (''fa(de)r''), ''fødder'' (''fod''), ''gæs'' (''gås''), ''hænder'' (''hånd''), ''mænd'' (''mand''), ''mødre'' (''mo(de)r''), ''nætter'' (''nat''), ''rødder'' (''rod''), ''stænger'' (''stang''), ''tænder'' (''tand''), ''ænder'' (''and''). Typen er blevet umådelig populær på tysk (''Hüte'', ''Bäume'' osv.), hvorimod den på engelsk er endnu mere trængt end på dansk (''brethren'', ''feet'', ''geese'', ''lice'', ''men'', ''mice'', ''teeth'', ''women''). * 2. ''i''-omlyd i [[Tillægsord|komparativ]] og [[superlativ]] af adjektiverne. [[Suffiks]]erne lød på urgermansk *''-izan-'' og ''-ista-'': Dansk ''fejre'', ''fejrest'' (''fager''), ''færre'', ''færrest'' (''få''), ''længere'', ''længst'' (''lang''), ''større'', ''størst'' (''stor''), ''yngre'', ''yngst'' (''ung''), ''ældre'', ''ældst'' (''old-''). Almindelig på tysk, hvorimod engelsk kun har ''elder'', ''eldest'' (''old''). * 3. ''i''-omlyd i 2. og 3. person [[singularis]] af de stærke [[Verbum|verbers]] [[præsens]]. Den er regelmæssig på tysk (''er fährt'' (''fahren'')'', er gibt'' (''geben'') og både islandsk og færøsk (''hann fer'' (''fara'')'', hann býður'' (''bjóða'')), men eksisterer ikke længere på dansk. Sønderjysk har dog bevaret typen, især i de sydligste dialekter: ''gær'' '<nowiki/>''går''<nowiki/>'<nowiki/>'', hær'' '<nowiki/>''har''<nowiki/>'<nowiki/>'', kømmer'' '<nowiki/>''kommer''<nowiki/>'<nowiki/>'', stær'' '<nowiki/>''står''<nowiki/>'<nowiki/>'', søwer'' '''sover''<nowiki/>'. * 4. bortfald af ''i''-omlyd i [[præteritum]] og [[participium]] af svage verber, der har omlyd i [[infinitiv]] og [[præsens]]. Dansk ''dulgte'', ''dulgt'' (''dølge''), ''fulgte'', ''fulgt'' (''følge''), ''gjorde'', ''gjort'' (''gøre''), ''kvalte, kvalt'' (''kvæle''), ''lagde'', ''lagt'' (''lægge''), ''sagde'', ''sagt'' (''sige''), ''satte'', ''sat'' (''sætte''), ''smurte'', ''smurt'' (''smøre''), ''solgte'', ''solgt'' (''sælge''), ''spurgte'', ''spurgt'' (''spørge''), ''talte'', ''talt'' (''tælle''), ''vakte'', ''vakt'' (''vække''), ''valgte'', ''valgt'' (''vælge''). * 5. ''u''-omlyd i [[singularis]] af [[femininum]]sord. Endelsen for [[nominativ]]-[[akkusativ]] [[singularis]] lød på urnordisk ''-u''. ''U''-omlyd er almindelig på oldnordisk og islandsk (''hönd'' (''hand-''), ''önd'' (''and-'')), og den er også bevidnet i de olddanske indskrifter (Jelling ''[[tanmaurk]]'' = ''Danmårk''). * 6. ''u''-omlyd i [[pluralis]] af [[neutrum]]sord. Endelsen for [[nominativ]]-[[akkusativ]] [[pluralis]] lød på urnordisk ''-u''. ''U''-omlyd er almindelig på oldnordisk og islandsk (''börn'' (''barn''), ''lönd'' (''land'')) og færøsk (''børn, lond''), men det eneste spor på dansk er ''børn'' (''barn''). * 7. ''u''-omlyd i [[dativ]] [[pluralis]]. Endelsen for [[dativ]] [[pluralis]] lyder på oldnordisk ''-um''. ''U''-omlyd er almindelig på oldnordisk og islandsk (''mönnum'' (''mann-'')) og færøsk (''monnum''), men ikke længere kendt fra dansk (der desuden kun kender endelsen i relikter). * 8. ''i''-omlyd i præteritum konjunktiv. Dette findes ikke længere i dansk men er almindeligt i tysk og islandsk. ''Jeg var'' hedder i indikativ hhv: ''Ich war / ég var'' på tysk og islandsk, mens det i konjunktiv hedder: ''Ich wäre / ég væri.'' [[Kategori:Fonetik]] imb0en82hhllh2lfg19eeayh87j4hg4 Turkman Souljah 0 81080 11751797 11750530 2024-04-26T03:56:55Z 94.147.64.204 wikitext text/x-wiki {{Wikificering}}{{Ingen kilder}} {{Infoboks musiker |Navn = Turkman Souljah |Billede = |Farve = personnel |Fødselsnavn = Lawand Shakur Othman |Pseudonym(er) = Turkman Souljah |Født = {{Dato og alder|1984|6|24}}, [[Kirkuk]], [[Irak]] |Død = |Oprindelse = [[Århus]], [[Danmark]] |Instrument(er) = [[Klaver]], [[Pladespillere]] |Genre(r) = [[Hip Hop]], [[Klassisk musik|Klassisk]], [[Elektronisk]], Funk |Beskæftigelse = [[Musikproducer]], [[DJ]], [[Lydmikser|Mixer]], [[Pianist]], [[Komponist]] |År aktiv = [[1997]]-nu |Pladeselskab = [[Edition Wilhelm Hansen]] |Associerede acts = Outlandish, Ukendt Kunstner, Marwan, Per Vers, Raske Penge, Hideout, Driss Nation |Medlemmer = |Tidligere medlemmer = |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside = }} '''Lawand Shakur Othman''' (aka '''DJ Turkman Souljah''') er en dansk-irakisk musikproducer, DJ og komponist. Siden år 2000 har han været en toneangivende pioner inden for pladespillerisme og som musikproducer og komponist til film, tv og teater. Desuden har han udmærket sig som pianist og kapelmester gennem utallige liveoptrædener både som solist og med diverse bands. Fra 1. januar 2024 til 31. december 2027 sidder han i Statens Kunstfonds legatudvalg for musik. == De tidlige år == Som barn flygtede Lawand sammen med sin familie fra Irak og gennem Iran og Tyrkiet, indtil de endte i Danmark. Han tilbragte sin opvækst i blandt andet Gellerup i Århus, Fårvang og Sønderborg. I dag bor Lawand i København, hvor han også driver sit eget musikstudie. == Karriere == Turkman Souljah stødte engang på en pladespiller i en skraldespand i en af de mange ghettoer, hvor han voksede op. Han tog den med hjem og deltog kort efter i DJ- og scratchkonkurrencer som DMC, hvor han imponerede ved at blive Danmarks mester tre gange, skandinavisk mester fem gange, europamester og repræsenterede også Danmark ved verdensmesterskaberne i mix (DMC World Championships) i perioden 2002-2004. Udover dette lærte han sig selv at komponere, producere og spille instrumenter. Dette har resulteret i utallige koncerter, pladeudgivelser og optrædener, hvor Turkman blandt andet har turneret, spillet og udgivet musik samt fungeret som kapelmester for kunstnere som Outlandish, Marwan, CHA-D, Zaki Youssef, Topgunn, Per Vers, Ukendt Kunstner, Barbara Molekko, Xander, Kesi, Burhan G, TV2, Det Kongelige Kapel, DR Radiohusets Symfoniorkester, Odense og Århus Symfoniorkester, Raske Penge, Caroline Henderson, Liv Lykke, Ayoe Angelica med flere. I de seneste år har Turkman bla stået for musikken for diverse teatre, biograffilm og dokumentarfilm. Det skal nævnes at Turkman Souljah i forbindelse med sin solist eksamen på konservatoriet skrev verdens første Symfoni for pladespillere. afhandlingen er at finde på dette link: https://www.researchcatalogue.net/view/1609979/1609980 == Uddannelser == 2003 '''Metropolitanskolen Gymnasium på Nørrebro.''' 2018 '''Rytmisk''' '''Musikkonservatorium''': Bachelor i Lydteknik 2020 '''Rytmisk''' '''Musikkonservatorium''': kandidat i Komposition 2022 '''Rytmisk''' '''Musikkonservatorium''': APD og Solist i Komposition == KRAFTPERK ALBUM == I 2023 Udgav Turkman Souljah sit første Solo album som hedder '''Kraftperk.''' [https://open.spotify.com/artist/6z42F9VttRrKBhuDgcX2Z4?si=oRPBURrLSsGpIG4DGrZGNQ KRAFTPERK ALBUM] Derudover har han været med på over 25 albums igennem de sidste 20 år. == Diskografi == ''Primært fungerende som enten producer (Beats & Mix/Master) eller DJ (Cuts, scratches, etc.)'' * [[Outlandish]] – ''Bread and barrels of water'' * [[Outlandish]] – ''Closer than veins'' * [[Outlandish]] - ''Sound of a Rebel'' * [[Outlandish]] - ''Warrior/Worrier'' * [[MC Clemens]] - ''Ingen Kender Dagen'' * [[Karen (sanger)|Karen]] – ''Ingen smalle steder'' * [[Isam B]] - ''Institution'' * Kontra Crew – ''Viva La Gadehiphop'' * ''Flygtninge under jorden'' * [[4Fod]] – ''Køb Den, Stjæl Den'' * Waqas – ''Økologik'' * Kinski – ''Vi Taler Dansk!'' (2008) == Mesterskaber == * Echler International DJ Battle 2002, førsteplads * Echler International DJ Battle 2003, førsteplads * Echler International DJ Battle 2004, førsteplads * Danmarksmesterskaberne I Mix ([[DM]] I MIX) 2002, førsteplads * Danmarksmesterskaberne I Mix ([[DM]] I MIX) 2003, førsteplads * Danmarksmesterskaberne I Mix ([[DM]] I MIX) 2004, førsteplads * Skandinaviens Mesterskaberne (5 gange) førsteplads == Eksterne henvisninger == {{FD|1984||Souljah, Turkman}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Dj's fra Danmark]] ny6tboqtsz6ckmhm82b4gi05ep8rz5m Årets Reumert 0 81872 11751677 11298944 2024-04-25T20:46:37Z Madglad 131433 Nye kønsneutrale kategorier i 2024. Bikubenfonden eksisterer ikke længere, skal opdateres. Let gennemskriv. Der mangler kilder, bl.a. pga. dødt link, må kunne findes. (Hm, hvordan håndteres Ritzau-nyheder bedst?) wikitext text/x-wiki '''Årets Reumert''' er en prisuddeling, der dækker hele scenekunsten i [[Danmark]]. Årets Reumert er opkaldt efter skuespilleren [[Poul Reumert]] (1883-1968). [[Bikubenfonden]] indstiftede Årets Reumert i 1998. Formålet med Årets Reumert-priserne er at sætte fokus på den levende scenekunst – både for at hædre nogle af Danmarks største scenekunstnere og for at stimulere interessen for det levende teater i Danmark. Der uddeles priser i 16 kategorier og 10 talentpriser. Fra 2024 er de tidligere kønsspecifikke kategorier ''Årets Mandlige Hovedrolle'' og ''Årets Kvindelige Hovedrolle'' slået sammen til ''Årets Hovedrolle'' og tilsvarende for birollerne til ''Årets Birolle''. I den forbindelse er to nye kategorier blevet introduceret: ''Årets Samspil'' og ''Årets Solopræstation''.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/aarets-reumert-indfoerer-koensneutrale-priser-ved-aarets-uddeling Ritzau: "Årets Reumert indfører kønsneutrale priser ved årets uddeling"]</ref> En særlig [[komité]] forestår udvælgelserne. Komiteen sammensættes af Bikubenfonden{{km}}<!-- Bikubenfonden eksisterer ikke længere. --> og medlemmerne er [[teater]]- og scenekunstkyndige. Medlemmerne findes primært blandt førende teater[[anmelder]]e eller andre med særlig tilknytning til branchen. Prismodtagerne modtager en statuette samt penge. Pr. 2016 er beløbene: Hædersprismodtagerne modtager 200.000 kr., talentprismodtagerne modtager 35.000 kr. og de øvrige prismodtagere i øvrige kategorier modtager 40.000 kr.<ref name="Reumert2016">{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/de-blev-h%C3%A6dret-ved-%C3%A5rets-reumert-2016|title=De blev hædret ved Årets Reumert 2016|date=10. juni 2016|publisher=Årets Reumert|language=da|access-date=14. juni 2016|archive-date=18. februar 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190218081746/http://www.aaretsreumert.dk/de-blev-h%C3%A6dret-ved-%C3%A5rets-reumert-2016|url-status=dead}}</ref> == Priserne == * Årets Hæderspris (kaldet Bikubens Hæderspris indtil 2013) * Årets Forestilling * Årets Hovedrolle (2024-) * Årets Birolle (2024-) * Årets Samspil (2024-) * Årets Solopræstation (2024-) * Årets Danser * Årets Sanger * Årets Instruktør * Årets Scenograf * Årets Dramatiker * Årets Børneteaterforestilling * Årets Opera * Årets Musikteater/show * Årets Danseforestilling * Årets Særforestilling * Årets Talentpris(er) === Tidligere === * Årets Mandlige Hovedrolle (1998-2023) * Årets Kvindelige Hovedrolle (1998-2023) * Årets Mandlige Birolle (1998-2023) * Årets Kvindelige Birolle (1998-2023) == Modtagere af Årets hæderspris == Prisen kaldtes Bikubens hæderspris 1998-2013, siden 2014 kaldes den Årets hæderspris.<ref name="DR1998-2014">[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/cphstage/overblik-alle-reumert-vindere-1998-2014 OVERBLIK Alle Reumert-vindere 1998-2014]. [[DR]]. Hentet 30/9-2021</ref> {| class="wikitable" |- ! År !! Person !! Profession !! Ref |- |1998 |[[Bodil Udsen]] |Skuespiller |<ref name="DR1998-2014"/> |- |1999 |[[Lisbeth Balslev]] |Operasanger |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2000 |[[Jørgen Reenberg]] |Skuespiller |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2001 |[[Nikolaj Cederholm]] |Dramatiker, instruktør, skuespiller og teaterdirektør |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2002 |[[Nikolaj Hübbe]] |Kgl. Balletdanser |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2003 |[[Ghita Nørby]] |Skuespiller |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2004 |[[Karen-Lise Mynster]] | Skuespiller |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2005 |[[Preben Kristensen]] |Skuespiller |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2006 |[[Thomas Lund]] |Danser |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2007 |[[Stig Fogh Andersen]] |Kgl. operasanger |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2008 |[[Kirsten Olesen]] |Skuespiller |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2009 |[[Silja Schandorff]] |Danser |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2010 |[[Jytte Abildstrøm]] |Skuespiller og teaterdirektør |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2011 |[[Lars Mikkelsen]] |Skuespiller |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2012 |[[Tim Rushton]] |Koreograf og leder af Dansk Danseteater |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2013 |[[Klaus Hoffmeyer]] |Instruktør |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2014 | [[Henning Jensen (skuespiller)|Henning Jensen]] |Skuespiller |<ref name="DR1998-2014"/> |- |2015 |[[Kirsten Dehlholm]] |Teaterleder og instruktør |<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/kultur/cphstage/alle-vinderne-af-aarets-reumert-2015 dr.dk - Alle vinderne af Årets Reumert 2015]</ref> |- |2016 |[[Lisbet Dahl]] |Skuespiller og instruktør | |} == Modtagere af Årets forestilling == * 1999 ''Personkreds 3'', Betty Nansen Teatret/Edison * 2000 ''Sælsomt Mellemspil'', Det Kgl. Teater * 2001 ''[[Hamlet]]'', Aalborg Teater * 2002 ''Når vi døde vågner'', Betty Nansen Teatret * 2003 ''Kabale og Kærlighed'', Det Kgl. Teater * 2004 ''Flugt'', Det Kgl. Teater * 2005 ''Demokrati'', Betty Nansen Teatret * 2006 ''Havfruen'', Kaleidoskop og Cirkus Cirkör * 2007 ''Nick Cave Teaterkoncerten'', Aarhus Teater * 2008 ''Et Drømmespil'', Betty Nansen Teatret * 2009 ''Breaking the Waves'', Odense Teater * 2010 ''[[Richard den Tredje|Richard III]]'' på Det Kgl. Teater * 2011 ''Den unge Werthers lidelser'' på Det Kgl. Teater * 2012 ''Mågen'' på Det Kgl. Teater * 2013 ''Skakten'' på Aarhus Teater og CaféTeatret * 2014 ''Metamorfoser'', Det Kongelige Teater * 2015 ''Beton'', Aalborg Teater * 2016 ''Lad den Rette komme ind'', Odense Teater * 2017 ''[[Erasmus Montanus]]'', Aarhus Teater og Sort/Hvid * 2018 Årets Musical: ''[[Lyden af de skuldre vi står på]]'', Aarhus Teater, Årets Børne/Ungddomsforestilling: ''Fucking Åmål'', Hils din mor og [[Teater Vestvolden]] * 2019 ''Den kroniske uskyld'', Det Kongelige Teater == Modtagere af Årets særpris == Denne pris kaldtes Årets Reumert særpris i 2000 og 2002. I 2012-13 kaldtes den Juryens særpris. Siden 2014 har den heddet Årets særpris. * 2000 Preben Harris, skuespiller og teaterinstruktør * 2002 Jacob Schokking, instruktør * 2012 ''BLAM!'' med Neander Teater * 2013 ''Manifest 2083'', CaféTeatret * 2014 ''Boys Don’t Cry'', Mungo Park og Eventministeriet, Det Kongelige Teater * 2015 ''Ungdom'', Republique * 2016 ''Hår på den'', Teater Grob og Frit Fald == Modtagere af Årets kvindelige hovedrolle == {| class="wikitable" |- ! År !! Skuespiller !! Forestilling |- |1999 |[[Tammi Øst]] |”Aske til Aske — Støv til Støv”<br />(Husets Teater) |- |2000 |[[Kirsten Olesen]] |”Sælsomt Mellemspil”,<br />(Det Kgl. Teater) |- |2001 |[[Jannie Faurschou]] |”Så enkel er kærligheden”<br />(Rialto Teatret) |- |2002 | [[Trine Dyrholm]] |”4:48 Psykose”<br />(Betty Nansen Teatret/ Edison) |- |2003 | [[Karen-Lise Mynster]] |”Fra regnormenes liv”<br />(Det Danske Teater) |- |2004 |[[Ulla Henningsen]] |"Dødsdansen"<br />(Betty Nansen Teatret/Edison) |- |2005 |[[Meike Bahnsen]] |"Anna Karenina"<br />(Aalborg Teater) |- |2006 |[[Maria Rossing]] |”Den Kaukasiske Kridtcirkel”<br />(Det Kgl. Teater) |- |2007 |[[Karen-Lise Mynster]] |"Pietà"<br />(Husets Teater)<br />"Håndbog i overlevelse"<br />(Teater Grob) |- |2008 |[[Sofie Gråbøl]] |”Et drømmespil”<br />(Betty Nansen Teatret) |- |2009 |[[Tammi Øst]] |"Ansigtet mod væggen"<br />(Holland House og Café Teatret)<br />"Stuk"<br />(Det Kgl. Teater) |- |2010 |[[Signe Egholm Olsen]] |"Bygmester Solness"<br />(Det Kgl. Teater) |- |2011 |[[Ina-Miriam Rosenbaum]] | "Marguerite Viby — en pige med pep"<br />(Off/Off Produktion)<br />"Hitler on the Roof"<br />(Leman & Rosenbaum) |- |2012 |[[Kirsten Olesen]] |"Gengangere"<br />(Det Kgl. Teater) |- |2013 |[[Tammi Øst]] |"Kirsebærhaven"<br />(Aalborg Teater) |- |2014 |[[Marianne Høgsbro]] |”Indenfor murene”<br />(Aalborg Teater) |- |2015 |[[Karen-Lise Mynster]] |"Det der er"<br />(Husets Teater) |- |2016 |[[Benedikte Hansen]] |"Tørst"<br />(Abelone Koppel) |- |2017 |[[Marina Bouras]] |"Ren"<br />(Husets Teater) |- |2018 |[[Ina-Miriam Rosenbaum]] |"JOB – et enkelt menneske"<br />(Off Off/Produktion) |- |2019 |[[Stina Ekblad]] |''Dantes guddommelige komedie''<br/>Østerbro Teater |} == Modtagere af Årets mandlige hovedrolle == {| class="wikitable" |- ! År !! Skuespiller !! Forestilling |- |1999 |[[Henning Jensen (skuespiller)|Henning Jensen]] |”Personkreds 3”<br />(Edison, Betty Nansen Teatret) |- |2000 |[[Søren Pilmark]] |''[[København (skuespil)|København]]''<br />(Betty Nansen Teatret) |- |2001 |[[Flemming Enevold]] |”The Phantom of the Opera” |- |2002 |[[Nikolaj Lie Kaas]] |”Peer Gynt” |- |2003 |[[Jesper Langberg]] |"Festen"<br />(Mammutteatret) |- |2004 |[[Gyrd Løfqvist]] | "Gæsten"<br />(Teatret ved Sorte Hest) |- |2005 |[[Henning Jensen (skuespiller)|Henning Jensen]] |”Pinocchios Aske”<br />(Det Kgl. Teater) |- |2006 | [[Jørgen Reenberg]] |”Indenfor murene”<br />(Det Kgl. Teater) |- |2007 |[[Nicolas Bro]] |”Faust”<br />(Det Kgl. Teater) |- |2008 |[[Nicolas Bro]] | ”Hamlet”<br />(Det Kgl. Teater) |- |2009 |[[Jens Albinus]] |"Stuk"<br />(Det Kgl. Teater) |- |2010 |[[Søren Sætter-Lassen]] |"Richard III"<br />(Det Kgl. Teater) |- |2011 |[[Mads M. Nielsen]] |"Udslet Hornsleth"<br />(Teater V) |- |2012 |[[Jens Albinus]] | "Jeppe på Bjerget"<br />(Aarhus Teater) |- |2013 |[[Ole Lemmeke]] |"Bang og Betty"<br />(Folketeatret) |- |2014 |[[Søren Sætter-Lassen]], |”Faderen”<br />(Det Kgl. Teater) |- |2015 |[[Olaf Johannessen]] |"Samtale før døden"<br />(Betty Nansen Teatret)<br />"Mefisto"<br />(Betty Nansen Teatret)<br /> "Heksejagt"<br />(Det Kongelige Teater) |- |2016 |[[Olaf Johannessen]] |"Puntila"<br />(Det Kongelige Teater) |- |2017 |[[Andreas Jebro]] |"Erasmus Montanus"<br />([[Aarhus Teater]]<ref name="AndreasJebro2017">{{kilde nyheder |first= |last= |url= http://www.aaretsreumert.dk/årets-mandlige-hovedrolle-2017 |title= Årets Mandlige Hovedrolle 2017 |access-date= 30. januar 2018 |date= 10. juni 2017 |publisher= Årets Reumert |archive-date= 7. februar 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20180207150047/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-mandlige-hovedrolle-2017 |url-status=dead }}</ref>) |- |2018 |[[Elliott Crosset Hove]] |"Hamlet"<br />(Vendsyssel Teater) |- |2019 |[[Søren Sætter-Lassen]] |''Amadeus'' <br /> Det Kongelige Teater |} == Modtagere af Årets Instruktør == {| class="wikitable" |- ! År !! Instruktør !! Forestilling !! Ref. |- |1999 |Madeleine Røn Juul |"Personkreds 3", Betty Nansen Teatret/Edison |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-1999|title=Årets Instruktør 1999: Madeline Røn Juul|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. marts 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180312073217/http://aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-1999|url-status=dead}}</ref> |- |2000 |Peter Langdal |"København", Betty Nansen Teatret |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2000|title=Årets Instruktør 2000: Peter Langdal|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612142409/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2000|url-status=dead}}</ref> |- |2001 |[[Kasper Bech Holten|Kasper Holten]] |"Hamlet", Aalborg Teater |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2001|title=Årets Instruktør 2001: Kasper Holten|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612143148/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2001|url-status=dead}}</ref> |- |2002 |Peter Langdal | "Når Vi Døde Vågner", Betty Nansen Teatret |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2002|title=Årets Instruktør 2002: Peter Langdal|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612135944/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2002|url-status=dead}}</ref> |- |2003 |[[Staffan Valdemar Holm]] | "Antikrist" og "Kabale og Kærlighed" |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2003|title=Årets Instruktør 2003: Staffan Valdemar Holm|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612141006/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2003|url-status=dead}}</ref> |- |2004 |[[Alexa Ther]] |"Antigone", Det Kongelige Teater, "På den 2. side", "Plan B" og "Sting", Café Teatret |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2004|title=Årets Instruktør 2004: Alexa Ther|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612141327/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2004|url-status=dead}}</ref> |- |2005 |[[Peter Langdal]] |"Demokrati", Betty Nansen Teatret |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2005|title=Årets Instruktør 2005: Peter Langdal|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612140533/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2005|url-status=dead}}</ref> |- |2006 |[[Katrine Wiedemann]] |"Havfruen" og "Den kaukasiske kridtcirkel", Det Kongelige Teater |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2006|title=Årets Instruktør 2006: Katrine Wiedemann|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612142837/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2006|url-status=dead}}</ref> |- |2007 |[[Kamilla Wargo Brekling]] |"Om et øjeblik", Betty Nansen Teatret |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2007|title=Årets Instruktør 2007: Kamilla Wargo Brekling|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612141920/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2007|url-status=dead}}</ref> |- |2008 |[[Klaus Hoffmeyer]] |"12 møder med et vidunderbarn", Odense Teater |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2008|title=Årets Instruktør 2008: Klaus Hoffmeyer|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612142332/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2008|url-status=dead}}</ref> |- |2009 |[[Jacob F. Schokking]] |"Ansigtet mod væggen", Holland House og Café Teatret og "Mand møder kvinde: teori og praksis", Holland House og Kaleidoskop |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2009|title=Årets Instruktør 2009: Jacob F. Schokking|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612143201/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2009|url-status=dead}}</ref> |- |2010 |[[Rune David Grue]] | "Pornografi", Aalborg Teater samt "Forbrændt" og "Ulysses von Ithacia", Det Kongelige Teater |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2010|title=Årets Instruktør 2010: Rune David Grue|access-date=12. juni 2018|archive-date= 8. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190508072755/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2010|url-status=dead}}</ref> |- |2011 |Elisa Kragerup |"Den unge Werthers lidelser" på Det Kongelige Teater og "Hvid Magi" på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2011|title=Årets Instruktør 2011: Elisa Kragerup|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612142528/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2011|url-status=dead}}</ref> |- |2012 |[[Elisa Kragerup]] |"Det gode menneske fra Sezuan" og "Sonetter" på Det Kongelige Teater |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2012|title=Årets Instruktør 2012: Elisa Kragerup|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612141132/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2012|url-status=dead}}</ref> |- |2013 |[[Minna Johannesson]] |"Anne Linnet Teaterkoncert - Jeg er jo lige her", Aalborg Teater |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2013|title=Årets Instruktør 2013: Minna Johannesson|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612135837/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2013|url-status=dead}}</ref> |- |2014 |[[Madeleine Røn Juul]] | "Fruentimmerskolen", Grønnegårds Teatret, "Jeg hedder Bente", Teatret ved Sorte Hest og "Hotel Nelson", Teater Grob |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2014|title=Årets Instruktør 2014: Madline Røn Juul|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612140627/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2014|url-status=dead}}</ref> |- |2015 |[[Kaspar Rostrup]], |"Glasmenageriet", Folketeatret |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2015|title=Årets Instruktør 2015: Kaspar Rostrup|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. marts 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180312070741/http://aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2015|url-status=dead}}</ref> |- |2016 |[[Rolf Heim]] |"Hvem har æren?", Odense Teater og "Arne går under", Bådteatret |<ref>{{cite web|url=http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2016|title=Årets Instruktør 2016: Rolf Heim|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612141752/http://www.aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2016|url-status=dead}}</ref> |- |2017 |[[Morten Kirkskov]] |"Lang dags rejse mod nat", Det Kongelige Teater |<ref>{{cite web|url=http://aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2017|title=Årets Instruktør 2017: Morten Kirkskov|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612140816/http://aaretsreumert.dk/%C3%A5rets-instrukt%C3%B8r-2017|url-status=dead}}</ref> |- |2018 |[[Tue Biering]] |"Rocky!", Husets Teater, "Silent Zone", CPH Opera Festival, "Aftenlandet", Aalborg Teater, "Misundelse", Republique, "Landet uden drømme", Eventministeriet, Det Kongelige Teater |<ref>{{cite web|url=http://aaretsreumert.dk/aarets-instrukt%C3%B8r-2018|title=Årets Instruktør 2018: Tue Biering|access-date=12. juni 2018|archive-date=12. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180612135944/http://aaretsreumert.dk/aarets-instrukt%C3%B8r-2018|url-status=dead}}</ref> |} == Modtagere af Årets Talentpris == === 2012 === *[[Ida Prætorius]], danser === 2016 === * [[Marie Knudsen Fogh]], skuespiller, modtager prisen på baggrund af sine optrædener i Richard III og Daemon på Aalborg Teater.<ref name="Reumert2016"/> * [[Tobias Praetorius]], danser, for sin optræden i Short Time Together, Den Kongelige Ballet. * [[Liv Helm]], instruktør, for sin iscenesættelse af Salamimetoden på Aarhus Teater, og Og nu: verden! på Husets Teater. * [[Kristoffer Helmuth]], skuespiller, for sin optræden i Lad den rette komme ind og Brødrene Løvehjerte på Odense Teater. * [[Franciska Zahle]], scenograf, for sin scenografi til Melodien der blev væk på Nørrebro Teater. * [[Nanna Rossen]], sanger, for sin optræden i Hairspray, Tivoli og Thomas Langkjær Entertainment. * [[Simon Sears]], skuespiller, for sin optræden i Sidst på dagen er vi alle mennesker på Mammutteatret. * [[Morten Grove Frandsen]], sanger, for sin optræden i Leaves, Sort/Hvid og Copenhagen Opera Festival. === 2019 === *[[Nicolai Jørgensen (skuespiller)|Nicolai Jørgensen]], skuespiller, som modtog talentprisen for sin medvirken i ''Shakespeare in Love'' på Østerbro Teater. *[[Anne Sofie Wanstrup]], skuespiller, som modtog Talentprisen for sin medvirken i ''Leve livet'' på Bornholms Teater. *[[Cecilie Gerberg Nielsen]], som modtog Talentprisen for sin medvirken i ''Tom'' på BaggaardTeatret og Forårsrullen på Odense Teater. *[[Bolette Nørregaard Bang]], skuespiller, som modtog Talentprisen for sin medvirken i ''Persona'' på Aalborg Teater. *[[Anna Malzer]], dramatiker og instruktør, som modtog Talentprisen for sit arbejde som kunstnerisk leder på Teater Momentum. *[[Emil Blak Olsen]], skuespiller, som modtog Talentprisen for sin medvirken i ''Finn og de fem fajl'' på Zangenbergs Teater. *Anders Björklund, nycirkusartist, som modtog Talentprisen for sin medvirken i ''Kom dans med mig'' på Det Lille Teater. *[[Monica Isa Andersen]], Musicalperformer, som modtog Talentprisen for sin medvirken i ''Den evige ild'' på Bellevue Teatret. == Årets Opera == *2019 ''Drot og Marsk'', Det Kongelige Teater<ref>[https://iscene.dk/2019/06/02/aarets-reumert-2019-her-er-vinderne/ Årets Reumert 2019: Her er vinderne!]. iscene.dk. Hentet 30/9-2021</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Ekstern henvisning == * [http://www.aaretsreumert.dk Årets Reumerts hjemmeside] {{Kilder}} {{DEFAULTSORT:Reumert, Årets}} [[Kategori:Teaterpriser fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1998]] [[Kategori:Reumertprisen]] q1315flv9hlfv3lt0os72acxti1rrej Brugerdiskussion:Brandsen 3 83643 11751663 11750532 2024-04-25T20:42:00Z Kinakaal 356298 Nyt afsnit: /* Sletning af side Artsrådet */ wikitext text/x-wiki :''Ældre indlæg findes i [[Brugerdiskussion:Brandsen/arkiv]]'' {{diskussion}} == Tips til sletningsforslag == Lige nogle tip til når du opretter sletningsforslag: 1: Hvis forslaget omhandler en levende person, må du gerne sætte {{vis|nulevende person diskussion}} i toppen af siden, da skabelonen indeholder en kode, der skjuler siden i Googlesøgninger, samt indeholder nogle tips til, hvordan man omtaler personen. Denne skabelon kan faktisk bruges i alle diskussioner om levende personer. 2: Du må også gerne indsætte et link til den artikel, der diskuteres, da man ikke nødvendigvis kommer ind i diskussionen via [[WP:SLET]], men f.eks. via. "Seneste ændringer". 3: Du kan også med fordel nævne artikelopretteren og andre væsentlige bidragsydere med link til deres brugersider, så de gøres opmærksomme på diskussionen. Du kan læse mere om denne funktion på [[Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan man "pinger"]]. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 24. jan. 2024, 16:11 (CET) :<nowiki>:</nowiki>Tak for tips! Jeg er nok lige lidt rusten hvad det angår, men jeg vil lige tænke over det næste gang :) [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 24. jan. 2024, 21:22 (CET) == Jimmi Schoubo Povlsen == hej. Siden om Jimmi Schoubo Povlsen, er god nok, jeg er blot en tosse til at opsætte det, der samme er Lars der prøvede at få den opsat. Kan du evt hjælpe med at placere det korrekt osv? :-) [[Bruger:LudvigFabriciusMadsen|LudvigFabriciusMadsen]] ([[Brugerdiskussion:LudvigFabriciusMadsen|diskussion]]) 29. jan. 2024, 15:07 (CET) == Sletningsforslag == Hej Brandsen. Vil du venligst indsætte {{para|SDBS|ja}} i notabilitetsskabelonen på en artikel, når du indstiller artiklen sletning. Så tilføjes der nemlig et link til sletningsforslaget i skabelonteksten, så læsere af artiklen kan se, at der er stillet forslag om sletning og evt. deltage i debatten om sletningen. Mvh. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 30. jan. 2024, 08:20 (CET) == Dato på Aktuelle begivenheder == Du ændrede teksten for at undgå datoen, som du mener røber opslaget om Novo Nordisks årsrapports alder. Det er præcis min hensigt, når jeg anfører datoen. Det er for at presse mig selv og andre til at være mere opmærksom på at gøre de aktuelle begivenheder virkeligt aktuelle ved systematisk at udskifte dem hyppigere. <nowiki>Datoen, når den er frisk, signalerer til gengæld, at wiki er oppe på bea~~~~tet.</nowiki> [[Bruger:Staunited|Staunited]] ([[Brugerdiskussion:Staunited|diskussion]]) 2. feb. 2024, 02:45 (CET) :Du har da helt ret i at aktualitet er et hit, men jeg synes bare erfaringen er, at de aktuelle begivenheder får lov til at stå i noget tid inden det er muligt at udskifte dem. Så det var egentlig ud fra en pragmatisk tanke - og fordi jeg synes, det kunne skrives lidt enklere uden dato. Du er selvsagt velkommen til at ændre det igen :) --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 2. feb. 2024, 02:51 (CET) == Billedstørrelse == Bemærk venligst at anvendelse af fast billedstørrelse ("300px" etc) generelt bør undgås: [[Wikipedia:Stilmanual#Billedstørrelse]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 10. feb. 2024, 03:13 (CET) :Noteret. Tak! --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 11. feb. 2024, 21:13 (CET) == Sletning af diskussionssider == Hvorfor slettede du også [[Diskussion:Kendte aarhusianere]]? Vi plejer ikke at slette artiklernes diskussionssider, når vi sletter artiklerne. Man skal blandt andet kunne se sletningsdiskussionen efterføglende. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 13. feb. 2024, 07:04 (CET) :Sorry, der var jeg for hurtig. [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 13. feb. 2024, 08:46 (CET) == Grenzübergang Helmstedt/Marienborn == Bemærk venligst at den tyske version af artiklen [[Grenzkontrollpunkt Helmstedt-Marienborn]] hedder [[:de:Grenzübergang Helmstedt/Marienborn|Grenzübergang Helmstedt/Marienborn]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 19. feb. 2024, 19:20 (CET) == Husk at skrive hvad der er dækning for i kilderne == Hej Brandsen. I [[Parlamentsvalget i Portugal 2024]] skrev du at der er 18 vakgkredse, men dine kilder oplister i alt 22. Vær venligst mere omhyggelig med at tælle, så du ikke skriver forkert indhold på Wikipedia fremover. Mvh. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 11. mar. 2024, 07:54 (CET) :Som du kan se i artiklen, er 18 jo ikke udtryk for, at jeg bare har fundet på et tal, som du næsten antyder, men derimod er det antallet af valgkredse på fastlandet. Beklager, at jeg skulle have præciseret og husket de oversøiske. Et godt råd til dig: Spørg åbent, hvorfor xx i stedet for at udtrykke dig i sådan en belærende tone som herover. Det giver ofte bedre svar. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 11. mar. 2024, 14:42 (CET) ::Jeg har ikke spurgt om noget, men opfordret dig til at være mere omhyggelig med ikke at ikke skrive forkerte oplysninger. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 11. mar. 2024, 15:07 (CET) :::I øvrigt skelner dine kilder ikke mellem fastlandet og og de øvrige valgkredse, så jeg forstår ikke hvordan du kom frem til kun at tælle fastlandskredsene ved brug af de kilder. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 11. mar. 2024, 15:14 (CET) == Vidste du at... == Hej Brandsen. Tak for opslaget om den røde plads. Men husk at nye opslag også skal sættes ind i [[Wikipedia:Vidste du at...|arkivet]]. vh [[Bruger:Jensga|Jensga]] ([[Brugerdiskussion:Jensga|diskussion]]) 5. apr. 2024, 17:44 (CEST) :Ah, tak. Det gør jeg lige. [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 5. apr. 2024, 17:47 (CEST) == Mona Juul == Da du fjernede skabelonen {{Vis|Kilder}} fra artiklen [[Mona Juul]] med kommentaren "alle oplysninger er der dækning for i de angivne kilder", manglede adskillige kilder, ikke mindst en kilde for den meget væsentlige oplysning om at hun er valgt til formand for Det Konservative Folkeparti uden modkandidater. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. apr. 2024, 10:03 (CEST) :Det beklager jeg. Men den kilde er meget let at finde, vil jeg mene. [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 24. apr. 2024, 10:57 (CEST) == Sletning af side Artsrådet == Hej Brandsen. Jeg oprettede i dag siden [[Artsrådet]], der er slettet med baggrund i utilstrækkelig notabilitet. I min optik har emnet en almen interesse. I 2022 havde de [https://arts.au.dk/om-arts/noegletal 9.047 studerende]. Det er ligeledes mit indtryk, at man kan skrive mange flere ting om emnet end der står i dag. Potentiale som i stil med detaljegraden på [[Studenterrådet ved Aarhus Universitet]]. Samtidig mener jeg også, at wikipedia er nået til en passende detaljeringsniveau til at skrive om et studenterråd under Studenterrådet. Ovenstående gør, at jeg mener siden er notable og derfor ikke bør fjernes, når oprettet. Hvad tænker du om det? Jeg har ikke så stor erfaring med wiki indlæg, så hvis du har nogle tips til, hvordan det kunne skrives i stedet eller være opfylde kriterierne, er de meget velkomne. God aften /Kinakaal [[Bruger:Kinakaal|Kinakaal]] ([[Brugerdiskussion:Kinakaal|diskussion]]) 25. apr. 2024, 22:42 (CEST) m0pzcke8heqcmla4q9y8ln2n2cc0luv 11751687 11751663 2024-04-25T20:58:26Z Brandsen 3884 /* Sletning af side Artsrådet */ Svar wikitext text/x-wiki :''Ældre indlæg findes i [[Brugerdiskussion:Brandsen/arkiv]]'' {{diskussion}} == Tips til sletningsforslag == Lige nogle tip til når du opretter sletningsforslag: 1: Hvis forslaget omhandler en levende person, må du gerne sætte {{vis|nulevende person diskussion}} i toppen af siden, da skabelonen indeholder en kode, der skjuler siden i Googlesøgninger, samt indeholder nogle tips til, hvordan man omtaler personen. Denne skabelon kan faktisk bruges i alle diskussioner om levende personer. 2: Du må også gerne indsætte et link til den artikel, der diskuteres, da man ikke nødvendigvis kommer ind i diskussionen via [[WP:SLET]], men f.eks. via. "Seneste ændringer". 3: Du kan også med fordel nævne artikelopretteren og andre væsentlige bidragsydere med link til deres brugersider, så de gøres opmærksomme på diskussionen. Du kan læse mere om denne funktion på [[Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan man "pinger"]]. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 24. jan. 2024, 16:11 (CET) :<nowiki>:</nowiki>Tak for tips! Jeg er nok lige lidt rusten hvad det angår, men jeg vil lige tænke over det næste gang :) [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 24. jan. 2024, 21:22 (CET) == Jimmi Schoubo Povlsen == hej. Siden om Jimmi Schoubo Povlsen, er god nok, jeg er blot en tosse til at opsætte det, der samme er Lars der prøvede at få den opsat. Kan du evt hjælpe med at placere det korrekt osv? :-) [[Bruger:LudvigFabriciusMadsen|LudvigFabriciusMadsen]] ([[Brugerdiskussion:LudvigFabriciusMadsen|diskussion]]) 29. jan. 2024, 15:07 (CET) == Sletningsforslag == Hej Brandsen. Vil du venligst indsætte {{para|SDBS|ja}} i notabilitetsskabelonen på en artikel, når du indstiller artiklen sletning. Så tilføjes der nemlig et link til sletningsforslaget i skabelonteksten, så læsere af artiklen kan se, at der er stillet forslag om sletning og evt. deltage i debatten om sletningen. Mvh. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 30. jan. 2024, 08:20 (CET) == Dato på Aktuelle begivenheder == Du ændrede teksten for at undgå datoen, som du mener røber opslaget om Novo Nordisks årsrapports alder. Det er præcis min hensigt, når jeg anfører datoen. Det er for at presse mig selv og andre til at være mere opmærksom på at gøre de aktuelle begivenheder virkeligt aktuelle ved systematisk at udskifte dem hyppigere. <nowiki>Datoen, når den er frisk, signalerer til gengæld, at wiki er oppe på bea~~~~tet.</nowiki> [[Bruger:Staunited|Staunited]] ([[Brugerdiskussion:Staunited|diskussion]]) 2. feb. 2024, 02:45 (CET) :Du har da helt ret i at aktualitet er et hit, men jeg synes bare erfaringen er, at de aktuelle begivenheder får lov til at stå i noget tid inden det er muligt at udskifte dem. Så det var egentlig ud fra en pragmatisk tanke - og fordi jeg synes, det kunne skrives lidt enklere uden dato. Du er selvsagt velkommen til at ændre det igen :) --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 2. feb. 2024, 02:51 (CET) == Billedstørrelse == Bemærk venligst at anvendelse af fast billedstørrelse ("300px" etc) generelt bør undgås: [[Wikipedia:Stilmanual#Billedstørrelse]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 10. feb. 2024, 03:13 (CET) :Noteret. Tak! --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 11. feb. 2024, 21:13 (CET) == Sletning af diskussionssider == Hvorfor slettede du også [[Diskussion:Kendte aarhusianere]]? Vi plejer ikke at slette artiklernes diskussionssider, når vi sletter artiklerne. Man skal blandt andet kunne se sletningsdiskussionen efterføglende. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 13. feb. 2024, 07:04 (CET) :Sorry, der var jeg for hurtig. [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 13. feb. 2024, 08:46 (CET) == Grenzübergang Helmstedt/Marienborn == Bemærk venligst at den tyske version af artiklen [[Grenzkontrollpunkt Helmstedt-Marienborn]] hedder [[:de:Grenzübergang Helmstedt/Marienborn|Grenzübergang Helmstedt/Marienborn]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 19. feb. 2024, 19:20 (CET) == Husk at skrive hvad der er dækning for i kilderne == Hej Brandsen. I [[Parlamentsvalget i Portugal 2024]] skrev du at der er 18 vakgkredse, men dine kilder oplister i alt 22. Vær venligst mere omhyggelig med at tælle, så du ikke skriver forkert indhold på Wikipedia fremover. Mvh. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 11. mar. 2024, 07:54 (CET) :Som du kan se i artiklen, er 18 jo ikke udtryk for, at jeg bare har fundet på et tal, som du næsten antyder, men derimod er det antallet af valgkredse på fastlandet. Beklager, at jeg skulle have præciseret og husket de oversøiske. Et godt råd til dig: Spørg åbent, hvorfor xx i stedet for at udtrykke dig i sådan en belærende tone som herover. Det giver ofte bedre svar. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 11. mar. 2024, 14:42 (CET) ::Jeg har ikke spurgt om noget, men opfordret dig til at være mere omhyggelig med ikke at ikke skrive forkerte oplysninger. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 11. mar. 2024, 15:07 (CET) :::I øvrigt skelner dine kilder ikke mellem fastlandet og og de øvrige valgkredse, så jeg forstår ikke hvordan du kom frem til kun at tælle fastlandskredsene ved brug af de kilder. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 11. mar. 2024, 15:14 (CET) == Vidste du at... == Hej Brandsen. Tak for opslaget om den røde plads. Men husk at nye opslag også skal sættes ind i [[Wikipedia:Vidste du at...|arkivet]]. vh [[Bruger:Jensga|Jensga]] ([[Brugerdiskussion:Jensga|diskussion]]) 5. apr. 2024, 17:44 (CEST) :Ah, tak. Det gør jeg lige. [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 5. apr. 2024, 17:47 (CEST) == Mona Juul == Da du fjernede skabelonen {{Vis|Kilder}} fra artiklen [[Mona Juul]] med kommentaren "alle oplysninger er der dækning for i de angivne kilder", manglede adskillige kilder, ikke mindst en kilde for den meget væsentlige oplysning om at hun er valgt til formand for Det Konservative Folkeparti uden modkandidater. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. apr. 2024, 10:03 (CEST) :Det beklager jeg. Men den kilde er meget let at finde, vil jeg mene. [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 24. apr. 2024, 10:57 (CEST) == Sletning af side Artsrådet == Hej Brandsen. Jeg oprettede i dag siden [[Artsrådet]], der er slettet med baggrund i utilstrækkelig notabilitet. I min optik har emnet en almen interesse. I 2022 havde de [https://arts.au.dk/om-arts/noegletal 9.047 studerende]. Det er ligeledes mit indtryk, at man kan skrive mange flere ting om emnet end der står i dag. Potentiale som i stil med detaljegraden på [[Studenterrådet ved Aarhus Universitet]]. Samtidig mener jeg også, at wikipedia er nået til en passende detaljeringsniveau til at skrive om et studenterråd under Studenterrådet. Ovenstående gør, at jeg mener siden er notable og derfor ikke bør fjernes, når oprettet. Hvad tænker du om det? Jeg har ikke så stor erfaring med wiki indlæg, så hvis du har nogle tips til, hvordan det kunne skrives i stedet eller være opfylde kriterierne, er de meget velkomne. God aften /Kinakaal [[Bruger:Kinakaal|Kinakaal]] ([[Brugerdiskussion:Kinakaal|diskussion]]) 25. apr. 2024, 22:42 (CEST) :Hej Kinakaal. Tak for din besked. Jeg vurderede ikke, at Artsrådet var notabelt af den grund, at den eksterne omtale er stærkt begrænset. Sammenligningen med Studenterrådet, der blev etableret i 1932 og således også er eksternt omtalt mange gange synes jeg ikke holder. Du er velkommen til at foreslå siden genoprettet på [[Wikipedia:Gendannelsesforslag]], så vil en række andre bruger end undertegnede tage stilling til om vi skal have artiklen eller ej. [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 25. apr. 2024, 22:58 (CEST) 5u1brojxq79q415ujf1v8dfq1ly106r C.N. David 0 84066 11751587 11316055 2024-04-25T17:42:21Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Christian Georg Nathan David''' ([[16. januar]] [[1793]] i [[København]] – [[18. juni]] [[1874]] i København), var en [[Danmark|dansk]] [[politiker]] og [[nationaløkonom]]. Davids hjemlige [[universitet]]sbane standsede foreløbig med [[Anden Eksamen]]. Han kastede sig derefter over studier af [[historie]] og [[nationaløkonomi]] og tog, i stedet for [[embedseksamen]], under et flerårigt ophold i udlandet den filosofiske [[doktorgrad]] i [[Göttingen]] [[1823]]. Hans [[disputats]] handlede om det danske [[skattevæsen]] i det [[18. århundrede]]. Davids engagement og belæsthed på forskellige områder førte ham i de følgende år ind på en meget spredt forfattervirksomhed af nationaløkonomisk, politisk, æstetisk og kritisk art. Hans hovedfag var nationaløkonomien, over hvilken han holdt forelæsninger ved [[Københavns Universitet]]. David blev døbt i [[1830]] og blev samme år [[professor]] i statsøkonomi ved Københavns Universitet. David tilhørte kredsen omkring [[Johan Ludvig Heiberg|J.L. Heiberg]] og skrev bl.a. et mindedigt for [[Knud Lyne Rahbek]]. I [[1834]] slog han ved oprettelsen af ugebladet ''[[Fædrelandet (avis)|Fædrelandet]]'' ind på oppositionel politik. Skønt hans meninger var alt andet end yderliggående, førte hans kritik af regeringen og argumentationen for en konstitutionel regeringsform til, at han blev tiltalt for overtrædelse af [[Trykkefrihedsforordningen af 1799]]. Processen mod David satte [[Offentlig opinion|den offentlige mening]] i stærk bevægelse og blev på en vis måde udgangspunktet for den egentlige oppositionelle bevægelse i Danmark. At nogen vovede offentligt at kritisere regeringens politik, var endnu noget ganske nyt, og David fik stærk sympati. David frikendtes i begge instanser, og såvel han som hans forsvarere fik i den anledning livlige [[ovation]]er fra publikum. Under processen, som varede omtrent et år, havde han været suspenderet fra sit embede, og trods [[Højesteret]]s frikendelse blev han afskediget i [[1836]], dog med sin fulde gage i pension. Efter en tid i udlandet valgtes han i [[1840]] til [[borgerrepræsentant]] i København og til en af byens repræsentanter i [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|Roskilde Stænderforsamling]]. Han fastholdt de ideer, han oprindelig havde gjort sig til talsmand for, men var ikke grundlæggende demokratisk og nationalt anlagt, og kunne ikke billige de mere vidtgående krav, som under [[Christian 8.]] rejstes fra oppositionen, og særlig ikke de ejder-danske ønsker. Den liberale imødekommen af [[tidsånden]]s krav, som Christian 8. viste, og kongens bestræbelser for at knytte oppositionens mest moderate elementer, bl.a. [[Tage Algreen-Ussing|Algreen-Ussing]] og David selv, til sig, bragte David tættere på regeringen. Da han i [[1845]] fik [[Ridderkorset]], blev han i den nationalliberale presse udråbt som [[renegat]]. I [[1846]] opnåede han ikke genvalg til stænderforsamlingen, og i [[1848]] faldt han igennem ved valget til [[den grundlovgivende rigsforsamling]]. Han kom dog ind i forsamlingen som kongevalgt og spillede en betydelig rolle under dens forhandlinger. Udrustet med mere politisk, nationaløkonomisk og historisk viden end de fleste politikere, åndfuld og slagfærdig som få, var han den betydeligste parlamentariske kraft inden for rigsforsamlingens konservative gruppe. Han kæmpede såvel i [[Grundlovsudvalget af 1848|grundlovsudvalget]] som i salen kraftig mod den almindelige valgret og for et virkeligt tokammersystem, og da han ikke kunde sætte sine meninger igennem, stemte han imod det endelige grundlovsforslag. I december [[1849]] valgtes han til medlem af [[Folketinget]] for Københavns 5. Kreds, trods de nationalliberales ivrige modstand. Efter valgperiodens udløb udtrådte han af rigsdagen. [[Fil:Christian Georg Nathan David by Mayer & Pierson.jpg|thumb|left|200px|C.N. David]] Han var i [[1845]] blevet fængselsdirektør, i 1848 overinspektør for fængselsvæsenet. Efter 1848 genoptog han sine forelæsninger på universitetet, og i [[1854]] blev han chef for [[Danmarks Statistik|Det Statistiske Bureau]] og i 1858 [[Danmarks Nationalbank|nationalbankdirektør]]. I [[1854]] blev han medlem af Ørsteds kongevalgte rigsråd, og [[1855]] valgtes han ind i oktoberforfatningens rigsråd. Her var han som en af lederne af det konservative helstatsparti skarpt imod 11 Slesvigholsteneres angreb på fællesforfatningen. Den mere afgjorte slåen ind på den ejderdanske politik var David i høj grad imod, og han og den konservative helstatsgruppe, som hvis ordfører han optrådte, søgte i rigsrådssamlingen [[1859]] at gå på tværs af [[Ministeriet Hall I|ministeriet Halls]] politik ved, sammen med [[Bondevennerne]], at afholde sig fra at stemme i flere af de omstridte sager og således gøre Rigsrådet beslutningsudygtigt. Også af [[novemberforfatningen]] var David en ivrig modstander. David stod [[Christian 9.]] personlig nær, og kongen rådførte sig i sin regerings første måneder med ham under de forskellige kritiske situationer, på hvilke denne periode var rig. Efter [[ministeriet Monrad]]s fald juli [[1864]] indtrådte David som [[finansminister]] i det konservative ministerium Bluhme. I dette kabinet, hvis spidser var mænd, som var svækkede af alder og sygdom, var David, trods sine 71 år, den bærende kraft. Han var den, som fra regeringens side væsentlig førte ordet i forfatningssagen, og han kæmpede med megen energi for toårige rigsdage, udvidelse af regeringens og Landstingets myndighed og frem for alt for et Landsting, valgt efter en endnu højere valgretscensus end Novemberforfatningens, et konservativt sammensat Landsting og mod, hvad han kaldte »den kofteklædte Absolutisme«. I november [[1865]] trådte David tilbage sammen med det øvrige ministerium. Efter den reviderede grundlovs vedtagelse 1866 valgtes han i København til [[Landstinget]], men nedlagde sit mandat [[1870]]. == Kilder == * {{runeberg.org|salmonsen|2|5|/0914.html David, Christian Georg Nathan}} * [[Harald Jørgensen]], ''C.N. David. I-II'', 2 bind. Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag, København 1950. == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{start box}} {{succession box| |title=[[Finansministre fra Danmark|Finansminister]] |before=[[D.G. Monrad]] |years=[[11. juli]] [[1864]]–[[6. november]] [[1865]]| |after=[[C.A. Fonnesbech]] }} {{end box}} {{FD|1793|1874|David, C.N.}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Nationaløkonomer fra Danmark]] [[Kategori:Nationalbankdirektører fra Danmark]] [[Kategori:Professorer fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Finansministre fra Danmark]] [[Kategori:Statistikere fra Danmark]] [[Kategori:Skattefolk fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af Rigsrådet (1855-1866)]] [[Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1800-tallet]] [[Kategori:Medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling]] [[Kategori:Storkors af Dannebrog]] [[Kategori:Jøder fra Danmark]] [[Kategori:Personer der er konverteret til kristendommen]] [[Kategori:Stænderdeputerede fra Østifterne]] [[Kategori:Landstingsmedlemmer i 1860'erne]] [[Kategori:Landstingsmedlemmer i 1870'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1840'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1850'erne]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Salmonsens]] [[Kategori:Folketingskandidater for Højre (1848–1866)]] esbesjwk4860j4nar3sj27pbbepjotp Østre Landsret 0 85506 11751943 11689874 2024-04-26T10:14:52Z Jhertel 1209 Omformuleret første sætning, bl.a. for at gøre det eksplicit at det er en domstol, hvilket før var underforstået. Det er vigtigt at gøre det underforståede eksplicit, også for at kunne wikilinke. wikitext text/x-wiki {{Infoboks danske domstole |Navn = Østre Landsret |Type = Landsret |Billedetekst =Østre Landsrets bygning på Østre Landsrets Plads 1 i Københavns Nordhavn |Hovedtingsted = København |Afdelinger = {{*}}[[Odense]]<br />{{*}}[[Nykøbing Falster]]<br />{{*}}[[København]]<br />{{*}}[[Rønne]] |Over = [[Højesteret]] |Under = {{Udvidelse|titel=13 stk.|{{*}}[[Retten i Odense|Odense]]<br />{{*}}[[Retten i Svendborg|Svendborg]]<br />{{*}}[[Retten i Nykøbing Falster|Nykøbing Falster]]<br />{{*}}[[Retten i Næstved|Næstved]]<br />{{*}}[[Retten i Holbæk|Holbæk]]<br />{{*}}[[Retten i Roskilde|Roskilde]]<br />{{*}}[[Retten i Hillerød|Hillerød]]<br />{{*}}[[Retten i Helsingør|Helsingør]]<br />{{*}}[[Retten i Lyngby|Lyngby]]<br />{{*}}[[Retten i Glostrup|Glostrup]]<br />{{*}}[[Retten på Frederiksberg|Frederiksberg]]<br />{{*}}[[Københavns Byret|København]]<br />{{*}}[[Retten på Bornholm|Rønne]]}} |Etableret =1919 |Nedlæggelse = |Hjemmeside =www.domstol.dk/oestrelandsret }} '''Østre Landsret''' er en [[domstol]], som fungerer som appelinstans for [[byret]]terne i Østdanmark. Ved Østdanmark forstås [[Fyn]], [[Sjælland]] og [[Bornholm]] med omkringliggende øer. Herudover fungerer Østre Landsret som appelindstans for [[Retten på Færøerne]] og fungerede som appelinstans for [[Grønlands Landsret]] indtil [[Højesteret]] overtog denne funktion den 1. januar 2010. Afgørelser fra [[Sø- og Handelsretten]]s [[skifteret]]safdeling appelleres til Østre Landsret. Afgørelser fra [[Sø- og Handelsretten]]s retsafdeling kan appelleres til Østre Landsret hvis sagen, såfremt den havde været anlagt ved byretten i stedet, skulle have været behandlet ved en byret inden for landsretskredsen og såfremt den ikke er direkte anket til, og admitteret i, Højesteret. Undersøgelseskommissioners beslutninger kan kæres til Østre Landsret. Byretterne kan i konkrete civile sager efter parternes anmodning henvise en sag til landsretterne, såfremt sagen er af principiel karakter. Østre Landsret har siden februar 2022 haft hovedsæde på Østre Landsrets Plads 1 i en nyopført bygning i [[Nordhavnen|Københavns Nordhavn]].<ref>{{Cite web |url=https://domstol.dk/aktuelt/2022/2/oestre-landsret-i-nye-bygninger/ |title=Nu flytter Østre Landsret til Nordhavn |access-date=10. maj 2022 |archive-date= 7. marts 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220307223846/https://domstol.dk/aktuelt/2022/2/oestre-landsret-i-nye-bygninger/ |url-status=live }}</ref> Ved [[domsmandssag]]er og ved nævningeting anvender Østre Landsret også lokaler i retsbygningerne i [[Odense]], [[Nykøbing Falster]] og [[Rønne]]. Cirka tre gange årligt besøger Østre Landsret Færøerne for at behandle færøske ankesager. Retten beklædes pr. [[1. november]] [[2007]] af præsidenten og 64 øvrige landsdommere. == Historie == Domstolen blev oprettet i [[1919]] samtidig med [[Vestre Landsret]] som afløser for [[Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret]]. Ved oprettelsen blev Østre Landsret placeret i et palæ i [[Bredgade]] 59. == Bygninger == Østre Landsrets nuværende bygning på Østre Landsrets Plads 1 i Københavns Nordhavn er en nyopført bygning, hvortil Landsretten flyttede efter et længerevarende ønske om nye retslokaler med bedre og mere funktionelle rammer for rettens arbejde end der ellers er mulighed for i de historiske lokaler i [[Bredgade]]. Østre landsret tog sit nye domicil i brug i 2022. Østre Landsrets havde sit oprindelige hovedsæde i Bredgade 59, som blev taget i brug af Landsretten ved grundlæggelsen i 1919. Bygningen i Bredgade blev opført som [[operahus]], men fungerede kun som sådant [[1702]]-[[1708]]. I [[1720]]-[[1884]] var bygningerne [[kaserne]] og [[Søkadetakademiet|søakademi]]. Bygningen blev restaureret i [[1768]] af arkitekt [[C.F. Harsdorff]]. I 1884 brændte [[Christiansborg]], og [[Rigsdagen]] flyttede ind i lokalerne i Bredgade. I [[1918]] flyttede Rigsdagen ud igen, og bygningen blev nødlazaret under [[Den spanske syge]]. Mellem 1919 og 2022 benyttede Østre Landsret bygningen som hovedsæde. Senere tog Østre Landsret også lokaler i brug i [[Bernstorffs Palæ|Bredgade 42]]. == Bredgade 59 == <gallery> Østre Landsret E.jpg|Sidebygning i bunden af gården ud til Bredgade File:Østre Landsret i Bredgade 59.jpg|Den tidligere hovedbygning set fra hjørnet af [[Fredericiagade]]/Bredgade </gallery> == Se også == * [[Vestre Landsret]] * [[Søndre Landsret]] == Eksterne henvisninger == * [http://www.domstol.dk/oestrelandsret Østre Landsrets hjemmeside] == Noter == {{reflist}} {{Commonscat|Østre Landsret}} {{Danmarks domstole}} {{Jurstub}} {{coord wd|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Danmarks retsvæsen]] [[Kategori:Frederiksstaden]] 728tj2lap8ar89cb68fb9nmzwbqkibn 11751945 11751943 2024-04-26T10:22:35Z Jhertel 1209 wikitext text/x-wiki {{Infoboks danske domstole |Navn = Østre Landsret |Type = Landsret |Billedetekst =Østre Landsrets bygning på Østre Landsrets Plads 1 i Københavns Nordhavn |Hovedtingsted = København |Afdelinger = {{*}}[[Odense]]<br />{{*}}[[Nykøbing Falster]]<br />{{*}}[[København]]<br />{{*}}[[Rønne]] |Over = [[Højesteret]] |Under = {{Udvidelse|titel=13 stk.|{{*}}[[Retten i Odense|Odense]]<br />{{*}}[[Retten i Svendborg|Svendborg]]<br />{{*}}[[Retten i Nykøbing Falster|Nykøbing Falster]]<br />{{*}}[[Retten i Næstved|Næstved]]<br />{{*}}[[Retten i Holbæk|Holbæk]]<br />{{*}}[[Retten i Roskilde|Roskilde]]<br />{{*}}[[Retten i Hillerød|Hillerød]]<br />{{*}}[[Retten i Helsingør|Helsingør]]<br />{{*}}[[Retten i Lyngby|Lyngby]]<br />{{*}}[[Retten i Glostrup|Glostrup]]<br />{{*}}[[Retten på Frederiksberg|Frederiksberg]]<br />{{*}}[[Københavns Byret|København]]<br />{{*}}[[Retten på Bornholm|Rønne]]}} |Etableret =1919 |Nedlæggelse = |Hjemmeside =www.domstol.dk/oestrelandsret }} '''Østre Landsret''' er en [[domstol]], som fungerer som appelinstans for [[byret]]terne i Østdanmark. Ved Østdanmark forstås [[Fyn]], [[Sjælland]] og [[Bornholm]] med omkringliggende øer. Herudover fungerer Østre Landsret som appelindstans for [[Retten på Færøerne]] og fungerede som appelinstans for [[Grønlands Landsret]] indtil [[Højesteret]] overtog denne funktion den 1. januar 2010. Afgørelser fra [[Sø- og Handelsretten]]s [[skifteret]]safdeling appelleres til Østre Landsret. Afgørelser fra [[Sø- og Handelsretten]]s retsafdeling kan appelleres til Østre Landsret hvis sagen, såfremt den havde været anlagt ved byretten i stedet, skulle have været behandlet ved en byret inden for landsretskredsen og såfremt den ikke er direkte anket til, og admitteret i, Højesteret. Undersøgelseskommissioners beslutninger kan kæres til Østre Landsret. Byretterne kan i konkrete civile sager efter parternes anmodning henvise en sag til landsretterne, såfremt sagen er af principiel karakter. Østre Landsret har siden februar 2022 haft hovedsæde på Østre Landsrets Plads 1 i en nyopført bygning i [[Nordhavnen|Københavns Nordhavn]].<ref>{{Cite web |url=https://domstol.dk/aktuelt/2022/2/oestre-landsret-i-nye-bygninger/ |title=Nu flytter Østre Landsret til Nordhavn |access-date=10. maj 2022 |archive-date= 7. marts 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220307223846/https://domstol.dk/aktuelt/2022/2/oestre-landsret-i-nye-bygninger/ |url-status=live }}</ref> Ved [[domsmandssag]]er og ved nævningeting anvender Østre Landsret også lokaler i retsbygningerne i [[Odense]], [[Nykøbing Falster]] og [[Rønne]]. Cirka tre gange årligt besøger Østre Landsret Færøerne for at behandle færøske ankesager. Retten beklædes pr. [[1. november]] [[2007]] af præsidenten og 64 øvrige landsdommere. == Historie == Domstolen blev oprettet i [[1919]] samtidig med [[Vestre Landsret]] som afløser for [[Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret]]. Ved oprettelsen blev Østre Landsret placeret i et palæ i [[Bredgade]] 59. == Bygninger == Østre Landsrets nuværende bygning på Østre Landsrets Plads 1 i Københavns Nordhavn er en nyopført bygning, hvortil Landsretten flyttede i 2022 efter et længerevarende ønske om nye retslokaler med bedre og mere funktionelle rammer for rettens arbejde end der ellers var mulighed for i de historiske lokaler i [[Bredgade]]. Østre Landsret havde sit oprindelige hovedsæde i Bredgade 59, som blev taget i brug ved Landsrettens grundlæggelse i 1919. Bygningen i Bredgade blev opført som [[operahus]], men fungerede kun som sådant [[1702]]-[[1708]]. I [[1720]]-[[1884]] var bygningerne [[kaserne]] og [[Søkadetakademiet|søakademi]]. Bygningen blev restaureret i [[1768]] af arkitekt [[C.F. Harsdorff]]. I 1884 brændte [[Christiansborg]], og [[Rigsdagen]] flyttede ind i lokalerne i Bredgade. I [[1918]] flyttede Rigsdagen ud igen, og bygningen blev nødlazaret under [[Den spanske syge]]. Mellem 1919 og 2022 benyttede Østre Landsret bygningen som hovedsæde. Senere tog Østre Landsret også lokaler i brug i [[Bernstorffs Palæ|Bredgade 42]]. == Bredgade 59 == <gallery> Østre Landsret E.jpg|Sidebygning i bunden af gården ud til Bredgade File:Østre Landsret i Bredgade 59.jpg|Den tidligere hovedbygning set fra hjørnet af [[Fredericiagade]]/Bredgade </gallery> == Se også == * [[Vestre Landsret]] * [[Søndre Landsret]] == Eksterne henvisninger == * [http://www.domstol.dk/oestrelandsret Østre Landsrets hjemmeside] == Noter == {{reflist}} {{Commonscat|Østre Landsret}} {{Danmarks domstole}} {{Jurstub}} {{coord wd|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Danmarks retsvæsen]] [[Kategori:Frederiksstaden]] ggevygjlcigky82p1eahecoasvxaq71 11751946 11751945 2024-04-26T10:23:37Z Jhertel 1209 Forrige redigering var sproglige ændringer. wikitext text/x-wiki {{Infoboks danske domstole |Navn = Østre Landsret |Type = Landsret |Billedetekst =Østre Landsrets bygning på Østre Landsrets Plads 1 i Københavns Nordhavn |Hovedtingsted = København |Afdelinger = {{*}}[[Odense]]<br />{{*}}[[Nykøbing Falster]]<br />{{*}}[[København]]<br />{{*}}[[Rønne]] |Over = [[Højesteret]] |Under = {{Udvidelse|titel=13 stk.|{{*}}[[Retten i Odense|Odense]]<br />{{*}}[[Retten i Svendborg|Svendborg]]<br />{{*}}[[Retten i Nykøbing Falster|Nykøbing Falster]]<br />{{*}}[[Retten i Næstved|Næstved]]<br />{{*}}[[Retten i Holbæk|Holbæk]]<br />{{*}}[[Retten i Roskilde|Roskilde]]<br />{{*}}[[Retten i Hillerød|Hillerød]]<br />{{*}}[[Retten i Helsingør|Helsingør]]<br />{{*}}[[Retten i Lyngby|Lyngby]]<br />{{*}}[[Retten i Glostrup|Glostrup]]<br />{{*}}[[Retten på Frederiksberg|Frederiksberg]]<br />{{*}}[[Københavns Byret|København]]<br />{{*}}[[Retten på Bornholm|Rønne]]}} |Etableret =1919 |Nedlæggelse = |Hjemmeside =www.domstol.dk/oestrelandsret }} '''Østre Landsret''' er en [[domstol]], som fungerer som appelinstans for [[byret]]terne i Østdanmark. Ved Østdanmark forstås [[Fyn]], [[Sjælland]] og [[Bornholm]] med omkringliggende øer. Herudover fungerer Østre Landsret som appelindstans for [[Retten på Færøerne]] og fungerede som appelinstans for [[Grønlands Landsret]] indtil [[Højesteret]] overtog denne funktion den 1. januar 2010. Afgørelser fra [[Sø- og Handelsretten]]s [[skifteret]]safdeling appelleres til Østre Landsret. Afgørelser fra [[Sø- og Handelsretten]]s retsafdeling kan appelleres til Østre Landsret hvis sagen, såfremt den havde været anlagt ved byretten i stedet, skulle have været behandlet ved en byret inden for landsretskredsen og såfremt den ikke er direkte anket til, og admitteret i, Højesteret. Undersøgelseskommissioners beslutninger kan kæres til Østre Landsret. Byretterne kan i konkrete civile sager efter parternes anmodning henvise en sag til landsretterne, såfremt sagen er af principiel karakter. Østre Landsret har siden februar 2022 haft hovedsæde på Østre Landsrets Plads 1 i en nyopført bygning i [[Nordhavnen|Københavns Nordhavn]].<ref>{{Cite web |url=https://domstol.dk/aktuelt/2022/2/oestre-landsret-i-nye-bygninger/ |title=Nu flytter Østre Landsret til Nordhavn |access-date=10. maj 2022 |archive-date= 7. marts 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220307223846/https://domstol.dk/aktuelt/2022/2/oestre-landsret-i-nye-bygninger/ |url-status=live }}</ref> Ved [[domsmandssag]]er og ved nævningeting anvender Østre Landsret også lokaler i retsbygningerne i [[Odense]], [[Nykøbing Falster]] og [[Rønne]]. Cirka tre gange årligt besøger Østre Landsret Færøerne for at behandle færøske ankesager. Retten beklædes pr. [[1. november]] [[2007]] af præsidenten og 64 øvrige landsdommere. == Historie == Domstolen blev oprettet i [[1919]] samtidig med [[Vestre Landsret]] som afløser for [[Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret]]. Ved oprettelsen blev Østre Landsret placeret i et palæ i [[Bredgade]] 59. == Bygninger == Østre Landsrets nuværende bygning på Østre Landsrets Plads 1 i Københavns Nordhavn er en nyopført bygning, hvortil Landsretten flyttede i 2022 efter et længerevarende ønske om nye retslokaler med bedre og mere funktionelle rammer for rettens arbejde end der ellers var mulighed for i de historiske lokaler i [[Bredgade]]. Østre Landsret havde sit oprindelige hovedsæde i Bredgade 59, som blev taget i brug ved Landsrettens grundlæggelse i 1919. Bygningen i Bredgade blev opført som [[operahus]], men fungerede kun som sådant [[1702]]-[[1708]]. I [[1720]]-[[1884]] var bygningerne [[kaserne]] og [[Søkadetakademiet|søakademi]]. Bygningen blev restaureret i [[1768]] af arkitekt [[C.F. Harsdorff]]. I 1884 brændte [[Christiansborg]], og [[Rigsdagen]] flyttede ind i lokalerne i Bredgade. I [[1918]] flyttede Rigsdagen ud igen, og bygningen blev nødlazaret under [[Den spanske syge]]. Mellem 1919 og 2022 benyttede Østre Landsret bygningen som hovedsæde. Senere tog Østre Landsret også lokaler i brug i [[Bernstorffs Palæ|Bredgade 42]]. == Bredgade 59 == <gallery> Østre Landsret E.jpg|Sidebygning i bunden af gården ud til Bredgade File:Østre Landsret i Bredgade 59.jpg|Den tidligere hovedbygning set fra hjørnet af [[Fredericiagade]]/Bredgade </gallery> == Se også == * [[Vestre Landsret]] * [[Søndre Landsret]] == Eksterne henvisninger == * [http://www.domstol.dk/oestrelandsret Østre Landsrets hjemmeside] == Noter == {{reflist}} {{Commonscat|Østre Landsret}} {{Danmarks domstole}} {{Jurstub}} {{coord wd|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Danmarks retsvæsen]] [[Kategori:Frederiksstaden]] 35a1z6xjqnaj8nccrz4i1n87msml0d2 De Nationalliberale 0 86255 11751585 10441033 2024-04-25T17:40:47Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki De '''nationalliberale''' var en retning i dansk [[politik]] [[1842]]-[[1882]]. Retningen blev betragtet som et parti i betydningen "gruppering", men der var ikke tale om en partiorganisation. Til grund for de nationalliberales politik lå den [[nationalliberalisme|nationalliberale ideologi]]. == Starten == Retningen opstod, da [[Orla Lehmann]] formulerede [[Ejderpolitikken]] i 1842 i opposition til [[helstat]]spolitikken. Fra begyndelsen fik de nationalliberale tilslutning fra en gruppe ''yngre liberale'', deriblandt [[Carl Ploug]] gennem mange år redaktør af avisen ''[[Fædrelandet (avis)|Fædrelandet]]'' og [[D.G. Monrad]], der blev grundlovsfader i [[1848]]-[[1849]]. Senere kom [[C.C. Hall]] og [[A.F. Krieger]] med i forreste række. == I opposition == Partiet var opstået blandt studenter og [[akademiker]]e, og det blev derfor ofte kaldt professorpartiet. I 1840’erne havde partiet blandt andet støtte fra købmænd og yngre embedsmænd. De nationalliberale ønskede en fri [[forfatning]]. De var [[Skandinavien|skandinavisk]] indstillede, og de førte en [[Ejderpolitik]]. De ledende nationalliberale var født i årene omkring [[1810]]. Fra starten stod partiet i skarp modsætning både til den [[enevælde|enevældige]] kongemagt og til [[Gods (større gård)|godsejerne]]. Omkring [[1840]] støttede de fleste bønder enevælden. Gennem [[Bondevennernes Selskab]] (dannet [[1846]]) søgte de nationalliberale med held at vinde bønderne for en fri forfatning. Alliancen med bønderne vaklede dog allerede fra [[1848]]. == Junigrundloven == De nationalliberale var ledende i [[martsrevolution]]en [[1848]]. [[Ministeriet Moltke I|Martsministeriet]] var en koalitionsregering mellem de nationalliberale og mere konservative elementer. I efteråret 1848 blev de nationalliberale presset ud af regeringen, og det konservative [[Ministeriet Moltke II|novemberministerium]] blev dannet. [[Den grundlovgivende rigsforsamling]], der sad i 1848-1849, var delt i tre næsten lige store retninger. De nationalliberale stod mellem højrepartiet og Bondevennerne, der efter bruddet med de nationalliberale nu repræsenterede bønderne og udgjorde venstresiden. Stridspunktet i rigsforsamlingen blev sammensætningen af den nye rigsdag. Bondevennerne ønskede et etkammersystem med almindelig valgret. Højre ønskede et tokammersystem med privilegeret valgret. Det blev afgørende for udfaldet, at centrum tilsluttede sig et kompromisforslag om to kamre med almindelig valgret til [[Folketinget]] og med privilegeret valgbarhed til [[Landstinget]]. Også på andre punkter fik de nationalliberale afgørende indflydelse på [[Danmarks Riges Grundlov|grundloven]] fra juni 1849. == Partiets højdepunkt == I 1849-1857 fik kun få nationalliberale ministerposter i de konservative regeringer. I 1857 dannede C.C. Hall en nationalliberal regering, der med en kort afbrydelse bevarede magten frem til 31. december 1863. Denne periode blev de nationalliberales højdepunkt, hvor mange af de reformer, som partiet havde krævet i 1840’erne, blev gennemført. == Tabet af Sønderjylland == Da Hall i 1863 også ville gennemføre Ejderpolitikken gik det galt. [[Novemberforfatningen]] blev anledning til at [[Otto von Bismarck|Bismarck]] erklærede den [[2. Slesvigske Krig]]. Danmark tabte krigen og måtte afstå [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Holsten]] og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]] til [[Preussen]] og [[Østrig]]. De nationalliberale måtte bære skylden for nederlaget. Partiet mistede sin prestige og sine ministerposter. == Samarbejde med godsejerne == I 1865 dannede grev Frijs til [[Frijsenborg]] regering. Herefter var posten som [[konseilspræsident]] på godsejernes hænder i flere årtier. I 1866 gav en ændring af grundloven også godsejerne den afgørende indflydelse i Landstinget. De Nationalliberale genvandt dog snart noget af deres tidligere índflydelse. Efter 1866 var regeringerne koalitioner mellem godsejerne og deres tidligere modstandere: de nationalliberale. Dette sluttede i 1875, da [[J.B.S. Estrup]] dannede en ren godsejerregering. == Manglende generationsskifte == Et muligt generationsskifte blev forpurret, da en række yngre nationalliberale gik over til [[Mellempartiet]] i 1866. Helt frem til de nationalliberales opløsning blev partiets ledelse derfor præget af mænd fødte omkring 1810. == Forfatningskampen == De nationalliberale ønskede ikke den [[forfatningskamp]], der prægede dansk politik i slutningen af 1800-tallet. I [[1882]] lykkedes det for Krieger at få Folketinget og Landstinget til at enes om finansloven. Samtidigt protesterede både Ploug og Krieger mod Estrups forsvarsforslag. Kort tid efter går de nationalliberale i opløsning. De fleste fra partiet går til Højre. Monrad og enkelte andre nærmer sig Venstre. == Den offentlige mening == Ved indgangen til 1870’erne prægede de nationalliberales [[Nationalromantikken|nationalromantiske]] holdning stadig [[Offentlig opinion|den offentlige mening]] og kulturlivet. Venstremanden [[Viggo Hørup]] rejste en kraftig opposition mod dette. Med støtte fra kredsen omkring [[Georg Brandes]] lykkedes det ham at beskære den nationalromantiske indflydelse. == Nationalliberale partier i andre lande == Der har også været nationalliberale partier i Tyskland og Storbritannien. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tidligere politiske partier i Danmark]] [[Kategori:Nationalliberale partier]] 9u7h8ohnj6jr61febj3z2wo340oeu24 Panman & Ace 45 0 87552 11751774 11589521 2024-04-26T03:07:15Z Nalle&Lisa 298666 +overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |Navn = Panman & Ace 45 |Billede = |Billede note = |Billedstørrelse = |Farve = gruppe_eller_band |Fødselsnavn = |Pseudonym(er) = |Født = |Død = |Oprindelse = |Instrument(er) = |Genre(r) = [[Popmusik|Pop]], [[Dance]] |Beskæftigelse = Producere, sangskrivere |År aktiv = 1997-2002 |Pladeselskab = |Associerede acts = Tamperer feat. Maya, [[Toy-Box]], [[BeePop]], [[Creamy]], Freedom, Camarco |Medlemmer = |Tidligere medlemmer = Jeppe Frans Budolfsen<br/>Morten Rosenstand Eriksen |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside = }} '''Panman & Ace 45''' var et [[Danmark|dansk]] producerteam ([[1997]]-[[2002]]) der bestod af [[Jeppe Frans Budolfsen]] og [[Morten Rosenstand Eriksen]]. De stod bag flere danske produktioner indenfor [[dance (musikgenre)|dance]] og [[pop]] (fx [[Johnny Madsen]], [[Toy-Box]] og [[BeePop]]<ref>[https://www.discogs.com/artist/758619-Panman-Ace?superFilter=Credits Panman & Ace Discography | Discogs]</ref>). De skrev desuden musik for [[Creamy]] og Tamperer feat. Maya. De opnåede med sidstnævnte en 6. plads på den engelske single-hitliste i [[2000]]<ref>[https://www.officialcharts.com/charts/singles-chart/20000206/7501/ Official Singles Chart on 6/2/2000 | Official Charts]</ref>.<br /> ==Referencer== {{reflist}} {{Musikproducerstub}}{{DK-musikgruppestub}} [[Kategori:Musikproducere fra Danmark]] [[Kategori:Musikgrupper fra 1997]] [[Kategori:Musikgrupper opløst i 2002]] [[Kategori:Grupper]] mej2trq32xph0wmpd2n71xadw89qfiq Brugerdiskussion:Amjaabc 3 100313 11751461 11748602 2024-04-25T14:11:09Z MediaWiki message delivery 200050 Nyt afsnit: /* Translation notification: Fundraising/Translation */ wikitext text/x-wiki {{diskussion}} {{collapse top|Arkiver}} {{Autoarkiv | archiveage = 3: months | archivesize = bysize: 32 | archiveprefix = Arkiv | lastarchive = 09. May 2021 05:30| hidden = nej }} * [[/Arkiv 0/]] * [[/Arkiv 1/]] * [[/Arkiv 2/]] * [[/Arkiv 3/]] * [[/Arkiv 4/]] * [[/Arkiv 5/]] * [[/Arkiv 6/]] * [[/Arkiv 7/]] * [[/Arkiv 8/]] * [[/Arkiv 9/]] * [[/Arkiv 10/]] * [[/Arkiv 11/]] * [[/Arkiv 12/]] * [[/Arkiv 13/]] * [[/Arkiv 14/]] * [[/Arkiv 15/]] * [[/Arkiv 16/]] * [[/Arkiv 17/]] * [[/Arkiv 18/]] {{collapse bund}} * [[/Arkiv 19/]] * [[/Arkiv 20/]] * [[/Arkiv 21/]] * [[/Arkiv 22/]] * [[/Arkiv 23/]] == Biker-Jens == Hej Arne, 1000 TAK! Fordi du har oprettet siden som ugens artikel. Det var virkelig pænt gjort af dig! :-) Hav en fortsat god søndag. Med venlig hilsen [[Bruger:Pelle Hansen|Pelle Hansen]] 14. mar 2021, 11:59 (CET) :Det var så lidt. God dag til dig også. —[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 14. mar 2021, 15:37 (CET) == Hurtigslet == God formiddag Arne, Vi mangler en administrator til at slette en række nonsens-sider: [[Antonio Romero Monge]], [[Jordnøddeolie]], [[Gerlingen]], [[Serpukhov-15]] og [[Jean-Pierre Houël]]. Mange tak, med venlig hilsen [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 9. apr 2021, 11:31 (CEST) :Jeg kan se, at det er sket. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 9. apr 2021, 12:32 (CEST) ::Så er den gal igen: [[Brugerdiskussion:Sally2901]], [[Hákun]], [[Naturskole]], [[Fodboldinvalid]], [[Fakta om samsøe]], [[Nikoline Olivia Snoer]], [[Brugerdiskussion:Sejemus]], [[Bruger:Sally2901]] og [[Stars plays]]. Med venlig hilsen [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 14. apr 2021, 13:00 (CEST) :::Så skulle det vist være klaret. I øvrigt er det nok bedst i lignende tilfælde at slå sådan noget op på [[Wikipedia:Anmodning om administratorassistance]]. Så er det ikke lige afhængigt af, om jeg ser det. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 14. apr 2021, 13:11 (CEST) ::::Tak! Kunne se du var den eneste administrator der lige var på derfor skrev jeg, men fremadrettet vil jeg benytte mig at administratorassistance - tak for rådet. Nu hvor jeg alligevel lige har dig så er det blevet oprettet yderligere fire stk. [[Samsøe]], [[Massimo Dutti]], [[Bruger:Swaggosswsws]] og [[Nikoline Olivia Snoer]]. Hav en fortsat god onsdag :-) Med venlig hilsen [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 14. apr 2021, 13:16 (CEST) == Redigering af indledning til Thomas Vinterberg == <!-- Autoarchive timestamp: 202105060530 please do not change this line--> Hej Arne Tak for din feedback på den indledning, jeg har skrevet til Thomas Vinterbergs side. Jeg har valgt at tilbagerulle din redigering, da jeg fandt den efterfølgende indledning alt for kort og ikke omfattende nok, nærmest grænsende til utilstrækkelig. Jeg har taget din kritik til mig og trimmet indledningen ned, hvilket nok også var nødvendigt, så tak for det. Næste gang vil jeg dog gerne at du skriver i diskussionen før du bare sletter, da jeg har lagt utrolig meget arbejde i den artikel (og er ikke engang færdig endnu), og jeg vil være ked af pludselig at se det slettet uden mulighed for at diskutere det først. Det er min opfattelse at indledninger til artikler netop skal kort opsummere hovedteksten, og der vil derfor være enkelte ting, der går igen. Hav en god aften Tak Mvh E-Turner :Hej E-Turner. Jeg er med på, at det nok var en lidt drastisk ændring, men jeg syntes netop, at mit forslag til indledningen opsummerede hovedteksten. Jeg syntes, at der var for meget fokus på enkelte priser, som nogle af filmene havde fået, og jeg går selv meget op i, at indledningerne ikke skal være for lange. Ideelt set skal de være udformet, så man stort set direkte kan tage indledningen og bruge den i [[Wikipedia:Ugens artikel|Ugens artikel]], som jeg ofte har oprettet. :Nogle af dine kommentarer lyder lidt, som om du føler et ejerskab for artiklen, og jeg vil i al respekt gøre opmærksom på, at Wikipedia er et samarbejdsprojekt, så derfor kan man ikke bare regne med, at man selv kan bestemme over indholdet af en artikel. Når det så er sagt, synes jeg både, at du har accepteret nogle af mine bidrag, og at du generelt har gjort et stort stykke arbejde med artiklen. Indledningen, som den nu fremtræder, ser rigtig fin ud! Jeg kan nok godt finde på at rette lidt mere; jeg går fx en del op i, at referencerne fremtræder ensartede, hvilket bedst gøres ved brug af {{vis|kilde}} skabelonen eller lignende. :Jeg går ud fra, at du på et tidspunkt vil skrive lidt om filmene mellem ''Jagten'' og ''Druk'' - det ser jeg frem til. Som du måske ser, har jeg foreslået artiklen udnævnt til [[Wikipedia:Lovende artikler|"lovende artikel"]], og hvis det ikke sker før, vil jeg forvente, det sker, når disse film er omtalt i artiklen. Fortsat god arbejdslyst. Mvh. [[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 6. maj 2021, 11:24 (CEST) == Tak ! == Hej Arne Tusind tak for dine kritiske kommentarer, jeg tager allesammen til mig, og vil gerne blive bedre og lærer hvordan al t bliver gjort korrekt, så hold dig ikke tilbage med at kommenterer hvis jeg laver noget forkert !! :-) Jeg elsker at lærer at gøre tingene rigtigt. Jeg ved ikke rigtig hvordan man melder sig til her, men er glad for at du kan lide mine artikler :-) Jeg er muikse af uddannelse på Musikkonservatoriet, både på klassisk og rytmisk afdeling, og ved en del historisk om mange ukendte komponister og musikere, så håber i vil acceptere mine mange bidrag, ellers sig gerne til. Jeg vil bare gerne udvide den danske Wikipedia, til at havde så mange komponister og musikere fra alle Verdens lande som er vigtige med på dansk som muligt, da jeg mener der mangler rigtig mange !!!! Jeg har en stor viden om alle disse komponister og musikere, og har studeret både indspilninger og historien bag mange af dem jeg sætter på. Så ved du lidt om mig. Tak tak, jeg skal gøre mit bedste for at huske dine råd. {{underskrift|89.23.224.118|20. maj 2021, 23:14‎}} :Jeg er glad for, at du tager mine kritikpunkter positivt, for sådan var de også ment. Jeg er lidt forvirret over noget af det du skriver, om at du ikke rigtig ved, hvordan man "melder sig til". Hvis du mener, hvordan man får en brugerkonto, så kan du gøre det på denne side: [[Speciel:Opret_konto|Opret en ny brugerkonto]]. Det vil jeg bestemt anbefale dig, for så får du også en brugerside, hvor du fx kan fortælle noget om din baggrund (som du har gjort herover), og en brugerdiskussionsside (som denne her!), hvor andre kan henvende sig til dig. Du kan vælge at bruge dit eget navn eller et pseudonym, som mange af os gør. Jeg skal dog understrege, at det ikke er et krav at have en brugerkonto; blot er kommunikationen generelt lidt nemmere. :Du er også altid velkommen til at spørge - med eller uden brugerkonto. Hvis det er generelle spørgsmål, så er [[Hjælp:Nybegynderforum|Nybegynderforum]] et godt sted, men hvis det er om en konkret artikel, gør man det typisk på artiklens diskussionsside (fx [[Diskussion:Ludwig van Beethoven]]). :Og så lige endnu et lille tip: Når du skriver på diskussionssider (igen med eller uden brugerkonto), anbefaler vi, at du "underskriver" dig. Det gøres nemmest med fire tilder (<nowiki>~~~~</nowiki>). Så kommer det til at se ud noget i retning af det du ser efter mit "Mvh." herunder. :Fortsat god arbejdslyst. Mvh. [[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 21. maj 2021, 09:50 (CEST) == Translation notification: VisualEditor/Newsletter/2021/June == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:VisualEditor/Newsletter/2021/June|VisualEditor/Newsletter/2021/June]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-VisualEditor%2FNewsletter%2F2021%2FJune&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is mellem. The deadline for translating this page is 2021-06-20. <div lang="en" class="mw-content-ltr">This short newsletter is good news about posting comments on wiki. You can try out the "Discussion tools" in the Beta Features here at Meta-Wiki, too: [[Special:Preferences#mw-prefsection-betafeatures]]. Thank you! </div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 16. jun 2021, 02:16 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Whatamidoing (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Spillertrupper til EM i fodbold 2020 == Hej! Kan jer skabe landsholdskabeloner til EM i fodbold 2020?. Skabelon for alle holdene som tok del i mesterskabet. Dette er vigtigt. Mvh Sondre --[[Speciel:Bidrag/88.89.103.4|88.89.103.4]] 13. jul 2021, 11:27 (CEST) : Ja, det kan jo godt lade sig gøre. Men jeg har ikke tid til det i nærmeste fremtid. Og selv om det da kan være rart at have dem, mener jeg ikke, at det er mere vigtigt end så mange andre opgaver. Mvh. [[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 13. jul 2021, 22:50 (CEST) == Translation notification: Wikimedia Foundation elections/2021/Voting == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Wikimedia Foundation elections/2021/Voting|Wikimedia Foundation elections/2021/Voting]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Wikimedia+Foundation+elections%2F2021%2FVoting&language=da&action=page oversæt til dansk] <div lang="en" class="mw-content-ltr"></div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 2. aug 2021, 12:21 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:KCVelaga (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: Wikimedia Foundation elections/2021/2021-09-07/2021 Election Results/Short == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Wikimedia Foundation elections/2021/2021-09-07/2021 Election Results/Short|Wikimedia Foundation elections/2021/2021-09-07/2021 Election Results/Short]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Wikimedia+Foundation+elections%2F2021%2F2021-09-07%2F2021+Election+Results%2FShort&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is høj. The deadline for translating this page is 2021-09-07. <div lang="en" class="mw-content-ltr">This short text (125 words) is meant to announce the results of the board elections on September, 7 to as much communities and volunteers as possible on such short notice in their native tongue. Please help us to make that happen! </div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 6. sep 2021, 21:04 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:DBarthel (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == UCoC enforcement group for Scandinavian projects == Jag undrar om du haft möjlighet titta på [[:sv:Wikipedia:UCoC enforcement group for Scandinavian projects|detta förslag]] vi på no och svwp diskuterar. Tanken är att inrätta något enkelt lokalt så vi inte behöver vi indragna i processer som den kommande globala enforcemnet gruppen kan starta upp om det dyker upp frågor/klagomål till den från användare på våra projekt. Har du synpunkter, frågor? Tror du dawp kan vara intresserad ingå som intressent, dvs att vara med i den fortsatta diskussionen om en sådan grupp. Det handlar inte primärt om frågan om resurser från dawp, det kan lösas på olika sätt.[[Bruger:Yger|Yger]] ([[Brugerdiskussion:Yger|diskussion]]) 26. sep 2021, 15:37 (CEST) :Det er vist bedre at lægge det på [[Wikipedia:Landsbybrønden]], så flere her på da-wiki kan forholde sig til det. Jeg kopierer dit indlæg dertil. —[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 26. sep 2021, 20:38 (CEST) == Translation notification: Movement Charter/Drafting Committee/MCDC Voter Email short 12-10-2021 == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Movement Charter/Drafting Committee/MCDC Voter Email short 12-10-2021|Movement Charter/Drafting Committee/MCDC Voter Email short 12-10-2021]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Movement+Charter%2FDrafting+Committee%2FMCDC+Voter+Email+short+12-10-2021&language=da&action=page oversæt til dansk] The deadline for translating this page is 2021-10-11. <div lang="en" class="mw-content-ltr">The Movement Charter Drafting Committee Election starts next Monday. We would like to send eligible voters an email, letting them know that now is the time to vote. Of course this should happen in the respective language of the voter. It is only 195 words, a few minutes of work with a great impact! Any language is highly appreciated, we appreciate your help a lot. Thank you and have a great weekend! :)</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 8. okt 2021, 19:50 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:DBarthel (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Lande ved olympiske lege == Hej! Angående artikler om lande i olympiske lege. Så ville det være smart at lave en og en artikkel om hvert lande. F.ex ved Sommer-OL 1976, 1980, 1984 eller 1988 osv. Lande ved sommer-OL 1920, 1924, 1928, 1932, 1936 osv. Dette vil kreve arbeide og at folk har energi til det. Det å oprette en og en artikkel om dagen i det små kan være lurt. Se om det findes brugere som kan oprette artikler om forskellige lande. Det er lurt at ikke masse-oprætte artikler. Mvh Sondre --[[Speciel:Bidrag/62.73.207.204|62.73.207.204]] 11. nov. 2021, 19:11 (CET) :Hej Sondre. Jeg kan godt se din pointe, men jeg bruger for tiden hellere min begrænsede tid på at arbejde med artikler om sportspersoner. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 12. nov. 2021, 08:48 (CET) == Bevidsthed == Hej Amjaabc Artiklen "Bevidsthed" har følgende anmærkning: "Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem." Jeg har nu udvidet artiklen, og der er kommet 49 referencer. Kan du slette anmærkningen nu? Kan jeg for øvrigt selv slette en sådan anmærkning i en lignende situation? [[Bruger:Alexandramander|Alexandramander]] ([[Brugerdiskussion:Alexandramander|diskussion]]) 24. nov. 2021, 13:40 (CET) :Hej. Jeg kan se, at du fandt ud af selv at fjerne mærket. Det ser ud til at være ok - der er i hvert fald mange kildeangivelser nu. Jeg har ikke viden nok om emnet til at vurdere kvaliteten af dem, men der er vel andre brugere, der gør det. Jeg har en kommentar til dig: Din opdatering af artiklen er lavet med en stribe små redigeringer. Det vil være dejligt med færre, men større ændringer er at foretrække, da artiklens historik bliver kortere. Mvh. [[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 27. nov. 2021, 23:02 (CET) == Ray Houghton == Hej! Er det mulighed for deg til å kigge på den irske fodboldspilleren Ray Houghton?. Dette er en spiller som både har været landsholdspiller og klubspiller. Han var landsholdspiller for Irland og mest kendt var han da han spillede for Liverpool, Oxford og andre hold. Mvh Sondre --[[Bruger:SndrAndrss|SndrAndrss]] ([[Brugerdiskussion:SndrAndrss|diskussion]]) 27. nov. 2021, 23:15 (CET) : Hej Sondre. Jeg opfylder ikke ønsker. Prøv i stedet [[Wikipedia:Efterspurgte artikler]]. —[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 27. nov. 2021, 23:22 (CET) == Egon Knudsen == Hej Arne. Har du mening om hvorvidt fodboldlandsholdspilleren 1938-1940 Egon Knudsen er den samme Egon Knudsen som var træner for Brøndby IF dengang i serie 1 1964-1967. Se [[Egon Knudsen]] og [[Diskussion:Egon Knudsen]]. Mvh. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 22. dec. 2021, 15:55 (CET) == Glædelig jul! == [[Fil:Adèle Söderberg - Christmas card.jpg|thumb|left]] Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul samt et godt nytår -- {{emoji|1F385}} [[Bruger:Zoizit|Zoizit]] ([[Brugerdiskussion:Zoizit|diskussion]]) 23. dec. 2021, 21:55 (CET) {{-}} == Dannebrog Spy == Jeg har sikret, at "undertegnede" kommer med på Dannebrog Spys hjemmeside. Det er ikke optaget, Og det ser ud som om, jeg ikke er i god tro. Det er jeg! Jeg har rettet elementære fejl, der ikke kan fremme ansættelse i et kontorjob.[[Speciel:Bidrag/188.179.123.130|188.179.123.130]] 4. jan. 2022, 12:56 (CET) :[[Bruger:Artikler]] - Du har ikke lov til at rette folks brugersider. Det er også temmeligt irrelevant, så lad være med at spilde tiden på dette. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. jan. 2022, 13:02 (CET) == How we will see unregistered users == <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> <section begin=content/> Hi! You get this message because you are an admin on a Wikimedia wiki. When someone edits a Wikimedia wiki without being logged in today, we show their IP address. As you may already know, we will not be able to do this in the future. This is a decision by the Wikimedia Foundation Legal department, because norms and regulations for privacy online have changed. Instead of the IP we will show a masked identity. You as an admin '''will still be able to access the IP'''. There will also be a new user right for those who need to see the full IPs of unregistered users to fight vandalism, harassment and spam without being admins. Patrollers will also see part of the IP even without this user right. We are also working on [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation/Improving tools|better tools]] to help. If you have not seen it before, you can [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|read more on Meta]]. If you want to make sure you don’t miss technical changes on the Wikimedia wikis, you can [[m:Global message delivery/Targets/Tech ambassadors|subscribe]] to [[m:Tech/News|the weekly technical newsletter]]. We have [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation#IP Masking Implementation Approaches (FAQ)|two suggested ways]] this identity could work. '''We would appreciate your feedback''' on which way you think would work best for you and your wiki, now and in the future. You can [[m:Talk:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|let us know on the talk page]]. You can write in your language. The suggestions were posted in October and we will decide after 17 January. Thank you. /[[m:User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]<section end=content/> </div> 4. jan. 2022, 19:11 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:Johan (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/Target_lists/Admins2022(2)&oldid=22532495 --> == Translation notification: Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback: Board of Trustees elections == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback: Board of Trustees elections|Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback: Board of Trustees elections]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Wikimedia+Foundation+Board+of+Trustees%2FCall+for+feedback%3A+Board+of+Trustees+elections&language=da&action=page oversæt til dansk] The deadline for translating this page is 2022-01-10. <div lang="en" class="mw-content-ltr">''This year four seats of the WMF Board of Trustees are to be newly filled and there will be a Call for Feedback about the Board of Trustees selection processes from 10 January to 7 February 2022.'' ''The [[Movement Strategy and Governance]] team is supporting this Call for Feedback. For widest outreach across the Wikiverse we kindly ask you to support this by helping us out with additional translations.'' '''Postscriptum: During the last year many of you have helped us a lot to reach out to many different communities by translating in dozens of languages. We are utterly grateful for this - thanks to all of you for your ongoing support! You are the best!''' </div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 7. jan. 2022, 18:24 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:DBarthel (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == min side == Har brugt linket https://islevtkd.mento.club/om-os/vores-sortbaelter til min side omn Islev Taekwondo klub, men får ikke lov, da den afviser .club :( Fix? [[Bruger:Jotoko3|Jotoko3]] ([[Brugerdiskussion:Jotoko3|diskussion]]) 28. jan. 2022, 12:11 (CET) : Jeg er ikke helt klar over, hvad du spørger om, men den artikel om [[Islev Taekwondo Klub]], du oprettede er slettet med den begrundelse, at den ikke har tilstrækkelig [[Wikipedia:Notabilitet|notabilitet]], det vil sige, at den ikke har almen interesse. Og du gjorde ikke noget for at overbevise om, at det var tilfældet, når du bare skriver én sætning. Det er ikke alle sportsklubber, der har bredere interesse. Mvh. [[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 30. jan. 2022, 09:55 (CET) == Translation notification: ContribuLing 2022 == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:ContribuLing 2022|ContribuLing 2022]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-ContribuLing+2022&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is mellem. <div lang="en" class="mw-content-ltr"></div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 12. feb. 2022, 13:04 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:WikiLucas00@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: ContribuLing 2022/Program == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:ContribuLing 2022/Program|ContribuLing 2022/Program]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-ContribuLing+2022%2FProgram&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is mellem. The deadline for translating this page is 2022-03-31. <div lang="en" class="mw-content-ltr"></div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 26. mar. 2022, 16:49 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:WikiLucas00@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: GLAM School/Questions == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:GLAM School/Questions|GLAM School/Questions]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-GLAM+School%2FQuestions&language=da&action=page oversæt til dansk] The deadline for translating this page is 2022-12-31. <div lang="en" class="mw-content-ltr">Thank you for the wonderful work you are doing! I have made a couple of small modifications to the existing text and added one new section. I hope you would be willing to have a look at those. Thank you again! Cheers, Susanna</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 29. apr. 2022, 09:06 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Susannaanas@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Store bogstaver efter bindestreg == Hej, kan vi blive enige om, at der ikke bruges store bogstaver, efter bindestreg? På forhånd tak --[[Bruger:Tdn70|Tdn70]] ([[Brugerdiskussion:Tdn70|diskussion]]) 16. maj 2022, 12:35 (CEST) :Ja, i almindelighed kan vi godt blive enige om det. Men i den slags opremsningslister, som der forekommer i årstalsartiklerne, er der i praksis konsensus om at gøre det. Læg mærke til, at alle de andre punkter i fx [[1931]] og [[Wikipedia:Aktuelle begivenheder]] begynder med stort, også selv om udsagnene ikke er egennavne. Hvis du vil ændre det, bør det gøres generelt, og det kræver nok en forudgående diskussion på [[Wikipedia:Landsbybrønden|Landsbybrønden]], så der kan opnås konsensus. Jeg rettede det, fordi jeg vægter konsistensen højest. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 16. maj 2022, 12:59 (CEST) == Hjælp til review. == Hej Arne (Amjaabc) Jeg er anbefalet at få et ekspert review af en side om fodboldspilleren Daniel Bisgaard Haarbo, og dit navn er venligst foreslået af PHansen. Det er ikke sikkert at jeg henvender mig på korrekt vis, men hvis du har tid, lyst og lejlighed til at tjekke om der er korrekt notabilitet, så mange tak. Siden er sendt til offentliggørelse, og ligger osse i min Sandbox. På forhånd tak for et svar retur :-) kh Agnete8 [[Bruger:Agnete8|Agnete8]] ([[Brugerdiskussion:Agnete8|diskussion]]) 29. jun. 2022, 14:33 (CEST) == Translation notification: Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Board voter email == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Board voter email|Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Board voter email]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Wikimedia+Foundation+elections%2F2022%2FAnnouncement%2FBoard+voter+email&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is høj. <div lang="en" class="mw-content-ltr">Hi all! The community vote of this year's Board Elections are close. As always voter mails will be sent out. To invite as many community members as possible in their native tongue your help is very much appreciated. While there are already plenty of translations we would appreciate you to check for languages still missing and to contribute translations for these. The mails are short, just a bit about two times '''200 words''', a few minutes of work. Your support is very important as it helps communities to learn about the election and to cast their vote. Best, Denis Barthel (WMF) (Movement Strategy and Governance)</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 9. aug. 2022, 14:51 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:DBarthel (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: Global groups == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Global groups|Global groups]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Global+groups&language=da&action=page oversæt til dansk] <div lang="en" class="mw-content-ltr">[[m:Global groups|Global groups]] is a useful page that has information about global user groups. Kindly help to translate them into your language.</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 12. sep. 2022, 15:58 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Minorax@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Ugens == Har du glemt å legge til ''Ugens artikkel'' for de kommende ukene? Mvh [[Bruger:Orland|Morten Haugen]] ([[Brugerdiskussion:Orland|diskussion]]) 20. okt. 2022, 07:43 (CEST) :Ja, jeg gør det nu. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 20. okt. 2022, 16:21 (CEST) == Glædelig jul! == [[Fil:Julemotiv tegnet av Jenny Nystrøm (24207683468).jpg|thumb|left]] Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul samt et godt nytår -- {{emoji|1F385}} -- [[Bruger:Zoizit|Zoizit]] ([[Brugerdiskussion:Zoizit|diskussion]]) 24. dec. 2022, 10:49 (CET) == Translation notification: Tests == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Tests|Tests]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Tests&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is lav. <div lang="en" class="mw-content-ltr">= This is a test message, please ignore = = ଏହା ଏକ ପରୀକ୍ଷା ସନ୍ଦେଶ, ଦୟାକରି ଅଣଦେଖା କରନ୍ତୁ = </div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 13. jan. 2023, 18:39 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:APatro (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Tip om tilbagerulning == Et tip: Du kan bede systemet om at bede dig om en bekræftelse, når du bruger rollback, ved at aktivere "{{MediaWiki:Tog-showrollbackconfirmation}}" på [[Speciel:Indstillinger#mw-prefsection-rendering|Indstillinger → Udseende]]. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 15. jan. 2023, 16:53 (CET) : Tak, det vidste jeg ikke - den er straks slået til. —[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 15. jan. 2023, 16:55 (CET) == Påminnelse == Jeg tillater meg å minne om [[Wikipedia:Ugens artikel/2023]]. Mvh [[Bruger:Orland|Morten Haugen]] ([[Brugerdiskussion:Orland|diskussion]]) 14. feb. 2023, 08:46 (CET) :Hej Morten. Jeg har været syg den sidste måned og har derfor kun været på da-wiki i begrænset omfang. Jeg er heldigvis nogenlunde rask nu og prøver, om jeg kan få tid til UA en af de nærmeste dage. I øvrigt må andre af mine kolleger jo godt tage over; det er trods alt en kollektiv proces at holde Wikipedia opdateret. —[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 15. feb. 2023, 16:41 (CET) ::Jeg beklager så meget at jeg har forstyrret deg i din sykdom. ::Så vet jeg jo også av egen erfaring hvor vanskelig det er å ''gi bort'' en oppgave på Wikipedia, hvis alle de andre er vant til at det er du som pleier å gjøre det. Mvh [[Bruger:Orland|Morten Haugen]] ([[Brugerdiskussion:Orland|diskussion]]) 17. feb. 2023, 11:11 (CET) :::Det er helt ok - det kunne du jo ikke vide. Men jeg skulle være på omgangshøjde igen;-) --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 17. feb. 2023, 15:18 (CET) == Translation notification: Wikimedia Foundation Legal department/2023 ToU updates/LandingCNTranslate == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Wikimedia Foundation Legal department/2023 ToU updates/LandingCNTranslate|Wikimedia Foundation Legal department/2023 ToU updates/LandingCNTranslate]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Wikimedia+Foundation+Legal+department%2F2023+ToU+updates%2FLandingCNTranslate&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is høj. The deadline for translating this page is 2023-02-22. <div lang="en" class="mw-content-ltr">Wikimedia Foundation Legal Department is starting a feedback cycle to discuss updating the Wikimedia Terms of Use on February, 21. We would like to hear from communities all over the world. Your help in translating a banner is very much appreciated. It is just 19 words in two sentences. Due to technical reasons the link above leads to a landing page. To translate the banner directly, please click https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=Centralnotice-tgroup-wmftou2023&amp;language=abc Thank you for your help! </div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 20. feb. 2023, 21:09 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:DBarthel (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: WWC2023/Scholarship == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:WWC2023/Scholarship|WWC2023/Scholarship]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-WWC2023%2FScholarship&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is mellem. The deadline for translating this page is 2023-10-22. <div lang="en" class="mw-content-ltr">this page is available for translating, you can start working on it</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 26. jun. 2023, 23:41 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Sandra Hanbo@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == [[CJ The DJ]] == hello, could you help me to create this article? [[Speciel:Bidrag/94.28.211.78|94.28.211.78]] 13. jul. 2023, 12:21 (CEST) :Well, you already have created the article!? But generally, I would recommend you to NOT write articles in a language, that you don't speak - and not use any automatic translation tools. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 13. jul. 2023, 12:24 (CEST) == Translation notification: Template:Movement Charter/Navbox == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Template:Movement Charter/Navbox|Template:Movement Charter/Navbox]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Template%3AMovement+Charter%2FNavbox&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is lav. <div lang="en" class="mw-content-ltr">Navigational template for Movement Charter, assist to translate to your language.</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 29. jul. 2023, 06:51 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Minorax@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: Template:Disambiguation == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Template:Disambiguation|Template:Disambiguation]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Template%3ADisambiguation&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is lav. <div lang="en" class="mw-content-ltr">Widely used disambiguation template. Please assist to translate into your language.</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 1. sep. 2023, 04:53 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Minorax@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: WikiWomenCamp 2023 == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:WikiWomenCamp 2023|WikiWomenCamp 2023]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-WikiWomenCamp+2023&language=da&action=page oversæt til dansk] The deadline for translating this page is 2023-10-19. <div lang="en" class="mw-content-ltr">It is an information page about the upcoming WikiWomenCamp.</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. You can [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup change your notification preferences]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 6. okt. 2023, 13:14 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Asaf (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == 1. nov. 2023 Dagens billede og tekst synes ikke at stemme overens == Der står den Røde Plads, men det er et billede med sejlbåde [[Bruger:Millefolium22|Umimo]] ([[Brugerdiskussion:Millefolium22|diskussion]]) 1. nov. 2023, 10:22 (CET) :Beklager, jeg havde ikke fulgt med. Det er ok nu, også i dag. Og jeg tager en stribe af de næste dage også. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 2. nov. 2023, 12:44 (CET) == Glædelig jul! == [[Fil:Greeting_Card_Christmas_Rust_Craft_circa_1950.jpg|left|thumb]] Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul samt et godt nytår -- {{emoji|1F385}} - [[Bruger:Zoizit|Zoizit]] ([[Brugerdiskussion:Zoizit|diskussion]]) 23. dec. 2023, 20:25 (CET) == Translation notification: Meta:Policies and guidelines == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Meta:Policies and guidelines|Meta:Policies and guidelines]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Meta%3APolicies+and+guidelines&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is mellem. <div lang="en" class="mw-content-ltr">Index of policies and guidelines, useful to be translated into different languages for users.</div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. To unsubscribe or to change your notification preferences for translations, please visit [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup Special:TranslatorSignup]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 13. jan. 2024, 09:45 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:Minorax@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: Meta:Babylon == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Meta:Babylon|Meta:Babylon]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Meta%3ABabylon&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is mellem. <div lang="en" class="mw-content-ltr"></div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. To unsubscribe or to change your notification preferences for translations, please visit [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup Special:TranslatorSignup]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 18. feb. 2024, 11:51 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:Minorax@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Translation notification: Wikimedia Foundation Board of Trustees == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Wikimedia Foundation Board of Trustees|Wikimedia Foundation Board of Trustees]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Wikimedia+Foundation+Board+of+Trustees&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is mellem. <div lang="en" class="mw-content-ltr"></div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. To unsubscribe or to change your notification preferences for translations, please visit [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup Special:TranslatorSignup]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 23. mar. 2024, 08:44 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:Minorax@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> == Skabeloner som bruges på forsiden == Hej. Jeg kan se, at du opdatere nogle skabeloner til ugens artikel fx {{vis|Ugens artikel/Titel uge 19}} og dagens billede, så jeg vil gerne inddrage dig i diskussion her: [[Wikipedia:Landsbybrønden/Bedre beskyttelse af sider, skabeloner og moduler#Oplæg til bot-kørsel]]. Formålet er beskyttet de skabeloner bedre og jeg vil i høj grad gerne bruge den nye udvidet beskyttelse til de skabeloner, som ikke rettet til, mens de skabeloner, som bruges til at angivet noget får mindst semibeskyttelse. Er der andre brugere, som kunne inddrages, ser du problemer eller andet? Du kan se hvad for nogle skabeloner, som bruges på forsiden (og andre sider) i ''sideoplysninger''. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 21. apr. 2024, 14:33 (CEST) == Translation notification: Fundraising/Translation == Hello Amjaabc, You are receiving this notification because you signed up as a translator to dansk on Meta. The page [[:metawikipedia:Fundraising/Translation|Fundraising/Translation]] is available for translation. You can translate it here: * [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Fundraising%2FTranslation&language=da&action=page oversæt til dansk] The priority of this page is lav. <div lang="en" class="mw-content-ltr"></div> Your help is greatly appreciated. Translators like you help Meta to function as a truly multilingual community. To unsubscribe or to change your notification preferences for translations, please visit [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:TranslatorSignup Special:TranslatorSignup]. Thank you! Meta translation coordinators&lrm;, 25. apr. 2024, 16:11 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Minorax@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:NotifyTranslators --> 5kc51fggirfe6itsicxxfh59zinh93j Magnus og Myggen 0 105476 11751818 11624342 2024-04-26T07:05:51Z Toxophilus 67353 /* Spiludgivelser */ Linkfiks wikitext text/x-wiki '''Magnus og Myggen''' er et [[onlinespil|univers]] målrettet børn opfundet i [[1995]] af [[Ole Ivanoff]], bestående af både computerspil, tegnefilm, bøger, huskespil samt som markedsføringsimage på varer til børn i Danmark. Magnus og Myggen udkom også i Sverige, Norge, og Finland og var populært blandt børn i [[1990'erne]].<ref>[https://rytterposten.dk/magnus-og-myggen-25-aars-jubilaeum-og-interview-med-skaberen/ Andersen, J. (2021) Magnus og Myggen 25 års jubilæum og interview med skaberen]. Rytterposten. Hentet 23. februar 2022.</ref> Det første computerspil ''Leg og Lær med Magnus og Myggen'' udkom i januar 1996. Denne titel vandt [[Børnebibliotekarernes Kulturpris]].<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/dkchild.htm Børnebogspriser] på litteraturpriser.dk</ref> Siden er der kommet 18 [[computerspil]], 26 afsnit med [[tegnefilm]] (á 13 minutter) produceret af Egmont Imagination, og en række [[bog|bøger]] og [[huskespil]]. Tegnefilmserien blev sendt på [[DR1]] og [[Cartoon Network]]. == Indhold == Serien handler om Magnus (en [[muldvarp]]) og hans bedste ven Myggen (en [[myg]]) som bor i Paradisparken sammen med deres venner. Udover Magnus og Myggen optræder disse figurer i universet: * Ricky Rotte * Konrad Kat * Molly Mus * Melvin And * Kalle Kanin * Ulrik Ugle * Frode Flagermus * Fungy Frø * Lizzie Bi * Hr. Skumlesen (optræder i spil 2, 3 og 4) * Mia Muldvarp (optræder i spil 3 og 4) == Spiludgivelser == Følgende computerspil er udgivet i serien af Ivanoff Interactive.<ref>[https://www.playright.dk/info/firma/ivanoff Ivanoff : Play:Right info] på playright.dk</ref> * ''[[Leg og Lær med Magnus og Myggen]]'' (1996) * ''[[Den Store Skattejagt]]'' (1997) * ''[[Skumlesens Hævn]]'' (1998) * ''[[Skumlesens Skygge]]'' (1999) * ''[[Hold da helt ferie (computerspil)|Hold da helt ferie]]'' (2000) * ''[[Mollys Musikmaskine]]'' (2000) * ''[[De Alfabetiske Lege]]'' (2001) * ''[[Mysteriet om det talende Solur]]'' (2001) * ''[[Talbutikken]]'' (2001) * ''[[Den Store Legedag]]'' (2002) * ''[[På Skattejov]]'' (2002) * ''[[Midnatsmysteriet]]'' (2003) * ''[[QuizKampen]]'' (2003) * ''[[QuizKampen 2]]'' (2004) * ''[[Jeg vil læse]]'' (2006)<ref>[https://fyens.dk/artikel/alfabetet-med-magnus-og-myggen Bang, S. (2006) Alfabetet med Magnus og Myggen]. [[Fyens Stiftstidende]], 9. marts 2006. Hentet 23. februar 2022.</ref> * ''[[Magnus & Myggen i Afrika]]'' (2009) * ''[[Magnus & Myggen i Australien]]'' (2009) * ''[[Magnus & Myggen i Sydamerika]]'' (2009) Derudover har [[Krea Medie]] udgivet et spil på [[App Store|Apple App Store]] i samarbejde med [[Region Hovedstaden]].<ref>[https://apps.apple.com/dk/app/id671600876 Magnus & Myggen - Rene Hænder på App Store] på apps.apple.com</ref> * ''Magnus & Myggen - Rene Hænder'' (2013) == Danske stemmer == * Magnus – [[Jesper Klein]] (i det første spil er det første Sebastian Philip som lægger stemme til Magnus) * Myggen – [[Jesper Klein]] (i spil 2, 3 og 4), [[Thomas Mørk (skuespiller)|Thomas Mørk]] (tegnefilmen og senere spil) (i det første spil spilles han af et ukendt barn) * Fortælleren – [[Kirsten Cenius]] (i spil 2 og 3), [[Ghita Nørby]] (tegnefilmen og senere spil) * Fungy Frø – [[Jens Jacob Tychsen]] * Kalle Kanin – [[Jens Jacob Tychsen]] * Lizzie Bi – [[Anja Owe]] * Melvin And – [[Donald Andersen]], [[Henrik Koefoed]] * Molly Mus – [[Pauline Rehné]] * Konrad Kat - [[Peter Belli]] *Ricky Rotte – [[Donald Andersen]], [[Kjeld Nørgaard]] * Ulrik Ugle – [[Ulf Pilgaard]], [[Dick Kaysø]] * Hr. Skumlesen – [[Stig Hoffmeyer]] * Mia Muldvarp – [[Amalie Dollerup]] == Eksterne henvisninger == *{{filmlinks}} * [https://www.danskefilmstemmer.dk/Film.php?fid=260 Magnus og Myggen - DanskeFilmStemmer.dk] på danskefilmstemmer.dk * [https://web.archive.org/web/20060428105750/http://www.magnusogmyggen.dk:80/ Magnus & Myggens hjemmeside 1995] (web.archive.org) == Kilder == {{reflist}} {{spilstub}} [[Kategori:Spil og lege]] [[Kategori:DR-serier]] [[Kategori:Animerede børneserier]] [[Kategori:Børneserier fra Danmark]] [[Kategori:Danske tv-serier fra 1990'erne]] 0i613omgrg3g7sfb776uv76wq1lkgz0 Nürburgring 0 106545 11751715 10768533 2024-04-25T21:53:04Z 2A00:FD00:9015:D100:8CFF:D4A0:E1C7:AEBD skrev at det var der niki lauda kørte galt wikitext text/x-wiki {{Infoboks motorsportsbane |Name = Nürburgring |Location = {{flagikon|Tyskland|size=19px}} [[Nürburg]], [[Rheinland-Pfalz]] |Time = [[Greenwich Mean Time|GMT]] +1 ([[Daylight Saving Time|DST]]: +2) |Image = Circuit Nürburgring-2013-GP.svg |FIAGrade = 1 |owner = |operator = |broke_ground = 1. juli 1925 |opened = {{startdato og alder|1927|6|27}} |closed = |construction_cost= |architect = |former_names = |Events = [[Fédération Internationale de l'Automobile|FIA]] [[Formel 1]] |Layout1 = GP-Strecke (2002–nu) |Surface = Asfalt |Length_km = 5,148 |Length_mi = 3,199 |Turns = 16 |Record_time = 1:29.468 |Record_driver = [[Michael Schumacher]] |Record_team = [[Ferrari F2004]] |Record_year = [[2004]] |Record_class = [[Formel 1]] |Layout2 = GP-Strecke (1984–2001) |Surface2 = Asfalt |Length_km2 = 4,556 |Length_mi2 = 2,831 |Turns2 = 12 |Record_time2 = 1:18.354 |Record_driver2 = [[Juan Pablo Montoya]] |Record_team2 = [[Williams]] |Record_year2 = [[2001]] |Record_class2 = [[Formel 1]] |Layout3 = ''Nordschleife'' (1983–nu) |Surface3 = Asfalt/beton |Length_km3 = 20,81 |Length_mi3 = 12,93 |Turns3 = 154 |Banking3 = |Record_time3 =6:25.91 |Record_driver3= [[Stefan Bellof]] |Record_team3 =[[Porsche 956]] |Record_year3 =[[1983]] |Record_class3 =[[World Sportscar Championship|WEC]] |Layout4 = Kombi bane (1984–nu) |Surface4 = Asfalt/beton |Length_km4 = 25,947 |Length_mi4 = 16,123 |Turns4 = 170 |Banking4 = |Record_time4 = 8:10.921 |Record_driver4= [[Kévin Estre]] |Record_team4 = [[McLaren 12C]] |Record_year4 = [[24 Hours Nürburgring]] |Record_class4 =[[FIA GT3]] |Layout5 = ''Nordschleife'' (1927–1982) |Surface5 = Asfalt/beton |Length_km5 = 22,8 |Length_mi5 = 14,2 |Turns5 = 160 |Banking5 = |Record_time5 =7:06.4 |Record_driver5= [[Clay Regazzoni]] |Record_team5 =[[Ferrari 312T]] |Record_year5 = [[1975]] |Record_class5 = [[Formel 1]] |Layout6 = ''Südschleife'' (1927–1973) |Surface6 = Asfalt |Length_km6 = 7,747 |Length_mi6 = 4,814 |Turns6 = 27 |Record_time6 = 2:44.0 |Record_driver6= [[Jacky Ickx]] |Record_team6 =[[Scuderia Ferrari|Ferrari Dino 166]] |Record_year6 =1968 |Record_class6 =[[Formel 2]] |Layout7 = ''Gesamtstrecke'' (1927–1982) |Surface7 = Asfalt |Length_km7 = 28,265 |Length_mi7 = 17,563 |Turns7 = 187 |Record_time7 = 15:06.1 |Record_driver7= [[Louis Chiron]] |Record_team7 =[[Bugatti Type 35]]C |Record_year7 =[[1929]] |Record_class7 =Grand Prix | landkort= Tyskland | label = {{Nowrap | Nürburgring }} | position = right | korttekst = Nürburgring i Tyskland | coordinates = {{coord|50|20|6.49|N|6|56|49.31|E|type:landmark_region:DE|display=ti}} }} '''Nürburgring''' er en berømt [[racerbane]] i [[Eifelbjergene]] i [[Tyskland]] beligende 100 km syd for [[Köln]] og næsten 700 km syd for den danske grænse ved byen [[Nürburg]] i [[Rheinland-Pfalz]]. Den findes i flere forskellige konfigurationer, men primært tænkes der på den 20.832 meter lange Nordsløjfe, der i folkemunde blot kaldes ''Ringen''. Oprindeligt bestod den af den 22,810 km lange '''Nordschleife''' og den 7,747 km lange '''Südschleife'''. Efter at man indså, at Nürburgring var for farlig til Formel 1, byggede man i 1984 '''GP-Strecke''', hvor Südschleife plejede at være. Denne nye bane kom tilbage på Formel 1-kalenderen samme år og har efterfølgende været en fast bestanddel - dog vil den fremover dele det tyske Grand Prix med [[Hockenheimring]]. also where Niki Lauda crashed == Nordschleife == '''Nordschleife''' blev bygget i 1927, og var sammen med [[AVUS]] Tysklands vigtigste racerbaner inden krigen. Da [[Fédération Internationale de l'Automobile|FIA]] indførte verdenmesterskabet i [[Formel 1]] i 1950, var Nürburgring ikke med i planerne, men allerede i 1951 var den indlemmet i mesterskabet, hvor den, med undtagelse af 1955, 1959 og 1970 blev indtil 1976. Banen var kendt som verdens sværeste bane, og en, hvor en god kører kunne kompensere for en dårlig bil. Blandt de største mestre på ''Nordschleife'' er [[Alberto Ascari]], der vandt de to første løb i 1951 og 1952, og som den første kørte en omgang på under 10 minutter. [[Juan Manuel Fangio]] vandt hele 3 gange på banen, og sejren i 1957 er blandt de mest mytiske præstationer i Formel 1-historien, hvor Fangio efter problemer indhentede de to [[Ferrari]]-kørere [[Mike Hawthorn]] og [[Peter Collins]], mens han igen og igen slog banerekorden. I 1961 blev '''Ferrari'''-køreren [[Phil Hill]] den første der kørte en omgang på under 9 minutter. [[Jackie Stewart]] vandt også på banen 3 gange, 1968, 1971 og 1973. I 1968 blev løbet kørt i tæt tåge og regnvejr, og Stewart vandt med den nok største margen nogensinde i Formel 1, med et forspring på mere end 4 minutter til den senere verdensmester [[Graham Hill]]. På den tid var man begyndt at stille spørgsmålstegn ved banens sikkerhed, og selvom der i 1970 blev lavet flere tiltag, bl.a. en udjævning af flere af de punkter hvor bilerne normalt fløj, var det dog ikke nok til at gøre banen tilnærmelsesvis sikker nok. Og efter [[Niki Lauda]]'s ulykke i 1976, stod det klart for enhver at banen var for farlig. Dog var flere kørerne, bl.a. [[Clay Regazzoni]] og [[Jacky Ickx]], kede af at banen blev droppet. Efter færdiggørelsen af '''GP-Strecke''' blev Nordschleife længde reduceret til 20,8 km. Banen er dog stadig verdens længste lukkede racerbane. Der hersker uenighed om hvor mange sving der egentlig er på '''Nordschleife''', men 33 venstresving og 40 højresving er ikke et dårligt bud. Siden banen blev åbnet har den kostet ca. 200 mennesker livet. Den fik tildelt [[kælenavn]]et ''Det Grønne Helvede'' af [[Jackie Stewart]]. Banen er åben for offentligheden, og det er muligt at køre en tur på den, for ganske almindelige mennesker. Nordschleife bruges stadig til motorløb. Det mest prominente løb på den gamle bane er det årlige 24-timers løb, med over 200 deltagende biler. Det køres på en kombination af Nordschleife og den nye grand prix-bane. Løbsserien VLN, som er en serie for touringbiler og GT-sportsvogne, afvikler alle deres løb på en kombination Nordshleife og den forkortede udgave af Grand prix-banen. VLN-serien har ligeledes over 200 deltagende biler, som for en stor dels vedkommende også deltager i 24 timersløbet. Ydermere afvikles der en række standardvognsløb og et 3-timersløb for historiske biler på Nordschleife, som regel i forbindelse med 24-timersløbet. Mange bilfirmaer bruger banen som [[testlaboratorie|testlaboratorium]] for nye [[bil]]er. == Ulykker == [[Niki Lauda]] kørte den [[1. august]] [[1976]] galt i sin [[Formel 1]] bil, og dette førte til, at banen ikke mere blev brugt til formel 1. Lauda overlevede, men med alvorlige forbrændinger og skader på lungerne. Fra 1977 og fremefter blev Hockenheimring brugt til det tyske grand prix. == Kilder == * [[Berlingske Tidende]] Søndag [[16. april]] [[2006]], 5. sektion (biltillæget) == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Nürburgring}} {{Formel 1-baner}} {{autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Nyrburgring}} [[Kategori:Motorsportsanlæg i Tyskland]] [[Kategori:Formel 1-baner]] [[Kategori:Etableret i 1927]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Rheinland-Pfalz]] ij7059uyzfvuuzawn40rqhzbaynb3nv 11751717 11751715 2024-04-25T21:55:44Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Jesper Bøtker Mortensen|Jesper Bøtker Mortensen]], fjerner ændringer fra [[Bruger:2A00:FD00:9015:D100:8CFF:D4A0:E1C7:AEBD|2A00:FD00:9015:D100:8CFF:D4A0:E1C7:AEBD]] ([[Brugerdiskussion:2A00:FD00:9015:D100:8CFF:D4A0:E1C7:AEBD|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/2A00:FD00:9015:D100:8CFF:D4A0:E1C7:AEBD|bidrag]]) wikitext text/x-wiki {{Infoboks motorsportsbane |Name = Nürburgring |Location = {{flagikon|Tyskland|size=19px}} [[Nürburg]], [[Rheinland-Pfalz]] |Time = [[Greenwich Mean Time|GMT]] +1 ([[Daylight Saving Time|DST]]: +2) |Image = Circuit Nürburgring-2013-GP.svg |FIAGrade = 1 |owner = |operator = |broke_ground = 1. juli 1925 |opened = {{startdato og alder|1927|6|27}} |closed = |construction_cost= |architect = |former_names = |Events = [[Fédération Internationale de l'Automobile|FIA]] [[Formel 1]] |Layout1 = GP-Strecke (2002–nu) |Surface = Asfalt |Length_km = 5,148 |Length_mi = 3,199 |Turns = 16 |Record_time = 1:29.468 |Record_driver = [[Michael Schumacher]] |Record_team = [[Ferrari F2004]] |Record_year = [[2004]] |Record_class = [[Formel 1]] |Layout2 = GP-Strecke (1984–2001) |Surface2 = Asfalt |Length_km2 = 4,556 |Length_mi2 = 2,831 |Turns2 = 12 |Record_time2 = 1:18.354 |Record_driver2 = [[Juan Pablo Montoya]] |Record_team2 = [[Williams]] |Record_year2 = [[2001]] |Record_class2 = [[Formel 1]] |Layout3 = ''Nordschleife'' (1983–nu) |Surface3 = Asfalt/beton |Length_km3 = 20,81 |Length_mi3 = 12,93 |Turns3 = 154 |Banking3 = |Record_time3 =6:25.91 |Record_driver3= [[Stefan Bellof]] |Record_team3 =[[Porsche 956]] |Record_year3 =[[1983]] |Record_class3 =[[World Sportscar Championship|WEC]] |Layout4 = Kombi bane (1984–nu) |Surface4 = Asfalt/beton |Length_km4 = 25,947 |Length_mi4 = 16,123 |Turns4 = 170 |Banking4 = |Record_time4 = 8:10.921 |Record_driver4= [[Kévin Estre]] |Record_team4 = [[McLaren 12C]] |Record_year4 = [[24 Hours Nürburgring]] |Record_class4 =[[FIA GT3]] |Layout5 = ''Nordschleife'' (1927–1982) |Surface5 = Asfalt/beton |Length_km5 = 22,8 |Length_mi5 = 14,2 |Turns5 = 160 |Banking5 = |Record_time5 =7:06.4 |Record_driver5= [[Clay Regazzoni]] |Record_team5 =[[Ferrari 312T]] |Record_year5 = [[1975]] |Record_class5 = [[Formel 1]] |Layout6 = ''Südschleife'' (1927–1973) |Surface6 = Asfalt |Length_km6 = 7,747 |Length_mi6 = 4,814 |Turns6 = 27 |Record_time6 = 2:44.0 |Record_driver6= [[Jacky Ickx]] |Record_team6 =[[Scuderia Ferrari|Ferrari Dino 166]] |Record_year6 =1968 |Record_class6 =[[Formel 2]] |Layout7 = ''Gesamtstrecke'' (1927–1982) |Surface7 = Asfalt |Length_km7 = 28,265 |Length_mi7 = 17,563 |Turns7 = 187 |Record_time7 = 15:06.1 |Record_driver7= [[Louis Chiron]] |Record_team7 =[[Bugatti Type 35]]C |Record_year7 =[[1929]] |Record_class7 =Grand Prix | landkort= Tyskland | label = {{Nowrap | Nürburgring }} | position = right | korttekst = Nürburgring i Tyskland | coordinates = {{coord|50|20|6.49|N|6|56|49.31|E|type:landmark_region:DE|display=ti}} }} '''Nürburgring''' er en berømt [[racerbane]] i [[Eifelbjergene]] i [[Tyskland]] beligende 100 km syd for [[Köln]] og næsten 700 km syd for den danske grænse ved byen [[Nürburg]] i [[Rheinland-Pfalz]]. Den findes i flere forskellige konfigurationer, men primært tænkes der på den 20.832 meter lange Nordsløjfe, der i folkemunde blot kaldes ''Ringen''. Oprindeligt bestod den af den 22,810 km lange '''Nordschleife''' og den 7,747 km lange '''Südschleife'''. Efter at man indså, at Nürburgring var for farlig til Formel 1, byggede man i 1984 '''GP-Strecke''', hvor Südschleife plejede at være. Denne nye bane kom tilbage på Formel 1-kalenderen samme år og har efterfølgende været en fast bestanddel - dog vil den fremover dele det tyske Grand Prix med [[Hockenheimring]]. == Nordschleife == '''Nordschleife''' blev bygget i 1927, og var sammen med [[AVUS]] Tysklands vigtigste racerbaner inden krigen. Da [[Fédération Internationale de l'Automobile|FIA]] indførte verdenmesterskabet i [[Formel 1]] i 1950, var Nürburgring ikke med i planerne, men allerede i 1951 var den indlemmet i mesterskabet, hvor den, med undtagelse af 1955, 1959 og 1970 blev indtil 1976. Banen var kendt som verdens sværeste bane, og en, hvor en god kører kunne kompensere for en dårlig bil. Blandt de største mestre på ''Nordschleife'' er [[Alberto Ascari]], der vandt de to første løb i 1951 og 1952, og som den første kørte en omgang på under 10 minutter. [[Juan Manuel Fangio]] vandt hele 3 gange på banen, og sejren i 1957 er blandt de mest mytiske præstationer i Formel 1-historien, hvor Fangio efter problemer indhentede de to [[Ferrari]]-kørere [[Mike Hawthorn]] og [[Peter Collins]], mens han igen og igen slog banerekorden. I 1961 blev '''Ferrari'''-køreren [[Phil Hill]] den første der kørte en omgang på under 9 minutter. [[Jackie Stewart]] vandt også på banen 3 gange, 1968, 1971 og 1973. I 1968 blev løbet kørt i tæt tåge og regnvejr, og Stewart vandt med den nok største margen nogensinde i Formel 1, med et forspring på mere end 4 minutter til den senere verdensmester [[Graham Hill]]. På den tid var man begyndt at stille spørgsmålstegn ved banens sikkerhed, og selvom der i 1970 blev lavet flere tiltag, bl.a. en udjævning af flere af de punkter hvor bilerne normalt fløj, var det dog ikke nok til at gøre banen tilnærmelsesvis sikker nok. Og efter [[Niki Lauda]]'s ulykke i 1976, stod det klart for enhver at banen var for farlig. Dog var flere kørerne, bl.a. [[Clay Regazzoni]] og [[Jacky Ickx]], kede af at banen blev droppet. Efter færdiggørelsen af '''GP-Strecke''' blev Nordschleife længde reduceret til 20,8 km. Banen er dog stadig verdens længste lukkede racerbane. Der hersker uenighed om hvor mange sving der egentlig er på '''Nordschleife''', men 33 venstresving og 40 højresving er ikke et dårligt bud. Siden banen blev åbnet har den kostet ca. 200 mennesker livet. Den fik tildelt [[kælenavn]]et ''Det Grønne Helvede'' af [[Jackie Stewart]]. Banen er åben for offentligheden, og det er muligt at køre en tur på den, for ganske almindelige mennesker. Nordschleife bruges stadig til motorløb. Det mest prominente løb på den gamle bane er det årlige 24-timers løb, med over 200 deltagende biler. Det køres på en kombination af Nordschleife og den nye grand prix-bane. Løbsserien VLN, som er en serie for touringbiler og GT-sportsvogne, afvikler alle deres løb på en kombination Nordshleife og den forkortede udgave af Grand prix-banen. VLN-serien har ligeledes over 200 deltagende biler, som for en stor dels vedkommende også deltager i 24 timersløbet. Ydermere afvikles der en række standardvognsløb og et 3-timersløb for historiske biler på Nordschleife, som regel i forbindelse med 24-timersløbet. Mange bilfirmaer bruger banen som [[testlaboratorie|testlaboratorium]] for nye [[bil]]er. == Ulykker == [[Niki Lauda]] kørte den [[1. august]] [[1976]] galt i sin [[Formel 1]] bil, og dette førte til, at banen ikke mere blev brugt til formel 1. Lauda overlevede, men med alvorlige forbrændinger og skader på lungerne. Fra 1977 og fremefter blev Hockenheimring brugt til det tyske grand prix. == Kilder == * [[Berlingske Tidende]] Søndag [[16. april]] [[2006]], 5. sektion (biltillæget) == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Nürburgring}} {{Formel 1-baner}} {{autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Nyrburgring}} [[Kategori:Motorsportsanlæg i Tyskland]] [[Kategori:Formel 1-baner]] [[Kategori:Etableret i 1927]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Rheinland-Pfalz]] jfbna5svqkl44nyc5fxkxc5wtr6cfwy Orla-prisen 0 106786 11751770 11621165 2024-04-26T03:03:25Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks pris | navn = Orla-prisen | billede = | billedstørrelse = | billedtekst = | beskrivelse = Dansk litteraturpris for børne- og ungdomsbøger | uddeler = [[Danmarks Radio]]s Børne- & Ungdomsafdeling og kampagnen Læselyst, der gennemføres af [[Kulturministeriet]], [[Undervisningsministeriet]] og [[Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender]] | pris = | uddelingssted = | periode = [[2005]] - nu | hyppighed = Årligt | tidspunkt = | tilkendegivelse = | hjemmeside = [http://www.dr.dk/Ramasjang/Orla/forside.htm Orla-prisen] }} '''Orla-prisen''' er en dansk litteraturpris for børne- og ungdomsbøger opkaldt efter hovedpersonen i [[Ole Lund Kirkegaard]]s børnebog [[Orla Frøsnapper]]. Prisen blev uddelt første gang i [[2005]] og gives til årets bedste udgivelser inden for en række kategorier på baggrund af en internetafstemning for børn og unge. Indtil 2007 kunne man inden for hver kategori stemme blandt årets ti bedst sælgende udgivelser. Fra 2008 kunne der stemmes blandt seks titler i hver kategori, nomineret af både børn og voksne samt ud fra udlånsstatistikker fra biblioteker. Vinderne findes af børnejuryer i alle fire kategorier. Prisen blev ikke uddelt i 2011. Fra 2012 blev de fire kategorier til en enkelt med 12 nominerede. De skulle i højere grad ramme de 7 til 12 årige børn, som både er målgruppen for børnebibliotekernes bogformidling på www.pallesgavebod.dk og for de store børn DR Ramasjang. Bag prisen står [[Danmarks Radio]]s Børne- & Ungdomsafdeling og kampagnen Læselyst, der gennemføres af [[Kulturministeriet]], [[Undervisningsministeriet]] og [[Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender]]. Desuden deltager [[Forlæggerforeningen]], [[Den danske Boghandlerforening]], [[Danmarks Skolebibliotekarer]], [[Bibliotekarforbundet]] samt netstederne [[Boggnasker.dk]] og [[Spørg Olivia]]. == Modtagere == === 2005 === * Bedste billedbog: [[Katrine Hauch-Fausbøll]] (forfatter) & [[Sussi Bech]] (tegner): ''[[Kaj og Andrea|Kaj & Andrea]] – Hurra vi skal i skole'' * Bedste børnebog: [[Dennis Jürgensen]]: ''[[Sagen om det blodige vampyrtrick]]'' * Bedste ungdomsbog: [[Kenneth Bøgh Andersen]]: ''[[Himmelherren|Himmelherren: Drengen med de violette øjne]]'' * Bedste tegneserie: [[Don Rosa]], [[Walt Disney Company]]: ''Hall of Fame'' === 2006 === * Bedste billedbog: [[Flemming Quist Møller]]: ''[[Cykelmyggen og Dansemyggen]]'' * Bedste børnebog: [[Kenneth Bøgh Andersen]]: ''[[Djævelens Lærling]]'' * Bedste ungdomsbog: [[Josefine Ottesen]]: ''Dæmonernes hvisken'' * Bedste tegneserie: [[Albert Uderzo]]: ''Asterix – Da himlen faldt ned om ørerne!'' === 2007 === * Bedste billedbog: [[Jens Vilstrup]] & [[Claus Riis]]: ''Duen Didrik – i dronningens tjeneste'' * Bedste børnebog: [[Lene Kaaberbøl]]: ''Skyggeporten'' * Bedste ungdomsbog: [[Dennis Jürgensen]]: ''Den gyldne by'' * Bedste tegneserie: [[Merlin P. Mann]] & [[Jan Kjær]]: ''[[Taynikma]] – Skyggeskoven'' === 2010 === * Bedste billedbog: [[Anders Morgenthaler]]: ''Carsten & Gittes Bedste Historier'' * Bedste børnebog: [[Mette Finderup]]: ''Emmy – den fedeste sommer, or not!'' * Bedste fagbog: [[Jan Kjær]]: ''[[Taynikma]] – tegneskole'' * Bedste Fantasybog: [[Sascha Christensen]]: ''[[Den Ydmyge Amulet]]'' === 2009 === * Bedste billedbog: [[Elin Bing]] (forfatter) & [[Dina Gellert]] (tegner): ''Bamses allergo'este bog'' * Bedste børnebog: [[Tulle Sigbrand]]: ''Olivia'' * Bedste ungdomsbog: [[Anders Johansen]]: ''Stjerneskælv'' * Bedste fantasybog: [[Kenneth Bøgh Andersen]]: ''[[Dødens terning]]'' === 2008 === * Bedste billedbog: [[Jakob Martin Strid]]: ''Min mormors gebis'' * Bedste børnebog: [[Manu Sareen]]: ''Iqbal Farooq og den sorte pjerrot'' * Bedste ungdomsbog: [[Sanne Munk Jensen]]: ''En dag skinner solen også på en hunds røv'' * Bedste tegneserie: [[Peter Madsen (tegner)|Peter Madsen]] & [[Henning Kure]]: ''[[Valhalla (tegneserie)|Valhalla 14 - Muren]]'' === 2011 === ''Orlaprisen blev ikke uddelt i 2011'' === 2012 === * [[Lene Kaaberbøl]]: ''Vildheks, Ildprøven'' === 2013 === * [[Jørn Jensen (lærer)|Jørn Jensen]]: ''Koldt blod - hvor er Laura?'' === 2014 === * [[Kim Fupz Aakeson]] og [[Niels Bo Bojesen]]: ''Vitello gør en god gerning'' === 2015 === * Laura Kristine Arnesen og Marie Moesgaard Wivel: ''Fletninger'' === 2016=== *[[Jacob Riising]]: ''Karmaboy'' - ''Kometen og den onde numsekløe'' === 2017 === *Bedste handling: ''[[Ternet Ninja (bog)|Ternet Ninja]]'' af [[Anders Matthesen]] *Bedste bog man bliver klog af: ''Sådan blev jeg Rasmus Brohave'' af Rasmus Brohave *Bedste tegning: ''Gamerz, Gamer 4ever'' af Kasper Hoff og [[Jan Solheim]] *Bedste Karaktér: ''K for Klara 11: Er vi venner?'' af Line Kyed Knudsen === 2018=== *Flotteste bog at kigge i: ''Mirja 2 - Drømmestenen'' af [[Gunvor Ganer Krejberg]] og Rebecca Bang Sørensen *Bedste bog jeg blev klogere af: ''Guide til piger'' af Sabine Lemire *Bogen, der fik mig til at grine: ''Bubbi – den talende hund'' af Morten Münster og [[Merlin P. Mann]] *Den mest spændende bog jeg har læst: ''Hitman'' af [[Peter Krogholm]] *Orlas Ærespris: [[Josefine Ottesen]] === 2019 === * Den forside, der fik mig til at læse bogen: ''Verdens Vildeste Børn'' - Illustreret af Rasmus Juul Pedersen og skrevet af David Pepe Birch<ref>Orla-prisen 2019 https://www.dr.dk/ultra/orlaprisen-2019</ref> * Den bog der gav mig grineflip: ''Drengen der fik ting i hovedet - Guld på hjernen'' af Kasper Hoff og [[Jan Solheim]] * Den hovedperson man ikke glemmer: ''Mira 3 - #kreaklubben, #familie, #kys'' af [[Sabine Lemiere]] og [[Rasmus Bregnhøi]] * Den bog man ikke kan lægge fra sig: ''Hybenhjerter'' af [[Jane Susanne Andersen]] === 2020 === ''Prisen blev ikke uddelt i 2020.'' === 2021 === * Bogen med de bedste tegninger: ''Simba og kattenapperne'' illustreret af Flemming Schmidt * Bogen jeg ikke kunne lægge fra mig: ''Geminiforbandelsen'' af Kim Ace * Den bedste bogserie: ''Naja Münster-serien'' af [[Line Kyed Knudsen]] og Naja Münster * Bogen der gjorde mig klog: ''Sebastians store quiz om dyr'' af [[Sebastian Klein]] * Bogen som fik mig til at grine: ''Bamser, bomber og brødristere'' af Kristoffer J. Andersen og [[Niki Topgaard]] === 2022 === *Bedste handling: ''Geminiforbandelsen 2'' af Kim Ace *Bedste fagbog: ''Verdens 100 mest truede dyr'' af [[Sebastian Klein]] *Gys og spænding: ''Min kat er seriemorder'' af [[Charlotte Berwald]] *Den bedste serie: Mira af [[Rasmus Bregnhøi]] og [[Sabine Lemire]] * Den sjoveste bog: Månebibliotekets forbandelse af [[Lakserytteren]] === 2023 === * Fantasy: ''De glemte vogtere 1'' af [[Andreas Boeskov]] * Teenliv: ''Happy Happy'' af [[Mette Vedsø]] * Fakta: ''Verdens 100 mest berømte dyr'' af [[Sebastian Klein]] * Sjov: ''Møgmis'' af Thomas Hjorthaab og [[Sophie Souid]] * Spænding: ''Min kat er gangster'' af [[Charlotte Berwald]] ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.dr.dk/skole/hvad-er-orlaprisen Orla-prisen]; dr.dk [[Kategori:Orla-prisen| ]] [[Kategori:Etableret i 2005]] 1vkkyul229emlq7iqty8whz0u766r61 Porsche 0 108072 11751571 11527520 2024-04-25T17:27:12Z Jesper Bøtker Mortensen 239899 /* Salg og omsætning */ Ajourfører salgstal wikitext text/x-wiki {{coord|48.8354|9.15186|type:landmark_region:DE-BW_dim:25_source:dewiki|format=dms|display=title}} {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle|Logo=Porsche Wortmarke.svg|navn=Dr. Ing Porsche AG}} [[Fil:Porsche 911 Carrera S.jpg|thumb|Porsche 911 Carrera S]] [[Fil:1976 Porsche 924.jpg|thumb|Porsche 924, 1976]] '''Porsche''' er navnet på et tysk [[sportvogn]]smærke, grundlagt af [[Ferdinand Porsche]] i [[Stuttgart]]. Den første Porsche kom på markedet i [[1948]] og bar navnet Porsche 356. I dag producerer Porsche blandt andet modellerne: 911, [[Porsche Cayenne|Cayenne]], Macan, Boxster, Cayman, [[Porsche Panamera|Panamera]] og [[Porsche Taycan|Taycan]]. == Porschemodeller gennem tiderne == I 1948 blev den første bil med mærket Porsche bygget. Dette var ikke den første bil lavet af Ferdinand Porsche, men den var den første der bar hans navn. Denne bil er senere blevet døbt "356/1". I modsætning til de senere 356-modeller havde denne som den eneste rørgitterchassis og centermotor. Den blev ikke bygget i Stuttgart i Tyskland men i Gmünd i Østrig, hvor den og mange senere biler blev fabrikeret i et nedlagt savværk under meget dårlige forhold. Den blev kun bygget i et enkelt eksemplar, da Porsche ikke mente, at folk ville købe en dyr "tysk" sportsvogn kun tre år efter krigen. Derfor nedtonede han forventningerne og lavede 356 om til en GT baseret på den Porschedesignede [[Folkevogn|VW "Boble"]]. Derfor fik den nu platformschassis og alukarrosseri, og motoren blev placeret som [[hækmotor]]. Den var stadig en optunet VW-motor, men havde nu 40 i stedet for 35 hk. Den blev lavet som coupe og cabriolet. I alt blev der lavet ca. 52 biler fra Gmünd, hvoraf de 8 var cabrioleter bygget af Beutler. Af denne serie blev en coupe ombygget til racervogn, hvor den bl.a. opnåede gode resultater på Le Mans. === 1948-65 === Efter den første serie af 356-modeller flyttede Porsche tilbage til Stuttgart. Bilerne der blev bygget her var i det store og hele som bilerne fra Gmünd, men karrosserierne var af stål i stedet for aluminium. Gennem tiden bevægede 356 sig længere og længere væk fra VW-rødderne. Noget af det første der blev ændret på motoren var topstykkerne. Til sidst begrænsede ligheden mellem VW og Porsches motorer sig til at de var 4-cylindrede, luftkølede boksermotorer. === Salg og omsætning === Porsche fremstillede i regnskabsåret 2004/2005 i alt 90.954 [[bil]]er og havde et overskud før skat på cirka 1,24 mia. [[Euro]]. * I 2011 solgte bilmærket 118.868 biler.<ref>https://flatsixes.com/porsche-news/porsche-ag-sales-figures-2013/</ref><ref>https://www.bbc.com/news/business-20691987</ref> * I 2015 solgte bilmærket 225.121 biler.<ref>https://web.archive.org/web/20161019033218/https://newsroom.porsche.com/en/annual-report/en.html</ref> * I 2019 var salget 280.800.<ref>https://newsroom.porsche.com/en/2020/company/porsche-deliveries-2019-increase-10-percent-19705.html</ref><ref>https://www.best-selling-cars.com/global/2019-full-year-global-porsche-worldwide-sales/</ref> * i 2023 var salget 320.221.<ref name=":0">https://newsroom.porsche.com/en/2024/company/porsche-deliveries-2023-34942.html</ref> Den kraftige vækst i antal solgte enheder efter 2010 skal især tilskrives modellerne Cayenne, Macan og Panamera.<ref>https://www.autoevolution.com/news/cayenne-and-macan-drag-porsche-sales-to-record-figure-in-2018-131527.html</ref> Cayenne og Macan var i 2023 de mest solgte modeller.<ref name=":0" /> I 2023 blev der solgt 50.146 af modellen 911.<ref name=":0" /> == Galleri == <gallery mode="packed"> Fil:1955 Porsche 550 Spyder 34.jpg|550 Spyder (1955) Fil: 1969 silver Porsche 911E coupé Auto Salon Singen Germany.jpg|911e (1969) Fil: Porsche 917C.jpg| Porsche 917 (1970) Fil: Porsche 935 78 Moby Dick Martini Racing No. 43 (Porsche Rennsport Reunion IV).jpg| Porsche 935 (1978) Fil: Porsche 959 silver at Auto Salon Singen.jpg| Porsche 959 (1986) Fil: 944 Westcliff.jpg| 944 (1986) Fil: Porsche928.jpg| [[Porsche 928|928]] (1990) Fil: Porsche Boxster front 20080612.jpg| Boxter (2004) Fil: Porsche Carrera GT - Goodwood Breakfast Club (July 2008).jpg| Carrera GT (2008) Fil: Porsche Cayenne GTS Design Edition 3.JPG| [[Porsche Cayenne|Cayenne]] GTS (2009) Fil: Porsche Macan turbo - Mondial de l'Automobile de Paris 2014 - 001.jpg| [[Porsche Macan|Macan]] (2014) Fil: 2018_Porsche_718_Cayman_S_S-A_2.5_Front.jpg| [[Porsche Cayman|Cayman]] (2016) Fil: Porsche_Taycan_at_IAA_2019_IMG_0786.jpg| [[Porsche Taycan|Taycan]] 2019 (elektrisk) </gallery> == Modeller == === Sportsvogne === {{delkol|kol=7}} * [[Porsche 64|64]] * [[Porsche 356|356]] * [[Porsche 360|360 Cisitalia]] * [[Porsche 550|550 Spyder]] * [[Porsche 718|718]] * [[Porsche 787|787]] * [[Porsche 804|804]] * [[Porsche 904|904]] * [[Porsche 906|906]] * [[Porsche 907|907]] * [[Porsche 908|908]] * [[Porsche 909|909 Bergspyder]] * [[Porsche 910|910]] * '''[[Porsche 911|911]]''' * [[Porsche 912|912]] * [[Porsche 914|914]] * [[Porsche 917|917]] * [[Porsche 918|918]] * [[Porsche 934|934]] * [[Porsche 935|935]] * [[Porsche 936|936]] * [[Porsche 924|924]] * [[Porsche 928|928]] * [[Porsche 944|944]] * [[Porsche 959|959]] * [[Porsche Boxster|Boxster]] * [[Porsche Cayenne|Cayenne]] * [[Porsche Cayman|Cayman]] * [[Porsche Panamera|Panamera]] {{delkolend}}Listen er ikke komplet.{{Navboks Porsche-modeller}} == Kildehenvisninger == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} *www.https://www.porsche.dk/ *https://newsroom.porsche.com/en.html {{DAX}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Porsche| ]] [[Kategori:Etableret i 1931]] 08smy5cn5c2e63x2ojuycrcagf7tapr 11751590 11751571 2024-04-25T17:43:42Z Jesper Bøtker Mortensen 239899 Indsætter referencer i "Cite web" wikitext text/x-wiki {{coord|48.8354|9.15186|type:landmark_region:DE-BW_dim:25_source:dewiki|format=dms|display=title}} {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle|Logo=Porsche Wortmarke.svg|navn=Dr. Ing Porsche AG}} [[Fil:Porsche 911 Carrera S.jpg|thumb|Porsche 911 Carrera S]] [[Fil:1976 Porsche 924.jpg|thumb|Porsche 924, 1976]] '''Porsche''' er navnet på et tysk [[sportvogn]]smærke, grundlagt af [[Ferdinand Porsche]] i [[Stuttgart]]. Den første Porsche kom på markedet i [[1948]] og bar navnet Porsche 356. I dag producerer Porsche blandt andet modellerne: 911, [[Porsche Cayenne|Cayenne]], Macan, Boxster, Cayman, [[Porsche Panamera|Panamera]] og [[Porsche Taycan|Taycan]]. == Porschemodeller gennem tiderne == I 1948 blev den første bil med mærket Porsche bygget. Dette var ikke den første bil lavet af Ferdinand Porsche, men den var den første der bar hans navn. Denne bil er senere blevet døbt "356/1". I modsætning til de senere 356-modeller havde denne som den eneste rørgitterchassis og centermotor. Den blev ikke bygget i Stuttgart i Tyskland men i Gmünd i Østrig, hvor den og mange senere biler blev fabrikeret i et nedlagt savværk under meget dårlige forhold. Den blev kun bygget i et enkelt eksemplar, da Porsche ikke mente, at folk ville købe en dyr "tysk" sportsvogn kun tre år efter krigen. Derfor nedtonede han forventningerne og lavede 356 om til en GT baseret på den Porschedesignede [[Folkevogn|VW "Boble"]]. Derfor fik den nu platformschassis og alukarrosseri, og motoren blev placeret som [[hækmotor]]. Den var stadig en optunet VW-motor, men havde nu 40 i stedet for 35 hk. Den blev lavet som coupe og cabriolet. I alt blev der lavet ca. 52 biler fra Gmünd, hvoraf de 8 var cabrioleter bygget af Beutler. Af denne serie blev en coupe ombygget til racervogn, hvor den bl.a. opnåede gode resultater på Le Mans. === 1948-65 === Efter den første serie af 356-modeller flyttede Porsche tilbage til Stuttgart. Bilerne der blev bygget her var i det store og hele som bilerne fra Gmünd, men karrosserierne var af stål i stedet for aluminium. Gennem tiden bevægede 356 sig længere og længere væk fra VW-rødderne. Noget af det første der blev ændret på motoren var topstykkerne. Til sidst begrænsede ligheden mellem VW og Porsches motorer sig til at de var 4-cylindrede, luftkølede boksermotorer. === Salg og omsætning === Porsche fremstillede i regnskabsåret 2004/2005 i alt 90.954 [[bil]]er og havde et overskud før skat på cirka 1,24 mia. [[Euro]]. * I 2011 solgte bilmærket 118.868 biler.<ref>{{cite web|url=https://flatsixes.com/porsche-news/porsche-ag-sales-figures-2013/|title=flatsixes.com|access-date=29. juli 2021}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.bbc.com/news/business-20691987|title=bbc.com|access-date=3. marts 2021}}</ref> * I 2015 solgte bilmærket 225.121 biler.<ref>{{cite web|url=https://web.archive.org/web/20161019033218/https://newsroom.porsche.com/en/annual-report/en.html|title=newsroom.porsche.com|access-date=29. juli 2021}}</ref> * I 2019 var salget 280.800.<ref>{{cite web|url=https://newsroom.porsche.com/en/2020/company/porsche-deliveries-2019-increase-10-percent-19705.html|title=newsroom.porsche.com 2019|access-date=29. juli 2021}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.best-selling-cars.com/global/2019-full-year-global-porsche-worldwide-sales/|title=best-selling-cars.com|access-date=29. august 2021}}</ref> * i 2023 var salget 320.221.<ref name=":0">{{cite web|url=https://newsroom.porsche.com/en/2024/company/porsche-deliveries-2023-34942.html|title=newsroom.porsche.com 2024|access-date=25. april 2024}}</ref> Den kraftige vækst i antal solgte enheder efter 2010 skal især tilskrives modellerne Cayenne, Macan og Panamera.<ref>{{cite web|url=https://www.autoevolution.com/news/cayenne-and-macan-drag-porsche-sales-to-record-figure-in-2018-131527.html|title=autoevolution.com|access-date=29. juli 2021}}</ref> Cayenne og Macan var i 2023 de mest solgte modeller.<ref name=":0" /> I 2023 blev der solgt 50.146 af modellen 911.<ref name=":0" /> == Galleri == <gallery mode="packed"> Fil:1955 Porsche 550 Spyder 34.jpg|550 Spyder (1955) Fil: 1969 silver Porsche 911E coupé Auto Salon Singen Germany.jpg|911e (1969) Fil: Porsche 917C.jpg| Porsche 917 (1970) Fil: Porsche 935 78 Moby Dick Martini Racing No. 43 (Porsche Rennsport Reunion IV).jpg| Porsche 935 (1978) Fil: Porsche 959 silver at Auto Salon Singen.jpg| Porsche 959 (1986) Fil: 944 Westcliff.jpg| 944 (1986) Fil: Porsche928.jpg| [[Porsche 928|928]] (1990) Fil: Porsche Boxster front 20080612.jpg| Boxter (2004) Fil: Porsche Carrera GT - Goodwood Breakfast Club (July 2008).jpg| Carrera GT (2008) Fil: Porsche Cayenne GTS Design Edition 3.JPG| [[Porsche Cayenne|Cayenne]] GTS (2009) Fil: Porsche Macan turbo - Mondial de l'Automobile de Paris 2014 - 001.jpg| [[Porsche Macan|Macan]] (2014) Fil: 2018_Porsche_718_Cayman_S_S-A_2.5_Front.jpg| [[Porsche Cayman|Cayman]] (2016) Fil: Porsche_Taycan_at_IAA_2019_IMG_0786.jpg| [[Porsche Taycan|Taycan]] 2019 (elektrisk) </gallery> == Modeller == === Sportsvogne === {{delkol|kol=7}} * [[Porsche 64|64]] * [[Porsche 356|356]] * [[Porsche 360|360 Cisitalia]] * [[Porsche 550|550 Spyder]] * [[Porsche 718|718]] * [[Porsche 787|787]] * [[Porsche 804|804]] * [[Porsche 904|904]] * [[Porsche 906|906]] * [[Porsche 907|907]] * [[Porsche 908|908]] * [[Porsche 909|909 Bergspyder]] * [[Porsche 910|910]] * '''[[Porsche 911|911]]''' * [[Porsche 912|912]] * [[Porsche 914|914]] * [[Porsche 917|917]] * [[Porsche 918|918]] * [[Porsche 934|934]] * [[Porsche 935|935]] * [[Porsche 936|936]] * [[Porsche 924|924]] * [[Porsche 928|928]] * [[Porsche 944|944]] * [[Porsche 959|959]] * [[Porsche Boxster|Boxster]] * [[Porsche Cayenne|Cayenne]] * [[Porsche Cayman|Cayman]] * [[Porsche Panamera|Panamera]] {{delkolend}}Listen er ikke komplet.{{Navboks Porsche-modeller}} == Kildehenvisninger == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} *www.https://www.porsche.dk/ *https://newsroom.porsche.com/en.html {{DAX}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Porsche| ]] [[Kategori:Etableret i 1931]] okwu3rpq63seh50rryp76k38i9mxwhs Krigen mod terrorisme 0 108765 11751422 11070843 2024-04-25T12:27:25Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=Uge 16, 2013}} [[Fil:US Marines in Operation Enduring Freedom.jpg|thumb|[[United States Marine Corps|Amerikanske marineinfanterister]] i [[Afghanistan]].]] '''Krigen mod terrorisme''', også kaldet '''kampen mod [[terrorisme|terror]]''', er en global kampagne initieret af [[USA]] med det formål at neutralisere visse internationale grupper, de klassificerer som [[terrorisme|terrorister]].{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Indsatsen er primært rettet mod radikale [[Islamisme|islamistiske]] grupper, specielt sådanne, som har tilknytning til [[Al-Qaeda]], og mod lande som støtter eller huser terrorister.<ref name = "Schmitt/slogan">{{cite news |author=Eric Schmitt |author2=Thom Shanker |url= http://www.nytimes.com/2005/07/26/politics/26strategy.html?_r=0 |title=U.S. Officials Retool Slogan for Terror War |work=[[New York Times]] |date=26. juli 2005 |accessdate=8. januar 2015}}<br/>{{cite book|author=Wojtek Mackiewicz Wolfe|title=Winning the War of Words: Selling the War on Terror from Afghanistan to Iraq|url=https://books.google.com/books?id=JtnS9svAtvgC&pg=PA45|date=1. januar 2008|publisher=ABC-CLIO|isbn=978-0-313-34967-6|page=45|accessdate=10. januar 2015}}</ref> Krigen mod terrorisme blev sat i gang som følge af [[terrorangrebet den 11. september 2001]].<ref name = "Schmitt/slogan"/> Krigen mod terrorisme foregår i bl.a. [[Afghanistan]], på [[Filippinerne]], i [[Indonesien]], [[Irak]], [[Israel]] og [[Rusland]].{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} USA udpegede i [[2002]] [[Iran]], [[Nordkorea]] og [[Irak]] som lande, der tilsammen udgjorde [[ondskabens akse]].{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Efter det amerikansk-ledede angreb på Irak er sidstnævnte blevet fjernet fra kategorien.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Sammen med lande som [[Libyen]], [[Syrien]] og til tider også lande som [[Cuba]] og [[Venezuela]], omtales disse af USA som ''slyngelstater'': Lande der støtter terrorisme.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Det er bekræftet, at Nordkorea er i besiddelse af atomvåben<ref>[http://politiken.dk/udland/article187713.ece Politiken.dk 19. okt 2006: Nordkorea: Ny prøvesprængning vil være naturlig]</ref> == Kritik af krigen mod terror == [[Fil:Bush War Budget 2003.jpg|350px|thumb|right|Billedteksten til dette fotografi lyder: Præsident [[George W. Bush]] annoncerer sin 74.7 mia. $ store ''Krigstids Tillægsbudget Anmodning'' i Pentagon, mens forsvarsminister [[Donald Rumsfeld]] og vice-forsvarsminister [[Paul Wolfowitz]] ser til. Præsidenten besøgte Pentagon for at mødes med de øverste militære ledere, og for at annoncere sin anmodning om tillægsbevillinger, som, når de er godkendt af kongressen vil betale de direkte omkostninger til ''Operation Iraqi Freedom'' og ''Den globale krig mod terror', 25. marts 2003]] [[Amnesty]] og menneskerettighedsorganisationer kritiserer USA for angiveligt fortsat at holde fangerne på [[Guantanamo-basen]] under nedværdigende forhold. Amnesty kritiserede også USA for brug af, hvad Amnesty betegner som [[tortur]] samt bortførelse af statsborgere blandt andet fra [[Italien]], for at afhøre dem i lande uden for [[Europa]].{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} I USA mener et stigende antal politikere, at dele af krigen mod terror, som for eksempel loven [[Homeland Security Act]] undergraver amerikanske borgers [[USAs Forfatning|grundlovsbestemte rettigheder]] og truer demokratiet.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Derfor har præsident Bush haft vanskeligheder med at skaffe det flertal han ønsker for at få denne delvist tidsbegrænsede lov fornyet{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. == Se også == * [[Terrorisme]] * [[Irakkrigen]] * [[Guantanamo basen]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://amnesty.dk/stoptortur/ Amnestys side for ''stop tortur''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060519104922/http://www.amnesty.dk/stoptortur/ |date=19. maj 2006 }} * [http://www.dragsdahl.dk/terrorisme.htm Journalist Jørgen Dragsdahl skriver om sikkerhedspolitiske emner: Terrorisme] * [http://www.copvcia.com/ Uafhængige analyser og info om skyggesiderne af diverse forbund, regeringer ect.] * [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=262 9/11 : Imperialisme og terror efter 11. september]. Emneliste fra Tidsskriftcentret.dk * [http://www.denmarkonline.dk/epublish/3 Oversigt over Anti terrorlovgivningen II af 2006] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071031022926/http://www.denmarkonline.dk/epublish/3/ |date=31. oktober 2007 }} Artikel oversigt fra denmarkonline.dk {{Islamisk Stat}} {{milistub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Krigen i Afghanistan (2001-nutid)]] [[Kategori:Irakkrigen]] [[Kategori:Terrorbekæmpelse]] [[Kategori:Krige|Terrorisme]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] mayncuy3u9abyefzdirbcxdn13vppdy Trumandoktrinen 0 114634 11751423 11522356 2024-04-25T12:28:14Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:TRUMAN 58-766-06 (cropped).jpg|thumb|Den amerikanske præsident [[Harry S. Truman]], der lagde navn til Trumandoktrinen]] '''Trumandoktrinen''' var en udenrigspolitik bekendtgjort af præsident [[Harry S. Truman]] den [[12. marts]] [[1947]] i en tale holdt til [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]]. Den var en direkte konsekvens af den britiske regerings nødråb til [[Washington D.C.|Washington]] om, at man ikke længere var i stand til at sørge for, at den [[antikommunistisk]]e side i [[den græske borgerkrig]] ville kunne vinde borgerkrigen. Trumandoktrinen betragtes som starten på [[den kolde krig]]. [[Harry S. Truman]]<nowiki/>s tale til [[Kongressen (USA)|USA's Kongres]] henvendte sig primært til kongressen og det amerikanske folk, men også til befolkningerne i resten af verden. Den del af talen, der henvendte sig til kongressen, handlede om at overbevise det indenrigspolitiske system om nødvendigheden af at bidrage økonomisk, politisk, og om nødvendigt militært, i lande, som var i fare for at komme under [[Sovjetunionen|sovjetisk]] indflydelse. Den folkelige opbakning var nødvendig, da statslige midler skulle finansiere opretholdelsen af [[demokrati|demokratisk]] valgte regeringer i udlandet. Derudover blev der sendt et signal til omverdenen om et opgør med [[isolationisme]]n i [[Monroedoktrinen]] fra [[1823]]. Trumandoktrinen blev udformet som følge af [[2. verdenskrig]], og blev en del af [[USA]]'s inddæmningspolitik ([[containment]]politikken) mod [[Sovjetunionen]] og Sovjetunionens ekspansion. USA havde tidligere ført en udenrigspolitik, hvor man blandede sig så lidt som muligt i andre landes anliggende. Efter 2. Verdenskrig fandt man det nødvendigt at ændre denne politik. Truman formulerede følgende: ”For at sikre nationernes fredelige og frie udvikling har USA spillet en ledende rolle i grundlæggelsen af FN.” Endvidere formulerede Truman sin: ”…støtte (til) frie folk, som yder modstand mod forsøg på undertrykkelse fra bevæbnede mindretal eller gennem pres udefra.” <ref>Bryld og Haue (1997), s.18-21</ref> USA har dermed påtaget sig et ansvar for at muliggøre og bevare nationalstaters frihed mod [[Totalitarisme|totalitære]] regimer. Afslutningsvis understregede Truman i sin tale de elendigheder totalitære regimer medfører, og at hvis USA svigtede, så ville verdensfreden og USA's velfærd blive sat på spil. USA´s kongres bevilgede derpå 300 mio. dollars til Grækenland (og 100 mio. dollars til Tyrkiet), så den græske regering kunne få massiv militær og økonomisk støtte. Dette var en direkte konsekvens af den britiske regerings nødråb til Washington om, at man ikke længere var i stand til at sørge for at den anti[[kommunistisk]]e side i [[den græske borgerkrig]] ville kunne vinde borgerkrigen, og undgå kommunistisk indflydelse og derved komme under sovjetisk kontrol. USA's støtte til Grækenland og Tyrkiet er den første intervention efter 2. verdenskrig, og kan dermed betragtes som starten på Den Kolde Krig. Årsagen til støtten til Tyrkiet var [[geopolitik|geopolitisk]], da Tyrkiet er af strategisk betydning for stabiliteten i Mellemøsten, derudover er det forbindelsesled til de enorme olieressourcer, som findes der. == Baggrund == === Kennans X-artikel === I juli [[1947]] offentliggjorde den russiskkyndige embedsmand fra [[Udenrigsministeriet (USA)|Udenrigsministeriet]], [[George F. Kennan]], en artikel i tidsskriftet ''Foreign Affairs'' under [[pseudonym]]et ''Mr. X.''. I denne artikel skrev han, at de sovjetiske ledere var neurotiske, og at de frygtede, at [[kapitalisme]]n ville omringe dem og knuse [[socialisme]]n. De var således fanget i deres egen ideologi, skrev Kennan. Derfor ville de ved et hvert magttomrum forsøge at udfylde det med et kommunistisk styre. Kennan mente, at den eneste mulighed for at undgå dette var at ''inddæmme'' [[Sovjetunionen]]. Således formulerede Kennan [[containment]]politikken, der blev grundlaget for Trumandoktrinen. === [[Den græske borgerkrig]] === Efter [[2. verdenskrig]] var der udbrudt [[borgerkrig]] i [[Grækenland]] mellem kommunisterne og de konservative kræfter i landet. Grækenland var strategisk vigtigt, da det sammen med [[Tyrkiet]] lå ved indsejlingen til [[Sortehavet]] og således en stor del af Sovjetunionens kystlinie. [[Tyrkiet]] var endvidere vigtigt, fordi det var forbindelsesland til [[Mellemøsten]]s [[olie]]ressourcer. [[Storbritannien]] støttede i starten de konservative i den græske borgerkrig, men i [[1947]] annoncerede den engelske regering, at man ikke længere havde ressourcerne til dette. Med Kennans formaninger i baghovedet besluttede den amerikanske regering at fremsætte Trumandoktrinen og at forhindre at [[Grækenland]] blev kommunistisk. ==Noter== {{reflist}} ==Litteratur== Gaddis, John Lewis (2005):Den kolde krig, Gyldendal Skovmand, Sven (2009): Politikens verdenshistorie, Politikens Forlag A/S Bryld og Haue (1997): Kilder til Den Nye Verden. Set d. 26/10/2010 http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=635 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160326145116/https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=635 |date=26. marts 2016 }} [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Den kolde krig]] [[Kategori:Politiske doktriner]] d1iumh1etrfll2808wf08ot06vholcw Dansk Arbejdsgiverforening 0 118098 11751833 11486288 2024-04-26T07:37:10Z 195.41.215.252 Ny formand wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel handler om en hovedorganisation for arbejdsgiverforeninger. For andre betydninger, se [[DA]].}} {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle}} '''Dansk Arbejdsgiverforening''' ('''DA''') er en dansk organisation, der er [[hovedorganisation]] for 11 [[arbejdsgiverforening]]er på det danske private arbejdsmarked. DA er en medlemsstyret arbejdsgiverorganisation. Formand for DA har siden 2024 været Martin Danielsen.<ref>http://www.arbeidslivinorden.org/nyheter/nyheter-2019/article.2019-03-04.4834882740 | Lisbeth Dalgaard Svanholm skal samle store og små arbejdsgivere</ref> 1. november 2015 blev [[Jacob Holbraad]] administrerende direktør for DA. Fra 1996 til juni 2015 var [[Jørn Neergaard Larsen]] administrerende direktør for foreningen. {{kilde mangler|dato=september 2015}} DA ejer og driver også konferenceejendommen [[Egelund Slot]]. Ca. 23.000 virksomheder inden for bl.a. [[industri (branche)|industri]], [[handel]], [[transport]], [[service]] og [[byggeri]] er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. == DA's medlemmer == * [[AI-EOF|Asfaltindustrien/Drivkraft Danmark]] * [[Dansk Erhverv Arbejdsgiver]] * [[Dansk Textil & Beklædning]] * [[Danske Malermestre]] * [[DI - Organisation for erhvervslivet]], benævt DIO I og DIO II * [[Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland]] * [[Grakom Arbejdsgivere]] * [[Horesta Arbejdsgiver]] * [[Danmarks Rederiforening|DanskeRederier]] * [[SAMA]] - Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark * [[Tekniq]] Arbejdsgiverne Industri & Installation == DA's historie == Tanken om et organiseret samarbejde mellem arbejdsgiverne var i [[1896]] ved at modnes, og en enkelt begivenhed førte til handling. Det var strejken 29. februar 1896 på [[Frederikholms Teglværker]]. Virksomhedens direktør Vilhelm Køhler opsøgte [[Entreprenørforeningen]]s formand Niels Andersen for at drøfte dannelsen af en fællesorganisation, som kunne sikre en ensartet og fast optræden på arbejdsgiversiden. De to mænd blev enige, og "Arbejdsgiverforeningen af 1896" blev stiftet [[19. maj]]. DA grundlægges den [[19. maj]] [[1896]], og [[Ritzaus Bureau]] modtog følgende meddelelse: ''Under Navn af ”Arbejdsgiverforeningen af 1896” har følgende Foreninger og Forretninger i Dag sluttet sig sammen til fælles Optræden under opstaaende Arbejdskonflikter og for at opnaa roligere og stabile Forhold paa Arbejdsstederne: Entreprenørforeningen, [[Kalk- og Teglværksforeningen af 1893|Teglværksforeningen af 1893]], Murermestrenes faglige Organisation, Kjøbenhavns Tømrerlav, Foreningen af Brolæggerentreprenører i Kjøbenhavn, [[Faxe Kalkbrud]], Kjøbenhavns Kalkværker samt Mørtelfabrikkerne.'' Med mørtelfabrikkerne henvistes til virksomhederne ”Maag & Müller” og ”Johannes Clausen”. Det blev vedtaget at indrette sig i kontorlokaler på Murerlaugets kontor, Studiestræde 7. Efter det konstituerende møde i Arbejdsgiverforeningen af 1896 valgtes følgende til bestyrelsen: * [[Niels Andersen (entreprenør)|Niels Andersen]], formand * Murermester Kruse, næstformand * Oldermand, murermester Vilhem Køhler * Murermester Niels Rasmussen * Tømrermester Fred. Hansen Det første budget for Arbejdsgiverforeningen af 1896 (senere Dansk Arbejdsgiverforening) var yderst nøjsomt. Det blev besluttet, at de ni medlemmer hver skulle indbetale 30 kr. og foreningerne skulle desuden indbetale 1 kr. pr. medlem. I foreningens første leveår havde den indtægter på kr. 861,36 og udgifter på kr. 584,85 og dermed et overskud på kr. 276,51. Udgifterne dækkede bl.a. honorar til foreningens første ansatte, nemlig sekretær Johan Nicolai Tronier, han fik årligt kr. 300,00. Tronier fratrådte sin stilling den 1. oktober 1898 for at blive branddirektør på Frederiksberg. Herefter var der en lang periode uden ansatte i foreningen, og først med ansættelsen af Sophus Agerholm den 19. juli 1899 var der igen tilknyttet en sekretær til foreningen. [[Sophus Agerholm]] blev senere kontorchef og senere igen direktør i foreningen. Han var ansat frem til 1947, og var ved sin fratræden 80 år gammel. I 1921 var han sammen med [[Anders Vigen]] med til at skrive jubilæumsbogen om foreningens første 25 år. I [[1899]] tog foreningen navneforandring til "Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening", og i 1919 blev navnet til det endnu brugte "Dansk Arbejdsgiverforening". Det var også i 1899, det store sammenstød med fagbevægelsen kom. Det hele begyndte med en strejke blandt jyske snedkersvende. Snedkersvendene forkastede den aftale, arbejdsgiversiden og snedkerforbundet var blevet enige om. Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse trådte sammen og erklærede lockout for samtlige de hos Arbejdsgiverforeningens medlemmer beskæftigede snedkersvende under Dansk Snedkerforbund. Henover sommeren udvidedes lockouten betydeligt, hvilket fik parterne til at ønske et forlig. Således kunne det berømte [[Septemberforliget]] underskrives den [[5. september]] [[1899]]. Arbejdsgiverforeningens administration havde i slutningen af 1890'erne til huse i en toværelses lejlighed ved Stranden 6. I 1909 blev det besluttet at opføre en administrationsbygning på hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade. I 1911 blev bygningen indviet, og foreningen flyttede hermed til [[Vester Voldgade]] 113, hvor den har haft til huse lige siden. 5. oktober [[1907]] vedtog DA's hovedbestyrelse at etablere en lønstatistik, denne opgave skulle i fremtiden varetages af en nyoprettet afdeling, benævnt "Afdeling til Indsamling og Bearbejdelse af lønstatistisk materiale". Afdelingens første chef var cand.mag. i matematik A. Høyer, han blev ansat i februar [[1908]]. Allerede i 1916-17 rettede Det statistiske Departement (nuv. [[Danmarks Statistik]]) henvendelse til DA med en anmodning om at få det statistiske materiale stillet til rådighed, således at DA's lønstatistik kunne få et "officielt" stempel. Dette "blå" stempel har igennem tiden sikret, at lønstatitikkerne blev et fælles grundlag for arbejdsmarkedets partnere under overenskomstforhandlingerne. I [[1923]] investerede DA's Statistiske afdeling i et hulkortanlæg – et af de første af sin art i Danmark – til viderebearbejdning af de voksende mængder af materiale, som virksomhederne indsendte til DA. I [[1954]] erhvervede DA en hulkortmaskine, der kunne dividere, maskinen hed IBM 602A. Til og med 1953 var lønstatistikken blevet publiceret i Arbejdsgiveren, men herefter fik den sit eget blad – kaldet "Statistikken". I [[1964]] anskaffede statistik-afdelingen et edb-anlæg. Fra 1965 har statistikken også indeholdt oplysninger om funktionærer. Ved DA's 50-års jubilæum 19. maj [[1946]] oprettede man "Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond", hvis opgave det var at medvirke med økonomisk støtte til unge arbejdsgivere, funktionærer eller arbejdere. Jubilæumsfonden er stadig aktiv. I 1960 var Arbejdsgiverforeningen og LO ([[Fagbevægelsens Hovedorganisation]]) begge enige om, at Septemberforliget af 1899 var så gammelt, at alderen alene var grund nok til at søge i hvert fald sproget moderniseret. Og den 18. november 1960 opnåedes der enighed om den nye [[Hovedaftale]]. I mange år har den såkaldte anmærkning 2 været gældende for DA's medlemmer, den lyder: "Anmærkning 2 i DA: Det er en æresforpligtelse for ethvert af Arbejdsgiverforeningens medlemmer til fremme af sammenholdet inden for foreningen at give medlemmer af Arbejdsgiverforeningen fortrinet ved alle arter af forretningsforbindelse, ved udførelse af arbejde og ved levering af materialer og andre varer." === DA's huse === Som nævnt begyndte arbejdsgiverforeningen under meget beskedne forhold ved i første omgang at leje nogle lokaler hos Murerlauget i Studiestræde 7. I 1899 fik foreningen egne lokaler i Ved Stranden 6. I 1906 udvidede foreningen sit domicil ved at få tre værelser til i Ved Stranden 4. Men der var stadig mangel på plads, så i 1909 besluttede man at bygge sit eget hus. Man vaklede mellem en grund i Niels Brocksgade og hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade, og valget faldt altså på Vester Voldgade. Her lå "Stiftelsen for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar". Stiftelsen blev købt for 160.000 kr. Huset, der var bygget 1836, blev revet ned, og herved stødte man på stiftelsens grundsten, hvori der lå en sølvplade indgraveret med en beretning om stiftelsens opførelse. Stenen blev brugt igen og forsynet med en ny sølvplade, hvorpå der står: "Maatte Arbejdet i denne Bygning blive til Gavn for Arbejdsgiverne som for Arbejderne ved en sund Udvikling og Regulering af Arbejdsforholdene og derigennem til Gavn for det hele Samfund." Det nye hus blev tegnet af arkitekt [[Axel Berg]]. I [[1916]] købte DA nabogrunden Vester Voldgade 111, hvor der var beværtning i kælderetagen og smedje og høns i gården. I [[1929]] besluttede man sig for at bygge på 111-grunden. Det gamle hus, der lå her, blev revet ned, og under udgravningen stødte man på bolværker fra den tid, da Kalvebod Strand lå her. Man stødte også på et menneskehoved iført en filthue – måske en svensker, som sammen med kong [[Karl X Gustav]] i [[1659]] prøvede at erobre København. I [[1954]] købte man Vester Voldgade 109, en fin gammel ejendom fra [[1758]] (bygget af [[Uldrich Edinger]]). I [[1974]] købte foreningen Ny Vestergade 13, hvor bl.a [[Grevinde Danner]]'s lejlighed ligger. Hun havde vinterbolig her i 1860'erne. Endelig købte man i [[1989]] Vester Voldgade 107/Ny Vestergade 15-17. Herved kom grundene i "Carted Nr. 35 og Nr. 38 i Wester Qvarteer" igen på én hånd, som de var på det første skøde i [[1671]], hvor [[Christian V]] gav skøde på grundene 'Carted Nr. 35 og Nr. 38 i Wester Qvarteer' til Robert Colnet. I [[1955]] købte man [[Egelund Slot]] af [[arveprins Knud]]. I 1960/61 byggedes kursusejendommen Arresøhøj, i 1970/71 kursusejendommen Bøgehøj og i [[1990]] kursusejendommen Gl. Vindinge. De sidste 3 bygninger ejes ikke længere af DA. Den 16. september 1986 stod en del af DA's ejendom i København i flammer – det gik ud over den nu mere end 200-årige bygning "Grevinde Danners Palæ". Lykkeligvis blev omfanget af branden ikke så stort, så det fredede hus kunne i 1988 fuldt ud genindtages – herunder lejligheden på 1. sal, som har været beboet af grevinde Danner. === DA og pressen === [[Fil:Forside af første nr. af Arbejdsgiveren.jpg|thumb|Forside af første nr. af Arbejdsgiveren]] I [[1900]] lancerede Arbejdsgiverforeningen bladet "Arbejdsgiveren". Det første nummer udkom på Arbejdsgiverforeningens stiftelsesdag lørdag 19. maj 1900. Det sidste nummer af bladet udkom den 31. maj 1994. Bladet modtog i 1965 og 1988 Anders Bording-prisen fra [[Dansk Fagpresse]]. I 1988 fik bladet denne pris for at have gennemført en stærk redaktionel fornyelse. I dag udgiver DA nyhedsbrevet Agenda. Agendas mål er at styrke den arbejdsmarkedspolitiske debat i Danmark ved hjælp af analyse og journalistik. Nyhedsbrevet redigeres efter journalistiske principper. Agenda har eksisteret siden 1994 og har i alle årene været et af de oftest citerede nyhedsbreve i Danmark. Agenda henvender sig til journalister, politikere, embedsmænd, arbejdsmarkedsforskere og andre interessenter i den arbejdsmarkedspolitiske debat. Agenda udkom tidligere i en trykt version hver anden torsdag. I dag findes den udelukkende i en netversion på www.agenda.dk. Fra 1936 til 1961 udgav DA og Industrirådet dagbladet [[Dagens Nyheder]] – tidligere [[Nationaltidende]]. Idet DA og Industrirådet ikke længere ville dække det hastigt voksende underskud, besluttedes det at stoppe avisen. Avisen udkom sidste gang 3. september 1961. På de indre linjer har DA igennem årene haft forskellige interne personaleblade, bl.a. Nyt i da', MeDArbejderbladet, UpDAte og senest DA i dag. === Firma/organisationer som DA har været med til at grundlægge === I 1899, nærmere bestemt 15. januar, stiftedes [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]]. Dette er senere fusioneret flere gange og er i dag blevet til [[Topdanmark]]. Selskabet første direktør var [[Axel Nielsen]] 1899 – 1914. DA var således med til at grundlægge foreløberen for Topdanmark. Den 23. marts 1917 kunne man læse følgende i dagspressen: "Paa et Torsdag den 22. Marts af den af Grosserer-Societetets Komité, Arbejdsgiverforeningen, Industriraadet og Engageringskontoret for Handel og Industri nedsatte Fælleskomité afholdt Møde besluttedes det at søge dannet en Pensionsforsikringsanstalt for Privatfunktionærer. Det vedtoges snarest at indbyde en Kreds af Mænd, repræsenterende de ovennævnte og andre beslægtede intereserede Erhverv, til et Møde, paa hvilket det er Hensigten at tage Beslutning om Selskabets Dannelse og det videre fornødne med Hensyn til Tegning af Aktiekapital." Dette var opstarten til dannelsen af Pensionsforsikringsanstalt for Privatfunktionærer, det vi dag kender som [[PFA]]. Den konstituerende generalforsamling fandt sted den 2. juli 1917 i forsamlingssalen på Børsen. Endnu en gang var DA med til at grundlægge et firma der er kendt den dag i dag. Da [[FIH]] Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk blev stiftet i 1958 var det igen med DA som en af medstifterne. Som der står i FIH's 20 års jubilæumsskrift (1958 – 1978)"Til stede ved stiftelsen var næsten hele toppen af den danske penge- og finansverden tilligemed en række førende personer fra forsikringsselskaberne og industriens organisationer, først og fremmest fra Industrirådet og Dansk Arbejdsgiverforening". Fra 1958 til 1978 var [[Svend Heineke]] næstformand for FIH. === DA's formænd siden starten i 1896 === * Etatsråd [[Niels Andersen (entreprenør)|Niels Andersen]] 1896-1907. Valgsprog: "Aldrig vinder sovende Mand Sejr". * Oldermand [[Kaspar Rostrup]] 1907-1911 * Direktør [[S.C. Hauberg]] 1911-1920, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1917 – 1920 * Bogtrykker [[Hans Langkjær]] 1920-1932, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1917 – 1942 * Ingeniør [[Julius Madsen]] 1932-1938, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1924 – 1938 * Æresoldermand, murermester [[Esper Eising]] 1938-1941 * Civilingeniør [[T.K. Thomsen]] 1941-1945 * Fabrikant [[Hans L. Larsen]] 1945-1955, ligeledes formand for [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] 1950 – ?, meddlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1939 – ? * Civilingeniør [[Ejnar Thorsen]] 1955-1960 * Fabrikant [[Svend Heineke]] 1960-1970 * Direktør, bogtrykker [[Leif Hartwell]] 1970-1977 * Direktør [[Jens Thorsen]] 1977-1983 * Direktør [[Benned Hansen]] 1983-1988 * Direktør, civilingeniør [[Poul Hedegaard]] 1988-1992 * Koncernchef [[Niels Laurits Thygesen]] 1992-1995 * Direktør, købmand [[Niels Fog]] 1995-2003 * Akademiingeniør, seniorkonsulent [[Jørgen Vorsholt]] 2003-2010 * Adm.direktør, ansv.redaktør [[Torben Dalby Larsen]] 2011- 2018 *Direktør Lisbeth Dalgaard Svanholm 2018 - 2023 *Direktør Martin Danielsen 2024 - == Større konflikter på arbejdsmarkedet == * [[1885]] Jern-lockouten i København * [[1899]] Storlockouten * [[1908]] Typografkonflikten * [[1925]] Ny storlockout * [[1936]] 5 ugers lockout * [[1946]] Arbejdsmandsstrejke * [[1956]] 1956-konflikten * [[1961]] Konflikt i jernindustri og på transportområdet * [[1973]] Storkonflikt på DA/LO-området * [[1985]] Storkonflikt på DA/LO-området * [[1998]] Storkonflikt på DA/LO-området ("Gærkonflikten", idet mange hamstrede gær) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.da.dk/ DA's hjemmeside] * [http://www.da-lo.dk/ DA/LO Udviklingsfondens hjemmeside] * DA's 75-års jubilæumsskrift {{autoritetsdata}} [[Kategori:Brancheforeninger i Danmark|Arbejdsgiverforening]] [[Kategori:Foreninger fra Danmark|Arbejdsgiverforening]] [[Kategori:Etableret i 1896]] [[Kategori:Arbejdsgiverforeninger fra Danmark|Arbejdsgiverforening]] trd11i78mqye7hiaxh4htvwcowv5uvj 11751835 11751833 2024-04-26T07:41:49Z Hjart 190510 kildefix wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel handler om en hovedorganisation for arbejdsgiverforeninger. For andre betydninger, se [[DA]].}} {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle}} '''Dansk Arbejdsgiverforening''' ('''DA''') er en dansk organisation, der er [[hovedorganisation]] for 11 [[arbejdsgiverforening]]er på det danske private arbejdsmarked. DA er en medlemsstyret arbejdsgiverorganisation. Formand for DA har siden 2024 været Martin Danielsen.{{Km}} 1. november 2015 blev [[Jacob Holbraad]] administrerende direktør for DA. Fra 1996 til juni 2015 var [[Jørn Neergaard Larsen]] administrerende direktør for foreningen. {{kilde mangler|dato=september 2015}} DA ejer og driver også konferenceejendommen [[Egelund Slot]]. Ca. 23.000 virksomheder inden for bl.a. [[industri (branche)|industri]], [[handel]], [[transport]], [[service]] og [[byggeri]] er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. == DA's medlemmer == * [[AI-EOF|Asfaltindustrien/Drivkraft Danmark]] * [[Dansk Erhverv Arbejdsgiver]] * [[Dansk Textil & Beklædning]] * [[Danske Malermestre]] * [[DI - Organisation for erhvervslivet]], benævt DIO I og DIO II * [[Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland]] * [[Grakom Arbejdsgivere]] * [[Horesta Arbejdsgiver]] * [[Danmarks Rederiforening|DanskeRederier]] * [[SAMA]] - Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark * [[Tekniq]] Arbejdsgiverne Industri & Installation == DA's historie == Tanken om et organiseret samarbejde mellem arbejdsgiverne var i [[1896]] ved at modnes, og en enkelt begivenhed førte til handling. Det var strejken 29. februar 1896 på [[Frederikholms Teglværker]]. Virksomhedens direktør Vilhelm Køhler opsøgte [[Entreprenørforeningen]]s formand Niels Andersen for at drøfte dannelsen af en fællesorganisation, som kunne sikre en ensartet og fast optræden på arbejdsgiversiden. De to mænd blev enige, og "Arbejdsgiverforeningen af 1896" blev stiftet [[19. maj]]. DA grundlægges den [[19. maj]] [[1896]], og [[Ritzaus Bureau]] modtog følgende meddelelse: ''Under Navn af ”Arbejdsgiverforeningen af 1896” har følgende Foreninger og Forretninger i Dag sluttet sig sammen til fælles Optræden under opstaaende Arbejdskonflikter og for at opnaa roligere og stabile Forhold paa Arbejdsstederne: Entreprenørforeningen, [[Kalk- og Teglværksforeningen af 1893|Teglværksforeningen af 1893]], Murermestrenes faglige Organisation, Kjøbenhavns Tømrerlav, Foreningen af Brolæggerentreprenører i Kjøbenhavn, [[Faxe Kalkbrud]], Kjøbenhavns Kalkværker samt Mørtelfabrikkerne.'' Med mørtelfabrikkerne henvistes til virksomhederne ”Maag & Müller” og ”Johannes Clausen”. Det blev vedtaget at indrette sig i kontorlokaler på Murerlaugets kontor, Studiestræde 7. Efter det konstituerende møde i Arbejdsgiverforeningen af 1896 valgtes følgende til bestyrelsen: * [[Niels Andersen (entreprenør)|Niels Andersen]], formand * Murermester Kruse, næstformand * Oldermand, murermester Vilhem Køhler * Murermester Niels Rasmussen * Tømrermester Fred. Hansen Det første budget for Arbejdsgiverforeningen af 1896 (senere Dansk Arbejdsgiverforening) var yderst nøjsomt. Det blev besluttet, at de ni medlemmer hver skulle indbetale 30 kr. og foreningerne skulle desuden indbetale 1 kr. pr. medlem. I foreningens første leveår havde den indtægter på kr. 861,36 og udgifter på kr. 584,85 og dermed et overskud på kr. 276,51. Udgifterne dækkede bl.a. honorar til foreningens første ansatte, nemlig sekretær Johan Nicolai Tronier, han fik årligt kr. 300,00. Tronier fratrådte sin stilling den 1. oktober 1898 for at blive branddirektør på Frederiksberg. Herefter var der en lang periode uden ansatte i foreningen, og først med ansættelsen af Sophus Agerholm den 19. juli 1899 var der igen tilknyttet en sekretær til foreningen. [[Sophus Agerholm]] blev senere kontorchef og senere igen direktør i foreningen. Han var ansat frem til 1947, og var ved sin fratræden 80 år gammel. I 1921 var han sammen med [[Anders Vigen]] med til at skrive jubilæumsbogen om foreningens første 25 år. I [[1899]] tog foreningen navneforandring til "Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening", og i 1919 blev navnet til det endnu brugte "Dansk Arbejdsgiverforening". Det var også i 1899, det store sammenstød med fagbevægelsen kom. Det hele begyndte med en strejke blandt jyske snedkersvende. Snedkersvendene forkastede den aftale, arbejdsgiversiden og snedkerforbundet var blevet enige om. Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse trådte sammen og erklærede lockout for samtlige de hos Arbejdsgiverforeningens medlemmer beskæftigede snedkersvende under Dansk Snedkerforbund. Henover sommeren udvidedes lockouten betydeligt, hvilket fik parterne til at ønske et forlig. Således kunne det berømte [[Septemberforliget]] underskrives den [[5. september]] [[1899]]. Arbejdsgiverforeningens administration havde i slutningen af 1890'erne til huse i en toværelses lejlighed ved Stranden 6. I 1909 blev det besluttet at opføre en administrationsbygning på hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade. I 1911 blev bygningen indviet, og foreningen flyttede hermed til [[Vester Voldgade]] 113, hvor den har haft til huse lige siden. 5. oktober [[1907]] vedtog DA's hovedbestyrelse at etablere en lønstatistik, denne opgave skulle i fremtiden varetages af en nyoprettet afdeling, benævnt "Afdeling til Indsamling og Bearbejdelse af lønstatistisk materiale". Afdelingens første chef var cand.mag. i matematik A. Høyer, han blev ansat i februar [[1908]]. Allerede i 1916-17 rettede Det statistiske Departement (nuv. [[Danmarks Statistik]]) henvendelse til DA med en anmodning om at få det statistiske materiale stillet til rådighed, således at DA's lønstatistik kunne få et "officielt" stempel. Dette "blå" stempel har igennem tiden sikret, at lønstatitikkerne blev et fælles grundlag for arbejdsmarkedets partnere under overenskomstforhandlingerne. I [[1923]] investerede DA's Statistiske afdeling i et hulkortanlæg – et af de første af sin art i Danmark – til viderebearbejdning af de voksende mængder af materiale, som virksomhederne indsendte til DA. I [[1954]] erhvervede DA en hulkortmaskine, der kunne dividere, maskinen hed IBM 602A. Til og med 1953 var lønstatistikken blevet publiceret i Arbejdsgiveren, men herefter fik den sit eget blad – kaldet "Statistikken". I [[1964]] anskaffede statistik-afdelingen et edb-anlæg. Fra 1965 har statistikken også indeholdt oplysninger om funktionærer. Ved DA's 50-års jubilæum 19. maj [[1946]] oprettede man "Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond", hvis opgave det var at medvirke med økonomisk støtte til unge arbejdsgivere, funktionærer eller arbejdere. Jubilæumsfonden er stadig aktiv. I 1960 var Arbejdsgiverforeningen og LO ([[Fagbevægelsens Hovedorganisation]]) begge enige om, at Septemberforliget af 1899 var så gammelt, at alderen alene var grund nok til at søge i hvert fald sproget moderniseret. Og den 18. november 1960 opnåedes der enighed om den nye [[Hovedaftale]]. I mange år har den såkaldte anmærkning 2 været gældende for DA's medlemmer, den lyder: "Anmærkning 2 i DA: Det er en æresforpligtelse for ethvert af Arbejdsgiverforeningens medlemmer til fremme af sammenholdet inden for foreningen at give medlemmer af Arbejdsgiverforeningen fortrinet ved alle arter af forretningsforbindelse, ved udførelse af arbejde og ved levering af materialer og andre varer." === DA's huse === Som nævnt begyndte arbejdsgiverforeningen under meget beskedne forhold ved i første omgang at leje nogle lokaler hos Murerlauget i Studiestræde 7. I 1899 fik foreningen egne lokaler i Ved Stranden 6. I 1906 udvidede foreningen sit domicil ved at få tre værelser til i Ved Stranden 4. Men der var stadig mangel på plads, så i 1909 besluttede man at bygge sit eget hus. Man vaklede mellem en grund i Niels Brocksgade og hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade, og valget faldt altså på Vester Voldgade. Her lå "Stiftelsen for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar". Stiftelsen blev købt for 160.000 kr. Huset, der var bygget 1836, blev revet ned, og herved stødte man på stiftelsens grundsten, hvori der lå en sølvplade indgraveret med en beretning om stiftelsens opførelse. Stenen blev brugt igen og forsynet med en ny sølvplade, hvorpå der står: "Maatte Arbejdet i denne Bygning blive til Gavn for Arbejdsgiverne som for Arbejderne ved en sund Udvikling og Regulering af Arbejdsforholdene og derigennem til Gavn for det hele Samfund." Det nye hus blev tegnet af arkitekt [[Axel Berg]]. I [[1916]] købte DA nabogrunden Vester Voldgade 111, hvor der var beværtning i kælderetagen og smedje og høns i gården. I [[1929]] besluttede man sig for at bygge på 111-grunden. Det gamle hus, der lå her, blev revet ned, og under udgravningen stødte man på bolværker fra den tid, da Kalvebod Strand lå her. Man stødte også på et menneskehoved iført en filthue – måske en svensker, som sammen med kong [[Karl X Gustav]] i [[1659]] prøvede at erobre København. I [[1954]] købte man Vester Voldgade 109, en fin gammel ejendom fra [[1758]] (bygget af [[Uldrich Edinger]]). I [[1974]] købte foreningen Ny Vestergade 13, hvor bl.a [[Grevinde Danner]]'s lejlighed ligger. Hun havde vinterbolig her i 1860'erne. Endelig købte man i [[1989]] Vester Voldgade 107/Ny Vestergade 15-17. Herved kom grundene i "Carted Nr. 35 og Nr. 38 i Wester Qvarteer" igen på én hånd, som de var på det første skøde i [[1671]], hvor [[Christian V]] gav skøde på grundene 'Carted Nr. 35 og Nr. 38 i Wester Qvarteer' til Robert Colnet. I [[1955]] købte man [[Egelund Slot]] af [[arveprins Knud]]. I 1960/61 byggedes kursusejendommen Arresøhøj, i 1970/71 kursusejendommen Bøgehøj og i [[1990]] kursusejendommen Gl. Vindinge. De sidste 3 bygninger ejes ikke længere af DA. Den 16. september 1986 stod en del af DA's ejendom i København i flammer – det gik ud over den nu mere end 200-årige bygning "Grevinde Danners Palæ". Lykkeligvis blev omfanget af branden ikke så stort, så det fredede hus kunne i 1988 fuldt ud genindtages – herunder lejligheden på 1. sal, som har været beboet af grevinde Danner. === DA og pressen === [[Fil:Forside af første nr. af Arbejdsgiveren.jpg|thumb|Forside af første nr. af Arbejdsgiveren]] I [[1900]] lancerede Arbejdsgiverforeningen bladet "Arbejdsgiveren". Det første nummer udkom på Arbejdsgiverforeningens stiftelsesdag lørdag 19. maj 1900. Det sidste nummer af bladet udkom den 31. maj 1994. Bladet modtog i 1965 og 1988 Anders Bording-prisen fra [[Dansk Fagpresse]]. I 1988 fik bladet denne pris for at have gennemført en stærk redaktionel fornyelse. I dag udgiver DA nyhedsbrevet Agenda. Agendas mål er at styrke den arbejdsmarkedspolitiske debat i Danmark ved hjælp af analyse og journalistik. Nyhedsbrevet redigeres efter journalistiske principper. Agenda har eksisteret siden 1994 og har i alle årene været et af de oftest citerede nyhedsbreve i Danmark. Agenda henvender sig til journalister, politikere, embedsmænd, arbejdsmarkedsforskere og andre interessenter i den arbejdsmarkedspolitiske debat. Agenda udkom tidligere i en trykt version hver anden torsdag. I dag findes den udelukkende i en netversion på www.agenda.dk. Fra 1936 til 1961 udgav DA og Industrirådet dagbladet [[Dagens Nyheder]] – tidligere [[Nationaltidende]]. Idet DA og Industrirådet ikke længere ville dække det hastigt voksende underskud, besluttedes det at stoppe avisen. Avisen udkom sidste gang 3. september 1961. På de indre linjer har DA igennem årene haft forskellige interne personaleblade, bl.a. Nyt i da', MeDArbejderbladet, UpDAte og senest DA i dag. === Firma/organisationer som DA har været med til at grundlægge === I 1899, nærmere bestemt 15. januar, stiftedes [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]]. Dette er senere fusioneret flere gange og er i dag blevet til [[Topdanmark]]. Selskabet første direktør var [[Axel Nielsen]] 1899 – 1914. DA var således med til at grundlægge foreløberen for Topdanmark. Den 23. marts 1917 kunne man læse følgende i dagspressen: "Paa et Torsdag den 22. Marts af den af Grosserer-Societetets Komité, Arbejdsgiverforeningen, Industriraadet og Engageringskontoret for Handel og Industri nedsatte Fælleskomité afholdt Møde besluttedes det at søge dannet en Pensionsforsikringsanstalt for Privatfunktionærer. Det vedtoges snarest at indbyde en Kreds af Mænd, repræsenterende de ovennævnte og andre beslægtede intereserede Erhverv, til et Møde, paa hvilket det er Hensigten at tage Beslutning om Selskabets Dannelse og det videre fornødne med Hensyn til Tegning af Aktiekapital." Dette var opstarten til dannelsen af Pensionsforsikringsanstalt for Privatfunktionærer, det vi dag kender som [[PFA]]. Den konstituerende generalforsamling fandt sted den 2. juli 1917 i forsamlingssalen på Børsen. Endnu en gang var DA med til at grundlægge et firma der er kendt den dag i dag. Da [[FIH]] Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk blev stiftet i 1958 var det igen med DA som en af medstifterne. Som der står i FIH's 20 års jubilæumsskrift (1958 – 1978)"Til stede ved stiftelsen var næsten hele toppen af den danske penge- og finansverden tilligemed en række førende personer fra forsikringsselskaberne og industriens organisationer, først og fremmest fra Industrirådet og Dansk Arbejdsgiverforening". Fra 1958 til 1978 var [[Svend Heineke]] næstformand for FIH. === DA's formænd siden starten i 1896 === * Etatsråd [[Niels Andersen (entreprenør)|Niels Andersen]] 1896-1907. Valgsprog: "Aldrig vinder sovende Mand Sejr". * Oldermand [[Kaspar Rostrup]] 1907-1911 * Direktør [[S.C. Hauberg]] 1911-1920, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1917 – 1920 * Bogtrykker [[Hans Langkjær]] 1920-1932, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1917 – 1942 * Ingeniør [[Julius Madsen]] 1932-1938, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1924 – 1938 * Æresoldermand, murermester [[Esper Eising]] 1938-1941 * Civilingeniør [[T.K. Thomsen]] 1941-1945 * Fabrikant [[Hans L. Larsen]] 1945-1955, ligeledes formand for [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] 1950 – ?, meddlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1939 – ? * Civilingeniør [[Ejnar Thorsen]] 1955-1960 * Fabrikant [[Svend Heineke]] 1960-1970 * Direktør, bogtrykker [[Leif Hartwell]] 1970-1977 * Direktør [[Jens Thorsen]] 1977-1983 * Direktør [[Benned Hansen]] 1983-1988 * Direktør, civilingeniør [[Poul Hedegaard]] 1988-1992 * Koncernchef [[Niels Laurits Thygesen]] 1992-1995 * Direktør, købmand [[Niels Fog]] 1995-2003 * Akademiingeniør, seniorkonsulent [[Jørgen Vorsholt]] 2003-2010 * Adm.direktør, ansv.redaktør [[Torben Dalby Larsen]] 2011- 2018 *Direktør Lisbeth Dalgaard Svanholm<ref><ref>http://www.arbeidslivinorden.org/nyheter/nyheter-2019/article.2019-03-04.4834882740 | Lisbeth Dalgaard Svanholm skal samle store og små arbejdsgivere</ref></ref> 2018 - 2023 *Direktør Martin Danielsen 2024 - == Større konflikter på arbejdsmarkedet == * [[1885]] Jern-lockouten i København * [[1899]] Storlockouten * [[1908]] Typografkonflikten * [[1925]] Ny storlockout * [[1936]] 5 ugers lockout * [[1946]] Arbejdsmandsstrejke * [[1956]] 1956-konflikten * [[1961]] Konflikt i jernindustri og på transportområdet * [[1973]] Storkonflikt på DA/LO-området * [[1985]] Storkonflikt på DA/LO-området * [[1998]] Storkonflikt på DA/LO-området ("Gærkonflikten", idet mange hamstrede gær) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.da.dk/ DA's hjemmeside] * [http://www.da-lo.dk/ DA/LO Udviklingsfondens hjemmeside] * DA's 75-års jubilæumsskrift {{autoritetsdata}} [[Kategori:Brancheforeninger i Danmark|Arbejdsgiverforening]] [[Kategori:Foreninger fra Danmark|Arbejdsgiverforening]] [[Kategori:Etableret i 1896]] [[Kategori:Arbejdsgiverforeninger fra Danmark|Arbejdsgiverforening]] rtkxdxew8vk6cmdb72l3thpe1jdrmus 11751839 11751835 2024-04-26T07:43:21Z Hjart 190510 Ups wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel handler om en hovedorganisation for arbejdsgiverforeninger. For andre betydninger, se [[DA]].}} {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle}} '''Dansk Arbejdsgiverforening''' ('''DA''') er en dansk organisation, der er [[hovedorganisation]] for 11 [[arbejdsgiverforening]]er på det danske private arbejdsmarked. DA er en medlemsstyret arbejdsgiverorganisation. Formand for DA har siden 2024 været Martin Danielsen.{{Km}} 1. november 2015 blev [[Jacob Holbraad]] administrerende direktør for DA. Fra 1996 til juni 2015 var [[Jørn Neergaard Larsen]] administrerende direktør for foreningen. {{kilde mangler|dato=september 2015}} DA ejer og driver også konferenceejendommen [[Egelund Slot]]. Ca. 23.000 virksomheder inden for bl.a. [[industri (branche)|industri]], [[handel]], [[transport]], [[service]] og [[byggeri]] er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. == DA's medlemmer == * [[AI-EOF|Asfaltindustrien/Drivkraft Danmark]] * [[Dansk Erhverv Arbejdsgiver]] * [[Dansk Textil & Beklædning]] * [[Danske Malermestre]] * [[DI - Organisation for erhvervslivet]], benævt DIO I og DIO II * [[Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland]] * [[Grakom Arbejdsgivere]] * [[Horesta Arbejdsgiver]] * [[Danmarks Rederiforening|DanskeRederier]] * [[SAMA]] - Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark * [[Tekniq]] Arbejdsgiverne Industri & Installation == DA's historie == Tanken om et organiseret samarbejde mellem arbejdsgiverne var i [[1896]] ved at modnes, og en enkelt begivenhed førte til handling. Det var strejken 29. februar 1896 på [[Frederikholms Teglværker]]. Virksomhedens direktør Vilhelm Køhler opsøgte [[Entreprenørforeningen]]s formand Niels Andersen for at drøfte dannelsen af en fællesorganisation, som kunne sikre en ensartet og fast optræden på arbejdsgiversiden. De to mænd blev enige, og "Arbejdsgiverforeningen af 1896" blev stiftet [[19. maj]]. DA grundlægges den [[19. maj]] [[1896]], og [[Ritzaus Bureau]] modtog følgende meddelelse: ''Under Navn af ”Arbejdsgiverforeningen af 1896” har følgende Foreninger og Forretninger i Dag sluttet sig sammen til fælles Optræden under opstaaende Arbejdskonflikter og for at opnaa roligere og stabile Forhold paa Arbejdsstederne: Entreprenørforeningen, [[Kalk- og Teglværksforeningen af 1893|Teglværksforeningen af 1893]], Murermestrenes faglige Organisation, Kjøbenhavns Tømrerlav, Foreningen af Brolæggerentreprenører i Kjøbenhavn, [[Faxe Kalkbrud]], Kjøbenhavns Kalkværker samt Mørtelfabrikkerne.'' Med mørtelfabrikkerne henvistes til virksomhederne ”Maag & Müller” og ”Johannes Clausen”. Det blev vedtaget at indrette sig i kontorlokaler på Murerlaugets kontor, Studiestræde 7. Efter det konstituerende møde i Arbejdsgiverforeningen af 1896 valgtes følgende til bestyrelsen: * [[Niels Andersen (entreprenør)|Niels Andersen]], formand * Murermester Kruse, næstformand * Oldermand, murermester Vilhem Køhler * Murermester Niels Rasmussen * Tømrermester Fred. Hansen Det første budget for Arbejdsgiverforeningen af 1896 (senere Dansk Arbejdsgiverforening) var yderst nøjsomt. Det blev besluttet, at de ni medlemmer hver skulle indbetale 30 kr. og foreningerne skulle desuden indbetale 1 kr. pr. medlem. I foreningens første leveår havde den indtægter på kr. 861,36 og udgifter på kr. 584,85 og dermed et overskud på kr. 276,51. Udgifterne dækkede bl.a. honorar til foreningens første ansatte, nemlig sekretær Johan Nicolai Tronier, han fik årligt kr. 300,00. Tronier fratrådte sin stilling den 1. oktober 1898 for at blive branddirektør på Frederiksberg. Herefter var der en lang periode uden ansatte i foreningen, og først med ansættelsen af Sophus Agerholm den 19. juli 1899 var der igen tilknyttet en sekretær til foreningen. [[Sophus Agerholm]] blev senere kontorchef og senere igen direktør i foreningen. Han var ansat frem til 1947, og var ved sin fratræden 80 år gammel. I 1921 var han sammen med [[Anders Vigen]] med til at skrive jubilæumsbogen om foreningens første 25 år. I [[1899]] tog foreningen navneforandring til "Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening", og i 1919 blev navnet til det endnu brugte "Dansk Arbejdsgiverforening". Det var også i 1899, det store sammenstød med fagbevægelsen kom. Det hele begyndte med en strejke blandt jyske snedkersvende. Snedkersvendene forkastede den aftale, arbejdsgiversiden og snedkerforbundet var blevet enige om. Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse trådte sammen og erklærede lockout for samtlige de hos Arbejdsgiverforeningens medlemmer beskæftigede snedkersvende under Dansk Snedkerforbund. Henover sommeren udvidedes lockouten betydeligt, hvilket fik parterne til at ønske et forlig. Således kunne det berømte [[Septemberforliget]] underskrives den [[5. september]] [[1899]]. Arbejdsgiverforeningens administration havde i slutningen af 1890'erne til huse i en toværelses lejlighed ved Stranden 6. I 1909 blev det besluttet at opføre en administrationsbygning på hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade. I 1911 blev bygningen indviet, og foreningen flyttede hermed til [[Vester Voldgade]] 113, hvor den har haft til huse lige siden. 5. oktober [[1907]] vedtog DA's hovedbestyrelse at etablere en lønstatistik, denne opgave skulle i fremtiden varetages af en nyoprettet afdeling, benævnt "Afdeling til Indsamling og Bearbejdelse af lønstatistisk materiale". Afdelingens første chef var cand.mag. i matematik A. Høyer, han blev ansat i februar [[1908]]. Allerede i 1916-17 rettede Det statistiske Departement (nuv. [[Danmarks Statistik]]) henvendelse til DA med en anmodning om at få det statistiske materiale stillet til rådighed, således at DA's lønstatistik kunne få et "officielt" stempel. Dette "blå" stempel har igennem tiden sikret, at lønstatitikkerne blev et fælles grundlag for arbejdsmarkedets partnere under overenskomstforhandlingerne. I [[1923]] investerede DA's Statistiske afdeling i et hulkortanlæg – et af de første af sin art i Danmark – til viderebearbejdning af de voksende mængder af materiale, som virksomhederne indsendte til DA. I [[1954]] erhvervede DA en hulkortmaskine, der kunne dividere, maskinen hed IBM 602A. Til og med 1953 var lønstatistikken blevet publiceret i Arbejdsgiveren, men herefter fik den sit eget blad – kaldet "Statistikken". I [[1964]] anskaffede statistik-afdelingen et edb-anlæg. Fra 1965 har statistikken også indeholdt oplysninger om funktionærer. Ved DA's 50-års jubilæum 19. maj [[1946]] oprettede man "Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond", hvis opgave det var at medvirke med økonomisk støtte til unge arbejdsgivere, funktionærer eller arbejdere. Jubilæumsfonden er stadig aktiv. I 1960 var Arbejdsgiverforeningen og LO ([[Fagbevægelsens Hovedorganisation]]) begge enige om, at Septemberforliget af 1899 var så gammelt, at alderen alene var grund nok til at søge i hvert fald sproget moderniseret. Og den 18. november 1960 opnåedes der enighed om den nye [[Hovedaftale]]. I mange år har den såkaldte anmærkning 2 været gældende for DA's medlemmer, den lyder: "Anmærkning 2 i DA: Det er en æresforpligtelse for ethvert af Arbejdsgiverforeningens medlemmer til fremme af sammenholdet inden for foreningen at give medlemmer af Arbejdsgiverforeningen fortrinet ved alle arter af forretningsforbindelse, ved udførelse af arbejde og ved levering af materialer og andre varer." === DA's huse === Som nævnt begyndte arbejdsgiverforeningen under meget beskedne forhold ved i første omgang at leje nogle lokaler hos Murerlauget i Studiestræde 7. I 1899 fik foreningen egne lokaler i Ved Stranden 6. I 1906 udvidede foreningen sit domicil ved at få tre værelser til i Ved Stranden 4. Men der var stadig mangel på plads, så i 1909 besluttede man at bygge sit eget hus. Man vaklede mellem en grund i Niels Brocksgade og hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade, og valget faldt altså på Vester Voldgade. Her lå "Stiftelsen for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar". Stiftelsen blev købt for 160.000 kr. Huset, der var bygget 1836, blev revet ned, og herved stødte man på stiftelsens grundsten, hvori der lå en sølvplade indgraveret med en beretning om stiftelsens opførelse. Stenen blev brugt igen og forsynet med en ny sølvplade, hvorpå der står: "Maatte Arbejdet i denne Bygning blive til Gavn for Arbejdsgiverne som for Arbejderne ved en sund Udvikling og Regulering af Arbejdsforholdene og derigennem til Gavn for det hele Samfund." Det nye hus blev tegnet af arkitekt [[Axel Berg]]. I [[1916]] købte DA nabogrunden Vester Voldgade 111, hvor der var beværtning i kælderetagen og smedje og høns i gården. I [[1929]] besluttede man sig for at bygge på 111-grunden. Det gamle hus, der lå her, blev revet ned, og under udgravningen stødte man på bolværker fra den tid, da Kalvebod Strand lå her. Man stødte også på et menneskehoved iført en filthue – måske en svensker, som sammen med kong [[Karl X Gustav]] i [[1659]] prøvede at erobre København. I [[1954]] købte man Vester Voldgade 109, en fin gammel ejendom fra [[1758]] (bygget af [[Uldrich Edinger]]). I [[1974]] købte foreningen Ny Vestergade 13, hvor bl.a [[Grevinde Danner]]'s lejlighed ligger. Hun havde vinterbolig her i 1860'erne. Endelig købte man i [[1989]] Vester Voldgade 107/Ny Vestergade 15-17. Herved kom grundene i "Carted Nr. 35 og Nr. 38 i Wester Qvarteer" igen på én hånd, som de var på det første skøde i [[1671]], hvor [[Christian V]] gav skøde på grundene 'Carted Nr. 35 og Nr. 38 i Wester Qvarteer' til Robert Colnet. I [[1955]] købte man [[Egelund Slot]] af [[arveprins Knud]]. I 1960/61 byggedes kursusejendommen Arresøhøj, i 1970/71 kursusejendommen Bøgehøj og i [[1990]] kursusejendommen Gl. Vindinge. De sidste 3 bygninger ejes ikke længere af DA. Den 16. september 1986 stod en del af DA's ejendom i København i flammer – det gik ud over den nu mere end 200-årige bygning "Grevinde Danners Palæ". Lykkeligvis blev omfanget af branden ikke så stort, så det fredede hus kunne i 1988 fuldt ud genindtages – herunder lejligheden på 1. sal, som har været beboet af grevinde Danner. === DA og pressen === [[Fil:Forside af første nr. af Arbejdsgiveren.jpg|thumb|Forside af første nr. af Arbejdsgiveren]] I [[1900]] lancerede Arbejdsgiverforeningen bladet "Arbejdsgiveren". Det første nummer udkom på Arbejdsgiverforeningens stiftelsesdag lørdag 19. maj 1900. Det sidste nummer af bladet udkom den 31. maj 1994. Bladet modtog i 1965 og 1988 Anders Bording-prisen fra [[Dansk Fagpresse]]. I 1988 fik bladet denne pris for at have gennemført en stærk redaktionel fornyelse. I dag udgiver DA nyhedsbrevet Agenda. Agendas mål er at styrke den arbejdsmarkedspolitiske debat i Danmark ved hjælp af analyse og journalistik. Nyhedsbrevet redigeres efter journalistiske principper. Agenda har eksisteret siden 1994 og har i alle årene været et af de oftest citerede nyhedsbreve i Danmark. Agenda henvender sig til journalister, politikere, embedsmænd, arbejdsmarkedsforskere og andre interessenter i den arbejdsmarkedspolitiske debat. Agenda udkom tidligere i en trykt version hver anden torsdag. I dag findes den udelukkende i en netversion på www.agenda.dk. Fra 1936 til 1961 udgav DA og Industrirådet dagbladet [[Dagens Nyheder]] – tidligere [[Nationaltidende]]. Idet DA og Industrirådet ikke længere ville dække det hastigt voksende underskud, besluttedes det at stoppe avisen. Avisen udkom sidste gang 3. september 1961. På de indre linjer har DA igennem årene haft forskellige interne personaleblade, bl.a. Nyt i da', MeDArbejderbladet, UpDAte og senest DA i dag. === Firma/organisationer som DA har været med til at grundlægge === I 1899, nærmere bestemt 15. januar, stiftedes [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]]. Dette er senere fusioneret flere gange og er i dag blevet til [[Topdanmark]]. Selskabet første direktør var [[Axel Nielsen]] 1899 – 1914. DA var således med til at grundlægge foreløberen for Topdanmark. Den 23. marts 1917 kunne man læse følgende i dagspressen: "Paa et Torsdag den 22. Marts af den af Grosserer-Societetets Komité, Arbejdsgiverforeningen, Industriraadet og Engageringskontoret for Handel og Industri nedsatte Fælleskomité afholdt Møde besluttedes det at søge dannet en Pensionsforsikringsanstalt for Privatfunktionærer. Det vedtoges snarest at indbyde en Kreds af Mænd, repræsenterende de ovennævnte og andre beslægtede intereserede Erhverv, til et Møde, paa hvilket det er Hensigten at tage Beslutning om Selskabets Dannelse og det videre fornødne med Hensyn til Tegning af Aktiekapital." Dette var opstarten til dannelsen af Pensionsforsikringsanstalt for Privatfunktionærer, det vi dag kender som [[PFA]]. Den konstituerende generalforsamling fandt sted den 2. juli 1917 i forsamlingssalen på Børsen. Endnu en gang var DA med til at grundlægge et firma der er kendt den dag i dag. Da [[FIH]] Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk blev stiftet i 1958 var det igen med DA som en af medstifterne. Som der står i FIH's 20 års jubilæumsskrift (1958 – 1978)"Til stede ved stiftelsen var næsten hele toppen af den danske penge- og finansverden tilligemed en række førende personer fra forsikringsselskaberne og industriens organisationer, først og fremmest fra Industrirådet og Dansk Arbejdsgiverforening". Fra 1958 til 1978 var [[Svend Heineke]] næstformand for FIH. === DA's formænd siden starten i 1896 === * Etatsråd [[Niels Andersen (entreprenør)|Niels Andersen]] 1896-1907. Valgsprog: "Aldrig vinder sovende Mand Sejr". * Oldermand [[Kaspar Rostrup]] 1907-1911 * Direktør [[S.C. Hauberg]] 1911-1920, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1917 – 1920 * Bogtrykker [[Hans Langkjær]] 1920-1932, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1917 – 1942 * Ingeniør [[Julius Madsen]] 1932-1938, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1924 – 1938 * Æresoldermand, murermester [[Esper Eising]] 1938-1941 * Civilingeniør [[T.K. Thomsen]] 1941-1945 * Fabrikant [[Hans L. Larsen]] 1945-1955, ligeledes formand for [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] 1950 – ?, meddlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1939 – ? * Civilingeniør [[Ejnar Thorsen]] 1955-1960 * Fabrikant [[Svend Heineke]] 1960-1970 * Direktør, bogtrykker [[Leif Hartwell]] 1970-1977 * Direktør [[Jens Thorsen]] 1977-1983 * Direktør [[Benned Hansen]] 1983-1988 * Direktør, civilingeniør [[Poul Hedegaard]] 1988-1992 * Koncernchef [[Niels Laurits Thygesen]] 1992-1995 * Direktør, købmand [[Niels Fog]] 1995-2003 * Akademiingeniør, seniorkonsulent [[Jørgen Vorsholt]] 2003-2010 * Adm.direktør, ansv.redaktør [[Torben Dalby Larsen]] 2011- 2018 *Direktør Lisbeth Dalgaard Svanholm<ref>http://www.arbeidslivinorden.org/nyheter/nyheter-2019/article.2019-03-04.4834882740 | Lisbeth Dalgaard Svanholm skal samle store og små arbejdsgivere</ref> 2018 - 2023 *Direktør Martin Danielsen 2024 - == Større konflikter på arbejdsmarkedet == * [[1885]] Jern-lockouten i København * [[1899]] Storlockouten * [[1908]] Typografkonflikten * [[1925]] Ny storlockout * [[1936]] 5 ugers lockout * [[1946]] Arbejdsmandsstrejke * [[1956]] 1956-konflikten * [[1961]] Konflikt i jernindustri og på transportområdet * [[1973]] Storkonflikt på DA/LO-området * [[1985]] Storkonflikt på DA/LO-området * [[1998]] Storkonflikt på DA/LO-området ("Gærkonflikten", idet mange hamstrede gær) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.da.dk/ DA's hjemmeside] * [http://www.da-lo.dk/ DA/LO Udviklingsfondens hjemmeside] * DA's 75-års jubilæumsskrift {{autoritetsdata}} [[Kategori:Brancheforeninger i Danmark|Arbejdsgiverforening]] [[Kategori:Foreninger fra Danmark|Arbejdsgiverforening]] [[Kategori:Etableret i 1896]] [[Kategori:Arbejdsgiverforeninger fra Danmark|Arbejdsgiverforening]] opk2w2ibl4v7yt8oww61xt9ycg0vfk9 Aarup 0 122386 11751465 11612600 2024-04-25T14:19:27Z 2A02:AA7:4046:BDA8:E85A:7FD7:BB15:4178 wikitext text/x-wiki {{flertydigby|Årup}} {{Infoboks by |navn = Aarup |indfødtnavn = |mindrebillede1type = |mindrebillede2type = |mindrebillede1 = |mindrebillede2 = |billede = AarupMølle3.JPG |billedtekst = [[Aarup Mølle]] |motto = |land = Danmark |ledertype = |leder = |adminenhedtype1 = Region |adminenhed1 = [[Region Syddanmark]] |adminenhedtype2 = Kommune |adminenhed2 = [[Assens Kommune]] |adminenhedtype3 = Sogn |adminenhed3 = [[Årup Sogn]] |år = |postnr = 5560 Aarup |indbygtype1 = Aarup by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|420-10570}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|420-00420}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 512,00 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = www.aarup.dk |landkort=Syddanmark |label=Aarup |korttekst =Aarups beliggenhed |position=right | coordinates = {{coord|55|22|33|N|10|2|57|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} '''Aarup''' eller '''Årup'''<ref>Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2</ref> er en by på det vestlige [[Fyn]] med {{vis indbyggere DK|420-10570}}, beliggende i [[Årup Sogn]] ca. 23 kilometer vest for [[Odense]] og 37 kilometer øst for [[Middelfart]] på jernbanestrækningen Odense-[[Fredericia]]. Byen ligger i [[Assens Kommune]] og hører til [[Region Syddanmark]]. == Historie == === Landsbyen === Aarup var oprindelig en [[Landsbyer i Danmark|landsby]]. I [[landsbyfællesskabet]]s tid havde den kun 3 gårde og 2 huse uden jord.<ref>Pedersen, s. 89</ref> Driftsformen var [[tovangsbrug]] med rotationen 4/4.<ref>Frandsen, bilagskort</ref> === Stationsbyen === Aarup [[Stationsbyer i Danmark|stationsby]] udviklede sig i [[1800-tallet]], da der i 1860'erne blev anlagt [[jernbane]] over Fyn, og Aarup blev stationsby. Til trods for, at stationen blev lagt blot omkring 100 m syd for den gamle landsby, udviklede stationsbyen sig sydover, ikke nordover, omkring den vej, der krydsede jernbanen i nord-sydgående retning. Om Aarups hastige udvikling vidner J. P. Trap: Danmarks beskrivelse af byen: i 1. udgave fra 1858: Aarup, næsten ganske udflyttet; 2. udgave fra 1873: foruden jernbanestation og [[Postvæsen|postekspedition]] findes en folkehøjskole.<ref>[https://runeberg.org/trap/2-4/0191.html J.P. Trap; ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 151]</ref> I 1899 omtales Aarup som en stærkt voksende by med [[skole]], folkehøjskole, realskole, teknisk skole (oprettet i 1880-erne), industriforeningsbygning, [[apotek]] (flyttet hertil fra [[Gribsvad]]), [[læge]]bolig, missionshus, [[kirkegård]], sparekasse (oprettet 1894), 2 møller, købmandsforretninger, maltgøreri, kalkværk, maskin- og vognfabrik m.m., markedsplads, gæstgiveri, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postkontor.<ref>[https://runeberg.org/trap/3-3/0590.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 544]</ref> Om Aarups trivsel i det 20. århundrede vidner befolkningsudviklingen<ref>Danmarks Statistik: Folketællinger for angivne år</ref>: {| class="wikitable" |- ! År ! Husstande ! Indbyggere |- | 1901 | - | 787 |- | 1906 | - | 783 |- | 1911 | - | 883 |- | 1916 | 188 | 878 |- | 1921 | - | 956 |- | 1925 | - | 1067 |- | 1930 | 274 | 973 |- | 1935 | 295 | 1027 |- | 1940 | - | 986 |- | 1945 | 337 | 1067 |- | 1950 | - | 1153 |- | 1955 | - | 1189 |- | 1976 | - | 1931 |- |} Ved folketællingen 1911 ernærede sig af indbyggerne i Aarup 46 ved [[landbrug]], 332 ved [[håndværk]] og [[industri]], 229 ved [[handel]] og 89 ved [[transport]].<ref>iflg. J.P.Trap: Danmark, 4 udgave</ref> Ved folketællingen 1930 ernærede sig af Aarups indbyggere 50 af landbrug, 342 ved industri, 200 ved handel og omsætning, 108 ved transport, 52 ved immatriel virksomhed, 95 ved husgerning mens 109 var ude af erhverv og 17 ikke havde oplyst indkomstkilde.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' 5 rk, litra A nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 142</ref> I Aarup ligger [[Årup Kirke]]. Aarup har en gammel [[Aarup Mølle|mølle]] der ikke længere er aktiv. Der findes desuden et [[lokalhistorisk arkiv]]. Aarup var indtil [[2007]] hovedby i [[Aarup Kommune]], men indgik efter [[kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] i Assens Kommune. == Erhverv == Den største virksomhed i Aarup er [[Dan-Foam]], der producerer [[TEMPUR]]-[[madras]]ser. Derudover er der mindre fremstillingsvirksomheder. Distributionscenteret for [[Hjem-Is]] flyttede til Odense i 2008. Den vestfynske lokalbank [[Totalbanken]] har hovedsæde i byen. Flere virksomheder kan nævnes: Carl Hansen & Søn, en møbelfabrik tæt på [[Dan-Foam]]. Byens [[detailhandel]] er især koncentreret på Bredgade samt dele af Indre Ringvej og Korsgade. == Transport og infrastruktur == === Tog === Regionaltog fra [[Aarup Station]] mod: * [[Fredericia Station|Fredericia]] * [[Odense Banegård|Odense]] === Bus === Regionalbus: * Rute 130 - Odense-Aarup-[[Assens]] * Rute 131 - Odense-Aarup-[[Glamsbjerg]]-[[Haarby]] Lokalbus: * Rute 751 * Rute 752 * Rute 753 Uddannelsesbus: * Rute 813U [[Ørsted Sogn (Assens Kommune)|Ørsted]]-Aarup-[[Kold College|Kold COLLEGE]]-[[Syddansk Erhvervsskole|SDE]] Munkebjergvej * Rute 820U Ørsted-Aarup-[[Tietgen]] [[Bolbro]] Bredgade er en del af [[rute 329]] mellem [[Bogense]] og [[Faaborg]]. == Kultur == Kulturhuset [[Industrien (Kulturhus)|Industrien]] rummer [[bibliotek]], [[biograf]], spillested, galleri og Lokalhistorisk Arkiv. I 2009 lavede [[TV 2]] en række programmer under titlen ''I en anden del af Danmark''. De omhandlede de fire [[Udviklingshæmmet|udviklingshæmmede]] Jan Pedersen, Lilli Sørensen, Lillian Hansen og Flemming Pedersen fra Bostedet Lindebjerg i Aarup. Omkring 8 km nord for Aarup ligger den nu nedlagte [[forlystelsespark]] [[Fun Park Fyn]], som dog har Aarup [[postnummer]]. == Notable bysbørn == * [[Lasse Helner]], sanger og musiker * [[Lydmor]], sangerinde og musiker. == Billeder fra byen == <gallery> Billede:Aarup station.jpg|Stationen i Aarup </gallery> == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), * Viggo Hansen: "Bebyggelsens historie" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur, bind 9: Det bebyggede Land''; Politikens Forlag 1970) * Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), {{Områder i Assens Kommune}} {{DEFAULTSORT:Årup}} [[Kategori:Aarup| ]] [[Kategori:Byer i Assens Kommune]] 4d17nczy8bm0rzu9osvdnprykgjwkyd Skabelon:Vidste du at... 10 126439 11751459 11750215 2024-04-25T14:02:52Z Jensga 221261 /* De fire artikler på forsiden */ indsat Cupra wikitext text/x-wiki <noinclude> ==Vejledning== Det er kun nye artikler der skal indsættes herunder, dvs. at en artikel skal være nyere end den nuværende øverste artikel for at den kan indsættes. Husk at indsætte samme tekst (uden billede) på [[Wikipedia:Vidste du at...]] '''Der skal kun være 4 punkter ad gangen. Samtidig med at man indsætter et nyt punkt her, skal man også indsætte det i [[Wikipedia:Vidste du at...|arkivet]].''' '''Indsæt ikke artikler, du selv har skrevet.''' '''Husk:''' Hver artikel bør som '''minimum stå øverst et døgn''' ([http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:Vidste_du_at...&action=history se historik for seneste]), og det tilstræbes, at der indsættes en ny mindst en gang om ugen. '''Husk''' også at rette eventuelle fejl på [[Wikipedia:Vidste du at...]] (arkivet), da rettelser fra denne side ikke automatisk overføres til arkivet! ==De fire artikler på forsiden== </noinclude> ''[[Special:Newpages|Fra Wikipedias nyeste artikler…]]'' <p style="line-height: 0.1"> <div style="float:right;margin-left:1em;">[[Fil:Welcome to Taronga Zoo - panoramio.jpg|100px]]</div> *... bilmærket '''[[Cupra]]''' siden 2018 har været en selvstændig del af [[Seat|SEAT]]? *... bestselleren ''[[Fifty Shades of Grey]]'' oprindeligt blev '''[[Selvudgivelse|selvudgivet]]'''? *... [[Sydney]]s '''[[Taronga Zoo]]''' (''billedet'') engang havde [[søleopard]]er, som den eneste [[zoologisk have|zoologiske have]] i verden? *... de [[Protestantisme|protestantiske]] '''[[fredskirker]]''' i de polske byer [[Jawor]] og [[Świdnica]] er optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)|UNESCO's Verdensarvsliste]]? <noinclude> [[Kategori:Forsideskabeloner]] </noinclude> 82c52h3br8eo58axjfl7lu9omt4mq0o Wikipedia:Vidste du at... 4 128000 11751457 11750213 2024-04-25T14:01:55Z Jensga 221261 /* Vidste du at... */ indsat Cupra wikitext text/x-wiki {{genvej|WP:VDA}} Dette er et arkiv over de [[Speciel:Newpages|nye artikler]], som har været udvalgt til [[:Skabelon:Vidste du at...|Vidste du at...]] artikler på [[Forside|forsiden]]. {{Vidste du at... (arkiv)}} == Vidste du at... == ''[[Speciel:Newpages|Fra Wikipedias nyeste artikler…]]'' <p style="line-height: 0.1"> <br> *... bilmærket '''[[Cupra]]''' siden 2018 har været en selvstændig del af [[Seat|SEAT]]? *... bestselleren ''[[Fifty Shades of Grey]]'' oprindeligt blev '''[[Selvudgivelse|selvudgivet]]'''? *... [[Sydney]]s '''[[Taronga Zoo]]''' engang havde [[søleopard]]er, som den eneste [[zoologisk have|zoologiske have]] i verden? *... de [[Protestantisme|protestantiske]] '''[[fredskirker]]''' i de polske byer [[Jawor]] og [[Świdnica]] er optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)|UNESCO's Verdensarvsliste]]? *... '''[[Japans Grand Prix 2024]]''' blev vundet af nederlandske [[Max Verstappen]]? *... den [[Rumænien|rumænske]] maler '''[[George Ștefănescu]]''' efter kommunismens sammenbrud i 1989 flyttede til Tyskland? *... '''[[Besa Kokëdhima|Besa]]''' skal repræsentere [[Albanien]] ved [[Eurovision Song Contest 2024]]? *... '''[[Den Røde Plads (Nørrebro)|Den Røde Plads]]''' på [[Nørrebro]] i [[København]] rummer både russiske og kinesiske neonskilte, et jamaicansk lydsystem, cirkulære gynger fra Irak og en boksering fra Thailand? *... '''[[Mordet på Julius Cæsar|Julius Cæsar blev myrdet]]''' med 23 knivstik? *... den norske [[nyhedsudsendelse]] '''''[[Dagsrevyen]]''''', som sendes dagligt kl. 19 på [[NRK1]], har været sendt siden 1958? *... [[Andreas Odbjerg]]s nye album '''''[[Un hommage]]''''' delvist er skrevet i [[Sydfrankrig]]? *... seks forskellige stammer af [[indfødte amerikanere]] deltog i '''[[slaget ved Pima Butte]]''' i 1857? *... der lever 460 arter af '''[[savhvepse]]''' i Danmark? *... '''[[Popocatépetl]]''' er [[Mexico]]s næsthøjeste bjerg og desuden en af landets mest aktive [[vulkan]]er? *... et typisk '''[[dark academia]]'''-look består af [[Vintagetøj|vintagestrik]] og [[Tweed (tekstil)|tweed]], lange uldne halstørklæder og gamle [[paperback]]s? *... '''[[Obels Gård]]''' i Vestergade i København nedbrændte i både [[Københavns brand 1728|1728]] og [[Københavns brand 1795|1795]]? *... '''[[Hildebrand Gurlitt]]''' var kvart jøde og en af [[Adolf Hitler]]s og [[Hermann Göring]]s fire autoriserede forhandlere af "[[Entartete Kunst|degenereret kunst]]" *... [[Walt Disney]]s [[film]] '''''[[Alice's Wonderland]]''''' fra 1923 aldrig blev vist i biograferne? *... motivet på [[Michael Ancher]]s [[maleri]] '''''[[Den druknede (maleri)|Den druknede]]''''', afdøde [[Lars Kruse]], var hovedperson i en af [[Holger Drachmann]]s noveller? * ... vikingernes opkrævning af [[Danegæld]] er omtalt i [[Runealfabet|runeskrift]] på '''[[Englandsstenene]]'''? *... afslutningen af [[Den Amerikanske Uafhængighedskrig]] ledte til [[økonomisk krise]] i Danmark under '''[[Fredskrisen 1782-83|Fredskrisen]]''' i 1782-83? *... den [[Romerriget|romerske]] [[Aristokrati|aristokrat]] '''[[Fulvia]]''' var så anset, at hun, som den første kvinde, blev afbildet på [[mønt]]er? *... den ene hovedrolleindehaver i filmen '''[[Midnight Run]]''' fik varige ar på håndleddene fra de [[håndjern]], han bar i det meste af filmen? *... de fleste af de 17 '''[[verdensarvsområder i Polen]]''' ligger i landets sydlige del? *... den britiske tv-serie '''''[[Jeg, Claudius (tv-serie)|Jeg, Claudius]]''''' fik dårlige anmeldelser, men blev en kæmpe publikumssucces? *... [[indfødte amerikanere]] skaffede sig fjer til [[fjerprydelse]]r ved at '''[[Ørnefangst|fange ørne]]''' levende? *... '''[[Pseudoarkæologi|pseudoarkæologer]]''' ofte tillige er [[Kreationisme|kreationister]]? *... dansk '''[[udlændingepolitik]]''' er gået fra at være [[Europa]]s mest liberale til at være en af de mest restriktive? *... [[Dynamit-Harry]] i en [[Olsen-banden går amok|Olsen-banden-film]] synger '''[[I sne står urt og busk i skjul]]'''? *... sportsgrenen '''[[biatlon-orientering]]''' er inspireret af både [[skiskydning]] og [[orienteringsløb]]? *... '''[[Lejesoldatskrigen]]s''' årsag var en strid om udbetaling af løn til 20.000 [[lejesoldat]]er? *... det er fra den tyske arkæolog '''[[Johanna Mestorf]]''' vi har begreberne [[enkeltgravskultur]] og [[moselig]]? *... det [[japan]]ske begreb '''[[shibui]]''' kan oversættes som 'stringent god smag'? *... studier i udbredelsen af [[trilobit]]ter var medvirkende til opdagelsen af '''[[Iapetushavet]]'''? *... '''[[Geelong]]''' er en af [[Australien]]s hurtigst voksende byer? *... den prisvindende film '''''[[Pantelåneren]]''''' fra 1964 var kontroversiel pga. sine nøgenscener? *... den engelske [[Ealdorman|adelsmand]] '''[[Eadric Streona]]''' i 2005 blev kåret som det 11. århundredes værste brite? *... '''[[middelhavsfrugtflue]]n''' er et frygtet [[skadedyr]] blandt frugtavlere? *... [[kristendom]], [[sekularisme]] og [[humanisme]] er forskellige former for '''[[livssyn]]'''? [[Kategori:Initiativer på Wikipedia]] 1j7u1v5lgqb78vpnl77e90rlwzm6q8k Country 0 128445 11751878 11500396 2024-04-26T08:43:32Z 82.192.189.228 muhaha wikitext text/x-wiki [[File:13-07-13 Truck Stop Andreas Cisek 07.jpg|thumb|Countrymusikeren Andreas Cisek fra Truck Stop på countrymusik-festival i 2013]] '''Country''' og [[oldtime]] var oprindelig synonyme betegnelser for den samme musikgenre. I lighed med andre folkelige genrer som [[westernmusik]], [[blues]] og [[gospel]] var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte bar prædikaterne "[[hillbilly]] music" eller "old time," sommetider "country." muhahahha == Musikkens rødder == Denne musik har sit hjemsted i de amerikanske sydstaters bjergkæde Appalacherne, der dækker staterne Kentucky, Virginia, Tennessee og Carolina, og hvis indbyggere kaldes hilbillies. Denne befolkning har levet meget isoleret, og gamle sange helt fra de første emigranter har derfor levet her fuldstændig uafhængig af påvirkning udefra. Især har det været irske emigranter, der slog sig ned her. Da pladeindustrien tog sin begyndelse med [[lakplader]]ne i starten af [[1920'erne]]s opfandt man betegnelsen oldtime, fordi man mente det var de gamle tiders musik. Andre pladeselskaber kaldte det [[hilbilly]] musik eller country, der så blev den dominerende betegnelse med tiden, hvor [[oldtime]] overgik til at blive betegnelsen for [[1920'erne]]s og [[1930'erne]]s country. Blandt de første [[oldtime]]stjerner var [[Gid Tanner]]. == De første stjerner == Sideløbende med [[oldtime]]musikkens oprindelige stil blev der lavet mere polerede indspilninger af de gamle sange med bl.a. [[Bradley Kincaid]], tilpasset et ikke-hilbilly publikum. Lige siden har countrymusikken haft de to spor: den "oprindelige" hilbillymusik i dens ligefremhed, og den mere tilpassede form. Den første landskendte countrystjerne fremstod sidst i [[1920'erne]] i form af en syngende lokomotivfører [[Jimmie Rodgers]], der måtte opgive sit job som lokomotivfører på grund af tuberkulose, men så nåede at få en strålende pladekarriere inden hans sygdom tog livet af ham. Hans musik er meget præget af de farvedes [[blues]], og af jodlen. I [[1927]] indspillede [[Carter Family]] og to dage senere Jimmie Rodgers det, der blev de første grammofonplader med countrymusik. Optagelserne skete i [[Bristol (Tennessee)|Bristol]] i Tennessee, og i [[1998]] blev denne by, ved en beslutning i [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]], erklæret som countrymusikkens fødeby. Teksterne i denne tidlige periode var ofte om ulykkelig kærlighed og om outsidere som vagabonder, desperadoer, drankerne, spillerne og andre på siden af de gængse normer, men der var dog en anden strømning, der priste konservative værdier som familien og hjemmet. == Udviklingen i Texas == Mod vest i Texas mødte en hel del hilbillier, der i [[1930'erne]] var draget mod vest for at få arbejde på grund af [[Depressionen]], den på det tidspunkt populære [[swing]]musik, og de tog swingrytmerne til sig og kombinerede det med ders egen [[oldtime]] violinspil, hermed opstod [[western swing]]. Den kendteste udøver af denne stil var [[Bob Wills]]. Den blanding med andre populære musikformer blev gennemført i løbet af [[2. verdenskrig]], hvor de unge hilbillier blev indkaldt og mødte andre amerikanere og deres musik. Det blev nu svært at høre forskel på countrymusikken og tidens populærmusik, og som en slags protest mod dette fremstod [[Bill Monroe]], der bibeholdt de gamle instrumenter, men raffinerede spillet på dem, og derved blev far til [[bluegrass]]musikken. == Honky-tonk og rock and rollkrise == Andre countrykunstnere opponerede mod den stigende udvanding ved at videreføre [[Jimmie Rodgers]]' bluesagtige stil. Flere og flere var flyttet ind til byerne, og nu dansede man ikke i laden eller på torvet, men på værtshusene, kaldet honky-tonks, og [[honky-tonk]]musikken blev en realitet. Da musikken nu skulle spilles i værtshuslarm blev de elektriske instrumenter som [[elektrisk guitar]] og [[hawaii guitar]] taget i brug, og teksterne kom mere og mere – sideløbende med de klassiske temaer om ulykkelig kærlighed og outsiderne – til at handle om længsel efter landlivet og værtshusliv. Den mest populære udøver var [[Hank Williams]], hvis tydeligt [[blues]]inspirerede stil videreførte traditionen fra Rodgers, samtidig med at han blev forbillede for mange, der kom efter. En anden kendt sanger i denne stilart er [[Ernest Tubb]]. Men countrymusikken kom i krise, da [[Elvis Presley]] i [[1954]] slog igennem og satte [[rock and roll]]bølgen i gang. Hilbilliernes musk blev spået en snarlig død, fordi de unge vendte den ryggen. Men de hvide kunstnere i denne genre havde ofte selv hilbilly-baggrund, og Elvis Presley selv havde et countrynummer på B-siden af samtlige singler, de blev spillet alternativt af radiostationer, der ikke ville spille rock, og en ny countrystil var født, den kaldtes [[rockabilly]]. == Den følgende udvikling == Det var dog ikke alle, der syntes om denne indflydelse fra de farvedes musik, og mange hilbillier vendte sig mod den gængse pop. === Nashville === Men i byen [[Nashville]] satte man ind på at nå et bredere publikum, og man lavede nu en lyd, der mere lignede den gængse populærmusik. En lille kreds af musikere satte sig sammen for at udvikle en speciel Nashville-sound, den talte bl.a. guitaristen [[Chet Atkins]] og pianisten [[Floyd Cramer]] og en række musikere, der spillede det nyopfundne instrument, [[pedal steel guitar]]. Denne lyd var en fornyelse, men stivnede snart. Man lagde mere strygere på og sangen blev blødere og mere glat. Det gjorde nu countryen til en landsdækkende populær musikform frem for en lokal tradition. En typisk repræsentant for denne stil er [[Jim Reeves]]. === Vestkysten og "the outlaws" === Men parallelt med [[Nashville]] opstod i [[1960'erne]] der i [[Californien]] byen [[Bakersfield]] hvor man dyrkede en mere ligefrem countrystil. Her fremstod sangere som [[Buck Owens]], [[Johnny Cash]] og [[Merle Haggard]], der fik tag i mange, der ikke brød sig om populariseringen af countrymusikken, og i kølvandet af deres hits opstod outlawbevægelsen, der søgte tilbage til det oprindelige og alligevel fornyede traditionen på deres måde bl.a. via inspiration fra rockmusikken og den moderne folkesang med [[Bob Dylan]] i spidsen. Den blev anført af sangere som [[Willie Nelson]] og [[Waylon Jennings]]. Da Bob Dylan selv gik country i [[1969]] med albummet Nashville Skyline dannede han forbillede for mange af de nye ambitiøse kunstnere, og da albummet "The Outlaws" blev udgivet med sangere som Willie Nelson, Waylon Jennings, [[Jessie Colter]] og [[Tom T. Hall]] var tonen slået an. En sangskriver som [[Kris Kristofferson]], der hidtil havde ernæret sig ved at sælge sine sange til andre, fik mod til selv at indspille sine sange. Det fik da yderligere skub, da [[country rock]]en holdt sit indtog, startende med [[Gram Parsons]] indtræden i [[The Byrds]] og med dem lavede albummet [[Sweetheart of the rodeo]], der regnes for countryrockens start. Senere lavede han plader i eget navn og med [[The Flying Burrito Brothers]] inden han døde som kun 27-årig af et hjerteanfald. Der kom mange efterlignere, hvoraf det bedst lykkedes for [[The Eagles]] at opnå bred popularitet. === Mod vor tid === Gennem hele countrymusikkens historie fortsatte det med spændingen mellem tilpasningen til pop-publikummet og fastholdelse af traditionen, der så kunne søge andre veje til fornyelse. Fastholdelse af traditionen er tit blevet kritiseret for at være museumsagtig, hvad der kan være rigtigt i nogen tilfælde. En af de kendteste navne i nyere tid er [[Garth Brooks]], der har et sceneshow hvor han tager alle kendte effekter fra rockens sceneshow i brug. En anden, [[Dwight Yoakam]] er nærmere en videreførelse af outlaw-bevægelsen. Der skal heller ikke glemmes [[Kinky Friedman]], en jødisk sanger med meget originale tekster og som sideløbende med sin sangerkarriere skriver krimier. Vi skal heller ikke glemme [[Steve Earle]], der er en mand med mange ansigter i lighed med Bob Dylan, men han har især indført politiske kommentarer til countryteksterne. Et eksempel på fornyelse uden at helt forlade countryen er sangskriveren [[John Hiatt]], hvis sange foregår i et klassisk countryunivers, men fører det up-to-date, f.eks. hans "Across the Borderline" (indsunget af Willie Nelson), der handler om en flygtning – her har vi en outsidersang, men med en moderne form for outsider. == Countrymusikkens damer == Countrymusikken havde en tendens til fra starten at være mændenes musik, for de outsidermiljøer som teksterne handlede om var udpræget mandemiljøer. Når man så kvinder i musikken, så var det som del af familiegrupper som [[Carter Family]], hvor man lovpriste hjemmet og familien og kvinderne stod der som symboler på dette. Men det begyndte at vende. Allerede i [[1930'erne]] havde [[Patsy Montana]] et hit, ''I wanna be a cowboys sweetheart'', hvor hun erklærer, at hun ikke bare vil sidde derhjemme og lave mad til sin mand, hun vil selv ride med ham og svinge lassoen. Men det endelige gennembrud for kvindernes egen del af denne genre kom under honky-tonk musikken, hvor kvinderne ellers mest kom frem for at synge duet med mændene. Et af hitsene var ''Wild Side of Life'', hvor [[Hank Thompson]] synger lidt selvmedlidende om den kvinde, der forlod ham for det vilde liv på værtshusene. Omkvædet lød: :''I didn't know God made honky-tonk angels,'' :''I must have known you'll never make a wife'' :''You gave up the only one that ever loved you'' :''and went back to the wild side of life.'' På det tidspunkt var det skik og brug indenfor alle musikgenrer at man lavede sange, der var et svar på andre sange og indspillede dem. Denne sang fik et svar af en allerede rimelig populær sangerinde, [[Kitty Wells]]. Hun indsang en svarsang, hvor omkvædet lød: :''It wasn't God who made honky-tonk angels'' :''as you said in the words of your song.'' :''Too many times married men think they're still single'' :''That has caused many a good girl to go wrong.'' Da [[Loretta Lynn]] hørte denne sang, blev hun inspireret til at skrive sine egne sang og tage til Nashville for at indspille. Her havde [[Patsy Cline]] allerede fået en stor stjernestatus med hendes egen fortolkning af Nashvilles lyd, og da de to mødte hinanden rejste Lorretta Lynn rundt med hende på turne, indtil en flyveulykke tog livet af Patsy Cline. Lorretta Lynn sang nu sange, der handlede om kvindeliv tyve år før rødstrømpebevægelsen efterlyste noget sådant, og snart fulgte der andre efter. Kvinderne var ikke længere kun mændenes duetpartnere, de fik egen stjernestatus. En af de berømte blev meget snart [[Tammy Wynette]], der tekstmæssigt gik meget i Loretta Lynns fodspor, men med meget vægt på problemer omkring skilsmisser, som hun selv oplevede fem af. Flere sangerinder, der tidligere havde været duetpartnere for mandlige sangere startede nu en solokarriere. En af dem var [[Dolly Parton]], der havde været duetsanger med [[Porter Wagoner]]. Hun viste sig hurtigt at være en stærk sangskriver. En anden duetsangerinde, [[Emmylou Harris]], sprang også ud i det, i begyndelsen mest med andres sange, men siden kastede hun sig ud i selv at skrive sange. Fra countryrocken viste sig [[Linda Ronstadt]], og en lang periode var det de tre, der havde status som countryens førstedamer. På et tidspunkt blev Dolly Parton mere pop og Linda Ronstadt mere rock, så Emmylou Harris kom til at stå som den store. På den måde har kvinderne helt frem til i dag fået en stærk niche i countrymusikken. I dag domineres det af [[Shania Twain]], der står for countrypoppen, der tilpasser sig den populære musik, og [[Gillian Welch]], der søger tilbage til rødderne via et meget enkelt akkompagnement med to guitarer eller guitar og mandolin, ofte med tekster, der kommenterer aktuelle begivenheder. == Country Pop== Country pop eller ''soft pop'' som det også kaldes, er en undergenre af countrymusikken. Den har rødder i bl.a. [[countrymusik]], [[folkemusik]] og [[soft rock]], og opstod i [[1970]]'erne. En af de sangere der var med til at starte country pop-musikken var den amerikanske sanger [[John Denver]] som fra [[1971]] og til [[1975]] udgav en række sange, der blandede country- og folkrock-musikalske stilarter sange som bl.a. ("''Rocky Mountain High", "Sunshine on My Shoulders", "Annies song", "Thank God I'm a Country Boy"'' og ''"I 'm Sorry "''), han blev kåret til årets ''Country Music Entertainer of the Year'' i 1975. {{Commonscat|Country music}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Musikgenrer]] [[Kategori:Musik fra USA]] [[Kategori:Country| ]] 6tss22jn3butkrxs3hkvrkrndv5p2qs 11751880 11751878 2024-04-26T08:44:22Z KnudW 44518 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Glenn|Glenn]], fjerner ændringer fra [[Bruger:82.192.189.228|82.192.189.228]] ([[Brugerdiskussion:82.192.189.228|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/82.192.189.228|bidrag]]) wikitext text/x-wiki [[File:13-07-13 Truck Stop Andreas Cisek 07.jpg|thumb|Countrymusikeren Andreas Cisek fra Truck Stop på countrymusik-festival i 2013]] '''Country''' og [[oldtime]] var oprindelig synonyme betegnelser for den samme musikgenre. I lighed med andre folkelige genrer som [[westernmusik]], [[blues]] og [[gospel]] var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte bar prædikaterne "[[hillbilly]] music" eller "old time," sommetider "country." == Musikkens rødder == Denne musik har sit hjemsted i de amerikanske sydstaters bjergkæde Appalacherne, der dækker staterne Kentucky, Virginia, Tennessee og Carolina, og hvis indbyggere kaldes hilbillies. Denne befolkning har levet meget isoleret, og gamle sange helt fra de første emigranter har derfor levet her fuldstændig uafhængig af påvirkning udefra. Især har det været irske emigranter, der slog sig ned her. Da pladeindustrien tog sin begyndelse med [[lakplader]]ne i starten af [[1920'erne]]s opfandt man betegnelsen oldtime, fordi man mente det var de gamle tiders musik. Andre pladeselskaber kaldte det [[hilbilly]] musik eller country, der så blev den dominerende betegnelse med tiden, hvor [[oldtime]] overgik til at blive betegnelsen for [[1920'erne]]s og [[1930'erne]]s country. Blandt de første [[oldtime]]stjerner var [[Gid Tanner]]. == De første stjerner == Sideløbende med [[oldtime]]musikkens oprindelige stil blev der lavet mere polerede indspilninger af de gamle sange med bl.a. [[Bradley Kincaid]], tilpasset et ikke-hilbilly publikum. Lige siden har countrymusikken haft de to spor: den "oprindelige" hilbillymusik i dens ligefremhed, og den mere tilpassede form. Den første landskendte countrystjerne fremstod sidst i [[1920'erne]] i form af en syngende lokomotivfører [[Jimmie Rodgers]], der måtte opgive sit job som lokomotivfører på grund af tuberkulose, men så nåede at få en strålende pladekarriere inden hans sygdom tog livet af ham. Hans musik er meget præget af de farvedes [[blues]], og af jodlen. I [[1927]] indspillede [[Carter Family]] og to dage senere Jimmie Rodgers det, der blev de første grammofonplader med countrymusik. Optagelserne skete i [[Bristol (Tennessee)|Bristol]] i Tennessee, og i [[1998]] blev denne by, ved en beslutning i [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]], erklæret som countrymusikkens fødeby. Teksterne i denne tidlige periode var ofte om ulykkelig kærlighed og om outsidere som vagabonder, desperadoer, drankerne, spillerne og andre på siden af de gængse normer, men der var dog en anden strømning, der priste konservative værdier som familien og hjemmet. == Udviklingen i Texas == Mod vest i Texas mødte en hel del hilbillier, der i [[1930'erne]] var draget mod vest for at få arbejde på grund af [[Depressionen]], den på det tidspunkt populære [[swing]]musik, og de tog swingrytmerne til sig og kombinerede det med ders egen [[oldtime]] violinspil, hermed opstod [[western swing]]. Den kendteste udøver af denne stil var [[Bob Wills]]. Den blanding med andre populære musikformer blev gennemført i løbet af [[2. verdenskrig]], hvor de unge hilbillier blev indkaldt og mødte andre amerikanere og deres musik. Det blev nu svært at høre forskel på countrymusikken og tidens populærmusik, og som en slags protest mod dette fremstod [[Bill Monroe]], der bibeholdt de gamle instrumenter, men raffinerede spillet på dem, og derved blev far til [[bluegrass]]musikken. == Honky-tonk og rock and rollkrise == Andre countrykunstnere opponerede mod den stigende udvanding ved at videreføre [[Jimmie Rodgers]]' bluesagtige stil. Flere og flere var flyttet ind til byerne, og nu dansede man ikke i laden eller på torvet, men på værtshusene, kaldet honky-tonks, og [[honky-tonk]]musikken blev en realitet. Da musikken nu skulle spilles i værtshuslarm blev de elektriske instrumenter som [[elektrisk guitar]] og [[hawaii guitar]] taget i brug, og teksterne kom mere og mere – sideløbende med de klassiske temaer om ulykkelig kærlighed og outsiderne – til at handle om længsel efter landlivet og værtshusliv. Den mest populære udøver var [[Hank Williams]], hvis tydeligt [[blues]]inspirerede stil videreførte traditionen fra Rodgers, samtidig med at han blev forbillede for mange, der kom efter. En anden kendt sanger i denne stilart er [[Ernest Tubb]]. Men countrymusikken kom i krise, da [[Elvis Presley]] i [[1954]] slog igennem og satte [[rock and roll]]bølgen i gang. Hilbilliernes musk blev spået en snarlig død, fordi de unge vendte den ryggen. Men de hvide kunstnere i denne genre havde ofte selv hilbilly-baggrund, og Elvis Presley selv havde et countrynummer på B-siden af samtlige singler, de blev spillet alternativt af radiostationer, der ikke ville spille rock, og en ny countrystil var født, den kaldtes [[rockabilly]]. == Den følgende udvikling == Det var dog ikke alle, der syntes om denne indflydelse fra de farvedes musik, og mange hilbillier vendte sig mod den gængse pop. === Nashville === Men i byen [[Nashville]] satte man ind på at nå et bredere publikum, og man lavede nu en lyd, der mere lignede den gængse populærmusik. En lille kreds af musikere satte sig sammen for at udvikle en speciel Nashville-sound, den talte bl.a. guitaristen [[Chet Atkins]] og pianisten [[Floyd Cramer]] og en række musikere, der spillede det nyopfundne instrument, [[pedal steel guitar]]. Denne lyd var en fornyelse, men stivnede snart. Man lagde mere strygere på og sangen blev blødere og mere glat. Det gjorde nu countryen til en landsdækkende populær musikform frem for en lokal tradition. En typisk repræsentant for denne stil er [[Jim Reeves]]. === Vestkysten og "the outlaws" === Men parallelt med [[Nashville]] opstod i [[1960'erne]] der i [[Californien]] byen [[Bakersfield]] hvor man dyrkede en mere ligefrem countrystil. Her fremstod sangere som [[Buck Owens]], [[Johnny Cash]] og [[Merle Haggard]], der fik tag i mange, der ikke brød sig om populariseringen af countrymusikken, og i kølvandet af deres hits opstod outlawbevægelsen, der søgte tilbage til det oprindelige og alligevel fornyede traditionen på deres måde bl.a. via inspiration fra rockmusikken og den moderne folkesang med [[Bob Dylan]] i spidsen. Den blev anført af sangere som [[Willie Nelson]] og [[Waylon Jennings]]. Da Bob Dylan selv gik country i [[1969]] med albummet Nashville Skyline dannede han forbillede for mange af de nye ambitiøse kunstnere, og da albummet "The Outlaws" blev udgivet med sangere som Willie Nelson, Waylon Jennings, [[Jessie Colter]] og [[Tom T. Hall]] var tonen slået an. En sangskriver som [[Kris Kristofferson]], der hidtil havde ernæret sig ved at sælge sine sange til andre, fik mod til selv at indspille sine sange. Det fik da yderligere skub, da [[country rock]]en holdt sit indtog, startende med [[Gram Parsons]] indtræden i [[The Byrds]] og med dem lavede albummet [[Sweetheart of the rodeo]], der regnes for countryrockens start. Senere lavede han plader i eget navn og med [[The Flying Burrito Brothers]] inden han døde som kun 27-årig af et hjerteanfald. Der kom mange efterlignere, hvoraf det bedst lykkedes for [[The Eagles]] at opnå bred popularitet. === Mod vor tid === Gennem hele countrymusikkens historie fortsatte det med spændingen mellem tilpasningen til pop-publikummet og fastholdelse af traditionen, der så kunne søge andre veje til fornyelse. Fastholdelse af traditionen er tit blevet kritiseret for at være museumsagtig, hvad der kan være rigtigt i nogen tilfælde. En af de kendteste navne i nyere tid er [[Garth Brooks]], der har et sceneshow hvor han tager alle kendte effekter fra rockens sceneshow i brug. En anden, [[Dwight Yoakam]] er nærmere en videreførelse af outlaw-bevægelsen. Der skal heller ikke glemmes [[Kinky Friedman]], en jødisk sanger med meget originale tekster og som sideløbende med sin sangerkarriere skriver krimier. Vi skal heller ikke glemme [[Steve Earle]], der er en mand med mange ansigter i lighed med Bob Dylan, men han har især indført politiske kommentarer til countryteksterne. Et eksempel på fornyelse uden at helt forlade countryen er sangskriveren [[John Hiatt]], hvis sange foregår i et klassisk countryunivers, men fører det up-to-date, f.eks. hans "Across the Borderline" (indsunget af Willie Nelson), der handler om en flygtning – her har vi en outsidersang, men med en moderne form for outsider. == Countrymusikkens damer == Countrymusikken havde en tendens til fra starten at være mændenes musik, for de outsidermiljøer som teksterne handlede om var udpræget mandemiljøer. Når man så kvinder i musikken, så var det som del af familiegrupper som [[Carter Family]], hvor man lovpriste hjemmet og familien og kvinderne stod der som symboler på dette. Men det begyndte at vende. Allerede i [[1930'erne]] havde [[Patsy Montana]] et hit, ''I wanna be a cowboys sweetheart'', hvor hun erklærer, at hun ikke bare vil sidde derhjemme og lave mad til sin mand, hun vil selv ride med ham og svinge lassoen. Men det endelige gennembrud for kvindernes egen del af denne genre kom under honky-tonk musikken, hvor kvinderne ellers mest kom frem for at synge duet med mændene. Et af hitsene var ''Wild Side of Life'', hvor [[Hank Thompson]] synger lidt selvmedlidende om den kvinde, der forlod ham for det vilde liv på værtshusene. Omkvædet lød: :''I didn't know God made honky-tonk angels,'' :''I must have known you'll never make a wife'' :''You gave up the only one that ever loved you'' :''and went back to the wild side of life.'' På det tidspunkt var det skik og brug indenfor alle musikgenrer at man lavede sange, der var et svar på andre sange og indspillede dem. Denne sang fik et svar af en allerede rimelig populær sangerinde, [[Kitty Wells]]. Hun indsang en svarsang, hvor omkvædet lød: :''It wasn't God who made honky-tonk angels'' :''as you said in the words of your song.'' :''Too many times married men think they're still single'' :''That has caused many a good girl to go wrong.'' Da [[Loretta Lynn]] hørte denne sang, blev hun inspireret til at skrive sine egne sang og tage til Nashville for at indspille. Her havde [[Patsy Cline]] allerede fået en stor stjernestatus med hendes egen fortolkning af Nashvilles lyd, og da de to mødte hinanden rejste Lorretta Lynn rundt med hende på turne, indtil en flyveulykke tog livet af Patsy Cline. Lorretta Lynn sang nu sange, der handlede om kvindeliv tyve år før rødstrømpebevægelsen efterlyste noget sådant, og snart fulgte der andre efter. Kvinderne var ikke længere kun mændenes duetpartnere, de fik egen stjernestatus. En af de berømte blev meget snart [[Tammy Wynette]], der tekstmæssigt gik meget i Loretta Lynns fodspor, men med meget vægt på problemer omkring skilsmisser, som hun selv oplevede fem af. Flere sangerinder, der tidligere havde været duetpartnere for mandlige sangere startede nu en solokarriere. En af dem var [[Dolly Parton]], der havde været duetsanger med [[Porter Wagoner]]. Hun viste sig hurtigt at være en stærk sangskriver. En anden duetsangerinde, [[Emmylou Harris]], sprang også ud i det, i begyndelsen mest med andres sange, men siden kastede hun sig ud i selv at skrive sange. Fra countryrocken viste sig [[Linda Ronstadt]], og en lang periode var det de tre, der havde status som countryens førstedamer. På et tidspunkt blev Dolly Parton mere pop og Linda Ronstadt mere rock, så Emmylou Harris kom til at stå som den store. På den måde har kvinderne helt frem til i dag fået en stærk niche i countrymusikken. I dag domineres det af [[Shania Twain]], der står for countrypoppen, der tilpasser sig den populære musik, og [[Gillian Welch]], der søger tilbage til rødderne via et meget enkelt akkompagnement med to guitarer eller guitar og mandolin, ofte med tekster, der kommenterer aktuelle begivenheder. == Country Pop== Country pop eller ''soft pop'' som det også kaldes, er en undergenre af countrymusikken. Den har rødder i bl.a. [[countrymusik]], [[folkemusik]] og [[soft rock]], og opstod i [[1970]]'erne. En af de sangere der var med til at starte country pop-musikken var den amerikanske sanger [[John Denver]] som fra [[1971]] og til [[1975]] udgav en række sange, der blandede country- og folkrock-musikalske stilarter sange som bl.a. ("''Rocky Mountain High", "Sunshine on My Shoulders", "Annies song", "Thank God I'm a Country Boy"'' og ''"I 'm Sorry "''), han blev kåret til årets ''Country Music Entertainer of the Year'' i 1975. {{Commonscat|Country music}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Musikgenrer]] [[Kategori:Musik fra USA]] [[Kategori:Country| ]] c2hvvu2n4i9atdme4s8p2oxog3yd3n5 11751888 11751880 2024-04-26T08:51:06Z 82.192.189.228 vest til nord wikitext text/x-wiki [[File:13-07-13 Truck Stop Andreas Cisek 07.jpg|thumb|Countrymusikeren Andreas Cisek fra Truck Stop på countrymusik-festival i 2013]] '''Country''' og [[oldtime]] var oprindelig synonyme betegnelser for den samme musikgenre. I lighed med andre folkelige genrer som [[westernmusik]], [[blues]] og [[gospel]] var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte bar prædikaterne "[[hillbilly]] music" eller "old time," sommetider "country." == Musikkens rødder == Denne musik har sit hjemsted i de amerikanske sydstaters bjergkæde Appalacherne, der dækker staterne Kentucky, Virginia, Tennessee og Carolina, og hvis indbyggere kaldes hilbillies. Denne befolkning har levet meget isoleret, og gamle sange helt fra de første emigranter har derfor levet her fuldstændig uafhængig af påvirkning udefra. Især har det været irske emigranter, der slog sig ned her. Da pladeindustrien tog sin begyndelse med [[lakplader]]ne i starten af [[1920'erne]]s opfandt man betegnelsen oldtime, fordi man mente det var de gamle tiders musik. Andre pladeselskaber kaldte det [[hilbilly]] musik eller country, der så blev den dominerende betegnelse med tiden, hvor [[oldtime]] overgik til at blive betegnelsen for [[1920'erne]]s og [[1930'erne]]s country. Blandt de første [[oldtime]]stjerner var [[Gid Tanner]]. == De første stjerner == Sideløbende med [[oldtime]]musikkens oprindelige stil blev der lavet mere polerede indspilninger af de gamle sange med bl.a. [[Bradley Kincaid]], tilpasset et ikke-hilbilly publikum. Lige siden har countrymusikken haft de to spor: den "oprindelige" hilbillymusik i dens ligefremhed, og den mere tilpassede form. Den første landskendte countrystjerne fremstod sidst i [[1920'erne]] i form af en syngende lokomotivfører [[Jimmie Rodgers]], der måtte opgive sit job som lokomotivfører på grund af tuberkulose, men så nåede at få en strålende pladekarriere inden hans sygdom tog livet af ham. Hans musik er meget præget af de farvedes [[blues]], og af jodlen. I [[1927]] indspillede [[Carter Family]] og to dage senere Jimmie Rodgers det, der blev de første grammofonplader med countrymusik. Optagelserne skete i [[Bristol (Tennessee)|Bristol]] i Tennessee, og i [[1998]] blev denne by, ved en beslutning i [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]], erklæret som countrymusikkens fødeby. Teksterne i denne tidlige periode var ofte om ulykkelig kærlighed og om outsidere som vagabonder, desperadoer, drankerne, spillerne og andre på siden af de gængse normer, men der var dog en anden strømning, der priste konservative værdier som familien og hjemmet. == Udviklingen i Texas == Mod nord i Texas mødte en hel del hilbillier, der i [[1930'erne]] var draget mod vest for at få arbejde på grund af [[Depressionen]], den på det tidspunkt populære [[swing]]musik, og de tog swingrytmerne til sig og kombinerede det med ders egen [[oldtime]] violinspil, hermed opstod [[western swing]]. Den kendteste udøver af denne stil var [[Bob Wills]]. Den blanding med andre populære musikformer blev gennemført i løbet af [[2. verdenskrig]], hvor de unge hilbillier blev indkaldt og mødte andre amerikanere og deres musik. Det blev nu svært at høre forskel på countrymusikken og tidens populærmusik, og som en slags protest mod dette fremstod [[Bill Monroe]], der bibeholdt de gamle instrumenter, men raffinerede spillet på dem, og derved blev far til [[bluegrass]]musikken. == Honky-tonk og rock and rollkrise == Andre countrykunstnere opponerede mod den stigende udvanding ved at videreføre [[Jimmie Rodgers]]' bluesagtige stil. Flere og flere var flyttet ind til byerne, og nu dansede man ikke i laden eller på torvet, men på værtshusene, kaldet honky-tonks, og [[honky-tonk]]musikken blev en realitet. Da musikken nu skulle spilles i værtshuslarm blev de elektriske instrumenter som [[elektrisk guitar]] og [[hawaii guitar]] taget i brug, og teksterne kom mere og mere – sideløbende med de klassiske temaer om ulykkelig kærlighed og outsiderne – til at handle om længsel efter landlivet og værtshusliv. Den mest populære udøver var [[Hank Williams]], hvis tydeligt [[blues]]inspirerede stil videreførte traditionen fra Rodgers, samtidig med at han blev forbillede for mange, der kom efter. En anden kendt sanger i denne stilart er [[Ernest Tubb]]. Men countrymusikken kom i krise, da [[Elvis Presley]] i [[1954]] slog igennem og satte [[rock and roll]]bølgen i gang. Hilbilliernes musk blev spået en snarlig død, fordi de unge vendte den ryggen. Men de hvide kunstnere i denne genre havde ofte selv hilbilly-baggrund, og Elvis Presley selv havde et countrynummer på B-siden af samtlige singler, de blev spillet alternativt af radiostationer, der ikke ville spille rock, og en ny countrystil var født, den kaldtes [[rockabilly]]. == Den følgende udvikling == Det var dog ikke alle, der syntes om denne indflydelse fra de farvedes musik, og mange hilbillier vendte sig mod den gængse pop. === Nashville === Men i byen [[Nashville]] satte man ind på at nå et bredere publikum, og man lavede nu en lyd, der mere lignede den gængse populærmusik. En lille kreds af musikere satte sig sammen for at udvikle en speciel Nashville-sound, den talte bl.a. guitaristen [[Chet Atkins]] og pianisten [[Floyd Cramer]] og en række musikere, der spillede det nyopfundne instrument, [[pedal steel guitar]]. Denne lyd var en fornyelse, men stivnede snart. Man lagde mere strygere på og sangen blev blødere og mere glat. Det gjorde nu countryen til en landsdækkende populær musikform frem for en lokal tradition. En typisk repræsentant for denne stil er [[Jim Reeves]]. === Vestkysten og "the outlaws" === Men parallelt med [[Nashville]] opstod i [[1960'erne]] der i [[Californien]] byen [[Bakersfield]] hvor man dyrkede en mere ligefrem countrystil. Her fremstod sangere som [[Buck Owens]], [[Johnny Cash]] og [[Merle Haggard]], der fik tag i mange, der ikke brød sig om populariseringen af countrymusikken, og i kølvandet af deres hits opstod outlawbevægelsen, der søgte tilbage til det oprindelige og alligevel fornyede traditionen på deres måde bl.a. via inspiration fra rockmusikken og den moderne folkesang med [[Bob Dylan]] i spidsen. Den blev anført af sangere som [[Willie Nelson]] og [[Waylon Jennings]]. Da Bob Dylan selv gik country i [[1969]] med albummet Nashville Skyline dannede han forbillede for mange af de nye ambitiøse kunstnere, og da albummet "The Outlaws" blev udgivet med sangere som Willie Nelson, Waylon Jennings, [[Jessie Colter]] og [[Tom T. Hall]] var tonen slået an. En sangskriver som [[Kris Kristofferson]], der hidtil havde ernæret sig ved at sælge sine sange til andre, fik mod til selv at indspille sine sange. Det fik da yderligere skub, da [[country rock]]en holdt sit indtog, startende med [[Gram Parsons]] indtræden i [[The Byrds]] og med dem lavede albummet [[Sweetheart of the rodeo]], der regnes for countryrockens start. Senere lavede han plader i eget navn og med [[The Flying Burrito Brothers]] inden han døde som kun 27-årig af et hjerteanfald. Der kom mange efterlignere, hvoraf det bedst lykkedes for [[The Eagles]] at opnå bred popularitet. === Mod vor tid === Gennem hele countrymusikkens historie fortsatte det med spændingen mellem tilpasningen til pop-publikummet og fastholdelse af traditionen, der så kunne søge andre veje til fornyelse. Fastholdelse af traditionen er tit blevet kritiseret for at være museumsagtig, hvad der kan være rigtigt i nogen tilfælde. En af de kendteste navne i nyere tid er [[Garth Brooks]], der har et sceneshow hvor han tager alle kendte effekter fra rockens sceneshow i brug. En anden, [[Dwight Yoakam]] er nærmere en videreførelse af outlaw-bevægelsen. Der skal heller ikke glemmes [[Kinky Friedman]], en jødisk sanger med meget originale tekster og som sideløbende med sin sangerkarriere skriver krimier. Vi skal heller ikke glemme [[Steve Earle]], der er en mand med mange ansigter i lighed med Bob Dylan, men han har især indført politiske kommentarer til countryteksterne. Et eksempel på fornyelse uden at helt forlade countryen er sangskriveren [[John Hiatt]], hvis sange foregår i et klassisk countryunivers, men fører det up-to-date, f.eks. hans "Across the Borderline" (indsunget af Willie Nelson), der handler om en flygtning – her har vi en outsidersang, men med en moderne form for outsider. == Countrymusikkens damer == Countrymusikken havde en tendens til fra starten at være mændenes musik, for de outsidermiljøer som teksterne handlede om var udpræget mandemiljøer. Når man så kvinder i musikken, så var det som del af familiegrupper som [[Carter Family]], hvor man lovpriste hjemmet og familien og kvinderne stod der som symboler på dette. Men det begyndte at vende. Allerede i [[1930'erne]] havde [[Patsy Montana]] et hit, ''I wanna be a cowboys sweetheart'', hvor hun erklærer, at hun ikke bare vil sidde derhjemme og lave mad til sin mand, hun vil selv ride med ham og svinge lassoen. Men det endelige gennembrud for kvindernes egen del af denne genre kom under honky-tonk musikken, hvor kvinderne ellers mest kom frem for at synge duet med mændene. Et af hitsene var ''Wild Side of Life'', hvor [[Hank Thompson]] synger lidt selvmedlidende om den kvinde, der forlod ham for det vilde liv på værtshusene. Omkvædet lød: :''I didn't know God made honky-tonk angels,'' :''I must have known you'll never make a wife'' :''You gave up the only one that ever loved you'' :''and went back to the wild side of life.'' På det tidspunkt var det skik og brug indenfor alle musikgenrer at man lavede sange, der var et svar på andre sange og indspillede dem. Denne sang fik et svar af en allerede rimelig populær sangerinde, [[Kitty Wells]]. Hun indsang en svarsang, hvor omkvædet lød: :''It wasn't God who made honky-tonk angels'' :''as you said in the words of your song.'' :''Too many times married men think they're still single'' :''That has caused many a good girl to go wrong.'' Da [[Loretta Lynn]] hørte denne sang, blev hun inspireret til at skrive sine egne sang og tage til Nashville for at indspille. Her havde [[Patsy Cline]] allerede fået en stor stjernestatus med hendes egen fortolkning af Nashvilles lyd, og da de to mødte hinanden rejste Lorretta Lynn rundt med hende på turne, indtil en flyveulykke tog livet af Patsy Cline. Lorretta Lynn sang nu sange, der handlede om kvindeliv tyve år før rødstrømpebevægelsen efterlyste noget sådant, og snart fulgte der andre efter. Kvinderne var ikke længere kun mændenes duetpartnere, de fik egen stjernestatus. En af de berømte blev meget snart [[Tammy Wynette]], der tekstmæssigt gik meget i Loretta Lynns fodspor, men med meget vægt på problemer omkring skilsmisser, som hun selv oplevede fem af. Flere sangerinder, der tidligere havde været duetpartnere for mandlige sangere startede nu en solokarriere. En af dem var [[Dolly Parton]], der havde været duetsanger med [[Porter Wagoner]]. Hun viste sig hurtigt at være en stærk sangskriver. En anden duetsangerinde, [[Emmylou Harris]], sprang også ud i det, i begyndelsen mest med andres sange, men siden kastede hun sig ud i selv at skrive sange. Fra countryrocken viste sig [[Linda Ronstadt]], og en lang periode var det de tre, der havde status som countryens førstedamer. På et tidspunkt blev Dolly Parton mere pop og Linda Ronstadt mere rock, så Emmylou Harris kom til at stå som den store. På den måde har kvinderne helt frem til i dag fået en stærk niche i countrymusikken. I dag domineres det af [[Shania Twain]], der står for countrypoppen, der tilpasser sig den populære musik, og [[Gillian Welch]], der søger tilbage til rødderne via et meget enkelt akkompagnement med to guitarer eller guitar og mandolin, ofte med tekster, der kommenterer aktuelle begivenheder. == Country Pop== Country pop eller ''soft pop'' som det også kaldes, er en undergenre af countrymusikken. Den har rødder i bl.a. [[countrymusik]], [[folkemusik]] og [[soft rock]], og opstod i [[1970]]'erne. En af de sangere der var med til at starte country pop-musikken var den amerikanske sanger [[John Denver]] som fra [[1971]] og til [[1975]] udgav en række sange, der blandede country- og folkrock-musikalske stilarter sange som bl.a. ("''Rocky Mountain High", "Sunshine on My Shoulders", "Annies song", "Thank God I'm a Country Boy"'' og ''"I 'm Sorry "''), han blev kåret til årets ''Country Music Entertainer of the Year'' i 1975. {{Commonscat|Country music}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Musikgenrer]] [[Kategori:Musik fra USA]] [[Kategori:Country| ]] onllugqun3zt2b7h8o031ryrzumowzo 11751892 11751888 2024-04-26T08:53:27Z KnudW 44518 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:KnudW|KnudW]], fjerner ændringer fra [[Bruger:82.192.189.228|82.192.189.228]] ([[Brugerdiskussion:82.192.189.228|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/82.192.189.228|bidrag]]) wikitext text/x-wiki [[File:13-07-13 Truck Stop Andreas Cisek 07.jpg|thumb|Countrymusikeren Andreas Cisek fra Truck Stop på countrymusik-festival i 2013]] '''Country''' og [[oldtime]] var oprindelig synonyme betegnelser for den samme musikgenre. I lighed med andre folkelige genrer som [[westernmusik]], [[blues]] og [[gospel]] var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte bar prædikaterne "[[hillbilly]] music" eller "old time," sommetider "country." == Musikkens rødder == Denne musik har sit hjemsted i de amerikanske sydstaters bjergkæde Appalacherne, der dækker staterne Kentucky, Virginia, Tennessee og Carolina, og hvis indbyggere kaldes hilbillies. Denne befolkning har levet meget isoleret, og gamle sange helt fra de første emigranter har derfor levet her fuldstændig uafhængig af påvirkning udefra. Især har det været irske emigranter, der slog sig ned her. Da pladeindustrien tog sin begyndelse med [[lakplader]]ne i starten af [[1920'erne]]s opfandt man betegnelsen oldtime, fordi man mente det var de gamle tiders musik. Andre pladeselskaber kaldte det [[hilbilly]] musik eller country, der så blev den dominerende betegnelse med tiden, hvor [[oldtime]] overgik til at blive betegnelsen for [[1920'erne]]s og [[1930'erne]]s country. Blandt de første [[oldtime]]stjerner var [[Gid Tanner]]. == De første stjerner == Sideløbende med [[oldtime]]musikkens oprindelige stil blev der lavet mere polerede indspilninger af de gamle sange med bl.a. [[Bradley Kincaid]], tilpasset et ikke-hilbilly publikum. Lige siden har countrymusikken haft de to spor: den "oprindelige" hilbillymusik i dens ligefremhed, og den mere tilpassede form. Den første landskendte countrystjerne fremstod sidst i [[1920'erne]] i form af en syngende lokomotivfører [[Jimmie Rodgers]], der måtte opgive sit job som lokomotivfører på grund af tuberkulose, men så nåede at få en strålende pladekarriere inden hans sygdom tog livet af ham. Hans musik er meget præget af de farvedes [[blues]], og af jodlen. I [[1927]] indspillede [[Carter Family]] og to dage senere Jimmie Rodgers det, der blev de første grammofonplader med countrymusik. Optagelserne skete i [[Bristol (Tennessee)|Bristol]] i Tennessee, og i [[1998]] blev denne by, ved en beslutning i [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]], erklæret som countrymusikkens fødeby. Teksterne i denne tidlige periode var ofte om ulykkelig kærlighed og om outsidere som vagabonder, desperadoer, drankerne, spillerne og andre på siden af de gængse normer, men der var dog en anden strømning, der priste konservative værdier som familien og hjemmet. == Udviklingen i Texas == Mod vest i Texas mødte en hel del hilbillier, der i [[1930'erne]] var draget mod vest for at få arbejde på grund af [[Depressionen]], den på det tidspunkt populære [[swing]]musik, og de tog swingrytmerne til sig og kombinerede det med ders egen [[oldtime]] violinspil, hermed opstod [[western swing]]. Den kendteste udøver af denne stil var [[Bob Wills]]. Den blanding med andre populære musikformer blev gennemført i løbet af [[2. verdenskrig]], hvor de unge hilbillier blev indkaldt og mødte andre amerikanere og deres musik. Det blev nu svært at høre forskel på countrymusikken og tidens populærmusik, og som en slags protest mod dette fremstod [[Bill Monroe]], der bibeholdt de gamle instrumenter, men raffinerede spillet på dem, og derved blev far til [[bluegrass]]musikken. == Honky-tonk og rock and rollkrise == Andre countrykunstnere opponerede mod den stigende udvanding ved at videreføre [[Jimmie Rodgers]]' bluesagtige stil. Flere og flere var flyttet ind til byerne, og nu dansede man ikke i laden eller på torvet, men på værtshusene, kaldet honky-tonks, og [[honky-tonk]]musikken blev en realitet. Da musikken nu skulle spilles i værtshuslarm blev de elektriske instrumenter som [[elektrisk guitar]] og [[hawaii guitar]] taget i brug, og teksterne kom mere og mere – sideløbende med de klassiske temaer om ulykkelig kærlighed og outsiderne – til at handle om længsel efter landlivet og værtshusliv. Den mest populære udøver var [[Hank Williams]], hvis tydeligt [[blues]]inspirerede stil videreførte traditionen fra Rodgers, samtidig med at han blev forbillede for mange, der kom efter. En anden kendt sanger i denne stilart er [[Ernest Tubb]]. Men countrymusikken kom i krise, da [[Elvis Presley]] i [[1954]] slog igennem og satte [[rock and roll]]bølgen i gang. Hilbilliernes musk blev spået en snarlig død, fordi de unge vendte den ryggen. Men de hvide kunstnere i denne genre havde ofte selv hilbilly-baggrund, og Elvis Presley selv havde et countrynummer på B-siden af samtlige singler, de blev spillet alternativt af radiostationer, der ikke ville spille rock, og en ny countrystil var født, den kaldtes [[rockabilly]]. == Den følgende udvikling == Det var dog ikke alle, der syntes om denne indflydelse fra de farvedes musik, og mange hilbillier vendte sig mod den gængse pop. === Nashville === Men i byen [[Nashville]] satte man ind på at nå et bredere publikum, og man lavede nu en lyd, der mere lignede den gængse populærmusik. En lille kreds af musikere satte sig sammen for at udvikle en speciel Nashville-sound, den talte bl.a. guitaristen [[Chet Atkins]] og pianisten [[Floyd Cramer]] og en række musikere, der spillede det nyopfundne instrument, [[pedal steel guitar]]. Denne lyd var en fornyelse, men stivnede snart. Man lagde mere strygere på og sangen blev blødere og mere glat. Det gjorde nu countryen til en landsdækkende populær musikform frem for en lokal tradition. En typisk repræsentant for denne stil er [[Jim Reeves]]. === Vestkysten og "the outlaws" === Men parallelt med [[Nashville]] opstod i [[1960'erne]] der i [[Californien]] byen [[Bakersfield]] hvor man dyrkede en mere ligefrem countrystil. Her fremstod sangere som [[Buck Owens]], [[Johnny Cash]] og [[Merle Haggard]], der fik tag i mange, der ikke brød sig om populariseringen af countrymusikken, og i kølvandet af deres hits opstod outlawbevægelsen, der søgte tilbage til det oprindelige og alligevel fornyede traditionen på deres måde bl.a. via inspiration fra rockmusikken og den moderne folkesang med [[Bob Dylan]] i spidsen. Den blev anført af sangere som [[Willie Nelson]] og [[Waylon Jennings]]. Da Bob Dylan selv gik country i [[1969]] med albummet Nashville Skyline dannede han forbillede for mange af de nye ambitiøse kunstnere, og da albummet "The Outlaws" blev udgivet med sangere som Willie Nelson, Waylon Jennings, [[Jessie Colter]] og [[Tom T. Hall]] var tonen slået an. En sangskriver som [[Kris Kristofferson]], der hidtil havde ernæret sig ved at sælge sine sange til andre, fik mod til selv at indspille sine sange. Det fik da yderligere skub, da [[country rock]]en holdt sit indtog, startende med [[Gram Parsons]] indtræden i [[The Byrds]] og med dem lavede albummet [[Sweetheart of the rodeo]], der regnes for countryrockens start. Senere lavede han plader i eget navn og med [[The Flying Burrito Brothers]] inden han døde som kun 27-årig af et hjerteanfald. Der kom mange efterlignere, hvoraf det bedst lykkedes for [[The Eagles]] at opnå bred popularitet. === Mod vor tid === Gennem hele countrymusikkens historie fortsatte det med spændingen mellem tilpasningen til pop-publikummet og fastholdelse af traditionen, der så kunne søge andre veje til fornyelse. Fastholdelse af traditionen er tit blevet kritiseret for at være museumsagtig, hvad der kan være rigtigt i nogen tilfælde. En af de kendteste navne i nyere tid er [[Garth Brooks]], der har et sceneshow hvor han tager alle kendte effekter fra rockens sceneshow i brug. En anden, [[Dwight Yoakam]] er nærmere en videreførelse af outlaw-bevægelsen. Der skal heller ikke glemmes [[Kinky Friedman]], en jødisk sanger med meget originale tekster og som sideløbende med sin sangerkarriere skriver krimier. Vi skal heller ikke glemme [[Steve Earle]], der er en mand med mange ansigter i lighed med Bob Dylan, men han har især indført politiske kommentarer til countryteksterne. Et eksempel på fornyelse uden at helt forlade countryen er sangskriveren [[John Hiatt]], hvis sange foregår i et klassisk countryunivers, men fører det up-to-date, f.eks. hans "Across the Borderline" (indsunget af Willie Nelson), der handler om en flygtning – her har vi en outsidersang, men med en moderne form for outsider. == Countrymusikkens damer == Countrymusikken havde en tendens til fra starten at være mændenes musik, for de outsidermiljøer som teksterne handlede om var udpræget mandemiljøer. Når man så kvinder i musikken, så var det som del af familiegrupper som [[Carter Family]], hvor man lovpriste hjemmet og familien og kvinderne stod der som symboler på dette. Men det begyndte at vende. Allerede i [[1930'erne]] havde [[Patsy Montana]] et hit, ''I wanna be a cowboys sweetheart'', hvor hun erklærer, at hun ikke bare vil sidde derhjemme og lave mad til sin mand, hun vil selv ride med ham og svinge lassoen. Men det endelige gennembrud for kvindernes egen del af denne genre kom under honky-tonk musikken, hvor kvinderne ellers mest kom frem for at synge duet med mændene. Et af hitsene var ''Wild Side of Life'', hvor [[Hank Thompson]] synger lidt selvmedlidende om den kvinde, der forlod ham for det vilde liv på værtshusene. Omkvædet lød: :''I didn't know God made honky-tonk angels,'' :''I must have known you'll never make a wife'' :''You gave up the only one that ever loved you'' :''and went back to the wild side of life.'' På det tidspunkt var det skik og brug indenfor alle musikgenrer at man lavede sange, der var et svar på andre sange og indspillede dem. Denne sang fik et svar af en allerede rimelig populær sangerinde, [[Kitty Wells]]. Hun indsang en svarsang, hvor omkvædet lød: :''It wasn't God who made honky-tonk angels'' :''as you said in the words of your song.'' :''Too many times married men think they're still single'' :''That has caused many a good girl to go wrong.'' Da [[Loretta Lynn]] hørte denne sang, blev hun inspireret til at skrive sine egne sang og tage til Nashville for at indspille. Her havde [[Patsy Cline]] allerede fået en stor stjernestatus med hendes egen fortolkning af Nashvilles lyd, og da de to mødte hinanden rejste Lorretta Lynn rundt med hende på turne, indtil en flyveulykke tog livet af Patsy Cline. Lorretta Lynn sang nu sange, der handlede om kvindeliv tyve år før rødstrømpebevægelsen efterlyste noget sådant, og snart fulgte der andre efter. Kvinderne var ikke længere kun mændenes duetpartnere, de fik egen stjernestatus. En af de berømte blev meget snart [[Tammy Wynette]], der tekstmæssigt gik meget i Loretta Lynns fodspor, men med meget vægt på problemer omkring skilsmisser, som hun selv oplevede fem af. Flere sangerinder, der tidligere havde været duetpartnere for mandlige sangere startede nu en solokarriere. En af dem var [[Dolly Parton]], der havde været duetsanger med [[Porter Wagoner]]. Hun viste sig hurtigt at være en stærk sangskriver. En anden duetsangerinde, [[Emmylou Harris]], sprang også ud i det, i begyndelsen mest med andres sange, men siden kastede hun sig ud i selv at skrive sange. Fra countryrocken viste sig [[Linda Ronstadt]], og en lang periode var det de tre, der havde status som countryens førstedamer. På et tidspunkt blev Dolly Parton mere pop og Linda Ronstadt mere rock, så Emmylou Harris kom til at stå som den store. På den måde har kvinderne helt frem til i dag fået en stærk niche i countrymusikken. I dag domineres det af [[Shania Twain]], der står for countrypoppen, der tilpasser sig den populære musik, og [[Gillian Welch]], der søger tilbage til rødderne via et meget enkelt akkompagnement med to guitarer eller guitar og mandolin, ofte med tekster, der kommenterer aktuelle begivenheder. == Country Pop== Country pop eller ''soft pop'' som det også kaldes, er en undergenre af countrymusikken. Den har rødder i bl.a. [[countrymusik]], [[folkemusik]] og [[soft rock]], og opstod i [[1970]]'erne. En af de sangere der var med til at starte country pop-musikken var den amerikanske sanger [[John Denver]] som fra [[1971]] og til [[1975]] udgav en række sange, der blandede country- og folkrock-musikalske stilarter sange som bl.a. ("''Rocky Mountain High", "Sunshine on My Shoulders", "Annies song", "Thank God I'm a Country Boy"'' og ''"I 'm Sorry "''), han blev kåret til årets ''Country Music Entertainer of the Year'' i 1975. {{Commonscat|Country music}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Musikgenrer]] [[Kategori:Musik fra USA]] [[Kategori:Country| ]] c2hvvu2n4i9atdme4s8p2oxog3yd3n5 Moksha 0 128946 11751490 11687970 2024-04-25T15:26:24Z Alexandramander 402950 Nogle få wikitext text/x-wiki '''Moksha''' (fra [[sanskrit]]) betyder "befrielse", "frelse", "forløsning" eller "udfrielse" fra [[karma]]s lov og dermed fra [[reinkarnation]]ens ([[Samsara|samsaras]]) cyklus. Moksha er [[hindu]]ernes betegnelse for [[nirvana]]. Moksha er det ideelle mål for en hindu. Dette kan som regel først opnås på dødslejet. {{navboks hinduisme}} {{Spiritualitet-relaterede emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme]] [[Kategori:Efterliv]] [[Kategori:Ord og vendinger fra sanskrit]] {{relistub}} mq1qkgodnoutmw90bub2yauja2b5jx3 Postmodernitet 0 128983 11751658 11414659 2024-04-25T20:40:25Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki {{forveksles|Postmodernisme}} '''Postmodernitet''' (også '''den postmoderne tilstand''') er beskrivelsen af den [[sociologi]]ske, [[økonomi]]ske og/eller kulturelle tilstand i den samfundstype, som ifølge en række teoretikere har efterfulgt [[modernitet]]en. Af disse teoretikere bør fremhæves [[Jean Baudrillard]], [[Jean-François Lyotard]], [[David Harvey]] og [[Fredric Jameson]]. Nogle skoledannelser hævder, at moderniteten sluttede i [[1980'erne]] eller [[1990'erne]] og overgik til den fase i udviklingen, som betegnes som postmoderniteten, mens andre fastholder en glidende overgang eller sameksistens mellem de to epoker. Enkelte skoler mener, at moderniteten sluttede med [[Anden Verdenskrig]]. Forestillingen om den postmoderne tilstand er bl.a. blevet karakteriseret som en kultur, der ikke længere besidder evnen til at fungere lineært eller autonomt, og som har mistet [[modernisme]]ns og [[avantgarde]]ns tro på fremskridt inden for rammerne af moderniteten.<ref>Jameson, Fredric, ''Postmodernism, or The Cultural Logic of Late Capitalism'', London 1991, s. 27 </ref> Postmodernitet, der forstås som en form for historisk periode, bør ikke forveksles med postmoderne form for kunst som fx [[postmoderne litteratur]] eller [[postmoderne filosofi]]. == Se også == * [[Senmoderne samfund]] == Litteratur == *Albrow, Martin: ''The Global Age: State and Society Beyond Modernity'', Stanford, CA: Stanford University Press 1996. *[[Jean Baudrillard|Baudrillard, Jean]]: ''Simulations'', New York: [[Semiotext(e)]] 1984. *[[Marshall Berman|Berman, Marshall]]: ''All That is Solid Melts into Air. The Experience of Modernity'', London: Verso 1982. *Bielskis, Andrius: ''Towards a Postmodern Understanding of the Political'', Houndmills, New York: Palgrave Macmillan 2005 *Chan, Evans: "Against Postmodernism, etcetera--A Conversation with Susan Sontag" in ''Postmodern Culture'', vol. 12 no. 1, Baltimore: Johns Hopkins University Press 2001. *Docherty, Thomas (ed.), ''Postmodernism: A Reader'', New York: Harvester Wheatsheat 1993. *Docker, John: ''Postmodernism and Popular Culture: A Cultural History'', Cambridge: Cambridge University Press 1994. *[[Terry Eagleton|Eagleton, Terry]]: "Capitalism, Modernism and Postmodernism", ''Against the Grain: Essays 1975-1985'', London: Verso, 1986. 131-47. *[[Hal Foster|Foster, Hal]]: ''The Anti-Aesthetic''. USA: Bay Press 1983. *Fuery, Patrick & Mansfield, Nick: ''Cultural Studies and Critical Theory'', Melbourne: Oxford University Press 2001. *Graff, Gerald: "The Myth of the Postmodernist Breakthrough" i: ''Triquarterly'', no. 26, Winter 1973, pp.&nbsp;383–417. *Grebowicz, Margret: ''Gender after Lyotard'', NY: Suny Press 2007. *Grenz, Stanley J.: ''A Primer on Postmodernism'', Grand Rapids: Eerdmans 1996. *[[Jürgen Habermas|Habermas, Jürgen]]: "Modernity - An Incomplete Project" (i: Docherty ibid) *Habermas, Jürgen: ''Modernity versus Postmodernity'', i: V Taylor & C Winquist; først publiceret i ''New German Critique'', no. 22, Winter 1981, pp.&nbsp;3–14. *[[Fredric Jameson|Jameson, Fredric]]: ''[[Postmodernism, or, the Cultural Logic of Late Capitalism]]'', Durham: Duke University Press 1991. *[[Charles Jencks|Jencks, Charles]]: ''What is Postmodernism?'', New York: St. Martin's Press & London: Academy Editions 1986. *Lipovetsky, Gilles: ''Hypermodern Times'', Cornwall: Polity Press 2005. *[[Jean-François Lyotard|Lyotard, Jean-François]]: ''[[The Postmodern Condition: A report on knowledge]]'', Manchester: Manchester University Press 1984 [1979]. *Taylor, V & Winquist, (eds): ''Postmodernism:'' ''Critical Concepts (vol 1-2)'', London: Routledge 1998. == Kilder == {{reflist}}{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{samfvidstub}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Historiske epoker]] [[Kategori:Samfundstypologi]] hfcpp3cocrk5726fl8ll81jmj2rouyi Taastrup Nykirke 0 133504 11751544 11730803 2024-04-25T16:56:29Z 89.23.224.9 /* Interessante grave */ Intern henvisning wikitext text/x-wiki {{Infoboks kirke | navn = | billede = Taastrup Nykirke Denmark.jpg | billedtekst = Taastrup Nykirke | billede_størrelse = 300px | billede alt = | land = | sted = | bygget = 1906-07 | ændringer = | viettil = | kirkegård = | indviet = 1907 | trosretning = | menighed = | adresse = Taastrup Hovedgade 34, 2630 Taastrup | sogn = [[Taastrup Nykirke Sogn]] | pastorat = [[Taastrup Nykirke Pastorat]] | provsti = [[Høje Taastrup Provsti]] | stift = [[Helsingør Stift]] | kommune1970 = | kommune = [[Høje-Taastrup Kommune]] | websted = www.taastrupnykirke.dk | commons = | periode = | arkitekt = | teknik = | materiale = | mål = | tårn = | stabel = | tagrytter = | portal = | kor = | skib = | prædikestol = | døbefont = | alter = | siddepladser = | diverse = | commonscat-navn = | dato = <!-- Oversigtskort --> | landkort = | label = | position = | korttekst = | landiso = }} '''Taastrup Nykirke''' fra 1907 er bygget i en klassisk norditaliensk stil, og kirken har indvendigt en hel unik [[udsmykning]] i en gennemført [[skønvirke]]stil. Kirkens udsmykning er et tidstypisk billede af skønvirkekunsten, da den var på det højeste. Kirken fremstår i dag med næsten hele sin oprindelige udsmykning. == Kirkens arkitektur == [[Fil:Holger Jacobsen.jpg|left|thumb|Arkitekt Holger Jacobsen er bl.a. kendt for "Stærekassen" ved det Kongelige Teater.]] Taastrup Nykirke blev tegnet af arkitekt [[Holger Jacobsen]] (1876-1960). At hovedindgangen er placeret mod øst og koret mod vest, skyldes vejens forløb. Holger Jacobsen ville gerne have, at indgangen vendte ud mod Jernbane Allé for at byde menigheden velkommen. Tårnet er placeret selvstændigt syd for skibets østende. Det skyldes inspiration fra italienske campaniler. Kirkens første arkitekt [[Ludvig Clausen]] (1851-1904) nævner selv, at San Ferno Maggio i Verona har været forbilledet for kirkebyggeriet i Taastrup. Arkitekt [[Ludvig Clausen]] når ikke at afslutte projektet, da han dør allerede i 1904. Han bliver afløst af arkitekt [[Fritz Koch]] (1857-1905), som også dør tidligt. Derefter overtager [[Holger Jacobsen]] opgaven. Han var [[Ludvig Clausen]]<nowiki/>s svigersøn, og han føler sig godt inde i den norditalienske stil. == Kirkens udsmykning == Kunstmaler [[C.N. Overgaard]] (1851-1929), som blandt andet  var kendt for sine arbejder på [[Frederiksborg Slot]] og i [[Marmorkirken]], var et af de mange bysbørn, som siden 1902 havde været engageret i kirkeprojektet. Han fik derfor næsten frie hænder, og derfor kunne  han udfolde sig ud i [[skønvirke]]kunsten. Helt frem til 1918 udførte [[C.N. Overgaard]] løbende udsmykningsarbejder i kirken. Han er mesteren bag udsmykningen af det hvælvede kor- og skibsloft, glasmalerierne, bænkene, pulpiturerne, gelænderet, altertavlen, alteret, krucifikset og den oprindelige alterdug. Desuden skænkede C.N. Overgaard kirken kirkeskibet “Betania” og de tre glasmalerier “Den gode hyrde” sammen med Fabrikant Hugo Dorph og købmand Joh. F. Hansen. [[C.N. Overgaard]], der boede på gården Stenhøj på hjørnet af Roskildevej og Taastrup Hovedgade (er revet ned), var et aktivt medlem af menighedsrådet og kirkeværge. [[Fil:Christen Nielsen Overgaard.jpg|left|thumb|Kunstmaler C.N. Overgaard, der bl.a. er kendt for Riddersalen på Frederiksborg Slot og Marmorkirkens indvendige udsmykning.]] Det tøndehvælvede træloft er dekoreret med en vegetativ udsmykning og en lammefrise af [[C.N. Overgaard]]. Tøndehvælvingens dekoration er formodentlig inspireret af lammefriser fra mosaikudsmykninger i Ravenna, og udsmykningen i San Apollinare in Classes apsis eller i San Clemente i Rom. Oprindelig var kirken tænkt uden sidepulpiturer, men da pengene var små, blev kirken mindre end beregnet, og arkitekt [[Holger Jacobsen]] tilføjede de to sidepulpiturer, så kirken kunne rumme op til 300. [[Fil:Krkemodkor Taastrup Nykirke.jpg|right|frameless]] Prædikestolen og koret var oprindelig på samme højde, men på grund af problemer med udsynet fra pulpiturerne hævede arkitekten koret markant, så alle kunne se. Døbefonten blev placeret på gulvet foran prædikestolen. På alteret stod oprindelig et krucifiks af [[C.N. Overgaard]], men det blev flyttet i 1915, og er nu placeret over korbuen. I 1915 tegnede han en altertavle, der blev skåret af billedskærer N.  Hansen og malet af ham selv. Altertavlen hænger nu på skibets nordvæg ved vestindgangen. De to figurer, “Peter med nøglerne” og “Paulus med sværdet” på pulpituret, er skåret af billedhugger [[Charles Lindstrøm]] (1867-1938). Døbefonten er udført af stenhuggerne Hans og Jørgen Larsen, som også har udført vestportalens [[tympanon]] “Veronikas svededug”. Mellem tårnet og skibets sydmur er opført en korridor, der fungerer som våbenhus med indgang til kirken og menighedslokalerne. Her er ophængt et forarbejde i fuld størrelse (karton) til et glasmaleri udført af kunstmaler [[C.N. Overgaard]] i 1906. Motivet er “Den fortabte søn”, og glasmaleriet var tænkt som en gave fra [[Jacob A. Riis|Jakob A. Riis]] til Ribe Domkirke, men forslaget blev her afvist, fordi ruden ikke var "romansk" nok. == Historie == Omkring 1900 kom der en stor befolkningstilvækst omkring Taastrup Stationsby. Det skyldes den nye jernbanestation i Taastrup. Byens borgere begynder at efterspørge en kirke i nærområdet, så de kunne undgå at gå helt til Høje Taastrups kirke, der ligger ca. 2,5&nbsp;km væk. Kunstmaler [[C.N. Overgaard]] fremlægger tegninger til en kirke den 8. marts 1902 på et repræsentantskabsmøde i Kommunalforeningen. Mødet blev afholdt på Taastrup Nykro. Forslaget blev vedtaget, og en komité blev nedsat til at gennemføre projektet.. === Grundstendokumentet === ”De 18. Juni  1906, i Kong Frederik VIII første Regeringsaar. Da dr. phil. og theol. Th. Skat Rørdam var Biskop over Sjællands Stift, Sognepræsten i Ballerup I. C. Koch, Provst for Smørum og Sokkelund Herreder og Provst I. C. Sørensen, Sognepræst for Høje Taastrup Sogn, blev Grundstenen til denne Kirke nedlagt. Henimod Slutningen af det 19. Aarhundrede var der hos Beboerne i den østlige Del af Høje Taastrup Sogn opstaaet Ønske om at faa opført en Kirke i denne Del af Sognet. Dette Ønske voksede i Styrke efterhaanden som Antallet af Beboere tiltog og da der saa i det sidste Decennium (årti) af Aarhundredet blev bygget saa meget ved Taastrup St., at der opstod en Købstadslignende By med en Befolkning af ca. 800 Mennesker, blev der ved indeværende Aarhundredets Begyndelse for Alvor taget fat paa Arbejdet for at erholde denne Kirke. Kommunalbestyrelsen (må være: Kommunalforeningen) valgte en Komite til at virke for Opnaaelsen af dette Ønske og denne Komite kom til at bestå af Købm. Joh. F. Hansen, Kgl. Kapelmusikus L. Hegner, Viceskoleinspektør S. Jacobsen, Murermester L. Laugesen, Kunstmaler C. N. Overgaard, alle af Taastrup Stationsby. Denne Komite anmodede derefter Sognepræsten om at tiltræde som Formand. Der blev derefter sat en indsamling af Pengebidrag til Kirkens Opførelse i Gang, blandt Beboerne i Taastrup Stationsby, Klovtofte og Taastrup-Valby, hvorved der fra 220 Bidragydere blev givet Tilsagn om ca. 10.000 Kr. at udbetale dels en Gang for alle og dels med 1/5 aarligt i 5 Aar. Samtidig dermed skænkede Proprietær C. L. Ibsen en Byggegrund paa 10.000 Alen af den til ”Lykkensgave” hørende Jord og en ”unævnt” skænkede 10.000 Kr. til Kirkens indre Udstyrelse, hvorved Sagen fik et mægtigt Stød fremad. I 1902 indgik Komiteen så til Kirkeministeriet med Andragende om Understøttelse af Statskassen til Foretagendets Gennemførelse og i Rigsdagsforsamlingen 1905 – 06 blev der bevilget 18.500 Kr. af Staten til Foretagendets Realisation. Et Udkast til Kirkebygningen var allerede fra Begyndelsen af udarbejdet af [[Ludvig Clausen|Arkitekt Clausen]]; på dette arbejdedes derefter videre af Arkitekt [[Fritz Koch|Frits Koch]] efter Clausens Død, og da han også døde, fortsatte og fuldførtes tegningen til Kirken af Arkitekt [[Holger Jacobsen]]. De fuldførte Tegninger blev approberet af Ministeriet og Opførelsen af Kirken blev derefter udbudt i Licitation og ved denne overdraget til Murermester Laugesen som Entreprenør, der med Tømrer H. Hansen og Snedker L. Hansen overtog Kirkens Opførelse under Arkitekt [[Holger Jacobsen]]<nowiki/>s Tilsyn og Ledelse. Foretagendet har været kronet med held indtil denne dag, da grundstenen nedlægges i den treenige Guds navn, og vor fortrøstning står til. At herrens velsignelse vil hvile over arbejdet til værkets fuldbringelse og at det mål, der har været tilsigtet ved det foretagende, må nås og blive kirkedistriktet til velsignelse. Guds rige i befolkningen til fremgang og hans navn til ære.<ref>Kilde: Roskilde Dagblad, 20 juni 1906</ref> == Taastrup Nykirkes navn == Oprindeligthed hed kirken Taastrup Kirke og var det officielle navn, men det blev snart almindeligt, at kalde den Taastrup Nykirke, men det er aldrig officielt blevet stadfæstet. Kirkens navneskift er nævnt på den nye kirkeklokke fra 1923, hvor man omsmeltede den lille klokke til en stor klokke, som bærer følgende tekst: De Smithske Støberier i Aalborg til Taastrup Kirke støbtes jeg i 1907 og omstøbtes og blev gjort større til Taastrup Nykirke år 1923. == Kirken udvides med mødelokaler og kontorer == I 1985 blev kirkens nye bygninger taget i brug. Arkitekt Tyge Arnfeld var den ledende arkitekt bag udvidelsen. Kirkens sydvæg og tårn indgår på en spændende måde i murværket. Tilbygningerne rummer kirketjenerkontor, køkken, undervisnings- og mødelokaler, depotrum samt toiletter. Det lyse gangareal omkring atriumgården bliver bl.a. brugt til udstillinger. == Genforeningsstenen == Stenen på Kirkevej er til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Stenen blev afsløret den 25. december 1920 af krigsinvalid arbejdsmand Niels Rasmussen fra ­Taastrup. Stenen er lavet efter en tegning af arkitekt [[Holger Jacobsen|Holger ­Jacobsen]]. Billedhugger Hansen-Glem, Roskilde, indhuggede Sønderjyllands og konge­rigets våbenskjolde under en krone. Stenen blev skænket af den daværende landbrugsminister, senere statsminister, godsejer Madsen-Mygdal, Edelgave i Smørum. == Galleri == <gallery caption="Taastrup Nykirke"> Fil:Taastrup Nykirke Denmark.jpg Fil:Taastrup Nykirke Denmark 2.jpg Fil:Taastrup Nykirke Denmark 3.jpg Fil:Taastrup Nykirke Denmark 4.jpg Fil:Krkemodkor Taastrup Nykirke.jpg Fil:Skibet.jpg Fil:Den gode hyrde Taastrup Nykirke.jpg|Den Gode Hyrde Fil:Den gode hyrde får1 Taastrup Nykirke.jpg|Den Gode Hyrde - får 1 Fil:Den gode hyrde får2 Taastrup Nykirke.jpg|Den Gode Hyrde - får 2 Fil:Alter Taastrup Nykirke.jpg|Alteret Fil:Rosen i alter Taastrup Nykirke.jpg|På alteret - Jesus menneskets frelser Fil:Vindruer Taastrup Nykirke.jpg|Korets dekoration Fil:Engel1 Taastrup Nykirke.jpg Fil:Engel2 Taastrup Nykirke.jpg Fil:Engel3 Taastrup Nykirke.jpg Fil:Engel5 Taastrup Nykirke.jpg Fil:Den Sejrende Jesus Taastrup Nykirke.jpg|Den Sejrende Jesus Fil:Engel4 Taastrup Nykirke.jpg|Korbuen med engle Fil:Keruber.jpg|Keruber på korvæg Fil:Gelænder Taastrup Nykirke.jpg|Gelænder Fil:Døbefond.jpg|Døbefond Fil:Kors Taastrup Nykirke.jpg|Kors over indgang til apsis Fil:Paulus skulptur.jpg|"Paulus med sværdet" af Charles Lindstrøm Fil:Peter med nøglerne.jpg|"Peter med nøglerne" af Charles Lindstrøm Fil:Loftet Taastrup Nykirke.jpg|Skibets loft Fil:Deko loft med lam Taastrup Nykirke.jpg|Dekoration med lam Fil:Dekoration loft Taastrup Nykirke.jpg|Dekoration Jesus Menneskets Frelser og slyngende planter Fil:Balkon-pulpitur Taastrup Nykirke.jpg|Pulpitur/balkon Fil:Søjle Taastrup Nykirke.jpg|Søjle med dekoration Fil:Flisemønster i gulv Taastrup Nykirke.jpg|Flisemønster i skib Fil:Kirken Skib "Betania".jpg|Kirkeskibet "Betania" Fil:Altertavle Taastrup Nykirke.jpg|Gl. altertavle Fil:Karton Ribe Domkirke Taastrup Nykirke.jpg|Karton "Den fortabte søn". Udkast til Ribe Domkirke Fil:Indsamlingsbøsse.jpg|Indsamlingsbøsse Fil:Kunstværk i opgang.jpg|Kunstværk i opgang Fil:Taastrup Nykirke Denmark cemetery.jpg|Kirkegården Fil:Erik Heide skulptur af kors.jpg|"Korset" af Erik Heide Fil:Taastrup Nykirke kapelbygning.jpg|Taastrup Nykirkes Kapel Fil:Kapeldør Alfa-Omega.jpg|"Alfa og Omega" på kapeldør </gallery> == Kirkegården == [[Fil:Taastrup Nykirke Denmark cemetery.jpg|right|frameless|334x334px]] Kirkegården blev taget i brug i 1909. Arkitekt [[Holger Jacobsen]] havde tegnet et oplæg til et kirkegårdsanlæg, hvor gangene udgik fra en cirkel. Men det blev forkastet, og  man anlagde i stedet for lige hovedgange. Kirkegården er siden blev udvidet flere gange. I 1960’erne fik kirkegården en sådan udstrækning, at den når fra Kirkevej i syd til Ingemannsvej i nord. I 1967 bliver der opført et kapel tegnet af arkitekt Harald Huulbæk Andersen (1910-1983). Det afløste det, som var indrettet i bunden af kirketårnet. Kapellet  blev renoveret i 1997, og i den forbindelse skabte [[Erik Heide]] korset på taget og de to dørhåndtag i bronze med det kristne symbol “alfa og omega”. Den hidtil seneste udvidelse sker i 1997, hvor kirken erhverver en strækning langs Taastrup Hovedgade. Området blev udlagt dels til græs-urnegrave, hvor der er mulighed for en mindeplade på den enkelte grav,  og dels som en anonym urnefællesgrav. Der blev også etableret flere parkeringspladser i den del af området, der ligger ud til Taastrup Hovedgade. I kirkegårdens hjørne i nordvest ud mod Grundvigtsvej og Ingemannsvej er der en cirkulær urnehave. Den er fra 1980’erne og er et brud med kirkegårdens øvrige rette linjer, men den passer alligevel godt ind i helheden. Langs hegnet ud til Grundtvigsvej har man oprettet et lapidarium (lapis = sten). Her sætter kirkegården gravsten, som kunne være interessante for nutiden - men også for eftertiden. Taastrup Nykirke og kirkegården har i dag et omfang på 55.000 m2. På kirkegården er der mange forskellige typer grave: Anonyme urnegrave, urnegravsteder, kistegravsteder og familiegravsteder. == Kunsten på urnefællesgraven == Billedhugger [[Erik Heide]] (1934-) udførte i 1997 to skulpturer i svensk granit, en såkaldt diabas. [[Fil:Erik Heide skulptur af kors.jpg|left|frameless|293x293px]] Den ene kaldes “Fuglen”, men har officielt ingen titel som andre af [[Erik Heide]]s skulpturer. Den består af en rødbrun fugl i støbejern, med opslåede vinger. Den sidder på en todelt sten af sort svensk granit, som  er en diabas. Den anden skulptur “korset” er også lavet i sort svensk granit. Den er delt på langs og på tværs, så det tilsammen danner et kors, som solen kan skinne igennem og derved, som et solur, danne skygge af korset på græsset. == Interessante grave == [[Fil:C.N.Overgaardgrav.jpg|thumb|Kunstmaler C.N. Overgaards gravsted]] '''[[C.N. Overgaard]]s gravsted.''' Et af de meget store famlie­gravsteder på kirkegården er kunstmaler [[C.N. Overgaard]]s (1851-1929) familiegravsted. Han var kunstneren der udsmykkede kirkens indre med [[skønvirke]]kunst. Overgaard har selv tegnet gravstenen, som også er i ren skønvirke stil. '''[[Ludvig Hegner]]s gravsten.''' Gravstenen fremstår i gotisk stil. Kontrabasspiller, kapelmusicus og komponist [[Ludvig Hegner]] (1851-1923) var Taastrup Nykirkes første organist. Som en gave til kirken ved indvielsen i 1907, ville han spille gratis i de næste syv år. '''[[Helmuth Neumanns]] gravsten'''. Helmuth Neumann (1911-1944) var en friheds­kæmper fra Taastrup. Han blev skudt af tyskerne, da han forsøgte at hjælpe politiet med at flygte den 19. september 1944 fra Amalienborg Slot. På hans gravsten står følgende tekst: “Ingen kender dagen før solen gaar ned”. '''[[Anders Bjørn Storgaards]]''' '''gravsten.''' Konstabel Anders Bjørn Storgaard (1986-2008) fra [[Den Kongelige Livgarde]] blev dræbt i kamp da en nedgravet, improviseret spræng­ladning eksploderede. På gravstenen står der følgende tekst: “Faldet i kamp for freden i Helmand, ­Afghanistan”. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne kilder og henvisninger == {{commonscat}} * [http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Tastrupny_kirke/Taastrupny_kirke.htm Tåstrup Nykirke] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110131091750/http://nordenskirker.dk/Tidligere/Tastrupny_kirke/Taastrupny_kirke.htm |date=31. januar 2011 }} hos ''nordenskirker.dk'' * [http://www.korttilkirken.dk/kirkerT/taastrupny.htm Tåstrup Nykirke] hos ''KortTilKirken.dk'' * [http://www.taastrupnykirke.dk Taastrup Nykirke] * http://www.cnovergaard.dk {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201020052528/https://cnovergaard.dk/ |date=20. oktober 2020 }} {{Coord wd|type=church|region=DK}} {{DEFAULTSORT:Tåstrup Nykirke}} [[Kategori:Kirker i Høje-Taastrup Kommune]] [[Kategori:Kirker i Københavns Amt]] [[Kategori:Kirker i Helsingør Stift]] {{Kirkestub}} eu5co24svwvphhxbvitcc2ol13dfc01 Pelle Hvenegaard 0 134956 11751781 11723679 2024-04-26T03:16:40Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{henvisninger|dato=2017}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = {{fødselsdato og alder|1975|08|29}} | fødested = [[København]] | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = {{ægteskab|[[Lotte Svendsen]] |2000|2001}}<br>{{ægteskab|Caroline M. Gullacksen Hvenegaard|2012}} | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | hæder = }} '''Pelle Hvenegaard''' (født [[29. august]] [[1975]] i [[København]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]] og [[tv-vært]]. == Karriere == Som 12-årig optrådte han i titelrollen som Pelle i den [[Danmark|danske]] [[Oscar-uddeling|Oscar]]-vindende film ''[[Pelle Erobreren (film)|Pelle Erobreren]]''. I [[2002]] var han medvært på radioprogrammet ''"Fizkarlene"'' på Odense Studenterradio og i [[2006]] blev han vært på talkshowet ''KebabTv'' på [[TV 2 Zulu]]. Han var ligeledes vært i programmet [[Comedy Fight Club]] i [[2007]] på TV 2 Zulu. I 2008 deltog Pelle Hvenegaard i [[Zulu Djævleræs|Zulu Djævleræs 3]], hvor han i finalen tog førstepladsen sammen med [[Signe Lindkvist]]. Han blev også vært på [[TV 2]]-programmet ''[[Dagens Mand]]'' i 2008. Han har haft enkelte filmroller, blandt andet hovedrollen i ''[[På fremmed mark]]''. Han har også haft en stor rolle i [[TV3]]'s danske dramaserie ''[[2900 Happiness]]'', hvor han havde rollen som Jens Erik Von Beck. == Privat == Hvenegaard var gift med [[Lotte Svendsen]], filminstruktør, fra 2000-2001.<ref>https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4752096.ece</ref> Hvenegaard blev gift med Caroline Gullacksen den 1. september 2012 i Hvenegaards fars have.<ref>https://underholdning.tv2.dk/2014-07-11-pelle-hvenegaard-maatte-bryde-loven-lidt-for-at-blive-gift</ref> Parret har sammen datteren, Zoe Ukhona, som er adopteret fra [[Sydafrika]] i 2016.<ref>https://www.babysam.dk/heltaerligt/pelle-hvenegaard</ref> == Filmografi == === Film og serie === {| class="wikitable" !År !Titel !Rolle !Noter |- |[[1987]] |''[[Pelle Erobreren (film)|Pelle Erobreren]]'' |Pelle |titelrollen |- |[[2000]] |''[[På fremmed mark]]'' |Jakob | |- |[[2003]] |''[[Til højre ved den gule hund]]'' |tjener | |- |2007-09 |''[[2900 Happiness]]'' |Jens Erik von Bech |tv-serie |} === TV (især som vært) === * [[2003]]-[[2004]] – ''Rundfunk'' (Vært) * [[2007]]-[[2009]] – ''[[Comedy Fight Club]]'' (Vært) * [[2007]]-[[2010]] – ''[[Zulu Djævleræs]]'' (Vært) * [[2008]]-nu – ''[[Dagens Mand]]'' (Vært) * [[2011]] – ''[[Zulu Kvæg-ræs]] (Vært) * [[2011]] – ''[[Vild med Comedy]] * [[2011]] – ''[[Zulu Gumball]] * [[2012]]- ''Go' Sommer Danmark'' ([[TV 2]]s ''[[Go' Morgen Danmark]]s'') sommerversion (Vært) * [[2013]]- vært på "Herre i eget hus" ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{DK-skuespillerstub}} {{DK-biostub}} {{FD|1975|Levende|Hvenegård, Pelle}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Tv-værter fra Danmark]] e6czm3lirlvh6qdhm8c13giq5o3hfnv Korsør Skov 0 140154 11751854 11629599 2024-04-26T07:53:25Z Toxophilus 67353 Småret wikitext text/x-wiki '''Korsør Skov''' ''(Korsør Lystskov),'' skovområde beliggende ca. tre km øst for [[Korsør]]s centrum. Skoven er en blanding af produktionsskov og rekreative områder. Den strækker sig mellem [[Korsør Nor]] og [[Storebælt]]skysten. I skoven findes flere fortidsminder. <gallery> 2023-11-11 14.31.10 Langdysse 4000f.kr., Korsør Lystskov, 8m.jpg|Langdysse <ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/111180/</ref> Korsør Skov Megalitgrav-2.jpg|Kistegrav<ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/111178/</ref> Korsør Skov Runddysse-3.jpg|Runddysse<ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/111179/</ref> </gallery> == Referencer == {{reflist}} {{DK-naturstub}} {{Lokalitetsbilledesavnes}} {{coord|55|18|50|N|11|10|50|E|type:forest_region:DK|display=title}} [[Kategori:Privatskove i Danmark]] [[Kategori:Korsør|Skov]] kzi2b3kp1jpibaitxykwjcj2r7xa92k VM i bandy 0 140322 11751481 11459769 2024-04-25T15:17:32Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE /* Medaljevindere og værtslande */ wikitext text/x-wiki [[File:Bandy 2012. KYR - JPN.JPG|thumb|Japan og Kirgisistan fra VM i Bandy 2012]] '''Verdensmesterskabet i [[bandy]]''' for mænd er blevet spillet siden [[1957]]. I perioden [[1957]]-[[1983]] deltog kun fire hold i mesterskaberne, [[Finland]], [[Norge]], [[Sovjetunionen]] og [[Sverige]], men siden da er deltagerantallet vokset efterhånden som sportsgrenen er blevet mere udbredt. I [[1970'erne]] og [[1980'erne]] voksede bandy i [[Nordamerika]], i [[1990'erne]] spredtes populariteten til [[Østeuropa]], og efter år [[2000]] har sporten haft fremgang i [[Asien]]. De første 11 verdensmesterskaber blev vundet af [[Sovjetunionen]], indtil [[Sverige]] brød stimen og blev den første ikke-sovjetiske verdensmester i [[1981]]. Siden da har [[Sverige]] og [[Sovjetunionen]]/[[Rusland]] delt titlerne mellem sig – eneste undtagelse var [[Finland]]s sejr i [[2004]]. Til og med [[1981]] blev VM-turneringen afgjort som et gruppespil mellem de deltagende hold, men siden [[1983]] har formatet også inkluderet et slutspil med finale og bronzekamp. VM blev spillet hvert andet [[år]] i perioden [[1961]]-[[2003]], men siden da er der afviklet VM hvert [[år]]. I [[VM i bandy 2014|turneringen 2014]] deltog 17 landshold, hvilket er flere end nogensinde tidligere. Måske skal [[Danmark]] deltage i fremtiden.<ref>[http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=97&artikel=5972458 Bröder från Otterbäcken startar danskt bandylandslag]</ref><ref>[http://www.svt.se/nyheter/regionalt/vastnytt/ingen-dansk-bandy-trots-allt Ingen dansk bandy trots allt]</ref> == Mænd == === Medaljevindere og værtslande === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Guld ! Sølv ! Bronze ! Værtsland |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1957|1957]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1961|1961]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1963|1963]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1965|1965]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1967|1967]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1969|1969]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1971|1971]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1973|1973]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1975|1975]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1977|1977]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1979|1979]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1981|1981]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1983|1983]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1985|1985]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1987|1987]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1989|1989]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(13)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1991|1991]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(14)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1993|1993]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1995|1995]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[USA]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1997|1997]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1999|1999]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2001|2001]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2003|2003]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2004|2004]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2005|2005]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2006|2006]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2007|2007]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2008|2008]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2009|2009]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2010|2010]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2011|2011]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2012|2012]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Kasakhstan]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2013|2013]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2014|2014]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2015|2015]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2016|2016]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2017|2017]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2018|2018]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2019|2019]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2023|2023]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(13)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style=""|[[]] | style=""| | style=""| | style=""| | style=""| |} === Medaljefordelingen 1957-2023 === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Hold ! style="width:50px; background:gold;"|Guld ! style="width:50px; background:silver;"|Sølv ! style="width:50px; background:#cc9966;"|Bronze |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | 14 | 2 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | 13 | 19 | 8 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Rusland}} | 12 | 9 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | 1 | 9 | 22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | - | 1 | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | - | - | 6 |} == Se også == * [[VM i bandy for kvinder]] == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Bandy World Championship}} *[http://www.geocities.com/Colosseum/Track/2049/Kalenderbiteri/VMres.html World Championships 1957-1999] {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy| ]] [[Kategori:Etableret i 1957]] 2jlsc2lu5nvdbkp2pqsjopzkmlabwns 11751485 11751481 2024-04-25T15:19:04Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE /* Medaljevindere og værtslande */ wikitext text/x-wiki [[File:Bandy 2012. KYR - JPN.JPG|thumb|Japan og Kirgisistan fra VM i Bandy 2012]] '''Verdensmesterskabet i [[bandy]]''' for mænd er blevet spillet siden [[1957]]. I perioden [[1957]]-[[1983]] deltog kun fire hold i mesterskaberne, [[Finland]], [[Norge]], [[Sovjetunionen]] og [[Sverige]], men siden da er deltagerantallet vokset efterhånden som sportsgrenen er blevet mere udbredt. I [[1970'erne]] og [[1980'erne]] voksede bandy i [[Nordamerika]], i [[1990'erne]] spredtes populariteten til [[Østeuropa]], og efter år [[2000]] har sporten haft fremgang i [[Asien]]. De første 11 verdensmesterskaber blev vundet af [[Sovjetunionen]], indtil [[Sverige]] brød stimen og blev den første ikke-sovjetiske verdensmester i [[1981]]. Siden da har [[Sverige]] og [[Sovjetunionen]]/[[Rusland]] delt titlerne mellem sig – eneste undtagelse var [[Finland]]s sejr i [[2004]]. Til og med [[1981]] blev VM-turneringen afgjort som et gruppespil mellem de deltagende hold, men siden [[1983]] har formatet også inkluderet et slutspil med finale og bronzekamp. VM blev spillet hvert andet [[år]] i perioden [[1961]]-[[2003]], men siden da er der afviklet VM hvert [[år]]. I [[VM i bandy 2014|turneringen 2014]] deltog 17 landshold, hvilket er flere end nogensinde tidligere. Måske skal [[Danmark]] deltage i fremtiden.<ref>[http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=97&artikel=5972458 Bröder från Otterbäcken startar danskt bandylandslag]</ref><ref>[http://www.svt.se/nyheter/regionalt/vastnytt/ingen-dansk-bandy-trots-allt Ingen dansk bandy trots allt]</ref> == Mænd == === Medaljevindere og værtslande === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Guld ! Sølv ! Bronze ! Værtsland |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1957|1957]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1961|1961]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1963|1963]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1965|1965]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1967|1967]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1969|1969]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1971|1971]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1973|1973]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1975|1975]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1977|1977]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1979|1979]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1981|1981]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1983|1983]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1985|1985]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1987|1987]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1989|1989]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(13)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1991|1991]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(14)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1993|1993]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1995|1995]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[USA]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1997|1997]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1999|1999]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2001|2001]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2003|2003]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2004|2004]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2005|2005]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2006|2006]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2007|2007]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2008|2008]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2009|2009]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2010|2010]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2011|2011]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2012|2012]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Kasakhstan]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2013|2013]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2014|2014]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2015|2015]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2016|2016]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2017|2017]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2018|2018]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2019|2019]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2023|2023]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(13)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[]] | style="padding-right:15px;"| | style="padding-right:15px;"| | style=""| | style=""| |} === Medaljefordelingen 1957-2023 === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Hold ! style="width:50px; background:gold;"|Guld ! style="width:50px; background:silver;"|Sølv ! style="width:50px; background:#cc9966;"|Bronze |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | 14 | 2 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | 13 | 19 | 8 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Rusland}} | 12 | 9 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | 1 | 9 | 22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | - | 1 | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | - | - | 6 |} == Se også == * [[VM i bandy for kvinder]] == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Bandy World Championship}} *[http://www.geocities.com/Colosseum/Track/2049/Kalenderbiteri/VMres.html World Championships 1957-1999] {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy| ]] [[Kategori:Etableret i 1957]] 0xhe3uluznycnx2z1v0wkxgfb32f6t2 11751486 11751485 2024-04-25T15:20:12Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE /* Medaljevindere og værtslande */ wikitext text/x-wiki [[File:Bandy 2012. KYR - JPN.JPG|thumb|Japan og Kirgisistan fra VM i Bandy 2012]] '''Verdensmesterskabet i [[bandy]]''' for mænd er blevet spillet siden [[1957]]. I perioden [[1957]]-[[1983]] deltog kun fire hold i mesterskaberne, [[Finland]], [[Norge]], [[Sovjetunionen]] og [[Sverige]], men siden da er deltagerantallet vokset efterhånden som sportsgrenen er blevet mere udbredt. I [[1970'erne]] og [[1980'erne]] voksede bandy i [[Nordamerika]], i [[1990'erne]] spredtes populariteten til [[Østeuropa]], og efter år [[2000]] har sporten haft fremgang i [[Asien]]. De første 11 verdensmesterskaber blev vundet af [[Sovjetunionen]], indtil [[Sverige]] brød stimen og blev den første ikke-sovjetiske verdensmester i [[1981]]. Siden da har [[Sverige]] og [[Sovjetunionen]]/[[Rusland]] delt titlerne mellem sig – eneste undtagelse var [[Finland]]s sejr i [[2004]]. Til og med [[1981]] blev VM-turneringen afgjort som et gruppespil mellem de deltagende hold, men siden [[1983]] har formatet også inkluderet et slutspil med finale og bronzekamp. VM blev spillet hvert andet [[år]] i perioden [[1961]]-[[2003]], men siden da er der afviklet VM hvert [[år]]. I [[VM i bandy 2014|turneringen 2014]] deltog 17 landshold, hvilket er flere end nogensinde tidligere. Måske skal [[Danmark]] deltage i fremtiden.<ref>[http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=97&artikel=5972458 Bröder från Otterbäcken startar danskt bandylandslag]</ref><ref>[http://www.svt.se/nyheter/regionalt/vastnytt/ingen-dansk-bandy-trots-allt Ingen dansk bandy trots allt]</ref> == Mænd == === Medaljevindere og værtslande === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Guld ! Sølv ! Bronze ! Værtsland |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1957|1957]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1961|1961]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1963|1963]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1965|1965]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1967|1967]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1969|1969]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1971|1971]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1973|1973]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1975|1975]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1977|1977]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1979|1979]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1981|1981]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1983|1983]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1985|1985]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1987|1987]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1989|1989]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(13)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1991|1991]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(14)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1993|1993]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1995|1995]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[USA]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1997|1997]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1999|1999]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2001|2001]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2003|2003]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2004|2004]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2005|2005]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2006|2006]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2007|2007]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2008|2008]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2009|2009]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2010|2010]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2011|2011]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2012|2012]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Kasakhstan]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2013|2013]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2014|2014]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2015|2015]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2016|2016]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2017|2017]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2018|2018]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2019|2019]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2023|2023]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(13)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[]] | style="padding-right:15px;"| | style="padding-right:15px;"| | style="padding-right:15px;"| | style="padding-right:15px;"| |} === Medaljefordelingen 1957-2023 === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Hold ! style="width:50px; background:gold;"|Guld ! style="width:50px; background:silver;"|Sølv ! style="width:50px; background:#cc9966;"|Bronze |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | 14 | 2 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | 13 | 19 | 8 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Rusland}} | 12 | 9 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | 1 | 9 | 22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | - | 1 | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | - | - | 6 |} == Se også == * [[VM i bandy for kvinder]] == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Bandy World Championship}} *[http://www.geocities.com/Colosseum/Track/2049/Kalenderbiteri/VMres.html World Championships 1957-1999] {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy| ]] [[Kategori:Etableret i 1957]] efx9xtu74zq61kguhwvy06sdlnsca9d 11751487 11751486 2024-04-25T15:21:12Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE /* Medaljevindere og værtslande */ wikitext text/x-wiki [[File:Bandy 2012. KYR - JPN.JPG|thumb|Japan og Kirgisistan fra VM i Bandy 2012]] '''Verdensmesterskabet i [[bandy]]''' for mænd er blevet spillet siden [[1957]]. I perioden [[1957]]-[[1983]] deltog kun fire hold i mesterskaberne, [[Finland]], [[Norge]], [[Sovjetunionen]] og [[Sverige]], men siden da er deltagerantallet vokset efterhånden som sportsgrenen er blevet mere udbredt. I [[1970'erne]] og [[1980'erne]] voksede bandy i [[Nordamerika]], i [[1990'erne]] spredtes populariteten til [[Østeuropa]], og efter år [[2000]] har sporten haft fremgang i [[Asien]]. De første 11 verdensmesterskaber blev vundet af [[Sovjetunionen]], indtil [[Sverige]] brød stimen og blev den første ikke-sovjetiske verdensmester i [[1981]]. Siden da har [[Sverige]] og [[Sovjetunionen]]/[[Rusland]] delt titlerne mellem sig – eneste undtagelse var [[Finland]]s sejr i [[2004]]. Til og med [[1981]] blev VM-turneringen afgjort som et gruppespil mellem de deltagende hold, men siden [[1983]] har formatet også inkluderet et slutspil med finale og bronzekamp. VM blev spillet hvert andet [[år]] i perioden [[1961]]-[[2003]], men siden da er der afviklet VM hvert [[år]]. I [[VM i bandy 2014|turneringen 2014]] deltog 17 landshold, hvilket er flere end nogensinde tidligere. Måske skal [[Danmark]] deltage i fremtiden.<ref>[http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=97&artikel=5972458 Bröder från Otterbäcken startar danskt bandylandslag]</ref><ref>[http://www.svt.se/nyheter/regionalt/vastnytt/ingen-dansk-bandy-trots-allt Ingen dansk bandy trots allt]</ref> == Mænd == === Medaljevindere og værtslande === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Guld ! Sølv ! Bronze ! Værtsland |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1957|1957]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1961|1961]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1963|1963]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1965|1965]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1967|1967]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1969|1969]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1971|1971]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1973|1973]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1975|1975]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1977|1977]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1979|1979]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1981|1981]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1983|1983]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1985|1985]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1987|1987]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1989|1989]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(13)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sovjetunionen]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1991|1991]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} <small>(14)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1993|1993]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Norge]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1995|1995]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[USA]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1997|1997]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 1999|1999]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2001|2001]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(2)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Finland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2003|2003]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2004|2004]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} <small>(1)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2005|2005]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2006|2006]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(3)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2007|2007]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(4)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2008|2008]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(5)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2009|2009]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2010|2010]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2011|2011]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} <small>(6)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2012|2012]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Kasakhstan]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2013|2013]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(7)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2014|2014]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(8)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2015|2015]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(9)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2016|2016]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(10)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2017|2017]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2018|2018]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(11)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Rusland]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2019|2019]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Rusland|3:2}} <small>(12)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2023|2023]] | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} <small>(13)</small> | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | style="padding-right:15px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i bandy 2025|2025]] | style="padding-right:15px;"| | style="padding-right:15px;"| | style="padding-right:15px;"| | style="padding-right:15px;"|[[Sverige]] |} === Medaljefordelingen 1957-2023 === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Hold ! style="width:50px; background:gold;"|Guld ! style="width:50px; background:silver;"|Sølv ! style="width:50px; background:#cc9966;"|Bronze |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Sovjetunionen|3:2}} | 14 | 2 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Sverige|3:2}} | 13 | 19 | 8 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Rusland}} | 12 | 9 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Finland|3:2}} | 1 | 9 | 22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Norge|3:2}} | - | 1 | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagland|Kasakhstan|3:2}} | - | - | 6 |} == Se også == * [[VM i bandy for kvinder]] == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Bandy World Championship}} *[http://www.geocities.com/Colosseum/Track/2049/Kalenderbiteri/VMres.html World Championships 1957-1999] {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy| ]] [[Kategori:Etableret i 1957]] sieb13zjt0l3sb0efokchrn49os2btq George Horace Gallup 0 142945 11751584 11089776 2024-04-25T17:40:26Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''George Horace Gallup''' (født [[18. november]] [[1901]], død [[26. juli]] [[1984]]) var en [[USA|amerikansk]] [[statistik]]er, der konstruerede [[Gallup-undersøgelsen]], en ofte anvendt statistisk indsamlingsmetode til at måle [[Offentlig opinion|den offentlige mening]] med. I [[1958]] samlede Gallup alle sine [[opinionsundersøgelse]]saktiviteter i, hvad der blev kendt som [[The Gallup Organization]]. Han døde af et [[hjertestop]] i [[Schweiz]]. Han er begravet på [[Princeton]]s kirkegård. {{US-biostub}} {{FD|1901|1984|Gallup, George Horace}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Erhvervsfolk fra USA]] [[Kategori:Personer døde af hjertestop]] p9zwcrb4g2r6g80kobvick7u09un7ew Patricier 0 145710 11751479 11398559 2024-04-25T15:07:00Z DannyVilla 42349 tilret wikitext text/x-wiki '''Patricier''' ({{Lang-la|patricius}})<ref>[[wiktionary:patricius|"patricius"]] ''en.wiktionary.org''</ref> var et begreb, der omfattede den gamle [[adel]] i den [[romerske republik]], før den smeltede sammen med fornemme [[plebejer]]e i den nye adel, ''nobilitas''.<ref>"[https://oxfordre.com/classics/display/10.1093/acrefore/9780199381135.001.0001/acrefore-9780199381135-e-4440 nobilitas]". ''Oxford Classical Dictionary''. Hentet 25-04-2024</ref> Romerske skribenter anvendte også ordet ''nobilitas'' i en bredere mening om [[aristokrati]]et, modsat "folket".<ref>[https://encyclopedia2.thefreedictionary.com/Nobilitas "Nobilitas"]. ''The Free Dictionary''. Hentet 25-04-2024</ref> Ordet anvendes siden [[middelalderen]] om velstående [[borger]]familier fra byerne og betyder "person af gammel, fornem [[Slægt (genealogi)|slægt]]". Ordet bruges om den borgerlige [[Overklassen|overklasse]] (særligt før ca. 1900) til forskel fra adelen. Indenfor [[arkitektur]] sættes ordet i forbindelse med de fornemme klassiske [[patriciervilla]]er fra [[1920'erne|20'erne]] og [[1930'erne|30'erne]], der i dag markedsføres af sprogligt ukyndige [[ejendomsmægler]]e som "ugenerede Patriciavillaer". == Etymologi == Det [[Latin|latinske]] ord ''patricius'' er afledt fra det latinske ord ''pater'' ({{Pluralis}} ''patres''), som betyder ”far” ({{Pluralis}} ”fædre”). Det latinske ord ''patres conscripti'' betyder således direkte oversat til dansk ”konskriberende fædre” eller ”forsamlende fædre”, og kom til at betyde (samt henvise til) de [[Det romerske Senat|romerske senatorer]].<ref>[https://www.etymonline.com/word/patrician "patrician (n.)"]. ''Online Etymology Dictionary''. Hentet 25-04-2024</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/konskribere "konskribere"]". ''Den Store Danske''. Hentet 25-04-2024</ref><ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=patricier "patricier"]. ''[[Den Danske Ordbog]]''. Hentet 25-04-2024</ref><ref>[https://latinskordbog.dk/ordbog?query=conscripti "con-scrībo"]. ''latinskordbog.dk''. Hentet 25-04-2024</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/patres_conscripti "patres conscripti"]. ''Den Store Danske''. Hentet 25-04-2024</ref> == Referencer == {{Reflist|2}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Sociale klasser i antikkens Rom]] 4itluhx3savmiw2u9bo2pw6lq685ne6 11751641 11751479 2024-04-25T19:59:44Z DannyVilla 42349 Omskrevet+skrevet til wikitext text/x-wiki '''Patricier''' ({{Lang-la|patricius}})<ref>[[wiktionary:patricius|"patricius"]] ''en.wiktionary.org''</ref> var oprindeligt en befolkningsgruppe i [[antikkens Rom]], der omfattede de herskende [[Adel|aristokratiske]] familier. Disse patricier stod i kontrast til [[plebejer|plebejern]]e, som var de almindelige frie [[Romersk borger|romerske borgere]]. Patriciernes status gav dem mere politisk magt end plebejerne, hvilket ledte til spændinger mellem de to grupper, som udmundede i [[Stenderkampene]]. Disse spændinger resulterede i sidste ende i en ændring i den sociale struktur i antikkens Rom. Forskellen mellem to befolkningsgrupper var mest betydningsfuld i det [[romerske kongerige]] og den tidlige [[romerske republik]], mens betydningen aftog i takt med Stenderkampene (494 f.Kr. til 287 f.Kr.). Som en konsekvens heraf smeltede patricierne sammen med en gruppe af de fornemme [[plebejer]]e i løbet af republik-perioden og skabte en nye adel, ''nobilitas''.<ref>"[https://oxfordre.com/classics/display/10.1093/acrefore/9780199381135.001.0001/acrefore-9780199381135-e-4440 nobilitas]". ''Oxford Classical Dictionary''. Hentet 25-04-2024</ref> Romerske skribenter anvendte også ordet ''nobilitas'' i en bredere mening om [[aristokrati]]et – modsat "folket".<ref>[https://encyclopedia2.thefreedictionary.com/Nobilitas "Nobilitas"]. ''The Free Dictionary''. Hentet 25-04-2024</ref> I den sene republik og under det [[Romerske kejserrige|romerske kejserriget]] var medlemskab af patriciatet kun af nominel betydning Ordet anvendes siden [[middelalderen]] om velstående [[borger]]familier fra byerne og betyder "person af gammel, fornem [[Slægt (genealogi)|slægt]]". Ordet bruges om den borgerlige [[Overklassen|overklasse]] (særligt før ca. 1900) til forskel fra adelen. Indenfor [[arkitektur]] sættes ordet i forbindelse med de fornemme klassiske [[patriciervilla]]er fra [[1920'erne|20'erne]] og [[1930'erne|30'erne]], der i dag markedsføres af sprogligt ukyndige [[ejendomsmægler]]e som "ugenerede Patriciavillaer". == Etymologi == Det [[Latin|latinske]] ord ''patricius'' er afledt fra det latinske ord ''pater'' ({{Pluralis}} ''patres''), som betyder ”far” ({{Pluralis}} ”fædre”). Det latinske ord ''patres conscripti'' betyder således direkte oversat til dansk ”konskriberende fædre” eller ”forsamlende fædre”, og kom til at betyde (samt henvise til) de [[Det romerske Senat|romerske senatorer]].<ref>[https://www.etymonline.com/word/patrician "patrician (n.)"]. ''Online Etymology Dictionary''. Hentet 25-04-2024</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/konskribere "konskribere"]". ''Den Store Danske''. Hentet 25-04-2024</ref><ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=patricier "patricier"]. ''[[Den Danske Ordbog]]''. Hentet 25-04-2024</ref><ref>[https://latinskordbog.dk/ordbog?query=conscripti "con-scrībo"]. ''latinskordbog.dk''. Hentet 25-04-2024</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/patres_conscripti "patres conscripti"]. ''Den Store Danske''. Hentet 25-04-2024</ref> == Referencer == {{Reflist|2}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Sociale klasser i antikkens Rom]] t1eih8x6pxd2e06y73bbegqh4r955nm Nixondoktrinen 0 147159 11751408 9758782 2024-04-25T12:13:01Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Nixondoktrinen''' var en [[strategi]] for [[USA]]'s udenrigspolitik, navnlig i forbindelse med [[Vietnamkrigen]]. Den blev først fremført af [[Richard Nixon]] i en pressekonference i [[Guam]] [[25. juli]] [[1969]]. Doktrinens hovedbudskab var at USA's allierede selv måtte klare at forsvare deres eget land med amerikansk militær og økonomisk bistand. Med Nixons egne ord i en tale til nationen om Vietnamkrigen [[3. november]] 1969: *For det første skal USA overholde alle sine [[traktat]]lige forpligtelser. *For det andet skal vi bidrage med et skjold imod atomare trusler, hvis en atommagt truer en nation der er allieret med os, eller hvis overlevelse vi finder vital for vor egen sikkerhed. *For det tredje skal vi i situationer, der involverer andre former for aggression, give militær og økonomisk assistance, hvis dette ønskes, ifølge vores traktatlige forpligtelser. Om nødvendigt skal vi forsyne den direkte truede stat med tropper til dens forsvar. Doktrinen kan ses som en reaktion på [[Tet-offensiven]] samt de mange faldne og sårede amerikanske soldater i Vietnamkrigen. Præsident [[Nixon]] og hans nærmeste rådgiver [[Henry Kissinger]] besluttede at erstatte amerikanske tropper med vietnamesere. Man havde mistet troen på, at krigen kunne vindes ved hjælp af mange landstyrker, og den amerikanske offentlighed krævede en tilbagetrækning fra Vietnam. Doktrinen skulle dermed dæmme op for den hjemlige voksende modstand mod krigen. Doktrinen blev også brugt af Nixon-regeringen i den [[Persiske Golf]], hvor man sendte militære forsyninger til [[Iran]] og [[Saudi-Arabien]], så disse to amerikanske allierede kunne sikre fred og stabilitet i regionen. Ifølge forfatteren Michael Klare<ref>Michael Klare: Blood and Oil: The Dangers and Consequences of America's Growing Petroleum Dependency, New York: Henry Holt, 2004</ref> "åbnede doktrinen for sluserne" til amerikansk militær støtte i den Persiske Golf og var med til at sætte scenen for [[Carterdoktrinen]] og den efterfølgende direkte involvering i [[Golfkrigen]] og [[Irakkrigen]]. == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Den kolde krig]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Vietnamkrigen]] evny7nbinyoe79ud82o2wz6fpua3haw Jeroen Drost 0 147670 11751707 10084250 2024-04-25T21:14:01Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki '''Jeroen Drost''' (født d. [[21. januar]] [[1987]] i [[Kampen (Nederlandene)|Kampen]], [[Holland]]) er en hollandsk fodboldspiller. Drost spiller på venstre-back positionen. [[SC Heerenveen]] er hans første professionelle klub, og i hans første sæson spillede han allerede 13 kampe. I slutningen af hans første sæson, [[2005]], blev han valgt af [[Foppe de Haan]] at spille for hollands [[U-20]] hold, som det år blev spillet i [[Holland]]. Jeroen Drost's tvillingebror spiller for [[Excelsior]]. Han hedder [[Henrico Drost]]. == Karriere == {| {{prettytable}} |----- ! sæson ! klub ! land ! liga ! kampe ! mål |----- | 2004/05 || [[SC Heerenveen]] | {{flagikon|Holland}} || [[Eredivisie (fodbold)|Eredivisie]] || 13 || 0 |----- | 2005/06 || [[SC Heerenveen]] | {{flagikon|Holland}} || [[Eredivisie (fodbold)|Eredivisie]] || 25 || 0 |----- | 2006/07 || [[SC Heerenveen]] | {{flagikon|Holland}} || [[Eredivisie (fodbold)|Eredivisie]] || 9 || 0 |----- | Totalt || || || || 47 || 0 |} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1987|Levende|Drost, Jeroen}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Holland]] [[Kategori:Tvillinger fra Nederlandene]] hiwywrgod0q94e8ku3mp6zx609xalov Dominoteorien 0 148533 11751418 11638307 2024-04-25T12:25:57Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:DominostengSmall.jpg|thumb|[[Domino]]-brikker, der lægger navn til teorien.]] '''Dominoteorien''' er en [[USA|amerikansk]] [[geopolitik|geopolitisk]] teori fra sidste halvdel af [[1900-tallet]]. Den gik ud på, at hvis et land kom under [[kommunisme|kommunistisk]] styre, og [[USA]] ikke greb ind, ville nabolandene følge efter. Først og fremmest blev denne teori brugt i [[Sydøstasien]], hvor USA gik ind i [[Vietnamkrigen]], netop for at nabolandene ikke skulle blive kommunistiske og dermed give kommunistblokken en geopolitisk fordel. Dominoteorien er også blevet brugt mod [[Cuba]] og [[Nicaragua]]. == Baggrund == Den [[Amerikanske præsidenter|amerikanske præsident]] [[Dwight David Eisenhower]] brugte første gang navnet dominoteorien d. [[7. april]] [[1954]] ved en pressekonference <ref>{{Cite web |url=http://coursesa.matrix.msu.edu/~hst306/documents/domino.html |title=Domino Theory Principle, Dwight D. Eisenhower, 1954<!-- Bot genereret titel --> |access-date=23. november 2006 |archive-date=13. maj 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060513072933/http://coursesa.matrix.msu.edu/~hst306/documents/domino.html |url-status=dead }}</ref>. Denne [[doktrin]] kom til at styre USA`s Vietnampolitik under fem præsidenter. Ligeledes var den amerikanske udenrigspolitik præget af dominoteorien under [[den kolde krig]]. Dominoteorien udsagde at; det potentielle tab af [[Indokina]] i forbindelse med Vietnam-krigen – (men principielt – enhver nation) ville medføre, at hele Sydøstasien blev kommunistisk og faldt som dominobrikker over til den røde blok (primært Kina). Kommunismen ville blive stimuleret og de demokratiske kræfter i området ville demoraliseres. Udenlandsk kapital ville forsvinde og dermed ville landene (primært: [[Vietnam]], [[Laos]], [[Cambodja]] og [[Korea]]) få økonomiske vanskeligheder, og som følge heraf ville kommunisterne kunne overtage magten. USA havde af ideologiske og sikkerhedsmæssige årsager interesse i at modgå kommunismen og forhindre en sådan udvikling. USA havde interesse i Europa – som atlanterhavsmagt og i Asien som stillehavsmagt. Kommunistisk sejr i Asien ville forrykke magtbalancen, og USA kunne risikere isolation i en kommunistisk verden, presset af [[Sovjetunionen]] i vest og [[Kina]] i øst. Kommunismen opfattedes i denne forbindelse primært som en geopolitisk og militær trussel. USA regnede med, at Kina ville dominere og underlægge sig hele Sydøstasien. I USA`s optik undertrykte kommunisterne demokratiet, den personlige frihed og retssikkerheden, og med pagter som [[SEATO]] var USA forpligtet til at forsvare venskabeligt indstillede stater imod kommunistisk aggression. For at forhindre kommunismens udbredelse anvendtes to tæt knyttede midler; økonomisk og militær støtte. Økonomisk hjælp til at stabilisere samfundet imod samfunds omvæltninger, og militær hjælp til at forsvare landets suverænitet imod kommunistisk aggression udefra, samt undertrykkelse af eventuelle indenlandske revolutionære kræfter. <ref>Thorsten Thurèn, Kold krig og fredelig sameksistens. Munksgaard. 1978:163</ref> == Referencer == {{reflist}} == Se også == * [[Containment]] * [[Truman-doktrinen]] * [[Monroe-doktrinen]] {{Den kolde krig}} [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Vietnamkrigen]] [[Kategori:Den kolde krig]] be7o3idluavzlf8r4ejvpd0oa5jn3h9 Det hyperkomplekse samfund 0 148667 11751661 11599027 2024-04-25T20:41:44Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki {{Kursiveret titel}} {{flere problemer| {{sværtstof}} {{kilder|dato=Uge 30, 2014}} }} '''Det hyperkomplekse samfund''' er en [[sociologi]]sk tese om eller diagnostik af [[informationssamfund]]et som et samfund, der i langt højere grad end tidligere er præget af [[kompleksitet]]. Tesen om det hyperkomplekse samfund er formuleret af professor ved Syddansk Universitet [[Lars Qvortrup]] i bogen ''Det hyperkomplekse samfund''<ref>Lars Qvortrup: ''Det hyperkomplekse samfund'' Gyldendal 1998 {{ISBN|87-00-45508-3}}</ref> (1998), og den er blandt andet inspireret af den tyske sociolog [[Niklas Luhmann]]. == Hyperkompleksitet == {{QA-afsnit}} Kompleksitet i rum forstår vi som altings tilgængelighed i ét punkt, og i tid som altings nærvær i ét øjeblik. Hyperkompleksitet forstår vi som 2. ordens kompleksitet, og det hyperkomplekse samfund som et samfund, hvor kompleksiteten er øget eksponentielt. Hyperkompleksiteten indebærer, at vi ikke kan overskue samfundet fra et enkelt observationspunkt. Samfundet må iagttages fra flere forskellige punkter med hver deres iagttagelseskode. En stor del af disse iagttagelser må foretages af andre og kræver derfor også andre iagttagelseskoder. (Lars Qvortrup, 1998). På det [[Ontologi (filosofi)|ontologiske]] plan forstår vi det hyperkomplekse samfund som den dramatiske intensivering af den samfundsmæssige kompleksitet, som udspringer af den stigende funktionelle differentiering af institutionelle ordener inden for rammerne af stadigt mere [[globalisering|globaliserede]] samfund. Dette indebærer et samfund, hvor interdependenskæderne er forlænget, så de enkelte aktører i stigende grad bliver afhængige af andre for at nå deres mål; hvor det ikke længere nytter at sætte sig mål og søge dem realiseret uafhængigt af andre aktører; hvor der ikke kan overskues fra noget enkelt observationspunkt; hvor de traditionelle hierarkiske styringskapaciteter ikke længere er tilstrækkelige. På det [[genealogi]]ske plan indebærer det hyperkomplekse samfund historien om, at troen på en ufejlbarlig [[gud]] er afløst af troen på et fejlbarligt menneske, og at den menneskelige rationalitet dermed kan sættes under tvivl. Troen på menneskets ubegrænsede rationalitet afløses af indsigten i menneskets begrænsede rationalitet, og dybest set skabes en accept af, at der ikke længere kan udpeges ét privilegeret perspektiv, hvorfra verden kan beskrives: Dermed afløses [[antropocentrisme]] af [[polycentrisme]], og det monocentriske samfund afløses af et mange-centreret eller ikke-centreret samfund. Dette stemmer overens med [[Émile Durkheim]]s betragtninger om at opgive det antropocentriske postulat, selvom det mishager mennesket at give afkald på den ubegrænsede magt, som det så længe har tildelt sig selv. == Noter == {{Reflist}}{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{Autoritetsdata}} [[Kategori:Samfundstypologi|Hyperkomplekse samfund]] [[Kategori:Litteratur i 1998]] [[Kategori:Sociologisk litteratur]] 4wlrb89m5k8vxuicoofci7uom87l14m Ølkasse 0 155741 11751768 11663417 2024-04-26T02:58:59Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki [[Fil:Faroese_beer_crates.jpg|thumb|Gamle ølkasser fra [[Föroya Bjór]]]] En '''ølkasse''' er en [[Kasse (geometri)|kasse]] til transport og opbevaring af [[øl]][[Flaske|flasker]]. Som standard er der plads til 30 flasker a 33 [[cl]] i en ølkasse der måler L. 42,4 x B. 35,7 x H. 25,2 cm<ref>https://skafte.dk/oel/flaskeoel/tuborg-classic</ref>. Ølkasser er typisk lavet af [[plast]] og kan stables. Før 1968 var ølkasser lavet af træ, og havde plads til 50 flasker a 33 cl. Træølkassen blev udfaset 1968-1972. Standardmål for en træølkasse var L. 45,5 x B. 31,2 x H. 36,2. En træølkasse med 50 flasker af 33 cl vejede 41,5 kg. Flaskerne lå vandret i kassen, da de oprindeligt var forsynet med korkprop, som ellers ville tørre ud og blive utætte. Det grafisk design på [[Tuborg]] kasserne er lavet af kunstmaleren [[Jens Møller-Jensen]] i 1914. [[Carlsberg]] logoet er fra øletiketterne, som [[Thorvald Bindesbøll]] tegnede i 1904. Ølkasse med 12 stk. Blev kaldt pensionistkassen, eller et strygejern ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://loppefund.wordpress.com/2013/09/22/gamle-olkasser/ loppefund research] * [http://www.jo-hansen.dk/beer/leksikon_v-aa.html#OE Leksikon om øl.] {{commonscat|Bottle crates}} * {{Wiktionary-flad}} [[Kategori:Øl|Kasse]] [[Kategori:Indpakning]] q1nqbgnzj9dp3flydndvgsughtv8kd5 Videnssamfund 0 156461 11751673 11228180 2024-04-25T20:45:07Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=februar 2016}} [[Fil:Noticeboard.JPG|thumb|Vidensamfundet forudsætter en [[infrastruktur]], som bl.a. rummer frit tilgængelige meddelelsessystemer (her en opslagstavle i Kina).]] '''Vidensamfund''', begreb, der bruges oftere og oftere{{kilde mangler|dato=maj 2016}} (både i [[samfundsvidenskabelig]]e og politiske sammenhænge) som betegnelse for den samfundsform, der gradvist afløser [[industrisamfund]]et i sidste halvdel af det [[20. århundrede]]. Begrebet, der oprindelig er udviklet i [[1960]]'erne og [[1970]]'erne af liberale amerikanske [[sociolog]]er og [[management]][[teoretiker]]e (især [[Peter F. Drucker]], men også bl.a. [[Daniel Bell]] og [[Alvin Toffler]] kan nævnes her), refererer til et samfund, hvor hovedparten af [[arbejdsstyrke]]n er beskæftiget i den [[tertiær]]e sektor ([[service]] og anden immateriel produktion), og hvor viden er den vigtigste [[ressource]] eller produktivkraft. I slutningen af 1990'erne udgav den spansk-amerikanske sociolog Manuel Castells trebindsværket ''The Information Age'', der i dag, især indenfor akademiske eller samfundsvidenskabelige kredse, anses for at være det hidtidige hovedværk om vidensamfundet. Castells benytter imidlertid primært termen det informationelle samfund (eng. informational society) eller informationel kapitalisme. I tilgift til disse af Castells indførte termer er vidensamfundsbegrebet nært beslægtet med begreber som [[informationsamfund]], det postindustrielle samfund, IT-samfundet, det digitale samfund og det kreative samfund. Trods de terminologiske forskelle er substansen i de bagvedliggende teorikonstruktioner stort set identisk. == Teknologistisk tese == Teorien om vidensamfundet – som man finder den hos folk som Drucker, Castells, Bell og [[Richard Florida]] – er typisk [[teknologi]]stisk. Den grundlæggende [[antagelse]] er, at den teknologiske udvikling (udviklingen af især ny [[naturvidenskabelig]] viden og dennes omsættelse i teknikker af forskelig slags) driver den sociale, økonomiske og kulturelle udvikling snarere end omvendt. Radikale ændringer i et samfunds teknologi – f.eks. opfindelsen af den mekaniske naturvidenskab og den hertil knyttede udvikling af maskinel teknik (dampmaskinen m.m.) – fører til radikale ændringer i samfundets øvrige organisation: Nye strukturer, nye produktionsmåder, nye arbejdsmåder, nye verdensanskuelser, nye samlivsformer, nye værdier og forestillinger etc. I forbindelse med teorien om videnssamfundet er det generelt udviklingen af den digitale informationsteknologi, der antages at have udløst eller på anden måde igangsat overgangen til videnssamfundet. En central [[tese]] i teorien om videnssamfundet (der går igen i de mere populære forestillinger om dette samfund) er derfor også, at opfindelsen og introduktionen af [[informationsteknologi]] ændrer hele samfundet grundlæggende. Blandt disse afledte ændringer nævnes ofte især følgende: Overgangen fra [[hierarki]]ske [[Organisationsdiagram|organisationsstrukturer]] til mere fleksible, netværksorienterede; ændringer i arbejdet fra fremmedstyret samlebåndsarbejde (eller rutinepræget kontorarbejde) til selvstyret, kreativt og udviklende vidensarbejde; overgangen fra [[kollektiv]]e, klassebestemte identitetsformer til en gennemindividualiseret [[identitetsdannelse]]; og ændringer i politikken fra [[fordelingspolitik]] til værdi-, livs- og identitetspolitik. == Kapitalisme == Et centralt element i teorien/forestillingen om videnssamfundet er, at dette samfund – i kraft af de ovenfor beskrevne ændringer – er hinsides [[klassesamfund]]et og dermed [[klassekamp]]en. I nogle tilfælde, f.eks. hos Peter F. Drucker, tillige hinsides kapitalismen. De, der bruger begrebet, hævder derfor typisk også, at traditionelt venstreorienterede samfundsopfattelser (som [[marxismen]]) og [[ideologi]]er og [[utopi]]forestillinger (som [[socialisme]] og [[kommunisme]]) mister deres gyldighed i videnssamfundet. Disse, antages det, opstod med industrisamfundet (omkring [[1800]]). Og de dør med det. Af denne og andre grunde har flere [[venstrefløj]]steoretikere (blandt andre Christpoher May, Frank Webster og Alex Callinicos) hævdet, at teorien – på trods af dens eget neutralitetspostulat – er grundlæggende politisk (læs: [[liberal]] eller [[nyliberal]]). Der er ikke tale om en beskrivelse af det nuværende samfund, men en slags ideologi, der skal bruges i højres kamp imod venstre. Påstanden er så videre, at samfundet, trods væsentlige ændringer, stadigvæk udgør et [[kapitalistisk]] samfund, hvor hovedkonflikten er klassekonflikten mellem ejere af produktionsmidlerne på den ene side og lønarbejderne på den anden. Venstrefløjens traditionelle begreber, er konklusionen således, er stadigvæk gyldige. == "Vidensmarxisme" == Siden [[1990'erne]] har en gruppe især [[Frankrig|franske]] og [[italien]]ske marxister forsøgt at udarbejde et andet svar på videnssamfundet. Kendetegnede for dette svar er, at man, i modsætning til de førnævnte venstrefløjsteoretikere, holder fast i tesen om, at samfundet har bevæget sig ud af den industrielle æra og ind i en ny, der er fundamentalt anderledes end den foregående. I modsætning til hvad videnssamfundsteoretikerne (Drucker, Bell, Florida m.fl.) hævder, indebærer det imidlertid ikke, at vi har bevæget os ind i en konfliktløs paradiskapitalisme. Og det indebærer slet ikke, at samfundet har bevæget sig hinsides kapitalismen. Det indebærer alene, at vi er trådt ind i en ny fase i kapitalismen, en ny slags kapitalisme, der bl.a. omtales som postfordistisk kapitalisme, [[postmoderne]] kapitalisme, [[kognitiv]] kapitalisme eller videnskapitalisme. Udfordringen er så at forstå den form, som udbytningen, ufriheden og klasseantagonismen antager i denne opgraderede kapitalisme. Blandt de teoretikere, der arbejder på at udvikle en sådan "vidensmarxisme" (en marxisme, der er på højde med vidensalderen), kan bl.a. nævnes: [[Antonio Negri]], Paolo Virno, Yann Moulier-Boutang og [[André Gorz]]. Hvordan disse teoretikere besvarer førnævnte udfordring varierer. Eksempelvis forsøger Negri at bringe klassekampen ind i videnssamfundet ved at tale om en kamp mellem kapitalen og den sociale arbejder (senere mulitituden eller mængden), hvor det, der er på spil, bl.a. er kampen om kontrollen over produktionen af viden og [[kommunikation]]. André Gorz, der allerede i [[1980]]'erne opgav klassebegrebet (og dermed ideen om klassekamp, i hvert fald i ordets klassiske forstand) hælder mere til en fortolkning, ifølge hvilken hovedkonflikten udspiller sig mellem de kræfter, der vil varegøre og privatisere viden og så de kræfter, der ønsker, at viden skal være en fælles ressource frit tilgængelig for alle. == Litteratur == * [[Carsten Friberg|Friberg, Carsten]] & [[Sune Liisberg]] (2008). [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/1832 Videnssamfundet og viden]. ''Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie'', (52), 125–135. * [[Søren Harnow Klausen|Klausen, Søren Harnow]] (2008). [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/1824 På sporet af videnssamfundet.] ''Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie'', (52), 15–28. {{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{Autoritetsdata}} [[Kategori:Erkendelsesteori]] [[Kategori:Samfund]] [[Kategori:Biblioteks- og informationsvidenskab]] [[Kategori:Samfundstypologi]] omqhh0m9jahz7x4m3t0tw8pcyldleeu Jens Wadum 0 162495 11751577 10298056 2024-04-25T17:35:33Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | far = | mor = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Jens Wadum''' ([[31. januar]] [[1746]] – [[18. april]] [[1804]]) var en rentekammerkommitteret og forfatter. Han fødtes på faderens gård [[Nørgaard]] i [[Grinderslev Sogn]], [[Salling (landsdel)|Salling]], som søn af Claus Jensen Wadum (født [[1711]] i [[Aalborg]], død senest [[1747]]) og hustru Mette Hansdatter f. Winde (vistnok født i [[Saltum]] [[1719]], død [[1757]]). Han blev student fra [[Aalborg Skole]] [[1763]] og ansattes [[1772]] som kopist i general-Landvæsenskommissionen, hvorfra han [[1773]] gik over i landvæsenskontoret, hvis chef han blev [[1777]]. [[1790]] udnævntes han til kommitteret i [[Rentekammeret]], og i denne stilling virkede han til sin død. [[1800]] havde han fået titel af virkelig justitsråd. Wadum var efter samtidens vidnesbyrd en mere end almindelig dygtig og nidkær embedsmand, hvis betydelige, både praktiske og teoretiske, indsigt i sit fag i høj grad kom [[landboreformerne|landvæsensreformerne]] til gode. Og dog ligger hans egentlige betydning måske ikke her. Det er meget rimeligt, at han, som [[Knud Lyne Rahbek]] siger, "gik svanger med det Forehavende i mere end én Henseende at blive Danmarks Nicolai". Det vil sige, han ville, dels som udgiver, dels ved personlig påvirkning på den kreds, han tilhørte, i det stille øve indflydelse. Han attråede ikke at være leder eller fører, men han ville være med til at skabe [[Offentlig opinion|offentlig mening]], og dette lykkedes ham ganske. Han var den egentlige stifter af [[Det danske Litteraturselskab]] ([[1775]]), og snart efter kom han til at spille en ikke ringe rolle i [[Drejers Klub]]. "Wadums Vindueskrog" i klublokalet var berømt. Man sagde, at "der fra det Vindue udbredte sig mere Lys over Borgersamfundet end fra mangen højlovet Oplysningsanstalt". Lyttede man i almindelighed gerne til hans ord, måtte de få dobbelt vægt hos hans venner, da spørgsmaalet om bondens frigørelse rejstes, thi på dette område var hans sagkundskab ubestridelig, og da han aldeles afgjort sluttede sig til [[Johan Ludvig Reventlow]], hvem han med en hos ham ualmindelig begejstring kaldte for "en stor Mand", tør det nok påstås, at han bidrog ikke ganske lidt til i [[København]] at skabe den offentlige mening, der var reformerne en så væsentlig støtte. At den lige så besindige som varmhjertede mand også fremhjalp mange andre af de bestræbelser, der var oppe i tiden, siger sig selv. Ikke få er de lovord, venner som Rahbek have ødslet på ham, men mest betyder dog måske det smukke eftermæle, [[Jonas Collin]] satte ham i ''Borgervennen''. Hans skribentvirksomhed var uden større betydning. Wadum var gift med Johanne Christine Koch (født i København [[22. juli]] [[1750]], død [[20. marts]] [[1837]] i [[Randrup]] præstegård), datter af Ib Andersen Koch og Anne Marie Johannesdatter og vistnok senere adopteret af boghandler [[Jacob Deichmann]] forældre. == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{DBL}} {{FD|1746|1804|Wadum, Jens}} [[Kategori:Embedsmænd fra Danmark]] [[Kategori:Personer i oplysningstiden]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] obn4z0ed02fhxq34rp8upcu227ub9w9 Danmarks skove 0 164720 11751837 11166631 2024-04-26T07:42:52Z Toxophilus 67353 /* De største skovarealer i Danmark */ Småret wikitext text/x-wiki [[Fil:Grib skov.jpg|thumb|300px|right|Bøgeskov i Danmark, [[Gribskov]]]] De danske skove er naturligt bøge-ege blandingsskove, de hører til [[økoregion]]en [[Tempererede løvskove i Nordvesteuropa]] og den [[plantesociologi]]ske klasse [[Querco-Fagetea]]. Der er dog ikke mange naturlige skove tilbage i Danmark, men eksempler kan f.eks. ses i [[Draved Skov]] og Bolderslev Skov<ref>http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/bolderslev-skov/ Bolderslev Skov, Naturstyrelsen</ref> i Sønderjylland, Tofte Skov i Nordjylland og Suserup Skov<ref>[http://www.stiftsor.dk/skovbrug/suserup-skov/#c221 Suserup Skov] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150219021652/http://www.stiftsor.dk/skovbrug/suserup-skov/#c221 |date=19. februar 2015 }}, Stiftelsen Sorø Akademi</ref> på Sjælland. I 2000, fyldte danmarks skove 4860 km², hvilket svarer til 11% af landet. Heraf lå 69% i [[Jylland]], mens 31% var placeret på øerne. 63% var [[nåleskov]] mens 37% var [[Tempereret løvfældende skov|løvskov]].<ref name=Skovital>{{citeweb|url=http://www.trae.dk/index.asp?page=/dokumenter/dokument.asp%3FDokumentID%3D1092|title=Danmarks skove i tal|publisher=[[Dansk Skovforening]]|accessdate=2010-01-04}}</ref> == De største skovarealer i Danmark == [[Fil:Mossø fra sv Klostermølle.jpg|thumb|Udsigt fra Klostermølle over skovområderne syd for Silkeborg.]] En ny opgørelse fra [[Skov- og Naturstyrelsen]] ændrer på de flestes opfattelse af, hvor '''Danmarks største skove''' ligger. De seneste mange års skovrejsning har resulteret i, at spredte skovområder rundt omkring nu er forbundet, så der dannes samlede [[skov]]områder. Hidtidig var opfattelsen, at [[Rold Skov]] var den største i Danmark, men den betegnes nu som den næststørste efter [[Silkeborgskovene]] omkring [[Silkeborg]].<ref>[http://www.tv2oj.dk/artikel/26502:Silkeborg--Danmarks-stoerste-skov-er-tredoblet TV-2-Østjylland – Danmarks største skov er tredoblet]</ref><ref>[https://www.dagens.dk/videnskab/danmarks-stoerste-skov Danmarks største skov] 14.12.17 på dagens.dk</ref> # [[Silkeborgskovene]] (224 km² i [[Midtjylland]] syd for [[Silkeborg]]) # [[Rold Skov]] (80 km² i [[Himmerland]]) # [[Klosterheden]] (64 km² i Vestjylland) # [[Gribskov]] (56 km² i [[Nordsjælland]]) # [[Almindingen]] (50 km² på [[Bornholm]]) # [[Kompedal Plantage]], [[Alhedens Skov]] m.fl. (46 km² i [[Midtjylland]]) # [[Løvenholm]], [[Fjeld]], [[Ramten]], m.fl. (43 km² på [[Djursland]]) # [[Skramsø]], [[Skærsø]], [[Lyngsbæk]] m.fl. (40 km² på Djursland) # [[Slagelseskovene]] (39 km² på Midtsjælland) # [[Tvorup Plantage]], [[Nystrup Plantage]], [[Vandet Plantage]] (38 km² i [[Thy]]) == Andre skove == {{Ufuldstændig liste}} {{delkol|kol=4}} * [[Blåbjerg Klitplantage]] * [[Bregentved Skov]] * [[Brøndbyskoven]] * [[Donnerup Plantage]] * [[Dragerup Skov]] * [[Elmelund Skov]] (Fyn) * [[Elmelunde Kohave]] (Møn) *[[Ganløse Ore]]<ref>[https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2009/mar/kort-om-skovens-drift-ganloese-ore/ Ganløse Ore] på naturstyrelsen.dk</ref> * [[Greve Skov]] * [[Gråstenskovene]] * [[Hammer Bakker]] * [[Hareskoven]] * [[Hesede Skov]] * [[Himmelev Skov]] * [[Hyrdehøj Skov]] * [[Hvidding Krat]] * [[Jægersborg Dyrehave]] * [[Klejsskov]] * [[Klelund Plantage]] * [[Kongelunden]] * [[Lundby Bakker]] * [[Marielundsskoven]] * [[Marselisborgskovene]] * [[Moesgård Skov]] * [[Nørreskov]]en (flertydig) * [[Natura 2000-område nr. 92 Pamhule Skov og Stevning Dam|Pamhule skov]] * [[Ridefogedlukke]] * [[Riis Skov]] * [[Rosenholm Skov]] * [[Rørt Skov]] * [[Rønne Plantage]] * [[Skagen Klitplantage]] * Skovene ved Vemmetofte * [[Store Dyrehave]] * [[Tisvilde Hegn]] * [[Tranum Aktieplantage]] * [[Troldbjerg Skov]] * [[Troldeskoven]] * [[True Skov]] * [[Vandmose Skov]] * [[Vestskoven]] * [[Ugandaskoven]] * [[Østerild Klitplantage]] *Øksedalen *Skalskoven {{delkolend}} == Kilder og Referencer == {{Reflist}} {{DK-naturstub}} [[Kategori:Skove i Danmark]] [[Kategori:Lister relateret til Danmark]] 65yg9m1c0d99tqfvpjxg2gjgc5hr3wr VM i håndbold 1995 (mænd) 0 164733 11751401 11624395 2024-04-25T12:00:20Z Kjeldjoh 80227 [[Wikipedia:Flytteforslag/Kategori:Håndbold på Island]] wikitext text/x-wiki '''Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 1995''' var det 14. (indendørs) [[VM i håndbold (mænd)|VM i håndbold for mænd]]. Slutrunden, der for første gang havde deltagelse af 24 hold, blev afholdt i [[Island]] i perioden [[7. maj|7.]] – [[21. maj]] [[1995]]. De 24 deltagende nationer spillede først en indledende runde i fire grupper med seks hold, hvorfra de fire bedste i hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne. Vinderne af 1/8-finalerne spillede om 1.- 8.-pladsen, mens taberne måtte nøjes med at spille placeringskampe om 9.- 16.-pladsen. Holdene, der sluttede sidst og næstsidst i de indledende grupper, blev rangeret på placeringerne 17-24 efter deres resultater i den indledende runde. [[Frankrig]] blev verdensmester for første gang ved at slå [[Kroatien]] 23-19 i finalen. Bronzen gik for anden gang i træk til [[Sverige]], der besejrede [[Tyskland]] 26-20 i bronzekampen. [[Danmark]] sluttede på 19.-pladsen efter at være endt på 5.-pladsen i holdets indledende gruppe. ==Rangering == {| class="wikitable" width="200px" ! Pos. ! Land |- bgcolor=#ccffcc |align=center|[[File:gold medal icon.svg]]|| {{hb|FRA}} |- bgcolor=#ccffcc |align=center|[[File:silver medal icon.svg]]|| {{hb|CRO}} |- bgcolor=#ccffcc |align=center|[[File:bronze medal icon.svg]]|| {{hb|SWE}} |- bgcolor=#ccffcc |align=center|4|| {{hb|GER}} |- bgcolor=#ccffcc |align=center|5|| {{hb|RUS}} |- bgcolor=#ccffcc |align=center|6|| {{hb|EGY}} |- bgcolor=#ccffcc |align=center|7|| {{hb|SUI}} |- |align=center|8|| {{hb|CZE}} |- |align=center|9|| {{hb|BLR|1991}} |- |align=center|10|| {{hb|ROM}} |- |align=center|11|| {{hb|ESP}} |- |align=center|12|| {{hb|KOR}} |- |align=center|13|| {{hb|CUB}} |- |align=center|14|| {{hb|ISL}} |- |align=center|15|| {{hb|TUN}} |- |align=center|16|| {{hb|ALG}} |- |align=center|17|| {{hb|HUN}} |- |align=center|18|| {{hb|SLO}} |- |align=center|19|| {{hb|DEN}} |- |align=center|20|| {{hb|KUW}} |- |align=center|21|| {{hb|USA}} |- |align=center|22|| {{hb|MAR}} |- |align=center|23|| {{hb|JPN}} |- |align=center|24|| {{hb|BRA}} |- |} {| class="wikitable" style="text-align: left;" |- |width=10px bgcolor=#ccffcc| ||Kvalificeret til [[Sommer-OL 1996]] |} == Slutrunde == === Indledende runde === De fire bedste hold fra hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne. {| |- style="vertical-align:top;" | '''GRUPPE A''' {| class="wikitable" style="text-align:center; width:290px" ! style="width:40px;"|Dato ! Kamp ! style="width:50px;"|Res. |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|7.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Schweiz - Tunesien | 26-22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Ungarn - Sydkorea | 26-29 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Island - USA || 27-16 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|9.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|USA - Ungarn || 14-26 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Sydkorea - Schweiz | 22-25 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tunesien - Island | 21-25 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|10.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Schweiz - USA || 28-15 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tunesien - Sydkorea | 18-33 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Island - Ungarn | 23-20 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|12.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Ungarn - Schweiz | 23-30 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Island - Sydkorea | 23-26 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|USA - Tunesien | 17-24 |- | 13.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Schweiz - Island | 24-21 |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|14.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Ungarn - Tunesien | 24-25 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Sydkorea - USA | 30-20 |} {| class="wikitable" style="text-align:center; width:290px;" ! Gruppe A ! width="45px"|Kampe ! width="60px"|Mål ! width="45px"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Schweiz|size=18px}} &nbsp;Schweiz || 5 || 133-103 || 10 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Sydkorea}} Sydkorea || 5 || 140-112 || 8 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Island}} Island || 5 || 119-107 || 6 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Tunesien}} Tunesien || 5 || 110-125 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Ungarn|civil}} Ungarn || 5 || 119-121 || 2 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|USA}} USA || 5 || {{0}}82-135 || 0 |} | '''GRUPPE B''' {| class="wikitable" style="text-align:center; width:290px" ! style="width:40px;"|Dato ! Kamp ! style="width:50px;"|Res. |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|8.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Rusland - Cuba || 21-17 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tjekkiet - Marokko | 25-16 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Kroatien - Slovenien | 26-24 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|9.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Cuba - Tjekkiet | 26-29 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Slovenien - Rusland | 22-27 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Marokko - Kroatien | 21-33 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|11.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Cuba - Slovenien | 34-26 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tjekkiet - Kroatien | 27-25 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Rusland - Marokko | 22-15 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|12.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tjekkiet - Slovenien | 23-22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Kroatien - Rusland | 25-20 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Marokko - Cuba | 25-32 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|14.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Slovenien - Marokko | 37-16 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Kroatien - Cuba | 31-27 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Rusland - Tjekkiet | 22-17 |} {| class="wikitable" style="text-align:center; width:290px;" ! Gruppe B ! width="45px"|Kampe ! width="60px"|Mål ! width="45px"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Kroatien|civil}} Kroatien || 5 || 140-119 || 8 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Rusland}} Rusland || 5 || 112-96{{0}} || 8 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Tjekkiet}} Tjekkiet || 5 || 121-111 || 8 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Cuba}} Cuba || 5 || 136-132 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Slovenien|civil}} Slovenien || 5 || 131-126 || 2 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Marokko}} Marokko || 5 || {{0}}93-149 || 0 |} |- style="vertical-align:top;" | '''GRUPPE C''' {| class="wikitable" style="text-align:center; width:290px;" ! style="width:40px;"|Dato ! Kamp ! style="width:50px;"|Res. |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|8.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Frankrig - Japan | 33-20 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tyskland - Rumænien | 27-19 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Danmark - Algeriet | 24-25 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|10.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Algeriet - Frankrig | 21-23 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Japan - Tyskland | 19-30 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Rumænien - Danmark | 24-28 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|11.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Japan - Algeriet | 18-20 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tyskland - Danmark | 24-18 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Frankrig - Rumænien | 22-23 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|13.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tyskland - Algeriet | 24-15 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Rumænien - Japan | 31-22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Danmark - Frankrig | 21-22 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|14.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Danmark - Japan | 35-22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Frankrig - Tyskland | 22-23 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Algeriet - Rumænien | 22-24 |} {| class="wikitable" style="text-align:center; width:290px;" ! Gruppe C ! width="45px"|Kampe ! width="60px"|Mål ! width="45px"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Tyskland}} Tyskland || 5 || 128-93 || 10 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Rumænien}} Rumænien || 5 || 121-121 || 6 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Frankrig}} Frankrig || 5 || 122-108 || 6 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Algeriet}} Algeriet || 5 || 103-113 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Danmark}} Danmark || 5 || 126-117 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Japan}} Japan || 5 || 101-149 || 0 |} | '''GRUPPE D''' {| class="wikitable" style="text-align:center; width:290px;" ! style="width:40px;"|Dato ! Kamp ! style="width:50px;"|Res. |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|8.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Spanien - Kuwait | 24-21 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Sverige - Hviderusland | 29-28 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Egypten - Brasilien | 32-20 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|9.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Hviderusland - Spanien | 27-30 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Brasilien - Sverige | 21-29 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Kuwait - Egypten | 0-10* |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|11.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Hviderusland - Brasilien | 34-21 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Sverige - Kuwait | 37-22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Spanien - Egypten | 27-20 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|12.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Kuwait - Hviderusland | 18-39 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Egypten - Sverige | 22-33 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Spanien - Brasilien | 21-13 |- | rowspan="3" style="vertical-align:top;"|14.5. || style="text-align:left; padding-left:4px;"|Brasilien - Kuwait | 21-24 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Sverige - Spanien | 23-21 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Egypten - Hviderusland | 27-26 |} {| class="wikitable" style="text-align:center; width:290px;" ! Gruppe D ! width="45px"|Kampe ! width="60px"|Mål ! width="45px"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Sverige}} Sverige || 5 || 151-114 || 10 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Spanien}} Spanien || 5 || 123-104 || 8 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Egypten}} Egypten || 5 || 111-106 || 6 |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Hviderusland|1991}} Hviderusland || 5 || 154-125 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Kuwait}} Kuwait || 5 || {{0}}85-131 || 2 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Brasilien}} Brasilien || 5 || {{0}}96-140 || 0 |} |} === Slutspil === De fire bedste hold fra hver indledende gruppe gik videre til slutspillets ottendedelsfinaler. Vinderne af 1/8-finalerne gik videre til kvartfinalerne og kampen om placeringerne 1-8, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 9.- 16.-pladsen. Taberne af kvartfinalerne spillede om 5.- 8.pladsen, mens taberne af semifinalerne spillede bronzekamp om 3.- 4.-pladsen. {| |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" width="290px" ! style="width:40px;"|Dato ! Kamp ! style="width:50px;"|Res. |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Ottendedelsfinaler''' |- | rowspan="8" style="vertical-align:top;"|16.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Island - Rusland || 12-25 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tyskland - Hviderusland || 33-26 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tjekkiet - Sydkorea || {{0|•}}26-25• |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Kroatien – Tunesien || {{0|••}}29-28•• |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Frankrig – Spanien || 23-20 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Schweiz – Cuba || 27-26 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Egypten – Rumænien || 31-26 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Sverige – Algeriet || 28-22 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|• Efter forlænget spilletid.<br />•• Efter 2 × forlænget spilletid og straffekastkonkurrence. |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" width="290px" ! style="width:40px;"|Dato ! Kamp ! style="width:50px;"|Res. |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Kvartfinaler''' |- | rowspan="4" style="vertical-align:top;"|17.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Schweiz - Frankrig || 18-28 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Kroatien - Egypten || 30-16 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Rusland - Tyskland || 17-20 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Sverige - Tjekkiet || 21-17 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Semifinaler''' |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|19.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tyskland - Frankrig || 20-22 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Kroatien - Sverige || 28-25 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Bronzekamp''' |- | 21.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Sverige - Tyskland || 26-20 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Finale''' |- | 21.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Frankrig - Kroatien || 23-19 |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" width="175px" ! colspan="2"|Samlet rangering |- | style="width:40px; background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Frankrig}} Frankrig |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Kroatien|civil}} Kroatien |- | style="background:#cc9966;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Sverige}} Sverige |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Tyskland}} Tyskland |} |} ==== 5.- 8.-pladsen ==== Taberne af kvartfinalerne spillede om 5.- 8.-pladsen. {| |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" width="290px" ! style="width:40px;"|Dato ! Kamp ! style="width:50px;"|Res. |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Semifinaler''' |- | ? | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tjekkiet - Egypten || 21-25 |- | ? | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Schweiz - Rusland || 23-25 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Kamp om 7.-pladsen''' |- | ? | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tjekkiet - Schweiz || 21-23 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Kamp om 5.-pladsen''' |- | ? | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Egypten - Rusland || {{0|•}}28-31• |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|• Efter forlænget spilletid. |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" width="175px" ! colspan="2"|Samlet rangering |- | style="width:40px;"|5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Rusland}} Rusland |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Egypten}} Egypten |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Schweiz|size=18px}} &nbsp;Schweiz |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Tjekkiet}} Tjekkiet |} |} ==== 9.- 16.-pladsen ==== Taberne af ottendedelsfinalerne spillede om 9.- 16.-pladsen. {| |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" width="290px" ! style="width:40px;"|Dato ! Kamp ! style="width:50px;"|Res. |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Kvartfinaler''' |- | rowspan="4" style="vertical-align:top" | 17.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Cuba - Spanien || 29-32 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Tunesien - Rumænien || 25-33 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Island - Hviderusland || 23-28 |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Algeriet - Sydkorea || 21-33 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Semifinaler''' |- | rowspan="2" style="vertical-align:top" | 19.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Hviderusland - Spanien || {{0|•}}35-34• |- | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Rumænien – Sydkorea || 34-29 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Kamp om 11.-pladsen''' |- | 20.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Spanien – Sydkorea || 27-22 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|'''Kamp om 9.-pladsen''' |- | 20.5. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|Rumænien – Hviderusland || 32-35 |- | colspan="3" style="text-align:left; padding-left:4px;"|• Efter forlænget spilletid. |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" width="175px" ! colspan="2"|Samlet rangering |- | style="width:40px;"|9. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Hviderusland|1991}} Hviderusland |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Rumænien}} Rumænien |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Spanien}} Spanien |- | 12. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Sydkorea}} Sydkorea |- | 13. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Cuba}} Cuba |- | 14. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Island}} Island |- | 15. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Tunesien}} Tunesien |- | 16. | style="text-align:left; padding-left:4px;"|{{flagikon|Algeriet}} Algeriet |} |} == Kilder / eksterne henvisninger == *[http://www.ihf.info/ International Handball Federation] *[http://www.ihf.info/upload/PDF-Download/MenWorldCh/ice95.pdf IHF – Officielle resultater] {{VM i håndbold (mænd)}} [[Kategori:VM i håndbold|1995 (mænd)]] [[Kategori:Håndbold i 1995]] [[Kategori:Håndbold i Island]] go7tio8bzszaxgzgbiyosz1jny8snfp Bernstorffs Palæ 0 165040 11751949 11689869 2024-04-26T10:43:32Z Jhertel 1209 Justeret og rettet tekst. Ingen grund til at sige mere om firmaet, da det ikke er relevant for artiklen. wikitext text/x-wiki [[Fil:Bernstorffs Palæ.jpg|thumb|Bernstorffs Palæ{{byline|Orf3us}}]] [[Fil:Bernstorffs Palæ by Mary Steen.jpg|thumb|Riddersalen i palæet ca. 1900 før salget af møbler og gobeliner{{byline|[[Mary Steen]]}}]] '''Bernstorffs Palæ''' (fra [[1884]] til [[1913]] kaldet '''Kong Georgs Palæ)''' er en fredet bygning på hjørnet af [[Bredgade]] (42) og [[Frederiksgade]] i [[Københavns Kommune]], tidl. [[Sokkelund Herred]], [[Københavns Amt]].<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=3100216</ref> Hovedbygningen er opført i [[1752]]-[[1756]] ved [[J.G. Rosenberg]] og [[Nicolai Eigtved]]. Senere blev visse rum i palæet ombygget af [[G.F. Hetsch]]. Palæet danner pendant til [[Dehns Palæ]] på det modsatte hjørne af [[Frederiksgade]].<ref>{{Cite DSD|Bernstorffs Palæ}}</ref> Palæets fire originale franske [[gobelin]]er (1749 efter forlæg af [[François Boucher]]) og [[rokoko]]møbler blev i [[1910]] solgt af kong [[Georg 1. af Grækenland]] til en amerikansk rigmand og findes i dag på [[Metropolitan Museum of Art]] i [[New York City]]. De var udlånt til [[Kunstindustrimuseet]] til udstillingen i anledning af [[Frederiksstaden]]s 250-års jubilæum i [[1999]]. == Ejere af Bernstorffs Palæ == {| class="wikitable" |- | (1751-1772)||colspan="2"|[[Johan Hartvig Ernst Bernstorff]] |- | (1772-1797)||colspan="2"|[[Andreas Peter Bernstorff]] |- | (1797-1799)||colspan="2"|[[Christian Bernstorff]] / [[Joachim Bernstorff]] |- | (1799-1801)||colspan="2"|[[Jørgen Henrik Rawert]] / [[Andreas Hallander]] |- | (1801-1803)||Forskellige ejere (søndre del)||rowspan="3"|[[Frederik Hoppe (godsejer)]] (nordre del) |- | (1803-1813)||[[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen Andersen Bille]] (søndre del) |- | (1813-1829)||[[Kronen]] (søndre del) |- | (1829-1881)||colspan="2"|Kronen (hele huset) |- | (1881-1916)||colspan="2"|[[Georg 1. af Grækenland]] |- | (1916-1921)||colspan="2"|[[Transatlantisk Kompagni|Det Transatlantiske Compagni]] |- | (1921-1995)||colspan="2"|[[Baltica|Assurance Compagniet Baltica]] |- | (1995-?)||colspan="2"|[[TrygVesta|TrygVesta Forsikring A/S]] |- | (2018-)||colspan="2"|[[Jeudan]] |} Bygningen benyttes i dag af [[Østre Landsret]] og firmaet ''Traffic Lab ApS.''<ref>[https://trafficlab.dk/ Traffic Lab ApS]</ref> == Kilder og henvisninger == {{reflist}} * Bernhard Linder, ''Slotte, herregårde og palæer i Danmark'', Thorsgaard 1980. {{ISBN|87-980422-5-4}} {{Navboks slotte i Danmark}} {{Navboks palæer i København}} {{Autoritetsdata}} {{coord|55|41|2.94|N|12|35|25.07|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Frederiksstaden]] [[Kategori:Slægten Bernstorff]] [[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune]] [[Kategori:Fredede palæer, borgerhuse og lejlighedskomplekser i Danmark]] {{DK-bygningstub}} 2rj6jzr1ex94mn1i6zugz7fl38idjyb Klaus Thrane 0 168394 11751407 11678536 2024-04-25T12:06:29Z Busstop 259040 Rettet stavefejl og dermed korrigeret link wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Klaus Christian Thrane''' (født [[10. juli]] [[1955]] i [[Skagen]]) er en [[danmark|dansk]] [[trommeslager]] mest kendt fra [[Lars Lilholt Band]]. Klaus Christian Thrane begyndte at spille [[trommesæt|trommer]] som 5-årig i [[1960]]. Da han var 10 spillede han i kopi-bandet The Noisy Dukes. Senere i [[1970'erne]] spillede han med i Evolution, hvor musikken var en blanding mellem [[Steppeulvene]], [[Young Flowers]] og [[Canned Heat]]. I [[1972]] spillede han med i Ramasjang som var en blanding mellem [[Cream]] og [[Steppenwolf]]. I [[1973]] flyttede den 18 årige Klaus Thrane til [[Frederikshavn]], hvor han tog en [[Højere forberedelseseksamen|hf]]-eksamen på [[Frederikshavn Gymnasium]]. Da han gik på [[Frederikshavn Gymnasium]] spillede han i et overgangsband med navn RAMI (overgangen var Ramasjang og Coma), hvor musikken lignede [[Frank Zappa]]s. Senere var han med i COMA, hvor i blandingen var [[Frank Zappa]], [[Miles Davis]] og [[King Crimson]] men også danske bands som [[Entrance]] og [[Secret Oyster]]. I [[1978]] flyttede Klaus Thrane til [[Aalborg]], hvor han begyndte at spille rockstil. I [[1977]] spillede han med i [[Rockmaskinen]], som var en blanding mellem [[Elvis Presley]], [[Ray Charles]], [[Kinks]] og [[Rolling Stones]]. Rockmaskinen fik også gæstemusikere med som [[Allan Olsen (sanger)|Allan Olsen]] og [[Jytte Pilloni]]. Fra [[1982]]-[[1984]] spillede han børnemusik i bandet Mælkebøtten. Fra [[1984]]-[[1987]] spillede Klaus Thrane med andre bands som [[BLT]] (Back, Larsen & Thrane), [[Jan Larsen (musiker)|Jan Larsen]], [[Ache]] og PC5. I [[1987]] spillede Klaus Thrane sammen med [[Kristian Lilholt]] (som allerede var i gang med at spille sammen med sin storebror og lillesøster i Lars Lilholt Band) i bandet DK. Det var dansk popmusik Kristian selv havde komponeret. Den [[1. oktober]] mødte Klaus Thrane 34-årige [[Lars Lilholt]] og 18 dage senere spillede Klaus sammen med Lars Lilholt og [[Nils Torp]] i Skelunds-Suiten og en måned efter tog Klaus Thrane og alle de andre i Lars Lilholt Band til Dreamland Studiet i [[Nibe]] og gik i gang med [[Lars Lilholt Band]]s album nummer fire ''I en sommernat''. Den [[1. maj]] [[1988]] gik hans job som trommeslager i [[Lars Lilholt Band]] i [[Bourges Festivalen]] i [[Frankrig]] og efter turnéen sagde han ja til et job mere. I [[1989]] gik opløsningstruslerne dog i gang i Lars Lilholt Band og mellem årene [[1989]] og [[1990]] flyttede han til [[Århus]] og spillede en del sammen med [[På Slaget 12]]. I [[1990]] var Lars Lilholt Band genopstået pga. af sangen ''Kald Det Kærlighed'' var begyndt at blive et radio-hit og på livepladen ''Kontakt''. I [[1991]] blev [[Rockmaskinen]] opløst pga. at Klaus Thrane spillede i Lars Lilholt Band. I [[1992]] giftede Klaus sig med [[Tine Lilholt]]. Efter Klaus havde turneret med Lilholt Band i 5 år begyndte Lilholt Band at tage et års pause. I løbet af året [[1993]] var Klaus Thrane trommeklovn i [[Cirkus Charlie]] og spillede med i teaterstykket [[Jesus Christ Superstar]]. I 2014 forlod Klaus Thrane [[Lars Lilholt Band]]. Han bor i [[Himmerland]] og er stadig gift med [[Tine Lilholt]]. Han har også været med i andre teaterstykker som [[Cats]] og [[Nick Cave Teaterkoncert]] sammen med Tom Bilde. == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} {{Lars Lilholt Band}} {{kilder|dato=september 2021}} {{FD|1955|Levende|Thrane, Klaus}} [[Kategori:Trommeslagere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Skagen]] [[Kategori:Lars Lilholt Band]] [[Kategori:Rockmusikere fra Danmark]] 0a2yzwmoaj7h1h9nl37m0bmxzte0grz Mccarthyisme 0 170215 11751426 11559977 2024-04-25T12:29:13Z Kefr4000 157934 Tilføjede [[Kategori:Antikommunisme]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:Is this tomorrow.jpg|thumb|225px|Omslag til propaganda-tegneserien Is This Tomorrow]] '''Mccarthyismen''' – som i dag måske bedst beskrives som ''[[kommunistforskrækkelse]]'' – er et begreb der var med til at karakterisere USA i slutningen af [[1940'erne]] og starten af [[1950'erne]] : mistanken om at kommunister aktivt underminerede det amerikanske samfund. Den amerikanske senator [[Joseph McCarthy]] rejste i 1950 offentligt mistanke om omfattende kommunistisk infiltration af den amerikanske statsadministration. Siden er begrebet blevet brugt i andre sammenhænge end McCarthys kampagne. == Anklagerne == [[Fil:Joseph McCarthy.jpg|thumb|Senator Joseph McCarthy som lagde navn til begrebet Mccarthyisme.]] Baggrunden for mccarthyismen var dels [[Den Kolde Krig]]s udvikling med bl.a. [[Berlinblokaden]] og [[Koreakrigen]], dels afsløringerne af omfattende [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[spionage]] i [[Canada]] og USA af hhv. den sovjetiske afhopper Igor Gouzenko og den tidligere sovjetiske spion Elisabeth Bentley. Da den højtstående embedsmand i det amerikanske centraladministration [[Alger Hiss]] tillige blev afsløret som spion i [[1950]], bredte frygten sig for, at Sovjetunionen drev omfattende spionage ved hjælp af ansatte i Udenrigsministeriet, fagforeninger mv. Det fik den amerikanske [[senator]] [[Joseph McCarthy]] til at beskylde en lang række enkeltpersoner for at være kommunistiske spioner. Størstedelen af de anklagede var uskyldige, men det er vanskeligt at sige, hvor mange der blev anklaget under mccarthyismen. Antallet af mistænkte fængslede androg op til et par hundreder, mens flere tusinde blev blacklistet og mistede deres job pga. beskyldningerne.<ref> {{cite book | last = Schrecker | first = Ellen | author-link = | year = 1998 | title = Many Are the Crimes: McCarthyism in America | url = https://archive.org/details/manyarecrimesmcc00schr | publisher = Little, Brown | pages = pg. xiii | id = {{ISBN|0-316-77470-7}} }}</ref> I nogle tilfælde var blot det at blive indkaldt til afhøring af [[House Un-American Activities Committee|HUAC]] ('''H'''ouse '''U'''n-American '''A'''ctivities '''C'''ommittee) eller en af de andre komiteer tilstrækkeligt for at blive fyret.<ref> {{cite book | last = Schrecker | first = Ellen | title = The Age Of McCarthyism: A Brief History With Documents | publisher = Palgrave Macmillan | date = 2004 | pages = pp 63-64 | url = http://www.writing.upenn.edu/~afilreis/50s/congcomms.html | id = {{ISBN|0-312-29425-5}}}}</ref> Mange af dem, der blev fængslet eller mistede deres arbejde og blev udspurgt af komiteer, havde faktisk en tidligere eller aktuel en forbindelse til enten det amerikanske kommunistparti [[USA's kommunistiske parti|CPUSA]] eller lignende foreninger. Mistanke om [[homoseksualitet]] var også en typisk grund til anklager. I filmindustrien blev over 300 skuespillere, forfattere og direktøre nægtet arbejde i USA under den uofficielle Hollywood [[blackliste]]. Blacklister var i brug overalt i underholdningsindustrien, på universiteter og skoler på alle niveauer og i mange andre områder. Et sikkerhedsprogram sat i værk af den amerikanske kystvagt kort efter [[Koreakrigen]], krævede en gennemgang af alle havnearbejdere, som arbejdede på amerikanske skibe, uanset last og destination. Som ved andre sikkerhedsgennemgange for mccarthyisme blev beskyldninger og deres natur holdt hemmelige for de pårørte. Næsten 3000 sømænd og havnearbejdere mistede deres job alene på grund af programmet.<ref> {{cite book | last = Schrecker | first = Ellen | year = 1998 | title = Many Are the Crimes: McCarthyism in America | url = https://archive.org/details/manyarecrimesmcc00schr | publisher = Little, Brown | pages = pg. 267 | id = {{ISBN|0-316-77470-7}} }}</ref> == Afsløringer efter Den Kolde Krig == Med den [[Kolde Krig]]s afslutning og åbning af arkiver i både Øst og Vest har det vist sig, at en række af de personer, som [[Joseph McCarthy|McCarthy]] beskyldte for at være [[kommunist]]er rent faktisk [[spion]]erede for [[Sovjetunionen]]. Bl.a. åbningen af det såkaldte Venona-arkiv har afsløret, at en række centrale personer, heriblandt [[Julius og Ethel Rosenberg|ægteparret Rosenberg]], [[Alger Hiss]] samt præsident [[Theodore Roosevelt]]s personlige rådgiver [[Maurice Halperin]] var spioner. Nogle personer som blev anklaget under mccarthyismen: * [[Julius og Ethel Rosenberg]] * [[Leonard Bernstein]]<ref name=blacklist> Blacklisted in Hollywood; {{cite book | author = Dave Wagner & Paul Buhle | title = Blacklisted: The Film Lover's Guide to the Hollywood Blacklist | url = https://archive.org/details/blacklistedfilml0000buhl | publisher = Palgrave Macmillan | date = 2003 | id = {{ISBN|1-4039-6145-X}} }}</ref> * [[Charlie Chaplin]]<ref name=blacklist/> * [[Aaron Copland]]<ref name=blacklist/> * [[Jules Dassin]]<ref name=blacklist/> * [[W.E.B. DuBois]]<ref> Indicted under the Foreign Agents Registration Act; {{cite book | last = Dubois | first = W. E. B. | title = The Autobiography of W. E. B. Dubois | publisher = International Publishers | date = 1968 | id = {{ISBN|0-7178-0234-5}} }}</ref> * [[Langston Hughes]]<ref name = blacklist3> On the ''Red Channels'' blacklist for artists and entertainers; {{cite book | last = Schrecker | first = Ellen | title = The Age of McCarthyism: A Brief History with Documents | publisher = Palgrave Macmillan | date = 2002 | pages = pg. 244 | id = {{ISBN|0-312-29425-5}} }}</ref> * [[Arthur Miller]] * [[J. Robert Oppenheimer]]<ref> Security clearance withdrawn; {{cite book | last = Schrecker | first = Ellen | title = The Age of McCarthyism: A Brief History with Documents | publisher = Palgrave Macmillan | date = 2002 | pages = pg. 41 | id = {{ISBN|0-312-29425-5}} }}</ref> * [[Paul Robeson]]<ref> Blacklisted, passport revoked; {{cite book | author = Manning Marable, John McMillian, Nishani Frazier, editors | year = 2003 | title = Freedom on My Mind: The Columbia Documentary History of the African American Experience | publisher = Columbia University Press | pages = pg. 559 | id = {{ISBN|0-231-10890-7}} }}</ref> * [[Pete Seeger]]<ref name = blacklist3/> * [[Orson Welles]]<ref name=blacklist2>On the ''Red Channels'' blacklist of artists and entertainers: Schrecker (2002), p. 244.</ref> == Populærkultur == [[George Clooney]] producerede i [[2005]] filmen ''[[Good Night, and Good Luck]]'' som skildrer [[Columbia Broadcasting System|CBS]]-journalisten [[Edward R. Murrow]]s afsløring af McCarthy og hans metoder. Mccarthyisme kan også opleves i ''[[Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige]]'' fra [[2008]] hvor [[dekan]] Charles Stanforth, der i forsøget på at beskytte [[Indiana Jones]] mod beskyldninger om kommunisme, siger op. == Se også == * [[Moralsk panik]] == Eksterne kilder/henvisninger == {{Commonscat|McCarthyism}} * [http://mccarthyisme.blogspot.com/2008/09/revurdering-af-senator-mccarthy_30.html mccarthyisme.blogspot.com] En revurdering af McCarthy skrevet af [[Peter Neerup Buhl]] på baggrund af Arthur Herman's bog: Joseph McCarthy. Reexamining the Life and Legacy of America’s Most Hated Senator. * [https://denstoredanske.lex.dk/mccarthyisme_-_kampagne_mod_kommunistisk_infiltration Gyldendal om Mccarthyisme.] === Fodnoter === {{reflist}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:USA's politik]] [[Kategori:USA under den kolde krig]] [[Kategori:Antikommunisme]] ham6xx5cd6wr0k56z5n2l4qql2d3s30 VM i curling 0 174735 11751474 11738439 2024-04-25T14:56:07Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE /* Mixed double */ wikitext text/x-wiki [[Fil:Curling World Championship 2015.JPG|thumb|VM i Curling (mixed double) i 2015 i [[Sotji]]]] '''Verdensmesterskabet i curling''' er et mesterskab for [[curling]]landshold fra hele [[verden]], som hvert år arrangeres af [[World Curling Federation]]. For mænd er mesterskabet afviklet hvert år siden [[1959]], hvor '''Scotch Cup''' – forløberen for nutidens VM i curling – blev spillet i [[Skotland]]. Den gang spillede [[Skotland]] mod [[Canada]] om titlen. I perioden [[1961]]-[[1967]] varierede antallet af deltagere i mesterskabet mellem tre og otte hold. I [[1968]] opnåede Scotch Cup status som officielt verdensmesterskab og skiftede samtidig navn, så det i perioden [[1968]]-[[1985]] blev afviklet under navnet '''Air Canada Silver Broom'''. Siden [[1986]] har navnet været '''VM i curling''' med forskellige [[sponsor]]navne som tilføjelse. VM for kvindehold er afholdt hvert år siden [[1979]] – i begyndelsen som en separat turnering, men i perioden [[1989]]-[[2004]] blev mesterskaberne for mænd og kvinder afviklet samlet. I [[2005]] blev antallet af deltagende hold udvidet fra 10 til 12, og siden da er de to mesterskaber igen afviklet som to separate turneringer på forskellige terminer og med forskellige værtsbyer. Hvert år afvikles ét af mesterskaberne i [[Canada]]. Fra [[2008]] indførtes VM i [[Mixed double curling]], og fra [[2015]] spilledes der endvidere om VM-titlen for mixed hold. == Mesterskabets navn == Siden det første VM har mesterskabets officielle navn skiftet flere gange, hovedsageligt for at inkludere hovedsponsorens navn. '''Mænd''' * [[1959]]-[[1967]]: Scotch Cup * [[1968]]-[[1985]]: [[Air Canada]] Silver Broom * [[1986]]-[[1988]]: [[Hexagon]] World Curling Championships * [[1989]]-[[1990]]: World Curling Championships * [[1991]]-[[1992]]: [[Canada Safeway]] World Curling Championships * [[1993]]-[[1994]]: World Curling Championships * [[1995]]-[[2005]]: [[Ford]] World Curling Championships * [[2006]]: World Curling Championships * [[2007]]-[[2017]] ([[Lige og ulige tal|ulige]] årstal): [[Ford]] World Curling Championships * [[2008]]: World Curling Championships * [[2010]]: [[Capital One]] World Curling Championships * [[2012]]: World Curling Championships * [[2014]]: [[CPT]] World Curling Championships * [[2016]]: World Curling Championships * [[2018]]: 361 World Curling Championships * [[2019]]: [[Pioneer Hi-Bred]] World Curling Championships * [[2020]]: [[LGT]] World Curling Championships * [[2021]]: [[BKT Tires & OK Tire]] World Curling Championships * [[2022]]: [[LGT]] World Curling Championships * [[2023]]: [[BKT Tires & OK Tire]] World Men's Curling Championships * [[2024]]: [[LGT]] World Curling Championships '''Kvinder''' * [[1979]]-[[1981]]: [[Royal Bank of Scotland]] World Curling Championships * [[1982]]: World Curling Championships * [[1983]]: [[Pioneer Life]] World Curling Championships * [[1984]]: World Curling Championships * [[1985]]: [[H&M]] World Curling Championships * [[1986]]-[[1990]]: World Curling Championships * [[1991]]-[[1992]]: [[Canada Safeway]] World Curling Championships * [[1993]]-[[1994]]: World Curling Championships * [[1995]]-[[2004]]: [[Ford]] World Curling Championships * [[2005]]: World Women's Curling Championships * [[2006]]-[[2008]]: Ford World Women's Curling Championships * [[2009]]: [[Mount Titlis]] World Women's Curling Championships * [[2010]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2011]]: [[Capital One]] World Women's Curling Championships * [[2012]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2013]]: [[Titlis Glacier Mountain]] World Women's Curling Championships * [[2014]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2015]]: [[Zen-Noh]] World Women's Curling Championships * [[2016]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2017]]: [[CPT]] World Women's Curling Championships * [[2018]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2019]]-[[2020]]: World Women's Curling Championships * [[2021]]: [[LGT]] World Women's Curling Championships * [[2022]] : [[BKT Tires & OK Tire]] World Women's Curling Championships * [[2023]]: [[LGT]] World Women's Curling Championships * [[2024]]: [[BKT Tires]] World Women's Curling Championships == Afviklingsform == Siden [[2005]] har både mændenes og kvindernes VM været afviklet med 12 deltagende hold. [[Europa]] stiller med otte hold, mens [[Amerika]] og [[Stillehavet|Stillehavsregionen]] (Øst[[asien]] og [[Oceanien]]) hver har to pladser. De tolv hold spiller først alle-mod-alle, hvilket giver elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold går videre til slutspillet, der afvikles som et [[Page playoff]]. Det vil sige, at nr. 3 og 4 mødes i den ene semifinale. Taberholdet bliver nr. 4 i mesterskabet, mens vinderholdet går videre til bronzekampen, hvor det møder taberen af den anden semifinale mellem nr. 1 og 2. Taberen af bronzekampen vinder bronzemedaljer, mens vinderen går videre til finalen mod vinderen af semifinalen mellem nr. 1 og 2. Vinderen af finalen bliver verdensmester, og taberen vinder sølvmedaljer. == VM i curling for mænd == === Medaljestatistik === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center" |- ! colspan="6" style="background:#dddddd;"|Medaljefordelingen ved VM i curling 1959–2024 |- ! style="padding-left:5px; padding-right:5px;"|Plac. ! Land ! style="width:50px;"|Guld ! style="width:50px;"|Sølv ! style="width:50px;"|Bronze<ref name="bronze_men">I perioden [[1959]]-[[1985]] blev der kun uddelt [[guld]]- og [[sølv]]medaljer – der var ingen [[bronze]]medaljer til nr. 3. Holdene der sluttede på tredjepladsen er i statistikkerne opført som bronzemedaljevindere uanset om de har modtaget medaljer eller ej. I [[1986]]-[[1988]] og siden [[1995]] har der været spillet om bronzemedaljerne, men i [[1989]]-[[1994]] modtog begge de tabende semifinalister bronzemedaljer.</ref> ! style="width:50px;"|Total |- | 1. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | 36 | 14 | 7 | 57 |- | 2. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | 12 | 8 | 7 | 27 |- | 3. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | 6 | 21 | 9 | 36 |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | 4 | 5 | 13 | 22 |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | 4 | 5 | 9 | 18 |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | 3 | 6 | 12 | 21 |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | - | 5 | 5 | 10 |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} Danmark | - | 1 | 2 | 3 |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | - | - | 2 | 2 |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA}} Italien | - | - | 2 | 2 |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | - | - | 1 | 1 |} === Mesterskaber og medaljevindere === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:5px;"|'''Scotch Cup''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1959|1959]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1960|1960]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1961|1961]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Ayr]], [[Falkirk]], [[Perth (Skotland)|Perth]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1962|1962]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1963|1963]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1964|1964]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1965|1965]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1966|1966]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vancouver]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1967|1967]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:7px;"|'''Silver Broom''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1968|1968]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Pointe-Claire]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1969|1969]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1970|1970]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Utica (New York)|Utica]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1971|1971]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Megève]], [[Frankrig]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1972|1972]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Vesttyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1973|1973]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1974|1974]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1975|1975]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1976|1976]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Duluth]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1977|1977]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Karlstad]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1978|1978]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1979|1979]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1980|1980]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moncton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(13)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1981|1981]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[London (Ontario)|London]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1982|1982]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Vesttyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(14)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1983|1983]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(15)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1984|1984]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Duluth]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1985|1985]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(16)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:7px;"|'''VM i curling''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1986 (mænd)|1986]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Toronto]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(17)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1987 (mænd)|1987]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vancouver]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(18)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1988 (mænd)|1988]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1989 (mænd)|1989]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Milwaukee]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(19)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1990 (mænd)|1990]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Västerås]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(20)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark'''<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1991 (mænd)|1991]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1992 (mænd)|1992]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1993 (mænd)|1993]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(21)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1994 (mænd)|1994]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Oberstdorf]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(22)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland<br />{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1995 (mænd)|1995]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Brandon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(23)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1996 (mænd)|1996]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Hamilton (Canada)|Hamilton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(24)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1997 (mænd)|1997]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1998 (mænd)|1998]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kamloops]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(25)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1999 (mænd)|1999]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2000 (mænd)|2000]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(26)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2001 (mænd)|2001]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2002 (mænd)|2002]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bismarck (North Dakota)|Bismarck]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(27)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2003 (mænd)|2003]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(28)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2004 (mænd)|2004]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gävle]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2005 (mænd)|2005]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Victoria (Canada)|Victoria]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(29)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2006 (mænd)|2006]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lowell]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2007 (mænd)|2007]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Edmonton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(30)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (mænd)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Grand Forks]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(31)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (mænd)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moncton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (mænd)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Cortina d'Ampezzo]], [[Italien]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(32)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (mænd)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(33)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (mænd)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Basel]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(34)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (mænd)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Victoria (Canada)|Victoria]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (mænd)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mænd)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Halifax (Nova Scotia)|Halifax]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mænd)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Basel]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(35)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mænd)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Edmonton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(36)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mænd)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Las Vegas]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mænd)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (mænd)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mænd)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Las Vegas]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA|3:2}} Italien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 13 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mænd)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Ottawa]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (mænd)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Schaffhausen]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA|3:2}} Italien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2025 (mænd)|2025]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moose Jaw]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"| |} === Placeringer === I perioden [[1959]]-[[1982]] deltog ti forskellige lande i VM for mænd. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_men"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1959|59]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1960|60]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1961|61]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1962|62]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1963|63]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1964|64]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1965|65]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1966|66]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1967|67]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1968|68]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1969|69]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1970|70]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1971|71]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1972|72]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1973|73]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1974|74]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1975|75]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1976|76]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1977|77]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1978|78]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1979|79]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1980|80]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1981|81]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1982|82]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || 10 || 5 || 9 || 10 || 10 || 10 || 10 || 9 || 8 || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | || || || || || || || 7 || 6 || 5 || 7 || 6 || 6 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 7 || 9 || 7 || 9 || 10 || 10 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || 9 || 10 || 10 || 5 || 7 || 7 || 8 || 7 || 7 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | || || || || || 5 || 6 || 5 || 5 || 5 || 8 || 5 || 6 || 6 || 7 || 9 || 8 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | || || || || || 6 || 5 || 6 || 8 || 5 || 5 || 6 || 4 || 5 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 8 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 6 || 8 || 6 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | || || || 4 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || 7 || 4 || 5 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | || || || || || || || || 7 || 8 || 6 || 6 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 5 || 7 || 8 || 8 || 6 || 4 || 6 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | || || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 |- ! Land ! [[Scotch Cup 1959|59]] ! [[Scotch Cup 1960|60]] ! [[Scotch Cup 1961|61]] ! [[Scotch Cup 1962|62]] ! [[Scotch Cup 1963|63]] ! [[Scotch Cup 1964|64]] ! [[Scotch Cup 1965|65]] ! [[Scotch Cup 1966|66]] ! [[Scotch Cup 1967|67]] ! [[Silver Broom 1968|68]] ! [[Silver Broom 1969|69]] ! [[Silver Broom 1970|70]] ! [[Silver Broom 1971|71]] ! [[Silver Broom 1972|72]] ! [[Silver Broom 1973|73]] ! [[Silver Broom 1974|74]] ! [[Silver Broom 1975|75]] ! [[Silver Broom 1976|76]] ! [[Silver Broom 1977|77]] ! [[Silver Broom 1978|78]] ! [[Silver Broom 1979|79]] ! [[Silver Broom 1980|80]] ! [[Silver Broom 1981|81]] ! [[Silver Broom 1982|82]] |} I perioden [[1983]]-[[2024]] har 24 forskellige lande deltaget i VM for mænd. Tre af landene, [[Canada]], [[Schweiz]] og [[USA]], har deltaget i samtlige mesterskaber i perioden. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_men"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1983|83]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1984|84]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1985|85]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1986 (mænd)|86]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1987 (mænd)|87]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1988 (mænd)|88]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1989 (mænd)|89]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1990 (mænd)|90]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1991 (mænd)|91]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1992 (mænd)|92]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1993 (mænd)|93]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1994 (mænd)|94]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1995 (mænd)|95]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1996 (mænd)|96]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1997 (mænd)|97]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1998 (mænd)|98]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1999 (mænd)|99]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2000 (mænd)|00]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2001 (mænd)|01]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2002 (mænd)|02]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2003 (mænd)|03]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2004 (mænd)|04]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2005 (mænd)|05]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2006 (mænd)|06]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2007 (mænd)|07]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2008 (mænd)|08]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2009 (mænd)|09]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2010 (mænd)|10]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2011 (mænd)|11]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2012 (mænd)|12]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2013 (mænd)|13]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2014 (mænd)|14]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2015 (mænd)|15]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2016 (mænd)|16]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2017 (mænd)|17]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2018 (mænd)|18]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2019 (mænd)|19]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2021 (mænd)|21]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2022 (mænd)|22]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2023 (mænd)|23]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2024 (mænd)|24]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUS|3:2}} | || || || || || || || || || 6 || 6 || 10 || 8 || 10 || 7 || 9 || || || || || || || 10 || 9 || 10 || 6 || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | 7 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 4 || 8 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || || 5 || 7 || || || 5 || 7 || 6 || 5 || 10 || 5 || 6 || 8 || 11 || 8 || 11 || 9 || 7 || 5 || 12 || 7 || 4 || 12 || || style="background:#e4e4e4;"|2 || || || || 11 || 13 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ENG|3:2}} | || || 10 || || 10 || || || || || 8 || || || 9 || 6 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FIN|3:2}} | || || || || || 9 || || 8 || 10 || 5 || || || || || 10 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 4 || || 5 || 5 || 6 || || 12 || || || || 12 || || 4 || 8 || || || || || 11 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | || || || 7 || 9 || 7 || 9 || || 9 || 10 || 10 || || || || || || || 9 || 6 || || || 10 || || || 7 || 5 || 8 || 9 || 5 || 10 || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NED|3:2}} | || || || || || || || || || || || 7 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 10 || 10 || 12 || 12 || || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|IRE|4prov}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | 10 || 8 || 7 || 10 || || || 7 || 9 || || || || || || 8 || || || || || || || || || 12 || || || || || 10 || || || || || 10 || || 9 || 8 || 7 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|JPN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || 9 || || || || 11 || || || 10 || 12 || || || 11 || 5 || 6 || 4 || 7 || 11 || 4 || 9 || || 7 || 11 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagland|CHN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 4 || 9 || 11 || 9 || 6 || 6 || 6 || 8 || || 5 || 12 || 11 || 14 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagland|NZL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || 9 || || || 7 || 8 || || || || || || || 5 || || || || || || || || || || 13 || 13 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || || 6 || 6 || 5 || 4 || 7 || 5 || 5 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 8 || 6 || 12 || 8 || 10 || 5 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|RUS|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || 11 || 12 || 10 || 12 || 9 || 9 || 4 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 5 || 7 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 7 || 5 || 4 || 11 || 4 || 6 || 7 || 9 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | 5 || 7 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || 11 || 7 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 6 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 7 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 9 || 5 || 5 || 10 || || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|KOR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || 12 || || || || 11 || || || || || 11 || 4 || 4 || 13 || 13 || 8 || 12 || 12 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CZE|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || 11 || || 8 || 12 || 8 || 7 || 9 || || || || || || 9 || 10 || 9 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|TUR}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 9 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 8 || 10 || 7 || 9 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 10 || 7 || || 6 || || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 10 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 6 || 7 || 6 || 11 || || 8 || || 12 || 10 || 13 || 8 || 10 || 7 || 9 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | 6 || 6 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 10 || 10 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 4 || 7 || 6 || 6 || 4 || 4 || 6 || 4 || 8 || 9 || 6 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 5 || 4 || 10 || 8 || 9 || 10 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 5 || 6 || 5 || 4 || 8 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|WAL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUT|3:2}} | 9 || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- ! Land ! [[Silver Broom 1983|83]] ! [[Silver Broom 1984|84]] ! [[Silver Broom 1985|85]] ! [[VM i curling 1986 (mænd)|86]] ! [[VM i curling 1987 (mænd)|87]] ! [[VM i curling 1988 (mænd)|88]] ! [[VM i curling 1989 (mænd)|89]] ! [[VM i curling 1990 (mænd)|90]] ! [[VM i curling 1991 (mænd)|91]] ! [[VM i curling 1992 (mænd)|92]] ! [[VM i curling 1993 (mænd)|93]] ! [[VM i curling 1994 (mænd)|94]] ! [[VM i curling 1995 (mænd)|95]] ! [[VM i curling 1996 (mænd)|96]] ! [[VM i curling 1997 (mænd)|97]] ! [[VM i curling 1998 (mænd)|98]] ! [[VM i curling 1999 (mænd)|99]] ! [[VM i curling 2000 (mænd)|00]] ! [[VM i curling 2001 (mænd)|01]] ! [[VM i curling 2002 (mænd)|02]] ! [[VM i curling 2003 (mænd)|03]] ! [[VM i curling 2004 (mænd)|04]] ! [[VM i curling 2005 (mænd)|05]] ! [[VM i curling 2006 (mænd)|06]] ! [[VM i curling 2007 (mænd)|07]] ! [[VM i curling 2008 (mænd)|08]] ! [[VM i curling 2009 (mænd)|09]] ! [[VM i curling 2010 (mænd)|10]] ! [[VM i curling 2011 (mænd)|11]] ! [[VM i curling 2012 (mænd)|12]] ! [[VM i curling 2013 (mænd)|13]] ! [[VM i curling 2014 (mænd)|14]] ! [[VM i curling 2015 (mænd)|15]] ! [[VM i curling 2016 (mænd)|16]] ! [[VM i curling 2017 (mænd)|17]] ! [[VM i curling 2018 (mænd)|18]] ! [[VM i curling 2019 (mænd)|19]] ! [[VM i curling 2021 (mænd)|21]] ! [[VM i curling 2022 (mænd)|22]] ! [[VM i curling 2023 (mænd)|23]] ! [[VM i curling 2024 (mænd)|24]] |} == VM i curling for kvinder == === Medaljestatistik === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! colspan="6" style="background:#dddddd;"|Medaljefordelingen ved VM i curling 1979–2024 |- ! style="width:50px;"|Plac. ! Land ! style="width:60px;"|Guld ! style="width:60px;"|Sølv ! style="width:60px;"|Bronze<ref name="bronze_women">I perioden [[1979]]-[[1984]] blev der kun uddelt guld- og sølvmedaljer – der var ingen bronzemedaljer til nr. 3. Holdene der sluttede på tredjepladsen er i statistikkerne opført som bronzemedaljevindere uanset om de har modtaget medaljer eller ej. I [[1986]]-[[1988]] og siden [[1995]] har der været spillet om bronzemedaljerne, men i [[1989]]-[[1994]] modtog begge de tabende semifinalister bronzemedaljer.</ref> ! style="width:60px;"|Total |- | 1. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | 18 | 8 | 11 | 37 |- | 2. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | 10 | 3 | 5 | 18 |- | 3. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | 8 | 19 | 7 | 25 |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | 2 | 5 | 7 | 14 |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | 2 | 4 | 6 | 12 |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | 2 | 3 | 3 | 8 |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | 1 | 5 | 1 | 7 |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} Danmark | 1 | 2 | 5 | 8 |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN|3:2}} Kina | 1 | 1 | 1 | 3 |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | - | 2 | 4 | 6 |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | - | 1 | 2 | 3 |- | 12. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN|3:2}} Japan | - | 1 | - | 1 |- |} === Mesterskaber og medaljevindere === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! style="width:180px;"|Værtsby og -land ! style="width:140px;"|Guld ! style="width:130px;"|Sølv ! style="width:130px;"|Bronze<ref name="bronze_women"/> ! style="width:110px;"|Danmarks plac. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1979 (kvinder)|1979]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1980 (kvinder)|1980]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1981 (kvinder)|1981]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1982 (kvinder)|1982]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 1 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1983 (kvinder)|1983]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moose Jaw]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1984 (kvinder)|1984]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1985 (kvinder)|1985]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Jönköping]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1986 (kvinder)|1986]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1987 (kvinder)|1987]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Chicago]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1988 (kvinder)|1988]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1989 (kvinder)|1989]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Milwaukee]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1990 (kvinder)|1990]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Västerås]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1991 (kvinder)|1991]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1992 (kvinder)|1992]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1993 (kvinder)|1993]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1994 (kvinder)|1994]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Oberstdorf]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1995 (kvinder)|1995]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Brandon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1996 (kvinder)|1996]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Hamilton (Canada)|Hamilton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1997 (kvinder)|1997]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1998 (kvinder)|1998]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kamloops]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1999 (kvinder)|1999]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2000 (kvinder)|2000]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2001 (kvinder)|2001]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2002 (kvinder)|2002]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bismarck (North Dakota)|Bismarck]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2003 (kvinder)|2003]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2004 (kvinder)|2004]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gävle]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(13)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2005 (kvinder)|2005]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Paisley]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2006 (kvinder)|2006]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Grande Prairie]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2007 (kvinder)|2007]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aomori]], [[Japan]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(14)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (kvinder)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vernon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(15)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (kvinder)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gangneung]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (kvinder)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Swift Current]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (kvinder)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Esbjerg]], [[Danmark]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (kvinder)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (kvinder)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Riga]], [[Letland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (kvinder)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (kvinder)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sapporo]], [[Japan]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (kvinder)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Swift Current]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN}} Japan | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (kvinder)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(16)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (kvinder)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[North Bay]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(17)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (kvinder)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Silkeborg]], [[Danmark]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Prince George]], [[Canada]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (kvinder)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (kvinder)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Prince George]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (kvinder)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sandviken]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (kvinder)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sydney (Nova Scotia)|Sydney]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(18)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2025 (kvinder)|2025]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Uijeongbu]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"| |} === Placeringer === I perioden [[1979]]-[[2024]] har 23 forskellige lande deltaget i VM for kvinder. Fem af landene, [[Canada]], [[Schweiz]], [[Skotland]], [[Sverige]] og [[USA]], har deltaget i samtlige mesterskaber i perioden. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_women"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1979 (kvinder)|79]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1980 (kvinder)|80]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1981 (kvinder)|81]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1982 (kvinder)|82]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1983 (kvinder)|83]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1984 (kvinder)|84]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1985 (kvinder)|85]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1986 (kvinder)|86]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1987 (kvinder)|87]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1988 (kvinder)|88]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1989 (kvinder)|89]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1990 (kvinder)|90]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1991 (kvinder)|91]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1992 (kvinder)|92]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1993 (kvinder)|93]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1994 (kvinder)|94]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1995 (kvinder)|95]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1996 (kvinder)|96]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1997 (kvinder)|97]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1998 (kvinder)|98]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1999 (kvinder)|99]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2000 (kvinder)|00]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2001 (kvinder)|01]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2002 (kvinder)|02]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2003 (kvinder)|03]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2004 (kvinder)|04]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2005 (kvinder)|05]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2006 (kvinder)|06]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2007 (kvinder)|07]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2008 (kvinder)|08]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2009 (kvinder)|09]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2010 (kvinder)|10]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2011 (kvinder)|11]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2012 (kvinder)|12]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2013 (kvinder)|13]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2014 (kvinder)|14]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2015 (kvinder)|15]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2016 (kvinder)|16]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2017 (kvinder)|17]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2018 (kvinder)|18]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2019 (kvinder)|19]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2021 (kvinder)|21]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2022 (kvinder)|22]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2023 (kvinder)|23]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2024 (kvinder)|24]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 5 || style="background:#e9d0b6;"| 3 || style="background:#e9d0b6;"| 3 || style="background:#ffeb7f;"| 1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | 7 || 10 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || 6 || 8 || 7 || 5 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 7 || || 9 || 5 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 8 || 8 || 10 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 4 || 8 || 8 || 10 || 8 || 8 || 12 || 11 || 11 || 5 || 6 || 11 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ENG|3:2}} | 11 || || || || || || || || || || || || || || 9 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|EST|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 14 || || || 12 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FIN|3:2}} | || || || || || || || || 9 || 10 || 10 || || || 10 || 10 || 6 || || 10 || 8 || 10 || 8 || || || || || 10 || 12 || || || || || || || || || || 11 || 11 || || || 12 || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | 5 || 6 || || 6 || 5 || 7 || 8 || 9 || 8 || 8 || 6 || 9 || 8 || || || || 10 || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NED|3:2}} | || || 10 || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | 10 || 5 || 7 || 10 || 9 || 10 || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || 9 || 9 || 11 || 9 || 12 || 11 || 12 || || || 10 || 10 || || || 12 || 10 || 13 || || 13 || 10 || 5 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|JPN|3:2}} | || || || || || || || || || || || 10 || || 9 || 6 || 10 || 9 || 6 || 4 || 8 || 9 || 9 || 7 || || 10 || 7 || 9 || 11 || 9 || 4 || || 11 || || || 7 || || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || || 10 || 4 || 11 || 7 || 5 || 11 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|LAT|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || 12 || 12 || || || || || 13 || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CHN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 7 || 5 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 11 || 9 || 7 || 5 || || 11 || 7 || 6 || 10 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NZL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 13 || 13 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | 9 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 5 || 4 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || || || 11 || 9 || 10 || || || || 12 || || || || || || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|RUS|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 9 || 7 || 6 || || 5 || || 10 || 8 || 7 || 8 || 6 || 9 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 4 || 7 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 5 || 7 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 6 || 8 || 7 || 8 || 6 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 10 || 5 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 10 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 10 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;" | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 10 || 9 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 5 || 8 || 7 || 10 || 4 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || 6 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 10 || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 11 || 4 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || 10 || 8 || 13 || 12 || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 3 || 3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 7 || 9 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 4 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|KOR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || 10 || || 11 || 4 || || 4 || || 7 || 6 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || style="background:#e4e4e4;"| 2 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CZE|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 12 || || || 12 || 12 || || 9 || || || 7 || 6 || || 12 || 12 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|TUR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 8 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | 8 || 9 || 9 || 9 || || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 4 || 6 || 5 || 5 || 6 || 5 || 9 || || || || 4 || 8 || 9 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 7 || 11 || 8 || 9 || 10 || 9 || 12 || 9 || 9 || 9 || 10 || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | 5 || 4 || 8 || 8 || 8 || 9 || 9 || 7 || 5 || 7 || 9 || 8 || 10 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 8 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 9 || 5 || 7 || 5 || 4 || 6 || 10 || 6 || 5 || 4 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 7 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUT|3:2}} | || || || || 10 || || || || || || || || 9 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- ! Land ! [[VM i curling 1979 (kvinder)|79]] ! [[VM i curling 1980 (kvinder)|80]] ! [[VM i curling 1981 (kvinder)|81]] ! [[VM i curling 1982 (kvinder)|82]] ! [[VM i curling 1983 (kvinder)|83]] ! [[VM i curling 1984 (kvinder)|84]] ! [[VM i curling 1985 (kvinder)|85]] ! [[VM i curling 1986 (kvinder)|86]] ! [[VM i curling 1987 (kvinder)|87]] ! [[VM i curling 1988 (kvinder)|88]] ! [[VM i curling 1989 (kvinder)|89]] ! [[VM i curling 1990 (kvinder)|90]] ! [[VM i curling 1991 (kvinder)|91]] ! [[VM i curling 1992 (kvinder)|92]] ! [[VM i curling 1993 (kvinder)|93]] ! [[VM i curling 1994 (kvinder)|94]] ! [[VM i curling 1995 (kvinder)|95]] ! [[VM i curling 1996 (kvinder)|96]] ! [[VM i curling 1997 (kvinder)|97]] ! [[VM i curling 1998 (kvinder)|98]] ! [[VM i curling 1999 (kvinder)|99]] ! [[VM i curling 2000 (kvinder)|00]] ! [[VM i curling 2001 (kvinder)|01]] ! [[VM i curling 2002 (kvinder)|02]] ! [[VM i curling 2003 (kvinder)|03]] ! [[VM i curling 2004 (kvinder)|04]] ! [[VM i curling 2005 (kvinder)|05]] ! [[VM i curling 2006 (kvinder)|06]] ! [[VM i curling 2007 (kvinder)|07]] ! [[VM i curling 2008 (kvinder)|08]] ! [[VM i curling 2009 (kvinder)|09]] ! [[VM i curling 2010 (kvinder)|10]] ! [[VM i curling 2011 (kvinder)|11]] ! [[VM i curling 2012 (kvinder)|12]] ! [[VM i curling 2013 (kvinder)|13]] ! [[VM i curling 2014 (kvinder)|14]] ! [[VM i curling 2015 (kvinder)|15]] ! [[VM i curling 2016 (kvinder)|16]] ! [[VM i curling 2017 (kvinder)|17]] ! [[VM i curling 2018 (kvinder)|18]] ! [[VM i curling 2019 (kvinder)|19]] ! [[VM i curling 2021 (kvinder)|21]] ! [[VM i curling 2022 (kvinder)|22]] ! [[VM i curling 2023 (kvinder)|23]] ! [[VM i curling 2024 (kvinder)|24]] |} == Mixed double == Det første verdensmesterskab i curling for [[mixed double curling]] (én mand og én kvinde) blev afviklet i [[2008]] i [[Vierumäki]] i [[Finland]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! style="background:gold;"|Guld ! style="background:silver;"|Sølv ! style="background:#cc9966;"|Bronze ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (mixed double)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vierumäki]], [[Finland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 21 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (mixed double)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Cortina d'Ampezzo]], [[Italien]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|5:3}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (mixed double)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Tjeljabinsk]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NZL|3:2}} New Zealand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (mixed double)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint Paul]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (mixed double)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Erzurum]], [[Tyrkiet]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 15 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (mixed double)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Fredericton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CZE}} Tjekkiet | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 16 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (mixed double)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Dumfries]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP}} Spanien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 27 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mixed double)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sotji]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mixed double)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Karlstad]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 13 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mixed double)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 30 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mixed double)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Östersund]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 29 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mixed double)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Stavanger]], [[Norge]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 22 |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (mixed double)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mixed double)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Genève]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mixed double)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gangneung]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN|3:2}} Japan | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (mixed double)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Östersund]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |} == Mixed hold == Det første verdensmesterskab i curling for mixed hold (to [[mand|mænd]] og to [[kvinde]]r) blev afviklet i [[2015]] i [[Bern]], [[Schweiz]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! style="background:gold;"|Guld ! style="background:silver;"|Sølv ! style="background:#cc9966;"|Bronze ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mixed hold)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mixed hold)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kazan]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 17 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mixed hold)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Champéry]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CZE|3:2}} Tjekkiet | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 23 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mixed hold)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP|2:3}} Spanien | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|2:3}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mixed hold)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|2:3}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|2:3}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mixed hold)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|2:3}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|2:3}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mixed hold)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP|3:2}} Spanien | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |} == Se også == *[[Olympiske curlingturneringer]] *[[Junior-VM i curling]] *[[EM i curling]] *[[Stillehavsmesterskabet i curling]] == Ekstern kilde/henvisning == *[http://www.worldcurling.org World Curling Federation] === Noter === {{reflist}} [[Kategori:VM i curling| ]] [[Kategori:Etableret i 1959]] jn2jplgemmhdhx2yeypitgizwl41oiy 11751475 11751474 2024-04-25T14:57:14Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE /* Mixed double */ wikitext text/x-wiki [[Fil:Curling World Championship 2015.JPG|thumb|VM i Curling (mixed double) i 2015 i [[Sotji]]]] '''Verdensmesterskabet i curling''' er et mesterskab for [[curling]]landshold fra hele [[verden]], som hvert år arrangeres af [[World Curling Federation]]. For mænd er mesterskabet afviklet hvert år siden [[1959]], hvor '''Scotch Cup''' – forløberen for nutidens VM i curling – blev spillet i [[Skotland]]. Den gang spillede [[Skotland]] mod [[Canada]] om titlen. I perioden [[1961]]-[[1967]] varierede antallet af deltagere i mesterskabet mellem tre og otte hold. I [[1968]] opnåede Scotch Cup status som officielt verdensmesterskab og skiftede samtidig navn, så det i perioden [[1968]]-[[1985]] blev afviklet under navnet '''Air Canada Silver Broom'''. Siden [[1986]] har navnet været '''VM i curling''' med forskellige [[sponsor]]navne som tilføjelse. VM for kvindehold er afholdt hvert år siden [[1979]] – i begyndelsen som en separat turnering, men i perioden [[1989]]-[[2004]] blev mesterskaberne for mænd og kvinder afviklet samlet. I [[2005]] blev antallet af deltagende hold udvidet fra 10 til 12, og siden da er de to mesterskaber igen afviklet som to separate turneringer på forskellige terminer og med forskellige værtsbyer. Hvert år afvikles ét af mesterskaberne i [[Canada]]. Fra [[2008]] indførtes VM i [[Mixed double curling]], og fra [[2015]] spilledes der endvidere om VM-titlen for mixed hold. == Mesterskabets navn == Siden det første VM har mesterskabets officielle navn skiftet flere gange, hovedsageligt for at inkludere hovedsponsorens navn. '''Mænd''' * [[1959]]-[[1967]]: Scotch Cup * [[1968]]-[[1985]]: [[Air Canada]] Silver Broom * [[1986]]-[[1988]]: [[Hexagon]] World Curling Championships * [[1989]]-[[1990]]: World Curling Championships * [[1991]]-[[1992]]: [[Canada Safeway]] World Curling Championships * [[1993]]-[[1994]]: World Curling Championships * [[1995]]-[[2005]]: [[Ford]] World Curling Championships * [[2006]]: World Curling Championships * [[2007]]-[[2017]] ([[Lige og ulige tal|ulige]] årstal): [[Ford]] World Curling Championships * [[2008]]: World Curling Championships * [[2010]]: [[Capital One]] World Curling Championships * [[2012]]: World Curling Championships * [[2014]]: [[CPT]] World Curling Championships * [[2016]]: World Curling Championships * [[2018]]: 361 World Curling Championships * [[2019]]: [[Pioneer Hi-Bred]] World Curling Championships * [[2020]]: [[LGT]] World Curling Championships * [[2021]]: [[BKT Tires & OK Tire]] World Curling Championships * [[2022]]: [[LGT]] World Curling Championships * [[2023]]: [[BKT Tires & OK Tire]] World Men's Curling Championships * [[2024]]: [[LGT]] World Curling Championships '''Kvinder''' * [[1979]]-[[1981]]: [[Royal Bank of Scotland]] World Curling Championships * [[1982]]: World Curling Championships * [[1983]]: [[Pioneer Life]] World Curling Championships * [[1984]]: World Curling Championships * [[1985]]: [[H&M]] World Curling Championships * [[1986]]-[[1990]]: World Curling Championships * [[1991]]-[[1992]]: [[Canada Safeway]] World Curling Championships * [[1993]]-[[1994]]: World Curling Championships * [[1995]]-[[2004]]: [[Ford]] World Curling Championships * [[2005]]: World Women's Curling Championships * [[2006]]-[[2008]]: Ford World Women's Curling Championships * [[2009]]: [[Mount Titlis]] World Women's Curling Championships * [[2010]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2011]]: [[Capital One]] World Women's Curling Championships * [[2012]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2013]]: [[Titlis Glacier Mountain]] World Women's Curling Championships * [[2014]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2015]]: [[Zen-Noh]] World Women's Curling Championships * [[2016]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2017]]: [[CPT]] World Women's Curling Championships * [[2018]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2019]]-[[2020]]: World Women's Curling Championships * [[2021]]: [[LGT]] World Women's Curling Championships * [[2022]] : [[BKT Tires & OK Tire]] World Women's Curling Championships * [[2023]]: [[LGT]] World Women's Curling Championships * [[2024]]: [[BKT Tires]] World Women's Curling Championships == Afviklingsform == Siden [[2005]] har både mændenes og kvindernes VM været afviklet med 12 deltagende hold. [[Europa]] stiller med otte hold, mens [[Amerika]] og [[Stillehavet|Stillehavsregionen]] (Øst[[asien]] og [[Oceanien]]) hver har to pladser. De tolv hold spiller først alle-mod-alle, hvilket giver elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold går videre til slutspillet, der afvikles som et [[Page playoff]]. Det vil sige, at nr. 3 og 4 mødes i den ene semifinale. Taberholdet bliver nr. 4 i mesterskabet, mens vinderholdet går videre til bronzekampen, hvor det møder taberen af den anden semifinale mellem nr. 1 og 2. Taberen af bronzekampen vinder bronzemedaljer, mens vinderen går videre til finalen mod vinderen af semifinalen mellem nr. 1 og 2. Vinderen af finalen bliver verdensmester, og taberen vinder sølvmedaljer. == VM i curling for mænd == === Medaljestatistik === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center" |- ! colspan="6" style="background:#dddddd;"|Medaljefordelingen ved VM i curling 1959–2024 |- ! style="padding-left:5px; padding-right:5px;"|Plac. ! Land ! style="width:50px;"|Guld ! style="width:50px;"|Sølv ! style="width:50px;"|Bronze<ref name="bronze_men">I perioden [[1959]]-[[1985]] blev der kun uddelt [[guld]]- og [[sølv]]medaljer – der var ingen [[bronze]]medaljer til nr. 3. Holdene der sluttede på tredjepladsen er i statistikkerne opført som bronzemedaljevindere uanset om de har modtaget medaljer eller ej. I [[1986]]-[[1988]] og siden [[1995]] har der været spillet om bronzemedaljerne, men i [[1989]]-[[1994]] modtog begge de tabende semifinalister bronzemedaljer.</ref> ! style="width:50px;"|Total |- | 1. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | 36 | 14 | 7 | 57 |- | 2. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | 12 | 8 | 7 | 27 |- | 3. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | 6 | 21 | 9 | 36 |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | 4 | 5 | 13 | 22 |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | 4 | 5 | 9 | 18 |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | 3 | 6 | 12 | 21 |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | - | 5 | 5 | 10 |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} Danmark | - | 1 | 2 | 3 |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | - | - | 2 | 2 |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA}} Italien | - | - | 2 | 2 |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | - | - | 1 | 1 |} === Mesterskaber og medaljevindere === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:5px;"|'''Scotch Cup''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1959|1959]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1960|1960]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1961|1961]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Ayr]], [[Falkirk]], [[Perth (Skotland)|Perth]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1962|1962]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1963|1963]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1964|1964]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1965|1965]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1966|1966]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vancouver]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1967|1967]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:7px;"|'''Silver Broom''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1968|1968]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Pointe-Claire]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1969|1969]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1970|1970]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Utica (New York)|Utica]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1971|1971]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Megève]], [[Frankrig]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1972|1972]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Vesttyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1973|1973]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1974|1974]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1975|1975]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1976|1976]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Duluth]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1977|1977]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Karlstad]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1978|1978]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1979|1979]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1980|1980]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moncton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(13)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1981|1981]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[London (Ontario)|London]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1982|1982]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Vesttyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(14)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1983|1983]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(15)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1984|1984]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Duluth]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1985|1985]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(16)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:7px;"|'''VM i curling''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1986 (mænd)|1986]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Toronto]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(17)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1987 (mænd)|1987]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vancouver]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(18)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1988 (mænd)|1988]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1989 (mænd)|1989]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Milwaukee]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(19)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1990 (mænd)|1990]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Västerås]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(20)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark'''<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1991 (mænd)|1991]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1992 (mænd)|1992]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1993 (mænd)|1993]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(21)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1994 (mænd)|1994]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Oberstdorf]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(22)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland<br />{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1995 (mænd)|1995]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Brandon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(23)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1996 (mænd)|1996]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Hamilton (Canada)|Hamilton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(24)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1997 (mænd)|1997]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1998 (mænd)|1998]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kamloops]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(25)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1999 (mænd)|1999]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2000 (mænd)|2000]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(26)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2001 (mænd)|2001]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2002 (mænd)|2002]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bismarck (North Dakota)|Bismarck]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(27)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2003 (mænd)|2003]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(28)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2004 (mænd)|2004]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gävle]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2005 (mænd)|2005]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Victoria (Canada)|Victoria]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(29)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2006 (mænd)|2006]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lowell]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2007 (mænd)|2007]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Edmonton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(30)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (mænd)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Grand Forks]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(31)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (mænd)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moncton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (mænd)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Cortina d'Ampezzo]], [[Italien]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(32)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (mænd)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(33)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (mænd)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Basel]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(34)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (mænd)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Victoria (Canada)|Victoria]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (mænd)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mænd)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Halifax (Nova Scotia)|Halifax]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mænd)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Basel]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(35)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mænd)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Edmonton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(36)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mænd)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Las Vegas]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mænd)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (mænd)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mænd)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Las Vegas]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA|3:2}} Italien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 13 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mænd)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Ottawa]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (mænd)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Schaffhausen]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA|3:2}} Italien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2025 (mænd)|2025]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moose Jaw]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"| |} === Placeringer === I perioden [[1959]]-[[1982]] deltog ti forskellige lande i VM for mænd. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_men"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1959|59]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1960|60]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1961|61]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1962|62]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1963|63]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1964|64]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1965|65]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1966|66]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1967|67]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1968|68]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1969|69]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1970|70]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1971|71]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1972|72]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1973|73]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1974|74]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1975|75]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1976|76]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1977|77]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1978|78]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1979|79]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1980|80]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1981|81]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1982|82]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || 10 || 5 || 9 || 10 || 10 || 10 || 10 || 9 || 8 || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | || || || || || || || 7 || 6 || 5 || 7 || 6 || 6 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 7 || 9 || 7 || 9 || 10 || 10 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || 9 || 10 || 10 || 5 || 7 || 7 || 8 || 7 || 7 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | || || || || || 5 || 6 || 5 || 5 || 5 || 8 || 5 || 6 || 6 || 7 || 9 || 8 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | || || || || || 6 || 5 || 6 || 8 || 5 || 5 || 6 || 4 || 5 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 8 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 6 || 8 || 6 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | || || || 4 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || 7 || 4 || 5 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | || || || || || || || || 7 || 8 || 6 || 6 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 5 || 7 || 8 || 8 || 6 || 4 || 6 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | || || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 |- ! Land ! [[Scotch Cup 1959|59]] ! [[Scotch Cup 1960|60]] ! [[Scotch Cup 1961|61]] ! [[Scotch Cup 1962|62]] ! [[Scotch Cup 1963|63]] ! [[Scotch Cup 1964|64]] ! [[Scotch Cup 1965|65]] ! [[Scotch Cup 1966|66]] ! [[Scotch Cup 1967|67]] ! [[Silver Broom 1968|68]] ! [[Silver Broom 1969|69]] ! [[Silver Broom 1970|70]] ! [[Silver Broom 1971|71]] ! [[Silver Broom 1972|72]] ! [[Silver Broom 1973|73]] ! [[Silver Broom 1974|74]] ! [[Silver Broom 1975|75]] ! [[Silver Broom 1976|76]] ! [[Silver Broom 1977|77]] ! [[Silver Broom 1978|78]] ! [[Silver Broom 1979|79]] ! [[Silver Broom 1980|80]] ! [[Silver Broom 1981|81]] ! [[Silver Broom 1982|82]] |} I perioden [[1983]]-[[2024]] har 24 forskellige lande deltaget i VM for mænd. Tre af landene, [[Canada]], [[Schweiz]] og [[USA]], har deltaget i samtlige mesterskaber i perioden. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_men"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1983|83]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1984|84]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1985|85]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1986 (mænd)|86]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1987 (mænd)|87]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1988 (mænd)|88]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1989 (mænd)|89]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1990 (mænd)|90]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1991 (mænd)|91]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1992 (mænd)|92]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1993 (mænd)|93]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1994 (mænd)|94]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1995 (mænd)|95]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1996 (mænd)|96]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1997 (mænd)|97]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1998 (mænd)|98]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1999 (mænd)|99]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2000 (mænd)|00]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2001 (mænd)|01]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2002 (mænd)|02]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2003 (mænd)|03]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2004 (mænd)|04]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2005 (mænd)|05]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2006 (mænd)|06]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2007 (mænd)|07]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2008 (mænd)|08]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2009 (mænd)|09]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2010 (mænd)|10]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2011 (mænd)|11]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2012 (mænd)|12]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2013 (mænd)|13]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2014 (mænd)|14]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2015 (mænd)|15]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2016 (mænd)|16]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2017 (mænd)|17]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2018 (mænd)|18]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2019 (mænd)|19]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2021 (mænd)|21]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2022 (mænd)|22]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2023 (mænd)|23]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2024 (mænd)|24]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUS|3:2}} | || || || || || || || || || 6 || 6 || 10 || 8 || 10 || 7 || 9 || || || || || || || 10 || 9 || 10 || 6 || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | 7 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 4 || 8 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || || 5 || 7 || || || 5 || 7 || 6 || 5 || 10 || 5 || 6 || 8 || 11 || 8 || 11 || 9 || 7 || 5 || 12 || 7 || 4 || 12 || || style="background:#e4e4e4;"|2 || || || || 11 || 13 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ENG|3:2}} | || || 10 || || 10 || || || || || 8 || || || 9 || 6 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FIN|3:2}} | || || || || || 9 || || 8 || 10 || 5 || || || || || 10 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 4 || || 5 || 5 || 6 || || 12 || || || || 12 || || 4 || 8 || || || || || 11 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | || || || 7 || 9 || 7 || 9 || || 9 || 10 || 10 || || || || || || || 9 || 6 || || || 10 || || || 7 || 5 || 8 || 9 || 5 || 10 || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NED|3:2}} | || || || || || || || || || || || 7 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 10 || 10 || 12 || 12 || || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|IRE|4prov}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | 10 || 8 || 7 || 10 || || || 7 || 9 || || || || || || 8 || || || || || || || || || 12 || || || || || 10 || || || || || 10 || || 9 || 8 || 7 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|JPN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || 9 || || || || 11 || || || 10 || 12 || || || 11 || 5 || 6 || 4 || 7 || 11 || 4 || 9 || || 7 || 11 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagland|CHN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 4 || 9 || 11 || 9 || 6 || 6 || 6 || 8 || || 5 || 12 || 11 || 14 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagland|NZL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || 9 || || || 7 || 8 || || || || || || || 5 || || || || || || || || || || 13 || 13 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || || 6 || 6 || 5 || 4 || 7 || 5 || 5 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 8 || 6 || 12 || 8 || 10 || 5 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|RUS|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || 11 || 12 || 10 || 12 || 9 || 9 || 4 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 5 || 7 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 7 || 5 || 4 || 11 || 4 || 6 || 7 || 9 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | 5 || 7 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || 11 || 7 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 6 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 7 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 9 || 5 || 5 || 10 || || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|KOR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || 12 || || || || 11 || || || || || 11 || 4 || 4 || 13 || 13 || 8 || 12 || 12 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CZE|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || 11 || || 8 || 12 || 8 || 7 || 9 || || || || || || 9 || 10 || 9 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|TUR}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 9 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 8 || 10 || 7 || 9 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 10 || 7 || || 6 || || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 10 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 6 || 7 || 6 || 11 || || 8 || || 12 || 10 || 13 || 8 || 10 || 7 || 9 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | 6 || 6 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 10 || 10 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 4 || 7 || 6 || 6 || 4 || 4 || 6 || 4 || 8 || 9 || 6 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 5 || 4 || 10 || 8 || 9 || 10 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 5 || 6 || 5 || 4 || 8 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|WAL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUT|3:2}} | 9 || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- ! Land ! [[Silver Broom 1983|83]] ! [[Silver Broom 1984|84]] ! [[Silver Broom 1985|85]] ! [[VM i curling 1986 (mænd)|86]] ! [[VM i curling 1987 (mænd)|87]] ! [[VM i curling 1988 (mænd)|88]] ! [[VM i curling 1989 (mænd)|89]] ! [[VM i curling 1990 (mænd)|90]] ! [[VM i curling 1991 (mænd)|91]] ! [[VM i curling 1992 (mænd)|92]] ! [[VM i curling 1993 (mænd)|93]] ! [[VM i curling 1994 (mænd)|94]] ! [[VM i curling 1995 (mænd)|95]] ! [[VM i curling 1996 (mænd)|96]] ! [[VM i curling 1997 (mænd)|97]] ! [[VM i curling 1998 (mænd)|98]] ! [[VM i curling 1999 (mænd)|99]] ! [[VM i curling 2000 (mænd)|00]] ! [[VM i curling 2001 (mænd)|01]] ! [[VM i curling 2002 (mænd)|02]] ! [[VM i curling 2003 (mænd)|03]] ! [[VM i curling 2004 (mænd)|04]] ! [[VM i curling 2005 (mænd)|05]] ! [[VM i curling 2006 (mænd)|06]] ! [[VM i curling 2007 (mænd)|07]] ! [[VM i curling 2008 (mænd)|08]] ! [[VM i curling 2009 (mænd)|09]] ! [[VM i curling 2010 (mænd)|10]] ! [[VM i curling 2011 (mænd)|11]] ! [[VM i curling 2012 (mænd)|12]] ! [[VM i curling 2013 (mænd)|13]] ! [[VM i curling 2014 (mænd)|14]] ! [[VM i curling 2015 (mænd)|15]] ! [[VM i curling 2016 (mænd)|16]] ! [[VM i curling 2017 (mænd)|17]] ! [[VM i curling 2018 (mænd)|18]] ! [[VM i curling 2019 (mænd)|19]] ! [[VM i curling 2021 (mænd)|21]] ! [[VM i curling 2022 (mænd)|22]] ! [[VM i curling 2023 (mænd)|23]] ! [[VM i curling 2024 (mænd)|24]] |} == VM i curling for kvinder == === Medaljestatistik === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! colspan="6" style="background:#dddddd;"|Medaljefordelingen ved VM i curling 1979–2024 |- ! style="width:50px;"|Plac. ! Land ! style="width:60px;"|Guld ! style="width:60px;"|Sølv ! style="width:60px;"|Bronze<ref name="bronze_women">I perioden [[1979]]-[[1984]] blev der kun uddelt guld- og sølvmedaljer – der var ingen bronzemedaljer til nr. 3. Holdene der sluttede på tredjepladsen er i statistikkerne opført som bronzemedaljevindere uanset om de har modtaget medaljer eller ej. I [[1986]]-[[1988]] og siden [[1995]] har der været spillet om bronzemedaljerne, men i [[1989]]-[[1994]] modtog begge de tabende semifinalister bronzemedaljer.</ref> ! style="width:60px;"|Total |- | 1. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | 18 | 8 | 11 | 37 |- | 2. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | 10 | 3 | 5 | 18 |- | 3. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | 8 | 19 | 7 | 25 |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | 2 | 5 | 7 | 14 |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | 2 | 4 | 6 | 12 |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | 2 | 3 | 3 | 8 |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | 1 | 5 | 1 | 7 |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} Danmark | 1 | 2 | 5 | 8 |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN|3:2}} Kina | 1 | 1 | 1 | 3 |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | - | 2 | 4 | 6 |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | - | 1 | 2 | 3 |- | 12. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN|3:2}} Japan | - | 1 | - | 1 |- |} === Mesterskaber og medaljevindere === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! style="width:180px;"|Værtsby og -land ! style="width:140px;"|Guld ! style="width:130px;"|Sølv ! style="width:130px;"|Bronze<ref name="bronze_women"/> ! style="width:110px;"|Danmarks plac. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1979 (kvinder)|1979]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1980 (kvinder)|1980]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1981 (kvinder)|1981]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1982 (kvinder)|1982]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 1 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1983 (kvinder)|1983]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moose Jaw]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1984 (kvinder)|1984]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1985 (kvinder)|1985]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Jönköping]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1986 (kvinder)|1986]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1987 (kvinder)|1987]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Chicago]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1988 (kvinder)|1988]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1989 (kvinder)|1989]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Milwaukee]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1990 (kvinder)|1990]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Västerås]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1991 (kvinder)|1991]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1992 (kvinder)|1992]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1993 (kvinder)|1993]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1994 (kvinder)|1994]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Oberstdorf]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1995 (kvinder)|1995]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Brandon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1996 (kvinder)|1996]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Hamilton (Canada)|Hamilton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1997 (kvinder)|1997]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1998 (kvinder)|1998]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kamloops]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1999 (kvinder)|1999]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2000 (kvinder)|2000]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2001 (kvinder)|2001]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2002 (kvinder)|2002]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bismarck (North Dakota)|Bismarck]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2003 (kvinder)|2003]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2004 (kvinder)|2004]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gävle]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(13)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2005 (kvinder)|2005]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Paisley]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2006 (kvinder)|2006]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Grande Prairie]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2007 (kvinder)|2007]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aomori]], [[Japan]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(14)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (kvinder)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vernon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(15)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (kvinder)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gangneung]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (kvinder)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Swift Current]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (kvinder)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Esbjerg]], [[Danmark]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (kvinder)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (kvinder)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Riga]], [[Letland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (kvinder)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (kvinder)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sapporo]], [[Japan]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (kvinder)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Swift Current]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN}} Japan | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (kvinder)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(16)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (kvinder)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[North Bay]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(17)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (kvinder)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Silkeborg]], [[Danmark]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Prince George]], [[Canada]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (kvinder)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (kvinder)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Prince George]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (kvinder)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sandviken]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (kvinder)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sydney (Nova Scotia)|Sydney]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(18)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2025 (kvinder)|2025]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Uijeongbu]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"| |} === Placeringer === I perioden [[1979]]-[[2024]] har 23 forskellige lande deltaget i VM for kvinder. Fem af landene, [[Canada]], [[Schweiz]], [[Skotland]], [[Sverige]] og [[USA]], har deltaget i samtlige mesterskaber i perioden. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_women"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1979 (kvinder)|79]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1980 (kvinder)|80]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1981 (kvinder)|81]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1982 (kvinder)|82]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1983 (kvinder)|83]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1984 (kvinder)|84]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1985 (kvinder)|85]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1986 (kvinder)|86]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1987 (kvinder)|87]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1988 (kvinder)|88]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1989 (kvinder)|89]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1990 (kvinder)|90]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1991 (kvinder)|91]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1992 (kvinder)|92]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1993 (kvinder)|93]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1994 (kvinder)|94]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1995 (kvinder)|95]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1996 (kvinder)|96]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1997 (kvinder)|97]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1998 (kvinder)|98]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1999 (kvinder)|99]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2000 (kvinder)|00]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2001 (kvinder)|01]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2002 (kvinder)|02]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2003 (kvinder)|03]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2004 (kvinder)|04]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2005 (kvinder)|05]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2006 (kvinder)|06]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2007 (kvinder)|07]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2008 (kvinder)|08]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2009 (kvinder)|09]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2010 (kvinder)|10]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2011 (kvinder)|11]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2012 (kvinder)|12]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2013 (kvinder)|13]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2014 (kvinder)|14]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2015 (kvinder)|15]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2016 (kvinder)|16]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2017 (kvinder)|17]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2018 (kvinder)|18]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2019 (kvinder)|19]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2021 (kvinder)|21]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2022 (kvinder)|22]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2023 (kvinder)|23]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2024 (kvinder)|24]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 5 || style="background:#e9d0b6;"| 3 || style="background:#e9d0b6;"| 3 || style="background:#ffeb7f;"| 1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | 7 || 10 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || 6 || 8 || 7 || 5 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 7 || || 9 || 5 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 8 || 8 || 10 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 4 || 8 || 8 || 10 || 8 || 8 || 12 || 11 || 11 || 5 || 6 || 11 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ENG|3:2}} | 11 || || || || || || || || || || || || || || 9 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|EST|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 14 || || || 12 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FIN|3:2}} | || || || || || || || || 9 || 10 || 10 || || || 10 || 10 || 6 || || 10 || 8 || 10 || 8 || || || || || 10 || 12 || || || || || || || || || || 11 || 11 || || || 12 || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | 5 || 6 || || 6 || 5 || 7 || 8 || 9 || 8 || 8 || 6 || 9 || 8 || || || || 10 || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NED|3:2}} | || || 10 || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | 10 || 5 || 7 || 10 || 9 || 10 || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || 9 || 9 || 11 || 9 || 12 || 11 || 12 || || || 10 || 10 || || || 12 || 10 || 13 || || 13 || 10 || 5 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|JPN|3:2}} | || || || || || || || || || || || 10 || || 9 || 6 || 10 || 9 || 6 || 4 || 8 || 9 || 9 || 7 || || 10 || 7 || 9 || 11 || 9 || 4 || || 11 || || || 7 || || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || || 10 || 4 || 11 || 7 || 5 || 11 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|LAT|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || 12 || 12 || || || || || 13 || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CHN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 7 || 5 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 11 || 9 || 7 || 5 || || 11 || 7 || 6 || 10 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NZL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 13 || 13 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | 9 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 5 || 4 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || || || 11 || 9 || 10 || || || || 12 || || || || || || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|RUS|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 9 || 7 || 6 || || 5 || || 10 || 8 || 7 || 8 || 6 || 9 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 4 || 7 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 5 || 7 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 6 || 8 || 7 || 8 || 6 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 10 || 5 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 10 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 10 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;" | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 10 || 9 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 5 || 8 || 7 || 10 || 4 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || 6 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 10 || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 11 || 4 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || 10 || 8 || 13 || 12 || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 3 || 3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 7 || 9 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 4 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|KOR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || 10 || || 11 || 4 || || 4 || || 7 || 6 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || style="background:#e4e4e4;"| 2 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CZE|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 12 || || || 12 || 12 || || 9 || || || 7 || 6 || || 12 || 12 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|TUR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 8 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | 8 || 9 || 9 || 9 || || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 4 || 6 || 5 || 5 || 6 || 5 || 9 || || || || 4 || 8 || 9 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 7 || 11 || 8 || 9 || 10 || 9 || 12 || 9 || 9 || 9 || 10 || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | 5 || 4 || 8 || 8 || 8 || 9 || 9 || 7 || 5 || 7 || 9 || 8 || 10 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 8 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 9 || 5 || 7 || 5 || 4 || 6 || 10 || 6 || 5 || 4 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 7 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUT|3:2}} | || || || || 10 || || || || || || || || 9 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- ! Land ! [[VM i curling 1979 (kvinder)|79]] ! [[VM i curling 1980 (kvinder)|80]] ! [[VM i curling 1981 (kvinder)|81]] ! [[VM i curling 1982 (kvinder)|82]] ! [[VM i curling 1983 (kvinder)|83]] ! [[VM i curling 1984 (kvinder)|84]] ! [[VM i curling 1985 (kvinder)|85]] ! [[VM i curling 1986 (kvinder)|86]] ! [[VM i curling 1987 (kvinder)|87]] ! [[VM i curling 1988 (kvinder)|88]] ! [[VM i curling 1989 (kvinder)|89]] ! [[VM i curling 1990 (kvinder)|90]] ! [[VM i curling 1991 (kvinder)|91]] ! [[VM i curling 1992 (kvinder)|92]] ! [[VM i curling 1993 (kvinder)|93]] ! [[VM i curling 1994 (kvinder)|94]] ! [[VM i curling 1995 (kvinder)|95]] ! [[VM i curling 1996 (kvinder)|96]] ! [[VM i curling 1997 (kvinder)|97]] ! [[VM i curling 1998 (kvinder)|98]] ! [[VM i curling 1999 (kvinder)|99]] ! [[VM i curling 2000 (kvinder)|00]] ! [[VM i curling 2001 (kvinder)|01]] ! [[VM i curling 2002 (kvinder)|02]] ! [[VM i curling 2003 (kvinder)|03]] ! [[VM i curling 2004 (kvinder)|04]] ! [[VM i curling 2005 (kvinder)|05]] ! [[VM i curling 2006 (kvinder)|06]] ! [[VM i curling 2007 (kvinder)|07]] ! [[VM i curling 2008 (kvinder)|08]] ! [[VM i curling 2009 (kvinder)|09]] ! [[VM i curling 2010 (kvinder)|10]] ! [[VM i curling 2011 (kvinder)|11]] ! [[VM i curling 2012 (kvinder)|12]] ! [[VM i curling 2013 (kvinder)|13]] ! [[VM i curling 2014 (kvinder)|14]] ! [[VM i curling 2015 (kvinder)|15]] ! [[VM i curling 2016 (kvinder)|16]] ! [[VM i curling 2017 (kvinder)|17]] ! [[VM i curling 2018 (kvinder)|18]] ! [[VM i curling 2019 (kvinder)|19]] ! [[VM i curling 2021 (kvinder)|21]] ! [[VM i curling 2022 (kvinder)|22]] ! [[VM i curling 2023 (kvinder)|23]] ! [[VM i curling 2024 (kvinder)|24]] |} == Mixed double == Det første verdensmesterskab i curling for [[mixed double curling]] (én mand og én kvinde) blev afviklet i [[2008]] i [[Vierumäki]] i [[Finland]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! style="background:gold;"|Guld ! style="background:silver;"|Sølv ! style="background:#cc9966;"|Bronze ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (mixed double)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vierumäki]], [[Finland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 21 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (mixed double)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Cortina d'Ampezzo]], [[Italien]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|5:3}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (mixed double)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Tjeljabinsk]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NZL|3:2}} New Zealand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (mixed double)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint Paul]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (mixed double)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Erzurum]], [[Tyrkiet]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 15 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (mixed double)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Fredericton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CZE}} Tjekkiet | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 16 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (mixed double)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Dumfries]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP}} Spanien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 27 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mixed double)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sotji]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mixed double)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Karlstad]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 13 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mixed double)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 30 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mixed double)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Östersund]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 29 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mixed double)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Stavanger]], [[Norge]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 22 |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (mixed double)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mixed double)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Genève]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mixed double)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gangneung]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN|3:2}} Japan | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (mixed double)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Östersund]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:7px;"| |} == Mixed hold == Det første verdensmesterskab i curling for mixed hold (to [[mand|mænd]] og to [[kvinde]]r) blev afviklet i [[2015]] i [[Bern]], [[Schweiz]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! style="background:gold;"|Guld ! style="background:silver;"|Sølv ! style="background:#cc9966;"|Bronze ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mixed hold)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mixed hold)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kazan]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 17 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mixed hold)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Champéry]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CZE|3:2}} Tjekkiet | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 23 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mixed hold)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP|2:3}} Spanien | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|2:3}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mixed hold)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|2:3}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|2:3}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mixed hold)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|2:3}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|2:3}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mixed hold)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP|3:2}} Spanien | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |} == Se også == *[[Olympiske curlingturneringer]] *[[Junior-VM i curling]] *[[EM i curling]] *[[Stillehavsmesterskabet i curling]] == Ekstern kilde/henvisning == *[http://www.worldcurling.org World Curling Federation] === Noter === {{reflist}} [[Kategori:VM i curling| ]] [[Kategori:Etableret i 1959]] h7r0dbxgolh76i5atbz26xjfgcm16x0 11751630 11751475 2024-04-25T19:22:22Z 190.146.170.55 /* Mixed double */ wikitext text/x-wiki [[Fil:Curling World Championship 2015.JPG|thumb|VM i Curling (mixed double) i 2015 i [[Sotji]]]] '''Verdensmesterskabet i curling''' er et mesterskab for [[curling]]landshold fra hele [[verden]], som hvert år arrangeres af [[World Curling Federation]]. For mænd er mesterskabet afviklet hvert år siden [[1959]], hvor '''Scotch Cup''' – forløberen for nutidens VM i curling – blev spillet i [[Skotland]]. Den gang spillede [[Skotland]] mod [[Canada]] om titlen. I perioden [[1961]]-[[1967]] varierede antallet af deltagere i mesterskabet mellem tre og otte hold. I [[1968]] opnåede Scotch Cup status som officielt verdensmesterskab og skiftede samtidig navn, så det i perioden [[1968]]-[[1985]] blev afviklet under navnet '''Air Canada Silver Broom'''. Siden [[1986]] har navnet været '''VM i curling''' med forskellige [[sponsor]]navne som tilføjelse. VM for kvindehold er afholdt hvert år siden [[1979]] – i begyndelsen som en separat turnering, men i perioden [[1989]]-[[2004]] blev mesterskaberne for mænd og kvinder afviklet samlet. I [[2005]] blev antallet af deltagende hold udvidet fra 10 til 12, og siden da er de to mesterskaber igen afviklet som to separate turneringer på forskellige terminer og med forskellige værtsbyer. Hvert år afvikles ét af mesterskaberne i [[Canada]]. Fra [[2008]] indførtes VM i [[Mixed double curling]], og fra [[2015]] spilledes der endvidere om VM-titlen for mixed hold. == Mesterskabets navn == Siden det første VM har mesterskabets officielle navn skiftet flere gange, hovedsageligt for at inkludere hovedsponsorens navn. '''Mænd''' * [[1959]]-[[1967]]: Scotch Cup * [[1968]]-[[1985]]: [[Air Canada]] Silver Broom * [[1986]]-[[1988]]: [[Hexagon]] World Curling Championships * [[1989]]-[[1990]]: World Curling Championships * [[1991]]-[[1992]]: [[Canada Safeway]] World Curling Championships * [[1993]]-[[1994]]: World Curling Championships * [[1995]]-[[2005]]: [[Ford]] World Curling Championships * [[2006]]: World Curling Championships * [[2007]]-[[2017]] ([[Lige og ulige tal|ulige]] årstal): [[Ford]] World Curling Championships * [[2008]]: World Curling Championships * [[2010]]: [[Capital One]] World Curling Championships * [[2012]]: World Curling Championships * [[2014]]: [[CPT]] World Curling Championships * [[2016]]: World Curling Championships * [[2018]]: 361 World Curling Championships * [[2019]]: [[Pioneer Hi-Bred]] World Curling Championships * [[2020]]: [[LGT]] World Curling Championships * [[2021]]: [[BKT Tires & OK Tire]] World Curling Championships * [[2022]]: [[LGT]] World Curling Championships * [[2023]]: [[BKT Tires & OK Tire]] World Men's Curling Championships * [[2024]]: [[LGT]] World Curling Championships '''Kvinder''' * [[1979]]-[[1981]]: [[Royal Bank of Scotland]] World Curling Championships * [[1982]]: World Curling Championships * [[1983]]: [[Pioneer Life]] World Curling Championships * [[1984]]: World Curling Championships * [[1985]]: [[H&M]] World Curling Championships * [[1986]]-[[1990]]: World Curling Championships * [[1991]]-[[1992]]: [[Canada Safeway]] World Curling Championships * [[1993]]-[[1994]]: World Curling Championships * [[1995]]-[[2004]]: [[Ford]] World Curling Championships * [[2005]]: World Women's Curling Championships * [[2006]]-[[2008]]: Ford World Women's Curling Championships * [[2009]]: [[Mount Titlis]] World Women's Curling Championships * [[2010]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2011]]: [[Capital One]] World Women's Curling Championships * [[2012]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2013]]: [[Titlis Glacier Mountain]] World Women's Curling Championships * [[2014]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2015]]: [[Zen-Noh]] World Women's Curling Championships * [[2016]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2017]]: [[CPT]] World Women's Curling Championships * [[2018]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2019]]-[[2020]]: World Women's Curling Championships * [[2021]]: [[LGT]] World Women's Curling Championships * [[2022]] : [[BKT Tires & OK Tire]] World Women's Curling Championships * [[2023]]: [[LGT]] World Women's Curling Championships * [[2024]]: [[BKT Tires]] World Women's Curling Championships == Afviklingsform == Siden [[2005]] har både mændenes og kvindernes VM været afviklet med 12 deltagende hold. [[Europa]] stiller med otte hold, mens [[Amerika]] og [[Stillehavet|Stillehavsregionen]] (Øst[[asien]] og [[Oceanien]]) hver har to pladser. De tolv hold spiller først alle-mod-alle, hvilket giver elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold går videre til slutspillet, der afvikles som et [[Page playoff]]. Det vil sige, at nr. 3 og 4 mødes i den ene semifinale. Taberholdet bliver nr. 4 i mesterskabet, mens vinderholdet går videre til bronzekampen, hvor det møder taberen af den anden semifinale mellem nr. 1 og 2. Taberen af bronzekampen vinder bronzemedaljer, mens vinderen går videre til finalen mod vinderen af semifinalen mellem nr. 1 og 2. Vinderen af finalen bliver verdensmester, og taberen vinder sølvmedaljer. == VM i curling for mænd == === Medaljestatistik === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center" |- ! colspan="6" style="background:#dddddd;"|Medaljefordelingen ved VM i curling 1959–2024 |- ! style="padding-left:5px; padding-right:5px;"|Plac. ! Land ! style="width:50px;"|Guld ! style="width:50px;"|Sølv ! style="width:50px;"|Bronze<ref name="bronze_men">I perioden [[1959]]-[[1985]] blev der kun uddelt [[guld]]- og [[sølv]]medaljer – der var ingen [[bronze]]medaljer til nr. 3. Holdene der sluttede på tredjepladsen er i statistikkerne opført som bronzemedaljevindere uanset om de har modtaget medaljer eller ej. I [[1986]]-[[1988]] og siden [[1995]] har der været spillet om bronzemedaljerne, men i [[1989]]-[[1994]] modtog begge de tabende semifinalister bronzemedaljer.</ref> ! style="width:50px;"|Total |- | 1. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | 36 | 14 | 7 | 57 |- | 2. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | 12 | 8 | 7 | 27 |- | 3. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | 6 | 21 | 9 | 36 |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | 4 | 5 | 13 | 22 |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | 4 | 5 | 9 | 18 |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | 3 | 6 | 12 | 21 |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | - | 5 | 5 | 10 |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} Danmark | - | 1 | 2 | 3 |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | - | - | 2 | 2 |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA}} Italien | - | - | 2 | 2 |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | - | - | 1 | 1 |} === Mesterskaber og medaljevindere === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:5px;"|'''Scotch Cup''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1959|1959]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1960|1960]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1961|1961]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Ayr]], [[Falkirk]], [[Perth (Skotland)|Perth]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1962|1962]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1963|1963]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1964|1964]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1965|1965]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1966|1966]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vancouver]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1967|1967]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:7px;"|'''Silver Broom''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1968|1968]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Pointe-Claire]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1969|1969]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1970|1970]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Utica (New York)|Utica]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1971|1971]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Megève]], [[Frankrig]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1972|1972]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Vesttyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1973|1973]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1974|1974]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1975|1975]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1976|1976]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Duluth]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1977|1977]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Karlstad]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1978|1978]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1979|1979]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1980|1980]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moncton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(13)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1981|1981]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[London (Ontario)|London]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1982|1982]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Vesttyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(14)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1983|1983]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(15)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1984|1984]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Duluth]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1985|1985]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(16)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:7px;"|'''VM i curling''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1986 (mænd)|1986]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Toronto]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(17)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1987 (mænd)|1987]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vancouver]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(18)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1988 (mænd)|1988]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1989 (mænd)|1989]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Milwaukee]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(19)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1990 (mænd)|1990]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Västerås]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(20)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark'''<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1991 (mænd)|1991]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1992 (mænd)|1992]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1993 (mænd)|1993]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(21)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1994 (mænd)|1994]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Oberstdorf]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(22)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland<br />{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1995 (mænd)|1995]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Brandon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(23)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1996 (mænd)|1996]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Hamilton (Canada)|Hamilton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(24)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1997 (mænd)|1997]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1998 (mænd)|1998]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kamloops]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(25)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1999 (mænd)|1999]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2000 (mænd)|2000]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(26)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2001 (mænd)|2001]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2002 (mænd)|2002]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bismarck (North Dakota)|Bismarck]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(27)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2003 (mænd)|2003]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(28)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2004 (mænd)|2004]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gävle]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2005 (mænd)|2005]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Victoria (Canada)|Victoria]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(29)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2006 (mænd)|2006]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lowell]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2007 (mænd)|2007]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Edmonton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(30)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (mænd)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Grand Forks]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(31)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (mænd)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moncton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (mænd)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Cortina d'Ampezzo]], [[Italien]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(32)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (mænd)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(33)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (mænd)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Basel]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(34)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (mænd)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Victoria (Canada)|Victoria]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (mænd)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mænd)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Halifax (Nova Scotia)|Halifax]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mænd)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Basel]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(35)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mænd)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Edmonton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(36)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mænd)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Las Vegas]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mænd)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (mænd)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mænd)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Las Vegas]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA|3:2}} Italien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 13 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mænd)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Ottawa]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (mænd)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Schaffhausen]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA|3:2}} Italien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2025 (mænd)|2025]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moose Jaw]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"| |} === Placeringer === I perioden [[1959]]-[[1982]] deltog ti forskellige lande i VM for mænd. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_men"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1959|59]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1960|60]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1961|61]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1962|62]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1963|63]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1964|64]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1965|65]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1966|66]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1967|67]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1968|68]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1969|69]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1970|70]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1971|71]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1972|72]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1973|73]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1974|74]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1975|75]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1976|76]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1977|77]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1978|78]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1979|79]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1980|80]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1981|81]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1982|82]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || 10 || 5 || 9 || 10 || 10 || 10 || 10 || 9 || 8 || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | || || || || || || || 7 || 6 || 5 || 7 || 6 || 6 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 7 || 9 || 7 || 9 || 10 || 10 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || 9 || 10 || 10 || 5 || 7 || 7 || 8 || 7 || 7 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | || || || || || 5 || 6 || 5 || 5 || 5 || 8 || 5 || 6 || 6 || 7 || 9 || 8 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | || || || || || 6 || 5 || 6 || 8 || 5 || 5 || 6 || 4 || 5 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 8 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 6 || 8 || 6 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | || || || 4 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || 7 || 4 || 5 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | || || || || || || || || 7 || 8 || 6 || 6 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 5 || 7 || 8 || 8 || 6 || 4 || 6 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | || || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 |- ! Land ! [[Scotch Cup 1959|59]] ! [[Scotch Cup 1960|60]] ! [[Scotch Cup 1961|61]] ! [[Scotch Cup 1962|62]] ! [[Scotch Cup 1963|63]] ! [[Scotch Cup 1964|64]] ! [[Scotch Cup 1965|65]] ! [[Scotch Cup 1966|66]] ! [[Scotch Cup 1967|67]] ! [[Silver Broom 1968|68]] ! [[Silver Broom 1969|69]] ! [[Silver Broom 1970|70]] ! [[Silver Broom 1971|71]] ! [[Silver Broom 1972|72]] ! [[Silver Broom 1973|73]] ! [[Silver Broom 1974|74]] ! [[Silver Broom 1975|75]] ! [[Silver Broom 1976|76]] ! [[Silver Broom 1977|77]] ! [[Silver Broom 1978|78]] ! [[Silver Broom 1979|79]] ! [[Silver Broom 1980|80]] ! [[Silver Broom 1981|81]] ! [[Silver Broom 1982|82]] |} I perioden [[1983]]-[[2024]] har 24 forskellige lande deltaget i VM for mænd. Tre af landene, [[Canada]], [[Schweiz]] og [[USA]], har deltaget i samtlige mesterskaber i perioden. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_men"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1983|83]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1984|84]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1985|85]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1986 (mænd)|86]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1987 (mænd)|87]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1988 (mænd)|88]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1989 (mænd)|89]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1990 (mænd)|90]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1991 (mænd)|91]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1992 (mænd)|92]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1993 (mænd)|93]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1994 (mænd)|94]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1995 (mænd)|95]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1996 (mænd)|96]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1997 (mænd)|97]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1998 (mænd)|98]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1999 (mænd)|99]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2000 (mænd)|00]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2001 (mænd)|01]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2002 (mænd)|02]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2003 (mænd)|03]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2004 (mænd)|04]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2005 (mænd)|05]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2006 (mænd)|06]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2007 (mænd)|07]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2008 (mænd)|08]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2009 (mænd)|09]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2010 (mænd)|10]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2011 (mænd)|11]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2012 (mænd)|12]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2013 (mænd)|13]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2014 (mænd)|14]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2015 (mænd)|15]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2016 (mænd)|16]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2017 (mænd)|17]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2018 (mænd)|18]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2019 (mænd)|19]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2021 (mænd)|21]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2022 (mænd)|22]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2023 (mænd)|23]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2024 (mænd)|24]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUS|3:2}} | || || || || || || || || || 6 || 6 || 10 || 8 || 10 || 7 || 9 || || || || || || || 10 || 9 || 10 || 6 || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | 7 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 4 || 8 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || || 5 || 7 || || || 5 || 7 || 6 || 5 || 10 || 5 || 6 || 8 || 11 || 8 || 11 || 9 || 7 || 5 || 12 || 7 || 4 || 12 || || style="background:#e4e4e4;"|2 || || || || 11 || 13 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ENG|3:2}} | || || 10 || || 10 || || || || || 8 || || || 9 || 6 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FIN|3:2}} | || || || || || 9 || || 8 || 10 || 5 || || || || || 10 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 4 || || 5 || 5 || 6 || || 12 || || || || 12 || || 4 || 8 || || || || || 11 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | || || || 7 || 9 || 7 || 9 || || 9 || 10 || 10 || || || || || || || 9 || 6 || || || 10 || || || 7 || 5 || 8 || 9 || 5 || 10 || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NED|3:2}} | || || || || || || || || || || || 7 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 10 || 10 || 12 || 12 || || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|IRE|4prov}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | 10 || 8 || 7 || 10 || || || 7 || 9 || || || || || || 8 || || || || || || || || || 12 || || || || || 10 || || || || || 10 || || 9 || 8 || 7 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|JPN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || 9 || || || || 11 || || || 10 || 12 || || || 11 || 5 || 6 || 4 || 7 || 11 || 4 || 9 || || 7 || 11 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagland|CHN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 4 || 9 || 11 || 9 || 6 || 6 || 6 || 8 || || 5 || 12 || 11 || 14 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagland|NZL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || 9 || || || 7 || 8 || || || || || || || 5 || || || || || || || || || || 13 || 13 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || || 6 || 6 || 5 || 4 || 7 || 5 || 5 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 8 || 6 || 12 || 8 || 10 || 5 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|RUS|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || 11 || 12 || 10 || 12 || 9 || 9 || 4 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 5 || 7 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 7 || 5 || 4 || 11 || 4 || 6 || 7 || 9 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | 5 || 7 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || 11 || 7 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 6 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 7 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 9 || 5 || 5 || 10 || || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|KOR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || 12 || || || || 11 || || || || || 11 || 4 || 4 || 13 || 13 || 8 || 12 || 12 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CZE|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || 11 || || 8 || 12 || 8 || 7 || 9 || || || || || || 9 || 10 || 9 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|TUR}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 9 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 8 || 10 || 7 || 9 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 10 || 7 || || 6 || || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 10 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 6 || 7 || 6 || 11 || || 8 || || 12 || 10 || 13 || 8 || 10 || 7 || 9 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | 6 || 6 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 10 || 10 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 4 || 7 || 6 || 6 || 4 || 4 || 6 || 4 || 8 || 9 || 6 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 5 || 4 || 10 || 8 || 9 || 10 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 5 || 6 || 5 || 4 || 8 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|WAL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUT|3:2}} | 9 || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- ! Land ! [[Silver Broom 1983|83]] ! [[Silver Broom 1984|84]] ! [[Silver Broom 1985|85]] ! [[VM i curling 1986 (mænd)|86]] ! [[VM i curling 1987 (mænd)|87]] ! [[VM i curling 1988 (mænd)|88]] ! [[VM i curling 1989 (mænd)|89]] ! [[VM i curling 1990 (mænd)|90]] ! [[VM i curling 1991 (mænd)|91]] ! [[VM i curling 1992 (mænd)|92]] ! [[VM i curling 1993 (mænd)|93]] ! [[VM i curling 1994 (mænd)|94]] ! [[VM i curling 1995 (mænd)|95]] ! [[VM i curling 1996 (mænd)|96]] ! [[VM i curling 1997 (mænd)|97]] ! [[VM i curling 1998 (mænd)|98]] ! [[VM i curling 1999 (mænd)|99]] ! [[VM i curling 2000 (mænd)|00]] ! [[VM i curling 2001 (mænd)|01]] ! [[VM i curling 2002 (mænd)|02]] ! [[VM i curling 2003 (mænd)|03]] ! [[VM i curling 2004 (mænd)|04]] ! [[VM i curling 2005 (mænd)|05]] ! [[VM i curling 2006 (mænd)|06]] ! [[VM i curling 2007 (mænd)|07]] ! [[VM i curling 2008 (mænd)|08]] ! [[VM i curling 2009 (mænd)|09]] ! [[VM i curling 2010 (mænd)|10]] ! [[VM i curling 2011 (mænd)|11]] ! [[VM i curling 2012 (mænd)|12]] ! [[VM i curling 2013 (mænd)|13]] ! [[VM i curling 2014 (mænd)|14]] ! [[VM i curling 2015 (mænd)|15]] ! [[VM i curling 2016 (mænd)|16]] ! [[VM i curling 2017 (mænd)|17]] ! [[VM i curling 2018 (mænd)|18]] ! [[VM i curling 2019 (mænd)|19]] ! [[VM i curling 2021 (mænd)|21]] ! [[VM i curling 2022 (mænd)|22]] ! [[VM i curling 2023 (mænd)|23]] ! [[VM i curling 2024 (mænd)|24]] |} == VM i curling for kvinder == === Medaljestatistik === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! colspan="6" style="background:#dddddd;"|Medaljefordelingen ved VM i curling 1979–2024 |- ! style="width:50px;"|Plac. ! Land ! style="width:60px;"|Guld ! style="width:60px;"|Sølv ! style="width:60px;"|Bronze<ref name="bronze_women">I perioden [[1979]]-[[1984]] blev der kun uddelt guld- og sølvmedaljer – der var ingen bronzemedaljer til nr. 3. Holdene der sluttede på tredjepladsen er i statistikkerne opført som bronzemedaljevindere uanset om de har modtaget medaljer eller ej. I [[1986]]-[[1988]] og siden [[1995]] har der været spillet om bronzemedaljerne, men i [[1989]]-[[1994]] modtog begge de tabende semifinalister bronzemedaljer.</ref> ! style="width:60px;"|Total |- | 1. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | 18 | 8 | 11 | 37 |- | 2. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | 10 | 3 | 5 | 18 |- | 3. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | 8 | 19 | 7 | 25 |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | 2 | 5 | 7 | 14 |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | 2 | 4 | 6 | 12 |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | 2 | 3 | 3 | 8 |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | 1 | 5 | 1 | 7 |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} Danmark | 1 | 2 | 5 | 8 |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN|3:2}} Kina | 1 | 1 | 1 | 3 |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | - | 2 | 4 | 6 |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | - | 1 | 2 | 3 |- | 12. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN|3:2}} Japan | - | 1 | - | 1 |- |} === Mesterskaber og medaljevindere === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! style="width:180px;"|Værtsby og -land ! style="width:140px;"|Guld ! style="width:130px;"|Sølv ! style="width:130px;"|Bronze<ref name="bronze_women"/> ! style="width:110px;"|Danmarks plac. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1979 (kvinder)|1979]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1980 (kvinder)|1980]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1981 (kvinder)|1981]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1982 (kvinder)|1982]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 1 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1983 (kvinder)|1983]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moose Jaw]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1984 (kvinder)|1984]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1985 (kvinder)|1985]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Jönköping]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1986 (kvinder)|1986]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1987 (kvinder)|1987]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Chicago]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1988 (kvinder)|1988]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1989 (kvinder)|1989]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Milwaukee]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1990 (kvinder)|1990]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Västerås]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1991 (kvinder)|1991]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1992 (kvinder)|1992]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1993 (kvinder)|1993]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1994 (kvinder)|1994]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Oberstdorf]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1995 (kvinder)|1995]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Brandon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1996 (kvinder)|1996]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Hamilton (Canada)|Hamilton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1997 (kvinder)|1997]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1998 (kvinder)|1998]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kamloops]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1999 (kvinder)|1999]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2000 (kvinder)|2000]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2001 (kvinder)|2001]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2002 (kvinder)|2002]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bismarck (North Dakota)|Bismarck]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2003 (kvinder)|2003]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2004 (kvinder)|2004]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gävle]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(13)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2005 (kvinder)|2005]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Paisley]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2006 (kvinder)|2006]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Grande Prairie]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2007 (kvinder)|2007]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aomori]], [[Japan]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(14)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (kvinder)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vernon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(15)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (kvinder)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gangneung]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (kvinder)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Swift Current]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (kvinder)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Esbjerg]], [[Danmark]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (kvinder)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (kvinder)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Riga]], [[Letland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (kvinder)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (kvinder)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sapporo]], [[Japan]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (kvinder)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Swift Current]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN}} Japan | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (kvinder)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(16)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (kvinder)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[North Bay]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(17)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (kvinder)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Silkeborg]], [[Danmark]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Prince George]], [[Canada]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (kvinder)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (kvinder)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Prince George]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (kvinder)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sandviken]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (kvinder)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sydney (Nova Scotia)|Sydney]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(18)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2025 (kvinder)|2025]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Uijeongbu]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"| |} === Placeringer === I perioden [[1979]]-[[2024]] har 23 forskellige lande deltaget i VM for kvinder. Fem af landene, [[Canada]], [[Schweiz]], [[Skotland]], [[Sverige]] og [[USA]], har deltaget i samtlige mesterskaber i perioden. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_women"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1979 (kvinder)|79]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1980 (kvinder)|80]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1981 (kvinder)|81]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1982 (kvinder)|82]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1983 (kvinder)|83]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1984 (kvinder)|84]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1985 (kvinder)|85]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1986 (kvinder)|86]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1987 (kvinder)|87]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1988 (kvinder)|88]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1989 (kvinder)|89]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1990 (kvinder)|90]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1991 (kvinder)|91]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1992 (kvinder)|92]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1993 (kvinder)|93]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1994 (kvinder)|94]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1995 (kvinder)|95]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1996 (kvinder)|96]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1997 (kvinder)|97]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1998 (kvinder)|98]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1999 (kvinder)|99]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2000 (kvinder)|00]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2001 (kvinder)|01]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2002 (kvinder)|02]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2003 (kvinder)|03]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2004 (kvinder)|04]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2005 (kvinder)|05]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2006 (kvinder)|06]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2007 (kvinder)|07]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2008 (kvinder)|08]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2009 (kvinder)|09]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2010 (kvinder)|10]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2011 (kvinder)|11]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2012 (kvinder)|12]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2013 (kvinder)|13]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2014 (kvinder)|14]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2015 (kvinder)|15]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2016 (kvinder)|16]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2017 (kvinder)|17]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2018 (kvinder)|18]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2019 (kvinder)|19]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2021 (kvinder)|21]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2022 (kvinder)|22]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2023 (kvinder)|23]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2024 (kvinder)|24]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 5 || style="background:#e9d0b6;"| 3 || style="background:#e9d0b6;"| 3 || style="background:#ffeb7f;"| 1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | 7 || 10 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || 6 || 8 || 7 || 5 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 7 || || 9 || 5 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 8 || 8 || 10 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 4 || 8 || 8 || 10 || 8 || 8 || 12 || 11 || 11 || 5 || 6 || 11 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ENG|3:2}} | 11 || || || || || || || || || || || || || || 9 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|EST|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 14 || || || 12 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FIN|3:2}} | || || || || || || || || 9 || 10 || 10 || || || 10 || 10 || 6 || || 10 || 8 || 10 || 8 || || || || || 10 || 12 || || || || || || || || || || 11 || 11 || || || 12 || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | 5 || 6 || || 6 || 5 || 7 || 8 || 9 || 8 || 8 || 6 || 9 || 8 || || || || 10 || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NED|3:2}} | || || 10 || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | 10 || 5 || 7 || 10 || 9 || 10 || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || 9 || 9 || 11 || 9 || 12 || 11 || 12 || || || 10 || 10 || || || 12 || 10 || 13 || || 13 || 10 || 5 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|JPN|3:2}} | || || || || || || || || || || || 10 || || 9 || 6 || 10 || 9 || 6 || 4 || 8 || 9 || 9 || 7 || || 10 || 7 || 9 || 11 || 9 || 4 || || 11 || || || 7 || || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || || 10 || 4 || 11 || 7 || 5 || 11 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|LAT|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || 12 || 12 || || || || || 13 || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CHN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 7 || 5 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 11 || 9 || 7 || 5 || || 11 || 7 || 6 || 10 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NZL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 13 || 13 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | 9 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 5 || 4 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || || || 11 || 9 || 10 || || || || 12 || || || || || || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|RUS|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 9 || 7 || 6 || || 5 || || 10 || 8 || 7 || 8 || 6 || 9 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 4 || 7 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 5 || 7 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 6 || 8 || 7 || 8 || 6 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 10 || 5 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 10 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 10 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;" | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 10 || 9 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 5 || 8 || 7 || 10 || 4 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || 6 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 10 || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 11 || 4 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || 10 || 8 || 13 || 12 || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 3 || 3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 7 || 9 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 4 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|KOR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || 10 || || 11 || 4 || || 4 || || 7 || 6 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || style="background:#e4e4e4;"| 2 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CZE|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 12 || || || 12 || 12 || || 9 || || || 7 || 6 || || 12 || 12 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|TUR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 8 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | 8 || 9 || 9 || 9 || || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 4 || 6 || 5 || 5 || 6 || 5 || 9 || || || || 4 || 8 || 9 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 7 || 11 || 8 || 9 || 10 || 9 || 12 || 9 || 9 || 9 || 10 || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | 5 || 4 || 8 || 8 || 8 || 9 || 9 || 7 || 5 || 7 || 9 || 8 || 10 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 8 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 9 || 5 || 7 || 5 || 4 || 6 || 10 || 6 || 5 || 4 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 7 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUT|3:2}} | || || || || 10 || || || || || || || || 9 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- ! Land ! [[VM i curling 1979 (kvinder)|79]] ! [[VM i curling 1980 (kvinder)|80]] ! [[VM i curling 1981 (kvinder)|81]] ! [[VM i curling 1982 (kvinder)|82]] ! [[VM i curling 1983 (kvinder)|83]] ! [[VM i curling 1984 (kvinder)|84]] ! [[VM i curling 1985 (kvinder)|85]] ! [[VM i curling 1986 (kvinder)|86]] ! [[VM i curling 1987 (kvinder)|87]] ! [[VM i curling 1988 (kvinder)|88]] ! [[VM i curling 1989 (kvinder)|89]] ! [[VM i curling 1990 (kvinder)|90]] ! [[VM i curling 1991 (kvinder)|91]] ! [[VM i curling 1992 (kvinder)|92]] ! [[VM i curling 1993 (kvinder)|93]] ! [[VM i curling 1994 (kvinder)|94]] ! [[VM i curling 1995 (kvinder)|95]] ! [[VM i curling 1996 (kvinder)|96]] ! [[VM i curling 1997 (kvinder)|97]] ! [[VM i curling 1998 (kvinder)|98]] ! [[VM i curling 1999 (kvinder)|99]] ! [[VM i curling 2000 (kvinder)|00]] ! [[VM i curling 2001 (kvinder)|01]] ! [[VM i curling 2002 (kvinder)|02]] ! [[VM i curling 2003 (kvinder)|03]] ! [[VM i curling 2004 (kvinder)|04]] ! [[VM i curling 2005 (kvinder)|05]] ! [[VM i curling 2006 (kvinder)|06]] ! [[VM i curling 2007 (kvinder)|07]] ! [[VM i curling 2008 (kvinder)|08]] ! [[VM i curling 2009 (kvinder)|09]] ! [[VM i curling 2010 (kvinder)|10]] ! [[VM i curling 2011 (kvinder)|11]] ! [[VM i curling 2012 (kvinder)|12]] ! [[VM i curling 2013 (kvinder)|13]] ! [[VM i curling 2014 (kvinder)|14]] ! [[VM i curling 2015 (kvinder)|15]] ! [[VM i curling 2016 (kvinder)|16]] ! [[VM i curling 2017 (kvinder)|17]] ! [[VM i curling 2018 (kvinder)|18]] ! [[VM i curling 2019 (kvinder)|19]] ! [[VM i curling 2021 (kvinder)|21]] ! [[VM i curling 2022 (kvinder)|22]] ! [[VM i curling 2023 (kvinder)|23]] ! [[VM i curling 2024 (kvinder)|24]] |} == Mixed double == Det første verdensmesterskab i curling for [[mixed double curling]] (én mand og én kvinde) blev afviklet i [[2008]] i [[Vierumäki]] i [[Finland]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! style="background:gold;"|Guld ! style="background:silver;"|Sølv ! style="background:#cc9966;"|Bronze ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (mixed double)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vierumäki]], [[Finland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 21 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (mixed double)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Cortina d'Ampezzo]], [[Italien]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|5:3}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (mixed double)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Tjeljabinsk]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NZL|3:2}} New Zealand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (mixed double)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint Paul]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (mixed double)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Erzurum]], [[Tyrkiet]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 15 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (mixed double)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Fredericton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CZE}} Tjekkiet | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 16 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (mixed double)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Dumfries]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP}} Spanien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 27 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mixed double)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sotji]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mixed double)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Karlstad]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 13 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mixed double)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 30 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mixed double)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Östersund]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 29 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mixed double)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Stavanger]], [[Norge]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 22 |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (mixed double)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mixed double)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Genève]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mixed double)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gangneung]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN|3:2}} Japan | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (mixed double)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Östersund]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:7px;"|Nr. 14 |} == Mixed hold == Det første verdensmesterskab i curling for mixed hold (to [[mand|mænd]] og to [[kvinde]]r) blev afviklet i [[2015]] i [[Bern]], [[Schweiz]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! style="background:gold;"|Guld ! style="background:silver;"|Sølv ! style="background:#cc9966;"|Bronze ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mixed hold)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mixed hold)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kazan]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 17 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mixed hold)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Champéry]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CZE|3:2}} Tjekkiet | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 23 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mixed hold)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP|2:3}} Spanien | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|2:3}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mixed hold)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|2:3}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|2:3}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mixed hold)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|2:3}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|2:3}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mixed hold)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP|3:2}} Spanien | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |} == Se også == *[[Olympiske curlingturneringer]] *[[Junior-VM i curling]] *[[EM i curling]] *[[Stillehavsmesterskabet i curling]] == Ekstern kilde/henvisning == *[http://www.worldcurling.org World Curling Federation] === Noter === {{reflist}} [[Kategori:VM i curling| ]] [[Kategori:Etableret i 1959]] do4f55z74rspyf15fwhdkuwgd9f4tul 11751631 11751630 2024-04-25T19:23:07Z 190.146.170.55 /* Mixed double */ wikitext text/x-wiki [[Fil:Curling World Championship 2015.JPG|thumb|VM i Curling (mixed double) i 2015 i [[Sotji]]]] '''Verdensmesterskabet i curling''' er et mesterskab for [[curling]]landshold fra hele [[verden]], som hvert år arrangeres af [[World Curling Federation]]. For mænd er mesterskabet afviklet hvert år siden [[1959]], hvor '''Scotch Cup''' – forløberen for nutidens VM i curling – blev spillet i [[Skotland]]. Den gang spillede [[Skotland]] mod [[Canada]] om titlen. I perioden [[1961]]-[[1967]] varierede antallet af deltagere i mesterskabet mellem tre og otte hold. I [[1968]] opnåede Scotch Cup status som officielt verdensmesterskab og skiftede samtidig navn, så det i perioden [[1968]]-[[1985]] blev afviklet under navnet '''Air Canada Silver Broom'''. Siden [[1986]] har navnet været '''VM i curling''' med forskellige [[sponsor]]navne som tilføjelse. VM for kvindehold er afholdt hvert år siden [[1979]] – i begyndelsen som en separat turnering, men i perioden [[1989]]-[[2004]] blev mesterskaberne for mænd og kvinder afviklet samlet. I [[2005]] blev antallet af deltagende hold udvidet fra 10 til 12, og siden da er de to mesterskaber igen afviklet som to separate turneringer på forskellige terminer og med forskellige værtsbyer. Hvert år afvikles ét af mesterskaberne i [[Canada]]. Fra [[2008]] indførtes VM i [[Mixed double curling]], og fra [[2015]] spilledes der endvidere om VM-titlen for mixed hold. == Mesterskabets navn == Siden det første VM har mesterskabets officielle navn skiftet flere gange, hovedsageligt for at inkludere hovedsponsorens navn. '''Mænd''' * [[1959]]-[[1967]]: Scotch Cup * [[1968]]-[[1985]]: [[Air Canada]] Silver Broom * [[1986]]-[[1988]]: [[Hexagon]] World Curling Championships * [[1989]]-[[1990]]: World Curling Championships * [[1991]]-[[1992]]: [[Canada Safeway]] World Curling Championships * [[1993]]-[[1994]]: World Curling Championships * [[1995]]-[[2005]]: [[Ford]] World Curling Championships * [[2006]]: World Curling Championships * [[2007]]-[[2017]] ([[Lige og ulige tal|ulige]] årstal): [[Ford]] World Curling Championships * [[2008]]: World Curling Championships * [[2010]]: [[Capital One]] World Curling Championships * [[2012]]: World Curling Championships * [[2014]]: [[CPT]] World Curling Championships * [[2016]]: World Curling Championships * [[2018]]: 361 World Curling Championships * [[2019]]: [[Pioneer Hi-Bred]] World Curling Championships * [[2020]]: [[LGT]] World Curling Championships * [[2021]]: [[BKT Tires & OK Tire]] World Curling Championships * [[2022]]: [[LGT]] World Curling Championships * [[2023]]: [[BKT Tires & OK Tire]] World Men's Curling Championships * [[2024]]: [[LGT]] World Curling Championships '''Kvinder''' * [[1979]]-[[1981]]: [[Royal Bank of Scotland]] World Curling Championships * [[1982]]: World Curling Championships * [[1983]]: [[Pioneer Life]] World Curling Championships * [[1984]]: World Curling Championships * [[1985]]: [[H&M]] World Curling Championships * [[1986]]-[[1990]]: World Curling Championships * [[1991]]-[[1992]]: [[Canada Safeway]] World Curling Championships * [[1993]]-[[1994]]: World Curling Championships * [[1995]]-[[2004]]: [[Ford]] World Curling Championships * [[2005]]: World Women's Curling Championships * [[2006]]-[[2008]]: Ford World Women's Curling Championships * [[2009]]: [[Mount Titlis]] World Women's Curling Championships * [[2010]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2011]]: [[Capital One]] World Women's Curling Championships * [[2012]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2013]]: [[Titlis Glacier Mountain]] World Women's Curling Championships * [[2014]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2015]]: [[Zen-Noh]] World Women's Curling Championships * [[2016]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2017]]: [[CPT]] World Women's Curling Championships * [[2018]]: [[Ford]] World Women's Curling Championships * [[2019]]-[[2020]]: World Women's Curling Championships * [[2021]]: [[LGT]] World Women's Curling Championships * [[2022]] : [[BKT Tires & OK Tire]] World Women's Curling Championships * [[2023]]: [[LGT]] World Women's Curling Championships * [[2024]]: [[BKT Tires]] World Women's Curling Championships == Afviklingsform == Siden [[2005]] har både mændenes og kvindernes VM været afviklet med 12 deltagende hold. [[Europa]] stiller med otte hold, mens [[Amerika]] og [[Stillehavet|Stillehavsregionen]] (Øst[[asien]] og [[Oceanien]]) hver har to pladser. De tolv hold spiller først alle-mod-alle, hvilket giver elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold går videre til slutspillet, der afvikles som et [[Page playoff]]. Det vil sige, at nr. 3 og 4 mødes i den ene semifinale. Taberholdet bliver nr. 4 i mesterskabet, mens vinderholdet går videre til bronzekampen, hvor det møder taberen af den anden semifinale mellem nr. 1 og 2. Taberen af bronzekampen vinder bronzemedaljer, mens vinderen går videre til finalen mod vinderen af semifinalen mellem nr. 1 og 2. Vinderen af finalen bliver verdensmester, og taberen vinder sølvmedaljer. == VM i curling for mænd == === Medaljestatistik === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center" |- ! colspan="6" style="background:#dddddd;"|Medaljefordelingen ved VM i curling 1959–2024 |- ! style="padding-left:5px; padding-right:5px;"|Plac. ! Land ! style="width:50px;"|Guld ! style="width:50px;"|Sølv ! style="width:50px;"|Bronze<ref name="bronze_men">I perioden [[1959]]-[[1985]] blev der kun uddelt [[guld]]- og [[sølv]]medaljer – der var ingen [[bronze]]medaljer til nr. 3. Holdene der sluttede på tredjepladsen er i statistikkerne opført som bronzemedaljevindere uanset om de har modtaget medaljer eller ej. I [[1986]]-[[1988]] og siden [[1995]] har der været spillet om bronzemedaljerne, men i [[1989]]-[[1994]] modtog begge de tabende semifinalister bronzemedaljer.</ref> ! style="width:50px;"|Total |- | 1. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | 36 | 14 | 7 | 57 |- | 2. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | 12 | 8 | 7 | 27 |- | 3. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | 6 | 21 | 9 | 36 |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | 4 | 5 | 13 | 22 |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | 4 | 5 | 9 | 18 |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | 3 | 6 | 12 | 21 |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | - | 5 | 5 | 10 |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} Danmark | - | 1 | 2 | 3 |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | - | - | 2 | 2 |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA}} Italien | - | - | 2 | 2 |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | - | - | 1 | 1 |} === Mesterskaber og medaljevindere === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:5px;"|'''Scotch Cup''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1959|1959]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1960|1960]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1961|1961]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Ayr]], [[Falkirk]], [[Perth (Skotland)|Perth]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1962|1962]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Falkirk]] og [[Edinburgh]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1963|1963]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1964|1964]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1965|1965]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1966|1966]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vancouver]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Scotch Cup 1967|1967]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:7px;"|'''Silver Broom''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1968|1968]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Pointe-Claire]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1969|1969]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1970|1970]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Utica (New York)|Utica]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1971|1971]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Megève]], [[Frankrig]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1972|1972]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Vesttyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke. |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1973|1973]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1974|1974]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1975|1975]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1976|1976]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Duluth]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1977|1977]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Karlstad]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1978|1978]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1979|1979]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1980|1980]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moncton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(13)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1981|1981]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[London (Ontario)|London]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1982|1982]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Vesttyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(14)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1983|1983]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(15)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1984|1984]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Duluth]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[Silver Broom 1985|1985]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(16)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | colspan="6" style="background:#dddddd; padding-left:7px;"|'''VM i curling''' |- ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! Guld ! Sølv ! Nr. 3<ref name="bronze_men"/> ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1986 (mænd)|1986]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Toronto]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(17)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1987 (mænd)|1987]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vancouver]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(18)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1988 (mænd)|1988]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1989 (mænd)|1989]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Milwaukee]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(19)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1990 (mænd)|1990]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Västerås]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(20)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark'''<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1991 (mænd)|1991]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1992 (mænd)|1992]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1993 (mænd)|1993]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(21)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz<br />{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1994 (mænd)|1994]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Oberstdorf]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(22)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland<br />{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1995 (mænd)|1995]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Brandon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(23)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1996 (mænd)|1996]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Hamilton (Canada)|Hamilton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(24)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1997 (mænd)|1997]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1998 (mænd)|1998]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kamloops]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(25)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1999 (mænd)|1999]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2000 (mænd)|2000]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(26)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2001 (mænd)|2001]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2002 (mænd)|2002]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bismarck (North Dakota)|Bismarck]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(27)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2003 (mænd)|2003]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(28)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2004 (mænd)|2004]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gävle]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2005 (mænd)|2005]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Victoria (Canada)|Victoria]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(29)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2006 (mænd)|2006]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lowell]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2007 (mænd)|2007]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Edmonton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(30)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (mænd)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Grand Forks]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(31)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (mænd)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moncton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (mænd)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Cortina d'Ampezzo]], [[Italien]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(32)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (mænd)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Regina (Canada)|Regina]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(33)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (mænd)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Basel]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(34)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (mænd)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Victoria (Canada)|Victoria]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (mænd)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mænd)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Halifax (Nova Scotia)|Halifax]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mænd)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Basel]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(35)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mænd)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Edmonton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(36)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mænd)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Las Vegas]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mænd)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (mænd)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mænd)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Las Vegas]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA|3:2}} Italien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 13 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mænd)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Ottawa]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (mænd)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Schaffhausen]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ITA|3:2}} Italien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Ikke kvalificeret |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2025 (mænd)|2025]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moose Jaw]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"| |} === Placeringer === I perioden [[1959]]-[[1982]] deltog ti forskellige lande i VM for mænd. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_men"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1959|59]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1960|60]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1961|61]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1962|62]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1963|63]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1964|64]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1965|65]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1966|66]] ! style="width:19px;"|[[Scotch Cup 1967|67]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1968|68]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1969|69]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1970|70]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1971|71]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1972|72]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1973|73]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1974|74]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1975|75]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1976|76]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1977|77]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1978|78]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1979|79]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1980|80]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1981|81]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1982|82]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || 10 || 5 || 9 || 10 || 10 || 10 || 10 || 9 || 8 || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | || || || || || || || 7 || 6 || 5 || 7 || 6 || 6 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 7 || 9 || 7 || 9 || 10 || 10 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || 9 || 10 || 10 || 5 || 7 || 7 || 8 || 7 || 7 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | || || || || || 5 || 6 || 5 || 5 || 5 || 8 || 5 || 6 || 6 || 7 || 9 || 8 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | || || || || || 6 || 5 || 6 || 8 || 5 || 5 || 6 || 4 || 5 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 8 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 6 || 8 || 6 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | || || || 4 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || 7 || 4 || 5 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | || || || || || || || || 7 || 8 || 6 || 6 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 5 || 7 || 8 || 8 || 6 || 4 || 6 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | || || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 |- ! Land ! [[Scotch Cup 1959|59]] ! [[Scotch Cup 1960|60]] ! [[Scotch Cup 1961|61]] ! [[Scotch Cup 1962|62]] ! [[Scotch Cup 1963|63]] ! [[Scotch Cup 1964|64]] ! [[Scotch Cup 1965|65]] ! [[Scotch Cup 1966|66]] ! [[Scotch Cup 1967|67]] ! [[Silver Broom 1968|68]] ! [[Silver Broom 1969|69]] ! [[Silver Broom 1970|70]] ! [[Silver Broom 1971|71]] ! [[Silver Broom 1972|72]] ! [[Silver Broom 1973|73]] ! [[Silver Broom 1974|74]] ! [[Silver Broom 1975|75]] ! [[Silver Broom 1976|76]] ! [[Silver Broom 1977|77]] ! [[Silver Broom 1978|78]] ! [[Silver Broom 1979|79]] ! [[Silver Broom 1980|80]] ! [[Silver Broom 1981|81]] ! [[Silver Broom 1982|82]] |} I perioden [[1983]]-[[2024]] har 24 forskellige lande deltaget i VM for mænd. Tre af landene, [[Canada]], [[Schweiz]] og [[USA]], har deltaget i samtlige mesterskaber i perioden. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_men"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1983|83]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1984|84]] ! style="width:19px;"|[[Silver Broom 1985|85]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1986 (mænd)|86]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1987 (mænd)|87]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1988 (mænd)|88]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1989 (mænd)|89]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1990 (mænd)|90]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1991 (mænd)|91]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1992 (mænd)|92]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1993 (mænd)|93]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1994 (mænd)|94]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1995 (mænd)|95]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1996 (mænd)|96]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1997 (mænd)|97]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1998 (mænd)|98]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1999 (mænd)|99]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2000 (mænd)|00]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2001 (mænd)|01]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2002 (mænd)|02]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2003 (mænd)|03]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2004 (mænd)|04]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2005 (mænd)|05]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2006 (mænd)|06]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2007 (mænd)|07]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2008 (mænd)|08]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2009 (mænd)|09]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2010 (mænd)|10]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2011 (mænd)|11]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2012 (mænd)|12]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2013 (mænd)|13]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2014 (mænd)|14]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2015 (mænd)|15]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2016 (mænd)|16]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2017 (mænd)|17]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2018 (mænd)|18]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2019 (mænd)|19]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2021 (mænd)|21]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2022 (mænd)|22]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2023 (mænd)|23]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2024 (mænd)|24]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUS|3:2}} | || || || || || || || || || 6 || 6 || 10 || 8 || 10 || 7 || 9 || || || || || || || 10 || 9 || 10 || 6 || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | 7 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 4 || 8 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || || 5 || 7 || || || 5 || 7 || 6 || 5 || 10 || 5 || 6 || 8 || 11 || 8 || 11 || 9 || 7 || 5 || 12 || 7 || 4 || 12 || || style="background:#e4e4e4;"|2 || || || || 11 || 13 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ENG|3:2}} | || || 10 || || 10 || || || || || 8 || || || 9 || 6 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FIN|3:2}} | || || || || || 9 || || 8 || 10 || 5 || || || || || 10 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 4 || || 5 || 5 || 6 || || 12 || || || || 12 || || 4 || 8 || || || || || 11 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | || || || 7 || 9 || 7 || 9 || || 9 || 10 || 10 || || || || || || || 9 || 6 || || || 10 || || || 7 || 5 || 8 || 9 || 5 || 10 || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NED|3:2}} | || || || || || || || || || || || 7 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 10 || 10 || 12 || 12 || || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|IRE|4prov}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | 10 || 8 || 7 || 10 || || || 7 || 9 || || || || || || 8 || || || || || || || || || 12 || || || || || 10 || || || || || 10 || || 9 || 8 || 7 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|JPN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || 9 || || || || 11 || || || 10 || 12 || || || 11 || 5 || 6 || 4 || 7 || 11 || 4 || 9 || || 7 || 11 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagland|CHN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 4 || 9 || 11 || 9 || 6 || 6 || 6 || 8 || || 5 || 12 || 11 || 14 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagland|NZL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || 9 || || || 7 || 8 || || || || || || || 5 || || || || || || || || || || 13 || 13 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || || 6 || 6 || 5 || 4 || 7 || 5 || 5 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 8 || 6 || 12 || 8 || 10 || 5 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|RUS|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || 11 || 12 || 10 || 12 || 9 || 9 || 4 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 5 || 7 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 7 || 5 || 4 || 11 || 4 || 6 || 7 || 9 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | 5 || 7 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || 11 || 7 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 6 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 7 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 9 || 5 || 5 || 10 || || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|KOR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || 12 || || || || 11 || || || || || 11 || 4 || 4 || 13 || 13 || 8 || 12 || 12 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CZE|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || 11 || || 8 || 12 || 8 || 7 || 9 || || || || || || 9 || 10 || 9 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|TUR}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 9 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 8 || 10 || 7 || 9 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 10 || 7 || || 6 || || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 10 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 6 || 7 || 6 || 11 || || 8 || || 12 || 10 || 13 || 8 || 10 || 7 || 9 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | 6 || 6 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 10 || 10 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 4 || 7 || 6 || 6 || 4 || 4 || 6 || 4 || 8 || 9 || 6 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 5 || 4 || 10 || 8 || 9 || 10 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 5 || 6 || 5 || 4 || 8 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|WAL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUT|3:2}} | 9 || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- ! Land ! [[Silver Broom 1983|83]] ! [[Silver Broom 1984|84]] ! [[Silver Broom 1985|85]] ! [[VM i curling 1986 (mænd)|86]] ! [[VM i curling 1987 (mænd)|87]] ! [[VM i curling 1988 (mænd)|88]] ! [[VM i curling 1989 (mænd)|89]] ! [[VM i curling 1990 (mænd)|90]] ! [[VM i curling 1991 (mænd)|91]] ! [[VM i curling 1992 (mænd)|92]] ! [[VM i curling 1993 (mænd)|93]] ! [[VM i curling 1994 (mænd)|94]] ! [[VM i curling 1995 (mænd)|95]] ! [[VM i curling 1996 (mænd)|96]] ! [[VM i curling 1997 (mænd)|97]] ! [[VM i curling 1998 (mænd)|98]] ! [[VM i curling 1999 (mænd)|99]] ! [[VM i curling 2000 (mænd)|00]] ! [[VM i curling 2001 (mænd)|01]] ! [[VM i curling 2002 (mænd)|02]] ! [[VM i curling 2003 (mænd)|03]] ! [[VM i curling 2004 (mænd)|04]] ! [[VM i curling 2005 (mænd)|05]] ! [[VM i curling 2006 (mænd)|06]] ! [[VM i curling 2007 (mænd)|07]] ! [[VM i curling 2008 (mænd)|08]] ! [[VM i curling 2009 (mænd)|09]] ! [[VM i curling 2010 (mænd)|10]] ! [[VM i curling 2011 (mænd)|11]] ! [[VM i curling 2012 (mænd)|12]] ! [[VM i curling 2013 (mænd)|13]] ! [[VM i curling 2014 (mænd)|14]] ! [[VM i curling 2015 (mænd)|15]] ! [[VM i curling 2016 (mænd)|16]] ! [[VM i curling 2017 (mænd)|17]] ! [[VM i curling 2018 (mænd)|18]] ! [[VM i curling 2019 (mænd)|19]] ! [[VM i curling 2021 (mænd)|21]] ! [[VM i curling 2022 (mænd)|22]] ! [[VM i curling 2023 (mænd)|23]] ! [[VM i curling 2024 (mænd)|24]] |} == VM i curling for kvinder == === Medaljestatistik === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! colspan="6" style="background:#dddddd;"|Medaljefordelingen ved VM i curling 1979–2024 |- ! style="width:50px;"|Plac. ! Land ! style="width:60px;"|Guld ! style="width:60px;"|Sølv ! style="width:60px;"|Bronze<ref name="bronze_women">I perioden [[1979]]-[[1984]] blev der kun uddelt guld- og sølvmedaljer – der var ingen bronzemedaljer til nr. 3. Holdene der sluttede på tredjepladsen er i statistikkerne opført som bronzemedaljevindere uanset om de har modtaget medaljer eller ej. I [[1986]]-[[1988]] og siden [[1995]] har der været spillet om bronzemedaljerne, men i [[1989]]-[[1994]] modtog begge de tabende semifinalister bronzemedaljer.</ref> ! style="width:60px;"|Total |- | 1. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | 18 | 8 | 11 | 37 |- | 2. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | 10 | 3 | 5 | 18 |- | 3. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | 8 | 19 | 7 | 25 |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | 2 | 5 | 7 | 14 |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | 2 | 4 | 6 | 12 |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | 2 | 3 | 3 | 8 |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | 1 | 5 | 1 | 7 |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} Danmark | 1 | 2 | 5 | 8 |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN|3:2}} Kina | 1 | 1 | 1 | 3 |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | - | 2 | 4 | 6 |- | 11. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | - | 1 | 2 | 3 |- | 12. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN|3:2}} Japan | - | 1 | - | 1 |- |} === Mesterskaber og medaljevindere === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! style="width:180px;"|Værtsby og -land ! style="width:140px;"|Guld ! style="width:130px;"|Sølv ! style="width:130px;"|Bronze<ref name="bronze_women"/> ! style="width:110px;"|Danmarks plac. |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1979 (kvinder)|1979]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1980 (kvinder)|1980]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1981 (kvinder)|1981]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1982 (kvinder)|1982]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 1 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1983 (kvinder)|1983]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Moose Jaw]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1984 (kvinder)|1984]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Perth (Skotland)|Perth]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1985 (kvinder)|1985]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Jönköping]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1986 (kvinder)|1986]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1987 (kvinder)|1987]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Chicago]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vesttyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1988 (kvinder)|1988]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1989 (kvinder)|1989]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Milwaukee]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRG|3:2}} Vettyskland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1990 (kvinder)|1990]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Västerås]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1991 (kvinder)|1991]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1992 (kvinder)|1992]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Garmisch-Partenkirchen]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada<br />{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1993 (kvinder)|1993]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Geneve]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |- style="vertical-align:top;" | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1994 (kvinder)|1994]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Oberstdorf]], [[Tyskland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland<br />{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1995 (kvinder)|1995]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Brandon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1996 (kvinder)|1996]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Hamilton (Canada)|Hamilton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 7 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1997 (kvinder)|1997]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1998 (kvinder)|1998]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kamloops]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 1999 (kvinder)|1999]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2000 (kvinder)|2000]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Glasgow]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(11)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2001 (kvinder)|2001]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lausanne]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(12)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2002 (kvinder)|2002]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bismarck (North Dakota)|Bismarck]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2003 (kvinder)|2003]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Winnipeg]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2004 (kvinder)|2004]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gävle]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(13)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2005 (kvinder)|2005]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Paisley]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2006 (kvinder)|2006]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Grande Prairie]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2007 (kvinder)|2007]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aomori]], [[Japan]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(14)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 2 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (kvinder)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vernon]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(15)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (kvinder)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gangneung]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|DEN|3:2}} '''Danmark''' | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 3 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (kvinder)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Swift Current]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (kvinder)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Esbjerg]], [[Danmark]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 4 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (kvinder)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (kvinder)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Riga]], [[Letland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (kvinder)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint John]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 10 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (kvinder)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sapporo]], [[Japan]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (kvinder)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Swift Current]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN}} Japan | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (kvinder)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Beijing]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(16)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (kvinder)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[North Bay]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(17)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (kvinder)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Silkeborg]], [[Danmark]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(7)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Prince George]], [[Canada]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (kvinder)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Calgary]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(8)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (kvinder)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Prince George]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(9)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (kvinder)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sandviken]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(10)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 11 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (kvinder)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sydney (Nova Scotia)|Sydney]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada <small>(18)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|KOR|3:2}} Sydkorea | style="padding-left:7px; padidng-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2025 (kvinder)|2025]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Uijeongbu]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"| |} === Placeringer === I perioden [[1979]]-[[2024]] har 23 forskellige lande deltaget i VM for kvinder. Fem af landene, [[Canada]], [[Schweiz]], [[Skotland]], [[Sverige]] og [[USA]], har deltaget i samtlige mesterskaber i perioden. Holdenes placeringer er sammenfattet nedenfor.<ref name="bronze_women"/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Land ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1979 (kvinder)|79]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1980 (kvinder)|80]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1981 (kvinder)|81]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1982 (kvinder)|82]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1983 (kvinder)|83]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1984 (kvinder)|84]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1985 (kvinder)|85]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1986 (kvinder)|86]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1987 (kvinder)|87]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1988 (kvinder)|88]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1989 (kvinder)|89]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1990 (kvinder)|90]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1991 (kvinder)|91]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1992 (kvinder)|92]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1993 (kvinder)|93]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1994 (kvinder)|94]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1995 (kvinder)|95]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1996 (kvinder)|96]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1997 (kvinder)|97]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1998 (kvinder)|98]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 1999 (kvinder)|99]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2000 (kvinder)|00]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2001 (kvinder)|01]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2002 (kvinder)|02]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2003 (kvinder)|03]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2004 (kvinder)|04]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2005 (kvinder)|05]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2006 (kvinder)|06]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2007 (kvinder)|07]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2008 (kvinder)|08]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2009 (kvinder)|09]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2010 (kvinder)|10]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2011 (kvinder)|11]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2012 (kvinder)|12]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2013 (kvinder)|13]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2014 (kvinder)|14]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2015 (kvinder)|15]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2016 (kvinder)|16]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2017 (kvinder)|17]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2018 (kvinder)|18]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2019 (kvinder)|19]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2021 (kvinder)|21]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2022 (kvinder)|22]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2023 (kvinder)|23]] ! style="width:19px;"|[[VM i curling 2024 (kvinder)|24]] |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CAN|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 5 || style="background:#e9d0b6;"| 3 || style="background:#e9d0b6;"| 3 || style="background:#ffeb7f;"| 1 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|DEN|3:2}} | 7 || 10 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || 6 || 8 || 7 || 5 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 7 || || 9 || 5 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 8 || 8 || 10 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 4 || 8 || 8 || 10 || 8 || 8 || 12 || 11 || 11 || 5 || 6 || 11 || 6 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ENG|3:2}} | 11 || || || || || || || || || || || || || || 9 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|EST|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 14 || || || 12 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FIN|3:2}} | || || || || || || || || 9 || 10 || 10 || || || 10 || 10 || 6 || || 10 || 8 || 10 || 8 || || || || || 10 || 12 || || || || || || || || || || 11 || 11 || || || 12 || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|FRA|3:2}} | 5 || 6 || || 6 || 5 || 7 || 8 || 9 || 8 || 8 || 6 || 9 || 8 || || || || 10 || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NED|3:2}} | || || 10 || || || || || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || || || || || || || || || || || || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|ITA|3:2}} | 10 || 5 || 7 || 10 || 9 || 10 || 10 || || || || || || || || || || || || || || || || || || 9 || 9 || 11 || 9 || 12 || 11 || 12 || || || 10 || 10 || || || 12 || 10 || 13 || || 13 || 10 || 5 || 4 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|JPN|3:2}} | || || || || || || || || || || || 10 || || 9 || 6 || 10 || 9 || 6 || 4 || 8 || 9 || 9 || 7 || || 10 || 7 || 9 || 11 || 9 || 4 || || 11 || || || 7 || || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || || 10 || 4 || 11 || 7 || 5 || 11 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|LAT|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 12 || || || 12 || 12 || || || || || 13 || || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CHN|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 7 || 5 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 11 || 9 || 7 || 5 || || 11 || 7 || 6 || 10 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NZL|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 13 || 13 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|NOR|3:2}} | 9 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 5 || 4 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || || || 11 || 9 || 10 || || || || 12 || || || || || || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|RUS|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 9 || 7 || 6 || || 5 || || 10 || 8 || 7 || 8 || 6 || 9 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SUI|3:2}} | style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 4 || 7 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 5 || 7 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || 6 || 8 || 7 || 8 || 6 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 10 || 5 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 8 || 10 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 10 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;" | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SCO|3:2}} | style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 10 || 9 || 7 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 5 || 8 || 7 || 10 || 4 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || 6 || 8 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 10 || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 9 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 11 || 4 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 9 || 10 || 8 || 13 || 12 || 8 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|SWE|3:2}} | style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 4 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#e9d0b6;"|3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 3 || 3 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 7 || 5 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 5 || 7 || 9 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 4 || 4 || 5 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|KOR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 10 || || || || || || || 10 || || 11 || 4 || || 4 || || 7 || 6 || 5 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 7 || style="background:#e4e4e4;"| 2 || 9 || style="background:#e9d0b6;"|3 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|CZE|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 12 || || || 12 || 12 || || 9 || || || 7 || 6 || || 12 || 12 || || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|TUR|3:2}} | || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || 11 || 8 || 10 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|GER|3:2}} | 8 || 9 || 9 || 9 || || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#ffeb7f;"|1 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 5 || 8 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 4 || 4 || 6 || 5 || 5 || 6 || 5 || 9 || || || || 4 || 8 || 9 || 6 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 8 || 7 || 11 || 8 || 9 || 10 || 9 || 12 || 9 || 9 || 9 || 10 || |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|USA|3:2}} | 5 || 4 || 8 || 8 || 8 || 9 || 9 || 7 || 5 || 7 || 9 || 8 || 10 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 8 || 6 || 6 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 7 || 9 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 6 || 8 || 8 || style="background:#ffeb7f;"|1 || 4 || style="background:#e4e4e4;"|2 || style="background:#e4e4e4;"|2 || 4 || 7 || 9 || 5 || 7 || 5 || 4 || 6 || 10 || 6 || 5 || 4 || 7 || style="background:#e9d0b6;"|3 || 5 || 7 || 7 |- | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagland|AUT|3:2}} | || || || || 10 || || || || || || || || 9 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || |- ! Land ! [[VM i curling 1979 (kvinder)|79]] ! [[VM i curling 1980 (kvinder)|80]] ! [[VM i curling 1981 (kvinder)|81]] ! [[VM i curling 1982 (kvinder)|82]] ! [[VM i curling 1983 (kvinder)|83]] ! [[VM i curling 1984 (kvinder)|84]] ! [[VM i curling 1985 (kvinder)|85]] ! [[VM i curling 1986 (kvinder)|86]] ! [[VM i curling 1987 (kvinder)|87]] ! [[VM i curling 1988 (kvinder)|88]] ! [[VM i curling 1989 (kvinder)|89]] ! [[VM i curling 1990 (kvinder)|90]] ! [[VM i curling 1991 (kvinder)|91]] ! [[VM i curling 1992 (kvinder)|92]] ! [[VM i curling 1993 (kvinder)|93]] ! [[VM i curling 1994 (kvinder)|94]] ! [[VM i curling 1995 (kvinder)|95]] ! [[VM i curling 1996 (kvinder)|96]] ! [[VM i curling 1997 (kvinder)|97]] ! [[VM i curling 1998 (kvinder)|98]] ! [[VM i curling 1999 (kvinder)|99]] ! [[VM i curling 2000 (kvinder)|00]] ! [[VM i curling 2001 (kvinder)|01]] ! [[VM i curling 2002 (kvinder)|02]] ! [[VM i curling 2003 (kvinder)|03]] ! [[VM i curling 2004 (kvinder)|04]] ! [[VM i curling 2005 (kvinder)|05]] ! [[VM i curling 2006 (kvinder)|06]] ! [[VM i curling 2007 (kvinder)|07]] ! [[VM i curling 2008 (kvinder)|08]] ! [[VM i curling 2009 (kvinder)|09]] ! [[VM i curling 2010 (kvinder)|10]] ! [[VM i curling 2011 (kvinder)|11]] ! [[VM i curling 2012 (kvinder)|12]] ! [[VM i curling 2013 (kvinder)|13]] ! [[VM i curling 2014 (kvinder)|14]] ! [[VM i curling 2015 (kvinder)|15]] ! [[VM i curling 2016 (kvinder)|16]] ! [[VM i curling 2017 (kvinder)|17]] ! [[VM i curling 2018 (kvinder)|18]] ! [[VM i curling 2019 (kvinder)|19]] ! [[VM i curling 2021 (kvinder)|21]] ! [[VM i curling 2022 (kvinder)|22]] ! [[VM i curling 2023 (kvinder)|23]] ! [[VM i curling 2024 (kvinder)|24]] |} == Mixed double == Det første verdensmesterskab i curling for [[mixed double curling]] (én mand og én kvinde) blev afviklet i [[2008]] i [[Vierumäki]] i [[Finland]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! style="background:gold;"|Guld ! style="background:silver;"|Sølv ! style="background:#cc9966;"|Bronze ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2008 (mixed double)|2008]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Vierumäki]], [[Finland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 21 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2009 (mixed double)|2009]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Cortina d'Ampezzo]], [[Italien]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|5:3}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2010 (mixed double)|2010]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Tjeljabinsk]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NZL|3:2}} New Zealand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2011 (mixed double)|2011]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Saint Paul]], [[USA]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FRA}} Frankrig | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 8 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2012 (mixed double)|2012]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Erzurum]], [[Tyrkiet]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|FIN|3:2}} Finland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 15 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2013 (mixed double)|2013]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Fredericton]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CZE}} Tjekkiet | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 16 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2014 (mixed double)|2014]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Dumfries]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(4)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP}} Spanien | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 27 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mixed double)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Sotji]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|HUN|3:2}} Ungarn <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 5 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mixed double)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Karlstad]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 13 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mixed double)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Lethbridge]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(5)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 30 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mixed double)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Östersund]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz <small>(6)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|3:2}} Rusland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 29 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mixed double)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Stavanger]], [[Norge]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA}} USA | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 22 |- | style="text-align:center;"|2020 | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | colspan="4" style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Aflyst pga. [[COVID-19-pandemien]] |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2021 (mixed double)|2021]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mixed double)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Genève]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|3:2}} Schweiz | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|3:2}} Tyskland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 12 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mixed double)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Gangneung]], [[Sydkorea]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|USA|3:2}} USA <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|JPN|3:2}} Japan | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2024 (mixed double)|2024]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Östersund]], [[Sverige]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"| | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 14 |} == Mixed hold == Det første verdensmesterskab i curling for mixed hold (to [[mand|mænd]] og to [[kvinde]]r) blev afviklet i [[2015]] i [[Bern]], [[Schweiz]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:60px;"|VM ! Værtsby og -land ! style="background:gold;"|Guld ! style="background:silver;"|Sølv ! style="background:#cc9966;"|Bronze ! Danmarks plac. |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2015 (mixed hold)|2015]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Bern]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|3:2}} Norge <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CHN}} Kina | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2016 (mixed hold)|2016]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kazan]], [[Rusland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS}} Rusland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 17 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2017 (mixed hold)|2017]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Champéry]], [[Schweiz]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|3:2}} Skotland <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CZE|3:2}} Tjekkiet | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 23 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2018 (mixed hold)|2018]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Kelowna]], [[Canada]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP|2:3}} Spanien | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|RUS|2:3}} Rusland | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2019 (mixed hold)|2019]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|GER|2:3}} Tyskland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|NOR|2:3}} Norge | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 6 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2022 (mixed hold)|2022]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|2:3}} Canada <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SCO|2:3}} Skotland | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SUI|2:3}} Schweiz | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Nr. 9 |- | style="text-align:center;"|[[VM i curling 2023 (mixed hold)|2023]] | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|[[Aberdeen]], [[Skotland]] | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|SWE|3:2}} Sverige <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|ESP|3:2}} Spanien | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon|CAN|3:2}} Canada | style="padding-left:7px; padding-right:7px;"|Deltog ikke |} == Se også == *[[Olympiske curlingturneringer]] *[[Junior-VM i curling]] *[[EM i curling]] *[[Stillehavsmesterskabet i curling]] == Ekstern kilde/henvisning == *[http://www.worldcurling.org World Curling Federation] === Noter === {{reflist}} [[Kategori:VM i curling| ]] [[Kategori:Etableret i 1959]] m3orwrtbj9om0p5h19cri9s2q9zbkcl Carterdoktrinen 0 178421 11751420 11312915 2024-04-25T12:26:22Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Carterdoktrinen''' var en [[USA|amerikansk]] politik for regionen omkring den [[Persiske Golf]]. Doktrinen blev fremført første gang i [[præsident]] [[Jimmy Carter]]s tale til nationen [[23. januar]] [[1980]]. I talen sagde han, at USA fremover ville anvende den fornødne magt til at forsvare sine nationale interesser i [[Golfstaterne|golfregionen]]. Doktrinen var en reaktion på [[Sovjetunionen]]s invasion af [[Afghanistan]] i [[1979]], og målet var at bremse Moskvas ambitioner i de olierige golfstater. Carter sagde, at de sovjetiske tropper i Afghanistan udgjorde en "alvorlig trussel mod den frie handel med mellemøstens olie." Carter fortsatte: {{citat|"Vor stilling i sagen er helt klar: Et forsøg udefra på at tage kontrollen med den Persiske Golf-region vil blive set som et angreb på vitale amerikanske interesser, og et sådant angreb vil blive slået tilbage med alle nødvendige midler."<ref>[http://www.jimmycarterlibrary.org/documents/speeches/su80jec.phtml Carters fulde tale]</ref>|}} Denne kernesætning i Carterdoktrinen blev skrevet af [[Zbigniew Brzezinski]], præsident Carters nationale sikkerhedsrådgiver. Brzezinski formede Carterdoktrinen efter [[Trumandoktrinen]] og insisterede på, at sætningen skulle inkluderes, "for at gøre det helt klart, at Sovjetunionen skulle holde sig fra den Persiske Golf."<ref>{{cite news |url=http://newsdesk.org/2003/03/19/a_cold_war_lega/ |title=A Cold War Legacy of Persian Gulf Conflict: Central Command assures “unimpeded flow of oil” |work=newsdesk.org |date=19. marts 2003 |accessdate= 28. november 2018 |language=engelsk}}</ref> Historikeren Daniel Yergin mener, at Carterdoktrinen "har slående ligheder" med en [[Storbritannien|britisk]] deklaration fra [[1903]], hvori den britiske udenrigsminister Lord Landsdowne advarede Rusland og Tyskland om, at Storbritannien ville sætte sig til modværge, hvis de etablerede en flådebase i den Persiske Golf.<ref>Daniel Yergin: The Prize: The Epic Quest for Oil, Money, and Power (1991; {{ISBN|0-671-50248-4}})</ref> == Implementering == Fordi USA ikke havde nogen betydelig militær kapacitet i golfregionen, da doktrinen blev fremført, blev den kritiseret for ikke at være bakket op af militær styrke. Carter-regeringen begyndte at opbygge en [[reaktionsstyrke]], der med tiden blev til [[CENTCOM]]. USA udvidede sin flådestyrke i den Persiske Golf og det [[Indiske Ocean]]. Præsident [[Ronald Reagan]] udvidede doktrinen i oktober [[1981]] og hævdede, at USA ville beskytte [[Saudiarabien]], hvis sikkerhed var truet af [[Iran-Irak-krigen|krigen mellem Iran og Irak]]. Doktrinen, med Reagans tilføjelser, resulterede i [[Golfkrigen]] i [[1991]], hvor amerikanske tropper først beskyttede Saudiarabien, og derefter befriede [[Kuwait]] fra irakisk besættelse. == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Den kolde krig]] [[Kategori:Politiske doktriner]] bhqnbvi926ussict37m7mc6es2u9nix Bush-doktrinen 0 178643 11751419 11336227 2024-04-25T12:26:05Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Bush-doktrinen''' er en betegnelse for et sæt retningslinjer for [[USA|amerikansk]] [[udenrigspolitik]], der først blev fremført af USA's præsident [[George W. Bush]] i en tale [[1. juni]] [[2002]]. Retningslinjerne udstak kursen for en ny tilgang til udenrigs- og sikkerhedspolitik med større vægt lagt på forebyggende militære operationer ({{lang-en|Preemptive Strikes}}), militær overlegenhed og et engagement i at "sprede demokrati, frihed og sikkerhed i alle regioner." Den nye politik blev formaliseret i et dokument med titlen '''The National Security Strategy of the United States of America''',<ref>{{Cite web |url=http://www.whitehouse.gov/nsc/nss.html |title=The National Security Strategy of the United States of America |access-date=11. april 2007 |archive-date=21. november 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20061121212544/http://www.whitehouse.gov/nsc/nss.html |url-status=dead }}</ref> [[20. september]] 2002. I denne beskriver Bush administrationen, hvordan den vil forsvare USA ved at handle ”forebyggende”.<ref name="autogeneret1">http://www.whitehouse.gov/nsc/nss.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061121212544/http://www.whitehouse.gov/nsc/nss.html |date=21. november 2006 }} Side 6</ref> Bush beskriver også i sin nationale sikkerhedsstrategi fra 2002, at han er villig til at handle ”alene hvis det er nødvendigt”.<ref name="autogeneret1" /> Bush-doktrinen er dermed et udtryk for, at USA efter 9/11 var klar til at føre krig unilateralt. Doktrinen er blevet kritiseret, fordi den strider imod FN-pagten, der forbyder stater at føre angrebskrig.<ref>Samfundsfag.dk: Bush-doktrinen. <nowiki>https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/oevrige/bush-</nowiki> doktrinen/</ref> Bushdoktrinen markerede et skift fra tidligere amerikansk udenrigspolitik, der havde lagt vægt på afskrækkelse af mulige fjender og indkapsling af konflikter, der ellers havde domineret den amerikanske politik igennem [[den kolde krig]], og i tiåret mellem [[Sovjetunionen]]s fald og [[Terrorangrebet 11. september 2001|11. september]]. Årsagen til nødvendigheden af forebyggende angreb er, ifølge doktrinen, at når terrorister truer det kontinentale USA, så virker inddæmning ikke.<ref>Fukuyama, Francis: The Bush doctrine, before and after. <nowiki>https://www.ft.com/content/0621d07c-39b7-</nowiki> 11da-806e-00000e2511c8</ref> Bush-doktrinen udgjorde den politiske ramme for [[Irakkrigen|invasionen af Irak i 2003]]. == Noter == {{Reflist}} {{US-politikstub}} [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Irakkrigen]] [[Kategori:Politiske doktriner]] 0e9t6sxklp2rpzstyhqtltpzzqkfmsp Nationalromantikken 0 181294 11751593 11288877 2024-04-25T17:45:07Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=maj 2012}} '''Nationalromantikken''' er en åndshistorisk retning. Nationalromantikken er den gren af [[romantikken]], som beskæftiger sig med folk og folkekultur. ==Tysk nationalromantik== Den ''nationalromantiske'' retning, også kaldt ''Heidelberg-romantikken'', tager udgangspunkt i filosoffen [[Johann Gottfried von Herder]]s tanker om folkekultur. Han havde allerede i [[1770'erne]] udgivet to samlinger med [[folkeviser]] (''Volkslieder I og II'') fra forskellige dele af [[Europa]]. Herder ville bevise og begrunde, at ethvert folkeslag havde sin egen separate kultur. Samtidigt skabte Herder begrebet ''Volkstum'' (det nationale, det folkelige eller nationalitet), som blev vigtig for den nationalromantiske bevægelse. Under trykket fra [[Napoleonskrigene]] bredte den nationalromantiske vækkelse sig til mange af de tyske stater. Nu kom [[brødrene Grimm]] til at stå centralt. Alt det, der kunne knyttes til nationens eller folkets historie, blev anset som værdifuldt, og det skulle formidles gennem kunsten. For i folkekulturen, ofte forstået som synonymt med [[almue]]kulturen (bondekulturen) hos bønder og fiskere, mente man at finde den reneste og naturligste form for kultur. Almuekulturen havde ifølge nationalromantikken udviklet sig gennem århundreder i en nær kontakt med naturen. I denne sammenhæng snakkede man om ''das gesunkene Kulturgut'', som var glemt af overklassen og i byerne, men som havde overlevet i landsbyerne. ==Nationalromantikkens betydning== I lande som [[Sverige]], [[England]] og [[Frankrig]] var der opstået en politisk kultur allerede før år [[1800]]. Her fik nationalromantikken ikke nogen større betydning for den folkelige og politiske udvikling. I stedet blev nationalromantikken en intellektuel og æstetisk retning, der efter få årtiers blomstring forsvandt fra disse lande. Det gik anderledes i lande, der i år 1800 var styret af enevældige (undertiden udenlandske) fyrster. Her satte nationalromantikken en folkelig og politisk vækkelse i gang. I [[Tyskland]] fik bevægelsen betydning for modstanden mod [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon]]s overherredømme. I begyndelsen af [[1800-tallet]] bredte bevægelsen sig til lande som [[Danmark]], [[Grækenland]], [[Polen]] og [[Norge]]. Overalt medvirkede nationalromantikken til at sætte den nationale identitet i stedet for [[1700-tallet]]s patriotiske følelser overfor fyrsten. Både i Europa og i andre verdensdele har mange af de nationale befrielsesbevægelser haft deres nationalromantiske perioder. I en større sammenhæng har nationalromantikken haft betydning for undertrykte folkeslags stræben efter selvstyre. I denne forbindelse har nationalromantikken ofte virket som en fødselshjælper for folkestyre. ==Dansk nationalromantik== Den danske nationalromantik kan spores tilbage til den dansk-norske filosof [[Heinrich Steffens]], der efter studier i Tyskland indleder en række forelæsninger på Københavns Universitet 11.11.1802 på Elers Kollegium. Steffens taler bl.a. ''om en skjult åndelig enhed i naturens mangfoldige forbundne processer''.<ref>Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd (1996): Litteraturens Veje, 1. udgave, 1. oplag, G. E. C. Gads forlag, side 123-124</ref> Inden for kulturlivet ([[billedkunst]], [[filosofi]], [[Historie|historieskrivning]], [[Folkeminde|folkemindeforskning]], [[musik]] og [[litteratur]]) havde nationalromantikken sin store blomstringstid i [[Guldalder|guldalderperioden]] (1803-1848), mens indflydelsen på [[Nationalromantik (arkitektur)|arkitekturen]] først kom mange år senere. ===Nationalromantikkens politiske indflydelse=== Den nationalromantiske dyrkelse af almuen og bonden var med til at bane vejen for det politiske demokrati i Danmark. Indtil 1840 var guldalderens kulturpersonligheder ganske vist tilhængere af enevælden, og de (fx Kierkegaard og [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Oehlenschläger]]) havde konservative synspunkter. I [[1840'erne]] optog [[De Nationalliberale|Det nationalliberale parti]] nationalromantiske synspunkter. Dette parti medvirkede til en underminering af enevælden og af den [[Danske Monarki|dansk-tyske helstat]]. [[Treårskrigen]] (1848-1850) fremkaldte ''Ånden fra '48''. Det nationale sammenhold, som krigen skabte, gav stødet til, at Danmark i 1849 fik Europas frieste [[Danmarks Riges Grundlov|grundlov]]. Det betød, at mange kom til at opfatte folkestyre og fædrelandskærlighed som to sider af den samme sag. Indtil 1840 fandtes nationalromantikken især hos eliten. Men [[B.S. Ingemann]]s sange og historiske romaner medvirkede til at udbrede nationalromantiske synspunkter i det menige folk. ''Ånden fra 1848'' fremmede nationalromantiske holdninger i alle dele af folket. [[N.F.S. Grundtvig]] var kritisk overfor nationalromantikerne, som han kaldte ''naturalister'' på grund af den romantiske dyrkelse af naturen. Grundtvigs kritik forhindrede dog ikke, at nogle af hans [[Grundtvigianisme|tilhængere]] blev påvirkede af nationalromantikken. Nationalromantikken medvirkede til at skabe en [[sammenhængskraft]] i samfundet, der fik betydning for udviklingen af det danske demokrati. ====Politisk kritik af nationalromantikken==== Efter den tabte [[2. Slesvigske Krig|krig]] i 1864 blev ''De Nationalliberale'' kritiseret for den [[Ejderpolitikken|Ejderpolitik]], der efter manges mening havde ført til tabet af [[Sønderjylland]]. I første omgang var det dog kun den nationalliberale politik, der blev kritiseret, mens de nationalliberale ideer stort set gik ram fri. Der skulle gå 20 år efter 1864, før nationalromantikken blev udsat for en sammenhængende kritik. Langt ind i [[1870'erne]] var ''De Nationalliberale'' landets kulturelite, der dominerede [[Offentlig opinion|den offentlige mening]]. I 1884 stiftede [[Viggo Hørup]] dagbladet ''[[Politiken]].'' Her blev nationalromantikken kritiseret i den form, som den fandtes hos [[Højre (1881)|Højre]] og hos [[Grundtvigianisme|grundtvigianerne]]. Hørups kritik gjorde, at eftertiden især husker de negative sider af nationalromantikken, mens bevægelsens betydning for den folkelige sammenhængskraft i samfundet og for udviklingen af folkestyret har fortonet sig. == Se også == * [[Romantikken i den danske litteratur]] == Eksterne kilder/henvisninger == {{Reflist}} [[Kategori:Romantikken]] [[Kategori:Nationalisme]] 4mqq39pa76gmpl321az84jlbfxu1yar Mutual assured destruction 0 183091 11751427 11424673 2024-04-25T12:29:51Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:US and USSR nuclear stockpiles.svg|lang=da|thumb|[[USA]]'s og [[Sovjetunionen]]s/[[Rusland]]s besiddelser af atomvåben fra 1945-2014]] '''Mutual assured destruction''' ('''MAD''') ([[dansk (sprog)|dansk]]: '''gensidigt sikret ødelæggelse''') er en [[militær]] [[strategi]]sk [[doktrin]], der oprindelig blev formuleret af [[Robert McNamara]] som reaktion på [[Cubakrisen]] i 1962. Doktrinen indebærer, at hvis en af to parter i en konflikt anvender sine [[atomvåben]], resulterer det i ødelæggelsen af begge parter. Den er baseret på teorierne om [[terrorbalance]], der hævder, at kraftige våben er essentielle i bestræbelsen på at afskrække fjenden fra at bruge de samme våben. Som konsekvens af doktrinen måtte de stridende parter rette våbnene mod fjendens storbyer.<ref>Gaddis (2005), s. 106</ref> == Forudsætninger og konsekvenser == Doktrinen går ud fra at begge parter har nok atomvåben til at ødelægge den anden part, og at begge parter vil reagere på et angreb med et eget angreb i samme eller større størrelsesorden. Det forventede resultat er en øjeblikkelig eskalering, der resulterer i begge parters totale og sikrede ødelæggelse. Det er nu en generel antagelse at det [[radioaktivt nedfald|radioaktive nedfald]] eller den [[atomvinter]] en større atomkrig ville afstedkomme, ville medføre global ødelæggelse, selvom det ikke var en del af MAD-doktrinens teoretiske grundlag. Doktrinens resultat skulle i teorien være en anspændt men stabil fred, da ingen af parterne forventedes at vove at affyre det første våben i en atomkrig. MAD-doktrinen blev primært brugt i [[den kolde krig]] ([[1950'erne]] til [[1990'erne]]), hvor den blev set som et middel til at undgå en åben konflikt mellem [[NATO]]-landene og [[Warszawapagten|Warszawapagt]]-landene, mens de to blokke var involveret i mindre stedfortræder-krige rundt omkring i verden. Doktrinen var også medvirkende til [[våbenkapløbet]], fordi begge parter kæmpede for at have nok atomvåben til at matche modstanderen. == Brug i film == I filmen ''[[Dr. Strangelove]]'' omtales principperne om gensidig atomar udslettelse: En krigsgal amerikansk general håber på at kunne iværksætte et atomart overraskelsesangreb på Sovjetunionen uden politisk godkendelse, men han er ikke klar over, at Sovjetunionen har installeret en "dommedagsmaskine", der automatisk vil udløse global atomar udslettelse. Filmens hovedperson, Dr. Strangelove, påpeger, hvordan den gensidige afskrækkelse kun fungerer, hvis begge parter er bekendt med modpartens evne til at udslette den angribende part. == Litteratur == * Gaddis, John Lewis (2005):''Den kolde krig'', Gyldendal * Hemmersam,Karl Johann (1993) ''Verden i konflikt og forandring'' – International Politik 1945-1992. 2. udgave, Munksgaard * Petersen, Nikolaj og Mette Skak (1998): ''Teorier om International Politik'', Skjern (DUPI) == Noter == {{reflist}} [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Den kolde krig]] [[Kategori:Politiske doktriner]] elekfdzc2j4mv46rk61szqvjbiz66n2 Peter Regin 0 185222 11751443 11057817 2024-04-25T13:18:59Z Kung Hibbe 250617 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Peter Regin''' – fulde navn '''Peter Regin Jensen''' – (født [[16. april]] [[1986]]) er en [[Danmark|dansk]] professionel [[ishockey]]spiller. Hans foretrukne position på isen er center. Han er [[draft]]et til [[National Hockey League|NHL]] af [[Ottawa Senators]] som nr. 87 i [[2004]]. Han skrev en to-årig kontrakt med Ottawa forud for sæsonen [[National Hockey League 2008-09|08-09]]<ref>[http://sporten.tv2.dk/ishockey/article.php/id-11796195.html Peter Regin:Jeg er glad og stolt – TV 2 Sporten<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Han startede dog sæsonen for Ottawas [[farmerhold]] [[Binghamton Senators]] i [[American Hockey League|AHL]] inden han den 20. januar 2009 blev kaldt op til Ottawas hold i [[National Hockey League]] hvor han debuterede samme dag i en kamp mod [[Washington Capitals]]. Dagen efter blev han sendt retur til Binghamton. Efter NHL's Allstar-pause blev Regin dog igen kaldt op af Ottawa og han scorede sit første NHL-mål i sin blot tredje NHL-kamp den 29. januar 2009 mod [[Chris Mason]] og [[St. Louis Blues]]. Regin spillede i perioden [[2005]]-[[2008|08]] for [[Timrå IK]] i den [[Svenska Hockeyligan|svenske eliteserie]]. Peter Regin fik sin ishockeyopvækst i [[Herning]] og spillede tre sæsoner for [[Herning Blue Fox]] i den bedste danske række [[Superisligaen]] før han skiftede til svensk ishockey. Regin har været på det danske [[VM i ishockey (mænd)|VM]]-landshold 6 gange, fra [[VM i ishockey 2005|2005]]-[[VM i ishockey 2010|10]]. I juli 2010 underskrev Regin en to-årig kontrakt med Ottawa, der i alt vil indbringe ham 2 millioner [[Amerikanske dollar|USD]], svarende til ca 11,8 millioner kroner.<ref>[http://senators.nhl.com/club/news.htm?id=535168 Senators re-sign forward Peter Regin to a two-year contract – Ottawa Senators – News<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Peter Regin forlod [[Ottawa Senators]] ved udgangen af sæsonen 2012-13 efter 6 sæsoner i Ottawa, for at forsætte karrieren i [[New York Islanders]], hvor han blev holdkammerat med sin gode ven og tidligere holdkammerat fra Herning tiden, [[Frans Nielsen]]. Det blev dog kun til en enkelt sæson og 44 kampe. Midt i sæsonen 2013-14 skrev [[Chicago Blackhawks]], de forsvarende [[Stanley Cup]] vindere, kontrakt med Regin - det er i halvanden sæson blevet til 21 kampe og 2 mål. I sæsonen 2014-15 kom Regin i overskud og blev flyttet ned på farmer holdet [[Rockford Icehogs]] i den næstbedste række ([[American Hockey League|AHL]]). == Referencer == <references/> == Eksterne henvisninger == * [http://senators.nhl.com/club/player.htm?id=8471299 Peter Regin – Ottawa Senators] * [http://hockeydb.com/ihdb/stats/pdisplay.php?pid=78679 Statistik fra www.hockeydb.com] * [http://www.eliteprospects.com/player.php?player=4104 Statistik Eliteprospects.com] {{Danmarks VM-trup i ishockey 2010}} {{Danmarks VM-trup i ishockey 2009}} {{FD|1986|Levende|Regin, Peter}} [[Kategori:Ishockeyspillere fra Danmark]] [[Kategori:NHL-spillere]] [[Kategori:Superisliga-spillere fra Herning Blue Fox]] [[Kategori:Personer fra Herning]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved vinter-OL 2022]] [[Kategori:Ishockeyspillere ved vinter-OL 2022]] loz7eh3vh4dd27f509wy4b7c0kyvhuw Jordens magnetfelt 0 185241 11751548 11439756 2024-04-25T17:04:00Z Glenn 72 /* Jordens polskiftninger */ lidt om jordens magnetfelt for ca. 3,7 milliarder år siden - Jordens magnetfelt har derfor også dengang kunnet beskytte [[liv]] mod [[solvind]]en, [[soludbrud]] og [[kosmisk stråling]] wikitext text/x-wiki [[Fil:Magnetosphere rendition.jpg|thumb|Jordens [[magnetosfære]] skærmer jordens overflade mod [[solvind]]ens og især store [[solstorm]]es [[ladede partikler]]. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke [[skalatro]])]] [[Fil:Felt2.jpg|thumb|Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år]] [[Fil:Van Allen radiation belt.svg|thumb|I Jordens magnetosfære opkoncentreres elektrisk ladede partikler i 2 strålingsbælter, som er næsten symmetriske, når set mod eller fra [[Solen]] – og stærkt asymmetriske, når set fra et punkt langs [[Tangent (geometri)|tangenten]] til jordens sted på jordbanen. Strålingsbælterne kaldes indre Van Allen strålingsbælte og ydre Van Allen strålingsbælte. Strålingsbælterne slingrer lidt gennem [[døgn]]et pga. linje vinkelforskellen mellem de geografiske [[Nordpolen|nord]]/[[Sydpolen|syd]]-poler hvorom jorden [[rotere]]r og de magnetiske nord-/syd-poler.]] [[Fil:Vanallenpart.png|thumb|Van Allen bælte tværsnit set mod eller fra [[Solen]]. De ladede partikler [[Spiral (matematik)|spiral]]erer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.<ref name="NASA">[http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt] Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."</ref><br />'''Øverst''': [[Proton]] koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10M[[eV]].<br />'''Nederst''': [[Elektron]] koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV.]] '''Jordens magnetfelt''' er et [[magnetfelt]], som har [[Jordens magnetpoler|sydpol]] et stykke fra [[Nordpolen|jordens geografiske nordpol]] – og som har [[Jordens magnetpoler|nordpol]] et stykke fra [[Sydpolen|jordens geografiske sydpol]]. Det er grunden til, at et kompas' nordpol nålende peger mod den magnetiske sydpol et stykke fra den geografiske "nordpol" – og at en kompasnåls sydpol peger mod den magnetiske nordpol et stykke fra den geografiske "sydpol".<ref>[https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/ fysikleksikon.nbi.ku.dk: Magnetisk nord- og sydpol] Citat: "...En kompasnål er en lille stangmagnet, der kan dreje sig og rette sig ind efter et ydre magnetfelt. Den vil indstille sig rettet langs feltet, så dens nordpol peger i feltets retning, dvs. mod det ydre felts sydpol. Det er altså Jordens magnetiske sydpol, der ligger i nærheden af den geografiske nordpol...", [https://web.archive.org/web/20191020084500/https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler backup]</ref> Det vides ikke hvordan jordens magnetfelt dannes, men en af teorierne er at den skyldes bevægelse af smeltet elektrisk ledende stoffer indeni jorden.<ref name="magnetfelt">[http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt rummet.dk: Hvordan dannes jordens magnetfelt?] Citat: "...en dag i dag lidt af en gåde, hvordan Jordens magnetfelt dannes...Er der så en gigantisk stangmagnet inde i Jorden? Nej, det er der helt sikkert ikke, for inde i Jorden er der så varmt – temperaturen er over den kritiske værdi, vi kalder Curie-temperaturen – så intet materiale derinde kan være magnetisk...Det magnetiske felt dannes sandsynligvis ved elektriske strømme i den flydende, ydre del af Jordens jern-nikkel-kerne. Det smeltede metal bevæger sig med op til 20 km om året. Når det elektrisk ledende metal bevæger sig i magnetfeltet, vil det generere et nyt magnetfelt. Denne selvforstærkende effekt kaldes geodynamoen...", [https://web.archive.org/web/20190328182245/http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt backup]</ref> == Magnetfeltets vekselvirkning med solvinden == [[Fil:Aurora australis 20050911.jpg|thumb|[[Sydlys]] (''aurora australis'') som optaget af NASA's [[IMAGE]] satellit d. [[11. september]] [[2005]], digitalt lagt over billedet af [[Jorden]].]] [[Fil:Aurora mirroring Polar 1.gif|thumb|Samtidig optagelse af sydlys og [[nordlys]], som viser at de normalt forekommer samtidigt.]] {{Uddybende|Jordens magnetosfære}} {{Uddybende|Jordens atmosfære}} Jordens magnetfelt beskytter os mod elektrisk [[ladede partikler]] fra [[rummet]]. Hvis jorden ikke var omgivet af et [[magnetfelt]] og en atmosfære, ville partikelstråling fra rummet og [[solen]] i højere grad ramme os.<ref name="lynhurtigt"/> Langt de fleste ladede partikler som rammer [[jordens atmosfære]], gør det i det ringformede områder med ringcenter typisk 15–25° fra jordens magnetiske poler. (ikke jordens geografiske poler).<ref>[https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights icelandontheweb.com: Northern Lights – Aurora Borealis in Iceland, Land of the Sagas] Citat: "...Auroras can be seen in auroral belts that form 20–25 degrees around the geomagnetic poles, both the north and the south...", [https://web.archive.org/web/20190216152418/https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights/ backup]</ref><ref>[https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen visittromso.no: Where and when can you see the Northern Lights?] Citat: "...The oval in the Northern Hemisphere, the Northern Lights Oval, is centred at around 65 °N with a width of around 10 degrees. The oval expands when Northern Lights activity is at its strongest...The Southern Lights (aurora australis) is the identical opposite of the Northern Lights and can be seen in an equivalent zone in the Southern Hemisphere...", [https://web.archive.org/web/20190726221641/https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen backup]</ref> Se illustrationerne. De ladede partikler kommer mest fra [[Van Allen-bælterne]], når de slår ned i atmosfæren og bl.a. laver [[polarlys]] (fællesnavn for nordlys og sydlys). Grunden til at de ladede partikler mest kommer fra Van Allen-bælterne, skyldes Jordens magnetfelts afbøjning af de ladede partikler, hvoraf langt de fleste kommer fra [[solen]] via [[solvinden]]. I Van Allen-bælterne spiralerer de ladede partikler fra pol til pol.<ref name="NASA"/> == Historisk == I 2024 blev det via en gammel [[sedimentær bjergart]]; [[båndet jernformation]] i Grønland, opdaget af forskere ved [[University of Oxford]] og [[Massachusetts Institute of Technology|MIT]], at jordens magnetfelt har været stærk fra i hvert fald 3,7 milliarder år siden. Jordens magnetfelt har derfor også dengang kunnet beskytte [[liv]] mod [[solvind]]en, [[soludbrud]] og [[kosmisk stråling]].<ref>[https://scitechdaily.com/3-7-billion-years-old-oldest-undisputed-evidence-of-earths-magnetic-field-uncovered-in-greenland/ April 24, 2024, scitechdaily.com: 3.7 Billion Years Old: Oldest Undisputed Evidence of Earth’s Magnetic Field Uncovered in Greenland], [backup]: Citat: "...A collaborative study by the University of Oxford and MIT has uncovered a 3.7-billion-year-old magnetic field record from Greenland, demonstrating that Earth’s ancient magnetic field was as strong as it is today, crucial for protecting life by shielding against cosmic and solar radiation..."</ref> === Jordens polskiftninger === Jordens magnetiske poler bytter plads ([[geomagnetisk reversering|magnetisk reversering]] eller polskifte) med et tidsmæssigt interval på nogle hundrede tusinde år. Sidst det skete var for 720.000 år siden, hvilket er en forholdsvis lang periode set i forhold til dem, der indtraf tidligere, og som oftest har ligget på gennemsnitligt cirka 250.000 år.<ref name="lynhurtigt">[https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt 20 juni 2008, videnskab.dk: Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt] Citat: "...»Så længe man opholder sig på Jordens overflade, er en polvending dog ikke farlig. Jordens atmosfære virker nemlig som en buffer, der absorberer en stor del af strålingen. Derfor vil størstedelen af strålingen ikke nå ned til os,« siger Nils Olsen...Siden tidernes morgen har Jordens poler byttet plads i gennemsnit hvert 250.000 år. Det er imidlertid 780.000 år at sidste polvending fandt sted...", [https://web.archive.org/web/20160201012909/http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt backup]</ref> Når dette sker, kan man opleve polarlys overalt på kloden, afhængigt af hvor de magnetiske poler befinder sig. Man regner med, at en magnetisk reversering sker (fra begyndelse indtil den er fuldført) på omkring 1000 år. De magnetiske polers hastige bevægelse sammenholdt med magnetfeltets hurtige svækkelse netop i disse år har fået en del forskere til at spekulere på, om en magnetisk reversering er nært forestående, og at en sådan måske vil finde sted i løbet af 100 til 1.200 år. Men ikke alle forskere er enige. Jordens magnetiske poler har altid bevæget sig, og styrken har altid varieret, uden at en magnetisk reversering altid har været resultatet. Magnetisk reversering sker i perioder, hvor Jordens magnetfelt er meget svagt, hvilket vil sige kun nogle få procent af middelstyrken. I disse perioder vil uv-, beta-, alpha- og gamma-stråler lettere trænge igennem magnetosfæren. Dette vil medføre, at hyppigheden af kræft vil være stigende. Årsagen til en magnetisk reversering eller polernes (feltets) bevægelse er ukendt og spekulationerne mange. I øvrigt er kendetegnene for en magnetisk svag periode også, at der opstår 2 magnetiske nord- og sydpoler, og noget tyder ligefrem på, at der kan opstå 4 af hver slags. Man kan sige, at Jordens magnetfelt gennemgår perioder, hvor det nærmest helt opløses/udviskes. Årsagen til dette er også ukendt. Der arbejdes i disse år heftigt på at forstå de mange uforståede sammenhænge herunder også årsagen til den store magnetosfære anomali (den sydatlantiske anomali) og årsagen til de mange skorpe anomalier fx en af Jordens største, der befinder sig i det centrale Afrika. Hertil kommer så et tydeligt men uforklarligt sammenfald mellem på den ene side Jordens magnetiske styrkevariation, og på den anden side Jordens globale temperaturvariation. Den magnetiske kurve følger langsomt (tungt) temperaturkurven. Dette sammenfald ses tydeligt på en kurve, der strækker sig navnlig over de sidste 100.000 år. Heller ikke dette er det indtil nu lykkedes at sammenkæde på en måde, der giver mening. Dog er det nævneværdigt, at ny dansk forskning (ledet af den danske forsker [[Henrik Svensmark]]) viser, at solvindens intensitet med god ret kan mistænkes for at være årsag til den globale temperaturvariation. Samtidig ved vi, at solvinden (solstorme) også periodevis har potentialet til at øge Jordens magnetiske styrke. Dog har disse magnetiske ’bidrag’ (i det korte tidsrum, satellitmålinger har fundet sted) ikke været af permanent karakter. Ud over solvindens intensitetsvariation er der så langt ingen andre tænkelige årsager, der blot hypotetisk har kunnet sandsynliggøre årsagen til dette hidtil uforståelige sammenfald. Vi står derfor samlet set over for et noget kaotisk og usammenhængende årsag-virkning-billede. Det sidste nye på hele denne front er, at de bevægelser, man mener sker i Jordens indre, ser ud til at ske langt hurtigere end hidtil antaget. Dette bygger på data fra 9 års målinger fra HC Ørsted satellitten, som viser at forholdsvis store lokale områders magnetfelts variation sker forbavsende hurtigt. == Satellit-missionen Swarm == [[DTU Space]] står i spidsen for et internationalt samarbejde omkring satellit-missionen Swarm. Dette er en konstellation af 3 satellitter, som det europæiske rumagentur, ESA, opsender i 2009. Det sker for at få et præcist billede over magnetfeltet, fordi man derved bedre kan skille bidragene fra kilderne ''(geodynamoen, skorpen, magnetosfæren og ionosfæren)'' fra hinanden. Det kan man gøre, hvis man måler magnetfeltet samtidigt fra flere forskellige steder i rummet med en ”sværm” (swarm) af satellitter. Undersøgelser har vist, at det optimale resultat opnås med en konstellation af tre satellitter. To af dem (Swarm A og B) skal flyve ved siden af hinanden med en afstand på mindre end 150 km, mens den tredje satellit (Swarm C) skal flyve i en højere bane. == Ørsted-satellitten == {{Uddybende|Ørsted-satellitten}} Ørsted-satellitten er den første danske [[satellit]]. Den er på størrelse med en ølkasse og vejer kun 62 kg. Ørsted skal måle jordens magnetfelt så nøjagtigt som aldrig før. Ørsted er sendt op med en amerikansk raket. Det har ikke kostet danskerne noget. Amerikanerne får til gengæld adgang til satellittens målinger. == Kilder/referencer == {{reflist}} == Se også == * [[Deklination (magnetisk)]] * [[Inklination (magnetisk)]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Earth's magnetic field}} * [http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/jordens_magnetfelt_andrer_sig_lynhurtigt Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080922172307/http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/jordens_magnetfelt_andrer_sig_lynhurtigt |date=22. september 2008 }} * [http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/orsted-satellitten/resultater_fra_orsted.htm Den Sydatlantiske Anomali] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080914215835/http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/orsted-satellitten/resultater_fra_orsted.htm |date=14. september 2008 }} * [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/6982485.stm 2 November 2007, BBC News: Digital magnetic map goes global] Citat: "...The first global map of magnetic peculiarities – or anomalies – on Earth has been assembled by an international team of researchers..." {{autoritetsdata}} [[Kategori:Geomagnetisme| ]] 08117vmy1dkxp04sb1olwdd2617pfvz 11751552 11751548 2024-04-25T17:08:59Z Glenn 72 /* Historisk */ ref-suppler wikitext text/x-wiki [[Fil:Magnetosphere rendition.jpg|thumb|Jordens [[magnetosfære]] skærmer jordens overflade mod [[solvind]]ens og især store [[solstorm]]es [[ladede partikler]]. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke [[skalatro]])]] [[Fil:Felt2.jpg|thumb|Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år]] [[Fil:Van Allen radiation belt.svg|thumb|I Jordens magnetosfære opkoncentreres elektrisk ladede partikler i 2 strålingsbælter, som er næsten symmetriske, når set mod eller fra [[Solen]] – og stærkt asymmetriske, når set fra et punkt langs [[Tangent (geometri)|tangenten]] til jordens sted på jordbanen. Strålingsbælterne kaldes indre Van Allen strålingsbælte og ydre Van Allen strålingsbælte. Strålingsbælterne slingrer lidt gennem [[døgn]]et pga. linje vinkelforskellen mellem de geografiske [[Nordpolen|nord]]/[[Sydpolen|syd]]-poler hvorom jorden [[rotere]]r og de magnetiske nord-/syd-poler.]] [[Fil:Vanallenpart.png|thumb|Van Allen bælte tværsnit set mod eller fra [[Solen]]. De ladede partikler [[Spiral (matematik)|spiral]]erer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.<ref name="NASA">[http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt] Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."</ref><br />'''Øverst''': [[Proton]] koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10M[[eV]].<br />'''Nederst''': [[Elektron]] koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV.]] '''Jordens magnetfelt''' er et [[magnetfelt]], som har [[Jordens magnetpoler|sydpol]] et stykke fra [[Nordpolen|jordens geografiske nordpol]] – og som har [[Jordens magnetpoler|nordpol]] et stykke fra [[Sydpolen|jordens geografiske sydpol]]. Det er grunden til, at et kompas' nordpol nålende peger mod den magnetiske sydpol et stykke fra den geografiske "nordpol" – og at en kompasnåls sydpol peger mod den magnetiske nordpol et stykke fra den geografiske "sydpol".<ref>[https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/ fysikleksikon.nbi.ku.dk: Magnetisk nord- og sydpol] Citat: "...En kompasnål er en lille stangmagnet, der kan dreje sig og rette sig ind efter et ydre magnetfelt. Den vil indstille sig rettet langs feltet, så dens nordpol peger i feltets retning, dvs. mod det ydre felts sydpol. Det er altså Jordens magnetiske sydpol, der ligger i nærheden af den geografiske nordpol...", [https://web.archive.org/web/20191020084500/https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler backup]</ref> Det vides ikke hvordan jordens magnetfelt dannes, men en af teorierne er at den skyldes bevægelse af smeltet elektrisk ledende stoffer indeni jorden.<ref name="magnetfelt">[http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt rummet.dk: Hvordan dannes jordens magnetfelt?] Citat: "...en dag i dag lidt af en gåde, hvordan Jordens magnetfelt dannes...Er der så en gigantisk stangmagnet inde i Jorden? Nej, det er der helt sikkert ikke, for inde i Jorden er der så varmt – temperaturen er over den kritiske værdi, vi kalder Curie-temperaturen – så intet materiale derinde kan være magnetisk...Det magnetiske felt dannes sandsynligvis ved elektriske strømme i den flydende, ydre del af Jordens jern-nikkel-kerne. Det smeltede metal bevæger sig med op til 20 km om året. Når det elektrisk ledende metal bevæger sig i magnetfeltet, vil det generere et nyt magnetfelt. Denne selvforstærkende effekt kaldes geodynamoen...", [https://web.archive.org/web/20190328182245/http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt backup]</ref> == Magnetfeltets vekselvirkning med solvinden == [[Fil:Aurora australis 20050911.jpg|thumb|[[Sydlys]] (''aurora australis'') som optaget af NASA's [[IMAGE]] satellit d. [[11. september]] [[2005]], digitalt lagt over billedet af [[Jorden]].]] [[Fil:Aurora mirroring Polar 1.gif|thumb|Samtidig optagelse af sydlys og [[nordlys]], som viser at de normalt forekommer samtidigt.]] {{Uddybende|Jordens magnetosfære}} {{Uddybende|Jordens atmosfære}} Jordens magnetfelt beskytter os mod elektrisk [[ladede partikler]] fra [[rummet]]. Hvis jorden ikke var omgivet af et [[magnetfelt]] og en atmosfære, ville partikelstråling fra rummet og [[solen]] i højere grad ramme os.<ref name="lynhurtigt"/> Langt de fleste ladede partikler som rammer [[jordens atmosfære]], gør det i det ringformede områder med ringcenter typisk 15–25° fra jordens magnetiske poler. (ikke jordens geografiske poler).<ref>[https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights icelandontheweb.com: Northern Lights – Aurora Borealis in Iceland, Land of the Sagas] Citat: "...Auroras can be seen in auroral belts that form 20–25 degrees around the geomagnetic poles, both the north and the south...", [https://web.archive.org/web/20190216152418/https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights/ backup]</ref><ref>[https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen visittromso.no: Where and when can you see the Northern Lights?] Citat: "...The oval in the Northern Hemisphere, the Northern Lights Oval, is centred at around 65 °N with a width of around 10 degrees. The oval expands when Northern Lights activity is at its strongest...The Southern Lights (aurora australis) is the identical opposite of the Northern Lights and can be seen in an equivalent zone in the Southern Hemisphere...", [https://web.archive.org/web/20190726221641/https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen backup]</ref> Se illustrationerne. De ladede partikler kommer mest fra [[Van Allen-bælterne]], når de slår ned i atmosfæren og bl.a. laver [[polarlys]] (fællesnavn for nordlys og sydlys). Grunden til at de ladede partikler mest kommer fra Van Allen-bælterne, skyldes Jordens magnetfelts afbøjning af de ladede partikler, hvoraf langt de fleste kommer fra [[solen]] via [[solvinden]]. I Van Allen-bælterne spiralerer de ladede partikler fra pol til pol.<ref name="NASA"/> == Historisk == I 2024 blev det via en gammel [[sedimentær bjergart]]; [[båndet jernformation]] i Grønland, opdaget af forskere ved [[University of Oxford]] og [[Massachusetts Institute of Technology|MIT]], at jordens magnetfelt har været stærk fra i hvert fald 3,7 milliarder år siden. Jordens magnetfelt har derfor også dengang kunnet beskytte [[liv]] mod [[solvind]]en, [[soludbrud]] og [[kosmisk stråling]].<ref>[https://scitechdaily.com/3-7-billion-years-old-oldest-undisputed-evidence-of-earths-magnetic-field-uncovered-in-greenland/ April 24, 2024, scitechdaily.com: 3.7 Billion Years Old: Oldest Undisputed Evidence of Earth’s Magnetic Field Uncovered in Greenland], [backup]: Citat: "...A collaborative study by the University of Oxford and MIT has uncovered a 3.7-billion-year-old magnetic field record from Greenland, demonstrating that Earth’s ancient magnetic field was as strong as it is today, crucial for protecting life by shielding against cosmic and solar radiation...During Earth’s early formation, the solid inner core had not yet formed, leaving open questions about how the early magnetic field was sustained. These new results suggest the mechanism driving Earth’s early dynamo was similarly efficient to the solidification process that generates Earth’s magnetic field today...This allowed the researchers to build a clear body of evidence supporting the existence of the magnetic field 3.7 billion years ago..."</ref> === Jordens polskiftninger === Jordens magnetiske poler bytter plads ([[geomagnetisk reversering|magnetisk reversering]] eller polskifte) med et tidsmæssigt interval på nogle hundrede tusinde år. Sidst det skete var for 720.000 år siden, hvilket er en forholdsvis lang periode set i forhold til dem, der indtraf tidligere, og som oftest har ligget på gennemsnitligt cirka 250.000 år.<ref name="lynhurtigt">[https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt 20 juni 2008, videnskab.dk: Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt] Citat: "...»Så længe man opholder sig på Jordens overflade, er en polvending dog ikke farlig. Jordens atmosfære virker nemlig som en buffer, der absorberer en stor del af strålingen. Derfor vil størstedelen af strålingen ikke nå ned til os,« siger Nils Olsen...Siden tidernes morgen har Jordens poler byttet plads i gennemsnit hvert 250.000 år. Det er imidlertid 780.000 år at sidste polvending fandt sted...", [https://web.archive.org/web/20160201012909/http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt backup]</ref> Når dette sker, kan man opleve polarlys overalt på kloden, afhængigt af hvor de magnetiske poler befinder sig. Man regner med, at en magnetisk reversering sker (fra begyndelse indtil den er fuldført) på omkring 1000 år. De magnetiske polers hastige bevægelse sammenholdt med magnetfeltets hurtige svækkelse netop i disse år har fået en del forskere til at spekulere på, om en magnetisk reversering er nært forestående, og at en sådan måske vil finde sted i løbet af 100 til 1.200 år. Men ikke alle forskere er enige. Jordens magnetiske poler har altid bevæget sig, og styrken har altid varieret, uden at en magnetisk reversering altid har været resultatet. Magnetisk reversering sker i perioder, hvor Jordens magnetfelt er meget svagt, hvilket vil sige kun nogle få procent af middelstyrken. I disse perioder vil uv-, beta-, alpha- og gamma-stråler lettere trænge igennem magnetosfæren. Dette vil medføre, at hyppigheden af kræft vil være stigende. Årsagen til en magnetisk reversering eller polernes (feltets) bevægelse er ukendt og spekulationerne mange. I øvrigt er kendetegnene for en magnetisk svag periode også, at der opstår 2 magnetiske nord- og sydpoler, og noget tyder ligefrem på, at der kan opstå 4 af hver slags. Man kan sige, at Jordens magnetfelt gennemgår perioder, hvor det nærmest helt opløses/udviskes. Årsagen til dette er også ukendt. Der arbejdes i disse år heftigt på at forstå de mange uforståede sammenhænge herunder også årsagen til den store magnetosfære anomali (den sydatlantiske anomali) og årsagen til de mange skorpe anomalier fx en af Jordens største, der befinder sig i det centrale Afrika. Hertil kommer så et tydeligt men uforklarligt sammenfald mellem på den ene side Jordens magnetiske styrkevariation, og på den anden side Jordens globale temperaturvariation. Den magnetiske kurve følger langsomt (tungt) temperaturkurven. Dette sammenfald ses tydeligt på en kurve, der strækker sig navnlig over de sidste 100.000 år. Heller ikke dette er det indtil nu lykkedes at sammenkæde på en måde, der giver mening. Dog er det nævneværdigt, at ny dansk forskning (ledet af den danske forsker [[Henrik Svensmark]]) viser, at solvindens intensitet med god ret kan mistænkes for at være årsag til den globale temperaturvariation. Samtidig ved vi, at solvinden (solstorme) også periodevis har potentialet til at øge Jordens magnetiske styrke. Dog har disse magnetiske ’bidrag’ (i det korte tidsrum, satellitmålinger har fundet sted) ikke været af permanent karakter. Ud over solvindens intensitetsvariation er der så langt ingen andre tænkelige årsager, der blot hypotetisk har kunnet sandsynliggøre årsagen til dette hidtil uforståelige sammenfald. Vi står derfor samlet set over for et noget kaotisk og usammenhængende årsag-virkning-billede. Det sidste nye på hele denne front er, at de bevægelser, man mener sker i Jordens indre, ser ud til at ske langt hurtigere end hidtil antaget. Dette bygger på data fra 9 års målinger fra HC Ørsted satellitten, som viser at forholdsvis store lokale områders magnetfelts variation sker forbavsende hurtigt. == Satellit-missionen Swarm == [[DTU Space]] står i spidsen for et internationalt samarbejde omkring satellit-missionen Swarm. Dette er en konstellation af 3 satellitter, som det europæiske rumagentur, ESA, opsender i 2009. Det sker for at få et præcist billede over magnetfeltet, fordi man derved bedre kan skille bidragene fra kilderne ''(geodynamoen, skorpen, magnetosfæren og ionosfæren)'' fra hinanden. Det kan man gøre, hvis man måler magnetfeltet samtidigt fra flere forskellige steder i rummet med en ”sværm” (swarm) af satellitter. Undersøgelser har vist, at det optimale resultat opnås med en konstellation af tre satellitter. To af dem (Swarm A og B) skal flyve ved siden af hinanden med en afstand på mindre end 150 km, mens den tredje satellit (Swarm C) skal flyve i en højere bane. == Ørsted-satellitten == {{Uddybende|Ørsted-satellitten}} Ørsted-satellitten er den første danske [[satellit]]. Den er på størrelse med en ølkasse og vejer kun 62 kg. Ørsted skal måle jordens magnetfelt så nøjagtigt som aldrig før. Ørsted er sendt op med en amerikansk raket. Det har ikke kostet danskerne noget. Amerikanerne får til gengæld adgang til satellittens målinger. == Kilder/referencer == {{reflist}} == Se også == * [[Deklination (magnetisk)]] * [[Inklination (magnetisk)]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Earth's magnetic field}} * [http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/jordens_magnetfelt_andrer_sig_lynhurtigt Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080922172307/http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/jordens_magnetfelt_andrer_sig_lynhurtigt |date=22. september 2008 }} * [http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/orsted-satellitten/resultater_fra_orsted.htm Den Sydatlantiske Anomali] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080914215835/http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/orsted-satellitten/resultater_fra_orsted.htm |date=14. september 2008 }} * [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/6982485.stm 2 November 2007, BBC News: Digital magnetic map goes global] Citat: "...The first global map of magnetic peculiarities – or anomalies – on Earth has been assembled by an international team of researchers..." {{autoritetsdata}} [[Kategori:Geomagnetisme| ]] jur7f4aui0wsb83akdtyllkxg9rjb6q 11751555 11751552 2024-04-25T17:13:30Z Glenn 72 /* Historisk */ mere ref-suppler wikitext text/x-wiki [[Fil:Magnetosphere rendition.jpg|thumb|Jordens [[magnetosfære]] skærmer jordens overflade mod [[solvind]]ens og især store [[solstorm]]es [[ladede partikler]]. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke [[skalatro]])]] [[Fil:Felt2.jpg|thumb|Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år]] [[Fil:Van Allen radiation belt.svg|thumb|I Jordens magnetosfære opkoncentreres elektrisk ladede partikler i 2 strålingsbælter, som er næsten symmetriske, når set mod eller fra [[Solen]] – og stærkt asymmetriske, når set fra et punkt langs [[Tangent (geometri)|tangenten]] til jordens sted på jordbanen. Strålingsbælterne kaldes indre Van Allen strålingsbælte og ydre Van Allen strålingsbælte. Strålingsbælterne slingrer lidt gennem [[døgn]]et pga. linje vinkelforskellen mellem de geografiske [[Nordpolen|nord]]/[[Sydpolen|syd]]-poler hvorom jorden [[rotere]]r og de magnetiske nord-/syd-poler.]] [[Fil:Vanallenpart.png|thumb|Van Allen bælte tværsnit set mod eller fra [[Solen]]. De ladede partikler [[Spiral (matematik)|spiral]]erer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.<ref name="NASA">[http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt] Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."</ref><br />'''Øverst''': [[Proton]] koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10M[[eV]].<br />'''Nederst''': [[Elektron]] koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV.]] '''Jordens magnetfelt''' er et [[magnetfelt]], som har [[Jordens magnetpoler|sydpol]] et stykke fra [[Nordpolen|jordens geografiske nordpol]] – og som har [[Jordens magnetpoler|nordpol]] et stykke fra [[Sydpolen|jordens geografiske sydpol]]. Det er grunden til, at et kompas' nordpol nålende peger mod den magnetiske sydpol et stykke fra den geografiske "nordpol" – og at en kompasnåls sydpol peger mod den magnetiske nordpol et stykke fra den geografiske "sydpol".<ref>[https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/ fysikleksikon.nbi.ku.dk: Magnetisk nord- og sydpol] Citat: "...En kompasnål er en lille stangmagnet, der kan dreje sig og rette sig ind efter et ydre magnetfelt. Den vil indstille sig rettet langs feltet, så dens nordpol peger i feltets retning, dvs. mod det ydre felts sydpol. Det er altså Jordens magnetiske sydpol, der ligger i nærheden af den geografiske nordpol...", [https://web.archive.org/web/20191020084500/https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler backup]</ref> Det vides ikke hvordan jordens magnetfelt dannes, men en af teorierne er at den skyldes bevægelse af smeltet elektrisk ledende stoffer indeni jorden.<ref name="magnetfelt">[http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt rummet.dk: Hvordan dannes jordens magnetfelt?] Citat: "...en dag i dag lidt af en gåde, hvordan Jordens magnetfelt dannes...Er der så en gigantisk stangmagnet inde i Jorden? Nej, det er der helt sikkert ikke, for inde i Jorden er der så varmt – temperaturen er over den kritiske værdi, vi kalder Curie-temperaturen – så intet materiale derinde kan være magnetisk...Det magnetiske felt dannes sandsynligvis ved elektriske strømme i den flydende, ydre del af Jordens jern-nikkel-kerne. Det smeltede metal bevæger sig med op til 20 km om året. Når det elektrisk ledende metal bevæger sig i magnetfeltet, vil det generere et nyt magnetfelt. Denne selvforstærkende effekt kaldes geodynamoen...", [https://web.archive.org/web/20190328182245/http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt backup]</ref> == Magnetfeltets vekselvirkning med solvinden == [[Fil:Aurora australis 20050911.jpg|thumb|[[Sydlys]] (''aurora australis'') som optaget af NASA's [[IMAGE]] satellit d. [[11. september]] [[2005]], digitalt lagt over billedet af [[Jorden]].]] [[Fil:Aurora mirroring Polar 1.gif|thumb|Samtidig optagelse af sydlys og [[nordlys]], som viser at de normalt forekommer samtidigt.]] {{Uddybende|Jordens magnetosfære}} {{Uddybende|Jordens atmosfære}} Jordens magnetfelt beskytter os mod elektrisk [[ladede partikler]] fra [[rummet]]. Hvis jorden ikke var omgivet af et [[magnetfelt]] og en atmosfære, ville partikelstråling fra rummet og [[solen]] i højere grad ramme os.<ref name="lynhurtigt"/> Langt de fleste ladede partikler som rammer [[jordens atmosfære]], gør det i det ringformede områder med ringcenter typisk 15–25° fra jordens magnetiske poler. (ikke jordens geografiske poler).<ref>[https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights icelandontheweb.com: Northern Lights – Aurora Borealis in Iceland, Land of the Sagas] Citat: "...Auroras can be seen in auroral belts that form 20–25 degrees around the geomagnetic poles, both the north and the south...", [https://web.archive.org/web/20190216152418/https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights/ backup]</ref><ref>[https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen visittromso.no: Where and when can you see the Northern Lights?] Citat: "...The oval in the Northern Hemisphere, the Northern Lights Oval, is centred at around 65 °N with a width of around 10 degrees. The oval expands when Northern Lights activity is at its strongest...The Southern Lights (aurora australis) is the identical opposite of the Northern Lights and can be seen in an equivalent zone in the Southern Hemisphere...", [https://web.archive.org/web/20190726221641/https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen backup]</ref> Se illustrationerne. De ladede partikler kommer mest fra [[Van Allen-bælterne]], når de slår ned i atmosfæren og bl.a. laver [[polarlys]] (fællesnavn for nordlys og sydlys). Grunden til at de ladede partikler mest kommer fra Van Allen-bælterne, skyldes Jordens magnetfelts afbøjning af de ladede partikler, hvoraf langt de fleste kommer fra [[solen]] via [[solvinden]]. I Van Allen-bælterne spiralerer de ladede partikler fra pol til pol.<ref name="NASA"/> == Historisk == I 2024 blev det via en gammel [[sedimentær bjergart]]; [[båndet jernformation]] i Grønland, opdaget af forskere ved [[University of Oxford]] og [[Massachusetts Institute of Technology|MIT]], at jordens magnetfelt har været stærk fra i hvert fald 3,7 milliarder år siden. Jordens magnetfelt har derfor også dengang kunnet beskytte [[liv]] mod [[solvind]]en, [[soludbrud]] og [[kosmisk stråling]].<ref>[https://scitechdaily.com/3-7-billion-years-old-oldest-undisputed-evidence-of-earths-magnetic-field-uncovered-in-greenland/ April 24, 2024, scitechdaily.com: 3.7 Billion Years Old: Oldest Undisputed Evidence of Earth’s Magnetic Field Uncovered in Greenland], [https://web.archive.org/web/20240425171147/https://scitechdaily.com/3-7-billion-years-old-oldest-undisputed-evidence-of-earths-magnetic-field-uncovered-in-greenland/ backup]: Citat: "...A collaborative study by the University of Oxford and MIT has uncovered a 3.7-billion-year-old magnetic field record from Greenland, demonstrating that Earth’s ancient magnetic field was as strong as it is today, crucial for protecting life by shielding against cosmic and solar radiation...During Earth’s early formation, the solid inner core had not yet formed, leaving open questions about how the early magnetic field was sustained. These new results suggest the mechanism driving Earth’s early dynamo was similarly efficient to the solidification process that generates Earth’s magnetic field today...This allowed the researchers to build a clear body of evidence supporting the existence of the magnetic field 3.7 billion years ago..."</ref> === Jordens polskiftninger === Jordens magnetiske poler bytter plads ([[geomagnetisk reversering|magnetisk reversering]] eller polskifte) med et tidsmæssigt interval på nogle hundrede tusinde år. Sidst det skete var for 720.000 år siden, hvilket er en forholdsvis lang periode set i forhold til dem, der indtraf tidligere, og som oftest har ligget på gennemsnitligt cirka 250.000 år.<ref name="lynhurtigt">[https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt 20 juni 2008, videnskab.dk: Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt] Citat: "...»Så længe man opholder sig på Jordens overflade, er en polvending dog ikke farlig. Jordens atmosfære virker nemlig som en buffer, der absorberer en stor del af strålingen. Derfor vil størstedelen af strålingen ikke nå ned til os,« siger Nils Olsen...Siden tidernes morgen har Jordens poler byttet plads i gennemsnit hvert 250.000 år. Det er imidlertid 780.000 år at sidste polvending fandt sted...", [https://web.archive.org/web/20160201012909/http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt backup]</ref> Når dette sker, kan man opleve polarlys overalt på kloden, afhængigt af hvor de magnetiske poler befinder sig. Man regner med, at en magnetisk reversering sker (fra begyndelse indtil den er fuldført) på omkring 1000 år. De magnetiske polers hastige bevægelse sammenholdt med magnetfeltets hurtige svækkelse netop i disse år har fået en del forskere til at spekulere på, om en magnetisk reversering er nært forestående, og at en sådan måske vil finde sted i løbet af 100 til 1.200 år. Men ikke alle forskere er enige. Jordens magnetiske poler har altid bevæget sig, og styrken har altid varieret, uden at en magnetisk reversering altid har været resultatet. Magnetisk reversering sker i perioder, hvor Jordens magnetfelt er meget svagt, hvilket vil sige kun nogle få procent af middelstyrken. I disse perioder vil uv-, beta-, alpha- og gamma-stråler lettere trænge igennem magnetosfæren. Dette vil medføre, at hyppigheden af kræft vil være stigende. Årsagen til en magnetisk reversering eller polernes (feltets) bevægelse er ukendt og spekulationerne mange. I øvrigt er kendetegnene for en magnetisk svag periode også, at der opstår 2 magnetiske nord- og sydpoler, og noget tyder ligefrem på, at der kan opstå 4 af hver slags. Man kan sige, at Jordens magnetfelt gennemgår perioder, hvor det nærmest helt opløses/udviskes. Årsagen til dette er også ukendt. Der arbejdes i disse år heftigt på at forstå de mange uforståede sammenhænge herunder også årsagen til den store magnetosfære anomali (den sydatlantiske anomali) og årsagen til de mange skorpe anomalier fx en af Jordens største, der befinder sig i det centrale Afrika. Hertil kommer så et tydeligt men uforklarligt sammenfald mellem på den ene side Jordens magnetiske styrkevariation, og på den anden side Jordens globale temperaturvariation. Den magnetiske kurve følger langsomt (tungt) temperaturkurven. Dette sammenfald ses tydeligt på en kurve, der strækker sig navnlig over de sidste 100.000 år. Heller ikke dette er det indtil nu lykkedes at sammenkæde på en måde, der giver mening. Dog er det nævneværdigt, at ny dansk forskning (ledet af den danske forsker [[Henrik Svensmark]]) viser, at solvindens intensitet med god ret kan mistænkes for at være årsag til den globale temperaturvariation. Samtidig ved vi, at solvinden (solstorme) også periodevis har potentialet til at øge Jordens magnetiske styrke. Dog har disse magnetiske ’bidrag’ (i det korte tidsrum, satellitmålinger har fundet sted) ikke været af permanent karakter. Ud over solvindens intensitetsvariation er der så langt ingen andre tænkelige årsager, der blot hypotetisk har kunnet sandsynliggøre årsagen til dette hidtil uforståelige sammenfald. Vi står derfor samlet set over for et noget kaotisk og usammenhængende årsag-virkning-billede. Det sidste nye på hele denne front er, at de bevægelser, man mener sker i Jordens indre, ser ud til at ske langt hurtigere end hidtil antaget. Dette bygger på data fra 9 års målinger fra HC Ørsted satellitten, som viser at forholdsvis store lokale områders magnetfelts variation sker forbavsende hurtigt. == Satellit-missionen Swarm == [[DTU Space]] står i spidsen for et internationalt samarbejde omkring satellit-missionen Swarm. Dette er en konstellation af 3 satellitter, som det europæiske rumagentur, ESA, opsender i 2009. Det sker for at få et præcist billede over magnetfeltet, fordi man derved bedre kan skille bidragene fra kilderne ''(geodynamoen, skorpen, magnetosfæren og ionosfæren)'' fra hinanden. Det kan man gøre, hvis man måler magnetfeltet samtidigt fra flere forskellige steder i rummet med en ”sværm” (swarm) af satellitter. Undersøgelser har vist, at det optimale resultat opnås med en konstellation af tre satellitter. To af dem (Swarm A og B) skal flyve ved siden af hinanden med en afstand på mindre end 150 km, mens den tredje satellit (Swarm C) skal flyve i en højere bane. == Ørsted-satellitten == {{Uddybende|Ørsted-satellitten}} Ørsted-satellitten er den første danske [[satellit]]. Den er på størrelse med en ølkasse og vejer kun 62 kg. Ørsted skal måle jordens magnetfelt så nøjagtigt som aldrig før. Ørsted er sendt op med en amerikansk raket. Det har ikke kostet danskerne noget. Amerikanerne får til gengæld adgang til satellittens målinger. == Kilder/referencer == {{reflist}} == Se også == * [[Deklination (magnetisk)]] * [[Inklination (magnetisk)]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Earth's magnetic field}} * [http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/jordens_magnetfelt_andrer_sig_lynhurtigt Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080922172307/http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/jordens_magnetfelt_andrer_sig_lynhurtigt |date=22. september 2008 }} * [http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/orsted-satellitten/resultater_fra_orsted.htm Den Sydatlantiske Anomali] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080914215835/http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/orsted-satellitten/resultater_fra_orsted.htm |date=14. september 2008 }} * [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/6982485.stm 2 November 2007, BBC News: Digital magnetic map goes global] Citat: "...The first global map of magnetic peculiarities – or anomalies – on Earth has been assembled by an international team of researchers..." {{autoritetsdata}} [[Kategori:Geomagnetisme| ]] jmbujl91aq98j6adoklqxzgki99b0q5 Bernhard Eisel 0 186918 11751563 11216713 2024-04-25T17:20:36Z Vandcykel 345855 Tilføjede [[Kategori:Sportsdirektører]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelrytter |wikidata=alle |ingen_wikidata= | rytternavn = <!-- navnet øverst i boksen --> | billede = | billedtekst = | billede_størrelse = | fuldenavn = <!-- NB: fulde navn --> | kælenavne = <!-- NB: kælenavn --> | fødselsdato = <!-- NB: fødselsdag, {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> | fødested = | dødsdato = | dødsted = <!-- NB: dødssted --> | land = | højde = | vægt = <!-- Karriere --> | nuværendehold = ''Stoppet'' | disciplin = [[Landevejscykling]] | rolle = Rytter | ryttertype = | amatørår = | amatørhold = | proår = | prohold = | hold wd = {{Cykelhold wd}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = <!-- Links --> | signatur = | signaturstørrelse = | hjemmeside = | andet = | noter = }} '''Bernhard Eisel''' (født [[17. februar]] [[1981]] i [[Voitsberg]], [[Østrig]]) er en tidligere [[Østrig|østrigsk]] professionel [[cykelrytter]]. Eisel vandt sit første løb som 11-årig, og mange løb siden. Da han var 17 år gammel flyttede han til [[Italien]] for at cykle for [[Rinascita Ormelle]]. Efter det gik han til [[Moreno Argentin]]. I [[2001]] gik han til [[Mapei]], og blev professionel cykelrytter. To år senere, i [[2003]], blev han rytter på [[Française des Jeux]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Bernhard Eisel}} *{{Sportshenvisninger}} {{FD|1981|Levende|Eisel, Bernhard}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Østrig]] [[Kategori:Sportsdirektører]] {{Cykelrytterstub}} fp2zyby4ww1u9yzi099xq7dbfwno69t Wikipedia:Anmodning om botassistance 4 192505 11751868 11746233 2024-04-26T08:21:35Z Steenth 7731 /* Ændring af beskyttelsesniveau på mange skabeloner og moduler */ ny anmodning wikitext text/x-wiki {{Anmodningssider}} {{/Arkiver}} {{Genvej|WP:AOB|WP:BF}} {{harflertydig4|"WP:AOB" omdirigeres hertil. Det kan være du ledte efter [[Wikipedia:Anmodning om botstatus]] eller [[Wikipedia:Ansøgning om bureaukratstatus]].}} På denne side kan du bede om assistance fra en [[Wikipedia:Bots|bot]]. Det kan være ens rettelser af mange sider, tilføjelse af skabeloner og meget andet. Hvis du vil have din egen bot, kan du finde hjælp på [[Hjælp:Bots]]. == Forespørgsler om botassistance (''bot requests'') == :''Herunder kan du skrive din anmodning. Husk en overskrift.'' === Automatisk nulstilling af sandkassen === Det er efterhånden flere år siden at [[Hjælp:Sandkassen|Sandkassen]] er blevet nulstillet automatisk. Der skulle vel aldrig være en botejer som har tid og lyst til at påtage sig den opgave fast hver dag omkring kl. 16, som der tidligere stod i {{vis|velkommen til sandkassen}}? På forhånd tak, [[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] <sup>[ [[Brugerdiskussion:Christian Giersing|disk]] // [[Speciel:Bidrag/Christian Giersing|bidrag]] // [[Speciel:E-mail/Christian Giersing|e-mail]] ]</sup> 11. apr. 2024, 17:03 (CEST) === Ændring af beskyttelsesniveau på mange skabeloner og moduler === Dette er en botanmoding til mig selv, som skal udføres af min [[Bruger:SteenthAdmBot]] konto, hvor enten {{ping|Kaare|Sarrus}} skal give en midlertidig administratorflag på kontoen. Den opgave, som jeg planlægger at få udført, er at få ændret beskyttelsesniveau på de mest brugte skabeloner og moduler, som er behandlet i [[Wikipedia:Landsbybrønden/Bedre beskyttelse af sider, skabeloner og moduler#Oplæg til bot-kørsel]], hvor jeg har lave den liste, hvordan beskyttelsesniveauet er på dem efter kørslen: [[Bruger:Steenth/sandkasse/forslag til beskyttelsesniveau for skabeloner og moduler]]. Jeg vil gerne have administratorflag til bot-kontoen i 14 dage i denne gang. --[[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:21 (CEST) == Oversigt over botter == :''Denne oversigt er ikke komplet. For at se en komplet oversigt over botter, [[Speciel:Brugerliste/bot|klik her]].'' I øjeblikket kører følgende botter på dansk Wikipedia: * {{bruger|CommonsDelinker}} – fjerner hhv. retter links til filer, som slettes hhv. omdøbes på Commons (kører uden botflag, se [[Wikipedia:Landsbybrønden/CommonsDelinker som bot?|diskussionen her]]) * {{bruger|Dawikibot}} – datomærker dagligt alle {{vis|kilde mangler}}-, {{vis|kilder}}- og {{vis|POV}}-skabeloner; arkiverer desuden alle [[Hjælp:Diskussionssider|diskussionssider]] forsynet med {{vis|autoarkiv}}; tilføjer {{vis|ukategoriseret}} * {{bruger|PenguinBot}} – retter nu og da semiautomatisk stavefejl jf. [[Wikipedia:AutoWikiBrowser/Typos|Typos-oversigten]], samt [[Bruger:Penguin/Geomærkede artikler uden billede|Geomærkede artikler uden billede]] * {{bruger|Steenthbot}} – håndterer bl.a. fejl fra [[Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia|WikiProjekt Check Wikipedia]], retter sorteringsnøgler o.lign.ud fra et databasedump * {{Bruger|InternetArchiveBot}} - denne bot arbejder med eksterne henvisninger og hjælper med at arkivere hjemmesider der linkes til samt opdatere henvisninger til disse Følgende botter er stadigvæk registrerede, men har ikke foretaget ændringer længe, og deres funktioner kan derfor være ophørte. For en oversigt over alle registrerede botters seneste aktivitet, se https://tools.wmflabs.org/meta/stewardry/dawiki?bot=1. * {{bruger|Botindustrien}} (sidste redigering 2009-04-22) * {{bruger|Broadbot}} (sidste redigering 2014-07-06) * {{bruger|Cgtbot}} – tilføjer/fjerner beskyttelsesskabeloner (sidste redigering 2022-01-06) * {{bruger|Dipsacus fullonum bot}} – Retter links til flertydigsider af og til. Kan udføre alm. botopgaver ved forespørgsel. (sidste redigering 2017-02-23) * {{bruger|Froztbytebot}} (sidste redigering 2012-08-22) * {{bruger|Hebbot}} – lidt af hvert – se [[Bruger:Hebbot#Funktioner]] for detaljer (sidste redigering 2014-05-01) * {{bruger|KaareBot}} (sidste redigering 2015-02-05) * {{bruger|LinkFA-Bot}} – indsætter skabelonerne {{vis|Link GA}} og {{vis|Link FA}}, når artikler på andre sprog udnævnes til [[Wikipedia:Gode artikler|gode]] eller [[Wikipedia:Fremragende artikler|fremragende]] (opgaven flyttet til Wikidata) (sidste redigering 2010-07-29) * {{bruger|MaszO'Bot}} – udsender [[Wikipedia:Wikipediajournalen|Wikipediajournalen]] til abonnenter, men kan sættes til forskellige opgaver (sidste redigering 2011-08-13) * {{bruger|MerlLinkBot}} – updates external links on wikimedia projects globally. Make requests on [[Brugerdiskussion:MerlLinkBot]] (sidste redigering 2014-04-06) * {{bruger|PalnaBot}} – opretter undertiden artikler fra eksterne kilder; desuden stavefejl og andet (sidste redigering 2020-01-10) * {{bruger|SimmeDBot}} (sidste redigering 2019-09-26) * {{bruger|WeggeBot}} (sidste redigering 2010-02-17) * {{bruger|Whollebot}} (sidste redigering 2014-01-08) * {{bruger|MGA73bot}} – (ikke aktiv p.t.) Derudover var der tidligere også en hel del brugere fra andre sprogvarianter, som kørte en bot på dansk Wikipedia for at opdatere [[Hjælp:Henvisninger til andre sprog|interwikilinks]], indtil denne opgave blev overført til [[d:Help:Items/da|Wikidata]]. [[Kategori:Procedurer på Wikipedia|Botassistance, anmodning om]] hhn46u4db8pwi68jc2jrvn48m7rsal6 11751873 11751868 2024-04-26T08:37:26Z Sarrus 35801 /* Ændring af beskyttelsesniveau på mange skabeloner og moduler */ Svar wikitext text/x-wiki {{Anmodningssider}} {{/Arkiver}} {{Genvej|WP:AOB|WP:BF}} {{harflertydig4|"WP:AOB" omdirigeres hertil. Det kan være du ledte efter [[Wikipedia:Anmodning om botstatus]] eller [[Wikipedia:Ansøgning om bureaukratstatus]].}} På denne side kan du bede om assistance fra en [[Wikipedia:Bots|bot]]. Det kan være ens rettelser af mange sider, tilføjelse af skabeloner og meget andet. Hvis du vil have din egen bot, kan du finde hjælp på [[Hjælp:Bots]]. == Forespørgsler om botassistance (''bot requests'') == :''Herunder kan du skrive din anmodning. Husk en overskrift.'' === Automatisk nulstilling af sandkassen === Det er efterhånden flere år siden at [[Hjælp:Sandkassen|Sandkassen]] er blevet nulstillet automatisk. Der skulle vel aldrig være en botejer som har tid og lyst til at påtage sig den opgave fast hver dag omkring kl. 16, som der tidligere stod i {{vis|velkommen til sandkassen}}? På forhånd tak, [[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] <sup>[ [[Brugerdiskussion:Christian Giersing|disk]] // [[Speciel:Bidrag/Christian Giersing|bidrag]] // [[Speciel:E-mail/Christian Giersing|e-mail]] ]</sup> 11. apr. 2024, 17:03 (CEST) === Ændring af beskyttelsesniveau på mange skabeloner og moduler === Dette er en botanmoding til mig selv, som skal udføres af min [[Bruger:SteenthAdmBot]] konto, hvor enten {{ping|Kaare|Sarrus}} skal give en midlertidig administratorflag på kontoen. Den opgave, som jeg planlægger at få udført, er at få ændret beskyttelsesniveau på de mest brugte skabeloner og moduler, som er behandlet i [[Wikipedia:Landsbybrønden/Bedre beskyttelse af sider, skabeloner og moduler#Oplæg til bot-kørsel]], hvor jeg har lave den liste, hvordan beskyttelsesniveauet er på dem efter kørslen: [[Bruger:Steenth/sandkasse/forslag til beskyttelsesniveau for skabeloner og moduler]]. Jeg vil gerne have administratorflag til bot-kontoen i 14 dage i denne gang. --[[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:21 (CEST) :{{udført}} <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 26. apr. 2024, 10:37 (CEST) == Oversigt over botter == :''Denne oversigt er ikke komplet. For at se en komplet oversigt over botter, [[Speciel:Brugerliste/bot|klik her]].'' I øjeblikket kører følgende botter på dansk Wikipedia: * {{bruger|CommonsDelinker}} – fjerner hhv. retter links til filer, som slettes hhv. omdøbes på Commons (kører uden botflag, se [[Wikipedia:Landsbybrønden/CommonsDelinker som bot?|diskussionen her]]) * {{bruger|Dawikibot}} – datomærker dagligt alle {{vis|kilde mangler}}-, {{vis|kilder}}- og {{vis|POV}}-skabeloner; arkiverer desuden alle [[Hjælp:Diskussionssider|diskussionssider]] forsynet med {{vis|autoarkiv}}; tilføjer {{vis|ukategoriseret}} * {{bruger|PenguinBot}} – retter nu og da semiautomatisk stavefejl jf. [[Wikipedia:AutoWikiBrowser/Typos|Typos-oversigten]], samt [[Bruger:Penguin/Geomærkede artikler uden billede|Geomærkede artikler uden billede]] * {{bruger|Steenthbot}} – håndterer bl.a. fejl fra [[Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia|WikiProjekt Check Wikipedia]], retter sorteringsnøgler o.lign.ud fra et databasedump * {{Bruger|InternetArchiveBot}} - denne bot arbejder med eksterne henvisninger og hjælper med at arkivere hjemmesider der linkes til samt opdatere henvisninger til disse Følgende botter er stadigvæk registrerede, men har ikke foretaget ændringer længe, og deres funktioner kan derfor være ophørte. For en oversigt over alle registrerede botters seneste aktivitet, se https://tools.wmflabs.org/meta/stewardry/dawiki?bot=1. * {{bruger|Botindustrien}} (sidste redigering 2009-04-22) * {{bruger|Broadbot}} (sidste redigering 2014-07-06) * {{bruger|Cgtbot}} – tilføjer/fjerner beskyttelsesskabeloner (sidste redigering 2022-01-06) * {{bruger|Dipsacus fullonum bot}} – Retter links til flertydigsider af og til. Kan udføre alm. botopgaver ved forespørgsel. (sidste redigering 2017-02-23) * {{bruger|Froztbytebot}} (sidste redigering 2012-08-22) * {{bruger|Hebbot}} – lidt af hvert – se [[Bruger:Hebbot#Funktioner]] for detaljer (sidste redigering 2014-05-01) * {{bruger|KaareBot}} (sidste redigering 2015-02-05) * {{bruger|LinkFA-Bot}} – indsætter skabelonerne {{vis|Link GA}} og {{vis|Link FA}}, når artikler på andre sprog udnævnes til [[Wikipedia:Gode artikler|gode]] eller [[Wikipedia:Fremragende artikler|fremragende]] (opgaven flyttet til Wikidata) (sidste redigering 2010-07-29) * {{bruger|MaszO'Bot}} – udsender [[Wikipedia:Wikipediajournalen|Wikipediajournalen]] til abonnenter, men kan sættes til forskellige opgaver (sidste redigering 2011-08-13) * {{bruger|MerlLinkBot}} – updates external links on wikimedia projects globally. Make requests on [[Brugerdiskussion:MerlLinkBot]] (sidste redigering 2014-04-06) * {{bruger|PalnaBot}} – opretter undertiden artikler fra eksterne kilder; desuden stavefejl og andet (sidste redigering 2020-01-10) * {{bruger|SimmeDBot}} (sidste redigering 2019-09-26) * {{bruger|WeggeBot}} (sidste redigering 2010-02-17) * {{bruger|Whollebot}} (sidste redigering 2014-01-08) * {{bruger|MGA73bot}} – (ikke aktiv p.t.) Derudover var der tidligere også en hel del brugere fra andre sprogvarianter, som kørte en bot på dansk Wikipedia for at opdatere [[Hjælp:Henvisninger til andre sprog|interwikilinks]], indtil denne opgave blev overført til [[d:Help:Items/da|Wikidata]]. [[Kategori:Procedurer på Wikipedia|Botassistance, anmodning om]] tnfm8709jsjbvv8316pt6swg7mle6ij Det traditionelle samfund 0 193569 11751655 11414609 2024-04-25T20:38:39Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=Uge 38, 2014}} '''Det traditionelle samfund''' er et [[sociologi]]sk begreb og samfund, der er styret af [[tradition]]er og [[norm]]er. Det traditionelle samfund kendes tegnes ved tætte sociale grupper og begrænsninger af individets frihed. Familien, slægten og nærsamfundet danner rammerne om livet i det traditionelle samfund. Den enkelte person er helt afhængig af gruppen, og derfor er det afgørende, at alle er loyale over for gruppens forventninger og normer. Den tyske sociolog [[Ferdinand Tönnies]] (1855-1936) iagttog udviklingen i sin samtid. Han mente, at samfundet udviklede sig fra at være et organisk fællesskab (Gemeinschaft) mod et mekanisk [[samfund]] (Gesellschaft). Ferdinand Tönies mente, at det traditionelle samfund (Gemeinschaft) er det ægte liv. I det traditionelle samfund var 90-95 % af befolkningen organiseret i landbruget. I det traditionelle samfund (ca. 1750 – 1850) boede de fleste i små [[landsbyer]] og var beskæftiget ved [[landbrug]]et, man havde kun nære relationer, som var følelsesmæssigt tætte. At relationerne var nære skyldtes, at rejser var besværlige og tog lang tid. Desuden var der ingen elektroniske [[kommunikationsmidler]], hvilket vidner om det lave teknologiske niveau. Da det teknologiske niveau var lavt, var der kun naturbetingede risici. [[Norm]]erne lå fast og var bestemt af [[religion]]en, som var meget vigtig. Dette havde betydning for de [[valg]], som det traditionelle menneske traf. Fordi normerne havde så stor betydning, skabtes stabile [[samfundsborger]]e. Dette bevirkede, at den fremherskende [[socialkarakter]] blev et [[indrestyret]] eller [[normstyret]] menneske, hvilket er en fordel i det traditionelle samfund. [[Familie (menneske)|Familien]] var meget vigtig i det traditionelle [[samfund]], hvor der herskede et [[patriarkalsk]] aldershierarki. Man hentede støtte i familien både økonomisk, social og psykisk, fordi [[velfærdsstat]]en ikke var udviklet. [[Individ]]et var loyalt over for familiens forventninger og vilje i større grad end over for sine egne ønsker og følelser. Dette omfattede [[arrangerede ægteskaber]], kontrol over kvindens krop, [[seksualitet]] og [[reproduktion]]. {{Navboks samfundsmodel}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Samfundstypologi|Traditionelle samfund]] 98kzbqiyh84tyjxn53e7iow0xsy40je Senmoderne samfund 0 193575 11751657 11570282 2024-04-25T20:39:52Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki '''Det senmoderne samfund''' er et [[sociologi]]sk begreb af den engelske [[sociolog]] [[Anthony Giddens]]. Begrebet betegner tendenser og karakteristikker i nutidens [[samfund]]. Det senmoderne samfund byder på en række ændringer i samfundet set i forhold til den tidligere periode, [[det moderne samfund]]. Det senmoderne samfund har sin stille begyndelse allerede efter [[2. verdenskrig]], men forandringerne var først tydelige i og efter 1970'erne, hvor sociologer blev overbeviste om at en ny samfundstype var på vej. Denne nye samfundstype har et utal af navne som [[servicesamfund]], [[informationssamfund]], [[netværkssamfund]], samt [[Postmodernitet|post-moderne]] eller [[post-industrielt samfund]]. Det er især de to sidstnævnte Giddens gør lidt op med, i og med at han hævder at den nye samfundstype er en fortsættelse af [[moderniteten]]. Det senmoderne samfund kendetegnes ved [[aftraditionalisering]], [[individualisering]], [[urbanisering]], [[globalisering]], ændringer i [[familie (menneske)|familiestruktur]] og [[kønsrolle]]r. Det senmoderne samfund er også præget af store [[by]]er, hvis [[indbygger]]e er beskæftiget i [[serviceerhverv]], [[industrialiseringen]] er for længst gennemført, og den igangværende [[it|it-revolution]] ændrer vores forhold til [[information]].<ref name = "samfnustxb1"/><ref name = "faktalink1"/> Mens Anthony Giddens er ophavsmand og den vigtigste sociolog i forbindelse med begrebet, er det co-udviklet af flere sociologer, som alle har givet deres bud på hvad begrebet indebærer. Af sociologer foruden Anthony Giddens, hvis tanker også er toneangivende angående det senmoderne samfund, kan nævnes [[Ulrich Beck]], som kalder det senmoderne samfund for risikosamfundet. [[Thomas Ziehe]] som er professor i pædagogik som har skrevet kritisk om den øgede [[refleksivitet]] og [[individualisering]]. Samt [[Zygmunt Bauman]] som kalder det senmoderne samfund for den flydende modernitet, og har fokuseret på indflydelsen fra den [[økonomi]]ske globalisering. I Danmark har forfatteren [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]] gjort sig bemærket som en kritiker af moderniseringens udviklingstræk. == Centrale tendenser == Anthony Giddens mener at det senmoderne samfund er en radikalisering og dermed en fortsættelse af moderniteten, men ikke en afløsning. Netop derfor er der ikke tale om et postmoderne samfund (som indebærer et brud med moderniteten). Det senmoderne samfund kendetegnes ved opløsning af traditioner og traditionelle fællesskaber, samt en individualiseret værdipluralistisk kultur med en stærkt øget refleksivitet. Det senmoderne samfund er præget af selvrealisering, med en endeløs række af valg blandt en næsten lige så endeløs række af muligheder, som betyder stor personlig frihed for individet, men også et næsten overvældende ansvar for at træffe de rigtige valg.<ref name = "samfnustxb1"/><ref name = "faktalink1"/> === Adskillelse af tid og rum === I [[det traditionelle samfund]] var det nødvendigt at man var tilstede på samme sted og tid hvis man ville kommunikere med nogen. Den moderne teknologi har gjort det muligt at kommunikere med andre på store afstande, hvor som helst på kloden. Man kan sende en besked, som modtageren vil modtage på et senere tidspunkt. Denne adskillelse af tid og rum i forbindelse med menneskelige interaktioner byder på en anderledes type sociale relationer og samværsformer. Disse er især synlige i diverse sociale medier og har tendens til at være mindre nære og dybdegående, samt til at tage tid fra familielivet og de nære venne-relationer. Omvendt er der også en større social berøringsoverflade, der giver mulighed for mere kontakt med en større del af den udvidede familie og gamle venner, samt at vedligeholde kontakt på trods af adskillelsen i tid og afstand.<ref name = "sociologiskset1"/> === Udlejring af sociale systemer === Anthony Giddens siger at vi i det senmoderne samfund er afhængige af abstrakte eller ekspert-systemer og symbolske tegn, samt at der sker en udlejring af sociale relationer. Abstrakte og ekspert-systemer kan have forskellig karakter. Borgere i det senmoderne samfund er tvunget til at have tillid til de abstrakte systemer. Forældre og børn bliver helt afhængige af, at der er eksperter i børnepasning og [[undervisning]] som kan tage over, mens forældrene er på arbejde. Anthony Giddens kalder dette udlejring af sociale relationer, fordi der netop tales om opgaver der før blev udført af familien. I det senmoderne samfund er der eksperter til alt, lige fra sundhedspleje til trafiksikkerhed. Denne udlejring af sociale systemer til abstrakte systemer gør også det senmoderne samfund afhængigt af det Giddens betegner som symbolske tegn. Symbolske tegn er oftest en del af udlejringen. Det bedste eksempel på et symbolsk tegn er [[penge]]. De abstrakte systemer kan derfor ikke undværes i et senmoderne samfund, hvor globaliseringen og den teknologiske udvikling gør, at vi er afhængige af de abstrakte systemers evne til at fungere, samtidig med at vi også er afhængige af, at de ekspertpersoner som udvikler og styrer de abstrakte systemer, gør det på en sådan måde, at de systemer der laves, er sikre.<ref name = "sociologiskset1"/> === Øget refleksivitet === Et af de centrale kendetegn ved det senmoderne samfund er opløsning af traditioner og traditionelle fællesskaber, samt en individualiseret værdipluralistisk kultur med en stærkt øget refleksivitet. Aftraditionaliseringen gør, at ingen normer, værdier og livsforløb længere er noget det senmoderne menneske får fra fællesskabet, men er blevet noget man selv vælger. Af den grund er det senmoderne samfund præget af kontinuerlig individualisering og selvrealisering, hvor enhver social aktivitet er en anledning til refleksion. Alt i det senmoderne menneskeliv er et valg: [[Arbejde (samfundsvidenskab)|arbejde]], omgangskreds, [[fritid]], partner osv. osv. I det senmoderne samfund er de nærmeste relationer ikke længere nødvendigvis [[kernefamilie]]n, men kan være f.eks. venner og bekendte, eller nye alternative familiestrukturer. Sociologen [[Lars Dencik]] taler om fire forskellige typer af familier i det senmoderne samfund: teamfamilien, den traditionelle stærke familie, svingdørsfamilien og det sociale akvarium.<ref name = "sociologiskset1"/> == Risikosamfund == Den tyske sociolog [[Ulrich Beck]] kalder den nye samfundstype for ''risikosamfundet'' (''Risikogesellschaft'' (1986)). Han mener at det senmoderne samfund er kendetegnet ved dets produktion af risici, og er et pessimistisk syn på den moderne udviklingstanke. Hvor det moderne samfund producerede værdier og goder til samfundet, som ganske vist blev fordelt ulige, så producerer det senmoderne samfund risici som rammer mere lige. Med risici mener Beck samfundsskabte problemstillinger. Disse er ikke altid objektivt målbare og kan derfor afhænge meget af det refleksive individs perspektiv, hvor definitionerne og forståelsen af problemerne har en afgørende rolle. Terrorisme og klimaforandringer er gode eksempler. Beck selv mener at ''risikosamfundet'' skal forstås som et civilisationskritisk begreb, mens Giddens mener at begrebet passer ind i hans egne teorier.<ref name = "GyldenWiki1"/><ref name = "miljoepolitik1"/><ref name = "samfnustxb1"/><ref name = "sociologiskset1"/><ref name = "sociologiskset2"/> == Kritik af moderniseringen == Hvor [[Jean-Jacques Rousseau]] i bogen "''Samfundspagten''" beskrev forholdet mellem samfundsfællesskabet og individet som en stiltiende aftale, hvor individet giver afkald på sin ubetingede frihed og indgår en forpligtelse til at respektere og overholde de love og regler, som samfundet hviler på<ref>Jean-Jacques Rousseau, s. 83-85</ref>, mener nogle kritikere af det senmoderne samfund, at denne samfundspagt reelt er opsagt i dag. [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]] mener i sin debatbog "Det ordentlige menneske", at "''Moderniseringen medfører en relativisering af moralen, vi går fra moral til ‘etikker‘ og derfra til ‘hvordan det føles‘. Den globaliserede verden er uordentlig, længe før den bliver kaotisk. Hvor nomos - loven - rådede, indtræder anomi - normopløsning.''"<ref>Jensen, s. 171</ref> Han fortsætter: "''Anomi er en tilstand, der opstår, når muren eroderer eller ligefrem kollapser, og der ikke længere er faste moralske sigtepunkter til at afgrænse, lede og fastholde menneskers og gruppers handlinger i den sociale helheds interesse.''"<ref>Jensen, s. 175</ref> Efter Jensens mening bliver resultatet det, han kalder "moderne barbarer"<ref>Jensen, s. 176</ref> kendetegnede af ansvarsløshed<ref>Jensen, s. 197</ref>, korruption<ref>Jensen, s. 198f</ref>, anarki<ref>Jensen, s. 143ff</ref>, åbenlyst snylteri på det offentlige baseret på "rettighedskulturen"<ref>Jensen, s. 105</ref> og psykopatisk adfærd<ref>Jensen, s. 142</ref> fx at stjæle biler, køre cyklister ned og bestjæle dem<ref>Jensen, s. 154</ref>. == Referencer == {{Reflist|3|refs= <ref name = "samfnustxb1">{{cite web |url=https://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10605 |title=Det senmoderne samfund |language=Dansk |last=Øe |first=Michael |publisher=systime.dk |access-date=2017-06-17 |archive-date= 8. marts 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180308231438/https://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10605 |url-status=dead }}</ref> <ref name = "sociologiskset1">{{cite web |url=https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=407 |title=Det senmoderne samfund |language=Dansk |publisher=systime.dk |access-date=2017-06-17 |archive-date= 8. marts 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180308231547/https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=407 |url-status=dead }}</ref> <ref name = "sociologiskset2">{{cite web |url=https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=86 |title=Ulrik Beck og risikosamfundet |language=Dansk |publisher=systime.dk |access-date=2017-06-17 |url-status=dead }}</ref> <ref name = "miljoepolitik1">{{cite web |url=https://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=616 |title=Ulrik Beck og risikosamfundet |language=Dansk |publisher=systime.dk |access-date=2017-06-17 |archive-date= 8. marts 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180308231547/https://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=616 |url-status=dead }}</ref> <ref name = "faktalink1"> {{cite web | url=https://faktalink.dk/titelliste/senmodernitet |title=Senmodernitet |language=Dansk |publisher=Faktalink.dk |access-date=2017-06-17 }}</ref> <ref name = "GyldenWiki1"> {{cite web | url=https://denstoredanske.lex.dk/risikosamfund |title=risikosamfund|language=Dansk |publisher=Gyldendal |access-date=2017-06-17 }}</ref> }} == Litteratur == === Dansksproget eller oversat til dansk === * *[[Ulrich Beck|Beck, Ulrich]](1999): ''Risikosamfundet: på vej mod en ny modernitet.'' – Hans Reitzel * [[Anthony Giddens|Giddens Anthony (1995)]]: ''Sociologi – en kort, men kritisk introduktion'', Kbh. * Giddens, Anthony (2000): ''Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten'', Hans Reitzel (Kbh.). * Giddens, Anthony (2001): ''Modernitetens konsekvenser'', Hans Reitzel, Kbh. * [[Jürgen Habermas|Habermas, Jürgen]] (1981): Strategie des kommunikativen Handelns, Frankfurt a.M * [[Henrik Jensen (forfatter)|Jensen, Henrik]]: ''Det ordentlige menneske''; Kristeligt Dagblads Forlag A/S 2009; {{ISBN|978-87-7467-040-7}} === Fremmedsproget === * [[Zygmunt Bauman]], ''Liquid Modernity''. Cambridge: Polity Press {{ISBN|0-7456-2409-X}} * [[Ulrich Beck]], [[Anthony Giddens]] og [[Scott Lash]]. 1994.''Reflexive Modernization: Politics, Tradition and Aesthetics in the Modern Social Order''. Blackwell. * Ulrich Beck: ''Risk Society''. SAGE Publications 1992. * Anthony Giddens: ''The Consequences of Modernity''. Stanford University Press 1991. * [[Jürgen Habermas|Habermas, Jürgen]] (1981): Strategie des kommunikativen Handelns, Frankfurt a.M * Scott Lash: ''The Sociology of Postmodernism''. Routledge, 1990. * [[Jean-Jacques Rousseau]]: ''Samfundspagten'', kapitel 6; København 1987; {{ISBN|87-7245-189-0}} {{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{Autoritetsdata}} [[Kategori:Samfundstypologi]] tilz3ebhobrmqsqnw2ze7kxwmjn5wu9 Per se 0 206440 11751783 11482620 2024-04-26T03:19:05Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */Puds, {reflist} mangler wikitext text/x-wiki '''Per se''' er et udtryk, der stammer fra [[latin]] og betyder "i sig" eller "som sådan".<ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=per%20se per se] på ordnet.dk</ref> Når noget er beskrevet som "per se", så er det naturligt følgende, eller en lovmæssighed at det forholder sig på den sagte måde. Udtrykket er formelt / akademisk og bruges ofte i forbindelse med lovgivning. == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Jura]] [[Kategori:Latinske vendinger]] ed17vtm6izaqp110wm44h0i4deseeog Dybdepsykologi 0 206741 11751566 11583537 2024-04-25T17:24:16Z JensPsykolog 463382 Jeg har lavet en bedre indledning wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref>Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologi antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale og analyse forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> == Hovedtræk == Freuds og Jungs teorier om det ubevidste er eksempler på dybdepsykologi<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den ubevidste mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> == Historie == Dybdepsykologien begyndte med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Selv om Jungs teorier fylder stadigt mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, haft stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper har haft stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus på balance og harmoni har også gjort den populær inden for [[buddhisme|buddhistisk]] inspirerede retninger af [[new age]]. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] qkaerrtu0irvj05ip04j2trtv23us2a 11751569 11751566 2024-04-25T17:26:16Z JensPsykolog 463382 /* Dybdepsykologiens betydning */ Jeg har forbedret artiklen wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref>Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologi antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale og analyse forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> == Hovedtræk == Freuds og Jungs teorier om det ubevidste er eksempler på dybdepsykologi<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den ubevidste mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> == Historie == Dybdepsykologien begyndte med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] 6jm49lv6jaw7ly1ryaz6nry764kogdb 11751582 11751569 2024-04-25T17:38:33Z JensPsykolog 463382 Jeg har fyldt lidt på wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref>Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologi antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale og analyse forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>. == Hovedtræk == Freuds og Jungs teorier om det ubevidste er eksempler på dybdepsykologi<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den ubevidste mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> == Historie == Dybdepsykologien begyndte med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] omw89edwn9uj3gp34g4qh8mt2tpv78r 11751608 11751582 2024-04-25T18:13:42Z JensPsykolog 463382 Her forbedrer artiklen med info wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref>Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologi antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale og analyse forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>. == Hovedtræk == Freuds og Jungs teorier om det ubevidste er eksempler på dybdepsykologi<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den ubevidste mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> == Historie == Dybdepsykologien begyndte med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] 9slusbcman41y0spwz84cnngqg8u9hh 11751609 11751608 2024-04-25T18:15:48Z JensPsykolog 463382 Kilde manglede wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref>Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologi antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale og analyse forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Freuds og Jungs teorier om det ubevidste er eksempler på dybdepsykologi<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den ubevidste mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> == Historie == Dybdepsykologien begyndte med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] by0zflho0a5fygvrm6bmzpn0kpsl4yw 11751611 11751609 2024-04-25T18:19:37Z JensPsykolog 463382 /* Litteratur */ Kilde manglede som jeg har indsat wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref>Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologi antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale og analyse forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Freuds og Jungs teorier om det ubevidste er eksempler på dybdepsykologi<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den ubevidste mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> == Historie == Dybdepsykologien begyndte med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] n57t0nvuymloflkx1wgb34k7ngnyhw3 11751613 11751611 2024-04-25T18:34:36Z JensPsykolog 463382 /* Litteratur */ sidste kilder manglede wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref>Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologi antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale og analyse forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Freuds og Jungs teorier om det ubevidste er eksempler på dybdepsykologi<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den ubevidste mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> == Historie == Dybdepsykologien begyndte med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] flirnu7iy4gq3azai1kt947d7kkh4wt 11751646 11751613 2024-04-25T20:09:19Z JensPsykolog 463382 /* Hovedtræk */ bedre beskrivelse af hovedtrækkene wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref name=":1">Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver, der ligger bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologien antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Dybdepsykologi har flere centrale træk, der adskiller den fra andre tilgange inden for psykologien<ref name=":0" />. Dybdepsykologien anerkender betydningen af det ubevidste sind og undersøger de skjulte tanker, følelser og motiver, der påvirker en persons adfærd uden for deres bevidste erkendelse<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den underliggende mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> Dybdepsykologien undersøger de indre konflikter, der opstår mellem forskellige aspekter af personligheden, og hvordan disse konflikter kan resultere i forsvarsmekanismer. Dybdepsykologien ser også på betydningen af symboler, myter og drømme som udtryk for det ubevidste<ref name=":1" />. Dybdepsykologien anvender psykoterapeutiske metoder til at udforske og arbejde med det ubevidste, med det formål at fremme selvindsigt, personlig vækst og helbredelse. == Historie == Dybdepsykologien begyndte med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. Efter Freud og Jung opstod der forskellige retninger inden for psykoanalysen, såsom ego-psykologi, objektrelationsteori, og selvpsykologi<ref name=":2">Andkjær og Olsen 1996</ref>. Disse retninger fokuserede på forskellige aspekter af personlighedens udvikling og betoningen af ​​forskellige psykologiske processer. Jung var en pioner inden for analytisk psykologi, som udviklede begreber som arketyper, kollektivt ubevidste og individuation. Hans arbejde fortsatte med at påvirke dybdepsykologien, og analytisk psykologi forblev en betydelig retning med dens fokus på symbolsk forståelse og integration af modsætninger<ref>Hillman, James. ''The myth of analysis: Three essays in archetypal psychology''. Northwestern University Press, 1997.</ref>. Efter Jung har der udviklet sig flere retninger inden for jungiansk psykologi, såsom arketypepsykologi, sandhedssøgende psykologi og bæredygtig psykologi. Disse retninger udforsker forskellige aspekter af Jungs teorier og deres relevans for moderne samfund og individuel udvikling<ref>Alister, Ian, and Christopher Hauke. ''Contemporary Jungian analysis: Post-Jungian perspectives from the society of analytical psychology''. Routledge, 2013.</ref>. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Dybdepsykologien har haft en betydelig indflydelse på både akademisk psykologi og populærkultur. Dybdepsykologien har generelt bidraget til en dybere forståelse af den menneskelige psyke, herunder kompleksiteten af bevidsthed, ubevidste processer, personlighedsstruktur og udvikling<ref>Zhang, Songyang. "Psychoanalysis: The influence of Freud’s theory in personality psychology." ''International Conference on Mental Health and Humanities Education (ICMHHE 2020)''. Atlantis Press, 2020.</ref>. Terapeutiske tilgange, der er baseret på dybdepsykologiske principper, såsom psykoanalyse, jungiansk analyse og objektrelationsteori, har haft stor indflydelse på klinisk praksis<ref>Schwartz, Charlotte. "A brief discourse on psychotherapy and psychoanalysis: Historical perspective." ''The Psychoanalytic Review'' 90.2 (2003): 153-177.</ref><ref name=":2" />. Disse tilgange har bidraget til at behandle psykiske lidelser, forbedre individets selvindsigt og styrke personlige relationer. Dybdepsykologiens begreber og ideer er blevet udbredt i populærkulturen gennem film, litteratur, kunst og medier<ref>Meisel, Perry. ''The Literary Freud''. Routledge, 2013.</ref>. Arketypiske temaer, symbolske motiver og psykologiske konflikter, der stammer fra dybdepsykologien, er blevet hyppigt udforsket i kunstneriske værker og fortællinger. Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". GyldendaL * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels ForlaG * Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag * Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Kohut, H. (2019). ''Analysen af selvet''. Hans Reitzels ForlaG * Kohut, H. (2021). ''Selvets psykolog''i. Hans Reitzels Forlag * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] 9lu4cq1t7jvb2q07kruvqslb7s1u5lv 11751651 11751646 2024-04-25T20:35:50Z JensPsykolog 463382 /* Historie */ udvudet beskrivelse wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref name=":1">Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver, der ligger bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologien antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Dybdepsykologi har flere centrale træk, der adskiller den fra andre tilgange inden for psykologien<ref name=":0" />. Dybdepsykologien anerkender betydningen af det ubevidste sind og undersøger de skjulte tanker, følelser og motiver, der påvirker en persons adfærd uden for deres bevidste erkendelse<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den underliggende mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> Dybdepsykologien undersøger de indre konflikter, der opstår mellem forskellige aspekter af personligheden, og hvordan disse konflikter kan resultere i forsvarsmekanismer. Dybdepsykologien ser også på betydningen af symboler, myter og drømme som udtryk for det ubevidste<ref name=":1" />. Dybdepsykologien anvender psykoterapeutiske metoder til at udforske og arbejde med det ubevidste, med det formål at fremme selvindsigt, personlig vækst og helbredelse. == Historie == Før psykoanalysen var der flere betydningsfulde figurer og skoler inden for psykologi og filosofi, hvis arbejde bidrog til udviklingen af ideer, der senere ville informere dybdepsykologien. [[Arthur Schopenhauer]] var en tysk filosof, der levede fra 1788 til 1860. Han var kendt for sine tanker om viljen som den grundlæggende drivkraft i universet og dens indflydelse på menneskelig adfærd og lidelse<ref>Shopenhauer, Arthur. "The World as Will and Representation, Vol. 1." ''Trans. EFJ Payne. New York: Dover Publications''(1969).</ref>. Schopenhauers tanker om viljen som en fundamental kraft, der driver alt liv, kan ses som en forløber for ideen om det ubevidste, som senere blev central i dybdepsykologien. Han argumenterede for, at menneskelig adfærd og beslutninger ofte er motiveret af ubevidste drifter og impulser, der ligger uden for vores bevidste opfattelse. Hans filosofiske arbejde haft en betydelig indflydelse på senere dybdepsykologer, Friedrich Nietzsche undersøgte dybden af det menneskelige sind og udforskede ideer om vilje til magt, selvrealisering og de dybere lag af menneskelig eksistens<ref>Nietzsche 2014</ref>. Hans tanker omkring undertrykte drifter og behov for selvudtryk har haft indflydelse på senere psykoanalytiske teorier. Den franske læge [[Jean-Martin Charcot]], arbejdede med hysteri og hypnose og bidrog til udviklingen af begrebet "dynamiske neuroser", hvilket var et tidligt forsøg på at forstå de ubevidste processer i sindet<ref>Clanet, M. "Jean-Martin Charcot: 1825-1893." ''The International MS Journal'' 15.2 (2008): 59-62.</ref>. En fransk psykolog, der arbejdede tæt sammen med Charcot, Pierre Janet bidrog til udviklingen af forståelsen af ​​det ubevidste sind, især gennem sit arbejde med dissociative lidelser og teorier om subpersonligheder. Dybdepsykologien begyndte for alvor med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. [[Alfred Adler]] var en anden tidlig elev af Freud, der senere udviklede sin egen psykologiske teori, kendt som individualpsykologi<ref>Adler 1971</ref>. Hans fokus på individets stræben efter magt og formål, samt betydningen af sociale faktorer i personlighedsudvikling, har også haft indflydelse på dybdepsykologien. Efter Freud og Jung opstod der forskellige retninger inden for psykoanalysen, såsom ego-psykologi, objektrelationsteori, og selvpsykologi<ref name=":2">Andkjær og Olsen 1996</ref>. Disse retninger fokuserede på forskellige aspekter af personlighedens udvikling og betoningen af ​​forskellige psykologiske processer. [[Transpersonlig psykologi]] blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne som en reaktion mod mere traditionelle, videnskabeligt baserede tilgange til psykologi. Transpersonlig psykologi integrerer ofte spirituelle og mystiske erfaringer i dens tilgang til forståelse af den menneskelige psyke. Det betragter åndelighed som en central del af menneskelig vækst og udvikling. Jungs arbejde fortsatte med at påvirke dybdepsykologien, og [[analytisk psykologi]] forblev en betydelig retning med dens fokus på symbolsk forståelse og integration af modsætninger<ref>Hillman, James. ''The myth of analysis: Three essays in archetypal psychology''. Northwestern University Press, 1997.</ref>. Efter Jung har der udviklet sig flere retninger inden for jungiansk psykologi, såsom arketypepsykologi, sandhedssøgende psykologi og bæredygtig psykologi. Disse retninger udforsker forskellige aspekter af Jungs teorier og deres relevans for moderne samfund og individuel udvikling<ref>Alister, Ian, and Christopher Hauke. ''Contemporary Jungian analysis: Post-Jungian perspectives from the society of analytical psychology''. Routledge, 2013.</ref>. Nyere former for dybdepsykologi fortsætter med at udvikle sig i tråd med moderne forståelser af psykologi, kultur og samfund. Mens traditionelle former for dybdepsykologi, såsom psykoanalysen, stadig spiller en rolle, er der flere nye tilgange og retninger, som er opstået for at adressere nutidige behov og udfordringer. Der ses en stigende interesse for at koble dybdepsykologi med andre tilgange i psykoterapi og psykologisk praksis, hvilket kan være gavnligt for at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov og omstændigheder. == Arketyper == {{Uddybende|Arketype}} Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. === Persona og Skyggen === {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. === Anima og Animus === {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Dybdepsykologien har haft en betydelig indflydelse på både akademisk psykologi og populærkultur. Dybdepsykologien har generelt bidraget til en dybere forståelse af den menneskelige psyke, herunder kompleksiteten af bevidsthed, ubevidste processer, personlighedsstruktur og udvikling<ref>Zhang, Songyang. "Psychoanalysis: The influence of Freud’s theory in personality psychology." ''International Conference on Mental Health and Humanities Education (ICMHHE 2020)''. Atlantis Press, 2020.</ref>. Terapeutiske tilgange, der er baseret på dybdepsykologiske principper, såsom psykoanalyse, jungiansk analyse og objektrelationsteori, har haft stor indflydelse på klinisk praksis<ref>Schwartz, Charlotte. "A brief discourse on psychotherapy and psychoanalysis: Historical perspective." ''The Psychoanalytic Review'' 90.2 (2003): 153-177.</ref><ref name=":2" />. Disse tilgange har bidraget til at behandle psykiske lidelser, forbedre individets selvindsigt og styrke personlige relationer. Dybdepsykologiens begreber og ideer er blevet udbredt i populærkulturen gennem film, litteratur, kunst og medier<ref>Meisel, Perry. ''The Literary Freud''. Routledge, 2013.</ref>. Arketypiske temaer, symbolske motiver og psykologiske konflikter, der stammer fra dybdepsykologien, er blevet hyppigt udforsket i kunstneriske værker og fortællinger. Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Adler, Alfred (1971): ''Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis.'' Vinten * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". GyldendaL * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels ForlaG * Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag * Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Kohut, H. (2019). ''Analysen af selvet''. Hans Reitzels ForlaG * Kohut, H. (2021). ''Selvets psykolog''i. Hans Reitzels Forlag * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] 9mz68duvk2vfk6gnkcqtuwuhif9xlze 11751670 11751651 2024-04-25T20:44:00Z JensPsykolog 463382 /* Historie */ jeg har lavet artiklen væsentligt bedre wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref name=":1">Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver, der ligger bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologien antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Dybdepsykologi har flere centrale træk, der adskiller den fra andre tilgange inden for psykologien<ref name=":0" />. Dybdepsykologien anerkender betydningen af det ubevidste sind og undersøger de skjulte tanker, følelser og motiver, der påvirker en persons adfærd uden for deres bevidste erkendelse<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den underliggende mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> Dybdepsykologien undersøger de indre konflikter, der opstår mellem forskellige aspekter af personligheden, og hvordan disse konflikter kan resultere i forsvarsmekanismer. Dybdepsykologien ser også på betydningen af symboler, myter og drømme som udtryk for det ubevidste<ref name=":1" />. Dybdepsykologien anvender psykoterapeutiske metoder til at udforske og arbejde med det ubevidste, med det formål at fremme selvindsigt, personlig vækst og helbredelse. == Historie == Før psykoanalysen var der flere betydningsfulde figurer og skoler inden for psykologi og filosofi, hvis arbejde bidrog til udviklingen af ideer, der senere ville informere dybdepsykologien. Ideen om det ubevidste har rødder i flere forskellige ældre traditioner og discipliner, og den kan spores langt tilbage i historien. [[Arthur Schopenhauer]] var en tysk filosof, der levede fra 1788 til 1860. Han var kendt for sine tanker om viljen som den grundlæggende drivkraft i universet og dens indflydelse på menneskelig adfærd og lidelse<ref>Shopenhauer, Arthur. "The World as Will and Representation, Vol. 1." ''Trans. EFJ Payne. New York: Dover Publications''(1969).</ref>. Schopenhauers tanker om viljen som en fundamental kraft, der driver alt liv, kan ses som en forløber for ideen om det ubevidste, som senere blev central i dybdepsykologien. Han argumenterede for, at menneskelig adfærd og beslutninger ofte er motiveret af ubevidste drifter og impulser, der ligger uden for vores bevidste opfattelse. Hans filosofiske arbejde haft en betydelig indflydelse på senere dybdepsykologer, Friedrich Nietzsche undersøgte dybden af det menneskelige sind og udforskede ideer om vilje til magt, selvrealisering og de dybere lag af menneskelig eksistens<ref>Nietzsche 2014</ref>. Hans tanker omkring undertrykte drifter og behov for selvudtryk har haft indflydelse på senere psykoanalytiske teorier. Før psykoanalysen eksperimenterede flere forfattere og kunstnere med idéen om det ubevidste gennem deres arbejde. Eksempler inkluderer digtere som [[William Wordsworth|William Wordsworth,]] der skrev om "subliminale" tanker, og forfattere som [[Edgar Allan Poe]] og [[Fjodor Dostojevskij|Fjodor Dostojevskij,]] hvis værker ofte udforskede dybden af den menneskelige psyke og de skjulte motiver bag adfærd<ref>Wilson, Douglas B. ''The Romantic Dream: Wordsworth and the Poetics of the Unconscious''. U of Nebraska Press, 1993.</ref>. Den franske læge [[Jean-Martin Charcot]], arbejdede med hysteri og hypnose og bidrog til udviklingen af begrebet "dynamiske neuroser", hvilket var et tidligt forsøg på at forstå de ubevidste processer i sindet<ref>Clanet, M. "Jean-Martin Charcot: 1825-1893." ''The International MS Journal'' 15.2 (2008): 59-62.</ref>. En fransk psykolog, der arbejdede tæt sammen med Charcot, Pierre Janet bidrog til udviklingen af forståelsen af ​​det ubevidste sind, især gennem sit arbejde med dissociative lidelser og teorier om subpersonligheder. Dybdepsykologien begyndte for alvor med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. [[Alfred Adler]] var en anden tidlig elev af Freud, der senere udviklede sin egen psykologiske teori, kendt som individualpsykologi<ref>Adler 1971</ref>. Hans fokus på individets stræben efter magt og formål, samt betydningen af sociale faktorer i personlighedsudvikling, har også haft indflydelse på dybdepsykologien. Efter Freud og Jung opstod der forskellige retninger inden for psykoanalysen, såsom ego-psykologi, objektrelationsteori, og selvpsykologi<ref name=":2">Andkjær og Olsen 1996</ref>. Disse retninger fokuserede på forskellige aspekter af personlighedens udvikling og betoningen af ​​forskellige psykologiske processer. [[Transpersonlig psykologi]] blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne som en reaktion mod mere traditionelle, videnskabeligt baserede tilgange til psykologi. Transpersonlig psykologi integrerer ofte spirituelle og mystiske erfaringer i dens tilgang til forståelse af den menneskelige psyke. Det betragter åndelighed som en central del af menneskelig vækst og udvikling. Jungs arbejde fortsatte med at påvirke dybdepsykologien, og [[analytisk psykologi]] forblev en betydelig retning med dens fokus på symbolsk forståelse og integration af modsætninger<ref>Hillman, James. ''The myth of analysis: Three essays in archetypal psychology''. Northwestern University Press, 1997.</ref>. Efter Jung har der udviklet sig flere retninger inden for jungiansk psykologi, såsom arketypepsykologi, sandhedssøgende psykologi og bæredygtig psykologi. Disse retninger udforsker forskellige aspekter af Jungs teorier og deres relevans for moderne samfund og individuel udvikling<ref>Alister, Ian, and Christopher Hauke. ''Contemporary Jungian analysis: Post-Jungian perspectives from the society of analytical psychology''. Routledge, 2013.</ref>. Nyere former for dybdepsykologi fortsætter med at udvikle sig i tråd med moderne forståelser af psykologi, kultur og samfund. Mens traditionelle former for dybdepsykologi, såsom psykoanalysen, stadig spiller en rolle, er der flere nye tilgange og retninger, som er opstået for at adressere nutidige behov og udfordringer. Der ses en stigende interesse for at koble dybdepsykologi med andre tilgange i psykoterapi og psykologisk praksis, hvilket kan være gavnligt for at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov og omstændigheder. == Centrale ideer == === Arketyper === {{Uddybende|Arketype}} Arketyper er grundlæggende mønstre, symboler eller billeder, der findes i det kollektive ubevidste, ifølge Carl Jungs teori om analytisk psykologi. Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. ==== Persona og Skyggen ==== {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. ==== Anima og Animus ==== {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Dybdepsykologien har haft en betydelig indflydelse på både akademisk psykologi og populærkultur. Dybdepsykologien har generelt bidraget til en dybere forståelse af den menneskelige psyke, herunder kompleksiteten af bevidsthed, ubevidste processer, personlighedsstruktur og udvikling<ref>Zhang, Songyang. "Psychoanalysis: The influence of Freud’s theory in personality psychology." ''International Conference on Mental Health and Humanities Education (ICMHHE 2020)''. Atlantis Press, 2020.</ref>. Terapeutiske tilgange, der er baseret på dybdepsykologiske principper, såsom psykoanalyse, jungiansk analyse og objektrelationsteori, har haft stor indflydelse på klinisk praksis<ref>Schwartz, Charlotte. "A brief discourse on psychotherapy and psychoanalysis: Historical perspective." ''The Psychoanalytic Review'' 90.2 (2003): 153-177.</ref><ref name=":2" />. Disse tilgange har bidraget til at behandle psykiske lidelser, forbedre individets selvindsigt og styrke personlige relationer. Dybdepsykologiens begreber og ideer er blevet udbredt i populærkulturen gennem film, litteratur, kunst og medier<ref>Meisel, Perry. ''The Literary Freud''. Routledge, 2013.</ref>. Arketypiske temaer, symbolske motiver og psykologiske konflikter, der stammer fra dybdepsykologien, er blevet hyppigt udforsket i kunstneriske værker og fortællinger. Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Adler, Alfred (1971): ''Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis.'' Vinten * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". GyldendaL * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels ForlaG * Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag * Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Kohut, H. (2019). ''Analysen af selvet''. Hans Reitzels ForlaG * Kohut, H. (2021). ''Selvets psykolog''i. Hans Reitzels Forlag * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] o38qvyk39c0co05h78tf1l3i9lch0z3 11751679 11751670 2024-04-25T20:49:44Z JensPsykolog 463382 /* Historie */ sidste forbedring af artiklen wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref name=":1">Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver, der ligger bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologien antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Dybdepsykologi har flere centrale træk, der adskiller den fra andre tilgange inden for psykologien<ref name=":0" />. Dybdepsykologien anerkender betydningen af det ubevidste sind og undersøger de skjulte tanker, følelser og motiver, der påvirker en persons adfærd uden for deres bevidste erkendelse<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den underliggende mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> Dybdepsykologien undersøger de indre konflikter, der opstår mellem forskellige aspekter af personligheden, og hvordan disse konflikter kan resultere i forsvarsmekanismer. Dybdepsykologien ser også på betydningen af symboler, myter og drømme som udtryk for det ubevidste<ref name=":1" />. Dybdepsykologien anvender psykoterapeutiske metoder til at udforske og arbejde med det ubevidste, med det formål at fremme selvindsigt, personlig vækst og helbredelse. == Historie == Ideen om det ubevidste har rødder i flere forskellige ældre traditioner og discipliner, og den kan spores langt tilbage i historien. Før psykoanalysen var der også flere betydningsfulde figurer og skoler inden for nyere og moderne psykologi og filosofi, hvis arbejde bidrog til udviklingen af ideer, der senere ville informere dybdepsykologien. [[Arthur Schopenhauer]] var en tysk filosof, der levede fra 1788 til 1860. Han var kendt for sine tanker om viljen som den grundlæggende drivkraft i universet og dens indflydelse på menneskelig adfærd og lidelse<ref>Shopenhauer, Arthur. "The World as Will and Representation, Vol. 1." ''Trans. EFJ Payne. New York: Dover Publications''(1969).</ref>. Schopenhauers tanker om viljen som en fundamental kraft, der driver alt liv, kan ses som en forløber for ideen om det ubevidste, som senere blev central i dybdepsykologien. Han argumenterede for, at menneskelig adfærd og beslutninger ofte er motiveret af ubevidste drifter og impulser, der ligger uden for vores bevidste opfattelse. Hans filosofiske arbejde haft en betydelig indflydelse på senere dybdepsykologer, [[Friedrich Nietzsche]] undersøgte dybden af det menneskelige sind og udforskede ideer om vilje til magt, selvrealisering og de dybere lag af menneskelig eksistens<ref>Nietzsche 2014</ref>. Hans tanker omkring undertrykte drifter og behov for selvudtryk har haft indflydelse på senere psykoanalytiske teorier. Før psykoanalysen eksperimenterede flere forfattere og kunstnere med idéen om det ubevidste gennem deres arbejde. Eksempler inkluderer digtere som [[William Wordsworth|William Wordsworth,]] der skrev om "subliminale" tanker, og forfattere som [[Edgar Allan Poe]] og [[Fjodor Dostojevskij|Fjodor Dostojevskij,]] hvis værker ofte udforskede dybden af den menneskelige psyke og de skjulte motiver bag adfærd<ref>Wilson, Douglas B. ''The Romantic Dream: Wordsworth and the Poetics of the Unconscious''. U of Nebraska Press, 1993.</ref>. Den franske læge [[Jean-Martin Charcot]], arbejdede med hysteri og hypnose og bidrog til udviklingen af begrebet "dynamiske neuroser", hvilket var et tidligt forsøg på at forstå de ubevidste processer i sindet<ref>Clanet, M. "Jean-Martin Charcot: 1825-1893." ''The International MS Journal'' 15.2 (2008): 59-62.</ref>. En fransk psykolog, der arbejdede tæt sammen med Charcot, Pierre Janet bidrog til udviklingen af forståelsen af ​​det ubevidste sind, især gennem sit arbejde med dissociative lidelser og teorier om subpersonligheder. Dybdepsykologien begyndte for alvor med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. [[Alfred Adler]] var en anden tidlig elev af Freud, der senere udviklede sin egen psykologiske teori, kendt som individualpsykologi<ref>Adler 1971</ref>. Hans fokus på individets stræben efter magt og formål, samt betydningen af sociale faktorer i personlighedsudvikling, har også haft indflydelse på dybdepsykologien. Efter Freud og Jung opstod der forskellige retninger inden for psykoanalysen, såsom ego-psykologi, objektrelationsteori, og selvpsykologi<ref name=":2">Andkjær og Olsen 1996</ref>. Disse retninger fokuserede på forskellige aspekter af personlighedens udvikling og betoningen af ​​forskellige psykologiske processer. [[Transpersonlig psykologi]] blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne som en reaktion mod mere traditionelle, videnskabeligt baserede tilgange til psykologi. Transpersonlig psykologi integrerer ofte spirituelle og mystiske erfaringer i dens tilgang til forståelse af den menneskelige psyke. Det betragter åndelighed som en central del af menneskelig vækst og udvikling. Jungs arbejde fortsatte med at påvirke dybdepsykologien, og [[analytisk psykologi]] forblev en betydelig retning med dens fokus på symbolsk forståelse og integration af modsætninger<ref>Hillman, James. ''The myth of analysis: Three essays in archetypal psychology''. Northwestern University Press, 1997.</ref>. Efter Jung har der udviklet sig flere retninger inden for jungiansk psykologi, såsom arketypepsykologi, sandhedssøgende psykologi og bæredygtig psykologi. Disse retninger udforsker forskellige aspekter af Jungs teorier og deres relevans for moderne samfund og individuel udvikling<ref>Alister, Ian, and Christopher Hauke. ''Contemporary Jungian analysis: Post-Jungian perspectives from the society of analytical psychology''. Routledge, 2013.</ref>. Nyere former for dybdepsykologi fortsætter med at udvikle sig i tråd med moderne forståelser af psykologi, kultur og samfund. Mens traditionelle former for dybdepsykologi, såsom psykoanalysen, stadig spiller en rolle, er der flere nye tilgange og retninger, som er opstået for at adressere nutidige behov og udfordringer. Der ses en stigende interesse for at koble dybdepsykologi med andre tilgange i psykoterapi og psykologisk praksis, hvilket kan være gavnligt for at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov og omstændigheder. == Centrale ideer == === Arketyper === {{Uddybende|Arketype}} Arketyper er grundlæggende mønstre, symboler eller billeder, der findes i det kollektive ubevidste, ifølge Carl Jungs teori om analytisk psykologi. Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. ==== Persona og Skyggen ==== {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. ==== Anima og Animus ==== {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Dybdepsykologien har haft en betydelig indflydelse på både akademisk psykologi og populærkultur. Dybdepsykologien har generelt bidraget til en dybere forståelse af den menneskelige psyke, herunder kompleksiteten af bevidsthed, ubevidste processer, personlighedsstruktur og udvikling<ref>Zhang, Songyang. "Psychoanalysis: The influence of Freud’s theory in personality psychology." ''International Conference on Mental Health and Humanities Education (ICMHHE 2020)''. Atlantis Press, 2020.</ref>. Terapeutiske tilgange, der er baseret på dybdepsykologiske principper, såsom psykoanalyse, jungiansk analyse og objektrelationsteori, har haft stor indflydelse på klinisk praksis<ref>Schwartz, Charlotte. "A brief discourse on psychotherapy and psychoanalysis: Historical perspective." ''The Psychoanalytic Review'' 90.2 (2003): 153-177.</ref><ref name=":2" />. Disse tilgange har bidraget til at behandle psykiske lidelser, forbedre individets selvindsigt og styrke personlige relationer. Dybdepsykologiens begreber og ideer er blevet udbredt i populærkulturen gennem film, litteratur, kunst og medier<ref>Meisel, Perry. ''The Literary Freud''. Routledge, 2013.</ref>. Arketypiske temaer, symbolske motiver og psykologiske konflikter, der stammer fra dybdepsykologien, er blevet hyppigt udforsket i kunstneriske værker og fortællinger. Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Adler, Alfred (1971): ''Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis.'' Vinten * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". GyldendaL * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels ForlaG * Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag * Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Kohut, H. (2019). ''Analysen af selvet''. Hans Reitzels ForlaG * Kohut, H. (2021). ''Selvets psykolog''i. Hans Reitzels Forlag * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] qqfxb5rq5x4ev4x49s5xefomo3492gv 11751691 11751679 2024-04-25T21:03:50Z JensPsykolog 463382 sidste forbedring af artiklen wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref name=":1">Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver, der ligger bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologien antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Dybdepsykologi har flere centrale træk, der adskiller den fra andre tilgange inden for psykologien<ref name=":0" />. Dybdepsykologien anerkender betydningen af det ubevidste sind og undersøger de skjulte tanker, følelser og motiver, der påvirker en persons adfærd uden for deres bevidste erkendelse<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den underliggende mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> Dybdepsykologien undersøger de indre konflikter, der opstår mellem forskellige aspekter af personligheden, og hvordan disse konflikter kan resultere i forsvarsmekanismer. Dybdepsykologien ser også på betydningen af symboler, myter og drømme som udtryk for det ubevidste<ref name=":1" />. Dybdepsykologien anvender psykoterapeutiske metoder til at udforske og arbejde med det ubevidste, med det formål at fremme selvindsigt, personlig vækst og helbredelse. == Historie == Ideen om det ubevidste har rødder i flere forskellige ældre traditioner og discipliner, og den kan spores langt tilbage i historien. Før psykoanalysen var der også flere betydningsfulde figurer og skoler inden for nyere og moderne psykologi og filosofi, hvis arbejde bidrog til udviklingen af ideer, der senere ville informere dybdepsykologien. [[Arthur Schopenhauer]] var en tysk filosof, der levede fra 1788 til 1860. Han var kendt for sine tanker om viljen som den grundlæggende drivkraft i universet og dens indflydelse på menneskelig adfærd og lidelse<ref>Shopenhauer, Arthur. "The World as Will and Representation, Vol. 1." ''Trans. EFJ Payne. New York: Dover Publications''(1969).</ref>. Schopenhauers tanker om viljen som en fundamental kraft, der driver alt liv, kan ses som en forløber for ideen om det ubevidste, som senere blev central i dybdepsykologien. Han argumenterede for, at menneskelig adfærd og beslutninger ofte er motiveret af ubevidste drifter og impulser, der ligger uden for vores bevidste opfattelse. Hans filosofiske arbejde haft en betydelig indflydelse på senere dybdepsykologer, [[Friedrich Nietzsche]] undersøgte dybden af det menneskelige sind og udforskede ideer om vilje til magt, selvrealisering og de dybere lag af menneskelig eksistens<ref>Nietzsche 2014</ref>. Hans tanker omkring undertrykte drifter og behov for selvudtryk har haft indflydelse på senere psykoanalytiske teorier. Før psykoanalysen eksperimenterede flere forfattere og kunstnere med idéen om det ubevidste gennem deres arbejde. Eksempler inkluderer digtere som [[William Wordsworth|William Wordsworth,]] der skrev om "subliminale" tanker, og forfattere som [[Edgar Allan Poe]] og [[Fjodor Dostojevskij|Fjodor Dostojevskij,]] hvis værker ofte udforskede dybden af den menneskelige psyke og de skjulte motiver bag adfærd<ref>Wilson, Douglas B. ''The Romantic Dream: Wordsworth and the Poetics of the Unconscious''. U of Nebraska Press, 1993.</ref>. Den franske læge [[Jean-Martin Charcot]], arbejdede med hysteri og hypnose og bidrog til udviklingen af begrebet "dynamiske neuroser", hvilket var et tidligt forsøg på at forstå de ubevidste processer i sindet<ref>Clanet, M. "Jean-Martin Charcot: 1825-1893." ''The International MS Journal'' 15.2 (2008): 59-62.</ref>. En fransk psykolog, der arbejdede tæt sammen med Charcot, Pierre Janet bidrog til udviklingen af forståelsen af ​​det ubevidste sind, især gennem sit arbejde med dissociative lidelser og teorier om subpersonligheder. Dybdepsykologien begyndte for alvor med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. [[Alfred Adler]] var en anden tidlig elev af Freud, der senere udviklede sin egen psykologiske teori, kendt som individualpsykologi<ref>Adler 1971</ref>. Hans fokus på individets stræben efter magt og formål, samt betydningen af sociale faktorer i personlighedsudvikling, har også haft indflydelse på dybdepsykologien. Efter Freud og Jung opstod der forskellige retninger inden for psykoanalysen, såsom ego-psykologi, objektrelationsteori, og selvpsykologi<ref name=":2">Andkjær og Olsen 1996</ref>. Disse retninger fokuserede på forskellige aspekter af personlighedens udvikling og betoningen af ​​forskellige psykologiske processer. [[Transpersonlig psykologi]] blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne som en reaktion mod mere traditionelle, videnskabeligt baserede tilgange til psykologi. Transpersonlig psykologi integrerer ofte spirituelle og mystiske erfaringer i dens tilgang til forståelse af den menneskelige psyke. Det betragter åndelighed som en central del af menneskelig vækst og udvikling. Jungs arbejde fortsatte med at påvirke dybdepsykologien, og [[analytisk psykologi]] forblev en betydelig retning med dens fokus på symbolsk forståelse og integration af modsætninger<ref>Hillman, James. ''The myth of analysis: Three essays in archetypal psychology''. Northwestern University Press, 1997.</ref>. Efter Jung har der udviklet sig flere retninger inden for jungiansk psykologi, såsom arketypepsykologi, sandhedssøgende psykologi og bæredygtig psykologi. Disse retninger udforsker forskellige aspekter af Jungs teorier og deres relevans for moderne samfund og individuel udvikling<ref>Alister, Ian, and Christopher Hauke. ''Contemporary Jungian analysis: Post-Jungian perspectives from the society of analytical psychology''. Routledge, 2013.</ref>. Nyere former for dybdepsykologi fortsætter med at udvikle sig i tråd med moderne forståelser af psykologi, kultur og samfund. Mens traditionelle former for dybdepsykologi, såsom psykoanalysen, stadig spiller en rolle, er der flere nye tilgange og retninger, som er opstået for at adressere nutidige behov og udfordringer. Der ses en stigende interesse for at koble dybdepsykologi med andre tilgange i psykoterapi og psykologisk praksis, hvilket kan være gavnligt for at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov og omstændigheder. == Centrale ideer == === Det ubevidste === En central idé i dybdepsykologien er, at meget af vores mentale liv foregår uden for vores bevidste opmærksomhed<ref>Freud, Sigmund. "The unconscious." ''The Journal of Nervous and Mental Disease'' 56.3 (1922): 291-294.</ref>. Det ubevidste indeholder minder, impulser, drifter og følelser, som vi ikke er bevidste om, men som alligevel påvirker vores adfærd, tanker og følelser. === Symboler === Dybdepsykologien betragter symboler som en vigtig del af den menneskelige psyke og oplevelse<ref>Petocz, Agnes. ''Freud, psychoanalysis and symbolism''. Cambridge University Press, 1999.</ref>. Symboler findes i myter, religion, kunst og drømme og tjener som udtryk for dybere psykologiske og åndelige realiteter. Eksempler på symbolske repræsentationer kan omfatte almindelige objekter som træer, vand eller dyr samt mere komplekse symboler fra myter, religion eller kunst. Forståelsen af symboler bidrager til vores forståelse af den menneskelige psyke og oplevelse og spiller en vigtig rolle i terapeutisk praksis og personlig udvikling. Symbolsk forståelse af myter er en tilgang til at tolke myter som kilder til dybdepsykologisk betydning. === Arketyper === {{Uddybende|Arketype}} Arketyper er grundlæggende mønstre, symboler eller billeder, der findes i det kollektive ubevidste, ifølge Carl Jungs teori om analytisk psykologi. Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. ==== Persona og Skyggen ==== {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. ==== Anima og Animus ==== {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Dybdepsykologien har haft en betydelig indflydelse på både akademisk psykologi og populærkultur. Dybdepsykologien har generelt bidraget til en dybere forståelse af den menneskelige psyke, herunder kompleksiteten af bevidsthed, ubevidste processer, personlighedsstruktur og udvikling<ref>Zhang, Songyang. "Psychoanalysis: The influence of Freud’s theory in personality psychology." ''International Conference on Mental Health and Humanities Education (ICMHHE 2020)''. Atlantis Press, 2020.</ref>. Terapeutiske tilgange, der er baseret på dybdepsykologiske principper, såsom psykoanalyse, jungiansk analyse og objektrelationsteori, har haft stor indflydelse på klinisk praksis<ref>Schwartz, Charlotte. "A brief discourse on psychotherapy and psychoanalysis: Historical perspective." ''The Psychoanalytic Review'' 90.2 (2003): 153-177.</ref><ref name=":2" />. Disse tilgange har bidraget til at behandle psykiske lidelser, forbedre individets selvindsigt og styrke personlige relationer. Dybdepsykologiens begreber og ideer er blevet udbredt i populærkulturen gennem film, litteratur, kunst og medier<ref>Meisel, Perry. ''The Literary Freud''. Routledge, 2013.</ref>. Arketypiske temaer, symbolske motiver og psykologiske konflikter, der stammer fra dybdepsykologien, er blevet hyppigt udforsket i kunstneriske værker og fortællinger. Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Adler, Alfred (1971): ''Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis.'' Vinten * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". GyldendaL * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels ForlaG * Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag * Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Kohut, H. (2019). ''Analysen af selvet''. Hans Reitzels ForlaG * Kohut, H. (2021). ''Selvets psykolog''i. Hans Reitzels Forlag * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] rdifwbakweivbu5ql079mfpkf9fzz7p 11751711 11751691 2024-04-25T21:19:31Z JensPsykolog 463382 /* Historie */ Sidste litteratur wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref name=":1">Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver, der ligger bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologien antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Dybdepsykologi har flere centrale træk, der adskiller den fra andre tilgange inden for psykologien<ref name=":0" />. Dybdepsykologien anerkender betydningen af det ubevidste sind og undersøger de skjulte tanker, følelser og motiver, der påvirker en persons adfærd uden for deres bevidste erkendelse<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den underliggende mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> Dybdepsykologien undersøger de indre konflikter, der opstår mellem forskellige aspekter af personligheden, og hvordan disse konflikter kan resultere i forsvarsmekanismer. Dybdepsykologien ser også på betydningen af symboler, myter og drømme som udtryk for det ubevidste<ref name=":1" />. Dybdepsykologien anvender psykoterapeutiske metoder til at udforske og arbejde med det ubevidste, med det formål at fremme selvindsigt, personlig vækst og helbredelse. == Historie == Ideen om det ubevidste har rødder i flere forskellige ældre traditioner og discipliner, og den kan spores langt tilbage i historien. Før psykoanalysen var der også flere betydningsfulde figurer og skoler inden for nyere og moderne psykologi og filosofi, hvis arbejde bidrog til udviklingen af ideer, der senere ville informere dybdepsykologien. [[Arthur Schopenhauer]] var en tysk filosof, der levede fra 1788 til 1860. Han var kendt for sine tanker om viljen som den grundlæggende drivkraft i universet og dens indflydelse på menneskelig adfærd og lidelse<ref>Shopenhauer, Arthur. "The World as Will and Representation, Vol. 1." ''Trans. EFJ Payne. New York: Dover Publications''(1969).</ref>. Schopenhauers tanker om viljen som en fundamental kraft, der driver alt liv, kan ses som en forløber for ideen om det ubevidste, som senere blev central i dybdepsykologien. Han argumenterede for, at menneskelig adfærd og beslutninger ofte er motiveret af ubevidste drifter og impulser, der ligger uden for vores bevidste opfattelse. Hans filosofiske arbejde haft en betydelig indflydelse på senere dybdepsykologer, [[Friedrich Nietzsche]] undersøgte dybden af det menneskelige sind og udforskede ideer om vilje til magt, selvrealisering og de dybere lag af menneskelig eksistens<ref>Nietzsche 2014</ref>. Hans tanker omkring undertrykte drifter og behov for selvudtryk har haft indflydelse på senere psykoanalytiske teorier. Før psykoanalysen eksperimenterede flere forfattere og kunstnere med idéen om det ubevidste gennem deres arbejde. Eksempler inkluderer digtere som [[William Wordsworth|William Wordsworth,]] der skrev om "subliminale" tanker, og forfattere som [[Edgar Allan Poe]] og [[Fjodor Dostojevskij|Fjodor Dostojevskij,]] hvis værker ofte udforskede dybden af den menneskelige psyke og de skjulte motiver bag adfærd<ref>Wilson, Douglas B. ''The Romantic Dream: Wordsworth and the Poetics of the Unconscious''. U of Nebraska Press, 1993.</ref>. Den franske læge [[Jean-Martin Charcot]], arbejdede med hysteri og hypnose og bidrog til udviklingen af begrebet "dynamiske neuroser", hvilket var et tidligt forsøg på at forstå de ubevidste processer i sindet<ref>Clanet, M. "Jean-Martin Charcot: 1825-1893." ''The International MS Journal'' 15.2 (2008): 59-62.</ref>. En fransk psykolog, der arbejdede tæt sammen med Charcot, Pierre Janet bidrog til udviklingen af forståelsen af ​​det ubevidste sind, især gennem sit arbejde med dissociative lidelser og teorier om subpersonligheder. Dybdepsykologien begyndte for alvor med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. [[Alfred Adler]] var en anden tidlig elev af Freud, der senere udviklede sin egen psykologiske teori, kendt som individualpsykologi<ref>Adler 1971</ref>. Hans fokus på individets stræben efter magt og formål, samt betydningen af sociale faktorer i personlighedsudvikling, har også haft indflydelse på dybdepsykologien. Efter Freud og Jung opstod der forskellige retninger inden for psykoanalysen, såsom ego-psykologi, objektrelationsteori, og selvpsykologi<ref name=":2">Andkjær og Olsen 1996</ref>. Disse retninger fokuserede på forskellige aspekter af personlighedens udvikling og betoningen af ​​forskellige psykologiske processer. Transaktionsanalysen er en dybdepsykologisk tilgang, der blev udviklet af [[Eric Berne]] i midten af det 20. århundrede<ref>Berne 2016</ref>. Berne var oprindeligt en psykoanalytiker, men han udviklede senere sin egen teori og terapeutiske metode, der fokuserede på kommunikation og interaktioner mellem mennesker. Tilgangenen ser på analyse af interpersonelle transaktioner, ego-tilstande og livsskripter. Transaktionel analyse undersøger, hvordan individets adfærd og interaktioner formes af tidlige barndomserfaringer og interne psykologiske processer og hvordan disse kan ændres gennem terapi. [[Transpersonlig psykologi]] blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne som en reaktion mod mere traditionelle, videnskabeligt baserede tilgange til psykologi. Transpersonlig psykologi integrerer ofte spirituelle og mystiske erfaringer i dens tilgang til forståelse af den menneskelige psyke. Det betragter åndelighed som en central del af menneskelig vækst og udvikling. Jungs arbejde fortsatte med at påvirke dybdepsykologien, og [[analytisk psykologi]] forblev en betydelig retning med dens fokus på symbolsk forståelse og integration af modsætninger<ref>Hillman, James. ''The myth of analysis: Three essays in archetypal psychology''. Northwestern University Press, 1997.</ref>. Efter Jung har der udviklet sig flere retninger inden for jungiansk psykologi, såsom arketypepsykologi, sandhedssøgende psykologi og bæredygtig psykologi. Disse retninger udforsker forskellige aspekter af Jungs teorier og deres relevans for moderne samfund og individuel udvikling<ref>Alister, Ian, and Christopher Hauke. ''Contemporary Jungian analysis: Post-Jungian perspectives from the society of analytical psychology''. Routledge, 2013.</ref>. Nyere former for dybdepsykologi fortsætter med at udvikle sig i tråd med moderne forståelser af psykologi, kultur og samfund. Mens traditionelle former for dybdepsykologi, såsom psykoanalysen, stadig spiller en rolle, er der flere nye tilgange og retninger, som er opstået for at adressere nutidige behov og udfordringer. Der ses en stigende interesse for at koble dybdepsykologi med andre tilgange i psykoterapi og psykologisk praksis, hvilket kan være gavnligt for at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov og omstændigheder. == Centrale ideer == === Det ubevidste === En central idé i dybdepsykologien er, at meget af vores mentale liv foregår uden for vores bevidste opmærksomhed<ref>Freud, Sigmund. "The unconscious." ''The Journal of Nervous and Mental Disease'' 56.3 (1922): 291-294.</ref>. Det ubevidste indeholder minder, impulser, drifter og følelser, som vi ikke er bevidste om, men som alligevel påvirker vores adfærd, tanker og følelser. === Symboler === Dybdepsykologien betragter symboler som en vigtig del af den menneskelige psyke og oplevelse<ref>Petocz, Agnes. ''Freud, psychoanalysis and symbolism''. Cambridge University Press, 1999.</ref>. Symboler findes i myter, religion, kunst og drømme og tjener som udtryk for dybere psykologiske og åndelige realiteter. Eksempler på symbolske repræsentationer kan omfatte almindelige objekter som træer, vand eller dyr samt mere komplekse symboler fra myter, religion eller kunst. Forståelsen af symboler bidrager til vores forståelse af den menneskelige psyke og oplevelse og spiller en vigtig rolle i terapeutisk praksis og personlig udvikling. Symbolsk forståelse af myter er en tilgang til at tolke myter som kilder til dybdepsykologisk betydning. === Arketyper === {{Uddybende|Arketype}} Arketyper er grundlæggende mønstre, symboler eller billeder, der findes i det kollektive ubevidste, ifølge Carl Jungs teori om analytisk psykologi. Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. ==== Persona og Skyggen ==== {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. ==== Anima og Animus ==== {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Dybdepsykologien har haft en betydelig indflydelse på både akademisk psykologi og populærkultur. Dybdepsykologien har generelt bidraget til en dybere forståelse af den menneskelige psyke, herunder kompleksiteten af bevidsthed, ubevidste processer, personlighedsstruktur og udvikling<ref>Zhang, Songyang. "Psychoanalysis: The influence of Freud’s theory in personality psychology." ''International Conference on Mental Health and Humanities Education (ICMHHE 2020)''. Atlantis Press, 2020.</ref>. Terapeutiske tilgange, der er baseret på dybdepsykologiske principper, såsom psykoanalyse, jungiansk analyse og objektrelationsteori, har haft stor indflydelse på klinisk praksis<ref>Schwartz, Charlotte. "A brief discourse on psychotherapy and psychoanalysis: Historical perspective." ''The Psychoanalytic Review'' 90.2 (2003): 153-177.</ref><ref name=":2" />. Disse tilgange har bidraget til at behandle psykiske lidelser, forbedre individets selvindsigt og styrke personlige relationer. Dybdepsykologiens begreber og ideer er blevet udbredt i populærkulturen gennem film, litteratur, kunst og medier<ref>Meisel, Perry. ''The Literary Freud''. Routledge, 2013.</ref>. Arketypiske temaer, symbolske motiver og psykologiske konflikter, der stammer fra dybdepsykologien, er blevet hyppigt udforsket i kunstneriske værker og fortællinger. Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Adler, Alfred (1971): ''Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis.'' Vinten * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". GyldendaL * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal * Berne, Eric. ''Transactional analysis in psychotherapy: A systematic individual and social psychiatry''. Pickle Partners Publishing, 2016. * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels ForlaG * Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag * Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Kohut, H. (2019). ''Analysen af selvet''. Hans Reitzels ForlaG * Kohut, H. (2021). ''Selvets psykolog''i. Hans Reitzels Forlag * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] 36ff0sbv3rad9y7f2q5jvmj99s22pzi 11751716 11751711 2024-04-25T21:54:29Z JensPsykolog 463382 sidste forbedring af artiklen med Lacan wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref name=":1">Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver, der ligger bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologien antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Dybdepsykologi har flere centrale træk, der adskiller den fra andre tilgange inden for psykologien<ref name=":0" />. Dybdepsykologien anerkender betydningen af det ubevidste sind og undersøger de skjulte tanker, følelser og motiver, der påvirker en persons adfærd uden for deres bevidste erkendelse<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den underliggende mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> Dybdepsykologien undersøger de indre konflikter, der opstår mellem forskellige aspekter af personligheden, og hvordan disse konflikter kan resultere i forsvarsmekanismer. Dybdepsykologien ser også på betydningen af symboler, myter og drømme som udtryk for det ubevidste<ref name=":1" />. Dybdepsykologien anvender psykoterapeutiske metoder til at udforske og arbejde med det ubevidste, med det formål at fremme selvindsigt, personlig vækst og helbredelse. == Historie == Ideen om det ubevidste har rødder i flere forskellige ældre traditioner og discipliner, og den kan spores langt tilbage i historien. Før psykoanalysen var der også flere betydningsfulde figurer og skoler inden for nyere og moderne psykologi og filosofi, hvis arbejde bidrog til udviklingen af ideer, der senere ville informere dybdepsykologien. [[Arthur Schopenhauer]] var en tysk filosof, der levede fra 1788 til 1860. Han var kendt for sine tanker om viljen som den grundlæggende drivkraft i universet og dens indflydelse på menneskelig adfærd og lidelse<ref>Shopenhauer, Arthur. "The World as Will and Representation, Vol. 1." ''Trans. EFJ Payne. New York: Dover Publications''(1969).</ref>. Schopenhauers tanker om viljen som en fundamental kraft, der driver alt liv, kan ses som en forløber for ideen om det ubevidste, som senere blev central i dybdepsykologien. Han argumenterede for, at menneskelig adfærd og beslutninger ofte er motiveret af ubevidste drifter og impulser, der ligger uden for vores bevidste opfattelse. Hans filosofiske arbejde haft en betydelig indflydelse på senere dybdepsykologer, [[Friedrich Nietzsche]] undersøgte dybden af det menneskelige sind og udforskede ideer om vilje til magt, selvrealisering og de dybere lag af menneskelig eksistens<ref>Nietzsche 2014</ref>. Hans tanker omkring undertrykte drifter og behov for selvudtryk har haft indflydelse på senere psykoanalytiske teorier. Før psykoanalysen eksperimenterede flere forfattere og kunstnere med idéen om det ubevidste gennem deres arbejde. Eksempler inkluderer digtere som [[William Wordsworth|William Wordsworth,]] der skrev om "subliminale" tanker, og forfattere som [[Edgar Allan Poe]] og [[Fjodor Dostojevskij|Fjodor Dostojevskij,]] hvis værker ofte udforskede dybden af den menneskelige psyke og de skjulte motiver bag adfærd<ref>Wilson, Douglas B. ''The Romantic Dream: Wordsworth and the Poetics of the Unconscious''. U of Nebraska Press, 1993.</ref>. Den franske læge [[Jean-Martin Charcot]], arbejdede med hysteri og hypnose og bidrog til udviklingen af begrebet "dynamiske neuroser", hvilket var et tidligt forsøg på at forstå de ubevidste processer i sindet<ref>Clanet, M. "Jean-Martin Charcot: 1825-1893." ''The International MS Journal'' 15.2 (2008): 59-62.</ref>. En fransk psykolog, der arbejdede tæt sammen med Charcot, Pierre Janet bidrog til udviklingen af forståelsen af ​​det ubevidste sind, især gennem sit arbejde med dissociative lidelser og teorier om subpersonligheder. Dybdepsykologien begyndte for alvor med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. [[Alfred Adler]] var en anden tidlig elev af Freud, der senere udviklede sin egen psykologiske teori, kendt som individualpsykologi<ref>Adler 1971</ref>. Hans fokus på individets stræben efter magt og formål, samt betydningen af sociale faktorer i personlighedsudvikling, har også haft indflydelse på dybdepsykologien. Efter Freud og Jung opstod der forskellige retninger inden for psykoanalysen, såsom ego-psykologi, objektrelationsteori, og selvpsykologi<ref name=":2">Andkjær og Olsen 1996</ref>. Disse retninger fokuserede på forskellige aspekter af personlighedens udvikling og betoningen af ​​forskellige psykologiske processer. Transaktionsanalysen er en dybdepsykologisk tilgang, der blev udviklet af [[Eric Berne]] i midten af det 20. århundrede<ref>Berne 2016</ref>. Berne var oprindeligt en psykoanalytiker, men han udviklede senere sin egen teori og terapeutiske metode, der fokuserede på kommunikation og interaktioner mellem mennesker. Tilgangenen ser på analyse af interpersonelle transaktioner, ego-tilstande og livsskripter. Transaktionel analyse undersøger, hvordan individets adfærd og interaktioner formes af tidlige barndomserfaringer og interne psykologiske processer og hvordan disse kan ændres gennem terapi. [[Transpersonlig psykologi]] blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne som en reaktion mod mere traditionelle, videnskabeligt baserede tilgange til psykologi. Transpersonlig psykologi integrerer ofte spirituelle og mystiske erfaringer i dens tilgang til forståelse af den menneskelige psyke. Det betragter åndelighed som en central del af menneskelig vækst og udvikling. Jungs arbejde fortsatte med at påvirke dybdepsykologien, og [[analytisk psykologi]] forblev en betydelig retning med dens fokus på symbolsk forståelse og integration af modsætninger<ref>Hillman, James. ''The myth of analysis: Three essays in archetypal psychology''. Northwestern University Press, 1997.</ref>. Efter Jung har der udviklet sig flere retninger inden for jungiansk psykologi, såsom arketypepsykologi, sandhedssøgende psykologi og bæredygtig psykologi. Disse retninger udforsker forskellige aspekter af Jungs teorier og deres relevans for moderne samfund og individuel udvikling<ref>Alister, Ian, and Christopher Hauke. ''Contemporary Jungian analysis: Post-Jungian perspectives from the society of analytical psychology''. Routledge, 2013.</ref>. Nyere former for dybdepsykologi fortsætter med at udvikle sig i tråd med moderne forståelser af psykologi, kultur og samfund. Mens traditionelle former for dybdepsykologi, såsom psykoanalysen, stadig spiller en rolle, er der flere nye tilgange og retninger, som er opstået for at adressere nutidige behov og udfordringer. Der ses en stigende interesse for at koble dybdepsykologi med andre tilgange i psykoterapi og psykologisk praksis, hvilket kan være gavnligt for at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov og omstændigheder. == Tilgange == Der er flere tilgange til dybdepsykologi, hver med deres egne teoretiske perspektiver, metoder og fokusområder. Nogle af de mest kendte tilgange inkluderer: ==== Psykoanalyse ==== Psykoanalysen blev grundlagt af Sigmund Freud og ser på at udforske ubevidste processer, barndomsoplevelser og dynamikken mellem id, ego og superego<ref>Freud 2004</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at udforske og forstå ubevidste konflikter og motiver, ofte ved hjælp af frie associationer, drømmetydning og analyse af modstande og forsvarsmekanismer. ==== Analytisk psykologi ==== Grundlagt af Carl Gustav Jung, fokuserer den analytiske psykologi på at udforske det kollektive ubevidste, arketyper, symboler og individuation<ref>Jung 1990</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at udforske og integrere de symbolske og dybere lag af psyken gennem samtaler, drømmearbejde og udforskning af individuelle myter og narrative. ==== Individualpsykologi ==== Grundlagt af [[Alfred Adler]] og fokuserer på individets stræben efter magt, sammenhørighed og betydning i samfundet<ref>Adler 1971</ref>. Adler mente, at individets personlighed og adfærd er formet af deres tidlige sociale miljø og deres mål om at overvinde mindreværdskomplekser og opnå social anerkendelse. Terapeuten hjælper klienten med at udforske deres livsstil, motivationsfaktorer og måder at opnå personlig vækst og tilfredshed. ==== Objektrelationsteori ==== Denne tilgang blev udviklet af psykoanalytikere som Melanie Klein, Donald Winnicott og Ronald Fairbairn og fokuserer på individets tidlige relationer og deres indflydelse på personlighedsdannelse og interpersonelle relationer<ref>Scharff 1996</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at udforske og forstå de internaliserede objekter og deres påvirkning på selvopfattelse og relationer. ==== Egopsykologi ==== Ego-psykologi blev udviklet af psykoanalytikere som Anna Freud, Heinz Hartmann og Erik Erikson, fokuserer på styrkelsen og funktionen af egoet og dets rolle i at håndtere krav fra id, superego og den ydre verden<ref>Schamess, Gerald, and Robert Shilkret. "Ego psychology." ''Inside out and outside in: Psychodynamic clinical theory and psychopathology in contemporary multicultural contexts'' 2 (2008): 63-98.</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at forbedre egoets funktioner og evner til at navigere i hverdagslivet og relationer. ==== Selvpsykologi ==== Selvpsykologi er en tilgang, der blev udviklet af den østrigske psykoanalytiker Heinz Kohut. Det er en del af den bredere skole inden for psykoanalysen og regnes som en af de moderne retninger inden for dybdepsykologi<ref>Kohut, Heinz. ''The restoration of the self''. University of Chicago Press, 2009.</ref>. Selvpsykologi fokuserer på forståelsen af selvets udvikling og funktioner og betragter sundhed som en tilstand, hvor selvets struktur og integritet er bevaret. Centralt i selvpsykologi er Kohuts koncepter om selvobjekter og selvobjektrelationer. ==== Daseinsanalyse ==== Daseinsanalyse er en tilgang, som blev udviklet af den tyske psykiater Ludwig Binswanger<ref>Holzhey-Kunz, Alice. "Ludwig Binswanger: Daseinsanalyse als wissenschaftlich exakte Untersuchung von Weltentwürfen." ''Daseinsanalyse'' 7.2 (1990): 81-101.</ref>. Han blev stærkt påvirket af den psykoanalytiske teori og især af Sigmund Freuds ideer om det ubevidste sind. Han forsøgte at forene disse to tilgange ved at indarbejde forståelsen af det ubevidste i en eksistentiel ramme. Binswanger anvendte begreber fra psykoanalysen, såsom forsvarsmekanismer og symboler, til at udforske det ubevidste inden for en eksistentiel ramme. Han mente, at det ubevidste spillede en central rolle i individets forståelse af deres eksistens og personlige udvikling. ==== Eksistentiel psykoanalyse ==== Eksistentiel psykoanalyse kombinerer principper fra eksistentiel terapi, filosofi og psykologi med dybdepsykologi for at udforske individets eksistentielle spørgsmål, såsom frihed, ansvar, meningsløshed og dødelighed, samt deres indvirkning på individets psykologiske velbefindende og personlige udvikling<ref>Thompson 1998</ref>. ==== Lacaniansk psykoanalyse ==== Lacaniansk psykoanalyse er en tilgang til psykoanalyse, der er baseret på teorierne fra den franske psykoanalytiker [[Jacques Lacan]]<ref>Rasmussen, Rene (1994): ''Jacques Lacans psykoanalyse. En indføring''. København: Munksgaard</ref>. Lacan var en af de mest indflydelsesrige figurer inden for psykoanalysen i det 20. århundrede og udviklede en dyb og kompleks teoretisk ramme, der har haft betydelig indflydelse på moderne psykoanalytisk tænkning. Ligesom andre former for dybdepsykologi undersøger Lacaniansk psykoanalyse ubevidste processer og symboler, men det bringer også unikke perspektiver og koncepter ind i analysen, såsom sprogets rolle, symbolisk struktur og begærs dynamik. Lacaniansk psykoanalyse ser på individets subjektivitet som konstrueret gennem symbolske repræsentationer og sprog, hvilket giver en særlig vinkel på forståelsen af det ubevidste og psykisk udvikling. ==== Transaktionsanalyse ==== Udviklet af Eric Berne og fokuserer på sociale transaktioner, kommunikationsmønstre og de tre ego-tilstande: Forældre, Voksen og Barn. Terapeuten hjælper klienten med at identificere og forstå deres ego-tilstande og interpersonelle dynamikker, samt at opbygge sunde og produktive relationer. ==== Transpersonlig psykologi ==== Denne tilgang er baseret på idéer fra psykologi, filosofi og spiritualitet og fokuserer på at udforske de transcendente aspekter af den menneskelige oplevelse, såsom mystiske erfaringer, åndelighed og selvrealisering<ref>Grof 2008</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at integrere disse aspekter i deres personlige udvikling og søgen efter mening. == Centrale ideer == === Det ubevidste === En central idé i dybdepsykologien er, at meget af vores mentale liv foregår uden for vores bevidste opmærksomhed<ref>Freud, Sigmund. "The unconscious." ''The Journal of Nervous and Mental Disease'' 56.3 (1922): 291-294.</ref>. Det ubevidste indeholder minder, impulser, drifter og følelser, som vi ikke er bevidste om, men som alligevel påvirker vores adfærd, tanker og følelser. === Symboler === Dybdepsykologien betragter symboler som en vigtig del af den menneskelige psyke og oplevelse<ref>Petocz, Agnes. ''Freud, psychoanalysis and symbolism''. Cambridge University Press, 1999.</ref>. Symboler findes i myter, religion, kunst og drømme og tjener som udtryk for dybere psykologiske og åndelige realiteter. Eksempler på symbolske repræsentationer kan omfatte almindelige objekter som træer, vand eller dyr samt mere komplekse symboler fra myter, religion eller kunst. Forståelsen af symboler bidrager til vores forståelse af den menneskelige psyke og oplevelse og spiller en vigtig rolle i terapeutisk praksis og personlig udvikling. Symbolsk forståelse af myter er en tilgang til at tolke myter som kilder til dybdepsykologisk betydning. === Arketyper === {{Uddybende|Arketype}} Arketyper er grundlæggende mønstre, symboler eller billeder, der findes i det kollektive ubevidste, ifølge Carl Jungs teori om analytisk psykologi. Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. ==== Persona og Skyggen ==== {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. ==== Anima og Animus ==== {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Dybdepsykologien har haft en betydelig indflydelse på både akademisk psykologi og populærkultur. Dybdepsykologien har generelt bidraget til en dybere forståelse af den menneskelige psyke, herunder kompleksiteten af bevidsthed, ubevidste processer, personlighedsstruktur og udvikling<ref>Zhang, Songyang. "Psychoanalysis: The influence of Freud’s theory in personality psychology." ''International Conference on Mental Health and Humanities Education (ICMHHE 2020)''. Atlantis Press, 2020.</ref>. Terapeutiske tilgange, der er baseret på dybdepsykologiske principper, såsom psykoanalyse, jungiansk analyse og objektrelationsteori, har haft stor indflydelse på klinisk praksis<ref>Schwartz, Charlotte. "A brief discourse on psychotherapy and psychoanalysis: Historical perspective." ''The Psychoanalytic Review'' 90.2 (2003): 153-177.</ref><ref name=":2" />. Disse tilgange har bidraget til at behandle psykiske lidelser, forbedre individets selvindsigt og styrke personlige relationer. Dybdepsykologiens begreber og ideer er blevet udbredt i populærkulturen gennem film, litteratur, kunst og medier<ref>Meisel, Perry. ''The Literary Freud''. Routledge, 2013.</ref>. Arketypiske temaer, symbolske motiver og psykologiske konflikter, der stammer fra dybdepsykologien, er blevet hyppigt udforsket i kunstneriske værker og fortællinger. Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Adler, Alfred (1971): ''Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis.'' Vinten * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". GyldendaL * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal * Berne, Eric. ''Transactional analysis in psychotherapy: A systematic individual and social psychiatry''. Pickle Partners Publishing, 2016. * Bühler, Karl-Ernst, and Christian Laugwitz. "Daseinsanalyse oder Psychoanalyse." ''Daseinsanalyse'' 3.4 (1986): 267-289. * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels ForlaG * Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag * Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Grof, Stanislav. "Brief history of transpersonal psychology." ''International Journal of Transpersonal Studies'' 27.1 (2008): 6. * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Kohut, H. (2019). ''Analysen af selvet''. Hans Reitzels ForlaG * Kohut, H. (2021). ''Selvets psykolog''i. Hans Reitzels Forlag * Lacan, J. (2007): ''Min undervisning''. Forlaget Drift * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Scharff, David E. ''Object relations theory and practice: An introduction''. Rowman & Littlefield, 1996. * Thompson, M. G. (1998). Existential psychoanalysis. In ''Psychoanalytic versions of the human condition: Philosophies of life and their impact on practice''. New York: NYU Press. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] oxfd65qc1blvpt7vlperlzb99vtwmpx 11751718 11751716 2024-04-25T21:56:47Z JensPsykolog 463382 /* Litteratur */ sidste forbedring af artiklen med Lacan wikitext text/x-wiki __NOTOC__ [[Fil:CGJung.jpg|thumb|[[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] er et stort navn inden for dybdepsykologien.]] '''Dybdepsykologi''' er den del af [[Psykologi|psykologien]], som antager, at der findes et eller flere ''ubevidste'' lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag<ref name=":0">Benjamin Jr, Ludy T. ''A brief history of modern psychology''. John Wiley & Sons, 2023.</ref><ref name=":1">Bertelsen, Jes. "Dybdepsykologi I-IV." (1978).</ref>. Dybdepsykologi fokuserer på at udforske og forstå de ubevidste processer og motiver, der ligger bag menneskelig adfærd og oplevelser. Inden for dybdepsykologien antages det, at mange af vores tanker, følelser og adfærdsmønstre stammer fra dybtliggende, ubevidste konflikter, traumer og ønsker. Gennem terapeutisk samtale forsøger dybdepsykologien at bringe disse ubevidste elementer frem i lyset, så de kan forstås og bearbejdes. Dybdepsykologien fortsætter med at inspirere og påvirke terapeutisk praksis, især inden for psykoanalyse, psykodynamisk psykoterapi og jungiansk terapi, hvor dybdeforståelse af klientens ubevidste indhold og dynamik er central. Derudover har flere moderne terapiformer integreret dybdepsykologiske principper med andre tilgange for at skabe mere effektive og holistiske terapeutiske metoder.<ref name=":0" /> Det drejer sig blandt andet om integrativ psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness baseret terapi, eksistentiel-humanistisk psykoterapi, skematerapi, emotionsfokuseret terapi og Transpersonlig psykoterapi<ref>Shen, H. (2023). ''Psychology of the heart'' (Vol. 21). Texas A&M University Press.</ref>.<ref>Beutel, Manfred E., Les Greenberg, and Richard D. Lane. "Emotions in psychodynamic process and outcome research." ''Outcome Research and the Future of Psychoanalysis''. Routledge, 2020. 206-215.</ref> == Hovedtræk == Dybdepsykologi har flere centrale træk, der adskiller den fra andre tilgange inden for psykologien<ref name=":0" />. Dybdepsykologien anerkender betydningen af det ubevidste sind og undersøger de skjulte tanker, følelser og motiver, der påvirker en persons adfærd uden for deres bevidste erkendelse<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref>. Da det ubevidste ikke kan iagttages direkte, kommer det til udtryk indirekte, for eksempel gennem drømme eller fysiske symptomer. En person, der ubevidst protesterer mod at blive undertrykt, kan således udvikle en kronisk hovedpine. Det gælder altså om at tyde den underliggende mening i et symptom.<ref>Pax Leksikon: Det ubevidste [https://leksikon.org/art.php?n=2629]</ref> Dybdepsykologien undersøger de indre konflikter, der opstår mellem forskellige aspekter af personligheden, og hvordan disse konflikter kan resultere i forsvarsmekanismer. Dybdepsykologien ser også på betydningen af symboler, myter og drømme som udtryk for det ubevidste<ref name=":1" />. Dybdepsykologien anvender psykoterapeutiske metoder til at udforske og arbejde med det ubevidste, med det formål at fremme selvindsigt, personlig vækst og helbredelse. == Historie == Ideen om det ubevidste har rødder i flere forskellige ældre traditioner og discipliner, og den kan spores langt tilbage i historien. Før psykoanalysen var der også flere betydningsfulde figurer og skoler inden for nyere og moderne psykologi og filosofi, hvis arbejde bidrog til udviklingen af ideer, der senere ville informere dybdepsykologien. [[Arthur Schopenhauer]] var en tysk filosof, der levede fra 1788 til 1860. Han var kendt for sine tanker om viljen som den grundlæggende drivkraft i universet og dens indflydelse på menneskelig adfærd og lidelse<ref>Shopenhauer, Arthur. "The World as Will and Representation, Vol. 1." ''Trans. EFJ Payne. New York: Dover Publications''(1969).</ref>. Schopenhauers tanker om viljen som en fundamental kraft, der driver alt liv, kan ses som en forløber for ideen om det ubevidste, som senere blev central i dybdepsykologien. Han argumenterede for, at menneskelig adfærd og beslutninger ofte er motiveret af ubevidste drifter og impulser, der ligger uden for vores bevidste opfattelse. Hans filosofiske arbejde haft en betydelig indflydelse på senere dybdepsykologer, [[Friedrich Nietzsche]] undersøgte dybden af det menneskelige sind og udforskede ideer om vilje til magt, selvrealisering og de dybere lag af menneskelig eksistens<ref>Nietzsche 2014</ref>. Hans tanker omkring undertrykte drifter og behov for selvudtryk har haft indflydelse på senere psykoanalytiske teorier. Før psykoanalysen eksperimenterede flere forfattere og kunstnere med idéen om det ubevidste gennem deres arbejde. Eksempler inkluderer digtere som [[William Wordsworth|William Wordsworth,]] der skrev om "subliminale" tanker, og forfattere som [[Edgar Allan Poe]] og [[Fjodor Dostojevskij|Fjodor Dostojevskij,]] hvis værker ofte udforskede dybden af den menneskelige psyke og de skjulte motiver bag adfærd<ref>Wilson, Douglas B. ''The Romantic Dream: Wordsworth and the Poetics of the Unconscious''. U of Nebraska Press, 1993.</ref>. Den franske læge [[Jean-Martin Charcot]], arbejdede med hysteri og hypnose og bidrog til udviklingen af begrebet "dynamiske neuroser", hvilket var et tidligt forsøg på at forstå de ubevidste processer i sindet<ref>Clanet, M. "Jean-Martin Charcot: 1825-1893." ''The International MS Journal'' 15.2 (2008): 59-62.</ref>. En fransk psykolog, der arbejdede tæt sammen med Charcot, Pierre Janet bidrog til udviklingen af forståelsen af ​​det ubevidste sind, især gennem sit arbejde med dissociative lidelser og teorier om subpersonligheder. Dybdepsykologien begyndte for alvor med [[psykoanalyse]]n, som [[Sigmund Freud]] (1856-1939) udviklede. Han brugte betegnelsen "ubevidst" om alt det, som personen ikke vil vedkende sig, for eksempel aggression og bestemte seksuelle impulser. De "anstødelige" drifter forvises til det ubevidste gennem [[fortrængning]]. Den [[schweiz]]iske [[psykiater]] [[Carl Gustav Jung]] (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet ''[[det kollektive ubevidste]]''. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for hans syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, at man gennem denne kontakt kunne opnå et [[Selv]]. I et dybdepsykologisk perspektiv vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer. De arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste. [[Drøm]]me anses af Jung - ligesom af Freud - for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat Freud, der ser drømme som behovstilfredsstillelse, tolker Jung drømme i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge Jung være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed. Dermed kan man hele splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste<ref>Jung 1964</ref>. [[Alfred Adler]] var en anden tidlig elev af Freud, der senere udviklede sin egen psykologiske teori, kendt som individualpsykologi<ref>Adler 1971</ref>. Hans fokus på individets stræben efter magt og formål, samt betydningen af sociale faktorer i personlighedsudvikling, har også haft indflydelse på dybdepsykologien. Efter Freud og Jung opstod der forskellige retninger inden for psykoanalysen, såsom ego-psykologi, objektrelationsteori, og selvpsykologi<ref name=":2">Andkjær og Olsen 1996</ref>. Disse retninger fokuserede på forskellige aspekter af personlighedens udvikling og betoningen af ​​forskellige psykologiske processer. Transaktionsanalysen er en dybdepsykologisk tilgang, der blev udviklet af [[Eric Berne]] i midten af det 20. århundrede<ref>Berne 2016</ref>. Berne var oprindeligt en psykoanalytiker, men han udviklede senere sin egen teori og terapeutiske metode, der fokuserede på kommunikation og interaktioner mellem mennesker. Tilgangenen ser på analyse af interpersonelle transaktioner, ego-tilstande og livsskripter. Transaktionel analyse undersøger, hvordan individets adfærd og interaktioner formes af tidlige barndomserfaringer og interne psykologiske processer og hvordan disse kan ændres gennem terapi. [[Transpersonlig psykologi]] blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne som en reaktion mod mere traditionelle, videnskabeligt baserede tilgange til psykologi. Transpersonlig psykologi integrerer ofte spirituelle og mystiske erfaringer i dens tilgang til forståelse af den menneskelige psyke. Det betragter åndelighed som en central del af menneskelig vækst og udvikling. Jungs arbejde fortsatte med at påvirke dybdepsykologien, og [[analytisk psykologi]] forblev en betydelig retning med dens fokus på symbolsk forståelse og integration af modsætninger<ref>Hillman, James. ''The myth of analysis: Three essays in archetypal psychology''. Northwestern University Press, 1997.</ref>. Efter Jung har der udviklet sig flere retninger inden for jungiansk psykologi, såsom arketypepsykologi, sandhedssøgende psykologi og bæredygtig psykologi. Disse retninger udforsker forskellige aspekter af Jungs teorier og deres relevans for moderne samfund og individuel udvikling<ref>Alister, Ian, and Christopher Hauke. ''Contemporary Jungian analysis: Post-Jungian perspectives from the society of analytical psychology''. Routledge, 2013.</ref>. Nyere former for dybdepsykologi fortsætter med at udvikle sig i tråd med moderne forståelser af psykologi, kultur og samfund. Mens traditionelle former for dybdepsykologi, såsom psykoanalysen, stadig spiller en rolle, er der flere nye tilgange og retninger, som er opstået for at adressere nutidige behov og udfordringer. Der ses en stigende interesse for at koble dybdepsykologi med andre tilgange i psykoterapi og psykologisk praksis, hvilket kan være gavnligt for at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov og omstændigheder. == Tilgange == Der er flere tilgange til dybdepsykologi, hver med deres egne teoretiske perspektiver, metoder og fokusområder. Nogle af de mest kendte tilgange inkluderer: ==== Psykoanalyse ==== Psykoanalysen blev grundlagt af Sigmund Freud og ser på at udforske ubevidste processer, barndomsoplevelser og dynamikken mellem id, ego og superego<ref>Freud 2004</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at udforske og forstå ubevidste konflikter og motiver, ofte ved hjælp af frie associationer, drømmetydning og analyse af modstande og forsvarsmekanismer. ==== Analytisk psykologi ==== Grundlagt af Carl Gustav Jung, fokuserer den analytiske psykologi på at udforske det kollektive ubevidste, arketyper, symboler og individuation<ref>Jung 1990</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at udforske og integrere de symbolske og dybere lag af psyken gennem samtaler, drømmearbejde og udforskning af individuelle myter og narrative. ==== Individualpsykologi ==== Grundlagt af [[Alfred Adler]] og fokuserer på individets stræben efter magt, sammenhørighed og betydning i samfundet<ref>Adler 1971</ref>. Adler mente, at individets personlighed og adfærd er formet af deres tidlige sociale miljø og deres mål om at overvinde mindreværdskomplekser og opnå social anerkendelse. Terapeuten hjælper klienten med at udforske deres livsstil, motivationsfaktorer og måder at opnå personlig vækst og tilfredshed. ==== Objektrelationsteori ==== Denne tilgang blev udviklet af psykoanalytikere som Melanie Klein, Donald Winnicott og Ronald Fairbairn og fokuserer på individets tidlige relationer og deres indflydelse på personlighedsdannelse og interpersonelle relationer<ref>Scharff 1996</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at udforske og forstå de internaliserede objekter og deres påvirkning på selvopfattelse og relationer. ==== Egopsykologi ==== Ego-psykologi blev udviklet af psykoanalytikere som Anna Freud, Heinz Hartmann og Erik Erikson, fokuserer på styrkelsen og funktionen af egoet og dets rolle i at håndtere krav fra id, superego og den ydre verden<ref>Schamess, Gerald, and Robert Shilkret. "Ego psychology." ''Inside out and outside in: Psychodynamic clinical theory and psychopathology in contemporary multicultural contexts'' 2 (2008): 63-98.</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at forbedre egoets funktioner og evner til at navigere i hverdagslivet og relationer. ==== Selvpsykologi ==== Selvpsykologi er en tilgang, der blev udviklet af den østrigske psykoanalytiker Heinz Kohut. Det er en del af den bredere skole inden for psykoanalysen og regnes som en af de moderne retninger inden for dybdepsykologi<ref>Kohut, Heinz. ''The restoration of the self''. University of Chicago Press, 2009.</ref>. Selvpsykologi fokuserer på forståelsen af selvets udvikling og funktioner og betragter sundhed som en tilstand, hvor selvets struktur og integritet er bevaret. Centralt i selvpsykologi er Kohuts koncepter om selvobjekter og selvobjektrelationer. ==== Daseinsanalyse ==== Daseinsanalyse er en tilgang, som blev udviklet af den tyske psykiater Ludwig Binswanger<ref>Holzhey-Kunz, Alice. "Ludwig Binswanger: Daseinsanalyse als wissenschaftlich exakte Untersuchung von Weltentwürfen." ''Daseinsanalyse'' 7.2 (1990): 81-101.</ref>. Han blev stærkt påvirket af den psykoanalytiske teori og især af Sigmund Freuds ideer om det ubevidste sind. Han forsøgte at forene disse to tilgange ved at indarbejde forståelsen af det ubevidste i en eksistentiel ramme. Binswanger anvendte begreber fra psykoanalysen, såsom forsvarsmekanismer og symboler, til at udforske det ubevidste inden for en eksistentiel ramme. Han mente, at det ubevidste spillede en central rolle i individets forståelse af deres eksistens og personlige udvikling. ==== Eksistentiel psykoanalyse ==== Eksistentiel psykoanalyse kombinerer principper fra eksistentiel terapi, filosofi og psykologi med dybdepsykologi for at udforske individets eksistentielle spørgsmål, såsom frihed, ansvar, meningsløshed og dødelighed, samt deres indvirkning på individets psykologiske velbefindende og personlige udvikling<ref>Thompson 1998</ref>. ==== Lacaniansk psykoanalyse ==== Lacaniansk psykoanalyse er en tilgang til psykoanalyse, der er baseret på teorierne fra den franske psykoanalytiker [[Jacques Lacan]]<ref>Rasmussen, Rene (1994): ''Jacques Lacans psykoanalyse. En indføring''. København: Munksgaard</ref>. Lacan var en af de mest indflydelsesrige figurer inden for psykoanalysen i det 20. århundrede og udviklede en dyb og kompleks teoretisk ramme, der har haft betydelig indflydelse på moderne psykoanalytisk tænkning. Ligesom andre former for dybdepsykologi undersøger Lacaniansk psykoanalyse ubevidste processer og symboler, men det bringer også unikke perspektiver og koncepter ind i analysen, såsom sprogets rolle, symbolisk struktur og begærs dynamik. Lacaniansk psykoanalyse ser på individets subjektivitet som konstrueret gennem symbolske repræsentationer og sprog, hvilket giver en særlig vinkel på forståelsen af det ubevidste og psykisk udvikling. ==== Transaktionsanalyse ==== Udviklet af Eric Berne og fokuserer på sociale transaktioner, kommunikationsmønstre og de tre ego-tilstande: Forældre, Voksen og Barn. Terapeuten hjælper klienten med at identificere og forstå deres ego-tilstande og interpersonelle dynamikker, samt at opbygge sunde og produktive relationer. ==== Transpersonlig psykologi ==== Denne tilgang er baseret på idéer fra psykologi, filosofi og spiritualitet og fokuserer på at udforske de transcendente aspekter af den menneskelige oplevelse, såsom mystiske erfaringer, åndelighed og selvrealisering<ref>Grof 2008</ref>. Terapeuten hjælper klienten med at integrere disse aspekter i deres personlige udvikling og søgen efter mening. == Centrale ideer == === Det ubevidste === En central idé i dybdepsykologien er, at meget af vores mentale liv foregår uden for vores bevidste opmærksomhed<ref>Freud, Sigmund. "The unconscious." ''The Journal of Nervous and Mental Disease'' 56.3 (1922): 291-294.</ref>. Det ubevidste indeholder minder, impulser, drifter og følelser, som vi ikke er bevidste om, men som alligevel påvirker vores adfærd, tanker og følelser. === Symboler === Dybdepsykologien betragter symboler som en vigtig del af den menneskelige psyke og oplevelse<ref>Petocz, Agnes. ''Freud, psychoanalysis and symbolism''. Cambridge University Press, 1999.</ref>. Symboler findes i myter, religion, kunst og drømme og tjener som udtryk for dybere psykologiske og åndelige realiteter. Eksempler på symbolske repræsentationer kan omfatte almindelige objekter som træer, vand eller dyr samt mere komplekse symboler fra myter, religion eller kunst. Forståelsen af symboler bidrager til vores forståelse af den menneskelige psyke og oplevelse og spiller en vigtig rolle i terapeutisk praksis og personlig udvikling. Symbolsk forståelse af myter er en tilgang til at tolke myter som kilder til dybdepsykologisk betydning. === Arketyper === {{Uddybende|Arketype}} Arketyper er grundlæggende mønstre, symboler eller billeder, der findes i det kollektive ubevidste, ifølge Carl Jungs teori om analytisk psykologi. Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden. De manifesterer sig også i form af konkrete, menneskelige udtryk, såsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer. Mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår. Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat. De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par [[Persona (psykologi)|Persona]]/[[Skyggen (psykologi)|Skyggen]] og [[Anima og animus|Anima]]/[[Animus]]. ==== Persona og Skyggen ==== {{Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}} Persona betyder på [[latin]] maske. Hos Jung er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, en person påtager sig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden. ==== Anima og Animus ==== {{Uddybende|Anima og animus}} Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel. == Dybdepsykologiens betydning == Dybdepsykologien har haft en betydelig indflydelse på både akademisk psykologi og populærkultur. Dybdepsykologien har generelt bidraget til en dybere forståelse af den menneskelige psyke, herunder kompleksiteten af bevidsthed, ubevidste processer, personlighedsstruktur og udvikling<ref>Zhang, Songyang. "Psychoanalysis: The influence of Freud’s theory in personality psychology." ''International Conference on Mental Health and Humanities Education (ICMHHE 2020)''. Atlantis Press, 2020.</ref>. Terapeutiske tilgange, der er baseret på dybdepsykologiske principper, såsom psykoanalyse, jungiansk analyse og objektrelationsteori, har haft stor indflydelse på klinisk praksis<ref>Schwartz, Charlotte. "A brief discourse on psychotherapy and psychoanalysis: Historical perspective." ''The Psychoanalytic Review'' 90.2 (2003): 153-177.</ref><ref name=":2" />. Disse tilgange har bidraget til at behandle psykiske lidelser, forbedre individets selvindsigt og styrke personlige relationer. Dybdepsykologiens begreber og ideer er blevet udbredt i populærkulturen gennem film, litteratur, kunst og medier<ref>Meisel, Perry. ''The Literary Freud''. Routledge, 2013.</ref>. Arketypiske temaer, symbolske motiver og psykologiske konflikter, der stammer fra dybdepsykologien, er blevet hyppigt udforsket i kunstneriske værker og fortællinger. Selv om Jungs teorier fylder mindre inden for main-stream-psykologien, har hans arbejde stadig stor indflydelse. Ikke mindst begrebet arketyper stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus har også gjort den populær inden for mange moderne terapiretninger. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Adler, Alfred (1971): ''Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis.'' Vinten * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". GyldendaL * Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal * Berne, Eric. ''Transactional analysis in psychotherapy: A systematic individual and social psychiatry''. Pickle Partners Publishing, 2016. * Binswanger, Ludwig (1962). ''Grundformen und erkenntnis menschlichen daseins.'' Munich, Basel: E. Reinhardt. * Bühler, Karl-Ernst, and Christian Laugwitz. "Daseinsanalyse oder Psychoanalyse." ''Daseinsanalyse'' 3.4 (1986): 267-289. * Chodorow, Joan. ''Dance therapy and depth psychology: The moving imagination''. Routledge, 2013. * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels ForlaG * Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag * Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Grof, Stanislav. "Brief history of transpersonal psychology." ''International Journal of Transpersonal Studies'' 27.1 (2008): 6. * Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof * Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis''".'' Gyldendal * Kohut, H. (2019). ''Analysen af selvet''. Hans Reitzels ForlaG * Kohut, H. (2021). ''Selvets psykolog''i. Hans Reitzels Forlag * Lacan, J. (2007): ''Min undervisning''. Forlaget Drift * Marmor, J. (2018). ''Modern psychoanalysis: New directions and perspectives''. Routledge. * Paris, Ginette. ''Wisdom of the psyche: Depth psychology after neuroscience''. Routledge, 2013. * Scharff, David E. ''Object relations theory and practice: An introduction''. Rowman & Littlefield, 1996. * Thompson, M. G. (1998). Existential psychoanalysis. In ''Psychoanalytic versions of the human condition: Philosophies of life and their impact on practice''. New York: NYU Press. * Watkins, Mary. "Depth psychology and the liberation of being." ''Pathways into the Jungian world''. Routledge, 2003. 228-245. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Psykologi]] [[Kategori:Jungs psykologi]] nnxbf2mc3tpolp0n5wxc6nxehct8gu4 Aljaksandr Kutjynski 0 206860 11751572 11246215 2024-04-25T17:27:23Z Vandcykel 345855 Tilføjede [[Kategori:Sportsdirektører]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelrytter |wikidata=alle |ingen_wikidata= | rytternavn = <!-- navnet øverst i boksen --> | billede = | billedtekst = | billede_størrelse = | fuldenavn = <!-- NB: fulde navn --> | kælenavne = <!-- NB: kælenavn --> | fødselsdato = <!-- NB: fødselsdag, {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> | fødested = | land = | dødsdato = | dødsted = <!-- NB: dødssted --> | dødsårsag = | højde = <!-- Karriere --> | nuværendehold = <!-- {{Cykelhold nu}} --> | disciplin = | rolle = | ryttertype = | amatørår = | amatørhold = | amatørhold wd = <!-- {{Cykelhold wd|holdtype=amatør}} --> | proår = | prohold = | hold wd = {{Cykelhold wd}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = <!-- Links --> | signatur = | signaturstørrelse = | hjemmeside = | andet = | noter = }} '''Aljaksandr Kutjynski''' ({{lang-be|Аляксандр Анатолевіч Кучынскі}} {{lit|Aljaksandr Anatolevitj Kutjynski}} ; {{lang-ru|Александр Анатольевич Кучинский}} {{lit|Aleksandr Anatolevitj Kutjinskij}}) (født [[27. oktober]] [[1979]] i [[Minsk]]) er en [[Hviderusland|hviderussisk]] tidligere professionel [[cykelrytter]]. Aljaksandr Kutjynski begyndte sin karriere i 2004 hos det italienske cykelhold ''Amore e Vita''. I sit første år vandt han [[Giro d'Abruzzo]], en etape af [[Slovenien Rundt]] og det franske endagsløb ''Châteauroux-Classic de l'Indre''. Året efter tog han hjem med den samlede sejr i ''Boucles de la Mayenne'' og blev hviderussisk landevejsmester. Fra 2006 cyklede Kutjynski for det italienske kontinentalhold ''Ceramica Flaminia''. I dette år blev han nr. 2 på en etape af [[Giro del Trentino]] og han vandt ''Memorial Oleg Dyachenko''. Fra 2011 cykler han for [[UCI ProTour]]-holdet [[Team Katusha|Katusha]]. == Resultater == {{palmares start}} ;2004 : Châteauroux-Classic de l'Indre ;2005 : {{flagikon|Hviderusland}} Hviderussisk mester i landevejsløb ;2007 : Five Rings of Moscow ;2009 : 2. plads, [[Gent-Wevelgem]] ;2010 : {{flagikon|Hviderusland}} Hviderussisk mester i landevejsløb ;2011 : {{flagikon|Hviderusland}} Hviderussisk mester i landevejsløb {{palmares slut}} == Hold == * Amore & Vita-Beretta (2004–2005) * [[Ceramica Flaminia-Bossini Docce|Ceramica Flaminia]] (2006) * [[Liquigas]] (2007–2010) * [[Team Katusha|Katusha]] (2011–) == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Aliaksandr Kuchynski}} * {{Sportshenvisninger}} {{FD|1979|Levende|Kutjynski, Aljaksandr}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Hviderusland]] [[Kategori:Sportsdirektører]] 5hv80ywpctw06caofmvihm5hrywndtz Severnaja Zemlja 0 207487 11751450 11667340 2024-04-25T13:37:33Z VinglandeAnanasen08 473440 Tar bort röd länk eftersom [[Tajmyrhalvøen]] har en artikel. wikitext text/x-wiki {{Tvivlsomme kilder}} [[Fil:Severnaya Zemlya.svg|thumb| Severnaja Zemlja, Rusland]] [[Fil:RussiaSevernayaZemlya.png|right|thumb|Øgruppen Severnaja Zemljas beliggenhed]] '''Severnaja Zemlja''' ({{lang-ru|Северная Земля}}, {{Lit|Severnaja Zemlja}}, {{lang-da|~ Nordlandet}}) er en øgruppe i [[Polarhavet]] nord for [[Sibirien]] mellem [[Karahavet]] og [[Laptevhavet]]. Den er en forlængelse af den sibiriske [[Tajmyrhalvøen]]. Øgruppen består af tre større og flere mindre øer; de største er ''Oktyabrskoy Revolyutsii'' på 14 204 km², ''Bolshevik'' på 11 206 km² og ''Komsomolets'' på 8 812 km². Administrativt tilhører øerne til [[Krasnojarsk kraj|Krasnojarsk-territoriet]]. Øerne er bortset fra en arktisk base ubeboede. Øgruppen blev først opdaget i 1913 og var da den sidste uopdagede øgruppe på jorden. Den blev først antaget for at være en sammenhængende ø og fik derfor navnet ''Nikolai IIs land''. Ved [[zeppeliner]]ren [[LZ 127 Graf Zeppelin|''Graf Zeppelins'']] overflyvning i 1931 blev det dog fastslået, at den bestod af to øer, men en ekspedition fra 1931 til 1933 fandt frem til, at øerne var mere opdelt end hidtil antaget. == Historie == [[Fil:SevernayaZemlya.jpg|thumb|left|Satellitbillede af Severnaja Zemlja, courtesy [[NASA]]]] Selvom øgruppen ikke befinder sig langt fra Ruslands nordlige kyst, blev den ikke formelt udforsket før begyndelsen af det 20. århundrede. Tidligere [[opdagelsesrejse]]nde havde dog rapporteret om et landområde i regionen, fx Matvey Hedenstrom og [[Yakov Sannikov]] i [[1810]] som led i deres udforskning af [[Novaya Sibir]].<ref>[https://web.archive.org/web/20050310045153/http://www.northpolevoyages.com/pdf/pearls.pdf POSEIDON ARCTIC VOYAGES], hentet 14. marts 2015, {{en sprog}}</ref> Alligevel blev Severnaja Zemlja ikke kortlagt, før en russisk ekspedition i 1913 nåede frem til øerne med [[isbryder]]ne ''Taimyr'' og ''Vaigach'' under [[Boris Vilkitsky]]s kommando. Et af ekspeditionens mål var at udforske de ukendte områder i de nordlige havområder. Dette blev anset som kulminationen på det projekt, der blev indledt under [[zar]] [[Peter 1. af Rusland|Peter den Store]] med der formål at kortlægge hele Ruslands nordlige kyst og finde [[Nordøstpassagen]]. [[22. august]] [[1913]] ([[3. september]] ifølge den [[gregorianske kalender]]) plantede eksepeditionen Ruslands flag på det, man dengang mente var en enkelt ø. Dette nye land blev døbt '''Kejser Nicolaj II’s land''', (russisk: '''Земля Императора Николая II''', translitt. 'Zemlja Imperatora Nikolaja II'), efter Ruslands daværende zar [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]] <ref>[http://www.oilru.com/or/14/156/ “Oil of Russia” magazine: The Russian flag in the Arctic] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928184329/http://www.oilru.com/or/14/156/ |date=28. september 2007 }}, hentet 14. marts 2015, {{en sprog}}</ref><ref name="northpolvoyagescom">archive.org : [https://web.archive.org/web/20061116144450/http://northpolevoyages.com/pdf/arctic_book_pearls.pdf ''Pearls of the Russian Arctic''], hentet 18. marts 2015, {{en sprog}}</ref> I 1926 efter den [[Russiske revolution]], besluttede [[Sovjetunionen]]s [[centralkomite]], at landet skulle omdøbes til ''Severnaja Zemlja''.<ref>[http://eng.r24.kadastr.ru/news/official_department/282502/{{Dødt link|date=maj 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{dødt link}}]{{Dødt link|date=oktober 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> I 1931 blev Severnaja Zemlja imidlertid overfløjet af den tyske zeppeliner ''Graf Zeppelin'' på dens verdensomrejse, og i den forbindelse blev det gjort klart, at området omfattede mindst to større øer. Senere undersøgelser mellem [[1931]] og [[1933]] viste, at øgruppen var opdelt i yderligere et antal øer, og det første detaljerede kort blev efterfølgende skabt.<ref name="northpolvoyagescom" /> Øgruppen blev atter udforsket af sovjetiske forskere fra NIIGA (det Videnskabelige forskningsinstitut for arktisk geologi) i [[Leningrad]] fra 1948 til 1954. Det resulterede i et meget detaljeret [[geologi]]sk kort.<ref name=autogenerated2>archive.org: [https://web.archive.org/web/20131104130721/http://www.mnhn.fr/publication/geodiv/g02n1a4.pdf ''Silurian and Devonian strata on the Severnaya Zemlya and Sedov archipelagos (Russia)''], hentet 18. marts 2015, {{en sprog}}</ref> Nylige anmodninger om igen at kalde øgruppen '''Kejser Nicolaj II’s land''' er hidtil blevet afvist af myndighederne i Krasnojarsk-territoriet.<ref>[http://r24.kadastr.ru/news/official_department/282502/{{Dødt link|date=maj 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{dødt link}}]{{Dødt link|date=oktober 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Geografi == Severnaja Zemlja ligger i Polarhavet og er adskilt fra fastlandet og Tajumyr-halvøen. Mod vest ligger [[Karahavet]] og mod øst [[Laptevhavet]]. Øgruppen består af fire hovedøer — ''Oktoberrevolution'', ''[[Bolsjevik]]'', ''[[Komsomolets]]'', og ''Pioner'' — samt omkring 70 mindre øer og dækker et samlet areal på 37.000 km² <ref name=autogenerated2 /> [[Fil:October Revolution Island.svg|right|thumb|''Oktoberrevolution Ø'']] ''Oktoberrevolution Ø'' ({{lang-ru|Остров Октябрьской Революции}})<sup>{{coord|79|29|N|96|50|E|region:RU_type:island|display=inline|name=Oktoberrevolution Ø}}</sup><!-- iflg. ru wiki --> på 14.170 km² er den største ø. Det højeste punkt er Karpinskybjerget på 965 m. Omtrent halvdelen af øen er dækket af is, og øen rummer i alt fem store [[iskappe]]r og flere mindre [[gletsjer]]e.<ref name=autogeneret1>[http://www.oceandots.com/arctic/russia/severnaya-zemlya.htm {{dødt link}}]</ref> I de isfri områder er vegetationen af ørken- eller tundratype. [[Fil:Bolshevik Island.svg|left|thumb|''Bolsjevik (ø)'']] ''Bolsjevik (ø)'' ({{lang-ru|Большевик (остров)}})<sup>{{coord|78|36|33|N|102|55|41|E|region:RU_type:island|display=inline|name=Bolsjevik}}</sup><!-- iflg. ru wiki --> er den sydligste og næststørste ø i øgruppen, og har et areal på omtrent 11.312 km². Øen er bjergrig, den højeste top når 935 m. Omkring 30 % af øen er dækket af gletsjere, mens kystsletterne har en sparsom vegetation af mos og lav. Øen rummer tre større gletsjersystemer og en mindre.<ref name=autogeneret1 /> Øen huser den arktiske base ''Prima''. [[Fil:Komsomolets Island.svg|right|thumb|''Komsomolets (ø)'']] ''Komsomolets (ø)'' ({{lang-ru|Комсомолец (остров)}})<sup>{{coord|80|31|16.4|N|94|46|5.04|E|region:RU_type:island|display=inline|name=Komsomolets}}</sup><!-- iflg. ru wiki --> er den nordligste af hovedøerne, og dens areal er på ca. 9.006 km². Det nordligste punkt på øen hedder det [[Arktiske kap]] og har været udgangspunkt for mange arktiske ekspeditioner. Det højeste punkt er 780 m, og omtrent 65 % af øens overflade er dækket af gletsjere. Komsomolets rummer Ruslands største [[iskappe]], Videnskabernes Akademis iskappe, der 819 m høj og dækker et areal på 5.575 km².<ref>[{{Cite web |url=http://www.ecoshelf.ru/eng/nauka/exp_4.php |title={{dødt link}} |access-date= 4. marts 2008 |archive-date= 5. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120205182757/http://www.ecoshelf.ru/eng/nauka/exp_4.php |url-status=dead }}]</ref> Undergrunden består primært af [[löss]] og sand.<ref name=autogeneret1 /> [[Fil:Pioneer Island.svg|left|thumb|''Pioner (ø)'']] ''Pioner (ø)'' ({{lang-ru|Пионер (остров)}})<sup>{{coord|79|54|N|92|18|E|region:RU_type:island|display=inline|name=Pioner}}</sup><!-- iflg. ru wiki --> er den vestligste af hovedøerne og har et areal på 1.527 km². [[Fil:Schmidt Island.svg|right|thumb|''Schmidt Ø'']] 81° 7′ 32″ N, 90° 55′ 41″ E ''Schmidts Ø'' ({{lang-ru|Остров Шмидта}})<sup>{{coord|81|7|32|N|90|55|41|E|region:RU_type:island|display=inline|name=Schmidts Ø}}</sup><!-- iflg. ru wiki --> er med sine 467 km² klart mindre end hovedøerne. Den ligger længst mod nordvest og en smule isoleret fra de øvrige øer. Den ligger helt i det område af Polarhavet, der er permanent dækket af [[havis]] og er derfor fuldstændig dækket af en iskappe. Denne nordlige øs klima er meget køligere end de øvrige øers.<ref>[http://www.ggy.bris.ac.uk/staff/personal/MartinSiegert/Bassford_eal_AAAR_2006a.pdf{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{dødt link}}]</ref> Den er opkaldt efter den sovjetiske videnskabsmand [[Otto Schmidt]]. == Klima == Severnaja Zemljas [[klima]] er overvejende koldt og tørt, middeltemperaturen ligger på −16&nbsp;°C og den årlige nedbør på 420 mm. [[Vejr]]et er hovedsageligt overskyet, og temperaturerne svinger normalt fra −29&nbsp;°C i februar til −0.5&nbsp;°C i juli. Øgruppen er ofte udsat for store temperaturudsving, når kraftige [[storm]]e dannet af [[Nordatlanten|nordatlantiske]] [[lavtryk]] rammer dem. De medfører varme og mere nedbør. Disse storme forekommer oftest i september og oktober og tilfører 30% af øernes samlede nedbør; snefald i sommermånederne er dog heller ikke unormalt, når varmere luftmasser trækker ind fra Sibirien.<ref>[http://www.ggy.bris.ac.uk/staff/personal/MartinSiegert/Bassford_etal_AAAR_2006a.pdf{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{dødt link}}]</ref> == Flora og fauna == [[Fil:Purpsaxifrage2.jpg|right|thumb|[[Purpur-Stenbræk]] (''Saxifraga oppositifolia'') er en almindelig plante i Arktis.]] Severnaja Zemlja er en [[polarørken]], og derfor er vegetationen sparsom, og dertil strækker [[permafrost]]en sig til en dybde af mindst 50 m. Plantevæksten omfatter bl.a. arter af slægterne ''[[Cerastium]]'' og ''[[Saxifraga]]'', desuden forekommer der flere forskellige arter af [[mos]], bl.a. ''[[Detrichum]]'', ''[[Dicranum]]'', ''[[Pogonatum]]'', ''[[Sanionia]]'', ''[[Bryum]]'', ''[[Orthothecium]]'' og ''[[Tortura]]'', samt [[lav (symbiotisk organisme)|laver]], såsom ''[[Cetraria]]'', ''[[Thamnolia]]'', ''[[Cornicularia]]'', ''[[Lecidea]]'', ''[[Ochrolechia]]'' og ''[[Parmelia (lav)|Parmelia]]''.<ref>archive.org: [https://web.archive.org/web/20110722073516/http://polaris.nipr.ac.jp/~penguin/polarbiosci/issues/pdf/1997-Bolter.pdf ''PRELIMINARY RESULTS OF BOTANICAL AND MICROBIOLOGICAL INVESTIGATIONS ON SEVERNAY A ZEMLY A 1995''], hentet 18. marts 2015, {{en sprog}}</ref> [[Fil:AlleAlle 2.jpg|left|thumb|Severnaja Zemlja er den østligste yngleplads for [[søkonge]]n (''Alle Alle'').]] Der er blevet observeret 32 forskellige arter af [[fugl]]e på øerne, heraf regnes 17 som ynglende. 8 arter findes udbredt over hele øgruppen, fem af dem er kolonibyggende havfugle, ''[[Alle alle]]'', ''[[Rissa tridactyla]]'', ''[[Cepphus grylle]]'', ''[[Pagophila eburnea]]'' og ''[[Larus hyperboreus]]''; de tre øvrige er typer af [[tundra]]fugle, ''[[Plectrophenax nivalis]]'', ''[[Calidris maritima]]'' og ''[[Branta bernicla]]''.<ref name=autogenerated1>[http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic48-3-222.pdf Bird Observations in Severnaya Zemlya, Siberia] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220810173009/https://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic48-3-222.pdf |date=10. august 2022 }}, hentet 14. marts 2015, {{en sprog}}</ref> Det mest almindelige [[pattedyr]] på øerne er [[lemming]]en ''[[Dicrostonyx torquatus]]'' der findes på alle tre hovedøer, hvor den flere steder lever med en tæthed på omkring 500 individer per km². [[polarræv]]en (''Alopex lagopus'') yngler også på øerne, og i 1980’erne blev der observeret flere hundrede. Andre pattedyr er [[ulv]]e (''Canis lupus''), [[hermelin]] (''Mustela erminea'') og [[snehare]] (''Lepus timidus'') og [[rensdyr]] (''Rangifer tarandus'').<ref name=autogenerated1 /> == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Severnaya Zemlya}} * [http://gsa.confex.com/gsa/inqu/finalprogram/abstract_52988.htm Glacial and Environmental History of Severnaya Zemlya, Siberian High Arctic, During the Last > 130,000 years] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110608141057/http://gsa.confex.com/gsa/inqu/finalprogram/abstract_52988.htm |date= 8. juni 2011 }} * [http://www.hi.is/~oi/siberia_photos.htm Arctic photos of Severnaya Zemlya] af Ólafur Ingólfsson, hentet 14. marts 2015, {{en sprog}} * [http://adsabs.harvard.edu/abs/2007IJEaS.tmp...28L Geology of the Severnaya Zemlya Archipelago and the North Kara Terrane in the Russian high Arctic] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220112230441/https://ui.adsabs.harvard.edu/abs/2008IJEaS..97..519L/abstract |date=12. januar 2022 }} * [http://eng.www.r24.kadastr.ru/search/?text=severnaya+zemlya&all_regions=&document_type=&select=0 On renaming of the islands]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{dødt link}} * [http://www.oceandots.com/arctic/russia/severnaya-zemlya.htm Oceandots – Severnaya Zemlya] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200530223815/https://hushedsearch.com/lander?d= |date=30. maj 2020 }} {{coord wd|type=isle|region=RU}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Øer i Rusland]] [[Kategori:Øgrupper i Ishavet]] p60seebbfi5oyz61kfou0f0fokgrf4l Alessandro Spezialetti 0 207949 11751570 11245958 2024-04-25T17:26:59Z Vandcykel 345855 Tilføjede [[Kategori:Sportsdirektører]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelrytter |wikidata=alle |ingen_wikidata= | rytternavn = <!-- navnet øverst i boksen --> | billede = | billedtekst = | billede_størrelse = | fuldenavn = <!-- NB: fulde navn --> | kælenavne = <!-- NB: kælenavn --> | fødselsdato = <!-- NB: fødselsdag, {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> | fødested = | land = | dødsdato = | dødsted = <!-- NB: dødssted --> | dødsårsag = | højde = <!-- Karriere --> | nuværendehold = <!-- {{Cykelhold nu}} --> | disciplin = | rolle = | ryttertype = | amatørår = | amatørhold = | amatørhold wd = <!-- {{Cykelhold wd|holdtype=amatør}} --> | proår = | prohold = | hold wd = {{Cykelhold wd}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = <!-- Links --> | signatur = | signaturstørrelse = | hjemmeside = | andet = | noter = }} '''Alessandro Spezialetti''' (født [[14. januar]] [[1975]] i [[Lachen]], [[Schweiz]]) er en tidligere professionel [[Italien|italiensk]] [[Landevejscykling|landevejscykelrytter]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{sportshenvisninger}} {{FD|1975|Levende|Spezialetti, Alessandro}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Italien]] [[Kategori:Sportsdirektører]] {{IT-cykelrytterstub}} eg2gtuuvn6x98x9wq1hxgy3sk4si747 Jægere og samlere 0 207966 11751668 11318528 2024-04-25T20:43:37Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki [[Fil:San tribesman.jpg|thumb|Et medlem af San-folket i [[Botswana]], som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur.]] '''Jægere og samlere''' betegner i [[etnografi]]sk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling. == Oprindelse == Det menes, at jægere og samlere udgør en videreudvikling af en ren samlerlevemåde. Indførelsen af jagt var det første skridt til at forbedre sit levegrundlag. Det har været foreslået at betegne denne levemåde som ''strejfjægere'', idet levemåden indebar, at man vedvarende strejfede om for at finde egnet jagtvildt. == Udbredelse == Denne levevis fandtes i førindustriel tid udbredt i egne, hvor tilgangen til både vækster, frugter, [[nød]]der med videre og fugleæg, samt [[fisk]], [[skaldyr]] og [[pattedyr]] var tilstrækkeligt omfangsrigt til at sikre tilværelsen. Sådanne vilkår forekom(mer) især i tropiske og subtropiske egne, det vil sige i [[Sydamerika]], [[Afrika]], og [[Australien]]. Omkring [[1990]] anslog man, at mere end 90 % af de mennesker, der nogensinde har eksisteret, har været jægere og samlere, men at denne gruppe i 1990 var kommet til at udgøre mindre end 0,003 % af verdens befolkning. <ref>Margaret Ehrenberg: ''Women in prehistory'' (s. 50), British museum press, 1989, {{ISBN|0-7141-1388-3}}</ref> == Levevis == Kendetegnende for denne livsform var, at samfundet var kønsopdelt, idet kvinderne tog sig af indsamlingen af vækster med mere, mens mændene forestod jagten. Det to bidrag til tilværelsens opretholdelse var af samme betydning.<ref>Birket-Smith, s. 147</ref> Et andet kendetegn var, at jagten skete på mange dyrearter, og kendskabet til disse arter, deres levevis og vaner, udgjorde en viden af betydning for jagtens heldige udfald. Det følger af livsformen, at man som regel flytter hyppigt omkring inden for stammens område. Ligeledes indebærer rigdommen på de tilgængelige fødekilder, at der ikke er behov for at lægge forråd til side.<ref>Birket-Smith, s. 148</ref> Ved den senere overgang til et mere fastboende liv var [[forrådsgrube]]r nødvendige. == Redskaber == [[Fil:Australia Boomerang Distribution.PNG |thumb|Udbredelsen af [[boomerang]] i [[Australien]].]] Samlere og jægere i Amerika og Sydafrika benytter [[Bue (våben)|bue]] og [[Pil (våben)|pil]], hvorimod man på [[Tasmanien]] og i Australien udviklede [[boomerang]]en og kastetræet til udslyngning af spyd. <ref>Vahl og Hatt, s. 103</ref> == Nuværende jægere og samlere == Helt frem til nutiden har enkelte folkeslag formået at bevare denne livsform: === Afrika === * [[Boni (Volk)|Aweer]] (Kenya, Somalia) * [[Ogiek]] (Kenya) * [[Sengwer]] (Kenya) * [[Yaaku]] (Kenya) * [[Hadza]] (Tanzania) * [[San (Volk)|San]] (Sydafrika, Namibia og Botswana) === Asien === * [[Andamaner]] (Indien) * [[Mlabri]] (Thailand) * [[Orang Kubu]] (Indonesien) * [[Fayu (Volk)|Fayu]] og andre (Papua/Ny Guinea) * [[Veddas]] (Sri Lanka) === Australien === * [[Aborigines]] (Australien), herunder [[Pintupi Nine]] === Sydamerika === * [[Aché]] * [[Yanomami]] === Andre === * [[Watha]] == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * [[Martin Vahl (1869-1946)|Martin Vahl]] og [[Gudmund Hatt]]: ''[[Jorden og Menneskelivet]]. Geografisk Haandbog''; bind 1; København 1922 == Eksterne henvisninger == * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0022-PDF/gto_0022_68765.pdf Kaj Birket-Smith: "Om de saakaldte højere og lavere Jægerkulturer. Et antropogeografisk udkast" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 22; 1913)] * [http://www.anth.ucsb.edu/faculty/gurven/papers/gurvenhill2009.pdf Michael Gurven and Kim Hill: "Why Do Men Hunt? A Reevaluation of “Man the Hunter” and the Sexual Division of Labor" (''Current Anthropology'', Volume 50, Number 1, 2009; s. 51-74)] {{En sprog}} * [http://anthropology.berkeley.edu/sites/default/files/Habu%20Growth%20%26%20Decline.pdf Junko Habu: "Growth and decline in complex hunter-gatherer societies: a case study from the Jomon period Sannai Maruyama site, Japan" (''Antiquity'' 82 (2008): s. 571–584)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160310013025/http://anthropology.berkeley.edu/sites/default/files/Habu%20Growth%20%26%20Decline.pdf |date=10. marts 2016 }} {{En sprog}} * [http://www.udel.edu/anthro/ackerman/hunter.pdf Richard B. Lee and Richard Daly: "Foragers and others"] {{En sprog}} * [http://jambo.africa.kyoto-u.ac.jp/kiroku/asm_suppl/abstracts/pdf/ASM_s26/17_LEE.PDF Richard B. Lee, Robert Hitchcock: "African hunter-gatherers: Survival, History and the politics of identity" (''African Study Monographs'', Suppl. 26, March 2001; s. 257-280)] {{En sprog}} * [http://users.clas.ufl.edu/sassaman/pages/research/Hunter-Gatherer%20Complexity/JARfulltext.pdf Kenneth E. Sassaman: "Complex Hunter-Gatherers in Evolution and History: A North American Perspective" (''Journal of Archaeological Research'', Vol. 12, No. 3, September 2004; s. 227-280)] {{En sprog}} * [http://faculty.washington.edu/easmith/Smith_etal_2010-CA_HG.pdf Erich Alden Smith et al.: "Wealth Transmission and Inequality among Hunter-Gatherers" (''Current Anthropology'', Volume 51, Number 1, February 2010; s. 19-34)] {{En sprog}} * [http://www.alaintestart.com/UK/documents/pbsocanth.pdf Alain Testart: "Some Major Problems in the Social Anthropology of Hunter- Gatherers" (''Current Anthropology'', Volume 29, Number 1, February I988; s. 1-31)] {{En sprog}} * [http://www.uwyo.edu/nmwhomepage/pdfs/ameranthr.pdf Nicole M. Waguespack: "What do Women do in large-game hunting societies?" (''American Anthropologist'', vol 107 no 4 (december 2005), s. 666-676)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150713205053/http://www.uwyo.edu/nmwhomepage/pdfs/AmerAnthr.pdf |date=13. juli 2015 }} {{En sprog}} {{Geografi|state=collapsed}}{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{autoritetsdata}} [[Kategori:Etnografi]] [[Kategori:Økologi]] e811t6ad2nrl5072ytp2z7i3n5y2wq3 Sergej Jakovlev 0 208655 11751564 11215606 2024-04-25T17:21:21Z Vandcykel 345855 Tilføjede [[Kategori:Sportsdirektører]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Cykelrytter | rytternavn = Sergej Jakovlev | billede = Sergej_Jakovlev.jpg | fuldnavn = '''Sergej Jakovlev''' | kælenavn = | fødselsdag = {{Dato og alder|1976|4|12}} | land = {{flagland|Kasakhstan}} | død = | højde = 174 cm | vægt = 62 kg | nuværendehold = | disciplin = [[Landevejscykling]] | rolle = | ryttertype = | amatørhold = | amatørår = | proår = 1999–2000<br />2001<br />2002–2005<br />2006<br />2007-2008 | prohold = Besson Chaussures<br />Acqua & Sapone<br />T-Mobile Team<br />{{ct|ONC}}<br />{{ct|AST}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = Tour de l'Ain (2000) }} '''Sergej Jakovlev''' (født [[12. april]] [[1976]]) er en [[Kasakhstan|kasakhisk]] professionel [[cykelrytter]], som kørte for det [[Kasakhstan|kasakhiske]] [[UCI ProTour|ProTour]]-hold {{ct|AST}} [[2007]]–[[2008]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} *{{Sportshenvisninger}} {{Cykelrytterstub}} {{FD|1976|Levende|Jakovlev, Sergej}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Kasakhstan]] [[Kategori:Sportsdirektører]] 7txia4si6b90h1nuugfnlsib5syb7o8 11751565 11751564 2024-04-25T17:22:52Z Vandcykel 345855 wikitext text/x-wiki {{Cykelrytter | rytternavn = Sergej Jakovlev | billede = Sergej_Jakovlev.jpg | fuldnavn = '''Sergej Jakovlev''' | kælenavn = | fødselsdag = {{Dato og alder|1976|4|12}} | land = {{flagland|Kasakhstan}} | død = | højde = 174 cm | vægt = 62 kg | nuværendehold = | disciplin = [[Landevejscykling]] | rolle = | ryttertype = | amatørhold = | amatørår = | proår = 1999–2000<br />2001<br />2002–2005<br />2006<br />2007-2008 | prohold = Besson Chaussures<br />Acqua & Sapone<br />T-Mobile Team<br />{{ct|ONC}}<br />{{ct|AST}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = Tour de l'Ain (2000) }} '''Sergej Jakovlev''' (født [[12. april]] [[1976]]) er en [[Kasakhstan|kasakhisk]] forhenværende professionel [[cykelrytter]], som senest kørte for [[Kasakhstan|kasakhiske]] {{ct|AST|2008}}. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} *{{Sportshenvisninger}} {{Cykelrytterstub}} {{FD|1976|Levende|Jakovlev, Sergej}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Kasakhstan]] [[Kategori:Sportsdirektører]] 1565502etmua21fdq3i5ta393wahfij 11751567 11751565 2024-04-25T17:24:25Z Vandcykel 345855 wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelrytter |wikidata=alle |ingen_wikidata= | rytternavn = <!-- navnet øverst i boksen --> | billede = | billedtekst = | billede_størrelse = | fuldenavn = <!-- NB: fulde navn --> | kælenavne = <!-- NB: kælenavn --> | fødselsnavn | fødselsdato = <!-- NB: fødselsdag, {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> | fødested = | land = | dødsdato = | dødsted = <!-- NB: dødssted --> | dødsårsag = | højde = <!-- Karriere --> | nuværendehold = <!-- {{Cykelhold nu}} --> | disciplin = | rolle = | ryttertype = | amatørår = | amatørhold = | amatørhold wd = <!-- {{Cykelhold wd|holdtype=amatør}} --> | proår = | prohold = | hold wd = {{Cykelhold wd}} | sportsdirektørår = | sportsdirektørhold= | storesejre = Tour de l'Ain (2000) <!-- Links --> | signatur = | signaturstørrelse = | hjemmeside = | instagram = | andet = | noter = }} '''Sergej Jakovlev''' (født [[12. april]] [[1976]]) er en [[Kasakhstan|kasakhisk]] forhenværende professionel [[cykelrytter]], som senest kørte for [[Kasakhstan|kasakhiske]] {{ct|AST|2008}}. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} *{{Sportshenvisninger}} {{Cykelrytterstub}} {{FD|1976|Levende|Jakovlev, Sergej}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Kasakhstan]] [[Kategori:Sportsdirektører]] pwtjpmercrpb6qokux5zypyciwm80jh Meningsdanner 0 211085 11751586 11374114 2024-04-25T17:41:36Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki En '''meningsdanner''' er en person, der øver indflydelse på [[samfundsdebatten]]. Det er en person, der sætter sine egne dagsordener og ofte forholder sig kritisk til samfundsudviklingen. En meningsdanner er i stand til at sætte dagsorden og flytte holdninger. Meningsdannelse foregår i høj grad gennem [[Massemedie|medierne]], og meningsdannere vil ofte udøve deres indflydelse gennem blogs, debatindlæg, kronikker og andre indspark i samfundsdebatten. == Skoler == I september 2008 blev Danmarks første deciderede meningsdannerskole oprettet i regi af tænketanken [[Cevea]] <ref>[http://www.information.dk/166699 Cevea vil undervise i politisk fritænkning] Information. 25. september 2008.</ref>. I dag udbyder flere tænketanke, partier, organisationer og medier kurser i meningsdannelse for at præge dagsordenen ofte i en bestemt retning. I 2013 oprettede Dagbladet [[Politiken]] deres skole [[Politikens debattør- og kritikerskole]] (også kaldet Kritikerskolen) med det formål at give unge en ny stemme i debatten og at gøre unge mere kvalificerede i den offentlige debat - både når det gælder form og indhold. == Priser == Dagblaet Politiken har siden 2010 kåret årets meningsdanner. 45 dommere fra medie, forlags- og universitetsverdenen, der følger mediedagsordenen tæt, har givet årskarakter til 100 meningsdannere for deres evne til at sætte dagsordner og udfordre [[Offentlig opinion|den offentlige mening]]. I 2012 blev [[Margrethe Vestager]] kåret til årets meningsdanner <ref>[http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1843357/her-er-aarets-meningsdannere/ Her er årets meningsdannere] Dagbladet Politiken. 15. december 2012.</ref>. == Eksempler på meningsdannere == * [[Anne Sophia Hermansen]] * [[Mattias Tesfaye]] * [[Rune Lykkeberg]] * [[Lars Trier Mogensen]] * [[Kristian Weise]] * [[Mads Lundby Hansen]] * [[Lisbeth Knudsen]] * [[Niels Egelund]] * [[Lisbeth Zornig Andersen]] * [[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]] * [[Peter Øvig Knudsen]] == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Samfund]] 19wu4s6o9agnreqwxpy5pr4y4171f2k Skabelon:Forside kategorier 10 211614 11751871 11693625 2024-04-26T08:33:41Z Dipsacus fullonum 214092 Udskifter prikker med rigtigte html-lister for bedre tilgængelighed. wikitext text/x-wiki {| style="background-color: #FAFAFF;" |style="width:45px;"| {{imagemap|billede=Gnome-applications-science.svg|bredde=40|link=:Kategori:Naturvidenskab|titel=Naturvidenskab}} |<h4>[[:Kategori:Naturvidenskab|Naturvidenskab]]</h4> {{Flat list| * [[:Kategori:Astronomi|Astronomi]] * [[:Kategori:Biologi|Biologi]] * [[:Kategori:Datalogi|Datalogi]] * [[:Kategori:Fysik|Fysik]] * [[:Kategori:Geografi|Geografi]] * [[:Kategori:Geologi|Geologi]] * [[:Kategori:Kemi|Kemi]] * [[:Kategori:Logik|Logik]] * [[:Kategori:Lægevidenskab|Lægevidenskab]] * [[:Kategori:Matematik|Matematik]] }} |- |{{imagemap|billede=System-users.svg|bredde=40|link=:Kategori:Humaniora|titel=Humaniora}} | style=" border-top: 1px dashed #D2D2E6;" | <h4>[[:Kategori:Humaniora|Humaniora]] og [[:Kategori:Samfundsvidenskab|samfundsvidenskab]]</h4> {{Flat list| * [[:Kategori:Antropologi|Antropologi]] * [[:Kategori:Arkitektur|Arkitektur]] * [[:Kategori:Filosofi|Filosofi]] * [[:Kategori:Historie|Historie]] * [[:Kategori:Jura|Jura]] * [[:Kategori:Kommunikation|Kommunikation]] * [[:Kategori:Psykologi|Psykologi]] * [[:Kategori:Pædagogik|Pædagogik]] * [[:Kategori:Sociologi|Sociologi]] * [[:Kategori:Sprogforskning|Sprogforskning]] * [[:Kategori:Statskundskab|Statskundskab]] * [[:Kategori:Teologi|Teologi]] * [[:Kategori:Økonomi|Økonomi]] }} |- |{{imagemap|billede=Nuvola apps kcmsystem.svg|bredde=40|link=:Kategori:Teknik|titel=Teknik}} | style="border-top: 1px dashed #D2D2E6;" | <h4>[[:Kategori:Teknik|Teknik]]</h4> {{Flat list| * [[:Kategori:Elektronik|Elektronik]] * [[:Kategori:Energi|Energi]] * [[:Kategori:Industri|Industri]] * [[:Kategori:Jordbrug|Jordbrug]] * [[:Kategori:Mekanik|Mekanik]] * [[:Kategori:Militær|Militær]] * [[:Kategori:Robotter|Robotter]] * [[:Kategori:Sundhedsvæsen|Sundhedsvæsen]] * [[:Kategori:Transport|Transport]] }} |- |{{imagemap|billede=Gnome-applications-graphics.svg|bredde=40|link=:Kategori:Kultur|titel=Kultur}} | style="border-top: 1px dashed #D2D2E6;" | <h4>[[:Kategori:Kultur|Kultur]]</h4> {{Flat list| * [[:Kategori:Dans|Dans]] * [[:Kategori:Film|Film]] * [[:Kategori:Hobby|Hobby]] * [[:Kategori:Kunst|Kunst]] * [[:Kategori:Litteratur|Litteratur]] * [[:Kategori:Mad og drikke|Mad og drikke]] * [[:Kategori:Mode|Mode]] * [[:Kategori:Musik|Musik]] * [[:Kategori:Mytologi|Mytologi]] * [[:Kategori:Personer|Personer]] * [[:Kategori:Politik|Politik]] * [[:Kategori:Religion|Religion]] * [[:Kategori:Sport|Sport]] * [[:Kategori:Teater|Teater]] * [[:Kategori:Traditioner|Traditioner]] * [[:Kategori:Turisme|Turisme]] * [[:Kategori:Underholdning|Underholdning]] }} |}<noinclude> __NOTOC__ {{Semibeskyttet skabelon}} [[Kategori:Forsideskabeloner]] </noinclude> 20aeyebq8rkw5eg7z9lnyer88k98904 Søren Bregendal 0 214309 11751847 11751150 2024-04-26T07:48:51Z 152.115.75.142 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = | ingen_wikidata = | navn = Søren Bregendal | billede = Søren Bregendal.jpg | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1983|9|6}} | fødested = [[Kokkedal]] | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = [[Charlottenlund]] | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = [[Sanger]] • [[Skuespiller]] • [[Sangskriver]] • [[Fundraiser]] • [[Coach]] • [[Direktør]] • Tv Personlighed | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = Emma (siden 2021) | partnertype = | børn = | kendtfor = | hæder = • Boogie Prisen – "Året Kys" (2008)<br/>• Ambassadør udnævnelse for Børn, Unge og Sorg (2013)<br/>• [[Dårligdommerne]] — rollen som Marc i filmen [[Rich Kids]] fra 2007 (2014) | hjemmeside = | signatur = | pseudonym = Sorensen | arbejdspladser = North–East Production (2004–)<br/>Talkflow (2018–)<br/>[[Fuglebjerggaard]] (2022–) | statsborgerskab = Danmark | højde = 1,89 cm | formue = 1,5 mil DKK [https://networthwikibio.org/soren-bregendal-net-worth/] (2024) | genre = [[R&B]], [[Pop]], [[Soul]] | bgcolour = | deltog = [[Vild med dans (sæson 5)|''Vild Med Dans'' 2008]]<br/>[[Comedy Fight Club|Comedy Fight Club 2008]]<br/>[[Dansk Melodi Grand Prix 2016]]<br/>[[Eurovision Song Contest 2016]] | aktiveår = 1998 – 2018<br/>2021 – nu | side = | tilknyttet = Børn, Unge og Sorg • [[Børns Vilkår]] • [[Børnehjælpsdagen]] • [[AIDS-Fondet]] | medlem = [[C21]] | kendte roller = Peter i ''[[Far til Fire]]'' (2005–2012)<br/>Marc i ''[[Rich Kids]]'' (2007)<br/>Simon Henriksen i ''[[2900 Happiness]]'' (2007–2009)<br/>Erik DeGroot i Emily In Paris (2021–2022) | fødenavn = Søren Bjørrild Bregendal | hovedværk = | priser = Boogie Prisen – "Året Kys" (2008) | nomineringer = Boogie Prisen – "Årets Idol" (2008) | kæreste = | uddannelsessted = Organisation og Ledelse ved [[Copenhagen Business School]] | filmografi = '''[[Søren Bregendal#Filmografi|Søren Bregendals Filmografi]]''' | familie = Sofie Bregendal (niece) [https://www.lokalavisen.dk/nyheder/regionale/2016-02-20/MGP-familien-Sofie-g%C3%A5r-sin-onkel-S%C3%B8ren-i-bedene-992619.html] | arbejdsgiver = Warner Music Denmark (2007–2008) }} '''Søren Bjørrild Bregendal''' (født [[6. september]] [[1983]] i [[Kokkedal]]) er en dansk [[sanger]]/[[sangskriver]], [[skuespiller]], [[instruktør]], iværksætter og tidligere direktør for hjerteforeningen ''"P.S I Love You".'' Han startede karrieren tilbage i 1998 som forsanger i boybandet [[C21]], der fik international berømmelse. Bregendal udgav hans debut solo single ''"Take The Fall"'' i 2007, som følge af C21's beslutning om at gå på pause året for inden. Senere samme år blev hans debut solo album, ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' udgivet. Bregendal blev senere medlem af et andet boyband kaldet [[Lighthouse X]], som han vandt [[Dansk Melodi Grand Prix 2016]] med, da de stillede op med sangen "''[[Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)|Soldiers of Love]]''". C21 blev i 2022 gendannet efter en pause på 15 år. Bregendal har ved siden af musikken også gjort sig som skuespiller i bl.a ''[[Far til fire]]'' (2005–2012), ''[[2900 Happiness]]'' (2007–2009), ''[[Rich Kids]]'' (2007), ''[[Klassefesten]]'' (2011) og ''Emily In Paris'' (2021–2022). == Tidslinje == === 1998 – 2006: C21 === I 1998 Dannede Bregendal [[boyband]]et [[C21]] sammen med skolekammeraten Esben Duus, de startede C21 som et garageband, der spillede til skolearrangementer. To år skete mødte Bregendal og Duus, Pepke til en af deres koncerter og hermed blev Pepke en del af gruppen. I 2002 udkom gruppens første single "Stuck in My Heart", der gik direkte ind på din danske hitliste. I 2003 udkom gruppens [[C21 (album)|selvbetitlede debutalbum]] som havde stor succes og nåede #9 på [[Hitlisten]] albumhitliste,<ref name="danishcharts">[http://www.danishcharts.com/search.asp?search=c21&cat=s C21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120307004419/http://www.danishcharts.com/search.asp?search=c21&cat=s |date= 7. marts 2012 }}. danishcharts.com. Hentet 24/10-2015</ref> og det solgte [[Certificering af musiksalg|guld]] i Danmark.<ref>{{cite web|title=Album Top-40|url=http://hitlisterne.dk/default.asp?w=36&y=2003&list=a40|work=[[Hitlisten]]|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music|accessdate=24. april 2011}}</ref> Udover succesen i Danmark blev gruppen også populær i [[Sydøstasien]] og særligt [[Thailand]], hvor singlen "Stuck In My Heart" endte på en førsteplads på den nationale airplay chart.{{kilde mangler|dato=august 2020}} Senere samme år optrådte C21 til en udendørs sommerkoncert med andre store danske navne heriblandt [[Bent Fabricius-Bjerre]], [[Caroline Henderson]] og [[Birthe Kjær]]. C21 gæstede [[MGP 2003|MGP]] samme år, for at spiller sangen "She Cries".{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Gruppen gæstede også til [[Zulu Awards]] samme år.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} I 2004 udkom gruppens andet album ''[[Listen (C21 album)|Listen]],'' som indeholdte singlen "All That I Want" der ligeledes blev uhyre populær.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} ''[[Listen (C21 album)|Listen]]'' opnåede ikke ligeså stor popularitet som foregængeren. Singlen "All That I Want" spillede Bregendal og C21 live fra søndagsprogrammet ''[[Snurre Snups Søndagsklub]].'' I 2005 forlod Duus gruppen grundet forskellige uenigheder både professionelt og privat, men Pepke og Bregendal fortsatte som duo. Senere dette år fik Bregendal sin første filmrolle som Peter i familiefilmen ''[[Far til fire - gi'r aldrig op!]]''. I 2006 valgte C21 at gå på pause på ubestemt tid, da både Bregendal og Pepke gerne ville afprøve nye veje. Senere samme år spillede Bregendal igen med i ''Far til fire'', denne gang i efterfølgeren ''[[Far til fire - i stor stil]].'' Samme år spillede han rollen som Rasmus i filmen ''[[Supervoksen]],'' dette var Bregendals første skuespiller rolle ved siden af Far til Fire-filmene. === 2007 – 2012: Solo karriere og skuespil === I 2007 fik han hovedrollen som Marc i den anmelderroste Rune Bendixen film ''[[Rich Kids]]'' sammen med bl.a. [[Sebastian Jessen]] og Ramadan Huseini. Hans rolle i filmen lagde i 2014 navn til en antipris, som blev uddelt i podcasten ''[[Dårligdommerne]]''. Den gives til den skuespiller, der gør filmen værd at se, enten fordi vedkommende gør det så dårligt, at det er underholdende, eller fordi personen gør det godt i en ellers ekstremt ringe film.<ref name="bagom">[http://dommerne.dk/bag-om-daarligdommerne/ Bag om Dårligdommerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190403200108/http://dommerne.dk/bag-om-daarligdommerne/ |date= 3. april 2019 }}. Dårligdommerne. Hentet 26/4-2018</ref><ref name="bagom" /><ref name="landsmænd">[http://heartbeats.dk/rigtigt-sjovt-kritisere-vores-landsmaends-arbejde/ ”Det er rigtigt sjovt at kritisere vores landsmænds arbejde”] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180427044931/http://heartbeats.dk/rigtigt-sjovt-kritisere-vores-landsmaends-arbejde/ |date=27. april 2018 }} . heartbeats.dk. Hentet 26/4-2018</ref> Samme år fik han rollen som den charmende Hellerup-dreng Simon i dramaserien ''[[2900 Happiness]]'' på [[TV3]]. Serien fik i alt 3 sæsoner. Efter bruddet med C21 annoncerede Bregendal sin solokarriere i 2007. Hans første solo udgivelse var med sangen ''Take The Fall'' der var den første ud af to singler til at promovere hans debut soloalbum ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' (2007)''. Sangen'' ''Take The Fall'' formåede ikke at indtage en placeringen på hitlisten, men fandt derimod succes på den Danske Base Chart Liste som nr. 18, herefter udgav Bregendal anden og sidste single ''Every Breath I Take'', som ligeledes også chartede på Base Chart Listen her som nr. 31. ''Life Is Simple Not Easy''opnåede hverken en plads på Hitlisten eller nogen andre steder og albummet modtog 2 ud af 6 stjerner af [[Gaffa|GAFFA]] [2]. Derudover er det Bregendals eneste udgivet soloalbum til dato. Bregendal gæstede radioprogrammet ''Planet Voice'' d. 27 februar 2007, i afsnittet ''Far til Rich Kids''. Her blev Bregendal interviewet i forbindelse med sin rolle i filmen ''Rich Kids'' af filmskaberen Rune Bendixen, værten på programmet var [[Mikkel Kryger Rasmussen|Mikkel Kryger]].{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} I 2008 medvirkede Bregendal i talentshowet ''[[Vild med dans (sæson 5)|Vild med Dans]]'', hvor han dansede med Ashli Williamson. Bregendal fik en 8. plads i sæsonen. Bregendal indtog igen rollen som Peter i filmen ''[[Far til fire - på hjemmebane]]'' samme år. Senere samme år blev han tilknyttet Børn Unge og Sorg samt [[Børns Vilkår]], som han stadig arbejder med i dag.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Bregendal vandt i 2008 [[Boogie prisen]] i kategorien Årets Kys for en scene i ''Rich Kids'' sammen med Benjami Lorentzen.<ref>[https://www.dr.dk/presse/de-fik-de-foerste-boogie-priser De fik de første Boogie-priser]. [[DR]]. Hentet 26/10-2020</ref> Han var også nomineret til prisen Årets Danske Idol.<ref>[https://www.dr.dk/presse/boogie-prisen-2008-aarets-stoerste-fest-unge-i-alle-aldre Boogie Prisen 2008: Årets største fest for unge i alle aldre]. [[DR]]. Hentet 26/10-2020</ref> Senere samme år gæstede Bregendal Tv-programmet ''[[Comedy Fight Club]]'', som gæstedommer i et enkelt program. Samme år udgav Bregendal og DJ’en Brian Ego i et samarbejde en remixed version af sangen ''Electric Eyes.'' Sangen peakede som nr. 9 på Dance Chart Listen, dette er Bregendals højeste placering som solokunstner til dato. Bregendal blev senere dette år droppet af Warner Music, da hverken singlerne eller solo albummet opnåede den forventede succes. Senere dette år medvirkede Bregendal med fire sange på soundtracket til ungdomsserien ''[[2900 Happiness]]'' som Bregendal også spillede med i. I 2010 Bregendal spillede med i ''[[Far til fire - på japansk]],'' og samme år fik han hovedrollen i den [[Reumert]]vindende [[musical]] ''[[High School Musical 2]]''.<ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/soeren-bregendal-scorer-hovedrolle-i-musical ’2900 Happiness’-skuespilleren har fået fingre i rollen som Troy i ’High School Musical 2’.]. ''[[Billedbladet]]''. Hentet 24/10-2015</ref> I 2011 spillede han med i ''[[Far til fire - tilbage til naturen]],'' og senere samme år i ''[[Klassefesten]]'', som parterapeuten Carsten.<ref>[https://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/dansk-tv-premiere-quotklassefestenquot/ DANSK TV-PREMIERE: ''KLASSEFESTEN''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210304134115/https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2013/10/dansk-tv-premiere-klassefesten/ |date= 4. marts 2021 }}. [[TV 2]]. Hentet 23/4-2020</ref> Bregendal medvirkede samme år sammen med [[Malene Qvist]] på [[The Voice|The Voice ON!]] der omhandlede "det at være kendt", og her fortalte Bregendal følgende: {{citat|1=Alt afhængigt af hvordan man bruger det, så synes jeg at det er super dejligt. Det er et privilegie og nu er vi jo her for at snakke om Børn, Unge og Sorg og det er jo en måde at bruge sin ''kendthed'' på.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=t1JSRdBJKb0&ab_channel=TheVoice Youtube video]</ref>}} I 2012 spillede han rollen som Peter i ''[[Far til fire - til søs]]''.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=7541 Søren Bregendal]. Danskefilm.dk. Hentet 23/10-2020</ref> Efter 3 års fravær fra musikken med fokus på skuespil og velgørenhedsprojekter vendte Bregendal i 2012. Bregendal lavede et samarbejde med en gruppe danske [[Dj|DJ's]], herunder med duoen Aba & Simonsen, om at udgive en række singler i 2012 og herefter et planlagt album i 2013, singlen ''Lader Mig Falde'' var den første single fra albummet og singlen peakede på Dance Chart Listen som nr. 10. Albummet blev aldrig udgivet og projektet blev droppet. Bregendal medvirkede samme år på Fødelsdagshjælpens All Stars sang ''Din Dag'', der indeholdte vokaler fra andre danske sangere og sangerinder så som [[Sanne Salomonsen]], [[Peter Belli]], [[Julie (sanger)|Julie Berthelsen]] og [[Thomas Buttenschøn]]. Efter flere år med mindre til ingen succes som solokunstner har Bregendal siden 2012 ikke optrådt som solokunster, men istedet produceret og skrevet musik for andre kunstnere. === 2012 – 2016: Lighthouse X og C21 one/off performance === [[Fil:ESC2016 - Denmark Meet & Greet 01.jpg|thumb|Bregendal sammen med [[Martin Skriver]] og [[Johannes Nymark]] som en del af [[Lighthouse X]].]] I 2012 dannede Bregendal musikgruppen [[Lighthouse X]] sammen med [[Martin Skriver]] og [[Johannes Nymark]]. Gruppens formål gik ud på at samle penge ind til, fattige og voldsramte børn.{{kilde mangler|dato=august 2020}} [[Fil:ESC2016 - Denmark 07.jpg|center|thumb|511x511px|Lighthouse X optræder under Eurovision 2016 i Stockholm]] I 2013 valgte Bregendal at pensionere sig selv som skuespiller, da han mente at han var blevet mæt nok af skuespillet.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Bregendal fortalte følgende til ''[[B.T.]]'':{{citat|Jeg stoppede skuespillet i 2013. På det tidspunkt havde jeg været med i over 140 afsnit af ‘2900 Happiness’ og havde indspillet flere film, så der traf jeg et valg om, at det var nok. Jeg følte lidt, at jeg var blevet{{kilde mangler|dato=oktober 2020}}}} Senere samme år blev han udnævnt til ambassadør for [[børnehjælpsdagen]].<ref>[https://d.facebook.com/bornehjaelpsdagen/photos/a.227362283946432.79035.227357657280228/628866390462684/?type=3&__tn__=C-R]. Facebook</ref> I 2014 blev Bregendal genforenet med ex-C21 medlemmet [[David Pepke]] som [[C21]] for første gang siden opløsningen i 2006 for at spille numrene "Stuck In My Heart", "All that I want" og "You Just Wait And See" på Bastionen & Løven i [[København]] i anledning af en af Bregendals private venners bryllup på samme dag.<ref>[https://www.mx.dk/underholdning/musik/story/16685617 Søren Bregendal lytter stadig til C21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171201042411/https://www.mx.dk/underholdning/musik/story/16685617 |date= 1. december 2017 }}. ''[[Metroxpress]]''.</ref> I forbindelse [[TV3]]'s indsamlingsshow ''Børneindsamlingen'' optrådte Bregendal sammen med Lighthouse X for at samle penge ind til fattige børn i [[Afrika]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=Q4Dmleo8gH0&ab_channel=LighthouseX Ligthouse X liveshow 'Kærligheden Kalder']. Lighthouse X. Hentet 26/10-2020</ref> [[Fil:Lighthouse X in Tivoli 01.jpg|thumb|[[Lighthouse X]] i [[Tivoli]], [[København]]]] I 2015 udgav Lighthouse X EP'en ''Lighthouse X – EP''. Senere dette år annoncerede Lighthouse X at de skulle medvirke i [[Dansk Melodi Grand Prix 2016]], med sangen "[[Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)|Soldiers of Love]]". Ved deltagelsen i Dansk Melodi Grand Prix vandt Lighthouse X med deres sang, og de gik dermed videre til [[Eurovision Song Contest 2016|Eurovison Song Contest]] samme år. Gruppen blev stemt ud under kvalifikationsrunderne, og nåede derfor ikke til finalen. Senere samme år valgte Bregendal, Nymark og Skriver at gå hver til sit. De annonceret på deres Facebook-side, at den sidste koncert ville finde sted d. 17 august 2016 til [[Copenhagen Pride]]. <ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/musik/musikken-stopper-lighthouse-x-oploeses Musikken stopper: Lighthouse X opløses]. ''[[Billed-Bladet]]''. Hentet 17/8-2016</ref> === 2017 – 2020: Karriere i erhvervslivet === Bregendal har arbejdet for [[Børns Vilkår]] og har været ambassadør siden 2013 for [[børnehjælpsdagen]]<ref>[https://www.bhd.dk/om-os/ambassadorer/soren-bregendal Søren Bregendal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304214815/https://www.bhd.dk/om-os/ambassadorer/soren-bregendal |date= 4. marts 2016 }}. [[Børnehjælpsdagen]]. hentet 24/10-2015</ref> og som fundraiser for Børn Unge Og Sorg.<ref>[http://www.bornungesorg.dk/medarbejder/soeren-bregendal/ Søren Bregendal]. Hentet 24/10-2015</ref> Bregendal stiftede i 2016 en forening kaldet "P.S. I Love You" der er en hjerteforening, hvor han er kreativ direktør. I 2017 var Bregendal gæst i et afsnit af ''[[GO' Morgen Danmark]]'', for at tale om sin [[Veganisme|veganske]] livstil. I 2018 blev Bregendal udvalgt til at være vært sammen med [[Rushy Rashid]] for indsamlingsshowet ''PULS'' som blev sendt på [[DK4]]. Programmet blev sendt i samarbejde med [[Hjerteforeningen]], som Bregendal også er ambassadør for. Bregendal har siden 2018 været medejer af IT-virksomheden "Talk Flow" sammen med Anna Fast Nilsson.<ref name="talkflowCVR" /> Samme år udgav Søren Bregendal i samarbejde med ''NORD Magasinet'' en miniserie sammen med Johanne Mosgaard under navnet ''Veganske Hverdagsretter'' via ''NORD Magasinet's'' [[YouTube]] kanal. Formålet ved dette var at give ideer og oplevelser med vegansk mad.<ref>[https://nord-magasinet.dk/se-film-faa-inspiration-veganske-hverdagsretter-johanne-mosgaard-soeren-bregendal/ NORD Magasinet]</ref>. Der blev i alt produceret 6 episoder, hvor Bregendal medvirker i dem alle. Senere samme år lagde Bregendal sine egne coverversioner af seks af hans yndlingssange på sin instagramprofil under titlen ''Sunday Sessions''.<ref>[https://www.instagram.com/p/BolyN8XAJuv/ Instagram opslag]</ref> I 2019 udgav [[B.T.]] en artikel der omhandlede Søren Bregendal og bandet [[C21]] som han var medlem af i sine yngre år, her afslørede Bregendal at han stadig skriver og udvikler musik, som måske udkommer som soloprojekt. Men der er dog endnu ikke planlagt officielle udgivelser.<ref name="msn">[https://www.msn.com/da-dk/underholdning/musik/husker-du-det-danske-boyband-c21-her-er-de-i-dag/ar-BBWEPzH ''Husker du det danske boyband C21? Her er de idag'']. MSN.com</ref> I 2020 fik P.S I Love You bygget deres første såkaldte “hjertehjem”, til brug for personer med hjerteproblemer i forbindelse med [[Rigshospitalet]], men den 18. august 2020 besluttede Hjerteforeningen at lukke P.S I Love You samt at opsige Bregendal. Projektet, der i offentligheden var blevet kritiseret for at være uvidenskabeligts samt for at promovere [[Alternativ behandling|alternative behandlinger]], skulle have løbet frem til 2023.<ref>{{Kilde nyheder|title=Lukker udskældt projekt|url=https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/lukker-udskaeldt-projekt/8252033|last=|work=[[Ekstra Bladet]]}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|title=Hjerteforeningen lukker projekt med alternative behandlere|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/hjerteforeningen-lukker-projekt-med-alternative-behandlere?app_mode=true|last=|work=[[DR]]}}</ref> === 2021 – nu: Comeback === I December 2021 kom det frem at Søren Bregendal ville vende tilbage til fiktionens verden for første gang siden ''Far til Fire - til søs'' fra 2012. Bregendal udtalte til BT, i 2013 at han havde besluttet sig for at indstille sin karriere som skuespiller da han følte sig “''mæt''”. Efter en længere pause fik Bregendal lysten til at vendte til skuespillet han udtalte følgende til BT: {{citat| Jeg har haft nogle års pause fra skuespillet, hvor andet har fyldt. Men der har længe været en længsel i mig for at komme tilbage til faget.« »Så jeg tog fat i mine tidligere agenter Lene Seested og Martin Jensen, og så gik det hele meget hurtigt.<ref>https://www.bt.dk/kendte/dansk-stjerne-goer-comeback-i-international-hitserie</ref>}} Samme måned blev det offentliggjort at Søren Bregendal skulle spille rollen som den hollandske fotograf Erik DeGroot i 2. sæson af den [[Emmy Award|Emmy]]-og-[[Golden Globe]] normineret [[Netflix]]-serie ''Emily In Paris''. I 2021 optrådte Bregendal i [[Trinitatis Kirke (København)|Trinitatis Kirken]] i København sammen med det tidligere Lighthouse X-medlem [[Martin Skriver]] og [[operasanger]]en [[Jens-Christian Wandt]] . Dette var i forbindelse med en julekoncert for [[AIDS-Fondet|ADIS-fondet]]. I 2022 indgik Bregendal et samarbejde med arkitekten [[Camilla Plum]], der ejer den økologiske gård [[Fuglebjerggaard|Fulgebjerggaard]] nær [[Græsted]] i Nordsjælland. [https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/overraskende-makkerpar-scorer-job-hos-camilla-plum/9256285] Senere samme år fik han sin debut som forfatter og instruktør da Bregendal både skrev og instruerede de to kortfilm ''Love Hurts'' og ''Kentaur'' som Bregendal selv spiller med i. Efter en pause fra musikindustrien vendte Bregendal tilbage i 2023 da C21 blev genforenet efter en pause på 16 år. Her annoncerede duoen at de arbejdede på deres første album i mere end 20 år. ''[[STAY POP pt. 1]],'' blev udgivet 19. April 2024. Til at promovere ''STAY POP pt. 1'', blev de fire singler "Tricks", "Here's To Life", "One of Us Is Lonely" og "Family" udgivet. Her lykkedes det den anden single "Here's To Life" at indtage en placering på den danske [[ITunes Store|iTunes]] Top 100 liste som nr. 63. C21 forventes at tage på en solo C21 tourné i 2024. Enkelte collab-turnéer er blevet offentliggjort i selskab af de to andre boybands Blue og BoysLife, hvor sidstnævnte er en blanding af medlemmer fra [[Backstreet Boys]] og [[Westlife|WestLife]]. Turnéen hedder Boyband Tour. I 2024 spiller C21 en koncert i [[Forum København|Forum]] i København med Backstreet Boys medlemmet [[Nick Carter]]. == Privatliv == Søren Bregendal bor til hverdag i [[Charlottenlund]].<ref name="talkflowCVR">[https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/talkflow-ivs/39218089 Talkflow IVS]. CVRapi.dk.</ref> Bregendal er ugift og havde frem til 2021 aldrig haft et forhold for offentligheden, Bregendal er idag i et forhold med en kvinde ved navn Emma. [https://www.bt.dk/kendte/dansk-stjerne-goer-comeback-i-international-hitserie] Bregendal har siden 2003 levet en [[vegetar]]isk livstil, da han under sin tid i C21, fandt ud af at hans mave ikke kunne tåle kød. Dette fik han at vide fra en læge der anbefalede ham at leve en vegetarisk livsstil.<ref>[https://nord-magasinet.dk/mit-liv-som-veganer/ Mit liv som veganer]. ''Nord-magasinet''. Hentet 23/10-2020</ref> Siden 2012 har Bregendal også levet 100% [[Veganisme|vegansk]], hvilket har resulteret i at han heller ikke drikker alkohol mere.<ref>[https://ekstrabladet.dk/flash/kultur/soeren-bregendal-jeg-har-ikke-roert-alkohol-i-tre-aar/6078991 Søren Bregendal: - Jeg har ikke rørt alkohol i tre år]</ref> Bregendal prøver også at undgå [[sukker]] i sin hverdag.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=MaH6kbjGK_g&ab_channel=MadmedMedf%C3%B8lelse Søren Bregendal er plantespiser]. Mad med Medfølelse. Hentet 26/10-2020</ref> Bregendal fortalte i et interview med ''[[Se & Hør]]'' fra 2011 at han i sine unge år havde kæmpet med både [[depression]]er og [[tvangstanker]], og har bl.a. været indlagt op til flere gange.<ref>[https://www.seoghoer.dk/nyheder/soeren-bregendal-i-behandling Søren Bregendal i behandling]. ''[[Se og Hør]]''</ref> I et interview i 2016 udtalte Bregendal, at han ikke ønsker at blive gift eller få børn, og han var efterfølgende med i det forhenværende tv-program ''[[GO' Aften Danmark]]'' på [[TV 2]], hvor han udtalte: {{citat|Jeg ER en meget stor romantiker, og i min hverdag møder jeg rigtig mange mennesker, der undrer sig over, at jeg efter 10 år som single stadig ikke har fået en kæreste – og heller ikke skal have det. De finder det både mærkeligt og provokerende – fordi det udfordrer det etablerede. Men det ligger slet ikke i min livsbane at skulle have børn og blive gift.<ref>[https://tv.tv2.dk/video/Z29hZnRlbnNvcmVubmllcjgyMjAxNg TV2 video]</ref>}} == Hæder == ;[[Boogie prisen]] ;[[Dårligdommerne]] {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Pris''' |'''Noter''' |'''Resultat''' |- | rowspan="2"|2008 |''Årets Kys'' |Kyssescenen mellem Mark (Bregendal) og Franz (Benjamin Lorentzen) i ungdomsfilmen ''Rich Kids'' (2007) | {{won}} |- |''Årets Idol'' |For sine roller i ''2900 Happiness'', ''Rich'' ''Kids'' og ''Far til Fire: Generation 6''. Samt for sin musikalske karriere som solo kunstner og i C21 |{{nom}} |- |2013 |''Udnævnelse af Ambassadør titel'' |Udnævnt til ambassadør for organisationen ''Børn, Unge og Sorg'' | {{won}} |- |2014 |''Årets Antipris'' |Dårligdommerne pris for Bregendals medvirken som Marc i filmen ''Rich Kids'' fra 2007. | {{won}} |- |} == Diskografi == {{uddybende|Søren Bregendals diskografi|C21|Lighthouse X}} * {{col-begin}} {{col-2}}'''Solo''' * ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' (2007) {{col-2}}'''med [[C21]]''' * ''[[C21 (album)|C21]]'' (2003) * ''[[Listen (C21 album)|Listen]]'' (2004) * ''[[STAY POP pt. 1]]'' (2024) '''med [[Lighthouse X]]''' * ''[[Lighthouse X (Lighthouse X)|Lighthouse X]]'' (2015) {{col-end}} == Turnéer == === Solo === * ''Life Is Simple Not Easy Tour'' (2007–2008) === med C21 === ==== Main line-up ==== * ''C21 Tour'' (2003–2004) * ''Listen Tour'' (2005) * ''Boy Band Tour med [[Blue (band)]] og Boyslife'' (2024) ==== Co line-up ==== * ''Summer Tour hos [[Snurre Snups Søndagsklub]]'' (2003) * C21 Forum koncert med [[Nick Carter]] (2024) === med Lighthouse X === * ''Lighthouse X Live'' (2012–2016) == Filmografi == === Film === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- | 2005 || ''[[Far til fire - gi'r aldrig op!]]'' || Peter, Søs kæreste |Første skuespiller rolle |- | rowspan="2"|2006 || ''[[Supervoksen]]'' || Rasmus, Claudias on/off kæreste |Første film udenfor ''Far til Fire''-serien |- | ''[[Far til fire - i stor stil]]'' || Peter, Søs kæreste | |- | 2007 || ''[[Rich Kids]]'' || Marc |Bregendals første hovedrolle i en film. Filmen blev ved sin udgivelse sammenlignet med den tyske film ''[[Christiane F.]]''{{kilde mangler|dato=november 2020}} |- | 2008 || ''[[Far til fire - på hjemmebane]]'' || rowspan="3"|Peter, Søs kæreste | |- | 2010 || ''[[Far til fire - på japansk]]'' | |- | rowspan="2"|2011 || ''[[Far til fire - tilbage til naturen]]'' | |- |''[[Klassefesten]]'' || Parterapeuten Carsten |Krediteret som ''Søren Bregendahl''. |- | 2012 || ''[[Far til fire - til søs]]'' || Peter, Søs kæreste |''Bregendal holdte i årene 2013 til 2020 pause som skuespiller.'' |- | rowspan="2"|2022 | ''Love Hurts'' | rowspan="2"|Zeus |rowspan="2"|[[Kortfilm]] |- |''Kentaur'' |- |} === Teater === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- |2010 |''[[High School Musical 2|High School Musical 2 - The Musical]]'' || Troy Bolton |[[Reumert|Reumertvindende musical]] |- |} === Tv === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- |rowspan="3|2003 |[[MGP 2003|MPG 2003]] |rowspan="4|Som en del af [[C21]] |Liveoptræden med sangen "She Cries" |- |''Sommerkoncert'' |Sommerkoncert fra 2003 |- |''[[Zulu Awards|Zulu Awards ‘03 - Nedtælling]]'' |Tv-program på [[TV2 Zulu]] |- |2003–2005 |''[[Snurre Snups Søndagsklub]]'' |Børne-program på [[TV 2]] |- |2003–2008 |''Boogie Update'' | rowspan="2" |Sig selv |Musikprogram på [[DR1]] |- |2006–2007 |''[[Hjerteflimmer]]'' |Teenage-program på [[DR1]] med [[Sara Bro]] som vært/5 episoder |- |2007–2009 |''[[2900 Happiness]]'' |Simon Henriksen |Hovedrolle, Sæson 1-3/ 142 episoder |- |2007 |''Planet Voice'' |Sig selv |Radioshow på The Voice Radio |- |rowspan="4|2008 |''Zulu Awards ‘08 - Den Røde Løber'' | rowspan="4" |Sig selv |Årlig Awardshow på TV2 Zulu |- |''Boogie Prisen'' |Vinder i kategorien Årets Kys |- |''[[Comedy Fight Club]]'' |Gæstedommer |- |''[[Vild med dans (sæson 5)|Vild Med Dans: Sæson 5]]'' |Samlet 8. plads |- |2009 |''[[Gepetto News]]'' |Tv-sælgeren fra Top-3 musikvideoen ''Lovy Clean'' |2 episoder |- |2010–2011; 2014; 2016; 2022–2023 |''[[Aftenshowet]]'' | rowspan="2" |Sig selv |8 episoder |- |2011 |''[[The Voice TV|The Voice ON!]]'' |1 episode |- |2014 |''Børneindsamlingen'' | rowspan="4" |Som en del af [[Lighthouse X]] |Indsamlingsshow til fordel for fattige børn i Afrika på [[TV3]] |- |2015 |''[[Go' Morgen Danmark]]'' |1 episode |- |rowspan="3|2016 |''[[Dansk Melodi Grand Prix 2016|Melodi Grand Prix 2016]]'' |Vinder |- |''[[Eurovision Song Contest 2016]]'' |Slået ud efter semifalen |- |''[[Go' Aften Danmark]] | rowspan="6" |Sig selv | rowspan="2" |1 episode |- |2017 |''[[Go' Morgen Danmark]]'' |- |rowspan="4|2018 |''PULS Indsamlingsshow på [[DK4]]'' |Vært sammen med [[Rushy Rashid]] |- |''TOTAL 90’er'' |Musikprogram med Lars Sandstrøm/1 episode |- |''NORD Magasinet - Veganske hverdagsretter'' |6 episoder |- |''Sunday Sessions'' |7 episoder |- |2021–2022 |''Emily In Paris'' |Erik DeGroot |[[Netflix]]-serie. birolle; sæson 2–3 |- |} {| class="wikitable" |- |} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Wayback |date=20160526112329|url=http://sorenbregendal.com/ |title=sorenbregendal.com|df=yes}} * {{Musikhenvisninger}} * {{Filmperson}} {{C21}} {{autoritetsdata}} {{FD|1983|Levende|Bregendal, Søren}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Sangere fra Danmark]] [[Kategori:Veganere]] [[Kategori:Personer fra Hørsholm]] [[Kategori:C21]] [[Kategori:Lighthouse X]] pmg4skwk52tchmig07t89fd2r92ukdz 11751852 11751847 2024-04-26T07:52:44Z Hjart 190510 kildefix wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = | ingen_wikidata = | navn = Søren Bregendal | billede = Søren Bregendal.jpg | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1983|9|6}} | fødested = [[Kokkedal]] | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = [[Charlottenlund]] | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = [[Sanger]] • [[Skuespiller]] • [[Sangskriver]] • [[Fundraiser]] • [[Coach]] • [[Direktør]] • Tv Personlighed | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = Emma (siden 2021) | partnertype = | børn = | kendtfor = | hæder = • Boogie Prisen – "Året Kys" (2008)<br/>• Ambassadør udnævnelse for Børn, Unge og Sorg (2013)<br/>• [[Dårligdommerne]] — rollen som Marc i filmen [[Rich Kids]] fra 2007 (2014) | hjemmeside = | signatur = | pseudonym = Sorensen | arbejdspladser = North–East Production (2004–)<br/>Talkflow (2018–)<br/>[[Fuglebjerggaard]] (2022–) | statsborgerskab = Danmark | højde = 1,89 cm | formue = 1,5 mil DKK <ref>https://networthwikibio.org/soren-bregendal-net-worth/</ref> (2024) | genre = [[R&B]], [[Pop]], [[Soul]] | bgcolour = | deltog = [[Vild med dans (sæson 5)|''Vild Med Dans'' 2008]]<br/>[[Comedy Fight Club|Comedy Fight Club 2008]]<br/>[[Dansk Melodi Grand Prix 2016]]<br/>[[Eurovision Song Contest 2016]] | aktiveår = 1998 – 2018<br/>2021 – nu | side = | tilknyttet = Børn, Unge og Sorg • [[Børns Vilkår]] • [[Børnehjælpsdagen]] • [[AIDS-Fondet]] | medlem = [[C21]] | kendte roller = Peter i ''[[Far til Fire]]'' (2005–2012)<br/>Marc i ''[[Rich Kids]]'' (2007)<br/>Simon Henriksen i ''[[2900 Happiness]]'' (2007–2009)<br/>Erik DeGroot i Emily In Paris (2021–2022) | fødenavn = Søren Bjørrild Bregendal | hovedværk = | priser = Boogie Prisen – "Året Kys" (2008) | nomineringer = Boogie Prisen – "Årets Idol" (2008) | kæreste = | uddannelsessted = Organisation og Ledelse ved [[Copenhagen Business School]] | filmografi = '''[[Søren Bregendal#Filmografi|Søren Bregendals Filmografi]]''' | familie = Sofie Bregendal (niece) <ref>https://www.lokalavisen.dk/nyheder/regionale/2016-02-20/MGP-familien-Sofie-g%C3%A5r-sin-onkel-S%C3%B8ren-i-bedene-992619.html</ref> | arbejdsgiver = Warner Music Denmark (2007–2008) }} '''Søren Bjørrild Bregendal''' (født [[6. september]] [[1983]] i [[Kokkedal]]) er en dansk [[sanger]]/[[sangskriver]], [[skuespiller]], [[instruktør]], iværksætter og tidligere direktør for hjerteforeningen ''"P.S I Love You".'' Han startede karrieren tilbage i 1998 som forsanger i boybandet [[C21]], der fik international berømmelse. Bregendal udgav hans debut solo single ''"Take The Fall"'' i 2007, som følge af C21's beslutning om at gå på pause året for inden. Senere samme år blev hans debut solo album, ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' udgivet. Bregendal blev senere medlem af et andet boyband kaldet [[Lighthouse X]], som han vandt [[Dansk Melodi Grand Prix 2016]] med, da de stillede op med sangen "''[[Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)|Soldiers of Love]]''". C21 blev i 2022 gendannet efter en pause på 15 år. Bregendal har ved siden af musikken også gjort sig som skuespiller i bl.a ''[[Far til fire]]'' (2005–2012), ''[[2900 Happiness]]'' (2007–2009), ''[[Rich Kids]]'' (2007), ''[[Klassefesten]]'' (2011) og ''Emily In Paris'' (2021–2022). == Tidslinje == === 1998 – 2006: C21 === I 1998 Dannede Bregendal [[boyband]]et [[C21]] sammen med skolekammeraten Esben Duus, de startede C21 som et garageband, der spillede til skolearrangementer. To år skete mødte Bregendal og Duus, Pepke til en af deres koncerter og hermed blev Pepke en del af gruppen. I 2002 udkom gruppens første single "Stuck in My Heart", der gik direkte ind på din danske hitliste. I 2003 udkom gruppens [[C21 (album)|selvbetitlede debutalbum]] som havde stor succes og nåede #9 på [[Hitlisten]] albumhitliste,<ref name="danishcharts">[http://www.danishcharts.com/search.asp?search=c21&cat=s C21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120307004419/http://www.danishcharts.com/search.asp?search=c21&cat=s |date= 7. marts 2012 }}. danishcharts.com. Hentet 24/10-2015</ref> og det solgte [[Certificering af musiksalg|guld]] i Danmark.<ref>{{cite web|title=Album Top-40|url=http://hitlisterne.dk/default.asp?w=36&y=2003&list=a40|work=[[Hitlisten]]|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music|accessdate=24. april 2011}}</ref> Udover succesen i Danmark blev gruppen også populær i [[Sydøstasien]] og særligt [[Thailand]], hvor singlen "Stuck In My Heart" endte på en førsteplads på den nationale airplay chart.{{kilde mangler|dato=august 2020}} Senere samme år optrådte C21 til en udendørs sommerkoncert med andre store danske navne heriblandt [[Bent Fabricius-Bjerre]], [[Caroline Henderson]] og [[Birthe Kjær]]. C21 gæstede [[MGP 2003|MGP]] samme år, for at spiller sangen "She Cries".{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Gruppen gæstede også til [[Zulu Awards]] samme år.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} I 2004 udkom gruppens andet album ''[[Listen (C21 album)|Listen]],'' som indeholdte singlen "All That I Want" der ligeledes blev uhyre populær.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} ''[[Listen (C21 album)|Listen]]'' opnåede ikke ligeså stor popularitet som foregængeren. Singlen "All That I Want" spillede Bregendal og C21 live fra søndagsprogrammet ''[[Snurre Snups Søndagsklub]].'' I 2005 forlod Duus gruppen grundet forskellige uenigheder både professionelt og privat, men Pepke og Bregendal fortsatte som duo. Senere dette år fik Bregendal sin første filmrolle som Peter i familiefilmen ''[[Far til fire - gi'r aldrig op!]]''. I 2006 valgte C21 at gå på pause på ubestemt tid, da både Bregendal og Pepke gerne ville afprøve nye veje. Senere samme år spillede Bregendal igen med i ''Far til fire'', denne gang i efterfølgeren ''[[Far til fire - i stor stil]].'' Samme år spillede han rollen som Rasmus i filmen ''[[Supervoksen]],'' dette var Bregendals første skuespiller rolle ved siden af Far til Fire-filmene. === 2007 – 2012: Solo karriere og skuespil === I 2007 fik han hovedrollen som Marc i den anmelderroste Rune Bendixen film ''[[Rich Kids]]'' sammen med bl.a. [[Sebastian Jessen]] og Ramadan Huseini. Hans rolle i filmen lagde i 2014 navn til en antipris, som blev uddelt i podcasten ''[[Dårligdommerne]]''. Den gives til den skuespiller, der gør filmen værd at se, enten fordi vedkommende gør det så dårligt, at det er underholdende, eller fordi personen gør det godt i en ellers ekstremt ringe film.<ref name="bagom">[http://dommerne.dk/bag-om-daarligdommerne/ Bag om Dårligdommerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190403200108/http://dommerne.dk/bag-om-daarligdommerne/ |date= 3. april 2019 }}. Dårligdommerne. Hentet 26/4-2018</ref><ref name="bagom" /><ref name="landsmænd">[http://heartbeats.dk/rigtigt-sjovt-kritisere-vores-landsmaends-arbejde/ ”Det er rigtigt sjovt at kritisere vores landsmænds arbejde”] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180427044931/http://heartbeats.dk/rigtigt-sjovt-kritisere-vores-landsmaends-arbejde/ |date=27. april 2018 }} . heartbeats.dk. Hentet 26/4-2018</ref> Samme år fik han rollen som den charmende Hellerup-dreng Simon i dramaserien ''[[2900 Happiness]]'' på [[TV3]]. Serien fik i alt 3 sæsoner. Efter bruddet med C21 annoncerede Bregendal sin solokarriere i 2007. Hans første solo udgivelse var med sangen ''Take The Fall'' der var den første ud af to singler til at promovere hans debut soloalbum ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' (2007)''. Sangen'' ''Take The Fall'' formåede ikke at indtage en placeringen på hitlisten, men fandt derimod succes på den Danske Base Chart Liste som nr. 18, herefter udgav Bregendal anden og sidste single ''Every Breath I Take'', som ligeledes også chartede på Base Chart Listen her som nr. 31. ''Life Is Simple Not Easy''opnåede hverken en plads på Hitlisten eller nogen andre steder og albummet modtog 2 ud af 6 stjerner af [[Gaffa|GAFFA]] [2]. Derudover er det Bregendals eneste udgivet soloalbum til dato. Bregendal gæstede radioprogrammet ''Planet Voice'' d. 27 februar 2007, i afsnittet ''Far til Rich Kids''. Her blev Bregendal interviewet i forbindelse med sin rolle i filmen ''Rich Kids'' af filmskaberen Rune Bendixen, værten på programmet var [[Mikkel Kryger Rasmussen|Mikkel Kryger]].{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} I 2008 medvirkede Bregendal i talentshowet ''[[Vild med dans (sæson 5)|Vild med Dans]]'', hvor han dansede med Ashli Williamson. Bregendal fik en 8. plads i sæsonen. Bregendal indtog igen rollen som Peter i filmen ''[[Far til fire - på hjemmebane]]'' samme år. Senere samme år blev han tilknyttet Børn Unge og Sorg samt [[Børns Vilkår]], som han stadig arbejder med i dag.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Bregendal vandt i 2008 [[Boogie prisen]] i kategorien Årets Kys for en scene i ''Rich Kids'' sammen med Benjami Lorentzen.<ref>[https://www.dr.dk/presse/de-fik-de-foerste-boogie-priser De fik de første Boogie-priser]. [[DR]]. Hentet 26/10-2020</ref> Han var også nomineret til prisen Årets Danske Idol.<ref>[https://www.dr.dk/presse/boogie-prisen-2008-aarets-stoerste-fest-unge-i-alle-aldre Boogie Prisen 2008: Årets største fest for unge i alle aldre]. [[DR]]. Hentet 26/10-2020</ref> Senere samme år gæstede Bregendal Tv-programmet ''[[Comedy Fight Club]]'', som gæstedommer i et enkelt program. Samme år udgav Bregendal og DJ’en Brian Ego i et samarbejde en remixed version af sangen ''Electric Eyes.'' Sangen peakede som nr. 9 på Dance Chart Listen, dette er Bregendals højeste placering som solokunstner til dato. Bregendal blev senere dette år droppet af Warner Music, da hverken singlerne eller solo albummet opnåede den forventede succes. Senere dette år medvirkede Bregendal med fire sange på soundtracket til ungdomsserien ''[[2900 Happiness]]'' som Bregendal også spillede med i. I 2010 Bregendal spillede med i ''[[Far til fire - på japansk]],'' og samme år fik han hovedrollen i den [[Reumert]]vindende [[musical]] ''[[High School Musical 2]]''.<ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/soeren-bregendal-scorer-hovedrolle-i-musical ’2900 Happiness’-skuespilleren har fået fingre i rollen som Troy i ’High School Musical 2’.]. ''[[Billedbladet]]''. Hentet 24/10-2015</ref> I 2011 spillede han med i ''[[Far til fire - tilbage til naturen]],'' og senere samme år i ''[[Klassefesten]]'', som parterapeuten Carsten.<ref>[https://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/dansk-tv-premiere-quotklassefestenquot/ DANSK TV-PREMIERE: ''KLASSEFESTEN''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210304134115/https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2013/10/dansk-tv-premiere-klassefesten/ |date= 4. marts 2021 }}. [[TV 2]]. Hentet 23/4-2020</ref> Bregendal medvirkede samme år sammen med [[Malene Qvist]] på [[The Voice|The Voice ON!]] der omhandlede "det at være kendt", og her fortalte Bregendal følgende: {{citat|1=Alt afhængigt af hvordan man bruger det, så synes jeg at det er super dejligt. Det er et privilegie og nu er vi jo her for at snakke om Børn, Unge og Sorg og det er jo en måde at bruge sin ''kendthed'' på.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=t1JSRdBJKb0&ab_channel=TheVoice Youtube video]</ref>}} I 2012 spillede han rollen som Peter i ''[[Far til fire - til søs]]''.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=7541 Søren Bregendal]. Danskefilm.dk. Hentet 23/10-2020</ref> Efter 3 års fravær fra musikken med fokus på skuespil og velgørenhedsprojekter vendte Bregendal i 2012. Bregendal lavede et samarbejde med en gruppe danske [[Dj|DJ's]], herunder med duoen Aba & Simonsen, om at udgive en række singler i 2012 og herefter et planlagt album i 2013, singlen ''Lader Mig Falde'' var den første single fra albummet og singlen peakede på Dance Chart Listen som nr. 10. Albummet blev aldrig udgivet og projektet blev droppet. Bregendal medvirkede samme år på Fødelsdagshjælpens All Stars sang ''Din Dag'', der indeholdte vokaler fra andre danske sangere og sangerinder så som [[Sanne Salomonsen]], [[Peter Belli]], [[Julie (sanger)|Julie Berthelsen]] og [[Thomas Buttenschøn]]. Efter flere år med mindre til ingen succes som solokunstner har Bregendal siden 2012 ikke optrådt som solokunster, men istedet produceret og skrevet musik for andre kunstnere. === 2012 – 2016: Lighthouse X og C21 one/off performance === [[Fil:ESC2016 - Denmark Meet & Greet 01.jpg|thumb|Bregendal sammen med [[Martin Skriver]] og [[Johannes Nymark]] som en del af [[Lighthouse X]].]] I 2012 dannede Bregendal musikgruppen [[Lighthouse X]] sammen med [[Martin Skriver]] og [[Johannes Nymark]]. Gruppens formål gik ud på at samle penge ind til, fattige og voldsramte børn.{{kilde mangler|dato=august 2020}} [[Fil:ESC2016 - Denmark 07.jpg|center|thumb|511x511px|Lighthouse X optræder under Eurovision 2016 i Stockholm]] I 2013 valgte Bregendal at pensionere sig selv som skuespiller, da han mente at han var blevet mæt nok af skuespillet.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Bregendal fortalte følgende til ''[[B.T.]]'':{{citat|Jeg stoppede skuespillet i 2013. På det tidspunkt havde jeg været med i over 140 afsnit af ‘2900 Happiness’ og havde indspillet flere film, så der traf jeg et valg om, at det var nok. Jeg følte lidt, at jeg var blevet{{kilde mangler|dato=oktober 2020}}}} Senere samme år blev han udnævnt til ambassadør for [[børnehjælpsdagen]].<ref>[https://d.facebook.com/bornehjaelpsdagen/photos/a.227362283946432.79035.227357657280228/628866390462684/?type=3&__tn__=C-R]. Facebook</ref> I 2014 blev Bregendal genforenet med ex-C21 medlemmet [[David Pepke]] som [[C21]] for første gang siden opløsningen i 2006 for at spille numrene "Stuck In My Heart", "All that I want" og "You Just Wait And See" på Bastionen & Løven i [[København]] i anledning af en af Bregendals private venners bryllup på samme dag.<ref>[https://www.mx.dk/underholdning/musik/story/16685617 Søren Bregendal lytter stadig til C21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171201042411/https://www.mx.dk/underholdning/musik/story/16685617 |date= 1. december 2017 }}. ''[[Metroxpress]]''.</ref> I forbindelse [[TV3]]'s indsamlingsshow ''Børneindsamlingen'' optrådte Bregendal sammen med Lighthouse X for at samle penge ind til fattige børn i [[Afrika]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=Q4Dmleo8gH0&ab_channel=LighthouseX Ligthouse X liveshow 'Kærligheden Kalder']. Lighthouse X. Hentet 26/10-2020</ref> [[Fil:Lighthouse X in Tivoli 01.jpg|thumb|[[Lighthouse X]] i [[Tivoli]], [[København]]]] I 2015 udgav Lighthouse X EP'en ''Lighthouse X – EP''. Senere dette år annoncerede Lighthouse X at de skulle medvirke i [[Dansk Melodi Grand Prix 2016]], med sangen "[[Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)|Soldiers of Love]]". Ved deltagelsen i Dansk Melodi Grand Prix vandt Lighthouse X med deres sang, og de gik dermed videre til [[Eurovision Song Contest 2016|Eurovison Song Contest]] samme år. Gruppen blev stemt ud under kvalifikationsrunderne, og nåede derfor ikke til finalen. Senere samme år valgte Bregendal, Nymark og Skriver at gå hver til sit. De annonceret på deres Facebook-side, at den sidste koncert ville finde sted d. 17 august 2016 til [[Copenhagen Pride]]. <ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/musik/musikken-stopper-lighthouse-x-oploeses Musikken stopper: Lighthouse X opløses]. ''[[Billed-Bladet]]''. Hentet 17/8-2016</ref> === 2017 – 2020: Karriere i erhvervslivet === Bregendal har arbejdet for [[Børns Vilkår]] og har været ambassadør siden 2013 for [[børnehjælpsdagen]]<ref>[https://www.bhd.dk/om-os/ambassadorer/soren-bregendal Søren Bregendal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304214815/https://www.bhd.dk/om-os/ambassadorer/soren-bregendal |date= 4. marts 2016 }}. [[Børnehjælpsdagen]]. hentet 24/10-2015</ref> og som fundraiser for Børn Unge Og Sorg.<ref>[http://www.bornungesorg.dk/medarbejder/soeren-bregendal/ Søren Bregendal]. Hentet 24/10-2015</ref> Bregendal stiftede i 2016 en forening kaldet "P.S. I Love You" der er en hjerteforening, hvor han er kreativ direktør. I 2017 var Bregendal gæst i et afsnit af ''[[GO' Morgen Danmark]]'', for at tale om sin [[Veganisme|veganske]] livstil. I 2018 blev Bregendal udvalgt til at være vært sammen med [[Rushy Rashid]] for indsamlingsshowet ''PULS'' som blev sendt på [[DK4]]. Programmet blev sendt i samarbejde med [[Hjerteforeningen]], som Bregendal også er ambassadør for. Bregendal har siden 2018 været medejer af IT-virksomheden "Talk Flow" sammen med Anna Fast Nilsson.<ref name="talkflowCVR" /> Samme år udgav Søren Bregendal i samarbejde med ''NORD Magasinet'' en miniserie sammen med Johanne Mosgaard under navnet ''Veganske Hverdagsretter'' via ''NORD Magasinet's'' [[YouTube]] kanal. Formålet ved dette var at give ideer og oplevelser med vegansk mad.<ref>[https://nord-magasinet.dk/se-film-faa-inspiration-veganske-hverdagsretter-johanne-mosgaard-soeren-bregendal/ NORD Magasinet]</ref>. Der blev i alt produceret 6 episoder, hvor Bregendal medvirker i dem alle. Senere samme år lagde Bregendal sine egne coverversioner af seks af hans yndlingssange på sin instagramprofil under titlen ''Sunday Sessions''.<ref>[https://www.instagram.com/p/BolyN8XAJuv/ Instagram opslag]</ref> I 2019 udgav [[B.T.]] en artikel der omhandlede Søren Bregendal og bandet [[C21]] som han var medlem af i sine yngre år, her afslørede Bregendal at han stadig skriver og udvikler musik, som måske udkommer som soloprojekt. Men der er dog endnu ikke planlagt officielle udgivelser.<ref name="msn">[https://www.msn.com/da-dk/underholdning/musik/husker-du-det-danske-boyband-c21-her-er-de-i-dag/ar-BBWEPzH ''Husker du det danske boyband C21? Her er de idag'']. MSN.com</ref> I 2020 fik P.S I Love You bygget deres første såkaldte “hjertehjem”, til brug for personer med hjerteproblemer i forbindelse med [[Rigshospitalet]], men den 18. august 2020 besluttede Hjerteforeningen at lukke P.S I Love You samt at opsige Bregendal. Projektet, der i offentligheden var blevet kritiseret for at være uvidenskabeligts samt for at promovere [[Alternativ behandling|alternative behandlinger]], skulle have løbet frem til 2023.<ref>{{Kilde nyheder|title=Lukker udskældt projekt|url=https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/lukker-udskaeldt-projekt/8252033|last=|work=[[Ekstra Bladet]]}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|title=Hjerteforeningen lukker projekt med alternative behandlere|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/hjerteforeningen-lukker-projekt-med-alternative-behandlere?app_mode=true|last=|work=[[DR]]}}</ref> === 2021 – nu: Comeback === I December 2021 kom det frem at Søren Bregendal ville vende tilbage til fiktionens verden for første gang siden ''Far til Fire - til søs'' fra 2012. Bregendal udtalte til BT, i 2013 at han havde besluttet sig for at indstille sin karriere som skuespiller da han følte sig “''mæt''”. Efter en længere pause fik Bregendal lysten til at vendte til skuespillet han udtalte følgende til BT: {{citat| Jeg har haft nogle års pause fra skuespillet, hvor andet har fyldt. Men der har længe været en længsel i mig for at komme tilbage til faget.« »Så jeg tog fat i mine tidligere agenter Lene Seested og Martin Jensen, og så gik det hele meget hurtigt.<ref>https://www.bt.dk/kendte/dansk-stjerne-goer-comeback-i-international-hitserie</ref>}} Samme måned blev det offentliggjort at Søren Bregendal skulle spille rollen som den hollandske fotograf Erik DeGroot i 2. sæson af den [[Emmy Award|Emmy]]-og-[[Golden Globe]] normineret [[Netflix]]-serie ''Emily In Paris''. I 2021 optrådte Bregendal i [[Trinitatis Kirke (København)|Trinitatis Kirken]] i København sammen med det tidligere Lighthouse X-medlem [[Martin Skriver]] og [[operasanger]]en [[Jens-Christian Wandt]] . Dette var i forbindelse med en julekoncert for [[AIDS-Fondet|ADIS-fondet]]. I 2022 indgik Bregendal et samarbejde med arkitekten [[Camilla Plum]], der ejer den økologiske gård [[Fuglebjerggaard|Fulgebjerggaard]] nær [[Græsted]] i Nordsjælland. [https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/overraskende-makkerpar-scorer-job-hos-camilla-plum/9256285] Senere samme år fik han sin debut som forfatter og instruktør da Bregendal både skrev og instruerede de to kortfilm ''Love Hurts'' og ''Kentaur'' som Bregendal selv spiller med i. Efter en pause fra musikindustrien vendte Bregendal tilbage i 2023 da C21 blev genforenet efter en pause på 16 år. Her annoncerede duoen at de arbejdede på deres første album i mere end 20 år. ''[[STAY POP pt. 1]],'' blev udgivet 19. April 2024. Til at promovere ''STAY POP pt. 1'', blev de fire singler "Tricks", "Here's To Life", "One of Us Is Lonely" og "Family" udgivet. Her lykkedes det den anden single "Here's To Life" at indtage en placering på den danske [[ITunes Store|iTunes]] Top 100 liste som nr. 63. C21 forventes at tage på en solo C21 tourné i 2024. Enkelte collab-turnéer er blevet offentliggjort i selskab af de to andre boybands Blue og BoysLife, hvor sidstnævnte er en blanding af medlemmer fra [[Backstreet Boys]] og [[Westlife|WestLife]]. Turnéen hedder Boyband Tour. I 2024 spiller C21 en koncert i [[Forum København|Forum]] i København med Backstreet Boys medlemmet [[Nick Carter]]. == Privatliv == Søren Bregendal bor til hverdag i [[Charlottenlund]].<ref name="talkflowCVR">[https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/talkflow-ivs/39218089 Talkflow IVS]. CVRapi.dk.</ref> Bregendal er ugift og havde frem til 2021 aldrig haft et forhold for offentligheden, Bregendal er idag i et forhold med en kvinde ved navn Emma. <ref>https://www.bt.dk/kendte/dansk-stjerne-goer-comeback-i-international-hitserie</ref> Bregendal har siden 2003 levet en [[vegetar]]isk livstil, da han under sin tid i C21, fandt ud af at hans mave ikke kunne tåle kød. Dette fik han at vide fra en læge der anbefalede ham at leve en vegetarisk livsstil.<ref>[https://nord-magasinet.dk/mit-liv-som-veganer/ Mit liv som veganer]. ''Nord-magasinet''. Hentet 23/10-2020</ref> Siden 2012 har Bregendal også levet 100% [[Veganisme|vegansk]], hvilket har resulteret i at han heller ikke drikker alkohol mere.<ref>[https://ekstrabladet.dk/flash/kultur/soeren-bregendal-jeg-har-ikke-roert-alkohol-i-tre-aar/6078991 Søren Bregendal: - Jeg har ikke rørt alkohol i tre år]</ref> Bregendal prøver også at undgå [[sukker]] i sin hverdag.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=MaH6kbjGK_g&ab_channel=MadmedMedf%C3%B8lelse Søren Bregendal er plantespiser]. Mad med Medfølelse. Hentet 26/10-2020</ref> Bregendal fortalte i et interview med ''[[Se & Hør]]'' fra 2011 at han i sine unge år havde kæmpet med både [[depression]]er og [[tvangstanker]], og har bl.a. været indlagt op til flere gange.<ref>[https://www.seoghoer.dk/nyheder/soeren-bregendal-i-behandling Søren Bregendal i behandling]. ''[[Se og Hør]]''</ref> I et interview i 2016 udtalte Bregendal, at han ikke ønsker at blive gift eller få børn, og han var efterfølgende med i det forhenværende tv-program ''[[GO' Aften Danmark]]'' på [[TV 2]], hvor han udtalte: {{citat|Jeg ER en meget stor romantiker, og i min hverdag møder jeg rigtig mange mennesker, der undrer sig over, at jeg efter 10 år som single stadig ikke har fået en kæreste – og heller ikke skal have det. De finder det både mærkeligt og provokerende – fordi det udfordrer det etablerede. Men det ligger slet ikke i min livsbane at skulle have børn og blive gift.<ref>[https://tv.tv2.dk/video/Z29hZnRlbnNvcmVubmllcjgyMjAxNg TV2 video]</ref>}} == Hæder == ;[[Boogie prisen]] ;[[Dårligdommerne]] {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Pris''' |'''Noter''' |'''Resultat''' |- | rowspan="2"|2008 |''Årets Kys'' |Kyssescenen mellem Mark (Bregendal) og Franz (Benjamin Lorentzen) i ungdomsfilmen ''Rich Kids'' (2007) | {{won}} |- |''Årets Idol'' |For sine roller i ''2900 Happiness'', ''Rich'' ''Kids'' og ''Far til Fire: Generation 6''. Samt for sin musikalske karriere som solo kunstner og i C21 |{{nom}} |- |2013 |''Udnævnelse af Ambassadør titel'' |Udnævnt til ambassadør for organisationen ''Børn, Unge og Sorg'' | {{won}} |- |2014 |''Årets Antipris'' |Dårligdommerne pris for Bregendals medvirken som Marc i filmen ''Rich Kids'' fra 2007. | {{won}} |- |} == Diskografi == {{uddybende|Søren Bregendals diskografi|C21|Lighthouse X}} * {{col-begin}} {{col-2}}'''Solo''' * ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' (2007) {{col-2}}'''med [[C21]]''' * ''[[C21 (album)|C21]]'' (2003) * ''[[Listen (C21 album)|Listen]]'' (2004) * ''[[STAY POP pt. 1]]'' (2024) '''med [[Lighthouse X]]''' * ''[[Lighthouse X (Lighthouse X)|Lighthouse X]]'' (2015) {{col-end}} == Turnéer == === Solo === * ''Life Is Simple Not Easy Tour'' (2007–2008) === med C21 === ==== Main line-up ==== * ''C21 Tour'' (2003–2004) * ''Listen Tour'' (2005) * ''Boy Band Tour med [[Blue (band)]] og Boyslife'' (2024) ==== Co line-up ==== * ''Summer Tour hos [[Snurre Snups Søndagsklub]]'' (2003) * C21 Forum koncert med [[Nick Carter]] (2024) === med Lighthouse X === * ''Lighthouse X Live'' (2012–2016) == Filmografi == === Film === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- | 2005 || ''[[Far til fire - gi'r aldrig op!]]'' || Peter, Søs kæreste |Første skuespiller rolle |- | rowspan="2"|2006 || ''[[Supervoksen]]'' || Rasmus, Claudias on/off kæreste |Første film udenfor ''Far til Fire''-serien |- | ''[[Far til fire - i stor stil]]'' || Peter, Søs kæreste | |- | 2007 || ''[[Rich Kids]]'' || Marc |Bregendals første hovedrolle i en film. Filmen blev ved sin udgivelse sammenlignet med den tyske film ''[[Christiane F.]]''{{kilde mangler|dato=november 2020}} |- | 2008 || ''[[Far til fire - på hjemmebane]]'' || rowspan="3"|Peter, Søs kæreste | |- | 2010 || ''[[Far til fire - på japansk]]'' | |- | rowspan="2"|2011 || ''[[Far til fire - tilbage til naturen]]'' | |- |''[[Klassefesten]]'' || Parterapeuten Carsten |Krediteret som ''Søren Bregendahl''. |- | 2012 || ''[[Far til fire - til søs]]'' || Peter, Søs kæreste |''Bregendal holdte i årene 2013 til 2020 pause som skuespiller.'' |- | rowspan="2"|2022 | ''Love Hurts'' | rowspan="2"|Zeus |rowspan="2"|[[Kortfilm]] |- |''Kentaur'' |- |} === Teater === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- |2010 |''[[High School Musical 2|High School Musical 2 - The Musical]]'' || Troy Bolton |[[Reumert|Reumertvindende musical]] |- |} === Tv === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- |rowspan="3|2003 |[[MGP 2003|MPG 2003]] |rowspan="4|Som en del af [[C21]] |Liveoptræden med sangen "She Cries" |- |''Sommerkoncert'' |Sommerkoncert fra 2003 |- |''[[Zulu Awards|Zulu Awards ‘03 - Nedtælling]]'' |Tv-program på [[TV2 Zulu]] |- |2003–2005 |''[[Snurre Snups Søndagsklub]]'' |Børne-program på [[TV 2]] |- |2003–2008 |''Boogie Update'' | rowspan="2" |Sig selv |Musikprogram på [[DR1]] |- |2006–2007 |''[[Hjerteflimmer]]'' |Teenage-program på [[DR1]] med [[Sara Bro]] som vært/5 episoder |- |2007–2009 |''[[2900 Happiness]]'' |Simon Henriksen |Hovedrolle, Sæson 1-3/ 142 episoder |- |2007 |''Planet Voice'' |Sig selv |Radioshow på The Voice Radio |- |rowspan="4|2008 |''Zulu Awards ‘08 - Den Røde Løber'' | rowspan="4" |Sig selv |Årlig Awardshow på TV2 Zulu |- |''Boogie Prisen'' |Vinder i kategorien Årets Kys |- |''[[Comedy Fight Club]]'' |Gæstedommer |- |''[[Vild med dans (sæson 5)|Vild Med Dans: Sæson 5]]'' |Samlet 8. plads |- |2009 |''[[Gepetto News]]'' |Tv-sælgeren fra Top-3 musikvideoen ''Lovy Clean'' |2 episoder |- |2010–2011; 2014; 2016; 2022–2023 |''[[Aftenshowet]]'' | rowspan="2" |Sig selv |8 episoder |- |2011 |''[[The Voice TV|The Voice ON!]]'' |1 episode |- |2014 |''Børneindsamlingen'' | rowspan="4" |Som en del af [[Lighthouse X]] |Indsamlingsshow til fordel for fattige børn i Afrika på [[TV3]] |- |2015 |''[[Go' Morgen Danmark]]'' |1 episode |- |rowspan="3|2016 |''[[Dansk Melodi Grand Prix 2016|Melodi Grand Prix 2016]]'' |Vinder |- |''[[Eurovision Song Contest 2016]]'' |Slået ud efter semifalen |- |''[[Go' Aften Danmark]] | rowspan="6" |Sig selv | rowspan="2" |1 episode |- |2017 |''[[Go' Morgen Danmark]]'' |- |rowspan="4|2018 |''PULS Indsamlingsshow på [[DK4]]'' |Vært sammen med [[Rushy Rashid]] |- |''TOTAL 90’er'' |Musikprogram med Lars Sandstrøm/1 episode |- |''NORD Magasinet - Veganske hverdagsretter'' |6 episoder |- |''Sunday Sessions'' |7 episoder |- |2021–2022 |''Emily In Paris'' |Erik DeGroot |[[Netflix]]-serie. birolle; sæson 2–3 |- |} {| class="wikitable" |- |} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Wayback |date=20160526112329|url=http://sorenbregendal.com/ |title=sorenbregendal.com|df=yes}} * {{Musikhenvisninger}} * {{Filmperson}} {{C21}} {{autoritetsdata}} {{FD|1983|Levende|Bregendal, Søren}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Sangere fra Danmark]] [[Kategori:Veganere]] [[Kategori:Personer fra Hørsholm]] [[Kategori:C21]] [[Kategori:Lighthouse X]] nja9uwhg8md4m3nvnocqm2f7t7gm1hk 11751856 11751852 2024-04-26T07:54:03Z 152.115.75.142 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = | ingen_wikidata = | navn = Søren Bregendal | billede = Søren Bregendal.jpg | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1983|9|6}} | fødested = [[Kokkedal]] | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = [[Charlottenlund]] | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = [[Sanger]] • [[Skuespiller]] • [[Sangskriver]] • [[Fundraiser]] • [[Coach]] • [[Direktør]] • Tv Personlighed | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = Emma (siden 2021) | partnertype = | børn = | kendtfor = | hæder = • Boogie Prisen – "Året Kys" (2008)<br/>• Ambassadør udnævnelse for Børn, Unge og Sorg (2013)<br/>• [[Dårligdommerne]] — rollen som Marc i filmen [[Rich Kids]] fra 2007 (2014) | hjemmeside = | signatur = | pseudonym = Sorensen | arbejdspladser = North–East Production (2004–)<br/>Talkflow (2018–)<br/>[[Fuglebjerggaard]] (2022–) | statsborgerskab = Danmark | højde = 1,89 cm | formue = 1,5 mil DKK <ref>https://networthwikibio.org/soren-bregendal-net-worth/</ref> (2024) | genre = [[R&B]], [[Pop]], [[Soul]] | bgcolour = | deltog = [[Vild med dans (sæson 5)|''Vild Med Dans'' 2008]]<br/>[[Comedy Fight Club|Comedy Fight Club 2008]]<br/>[[Dansk Melodi Grand Prix 2016]]<br/>[[Eurovision Song Contest 2016]] | aktiveår = 1998 – 2018<br/>2021 – nu | side = | tilknyttet = Børn, Unge og Sorg • [[Børns Vilkår]] • [[Børnehjælpsdagen]] • [[AIDS-Fondet]] | medlem = [[C21]] | kendte roller = Peter i ''[[Far til Fire]]'' (2005–2012)<br/>Marc i ''[[Rich Kids]]'' (2007)<br/>Simon Henriksen i ''[[2900 Happiness]]'' (2007–2009)<br/>Erik DeGroot i Emily In Paris (2021–2022) | fødenavn = Søren Bjørrild Bregendal | hovedværk = | priser = Boogie Prisen – "Året Kys" (2008) | nomineringer = Boogie Prisen – "Årets Idol" (2008) | kæreste = | uddannelsessted = Organisation og Ledelse ved [[Copenhagen Business School]] | filmografi = '''[[Søren Bregendal#Filmografi|Søren Bregendals Filmografi]]''' | familie = Sofie Bregendal (niece) <ref>https://www.lokalavisen.dk/nyheder/regionale/2016-02-20/MGP-familien-Sofie-g%C3%A5r-sin-onkel-S%C3%B8ren-i-bedene-992619.html</ref> | arbejdsgiver = Warner Music Denmark (2007–2008) }} '''Søren Bjørrild Bregendal''' (født [[6. september]] [[1983]] i [[Kokkedal]]) er en dansk [[sanger]]/[[sangskriver]], [[skuespiller]], [[instruktør]], iværksætter og tidligere direktør for hjerteforeningen ''"P.S I Love You".'' Han startede karrieren tilbage i 1998 som forsanger i boybandet [[C21]], der fik international berømmelse. Bregendal udgav hans debut solo single ''"Take The Fall"'' i 2007, som følge af C21's beslutning om at gå på pause året for inden. Senere samme år blev hans debut solo album, ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' udgivet. Bregendal blev senere medlem af et andet boyband kaldet [[Lighthouse X]], som han vandt [[Dansk Melodi Grand Prix 2016]] med, da de stillede op med sangen "''[[Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)|Soldiers of Love]]''". C21 blev i 2022 gendannet efter en pause på 15 år. Bregendal har ved siden af musikken også gjort sig som skuespiller i bl.a ''[[Far til fire]]'' (2005–2012), ''[[2900 Happiness]]'' (2007–2009), ''[[Rich Kids]]'' (2007), ''[[Klassefesten]]'' (2011) og ''Emily In Paris'' (2021–2022). == Tidslinje == === 1998 – 2006: C21 === I 1998 Dannede Bregendal [[boyband]]et [[C21]] sammen med skolekammeraten Esben Duus, de startede C21 som et garageband, der spillede til skolearrangementer. To år skete mødte Bregendal og Duus, Pepke til en af deres koncerter og hermed blev Pepke en del af gruppen. I 2002 udkom gruppens første single "Stuck in My Heart", der gik direkte ind på din danske hitliste. I 2003 udkom gruppens [[C21 (album)|selvbetitlede debutalbum]] som havde stor succes og nåede #9 på [[Hitlisten]] albumhitliste,<ref name="danishcharts">[http://www.danishcharts.com/search.asp?search=c21&cat=s C21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120307004419/http://www.danishcharts.com/search.asp?search=c21&cat=s |date= 7. marts 2012 }}. danishcharts.com. Hentet 24/10-2015</ref> og det solgte [[Certificering af musiksalg|guld]] i Danmark.<ref>{{cite web|title=Album Top-40|url=http://hitlisterne.dk/default.asp?w=36&y=2003&list=a40|work=[[Hitlisten]]|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music|accessdate=24. april 2011}}</ref> Udover succesen i Danmark blev gruppen også populær i [[Sydøstasien]] og særligt [[Thailand]], hvor singlen "Stuck In My Heart" endte på en førsteplads på den nationale airplay chart.{{kilde mangler|dato=august 2020}} Senere samme år optrådte C21 til en udendørs sommerkoncert med andre store danske navne heriblandt [[Bent Fabricius-Bjerre]], [[Caroline Henderson]] og [[Birthe Kjær]]. C21 gæstede [[MGP 2003|MGP]] samme år, for at spiller sangen "She Cries".{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Gruppen gæstede også til [[Zulu Awards]] samme år.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} I 2004 udkom gruppens andet album ''[[Listen (C21 album)|Listen]],'' som indeholdte singlen "All That I Want" der ligeledes blev uhyre populær.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} ''[[Listen (C21 album)|Listen]]'' opnåede ikke ligeså stor popularitet som foregængeren. Singlen "All That I Want" spillede Bregendal og C21 live fra søndagsprogrammet ''[[Snurre Snups Søndagsklub]].'' I 2005 forlod Duus gruppen grundet forskellige uenigheder både professionelt og privat, men Pepke og Bregendal fortsatte som duo. Senere dette år fik Bregendal sin første filmrolle som Peter i familiefilmen ''[[Far til fire - gi'r aldrig op!]]''. I 2006 valgte C21 at gå på pause på ubestemt tid, da både Bregendal og Pepke gerne ville afprøve nye veje. Senere samme år spillede Bregendal igen med i ''Far til fire'', denne gang i efterfølgeren ''[[Far til fire - i stor stil]].'' Samme år spillede han rollen som Rasmus i filmen ''[[Supervoksen]],'' dette var Bregendals første skuespiller rolle ved siden af Far til Fire-filmene. === 2007 – 2012: Solo karriere og skuespil === I 2007 fik han hovedrollen som Marc i den anmelderroste Rune Bendixen film ''[[Rich Kids]]'' sammen med bl.a. [[Sebastian Jessen]] og Ramadan Huseini. Hans rolle i filmen lagde i 2014 navn til en antipris, som blev uddelt i podcasten ''[[Dårligdommerne]]''. Den gives til den skuespiller, der gør filmen værd at se, enten fordi vedkommende gør det så dårligt, at det er underholdende, eller fordi personen gør det godt i en ellers ekstremt ringe film.<ref name="bagom">[http://dommerne.dk/bag-om-daarligdommerne/ Bag om Dårligdommerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190403200108/http://dommerne.dk/bag-om-daarligdommerne/ |date= 3. april 2019 }}. Dårligdommerne. Hentet 26/4-2018</ref><ref name="bagom" /><ref name="landsmænd">[http://heartbeats.dk/rigtigt-sjovt-kritisere-vores-landsmaends-arbejde/ ”Det er rigtigt sjovt at kritisere vores landsmænds arbejde”] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180427044931/http://heartbeats.dk/rigtigt-sjovt-kritisere-vores-landsmaends-arbejde/ |date=27. april 2018 }} . heartbeats.dk. Hentet 26/4-2018</ref> Samme år fik han rollen som den charmende Hellerup-dreng Simon i dramaserien ''[[2900 Happiness]]'' på [[TV3]]. Serien fik i alt 3 sæsoner. Efter bruddet med C21 annoncerede Bregendal sin solokarriere i 2007. Hans første solo udgivelse var med sangen ''Take The Fall'' der var den første ud af to singler til at promovere hans debut soloalbum ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' (2007)''. Sangen'' ''Take The Fall'' formåede ikke at indtage en placeringen på hitlisten, men fandt derimod succes på den Danske Base Chart Liste som nr. 18, herefter udgav Bregendal anden og sidste single ''Every Breath I Take'', som ligeledes også chartede på Base Chart Listen her som nr. 31. ''Life Is Simple Not Easy''opnåede hverken en plads på Hitlisten eller nogen andre steder og albummet modtog 2 ud af 6 stjerner af [[Gaffa|GAFFA]] [2]. Derudover er det Bregendals eneste udgivet soloalbum til dato. Bregendal gæstede radioprogrammet ''Planet Voice'' d. 27 februar 2007, i afsnittet ''Far til Rich Kids''. Her blev Bregendal interviewet i forbindelse med sin rolle i filmen ''Rich Kids'' af filmskaberen Rune Bendixen, værten på programmet var [[Mikkel Kryger Rasmussen|Mikkel Kryger]].{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} I 2008 medvirkede Bregendal i talentshowet ''[[Vild med dans (sæson 5)|Vild med Dans]]'', hvor han dansede med Ashli Williamson. Bregendal fik en 8. plads i sæsonen. Bregendal indtog igen rollen som Peter i filmen ''[[Far til fire - på hjemmebane]]'' samme år. Senere samme år blev han tilknyttet Børn Unge og Sorg samt [[Børns Vilkår]], som han stadig arbejder med i dag.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Bregendal vandt i 2008 [[Boogie prisen]] i kategorien Årets Kys for en scene i ''Rich Kids'' sammen med Benjami Lorentzen.<ref>[https://www.dr.dk/presse/de-fik-de-foerste-boogie-priser De fik de første Boogie-priser]. [[DR]]. Hentet 26/10-2020</ref> Han var også nomineret til prisen Årets Danske Idol.<ref>[https://www.dr.dk/presse/boogie-prisen-2008-aarets-stoerste-fest-unge-i-alle-aldre Boogie Prisen 2008: Årets største fest for unge i alle aldre]. [[DR]]. Hentet 26/10-2020</ref> Senere samme år gæstede Bregendal Tv-programmet ''[[Comedy Fight Club]]'', som gæstedommer i et enkelt program. Samme år udgav Bregendal og DJ’en Brian Ego i et samarbejde en remixed version af sangen ''Electric Eyes.'' Sangen peakede som nr. 9 på Dance Chart Listen, dette er Bregendals højeste placering som solokunstner til dato. Bregendal blev senere dette år droppet af Warner Music, da hverken singlerne eller solo albummet opnåede den forventede succes. Senere dette år medvirkede Bregendal med fire sange på soundtracket til ungdomsserien ''[[2900 Happiness]]'' som Bregendal også spillede med i. I 2010 Bregendal spillede med i ''[[Far til fire - på japansk]],'' og samme år fik han hovedrollen i den [[Reumert]]vindende [[musical]] ''[[High School Musical 2]]''.<ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/soeren-bregendal-scorer-hovedrolle-i-musical ’2900 Happiness’-skuespilleren har fået fingre i rollen som Troy i ’High School Musical 2’.]. ''[[Billedbladet]]''. Hentet 24/10-2015</ref> I 2011 spillede han med i ''[[Far til fire - tilbage til naturen]],'' og senere samme år i ''[[Klassefesten]]'', som parterapeuten Carsten.<ref>[https://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/dansk-tv-premiere-quotklassefestenquot/ DANSK TV-PREMIERE: ''KLASSEFESTEN''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210304134115/https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2013/10/dansk-tv-premiere-klassefesten/ |date= 4. marts 2021 }}. [[TV 2]]. Hentet 23/4-2020</ref> Bregendal medvirkede samme år sammen med [[Malene Qvist]] på [[The Voice|The Voice ON!]] der omhandlede "det at være kendt", og her fortalte Bregendal følgende: {{citat|1=Alt afhængigt af hvordan man bruger det, så synes jeg at det er super dejligt. Det er et privilegie og nu er vi jo her for at snakke om Børn, Unge og Sorg og det er jo en måde at bruge sin ''kendthed'' på.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=t1JSRdBJKb0&ab_channel=TheVoice Youtube video]</ref>}} I 2012 spillede han rollen som Peter i ''[[Far til fire - til søs]]''.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=7541 Søren Bregendal]. Danskefilm.dk. Hentet 23/10-2020</ref> Efter 3 års fravær fra musikken med fokus på skuespil og velgørenhedsprojekter vendte Bregendal i 2012. Bregendal lavede et samarbejde med en gruppe danske [[Dj|DJ's]], herunder med duoen Aba & Simonsen, om at udgive en række singler i 2012 og herefter et planlagt album i 2013, singlen ''Lader Mig Falde'' var den første single fra albummet og singlen peakede på Dance Chart Listen som nr. 10. Albummet blev aldrig udgivet og projektet blev droppet. Bregendal medvirkede samme år på Fødelsdagshjælpens All Stars sang ''Din Dag'', der indeholdte vokaler fra andre danske sangere og sangerinder så som [[Sanne Salomonsen]], [[Peter Belli]], [[Julie (sanger)|Julie Berthelsen]] og [[Thomas Buttenschøn]]. Efter flere år med mindre til ingen succes som solokunstner har Bregendal siden 2012 ikke optrådt som solokunster, men istedet produceret og skrevet musik for andre kunstnere. === 2012 – 2016: Lighthouse X og C21 one/off performance === [[Fil:ESC2016 - Denmark Meet & Greet 01.jpg|thumb|Bregendal sammen med [[Martin Skriver]] og [[Johannes Nymark]] som en del af [[Lighthouse X]].]] I 2012 dannede Bregendal musikgruppen [[Lighthouse X]] sammen med [[Martin Skriver]] og [[Johannes Nymark]]. Gruppens formål gik ud på at samle penge ind til, fattige og voldsramte børn.{{kilde mangler|dato=august 2020}} [[Fil:ESC2016 - Denmark 07.jpg|center|thumb|511x511px|Lighthouse X optræder under Eurovision 2016 i Stockholm]] I 2013 valgte Bregendal at pensionere sig selv som skuespiller, da han mente at han var blevet mæt nok af skuespillet.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Bregendal fortalte følgende til ''[[B.T.]]'':{{citat|Jeg stoppede skuespillet i 2013. På det tidspunkt havde jeg været med i over 140 afsnit af ‘2900 Happiness’ og havde indspillet flere film, så der traf jeg et valg om, at det var nok. Jeg følte lidt, at jeg var blevet{{kilde mangler|dato=oktober 2020}}}} Bregendal har arbejdet for [[Børns Vilkår]] og har været ambassadør siden 2013 for [[børnehjælpsdagen]]<ref>[https://www.bhd.dk/om-os/ambassadorer/soren-bregendal Søren Bregendal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304214815/https://www.bhd.dk/om-os/ambassadorer/soren-bregendal|date=4. marts 2016}}. [[Børnehjælpsdagen]]. hentet 24/10-2015</ref> I 2014 blev Bregendal genforenet med ex-C21 medlemmet [[David Pepke]] som [[C21]] for første gang siden opløsningen i 2006 for at spille numrene "Stuck In My Heart", "All that I want" og "You Just Wait And See" på Bastionen & Løven i [[København]] i anledning af en af Bregendals private venners bryllup på samme dag.<ref>[https://www.mx.dk/underholdning/musik/story/16685617 Søren Bregendal lytter stadig til C21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171201042411/https://www.mx.dk/underholdning/musik/story/16685617 |date= 1. december 2017 }}. ''[[Metroxpress]]''.</ref> I forbindelse [[TV3]]'s indsamlingsshow ''Børneindsamlingen'' optrådte Bregendal sammen med Lighthouse X for at samle penge ind til fattige børn i [[Afrika]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=Q4Dmleo8gH0&ab_channel=LighthouseX Ligthouse X liveshow 'Kærligheden Kalder']. Lighthouse X. Hentet 26/10-2020</ref> [[Fil:Lighthouse X in Tivoli 01.jpg|thumb|[[Lighthouse X]] i [[Tivoli]], [[København]]]] I 2015 udgav Lighthouse X EP'en ''Lighthouse X – EP''. Senere dette år annoncerede Lighthouse X at de skulle medvirke i [[Dansk Melodi Grand Prix 2016]], med sangen "[[Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)|Soldiers of Love]]". Ved deltagelsen i Dansk Melodi Grand Prix vandt Lighthouse X med deres sang, og de gik dermed videre til [[Eurovision Song Contest 2016|Eurovison Song Contest]] samme år. Gruppen blev stemt ud under kvalifikationsrunderne, og nåede derfor ikke til finalen. Senere samme år valgte Bregendal, Nymark og Skriver at gå hver til sit. De annonceret på deres Facebook-side, at den sidste koncert ville finde sted d. 17 august 2016 til [[Copenhagen Pride]]. <ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/musik/musikken-stopper-lighthouse-x-oploeses Musikken stopper: Lighthouse X opløses]. ''[[Billed-Bladet]]''. Hentet 17/8-2016</ref> Siden 2016 har Bregendal arbejdet som fundraiser for organisationen Børn Unge Og Sorg.<ref>[http://www.bornungesorg.dk/medarbejder/soeren-bregendal/ Søren Bregendal]. Hentet 24/10-2015</ref> Bregendal stiftede i 2016 en forening kaldet "P.S. I Love You" der var en del af hjerteforeningen, her sad han som kreativ direktør fra 2016 til 2020. === 2017 – 2020: Karriere i erhvervslivet === I 2017 var Bregendal gæst i et afsnit af ''[[GO' Morgen Danmark]]'', for at tale om sin [[Veganisme|veganske]] livstil. I 2018 blev Bregendal udvalgt til at være vært sammen med [[Rushy Rashid]] for indsamlingsshowet ''PULS'' som blev sendt på [[DK4]]. Programmet blev sendt i samarbejde med [[Hjerteforeningen]], som Bregendal også er ambassadør for. Bregendal har siden 2018 været medejer af IT-virksomheden "Talk Flow" sammen med Anna Fast Nilsson.<ref name="talkflowCVR" /> Samme år udgav Søren Bregendal i samarbejde med ''NORD Magasinet'' en miniserie sammen med Johanne Mosgaard under navnet ''Veganske Hverdagsretter'' via ''NORD Magasinet's'' [[YouTube]] kanal. Formålet ved dette var at give ideer og oplevelser med vegansk mad.<ref>[https://nord-magasinet.dk/se-film-faa-inspiration-veganske-hverdagsretter-johanne-mosgaard-soeren-bregendal/ NORD Magasinet]</ref>. Der blev i alt produceret 6 episoder, hvor Bregendal medvirker i dem alle. Senere samme år lagde Bregendal sine egne coverversioner af seks af hans yndlingssange på sin instagramprofil under titlen ''Sunday Sessions''.<ref>[https://www.instagram.com/p/BolyN8XAJuv/ Instagram opslag]</ref> I 2019 udgav [[B.T.]] en artikel der omhandlede Søren Bregendal og bandet [[C21]] som han var medlem af i sine yngre år, her afslørede Bregendal at han stadig skriver og udvikler musik, som måske udkommer som soloprojekt. Men der er dog endnu ikke planlagt officielle udgivelser.<ref name="msn">[https://www.msn.com/da-dk/underholdning/musik/husker-du-det-danske-boyband-c21-her-er-de-i-dag/ar-BBWEPzH ''Husker du det danske boyband C21? Her er de idag'']. MSN.com</ref> I 2020 fik P.S I Love You bygget deres første såkaldte “hjertehjem”, til brug for personer med hjerteproblemer i forbindelse med [[Rigshospitalet]], men den 18. august 2020 besluttede Hjerteforeningen at lukke P.S I Love You samt at opsige Bregendal. Projektet, der i offentligheden var blevet kritiseret for at være uvidenskabeligts samt for at promovere [[Alternativ behandling|alternative behandlinger]], skulle have løbet frem til 2023.<ref>{{Kilde nyheder|title=Lukker udskældt projekt|url=https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/lukker-udskaeldt-projekt/8252033|last=|work=[[Ekstra Bladet]]}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|title=Hjerteforeningen lukker projekt med alternative behandlere|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/hjerteforeningen-lukker-projekt-med-alternative-behandlere?app_mode=true|last=|work=[[DR]]}}</ref> === 2021 – nu: Comeback === I December 2021 kom det frem at Søren Bregendal ville vende tilbage til fiktionens verden for første gang siden ''Far til Fire - til søs'' fra 2012. Bregendal udtalte til BT, i 2013 at han havde besluttet sig for at indstille sin karriere som skuespiller da han følte sig “''mæt''”. Efter en længere pause fik Bregendal lysten til at vendte til skuespillet han udtalte følgende til BT: {{citat| Jeg har haft nogle års pause fra skuespillet, hvor andet har fyldt. Men der har længe været en længsel i mig for at komme tilbage til faget.« »Så jeg tog fat i mine tidligere agenter Lene Seested og Martin Jensen, og så gik det hele meget hurtigt.<ref>https://www.bt.dk/kendte/dansk-stjerne-goer-comeback-i-international-hitserie</ref>}} Samme måned blev det offentliggjort at Søren Bregendal skulle spille rollen som den hollandske fotograf Erik DeGroot i 2. sæson af den [[Emmy Award|Emmy]]-og-[[Golden Globe]] normineret [[Netflix]]-serie ''Emily In Paris''. I 2021 optrådte Bregendal i [[Trinitatis Kirke (København)|Trinitatis Kirken]] i København sammen med det tidligere Lighthouse X-medlem [[Martin Skriver]] og [[operasanger]]en [[Jens-Christian Wandt]] . Dette var i forbindelse med en julekoncert for [[AIDS-Fondet|ADIS-fondet]]. I 2022 indgik Bregendal et samarbejde med arkitekten [[Camilla Plum]], der ejer den økologiske gård [[Fuglebjerggaard|Fulgebjerggaard]] nær [[Græsted]] i Nordsjælland. [https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/overraskende-makkerpar-scorer-job-hos-camilla-plum/9256285] Senere samme år fik han sin debut som forfatter og instruktør da Bregendal både skrev og instruerede de to kortfilm ''Love Hurts'' og ''Kentaur'' som Bregendal selv spiller med i. Efter en pause fra musikindustrien vendte Bregendal tilbage i 2023 da C21 blev genforenet efter en pause på 16 år. Her annoncerede duoen at de arbejdede på deres første album i mere end 20 år. ''[[STAY POP pt. 1]],'' blev udgivet 19. April 2024. Til at promovere ''STAY POP pt. 1'', blev de fire singler "Tricks", "Here's To Life", "One of Us Is Lonely" og "Family" udgivet. Her lykkedes det den anden single "Here's To Life" at indtage en placering på den danske [[ITunes Store|iTunes]] Top 100 liste som nr. 63. C21 forventes at tage på en solo C21 tourné i 2024. Enkelte collab-turnéer er blevet offentliggjort i selskab af de to andre boybands Blue og BoysLife, hvor sidstnævnte er en blanding af medlemmer fra [[Backstreet Boys]] og [[Westlife|WestLife]]. Turnéen hedder Boyband Tour. I 2024 spiller C21 en koncert i [[Forum København|Forum]] i København med Backstreet Boys medlemmet [[Nick Carter]]. == Privatliv == Søren Bregendal bor til hverdag i [[Charlottenlund]].<ref name="talkflowCVR">[https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/talkflow-ivs/39218089 Talkflow IVS]. CVRapi.dk.</ref> Bregendal er ugift og havde frem til 2021 aldrig haft et forhold for offentligheden, Bregendal er idag i et forhold med en kvinde ved navn Emma. <ref>https://www.bt.dk/kendte/dansk-stjerne-goer-comeback-i-international-hitserie</ref> Bregendal har siden 2003 levet en [[vegetar]]isk livstil, da han under sin tid i C21, fandt ud af at hans mave ikke kunne tåle kød. Dette fik han at vide fra en læge der anbefalede ham at leve en vegetarisk livsstil.<ref>[https://nord-magasinet.dk/mit-liv-som-veganer/ Mit liv som veganer]. ''Nord-magasinet''. Hentet 23/10-2020</ref> Siden 2012 har Bregendal også levet 100% [[Veganisme|vegansk]], hvilket har resulteret i at han heller ikke drikker alkohol mere.<ref>[https://ekstrabladet.dk/flash/kultur/soeren-bregendal-jeg-har-ikke-roert-alkohol-i-tre-aar/6078991 Søren Bregendal: - Jeg har ikke rørt alkohol i tre år]</ref> Bregendal prøver også at undgå [[sukker]] i sin hverdag.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=MaH6kbjGK_g&ab_channel=MadmedMedf%C3%B8lelse Søren Bregendal er plantespiser]. Mad med Medfølelse. Hentet 26/10-2020</ref> Bregendal fortalte i et interview med ''[[Se & Hør]]'' fra 2011 at han i sine unge år havde kæmpet med både [[depression]]er og [[tvangstanker]], og har bl.a. været indlagt op til flere gange.<ref>[https://www.seoghoer.dk/nyheder/soeren-bregendal-i-behandling Søren Bregendal i behandling]. ''[[Se og Hør]]''</ref> I et interview i 2016 udtalte Bregendal, at han ikke ønsker at blive gift eller få børn, og han var efterfølgende med i det forhenværende tv-program ''[[GO' Aften Danmark]]'' på [[TV 2]], hvor han udtalte: {{citat|Jeg ER en meget stor romantiker, og i min hverdag møder jeg rigtig mange mennesker, der undrer sig over, at jeg efter 10 år som single stadig ikke har fået en kæreste – og heller ikke skal have det. De finder det både mærkeligt og provokerende – fordi det udfordrer det etablerede. Men det ligger slet ikke i min livsbane at skulle have børn og blive gift.<ref>[https://tv.tv2.dk/video/Z29hZnRlbnNvcmVubmllcjgyMjAxNg TV2 video]</ref>}} == Hæder == ;[[Boogie prisen]] ;[[Dårligdommerne]] {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Pris''' |'''Noter''' |'''Resultat''' |- | rowspan="2"|2008 |''Årets Kys'' |Kyssescenen mellem Mark (Bregendal) og Franz (Benjamin Lorentzen) i ungdomsfilmen ''Rich Kids'' (2007) | {{won}} |- |''Årets Idol'' |For sine roller i ''2900 Happiness'', ''Rich'' ''Kids'' og ''Far til Fire: Generation 6''. Samt for sin musikalske karriere som solo kunstner og i C21 |{{nom}} |- |2013 |''Udnævnelse af Ambassadør titel'' |Udnævnt til ambassadør for organisationen ''Børn, Unge og Sorg'' | {{won}} |- |2014 |''Årets Antipris'' |Dårligdommerne pris for Bregendals medvirken som Marc i filmen ''Rich Kids'' fra 2007. | {{won}} |- |} == Diskografi == {{uddybende|Søren Bregendals diskografi|C21|Lighthouse X}} * {{col-begin}} {{col-2}}'''Solo''' * ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' (2007) {{col-2}}'''med [[C21]]''' * ''[[C21 (album)|C21]]'' (2003) * ''[[Listen (C21 album)|Listen]]'' (2004) * ''[[STAY POP pt. 1]]'' (2024) '''med [[Lighthouse X]]''' * ''[[Lighthouse X (Lighthouse X)|Lighthouse X]]'' (2015) {{col-end}} == Turnéer == === Solo === * ''Life Is Simple Not Easy Tour'' (2007–2008) === med C21 === ==== Main line-up ==== * ''C21 Tour'' (2003–2004) * ''Listen Tour'' (2005) * ''Boy Band Tour med [[Blue (band)]] og Boyslife'' (2024) ==== Co line-up ==== * ''Summer Tour hos [[Snurre Snups Søndagsklub]]'' (2003) * C21 Forum koncert med [[Nick Carter]] (2024) === med Lighthouse X === * ''Lighthouse X Live'' (2012–2016) == Filmografi == === Film === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- | 2005 || ''[[Far til fire - gi'r aldrig op!]]'' || Peter, Søs kæreste |Første skuespiller rolle |- | rowspan="2"|2006 || ''[[Supervoksen]]'' || Rasmus, Claudias on/off kæreste |Første film udenfor ''Far til Fire''-serien |- | ''[[Far til fire - i stor stil]]'' || Peter, Søs kæreste | |- | 2007 || ''[[Rich Kids]]'' || Marc |Bregendals første hovedrolle i en film. Filmen blev ved sin udgivelse sammenlignet med den tyske film ''[[Christiane F.]]''{{kilde mangler|dato=november 2020}} |- | 2008 || ''[[Far til fire - på hjemmebane]]'' || rowspan="3"|Peter, Søs kæreste | |- | 2010 || ''[[Far til fire - på japansk]]'' | |- | rowspan="2"|2011 || ''[[Far til fire - tilbage til naturen]]'' | |- |''[[Klassefesten]]'' || Parterapeuten Carsten |Krediteret som ''Søren Bregendahl''. |- | 2012 || ''[[Far til fire - til søs]]'' || Peter, Søs kæreste |''Bregendal holdte i årene 2013 til 2020 pause som skuespiller.'' |- | rowspan="2"|2022 | ''Love Hurts'' | rowspan="2"|Zeus |rowspan="2"|[[Kortfilm]] |- |''Kentaur'' |- |} === Teater === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- |2010 |''[[High School Musical 2|High School Musical 2 - The Musical]]'' || Troy Bolton |[[Reumert|Reumertvindende musical]] |- |} === Tv === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- |rowspan="3|2003 |[[MGP 2003|MPG 2003]] |rowspan="4|Som en del af [[C21]] |Liveoptræden med sangen "She Cries" |- |''Sommerkoncert'' |Sommerkoncert fra 2003 |- |''[[Zulu Awards|Zulu Awards ‘03 - Nedtælling]]'' |Tv-program på [[TV2 Zulu]] |- |2003–2005 |''[[Snurre Snups Søndagsklub]]'' |Børne-program på [[TV 2]] |- |2003–2008 |''Boogie Update'' | rowspan="2" |Sig selv |Musikprogram på [[DR1]] |- |2006–2007 |''[[Hjerteflimmer]]'' |Teenage-program på [[DR1]] med [[Sara Bro]] som vært/5 episoder |- |2007–2009 |''[[2900 Happiness]]'' |Simon Henriksen |Hovedrolle, Sæson 1-3/ 142 episoder |- |2007 |''Planet Voice'' |Sig selv |Radioshow på The Voice Radio |- |rowspan="4|2008 |''Zulu Awards ‘08 - Den Røde Løber'' | rowspan="4" |Sig selv |Årlig Awardshow på TV2 Zulu |- |''Boogie Prisen'' |Vinder i kategorien Årets Kys |- |''[[Comedy Fight Club]]'' |Gæstedommer |- |''[[Vild med dans (sæson 5)|Vild Med Dans: Sæson 5]]'' |Samlet 8. plads |- |2009 |''[[Gepetto News]]'' |Tv-sælgeren fra Top-3 musikvideoen ''Lovy Clean'' |2 episoder |- |2010–2011; 2014; 2016; 2022–2023 |''[[Aftenshowet]]'' | rowspan="2" |Sig selv |8 episoder |- |2011 |''[[The Voice TV|The Voice ON!]]'' |1 episode |- |2014 |''Børneindsamlingen'' | rowspan="4" |Som en del af [[Lighthouse X]] |Indsamlingsshow til fordel for fattige børn i Afrika på [[TV3]] |- |2015 |''[[Go' Morgen Danmark]]'' |1 episode |- |rowspan="3|2016 |''[[Dansk Melodi Grand Prix 2016|Melodi Grand Prix 2016]]'' |Vinder |- |''[[Eurovision Song Contest 2016]]'' |Slået ud efter semifalen |- |''[[Go' Aften Danmark]] | rowspan="6" |Sig selv | rowspan="2" |1 episode |- |2017 |''[[Go' Morgen Danmark]]'' |- |rowspan="4|2018 |''PULS Indsamlingsshow på [[DK4]]'' |Vært sammen med [[Rushy Rashid]] |- |''TOTAL 90’er'' |Musikprogram med Lars Sandstrøm/1 episode |- |''NORD Magasinet - Veganske hverdagsretter'' |6 episoder |- |''Sunday Sessions'' |7 episoder |- |2021–2022 |''Emily In Paris'' |Erik DeGroot |[[Netflix]]-serie. birolle; sæson 2–3 |- |} {| class="wikitable" |- |} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Wayback |date=20160526112329|url=http://sorenbregendal.com/ |title=sorenbregendal.com|df=yes}} * {{Musikhenvisninger}} * {{Filmperson}} {{C21}} {{autoritetsdata}} {{FD|1983|Levende|Bregendal, Søren}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Sangere fra Danmark]] [[Kategori:Veganere]] [[Kategori:Personer fra Hørsholm]] [[Kategori:C21]] [[Kategori:Lighthouse X]] pk4ha0fg5faiul4gsvf4xsmy6jhwjkt 11751883 11751856 2024-04-26T08:45:37Z KnudW 44518 exit formue, næppe relevant og disse networth-sider er på ingen måde brugebare som kilder wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = | ingen_wikidata = | navn = Søren Bregendal | billede = Søren Bregendal.jpg | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1983|9|6}} | fødested = [[Kokkedal]] | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = [[Charlottenlund]] | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = [[Sanger]] • [[Skuespiller]] • [[Sangskriver]] • [[Fundraiser]] • [[Coach]] • [[Direktør]] • Tv Personlighed | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = Emma (siden 2021) | partnertype = | børn = | kendtfor = | hæder = • Boogie Prisen – "Året Kys" (2008)<br/>• Ambassadør udnævnelse for Børn, Unge og Sorg (2013)<br/>• [[Dårligdommerne]] — rollen som Marc i filmen [[Rich Kids]] fra 2007 (2014) | hjemmeside = | signatur = | pseudonym = Sorensen | arbejdspladser = North–East Production (2004–)<br/>Talkflow (2018–)<br/>[[Fuglebjerggaard]] (2022–) | statsborgerskab = Danmark | højde = 1,89 cm | formue = | genre = [[R&B]], [[Pop]], [[Soul]] | bgcolour = | deltog = [[Vild med dans (sæson 5)|''Vild Med Dans'' 2008]]<br/>[[Comedy Fight Club|Comedy Fight Club 2008]]<br/>[[Dansk Melodi Grand Prix 2016]]<br/>[[Eurovision Song Contest 2016]] | aktiveår = 1998 – 2018<br/>2021 – nu | side = | tilknyttet = Børn, Unge og Sorg • [[Børns Vilkår]] • [[Børnehjælpsdagen]] • [[AIDS-Fondet]] | medlem = [[C21]] | kendte roller = Peter i ''[[Far til Fire]]'' (2005–2012)<br/>Marc i ''[[Rich Kids]]'' (2007)<br/>Simon Henriksen i ''[[2900 Happiness]]'' (2007–2009)<br/>Erik DeGroot i Emily In Paris (2021–2022) | fødenavn = Søren Bjørrild Bregendal | hovedværk = | priser = Boogie Prisen – "Året Kys" (2008) | nomineringer = Boogie Prisen – "Årets Idol" (2008) | kæreste = | uddannelsessted = Organisation og Ledelse ved [[Copenhagen Business School]] | filmografi = '''[[Søren Bregendal#Filmografi|Søren Bregendals Filmografi]]''' | familie = Sofie Bregendal (niece) <ref>https://www.lokalavisen.dk/nyheder/regionale/2016-02-20/MGP-familien-Sofie-g%C3%A5r-sin-onkel-S%C3%B8ren-i-bedene-992619.html</ref> | arbejdsgiver = Warner Music Denmark (2007–2008) }} '''Søren Bjørrild Bregendal''' (født [[6. september]] [[1983]] i [[Kokkedal]]) er en dansk [[sanger]]/[[sangskriver]], [[skuespiller]], [[instruktør]], iværksætter og tidligere direktør for hjerteforeningen ''"P.S I Love You".'' Han startede karrieren tilbage i 1998 som forsanger i boybandet [[C21]], der fik international berømmelse. Bregendal udgav hans debut solo single ''"Take The Fall"'' i 2007, som følge af C21's beslutning om at gå på pause året for inden. Senere samme år blev hans debut solo album, ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' udgivet. Bregendal blev senere medlem af et andet boyband kaldet [[Lighthouse X]], som han vandt [[Dansk Melodi Grand Prix 2016]] med, da de stillede op med sangen "''[[Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)|Soldiers of Love]]''". C21 blev i 2022 gendannet efter en pause på 15 år. Bregendal har ved siden af musikken også gjort sig som skuespiller i bl.a ''[[Far til fire]]'' (2005–2012), ''[[2900 Happiness]]'' (2007–2009), ''[[Rich Kids]]'' (2007), ''[[Klassefesten]]'' (2011) og ''Emily In Paris'' (2021–2022). == Tidslinje == === 1998 – 2006: C21 === I 1998 Dannede Bregendal [[boyband]]et [[C21]] sammen med skolekammeraten Esben Duus, de startede C21 som et garageband, der spillede til skolearrangementer. To år skete mødte Bregendal og Duus, Pepke til en af deres koncerter og hermed blev Pepke en del af gruppen. I 2002 udkom gruppens første single "Stuck in My Heart", der gik direkte ind på din danske hitliste. I 2003 udkom gruppens [[C21 (album)|selvbetitlede debutalbum]] som havde stor succes og nåede #9 på [[Hitlisten]] albumhitliste,<ref name="danishcharts">[http://www.danishcharts.com/search.asp?search=c21&cat=s C21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120307004419/http://www.danishcharts.com/search.asp?search=c21&cat=s |date= 7. marts 2012 }}. danishcharts.com. Hentet 24/10-2015</ref> og det solgte [[Certificering af musiksalg|guld]] i Danmark.<ref>{{cite web|title=Album Top-40|url=http://hitlisterne.dk/default.asp?w=36&y=2003&list=a40|work=[[Hitlisten]]|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music|accessdate=24. april 2011}}</ref> Udover succesen i Danmark blev gruppen også populær i [[Sydøstasien]] og særligt [[Thailand]], hvor singlen "Stuck In My Heart" endte på en førsteplads på den nationale airplay chart.{{kilde mangler|dato=august 2020}} Senere samme år optrådte C21 til en udendørs sommerkoncert med andre store danske navne heriblandt [[Bent Fabricius-Bjerre]], [[Caroline Henderson]] og [[Birthe Kjær]]. C21 gæstede [[MGP 2003|MGP]] samme år, for at spiller sangen "She Cries".{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Gruppen gæstede også til [[Zulu Awards]] samme år.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} I 2004 udkom gruppens andet album ''[[Listen (C21 album)|Listen]],'' som indeholdte singlen "All That I Want" der ligeledes blev uhyre populær.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} ''[[Listen (C21 album)|Listen]]'' opnåede ikke ligeså stor popularitet som foregængeren. Singlen "All That I Want" spillede Bregendal og C21 live fra søndagsprogrammet ''[[Snurre Snups Søndagsklub]].'' I 2005 forlod Duus gruppen grundet forskellige uenigheder både professionelt og privat, men Pepke og Bregendal fortsatte som duo. Senere dette år fik Bregendal sin første filmrolle som Peter i familiefilmen ''[[Far til fire - gi'r aldrig op!]]''. I 2006 valgte C21 at gå på pause på ubestemt tid, da både Bregendal og Pepke gerne ville afprøve nye veje. Senere samme år spillede Bregendal igen med i ''Far til fire'', denne gang i efterfølgeren ''[[Far til fire - i stor stil]].'' Samme år spillede han rollen som Rasmus i filmen ''[[Supervoksen]],'' dette var Bregendals første skuespiller rolle ved siden af Far til Fire-filmene. === 2007 – 2012: Solo karriere og skuespil === I 2007 fik han hovedrollen som Marc i den anmelderroste Rune Bendixen film ''[[Rich Kids]]'' sammen med bl.a. [[Sebastian Jessen]] og Ramadan Huseini. Hans rolle i filmen lagde i 2014 navn til en antipris, som blev uddelt i podcasten ''[[Dårligdommerne]]''. Den gives til den skuespiller, der gør filmen værd at se, enten fordi vedkommende gør det så dårligt, at det er underholdende, eller fordi personen gør det godt i en ellers ekstremt ringe film.<ref name="bagom">[http://dommerne.dk/bag-om-daarligdommerne/ Bag om Dårligdommerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190403200108/http://dommerne.dk/bag-om-daarligdommerne/ |date= 3. april 2019 }}. Dårligdommerne. Hentet 26/4-2018</ref><ref name="bagom" /><ref name="landsmænd">[http://heartbeats.dk/rigtigt-sjovt-kritisere-vores-landsmaends-arbejde/ ”Det er rigtigt sjovt at kritisere vores landsmænds arbejde”] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180427044931/http://heartbeats.dk/rigtigt-sjovt-kritisere-vores-landsmaends-arbejde/ |date=27. april 2018 }} . heartbeats.dk. Hentet 26/4-2018</ref> Samme år fik han rollen som den charmende Hellerup-dreng Simon i dramaserien ''[[2900 Happiness]]'' på [[TV3]]. Serien fik i alt 3 sæsoner. Efter bruddet med C21 annoncerede Bregendal sin solokarriere i 2007. Hans første solo udgivelse var med sangen ''Take The Fall'' der var den første ud af to singler til at promovere hans debut soloalbum ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' (2007)''. Sangen'' ''Take The Fall'' formåede ikke at indtage en placeringen på hitlisten, men fandt derimod succes på den Danske Base Chart Liste som nr. 18, herefter udgav Bregendal anden og sidste single ''Every Breath I Take'', som ligeledes også chartede på Base Chart Listen her som nr. 31. ''Life Is Simple Not Easy''opnåede hverken en plads på Hitlisten eller nogen andre steder og albummet modtog 2 ud af 6 stjerner af [[Gaffa|GAFFA]] [2]. Derudover er det Bregendals eneste udgivet soloalbum til dato. Bregendal gæstede radioprogrammet ''Planet Voice'' d. 27 februar 2007, i afsnittet ''Far til Rich Kids''. Her blev Bregendal interviewet i forbindelse med sin rolle i filmen ''Rich Kids'' af filmskaberen Rune Bendixen, værten på programmet var [[Mikkel Kryger Rasmussen|Mikkel Kryger]].{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} I 2008 medvirkede Bregendal i talentshowet ''[[Vild med dans (sæson 5)|Vild med Dans]]'', hvor han dansede med Ashli Williamson. Bregendal fik en 8. plads i sæsonen. Bregendal indtog igen rollen som Peter i filmen ''[[Far til fire - på hjemmebane]]'' samme år. Senere samme år blev han tilknyttet Børn Unge og Sorg samt [[Børns Vilkår]], som han stadig arbejder med i dag.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Bregendal vandt i 2008 [[Boogie prisen]] i kategorien Årets Kys for en scene i ''Rich Kids'' sammen med Benjami Lorentzen.<ref>[https://www.dr.dk/presse/de-fik-de-foerste-boogie-priser De fik de første Boogie-priser]. [[DR]]. Hentet 26/10-2020</ref> Han var også nomineret til prisen Årets Danske Idol.<ref>[https://www.dr.dk/presse/boogie-prisen-2008-aarets-stoerste-fest-unge-i-alle-aldre Boogie Prisen 2008: Årets største fest for unge i alle aldre]. [[DR]]. Hentet 26/10-2020</ref> Senere samme år gæstede Bregendal Tv-programmet ''[[Comedy Fight Club]]'', som gæstedommer i et enkelt program. Samme år udgav Bregendal og DJ’en Brian Ego i et samarbejde en remixed version af sangen ''Electric Eyes.'' Sangen peakede som nr. 9 på Dance Chart Listen, dette er Bregendals højeste placering som solokunstner til dato. Bregendal blev senere dette år droppet af Warner Music, da hverken singlerne eller solo albummet opnåede den forventede succes. Senere dette år medvirkede Bregendal med fire sange på soundtracket til ungdomsserien ''[[2900 Happiness]]'' som Bregendal også spillede med i. I 2010 Bregendal spillede med i ''[[Far til fire - på japansk]],'' og samme år fik han hovedrollen i den [[Reumert]]vindende [[musical]] ''[[High School Musical 2]]''.<ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/soeren-bregendal-scorer-hovedrolle-i-musical ’2900 Happiness’-skuespilleren har fået fingre i rollen som Troy i ’High School Musical 2’.]. ''[[Billedbladet]]''. Hentet 24/10-2015</ref> I 2011 spillede han med i ''[[Far til fire - tilbage til naturen]],'' og senere samme år i ''[[Klassefesten]]'', som parterapeuten Carsten.<ref>[https://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/dansk-tv-premiere-quotklassefestenquot/ DANSK TV-PREMIERE: ''KLASSEFESTEN''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210304134115/https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2013/10/dansk-tv-premiere-klassefesten/ |date= 4. marts 2021 }}. [[TV 2]]. Hentet 23/4-2020</ref> Bregendal medvirkede samme år sammen med [[Malene Qvist]] på [[The Voice|The Voice ON!]] der omhandlede "det at være kendt", og her fortalte Bregendal følgende: {{citat|1=Alt afhængigt af hvordan man bruger det, så synes jeg at det er super dejligt. Det er et privilegie og nu er vi jo her for at snakke om Børn, Unge og Sorg og det er jo en måde at bruge sin ''kendthed'' på.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=t1JSRdBJKb0&ab_channel=TheVoice Youtube video]</ref>}} I 2012 spillede han rollen som Peter i ''[[Far til fire - til søs]]''.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=7541 Søren Bregendal]. Danskefilm.dk. Hentet 23/10-2020</ref> Efter 3 års fravær fra musikken med fokus på skuespil og velgørenhedsprojekter vendte Bregendal i 2012. Bregendal lavede et samarbejde med en gruppe danske [[Dj|DJ's]], herunder med duoen Aba & Simonsen, om at udgive en række singler i 2012 og herefter et planlagt album i 2013, singlen ''Lader Mig Falde'' var den første single fra albummet og singlen peakede på Dance Chart Listen som nr. 10. Albummet blev aldrig udgivet og projektet blev droppet. Bregendal medvirkede samme år på Fødelsdagshjælpens All Stars sang ''Din Dag'', der indeholdte vokaler fra andre danske sangere og sangerinder så som [[Sanne Salomonsen]], [[Peter Belli]], [[Julie (sanger)|Julie Berthelsen]] og [[Thomas Buttenschøn]]. Efter flere år med mindre til ingen succes som solokunstner har Bregendal siden 2012 ikke optrådt som solokunster, men istedet produceret og skrevet musik for andre kunstnere. === 2012 – 2016: Lighthouse X og C21 one/off performance === [[Fil:ESC2016 - Denmark Meet & Greet 01.jpg|thumb|Bregendal sammen med [[Martin Skriver]] og [[Johannes Nymark]] som en del af [[Lighthouse X]].]] I 2012 dannede Bregendal musikgruppen [[Lighthouse X]] sammen med [[Martin Skriver]] og [[Johannes Nymark]]. Gruppens formål gik ud på at samle penge ind til, fattige og voldsramte børn.{{kilde mangler|dato=august 2020}} [[Fil:ESC2016 - Denmark 07.jpg|center|thumb|511x511px|Lighthouse X optræder under Eurovision 2016 i Stockholm]] I 2013 valgte Bregendal at pensionere sig selv som skuespiller, da han mente at han var blevet mæt nok af skuespillet.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}} Bregendal fortalte følgende til ''[[B.T.]]'':{{citat|Jeg stoppede skuespillet i 2013. På det tidspunkt havde jeg været med i over 140 afsnit af ‘2900 Happiness’ og havde indspillet flere film, så der traf jeg et valg om, at det var nok. Jeg følte lidt, at jeg var blevet{{kilde mangler|dato=oktober 2020}}}} Bregendal har arbejdet for [[Børns Vilkår]] og har været ambassadør siden 2013 for [[børnehjælpsdagen]]<ref>[https://www.bhd.dk/om-os/ambassadorer/soren-bregendal Søren Bregendal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304214815/https://www.bhd.dk/om-os/ambassadorer/soren-bregendal|date=4. marts 2016}}. [[Børnehjælpsdagen]]. hentet 24/10-2015</ref> I 2014 blev Bregendal genforenet med ex-C21 medlemmet [[David Pepke]] som [[C21]] for første gang siden opløsningen i 2006 for at spille numrene "Stuck In My Heart", "All that I want" og "You Just Wait And See" på Bastionen & Løven i [[København]] i anledning af en af Bregendals private venners bryllup på samme dag.<ref>[https://www.mx.dk/underholdning/musik/story/16685617 Søren Bregendal lytter stadig til C21] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171201042411/https://www.mx.dk/underholdning/musik/story/16685617 |date= 1. december 2017 }}. ''[[Metroxpress]]''.</ref> I forbindelse [[TV3]]'s indsamlingsshow ''Børneindsamlingen'' optrådte Bregendal sammen med Lighthouse X for at samle penge ind til fattige børn i [[Afrika]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=Q4Dmleo8gH0&ab_channel=LighthouseX Ligthouse X liveshow 'Kærligheden Kalder']. Lighthouse X. Hentet 26/10-2020</ref> [[Fil:Lighthouse X in Tivoli 01.jpg|thumb|[[Lighthouse X]] i [[Tivoli]], [[København]]]] I 2015 udgav Lighthouse X EP'en ''Lighthouse X – EP''. Senere dette år annoncerede Lighthouse X at de skulle medvirke i [[Dansk Melodi Grand Prix 2016]], med sangen "[[Soldiers of Love (Lighthouse X-sang)|Soldiers of Love]]". Ved deltagelsen i Dansk Melodi Grand Prix vandt Lighthouse X med deres sang, og de gik dermed videre til [[Eurovision Song Contest 2016|Eurovison Song Contest]] samme år. Gruppen blev stemt ud under kvalifikationsrunderne, og nåede derfor ikke til finalen. Senere samme år valgte Bregendal, Nymark og Skriver at gå hver til sit. De annonceret på deres Facebook-side, at den sidste koncert ville finde sted d. 17 august 2016 til [[Copenhagen Pride]]. <ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/musik/musikken-stopper-lighthouse-x-oploeses Musikken stopper: Lighthouse X opløses]. ''[[Billed-Bladet]]''. Hentet 17/8-2016</ref> Siden 2016 har Bregendal arbejdet som fundraiser for organisationen Børn Unge Og Sorg.<ref>[http://www.bornungesorg.dk/medarbejder/soeren-bregendal/ Søren Bregendal]. Hentet 24/10-2015</ref> Bregendal stiftede i 2016 en forening kaldet "P.S. I Love You" der var en del af hjerteforeningen, her sad han som kreativ direktør fra 2016 til 2020. === 2017 – 2020: Karriere i erhvervslivet === I 2017 var Bregendal gæst i et afsnit af ''[[GO' Morgen Danmark]]'', for at tale om sin [[Veganisme|veganske]] livstil. I 2018 blev Bregendal udvalgt til at være vært sammen med [[Rushy Rashid]] for indsamlingsshowet ''PULS'' som blev sendt på [[DK4]]. Programmet blev sendt i samarbejde med [[Hjerteforeningen]], som Bregendal også er ambassadør for. Bregendal har siden 2018 været medejer af IT-virksomheden "Talk Flow" sammen med Anna Fast Nilsson.<ref name="talkflowCVR" /> Samme år udgav Søren Bregendal i samarbejde med ''NORD Magasinet'' en miniserie sammen med Johanne Mosgaard under navnet ''Veganske Hverdagsretter'' via ''NORD Magasinet's'' [[YouTube]] kanal. Formålet ved dette var at give ideer og oplevelser med vegansk mad.<ref>[https://nord-magasinet.dk/se-film-faa-inspiration-veganske-hverdagsretter-johanne-mosgaard-soeren-bregendal/ NORD Magasinet]</ref>. Der blev i alt produceret 6 episoder, hvor Bregendal medvirker i dem alle. Senere samme år lagde Bregendal sine egne coverversioner af seks af hans yndlingssange på sin instagramprofil under titlen ''Sunday Sessions''.<ref>[https://www.instagram.com/p/BolyN8XAJuv/ Instagram opslag]</ref> I 2019 udgav [[B.T.]] en artikel der omhandlede Søren Bregendal og bandet [[C21]] som han var medlem af i sine yngre år, her afslørede Bregendal at han stadig skriver og udvikler musik, som måske udkommer som soloprojekt. Men der er dog endnu ikke planlagt officielle udgivelser.<ref name="msn">[https://www.msn.com/da-dk/underholdning/musik/husker-du-det-danske-boyband-c21-her-er-de-i-dag/ar-BBWEPzH ''Husker du det danske boyband C21? Her er de idag'']. MSN.com</ref> I 2020 fik P.S I Love You bygget deres første såkaldte “hjertehjem”, til brug for personer med hjerteproblemer i forbindelse med [[Rigshospitalet]], men den 18. august 2020 besluttede Hjerteforeningen at lukke P.S I Love You samt at opsige Bregendal. Projektet, der i offentligheden var blevet kritiseret for at være uvidenskabeligts samt for at promovere [[Alternativ behandling|alternative behandlinger]], skulle have løbet frem til 2023.<ref>{{Kilde nyheder|title=Lukker udskældt projekt|url=https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/lukker-udskaeldt-projekt/8252033|last=|work=[[Ekstra Bladet]]}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|title=Hjerteforeningen lukker projekt med alternative behandlere|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/hjerteforeningen-lukker-projekt-med-alternative-behandlere?app_mode=true|last=|work=[[DR]]}}</ref> === 2021 – nu: Comeback === I December 2021 kom det frem at Søren Bregendal ville vende tilbage til fiktionens verden for første gang siden ''Far til Fire - til søs'' fra 2012. Bregendal udtalte til BT, i 2013 at han havde besluttet sig for at indstille sin karriere som skuespiller da han følte sig “''mæt''”. Efter en længere pause fik Bregendal lysten til at vendte til skuespillet han udtalte følgende til BT: {{citat| Jeg har haft nogle års pause fra skuespillet, hvor andet har fyldt. Men der har længe været en længsel i mig for at komme tilbage til faget.« »Så jeg tog fat i mine tidligere agenter Lene Seested og Martin Jensen, og så gik det hele meget hurtigt.<ref>https://www.bt.dk/kendte/dansk-stjerne-goer-comeback-i-international-hitserie</ref>}} Samme måned blev det offentliggjort at Søren Bregendal skulle spille rollen som den hollandske fotograf Erik DeGroot i 2. sæson af den [[Emmy Award|Emmy]]-og-[[Golden Globe]] normineret [[Netflix]]-serie ''Emily In Paris''. I 2021 optrådte Bregendal i [[Trinitatis Kirke (København)|Trinitatis Kirken]] i København sammen med det tidligere Lighthouse X-medlem [[Martin Skriver]] og [[operasanger]]en [[Jens-Christian Wandt]] . Dette var i forbindelse med en julekoncert for [[AIDS-Fondet|ADIS-fondet]]. I 2022 indgik Bregendal et samarbejde med arkitekten [[Camilla Plum]], der ejer den økologiske gård [[Fuglebjerggaard|Fulgebjerggaard]] nær [[Græsted]] i Nordsjælland. [https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/overraskende-makkerpar-scorer-job-hos-camilla-plum/9256285] Senere samme år fik han sin debut som forfatter og instruktør da Bregendal både skrev og instruerede de to kortfilm ''Love Hurts'' og ''Kentaur'' som Bregendal selv spiller med i. Efter en pause fra musikindustrien vendte Bregendal tilbage i 2023 da C21 blev genforenet efter en pause på 16 år. Her annoncerede duoen at de arbejdede på deres første album i mere end 20 år. ''[[STAY POP pt. 1]],'' blev udgivet 19. April 2024. Til at promovere ''STAY POP pt. 1'', blev de fire singler "Tricks", "Here's To Life", "One of Us Is Lonely" og "Family" udgivet. Her lykkedes det den anden single "Here's To Life" at indtage en placering på den danske [[ITunes Store|iTunes]] Top 100 liste som nr. 63. C21 forventes at tage på en solo C21 tourné i 2024. Enkelte collab-turnéer er blevet offentliggjort i selskab af de to andre boybands Blue og BoysLife, hvor sidstnævnte er en blanding af medlemmer fra [[Backstreet Boys]] og [[Westlife|WestLife]]. Turnéen hedder Boyband Tour. I 2024 spiller C21 en koncert i [[Forum København|Forum]] i København med Backstreet Boys medlemmet [[Nick Carter]]. == Privatliv == Søren Bregendal bor til hverdag i [[Charlottenlund]].<ref name="talkflowCVR">[https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/talkflow-ivs/39218089 Talkflow IVS]. CVRapi.dk.</ref> Bregendal er ugift og havde frem til 2021 aldrig haft et forhold for offentligheden, Bregendal er idag i et forhold med en kvinde ved navn Emma. <ref>https://www.bt.dk/kendte/dansk-stjerne-goer-comeback-i-international-hitserie</ref> Bregendal har siden 2003 levet en [[vegetar]]isk livstil, da han under sin tid i C21, fandt ud af at hans mave ikke kunne tåle kød. Dette fik han at vide fra en læge der anbefalede ham at leve en vegetarisk livsstil.<ref>[https://nord-magasinet.dk/mit-liv-som-veganer/ Mit liv som veganer]. ''Nord-magasinet''. Hentet 23/10-2020</ref> Siden 2012 har Bregendal også levet 100% [[Veganisme|vegansk]], hvilket har resulteret i at han heller ikke drikker alkohol mere.<ref>[https://ekstrabladet.dk/flash/kultur/soeren-bregendal-jeg-har-ikke-roert-alkohol-i-tre-aar/6078991 Søren Bregendal: - Jeg har ikke rørt alkohol i tre år]</ref> Bregendal prøver også at undgå [[sukker]] i sin hverdag.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=MaH6kbjGK_g&ab_channel=MadmedMedf%C3%B8lelse Søren Bregendal er plantespiser]. Mad med Medfølelse. Hentet 26/10-2020</ref> Bregendal fortalte i et interview med ''[[Se & Hør]]'' fra 2011 at han i sine unge år havde kæmpet med både [[depression]]er og [[tvangstanker]], og har bl.a. været indlagt op til flere gange.<ref>[https://www.seoghoer.dk/nyheder/soeren-bregendal-i-behandling Søren Bregendal i behandling]. ''[[Se og Hør]]''</ref> I et interview i 2016 udtalte Bregendal, at han ikke ønsker at blive gift eller få børn, og han var efterfølgende med i det forhenværende tv-program ''[[GO' Aften Danmark]]'' på [[TV 2]], hvor han udtalte: {{citat|Jeg ER en meget stor romantiker, og i min hverdag møder jeg rigtig mange mennesker, der undrer sig over, at jeg efter 10 år som single stadig ikke har fået en kæreste – og heller ikke skal have det. De finder det både mærkeligt og provokerende – fordi det udfordrer det etablerede. Men det ligger slet ikke i min livsbane at skulle have børn og blive gift.<ref>[https://tv.tv2.dk/video/Z29hZnRlbnNvcmVubmllcjgyMjAxNg TV2 video]</ref>}} == Hæder == ;[[Boogie prisen]] ;[[Dårligdommerne]] {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Pris''' |'''Noter''' |'''Resultat''' |- | rowspan="2"|2008 |''Årets Kys'' |Kyssescenen mellem Mark (Bregendal) og Franz (Benjamin Lorentzen) i ungdomsfilmen ''Rich Kids'' (2007) | {{won}} |- |''Årets Idol'' |For sine roller i ''2900 Happiness'', ''Rich'' ''Kids'' og ''Far til Fire: Generation 6''. Samt for sin musikalske karriere som solo kunstner og i C21 |{{nom}} |- |2013 |''Udnævnelse af Ambassadør titel'' |Udnævnt til ambassadør for organisationen ''Børn, Unge og Sorg'' | {{won}} |- |2014 |''Årets Antipris'' |Dårligdommerne pris for Bregendals medvirken som Marc i filmen ''Rich Kids'' fra 2007. | {{won}} |- |} == Diskografi == {{uddybende|Søren Bregendals diskografi|C21|Lighthouse X}} * {{col-begin}} {{col-2}}'''Solo''' * ''[[Life Is Simple Not Easy]]'' (2007) {{col-2}}'''med [[C21]]''' * ''[[C21 (album)|C21]]'' (2003) * ''[[Listen (C21 album)|Listen]]'' (2004) * ''[[STAY POP pt. 1]]'' (2024) '''med [[Lighthouse X]]''' * ''[[Lighthouse X (Lighthouse X)|Lighthouse X]]'' (2015) {{col-end}} == Turnéer == === Solo === * ''Life Is Simple Not Easy Tour'' (2007–2008) === med C21 === ==== Main line-up ==== * ''C21 Tour'' (2003–2004) * ''Listen Tour'' (2005) * ''Boy Band Tour med [[Blue (band)]] og Boyslife'' (2024) ==== Co line-up ==== * ''Summer Tour hos [[Snurre Snups Søndagsklub]]'' (2003) * C21 Forum koncert med [[Nick Carter]] (2024) === med Lighthouse X === * ''Lighthouse X Live'' (2012–2016) == Filmografi == === Film === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- | 2005 || ''[[Far til fire - gi'r aldrig op!]]'' || Peter, Søs kæreste |Første skuespiller rolle |- | rowspan="2"|2006 || ''[[Supervoksen]]'' || Rasmus, Claudias on/off kæreste |Første film udenfor ''Far til Fire''-serien |- | ''[[Far til fire - i stor stil]]'' || Peter, Søs kæreste | |- | 2007 || ''[[Rich Kids]]'' || Marc |Bregendals første hovedrolle i en film. Filmen blev ved sin udgivelse sammenlignet med den tyske film ''[[Christiane F.]]''{{kilde mangler|dato=november 2020}} |- | 2008 || ''[[Far til fire - på hjemmebane]]'' || rowspan="3"|Peter, Søs kæreste | |- | 2010 || ''[[Far til fire - på japansk]]'' | |- | rowspan="2"|2011 || ''[[Far til fire - tilbage til naturen]]'' | |- |''[[Klassefesten]]'' || Parterapeuten Carsten |Krediteret som ''Søren Bregendahl''. |- | 2012 || ''[[Far til fire - til søs]]'' || Peter, Søs kæreste |''Bregendal holdte i årene 2013 til 2020 pause som skuespiller.'' |- | rowspan="2"|2022 | ''Love Hurts'' | rowspan="2"|Zeus |rowspan="2"|[[Kortfilm]] |- |''Kentaur'' |- |} === Teater === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- |2010 |''[[High School Musical 2|High School Musical 2 - The Musical]]'' || Troy Bolton |[[Reumert|Reumertvindende musical]] |- |} === Tv === {| class="wikitable" |- |'''År''' |'''Titel''' |'''Rolle''' |'''Noter''' |- |rowspan="3|2003 |[[MGP 2003|MPG 2003]] |rowspan="4|Som en del af [[C21]] |Liveoptræden med sangen "She Cries" |- |''Sommerkoncert'' |Sommerkoncert fra 2003 |- |''[[Zulu Awards|Zulu Awards ‘03 - Nedtælling]]'' |Tv-program på [[TV2 Zulu]] |- |2003–2005 |''[[Snurre Snups Søndagsklub]]'' |Børne-program på [[TV 2]] |- |2003–2008 |''Boogie Update'' | rowspan="2" |Sig selv |Musikprogram på [[DR1]] |- |2006–2007 |''[[Hjerteflimmer]]'' |Teenage-program på [[DR1]] med [[Sara Bro]] som vært/5 episoder |- |2007–2009 |''[[2900 Happiness]]'' |Simon Henriksen |Hovedrolle, Sæson 1-3/ 142 episoder |- |2007 |''Planet Voice'' |Sig selv |Radioshow på The Voice Radio |- |rowspan="4|2008 |''Zulu Awards ‘08 - Den Røde Løber'' | rowspan="4" |Sig selv |Årlig Awardshow på TV2 Zulu |- |''Boogie Prisen'' |Vinder i kategorien Årets Kys |- |''[[Comedy Fight Club]]'' |Gæstedommer |- |''[[Vild med dans (sæson 5)|Vild Med Dans: Sæson 5]]'' |Samlet 8. plads |- |2009 |''[[Gepetto News]]'' |Tv-sælgeren fra Top-3 musikvideoen ''Lovy Clean'' |2 episoder |- |2010–2011; 2014; 2016; 2022–2023 |''[[Aftenshowet]]'' | rowspan="2" |Sig selv |8 episoder |- |2011 |''[[The Voice TV|The Voice ON!]]'' |1 episode |- |2014 |''Børneindsamlingen'' | rowspan="4" |Som en del af [[Lighthouse X]] |Indsamlingsshow til fordel for fattige børn i Afrika på [[TV3]] |- |2015 |''[[Go' Morgen Danmark]]'' |1 episode |- |rowspan="3|2016 |''[[Dansk Melodi Grand Prix 2016|Melodi Grand Prix 2016]]'' |Vinder |- |''[[Eurovision Song Contest 2016]]'' |Slået ud efter semifalen |- |''[[Go' Aften Danmark]] | rowspan="6" |Sig selv | rowspan="2" |1 episode |- |2017 |''[[Go' Morgen Danmark]]'' |- |rowspan="4|2018 |''PULS Indsamlingsshow på [[DK4]]'' |Vært sammen med [[Rushy Rashid]] |- |''TOTAL 90’er'' |Musikprogram med Lars Sandstrøm/1 episode |- |''NORD Magasinet - Veganske hverdagsretter'' |6 episoder |- |''Sunday Sessions'' |7 episoder |- |2021–2022 |''Emily In Paris'' |Erik DeGroot |[[Netflix]]-serie. birolle; sæson 2–3 |- |} {| class="wikitable" |- |} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Wayback |date=20160526112329|url=http://sorenbregendal.com/ |title=sorenbregendal.com|df=yes}} * {{Musikhenvisninger}} * {{Filmperson}} {{C21}} {{autoritetsdata}} {{FD|1983|Levende|Bregendal, Søren}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Sangere fra Danmark]] [[Kategori:Veganere]] [[Kategori:Personer fra Hørsholm]] [[Kategori:C21]] [[Kategori:Lighthouse X]] eowxfjdyxgboayp8k9veowxabpmjj69 Roxette 0 218039 11751960 11235983 2024-04-26T11:00:18Z 31.208.31.117 Justerede artiklen og tilføjede eksterne musikhenvisninger wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |billede = |billede note = |billedstørrelse = |farve = gruppe_eller_band |fødselsnavn = |pseudonym = |fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> |født = |fødested = |død = |dødssted = |dødsmåde = |dødsårsag = |gravsted = |oprindelse = [[Halmstad]], Sverige |statsborgerskab = |bopæl = |sprog = |genre = |beskæftigelse = |tilknyttet = <!--NB: Fx Et orkester--> |medlem af = |deltog = |år aktiv = {{Plainlist| * [[1986]] - [[2006]] * [[2009]] - [[2019]] }} |pladeselskab = |associeret med = [[Gyllene Tider]] |medlemmer = {{Plainlist| * [[Per Gessle]] * [[Marie Fredriksson]] }} |tidligere medlemmer = |instrument = |påvirket af = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> |har påvirket = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> |hovedværker = |signatur = |hjemmeside = |fodnoter = }} '''Roxette''' var en [[Sverige|svensk]] [[Popmusik|pop]]duo, som bestod af [[Per Gessle]] (født [[12. januar]] [[1959]] i [[Halmstad]], [[Halland]]) og [[Marie Fredriksson]] (født [[30. maj]] [[1958]] i [[Össjö]], [[Skåne]] - død [[9. december]] [[2019]] i [[Djursholm]], [[Uppland]]). Duoen blev dannet i [[1986]], og har efter sigende solgt over 75 millioner plader på verdensplan. Gruppen spiller en meget ligefrem popmusik med gode hooks og iørefaldende melodier. Ved siden af [[ABBA]] er gruppen Sveriges største internationale musiknavn igennem tiderne med et pladesalg over hele verden. Sideløbende med Roxette og i duoens pauser arbejdede de begge med andre projekter. Således gendannede Per Gessle i [[1994]] gruppen [[Gyllene Tider]] i forbindelse med et støttealbum for Rädda Barnen. Gruppen indspillede en sang dertil, ligesom Marie Frederiksson gjorde som solist. Ud over de mange plader og projekter har Per Gessle gennem årene leveret sange til mere end 50 svenske kunstnere, bl.a. [[Sha-Boom]], [[Carola]] og [[Monica Törnell]]. Marie Fredriksson har medvirket som korsangerinde på plader for et utal af svenske kunstnere. == Diskografi == {{uddybende|Roxettes diskografi}} * ''Heartland'' (1984) (US EP) * ''[[Pearls of Passion]]'' (1986) * ''[[Look Sharp! (Roxette album)|Look Sharp!]]'' (1988) * ''[[Joyride (Roxette album)|Joyride]]'' (1991) * ''[[Tourism (Roxette album)|Tourism]]'' (1992) * ''[[Crash! Boom! Bang!]]'' (1994) * ''[[Don't Bore Us, Get to the Chorus!]] (Greatest hits compilation) (1995) * ''[[Have a Nice Day (Roxette album)|Have a Nice Day]]'' (1999) * ''[[Room Service (Roxette album)|Room Service]]'' (2001) * ''Greatest Hits (2011) * ''[[Charm School (Roxette album)|Charm School]]'' (2011) * ''[[Travelling (Roxette album)|Travelling]]'' (2012) * ''[[Good Karma]]'' (2016) == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Musikhenvisninger}} {{Roxette}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Roxette| ]] [[Kategori:Etableret i 1986]] 7zp64xts4pkv3g7dpsi5zsvs812hb4b Wikipedia:Gendannelsesforslag 4 220103 11751978 11718855 2024-04-26T11:54:59Z Dipsacus fullonum 214092 Simon Christian Stockholm Simonsen wikitext text/x-wiki {{Forslagssider}} {{Søgefelt|Søg i sletningsforslag|Wikipedia:Gendannelsesforslag}} {{Genvej|WP:GND|WP:SDBG|WP:GENDAN}} {| class="infobox plainlinks" style="width:238px" |<div style="padding-top:4px; text-align:center">[[Fil:Replacement filing cabinet.svg|image-width|40px|link=|Arkiv]]'''<br />Arkiver''' </div> ---- <center>[[Wikipedia:Gendannelsesforslag/arkiv|Arkiv]]</center> |} Hvis du mener en slettet side bør gendannes, så er det det rigtige sted du er kommet til. == Vejledning == Sådan indstilles en artikel til gendannelse: # Tilføj <nowiki>{{Gendannelsesforslag|Forslag=</nowiki>'''Navn på siden'''<nowiki>}}</nowiki> [{{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|action=edit}} nederst her på siden].<br />Herefter vil dit gendannelsesforslag dukke op med link til selve artiklen og til en ny side, hvor forslaget kan diskuteres. #Følg linket "Rediger" ud for dit gendannelsesforslag og tilføj din begrundelse for, at siden skal gendannes. Hvis gendannelsesforslaget omhandler en nulevende person, indsættes {{vis|Nulevende person diskussion}} i toppen af gendannelsesforslaget. #Tilføj {{vis|dg}} på den pågældende artikels diskussionsside.<br />Det sørger for at gendannelsesbegrundelsen også kan ses på diskussionssiden. Benyt ''ikke'' det rediger-link der er nederst på siden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste men uvedkommende diskussion. Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som ''Wikipedia:Gendannelsesforslag/Navn på siden'', men hvis du gør det så husk at indsætte <nowiki>{{Gendannelsesforslag|Forslag=</nowiki>'''Navn på siden'''<nowiki>}}</nowiki> her på siden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ''ikke'' indsat automatisk. Tidligere gendannelsesforespørgsler kan ses på [[Wikipedia:Gendannelsesforslag/arkiv]]. Andre brugere kan kommentere forslaget på diskussionssiden. Det modsatte af gendannelsesforslagene er sletningsforslagene, som du finder på [[Wikipedia:Sletningsforslag]]. Vil du udtrykke din mening om et forslag kan du evt. benytte følgende koder: {| align="center" !Kode || Bliver til |- |<code><nowiki>*{{SGendan}} din kommentar --~~~~</nowiki></code> &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; || *{{SGendan}} din kommentar --''din signatur'' |- |<code><nowiki>*{{Neutral}} begrundelse --~~~~</nowiki></code> || *{{Neutral}} begrundelse --''din signatur'' |- |<code><nowiki>*{{Kommentar}} begrundelse --~~~~</nowiki></code> || *{{Kommentar}} begrundelse --''din signatur'' |- |<code><nowiki>*{{SGendanIkke}} din kommentar --~~~~</nowiki></code> &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; || *{{SGendanIkke}} din kommentar --''din signatur'' |} Husk at dette ikke er en afstemning, men et forsøg på [[Wikipedia:Konsensus|konsensus]]. Opnås ikke konsensus, eller overvældende flertal for gendannelse, gendannes siden ikke. Der er sommetider få deltagere i gendannelsesdiskussionerne, men under alle omstændigheder bør der højst gå to måneder efter oprettelsen, inden der konkluderes på et forslag. == Gendannelsesforslag == <!-- Gendannelsesforslag indsættes herunder (nyeste nederst) --> {{Gendannelsesforslag|Forslag=ShopBetter}} {{Gendannelsesforslag|Forslag=Søren Bygbjerg}} {{Gendannelsesforslag|Forslag=Vlado Lentz}} {{Gendannelsesforslag|Forslag=Simon Christian Stockholm Simonsen}} <!-- Gendannelsesforslag indsættes herover (nyeste nederst) --> [[Kategori:Gendannelsesforslag| ]] jksoh1r36ipqo1s2wqicatny14rnhdy Europa Nostra 0 221258 11751581 11428720 2024-04-25T17:37:29Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki [[Fil:Ærøskøbing.12.jpg|thumb|[[Ærøskøbing]] er en af de danske modtagere af prisen [[Europa Nostra-prisen]].]] '''Europa Nostra''' er en europæisk samlingsorganisation for frivillige bevaringsforeninger, som blev stiftet [[1963]] i [[Europarådet]]s kontor i Paris. Europa Nostras har også mange lokale kommuner, byer og personer som medlemmer. Organisationens formål er at fremme den arkitektoniske og landskabskulturelle arv, forbedre standarden indenfor by og landskabsplanlægning og at fremme kvaliteten indenfor det traditionelle bygningshåndværk. Europa Nostra Danmark forsøger at påvirke [[Offentlig opinion|den offentlige mening]]. Det sker gennem prisuddelinger, seminarer og høringer, publikationer og artikler, udstillinger, studieture og videnskabelige tidskrifter. En aktivitet, der skaber stor opmærksomhed er [[Europa Nostra-prisen]], som hvert år uddeler diplomer og i særlige tilfælde medaljer for bevaringsprojekter til arkitektonisk og kulturelt værdifulde anlæg og bygninger og kulturhistoriske landskaber i Europa. [[Cecilia Bartoli|Cecilia Bartol]]<nowiki/>i er Præsident for Europa Nostra, [[Kammerherrinde Ettie Castenskiold]] er Formand for Europa Nostra Danmark og [[Prins Joachim|H.K.H. Prins Joachim]] er protektor for Europa Nostra Danmark. == Se også == * [[Europa Nostra-prisen]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.europa-nostra.dk/ www.europa-nostra.dk – Europa Nostra Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160211195855/http://www.europa-nostra.dk/ |date=11. februar 2016 }} * [http://www.europanostra.org/ www.europanostra.org – Europa Nostra (engelsk)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081022111542/http://www.europanostra.org/ |date=22. oktober 2008 }} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Internationale organisationer]] [[Kategori:Etableret i 1963]] [[Kategori:Kulturarvsorganisationer]] 0fgggwu6ozq4a51zs9puho3pioxt9t3 Pipette 0 222583 11751794 11591904 2024-04-26T03:41:53Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki [[Fil:Pipette-LF.jpg|thumb|20 ml pipette]] En '''pipette''' er et instrument man bruger i et laboratorium til at transportere [[væske]]. Teknikken i pipetten går på at, væsken suges op i et rør vha. [[undertryk]], og tømmes ud igen med [[Tryk (fysik)|tryk]]. Ofte bruger man en [[pipettebold]] til formålet. == Typer af pipetter == Der findes mange forskellige typer pipetter, og de kan være fremstillet af [[glas]] eller [[plastic]]. Nogle pipetter er beregnet til at måle et bestemt [[volumen]] af meget præcist, mens andre slet ikke har gradueringer. Fuldpipetter er kendetegnet ved at have en udposning midt på røret<ref>Beskrivelse af fuldpipette på Steno Museets samling https://stenodb.sm.au.dk/Search/ShowItem?museumsNr=159661&entryKey=1669110006557 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20221122094342/https://stenodb.sm.au.dk/Search/ShowItem?museumsNr=159661&entryKey=1669110006557 |date=22. november 2022 }}</ref>. === Pasteurpipetter === Pasteurpipetter findes i en glas- og en plasticvariant. Glaspasteurpipetter har ingen gradueringer, og de benyttes ofte til at flytte [[organisk kemi|organiske]] opløsninger fra en beholder til en anden. De er spidse i den ene ende, mens den anden ende passer til en standard pipettebold. Spidsen kan have forskellig længde. Plasticpasteurpipetter kan have grove gradueringer, men de er der ikke altid. De er fremstillet af blødt plast, og de er kun åbne i den ene ende. Den anden ende fungerer som pipettebold ved at man trykker den sammen. ==Referencer== {{reflist}} ==Eksterne henvisninger == {{Commons|Pipette}} {{Laboratorieudstyr}} [[Kategori:Laboratorieudstyr]] [[Kategori:Væskebeholdere]] 1156v6ge68nak0gnapkfbk6i635vipl Udenrigsministeriet (USA) 0 234717 11751512 11747586 2024-04-25T16:02:43Z Kefr4000 157934 Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks ministerium | wikidata = alle | navn = Udenrigsministeriet | lokalt-navn = United States Department of State | billede = Seal of the United States Department of State.svg | billedetekst = Segl | etableret = | hovedkvarter = [[Harry S. Truman-bygningen]] | ansatte = | budget = | minister = [[Antony Blinken]] | hjemmeside = state.gov }} '''Udenrigsministeriet i USA''' ({{Lang-en|United States Departement of State}}; litt. ''USA's Statsdepartment'') er et [[ministerium]] i den [[USA's regering|amerikanske regering]] med ansvar for udenrigsanliggender. Ministeriet blev oprettet den 27. juli 1789, og det har sit hovedsæde i [[Harry S. Truman-bygningen]], tæt på [[Det Hvide Hus]]. Den nuværende [[USA's udenrigsministre|udenrigsminister]] er [[Antony Blinken]]. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|United States Department of State}} * [http://www.state.gov/ Officiel hjemmeside] {{autoritetsdata}} [[Kategori:USA's føderale ministerier]] [[Kategori:Udenrigsministerier|USA]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik| ]] s8i8i54fjpwlnls1y2p7s5p9jr1qxwk Legion Condor 0 238815 11751829 7598492 2024-04-26T07:28:20Z JayPeque 42637 wikitext text/x-wiki [[Fil:ES Legion Condor.jpg|thumb|Legion Condors fane]] '''Legion Condor''' var en [[nazityskland|tysk]] ekspeditionsstyrke, som bestod af enheder fra alle grene af det tyske militær (luftvåben, panser, efterretningstjeneste, transportenheder, marine- og uddannelsesenheder), som blev sat ind i [[Den Spanske Borgerkrig]] på nationalisternes side. Legionen, som formelt set var et [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]]-korps, er blevet berygtet for angrebet på [[Guernica]]. Den [[27. april]] [[1937]] angreb Legion Condor [[Baskerlandet (region)|baskernes]] hellige by Guernica med granater og brandbomber. Efter få timer var byen 70 pct. ødelagt og op mod 2.000 mennesker var dræbt. Bombningen medførte stærke internationale reaktioner og fik [[Pablo Picasso]] til at male sit berømte maleri, [[Guernica (maleri)|Guernica]]. Bombningen var første gang, man i praksis afprøvede [[tæppebombning]], hvor man bruger et stort antal bomber enten for at ødelægge materiel eller for at demoralisere befolkningen. Legion Condor bistod nationalisterne under [[Franco]] gennem hele borgerkrigen. Da krigen begyndte befandt stort set alle de tropper, som var loyale mod Franco, sig i [[Spansk Marokko]]. I første omgang bidrog [[Nazi-Tyskland]] med tre [[Junkers Ju 52|Ju 52-fly]] til at transportere tropperne til det spanske fastland. Da borgerkrigens stillinger begyndte at låse sig fast i oktober [[1936]] og republikanerne begyndte at gå frem på flere frontafsnit, besluttede den tyske regering at forstærke hjælpen til Franco. Den 16. november ankom de første tyske soldater til [[Sevilla]]. Under Winteroperation Rügen blev et Luftwaffe-korps på ca. 4.500 mand udstationeret i Spanien. Alle tyske styrker i Spanien blev indlemmet i korpset, som fik navnet Legion Condor. Personel fra Luftwaffe udgjorde det største kontingent. [[6. november]] fik generalmajor [[Hugo Sperrle]] kommandoen over legionen, som var under Francos overkommando. Da legionen var størst, bestod den af 5.600 mand, men på grund af store udskiftninger var et sted mellem 15.000 og 20.000 mand i legionens tjeneste i løbet af krigen. == Struktur (pr. november 1936) == * Befalingshavende: Generalmajor Hugo Sperrle * S/88: Generalstab Luftbårne enheder – i alt 136 fly: * J/88: Jagergruppe med fire eskadriller [[Heinkel He 51|He 51]]-fly (48 fly) * K/88: Bombergruppe med fire eskadriller [[Junkers Ju 52|Ju 52]]-fly (48 fly) * A/88: Fire opklaringseskadriller: ** tre langdistance opklaringseskadriller med [[Heinkel He 70|He 70]]-fly (18 fly) ** en næropklaringseskadrille med [[Heinkel He 45|He 45]]-fly (6 fly) * AS/88: Maritim opklaringsgruppe med to eskadriller: ** en eskadrille med [[Heinkel He 59|He 59]]-fly (10 fly) ** en eskadrille med [[Heinkel He 60|He 60]]-fly (6 fly) På jorden: * LN/88: Flykommunikationsbataljon med to kompagnier. * F/88: Antiluftbataljoner med seks batterier: ** fire batterier med [[88 mm kanon|8,8-cm-FlaK]] (16 stk.) ** to batterier med 2,0-cm-Flak (20 stk.) * P/88: to [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]]-vedligeholdelseskompagnier == Vigtige personer i Legion Condor == * [[Werner Mölders]] * [[Adolf Galland]] * [[Johannes Trautloft]] * [[Heinz Trettner]] * [[Wolfram Freiherr von Richthofen]] * [[Hajo Herrmann]] * [[Oskar Dirlewanger]] * [[Hugo Sperrle]] * [[Hermann Aldinger]] * [[Hans-Ulrich Rudel]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Legion Condor}} *[http://www.dhm.de/lemo/html/nazi/aussenpolitik/condor/ www.dhm.de/] Die Legion Condor {{histstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Luftwaffe]] 2b2nm55hth3jilmlysj52rx47mkk9v9 Kai Holm (foreningsformand) 0 241256 11751802 11750735 2024-04-26T06:07:33Z Vandcykel 345855 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Kai Holm}} {{Infoboks leder |wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = Kai Holm |billede = |billedtekst = |fuldenavn = |fødsels_dag = {{Dato og alder|1938|12|1}} |fødsels_sted = [[Viborg]], [[Danmark]] |døds_dato = |døds_sted = |hvilested = |ægtefælle = |børn = |kommittere = |beskæftigelse = |blank1 = |data1 = |parti = |andetparti = |signatur = |religion = |rækkefølge1 = Formand for [[Danmarks Idrætsforbund]] |embede_start1 = [[1983]] |embede_slut1 = [[28. april]] [[2007]] |stedfortræder1 = |forgænger1 = [[Svend O. Hansen]] |efterfølger1 = [[Niels Nygaard]] |rækkefølge2 = Medlem af [[Den Internationale Olympiske Komité|IOC]] |embede_start2 = [[2002]] |embede_slut2 = [[2009]] |stedfortræder2 = |forgænger2 = |efterfølger2 = [[Frederik 10.|Kronprins Frederik]] }} '''Kai Holm''' (født [[1. december]] [[1938]] i [[Viborg]]) var i perioden [[2002]] – [[2009]] [[Danmark]]s repræsentant i [[Den Internationale Olympiske Komité]]. Han er uddannet [[ingeniør]]. Kai Holm var formand i [[Danmarks Idræts-Forbund]] fra 1983-2007. Han har også i en årrække været formand for [[Dansk Svømmeunion|DSLF]], og han var [[næstformand]] i DIF, før han blev formand. I hans formandstid blev [[Team Danmark]] oprettet, DIF blev sammenlagt med [[DOK|Den danske olympiske komité]] og der skete en stor stigning i [[tipsmidler]]ne. I 1995 blev han præsident for [[International Masters Games Association]]. 1996 blev han Ridder af 1. grad af [[Dannebrogordenen]]. == Eksterne henvisninger == * [http://www.b.dk/foedselsdag/kong-kai Kong Kai fylder rundt], ''Berlingske'', 1. december 2013 {{-}} {{DIF-formænd}} {{FD|1938|Levende|Holm, Kai (foreningsformand)}} [[Kategori:Personer fra Viborg]] [[Kategori:Ingeniører fra Danmark]] [[Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Formænd for Danmarks Idræts-Forbund]] [[Kategori:IOC]] 61tczrvmmebyzriniswozp1rxcnh8gf University of London 0 249970 11751813 11517453 2024-04-26T06:50:45Z Toxophilus 67353 Udvider lidt fra en:wiki wikitext text/x-wiki {{Infoboks universitet |Latinske navn = Universitas Londiniensis |Billede = University of London illustration 1867.jpg |Billede_størrelse = 200px |Tekst = Illustration af universitetet fra 1867 |Grundlagt = {{startdato og alder|1836}} |Sted = [[London]] |Land = England |Fakulteter = |Institutter = |Studerende = 205.400 interne;<ref name="HESA citation">Combined total from {{cite web|url=https://www.hesa.ac.uk/data-and-analysis/students/where-study|at=HE student enrolments by HE provider|title=Where do HE students study?|website=[[Higher Education Statistics Agency|HESA]]|access-date=5 November 2023}}. Inklusive [[Birkbeck (University of London)|Birkbeck]], [[City, University of London]], [[Courtauld Institute of Art]], [[Goldsmiths (University of London)|Goldsmiths]], [[Institute of Cancer Research]], [[King's College London|King's College]], [[London Business School]], [[London School of Economics|LSE]], [[London School of Hygiene and Tropical Medicine|LSHTM]], [[Queen Mary (University of London)|Queen Mary]], [[Royal Academy of Music]], [[Royal Central School of Speech and Drama]], [[Royal Holloway (University of London)|Royal Holloway]], [[Royal Veterinary College]], [[SOAS, University of London|SOAS]], [[St George's (University of London)|St George's]] og [[University College London|UCL]]</ref> 37.395 på [[University of London Worldwide]]<ref name="HESA TNE">{{cite web|url=https://www.hesa.ac.uk/data-and-analysis/students/where-from/transnational|title=Where do HE students come from?: Transnational education| publisher=HESA|access-date=5 November 2023}}</ref> (2021–22) |Akademisk personale = 100 (2018/19)<ref name=HESAstaff>{{cite web|url=https://www.hesa.ac.uk/data-and-analysis/staff/working-in-he#provider|publisher=[[Higher Education Statistics Agency]] |title=Who's working in HE |access-date=1 March 2020|at=Staff numbers by HE provider }}</ref> |Administrativt personale = 895 (2018/19)<ref name=HESAstaff/> |Budget = |Rektor = [[Prinsesse Anne af Storbritannien|The Princess Royal]] |Styreform = |Bestyrelsesformand = [[Richard Dearlove]] |Motto = |Mottoda = |Websted = {{url|https://london.ac.uk}} |logo= }} '''University of London''' er et [[kollegieuniversitet]] i [[London]], [[England]]. Det er et af verdens største universiteter med over 135.000 studenter, det vil sige omkring 5 % af alle studenter i [[Storbritannien]]. Der er også flere britiske universiteter, som nu er selvstændige, men som tidligere var en del af University of London. Universitetet blev grundlagt i [[1836]]. Det bestod da kun af to kollegier, [[University College London]] (UCL) og [[King's College London]] (KCL), men der er nu over 15. Blandt de mest kendte er [[London School of Economics]] (LSE), [[University College London]] (UCL), [[King's College London]] (KCL), [[Queen Mary, University of London|Queen Mary]] og [[Royal Holloway]] (RHUL). Blandt universiteterne, som startede som kollegier under University of London, finder man [[University of Southampton]], som blev selvstændigt i [[1952]] og [[Imperial College London]], som forlod University of London i 2007<ref>{{Cite web |url=http://www.london.ac.uk/653.html |title=University of London: Imperial College Leaves University of London |access-date=11. april 2010 |archive-date=22. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110522161522/http://www.london.ac.uk/653.html |url-status=dead }}</ref>. {{Commonskat|University of London}} I 2015 var der omkring 2 millioner alumni fra University of London i hele verden,<ref name="UOL Alumni">{{cite web|url=https://london.ac.uk/alumni|title=UOL - Alumni and Friends|publisher=University of London|access-date=28 June 2017}}</ref> inklusive mindste 14 monarker eller kongelige, mere end 60 præsidenter eller premierministre i verden (inklusive 5 [[britiske premierministre]]),{{efn|[[Ramsay MacDonald]] var en britisk statsmand der var den første politiker fra [[Labour Party]] der blev [[Storbritanniens premierminister|premierminister]].}} 2 [[Cabinet Secretary (United Kingdom)|Cabinet Secretaries fra STorbritannien]],{{efn|[[Jeremy Heywood]] og [[Simon Case]].}} 98 [[Nobelprisen|nobelprismodtagere]],{{efn|det samlede antal nobelprisvindere er inklusive alle nuværende medlemmer af institutter fra University of London. Det inkluderer også alumni fra Imperial College London (ICL) indtil 2007, hvorefter ICL forlod UOL.}} 5 [[Fields Medal]]-modtagere, 4 [[Turing-prisen|Turing-prismodtagere]], 6 [[Grammy Award|Grammy]]-vindere, 2 [[Academy Awards|Oscar]]-vindere, 3 OL guldmedaljevindere og "[[nationsfader]]e" fra adskillige lande.{{efn|Inklusive [[Mahatma Gandhi]], [[Nelson Mandela]], [[Muhammad Ali Jinnah]], [[Lee Kuan Yew]], [[Seewoosagur Ramgoolam]], [[Jomo Kenyatta]] og [[Kwame Nkrumah]].}} Universitetet ejer [[University of London Press]]. == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist}} {{coord wd|region=GB|type=landmark}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Universiteter i Storbritannien|London]] [[Kategori:University of London| ]] [[Kategori:Etableret i 1836]] [[Kategori:Uddannelse i London]] apltgq3ffubsehcv3tywfnq6m2vrofz 11751815 11751813 2024-04-26T06:59:06Z Toxophilus 67353 Småret wikitext text/x-wiki {{Infoboks universitet |Latinske navn = Universitas Londiniensis |Billede = University of London illustration 1867.jpg |Billede_størrelse = 200px |Tekst = Illustration af universitetet fra 1867 |Grundlagt = {{startdato og alder|1836}} |Sted = [[London]] |Land = England |Fakulteter = |Institutter = |Studerende = 205.400 interne;<ref name="HESA citation">Combined total from {{cite web|url=https://www.hesa.ac.uk/data-and-analysis/students/where-study|at=HE student enrolments by HE provider|title=Where do HE students study?|website=[[Higher Education Statistics Agency|HESA]]|access-date=5 November 2023}}. Inklusive [[Birkbeck (University of London)|Birkbeck]], [[City, University of London]], [[Courtauld Institute of Art]], [[Goldsmiths (University of London)|Goldsmiths]], [[Institute of Cancer Research]], [[King's College London|King's College]], [[London Business School]], [[London School of Economics|LSE]], [[London School of Hygiene and Tropical Medicine|LSHTM]], [[Queen Mary (University of London)|Queen Mary]], [[Royal Academy of Music]], [[Royal Central School of Speech and Drama]], [[Royal Holloway (University of London)|Royal Holloway]], [[Royal Veterinary College]], [[SOAS, University of London|SOAS]], [[St George's (University of London)|St George's]] og [[University College London|UCL]]</ref> 37.395 på [[University of London Worldwide]]<ref name="HESA TNE">{{cite web|url=https://www.hesa.ac.uk/data-and-analysis/students/where-from/transnational|title=Where do HE students come from?: Transnational education| publisher=HESA|access-date=5 November 2023}}</ref> (2021–22) |Akademisk personale = 100 (2018/19)<ref name=HESAstaff>{{cite web|url=https://www.hesa.ac.uk/data-and-analysis/staff/working-in-he#provider|publisher=[[Higher Education Statistics Agency]] |title=Who's working in HE |access-date=1 March 2020|at=Staff numbers by HE provider }}</ref> |Administrativt personale = 895 (2018/19)<ref name=HESAstaff/> |Budget = |Rektor = [[Prinsesse Anne af Storbritannien|The Princess Royal]] |Styreform = |Bestyrelsesformand = [[Richard Dearlove]] |Motto = |Mottoda = |Websted = {{url|https://london.ac.uk}} |logo= }} '''University of London''' er et [[kollegieuniversitet]] i [[London]], [[England]]. Det er et af verdens største universiteter med over 135.000 studenter, det vil sige omkring 5 % af alle studenter i [[Storbritannien]]. Der er også flere britiske universiteter, som nu er selvstændige, men som tidligere var en del af University of London. Universitetet blev grundlagt i [[1836]]. Det bestod da kun af to kollegier, [[University College London]] (UCL) og [[King's College London]] (KCL), men der er nu over 15. Blandt de mest kendte er [[London School of Economics]] (LSE), [[University College London]] (UCL), [[King's College London]] (KCL), [[Queen Mary, University of London|Queen Mary]] og [[Royal Holloway]] (RHUL). Blandt universiteterne, som startede som kollegier under University of London, finder man [[University of Southampton]], som blev selvstændigt i [[1952]] og [[Imperial College London]], som forlod University of London i 2007<ref>{{Cite web |url=http://www.london.ac.uk/653.html |title=University of London: Imperial College Leaves University of London |access-date=11. april 2010 |archive-date=22. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110522161522/http://www.london.ac.uk/653.html |url-status=dead }}</ref>. {{Commonskat|University of London}} I 2015 var der omkring 2 millioner alumni fra University of London i hele verden,<ref name="UOL Alumni">{{cite web|url=https://london.ac.uk/alumni|title=UOL - Alumni and Friends|publisher=University of London|access-date=28 June 2017}}</ref> inklusive mindste 14 monarker eller kongelige, mere end 60 præsidenter eller premierministre i verden (inklusive 5 [[britiske premierministre]]),{{efn|[[Ramsay MacDonald]] var en britisk statsmand der var den første politiker fra [[Labour Party]] der blev [[Storbritanniens premierminister|premierminister]].}} 2 [[Cabinet Secretary (Storbritannien)|Cabinet Secretaries fra Storbritannien]],{{efn|[[Jeremy Heywood]] og [[Simon Case]].}} 98 [[Nobelprisen|nobelprismodtagere]],{{efn|det samlede antal nobelprisvindere er inklusive alle nuværende medlemmer af institutter fra University of London. Det inkluderer også alumni fra Imperial College London (ICL) indtil 2007, hvorefter ICL forlod UOL.}} 5 [[Fields Medal]]-modtagere, 4 [[Turing-prisen|Turing-prismodtagere]], 6 [[Grammy Award|Grammy]]-vindere, 2 [[Academy Awards|Oscar]]-vindere, 3 OL guldmedaljevindere og "[[nationsfader]]e" fra adskillige lande.{{efn|Inklusive [[Mahatma Gandhi]], [[Nelson Mandela]], [[Muhammad Ali Jinnah]], [[Lee Kuan Yew]], [[Seewoosagur Ramgoolam]], [[Jomo Kenyatta]] og [[Kwame Nkrumah]].}} Universitetet ejer [[University of London Press]]. == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist}} {{coord wd|region=GB|type=landmark}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Universiteter i Storbritannien|London]] [[Kategori:University of London| ]] [[Kategori:Etableret i 1836]] [[Kategori:Uddannelse i London]] 2f2d8tyk9o7yfdqj7p02khv6iwcalzl Modernitet 0 250529 11751656 11727861 2024-04-25T20:39:16Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki Betegnelserne '''moderniteten''' eller '''det moderne''' bruges ofte til at karakterisere [[samfund]]ene i [[Vesten]] som de udviklede sig efter [[oplysningstiden|oplysningen]] og den [[industrielle revolution]] fra slutningen af [[1700-tallet]]. == Definition == Modernitet er et stærkt omdiskuteret begreb i [[sociologi]]en. Den beskriver de vilkår, mennesket lever under, i det moderne samfund. Dvs. i modsætning til et traditionelt samfund, hvor det var præget af religiøse forestillinger. [[Giddens]] er nok den mest citerede sociolog, der anvender begrebet. ''Modernitet og selvidentitet.'' Et moderne menneske lever dog ikke uden [[tradition]]er eller [[religion]], men er åbent for overvejelse og kan senere forkaste dem som en gyldig måde at forstå verden på. [[Anthony Giddens]] siger:''Helt enkelt udtrykt er moderniteten en kortfattet term for det moderne samfund eller den industrielle civilisation. :''Beskriver man den mere detaljeret, er den forbundet med # ''et bestemt sæt holdninger, herunder en forståelse af verden som åben for transformation via menneskelig intervention; # ''et kompleks af økonomiske institutioner, især industriel produktion og markedsøkonomi; # ''en særlig række politiske institutioner, heriblandt nationalstaten og massedemokratiet. :''Primært som konsekvens af disse træk er moderniteten langt mere dynamisk end nogen forudgående social orden. Det er et samfund – eller et kompleks af institutioner – der i modsætning til alle andre forudgående kulturer lever i fremtiden frem for i fortiden.'' == Se også == * [[Nyere tid (historisk periode)|Nyere tid]] – [[Tidlig moderne tid]] – [[Postmodernisme]] – [[Epoke]] – [[Portal:Historie]] === Litteratur === * [[Giddens]], Anthony & Christopher Pierson (2002). ''Samtaler med Anthony Giddens : at forstå moderniteten''. Oversat af Stefan Hermann. Introduktion af Martin O'Brien. Originaltitel: ''Conversations with Anthony Giddens''. Kbh: Hans Reitzel. DK5=30.1. {{ISBN|87-412-2694-1}}. * Schanz, Hans-Jørgen (2001,2004) ''Europæisk idehistorie : historie, samfund, eksistens''. 2. udgave. København: Høst. DK5=90.1. {{ISBN|87-638-0016-0}}. – Af indholdet: ... "Modernitetskritik" * Jørgensen, Dorte (Red.) (1999). ''Hvad er metafysik – i dag? : 13 bud på et svar''. Redaktion: Dorte Jørgensen ... [et al.] og Idéhistorisk Forening ved Henrik Dresbøll, [[Birgitte Eskildsen|Birgitte Büchert Eskildsen]] , Ulrik B Sørensen. Modtryks teoribøger. Århus: Modtryk. 188 sider. DK5=12. {{ISBN|87-7394-550-1}} – Af indholdet: Modernitet ([[Hans-Jørgen Schanz]]): "Et fællestræk ved metafysik og modernitet". {{-}}{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{samfvidstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Historiske epoker]] [[Kategori:Samfundstypologi]] m6sc2tyx1ic52n1098azv9ws4g59t2y Skabelon:Forside fremhævede 10 253657 11751876 11707332 2024-04-26T08:39:52Z Dipsacus fullonum 214092 Udskifter prikker med rigtigte html-lister for bedre tilgængelighed. wikitext text/x-wiki <noinclude> *Når en artikel udpeges til at være '''Fremragende''', placeres henvisningen til artiklen som den første i ''Fremragende artikler''-listen, mens den sidste henvisning slettes. Husk at bruge forhåndsvisning, inden du gemmer ændringen! *Når en artikel udpeges til at være '''God''', placeres henvisningen til artiklen som den første i ''Gode artikler''-listen, mens den sidste henvisning slettes. Husk at bruge forhåndsvisning, inden du gemmer ændringen! *Når en artikel udpeges til '''Lovende''', placeres henvisningen til artiklen som den første i ''Lovende''-listen, mens den sidste henvisning slettes. Husk at bruge forhåndsvisning, inden du gemmer ændringen! *I de tre lister bør der optræde de 4-6 sidst udnævnte artikler, således at de har tilnærmelsesvis samme længde. </noinclude> {| style="background-color: #FAFAFF;" |style="width:45px;"| {{imagemap|billede=Symbol star gold.svg|bredde=35|link=Wikipedia:Fremragende artikler|titel=Fremragende artikler}} |<h4>De nyeste [[Wikipedia:Fremragende artikler|fremragende artikler]]</h4> {{Flat list| * ''[[Casper & Mandrilaftalen]]'' * [[IC4]] * [[Eurovision Song Contest 2014]] * [[Middelaldercentret]] }} |- |{{imagemap|billede=Symbol support vote.svg|bredde=35|link=Wikipedia:Gode artikler|titel=Gode artikler}} | style=" border-top: 1px dashed #D2D2E6;" | <h4>De nyeste [[Wikipedia:Gode artikler|gode artikler]]</h4> {{Flat list| * [[Ove Sprogøe]] * [[Geoteknik]] * [[Shu-bi-dua]] * ''[[Outlaw Gentlemen & Shady Ladies]]'' }} |- |{{imagemap|billede=Artículo bueno-blue.svg|bredde=35|link=Wikipedia:Lovende artikler|titel=Lovende artikler}} | style=" border-top: 1px dashed #D2D2E6;" | <h4>De nyeste [[Wikipedia:Lovende artikler|lovende artikler]]</h4> {{Flat list| * [[Alhazen]] * [[Nikolaj Lie Kaas]] * ''[[The Julekalender]]'' * [[Mads Mikkelsen]] }} |} <noinclude> __NOTOC__ [[Kategori:Forsideskabeloner|Fremhævede]] </noinclude> dcs0espg0mlk0tfvp38u2iof7esdthl Piña Colada 0 257191 11751793 11526392 2024-04-26T03:40:35Z Nalle&Lisa 298666 /* Kilder */+overskrift wikitext text/x-wiki [[Fil:Piña Colada.jpg|thumb|Piña Colada.]] En '''Piña Colada''' ({{lang-es|filtreret{{kilde mangler|dato=juli 2023}}<!-- Ikke en betydning, der springer i øjnene i Wiktionary. --> ananas}}) er en sød [[drink]] bestående af lys [[Rom (spiritus)|rom]], [[ananas]]juice og [[kokoscreme]].{{kilde mangler|dato=juli 2023}} == Historie == Den første historie om den verdenskendte cocktail kan dateres tilbage til det 19. århundrede, hvor den puertoricanske pirat [[Roberto Cofresí]] forsøgte at øge sin besætnings morale ved at skænke dem en drink bestående af kokosnød, ananas og lys rom. Denne drik er dét, som vi i dag kender som en '''Piña Colada'''. På tragikomisk vis gik den oprindelige opskrift for cocktailen tabt, da [[Roberto Cofresí]] døde i 1825. Sådan berettes historien af historikeren Haydée Reichard<ref>[https://web.archive.org/web/20150103060750/http://www.elnuevodia.com/nuestrapinacoladacumple60anos-1831147.html Pérez Rivera, Tatiana (10 August 2014). "Nuestra piña colada cumple 60 años". ''El Nuevo Día'' (in Spanish). Archived from the original on 3 January 2015. Retrieved 13 July 2014.]</ref>. Lidt over hundrede år senere, i 1930, udgives en opskrift for cocktailen i ''[[Savoy_Hotel#The_Savoy_Cocktail_Book|The Savoy Cocktail Book]]'' af {{ill|en|Harry Craddock|Harry Craddock}}, hvor lys rom blendes sammen med kokosmælk, ananasjuice og is. == Typiske ingredienser og opskriftsvariationer == {{Tomt afsnit}} == Anerkendelser == Piña Colada er kendt{{bør uddybes|dato=2023}}<!-- Er PC. den officielle drink, eller er den bare kendt som det? Ikke til at sige uden kilder. --> som den officielle drink i [[Puerto Rico]].{{kilde mangler|dato=juli 2023}} == Kilder == {{reflist}} {{Ingen kilder|dato=juli 2023}} == Eksterne henvisninger == * [[:wikibooks:da:WikiKogebogen/Piña Colada|Drinksopskrifter på Piña Colada]] på WikiKogebogen {{maddrikstub}} {{DEFAULTSORT:Pina Colada}} [[Kategori:Drinks]] asnm2rrk180ly1wz3xbyw0tvz4dktxp 11751812 11751793 2024-04-26T06:49:37Z Madglad 131433 /* Kilder */ {{Ingen kilder}}→{{Kilder}} wikitext text/x-wiki [[Fil:Piña Colada.jpg|thumb|Piña Colada.]] En '''Piña Colada''' ({{lang-es|filtreret{{kilde mangler|dato=juli 2023}}<!-- Ikke en betydning, der springer i øjnene i Wiktionary. --> ananas}}) er en sød [[drink]] bestående af lys [[Rom (spiritus)|rom]], [[ananas]]juice og [[kokoscreme]].{{kilde mangler|dato=juli 2023}} == Historie == Den første historie om den verdenskendte cocktail kan dateres tilbage til det 19. århundrede, hvor den puertoricanske pirat [[Roberto Cofresí]] forsøgte at øge sin besætnings morale ved at skænke dem en drink bestående af kokosnød, ananas og lys rom. Denne drik er dét, som vi i dag kender som en '''Piña Colada'''. På tragikomisk vis gik den oprindelige opskrift for cocktailen tabt, da [[Roberto Cofresí]] døde i 1825. Sådan berettes historien af historikeren Haydée Reichard<ref>[https://web.archive.org/web/20150103060750/http://www.elnuevodia.com/nuestrapinacoladacumple60anos-1831147.html Pérez Rivera, Tatiana (10 August 2014). "Nuestra piña colada cumple 60 años". ''El Nuevo Día'' (in Spanish). Archived from the original on 3 January 2015. Retrieved 13 July 2014.]</ref>. Lidt over hundrede år senere, i 1930, udgives en opskrift for cocktailen i ''[[Savoy_Hotel#The_Savoy_Cocktail_Book|The Savoy Cocktail Book]]'' af {{ill|en|Harry Craddock|Harry Craddock}}, hvor lys rom blendes sammen med kokosmælk, ananasjuice og is. == Typiske ingredienser og opskriftsvariationer == {{Tomt afsnit}} == Anerkendelser == Piña Colada er kendt{{bør uddybes|dato=2023}}<!-- Er PC. den officielle drink, eller er den bare kendt som det? Ikke til at sige uden kilder. --> som den officielle drink i [[Puerto Rico]].{{kilde mangler|dato=juli 2023}} == Kilder == {{reflist}} {{Kilder|dato=juli 2023}} == Eksterne henvisninger == * [[:wikibooks:da:WikiKogebogen/Piña Colada|Drinksopskrifter på Piña Colada]] på WikiKogebogen {{maddrikstub}} {{DEFAULTSORT:Pina Colada}} [[Kategori:Drinks]] 76i4frohubgak4qkad0yc0ks3m8ugc2 11751819 11751812 2024-04-26T07:07:42Z Madglad 131433 Fjerner kildeløs påstand: "Piña Colada er kendt som den officielle drink i Puerto Rico." Og kildeløs tvivlsom oversættelse. Og "tragikomisk"? Fjerner {{Kilder}}, ikke fordi der er tilføjet kilder, men grundet fjernelse af påstande. Der er rigeligt plads til forbedringer. wikitext text/x-wiki [[Fil:Piña Colada.jpg|thumb|Piña Colada.]] En '''Piña Colada''' er en sød [[drink]] bestående af lys [[Rom (spiritus)|rom]], [[ananas]]juice og [[kokoscreme]].{{kilde mangler|dato=juli 2023}} == Historie == Den første historie om den verdenskendte cocktail kan dateres tilbage til det 19. århundrede, hvor den puertoricanske pirat [[Roberto Cofresí]] forsøgte at øge sin besætnings morale ved at skænke dem en drink bestående af kokosnød, ananas og lys rom. Denne drik er dét, som vi i dag kender som en '''Piña Colada'''. Den oprindelige opskrift for cocktailen gik tabt, da [[Roberto Cofresí]] døde i 1825. Sådan berettes historien af historikeren Haydée Reichard.<ref>[https://web.archive.org/web/20150103060750/http://www.elnuevodia.com/nuestrapinacoladacumple60anos-1831147.html Pérez Rivera, Tatiana (10 August 2014). "Nuestra piña colada cumple 60 años". ''El Nuevo Día'' (in Spanish). Archived from the original on 3 January 2015. Retrieved 13 July 2014.]</ref> Lidt over hundrede år senere, i 1930, udgives en opskrift for cocktailen i ''[[Savoy_Hotel#The_Savoy_Cocktail_Book|The Savoy Cocktail Book]]'' af {{ill|en|Harry Craddock|Harry Craddock}}, hvor lys rom blendes sammen med kokosmælk, ananasjuice og is. == Typiske ingredienser og opskriftsvariationer == {{Tomt afsnit}} == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [[:wikibooks:da:WikiKogebogen/Piña Colada|Drinksopskrifter på Piña Colada]] på WikiKogebogen {{maddrikstub}} {{DEFAULTSORT:Pina Colada}} [[Kategori:Drinks]] 00omqwjb43ufsugcikare71rjewcwe3 Skabelon:Forside introtekst 10 257310 11751898 11230888 2024-04-26T09:10:48Z Dipsacus fullonum 214092 Udskifter prikker med rigtigte html-lister for bedre tilgængelighed. wikitext text/x-wiki <div class="nomobile"> {|style="width:99.6%;margin-top:.7em;margin-left:.1em;background-color:#FAFAFF;border:1px solid #CCC; padding:.8em .1em 1.1em .1em;" |style="width:56%; color:#000"| {|style="width:320px; border:solid 0px; background:none;" |style="width:320px; text-align:center; white-space:nowrap; color:#000;"| <div style="font-size:180%; border:none; margin: 0; padding:.1em;color:#000">'''[[Hjælp:Velkommen til Wikipedia|Velkommen til Wikipedia]]''',</div> <div style="top:+0.2em; font-size: 110%">den frie [[encyklopædi]] som [[Hjælp:Artikeludvidelse|alle kan redigere]].</div> |}<!----- INTROPORTALER -------> |class="portalerIntro"| *[[Portal:Astronomi|Astronomi]] *[[Portal:Botanik|Botanik]] *[[Portal:Cykling|Cykling]] |class="portalerIntro"| *[[Portal:Film|Film]] *[[Portal:Geografi|Geografi]] *[[Portal:Historie|Historie]] |class="portalerIntro"| *[[Portal:Musik|Musik]] *[[Portal:Kristendom|Kristendom]] *[[Portal:Kvinder|Kvinder]]{{wrap}} |class="portalerIntro" style="vertical-align: top;"| *[[Portal:Zoologi|Zoologi]]{{wrap}} * ''[[Portal:Portaler|Flere portaler...]]'' |}</div><!-- --> {|style="width:99.6%; margin-top:.7em;margin-left:.1em;margin-bottom:.4em; padding:.8em .1em 0.4em .1em; background-color:#FAFAFF;border:1px solid #CCC" |<div class="nomobile" style="margin: 5px 0% 0px 0%; text-align: center; font-size: 110%;">{{Forside_introtekst_antalartikler}}</div> {{Hlist|style=margin:0.3% 0px 0.3% 0px; padding:0.8em 0.1em 0.8em 0.1em; text-align:center; font-size: 95%; font-style: italic | [[Wikipedia:Forside|Skribentforside]] | [[Hjælp:Forside|Hjælp]] | [[Wikipedia:Alfabetisk liste|A–Å]] | [[Wikipedia:Projekter|Projekter]] | [[Wikipedia:Bekendtgørelser|Bekendtgørelser]] | <span class="nomobile">[http://da.m.wikipedia.org/ Wikipedia Mobil]</span> | [[Hjælp:Kontakt Wikipedia|{{nowrap|Kontakt Wikipedia}}]] }} |}<noinclude> {{dokumentation}} </noinclude> e34blcdn3xbg4nlot4863eryuu6wd3z 11751922 11751898 2024-04-26T09:48:25Z Dipsacus fullonum 214092 Mobillink forsvandt også i ikke-mobilvisning - Fjerner version 11751898 af [[Speciel:Bidrag/Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) wikitext text/x-wiki <div class="nomobile"> {|style="width:99.6%;margin-top:.7em;margin-left:.1em;background-color:#FAFAFF;border:1px solid #CCC; padding:.8em .1em 1.1em .1em;" |style="width:56%; color:#000"| {|style="width:320px; border:solid 0px; background:none;" |style="width:320px; text-align:center; white-space:nowrap; color:#000;"| <div style="font-size:180%; border:none; margin: 0; padding:.1em;color:#000">'''[[Hjælp:Velkommen til Wikipedia|Velkommen til Wikipedia]]''',</div> <div style="top:+0.2em; font-size: 110%">den frie [[encyklopædi]] som [[Hjælp:Artikeludvidelse|alle kan redigere]].</div> |}<!----- INTROPORTALER -------> |class="portalerIntro"| *[[Portal:Astronomi|Astronomi]] *[[Portal:Botanik|Botanik]] *[[Portal:Cykling|Cykling]] |class="portalerIntro"| *[[Portal:Film|Film]] *[[Portal:Geografi|Geografi]] *[[Portal:Historie|Historie]] |class="portalerIntro"| *[[Portal:Musik|Musik]] *[[Portal:Kristendom|Kristendom]] *[[Portal:Kvinder|Kvinder]]{{wrap}} |class="portalerIntro" style="vertical-align: top;"| *[[Portal:Zoologi|Zoologi]]{{wrap}} * ''[[Portal:Portaler|Flere portaler...]]'' |}</div><!-- --> {|style="width:99.6%; margin-top:.7em;margin-left:.1em;margin-bottom:.4em; padding:.8em .1em 0.4em .1em; background-color:#FAFAFF;border:1px solid #CCC" |<div class="nomobile" style="margin: 5px 0% 0px 0%; text-align: center; font-size: 110%;">{{Forside_introtekst_antalartikler}}</div> <div class="plainlinks" style="margin:0.3% 0px 0.3% 0px; padding:0.8em 0.1em 0.8em 0.1em; text-align:center; font-size: 95%;"> ''[[Wikipedia:Forside|Skribentforside]] • [[Hjælp:Forside|Hjælp]] • [[Wikipedia:Alfabetisk liste|A–Å]] • [[Wikipedia:Projekter|Projekter]] • [[Wikipedia:Bekendtgørelser|Bekendtgørelser]] <span class="nomobile">• [http://da.m.wikipedia.org/ Wikipedia Mobil]</span> • [[Hjælp:Kontakt Wikipedia|{{nowrap|Kontakt Wikipedia}}]]''</div> |}<noinclude> {{dokumentation}} </noinclude> p03v522dbq2jfuw8s0yo1tlnb6qcekf Bjerringbro Station 0 267598 11751439 11737101 2024-04-25T12:53:40Z Trip Tucker 131191 /* Eksterne henvisninger */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks togstation |billede = Bjerringbro Station.jpg |billedtekst = Bjerringbro Station |land = Danmark |adresse = Banegårdspladsen<br />8850 [[Bjerringbro]]<ref name=DSBBjerringbroStation/><ref name=ArrivaBjerringbroStation/> |kommune = [[Viborg Kommune]] |landISO = DK |perron = 2 |spor = 2 |type = [[Jernbanestation|Krydsningsstation]] |forkortelse = Bj |afstand = 16,0 km fra [[Langå Station|Langå]] |operatører = [[Arriva]] |arkitekt = [[N.P.C. Holsøe]] |forbindelser = {{Lokalbanetog}} |landkort = Midtjylland |korttekst = {{PAGENAME}}s beliggenhed }} '''Bjerringbro Station''' er en [[Danmark|dansk]] [[jernbanestation]] i [[stationsby]]en [[Bjerringbro]] i [[Midtjylland]].<ref name=DSBBjerringbroStation/><ref name=ArrivaBjerringbroStation/> Stationen ligger på [[jernbanestrækning]]en [[Langå-Struer-banen|Langå–Struer]] og åbnede i [[1863]], da etapen fra [[Langå]] til [[Viborg]] af Langå-Struer-banen blev indviet.{{sfn|Jensen|1979|p=7}} == Referencer == {{reflist|colwidth=30em|refs=<ref name=DSBBjerringbroStation>{{cite web|url=https://www.dsb.dk/kundeservice/stationer/bjerringbro/|title=Bjerringbro Station|publisher=DSB|language=da|accessdate=10. maj 2021}}</ref><ref name=ArrivaBjerringbroStation>{{cite web|url=https://www.arriva.dk/kundeservice/stationer/bjerringbro-station/|title=Bjerringbro Station|publisher=Arriva|language=da|accessdate=10. maj 2021}}</ref>}} == Litteratur == * {{ cite book | first=Niels | last=Jensen | year=1979 | title=Midtjyske jernbaner | publisher=J.Fr. Clausens Forlag | location=[[København]] | language=da | isbn=87-11-03904-3 }} == Eksterne henvisninger == *[https://www.dsb.dk/kundeservice/stationer/bjerringbro/ Bjerringbro Station] på dsb.dk *[https://www.arriva.dk/kundeservice/stationer/bjerringbro-station/ Bjerringbro Station] på arriva.dk {{commonskat|Bjerringbro station}} {{s-start}} {{s-info|navn=Bjerringbro}} {{s-jernbane|title=Arriva}} {{s-linje|system=Arriva|linje=ÅrhStr|forrige=Ulstrup|næste=Rødkærsbro}} {{slut}} {{Banestub}} {{Stationsbilledesavnes}} {{Autoritetsdata}} {{coord|56|22|27.41|N|9|39|26.37|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Stationer på Langå-Struer-banen]] [[Kategori:Bjerringbro|Station]] smckcgyk4pv78ol8j2bzl4xq0t87spt Kategori:Israels udenrigsrelationer 14 268415 11751412 11711966 2024-04-25T12:16:16Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:Udenrigspolitik]]; Tilføjede [[Kategori:Udenrigspolitik efter land]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{hovedartikel|Israels udenrigsrelationer}} {{Commonscat|International relations of Israel}} [[Kategori:Israels historie|Udenrigsrelationer]] [[Kategori:Israels politik|Udenrigsrelationer]] [[Kategori:Udenrigspolitik efter land|Israel]] kuecz5gh208snjoyi94ut526qxqwwnm Kapsejlads på Aarhus Universitet 0 269864 11751885 11751209 2024-04-26T08:46:24Z Jesper Wulff 481975 /* Medvirkende, tider og resultater år for år (2009-2022) */ wikitext text/x-wiki {| class="infobox" style="width: 20em;" |- ! class="navbox-title" colspan="2" | '''Kapsejladsen på AU''' |- | colspan="2" style="text-align: center;" | [[Fil:Kapsejlads på Aarhus Universitet - Det gyldne baekken.jpg|250px|Det gyldne bækken i 2010.]] |- ! class="navbox-title" colspan="2" | Turneringsinformation |- | '''Sted''' || [[Universitetsparken (Aarhus)|Universitetsparken]] |- | '''Etableret''' || [[1991]] |- | '''Format''' || [[Ølstafet]]/[[kapsejlads]] |- | '''Måned''' || April/maj |- ! colspan="2" class="navbox-title" {{!}} Regerende mester |- | colspan="2" align="center"{{!}}Umbilicus (Medicin) |} '''Kapsejladsen på Aarhus Universitet''' er en årligt tilbagevendende [[ølstafet]] på en af søerne i [[Universitetsparken (Aarhus)|Universitetsparken]] i [[Aarhus]]. Den første kapsejlads blev afholdt i 1991, og den er blevet afholdt hvert år siden.<ref>{{cite web|url=http://www.au.dk/univers/arkiv/2009/artikler/nr9/branding/|title=Et søslag med brandingsværdi|publisher=[[UNIvers]]|access-date=3. maj 2011|archive-date= 2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502150516/http://www.au.dk/univers/arkiv/2009/artikler/nr9/branding/|url-status=dead}}</ref> Dysten ligger en fredag sidst i april eller i starten af maj. Ved kapsejladsen deltager normalt 14 festforeninger, hvor 12 af dem dyster om sejren og 2 er udvalgt som dommer.<ref name=":1">[https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/fra-50-til-30000-tilskuere-kapsejlads-i-aarhus-bliver-stadig-stoerre Fra 50 til 30.000 tilskuere: Kapsejlads i Aarhus bliver stadig større]. [[DR]].</ref> Dysten går i al enkelthed ud på at krydse søen i en oppustelig kajak, som man selv medbringer, drikke 1 øl, dreje 10 gange om flasken og derefter komme tilbage over søen, på samme måde igen. Hvert hold skal stille med 5 deltagere, hvoraf der skal være mindst en af hvert køn. En væsentlig del af arrangementet, er de forskellige holds indmarch nede ved søens bred. Ofte består disse af større koordinerede opsætninger af de enkelte hold, som regel i kostume. I tidens løb har holdenes indmarch budt på både helikoptere, kameler og en elefant. <ref>{{cite web|url=http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article1331612.ece|title=Kapsejlads mod nye højder|url-status=dead}}</ref> Der dystes om æren og trofæet "Det gyldne bækken". [[Umbilicus|Medicinstudiet]] har vundet flest dyster med sammenlagt 13 førstepladser. Arrangementet er de senere år blevet overværet af op imod 30.000 tilskuere.<ref name=":1" /> Holdene der deltager varierer år fra år, også dommer posten skifter hænder hvert år. Blandt de hold der deltager kan nævnes: SIFFOS (Folkesundhedsvidenskab), Umbilicus (Medicin), FUT (Ingeniørhøjskolen), Økonomisk Forening (Økonomi), JUS (Jura), Beerceps Maximus (Idrætsvidenskab), Politologisk Forening (Statskundskab), Apollonia (Tandlægeskolen), Kein Cortex & Fuld Fontex (Psykologi), Humbug (Humaniora), @lkymia (Kemi), TÅGEKAMMERET (Matematik), Studenterlauget (Erhvervsøkonomi), Ambrosia og PROFUS(VIA University College) == År for år == {| class="wikitable sortable" |- !style="width:60px;"| År !! Dato !! Konferencier!! Vinder !! Antal tilskuere<br />{{small|(estimeret)}} !! Kilde(r) |- | [[Kapsejladsen 2000|2000]] ||5. maj|| Niels Franzen og Thomas Dissing|| [[Umbilicus|Medicin]] || -|| <ref name="vinder2000-2009">[[:Fil:Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhus_Universitet_-_Vinderne.jpg|Indgraveret plade med vinderne fra år 2000 til 2009]]</ref> |- | [[Kapsejladsen 2001|2001]]||4. maj|| Niels Franzen og Thomas Dissing|| [[Umbilicus|Medicin]] || -|| <ref name="vinder2000-2009"/> |- | [[Kapsejladsen 2002|2002]]||3. maj|| [[Casper Christensen]]|| [[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]]|| -|| <ref name="vinder2000-2009"/> |- | [[Kapsejladsen 2003|2003]]|| 2. maj||[[Anders Lund Madsen]]|| [[Umbilicus|Medicin]] || 10.000|| <ref name="vinder2000-2009"/><ref>[https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4437753/Kanon-kaotisk-kapsejlads-i-universitetssøen/ Kanon kaotisk kapsejlads i universitetssøen] på jyllands-posten.dk</ref> |- | [[Kapsejladsen 2004|2004]]|| 7. maj||-|| [[Umbilicus|Medicin]] || -|| <ref name="vinder2000-2009"/> |- | [[Kapsejladsen 2005|2005]]||6. maj|| [[Dolph]] og [[Michael Wulff]]|| [[Umbilicus|Medicin]] || -|| <ref name="vinder2000-2009"/><ref>{{cite web|url=http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=19504|title=Studerende kunne gå på vandet|access-date=30. april 2014|date=5. maj 2005|author=Nikolaj Worm|publisher=aarhusportalen.dk|archive-date= 2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502002526/http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=19504|url-status=dead}}</ref> |- | [[Kapsejladsen 2006|2006]]||5. maj|| [[Niels-Peter Henriksen]] og [[Anders Bonde]]|| [[Økonomisk Forening|Økonomi]] || -|| <ref name="vinder2000-2009"/> |- | [[Kapsejladsen 2007|2007]]||4. maj|| [[Monrad & Rislund]]|| [[Umbilicus|Medicin]] || -|| <ref name="vinder2000-2009"/><ref>{{cite web|url=http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4461140/sjofelheder-monrad-og-rislund-i-universitetsparken/|title=Sjofelheder, Monrad og Rislund i Universitetsparken|date=4. maj 2007|access-date=30. april 2014|publisher=Jyllands Posten Aarhus}}</ref> |- | [[Kapsejladsen 2008|2008]]||2. maj|| [[Anders Lund Madsen]] og [[Anders Breinholt]]|| [[Umbilicus|Medicin]] || 15.000|| <ref name="vinder2000-2009"/><ref name="til2008">{{cite web|url=http://www.studnyt.sam.au.dk/2008/05/07/kapsejlads-2008/|title=Kapsejlads 2008|date=7. maj 2008|access-date=28. april 2009|archive-date= 5. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160305111349/http://www.studnyt.sam.au.dk/2008/05/07/kapsejlads-2008/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://jyllands-posten.dk/aarhus/uddannelse/ECE4474622/de-sorte-spejdere-til-kapsejlads/|title=De sorte spejdere til kapsejlads|date=1. april 2008|access-date=30. april 2014|publisher=Jyllands Posten Aarhus}}</ref> |- | [[Kapsejladsen 2009|2009]]||7. maj|| [[Mads Brügger]] og [[Mikael Bertelsen]]|| [[Økonomisk Forening|Økonomi]] || 15.000|| <ref name="vinder2000-2009"/><ref>{{cite web|url=http://politiken.dk/indland/ECE706916/kapsejlads-det-er-som-et-tatoo-af-galskab/|title=Kapsejlads: »Det er som et tatoo af galskab«|publisher=politiken.dk|access-date=30. april 2014|date=7. maj 2009}}</ref> |- | [[Kapsejladsen 2010|2010]]||29. april|| [[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Rasmus Bjerg]]|| [[Umbilicus|Medicin]]|| -|| <ref>{{cite web|url=http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2010/|title=Kapsejlads 2010|publisher=Aarhus Universitet|access-date=30. april 2014|archive-date= 2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502032444/http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2010/|url-status=dead}}</ref> |- | [[Kapsejladsen 2011|2011]]||29. april||[[Huxi Bach]] og [[Karen Thisted]]|| [[Økonomisk Forening|Økonomi]] || 20.000 || <ref>{{cite journal|author=Nielsen, Søren Bjerg|url=http://lokalavisen.dk/kapsejlads-oekonomi-vandt-det-gyldne-baekken-/20110429/artikler/110429253/|title=Kapsejlads: Økonomi vandt Det Gyldne Bækken|date=30. april 2011|journal=Lokalavisen Aarhus|access-date=16. marts 2012|archive-date= 2. maj 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110502124948/http://lokalavisen.dk/kapsejlads-oekonomi-vandt-det-gyldne-baekken-/20110429/artikler/110429253|url-status=dead}}</ref> |- | [[Kapsejladsen 2012|2012]]||3. maj|| [[Dennis Ritter]] og [[Jørgen Leth]] || [[Økonomisk Forening|Økonomi]] || 24.000|| <ref>{{cite web|url=http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2012/|title=Økonomerne vinder Kapsejladsen|access-date=30. april 2014|archive-date= 2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502005035/http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2012/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article2768159.ece|title=24.000 til gakket kapsejlads|publisher=jp.dk|access-date=4. maj 2012|archive-date= 3. maj 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120503231306/http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article2768159.ece|url-status=dead}}</ref> |- | [[Kapsejladsen 2013|2013]]||25. april|| [[Esben Bjerre Hansen]] og [[Peter Falktoft]]|| [[Umbilicus|Medicin]]|| 25.000 || <ref name=":0">{{cite journal|author=Rosengren, Jørgen|title=Til kamp om det gyldne bækken|date=26. april 2013|journal=[[Aarhus Stiftstidende]]|access-date=30. april 2014}}</ref> |- |2014||9. maj|| [[Esben Bjerre Hansen]] og [[Peter Falktoft]]|| [[Politologisk Forening|Statskundskab]]||25.000-30.000|| <ref>[https://www.facebook.com/photo.php?v=770097576338514 Reklamevideo på Facebook]. Statskundskab løb med sejren foran folkesundhed og psykologi.</ref> |- |2015 |24. april |[[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Rasmus Bjerg]] |Medicin |25.000-30.000 |<ref>{{cite web |url=http://www.bt.dk/nyheder/se-billederne-fra-aarhus-traditionen-kapsejlads-noegenloeb-og-twerk-konkurrence |title=Se billederne fra Aarhus-traditionen: Kapsejlads, nøgenløb og twerk-konkurrence |first=Grith Jørgensen og Niki Ranch Nielsen |work=[[BT]] |date=24. april 2015 |access-date=25. april 2015}}</ref> |- |2016 |6. maj |[[Pelle Peter Jensen]] og [[Nicholas Kawamura]] |Psykologi |25.000-30.000 | |- |2017 |28. april |[[David Mandel]] og [[Christian Fuhlendorff]] |Psykologi |25.000-30.000 |<ref>{{cite web |url=http://stiften.dk/aarhus/Se-billederne-Noegenloeb-kapsejlads-og-uhaemmet-druk/artikel/450699 |title=Se billederne: Nøgenløb, kapsejlads og uhæmmet druk |first=Flemming Krogh |work=[[Århus Stiftstidende]] |date=28. april 2017 |access-date=29. april 2017}}</ref> |- |2018 |4. maj |[[Anders Lund Madsen]] og [[Anders Breinholt]] |Medicin |25.000-30.000 |<ref>https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kapsejlads-medicinere-vinder-det-gyldne-baekken</ref> |- |2019 |3. maj |[[Rolf Sørensen]] og [[Dennis Ritter]] |Medicin |25.000-30.000 |<ref>{{Cite web |url=http://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2019-05-03/-Kapsejlads-2019-De-var-bedst-til-at-bunde-%C3%B8l-og-padle-over-s%C3%B8en-i-uniparken-4826397.html |title=Arkiveret kopi |access-date= 3. maj 2019 |archive-date= 5. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190505195755/http://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2019-05-03/-Kapsejlads-2019-De-var-bedst-til-at-bunde-%C3%B8l-og-padle-over-s%C3%B8en-i-uniparken-4826397.html |url-status=dead }}</ref> |- |2020 |23. juli |Andreas Friis og Mathias Bartholdy |Medicin |100* |<ref>https://www.facebook.com/kapsejladsen/photos/a.821627697852168/3562823193732591/?type=3&__xts__%5B0%5D=68.ARCa8Whd2lNZly3-tbmyLLjHsK7VGYKvm5zgrxzeZY8FeAD5ntJZcVxhg94C-UKpdpVW_rLmn47SFkDEbsBnDZDtdmG5wxN6Z0m7IW2lweSw70JF-VRKHp6E3Fqb6ogD2SwjTuH5iQC5GdBLH8LsxyBDvzRRkRatcBSpBXLeV6_uR-mDmq_Mj-PEB1vZR793pSKHPbJ9W07an_wCB_Yf8Dne9Q1ravUVYykR1KkcZUFO4rk3sBn7mqDJnhsJf7mrf6lYDUGfWj0f1g-EhF9Drl87ns1auTdVkv4n1aImHjhdvj2K5wpS5r8f_EJwwcA_bSsGZK3REY1dgDr34ejSlLZTTQ&__tn__=-R</ref> |- |2021 |25. juni |[[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Peter Falktoft]] |Psykologi |300* |<ref>https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-liveblog-tv2-oestjylland-livestreamer-finalen-paa-facebook</ref> |- |2022 |29. april |[[Melvin Kakooza]] og [[Martin Johannes Larsen]] |Ingeniørerne |35.000-40.000 |<ref>https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-liveblog-kampen-er-i-gang</ref> |- |2023 |28. april |[[Melvin Kakooza]] og [[Martin Johannes Larsen]] |Medicin |30.000 | <ref>https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/aarets-kapsejlads-vinderne-er-fundet</ref> |} <nowiki>*</nowiki>Grundet forsamlingsforbuddet i forbindelse med COVID-19. == Medvirkende, tider og resultater år for år (2006-2022) == Tider er målt ud fra videoer, så mindre usikkerheder kan forekomme. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2023 Dommere: Økonomisk Forening og Beerceps maximus ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Umbilicus |3.30,10 |Studenterlaget |3.45,56 |Psykologi |4.04,43 | |Umbilicus |3.26,43 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Profus |3.43,43 |JUS |4.02,98 |Politologisk Forening |3.41,65 | |Politologisk Forening |3.30,74 | |2. plads |Politologisk Forening |- |3 |Ambrosia |4.41,40 |Alkymia |4.25,63 |Apollonia |3.56,65 | |PROFUS |3.38,51 | |3. plads |FUT |- |4 |Humbug |4.21,20 |FUT |3.33,53 |Kurts Strandbar |4.13,63 | |FUT |3.35,65 | |4. plads |PROFUS |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2022 Dommere: Studenterlaget og Alkymia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !TId !Forening !TId ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Politologisk Forening |3.39,74 |Beerceps maximus |3.44,48 |Kurts Strandbar |4.30,58 | |Psykologi |3.42,29 | |1. plads |FUT |- |2 |HUMBUG |3.50,26 |Profus |3.36,25 |SIFFOS |3.43,64 | |Profus |3.31,91 | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Umbilicus |3.29,17 |JUS |3.49,17 |Apollonia |3.52,99 | |Umbilicus |3.31,66 | |3. plads |Profus |- |4 |Økonomisk Forening |3.44,06 |Psykologi |3.37,21 |FUT |3.24,33 | |FUT |3.27,14 | |4. plads |Psykologi |} Til Kapsejladsen 2022 var det første gang man tog den bedste 2. plads fra de indledende heats med i finalen. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2021 Dommere: Profus og SIFFOS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk forening |3.26,51 |FUT |3.27,83 |Humbug |4.18,79 | |FUT |3.32,43 | |1. plads |Psykologi |- |2 |Umbilicus |3.19,66 |Beerceps Maximus |3.30,49 |Ambrosia |3.46,95 | |Umbilicus |3.25,05 | |2. plads |FUT |- |3 |Studenterlaget |3.29,72 |JUS |3.39,85 |Psykologi |3.25,71 | |Psykologi |3.25,53 | | | |- |4 |Politologisk Forening |3.29,39 |Alkymia |4.11,44 |Apollonia |4.19,40 | | | | |Diskvalificeret |Umbilicus |} Til kapsejladsen 2021 blev Umbilicus diskvalificeret i finalen. Diskvalifikationen skyldes der blev sejlet ind i en af konkurrenternes bane, hvor man have så meget kontakt med modstanderens båd, at dommerne vurderede dette var med til at påvirke det endelige resultat af kapsejladsen. Umbilicus er det første hold til at blive taberdømt efter at have ramt målstregen først. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2020 Dommer: Ambrosia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Studenterlaget |3.49,48 |Økonomisk forening |4.36,98 |SIFFOS |3.49,83 | |Økonomisk forening |4.29,21 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Psykologi |4.16,64 |Politologisk Forening |4.54,05 |Profus |3.58,55 | |FUT |3.32,72 | |2. plads |FUT |- |3 |Umbilicus |3.33,58 |Alkymia |5.23,61 |FUT |3.44,38 | |Umbilicus |3.27,87 | |3. plads |Økonomisk forening |- |4 |JUS |4.37,17 | | | | | | | | | | |} Kapsejladsen 2020 blev holdt i hemmelighed grundet corona epidemien. Ingen af de deltagende hold havde dermed mulighed for at træne i Universitets parken op til kapsejladsen 2020. 3 af de udtaget foreninger (Beerceps Maximus, TÅGEKAMMERET og Apollonia) måtte grundet corona epidemien også melde afbud til kapsejladsen 2020. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2019 Dommere: Humbug og TÅGEKAMMERET ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |SIFFOS |3.41,13 |Studenterlaget |3.23,72 |Politologisk Forening |3.47,79 | |Økonomisk Forening |3.27,79 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Ambrosia |4.02,97 |Økonomisk Forening |3.16,63 |Apollonia |3.53,56 | |Umbilicus |3.10,74 | |2. plads |FUT |- |3 |Umbilicus |3.08,22 |Profus |3.33,07 |Psykologi |3.31,82 | |FUT |3.20,39 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |JUS |3.54,00 |Beerceps Maximus |3.17,09 |FUT |3.20,19 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2018 Dommer: JUS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.19,62 |Profus |4.09,91 |Humbug |4.40,06 | | | | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Umbilicus |3.14,77 |Apollonia |3.49,49 |Politologisk Forening |3.31,32 | |Umbilicus |3.17,52 | |2. plads |Beerceps Maximus |- |3 |Alkymia |3.40,96 |Studenterlaget |3.47,09 |Psykologi |3.33,24 | |Beerceps Maximus |3.31,79 | |3. plads |FUT |- |4 |SIFFOS |3.57,41 |Beerceps Maximus |3.26,42 |FUT |3.28,02 | |FUT |3.34,15 | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2017 Dommer: Apollonia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.12,38 |Humbug |4.21,27 |Ambrosia |N/A | |Økonomsik Forening |3.32,58 | |1. plads |Psykologi |- |2 |Umbilicus |3.16,68 |Politologisk Forening |3.30,34 |SIFFOS |3.25,28 | |SIFFOS |3.23,75 | |2. plads |SIFFOS |- |3 |Beerceps Maximus |3.15,58 |Psykologi |3.22,27 |Kurts Strandbar |N/A | |Psykologi |3.16,05 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |TÅGEKAMMERET |DNF |JUS |3.53,93 |FUT |N/A | | | | | | |} Til Kapsejladsen 2017 var det første år hvor man indførte spinnemåtter så sejlere ikke skulle spinne på græsset/jorden. Dette var også med til at dommerne fik det lettere ved at se om sejlerne blev på deres egen bane. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2016 Dommer: Humbug ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Beerceps Maximus |3.23,17 |Økonomisk Forening |3.28,98 |Ambrosia |3.59,21 | |Økonomsik Forening |3.46,09 | |1. plads |Psykologi |- |2 |SIFFOS |3.29,10 |Apollonia |3.34,24 |Psykologi |3.21,14 | |Psykologi |3.23,44 | |2. plads |Beerceps Maximus |- |3 |Umbilicus |3.25,67 |Kurts Strandbar |4.01,23 |JUS |3.31,84 | |Beerceps Maximus |3.31,85 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |Politologisk Forening |3.46,11 |TÅGEKAMMERET |DNF |FUT |3.55,48 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2015 Dommer: FUT og Kurt Strandbar ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Ambrosia |N/A |Humbug |4.08,74 |Politologisk Forening |N/A | |Psykologi |3.31,56 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |SIFFOS |3.22,95 |Psykologi |3.31,13 |JUS |3.26,72 | |Umbilicus |3.24,06 | |2. plads |Psykologi |- |3 |Umbilicus |3.16,19 |Alkymia |3.53,49 |Apollonia |N/A | |Økonomisk Forening |3.32,93 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |Beerceps Maximus |3.32,42 |TÅGEKAMMERET |DNF |Økonomisk Forening |3.25,48 | | | | | | |} Til Kapsejladsen 2015 var der bygget en træplatform i siden hvor sejlerne spinner. Denne træplatform var med til at gøre det mere lige hvilken bane man sejlede på. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2014 Dommer: Ambrosia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |N/A |Politologisk Forening |3.33,37 |Humbug |4.08,51 | |Politologisk Forening |3.39,50 | |1. plads |Politologisk Forening |- |2 |Beerceps Maximus |N/A |Lærerne |N/A |Apollonia |3.56,27 | |SIFFOS |3.51,39 | |2, plads |SIFFOS |- |3 |Umbilicus |3.48,03 |JUS |4.06,62 |Psykologi |3.53,31 | |Psykologi |4.02,58 | |3, plads |Psykologi |- |4 |SIFFOS |3.45,20 |FUT |4.02,24 |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2013 Dommer: JUS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Politologisk Forening |3.36,36 |FUT | |Humbug | | |Psykologi |3.26,91 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Alkymia |4.01,31 |Ambrosia | |Psykologi | | |Apollonia |3.43,56 | |2. plads |Psykologi |- |3 |Umbilicus |3.22,99 |Apollonia | |Beerceps Maximus | | |Umbilicus |3.20,46 | |3. plads |Apollonia |- |4 |Økonomisk Forening |3.50,62 |Lærerne | |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2012 Dommer: Alkymia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.29,36 |Beerceps Maximus |3.43,09 |Apollonia |3.49,28 | |FUT | | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Umbilicus |3.40,49 |FUT |3.41,43 |Politologisk Forening |3.56,37 | |Økonomisk Forening |3.37,14 | |2. plads |FUT |- |3 |Lærerne |N/A |Sygeplejerne |N/A |JUS |N/A | |Psykologi | | |3. plads |Psykologi |- |4 |TÅGEKAMMERET |DNF |Humbug |3.49,68 |Psykologi |3.47,00 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2011 Dommer: Lærerne ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Psykologi | |Økonomisk Forening | |JUS | | |Økonomisk Forening |3.46,52 | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Søstrene (Sygeplejerne) | |Humbug | |TÅGEKAMMERET |DNF | |FUT |4.01,91 | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Umbilicus | |Theos Bar | |FUT | | |Umbilicus |3.46,67 | |3. plads |FUT |- |4 |Apollonia | |Politologisk Forening | |Idræt | | | | | | | |} Til kapsejladsen 2011 ændres reglerne til hvilke både der må anvendes til kapsejlsen. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2010 Dommer: Theos Bar ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Idræt |4.08,20 |Økonomisk Forening |4.05,83 |Politologisk Forening |4.16,04 | |Økonomisk Forening |4.20,78 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Psykologi |3.56,21 |Handelshøjskolen |4.40,46 |Ingeniørerne |4.12,64 | |Ingeniørerne |4.30,74 | |2. plads |Økonomisk Forening |- |3 |Umbilicus |3.38,51 |JUS |4.43,13 |Alkymia |4.34,99 | |Umbilicus |3.46,03 | |3. plads |Ingeniørerne |- |4 |Apollonia |4.07,69 |TÅGEKAMMERET |DNF |Humbug |5.28,03 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2009 Dommer: Psykologi<ref>https://www.youtube.com/watch?v=oo7qr6FtGq8</ref> ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Appolonia |4.23,27 |Økonomisk Forening |4.14,02 |Politologisk Forening |4.10,25 | |Økonomisk Forening |3.54,06 | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Ingeniørerne |4.90,51 |JUS |5.15,37 |Alkymia |6.40,44 | |Politologisk Forening |3.56,01 | |2. plads |Politologisk Forening |- |3 |Umbilicus |4.14,74 |Theos Bar |6.07,50 |Humbug |5.11,90 | |Umbilicus |4.11,24 | |3. plads |Umbilicus |- |4 |Handelshøjskolen |5.00,71 |BIOGAS |4.56,12 |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2008 Dommer: Journalisterne ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 | | | | |Økonomisk Forening | | |Økonomisk Forening | | |1. plads |Umbilicus |- |2 | | | | |Handelshøjskolen | | |Umbilicus | | |2. plads |Økonomisk Forening |- |3 | | | | |Søstrene (Sygeplejerskerne) | | |Politologisk Forening | | |3. plads |Politologisk Forening |- |4 | | | | |TåGEKAMMERET |DNF | |} I finalen 2008 var Økonomisk Forening foran i finalen, men blev idømt en straføl, da dommeren besluttede, at øllen ikke var blevet tømt korrekt. Dommerkendelsen, som Campus beskrev som kontroversiel, startede en debat omkring kapsejladsdommernes objektivitet.<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2008/arkiv_2008/campus-nr-8.pdf</ref> {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2007 Dommer<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2007/arkiv_2007/campus-nr-9.pdf</ref>: ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 | | | | | | | |Umbilicus | | |1. plads |Umbilicus |- |2 | | | | | | | |Juridisk Selskab | | |2. plads | |- |3 | | | | | | | | | | |3. plads | |- |4 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2006 Dommer: Kim Milton<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2006/arkiv_2006/campus-nr-9.pdf</ref> ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening | | | |Umbilicus | | |Økonomisk Forening | | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Søstrene (Sygeplejerskerne) | | | |Beerceps Maximus | | |Umbilicus | | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Politologisk Forening | | | |Juridisk Selskab | | |Ingeniørerne | | |3. plads |Ingeniørerne |- |4 |Journalisterne | |TÅGEKAMMERET |DNF | | |} == Rekorder (2006-2023) == {| class="wikitable sortable" |+2014-2022 ! colspan="5" |Hurtigste samlede tider (under 3.20,00) |- !Årstal !Forening !Heat !Bane !Tid |- |2019 |Umbilicus |1 |3 |3.08,22 |- |2019 |Umbilicus |Finalen |2 |3.10,74 |- |2017 |Økonomisk Forening |1 |1 |3.12,38 |- |2018 |Umbilicus |1 |2 |3.14,77 |- |2017 |Beerceps Maximus |1 |3 |3.15,58 |- |2017 |Psykologi |Finalen |3 |3.16,05 |- |2016 |Umbilicus |1 |3 |3.16,19 |- |2019 |Økonomisk Forening |2 |2 |3.16,63 |- |2017 |Umbilicus |1 |2 |3.16,68 |- |2019 |Beerceps Maximus |2 |4 |3.17,09 |- |2018 |Umbilicus |Finalen |2 |3.17,52 |- |2018 |Økonomisk Forening |1 |1 |3.19,62 |- |2021 |Umbilicus |1 |2 |3.19,66 |} {| class="wikitable sortable" |+2014-2022 ! colspan="11" |Hurtigste individuelle koldstarter (under 36 sekunder) |- !Årstal !Forening !Heat !Bane !Roning 1 !Løb til øl !Øl !Spin !Løb til båd !Roning 2 !Total |- |2017 |SIFFOS |3 |2 |8,83 |2,42 |2,54 |9,97 |1,82 |8,07 |33,67 |- |2016 |SIFFOS |1 |2 |8,55 |2,28 |2,62 |9,84 |1,76 |9,0 |34,08 |- |2019 |Umbilicus |Finalen |2 |9,86 |2,36 |2,67 |7,9 |1,9 |10,31 |35,01 |- |2017 |SIFFOS |Finalen |2 |9,17 |3,42 |2,5 |10,01 |1,6 |8,76 |35,47 |- |2022 |Profus |2 |2 |10,62 |2,23 |2,2 |8,81 |1,52 |10,28 |35,68 |- |2017 |ØF |1 |1 |11,19 |2,62 |2,63 |8,39 |2,30 |8,71 |35,84 |- |2015 |Umbilicus |1 |3 |10,53 |2,6 |2,78 |7,88 |2,15 |9,9 |35,87 |- |2015 |SIFFOS |1 |2 |8,66 |3,17 |3,09 |10,76 |1,74 |8,43 |35,88 |} {| class="wikitable sortable" |+2006-2023 ! colspan="5" |Foreningers podieplaceringer i finalen |- !Forening !1. plads !2. plads !3. plads !Total |- |Umbilicus |9 |2 |1 |12 |- |Økonomisk Forening |4 |2 |5 |11 |- |FUT |1 |4 |5 |10 |- |Psykologi |3 |2 |2 |7 |- |Politologisk Forening |1 |2 |1 |4 |- |Beerceps Maximus |0 |2 |0 |2 |- |SIFFOS |0 |2 |0 |2 |- |Apollonia |0 |0 |1 |1 |- |Profus |0 |0 |1 |1 |} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.facebook.com/kapsejladsen Kapsejladsens Facebookside] * [http://studerende.au.dk/kapsejlads/ Kapsejladsens hjemmeside] {{autoritetsdata}} {{festivalstub}} {{DEFAULTSORT:Kapsejlads på Århus Universitet}} {{Infoboks uden skabelon}} [[Kategori:Aarhus Universitet]] [[Kategori:Sportskonkurrencer]] rc3lb3lqsbgjahnghnd96sedf03xh6r Folkeoplysning 0 272233 11751463 10986005 2024-04-25T14:15:02Z Fnielsen 12 Finansloven wikitext text/x-wiki {{Dansk synsvinkel}} '''Folkeoplysning''' har sit ideologiske udspring fra blandt andet [[N.F.S. Grundtvig]], der igennem meget af sit virke – ikke mindst ved inspirationen til oprettelsen af [[folkehøjskole]]rne – søgte at oplyse den almindelige dansker, så denne kunne blive en vidende og aktiv deltager i samfundet. Dette er stadig folkeoplysningens formål. I dag er folkeoplysningen delt i to kategorier: den folkeoplysende voksenundervisning ([[aftenskole]]r, højskoler etc.) og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde ([[spejder]]e, [[idrætsforening]]er, kirkelige og politiske foreninger etc.) De folkeoplysende foreninger modtager støtte fra kommunen efter [[Folkeoplysningsloven]]<ref>https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202909</ref>. Det er en betingelse for at kunne modtage tilskud, at foreningen er ikke-kommerciel og demokratisk styret. Men der er ganske vidde rammer for, hvilket formål foreningen kan arbejde efter. I den danske [[finanslov]] for [[2024]] var der via [[Kulturministeriet]] afsat omkring 900 millioner kroner til folkeoplysning, heraf omkring 786 millioner kroner til [[folkehøjskole]]rne.<ref>{{Cite Q | Q125599312 | page = 2583 }}</ref> Folkeoplysningen i Danmark varetages af en lang række forskellige foreninger og organisationer, hvor størstedelen er organiseret i en af de fire [[paraplyorganisation]]er: [[Dansk Ungdoms Fællesråd]], [[Danmarks Idrætsforbund]], [[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger|DGI]] og [[Dansk Folkeoplysnings Samråd]]. == Eksterne links == {{Reflist}} * [http://www.vifo.dk/ Videncenter for Folkeoplysning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140423084659/http://www.vifo.dk/ |date=23. april 2014 }} *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202909 Folkeoplysningsloven] {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Folkeoplysning| ]] 6mrbb8m13q1ati6mey3rrzwm7on5lar Laurent Cantet 0 274859 11751550 10966797 2024-04-25T17:05:51Z Fispaul 812 dødsdato m.v. tilføjet wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle}} '''Laurent Cantet''' (født [[15. juni]] [[1961]], død [[25. april]] [[2024]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[filminstruktør]], der vandt [[Den Gyldne Palme]] ved [[filmfestivalen i Cannes]] [[2008]] med filmen ''[[Klassen]]''. ==Filmografi== * 1994 - [[Tous à la manif]] Kortfilm * 1995 - [[Jeux de plage]] Kortfilm * 1997 - [[Les sanguinaires]] * 1999 - [[Human Resources (film fra 1999)|Human Resources]] * 2001 - [[Dobbeltliv (film fra 2001)|Dobbeltliv]] * 2005 - [[Mod syd]] * 2008 - [[Klassen (film fra 2008)|Klassen]] * 2012 - [[Foxfire]] * 2012 - [[7 días en La Habana]] (segment "La Fuente") * 2014 - [[Himlen over Havana]] * 2017 - [[Workshop (film fra 2017)|Workshop]] == Eksterne henvisninger == * {{cite web | url = https://www.ekkofilm.dk/artikler/han-stiller-sporgsmal-uden-svar/ | title = Han stiller spørgsmål uden svar | author = Michael Bo | author-link = | date = 2008-11-24 | publisher = [[Filmmagasinet Ekko]] }} {{Commonscat}} * {{Filmperson}} {{FR-filmstub}} {{FD|1961|2024|Cantet, Laurent}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filminstruktører fra Frankrig]] 82qt58cohxauul9theb2l7j9ey7juw7 2024 0 279705 11751497 11746300 2024-04-25T15:36:34Z Wikiwriterdk 445562 Jeg har tilføjet en ny begivenhed i april wikitext text/x-wiki {{aktuel}} {{årstal|MMXXIV}} '''2024''' ([[Romertal|MMXXIV]]) er det 506. [[skudår]] siden Kristi Fødsel. Året begyndte på en [[mandag]]. [[Påske]]n falder dette år den [[31. marts]] ---- Regent i Danmark: [[Margrethe 2.]] indtil 14. januar, herefter [[Frederik 10.]] ---- Se også [[2024 (tal)]] == Begivenheder == === Januar === * [[1. januar]] - Japan rammes af et [[Jordskælvet i Japan 2024|jordskælv]] med en styrke på 7,6. * [[14. januar]] - dronning [[Margrethe II]] abdicerer efter 52 år og overlader tronen til kronprins Frederik, der dermed bliver [[Frederik 10.|Kong Frederik 10.]]<ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/dronning-margrethe-abdicerer-traeder-tilbage-14-januar</ref> * [[10. januar|10.]] - [[28. januar]] - [[Frankrigs håndboldlandshold (herrer)|Frankrig]] vinder [[EM i håndbold 2024 (mænd)|EM i håndbold for mænd]] i [[Tyskland]]. [[Danmarks håndboldlandshold (herrer)|Danmark]] får sølv. === Februar === === Marts === * [[7. marts]] - [[Sverige]] optages i [[NATO]]. * [[22. marts]] - [[Angrebet på Crocus City Hall|Et masseskyderi ved Crocus City Hall]] i [[Moskva]] dræber mindst 144 personer. === April === * [[16. april]] - [[Branden i Børsen]]. * [[20. april]] - Bombetrussel i [[Billund Lufthavn]]. == Dødsfald == {{main|Døde i 2024}} * [[1. januar]]{{snd}}[[Niklaus Wirth]], schweizisk datalog (født [[1934]]).<ref>{{kilde | url =https://winfuture.de/news,140430.htmlhttps://winfuture.de/news,140430.html | titel =Niklaus Wirth ist tot: IT-Welt trauert um Erfinder von Pascal | udgiver =winfuture.de | dato ={{dato|3-1-2024}} | sprog =tysk | hentet ={{dato|4-1-2024}} }}{{Dødt link|date=januar 2024 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> * [[7. januar]]{{snd}}[[Franz Beckenbauer]], tysk fodboldspiller (født [[1945]]).<ref name="Beckenbauer">{{cite web | last=Plovgaard | first=Emil | title=Nyhedsbureau: Franz Beckenbauer er død | website=PLBOLD | date=8. januar 2024 | url=https://www.plbold.dk/nyhed/nyhedsbureau-franz-beckenbauer-er-dod/ | access-date=8. januar 2024}}</ref> * [[17. januar]]{{snd}}[[Rebecca Brüel]], dansk sanger (født [[1952]]).<ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/nyheder/seneste/sangeren-rebecca-bruel-er-doed | titel = Sangeren Rebecca Brüel er død | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|18-1-2024}} | fornavn = Karen | efternavn = Nielsen }}</ref> * [[24. januar]]{{snd}}[[Søren Mørch]] dansk historiker (født [[1933]])<ref>[https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-01-31-historiker-soeren-moerch-er-doed Historiker Søren Mørch er død]. [[TV 2]]. Hentet 1/2-2024</ref> * [[14. februar]]{{snd}}[[Aleksej Navalnyj]] russisk pulitisk aktivist (født [[1976]])<ref>[https://novayagazeta.eu/articles/2024/02/16/alexey-navalny-dies-in-prison-russias-federal-penitentiary-service-says-en-news ''Alexey Navalny dead at 47'', novayagazeta.eu, 16. februar 2024]</ref> * [[24. februar]]{{snd}}[[Ulrik le Fevre]] dansk fodboldspiller (født [[1946]])<ref>{{Kilde nyheder|title=Den tidligere fodboldlandsholdsspiller Ulrik le Fevre er død|url=https://www.dr.dk/sporten/seneste-sport/den-tidligere-fodboldlandsholdsspiller-ulrik-le-fevre-er-doed|date=24. februar 2024|work=[[dr.dk]]}}</ref> * [[2. marts]]{{snd}}[[Søren Pape Poulsen]], dansk politiker (født [[1971]])<ref name="pape>{{cite web | last=Ørbæk | first=Kristian Skovby | title=Søren Pape Poulsen er død | website=nyheder.tv2.dk | date=2. marts 2024 | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-02-soeren-pape-poulsen-er-doed | language=da | access-date=2. marts 2024}}</ref> == Forudsigelser og planlagte hændelser == * [[9. april]] – total [[solformørkelse]] over det centrale [[Stillehav]], nordlige [[Mexico]], østlige og centrale [[USA]], sydøstlige [[Canada]] og nordlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]]. * Den sydlige del af [[Københavns Metro#M4: Sydhavnsmetro|Københavns Metro M4-linje]] åbner<ref>{{Cite web |url=https://m.dk/vi-bygger-nye-linjer/m4-til-sydhavn/ |title=Metro til Sydhavn |access-date= 7. januar 2020 |archive-date=21. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190621024647/https://m.dk/vi-bygger-nye-linjer/m4-til-sydhavn/ |url-status=ok }}</ref> * [[15. juni]] hundredeårsdagen for etableringen af [[Den Sønderjyske Kirkegård i Braine]] i [[Frankrig]]<ref>{{Cite web |url=https://denstorekrig1914-1918.dk/indvielse-af-den-soenderjyske-kirkegaard-i-braine-frankrig-1924-og-2013/ |title=INDVIELSE AF DEN SØNDERJYSKE KIRKEGÅRD I BRAINE, FRANKRIG |access-date=22. oktober 2020 |archive-date=24. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201024013820/https://denstorekrig1914-1918.dk/indvielse-af-den-soenderjyske-kirkegaard-i-braine-frankrig-1924-og-2013/ |url-status=ok }}</ref> == Politik == * [[10. marts]]; [[Parlamentsvalget i Portugal 2024|Parlamentsvalg i Portugal]] * [[17. marts]]: [[Russiske præsidentvalg|Russisk præsidentvalg]]<ref name="RuslandPræsidentvalg">{{cite web | last=Barton | first=Camilla Alexandra | title=Putin genopstiller uden frygt for at tabe – hans budskab er klart, siger korrespondent | website=nyheder.tv2.dk | date=8. december 2023 | url=https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-12-07-putin-genopstiller-uden-frygt-for-at-tabe-hans-budskab-er-klart-siger-korrespondent | language=da | access-date=1. januar 2024}}</ref> * [[19. april]]-[[16. juni]]: [[Parlamentsvalget i Indien 2024]] * [[2. juni]]: [[Præsident-, parlaments- og lokalvalget i Mexico 2024|Præsident-, parlaments- og lokalvalget i Mexico]]<ref name="mexicovalg">{{cite web | last=Janetsky | first=Megan | title=Mexico is about to have its biggest election ever. Here's what to know | website=AP News | date=1. marts 2024 | url=https://apnews.com/article/mexico-elections-2024-what-to-know-d104184b02bf5bcf9e08f570a5ba37e2 | access-date=17. marts 2024}}</ref> * [[6. juni|6.]]-[[9. juni]]: Valg til [[Europaparlamentet]] * [[28. juli]]: [[Præsidentvalget i Venezuela 2024|Præsidentvalg i Venezuela]] * [[5. november]]: [[Præsidentvalget i USA 2024|Prælsidentvalg i USA]] == Sport == * [[10. januar|10.]] - [[28. januar]]: [[EM i håndbold 2024 (mænd)|EM i håndbold for mænd]] i [[Tyskland]]. * [[2. august|2.]] - [[18. august]]: [[Sommer-OL 2024]] i Paris. De 33. olympiske sommerlege. * [[14. juni]] - [[14. juli]]: [[Europamesterskabet i fodbold 2024 (mænd)|EM i fodbold for mænd]] i [[Tyskland]]. * [[28. november]] - [[15. december]]: [[EM i håndbold 2024 (kvinder)|EM i håndbold for kvinder]] i [[Ungarn]], [[Østrig]] og [[Schweiz]]. == Noter == {{reflist}} {{Commonscat|2024}} {{årstub}} [[Kategori:21. århundrede|24]] ds4qjut3sn7g2uwq84fy27m4rkt0o2w Kontinentale Hockey-Liga 0 284964 11751653 11469242 2024-04-25T20:36:27Z Henrik Hansen 2292 Opdateret efter 2023-24 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldliga | overskrift = Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga<br/>Kontinentale Hockeyliga | billede = RIAN archive 386859 KHL finals - Ak Bars vs. Lokomotiv Yaroslavl 1-0.jpg | pixels = 250 | land = {{flagland|RUS|size=18px}} (19 hold)<br/>{{flagland|KAZ|3:2|size=18px}} (1 hold)<br/>{{flagland|BLR|3:2|size=18px}} (1 hold)<br/>{{flagland|CHN|3:2|size=18px}} (1 hold) | etablering = [[2008]] | første_sæson = [[KHL 2008-09|2008-09]] | nedlæggelse = | divisioner = 4 | antal_hold = 23 | mestre = [[Metallurg Magnitogorsk]] (3. titel) | mester_tekst = | sæson = [[KHL 2023-24|2023-24]] | mest_succesfulde_klub = [[Ak Bars Kazan]] (3 titler)<br/>[[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] (3 titler)<br/>[[Metallurg Magnitogorsk]] (3 titler) | tv = | hjemmeside = [https://www.khl.ru/ www.khl.ru] | nuværende_sæson = [[KHL 2023-24]] }} Den '''Kontinentale Hockeyliga''' (KHL) ({{lang-ru|Континентальная хоккейная лига (КХЛ)}}, {{lit|Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga}}) er en [[international]] [[professionel]] [[ishockey]][[sportsliga|liga]], der blev dannet i [[2008]]. Ligaen bestod i [[KHL 2023-24|sæsonen 2023-24]] af 23 klubber, heraf 20 fra [[Rusland]], samt ét hold fra [[Hviderusland]], [[Kasakhstan]] og [[Folkerepublikken Kina|Kina]], hvor det kinesiske hold dog har haft midlertidig hjemmebane i [[Moskva]] siden starten på [[COVID-19-pandemien]]. Tidligere har også hold fra [[Finland]], [[Letland]], [[Kroatien]], [[Slovakiet]], [[Tjekkiet]] og [[Ukraine]] deltaget i ligaen. KHL betragtes som den stærkeste ishockeyliga i [[Europa]] og [[Asien]], og overgås på verdensplan kun af [[National Hockey League]].<ref>{{cite web|url=http://www.iihf.com/home-of-hockey/news/news-singleview/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=6876&cHash=60f30f7f072dfbdf8e5b4c471559f28f|title=World of difference for KHL?|publisher=iihf.com|date=2012-05-07|access-date=2014-06-14}}</ref> Ligaen er opdelt i en vest- og en øst-konference, og fra begge konferencer går 8 hold videre til ligaens slutspil, hvor de 16 hold spiller om [[Gagarin-pokalen]]. Slutspillet er traditionel afviklet separat i de to konferencer, hvor mesterkabet blev afgjort i finalen mellem de to konferencevindere. Siden [[KHL 2023-24|sæsonen 2023-24]] er slutspillet dog afviklet på tværs af de to konferencer. Turneringen gælder tillige som [[Russisk mesterskab i ishockey|det russiske mesterskab i ishockey]], og titlen som [[Russisk mesterskab i ishockey|russisk mester]] tilfalder det højst rangerede [[Rusland|russiske]] hold i slutspillet,<ref>{{cite web|url=http://en.khl.ru/official/22007/|title=About the KHL|publisher=khl.ru|access-date=22. april 2015|archive-date= 8. februar 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120208053218/http://en.khl.ru/official/22007/|url-status=dead}}</ref> bortset fra i [[KHL 2014-15|sæsonen 2014-15]], hvor det var grundspillets bedste [[Rusland|russiske]] hold, og dermed vinderen af [[Kontinental-pokalen]], der blev kåret som [[Russisk mesterskab i ishockey|russisk mester]]. [[Ak Bars Kazan]], [[HK CSKA Moskva]] og [[Metallurg Magnitogorsk]] er de mest vindende hold i ligaens historie med tre KHL-mesterskaber hver. [[Ak Bars Kazan]] har triumferet i sæsonerne [[KHL 2008-09|2008-09]], [[KHL 2009-10|2009-10]] og [[KHL 2017-18|2017-18]], mens [[HK CSKA Moskva|CSKA]] vandt mesteskabet i [[KHL 2018-19|2018-19]], [[KHL 2021-22|2021-22]] og [[KHL 2022-23|2022-23]], og [[Metallurg Magnitogorsk]] blev det tredje hold med tre titler efter ligasejr i sæsonerne [[KHL 2013-14|2013-14]], [[KHL 2015-16|2015-16]] og [[KHL 2023-24|2023-24]]. To hold har vundet [[Gagarin-pokalen]] to gange: [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] og [[SKA Sankt Petersborg]]. == Historie == === Etablering === [[Fil:RIAN archive 386859 KHL finals - Ak Bars vs. Lokomotiv Yaroslavl 1-0.jpg|thumb|250px|[[Ak Bars Kazan]] vinder [[Gagarin-pokalen]] i [[KHL 2008-09|KHL's første sæson]].]] Ligaen blev dannet i [[2008]] på grundlag af [[Ruslands Superliga i ishockey|Ruslands Superliga]] (RSL) med 24 hold: 21 fra [[Rusland]] samt et hold fra af hver af nabolandene [[Hviderusland]], [[Letland]] og [[Kasakhstan]]. Holdene var inddelt i fire division ud fra deres resultater i de foregående sæsoner. [[Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga 2008-09|Den første sæson]] endte i [[april]] [[2009]] med [[Ak Bars Kazan]] som den første vinder af [[Gagarin-pokalen]]. I forbindelse med en indsats for at reducere de lange rejseafstande for holdene blev ligaen inden [[Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga 2008-09|den anden sæson]] inddelt i to konferencer (øst og vest), og holdene blev inddelt i fire nye divisioner efter [[geografi]]ske kriterier. I slutspillet har hold fra østkonferencen vundet tre gange – [[Ak Bars Kazan]] to gange og [[Salavat Julaev Ufa]] én gang. Starten på sæsonen [[Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga 2011-12|2011-12]] blev overskygget af [[Flystyrtet i Jaroslavl 2011|flyulykken i Jaroslavl]] den [[7. september]] [[2011]], hvor spillere og ledere på holdet [[Lokomotiv Yaroslavl]] mistede livet, da deres fly styrtede kort efter take-off på turen til sæsonens første kamp i [[Minsk]]. Sæsonens åbningskamp i [[Ufa (by)|Ufa]] var allerede i gang, da nyheden om [[Flystyrtet i Jaroslavl 2011|flystyrtet]] nåede frem, men den blev derefter afbrudt, og sæsonstarten blev udskudt fem dage. [[Lokomotiv Yaroslavl]] blev nødt til at trække sit hold fra KHL men spillede senere en del af sæsonen i [[Vyssjaja Khokkejnaja Lija|VHL]], og klubben kunne vende tilbage til KHL i [[2012]]. Til minde om ulykken er [[7. september]] en sørgedag, hvor der ikke spilles grundspilskampe i KHL.<ref>{{cite web|url=http://en.khl.ru/news/2013/09/07/25234.html|title=Day of Remembrance in honor of Lokomotiv|date=2013-09-07}}</ref> === Udskiftninger af hold === [[Fil:Medvescak - Arena - west stand.jpg|thumb|right|300px|[[KHL Medveščak Zagreb]] blev medlem af ligaen i [[2013]].]] I [[KHL 2009-10|2009-10]] blev ligaen udvidet med [[Avtomobilist Jekaterinburg]], og [[Khimik Voskresensk (2005)|Khimik Voskresensk]] blev degraderet til [[Vyssjaja Khokkejnaja Liga|VHL]]. [[KHL 2010-11|Sæsonen efter]] [[fusion (jura)|fusionerede]] [[HC MVD]] og [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]], og den ledige plads i ligaen gik til [[HK Jugra Khanty-Mansisjsk]]. Efter flere forsøg fra [[Mellemeuropa|melleeuropæiske]] og [[Norden|nordiske]] hold på at blive medlem af KHL, blev ligaen for første gang udvidet med et hold uden for det tidligere [[Sovjetunionen|sovjetiske]] område, da [[HC Lev Poprad|Lev Poprad]], et nydannet hold fra [[Poprad]] i [[Slovakiet]], i [[2011]] blev optaget i ligaen. Men efter blot én sæson blev holdet erstattet af et andet hold med samme navn(!), [[HC Lev Praha|Lev Praha]] fra [[Prag]] i [[Tjekkiet]], samtidig med at [[HC Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] fra [[Slovakiet]] og [[HC Donbass]] fra [[Ukraine]] blev optaget i forbindelse med en udvidelse af ligaen.<ref>{{cite web|url=http://www.iihf.com/en/home-of-hockey/news/news-singleview/recap/6557.html|title=Lev from Slovakia to Prague|publisher=IIHF.com|date=2012-03-30}}</ref> Lev og Slovan tiltrak betydelig folkelig interesse og kvalificerede sig til slutspillet i deres første sæson i KHL. I [[2013]] blev [[KHL Medveščak|Medveščak]] fra [[Kroatien]] og [[Rusland|russiske]] [[Admiral Vladivostok]] optaget i KHL, hvilket udvidede ligaen med yderligere to hold.<ref>{{cite web|url=http://www.khl.ru/news/2013/04/29/128623.html|title=Medveščak to join the league from 2013-14 season|publisher=khl.ru|date=2013-04-29}}</ref> Det betød, at den i [[Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga 2013-14|sæsonen 2013-14]] bestod af 28 hold, hvoraf 21 var hjemmehørende i [[Rusland]]. I [[2014]] blev det [[Finland|finske]] hold [[Jokerit]] fra [[Helsinki]], [[HC Lada Togliatti|Lada Togliatti]] (som tidligere havde spillet i KHL), og et nydannet hold, [[HK Sotji]], optaget i ligaen.<ref name="Welcome, Jokerit and Sochi; welcome back, Lada">{{cite web|url=http://en.khl.ru/news/2014/04/30/27837.html|title=Welcome, Jokerit and Sochi; welcome back, Lada |date=2014-04-30|access-date=2014-05-03}}</ref> Samtidig trak [[HC Donbass]] sit hold fra ligaen på grund af [[Krigen i Donbass|den ustabile situation i det østlige Ukraine]], men holdet forventede at vende tilbage til ligaen igen.<ref>{{cite web|url=http://en.khl.ru/news/2014/06/19/27872.html|title=Donbass to miss 2014-15 season|date=2014-06-19|access-date=2014-06-19}}</ref> To andre hold, Lev Praha og [[HK Spartak Moskva|Spartak Moskva]], trak sig af finansielle årsager fra sæsonen 2014-15.<ref>{{cite web|url=http://sport.aktualne.cz/nadeje-vyhasla-lev-praha-definitivne-konci-v-khl/r~d296cb2a011e11e4a60c0025900fea04/|title=Naděje vyhasla. Lev Praha definitivně končí v KHL|date=2014-07-01|access-date=2014-07-01}}</ref><ref name=" ">{{cite news |title=У министра конструктивная позиция по легионерам |url=http://www.championat.com/hockey/article-195235-prezident-kkhl--o-ska-spartake-limite-fkhr.html |date=2014-04-22 |access-date=2014-05-10 }}</ref> == Sæsonformat == [[Fil:KHL Shield.svg|thumb|140px|right|Logo med [[Kyrilliske alfabet|kyrillisk skrift]].]] Siden [[2009]] har ligaen været inddelt i en øst- og en vestkonference. Hver konference har pr. [[KHL 2019-20|2019-20]] deltagelse af 12 hold, inddelt i to divisioner med seks hold i hver division. I grundspillet spiller alle holdene 62 kampe: fire kampe mod hvert af de øvrige fem hold i deres egen division (i alt 20 kampe), to kampe mod hvert af de resterende hold i ligaen (36 kampe), samt to ekstra kampe mod tre af holdene i den anden division i samme konference (6 kampe). De otte højst rangerede hold i hver konference kvalificerer sig til slutspillet. Inden for hver konference spilles kvartfinaler, semifinaler og finaler, inden de to konferencevindere til sidst spiller om [[Gagarin-pokalen]]. Alle slutspilsopgørene spilles bedst af syv kampe. De to divisionsvindere seedes som nr. 1 og 2 i deres konference, mens de resterende seks hold seededes som nr. 3-8 baseret på resultaterne i grundspillet. I hver runde spiller det højst seedede af de tilbageværende hold med det lavest seedede tilbageværende hold, osv.<ref>{{cite web|url=http://en.khl.ru/documents/KHL_calendar_2012-2013_playoff_en.pdf|title=KHL Championship – Russian Ice Hockey Championship 2012/2013. Stage 2 Guidelines|publisher=khl.ru|date=2012-06-27}}</ref> I slutspillet afgøres uafgjorte kampe i [[forlænget spilletid]] indtil første scorede mål. Overtidsperioderne varer 20 [[minut]]ter, og antallet af overtidsperioder er ubegrænset. I [[KHL 2012-13|sæsonen 2012-13]] introduceredes [[Kubok Nadezjdy]] (Håbets pokal), der var en trøstturnering for de hold, der ikke kvalificerede sig til slutspillet. Vinderen af turneringen fik det første "pick" i [[KHL Junior Draft]]. Formålet med turneringen var at forlænge sæsonen og vedholde interessen for [[ishockey]] i de pågældende byer, samt at hjælpe spillerne med at forberede sig til det efterfølgende [[VM i ishockey|verdensmesterskab]].<ref name=cupofhope>{{cite web|title=Cup of Hope|url=http://en.khl.ru/news/2013/01/22/25012.html|publisher=khl.ru|date=22. januar 2013|access-date=22. april 2015|archive-date= 2. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150402122203/http://en.khl.ru/news/2013/01/22/25012.html|url-status=dead}}</ref> Håbets pokal overlevede imidlertid kun to sæsoner. I dens tredje sæson blev den aflyst af [[økonomi]]ske årsager, og derefter er turneringen ikke blevet spillet. == Hold == I [[KHL 2023-24|sæsonen 2023-24]] bestod ligaen af 23 hold, der var inddelt i to konferencer med 11 eller 12 hold i hver. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med fem eller seks hold i hver division. {{KHL-hold 2023-24}} == Spillere == [[Fil:HC LEV Record O2.jpg|thumb|KHL.kampen [[HK Lev Praha|Lev Praha]] mod [[Lokomotiv Jaroslavl]] i [[O2 Arena (Prag)|O2 Arena]] i [[Prag]].]] Holdene fra [[Rusland]] må ikke skrive kontrakt med mere end fem udenlandske spillere, mens ikke-russiske hold skal have mindst fem spillere fra sit hjemland på kontrakt. Der er desuden en grænse for, hvor meget udenlandske målmænd på russiske hold må spille i løbet af sæsonen.<ref name="rules2012">{{cite web|url=http://www.khl.ru/news/2012/4/11/42998.html|title=Навстречу Федерации, во имя Сочи|publisher=khl.ru|date=2012-04-11}}</ref> Inden den første sæson skrev adskillige KHL-klubber kontrakt med spillere fra [[National Hockey League]].<ref name="tsn">[http://www.tsn.ca/nhl/story/?id=242925 Emery signs one-year deal with Russian team - tsn.ca]</ref> En disput om nogle af disse klubskifter mellem de to ligaer skulle have været løst gennem en aftale, der blev underskrevet den [[10. juli]] [[2008]], hvori de to ligaer anerkender kontrakter indgået af hinanden, men [[Aleksandr Radulov]]s klubskifte, der blev offentliggjort en dag efter de to ligaers aftales indgåelse (selvom kontrakten egentlig blev underskrevet to dage inden aftale trådte i kraft),<ref>{{Cite web |url=http://nhl.fanhouse.com/2008/07/11/radulov-on-his-return-to-russia/ |title=Radulov on His Return to Russia - NHL FanHouse |access-date=22. april 2015 |archive-date=19. september 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180919185741/http://nhl.fanhouse.com/2008/07/11/radulov-on-his-return-to-russia/ |url-status=dead }}</ref> førte til en undersøgelse af [[International Ice Hockey Federation]].<ref>[http://www.iihf.com/home-of-hockey/news/news-singleview/article/radulov-inks-debatable-deal.html?tx_ttnews%5BbackPid%5D=955&cHash=7ad8380bb7 Predator inks debatable deal - iihf.com]</ref> Den [[4. oktober]] [[2010]] blev konflikten mellem ligaerne bilagt, da de begge underskrev en ny aftale om at anerkende hinandens kontrakter.<ref>{{cite news|url=http://sports.espn.go.com/nhl/news/story?id=5649236 |title=NHL signs agreement with KHL |publisher=[[ESPN.com]] |date=2010-10-04 |access-date=2010-10-05}}</ref> KHL fastsatte regler for [[NHL-lockouten 2012-13|NHL-lockouten]], som varede fra [[16. september]] [[2012]] til [[12. januar]] [[2013]]. I henhold til de særlige regler kunne hvert KHL-hold tilknytte tre NHL-spillere til deres trup, heraf højst én udlænding.<ref>{{cite web|url=http://en.khl.ru/news/2012/9/17/24719.html|title=Door opens for NHL men|date=2012-09-17|publisher=khl.ru}}</ref> Mere end 40 NHL-spillere, de fleste russere, spillede i KHL under lockouten. KHL-spillerne repræsenteres af [[KHL-spillernes fagforening]].<ref>{{cite web|url=http://www.khlptu.ru|title=Kontinental Hockey League Players' Trade Union|publisher=Kontinental Hockey League|access-date=20. december 2011|language=ru|archive-date=11. januar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100111024810/http://khlptu.ru/|url-status=dead}}</ref> == Trofæer og priser == [[Fil:Gagarincup.gif|right|thumb|200px|Gagarin-pokalen]] Vinderen af slutspillet bliver KHL-mestre og får overrakt [[Gagarin-pokalen]]. Indtil [[2014]] blev vinderen af slutspillet ligeledes kåret til [[Russiske mestre i ishockey|russiske mestre]], men herefter er det bedste russiske hold i grundspillet blev tildelt denne titel. Det højst rangerede hold efter grundspillet vinder [[Kontinental-pokalen]]<ref>{{cite web |url=http://en.khl.ru/news/2010/3/5/23808.html |title=Ufa’s first trophy |publisher=khl.ru |access-date=5. marts 2010 |archive-date=11. marts 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100311180104/http://en.khl.ru/news/2010/3/5/23808.html |url-status=dead }}</ref> ({{lang-ru|Кубок Континента, Kubok Kontinenta}}). Vinderne af konference-finalerne får overrakt henholdsvis Øst-konferencens mesterskabspokal ({{lang-ru|Кубок Победителю конференции Восток, Kubok Pobeditelju konferentsii Vostok}}) og Vest-konferencens mesterskabspokal ({{lang-ru|Кубок Победителю конференции Запад, Kubok Pobeditelyu konferentsii Zapad}}).<ref>{{cite web |url=http://www.khl.ru/news/2010/3/4/26511.html |title=Новые трофеи Лиги |publisher=khl.ru |access-date=4. marts 2010}}</ref> KHL tildeler endvidere priser til de mest fremgangsrige spillere. I [[2013]] blev der i alt uddelt 23 priser. Blandt vinderne var [[Sergej Mozjakin]] (grundspils-[[Most Valuable Player|MVP]]), [[Oleg Znarok]] (årets træner for andet år i træk) og [[Valerij Nitjusjkin]] (årets rookie).<ref>{{cite web|url=http://en.khl.ru/news/2013/05/22/25155.html|title=High Five. Season closing ceremony|publisher=KHL.ru|date=2013-05-22|access-date=22. april 2015|archive-date= 3. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160303233825/http://en.khl.ru/news/2013/05/22/25155.html|url-status=dead}}</ref> Sæsonens første kamp er et opgør mellem sidste sæsons KHL-vinder og -finalist, der spiller om [[Åbningspokalen]]. Den [[10. september]] [[2011]], tre dage efter [[Flystyrtet i Jaroslavl 2011|flyulykken med Lokomotiv Jaroslavl-holdet i 2011]], besluttede KHL at ære de omkomne ved åbningskampen i [[2011]].<ref>[http://www.khl.ru/news/2012/09/05/43922.html Официальное заявление КХЛ, 4 сентября 2012 года (ru)]</ref> == Sæsoner == === Hold === {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! rowspan="2"|Sæson ! colspan="3"|Slutspil ! colspan="2"|Grundspil ! rowspan="2"|[[Håbspokal]]-vinder |- ! [[Fil:Gold medal icon.svg]] [[Gagarinpokal]]-vinder ! [[Fil:Silver medal icon.svg]] [[Gagarinpokal]]-finalist ! Finaleres. ! style="padding-left:5px; padding-right:5px;"|[[Kontinentalpokal]]-vinder <span style="float:right;">Point*</span> ! [[Åbningspokal]]-vinder |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2008-09|2008-09]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ak Bars Kazan]] <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Lokomotiv Jaroslavl]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−3 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[Salavat Julajev Ufa]]** <small>(1)</small> <span style="float:right;">129</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Salavat Julajev Ufa]] <small>(1)</small> | rowspan="4" style="text-align:center;"|''Ikke spillet'' |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2009-10|2009-10]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ak Bars Kazan]] <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK MVD]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−3 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[Salavat Julajev Ufa]] <small>(2)</small> <span style="float:right;">129</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ak Bars Kazan]] <small>(1)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2010-11|2010-11]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Salavat Julajev Ufa]] <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Atlant Moskva Oblast]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−1 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[Avangard Omsk]] <small>(1)</small> <span style="float:right;">118</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] <small>(1)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2011-12|2011-12]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Avangard Omsk]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−3 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[Traktor Tjeljabinsk]] <small>(1)</small> <span style="float:right;">114</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Salavat Julajev Ufa]] <small>(2)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2012-13|2012-13]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Traktor Tjeljabinsk]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−2 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[SKA Sankt Petersborg]] <small>(1)</small> <span style="float:right;">115</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|LAT|3:2}} [[Dinamo Riga]] <small>(1)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2013-14|2013-14]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Metallurg Magnitogorsk|Metallurg Magnitogorsk]] <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|CZE}} [[HK Lev Praha]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−3 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] <small>(1)</small> <span style="float:right;">115</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Avangard Omsk]] <small>(1)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2014-15|2014-15]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[SKA Sankt Petersborg]] <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ak Bars Kazan]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−1 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(1)</small> <span style="float:right;">139</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Metallurg Magnitogorsk|Metallurg Magnitogorsk]] <small>(1)</small> | rowspan="9" style="text-align: center;"|''Ikke spillet'' |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2015-16|2015-16]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Metallurg Magnitogorsk|Metallurg Magnitogorsk]] <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−3 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(2)</small> <span style="float:right;">127</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(1)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2016-17|2016-17]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[SKA Sankt Petersborg]] <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Metallurg Magnitogorsk|Metallurg Magnitogorsk]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−1 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(3)</small> <span style="float:right;">137</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Metallurg Magnitogorsk|Metallurg Magnitogorsk]] <small>(2)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2017-18|2017-18]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ak Bars Kazan]] <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−1 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[SKA Sankt Petersborg]] <small>(2)</small> <span style="float:right;">138</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[SKA Sankt Petersborg]] <small>(1)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2018-19|2018-19]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Avangard Omsk]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−0 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(4)</small> <span style="float:right;">106</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[SKA Sankt Petersborg]] <small>(2)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2019-20|2019-20]] | colspan="3" style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Slutspil afbrudt pga. [[COVID-19-pandemien]] | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(5)</small> <span style="float:right;">94</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Avangard Omsk]] <small>(1)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2020-21|2020-21]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Avangard Omsk]] <small>(1)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−2 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(6)</small> <span style="float:right;">91</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ak Bars Kazan]] <small>(2)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2021-22|2021-22]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(2)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Metallurg Magnitogorsk]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−3 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|? | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Avangard Omsk]] <small>(2)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2022-23|2022-23]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ak Bars Kazan]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−3 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[SKA Sankt Petersborg]] <small>(2)</small> <span style="float:right;">105</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] <small>(2)</small> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2023-24|2023-24]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Metallurg Magnitogorsk|Metallurg Magnitogorsk]] <small>(3)</small> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Lokomotiv Jaroslavl]] | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|4−0 i kampe | style="padding-left:5px; padding-right:10px;"|{{flagikon|RUS}} [[HK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] <small>(2)</small> <span style="float:right;">98</span> | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ak Bars Kazan]] <small>(3)</small> |- | colspan="7" style="padding-left:5px;"|* Der er blevet spillet efter to forskellige pointsystemer. I sæsonerne fra [[KHL 2008-09|2008-09]] til [[KHL 2017-18|2017-18]] gav sejr i ordinær spilletid 3 point, men siden [[KHL 2018-19|2018-19]] er denne type sejre kun blevet belønnet med 2 point. |- | colspan="7" style="padding-left:5px;"|** I [[KHL 2008-09|sæsonen 2008-09]] vandt [[Salavat Julajev Ufa]] grundspillet, men [[Kontinental-pokalen]] var endnu ikke blevet indført på det tidspunkt. |} === Spillere === Følgende spillere har vundet priserne "Den gyldne stav" som grundspils-[[MVP]] og grundspils-topscorer. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! rowspan="2"|Sæson ! rowspan="2"|Den gyldne stav<br/>(MVP)<ref>[https://www.eliteprospects.com/awards/khl?name=KHL+Golden+Stick+(Regular+Season+MVP)+Award EliteProspects - Awards - KHL Golden Stick (Regular Season MVP) Award] {{en sprog}}</ref> ! colspan="4"|Topscorer<ref>[https://www.eliteprospects.com/awards/khl?name=KHL%20Most%20Points EliteProspects - Awards - KHL Most Points] {{en sprog}}</ref> |- ! Spiller ! style="width:50px;"|Point ! style="width:50px;"|Mål ! style="width:50px;"|<abbr title="Assister">Ass.</abbr> |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2008-09|2008-09]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Danis Zaripov]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="text-align:center;"|'''76''' | style="text-align:center;"|34 | style="text-align:center;"|42 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2009-10|2009-10]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Aleksandr Radulov]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="text-align:center;"|'''66''' | style="text-align:center;"|27 | style="text-align:center;"|39 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2010-11|2010-11]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Aleksandr Radulov]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Aleksandr Radulov]] | style="text-align:center;"|'''80''' | style="text-align:center;"|20 | style="text-align:center;"|60 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2011-12|2011-12]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Aleksandr Radulov]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Aleksandr Radulov]] | style="text-align:center;"|'''63''' | style="text-align:center;"|25 | style="text-align:center;"|38 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2012-13|2012-13]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="text-align:center;"|'''76''' | style="text-align:center;"|35 | style="text-align:center;"|41 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2013-14|2013-14]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="text-align:center;"|'''73''' | style="text-align:center;"|34 | style="text-align:center;"|39 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2014-15|2014-15]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Aleksandr Radulov]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Aleksandr Radulov]] | style="text-align:center;"|'''71''' | style="text-align:center;"|24 | style="text-align:center;"|47 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2015-16|2015-16]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="text-align:center;"|'''67''' | style="text-align:center;"|32 | style="text-align:center;"|35 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2016-17|2016-17]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Sergej Mozjakin]] | style="text-align:center;"|'''85''' | style="text-align:center;"|48 | style="text-align:center;"|37 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2017-18|2017-18]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Nikita Gusev]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Ilja Kovaltjuk]] | style="text-align:center;"|'''63''' | style="text-align:center;"|31 | style="text-align:center;"|32 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2018-19|2018-19]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"| | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Nikita Gusev]] | style="text-align:center;"|'''82''' | style="text-align:center;"|17 | style="text-align:center;"|65 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2019-20|2019-20]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|CZE}}{{flagikon|RUS}} [[Dmitrij Jaskin]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Vadim Sjipatjov]] | style="text-align:center;"|'''65''' | style="text-align:center;"|17 | style="text-align:center;"|48 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2020-21|2020-21]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Vadim Sjipatjov]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Vadim Sjipatjov]] | style="text-align:center;"|'''67''' | style="text-align:center;"|20 | style="text-align:center;"|47 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2021-22|2021-22]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Vadim Sjipatjov]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Vadim Sjipatjov]] | style="text-align:center;"|'''67''' | style="text-align:center;"|24 | style="text-align:center;"|43 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2022-23|2022-23]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|}} [[]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Dmitrij Jasjkin]] | style="text-align:center;"|'''62''' | style="text-align:center;"|40 | style="text-align:center;"|22 |- | style="text-align:center; padding-left:15px; padding-right:15px;"|[[KHL 2023-24|2023-24]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|}} [[]] | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon|RUS}} [[Nikita Gusjev]] | style="text-align:center;"|'''89''' | style="text-align:center;"|23 | style="text-align:center;"|66 |} === Placeringer === Siden stiftelsen i [[2008]] har 35 forskellige klubber spillet i KHL, og 32 af dem har mindst en gang kvalificeret sig til slutspillet. Kun 3 – og ingen af de nuværende hold – er aldrig gået videre til slutspillet om [[Gagarin-pokalen]]. Nedenstående tabel viser holdenes grundspilsplacering som tal og slutspilsresultatet med farvekoder. {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! rowspan="2"|Klub ! colspan="15"|Sæsoner ! colspan="5"|Antal plac. |- ! [[KHL 2008-09|08-09]] ! [[KHL 2009-10|09-10]] ! [[KHL 2010-11|10-11]] ! [[KHL 2011-12|11-12]] ! [[KHL 2012-13|12-13]] ! [[KHL 2013-14|13-14]] ! [[KHL 2014-15|14-15]] ! [[KHL 2015-16|15-16]] ! [[KHL 2016-17|16-17]] ! [[KHL 2017-18|17-18]] ! [[KHL 2018-19|18-19]] ! [[KHL 2019-20|19-20]] ! [[KHL 2020-21|20-21]] ! [[KHL 2021-22|21-22]] ! [[KHL 2022-23|22-23]] ! style="width:33px; background-color:{{KHL-farve|V}};"|<abbr title="Antal mesterskaber">V</abbr> ! style="width:33px; background-color:{{KHL-farve|F}};"|<abbr title="Antal tabte finaler">F</abbr> ! style="width:33px; background-color:{{KHL-farve|1/2}};"|<abbr title="Antal tabte konferencefinaler/semifinaler">½</abbr> ! style="width:33px; background-color:{{KHL-farve|1/4}};"|<abbr title="Antal tabte konferencesemifinaler/kvartfinaler">¼</abbr> ! style="width:33px; background-color:{{KHL-farve|1/8}};"|<abbr title="Antal tabte konferencekvartfinaler/ottendedelsfinaler">⅛</abbr> |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK CSKA Moskva|CSKA Moskva]] | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|2 | 3 | 3 | 1 | 4 | 3 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ak Bars Kazan]] | style="background:{{KHL-farve|V}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|4 | 3 | 2 | 3 | 4 | 3 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Metallurg Magnitogorsk]] | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|10 | 2 | 2 | 2 | 6 | 3 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[SKA Sankt Petersborg]] | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|1 | 2 | - | 8 | 3 | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Dynamo Moskva|Dinamo Moskva]]<ref>Inkl. resultater opnået af [[HK Dynamo Moskva|Dinamo Moskva]] inden [[fusion (jura)|fusionen]] med [[HK MVD]] i [[2010]].</ref> | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|6 | 2 | - | 1 | 7 | 4 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Avangard Omsk]] | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|8 | 1 | 2 | 1 | 7 | 3 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Salavat Julajev Ufa]] | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|V}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|7 | 1 | - | 4 | 5 | 5 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Lokomotiv Jaroslavl]] | style="background:{{KHL-farve|F}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|-<ref>[[Lokomotiv Jaroslavl]] deltog ikke i sæsonen [[KHL 2011-12|2011-12]] på grund af [[Flystyrtet i Jaroslavl 2011|flyulykken i Jaroslavl i 2011]], som kostede hele holdet livet.</ref> | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | - | 1 | 4 | 4 | 5 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Traktor Tjeljabinsk]] | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|1 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|2 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|16 | - | 1 | 3 | - | 6 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Atlant Moskva Oblast]] | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | 1 | - | 2 | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Lev Praha|Lev Praha]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | 1 | - | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK MVD|MVD Balasjikha]] | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|F}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | 1 | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Sibir Novosibirsk|Sibir Novosibirsk]] | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/2}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | - | - | 1 | 3 | 4 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Barys Astana]] | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | - | - | - | 4 | 8 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Torpedo Nizjnij Novgorod]] | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | - | - | - | 3 | 8 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Spartak Moskva|Spartak Moskva]] | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|26 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | - | - | - | 3 | 5 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jokerit]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|5 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | 3 | 5 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Dinamo Riga]] | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|28 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|26 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | 2 | 3 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Avtomobilist Jekaterinburg]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|26 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|7 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|3 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | - | - | - | 1 | 8 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Neftekhimik Nizjnekamsk]] | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|25 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | - | - | - | 1 | 8 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Severstal Tjerepovets]] | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|27 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | - | - | - | 1 | 6 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Admiral Vladivostok]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|13 | - | - | - | 1 | 3 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Donbass|Donbass Donetsk]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|1/4}};"|6 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | 1 | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|26 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|9 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|8 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|18 | - | - | - | - | 7 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Sotji|Sotji]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|4 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | - | - | - | - | 4 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Vitjaz|Vitjaz]] | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | - | - | - | - | 4 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Amur Khabarovsk]] | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|12 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|25 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|28 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|28 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|25 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|19 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | - | - | - | - | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Jugra|Jugra Khanty-Mansijsk]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|10 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|14 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|25 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|25 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|27 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | - | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|26 | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|15 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|17 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|25 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | - | 2 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kunlun Red Star]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|18 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | - | - | - | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Hockeyklub Lada|Lada Toljatti]] | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|13 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|22 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|26 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|27 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|25 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[KHL Medveščak Zagreb|Medveščak Zagreb]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|1/8}};"|11 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|20 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Metallurg Novokuznetsk]] | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|23 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|16 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|27 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|27 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|28 | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|29 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[HC Lev Poprad|Lev Poprad]] | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|21 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Khimik Voskresensk]] | style="background:{{KHL-farve|IK}};"|24 | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | style="background:{{KHL-farve|DI}};"|- | - | - | - | - | - |} {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Farve ! Slutspilsresultat |- style="background:{{KHL-farve|V}};" | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Rød | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Mester |- style="background:{{KHL-farve|F}};" | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Gul | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Finalist |- style="background:{{KHL-farve|1/2}};" | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Grøn | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Konferencefinalist<ref>I [[KHL 2008-09|2008-09]]: Semifinalist.</ref> |- style="background:{{KHL-farve|1/4}};" | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Blå | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Konferencesemifinalist<ref>I [[KHL 2008-09|2008-09]]: Kvartfinalist.</ref> |- style="background:{{KHL-farve|1/8}};" | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Lyseblå | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Konferencekvartfinalist<ref>I [[KHL 2008-09|2008-09]]: Ottendedelsfinalist.</ref> |- style="background:{{KHL-farve|H}};" | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Lilla | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Ikke kvalificeret til slutspillet - [[Håbspokal]]-vinder |- style="background:{{KHL-farve|IK}};" | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Lysegrå | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Ikke kvalificeret til slutspillet |- style="background:{{KHL-farve|DI}};" | style="text-align:center;|- | style="padding-left:7px; padding-right:7px;|Deltog ikke |} '''Noter''' * I [[KHL 2019-20|sæsonen 2019-20]] blev slutspillet om [[Gagarin-pokalen]] aflyst efter konferencekvartfinalerne, og alle otte konferencesemifinalister delte derfor 1.- til 8.-pladsen. * En grundspilsplacering blandt de 16 bedste på liganiveau har ikke altid medført en slutspilsplads, da det er holdets placering på konferenceniveau, der afgør slutspilspladserne. Omvendt kan hold godt have kvalificeret sig til slutspillet, hvis de sluttede i top 8 i deres konference, selvom de på liganiveau ikke var blandt de 16 bedste. === Tilskuerstatistik === {| class="sortable wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! Sæson ! Tilskuere pr. kamp |- | [[KHL 2008-09|2008-09]] | 5.298 |- | [[KHL 2009-10|2009-10]]<ref>[http://www.iihf.com/index.php?id=3974 Attendance figures in European hockey leagues 2009-2010]</ref> | 5.474 |- | [[KHL 2010-11|2010-11]] | 5.785 |- | [[KHL 2011-12|2011-12]]<ref>[http://www.iihf.com/home-of-hockey/news/news-singleview/recap/6508.html?tx_ttnews%5BbackPid%5D=955&cHash=fb6171f7ea Regular-Season average attendance Europe & Asia 2011-2012]</ref> | 5.891 |- | [[KHL 2012-13|2012-13]] | 6.106 |- | |[[KHL 2013-14|2013-14]] | 6.081 |- | |[[KHL 2014-15|2014-15]] | 6.422 |} == External links == * [http://en.khl.ru/ Kontinental Hockey League] {{en sprog}} {{ru sprog}} * [http://www.khlallstars.ru/en/ KHL All Stars Game] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081219101717/http://www.khlallstars.ru/en/ |date=19. december 2008 }} * [https://maps.google.com/maps/ms?msid=208244967737714673459.0004c540810405d22dd2e&msa=0 Kontinental Hockey League] på [[Google maps]] * [http://www.khlnhl.ru/en/ KHL vs. NHL opvisningskampe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100729032920/http://www.khlnhl.ru/en/ |date=29. juli 2010 }} * [http://eurohockey.com/league/395-khl.html Eurohockey - KHL-nyheder og -statistik] * [http://www.khlptu.ru/ Kontinental Hockey League Players' Trade Union] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100111024810/http://khlptu.ru/ |date=11. januar 2010 }} === Noter === {{Reflist|3}} {{KHL}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:KHL| ]] [[Kategori:Ishockey i Rusland]] [[Kategori:Ishockey i Finland]] [[Kategori:Ishockey i Hviderusland]] [[Kategori:Ishockey i Letland]] [[Kategori:Ishockey i Slovakiet]] [[Kategori:Ishockey i Kroatien]] [[Kategori:Ishockey i Kasakhstan]] [[Kategori:Etableret i 2008]] 0zbkbahwax8tfo5h8w7q0skewyxq9n0 Brugerdiskussion:KnudW 3 286380 11751518 11746625 2024-04-25T16:09:17Z Alberte060502 480945 Nyt afsnit: /* Sletning */ wikitext text/x-wiki ==Kontaktinformation== <!--Tips: Skriv til mig her. --> <!--Jeg holder pause. Ring ikke til mig, skriv ikke til mig på Facebook og har du kommentarer til min politiske overbevisning eller min seksuelle orientering, så hold dem for dig selv. Ellers kontakter jeg dine forældre.--> {{diskussion}} [[/Arkiver/]] <!-- [http://da.wikipedia.org/w/index.php?title={{TALKPAGENAMEE}}&action=edit&section=new Kontakt Knud Winckelmann]--> __NOINDEX__ {{Autoarkiv | archiveage = 1: months | archivesize = bysize: 32 | archiveprefix = Arkiv | lastarchive = 19. Apr 2021 05:30| hidden = nej }} __TOC__ * [[/Arkiv 51/]] * [[/Arkiv 52/]] * [[/Arkiv 53/]] * [[/Arkiv 54/]] * [[/Arkiv 55/]] * [[/Arkiv 56/]] * [[/Arkiv 57/]] * [[/Arkiv 58/]] * [[/Arkiv 59/]] * [[/Arkiv 60/]] * [[/Arkiv 61/]] == Begrundelse for retning? == Jeg har netop set udsendelsesrækken "Skyggekrigen" på DRtv, og undrer mig i den forbindelse over, at De har fjernet denne tekst: <s>"Larsen er sidenhen blandt andet i DR-dolumentaren "Skyggekrigen" fra 2023 kendt for at optræde i mediesammenhænge, som kan kædes til misinformation af mediebilledet i Danmark og Norden på vegne af Rusland."</s> fra Jesper Larsens biografi. Desuden bør det vel rettes, at han ikke "er" studievært på DR2s Deadline, men i bedste fald "har været" - kildelinket er dødt, og det kan derfor ikke bruges til verifikation. Mvh. Claus [[Speciel:Bidrag/87.48.22.169|87.48.22.169]] 2. sep. 2023, 22:50 (CEST) :Der var en del hærværk på artiklen på det tidspunkt og det ovenstående virkede umiddelbart som kildeløst personfnidder. Derfor boev det fjernet i samme omgang. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 3. sep. 2023, 10:22 (CEST) == Begrundelse for tæt på == Hej KnudW. Du har indsat skabelonen "tæt på" i artiklen om [[Viktor Solmunde]] med begrundelsen "Stadigt ikke helt god. Derfor skal man ikke gøre det". Kan du uddybe nærmere, hvad der i artiklen ikke er skrevet fra et neutralt synspunkt? - Så vil jeg gerne forsøge at rette op på det. Som det fremgår af diskussionssiden [[Brugerdiskussion:SolmundeFamily]] er initiativtager til artiklen blevet gjort bekendt med reglerne vedr. "selvbiografi". Var der noget i den udgave af artiklen (som jeg offentliggjorde) og/eller var det den efterfølgende tilføjelse (billederne) af [[Bruger:SolmundeFamily]], der gav anledning til skabelonen? vh. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 4. sep. 2023, 17:35 (CEST) : Jeg kan ikke svare for Knud, men jeg finder opremsningen af (tilsyneladende?) samtlige skateboard-konkurrencer Viktor Solmunde har deltaget i fra han var 10 år i 2017 og frem for ude proportioner. Specielt når listen ikke kan verificeres af læserne, og når de enkelte konkurrencers niveau og vigtighed ikke fremgår. Historie-afsnittet ville have været OK med kilder, men uden kilder virker det meget "tæt på"-agtigt. --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 4. sep. 2023, 21:18 (CEST) ::Som Kartebolle. Ligeledes syntes jeg at vendinger som “prestigefyldt” etc. ikke virker særligt neutralt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. sep. 2023, 18:47 (CEST) :::Tak for input. Jeg er enig i, at listen med resultater nærmest er uoverskuelig lang, og at det er vanskeligt at få overblik over niveau og vigtighed. I første omgang lod jeg listen være uredigeret. Der savnes rigtignok kilder til historieafsnittet. Jeg vil forsøge at rydde op i resultatlisten og fjerne ikke neutrale vendinger. Årsagen til at jeg skrev "prestigefyldte" er, at konkurrencen i Malmø er den vert-konkurrence i Europa, der hvert år tiltrækker det største antal af de bedste skatere fra hele verden. Det var et forsøg på at give en indikation af vigtighed og niveau. mvh. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 7. sep. 2023, 11:36 (CEST) == Jordbær Marie == Hej Knud. Undskyld du kom mig i forvejen. Ved ikke lige hvad der skete, min computer fastfrys. Med venlig hilsen [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 9. sep. 2023, 18:51 (CEST) == Blokering af sektornet IP adresser som ikke længere er en del af sektornet == Hej KnudW Jeg skriver på vejene af nogen jeg hjælper med IT, som oplever at de på deres 2 kontorer ikke kan redigere artikler grundet de er blokeret som en del af 194.182.0.0/17 som en del af sektornet, 194.182.35.210 og 194.182.35.122 også selv om de er logget ind. Disse to IP adresser 194.182.35.210 og 194.182.35.122 er ikke længere end del af sektornet, er det muligt at få dem fjernet fra denne blokering. [[Speciel:Bidrag/5.103.35.114|5.103.35.114]] 14. sep. 2023, 11:14 (CEST) :Hejsa. Jeg har ophævet blokeringen på ranget, da den rigtigt nok har skiftet ejer. Der burde være adgang nu. Mhv [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. sep. 2023, 09:40 (CEST) ::Men vær venlig at fortælle dem at de ikke skal skrive om sig selv eller deres arbejdsplads. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. sep. 2023, 09:42 (CEST) == Undskyld mig. == Jeg er simpelthen nødt til at forstå, hvorfor du/i har udnævnt jeg selv til at være ordenspoliti – det er små trist, at se den kontrol du ligger for dagen – det er et frit medie, og nuvel du er høj intellektuell; så er det jo ikke ens betydende med, at du følger trit socialt – hav det for øje. [[Bruger:Maniartin|Maniartin]] ([[Brugerdiskussion:Maniartin|diskussion]]) 26. sep. 2023, 01:44 (CEST) :@[[Bruger:Maniartin|Maniartin]] Undskyld mig, men det forekommer mig typisk at være hærværksfolk, der beklager sig over den slags. Vi andre sætter pris på at der er folk der tager sig tid til at bekæmpe hærværk. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. sep. 2023, 08:02 (CEST) Hej [[Bruger:Maniartin]] - Jeg slettede dit bidrag da det primært fremstod som en kildeløs reklameartikel for et begreb du selv har opfundet. Jeg har ikke kunne finde noget som helst om at det er et begreb, som er relevant i bredere kreds og af denne grund overholder den ikke kriterierne for artikler her på Wikipedia. Du kan læse mere om hvordan tingene hænger sammen her på stedet i velkomsterne på [[Brugerdiskussion:Maniartin]]. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 26. sep. 2023, 11:57 (CEST) == Adam Knuth til Knuthenborg == På hvilken måde var den nyligt oprettede artikelstub/-spire om [[Adam Knuth til Knuthenborg]] uencyklopædisk? [[Bruger:Thomas Vedelsbøl|Thomas Vedelsbøl]] ([[Brugerdiskussion:Thomas Vedelsbøl|diskussion]]) 2. okt. 2023, 19:36 (CEST) :[[Adam Wilhelm Knuth (1933-2013)]]? Mvh [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 2. okt. 2023, 19:43 (CEST) ::Aha, ja netop. Jeg havde ikke opdaget, at der allerede var en artikel om vedkommende. Tak for afklaringen. [[Bruger:Thomas Vedelsbøl|Thomas Vedelsbøl]] ([[Brugerdiskussion:Thomas Vedelsbøl|diskussion]]) 2. okt. 2023, 19:53 (CEST) :::Men udover dette, så bestod den anden artikel af 1,5 kildeløs linie, som ingen havde forbedret siden den 20~09. :::Det kan man ikke rigtigt bruge til noget. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. okt. 2023, 22:39 (CEST) == Danphone slettet == Hej Knud, hvorfor slettede du siden med Danphone (Company)? Du skriver at den skriger af reklame, men hvor er det, hvad kan jeg se de fejl du påstår er der? [[Bruger:MichaelSjöstrand|MichaelSjöstrand]] ([[Brugerdiskussion:MichaelSjöstrand|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:11 (CEST) :Hej [[Bruger:MichaelSjöstrand]] - Du skriver om din arbejdsplads, på engelsk på den danske del af Wikipedia og din artikel er fuld af marketingspeak :*''Danphone is a global partner and supplier '' :*''Danphone is a world leader,'' :* ''Danphone is a dynamic workplace...Cooperation among colleagues is a priority which is believed to generate the base for a strong team'' :*''Danphone follows and develops the future systems for maritime communication '' :*''high quality products and quick adaptation of product features to meet customer needs.'' :*''When it comes to some notable projects, Danphone has had a lot in the last couple of years'' :*''The company thrives on the personal contact to customers as well as all partners involved'' :Lad være med at skrive om Jer selv, erfaringen viser at det altid ender som reklame og det er Wikipedia ikke stedet for. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:18 (CEST) ::okay går til den engelske, men ville også gemme for var ikke færdig. Men har kilder på alt, så tak for det [[Bruger:MichaelSjöstrand|MichaelS]] ([[Brugerdiskussion:MichaelSjöstrand|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:26 (CEST) :::Hej [[Bruger:MichaelSjöstrand]] - Alt det ovenstående gælder også på den engelske Wikipedia, I skal ikke skrive om jer selv og det sprog vil hellere ikke blive accepteret derovre. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:39 (CEST) == Sletning af side == Hey Knud. Du bliver ved med at slette min side. Der er ingen problemer med rettigheder mv. da jeg ejer teksten og dermed er rettighedshaver. Andre sider har brugt teksten, alle med min tilladelse. [[Speciel:Bidrag/83.92.143.122|83.92.143.122]] 30. okt. 2023, 08:06 (CET) :Hejsa. Din tekst er ren reklame og du skal ikke skrive om dig selv eller emner, du har et nært forhold til. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 30. okt. 2023, 09:25 (CET) == KnudW der er motherfucking beef == DU SLETTEDE MIN WIKIPEDIA DET ER IKKE ORDEN DER ER FUCKING BEEF NU OG JEG ER MOTHERFUCKING SERIOUS [[Bruger:Albert Engaard Fobian|Albert Engaard Fobian]] ([[Brugerdiskussion:Albert Engaard Fobian|diskussion]]) 15. nov. 2023, 13:14 (CET) :Hej [[Bruger:Albert Engaard Fobian|Albert]] - Wikipedia er ikke en legeplads, det kan du læse mere om i velkomsten på din [[Brugerdiskussion:Albert Engaard Fobian|brugerdiskussion]]. :Vær obs på at mere pladder vil medføre at din redigeringsadgang begrænses. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. nov. 2023, 13:35 (CET) == Pakkoruotsi == Förlåt, jag mäste skriva på svenska, men eftersom Finland var tvåspråkig redan före skolreformen, som skapade automatiskt obligatoriska svenskundervisning, kan man inte säga, att "pakkoruotsi" (och "pakkosuomi" för finlandssvenskarna) finns, eftersom både finska och svenska är officiella (kansalliskieli/nationalspråk) i Finland. == ændring af overskrift == Hej Knud. Hvordan ændrer man overskrift på en side. I sandkassen f.eks.? [[Bruger:Motormund|Motormund]] ([[Brugerdiskussion:Motormund|diskussion]]) 23. nov. 2023, 12:17 (CET) == Reklame ? Kilde materiale ? == Hej jeg er Madelin w fra Stjernevask . Fans der øsnker at oprette side med vores band , siger, de bliver smidt ud af wiki , da en side om Bandet Stjernevask af dig , anses som reklame og ikke har notabilitet . Det kan vi ikke forstå, da det for os at se blot er reel fakta om bandet de har forfattet . Alle i bandet har en bred professionel og kunstnerisk baggrund som også er relevant for andre at kunne finde info omkring . Kan du fortælle hvorfor siden bliver fjernet . Der er ellers taget hensyn til alle wikis regler så vidt vi kan se . Bedste hilsen Madelin / Stjernevask. [[Speciel:Bidrag/2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C|2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C]] 24. nov. 2023, 11:19 (CET) :Hej Madelin. Problemet er at dine fans opretter en kildeløs artikel, der mest har karakter af reklame. Jeg har forsøgt at finde neutrale, uafhængige kilder på at I overholder [[Wikipedia:Kriterier_for_musikerartikler|kriterierne for musikerartikler]] og jeg syntes umiddelbart det kniber. :Jeg kan ikke finde kilder til Jeres pladeselskab, er det Jeres eget? Jeg mangler også kilder til salgstal, større koncerter og i det hele taget generel opmærksomhed. :En artikel kommer mest til at fremstå som en præsentation, som primært hører hjemme på Jeres egen hjemmeside. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:00 (CET) == Salgstal og større koncerter == Hej Knud ang Stjernevask Og dit svar ang mangel på salgstals kilder . Vi er heller ikke interesseret i Tom reklame eller opblæst PR. Så det er fint man lige ser på hvad der står af fakta . Vi er et mellemlags band som bevidst vælger at spille på intimscener og som et indie band udgiver vi selv ja , ( ligesom andre også kendte indie bands gør ) . Er kriteriet for at anerkendes på wiki stort salgstal ? Vi er et lille men rimeligt kendt band i mellemlags miljøet . Bibliotekerne her købt vores lp’er . Vi spiller ofte også til mindre festivaler i kbh og i udlandet , hvor fans gerne vil vide mere . Prøv at give mig eksempler på hvile kilder du ønsker . [[Bruger:Motormund|Motormund]] ([[Brugerdiskussion:Motormund|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:38 (CET) :Hej [[Bruger:Motormund]] - Ja, almen bred interesse i offentligheden er ret relevant. Problemet er at jeres fakta ikke kan understøttes af neutrale kilder, fordi der ikke er nogen, der har skrevet synderligt meget om Jer. :Det er også derfor at man ikke skriver om sig selv, erfaringen viser man man ikke kan forholde sig objektivt til hverken sin egen relevans eller artiklens indhold. :Jeg henviser til [[Wikipedia:Selvbiografier]] og [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:53 (CET) ::Hej Knud . Jeg synes det er en interesant debat . Som jeg vil tage til efterretning og give som svar til vores fans . Der er nu skrevet en del , Gaffa må vel også være en reel kilde . Men dvs altså sige at det skal være de store dagblade ? Det er vigtigt der bliver klarhed omkring dette da det er et vigtigt signal at sende til indie bands , der ikke nødvendigvis har salgstal over 500 lp’er men som har en mellemstor fanskare i et lille land som Danmark . Der må være klare linjer og vi har som skrevet ikke selv skrevet vores materiale . Jeg hjalp dog en med at gøre det mere neutralt da jeg kunne se det var for passioneret . [[Speciel:Bidrag/2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C|2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C]] 24. nov. 2023, 13:09 (CET) :::Omtale i Gaffa kan fint bruges som kilde til oplysninger i artikler om bands og påviser desuden interesse for bandet i musikmiljøet. Men en enkelt anmeldelse i Gaffa kan næppe stå alene. Der bør være flere omtaler i uafhængige og anerkendte medier. Jeg har ikke set den slettede artiklen, men mit indtryk er at den primært blev slettet fordi den ikke opfyldte Wikipedias krav til neutralitet og verificerbarhed (manglende angivelse af pålidelige kilder). Det er muligt at en bedre artikel ikke vil blive slettet, men vær opmærksom på kriterierne for musikerartikler på [[Wikipedia:Kriterier for musikerartikler]] skal være overholdt. Man skal ud fra artiklen kunne se at og hvorfor artiklen er relevant at have på Wikiepdia. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. nov. 2023, 14:53 (CET) == Sletning af side II== Hey Knud. Du bliver ved med at slette min side. Der er ingen problemer med rettigheder mv. da jeg ejer teksten og dermed er rettighedshaver. [[Bruger:NoahsamboaAmongUs|NoahsamboaAmongUs]] ([[Brugerdiskussion:NoahsamboaAmongUs|diskussion]]) 24. nov. 2023, 22:58 (CET) :Find et andet sted at lege. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 23:02 (CET) ::😭😭😭 [[Bruger:NoahsamboaAmongUs|NoahsamboaAmongUs]] ([[Brugerdiskussion:NoahsamboaAmongUs|diskussion]]) 24. nov. 2023, 23:03 (CET) == Hajligdom == Hej Knud. Du har lige slettet min side om Hajligdom. Der var intet galt med den, og den var faktuel. Jeg har selv en discord, og vi har lavet en trosbekendelse. Det var ikke en satire artikel, men faktisk en artikel, om en religion, som jeg elsker. [[Bruger:Kvalix|Kvalix]] ([[Brugerdiskussion:Kvalix|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:03 (CET) :Find et andet sted at lege. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:04 (CET) ::Hej Knud. ::Det syntes jeg ikke var professionelt at skrive, da jeg skam ikke lejer. Der findes sygt mange hjernedøde religioner, og den her giver meget mere logik end dem. [[Bruger:Kvalix|Kvalix]] ([[Brugerdiskussion:Kvalix|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:06 (CET) == Pat-a-cake - Bageri == Er der nogen grund til at Pat-a-cake bageriet er blevet slettet? Jeg ser ingen grund til at slette denne hjemmeside. Den var faktuel og god. [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 18:54 (CET) :@[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] Teksten var ren reklame og på ingen måde encyklopædisk udformet. Firmaet ser heller ikke ud til at kunne leve op Wikipedias notabilitetskrav. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. dec. 2023, 18:59 (CET) ::Tak for din besked. Pat-a-cake opfylder Wikipedias notabilitetskrav på grund af sin historiske baggrund som stiftet af bagerfamilien Thane, 5-stjernede anmeldelser, og anerkendelse som et af Københavns bedste bagerier. Oplysningerne er baseret på uafhængige kilder og præsenteres neutralt for at imødekomme Wikipedias retningslinjer [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 19:56 (CET) :::@[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] Når bageriet først lige er åbnet, er de påstande stærkt tvivlsomme. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. dec. 2023, 19:59 (CET) :[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]]. Din artikel var komplet kildeløs og lignede noget fra et Facebook-opslag. :Jeg kan ikke finde noget om en familie, der hedder Thane eller om bageriet og de eneste 5-stjernede anmeldelser jeg kan finde er dem på Google, de selv og du har givet dem. :Det er altså ikke noget brugbart udgangspunkt og et nyåbnet bageri er under alle omstændigheder ikke relevant. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 21:08 (CET) ::Tak for tilbagemeldingen. Angående kildegrundlaget: Informationen om Pat-a-cake og familien Thane er fra troværdige kilder, og jeg er parat til at fremlægge dokumentation. Noter venligst, at din personlige mening ikke styrer min beslutning om at oprette en Wikipedia-side. ::Jeg har forresten kun skrevet en af anmeldelserne. [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 21:41 (CET) :::Dokumentationen skal med fra starten af. Det kaldes kilder og er obligatoriske. De skal være neutrale, fra 3.part og tilgængelige for offentligheden. :::Dermed kan man undgå at ens artikel slettes for tilsyneladende ikke at overholde Wikipedias kriterier. :::Det er ikke min personlige mening,der styrer artiklens evt. fremtid. Det er som sagt Wikipedias retningslinier, man skal henholde sig til. :::Kom gerne med kilderne. mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 22:01 (CET) ::::[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] - Bare glem det. ::::Jeg kan se at du har spildt min tid med dit pladder. ::::Mere af dette vil medføre en længere blokering. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 22:10 (CET) :::::Som administrerende leder a pat-a-cake, tager jeg det ikke hårdt at nogen mener vores hjemmeside er pladder. Med manglende respekt, mener jeg heller ikke det er værd at diskuttere, og ikke kun mod mig, jeg har set hvad du har skrevet med andre. :::::Som følgende: :::::At antage jeg har skrevet alle 7 anmeldelser. :::::Når jeg siger at det bedste bageri i KBH trods det er nyt, bruger jeg virkemidlet ironi, som er tilladt på wikipedia :::::"et nyåbnet bageri er under alle omstændigheder ikke relevant." her har du på ingen måde ret til at bestemme hvorvidt noget er relevant eller ej. :::::At true med blokering uden fydligt pålæg. Ikke tilladt af administrator. :::::Ifølge wikipedias retningslinjer er det ikke kildeløst det jeg har skrevet, der ingen førstehåndsforskning, og der bliver holdt et neutralt synspunkt. :::::Ingen respekt, :::::Mathias [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 5. dec. 2023, 13:30 (CET) == hardinger på wikipedia. == En blokering ville være være en god løsning. Kan du arrangere det? [[Bruger:Syrenvej|Syrenvej]] ([[Brugerdiskussion:Syrenvej|diskussion]]) 10. dec. 2023, 12:58 (CET) :Det kan arrangeres, ja. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 10. dec. 2023, 23:58 (CET) == Hej Knud Hvorfor er det en fornærmelse af nogen at angive en kilde, der med henvisning til en række grundige undersøgelser viser noget andet endet det, den seneste bidragyder har anført? Vis mig, hvor det er, jeg ikke skriver pænt om andre og alle de andre anklagepunkter, du anfører. Mvh. Michael == Hej Knud Hvorfor er det en fornærmelse af nogen at angive en kilde, der med henvisning til en række grundige undersøgelser viser noget andet end det, den seneste bidragyder har anført? Vis mig, hvor det er, jeg ikke skriver pænt om andre og alle de andre anklagepunkter, du anfører. [[Speciel:Bidrag/91.195.58.208|91.195.58.208]] 13. dec. 2023, 08:32 (CET) :Hejsa. Jeg har ikke haft noget med den artikel at gøre. Jeg vil foreslå at du deltager i diskussionen på [[Diskussion:Deir Yassin]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 13. dec. 2023, 12:25 (CET) == Sletning af artikel om AI genereret indhold == Sletter du bare alt du ikke ved noget om? Hvor gammel er du Knud? Du kan ikke være helt und med sådan et gammeldags navn? Er du bange for det nye? [[Speciel:Bidrag/103.141.232.132|103.141.232.132]] 13. dec. 2023, 11:59 (CET) :Hvis du kan skrive en neutral, lødig artikel om det, med neutrale kilder, som ikke er en obskur SEO-hjemmeside med stjålne billeder, så skal du være velkommen. :Du kan læse mere om hvordan en god artikel skal se ud på [[WP:STIL|Wikipedias stilmanual.]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 13. dec. 2023, 12:20 (CET) == Sletning af Nima Badrbeigi == Kære Knud Kan se du gang efter gang fjerner siden? kan du sende en begrundelse?. [[Speciel:Bidrag/87.49.45.51|87.49.45.51]] 21. dec. 2023, 22:03 (CET) :Ja, artiklen er ren reklame og forherligelse. Samtidigt finder jeg indholdet yderst tvivlsomt, da jeg ikke kan finde kilder, der understøtter ret meget og dem du har angivet fortæller intet. :Så alt i alt finder jeg at Nima Badrbeigi ikke overholder kriterierne for artikler, og da især ikke i denne form. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 21. dec. 2023, 22:07 (CET) == Sletningen af Nima Badrbeigi == Kære Knud, Jeg håber, du har det godt. Jeg vil gerne rette din opmærksomhed mod sletningen af siden om Nima Badrbeigi på Wikipedia. Det synes ikke at være i overensstemmelse med retningslinjerne, da Nima Badrbeigi er en person med betydelig relevans og offentlig kendthed. Nima Badrbeigi har demonstreret den nødvendige nobilitet og har bidraget til samfundet på måder, der berettiger hans tilstedeværelse på Wikipedia. Hans aktiviteter eller præstationer, der har gjort ham bemærkelsesværdig, bør afspejles på platformen for at sikre en retvisende repræsentation af en offentlig personlighed. Jeg opfordrer til en genovervejelse af sletningen og en vurdering af hans betydning og relevans for offentligheden, så hans information kan være tilgængelig for dem, der søger efter ham på Wikipedia. Tak for din opmærksomhed og håber, at dette spørgsmål kan løses til gavn for nøjagtigheden og omfattende dækning af emner på Wikipedia. Samtidigt ville en hurtig google adfærdsøgning påvise relevans omkring Nima, Mere end 88.000 årlige søgninger.... [[Speciel:Bidrag/87.49.45.51|87.49.45.51]] 21. dec. 2023, 22:07 (CET) == Glædelig jul! == [[Fil:Greeting_Card_Christmas_Rust_Craft_circa_1950.jpg|left|thumb]] Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul samt et godt nytår -- {{emoji|1F385}} - [[Bruger:Zoizit|Zoizit]] ([[Brugerdiskussion:Zoizit|diskussion]]) 23. dec. 2023, 20:28 (CET) {{-}} == Rakker (kortspil) == Hi, I am a card game researcher interested in Danish games. I believe you deleted the above article as non-notable. Would you please recall the text of it for me so that I can have a look at it? I'm not asking for the article to be restored - I just want to see the text and any references. Thank you. [[Bruger:Bermicourt|Bermicourt]] ([[Brugerdiskussion:Bermicourt|diskussion]]) 30. dec. 2023, 14:30 (CET) == Nordstern selvbiografi == Hej Knud, Hvad skyldes det, at artiklen om Nordstern er markeret som en selvbiografi? Er der visse formuleringer i teksten, der ligger til grund for dette? Mvh. [[Bruger:JGlahn|JGlahn]] ([[Brugerdiskussion:JGlahn|diskussion]]) 10. jan. 2024, 13:30 (CET) :Hej @[[Bruger:JGlahn|JGlahn]] - Den er markeret som en selvbiografi, da den blev oprettet af Jeres reklamebureau, fuld af uneutrale, reklamerende vendinger. Jeg har ryddet lidt op i den, men den kræver et nærmere gennemsyn af en neutral bruger, som ikke er tilknyttet Nordstern. Mvh 10. jan. 2024, 13:38 (CET) [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. jan. 2024, 13:38 (CET) == Slettelse af sider == Hej Knud jeg er meget forundret over at du har slettet siderne “Django Denman” og “Lucas Westphal”, det er absolut ikke pjat, men af professionelle årsager at vi vælger at etablere disse sider for at vores organisation vises som mere legitim overfor vores elever. Jeg vil bede dig om ikke at blande dig fremover i en genoprettelse af disse sider tak. [[Bruger:Django Denman|Django Denman]] ([[Brugerdiskussion:Django Denman|diskussion]]) 10. jan. 2024, 18:38 (CET) :{{Ping|Django Denman}} Din side var fuld af skamløs selvpromovering og du opfylder iøvrigt ikke Wikipedias [[Wikipedia:Kriterier for biografier|notabilitetskrav]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 10. jan. 2024, 18:47 (CET) ::Hvordan var det skamløst? [[Bruger:Django Denman|Django Denman]] ([[Brugerdiskussion:Django Denman|diskussion]]) 10. jan. 2024, 22:41 (CET) :::Det er skamløst fordi det står klart i reglerne for Wikipedia at selvpromovering ikke er tilladt. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 10. jan. 2024, 23:21 (CET) == Riot in Us == Lad mig stille dig et spørgsmål: Ved du noget om denne undergrundshardcore-scene? Hvis nej, så er der ingen grund til at slette albummet Riot in Us, for det er velkendt, det er et par år gammelt og ikke interessant for ikke-hardcore-fans, men hardcore-fans elsker det. [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 07:14 (CET) :Hejsa. Når der ikke er en artikel om kunstneren, så er det sjældent relevant med en artikel om en udgivelse. :Find gode neutrale kilder til at hun er relevant, så kan der måske blive grundlag for en artikel. :Men når ingen andre Wikipediaer har en artikel og især ikke den franske, så er jeg nok bange for at det er for tidligt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. feb. 2024, 07:24 (CET) ::Jeg glemte at tilføje kilder, fordi jeg ikke var færdig endnu. Jeg holdt en pause i tilfælde af, at det er forbudt, fordi jeg også skriver en artikel om Hysta, men hvornår skal man spørge, om man er færdig først, og ikke bare slette efter forgodtbefindende? [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 16:56 (CET) :::[[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]], du skal ikke oprette en artikel som ikke opfylder minimumskravene til en artikel, herunder [[Wikipedia:Verificerbarhed|verificerbarhed]]. Knud skal ikke spørge før han sletter hvad der ikke er brugbart. Du kan i stedet skrive i en sandkasse hvor du kan gemme dit udkast mens du holder pause. Men jeg tvivler også på at en artikel er relevant, men hvis pålidelige kilder dokumenterer offentlig interesse, kan situationen ændre sig. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 4. feb. 2024, 18:43 (CET) ::::Jeg leder efter kilder hver dag, men hvis du vil være så venlig, kan du så ikke lægge Riot in Us-artiklen i min sandkasse? Jeg forstår det alligevel ikke, jeg har også Hysta's artikel i min sandkasse, og jeg tilføjede kun Riot in Us, hvorfor blev den slettet? Jeg har ikke udgivet artiklen. [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 18:55 (CET) == Slettet "hormese" ? == Hej KnudW - hvorfor har du slettet artiklen om hormese, det er skam et rigtigt og vigtigt koncept? Den engelske udgave har en udmærket omend lidt forældet artikel om emnet (https://en.wikipedia.org/wiki/Hormesis). Det er et begreb der anvendes hyppigere og hyppigere i bøger og nyhedsfora, samt selvfølgelig professionelle fora. mvh. Matthias [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 15. feb. 2024, 16:17 (CET) :Hejsa. Så bør en artikel om dette emne være mere end et kopieret afsnit fra en artikel. :Emnet er relevant nok, men der er visse krav til stilen og indholdet. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. feb. 2024, 16:38 (CET) ::Tak for feedback, håber det er bedre denne gang. Hav en god dag. [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:49 (CET) == Tak for feedback == Har forsøgt mig igen, håber det er bedre (hormese). [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:48 (CET) :@[[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] Den svenske artikel, som du har oversat fra, virker noget forældet (og misvisende) i forhold til den engelske version. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:54 (CET) == Oversættelse uden gem == Hej Knud Jeg er i øjeblikket i gang med en oversættelse, men øverst i toppen af siden hvor der står status for hvornår den er gemt, bliver den ved med at skrive: Gemmer... Jeg har kigget lidt rundt omkring, men kan ikke finde nogen løsning til dette. Jeg har dertil prøvet at gemme til min sandkasse, men så gemmer den min gamle oversættelse, uden mine nyligt tilføjede bidrag. Kan du hjælpe mig? [[Bruger:Sannermanner|Sannermanner]] ([[Brugerdiskussion:Sannermanner|diskussion]]) 17. feb. 2024, 17:50 (CET) :Desværre, jeg bruger ikke oversætterværktøjer, så den kan jeg ikke hjælpe med. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 17. feb. 2024, 22:05 (CET) == "Er der andre end en Facebook gruppe, der stadigt snakker om dette? Kan ikke finde den store omtale siden 2016" == Her er de 5 grupper, der tilhører Danexit: https://www.facebook.com/profile.php?id=100072227346927 https://www.facebook.com/groups/709143369557268/members https://www.facebook.com/groups/684625722321258/members https://www.facebook.com/groups/1702695459979653/members https://www.facebook.com/groups/587268908113155/members [[Bruger:Wname1|Wname1]] ([[Brugerdiskussion:Wname1|diskussion]]) 17. feb. 2024, 21:35 (CET) :Såøh... Dit svar på, om der er ''andre'' end Facebook, der taler om fænomenet er at... henvise til Facebook? --[[Bruger:Medic|Medic]] ([[Brugerdiskussion:Medic|diskussion]]) 17. feb. 2024, 21:54 (CET) :Så nej og din artikel har stadig ingen relevans. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 17. feb. 2024, 22:04 (CET) :Er efter 2016 f.eks. b.: https://arkiv.flaskeposten.nu/bjarne-laustsen-s-brexit-eller-danexit-2/ eller https://ditoverblik.dk/df-markerer-20-aaret-for-nejet-til-euroen-med-stor-live-debat/ [[Bruger:Wname1|Wname1]] ([[Brugerdiskussion:Wname1|diskussion]]) 18. feb. 2024, 09:30 (CET) == Ballroomfitness == Hej Kurt Jeg forsår ikke du bliver ved med at slette mit opslag om Ballroomfitness og du ydermere kalder det en "biks" er jeg uforstående overfor. HAr ikke tidligere oprettet noget på Wiki og har derfor brug for hjælp. Kan du forklarer hvorfor dette er muligt, da jeg ikke forstår mig på forskellen i indhold https://en.wikipedia.org/wiki/Zumba Der bliver snart publiceret et forskningsprojekt om Ballroomfitness effekt på sygdomsramte, hvorfor jeg gerne vil have Ballroomfitness på wikipedia inden den udkommer og jeg kan linke denne kilde til Ballroomfitness [[Bruger:FlemmingKluge|FlemmingKluge]] ([[Brugerdiskussion:FlemmingKluge|diskussion]]) 20. feb. 2024, 12:42 (CET) :Du har oprettet reklameartikler om dit coachingkoncept og Ballroomfitness tidligere. :Ballroomfitness er ikke kendt i bredere kreds og du kan på ingen måde sammenligne dette med et globalt fænomen som Zumba. :Hvis Ballroomfitness bliver kendt i bredere kreds, kan det måske komme på tale med en artikel. Men så skal den skrives af neutrale brugere, som ikke har nogen tilknytning til Elisabeth Dalsgaard, som kan finde neutrale kilder, der understøtter relevansen og som kan kan skrive en neutral artikel, der ikke lyder som ren reklame. :Relevansen skal være der før artiklen. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 20. feb. 2024, 12:51 (CET) == Hvorfor sletter du vores side? == Hvorfor slettede du siden "Fire Fyre"??? Det er et reelt boyband, gå selv ind og hør deres musik, før du antager noget som helst. Din skøre bandit. [[Bruger:Caspertuli|Caspertuli]] ([[Brugerdiskussion:Caspertuli|diskussion]]) 22. feb. 2024, 10:55 (CET) :Hejsa. Læs gerne velkomsten på din [[Brugerdiskussion:Caspertuli|brugerdiskussion]] om kravene til relevans og især det med ikke at skrive om sig selv. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 22. feb. 2024, 10:57 (CET) ::Der er andre (f.eks. abbonomentskongen Andreas Dirksen) som også selv har skrevet/oprettet en artikel om sig selv. Hvem skulle ellers skrive en god artikel om boybandet "Fire Fyre" hvis det ikke var os selv, som har den maksimale indsigt i vores karriere? Det er en del af vores markedsføringsstrategi og vi har gode advokater. [[Speciel:Bidrag/130.225.198.132|130.225.198.132]] 22. feb. 2024, 11:00 (CET) :::Det skal yderligere siges at det ikke er Fire Fyre selv som har oprettet artiklen, men deres manager (mig) Michael Jansen. [[Speciel:Bidrag/130.225.198.132|130.225.198.132]] 22. feb. 2024, 11:02 (CET) ::::Det vil sige at du helt klart har en økonomisk interesse i omtalte artikel. Det er desværre i strid med Wikipedias normer. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:09 (CET) :::::okay [[Bruger:Caspertuli|Caspertuli]] ([[Brugerdiskussion:Caspertuli|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:10 (CET) == Abonnementskongen == Hej Knud. Jeg er uforstående overfor din ændring af artiklen. Andreas Dirksen bliver kaldt abonnementskongen af flere, og henviser til sig selv som abonnementskongen i flere tilfælde. Med venlig hilsen, Abonnementskongen [[Bruger:Abonnementskongen|Abonnementskongen]] ([[Brugerdiskussion:Abonnementskongen|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:01 (CET) == Stop == Hvorfor har du slettede min side? Hvad gør det til dig at den er der? [[Bruger:PauloPaten|PauloPaten]] ([[Brugerdiskussion:PauloPaten|diskussion]]) 4. mar. 2024, 14:31 (CET) :Hejsa. Jeg henviser til velkomsterne på [[Brugerdiskussion:PauloPaten]], hvor du bla. kan læse om [[WP:BIO|Wikipedias relevanskriterier.]] Jeg er bange for at han ikke er der endnu. :Du kan også læse om [[WP:STIL|hvordan en god neutral artikel skal skrives]], når emnet er vurderet stilstrækkeligt relevant. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. mar. 2024, 14:37 (CET) :::Hej PauloPaten. Når man opretter sider, skal man altid være obs over, hvor [[WP:Notabilitet|relevant artiklen er for encyklopædien]]. Ikke alle personer opnår det krav desværre. Så havde vi artikler om alt og alle i Danmark. Notabilitetskravene kræver blandt andet, at artikler har en almen interesse for andre. Og så vil jeg gerne igen pointere, hvad Knud siger om vores regler om [[WP:POV|neutralitet]]. Det nytter ikke noget, at skrive: "Ham her er en meget god fodboldspiller" eller "Ham her er verdens værste fodboldspiller". Du kommer længere med en artikel, hvis du skriver det på en måde som: "Denne person er en dansk fodboldspiller, der spiller for AaB" eller lign. Jeg håber, du tager vores henstillinger til dig. Med venlig hilsen <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 4. mar. 2024, 14:47 (CET) == Sletning af Lino Ieluzzi == Hej Knud. Jeg har netop opdaget, at du har slettet siden om [[Lino Ieluzzi]] i starten af februar, som jeg i sin tid har oprettet. Den har stået med notabilitet siden 2023, men jeg undrer mig lidt over sletningen uden forudgående diskussion, eller i det mindste en notifikation på min side, om at at du påtænker at slette den. Nu kan jeg ikke lige huske, hvad jeg skrev tilbage i 2016, så det er lidt svært at vurdere, om jeg er helt enig i sletningen. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 5. mar. 2024, 11:05 (CET) :Hejsa. Jeg tog en runde og ryddede op i hvad jeg umiddelbart mente var oplagte sletningskandidater. Jeg har så desværre overset at du havde oprettet den, det beklager jeg. :<p> :Jeg hæftede mig ved at vi umiddelbart var de eneste, der havde den artikel, intet på den italienske eller den engelske og jeg fandt den temmelig uencyklopædisk i stilen. :<p> :Jeg kan se at enwiki slettede den i 2019 med begrundelsen "''(Whether or not Ieluzzi meets notability criteria, this is such a mess that it would be more efficient to start over from the beginning.)''" :<p> :Jeg har gendannet den, så vi kan tage en ordentlig diskussion. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. mar. 2024, 12:16 (CET) ::Okay tak. Jeg tænkte nok, at der var tale om en lidt forhastet sletning. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 5. mar. 2024, 12:41 (CET) == Cosmo Oddbjörn == Hej Knud, hvorfor har du slettet min Artikel om den svenske kunstner Cosmo Oddbjörn? Mvh. Birgitta [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:13 (CET) :Hejsa [[Bruger:Birgittaoddbjoern]] - Jeg slettede din artikel fordi jeg ikke finde en eneste kilde til hans liv og levned eller at han i det hele taget eksisterer. :Desuden skal du være obs på at man ikke skriver om emner man har et nært forhold til, da erfaringen viser at man ikke kan forholde sig objektivt til hverken emnets relevans eller artiklens indhold. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:18 (CET) ::Det er præcis af denne grund jeg skrev artiklen om ham, jeg har ikke et nært forhold til Cosmo. Det var min mors, kusines søn. Hvordan skal vi nogensinde få etableret og anerkendt Cosmo Oddbjörn, hvis ikke der eksisterer noget om ham? ::Mvh. Birgitta. [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:24 (CET) :::Rækkefølgen er anderledes: Biograferede må blive etableret og anerkendt uden for Wikipedia, ''før'' der oprettes en biografi på Wikipedia. Wikipedia er ikke et redskab til at gøre ellers ukendte kendte. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:47 (CET) ::::Tak for svar. [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 15:50 (CET) == Sletning af hoax == Tak for sletningen af Yngling (plante), men hvorfor blev diskussionen ikke slettet. //[[Bruger:Nalle&#38;Lisa|Nalle&#38;Lisa]] ([[Brugerdiskussion:Nalle&#38;Lisa|diskussion]]) 8. mar. 2024, 10:03 (CET) :Tjoh, så længe at indholdet er relevant, mener jeg ikke at man absolut behøver slette en diskussionside for sådan en artikel? P.t. giver den et historisk billede af at der har være en joker på spil. :Men det kan være at der er nogen, der rydder op i disse diskussioner på et tidspunkt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 8. mar. 2024, 11:08 (CET) == Interwikispammere == Jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan man bedst håndterer IWspammere a la https://guc.toolforge.org/?by=date&user=151.38.242.160 . Kan du forklare? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 17. mar. 2024, 13:07 (CET) ::{{Hørt}} '''Hørt''' - Jeg dealede selv med en interwiki-spammer forleden dag, og jeg vil også gerne høre, hvordan man bedst kan håndtere dem - Om der findes et massetilbagerulningsværktøj eller noget. Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 17. mar. 2024, 13:18 (CET) :::Det finde global Twinkle, der giver en tilbagerulningsfunktion på alle wiki’er: [[:m:User:Xiplus/TwinkleGlobal]] <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 17. mar. 2024, 13:24 (CET) {{udryk}} Jeg gør det i hånden, når jeg en sjælden gang går efter dem. Normalt klarer de lokale det ligeså hurtigt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 18. mar. 2024, 17:33 (CET) == Spørgsmål om FællesIP'er == Hej Knud. Jeg faldt lige over [[Brugerdiskussion:91.236.123.44|denne diskussionsside]], hvor der er sat en {{vis|FællesIP}}-skabelon op, hvor der står, at denne IP tilhører Roskilde Kommune. En hurtig Whois siger at den tilhører Globalconnect (Nianet), og intet om kommunenavnet. Har tjekbrugere mulighed for at se en kommunetilknytning på en fælles IP-adresse, eller kan alle tjekke det? Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 19. mar. 2024, 10:48 (CET) :@[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] Når jeg står ip-adressen op, så er det ip-adresse, som tilhører Roskilde Kommune. Men Nianet supportere dem. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 19. mar. 2024, 15:29 (CET) == Bruger:NerPler == Hej Knud. Hvad er der i [[Bruger:NerPler]]s redigeringer, der er årsag til at du blokerer vedkommende for spam? Jeg kan for eksempel slet ikke se, hvad der er spam over [[Super Mario]], men jeg overvejede om den skulle flyttes til brugerens sandkasse. Så hvorfor er NerPler en spammer? Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 21. mar. 2024, 20:12 (CET) :Vedkommende forsøgte at snige adskillige vietnamesiske spamlinks med i sin dårlige maskinoversættelse. :De blev stoppet af det globale spamfilter, men jeg ser ingen grund til at vi så skal hænge på en dårlig artikel. :Tro mig, vedkommende ville ikke kunne have reddet den artikel. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 21. mar. 2024, 20:17 (CET) ::Stærke øjne Knud! Det havde jeg ikke set. Jeg kunne dog selv rette den til, men selvfølgelig vil det kræve en kæmpestor indsats. Specielt når det er en maskinoversat side med mere end 22.000 bytes. Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 21. mar. 2024, 20:19 (CET) == Ved KnudW noget om, hvorfor der er fjernet bidrag til diskussion om Multipelt integral? == Hej KnudW, Ved du, hvorfor et bidrag til diskussion om Multipelt integral er fjernet? Bidraget til diskussionssiden lyder som følger: MS Copilot kan findes hjemmesider, der kan beregne dobbelt integral https://www.symbolab.com/solver/double-integrals-calculator https://www.limitcalculator.online/double-integral-calculator https://www.wolframalpha.com/calculators/double-integral-calculator --- MS Copilot kan findes hjemmesider, der kan beregne triple intregral https://www.symbolab.com/solver/triple-integrals-calculator https://www.limitcalculator.online/triple-integral-calculator https://www.wolframalpha.com/calculators/triple-integral-calculator MacApps skrev ovenstående. [[Bruger:MacApps|MacApps]] ([[Brugerdiskussion:MacApps|diskussion]]) 30. mar. 2024, 12:10 (CET) :Ja, selvfølgelig, da det var mig det slettede det. :Det fremgår af min sletningsbegrundelse. :Hvad er relevansen? Diskussionssiden er ikke til linksamlinger og jeg kan ikke se hvad de bidrager til artiklen eller diskussionen på nogen måde. :Overvej venligst relevansen af alle de mere eller vilkårlige henvisninger, som du ofte indsætter. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 30. mar. 2024, 12:58 (CET) == Why you remove me from Wikipedia editing? == I was testing the wikipedia editing tool and i was about to delete it again. I have never used this program before and someone told me that i could edit anything and i tested it. [[Bruger:SebDJ19|SebDJ19]] ([[Brugerdiskussion:SebDJ19|diskussion]]) 2. apr. 2024, 08:52 (CEST) :Hejsa. Jeg har desværre stadigt ingen ide om hvem du er, hvad du har lavet og hvorfor du mener jeg er indblandet. Jeg har brug for en bedre forklaring, hvis jeg skal kunne hjælpe. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. apr. 2024, 09:59 (CEST) ::Hvis du fortsætter som på den engelske Wikipedia, skal du ikke regne med at få lov til at redigere. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. apr. 2024, 10:08 (CEST) == Wikipediasiden for Tænketanken Demokratisk Erhverv == Kære Knud, Jeg er kommunikationskonsulent i Tænketanken Demokratisk Erhverv, og vil jo rigtig gerne have, at der findes en fungerende og faktuel side om Tænketanken. Pt. er der følgende advarsler på siden: {| class="wikitable" | |Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes '''ikke at kunne holde et [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt|neutralt synspunkt]] i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans..''' Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive, i [[Wikipedia:Selvbiografier#Typer af selvbiografier|Wikipedia:Selvbiografier § Typer af selvbiografier]]. <small>''([[Hjælp:Fjernelse af kvalitetsskabeloner|Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked]])''</small> |} {| class="wikitable" | |Denne side er foreslået omskrevet – da en skribent har vurderet at den virker '''reklamerende snarere end havende [[Wikipedia:Kriterier for artikler|encyklopædisk indhold]]'''. <small>''([[Hjælp:Fjernelse af kvalitetsskabeloner|Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked]])''</small> |} Vil du hjælpe med at opdatere siden med fakta, så vi undgår bias og interessekonflikt? Vh Iben [[Bruger:Ibenkatrine|Ibenkatrine]] ([[Brugerdiskussion:Ibenkatrine|diskussion]]) 5. apr. 2024, 10:01 (CEST) :Hej @[[Bruger:Ibenkatrine|Ibenkatrine]]. Jeg har mine tvivl om Jeres relevans, derfor har jeg oprettet [[Wikipedia:Sletningsforslag/Tænketanken Demokratisk Erhverv|en diskussion on artiklens evt. fremtid.]] :Det er derfor man ikke skriver om sig selv, man kan ikke forholde sig til sin egen relevans eller artiklens indhold. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. apr. 2024, 11:16 (CEST) == Danske Slotte og Herregaarde == Kære Knud Tak for din besked. Min hensigt med siden var ingenlunde at lave reklame, men blot at skrive om Foreningens historie og eksistens. Derfor har jeg gjort meget ud af at fortælle Foreningens historie og naturligvis formål. Jeg har endvidere kildehenvist både internet (wikipedia) og eksternt (foreningens hjemmeside, slotte og herreggårdes hjemmeside). Har du en input til, hvordan jeg omskriver, så siden ikke længere fremstår som en reklame - det er jo naturligvis ikke hensigtsmæssigt - men blot er den informationsside jeg ønsker den skal være? Bedste hilsner Line Egelund [[Bruger:Line Egelund H|Line Egelund H]] ([[Brugerdiskussion:Line Egelund H|diskussion]]) 5. apr. 2024, 12:36 (CEST) :Hej @[[Bruger:Line Egelund H|Line Egelund H]]. Det er aldrig en god ide at skrive om emner, man har et nært forhold til. Man kan ikke forholde sig objektivt hverken til sin egen relevans eller artiklens indhold. :<br> :''"besøgende kommer for at nyde stedernes historie, holde fest i smukke og unikke oplevelser"'', ''"arkitektonisk imponerende bygninger og smukke områder"'' og ''"nyde et ophold eller en middag under historiens vingesus"'' :er ren reklame, uanset hvordan man vender og drejer den. :<br> :Jeg er desuden hellere ikke sikker på at I overholder [[WP:VIRK|relevanskriterierne]]. Den skal under alle omstændigheder ikke skrives af Jer. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. apr. 2024, 15:38 (CEST) == Side for Novozymes Prisen slettet. Hvorfor? == Hej Knud, Jeg kan se, at siden for Novozymes Prisen er blevet slettet. Der findes adskillige akademiske og videnskabelige priser som jeg personligt mener, bør have en wikipedia side - eksempelvis findes der allerede en side for Novo Nordisk Prisen, så hvorfor er det ikke ok at oprette en side for Novozymes prisen, eller andre akademiske/videnskabelige priser? Jeg er ikke på udkig efter konflikt, blot konstruktiv forståelse for hvor jeg gik galt med oprettelsen af siden for Novozymes Prisen. Håber du vil hjælpe. [[Bruger:Bjornandersen86|Bjornandersen86]] ([[Brugerdiskussion:Bjornandersen86|diskussion]]) 9. apr. 2024, 23:06 (CEST) :Hej @Bjornandersen86. Problemet med artiklen var at den fremstod som ren reklame og mere lignede noget, som jeg ville forvente at se på deres egen hjemmeside. :<br> :Hvis en neutral bruger, som ikke har nogen tilknytning til Novozymes, kan skrive en neutral artikel, som overholder [[WP:STIL|Wikipedias stilmanual]], så vil jeg umiddelbart mene at der kan være grundlag for en artikel. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. apr. 2024, 09:56 (CEST) ::Hej@[[Bruger:KnudW|KnudW]]. Tak for svaret, det er yderst værdsat. Jeg mener inderligt, at Novozymes Prisen fortjener en Wikipedia side - derfor vil jeg oprette en ny side, der fremstår endnu mere neutral end den forrige. Håber dette er OK. [[Bruger:Bjornandersen86|Bjornandersen86]] ([[Brugerdiskussion:Bjornandersen86|diskussion]]) 11. apr. 2024, 22:44 (CEST) == Blacklistet hjemmeside? == Kære Knud, Hos Healthgenie har vi analyseret data fra DTU's fødevaredatabase og opført information om fødevarekilder til linolsyre og arakidonsyre, som vi har forsøgt at tilføje til siden om [[Omega-6-fedtsyre|Omega-6-fedtsyrer]]. Analysen blev udført som en del af et projekt på Københavns Universitet inden for linjen Fødevare og Ernæring. Desværre er Healthgenie nu blevet blacklistet, og vi ved ikke hvorfor. Healtgenie har tidligere været referet til - af andre personer end os selv - i forbindelse andre wiki indlæg, eksempelvis [[Asafoetida]]. Hvorfor kan der nu ikke linkes ind til hjemmesiden? Alt det bedste [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:00 (CEST) :Hej Emil. Når forskellige norske IP-adresser indsætter links til din blog/webshop, som ikke umiddelbaert lader til at være en anerkendt kilde eller på anden måde har gjort fagligt væsen af sig, så ringer der nogle alarmklokker. :Wikipedia er et højt profileret websted og mange forsøger at reklamere for sig selv, sin hjemmeside eller andre irrelevante emner. :Wikipedia er ikke stedet for linkspam, så hvis du vil promovere dit site, må det ske andre steder. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:32 (CEST) ::Kære Knud, ::Tak for hurtigt svar. Det forstå jeg, men det er fordi jeg befinder mig i Norge. Desuden er siden er ikke en webshop, men blot en videnskabelig fokuseret hjemmeside. ::Jeg forstår, at Wikipedia er et højt profileret websted, der kun skal indeholde relevant indhold. Men jeg synes, at en specificering af fødekilder til linolsyre og arakidonsyre i en artikel om omega-6-syrer er både relevant og unik. I den sammenhæng bør kilden, der har udført analysen også refereres. ::I forhold til, at det er et link vil jeg ikke mene, at disse forhold karakteriseres som linkspam eller promovering af nogen art. Datasættet, der præsenteres, er stort, og det hele kan ikke inkluderes i artiklen. Som der står under [[Wikipedia:Eksterne henvisninger|Wikipedia:External links]], kan der linkes til sider, hvor detaljeringsgraden er stor. Det er tilfældet med vores side. ::Jeg håber, du vil genoverveje og tillade os at skrive om, hvad vi har fundet frem til i DTU's fødevaredatabase. ::Alt det bedste [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:59 (CEST) :::Hej Emil. Nej, du må ikke promovere dit reklamesite. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 15:23 (CEST) ::::Jeg forstår og respekterer bekymringerne vedrørende upassende links, og det er bestemt ikke min hensigt at promovere mit website. Blot at refererer korrekt til kilden. Der er mange referencer på wikpedia til hjemmesider, der har reklamer, så jeg forstår nok bare ikke hvor grænsen går. Men nok om det. Hensigten var at indsætte vores fund på wikipedia. ::::Hvis ikke der kan lave links til hjemmesiden. Hvordan skal der så laves reference i dette tilfælde så det passer med Wikipedias retningslinjer? ::::Som du kan se på min profil er jeg ny til wikipedia, jeg forsøger blot at gøre mit bedste. ::::Tak for din feedback og for at opretholde Wikipedias høje standarder. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 15:40 (CEST) :::::@[[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] Du er ikke den eneste, som forsøger at plante henvisninger til hjemmesider. Men regel at ikke gør noget, som er i egen interesse. Hvis en bruger, som er uafhængig af jer, bruger en kilde, som et led at skrive en artikel, så det mere i vores ånd. Og ikke fordi man vil have henvisninger til egen side. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:02 (CEST) ::::::Tak for dit svar @[[Bruger:Steenth|Steenth]] ::::::Synes naturligvis det er ærgerligt, at jeg ikke kan henvise til eget materiale, nu hvor min hensigt er oprigtigt og relevant. Men som jeg kan læse mig frem til bliver er der meget "misbrug" i dette område - så det forstår jeg. Fremadrettet vil jeg ikke bruge eller reffererer til eget materiale eller datasæt. ::::::Men kan en anden bruger benytte siden som kilde, som de har gjort før, nu hvor websitet er kommet på en 'blacklist'? [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:18 (CEST) :::::::Ikke de næste stykke tid. Jeg stiller desuden spørgsmålstegn ved din sides lødighed. :::::::<br> :::::::Hvem er “vi”? Hvad er dit grundlag for at oprette denne side? Er der fagfolk bag? Jeg kan intet finde om din side og det lader ikke til at du har en sundhedsfaglig baggrund? :::::::<br> :::::::Og så hjælper alle dine affiliatelinks ikke på det. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:39 (CEST) ::::::::Ok, tak for svar. ::::::::Baggrund som certificeret kost- og ernæringsvejleder. Studerende på Københavns Universitet, linjen Fødevare og Ernæring. Det står under forfatter siden. ::::::::Dataen som vi behandlet er hentet fra FRIDA, som er en database med fødevaredata udgivet af DTU. Det er et kæmpe datasæt, som kan downloades. Rådata er i denne forbindelse blevet behandlet så der kun vises fødevare med størst indhold af omega-6. Derefter er det inddelt efter linolsyre, arakidonsyre og dihomo-γ-linolensyre. ::::::::I forhold til affiliate links, som er disclaimet i toppen, er det måden omkostningerne bliver dækket på. Den pågældene side har dog ingen affiliatelinks, eller anden form for reklame. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:56 (CEST) :::::::::@[[Bruger:KnudW|KnudW]], jeg tænker ikke, at der er behov for, at vi bruger mere tid på at skrive frem og tilbage. Jeg forstår jeres perspektiv, men jeg forsøgte blot at bidrage til Wikipedia, da jeg tænkte mine fund i data var relevant. :::::::::Fremadrette vil jeg aligevel nok ikke bruge mere tid på Wikipedia som bidrager. Øverst på siden står der, at 'høflighed', 'antag god tro' og 'vær god ved nybegyndere' skulle være kerneværdier, men det har ikke været min oplevelse. I den forbindelse tænker jeg, at jeg vil bruge min tid et andet sted. :::::::::Dog vil jeg igen takke jer for jeres arbejde. Det er vigtigt. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 17:09 (CEST) == "Tæt på" - kode på Anette Ellegaard == Hej Knud. Jeg forstår ikke, at du i går har sat ovennævnte kvalitetsskabelon på siden for "Anette Ellegaard?" Siden har eksisteret siden 2019 og er ikke oprettet af nogen, som forfatteren kender. Hvordan kan det, at én som er "tæt på," og som opdaterer titellisten og tilføjer kilder + et ekstra afsnit medføre, at siden pludselig blacklistes? Jeg synes, teksten er 100% neutral og uden lovprisninger eller anden reklame. På forhånd tak. Mvh [[Bruger:Anelda67|Anelda67]] ([[Brugerdiskussion:Anelda67|diskussion]]) 19. apr. 2024, 10:08 (CEST) == Siden "Noras have" == Hej Knud. Du har bemærket, at der ikke er anmeldelser på Gaffa. Det er ikke korrekt, se fx her: https://gaffa.dk/anmeldelser/2021/oktober/events/onsdags-eskapisme-med-dansk-synthpops-spirit-animal/ Hvis ikke dette er nok til at fjerne advarslerne, så vil jeg bede om, at siden slettes igen. Jeg synes ikke, at kunstneren (som ikke aner, at jeg har oprettet siden), skal udsættes for, at der røde bokse på den. [[Bruger:Anelda67|Anelda67]] ([[Brugerdiskussion:Anelda67|diskussion]]) 19. apr. 2024, 10:16 (CEST) == Sletning == Hej Jeg har i går oprettet en Wikipedia. Hvorfor er den blevet slettet? Hvad skal jeg gøre anderledes? Hvad har jeg gjort forkert? Mvh Alberte Grindsted Jensen [[Bruger:Alberte060502|Alberte060502]] ([[Brugerdiskussion:Alberte060502|diskussion]]) 25. apr. 2024, 18:09 (CEST) 1ip9hybxrbpuqqwe7v6odcq94uaxeby 11751623 11751518 2024-04-25T19:02:53Z KnudW 44518 /* Sletning */ Svar wikitext text/x-wiki ==Kontaktinformation== <!--Tips: Skriv til mig her. --> <!--Jeg holder pause. Ring ikke til mig, skriv ikke til mig på Facebook og har du kommentarer til min politiske overbevisning eller min seksuelle orientering, så hold dem for dig selv. Ellers kontakter jeg dine forældre.--> {{diskussion}} [[/Arkiver/]] <!-- [http://da.wikipedia.org/w/index.php?title={{TALKPAGENAMEE}}&action=edit&section=new Kontakt Knud Winckelmann]--> __NOINDEX__ {{Autoarkiv | archiveage = 1: months | archivesize = bysize: 32 | archiveprefix = Arkiv | lastarchive = 19. Apr 2021 05:30| hidden = nej }} __TOC__ * [[/Arkiv 51/]] * [[/Arkiv 52/]] * [[/Arkiv 53/]] * [[/Arkiv 54/]] * [[/Arkiv 55/]] * [[/Arkiv 56/]] * [[/Arkiv 57/]] * [[/Arkiv 58/]] * [[/Arkiv 59/]] * [[/Arkiv 60/]] * [[/Arkiv 61/]] == Begrundelse for retning? == Jeg har netop set udsendelsesrækken "Skyggekrigen" på DRtv, og undrer mig i den forbindelse over, at De har fjernet denne tekst: <s>"Larsen er sidenhen blandt andet i DR-dolumentaren "Skyggekrigen" fra 2023 kendt for at optræde i mediesammenhænge, som kan kædes til misinformation af mediebilledet i Danmark og Norden på vegne af Rusland."</s> fra Jesper Larsens biografi. Desuden bør det vel rettes, at han ikke "er" studievært på DR2s Deadline, men i bedste fald "har været" - kildelinket er dødt, og det kan derfor ikke bruges til verifikation. Mvh. Claus [[Speciel:Bidrag/87.48.22.169|87.48.22.169]] 2. sep. 2023, 22:50 (CEST) :Der var en del hærværk på artiklen på det tidspunkt og det ovenstående virkede umiddelbart som kildeløst personfnidder. Derfor boev det fjernet i samme omgang. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 3. sep. 2023, 10:22 (CEST) == Begrundelse for tæt på == Hej KnudW. Du har indsat skabelonen "tæt på" i artiklen om [[Viktor Solmunde]] med begrundelsen "Stadigt ikke helt god. Derfor skal man ikke gøre det". Kan du uddybe nærmere, hvad der i artiklen ikke er skrevet fra et neutralt synspunkt? - Så vil jeg gerne forsøge at rette op på det. Som det fremgår af diskussionssiden [[Brugerdiskussion:SolmundeFamily]] er initiativtager til artiklen blevet gjort bekendt med reglerne vedr. "selvbiografi". Var der noget i den udgave af artiklen (som jeg offentliggjorde) og/eller var det den efterfølgende tilføjelse (billederne) af [[Bruger:SolmundeFamily]], der gav anledning til skabelonen? vh. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 4. sep. 2023, 17:35 (CEST) : Jeg kan ikke svare for Knud, men jeg finder opremsningen af (tilsyneladende?) samtlige skateboard-konkurrencer Viktor Solmunde har deltaget i fra han var 10 år i 2017 og frem for ude proportioner. Specielt når listen ikke kan verificeres af læserne, og når de enkelte konkurrencers niveau og vigtighed ikke fremgår. Historie-afsnittet ville have været OK med kilder, men uden kilder virker det meget "tæt på"-agtigt. --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 4. sep. 2023, 21:18 (CEST) ::Som Kartebolle. Ligeledes syntes jeg at vendinger som “prestigefyldt” etc. ikke virker særligt neutralt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. sep. 2023, 18:47 (CEST) :::Tak for input. Jeg er enig i, at listen med resultater nærmest er uoverskuelig lang, og at det er vanskeligt at få overblik over niveau og vigtighed. I første omgang lod jeg listen være uredigeret. Der savnes rigtignok kilder til historieafsnittet. Jeg vil forsøge at rydde op i resultatlisten og fjerne ikke neutrale vendinger. Årsagen til at jeg skrev "prestigefyldte" er, at konkurrencen i Malmø er den vert-konkurrence i Europa, der hvert år tiltrækker det største antal af de bedste skatere fra hele verden. Det var et forsøg på at give en indikation af vigtighed og niveau. mvh. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 7. sep. 2023, 11:36 (CEST) == Jordbær Marie == Hej Knud. Undskyld du kom mig i forvejen. Ved ikke lige hvad der skete, min computer fastfrys. Med venlig hilsen [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 9. sep. 2023, 18:51 (CEST) == Blokering af sektornet IP adresser som ikke længere er en del af sektornet == Hej KnudW Jeg skriver på vejene af nogen jeg hjælper med IT, som oplever at de på deres 2 kontorer ikke kan redigere artikler grundet de er blokeret som en del af 194.182.0.0/17 som en del af sektornet, 194.182.35.210 og 194.182.35.122 også selv om de er logget ind. Disse to IP adresser 194.182.35.210 og 194.182.35.122 er ikke længere end del af sektornet, er det muligt at få dem fjernet fra denne blokering. [[Speciel:Bidrag/5.103.35.114|5.103.35.114]] 14. sep. 2023, 11:14 (CEST) :Hejsa. Jeg har ophævet blokeringen på ranget, da den rigtigt nok har skiftet ejer. Der burde være adgang nu. Mhv [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. sep. 2023, 09:40 (CEST) ::Men vær venlig at fortælle dem at de ikke skal skrive om sig selv eller deres arbejdsplads. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. sep. 2023, 09:42 (CEST) == Undskyld mig. == Jeg er simpelthen nødt til at forstå, hvorfor du/i har udnævnt jeg selv til at være ordenspoliti – det er små trist, at se den kontrol du ligger for dagen – det er et frit medie, og nuvel du er høj intellektuell; så er det jo ikke ens betydende med, at du følger trit socialt – hav det for øje. [[Bruger:Maniartin|Maniartin]] ([[Brugerdiskussion:Maniartin|diskussion]]) 26. sep. 2023, 01:44 (CEST) :@[[Bruger:Maniartin|Maniartin]] Undskyld mig, men det forekommer mig typisk at være hærværksfolk, der beklager sig over den slags. Vi andre sætter pris på at der er folk der tager sig tid til at bekæmpe hærværk. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. sep. 2023, 08:02 (CEST) Hej [[Bruger:Maniartin]] - Jeg slettede dit bidrag da det primært fremstod som en kildeløs reklameartikel for et begreb du selv har opfundet. Jeg har ikke kunne finde noget som helst om at det er et begreb, som er relevant i bredere kreds og af denne grund overholder den ikke kriterierne for artikler her på Wikipedia. Du kan læse mere om hvordan tingene hænger sammen her på stedet i velkomsterne på [[Brugerdiskussion:Maniartin]]. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 26. sep. 2023, 11:57 (CEST) == Adam Knuth til Knuthenborg == På hvilken måde var den nyligt oprettede artikelstub/-spire om [[Adam Knuth til Knuthenborg]] uencyklopædisk? [[Bruger:Thomas Vedelsbøl|Thomas Vedelsbøl]] ([[Brugerdiskussion:Thomas Vedelsbøl|diskussion]]) 2. okt. 2023, 19:36 (CEST) :[[Adam Wilhelm Knuth (1933-2013)]]? Mvh [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 2. okt. 2023, 19:43 (CEST) ::Aha, ja netop. Jeg havde ikke opdaget, at der allerede var en artikel om vedkommende. Tak for afklaringen. [[Bruger:Thomas Vedelsbøl|Thomas Vedelsbøl]] ([[Brugerdiskussion:Thomas Vedelsbøl|diskussion]]) 2. okt. 2023, 19:53 (CEST) :::Men udover dette, så bestod den anden artikel af 1,5 kildeløs linie, som ingen havde forbedret siden den 20~09. :::Det kan man ikke rigtigt bruge til noget. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. okt. 2023, 22:39 (CEST) == Danphone slettet == Hej Knud, hvorfor slettede du siden med Danphone (Company)? Du skriver at den skriger af reklame, men hvor er det, hvad kan jeg se de fejl du påstår er der? [[Bruger:MichaelSjöstrand|MichaelSjöstrand]] ([[Brugerdiskussion:MichaelSjöstrand|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:11 (CEST) :Hej [[Bruger:MichaelSjöstrand]] - Du skriver om din arbejdsplads, på engelsk på den danske del af Wikipedia og din artikel er fuld af marketingspeak :*''Danphone is a global partner and supplier '' :*''Danphone is a world leader,'' :* ''Danphone is a dynamic workplace...Cooperation among colleagues is a priority which is believed to generate the base for a strong team'' :*''Danphone follows and develops the future systems for maritime communication '' :*''high quality products and quick adaptation of product features to meet customer needs.'' :*''When it comes to some notable projects, Danphone has had a lot in the last couple of years'' :*''The company thrives on the personal contact to customers as well as all partners involved'' :Lad være med at skrive om Jer selv, erfaringen viser at det altid ender som reklame og det er Wikipedia ikke stedet for. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:18 (CEST) ::okay går til den engelske, men ville også gemme for var ikke færdig. Men har kilder på alt, så tak for det [[Bruger:MichaelSjöstrand|MichaelS]] ([[Brugerdiskussion:MichaelSjöstrand|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:26 (CEST) :::Hej [[Bruger:MichaelSjöstrand]] - Alt det ovenstående gælder også på den engelske Wikipedia, I skal ikke skrive om jer selv og det sprog vil hellere ikke blive accepteret derovre. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:39 (CEST) == Sletning af side == Hey Knud. Du bliver ved med at slette min side. Der er ingen problemer med rettigheder mv. da jeg ejer teksten og dermed er rettighedshaver. Andre sider har brugt teksten, alle med min tilladelse. [[Speciel:Bidrag/83.92.143.122|83.92.143.122]] 30. okt. 2023, 08:06 (CET) :Hejsa. Din tekst er ren reklame og du skal ikke skrive om dig selv eller emner, du har et nært forhold til. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 30. okt. 2023, 09:25 (CET) == KnudW der er motherfucking beef == DU SLETTEDE MIN WIKIPEDIA DET ER IKKE ORDEN DER ER FUCKING BEEF NU OG JEG ER MOTHERFUCKING SERIOUS [[Bruger:Albert Engaard Fobian|Albert Engaard Fobian]] ([[Brugerdiskussion:Albert Engaard Fobian|diskussion]]) 15. nov. 2023, 13:14 (CET) :Hej [[Bruger:Albert Engaard Fobian|Albert]] - Wikipedia er ikke en legeplads, det kan du læse mere om i velkomsten på din [[Brugerdiskussion:Albert Engaard Fobian|brugerdiskussion]]. :Vær obs på at mere pladder vil medføre at din redigeringsadgang begrænses. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. nov. 2023, 13:35 (CET) == Pakkoruotsi == Förlåt, jag mäste skriva på svenska, men eftersom Finland var tvåspråkig redan före skolreformen, som skapade automatiskt obligatoriska svenskundervisning, kan man inte säga, att "pakkoruotsi" (och "pakkosuomi" för finlandssvenskarna) finns, eftersom både finska och svenska är officiella (kansalliskieli/nationalspråk) i Finland. == ændring af overskrift == Hej Knud. Hvordan ændrer man overskrift på en side. I sandkassen f.eks.? [[Bruger:Motormund|Motormund]] ([[Brugerdiskussion:Motormund|diskussion]]) 23. nov. 2023, 12:17 (CET) == Reklame ? Kilde materiale ? == Hej jeg er Madelin w fra Stjernevask . Fans der øsnker at oprette side med vores band , siger, de bliver smidt ud af wiki , da en side om Bandet Stjernevask af dig , anses som reklame og ikke har notabilitet . Det kan vi ikke forstå, da det for os at se blot er reel fakta om bandet de har forfattet . Alle i bandet har en bred professionel og kunstnerisk baggrund som også er relevant for andre at kunne finde info omkring . Kan du fortælle hvorfor siden bliver fjernet . Der er ellers taget hensyn til alle wikis regler så vidt vi kan se . Bedste hilsen Madelin / Stjernevask. [[Speciel:Bidrag/2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C|2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C]] 24. nov. 2023, 11:19 (CET) :Hej Madelin. Problemet er at dine fans opretter en kildeløs artikel, der mest har karakter af reklame. Jeg har forsøgt at finde neutrale, uafhængige kilder på at I overholder [[Wikipedia:Kriterier_for_musikerartikler|kriterierne for musikerartikler]] og jeg syntes umiddelbart det kniber. :Jeg kan ikke finde kilder til Jeres pladeselskab, er det Jeres eget? Jeg mangler også kilder til salgstal, større koncerter og i det hele taget generel opmærksomhed. :En artikel kommer mest til at fremstå som en præsentation, som primært hører hjemme på Jeres egen hjemmeside. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:00 (CET) == Salgstal og større koncerter == Hej Knud ang Stjernevask Og dit svar ang mangel på salgstals kilder . Vi er heller ikke interesseret i Tom reklame eller opblæst PR. Så det er fint man lige ser på hvad der står af fakta . Vi er et mellemlags band som bevidst vælger at spille på intimscener og som et indie band udgiver vi selv ja , ( ligesom andre også kendte indie bands gør ) . Er kriteriet for at anerkendes på wiki stort salgstal ? Vi er et lille men rimeligt kendt band i mellemlags miljøet . Bibliotekerne her købt vores lp’er . Vi spiller ofte også til mindre festivaler i kbh og i udlandet , hvor fans gerne vil vide mere . Prøv at give mig eksempler på hvile kilder du ønsker . [[Bruger:Motormund|Motormund]] ([[Brugerdiskussion:Motormund|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:38 (CET) :Hej [[Bruger:Motormund]] - Ja, almen bred interesse i offentligheden er ret relevant. Problemet er at jeres fakta ikke kan understøttes af neutrale kilder, fordi der ikke er nogen, der har skrevet synderligt meget om Jer. :Det er også derfor at man ikke skriver om sig selv, erfaringen viser man man ikke kan forholde sig objektivt til hverken sin egen relevans eller artiklens indhold. :Jeg henviser til [[Wikipedia:Selvbiografier]] og [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:53 (CET) ::Hej Knud . Jeg synes det er en interesant debat . Som jeg vil tage til efterretning og give som svar til vores fans . Der er nu skrevet en del , Gaffa må vel også være en reel kilde . Men dvs altså sige at det skal være de store dagblade ? Det er vigtigt der bliver klarhed omkring dette da det er et vigtigt signal at sende til indie bands , der ikke nødvendigvis har salgstal over 500 lp’er men som har en mellemstor fanskare i et lille land som Danmark . Der må være klare linjer og vi har som skrevet ikke selv skrevet vores materiale . Jeg hjalp dog en med at gøre det mere neutralt da jeg kunne se det var for passioneret . [[Speciel:Bidrag/2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C|2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C]] 24. nov. 2023, 13:09 (CET) :::Omtale i Gaffa kan fint bruges som kilde til oplysninger i artikler om bands og påviser desuden interesse for bandet i musikmiljøet. Men en enkelt anmeldelse i Gaffa kan næppe stå alene. Der bør være flere omtaler i uafhængige og anerkendte medier. Jeg har ikke set den slettede artiklen, men mit indtryk er at den primært blev slettet fordi den ikke opfyldte Wikipedias krav til neutralitet og verificerbarhed (manglende angivelse af pålidelige kilder). Det er muligt at en bedre artikel ikke vil blive slettet, men vær opmærksom på kriterierne for musikerartikler på [[Wikipedia:Kriterier for musikerartikler]] skal være overholdt. Man skal ud fra artiklen kunne se at og hvorfor artiklen er relevant at have på Wikiepdia. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. nov. 2023, 14:53 (CET) == Sletning af side II== Hey Knud. Du bliver ved med at slette min side. Der er ingen problemer med rettigheder mv. da jeg ejer teksten og dermed er rettighedshaver. [[Bruger:NoahsamboaAmongUs|NoahsamboaAmongUs]] ([[Brugerdiskussion:NoahsamboaAmongUs|diskussion]]) 24. nov. 2023, 22:58 (CET) :Find et andet sted at lege. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 23:02 (CET) ::😭😭😭 [[Bruger:NoahsamboaAmongUs|NoahsamboaAmongUs]] ([[Brugerdiskussion:NoahsamboaAmongUs|diskussion]]) 24. nov. 2023, 23:03 (CET) == Hajligdom == Hej Knud. Du har lige slettet min side om Hajligdom. Der var intet galt med den, og den var faktuel. Jeg har selv en discord, og vi har lavet en trosbekendelse. Det var ikke en satire artikel, men faktisk en artikel, om en religion, som jeg elsker. [[Bruger:Kvalix|Kvalix]] ([[Brugerdiskussion:Kvalix|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:03 (CET) :Find et andet sted at lege. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:04 (CET) ::Hej Knud. ::Det syntes jeg ikke var professionelt at skrive, da jeg skam ikke lejer. Der findes sygt mange hjernedøde religioner, og den her giver meget mere logik end dem. [[Bruger:Kvalix|Kvalix]] ([[Brugerdiskussion:Kvalix|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:06 (CET) == Pat-a-cake - Bageri == Er der nogen grund til at Pat-a-cake bageriet er blevet slettet? Jeg ser ingen grund til at slette denne hjemmeside. Den var faktuel og god. [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 18:54 (CET) :@[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] Teksten var ren reklame og på ingen måde encyklopædisk udformet. Firmaet ser heller ikke ud til at kunne leve op Wikipedias notabilitetskrav. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. dec. 2023, 18:59 (CET) ::Tak for din besked. Pat-a-cake opfylder Wikipedias notabilitetskrav på grund af sin historiske baggrund som stiftet af bagerfamilien Thane, 5-stjernede anmeldelser, og anerkendelse som et af Københavns bedste bagerier. Oplysningerne er baseret på uafhængige kilder og præsenteres neutralt for at imødekomme Wikipedias retningslinjer [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 19:56 (CET) :::@[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] Når bageriet først lige er åbnet, er de påstande stærkt tvivlsomme. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. dec. 2023, 19:59 (CET) :[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]]. Din artikel var komplet kildeløs og lignede noget fra et Facebook-opslag. :Jeg kan ikke finde noget om en familie, der hedder Thane eller om bageriet og de eneste 5-stjernede anmeldelser jeg kan finde er dem på Google, de selv og du har givet dem. :Det er altså ikke noget brugbart udgangspunkt og et nyåbnet bageri er under alle omstændigheder ikke relevant. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 21:08 (CET) ::Tak for tilbagemeldingen. Angående kildegrundlaget: Informationen om Pat-a-cake og familien Thane er fra troværdige kilder, og jeg er parat til at fremlægge dokumentation. Noter venligst, at din personlige mening ikke styrer min beslutning om at oprette en Wikipedia-side. ::Jeg har forresten kun skrevet en af anmeldelserne. [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 21:41 (CET) :::Dokumentationen skal med fra starten af. Det kaldes kilder og er obligatoriske. De skal være neutrale, fra 3.part og tilgængelige for offentligheden. :::Dermed kan man undgå at ens artikel slettes for tilsyneladende ikke at overholde Wikipedias kriterier. :::Det er ikke min personlige mening,der styrer artiklens evt. fremtid. Det er som sagt Wikipedias retningslinier, man skal henholde sig til. :::Kom gerne med kilderne. mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 22:01 (CET) ::::[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] - Bare glem det. ::::Jeg kan se at du har spildt min tid med dit pladder. ::::Mere af dette vil medføre en længere blokering. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 22:10 (CET) :::::Som administrerende leder a pat-a-cake, tager jeg det ikke hårdt at nogen mener vores hjemmeside er pladder. Med manglende respekt, mener jeg heller ikke det er værd at diskuttere, og ikke kun mod mig, jeg har set hvad du har skrevet med andre. :::::Som følgende: :::::At antage jeg har skrevet alle 7 anmeldelser. :::::Når jeg siger at det bedste bageri i KBH trods det er nyt, bruger jeg virkemidlet ironi, som er tilladt på wikipedia :::::"et nyåbnet bageri er under alle omstændigheder ikke relevant." her har du på ingen måde ret til at bestemme hvorvidt noget er relevant eller ej. :::::At true med blokering uden fydligt pålæg. Ikke tilladt af administrator. :::::Ifølge wikipedias retningslinjer er det ikke kildeløst det jeg har skrevet, der ingen førstehåndsforskning, og der bliver holdt et neutralt synspunkt. :::::Ingen respekt, :::::Mathias [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 5. dec. 2023, 13:30 (CET) == hardinger på wikipedia. == En blokering ville være være en god løsning. Kan du arrangere det? [[Bruger:Syrenvej|Syrenvej]] ([[Brugerdiskussion:Syrenvej|diskussion]]) 10. dec. 2023, 12:58 (CET) :Det kan arrangeres, ja. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 10. dec. 2023, 23:58 (CET) == Hej Knud Hvorfor er det en fornærmelse af nogen at angive en kilde, der med henvisning til en række grundige undersøgelser viser noget andet endet det, den seneste bidragyder har anført? Vis mig, hvor det er, jeg ikke skriver pænt om andre og alle de andre anklagepunkter, du anfører. Mvh. Michael == Hej Knud Hvorfor er det en fornærmelse af nogen at angive en kilde, der med henvisning til en række grundige undersøgelser viser noget andet end det, den seneste bidragyder har anført? Vis mig, hvor det er, jeg ikke skriver pænt om andre og alle de andre anklagepunkter, du anfører. [[Speciel:Bidrag/91.195.58.208|91.195.58.208]] 13. dec. 2023, 08:32 (CET) :Hejsa. Jeg har ikke haft noget med den artikel at gøre. Jeg vil foreslå at du deltager i diskussionen på [[Diskussion:Deir Yassin]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 13. dec. 2023, 12:25 (CET) == Sletning af artikel om AI genereret indhold == Sletter du bare alt du ikke ved noget om? Hvor gammel er du Knud? Du kan ikke være helt und med sådan et gammeldags navn? Er du bange for det nye? [[Speciel:Bidrag/103.141.232.132|103.141.232.132]] 13. dec. 2023, 11:59 (CET) :Hvis du kan skrive en neutral, lødig artikel om det, med neutrale kilder, som ikke er en obskur SEO-hjemmeside med stjålne billeder, så skal du være velkommen. :Du kan læse mere om hvordan en god artikel skal se ud på [[WP:STIL|Wikipedias stilmanual.]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 13. dec. 2023, 12:20 (CET) == Sletning af Nima Badrbeigi == Kære Knud Kan se du gang efter gang fjerner siden? kan du sende en begrundelse?. [[Speciel:Bidrag/87.49.45.51|87.49.45.51]] 21. dec. 2023, 22:03 (CET) :Ja, artiklen er ren reklame og forherligelse. Samtidigt finder jeg indholdet yderst tvivlsomt, da jeg ikke kan finde kilder, der understøtter ret meget og dem du har angivet fortæller intet. :Så alt i alt finder jeg at Nima Badrbeigi ikke overholder kriterierne for artikler, og da især ikke i denne form. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 21. dec. 2023, 22:07 (CET) == Sletningen af Nima Badrbeigi == Kære Knud, Jeg håber, du har det godt. Jeg vil gerne rette din opmærksomhed mod sletningen af siden om Nima Badrbeigi på Wikipedia. Det synes ikke at være i overensstemmelse med retningslinjerne, da Nima Badrbeigi er en person med betydelig relevans og offentlig kendthed. Nima Badrbeigi har demonstreret den nødvendige nobilitet og har bidraget til samfundet på måder, der berettiger hans tilstedeværelse på Wikipedia. Hans aktiviteter eller præstationer, der har gjort ham bemærkelsesværdig, bør afspejles på platformen for at sikre en retvisende repræsentation af en offentlig personlighed. Jeg opfordrer til en genovervejelse af sletningen og en vurdering af hans betydning og relevans for offentligheden, så hans information kan være tilgængelig for dem, der søger efter ham på Wikipedia. Tak for din opmærksomhed og håber, at dette spørgsmål kan løses til gavn for nøjagtigheden og omfattende dækning af emner på Wikipedia. Samtidigt ville en hurtig google adfærdsøgning påvise relevans omkring Nima, Mere end 88.000 årlige søgninger.... [[Speciel:Bidrag/87.49.45.51|87.49.45.51]] 21. dec. 2023, 22:07 (CET) == Glædelig jul! == [[Fil:Greeting_Card_Christmas_Rust_Craft_circa_1950.jpg|left|thumb]] Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul samt et godt nytår -- {{emoji|1F385}} - [[Bruger:Zoizit|Zoizit]] ([[Brugerdiskussion:Zoizit|diskussion]]) 23. dec. 2023, 20:28 (CET) {{-}} == Rakker (kortspil) == Hi, I am a card game researcher interested in Danish games. I believe you deleted the above article as non-notable. Would you please recall the text of it for me so that I can have a look at it? I'm not asking for the article to be restored - I just want to see the text and any references. Thank you. [[Bruger:Bermicourt|Bermicourt]] ([[Brugerdiskussion:Bermicourt|diskussion]]) 30. dec. 2023, 14:30 (CET) == Nordstern selvbiografi == Hej Knud, Hvad skyldes det, at artiklen om Nordstern er markeret som en selvbiografi? Er der visse formuleringer i teksten, der ligger til grund for dette? Mvh. [[Bruger:JGlahn|JGlahn]] ([[Brugerdiskussion:JGlahn|diskussion]]) 10. jan. 2024, 13:30 (CET) :Hej @[[Bruger:JGlahn|JGlahn]] - Den er markeret som en selvbiografi, da den blev oprettet af Jeres reklamebureau, fuld af uneutrale, reklamerende vendinger. Jeg har ryddet lidt op i den, men den kræver et nærmere gennemsyn af en neutral bruger, som ikke er tilknyttet Nordstern. Mvh 10. jan. 2024, 13:38 (CET) [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. jan. 2024, 13:38 (CET) == Slettelse af sider == Hej Knud jeg er meget forundret over at du har slettet siderne “Django Denman” og “Lucas Westphal”, det er absolut ikke pjat, men af professionelle årsager at vi vælger at etablere disse sider for at vores organisation vises som mere legitim overfor vores elever. Jeg vil bede dig om ikke at blande dig fremover i en genoprettelse af disse sider tak. [[Bruger:Django Denman|Django Denman]] ([[Brugerdiskussion:Django Denman|diskussion]]) 10. jan. 2024, 18:38 (CET) :{{Ping|Django Denman}} Din side var fuld af skamløs selvpromovering og du opfylder iøvrigt ikke Wikipedias [[Wikipedia:Kriterier for biografier|notabilitetskrav]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 10. jan. 2024, 18:47 (CET) ::Hvordan var det skamløst? [[Bruger:Django Denman|Django Denman]] ([[Brugerdiskussion:Django Denman|diskussion]]) 10. jan. 2024, 22:41 (CET) :::Det er skamløst fordi det står klart i reglerne for Wikipedia at selvpromovering ikke er tilladt. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 10. jan. 2024, 23:21 (CET) == Riot in Us == Lad mig stille dig et spørgsmål: Ved du noget om denne undergrundshardcore-scene? Hvis nej, så er der ingen grund til at slette albummet Riot in Us, for det er velkendt, det er et par år gammelt og ikke interessant for ikke-hardcore-fans, men hardcore-fans elsker det. [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 07:14 (CET) :Hejsa. Når der ikke er en artikel om kunstneren, så er det sjældent relevant med en artikel om en udgivelse. :Find gode neutrale kilder til at hun er relevant, så kan der måske blive grundlag for en artikel. :Men når ingen andre Wikipediaer har en artikel og især ikke den franske, så er jeg nok bange for at det er for tidligt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. feb. 2024, 07:24 (CET) ::Jeg glemte at tilføje kilder, fordi jeg ikke var færdig endnu. Jeg holdt en pause i tilfælde af, at det er forbudt, fordi jeg også skriver en artikel om Hysta, men hvornår skal man spørge, om man er færdig først, og ikke bare slette efter forgodtbefindende? [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 16:56 (CET) :::[[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]], du skal ikke oprette en artikel som ikke opfylder minimumskravene til en artikel, herunder [[Wikipedia:Verificerbarhed|verificerbarhed]]. Knud skal ikke spørge før han sletter hvad der ikke er brugbart. Du kan i stedet skrive i en sandkasse hvor du kan gemme dit udkast mens du holder pause. Men jeg tvivler også på at en artikel er relevant, men hvis pålidelige kilder dokumenterer offentlig interesse, kan situationen ændre sig. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 4. feb. 2024, 18:43 (CET) ::::Jeg leder efter kilder hver dag, men hvis du vil være så venlig, kan du så ikke lægge Riot in Us-artiklen i min sandkasse? Jeg forstår det alligevel ikke, jeg har også Hysta's artikel i min sandkasse, og jeg tilføjede kun Riot in Us, hvorfor blev den slettet? Jeg har ikke udgivet artiklen. [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 18:55 (CET) == Slettet "hormese" ? == Hej KnudW - hvorfor har du slettet artiklen om hormese, det er skam et rigtigt og vigtigt koncept? Den engelske udgave har en udmærket omend lidt forældet artikel om emnet (https://en.wikipedia.org/wiki/Hormesis). Det er et begreb der anvendes hyppigere og hyppigere i bøger og nyhedsfora, samt selvfølgelig professionelle fora. mvh. Matthias [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 15. feb. 2024, 16:17 (CET) :Hejsa. Så bør en artikel om dette emne være mere end et kopieret afsnit fra en artikel. :Emnet er relevant nok, men der er visse krav til stilen og indholdet. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. feb. 2024, 16:38 (CET) ::Tak for feedback, håber det er bedre denne gang. Hav en god dag. [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:49 (CET) == Tak for feedback == Har forsøgt mig igen, håber det er bedre (hormese). [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:48 (CET) :@[[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] Den svenske artikel, som du har oversat fra, virker noget forældet (og misvisende) i forhold til den engelske version. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:54 (CET) == Oversættelse uden gem == Hej Knud Jeg er i øjeblikket i gang med en oversættelse, men øverst i toppen af siden hvor der står status for hvornår den er gemt, bliver den ved med at skrive: Gemmer... Jeg har kigget lidt rundt omkring, men kan ikke finde nogen løsning til dette. Jeg har dertil prøvet at gemme til min sandkasse, men så gemmer den min gamle oversættelse, uden mine nyligt tilføjede bidrag. Kan du hjælpe mig? [[Bruger:Sannermanner|Sannermanner]] ([[Brugerdiskussion:Sannermanner|diskussion]]) 17. feb. 2024, 17:50 (CET) :Desværre, jeg bruger ikke oversætterværktøjer, så den kan jeg ikke hjælpe med. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 17. feb. 2024, 22:05 (CET) == "Er der andre end en Facebook gruppe, der stadigt snakker om dette? Kan ikke finde den store omtale siden 2016" == Her er de 5 grupper, der tilhører Danexit: https://www.facebook.com/profile.php?id=100072227346927 https://www.facebook.com/groups/709143369557268/members https://www.facebook.com/groups/684625722321258/members https://www.facebook.com/groups/1702695459979653/members https://www.facebook.com/groups/587268908113155/members [[Bruger:Wname1|Wname1]] ([[Brugerdiskussion:Wname1|diskussion]]) 17. feb. 2024, 21:35 (CET) :Såøh... Dit svar på, om der er ''andre'' end Facebook, der taler om fænomenet er at... henvise til Facebook? --[[Bruger:Medic|Medic]] ([[Brugerdiskussion:Medic|diskussion]]) 17. feb. 2024, 21:54 (CET) :Så nej og din artikel har stadig ingen relevans. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 17. feb. 2024, 22:04 (CET) :Er efter 2016 f.eks. b.: https://arkiv.flaskeposten.nu/bjarne-laustsen-s-brexit-eller-danexit-2/ eller https://ditoverblik.dk/df-markerer-20-aaret-for-nejet-til-euroen-med-stor-live-debat/ [[Bruger:Wname1|Wname1]] ([[Brugerdiskussion:Wname1|diskussion]]) 18. feb. 2024, 09:30 (CET) == Ballroomfitness == Hej Kurt Jeg forsår ikke du bliver ved med at slette mit opslag om Ballroomfitness og du ydermere kalder det en "biks" er jeg uforstående overfor. HAr ikke tidligere oprettet noget på Wiki og har derfor brug for hjælp. Kan du forklarer hvorfor dette er muligt, da jeg ikke forstår mig på forskellen i indhold https://en.wikipedia.org/wiki/Zumba Der bliver snart publiceret et forskningsprojekt om Ballroomfitness effekt på sygdomsramte, hvorfor jeg gerne vil have Ballroomfitness på wikipedia inden den udkommer og jeg kan linke denne kilde til Ballroomfitness [[Bruger:FlemmingKluge|FlemmingKluge]] ([[Brugerdiskussion:FlemmingKluge|diskussion]]) 20. feb. 2024, 12:42 (CET) :Du har oprettet reklameartikler om dit coachingkoncept og Ballroomfitness tidligere. :Ballroomfitness er ikke kendt i bredere kreds og du kan på ingen måde sammenligne dette med et globalt fænomen som Zumba. :Hvis Ballroomfitness bliver kendt i bredere kreds, kan det måske komme på tale med en artikel. Men så skal den skrives af neutrale brugere, som ikke har nogen tilknytning til Elisabeth Dalsgaard, som kan finde neutrale kilder, der understøtter relevansen og som kan kan skrive en neutral artikel, der ikke lyder som ren reklame. :Relevansen skal være der før artiklen. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 20. feb. 2024, 12:51 (CET) == Hvorfor sletter du vores side? == Hvorfor slettede du siden "Fire Fyre"??? Det er et reelt boyband, gå selv ind og hør deres musik, før du antager noget som helst. Din skøre bandit. [[Bruger:Caspertuli|Caspertuli]] ([[Brugerdiskussion:Caspertuli|diskussion]]) 22. feb. 2024, 10:55 (CET) :Hejsa. Læs gerne velkomsten på din [[Brugerdiskussion:Caspertuli|brugerdiskussion]] om kravene til relevans og især det med ikke at skrive om sig selv. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 22. feb. 2024, 10:57 (CET) ::Der er andre (f.eks. abbonomentskongen Andreas Dirksen) som også selv har skrevet/oprettet en artikel om sig selv. Hvem skulle ellers skrive en god artikel om boybandet "Fire Fyre" hvis det ikke var os selv, som har den maksimale indsigt i vores karriere? Det er en del af vores markedsføringsstrategi og vi har gode advokater. [[Speciel:Bidrag/130.225.198.132|130.225.198.132]] 22. feb. 2024, 11:00 (CET) :::Det skal yderligere siges at det ikke er Fire Fyre selv som har oprettet artiklen, men deres manager (mig) Michael Jansen. [[Speciel:Bidrag/130.225.198.132|130.225.198.132]] 22. feb. 2024, 11:02 (CET) ::::Det vil sige at du helt klart har en økonomisk interesse i omtalte artikel. Det er desværre i strid med Wikipedias normer. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:09 (CET) :::::okay [[Bruger:Caspertuli|Caspertuli]] ([[Brugerdiskussion:Caspertuli|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:10 (CET) == Abonnementskongen == Hej Knud. Jeg er uforstående overfor din ændring af artiklen. Andreas Dirksen bliver kaldt abonnementskongen af flere, og henviser til sig selv som abonnementskongen i flere tilfælde. Med venlig hilsen, Abonnementskongen [[Bruger:Abonnementskongen|Abonnementskongen]] ([[Brugerdiskussion:Abonnementskongen|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:01 (CET) == Stop == Hvorfor har du slettede min side? Hvad gør det til dig at den er der? [[Bruger:PauloPaten|PauloPaten]] ([[Brugerdiskussion:PauloPaten|diskussion]]) 4. mar. 2024, 14:31 (CET) :Hejsa. Jeg henviser til velkomsterne på [[Brugerdiskussion:PauloPaten]], hvor du bla. kan læse om [[WP:BIO|Wikipedias relevanskriterier.]] Jeg er bange for at han ikke er der endnu. :Du kan også læse om [[WP:STIL|hvordan en god neutral artikel skal skrives]], når emnet er vurderet stilstrækkeligt relevant. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. mar. 2024, 14:37 (CET) :::Hej PauloPaten. Når man opretter sider, skal man altid være obs over, hvor [[WP:Notabilitet|relevant artiklen er for encyklopædien]]. Ikke alle personer opnår det krav desværre. Så havde vi artikler om alt og alle i Danmark. Notabilitetskravene kræver blandt andet, at artikler har en almen interesse for andre. Og så vil jeg gerne igen pointere, hvad Knud siger om vores regler om [[WP:POV|neutralitet]]. Det nytter ikke noget, at skrive: "Ham her er en meget god fodboldspiller" eller "Ham her er verdens værste fodboldspiller". Du kommer længere med en artikel, hvis du skriver det på en måde som: "Denne person er en dansk fodboldspiller, der spiller for AaB" eller lign. Jeg håber, du tager vores henstillinger til dig. Med venlig hilsen <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 4. mar. 2024, 14:47 (CET) == Sletning af Lino Ieluzzi == Hej Knud. Jeg har netop opdaget, at du har slettet siden om [[Lino Ieluzzi]] i starten af februar, som jeg i sin tid har oprettet. Den har stået med notabilitet siden 2023, men jeg undrer mig lidt over sletningen uden forudgående diskussion, eller i det mindste en notifikation på min side, om at at du påtænker at slette den. Nu kan jeg ikke lige huske, hvad jeg skrev tilbage i 2016, så det er lidt svært at vurdere, om jeg er helt enig i sletningen. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 5. mar. 2024, 11:05 (CET) :Hejsa. Jeg tog en runde og ryddede op i hvad jeg umiddelbart mente var oplagte sletningskandidater. Jeg har så desværre overset at du havde oprettet den, det beklager jeg. :<p> :Jeg hæftede mig ved at vi umiddelbart var de eneste, der havde den artikel, intet på den italienske eller den engelske og jeg fandt den temmelig uencyklopædisk i stilen. :<p> :Jeg kan se at enwiki slettede den i 2019 med begrundelsen "''(Whether or not Ieluzzi meets notability criteria, this is such a mess that it would be more efficient to start over from the beginning.)''" :<p> :Jeg har gendannet den, så vi kan tage en ordentlig diskussion. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. mar. 2024, 12:16 (CET) ::Okay tak. Jeg tænkte nok, at der var tale om en lidt forhastet sletning. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 5. mar. 2024, 12:41 (CET) == Cosmo Oddbjörn == Hej Knud, hvorfor har du slettet min Artikel om den svenske kunstner Cosmo Oddbjörn? Mvh. Birgitta [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:13 (CET) :Hejsa [[Bruger:Birgittaoddbjoern]] - Jeg slettede din artikel fordi jeg ikke finde en eneste kilde til hans liv og levned eller at han i det hele taget eksisterer. :Desuden skal du være obs på at man ikke skriver om emner man har et nært forhold til, da erfaringen viser at man ikke kan forholde sig objektivt til hverken emnets relevans eller artiklens indhold. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:18 (CET) ::Det er præcis af denne grund jeg skrev artiklen om ham, jeg har ikke et nært forhold til Cosmo. Det var min mors, kusines søn. Hvordan skal vi nogensinde få etableret og anerkendt Cosmo Oddbjörn, hvis ikke der eksisterer noget om ham? ::Mvh. Birgitta. [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:24 (CET) :::Rækkefølgen er anderledes: Biograferede må blive etableret og anerkendt uden for Wikipedia, ''før'' der oprettes en biografi på Wikipedia. Wikipedia er ikke et redskab til at gøre ellers ukendte kendte. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:47 (CET) ::::Tak for svar. [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 15:50 (CET) == Sletning af hoax == Tak for sletningen af Yngling (plante), men hvorfor blev diskussionen ikke slettet. //[[Bruger:Nalle&#38;Lisa|Nalle&#38;Lisa]] ([[Brugerdiskussion:Nalle&#38;Lisa|diskussion]]) 8. mar. 2024, 10:03 (CET) :Tjoh, så længe at indholdet er relevant, mener jeg ikke at man absolut behøver slette en diskussionside for sådan en artikel? P.t. giver den et historisk billede af at der har være en joker på spil. :Men det kan være at der er nogen, der rydder op i disse diskussioner på et tidspunkt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 8. mar. 2024, 11:08 (CET) == Interwikispammere == Jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan man bedst håndterer IWspammere a la https://guc.toolforge.org/?by=date&user=151.38.242.160 . Kan du forklare? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 17. mar. 2024, 13:07 (CET) ::{{Hørt}} '''Hørt''' - Jeg dealede selv med en interwiki-spammer forleden dag, og jeg vil også gerne høre, hvordan man bedst kan håndtere dem - Om der findes et massetilbagerulningsværktøj eller noget. Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 17. mar. 2024, 13:18 (CET) :::Det finde global Twinkle, der giver en tilbagerulningsfunktion på alle wiki’er: [[:m:User:Xiplus/TwinkleGlobal]] <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 17. mar. 2024, 13:24 (CET) {{udryk}} Jeg gør det i hånden, når jeg en sjælden gang går efter dem. Normalt klarer de lokale det ligeså hurtigt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 18. mar. 2024, 17:33 (CET) == Spørgsmål om FællesIP'er == Hej Knud. Jeg faldt lige over [[Brugerdiskussion:91.236.123.44|denne diskussionsside]], hvor der er sat en {{vis|FællesIP}}-skabelon op, hvor der står, at denne IP tilhører Roskilde Kommune. En hurtig Whois siger at den tilhører Globalconnect (Nianet), og intet om kommunenavnet. Har tjekbrugere mulighed for at se en kommunetilknytning på en fælles IP-adresse, eller kan alle tjekke det? Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 19. mar. 2024, 10:48 (CET) :@[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] Når jeg står ip-adressen op, så er det ip-adresse, som tilhører Roskilde Kommune. Men Nianet supportere dem. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 19. mar. 2024, 15:29 (CET) == Bruger:NerPler == Hej Knud. Hvad er der i [[Bruger:NerPler]]s redigeringer, der er årsag til at du blokerer vedkommende for spam? Jeg kan for eksempel slet ikke se, hvad der er spam over [[Super Mario]], men jeg overvejede om den skulle flyttes til brugerens sandkasse. Så hvorfor er NerPler en spammer? Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 21. mar. 2024, 20:12 (CET) :Vedkommende forsøgte at snige adskillige vietnamesiske spamlinks med i sin dårlige maskinoversættelse. :De blev stoppet af det globale spamfilter, men jeg ser ingen grund til at vi så skal hænge på en dårlig artikel. :Tro mig, vedkommende ville ikke kunne have reddet den artikel. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 21. mar. 2024, 20:17 (CET) ::Stærke øjne Knud! Det havde jeg ikke set. Jeg kunne dog selv rette den til, men selvfølgelig vil det kræve en kæmpestor indsats. Specielt når det er en maskinoversat side med mere end 22.000 bytes. Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 21. mar. 2024, 20:19 (CET) == Ved KnudW noget om, hvorfor der er fjernet bidrag til diskussion om Multipelt integral? == Hej KnudW, Ved du, hvorfor et bidrag til diskussion om Multipelt integral er fjernet? Bidraget til diskussionssiden lyder som følger: MS Copilot kan findes hjemmesider, der kan beregne dobbelt integral https://www.symbolab.com/solver/double-integrals-calculator https://www.limitcalculator.online/double-integral-calculator https://www.wolframalpha.com/calculators/double-integral-calculator --- MS Copilot kan findes hjemmesider, der kan beregne triple intregral https://www.symbolab.com/solver/triple-integrals-calculator https://www.limitcalculator.online/triple-integral-calculator https://www.wolframalpha.com/calculators/triple-integral-calculator MacApps skrev ovenstående. [[Bruger:MacApps|MacApps]] ([[Brugerdiskussion:MacApps|diskussion]]) 30. mar. 2024, 12:10 (CET) :Ja, selvfølgelig, da det var mig det slettede det. :Det fremgår af min sletningsbegrundelse. :Hvad er relevansen? Diskussionssiden er ikke til linksamlinger og jeg kan ikke se hvad de bidrager til artiklen eller diskussionen på nogen måde. :Overvej venligst relevansen af alle de mere eller vilkårlige henvisninger, som du ofte indsætter. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 30. mar. 2024, 12:58 (CET) == Why you remove me from Wikipedia editing? == I was testing the wikipedia editing tool and i was about to delete it again. I have never used this program before and someone told me that i could edit anything and i tested it. [[Bruger:SebDJ19|SebDJ19]] ([[Brugerdiskussion:SebDJ19|diskussion]]) 2. apr. 2024, 08:52 (CEST) :Hejsa. Jeg har desværre stadigt ingen ide om hvem du er, hvad du har lavet og hvorfor du mener jeg er indblandet. Jeg har brug for en bedre forklaring, hvis jeg skal kunne hjælpe. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. apr. 2024, 09:59 (CEST) ::Hvis du fortsætter som på den engelske Wikipedia, skal du ikke regne med at få lov til at redigere. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. apr. 2024, 10:08 (CEST) == Wikipediasiden for Tænketanken Demokratisk Erhverv == Kære Knud, Jeg er kommunikationskonsulent i Tænketanken Demokratisk Erhverv, og vil jo rigtig gerne have, at der findes en fungerende og faktuel side om Tænketanken. Pt. er der følgende advarsler på siden: {| class="wikitable" | |Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes '''ikke at kunne holde et [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt|neutralt synspunkt]] i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans..''' Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive, i [[Wikipedia:Selvbiografier#Typer af selvbiografier|Wikipedia:Selvbiografier § Typer af selvbiografier]]. <small>''([[Hjælp:Fjernelse af kvalitetsskabeloner|Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked]])''</small> |} {| class="wikitable" | |Denne side er foreslået omskrevet – da en skribent har vurderet at den virker '''reklamerende snarere end havende [[Wikipedia:Kriterier for artikler|encyklopædisk indhold]]'''. <small>''([[Hjælp:Fjernelse af kvalitetsskabeloner|Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked]])''</small> |} Vil du hjælpe med at opdatere siden med fakta, så vi undgår bias og interessekonflikt? Vh Iben [[Bruger:Ibenkatrine|Ibenkatrine]] ([[Brugerdiskussion:Ibenkatrine|diskussion]]) 5. apr. 2024, 10:01 (CEST) :Hej @[[Bruger:Ibenkatrine|Ibenkatrine]]. Jeg har mine tvivl om Jeres relevans, derfor har jeg oprettet [[Wikipedia:Sletningsforslag/Tænketanken Demokratisk Erhverv|en diskussion on artiklens evt. fremtid.]] :Det er derfor man ikke skriver om sig selv, man kan ikke forholde sig til sin egen relevans eller artiklens indhold. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. apr. 2024, 11:16 (CEST) == Danske Slotte og Herregaarde == Kære Knud Tak for din besked. Min hensigt med siden var ingenlunde at lave reklame, men blot at skrive om Foreningens historie og eksistens. Derfor har jeg gjort meget ud af at fortælle Foreningens historie og naturligvis formål. Jeg har endvidere kildehenvist både internet (wikipedia) og eksternt (foreningens hjemmeside, slotte og herreggårdes hjemmeside). Har du en input til, hvordan jeg omskriver, så siden ikke længere fremstår som en reklame - det er jo naturligvis ikke hensigtsmæssigt - men blot er den informationsside jeg ønsker den skal være? Bedste hilsner Line Egelund [[Bruger:Line Egelund H|Line Egelund H]] ([[Brugerdiskussion:Line Egelund H|diskussion]]) 5. apr. 2024, 12:36 (CEST) :Hej @[[Bruger:Line Egelund H|Line Egelund H]]. Det er aldrig en god ide at skrive om emner, man har et nært forhold til. Man kan ikke forholde sig objektivt hverken til sin egen relevans eller artiklens indhold. :<br> :''"besøgende kommer for at nyde stedernes historie, holde fest i smukke og unikke oplevelser"'', ''"arkitektonisk imponerende bygninger og smukke områder"'' og ''"nyde et ophold eller en middag under historiens vingesus"'' :er ren reklame, uanset hvordan man vender og drejer den. :<br> :Jeg er desuden hellere ikke sikker på at I overholder [[WP:VIRK|relevanskriterierne]]. Den skal under alle omstændigheder ikke skrives af Jer. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. apr. 2024, 15:38 (CEST) == Side for Novozymes Prisen slettet. Hvorfor? == Hej Knud, Jeg kan se, at siden for Novozymes Prisen er blevet slettet. Der findes adskillige akademiske og videnskabelige priser som jeg personligt mener, bør have en wikipedia side - eksempelvis findes der allerede en side for Novo Nordisk Prisen, så hvorfor er det ikke ok at oprette en side for Novozymes prisen, eller andre akademiske/videnskabelige priser? Jeg er ikke på udkig efter konflikt, blot konstruktiv forståelse for hvor jeg gik galt med oprettelsen af siden for Novozymes Prisen. Håber du vil hjælpe. [[Bruger:Bjornandersen86|Bjornandersen86]] ([[Brugerdiskussion:Bjornandersen86|diskussion]]) 9. apr. 2024, 23:06 (CEST) :Hej @Bjornandersen86. Problemet med artiklen var at den fremstod som ren reklame og mere lignede noget, som jeg ville forvente at se på deres egen hjemmeside. :<br> :Hvis en neutral bruger, som ikke har nogen tilknytning til Novozymes, kan skrive en neutral artikel, som overholder [[WP:STIL|Wikipedias stilmanual]], så vil jeg umiddelbart mene at der kan være grundlag for en artikel. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. apr. 2024, 09:56 (CEST) ::Hej@[[Bruger:KnudW|KnudW]]. Tak for svaret, det er yderst værdsat. Jeg mener inderligt, at Novozymes Prisen fortjener en Wikipedia side - derfor vil jeg oprette en ny side, der fremstår endnu mere neutral end den forrige. Håber dette er OK. [[Bruger:Bjornandersen86|Bjornandersen86]] ([[Brugerdiskussion:Bjornandersen86|diskussion]]) 11. apr. 2024, 22:44 (CEST) == Blacklistet hjemmeside? == Kære Knud, Hos Healthgenie har vi analyseret data fra DTU's fødevaredatabase og opført information om fødevarekilder til linolsyre og arakidonsyre, som vi har forsøgt at tilføje til siden om [[Omega-6-fedtsyre|Omega-6-fedtsyrer]]. Analysen blev udført som en del af et projekt på Københavns Universitet inden for linjen Fødevare og Ernæring. Desværre er Healthgenie nu blevet blacklistet, og vi ved ikke hvorfor. Healtgenie har tidligere været referet til - af andre personer end os selv - i forbindelse andre wiki indlæg, eksempelvis [[Asafoetida]]. Hvorfor kan der nu ikke linkes ind til hjemmesiden? Alt det bedste [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:00 (CEST) :Hej Emil. Når forskellige norske IP-adresser indsætter links til din blog/webshop, som ikke umiddelbaert lader til at være en anerkendt kilde eller på anden måde har gjort fagligt væsen af sig, så ringer der nogle alarmklokker. :Wikipedia er et højt profileret websted og mange forsøger at reklamere for sig selv, sin hjemmeside eller andre irrelevante emner. :Wikipedia er ikke stedet for linkspam, så hvis du vil promovere dit site, må det ske andre steder. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:32 (CEST) ::Kære Knud, ::Tak for hurtigt svar. Det forstå jeg, men det er fordi jeg befinder mig i Norge. Desuden er siden er ikke en webshop, men blot en videnskabelig fokuseret hjemmeside. ::Jeg forstår, at Wikipedia er et højt profileret websted, der kun skal indeholde relevant indhold. Men jeg synes, at en specificering af fødekilder til linolsyre og arakidonsyre i en artikel om omega-6-syrer er både relevant og unik. I den sammenhæng bør kilden, der har udført analysen også refereres. ::I forhold til, at det er et link vil jeg ikke mene, at disse forhold karakteriseres som linkspam eller promovering af nogen art. Datasættet, der præsenteres, er stort, og det hele kan ikke inkluderes i artiklen. Som der står under [[Wikipedia:Eksterne henvisninger|Wikipedia:External links]], kan der linkes til sider, hvor detaljeringsgraden er stor. Det er tilfældet med vores side. ::Jeg håber, du vil genoverveje og tillade os at skrive om, hvad vi har fundet frem til i DTU's fødevaredatabase. ::Alt det bedste [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:59 (CEST) :::Hej Emil. Nej, du må ikke promovere dit reklamesite. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 15:23 (CEST) ::::Jeg forstår og respekterer bekymringerne vedrørende upassende links, og det er bestemt ikke min hensigt at promovere mit website. Blot at refererer korrekt til kilden. Der er mange referencer på wikpedia til hjemmesider, der har reklamer, så jeg forstår nok bare ikke hvor grænsen går. Men nok om det. Hensigten var at indsætte vores fund på wikipedia. ::::Hvis ikke der kan lave links til hjemmesiden. Hvordan skal der så laves reference i dette tilfælde så det passer med Wikipedias retningslinjer? ::::Som du kan se på min profil er jeg ny til wikipedia, jeg forsøger blot at gøre mit bedste. ::::Tak for din feedback og for at opretholde Wikipedias høje standarder. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 15:40 (CEST) :::::@[[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] Du er ikke den eneste, som forsøger at plante henvisninger til hjemmesider. Men regel at ikke gør noget, som er i egen interesse. Hvis en bruger, som er uafhængig af jer, bruger en kilde, som et led at skrive en artikel, så det mere i vores ånd. Og ikke fordi man vil have henvisninger til egen side. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:02 (CEST) ::::::Tak for dit svar @[[Bruger:Steenth|Steenth]] ::::::Synes naturligvis det er ærgerligt, at jeg ikke kan henvise til eget materiale, nu hvor min hensigt er oprigtigt og relevant. Men som jeg kan læse mig frem til bliver er der meget "misbrug" i dette område - så det forstår jeg. Fremadrettet vil jeg ikke bruge eller reffererer til eget materiale eller datasæt. ::::::Men kan en anden bruger benytte siden som kilde, som de har gjort før, nu hvor websitet er kommet på en 'blacklist'? [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:18 (CEST) :::::::Ikke de næste stykke tid. Jeg stiller desuden spørgsmålstegn ved din sides lødighed. :::::::<br> :::::::Hvem er “vi”? Hvad er dit grundlag for at oprette denne side? Er der fagfolk bag? Jeg kan intet finde om din side og det lader ikke til at du har en sundhedsfaglig baggrund? :::::::<br> :::::::Og så hjælper alle dine affiliatelinks ikke på det. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:39 (CEST) ::::::::Ok, tak for svar. ::::::::Baggrund som certificeret kost- og ernæringsvejleder. Studerende på Københavns Universitet, linjen Fødevare og Ernæring. Det står under forfatter siden. ::::::::Dataen som vi behandlet er hentet fra FRIDA, som er en database med fødevaredata udgivet af DTU. Det er et kæmpe datasæt, som kan downloades. Rådata er i denne forbindelse blevet behandlet så der kun vises fødevare med størst indhold af omega-6. Derefter er det inddelt efter linolsyre, arakidonsyre og dihomo-γ-linolensyre. ::::::::I forhold til affiliate links, som er disclaimet i toppen, er det måden omkostningerne bliver dækket på. Den pågældene side har dog ingen affiliatelinks, eller anden form for reklame. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:56 (CEST) :::::::::@[[Bruger:KnudW|KnudW]], jeg tænker ikke, at der er behov for, at vi bruger mere tid på at skrive frem og tilbage. Jeg forstår jeres perspektiv, men jeg forsøgte blot at bidrage til Wikipedia, da jeg tænkte mine fund i data var relevant. :::::::::Fremadrette vil jeg aligevel nok ikke bruge mere tid på Wikipedia som bidrager. Øverst på siden står der, at 'høflighed', 'antag god tro' og 'vær god ved nybegyndere' skulle være kerneværdier, men det har ikke været min oplevelse. I den forbindelse tænker jeg, at jeg vil bruge min tid et andet sted. :::::::::Dog vil jeg igen takke jer for jeres arbejde. Det er vigtigt. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 17:09 (CEST) == "Tæt på" - kode på Anette Ellegaard == Hej Knud. Jeg forstår ikke, at du i går har sat ovennævnte kvalitetsskabelon på siden for "Anette Ellegaard?" Siden har eksisteret siden 2019 og er ikke oprettet af nogen, som forfatteren kender. Hvordan kan det, at én som er "tæt på," og som opdaterer titellisten og tilføjer kilder + et ekstra afsnit medføre, at siden pludselig blacklistes? Jeg synes, teksten er 100% neutral og uden lovprisninger eller anden reklame. På forhånd tak. Mvh [[Bruger:Anelda67|Anelda67]] ([[Brugerdiskussion:Anelda67|diskussion]]) 19. apr. 2024, 10:08 (CEST) == Siden "Noras have" == Hej Knud. Du har bemærket, at der ikke er anmeldelser på Gaffa. Det er ikke korrekt, se fx her: https://gaffa.dk/anmeldelser/2021/oktober/events/onsdags-eskapisme-med-dansk-synthpops-spirit-animal/ Hvis ikke dette er nok til at fjerne advarslerne, så vil jeg bede om, at siden slettes igen. Jeg synes ikke, at kunstneren (som ikke aner, at jeg har oprettet siden), skal udsættes for, at der røde bokse på den. [[Bruger:Anelda67|Anelda67]] ([[Brugerdiskussion:Anelda67|diskussion]]) 19. apr. 2024, 10:16 (CEST) == Sletning == Hej Jeg har i går oprettet en Wikipedia. Hvorfor er den blevet slettet? Hvad skal jeg gøre anderledes? Hvad har jeg gjort forkert? Mvh Alberte Grindsted Jensen [[Bruger:Alberte060502|Alberte060502]] ([[Brugerdiskussion:Alberte060502|diskussion]]) 25. apr. 2024, 18:09 (CEST) :Hej [[Bruger:Alberte060502|Alberte060502]]. Jeg slettede artiklerne, da de fremstod som ren reklame, uden kilder og ikke i overenstemmelse med Wikipedias retningslinier. :<br>Dem kan du læse mere om i velkomsten på din brugerdiskussion. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 25. apr. 2024, 21:02 (CEST) f93qlufgk8wmykzn3xv1g8is9pwtfx1 11751645 11751623 2024-04-25T20:09:09Z Madglad 131433 /* Sletning */ Det skal siges at den biograferede fik en vis omtale i medierne, men næppe nok til at have encyklopædisk relevans. wikitext text/x-wiki ==Kontaktinformation== <!--Tips: Skriv til mig her. --> <!--Jeg holder pause. Ring ikke til mig, skriv ikke til mig på Facebook og har du kommentarer til min politiske overbevisning eller min seksuelle orientering, så hold dem for dig selv. Ellers kontakter jeg dine forældre.--> {{diskussion}} [[/Arkiver/]] <!-- [http://da.wikipedia.org/w/index.php?title={{TALKPAGENAMEE}}&action=edit&section=new Kontakt Knud Winckelmann]--> __NOINDEX__ {{Autoarkiv | archiveage = 1: months | archivesize = bysize: 32 | archiveprefix = Arkiv | lastarchive = 19. Apr 2021 05:30| hidden = nej }} __TOC__ * [[/Arkiv 51/]] * [[/Arkiv 52/]] * [[/Arkiv 53/]] * [[/Arkiv 54/]] * [[/Arkiv 55/]] * [[/Arkiv 56/]] * [[/Arkiv 57/]] * [[/Arkiv 58/]] * [[/Arkiv 59/]] * [[/Arkiv 60/]] * [[/Arkiv 61/]] == Begrundelse for retning? == Jeg har netop set udsendelsesrækken "Skyggekrigen" på DRtv, og undrer mig i den forbindelse over, at De har fjernet denne tekst: <s>"Larsen er sidenhen blandt andet i DR-dolumentaren "Skyggekrigen" fra 2023 kendt for at optræde i mediesammenhænge, som kan kædes til misinformation af mediebilledet i Danmark og Norden på vegne af Rusland."</s> fra Jesper Larsens biografi. Desuden bør det vel rettes, at han ikke "er" studievært på DR2s Deadline, men i bedste fald "har været" - kildelinket er dødt, og det kan derfor ikke bruges til verifikation. Mvh. Claus [[Speciel:Bidrag/87.48.22.169|87.48.22.169]] 2. sep. 2023, 22:50 (CEST) :Der var en del hærværk på artiklen på det tidspunkt og det ovenstående virkede umiddelbart som kildeløst personfnidder. Derfor boev det fjernet i samme omgang. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 3. sep. 2023, 10:22 (CEST) == Begrundelse for tæt på == Hej KnudW. Du har indsat skabelonen "tæt på" i artiklen om [[Viktor Solmunde]] med begrundelsen "Stadigt ikke helt god. Derfor skal man ikke gøre det". Kan du uddybe nærmere, hvad der i artiklen ikke er skrevet fra et neutralt synspunkt? - Så vil jeg gerne forsøge at rette op på det. Som det fremgår af diskussionssiden [[Brugerdiskussion:SolmundeFamily]] er initiativtager til artiklen blevet gjort bekendt med reglerne vedr. "selvbiografi". Var der noget i den udgave af artiklen (som jeg offentliggjorde) og/eller var det den efterfølgende tilføjelse (billederne) af [[Bruger:SolmundeFamily]], der gav anledning til skabelonen? vh. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 4. sep. 2023, 17:35 (CEST) : Jeg kan ikke svare for Knud, men jeg finder opremsningen af (tilsyneladende?) samtlige skateboard-konkurrencer Viktor Solmunde har deltaget i fra han var 10 år i 2017 og frem for ude proportioner. Specielt når listen ikke kan verificeres af læserne, og når de enkelte konkurrencers niveau og vigtighed ikke fremgår. Historie-afsnittet ville have været OK med kilder, men uden kilder virker det meget "tæt på"-agtigt. --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 4. sep. 2023, 21:18 (CEST) ::Som Kartebolle. Ligeledes syntes jeg at vendinger som “prestigefyldt” etc. ikke virker særligt neutralt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. sep. 2023, 18:47 (CEST) :::Tak for input. Jeg er enig i, at listen med resultater nærmest er uoverskuelig lang, og at det er vanskeligt at få overblik over niveau og vigtighed. I første omgang lod jeg listen være uredigeret. Der savnes rigtignok kilder til historieafsnittet. Jeg vil forsøge at rydde op i resultatlisten og fjerne ikke neutrale vendinger. Årsagen til at jeg skrev "prestigefyldte" er, at konkurrencen i Malmø er den vert-konkurrence i Europa, der hvert år tiltrækker det største antal af de bedste skatere fra hele verden. Det var et forsøg på at give en indikation af vigtighed og niveau. mvh. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 7. sep. 2023, 11:36 (CEST) == Jordbær Marie == Hej Knud. Undskyld du kom mig i forvejen. Ved ikke lige hvad der skete, min computer fastfrys. Med venlig hilsen [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 9. sep. 2023, 18:51 (CEST) == Blokering af sektornet IP adresser som ikke længere er en del af sektornet == Hej KnudW Jeg skriver på vejene af nogen jeg hjælper med IT, som oplever at de på deres 2 kontorer ikke kan redigere artikler grundet de er blokeret som en del af 194.182.0.0/17 som en del af sektornet, 194.182.35.210 og 194.182.35.122 også selv om de er logget ind. Disse to IP adresser 194.182.35.210 og 194.182.35.122 er ikke længere end del af sektornet, er det muligt at få dem fjernet fra denne blokering. [[Speciel:Bidrag/5.103.35.114|5.103.35.114]] 14. sep. 2023, 11:14 (CEST) :Hejsa. Jeg har ophævet blokeringen på ranget, da den rigtigt nok har skiftet ejer. Der burde være adgang nu. Mhv [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. sep. 2023, 09:40 (CEST) ::Men vær venlig at fortælle dem at de ikke skal skrive om sig selv eller deres arbejdsplads. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. sep. 2023, 09:42 (CEST) == Undskyld mig. == Jeg er simpelthen nødt til at forstå, hvorfor du/i har udnævnt jeg selv til at være ordenspoliti – det er små trist, at se den kontrol du ligger for dagen – det er et frit medie, og nuvel du er høj intellektuell; så er det jo ikke ens betydende med, at du følger trit socialt – hav det for øje. [[Bruger:Maniartin|Maniartin]] ([[Brugerdiskussion:Maniartin|diskussion]]) 26. sep. 2023, 01:44 (CEST) :@[[Bruger:Maniartin|Maniartin]] Undskyld mig, men det forekommer mig typisk at være hærværksfolk, der beklager sig over den slags. Vi andre sætter pris på at der er folk der tager sig tid til at bekæmpe hærværk. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. sep. 2023, 08:02 (CEST) Hej [[Bruger:Maniartin]] - Jeg slettede dit bidrag da det primært fremstod som en kildeløs reklameartikel for et begreb du selv har opfundet. Jeg har ikke kunne finde noget som helst om at det er et begreb, som er relevant i bredere kreds og af denne grund overholder den ikke kriterierne for artikler her på Wikipedia. Du kan læse mere om hvordan tingene hænger sammen her på stedet i velkomsterne på [[Brugerdiskussion:Maniartin]]. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 26. sep. 2023, 11:57 (CEST) == Adam Knuth til Knuthenborg == På hvilken måde var den nyligt oprettede artikelstub/-spire om [[Adam Knuth til Knuthenborg]] uencyklopædisk? [[Bruger:Thomas Vedelsbøl|Thomas Vedelsbøl]] ([[Brugerdiskussion:Thomas Vedelsbøl|diskussion]]) 2. okt. 2023, 19:36 (CEST) :[[Adam Wilhelm Knuth (1933-2013)]]? Mvh [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 2. okt. 2023, 19:43 (CEST) ::Aha, ja netop. Jeg havde ikke opdaget, at der allerede var en artikel om vedkommende. Tak for afklaringen. [[Bruger:Thomas Vedelsbøl|Thomas Vedelsbøl]] ([[Brugerdiskussion:Thomas Vedelsbøl|diskussion]]) 2. okt. 2023, 19:53 (CEST) :::Men udover dette, så bestod den anden artikel af 1,5 kildeløs linie, som ingen havde forbedret siden den 20~09. :::Det kan man ikke rigtigt bruge til noget. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. okt. 2023, 22:39 (CEST) == Danphone slettet == Hej Knud, hvorfor slettede du siden med Danphone (Company)? Du skriver at den skriger af reklame, men hvor er det, hvad kan jeg se de fejl du påstår er der? [[Bruger:MichaelSjöstrand|MichaelSjöstrand]] ([[Brugerdiskussion:MichaelSjöstrand|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:11 (CEST) :Hej [[Bruger:MichaelSjöstrand]] - Du skriver om din arbejdsplads, på engelsk på den danske del af Wikipedia og din artikel er fuld af marketingspeak :*''Danphone is a global partner and supplier '' :*''Danphone is a world leader,'' :* ''Danphone is a dynamic workplace...Cooperation among colleagues is a priority which is believed to generate the base for a strong team'' :*''Danphone follows and develops the future systems for maritime communication '' :*''high quality products and quick adaptation of product features to meet customer needs.'' :*''When it comes to some notable projects, Danphone has had a lot in the last couple of years'' :*''The company thrives on the personal contact to customers as well as all partners involved'' :Lad være med at skrive om Jer selv, erfaringen viser at det altid ender som reklame og det er Wikipedia ikke stedet for. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:18 (CEST) ::okay går til den engelske, men ville også gemme for var ikke færdig. Men har kilder på alt, så tak for det [[Bruger:MichaelSjöstrand|MichaelS]] ([[Brugerdiskussion:MichaelSjöstrand|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:26 (CEST) :::Hej [[Bruger:MichaelSjöstrand]] - Alt det ovenstående gælder også på den engelske Wikipedia, I skal ikke skrive om jer selv og det sprog vil hellere ikke blive accepteret derovre. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. okt. 2023, 11:39 (CEST) == Sletning af side == Hey Knud. Du bliver ved med at slette min side. Der er ingen problemer med rettigheder mv. da jeg ejer teksten og dermed er rettighedshaver. Andre sider har brugt teksten, alle med min tilladelse. [[Speciel:Bidrag/83.92.143.122|83.92.143.122]] 30. okt. 2023, 08:06 (CET) :Hejsa. Din tekst er ren reklame og du skal ikke skrive om dig selv eller emner, du har et nært forhold til. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 30. okt. 2023, 09:25 (CET) == KnudW der er motherfucking beef == DU SLETTEDE MIN WIKIPEDIA DET ER IKKE ORDEN DER ER FUCKING BEEF NU OG JEG ER MOTHERFUCKING SERIOUS [[Bruger:Albert Engaard Fobian|Albert Engaard Fobian]] ([[Brugerdiskussion:Albert Engaard Fobian|diskussion]]) 15. nov. 2023, 13:14 (CET) :Hej [[Bruger:Albert Engaard Fobian|Albert]] - Wikipedia er ikke en legeplads, det kan du læse mere om i velkomsten på din [[Brugerdiskussion:Albert Engaard Fobian|brugerdiskussion]]. :Vær obs på at mere pladder vil medføre at din redigeringsadgang begrænses. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. nov. 2023, 13:35 (CET) == Pakkoruotsi == Förlåt, jag mäste skriva på svenska, men eftersom Finland var tvåspråkig redan före skolreformen, som skapade automatiskt obligatoriska svenskundervisning, kan man inte säga, att "pakkoruotsi" (och "pakkosuomi" för finlandssvenskarna) finns, eftersom både finska och svenska är officiella (kansalliskieli/nationalspråk) i Finland. == ændring af overskrift == Hej Knud. Hvordan ændrer man overskrift på en side. I sandkassen f.eks.? [[Bruger:Motormund|Motormund]] ([[Brugerdiskussion:Motormund|diskussion]]) 23. nov. 2023, 12:17 (CET) == Reklame ? Kilde materiale ? == Hej jeg er Madelin w fra Stjernevask . Fans der øsnker at oprette side med vores band , siger, de bliver smidt ud af wiki , da en side om Bandet Stjernevask af dig , anses som reklame og ikke har notabilitet . Det kan vi ikke forstå, da det for os at se blot er reel fakta om bandet de har forfattet . Alle i bandet har en bred professionel og kunstnerisk baggrund som også er relevant for andre at kunne finde info omkring . Kan du fortælle hvorfor siden bliver fjernet . Der er ellers taget hensyn til alle wikis regler så vidt vi kan se . Bedste hilsen Madelin / Stjernevask. [[Speciel:Bidrag/2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C|2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C]] 24. nov. 2023, 11:19 (CET) :Hej Madelin. Problemet er at dine fans opretter en kildeløs artikel, der mest har karakter af reklame. Jeg har forsøgt at finde neutrale, uafhængige kilder på at I overholder [[Wikipedia:Kriterier_for_musikerartikler|kriterierne for musikerartikler]] og jeg syntes umiddelbart det kniber. :Jeg kan ikke finde kilder til Jeres pladeselskab, er det Jeres eget? Jeg mangler også kilder til salgstal, større koncerter og i det hele taget generel opmærksomhed. :En artikel kommer mest til at fremstå som en præsentation, som primært hører hjemme på Jeres egen hjemmeside. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:00 (CET) == Salgstal og større koncerter == Hej Knud ang Stjernevask Og dit svar ang mangel på salgstals kilder . Vi er heller ikke interesseret i Tom reklame eller opblæst PR. Så det er fint man lige ser på hvad der står af fakta . Vi er et mellemlags band som bevidst vælger at spille på intimscener og som et indie band udgiver vi selv ja , ( ligesom andre også kendte indie bands gør ) . Er kriteriet for at anerkendes på wiki stort salgstal ? Vi er et lille men rimeligt kendt band i mellemlags miljøet . Bibliotekerne her købt vores lp’er . Vi spiller ofte også til mindre festivaler i kbh og i udlandet , hvor fans gerne vil vide mere . Prøv at give mig eksempler på hvile kilder du ønsker . [[Bruger:Motormund|Motormund]] ([[Brugerdiskussion:Motormund|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:38 (CET) :Hej [[Bruger:Motormund]] - Ja, almen bred interesse i offentligheden er ret relevant. Problemet er at jeres fakta ikke kan understøttes af neutrale kilder, fordi der ikke er nogen, der har skrevet synderligt meget om Jer. :Det er også derfor at man ikke skriver om sig selv, erfaringen viser man man ikke kan forholde sig objektivt til hverken sin egen relevans eller artiklens indhold. :Jeg henviser til [[Wikipedia:Selvbiografier]] og [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 12:53 (CET) ::Hej Knud . Jeg synes det er en interesant debat . Som jeg vil tage til efterretning og give som svar til vores fans . Der er nu skrevet en del , Gaffa må vel også være en reel kilde . Men dvs altså sige at det skal være de store dagblade ? Det er vigtigt der bliver klarhed omkring dette da det er et vigtigt signal at sende til indie bands , der ikke nødvendigvis har salgstal over 500 lp’er men som har en mellemstor fanskare i et lille land som Danmark . Der må være klare linjer og vi har som skrevet ikke selv skrevet vores materiale . Jeg hjalp dog en med at gøre det mere neutralt da jeg kunne se det var for passioneret . [[Speciel:Bidrag/2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C|2A02:AA7:4023:C130:2C54:C0FB:2628:A45C]] 24. nov. 2023, 13:09 (CET) :::Omtale i Gaffa kan fint bruges som kilde til oplysninger i artikler om bands og påviser desuden interesse for bandet i musikmiljøet. Men en enkelt anmeldelse i Gaffa kan næppe stå alene. Der bør være flere omtaler i uafhængige og anerkendte medier. Jeg har ikke set den slettede artiklen, men mit indtryk er at den primært blev slettet fordi den ikke opfyldte Wikipedias krav til neutralitet og verificerbarhed (manglende angivelse af pålidelige kilder). Det er muligt at en bedre artikel ikke vil blive slettet, men vær opmærksom på kriterierne for musikerartikler på [[Wikipedia:Kriterier for musikerartikler]] skal være overholdt. Man skal ud fra artiklen kunne se at og hvorfor artiklen er relevant at have på Wikiepdia. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. nov. 2023, 14:53 (CET) == Sletning af side II== Hey Knud. Du bliver ved med at slette min side. Der er ingen problemer med rettigheder mv. da jeg ejer teksten og dermed er rettighedshaver. [[Bruger:NoahsamboaAmongUs|NoahsamboaAmongUs]] ([[Brugerdiskussion:NoahsamboaAmongUs|diskussion]]) 24. nov. 2023, 22:58 (CET) :Find et andet sted at lege. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 24. nov. 2023, 23:02 (CET) ::😭😭😭 [[Bruger:NoahsamboaAmongUs|NoahsamboaAmongUs]] ([[Brugerdiskussion:NoahsamboaAmongUs|diskussion]]) 24. nov. 2023, 23:03 (CET) == Hajligdom == Hej Knud. Du har lige slettet min side om Hajligdom. Der var intet galt med den, og den var faktuel. Jeg har selv en discord, og vi har lavet en trosbekendelse. Det var ikke en satire artikel, men faktisk en artikel, om en religion, som jeg elsker. [[Bruger:Kvalix|Kvalix]] ([[Brugerdiskussion:Kvalix|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:03 (CET) :Find et andet sted at lege. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:04 (CET) ::Hej Knud. ::Det syntes jeg ikke var professionelt at skrive, da jeg skam ikke lejer. Der findes sygt mange hjernedøde religioner, og den her giver meget mere logik end dem. [[Bruger:Kvalix|Kvalix]] ([[Brugerdiskussion:Kvalix|diskussion]]) 28. nov. 2023, 22:06 (CET) == Pat-a-cake - Bageri == Er der nogen grund til at Pat-a-cake bageriet er blevet slettet? Jeg ser ingen grund til at slette denne hjemmeside. Den var faktuel og god. [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 18:54 (CET) :@[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] Teksten var ren reklame og på ingen måde encyklopædisk udformet. Firmaet ser heller ikke ud til at kunne leve op Wikipedias notabilitetskrav. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. dec. 2023, 18:59 (CET) ::Tak for din besked. Pat-a-cake opfylder Wikipedias notabilitetskrav på grund af sin historiske baggrund som stiftet af bagerfamilien Thane, 5-stjernede anmeldelser, og anerkendelse som et af Københavns bedste bagerier. Oplysningerne er baseret på uafhængige kilder og præsenteres neutralt for at imødekomme Wikipedias retningslinjer [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 19:56 (CET) :::@[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] Når bageriet først lige er åbnet, er de påstande stærkt tvivlsomme. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. dec. 2023, 19:59 (CET) :[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]]. Din artikel var komplet kildeløs og lignede noget fra et Facebook-opslag. :Jeg kan ikke finde noget om en familie, der hedder Thane eller om bageriet og de eneste 5-stjernede anmeldelser jeg kan finde er dem på Google, de selv og du har givet dem. :Det er altså ikke noget brugbart udgangspunkt og et nyåbnet bageri er under alle omstændigheder ikke relevant. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 21:08 (CET) ::Tak for tilbagemeldingen. Angående kildegrundlaget: Informationen om Pat-a-cake og familien Thane er fra troværdige kilder, og jeg er parat til at fremlægge dokumentation. Noter venligst, at din personlige mening ikke styrer min beslutning om at oprette en Wikipedia-side. ::Jeg har forresten kun skrevet en af anmeldelserne. [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 4. dec. 2023, 21:41 (CET) :::Dokumentationen skal med fra starten af. Det kaldes kilder og er obligatoriske. De skal være neutrale, fra 3.part og tilgængelige for offentligheden. :::Dermed kan man undgå at ens artikel slettes for tilsyneladende ikke at overholde Wikipedias kriterier. :::Det er ikke min personlige mening,der styrer artiklens evt. fremtid. Det er som sagt Wikipedias retningslinier, man skal henholde sig til. :::Kom gerne med kilderne. mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 22:01 (CET) ::::[[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] - Bare glem det. ::::Jeg kan se at du har spildt min tid med dit pladder. ::::Mere af dette vil medføre en længere blokering. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. dec. 2023, 22:10 (CET) :::::Som administrerende leder a pat-a-cake, tager jeg det ikke hårdt at nogen mener vores hjemmeside er pladder. Med manglende respekt, mener jeg heller ikke det er værd at diskuttere, og ikke kun mod mig, jeg har set hvad du har skrevet med andre. :::::Som følgende: :::::At antage jeg har skrevet alle 7 anmeldelser. :::::Når jeg siger at det bedste bageri i KBH trods det er nyt, bruger jeg virkemidlet ironi, som er tilladt på wikipedia :::::"et nyåbnet bageri er under alle omstændigheder ikke relevant." her har du på ingen måde ret til at bestemme hvorvidt noget er relevant eller ej. :::::At true med blokering uden fydligt pålæg. Ikke tilladt af administrator. :::::Ifølge wikipedias retningslinjer er det ikke kildeløst det jeg har skrevet, der ingen førstehåndsforskning, og der bliver holdt et neutralt synspunkt. :::::Ingen respekt, :::::Mathias [[Bruger:Mathias Schuren|Mathias Schuren]] ([[Brugerdiskussion:Mathias Schuren|diskussion]]) 5. dec. 2023, 13:30 (CET) == hardinger på wikipedia. == En blokering ville være være en god løsning. Kan du arrangere det? [[Bruger:Syrenvej|Syrenvej]] ([[Brugerdiskussion:Syrenvej|diskussion]]) 10. dec. 2023, 12:58 (CET) :Det kan arrangeres, ja. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 10. dec. 2023, 23:58 (CET) == Hej Knud Hvorfor er det en fornærmelse af nogen at angive en kilde, der med henvisning til en række grundige undersøgelser viser noget andet endet det, den seneste bidragyder har anført? Vis mig, hvor det er, jeg ikke skriver pænt om andre og alle de andre anklagepunkter, du anfører. Mvh. Michael == Hej Knud Hvorfor er det en fornærmelse af nogen at angive en kilde, der med henvisning til en række grundige undersøgelser viser noget andet end det, den seneste bidragyder har anført? Vis mig, hvor det er, jeg ikke skriver pænt om andre og alle de andre anklagepunkter, du anfører. [[Speciel:Bidrag/91.195.58.208|91.195.58.208]] 13. dec. 2023, 08:32 (CET) :Hejsa. Jeg har ikke haft noget med den artikel at gøre. Jeg vil foreslå at du deltager i diskussionen på [[Diskussion:Deir Yassin]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 13. dec. 2023, 12:25 (CET) == Sletning af artikel om AI genereret indhold == Sletter du bare alt du ikke ved noget om? Hvor gammel er du Knud? Du kan ikke være helt und med sådan et gammeldags navn? Er du bange for det nye? [[Speciel:Bidrag/103.141.232.132|103.141.232.132]] 13. dec. 2023, 11:59 (CET) :Hvis du kan skrive en neutral, lødig artikel om det, med neutrale kilder, som ikke er en obskur SEO-hjemmeside med stjålne billeder, så skal du være velkommen. :Du kan læse mere om hvordan en god artikel skal se ud på [[WP:STIL|Wikipedias stilmanual.]] Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 13. dec. 2023, 12:20 (CET) == Sletning af Nima Badrbeigi == Kære Knud Kan se du gang efter gang fjerner siden? kan du sende en begrundelse?. [[Speciel:Bidrag/87.49.45.51|87.49.45.51]] 21. dec. 2023, 22:03 (CET) :Ja, artiklen er ren reklame og forherligelse. Samtidigt finder jeg indholdet yderst tvivlsomt, da jeg ikke kan finde kilder, der understøtter ret meget og dem du har angivet fortæller intet. :Så alt i alt finder jeg at Nima Badrbeigi ikke overholder kriterierne for artikler, og da især ikke i denne form. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 21. dec. 2023, 22:07 (CET) == Sletningen af Nima Badrbeigi == Kære Knud, Jeg håber, du har det godt. Jeg vil gerne rette din opmærksomhed mod sletningen af siden om Nima Badrbeigi på Wikipedia. Det synes ikke at være i overensstemmelse med retningslinjerne, da Nima Badrbeigi er en person med betydelig relevans og offentlig kendthed. Nima Badrbeigi har demonstreret den nødvendige nobilitet og har bidraget til samfundet på måder, der berettiger hans tilstedeværelse på Wikipedia. Hans aktiviteter eller præstationer, der har gjort ham bemærkelsesværdig, bør afspejles på platformen for at sikre en retvisende repræsentation af en offentlig personlighed. Jeg opfordrer til en genovervejelse af sletningen og en vurdering af hans betydning og relevans for offentligheden, så hans information kan være tilgængelig for dem, der søger efter ham på Wikipedia. Tak for din opmærksomhed og håber, at dette spørgsmål kan løses til gavn for nøjagtigheden og omfattende dækning af emner på Wikipedia. Samtidigt ville en hurtig google adfærdsøgning påvise relevans omkring Nima, Mere end 88.000 årlige søgninger.... [[Speciel:Bidrag/87.49.45.51|87.49.45.51]] 21. dec. 2023, 22:07 (CET) == Glædelig jul! == [[Fil:Greeting_Card_Christmas_Rust_Craft_circa_1950.jpg|left|thumb]] Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul samt et godt nytår -- {{emoji|1F385}} - [[Bruger:Zoizit|Zoizit]] ([[Brugerdiskussion:Zoizit|diskussion]]) 23. dec. 2023, 20:28 (CET) {{-}} == Rakker (kortspil) == Hi, I am a card game researcher interested in Danish games. I believe you deleted the above article as non-notable. Would you please recall the text of it for me so that I can have a look at it? I'm not asking for the article to be restored - I just want to see the text and any references. Thank you. [[Bruger:Bermicourt|Bermicourt]] ([[Brugerdiskussion:Bermicourt|diskussion]]) 30. dec. 2023, 14:30 (CET) == Nordstern selvbiografi == Hej Knud, Hvad skyldes det, at artiklen om Nordstern er markeret som en selvbiografi? Er der visse formuleringer i teksten, der ligger til grund for dette? Mvh. [[Bruger:JGlahn|JGlahn]] ([[Brugerdiskussion:JGlahn|diskussion]]) 10. jan. 2024, 13:30 (CET) :Hej @[[Bruger:JGlahn|JGlahn]] - Den er markeret som en selvbiografi, da den blev oprettet af Jeres reklamebureau, fuld af uneutrale, reklamerende vendinger. Jeg har ryddet lidt op i den, men den kræver et nærmere gennemsyn af en neutral bruger, som ikke er tilknyttet Nordstern. Mvh 10. jan. 2024, 13:38 (CET) [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. jan. 2024, 13:38 (CET) == Slettelse af sider == Hej Knud jeg er meget forundret over at du har slettet siderne “Django Denman” og “Lucas Westphal”, det er absolut ikke pjat, men af professionelle årsager at vi vælger at etablere disse sider for at vores organisation vises som mere legitim overfor vores elever. Jeg vil bede dig om ikke at blande dig fremover i en genoprettelse af disse sider tak. [[Bruger:Django Denman|Django Denman]] ([[Brugerdiskussion:Django Denman|diskussion]]) 10. jan. 2024, 18:38 (CET) :{{Ping|Django Denman}} Din side var fuld af skamløs selvpromovering og du opfylder iøvrigt ikke Wikipedias [[Wikipedia:Kriterier for biografier|notabilitetskrav]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 10. jan. 2024, 18:47 (CET) ::Hvordan var det skamløst? [[Bruger:Django Denman|Django Denman]] ([[Brugerdiskussion:Django Denman|diskussion]]) 10. jan. 2024, 22:41 (CET) :::Det er skamløst fordi det står klart i reglerne for Wikipedia at selvpromovering ikke er tilladt. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 10. jan. 2024, 23:21 (CET) == Riot in Us == Lad mig stille dig et spørgsmål: Ved du noget om denne undergrundshardcore-scene? Hvis nej, så er der ingen grund til at slette albummet Riot in Us, for det er velkendt, det er et par år gammelt og ikke interessant for ikke-hardcore-fans, men hardcore-fans elsker det. [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 07:14 (CET) :Hejsa. Når der ikke er en artikel om kunstneren, så er det sjældent relevant med en artikel om en udgivelse. :Find gode neutrale kilder til at hun er relevant, så kan der måske blive grundlag for en artikel. :Men når ingen andre Wikipediaer har en artikel og især ikke den franske, så er jeg nok bange for at det er for tidligt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. feb. 2024, 07:24 (CET) ::Jeg glemte at tilføje kilder, fordi jeg ikke var færdig endnu. Jeg holdt en pause i tilfælde af, at det er forbudt, fordi jeg også skriver en artikel om Hysta, men hvornår skal man spørge, om man er færdig først, og ikke bare slette efter forgodtbefindende? [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 16:56 (CET) :::[[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]], du skal ikke oprette en artikel som ikke opfylder minimumskravene til en artikel, herunder [[Wikipedia:Verificerbarhed|verificerbarhed]]. Knud skal ikke spørge før han sletter hvad der ikke er brugbart. Du kan i stedet skrive i en sandkasse hvor du kan gemme dit udkast mens du holder pause. Men jeg tvivler også på at en artikel er relevant, men hvis pålidelige kilder dokumenterer offentlig interesse, kan situationen ændre sig. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 4. feb. 2024, 18:43 (CET) ::::Jeg leder efter kilder hver dag, men hvis du vil være så venlig, kan du så ikke lægge Riot in Us-artiklen i min sandkasse? Jeg forstår det alligevel ikke, jeg har også Hysta's artikel i min sandkasse, og jeg tilføjede kun Riot in Us, hvorfor blev den slettet? Jeg har ikke udgivet artiklen. [[Bruger:Aabbyyee|Aabbyyee]] ([[Brugerdiskussion:Aabbyyee|diskussion]]) 4. feb. 2024, 18:55 (CET) == Slettet "hormese" ? == Hej KnudW - hvorfor har du slettet artiklen om hormese, det er skam et rigtigt og vigtigt koncept? Den engelske udgave har en udmærket omend lidt forældet artikel om emnet (https://en.wikipedia.org/wiki/Hormesis). Det er et begreb der anvendes hyppigere og hyppigere i bøger og nyhedsfora, samt selvfølgelig professionelle fora. mvh. Matthias [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 15. feb. 2024, 16:17 (CET) :Hejsa. Så bør en artikel om dette emne være mere end et kopieret afsnit fra en artikel. :Emnet er relevant nok, men der er visse krav til stilen og indholdet. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 15. feb. 2024, 16:38 (CET) ::Tak for feedback, håber det er bedre denne gang. Hav en god dag. [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:49 (CET) == Tak for feedback == Har forsøgt mig igen, håber det er bedre (hormese). [[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] ([[Brugerdiskussion:Wikidkkbh|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:48 (CET) :@[[Bruger:Wikidkkbh|Wikidkkbh]] Den svenske artikel, som du har oversat fra, virker noget forældet (og misvisende) i forhold til den engelske version. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 16. feb. 2024, 09:54 (CET) == Oversættelse uden gem == Hej Knud Jeg er i øjeblikket i gang med en oversættelse, men øverst i toppen af siden hvor der står status for hvornår den er gemt, bliver den ved med at skrive: Gemmer... Jeg har kigget lidt rundt omkring, men kan ikke finde nogen løsning til dette. Jeg har dertil prøvet at gemme til min sandkasse, men så gemmer den min gamle oversættelse, uden mine nyligt tilføjede bidrag. Kan du hjælpe mig? [[Bruger:Sannermanner|Sannermanner]] ([[Brugerdiskussion:Sannermanner|diskussion]]) 17. feb. 2024, 17:50 (CET) :Desværre, jeg bruger ikke oversætterværktøjer, så den kan jeg ikke hjælpe med. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 17. feb. 2024, 22:05 (CET) == "Er der andre end en Facebook gruppe, der stadigt snakker om dette? Kan ikke finde den store omtale siden 2016" == Her er de 5 grupper, der tilhører Danexit: https://www.facebook.com/profile.php?id=100072227346927 https://www.facebook.com/groups/709143369557268/members https://www.facebook.com/groups/684625722321258/members https://www.facebook.com/groups/1702695459979653/members https://www.facebook.com/groups/587268908113155/members [[Bruger:Wname1|Wname1]] ([[Brugerdiskussion:Wname1|diskussion]]) 17. feb. 2024, 21:35 (CET) :Såøh... Dit svar på, om der er ''andre'' end Facebook, der taler om fænomenet er at... henvise til Facebook? --[[Bruger:Medic|Medic]] ([[Brugerdiskussion:Medic|diskussion]]) 17. feb. 2024, 21:54 (CET) :Så nej og din artikel har stadig ingen relevans. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 17. feb. 2024, 22:04 (CET) :Er efter 2016 f.eks. b.: https://arkiv.flaskeposten.nu/bjarne-laustsen-s-brexit-eller-danexit-2/ eller https://ditoverblik.dk/df-markerer-20-aaret-for-nejet-til-euroen-med-stor-live-debat/ [[Bruger:Wname1|Wname1]] ([[Brugerdiskussion:Wname1|diskussion]]) 18. feb. 2024, 09:30 (CET) == Ballroomfitness == Hej Kurt Jeg forsår ikke du bliver ved med at slette mit opslag om Ballroomfitness og du ydermere kalder det en "biks" er jeg uforstående overfor. HAr ikke tidligere oprettet noget på Wiki og har derfor brug for hjælp. Kan du forklarer hvorfor dette er muligt, da jeg ikke forstår mig på forskellen i indhold https://en.wikipedia.org/wiki/Zumba Der bliver snart publiceret et forskningsprojekt om Ballroomfitness effekt på sygdomsramte, hvorfor jeg gerne vil have Ballroomfitness på wikipedia inden den udkommer og jeg kan linke denne kilde til Ballroomfitness [[Bruger:FlemmingKluge|FlemmingKluge]] ([[Brugerdiskussion:FlemmingKluge|diskussion]]) 20. feb. 2024, 12:42 (CET) :Du har oprettet reklameartikler om dit coachingkoncept og Ballroomfitness tidligere. :Ballroomfitness er ikke kendt i bredere kreds og du kan på ingen måde sammenligne dette med et globalt fænomen som Zumba. :Hvis Ballroomfitness bliver kendt i bredere kreds, kan det måske komme på tale med en artikel. Men så skal den skrives af neutrale brugere, som ikke har nogen tilknytning til Elisabeth Dalsgaard, som kan finde neutrale kilder, der understøtter relevansen og som kan kan skrive en neutral artikel, der ikke lyder som ren reklame. :Relevansen skal være der før artiklen. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 20. feb. 2024, 12:51 (CET) == Hvorfor sletter du vores side? == Hvorfor slettede du siden "Fire Fyre"??? Det er et reelt boyband, gå selv ind og hør deres musik, før du antager noget som helst. Din skøre bandit. [[Bruger:Caspertuli|Caspertuli]] ([[Brugerdiskussion:Caspertuli|diskussion]]) 22. feb. 2024, 10:55 (CET) :Hejsa. Læs gerne velkomsten på din [[Brugerdiskussion:Caspertuli|brugerdiskussion]] om kravene til relevans og især det med ikke at skrive om sig selv. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 22. feb. 2024, 10:57 (CET) ::Der er andre (f.eks. abbonomentskongen Andreas Dirksen) som også selv har skrevet/oprettet en artikel om sig selv. Hvem skulle ellers skrive en god artikel om boybandet "Fire Fyre" hvis det ikke var os selv, som har den maksimale indsigt i vores karriere? Det er en del af vores markedsføringsstrategi og vi har gode advokater. [[Speciel:Bidrag/130.225.198.132|130.225.198.132]] 22. feb. 2024, 11:00 (CET) :::Det skal yderligere siges at det ikke er Fire Fyre selv som har oprettet artiklen, men deres manager (mig) Michael Jansen. [[Speciel:Bidrag/130.225.198.132|130.225.198.132]] 22. feb. 2024, 11:02 (CET) ::::Det vil sige at du helt klart har en økonomisk interesse i omtalte artikel. Det er desværre i strid med Wikipedias normer. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:09 (CET) :::::okay [[Bruger:Caspertuli|Caspertuli]] ([[Brugerdiskussion:Caspertuli|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:10 (CET) == Abonnementskongen == Hej Knud. Jeg er uforstående overfor din ændring af artiklen. Andreas Dirksen bliver kaldt abonnementskongen af flere, og henviser til sig selv som abonnementskongen i flere tilfælde. Med venlig hilsen, Abonnementskongen [[Bruger:Abonnementskongen|Abonnementskongen]] ([[Brugerdiskussion:Abonnementskongen|diskussion]]) 22. feb. 2024, 11:01 (CET) == Stop == Hvorfor har du slettede min side? Hvad gør det til dig at den er der? [[Bruger:PauloPaten|PauloPaten]] ([[Brugerdiskussion:PauloPaten|diskussion]]) 4. mar. 2024, 14:31 (CET) :Hejsa. Jeg henviser til velkomsterne på [[Brugerdiskussion:PauloPaten]], hvor du bla. kan læse om [[WP:BIO|Wikipedias relevanskriterier.]] Jeg er bange for at han ikke er der endnu. :Du kan også læse om [[WP:STIL|hvordan en god neutral artikel skal skrives]], når emnet er vurderet stilstrækkeligt relevant. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 4. mar. 2024, 14:37 (CET) :::Hej PauloPaten. Når man opretter sider, skal man altid være obs over, hvor [[WP:Notabilitet|relevant artiklen er for encyklopædien]]. Ikke alle personer opnår det krav desværre. Så havde vi artikler om alt og alle i Danmark. Notabilitetskravene kræver blandt andet, at artikler har en almen interesse for andre. Og så vil jeg gerne igen pointere, hvad Knud siger om vores regler om [[WP:POV|neutralitet]]. Det nytter ikke noget, at skrive: "Ham her er en meget god fodboldspiller" eller "Ham her er verdens værste fodboldspiller". Du kommer længere med en artikel, hvis du skriver det på en måde som: "Denne person er en dansk fodboldspiller, der spiller for AaB" eller lign. Jeg håber, du tager vores henstillinger til dig. Med venlig hilsen <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 4. mar. 2024, 14:47 (CET) == Sletning af Lino Ieluzzi == Hej Knud. Jeg har netop opdaget, at du har slettet siden om [[Lino Ieluzzi]] i starten af februar, som jeg i sin tid har oprettet. Den har stået med notabilitet siden 2023, men jeg undrer mig lidt over sletningen uden forudgående diskussion, eller i det mindste en notifikation på min side, om at at du påtænker at slette den. Nu kan jeg ikke lige huske, hvad jeg skrev tilbage i 2016, så det er lidt svært at vurdere, om jeg er helt enig i sletningen. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 5. mar. 2024, 11:05 (CET) :Hejsa. Jeg tog en runde og ryddede op i hvad jeg umiddelbart mente var oplagte sletningskandidater. Jeg har så desværre overset at du havde oprettet den, det beklager jeg. :<p> :Jeg hæftede mig ved at vi umiddelbart var de eneste, der havde den artikel, intet på den italienske eller den engelske og jeg fandt den temmelig uencyklopædisk i stilen. :<p> :Jeg kan se at enwiki slettede den i 2019 med begrundelsen "''(Whether or not Ieluzzi meets notability criteria, this is such a mess that it would be more efficient to start over from the beginning.)''" :<p> :Jeg har gendannet den, så vi kan tage en ordentlig diskussion. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. mar. 2024, 12:16 (CET) ::Okay tak. Jeg tænkte nok, at der var tale om en lidt forhastet sletning. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 5. mar. 2024, 12:41 (CET) == Cosmo Oddbjörn == Hej Knud, hvorfor har du slettet min Artikel om den svenske kunstner Cosmo Oddbjörn? Mvh. Birgitta [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:13 (CET) :Hejsa [[Bruger:Birgittaoddbjoern]] - Jeg slettede din artikel fordi jeg ikke finde en eneste kilde til hans liv og levned eller at han i det hele taget eksisterer. :Desuden skal du være obs på at man ikke skriver om emner man har et nært forhold til, da erfaringen viser at man ikke kan forholde sig objektivt til hverken emnets relevans eller artiklens indhold. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:18 (CET) ::Det er præcis af denne grund jeg skrev artiklen om ham, jeg har ikke et nært forhold til Cosmo. Det var min mors, kusines søn. Hvordan skal vi nogensinde få etableret og anerkendt Cosmo Oddbjörn, hvis ikke der eksisterer noget om ham? ::Mvh. Birgitta. [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:24 (CET) :::Rækkefølgen er anderledes: Biograferede må blive etableret og anerkendt uden for Wikipedia, ''før'' der oprettes en biografi på Wikipedia. Wikipedia er ikke et redskab til at gøre ellers ukendte kendte. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 5. mar. 2024, 14:47 (CET) ::::Tak for svar. [[Bruger:Birgittaoddbjoern|Birgittaoddbjoern]] ([[Brugerdiskussion:Birgittaoddbjoern|diskussion]]) 5. mar. 2024, 15:50 (CET) == Sletning af hoax == Tak for sletningen af Yngling (plante), men hvorfor blev diskussionen ikke slettet. //[[Bruger:Nalle&#38;Lisa|Nalle&#38;Lisa]] ([[Brugerdiskussion:Nalle&#38;Lisa|diskussion]]) 8. mar. 2024, 10:03 (CET) :Tjoh, så længe at indholdet er relevant, mener jeg ikke at man absolut behøver slette en diskussionside for sådan en artikel? P.t. giver den et historisk billede af at der har være en joker på spil. :Men det kan være at der er nogen, der rydder op i disse diskussioner på et tidspunkt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 8. mar. 2024, 11:08 (CET) == Interwikispammere == Jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan man bedst håndterer IWspammere a la https://guc.toolforge.org/?by=date&user=151.38.242.160 . Kan du forklare? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 17. mar. 2024, 13:07 (CET) ::{{Hørt}} '''Hørt''' - Jeg dealede selv med en interwiki-spammer forleden dag, og jeg vil også gerne høre, hvordan man bedst kan håndtere dem - Om der findes et massetilbagerulningsværktøj eller noget. Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 17. mar. 2024, 13:18 (CET) :::Det finde global Twinkle, der giver en tilbagerulningsfunktion på alle wiki’er: [[:m:User:Xiplus/TwinkleGlobal]] <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 17. mar. 2024, 13:24 (CET) {{udryk}} Jeg gør det i hånden, når jeg en sjælden gang går efter dem. Normalt klarer de lokale det ligeså hurtigt. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 18. mar. 2024, 17:33 (CET) == Spørgsmål om FællesIP'er == Hej Knud. Jeg faldt lige over [[Brugerdiskussion:91.236.123.44|denne diskussionsside]], hvor der er sat en {{vis|FællesIP}}-skabelon op, hvor der står, at denne IP tilhører Roskilde Kommune. En hurtig Whois siger at den tilhører Globalconnect (Nianet), og intet om kommunenavnet. Har tjekbrugere mulighed for at se en kommunetilknytning på en fælles IP-adresse, eller kan alle tjekke det? Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 19. mar. 2024, 10:48 (CET) :@[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] Når jeg står ip-adressen op, så er det ip-adresse, som tilhører Roskilde Kommune. Men Nianet supportere dem. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 19. mar. 2024, 15:29 (CET) == Bruger:NerPler == Hej Knud. Hvad er der i [[Bruger:NerPler]]s redigeringer, der er årsag til at du blokerer vedkommende for spam? Jeg kan for eksempel slet ikke se, hvad der er spam over [[Super Mario]], men jeg overvejede om den skulle flyttes til brugerens sandkasse. Så hvorfor er NerPler en spammer? Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 21. mar. 2024, 20:12 (CET) :Vedkommende forsøgte at snige adskillige vietnamesiske spamlinks med i sin dårlige maskinoversættelse. :De blev stoppet af det globale spamfilter, men jeg ser ingen grund til at vi så skal hænge på en dårlig artikel. :Tro mig, vedkommende ville ikke kunne have reddet den artikel. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 21. mar. 2024, 20:17 (CET) ::Stærke øjne Knud! Det havde jeg ikke set. Jeg kunne dog selv rette den til, men selvfølgelig vil det kræve en kæmpestor indsats. Specielt når det er en maskinoversat side med mere end 22.000 bytes. Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdisukssion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 21. mar. 2024, 20:19 (CET) == Ved KnudW noget om, hvorfor der er fjernet bidrag til diskussion om Multipelt integral? == Hej KnudW, Ved du, hvorfor et bidrag til diskussion om Multipelt integral er fjernet? Bidraget til diskussionssiden lyder som følger: MS Copilot kan findes hjemmesider, der kan beregne dobbelt integral https://www.symbolab.com/solver/double-integrals-calculator https://www.limitcalculator.online/double-integral-calculator https://www.wolframalpha.com/calculators/double-integral-calculator --- MS Copilot kan findes hjemmesider, der kan beregne triple intregral https://www.symbolab.com/solver/triple-integrals-calculator https://www.limitcalculator.online/triple-integral-calculator https://www.wolframalpha.com/calculators/triple-integral-calculator MacApps skrev ovenstående. [[Bruger:MacApps|MacApps]] ([[Brugerdiskussion:MacApps|diskussion]]) 30. mar. 2024, 12:10 (CET) :Ja, selvfølgelig, da det var mig det slettede det. :Det fremgår af min sletningsbegrundelse. :Hvad er relevansen? Diskussionssiden er ikke til linksamlinger og jeg kan ikke se hvad de bidrager til artiklen eller diskussionen på nogen måde. :Overvej venligst relevansen af alle de mere eller vilkårlige henvisninger, som du ofte indsætter. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 30. mar. 2024, 12:58 (CET) == Why you remove me from Wikipedia editing? == I was testing the wikipedia editing tool and i was about to delete it again. I have never used this program before and someone told me that i could edit anything and i tested it. [[Bruger:SebDJ19|SebDJ19]] ([[Brugerdiskussion:SebDJ19|diskussion]]) 2. apr. 2024, 08:52 (CEST) :Hejsa. Jeg har desværre stadigt ingen ide om hvem du er, hvad du har lavet og hvorfor du mener jeg er indblandet. Jeg har brug for en bedre forklaring, hvis jeg skal kunne hjælpe. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. apr. 2024, 09:59 (CEST) ::Hvis du fortsætter som på den engelske Wikipedia, skal du ikke regne med at få lov til at redigere. [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 2. apr. 2024, 10:08 (CEST) == Wikipediasiden for Tænketanken Demokratisk Erhverv == Kære Knud, Jeg er kommunikationskonsulent i Tænketanken Demokratisk Erhverv, og vil jo rigtig gerne have, at der findes en fungerende og faktuel side om Tænketanken. Pt. er der følgende advarsler på siden: {| class="wikitable" | |Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes '''ikke at kunne holde et [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt|neutralt synspunkt]] i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans..''' Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive, i [[Wikipedia:Selvbiografier#Typer af selvbiografier|Wikipedia:Selvbiografier § Typer af selvbiografier]]. <small>''([[Hjælp:Fjernelse af kvalitetsskabeloner|Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked]])''</small> |} {| class="wikitable" | |Denne side er foreslået omskrevet – da en skribent har vurderet at den virker '''reklamerende snarere end havende [[Wikipedia:Kriterier for artikler|encyklopædisk indhold]]'''. <small>''([[Hjælp:Fjernelse af kvalitetsskabeloner|Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked]])''</small> |} Vil du hjælpe med at opdatere siden med fakta, så vi undgår bias og interessekonflikt? Vh Iben [[Bruger:Ibenkatrine|Ibenkatrine]] ([[Brugerdiskussion:Ibenkatrine|diskussion]]) 5. apr. 2024, 10:01 (CEST) :Hej @[[Bruger:Ibenkatrine|Ibenkatrine]]. Jeg har mine tvivl om Jeres relevans, derfor har jeg oprettet [[Wikipedia:Sletningsforslag/Tænketanken Demokratisk Erhverv|en diskussion on artiklens evt. fremtid.]] :Det er derfor man ikke skriver om sig selv, man kan ikke forholde sig til sin egen relevans eller artiklens indhold. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. apr. 2024, 11:16 (CEST) == Danske Slotte og Herregaarde == Kære Knud Tak for din besked. Min hensigt med siden var ingenlunde at lave reklame, men blot at skrive om Foreningens historie og eksistens. Derfor har jeg gjort meget ud af at fortælle Foreningens historie og naturligvis formål. Jeg har endvidere kildehenvist både internet (wikipedia) og eksternt (foreningens hjemmeside, slotte og herreggårdes hjemmeside). Har du en input til, hvordan jeg omskriver, så siden ikke længere fremstår som en reklame - det er jo naturligvis ikke hensigtsmæssigt - men blot er den informationsside jeg ønsker den skal være? Bedste hilsner Line Egelund [[Bruger:Line Egelund H|Line Egelund H]] ([[Brugerdiskussion:Line Egelund H|diskussion]]) 5. apr. 2024, 12:36 (CEST) :Hej @[[Bruger:Line Egelund H|Line Egelund H]]. Det er aldrig en god ide at skrive om emner, man har et nært forhold til. Man kan ikke forholde sig objektivt hverken til sin egen relevans eller artiklens indhold. :<br> :''"besøgende kommer for at nyde stedernes historie, holde fest i smukke og unikke oplevelser"'', ''"arkitektonisk imponerende bygninger og smukke områder"'' og ''"nyde et ophold eller en middag under historiens vingesus"'' :er ren reklame, uanset hvordan man vender og drejer den. :<br> :Jeg er desuden hellere ikke sikker på at I overholder [[WP:VIRK|relevanskriterierne]]. Den skal under alle omstændigheder ikke skrives af Jer. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. apr. 2024, 15:38 (CEST) == Side for Novozymes Prisen slettet. Hvorfor? == Hej Knud, Jeg kan se, at siden for Novozymes Prisen er blevet slettet. Der findes adskillige akademiske og videnskabelige priser som jeg personligt mener, bør have en wikipedia side - eksempelvis findes der allerede en side for Novo Nordisk Prisen, så hvorfor er det ikke ok at oprette en side for Novozymes prisen, eller andre akademiske/videnskabelige priser? Jeg er ikke på udkig efter konflikt, blot konstruktiv forståelse for hvor jeg gik galt med oprettelsen af siden for Novozymes Prisen. Håber du vil hjælpe. [[Bruger:Bjornandersen86|Bjornandersen86]] ([[Brugerdiskussion:Bjornandersen86|diskussion]]) 9. apr. 2024, 23:06 (CEST) :Hej @Bjornandersen86. Problemet med artiklen var at den fremstod som ren reklame og mere lignede noget, som jeg ville forvente at se på deres egen hjemmeside. :<br> :Hvis en neutral bruger, som ikke har nogen tilknytning til Novozymes, kan skrive en neutral artikel, som overholder [[WP:STIL|Wikipedias stilmanual]], så vil jeg umiddelbart mene at der kan være grundlag for en artikel. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. apr. 2024, 09:56 (CEST) ::Hej@[[Bruger:KnudW|KnudW]]. Tak for svaret, det er yderst værdsat. Jeg mener inderligt, at Novozymes Prisen fortjener en Wikipedia side - derfor vil jeg oprette en ny side, der fremstår endnu mere neutral end den forrige. Håber dette er OK. [[Bruger:Bjornandersen86|Bjornandersen86]] ([[Brugerdiskussion:Bjornandersen86|diskussion]]) 11. apr. 2024, 22:44 (CEST) == Blacklistet hjemmeside? == Kære Knud, Hos Healthgenie har vi analyseret data fra DTU's fødevaredatabase og opført information om fødevarekilder til linolsyre og arakidonsyre, som vi har forsøgt at tilføje til siden om [[Omega-6-fedtsyre|Omega-6-fedtsyrer]]. Analysen blev udført som en del af et projekt på Københavns Universitet inden for linjen Fødevare og Ernæring. Desværre er Healthgenie nu blevet blacklistet, og vi ved ikke hvorfor. Healtgenie har tidligere været referet til - af andre personer end os selv - i forbindelse andre wiki indlæg, eksempelvis [[Asafoetida]]. Hvorfor kan der nu ikke linkes ind til hjemmesiden? Alt det bedste [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:00 (CEST) :Hej Emil. Når forskellige norske IP-adresser indsætter links til din blog/webshop, som ikke umiddelbaert lader til at være en anerkendt kilde eller på anden måde har gjort fagligt væsen af sig, så ringer der nogle alarmklokker. :Wikipedia er et højt profileret websted og mange forsøger at reklamere for sig selv, sin hjemmeside eller andre irrelevante emner. :Wikipedia er ikke stedet for linkspam, så hvis du vil promovere dit site, må det ske andre steder. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:32 (CEST) ::Kære Knud, ::Tak for hurtigt svar. Det forstå jeg, men det er fordi jeg befinder mig i Norge. Desuden er siden er ikke en webshop, men blot en videnskabelig fokuseret hjemmeside. ::Jeg forstår, at Wikipedia er et højt profileret websted, der kun skal indeholde relevant indhold. Men jeg synes, at en specificering af fødekilder til linolsyre og arakidonsyre i en artikel om omega-6-syrer er både relevant og unik. I den sammenhæng bør kilden, der har udført analysen også refereres. ::I forhold til, at det er et link vil jeg ikke mene, at disse forhold karakteriseres som linkspam eller promovering af nogen art. Datasættet, der præsenteres, er stort, og det hele kan ikke inkluderes i artiklen. Som der står under [[Wikipedia:Eksterne henvisninger|Wikipedia:External links]], kan der linkes til sider, hvor detaljeringsgraden er stor. Det er tilfældet med vores side. ::Jeg håber, du vil genoverveje og tillade os at skrive om, hvad vi har fundet frem til i DTU's fødevaredatabase. ::Alt det bedste [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 14:59 (CEST) :::Hej Emil. Nej, du må ikke promovere dit reklamesite. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 15:23 (CEST) ::::Jeg forstår og respekterer bekymringerne vedrørende upassende links, og det er bestemt ikke min hensigt at promovere mit website. Blot at refererer korrekt til kilden. Der er mange referencer på wikpedia til hjemmesider, der har reklamer, så jeg forstår nok bare ikke hvor grænsen går. Men nok om det. Hensigten var at indsætte vores fund på wikipedia. ::::Hvis ikke der kan lave links til hjemmesiden. Hvordan skal der så laves reference i dette tilfælde så det passer med Wikipedias retningslinjer? ::::Som du kan se på min profil er jeg ny til wikipedia, jeg forsøger blot at gøre mit bedste. ::::Tak for din feedback og for at opretholde Wikipedias høje standarder. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 15:40 (CEST) :::::@[[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] Du er ikke den eneste, som forsøger at plante henvisninger til hjemmesider. Men regel at ikke gør noget, som er i egen interesse. Hvis en bruger, som er uafhængig af jer, bruger en kilde, som et led at skrive en artikel, så det mere i vores ånd. Og ikke fordi man vil have henvisninger til egen side. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:02 (CEST) ::::::Tak for dit svar @[[Bruger:Steenth|Steenth]] ::::::Synes naturligvis det er ærgerligt, at jeg ikke kan henvise til eget materiale, nu hvor min hensigt er oprigtigt og relevant. Men som jeg kan læse mig frem til bliver er der meget "misbrug" i dette område - så det forstår jeg. Fremadrettet vil jeg ikke bruge eller reffererer til eget materiale eller datasæt. ::::::Men kan en anden bruger benytte siden som kilde, som de har gjort før, nu hvor websitet er kommet på en 'blacklist'? [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:18 (CEST) :::::::Ikke de næste stykke tid. Jeg stiller desuden spørgsmålstegn ved din sides lødighed. :::::::<br> :::::::Hvem er “vi”? Hvad er dit grundlag for at oprette denne side? Er der fagfolk bag? Jeg kan intet finde om din side og det lader ikke til at du har en sundhedsfaglig baggrund? :::::::<br> :::::::Og så hjælper alle dine affiliatelinks ikke på det. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:39 (CEST) ::::::::Ok, tak for svar. ::::::::Baggrund som certificeret kost- og ernæringsvejleder. Studerende på Københavns Universitet, linjen Fødevare og Ernæring. Det står under forfatter siden. ::::::::Dataen som vi behandlet er hentet fra FRIDA, som er en database med fødevaredata udgivet af DTU. Det er et kæmpe datasæt, som kan downloades. Rådata er i denne forbindelse blevet behandlet så der kun vises fødevare med størst indhold af omega-6. Derefter er det inddelt efter linolsyre, arakidonsyre og dihomo-γ-linolensyre. ::::::::I forhold til affiliate links, som er disclaimet i toppen, er det måden omkostningerne bliver dækket på. Den pågældene side har dog ingen affiliatelinks, eller anden form for reklame. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 16:56 (CEST) :::::::::@[[Bruger:KnudW|KnudW]], jeg tænker ikke, at der er behov for, at vi bruger mere tid på at skrive frem og tilbage. Jeg forstår jeres perspektiv, men jeg forsøgte blot at bidrage til Wikipedia, da jeg tænkte mine fund i data var relevant. :::::::::Fremadrette vil jeg aligevel nok ikke bruge mere tid på Wikipedia som bidrager. Øverst på siden står der, at 'høflighed', 'antag god tro' og 'vær god ved nybegyndere' skulle være kerneværdier, men det har ikke været min oplevelse. I den forbindelse tænker jeg, at jeg vil bruge min tid et andet sted. :::::::::Dog vil jeg igen takke jer for jeres arbejde. Det er vigtigt. [[Bruger:Ealbeck|Ealbeck]] ([[Brugerdiskussion:Ealbeck|diskussion]]) 16. apr. 2024, 17:09 (CEST) == "Tæt på" - kode på Anette Ellegaard == Hej Knud. Jeg forstår ikke, at du i går har sat ovennævnte kvalitetsskabelon på siden for "Anette Ellegaard?" Siden har eksisteret siden 2019 og er ikke oprettet af nogen, som forfatteren kender. Hvordan kan det, at én som er "tæt på," og som opdaterer titellisten og tilføjer kilder + et ekstra afsnit medføre, at siden pludselig blacklistes? Jeg synes, teksten er 100% neutral og uden lovprisninger eller anden reklame. På forhånd tak. Mvh [[Bruger:Anelda67|Anelda67]] ([[Brugerdiskussion:Anelda67|diskussion]]) 19. apr. 2024, 10:08 (CEST) == Siden "Noras have" == Hej Knud. Du har bemærket, at der ikke er anmeldelser på Gaffa. Det er ikke korrekt, se fx her: https://gaffa.dk/anmeldelser/2021/oktober/events/onsdags-eskapisme-med-dansk-synthpops-spirit-animal/ Hvis ikke dette er nok til at fjerne advarslerne, så vil jeg bede om, at siden slettes igen. Jeg synes ikke, at kunstneren (som ikke aner, at jeg har oprettet siden), skal udsættes for, at der røde bokse på den. [[Bruger:Anelda67|Anelda67]] ([[Brugerdiskussion:Anelda67|diskussion]]) 19. apr. 2024, 10:16 (CEST) == Sletning == Hej Jeg har i går oprettet en Wikipedia. Hvorfor er den blevet slettet? Hvad skal jeg gøre anderledes? Hvad har jeg gjort forkert? Mvh Alberte Grindsted Jensen [[Bruger:Alberte060502|Alberte060502]] ([[Brugerdiskussion:Alberte060502|diskussion]]) 25. apr. 2024, 18:09 (CEST) :Hej [[Bruger:Alberte060502|Alberte060502]]. Jeg slettede artiklerne, da de fremstod som ren reklame, uden kilder og ikke i overenstemmelse med Wikipedias retningslinier. :<br>Dem kan du læse mere om i velkomsten på din brugerdiskussion. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 25. apr. 2024, 21:02 (CEST) ::Det skal siges at den biograferede fik en vis omtale i medierne, men næppe nok til at have encyklopædisk relevans. --[[Bruger:Madglad|Madglad]] ([[Brugerdiskussion:Madglad|diskussion]]) 25. apr. 2024, 22:08 (CEST) aszcgjlof37qdeso4ksmf77snvr7cuk Kasper Leisner 0 289301 11751853 11565717 2024-04-26T07:53:19Z PHE77 272651 retter wikilink wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=Uge 14, 2013}} {{Infoboks skuespiller |navn = Kasper Leisner |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = |fødselsdato = {{dato og alder|1975|4|29}} |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansker |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[skuespiller]] |hjemmeside = |kendte roller = }} '''Kasper Leisner''' (født [[29. april]] [[1975]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]]. Leisner er uddannet fra Skuespillerskolen på [[Aarhus Teater]] i [[2002]]. Han har efter uddannelse været tilknyttet Aarhus Teater, Det Kongelige Teater, Folketeateret, Plan B, [[Svalegangen]], [[Grønnegårds Teatret]] og fra 2006 til 2016 [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]]. og derefter Teater Grob, Betty Nansen Teatret, Grønnegårdsteateret, Østre Gasværk Teater, Teater Grob, Det Kongelige teater. Han har medvirket i film og tv-serier og på radioteateret og er en hyppigt brugt stemme i tegnefim, live action og til speakopgaver. == Skuespiller CV == === Teater === * ''Hobitten''. Det kongelige teater (2021 og 2022) * ''Toves værelse''. Folketeateret (2019) * ''Skatteøen''. Folketeateret (2019) * ''Penthesilea''. Det kongelige teater (2019) * ''Sexpol''. Teater Grob (2018) * ''[[Røde Orm]]''. Det kongelige teater (2018) * ''Efter brylluppet''. Betty Nansen Teateret (2017) * ''Jordens Søjler''. Østre Gasværk Teater (2017) * ''Nordskoven''. Betty Nansen Teateret (2017) * ''Jeppe på bjerget''. Grønnegårdsteateret (2016) * ''Panda affæren''. Teater Grob (2016) * ''Soli Deo Gloria''. Betty Nansen Teateret (2015) * Mungo Park Teater. (2006-2016) ''Den anden. Othello. W. Den allersidste dans. Et andet sted. Kvinde kend din krop. Forførerens dagbog. Dette burde skrives i nutid. Nordskoven. Blazing world.'' * ''[[Djævelens lærling (musical)|Djævlens lærling]]''. Refshaleøen i telt (2018) === Tv-serier === * ''[[Anna Pihl]]'' (2006-2008) * [[Kristian (tv-serie)|Kristian]] sæson 2 (2010) * ''[[Forbrydelsen III]]'' (2012) * ''[[Rita (tv-serie)|Rita]]'' (2012) * ''I hegnet'' DR (2013) * ''Bedrag'' DR 1 og 2 (2015-2016) * ''Gidseltagningen'' (2017) * ''Kriger'' (2018) * ''Gidseltagningen 2'' (2018) * ''Mellem os'' (2019) * ''Minkavlerne'' (2019) * ''Store Lars'' (2020) === Film === * ''[[Hævnen (kortfilm)]]'' (2007) * ''[[Forandring (kortfilm)]]'' (2008) * ''[[Den Fremmede (kortfilm)]]'' (2009) * ''[[Skytten (2013)|Skytten]]'' (2013) * ''[[Spies og Glistrup]]'' (2013) * ''[[Itsi Bitsi]]'' (2013) * ''[[En to tre nu]]'' (2016) * ''[[Så længe jeg lever (film)|Så længe jeg lever]]'' ([[2017]]) === Danske Stemmer === * Drengen , Mulvarpen , Ræven og Hesten - Ræv * ''[[Violetta (tv-serie)|Violetta]]'' - Germán Castillo * ''[[Magi på Waverly Place]] - Jarry Russo'' * ''[[Zack og Codys Søde Hotelliv]] - Arwin Hawkhauser * ''[[Star Wars: The Clone Wars]] - Darth Maul * ''[[Happy Feet]] - Lovelace * ''[[To på flugt - Et hårrejsende eventyr]] - Vladimir * ''[[Naruto]] - Might Guy * ''[[Dinosaur King]] - Spike Taylor, Seth * ''[[Total Drama Island]]'' - Chef * ''[[Kickin' It]] - Bobby Wasabi * ''[[Happy Feet 2]] - Lovelace * ''[[TRON: Uprøret]] - Clu * ''[[Ultimate Spider-Man]] - Norman Osborn / Green Goblin * ''[[The Avengers: Earth's Mightiest Heroes]] - Bruce Banner / Hulk, diverse roller * ''[[Marvel's Avengers Assemble]] - Thor, Attuma * ''[[Hulk and the Agents of S.M.A.S.H.]] - Blastaar, Thor * ''[[Vaiana]]'' - Maui * Tinkas Jule eventyr - fortæller * ''[[Lego Legends of Chima]]'' - Lagravis, fortæller == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{DK-skuespillerstub}} {{skuespillerbilledesavnes}} {{FD|1975|Levende|Leisner, Kasper}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] 7p2r9qxjt202z6tkhxp0zfzs23bohn8 Dual containment 0 294552 11751421 10761058 2024-04-25T12:26:53Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Dual containment''' var navnet på en [[USA|amerikansk]] politik, som gik ud på at inddæmme ([[Engelsk (sprog)|Engelsk]]: ''contain'') [[Irak]] og [[Iran]]. Den blev første gang foreslået af [[Martin Indyk]] i maj [[1993]], mens denne var ved [[WINEP]], ''Washington Institute for Near East Policy'', og blev officielt udråbt den [[24. februar]] [[1994]] ved et symposium ved ''Middle East Policy Council'' af Martin Indyk, der nu var blevet ''senior director for Middle East Affairs'' ved ''[[National Security Council]]'' (NSC).<ref name=landpower>[http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/Pubs/download.cfm?q=186 Landpower and dual containment – rethinking America's policy in the gulf.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090605224959/http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/pubs/download.cfm?q=186 |date= 5. juni 2009 }} – by Stephen C. Pelletiere, Strategic Studies Institute, [[U.S. Army War College]], November [[1999]]</ref><ref>[http://www.cato.org/pubs/fpbriefs/fpb-033es.html America's Misguided Policy of Dual Containment in the Persian Gulf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080815192255/http://www.cato.org/pubs/fpbriefs/fpb-033es.html |date=15. august 2008 }} – Cato Foreign Policy Briefing No. 33, by Barbara Convay, [[Cato Institute]], [[10. november]] [[1994]]</ref> == Ligheder med Kennans ide, om inddæmning af Sovjetunionen == Ideen om at inddæmme de to lande, synes inspireret af [[George F. Kennan]]s ide om at [[Containment|inddæmme]] [[USSR|Sovjetunionen]] under den kolde krig, men flere kritikere <ref name=landpower /> har påpeget, at den ikke respekterede Kennan's forhåndsbetingelse for at inddæmning skal lykkes: Princippet om magtbalance. Kennan argumenterede, at Sovjetunionen og USA som supermagter havde alt at tabe og intet at vinde ved at gå i krig med hinanden. På den anden side havde begge stater globale interesser, som de tydeligvis følte de måtte bevare. Ifølge Kennan, burde USA og Sovjetunionen respektere hinandens interessesfærer. På den måde kunne de komme godt ud af det med hinanden, bygge sig selv op og udvikle deres samfund. Men de måtte under ingen omstændigheder gå i krig med hinanden. Sandelig, med sådanne to diametralt modsatrettede systemer ville relationerne aldrig være varme, og i nogle tilfælde heller ikke præget af samarbejde. Men så længe de ikke forsøgte at destruere hinanden, så kunne katastrofen undgås. Det, som Kennan her gav udtryk for, var magtbalance-konceptet – ideen om, at indenfor international politik, skulle der skabes en ordentlig balance mellem potentielle modstandere, og dette ville føre til en stabil situation som kunne forlænges uendeligt. I tilfældet Irak og Iran i 1990'erne, konfronterede politik-magerne i [[Washington D.C.|Washington]] de to lande med hvad som lignede et diktat – de to havde bare enten at følge Amerikas ønsker fuldstændigt, eller også ville Washington simpelthen opretholde sanktionerne, indtil de gjorde. == Konsekvenser == Som konsekvens af denne inddæmningspolitik, var USA nødt til at have et stort antal tropper stationeret i nærheden, og det sted hvor de var udstationeret var i [[Saudiarabien]], noget meget kontroversielt i regionen, fordi Saudi Arbien af muslimer betragtes som 'hellig jord' pga. at landet huser de helligste steder indenfor [[Islam]], [[Mekka]] og [[Medina]]. [[Osama bin Laden]] har selv nævnt denne udstationering af amerikanske tropper i sit fædreland, som en del af motivationen for [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september angrebene]], hvor 16 af de 19 kaprere også var saudiere. Traditionel amerikansk politik havde været, ikke at engagere sig i mellemøsten med tropper på jorden, men i stedet være 'over horisonten', parat til eventuelt at gå ind. Den eneste gang denne faste praksis blev fraveget, var under [[den libanesiske borgerkrig]], og dét endte som bekendt med [[Angrebet på MNF i Beirut 1983]]. I midten af 90'erne var der betydelig utilfredshed med dual containment, fordi den gjorde USA til dødelig fjende af to lande, som hadede hinanden, og som tvang Washington til at bære byrden med at inddæmme dem begge. Efter pres fra [[AIPAC]] og andre pro-israelske kræfter, skærpede Clinton i foråret [[1995]] politikken yderligere ved at indføre en embargo overfor Iran. Men AIPAC og de andre ville have mere. Resultatet var ''Iran and Libya Sanctions Act'' fra [[1996]], som indførte sanktioner overfor ethvert udenlandsk firma, som investerede mere end 40 millioner [[$]] i udviklingen af Iran og [[Libyen]]s oliesektorer. == Enden == I de sene 1990'er begyndte de [[Neokonservatisme|neokonservative]] at argumentere for at dual containment ikke var nok, og at et regimeskifte i Irak var altafgørende. Ved at fjerne Saddam fra magten og skabe Irak om til et blomstrende demokrati, argumenterede de, kunne USA igangsætte en omsiggribende forandringsproces over hele mellemøsten. Den samme tænkemåde kom til udtryk i ''Clean Break'' -studiet, som de neokonservative skrev til [[Benjamin Netanyahu]].<ref>[http://www.lrb.co.uk/v28/n06/mear01_.html The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090815015205/http://www.lrb.co.uk/v28/n06/mear01_.html |date=15. august 2009 }} – by [[John Mearsheimer]] and [[Stephen Walt]], London Review of Books, 23. march, 2006</ref> == Noter == {{reflist}} [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Iraks politik]] [[Kategori:Irans politik]] 8qhsiejthjv2cwlunjgfaqtt2vqppxy Paul Robeson 0 295122 11751780 11665542 2024-04-26T03:15:38Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=maj 2016}} {{Infoboks person | navn = Paul Robeson | billede = Paul Robeson 1942.jpg | billedtekst = Paul Robeson i 1942. | fnavn = Paul Leroy Robeson | født = {{fødselsdato|1898|4|9}} | fsted = [[Princeton]], [[New Jersey]], [[USA]] | død = {{dødsdato og alder|1976|1|23|1898|4|9}} | dsted = [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]], USA | hvilested = | religion = | politik = Kommunisme | andre_navne = | bopæl = | nationalitet = {{flagikon|USA}} | kendt_for = | arbejde = | aktive_år = | mater = [[Rutgers University|Rutgers College]] (1919)<br>[[Columbia University|Columbia Law School]] (1922) | ægtefælle = [[Eslanda Robeson]] {{small|(g. 1921−1965; hendes død)}} | børn = [[Paul Robeson, Jr.]] | hæder = | påvirket = <!-- (påvirket af) --> | har_påvirket = <!-- (har påvirket) --> | signatur = | fodnoter = }} '''Paul Leroy Robeson''' (født [[9. april]] [[1898]] - død [[23. januar]] [[1976]]) var en amerikansk skuespiller og sanger. Kendt for sin basstemme som kunne gå helt ned til C under bas-[[Nøgle (musik)|nøglen]], var han en af de anerkendte basstemmer i amerikansk musik. Foruden sine sceneoptrædener var hans fortolkninger af gamle ''spirituals'' populære; Robeson var den første til at bringe dem til koncert-scenen. == Baggrund og karriere == Han blev født i Princeton, New Jersey, som søn af en frigivet [[slave]] og [[presbyterianer]]. Han blev den tredje afro-amerikanske student som blev optaget ved [[Rutgers University]], hvor han udmærkede sig indenfor idrætsgrene som [[amerikansk fodbold]], [[baseball]], [[basketball]] og [[atletik]] (1916-1919). Derefter studerede han [[jura]] ved [[Columbia University]] i [[New York City|New York]] (1920-23), som han delvist finansierede med professionel fodbold. Han blev også kendt i opsætninger som ''Taboo'' (New York og London, 1922), flyttede til [[London]] (1928) og kom med i ''Othello'' (London, 1930), som blev fortsat på [[Broadway]], gav ham Spingarn-medaljen (1945), og flere opsætninger af [[Shakespeare]]. Han spillede med i elleve spillefilm, og var'' Porgy'' i [[George Gershwin]]s ''Porgy and Bess'' (1936). Hans fortolkninger af afro-amerikanske folkesange gav ham verdensberømmelse, særligt ''Go Down Moses''. I Danmark var det især filmen «Show Boat» fra [[1936]] og sangen «Ol' Man River» som gjorde ham kendt. == Politisk indstilling == Robeson var delvist tilhænger af både [[Sovjetunionen]] og af [[panafrikanisme|panafrikansk]] ideologi, og insisterede på ikke at skulle svare hvorvidt han var [[Kommunisme|kommunist]], bl.a. under [[Mccarthyisme|mccarthyismen]]<ref>Vidnesbyrd til House comittee on un-american activities, 12. juni 1956</ref>. Han tog aktivt del i [[borgerrettighedsbevægelsen]] i [[USA]], selvom hans politiske grundsyn gjorde at han aldrig blev nogen frontfigur. Han blev i perioden [[1947]]-[[1958]] nægtet udrejse og pas af myndighederne i USA for det som blev kaldt ''u-amerikanske meninger'', det vil sige meninger som amerikanske myndigheder opfattede som uønskede. Efter dette bosatte han sig nogle år i [[Storbritannien]], før han i [[1963]] vendte tilbage til USA. Paul Robeson blev tildelt [[Lenins fredspris]] i [[1953]]. Han har fået en stjerne på [[Hollywood Walk of Fame]]. ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{Filmperson}} * {{Ibdb navn|58036}} {{autoritetsdata}} {{FD|1898|1976|Robeson, Paul}} [[Kategori:Sangere fra USA]] [[Kategori:Kommunister fra USA]] [[Kategori:Borgerrettighedsbevægelsen]] ektetll27rgjcmy56hgzkq62ev9tx0q Userneeds 0 298408 11751600 11432769 2024-04-25T17:49:21Z Thf1977 1400 Opdateret med opkøb i 2022 wikitext text/x-wiki '''Userneeds A/S''' var en dansk virksomhed, der udførte [[Statistik|statistiske]] undersøgelser på [[internettet]]. Den blev etableret i [[2001]] som et [[anpartsselskab]] af David Jacob Jensen og Henrik Vincentz. Frem til [[2004]] var det primære fokus på at forbedre [[webside|websid]]erne for andre virksomheder. Herefter blev fokus omlagt, så man også beskæftigede sig med statistiske målinger. Ledelsen vurderede, at dette marked ville vokse betragteligt i de kommende år, hvilket man ønskede at udnytte. Siden omlægningen er der blevet fokuseret på at etablere meget store [[Forbrugerpanel|forbrugerpaneler]]. Således udgjorde det danske panel i [[2005]] 65.000 personer og var i [[2008]] vokset til 100.000 personer. I [[2007]] blev Userneeds ApS konverteret til [[aktieselskab]]et Userneeds A/S Efterhånden er aktiviteterne blevet udvidet til 7 europæiske lande, herunder de [[Norden|nordiske]] lande (med undtagelse af [[Island]]) og besad i 2019 et forbrugerpanel med i alt flere end 300.000 personer. Selskabet blev i januar 2022 opkøbt af norske Norstat og har siden fungeret under dette navn.<ref>{{Kilde|url=https://norstat.co/nl/nieuws/acquire-userneeds/|titel=Norstat strengthens digital capabilities and solidifies Northern European position with the acquisition of Userneeds|dato=25. januar 2022|besøgsdato=25. april 2024}}</ref> == Eksterne henvisninger == * [http://www.userneeds.dk Userneeds Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140109173945/http://userneeds.dk/ |date= 9. januar 2014 }} {{kilder|dato=januar 2019}} [[Kategori:Softwarevirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Onlinetjenester]] [[Kategori:Analyseinstitutter i Danmark]] runkiynvufvzxieyntvvtbb7u226m83 11751604 11751600 2024-04-25T17:50:33Z Thf1977 1400 Indsat reflist wikitext text/x-wiki '''Userneeds A/S''' var en dansk virksomhed, der udførte [[Statistik|statistiske]] undersøgelser på [[internettet]]. Den blev etableret i [[2001]] som et [[anpartsselskab]] af David Jacob Jensen og Henrik Vincentz. Frem til [[2004]] var det primære fokus på at forbedre [[webside|websid]]erne for andre virksomheder. Herefter blev fokus omlagt, så man også beskæftigede sig med statistiske målinger. Ledelsen vurderede, at dette marked ville vokse betragteligt i de kommende år, hvilket man ønskede at udnytte. Siden omlægningen er der blevet fokuseret på at etablere meget store [[Forbrugerpanel|forbrugerpaneler]]. Således udgjorde det danske panel i [[2005]] 65.000 personer og var i [[2008]] vokset til 100.000 personer. I [[2007]] blev Userneeds ApS konverteret til [[aktieselskab]]et Userneeds A/S Efterhånden er aktiviteterne blevet udvidet til 7 europæiske lande, herunder de [[Norden|nordiske]] lande (med undtagelse af [[Island]]) og besad i 2019 et forbrugerpanel med i alt flere end 300.000 personer. Selskabet blev i januar 2022 opkøbt af norske Norstat og har siden fungeret under dette navn.<ref>{{Kilde|url=https://norstat.co/nl/nieuws/acquire-userneeds/|titel=Norstat strengthens digital capabilities and solidifies Northern European position with the acquisition of Userneeds|dato=25. januar 2022|besøgsdato=25. april 2024}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.userneeds.dk Userneeds Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140109173945/http://userneeds.dk/ |date= 9. januar 2014 }} {{kilder|dato=januar 2019}} [[Kategori:Softwarevirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Onlinetjenester]] [[Kategori:Analyseinstitutter i Danmark]] oqlpxbhps4pfrq7e7bpjd8t2wifr4xc Lars Trier Mogensen 0 302860 11751974 11748790 2024-04-26T11:41:51Z 85.191.93.144 Indsat henvisning til Moderaternes wiki-side. wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | fødselsdato = {{dato og alder|1975|03|10}} | fødested = [[Nuuk]] | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | religion = | far = | mor = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = }} '''Lars Trier Mogensen''' (født [[10. marts]] [[1975]] i [[Nuuk]]) er en dansk [[redaktør]], [[debattør]] og [[forfatter]]. Han er [[kandidat]] i [[statskundskab]] fra [[Københavns Universitet]] i [[2003]]<ref name="Altinget">{{cite web | title= Lars Trier Mogensen | website=Altinget | date=19. april 2024 | url=https://www.altinget.dk/person/lars-trier-mogensen | language=da | access-date=21. april 2024}}</ref> og har været tilknyttet [[Roskilde Universitet]] som ekstern underviser. Han har været radiovært på det politiske debatprogram ''Det Røde Felt'' på [[Radio24syv]], chefredaktør på [[Føljeton (medie)|Føljeton]]<ref>{{Cite web |url=https://foljeton.dk/995/om-foljeton |title=Om Føljeton |access-date= 9. januar 2017 |archive-date=10. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170110020027/https://foljeton.dk/995/om-foljeton |url-status=dead }}</ref>, vært på det politiske tv-talkshow ''Borgen Late Night'' sammen med journalist [[Henrik Qvortrup]]{{kilde mangler|dato=januar 2019}} og fast paneldeltager i [[DR2]]-programmet ''Jersild minus spin''. Tidligere var han redaktør af lederkollegiet på [[Politiken]], hvor han også har været analyseredaktør. Han har desuden været opinionsredaktør på ''[[Dagen (2002)|Dagen]]'' og inden da politisk journalist og udlandsredaktør på ''[[Dagbladet Information|Information]]'' . Han medvirker løbende i den offentlige debat som politisk kommentator. I 1993 stiftede han tegneserieforlaget Cosmos Comics, som bl.a. udgav seks numre af ''Achtung'' med bidrag fra tegnere som [[Claus Deleuran]] og [[Peter Madsen (tegner)|Peter Madsen]]. Sammen med bl.a. [[Oliver Stilling]] var Lars Trier Mogensen i 2015 med til at stifte det mobile nyhedsmagasin ''[[Føljeton (medie)|Føljeton]]'', hvor han også fungerer som chefredaktør og skribent. Lars Trier Mogensen har skrevet en række bøger, senest den journalistiske insider-fortælling ''For Enhver Pris'' ([[People's Press]], 2018) om statsminister [[Lars Løkke Rasmussen]]s regeringsperiode fra 2015 og frem, og forinden den politiske portrætbog ''Den Store Joker'' ([[Gyldendal]], 2016) om byggematadoren og realitystjernen [[Donald J. Trump]], som i 2016 blev valgt som USA's nye præsident efter en spektakulær valgkamp. Tidligere har Lars Trier Mogensen skrevet ''Martin Luther Burger King'' (Politikens Forlag, 2008) sammen med sin kone, forfatter [[Sara Trier]]. Bogen bygger på deres fælles Politiken-blog, ''Kampagnesporet'', og skildrer en børnefamilies rejse gennem primærvalgene i den amerikanske præsidentvalgkamp, hvor [[Barack Obama]] endte med at blive valgt. I øvrigt tilskrives Lars Trier Mogensen i 2023 at være ophavsmand til partiet [[Moderaterne|Moderaternes]] øgenavn "Klovnebussen". <ref>https://pov.international/lars-lokke-rasmussen-er-chauffor-pa-en-klovnebus/</ref> Han sidder i bestyrelsen på både [[Christianshavns Skole]] og [[Kofoeds Skole]]. ==Kilder== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://arkiv.radio24syv.dk/channel/8373634/det-rode-felt Det Røde Felt på Radio24syv] * [http://www.gyldendal.dk/forfattere/lars-trier-mogensen-f109884 Lars Trier Mogensen] på Gyldendal.dk * {{Twitter|1=}} {{autoritetsdata}} {{FD|1975|Levende|Mogensen, Lars Trier}} [[Kategori:Redaktører fra Danmark]] [[Kategori:Debattører fra Danmark]] [[Kategori:Journalister ved Politiken]] [[Kategori:Politologer fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nuuk]] [[Kategori:Personer fra Haslev]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Ansatte ved Roskilde Universitet]] l8nxrvc6ldl88avrhkz0ovkzvki90kf Politisk sociologi 0 306846 11751882 11418934 2024-04-26T08:45:21Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:Sociologiske fagområder]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Kilder|dato=juli 2022}} '''Politisk sociologi''' er en tværfaglig disciplin indenfor [[sociologi]] og [[politologi]], der beskæftiger sig med [[Individ|individers]] politiske adfærd, de [[Struktur (sociologi)|sociale strukturers]] betydning herfor samt de politiske institutioners rolle og funktion. Politisk sociologi bygger på en lang tradition med klassikere som [[Aristoteles]], [[Niccolò Machiavelli]], [[Thomas Hobbes]], [[Charles-Louis de Secondat Montesquieu|Montesquieu]], [[Karl Marx]], [[Max Weber]] og senere [[C. Wright Mills]]. I [[Norden]] er særligt den norske samfundsforsker [[Stein Rokkan]] en markant politisk sociolog. == Feltafgrænsning == Interessefeltet for den politiske sociologi spænder fra individplanet over politisk organisering til politiske systemer på et overordnet plan. På individplanet beskæftiger den politiske sociologi sig med emner som politisk adfærd, herunder [[vælgeradfærd]], organisering for at fremme fælles interesser, [[opinion]]sdannelse, partipræferencer, stemmeafgivning, [[valgdeltagelse]] og anden politisk aktivitet, herunder deltagelse i aktioner og [[demonstration]]er. På samfundsplan er den politiske sociologi optaget af borgernes organisaering i form af [[politisk parti|politiske partier]], sociale bevægelser og interessegrupper og hvordan disse dannes for at påvirke samfundet. Den politiske repræsentation studeres også, ligesom dannelsen af politiske eliter. Indenfor dette felt var [[Vilfredo Pareto]] og [[Gaetano Mosca]] pionerer, mens det var [[Robert Michels]], der bragte eliteteorien ind i studiet af politiske partier. Han hævdede, at alle [[organisation]]er er underlagt "oligarkiets jernlov". Organisation indebærer magt, og derfor indebærer organisation også [[oligarki]]. C. Wright Mills studerede bl.a. magteliten i [[USA]]. Indenfor den politiske sociologi står forholdet mellem [[stat]] og grupper i samfundet også centralt, herunder særligt [[civilsamfund]]et. Emnerne indenfor denne del af den politiske sociologi er social stratifikation, klassedannelse og klasseforskelle. Karl Marx mente for eksempel at staten kun var et redskab for den herskende [[samfundsklasse]]. Politisk sociologi kan også været optaget af betydningen af politisk kultur, [[Norm (sociologi)|normer]] og værdimønstre knyttet til det politiske i et samfund. Forholdet mellem staten og andre sociale fællesskaber er særligt central i den politiske sociologi; særligt har forholdet mellem stat og [[nation]] været tillagt megen opmærksomhed. Den politiske sociologi vil således også beskæftige sig med emner som [[nationalisme]] og national identitet. {{Navboks Sociologiske fagområder}} {{Samfvidstub}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Politisk sociologi| ]] [[Kategori:Politologi]] 1ad234eeojba6n2o1s2m4hjfnayezsd Grøn (musikarrangement) 0 307789 11751850 11524057 2024-04-26T07:50:45Z Mike1034 191490 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=februar 2020}} {{harflertydig}} [[Fil:Grøn Koncert.jpg|thumb|[[Safri Duo]] på scenen på Grøn Koncert i Århus 2005]] '''Grøn''' (indtil 2017 '''Grøn Koncert'''<ref>{{kilde| forfatter=Christina Toustrup Eriksen| dato={{dato|2017-04-26}}| titel=Grøn Koncert skifter navn| url=https://nyheder.tv2.dk/2017-04-26-groen-koncert-skifter-navn| udgiver=[[TV 2]]| besøgsdato={{dato|2023-07-11}}}}</ref>) er en række årlige udendørs [[koncert (begivenhed)|koncerter]] med skiftende musikere, arrangeret af [[Muskelsvindfonden]]. ''Grøn Koncert'' startede i [[1983]], med blot 40 frivillige, to folkevognsrugbrød, en lastbil og en varevogn. Koncerterne har turneret rundt i større [[Danmark|danske]] byer hver sommer siden starten, og i 2012 fejrede Grøn Koncert 30 års jubilæum. [[Fil:Jesper Binzer.jpg|thumb|upright|[[Jesper Binzer]], forsanger for [[D-A-D]], på Grøn Koncert i [[Aalborg]], [[2008]].]] Muskelsvindfonden afholdte koncerter i Aarhus i fra de blev stiften i 1971 og fra 1977 med festivaller på tangkrogen i Aarhus. I 1983 blev Grøn Koncert stiftet i Aarhus og blev landsdækkende, under navnet Grøn Koncert. [[Fil:Spleen United 1.jpg|thumb|[[Spleen United]] optræder på Grøn Koncert i [[Aalborg]], [[2008]].]] Det praktiske arbejde bag koncerterne klares af et hold af frivillige fra [[Muskelsvindfonden]]s Grønne Crew og overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at støtte og styrke mennesker med [[muskelsvind]] og deres pårørende. == Grøn Koncert efter år == {| class="wikitable" |- ! År ! Dato og steder ! Konferencier ! Kunstnere ! Billetpris ! Antal frivillige ! Antal gæster |- | [[1983]] | 8.-13. juli * 8.7. [[Løkken]] ([[Løkken Stadion]]) * 9.7. [[Århus]] ([[Botanisk Have (Århus)|Botanisk Have]]) * 10.7. [[Svendborg]] (v/Christiansminde P-plads|/Christiansminde P-plads) * 11.7. [[Marienlyst]] (Engen) * 12.7. [[Gilleleje]] * 13.7. [[Nykøbing Sjælland|Nykøbing S]] (v/Lupinvej Havnepladsen Idrætspladsen) | | align="center" | [[Sneakers]], [[Frede Fup]] | | 40 | |- | [[1984]] | 13.-22. juli * 13.7. [[Løkken]] ([[Løkken Stadion]]) * 14.7. [[Silkeborg]] ([[Lunden (Silkeborg)|Lunden]]) * 15.7. [[Århus]] ([[Viby Stadion]]) * 19.7. [[Esbjerg]] ([[Cirkuspladsen]]), * 20.7. [[Odense]] ([[Fruens Bøge#Engen og skovsøen|Engen, Fruens Bøge]]) * 21.7. [[Køge]] ([[Køge Dyrskueplads|Dyrskuepladsen]]) * 22.7. [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] ([[Idrætsanlægget]]) | | align="center" | [[Nanna]], [[Sneakers]], [[Frede Fup]] | | 44 | |- | [[1985]] | 11.-21. juli * 11.7 [[Blokhus]] * 12.7. [[Esbjerg]] ([[Gl. Vardevej]]) * 13.7. [[Odense]] ([[Odense Dyrskueplads|Dyrskuepladsen]]) * 14.7. [[Århus]] ([[Viby Stadion]]) * 18.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]), * 19.7. [[Kolding]] ([[Byparken (Kolding)|Byparken]]) * 20.7. [[Næstved]] ([[Rådmandshaven]]) * 21.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Peter Larsen (skuespiller)|Peter Larsen]] | align="center" |[[Frede Fup]], [[Michael Falch]], [[Marquis de Sade (band)|Marquis de Sade]] | | 120 | |- | [[1986]] | 10.-20. juli * 10.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 11.7. [[Holstebro]] ([[Folkeparken]]) * 12.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 13.7. [[Århus]] ([[Viby Stadion]]) * 17.7. [[Vejle]] ([[Rødkilde Gymnasium]]) * 18.7. [[Næstved]] ([[Rådmandshaven]]) * 19.7. [[Hillerød]] ([[Selskov stadion]]) * 20.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | Frede Norbrink | align="center" | [[Sanne Salomonsen]], [[Thomas Helmig]], [[TV-2]] | | 160 | |- | [[1987]] | 9.-19. juli * 9.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 10.7. [[Silkeborg]] ([[Cirkuspladsen]]) * 11. 7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 12.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 16.7. [[Vejle]] ([[Nørremarken (Vejle)|Nørremarken]]) * 17.7. [[Holbæk]] ([[Friarealet]]) * 18.7. [[Næstved]] ([[Rådmandshaven]]) * 19.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) Thomas Helmig måtte aflyse sin koncert i Vejle, på grund af maveonde. | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Anne Linnet]], [[Thomas Helmig]], [[One Two]] | | 150 | |- | [[1988]] | 8.-17. juli * 8.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 9.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 10.7. Århus (Kirstinemindes Flyveplads ) * 14.7. [[Blokhus]] ([[Fårup Sommerland]]) * 15.7. [[Vejle]] ([[Vinding (Vejle)|Vinding]]) * 16.7. [[Næstved]] ([[Rådmandshaven]]) * 17.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Anne Marie Helger]] & [[Peter Larsen (skuespiller)|Peter Larsen]] | align="center" | [[Gnags]], [[Sanne Salomonsen]], [[Lis Sørensen]] | | 260 | |- | [[1989]] | 6.-16. juli * 6.7. [[Blokhus]] ([[Fårup Sommerland]]) * 7.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 8.7. [[Odense]] ([[Højstrup Kaserne]]) * 9.7. [[Århus]] ([[Kirstinemindes Flyveplads]]) * 13.7. [[Vejle]] ([[Vinding (Vinding)|Vinding]]) * 14.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 15.7. [[Malmø]] ([[Riberborg Strandpark]]) * 16.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Hans Otto Bisgaard]] | align="center" | [[Hanne Boel]], [[Anne Linnet]], [[Sanne Salomonsen]], [[Dodo & the Dodo's]] | | 250 | |- | [[1990]] | 13.-22. juli * 13.7. [[Blokhus]] ([[Fårup Sommerland]]) * 14.7. [[Odense]] ([[Højstrup Øvelsesterræn]]) * 15.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 19. 7. [[Herning]] ([[Herning Hallerne]]) * 20.7. [[Vejle]] ([[Vinding (Vejle)|Vinding]]) * 21.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 22.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Gnags]], [[Thomas Helmig]], [[One Two]] | | 320 | |- | [[1991]] | 12.- * 12.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 13.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 14.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 18.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 19.7. [[Vejle]] ([[Vinding (Vejle)|Vinding]]) * 20.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 21.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Anne Linnet]], [[Ray Dee Ohh]], [[Mats Ronander]], [[Sko/Torp]] | | 325 | |- | [[1992]] | 10.-19. juli * 10.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 11.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 12.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 16.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 17.7. [[Vejle]] ([[GateWay E45|DTC]]) * 18.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 19.7. [[København]] ([[KB’s boldbaner]] – da man ikke kunne være i Valbyparken det år) | [[Hans Otto Bisgaard]] | align="center" | [[Gnags]], [[Sanne Salomonsen]], [[Lars H.U.G.]], [[Michael Learns to Rock]] | | 400 | |- | [[1993]] | 9.-18. juli * 9.7. [[Herning]] * 10.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 11.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 15.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 16.7. [[Vejle]] ([[GateWay E45|DTC]]) * 17.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 18.7. [[København]] ([[KB’s boldbaner]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Henning Stærk]], [[Hanne Boel]], [[Lisa Nilsson]], [[The Sandmen]] | 20 | 450 | |- | [[1994]] | 15.-24. juli * 15.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 16.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 17.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 21.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 22.7. [[Vejle]] ([[GateWay E45|DTC]]) * 23.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 24.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Sanne Salomonsen]], [[Gnags]], [[Sort Sol]], [[Zapp Zapp]] | 30 | 450 | |- | [[1995]] | 7.-16. juli * 7.7. [[Herning]] ([[P-pladsen v/Messecenter]]) * 8.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 9.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 13.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 14.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 15.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 16.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) Slappendales stripper på muskelsvindsmanér. | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]], [[Leningrad Cowboys]], [[D-A-D]] | 30 | 458 | |- | [[1996]] | 5.-14. juli * 5.7. [[Herning]] ([[Messecenter]]) * 6.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 7.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 11.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 12.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 13.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 14.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Savage Rose]], [[Gnags]], [[Angélique Kidjo]], [[Sort Sol]] | 40 | 500 | |- | [[1997]] | 11.-20. juli * 11.7. [[Esbjerg]] ([[Areal v/Storebæltsvej]]) * 12.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 13.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 17.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 18.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 19.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 20.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Østkyst Hustlers]], [[Poul Krebs]], [[Thomas Helmig]], [[TV-2]] | 40 | 550 | |- | [[1998]] | 10.-19. juli * 10.7. [[Esbjerg]] ([[Areal v/Storebæltsvej]]) * 11.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 12.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 16.7. [[Hjallerup]] ([[Markedspladsen]]) * 17.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 18.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 19.7. [[København]] ([Valbyparken]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Eric Gadd]], [[Aqua (band)|Aqua]], [[Sneakers]], [[D-A-D]] | 60 | 600 | |- | [[1999]] | 9.-18. juli * 9. 7. [[Esbjerg]] ([[Storebæltsvej]]) * 10.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 11.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 15.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 16.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 17.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 18.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Cartoons]], [[All Saints]], [[Thomas Helmig]], [[TV-2]] | 60 | 540 | |- | [[2000]] | 7.-16. juli * 7.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 8.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 9.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 13.7. [[Blokhus]] ([[Markedspladsen]]) * 14.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 15.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 16.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[D-A-D]], [[A*Teens]], [[Det Brune Punktum]], [[Sanne Salomonsen]], [[Creamy]], [[Funkstar De Luxe]] | 75 | 600 | |- | [[2001]] | 13.-22. juli * 13.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 14.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 15.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 19.7. [[Blokhus]] ([[Markedspladsen]]) * 20.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 21.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 22.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Aqua (band)|Aqua]], [[Den Gale Pose]], [[Outlandish]], [[Karen (sangerinde)|Karen]], [[TV-2]], [[Poul Krebs]] | 60/80 | 600 | |- | [[2002]] | 12.-21. juli * 12.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 13.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 14.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 18.7. [[Blokhus]] ([[Markedspladsen]]) * 19.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 20.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 21.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) Koncertern blev aflyst i Vejle på grund af regn. | [[Jacob Haugaard]] <br /> [[Banjos Likørstue]] | align="center" | [[DJ Encore]], [[Safri Duo]], [[Tim Christensen]], [[Big Fat Snake]], [[Simple Minds]] <br /> [[Junior Senior]], [[Swan Lee]], [[Superheroes]] | 60/100 | 700 | |- | [[2003]] | 11.-20. juli * 11.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 12.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 13.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 17.7. [[Blokhus]] ([[Markedspladsen]]) * 18.7. [[Børkop]] ([[Trekanten]]) * 19.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 20.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] <br /> [[Banjos Likørstue]] | align="center" | [[Junior Senior]], [[Lars H.U.G.]], [[Suede]], [[TV-2]] <br /> [[Malk de Koijn]], [[Mew]], [[Carpark North]] | 70/100 | 700 | 150.000 |- | [[2004]] | 9.-18. juli * 9.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 10.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 11.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 15.7. [[Aalborg]] ([[Hvorup Kirkevej]]) * 16.7. [[Børkop]] ([[Trekanten]]) * 17.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 18.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] <br /> [[Banjos Likørstue]] | align="center" | [[Nik & Jay]], [[Big Fat Snake]], [[Thomas Helmig]], [[D-A-D]],<br /> [[Tina Dickow]], [[Tue West]], [[Jokeren (rapper)|Jokeren]] | 70/100 | 680 | 175.000 |- | [[2005]] | 15.-24. juli * 15.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 16.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 17.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 21.7. [[Aalborg]] ([[Hvorup Kirkevej]]) * 22.7. [[Børkop]] ([[Trekanten]]) * 23.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 24.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] <br /> [[Banjos Likørstue]] | align="center" | [[Safri Duo]], [[Tim Christensen]], [[Sanne Salomonsen]], [[TV-2]] <br /> [[Peter Sommer]], [[Kira & The Kindred Spirits]], [[Johnny Deluxe]], [[Niarn]] | 80/120 | 650 | 160.000<ref>{{cite web|url=http://www.musik.dk/10436|title=Den næstbedste koncert|last=Krogholm|first=Peter|date=27. juli 2005|publisher=musik.dk|access-date=26. juli 2010|archive-date=23. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071023130512/http://www.musik.dk/10436|url-status=dead}}</ref> |} {| class="wikitable" style="text-align:center;" !Dato !By !Sted !Konferencier !Kunstnere !Billetpris !Antal frivillige !Antal gæster |- ! colspan="8" |2006 |- |14. juli |Kolding |Mosevej | rowspan="7" |Jacob Haugaard Simon Juul | rowspan="7" |[[Poul Krebs]], [[Nik & Jay]], [[Nephew]], [[Thomas Helmig]], [[L.O.C.]], [[Magtens Korridorer]], [[Tina Dickow]], [[Anders Matthesen]] | rowspan="7" |Forsalg: 90 kr. I døren: 130 kr. | rowspan="7" |630 |13,000 |- |15. juli |Aarhus |Vestereng | |- |16. juli |Esbjerg |Skibhøj | |- |20. juli |Aalborg |Trianglen |17,000 |- |27. juli |Odense |Dyreskuepladsen | |- |28. juli |Næstved |Holsted Nord | |- |29. juli |København |Valbyparken |37,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2006: 160.000 |- ! colspan="8" |2007 |- |19. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |[[Jacob Haugaard]] Simon Juul | rowspan="8" |[[L.O.C]], [[Beth Hart]], [[Nephew]], [[TV-2]], [[Alphabeat]], [[UFO Yepha]], [[Veto]], [[MC's Fight Night|MC's Fight Night Tag Team Battle]] | rowspan="8" |Forsalg: 100 kr. I døren: 150 kr. | rowspan="8" |650 | |- |20. juli |Herning |Messecenter | |- |21. juli |Aarhus |Vestereng | |- |22. juli |Aalborg |Trianglen |12,000 |- |26. juli |Kolding |Mosevej | |- |27. juli |Odense |Dyreskuepladsen | |- |28. juli |Næstved |Holsted Nord | |- |29. juli |København |Valbyparken | |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2007: 130.000 |- ! colspan="8" |2008 |- |17. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |Jacob Haugaard Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="7" |Magtens Korridorer, Aqua, Nik & Jay, D-A-D, Spleen United, Suspekt, Burhan G og MC´s Fight Night Tag Team Battle | rowspan="8" |Forsalg: 130 kr. I døren: 150 kr. | rowspan="8" |650 |17,000 |- |18. juli |Herning |Messecenter |13,000 |- |19. juli |Aarhus |Vestereng |24,500 |- |20. juli |Aalborg |Trianglen |16,000 |- |24. juli |Kolding |Mosevej |17,500 |- |25. juli |Odense |Dyreskuepladsen |31,000 |- |26. juli |Næstved |Holsted Nord |19,000 |- |27. juli |København |Valbyparken |Magtens Korridorer, Aqua, Nik & Jay, D-A-D, Suspekt, Burhan G og MC´s Fight Night Tag Team Battle '''Ændring:''' The Floor Is Made of Lava erstattede Spleen United |40,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2008: 190.000 |- ! colspan="8" |2009 |- |16. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |Jacob Haugaard Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="8" |Sys Bjerre, Tim Christensen, L.O.C, Kashmir, Infernal, Volbeat, TV-2 og MC´s Fight Night Tag Team Battle | rowspan="8" |Forsalg: 150 kr. I døren: 200 kr. | rowspan="8" |650 |18,000 |- |17. juli |Herning |Messecenter |12,500 |- |18. juli |Aarhus |Vestereng |22,000 |- |19. juli |Aalborg |Trianglen |15,000 |- |23. juli |Kolding |Hylkedalvej |12,000 |- |24. juli |Odense |Dyreskuepladsen |22,000 |- |25. juli |Næstved |Holsted Nord |21,000 |- |26. juli |København |Valbyparken |40,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2009: 162.500 |- ! colspan="8" |2010 |- |15. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |Jacob Haugaard Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="8" |Selvmord, D-A-D, Thomas Helmig, Carpark North, Alphabeat, Tina Dickow, Medina og MC´s Fight Night Tag Team Battle | rowspan="8" |Forsalg: 150 kr. I døren: 200 kr. | rowspan="8" |640 |17,500 |- |16. juli |Herning |Messecenter |13,500 |- |17. juli |Aarhus |Vestereng |32,000 '''''(udsolgt)''''' |- |18. juli |Aalborg |Trianglen |18,000 |- |22. juli |Kolding |Hylkedalvej |15,000 |- |23. juli |Odense |Dyreskuepladsen |27,000 '''''(udsolgt)''''' |- |24. juli |Næstved |Holsted Nord |24,000 |- |25. juli |København |Valbyparken |40,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2010: 187.000 |- ! colspan="8" |2011 |- |14. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |Jacob Haugaard Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="8" |Dúné, Medina, De Eneste To, Tim Christensen, Kato & Friends, TV-2, Kashmir og Nik & Jay | rowspan="8" |Forsalg: 170 kr. I døren: 220 kr. | rowspan="8" |640 |14,000 |- |15. juli |Randers |Paderup |11,000 |- |16. juli |Aarhus |Vestereng |32,000 '''''(udsolgt)''''' |- |17. juli |Aalborg |Trianglen |11,500 |- |21. juli |Kolding |Hylkedalvej |14,000 |- |22. juli |Odense |Dyreskuepladsen |15,000 |- |23. juli |Næstved |Holsted Nord |15,000 |- |24. juli |København |Valbyparken |26,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2011: 138.500 |- ! colspan="8" |2012 |- |19. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="8" |Burhan G, Alphabeat, Malk de Koijn, Rasmus Seebach, L.O.C og Nephew | rowspan="8" |Forsalg: 180 kr. I døren: 230 kr. | rowspan="8" |640 |12,500 |- |20. juli |Randers |Paderup |11,000 |- |21. juli |Aarhus |Vestereng |32,000 '''''(udsolgt)''''' |- |22. juli |Aalborg |Trianglen |21,000 '''''(Aalborg rekord)''''' |- |26. juli |Esbjerg |Skibhøj |20,000 '''''(udsolgt)''''' '''''(Esbjerg rekord)''''' |- |27. juli |Odense |Dyreskuepladsen |30,000 '''''(udsolgt)''''' '''''(Odense rekord)''''' |- |28. juli |Næstved |Holsted Nord |24,000 |- |29. juli |København |Valbyparken |40,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2012: 190.500 |- ! colspan="8" |2013 |- |18. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Sara Bro David Mandel | rowspan="8" |Nik & Jay, Magtens Korridorer, Mads Langer, Carpark North, Medina, KATO, Lukas Graham Donkey Sound med Wafande, Shaka Loveless, Klumben og Raske Penge | rowspan="8" |Forsalg: 190 kr. I døren: 240 kr. | rowspan="8" |700 |14,500 |- |19. juli |Randers |Paderup |11,000 |- |20. juli |Aarhus |Vestereng |32,000 '''''(udsolgt)''''' |- |21. juli |Aalborg |Trianglen |19,000 |- |25. juli |Esbjerg |Skibhøj |17,500 |- |26. juli |Odense |Dyreskuepladsen |27,500 |- |27. juli |Næstved |Holsted Nord |25,000 '''''(Næstved rekord)''''' |- |28. juli |København |Valbyparken |38,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2013: 184.500 |- ! colspan="8" |2014 |- |17. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Sara Bro David Mandel | rowspan="8" |Mads Langer feat. Tim Christensen, Burhan G, Lågsus P3 feat. Kidd, TopGunn, Specktors, Djámes Braun, Shaka Loveless, Lukas Graham, Suspekt, Kashmir og Nik & Jay | rowspan="8" |200 kr. | rowspan="8" |700 |15,000 |- |18. juli |Randers |Paderup |10,000 |- |19. juli |Aarhus |Marienlystvej |34,000 |- |20. juli |Aalborg |Trianglen |18,000 |- |24. juli |Esbjerg |Skibhøj |15,000 |- |25. juli |Odense |Dyreskuepladsen |24,500 |- |26. juli |Næstved |Holsted Nord |22,000 |- |27. juli |København |Valbyparken |37,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2014: 175.500 |- ! colspan="8" |2015 |- |16. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man | rowspan="8" |Lågsus P3 feat. Emil Stabil, Cisilia og Vild Smith, Christopher, Turboweekend feat. Oh Land, Magtens Korridorer feat. Østkyst Hustlers, Tina Dickow feat. Søren Huss, Medina, Lukas Graham, L.O.C feat. BANGERS | rowspan="8" |Forsalg: 210 kr. I døren: 260 kr. | rowspan="8" |700 |14,500 |- |17. juli |Randers |Paderup |10,000 |- |18. juli |Aarhus |Marienlystvej |32,000 |- |19. juli |Aalborg |Trianglen |18,000 |- |23. juli |Esbjerg |Skibhøj |15,000 |- |24. juli |Odense |Dyreskuepladsen |25,000 |- |25. juli |Næstved |Holsted Nord |16,000 |- |26. juli |København |Valbyparken |34,500 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2015: 165.000 |- ! colspan="8" |2016 |- |21. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man | rowspan="8" |[[Lågsus]] feat. [[Gilli]], [[Citybois]] og [[Emil Stabil]], [[Shaka Loveless]] feat. [[Rasmus Walter]], [[Stine Bramsen]] feat, [[Nabiha]], [[Mads Langer]], [[De eneste to]] feat. [[Love Shop]], [[Nik & Jay]], [[Suspekt (gruppe)|Suspekt]], [[D-A-D]] | rowspan="8" |225 kr. | rowspan="8" |700 |13,500 |- |22. juli |Randers |Paderup |10,000 |- |23. juli |Aarhus |Marienlystvej |30,500 |- |24. juli |Aalborg |Trianglen |16,500 |- |28. juli |Esbjerg |Skibhøj |14,000 |- |29. juli |Odense |Dyreskuepladsen |21,000 |- |30. juli |Næstved |Holsted Nord |20,000 |- |31. juli |København |Valbyparken |30,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2016: 155.500 |- ! colspan="8" |2017 |- |20. juli |København |Valbyparken | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Sara Bro Andrew Moyo | rowspan="8" |[[Rasmus Seebach]], [[L.O.C.]], [[Christopher (sanger)|Christopher]], [[Scarlet Pleasure]], [[Sivas (musiker)|Sivas]]//[[Ukendt Kunstner]], [[The Minds of 99]], [[Kongsted (musiker)|Kongsted]], [[Node (sanger)|Node]], [[Bro (sanger)|Bro]], [[Jeppe Loftager]] og [[Skinz]] | rowspan="8" |Forsalg: 250 kr. I døren: 300 kr. | rowspan="8" |700 |10,000 |- |21. juli |Kolding |Hylkedalvej |15,500 |- |22. juli |Aarhus |Marienlystvej |30,000 |- |23. juli |Aalborg |Trianglen |11,500 |- |27. juli |Esbjerg |Skibhøj |13,000 |- |28. juli |Odense |Dyreskuepladsen |22,000 |- |29. juli |Næstved |Holsted Nord |16,000 |- |30. juli |København |Valbyparken |20,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2017: 138.000 |- ! colspan="8" |2018 |- |19. juli |Amager |Tiøren | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Dennis Ravn Signe Krarup JoJo | rowspan="8" |[[Lukas Graham]], [[D-A-D]], [[phlake]], [[Cisilia]]//[[Joey Moe]], [[Suspekt (gruppe)|Suspekt]], [[Aqua (band)|Aqua]], [[Ericka Jane]], [[Iris Gold]], [[Josefine Winding]]//[[Emma Acs]] | rowspan="8" |Forsalg: 275 kr. I døren: 350 kr.<br />Alle byer: 750 kr. | rowspan="8" |700 |15,000 '''(udsolgt)''' '''(Tiøren rekord)''' |- |20. juli |Kolding |Hylkedalvej |18,000 '''(udsolgt)''' '''(Kolding rekord)'''<ref>[https://www.ugeavisen-kolding.dk/kolding/Groen-Koncert-haaber-paa-gentagelse-af-sidste-aars-publikumsrekord/artikel/405893 Grøn Koncert håber på gentagelse af sidste års publikumsrekord]. ''Ugeavisen Kolding''. Hentet 30/9-2019</ref> |- |21. juli |Aarhus |Marienlystvej |35,000 '''(udsolgt)''' '''(Aarhus rekord)''' |- |22. juli |Aalborg |Trianglen |21,000 '''(udsolgt)''' |- |26. juli |Esbjerg |Skibhøj |16,000 |- |27. juli |Odense |Dyreskuepladsen |27,000 '''(udsolgt)''' |- |28. juli |Næstved |Holsted Nord |24,000 '''(udsolgt)''' |- |29. juli |København |Valbyparken |35,000 '''(udsolgt)''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2018: 191.000 '''(publikumsrekord)''' |- ! colspan="8" |2019 |- |18. juli |Amager |Tiøren | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Dennis Ravn Signe Krarup | rowspan="8" |[[Dizzy Mizz Lizzy]], [[Anne Linnet|Anne]] [[Sanne Salomonsen|Sanne]] [[Lis Sørensen|Lis]], [[Alphabeat]] [[Carpark North]], [[Scarlet Pleasure]], [[Saveus]] [[Kato (DJ)|Kato]] feat. [[Brandon Beal]], [[Kesi]] | rowspan="8" |Til og med d. 28. februar 2019: 250 kr. Til og med d. 14. juni 2019: 275 kr. Til og med koncertdagen: 299 kr. Alle byer: 799 kr. | rowspan="8" |700 |15,000 '''(udsolgt)''' |- |19. juli |Kolding |Hylkedalvej |17,000 |- |20. juli |Aarhus |Marienlystvej |35,000 '''(udsolgt)''' |- |21. juli |Aalborg |Trianglen |13,500 |- |25. juli |Esbjerg |Skibhøj |12,500 |- |26. juli |Odense |Dyreskuepladsen |27,000 '''(udsolgt)''' |- |27. juli |Næstved |Holsted Nord |20,500 |- |28. juli |København |Valbyparken |30,000 '''(udsolgt)''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2019: 170.500 |- ! colspan="8" |2020 (Aflyst pga. Covid-19) |- ! colspan="8" |2021 (Aflyst pga. Covid-19) |- ! colspan="8" |2022<ref>https://groenkoncert.dk/over-77-000-har-festet-paa-groen-tourens-foerste-del/</ref> |- |21. juli |Amager |Tiøren | rowspan="8" |Jacob Haugaard Simon TJ Dennis Ravn Signe Krarup Celina Friis | rowspan="8" |[[D-A-D]], [[Suspekt (gruppe)|Suspekt]], [[Carpark North]], [[Phlake]], [[Christopher (sanger)|Christopher]] [[Tessa (rapper)|Tessa]], [[Drew Sycamore]], [[Andreas Odbjerg]] | rowspan="8" |Enkelt billet: 350 kr. Hele turen: 799 kr. | rowspan="8" | |15.000 '''(udsolgt)''' |- |22. juli |Kolding |Hylkedalvej |16.500 |- |23. juli |Aarhus |Marienlystvej |30.000 |- |24. juli |Aalborg |"Trekanten" |16.000 |- |25. juli |Esbjerg |Skibhøj |13.500 |- |29. juli |Odense |Dyreskuepladsen |25.000 '''(udsolgt)''' |- |30. juli |Næstved |Holsted |20.000 '''(udsolgt)''' |- |31. juli |Valby |Valbyparken |30.000 '''(udsolgt)''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2022: 166.000 |- ! colspan="8" |2023<ref>https://groenkoncert.dk/nyheder/</ref> |- |20. juli |Tårnby |Øresundsparken | rowspan="8" | | rowspan="8" |[[Benjamin Hav|Benjamin Hav & Familien]], [[MØ]], [[L.O.C.|L.O.C]], [[Aqua (band)|Aqua]] [[Andreas Odbjerg]], [[Medina (sanger)|Medina]], [[Artigeardit]] (Tårnby, Esbjerg, Odense, Næstved, Valby), [[Lamin]] (Kolding, Aarhus, Aalborg), [[Saveus]] | rowspan="8" |Enkelt billet: 365 kr. Hele turen: 799 kr. | rowspan="8" | |17.000 '''(udsolgt)''' |- |21. juli |Kolding |Hylkedalvej |18.000 '''(udsolgt)''' |- |22. juli |Aarhus |Marienlystvej |32.000 '''(udsolgt)''' |- |23. juli |Aalborg |"Trekanten" |20.000 '''(udsolgt)''' |- |27. juli |Esbjerg |Skibhøj |16.000 '''(udsolgt)''' |- |28. juli |Odense |Dyreskuepladsen |26.500 '''(udsolgt)''' |- |29. juli |Næstved |Holsted |21.000 '''(udsolgt)''' |- |30. juli |Valby |Valbyparken |30.000 '''(udsolgt)''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2023: 180.500 |- |18. juli |Tårnby |Øresundsparken | rowspan="8" | | rowspan="8" |[[Tobias Rahim]], [[Tv·2|TV-2]], [[Scarlet Pleasure]], [[Blæst (band)|Blæst]], [[Burhan G]], [[Jada|JADA]] | rowspan="8" |Enkelt billet: 375 kr. | rowspan="8" | | |- |19. juli |Kolding |Hylkedalvej | |- |20. juli |Aarhus |Marienlystvej | |- |21. juli |Aalborg |"Trekanten" | |- |25. juli |Esbjerg |Skibhøj | |- |26. juli |Odense |Dyreskuepladsen | |- |27. juli |Næstved |Holsted | |- |18. juli |Valby |Valbyparken | |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2024: TBA |} == Det Grønne Crew == '''Det Grønne Crew''' er en betegnelse for de folk der arbejder frivilligt på [[Muskelsvindfonden]]s arrangementer. Det udtales "Kræwet". Det Grønne Crew opstod i [[1983]] hvor man for første gang lavede [[Grøn Koncert]]. Dengang var der 50 frivillige. Nu er over 750 mennesker involveret i Grøn Koncert. Tidligere har omkring 400 mennesker arbejder frivilligt i forbindelse med [[Roskilde Festival]]. Alle arrangementer skal tjene penge til Muskelsvindfondens daglige arbejde og drift. Pr. 1/3-2009 har der været over 11.000 frivillige for Muskelsvindfonden. Heraf er ca. 2.000 stadig aktive. Hvert år arbejder kræwet frivilligt på et eller flere af [[Muskelsvindsfonden]]s arragementer. De er med på [[Cirkus Summarum]] og [[grøn koncert|de Grønne Koncerter]]. Derudover stiller kræwet også med frivillige til det årligt tilbagevendende [[LEGO|LEGO World]] i [[Bella Center]] og fodboldkampe i [[Parken]] i [[København]] og stillede blandt andet med frivillige til alle [[Europamesterskabet i fodbold 2020]]-kampe i Parken i 2021. I 2008 indgik Muskelsvindfonden en samarbejdsaftale med [[Danmarks Radio]], der betyder, at de frivillige fra Det Grønne Crew fra 2009 arbejder på arrangementet [[Cirkus Summarum]], der bliver sendt på [[DR1]] i løbet af sommeren 2009. Derudover arbejder der også frivillige i [[Muskelsvindfonden]]s eget sikkerhedsfirma [[Event Safety]] der levere sikkerhed og [[præhospital]]e løsninger til koncerter og lignende, ligesom der hver måned er arbejdsweekender på lageret i [[Hedensted]] hvor alle koncertartikler m.m. bliver gjort klar til de næste arrangementer. === Frivillig på Grøn Koncert === Da [[Grøn Koncert]] fandt sted første gang i 1983, bestod [[Crew]]et af omtrent 50 mennesker. I dag skal der bruges 750 [[frivillig]]e til en Grøn Koncert [[turné]] og cirka 900-1000 frivillige til at bemande samtlige Muskelsvindsfondens koncertarragementer i løbet af en [[Årstid|sæson]]. Det er de samme 750 frivillige der rejser hele landet rundt. Grøn Koncert består af 8 koncerter fordelt over 11 dage, med koncerter torsdag – søndag. De overskydende mandag, tirsdag og onsdag, bruges til at genvinde kræfterne. Kræwet overnatter mellem koncerterne på lokale skoler, og har derigennem mulighed for at få tørret tøj, og gå i bad dagligt. Under hele turen er de frivillige opdelt i sektioner, der har hver deres ansvars område. Således er nogen ansvarlige for at stille scenen op og pakke den ned, mens andre står for at lave mad i en af boderne. Kræwet har ligeledes deres egen kantine med rundt i landet, der producerer 3 hoved måltider om dagen, samt natmad på skolerne. Turen til den første koncert i Esbjerg, mellem resten af pladserne og skolerne, og selvfølgelig hjem fra den sidste koncert i Valby foregår med busser som Muskelsvindfonden lejer til formålet. Hvis de frivillige eller en koncertgæst kommer til skade, rejser Event Safety med rundt og står for den prehospitale behandling. Det er veluddannede mennesker der under hele turen hjælper med til at sikre de frivilliges sikkerhed. De ankommer til en ny plads sammen med de første frivillige, og rejser fra den igen som de sidste. De er til stede på skolerne og på alle koncerterne. Event Safety består også af frivillige, men med viden og træning. Der er også medicinsk uddannede medhjælpere, som kan behandle mange småproblemer. Større skader og alvorlige sygdomme bliver dog altid behandlet på nærmeste hospital. === Økonomi === Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindsfondens arbejde med børn og voksne med [[muskelsvind]] og deres familier. Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række forskellige neuromuskulære sygdomme, hvor musklerne gradvist svækkes. Mange mennesker med muskelsvind ender med af være afhængige af en kørerstol og andres hjælp til at klare hverdagen. Muskelsvind kan ikke helbredes, men man kan i dag forebygge og forhale bl.a. stive led, problemer med vejrtrækningen og skæv ryg. Muskelsvindfonten arbejder med at udvikle nye behandlingsmetoder, hvilket gør at mennesker med muskelsvindssygdomme i dag lever betydeligt længere end de gjorde for bare 20 år siden. == Grønnere Grøn == I sommeren 2020 inviterede arrangørende bag Grøn, hele Danmark til Danmarks største havefest. Festen bestod af én dag med over 100 enestående livekoncerter rundt omkring i landet på tagterrasser og altaner, i baghaver, på kollegier og på både. I den forbindelse vandt mere end 100 heldige danskere en gratis livekoncert hjemme i deres egen baghave. Her gæstede flere danske artister såsom Mads Langer, Dizzy Mizz Lizzy, Medina, Phlake, Scarlet Pleasure, Hjalmer, Carpark North, TopGgunn og Clara. Hele konceptet var for alle, og blev live-streamet med Anders Breinholt som vært samt sendt live på GO’NOVA hele dagen. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Grøn Koncert}} * [http://www.groenkoncert.dk/ Officiel hjemmeside] * [http://www.crewet.dk Det Grønne Crew] * [http://www.muskelsvindfonden.dk Muskelsvindfonden] {{musikfestivalstub}} [[Kategori:Musikarrangementer]] [[Kategori:Etableret i 1983]] opdaj9b09rf411wfkuf31baqh60gdnv 11751916 11751850 2024-04-26T09:38:49Z Mike1034 191490 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=februar 2020}} {{harflertydig}} [[Fil:Grøn Koncert.jpg|thumb|[[Safri Duo]] på scenen på Grøn Koncert i Århus 2005]] '''Grøn''' (indtil 2017 '''Grøn Koncert'''<ref>{{kilde| forfatter=Christina Toustrup Eriksen| dato={{dato|2017-04-26}}| titel=Grøn Koncert skifter navn| url=https://nyheder.tv2.dk/2017-04-26-groen-koncert-skifter-navn| udgiver=[[TV 2]]| besøgsdato={{dato|2023-07-11}}}}</ref>) er en række årlige udendørs [[koncert (begivenhed)|koncerter]] med skiftende musikere, arrangeret af [[Muskelsvindfonden]]. ''Grøn Koncert'' startede i [[1983]], med blot 40 frivillige, to folkevognsrugbrød, en lastbil og en varevogn. Koncerterne har turneret rundt i større [[Danmark|danske]] byer hver sommer siden starten, og i 2012 fejrede Grøn Koncert 30 års jubilæum. [[Fil:Jesper Binzer.jpg|thumb|upright|[[Jesper Binzer]], forsanger for [[D-A-D]], på Grøn Koncert i [[Aalborg]], [[2008]].]] Muskelsvindfonden afholdte koncerter i Aarhus i fra de blev stiften i 1971 og fra 1977 med festivaller på tangkrogen i Aarhus. I 1983 blev Grøn Koncert stiftet i Aarhus og blev landsdækkende, under navnet Grøn Koncert. [[Fil:Spleen United 1.jpg|thumb|[[Spleen United]] optræder på Grøn Koncert i [[Aalborg]], [[2008]].]] Det praktiske arbejde bag koncerterne klares af et hold af frivillige fra [[Muskelsvindfonden]]s Grønne Crew og overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at støtte og styrke mennesker med [[muskelsvind]] og deres pårørende. == Grøn Koncert efter år == {| class="wikitable" |- ! År ! Dato og steder ! Konferencier ! Kunstnere ! Billetpris ! Antal frivillige ! Antal gæster |- | [[1983]] | 8.-13. juli * 8.7. [[Løkken]] ([[Løkken Stadion]]) * 9.7. [[Århus]] ([[Botanisk Have (Århus)|Botanisk Have]]) * 10.7. [[Svendborg]] (v/Christiansminde P-plads|/Christiansminde P-plads) * 11.7. [[Marienlyst]] (Engen) * 12.7. [[Gilleleje]] * 13.7. [[Nykøbing Sjælland|Nykøbing S]] (v/Lupinvej Havnepladsen Idrætspladsen) | | align="center" | [[Sneakers]], [[Frede Fup]] | | 40 | |- | [[1984]] | 13.-22. juli * 13.7. [[Løkken]] ([[Løkken Stadion]]) * 14.7. [[Silkeborg]] ([[Lunden (Silkeborg)|Lunden]]) * 15.7. [[Århus]] ([[Viby Stadion]]) * 19.7. [[Esbjerg]] ([[Cirkuspladsen]]), * 20.7. [[Odense]] ([[Fruens Bøge#Engen og skovsøen|Engen, Fruens Bøge]]) * 21.7. [[Køge]] ([[Køge Dyrskueplads|Dyrskuepladsen]]) * 22.7. [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] ([[Idrætsanlægget]]) | | align="center" | [[Nanna]], [[Sneakers]], [[Frede Fup]] | | 44 | |- | [[1985]] | 11.-21. juli * 11.7 [[Blokhus]] * 12.7. [[Esbjerg]] ([[Gl. Vardevej]]) * 13.7. [[Odense]] ([[Odense Dyrskueplads|Dyrskuepladsen]]) * 14.7. [[Århus]] ([[Viby Stadion]]) * 18.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]), * 19.7. [[Kolding]] ([[Byparken (Kolding)|Byparken]]) * 20.7. [[Næstved]] ([[Rådmandshaven]]) * 21.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Peter Larsen (skuespiller)|Peter Larsen]] | align="center" |[[Frede Fup]], [[Michael Falch]], [[Marquis de Sade (band)|Marquis de Sade]] | | 120 | |- | [[1986]] | 10.-20. juli * 10.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 11.7. [[Holstebro]] ([[Folkeparken]]) * 12.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 13.7. [[Århus]] ([[Viby Stadion]]) * 17.7. [[Vejle]] ([[Rødkilde Gymnasium]]) * 18.7. [[Næstved]] ([[Rådmandshaven]]) * 19.7. [[Hillerød]] ([[Selskov stadion]]) * 20.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | Frede Norbrink | align="center" | [[Sanne Salomonsen]], [[Thomas Helmig]], [[TV-2]] | | 160 | |- | [[1987]] | 9.-19. juli * 9.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 10.7. [[Silkeborg]] ([[Cirkuspladsen]]) * 11. 7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 12.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 16.7. [[Vejle]] ([[Nørremarken (Vejle)|Nørremarken]]) * 17.7. [[Holbæk]] ([[Friarealet]]) * 18.7. [[Næstved]] ([[Rådmandshaven]]) * 19.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) Thomas Helmig måtte aflyse sin koncert i Vejle, på grund af maveonde. | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Anne Linnet]], [[Thomas Helmig]], [[One Two]] | | 150 | |- | [[1988]] | 8.-17. juli * 8.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 9.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 10.7. Århus (Kirstinemindes Flyveplads ) * 14.7. [[Blokhus]] ([[Fårup Sommerland]]) * 15.7. [[Vejle]] ([[Vinding (Vejle)|Vinding]]) * 16.7. [[Næstved]] ([[Rådmandshaven]]) * 17.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Anne Marie Helger]] & [[Peter Larsen (skuespiller)|Peter Larsen]] | align="center" | [[Gnags]], [[Sanne Salomonsen]], [[Lis Sørensen]] | | 260 | |- | [[1989]] | 6.-16. juli * 6.7. [[Blokhus]] ([[Fårup Sommerland]]) * 7.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 8.7. [[Odense]] ([[Højstrup Kaserne]]) * 9.7. [[Århus]] ([[Kirstinemindes Flyveplads]]) * 13.7. [[Vejle]] ([[Vinding (Vinding)|Vinding]]) * 14.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 15.7. [[Malmø]] ([[Riberborg Strandpark]]) * 16.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Hans Otto Bisgaard]] | align="center" | [[Hanne Boel]], [[Anne Linnet]], [[Sanne Salomonsen]], [[Dodo & the Dodo's]] | | 250 | |- | [[1990]] | 13.-22. juli * 13.7. [[Blokhus]] ([[Fårup Sommerland]]) * 14.7. [[Odense]] ([[Højstrup Øvelsesterræn]]) * 15.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 19. 7. [[Herning]] ([[Herning Hallerne]]) * 20.7. [[Vejle]] ([[Vinding (Vejle)|Vinding]]) * 21.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 22.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Gnags]], [[Thomas Helmig]], [[One Two]] | | 320 | |- | [[1991]] | 12.- * 12.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 13.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 14.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 18.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 19.7. [[Vejle]] ([[Vinding (Vejle)|Vinding]]) * 20.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 21.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Anne Linnet]], [[Ray Dee Ohh]], [[Mats Ronander]], [[Sko/Torp]] | | 325 | |- | [[1992]] | 10.-19. juli * 10.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 11.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 12.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 16.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 17.7. [[Vejle]] ([[GateWay E45|DTC]]) * 18.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 19.7. [[København]] ([[KB’s boldbaner]] – da man ikke kunne være i Valbyparken det år) | [[Hans Otto Bisgaard]] | align="center" | [[Gnags]], [[Sanne Salomonsen]], [[Lars H.U.G.]], [[Michael Learns to Rock]] | | 400 | |- | [[1993]] | 9.-18. juli * 9.7. [[Herning]] * 10.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 11.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 15.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 16.7. [[Vejle]] ([[GateWay E45|DTC]]) * 17.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 18.7. [[København]] ([[KB’s boldbaner]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Henning Stærk]], [[Hanne Boel]], [[Lisa Nilsson]], [[The Sandmen]] | 20 | 450 | |- | [[1994]] | 15.-24. juli * 15.7. [[Herning]] ([[Ungskuepladsen]]) * 16.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 17.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 21.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 22.7. [[Vejle]] ([[GateWay E45|DTC]]) * 23.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 24.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Sanne Salomonsen]], [[Gnags]], [[Sort Sol]], [[Zapp Zapp]] | 30 | 450 | |- | [[1995]] | 7.-16. juli * 7.7. [[Herning]] ([[P-pladsen v/Messecenter]]) * 8.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 9.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 13.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 14.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 15.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 16.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) Slappendales stripper på muskelsvindsmanér. | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]], [[Leningrad Cowboys]], [[D-A-D]] | 30 | 458 | |- | [[1996]] | 5.-14. juli * 5.7. [[Herning]] ([[Messecenter]]) * 6.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 7.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 11.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 12.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 13.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 14.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Savage Rose]], [[Gnags]], [[Angélique Kidjo]], [[Sort Sol]] | 40 | 500 | |- | [[1997]] | 11.-20. juli * 11.7. [[Esbjerg]] ([[Areal v/Storebæltsvej]]) * 12.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 13.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 17.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 18.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 19.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 20.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Østkyst Hustlers]], [[Poul Krebs]], [[Thomas Helmig]], [[TV-2]] | 40 | 550 | |- | [[1998]] | 10.-19. juli * 10.7. [[Esbjerg]] ([[Areal v/Storebæltsvej]]) * 11.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 12.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 16.7. [[Hjallerup]] ([[Markedspladsen]]) * 17.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 18.7. [[Næstved]] ([[Ydernæs]]) * 19.7. [[København]] ([Valbyparken]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Eric Gadd]], [[Aqua (band)|Aqua]], [[Sneakers]], [[D-A-D]] | 60 | 600 | |- | [[1999]] | 9.-18. juli * 9. 7. [[Esbjerg]] ([[Storebæltsvej]]) * 10.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 11.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 15.7. [[Blokhus]] ([[Hune]]) * 16.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 17.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 18.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Cartoons]], [[All Saints]], [[Thomas Helmig]], [[TV-2]] | 60 | 540 | |- | [[2000]] | 7.-16. juli * 7.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 8.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 9.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 13.7. [[Blokhus]] ([[Markedspladsen]]) * 14.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 15.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 16.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[D-A-D]], [[A*Teens]], [[Det Brune Punktum]], [[Sanne Salomonsen]], [[Creamy]], [[Funkstar De Luxe]] | 75 | 600 | |- | [[2001]] | 13.-22. juli * 13.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 14.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 15.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 19.7. [[Blokhus]] ([[Markedspladsen]]) * 20.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 21.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 22.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] | align="center" | [[Aqua (band)|Aqua]], [[Den Gale Pose]], [[Outlandish]], [[Karen (sangerinde)|Karen]], [[TV-2]], [[Poul Krebs]] | 60/80 | 600 | |- | [[2002]] | 12.-21. juli * 12.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 13.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 14.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 18.7. [[Blokhus]] ([[Markedspladsen]]) * 19.7. [[Vejle]] ([[Hornstrup Kirkeby]]) * 20.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 21.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) Koncertern blev aflyst i Vejle på grund af regn. | [[Jacob Haugaard]] <br /> [[Banjos Likørstue]] | align="center" | [[DJ Encore]], [[Safri Duo]], [[Tim Christensen]], [[Big Fat Snake]], [[Simple Minds]] <br /> [[Junior Senior]], [[Swan Lee]], [[Superheroes]] | 60/100 | 700 | |- | [[2003]] | 11.-20. juli * 11.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 12.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 13.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 17.7. [[Blokhus]] ([[Markedspladsen]]) * 18.7. [[Børkop]] ([[Trekanten]]) * 19.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 20.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] <br /> [[Banjos Likørstue]] | align="center" | [[Junior Senior]], [[Lars H.U.G.]], [[Suede]], [[TV-2]] <br /> [[Malk de Koijn]], [[Mew]], [[Carpark North]] | 70/100 | 700 | 150.000 |- | [[2004]] | 9.-18. juli * 9.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 10.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 11.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 15.7. [[Aalborg]] ([[Hvorup Kirkevej]]) * 16.7. [[Børkop]] ([[Trekanten]]) * 17.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 18.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] <br /> [[Banjos Likørstue]] | align="center" | [[Nik & Jay]], [[Big Fat Snake]], [[Thomas Helmig]], [[D-A-D]],<br /> [[Tina Dickow]], [[Tue West]], [[Jokeren (rapper)|Jokeren]] | 70/100 | 680 | 175.000 |- | [[2005]] | 15.-24. juli * 15.7. [[Esbjerg]] ([[Skibhøj]]) * 16.7. [[Odense]] (Dyrskuepladsen) * 17.7. [[Århus]] ([[Vestereng]]) * 21.7. [[Aalborg]] ([[Hvorup Kirkevej]]) * 22.7. [[Børkop]] ([[Trekanten]]) * 23.7. [[Næstved]] ([[Holsted Nord]]) * 24.7. [[København]] ([[Valbyparken]]) | [[Jacob Haugaard]] <br /> [[Banjos Likørstue]] | align="center" | [[Safri Duo]], [[Tim Christensen]], [[Sanne Salomonsen]], [[TV-2]] <br /> [[Peter Sommer]], [[Kira & The Kindred Spirits]], [[Johnny Deluxe]], [[Niarn]] | 80/120 | 650 | 160.000<ref>{{cite web|url=http://www.musik.dk/10436|title=Den næstbedste koncert|last=Krogholm|first=Peter|date=27. juli 2005|publisher=musik.dk|access-date=26. juli 2010|archive-date=23. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071023130512/http://www.musik.dk/10436|url-status=dead}}</ref> |} {| class="wikitable" style="text-align:center;" !Dato !By !Sted !Konferencier !Kunstnere !Billetpris !Antal frivillige !Antal gæster |- ! colspan="8" |2006 |- |14. juli |Kolding |Mosevej | rowspan="7" |Jacob Haugaard Simon Juul | rowspan="7" |[[Poul Krebs]], [[Nik & Jay]], [[Nephew]], [[Thomas Helmig]], [[L.O.C.]], [[Magtens Korridorer]], [[Tina Dickow]], [[Anders Matthesen]] | rowspan="7" |Forsalg: 90 kr. I døren: 130 kr. | rowspan="7" |630 |13,000 |- |15. juli |Aarhus |Vestereng | |- |16. juli |Esbjerg |Skibhøj | |- |20. juli |Aalborg |Trianglen |17,000 |- |27. juli |Odense |Dyreskuepladsen | |- |28. juli |Næstved |Holsted Nord | |- |29. juli |København |Valbyparken |37,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2006: 160.000 |- ! colspan="8" |2007 |- |19. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |[[Jacob Haugaard]] Simon Juul | rowspan="8" |[[L.O.C]], [[Beth Hart]], [[Nephew]], [[TV-2]], [[Alphabeat]], [[UFO Yepha]], [[Veto]], [[MC's Fight Night|MC's Fight Night Tag Team Battle]] | rowspan="8" |Forsalg: 100 kr. I døren: 150 kr. | rowspan="8" |650 | |- |20. juli |Herning |Messecenter | |- |21. juli |Aarhus |Vestereng | |- |22. juli |Aalborg |Trianglen |12,000 |- |26. juli |Kolding |Mosevej | |- |27. juli |Odense |Dyreskuepladsen | |- |28. juli |Næstved |Holsted Nord | |- |29. juli |København |Valbyparken | |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2007: 130.000 |- ! colspan="8" |2008 |- |17. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |Jacob Haugaard Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="7" |Magtens Korridorer, Aqua, Nik & Jay, D-A-D, Spleen United, Suspekt, Burhan G og MC´s Fight Night Tag Team Battle | rowspan="8" |Forsalg: 130 kr. I døren: 150 kr. | rowspan="8" |650 |17,000 |- |18. juli |Herning |Messecenter |13,000 |- |19. juli |Aarhus |Vestereng |24,500 |- |20. juli |Aalborg |Trianglen |16,000 |- |24. juli |Kolding |Mosevej |17,500 |- |25. juli |Odense |Dyreskuepladsen |31,000 |- |26. juli |Næstved |Holsted Nord |19,000 |- |27. juli |København |Valbyparken |Magtens Korridorer, Aqua, Nik & Jay, D-A-D, Suspekt, Burhan G og MC´s Fight Night Tag Team Battle '''Ændring:''' The Floor Is Made of Lava erstattede Spleen United |40,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2008: 190.000 |- ! colspan="8" |2009 |- |16. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |Jacob Haugaard Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="8" |Sys Bjerre, Tim Christensen, L.O.C, Kashmir, Infernal, Volbeat, TV-2 og MC´s Fight Night Tag Team Battle | rowspan="8" |Forsalg: 150 kr. I døren: 200 kr. | rowspan="8" |650 |18,000 |- |17. juli |Herning |Messecenter |12,500 |- |18. juli |Aarhus |Vestereng |22,000 |- |19. juli |Aalborg |Trianglen |15,000 |- |23. juli |Kolding |Hylkedalvej |12,000 |- |24. juli |Odense |Dyreskuepladsen |22,000 |- |25. juli |Næstved |Holsted Nord |21,000 |- |26. juli |København |Valbyparken |40,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2009: 162.500 |- ! colspan="8" |2010 |- |15. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |Jacob Haugaard Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="8" |Selvmord, D-A-D, Thomas Helmig, Carpark North, Alphabeat, Tina Dickow, Medina og MC´s Fight Night Tag Team Battle | rowspan="8" |Forsalg: 150 kr. I døren: 200 kr. | rowspan="8" |640 |17,500 |- |16. juli |Herning |Messecenter |13,500 |- |17. juli |Aarhus |Vestereng |32,000 '''''(udsolgt)''''' |- |18. juli |Aalborg |Trianglen |18,000 |- |22. juli |Kolding |Hylkedalvej |15,000 |- |23. juli |Odense |Dyreskuepladsen |27,000 '''''(udsolgt)''''' |- |24. juli |Næstved |Holsted Nord |24,000 |- |25. juli |København |Valbyparken |40,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2010: 187.000 |- ! colspan="8" |2011 |- |14. juli |Esbjerg |Skibhøj | rowspan="8" |Jacob Haugaard Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="8" |Dúné, Medina, De Eneste To, Tim Christensen, Kato & Friends, TV-2, Kashmir og Nik & Jay | rowspan="8" |Forsalg: 170 kr. I døren: 220 kr. | rowspan="8" |640 |14,000 |- |15. juli |Randers |Paderup |11,000 |- |16. juli |Aarhus |Vestereng |32,000 '''''(udsolgt)''''' |- |17. juli |Aalborg |Trianglen |11,500 |- |21. juli |Kolding |Hylkedalvej |14,000 |- |22. juli |Odense |Dyreskuepladsen |15,000 |- |23. juli |Næstved |Holsted Nord |15,000 |- |24. juli |København |Valbyparken |26,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2011: 138.500 |- ! colspan="8" |2012 |- |19. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Henrik Povlsen Kanonkongen | rowspan="8" |Burhan G, Alphabeat, Malk de Koijn, Rasmus Seebach, L.O.C og Nephew | rowspan="8" |Forsalg: 180 kr. I døren: 230 kr. | rowspan="8" |640 |12,500 |- |20. juli |Randers |Paderup |11,000 |- |21. juli |Aarhus |Vestereng |32,000 '''''(udsolgt)''''' |- |22. juli |Aalborg |Trianglen |21,000 '''''(Aalborg rekord)''''' |- |26. juli |Esbjerg |Skibhøj |20,000 '''''(udsolgt)''''' '''''(Esbjerg rekord)''''' |- |27. juli |Odense |Dyreskuepladsen |30,000 '''''(udsolgt)''''' '''''(Odense rekord)''''' |- |28. juli |Næstved |Holsted Nord |24,000 |- |29. juli |København |Valbyparken |40,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2012: 190.500 |- ! colspan="8" |2013 |- |18. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Sara Bro David Mandel | rowspan="8" |Nik & Jay, Magtens Korridorer, Mads Langer, Carpark North, Medina, KATO, Lukas Graham Donkey Sound med Wafande, Shaka Loveless, Klumben og Raske Penge | rowspan="8" |Forsalg: 190 kr. I døren: 240 kr. | rowspan="8" |700 |14,500 |- |19. juli |Randers |Paderup |11,000 |- |20. juli |Aarhus |Vestereng |32,000 '''''(udsolgt)''''' |- |21. juli |Aalborg |Trianglen |19,000 |- |25. juli |Esbjerg |Skibhøj |17,500 |- |26. juli |Odense |Dyreskuepladsen |27,500 |- |27. juli |Næstved |Holsted Nord |25,000 '''''(Næstved rekord)''''' |- |28. juli |København |Valbyparken |38,000 '''''(udsolgt)''''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2013: 184.500 |- ! colspan="8" |2014 |- |17. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Sara Bro David Mandel | rowspan="8" |Mads Langer feat. Tim Christensen, Burhan G, Lågsus P3 feat. Kidd, TopGunn, Specktors, Djámes Braun, Shaka Loveless, Lukas Graham, Suspekt, Kashmir og Nik & Jay | rowspan="8" |200 kr. | rowspan="8" |700 |15,000 |- |18. juli |Randers |Paderup |10,000 |- |19. juli |Aarhus |Marienlystvej |34,000 |- |20. juli |Aalborg |Trianglen |18,000 |- |24. juli |Esbjerg |Skibhøj |15,000 |- |25. juli |Odense |Dyreskuepladsen |24,500 |- |26. juli |Næstved |Holsted Nord |22,000 |- |27. juli |København |Valbyparken |37,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2014: 175.500 |- ! colspan="8" |2015 |- |16. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man | rowspan="8" |Lågsus P3 feat. Emil Stabil, Cisilia og Vild Smith, Christopher, Turboweekend feat. Oh Land, Magtens Korridorer feat. Østkyst Hustlers, Tina Dickow feat. Søren Huss, Medina, Lukas Graham, L.O.C feat. BANGERS | rowspan="8" |Forsalg: 210 kr. I døren: 260 kr. | rowspan="8" |700 |14,500 |- |17. juli |Randers |Paderup |10,000 |- |18. juli |Aarhus |Marienlystvej |32,000 |- |19. juli |Aalborg |Trianglen |18,000 |- |23. juli |Esbjerg |Skibhøj |15,000 |- |24. juli |Odense |Dyreskuepladsen |25,000 |- |25. juli |Næstved |Holsted Nord |16,000 |- |26. juli |København |Valbyparken |34,500 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2015: 165.000 |- ! colspan="8" |2016 |- |21. juli |Kolding |Hylkedalvej | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man | rowspan="8" |[[Lågsus]] feat. [[Gilli]], [[Citybois]] og [[Emil Stabil]], [[Shaka Loveless]] feat. [[Rasmus Walter]], [[Stine Bramsen]] feat, [[Nabiha]], [[Mads Langer]], [[De eneste to]] feat. [[Love Shop]], [[Nik & Jay]], [[Suspekt (gruppe)|Suspekt]], [[D-A-D]] | rowspan="8" |225 kr. | rowspan="8" |700 |13,500 |- |22. juli |Randers |Paderup |10,000 |- |23. juli |Aarhus |Marienlystvej |30,500 |- |24. juli |Aalborg |Trianglen |16,500 |- |28. juli |Esbjerg |Skibhøj |14,000 |- |29. juli |Odense |Dyreskuepladsen |21,000 |- |30. juli |Næstved |Holsted Nord |20,000 |- |31. juli |København |Valbyparken |30,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2016: 155.500 |- ! colspan="8" |2017 |- |20. juli |København |Valbyparken | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Sara Bro Andrew Moyo | rowspan="8" |[[Rasmus Seebach]], [[L.O.C.]], [[Christopher (sanger)|Christopher]], [[Scarlet Pleasure]], [[Sivas (musiker)|Sivas]]//[[Ukendt Kunstner]], [[The Minds of 99]], [[Kongsted (musiker)|Kongsted]], [[Node (sanger)|Node]], [[Bro (sanger)|Bro]], [[Jeppe Loftager]] og [[Skinz]] | rowspan="8" |Forsalg: 250 kr. I døren: 300 kr. | rowspan="8" |700 |10,000 |- |21. juli |Kolding |Hylkedalvej |15,500 |- |22. juli |Aarhus |Marienlystvej |30,000 |- |23. juli |Aalborg |Trianglen |11,500 |- |27. juli |Esbjerg |Skibhøj |13,000 |- |28. juli |Odense |Dyreskuepladsen |22,000 |- |29. juli |Næstved |Holsted Nord |16,000 |- |30. juli |København |Valbyparken |20,000 |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2017: 138.000 |- ! colspan="8" |2018 |- |19. juli |Amager |Tiøren | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Dennis Ravn Signe Krarup JoJo | rowspan="8" |[[Lukas Graham]], [[D-A-D]], [[phlake]], [[Cisilia]]//[[Joey Moe]], [[Suspekt (gruppe)|Suspekt]], [[Aqua (band)|Aqua]], [[Ericka Jane]], [[Iris Gold]], [[Josefine Winding]]//[[Emma Acs]] | rowspan="8" |Forsalg: 275 kr. I døren: 350 kr.<br />Alle byer: 750 kr. | rowspan="8" |700 |15,000 '''(udsolgt)''' '''(Tiøren rekord)''' |- |20. juli |Kolding |Hylkedalvej |18,000 '''(udsolgt)''' '''(Kolding rekord)'''<ref>[https://www.ugeavisen-kolding.dk/kolding/Groen-Koncert-haaber-paa-gentagelse-af-sidste-aars-publikumsrekord/artikel/405893 Grøn Koncert håber på gentagelse af sidste års publikumsrekord]. ''Ugeavisen Kolding''. Hentet 30/9-2019</ref> |- |21. juli |Aarhus |Marienlystvej |35,000 '''(udsolgt)''' '''(Aarhus rekord)''' |- |22. juli |Aalborg |Trianglen |21,000 '''(udsolgt)''' |- |26. juli |Esbjerg |Skibhøj |16,000 |- |27. juli |Odense |Dyreskuepladsen |27,000 '''(udsolgt)''' |- |28. juli |Næstved |Holsted Nord |24,000 '''(udsolgt)''' |- |29. juli |København |Valbyparken |35,000 '''(udsolgt)''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2018: 191.000 '''(publikumsrekord)''' |- ! colspan="8" |2019 |- |18. juli |Amager |Tiøren | rowspan="8" |Jacob Haugaard Tonni The Man Dennis Ravn Signe Krarup | rowspan="8" |[[Dizzy Mizz Lizzy]], [[Anne Linnet|Anne]] [[Sanne Salomonsen|Sanne]] [[Lis Sørensen|Lis]], [[Alphabeat]] [[Carpark North]], [[Scarlet Pleasure]], [[Saveus]] [[Kato (DJ)|Kato]] feat. [[Brandon Beal]], [[Kesi]] | rowspan="8" |Til og med d. 28. februar 2019: 250 kr. Til og med d. 14. juni 2019: 275 kr. Til og med koncertdagen: 299 kr. Alle byer: 799 kr. | rowspan="8" |700 |15,000 '''(udsolgt)''' |- |19. juli |Kolding |Hylkedalvej |17,000 |- |20. juli |Aarhus |Marienlystvej |35,000 '''(udsolgt)''' |- |21. juli |Aalborg |Trianglen |13,500 |- |25. juli |Esbjerg |Skibhøj |12,500 |- |26. juli |Odense |Dyreskuepladsen |27,000 '''(udsolgt)''' |- |27. juli |Næstved |Holsted Nord |20,500 |- |28. juli |København |Valbyparken |30,000 '''(udsolgt)''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2019: 170.500 |- ! colspan="8" |2020 (Aflyst pga. Covid-19) |- ! colspan="8" |2021 (Aflyst pga. Covid-19) |- ! colspan="8" |2022<ref>https://groenkoncert.dk/over-77-000-har-festet-paa-groen-tourens-foerste-del/</ref> |- |21. juli |Amager |Tiøren | rowspan="8" |Jacob Haugaard Simon TJ Dennis Ravn Signe Krarup Celina Friis | rowspan="8" |[[D-A-D]], [[Suspekt (gruppe)|Suspekt]], [[Carpark North]], [[Phlake]], [[Christopher (sanger)|Christopher]] [[Tessa (rapper)|Tessa]], [[Drew Sycamore]], [[Andreas Odbjerg]] | rowspan="8" |Enkelt billet: 350 kr. Hele turen: 799 kr. | rowspan="8" | |15.000 '''(udsolgt)''' |- |22. juli |Kolding |Hylkedalvej |16.500 |- |23. juli |Aarhus |Marienlystvej |30.000 |- |24. juli |Aalborg |"Trekanten" |16.000 |- |25. juli |Esbjerg |Skibhøj |13.500 |- |29. juli |Odense |Dyreskuepladsen |25.000 '''(udsolgt)''' |- |30. juli |Næstved |Holsted |20.000 '''(udsolgt)''' |- |31. juli |Valby |Valbyparken |30.000 '''(udsolgt)''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2022: 166.000 |- ! colspan="8" |2023<ref>https://groenkoncert.dk/nyheder/</ref> |- |20. juli |Tårnby |Øresundsparken | rowspan="8" | | rowspan="8" |[[Benjamin Hav|Benjamin Hav & Familien]], [[MØ]], [[L.O.C.|L.O.C]], [[Aqua (band)|Aqua]] [[Andreas Odbjerg]], [[Medina (sanger)|Medina]], [[Artigeardit]] (Tårnby, Esbjerg, Odense, Næstved, Valby), [[Lamin]] (Kolding, Aarhus, Aalborg), [[Saveus]] | rowspan="8" |Enkelt billet: 365 kr. Hele turen: 799 kr. | rowspan="8" | |17.000 '''(udsolgt)''' |- |21. juli |Kolding |Hylkedalvej |18.000 '''(udsolgt)''' |- |22. juli |Aarhus |Marienlystvej |32.000 '''(udsolgt)''' |- |23. juli |Aalborg |"Trekanten" |20.000 '''(udsolgt)''' |- |27. juli |Esbjerg |Skibhøj |16.000 '''(udsolgt)''' |- |28. juli |Odense |Dyreskuepladsen |26.500 '''(udsolgt)''' |- |29. juli |Næstved |Holsted |21.000 '''(udsolgt)''' |- |30. juli |Valby |Valbyparken |30.000 '''(udsolgt)''' |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2023: 180.500 |- |18. juli |Tårnby |Øresundsparken | rowspan="8" | | rowspan="8" |[[Tobias Rahim]], [[Tv·2|TV-2]], [[Scarlet Pleasure]], [[Blæst (band)|Blæst]], [[Burhan G]], [[Jada|JADA]] | rowspan="8" |Enkelt billet: 375 kr. | rowspan="8" | | |- |19. juli |Kolding |Hylkedalvej | |- |20. juli |Aarhus |Marienlystvej | |- |21. juli |Aalborg |"Trekanten" | |- |25. juli |Esbjerg |Skibhøj | |- |26. juli |Odense |Dyreskuepladsen | |- |27. juli |Næstved |Holsted | |- |18. juli |Valby |Valbyparken | |- ! colspan="8" |Samlet antal gæster 2024: TBA |} == Det Grønne Crew == '''Det Grønne Crew''' er en betegnelse for de folk der arbejder frivilligt på [[Muskelsvindfonden]]s arrangementer. Det udtales "Kræwet". Det Grønne Crew opstod i [[1983]] hvor man for første gang lavede [[Grøn Koncert]]. Dengang var der 50 frivillige. Nu er over 750 mennesker involveret i Grøn Koncert. Tidligere har omkring 400 mennesker arbejder frivilligt i forbindelse med [[Roskilde Festival]]. Alle arrangementer skal tjene penge til Muskelsvindfondens daglige arbejde og drift. Pr. 1/3-2009 har der været over 11.000 frivillige for Muskelsvindfonden. Heraf er ca. 2.000 stadig aktive. Hvert år arbejder kræwet frivilligt på et eller flere af [[Muskelsvindsfonden]]s arragementer. De er med på [[Cirkus Summarum]] og [[grøn koncert|de Grønne Koncerter]]. Derudover stiller kræwet også med frivillige til det årligt tilbagevendende [[LEGO|LEGO World]] i [[Bella Center]] og fodboldkampe i [[Parken]] i [[København]] og stillede blandt andet med frivillige til alle [[Europamesterskabet i fodbold 2020]]-kampe i Parken i 2021. I 2008 indgik Muskelsvindfonden en samarbejdsaftale med [[Danmarks Radio]], der betyder, at de frivillige fra Det Grønne Crew fra 2009 arbejder på arrangementet [[Cirkus Summarum]], der bliver sendt på [[DR1]] i løbet af sommeren 2009. Derudover arbejder der også frivillige i [[Muskelsvindfonden]]s eget sikkerhedsfirma [[Event Safety]] der levere sikkerhed og [[præhospital]]e løsninger til koncerter og lignende, ligesom der hver måned er arbejdsweekender på lageret i [[Hedensted]] hvor alle koncertartikler m.m. bliver gjort klar til de næste arrangementer. === Frivillig på Grøn Koncert === Da [[Grøn Koncert]] fandt sted første gang i 1983, bestod [[Crew]]et af omtrent 50 mennesker. I dag skal der bruges 750 [[frivillig]]e til en Grøn Koncert [[turné]] og cirka 900-1000 frivillige til at bemande samtlige Muskelsvindsfondens koncertarragementer i løbet af en [[Årstid|sæson]]. Det er de samme 750 frivillige der rejser hele landet rundt. Grøn Koncert består af 8 koncerter fordelt over 11 dage, med koncerter torsdag – søndag. De overskydende mandag, tirsdag og onsdag, bruges til at genvinde kræfterne. Kræwet overnatter mellem koncerterne på lokale skoler, og har derigennem mulighed for at få tørret tøj, og gå i bad dagligt. Under hele turen er de frivillige opdelt i sektioner, der har hver deres ansvars område. Således er nogen ansvarlige for at stille scenen op og pakke den ned, mens andre står for at lave mad i en af boderne. Kræwet har ligeledes deres egen kantine med rundt i landet, der producerer 3 hoved måltider om dagen, samt natmad på skolerne. Turen til den første koncert i Esbjerg, mellem resten af pladserne og skolerne, og selvfølgelig hjem fra den sidste koncert i Valby foregår med busser som Muskelsvindfonden lejer til formålet. Hvis de frivillige eller en koncertgæst kommer til skade, rejser Event Safety med rundt og står for den prehospitale behandling. Det er veluddannede mennesker der under hele turen hjælper med til at sikre de frivilliges sikkerhed. De ankommer til en ny plads sammen med de første frivillige, og rejser fra den igen som de sidste. De er til stede på skolerne og på alle koncerterne. Event Safety består også af frivillige, men med viden og træning. Der er også medicinsk uddannede medhjælpere, som kan behandle mange småproblemer. Større skader og alvorlige sygdomme bliver dog altid behandlet på nærmeste hospital. === Økonomi === Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindsfondens arbejde med børn og voksne med [[muskelsvind]] og deres familier. Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række forskellige neuromuskulære sygdomme, hvor musklerne gradvist svækkes. Mange mennesker med muskelsvind ender med af være afhængige af en kørerstol og andres hjælp til at klare hverdagen. Muskelsvind kan ikke helbredes, men man kan i dag forebygge og forhale bl.a. stive led, problemer med vejrtrækningen og skæv ryg. Muskelsvindfonten arbejder med at udvikle nye behandlingsmetoder, hvilket gør at mennesker med muskelsvindssygdomme i dag lever betydeligt længere end de gjorde for bare 20 år siden. == Flest koncerter på festivalen == {| class="wikitable" |+ !Antal !Kunstner !År |- |10 |TV-2 |1986, 1997, 1999, 2001, 2003, 2005, 2007, 2009, 2011, 2024 |- | rowspan="2" |9 |Thomas Helmig |1986, 1987, 1990, 1995, 1997, 1999, 2004, 2006, 2010 |- |D-A-D |1995, 1998, 2000, 2004, 2008, 2010, 2016, 2018, 2022 |- |8 |Sanne Salomonsen |1986, 1988, 1989, 1992, 1994, 2000, 2005, 2019 |- | rowspan="2" |7 |Nik & Jay |2004, 2006, 2008, 2011, 2013, 2014, 2016 |- |L.O.C |2006, 2007, 2009, 2012, 2015, 2017, 2023 |- | rowspan="6" |5 |Gnags |1988, 1990, 1992, 1994, 1996 |- |Aqua |1998, 2001, 2008, 2018, 2023 |- |Tim Christensen |2002, 2005, 2009, 2011, 2014 |- |Carpark North |2003, 2010, 2013, 2019, 2022 |- |Suspekt |2008, 2014, 2016, 2018, 2022 |- |Medina |2010, 2011, 2013, 2015, 2023 |- | rowspan="5" |4 |Tina Dickow |2004, 2006, 2010, 2015 |- |Magtens Korridorer |2006, 2008, 2013, 2015 |- |Alphabeat |2007, 2010, 2012, 2019 |- |Burhan G |2008, 2012, 2014, 2024 |- |Lukas Graham |2013, 2014, 2015, 2018 |- | rowspan="13" |3 |Sneakers |1983, 1984, 1998 |- |Frede Fup |1983, 1984, 1985 |- |Anne Linnet |1987, 1991, 2019 |- |Lis Sørensen |1988, 1995, 2019 |- |Poul Krebs |1997, 2001, 2006 |- |Nephew |2006, 2007, 2012 |- |Kashmir |2009, 2011, 2014 |- |Kato |2011, 2013, 2019 |- |Mads Langer |2013, 2014, 2016 |- |Shaka Loveless |2013, 2014, 2016 |- |Lågsus |2014, 2015, 2016 |- |Christopher |2015, 2017, 2022 |- |Scarlet Pleasure |2017, 2019, 2024 |- | rowspan="16" |2 |One Two |1987, 1990 |- |Hanne Boel |1989, 1993 |- |Lars H.U.G |1992, 2003 |- |Sort Sol |1994, 1996 |- |Østkyst Hustlers |1997, 2015 |- |Safri Duo |2002, 2005 |- |Big Fat Snake |2002, 2004 |- |Junior Senior |2002, 2003 |- |Malk de Koijn |2003, 2012 |- |De Eneste to |2011, 2016 |- |Rasmus Seebach |2012, 2017 |- |Emil Stabill |2015, 2016 |- |Cisilia |2015, 2018 |- |Phlake |2018, 2022 |- |Saveus |2019, 2023 |- |Andreas Odbjerg |2022, 2023 |} == Grønnere Grøn == I sommeren 2020 inviterede arrangørende bag Grøn, hele Danmark til Danmarks største havefest. Festen bestod af én dag med over 100 enestående livekoncerter rundt omkring i landet på tagterrasser og altaner, i baghaver, på kollegier og på både. I den forbindelse vandt mere end 100 heldige danskere en gratis livekoncert hjemme i deres egen baghave. Her gæstede flere danske artister såsom Mads Langer, Dizzy Mizz Lizzy, Medina, Phlake, Scarlet Pleasure, Hjalmer, Carpark North, TopGgunn og Clara. Hele konceptet var for alle, og blev live-streamet med Anders Breinholt som vært samt sendt live på GO’NOVA hele dagen. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Grøn Koncert}} * [http://www.groenkoncert.dk/ Officiel hjemmeside] * [http://www.crewet.dk Det Grønne Crew] * [http://www.muskelsvindfonden.dk Muskelsvindfonden] {{musikfestivalstub}} [[Kategori:Musikarrangementer]] [[Kategori:Etableret i 1983]] ft1b4h8moi8hpch2mok05kqsgf5uv6s Carlo Goldoni 0 323888 11751872 11719177 2024-04-26T08:35:30Z Pugilist 10783 filmatisering wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Carlo Osvaldo Goldoni''' (født [[25. februar]] [[1707]], død [[6. februar]] [[1793]]) var en [[Italien|italiensk]] [[dramatiker]] og [[librettist]]. Goldoni blev født i [[Venedig]]. Han blev uddannet som sagfører. Men fra sine tidligste år – og til sin fars store harme – var han besat af [[teater]]. Fra 1730'erne begyndte han at skrive teaterstykker. Hans første prøver var [[tragedie]]r, men snart lærte han at blande [[commedia dell'arte]] med [[Molière]] og blev Italiens mest beundrede [[komedie]]forfatter. I 1737 blev han teaterdirektør på [[Teatro Malibran]] i Venedig. Særlig kendt er komedien ''Tjener for to herrer'' (Il servitore di due padroni, 1745). I 1761 flyttede han til [[Frankrig]] og skrev derefter mest på [[Fransk (sprog)|fransk]]. == Udvalgt biografi == [[Fil:Goldoni - Opere. Commedie (antologie), 1819 - 3144409 Pagina 187.jpg|thumb|Commedie]] * ''Il servitore di due patroni'' (1745) * ''L'Arcadia in [[Brenta]]'' (1749, libretto til en opera af [[Baldassare Galuppi|Galuppi]]) * ''La locandiera'' (1753) * ''La buona figliuola'' (1760, libretto til en opera af [[Niccolò Piccinni|Piccinni]]) * ''Le Bourru bienfaisant'' (1771) * ''Mémoires'' (1787, selvbiografi) == Filmatiseringer == * ''[[Truffaldino iz Bergamo]], sovjetisk filmatisering fra 1976 af ''Tjener for to herrer'' {{FD|1707|1793|Goldoni, Carlo}} {{wikisource|vec:Autor:Carlo Goldoni|Carlo Goldoni}} {{Commonskat|Carlo Goldoni}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Dramatikere fra Italien]] [[Kategori:Dramatikere fra Frankrig]] [[Kategori:Librettister fra Italien]] [[Kategori:Commedia dell'arte]] [[Kategori:Italienere i 1700-tallet]] q2h9a3lnquaiyy8dvl8hzrv3e9285gq 11751874 11751872 2024-04-26T08:37:30Z Pugilist 10783 /* Filmatiseringer */ kursiv wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Carlo Osvaldo Goldoni''' (født [[25. februar]] [[1707]], død [[6. februar]] [[1793]]) var en [[Italien|italiensk]] [[dramatiker]] og [[librettist]]. Goldoni blev født i [[Venedig]]. Han blev uddannet som sagfører. Men fra sine tidligste år – og til sin fars store harme – var han besat af [[teater]]. Fra 1730'erne begyndte han at skrive teaterstykker. Hans første prøver var [[tragedie]]r, men snart lærte han at blande [[commedia dell'arte]] med [[Molière]] og blev Italiens mest beundrede [[komedie]]forfatter. I 1737 blev han teaterdirektør på [[Teatro Malibran]] i Venedig. Særlig kendt er komedien ''Tjener for to herrer'' (Il servitore di due padroni, 1745). I 1761 flyttede han til [[Frankrig]] og skrev derefter mest på [[Fransk (sprog)|fransk]]. == Udvalgt biografi == [[Fil:Goldoni - Opere. Commedie (antologie), 1819 - 3144409 Pagina 187.jpg|thumb|Commedie]] * ''Il servitore di due patroni'' (1745) * ''L'Arcadia in [[Brenta]]'' (1749, libretto til en opera af [[Baldassare Galuppi|Galuppi]]) * ''La locandiera'' (1753) * ''La buona figliuola'' (1760, libretto til en opera af [[Niccolò Piccinni|Piccinni]]) * ''Le Bourru bienfaisant'' (1771) * ''Mémoires'' (1787, selvbiografi) == Filmatiseringer == * ''[[Truffaldino iz Bergamo]]'', sovjetisk filmatisering fra 1976 af ''Tjener for to herrer'' {{FD|1707|1793|Goldoni, Carlo}} {{wikisource|vec:Autor:Carlo Goldoni|Carlo Goldoni}} {{Commonskat|Carlo Goldoni}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Dramatikere fra Italien]] [[Kategori:Dramatikere fra Frankrig]] [[Kategori:Librettister fra Italien]] [[Kategori:Commedia dell'arte]] [[Kategori:Italienere i 1700-tallet]] qz8e68qrd9vovakdve6bqcifferl3aw Omdømme 0 324060 11751596 11551266 2024-04-25T17:45:53Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{wikify|dato=december 2008}} '''Omdømme''' (eller '''image''', '''anseelse''', '''ry''', '''rygte''' og '''renommé''') er den holdning eller [[Offentlig opinion|mening]] offentligheden har til en person, en gruppe, en virksomhed, en organisation, et land eller et produkt. Et image er f.eks. en persons udstråling, eller opfattelsen af personen. Et image er ikke altid svarende til personens rigtige personlighed, idet man kan skabe et bestemt image f.eks. et markant/bizart image for at få opmærksomhed. == Eksempler == "Han har et dårligt omdømme" eller "virksomheden har et godt omdømme". Skoda var tidligere f.eks. kendt for deres mindre gode kvalitet og dermed fulgte også et dårligt omdømme i befolkningen. == Omdømme == Omdømme er et begreb der i stadigt stigende omfang bliver brugt indenfor kommunikations- og medieverdenen. Omdømme er en yderst vigtig faktor i mange sammenhænge, bl.a. indenfor erhvervslivet og senest indenfor internetverdenen, hvor man på online tjenester såsom E-Bay (en amerikansk auktions-hjemmeside) kan se en given sælgers omdømme. Sælgerens omdømme udgøres af hvad tidligere kunder har haft af mening/holdning til den pågældende sælger. Et lignende koncept har vi i Danmark senest set med internetsiden omdoemme.dk, hvor man kan finde erhvervsdrivende og virksomheder med et godt og mindre godt omdømme og samtidig også bedømme disse virksomheder. == Virksomhedsomdømme == En virksomheds omdømme refererer til den overordnede evaluering som interessenter eller forretningsforbindelser har til virksomheden. Ifølge Fombrun vil et godt virksomhedsomdømme forøge indtægterne, fordi det vil tiltrække forbrugere til at købe virksomhedens produkter, få investorer til at investere i virksomheden, få ansatte til virksomhedens jobs og få medierne til at tegne et mere positivt billede af virksomheden. En virksomheds gode omdømme er en uhåndgribelig værdi som ikke kan gøres op i penge, men som giver virksomheden en konkurrencemæssig fordel, fordi virksomheden typisk vil blive opfattet som pålidelig, troværdig og ansvarlig overfor virksomhedens kunder, ansatte, aktionærer og finansielle markeder. I følge en rapport fra World Economic Forum er 75 % af en virksomheds værdi direkte bundet op på dets brand, navn og omdømme<ref>[http://www.forbes.com/2010/02/01/brand-reputation-value-leadership-managing-ethisphere.html Your Brand Reputational Value Is Irreplaceable. Protect It!] </ref> Lige så meget som et godt omdømme kan være til gode for en virksomhed, lige så skadeligt kan det være at have et dårligt omdømme eller at have dårlig omtale. I følge en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet [[YouGov]] vil 70 % fravælge at handle hos eller indgå samarbejde med en virksomhed, hvis denne har dårlig omtale på nettet<ref>[http://www.safeonnet.dk/digital-adfaerd-yougov-2015/ DIGITAL ADFÆRD – YOUGOV 2015, december 2014.] </ref>. Netop derfor er brugen af [[Reputation management|online reputation management]] også steget blandt virksomheder, da [[ILVA|Ilva]] og [[IDEmøbler]] kom ud i en [[shitstorm]]. === Branding === For en virksomhed er [[branding]] det "modsatte" af omdømme. Dette skal forstås på den måde at en virksomhed kan prøve ved hjælp af såkaldt image-markedsføring at "brande" sig i folks bevidsthed, som nogen "der gør det de er bedst til" ([[Danske Bank]]), eller som nogen der er innovative ([[Nykredit]] eller [[Scandinavian Airlines|SAS]]). Her er det altså virksomheden, der taler til befolkningen og prøver at overbevise dem om det ene eller andet. Dette er en "indefra-ud"-synsvinkel. Omvendt kan man sige at omdømmet til f.eks. Danske Bank eller Nykredit langt fra sikkert i den generelle befolkning er det samme, som dét virksomhedens kommunikerer (selvom virksomheden gerne så dette), men derimod er påvirket af befolkningens egen holdninger til og oplevelser med virksomhederne. I dette tilfælde er det en "udefra-ind"-synsvinkel. == Citater == "It takes 20 years to build a reputation and five minutes to ruin it. If you think about that, you'll do things differently." – Warren Buffett "I'd like people to think of me as someone who cares about them." – [[Prinsesse Diana]] == Kilder== {{reflist}} * Fombrun & Van Riel 2004: Fame & Fortune {{samfstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Samfund]] 7s54m1bfsy7au0y7bzjuqjkhga23wvl Bruger:Abnormaal 2 324500 11751507 11096266 2024-04-25T15:55:50Z Abnormaal 58155 View wikitext text/x-wiki {| !Creating grow, Abnormaal !Improve |- |[[Billede:PartOfWikipedia.gif|200px]] |[[Billede:Mutations_WikipediA.gif|200px]] |- !How ? Just click !Clicksensitive map |- |[[Billede:WalkNetherlands.gif|300px]] |{{ProvincesOfTheNetherlands}} |} [[:commons:User:Abnormaal|Abnormaal]] [[af:Gebruiker:Abnormaal]] [[an:Usuario:Abnormaal]] [[be:Удзельнік:Abnormaal]] [[de:Benutzer:Abnormaal]] [[el:Χρήστης:Abnormaal]] [[en:User:Abnormaal]] [[es:Usuario:Abnormaal]] [[fr:Utilisateur:Abnormaal]] [[it:Utente:Abnormaal]] [[la:Usor:Abnormaal]] [[nl:Gebruiker:Abnormaal]] [[no:Bruker:Abnormaal]] [[pl:Wikipedysta:Abnormaal]] [[simple:User:Abnormaal]] i8ebyxd502aomg59l4rk5itl62mp5yr PJ Harvey 0 339663 11751795 11589856 2024-04-26T03:43:57Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |Navn = PJ Harvey |Billede = PJ Harvey - Roskilde Festival 2011 - Arena Stage.jpg |Farve = sanger |Oprindelse = [[England]] |Genre(r) = [[Rock]] |Hjemmeside = [http://www.pjharvey.net// pjharvey.net/] }} '''PJ Harvey''' (født Polly Jean Harvey [[9. oktober]] [[1969]] i [[England]]) er en engelsk [[sanger]]inde og musiker. Som ung var hun med i forskellige [[band]]s, men optrådte fra 1991 under eget navn med forskellige musikere som [[backing]]. Hendes [[debut]] udkom i 1992. I 1992 udkom debut-albummet 'Dry', der skaffede trioen positiv kritik, men også nær skaffede Polly Jean et nervesammenbrud, da pladens succes resulterede i meget store forventninger til efterfølgeren. Der var dog intet at være nervøs over, for da 'Rid Of Me' udkom året efter, blev den skamrost og udvidede PJ Harveys kult-potentiale yderligt. Efterfølgende blev PJ Harvey Polly Jean's soloprojekt, hvilket resulterede i den mere blues-orienterede 'To Bring You My Love'. Albummet blev skabt i selskab med Mick Harvey, der mest var kendt som Nick Caves sparringspartner. Netop Cave havde PJ Harvey efterfølgende et musikalsk stævnemøde med på hans 'Murder Ballads'. Med 'Is This Desire?' i 1998 udkom PJ Harveys til dato lettest tilgængelige album. En kendsgerning der for første gang skaffede PJ Harvey en vis form for mainstream-succes. Den fortsatte med 'Stories From The City, Stories From The Sea', der udkom i 2000 og skaffede PJ Harvey dette års prestigefyldte Mercury Music Prize. På dette album arbejdede Polly Jean atter engang sammen med Ellis og Harvey, og pladen bød bl.a. på en øm duet med Radioheads Thom Yorke. PJ Harveys syvende album, den råt rockende 'Uh Hu Her', udkom i 2004 og var ligesom forgængeren resultatet af et samarbejde mellem Harvey og Rob Ellis. I 2006 udkom 'The Peel Sessions 1991-2004', der – som titlen antyder – samler op på sangerindens optagelser hos den legendariske, engelske radio-dj John Peel. I [[2007]] udgav Harvey albummet ''White Chalk''. I 2011 udkom Let England Shake. PJ Harvey spillede på [[Roskilde Festival]] i [[2011]] og [[2016]]. Herudover er hun på programmet for festivalen i 2024.<ref>https://politiken.dk/kultur/musik/roskildefestival/art9597680/Her-er-de-f%C3%B8rste-Roskilde-navne</ref> == Diskografi == * 1992 Dry * 1993 Rid of Me * 1993 4-Track Demos * 1995 To Bring You My Love * 1996 Dance Hall at Louse Point (med John Parish) * 1996 Strychnine Ballroom: Live at Louse Point (med John Parish) * 1998 Is This Desire? * 2000 Stories from the City, Stories from the Sea * 2004 Uh Huh Her * 2007 White Chalk * 2009 A Woman A Man Walked By (med John Parish) * 2011 Let England Shake * 2016 The hope six demolition project * 2023 I Inside the Old Year Dying Koncerter i Danmark * 1995 [[Roskilde Festival]] * 2001 [[Roskilde Festival]] * 2006 [[Operaen]] * 2008 [[VEGA]] * 2011 [[Roskilde Festival]] * 2016 Roskilde Festival * 2017 Randers (Værket) {{Commonskat|PJ Harvey}} == Referencer == * [http://www.dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon/H/142752.htm PJ Harvey] på [[Danmarks Radio|DRs]] [[DR's musikleksikon|musikleksikon]] ===Noter=== {{reflist}} {{DR Musiklex}} {{autoritetsdata}} {{FD|1969|Levende|Harvey, PJ}} [[Kategori:Fra DR's Musikleksikon]] [[Kategori:Sangere fra England]] [[Kategori:Musikere fra England]] [[Kategori:Har spillet på Roskilde Festival]] 3z0d2j4wntn77ooyahh0lmxceb9134g Per Westergaard 0 343508 11751784 11377666 2024-04-26T03:20:18Z Nalle&Lisa 298666 +overskrift wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Ikke at forveksle med [[Per Westergård]].}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = ja }} '''Per Westergaard''' (født [[18. maj]] [[1952]], død 13. september 2022<ref>https://www.gravsted.dk/person.php?navn=perwestergaard</ref>) var en [[Danmark|dansk]] [[fodboldspiller]] i bl.a. [[AaB Fodbold|AaB]]. Per Westergaard fungerede efterfølgende som fodboldtræner for bl.a. AaB ([[1996]]-[[1997]]) og [[Aalborg Chang]] ([[1998]]-[[2000]]). Per Westergaard var tilknyttet AaBs [[fodboldskole]]r samtidig med at han fungerede som scout med ansvar for at opspore og tilknytte [[talent]]er til AaBs førsteholdstrup. ==Referencer== {{reflist}} {{AaB Trænere}} {{FD|1952|2022|Westergård, Per}} [[Kategori:Fodboldspillere fra AaB]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra AaB]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra Aalborg Chang]] fee801h6o2jiekij7rfybu4lwybgxrz Frank de Boer 0 347544 11751698 10929295 2024-04-25T21:09:00Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi|wikidata=alle |ingen_wikidata= | spillernavn = Frank de Boer | billede = FrankBoer.JPG | fuldenavn = Franciscus de Boer | fødselsdato = {{Dato og alder|1970|5|15}} | fødeby = {{flagikon|Holland}} [[Hoorn]] | fødeland = [[Holland]] | dødsdato = | dødsland = | højde = 179 cm | kælenavn = | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Forsvarsspiller]] | nuværendeklub = Træner for [[Crystal Palace F.C.|Crystal Palace]] | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = | years1 = 1988-1998 | clubs1 = [[Ajax Amsterdam|Ajax]] | caps1 = 328 | goals1 = 29 | years2 = 1998-2003 | clubs2 = [[FC Barcelona]] | caps2 = 143 | goals2 = 5 | years3 = 2003 | clubs3 = [[Galatasaray SK|Galatasaray]] | caps3 = 15 | goals3 = 1 | years4 = 2004 | clubs4 = [[Rangers F.C.|Rangers]] | caps4 = 15 | goals4 = 2 | years5 = 2004-2005 | clubs5 = [[Al-Rayyan SC]] | caps5 = 16 | goals5 = 5 | years6 = 2005-2006 | clubs6 = [[Al-Shamal SC]] | caps6 = | goals6 = | klubopdateret = | nationalyears1 = 1990-2004 | nationalteam1 = [[Hollands fodboldlandshold|Holland]] | nationalcaps1 = 112 | nationalgoals1 = 13| landsholdopdateret = | manageryears1 = 2008-2011 | managerclubs1 = {{Fhold|Holland}} (assistent) | manageryears2 = 2008-2010 | managerclubs2 = [[Ajax Amsterdam|Ajax U19]] | manageryears3 = 2010-2016 | managerclubs3 = [[Ajax Amsterdam|Ajax]] | manageryears4 = 2016 | managerclubs4 = [[FC Internazionale Milano|Inter]] | manageryears5 = 2017 | managerclubs5 = [[Crystal Palace F.C.|Crystal Palace]] }} '''Franciscus "Frank" de Boer''' (født [[15. maj]] [[1970]] i [[Hoorn]], [[Holland]]) er en hollandsk fodboldtræner og tidligere fodboldspiller. Han har senest været træener for hollands fodboldslandshold. Han blev tidligere fyret som cheftræner for den engelske klub [[Crystal Palace F.C.]] efter at have tabt de første 4 kampe i Sæsonen 17/18. Frank De Boer nåede 77 dage (12 dage mere end hans tid i Inter, 65 dage) som cheftræner for Crystal Palace. De Boer er tidligere hollandsk [[fodboldspiller]], der spillede som [[Forsvarsspiller (fodbold)|forsvarsspiller]] hos en række klubber, men nok bedst huskes for sine ophold hos [[Ajax Amsterdam]] i den hollandske [[Æresdivisionen|Æresdivision]] samt hos [[FC Barcelona]] i den [[Spanien|spanske]] [[La Liga]]. Han er tvillingebror til en anden tidligere [[Hollands fodboldlandshold|hollandsk landsholdsspiller]], [[Ronald de Boer]]. De Boer har med 112 landskampe spillet næstflest landskampe i hollandsk landsholdshistorie, kun overgået af [[Edwin van der Sar]]. == Klubkarriere == De Boer startede sin seniorkarriere i [[1988]] hos [[Ajax Amsterdam]] i sit hjemland, og spillede her de følgende ti sæsoner frem til [[1998]]. I denne periode var han med til at sikre klubben fem [[Æresdivisionen|hollandske mesterskaber]] og to [[KNVB Cup|pokaltitler]]. Kronen på værket var dog sejrene i [[UEFA Cup]]pen i [[1992]] samt [[UEFA Champions League|Champions League]], [[UEFA Super Cup]] og [[Intercontinental Cup]] i [[1995]]. I [[1998]] flyttede de Boer sammen med sin tvillingebror til den [[Spanien|spanske]] [[La Liga]]-storklub [[FC Barcelona]], hvor han spillede følgende fem sæsoner. Tiden på [[Camp Nou]] blev dog ikke så succesfuld mht. titler, og kun et enkelt [[La Liga|spansk mesterskab]], i [[1999]] samt [[UEFA Super Cup]]pen i [[1998]], var resultatet af opholdet. Efter at have forladt Barcelona i [[2003]] spillede De Boer i kortere perioder hos [[Galatasaray]] i [[Tyrkiet]] samt [[Skotland|skotske]] [[Rangers F.C.]], inden han afsluttede sin karriere med to sæsoner i [[Qatar]]s fodboldliga. == Landshold == De Boer nåede gennem 15 år at spille intet mindre end 112 kampe for [[Hollands fodboldlandshold|Hollands landshold]], som han debuterede for i [[september]] [[1990]] i et opgør mod [[Italiens fodboldlandshold|Italien]]. Han var efterfølgende en del af den hollandske trup til både [[EM i fodbold 1992|EM i 1992]], [[VM i fodbold 1994|VM i 1994]], [[VM i fodbold 1998|VM i 1998]], [[EM i fodbold 2000|EM i 2000]] samt [[EM i fodbold 2004|EM i 2004]]. Han nåede at score 13 mål for landsholdet. == Titler == '''[[Æresdivisionen]]''' * [[1990]], [[1994]], [[1995]], [[1996]] og [[1998]] med [[Ajax Amsterdam]] '''[[KNVB Cup|Hollands pokalturnering]]''' * [[1993]] og [[1998]] med [[Ajax Amsterdam]] '''[[La Liga]]''' * [[1999]] med [[FC Barcelona]] '''[[UEFA Cup]]''' * [[1992]] med [[Ajax Amsterdam]] '''[[UEFA Champions League|Champions League]]''' * [[1995]] med [[Ajax Amsterdam]] '''[[UEFA Super Cup]]''' * [[1995]] med [[Ajax Amsterdam]] * [[1998]] med [[FC Barcelona]] '''[[Intercontinental Cup]]''' * [[1995]] med [[Ajax Amsterdam]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.wereldvanoranje.nl/profielen/profiel.php?id=1072 Spillerinfo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110722011004/http://www.wereldvanoranje.nl/profielen/profiel.php?id=1072 |date=22. juli 2011 }} {{nl sprog}} {{Hollands EM-trup 1992}} {{Hollands VM-trup 1994}} {{Hollands VM-trup 1998}} {{Hollands EM-trup 2000}} {{Hollands EM-trup 2004}} {{autoritetsdata}} {{FD|1970|Levende|Boer, Frank de}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Holland]] [[Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Galatasaray SK]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Rangers F.C.]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra AFC Ajax]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra FC Internazionale Milano]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1992]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004]] [[Kategori:Tvillinger fra Nederlandene]] td98agan2a5bag3b3aosdrhnm0kja2o Ronald de Boer 0 347550 11751700 10999973 2024-04-25T21:09:41Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = Ronald de Boer | billede = Ronald de Boer.jpg | fuldenavn = Ronaldus de Boer | fødselsdato = {{Dato og alder|1970|5|15}} | fødeby = {{flagikon|Holland}} [[Hoorn]] | fødeland = [[Holland]] | dødsdato = | dødsland = | højde = 181 cm | kælenavn = | position = [[Angriber (fodbold)|Angriber]] | nuværendeklub = Individuel træner for<br />[[Ajax Amsterdam|Ajax]] ungdom | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = | years1 = 1987-1991 | clubs1 = [[Ajax Amsterdam|Ajax]] | caps1 = 52 | goals1 = 14 | years2 = 1991-1993 | clubs2 = [[FC Twente]] | caps2 = 49 | goals2 = 22 | years3 = 1993-1998 | clubs3 = [[Ajax Amsterdam|Ajax]] | caps3 = 172 | goals3 = 36 | years4 = 1998-2000 | clubs4 = [[FC Barcelona]] | caps4 = 33 | goals4 = 1 | years5 = 2000-2004 | clubs5 = [[Rangers F.C.|Rangers]] | caps5 = 104 | goals5 = 32 | years6 = 2004-2005 | clubs6 = [[Al-Rayyan SC]] | caps6 = | goals6 = | years7 = 2005-2007 | clubs7 = [[Al-Shamal SC]] | caps7 = | goals7 = | klubopdateret = | nationalyears1 = 1993-2003 | nationalteam1 = [[Hollands fodboldlandshold|Holland]] | nationalcaps1 = 67 | nationalgoals1 = 13| landsholdopdateret = | manageryears1 = 2010-2011 | managerclubs1 = Qatar U23 (assistent) | manageryears2 = 2011-2012 | managerclubs2 = [[Ajax Amsterdam|Ajax U19]] (assistent) | manageryears3 = 2012- | managerclubs3 = [[Ajax Amsterdam|Ajax]] (ungdoms træner) }} '''Ronaldus "Ronald" de Boer''' (født [[15. maj]] [[1970]] i [[Hoorn]], [[Holland]]) er en tidligere hollandsk [[fodboldspiller]], der spillede som [[Angriber (fodbold)|angriber]] hos en række klubber, men huskes bedst for sine ophold hos [[Ajax Amsterdam]] i [[Æresdivisionen]], samt hos [[FC Barcelona]] i den [[Spanien|spanske]] [[La Liga]]. Han er tvillingebror til en anden tidligere [[Hollands fodboldlandshold|hollandsk landsholdsspiller]], [[Frank de Boer]]. De Boer blev i både [[1994]] og [[1996]] kåret til ''Årets spiller'' i hollandsk fodbold. == Klubkarriere == De Boer startede sin seniorkarriere i [[1987]] hos [[Ajax Amsterdam]] i sit hjemland og spillede, kun afbrudt af et toårigt ophold hos ligarivalerne [[FC Twente]], i hovedstadsklubben de følgende elleve sæsoner frem til [[1998]]. I denne periode var han med til at sikre klubben fem [[Æresdivisionen|hollandske mesterskaber]] og to [[KNVB Cup|pokaltitler]]. Kronen på værket var dog sejrene i [[UEFA Cup]]pen i [[1992]] samt [[UEFA Champions League|Champions League]], [[UEFA Super Cup]] og [[Intercontinental Cup]] i [[1995]]. I [[1998]] flyttede de Boer sammen med sin tvillingebror til den [[Spanien|spanske]] [[La Liga]]-storklub [[FC Barcelona]], hvor han spillede følgende to sæsoner. Kort efter sin ankomst var han med til at vinde [[UEFA Super Cup]]pen, og i [[1999]] sikrede klubben sig desuden det [[La Liga|spanske mesterskab]]. Efter at have forladt Barcelona i [[2000]] spillede De Boer de følgende fire år hos [[Skotland|skotske]] [[Rangers F.C.]], som han også vandt adskillige trofæer med. Han afsluttede sin karriere med tre sæsoner i [[Qatar]]s fodboldliga. == Landshold == De Boer nåede gennem elleve år at spille 67 kampe for [[Hollands fodboldlandshold|Hollands landshold]], som han debuterede for i [[1993]]. Han var efterfølgende en del af den hollandske trup til både [[VM i fodbold 1994|VM i 1994]], [[EM i fodbold 1996|EM i 1996]], [[VM i fodbold 1998|VM i 1998]] samt [[EM i fodbold 2000|EM i 2000]]. Han nåede at score 13 mål for landsholdet. == Titler == '''[[Æresdivisionen]]''' * [[1990]], [[1994]], [[1995]], [[1996]] og [[1998]] med [[Ajax Amsterdam]] '''[[KNVB Cup|Hollands pokalturnering]]''' * [[1987]] og [[1998]] med [[Ajax Amsterdam]] '''[[La Liga]]''' * [[1999]] med [[FC Barcelona]] '''[[Premier League (Skotland)|Skotlands Premier League]]''' * [[2003]] med [[Rangers F.C.]] '''[[FA Cup (Skotland)|Skotlands FA Cup]]''' * [[2002]] og [[2003]] med [[Rangers F.C.]] '''[[UEFA Cup]]''' * [[1992]] med [[Ajax Amsterdam]] '''[[UEFA Champions League|Champions League]]''' * [[1995]] med [[Ajax Amsterdam]] '''[[UEFA Super Cup]]''' * [[1995]] med [[Ajax Amsterdam]] * [[1998]] med [[FC Barcelona]] '''[[Intercontinental Cup]]''' * [[1995]] med [[Ajax Amsterdam]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.wereldvanoranje.nl/profielen/profiel.php?id=1086 Spillerinfo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110930034049/http://www.wereldvanoranje.nl/profielen/profiel.php?id=1086 |date=30. september 2011 }} {{Hollands VM-trup 1994}} {{Hollands EM-trup 1996}} {{Hollands VM-trup 1998}} {{Hollands EM-trup 2000}} {{FD|1970|Levende|Boer, Ronald de}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Holland]] [[Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Twente]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Rangers F.C.]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1996]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000]] [[Kategori:Tvillinger fra Nederlandene]] ngdb36t4orcg8ploj1rp885ek3s0z22 Demokratiets arsenal 0 351115 11751431 11557501 2024-04-25T12:31:47Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:FDRfiresidechat2.jpg|thumb|right|Præsident [[Franklin D. Roosevelt]] holder en kaminpassiar tale.]] Talen om '''Demokratiets arsenal''' (''The Arsenal of Democracy'') er en af de 30 [[kaminpassiar]]er der blev udsendt på radio af den amerikanske præsident [[Franklin D. Roosevelt]]. Den blev sendt den [[29. december]] [[1940]] under [[2. Verdenskrig]] på et tidspunkt hvor [[Nazityskland]] havde besat en stor del af [[Europa]] og [[Slaget om England|truede Storbritannien]]. Nazityskland var allieret med Italien og Japan ([[aksemagterne]]). På daværende tidspunkt var Tyskland og Sovjetunionen fortsat allierede efter [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] og havde i fællesskab [[Felttoget i Polen (1939)|invaderet Polen]] i 1939. Alliancen varede ved lige til [[Operation Barbarossa|den tyske invasion af Sovjetunionen]] i juni 1941. Roosevelt omtalte [[Detroit]], [[Michigan]] som "demokratiets store arsenal" på grund af den hurtige omstilling af en stor del af Detroit-området (bilindustri) til at fremstille våben under [[2. Verdenskrig]]. Talen var en opfordring om at bevæbne og støtte de [[De Allierede|Allierede]] i [[Europa]] og i mindre grad [[Asien]] i deres kamp mod [[totalitær]]e regimer. == Vendingens oprindelse == Vendingen "Demokratiets arsenal" stammede fra den amerikanske skuespilforfatter [[Robert Emmet Sherwood]], som blev citeret i [[12. maj]] [[1940]] udgaven af ''[[The New York Times|New York Times]]'' for at sige: "dette land er allerede i praksis et arsenal for de demokratiske Allierede."<ref name=NYT>Gould, Jack (May 12, 1940). The Broadway Stage Has Its First War Play. ''The New York Times''. Quoting Robert Emmet Sherwood, "this country is already, in effect, an arsenal for the democratic Allies."</ref> Selv om den franske økonom [[Jean Monnet]] havde brugt vendingen senere i 1940, blev han bedt om at lade være med at bruge den igen, så Roosevelt kunne gøre brug af den i sine taler.<ref name=Time>Robinson, Charles K. (October 13, 1961) [http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,939230,00.html ''Time Magazine''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090331123704/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,939230,00.html |date=31. marts 2009 }}. Retrieved on June 6, 2008.</ref> Franklin Roosevelt har siden været tilskrevet vendingen.<ref>Barnett, Richard. 1983. The Alliance: America, Europe, Japan, Makers of the Postwar World.</ref> Efter talen tog byen [[Detroit, Michigan]] vendingen til sig, som et tilnavn. <ref name=Willowrun>Nolan, Jenny (January 28, 1997).[http://info.detnews.com/redesign/history/story/historytemplate.cfm?id=73&category=locations Willow Run and the Arsenal of Democracy] {{Webarchive|url=https://archive.today/20121204140927/http://info.detnews.com/redesign/history/story/historytemplate.cfm?id=73&category=locations |date= 4. december 2012 }} ''The Detroit News''. Retrieved on October 26, 2007.</ref> Vendingen blev foreslået af Roosevelts top rådgiver [[Harry Hopkins]]. == Synopsis == En stor del af slutningen på talen havde til formål at fjerne en følelse af selvtilfredshed. Roosevelt fremlagde situationen klart og pointerede de uholdbare punkter. Han omtalte at "nogle af os tror, at selv om Storbritannien falder, er vi stadig sikre på grund af det bredden på Atlanterhavet og Stillehavet". Han afviste dette ved at sige, at moderne teknologi effektivt havde formindsket afstandene over disse oceaner og endda gjorde det muligt at "fly kunne flyve fra [[De Britiske Øer|De britiske Øer]] til [[New England]] og tilbage uden optankning." Efter at have fastslået faren fortsatte præsidenten med at kræve handling fra folket. Han omtalte et telegram, han havde modtaget. Han tilbageviste indholdet, som han opsummerede som "Hr. præsident, vær venlig ikke at skræmme os ved at fortælle os fakta". Det centrale faktum, som amerikanere måtte forstå var: "Hvis Storbritannien bukker under vil Aksemagterne kontrollere kontinenterne Europa, Asien, Afrika og Australien samt de internationale farvande, og de vil være i en position hvor de kan indsætte enorme militær og flådestyrker mod denne verdenshalvdel". Derefter fortsatte han med at beskrive situationen i Europa, og understregede sine bemærkninger med advarsler om hvorledes nazisterne ville bruge den samme taktik på den vestlige halvkugle, med levende billeder såsom: "disse landes skæbner (besat med magt af nazisterne) fortæller os hvad det betyder at leve foran en nazistisk kanon#. Roosevelt angreb den britiske politik fra før krigen med "[[appeasement]]," og kaldte den ineffektiv. Ved at give tidligere eksempler fra europæiske lande sagde han at den var nytteløs. Den eneste løsning var at støtte Storbritannien ("spydspidsen til modstand mod verdenserobring") mens det stadig var muligt. Selv om han ikke direkte lovede at holde sig ud af krigen, sagde han at "vor nationale politik er ikke rette mod krig", og argumenterede for at ved at hjælpe Storbritannien nu ville betyde at amerikanere ikke behøvede at kæmpe. "De kan derfor fastslå – fastslå at enhver snak om at sende armeer til Europa er bevidste usandheder". Europa "beder os ikke om at kæmpe deres kampe. De beder os om redskaberne til at føre krig, flyene, kampvognene og kanonerne, fragtskibene som vil gøre det muligt for dem at kæmpe for deres frihed og vores sikkerhed. Vi må bestemt lade dem få disse våben, lade dem få dem i tilstrækkeligt omfang og tilstrækkeligt hurtigt så vi og vore børn kan svares for smerten og lidelserne ved krig, som andre har måttet udholde". Han appellerede om at dette måtte ændres, samtidig med at han understregede at åben krig ikke ville skade landet: Dette lands styrke skal ikke svækkes ved at regeringen undlader at beskytte dets borgeres økonomiske velfærd". Han fokuserede på temaet om det "glimrende samarbejde mellem regeringen, industrien og arbejderne" i adskillige afsnit, beskrev hvorledes amerikansk arbejdskraft ville betyde en forskel i kampområder og bemærkede hvor vigtig fremstilling af våben og køretøjer var for at være en stærk nation. Han advarede mod arbejdskampe og sagde: "Landet forventer at vores forsvarsindustrier fungerer uden afbrydelser på grund af strejker eller lockouter. Det forventer og insisterer på, at ledelse og arbejdere afgør deres uenigheder frivilligt eller med juridiske midler". Roosevelt understregede, at det ikke var den amerikanske regering men det amerikanske folk, som havde magten til at vende tidevandet i krigen. Det er her han bruger vendingen "demokratiets arsenal": "Vi må være demokratiets store arsenal. For os er dette en nødsituation på samme måde som krig. Vi må fordybe os i vores opgaver med samme beslutsomhed, den samme hast, den samme patriotiske ånd og de samme ofre som vi vil gøre det, hvis vi var i krig". Til sidst forsikrede han igen det amerikanske folk: "Jeg tror, at Aksemagterne ikke vil vinde denne krig." == Talens effekt == Talen afspejlede den amerikanske tilnærmelse til at gå ind i 2. Verdenskrig. Den markerede den aftagende [[isolationisme]] og ikke-interventions doktrin, som havde domineret mellemkrigsårenes udenrigspolitik i USA efter den amerikanske involvering i [[1. Verdenskrig]]. På dette tidspunkt blev [[United States Navy]] anset for at være stærk og kunne garantere at den vestlige halvkugle var sikker mod invasion, men der var kun 458.365 i aktiv tjeneste i hæren, 160.997 i flåden og 28.345 i [[United States Marine Corps|Marinekorpset]]. I løbet af det næste år blev dette tale omtrent firedoblet til 1.801.101 – 1.462.315 i hæren, 284.437 i flåden og 54.359 i marinekorpset.<ref>"[http://www2.census.gov/prod2/statcomp/documents/CT1970p2-12.pdf Series Y 904-916: Military Personnel on Active Duty: 1789 to 1970] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090416140955/http://www2.census.gov/prod2/statcomp/documents/CT1970p2-12.pdf |date=16. april 2009 }}." ''Historical Statistics of the United States, Colonial Times to 1970, Part 2'' (Bicentennial Edition). September 1975. [[United States Census Bureau]].</ref> Tidligere politikker, såsom neutralitetslovene, var allerede ved at blive erstattet med stigende bistand til de Allierede, herunder "Cash and carry" politikken fra 1939 og [[Destroyere for baser aftalen]] i september 1940. [[Lend-Lease]] programmet indledtes i marts 1941, nogle måneder efter ''Demokratiets arsenal'' talen. Efter [[Angrebet på Pearl Harbor]] i december 1941 – mindre end et år efter talen, gik USA ind i krigen == Noter == {{reflist}} == Referencer og yderligere læsning == * {{Cite book|author=Davis, Michael W. R. |title=Detroit's Wartime Industry: Arsenal of Democracy (Images of America)|year=2007|publisher=Arcadia Publishing|isbn=0738551643}} * Kennedy, David M. ''Freedom from Fear: The American People in Depression and War, 1929-1945'' 1999. pp 468-9. {{ISBN|978-0-19-514403-1}} * http://www.americanrhetoric.com/speeches/fdrarsenalofdemocracy.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171229194204/http://www.americanrhetoric.com/speeches/fdrarsenalofdemocracy.html |date=29. december 2017 }} Complete text of speech] [[Kategori:Politiske doktriner]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:USA's historie]] [[Kategori:Taler]] f1kocklo2bl466koomwig4i1uvdyei7 Kvindebevægelsen 0 353862 11751579 11747843 2024-04-25T17:36:42Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{danske forhold}} [[Fil:Womanpower logo.jpg|thumb|upright|Kvindekampens logo]] '''Kvindebevægelsen''' er en samlet betegnelse for grupper af [[kvinder]], som arbejder for kvindernes [[rettighed]]er og [[ligestilling]]. == Historisk == Den danske kvindebevægelse opstod i [[1871]] med oprettelsen af [[Dansk Kvindesamfund]], men bygger i øvrigt på de lighedstanker, der opstod som følge af den [[franske revolution]] i [[1789]]. Det første store slag for kvindebevægelsen stod med indførelsen af kvindernes [[valgret]], som blev indført i [[Danmark]] i [[1915]]. En af de mere markante perioder i den danske kvindekamp opstod i [[1970'erne]], hvor en gruppe [[københavn]]ske kvinder i foråret [[1970]], inspireret af [[amerika]]nske initiativer, gennemførte nogle [[happening]]s. Blandt andet nægtede de at betale fuld [[billet]]pris for benyttelse af offentlig bus med den begrundelse, at kvinder ikke havde [[Ligeløn|samme løn]] som mænd. Aktionerne gav stor medieomtale. Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for [[Rødstrømpe]]rne, aktionen op med flere lige så spektakulære der også satte fokus på kvinders funktioner som [[sexobjekt]]er og lignende. En ny kvindebevægelse med ideer om kvinders frigørelse født. Et andet slag i bevægelsen opstod, da kvindesagsgrupperne begyndte at kæmpe for kvindens ret til sin egen krop. I århundrede har mænd behersket kvindens krop, med deres mulighed for at gøre kvinder [[gravid]]e. Denne ret blev kraftigt indskrænket med indførelsen af [[p-pille]]r og retten til [[fri abort]]. Med samfundets lighedsideologi vandt kvindebevægelsen de moralske holdningsdiskussioner. I [[1970'erne]] udviklede dele af kvindebevægelsen sig i retning af isolerede, mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling. Efter Rødstrømpernes første aktioner blev der afholdt [[ølejr]]e, hvor kvinderne diskuterede undertrykkelsens spørgsmål samt særlig kvindefestivaler med kvindlige musikere, kvindetalere samt 'kvindemad'. Kvindebevægelsen der eksisterede inden [[Rødstrømperne]] bestod grundlæggende af deltagere med forskellig politisk observans, hvor de talte deres sag og fik indlagt særlige kvindevinkler på emnerne. For eksempel fik flere [[fagforening|faglige forbund]] deres særlige kvindeudvalg, ligesom politiske partiers kvinder ofte tenderede mod at tage udgangspunkt i deres identitet som kvinder, nok så meget som i deres partis idégrundlag. Kvindebevægelsen udbredte i 1970'erne parolen ''Det private er politisk''. Kvindebevægelsens synspunkter om ligestilling sejrede i lovgivningen som i [[Offentlig opinion|den offentlig mening]], hvilke var medvirkende til at kvindebevægelsen omkring [[1980]] mistede 'pusten' og sygnede hen. Hvad Rødstrømperne havde sat i gang fik derimod sin egen dynamik. For eksempel blev der siden oprettet specifikke kønsforskningscentre på landets [[universitet]]er. Allerede i [[1970'erne]] var unge kvinders [[uddannelsesfrekvens|uddannelses]]- og [[erhvervsfrekvens]] på lige fod med unge mænds. Stigningen herefter i kvinders [[erhvervsfrekvens]] til vore dages niveau skyldes at 'husmodergenerationerne' efterhånden gled ind i [[pension]]salderen og dermed ud af erhversstatistikken, mens de nye kvindeårgange som noget selvfølgeligt blev tilknyttet [[arbejdsmarked]]et. Alligevel blev kønnenes ligestilling med hensyn til [[løn (arbejde)|løn]], erhverv og placering i arbejdsmarkedets [[hierarki]]er vanskelig at gennemføre i praksis. Kvinder er forsat stærkt overrepræsenterede i fag med relation til de traditionelle 'kvindedyder': omsorg, pleje og opdragelse. Dette er et problem, fordi i disse såkaldte'[[kvindefag]]' er lønnen typisk lavere end de traditionelle '[[mandefag]]' med samme uddannelsesniveau. Når kvinder 'trænger' sig ind på nye fagområder, er der oven i købet en tendens til at lønnen falder. Ledelse, der er karakteriseret ved [[Social status|højere status]], højere løn og flere frihedsgrader i arbejdet, vedbliver at være et arbejde lettere tilgængeligt for mænd, ligesom forskningsstillinger ved universiteterne er det. == Se også == * [[Rødstrømpebevægelsen]] * [[Suffragette]]-bevægelsen ([[Kvinders valgret]]) * [[Kvindernes internationale kampdag]] * ''[[Kvinde, kend din krop]]'', udgivet første gang i [[1975]] på forlaget [[Tiderne Skifter]] * ''[[Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder]]'' fra [[1791]], skrevet af Marie Gouze under [[pseudonym]]et [[Olympe de Gouges]] == Eksterne henvisninger == * {{runeberg.org|salmonsen|2|15|0041.html Kvindesagen}} * [http://www.leksikon.org/art.php?n=3163 "Kvindebevægelsen i Danmark"] på [http://www.leksikon.org/index.php leksikon.org] {{henvisninger|dato=2018}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kvindebevægelsen| ]] [[Kategori:Historie]] 0n3f5lxgpdonlzb7fwo9svm2t7z9879 Øsby Kirke 0 356446 11751769 11677671 2024-04-26T03:00:07Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks kirke | navn = | billede = | billedtekst = Øsby Kirke | billede_størrelse = | billede alt = | land = | sted = | bygget = 1500-tallet | ændringer = | viettil = | kirkegård = | indviet = | trosretning = | menighed = | adresse = Øsby Kirkevej 11, 6100 Haderslev | sogn = [[Øsby Sogn]] | pastorat = [[Øsby Pastorat]] | provsti = [[Haderslev Domprovsti]] | stift = [[Haderslev Stift]] | kommune1970 = | kommune = [[Haderslev Kommune]] | websted = www.oesbysogn.dk | commons = | periode = | arkitekt = | teknik = | materiale = | mål = | tårn = | stabel = | tagrytter = | portal = | kor = | skib = | prædikestol = | døbefont = | alter = | siddepladser = | diverse = | commonscat-navn = | dato = <!-- Oversigtskort --> | landkort = Syddanmark | label = | position = | korttekst = | coordinates = {{coord|55|15|6.83|N|9|38|36.74|E|type:church_region:DK|display=ti}} }} '''Øsby Kirke''' er en [[Kirke (bygning)|kirke]] i [[Øsby]] på [[Haderslev Næs]], opført i [[1500-tallet]]s første del. Kirken er endda meget stor af en landsbykirke at være. Kirken har tidligere været indviet til Vor Frue. Tillige er det [[Gotik|gotiske]] anlæg enestående i disse egne af landet, hvor ellers alle kirker er romanske. Dens mure indeholder rester af en langt ældre bygning.<ref>{{Cite DSD|Øsby Kirke}}</ref> == Kirkebygningen == Kirken består oprindeligt af [[Kirkeskib (bygningsdel)|skib]], [[Kor (kirkedel)|kor]] og [[Kirketårn|tårn]]. Senere tilbygninger inden middelalderens udgang er [[sakristi]] og [[kapel]], hvor kapellet i dag benyttes som en del af koret. Kapellet (mod syd) er senere udbygget med et såkaldt [[benhus]]. Soklen er fremstillet af kløvet kamp medens materialet i øvrigt er røde tegl. Koret dog rå kamp og enkelte frådstensblokke fra den ældre kirke. I dag fremstår kirken hvidkalket og med blytækket tag. Koret har kamtakket gavl med seks spidsbuede blændinger og trappefrisegesims over dobbelte savsnitsbånd. Nordsiden har aldrig haft vinduer, mod syd derimod tre store spidsbuede vinduer. Den velskårne [[prædikestol]] i ungrenæssance er fra 1559. == Inventar == Kirkens [[orgel]] er bygget 1828 af Marcussen & Søn og er af anselig størrelse og passer godt til det store, høje rum, hvor det står på et [[pulpitur]] i vestenden. Tidligere [[altertavle]] – nu ophængt i koret – er et Getsemane-maleri af Adam Müller 1826 i samtidig ramme (tidligere tavle fra 1614 er nu i Jegerup). [[Døbefont]]en fra 1200-tallet i [[granit]] og i [[romansk stil]]. [[Dåbsfad]]et, fra 1953, skænket af familien Eriksen på Sparlund. Dåbskanden, fra 1970, skænket af familien Andersen, Nautrup. Alteret, fra 1995, udført af keramikeren [[Gerd Hiort Petersen]]. Knæfaldet er tegnet af hendes mand [[Hans Munck Andersen]]. De 2 store alterstager er fra 1784. Lydhimlen er fra 1621. Det såkaldte korbuekruciks, som sidder umiddelbart over korbuen, er fra sidst i 1400-tallet. Madonna med barnet er også fra 1400-tallet. Klingpung fra 1782. I kirken er ophængt flere store [[epitaf]]ier: På nordvæggen to, nemlig: Familien Bertelsen på Sparlundgård, 1729 (afbilledet herunder) og familien Engel, 1755. == Billedgalleri == '''Klik på billederne for forstørrelse'''. <gallery> Billede:Osby NordOest.jpg|Kirken set fra Nord Øst Billede:Osby detail Sydside.jpg|Detalje sydside Billede:OsbyTaarn.jpg|Tårn set fra vest Billede:OsbyBenhus.jpg|Syd-kapel med [[benhus]] til venstre Billede:OsbyDoerBenhus.jpg|Indgangsparti til benhuset Billede:Osby Skibet inside.jpg|Kig gennem skibet fra tårn Billede:Øsby Kirke - AlterParti.jpg|Alterpartiet Billede:OsbyPradik.jpg|Prædikestolen Billede:Øsby Kirke Orgel.jpg|Orgelfacade Billede:Osby Maleri.jpg|Getsemane maleriet Billede:Figur Paa Kalk Osby.jpg|Kalkmaleri Billede:Epitafium Osby.jpg|Det store epitafium Billede:Øsby Kirke skib.jpg|Det ophængte kirkeskib Billede:OsbyDobeFont.jpg|Døbefonten Billede:MariaFigurOsby.jpg|Maria med barn, træfigur niche Billede:OsbyMindestenFaldne.jpg|Mindesten faldne ved sydside </gallery> ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne kilder og henvisninger == * Bogværket [[Jens Peter Trap|''Trap Danmark'']] * [http://www.korttilkirken.dk/kirkerOE/oesby.htm Øsby Kirke] hos ''KortTilKirken.dk'' * [http://danmarkskirker.natmus.dk/soenderjyllands-amt/oesby-kirke/ Øsby Kirke] i bogværket Danmarks Kirker (udg. af Nationalmuseet) {{Commonscat}} {{-}} {{kirkestub}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Kirker i Haderslev Kommune]] [[Kategori:Kirker i Haderslev Stift]] [[Kategori:Kirker i Haderslev Amt]] 71hghpvaej1ad9dnycjuo6xxvbfzaeo René van de Kerkhof 0 357000 11751702 10999131 2024-04-25T21:10:33Z Siksebuffen 74323 /* Eksterne henvisninger */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = René van de Kerkhof | billede = René van de Kerkhof 1980.jpg | fuldenavn = Reinier van de Kerkhof | fødselsdato = {{Dato og alder|1951|9|16}} | fødeby = {{flagikon|Holland}} [[Helmond]] | fødeland = [[Holland]] | dødsdato = | dødsland = | højde = | kælenavn = | position = [[Midtbanespiller (fodbold)|Midtbanespiller]] | nuværendeklub = ''Pensioneret'' | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = | years1 = [[1970]]-[[1973]] | clubs1 = [[FC Twente]] | caps1 = 99 | goals1 = 34 | years2 = [[1973]]-[[1983]] | clubs2 = [[PSV Eindhoven]] | caps2 = 278 | goals2 = 85 | years3 = [[1983]]-[[1984]] | clubs3 = [[Apollon Smyrnis]] | caps3 = 23 | goals3 = 3 | years4 = [[1984]]-[[1985]] | clubs4 = [[Seiko SA]] | caps4 = | goals4 = | years5 = [[1985]]-[[1988]] | clubs5 = [[Helmond Sport]] | caps5 = 61 | goals5 = 8 | years6 = [[1988]]-[[1989]] | clubs6 = [[FC Eindhoven]] | caps6 = 30 | goals6 = 3 | klubopdateret = | nationalyears1 = [[1973]]-[[1982]] | nationalteam1 = {{flagikon|Holland}} [[Hollands fodboldlandshold|Holland]] | nationalcaps1 = 47 | nationalgoals1 = 5 | landsholdopdateret = | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Reinier "René" van de Kerkhof''' (født [[16. september]] [[1951]] i [[Helmond]], [[Holland]]) er en tidligere hollandsk [[fodboldspiller]], der som [[Midtbanespiller (fodbold)|midtbanespiller]] var en del af det [[Hollands fodboldlandshold|hollandske landshold]], der i [[1970'erne]] nåede to [[VM i fodbold|VM-finaler]], samt vandt bronze ved [[EM i fodbold 1976|EM i 1976]]. Van de Kerkhof spillede størstedelen af sin karriere hos klubberne [[FC Twente]] og [[PSV Eindhoven]] i sit hjemland. Med PSV vandt han tre [[Æresdivisionen|hollandske mesterskaber]], to [[KNVB Cup|pokaltitler]] samt [[UEFA Cup]]pen i [[1978]]. Efter sin periode her spillede han i den sidste del af sin karriere i både [[Grækenland|græsk]] og [[Hong Kong|hongkonsk]] fodbold, inden han sluttede af hos [[Helmond Sport]] og [[FC Eindhoven]] i sit hjemland. Van de Kerkhofs tvillingebror, [[Willy van de Kerkhof]], var også professionel fodboldspiller, og de to spillede sammen i både [[FC Twente]] og [[PSV Eindhoven]], samt på det [[Hollands fodboldlandshold|hollandske landshold]]. De blev begge i [[2004]] udvalgt til [[FIFA 100]], en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien. == Landshold == Van de Kerkhof nåede i løbet af sin karriere at spille 47 kampe og score 5 mål for [[Hollands fodboldlandshold|Hollands landshold]], som han repræsenterede i årene mellem [[1973]] og [[1982]]. Han var en del af det hollandske hold der vandt sølv ved både [[VM i fodbold 1974|VM i 1974]] i [[Vesttyskland]] og ved [[VM i fodbold 1978|VM i 1978]] i [[Argentina]]. Desuden var han med til blive nummer tre ved [[EM i fodbold 1976|EM i 1976]], og deltog også ved [[EM i fodbold 1980|EM i 1980]]. == Titler == '''[[Æresdivisionen]]''' * [[1975]], [[1976]] og [[1978]] med [[PSV Eindhoven]] '''[[KNVB Cup]]''' * [[1974]] og [[1976]] med [[PSV Eindhoven]] '''[[UEFA Cup]]''' * [[1978]] med [[PSV Eindhoven]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Sportshenvisninger}} * [http://www.netglimse.com/celebs/pages/rene_van_de_kerkhof/index.shtml Spillerinfo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101220031443/http://www.netglimse.com/celebs/pages/rene_van_de_kerkhof/index.shtml |date=20. december 2010 }} {{Hollands VM-trup 1974}} {{Hollands EM-trup 1976}} {{Hollands VM-trup 1978}} {{Hollands EM-trup 1980}} {{FIFA 100}} {{FD|1951|Levende|Kerkhof, Rene van de}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Holland]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Twente]] [[Kategori:Fodboldspillere fra PSV Eindhoven]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1974]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1976]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1978]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1980]] [[Kategori:Tvillinger fra Nederlandene]] fftlcyjui1ig2a8aq8gjomls3pmyy1g Willy van de Kerkhof 0 357003 11751704 10934772 2024-04-25T21:11:06Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = Willy van de Kerkhof | billede = Willy van de Kerkhof 1975.jpg | fuldenavn = Wilhelmus van de Kerkhof | fødselsdato = {{Dato og alder|1951|9|16}} | fødeby = {{flagikon|Holland}} [[Helmond]] | fødeland = [[Holland]] | dødsdato = | dødsland = | højde = | kælenavn = | position = [[Midtbanespiller (fodbold)|Midtbanespiller]] | nuværendeklub = ''Pensioneret'' | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = | years1 = [[1970]]-[[1973]] | clubs1 = [[FC Twente]] | caps1 = 93 | goals1 = 14 | years2 = [[1973]]-[[1988]] | clubs2 = [[PSV Eindhoven]] | caps2 = 418 | goals2 = 57 | klubopdateret = | nationalyears1 = [[1973]]-[[1986]] | nationalteam1 = {{flagikon|Holland}} [[Hollands fodboldlandshold|Holland]] | nationalcaps1 = 63 | nationalgoals1 = 5 | landsholdopdateret = | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Wilhelmus "Willy" van de Kerkhof''' (født [[16. september]] [[1951]] i [[Helmond]], [[Holland]]) er en tidligere hollandsk [[fodboldspiller]], der som [[Midtbanespiller (fodbold)|midtbanespiller]] var en del af det [[Hollands fodboldlandshold|hollandske landshold]], der i [[1970'erne]] nåede to [[VM i fodbold|VM-finaler]], samt vandt bronze ved [[EM i fodbold 1976|EM i 1976]]. Van de Kerkhof tiilbragte sin karriere, der strakte sig fra [[1970]] til [[1988]], hos klubberne [[FC Twente]] og [[PSV Eindhoven]] i sit hjemland. Med PSV vandt han seks [[Æresdivisionen|hollandske mesterskaber]], tre [[KNVB Cup|pokaltitler]] samt [[UEFA Cup]]pen i [[1978]] og [[Mesterholdenes Europa Cup]] i [[1988]]. Van de Kerkhofs tvillingebror, [[René van de Kerkhof]], var også professionel fodboldspiller, og de to spillede sammen i både [[FC Twente]] og [[PSV Eindhoven]], samt på det [[Hollands fodboldlandshold|hollandske landshold]]. De blev begge i [[2004]] udvalgt til [[FIFA 100]], en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien. == Landshold == Van de Kerkhof nåede i løbet af sin karriere at spille 47 kampe og score 5 mål for [[Hollands fodboldlandshold|Hollands landshold]], som han repræsenterede i årene mellem [[1973]] og [[1982]]. Han var en del af det hollandske hold der vandt sølv ved både [[VM i fodbold 1974|VM i 1974]] i [[Vesttyskland]] og ved [[VM i fodbold 1978|VM i 1978]] i [[Argentina]]. Desuden var han med til blive nummer tre ved [[EM i fodbold 1976|EM i 1976]], og deltog også ved [[EM i fodbold 1980|EM i 1980]]. == Titler == '''[[Æresdivisionen]]''' * [[1975]], [[1976]] og [[1978]], [[1986]], [[1987]] og [[1988]] med [[PSV Eindhoven]] '''[[KNVB Cup]]''' * [[1974]], [[1976]] og [[1988]] med [[PSV Eindhoven]] '''[[Mesterholdenes Europa Cup]]''' * [[1988]] med [[PSV Eindhoven]] '''[[UEFA Cup]]''' * [[1978]] med [[PSV Eindhoven]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Sportshenvisninger}} {{Hollands VM-trup 1974}} {{Hollands EM-trup 1976}} {{Hollands VM-trup 1978}} {{Hollands EM-trup 1980}} {{FIFA 100}} {{FD|1951|Levende|Kerkhof, Willy van de}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Holland]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Twente]] [[Kategori:Fodboldspillere fra PSV Eindhoven]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1974]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1976]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1978]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1980]] [[Kategori:Tvillinger fra Nederlandene]] obb0humzsf9kde4lm8edyyaf6ux53xp Wife acceptance factor 0 358633 11751879 11439949 2024-04-26T08:44:10Z Kefr4000 157934 Tilføjede [[Kategori:Nedsættende udtryk]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Harflertydig2|WAF}} [[Fil:JBL TI 5000.jpg|thumb|[[JBL]] TI 5000 højtalerkasserne er 1,15 m høje, og ligesom alle store HiFi-bokse, skal de står et godt stykke fra rummets hjørner. Sådanne er eksempler på ting med ret lav WAF.]] [[Fil:Imac G3 5 flavors side lineup.jpg|thumb|Denne alt-i-en [[Apple Inc.|Apple]] [[iMac G3|iMac]] fra 1998 brød med konventionel computerdesign og opfattes at have ret høj WAF.]] '''Woman acceptance factor''', '''wife acceptance factor''', '''wife approval factor''' (da. kvindeacceptfaktor), forkortet '''WAF'''<ref name="BG">[http://www.boston.com/business/technology/articles/2004/06/28/waf_wife_acceptance_factor/ WAF (Wife Acceptance Factor)], The Boston Globe June 28, 2004 </ref><ref>[https://web.archive.org/web/20110810015255/http://news.cnet.com/2300-1041_3-6129199.html Top 10 products with high 'wife-acceptance factor'] News.com October 28, 2006</ref> er en størrelse for, hvor godt en kvinde accepterer en bestemt ting. Ting, der har en lav WAF, omfatter ofte musikanlæg med store højtalere, [[computer]]e som larmer eller hjemmebiografer med mange kabler. Derimod mener man, at ting, som er nemme at bruge og ikke kræver meget plads, har en høj WAF fx [[iPod]], [[Nintendo DS]] og trådløs teknologi.{{kilde mangler|dato=marts 2023}} == Historie == Larry Greenhill anvendte først udtrykket "Wife Acceptance Factor" i september 1983, da han skrev for magasinet [[Stereophile]], men Greenhill krediterede medanmelder og musikprofessor Lewis Lipnick for at have opfundet udtrykket.<ref>{{cite journal |journal=Stereophile |volume=6 |number=4 |date=september 1983 |first=Larry |last=Greenhill |url=http://www.stereophile.com/floorloudspeakers/416/index8.html |title=Quad ESL-63 loudspeaker, part 3 |accessdate=10. august 2009 |quote=Thanks again to Glenn Hart, who did not coin this term—it was Lewis Lipnick—but from whom I heard it for the first time! |archive-date=14. december 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20061214030358/http://stereophile.com/floorloudspeakers/416/index8.html |url-status=bot: unknown }}, </ref> Konceptet eksisterede før 1983. Ved starten af radioens guldalder i begyndelsen af 1920'erne var de fleste radioteknikere og lyttere mænd med tekniske færdigheder. Forsider af [[Radio News]] skildrede humoristiske situationer af kvinder, der beklager deres mænds besættelse af den nye videnskab.<ref>https://archive.org/details/RadioNews192701</ref><ref>https://archive.org/details/RadioNews192302</ref><ref>https://archive.org/details/RadioNews192212</ref><ref>https://archive.org/details/RadioNews192607</ref><ref>https://archive.org/details/RadioNews192703</ref> Kvinder kunne ikke lide hjemmelavede [[radiomodtager]]es rod; elektriske dele blev efterladt blottede efter samling, de nødvendige vådcellebatterier lækkede ætsende batterisyre, og en [[Elektrisk kabel|kabelspaghetti]] af [[Elektrisk ledning|ledninger]] forbandt alt. Erstatningssyre blev solgt som "batteriolie" for at undgå kvinders modvilje mod at have stoffet i hjemmet.<ref name="browndennison1998">{{Cite journal |last=Brown |first=Michael |last2=Dennison |first2=Corley |date=1998 |title=Integrating Radio Into the Home, 1923-1929 |url=https://www.jstor.org/stable/23414552 |journal=Studies in Popular Culture |volume=20 |issue=3 |pages=1–17 |issn=0888-5753 |via=JSTOR}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == *[https://www.computerworld.dk/art/10493/derfor-er-philips-tv-saa-toesede 23. december 2008, computerworld (tidligere pcworld): Derfor er Philips' tv så tøsede] Citat: "...Det har Philips luret, og derfor har elektronikproducenten arbejdet hårdt for at skabe nogle fjernsyn med wife acceptance factor, altså at produktet kan godkendes af konen og få en plads i stuen..." {{familiestub}} [[Kategori:Slang]] [[Kategori:Nedsættende udtryk]] nmq8275e1bluwe7b5jqejoeopuq9jsb Kategori:Udenrigsministre fra USA 14 365436 11751511 7084306 2024-04-25T16:02:21Z Kefr4000 157934 Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Commonscat|Secretaries of State of the United States}} [[Kategori:Ministre fra USA|Udenrigsministre]] [[Kategori:Udenrigsministre|USA]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik| ]] 58aq2umqwnpdpzs8dw0x6bk5ur2m1ur Sundstrup 0 368647 11751560 11459372 2024-04-25T17:19:30Z Glenn 72 +illu wiki wikitext text/x-wiki {{Kortpositioner |Midtjylland |label=Sundstrup |billedtekst = Sundstrups beliggenhed |bredde_grad=56|bredde_min=36 |længde_grad=9|længde_min=18 |position=right |marksize=5 |width=200 |float=right }} [[Fil:Marens Patter.jpg|thumb|''Marens Patter'' er to gravhøje på toppen af en bakke, som derved udgør hvad der kan minde om et par bryster.]] '''Sundstrup''' er en lille [[landsby]] beliggende i [[Midtjylland]] ved [[Hjarbæk Fjord]]s udmunding i [[Louns Bredning]] i [[Limfjorden]], og var oprindeligt et mindre fiskerleje. Sundstrup ligger på østsiden ([[Himmerland]]) og landsbyen [[Virksund]] på vestsiden ([[Fjends]]) af fjorden. Byen er desuden beliggende i [[Ulbjerg Sogn]], [[Viborg Kommune]]. Sundstrup er forbundet med Virksund på den anden side af fjorden med [[Virksunddæmningen]]. Landsbyen har i senere år opnået øget popularitet, og blev således udnævnt til "årets lokalområde 2008" i Viborg Kommune. Særlige kendetegn for landsbyen er den smukke, omkringliggende natur, samt stærke traditioner for borgerengagement i form af frivilligt arbejde og sociale arrangementer. Der har boet mennesker i området siden [[Bronzealderen]]. Et vartegn for byen er således de såkaldte '''Marens Patter''', der er to [[gravhøj]]e på toppen af en bakke, som derved udgør hvad der kan minde om et par bryster.<ref>[https://historiskatlas.dk/@56.5991180,9.3010420,16z Marens patter. historiskatlas.dk, besøgt 16. april 2023.]</ref> Navnet Maren kommer af et lokalt sagn, af hvilke der er mange. Ved byen er [[de grønne pigespejderes landslejr]] blevet afholdt siden [[1992]] på korpsets grund kaldet ''Spejderklinten''. I Sundstrup ligger desuden en lille [[havn]] anvendt til [[musling]]e[[fiskeri]]. I sommerhalvåret er der øget aktivitet i landsbyen grundet de mange sommerhuse i området samt de gode muligheder for vandsportsaktiviteter, enten privat eller gennem etableret foreningsliv. I Virksund - på den anden side af fjorden - er der tillige en lystbådehavn, campingplads og en mindre kro. == Eksterne henvisninger == * [http://www.viborg.dk/db/diverse.nsf/pdf/sundstrup_indstilling/$File/sundstrup_indstilling.pdf Sundstrup: Årets lokalområde 2008] {{Viborg-geostub}} {{Lokalitetsbilledesavnes}} {{coord|56|36|25.41|N|9|18|9.93|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Lokaliteter i Viborg Kommune]] ql8fstof6y976seldhgx7xr39pbnfzh Partido dos Trabalhadores 0 370492 11751777 11568954 2024-04-26T03:11:07Z Nalle&Lisa 298666 /* Samarbejde */+overskrift wikitext text/x-wiki {{sprog|dato=februar 2014}} {{Politisk parti | partinavn_dansk = Arbejderpartiet| partinavn_officielt = Partido dos Trabalhadores"PT" | logo = [[Fil:PT star real version.svg|200px]] | farvekode = Red| partileder = [[Luiz Inácio Lula da Silva]] | partisekretær = | talsmand = | gruppeformandfolketing = | gruppeleder = | senatsleder = | repræsentanthusleder = | grundlagt = [[10. februar]] [[1980]]| ideologi = [[Venstreorienteret|Venstrefløj]], [[Socialisme]], [[Marxisme]], [[Trotskisme]], [[socialdemokrati]] | placering = [[Venstreorienteret|Venstrefløj]] | norden = | europaparlament = | website = | }} '''Partido dos Trabalhadores''' (dansk: ''Arbejderpartiet'') er et [[Brasilien|brasiliansk]] [[socialist]]isk, [[socialdemokrati]]sk, [[Antonio Gramsci|gramsciansk]] og [[Trotskisme|trotskistisk]] parti. Partiet består af en blanding af [[venstreorienteret|venstreorienterede]] og [[centrum-venstre]] partier, lige fra [[kommunist]]er til [[Socialliberalisme|socialliberale]]. Det er anerkendt som et af de største og vigtigste [[venstreorienterede]] bevægelser i [[Latinamerika]].{{Hvorfor?|dato=2023}} Partiet er medlem af [[Foro de São Paulo]]. == Historie == Partido dos Trabalhadores blev officielt grundlagt af en gruppe af [[intelligentsia]], [[Kunst|kunstnere]] og [[Arbejderklasse|arbejdere]] den 10. februar, 1980 i [[São Paulo]]. [[Brasilien]]s 35. præsident [[Luiz Inácio Lula da Silva]], en af grundlæggerne, er det mest berømte medlem af partiet. Mange kendte kunstnere, især fra [[Samba (musik)|samba]] og [[salsa (musik)]] musikmiljøet, var til stede til stiftelsen.{{Hvem?|dato=2023}} Partiet blev juridisk anerkendt som en del af den brasilianske valggruppe Superior Court den 11. februar 1982.<ref>{{Citeweb|url=http://www.tse.gov.br/internet/partidos/index.htm|title=PARTIDOS POLÍTICOS registrados no tse|website=tse.gov.br|url-status=bot: unknown|access-date=15. maj 2023|archive-date=29. november 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20101129060458/http://www.tse.gov.br/internet/partidos/index.htm}}</ref> == Popularitet == Siden 1990 er partiet vokset i popularitet og har vundet mange [[Kommunalvalg i Brasilien|kommunalvalg]] i mange vigtige byer såsom [[Sao Paulo]] og [[Porto Alegre]], såvel som i nogle stater; den vigtigste var [[Rio Grande do Sul]]. [[Luiz Inácio Lula da Silva]] vandt præsident valget i 2002 og senere igen i 2023. ==Valgresultater siden stiftelsen af partiet== {|class=wikitable style=text-align:center |- !rowspan="2"|År !rowspan=2|Kandidat !rowspan="2"|Vicepræsidentkandidat !rowspan="2"|Koalition !colspan=2|Første rundte !colspan="2"|Anden runde !rowspan="2"|'''Resultat''' |- !'''Stemmer''' !'''%''' !'''Stemmer''' !'''%''' |- ![[1989 Brazilian presidential election|1989]] |rowspan="5"|[[Luiz Inácio Lula da Silva]] (PT) |[[José Paulo Bisol]] ([[Brazilian Socialist Party|PSB]]) |PT; [[Brazilian Socialist Party|PSB]]; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]] |11,622,673 |16.1% (#2) |31,076,364 |47.0% (#2) |'''Tabte''' {{Nay}} |- ![[1994 Brazilian general election|1994]] |[[Aloízio Mercadante]] (PT) |PT; [[Brazilian Socialist Party|PSB]]; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]]; [[Cidadania|PPS]]; [[Green Party (Brazil)|PV]]; [[Unified Workers' Socialist Party|PSTU]] |17,122,127 |27.0% (#2) |– |– |'''Tabte''' {{Nay}} |- ![[1998 Brazilian general election|1998]] |[[Leonel Brizola]] ([[Democratic Labour Party (Brazil)|PDT]]) |PT; [[Democratic Labour Party (Brazil)|PDT]]; [[Brazilian Socialist Party|PSB]]; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]]; [[Brazilian Communist Party|PCB]] |21,475,211 |31.7% (#2) |– |– |'''Tabte'''{{Nay}} |- ![[2002 Brazilian general election|2002]] |[[José Alencar]] ([[Liberal Party (Brazil, 1985)|PL]]) |PT; [[Liberal Party (Brazil, 1985)|PL]]; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]]; [[Party of National Mobilization|PMN]]; [[Brazilian Communist Party|PCB]] |39,455,233 |46.4% (#1) |52,793,364 |61.3% (#1) |'''Vandt''' {{Y}} |- ![[2006 Brazilian general election|2006]] |[[José Alencar]] ([[Republicans (Brazil)|PRB]]) |PT; [[Republicans (Brazil)|PRB]]; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]] |46,662,365 |48.6% (#1) |58,295,042 |60.8% (#1) |'''Vandt''' {{Y}} |- ![[2010 Brazilian presidential election|2010]] |rowspan="2"|[[Dilma Rousseff]] (PT) |rowspan="2"|[[Michel Temer]] ([[Brazilian Democratic Movement|PMDB]]) |PT; [[Brazilian Democratic Movement|PMDB]]; [[Liberal Party (Brazil, 2006)|PR]]; [[Brazilian Socialist Party|PSB]]; [[Democratic Labour Party (Brazil)|PDT]]; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]]; [[Social Christian Party (Brazil)|PSC]]; [[Republicans (Brazil)|PRB]]; [[Christian Labour Party|PTC]]; [[Podemos (Brazil)|PTN]] |47,651,434 |46.9% (#1) |55,752,529 |56.1% (#1) |'''Vandt''' {{Y}} |- ![[2014 Brazilian general election|2014]] |PT; [[Brazilian Democratic Movement|PMDB]]; [[Social Democratic Party (Brazil, 2011)|PSD]]; [[Progressistas|PP]]; [[Liberal Party (Brazil, 2006)|PR]]; [[Democratic Labour Party (Brazil)|PDT]]; [[Republicans (Brazil)|PRB]]; [[Republican Party of the Social Order|PROS]]; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]] |43,267,668 |41.6% (#1) |54,501,118 |51.6% (#1) |'''Vandt''' {{Y}} |- ![[2018 Brazilian presidential election|2018]] |[[Fernando Haddad]] (PT) |[[Manuela d'Ávila]] ([[Communist Party of Brazil|PCdoB]]) |PT; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]]; [[Republican Party of the Social Order|PROS]] |31,341,997 |29.3% (#2) |47,040,380 |44.8% (#2) |'''Tabte''' {{Nay}} |- ![[2022 Brazilian general election|2022]] |[[Luiz Inácio Lula da Silva]] (PT) |[[Geraldo Alckmin]] ([[Brazilian Socialist Party|PSB]]) |PT; [[Communist Party of Brazil|PCdoB]]; [[Green Party (Brazil)|PV]]; [[Socialism and Liberty Party|PSOL]]; [[Sustainability Network|REDE]]; [[Brazilian Socialist Party|PSB]]; [[Solidariedade]]; [[Avante (political party)|Avante]]; [[Act (Brazil)|Agir]] |57,259,405 |48.4% (#1) |60,325,504 |50.9% (#1) |'''Vandt''' {{Y}} |- |colspan="9"|<small>Kilde: [http://electionresources.org/br/president.php?election=1994&state=BR Election Resources: Federal Elections in Brazil – Results Lookup]</small> |} == Samarbejde == Partiet samarbejder med venstreorienterede præsidenter og partier rundt omkring i Latinamerika. Da nu afdøde [[Hugo Chávez]] var præsident i [[Venezuela]] var der tæt samarbejde med ham og partiet, ligesom det blev der arbejdet tæt sammen med [[Bolivia]]s tidligere præsident [[Evo Morales]] og [[Movimiento al Socialismo]]. ==Referencer== {{reflist}} {{kilder|dato=Uge 7, 2014}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Politiske partier i Brasilien]] [[Kategori:Etableret i 1980]] 5bwmep2qpwzsrny7ot5e56x5ek53607 André Babikian 0 371934 11751712 11187147 2024-04-25T21:40:03Z 93.162.117.150 /* Tv-serier */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |navn = André Babikian |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = André Babikian |fødselsdato = {{fødselsdato og alder |1973|03|03}} |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |andre navne = |aktiveår = 2001 – 2011<br/>2020 – nu |kæreste = |ægtefælle = Evren Tekinoktay |børn = |forældre = |kendte roller =[[Livvagterne]]<br/>[[Sommerdahl]] |}} '''André Babikian''' (født [[3. marts]] [[1973]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]]. Babikian er uddannet fra [[Statens Teaterskole]] i [[2001]]. Han har medvirket i en række film og tv-serier == Filmografi == ===Film === {| class="wikitable" |- ! År ! Film ! Rolle ! Andre noter |- |2003 |''[[Tvilling (film)|Tvilling]]'' |Søren | |- |2004 |''[[Brødre]]'' | | |- |2007 |''[[En mand kommer hjem]]'' | | |- |2007 |''[[De fortabte sjæles ø]]'' | | |} === Tv-serier === {| class="wikitable" |- ! År ! Serie ! Rolle ! Andre noter |- '' | | |- |2003 |''[[Forsvar (tv-serie)|Forsvar]]'' | | |- |2003 |''[[Jesus & Josefine]]'' | |Julekalender |- |2009-2010 |''[[Livvagterne]]'' |Jonas | |- |2011 |''[[Den som dræber]]'' | | |- |2020-nu |''[[Sommerdahl]]'' |Flemming | |- |2022 |''[[Borgen (tv-serie)|Borgen]]'' | | |} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1973|Levende|Babikian, Andre}} {{SkuespillerBilledesavnes}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] rdzt74xjuty0t6373hmydyuh8vxb14j Pierre Schaeffer 0 374988 11751791 11379881 2024-04-26T03:38:17Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Ingen kilder|dato=april 2018}} {{Infoboks musiker |wikidata = alle |ingen_wikidata = |navn = |billede = Psconcer.jpg |billede note = Pierre Schaeffer præsenterer lydsystemet Acousmonium |billedstørrelse = 250x300px |farve = personnel |fødselsnavn = |pseudonym = |fødselsdag = |født = |fødested = |død = |dødssted = |dødsmåde = |dødsårsag = |gravsted = |statsborgerskab = {{Flagikon|Frankrig}} |bopæl = |sprog = |genre = |beskæftigelse = |tilknyttet = Groupe de recherches musicales |medlem af = |deltog = |år aktiv = |pladeselskab = |associeret med = |medlemmer = |tidligere medlemmer = |instrument = |påvirket af = |har påvirket = |hovedværker = |signatur = |hjemmeside = |fodnoter = }} '''Pierre Henri Marie Schaeffer''' (født [[14. august]] [[1910]] i [[Nancy]], død [[19. august]] [[1995]] i [[Aix-en-Provence|Aix]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[komponist]], [[musikteori|musikteoretiker]], [[forfatter]] og [[ingeniør]], der blev mest kendt for at være ophavsmanden til både [[akusmatisk musik]] og [[konkret musik]], to typer af eksperimenterende musik, der blev udbredt i [[Europa]] i midten af [[1900-tallet]]. I [[1948]] skabte han de første kompositioner indenfor konkretmusik og dannede komponistkollektivet Groupe de recherches musicales, der komponerede [[elektronisk musik]]. Hans samarbejde med [[Pierre Henry]] resulterede bl.a. i ''Symphonie pour un homme seul'' fra [[1950]] og [[opera]]en ''La Voile d'Orphée'' fra [[1953]]. I [[1960]] indstillede han sin komponistkarriere og helligede sig musikteorien. Fra 1952 studerede den danske komponist [[Else Marie Pade]] hos ham, og udgav i sit første elektroniske værk i 1955<ref>https://importantrecords.com/products/imprec406</ref>. Han har desuden skrevet [[biografi]]er, [[novelle]]r, [[essay]]s og [[skuespil]], der ofte omhandler [[musik]]. Han regnes i dag for at være en af de mest indflydelsesrige elektroakustiske musikere. ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{FR-komponiststub}} {{FD|1910|1995|Schaeffer, Pierre}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Elektroniske musikere]] [[Kategori:Musikteoretikere]] [[Kategori:Musikproducere]] [[Kategori:Operakomponister fra Frankrig]] [[Kategori:Ingeniører fra Frankrig]] 8a9k7bw23ur59b0i4ws56vojsf34cjv Danmarks Cykle Union 0 390005 11751803 11749654 2024-04-26T06:07:55Z Vandcykel 345855 /* Formænd */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks forening |navn = |billede = Idrættens Hus (2007).jpg |billede_størrelse = |billedtekst = Hovedkontoret i [[Idrættens Hus]]. |stiftet = {{startdato og alder|1946}} |nedlagt = |type = |interesse = [[Cykling]] |hjemsted = [[Idrættens Hus]]<br />{{flagikon|Danmark|size=19px}} [[Brøndby Kommune|Brøndby]], [[Danmark]] |formand = [[Johnny Lillelund]] <small>(konstitueret)</small> |nøglepersoner = |antal_medlemmer = 30.779 |medlemmer_år = [[2022]] |tidligere_navn = |medlemsblad = |hjemmeside = [http://www.cyklingdanmark.dk www.cyklingdanmark.dk] |fodnoter = }} '''Danmarks Cykle Union''' ('''DCU''') er [[cykling]]ens officielle specialforbund i Danmark og medlem af [[Danmarks Idræts-Forbund]] og [[Danmarks Olympiske Komité]]. Danmarks Cykle Union blev stiftet i [[1946]]. Unionen er en sammenlægning af ''Dansk Cykle Union for Landevejssport'' og ''Dansk Bicykle Club''. I [[2022]] var der over 300 klubber og 30.779 medlemmer under DCU.<ref>{{cite news | title = DIF - medlemstal | url = https://www.dif.dk/om-dif/organisation/forbund/danmarks-cykle-union | work = | publisher = [[Dansk Idræts-Forbund]] | date = | access-date = 18. januar 2024 | language = | archive-date = }}</ref> Unionen er blandt andet arrangør af den største tilbagevendende sportsbegivenhed i Danmark, [[Post Danmark Rundt]]. '''Vision 25-50-75''' I 2015 indgik Danmarks Cykle Union en aftale om at indgå i Visionsprojektet "Bevæg dig for livet" med DGI og DIF. Baggrund: Nordea-fonden og TrygFonden indgår i et tæt partnerskab med DIF, DGI og en række specialforbund om at realisere de to idrætsorganisationers Vision 25-50-75. Det blev afsløret på et pressemøde tirsdag den 24. marts, hvor også H.K.H. Kronprins Frederik deltog og gav sin opbakning til visionen. Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Nordea-fonden og TrygFonden bidrager i de kommende tre år hver med 10 millioner kroner årligt – altså 60 millioner kroner i alt. I samme periode bidrager DIF og DGI med tilsammen 40 millioner kroner. Der er dermed tale om den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie. Visionens navn er "Bevæg dig for livet". Målet er at sætte Danmark i bevægelse, motivere til fællesskab og skabe nye ideer til at dyrke idræt og motion. == Formænd == {| class="wikitable plainrowheaders" |+ Formænd for Danmarks Cykle Union<ref>{{cite news | title = Historisk oversigt med formænd for Danmarks Cykle Union | url = https://www.cyclingworld.dk/oversigt-med-formaend-i-danmarks-cykle-union/ | work = | publisher = CyclingWorld.dk | date = 13. marts 2024 | access-date = 22. april 2024 | language = | archive-date = }}</ref> |- ! scope="col" | Formand ! scope="col" | Periode ! scope="col" | Bemærkning |- ! scope="row" | Frederik Knudsen | [[1946]] – [[1947]] | [[København]] ([[DBC Ballerup|DBC]]) |- ! scope="row" | Svend Hansen | [[1947]] – [[1950]] | [[Aarhus]] (Aarhus Bane Klub) |- ! scope="row" | [[Kaj Holm]] | [[1950]] – [[1956]] | [[Aarhus]] (Aarhus Bane Klub) |- ! scope="row" | Aage Christensen <small>{{grå|(fung.)}}</small> | [[1956]] – [[1957]] | [[København]] ([[DBC Ballerup|DBC]]) |- ! scope="row" | Svend Gredsted | [[1957]] – [[1960]] | [[København]] (Politikommissær) |- ! scope="row" | [[Erhard Jakobsen]] | [[1960]] – [[1964]] | [[København]] (Borgmester i [[Gladsaxe]], [[Folketingsmedlem|MF]]) |- ! scope="row" | Poul Johansen | [[1964]] – [[1969]] | [[København]] (Direktør hos Scaniadam) |- ! scope="row" | [[Jens Peter Jensen (Venstre-politiker)|Jens Peter Jensen]] | [[1969]] – [[1971]] | [[Odense]] (Chefredaktør på [[Fyns Tidende]], [[Folketingsmedlem|MF]]) |- ! scope="row" | Carlo W. Sørensen | [[1971]] – [[1977]] | [[Odense]] (Odense Cykelbane Klub) |- ! scope="row" | Bruno Fjelstrup | [[1977]] – [[1978]] | [[København]] ([[DBC Ballerup|DBC]]) |- ! scope="row" | Christian Pedersen | [[1978]] – [[1981]] | [[København]] ([[Ordrup Cycle Club|Ordrup CC]]) |- ! scope="row" | Thorkild Madsen <small>{{grå|(fung.)}}</small> | [[1981]] | [[København]] ([[DBC Ballerup|DBC]]) |- ! scope="row" | Steffen Nielsen | [[1981]] – [[1985]] | [[København]] ([[Køge Cykel Ring]]) |- ! scope="row" | [[Jens Lindblom]] | [[1985]] – [[1991]] | [[København]] (Lyngby CC) |- ! scope="row" | [[Peder Pedersen (cykelrytter)|Peder Pedersen]] | [[1991]] – [[2005]] | [[Odense]] ([[Cykling Odense]]) |- ! scope="row" | [[Tom Lund (formand)|Tom Lund]] | [[2005]] – [[2013]] | [[København]] ([[PBS]]/[[Nets]] samt [[Arbejdernes Bicycle Club København|ABC]]) |- ! scope="row" | [[Niels Sørensen]] | [[2013]] – [[2016]] | [[Hobro]] (Hobro CK) |- ! scope="row" | [[Henrik Jess Jensen]] | [[2016]] – [[2023]] | [[Aalborg]] ([[Aalborg Cykle-Ring|Aalborg CR]]) |- ! scope="row" | [[Morten Anderson]] | [[2023]] – [[2024]] | [[København]] ([[Amager Cykle Ring|Amager CR]]) |- ! scope="row" | [[Johnny Lillelund]] <small>{{grå|(fung.)}}</small> | [[2024]] | [[Køge]] (Mountainbike Club Vejle) |} == Referencer == {{Reflist}} == Se også == * [[Cyklistforbundet]] == Eksterne henvisninger == * [http://www.cyklingdanmark.dk/ Danmarks Cykle Union's officielle hjemmeside] [[Kategori:Danmarks Cykle Union‎| ]] [[Kategori:Etableret i 1946]] 2vufojz8b5tsjkebi3zzpmcsi8pkoqe 11751848 11751803 2024-04-26T07:49:03Z Vandcykel 345855 wikitext text/x-wiki {{Infoboks forening |navn = |billede = Idrættens Hus (2007).jpg |billede_størrelse = |billedtekst = Hovedkontoret i [[Idrættens Hus]]. |stiftet = {{startdato og alder|1946}} |nedlagt = |type = |interesse = [[Cykling]] |hjemsted = [[Idrættens Hus]]<br />{{flagikon|Danmark|size=19px}} [[Brøndby Kommune|Brøndby]], [[Danmark]] |formand = [[Johnny Lillelund]] <small>(konstitueret)</small> |nøglepersoner = |antal_medlemmer = 30.779 |medlemmer_år = [[2022]] |tidligere_navn = |medlemsblad = |hjemmeside = [http://www.cyklingdanmark.dk www.cyklingdanmark.dk] |fodnoter = }} '''Danmarks Cykle Union''' ('''DCU''') er [[cykling]]ens officielle specialforbund i Danmark og medlem af [[Danmarks Idræts-Forbund]] og [[Danmarks Olympiske Komité]]. Danmarks Cykle Union blev stiftet i [[1946]]. Unionen er en sammenlægning af ''Dansk Cykle Union for Landevejssport'' og ''Dansk Bicykle Club''. I [[2022]] var der over 300 klubber og 30.779 medlemmer under DCU.<ref>{{cite news | title = DIF - medlemstal | url = https://www.dif.dk/om-dif/organisation/forbund/danmarks-cykle-union | work = | publisher = [[Dansk Idræts-Forbund]] | date = | access-date = 18. januar 2024 | language = | archive-date = }}</ref> Unionen er blandt andet arrangør af den største tilbagevendende sportsbegivenhed i Danmark, [[Post Danmark Rundt]]. '''Vision 25-50-75''' I 2015 indgik Danmarks Cykle Union en aftale om at indgå i Visionsprojektet "Bevæg dig for livet" med DGI og DIF. Baggrund: Nordea-fonden og TrygFonden indgår i et tæt partnerskab med DIF, DGI og en række specialforbund om at realisere de to idrætsorganisationers Vision 25-50-75. Det blev afsløret på et pressemøde tirsdag den 24. marts, hvor også H.K.H. Kronprins Frederik deltog og gav sin opbakning til visionen. Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Nordea-fonden og TrygFonden bidrager i de kommende tre år hver med 10 millioner kroner årligt – altså 60 millioner kroner i alt. I samme periode bidrager DIF og DGI med tilsammen 40 millioner kroner. Der er dermed tale om den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie. Visionens navn er "Bevæg dig for livet". Målet er at sætte Danmark i bevægelse, motivere til fællesskab og skabe nye ideer til at dyrke idræt og motion. == Formænd == {| class="wikitable plainrowheaders" |+ Formænd for Danmarks Cykle Union<ref>{{cite news | title = Historisk oversigt med formænd for Danmarks Cykle Union | url = https://www.cyclingworld.dk/oversigt-med-formaend-i-danmarks-cykle-union/ | work = | publisher = CyclingWorld.dk | date = 13. marts 2024 | access-date = 22. april 2024 | language = | archive-date = }}</ref> |- ! scope="col" | Formand ! scope="col" | Periode ! scope="col" | Bemærkning |- ! scope="row" | Frederik Knudsen | [[1946]] – [[1947]] | [[København]] ([[DBC Ballerup|DBC]]) |- ! scope="row" | Svend Hansen | [[1947]] – [[1950]] | [[Aarhus]] (Aarhus Bane Klub) |- ! scope="row" | [[Kaj Holm]] | [[1950]] – [[1956]] | [[Aarhus]] (Aarhus Bane Klub) |- ! scope="row" | Aage Christensen <small>{{grå|(fung.)}}</small> | [[1956]] – [[1957]] | [[København]] ([[DBC Ballerup|DBC]]) |- ! scope="row" | [[Svend Gredsted]] | [[1957]] – [[1960]] | [[København]] (Politikommissær) |- ! scope="row" | [[Erhard Jakobsen]] | [[1960]] – [[1964]] | [[København]] (Borgmester i [[Gladsaxe]], [[Folketingsmedlem|MF]]) |- ! scope="row" | Poul Johansen | [[1964]] – [[1969]] | [[København]] (Direktør hos Scaniadam) |- ! scope="row" | [[Jens Peter Jensen (Venstre-politiker)|Jens Peter Jensen]] | [[1969]] – [[1971]] | [[Odense]] (Chefredaktør på [[Fyns Tidende]], [[Folketingsmedlem|MF]]) |- ! scope="row" | Carlo W. Sørensen | [[1971]] – [[1977]] | [[Odense]] (Odense Cykelbane Klub) |- ! scope="row" | [[Bruno Fjelstrup]] | [[1977]] – [[1978]] | [[København]] ([[DBC Ballerup|DBC]]) |- ! scope="row" | [[Christian Pedersen (cykelrytter)|Christian Pedersen]] | [[1978]] – [[1981]] | [[København]] ([[Ordrup Cycle Club|Ordrup CC]]) |- ! scope="row" | Thorkild Madsen <small>{{grå|(fung.)}}</small> | [[1981]] | [[København]] ([[DBC Ballerup|DBC]]) |- ! scope="row" | Steffen Nielsen | [[1981]] – [[1985]] | [[København]] ([[Køge Cykel Ring]]) |- ! scope="row" | [[Jens Lindblom]] | [[1985]] – [[1991]] | [[København]] (Lyngby CC) |- ! scope="row" | [[Peder Pedersen (cykelrytter)|Peder Pedersen]] | [[1991]] – [[2005]] | [[Odense]] ([[Cykling Odense]]) |- ! scope="row" | [[Tom Lund (formand)|Tom Lund]] | [[2005]] – [[2013]] | [[København]] ([[PBS]]/[[Nets]] samt [[Arbejdernes Bicycle Club København|ABC]]) |- ! scope="row" | [[Niels Sørensen]] | [[2013]] – [[2016]] | [[Hobro]] (Hobro CK) |- ! scope="row" | [[Henrik Jess Jensen]] | [[2016]] – [[2023]] | [[Aalborg]] ([[Aalborg Cykle-Ring|Aalborg CR]]) |- ! scope="row" | [[Morten Anderson]] | [[2023]] – [[2024]] | [[København]] ([[Amager Cykle Ring|Amager CR]]) |- ! scope="row" | [[Johnny Lillelund]] <small>{{grå|(fung.)}}</small> | [[2024]] | [[Køge]] (Mountainbike Club Vejle) |} == Referencer == {{Reflist}} == Se også == * [[Cyklistforbundet]] == Eksterne henvisninger == * [http://www.cyklingdanmark.dk/ Danmarks Cykle Union's officielle hjemmeside] [[Kategori:Danmarks Cykle Union‎| ]] [[Kategori:Etableret i 1946]] n4pgfi8ukxzazj13lptuy6du4ybfe5j Maskinen (band) 0 404320 11751649 11155102 2024-04-25T20:30:29Z 31.208.31.117 Forfinet og opdateret artiklen wikitext text/x-wiki {{Harflertydig7|Maskine}} {{Infoboks musiker |wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |billede = |billede note = |billedstørrelse = |farve = gruppe_eller_band |fødselsnavn = |pseudonym = |fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> |født = |fødested = |død = |dødssted = |dødsmåde = |dødsårsag = |gravsted = |oprindelse = {{SWE}} |statsborgerskab = |bopæl = |sprog = |genre = |beskæftigelse = |tilknyttet = <!--NB: Fx Et orkester--> |medlem af = |deltog = |år aktiv = 2005 - |pladeselskab = |associeret med = |medlemmer = |tidligere medlemmer = |instrument = |påvirket af = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> |har påvirket = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> |hovedværker = |signatur = |hjemmeside = |fodnoter = }} '''Maskinen''' er et [[Sverige|svensk]] band. Maskinen udsendte i [[2007]] undergrundshittet "Alla som inte dansar". Siden er det blevet til et par singler mere og en lang turné, som inkluderede lande som [[USA]] og [[Brasilien]]. Albummet ''Boys II Men'' udkom i november [[2009]]. På nummeret "Dansa med vapen" har Maskinen allieret sig med den brasilianske sangerinde [[Marina Gasolina]] (også kendt som Marina Vello eller Marina Ribatski), som tidligere har været med i gruppen [[Bondo Do Role]]. == Diskografi == * ''Boys II Men'' (2009) * ''Framgång & Efterfrågan'' (2012) == Eksterne henvisninger == {{Reflist}} * {{Musikhenvisninger}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fra DR P3 playlistnyt]] [[Kategori:Musikgrupper fra Sverige]] mru6s5oamlrfc4sc51l4p44e2rr5t6s Jordskælvet i Haiti 2010 0 411030 11751895 11663616 2024-04-26T09:07:08Z 82.192.160.196 ikke noget lol wikitext text/x-wiki {{Infoboks jordskælv | navn = Jordskælvet i Haiti 2010 | billede = Haiti-2010-quake.png | image_size = 300 | tekst = Jordskælvets [[epicenter]] | dato = 12. januar 2010 | intensitet = 7,0 ([[Richterskala]]) | dybde = 13 km | epicenter = 25 km vestsydvest for [[Haiti]]s hovedstad<br />[[Port-au-Prince]]<br />{{coord|18|27|5.04|N|72|26|42.72|W|display=inline}} | type = | lande = {{flagikon|Haiti}} [[Haiti]]<br />{{flagikon|Dominikanske Republik}} [[Den Dominikanske Republik]]<br />{{flagikon|Jamaica}} [[Jamaica]]<br />{{flagikon|Cuba}} [[Cuba]] | døde = Bekræftet: 114.000 omkomne (Haitis regering)<ref>{{cite news | title=Dødstallet i Haiti nu over 110.000 | date=23. januar 2010 | publisher=DR | url=http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/01/23/010419.htm?rss=true | work=DR | access-date=23. januar 2010}}</ref> <br /> Estimeret totalt: 200.000 (Haitis regering) | efterskælv = 41 <ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article/27811785/?rss Haiti ramt af 41 efterskælv]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> | tsunami = | billede2 = Haitian national palace earthquake.jpg | billede2_size = 300 | tekst2 = [[Præsidentpaladset (Haiti)|Præsidentpaladset]] efter sammenstyrtningen. }} '''Jordskælvet i Haiti 2010''' var et [[katastrofe|katastrofalt]] [[jordskælv]], der fandt sted [[12. januar]] [[2010]] kl. 16:53 lokal tid ([[UTC]]-5). Skælvet havde en styrke på 7,0 på [[Richterskalaen]] og havde sit [[epicenter]] nær [[Léogâne]] 25 km fra [[Haiti]]s [[hovedstad]] og største by, [[Port-au-Prince]]. Der er registreret flere [[efterskælv]], de stærkeste på henholdsvis 5,9, 5,5 og 5,1 på Richterskalaen. [[Røde Kors]] vurderer, at omkring 3 millioner mennesker er blevet mærket af skælvet. Haitis indenrigsminister, [[Paul Antoine Bien-Aimé]] regnede med, at ulykken ville tage mellem 100.000 og 200.000 liv. Haitis statsminister [[Jean-Max Bellerive]] sagde, at der pr. 18. januar var 70.000 lig begravet i [[massegrav]]e. hvilket var meget ubeskriveligt og farefuldt Jordskælvet ødelagde meget af Port-au-Prince og det omkringliggende område. Mange kendte bygninger blev betydeligt skadet eller ødelagt som [[Præsidentpaladset (Haiti)|Haitis præsidentbolig]] (præsident [[René Préval]] overlevede), [[Haitis parlament|parlamentet]], [[Port-au-Prince-katedralen]] og hovedfængslet. [[MINUSTAH]], som ligger i hovedstaden, faldt sammen, og missionschefen, [[Hédi Annabi]], hans næstøverste, [[Luiz Carlos da Costa]] og politikommisæren blev bekræftet døde. Jordskælvet skyldes en [[Pladetektonik#Sideværts-forkastninger|transform forskydning]] langs brudlinjen mellem den [[Nordamerikanske Plade|nordamerikanske]] og den [[Caribiske Plade|caribiske plade]]. == Baggrund == Øen [[Hispaniola]], der er delt mellem Haiti og [[Den Dominikanske Republik]] er seismisk aktiv og har oplevet betydelige ødelæggende jordrystelser i fortiden. Et jordskælv ramte i 1751 og igen i 1770, begge mens øen var under fransk kontrol. Ifølge den franske historiker [[Médéric Louis Élie Moreau de Saint-Méry|Moreau de Saint-Méry]] (1750–1819), "var kun et murstenshus overlevet" i [[Port-au-Prince]] oven på [[jordskælvet 18. oktober 1751]], mens "hele byen var i ruiner" efter [[jordskælvet 3. juni 1770]]. Et andet jordskælv ødelagde byen [[Cap-Haïtien]] og andre byer i den nordlige del af Haiti og den Dominikanske Republik [[jordskælvet 7. maj 1842|den 7. maj 1842]]; dette var også jordskælvet som ødelagde [[Sans Souci-paladset]].<ref>{{Citation |first=Claude |last=Prepetit |url=http://www.bme.gouv.ht/risques%20geologiques/LeMatin_s%E9ismes.pdf |title={{lang|fr|Tremblements de terre en Haïti, mythe ou réalité ?}} |work=Le Matin |volume=N° 33082 |date=9. oktober 2008 |access-date=19. januar 2010 |archive-date=12. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110512235540/http://www.bme.gouv.ht/risques%20geologiques/LeMatin_s%E9ismes.pdf |url-status=dead }}, quoting {{Citation |author-link=Médéric Louis Élie Moreau de Saint-Méry |last=Moreau de Saint-Méry |first=Médéric Louis Élie |title={{lang|fr|Description topographique, physique, civile, politique et historique de la partie française de l’Ile Saint Domingue}} }} and {{Citation |author=J. M. Jan, bishop of Cap-Haïtien |title={{lang|fr|Documentation religieuse}} |publisher=Éditions Henri Deschamps |year=1972 }}.</ref> Ifølge [[UNICEF]] er Haiti det fattigste land på den [[Vestlige Halvkugle]],<ref>[http://www.unicefusa.org/news/releases/unicef-urgently-appeals-for.html "UNICEF urgently appeals for aid for Haiti following devastating earthquake"], [[UNICEF]]. Retrieved 14 January 2010.</ref> og nr. 149 ud af 182 lande på [[Human Development Index]], som er et mål for [[levestandard]]en i forskellige lande over hele kloden.<ref>[http://hdrstats.undp.org/en/countries/country_fact_sheets/cty_fs_HTI.html "Human Development Report 2009 Haiti"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091214071927/http://hdrstats.undp.org/en/countries/country_fact_sheets/cty_fs_HTI.html |date=14. december 2009 }}, [[United Nations Development Programme]]. Retrieved 13 January 2010.</ref> Fra flere sider er der blevet udtrykt bekymring omkring Haitis evne til at håndtere større problemer<ref>[http://www.smartraveller.gov.au/zw-cgi/view/Advice/Haiti "Travel Advice – Haiti"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091029105029/http://www.smartraveller.gov.au/zw-cgi/view/Advice/Haiti |date=29. oktober 2009 }}, Smartraveller: The Australian Government's travel advisory and consular assistance service. Retrieved 13 January 2010.</ref> og landet er bedømt som "økonomisk sårbart" af FN's Fødevare- og landbrugsorganisation [[FAO]].<ref>{{cite news|url=http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5gV7dSp1H3MOP1oJjqeolVcym8J8g|title=Fears of major catastrophe as 7.0 quake rocks Haiti|last=Renois|first=Clarens|date=12. januar 2010|publisher=[[Agence France-Presse]]|access-date=13. januar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100115155121/http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5gV7dSp1H3MOP1oJjqeolVcym8J8g|archive-date=15. januar 2010|url-status=live}}</ref> Landet er er adskillige gange tidligere blevet ramt af naturkatastrofer såsom orkaner, der skaber oversvømmelse og ødelæggelse, senest i 2008 fra den tropiske storm "Fay" og orkanerne "Gustav", "Hanna" og "Ike" hvorunder 800 omkom på Haiti.<ref>Carroll, Rory (November 8, 2008). [http://www.guardian.co.uk/world/2008/nov/08/haiti-hurricanes 'We are going to disappear one day'], ''The Guardian'', Retrieved on 17 January 2010.</ref> == Geologi == [[Fil:Tectonic plates Caribbean.png|thumb|200px|left|Jordskælvet opstod i forkastningzonen mellem den Nordamerikanske og Caribiske tektoniske plade.]] Jordskælvet opstod inde i landet d. 12. januar 2010, omkring 25 km vestsydvest fra Port-au-Prince i en dybde af 13 km kl. 16:53 [[UTC-5]].<ref>[http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqinthenews/2010/us2010rja6/#summary "Magnitude 7.0 – HAITI REGION Tectonic Summary"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100115110510/http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqinthenews/2010/us2010rja6/#summary |date=15. januar 2010 }}. [[United States Geological Survey]]. 12 January 2010</ref> Stærke rystelser på en intensitet mellem VII og IX på den [[Mercalliskalaen|modificeret Mercalliskala]] (MM) blev registreret i Port-au-Prince og dets forstæder. Rystelserne blev også registreret i adskillige omkringlæggende lande og regioner, herunder Cuba (MM III i [[Guantánamo]]), Jamaica (MM II i [[Kingston (Jamaica)|Kingston]]), Venezuela (MM II i [[Caracas]]), Puerto Rico (MM II–III i [[San Juan, Puerto Rico|San Juan]]) og grænselandet Dominikanske Republic (MM III i [[Santo Domingo]]).<ref name=pager2010rja6>[http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/pager/events/us/2010rja6/index.html "PAGER – M 7.0 – HAITI REGION"]. [[United States Geological Survey]]. 12 January 2010</ref><ref>[http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/dyfi/events/us/2010rja6/us/index.html "Magnitude 7.0 – HAITI REGION USGS Community Internet Intensity Map"]. [[United States Geological Survey]]. 12 January 2010.</ref> [[Pacific Tsunami Warning Center]] udsendte en [[tsunami]]varsel efter jordskælvet,<ref name="AJC">{{cite news|url=http://www.ajc.com/news/nation-world/many-casualties-expected-after-273518.html|title=Many casualties expected after big quake in Haiti|last=Katz|first=Jonathan M.|date=12. januar 2010|work=Atlanta Journal-Constitution|access-date=12. januar 2010}}</ref> men den blev dog afblæst igen kort derefter.<ref>{{cite web|url=http://www.prh.noaa.gov/ptwc/messages/caribe/2010/caribe.2010.01.12.233517.txt|title=Tsunami Message Number 3|publisher=NOAA|access-date=12. januar 2010}}</ref> Jordskælvet opstod tæt på den nordlige grænse på [[Den Caribiske Plade|caribiske]] [[tektoniske plade]], som bevæger sig østpå med ca 20 mm pr. år i forhold til den [[Nordamerikanske Plade]]. [[Forkastningszone]]n er delt i to forgreninger på Haiti, en i nord og en i syd. Både dets placering og [[fokalmekanisme]] tyder på at jordskælvet var forårsaget af bevægelser i den nordlige forgrening, som indtil da havde ligget stille i 250 år, hvor den har oplagret [[Spænding (mekanik)|spænding]]. Denne spænding skulle før eller siden lettes, enten ved et stort jordskælv eller en serie af mindre jordskælv.<ref>{{cite news|last=Amos |first=Jonathan |url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/8456233.stm |title=BBC: Haiti quake: The worst of places for a big tremor |publisher=BBC News |date=13. januar 2009 |access-date=13. januar 2010}}</ref> Gnidningszonen i dette jordskælv var omkring 65 km lang med en gennemsnitlig tilbagelagt gnidning på 1,8 meter.<ref>{{cite web|url=http://cires.colorado.edu/~bilham/Haiti%20Earthquake.html |title=Haiti Earthquake |publisher=Cires.colorado.edu |date=12. januar 2010 |access-date=16. januar 2010}}</ref> Indledende analyser af gnidningsafstanden viser, at der visse steder var udsving helt op til 4 meter ved at bruge bevægelsesoptagelser fra forskellige steder i verden.<ref>{{cite web|url=http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqinthenews/2010/us2010rja6/finite_fault.php|title=Finite Fault Model Preliminary Result of the 12 Jan 2010 Mw 7.0 Haiti Earthquake|date=|access-date=14. januar 2010|publisher=USGS|archive-date=16. januar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100116190829/http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqinthenews/2010/us2010rja6/finite_fault.php|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web| url=http://www.seis.nagoya-u.ac.jp/sanchu/Seismo_Note/2010/NGY24.html |title=NGY Seismology Note No.24 (in Japanese)| date=13. januar 2010|publisher=Research Center for Seismology Volcanology and Disaster Mitigation Nagoya University}}</ref> == Skadeomfang == [[Fil:UN headquarters Haiti after 2010 earthquake.jpg|thumb|[[FN]]-hovedkvarteret i [[Port-au-Prince]] efter jordskælvet.]] [[Fil:Fault3.gif|thumb|left|Ødelæggelse af infrastruktur.<br />Klik for at se animationen.]] Mange bygninger er kollapset, herunder dele af præsidentpaladset<ref>{{Cite web |url=http://www.haitifeed.com/?p=894 |title=Sammenstyrtning af præsidentpaladset, billede |access-date=13. januar 2010 |archive-date=12. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150912034520/http://www.haitifeed.com/?p=894 |url-status=dead }}</ref> og flere [[sygehus]]e. Desuden er [[havn]]eanlæggene ødelagt, sådan at hjælp ikke kan føres ind i landet ad den vej. Jordskælvet ramte i det mest befolkede område i landet. Vurderinger af antallet af døde steg hurtigt fra 45.000 efter jordskælvet til 200.000 seks dage senere.<ref>{{cite web|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/8460417.stm |title=Haiti earthquake death toll 'may be 50,000' |publisher=BBC News |date=2010-01-15 |access-date=2010-01-22}}</ref><ref name=LeonardJan13>Leonard, Tom. [http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/centralamericaandthecaribbean/haiti/6983873/Haiti-earthquake-hundreds-of-thousands-feared-dead.html Haiti earthquake: hundreds of thousands feared dead], ''The Daily Telegraph'', 13 January 2010.</ref> Dagen efter jordskælvet vurderede [[Røde Kors]], at 3 millioner personer var blevet ramt af skælvet.<ref>{{cite news | first=Søren | last=Munch | author-link= | title=Røde Kors: Millioner ramt i Haiti | date=2010-01-13 | publisher=[[Jyllands-Posten]] | url=http://jp.dk/udland/article1945740.ece | work=[[Jyllands-Posten]] | pages= | access-date=2010-01-22 | language=da | archive-date=16. januar 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100116035821/http://jp.dk/udland/article1945740.ece |url-status=dead }}</ref> Haitis regering reporterede at næsten 70.000 lig var blevet samlet af officielt mandskab.<ref name='miami'>{{cite news | first=Jacqueline | last=Charles | author2 = Trenton Daniel | author3 = Frances Robles | author4 = Jim Wyss |author-link= | title=In Haiti, U.S. citizens scramble onto evacuation flights; groups struggle to deliver aid | date=2010-01-16 | publisher= | url =http://www.miamiherald.com/news/americas/haiti/story/1428724.html | work =The Miami Herald | pages = | access-date = 2010-01-17 | language = }}</ref> Nogle reporter viser, at 250.000 personer blev skadet, og en million hatianere mistede deres hjem.<ref name='oba'>{{cite news | first=Dan | last=Harris | author2 = Martha Raddatz |author-link= | title=Racing the Clock to Save Haiti Quake Victims Amid the Stench of Death | date=2010-01-16 | publisher=[[American Broadcasting Company|ABC]] | url =http://abcnews.go.com/WN/HaitiEarthquake/obama-enlists-presidents-haitians-grow-desperate-amid-slow/story?id=9579651 | work =[[ABC World News]] | pages = | access-date = 2010-01-17 | language = }}</ref> Eksperter advarer om, at det sidste dødstal vil blive en "gætte-vurdering", da ulykkens skala gør et præcist tal umuligt.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1953379_1953494_1954342,00.html?xid=rss-world|title=Are the Death Estimates Accurate?|last=Fletcher|first=Dan|date=16. januar 2010|publisher=Time|access-date=17. januar 2010|archive-date=27. maj 2012|archive-url=https://archive.today/20120527031839/http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1953379_1953494_1954342,00.html?xid=rss-world|url-status=dead}}</ref> Blandt de døde var adskillige offentligt kendte som regeringsansatte, religiøse medlemmer, musikere og fremmede civile og militære, der arbejdede for [[FN]]. De dræbte er bl.a. Port-au-Princes ærkebiskop Monsignor [[Joseph Serge Miot]],<ref>{{cite news | first=Christoffer | last=Hitchens |author-link= | title=Jordskælv og overtro | date=2010-01-21 | publisher=[[Information]] | url =http://www.information.dk/222203 | work =[[Information]] | pages = | access-date = 2010-01-22 | language = da }}</ref> hjælpearbejder [[Zilda Arns]],<ref>{{cite news | first=Mia Quist | last=Andersen | author-link= | title=Brasiliansk heltinde omkom i jordskælv | date=2010-01-15 | publisher=[[Jyllands-Posten]] | url=http://jp.dk/udland/article1947950.ece | work=[[Jyllands-Posten]] | pages= | access-date=2010-01-22 | language=da | archive-date=18. januar 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100118074027/http://jp.dk/udland/article1947950.ece |url-status=dead }}</ref> og folk i Haitis regering som oppositionsleder [[Michel Gaillard]],<ref>{{cite news |title= Flere ministre døde i jordskjelvet i Haiti|url=http://www.tv2nyhetene.no/utenriks/flere-ministre-doede-i-jordskjelvet-i-haiti-3104879.html |work= [[TV 2 (Norge)]] |date=2010-01-15 |access-date=2010-01-22}}</ref> og flere kendte [[Musik i Haiti|haitiske musikere]].<ref name=clinacoo115>{{cite news |url=http://www.clicanoo.com/index.php?id_article=233717&page=article |title=Haïti: Un silence assourdissant |author= |date= |work= |publisher= Clicanoo|access-date=17. januar 2010|language=fr}}</ref> Musikstudiet Hercule, der ligger i [[Pétionville]], blev ødelagt og studiets ejer Joubert Charles, en af de mest kendte musikfremlæggere i Haiti, blev dræbt.<ref name=ht117>{{cite news |title=Audiotek Relocated, Renamed Hercule Studio |author= |first= |last= |url= http://haitiantimes.com/pages/full_story/push?article-Audiotek+Relocated-+Renamed+Hercule+Studio%20&id=1286862-Audiotek+Relocated-+Renamed+Hercule+Studio&instance=showbiz|agency= |newspaper=[[Haitian Times]] |publisher= |date= |access-date=17. januar 2010}}</ref><ref name=clinacoo115 /><ref name=cyber113>{{cite news |title= Haïti: mort d'un producteur-vedette |author= |first= Laurence |last= Jean-Christophe |url=http://www.cyberpresse.ca/international/amerique-latine/seisme-en-haiti/201001/13/01-938762-haiti-mort-dun-producteur-vedette.php |agency= |newspaper[[Cyberpresse]] |publisher= |date=2010-01-13 |access-date=17. januar 2010}}</ref> 30 medlemmer af [[Fédération Haïtienne de Football]], nogle spillere, døde også.<ref name=jo119>{{cite news|title= Haitian Football Federation says 30 dead|author= |first= Sean A.|last= Williams|url= http://www.jamaicaobserver.com/sports/HAITI-VISIT_7336253|agency= |newspaper= [[Jamaica Observer]]|publisher= |date= |access-date= 19. januar 2010|archive-date= 25. januar 2010|archive-url= https://web.archive.org/web/20100125184926/http://www.jamaicaobserver.com/sports/HAITI-VISIT_7336253|url-status= dead}}</ref> Mindst 37 FN-ansatte, der arbejdede for MINUSTAH blev bekræftet døde og over 300 er savnede og ligger sikkert begravet i de ødelagte bygninger.<ref name=cnn1-17>[http://www.cnn.com/2010/WORLD/americas/01/17/haiti.earthquake/index.html Search crews still finding survivors of Haiti quake], CNN (January 17, 2010). Retrieved on January 17, 2010.</ref> Mange fremmede civile døde også. == Katastrofens udvikling == [[Fil:2010 haiti shake map.jpg|thumb|200px|USGS intensity map.]] Fem dage efter at den egentlige [[katastrofe]] indtraf, var den ved at blive fulgt af en humanitær katastrofe: Nødhjælpen kan ganske vist føres frem via lufthavnen i Port-au-Prince, men der kan kun lande fire fly pr. time, og det er langt fra tilstrækkeligt til at forsyne de ca. 3 millioner mennesker, der er ramt. Deres situation forværredes, som tiden gik: # Der kunne ikke skaffes tilstrækkeligt med [[nødhjælp]] via luftvejen. # Landets [[infrastruktur]] var brudt sammen, så nødhjælpen kunne ikke fordeles ordentligt. # Rent drikke[[vand]] kunne ikke skaffes. # [[Hygiejne|Sanitets]]- og [[Kloak (byplan)|kloaksystemerne]] var brudt sammen, og det medførte en akut risiko for spredning af [[kolera]] og [[tyfus]]. # [[Hospital]]er og klinikker var overbelastede og har ikke tilstrækkelige forsyninger med [[Lægemiddel|medicin]]. # [[Politi]] og [[hær]]styrker findes ikke længere, og [[plyndring]]er, [[mord]] og [[gadekamp]]e foregår åbenlyst.<ref>TV-avisen den 17. januar 2010</ref> == Sikkerhedsstyrker == [[Fil:EscombrosBelAir5 Edit1.jpg|thumb|Ruiner i Bel Air kvarteret i Port-au-Prince. ]] [[United States Army|Den amerikanske hærs]] kontrol med lufthavnen har skabt spændinger i forhold til FN, der hidtil har været pålagt at opretholde ordenen, hvad man mener fortsat at kunne garantere. Alain Le Roy, chefen for FN's fredsbevarende operationer ([[MINUSTAH]]), vil dog bede [[FN's sikkerhedsråd]] om at godkende en forstærkning på 1.300 mand fra den [[Dominikanske Republik]]. Selv om [[USA]] yder en massiv hjælp, ønsker FN, at den amerikanske hær skal nøjes med at sikre [[logistik]] og sikkerhed for deres egen hjælpeindsats og holde sig i reserve, hvis der opstår problemer. MINUSTAH skal derimod fortsat varetage sikkerheden. Organisationen forhandler med den amerikanske hær om en principerklæring, der skal fastlægge denne deling af opgaverne. Men FN har kun den myndighed, som medlemslandene vil overdrage til organisationen, og i betragtning af den amerikanske hjælps vægt (12.500 amerikanske soldater skal være på plads den 18. januar), er det svært for organisationen at blive hørt. <ref>Le Monde, 18. januar 2010, se: [http://www.lemonde.fr/ameriques/article/2010/01/18/l-onu-souhaite-conserver-le-maintien-de-l-ordre-a-haiti_1292990_3222.html#ens_id=1290927 Philippe Bolopion: ''L'ONU souhaite conserver le maintien de l'ordre à Haïti''] {{fr sprog}}</ref> == Redningsarbejde == [[Fil:2010 Haiti earthquake relief efforts by the US Army.jpg|thumb|right|200px|Helikoptere transportere skade ofre for skælvet til et hopsitalsskib ved Haitis kyst.]] Redningsforsøg startede hurtigt efter jordskælvet, hvor de overlevende, der kunne bevæge sig, udskilte sig fra de døde i de mange sammenfaldne bygninger,<ref>Marrapodi, Eric, Lawrence, Chris, Hall, Rick, Phillips, Rich, Watson, Ivan og Candiotti, Susan (15. januar 2010). [http://www.cnn.com/2010/WORLD/americas/01/14/haiti.earthquake/index.html Haitians dig themselves out as quake damage slows outside aid,] CNN. Retrieved on 17 January 2010.</ref> men behandlingen af de skadede var hæmmet af manglen på hospitaler og lighuse. [[Argentinas militære felthospital]], som arbejdede for MINUSTAH, var det eneste tilgængelige indtil d. 13. januar.<ref>{{cite news|url=http://www.news.com.au/couriermail/story/0,20797,26587037-5003402,00.html?from=public_rss|title=Only one hospital open in Haiti's quake hit capital|publisher=Courier Mail|date=2010-01-13|access-date=23. januar 2010|archive-date= 1. februar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100201092351/http://www.news.com.au/couriermail/story/0%2C20797%2C26587037-5003402%2C00.html?from=public_rss|url-status=dead}}</ref> MINUSTAHs fredsbevarende styrker, som normalt ville hjælpe til med at lindre, var meget bekymret over for redningen af sit eget personale. Redningsarbejdet steg kun lidt efter at læger, politibetjente, militære folk og brandmænd fra flere lande kom til landet 2 dage efter.<ref name=IEXPRESS>[http://www.indianexpress.com/news/haiti-devastated/567556 Haiti Devastated,] ''Indian Express''. Besøgt 17. januar 2010.</ref> 13. januar lagde Røde Kors' internationale komité en speciel hjemmeside for at skabe familiekontakt, som tillod folk i Haiti og udlandet at registrere navne på bekendte, som de ville i kontakt med.<ref name='icrcwebsite0114'>{{cite news | first= | last= |author-link= | title=Haiti earthquake: ICRC sets up special website to facilitate family contacts | date=2010-01-14 | publisher=[[International Committee of the Red Cross]] | url =http://www.icrc.org/Web/Eng/siteeng0.nsf/html/haiti-news-140110 | work = | pages = | access-date = 2010-01-18 | language = }}</ref> == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|2010 Haiti earthquake|Jordskælvet i Haiti 2010}} {{wikinews|Category:2010 Haiti earthquake}} * [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordskaelvet-i-haiti-hort-pa-bornholm Jordskælvet i Haiti hørt på Bornholm. Videnskab.dk, januar 2010] * [http://www.zki.dlr.de/applications/2010/haiti/182_en.html Kortmateriale] med anslåede bygningsskader fra [[Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt|''DLR'']] * [http://www.modkraft.dk/spip.php?article12425 Haiti: Jordskælv og imperialism]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Linkbox om Jordskælvet i Haiti 2010 på Modkraft.dk {{en sprog}} {{coord|18|27|5.04|N|72|26|42.72|W|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Jordskælvet i Haiti 2010| ]] [[Kategori:Begivenheder i 2010]] [[Kategori:Haiti]] [[Kategori:Port-au-Prince]] sn03citgegf9g5vmwsu6huc4tf2kqi9 11751896 11751895 2024-04-26T09:07:27Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Staunited|Staunited]], fjerner ændringer fra [[Bruger:82.192.160.196|82.192.160.196]] ([[Brugerdiskussion:82.192.160.196|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/82.192.160.196|bidrag]]) wikitext text/x-wiki {{Infoboks jordskælv | navn = Jordskælvet i Haiti 2010 | billede = Haiti-2010-quake.png | image_size = 300 | tekst = Jordskælvets [[epicenter]] | dato = 12. januar 2010 | intensitet = 7,0 ([[Richterskala]]) | dybde = 13 km | epicenter = 25 km vestsydvest for [[Haiti]]s hovedstad<br />[[Port-au-Prince]]<br />{{coord|18|27|5.04|N|72|26|42.72|W|display=inline}} | type = | lande = {{flagikon|Haiti}} [[Haiti]]<br />{{flagikon|Dominikanske Republik}} [[Den Dominikanske Republik]]<br />{{flagikon|Jamaica}} [[Jamaica]]<br />{{flagikon|Cuba}} [[Cuba]] | døde = Bekræftet: 114.000 omkomne (Haitis regering)<ref>{{cite news | title=Dødstallet i Haiti nu over 110.000 | date=23. januar 2010 | publisher=DR | url=http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/01/23/010419.htm?rss=true | work=DR | access-date=23. januar 2010}}</ref> <br /> Estimeret totalt: 200.000 (Haitis regering) | efterskælv = 41 <ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article/27811785/?rss Haiti ramt af 41 efterskælv]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> | tsunami = | billede2 = Haitian national palace earthquake.jpg | billede2_size = 300 | tekst2 = [[Præsidentpaladset (Haiti)|Præsidentpaladset]] efter sammenstyrtningen. }} '''Jordskælvet i Haiti 2010''' var et [[katastrofe|katastrofalt]] [[jordskælv]], der fandt sted [[12. januar]] [[2010]] kl. 16:53 lokal tid ([[UTC]]-5). Skælvet havde en styrke på 7,0 på [[Richterskalaen]] og havde sit [[epicenter]] nær [[Léogâne]] 25 km fra [[Haiti]]s [[hovedstad]] og største by, [[Port-au-Prince]]. Der er registreret flere [[efterskælv]], de stærkeste på henholdsvis 5,9, 5,5 og 5,1 på Richterskalaen. [[Røde Kors]] vurderer, at omkring 3 millioner mennesker er blevet mærket af skælvet. Haitis indenrigsminister, [[Paul Antoine Bien-Aimé]] regnede med, at ulykken ville tage mellem 100.000 og 200.000 liv. Haitis statsminister [[Jean-Max Bellerive]] sagde, at der pr. 18. januar var 70.000 lig begravet i [[massegrav]]e. Jordskælvet ødelagde meget af Port-au-Prince og det omkringliggende område. Mange kendte bygninger blev betydeligt skadet eller ødelagt som [[Præsidentpaladset (Haiti)|Haitis præsidentbolig]] (præsident [[René Préval]] overlevede), [[Haitis parlament|parlamentet]], [[Port-au-Prince-katedralen]] og hovedfængslet. [[MINUSTAH]], som ligger i hovedstaden, faldt sammen, og missionschefen, [[Hédi Annabi]], hans næstøverste, [[Luiz Carlos da Costa]] og politikommisæren blev bekræftet døde. Jordskælvet skyldes en [[Pladetektonik#Sideværts-forkastninger|transform forskydning]] langs brudlinjen mellem den [[Nordamerikanske Plade|nordamerikanske]] og den [[Caribiske Plade|caribiske plade]]. == Baggrund == Øen [[Hispaniola]], der er delt mellem Haiti og [[Den Dominikanske Republik]] er seismisk aktiv og har oplevet betydelige ødelæggende jordrystelser i fortiden. Et jordskælv ramte i 1751 og igen i 1770, begge mens øen var under fransk kontrol. Ifølge den franske historiker [[Médéric Louis Élie Moreau de Saint-Méry|Moreau de Saint-Méry]] (1750–1819), "var kun et murstenshus overlevet" i [[Port-au-Prince]] oven på [[jordskælvet 18. oktober 1751]], mens "hele byen var i ruiner" efter [[jordskælvet 3. juni 1770]]. Et andet jordskælv ødelagde byen [[Cap-Haïtien]] og andre byer i den nordlige del af Haiti og den Dominikanske Republik [[jordskælvet 7. maj 1842|den 7. maj 1842]]; dette var også jordskælvet som ødelagde [[Sans Souci-paladset]].<ref>{{Citation |first=Claude |last=Prepetit |url=http://www.bme.gouv.ht/risques%20geologiques/LeMatin_s%E9ismes.pdf |title={{lang|fr|Tremblements de terre en Haïti, mythe ou réalité ?}} |work=Le Matin |volume=N° 33082 |date=9. oktober 2008 |access-date=19. januar 2010 |archive-date=12. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110512235540/http://www.bme.gouv.ht/risques%20geologiques/LeMatin_s%E9ismes.pdf |url-status=dead }}, quoting {{Citation |author-link=Médéric Louis Élie Moreau de Saint-Méry |last=Moreau de Saint-Méry |first=Médéric Louis Élie |title={{lang|fr|Description topographique, physique, civile, politique et historique de la partie française de l’Ile Saint Domingue}} }} and {{Citation |author=J. M. Jan, bishop of Cap-Haïtien |title={{lang|fr|Documentation religieuse}} |publisher=Éditions Henri Deschamps |year=1972 }}.</ref> Ifølge [[UNICEF]] er Haiti det fattigste land på den [[Vestlige Halvkugle]],<ref>[http://www.unicefusa.org/news/releases/unicef-urgently-appeals-for.html "UNICEF urgently appeals for aid for Haiti following devastating earthquake"], [[UNICEF]]. Retrieved 14 January 2010.</ref> og nr. 149 ud af 182 lande på [[Human Development Index]], som er et mål for [[levestandard]]en i forskellige lande over hele kloden.<ref>[http://hdrstats.undp.org/en/countries/country_fact_sheets/cty_fs_HTI.html "Human Development Report 2009 Haiti"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091214071927/http://hdrstats.undp.org/en/countries/country_fact_sheets/cty_fs_HTI.html |date=14. december 2009 }}, [[United Nations Development Programme]]. Retrieved 13 January 2010.</ref> Fra flere sider er der blevet udtrykt bekymring omkring Haitis evne til at håndtere større problemer<ref>[http://www.smartraveller.gov.au/zw-cgi/view/Advice/Haiti "Travel Advice – Haiti"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091029105029/http://www.smartraveller.gov.au/zw-cgi/view/Advice/Haiti |date=29. oktober 2009 }}, Smartraveller: The Australian Government's travel advisory and consular assistance service. Retrieved 13 January 2010.</ref> og landet er bedømt som "økonomisk sårbart" af FN's Fødevare- og landbrugsorganisation [[FAO]].<ref>{{cite news|url=http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5gV7dSp1H3MOP1oJjqeolVcym8J8g|title=Fears of major catastrophe as 7.0 quake rocks Haiti|last=Renois|first=Clarens|date=12. januar 2010|publisher=[[Agence France-Presse]]|access-date=13. januar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100115155121/http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5gV7dSp1H3MOP1oJjqeolVcym8J8g|archive-date=15. januar 2010|url-status=live}}</ref> Landet er er adskillige gange tidligere blevet ramt af naturkatastrofer såsom orkaner, der skaber oversvømmelse og ødelæggelse, senest i 2008 fra den tropiske storm "Fay" og orkanerne "Gustav", "Hanna" og "Ike" hvorunder 800 omkom på Haiti.<ref>Carroll, Rory (November 8, 2008). [http://www.guardian.co.uk/world/2008/nov/08/haiti-hurricanes 'We are going to disappear one day'], ''The Guardian'', Retrieved on 17 January 2010.</ref> == Geologi == [[Fil:Tectonic plates Caribbean.png|thumb|200px|left|Jordskælvet opstod i forkastningzonen mellem den Nordamerikanske og Caribiske tektoniske plade.]] Jordskælvet opstod inde i landet d. 12. januar 2010, omkring 25 km vestsydvest fra Port-au-Prince i en dybde af 13 km kl. 16:53 [[UTC-5]].<ref>[http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqinthenews/2010/us2010rja6/#summary "Magnitude 7.0 – HAITI REGION Tectonic Summary"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100115110510/http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqinthenews/2010/us2010rja6/#summary |date=15. januar 2010 }}. [[United States Geological Survey]]. 12 January 2010</ref> Stærke rystelser på en intensitet mellem VII og IX på den [[Mercalliskalaen|modificeret Mercalliskala]] (MM) blev registreret i Port-au-Prince og dets forstæder. Rystelserne blev også registreret i adskillige omkringlæggende lande og regioner, herunder Cuba (MM III i [[Guantánamo]]), Jamaica (MM II i [[Kingston (Jamaica)|Kingston]]), Venezuela (MM II i [[Caracas]]), Puerto Rico (MM II–III i [[San Juan, Puerto Rico|San Juan]]) og grænselandet Dominikanske Republic (MM III i [[Santo Domingo]]).<ref name=pager2010rja6>[http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/pager/events/us/2010rja6/index.html "PAGER – M 7.0 – HAITI REGION"]. [[United States Geological Survey]]. 12 January 2010</ref><ref>[http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/dyfi/events/us/2010rja6/us/index.html "Magnitude 7.0 – HAITI REGION USGS Community Internet Intensity Map"]. [[United States Geological Survey]]. 12 January 2010.</ref> [[Pacific Tsunami Warning Center]] udsendte en [[tsunami]]varsel efter jordskælvet,<ref name="AJC">{{cite news|url=http://www.ajc.com/news/nation-world/many-casualties-expected-after-273518.html|title=Many casualties expected after big quake in Haiti|last=Katz|first=Jonathan M.|date=12. januar 2010|work=Atlanta Journal-Constitution|access-date=12. januar 2010}}</ref> men den blev dog afblæst igen kort derefter.<ref>{{cite web|url=http://www.prh.noaa.gov/ptwc/messages/caribe/2010/caribe.2010.01.12.233517.txt|title=Tsunami Message Number 3|publisher=NOAA|access-date=12. januar 2010}}</ref> Jordskælvet opstod tæt på den nordlige grænse på [[Den Caribiske Plade|caribiske]] [[tektoniske plade]], som bevæger sig østpå med ca 20 mm pr. år i forhold til den [[Nordamerikanske Plade]]. [[Forkastningszone]]n er delt i to forgreninger på Haiti, en i nord og en i syd. Både dets placering og [[fokalmekanisme]] tyder på at jordskælvet var forårsaget af bevægelser i den nordlige forgrening, som indtil da havde ligget stille i 250 år, hvor den har oplagret [[Spænding (mekanik)|spænding]]. Denne spænding skulle før eller siden lettes, enten ved et stort jordskælv eller en serie af mindre jordskælv.<ref>{{cite news|last=Amos |first=Jonathan |url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/8456233.stm |title=BBC: Haiti quake: The worst of places for a big tremor |publisher=BBC News |date=13. januar 2009 |access-date=13. januar 2010}}</ref> Gnidningszonen i dette jordskælv var omkring 65 km lang med en gennemsnitlig tilbagelagt gnidning på 1,8 meter.<ref>{{cite web|url=http://cires.colorado.edu/~bilham/Haiti%20Earthquake.html |title=Haiti Earthquake |publisher=Cires.colorado.edu |date=12. januar 2010 |access-date=16. januar 2010}}</ref> Indledende analyser af gnidningsafstanden viser, at der visse steder var udsving helt op til 4 meter ved at bruge bevægelsesoptagelser fra forskellige steder i verden.<ref>{{cite web|url=http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqinthenews/2010/us2010rja6/finite_fault.php|title=Finite Fault Model Preliminary Result of the 12 Jan 2010 Mw 7.0 Haiti Earthquake|date=|access-date=14. januar 2010|publisher=USGS|archive-date=16. januar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100116190829/http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqinthenews/2010/us2010rja6/finite_fault.php|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web| url=http://www.seis.nagoya-u.ac.jp/sanchu/Seismo_Note/2010/NGY24.html |title=NGY Seismology Note No.24 (in Japanese)| date=13. januar 2010|publisher=Research Center for Seismology Volcanology and Disaster Mitigation Nagoya University}}</ref> == Skadeomfang == [[Fil:UN headquarters Haiti after 2010 earthquake.jpg|thumb|[[FN]]-hovedkvarteret i [[Port-au-Prince]] efter jordskælvet.]] [[Fil:Fault3.gif|thumb|left|Ødelæggelse af infrastruktur.<br />Klik for at se animationen.]] Mange bygninger er kollapset, herunder dele af præsidentpaladset<ref>{{Cite web |url=http://www.haitifeed.com/?p=894 |title=Sammenstyrtning af præsidentpaladset, billede |access-date=13. januar 2010 |archive-date=12. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150912034520/http://www.haitifeed.com/?p=894 |url-status=dead }}</ref> og flere [[sygehus]]e. Desuden er [[havn]]eanlæggene ødelagt, sådan at hjælp ikke kan føres ind i landet ad den vej. Jordskælvet ramte i det mest befolkede område i landet. Vurderinger af antallet af døde steg hurtigt fra 45.000 efter jordskælvet til 200.000 seks dage senere.<ref>{{cite web|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/8460417.stm |title=Haiti earthquake death toll 'may be 50,000' |publisher=BBC News |date=2010-01-15 |access-date=2010-01-22}}</ref><ref name=LeonardJan13>Leonard, Tom. [http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/centralamericaandthecaribbean/haiti/6983873/Haiti-earthquake-hundreds-of-thousands-feared-dead.html Haiti earthquake: hundreds of thousands feared dead], ''The Daily Telegraph'', 13 January 2010.</ref> Dagen efter jordskælvet vurderede [[Røde Kors]], at 3 millioner personer var blevet ramt af skælvet.<ref>{{cite news | first=Søren | last=Munch | author-link= | title=Røde Kors: Millioner ramt i Haiti | date=2010-01-13 | publisher=[[Jyllands-Posten]] | url=http://jp.dk/udland/article1945740.ece | work=[[Jyllands-Posten]] | pages= | access-date=2010-01-22 | language=da | archive-date=16. januar 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100116035821/http://jp.dk/udland/article1945740.ece |url-status=dead }}</ref> Haitis regering reporterede at næsten 70.000 lig var blevet samlet af officielt mandskab.<ref name='miami'>{{cite news | first=Jacqueline | last=Charles | author2 = Trenton Daniel | author3 = Frances Robles | author4 = Jim Wyss |author-link= | title=In Haiti, U.S. citizens scramble onto evacuation flights; groups struggle to deliver aid | date=2010-01-16 | publisher= | url =http://www.miamiherald.com/news/americas/haiti/story/1428724.html | work =The Miami Herald | pages = | access-date = 2010-01-17 | language = }}</ref> Nogle reporter viser, at 250.000 personer blev skadet, og en million hatianere mistede deres hjem.<ref name='oba'>{{cite news | first=Dan | last=Harris | author2 = Martha Raddatz |author-link= | title=Racing the Clock to Save Haiti Quake Victims Amid the Stench of Death | date=2010-01-16 | publisher=[[American Broadcasting Company|ABC]] | url =http://abcnews.go.com/WN/HaitiEarthquake/obama-enlists-presidents-haitians-grow-desperate-amid-slow/story?id=9579651 | work =[[ABC World News]] | pages = | access-date = 2010-01-17 | language = }}</ref> Eksperter advarer om, at det sidste dødstal vil blive en "gætte-vurdering", da ulykkens skala gør et præcist tal umuligt.<ref>{{cite news|url=http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1953379_1953494_1954342,00.html?xid=rss-world|title=Are the Death Estimates Accurate?|last=Fletcher|first=Dan|date=16. januar 2010|publisher=Time|access-date=17. januar 2010|archive-date=27. maj 2012|archive-url=https://archive.today/20120527031839/http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1953379_1953494_1954342,00.html?xid=rss-world|url-status=dead}}</ref> Blandt de døde var adskillige offentligt kendte som regeringsansatte, religiøse medlemmer, musikere og fremmede civile og militære, der arbejdede for [[FN]]. De dræbte er bl.a. Port-au-Princes ærkebiskop Monsignor [[Joseph Serge Miot]],<ref>{{cite news | first=Christoffer | last=Hitchens |author-link= | title=Jordskælv og overtro | date=2010-01-21 | publisher=[[Information]] | url =http://www.information.dk/222203 | work =[[Information]] | pages = | access-date = 2010-01-22 | language = da }}</ref> hjælpearbejder [[Zilda Arns]],<ref>{{cite news | first=Mia Quist | last=Andersen | author-link= | title=Brasiliansk heltinde omkom i jordskælv | date=2010-01-15 | publisher=[[Jyllands-Posten]] | url=http://jp.dk/udland/article1947950.ece | work=[[Jyllands-Posten]] | pages= | access-date=2010-01-22 | language=da | archive-date=18. januar 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100118074027/http://jp.dk/udland/article1947950.ece |url-status=dead }}</ref> og folk i Haitis regering som oppositionsleder [[Michel Gaillard]],<ref>{{cite news |title= Flere ministre døde i jordskjelvet i Haiti|url=http://www.tv2nyhetene.no/utenriks/flere-ministre-doede-i-jordskjelvet-i-haiti-3104879.html |work= [[TV 2 (Norge)]] |date=2010-01-15 |access-date=2010-01-22}}</ref> og flere kendte [[Musik i Haiti|haitiske musikere]].<ref name=clinacoo115>{{cite news |url=http://www.clicanoo.com/index.php?id_article=233717&page=article |title=Haïti: Un silence assourdissant |author= |date= |work= |publisher= Clicanoo|access-date=17. januar 2010|language=fr}}</ref> Musikstudiet Hercule, der ligger i [[Pétionville]], blev ødelagt og studiets ejer Joubert Charles, en af de mest kendte musikfremlæggere i Haiti, blev dræbt.<ref name=ht117>{{cite news |title=Audiotek Relocated, Renamed Hercule Studio |author= |first= |last= |url= http://haitiantimes.com/pages/full_story/push?article-Audiotek+Relocated-+Renamed+Hercule+Studio%20&id=1286862-Audiotek+Relocated-+Renamed+Hercule+Studio&instance=showbiz|agency= |newspaper=[[Haitian Times]] |publisher= |date= |access-date=17. januar 2010}}</ref><ref name=clinacoo115 /><ref name=cyber113>{{cite news |title= Haïti: mort d'un producteur-vedette |author= |first= Laurence |last= Jean-Christophe |url=http://www.cyberpresse.ca/international/amerique-latine/seisme-en-haiti/201001/13/01-938762-haiti-mort-dun-producteur-vedette.php |agency= |newspaper[[Cyberpresse]] |publisher= |date=2010-01-13 |access-date=17. januar 2010}}</ref> 30 medlemmer af [[Fédération Haïtienne de Football]], nogle spillere, døde også.<ref name=jo119>{{cite news|title= Haitian Football Federation says 30 dead|author= |first= Sean A.|last= Williams|url= http://www.jamaicaobserver.com/sports/HAITI-VISIT_7336253|agency= |newspaper= [[Jamaica Observer]]|publisher= |date= |access-date= 19. januar 2010|archive-date= 25. januar 2010|archive-url= https://web.archive.org/web/20100125184926/http://www.jamaicaobserver.com/sports/HAITI-VISIT_7336253|url-status= dead}}</ref> Mindst 37 FN-ansatte, der arbejdede for MINUSTAH blev bekræftet døde og over 300 er savnede og ligger sikkert begravet i de ødelagte bygninger.<ref name=cnn1-17>[http://www.cnn.com/2010/WORLD/americas/01/17/haiti.earthquake/index.html Search crews still finding survivors of Haiti quake], CNN (January 17, 2010). Retrieved on January 17, 2010.</ref> Mange fremmede civile døde også. == Katastrofens udvikling == [[Fil:2010 haiti shake map.jpg|thumb|200px|USGS intensity map.]] Fem dage efter at den egentlige [[katastrofe]] indtraf, var den ved at blive fulgt af en humanitær katastrofe: Nødhjælpen kan ganske vist føres frem via lufthavnen i Port-au-Prince, men der kan kun lande fire fly pr. time, og det er langt fra tilstrækkeligt til at forsyne de ca. 3 millioner mennesker, der er ramt. Deres situation forværredes, som tiden gik: # Der kunne ikke skaffes tilstrækkeligt med [[nødhjælp]] via luftvejen. # Landets [[infrastruktur]] var brudt sammen, så nødhjælpen kunne ikke fordeles ordentligt. # Rent drikke[[vand]] kunne ikke skaffes. # [[Hygiejne|Sanitets]]- og [[Kloak (byplan)|kloaksystemerne]] var brudt sammen, og det medførte en akut risiko for spredning af [[kolera]] og [[tyfus]]. # [[Hospital]]er og klinikker var overbelastede og har ikke tilstrækkelige forsyninger med [[Lægemiddel|medicin]]. # [[Politi]] og [[hær]]styrker findes ikke længere, og [[plyndring]]er, [[mord]] og [[gadekamp]]e foregår åbenlyst.<ref>TV-avisen den 17. januar 2010</ref> == Sikkerhedsstyrker == [[Fil:EscombrosBelAir5 Edit1.jpg|thumb|Ruiner i Bel Air kvarteret i Port-au-Prince. ]] [[United States Army|Den amerikanske hærs]] kontrol med lufthavnen har skabt spændinger i forhold til FN, der hidtil har været pålagt at opretholde ordenen, hvad man mener fortsat at kunne garantere. Alain Le Roy, chefen for FN's fredsbevarende operationer ([[MINUSTAH]]), vil dog bede [[FN's sikkerhedsråd]] om at godkende en forstærkning på 1.300 mand fra den [[Dominikanske Republik]]. Selv om [[USA]] yder en massiv hjælp, ønsker FN, at den amerikanske hær skal nøjes med at sikre [[logistik]] og sikkerhed for deres egen hjælpeindsats og holde sig i reserve, hvis der opstår problemer. MINUSTAH skal derimod fortsat varetage sikkerheden. Organisationen forhandler med den amerikanske hær om en principerklæring, der skal fastlægge denne deling af opgaverne. Men FN har kun den myndighed, som medlemslandene vil overdrage til organisationen, og i betragtning af den amerikanske hjælps vægt (12.500 amerikanske soldater skal være på plads den 18. januar), er det svært for organisationen at blive hørt. <ref>Le Monde, 18. januar 2010, se: [http://www.lemonde.fr/ameriques/article/2010/01/18/l-onu-souhaite-conserver-le-maintien-de-l-ordre-a-haiti_1292990_3222.html#ens_id=1290927 Philippe Bolopion: ''L'ONU souhaite conserver le maintien de l'ordre à Haïti''] {{fr sprog}}</ref> == Redningsarbejde == [[Fil:2010 Haiti earthquake relief efforts by the US Army.jpg|thumb|right|200px|Helikoptere transportere skade ofre for skælvet til et hopsitalsskib ved Haitis kyst.]] Redningsforsøg startede hurtigt efter jordskælvet, hvor de overlevende, der kunne bevæge sig, udskilte sig fra de døde i de mange sammenfaldne bygninger,<ref>Marrapodi, Eric, Lawrence, Chris, Hall, Rick, Phillips, Rich, Watson, Ivan og Candiotti, Susan (15. januar 2010). [http://www.cnn.com/2010/WORLD/americas/01/14/haiti.earthquake/index.html Haitians dig themselves out as quake damage slows outside aid,] CNN. Retrieved on 17 January 2010.</ref> men behandlingen af de skadede var hæmmet af manglen på hospitaler og lighuse. [[Argentinas militære felthospital]], som arbejdede for MINUSTAH, var det eneste tilgængelige indtil d. 13. januar.<ref>{{cite news|url=http://www.news.com.au/couriermail/story/0,20797,26587037-5003402,00.html?from=public_rss|title=Only one hospital open in Haiti's quake hit capital|publisher=Courier Mail|date=2010-01-13|access-date=23. januar 2010|archive-date= 1. februar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100201092351/http://www.news.com.au/couriermail/story/0%2C20797%2C26587037-5003402%2C00.html?from=public_rss|url-status=dead}}</ref> MINUSTAHs fredsbevarende styrker, som normalt ville hjælpe til med at lindre, var meget bekymret over for redningen af sit eget personale. Redningsarbejdet steg kun lidt efter at læger, politibetjente, militære folk og brandmænd fra flere lande kom til landet 2 dage efter.<ref name=IEXPRESS>[http://www.indianexpress.com/news/haiti-devastated/567556 Haiti Devastated,] ''Indian Express''. Besøgt 17. januar 2010.</ref> 13. januar lagde Røde Kors' internationale komité en speciel hjemmeside for at skabe familiekontakt, som tillod folk i Haiti og udlandet at registrere navne på bekendte, som de ville i kontakt med.<ref name='icrcwebsite0114'>{{cite news | first= | last= |author-link= | title=Haiti earthquake: ICRC sets up special website to facilitate family contacts | date=2010-01-14 | publisher=[[International Committee of the Red Cross]] | url =http://www.icrc.org/Web/Eng/siteeng0.nsf/html/haiti-news-140110 | work = | pages = | access-date = 2010-01-18 | language = }}</ref> == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|2010 Haiti earthquake|Jordskælvet i Haiti 2010}} {{wikinews|Category:2010 Haiti earthquake}} * [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordskaelvet-i-haiti-hort-pa-bornholm Jordskælvet i Haiti hørt på Bornholm. Videnskab.dk, januar 2010] * [http://www.zki.dlr.de/applications/2010/haiti/182_en.html Kortmateriale] med anslåede bygningsskader fra [[Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt|''DLR'']] * [http://www.modkraft.dk/spip.php?article12425 Haiti: Jordskælv og imperialism]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Linkbox om Jordskælvet i Haiti 2010 på Modkraft.dk {{en sprog}} {{coord|18|27|5.04|N|72|26|42.72|W|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Jordskælvet i Haiti 2010| ]] [[Kategori:Begivenheder i 2010]] [[Kategori:Haiti]] [[Kategori:Port-au-Prince]] tvgh4k5w9kx7tn2xiyw6zx5lr1dxmpl Bruger:Brandsen/Røde 2 411637 11751751 11750913 2024-04-26T01:39:26Z Brandsen 3884 wikitext text/x-wiki * En hel masse kongelige (en: Line of succession to the Norwegian throne) * [[Aarestrup Kirke]] * [[Aase Werrild]] * [[Abraham van Diepenbeeck]] (:sv) * [[Absurd teater]] * [[Adrien de Gerlache]] * [[Afgud]] * [[Ahmad Schafiq]] * [[Ahmed Shafik]] * [[Ahmed Shuja Pasha]] * [[Ai-jen Poo]] * [[Ajstrup Kirke]] * [[Aksel Dahlerup]] * [[Alaksandar Milinkievič]] * [[Albert Claude]] * [[Alexa Internet]] * [[Alexander Calder]] * [[Alexander Stepanovich Popov]] * [[Alexei Navalny]] * [[Alfred de Vigny]] * [[Alfred Jarry]] * [[Alfred Neumann]] * [[Alfredo Pérez Rubalcaba]] * [[Ali Babacan]] * [[Ali Ferzat]] * [[Alija Izetbegović]] * [[Alija Izetbegović]] * [[Aljaksandr Milinkevitj]] * [[Alliance française]] * [[American Academy of Arts and Sciences]] * [[American Civil Liberties Union]] * [[Amy Chua]] * [[Amélie Nothomb]] * [[Andreas Bjørns Gård]] (en) * [[Andrew Lo]] * [[Aneurin Bevan]] * [[Anjali Gopalan]] * [[Anjouan]] * [[Ann Patchett]] * [[Anna-Louise Lefévre]] * [[Anthony Kennedy]] * [[Anti-establishment]] (sv: Antietablissemangism) * [[Antiamerikanisme]] * [[Antoine Pinay]] * [[Antonio del Pollaiolo]] * [[Antonio Tejero]] * [[Antti Hackzell]] * [[Antti Kalliomäki]] * [[Apostolisk nuntiatur]] * [[Arden Kirke]] * [[Arrow]] (tv-serie) * [[Arthur Crispien]] * [[Aruna Roy]] * [[Asghar Farhadi]] * [[Astrup Kirke, Hadsund Provsti]] * [[Astrup Kirke, Hjørring]] * [[Atea]] * [[Auguste Perret]] * [[Ayatullah Ali Khamenei]] * [[Ayman Mohyeldin]] * [[Azim Premji]] * [[Baby's Day Out]] / Alene i byen * [[Barbara Cartland]] * [[Barbara Van Dahlen]] * [[Barnett Newman]] * [[Baruch Goldstein]] * [[BBC World Service]] * [[Ben Rattray]] * [[Bernardo Rossellino]] * [[Bernhard Hertz]] (en) * [[Bindslev Kirke]] * [[Bineta Diop]] * [[Birger Bartholin]] * [[Bistandsloven af 1974]] * [[Black Sea Economic Cooperation]] * [[Bloc Québécois]] * [[Bloody Friday]] * [[Bo Sandemann Rasmussen]] * [[Bodil Wamberg]] * [[Bogføring]] (eng: bookkeeping) * [[Booker T. Washington]] * [[Brady Corbet]] * [[British Aerospace]] * [[Buena Vista Television]] * [[Bund Freier Demokraten]] * [[Bundesnetzagentur]] * [[Bush (natur)]] * [[BusinessEurope]] * [[Bælum Kirke]] * [[Bündnis 90]] * [[C. Douglas Dillon]] * [[Cadbury]] (selvstændig artikel) * [[Cajsa-Stina Åkerström]] * [[Cami Anderson]] * [[Carl Andre]] * [[Carl Borgen]] * [[Carlisme]] * [[Carlos Mendes]] * [[Carme Chacón]] * [[Carol Burnett]] * [[Catarina Furtado]] * [[Catherine O'Hara]] * [[Cecile Richards]] * [[Cecile Richards]] * [[Celorico da Beira]] * [[Charles Chao]] * [[Charles De Coster]] * [[Chelsea Handler]] * [[Chen Lihua]] * [[Chicago Symphony Orchestra]] * [[Chr. Augustinus]] * [[Chris Patten]] * [[Christian Kern]] * [[Christian Marclay]] * [[Christiane Amanpour]] * [[Christine Lieberknecht]] * [[Claudia Roth]] * [[Claus Bjerring]], sølvsmed * [[Claus Bonnez]] * [[Claus Bonnez]] * [[Clinton Foundation]] * [[Clément Ader]] * [[Conrad Felixmüller]] * [[Conservative Party of Canada]] * [[César Chávez]] * [[Dagdrøm]] * [[Dagfinn Føllesdal]] * [[Dall Kirke]] * [[Daniel Sausdal]] * [[Daniela Ruah]] * [[Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening]] * [[David Blaine]] * [[David Dinkins]] * [[David Felix Bonnier]] (sv) * [[David Foster]] * [[David Koch]], [[Charles Koch]] * [[Decemberoprøret]] * [[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder]] * [[Den hellige families kirke (Gaza)]] * [[Den Kongelige Silkemanufaktur]] * [[Dennis the Menace]] (Jern-Henrik) * [[Denon]] * [[Derrick Rossi]] * [[Det Blå Pakhus]] (en) * [[Det europæiske solidaritetskorps]] * [[Deutsche Werke]] * [[Deutsches Technikmuseum Berlin]] * [[Dharma Master Cheng Yen]] * [[Diana Dors]] * [[Diana Vreeland]] * [[DNB]] * [[Donald Sadoway]] * [[Dreyers Fond]] * [[Dubbning]] * [[Dulce Matuz]] * [[Durham University]] * [[Edith Hermansen]] * [[Eike Batista]] * [[Ejdrup Kirke]] * [[Ejner Jensen]] * [[El Général]] * [[Ellen Villemoes Andersen]] * [[Em Kirke]] * [[Emil Christiani]] (præst; Dansk Biografisk) * [[Emile Gallé]] * [[Emilio Mola]] * [[Emilio Pucci]] * [[Emmersbæk Kirke]] * [[Encarta]] * [[Entreprenørforeningen]] * [[Erich Mendelsohn]] * [[Erik Dibbern]] (https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/erik-dibbern, https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=2742, https://www.dfi.dk/files/docs/2021-09/Erik_Dibbern_S%C3%A6rsamling.pdf) * [[Erik Martin]] * [[Ernest Solvay]] * [[Ernest Solvay]] * [[Ernst Barlach]] * [[Eskil Pedersen]] (no) * [[Eugene V. Debs]] * [[Eugène Fromentin]] * [[Evan Rachel Wood]] * [[Expert (company)]] * [[Fabian Society]] * [[Falkoner Salen]] * [[Farstrup Kirke]] * [[Fathi Terbil]] * [[Fedajin-e Islam]] * [[Feisal Abdul Rauf]] * [[Ferslev Kirke (Aalborg Kommune)]] * [[Filomena Cautela]] * [[Finn Kamper-Jørgensen]] * [[Finn Stefánsson]] * [[Forsvaret (Norge)]] * [[Foyer]] (sv:Foajé) * [[Francisco Largo Caballero]] * [[Frank Farian]] * [[Frankie Miller]] * [[Franz Syberg]] * [[Freeman Hrabowski]] * [[Frejlev Kirke]] * [[Fremtidsforskning]] * [[Fridtjof Backer-Grøndahl]] * [[Friedrich von Wieser]] * [[Friedrich-Naumann-Stiftung]] * [[Frits Bolkestein]] * [[Frits Bolkestein]] * [[Fritz Haarmann]] * [[Frédéric Bastiat]] * [[Fudan University]] * [[Furreby Kirke]] * [[Fødevaregionerne]] * [[Fødevareloven]] * [[G77]] * [[Gaston Leroux]] * [[Geoffrey Canada]] * [[George Lansbury]] * [[George Papandreou (junior)]] * [[George Peppard]] * [[Georgij Plechanov]] * [[Gerding Kirke]] * [[Gerhard Schröder (CDU)]] * [[Gertie Wandel]] (en) * [[Gesundbrunnen]] * [[Girls Aloud]] * [[Gloria Vanderbilt]] * [[Godthåb Kirke (Aalborg Kommune)]] * [[Gottfried Wilhelm Leibniz Universität Hannover]] * [[GQ]] * [[Grant Achatz]] * [[Gravlev Kirke]] * [[Grigorij Javlinskij]] * [[Groen!]] * [[Gruner + Jahr]] * [[Grynderup Kirke]] * [[Guggenheim Museum Bilbao]] * [[Gunnar Nielsen]] (Haderslev) * [[Gustmeyers Gård]] (en) * [[Göran Hägglund]] * [[Günter Mittag]] * [[Haga Slott]] * [[Hamad bin Jassim bin Jaber al-Thani]] * [[Handelshøyskolen BI]] * [[Hank Ballard]] * [[Hannes Swoboda]] * [[Hannover Re]] * [[Hans Rostgaard]] * [[Harald Engberg]] * [[Harold Hamm]] * [[Harold Holt]] * [[Harriet Vendelhaven]] * [[Harritslev Kirke]] * [[Haverslev Kirke (Rebild Kommune)]] * [[Hector Guinard]] * [[Heidi Murkoff]] * [[Helen Wills Moody]] * [[Holmblads Gård]] (en) * [[Horsens Ny Teater]] * [[Hotel Cæsar]] * [[Hu Shuli]] * [[Hugo Haase]] * [[Human papillomavirus]] * [[Hung Huang]] * [[Hungarian Working People's Party]] * [[Huset Jagello]] * [[Hvidt overherredømme]] * [[Hvorup Kirke]] * [[Hørmested Kirke]] * [[Ian Van Dahl]] * [[IELTS]] * [[Iftikhar Chaudhry]] * [[Igor Ivanov]] * [[Iittala]] * [[Indalecio Prieto]] * [[Independent Order of Odd Fellows]] * [[Inga Thessen]] * [[Ingeborg Vollquartz]] * [[Inger Lillelund]] * [[Ingrid Espelid Hovig]] * [[International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems]] * [[Iran-gidsel-affæren]] * [[Iris Apfel]] * [[Irmgad Möller]] * [[Islas Chafarinas]] * [[İstanbul Üniversitesi]] * [[J. B. M. Hertzog]] * [[Jacques Barrot]] * [[Jacques Maritain]] * [[Jaish-e-Mohammed]] * [[Jakob Kjellberg]] * [[Jamie Dimon]] * [[Jamiroqaui]] * [[Jan Fischer]] * [[Jan Fischer]] * [[Japans parlament]] * [[Jasmila Žbanić]] * [[Jasmila Žbanić]] * [[Jasper Johns]] * [[Jean Chrétien]] * [[Jean Tinguely]] * [[Jelstrup Kirke]] * [[Jenifer Lewis]] * [[Jennifer Egan]] * [[Jennifer Ehle]] * [[Jens Bull]] * [[Jens Evensen]] * [[Jens Mathiasen]] * [[Jes Søgaard]] * [[Jette Termann]] * [[Jim Jordan]] * [[Jiří Paroubek]] * [[Joakim Hediger]] * [[Joan Allen]] * [[Joaquín Almunia]] * [[Joaquín Almunia]] * [[Joe Clark]] * [[Joe Scarborough]] * [[Johann Olav Koss]] * [[Johannes Gutenberg-Universität Mainz]] * [[Johannes Meyer-Andersen]] * [[John Burns]] * [[John Høybye]] * [[John Prescott]] * [[John Tower]] * [[John Turner]] * [[Jon Fredrik Baksaas]] * [[Joop den Uyl]] * [[Jordan Knight]] (selvstændig artikel) * [[Joseph Bech]] * [[Joseph Daul]] * [[José Andrés]] * [[José Antonio Alonso]] * [[José María Gil-Robles]] * [[Juan de la Cierva]] * [[Julius Leber]] * [[Julius Middelthun]] * [[Julius-Maximilians-Universität Würzburg]] * [[Juliusz Słowacki]] * [[Junilistan]] * [[Justin Kirk]] * [[Justus-Liebig-Universität Gießen]] * [[Jutta Urpilainen]] * [[Jytte Scharling]] * [[Jytte Scharling]] * [[Jørgen E. Olesen]] * [[kabel eins]] * [[Kaj Møldrup Christensen]] * [[Karen Sjørup]] * [[Karin Birgitte Lund]] * [[Karin Birgitte Lund]] * [[Karl May]] * [[Karl-Theodor zu Guttenberg]] * [[Karlisme]] * [[Kathy Giusti]] * [[Kathy Najimy]] * [[Katsunobu Sakurai]] * [[Kauphting Bank]] * [[Kevin Johnson]] * [[Kim Jong Un]] * [[Kim Utzon]] * [[Kirschwasser]] * [[Kirsten Gloerfelt-Tarp]] * [[Kjell Inge Røkke]] * [[Klaus Albrectsen]] <!-- f. 11. maj 1932 --> * [[Klaus Hoffmeyer]] * [[Klemet Gottwald]] * [[Knud Sørensen (bankdirektør)]] * [[Kohlberg Kravis Roberts]] * [[Kokkedal Kirke]] * [[Kongregationen for Folkenes Evangelisering]] * [[Konica Minolta]] * [[konkretisme]] * [[Konstfack]] * [[Kristian Søby Kristensen]] * [[Kungliga Operan]] * [[Kurt Houlberg]] * [[Königswinter]] * [[Labour Party (Irland)]] * [[Lai Ching-te]] * [[Lamido Sanusi]] * [[Landsorganisasjonen i Norge]] * [[Lars Hovbakke Sørensen]] * [[Lars Krobæk]] * [[Lawrence Summers]] * [[Leif Hagen]] (no) * [[Lendum Kirke]] * [[Leonard Peikoff]] * [[Liam Fox]] * [[Liang Guanglie]] * [[Lille Lyngby Kirke]] * [[Lionel Robbins, Baron Robbins]] * [[Lisa Jackson]] * [[Lisa Nordén]] * [[Lloyd's Register of Shipping]] * [[Lola Artôt de Padilla]] * [[Lone Dencker Wisborg]] (en) * [[Lone Strøm]] * [[Los Angeles County Museum of Art]] * [[Los Angeles Philharmonic]] * [[Lothar Bisky]] * [[Lothar Bisky]] * [[Lothar Späth]] * [[Lou Rawls]] * [[Louis CK]] * [[Louis St. Laurent]] * [[Lucio Fontana]] * [[Ludwig Landmann]] * [[Ludwig Uhland]] * [[Luigi Einaudi]] * [[Luis Cernuda]] * [[Lundby Kirke]] * [[Lutte Ouvrière]] * [[Lyngby Kirke (Hjørring Kommune)]] * [[Lyngby Kirke (Rebild Kommune)]] * [[Lúcia Moniz]] * [[Magen David Adom]] * [[Mahamadou Issoufou]] * [[Maji-maji-oprøret]] * [[Majolika]] (sv: Majolica) * [[Malam Bacai Sanhá]] * [[Mamata Banerjee]] * [[Manal al-Sharif]] * [[Marc Andreessen]] * [[Marcel Breuer]] * [[Margaret Woodward]] * [[Margot Kidder]] * [[Maria Bashir]] * [[Maria das Graças Silva Foster]] * [[Marian Anderson]] * [[Marianne Levinsen]] (en) * [[Mark Blum]] * [[Marlboro (cigaret)]] * [[Martin Lyngbo]] * [[Martin Tranmæl]] * [[Martinus J.G. Weltmann]] * [[Maryam Durani]] * [[Mathias Cormann]] * [[Matt Dallas]] * [[Matt Lauer]] * [[Maurice de Vlammick]] * [[Max Jacob]] * [[Max Pechstein]] * [[Max Pechstein]] * [[Max Slevogt]] * [[McGill University]] * [[Melanie Klein]] * [[Melissa Rivers]] * [[Merethe Lindstrøm]] * [[Michael Frayn]] * [[Michael Heseltine]] * [[Michael von Magnus]] * [[Michail Barysjnikov]] * [[Michelle Rhee]] * [[Mijas]] * [[Mikhail Lomonosov]] * [[Mikuláš Dzurinda]] * [[Milan Babic]] * [[Militärischer Abschirmdienst]] * [[Miljøzone]] * [[Milovan Đilas]] * [[Miro Cerar]] * [[Mogens Fosgerau]] * [[Mogens Hauschildt]] * [[Montessoriskole]] (no) * [[Moritz Bleibtrau]] * [[Mosbjerg Kirke]] * [[Myrra]] (Myrrh) * [[Mölnlycke Health Care]] * [[N.E. Bank-Mikkelsen]] * [[Nam June Paik]] * [[Nana Wesley Hansen]] * [[Nathan Wolfe]] * [[National Health Service]] * [[National University of Singapore]] * [[Nationalstat]] (ny selvstændig artikel) * [[Nationernes Velstand]] * [[Nativisme]] * [[Navvab Safavi]] * [[Neal Stephenson]] * [[Necmettin Erbakan]] * [[Netscape Navigator]] * [[Netscape]] * [[New Zealands parlament]] * [[Niceto Alcalá-Zamora]] * [[Nick Leeson]] * [[Nicole Fontaine]] * [[Niels Bjerre Poulsen]] * [[Niels Gottschalck-Hansen]] * [[Niels-Jørgen Kaiser]] * [[Nielsen Company]] * [[Nikolaiviertel]] * [[Nikolaj Trubetskoj]] * [[Nordahl Rolfsen]] * [[Northern Bank]] * [[Nye venstre]] * [[Næringslivets Hovedorganisasjon]] * [[Nærum Kirke]] * [[Nørre Uttrup Kirke]] * [[Nørresundby Kirke]] * [[Offset]] * [[OIL!]] ([https://de.wikipedia.org/wiki/OIL!_Tankstellen :de]) * [[Ola Svensson]] * [[Ole Danbolt Mjøs]] * [[Ole Helmig]] * [[Ole Kortzau]] * [[Ole Palsby]] * [[Olivier Besancenot]] * [[Olly Ritterband]] * [[Operation Prosperity Guardian]] * [[Order of Canada]] * [[Order of the Indian Empire]] * [[Osram]] * [[Ossip Zadkine]] * [[Othon Friesz]] * [[Overophedning (økonomi)]] * [[Owen Paterson]] * [[Paevo Lipponen]] * [[Paris-fredskonferencen 1919]] * [[Pat Boone]] * [[Paul Draminsky]] * [[Paul Levi]] * [[Paul Löbe]] * [[Pelle Nordhøj Kann]] * [[Per Anger]] * [[Per Folkver]] * [[Per Ung]] * [[Per Villum Hansen]] * [[Peronisme]] * [[Pete Cashmore]] * [[Peter Kürten]] * [[Peter Vesterbacka]] * [[Peters første brev]] (en: First Epistle of Peter) * [[Petra Kelly]] * [[Peñón de Alhucemas]] * [[Peñón de Vélez de la Gomera]] * [[Philippe Starck]] * [[Piemontesisk]] * [[Pierre de Marivaux]] * [[Pluralisme]] (politisk ideologi) * [[Porajmos]] * [[Portia Simpson Miller]] * [[Poul Wad]] * [[Preben Brandt]] * [[Preet Bharara]] * [[Primus inter pares]] * [[Prins Alfonso af Hohenlohe-Langenburg]] * [[Rached Ghannouchi]] * [[Rachel Zegler]] * [[Rafael Alberti]] * [[Rain]] * [[Rainer Eppelmann]] * [[Rakkeby Kirke (Hjørring Kommune)]] * [[Ralph Miliband]] * [[Ramón Mercader]] * [[Rashtrapati Bhavan]] * [[Rasmus Ingerslev]] * [[Ravnkilde Kirke]] * [[Ray Chambers]] * [[Ray Dalio]] * [[RCA Records]] * [[Realsocialisme]] * [[Rebecca Eaton]] * [[Rebecca Harms]] * [[Reed Hastings]] * [[Regionalisme (ideologi)]] * [[Reichsarbeitsdienst]] * [[Reinhold Niebuhr]] * [[Renee Flemming]] * [[René Pleven]] * [[Richard Rogers]] * [[Richard von Mises]] * [[Rinat Achmetov]] * [[Rob Bell]] * [[Robert Borden]] * [[Robert Crumb]] * [[Robert Noyce]] * [[Robert Sheckley]] * [[Robert Sheehan]] * [[Robert Smirke]] * [[Robert Zoellick]] * [[Roger de La Fresnaye]] * [[Rold Kirke]] * [[Ron Bruder]] * [[Ron Fouchier]] * [[Rose Fitzgerald Kennedy]] * [[Rosenborggade 7–9]] * [[Rostrup Kirke]] * [[Roulunds Fabriker]] * [[Rudolf Rocker]] * [[Rudolf Rocker]] * [[Ruhr-Universität Bochum]] * [[Ryan Crocker]] * [[Rådskommunisme]] * [[S Club 7]] * [[Saad Mohseni]] * [[Sadako Ogata]] * [[Saif al-Islam Gaddafi]] * [[Salmaan Taseer]] * [[Salomon Jadassohn]] * [[Samira Ibrahim]] * [[Samtidshistorie]] * [[Sandy Denny]] * [[Sara Blakely]] * [[Sarah Burton]] * [[Savoy Hotel (København)]] (en) * [[Scott Mills]] * [[Scotty McCreery]] * [[Sergej Djagilev]] * [[Sergio Marchionne]] * [[Shanghai Jiao Tong University]] * [[Sharmeen Obaid-Chinoy]] * [[Shas]] * [[Sheryl Sandberg]] * [[Sidney Sheldon]] * [[Siem Kirke]] * [[Simon Fuller]] * [[Sindal Gl. Kirke]] * [[Skelund Kirke]] * [[Skibsted Kirke]] * [[Skørping Kirke]] * [[Skørping Nykirke]] * [[Solbjerg Kirke (Rebild Kommune)]] * [[Sophie B. Hawkins]] * [[Soyasauce]] * [[Sozialdemokratische Partei in der DDR]] * [[Special Broadcasting Service]] * [[Statens Konfektion]] * [[Statshemmelighed]] (på basis af STRL: https://themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Straffeloven_kap_12.html) * [[Steen Gude]] * [[Steen Rønne]] * [[Stefan Wallin]] * [[Sten Nordin]] * [[Stenild Kirke]] * [[Steps]] * [[Stockholmsskalaen]] (:se) * [[Storarden Kirke]] * [[Store Ajstrup Kirke]] * [[Store Brøndum Kirke]] * [[Straffelovrådet]] * [[Støvring Kirke (Rebild Kommune)]] * [[Sue Savage-Rumbaugh]] * [[Suldrup Kirke]] * [[Super RTL]] * [[Svenska Cellulosa Aktiebolaget]] * [[Svenskt Näringsliv]] * [[Syndebuk]] * [[Sílvia Alberto]] * [[Sønderup Kirke (Rebild Kommune)]] * [[Søren Langvad]] * [[T-Mobile]] (teleselskabet, ej cykelholdet) * [[Takeshi Kanno]] * [[Tallinna Ülikool]] * [[Teatret Skægspire]] * [[Tekniska högskolan i Helsingfors]] * [[Telefonhuset, Borups Allé]] * [[Televisión Española]] * [[Terndrup Kirke]] * [[Texas A&M University]] * [[The Dubai Mall]] * [[The Swatch Group]] * [[The Tudors]] * [[Thomson Airways]] * [[Thorleif Krarup]] * [[Tihomir Orešković]] * [[Timo Soini]] * [[Timothy Dolan]] * [[Tina Bøtzau]] * [[Tjæreby Kirke (Hillerød Kommune)]] * [[Tokyos Universitet]] * [[Tom Ford]] * [[Tony Stewart]] * [[Toplitzsee]] * [[Tornby Kirke]] * [[Torup Kirke (Rebild Kommune)]] * [[Trajanssøjlen]] * [[Transkaukasien]] * [[Trine Eiby]] * [[Tyge Sørensen]] * [[Tết]] * [[U Thein Sein]] * [[Uggerby Kirke]] * [[Ugilt Kirke]] * [[Underskriftsindsamling]] (en: Petition, de: Unterschriftenaktion) * [[Ungdommens Teater]] * [[United Technologies Corp.]] * [[Universidade de Coimbra]] * [[Universidade de Lisboa]] * [[Universiteit Gent]] * [[University of Adelaide]] * [[University of Arizona]] * [[University of Bristol]] * [[University of Hong Kong]] * [[University of Illinois at Urbana–Champaign]] * [[University of Kansas]] * [[University of Leeds]] * [[University of Melbourne]] * [[University of Oregon]] * [[University of Pittsburgh]] * [[University of Tokyo]] * [[Universität Basel]] * [[Universität Stuttgart]] * [[Université de Montréal]] * [[Université de Strasbourg]] * [[Université du Luxembourg]] * [[Université libre de Bruxelles]] * [[Unión de Centro Democrático]] * [[Unión General de Trabajadores]] * [[Urho Castrén]] * [[Uvelse Kirke]] * [[V.S. Ramachandran]] * [[Valentino (designer)]] * [[Valutamarked]] * [[Van Cliburn]] * [[Varehuset Messen]] (en) * [[Vebbestrup Kirke]] * [[Veggerby Kirke]] * [[Vejby Kirke (Hjørring Kommune)]] * [[ver.di]] * [[Viana do Castelo]] * [[Viatcheslav Moshe Kantor]] * [[Victor Horta]] * [[Victor Horta]] * [[Victor Vasarely]] * [[Vidstrup Kirke]] * [[Viggo Kragh-Hansen]] * [[Viktor Sjklovskij]] * [[Vinton Gray Cerf]] * [[Virginia Rometty]] * [[Virum Kirke]] * [[Vittorio Orlando]] * [[Volen Siderov]] * [[Vox]] (tv-kanal) * [[Vrije Universiteit Brussel]] * [[Walter Hallstein]] * [[Walter Isaacson]] * [[Walther Gerlach]] * [[Wang Yang]] * [[Warren Burger]] * [[Washington University in St. Louis]] * [[Wavre]] * [[Wella]] (en) * [[Wendell Willkie]] * [[Werner Sombart]] * [[Westfalenhalle]] * [[Wolfgang Gerhardt]] * [[Wolfgang Schnur]] * [[Yamamoto Yohji]] * [[Yani Tseng]] * [[Zoran Milanović]] * [[Álvaro Siza Vieira]] * [[École Polytechnique Fédérale de Lausanne]] * [[Étienne Geoffroy Saint-Hilaire]] * [[Željko Ivanek]] (sv) * Practice in Christianity (Kierkegaard) * [[Arbejdstidsloven]] * [[Pornoens guldalder]] (en: Golden Age of Porn) * [[Charlie Cox]] * [[PrEP]] * [[Kris Marshall]] * [[Viktorija Amelina]] * [[Stormgade 2-6]] (https://bygst.dk/udlejning/ejendomsportefoeljen/historiske-ejendomme/stormgade-2-6/) * [[Humboldt Forum]] * [[Fields of Gold]] * [[Waltzing Matilda]] * [[Johanne Schjørring]] * [[Carl Martin Norman-Hansen]] * [[Simon Koch]] * [[Mary Waagechristensen]] * [[Johannes Weltzer]] * [[Lotte Linck]] * [[Ib Lange]] (sv) * [[Per Flor Jølting]] * [[Helge Linck]] * [[Dietrich Eckart]] * [[Franz Ritter von Epp]] * [[Alexander Ahndoril]] * [[John Ajvide Lindqvist]] * [[Johannes Anyuru]] * [[Lars Ardelius]] * [[Majgull Axelsson]] * [[Linda Boström Knausgård]] * [[Jørgen Langebæk]] * [[Katarina von Bredow]] * [[Rolf Börjlind]] * [[Christoffer Carlsson]] (no) * [[Povline Lütken]] * [[Eline Hoffmann]] * [[Mogens Garde]] * [[Jarl Hemmer]] * [[Inge Haagensen]] * [[Björn Landström]] * [[Håkan Lindquist]] * [[Brita von Horn]] * [[Ingvor Bondesen]] * [[Emma Bærentzen]] * [[Massi Bruhn]] * [[Agneta Pleijel]] * [[Hans Peterson]] * [[Thomas Bærentzen]] * [[Ellen Duurloo]] * [[Richardt Gandrup]] * [[Steve Sem-Sandberg]] * [[Sven Stolpe]] * [[Lars Sund]] * [[Anna Wahlgren]] * [[Finn Alnæs]] * [[Karsten Alnæs]] * [[Brit Bildøen]] * [[Nini Roll Anker]] * [[Alice Guldbrandsen]] * [[Ingvar Ambjørnsen]] * [[Anna Bache-Wiig]] * [[Levi Henriksen]] * [[Hans E. Kinck]] * [[Vigdis Hjorth]] * [[Knut Faldbakken]] * [[Geir Gulliksen]] * [[Tryggve Andersen]] * [[Thure Erik Lund]] * [[Ruth Lillegraven]] * [[Stein Mehren]] * [[Jon Michelet]] * [[Minda Ramm]] * [[Arne Svingen]] * [[Merethe Lindstrøm]] * [[Arne Lygre]] * [[Stig Sæterbakken]] * [[Øystein Lønn]] * [[Stig Holmås]] * [[Heikki Holmås]] * [[Kåre Holt]] * [[Göran Tunström]] * [[University of Wisconsin]] * [[Nationale Taras-Schewtschenko Universitet Kiev]] * [[Ishøj Bycenter]] * [[Ingeborg Hammer-Jensen]] * [[Anders Fjordbach]] * [[Balenciaga (firma)]] * [[Bernhard Møllmann]] * fiwjltb5m5d2dbnquaxxy7qlbp2it86 Islands håndboldlandshold (herrer) 0 416381 11751400 11388256 2024-04-25T11:59:53Z Kjeldjoh 80227 [[Wikipedia:Flytteforslag/Kategori:Håndbold på Island]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldlandshold | land = Island | name = | type = M | Billede = | Billedtekst = | Kælenavn = | Forbund = [[Handknattleikssamband Íslands]] | Træner = [[Guðmundur Guðmundsson]] | Anfører = [[Aron Pálmarsson]] | Flest kampe = [[Guðmundur Hrafnkelsson]] (407) | Flest mål = [[Guðjón Valur Sigurðsson]] (1822) | pattern_la1 = _whiteborder | pattern_b1 = | pattern_ra1 = _whiteborder | pattern_sh1 = | leftarm1 = 0000ff | body1 = 0000FF | rightarm1 = 0000FF | shorts1 = 0000FF | pattern_la2 = _blueborder | pattern_b2 = | pattern_ra2 = _blueborder | pattern_sh2 = | leftarm2 = FFFFFF | body2 = FFFFFF | rightarm2 = FFFFFF | shorts2 = FFFFFF <!-- Resultater --> | Sommer OL deltaget = 7 | Summer Olympics first= | Summer Olympics best = Sølv - [[Sommer-OL 2008|2008]] | World cup apps = 20 | World cup first = | World cup best = 5. plads - [[VM i håndbold 1997 (mænd)|1997]] | Regional name = [[EM i håndbold (mænd)|Europamesterskabet]] | Regional cup apps = 11 | Regional cup first = | Regional cup best = Bronze - [[EM i håndbold 2010 (mænd)|2010]] | updated = 14. januar 2022 |}} '''Islands håndboldlandshold''' er det nationale [[håndbold]]landshold i [[Island]], og kontrolleres af landets håndboldforbund, [[Handknattleikssamband Íslands]]. Holdets store stjernestund kom ved [[Sommer-OL 2008|OL i Beijing 2008]], hvor islændingene spillede sig frem til finalen, der dog blev tabt til [[Frankrigs håndboldlandshold|Frankrig]]. Det var den kun fjerde islandske medalje i [[Olympiske Lege|OL]]-sammenhæng nogensinde, og den første i en holdsport. Dette blev fulgt op af en bronzemedalje ved [[EM i håndbold 2010 (mænd)|EM i 2010]]. == Resultater == === Medaljeoversigt === {| class="wikitable" style="width:30%; font-size:90%; text-align:center;" |- !Turnering !!{{gold1}} !!{{silver02}} !!{{bronze3}} !!Total |- |align=left|[[Håndbold under sommer-OL|Olympiske Lege]] |0 || 1 || 0 || 1 |- |align=left|[[VM i håndbold (mænd)|VM i håndbold]] |0 || 0 || 0 || 0 |- |align=left|[[EM i håndbold (mænd)|EM i håndbold]] |0 || 0 || 1 || 1 |- ! Total !! 0 !! 1 !! 1 !! 2 |} === Olympiske lege === {| class="wikitable" style="text-align:center; font-size:90%;" |- !Udgave !Runde !Placering !K !V !U !T !MÅ+ !MÅ- !+/- |- |align=left|{{flagicon|GER|Nazi}} [[Håndbold under sommer-OL 1936|1936 Berlin]] |colspan=9|''Kvalificerede sig ikke'' |- |colspan=10|''Ikke afholdt fra 1948 til 1968'' |- |align="left"|{{Flagicon|FRG}} [[Håndbold under sommer-OL 1972|1972 München]] |Placeringskampe |12. |5 |1 |1 |3 |92 |90 | +2 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CAN}} [[Håndbold under sommer-OL 1976|1976 Montreal]] |colspan="9" rowspan="2"|''Kvalificerede sig ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|URS|1955}} [[Håndbold under sommer-OL 1980|1980 Moskva]] |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|USA}} [[Håndbold under sommer-OL 1984|1984 Los Angeles]] |5. plads kamp |6. |6 |3 |1 |2 |126 |122 | +4 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|KOR}} [[Håndbold under sommer-OL 1988|1988 Seoul]] |7. plads kamp |8. |6 |2 |1 |3 |125 |133 |−8 |-style="background: #9ACDFF;" |style="text-align: left;"|{{Flagicon|ESP}} [[Håndbold under sommer-OL 1992|1992 Barcelona]] |'''Fjerdeplads''' |'''4.''' |7 |3 |1 |3 |140 |146 |−6 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|USA}} [[Håndbold under sommer-OL 1996|1996 Atlanta]] |colspan="9" rowspan="2"|''Kvalificerede sig ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|AUS}} [[Håndbold under sommer-OL 2000|2000 Sydney]] |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|GRE}} [[Håndbold under sommer-OL 2004|2004 Athens]] |9. plads kamp |9. |6 |2 |0 |4 |172 |183 |−11 |-style="background: silver;" |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CHN}} [[Håndbold under sommer-OL 2008|2008 Beijing]] |'''Finalekamp''' |'''Sølv''' |8 |4 |2 |2 |242 |234 | +8 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|GBR}} [[Håndbold under sommer-OL 2012|2012 London]] |Kvartfinaler |5. |6 |5 |0 |1 |200 |166 | +34 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|BRA}} [[Håndbold under sommer-OL 2016|2016 Rio de Janeiro]] |colspan="9" rowspan=2|''Kvalificerede sig ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|JPN}} [[Håndbold under sommer-OL 2020|2020 Tokyo]] |- !Total !7/12 !0 Titler !44 !20 !6 !18 !1.097 !1.074 !+23 |} === Verdensmesterskabet === {| class="wikitable" style="text-align: center;" |+ |- !År !Resultat !Placering !K !V !U !T !MÅ+ !MÅ- !+/- |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|DEU}} [[VM i håndbold 1938 (mænd)|1938]] |colspan="9" rowspan="2"|''Deltog ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|SWE}} [[VM i håndbold 1954 (mænd)|1954]] |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|DDR}} [[VM i håndbold 1958 (mænd)|1958]] |Indledende runde |10. |3 |1 |0 |2 |46 |57 |−11 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|FRG}} [[VM i håndbold 1961 (mænd)|1961]] |Mellemrunde |6. |6 |2 |1 |3 |85 |96 |−11 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CSK}} [[VM i håndbold 1964 (mænd)|1964]] |Indledende runde |9. |3 |2 |0 |1 |40 |39 | +1 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|SWE}} [[VM i håndbold 1967 (mænd)|1967]] |colspan="9"|''Deltog ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|FRA}} [[VM i håndbold 1954 (mænd)|1970]] |Placeringskampe |11. |6 |2 |0 |4 |96 |112 |−16 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|DDR}} [[VM i håndbold 1974 (mænd)|1974]] |Indledende runde |14. |3 |0 |0 |3 |48 |66 |−18 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|DEN}} [[VM i håndbold 1978 (mænd)|1978]] |Indledende runde |13. |3 |0 |0 |3 |54 |68 |−14 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|FRG}} [[VM i håndbold 1982 (mænd)|1982]] |colspan="9"|''Deltog ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CHE}} [[VM i håndbold 1986 (mænd)|1986]] |Mellemrunde |6. |8 |4 |0 |4 |179 |188 |−9 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CSK}} [[VM i håndbold 1990 (mænd)|1990]] |Mellemrunde |10. |8 |2 |0 |6 |166 |186 |−20 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|SWE}} [[VM i håndbold 1993 (mænd)|1993]] |Mellemrunde |8. |8 |4 |0 |4 |178 |175 | +3 |- |style="border: 3px solid red; text-align: left;"|{{Flagicon|ISL}} [[VM i håndbold 1995 (mænd)|1995]] |Ottendedelsfinaler |14. |6 |3 |0 |3 |131 |132 |−1 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|JPN}} [[VM i håndbold 1997 (mænd)|1997]] |Kvartfinaler |5. |9 |7 |1 |1 |236 |203 | +33 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|EGY}} [[VM i håndbold 1999 (mænd)|1999]] |colspan="9"|''Deltog ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|FRA}} [[VM i håndbold 2001 (mænd)|2001]] |Ottendedelsfinaler |11. |6 |2 |1 |3 |152 |150 | +2 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|POR}} [[VM i håndbold 2003 (mænd)|2003]] |Placeringskampe |7. |9 |6 |0 |3 |308 |234 | +74 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|TUN}} [[VM i håndbold 2005 (mænd)|2005]] |Indledende runde |15. |5 |2 |1 |2 |154 |144 | +10 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|DEU}} [[VM i håndbold 2007 (mænd)|2007]] |Kvartfinaler |8. |10 |4 |0 |6 |276 |247 | +29 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CRO}} [[VM i håndbold 2009 (mænd)|2009]] |colspan="9"|''Kvalificerede sig ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|SWE}} [[VM i håndbold 2011 (mænd)|2011]] |Placeringskampe |6. |9 |5 |0 |4 |327 |294 | +33 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|ESP}} [[VM i håndbold 2013 (mænd)|2013]] |Ottendedelsfinaler |12. |6 |3 |0 |3 |181 |166 | +15 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|QAT}} [[VM i håndbold 2015 (mænd)|2015]] |Ottendedelsfinaler |11. |6 |2 |1 |3 |152 |165 |−13 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|FRA}} [[VM i håndbold 2017 (mænd)|2017]] |Ottendedelsfinaler |14. |6 |1 |2 |3 |153 |152 | +1 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|DEN}}/{{Flagicon|GER}} [[VM i håndbold 2019 (mænd)|2019]] |Mellemrunde |11. |8 |3 |0 |5 |207 |211 |−4 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|EGY}} [[VM i håndbold 2021 (mænd)|2021]] |Mellemrunde |20. |6 |2 |0 |4 |172 |155 | +17 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|POL}}/{{Flagicon|SWE}} [[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023]] |Mellemrunde |12. plads |6 |4 |0 |2 |207 |183 | +24 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CRO}}/{{Flagicon|DEN}} /{{Flagicon|NOR}} [[VM i håndbold 2025 (mænd)|2025]] |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|GER}} [[VM i håndbold 2027 (mænd)|2027]] |- !Total !21/27 !0 Titler !126 !53 !7 !66 !3.014 !2.946 !+68 |} === Europamesterskabet === {| class="wikitable" style="text-align: center;" |- !År !Runde !Placering !K !V !U !T !MÅ+ !MÅ- !+/- |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|Portugal}} [[EM i håndbold 1994 (mænd)|1994]] |colspan="9" rowspan="3"|''Kvalificerede sig ikke'' |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|ESP}} [[EM i håndbold 1996 (mænd)|1996]] |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|ITA}} [[EM i håndbold 1998 (mænd)|1998]] |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CRO}} [[EM i håndbold 2000 (mænd)|2000]] |Placeringskamp |11. |5 |0 |0 |5 |121 |137 |−16 |- |-style="background-color: #9ACDFF;" |style="text-align: left;"|{{Flagicon|SWE}} [[EM i håndbold 2002 (mænd)|2002]] |'''Fjerdeplads''' |'''4.''' |10 |5 |3 |2 |221 |209 | +12 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|SVN}} [[EM i håndbold 2004 (mænd)|2004]] |Indledende runde |13. |3 |0 |1 |2 |87 |96 |−9 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CHE}} [[EM i håndbold 2006 (mænd)|2006]] |Mellemrunde |7. |8 |3 |2 |3 |190 |191 |−1 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|NOR}} [[EM i håndbold 2008 (mænd)|2008]] |Mellemrunde |11. |8 |2 |0 |6 |151 |178 |−27 |-style="background-color: #CFAA88;" |style="text-align: left;"|{{Flagicon|AUT}} [[EM i håndbold 2010 (mænd)|2010]] |'''Bronzekamp''' |'''3.''' |8 |4 |3 |1 |249 |240 | +9 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|SRB}} [[EM i håndbold 2012 (mænd)|2012]] |Mellemrunde |10. |6 |2 |1 |3 |177 |178 |−1 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|DEN}} [[EM i håndbold 2014 (mænd)|2014]] |5. plads kamp |5. |7 |4 |1 |2 |199 |199 |0 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|POL}} [[EM i håndbold 2016 (mænd)|2016]] |Indledende runde |13. |3 |1 |0 |2 |92 |101 |−9 |- |style="text-align: left;"|{{Flagicon|CRO}} [[EM i håndbold 2018 (mænd)|2018]] |Indledende runde |13. |3 |1 |0 |2 |74 |82 |−8 |- |style="text-align: left;"|{{flagicon|AUT}}/{{flagicon|NOR}}/{{flagicon|SWE}} [[EM i håndbold 2020 (mænd)|2020]] |Mellemrunden |11. |7 |3 |0 |4 |191 |195 |−4 |- |style="text-align: left;"|{{flagicon|Hungary}}{{flagicon|Slovakia}} [[EM i håndbold 2022 (mænd)|2022]] |5. plads kamp |6. |8 |5 |0 |2 | colspan="3" | ''Kvalificeret'' |- |style="text-align: left;"|{{flagicon|GER}} [[EM i håndbold 2024 (mænd)|2024]]|| colspan="9" rowspan="3" | ''TBD'' |- |style="text-align: left;"|{{flagicon|DEN}}{{flagicon|NOR}}{{flagicon|SWE}} [[EM i håndbold 2024 (mænd)|2026]] |- |style="text-align: left;"|{{flagicon|POR}}{{flagicon|ESP}}{{flagicon|SUI}} [[EM i håndbold 2028 (mænd)|2028]] |- !Total !12/18 !0 Titler !67 !25 !11 !32 !1,752 !1,806 !−54 |} == Kendte spillere == * [[Gudmundur Hrafnkelsson]] * [[Alfred Gislason]] * [[Kristjan Arason]] * [[Sigfus Sigurdsson]] * [[Arnor Atlason]] * [[Snorri Gudjonsson]] * [[Ólafur Stefánsson (håndboldspiller)|Olafur Stefansson]] * [[Guðjón Valur Sigurðsson]] * [[Björgvin Páll Gústavsson]] === Liste over trænere === {|class="wikitable" |- !Nr. !Periode !Landstræner |- |style="text-align: right;"|1 |style="text-align: center;"|1950 |[[Sigurður Magnússon]] |- |style="text-align: right;"|2 |style="text-align: center;"|1958 |[[Hallsteinn Hinriksson]] |- |style="text-align: right;"|3 |style="text-align: center;"|1959 |[[Frímann Gunnlaugsson]] |- |style="text-align: right;"|4 |style="text-align: center;"|1961–1963 |[[Hallsteinn Hinriksson]] |- |style="text-align: right;"|5 |style="text-align: center;"|1964–1967 |[[Karl Benediktsson]] |- |style="text-align: right;"|6 |style="text-align: center;"|1968 |[[Birgir Björnsson]] |- |style="text-align: right;"|7 |style="text-align: center;"|1968–1972 |[[Hilmar Björnsson]] |- |style="text-align: right;"|<small>(5)</small> |style="text-align: center;"|1973–1974 |[[Karl Benediktsson]] |- |style="text-align: right;"|<small>(6)</small> |style="text-align: center;"|1974–1975 |[[Birgir Björnsson]] |- |style="text-align: right;"|8 |style="text-align: center;"|1975–1976 |[[Viðar Símonarson]] |- |style="text-align: right;"|9 |style="text-align: center;"|1976–1977 |[[Janus Czerwinsky]] |- |style="text-align: right;"|<small>(6)</small> |style="text-align: center;"|1977–1978 |[[Birgir Björnsson]] |- |style="text-align: right;"|10 |style="text-align: center;"|1978–1980 |[[Jóhann Ingi Gunnarsson]] |- |style="text-align: right;"|<small>(7)</small> |style="text-align: center;"|1980–1983 |[[Hilmar Björnsson]] |- |style="text-align: right;"|11 |style="text-align: center;"|1983–1990 |[[Bogdan Kowalczyk]] |- |style="text-align: right;"|12 |style="text-align: center;"|1990–1995 |[[Þorbergur Aðalsteinsson]] |- |style="text-align: right;"|13 |style="text-align: center;"|1995–2001 |[[Þorbjörn Jensson]] |- |style="text-align: right;"|14 |style="text-align: center;"|2001–2004 |[[Guðmundur Guðmundsson]] |- |style="text-align: right;"|15 |style="text-align: center;"|2004–2006 |[[Viggó Sigurðsson]] |- |style="text-align: right;"|16 |style="text-align: center;"|2006–2008 |[[Alfreð Gíslason]] |- |style="text-align: right;"|<small>(14)</small> |style="text-align: center;"|2008–2012 |[[Guðmundur Guðmundsson]] |- |style="text-align: right;"|17 |style="text-align: center;"|2012–2016 |[[Aron Kristjánsson]] |- |style="text-align: right;"|18 |style="text-align: center;"|2016–2018 |[[Geir Sveinsson]] |- |style="text-align: right;"|<small>(14)</small> |style="text-align: center;"|2018– |[[Guðmundur Guðmundsson]] |} == Seneste trup == Den seneste islandske spillertrup ved [[EM i håndbold 2022 (mænd)|EM i herrehåndbold 2022]] i Ungarn/Slovakiet.<ref>{{cite web|url=https://www.hsi.is/a-landslid-karla-l-20-manna-hopur-fyrir-em2022/|title=A landslið karla l 20 manna hópur fyrir EM2022|publisher=hsi.is|date=21. december 2021|language=is}}</ref> Landstræner: {{flagikon|ISL}} [[Guðmundur Guðmundsson]] {| class="wikitable" !Nr. !Navn !Position !Kampe !Mål !Klub |- |1 |[[Björgvin Páll Gústavsson]] |Målvogter |236 |16 |{{flagikon|Island}} [[Valur (håndbold)|Valur]] |- |3 |[[Janus Daði Smárason]] |Playmaker |49 |69 |{{flagikon|Tyskland}} [[Frisch Auf Göppingen]] |- |4 |[[Aron Pálmarsson]] |Playmaker |152 |593 |{{flagikon|Danmark}} [[Aalborg Håndbold]] |- |7 |[[Viggó Kristjánsson]] |Højre back |21 |55 |{{flagikon|Tyskland}} [[TVB 1998 Stuttgart]] |- |8 |[[Bjarki Már Elísson]] |Venstre fløj |82 |230 |{{flagikon|Tyskland}} [[TBV Lemgo]] |- |9 |[[Elvar Örn Jónsson]] |Playmaker |46 |120 |{{flagikon|Tyskland}} [[MT Melsungen]] |- |10 |[[Gísli Þorgeir Kristjánsson]] |Playmaker |32 |51 |{{flagikon|Tyskland}} [[SC Magdeburg]] |- |11 |[[Ýmir Örn Gíslason]] |Stregspiller |52 |23 |{{flagikon|Tyskland}} [[Rhein-Neckar Löwen]] |- |13 |[[Ólafur Guðmundsson]] |Playmaker |133 |266 |{{flagikon|Frankrig}} [[Montpellier Handball]] |- |14 |[[Ómar Ingi Magnússon]] |Højre back |56 |150 |{{flagikon|Tyskland}} [[SC Magdeburg]] |- |16 |[[Viktor Gísli Hallgrímsson]] |Målvogter |25 |0 |{{flagikon|Danmark}} [[GOG]] |- |18 |[[Elliði Snær Viðarsson]] |Stregspiller |13 |14 |{{flagikon|Tyskland}} [[VfL Gummersbach]] |- |20 |[[Ágúst Elí Björgvinsson]] |Målvogter |41 |1 |{{flagikon|Danmark}} [[KIF Kolding]] |- |21 |[[Arnar Freyr Arnarsson]] |Stregspiller |63 |76 |{{flagikon|Tyskland}} [[MT Melsungen]] |- |22 |[[Sigvaldi Guðjónsson]] |Højre fløj |39 |86 |{{flagikon|Polen}} [[Vive Kielce]] |- |23 |[[Kristján Örn Kristjánsson]] |Playmaker |12 |18 |{{flagikon|Frankrig}} [[Pays d'Aix Université Club]] |- |24 |[[Teitur Örn Einarsson]] |Playmaker |21 |22 |{{flagikon|Tyskland}} [[SG Flensburg-Handewitt]] |- |28 |[[Orri Freyr Þorkelsson]] |Venstre fløj |1 |1 |{{flagikon|Norge}} [[Elverum Håndball]] |- |33 |[[Elvar Ásgeirsson]] |Venstre back |0 |0 |{{flagikon|Frankrig}} [[Nancy Handball]] |} == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.hsi.is/ Islands håndboldforbunds hjemmeside] * [http://www.eurohandball.com/ech/men/2018/teams/000575/Iceland Kampe spillet af Islands herrehåndboldlandshold] hos [[European Handball Federation|EHF]] {{en sprog}} * [http://www.the-sports.org/handball-iceland-results-identity-equ711.html Kampe spillet af Islands herrehåndboldlandshold] hos the-sports.org {{en sprog}} * [http://www.national-handball-teams.com/php/land.php?landid=85 Islands herrehåndboldlandshold] hos ''National Handball Teams.com'' {{en sprog}} {{Europæiske håndboldlandshold}} [[Kategori:Herrehåndboldlandshold]] [[Kategori:Håndbold i Island|Landshold (herrer)]] [[Kategori:Modtagere af Den Islandske Falkeorden]] el7gaavc3fe7kozmyet0wkjg8sckrfv Détente 0 421902 11751432 7512558 2024-04-25T12:31:58Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Détente''' ([[fransk (sprog)|fransk]]: ''afspænding'') betegner indenfor [[international politik]] en afspænding mellem tidligere fjendtligt indstillede [[stormagt]]er. Begrebet anvendes særligt om de perioder under [[den kolde krig]], hvor relationerne mellem [[Sovjetunionen]] og [[USA]] forbedredes. Tre sådanne perioder kan siges at have fundet sted: [[1953]]-[[1956]], [[1963]]-[[1979]] og [[1985]]-[[1991]]. Ofte taler man dog blot om den midterste periode. Kulminationen på afspændingspolitikken var rustningskontrolaftalerne [[SALT-aftalerne|SALT I]] og [[ABM-traktaten]]. Blandt de vigtigste faktorer for at afslutte afspændingspolitikken var den sovjetiske invasion i Afghanistan, den efterfølgende afghansk-sovjetiske krig, opstillingen af sovjetiske SS-20 missiler samt beslutningen om som reaktion herpå at placere mellemdistanceraketter i [[Europa]]. Détente-politikken blev genoplivet med [[Mikhail Gorbatjov]]s tiltræden i [[1985]] og varede til [[Østblokken]]s fald i 1989. {{DEFAULTSORT:Detente}} [[Kategori:Den kolde krig]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Sovjetunionens politik]] fddd1ozfhso4e8xietnlax8qkz093dn Ettlingen 0 436044 11751900 10591909 2024-04-26T09:13:13Z Gerd Eichmann 125793 gallery added wikitext text/x-wiki {{Infoboks by i Tyskland |Art = Stadt |image_photo = Rathausturm Ettlingen.JPG |image_caption=Rådhustårnet i Ettlingen |Wappen = Coat of Arms of Ettlingen.svg | coordinates = {{coord|48|56|N|8|24|E|type:city(48875)_region:DE-BW|display=ti}} |Lageplan = Ettlingen im Landkreis Karlsruhe.png |Bundesland = Baden-Württemberg |Regierungsbezirk = Karlsruhe |Landkreis = Karlsruhe |Höhe = 133 |Fläche = 56.74 |Einwohner = |Stand = |PLZ = 76255–76275 |PLZ-alt = 7505 |Vorwahl = 07243 |Kfz = KA |Gemeindeschlüssel = 08 2 15 017 |Gliederung = 7 |Adresse = Marktplatz 2<br />76275 Ettlingen |Website = [http://www.ettlingen.de www.ettlingen.de] |Bürgermeister = Gabriela Büssemaker |Partei = FDP/DVP }} '''Ettlingen''' er en by beliggende sydøst for [[Karlsruhe]] i [[landkreis]] [[Landkreis Karlsruhe|Karlsruhe]], i den [[Tyskland|tyske]] [[Tysklands delstater|delstat]] [[Baden-Württemberg]]. Den er den næststørste by i landkreisen efter [[Bruchsal]]. == Geografi == Ettlingen ligger ved kanten af [[Rhinsletten]] i det nordlige [[Schwarzwald]], og ligger i dalen til floden [[Alb (flod)|Alb]], som løber gennem byen på vej mod [[Rhinen]]. Selve byen ligger hovedsageligt på sletten. De indlemmede landsbyer ligger dels på sletten ([[Bruchhausen (Ettlingen)|Bruchhausen]], [[Ettlingenweier]], [[Oberweier (Ettlingen)|Oberweier]]), dels på de første stigninger til Schwarzwald ([[Spessart (Ettlingen)|Spessart]], [[Schöllbronn]] und [[Schluttenbach]]) === Nabokommuner === Følgende byer og kommuner grænser til Ettlingen, (med uret fra nord): [[Karlsruhe]], [[Waldbronn]], [[Karlsbad (Baden)]], [[Marxzell]], [[Malsch (Landkreis Karlsruhe)|Malsch]] og [[Rheinstetten]]; de hører bortset fra den [[kreisfri by]] Karlsruhe – til [[Landkreis Karlsruhe]] === Inddeling === Ettlingens består af hovedbyen og landsbyerne [[Bruchhausen (Ettlingen)|Bruchhausen]], [[Ettlingenweier]], [[Oberweier (Ettlingen)|Oberweier]], [[Schluttenbach]], [[Schöllbronn]] og [[Spessart (Ettlingen)|Spessart]]. Disse har efter den [[baden-württembergske kommuneordning]] selvstændige bydelsråd. Bruchhausen, Schluttenbach og Spessart består kun af byen af samme navn. Til Ettlingenweier hører landsbyen Ettlingenweier bebyggelserne Bahnstation Bruchhausen og Waldsaum. Til bydelenn Oberweier hører landsbyen Oberweier og bebyggelsen Lochmühle. Til Schöllbronn hører landsbyen Schöllbronn og bebyggelsen Schöllbronner Mühle.<br /> == Billedgalleri == <gallery class=center caption="Ettlingen"> Alb Ettlingen.JPG|Floden [[Alb (flod)|Alb]] løber gennem byen Albtalbahn_Ettlingen_Schloss.jpg|Et tog på [[Albtalbahn]] passerer Ettlinger Slot Ettlingen-Schloss-01b-Ostseite-2023-gje.jpg|Ettlinger Slot Ettlingen-Schloss-23a-Innenhof-2022-gje.jpg|Ettlinger Slot Ettlingen-Schloss-71-Kutschengebaeude-2023-gje.jpg Ettlingen-Kirchenplatz-12-2023-gje.jpg Ettlingen-Kirchenplatz-54-Nr4-2024-gje.jpg Ettlingen-Dekaneigasse-04-2022-gje.jpg Ettlingen-St Martin-01-2024-gje.jpg Ettlingen-St Martin-25-Chor-2022-gje.jpg </gallery> == Eksterne henvisninger == {{Reflist}} {{commonscat}} * [http://www.ettlingen.de/ Internetpräsenz der Stadt Ettlingen mit vielen weiterführenden Informationen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090117215646/http://www.ettlingen.de/ |date=17. januar 2009 }} * [http://stadtwiki.ettlingen.de/ Stadtwiki Ettlingen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091207044629/http://stadtwiki.ettlingen.de/ |date= 7. december 2009 }} {{Byer i Landkreis Karlsruhe}} {{autoritetsdata}} 66n07c754awrg4zrbvxc9e65cv9pplg Aske Zidore 0 442216 11751639 11743699 2024-04-25T19:44:39Z 185.107.13.1 up to date wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | billede = AskeZidore2016.jpg | billede note = Aske Zidore i 2016 | billedstørrelse = | farve = personnel | fødselsnavn = | pseudonym = An Gella | født = | død = | oprindelse = | instrument = | genre = [[sound art]], [[contemporary classical music]], [[computer music]], [[Abstrakt kunst|abstrakt]], [[elektronisk musik]], | beskæftigelse = | år aktiv = | pladeselskab = Anyines, Dacapo | associeret med = | medlemmer = | tidligere medlemmer = | påvirket af = | har påvirket = | hjemmeside = | signatur = | fodnoter = }} '''Aske Zidore''' er en dansk komponist, lydkunstner og spildesigner<ref>[http://www.askezidore.com/information/ Information], 2020</ref>, hvis arbejde udfolder sig i skæringspunktet mellem lyd, nye medier og billedkunst. Zidores kunstneriske praksis centreres omkring spilmekaniske systemer og komposition<ref>[http://www.askezidore.com/information/], 2020</ref>, hvilket resulterer i ikke-lineære værker for kor <ref>[https://komponistforeningen.dk/sange-fra-i-dag Sange fra i dag], 2022</ref><ref>[https://cphdox.dk/live_event/aske-zidore-anders-lauge-meldgaard-sange-fra-i-dag-iscenesat/], 2023</ref> og instrumenter<ref>[https://askezidore.com/Larkeanimationer-2023], 2023</ref> <ref>[https://alicecph.com/event/gong-tomorrow-aske-zidore-ingri-hoeyland-malte-tellerup/ Lærkeanimationer], 2023</ref>, og i form af lydinstallationer<ref>[https://rotvollkunst.no/this-sonic-planet-by-Aske-ZIDORE Kunstfest Trondheim], 2023</ref><ref>[https://cphdox.dk/da/interactive2/ Drengeblå], 2022</ref>, dynamiske lydspil<ref>[http://www.astridsonne.com/ Outside Of Your Lifetime], astridsonne.com, 2021</ref> <ref>[https://askezidore.com/Dispattern-2021 Dispattern], 2021</ref> og 3D-animationer<ref>[https://askezidore.com/H-E-2023 H-E], 2023</ref><ref>[https://www.youtube.com/watch?v=87HSuIH-L4c&ab_channel=CPH%3ADOX Sange fra i dag, iscenesat], 2023</ref>. Han har indgået i diverse tvæmediale samarbejder, og har bl.a. komponeret musik til film<ref>[https://passiveaggressive.dk/av/nanna-rebekka-pernille-lystlund-house-of-furies/ House of Furies], 2019</ref>, performances <ref>[http://www.askezidore.com/Tectonics-2016/ Tectonics] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20211122184722/https://askezidore.com/Tectonics-2016 |date=22. november 2021 }}, 2018</ref> <ref>[https://recoil-performance.org/da/productions/x-mythologies/ X-Mythologies], 2017</ref> og udstillinger, mm. Han er medstifter af pladeselskabet [[Anyines]] <ref>[https://passiveaggressive.dk/anyines-record-labels-in-the-age-of-the-platform/], 2019</ref>. Gennem sit arbejde som musikproducer, har han produceret, mixet og optaget musik for bl.a. [[Dean Blunt]], [[CTM]], [[Anders Lauge Meldgaard]], [[Xenia Xamanek]], [[Selvhenter]], [[Lars Greve]], [[Choir Of Young Believers]], [[Halvcirkel]], [[Det Danske Drengekor]], [[Sonja Labianca]], [[Panxing]], og mange flere. Han modtog i både 2013 og 2017 den danske kritikerpris, [[Årets Steppeulv]], for sit arbejde som producer. I 2013 modtog han Carl prisen for Årets sang. I 2023 modtog han en Danish Music Award for Årets Tværæstetiske udgivelse.<ref>[https://www.ivanrod.dk/2023/12/05/danish-music-awards-jazz-live-i-store-vega/ Danish Music Awards Jazz – live i Store Vega] 5. december 2023 på ivanrod.dk, hentet 11.december 2023</ref> == Kilder og henvisninger == {{reflist}} {{kilder|dato=oktober 2015}} {{FD|1984|Levende|Zidore, Aske}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Musikere fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af Grammy Award]] 94tmlq4yoh38hqrng5c7pf9umtkq2kp 11751893 11751639 2024-04-26T08:56:10Z Nico 336 exit skabelon wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | billede = AskeZidore2016.jpg | billede note = Aske Zidore i 2016 | billedstørrelse = | farve = personnel | fødselsnavn = | pseudonym = An Gella | født = | død = | oprindelse = | instrument = | genre = [[sound art]], [[contemporary classical music]], [[computer music]], [[Abstrakt kunst|abstrakt]], [[elektronisk musik]], | beskæftigelse = | år aktiv = | pladeselskab = Anyines, Dacapo | associeret med = | medlemmer = | tidligere medlemmer = | påvirket af = | har påvirket = | hjemmeside = | signatur = | fodnoter = }} '''Aske Zidore''' er en dansk [[komponist]], lydkunstner og [[spildesigner]]<ref>[http://www.askezidore.com/information/ Information], 2020</ref>, hvis arbejde udfolder sig i skæringspunktet mellem lyd, nye medier og billedkunst. Zidores kunstneriske praksis centreres omkring spilmekaniske systemer og komposition<ref>[http://www.askezidore.com/information/], 2020</ref>, hvilket resulterer i ikke-lineære værker for kor <ref>[https://komponistforeningen.dk/sange-fra-i-dag Sange fra i dag], 2022</ref><ref>[https://cphdox.dk/live_event/aske-zidore-anders-lauge-meldgaard-sange-fra-i-dag-iscenesat/], 2023</ref> og instrumenter<ref>[https://askezidore.com/Larkeanimationer-2023], 2023</ref> <ref>[https://alicecph.com/event/gong-tomorrow-aske-zidore-ingri-hoeyland-malte-tellerup/ Lærkeanimationer], 2023</ref>, og i form af lydinstallationer<ref>[https://rotvollkunst.no/this-sonic-planet-by-Aske-ZIDORE Kunstfest Trondheim], 2023</ref><ref>[https://cphdox.dk/da/interactive2/ Drengeblå], 2022</ref>, dynamiske lydspil<ref>[http://www.astridsonne.com/ Outside Of Your Lifetime], astridsonne.com, 2021</ref> <ref>[https://askezidore.com/Dispattern-2021 Dispattern], 2021</ref> og 3D-animationer<ref>[https://askezidore.com/H-E-2023 H-E], 2023</ref><ref>[https://www.youtube.com/watch?v=87HSuIH-L4c&ab_channel=CPH%3ADOX Sange fra i dag, iscenesat], 2023</ref>. Han har indgået i diverse tvæmediale samarbejder, og har bl.a. komponeret musik til film<ref>[https://passiveaggressive.dk/av/nanna-rebekka-pernille-lystlund-house-of-furies/ House of Furies], 2019</ref>, performances <ref>[http://www.askezidore.com/Tectonics-2016/ Tectonics] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20211122184722/https://askezidore.com/Tectonics-2016 |date=22. november 2021 }}, 2018</ref> <ref>[https://recoil-performance.org/da/productions/x-mythologies/ X-Mythologies], 2017</ref> og udstillinger, mm. Han er medstifter af pladeselskabet [[Anyines]] <ref>[https://passiveaggressive.dk/anyines-record-labels-in-the-age-of-the-platform/], 2019</ref>. Gennem sit arbejde som musikproducer, har han produceret, mixet og optaget musik for bl.a. [[Dean Blunt]], [[CTM]], [[Anders Lauge Meldgaard]], [[Xenia Xamanek]], [[Selvhenter]], [[Lars Greve]], [[Choir Of Young Believers]], [[Halvcirkel]], [[Det Danske Drengekor]], [[Sonja Labianca]], [[Panxing]], og mange flere. Han modtog i både 2013 og 2017 den danske kritikerpris, [[Årets Steppeulv]], for sit arbejde som producer. I 2013 modtog han Carl prisen for Årets sang. I 2023 modtog han en Danish Music Award for Årets Tværæstetiske udgivelse.<ref>[https://www.ivanrod.dk/2023/12/05/danish-music-awards-jazz-live-i-store-vega/ Danish Music Awards Jazz – live i Store Vega] 5. december 2023 på ivanrod.dk, hentet 11.december 2023</ref> == Kilder og henvisninger == {{reflist}} {{FD|1984|Levende|Zidore, Aske}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Musikere fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af Grammy Award]] 046x3s0d7zilql0en47533p6ouh513f House Un-American Activities Committee 0 442226 11751433 11663262 2024-04-25T12:34:18Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's kongres]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:Dies-HUAC.jpg|thumb|Skuespilleren Fredric March og hustru med Martin Dies under høring i Un-American Activities Committee i Los Angeles i 1940]] '''House Un-American Activities Committee''' (også kaldet '''House Committee on Un-American Activities''' og forkortet '''HUAC''' eller '''HCUA''') ([[1938]]–[[1975]]) var en komite nedsat af [[Repræsentanternes Hus (USA)|Repræsentanternes Hus]] i [[USA]]. I 1969 blev komitéens navn ændret til "House Committee on Internal Security". Da Repræsentanternes Hus i 1975 nedlagde komiteen, blev dennes funktioner overført til den såkaldte House Judiciary Committee. Komiteens antikommunistiske undersøgelser blandes ofte samme med de høringer, der blev gennemført af [[senator]] [[Joseph McCarthy]], der dog ingen forbindelse havde til komitéen nedsat af Repræsentanternes Hus. == Forløbere for komiteen == === Fish Committee (1930) === Medlem af Repræsentanternes Hus, Hamilton Fish III, der var overbevist antikommunist, fik den 5. maj 1930 vedtaget Resolution 180, der nedsatte en komité til at undersøge [[kommunisme|kommunistiske]] aktiviteter i [[USA]]. Den nedsatte komité, der blev kendt som The Fish Committee, foretog indgående undersøgelser af personer og organisationer, der var mistænkt for at være involveret i eller at støtte kommunistiske aktiviteter i USA. Komitéen undersøgte blandt andet American Civil Liberties Union og den kommunistiske præsidentkandidat [[William Z. Foster]] <ref>''Memoirs'', pp. 41–42</ref>. Komitéen anbefalede at give det amerikanske justitsministerium vide beføjelser til at undersøge kommunister og at styrke mulighederne for at begrænse indvandringen af personer med kommunistiske sympatier og at udvise sådanne personer fra USA.<ref>''To shit Added Law for Curb on Reds'' The New York Times, November 18, 1930 p. 21</ref> === Special Committee on Un-American Activities (1934–1937) === I perioden fra 1934-37 blev nedsat den såkaldte ” Special Committee on Un-American Activities Authorized to Investigate Nazi Propaganda and Certain Other Propaganda Activities”, der foretog offentlige og lukkede høringer i seks amerikanske byer, hvorunder flere hundrede vidner blev afhørt. Kommissoriet for denne komité var at indsamle information om udenlandsk undertrykkende [[propaganda]] rettet mod USA og om de organisationer, der spredte sådan propaganda. Komitéen blev kendt under navnet McCormack-Dickstein komitéen efter komitéens to formænd. Komitéen undersøgte og underbyggede beskyldninger om et [[fascisme|fascistisk]] komplot med det mål at danne en organisation, der skulle overtage magten i USA. Planerne om kupforsøget gik under betegnelsen ”The Business Plot” og ”White House Putsch”. Komitéen blev senere afløst af en anden komité, der fokuserede på at afsløre kommunister. == Special investigation committee (1938–1944) == [[Fil:Page 98.JPG|thumb|Uddrag af dokument vedrørende arbejdet med undersøgelse af nazistisk propaganda]] I maj 1938 blev House Committee on Un-American Activities nedsat som en særlig undersøgelseskomité. Komitéens formand var Matin Dies, Jr., og blev derfor kendt som Dies Komitéen. Komitéens arbejde var primært rettet mod amerikanere af tysk afstamning og disses involvering i [[Nazisme|nazistiske]] aktiviteter og i [[Ku Klux Klan]]. Komiténs arbejde i relation til Ku Klux Klan blev dog begrænset, og komitéen koncentrerede sig i stedet i højere grad om [[USA's kommunistiske parti|Det amerikanske kommunistpartis]] infiltration af organisationen [[Works Progress Administration]]; en instans under det ambitiøse [[New Deal]]-program nedsat af præsident [[Franklin Delano Roosevelt|Franklin D. Roosevelt]]. Dies-komitéen udførte tillige mindre undersøgelser af interneringen af amerikanere med japansk baggrund bosiddende på den amerikanske vestkyst. Undersøgelserne vedrørte primært interneringslejrenes sikkerhed, rygter om ungdomsbanders hærgren i lejrene og om løsladelse af de internerede. Bortset fra [[Republikanske parti (USA)|republikaneren]] Herman P. Eberharter støttede komitéens medlemmer interneringen af de amerikanske statsborgere. I 1938 blev lederen af det amerikanske organ Federal Theater Project, Hallie Flanagan, vidneindstævnt til at give møde for komitéen for at besvare spørgsmål om, hvorvidt Federal Theater Project var blevet infiltreret af kommunister. Flanagan blev under sit vidneudsagn spurgt af komitémedlem Joe Starnes, om manuskriptforfatteren [[Christopher Marlowe]] var medlem af kommunistpartiet, hvilket Flanagan besvarede med, at stykket "[[Euripides|Mr. Euripides]]" prædikede [[klassekamp]].<ref>{{cite news| url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=940DE0DA153DF93BA2575AC0A96E948260&sec=&spon=&pagewanted=2 | work=The New York Times | title=Mr. Euripides Goes To Washington | first1=Benedict | last1=Nightinglae | date=18. september 1988 | access-date=4. maj 2010}}</ref> I 1939 undersøgte komitéen lederne af [[American Youth Congress]], en organisation, der var tilknyttet [[Komintern]]. Det har efterfølgende vist sig, at næstformanden for komitéen, medlem af Repræsentanternes Hus Samuel Dickstein i dokumenter fra det [[Sovjetunionen|sovjetiske]] organ [[NKVD]] angives at være sovjetisk agent. <ref>{{cite book | last=Weinstein | first=Allen | last2 = Vassiliev | first2 = Alexander | author-link=Allen Weinstein |title=The Haunted Wood : Soviet Espionage in America--The Stalin Era | publisher=Modern Library | date= 2000-03-14 |location=New York | pages= 140–150 |isbn=0-375-75536-5 }}</ref> == Stående udvalg (1945-1975) == The House Committee on Un-American Activities blev i 1945 et stående udvalg (permanent komité). Første formand for komitéen blev medlem af Repræsentanternes Hus Edward J. Hart fra [[New Jersey]].<ref>Walter Goodman, ''The Committee'', New York: Farrar, Straus and Giroux, 1968</ref> I henhold til kommissoriet bestod komitéen af 9 medlemmer, der skulle undersøge mistanke om handlinger eller propaganda, der undergravede den form for regering, der er fastsat i [[USA's forfatning|den amerikanske forfatning]]. Under dette mandat fokuserede komitéen på undersøgelser af erklærede kommunister og personer, der var mistænkt for at have kommunistiske sympatier, der i kraft af deres position i samfundet muligvis kunne udøve indflydelse i det amerikanske samfund. En væsentlig sag for HUAC var dens undersøgelse i 1948 af mistanken mod [[Alger Hiss]] for spionage. Undersøgelserne ledte til, at Hiss blev tiltalt og dømt for [[mened]], hvilket overbeviste mange om det gavnlige i komitéens arbejde med at afdække kommunistiske aktiviteter.<ref>Doug Linder, ''[http://www.law.umkc.edu/faculty/projects/ftrials/hiss/hiss.html The Alger Hiss Trials – 1949–50] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060830171725/http://www.law.umkc.edu/faculty/projects/ftrials/hiss/hiss.html |date=30. august 2006 }}, 2003.</ref> === Hollywood blacklist === I 1947 afholdt HUAC høringer i ni dage med blandt andet [[Richard M. Nixon]] som medlem af komitéen,<ref>{{cite web | url = http://history.sandiego.edu/GEN/20th/1940s/huac.html | access-date = 2009-01-30 | author = Dr. Steven Schoenherr | publisher = University of San Diego History Department | title = HUAC Hearings 1947 | archive-date = 15. maj 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080515223520/http://history.sandiego.edu/gen/20th/1940s/huac.html |url-status=dead }}</ref> vedrørende påstået kommunistisk propaganda og infiltration af filmindustrien i [[Hollywood]]. Som et resultat af disse høringer blev ti personer sortlistet fra Hollywood-industrien for at have udvist for "foragt for [[USA's kongres|Kongressen]]" ved at have nægtet at svare på komitéens spørgsmål. Herudover blev mere end 300 [[direktør]]er, [[skuespiller]]e, [[manuskriptforfatter]]e og andre filmarbejdere [[boykot]]tet af filmstudierne. Nogle af de boykottede, som [[Charlie Chaplin]], måtte forlade USA for at finde arbejde, og andre måtte skrive under [[pseudonym]] eller i kollegers navn. === Komitéens svindende indflydelse === I takt med senator McCarthys svindende indflydelse begyndte også HUACs prestige løbende at falme fra slutningen af 1950'erne. I 1959 kaldet den tidligere præsident [[Harry S. Truman]] komitéen for “den mest u-amerikanske ting i vort land i dag”<ref>Stephen J. Whitfield. ''The Culture of the Cold War. The Johns Hopkins University Press, 1996</ref> Komitéen mistede en stor del af sin indflydelse i 1960’erne, og blev i stigende grad offer for politisk satire og foragt for en ny generation af politiske aktivister. HUAC vidneindstævnte aktivisterne Jerry Rubin og Abbie Hoffman fra Youth International Party (Yippies) i 1967, og igen efter det voldelige forløb ved [[Demokratiske parti (USA)|demokraternes]] partikonvent i 1968. Yippies anvendte mediernes opmærksomhed til at gøre et kaos ud af høringerne. Rubin ankom til høringerne udklædt som amerikansk revolutionssoldat og uddelte eksemplarer af [[USA's uafhængighedserklæring]]. Under høringerne blæste Rubin gigantiske tyggegummi-bobler, og andre vidner gav nazi-hilsen til komitéens medlemmer. <ref>[http://www.bookrags.com/Youth_International_Party Youth International Party], 1992.</ref> Hoffman mødte op udklædt som [[Julemanden]], og senere iført et amerikansk flag. Da Hoffmann blev arresteret for at bære det amerikanske flag, beskyldte Rubin højlydt politiet for at være kommunister, fordi de ikke arresterede ham for at være iført en skjorte med [[Vietcong]]s flag. <ref>Jerry Rubin, ''[http://www.montgomerycollege.edu/Departments/hpolscrv/yippiemanifesto.html A Yippie Manifesto] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110716234903/http://www.montgomerycollege.edu/Departments/hpolscrv/yippiemanifesto.html |date=16. juli 2011 }}''.</ref> Komitéen blev nedlagt i 1975. == Se også == * [[Mccarthyisme]] * [[Den Kolde Krig]] == Referencer == === Noter === {{reflist}} === Bibliografi === * {{cite book | last = Schmidt | first = Regin | title = Red Scare: FBI and the Origins of Anticommunism in the United States, 1919–1943 | publisher = Museum Tusculanum Press | year = 2000 | url = http://books.google.com/books?id=Fo1jblFR3BcC&pg=PP1 | isbn = 8772895810, 9788772895819}} === Yderligere læsning === * {{Cite book | last = Gladchuk | first = John Joseph | title = Hollywood and Anticommunism: HUAC and the Evolution of the Red Menace, 1935-1950 | url = https://archive.org/details/hollywoodanticom0000glad | publisher = Routledge | year = 2006 | isbn = 0415955688 }} * {{Cite book | last = Bentley | first = Eric | last2 = Rich | first2 = Frank | title = Thirty Years of Treason: Excerpts from Hearings Before the House Committee on Un-American Activities, 1938-1968 | url = https://archive.org/details/thirtyyearsoftre0000unit | publisher = Nation Books | year = 2002 | isbn = 1560253681 }} * {{Cite book | last = O'Reilly | first = Kenneth | title = Hoover and the Unamericans: The FBI, HUAC, and the Red Menace | publisher = Temple University Press | year = 1983 | isbn = 0877223017 }} * {{Cite book | last = Goodman | first = Walter | title = The Committee: The Extraordinary Career of the House Committee on Un-American Activities | url = https://archive.org/details/committee0000unse | publisher = Farrar Straus & Giroux | year = 1968 | isbn = 0374126887 }} * {{Cite book | last = Donner | first = Frank J. | title = The Un-Americans | publisher = Ballantine Books | year = 1967 | isbn = }} * {{Cite book | last = Buckley | first = William F. | author-link = William F. Buckley | title = The Committee and Its Critics; a Calm Review of the House Committee on Un-American Activities | url = https://archive.org/details/committeeitscrit0000buck | publisher = Putnam Books | year = 1962 | isbn = }} == Eksterne links == * [http://caliber.ucpress.net/doi/pdf/10.1525/hsps.2001.32.1.145 The National Laboratories and the Atomic Energy Commission in the Early Cold War] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120311193911/http://caliber.ucpress.net/doi/pdf/10.1525/hsps.2001.32.1.145 |date=11. marts 2012 }} * [http://www.icdc.com/~paulwolf/cointelpro/theoharris.htm ''Political Counterintelligence''] Subversive Activities Control Board (SACB) * [http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,894425-1,00.html "Operation Abolition", 17 Mar 1961] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080205061418/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,894425-1,00.html |date= 5. februar 2008 }} Time Magazine * Bogart, Humphrey. [https://docs.google.com/View?docid=dg6n6657_103f7bsqj "I'm no communist"] Photoplay Magazine, March {{autoritetsdata}} [[Kategori:USA's kongres]] [[Kategori:USA's historie]] [[Kategori:USA under den kolde krig]] [[Kategori:Etableret i 1938]] [[Kategori:Ophørt i 1975]] ocwenv525seixqkce5tg7k8zo2jshka Islands håndboldforbund 0 450988 11751398 10950323 2024-04-25T11:59:04Z Kjeldjoh 80227 [[Wikipedia:Flytteforslag/Kategori:Håndbold på Island]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks organisation |name = Handknattleikssamband Íslands |image = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> |image_border = |size = |caption = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> |map = |msize = |mcaption = |forkortelse = HSÍ |motto = <!-- Kan hentes fra Wikidata ɸ--> |oprindelse = |grundlæggelse = {{Dato og alder|1957|6|11}} |opløsning = <!-- Kan hentes fra Wikidata ɸ--> |type = Håndboldforbund |status = |formål = |hovedkontor = [[Engjavegur]] 6, 104 [[Reykjavik]] |beliggenhed = {{flag|Island}} |kortdi = |religion = <!-- Kan hentes fra Wikidata ɸ--> |medlemmer = 7.098 (2010)<ref>{{Cite web |url=http://www.isi.is/content/files/public/skjol/Rit/Tolfraedi/I%C3%B0kendur%202010.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=23. april 2017 |archive-date= 4. august 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120804224727/http://www.isi.is/content/files/public/skjol/Rit/Tolfraedi/I%C3%B0kendur%202010.pdf |url-status=dead }}</ref> |sprog = <!-- Kan hentes fra Wikidata ɸ--> |general = [[Einar Þorvarðarson]] |leders_titel = Formand |leders_navn = [[Gudmundur B. Olafsson]]<ref>{{cite web|title=Stjórn HSÍ|url=http://www.hsi.is/um-hsi/almennt-um-hsi/stjorn/|publisher=Islands håndboldforbund|access-date=27. januar 2014|language=islandsk|archive-date=21. januar 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140121152949/http://hsi.is/um-hsi/almennt-um-hsi/stjorn/|url-status=dead}}</ref> |leders_titel2 = |leders_navn2 = |leders_titel3 = |leders_navn3 = |leders_titel4 = |leders_navn4 = |øverste_organ = |hovedorganisation = |beslægtede = |antal_ansatte = <!-- Kan hentes fra Wikidata ɸ--> |antal_frivillige = |budget = <!-- Kan hentes fra Wikidata ɸ--> |webside = <!-- Kan hentes fra Wikidata ɸ--> | blog = <!--P1581 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | facebook = <!--P2013 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | googleplus = <!--P2847 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | instagram = <!--P2003 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | linkedin = <!--P2035 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | twitter = <!--P2002 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata ǂ--> |bemærkninger = }} '''Islands håndboldforbund''' ({{lang-is|Handknattleikssamband Íslands}} eller ''HSÍ'') er det officielle [[håndbold]]forbund i [[Island]]. Islands håndboldforbund har siden 1984 været medlem af det [[International Handball Federation|internationale håndboldforbund]] (IHF)<ref>[http://ihf.info/en-us/theihf/continentalfederations/europeanhandballfederation(ehf)/listoffederations/icelandhandballfederation.aspx Island Handball Federation hos IHF.com]</ref>. De er også medlem af det [[European Handball Federation|europæiske håndboldforbund]] (EHF) siden 1992. De bestyrer [[Islands håndboldlandshold (herrer)|Islands håndboldlandshold]] og [[Islands håndboldlandshold (damer)|Islands kvindehåndboldlandshold]] Forbundet blev etableret i den 11. juni 1967. == Klubhåndbold == The federation organizes the national handball leagues for both [[N1 deildin|men]] and women club teams and the Icelandic cup for men and women. == International håndbold == Island var vært for [[VM i håndbold 1995 (mænd)|VM i 1995]]. === Herrelandsholdet === [[Islands håndboldlandshold (herrer)|Herrelandsholdet]] har i de seneste år jævnligt optrådt i internationale turneringer. Deres bedste resultat var en sølvmedalje ved [[Håndbold under sommer-OL 2008|sommer-OL 2008]]. Deres bedste resultat under [[VM i håndbold (mænd)|VM]] var en femteplads i [[VM i håndbold 1997 (mænd)|1997]]. De har to gange nået til semifinalerne i [[EM i håndbold (mænd)|EM]], hvilket i [[EM i håndbold 2010 (mænd)|2010]] endte med en bronzemedalje. Træneren for det islandske herrelandshold er [[Geir Sveinsson]]<ref>{{cite web|title=Geir Sveinsson tekur við landsliðinu|url=http://hsi.is/frettir/frett/2016/03/31/A-landslid-karla-Geir-Sveinsson-tekur-vid-landslidinu/|website=hsi.is|publisher=Islands håndboldforbund|access-date=31. marts 2016|language=Islandsk|archive-date=11. april 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160411202729/http://hsi.is/frettir/frett/2016/03/31/A-landslid-karla-Geir-Sveinsson-tekur-vid-landslidinu/|url-status=dead}}</ref> === Kvindelandsholdetm === Det er først for nylig at det islandske [[Islands håndboldlandshold (damer)|kvindelandshold]] er begyndt at spille i internationale turneringer. De har deltaget en gang i [[VM i håndbold (kvinder)|VM]], hvilket i [[VM i håndbold 2011 (kvinder)|2011]] endte med en 12. plads. De har deltaget to gange i [[EM i håndbold (kvinder)|EM]], hvilket endte med en 15.-plads i [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]] og [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]. Holdet har aldrig kvalificeret sig til de [[olympiske lege]]. Træneren for det islandske kvindelandshold er [[Ágúst Þór Jóhannsson]].<ref>{{cite web|title=A landslið kvenna|url=http://www.hsi.is/default.aspx?PageID=4a940b40-73c3-11e3-9eb6-005056864800|publisher=Islands håndboldforbund|access-date=27. januar 2014|language=islandsk}}</ref> == Formænd == * [[Knut G. Hauksson]] (?-2013) * [[Guðmundur B. Ólafsson]] (-2013) == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.eurohandball.com/federations/isl/Iceland Islands håndboldforbund] hos [[European Handball Federation|EHF]] {{en sprog}} * [http://www.the-sports.org/handball-iceland-results-identity-equ711.html Islands håndboldforbund] hos the-sports.org {{en sprog}} * {{officiel hjemmeside}} {{is sprog}} {{DEFAULTSORT:Håndboldforbund, Islands}} {{Håndboldforbund}} {{IS-stub}} [[Kategori:Håndboldforbund]] [[Kategori:Håndbold i Island|Håndboldforbund]] 7mbcm8ltmjd9491ls6v9hdlj88ywcf7 Peter Manniche 0 451275 11751788 11538313 2024-04-26T03:29:24Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{infoboks person|wikidata=ja}} '''Peter Laurits Rudolph Manniche''' ([[21. oktober]] [[1889]] i [[Ølsted (Halsnæs Kommune)|Ølsted]] – [[15. februar]] [[1981]] i [[Helsingør]]) var en dansk [[højskoleforstander]]. I [[1921]] grundlagde han [[Den Internationale Højskole]] i [[Helsingør]] – hvilken han var forstander for i perioden 1921 til [[1954]] – og i [[1964]] [[Rural Development College]] i [[Holte]]. Gennem et omfattende arbejde i udlandet forsøgte han at udbrede kendskabet til [[Danmark]] og dets skolevæsen og ydede en stor indsats i det [[mellemfolkelige arbejde]]. Peter Manniche blev nomineret til [[Nobels fredspris]]<ref>https://helsingorleksikon.dk/index.php/Peter_Manniche</ref> ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{DK-biostub}} {{FD|1889|1981|Manniche, Peter}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skolefolk fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] qm9f6js3smm3ssh1gg6lfqd6vdakrq6 Eisenhowerdoktrinen 0 459936 11751417 10948872 2024-04-25T12:25:40Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Eisenhowerdoktrinen''' er en tale, som [[USA]]s [[præsident]], [[Dwight D. Eisenhower]] holdt den [[5. januar]] [[1957]] under betegnelsen ”en særlig meddelelse til kongressen om situationen i [[Mellemøsten]]”. I talen tilkendegiver præsidenten sin vilje til at sætte de væbnede styrker ind som hjælp til enhver stat i Mellemøsten, som er truet af aggression fra en [[nation]], der er under kontrol af den internationale [[kommunisme]].<ref>"The Eisenhower Doctrine, 1957";(engelsk) se:https://web.archive.org/web/20070507125606/http://www.state.gov/r/pa/ho/time/lw/82548.htm</ref> == Baggrund == Den teoretiske baggrund for doktrinen var [[dominoteorien]], som blev anvendt af [[Dwight D. Eisenhower]] ved en pressekonference [[7. april]] [[1954]].<ref>{{Cite web |url=http://coursesa.matrix.msu.edu/~hst306/documents/domino.html |title=Domino Theory Principle, Dwight D. Eisenhower, 1954<!-- Bot genereret titel --> |access-date=28. september 2010 |archive-date=13. maj 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060513072933/http://coursesa.matrix.msu.edu/~hst306/documents/domino.html |url-status=dead }}</ref> Også [[Mutual assured destruction|MAD-doktrinen]] var en brik i Eisenhowers militære strategi og med meddelelsen til kongressen udvidedes dens [[geopolitik|geopolitiske rækkevidde]]. I et regionalt perspektiv var doktrinen rettet mod den [[Egypten|Egyptiske]] statsleder [[Nasser]]s stigende indflydelse i Mellemøsten efter [[Suezkrisen]]. == Anvendelse == Eisenhowerdoktrinen udgjorde grundlaget for den amerikanske intervention i regeringskrisen i [[Libanon]] i [[1958]]. == Se også == * [[Den kolde krig]] * [[Truman-doktrinen]] * [[Monroe-doktrinen]] == Noter == {{reflist}} == Eksterne links == * [https://web.archive.org/web/20070507125606/http://www.state.gov/r/pa/ho/time/lw/82548.htm U.S. State Department – Office of the Historian] * [http://coursesa.matrix.msu.edu/~hst306/documents/domino.html Domino Theory Principle, Dwight D. Eisenhower] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060513072933/http://coursesa.matrix.msu.edu/~hst306/documents/domino.html |date=13. maj 2006 }} – The President's News Conference of April 7, 1954 [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Vietnamkrigen]] [[Kategori:Den kolde krig]] [[Kategori:Begivenheder i 1957]] [[Kategori:Politiske doktriner]] mbahrdhj7d8wrpz7gwinzrfh00jtt9h Snook 0 461130 11751643 11582226 2024-04-25T20:08:33Z 31.208.31.117 Forfinet artikel wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |billede = |billede note = |billedstørrelse = |farve = gruppe_eller_band |fødselsnavn = |pseudonym = |fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> |født = |fødested = |død = |dødssted = |dødsmåde = |dødsårsag = |gravsted = |oprindelse = {{SWE}} |statsborgerskab = |bopæl = |sprog = |genre = |beskæftigelse = |tilknyttet = <!--NB: Fx Et orkester--> |medlem af = |deltog = |år aktiv = [[2000]]–[[2007]], [[2009]], [[2016]] |pladeselskab = |associeret med = {{Plainlist| * [[Afasi & Filthy]] * [[Maskinen (band)|Maskinen]] * [[Petter]] * [[Veronica Maggio]] }} |medlemmer = {{Plainlist| * [[Oskar Linnros]] * [[Daniel Adams-Ray]] }} |tidligere medlemmer = |instrument = |påvirket af = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> |har påvirket = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> |hovedværker = |signatur = |hjemmeside = |fodnoter = }} '''Snook''' er en [[hiphop]]-duo som blev etableret i [[Stockholm]] i [[2000]]. == Diskografi == === Album === * ''[[Vi vet inte vart vi ska men vi ska komma dit]] * ''[[Är]]'' === Singler === * ''Såpbubblor'' – 2004 * ''Mister Cool'' – 2004 * ''Lejonhjärta 2005 * ''Snook, svett och tårar'' – 2006 * ''Längst fram i taxin'' – 2006 * ''Kommer ifrån'' – 2006 == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} {{SE-musikgruppestub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Musikgrupper fra Sverige]] [[Kategori:Musikgrupper fra 2000]] [[Kategori:Hiphopgrupper]] 08jy4zxdig72r71g3i67gv85wksx1zz Pål Moddi Lue 0 464501 11751773 11527894 2024-04-26T03:06:07Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = | nationalitet = {{flagikon|Norge}} Norsk }} '''Pål Moddi Lue''' (tidligere '''Pål Moddi Knutsen<ref>Wilhelmsen, Stein. (26.07.2023). [https://www.itromso.no/nyheter/i/kELonv/foreloepig-vet-vi-ingen-ting-om-framtida-for-kraakeslottfestivalen – Foreløpig vet vi ingen ting om framtida for Kråkeslottfestivalen] ''Folkebladet/iTromsø.''</ref>''') (født [[1987]]) er en norsk musiker. Hans musik står for en udpræget nordisk form for [[Indie (musik)|indiepop]] med håndspillede instrumenter. Moddi stammer fra øen [[Senja]] i det nordlige [[Norge]]. Han synger, spiller [[guitar]] og [[trækspil]], og skriver selv teksterne til sine sange. Moddi spiller med blandt andre den norske cellist og pianist Ofelia Østrem Ossum og den norske trommeslager Jørgen Nordby. I efteråret 2009 indspillede han sit første studiealbum. Albummet blev produceret af den islandske musikkprodusent Valgeir Sigurðsson. Det blev udgivet den 8. februar 2010. == Diskografi == * [[2008]] — ''Rubato EP'' * [[2009]] — ''Live Parkteateret (self-released live album)'' * [[2010]] — ''Floriography'' (album) ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.moddi.no/ Officiel hjemmeside] {{FD|1987|Levende|Lue, Pål Moddi}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Musikere fra Norge]] 44waovkirov9otqi5by8b8pg562v768 Osmotisk membran 0 468335 11751515 6292956 2024-04-25T16:05:29Z Glenn 72 +{{SammenskrivesTil|Semipermeabel membran}} wikitext text/x-wiki {{SammenskrivesTil|Semipermeabel membran}} '''Osmotiske [[membran]]er''' bruges blandt andet til at oprense drikkevand fra havvand, ved at anvende modsat [[osmose]] eller på engelsk reverse osmosis. Modsat osmose virker ved princippet om [[osmotisk tryk]], der handler om en ligevægt imellem koncentrationer og tryk. Ved at påføre højere tryk, end det osmotiske tryk, på saltvandssiden af [[membran]]en, vil ligevægten forskydes sådan at vandet netto løber væk fra saltvandssiden af [[membran]]en. [[Kategori:Vand]] jwi9kwhlk2b71wx09udx63i8ht2vt87 Kristendemokratisk Ungdomsparti 0 471867 11751766 11749101 2024-04-26T02:55:38Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Politisk ungdomsorganisation | navn = KristenDemokratisk Ungdom| forkortelse = KDU| farvekode = #536ab5| grundlagt = [[2010]]| hovedkontor = Vermlandsgade 51<br />2300 København S| moderparti = [[Kristendemokraterne]]| ideologi = [[Kristendemokrati]]<br/>[[Socialkonservatisme]]<br/>[[Personalisme]]<br/>[[Økologisme]]<br/>[[Værdikonservatisme]]| partifarve = [[Blålilla]]| placering = [[Centrum-højre]]| website = [https://www.facebook.com/xxKDU www.facebook.com/xxKDU]|landsformand=Magnus Rothmann| }} '''KristenDemokratisk Ungdom''' (forkortet '''KDU''') er den politiske [[ungdomsorganisation]] tilknyttet [[Kristendemokraterne|KristenDemokraterne]]. Foreningen blev stiftet i oktober [[2010]] som ''Unge Kristendemokrater'', efter Kristendemokraterne havde opnået opstilling til [[Folketinget]], og skiftede til det nuværende navn ved generalforsamlingen i [[2013|2018]]. Kristendemokraterne havde fra [[2007]]-[[2010]] stået uden ungdomsorganisation, da det tidligere ''Kristendemokratisk Ungdom'' løsrev sig og blev til tænketanken [[Cura Ungdom]] i forbindelse med valgnederlaget i [[2007]]. [[Kristian S. Larsen]] blev konstitueret som formand ved den stiftende generalforsamling og genvalgt ved generalforsamlingen i [[2011]]. [[Aron Henning]] blev valgt til formand ved generalforsamlingen i [[2012]]. I [[2013]] blev [[Isabella Arendt Laursen]] valgt til formand. I 2016 valgte [[Isabella Arendt Laursen]] at trække sig som landsformand, ifm. landsmødet, og herefter blev [[Jacob Hellwing]], uden modkandidater, valgt som formand. Ved [[folketingsvalg]]et i 2011 var 14 folketingskandidater fra det daværende Unge Kristendemokrater opstillet på Kristendemokraternes liste; partiet og kandidaterne blev ikke valgt ind. I oktober 2020 blev [[Hanna-Maria Smed Molte Lyng]], uden modkandidater, valgt som formand. I april 2024 trak Hanna-Maria Smed Molte Lyng sig som landsformand. Magnus Pedersen Rothmann er fungerende landsformand indtil det kommende ekstraordinære landsmøde.<ref>https://www.facebook.com/profile.php?id=61552589488366</ref> == Skolevalgsresultater == KDU har været med til skolevalg 3 gange, i 2015, 2019 og 2021. KDUs moderparti Kristendemokraterne, var ikke opstillingsberettigede ved skolevalgene i 2017 og 2024, og derfor kunne KDU heller ikke deltage. {| class="wikitable" |+Skolevalg !Valg !Formand !Stemmer !% !Mandater !+/- !Mærkesag #1 !Mærkesag #2 !Mærkesag #3 |- |[[Skolevalg 2015|2015]] |[[Isabella Arendt]] | |0,9 |{{Composition bar|0|175|hex=orange}} |{{Steady}} |Indfør niveauopdeling i folkeskolen |Adskil kirke og stat |Afskaf nationale test i folkeskolen |- |[[Skolevalg 2019|2019]] |[[Jacob Hellwing]] |801 |1,3 |{{Composition bar|0|175|hex=orange}} |{{Steady}} |Kortere skoledage i [[folkeskolen]] |Danmark skal tage kvoteflygtninge |Flere [[Ungdomsuddannelser i Danmark|ungdomsuddannelser]] i udkantsområderne |- |[[Skolevalg 2021|2021]] |[[Hanna-Maria Smed Molte Lyng]] |467 |0,6 |{{Composition bar|0|175|hex=orange}} |{{Steady}} |Afskaf arveafgiften |Afskaf [[brugerbetaling]] på psykologhjælp |Niveauinddeling i folkeskolen |} == Formandskaber == Landsformand og næstformænd for KDU. * 2010-2011 [[Kristian S. Larsen]] og [[Andreas Müller]] * 2011-2012 [[Kristian S. Larsen]] og [[Aron Henning]] * 2012-2013 [[Aron Henning]] og [[Peter Bjerre]] (politisk), [[Christian Medom Jensen]] (organisatorisk) * 2013-2015 [[Isabella Arendt Laursen]] og [[Simon Lavdal|Simon Lavdal-Pedersen]] (politisk) * 2015-2016 [[Isabella Arendt Laursen]] og [[Simon Lavdal|Simon Lavdal-Pedersen]] (politisk), [[Jacob Rabjerg]] (organisatorisk) * 2016-2017 [[Jacob Hellwing]] og [[Simon Lavdal|Simon Lavdal-Pedersen]] (politisk), [[Jacob Rabjerg]] (organisatorisk) * 2017-2018 [[Andreas M. Müller]] og [[Simon Lavdal]] (politisk), Jackie Damkjær Hansen (organisatorisk) * 2018-2019 Jacob Hellwing og [[Matthias Eilsøe|Matthias Ripley Eilsøe]] (politisk), Jackie Damkjær Hansen (organisatorisk) *2019-2020 Jacob Hellwing og [[Matthias Eilsøe|Matthias Ripley Eilsøe]] *2020-2024 [[Hanna-Maria Smed Molte Lyng]] *2024- Magnus Pedersen Rothmann ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.facebook.com/xxKDU Kristendemokratisk Ungdom - KDU] {{DK-politikstub}} [[Kategori:Politiske ungdomsorganisationer fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 2010]] [[Kategori:Kristendemokraterne]] pthrza8q7t3gjld5q67bntd3y0029qp Lawrence v. Texas 0 475476 11751553 8852242 2024-04-25T17:10:31Z Kefr4000 157934 Tilføjede [[Kategori:LGBT-rettigheder]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Lawrence v. Texas''' er en amerikansk retssag fra [[2003]]. I sagen kendte [[Højesteret (USA)|Den Amerikanske Højesteret]] strafforfølgningen af to texaneres overtrædelse af Texas' [[sodomi]]lovgivning, forfatningsstridig. Sagen var kommet for retten i Texas, efter at en sherif i [[Houston]]s forstæder havde trængt ind i en lejlighed tilhørende John Geddes Lawrence og fundet Lawrence og Tyron Garner under et analt samleje. Sheriffen var trængt ind i lejligheden efter en (falsk) anmeldelse om våbenbesiddelse og husspektakler, en anmeldelse indgivet af Lawrences nabo, Robert Eubanks, der på den tid havde et forhold til Garner. [[Fil:Map of US sodomy laws.svg|thumb|250px|right|Oversigt over, hvornår de enkelte stater i USA ophævede eller fik annulleret deres sodomilove. {{legend|#fefd65;|Love fjernet før 1970.}} {{legend|#fc0;|Love fjernet 1970-1979.}} {{legend|DarkOrange|Love fjernet 1980-1989.}} {{legend|OrangeRed|Love fjernet 1990-1999.}} {{legend|#e00000;|Love fjernet fra 2000-2002.}} {{legend|DarkRed|Love fjernet som følge af Lawrence v. Texas i 2003.}}]] Lawrence og Garner blev tiltalt for overtrædelse af [[sodomi]]loven i Texas. Efter at appelmuligheder i det texanske retssystem var udtømt appellerede de til den Føderale Højesteret som optog sagen. I retssagen blev der henvist til en lignende sag fra [[1986]], Bowers v. Hardwick hvor retten med dommerstemmerne 5 mod 4 havde opretholdt [[Georgia]]s sodomilov. Et flertal på seks dommere underkendte med ''Lawrence''-dommen ''Bowers''' præcedens, idet de mente, at hensynet til privatlivets fred i ''Bowers''-sagen ikke havde vejet tungt nok. Flertallet af dommerne fandt, at den seksuelle handling var beskyttet af den 14. tilføjelse til [[USA's forfatning]]. Retssagens afgørelse gjorde sodomilovene, i de 13 stater, der fortsat havde sådanne, ugyldige. == Eksterne henvisninger == {{Wikisource|en:Lawrence v. Texas|Lawrence v. Texas på engelsk}} {{kilder|dato=februar 2015}} [[Kategori:Retssager i USA]] [[Kategori:Sexologi]] [[Kategori:Parafili]] [[Kategori:LGBT-rettigheder]] c17atktxctniufvc4hhkofywdz63i1m Patrick Wiesmach 0 479232 11751778 11731682 2024-04-26T03:12:56Z Nalle&Lisa 298666 /* Kilder */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldspiller | spillernavn = Patrick Wiesmach | billede = | fuldenavn = Patrick Wiesmach Larsen | fødselsdato = {{Dato og alder|1990|3|23}} | fødeby = [[Aalborg]] | fødeland = [[Danmark]] | statsborger = Dansk | dødsdato = | dødsland = | højde = 178 cm | vægt = 77 kg | kælenavn = | position = [[Fløjspiller|Højre fløj]] | klub = [[Aalborg Håndbold]] | trøjenummer = 4 | ungdomsår1 = | ungdomshold1 = [[Vodskov IF]] | ungdomsår2 = | ungdomshold2 = [[Hjallerup IF]] | år1 = -2010 | klubber1 = [[Aab Håndbold]] | kampe1 = | mål1 = | år2 = 2010-2016 | klubber2 = [[Team Tvis Holstebro]] | kampe2 = | mål2 = | år3 = 2016-2018 | klubber3 = [[Aalborg Håndbold]] | kampe3 = | mål3 = | år4 = 2018-2023 | klubber4 = [[SC DHfK Leipzig]] | kampe4 = | mål4 = | år5 = 2023-2026 | klubber5 = [[Aalborg Håndbold]] | kampe5 = | mål5 = | klubopdateret = | landsholdsår1 = 2015- | landshold1 = {{Hhold|Danmark}} | landsholdskampe1 = 27 | landsholdsmål1 = 61 | landsholdopdateret = 22. januar 2024 | trænerår1 = | trænerhold1 = }} '''Patrick Wiesmach Larsen''' (født [[23. marts]] [[1990]] i [[Aalborg]]) er en dansk [[håndboldspiller]], som spiller i [[Aalborg Håndbold]]. Han kom tilbage til Aalborg efter at have spillet 5 år i [[SC DHfK Leipzig]].<ref>https://sport.tv2.dk/haandbold/2022-12-23-aalborg-henter-landsholdsbobler-hjem</ref> == Kilder == * [http://aalborghaandbold.dk/spillere/173/#4%20Patrick%20Wiesmach Aalborg Håndbold - Profil] * [https://www.hbold.dk/spillere/patrick_wiesmach/ Hbold - Patrick Wiesmach]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} ===Noter=== {{reflist}} {{DK-håndboldspillerstub}} {{FD|1990|Levende|Wiesmach, Patrick}} [[Kategori:Personer fra Aalborg]] [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra AaB Håndbold]] [[Kategori:Håndboldspillere fra Aalborg Håndbold]] [[Kategori:Håndboldspillere fra TTH Holstebro]] p6fg0562g7gnojsn4u02qptiqde26i6 Offentlighed 0 481421 11751576 11416412 2024-04-25T17:35:12Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Se også [[Offentlig sektor]]}} '''Offentlighed''' eller '''almenhed''', normalt omtalt i bestemt form, ''offentligheden'', er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet. I klassisk [[sociologi]] benyttes også betegnelsen ''den borgerlige offentlighed'', som en modpol til [[systemteori|systemet]], mens [[postmodernisme|postmodernisterne]] bruger den relativt nye betegnelse [[Offentlige rum (sociologi)|det offentlige rum]]. Offentlighedsbegrebet er i sit udgangspunkt et opgør med [[Descartes]] subjektivistiske [[filosofi|erkendelsesfilosofi]], idet det opererer med en [[kollektiv]] [[bevidsthed]], hvor Descartes situerer bevidstheden singulært i det enkelte [[individ]]. <ref>''Filosofiske kugler'' (2001)</ref> == Offentlighed og demokrati == [[Jürgen Habermas]] er en af de filosoffer, der især kendt for sit arbejde med ''den borgerlige offentlighed''. Habermas var elev af [[Theodor W. Adorno]] og anses for at være den sidste store repræsentant for [[Frankfurterskolen]] og dens kritiske teori. Han har udviklet et teoretisk system rettet mod undersøgelsen af argumentation, frigørelse og rationel-kritisk kommunikation inden for moderne liberale institutioner og i muligheder for at kommunikere og forfølge rationelle interesser. En af Habermas´ pointer er, at demokratiet ikke kan udvikle sig som deltagelsesform, medmindre der foregår en levende offentlig debat. Den danske [[teolog]], [[Hal Koch]] er i samme tradition, når han hævder, at demokratiet udvikles gennem samtalen. <ref> ''Hvad er demokrati?'' (1946)</ref> == Den offentlige debat == ''Den offentlige debat'' foregår typisk gennem medierne, som bl.a. gennem [[meningsmåling]]er søger at indkredse [[Offentlig opinion|den offentlige mening]]''.'' Medierne er imidlertid en del af det etablerede [[kommunikation]]ssystem og indgår derfor ofte i debatten på politikernes betingelser.<ref>{{Cite web |url=http://smu.imv.au.dk/demo_medier/1.html |title=Betænkning om medierne i demokratiet |access-date=19. januar 2011 |archive-date=16. april 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070416054555/http://smu.imv.au.dk/demo_medier/1.html |url-status=dead }}</ref> == Referencer == * [[Øvrighed]] * [[Myndighed (institution)]] * [[Autoritet]] == Referencer == {{reflist}} * [http://smu.imv.au.dk/demo_medier/1.html Betænkning om medierne i demokratiet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070416054555/http://smu.imv.au.dk/demo_medier/1.html |date=16. april 2007 }} == Litteratur == * Joachim Wrang (red): ''Filosofiske kugler''- en grundbog i politisk filosofi, Århus 2001, {{ISBN|87-7955-020-7}} * Hal Koch: ''Hvad er demokrati?'', 1946, {{ISBN|9788700058033}} [[Kategori:Offentlighed| ]] [[Kategori:Statskundskab]] [[Kategori:Socialvidenskabelige begreber]] mmdlkkvwiiymtnhcyr04k4k2s4b864t Pladecompagniet 0 481481 11751796 11579437 2024-04-26T03:44:56Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki '''Pladecompagniet''' var et dansk [[pladeselskab]]. Det blev grundlagt i løbet af årsskiftet [[1986]]/[[1987]] af [[Jan Degner]] og [[Anne Linnet]], efter at Degner forlod den danske afdeling af [[Columbia Records | CBS Records]], som han var direktør for.<ref>[http://www.linnetsongs.dk/marquisdesade.htm Officiel webside.] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20030222122400/http://www.linnetsongs.dk/marquisdesade.htm |date=22. februar 2003}}. "I efteråret 1986 stiftede Anne Linnet sammen med A og R medarbejderen fra CBS records Jan Degner sit eget pladeselskab: Pladecompagniet."</ref> I [[1994]] blev selskabet solgt til [[Sony Music Entertainment]] i Danmark.<ref>[http://www.linnetsongs.dk/OM%20ANNE%20LINNET.htm Officiel tidslinje] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20021202111219/http://www.linnetsongs.dk/OM%20ANNE%20LINNET.htm |date=2. december 2002}}. "1987 STIFTER PLADESELSKABET PLADEKOMPAGNIET (S.M. JAN DEGNER)(solgt til Sony 1994)"</ref> Pladecompagniet udgav artister som [[Anne Linnet]], [[tv·2]], [[Johnny Madsen]], [[Alberte Winding]], [[Danser med Drenge]], [[Kasper Winding]], [[Østkyst Hustlers]], [[C. V. Jørgensen]], [[Dicte (sanger)|Dicte]] og [[Peter Belli]] ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.discogs.com/label/Pladecompagniet Pladecompagniet] på [[Discogs]] {{pladeselskabstub}} {{Dansk rock og rytmisk musik}} [[Kategori:Pladeselskaber fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1986]] [[Kategori:Ophørt i 1994]] i8rb6p01k4qahn6dxyoqxfyzvnyeiyj Djurhuus 0 489145 11751556 11683174 2024-04-25T17:15:06Z Fispaul 812 Sverris dødsår tilføjet wikitext text/x-wiki '''Djurhuus''' er en [[Færøerne|færøsk]] slægt. Den kom til Færøerne fra [[Danmark]] med Christen Jensen Djurhuus (1708–1775), som var [[provst]] på [[Eysturoy]].<ref>{{cite DSD|Djurhuus}}</ref> Christen Jensen Djurhuus' sønnesøn, digteren [[Jens Christian Djurhuus]] (1773–1853), er forfader til flere af øernes fremmeste forfattere og politikere: *[[Jens Hendrik Djurhuus]] (1799–1892), politiker, søn af Jens Christian *[[Andreas Djurhuus]] (1817–1879), præst, bror til Hans Olaus og Johan Christian *[[Hans Olaus Djurhuus]] (1822–1866), politiker, bror til Andreas og Johan Christian *[[Johan Christian Djurhuus]] (1834–1918), politiker, bror til Andreas og Hans Olaus *[[Niclas J. Djurhuus]] (1865–1952), politiker *[[Janus Djurhuus]] (1881–1948), forfatter, bror til Hans A. *[[Hans A. Djurhuus]] (1883–1951), forfatter, bror til Janus *[[Kristian Djurhuus]] (1895–1984), politiker, far til Johan *[[Andreas Frederik Djurhuus]] (1906–1984), postmand *[[Hákun Djurhuus]] (1908–1987), politiker, søskendebarn af Janus og Hans A. *[[Johan Djurhuus]] (1918–?), jurist, søn af Kristian *[[Sverri Djurhuus]] (1920–2003), forfatter, oldebarn af Jens Hendrik *[[T.N. Djurhuus|Tummas Napoleon Djurhuus]] (1928–1971), forfatter, bror til Sverri *[[Njål Djurhuus]] (1941–), [[Frelsens Hær|officer i Frelsens Hær]] *[[Rune Djurhuus]] (1970–), [[Norge|norsk]] skakspiller ;Se også *[[Bendix Djurhuus Prahl]] (1747-1814), norsk [[byskriver]] og forfatter, havde Djurhuus-navnet fra sin mor, der var af færøsk slægt *[[Leif Djurhuus]] (1953-), dansk [[advokat]] * [[Chili Djurhuus |Chili djurhuus ]](1977 - ) Journalist, sangskriver [[Chili Goes Chili]], terapeut og musikpædagog. Datter til Hjørleif Djurhuus som er fætter til [[T.N. Djurhuus|Tummas Napoleon Djurhuus]] * [[Hjørleif Djurhuus]] (1928 - ) - Søn af Poul Jakop Djurhuus (søn af Napoleon Djurhuus og Anne Sofia) og Minde Agnete Signhild Djurhuus <!-- uklart om han er i familie med de andre --> == Referencer == {{reflist}} {{Portal|Færøerne}} [[Kategori:Personer i Færøernes historie]] [[Kategori:Slægter fra Danmark]] c2wi8sc3ulvacgcpreo404jlmb7nhdp Chacokrigen 0 506635 11751840 11734791 2024-04-26T07:43:59Z PHE77 272651 retter wikilink wikitext text/x-wiki {{Infoboks militær konflikt |konflikt = Chacokrigen |delaf = |billede = Disputed Bolivia Paraguay.jpg |billede_størrelse = 300px |billedtekst = Beliggenheden af det omstridte område. |dato = [[15. juni]] [[1932]]&nbsp;– [[12. juni]] [[1935]] |sted = [[Gran Chaco]]-regionen i [[Sydamerika]] |koordinater = |casus = Boliviansk-paraguaysk grænsestridighed |territorium = Hovedparten af [[Gran Chaco]]-regionen blev en del af Paraguay |resultat = [[Paraguay]]sk sejr |part1 = <center>{{flagikon|Bolivia|stat|size=75px}}<br />[[Bolivia]] |part2 = <center>{{flagikon|Paraguay|size=75px}}<br />[[Paraguay]]<br/> '''Støttet af:''' :{{flagikon|Argentina}}.<ref name=Arg>Abente, Diego. 1988. [http://www.jstor.org/stable/165790?seq=2 Constraints and Opportunities: Prospects for Democratization in Paraguay]. ''Journal of Interamerican Studies and World Affairs''.</ref><ref name=Felix> ''La ayuda argentina al Paraguay en la guerra del Chaco'', ''Todo es Historia'' magazine, n° 206. julio de 1984, pág. 84 {{es icon}}</ref><ref>Atkins, G. Pope (1997) ''Encyclopedia of the Inter-American System''. Greenwood Publishing Group, p. 71. {{ISBN|0313286000}}</ref><ref>Mora, Frank o. and Cooney, Jerry Wilson (2007) ''Paraguay and the United States: Distant Allies''. University of Georgia Press, p. 84. {{ISBN|0820324671}}</ref> |fører1 = [[Daniel Salamanca Urey]]<br />General [[Hans Kundt]]<br />General [[Enrique Peñaranda]] |fører2 = [[Eusebio Ayala]]<br />Marskal [[José Félix Estigarribia]] |enheder1 = |enheder2 = |styrke1 = 250.000 |styrke2 = 150.000 |tab1 = 57.000 tab |tab2 = 43.000 tab |tab3 = |noter = |kampagneboks = {{Chacokrigen}} }} '''Chacokrigen''' ({{lang-es|Guerra del Chaco}}, [[Guaraní (sprog)|Guarani]]: ''Cháko Ñorairõ'' <ref name=":0">[http://www.cultura.gov.py/lang/gu/2011/09/iii-encuentro-paraguayo-boliviano-de-narradores-sobre-la-guerra-del-chaco/ Mombe’uhára Paraguái ha Boliviaygua Jotopa III, Cháko Ñorairõ rehegua]. Secretaría Nacional de Cultura de Paraguay</ref>) var en [[krig]] mellem [[Bolivia]] og [[Paraguay]] om kontrollen over store dele af [[Gran Chaco]]-regionen, som man i sin tid troede indeholdt store forekomster af [[olie]]. Der er aldrig blevet gjort nogen særlige oliefund i området. Krigen om den tyndt befolkede region mellem floderne [[Pilcomayo]], [[Rio Paraguay]], [[Otuquis]] og [[Parapiti]] er den største og blodigste militære konflikt på det amerikanske kontinent i det tyvende århundrede. 250.000 bolivianske og 150.000 paraguayanske soldater kæmpede mod hinanden i tre år fra juni 1932 til juni 1935 under ugæstfrie forhold i et øde og tørt landskab. Op imod hundrede tusind soldater mistede livet i en krig, som i sidste ende ikke gav nogen af parterne fordele. For begge lande blev krigen en økonomisk katastrofe, idet man måtte erkende, at olieforekomsterne i Gran Chaco-regionen var langt mindre end hvad, man i forvejen havde forventet. == Baggrunden == [[Fil:Ecoregion NT0708.png|thumb|Fugtigt Chaco.]] ''Gran Chaco'' kan opdeles fra syd til nord til syd i tre områder: # [[Chaco Austral]] som omfatter landskabet syd for Bermejo-floden. Hørte entydigt til Argentina. # [[Chaco Central]] området mellem Bermejo-floden og som løber gennem sletterne til floden [[Paraguay (flod)|Paraguay]]. Hørte ligeledes til Argentina. # [[Chaco Boreal]] området nord for [[Pilcomayo]]-floden. Det omstridte område mellem nabolandene Bolivia og Paraguay befandt sig udelukkende inden for det geografiske område ''Chaco Boreal'' nord for floden Pilcomayo og vest for floden Paraguay, som stort set havde været ubeboet og næsten uudforsket helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Landskabet, som for det meste er fladt med en svag hældning mod øst, inddeles i to klimatiske regioner: ''Alto Chaco'' eller ''det tørre Chaco'' i vest, der er meget tørt og har en ringe bevoksning, og ''Bajo Chaco'' eller ''det fugtige Chaco'' med store [[krat]][[jungle]]r med [[quebracho]]-træer og enge med rigt insektliv. Klimaet i Chaco Boreal-regionen var dengang enten meget tørt eller meget fugtigt, om sommeren og efteråret (juni-november) var det ''tørketid'' med voldsom hede, om vinteren og foråret (december-maj) havde man ''regntiden'' med kraftige regnskyl, som skabte uigennemtrængelige vådområder. Det var så lidt drikkevand, at folk, som flyttede ind i området, var tvunget til at bosætte sig hvor det var muligt at finde ferskvand hele året. De få gennemgående veje i regionen var ofte ikke mere end stier og gik ofte langs de fåtallige brønde og indsøer med ferskvand. I regntiden blev de støvede veje omdannede af regnen til ufremkommelige og sølede veje omkransede af vådmark. Chaco Boreal-regionen i Gran Chaco er et af de mest ugæstfrie områder i verden, og det menes, at krigen i 1932-35 var en af de værste konflikter for den menige soldat i historien. === Stridighederne om Gran Chaco === [[Fil:NidoAmetralladora.jpg|right|thumb|Maskingevær bemandet med soldater fra Paraguay.]] Fordi Gran Chaco var en umådelig stor og uudforsket grænseregion mellem flere administrationsområder i Latinamerika, var det ikke muligt at bestemme, hvor grænserne skulle gå, og på denne baggrund kom det hurtigt til de første stridigheder mellem de i sin tid nyoprettede stater efter det spanske kolonivældes sammenbrud. [[Bolivia]] gjorde krav på hele Gran Chaco-regionen, eftersom [[Real Audiencia af Charcas|Audienciaen i Charcas]], oprettet i 1559, havde forenet administrationsområdet [[Øvre Peru]] (Bolivia) med Gran Chaco-regionen. Argentina gjorde krav på grænseområder syd for floden Bermejo, mens Paraguay gjorde det klart, at territoriet vest for Paraguay-floden, som var blevet udforsket og okkuperet af myndighederne i [[Asunción]], hørte under den nye paraguayanske stat. Spanien havde også givet jurisdiktion over dele af Gran Chaco, medregnet Chaco Boreal, til domstolen i Asunción langs floderne fra [[Rio de la Plata]]-bassinet. Der var overlappende administrationsområder mellem Øvre Peru i nord og Asunción i syd. Under [[Tripelalliancekrigen|tripelalliance]]-krigen 1864-1870 tog argentinerne en del af Paraguay, som de tidligere havde gjort krav på, herunder dele af Gran Chaco. De paraguayanske myndigheder opmuntrede immigranter fra Europa og indfødte fra andre dele af landet til at bosætte sig i området, uden at Bolivia reagerede. De fåtallige indfødte i regionen fra før havde allerede sluttet sig til den paraguayanske stat. Efter at Paraguay var slået og okkuperet af [[Argentina]] og [[Brasilien]] i slutningen af den meget blodige trippelalliance-krig, begyndte bolivianerne at gøre sig gældende i det omstridte område ved at bygge en række mindre befæstede forposter kaldet ''fortiner'', som blev forbundne med hinanden med veje kaldet ''picadaer'', som ikke var mere end smalle veje gennem hårdfør vegetation. Siden 1810, efter at Bolivia havde gjort krav på Gran Chaco-regionen helt frem til den vestlige bred af floden Paraguay, skete en udbygning i regionen ved myndighederne i Asunción både langs den vigtige flod og længere ind i regionen for at konsolidere grebet om deres territorier. Nederlaget mod Argentina, Brasilien og Uruguay kom som et voldsomt tilbageslag for Paraguay, som blev tvunget til at afstå en tredjedel af sit landområde. For at undgå en genoptagelse af fjendtlighederne mellem de to lande om det nordlige Chaco-område, blev der afsagt [[voldgift]] om denne i 1870-årene. Paraguays rettigheder blev bekræftede af den internationale voldgiftsret den [[23. november]] [[1878]]. Den tredje part, den udenforstående Bolivia, tilkendegav straks sin uenighed med kendelsen fra voldgiftsretten og startede en diplomatisk kamp om herredømmet over Chaco Boreal. === Adgang til havet === Selv om området var tyndt befolket, ville kontrollen over [[Paraguay (flod)|Paraguay]] sikre et af de to indlandsstater adgang til [[Atlanterhavet]] via denne flod. Større havgående fartøjer kunne sejle op ad den dybe flod fra mundingen af [[Rio de la Plata]]. Dette var specielt vigtigt for [[Bolivia]], som havde mistet sin adgang til [[Stillehavet]] under [[salpeterkrigen]] i [[1879]]-[[1883]]. Bolivia, som havde allieret sig med nabolandet [[Peru]] mod det sydlige naboland [[Chile]], havde set sig tvunget til at give afkald på den vigtige havneby [[Antofagasta]] i den bolivianske kyststribe som bestemt i fredstraktaten i Ancon den [[20. oktober]] [[1883]]. Tabet af adgangen til [[Stillehavet]] var et stort tilbageslag for den bolivianske stat, som havde behov for en adgang til de internationale markeder for sine produkter uden om andre stater eller med mindst mulig udenforstående indblanding. For Paraguay var Chaco Boreal-regionen med dens korte afstande til havnebyer langs floden Paraguay blevet lønsom i begyndelsen af 1900-tallet. En tredjedel af landets nationale indtægter – sammen med deres tilgang på internationale valuta – kom fra salget af [[quebracho]]træer, [[guaiacolje]] og [[kvæg]]. Efterhånden, som udbygningen tog til i regionen, blev den mere og mere økonomisk vigtig for det fattige land, som allerede startede arbejdet med [[jernbane]]-anlæg på flere strækninger, deriblandt Casado-jernbanestrækningen, som så sent som i 1929 var med til at skabe en koloni (''Colonia Filadelfia'') for seks tusind canadiske og russiske [[mennonitter]], som var flyttet til Paraguay. === Naturressourcer === Den bolivianske økonomi var stort set baseret på eksport af råvarer som [[sølv]] og [[tin]] fra slutningen af 1800-tallet frem til 1920-erne. Efter et [[Statskup|kup]] i 1920, som bragte ende på den lange regeringsperiode for det liberale parti, overtog det republikanske parti magten i landet. Dette indledte samtidig en periode med politiske og økonomiske forandringer. Produktionen af tin, som var blevet den vigtigste eksportvare for den bolivianske økonomi, begyndte at falde samtidigt med, at der skete et prisfald på tin, som varede frem til [[børskrakket i 1929]]. Efterhånden, som den økonomiske vækst aftog, øgedes landets finansielle afhængighed af internationale parter ved udenlandske lån til den bolivianske stat. Nedgangen i økonomien skete samtidig med store og kostbare udbygningsprojekter, hvilket havde tvunget regeringen til at låne betydelige summer i [[USA]]. I løbet af årene var social uro forekommet med stigende brug af vold mod strejkende arbejdere for at stabilisere produktionstakten. Men [[den store depression]], som først havde ramt den amerikanske økonomi, kom som et chok for den bolivianske befolkning med en voldsom stigning i antallet af arbejdsløse. Antallet af arbejdere ved minerne blev stærkt reducerede som følge af den økonomiske kollaps af markedet for tin. En mulig vej ud af den økonomiske nedtur blev fundet af politikerne efter, at der var fundet olie i [[Sanandita]] i 1926 og Camiri i 1927 på landet ikke langt fra det omstridte Chaco Boreal-område. Dette skete efter, at det amerikanske olieselskab [[Standard Oil]] havde åbnet sin afdeling i Bolivia i 1921. Allerede i 1895 var der i departementet [[Chuquisaca (departement)|Chuquisaca]] blevet opdaget olie. Med dette i tankerne kom Standard Oil til Bolivia, hvor de tog kontakt med den regerende elite, som efterhånden gik med til at give dem stor indflydelse i bytte mod økonomiske gevinster. I 1926 havde Standard Oil overtaget kontrollen over syv million [[hektar]] jord. Opdagelsen af olie i Bolivia ved foden af [[Andesbjergene]] fik de internationale olieselskaber til at overveje, om Chaco-regionen kunne indeholde store mængder [[petroleum]]. Udenlandske olieselskaber begyndte at involvere sig i udforskningen, og efterhånden blev der en tydelig modsætning: selskabet [[Standard Oil]] støttede Bolivia, mens [[Royal Dutch Shell|Shell]] støttede Paraguay. Standard Oil hentede allerede olie fra bjergene mod øst i Bolivia omkring Villa Montes. I mellemtiden forsøgte det amerikanske olieselskab at få tilladelse til at bygge en [[olierørledning]] til en havneby i [[Argentina]], men dette blev afslået af uvisse årsager. Paraguay på sin side nægtede at tillade transport af olie fra Bolivia under Standard Oils kontrol til sine havne. Efter at have fået søgningsrettigheder af myndighederne i Paraguay skulle det engelsk-nederlandske olieselskab Shell vinde frem blandt de udenlandske investorer, som dominerede den paraguayanske økonomi. Dette trak ulige interesser fra diverse stormagter ind i striden, hvilket bidrog til at tilspidse tvisten om Chaco Boreal mellem Bolivia, som var kastet ud i økonomisk krise, og Paraguay, som for længst anså regionen som sin sidste chance for at genskabe en levedygtig økonomi. Paraguay begyndte at indse, at deres ønsker om en bedre økonomi måtte ske på bekostning af den bolivianske, og dermed startede de første forberedelser på en væbnet konflikt, mens forhandlingerne om regionen blev mere intense. Den paraguayanske præsident [[Jose Guggiari]], der var motiveret af muligheden for, at der kunne være rige olieforekomster i det omstridte område, som for længst dels var kommet under paraguayansk kontrol, indtog herefter en stejlere holdning under forhandlingerne. Internationalt argumenterede Bolivia med, at regionen havde været en del af den tidligere spanske koloni-provins [[Moxos]] og [[Chiquitos]], som da hørte under Bolivia. Samtidig var Paraguay begyndt at kolonisere regionen, som var blevet deres vigtigste tilgang på naturressourcer for derved at styrke deres nationale økonomi, som var meget svag i tiden efter trippelalliance-krigens afslutning i 1870. I løbet af 1920-erne blev tonen hårdere mellem de to lande. De startede begge på at forberede sig på en væbnet konflikt, og den [[Diplomatisk krise|diplomatiske krise]], som var opstået, tiltog med nyheden om en konfrontation mellem patruljer i regionen den 6. december 1928. == Forspillet i 1928 == Den paraguayanske major, Rafael Franco, var blevet så frustreret over regeringens tilsyneladende mangel på interesse for den territoriale tvist, at han begik [[lydighedsnægtelse]] og gik til angreb på den befæstede forpost ''fortin'' Vanguardia ved Rio Negro-floden langt mod nordøst. Fortet blev ødelagt af det paraguayanske [[kavaleri]], som desuden dræbte 6 bolivianske soldater under angrebet. Majoren havde handlet på egen hånd i strid med de paraguayanske myndigheders ønske og udløst en kortvarig konflikt fra den 6. december 1928. Som hævn tog de bolivianske styrker den paraguayanske ''fortin'' Boquerón den 14. december og sendte dagen efter et bombefly mod havnebyen [[Bahia Negra]] ved floden Paraguay. [[Folkeforbundet]] greb ind og formåede at bilægge den kortvarige konflikt for en stakket stund, omend den egentlige grund var, at begge lande var uforberedte på en større konflikt. Den akutte spænding mellem Bolivia og Paraguay var ikke løst med en tilbagevenden til ''status quo'', og den paraguayanske stat måtte betale for genopbygningen af ''fortin'' Vanguardia. I de næste år var de to lande hele tiden et skridt fra åben krig med hinanden. == Militære styrker == Begge lande havde siden begyndelsen af det 20. århundrede opbygget og udvidet deres hære. === Det paraguayanske militær === Befolkningen i Paraguay i 1932 blev opgivet til at have været på cirka 900.000 indbyggere, men landet havde en stående hærorganisation på 4.026 mand (355 kampklare [[officer]]er, 146 reserveofficerer deriblandt lægepersonale, 200 kadetter, 690 underofficerer og 2.653 [[menige]] [[soldat]]er) organiseret i otte regimenter (fem infanteri- og tre kavaleriregimenter), to artillerigrupper og en ingeniørbataljon. Den paraguayanske marine med ansvar for bevogtning af floderne i landet havde en besætning på 679 mand om bord på sine fartøjer. Den paraguayanske hær omfattede på papiret værnepligtige ved, at alle mænd i aldersgruppen fra 18 til 20 år skulle tjenestegøre i militæret i to år som aktive, derefter som reservister frem til 28-årsalderen. Derefter skulle de være i nationalgarden frem til 39-årsalderen, og endelig i den territoriale garde frem til de havde nået 45-årsalderen. Af betydning for kampevnen var, at mændene, som udgjorde den paraguayanske hær, var ensartede med nogenlunde ens kulturel og etnisk baggrund. Samtlige officerer og værnepligtige soldater var ''[[mestis|mestizo]]'' af [[Spanien|spansk]]-[[Guaraní (folk)|guaraní]] baggrund. Hæren var uddannet efter fransk mønster med inspiration fra det argentinske militær, efter som man havde for vane at uddanne sine officerer i [[Chile]] og [[Argentina]]. Efter [[1. verdenskrig]] og revolutionen i 1922 var den franske påvirkning så stærk, at reformerne i militæret tog præg af dette. Den planlagte mobiliseringsplan ved krigsudbrud ville kunne forøge den stående hær fra 4.000 mand til 24.000 mand. En betydelig del af hæren var allerede placeret i Chaco-regionen i forvejen. Før krigsudbruddet den 15. juni 1932, var der måske 3.000-3.500 militærfolk i regionen. Mobiliseringen af det paraguayanske militær startede den 1. august 1932, og en måned senere var 18.000 mand (17.300 i hæren og 700 i marinen) overført til regionen. Disse tropper var udstyrede med 56 feltskyts, 22 [[mortér]]er, 38 tunge og 375 lette [[maskingevær]]er. Siden midten af 1920-tallet havde Paraguay startet en oprustning af militæret i det skjulte, som var gennemført så effektivt, at den internationale opinion, sammen med Bolivia og dele af det paraguayanske militær (deriblandt major Franco i 1928), ikke anede noget om deres reelle styrke. I august 1932 var arsenalet for hæren opgivet til 21.450 [[boltrifle]]r (7.000 belgiske Mauser, 10.363 spanske [[Mauser]] og 4.096 ældre rifler), 32 nye maskingeværer af type [[Colt's Manufacturing Company|Colt]], 29 ældre maskingeværer (6 Madsen, 11 Vickers og 12 Maxim) og 406 lette maskingeværer af type [[Madsen (maskingevær)|Madsen]] (151 uden [[tripod]], 255 med). Artilleriet bestod af 24 moderne tunge mortérer, 24 moderne Schneider 75mm bjergkanoner, 8 moderne Schneider 105mm bjerghaubitser og 28 ældre skyts (75mm og 76mm). Ammunitionslagrene havde 6.400 granater for det ældre skyts, 2.400 granater for mortérerne og 9.800 granater for nyt skyts. Det paraguayanske [[luftvåben]] (''Fuerza Aérea Paraguaya'') tog sin spæde start som en integreret del af hæren den 25. november 1912 med flyvning ved den franske Marcel Paillete fra [[Buenos Aires]] til landet. Dette inspirerede militæret til at anskaffe et fly året derefter med Silvio Pettirossi som den første pilot fra Paraguay. I tråd med oprustningen blev luftvåbenet styrket, endog med krigserfaring fra en væbnet borgerkrig i 1922 som så sin første bombeopgave til en reel styrke på 5 [[Wilbault 73 C1]] jagerfly (ud af oprindeligt syv fra 1929), 7 [[Potez 25C]] rekognosceringsbombefly, 3 [[Vandflyver|flyvebåde]] og et [[dusin]] andre fly. På de paraguayanske floder, herunder den vigtige Paraguay-flod, havde en marineorganisation udviklet sig med to nyere og to ældre kanonbåde, to mindre væbnede fartøjer og flere småbåde samt et passagerskib, otte fragtskibe, 22 mindre fragtskibe, 8 større og 22 ''chata'' ([[lægter]]e). Efterhånden, som konflikten vedvarede, blev marinen med sin transportkapacitet meget vigtig for Paraguays krigsindsats. De to nyere kanonbåde «Paraguay» og «Humaita», som var bygget i Italien og desuden var meget godt bestykkede, kunne fragte over 2.000 soldater per tur. === Det bolivianske militær === [[Fil:Mapa de la Guerra del Chaco.jpg|thumb|Kort over krigsområdet]] Befolkningen i Bolivia blev opgivet til at være på omtrent tre millioner indbyggerne i 1932, som dertil havde større økonomiske indtægter gennem sine sølv- og tinminer, som gjorde det muligt at have større militærbudgetter for militæret i landet. Men den bolivianske hær var kun lidt større end sit paraguayanske modstykke, med 5.539 mand fordelt på 25 regimenter (13 infanteri, 5 kavaleri, 3 artilleri og 4 ingeniør) som alene eksisterede på papiret som led i en mobiliseringsplan fra bataljonsniveau. Disse regimenter skulle organiseres i seks divisioner, hvoraf fem som efter planen placeredes i den nordlige del af Chaco-regionen. På papiret skulle alle mænd i aldersgruppen fra 19 til 25 år gøre tjeneste i militæret i to år, derefter i reservetropperne frem til det fyldte 32 år, siden i den sekundære reservestyrke frem til 40-årsalderen, og til sidst i nationalgarden for den værnepligtige til 49-årsalderen. Den bolivianske hær var godt administreret, men stærkt plaget af det bolivianske samfunds sociale opbygning, som var et [[klassesamfund]] efter etniske og sprogmæssige forskelle midt i vedvarende social uro. Officererne var for det meste spansktalende hvide fra de øverste samfundslag med manglende kontakt med tropperne, som stort set bestod af [[aymara]]talende [[indianerne]] fra bondebefolkningen. 90 % af tropperne kom fra højlandet kaldet ''altipano'', som langt fra var forberedt på at kæmpe i fremmedartede omgivelser, hvor tropiske sygdomme udgjorde en alvorlig trussel, og de var oveni trænede i bjergkrig for at genvinde deres ''la salida al mar'' (tilgangen til havet) mod Chile. De fleste underofficerer var [[analfabetisme|analfabeter]] som ikke kunne skrive og læse på spansk, hvorfor mundtlige ordrer var en bydende nødvendighed. Den bolivianske hær var uddannet efter tysk model med stærk chilensk indflydelse med stærkt indpas af europæisk officersmateriale, særligt tyskere, som stod centralt i oplæring og vejledning af de bolivianske militærfolk. Dette var sket efter, at den tyskfødte [[Hans Kundt]] blev stabschef for hæren 10. februar 1921. Efterhånden var militæret gradvist omformet til et politisk instrument, eftertragtet af de mange præsidenter i landet, som forsøgte at vise deres magt gennem parader over for folket. Hvert år blev selvstændighedsdagen fejret med en militærparade, og Kundt overgik alle andre med mindst 6.000 mand præsenterede under tysk militærmusik i prøjsisk stil den 6. august 1925. Mistro mellem politikerne og officererne var mærkbar hele tiden. Oprustningen i Bolivia var stærkt synlig hele tiden frem til krigsudbruddet, og dette sammenholdt med den skjulte og camouflerede oprustning i Paraguay havde ført til en overdreven tro på egen militær kapacitet. Arsenalet for hæren bestod af 39.000 moderne boltrifler (meste tjekkoslovakiske Mausere), 750 Vickers tunge og lette maskingeværer, 115 moderne artilleripjecer (65mm, 75mm, 105mm), 78 ældre skyts, 38 [[antiluftskyts]] (20mm), 3 Vickers 6-ton [[kampvogn]]e og 2 Carden-Lloyd Mk VIb tanketter. Blandt Bolivias våbenleverandører var den norske [[Raufoss Ammunisjonsfabrikk]],<ref name=Wahl19>Peter Wahl 2011, s. 19</ref> levering af 22 000 artilleriskudt til et land i krig førte til en op stramning af reglerne for eksport norske våben.<ref name=Wahl20-22>Peter Wahl 2011, s. 20-22</ref> Det bolivianske luftvåben (''Fuerza Aérea Boliviana'') var et af de stærkeste luftvåben i Sydamerika i sommeren 1932 med omtrent 80 fly. Flyvningens historie i Bolivia begyndte i april 1913 med en flyveplads oprettet for at teste et fly i ekstrem højde i [[La Paz]]. Det havde vist sig så vanskeligt at kunne starte, at de første flyvninger ikke skete før i sommeren 1915, men interessen var vækket og en politisk tilslutning kom med dannelsen af ''«Escuela de Aviación Militar»'' i 1916 som blev en flyveskole til uddannelse af piloter. Med en amerikansk pilot om bord på et Curtiss 18-T fly i foråret 1920 var det ikke længere umuligt at flyve i store højder med de nyere flyvemaskiner. En nærmest eksplosionsagtig begyndelse på Bolivias militærflyvning startede, og blot ti år senere havde et stort antal militære og civile fly fundet vej til det bjergrige indenlandske land. Ved krigsudbruddet havde luftvåbenet 15 [[Breguet 19]] A2 rekognosceringsbombefly, 12 [[Curtiss-Wright Osprey]] lette rekognosceringsbombefly, 4 [[Fokker CCV]] jagerfly, 4 [[Curtiss Hawk]] 1A jagerfly, 6 Vickers 143 rekognosceringsbombefly, 6 Vespa III bombefly, 3 Vendace III skolefly og 20 andre typer, som var indkøbt i hast. Dertil det civile flyselskab «Lloyd Aereo Boliviano» ejet af regeringen og tyske investorer, med et dusin transportfly, deriblandt 3 [[Junkers Ju 52]]/3M tremotors fly, 4 [[Junkers F13]]L og 3 [[Junkers W 34]]. Transportkapaciteten skulle blive vigtigere efterhånden, som krigen fortsatte. == Krigen == [[15. juni]] [[1932]] krydsede bolivianske tropper, efter ordre fra præsident [[Daniel Salamanca]], grænsen til Paraguay. De angreb en paraguayansk garnison ved [[Pitiantuta]] i juni. Senere okkuperede de Fortín Boquerón længere sydpå. Senere skulle dette strategiske punkt blive skueplads for krigens mest brutale slag, hvor de 600 bolivianske mand blev belejret i 22 dage af 14.000 paraguayanere, indtil de omsider overgav sig. Paraguay havde blot en tredjedel så mange indbyggere som Bolivia (880.000 mod 2.150.000), men Paraguay havde gode erfaringer i at føre [[guerillakrig]]. Dette var langt mere effektivt end den traditionelle, bolivianske strategi. Paraguay fik tilmed støtte og forsyninger fra Argentina, og paraguayanerne forstod at udnytte fordelene ved sine muligheder for radiokommunikation. De fik problemer med at mobilisere tropper på store pramme over Paraguay-floden og til fronten. Derimod var bolivianerne tungt udrustede. Paraguay fik midt i al elendigheden en stor fordel: tusindvis af bolivianske soldater døde som følge af det tørre klima og mangel på ferskvand. Paraguay mistede også mange soldater på denne måde, men Bolivia mistede flest. Bolivia brugte kampvogne for første gang på det amerikanske kontinent. Desuden var det første gang på det sydamerikanske kontinent, at der blev kæmpet over et så stort areal. Bolivia drog fordel af at kunne importere udstyr fra Peru, men dette kunne ikke afgøre det endelige udfald af krige. Desuden kostede det kolossale summer, hvilket bragte Bolivia længere ud i den akutte pengemangel, som landet altid havde været i. Pengene blev brugt til det yderste. Havde krigen trukket længere ud, ville denne antagelig have ødelagt økonomien for begge de to lande fuldstændigt. == Resultat == [[Fil:Karte Chaco-Krieg.png|thumb|Resultat af krigen. Med gult Paraguay inden krigen og med rødt Paraguays efter krigen inkl. erobrede områder.]] Krigen endte med en omfattende og endelig sejr for Paraguay, som dermed på mange måder reddede sig ud af sin elendighed. Men taget i sin helhed var krigen en katastrofe for begge sider. Bolivia havde måttet drage de indfødte ind i krigen. Moralen blandt de indfødte var dårlig, eftersom de ikke følte sig som bolivianere, og eftersom grænserne for dem var irrelevant. Paraguay derimod havde en militær enhed, som ikke var præget af nogen indre splittelse på samme måde, som Bolivias hær havde. Desuden stod nationalismen stærkt i Paraguay. På begge sider, specielt i Bolivias situation, kunne soldaterne ikke klare manglen på vand, og de var dårligt trænede til krigsførelse i Gran Chacos terræn. Af de 100.000, som døde under krigen, døde flere af [[malaria]] og andre infektioner end af selve krigsførelsen. Desuden blev begge lande presset ud til randen af økonomisk kollaps. I Bolivia blev præsident [[Salamanca]] afsat. I Bolivia førte denne militære ydmygelse til folkerørelsen ''Generación del Chaco'', der senere i form af [[Movimiento Nacionalista Revolucionario|MNR]] gennemførte en revolution i 1952. Paraguay annekterede to tredjedele af Gran Chaco, og olieeftersøgningen blev straks sat i gang, men der blev aldrig gjort fund af olie i området. Området, som ikke blev okkuperet af Paraguay, fortsatte under Bolivia som før. Senere skulle det vise sig, at de områder, som Paraguay erobrede, var fuldstændig tomme for rige naturressourcer. Områderne, som Bolivia beholdt, viste sig derimod senere at være rige på [[petroleum]] og [[naturgas]]. == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://runeberg.org/svda/1932/0292.html "Kronologisk förteckning över utrikeshändelserna" - 20. juli (''Svenska Dagbladets Årsbok'', Tionde årgången (händelserna 1932), s. 292)] * [https://runeberg.org/svda/1932/0307.html "Kronologisk förteckning över utrikeshändelserna" - 28. december (''Svenska Dagbladets Årsbok'', Tionde årgången (händelserna 1932), s. 307)] * [https://runeberg.org/svda/1935/0277.html "Kronologisk förteckning över utrikeshändelserna" - 24. februar (''Svenska Dagbladets Årsbok'', Trettonde årgången (händelserna 1935), s. 277)] * [https://runeberg.org/svda/1936/0280.html "Kronologisk förteckning över utrikeshändelserna" - 22. januar (''Svenska Dagbladets Årsbok'', Fjortonde årgången (händelserna 1936), s. 280)] {{Commonscat|Chaco War}} {{Autoritetsdata}} {{coord wd}} [[Kategori:Sydamerikanske krige]] [[Kategori:Paraguays historie]] [[Kategori:Bolivias historie]] [[Kategori:Krige i 1900-tallet]] 4iqmn05811j6tfr71jlq6vr5fn7rs4g Islands håndboldlandshold (damer) 0 521548 11751399 11626440 2024-04-25T11:59:26Z Kjeldjoh 80227 [[Wikipedia:Flytteforslag/Kategori:Håndbold på Island]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldlandshold | land = Island | Name = | type = K | Billede = | Billede_size = | Kælenavn = | Forbund = [[Handknattleikssamband Íslands]] | Kontinentalt forbund = [[European Handball Federation]] (EHF) | Træner = [[Arnar Pétursson]] | Anfører = | Flest kampe = [[Hrafnhildur Skúladóttir]] (170) | Flest mål = [[Hrafnhildur Skúladóttir]] (620) | pattern_la1 = _whiteborder | pattern_b1 = | pattern_ra1 = _whiteborder | pattern_sh1 = | leftarm1 = 0000ff | body1 = 0000FF | rightarm1 = 0000FF | shorts1 = 0000FF | pattern_la2 = _blueborder | pattern_b2 = | pattern_ra2 = _blueborder | pattern_sh2 = | leftarm2 = FFFFFF | body2 = FFFFFF | rightarm2 = FFFFFF | shorts2 = FFFFFF | Sommer OL deltaget = | Summer Olympics first= | Summer Olympics best = | World cup apps = 2 | World cup first = | World cup best = 12.-plads - [[VM i håndbold 2011 (kvinder)|2011]] | Regional name = [[EM i håndbold (kvinder)|EM i håndbold]] | Regional cup apps = 2 | Regional cup first = | Regional cup best = 15.-plads - [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]] | updated = 4. december 2023 |}} '''Islands håndboldlandshold''' for kvinder er [[Island]]s landshold i [[håndbold|kvindehåndbold]]. Holdet endte på en 15.-plads ved [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|EM í 2010]] <ref>[http://www.ehf-euro.com/index.php?id=1411 EHF's side om EM] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110818041754/http://www.ehf-euro.com/index.php?id=1411 |date=18. august 2011 }} {{en sprog}}</ref>. Det var første gang Island deltog i [[EM i håndbold (kvinder)|EM på kvindesiden]]. <ref>[http://www.ehf-euro.com/Iceland.2825.0.html Om Island på EM's hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101210064605/http://www.ehf-euro.com/Iceland.2825.0.html |date=10. december 2010 }} {{en sprog}}</ref> == Resultater == === [[VM i håndbold (kvinder)|VM]] === * {{flagikon|Brasilien}} [[VM i håndbold 2011 (kvinder)|2011]]: 12.-plads * {{flagikon|DEN}} {{flagikon|NOR}} {{flagikon|SWE}} [[VM i håndbold 2023 (kvinder)|2023]]: 25.-plads === [[EM i håndbold (kvinder)|EM]] === * {{flagikon|Norge}}{{flagikon|Danmark}} [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]: 15.-plads * {{flagikon|Serbien}} [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]: 15.-plads == Nuværende trup == Nuværende trup til [[VM i håndbold 2023 (kvinder)|VM i kvindehåndbold 2023]] i Danmark/Norge/Sverige.<ref>{{cite web|url=https://www.hsi.is/a-kvenna-hm-hopurinn-tilkynntur/|title=A kvenna – HM hópurinn tilkynntur|publisher=[[Islands håndboldforbund|hsi.is]]|date=1. november 2023|access-date=1. december 2023|language=is}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.ihf.info/sites/default/files/competitions/29fa120a-f09a-4648-8ce7-963c3618fc5f/pdf/ISL.PDF|title=Team roster: Iceland|date=29. november 2023|access-date=4. december 2023|website=ihf.info}}</ref> Landstræner: [[Arnar Pétursson]] {| class="wikitable" !Nr. !Navn !Position !Kampe !Mål !Klub |- |1 |[[Elín Þorsteinsdóttir]] |Målvogter |44 |1 |{{flagikon|Danmark}} [[EH Aalborg]] |- |2 |[[Berglind Þorsteinsdóttir]] |Venstre back |11 |5 |{{flagikon|Island}} [[Fram (håndbold)|Fram]] |- |3 |[[Andrea Jacobsen]] |Venstre back |41 |46 |{{flagikon|Danmark}} [[EH Aalborg]] |- |4 |[[Þórey Rósa Stefánsdóttir]] |Højre fløj |123 |348 |{{flagikon|Island}} [[Fram (håndbold)|Fram]] |- |6 |[[Þórey Anna Ásgeirsdóttir]] |Højre fløj |38 |21 |{{flagikon|Island}} [[Valur (håndbold)|Valur]] |- |8 |[[Perla Ruth Albertsdóttir]] |Venstre fløj |34 |53 |{{flagikon|Island}} [[Selfoss (håndbold)|Selfoss]] |- |9 |[[Lilja Ágústsdóttir]] |Venstre fløj |10 |4 |{{flagikon|Island}} [[Valur (håndbold)|Valur]] |- |12 |[[Hafdís Renötudóttir]] |Målvogter |45 |2 |{{flagikon|Island}} [[Valur (håndbold)|Valur]] |- |14 |[[Elísa Elísdóttir]] |Stregspiller |4 |0 |{{flagikon|Island}} [[ÍBV (håndbold)|ÍBV]] |- |15 |[[Jóhanna Margrét Sigurðardóttir]] |Venstre back |6 |8 |{{flagikon|Sverige}} [[Skara HF]] |- |18 |[[Hildigunnur Einarsdóttir]] |Stregspiller |98 |108 |{{flagikon|Island}} [[Valur (håndbold)|Valur]] |- |21 |[[Sandra Erlingsdóttir]] |Playmaker |22 |95 |{{flagikon|Tyskland}} [[TuS Metzingen]] |- |22 |[[Elín Rósa Magnúsdóttir]] |Playmaker |4 |11 |{{flagikon|Island}} [[Valur (håndbold)|Valur]] |- |25 |[[Thea Imani Sturludóttir]] |Højre back |64 |124 |{{flagikon|Island}} [[Valur (håndbold)|Valur]] |- |26 |[[Sunna Jónsdóttir]] |Venstre back |98 |108 |{{flagikon|Island}} [[ÍBV (håndbold)|ÍBV]] |- |27 |[[Díana Dögg Magnúsdóttir]] |Højre fløj |40 |48 |{{flagikon|Tyskland}} [[BSV Sachsen Zwickau]] |- |33 |[[Katrín Tinna Jensdóttir]] |Stregspiller |5 |0 |{{flagikon|Sverige}} [[Skara HF]] |- |35 |[[Kötlu Maríu Magnúsdóttur]] |Stregspiller |8 |0 |{{flagikon|Island}} [[Selfoss (håndbold)|Selfoss]] |} == Noter == {{portal|emne=Håndbold}} {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.hsi.is/ Islands håndboldforbunds hjemmeside] * [http://www.eurohandball.com/ech/women/2018/teams/000574/Iceland Kampe spillet af Islands kvindehåndboldlandshold] hos [[European Handball Federation|EHF]] {{en sprog}} {{Europæiske håndboldlandshold}} {{sportstub}} [[Kategori:Håndbold i Island|Landshold (damer)]] [[Kategori:Kvindehåndboldlandshold]] afl9e8mhay7bq3zoudoycy9qp7eaj8a Louis Hasselriis 0 521830 11751588 10829455 2024-04-25T17:42:41Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{forældet|hentet fra = salmonsens}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = Louis Hasselriis.jpg | billedtekst = Louis Hasselriis. | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Louis Hasselriis''' (født [[12. januar]] [[1844]] i [[Hillerød]], død [[20. maj]] [[1912]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[billedhugger]]. [[Fil:Danmarksmonumentet.JPG|thumb|left|Danmarksmonumentet.]] Hasselriis besøgte [[Kunstakademiet]] [[1859]]-[[1865|65]]. Han var elev af [[H.W. Bissen]] og begyndte [[1863]] at udstille (''Statue af en legende Dreng''). I [[1866]] købte [[Museet i Kristiania]] hans [[statuette]] af [[Johannes Ewald]]. I [[1868]] vandt han den lille [[guldmedaille]]. Fra [[1869]] til få år før sin død levede han i [[Rom]]. På [[Verdensudstillingen 1873|verdensudstillingen]] [[1873]] i [[Wien]] vandt han en medalje for [[statue]]n af ''En Diskoskaster'' ([[Nationalgalleriet]]) og af ''[[Heinrich Heine]]'' (tidligere ved den østrigske kejserindes [[villa]] på [[Korfu]], nu i [[Toulon]]). Et andet Heinemonument fik plads på digterens [[grav]] i [[Paris]]. I øvrigt kan nævnes [[Bellman]]s statue (1874; [[Statens Museum for Kunst]]), [[H.C. Andersen]]s statue i [[Odense]] (udstillet 1880), [[bronze]]statuette af [[Søren Kierkegaard]] (1883; [[Københavns Kunstforening]]), og ''[[Faun]] med en [[Amfora]]'' ([[Ørstedsparken]] i København). Den lille statuette af Kierkegaard er virkelig fortrinlig og åndfuld, medens hans øvrige arbejder er af højst forskellig værd. [[1892]]—[[1895|95]] udførte han det store ''[[Danmarksmonumentet|Danmarksmonument]]'' (opstillet i [[Østre Anlæg (København)|Østre Anlæg]]) for midler, som det lykkedes ham at få ved en indsamling. Det ansås kunstnerisk så uheldigt, at det i stigende grad fik [[Offentlig opinion|den offentlige mening]] imod sig. Et projekt ([[1909]]) til et [[Christoffer Columbus|Columbus]]-[[monument]] i [[Amerika]] opnåede han ikke at få bestilling på. [[1897]] blev Hasselriis [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. Han er begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]]. Der findes et [[portrætmaleri]] af [[L.A. Schou]] (forhen hos [[Johan Hansen (1861-1943)|Johan Hansen]]) og [[xylografi]] [[1896]] efter [[fotografi]]. {{commonskat}} == Kilder == * {{runeberg.org|salmonsen|2|11|0010.html Hasselriis, Louis}} == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{FD|1844|1912|Hasselriis, Louis}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Billedhuggere fra Danmark]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] [[Kategori:Personer fra Hillerød]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Salmonsens]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] 534878ymdnieozybun6gbkg02y8n6zm Informationssamfund 0 523609 11751667 11210643 2024-04-25T20:43:10Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki {{uencyklopædisk}}{{kilder|dato=Uge 35, 2011}} I et '''informationssamfund''' er produktion, distribution og behandling af [[information]] en central økonomisk og kulturel aktivitet i [[Samfund|samfundet]], eksempelvis indfanget i frasen ''vidensøkonomi''. Det nye samfund vi bevæger os ind i karakteriseres ved, at [[Toldbarriere|toldbarrierer]] falder, nye [[Marked|markeder]] åbner, og mere avanceret [[teknologi]] er i brug. Kombinationen af industriel teknologi, [[digitalisering]] og en friere [[verdenshandel]] spiller en stor rolle i udviklingen og for fremtiden. Nationale [[Grænse|grænser]] synes mindre vigtige, og flere virksomheder vil have hele verden som deres marked.{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{Samfvidstub}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Samfund]] [[Kategori:Samfundstypologi]] irvd9x24mn6tyedf6l2b14w7blbps61 Studenterrådet ved Aarhus Universitet 0 526084 11751699 11751135 2024-04-25T21:09:35Z KnudW 44518 /* Tidligere forpersoner */ kildeløs liste wikitext text/x-wiki {{Infoboks forening |navn = Studenterrådet ved Aarhus Universitet |billede = |billedtekst = Studenterrådets nuværende logo |grundlagt = [[11. februar]] [[1932]]<ref name="Studenterrådet 1932 – 2007">Sørensen, Bjørn Kock & Mikkel Balskilde Hansen. "Studenterrådet 1932 – 2007", Tidens historie I/S 2007, {{ISBN|87-87019-98-1}}.</ref> |nedlagt = |type = |interesse = |hjemsted = [[Aarhus]] |land = [[Danmark]] |grundlægger = |leder = Oliver Mølgaard Gertsen |ledertype = Forperson |nøglepersoner = Nikolaj Funch Svane Sommer |nøgleperson_type = Sekretariatsleder |antal_medlemmer = |medlemmer_år = |tidligere_navn = |medlem_af = |medlemsblad = |cvr = |hjemmeside = [http://sr.au.dk www.sr.au.dk] |fodnoter = }} '''Studenterrådet ved Aarhus Universitet''' ([[forkortelse|fork.]]: '''SR/AU''') er en studenterorganisation på [[Aarhus Universitet]], der blev stiftet i 1932.<ref name="Studenterrådet 1932 – 2007"/> Det har til formål at arbejde for de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan igennem [[Danske Studerendes Fællesråd]]. Studenterrådet er en politisk aktør, der i 2024 repræsenterer 31.894 studerende.<ref>https://medarbejdere.au.dk/administration/studieadministration/studienoegletal-og-statistikker Aarhus Universitet - Bestand af ordinære bachelor- og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2019 til 2023.</ref> På [[Aarhus Universitet]] er Studenterrådet repræsenteret i både fagråd og studienævn samt Akademisk Råd og universitetsbestyrelsen. === Kendte tidligere medlemmer === * [[Finn Gundelach|Finn Olav Gundelach]], tidl. dansk diplomat, formand for Studenterrådet 1946-1947 * [[Bertel Haarder]], tidl. dansk minister, chefdirigent i Studenterrådet * [[Svend Auken]], tidl. formand for Socialdemokratiet samt minister, medlem af Studenterrådets Styrelse * [[Christian Oldenburg]], tidl. dansk diplomat, næstformand for Studenterrådet * [[Lars Engberg]], tidl. overborgmester i København, formand for Studenterrådet<ref name="Lars_Engberg">[https://politiken.dk/navne/art5838848/Lars-Engberg-havde-fokus-p%C3%A5-sundhed Nekrolog: Lars Engberg havde fokus på sundhed - politiken.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Drude Dahlerup]], professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, næstformand for Studenterrådet<ref name="DrudeDahlerup">https://www.kvinfo.dk/side/171/bio/469/</ref> * [[Vibeke Sperling]], dansk journalist, International Sekretær i Studenterrådet<ref name="VibekeSperling">https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1603/origin/170/</ref> * [[Ivar Gjørup]], dansk tegner, Studiesekretær i Studenterrådet<ref name="IvarGjørup">https://www.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/filer/Person_-_Gjoerup__Ivar_-_redaktoer_under_et_oproer_01.pdf</ref> * [[Jens-Peter Bonde]], tidl europaparlamentsmedlem, Næstformand for Studenterrådet<ref name="JensPeterBonde">http://www.notat.dk/media/610341/2012-10-18_Tema_1252_-_40_aar_med_EU.pdf</ref> * [[Svenning Dalgaard]], dansk journalist, Medlem af præsidiet for Studenterrådet i 1968-1969 og medstifter af Moderate Studenter i 1968 <ref name="SvenningDalgaard">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/rundt-i-dag-235 Rundt i dag - Kristeligt Dagblad<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Organisation == === Nuværende ledelse<ref name="srau.dk-forretningsudvalg">https://sr.au.dk/kontaktoplysninger/</ref> === ==== Forpersonskabet ==== * Oliver Mølgaard Gertsen, ''stud. mag.'' i Spansk SLK, Forperson * Jes Enok Steinmüller, ''stud. scient.'' i Fysik, Næstforperson ==== Forretningsudvalgets almene medlemmer ==== * Ditte Tibert Stoltze, ''stud. scient.'' i Geovidenskab * Frederik Jessen, i ''stud. mag.'' i Internationale Studier * Frederikke Bruntt, s''tud. scient. pol.'' i Statskundskab * Marie Heuckendorff Hansen, ''stud. med.'' i Lægevidenskab * Stine Munkholm Jespersen, ''stud. scient.'' i Agrobiologi ==== Dirigentinstitution<ref name=srau.dk-dirigentinstitutionen>[https://sr.au.dk/om-os/faellesradet/dirigentinstitutionen/ Dirigentinstitutionen - Studenterrådet ved Aarhus Universitet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ==== * Bálint Márk Sosovicska, ''stud. mag.'' i Klassisk Filologi, Chefdirigent * Nicolaj Sørensen, ''stud. mag.'' i Klassisk Filologi, Førstedirigent * Kristina Præstgaard, ''stud. scient.'' i Agrobiologi, Andendirigent === Fællesrådet === ==== Mandatbærende fagråd og fagudvalg ==== * [[Academic Business Council|ABC - Academic Business Council]] (HA almen, HA Soc, HA(jur), BScB, ITKO, Cand.Soc. og Cand.merc på Business and Social Sciences AU) * [[Artsrådet]] (Alle uddannelser på fakultetet, Arts) * [[Biologisk Fagudvalg|BFU - Biologisk Fagudvalg]] (Biologi) * [[Instituttet for Geoscience Organiserede Repræsentanter|IGOR - Instituttet for Geoscience Organiserede Repræsentanter]] (Geovidenskab) * [[Jurarådet]] (Sammenslutning af to fagråd på jurauddannelserne) * [[Medicinerrådet|MR - Medicinerrådet]] (Medicin/Lægevidenskab) * [[Molekylærbiologisk Cellskab]] (Molekylærbiologi og Molekylær Medicin) * [[Oeconrådet]] (BSc.oecon.-, cand.oecon.-, BA soc.- og cand.soc.-studerende ved Institut for Økonomi) * [[Psykrådet]] (Psykologi) * [[Rådet for Ingeniørstuderende Aarhus|RIA - Rådet for Ingeniørstuderende Aarhus]] (Alle ingenøruddannelser) * [[Fagrådet Sigma]] (Matematik, Matematik-økonomi, Fysik, Datalogi, IT-Produktudvikling, Kemi og Medicinalkemi) * [[Sammenslutningen af Jordbrugsvidenskabsstuderende under Science and Technology|SJUS - Sammenslutningen af Jordbrugsvidenskabsstuderende under Science and Technology]] (Agrobiologi) * [[Statsrådet (Aarhus Universitet)|Statsrådet]] (Statskundskab) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.sr.au.dk Studenterrådet ved Aarhus Universitet] * [http://www.dsfnet.dk Danske Studerendes Fællesråd] {{DEFAULTSORT:Studenterrådet ved Århus Universitet}} [[Kategori:Studenterforeninger ved Aarhus Universitet]] [[Kategori:Etableret i 1932]] qbsl9bw0aqw1v97hl4p7bccraevgfzo 11751703 11751699 2024-04-25T21:10:47Z KnudW 44518 Delink wikitext text/x-wiki {{Infoboks forening |navn = Studenterrådet ved Aarhus Universitet |billede = |billedtekst = Studenterrådets nuværende logo |grundlagt = [[11. februar]] [[1932]]<ref name="Studenterrådet 1932 – 2007">Sørensen, Bjørn Kock & Mikkel Balskilde Hansen. "Studenterrådet 1932 – 2007", Tidens historie I/S 2007, {{ISBN|87-87019-98-1}}.</ref> |nedlagt = |type = |interesse = |hjemsted = [[Aarhus]] |land = [[Danmark]] |grundlægger = |leder = Oliver Mølgaard Gertsen |ledertype = Forperson |nøglepersoner = Nikolaj Funch Svane Sommer |nøgleperson_type = Sekretariatsleder |antal_medlemmer = |medlemmer_år = |tidligere_navn = |medlem_af = |medlemsblad = |cvr = |hjemmeside = [http://sr.au.dk www.sr.au.dk] |fodnoter = }} '''Studenterrådet ved Aarhus Universitet''' ([[forkortelse|fork.]]: '''SR/AU''') er en studenterorganisation på [[Aarhus Universitet]], der blev stiftet i 1932.<ref name="Studenterrådet 1932 – 2007"/> Det har til formål at arbejde for de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan igennem [[Danske Studerendes Fællesråd]]. Studenterrådet er en politisk aktør, der i 2024 repræsenterer 31.894 studerende.<ref>https://medarbejdere.au.dk/administration/studieadministration/studienoegletal-og-statistikker Aarhus Universitet - Bestand af ordinære bachelor- og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2019 til 2023.</ref> På [[Aarhus Universitet]] er Studenterrådet repræsenteret i både fagråd og studienævn samt Akademisk Råd og universitetsbestyrelsen. === Kendte tidligere medlemmer === * [[Finn Gundelach|Finn Olav Gundelach]], tidl. dansk diplomat, formand for Studenterrådet 1946-1947 * [[Bertel Haarder]], tidl. dansk minister, chefdirigent i Studenterrådet * [[Svend Auken]], tidl. formand for Socialdemokratiet samt minister, medlem af Studenterrådets Styrelse * [[Christian Oldenburg]], tidl. dansk diplomat, næstformand for Studenterrådet * [[Lars Engberg]], tidl. overborgmester i København, formand for Studenterrådet<ref name="Lars_Engberg">[https://politiken.dk/navne/art5838848/Lars-Engberg-havde-fokus-p%C3%A5-sundhed Nekrolog: Lars Engberg havde fokus på sundhed - politiken.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Drude Dahlerup]], professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, næstformand for Studenterrådet<ref name="DrudeDahlerup">https://www.kvinfo.dk/side/171/bio/469/</ref> * [[Vibeke Sperling]], dansk journalist, International Sekretær i Studenterrådet<ref name="VibekeSperling">https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1603/origin/170/</ref> * [[Ivar Gjørup]], dansk tegner, Studiesekretær i Studenterrådet<ref name="IvarGjørup">https://www.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/filer/Person_-_Gjoerup__Ivar_-_redaktoer_under_et_oproer_01.pdf</ref> * [[Jens-Peter Bonde]], tidl europaparlamentsmedlem, Næstformand for Studenterrådet<ref name="JensPeterBonde">http://www.notat.dk/media/610341/2012-10-18_Tema_1252_-_40_aar_med_EU.pdf</ref> * [[Svenning Dalgaard]], dansk journalist, Medlem af præsidiet for Studenterrådet i 1968-1969 og medstifter af Moderate Studenter i 1968 <ref name="SvenningDalgaard">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/rundt-i-dag-235 Rundt i dag - Kristeligt Dagblad<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Organisation == === Nuværende ledelse<ref name="srau.dk-forretningsudvalg">https://sr.au.dk/kontaktoplysninger/</ref> === ==== Forpersonskabet ==== * Oliver Mølgaard Gertsen, ''stud. mag.'' i Spansk SLK, Forperson * Jes Enok Steinmüller, ''stud. scient.'' i Fysik, Næstforperson ==== Forretningsudvalgets almene medlemmer ==== * Ditte Tibert Stoltze, ''stud. scient.'' i Geovidenskab * Frederik Jessen, i ''stud. mag.'' i Internationale Studier * Frederikke Bruntt, s''tud. scient. pol.'' i Statskundskab * Marie Heuckendorff Hansen, ''stud. med.'' i Lægevidenskab * Stine Munkholm Jespersen, ''stud. scient.'' i Agrobiologi ==== Dirigentinstitution<ref name=srau.dk-dirigentinstitutionen>[https://sr.au.dk/om-os/faellesradet/dirigentinstitutionen/ Dirigentinstitutionen - Studenterrådet ved Aarhus Universitet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ==== * Bálint Márk Sosovicska, ''stud. mag.'' i Klassisk Filologi, Chefdirigent * Nicolaj Sørensen, ''stud. mag.'' i Klassisk Filologi, Førstedirigent * Kristina Præstgaard, ''stud. scient.'' i Agrobiologi, Andendirigent === Fællesrådet === ==== Mandatbærende fagråd og fagudvalg ==== * ABC - Academic Business Council (HA almen, HA Soc, HA(jur), BScB, ITKO, Cand.Soc. og Cand.merc på Business and Social Sciences AU) * Artsrådet (Alle uddannelser på fakultetet, Arts) * BFU - Biologisk Fagudvalg (Biologi) * IGOR - Instituttet for Geoscience Organiserede Repræsentanter (Geovidenskab) * Jurarådet (Sammenslutning af to fagråd på jurauddannelserne) * MR - Medicinerrådet (Medicin/Lægevidenskab) * Molekylærbiologisk Cellskab (Molekylærbiologi og Molekylær Medicin) * Oeconrådet (BSc.oecon.-, cand.oecon.-, BA soc.- og cand.soc.-studerende ved Institut for Økonomi) * Psykrådet (Psykologi) * RIA - Rådet for Ingeniørstuderende Aarhus (Alle ingenøruddannelser) * Fagrådet Sigma (Matematik, Matematik-økonomi, Fysik, Datalogi, IT-Produktudvikling, Kemi og Medicinalkemi) * SJUS - Sammenslutningen af Jordbrugsvidenskabsstuderende under Science and Technology (Agrobiologi) * Statsrådet (Statskundskab) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.sr.au.dk Studenterrådet ved Aarhus Universitet] * [http://www.dsfnet.dk Danske Studerendes Fællesråd] {{DEFAULTSORT:Studenterrådet ved Århus Universitet}} [[Kategori:Studenterforeninger ved Aarhus Universitet]] [[Kategori:Etableret i 1932]] il7n0hzlb96eomsb16eg13lhd4hggds Parser 0 531047 11751776 11584358 2024-04-26T03:10:10Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */Puds, {reflist} mangler wikitext text/x-wiki En '''parser''' er et dataprogram (eller komponent), som analyserer en datastrøm, for at få frem en tolkning af denne i et vist [[formelt sprog]]. Processen kaldes '''syntaksanalyse''', '''syntaktisk analyse''' eller '''parsning'''. En mulig metasyntaks der kan beskrive et formelt sprog syntaks er [[Backus-Naur form]] eller [[Udvidet Backus-Naur form]]. Syntaktisk analyse er den proces, der skaber en '''[[syntaks|syntaktisk]] struktur''' – et '''parsetræ''' – af en følge af symboler. Syntaksanalysen bygger på information som genereres af en [[leksikalisering]]. Parseren anvendes indenfor mange dataprogrammer hvor noget input behøver tolkning, eksempelvis til kommandoindtastning eller indlæsning af datafiler. Parsere anvendes også indenfor [[sprogteknologi]] til at tolke den grammatiske struktur hos naturlige sprog. [[Kontekstfri grammatik]] er den dominerende formalisme for grammatiker til både naturlige sprog og anden data, eftersom denne formalisme tillader konstruktion af effektive parsere. Kontekstfrie grammatiker beskrives ofte på [[Backus-Naur-form]] eller [[Udvidet Backus-Naur form]]. Indenfor [[sprogteknologi]] anvendes almindeligvis kontekstfrie grammatiker (også kaldet ''frasestrukturgrammatiker'') eller [[dependensgrammatik]]er.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/dependensgrammatik dependensgrammatik] på lex.dk</ref> To eksempler på dataprogrammer, der genererer programkode til en parser er [[yacc]] og [[GNU bison]]. == Se også == * [[LALR-parser]] == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Implementation af programmeringssprog]] madwo9xpnu2thgista6g54cdzu5vuue Figurer i Matador 0 531545 11751644 11727946 2024-04-25T20:09:08Z Lj phys 311466 Diverse ordrettelser. wikitext text/x-wiki '''Figurer''' i den danske [[tv-serie]] '''''[[Matador (tv-serie)|Matador]]''''', produceret i perioden [[1978]] – [[1981]]. Alle figurerne i Matador er [[fiktiv]]e. Hovedhistorien følger [[#Familien Andersen-Skjern|familien Skjern]] med ægteparret [[#Mads Skjern|Mads]] ([[Jørgen Buckhøj]]) og [[#Ingeborg Skjern|Ingeborg]] ([[Ghita Nørby]]) og deres børn, og [[#Familien Varnæs|familien Varnæs]] med ægteparret [[#Hans Christian Varnæs|Hans Christian]] ([[Holger Juul Hansen]]) og [[#Maude Varnæs|Maude]] ([[Malene Schwartz]]) og deres børn. Derudover findes en række andre personer med forskellige relationer til hovedkarakterne, der spilles af en række kendte danske skuespillere, heriblandt [[Arthur Jensen]], [[Ove Sprogø]] og [[Jesper Langberg]]. == Familien Andersen-Skjern == === Mads Andersen-Skjern === {{Infoboks fiktiv person |navn = Mads Andersen-Skjern |billede = Jørgen Buckhøj.jpg |billedtekst = Jørgen Buckhøj {{byline | [[Steen Linde]] }} |serie = Matador |første gang set = Episode 1 <br /> "[[Den rejsende (Matador)|Den rejsende]]" |sidste gang set = Episode 24 <br /> "[[New Look (Matador)|New Look]]" |kaldenavn = Mads |alias = |køn = Mand |alder = |født = |døde = |land = Danmark |arbejde = handelsrejsende |familie = ukendt hustru, [[#Ingeborg Skjern|Ingeborg]], [[#Daniel Skjern|Daniel]], [[#Ellen Skjern|Ellen]] og [[#Erik Skjern|Erik]] |stemmelægger = |spillet af = [[Jørgen Buckhøj]] }} Figuren medvirker i samtlige 24 episoder og er en af hovedrollerne i serien. Rollen spilles af [[Jørgen Buckhøj]]. Mads Andersen Skjern er født ca. 1897 og ankommer i november 1929 i første afsnit som handelsrejsende med sin lille søn Daniel til [[Korsbæk (Matador)|Korsbæk]] og forsøger at sælge sine varer til [[Damernes Magasin]]. I den forbindelse opdager han, at butikken, der er byens eneste inden for dametøj, er rettet mod byens overklasse. Han ser derfor en forretningsmulighed i at etablere en butik, "[[Skjern's Magasin|Tøjhuset]]", der har billigere varer, særligt rettet mod resten af byens kvinder. Trods modstand fra byens traditionelle spidser, eksemplificeret ved bankdirektør Varnæs, der nægter at låne ham penge, blandt andet for at beskytte sin barndomsven Albert Arnesen, der er leder af Damernes Magasin, får Skjern hurtigt succes med sin butik. Det antydes, at succesen skyldes, at Skjern oprindeligt kommer fra [[Jylland]] og er præget af [[Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark|indremissionsk]] og [[Pietisme|pietistisk]] [[kristendom|kristendomssyn]], der påvirker hans arbejdsmoral positivt. I løbet af sæson 1 udvider Skjern sin forretning til også at omfatte handel med [[pantebrev]]e, hvilket han får hjælp til af sin bror Kristen Andersen Skjern, samtidig med at han udkonkurrerer Arnesen. Efter Arnesens død og Damernes Magasins konkurs køber Mads ejendommen og indretter butikslokalerne til [[Steder i Matador#Omegnsbanken|Omegnsbanken]], hvor broderen bliver direktør. Mads Skjerns forhold til byens traditionelle spidser er fra hans første oplevelser særdeles anstrengt, og mange af hans handlinger er styret af en ærgerrighed for at komme op i byens hierarki. I afsnit 1 møder Skjern en række af byens mere jævne folk som grisehandler [[#Oluf Larsen|Oluf Larsen]] og dennes familie. Mads' kone er død før seriens begyndelse og han bliver gift med grisehandlerens datter Ingeborg, som har datteren Ellen fra et tidligere forhold. Mads [[Adoption|adopterer]] Ellen og sammen får Mads og Ingeborg sønnen Erik. Hans stærkt kristne livssyn betyder, at han i starten [[Afholdsbevægelsen|hverken drikker spiritus]] eller [[Kortspil|spiller kort]], men tolererer dog andre, der gør det, som sin svigerfar. Den første gang han smager spiritus er som 34-årig - i forbindelse med hans bryllup med Ingeborg. Hans [[konservativ]]e livssyn skinner også igennem over for sønnen Daniel, der som han vokser op ikke lige har lyst til at følge faderens planer for ham. På nogle områder modereres hans indremissionske tankegang i løbet af serien, hvilket blandt andet kan ses, da hans søster [[#Anna Andersen Skjern|Anna]] kommer til Daniels [[konfirmation]] og forsøger at appellere til hans kristne rødder, hvilket han afviser. I [[Det går jo godt|afsnit 22]] bliver han slået til [[ridder af Dannebrog]] for sit formandskab i Menighedsrådet og hans donationer til kirken. I [[New Look (Matador)|afsnit 24]] får han brev om, at han er blevet udnævnt til svensk [[Konsul (udenrigstjenesten)|konsul]]. === Ingeborg Andersen-Skjern === Figuren er ligeledes en af de centrale i tv-serien. Hun ses første gang i det første afsnit af serien og medvirker i samtlige afsnit. Rollen spilles af [[Ghita Nørby]]. Ingeborg Andersen-Skjern er født Larsen og datter af grisehandler Oluf Larsen og Katrine Larsen. Mellem afsnit 3 og 4 bliver hun gift med Mads Andersen-Skjern. Hun har som ung været sendt på husholdningsskole i [[Vordingborg]], hvor hun har mødt [[#Holger Jørgensen|Holger]] som hun har datteren [[Figurer i Matador#Ellen Skjern|Ellen]] med. Holger drikker og var voldelig over for Ingeborg og Ellen, og det er endt med [[skilsmisse]], og at Holger kom i fængsel for bedrageri. Ingeborg møder [[#Mads Andersen-Skjern|Mads Andersen-Skjern]], da han sammen med sin søn Daniel overnatter hos hendes forældre. Hun får efterfølgende plads hos Mads i hans butik, hvor forholdet er varmt og kærligt imellem dem, men dog platonisk, indtil Ellen bliver nægtet plads i den [[Fri grundskole|privatskole]] i Korsbæk, som følge af Holgers fængselsdom og Ingeborgs status som enlig mor. Mads fortæller skolelederen, at han agter at gifte sig med Ingeborg og adoptere Ellen. Efterfølgende løber Ellen hjem og fortæller Ingeborg, at hun skal giftes, inden Mads når at fri. Sammen får Mads og Ingeborg sønnen Erik. I modsætning til Mads har Ingeborg ikke specielt noget imod Varnæsfamilien eller deres omgangskreds, hvilket fx kan ses af, at da [[Figurer i Matador#Albert Arnesen|Albert Arnesen]] dør, besøger hun hans enke Vicki. Ingeborg er en stabiliserede faktor i familiens liv. Hun støtter Mads' forretningskarriere, men holder ham på jorden, når hans planer bliver lidt for vidtløftige. Hun er også en god stedmor for Daniel og støtter ham i at udfolde sit liv, som han har lyst til, og dette skaber den største konflikt mellem hende og Mads, da hun på et tidspunkt flytter fra ham. Mads opdager, hvor meget hun betyder for ham og bøjer sig for at få hende hjem igen. En anden situation, der ryster Ingeborg, er, da hendes eksmand Holger på et tidspunkt dukker op i byen. Dette problem løser Mads imidlertid på en ganske kontant måde. === Kristen Skjern === {{Infoboks fiktiv person |navn = Kristen Skjern |billede = |billedtekst = |serie = Matador |første gang set = Episode 4 <br /> "[[Skyggetanten]]" sendt d. 2. december, 1978. |sidste gang set = Episode 24 <br /> "[[New Look (Matador)|New Look]]" sendt d. 2. januar, 1982. |kaldenavn = Kristen |alias = |køn = Mand |alder = |født = |døde = |land = Danmark |arbejde = Bankdirektør for [[Omegnsbanken]] |familie = Første hustru, [[#Iben Skjold Hansen|Iben Skjold-Hansen]], anden hustru: [[#Elisabeth Friis|Elisabeth Friis]]. |stemmelægger = |spillet af = [[Jesper Langberg]] }} Figuren medvirker i 21 afsnit. Første gang i afsnit 4 "[[Skyggetanten]]" og sidste gang i afsnit 24 "[[New Look (Matador)|New Look]]". Rollen spilles af [[Jesper Langberg]]. Kristen Skjern er født ca. 1902 og ankommer i 1931 til [[Korsbæk (Matador)|Korsbæk]] fra [[Jylland]] for at hjælpe sin bror, Mads Andersen-Skjern, med etablering af en pengeudlåning. Han er i modsætning til sin bror ikke præget af deres missionske baggrund. Han bor [[Steder i Matador#Kristen (og Ibens) lejlighed|i en lejlighed]] oven på [[Steder i Matador#Omegnsbanken|Omegnsbanken]]. I forbindelse med sin ankomst til Korsbæk indlogerer han sig på [[Steder i Matador#Postgården|Postgården]], hvor han træffer [[#Elisabeth Friis|Elisabeth Friis]] til et musikarrangement. De indleder et forhold som fører til, at de har planer om at gifte sig. Forholdet afsluttes i mellemtiden, da bankdirektør Varnæs fortæller Elisabeth, at Kristen og Mads låner penge ud og derved er konkurrenter til [[Korsbæk Bank]]. Forholdet bliver genoptaget kort efter, hvor de har et seksuelt forhold, og hvor Kristen vedbliver at forsøge at få Elisabeth til at gifte sig med ham. Elisabeth afviser ham, og deres forhold afsluttes for anden gang i 1935, da Kristen finder ud af at Elisabeth har afsløret, at det er Mads, som har doneret [[Ernst Nyborg]]s maleri til 5000 kr. af borgmesteren til [[Hans Christian Varnæs]]. Kristen indgår efterfølgende ægteskab med [[#Iben Skjold Hansen|Iben Skjold-Hansen]], men ægteskabet bliver aldrig lykkeligt, og de lever separate liv, som ender med [[skilsmisse]]. Under [[anden verdenskrig]] bliver Kristen involveret i en modstandsgruppe via doktor Hansen, som ellers oprindelig var hans rival i forhold til Elisabeth. I slutningen af krigen må Kristen sammen med doktor Hansen gå under jorden, hvor de gemmer sig på [[Steder i Matador#Brydesø gods|Brydesø gods]] hos [[baron]] [[#Baron Carl von Rydtger|von Rydtger]]. Efter krigen gifter Kristen sig endelig med Elisabeth og forlader Korsbæk for at bosætte sig i [[København]]. === Daniel Andersen-Skjern === Daniel Andersen-Skjern medvirker i 17 afsnit. Daniel som barn spilles af [[Kristian Steen Rem]] og [[Jacob Dalgaard]], som ung af [[Jim Erichsen]] og som voksen af [[Niels Martin Carlsen]]. Daniel er søn af Mads Andersen-Skjern og dennes første hustru. Daniels mor døde da Daniel var 3 måneder gammel. Hans forhold til faderen er køligt igennem serien, hvor han kæmper for at opnå Mads' anerkendelse. Da Daniel begynder i skole, skuffer hans manglende evner Mads i modsætning til hans søster Ellen og bror Erik. Da Ellen har klaret sig godt i skolen, får hun således en hest af Mads i gave, mens Daniel egentlig som straf for de manglende præstationer ingen belønning skulle have. Daniels mormor Katrine mener dog, at det er forkert af Mads, og har i hemmelighed købt en hest, som hun samtidigt forærer til Daniel. Daniel bliver konfirmeret i oktober 1939 og i den forbindelse kommer hans indremissionske faster, Anna, til Korsbæk. Efterhånden som Daniel bliver voksen, får han sværere og sværere ved at forene sine egne ønsker og behov med faderens forventninger, hvilket fører til flere sammenstød mellem dem. Daniel får i den forbindelse en ubetinget støtte af stedmoderen Ingeborg. Daniel bliver gode venner med nabosønnen [[#Ulrik Varnæs|Ulrik Varnæs]], som han møder i afsnit 1 og forbliver venner med igennem serien. Dette tolererer faderen, men Ulriks familie er meget utilfredse med det.<ref name="daniel">[http://matadoronline.dk/?page_id=837 Skjern, Daniel (til 1934 Andersen-Skjern)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200706164647/http://matadoronline.dk/?page_id=837 |date= 6. juli 2020 }}. matadoronline.dk. Hentet 20/4-2020</ref> I afsnit 17, hvor Oluf Larsens hund, Kvik, dør kommer Daniel forbi med en hundehvalp i en kurv og lader den stå på bordet mens han går udenfor, og snart efter er Larsens humør forbedret betragteligt. Han bliver sendt til [[Hillerød]] for at komme i lære hos manufakturhandler Sand. Han vender hjem med frk. Mose, som Mads Skjern tror er en veninde, men det viser sig hun blot er en ældre medarbejder, der har taget sig godt af ham. Han starter siden på [[Niels Brock]], men dropper ud, da han får lov at tegne og sy for modeskaberen hr. Jørn i København.<ref name="daniel"/> Han tager siden til [[Paris]] for at lære om [[haute couture]]. Han bryder med sin far i 1947, da han springer ud som [[homoseksuel]].<ref name="daniel"/> === Ellen Skjern === Figuren spilles som voksen af [[Benedikte Dahl]]. Ellen er født ca. 1923. Hun er datter af Ingeborg Larsen og Holger Jørgensen og bliver ved moderens andet ægteskab adopteret af Mads Andersen-Skjern. Gennem sin barndom er Ellen langt dygtigere i skolen end sin stedbror Daniel og bliver favoriseret af Mads. Ellen har romantiske følelser for nabosønnen [[#Ulrik Varnæs|Ulrik Varnæs]], men hun ender med at gifte sig med den rige [[#Mogens Lamborg|Mogens Lamborg]]. Deres ægteskab er dog ikke lykkeligt, og hun begynder at se Ulrik igen, men dette afbryder hun da hun finder ud af, at han har gjort Maja gravid. I afsnit 24 er hun blevet skilt fra Lamborg, og hun vil begynde at studere til [[tandlæge]]. Ifølge Agnes har hun fundet sammen med en professor i afsnit 24. Hun er god til at tæmme Mads, når han er sur, og taler godt for Daniel. Til gengæld får hun til Daniels store ærgrelse vist den engelske wingcommander rundt i Korsbæk, da han er hjemme på besøg med ham i afsnit 21. === Erik Skjern === Erik bliver født i 1932 som søn af Mads Andersen-Skjern og Ingeborg Andersen-Skjern. Han er opkaldt efter Mads' far. Han er igennem serien ret anonym, men lader til at være ganske dygtig i skolen og udtrykker ønske om at blive [[atomfysik]]er. I afsnit 24 fortæller Agnes, at børnene i skolen kalder ham "professoren". Som lille barn, i afsnit 8-10, spilles han af Kenneth Schmidt,<ref name="øvrigemedvirkende"/> som skolebarn, i afsnit 15, spilles han af Nikolaj Harris,<ref>[https://danskefilm.dk/tvserie_afsnit.php?id=15 15. At tænke og tro (1939)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171218221302/https://www.danskefilm.dk/tvserie_afsnit.php?id=15 |date=18. december 2017 }}. danskefilm.dk</ref><ref>[https://danskefilm.dk/tvserie_afsnit.php?id=19 19. Handel og vandel (forår 1944)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171216113144/https://www.danskefilm.dk/tvserie_afsnit.php?id=19 |date=16. december 2017 }}. danskefilm.dk]</ref> som stort barn, i afsnit 19, spilles han af Lari Hørsted, og som ung, i afsnit 24, spilles han af Jens Christian Milbrat.<ref>[https://danskefilm.dk/tvserie_afsnit.php?id=24 24. New Look (1947)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705220717/https://danskefilm.dk/tvserie_afsnit.php?id=24 |date= 5. juli 2020 }}. Danskefilm.dk.</ref> === Anna Andersen-Skjern === Anna Andersen-Skjern er søster til Mads og Kristen Skjern. Rollen spilles af [[Kirsten Rolffes]]. Anna er stærkt troende og medlem af [[Indre Mission]]. Hun medvirker i en enkelt episode, nummer 15, "[[At tænke og tro]]", hvor hun giver anledning til at nuancere Mads' religiøse standpunkt. Hun bor på en gård i Vestjylland og er enke efter sin mand Mathias, der er død i 1936.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=673 Anna, Faster]. Matadoronline.dk. Hentet 18/12-2021</ref> == Familien Varnæs == === Hans Christian Varnæs === {{Infoboks fiktiv person |navn = Hans Christian Varnæs |billede = Holger Juul Hansen (skuespiller).jpg |billedtekst = [[Holger Juul Hansen]] |serie = Matador |første gang set = Episode 1 <br /> "[[Den rejsende (Matador)|Den rejsende]]" |sidste gang set = Episode 24 <br /> "[[New Look (Matador)|New Look]]" |kaldenavn = Hans Christian |alias = |køn = Mand |alder = |født = |døde = |land = Danmark |arbejde = Bankdirektør for [[Korsbæk Bank]] |familie = [[#Maude Varnæs|Maude]], [[#Regitze Varnæs|Regitze]], [[#Ulrik Varnæs|Ulrik]], [[#Helle Varnæs|Helle]] |stemmelægger = |spillet af = [[Holger Juul Hansen]] }} Figuren medvirker i 23 afsnit. Rollen spilles af [[Holger Juul Hansen]]. Hans Christian er tredje generation af bankdirektører i familiens bank, [[Korsbæk Bank]]. Han er gift med Maude og har været det siden 1922. Sammen har de børnene Ulrik, Regitze og Helle. Fru Fernando Møhge er hans gudmor. Hans Christian er ofte lidt distræt og nyder ikke at være autoritær. Han har et positivt sind og kan blive lettere fortvivlet over Maudes skrøbelighed, og eftersom han ikke føler, at han kan diskutere sine sorger med hende og møde forståelse, ender han med at have en affære med en af assistenterne i banken, [[#Ulla Jacobsen|Ulla]]. Ulla bliver gravid og beder ham om at hjælpe med en [[abort]], hvilket han støtter, men de afbryder deres forhold. Rygtet om affæren når dog i sidste ende Maude, hvilket ændrer hende betydeligt. De tager til Paris for at redde forholdet, og da de vender tilbage, er Maude gravid. Deres forhold forbedres af hele episoden, og de kan i 1947 fejre [[sølvbryllup]]. Hans Christian har også en yngre bror ved navn Jørgen, som han jævnligt må hjælpe ud af suppedaser, ofte på egen bekostning. Til sidst bliver Hans Christian dog mere erfaren med hensyn til hans brors egoistiske handlinger, og han finder [[Mental styrke|styrken]] til at stå fast over for ham. Denne styrke strækker sig også til at overtale Ulrik til at gifte sig med [[#Maja Varnæs|Maja]], da han gør hende gravid. Han ses både læse ''Korsbæk Tidende'', ''[[Berlingske Tidende]]'' og ''[[Nationaltidende]]''. I afsnit 24 ses et [[Dannebrogordenen|ridderkors]] i hans [[revers]]. === Maude Varnæs === {{Infoboks fiktiv person |navn = Maude Varnæs |billede = Malene Schwartz, actor.jpg |billedtekst = [[Malene Schwartz]] |serie = Matador |første gang set = Episode 1 <br /> "[[Den rejsende (Matador)|Den rejsende]]" |sidste gang set = Episode 24 <br /> "[[New Look (Matador)|New Look]]" |kaldenavn = Maude |alias = |køn = Kvinde |alder = |født = |døde = |land = Danmark |arbejde = |familie = [[#Hans Christian Varnæs|Hans Christian]], [[#Regitze Varnæs|Regitze]], [[#Ulrik Varnæs|Ulrik]], [[#Helle Varnæs|Helle]] |stemmelægger = |spillet af = [[Malene Schwartz]] }} Maude Varnæs medvirker i alle 24 afsnit. Rollen spilles af [[Malene Schwartz]]. Maude Varnæs, født Friis, er født ca. 1899 har har været gift med Hans Christian Varnæs siden 1922. Sammen har de børnene Ulrik, Regitze og Helle. Hendes storesøster er Elisabeth Friis, og Gustav Friis er deres yngre bror. Hun er datter af en [[amtmand]] på [[Fyn]], hvor hendes mor, Mammi, stadig bor. Maude er en af byens førende kvinder, men hun er meget skrøbelig og har for vane [[Liggedame|at gå i seng]], hvis noget går hende imod. Hun regner med, at Elisabeth sørger for hjemmet, og hun bliver meget ulykkelig, hvis hun tror, at familiens image er i fare. Maudes neurotiske adfærd aftager lidt, da hendes ungdomsforelskelse og tegnelærer [[Ernst Nyborg]] kommer til Korsbæk og interesserer sig for hende. Hun bliver helt knust, da han rejser med en anden kvinde. I afsnit 8 (1934) nævner hun, at hun har boet i Korsbæk i 11 år. Først efter at have fundet ud af, at Hans Christian har haft en affære, ændrer hun sig. De beslutter sig til at tage en rejse til [[Paris]], og 9 måneder senere får de Helle. Maude bliver stærkere, tager mere ansvar for husholdningen og bliver mere tapper – bl.a. hjælper hun [[#Hr. Stein|hr. Stein]] med at flygte, da han kommer i fare. Hendes vane med at gå i seng forsvinder næsten fuldstændig, og hun og manden fejrer sølvbryllup i 1947. Maudes forhold til sine børn er ikke det bedste – især Ulrik har det svært med sin mor. Ulrik mener, at Maude er egoistisk og selvoptaget, og at alle omkring hende altid har skullet lide, for at Maude kan få sin vilje. Maren Løkkegaard, der var gift med [[Roskilde Kloster]]s forvalter oberstløjtnant [[C.F. Løkkegaard]], kan have været Lise Nørgaards inspiration til Maude Varnæs.<ref>{{Cite Q | Q115037209 }}</ref> === Elisabeth Friis === Elisabeth Friis medvirker i alle 24 afsnit. Rollen spilles af [[Helle Virkner]]. Elisabeth er født ca. 1897. Hun er Maudes ældre søster og er ugift. Hun bor hos Varnæs-familien og står for husholdningen, da hendes søster har svært ved det. I sin ungdom var hun forlovet med en fattig violinist, der var gartnerens søn, men forholdet endte efter, at familien gjorde grin med ham. Siden da har Elisabeth ikke været forlovet, men da Kristen Skjern dukker op i byen, finder hun en ven og ligesindet i mange sager. De forlover sig hurtigt, men begge familier er imod det – Elisabeth, der har lært af fortiden, har dog stadig i sinde at gennemføre det, indtil Hans Christian fortæller hende, at Andersen-Skjern-brødrene også handler med pantebreve og ikke kun tøj og konfektion. Elisabeth gør det forbi og tager med dr. Hansen til [[Salzburg]]. Da hun kommer hjem, flytter hun ud fra Varnæs' hus og får sin egen lejlighed. Kristen belejrer hende, stadig opsat på at de skal gifte sig, men Elisabeth nægter – hun vil ikke leve med deres familiers konstante krig, som hun tror, vil ødelægge forholdet. Som tiden går, bliver de venner igen og genoptager et forhold, men Elisabeth nægter stadig at gifte sig. Efter at Varnæs hjælper med at skaffe Kristen en stilling i en anden by, langt væk fra familierne, ser Elisabeth dog en mulighed, men Kristen nægter – han vil ikke have noget givet til ham, især ikke af Varnæs. Da han senere hjælper sin bror ved at gifte sig med Iben, bliver Elisabeth dybt ulykkelig. Hun overvejer at flytte til København, men får lov at spille som organist ved julekoncerten i kirken sammen med doktor Hansen på [[cello]]. Hun bliver rost i ''Korsbæk Tidende'' og overtager stillingen som hjælpeorganist, hvilket får hende til at blive i byen. Da tyskerne invaderer, er Elisabeth med til at gøre livet lidt sværere for dem sammen med bl.a. dr. Hansen og Kristen. Efter at en i modstandsgruppen bliver dræbt, går Kristen og dr. Hansen under jorden, men efter krigens afslutning genforenes de, og Kristen og Elisabeth bliver endelig gift. Da Kristen ikke kan forene sine idealer med Mads' forretningsførelse mere, flytter de sammen til København. Elisabeth er ikke glad for lillebroderen Gustav, hvis synspunkter hun ikke kan forene sig med, hvorfor de ofte skændes, når familien er samlet. Hun er selv en meget moderne kvinde, der bl.a. går ind for fri abort, hvilket fører til uoverensstemmelser med mange af fruerne i byen. Hun forsørger sig selv ved at arbejde, først som klaverlærer og så som organist, da hun er dygtig til og glad for at spille klaver. Selvom Elisabeth har været ugift så længe, har der alligevel været interesse om hende. Kristen bliver hurtigt interesseret efter hans ankomst i Korsbæk, og dr. Hansen har været glad for hende i mange år, selvom hun ikke er interesseret i ham på den måde. Også Varnæs fortæller hende, at han nok havde valgt hende, hvis han havde mødt hende før Maude. === Ulrik Varnæs === Ulrik er født ca. 1923 og er søn af Maude og Hans Christian. Han er også den første ven, Daniel får i Korsbæk, og deres venskab holder ind i voksenlivet. Som børn opdrages han og Regitze mest af Agnes og tante Elisabeth, som de har et meget tæt forhold til. Ulrik er forelsket i Ellen Skjern, som han kommer sammen med, indtil hans forældre sender ham på [[kostskole]] for en grov spøg. Det knuser ham, da Ellen bliver gift med en anden, og hans forhold med hans mor lider et knæk. Han tager til København for at læse på universitetet – og måske prøve at glemme Ellen, hvilket dog ikke lykkes. Han kommer til at gøre serveringspigen [[#Maja Varnæs|Maja]] gravid. Han tager hende med for at møde familien og agter at gifte sig med hende, men da han og Ellen mødes igen, blusser kærligheden op igen. Han finder ud af, at Ellens ægteskab ikke er helt problemfrit, og beder sin far om penge til en abort til Maja, så han kan være sammen med Ellen i stedet. Da faderen nægter, gifter han sig modstræbende med Maja. Han får med hende sønnen Christian, og de begynder at arbejde mere på deres forhold, især da han hører, at Agnes godt kan lide hende. Sammen med Maja og sønnen flytter han efter uddannelsen ind i Elisabeths gamle lejlighed og begynder at arbejde i sin fars bank. Som voksen spilles rollen af [[Jens Arentzen]]. === Regitze Varnæs === Regitze er Maude og Hans Christians datter og Ulrik og Helles søster. Som barn bliver hun mest opdraget af Agnes og Elisabeth, som hun har meget tætte forhold til. Regitze er egenrådig, stædig og ligeglad med hendes forældres ønsker. Hun begynder især sit oprør imod forældrene efter at være kommet på husholdningsskole, hvilket hun hader. Hun bliver smidt ud efter at have løjet for at få fri, så hun kunne deltage i en skønhedskonkurrence, som hun vinder. Regitze tager dog ikke tilbage til forældrene, men flytter i stedet ind hos Ulrik. Efter krigen rejser hun til Hamborg for at arbejde som censor, og hun forlover sig i 1947 med en engelsk krigskorrespondent. Især Regitzes forhold til Maude er anstrengt, eftersom hun nægtede hende en hundehvalp, som faderen havde lovet hende. Rollen spilles som voksen af [[Camilla Hammerich]]. I programmet ''Mer' Matador'' fra 1998 giver forfatter Lise Nørgaard udtryk for, at hun identificerer sig med Regitze. === Helle Varnæs === Helle er født i marts 1938 som Maude og Hans Christians efternøler og er ikke så populær hos husets ældre børn. Især Regitze bryder sig ikke om det nye barn, bl.a. fordi hun på grund af hende ikke må få en hundehvalp. Rollen som baby spilles af Christina Paustian. Rollen som barn spilles af [[Ditte Maria Norup]]. === Jørgen Varnæs === Figuren medvirker i 17 afsnit. Første gang i afsnit 1 "[[Den rejsende (Matador)|Den rejsende]]" og sidste gang i afsnit 23 "[[Mellem brødre (Matador)|Mellem brødre]]". Rollen spilles af [[Bent Mejding]]. Jørgen er Hans Christians lillebror. Han er advokat og i begyndelsen af serien gift med [[#Minna|Minna]] og [[folketingskandidat]] for de [[Det Konservative Folkeparti|Konservative]]. Jørgen kan lide at leve med manér og tager for sig af livets nydelser. Denne indstilling ender også med at koste ham dyrt. Først skilles han fra konen Minna, der opdager hans affære med elskerinden [[#Gitte Graa|Gitte Graa]]. Dette koster ham også folketingskandidaturet, men han fortsætter forholdet til Graa, også efter at hun gifter sig og flytter til udlandet. For at finansiere sin livsstil, hvor han kan give den som levemand uden at bestille noget, opgiver han sin sagførerpraksis og sælger sin aktiepost i banken samt grunden på Fedet. Han bliver administrator på Graas Klædefabrik, som er overtaget af Mads Skjern, men denne stiller krav til hans arbejdsindsats, hvilket bliver for meget for Jørgen. Hans forhold til fru Graa skranter under krigen, og han begynder at drikke mere og mere. I afsnit 19 nævner han, at han har boet [[Steder i Matador#Postgården|Postgården]] i 3 år. Lige efter krigsafslutningen arbejder han som reserveanklager i landsforræderisagerne. Han ender med at måtte indlægges på en nerveklinik. Han får det bedre, og i 1947 flytter han ind hos en dame i Jylland. === Minna Varnæs === Minna er af fin familie fra [[Aarhus]] og var gift med Jørgen, inden hun fandt ud af, at han var hende utro. Selvom Maude bad hende blive i familien, var Minna urokkelig i, at hun ville skilles, og at hun nok skulle få det, der tilkom hende, og som Jørgen tidligere har givet sin elskerinde.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=879 Varnæs, Minna] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705160354/http://matadoronline.dk/?page_id=879 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoroneline.dk. Hentet 22/12-2020</ref> Hun er spillet af [[Ellen Winther Lembourn]]. === Gustav Friis === Figuren medvirker i 4 afsnit. Rollen spilles af [[Finn Storgaard]]. Gustav er født ca. 1907 som en efternøler. Han er Maudes og Elisabeths lillebror og dermed bankdirektør Varnæs' svoger. Han optræder første gang i afsnit 10, når han som medlem af [[Konservativ Ungdom]] deltager i en demonstration i Korsbæk.<ref name="gustav">[http://matadoronline.dk/?page_id=746 Friis, Gustav] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200706104901/http://matadoronline.dk/?page_id=746 |date= 6. juli 2020 }}. Matadoroneline.dk. Hentet 22/12-2020</ref> I foråret 1938 får han sin eksamen som [[cand.polit.]] Under krigen tager han til England og gør tjeneste og uddanner sig ved [[Royal Air Force]].<ref name="gustav"/> I afsnit 23 forslår han at Vicki skal gifte sig med ham. I afsnit 24 (1947) bliver hans konservativ folketingskandidat for Korsbæk. === Maja Varnæs === Maja Varnæs hedder oprindeligt Ebbesen. I afsnit 22 har Ulrik hende med hjem, da han har gjort hende gravid. Hun er fra en simpel familie; hendes forældre arbejder på sindssygehospitalet [[Oringe (psykiatrisk hospital)|Oringe]] i [[Vordingborg]], og hun selv arbejder som servitrice i Kannibalen, der er [[kantine]]n på [[Københavns Universitet]], hvor hun har mødt Ulrik Varnæs. De bliver gift i 1946 og flytter ind hos familien Varnæs. Hun har svært ved at passe ind i familien og dens normer, og særligt at leve op til Maudes forventninger. Hun møder [[Agnes Jensen]] og de bliver gode venner. I 1946 føder hun drengen Christian, og parret flytter ind i [[Steder i Matador#Elisabeths lejlighed|Elisabeths]] lejlighed.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=874 Varnæs, Maja (indtil 1946 Ebbesen)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200707002636/http://matadoronline.dk/?page_id=874 |date= 7. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 23/12-2020</ref> Hun medvirker i afsnit 22-24 og spilles af [[Rikke Wølck]]. == Familien Varnæs' omgangskreds == === Misse Møhge === Misse medvirker i alle 24 afsnit. Rollen spilles af [[Karin Nellemose]]. Misse er en uselvstændig ældre kvinde, der er fast følgesvend for sin mor, hvis kørestol hun skubber rundt med. Den eneste selvstændige situation, hun indgår i, mens moderen fortsat lever, er på [[Steder i Matador#Postgården|Postgården]], hvor hun er pianistinde for Violet Vinters danseskole. I afsnit 24 bliver hun dog opsagt fordi Violet mener hun ikke rammer takten, og hun må heller ikke spille til [[kotillon]]en ved afdansningsballet, på trods af at hun har gjort det i 33 år. Hun er 64 år i 1933. Efter moderens død bliver Misse gift med den dominerende lærer Frederik Andersen, men må låse ham ude på altanen på bryllupsnatten. Han pådrager sig derved en [[lungebetændelse]], som tager livet af ham. Senere er hun overbevist om, at hun 'drager' mændene, og beskylder både apoteker Strøm, overtjener Olsen og betjent Sofus. === Fernando Møhge === Fernando Møhge var korn- og hestehandler, og han var én af områdets største jordejere og gift med fru Fernando Møhge. Sammen fik de ét barn; Misse. Han var født i 1833. Fernando døde af et [[slagtilfælde]] efter en [[fugleskydning]] pga. [[overvægt]]. Han vejede 235 pund da han blev begravet. Han døde i 1895, 62 år gammel. Ifølge grisehandler Larsen så fik han barn med alle tjenestepigerne på stedet. Efter fru Fernando Møhges død arver Fede 500 kr. efter boet, så Fernando har i hvert fald fået mindst ét barn udenfor ægteskabet. === Fru Fernando Møhge === Figuren medvirker i 17 afsnit. Første gang i afsnit 1 "[[Den rejsende (Matador)|Den rejsende]]" og sidste gang i afsnit 17 "[[De voksnes rækker (Matador-afsnit)|De voksnes rækker]]". Rollen spilles af [[Karen Berg]]. Fru Fernando Møhge (egl. Wilhelmine Edvarda Møhge<ref>{{cite web |url=http://politiken.dk/indland/ECE177239/tante-moeghes-hemmelige-fornavn/ |title=Tante Møghes hemmelige fornavn |website=Politiken.dk |date=23. september 2006 |accessdate=26. april 2013 |archive-date= 1. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140201113304/http://politiken.dk/indland/ECE177239/tante-moeghes-hemmelige-fornavn/ |url-status=ok }}</ref>)<ref group= note>Bemærk, at den almindeligt udbredte staveform ''Møghe'' frem for ''Møhge'' er forkert. Jf. [[rulletekst]]erne.</ref> (6. november 1843 – foråret 1942) er kendt som Korsbæks ældste person. Hun hører meget dårligt og lider af tiltagende [[demens]], idet hun ofte spørger efter afdøde personer. Hun holder sin datter, Misse, i meget kort snor og forventer, at datteren kører hende rundt i [[kørestol]] og løber ærinder for hende. Hun er tæt knyttet til familien Varnæs, eftersom hun er bankdirektør Hans Christian Varnæs' gudmor. Hun er enke efter Fernando Møhge, efter hvem hun har arvet en stor mængde penge, som hun ikke er så glad for at bruge. Fru Møhges hukommelse lader til at høre op samtidig med hendes mands død. I 1933 venter hele Korsbæk spændt på hendes 100-års fødselsdagsfest, men det viser sig, at den demente enkefrue har glemt sit eget fødselsår og kun husker sin afdøde mands, hvilket har medført en opfattelse af, at hun er ti år ældre og derfor kun bliver 90. Ved oberst Hachels og doktor Hansens mellemkomst bliver fejlen opdaget under fødselsdagsfesten hos Varnæs, men gæsterne beslutter sig dog for at lade som ingenting, især efter hun modtager en fødselsdagshilsen fra kong [[Christian 10.]] Fru Fernando Møhge dør i 1942 af et hjertestop på grund af anstrengelsen ved at slå på en tysk officer, der nægtede at give hende lov til at krydse en afspærring på Algade. Efter sin død bliver hun hyldet med en mindeplade i Korsbæk Bank, fordi Misse insisterer på det overfor Hans Christian. === Doktor Louis Hansen === [[Fil:Ove Sprogøe (skuespiller).jpg|thumb|Doktor Hansen spilles af [[Ove Sprogøe]].]] Dr. Hansen medvirker i 21 afsnit. Rollen spilles af [[Ove Sprogøe]]. Dr. Hansen er Korsbæks læge, der stammer fra [[Svendborg]]. Da han var ung og kandidat giftede han sig med en kvinde, som skulle have barn med en anden. De endte med at blive skilt, hvorefter han drog til Korsbæk. Hans forskellige lægebesøg bringer ham ud til stort set alle beboere i Korsbæk, og han ved derfor alt om, hvad der foregår i byen. Han kommer ofte [[Steder i Matador#Varnæs' hjem|hos Varnæs]] ved deres selskaber. Han er ven til Maude Varnæs' søster, Elisabeth Friis, og de spiller ofte [[kammermusik]] sammen, hhv. klaver og [[cello]]. Efter Mads Skjerns bror, Kristen Andersen-Skjern, ankommer til byen og forelsker sig i Elisabeth, bliver han en fast del af deres musikensemble. Ensemblet bliver dog opløst, da Kristens og Elisabeths familier ødelægger parrets forhold. Dr. Hansen fortsætter efterfølgende med at besøge Elisabeth. Efter tyskernes invasion i 1940 finder dr. Hansen, Elisabeth, Kristen og Omegnsbankens bankfuldmægtige, [[#Poul Kristensen|Poul Kristensen]] m.fl. sammen i en modstandsgruppe, der bl.a. redder hr. Stein, Korsbæk Banks [[Jøder|jødiske]] bogholder, til Sverige. Han medvirker også til at sprænge tyskernes vognpark.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=759 Hansen, doktor Louis] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705160526/http://matadoronline.dk/?page_id=759 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 22/12-2020</ref> Sammen med Kristen Skjern går han under jorden i afsnit 20, hvilket senere viser sig at være et loft på Brydesø Gods. I 1947 skriver han en kritisk artikel om forureningen af Korsbæk Fjord, som bliver bragt i ''[[Politiken]]''. Det gør ham upopulær blandt byens spidser, men han forsvarer sin holdning og udtaler at de "gerne må smide ham ud af byen, bare de ikke smider ham i fjorden". Han forlader Korsbæk kort efter. === Albert Arnesen === Manufakturhandler Albert Arnesen medvirker i de fem første afsnit. Rollen spilles af [[Preben Mahrt]]. Arnesen ejer [[Damernes Magasin]], men fremstår som en udygtig forretningsmand, som udskyder problemer snarere end at løse dem. Han er gift med [[#Vicki Hachel|Vicki]] og har en hemmelig beundrer i [[#Inger Jørgensen|frøken Jørgensen]], der er ansat i butikken, og som han har gået i skole med. Han er tredje generation i butikken, og hans far og farfar var også venner med Hans Christians far og farfar i [[Korsbæk Bank]]. I afsnit to nævner han, at hans mor har ligget på kirkegården i 26 år (dvs. død i 1903). Da Skjerns Magasin åbner og begynder den at udkonkurrere Damernes Magasin i hastigt tempo. Han får først Hr. Schwann til at skyde sin arv i foretagnet, derefter sælger han sit sommerhus på [[Steder i Matador#Steder i Matador|Fedet]], der ligger ved siden af Varnæs'. Dette er både Vicki og Maude meget ulykkelige over. Senere sælger han sin bil, og det kommer også frem, at han har taget hele arven fra Vickis mor. Til sidst forsøger han desperat at få sin gamle ven Hans Christian, der er direktør for [[Korsbæk Bank]], til at få Korsbæk Bank til at redde forretningen. Da han får det endelige afslag dør han kort efter. Spurgt direkte siger doktor Hansen, at han døde af [[hjertestop]], men ifølge Laura begik han [[selvmord]] med gas, mens Konsulinde Holm mener han havde skudt sig med en af oberstens tjenestepistoler. Ifølge Lise Nørgaard er planen med hans død, at vise, at hele Korsbæk er i tvivl om hans død. === Oberst Hachel === Oberst (Ditlev) Hachel<ref group= note>Ikke ''Hackel''. Jf. rulleteksterne.</ref> medvirker i ti afsnit. Første gang i afsnit 1 "Den rejsende" og sidste gang i afsnit 15 "[[At tænke og tro]]". Rollen spilles af [[Bjørn Watt-Boolsen]]. Oberst Hachel er født i 1879 og er en gammeldags [[officer]], der er lidt stiv i sin fremtræden. Man hører ikke noget om hans kone, men hans datter er Vicki, der er gift med Arnesen ved seriens begyndelse. Da oberst Hachel efter Arnesens død ankommer til Damernes Magasin for at hente Vicki tilbage til kasernen, gør hun oprør. Obersten slår hånden af sin datter, og Vicki tager til København. Oberst Hachel dør efter en lang sygdomsperiode af et [[Akut myokardieinfarkt|hjerteanfald]] under sit sygehusophold, da han i [[avis]]en læser nyheden om, at hans ærkefjende [[general Prior]] er blevet hærchef i 1939 efter [[Erik With]]. (se også [[Maginot-linjen]] og [[Albertkanalen]].) === Vicki Hachel === [[Fil:I sidste øjeblik - Sonja Oppenhagen.jpg|thumb|Vicki Hachel spilles af [[Sonja Oppenhagen]], her i 2017.]] Victoria "Vicki" Hachel medvirker i 19 afsnit. Første gang i afsnit 1 "[[Den rejsende (Matador)|Den Rejsende]]" og sidste gang i afsnit 24 "[[New Look (Matador)|New Look]]". Rollen spilles af [[Sonja Oppenhagen]]. Vicki er født ca. 1905 og starter serien som ung, glad og festende. Selvom hun er gift med den meget ældre manufakturhandler Albert Arnesen, bruger hun meget af sin tid på at gå i byen med venner og feste - særligt med [[#Aage Holmdal|Aage Holmdal]]. Hun bliver meget chokeret, da hun finder Arnesen død, men kort efter finder hr. Schwann hende kysse med Holmdal. Før dette har hun opdaget, at Arnesen havde fået hendes far til at skyde arven efter hendes mor i Damernes Magasin, og disse penge er også væk. Vicki har ikke noget at leve af. Hun sælger forretningen til Skjern, men hun nægter at flytte ind hos sin far igen, da hun blev gift mest for at komme væk fra ham. Hun og obersten har et opgør, hvorefter hun tager til København for "at blive voksen". Vicki kommer tilbage til byen med Kagls Teaterselskab, som hun dog bliver fyret fra, fordi hendes hund, Daisy, giver problemer. Larsen hjælper hende med Daisy, og hun møder Herbert, hvis bog hun har læst. De bliver snart nære venner, da Vicki er flyttet tilbage til sin far, som hun har sluttet fred med – i tiden der er gået, har hun mærket bagsiden af medaljen ved at være skuespiller, og hun er nu venlig og stille af sig og vil gerne blive lærerinde. Imens Herbert kæmper i [[Spanien]], bliver hun venner med Agnes, men hun savner Herbert. Hun starter dog som lærer på byens privatskole, og har bl.a. [[#Daniel Skjern|Daniel]] i [[Tysk (sprog)|tysk]]. Hun bliver lykkeligt overrasket, da Herbert kommer hjem. De kommer sammen, men da tyskerne invaderer, er han igen nødt til at flygte. Da krigen er slut, bliver Vicki såret over, at han forbliver i Hollywood og kun skriver til hende igennem Katrine. Hun vælger dog stadig at prøve at opsøge ham, da han er i [[Belgien]], men deres forhold har ikke klaret den lange adskillelse. Hun har gået på privatskolen, og hun er vokset op på kasernen. Hun har danset hos [[#Violet Vinter|Violet Vinter]], der omtaler hende som sin bedste elev i afsnit 15. === Konsul Emanuel Holm === Den svenske konsul Emanuel Holm medvirker i 10 afsnit. Første gang i afsnit 3 "[[Skiftedag (Matador)|Skiftedag]]" og sidste gang i afsnit 18 "[[Hr. Stein (afsnit)|Hr. Stein]]". Konsul Holm er medlem af bestyrelsen i Korsbæk Bank. I afsnit 19 nævnes det, at han var syg, og senere i afsnittet dør han. Skjold-Hansen foreslår straks efter at han skal indsættes som formand mod at Jørgen kan genindtræde i bestyrelsen. Rollen spilles af [[Karl Stegger]], som døde den 13. april 1980 inden de sidste afsnit, som han medvirkede i var blevet sendt. === Konsulinde Oda Holm === Konsulinde Holm medvirker i 18 afsnit. Første gang i episode 2 "[[Genboen (Matador)|Genboen]]" og sidste gang i afsnit 24 "New Look". Rollen spilles af [[Else-Marie Juul Hansen]]. Hun er formand for husmoderforeningen. Hun mener dybt og fast, at en kvindes rolle er at være der for sin mand og passe hjemmet.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=770 Holm, konsulinde (Oda)]. matadoronline.dk. Hentet 11/1-2022</ref> == Andre == === A === ==== Ada ==== Ada bliver i [[1945]] bestyrer af [[Jernbanerestauranten]]. Hun vil ikke servere [[pilsner]]e for folk der ikke spiser, og hun vil have Larsens hund, Kvik, ned på gulvet. Sammen med Severin Boldt laver denne bestemte dame, der holder sig til reglerne, Jernbanerestauranten om til en beværtning med dansant og omdøber stedet til Rosenhaven. Hun er spillet af [[Lillian Tillegreen]] og forekommer i afsnit 21 til 23. ==== Frederik Andersen ==== Frederik Andersen er [[overlærer]] på den lokale kommuneskole, hvor han underviste i sang, fysik og tysk. Han har bl.a. undervist både [[#Arnold Vinter|Arnold Vinter]] og [[#Lauritz 'Røde' Jensen|Lauritz Jensen]]. Figuren optræder i afsnittene 13-15 og 17-20, spillet af [[Helge Kjærulff Schmidt]]. Overlærer Andersen er enkemand efter sin kones død i 1936. Han bliver først ansat som hjælpeorganist kirken, men spiller pivende falsk. Elisabeth Friis overtager senere stillingen. Han kan ikke selv lave mad og frekventerer derfor Jernbanerestauranten, inden han finder sig en madkæreste. Han vises som en meget nævenyttig person, der først udnytter [[#frk. Mikkelsen|frk. Mikkelsens]], derefter [[#Violet Vinter|Violet Vinter]]s og senere [[#Misse Møhge|Misse Møhges]] ensomhed for at få sine aftensmåltider og sit tøj vasket (og gerne strøget). I 1939 søger han at blive hjælpeorganist, efter at have vikarieret tidligere i [[Steder i Matador#Vor Frue Kirke|byens kirke]] og forsøges hjulpet på vej af frk. Mikkelsen, der opsøger Mads Skjern i kraft af hans hverv som formand for menighedsrådet. Men Andersen vrages til fordel for [[#Elisabeth Friis|Elisabeth Friis]]. I 1945 bliver han gift med Misse, men han dør kort efter. Det viser sig, at han på bryllupsnatten blev låst ude på altanen af Misse, og først kom ind næste morgen, hvorfor han pådrager sig en [[lungebetændelse]], der berøver ham livet. Hans [[nevø]] er lærer [[#Oscar Andersen|Oscar Andersen]]. ==== Oscar Andersen ==== Oscar Andersen er [[nevø]] af [[#Frederik Andersen|Frederik Andersen]], og han optræder i afsnit 20-21. Han ses første gang i slutningen af [[anden verdenskrig]], hvor han deltager i brylluppet mellem sin onkel Frederik og [[#Misse Møhge|Misse Møhge]] hos familien Varnæs. Han har medbragt sin familie i form af kone, Margrethe, og to drenge, Robert og Kurt, der alle hedder Oscar Andersen til efternavn. Han er meget grådig ved middagen.<ref name="oscar">[http://matadoronline.dk/?page_id=671 Andersen, Oscar] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200706134911/http://matadoronline.dk/?page_id=671 |date= 6. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 22/12-2020</ref> Han overtager sin onkels spisestue. Han deltager ved begravelsen, hvor han igen viser dårlige manerer mens de spiser. Selvom alle de andre tilstedeværende er meget interesserede i at høre, hvad der bliver sagt i radioen fra [[BBC]], er han meget insisterende overfor både Hans Christian og Jørgen, da han gerne vil tale om det han skal arve fra Frederik, fordi han håber på at få del i Misses formue. Dette er trods for at det foregår netop som de får [[frihedsbudskabet]]. Dagen efter mødes han med brødrene i Korsbæk Bank, hvor han beskylder dem for at stå bag, at Frederik aldrig fik skrevet testamente, hvor han blev tilgodeset, og han ender med at arve tingene fra Frederiks soveværelse. Han graver også i, hvorfor hans onkel fik lungebetændelse.<ref name="oscar"/> Han spilles af [[Nis Bank-Mikkelsen]]. ==== Anne Grethe ==== Maudes veninde, som hun møder ved Lauras medaljeoverrækkelsen i afsnit 16. De tilbringer eftermiddagen sammen og spiser på [[Hotel d’Angleterre]]. Hun spilles af [[Grethe Holmer]]. === B === ==== Severin Boldt ==== [[Fil:Per Pallesen.jpg|thumb|Severin Boldt spilles af [[Per Pallesen]].]] Severin Boldt medvirker i 21 afsnit. Første gang i afsnit 1 "Den rejsende" og sidste gang i afsnit 24 "New Look". Rollen spilles af [[Per Pallesen]].<ref name="boldt">[http://matadoronline.dk/?page_id=739 Boldt, Tjener (Severin)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705195548/http://matadoronline.dk/?page_id=739 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 21/12-2020</ref> Boldt er tjener på Jernbanerestauranten, hvor grisehandler Oluf Larsen, Lauritz "Røde" Jensen og Frede "Fede" Hansen mødes for at drikke øl. I begyndelsen af serien er han kæreste med Agnes, men det holder ikke. Udover sit arbejde lever Boldt også af at sælge [[rationeringsmærke]]r til sine faste kunder under besættelsen. I afsnit 20 bliver han slået ned og bestjålet sine penge og rationeringsmærker i de sidste dele af krigen og må tilses af dr. Hansen.<ref name="boldt"/> I afsnit 22 nævner Røde, at han har været i fængsel. Efter [[befrielsen]] laver han om på restauranten sammen med [[#Ada|Ada]], hvor den får navnet Rosenhaven. === C === ==== Christiansen ==== Bogholder i [[Steder i Matador#Omegnsbanken|Omegnsbanken]]. Han medvirker i afsnit 7, 9-15 og 17-23. Han spilles af [[Holger Vistisen]]. === D === ==== Doris ==== En stuepige hos Varnæs, som Ulrik omtaler som "so", og Laura giver ham ret i afsnit 12. ==== Jim Donaldson ==== Donaldson optræder i afsnit 21, hvor han besøger Daniel [[Steder i Matador#Skjerns hjem|i hans hjem]]. Ellen Skjern viser interesse for ham og giver ham en rundtur i Korsbæk til Daniels synlige utilfredshed. Han spilles af [[Nicholas Farrell]]. === E === ==== Egil ==== Egil er blandt de frihedskæmpere, som henter folk efter [[befrielsen]]. Han er fætter til [[#N. P. Nielsen|cykelhandler Nielsen]], og Nielsen fortæller Egil at Skjold Hansen er værnemager og har truet ham med tyskerne, så Egil tager ham med på vognen. Han medvirker i afsnit 21. Han spilles af [[Ole Thestrup]].<ref name="øvrigemedvirkende"/> ==== Emmy ==== [[#Inger Jørgensen|Inger Jørgensen]]s søster i Haslev, der nævnes i afsnit 6. Hun har en handskeforretning, der er en af byens største og fineste. Frk. Jørgensen får arbejde her og er her i nogle år, indtil hun bliver fyret, fordi Emmy og hendes kæreste ikke bryder sig om hende længere. Dette omtales i afsnit 12. ==== Ester ==== Ester er født ca. 1919 og er [[stuepige]] hos familien Varnæs. Hun bliver ansat i 1936. Da Varnæs får [[#Helle Varnæs|Helle]] går det i høj grad ud over Esters nattesøvn, da hun passer barnet og sover på barneværelset. Hun oplever ligeledes at få inddraget sine frieftermiddage til at passe barnet. Det får hende til at søge over til familien Skjern, hvor både arbejdsforholdene og lønnen er bedre. Til gengæld skuffer det Laura noget.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=741 Ester] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705160402/http://matadoronline.dk/?page_id=741 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 15/12-2020</ref> Hun er kæreste med Villy. Hun spilles af [[Birgitte Bruun (skuespiller)|Birgitte Bruun]],<ref>[https://www.herognu.dk/nyheder/birgitte-bruun-om-matador-rollen-jeg-var-sa-bange/259977 Birgitte Bruun om 'Matador'-rollen: Jeg var så bange]. ''[[Her og Nu]]''. Hentet 8/12-2023</ref> og hun medvirker i afsnit 12-21 og 24. === F === ==== François ==== Daniels franske "ven" som han har med hjem fra Frankrig i afsnit 24. Mads overværer at de omfavner hinanden, hvorefter han slår hånden af Daniel. Han bliver spillet af Jan Middelboe Outzsen. ==== Frederiksen ==== Frederiksen er gartner for familien Varnæs. Han nævnes i afsnit 15, og ses kort i afsnit 16, hvor han sætter [[mørklægning]]sgardiner op i en af stuerne, senere i Korsbæk Bank, og så hjælper han Laura med at flytte, da hun har sagt op. I afsnit 21 lukker han Oscar Andersen ind på Hans Christians kontor. I afsnit 23 står han i banken og ser ud ad vinduet da Hans Christian kommer på arbejde efter Ulrik har fået sin søn. === G === ==== Bent Godtfredsen ==== Godtfredsen er en dansk nazist, som møder op hjemme hos Skjerns for at overbringe nyheden om, at Holger er faldet til Ellen. Han overbringer også et russisk [[Græsk-ortodoks ikonografi|ikon]] og et brev. Han optræder i afsnit 20. Han spilles af [[Ib Mossin]]. ==== Gitte Graa ==== Birgitte 'Gitte' Graa er blandt andet [[#Jørgen Varnæs|Jørgen Varnæs]]' flamboyante veninde. Hun bliver introduceret i sjette afsnit, "[[Opmarch (Matador)|Opmarch]]", hvor hun har en affære Jørgen, som er gift med [[#Minna Varnæs|Minna]]. De bliver opdaget af Jørgens bror Hans Christian. Det rygtes efterhånden, og til sidst forårsager det at Minna vil skilles. Hun har forbindelse til [[Baron Carl von Rydtger|Baron von Rydtger]], og har været gift med [[#Baronesse Arendse von Rydtger|konens]] bror. Under en meget festlig aften hos von Rydtger sammen med Jørgen, hun lukkede en gris ind, mens der blev spillet kort, for at redde Jørgen, der var ved at tabe. I afsnittet "[[Komme fremmede]]" går hun i seng med sin gamle bekendte [[Ernst Nyborg]], og [[#Maude Varnæs|Maude]] bliver meget overrasket, da hun støder på Graa liggende nøgen i Nyborgs seng, da hun kommer for at se ham på hans hotelværelse. I afsnit 23 vender hun atter tilbage til Korsbæk, og Jørgen liver kortvarigt op. Hun rejser dog igen, da hun ifølge von Rydtger skal giftes med en bilkonge fra Italien. Hun bliver spillet af [[Susse Wold]]. ==== Frøken Grøn ==== Frøken Grøn er direktrice i Damernes Magasin, der også tilpasser og syr tøj for forretningens kunder. Efter butikken bliver solgt skal hun lave konfektion for Tøjhuset. Hun optræder i afsnit 1, 2 og 6. Hun bliver spillet af [[Else Petersen]]. ==== Gudrun ==== Gudrun er født ca. 1915 og bliver ansat som familien Skjerns stuepige i 1930. Hun er veninde med [[#Agnes Jensen|Agnes]] og er medlem af Husligt Arbejder Forbund. Hun er dygtig, pligtopfyldende og sætter pris på sit herskab. I 1937 kommer hun på [[#Ingeborg Skjern|Ingeborg]]s opfordring i lære som ekspedient i Skjerns Magasin, og starter i den forbindelse på [[handelsskole]]n. Hun får lov at blive boende hos familien Skjern under sin studietid.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=750 Gudrun] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705160553/http://matadoronline.dk/?page_id=750 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 15/12-2020</ref> Rollen spilles af [[Anne Jensen]] og medvirker i afsnit 3-5, 7-21 og 24. === H === ==== Agnete Hansen ==== Agnete Hansen er [[frisør]] og hun medvirker i afsnit 6, 8, 10, 11 og 14. Hun er datter af fru Hansen som er rengøringskonen i [[Korsbæk Bank]]. Agnete har fire mindre søskende. Hun går til dans på [[#Violet Vinter|Violet Vinters]] Danseskole. I 1932 bliver hun kæreste med Vinters søn [[#Arnold Vinter|Arnold]]. De kommer sammen i flere år, men i afsnit 15 (1939) slår han op med hende, da både Violet og Arnolds chef, Mads Skjern råder ham til at bryde med hende. Hun forfører ham dog en sidste gang i afsnit 14 og hun bliver gravid.<ref name="Agnete">[http://matadoronline.dk/?page_id=757 Hansen, Agnete] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705163053/http://matadoronline.dk/?page_id=757 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 15/12-2020</ref> Hun sætter bl.a. hår på Maude. Da Violet finder ud af det forsøger hun at finansiere en [[abort]] et diskret sted. Hun tager imod, men på vej til [[Korsbæk Station]] går hun ind i [[Skjerns Magasin]], hvor hun går amok. Ingeborg tager sig af hende. Det ender med at hun kommer med til Skjerns Magasins nye filial, hvor Arnold bliver bestyrer.<ref name="Agnete"/> I 1939 får hun sønnen Hansi. Hun spilles af [[Lene Brøndum]]. ==== Frede 'Fede' Hansen ==== Frede Hansen er maler, og man ser ham undertiden i denne funktion. Mest optræder han dog spisende, og øgenavnet "Fede" kommer netop af, at han elsker at spise. Han ses ofte på [[Jernbanerestauranten]], hvor han spiser aftensmad eller snakker med Lauritz og Larsen, før han skal hjem til konen Marie og spise (igen). Hans mor var tjenestepige hos, og havde en affære med, [[#Fernando Møhge|Fernando Møhge]] i 1892. Fede blev født i 1893, og det viser sig at "Fede" er søn af Fernando. Da fru Møhge dør, arver han 500 kr. efter sin far.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=762 Hansen, Frede “Fede”] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200706230306/http://matadoronline.dk/?page_id=762 |date= 6. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 23/12-2020</ref> I afsnit 20 kommer han hos Varnæs for at male skjolderne over, som er kommet fordi [[tørv]]en de fyrer med er for våd. I afsnit 23 er han blevet hyret til at male på Jernbanerestauranten, der er ved at blive ombygget til Rosenhaven. Rollen spilles af [[Benny Hansen]]. ==== Marie Hansen ==== Fedes kone og ven af Agnes. Hun er Agnes' første ansatte og ender med at have ansvar og være medudvikler af virksomhedens [[Bakke (køkkengrej)|bakkedekoration]]. Hun er god til at lave mad og også kunstnerisk begavet – hendes dekorerede bakker er smukke nok til at sælge. Spilles af [[Kirsten Hansen-Møller]] og forekommer i afsnit 8, 9, 11, 15, 16, 18-23. Hansen-Møller spiller også [[#Baronesse Arendse von Rydtger|baronesse von Rydtger]] tjenestepige i afsnit 3. ==== Skrædder Hansen ==== Vicki nævner, at hun netop har fået syet to af sin fars frakker om hos skrædderen, da Misse foreslår at Vicki kan overtage hendes kåbe i afsnit 18. ==== Frøken Hollenberg ==== Frøken Hollenberg bliver ansat som stuepige hos familien Varnæs. Hun kommer til byen fordi hendes forlovede er soldat på kasernen. Hun har den 1-årige uddannelse som barneplejerske. Hendes ordforråd begrænser sig i stor grad til "ja ja", "nej nej" og "Av min arm!", og hendes meget begrænsede ordforråd smitter af på Helle. Hun bliver hurtigt fyret igen da hun bliver kærester med den tyske soldat Sigmund. Hun medvirker i 4 afsnit. Rollen spilles af [[Christiane Rohde]].<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=766 Hollenberg, frk.]. Matadoronline.dk. Hentet 18/12-2021</ref> ==== Aage Holmdal ==== Aage Holmdal er bankassistent som [[volontør]] i [[Korsbæk (Matador)|Korsbæk]] Bank og optræder i afsnit 1 og 2, hvor han er en af Vicki Arnesens unge kammerater i festligt lag. I afsnit 6 kysser han med Vicki og råder hende til at flytte til København efter Arnesen er død og butikken solgt. Han flytter selv til København for at arbejde for sin fars vekselererfirma. Han gifter sig kort tid efter med overretssagfører Østers datter.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=772 Holmdal, Aage]. Matadoronline.dk. Hentet 4/12-2022</ref> Han bliver spillet af [[Joen Bille]]. ==== Sigmund Holtz ==== Tysk officer som Maude møder i København via nogle venner. Han præsenterer sig som bankdirektør, men da han senere dukker op hos Varnæs er han i [[uniform]]. Han er betaget af Maude og giver hende blomster, som Maude dog får smidt ud, da hun ikke vil modtage dem. Han bliver spillet af [[Sigurd Fitzek]]. === J === ==== Ulla Jacobsen ==== Frk. Jacobsen er ansat i Korsbæk Bank. Hun blev udlært som bankassistent i Korsbæk Bank i 1932 i en alder af 20 år. Hendes forældre bor i Holbæk og selv bor hun på [[pensionat]]. Hun indleder et forhold til Hans Christian Varnæs, der får følger. Efter [[Provokeret abort|fosterfordrivelsen]] bliver Ulla Jacobsen ansat i Omegnsbanken, hvor hun bliver kæreste med den unge bankassistent, Poul Kristensen, som bliver likvideret af tyskerne i forbindelse med sin frihedskæmpervirksomhed, som han driver sammen med dr. Hansen, Elisabeth Friis og Kristen Skjern. Ulla Jacobsen flytter siden til København. Ulla er niece af [[#Violet Vinter|Violet Vinter]] og kusine til [[#Arnold Vinter|Arnold Vinter]]. Figuren spilles af [[Karen-Lise Mynster]]. ==== Jenny ==== Hun medvirker i syv afsnit fra nummer 13 til 23. Rollen spilles af [[Lane Lind]].<ref name="Jenny">[http://matadoronline.dk/?page_id=776 Jenny]. matadoronline.dk. Hentet 17/12-2021</ref> Jenny (hvis efternavn ikke kendes) er gift med en kørelærer ved navn Egon og veninde med Iben Skjern. Hun er en løssluppen og frisindet kvinde, som med Iben deltager i ridning og fester.<ref name="Jenny"/> Under anden verdenskrig flytter Iben hjem til Jenny, da hendes og Kristens forhold går dårligt. Hun tager til fest med i “Landsbyen” i [[Slagelse]] sammen med Iben, Jørgen Varnæs og Mogens Lamborg. Sidstnævnte kører beruset hjem fra festen, og de kører galt på vejene omkring [[Steder i Matador#Brydesø gods|Brydesø]]. Mogens Lamborg brækker armen.<ref name="Jenny"/> ==== Agnes Jensen ==== Agnes er født ca. 1911. Som 17-årig begynder hun at arbejde som tjenestepige hos Varnæs-familien, hvor hun er i over 6 år. Hun hjælper især med at passe Ulrik og Regitze, imens de stadig er børn. I første afsnit bliver det nævnt, at hun får 20 kr. om måneden. Da hun i 1935 skal giftes med Lauritz, siger hun op. De bliver gift på [[Steder i Matador#Korsbæk Rådhus|Korsbæk Rådhus]]. For at tjene penge til hjemmet tager Agnes ekstraarbejde med forskellige ting hos forskellige familier (bl.a. stryger hun hos [[#Apoteker Strøm|Apoteker Strøm]]), indtil hun beslutter sig til at lære at reparere silkestrømper. Herefter laver hun sin egen lille virksomhed, som går så godt, at hun hurtigt kan begynde at udvide og ansætte flere. Hendes virksomhed vokser kraftigt og ender med at omfatte opmaskning af strømper, malede bakker (som sælges til Skjern's Magasin) og maskinskrivning. Sidstnævnte lader hun Røde overtage, så han har noget at tage sig til, da han ikke bliver valgt ind i folketinget. I afsnit 24 tilbyder Mads at købe hendes virksomhed men i stedet ender hun med at blive aktionær og medejer af Skjern's Magasin, da hun ikke har lyst til at give helt slip på sit eget. Agnes er en løvemor, og hendes to sønner - Knud og Aksel - betyder alt for hende; hun bestræber sig på at give dem det bedste, hvilket Lauritz ikke altid er enig i. Han synes i stedet, at de skal være solidariske med deres egen klasse, og at Agnes har for fine fornemmelser. Parrets forhold lider især et knæk, da Lauritz ikke møder op for at passe drengene en dag, da Agnes skal arbejde, hvorefter deres ældste, Axel, næsten drukner i byens branddam. De kommer først rigtig over det igen, da doktor Hansen sørger for et møde mellem dem, efter at Lauritz har måttet flygte fra tyskerne. Fra tiden hos Varnæs er Agnes også rigtig gode venner med Laura, som hun ofte snakker med. En anden god ven er Herbert, der en overgang bor hos Agnes og Lauritz, efter han først er flygtet fra [[Tyskland]]. Agnes er ikke glad for at have ham der, men bløder op, da Herbert ofte viser sig mere forstående end Lauritz og endda køber en fin barnevogn til dem efter salget af sin første bog. Rollen som Agnes spilles af [[Kirsten Olesen]]. Agnes' far hører man intet om, men hendes mor ser man nogle enkelte gange. ==== Lauritz 'Røde' Jensen ==== Lauritz arbejder som [[Kurér|drager]] på Korsbæk Station og er en ivrig [[Kommunisme|kommunist]] med hjertet på rette sted, men han har ofte svært ved at forene politik og familieliv. Han bliver gift med [[#Agnes Jensen|Agnes Jensen]] på [[Steder i Matador#Korsbæk Rådhus|Korsbæk Rådhus]]. Hans engagement i partiet er til Agnes' konstante frustration, og deres forhold er noget turbulent. Han læser ''[[Land og Folk]]''. Efter [[Adolf Hitler|Hitlers]] opgør med [[Josef Stalin|Stalin]] jagtes Lauritz af tyskerne, så han må flygte. Da han kan komme hjem igen, er hans verden vendt på hovedet; Agnes er husejer og forretningskvinde, og Lauritz' ønske om, at hans sønner skal være [[proletar]]er, kan han ikke få lov at udleve. Han vender ikke tilbage til jernbanen, hvor han arbejdede før, men bliver i stedet politiker for [[Danmarks Kommunistiske Parti|det kommunistiske parti]]. Da han ikke bliver valgt, mister han arbejdet og får i stedet et maskinskrivningsbureau. Rollen spilles af [[Kurt Ravn]]. ==== Fabrikant Jeppe ==== Fabrikant Jeppe og hans unge kone er til selskab [[Steder i Matador#Varnæs' hjem|hos Varnæs]] i afsnit 13. Konen er meget ung og keder sig bravt. Fabrikanten har angiveligt en affære med [[#Generalkonsul Vangel|Generalkonsul Vangel]]s hustru på Ulriks værelse under festen, og Ulrik smider et kanonslag derind. Næste morgen afslører Hans Christian at han rendte efter Maude, da de var i [[Paris]].<ref name="øvrigemedvirkende"/> Han spilles af [[Troels Munk (skuespiller)|Troels Munk]], mens hans hustru spilles af [[Sisse Reingaard]]. ==== Jacob Jessen ==== Murermester Jessen medvirker i afsnit 22 og 23. Rollen spilles af [[Poul Reichhardt]]. Jessen bliver formand for bestyrelsen i Korsbæk Bank efter konsul Holms død. Han er en solid håndværker og ikke vant til de bonede gulve, men tager sin post seriøst. Han nægter Jørgen Varnæs at genindtræde i bestyrelsen, fordi denne efter hans (specielt konens) opfattelse har snydt dem i forbindelse med en ejendomshandel. Trods Skjold Hansens psykiske problemer efter befrielsen accepterer han, at denne forbliver i bestyrelsen som den mindst ringe mulighed. ==== Sofie Jessen ==== Fru murermester Jessen medvirker i afsnit 22 og 23. Rollen spilles af [[Bodil Udsen]]. Fru Jessen bliver en del af de fine kredse omkring Varnæs-familien med mandens post i bankens bestyrelse. Hun er vokset op på en gård uden for byen og præget af dette med sin lidt bondske optræden. Hun er en frodig dame, der er glad for mad. Hun er meget utilfreds med at være blevet snydt for arv efter en tvivlsom handel med barndomsgården, [[Steder i Matador#Havgården|Havgården]]. Hun har gået i skole med [[#Laura Larsine Sørensen|Laura]]. ==== Frk. Johansen ==== En barneplejerske der nævnes i afsnit 23, som også passede Helle, og som Varnæs nu har fået igen til at passe Maja og Ulriks søn. ==== Brugsuddeler Jørgensen ==== Omtales i afsnit 23, da Mads ønsker at borgmester Sejersen skal tilbydes hans plads i bestyrelsen for Omegnsbanken. Han er 74 år. ==== Holger Jørgensen ==== [[Fil:John Martinus (skuespiller).jpg|thumb|Holger Jørgensen spilles af [[John Martinus]].]] Holger Jørgensen medvirker i tre afsnit. Første gang i afsnit 6 "Opmarch" og sidste gang i afsnit 17 "De voksnes rækker". Rollen spilles af [[John Martinus]]. Holger Jørgensen har været gift med Ingeborg, som han har mødt i [[Vordingborg]]. Sammen har de datteren Ellen. Grisehandler Larsen har, før seriens start, betalt Holger et beløb på 7000 kr., for at denne ville holde sig væk fra Ingeborg og Ellen. Siden har Holger været i fængsel for [[bedrageri]], men efter at han er blevet løsladt, tager han til Korsbæk, hvor han får arbejde ved [[Steder i Matador#Øvrige steder i byen|Korn- og Foderstofforretningen]] på prøve. Både Ingeborgs forældre og Mads Skjern forsøger at få ham væk, og betaler ham hver 5000 kr. for at forsvinde. Han bliver tvunget til at rejse til [[Canada]], men kan dog ikke komme ind i landet pga. sin plettede straffeattest. Han rejser derfor hjem igen, hvor han bliver ansat på grønttorvet hos en grosserer, som får ham ind i [[Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti|det danske nazistparti]]. Han vender på et tidspunkt tilbage til Korsbæk, hvor han marcherer med nazistpartiet i byens gader, og mødes med Ingeborg for at fortælle, at han vil gøre hende og Ellen stolte. Da Danmark bliver besat af tyskerne, melder Holger sig som dansk [[Schutzstaffel|SS]]-frivillig og han gør bl.a. tjeneste i [[Regiment 24 Danmark|Regiment Nordland]]. Han er først hos fodfolket i Vordingborg, og så er han på SS-kursus i [[Elsass]] i Tyskland. Han falder senere på Østfronten, og en af hans soldaterkammerater, Bent Godtfredsen, spillet af [[Ib Mossin]], opsøger hans datter Ellen for at aflevere en gave som en sidste hilsen. Hans familie har fået besked af de relaterede kanaler, og ifølge Ingeborg bor de på [[Falster]]. ==== Inger Jørgensen ==== Inger Jørgensen er i starten ansat i Damernes Magasin, dybt betaget af sin chef, Albert Arnesen.<ref name="FrkJørgensen">[http://matadoronline.dk/?page_id=796 Jørgensen, Inger]. Matadoronline.dk. Hentet 15/12-2021</ref> I afsnit 12 vender hun tilbage til Korsbæk efter at have været hos sin søster, Emmys handskeforretning i [[Haslev]] efter Damernes Magasins konkurs.<ref name="FrkJørgensen"/> Hun bliver ansat som opvasker på [[Jernbanerestauranten]], hvor hun arbejder i over en måned. Det nævnes også at hun har [[realeksamen]], og hun hjælper grisehandler Larsen med at oversætte et brev på [[Tysk (sprog)|tysk]] fra Herbert. Hun bliver herefter ansat som selskabsdame hos familien Varnæs, men uden succes, så det bliver ganske kort, da hun i et skænderi med Maude nævner at Hans Christian har gjort Ulla Jakobsen gravid.<ref name="FrkJørgensen"/> Hun gør sig senere i salg af [[korset]]ter "[[Spirella]]" til Korsbæks damer. Sidst i serien arbejder hun i huset hos Agnes Jensen, hvor hun først skal sy og maske strømper op. Men hun er nødt til at gå tidligt, for at nå hjem til Violet, hvor hun er blevet husholderske. Hun bor hos hende, da hun ikke længere har råd til at bo på pensionatet. Hende og Violet rager uklar, og hun bliver smidt ud. I de sidste afsnit er hun taget fra strømperne og passer i stedet Agnes' drenge, der efter Agnes' udsagn elsker hende. Rollen spilles af [[Vera Gebuhr]]. === K === ==== Hannibal Kagl ==== Kagl er direktør for Kagls Teaterselskab og chef for Vicki. Han medvirker i afsnit elleve, "I klemme". Han er en meget selvcentreret og utaknemmelig chef. Han og konen har taget det eneste værelse på Postgården med bad, hvilket de øvrige i teatertruppen brokker sig over. Rollen spilles af [[Arne Hansen]].<ref name="øvrigemedvirkende"/> ==== Adjunkt Karlsen ==== Lærer som Mads Skjern har hyret til at komme og læse med Daniel for at han kan blive bedre til regning, men han meddeler Ingeborg, at det er synd at presse ham, og at han er løbet sin vej ved dagens undervisning. Han optræder i afsnit 10. Han spilles af [[John Larsen]]. ==== Poul Kristensen ==== Poul Kristensen er født i 1916 og er ansat i [[Omegnsbanken]], og han medvirker i afsnit 13-15, 17 og 20. Efter [[#Ulla Jacobsen|Ulla Jacobsen]] starter i banken bliver de kærester. Under [[anden verdenskrig]] er han med i [[modstandsbevægelsen]]. Han bliver skudt af tyskerne i 1945 i den sidste del af krigen efter en våbenopsamling, som ellers var gået godt, men tyskerne ventede udenfor pensionatet, da han kom hjem. Der bliver ophængt en mindeplade over ham i banken.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=798 Kristensen, Poul] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705165302/http://matadoronline.dk/?page_id=798 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 10/12-2020</ref> Han spilles af [[Christian Steffensen]]. ==== Knudsen ==== [[Glarmester]] som skal sætte nye ruder i hos Varnæs efter garageanlægget er blevet sprunget i luften af modstandsbevægelsen i afsnit 18. Han spilles af Poul Kristensen. ==== Emilie Knudsen ==== Landmandskone og barndomsveninde med Ingeborg, der medvirker i afsnit 3. Hendes datter Vera skal starte hos overlægen og skal bruge en serveringskjole. Hendes mand, Emil, låner penge hos Mads Skjern, til reparation af ladens tag. Gården ligger ved siden af Grisehandlerens gård. Hun spilles af [[Beatrice Palner]]. === L === ==== Mogens Lamborg ==== Mogens Lamborg er søn af Rudolf Lamborg, der er medejer af det store entreprenørfirma Lamborg og Laursen. Han møder Ellen Skjern i [[Skagen]], mens han studerer til [[ingeniør]] i 1941. Efter afslutningen af sit studie får han arbejde i sin fars firma. I 1943 bliver han gift med Ellen. Hans far bliver dømt for [[værnemageri]] efter krigen, da han har været medlem af [[Dansk-Tysk Forening]], og Lamborg mister både sin villa og sit job, og sammen med Ellen bliver han derfor nødt til at flytte til Korsbæk, hvor han bliver ansat hos Mads Skjern. I 1946 kører han galt i Skjerns bil i [[Slagelse]] under en bytur, og kort efter bliver han skilt fra Ellen.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=800 Lamborg, Mogens] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705221602/http://matadoronline.dk/?page_id=800 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 22/12-2020</ref> I 1947 har han planlagt at emigrere sammen med sin far. Rollen spilles af [[John Schelde]]. ==== Oluf Larsen ==== [[Fil:Latrinet på Katrines Gård, Korsbæk på Bakken.jpg|thumb|Oluf Larsens dekoration af lokummet, der får ham arresteret]] Oluf Larsen er grisehandler, gift med Katrine og far til Ingeborg. Beboerne i Korsbæk ser sjældent – hvis nogensinde – Larsen i dårligt humør og uden sin trofaste hund, Kvik. Han er en munter mand, der dog ikke har meget til overs for tyskerne. Han er glad for sjov, som han bl.a. har ved at lære sin hund tysker-tricket og ved at hænge billeder op af forhadte ledere (f.eks [[Adolf Hitler]], [[Josef Stalin]] osv.) på gårdens gamle lokum.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=807 Larsen, Oluf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705220817/http://matadoronline.dk/?page_id=807 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 22/12-2020</ref> Kviks død er noget af det eneste, der kan slå Larsen helt ud – kun da Katrine og Daniel narrer ham til at få en ny hund, liver han op igen. Rollen spilles af [[Buster Larsen]]. ==== Katrine Larsen ==== Katrine<ref group= note>Ikke ''Kathrine''. Jf. rulleteksterne.</ref> er Larsens kone og Ingeborg Skjerns mor. Hun er kendt i omgangskredsen for altid at have penge på kistebunden – og for ikke at ville af med dem. Det holder hende dog ikke fra at være meget kærlig og omsorgsfuld – især Daniel og Herbert er tæt knyttet til hende. Hun er ofte uenig med Mads' opdragelse af Daniel, nærmere bestemt de store forventninger, som Mads har til Daniel, og Mads' tilsidesættelse af Daniels andre gode karaktertræk. Katrines stædighed får hende derfor til at gå imod Mads' ønsker mange gange, og deres forhold er ikke det bedste. Katrine optræder roligt, og selv når hun er stærkt bevæget, er det ikke til at se på hende. Rollen spilles af [[Lily Broberg]]. Katrine har mange penge, men viser det ikke. Da Mads giver Ellen en [[islandsk hest]] som belønning for hendes gode resultater i skolen, giver Katrine Daniel en islandsk hest. Katrine ejer en bygning i Korsbæk tæt ved [[Steder i Matador#Øvrige steder i byen|Branddammen]], som hun har arvet efter sin moster. Hun lejer den ud, bl.a. til en sømand, og senere til Agnes Jensen og Lauritz Jensen. Senere sælger hun det til dem. I afsnit 13 giver hun 10.000 kr. til hver til Ingeborg, Erik, Daniel og Ellen, da Ingeborg spørger, om Mads kan låne 40.000 kr. til at købe aktier i Graas Klædefabrik. ==== Pastor Larsen ==== Daniel bliver konfirmeret af ham, til faster Annas store forargelse. Familien Skjern holder sig til pastor Larsen i stedet for provst Mejer, fordi Mejer nægtede at vie Ingeborg, da hun skulle giftes. ==== Bernard Lund ==== Lund er bestyrelsesmedlem i [[Det Konservative Folkeparti|De Konservatives]] hovedbestyrelse, og han møder op hos Hans-Christian sammen med [[#Konsul Emanuel Holm|konsul Holm]] i afsnit 6 for at få Jørgen til at få stoppet affæren mellem Jørgen og Gitte Graa, hvis Jørgen skal fortsætte som Korsbækkredsens folketingskandidat, da offentlige affærer er imod partiets dyder. Han spilles af [[Emil Hass Christensen]]. ==== Godtfred Lund ==== Byrådssekretær Lund bliver introduceret i episode 7. Han er gift med Lilli og har to sønner i [[København]], der studerer. Han er søn af [[etatsråd]] Frederik Lund. Både hans far og farfar var i bestyrelsen i Korsbæk Bank. Hr. Schwann opsøger ham hjemme med en ubetalt regning fra købmand Munk i afsnit 7 (1933). Han har været i byen siden 1902. Han skylder mange steder, heriblandt [[Skjerns Magasin]], hvor han og konen har stor kredit. Han er først kunde hos [[Korsbæk Bank]], men skifter til [[#Steder i Matador#Omegnsbanken|Omegnsbanken]] for at kunne opretholde sin kredit. Mads Skjern benytter hans store gæld til at presse ham til at hjælpe med at få købt en grund til sin nye fabrik. Det lykkes, men Lund bliver senere beskyldt af [[#Viggo Skjold Hansen|Viggo Skjold Hansen]] for at have ladet et notat forsvinde i forbindelse med salget af grunden til Skjern. Han ender med at stikke af til [[Brasilien]] med kommunekassen og elskerinden Elna Mackegaard. Han spilles af [[Hardy Rafn]]. ==== Lilli Lund ==== Lilli er gift med byrådssekretær Godtfred Lund. Hun er meget købeglad og er en del af årsagen til parrets store gæld.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=813 Lund, Lilli] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200706230258/http://matadoronline.dk/?page_id=813 |date= 6. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 15/12-2020</ref> Hun bliver spillet af [[Tove Maës]] === M === ==== Elna Mackegaard ==== Indehaver af chokoladeforretningen Bella, som stikker af med [[#Godtfred Lund|Godtfred Lund]], da han tømmer kommunekassen i afsnit 11. Hun optræder kun af omtale, men Elisabeth omtaler hende som "hende den svulmende med de blanke kjoler", og Kristen fortæller at hun ventede barn med Lund. ==== Direktør Malmberg ==== Han nævnes i afsnit 14, hvor Mads Skjern sender Arnold til København for at tale med direktør Malmberg fra Østerbros Klædefabrikker. ==== Maren ==== Maren er ansat i køkkenet på Jernbanehotellet. Hun optræder i episode 20. Rollen spilles af [[Lene Poulsen (født 1958)|Lene Poulsen]]. ==== Provst Mejer ==== Provst C. C. Mejer medvirker ikke, men omtales. Grisehandler Larsen har et billede af ham hængende på sit lokum sammen med bl.a. [[Hitler]] og [[Mussolini]]. Mads' søster [[#Anna Skjern-Andersen|Anna]] giver [[#Daniel Skjern|Daniel]] Mejer bog ''Rejsen til Livets Kilde'' til hans konfirmation. Hun bliver meget forarget, da hun finder ud af, at Larsen har et billede hængende af ham på lokummet. I afsnit 24 påstår [[Misse Møhge]], at hun har set provst Mejer på sin [[altan]], da hun "drager" mændene. Provst Mejer er øjensynligt inspireret af [[Christian Bartholdy|pastor Bartholdy]] og [[Carl Skovgaard-Petersen|domprovst Skovgaard-Petersen]], som konfirmerede Lise Nørgaard.<ref>{{Cite web |url=http://matadoronline.dk/?p=969 |title=matadoronline.dk, Brevkassen, Provst Mejer |access-date=19. december 2020 |archive-date=29. juni 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170629101038/http://matadoronline.dk/?p=969 |url-status=ok }}</ref> ==== Frk. Mikkelsen ==== Frk. (Illona) Mikkelsen er forstanderinde på Privatskolen i [[Korsbæk (Matador)|Korsbæk]]. Hun optræder i afsnit 3, 10, 13-15 og 17. Mikkelsen afviser først at tage [[#Ellen Skjern|Ellen]] som elev på skolen, da [[#Ingeborg Varnæs|Ingeborg]] er fraskilt. [[#Mads SKjern|Mads]] får dog overtalt hende ved gode ordninger med [[skoleuniform]]er fra Skjerns Magasin og ved at han gifter sig med Ingeborg. I afsnit 10 opsøger hun Ingeborg for at fortælle, at Daniel er uegnet til latinskolen, da han er sart. I afsnit 15 må hun afskedige [[#Frederik Andersen|lærer Andersen]] efter at Mads Skjern har brokket sig over ham, da han har chikaneret Daniel. Her ophører de også med at være "madkærester". Hun har en husholderske, der omtales som frk. Svendsen. Hun bliver spillet af [[Hanne Løye]]. ==== Frk. Mortensen ==== Frk. Mortensen er kassererske i Korsbæk Bank. Hun optræder i afsnit 1, 2, 5-8, 16-19 og 21-24. Hun bliver spillet af [[Ann Margrethe Schou]]. ==== Frk. Mose ==== Frk. Mose er ansat i den manufakturhandel i [[Hillerød]], hvor [[#Daniel Skjern|Daniel Skjern]] bliver sat i lære. Hun tager med ham hjem på besøg, og familien tror inden, at Daniel har fundet en pige. Hun viser sig at være en ældre dame, der har taget sig godt af Daniel i hans læretid. Hun spilles af [[Inger Stender]]. ==== Købmand Munk ==== Nævnes i flere afsnit. Han gik konkurs og skød sig i en af stuerne. Mads Skjern køber hans store villa af hans enke. Både Hans Christian og Jørgen Varnæs har været til fester i huset som børn. Man ser ham i afsnit 2, hvor han siger farvel til bankdirektør Varnæs efter et møde. === N === ==== N. P. Nielsen ==== Cykelhandler N. P. Nielsen er cykelsmed i Korsbæk. Hans drenge chikanerer Skjold-Hansen ved bl.a. at sparke til hans havelåge og råbe efter ham og hans hustru. Ved [[befrielsen]] angiver han Viggo Skjold Hansen som værnemager til sin fætter [[#Egil|Egil]]. Han spilles af [[Finn Nielsen]]. ==== Ernst Nyborg ==== Ernst nævnes i afsnit 6, hvor Elizabeth spørger, om Maude havde giftet sig med ham, hvis hun havde haft mod til det. Professor Ernst Nyborg medvirker i afsnit 8 "Komme fremmede". Nyborg er en berømt kunstner, der engang har undervist Maude i tegning. Han er kommet til Korsbæk for at male et portræt af borgmesteren. Maude liver op i hans selskab, men han ender med at gå i seng med Gitte Grå. Rollen spilles af [[Morten Grunwald]]. === O === ==== Oda ==== Oda bliver ansat som stuepige hos Familien Varnæs efter Agnes siger op. Laura er bestemt ikke imponeret over hendes evner, selv om hun skulle have tjent hos en præstefamilie. Hun spilles af [[Merete Hegner]] og medvirker i afsnit: 9 "[[Hen til kommoden]]". ==== Tjener Olsen ==== Olsen er overtjener på [[Steder i Matador#Postgården|Postgården]], og han optræder altid høfligt og korrekt. Han medvirker i afsnit 4-7, 10, 11, 13, 14, 16, 17, 19, 20 og 22-24. Han spilles af [[Holger Perfort]]. ==== Hr. Olsen ==== Lederen på Korn- og Foderstofforretningen, der fyrer Holger i afsnit 6 på foranledning af Mads Skjern, der vil have Holger ud af byen hurtigst muligt efter han har opsøgt Ellen i skolen. Han spilles af [[Palle Huld]]. === P === ==== Hofbuntmager Palm ==== Palm har fabrikeret den pels, som både Maude og Ingeborg får. I afsnit 22 fortæller Ellen, at hun har købt noget pels fra ham. === R === ==== Baron Carl von Rydtger ==== [[Fil:Bendt Rothe.jpg|thumb|[[Bendt Rothe]].]] Baron von Rydtger medvirker i 11 afsnit. Første gang i afsnit 8 "[[Komme fremmede]]" sidste gang i afsnit 24 "New Look". Han sælger sin store aktiepost i Graas Klædefabrik til Mads Skjern, hvorved Skjern får hans bestyrelsespost.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=825 Rydtger, baron Carl von] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705160621/http://matadoronline.dk/?page_id=825 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 22/12-2020</ref> Under anden verdenskrig lader han Kristen og doktor Hansen bo på høloftet på Brydesø, da de går under jorden. Han kender også Gitte Graa. Han og Ingeborg kommer særligt godt ud af det med hinanden, og da hendes ægteskab med Mads går dårligt, går de ture. Rollen spilles af [[Bendt Rothe]]. ==== Baronesse Arendse von Rydtger ==== Baronesse von Rydtger medvirker i tre afsnit. Første gang i afsnit 3 "Skiftedag" og sidste gang i afsnit 10 "[[I disse tider]]". I afsnit 3 køber hun dyrt tøj i [[Damernes Magasin]], men sender det retur, da hun finder ud af, at hendes stuepige har købt en tilsvarende meget billigere hos [[Skjerns Magasin]]. I afsnit 10 drikker hun kaffe med [[#Iben Skjold Hansen|Iben]] på [[Steder i Matador#Skovpavillonen|Skovpavillonen]], efter de har været ude at ride sammen. Hun bliver indskrevet på det [[Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland|psykiatriske hospital]] i [[Nykøbing Sjælland]], da hun får psykiske problemer pga. sin tyske familie under anden verdenskrig.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=827 Rydtger, baronesse Arendse von] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200705220718/http://matadoronline.dk/?page_id=827 |date= 5. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 19/12-2020</ref> Deres ægteskab har varet i 34 år. Rollen spilles af [[Birgitte Federspiel]]. Baronessen blev skrevet ud af serien, da Federspiel fik fast ansættelse på et [[teater]]. === S === ==== Arne Schmidt ==== Arne Schmidt er en bankfuldmægtig i Omegnsbanken, der optræder i afsnit 22. På sin første dag mindes medarbejderne i banken [[#Poul Kristensen|Poul Kristensen]], og han inviterer [[#Ulla Jacobsen|Ulla Jacobsen]] ud at spise på [[#Postgården|Postgården]]. Han spilles af [[Thomas Eje]].<ref name="øvrigemedvirkende">[http://matadoronline.dk/?page_id=893 Øvrige medvirkende] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170606015359/http://matadoronline.dk/?page_id=893 |date= 6. juni 2017 }}. Matadoronline.dk. Hentet 20/4-2020</ref> ==== Herbert Schmidt ==== [[Fil:Paul Hüttel (skuespiller).jpg|thumb|[[Paul Hüttel]] spiller rollen som Herbert Schmidt.]] Herbert er en tysk kommunistisk digter, som optræder i afsnittene 9-12 og 15-17. Han spilles af [[Paul Hüttel]]. To år efter [[Hitler]]s magtovertagelse i Tyskland flygter Herbert Schmidt til Danmark, hvor han ender i Korsbæk på foranledning af Lauritz Jensen, som også tilbyder ham sin gæstfrihed. Han giver [[Agnes Jensen|Agnes]] en flot barnevogn som hun har drømt om. Han bliver kæreste med Vicki Hachel. Da [[Spanske borgerkrig|den Spanske Borgerkrig]] bryder ud, melder han sig frivilligt sammen med Røde, men det er kun Schmidt, der kommer af sted. Han vender kortvarigt tilbage i 1939, men må atter flygte dagen før tyskernes besættelse af Danmark. Efter krigen rejser han til [[Hollywood]], og senere [[Bruxelles]], mens hans venner i Korsbæk følger hans forsøg på at slå sig igennem som skuespilforfatter i udlandet via de breve, han sender til Danmark.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=829 Schmidt, Herbert] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200707080932/http://matadoronline.dk/?page_id=829 |date= 7. juli 2020 }}. Matadoonline.dk. Hentet 23/12-2020</ref> Figuren er inspireret af [[Bertolt Brecht]], der boede som flygtning i Svendborg.<ref>[http://www.1sted.dk/2verdenskrig/lyrik/brecht-flygtning.aspx Om at være flygtning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201020173002/http://www.1sted.dk/2verdenskrig/lyrik/brecht-flygtning.aspx |date=20. oktober 2020 }}. 1sted.dk. Hentet 23/12-2020</Ref> ==== Hr. Schwann ==== Hr. Rudolf Schwann medvirker i 12 afsnit i de to første sæsoner. Første gang i afsnit 1 "Den rejsende" og sidste gang i afsnit 12, "I lyst og nød". Rollen spilles af [[Arthur Jensen]], som var 81 år, da serien fik premiere i 1978. Hr. Schwann har arbejdet hos [[Damernes Magasin]] i over 40 år, hvor han er en meget snobbet og emsig førstemand.<ref name="schwann">[http://matadoronline.dk/?page_id=832 Schwann, Rudolf]. Matadoronline.dk. Hentet 6/12-2021</ref> I afsnit 3 nævner han, at han har været der i 42 år, hvilket vil sige, at han har været i Damernes Magasin siden 1887. Han blev ansat af [[#Albert Arnesen|Albert Arnesens]] far. Han arver 9000-10.000 kr. efter en onkel i episode 3, som han bliver overtalt til at investere i Damernes Magasin af ejeren Arnesen, da butikken er i økonomiske vanskeligheder. Pengene bliver tabt i forbindelse med Arnesens død og butikkens konkurs. Hr. Schwann tilbyder sin arbejdskraft til Mads Skjern, da denne overtager Damernes Magasins ejendom. Til stor skuffelse for hr. Schwann har Skjern ingen planer om at videreføre Damernes Magasin, men vil åbne [[Omegnsbanken|en bank]] i lokalerne. Hr. Schwann forlader mødet nedtrykt og selvmordstruet, men møder fru Violet Vinter, som er mor til hans tidligere elev Arnold. Hun hjælper hr. Schwann og lader ham flytte ind i et værelse hos sig, og hr. Schwann får derefter arbejde som inkassator.<ref name="schwann"/> Han medvirker sidste gang i episode 12. I afsnit 13 bliver det nævnt, at han har været i retten om konsulinde Holms hund, der har bidt ham i bagdelen og ødelagt hans bukser.<ref name="schwann"/> I december 1938 fortælles det, at han er død efter at være faldet ned af en trappe.<ref name="schwann"/> Nyheden bliver overbragt til Violet Vinter, der arver hr. Schwann.<ref name="violet">[http://matadoronline.dk/?page_id=888 Vinter, Violet]. matadoronline.dk. Hentet 6/12-2021</ref> [[Lise Nørgaard]], der er ophavsmand til serien, fortalte i 1998 til journalist og forfatter [[John Lindskog]], at Hr. Schwann-figuren blev skrevet ud af serien, fordi [[Arthur Jensen]] konstant krævede mere i løn, hvilket irriterede seriens instruktør, [[Erik Balling]].<ref>Lindskrog, John (1998) ''Skide godt Egon! - 30 år med Olsen Banden'', [[Lademanns leksikon|Lademann]]. {{ISBN|87-15-10170-3}}. s. 85</ref> ==== Borgmester Sejersen ==== Borgmester Sejersen er [[typograf]] og [[socialdemokrat]]. Han bliver valgt som byens [[borgmester]] i 1936. I 1940 tager han initiativ til oprettelsen af Korsbæk Folkepark, der skal ligge ved [[#Fedet|Fedet]]. Alle spidsborgerne er dog imod at opgive deres private strandret, og den ender med at blive anlagt ved [[Steder i Matador#Varpemark Huse|Varpemark Huse]] mod at kredsen af borgere også betaler en ordentlig vej dertil. Efter mødet viser det sig, at det var planen! I afsnit 23 (i 1946) får han tilbudt en bestyrelsespost i både [[Korsbæk Bank]] og [[Steder i Matador#Omegnsbanken|Omegnsbanken.]] Han vælger sidstnævnte.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=835 Sejersen, borgmester] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200706104236/http://matadoronline.dk/?page_id=835 |date= 6. juli 2020 }}. Matadoronline.dk. Hentet 23/12-2020</ref> Han medvirker i afsnit 16 og spilles af [[Preben Harris]]. ==== Iben Skjold Hansen ==== Iben medvirker mellem afsnit 10 og 23. Rollen spilles af [[Ulla Henningsen]] Iben er født ca. 1908 og er Musse og Viggo Skjold Hansens eneste barn. Hun er ved sin indtræden i serien forlovet med en tysker kaldet Heinrich, men bryder med ham og flytter hjem til forældrene grundet nazisternes fremtog. Hun er meget frimodig og viser hurtigt meget kraftig interesse for Kristen Skjern. De ender med at blive gift, men hun trives ikke som bankdirektørfrue. Hun er især interesseret i ridning og dyrker sporten sammen med veninden Jenny. Efter vedvarende ægteskabsproblemer bliver hun skilt fra Kristen. Hun er en ukonventionel kvinde, der har svært ved at passe ind i en borgerlig tilværelse. Der er flere teorier om, at Iben er [[lesbisk]] og har et forhold til veninden Jenny.<ref>[https://www.berlingske.dk/kultur/lise-noergaard-homo-fortolker-matador Lise Nørgaard homo-fortolker Matador]. ''[[Berlingske]]''. Hentet 15/12-2022</ref><ref>[https://www.xq28.dk/Nyheder/2306/33aarogsolgti3millionereksemplarer.aspx 33 år og solgt i 3 millioner eksemplarer]. xq28.dk. Hentet 15/12-2022</ref> ==== Musse Skjold Hansen ==== Musse medvirker i ti afsnit mellem 9 og 23. Rollen spilles af [[Birthe Backhausen]]. Musse er gift med Viggo Skjold Hansen og blev som 19-årig mor til Iben. Hun er en bramfri kvinde, der via en større arv og manden bliver en del af byens finere kredse, om end hun ikke er specielt vellidt i Varnæs-kredsen. Hun er ubetinget loyal over for sin mand, også da han mod krigens slutning bliver chikaneret, fordi han lejer ejendomme ud til tyskerne. Efter hendes mands slagtilfælde aftaler hun med Mads Skjern, at han køber deres hus på Rosenstien 14, og de flytter til [[Steder i Matador#Havgården|Havgården]]. ==== Viggo Skjold Hansen ==== Viggo Skjold Hansen kommer ind i serien i afsnit 7 og medvirker i 14 afsnit til og med nummer 23. Rollen spilles af [[Axel Strøbye]]. Viggo Skjold Hansen er landsretssagfører og kommer ind i historien, da han køber Jørgen Varnæs' aktiepost i Korsbæk Bank og bliver bestyrelsesmedlem i banken. Han har boet i byen fra omkring 1906. Han er ved at anlægge sag mod Mads Skjern, da hans datter pludseligt gifter sig med Kristen Skjern, hvorpå han dropper sagsanlægget. Han er en driftig mand med sans for forretning og lader et større garageanlæg opføre i familien Varnæs' baghave og lejer det ud til tyskerne. Mod slutningen af krigen oplever han chikane i den anledning, og ved befrielsen anholdes han med anklage om [[værnemager]]i. Han får et [[slagtilfælde]], der knækker hans ellers selvsikre og handlekraftige sind og gør ham høflig og hensynsfuld. Han ses i afsnit 22, at have en [[Finnebørn|finnepige]], som han tager sig af. I afsnit 21 bliver det nævnt, at de bor på Rosenstien 14. ==== Sofus Betjent ==== Sofus "Betjent" medvirker i afsnit 16-19, 21, 22 og 24. Rollen spilles af Esben Petersen. Byens betjent er på god fod med flokken på Jernbanerestauranten. I afsnit 16 leder han efter Herbert, som ikke har været på stationen for at vise 100 kr., så øvrigheden kan se, at han ikke er subsistensløs. I 1941 råder han [[#Lauritz 'Røde' Jensen|Lauritz 'Røde']] gennem hans kone [[#Agnes Jensen|Agnes]] til at [[gå under jorden]], da politiet kommer for at arrestere kommunisterne. Sofus går senere selv under jorden, da han hører, at tyskerne [[Deportationen af det danske politi|arresterer politifolk]] i København.<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=788 Nielsen, Sofus “Betjent”]. Matadoronline.dk. Hentet 19/12-2021</ref> ==== Hr. Stein ==== [[Fil:John Hahn-Petersen.jpg|thumb|Hr. Stein spilles af [[John Hahn-Petersen]].]] Hr. Stein medvirker i 19 afsnit. Første gang i afsnit 1 "[[Den rejsende (Matador)|Den rejsende]]" sendt d. 11. november 1978 og sidste gang i afsnit 24 "[[New Look (Matador)|New Look]]" sendt d. 2. januar 1982. Rollen spilles af [[John Hahn-Petersen]].<ref>[http://matadoronline.dk/?page_id=860 Stein, hr.]. Matadoronline.dk. Hentet 19/12-2021</ref> Stein er en meget pligtopfyldende [[bogholder]] i [[Korsbæk Bank]]. Han får 550 kr. om måneden og har altid arbejdet for banken. I 1933 nævnes det, at han har arbejdet for banken i 22 år, og han har arbejdet for Hans Christians far. Hr. Steins fornavn er ukendt. Hans kone, Sascha, døde i december 1937 og de har datteren Ruth. Ruth og hendes mand blev gift umiddelbart inden. Svigersønnen og Ruth flygter til Sverige, da tyskerne begynder at tage de danske jøder. Stein er [[jøde]], og derfor må han flygte til [[Sverige]], da tyskerne overtager magten under [[anden verdenskrig]]. Han og Maude får et særligt bånd, efter at hun hjalp ham med at flygte. Han vender tilbage efter krigen, og da han har været heldig at have gode venner, naboer og kollegaer, fortsætter livet igen nogenlunde normalt. ==== Apoteker Strøm ==== Apoteker Strøm omtales flere gange. I afsnit 13 fortæller Agnes, at hun har strøget mindst 40 skjorter der. I afsnit 16 har Laura som kogekone lavet mad hos ham, men brokker sig over, at der ikke var nok råvarer, og at gryderne ikke var i orden. Han spilles af [[Kurt Erik Nielsen]] i afsnit 22. I afsnit 23 påstår Misse Møhge, at han har gjort tilnærmelser, da hun var i boksen i Korsbæk Bank, og at der kunne være sket det værste, hvis ikke Hr. Stein havde været der. ==== Fru apoteker Strøm ==== Fru apoteker Strøm medvirker i afsnit 1, 3, 4 og 11. Hun spilles af [[Else Kornerup (skuespiller)|Else Kornerup]]. I afsnit 10 ringer hun til Elisabeth for at aflyse deres børns musiktimer, efter at Elisabeth ved et offentligt arrangement har talt [[Abort|om svangerskabsfordrivelse]]. ==== Laura Larsine Sørensen ==== Laura Larsine Sørensen medvirker i 23 afsnit, første gang i afsnit 1 "Den rejsende" og sidste gang i afsnit 24, "New Look", sendt første gang i 1981. Rollen spilles af [[Elin Reimer]]. Hun ryger cigar (i afsnit 14). Laura er født ca. 1890. Hun er kokkepige hos Hans Christian og Maude Varnæs, hvor hun er det faste omdrejningspunkt hos tyendet. Bortset fra Agnes er hun utilfreds med husets skiftende stuepiger, og hun har heller ikke ret meget til overs for den sarte fru Maude. Hun kender dog sin plads og accepterer – til tider noget vrantent – herskabets lunefulde ønsker og behov. Generelt solidariserer hun sig med herskabet og er i begyndelsen stærk modstander af Skjerns indtog i byen. Efterhånden som husets børn vokser op og får et tæt forhold til Skjerns børn, ændrer hun som sit herskab holdning til stiltiende accept af Skjerns plads i byen, men hun har meget svært ved at acceptere, da de inviteres med til Hans Christian og Maudes sølvbryllup. Hun har været i huset siden hun var 25 år. Hun tjente 7 år hos Hans Christians far, og har siden tjent hos Varnæs. I afsnit 16, "[[Lauras store dag]]", har Laura 25 års jubilæum hos familien Varnæs, og hun bliver sammen med fruen inviteret til København for at få en medalje fra Foreningen for Trofast Tyende for lang og tro tjeneste. Imidlertid svigter fru Varnæs hende, da hun møder en gammel veninde, og Laura må tage alene tilbage til Korsbæk. Oprørt over dette svigt beslutter Laura sig til herskabets bestyrtelse for at sige op og blive selvstændig kogekone. Sidst i afsnittet møder Laura Varnæs-parret og kommer med dem ned i deres kælder under en [[luftalarm]]. Her lykkes det Hans Christian at overtale Laura til at vende tilbage til huset i hendes gamle funktion. I afsnit 20 vender hunden Max, som de tyskere, der har stået vagt i familien Varnæs' baghave havde, tilbage til køkkenet efter tyskernes afrejse, og Laura adopterer den, da hun altid gerne har villet have sådan én. Hans Christian opdager det hurtigt, og den bliver til sidst accepteret, men den bliver omdøbt til Pax. I afsnit 21 nævner hun, at hun har gået i skole med [[#Sofie Jessen|Sofie Jessen]]. Laura har en søster, men derudover hører man intet til hendes familie. === V === ==== Generalkonsul Vangel ==== Generalkonsul Vangel og hans hustru er et par [[Hans Christian Varnæs]] og [[Figurer i Matador#Maude Varnæs|Maude Varnæs]] har mødt i Paris. De er med til selskab [[Steder i Matador#Varnæs' hjem|hos Varnæs]] i afsnit 13. Han spilles af [[Gyrd Löfquist]], mens hans hustru spilles af [[Linda Laursen]]. ==== Arnold Vinter ==== Arnold Vinter medvirker i 11 afsnit. Første gang i afsnit 1 "Den rejsende" og sidste gang i afsnit 14 "Brikkerne". Han spilles af [[Esper Hagen]]. Arnold er søn af Violet Vinter og fætter til Ulla Jacobsen. Arnolds far er død, inden serien begynder. Arnold bliver udlært i Damernes Magasin, men behandles dårligt af ledelsen. Arnold søger derfor over gaden til Mads Skjerns manufakturhandel, hvor han ansættes som ekspedient til 125 kr. om måneden og senere disponent til 400 kr. om måneden. I afsnit 14 nævnes det, var han 32 år, og i samme afsnit ses hans hat af størrelse 54. I det samme afsnit, 1938, sætter han næsen op efter en stilling som direktør i Graas Klædefabrikker i [[København]], da Mads har lovet ham gode fremtidsudsigter. Det viser sig dog Mads hellere vil bruge ham i butikkens nye filial i [[Skælskør]]. Han bliver kæreste med [[#Agnete Hansen|Agnete]] i 1932, men hverken hans mor eller chef, Mads Skjern, bryder sig om hende. Seks år senere slår han op med hende, men på deres sidste nat sammen bliver hun gravid. Selvom Violet forsøger at betale, for at hun kan få en abort, ender det med, at hun går amok i Skjerns Magasins nye varehus, og Ingeborg sørger for, at hun kommer til Skælskør, så de kan blive gift. De får sønnen Hansi i 1939. ==== Violet Vinter ==== Violet Vinter er leder af byens danseskole og har endvidere et pensionat. Violet Vinter er mor til [[#Arnold Vinter|Arnold Vinter]] og [[#Ulla Jacobsen|Ulla Jacobsen]] er hendes niece.<ref name="violet"/> Hun medvirker i 17 afsnit. Første gang i afsnit 3 "Skiftedag" og sidste gang i afsnit 24 "New Look". Rollen spilles af [[Lis Løwert]]. Da Hr. Schwann dør, arver hun bl.a. et maleri, der viser sig at være malet af [[Jens Juel]]. Det bliver solgt på auktion for et stort beløb. [[#Frederik Andersen|Lærer Andersen]],<ref name="violet"/> der netop har mistet sin indtægt og hidtidige madkæreste [[#Frk. Mikkelsen|frøken Mikkelsen]], øjner en mulighed og kort efter bor og spiser han hos Violet. Han brokker sig ofte og er negativ og nævenyttig, så til sidst får Violet nok og smider ham ud. Herefter flytter frk. Jørgensen ind og bliver husholderske. Begge kvinder er dog utilfredse over arrangementet, så hende ender Violet også med at smide ud. I de sidste afsnit bliver hun mere og mere afdanket og negativ. Hun farver sit hår lilla og har aftaler med forskellige mænd. Hun kritiserer Ulla for at sørge for længe over Poul Kristensens død. === Ø === ==== Højesteretssagfører Øster ==== En dygtig sagfører fra København, der er Mads Skjerns sagfører. Han er også involveret i Graas Klædefabrikker, som Mads køber en stor aktiepost i, hvor han skal arbejde sammen med Jørgen Varnæs. Han optræder en enkelt gang i afsnit 6, hvor han bliver spillet af [[Edvin Tiemroth]]. Af omtale vides det, at hans datter bliver gift med [[#Aage Holmdal|Aage Holmdal]]. Han bliver nævnt af både Kristen og Mads Skjern i afsnit 21, da Viggo Skjold Hansen, efter modstandsfolkene fejlagtigt får ham anklaget for værnemageri, men Skjold Hansen afviser hjælp. ==== Frøken Østengram ==== Frøken Østengram er rektor på Østengrams Husholdningsskole. Hun dukker op hjemme hos Varnæs, fordi hun ikke har set Regitze på skolen i 14 dage. Hun spiles af [[Gerda Gilboe]]. == Noter == {{Reflist|group=note}} == Referencer == {{Reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{Søsterlinks|quote=Matador|source=}} * [http://matadoronline.dk/?page_id=646 Matadoronline.dk: Karaktererne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160208055926/http://matadoronline.dk/?page_id=646 |date= 8. februar 2016 }} {{matador}} [[Kategori:Matador]] [[Kategori:Tv-seriefigurer]] [[Kategori:Lister over fiktive karakterer|Matador]] fyv59ayk7fye1hqrxhhk74qalua9w29 Kategori:Danmarks udenrigspolitik 14 537271 11751411 8721073 2024-04-25T12:15:49Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:Udenrigspolitik]]; Tilføjede [[Kategori:Udenrigspolitik efter land]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki Emner vedrørende Danmarks udenrigspolitik. {{Commonscat|International relations of Denmark}} [[Kategori:Danmarks politik|Udenrigspolitik]] [[Kategori:Danmarks administration]] [[Kategori:Udenrigspolitik efter land|Danmark]] 0n0d89qrw4k7njgjnlczvfx0cakt5os Dorothy Manley 0 542929 11751610 11501356 2024-04-25T18:18:51Z Amjaabc 5286 Mere om hendes karriere + ny infoboks, kat og kilder wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Dorothy Gladys Manley''' (født [[29. april]] [[1927]], død [[31. oktober]] [[2021]]) var en [[Storbritannien|britisk]] [[atletik]]udøver, som deltog i de olympiske lege i [[Sommer-OL 1948|1948]] i London. == Atletikkarriere == Manley begyndte at dyrke atletik, mens hun gik i skole. Oprindeligt dyrkede hun [[højdespring]], men fandt ud af, at hun havde mere talent for sprint. På grund af anden verdenskrig kunne hun ikke konkurrere internationalt før efter krigen. Ved det britiske mesterskab i 1948 måtte hun nøjes med en femteplads i [[100-meterløb (atletik)|100 m løb]], men blev alligevel udtaget til OL i London samme år.<ref name=oly>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/athletes/68721 | titel = Dorothy Manley | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref><ref name=oly100 /> Ved legene løb hun først det individuelle 100 m løb, hvor hun vandt sit indledende heat og sin semifinale. I finalen var hun blandt andet oppe mod den hollandske verdensrekordholder på 100 yards, [[Fanny Blankers-Koen]], der ganske vist var 30 år og egentlig regnet for at være ovre sin bedste tid. Men hun havde hurtigste tider frem til finalen, og hun vandt finalen sikkert, selvom Manley fik en god start. Manley blev dog nummer to, lige foran [[Shirley Strickland]] fra Australien.<ref name=oly100>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/58767 | titel = 100 metres, Women | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Manley løb også for sin nation i [[4 × 100-meterløb (atletik)|4 × 100 meter stafet]], hvor Storbritannien blev nummer fire.<ref name=oly /> Efterfølgende vandt Manley i 1950 sit eneste britiske mesterskab, hvilket blev i [[200-meterløb (atletik)|200 m løb]], og dette gjorde, at hun blev udtaget til [[Commonwealth Games|British Empire Games]] samme år. Her var hun med til at vinde sølv i et specielt stafetløb, hvor løberne løb skiftevis 220 og 110 yards, samt bronze i et lignende løb, hvor tre løbere løb henholdsvis 110, 220 og 110 yards. Senere på året deltog hun i EM og var her med til at vinde guld i 4 × 100 meter stafet, mens hun vandt bronze i 200 m løbet. Året efter var hun med til at sætte verdensrekord i 4 × 220 meter stafet, hvorpå hun indstillede sin karriere i 1952 som følge af sygdom.<ref name=oly /> == Videre liv == Manley fik en karriere som klaverlærer. Hun var gift to gange: Hendes første mand døde i 1973, hvorpå hun blev gift med [[John Parlett]], der som hun havde deltaget i atletik ved OL 1948.<ref name=oly / == OL-medaljer == * {{flag|Storbritannien}} London – [[Fil:Silver medal with cup.svg|16px|Sølv]] Sølv i atletik, 100 meterløb, kvinder == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1927|2021|Manley, Dorothy}} [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Storbritannien]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 1948]] [[Kategori:Sprintere fra Storbritannien]] [[Kategori:Deltagere for Storbritannien ved sommer-OL 1948]] ti39w8uzgatoxghcj9bcwvrjw9x7sqj Maja 0 546962 11751889 11600967 2024-04-26T08:51:59Z Mahaon01 482040 wikitext text/x-wiki '''Maja''' er et [[pigenavn]], hvortil der er knyttet en række betydninger. På [[Arabisk (sprog)|arabisk]] findes varianten ''Maia'', der betyder "fremragende". Maja kan også staves med y eller i. [[Maia]] er i den [[Romersk mytologi|romerske]] og den [[Græsk mytologi|græske mytologi]] en [[gudinde]] og her betyder navnet "lille mor".<ref>{{cite web |url=http://www.navnebetydning.dk/pigenavn/Maja.shtml |title=Navnebetydning - Maja |work=navnebetydning.dk |accessdate=13. august 2016}}</ref> På [[sanskrit]] betyder [[Maya (illusion)|Maya]] "blændværk". == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Pigenavne]] t0k1fjd0zw0imup9pnzo30fvw7k8k8b Survey-metodik 0 554374 11751574 11417014 2024-04-25T17:33:19Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{eftersyn|dato=februar 2012}} Indenfor [[statistik]] er '''survey-metodik''' også kendt som '''spørgeundersøgelsesmetodik''' feltet som undersøger [[Sampling (statistik)|sampling]] af individer fra en [[population (statistik)|population]] med et sigte mod at kunne drage konklusioner om hele [[population]]en ([[statistisk inferens]]). [[Meningsmåling]]er om [[Offentlig opinion|den offentlige mening]], som f.eks. politisk overbevisning, rapporteres i nyhedsmedierne i [[demokrati]]er. Ander typer af undersøgelser anvendes til forskningsanvendelser. Undersøgelser yder vigtig information til alle slags forskningsfelter, f.eks. [[marketing]]-undersøgelser, [[psykologi]], [[sundhedsvæsen]] og [[sociologi]].<ref>{{Cite web |url=http://whatisasurvey.info/ |title=WhatIsASurvey.info |access-date= 7. februar 2012 |archive-date=21. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160421004332/https://www.whatisasurvey.info/ |url-status=dead }}</ref> En undersøgelse kan fokusere på forskellige emner såsom præferencer (f.eks. for en statsministerkandidat), vaner (ryge- og drikkevaner) eller faktuel information (f.eks. [[indkomst]]), afhængig af [[formål]]et. Da undersøgelsesforskning altid baseres på sampling af en population, afhænger succesen af undersøgelsen på hvor populationsrepræsentativ den er. == Mål og udfordinger == Spørgeundersøgelsesmetodologien søger at identificere principper om designet, dataindsamlingen, processeringen og analysen af undersøgelser i forbindelse med udgiften og kvaliteten af undersøgelsesestimater. Spørgeundersøgelsesmetodologi fokuserer på at øge kvaliteten indenfor udgiftsbegrænsningerne – eller alternativt, reducere udgiften for et bestemt kvalitetsniveau. Spørgeundersøgelsesmetodologi er både et videnskabeligt felt og en [[profession]]. En persons opgave, der arbejder med spørgeundersøgelser, er bl.a. at lave en stor mængde beslutninger om tusinder af individuelle undersøgelsesfacetter for at forbedre den.<ref name="Groves 2004"> {{cite book |last1=Groves|first1=R.M. |last2=Fowler|first2=F. J. |last3=Couper|first3=M.P. |last4=Lepkowski|first4=J.M. |last5=Singer|first5=E. |last6=Tourangeau|first6=R. |year=2009 |title=Survey Methodology |location=New Jersey|publisher=John Wiley & Sons |isbn=9781118211342 }}</ref> Den vigtigste metodologiske udfordring for en person, der arbejder med spørgeundersøgelser, er beslutninger om hvordan man:<ref name="Groves 2004"/> * Identificerer og udvælger potentielle samplemedlemmer. * Kontakter samplede individer og indsamler data fra dem som er svære at nå (eller ikke umiddelbart har lyst til at svare). * Evaluerer og tester spørgsmålene. * Udvælger måden spørgsmålene stilles på samt indsamler svar. * Træner og leder interviewerne (hvis de anvendes). * Checker data for nøjagtighed og intern konsistens. * Justerer undersøgelsesestimater for at rette for identificerede fejl. Spørgeskemasystemer er internationalt kendt som [[Enterprise Feedback Management]] (EFM). Spørgeskemaundersøgelser kendes internationalt under begrebet surveys. == Proces == Processen ved gennemførsel af spørgeskemaundersøgelser i et [[spørgeskemasystem]] omfatter typisk: # Oprettelse af en undersøgelse, hvor de grundlæggende oplysninger om undersøgelsen angives f.eks. dens afviklingsperiode. # Design af spørgeskema, hvor spørgeskemaet oprettes med de spørgsmål, der skal besvares. Spørgsmål kan være én af flere [[spørgsmålstyper]] med åbne og lukkede svarmuligheder, de kan tilknyttes forskellige former for valideringer, der sikrer relevante svar fra respondenterne samt "aktiveringer" og "spring", der kan sikre en hensigtsmæssig og meningsfyldt besvarelsesrækkefølge. # Distribution og indsamling, hvor spørgeskemaet distribueres til (dvs. gøres tilgængeligt for) de ønskede respondenter (svarpersoner), f.eks. via webbet, e-mail, brev eller telefon. Efterhånden som respondenterne gennemfører spørgeskemaerne, gemmes besvarelserne i systemet. Ofte tillader et [[spørgeskemasystem]], at brugeren løbende kan følge med i, hvordan indsamlingen skrider frem. # Analysearbejde, hvor de indsamlede svar danner udgangspunkt for statistisk analysearbejde, midlertidige analyser og [[stikprøve]]r med anvendelse af værktøjer såsom filtrering, opdeling og vægtning. Typisk kan der vælges mellem forskellige analysetyper til visning af analyseresultater. # Afrapportering, hvor undersøgelsesresultater gøres tilgængelige for andre f.eks. ved at rundsende detaljerede analyserapporter via e-mail eller publiceres dem nettet. Visse spørgeskemasystemer understøtter at analysedata og grafik kan eksporteres til viderebearbejdning i andre programmer og at eksterne brugere kan tildeles adgang til analyseresultaterne. === Analysetyper === Til visning af analyseresultater kan f.eks. anvendes: ==== Frekvensanalyse ==== I frekvensanalyser findes frekvensfordelingen af respondenters svar for alle [[spørgsmålstyper|lukkede spørgsmål]]. Disse svar sammentælles i tabeller. For åbne kommentarfelter og talfelter vises det konkrete svar for hver respondent. En frekvenstabel/figur på et lukket spørgsmål angiver, hvor mange respondenter (svarpersoner) der har valgt hver af spørgsmålets svarmuligheder. Endvidere vises den relative svarfordeling af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i procent, for hver af de mulige svarkategorier. I '''frekvensfordeling''' tabeller sammentælles respondenters svar for alle [[Spørgsmålstyper|lukkede spørgsmål]]. For åbne ==== Krydstabulering ==== I krydstabuleringer illustreres sammenhængen mellem to spørgsmål med [[spørgsmålstyper|faste svarmuligheder]]. Dermed kan forskellige respondentgruppers (grupper af svarpersoner) besvarelser af spørgsmål sammenlignes. Ofte kan værdierne vises i enten antal eller procent eller i en kombination. ==== Indeksanalyse ==== Indeksanalyser bliver præsenteret på baggrund af en skala fra 0 til 100, hvor den laveste værdi i skalaen bliver omregnet til værdien 0, og den højeste bliver omregnet til værdien 100, og de mellemliggende værdier bliver omregnet forholdsmæssigt på denne skala. På denne måde kan man sammenligne værdier på tværs af [[spørgsmål]]svariable. Antag, at der i samme undersøgelse er et tilfredshedsspørgsmål, hvor folk har svaret på en 5-punktsskala og et spørgsmål, hvor folk har svaret på en 7-punktsskala. Med en indeksanalyse omregnes værdierne, så de to spørgsmål direkte kan sammenlignes. Indeksanalyser er især egnet ved spørgsmål, der benytter den såkaldte [[Likert-skala]] (dvs. spørgsmål med graduerede skalaer). ==== Gennemsnitsanalyse ==== Ved en gennemsnitsanalyse beregnes gennemsnittet af et spørgsmål ved at summere alle værdier af spørgsmålet og dividere med antallet af svar på spørgsmålet. Ved åbne numeriske spørgsmål beregnes på den værdi, en respondent har skrevet, og ved skalaspørgsmål beregnes på de værdier, de enkelte svarmuligheder er blevet tildelt i systemet. Ved en gennemsnitsanalyse kan man få vist Observeret minimum og Observeret maksimum, som er hhv. den mindste og største værdi af variablen, som indgår i beregningen. Dette med henblik på at afsløre evt. ”ekstreme” værdier, som påvirker gennemsnittet uhensigtsmæssigt. ==== Observationsanalyse ==== Ved en observationsanalyse vises og sammenholdes de svar, som respondenter (svarpersoner) har afgivet på undersøgelsens spørgsmål. Observationsanalyser bruges primært til at få vist respondenternes tekstsvar, dvs. eventuelle kommentarer. == Udvælge samples == {{Uddybende|Undersøgelsessampling}} Undersøgelsessampling kan groft set inddeles i to typer: [[stokastisk sampling]] og [[ikke-stokastisk sampling]]. [[Stratificeret sampling]] er en sandsynlighedsmetode sampling så underpopulationer indeni en overordnet population identificeres og inkluderes i de udvalgte samples på en balanceret måde. == Dataindsamlingsmåder == {{Uddybende|Undersøgelsesdataindsamling}} Der er flere forskellige måder at administrere en undersøgelse på. Valget mellem administrationsmåder bliver påvirket af forskellige faktorer, inklusiv: # udgift # dækning af målpopulationen # fleksibiliteten af de spurgte spørgsmål # respondenternes villighed til at deltage # respons nøjagtigheden Forskellige metoder skaber indvirkninger som ændrer hvordan respondenterne svarer – og forskellige metoder har forskellige fordele. De mest almindelige administrationstyper kan opsummeres som:<ref name="Mellenbergh, G.J. 2008 pp. 183–209">Mellenbergh, G.J. (2008). Chapter 9: Surveys. In H.J. Adèr & G.J. Mellenbergh (Eds.) (with contributions by D.J. Hand), Advising on Research Methods: A consultant's companion (pp. 183–209). Huizen, The Netherlands: Johannes van Kessel Publishing.</ref> * Telefon * Mail (e-post) * Online spørgeundersøgelser * Personlig i-hjem spørgeundersøgelser * Personlig vej spørgeundersøgelse * Blandinger af ovenstående. == Design af spørgeundersøgelser == {{Uddybende|Design af spørgeundersøgelse}} Generelle regler for skrivning af gode spørgsmål gives i klassiske spørgeundersøgelsesbøger.<ref name="Dill">Dillman, D.A. (1978) ''Mail and telephone surveys: The total design method''. Wiley. {{ISBN|0-471-21555-4}}</ref> En opsummering af disse regler blev lavet af Ten Brink (1992).<ref>Ten Brink (1992). ''Het schrijven van vragen[item writing]''. Unpublished master's thesis, Vakgroep Psychologische Methodenleer, Department of Psychology,University of Amsterdam, the Netherlands.</ref> * Regel 1. Anvend korrekt stavning, tegnsætning og grammatik. * Regel 2. Anvend specifikke spørgsmål. For eksempel, "læste du en avis i går?", i stedet for "læser du en avis?". * Regel 3. Anvend en kort introduktion til spørgsmålet. På denne måde genopfrisker du ikke kun respondentens hukommelse, men forklarer også hvad du mener med de begreber du anvender. For eksempel, med vine, mener du ikke kun rødvin og hvidvin, men også likører, sherry, bordvin og muserende vine. * Regel 4. Undgå anvendelsen af tekniske termer og jargon. En undtagelse til reglen er spørgsmål som laves til en specifik gruppe af respondenter, som jævnligt anvender jargon, f.eks., læger, sagfører og forskere. * Regel 5. Undgå spørgsmål som ikke har et simpelt svar. For eksempel, "kan du lide at gå og cykle til skole?". Nogle kan lide at gå, men ikke lide at cykle, kan ikke svare rigtigt på dette spørgsmål. * Regel 6. Undgå negative fraser, f.eks., "skal skolen ikke renoveres?". Dette kan lede til forvirring og gøre det mere besværligt at svare rigtigt. * Regel 7. Undgå ord og udtryk der er flertydige. * Regel 8. Undgå stereotyper, stødende og følelsesladet sprog. Se også [[undersøgelsesetik]] == Kilder/referencer == {{Reflist}} * Abramson, J.J. and Abramson, Z.H. (1999).''Survey Methods in Community Medicine: Epidemiological Research, Programme Evaluation, Clinical Trials'' (5th edition). London: Churchill Livingstone/Elsevier Health Sciences {{ISBN|0-443-06163-7}} * Groves, R.M. (1989). ''Survey Errors and Survey Costs'' Wiley. {{ISBN|0-471-61171-9}} * Ornstein, M.D. (1998). "Survey Research." ''Current Sociology'' 46(4): iii-136. * Shaughnessy, J. J., Zechmeister, E. B., & Zechmeister, J. S. (2006). ''Research Methods in Psychology (Seventh Edition ed.)''. McGraw–Hill Higher Education. {{ISBN|0-07-111655-9}} (pp.&nbsp;143–192) * Adèr, H. J., Mellenbergh, G. J., & Hand, D. J. (2008). ''Advising on research methods: A consultant's companion''. Huizen, The Netherlands: Johannes van Kessel Publishing. * Dillman, D.A. (1978) ''Mail and telephone surveys: The total design method''. New York: Wiley. {{ISBN|0-471-21555-4}} == Yderligere læsning == * Andres, Lesley (2012). [http://www.uk.sagepub.com/books/Book234957?siteId=sage-uk&prodTypes=any&q=andres "Designing and Doing Survey Research"]. London: Sage. * Leung, Wai-Ching (2001) [http://archive.student.bmj.com/back_issues/0601/education/187.html "Conducting a Survey"], in [[Student BMJ]], ([[British Medical Journal]], Student Edition), May 2001 == Se også == * [[Enterprise feedback management]] (EFM) * [[Likert-skala]] == Eksterne henvisninger == * {{Dmoz|Science/Social_Sciences/Methodology/Survey|Surveys}} * [http://surveyengine.sourceforge.net/ OmniPHP(tm) SurveyEngine] – An open source advanced survey development application that allows creating any type of web-based survey. * [http://www.issuelab.org/closeup/Jan_2009/ Nonprofit Research Collection on the Use of Surveys in Nonprofit Research] Published on IssueLab * [http://www.surveynet.ac.uk/sqb Survey Question Bank] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120125221917/http://www.surveynet.ac.uk/sqb/ |date=25. januar 2012 }} * [http://www.snapsurveys.com/surveys/ Designing surveys – a basic guide] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120118070934/http://www.snapsurveys.com/surveys/ |date=18. januar 2012 }} {{-}} {{Navboks samfundsvidenskabelig metode}}{{autoritetsdata}} [[Kategori:Survey-metodik| ]] [[Kategori:Markedsføring]] [[Kategori:Statistik]] [[Kategori:Dataindsamling]] [[Kategori:Kvantitativ metode i samfundsvidenskab]] 679tb71pb2n6552tneocgon6xnqqf8h Drowning Pool 0 574847 11751504 10534269 2024-04-25T15:53:01Z 5.173.29.10 /* Medlemmer */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |Navn = Drowning Pool |Billede = Drowning Pool.jpeg |Billedstørrelse = 280px |Farve = gruppe_eller_band |Fødselsnavn = |Pseudonym(er) = D.P. |Født = |Død = <!-- Bruges kun, når der er tale om en enkelt musiker, ikke et band --> |Oprindelse = [[Dallas]], [[Texas]], [[USA]] {{Flagikon|USA}} |Instrument(er) = [[Guitar]], [[El-bas|bas]], [[trommer]], [[Keyboard (instrument)|keyboard]] |Genre(r) =[[Alternativ metal]]<br />[[Nu metal]]<ref>{{cita|Tommaso Iannini, 2003|p. 37}}.</ref><ref>{{cita|Joel McIver, 2002|p. 50}}.</ref><br />[[Heavy metal]]<br />[[Post grunge]] |År aktiv =1996-nu |Medlemmer = C.J. Pierce, Stevie Benton, Mike Luce, Jasen Moreno |Tidligere medlemer = Dave Williams }} '''Drowning Pool''' er et [[alternativ metal|alternativt metal]]-band fra [[Dallas]], [[Texas]] == Medlemmer == ;Nuværende medlemmer * C.J. Pierce – [[guitar]] (1996–) * Stevie Benton – [[bas guitar]], [[Vokal (musik)|vokal]] (1996–) * Mike Luce – [[trommer]], [[percussion]], vokal (1996–) * Ryan McCombs – vokal (2005–2011, 2023–) ;tidligere medlemmer * Dave Williams – vokal (1999–2002) * Jason Jones – vokal (2003–2005) * Jasen Moreno – vokal (2012–2023) == Studiealbum == * Sinner (2001) * Desensitized (2004) * Full Circle (2007) * Drowning Pool (2010) * Resilience (2013) * Hellelujah (2016) == Noter == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{officiel hjemmeside}} * {{Filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Rockgrupper fra USA]] [[Kategori:Musikgrupper fra USA]] [[Kategori:Postgrungegrupper]] [[Kategori:Heavy metal-grupper]] [[Kategori:Nu metal-grupper]] [[Kategori:Alternative metal-grupper fra USA]] [[Kategori:Musikgrupper fra 1996]] 1md4x9it90oalj7q5t763e0cnduf8nn Diskussion:Lone Hertz 1 576417 11751554 10770747 2024-04-25T17:13:14Z E-Turner 37269 nomineret til lovende artikel wikitext text/x-wiki {{milepæle |post1 = LA |post1tid = 25. april 2024 |post1res = Afventer |post1oldid = 11751256 |højest=LAAfventer }} Denne side har fået tildelt en hel mængde ny information, og jeg mener at den bør vurderes højere på skalaen end "stub" [[Bruger:E-Turner|E-Turner]] ([[Brugerdiskussion:E-Turner|diskussion]]) 17. maj 2021, 21:58 (CEST) fk37vu1o1768crfosoehl6bm2x6ypjw 11751557 11751554 2024-04-25T17:16:25Z E-Turner 37269 wikitext text/x-wiki {{milepæle |post1 = LA |post1tid = 25. april 2024 |post1res = Afventer |post1oldid = 11751256 |højest=LAAfventer }} mkttjdgv6xytf6rn2qels2qlktq4fqm 11751594 11751557 2024-04-25T17:45:14Z Madglad 131433 Ikke tilladt at slette fra diskussionssider. Fjerner version 11751557 af [[Speciel:Bidrag/E-Turner|E-Turner]] ([[Brugerdiskussion:E-Turner|diskussion]]) wikitext text/x-wiki {{milepæle |post1 = LA |post1tid = 25. april 2024 |post1res = Afventer |post1oldid = 11751256 |højest=LAAfventer }} Denne side har fået tildelt en hel mængde ny information, og jeg mener at den bør vurderes højere på skalaen end "stub" [[Bruger:E-Turner|E-Turner]] ([[Brugerdiskussion:E-Turner|diskussion]]) 17. maj 2021, 21:58 (CEST) fk37vu1o1768crfosoehl6bm2x6ypjw Siamesiske tvillinger 0 586188 11751708 11223067 2024-04-25T21:15:29Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki [[Fil:Chang-eng-bunker-PD.png|thumb|Akvarel af Cang og Eng Bunker, ca. 1835. De kom fra [[Thailand|Siam]] og er årsag til begrebet ''siamesiske tvillinger''.]] '''Siamesiske tvillinger''' (eng.: conjoined twins = sammenføjede tvillinger) er identiske [[tvilling]]er, hvis krop er sammenvokset på en eller anden måde. Et sjældent fænomen, som kan forekomme i 1 ud af 200 enæggede tvillinge graviditeter eller omkring 1 ud af 200.000 [[fødsel|fødsler]] (tal varierer fra 50.000-400.000 i forskellige kilder). Cirka halvdelen er [[dødfødt]]e eller dør i løbet af få dage. Omkring 70% er, af uforklarlige årsager, piger. Forekomsten af ''conjoined twins'' er højere i [[Asien]] og [[Afrika]]. Navnet ''Siamesiske tvillinger'' stammer fra [[brødre]]ne [[Chang og Eng Bunker]], der blev født i [[Thailand]] i [[1811]], landet hed den gang [[Siam]]. Det ældst kendte [[eksempel]] er [[Mary og Eliza Chalkhurst]], der blev født i [[1100]] i [[England]]. Siden 1950‘erne forsøges næsten alle sammenvoksede tvillinger separeret ved operation, der endda allerede lykkedes i [[Basel]], [[Schweiz]], tilbage i [[1689]]. Den første ‘moderne separation‘ tilskrives [[Catherine og Caroline Mouton]] fra [[Louisiana (stat)|Louisiana]], [[USA]], i [[1953]]. Der er forskellige [[teori]]er om årsagen til [[fænomen]]et og adskillige variationer af sammenvoksning. En af de vanskeligste adskillelser blev udført i [[2022]], hvor de 6-årige [[Brasilien|brasilianske]] tvillinger [[Arthur og Bernardo Lima]], der var havde sammenvokse hoveder, kranier og hjerner, blev adskilt gennem en 27 timer lang vellykket operation i [[Rio de Janeiro]], med hjælp fra læger i [[London]]. Op til operationen havde lægerne bruger måneder på at træne ved hjælp af [[virtual reality]], der gengav operationen virtuelt. [[CT-scanning|CT-]] og [[MR-scanning|MRI-scanninger]] af tvillingenre blev brugt til at kunne genskabe tvillingerne.<ref name="20220801-DR" /><ref name="20220801-NYP" /> == Kendte siamesiske tvillinger == * [[Mary og Eliza Chalkhurst]] (The Biddenden Maids), 1100-[[1136]], [[England]] * [[Lazarus og Joannes Baptista Colloredo]], [[1617]]-164?, [[Italien]] * [[Chang og Eng Bunker]], [[1811]]-[[1874]], [[Thailand|Siam]] (Thailand), [[USA]] * [[Millie og Christine McCoy]], [[USA]] * [[Daisy og Violet Hilton]], [[1908]]-[[1969]], [[Storbritannien|England]], [[USA]] * [[Masha og Dasha Krivoshlyapova]], [[1950]]-[[2003]], [[Rusland]] * [[Ronnie og Donnie Galyon]], [[1951]]-[[2020]], [[USA]]<ref>{{cite news |url=https://ekstrabladet.dk/flash/livsstil/verdens-aeldste-siamesiske-tvillinger-er-doede/8193677 |title=Verdens ældste siamesiske tvillinger er døde |work=[[Ekstra Bladet]] |author=Laura Høiris |date=7. juli 2020 |accessdate=8. juli 2020}}</ref> * [[Lori og George Schappell]], [[1961]]- , [[USA]] * [[Abigail og Brittany Hensel]], [[1990]]- , [[USA]] * [[Sohna og Mohna Singh]], [[2003]]- , [[Indien]]<ref>{{cite news |url=https://www.hindustantimes.com/punjab/of-human-bondage-and-bonding-conjoined-twins-sohna-mohna-set-to-celebrate-14th-birthday-at-amritsar-s-pingalwara/story-NhzYuEYnLWDn5JdMTmKdoO.html |title=Meet Sohna and Mohna, the conjoined twins who are bright, curious and pranksters-in-chief |work=[[Hindustan Times]] |author=Manraj Grewal Sharma |date=12. maj 2017 |access-date=28. december 2021 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/udland/dobbelt-lykke-nyt-job-til-siamesiske-tvillinger |title=Dobbelt lykke: Nyt job til siamesiske tvillinger |author=BIRGER A. ANDERSEN |work=[[B.T.]] |date=28. december 2021 |access-date=28. december 2021}}</ref><!-- Disse to ref-links indeholder materiale til en biografi om Sohna og Mohna Singh --> * [[Pin og Pan]], [[2009]]- , [[Thailand]] (Siam)<ref>{{cite news |url=http://ekstrabladet.dk/vrangen/pin-og-pan-er-siamesiske-tvillinger-vi-vil-aldrig-skilles-ad/6058017 |title=Pin og Pan er siamesiske tvillinger: Vi vil aldrig skilles ad! |work=[[Ekstra Bladet]] |date=28. april 2016 |access-date=28. april 2016 |archive-date= 3. juni 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160603094406/http://ekstrabladet.dk/vrangen/pin-og-pan-er-siamesiske-tvillinger-vi-vil-aldrig-skilles-ad/6058017 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.dailymail.co.uk/health/article-3561189/he-twin-sisters-really-joined-hip-Pair-learned-walk-dress-ride-bike-say-DON-T-want-separated.html |title=The twin sisters who really are joined at the hip: Extraordinary pair have learned to walk, dress and even ride a bike - and say they DON'T want to be separated |work=[[Daily Mail|Mail online]] |date=27. april 2016 |access-date=28. april 2016}}</ref><!-- Disse to ref-link indeholder materiale til en biografi om Pin og Pan --> * [[Arthur og Bernardo Lima]], [[2016]]- , [[Brasilien]]<ref name="20220801-DR">{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/brasilianske-siamesiske-tvillinger-blev-adskilt-med-hjaelp-fra-virtual-reality |title=Brasilianske siamesiske tvillinger blev adskilt med hjælp fra virtual reality |author=Mathias Oldager |work=[[DR]]-nyheder |date=1. august 2022 |access-date=2. august 2022}}</ref><ref name="20220801-NYP">{{cite news |url=https://nypost.com/2022/08/01/conjoined-twins-born-with-fused-brains-separated-after-27-hours/ |title=Conjoined twins born with fused brains separated after 27-hour surgery |author=Andrew Court |work=[[New York Post]] |date=1. august 2022 |access-date=2. august 2022 |language=en}}</ref> == Henvisninger og kilder == * [http://www.phreeque.com/conjoined_twins.html General Info on Conjoined Twins] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120408131140/http://www.phreeque.com/conjoined_twins.html |date= 8. april 2012 }} * [http://www.neatorama.com/2008/05/29/seven-famous-sets-of-conjoined-twins/ Seven Famous Sets of Conjoined Twins] {{reflist}} {{lægestub}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Siamesiske tvillinger| ]] [[Kategori:Tvillinger| ]] sluj4govhus5900kxgw810ytsqnfo2j Lars Kragh Andersen 0 618891 11751821 11505728 2024-04-26T07:11:38Z 62.107.227.54 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = Anarkokapitalist | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = Aktivist, YouTuber og podcastvært, en række domme for lovovertrædelser | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = https://larskraghandersen.dk/ https://www.youtube.com/channel/UCXM764OyoOUJrNT1RUkrS8g https://www.youtube.com/channel/UC7FcVPzT685DsiEBQRhY8sA | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | nationalitet = | hæder = | højde = 1,91 m }} '''Lars Kragh Andersen''' (født [[8. december]] [[1980]]), også kendt i medierne som '''Licens-Lars''', er en [[Danmark|dansk]] [[Anarkokapitalisme|anarkokapitalistisk]]<ref>[http://arkiv.radio24syv.dk/video/10020703/antidemokratisk-festival-02-07-2014 Antidemokratisk Festival 02-07-2014 - Radio24syv<!-- Bot genereret titel -->]</ref> politisk [[aktivist]], selverklæret internet-[[troll]] og tidligere [[politi]]betjent.<ref>[https://jyllands-posten.dk/politik/ECE9993458/falsk-politiker-jeg-skaber-politikerlede-det-er-sjovt/ Falsk politiker: Jeg skaber politikerlede - det er sjovt. Artikel i Jyllands-Posten 2. november 2017.]</ref> Lars Kragh Andersen er i dag bl.a. podcastvært og YouTuber. Han er ved forskellige lejligheder blevet idømt bøder og betinget og ubetinget fængsel for overtrædelser af bl.a. [[straffeloven]], [[våbenloven]] og [[persondataloven]]. == Baggrund == Lars Kragh Andersen aftjente sin [[værnepligt]] hos [[Livgarden]] og var med denne udsendt som [[sergent]] på KFOR hold 6 i Kosovo i perioden februar-august [[2002]]. I [[2003]] startede han på uddannelsen som [[skibsofficer]] hos [[A.P. Møller - Mærsk]], hvor han nåede at sejle en gang på containerskibet {{Illsup|en|Axel Mærsk}}, inden han i [[2005]] afbrød studiet for i stedet at søge ind på [[Politiskolen]].{{km|dato=juli 2021}} Andersen voksede op i [[Næstved]].<ref>[https://www.berlingske.dk/virksomheder/han-betaler-ikke-skat-og-har-vaeret-anholdt-tre-gange-nu-aabner-han Han betaler ikke skat og har været anholdt tre gange: Nu åbner han ulovlig kørselstjeneste], ''[[Berlingske]]'', 20. april 2017.</ref> == Aktivisme == === Kampagne mod licensbetalinger === Lars Kragh Andersen er også kendt som ''Licens-Lars''.<ref name=dr/> I 2010 lukkede [[Facebook]] hans side ''Støt Lars' kamp mod DR Licens'' som følge af en henvendelse fra [[DR]]. I gruppen havde Lars Andersen opfordret folk til at undlade at betale licens samt forklaret, hvordan han bevidst forsøgte at besværliggøre licensmedarbejdernes hverdag ved bl.a. at bede om aktindsigt i sin sag, og opfordret andre til at gøre det samme. Ifølge DR's advokat var siden dermed ulovlig og ansvarspådragende. Siden havde 15.000 medlemmer, da den blev lukket, og en tilsvarende side genopstod i en ny version få dage efter lukningen af den første.<ref>{{Cite web |url=http://tvtid-dyn.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-28068885.html |title=DR lukker licenskritisk Facebook-gruppe. Artikel på tvtid.tv2.dk 26. januar 2010. |access-date= 2. maj 2012 |archive-date=23. maj 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100523073316/http://tvtid-dyn.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-28068885.html |url-status=dead }}</ref> Efter nogle år i åbent forum blev ''Støt Lars' kamp mod DR Licens'' endnu engang lukket ned, efter klage til [[Facebook]] i juni 2014.<ref>[https://www.facebook.com/afskaflicens/posts/280801065433162 Afskaf Licens melder om lukket facebook-gruppe]</ref> === Hashsalg og afgang fra politiet === Lars Kragh Andersen vakte opsigt i 2010, da han i et indlæg skrev, at han gik ind for at man skulle have lov til at bære narkotika lovligt og i sit arbejde som politibetjent kunne finde på at kigge den anden vej, hvis han antraf personer i besiddelse af et kilo [[Cannabis (rusmiddel)|hash]]. Samtidig anklagede han sine kollegaer og chefer hos politiet for at håndhæve loven uden at tænke over, om den var rimelig.<ref name=dr>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/09/104520.htm?rss=true Betjent vil ikke bekæmpe narko. Artikel på dr.dk 9. juni 2010.]</ref> Indlægget skabte røre i politiet, hvor [[Politiforbundet]] bad om en undersøgelse.<ref name=dr/> Lars Kragh Andersen blev indkaldt til et møde hos Rigspolitiet, hvor han afleverede sin opsigelse. Københavns Politis personalechef udtalte efter mødet, at det var en løsning, som alle parter var tilfredse med.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/kontroversiel-betjent-siger-op Kontroversiel betjent siger op. Artikel af Jakob Andresen 23. juni 2010 på dr.dk.]</ref> Episoden førte til, at flere medier begyndte at omtale ham som "Hash-Lars".<ref>[https://jyllands-posten.dk/indland/article4339148.ece/ Hash-Lars er også licens-Lars. Artikel i Jyllands-Posten 10. juni 2010.]</ref><ref name=berl>[https://www.berlingske.dk/samfund/manden-der-blev-rebelsk-betjent-licens-naegter-cpr-aktivist-og-godless-bastard Manden der blev rebelsk betjent, licens-nægter, CPR-aktivist og »Godless bastard«. Artikel i Berlingske 20. juni 2014.]</ref> I 2011 solgte Lars Kragh Andersen hash via firmaet "Narkosalg for Frihed" under CVR-nummer 32900232.<ref>{{cite news | title = Eksbetjent giver politiet grå hår | date = 10. januar 2012 | url = http://jyllands-posten.dk/indland/article4624238.ece | work = Jyllands-Posten | access-date = 2012-10-22}}</ref><ref>[https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=32900232&soeg=32900232&language=da Narkosalg For Frihed v/Lars kragh Andersen. Opslag på cvr.dk, besøgt 31. juli 2020.]</ref> Lars Kragh forsøgte blandt andet at starte narkosalget via opslag på justitsminister [[Morten Bødskov]]s og den konservative retsordfører [[Tom Behnke]]s åbne Facebook-sider.<ref name=Inf>{{cite news |url=https://www.information.dk/moti/2015/01/slut-frihedspis |title=Slut med frihedspis |work=information.dk |date=10. januar 2015 |access-date=22. august 2016}}</ref><ref>{{cite news |url=http://ekstrabladet.dk/112/article4322741.ece |title=Solgte hash fra Morten Bødskovs Facebook-side |work=ekstrabladet.dk |date=17. januar 2013 |access-date=22. august 2016}}</ref> I 2013 blev han idømt 14 dages betinget fængsel for dette og fem andre forhold, han var tiltalt for.<ref>[https://www.berlingske.dk/samfund/eks-betjent-doemt-for-at-saelge-hash-fra-politikeres-facebook-sider Eks-betjent dømt for at sælge hash fra politikeres facebook-sider. Artikel på berlingske.dk 17. maj 2013.]</ref> I følge Lars Andersen selv tabte han penge på hashhandlen, men gjorde det som politisk manifestation<ref>https://www.youtube.com/watch?v=LOtRh39MqTM&ab_channel=LarsAndersen</ref> === Overtrædelse af racismeparagraffen === 13. januar 2012 blev Lars Kragh Andersen idømt en bøde på 10.000 kr. for at overtræde straffelovens [[racismeparagraf]].<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47420288:eksbetjent-d%C3%B8mt-for-racisme.html Eks-betjent dømt for racisme. Nyhed på tv2.dk 13. januar 2012.]</ref> Årsagen var, at han i kølvandet på, at daværende folketingsmedlem Jesper Langballe samt Lars Hedegaard havde fået en dom efter samme paragraf for udtalelser om, at muslimske mænd voldtog og dræbte deres døtre, i et indlæg skrev :"Jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel".<ref name=berl/> Andersen har om sin udtalelse tilføjet, at overgreb skulle bunde i et resultat af en "defekt menneskefjendsk kultur". Han forklarede, at udtalelsen var et "bevidst og forsætligt" forsøg på at blive dømt efter racismeparagraffen med formålet at starte en diskussion om "denne foragtelige og frihedskrænkende bestemmelse", men samtidig at han "men[te] hvert et ord, [han] skrev".<ref>{{cite web|url=https://www.trykkefrihed.dk/mod-en-borgerlig-aktivist.htm|title=Mød en borgerlig aktivist|date=19. december 2011|access-date=19. august 2019|author=Trykkefrihedsselskabet}}</ref> 29. maj 2012 blev Lars Kragh Andersen sigtet af [[Københavns Politi]] for besiddelse af [[cannabis (rusmiddel)|cannabis]] til eget forbrug og videresalg, samt for at have overtrådt racismeparagraffen ved at have skrevet nedladende om [[kristne]], [[Jehovas vidner]] og [[pædofil]]e.<ref>{{cite news | first = Lars Kragh | last = Andersen | title = Fire forbrydelser uden offer | date = 4. juni 2012 | url = https://www.denfri.dk/2012/06/fire-forbrydelser-uden-offer/ | work = DENFRI | access-date = 2012-10-22 | archive-date = 9. januar 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130109095256/https://www.denfri.dk/2012/06/fire-forbrydelser-uden-offer/ | url-status = bot: unknown }}</ref> === Offentliggørelse af ministres CPR-numre === I 2014 lækkede Lars Kragh Andersen CPR-numrene på blandt andre daværende statsminister [[Helle Thorning-Schmidt]] og forsvarsminister [[Nicolai Wammen]]. Han trykte også CPR-numrene på T-shirts, som han solgte i sin netbutik.<ref name=Inf/> Året efter blev han idømt en betinget fængselsdom på 30 dage for denne overtrædelse af [[persondataloven]].<ref>[https://www.berlingske.dk/politik/tidligere-betjent-doemt-for-at-laekke-thornings-cpr Tidligere betjent dømt for at lække Thornings CPR. Artikel på berlingske.dk 1. oktober 2015.]</ref> Ved denne lejlighed var hans forsvarsadvokat [[Rasmus Paludan (politiker)|Rasmus Paludan]].<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/112/provo-betjent-slipper-for-faengsel/5759790 |title=Provo-betjent slipper for fængsel |work=[[Ekstra Bladet]] |publisher=[[JP/Politikens Hus]] |date=2015-10-01 |last=Søgaard |first=Jan |archive-url=https://web.archive.org/web/20151015034910/http://ekstrabladet.dk/112/provo-betjent-slipper-for-faengsel/5759790 |archive-date=2015-10-15 |url-status=live }}</ref> 16. april 2021 blev Lars Andersen anholdt og sigtet for på ny at have offentliggjort flere ministres, heriblandt statsminister [[Mette Frederiksen]]s, CPR-numre. Samme dag blev han fremsat i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til d. 12. maj,<ref>https://ekstrabladet.dk/krimi/eks-betjent-sigtet-i-ny-sag-laekkede-statsministerens-personnummer/8535872</ref> hvorefter han blev løsladt mens sagen er under efterforskning. Gennem sagen havde han [[Rasmus Paludan]] som forsvarsadvokat. === Fængselsdom på 9 måneder === Lars Kragh Andersen blev 20. maj 2020 ved [[retten i Lyngby]] idømt 9 måneders ubetinget fængsel for en række overtrædelser af straffeloven. De omfattede bl.a. chikane mod politifolk og opfordring til hærværk på politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystemer (ANPG-anlæg). Han blev også dømt for flere tilfælde af overtrædelse af våbenloven, bl.a. ved at have jagtpatroner, som ikke var opbevaret forsvarligt, og for besiddelse af flere såkaldte [[Totenschlæger]]e. Udover fængselsstraffen blev han dømt til at betale knap 183.000 kroner i erstatning til [[Rigspolitiet]] og [[Vejdirektoratet]].<ref>[http://nydag.dk/indland/frihedsaktivist-idoemt-9-maaneders-faengsel/ Frihedsaktivist idømt 9 måneders fængsel. Artikel dateret 23. maj 2020.]</ref> Lars Kragh Andersen besluttede ikke at anke dommen, men Anklagemyndigheden valgte at få sagen prøvet i [[Østre Landsret]] med henblik på at få idømt ham en hårdere straf.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=_NQ0T2wpbW0&t YouTube: "9 måneders fængsel var ikke nok - anklagemyndigheden anker min dom"]</ref> === YouTube-kanal === Andersen har blandt andet en YouTube-kanal, der pr. november 2020 havde ca. 7 millioner visninger og over 45.000 abonnenter.<ref>[https://www.youtube.com/user/Rommel266/featured YouTube: Lars Kragh Andersen]</ref> YouTube fjernede i 2019 flere af hans videoer på grund af påstået [[hatespeech]] og [[diskrimination]].<ref>[https://politiken.dk/kultur/medier/art7308808/Lars-Kragh-Andersen-sagde-op-som-politimand-og-pr%C3%A6diker-nu-p%C3%A5-YouTube-som-har-fjernet-flere-af-hans-videoer-efter-kritik »Han kalder mig jo mere eller mindre direkte racist«: Lars Kragh Andersen sagde op som politimand og prædiker nu på YouTube, som har fjernet flere af hans videoer efter kritik. Artikel på politiken.dk 31. juli 2019. Offentliggjort samme dag i den trykte avis under overskriften "Google-chef: Alle kan få en stemme på YouTube. Men ikke til hvad som helst".]</ref> Lars Kragh Andersen er desuden medstifter og vært i den politiske podcast "Ytringspligt", som i marts 2023 ophørte. == Referencer == {{Reflist}} {{FD|1980|Levende|Andersen, Lars Kragh}} [[Kategori:Aktivister fra Danmark]] [[Kategori:YouTubere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Næstved]] [[Kategori:Politifolk fra Danmark]] 4ddwmyqi8yl1azs9i5ytyreioi8g5pt 11751822 11751821 2024-04-26T07:14:05Z Madglad 131433 Kilde mangler. Fjerner version 11751821 af [[Speciel:Bidrag/62.107.227.54|62.107.227.54]] ([[Brugerdiskussion:62.107.227.54|diskussion]]) wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = Anarkokapitalist | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = Aktivist, YouTuber og podcastvært, en række domme for lovovertrædelser | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = https://larskraghandersen.dk/ https://www.youtube.com/channel/UCXM764OyoOUJrNT1RUkrS8g https://www.youtube.com/channel/UC7FcVPzT685DsiEBQRhY8sA | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | nationalitet = | hæder = | højde = }} '''Lars Kragh Andersen''' (født [[8. december]] [[1980]]), også kendt i medierne som '''Licens-Lars''', er en [[Danmark|dansk]] [[Anarkokapitalisme|anarkokapitalistisk]]<ref>[http://arkiv.radio24syv.dk/video/10020703/antidemokratisk-festival-02-07-2014 Antidemokratisk Festival 02-07-2014 - Radio24syv<!-- Bot genereret titel -->]</ref> politisk [[aktivist]], selverklæret internet-[[troll]] og tidligere [[politi]]betjent.<ref>[https://jyllands-posten.dk/politik/ECE9993458/falsk-politiker-jeg-skaber-politikerlede-det-er-sjovt/ Falsk politiker: Jeg skaber politikerlede - det er sjovt. Artikel i Jyllands-Posten 2. november 2017.]</ref> Lars Kragh Andersen er i dag bl.a. podcastvært og YouTuber. Han er ved forskellige lejligheder blevet idømt bøder og betinget og ubetinget fængsel for overtrædelser af bl.a. [[straffeloven]], [[våbenloven]] og [[persondataloven]]. == Baggrund == Lars Kragh Andersen aftjente sin [[værnepligt]] hos [[Livgarden]] og var med denne udsendt som [[sergent]] på KFOR hold 6 i Kosovo i perioden februar-august [[2002]]. I [[2003]] startede han på uddannelsen som [[skibsofficer]] hos [[A.P. Møller - Mærsk]], hvor han nåede at sejle en gang på containerskibet {{Illsup|en|Axel Mærsk}}, inden han i [[2005]] afbrød studiet for i stedet at søge ind på [[Politiskolen]].{{km|dato=juli 2021}} Andersen voksede op i [[Næstved]].<ref>[https://www.berlingske.dk/virksomheder/han-betaler-ikke-skat-og-har-vaeret-anholdt-tre-gange-nu-aabner-han Han betaler ikke skat og har været anholdt tre gange: Nu åbner han ulovlig kørselstjeneste], ''[[Berlingske]]'', 20. april 2017.</ref> == Aktivisme == === Kampagne mod licensbetalinger === Lars Kragh Andersen er også kendt som ''Licens-Lars''.<ref name=dr/> I 2010 lukkede [[Facebook]] hans side ''Støt Lars' kamp mod DR Licens'' som følge af en henvendelse fra [[DR]]. I gruppen havde Lars Andersen opfordret folk til at undlade at betale licens samt forklaret, hvordan han bevidst forsøgte at besværliggøre licensmedarbejdernes hverdag ved bl.a. at bede om aktindsigt i sin sag, og opfordret andre til at gøre det samme. Ifølge DR's advokat var siden dermed ulovlig og ansvarspådragende. Siden havde 15.000 medlemmer, da den blev lukket, og en tilsvarende side genopstod i en ny version få dage efter lukningen af den første.<ref>{{Cite web |url=http://tvtid-dyn.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-28068885.html |title=DR lukker licenskritisk Facebook-gruppe. Artikel på tvtid.tv2.dk 26. januar 2010. |access-date= 2. maj 2012 |archive-date=23. maj 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100523073316/http://tvtid-dyn.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-28068885.html |url-status=dead }}</ref> Efter nogle år i åbent forum blev ''Støt Lars' kamp mod DR Licens'' endnu engang lukket ned, efter klage til [[Facebook]] i juni 2014.<ref>[https://www.facebook.com/afskaflicens/posts/280801065433162 Afskaf Licens melder om lukket facebook-gruppe]</ref> === Hashsalg og afgang fra politiet === Lars Kragh Andersen vakte opsigt i 2010, da han i et indlæg skrev, at han gik ind for at man skulle have lov til at bære narkotika lovligt og i sit arbejde som politibetjent kunne finde på at kigge den anden vej, hvis han antraf personer i besiddelse af et kilo [[Cannabis (rusmiddel)|hash]]. Samtidig anklagede han sine kollegaer og chefer hos politiet for at håndhæve loven uden at tænke over, om den var rimelig.<ref name=dr>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/09/104520.htm?rss=true Betjent vil ikke bekæmpe narko. Artikel på dr.dk 9. juni 2010.]</ref> Indlægget skabte røre i politiet, hvor [[Politiforbundet]] bad om en undersøgelse.<ref name=dr/> Lars Kragh Andersen blev indkaldt til et møde hos Rigspolitiet, hvor han afleverede sin opsigelse. Københavns Politis personalechef udtalte efter mødet, at det var en løsning, som alle parter var tilfredse med.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/kontroversiel-betjent-siger-op Kontroversiel betjent siger op. Artikel af Jakob Andresen 23. juni 2010 på dr.dk.]</ref> Episoden førte til, at flere medier begyndte at omtale ham som "Hash-Lars".<ref>[https://jyllands-posten.dk/indland/article4339148.ece/ Hash-Lars er også licens-Lars. Artikel i Jyllands-Posten 10. juni 2010.]</ref><ref name=berl>[https://www.berlingske.dk/samfund/manden-der-blev-rebelsk-betjent-licens-naegter-cpr-aktivist-og-godless-bastard Manden der blev rebelsk betjent, licens-nægter, CPR-aktivist og »Godless bastard«. Artikel i Berlingske 20. juni 2014.]</ref> I 2011 solgte Lars Kragh Andersen hash via firmaet "Narkosalg for Frihed" under CVR-nummer 32900232.<ref>{{cite news | title = Eksbetjent giver politiet grå hår | date = 10. januar 2012 | url = http://jyllands-posten.dk/indland/article4624238.ece | work = Jyllands-Posten | access-date = 2012-10-22}}</ref><ref>[https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=32900232&soeg=32900232&language=da Narkosalg For Frihed v/Lars kragh Andersen. Opslag på cvr.dk, besøgt 31. juli 2020.]</ref> Lars Kragh forsøgte blandt andet at starte narkosalget via opslag på justitsminister [[Morten Bødskov]]s og den konservative retsordfører [[Tom Behnke]]s åbne Facebook-sider.<ref name=Inf>{{cite news |url=https://www.information.dk/moti/2015/01/slut-frihedspis |title=Slut med frihedspis |work=information.dk |date=10. januar 2015 |access-date=22. august 2016}}</ref><ref>{{cite news |url=http://ekstrabladet.dk/112/article4322741.ece |title=Solgte hash fra Morten Bødskovs Facebook-side |work=ekstrabladet.dk |date=17. januar 2013 |access-date=22. august 2016}}</ref> I 2013 blev han idømt 14 dages betinget fængsel for dette og fem andre forhold, han var tiltalt for.<ref>[https://www.berlingske.dk/samfund/eks-betjent-doemt-for-at-saelge-hash-fra-politikeres-facebook-sider Eks-betjent dømt for at sælge hash fra politikeres facebook-sider. Artikel på berlingske.dk 17. maj 2013.]</ref> I følge Lars Andersen selv tabte han penge på hashhandlen, men gjorde det som politisk manifestation<ref>https://www.youtube.com/watch?v=LOtRh39MqTM&ab_channel=LarsAndersen</ref> === Overtrædelse af racismeparagraffen === 13. januar 2012 blev Lars Kragh Andersen idømt en bøde på 10.000 kr. for at overtræde straffelovens [[racismeparagraf]].<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47420288:eksbetjent-d%C3%B8mt-for-racisme.html Eks-betjent dømt for racisme. Nyhed på tv2.dk 13. januar 2012.]</ref> Årsagen var, at han i kølvandet på, at daværende folketingsmedlem Jesper Langballe samt Lars Hedegaard havde fået en dom efter samme paragraf for udtalelser om, at muslimske mænd voldtog og dræbte deres døtre, i et indlæg skrev :"Jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel".<ref name=berl/> Andersen har om sin udtalelse tilføjet, at overgreb skulle bunde i et resultat af en "defekt menneskefjendsk kultur". Han forklarede, at udtalelsen var et "bevidst og forsætligt" forsøg på at blive dømt efter racismeparagraffen med formålet at starte en diskussion om "denne foragtelige og frihedskrænkende bestemmelse", men samtidig at han "men[te] hvert et ord, [han] skrev".<ref>{{cite web|url=https://www.trykkefrihed.dk/mod-en-borgerlig-aktivist.htm|title=Mød en borgerlig aktivist|date=19. december 2011|access-date=19. august 2019|author=Trykkefrihedsselskabet}}</ref> 29. maj 2012 blev Lars Kragh Andersen sigtet af [[Københavns Politi]] for besiddelse af [[cannabis (rusmiddel)|cannabis]] til eget forbrug og videresalg, samt for at have overtrådt racismeparagraffen ved at have skrevet nedladende om [[kristne]], [[Jehovas vidner]] og [[pædofil]]e.<ref>{{cite news | first = Lars Kragh | last = Andersen | title = Fire forbrydelser uden offer | date = 4. juni 2012 | url = https://www.denfri.dk/2012/06/fire-forbrydelser-uden-offer/ | work = DENFRI | access-date = 2012-10-22 | archive-date = 9. januar 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130109095256/https://www.denfri.dk/2012/06/fire-forbrydelser-uden-offer/ | url-status = bot: unknown }}</ref> === Offentliggørelse af ministres CPR-numre === I 2014 lækkede Lars Kragh Andersen CPR-numrene på blandt andre daværende statsminister [[Helle Thorning-Schmidt]] og forsvarsminister [[Nicolai Wammen]]. Han trykte også CPR-numrene på T-shirts, som han solgte i sin netbutik.<ref name=Inf/> Året efter blev han idømt en betinget fængselsdom på 30 dage for denne overtrædelse af [[persondataloven]].<ref>[https://www.berlingske.dk/politik/tidligere-betjent-doemt-for-at-laekke-thornings-cpr Tidligere betjent dømt for at lække Thornings CPR. Artikel på berlingske.dk 1. oktober 2015.]</ref> Ved denne lejlighed var hans forsvarsadvokat [[Rasmus Paludan (politiker)|Rasmus Paludan]].<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/112/provo-betjent-slipper-for-faengsel/5759790 |title=Provo-betjent slipper for fængsel |work=[[Ekstra Bladet]] |publisher=[[JP/Politikens Hus]] |date=2015-10-01 |last=Søgaard |first=Jan |archive-url=https://web.archive.org/web/20151015034910/http://ekstrabladet.dk/112/provo-betjent-slipper-for-faengsel/5759790 |archive-date=2015-10-15 |url-status=live }}</ref> 16. april 2021 blev Lars Andersen anholdt og sigtet for på ny at have offentliggjort flere ministres, heriblandt statsminister [[Mette Frederiksen]]s, CPR-numre. Samme dag blev han fremsat i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til d. 12. maj,<ref>https://ekstrabladet.dk/krimi/eks-betjent-sigtet-i-ny-sag-laekkede-statsministerens-personnummer/8535872</ref> hvorefter han blev løsladt mens sagen er under efterforskning. Gennem sagen havde han [[Rasmus Paludan]] som forsvarsadvokat. === Fængselsdom på 9 måneder === Lars Kragh Andersen blev 20. maj 2020 ved [[retten i Lyngby]] idømt 9 måneders ubetinget fængsel for en række overtrædelser af straffeloven. De omfattede bl.a. chikane mod politifolk og opfordring til hærværk på politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystemer (ANPG-anlæg). Han blev også dømt for flere tilfælde af overtrædelse af våbenloven, bl.a. ved at have jagtpatroner, som ikke var opbevaret forsvarligt, og for besiddelse af flere såkaldte [[Totenschlæger]]e. Udover fængselsstraffen blev han dømt til at betale knap 183.000 kroner i erstatning til [[Rigspolitiet]] og [[Vejdirektoratet]].<ref>[http://nydag.dk/indland/frihedsaktivist-idoemt-9-maaneders-faengsel/ Frihedsaktivist idømt 9 måneders fængsel. Artikel dateret 23. maj 2020.]</ref> Lars Kragh Andersen besluttede ikke at anke dommen, men Anklagemyndigheden valgte at få sagen prøvet i [[Østre Landsret]] med henblik på at få idømt ham en hårdere straf.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=_NQ0T2wpbW0&t YouTube: "9 måneders fængsel var ikke nok - anklagemyndigheden anker min dom"]</ref> === YouTube-kanal === Andersen har blandt andet en YouTube-kanal, der pr. november 2020 havde ca. 7 millioner visninger og over 45.000 abonnenter.<ref>[https://www.youtube.com/user/Rommel266/featured YouTube: Lars Kragh Andersen]</ref> YouTube fjernede i 2019 flere af hans videoer på grund af påstået [[hatespeech]] og [[diskrimination]].<ref>[https://politiken.dk/kultur/medier/art7308808/Lars-Kragh-Andersen-sagde-op-som-politimand-og-pr%C3%A6diker-nu-p%C3%A5-YouTube-som-har-fjernet-flere-af-hans-videoer-efter-kritik »Han kalder mig jo mere eller mindre direkte racist«: Lars Kragh Andersen sagde op som politimand og prædiker nu på YouTube, som har fjernet flere af hans videoer efter kritik. Artikel på politiken.dk 31. juli 2019. Offentliggjort samme dag i den trykte avis under overskriften "Google-chef: Alle kan få en stemme på YouTube. Men ikke til hvad som helst".]</ref> Lars Kragh Andersen er desuden medstifter og vært i den politiske podcast "Ytringspligt", som i marts 2023 ophørte. == Referencer == {{Reflist}} {{FD|1980|Levende|Andersen, Lars Kragh}} [[Kategori:Aktivister fra Danmark]] [[Kategori:YouTubere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Næstved]] [[Kategori:Politifolk fra Danmark]] f79tsvp3ch6fxebtvlrn0s0pu1jhcui Stjernenatten 0 619027 11751825 10930748 2024-04-26T07:20:51Z 91.133.32.12 Jeg har skrevet lidt mere om maleriet. og hvorfor han endte hvor han endte. wikitext text/x-wiki {{Infoboks maleri | billede_fil = Van Gogh - Starry Night - Google Art Project.jpg | maleri_retning = | billede_størrelse = | titel = Stjernenatten | andet_sprog_1 = [[Nederlandsk (sprog)|Nederlandsk]] | anden_titel_1 = De sterrennacht | andet_sprog_2 = | anden_titel_2 = | kunstner = [[Vincent van Gogh]] | år = [[1889]] | type = | højde = 73,7 | bredde = 92,1 | diameter = | by = | museum = | katalog = <!-- Formateringen med linjeskift og kursiv - evt. katalognr.--> | katalog2 = <!-- De to kataloger holdes adskilt af en <hr> --> | højeste_auktionspris = | note = <!-- Der er mulighed for tre ekstra billeder til fx varianter, kopier, skitser eller lignende --> | overskriftfarve = | overskrift1 = | billede1 = | billede1størrelse = | billedtekst1 = | overskrift2 = | billede2 = | billede2størrelse = | billedtekst2 = | overskrift3 = | billede3 = | billede3størrelse = | billedtekst3 = }} '''''[[Stjernenatten]]''''' er et [[maleri]] af [[Vincent van Gogh]] fra juni [[1889]]. Det er udført i [[Oliemaling|olie]] på [[lærred]] og fylder 73,7 × 92,1 cm. Det opbevares på [[Museum of Modern Art]] i [[New York City|New York]]. Vincent Van Gogh malede det da han var indlagt på Saint-Paul-de-Mausole sindssygehospital i Paris da han havde skåret en del af hans venstre øre af med en baberkniv efter han havde truet Paul Gauguin med den. {{Kunststub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Malerier af Vincent van Gogh]] [[Kategori:Malerier fra 1889]] bvg4moilnt1o2kp53rl91xftlm5vvvn Heikki Renvall 0 647250 11751589 11373628 2024-04-25T17:43:01Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = Heikki-Renvall-1939.jpg | billedtekst = 1939 | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Henrik (Heikki) Gabriel Renvall''' (født [[19. januar]] [[1872]] i [[Turku]], død [[1. juni]] [[1955]] i [[Helsinki]]) var en finsk [[jurist]], [[redaktør]], forsikringsmand, politiker og minister. Han var søn af ærkebiskop [[Torsten Ture Renvall]] og bror til [[Pentti Renvall]]. Heikki Renvalls vigtigste indsats knytter sig til Finlands selvstændighed. Under [[russificeringen af Finland]] var han fortaler for passiv modstand og under [[1. verdenskrig]] var han medlem af aktivkomiteen. I [[1917]] var han ordfører for Finlands selvstændighedsforening og medlem af [[Pehr Evind Svinhufvud]]s senat (regering). Han var en af de fire ministre, som det lykkedes at etablere sig i [[Vaasa]] efter udbruddet af den [[finske borgerkrig]], og var selv indtil marts måned formand for [[Vasasenatet]] og var samtidig minister for handel og industri, kirke og udenrigsforhold. Han fortsatte som handels- og industriminister i [[Juho Kusti Paasikivi]]s senat [[1918]]. Et [[Interview (journalistisk genre)|interview]] med Renvall og [[Gustaf Mannerheim]] af [[Niels Hasager]] fra den danske avis ''[[Politiken]]'' gav anledning til protester fra den skandinaviske venstrefløj. Renvall udtalte: {{citat|Ingen kan vide hvad fremtiden vil bringe, men det kan jeg sige, at de som deltog i oprøret vil få deres straf. De bliver dømt for landsforræderi. Muligvis kan nogle senere benådes, men kun på den betingelse, at de berøves alle borgerlige rettigheder, så de ikke længere kan deltage i det politiske liv. De skal være en klasse af udstødte.|''Arbetet'' 14.3.1918}} Med brochuren ''Suomen itsenäisyys, sen oikeutus, välttämättömyys ja taloudellinen mahdollisuus'' (1917) vurderes det at han påvirkede [[Offentlig opinion|den offentlige mening]] i positiv retning i forhold til finsk selvstændighed. Efter sin politiske indsats gik han ind i erhvervslivet. Fra [[1926]] til [[1947]] var han direktør for forsikringsselskabet [[Kaleva]] og fra [[1947]] til [[1955]] formand for bestyrelsen. Han udgav [[nationaløkonomi]]ske bøger. == Eksterne kilder == {{commonscat|Heikki Renvall}} * [http://www.eduskunta.fi/triphome/bin/hx5000.sh?{hnro}=911353&{kieli}=su&{haku}=kaikki Riksdagsmatrikeln] {{FD|1872|1955|Renvall, Heikki}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Politikere fra Finland]] [[Kategori:Jurister fra Finland]] 0za8fgqgzl2n17d88yfvppgta49ws3r Peter Grønlund (forfatter) 0 684205 11751442 11535783 2024-04-25T13:09:50Z 80.197.144.169 tilføjet til beskrivelsen af forfatteren wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | color = <!-- standard er #ecf4fc (lyseblå), filosoffer: #B0C4DE (mørkeblå) --> | titel = | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} {{harflertydig|Peter Grønlund}} '''Peter Grønlund''' (født [[1970]]) er en dansk [[forfatter]], [[foredragsholder]] og tidligere [[graffiti]]maler<ref>[http://www.kolding.dk/nyheder-aktuelt/aktuelt-nyheder/mange-besogende-til-kulturlogens-festival-i-weekenden kolding.dk]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} [[Kolding Kommune]]s hjemmeside.. Hentet 15-12-2012.</ref>, der har skrevet bøger og artikler i [[tidsskrift]]er og aviser, om forskellige [[subkultur]]er og [[underground|undergrundsmiljøer]].<ref>[http://www.petergronlund.dk/gronlund/boger.html Liste over Peter Grønlunds arbejder.]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Hentet 15-12-2012.</ref><ref>[http://gyldendal.dk/peter-groenlund Infoside om Peter Grønlund på Gyldendal.dk] Hentet 15-12-2012.</ref> Han er født i Aabenraa, men har boet det meste af sit voksne liv i København. Peter Grønlunds mest kendte bøger er ungdomsromanen Sub-land, hvor handlingen foregår i graffitimiljøet og bestsellerbiografien Born Free om Vesterbrogangsteren Lonnes dramatiske liv. I 2020 udkom han med en bog om Suzuki-Torben, der som tidligere rocker var den direkte årsag til at politikeren Henrik Sass Larsen havnede i et stormvejr og ikke blev minister. Peter Grønlund er ofte blevet brugt af de danske medier som ekspert i hooliganisme og subkulturer. == Bibliografi == * ''Born Free. Lonne - en gangsters livshistorie''. 2017 * ''Fængselsliv - Vridsløselille Statsfængsel i ord og billeder''. 2015 * ''Tre Grusomme Gys''. 2015 * Medforfatter til: ''Seth - en krigermunk bag tremmer''. 2014 * ''I Skolens Kælder''. 2014 * ''Fodboldhæren.'' 2013 * ''Hr. Wisborgs hemmelighed.'' 2013 * ''Kategori C - Hooligans i Europa''. 2011. {{ISBN|9788702111316}} * ''Subkultur - undergrund og modkultur''. 2010 * ''Eurotrash'' 2009. * ''Sub-land.'' 2005. == Eksterne henvisninger == === Fodnoter === {{reflist}} === Henvisninger === * [https://www.facebook.com/petergronlundforfatter Facebook: Peter Grønlund-forfatter] {{FD|1970||Grønlund, Peter}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] nj1kcnr38xr4eq096ycfa7j5klisfug 11751886 11751442 2024-04-26T08:47:08Z Nico 336 link til tilf. wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | color = <!-- standard er #ecf4fc (lyseblå), filosoffer: #B0C4DE (mørkeblå) --> | titel = | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} {{harflertydig|Peter Grønlund}} '''Peter Grønlund''' (født [[1970]]) er en dansk [[forfatter]], [[foredragsholder]] og tidligere [[graffiti]]maler<ref>[http://www.kolding.dk/nyheder-aktuelt/aktuelt-nyheder/mange-besogende-til-kulturlogens-festival-i-weekenden kolding.dk]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} [[Kolding Kommune]]s hjemmeside.. Hentet 15-12-2012.</ref>, der har skrevet bøger og artikler i [[tidsskrift]]er og aviser, om forskellige [[subkultur]]er og [[underground|undergrundsmiljøer]].<ref>[http://www.petergronlund.dk/gronlund/boger.html Liste over Peter Grønlunds arbejder.]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Hentet 15-12-2012.</ref><ref>[http://gyldendal.dk/peter-groenlund Infoside om Peter Grønlund på Gyldendal.dk] Hentet 15-12-2012.</ref> Han er født i Aabenraa, men har boet det meste af sit voksne liv i København. Peter Grønlunds mest kendte bøger er ungdomsromanen Sub-land, hvor handlingen foregår i graffitimiljøet og bestsellerbiografien Born Free om Vesterbrogangsteren Lonnes dramatiske liv. I 2020 udkom han med en bog om Suzuki-Torben, der som tidligere rocker var den direkte årsag til at politikeren Henrik Sass Larsen havnede i et stormvejr og ikke blev minister. Peter Grønlund er ofte blevet brugt af de danske medier som ekspert i hooliganisme og subkulturer.<ref> {{cite web |url= https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-08-07-ekspert-om-fodboldboeller-en-lille-gruppe-havde-en-festdag |title=Ekspert om fodboldbøller: - En lille gruppe havde en festdag |last1=Buur Bach |first1=Mads |last2= |first2= |date= 7. august 2017 |website= nyheder.tv2.dk |publisher=tv2.dk |access-date= 26. april 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180529203237/http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-08-07-ekspert-om-fodboldboeller-en-lille-gruppe-havde-en-festdag |archive-date= 29. maj 2018 |url-status=live }} </ref> == Bibliografi == * ''Born Free. Lonne - en gangsters livshistorie''. 2017 * ''Fængselsliv - Vridsløselille Statsfængsel i ord og billeder''. 2015 * ''Tre Grusomme Gys''. 2015 * Medforfatter til: ''Seth - en krigermunk bag tremmer''. 2014 * ''I Skolens Kælder''. 2014 * ''Fodboldhæren.'' 2013 * ''Hr. Wisborgs hemmelighed.'' 2013 * ''Kategori C - Hooligans i Europa''. 2011. {{ISBN|9788702111316}} * ''Subkultur - undergrund og modkultur''. 2010 * ''Eurotrash'' 2009. * ''Sub-land.'' 2005. == Eksterne henvisninger == === Fodnoter === {{reflist}} === Henvisninger === * [https://www.facebook.com/petergronlundforfatter Facebook: Peter Grønlund-forfatter] {{FD|1970||Grønlund, Peter}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] 7rcp3ntaytxose2jayjd2g6jgbmuawb Marko Kump 0 691958 11751573 11246730 2024-04-25T17:28:00Z Vandcykel 345855 Tilføjede [[Kategori:Sportsdirektører]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelrytter |wikidata=alle |ingen_wikidata= | rytternavn = <!-- navnet øverst i boksen --> | billede = Dunkerque - Quatre jours de Dunkerque, étape 1, 7 mai 2014, départ (A205).JPG | billedtekst = Kump under Quatre jours de Dunkerque 2014 | billede_størrelse = | fuldenavn = <!-- NB: fulde navn --> | kælenavne = <!-- NB: kælenavn --> | fødselsdato = <!-- NB: fødselsdag, {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> | fødested = | dødsdato = | dødsted = <!-- NB: dødssted --> | land = | højde = | vægt = <!-- Karriere --> | nuværendehold = ''Stoppet'' | disciplin = [[Landevejscykling]] | rolle = Rytter | ryttertype = | amatørår = | amatørhold = | proår = | prohold = | hold wd = {{Cykelhold wd}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = <!-- Links --> | signatur = | signaturstørrelse = | hjemmeside = | andet = | noter = }} '''Marko Kump''' (født [[9. september]] [[1988]]) er en tidligere [[Slovenien|slovensk]] professionel [[cykelrytter]]. I [[2007]] skrev Kump kontrakt med det slovenske kontinentalhold {{ct|ADR|2012}}. I 2010 vandt han U23 udgaven af den belgiske klassiker [[Flandern Rundt]]. Her kørte for Adria indtil sæsonen 2011, hvor han skrev en ét årig kontrakt med spanske {{ct|GEO|2011}}. Det blev ikke til de store resultater mens han kørte for det spanske hold, og efter sæsonen vente Kump tilbage til hjemlandet og Adria Mobil. I [[2012]] blev det til seks sejre i løb, og det vakte interesse hos danske {{ct|SAX|2013}} som i august 2012 skrev en ét årig kontrakt med rytteren gældende fra januar [[2013]].<ref>[http://www.feltet.dk/nyheder/marco_kump_skifter_til_team_saxo_bank_-_tinkoff_bank/ Marko Kump skifter til Team Saxo Bank], ''Feltet.dk, 11. august 2012''</ref> == Udvalgte resultater == {{palmares start}} ;2007 : 1' Porec Trophy ;2009 : 1' 4. etape [[Slovenien Rundt]] : 1' 3. etape [[Tour de l'Avenir]] ;2010 : 1' Trofeo Zssdi : 1' U23 Flandern Rundt : 1' 4. etape Settimana Internazionale Coppi e Bartali ;2012 : 1' Banja Luka-Beograd : 1' Grand Prix Südkärnten : 1' Budapest GP : 1' Ljubljana-Zagreb : 1' 1. etape Istrian Spring trophy : 1' 1. etape Szlakiem Grodow Piastowskich {{Palmares slut}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} *{{Sportshenvisninger}} === Referencer === {{Reflist}} {{FD|1988|Levende|Kump, Marko}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Slovenien]] [[Kategori:Sportsdirektører]] aafeypqnf28m3fthf6bkaxbb3foqiib Operation Northwoods 0 701232 11751416 8793467 2024-04-25T12:19:52Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Image:NorthwoodsMemorandum.png|thumb|Operation Northwoods Memoranda.]] '''Operation Northwoods''' var en [[USA|amerikansk]] plan, underskrevet af [[forsvarschef]]en general [[Lyman Lemnitzer]], for at legitimere et angreb på [[socialist]]styret i [[Cuba]], udarbejdet [[1962]]. I planen indgik blandt andet at starte en cubansk [[kommunist|kommunistisk]] terror-kampagne i [[Miami]]. I planen indgik en såkaldt [[false flag operations|false flag operation]] hvilket indebar iscenesatte terrorangreb som USA's regering selv skulle udføre mod egne baser og tropper. Planen afvistes imidlertid af præsident [[John F. Kennedy]] og blev derfor aldrig gennemført. Kennedy fjernede personligt general Lemnitzer fra sin post med øjeblikkelig varsel. Lemnitzer fik efterfølgende en karriere i [[NATO]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{Milistub}} [[Kategori:1962]] [[Kategori:USA's militær]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:USA's historie]] hqdybfmwmuam6v442xq2gwi4sz666bw Loyal to Familia 0 702258 11751864 11751392 2024-04-26T08:18:08Z Nico 336 datid, overskrift mm wikitext text/x-wiki [[Fil:Nørrebrogade - beginning.jpg|thumb|Loyal to Familia holder primært til på Nørrebro i København.]] '''Loyal to Familia''' (forkortet: '''LTF''') var en dansk [[Bande|gadebande]]. LTF blev stiftet i det sene efterår 2012 og bestod af tidligere [[Blågårds Plads]]-bandemedlemmer (BGP), men også personer fra [[Albertslund]], [[Amager]], [[Ballerup]], [[Fredericia]], [[Frederiksberg]], [[Frederikssund]], Taastrup,[[Helsingør]], [[Herlev]], [[Hillerød]], [[Hundige]], [[Nivå]], [[Rødovre]], Nørresundby, [[Tingbjerg]], [[Vanløse]] og [[Vesterbro]], Odense, Vejle, Aarhus Brabrand. I marts 2013 blev den 26-årige leder af banden sigtet af politiet for drabsforsøg, [[røveri]] og vold af særlig grov og farlig karakter i form at et groft knivoverfald på [[Rådvadsvej]] i [[Nordvestkvarteret|Københavns nordvestkvarter]].<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE1920623/leder-af-banden-loyal-to-familia-sigtes-for-drabsforsoeg-og-grov-vold/ Leder af banden 'Loyal to Familia' sigtes for drabsforsøg og grov vold], ''[[Politiken]]'', 13. marts 2013</ref> Den 21. december 2013 faldt der dom i sagen. Den 26-årige blev idømt 3 år og seks måneders fængsel i Retten på Frederiksberg.<ref>{{Kilde nyheder |title=Bandeleder idømt 3,5 år for overfald |first=Sofie |last=Sparre |author2=Lauridtsen, Jan |url=http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2013-12-21-bandeleder-id%C3%B8mt-35-%C3%A5r-overfald |publisher=[[TV 2 Nyhederne]]|date={{dato|2013-12-21}} |accessdate={{dato|2013-12-21}}}}</ref> I marts 2013 sad flere end 40 personer fra banden [[Varetægtsfængsling|varetægtsfængslet]] for blandt andet grov narkotikahandel, drabsforsøg og drab. Samme år blev en ledende figur af Afdeling Kokkedal fængslet for kidnapning og pengeafpresning. Politiet vurderede i 2013, at LTF da havde omkring 75 medlemmer. <ref>{{Cite news| author = Louise Damløv og Claus Buhr| title = Halvdelen af storbanden Loyal to Familia er bag tremmer| publisher = [[DR Nyheder]]| date = 15. marts 2013 | url = http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/15/120550.htm}}</ref> Ligeledes menes de at ligge i krig med banden »Værebros Hårde Kerne« (som nu er en del af rockergruppen [[Satudarah]]), der holder til i [[Værebroparken]] i [[Bagsværd]] nord for København, hvor rockergruppen har klubhus i et industrikvarter i Bagsværd. Den 3. maj 2013 blev en 19-årig mand fra LTF varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabet på den 27-årige Zaid Mohammed al-Kayssi på [[Frederiksberg]] i februar.<ref>[http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/28534446 Loyal To Familia-medlem fængslet for drab] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131224101316/http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/28534446 |date=24. december 2013 }}, ''[[metroxpress]]'', 03. maj 2013</ref> Loyal to Familia holdt primært til på [[Nørrebro]], men flere af medlemmerne bor også i Tingbjerg og Skovlunde. <ref>{{Cite news| author = Louise Damløv| title = Dræbt 17-årig ikke kendt som bandemedlem| publisher = [[DR Nyheder]]| date = 6. maj 2013| url = http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/06/114735.htm}}</ref> En af bandens ledere var den volds- og drabsdømte Shuaib Khan, søn af den tidligere lokalpolitiker Wallait Khan.<ref>https://www.tv2lorry.dk/artikel/politiet-frygter-ny-uro-efter-loesladelse-af-bandeleder</ref><ref>http://sn.dk/Helsingoer/LTF-praesident-Vi-aabner-nye-afdelinger/artikel/654291</ref> ==Opløst ved dom== Fra den 4. september 2018 blev LTF gjort ulovlige.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/banden-ltf-er-forbudt-fra-i-dag Banden LTF er forbudt fra i dag] Emma Toft, Louise Dalsgaard og Christina Nordvang Jensen på dr.dk 4. september 2018</ref> Ved [[Østre Landsret]]s dom af 12. november 2020 <ref name=dom> [https://web.archive.org/web/20201113071741/https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2020/11/dom-om-oploesning-af-loyal-to-familia/ Landsrettens resume af dommen på [[Wayback Machine]]]</ref> blev dommen fra [[Københavns Byret]] af 20. januar 2020 stadfæstet om opløsning af LTF. Det fremgår af dommens præmisser ''"at det er nødvendigt at opløse foreningen for at imødegå den omfattende voldskriminalitet, som i meget vidt omfang er relateret til foreningen". Det vil sige, at LTF virker ved vold og dermed ikke har et "lovligt øjemed".'' Landsretten lagde bl.a. til grund til grund, ''"at det er politiets vurdering, at LTF trods forbuddet i dag har godt 100 medlemmer, og at LTF siden oprettelsen og til i dag har haft i alt 425 medlemmer. Efter opgørelsen er 423 af disse 425 medlemmer anført i kriminalregisteret med mindst én fældende afgørelse"''. Derimod anså landsretten i modsætning til byretten ikke, at det med den nødvendige sikkerhed kunne fastslås, at LTF har et ulovligt formål.<ref name=dom/> == Referencer == {{reflist|2}} {{autoritetsdata}} {{krimstub}} [[Kategori:Bander i Danmark]] [[Kategori:Gadebander]] 7502r9z4p72x7br9d7x7kj7zwnua9r2 Kriminalkommissær Foyle 0 708405 11751591 11063691 2024-04-25T17:44:32Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel omhandler '''tv-serien'''. For andre betydninger af '''Foyle''', se [[Foyle]].}} {{Infoboks tv |wikidata=alle |ingen_wikidata= | titel = <!--P1476 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = <!--P1448 kan hentes fra Wikidata --> | alias = <!--P1449 kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!--P746 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: showtype --> | skaber = <!--P170 kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!--P161 Kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: medvirkende --> | filmholdsmedlem = <!--P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | år = <!--P577 kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!--P2047 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: spilletid --> | sprog = <!--P364 kan hentes fra Wikidata --> | serie = | sæson = <!--P2437 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!--P1113 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!--P1811 kan hentes fra Wikidata --> | før = <!--P155 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!--P156 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: efterfølges af --> | relateret = <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = <!--P272 kan hentes fra Wikidata --> | location = <!--P840 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: område --> | land = <!--P495 kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!--P162 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!--P1431 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør = <!--P57 kan hentes fra Wikidata --> | redaktør = <!--P98 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = <!--P2047 kan hentes fra Wikidata --> | opsætning = | billedformat = | lydformat = | netværk = <!--P449 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: oprindelig_kanal --> | først sendt = <!--P1191 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: oprindeligt_sendt --> | først sendt dk = <!-- NB: oprindeligt_sendt_dk --> | sidst sendt = <!-- NB: sidst_sendt --> | sidst sendt dk = <!-- NB: sidst_sendt_dk --> | musik = <!--P86 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: komponist, kendingsmelodikomponist --> | tmusik = <!--P406 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: kendingsmelodi --> | åbningstema = | sluttema = | status = | official_hjemmeside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata --> | dansk_hjemmeside = | allmovie = <!--P1562 kan hentes fra Wikidata --> | imdb = <!--P345 kan hentes fra Wikidata --> | dk-filmografi = <!--P345 kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!--P2518 kan hentes fra Wikidata --> | youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata --> | twitter = <!--P2002 kan hentes fra Wikidata --> | facebook = <!--P2013 kan hentes fra Wikidata --> | noter = }} '''''Kriminalkommissær Foyle''''' (originaltitel: ''Foyle's War'') er en [[Storbritannien|britisk]] [[Kriminalroman|kriminaldrama]] tv-serie, der foregår under og umiddelbart efter [[2. verdenskrig]], skabt af manuskriptforfatter [[Anthony Horowitz]] og med [[Michael Kitchen]] i hovedrollen som Christopher Foyle og med [[Honeysuckle Weeks]] og [[Anthony Howell]]. Den blev bestilt af [[ITV]] efter tv-serien ''[[Inspector Morse]]'' ophørte år 2000, og den første sæson blev vist i 2002. Den blev indstillet 2007 af tv-direktør Simon Shaps; men [[Offentlig opinion|den offentlige mening]] samt klager over indstillingen af serien fik ITV til at genoptage den efter det viste sig, at dets sjette serie viste sig at være en seersucces.<ref name="ITV_may_revive_foyles_war" /> <ref name="baftas_watched_by_5_6_million"/> Anthony Horowitz antydede på sin hjemmeside at ''Kriminalkommissær Foyle'' vil komme tilbage med en ottende serie i løbet af 2013.<ref>{{Cite web |url=http://anthonyhorowitz.com/newscentre/alexrider/a-small-christmas-surpriseread-on/368/ |title=A Small Christmas Surprise ... Read On! |publisher=anthonyhorowitz.com |date=16. december 2011 |access-date=21. april 2013 |language=engelsk |archive-date=12. juli 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120712091903/http://anthonyhorowitz.com/newscentre/alexrider/a-small-christmas-surpriseread-on/368/ |url-status=dead }}</ref> [[ITV]] bekæftede på et senere tidspunkt, at man havde bestilt tre episoder til år 2013.<ref>{{Cite news | url=http://latimesblogs.latimes.com/showtracker/2012/02/foyles-war-returns-three-new-films-for-2013.html |work=Los Angeles Times |title=Show Tracker |author=Robert Lloyd |date=23. februar 2012 |access-date=21. april 2013 |language=engelsk}}</ref> == Kildehenvisninger == {{Reflist|refs= <ref name="baftas_watched_by_5_6_million">{{Cite news |url=http://www.guardian.co.uk/media/2008/apr/21/tvratings.television |title=Baftas watched by 5.6 million |work=[[The Guardian]] |date=20. april 2008 |access-date=21. april 2013 |location=London |first=Chris |last=Tryhorn |language=engelsk}}</ref> <ref name="ITV_may_revive_foyles_war">{{Cite news |url=http://www.guardian.co.uk/media/2008/apr/09/itv.television |title=ITV may revive Foyle's War |work=[[The Guardian]] |date=9. april 2008 |access-date=21. april 2013 |location=London |language=engelsk}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == *[http://www.greenlit.co.uk/index.php?page=foyles-war ''Kriminalkommissær Foyle'' hos Greenlit Productions] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111003165156/http://www.greenlit.co.uk/index.php?page=foyles-war |date= 3. oktober 2011 }} {{En sprog}} * {{Filmlinks}} {{Tvstub}} {{GB-stub}} [[Kategori:Britiske tv-serier fra 2000'erne]] [[Kategori:Britiske tv-serier fra 2010'erne]] [[Kategori:Tv-programmer fra ITV]] n77tyjqncy2c7c5nddpx7q7cdque3o4 William Thomas Stead 0 719735 11751592 11708872 2024-04-25T17:44:48Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki [[Fil:William Thomas Stead.jpg|thumb|]] '''William Thomas Stead''' ([[5. juli]] [[1849]] – [[15. april]] [[1912]]) var en [[England|engelsk]] journalist, forfatter, esperantist, og pioner inden for undersøgende journalistik; Han var redaktør på den engelske aftenavis [[Pall Mall Gazette]]. Han var født i [[Darlington]] og var søn af en præst. Stead var en af de mest kontroversielle journalister i britisk journalistik og blev kendt for at bruge usædvanlige metoder <ref>[http://www.dailymail.co.uk/home/books/article-2150008/High-morals-low-life-tabloid-hack-MUCKRAKER-THE-SCANDALOUS-LIFE-AND-TIMES-OF-W-T-STEAD-BY-W-SYDNEY-ROBINSON.html High morals and low life of the first tabloid hack] dailymail.co.uk</ref> <ref>[http://www.attackingthedevil.co.uk/#sthash.vcwoiPBt.dpbs Welcome to the W.T. Stead Resource Site]</ref>. Stead var også pacifist, og aktiv i fredsarbejdet. Stead udstillede hvordan den massemedierne kan bruges til at påvirke [[Offentlig opinion|den offentlige mening]] og regeringens politik. Stead var på vej til en fredskongres i [[USA]] da han omkom i forliset af [[RMS Titanic]], den [[15. april]] [[1912]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{Reflist}} * [http://www.encyclopedia-titanica.org/titanic-victim/william-thomas-stead.html Biografi på Encyclopedia Titanica] {{FD|1849|1912|Stead, William Thomas}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Omkomne i Titanic-forliset]] [[Kategori:Journalister fra Storbritannien]] [[Kategori:Esperantister]] 6g6zg2qclzabm8lri4ssoodlqlbhbl5 Two Lucky People 0 725416 11751580 7270633 2024-04-25T17:37:01Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki '''Two Lucky People''' er en bog, skrevet af parret [[Milton Friedman]] og Rose Friedman. Det er en [[autobiografi]] omkring deres eget liv om forsøg på at ændre [[Offentlig opinion|den offentlige mening]] i [[USA]] imod en retning af mere personlig frihed. {{bogstub}} [[Kategori:Selvbiografier]] b9p32g1q1xxiomp9e2a531ibyiv0pm7 Sværd og trolddom 0 738465 11751950 11704412 2024-04-26T10:45:31Z 62.19.103.125 skrevet 71 - det eksakte tal! wikitext text/x-wiki '''''Sværd og trolddom''''' (på engelsk: ''Fighting Fantasy'') er en serie af [[bog|spilbøger]] skabt af [[Steve Jackson (forfatter)|Steve Jackson]] og [[Ian Livingstone]] i 1982. På dansk er udkommet over 30 unikke titler. På engelsk er udkommet over 70 titler. == Overblik == I denne serie af spilbøger er man selv med til at styre handlingen. I hver bog er man en person, som begiver sig ud på et eventyr. Spillerens identitet er oftest åben, så man hverken får tildelt navn eller køn men selv kan digte det. De fleste eventyr foregår i en [[middelalderen|middelalderlig]] [[fantasy]] verden, hvor man typisk er udstyret med sværd, læderbrynje, rygsæk, guldstykker og proviant. Undervejs samler man forskellige genstande, som giver adgang til andre dele af historien eller hjælper til at besejre bogens skurk. Ofte er der gåder og koder, og man kan også komme i kamp mod forskellige væsner. De fleste bøger afsluttes med et opgør med en ond magiker eller et stærkt monster, som man skal besejre for at gennemføre historien. Man spiller oftest en ny helt fra bog til bog. Bøgerne begynder med en introduktion til eventyret. Man ruller terninger for at afklare sin karakters styrker, kaldet evne, udholdenhed og held. Disse anføres på et eventyrskema, hvor man også anfører udstyr og skatte. Nogle bøger har andre særlige karakteristika, eksempelvis frygt, tro, forbandelser eller formler. Efter introduktionen går man til afsnit 1, og herefter skal man vælge mellem historiens muligheder. I et afsnit kan man eksempelvis få valgmulighederne: "Vil du klatre op i træet for at få bedre udsyn, gå til 287. Vil du i stedet undersøge kisten, gå til 181. Eller vil du gå tilbage til vejen og fortsætte mod nord, gå til 24." Man fortsætter til det valgte afsnit, hvor man bliver stillet overfor nye valg. Alle danske oversættelser er fantasy bortset fra tre: To er science fiction, og én foregår i nutiden (i dette tilfælde i 1980'erne). Alle bøger er fantasifuldt illustreret i sort/hvid af en række anerkendte kunstnere. === Verdenen Titan === De fleste bøger foregår på planeten Titan på et af de tre kontinenter Allansia, Den Gamle Verden eller Khul, hvor magi og magiske væsner florerer. Visse lokaliteter og personer går igen over flere bøger, deriblandt den tyvagtige by Sortsand (Port Blacksand), den onde troldmand Zagor samt den gode troldmand Yaztromo. Zagor bliver introduceret som hovedskurk i den allerførste bog ''Troldmanden fra Ildbjerget'', men optræder også i senere Sværd og Trolddom-bøger, så som ''Tilbage til Ildbjerget'', roman-serien ''The Zagor Chronicles'', samt brætspillet ''Legend of Zagor'' fra 1993.<ref>{{cite web|url=https://boardgamegeek.com/boardgame/3794/legend-zagor|title=Legend of Zagor|publisher=Boardgame Geek|date=1993|accessdate=17. juli 2019|website=}}</ref> Ian Livingstones bøger finder oftest sted i Allansia, mens Steve Jackson har opfundet kontinentet Den Gamle Verden til nogle af sine bøger. En række af seriens øvrige forfattere har skrevet historier, som finder sted på det tredje kontinent, Khul. === Overlap og miniserier === Nogle af bøgerne hænger direkte eller indirekte sammen. I ''Dødens Labyrint'' er man en kriger, som kæmper sig igennem en underjordisk labyrint for at vinde 10.000 guldstykker. Samme labyrint optræder i opdateret udgave i ''Heltenes prøve'', hvor man er en slave, som kan vinde 20.000 guldstykker, hvis man klarer sig igennem labyrinten. I ''Heltenes slagmark'' er man en karakter, som allerede har klaret labyrinten og har vundet de 20.000 guldstykker. I de nyeste udgaver af ''Heltenes prøve'' og ''Heltenes slagmark'' fra 2023 er de danske bøger med tilladelse fra Ian Livingstone omskrevet til en officiel miniserie, så man overfører sin spiller fra den første bog til den anden. I ''Sagaen om Den Magiske Krone'' er man den samme helt igennem alle fire bøger. Man kan begynde med den første bog og samle udstyr, tips og skatte, som kan bruges i de efterfølgende bøger. Man kan dog også spille de fire bøger individuelt. === '''Seriens begyndelse''' === Seriens to hovedforfattere og opfindere grundlagde Games Workshop sammen i 1975 og forsøgte omkring 1979-1980 at skrive en serie af spilbøger med elementer fra rollespil. Den første bog, ''The Warlock of Firetop Mountain'' (oversat til dansk som''Troldmanden fra Ildbjerget'') er skrevet af de to forfattere i fællesskab og udkom på engelsk med undertitlen ''Fighting Fantasy'' i 1982. Bogen blev en stor succes blandt yngre læsere. Ansporet af dette blev forfatterne bedt om at skrive en serie, men i løbet af få år var efterspørgslen så stor, at der måtte hyres andre forfattere ind. Mange af disse titler udkom på engelsk med overskriften ''Steve Jackson & Ian Livingstone presents'' uden at nævne bøgernes forfatter på forsiden. Blandt Ian Livingstones mest kendte bøger er ''Tyvenes by'', ''Dødens Labyrint'', ''Øglekongens ø'' og ''Isheksens huler''. Steve Jacksons mest kendte bøger er ''Amok-væsnet'', ''Rædslernes hus'' samt de fire bind i miniserien ''Sagaen om Kongernes Krone''. === Bøger === Der er udkommet 71 bøger i den engelske Fighting Fantasy-serie (opdateret januar 2023), hvoraf de følgende er oversat til dansk. Alle er fantasy, medmindre andet er noteret. Følgende bøger udkom på '''Borgens Forlag''' mellem 1984 og 1991. Nogle er efterfølgende genudgivet med nye forsider og illustrationer. {| class="wikitable" ! Nr. !! Titel !! Forfatter(e) !! Udgivet på dansk !! Oversætter !! Engelsk titel |- | 1 || ''Troldmanden fra Ildbjerget'' || Steve Jackson & Ian Livingstone || 1984 || Erik Swiatek || #1 The Warlock of Firetop Mountain (1982) |- | 2 || ''Kaos-borgen'' || Steve Jackson || 1985 || Hans Rancke || #2 The Citadel of Chaos (1983) |- | 3 || ''Stjerneskibet'' <sup>†</sup> || Steve Jackson || 1985 || Hans Rancke || #4 Starship Traveller (1983) |- | 4 || ''Ondskabens skov'' || Ian Livingstone || 1986 || Erik Swiatek || #3 The Forest of Doom (1983) |- | 5 || ''Tyvenes by'' || Ian Livingstone || 1986 || Kamilla Winther || #5 City of Thieves (1983) |- | 6 || ''Øglekongens ø'' || Ian Livingstone || 1986 || Jens Peder Agger || #7 Island of the Lizard King (1984) |- | 7 || ''Isheksens huler'' || Ian Livingstone || 1987 || Thomas Bruun || #9 Caverns of the Snow Witch (1984) |- | 8 || ''Oprørets planet'' <sup>†</sup> || Robin Waterfield || 1987 || Kamilla Winther || #18 Rebel Planet (1985) |- | 9 || ''Rædslernes hus'' <sup>††</sup> || Steve Jackson || 1987 || Thomas Bruun || #10 House of Hell (1984) |- | 10 || ''Dødens Labyrint'' || Ian Livingstone || 1987 || Erik Porret || #6 Deathtrap Dungeon (1984) |- | 11 || ''Troldkarlens krypt'' || Ian Livingstone || 1988 || Erik Porret || #26 Crypt of the Sorcerer (1987) |- | 12 || ''Amok-væsnet'' || Steve Jackson || 1988 || Thomas Bruun || #24 Creature of Havoc (1986) |- | 13 || ''Dødens amulet'' || Mark Smith & Jamie Thomson || 1988 || Erik Porret || #11 Talisman of Death (1984) |- | 14 || ''De magiske masker'' || Robin Waterfield || 1988 || Thomas Bruun || #23 Masks of Mayhem (1986) |- | 15 || ''Heltenes prøve'' || Ian Livingstone || 1989 || Erik Porret || #21 Trial of Champions (1986) |- | 16 || ''Frygtens fantomer'' || Robin Waterfield || 1989 || Thomas Bruun || #28 Phantoms of Fear (1987) |- | 17 || ''Tyvenes lærling'' || Graeme Davis || 1989 || Erik Porret || #29 Midnight Rogue (1987) |- | 18 || ''Skæbnens sværd'' || Mark Gascoigne || 1989 || Thomas Bruun || #31 Battleblade Warrior (1988) |- | 19 || ''Afgrundens slaver'' || Paul Mason & Steve Williams || 1990 || Thomas Bruun || #32 Slaves of the Abyss (1988) |- | 20 || ''Tronranerens gift'' || Luke Sharp || 1990 || Erik Porret || #35 Daggers of Darkness (1988) |- | 21 || ''Dybets djævle'' || Luke Sharp || 1990 || Thomas Bruun || #30 Chasms of Malice (1987) |- | 22 || ''Sjælesamlerens ø'' || Keith Martin || 1990 || Erik Porret || #34 Stealer of Souls (1988) |- | 23 || ''Vampyrens slot'' || Keith Martin || 1991 || Thomas Bruun || #38 Vault of the Vampire (1989) |- | 24 || ''Heltenes slagmark'' || Ian Livingstone || 1991 || Thomas Bruun || #36 Armies of Death (1988) |} <sup>†</sup> Science Fiction <sup>††</sup> Moderne tid med fantasy elementer Følgende bøger er udkommet på '''Forlaget Faraos''' fra 2020 og frem. {| class="wikitable" !Nr. !Titel !Forfatter(e) !Udgivet på dansk !Oversætter !Engelsk titel |- |1 |''Troldmanden fra Ildbjerget'' |Steve Jackson & Ian Livingstone |2020 |Andreas Mernøe Skriver |#1 The Warlock of Firetop Mountain (1982) |- |2 |''Dæmonfyrstens forbandelse'' |Ian Livingstone |2020 |Thorbjørn Bomholt |#6 The Port of Peril (2017) |- |3 |''Dødens port'' |Charlie Higson |2021 |Thorbjørn Bomholt |#12 The Gates of Death (2017) |- |4 |''Tyvenes by'' |Ian Livingstone |2021 |Thorbjørn Bomholt |#2 City of Thieves (1986) |- |5 |''Isheksens huler'' |Ian Livingstone |2021 |Thorbjørn Bomholt |#13 Caverns of the Snow Witch (1984) |- |6 |''Ondskabens skov'' |Ian Livingstone |2021 |Thorbjørn Bomholt |#4 The Forest of Doom (1983) |- |7 |''Snigmorderne fra Allansia'' |Ian Livingstone |2022 |Stine Exler |#15 Assassins of Allansia (2019) |- |8 |''Stormenes krystal'' |Rhianna Pratchett |2022 |Thorbjørn Bomholt |#19 The Crystal of Storms (2020) |- |9 |''Tilbage til Ildbjerget'' |Ian Livingstone |2022 |Morten Gottschalck |#16 Return to Firetop Mountain (1992) |- |10 |''Kolossernes skygge'' |Ian Livingstone |2023 |Morten Gottschalck |#21 Shadow of the Giants (2022) |- |11 |''Mysteriet i Salamonis'' |Steve Jackson |2023 |Morten Gottschalck |#20 The Secrets of Salamonis (2022) |- |12 |''Dødens Labyrint'' |Ian Livingstone |2023 |Morten Gottschalck |#8 Deathtrap Dungeon (1984) |- |13 |''Heltenes prøve – Slavernes krønike #1'' |Ian Livingstone |2023 |Morten Gottschalck |Trial of Champions (1986) |- |14 |''Heltenes Slagmark – Slavernes krønike #2'' |Ian Livingstone |2023 |Morten Gottschalck |Armies of Death (1988) |- |15 |''Shamutanti højlandet'' |Steve Jackson |2024 |Morten Gottschalck |The Shamutanti Hills (1983) |- |16 |''Kharé: Fældernes by'' |Steve Jackson |2024 |Morten Gottschalck |Kharé: Cityport of Traps (1984) |- |17 |''De syv slanger'' |Steve Jackson |2024 |Morten Gottschalck |The Seven Serpents (1984) |- |18 |''Kongernes Krone'' |Steve Jackson |2024 |Morten Gottschalck |The Crown of Kings (1985) |- | |''Grand Grimoire'' ''(kun i boks-udgaven af Sagaen om Kongernes Krone)'' |Steve Jackson |2024 |Morten Gottschalck |The Sorcery! Spell Book (1983) |} === Sagaen om Kongernes Krone === I årene 1988-1991 udkom de tre første bind i Steve Jacksons fire-binds miniserie ''Sagaen om den Magiske Krone'' på Borgens Forlag. Det fjerde bind, ''The Crown of Kings'', blev ikke oversat, og Borgens Forlag standsede produktion af nye titler i 1991. I 2024 udkom alle fire bind i miniserien på Forlaget Faraos som nye oversættelser under navnet ''Sagaen om Kongernes Krone''. Bøgerne udkom enkeltvis samt i en boks, som også indeholdt formelbogen ''Grand Grimoire'' med seriens 48 formler, illustreret af John Blanche, som også har illustreret resten af ''Sagaen om Kongernes Krone.'' Der er forskelle på den ''Saga'', Borgens Forlag udgav, og den Forlaget Faraos har udgivet. I den nye udgave har de fleste af formlerne skiftet navn, og en række genstande er blevet oversat anderledes eller har skiftet karakter. Steve Jackson gav desuden tilladelse til en markant ændring i slutningen af ''Kongernes Krone''. === Trivia === Seriens ene opfinder Steve Jackson er brite. Der findes dog også en amerikansk Steve Jackson, som har skrevet titler i den engelske serie. Det er dog kun den britiske Steve Jackson, som er oversat til dansk. Den amerikanske Steve Jackson er muligvis bedre kendt i Danmark for sine andre udgivelser, deriblandt kortspillet Munchkin og rollespillet GURPS. Den første bog fra Borgens Forlag, ''Troldmanden fra Ildbjerget'', starter med en introduktion hvori oversætteren forklarer udfordringerne med at oversætte visse engelske væsner til dansk, da den danske og engelske folklore omkring sagnvæsner er meget forskelligartet. Dette betyder blandt andet at bøger fra Borgens Forlag oversætter 'elves' som alfer eller nisser, i stedet for elvere. I bogen ''Frygtens Fantomer'' spiller man således en skovnisse, hvor man i den oprindelige engelske udgave spiller en 'wood elf', altså en skovelver. Nogle af bøgerne indeholder fejl, som kan betyde at man sidder uhjælpeligt fast og ikke kan gennemføre bogen. Visse af fejlene skyldes, at de oprindelige engelske bøger blev skrevet under tidspres, da der var stor efterspørgsel på nye titler. Andre fejl er opstået i oversættelsen, eksempelvis den danske udgave af ''Oprørets Planet.'' Visse bøger indeholder elementer, som kan virke som fejl, eksempelvis ''Amok-Væsnet'', hvor spilleren kan komme til at gå i cirkler, men dette er meningen. Der er fejl i følgende bøger: Borgens Forlag – #5 Tyvenes by – 2. udgave Borgens Forlag – #6 Øglekongens ø Borgens Forlag – #8 Oprørets planet Borgens Forlag – #11 Troldkarlens krypt – 1. udgave Borgens Forlag – #24 Heltenes slagmark Forlaget Faraos – #1 Troldmanden fra Ildbjerget Forlaget Faraos – #6 Ondskabens skov Forlaget Faraos – #7 Snigmorderne fra Allansia Forlaget Faraos – #8 Stormenes krystal == Romaner == Foruden selve Sværd og Trolddom bøgerne er der udgivet romaner, som foregår på Titan. * Steve Jackson (1989): ''The Trolltooth Wars'', Puffin Books<br>Oversat til dansk som ''Troldetandskrigen'', Borgens forlag. * Marc Gascoigne (1991): ''Demonstealer'', Puffin Books * Ian Livingstone og Marc Gascoigne (1992): ''Shadowmaster'', Puffin Books ;The Zagor Chronicles Denne bog-serie er alle forfattet af Ian Livingstone og Carl Sargent og består af i alt fire bøger: * ''Firestorm'' (1993), Puffin Books * ''Darkthrone'' (1993), Puffin Books * ''Skullcrag'' (1994), Puffin Books * ''Demonlord'' (1994), Puffin Books == Lyddrama == I 2017 og 2018 udkom en serie [[lyddrama]]er baseret på Sværd og Trolddom bøgerne. Alle er på originalsproget engelsk.<ref>{{Cite web|url=http://www.fightingfantasyaudiodramas.com|title=Fighting Fantasy Audio Dramas|publisher=Fox Yason Music Productions|accessdate=18. juli 2019}}</ref> På dansk har Podcasten Han Duo lavet en serie, hvor de gennemspiller de bøger, som udkom på Borgens Forlag. == Rollespil == Der er også udgivet regelsæt for et regulært [[bordrollespil]] kaldet ''Advanced Fighting Fantasy System'' (AFF) som foregår i Titan. Alle regelbøgerne til AFF rollespillet er forfattet af Marc Gascoigne og Pete Tamlyn, selvom Ian Livingstone også krediteres. De indeholder kort, historie og en masse information om Titan, og udvider regelsættet fra Sværd og Trolddom bøgerne, så man kan lave og spille rollespil i samme verden. * ''Dungeoneer'' (1989), Puffin Books * ''Blacksand!'' (1990), Puffin Books * ''Allansia'' (1994), Puffin Books I 2011 udkom en stærkt revideret udgave af AFF reglerne, ofte kaldet AFF 2e. Manualen præsenterer og introducerer rollespillet i en mere tilgængelig udgave. * Graham Bottley (2011): ''Advanced Fighting Fantasy – The Roleplaying Game'', Arion Games * Steve Jackson og Ian Livingstone (1985): ''Out of the Pit - Monsters of Advanced Fighting Fantasy'', Arion Games * Steve Jackson og Ian Livingstone (1986): ''Titan - The Advanced Fighting Fantasy World'', Arion Games === På dansk === Reglerne til AFF rollespillet er også udkommet i dansk oversættelse. Det er dog oversættelser af nogle bøger, som gik forud for AFF-bøgerne beskrevet ovenfor. Bøgerne præsenterer nogle mere enkle regler og uden så meget information om Titan verdenen. * Steve Jackson (1987): ''Lav Dine Egne Eventyr'', Borgen<br>Grundregler på dansk. Oversat fra den engelske ''Fighting Fantasy - The Introductory Role-playing Game'' fra 1984. * Steve Jackson (1990): ''Den Store Monsterbog'', Borgen<br>Et alfabetisk opslagsværk over bøgernes monstre med illustrationer. Oversat fra den engelske ''Out of the Pit'' fra 1985. * Paul Mason (1989): ''Tyven med de Tusind Tricks'', Borgen<br>Fire rollespilseventyr. Oversat fra den engelske ''The Riddling Reaver'' fra 1986. == Computerspil == Der er udgivet mange computerspil, videospil og mobilspil baseret på Sværd og Trolddom siden 1984. De første spil var lavet til [[ZX Spectrum]], [[Commodore 64]] og [[Amstrad]], men i 1998 udkom spillet ''Deathtrap Dungeon'' til [[Personal computer|PC (Windows)]] og [[PlayStation]]. I 2011 udkom spillet ''Talisman of Death'' til PlayStation.<ref>{{cite web|url=https://www.geeknative.com/21957/fighting-fantasy-talisman-of-death-fighting-fantasy-comes-to-playstation/|title=Fighting Fantasy: Talisman of Death – Fighting Fantasy comes to PlayStation|publisher=Geek Native|date=11. juli 2011|accessdate=18. juli 2019}}</ref> Siden 2016 er der udgivet et væld af computerspil baseret på Sværd og Trolddom bøgerne til PC, Mac, iPhone, iPad, mm.. Spillene er fortrinsvist produceret af spilfirmaerne Tin Man Games og inkle Ltd og inkluderer digitale udgaver af flere af de tidligste bøger.<ref>{{cite web|url=https://store.steampowered.com/curator/34383006|title=Fighting Fantasy|publisher=[[Steam]]|accessdate=18. juli 2019}}</ref><ref>{{cite web|url=https://apps.apple.com/au/app/fighting-fantasy-classics/id1261201650|title=Fighting Fantasy Classics|author=Tin Man Games|publisher=[[App Store]]|accessdate=18. juli 2019}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == *{{officiel|https://www.fightingfantasy.com/}} *{{cite web|url=https://fightingfantasy.fandom.com/wiki/Fighting_Fantasy_Wiki_-_Titannica|title=Titannica Wiki|publisher=Fandom ([[Wikia]])|language=Engelsk|accessdate=17. juli 2019}}<br>Fan-produceret wiki encyclopædi over verdenen Titan. [[Kategori:Rollespil]] [[Kategori:Computerspil]] [[Kategori:Computerrollespil]] [[Kategori:Fantasy]] [[Kategori:Fiktive steder]] qmr456qxbdekr8tv0jnmuw3w9j2ahgk Ingeniørgeologi 0 791446 11751810 11470253 2024-04-26T06:22:24Z Jensga 221261 tilf foto fra Frb metrostation wikitext text/x-wiki [[Fil:Fractured clay till Carlsberg.JPG|thumb|[[Moræneler]], her i en hård og sprækket udgave, er en af de hyppigste danske ingeniørgeologiske udfordringer.]] '''Ingeniørgeologi''' er et fag, som ligger i grænseområdet mellem [[geoteknik]] og [[geologi]]. En geotekniker kan fx have til opgave at beregne størrelsen af de fundamenter, som skal bære vægten af et nyt hus. En ingeniørgeolog vil så beskrive de fysiske egenskaber, dannelsesmåden og alderen for de jordlag, hvor huset skal stå. Geoteknikeren og ingeniørgeologen vil herefter sammen kunne fastlægge jordens evne på dette sted til at bære vægten af et sådant hus, og dermed størrelsen af fundamenterne. På denne måde undgår man to uheldige følger af dårligt udført fundering: sætninger og brud. Sætninger opstår, når jorden under det nye hus presses sammen af husets vægt, så at huset synker, eller sætter sig, hvorved det typisk begynder at slå revner. Brud opstår, når husets vægt overstiger jordens bæreevne, så at jorden ‘går i stykker’, går i brud, under det nye hus, typisk med store skader på huset til følge. == Generel fagbeskrivelse == Inden for ingeniørgeologi anvender man den geologiske videnskab til gavn for ingeniørarbejder, sådan at der tages passende hensyn til de geologiske forholds indvirkning på placering, udformning, konstruktion, drift og vedligeholdelse af bygge- og anlægsarbejder, såsom [[hus]]e, [[bro]]er, [[tunnel]]er, [[vej]]e, [[havn]]e, [[Vindenergi|havvindmøller]] o.l. Ingeniørgeologien har til formål at bidrage til, at bygværker af enhver art opføres sikkert og hensigtsmæssigt, og økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. Det ingeniørgeologiske arbejdsfelt ligger i grænseområdet mellem geologi og geoteknik, hvor der benyttes og udveksles viden og erfaring fra begge områder.<ref>Karl Terzaghi (1961): Engineering Geology on the Job and in the Classroom. Side 335-347 i: Boston Society of Civil Engineers (1965): Contributions to soil mechanics 1954-1962</ref> Ingeniørgeologer undersøger de geologiske forhold i et byggeområde vha metoder, der både giver kendskab til jordlagenes mekaniske egenskaber og deres geologiske oprindelse og [[Geologisk tidsskala|alder]]. Man klassificerer jorden efter standarder, som direkte kan anvendes ved geoteknisk dimensionering af bygværker, herunder hvordan bygværkets vægt mest hensigtsmæssigt overføres til underlaget, eller ved beregning af, hvordan geologiske processer og materialer påvirker bygværker, fx ved havne, [[kystsikring]]sanlæg eller [[offshore]]-installationer. Inden for EU er de tidligere nationale standarder, fx DgF Bulletin 1 i Danmark,<ref>Gunnar Larsen m.fl. (1995): Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, DgF Bulletin 1, Dansk geoteknisk Forening</ref> DIN i Tyskland<ref>DIN 4022 (1987): Benennen und Beschreiben von Boden und Fels</ref> og BS i Storbritannien,<ref>[ftp://ftp.itc.nl/pub/slob/BS%205930%201999-Code%20of%20practice%20for%20site%20investigatins.pdf BS 5930]{{Dødt link|date=marts 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} (1999): Code of practice for site investigations, Section 6. Description of soils and rocks</ref> nu erstattet af den fælles ISO-standard,<ref>ISO 14688 (2013): Geotechnical investigation and testing - Identification and classification of soil</ref><ref>ISO 14689 (2014): Geotechnical investigation and testing - Identification and classification of rock</ref> suppleret med nationale tillæg, kaldet annekser.<ref>Dansk Standard (2013): DS/EN 1997-1 DK NA:2013</ref> I USA benyttes ASTM-standard.<ref>[http://www.svcp-sa.com/images/STANDARDS%20AND%20QUALITY/STANDARDS%20AND%20QUALITY%201/D%202487%20-%2006%20Soil%20Clasification.pdf ASTM D2487] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150226054843/http://www.svcp-sa.com/images/STANDARDS%20AND%20QUALITY/STANDARDS%20AND%20QUALITY%201/D%202487%20-%2006%20Soil%20Clasification.pdf |date=26. februar 2015 }} (2006): Standard Practice for Classification of Soils for Engineering Purposes (Unified Soil Classification System)</ref> Ingeniørgeologiske undersøgelser udføres typisk både under planlægning og udførelse af byggeri, samt ved bygningssvigt som kan relateres til bundforholdene. Undersøgelsesresultater vil typisk foreligge som ingeniørgeologiske boreprofiler eller længdesnit, eller opmålinger og beskrivelser af udgravede flader, skråninger eller vægge, i alle tilfælde som en kombination af tekst-beskrivelser og talværdier for geotekniske (jord- eller fjeldmekaniske) parametre. Ingeniørgeologer er geologer eller bygningsingeniører med særlig uddannelse og erfaring inden for dels geologiske processer og materialer og jords eller fjelds mekaniske egenskaber, dels hvordan disse faktorer påvirker bygværker (og omvendt), og endelig hvordan virkningerne af ugunstige naturlige eller menneskeskabte forhold på grænsen mellem jord og bygværk kan afbødes. == Historie == [[Fil:Den Gamle Lillebæltsbro.JPG|thumb|Bygningen af [[Den gamle Lillebæltsbro]] markerede omkring 1930 begyndelsen på dansk ingeniørgeologi.]] De første ingeniørgeologiske lærebøger fremkom i USA og Storbritannien i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. I 1925 udgav østrigeren [[Karl von Terzaghi]] sin banebrydende lærebog om [[geoteknik|jordmekanik]],<ref>Karl Terzaghi (1925): Erdbaumechanik auf bodenphysikalischer Grundlage, 399 sider, udgiver Franz Deuticke, Leipzig - Wien</ref> og fire år senere var han medforfatter til en omfattende lærebog i ingeniørgeologi.<ref>Karl August Redlich, Karl Terzaghi, Robert Kampe (1929): Ingenieurgeologie, 708 sider, Springer Verlag, Berlin</ref> I 1910 begyndte Imperial College i London at udbyde kurser i ingeniørgeologi, og fra 1964 udbød man sammesteds en hovedfagsuddannelse i faget.<ref>{{Cite web |url=http://www3.imperial.ac.uk/geotechnics/oldsite/courses/postgraduatemsc/engineeringgeology/history |title=Geotechnics {{!}} Imperial College London<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 3. januar 2015 |archive-date= 3. januar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150103142759/http://www3.imperial.ac.uk/geotechnics/oldsite/courses/postgraduatemsc/engineeringgeology/history |url-status=dead }}</ref><ref>Bell, Fred G. (1993); Engineering Geology. Blackwell Scientific Publications, 359 sider</ref> I Danmark er ingeniørgeologiens fremkomst knyttet til [[Ellen Louise Mertz]] (1896-1987), som i årene omkring 1920 havde gennemført en - dengang ikke godkendt - uddannelse, hvor hun kombinerede discipliner fra geologi- og bygningsingeniør-studiet. Efter at [[rigsdagen]] i [[1924]] havde vedtaget at bygge en [[Lillebæltsbroen (1935)|fast forbindelse over Lillebælt]], ledede fru Mertz med succes de geologiske og laboratorietekniske undersøgelser af den problematiske jordart [[plastisk ler]], som bropillerne skulle funderes i. I de følgende år, hvor hun dels var ansat på [[Danmarks geologiske Undersøgelse]] og dels på [[DSB]]s geotekniske laboratorium, kom hun til at spille en central rolle i opbygningen af en dansk ingeniørgeologisk ekspertice, og var medvirkende til oprettelsen i [[1943]] af [[Geoteknisk Institut]], hvor hun frem til sin pensionering i 1969 forestod oplæring af nye generationer af ingeniørgeologer. == Regionale forskelle == [[File:FrBerg Station facelog till over CPH limestone.jpg|thumb|Udgravning for [[Frederiksberg Station|Frederiksberg metrostation]], med (mørkgrå) [[moræneler]] over (lysgrå) [[københavnkalk]], begge lag lader sig her udgrave med skovl; øverst ses cylinderformede sekantpæle.]] Det er karakteristisk, at de nationale ingeniørgeologiske (og for så vidt også geotekniske) fremgangsmåder og standarder, som op gennem det 20. århundrede opbyggedes rundt omkring i Europa, ofte er indbyrdes ret forskellige, hvilket formentlig for en stor dels vedkommende skyldes de vekslende geologiske forhold fra land til land. I det grundfjeldsprægede nordlige Skandinavien er karakterisering af sprækker og svaghedszoner i fjeldet af stor betydning, ligesom kortlægning og forståelse af de gerne meget slappe unge aflejringer, som her ofte dækker fjeldet. Det nordtyske og polske (og i denne sammenhæng også danske og skånske) lavlandsområde er stærkt præget af istidsaflejringer. Her træffes sjældent fjeld, men i meget højere grad vekslende lag af forholdsvis fast moræneler og ret tætte grovkornede smeltevandsaflejringer, samt finkornet, vindaflejret løss, vekslende med yngre organiske lag og unge flodaflejringer. Her har forståelsen af disse løsjordsaflejringers sammensætning og indbyrdes placering og deres meget forskellige geologiske oprindelse og alder stået som den centrale udfordring. I det sydlige Europa, som kun i ringe grad er præget af istidsaflejringer, forekommer ofte fjeldterræn med vekslende ler- og kalkbjergarter af ret forskellig hærdningsgrad, præget af kraftig forvitring og tilmed ofte karst-dannelse, og her er fjeldets grad af opsprækning, nedbrydning og forvitring af central betydning. I alle kuperede eller bjergrige områder, hvor skråninger består af svage eller forvitrede jord- eller bjergarter, er fastlæggelse af skråningsstabilitet i almindelighed og vurdering af risikoen for jord- og stenskred i særdeleshed en klassisk ingeniørgeologisk disciplin.<ref>P. B. Attewell og I. W. Farmer (1976): Principles of Engineering Geology, Chapman and Hall, 1045 sider</ref> I Danmark gælder dette især skråninger i plastisk ler, hvor der i terræn med hældninger på 15˚ og derover kan udløses skred, specielt i perioder med megen nedbør. == Typiske ingeniørgeologiske problemstillinger == Ofte stilles man som ingeniørgeolog over for opgaver, som ligner tidligere opgaver, idet bestemte problemstillinger har det med at gå igen fra byggeplads til byggeplads. Meget ofte erhverves ingeniørgeologiske færdigheder gennem den erfaringsopsamling, som kommer fra løsning af gentagne, lignende opgaver. === Sand- eller lerlag? === [[Sand]]partikler og [[ler]]partikler opfører sig i jordmekanisk henseende ret forskelligt, når de udsættes for belastning.<ref>Niels Krebs Ovesen, Leif D. Fuglsang og Gunnar Bagge (red.) (2006): Lærebog i Geoteknik. Polyteknisk Forlag, 415 sider</ref> Når bygværker skal funderes, er det derfor afgørende at vide, om det er sand- eller lerlag, som skal bære bygværket. En erfaren ingeniørgeolog vil ofte blot med sine fingre kunne mærke, hvorvidt jorden skal opfattes sand eller ler, også i de hyppige tilfælde, hvor jorden består af en blanding af sand- og lerpartikler. === Intakte lag eller fyldlag? === [[Fil:Kronprinsessegade-nr2.jpg|thumb|Sætningsskadet ejendom i Kronprinsessegade i København, bygget på kanten af gammel voldgrav.]] Ved menneskelig aktivitet, især i byområder, er store mængder af jord gennem tiden blevet bortgravet og udlagt på nye steder, som såkaldt fyld. Sådanne lag har ikke (nødvendigvis) de samme gode jordmekaniske egenskaber som intakte lag, der ikke er blevet forstyrret ved menneskelig indgriben. Ud fra visuel-manuel (dvs vha øjne og fingre) karakterisering af jorden, kombineret med studier af gamle kort over området, vil ingeniørgeologen normalt kunne afgøre, om jorden er intakt eller fyld. === Postglaciale eller glaciale lag? === I tidligere isdækkede områder, som det danske, vil jordlagene fra denne tid, kaldet glaciale lag, gennem lang tid have været dækket af tykke gletsjere, som har sammenpresset dem, så de stadig i dag har en bedre bæreevne end hvis de ikke havde været dækket af is. Man siger at lagene er forkonsoliderede. Dette gælder dog ikke de yngre (postglaciale) lag, som først er dannet efter at isen smeltede og forsvandt. Det er derfor væsentligt for ingeniørgeologen at bestemme jordlagene alder, så deres grad af forkonsolidering kan fastlægges. == Ingeniørgeologisk uddannelse == I modsætning til USA, Storbritannien og Tyskland har der aldrig været nogen selvstændig ingeniørgeologisk uddannelse i Danmark. Her har sædvanen i stedet været med baggrund i en geolog- eller geotekniker-uddannelse gennem praktisk erfaring at tilegne sig ingeniørgeologiske færdigheder. Geotekniske uddannelser udbydes i dagens Danmark på [[DTU]]-BYGs Sektion for Geoteknik og Geologi, og på [[Aalborg Universitet]]s Institut for Byggeri og Anlæg, Sektionen for Vand og Jord. Geologiske uddannelser udbydes på [[Københavns Universitet]]s Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Sektion for Geologi, og på [[Aarhus Universitet]]s Institut for Geoscience. == Litteratur == * {{wikicite|ref={{harvid|Sørensen|2019}}|reference=Inga Sørensen (2019): ''Ingeniørgeologi''. Forlaget Praxis, 240 sider, {{ISBN|978-8757129182}}}} * {{wikicite|ref={{harvid|Norbury|2016}}|reference=David Norbury (2016): ''Soil and Rock Description in Engineering Practice''. Whittles Publishing, 2. udgave, 308 sider, {{ISBN|978-1-84995-179-1}}}} * {{wikicite|ref={{harvid|Ditlefsen et al|2008}}|reference=Claus Ditlefsen, Jette Sørensen, Tom Martlev Pallesen, Dorthe Pedersen, Ole Bjørslev Nielsen, Christian Christiansen, Birgitte Hansen og Peter Gravesen (2008): Jordprøver fra grundvandsboringer Vejledning i udtagning, beskrivelse og geologisk tolkning i felten, [[GEUS]], 108 sider samt bilag, {{ISBN|978-87-7871-218-9}} (trykt), 978-87-7871-224-0 ([https://www.geus.dk/media/7301/vejledning-jordproever.pdf pdf på geus.dk])}} * {{wikicite|ref={{harvid|Larsen et al|1995}}|reference=Gunnar Larsen, John Frederiksen, Arne Villumsen, Johnny Fredericia, Peter Gravesen, Niels Foged, Børge Knudsen og Jens Baumann (1995): ''Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse''. Dansk Geoteknisk Forening, Bulletin 1, revision 1, 135 sider, {{ISBN|87-89833-03-1}}}} * {{wikicite|ref={{harvid|Galsgaard et al|2021}}|reference=Jens Galsgaard, Johnny Fredericia, John Frederiksen, Lisa Jakobsen, Nik Okkels, Peter Stockmarr og Jette Sørensen (2021): ''Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse''. Dansk Geoteknisk Forening, Bulletin 1, revision 2, 190 sider, {{ISBN|978-87-89833-28-6}}}} * {{wikicite|ref={{harvid|Pitts|1984}}|reference= John Pitts (1984): ''Geology for Civil Engineers'', World Scientific, 216 sider, {{ISBN|9971-978-05-9}}}} * {{wikicite|ref={{harvid|Attewell|Farmer|1976}}|reference= P. B. Attewell og I. W. Farmer (1976): ''Principles of Engineering Geology'', Chapman and Hall, 1045 sider, {{ISBN|0-412-11400-3}}}} * {{wikicite|ref={{harvid|Redlich|Terzaghi|Kampe|1929}}|reference= K. A. Redlich, K. Terzaghi & R. Kampe (1929): ''Ingenieurgeologie''. Wien, Springer, 708 sider}} == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Geologi]] [[Kategori:Geoteknik]] [[Kategori:Ingeniørfag]] mpirdf3v0oksutlfa2ypnn4925ky6ml Kategori:Tysklands bilaterale udenrigsrelationer 14 799202 11751414 9394601 2024-04-25T12:16:36Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:Udenrigspolitik]]; Tilføjede [[Kategori:Udenrigspolitik efter land]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Commonscat}} [[Kategori:Tysklands politik|Bilaterale udenrigsrelationer]] [[Kategori:Udenrigspolitik efter land|Tyskland]] 1rb9s0lz8qsnmtngcv3x61a3bk66281 Immaterielt arbejde 0 800484 11751583 11232324 2024-04-25T17:40:04Z Kefr4000 157934 links wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=februar 2018}} '''Immaterielt arbejde''' er et begreb der dækker alt det [[Arbejde (samfundsvidenskab)|arbejde]], der producerer det informationsmæssige eller kulturelle indhold af [[Vare|varerne]].<ref>"Immaterial labor", Maurizio Lazzarato</ref> Informationsdelen henviser direkte til de forandringer der finder sted i arbejdsgangene i de store [[Virksomhed|virksomheder]] i den [[Sekundærerhverv|industrielle]] og [[Tertiære erhverv|tertiære sektor]], hvor de [[Kompetence|færdigheder]] der kommer i spil i det direkte arbejde i stigende grad involverer [[kybernetik]] og computerbehandling, såvel som både horisontel og vertikal kommunikation. Den kulturelle del af varen involverer en række aktiviteter der almindeligvis ikke anerkendes som "arbejde", med andre ord den slags aktiviteter der handler om at definere og fastsætte [[Kultur|kulturelle]] og [[Kunst|kunstneriske]] standarder, [[Mode|moder]], smage, [[Forbrug (økonomi)|forbrugsnormer]] og, mere strategisk, [[Offentlig opinion|den offentlige mening]]. == Se også == * [[Antonio Negri]] == Noter == {{reflist}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Arbejdsmarkedet]] [[Kategori:Arbejdsliv]] [[Kategori:Filosofi]] {{Filostub}} 46gxjex6nmyac2syp1xhfrbn1h0x8v6 Skabelon:Ishockey flere kampe 10 824868 11751640 11082491 2024-04-25T19:45:46Z Henrik Hansen 2292 Styling rettet, således at header row uncollaps virker igen wikitext text/x-wiki {| class="wikitable collapsible collapsed" style="margin-left:1em; width:{{{table_width|950px}}};" |- ! style="text-align:left; padding-left:10px;"|<span style="display:inline-block; width:500px; text-align:left;">{{{hold_1|?}}} {{#if:{{{hold_1_slut_pos|}}} | ({{{hold_1_slut_pos}}})}} − {{{hold_2|?}}} {{#if:{{{hold_2_slut_pos|}}} | ({{{hold_2_slut_pos}}})}}</span><span style="display:inline-block; width:150px; text-align:left; {{#if:{{{aktiv|}}}|color:#009900;}}">{{{samlet_stilling|}}}</span> |- | <table style="text-align:center;"> <tr> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px;">'''Kamp'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px;">'''Dato'''</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 5px;">'''<abbr name="Klokkeslæt">Kl.</abbr>'''</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 5px;">'''Kamp'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px;">'''Res.'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px;">'''Perioder'''</td> <td style="border:0px; padding:0;">'''Tilskuere'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px;">'''Stilling'''</td> <td style="border:0px; padding:0;">'''Ref.'''</td> </tr> {{#if:{{{kamp_1_dato|}}}|<tr> <td style="border:0px;">1</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_1_dato|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 5px;">{{{kamp_1_tid|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_1_hjemmehold|}}} - {{{kamp_1_udehold|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 15px;">'''{{{kamp_1_resultat|}}}'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_1_perioder|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_1_tilskuere|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_1_stilling|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 15px; text-align:left;">{{{kamp_1_ref|}}}</td> </tr> }} {{#if:{{{kamp_2_dato|}}}|<tr> <td style="border:0px;">2</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_2_dato|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 5px;">{{{kamp_2_tid|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_2_hjemmehold|}}} - {{{kamp_2_udehold|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 15px;">'''{{{kamp_2_resultat|}}}'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_2_perioder|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_2_tilskuere|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_2_stilling|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 15px; text-align:left;">{{{kamp_2_ref|}}}</td> </tr> }} {{#if:{{{kamp_3_dato|}}}|<tr> <td style="border:0px;">3</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_3_dato|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 5px;">{{{kamp_3_tid|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_3_hjemmehold|}}} - {{{kamp_3_udehold|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 15px;">'''{{{kamp_3_resultat|}}}'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_3_perioder|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_3_tilskuere|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_3_stilling|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 15px; text-align:left;">{{{kamp_3_ref|}}}</td> </tr> }} {{#if:{{{kamp_4_dato|}}}|<tr> <td style="border:0px;">4</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_4_dato|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 5px;">{{{kamp_4_tid|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_4_hjemmehold|}}} - {{{kamp_4_udehold|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 15px;">'''{{{kamp_4_resultat|}}}'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_4_perioder|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_4_tilskuere|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_4_stilling|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 15px; text-align:left;">{{{kamp_4_ref|}}}</td> </tr> }} {{#if:{{{kamp_5_dato|}}}|<tr> <td style="border:0px;">5</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_5_dato|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 5px;">{{{kamp_5_tid|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_5_hjemmehold|}}} - {{{kamp_5_udehold|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 15px;">'''{{{kamp_5_resultat|}}}'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_5_perioder|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_5_tilskuere|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_5_stilling|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 15px; text-align:left;">{{{kamp_5_ref|}}}</td> </tr> }} {{#if:{{{kamp_6_dato|}}}|<tr> <td style="border:0px;">6</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_6_dato|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 5px;">{{{kamp_6_tid|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_6_hjemmehold|}}} - {{{kamp_6_udehold|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 15px;">'''{{{kamp_6_resultat|}}}'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_6_perioder|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_6_tilskuere|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_6_stilling|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 15px; text-align:left;">{{{kamp_6_ref|}}}</td> </tr> }} {{#if:{{{kamp_7_dato|}}}|<tr> <td style="border:0px;">7</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_7_dato|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 5px;">{{{kamp_7_tid|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_7_hjemmehold|}}} - {{{kamp_7_udehold|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 15px 0 15px;">'''{{{kamp_7_resultat|}}}'''</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_7_perioder|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 10px 0 10px;">{{{kamp_7_tilskuere|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 5px; text-align:left;">{{{kamp_7_stilling|}}}</td> <td style="border:0px; padding:0 5px 0 15px; text-align:left;">{{{kamp_7_ref|}}}</td> </tr> }} </table> |}<noinclude>{{-}} {{dokumentation}} <!-- TILFØJ VENLIGST KATEGORIER TIL /doc UNDERSIDEN, IKKE HER --> </noinclude> s9vugwhs9su3qasatuix4154s3e7kvv Richard Grant White 0 825214 11751578 9425657 2024-04-25T17:35:55Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Richard Grant White''' (født [[23. maj]] [[1822]] i [[New York City|New York]], død [[8. april]] [[1885]] sammesteds) var en [[USA|amerikansk]] [[kritiker]]. Han studerede [[Lægevidenskab|medicin]] og [[jura]], blev [[sagfører]] og passerede, som så mange amerikanske [[forfatter]]e, gennem [[journalistik]]ken til [[litteratur]]en. Han har særlig helliget sig [[Shakespeare]]-studiet, og herhen hørende arbejder er, foruden to udgaver af Shakespeares værker: ''Shakespeares Scholar'' (1854), et angreb på [[John Payne Collier|Colliers]] tekstrettelser; ''Memoirs of the Life of Shakespeare'' (1865); ''Studies in Shakespeare'' (1885). Af hans øvrige værker kan nævnes: ''Words and their Uses'' (1870); ''The Fall of Man'' (1871); ''Every-Day English'' (1880). 1876-77 var han i [[England]] og udgav senere: ''England Without and Within'' (1881). Hans artikler under [[pseudonym]]et ''A Yankee'' i ''[[The Spectator (1828)|The Spectator]]'' påvirkede engelsk [[Offentlig opinion|offentlig mening]] til fordel for [[Nordstaterne]]. == Kilder == * {{runeberg.org|salmonsen|2|25|0060.html White, Richard Grant|[[T. Lundbeck]] og [[Ingemann Ottosen]]}} {{autoritetsdata}} {{FD|1822|1885|White, Richard Grant}} [[Kategori:Journalister fra USA]] [[Kategori:Kritikere fra USA]] [[Kategori:Litteraturkritikere]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra USA]] [[Kategori:Engelsksprogede forfattere]] [[Kategori:Amerikanere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer fra New York]] imfi5beqtep0zqf109073mtc1kcrhyr Bobby Darin 0 827579 11751471 11701520 2024-04-25T14:43:00Z Busstop 259040 /* Senere år */ rettet stavefejl wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> |Navn =Bobby Darin |Billede =Bobby Darin 1959.JPG |Billede note =Bobby Darin i 1959 |Billedstørrelse = |Farve = sanger |Fødselsnavn =Walden Robert Cassotto |Pseudonym(er) = |Oprindelse = |Instrument(er) = [[Sang]], [[Guitar]], [[piano]], [[trommesæt|trommer]], [[xylofon]] |Genre(r) = [[Big band]], [[Rock and roll]], [[Popmusik|Pop]], [[Folkemusik|Folk]] |Beskæftigelse = |År aktiv = 1956-1973 |Pladeselskab = [[Decca Records|Decca]], [[Atco Records|Atco]], [[Capitol Records|Capitol]], [[Brunswick Records|Brunswick]], [[Atlantic Records|Atlantic]], [[Direction Records|Direction]], [[Motown Records|Motown]] |Associerede acts = |Medlemmer = |Tidligere medlemmer = |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside = }} '''Bobby Darin''' (født '''Walden Robert Cassotto''' den [[14. maj]] [[1936]] i [[Bronx]] i [[New York (delstat)|New York]], død [[20. december]] [[1973]] i [[Los Angeles]] i [[Californien]]) var en [[USA|amerikansk]] [[vokalist|sanger]], [[sangskriver]] og [[skuespiller]]. Han indspillede sin første millionsælgende single, "Splish Splash", i 1958. Blandt hans mest kendte indspilninger er "Beyond the Sea", "Dream Lover", "[[Mack the Knife]]" og "Things". Som barn led han af gigtfeber, som var pinefuld og gjorde skade på hans hjerte. Han overhørte lægen sige, at han ikke ville leve til at blive ældre end 16 år. Han besluttede derfor, i en meget ung alder, at han ingen tid havde at spilde. Bobby Darin arbejdede meget hårdt for at nå toppen og blev ofte citeret af pressen for at sige, at han ønskede at være en "legende når han var 25." Hans mange hengivne fans mener, at han nåede dette mål på rekordtid. Som skuespiller blev Darin blev nomineret til en [[Oscar for bedste mandlige birolle]] i sin rolle som korporal Jim Tompkins i filmen ''Militærlægen Kaptajn Newman'' fra 1963, hvor Darin spillede sammen med [[Gregory Peck]] og [[Tony Curtis]]. I løbet af 1960'erne blev han mere politisk aktiv og arbejdede på Robert F. Kennedys demokratiske præsidentkampagne. Han modtog meddelelsen om mordet på RFK efter en optræden på MR D's club i San Fransisco i juni 1968. I løbet af samme år opdagede han, at kvinden, der havde opdraget ham, ikke var hans mor men derimod hans bedstemor, og samtidigt at kvinden han troede var hans søster faktisk var hans mor. Disse begivenheder påvirkede Darin dybt og sendte ham ud i en lang periode med afsondrethed. [[Fil:Bobby Darin at Mr. D's the night Robert Kennedy was assassinated..jpg|thumb|Darin optræder på Mr D's den 4 Juni 1968]] Darin var gift med skuespilleren [[Sandra Dee]] fra [[1. december]] [[1960]] til [[7. marts]] [[1967]]. Han led af en hjertesygdom hele livet og døde i 1973 umiddelbart efter en operation. Hans liv er fremstillet i filmen ''Beyond the Sea'' fra 2004, hvor [[Kevin Spacey]] spiller hovedrollen og synger. Darin har fået en stjerne på [[Hollywood Walk of Fame]], og han blev i 1990 optaget i [[Rock and Roll Hall of Fame]]. == Tidlige år == Walden Robert Cassotto blev født 14. maj 1936 i på Bellevue Hospital kl 5:28.<ref>https://web.archive.org/web/20141231161051/http://bobbydarin.com/bdfabplacesny.html</ref> Hans første hjem var 125th Street and Second Avenue, East Harlem-kvarteret i New York City.<ref>https://web.archive.org/web/20141231161051/http://bobbydarin.com/bdfabplacesny.html</ref>  Hans morfar, Saverio Antonio "Big Sam Curly" Cassotto (født 26. januar 1882), som var af italiensk afstamning døde i fængsel af lungebetændelse, som følge af narkotika afrusning, et år før Darins fødsel. Hans mormor, Vivian Fern Walden, som kaldte sig selv "Polly" og blev født i 1891. Hun var en vaudeville-sangerinde. Darin’s mor, Vanina Juliette "Nina" Cassotto (født 30. november 1917), blev gravid i sommeren 1935, da hun var 17. Nina og hendes mor udklækkede en plan om at udgive sit barn som Ninas lillebror. Samtidig flyttede familien til 2037 First Avenue 105th Street, East Harlem, hvor ingen kendte dem og deres hemmelighed var velbevaret.<ref>https://web.archive.org/web/20130310021822/http://images.rodale.com/wcpe/USRodaleStore/pdf/roman_candle/1594860106CHP.pdf</ref> Darin troede derfor, at hans mor Nina i stedet var hans storesøster, og at Polly, som havde opdraget ham fra fødslen, var hans mor. I 1968, da han var 32 og overvejede at gå ind i politik, fortalte Nina ham sandheden, men hun nægtede at afsløre identiteten på hans biologiske far og holdt den hemmelighed til sin død i 1983. Darin forsøgte resten af livet, uden held, at finde ud af, hvem hans biologiske far var. Darin flyttede til Bronx tidligt i sit liv og familien lejede et sommerhus i Staten Island. Darin dimitterede fra den prestigefyldte Bronx High School of Science. Derefter meldte han sig ind på Hunter College og flyttede hurtigt til dramaafdelingen. Efter kun to semestre droppede han ud for at forfølge en skuespillerkarriere. Bobby tog navnet Darin, da han begyndte at optræde. Efter at have dimitteret fra The Bronx High School of Science og gået på Hunter College i et år, startede Darin ud, først som demoskribent og derefter som demosanger i den legendariske Brill Building i New York City, sammen med fremtidige stjerner Connie Francis og Don Kirshner. I 1957 indspillede han for Decca, men fandt berømmelse hos ATCO Records i 1958 med sine første hitplader "Splish Splash" og "Dream Lover", som han begge komponerede. Sent i 1958 indspillede Bobby Darin albummet That's All, en LP med standarder, efter forslag fra hans publicist og ven Harriet Wasser. Denne LP indeholdt hans signatursang "Mack the Knife", som vandt 1959 "Record of the Year" og Darin "Best New Artist" Grammy. "Mack the Knife" var nummer et på Billboard-hitlisterne i ni uger i 1959 og er en af de mest solgte plader i historien. == Personlig == Bobby Darin og Connie Francis var kærester, da de begge begyndte deres karriere i pladeindustrien. Bobby og Connie mødtes i januar 1956. Connie’s far, var imod deres forhold og det resulterede i deres brud med hinanden. I sommeren 1957, mens Darin var på tur i Detroit, for at optræde og promovere sine singler, mødte han servitricen Lillian Sweet som han havde et kort forhold til. Dette resulterede i en søn, som straks efter fødsel blev bortadopteret. Barnet fik efter adoption navnet Sam Tallerico. Tallerico har via DNA-test fået bekræftet sit ophav. Darin havde ingen viden om denne søn.<ref>https://www.amazon.com/Who-Did-You-Your-Father/dp/1365367142</ref><ref>https://www.amazon.com/Who-Does-Think-His-Grandfather/dp/B09MYQ57SW/ref=pd_bxgy_img_sccl_1/132-0367419-3563133?pd_rd_w=Bq0uj&content-id=amzn1.sym.7757a8b5-874e-4a67-9d85-54ed32f01737&pf_rd_p=7757a8b5-874e-4a67-9d85-54ed32f01737&pf_rd_r=PVZ0ECJ7YHQX53BGAPRP&pd_rd_wg=9FjkB&pd_rd_r=00d0ab66-08a2-4a9b-9c07-b9c48257eac1&pd_rd_i=B09MYQ57SW&psc=1</ref> Den 1. december 1960 giftede Darin sig med skuespillerinden Sandra Dee, som var hans medskuespiller i filmen Come September, og de fik en søn, Dodd Mitchell Darin, født den 16. december 1961. (Darin og Dee blev skilt den 7. marts 1967 . Bobby Darin og Andrea Joy Yeager mødtes i sommeren 1970. De var gift i 3 måneder, fra den 26. juni 1973 og blev skilt den 24. oktober 1973. == Senere år == Darin blev mere politisk aktiv som 1960'erne skred frem, og hans musikalske produktion blev mere "folkelig". I 1966 havde han et hit med folkesangeren Tim Hardins "If I Were a Carpenter", hvilket sikrede en tilbagevenden til Top 10 efter to års fravær. Darin rejste sammen med Robert F. Kennedy og arbejdede på politikerens præsidentkampagne i 1968. Han var sammen med Kennedy den dag, han rejste til Los Angeles den 4. juni 1968 til primærvalget i Californien. Han var tilstede på Arlington National Cemetery i Arlington County, Virginia, da RFK blev begravet. Graven nåede ikke at blive tildækket samme aften, så Darin blev ved graven til næste morgen. Denne begivenhed, kombineret med at lære om hans sande afstamning, havde en dyb effekt på Darin, som tilbragte det meste af det næste år med at leve i afsondrethed i en trailer nær Big Sur. Da han vendte tilbage til Los Angeles i 1969, startede Darin sit eget pladeselskab, som fik titlen Direction Records. Han udgav folkemusik og protestmusik. Darin skrev "Simple Song of Freedom" i 1969, som i en interessant vending først blev indspillet af Tim Hardin. Darin sang selv sangen "live" på flere tv-serier. Eddie Skoller sang den i 1970 som ”En enkel sang om frihed” Om hans første Direction-album sagde Darin: "Formålet med Direction Records er at opsøge udmeldende markører. Albummet er udelukkende sammensat af kompositioner designet til at afspejle mine tanker om de turbulente aspekter af det moderne samfund." Begyndende den 27. juli 1972 medvirkede han i sit eget tv-varieteshow på NBC, Dean Martin Presents: The Bobby Darin Amusement Company, som kørte i syv afsnit, der sluttede den 7. september 1972. Fra den 19. januar 1973 medvirkede han i et lignende show på NBC kaldet The Bobby Darin Show. Det show kørte i 13 episoder, der sluttede den 27. april 1973. == Diskografi (album i udvalg) == * 1958: ''Bobby Darin'' * 1959: ''That's All'' * 1960: ''This is Darin'' * 1960: ''For Teenagers Only'' * 1960 ''The 25th Day of December'' * 1961: ''Two of a Kind'', sammen med [[Johnny Mercer]] * 1961: ''Love Swings'' * 1961: ''Twist with Bobby Darin'' * 1962: ''Bobby Darin Sings Ray Charles'' * 1962: ''Things & Other Things'' * 1962: ''Oh! Look at Me Now'' * 1963: ''You're the Reason I'm Living'' * 1963: ''It's You or No One'' * 1963: ''18 Yellow Roses'' * 1963: ''Earthy!'' * 1963: ''Golden Folk Hits'' * 1964: ''Winners'' * 1964: ''From Hello Dolly to Goodbye Charlie'' * 1965: ''Venice Blue'' * 1966: ''Bobby Darin Sings The Shadow of Your Smile'' * 1966: ''In a Broadway Bag'' * 1966: ''If I Were a Carpenter'' * 1967: ''Inside Out'' * 1967: ''Bobby Darin Sings Doctor Dolittle'' * 1968: ''Bobby Darin Born Walden Robert Cassotto'' * 1969: ''Commitment'', som ''Bob Darin'' * 1972: ''Bobby Darin'' == Single plader == BOBBY DARIN 45s på DECCA (A & B sider / Mærke & Nr / frigivelses dato) * TIMBER / ROCK ISLAND LINE (DECCA 9-29883) (April 1956) * BLUE-EYED MERMAID / SILLY WILLY (DECCA 9-29922) (June 1956) * HEAR THEM BELLS / THE GREATEST BUILDER (DECCA 9-30031) (August 1956) * DEALER IN DREAMS / HELP ME (DECCA 9-30225) (February 1957) * SILLY WILLY / DEALER IN DREAMS (DECCA 9-30737) (September 1958) DECCA periode:<ref>https://web.archive.org/web/20190817060635/http://www.bobbydarin.net/decca.html</ref> BOBBY DARIN 45s på ATCO (A & B sider / Mærke & Nr / frigivelses dato) * I FOUND A MILLION DOLLAR BABY / TALK TO ME SOMETHING (ATCO 6092) (1957) * DON'T CALL MY NAME / PRETTY BETTY (ATCO 6103) (1957) * JUST IN CASE YOU CHANGE YOUR MIND / SO MEAN (ATCO 6109) (1958) * SPLISH SPLASH / JUDY DON'T BE MOODY (ATCO 6117) (1958) * EARLY IN THE MORNING / NOW WE'RE ONE (ATCO 6121) (1958) * QUEEN OF THE HOP / LOST LOVE (ATCO 6127) (1958) * MIGHTY,MIGHTY MAN / YOU'RE MINE (ATCO 6128) (1958) * PLAIN JANE / WHILE I'M GONE (ATCO 6133) (1959) * DREAM LOVER / BULLMOOSE (ATCO 6140) (1959) * MACK THE KNIFE / WAS THERE A CALL FOR ME (ATCO 6147) (1959) * BEYOND THE SEA / THAT'S THE WAY LOVE IS (ATCO 6158) (1960) * CLEMENTINE / TALL STORY (ATCO 6161) (1960) * MOMENT OF LOVE / SHE'S TANFASTIC (ATCO SPD) (1960) * BILL BAILEY / I'LL BE THERE (ATCO 6167) (1960) * BEACHCOMBER / AUTUMN BLUES (ATCO 6173) (1960) * ARTIFICIAL FLOWERS /SOMEBODY TO LOVE (ATCO 6179) (1960) * CHRISTMAS AULD LANG SYNE / CHILD OF GOD (ATCO 6183) (1960) * LAZY RIVER /OO-EE-TRAIN (ATCO 6188) (1961) * NATURE BOY / LOOK FOR MY TRUE LOVE (ATCO 6196) (1961) * COME SEPTEMBER / WALK BACH TO ME (ATCO 6200) (1961) * YOU MUST HAVE BEEN A BEAUTIFUL BABY / SORROW TOMORROW (ATCO 6206) (1961) * AVA MARIA / OH COME ALL YE FAITHFUL (ATCO 6211) (1961) * IRRESISTIBLE YOU / MULTIPLICATION (ATCO6214) (1961) * WHAT I'D SAY(PART1)/ WHAT I'D SAY(PART2) (ATCO 6221) (1962) * THINGS / JAILER BRING ME WATER (ATCO 6229) (1962) * BABY FACE / YOU KNOW HOW (ATCO 6236) (1962) * I FOUND A NEW BABY / KEEP A WALKIN' (ATCO 6244) (1962) * MILORD / GOLDEN EARRINGS (ATCO 6297) (1964) * SWING LOW SWEET CHARIOT / SIMILAU (ATCO 6316) (1964) * MINNIE THE MOOCHER / HARD HEARTED HANNAH (ATCO 6334) (1965) BOBBY DARIN 45s på BRUNSWICK (A & B sider / Mærke & Nr / frigivelses dato) * EARLY IN THE MORNING / NOW WE'RE ONE (BRUNSWICK 55O73) (1958) (Note: Denne plade var optaget under navnet,"The Ding Dongs.") BOBBY DARIN 45s på CAPITOL (A & B sider / Mærke & Nr / frigivelses dato) * IF A MAN ANSWERS / A TRUE TRUE LOVE (CAPITOL 4837) (1962) * YOU'RE THE REASON I'M LIVING / NOW YOU'RE GONE (CAPITOL 4897) (1963) * EIGHTEEN YELLOW ROSES / NOT FOR ME (CAPITOL 4970) (1963) * TREAT MY BABY GOOD / DOWN SO LONG (CAPITOL 5019) (1963) * BE MAD LITTLE GIRL / SINCE YOU'VE BEEN GONE (CAPITOL 5079) (1963) * I WONDER WHO'S KISSING HER NOW / AS LONG AS I'M SINGING (CAPITOL 5126) (1964) * THE THINGS IN THIS HOUSE / WAIT BY THE WATER (CAPITOL 5257) (1964) * HELLO DOLLY / GOODBYE CHARLIE (CAPITOL 5359) (1965) * VENICE BLUE / IN A WORLD WITHOUT YOU (CAPITOL 5399) (1965) * WHEN I GET HOME / LONELY ROAD (CAPITOL 5443) (1965) * THAT FUNNY FEELING / GYP THE CAT (CAPITOL 5481) (1965) BOBBY DARIN 45s på ATLANTIC (A & B sider / Mærke & Nr / frigivelses dato) * WE DIDN'T ASK TO BE BROUGHT HERE / FUNNY WHAT LOVE CAN DO (ATLANTIC 2305) (1965) * THE BREAKING POINT / SILVER DOLLAR (ATLANTIC 2317) (1966) * MAME / WALKING IN THE SHADOWS OF LOVE (ATLANTIC 2329) (1966) * WHO'S AFRAID OF VIRGINIA WOOLF / MERCI CHERIE (ATLANTIC 2341) (1966) * IF I WERE A CARPENTER / RAININ' (ATLANTIC 2350) (1966) * THE GIRL WHO STOOD BESIDE ME / REASON TO BELIEVE (ATLANTIC 2367) (1966) * LOVIN YOU / AMY (ATLANTIC 2376) (1967) * THE LADY CAME FROM BALTIMORE / I AM (ATLANTIC 2395) (1967) * DARLING BE HOME SOON / HELLO SUNSHINE (ATLANTIC 2420) (1967) * SHE KNOWS / TALK TO THE ANIMALS (ATLANTIC 2433) (1967) * TALK TO THE ANIMALS / AFTER YOU'VE GONE (ATLANTIC 2433) (1967) BOBBY DARIN 45s på DIRECTION (A & B sider / Mærke & Nr / frigivelses dato) * LONG LINE RIDER / CHANGE (DIRECTION 350) (1969) * ME & MR HOHNER / SONG FOR A DOLLAR (DIRECTION 351) (1969) * JIVE / DISTRACTIONS (PART 1) (DIRECTION 352) ( 1969) * SUGAR MAN / JIVE (DIRECTION 4000) (1969) * BABY MAY / SWEET REASONS (DIRECTION 4001)( 1969) * MAYBE WE CAN GET IT TOGETHER / Rx-PYRO (PRESCRIPTION: FIRE) (DIRECTION 4002) (1970) BOBBY DARIN 45s på MOTOWN (A & B sider / Mærke & Nr / frigivelses dato) * MELODIE / SOMEDAY WE'LL BE TOGETHER (MOTOWN 1183) (1971) * SIMPLE SONG OF FREEDOM / I'LL BE YOUR BABY TONIGHT (MOTOWN 1193) (1971) * SAIL AWAY / HARD HEADED WOMAN (MOTOWN 1203) (1972) * AVERAGE PEOPLE / SOMETHING IN HER LOVE (MOTOWN 1212) (1972) * HAPPY / SOMETHING IN HER LOVE (MOTOWN 1217) (1972) International liste over Bobbys singler:<ref>https://web.archive.org/web/20171124180436/http://www.45cat.com/artist/bobby-darin/all</ref> == Film<ref>https://web.archive.org/web/20200217094637/http://www.bobbydarin.net/bdfilms.html</ref> == * ''SHADOWS (1959)'' Bobby havde en ukrediteret rolle i denne John Cassavetes film * ''PEPE (1960)'' Bobby synger "That's How It Went Alright." * ''TALL STORY (1960)'' Bobby synger, men er ikke med i filmen. * ''COME SEPTEMBER (1961)'' Bobby spiller sammen med Sandra Dee, som han giftede sig med senere samme år. Endvidere medvirker Rock Hudson and Gina Lollobrigida. Bobby sang "Multiplication". * ''TOO LATE BLUES (1962)'' Bobby spiller sammen med Stella Stevens. En film af John Cassavetes. * ''STATE FAIR (1962)'' Bobby spillede i denne Musical sammen med Pamela Tiffin, Ann-Margret og Pat Boone. Han synger "This Isn't Heaven" og "It's a Grand Night for Singing." * ''HELL IS FOR HEROES (1962)'' Bobby spiller sammen med Steve McQueen, James Coburn og Fess Parker i dette krigsdrama. * ''PRESSURE POINT (1962)'' Bobby leverede excellent rolle i dette drama (han modtog en Golden Globe Award for Mest lovende mandlig ny skuespiller) Bobby spillede sammen med Sidney Poitier. * ''IF A MAN ANSWERS (1962)'' Den anden Darin/Dee film. * ''CAPTAIN NEWMAN M.D. (1963)'' Bobby modtog en velfortjent Academy Award nomination for Bedste mandlige birolle for sin rolle som Korporal Jim Tompkins. Gregory Peck, Angie Dickinson, Tony Curtis og Larry Storch spiller med i filmen. * ''THE LIVELY SET (1964)'' Bobby skrev musik til denne film, men spiller ikke med i den. * ''THAT FUNNY FEELING (1965)'' Den tredje og sidste Darin/Dee film. * ''THAT DARN CAT (1965)'' Bobby synger åbnings sangen, men spiller ikke med. * ''GUNFIGHT IN ABILENE (1967)'' Bobby's eneste Western. * ''COP OUT (1967/1968)'' Bobby spilled i dette drama sammen med James Mason og Geraldine Chaplin. Filmen er også kendt under navnet ''"A Stranger in the House.''" * ''THE HAPPY ENDING (1969)'' Bobby spiller sammen med Shirley Jones, Lloyd Bridges og Jean Simmons. * ''THE VENDORS (1970)'' Bobby skrev, instruerede og producerede denne film. Medvirkende Richard Bakalyan, Gary Wood, Dick Lord og Mariette Hartley. Filmen blev aldrig udgivet. * ''HAPPY MOTHER'S DAY LOVE GEORGE (1973)'' Hans sidste film. Bobby spilled sammen med Cloris Leachman og Ron Howard. Filmen er også kendt under navnet “''Run Stranger Run”.'' == Tv serier/komedier<ref>https://m.imdb.com/name/nm0201239/filmotype/actor</ref> == År/Serie/Rolle * 1959 Hennesey: Honeyboy Jones * 1960 Dan Raven: Bobby Darin * 1964 Wagon Train, The John Gillman story: John Gillman * 1964 Bob Hope Presents the Chrysler Theatre; Brad Kubec * 1965 Burkes Law: Roland Trivers; ukrediteret rolle * 1965 The Red Skelton Show; Indisk medicin mand får feber * 1966 Run For Your Life; Mark Shepherd * 1968 The Danny Thomas Hour; Lonnie * 1971 Ironside; Charlie Rhine * 1971 Cade’s County; Billy Dobbs * 1972 Night Gallery; Landau == Priser og udmærkelser == * 1959: [[Grammy]] for bedste nykommer * 1962: [[Golden Globe]] for bedste mandlige nykommer, sammen med [[Richard Beymer]] og [[Warren Beatty]] == Bøger (Biografier/Diskografier) == * Al DiOrio “BORROWED TIME: THE 37 YEARS OF BOBBY DARIN” (Running Press, 1981)<ref>https://web.archive.org/web/20160404054037/http://bobbydarin.net/time.html</ref> * Al DiOrio “BOBBY DARIN: THE INCREDIBLE STORY OF AN AMAZING LIFE”, den reviderede version af “Borrowed Time”<ref>https://www.amazon.com/Bobby-Darin-Al-DiOrio/dp/0762418168</ref> * Jeff Bleiel “THATS ALL: BOBBY DARIN ON RECORD, STAGE AND SCREEN”<ref>https://web.archive.org/web/20140819211433/http://www.bobbydarin.net/thats.html</ref> * Jeff Bleiel “THATS ALL: BOBBY DARIN ON RECORD, STAGE AND SCREEN”, den reviderede og udvidede version<ref>https://www.amazon.com/Thats-All-Record-Revised-Expanded/dp/096759734X</ref> * Al Aronowitz "Bobby Darin Was A Friend Of Mine: Volume Three Of The Best Of The Blacklisted Journalist"<ref>https://www.amazon.com/Bobby-Darin-Was-Friend-Mine/dp/1418485756</ref> * Dodd Darin “DREAM LOVERS: THE MAGNIFICENT SHATTERED LIVES OF BOBBY DARIN AND SANDRA DEE”<ref>https://www.amazon.com/Dream-Lovers-Magnificent-Shattered-Sandra/dp/0446517682</ref> * David Evanier “ROMAN CANDLE: THE LIFE OF BOBBY DARIN”<ref>https://www.amazon.com/Roman-Candle-Bobby-Excelsior-Editions/dp/1438434588</ref> * Michael Seth Starr “BOBBY DARIN: A LIFE” <ref>https://www.amazon.com/Bobby-Darin-Michael-Seth-Starr/dp/1589795989</ref> * Steve Karmen “ME AND BOBBY DARIN”<ref>https://www.amazon.com/Me-Bobby-D-Memoir-Softcover/dp/0634080261</ref> * Sam Tallerico ” Who Did You Say Your Father Was?<ref>https://www.amazon.com/Who-Did-You-Your-Father/dp/1365367142</ref> * Sam Tallerico “Who Does He Think His Grandfather Is?”<ref>https://www.amazon.com/Who-Does-Think-His-Grandfather/dp/B09MYQ57SW/ref=pd_bxgy_img_sccl_1/132-0367419-3563133?pd_rd_w=Bq0uj&content-id=amzn1.sym.7757a8b5-874e-4a67-9d85-54ed32f01737&pf_rd_p=7757a8b5-874e-4a67-9d85-54ed32f01737&pf_rd_r=PVZ0ECJ7YHQX53BGAPRP&pd_rd_wg=9FjkB&pd_rd_r=00d0ab66-08a2-4a9b-9c07-b9c48257eac1&pd_rd_i=B09MYQ57SW&psc=1</ref> * Shane Brown ” Bobby Darin: A Listener's Guide”<ref>https://www.amazon.com/Bobby-Darin-Listeners-Shane-brown/dp/1518615244</ref> * Shane Brown ”Bobby Darin: Directions, A Listener's Guide” Udvidede version af “A Listener’s Guide”<ref>https://www.goodreads.com/book/show/49095634-bobby-darin</ref> * Shane Brown "Bobby Darin: The Ultimate Listener's Guide: Commemorative 50th Anniversary Edition" <ref>https://www.amazon.com/Bobby-Darin-Listeners-Commemorative-Anniversary/dp/B0CNZ25D66/ref=rvi_d_sccl_1/141-2574469-1030037?pd_rd_w=e5WEw&content-id=amzn1.sym.f5690a4d-f2bb-45d9-9d1b-736fee412437&pf_rd_p=f5690a4d-f2bb-45d9-9d1b-736fee412437&pf_rd_r=7KB1ZSGFB0GYFQZARKVT&pd_rd_wg=CdIpn&pd_rd_r=00c20764-9eba-432e-ad9e-5cba24391915&pd_rd_i=B0CNZ25D66&psc=1</ref> == Priser, præstationer og hyldest. <ref>http://www.bobbydarin.net/bdawardsandtributes.html</ref> == * 1958 Guldplader Tildelt, af Atlantic Records, to guldplader for "Splish Splash" og "Queen of the Hop." * 1959 Cool For Cats Whiskers award. Best All Round Pop "Mack the Knife” * 1959 Vinder af to gange Grammy Award Årets plade "Mack the Knife" og "Årets bedste nye kunstner." * 1959 Guldplader Tildelt af Atlantic Records, to guldplader for "Mack the Knife" og "Dream Lover." * 1960'erne-1970'erne Hjertefondsambassadør (King of Hearts) * 1960 Variety Club of America Pris for "Årets personlighed". * 1961 Vandt Golden Globe * 1962 Nomineret til Grammy Award * 1962 Nomineret Golden Globe * 5. marts 1962 Hollywood Foreign Press Association "Mest lovende nykommer." * 26. september 1962 Gyldne laurbær. Nominering for "Top mandlige nye personlighed." * 1963 Nomineret Golden Globe * 1963 Franske filmkritikere i Cannes * 13. april 1964 Nomineret til en Oscar * 30. september 1964 Gyldne laurbær Nominering til bedste mandlige birolle for Captain Newman M.D. * 1965 Nomineret Golden Globe Original sang * 1966 Nomineret til Grammy Award Bedste moderne (Rock & Roll) solopræstation. * 26. maj 1982 Hollywood Walk of Fame. Darin modtager sin STJERNE. * 14. maj 1988 Atlantic Records 40-års jubilæumsfest i Madison Square Garden. Bobby Darin og Otis Redding hædret som to af Atlantens vigtigste stjerner. * 17. januar 1990 Rock and Roll Hall of Fame. Induktionskategori * 1999 Grammy Hall of Fame. Darin’s "Mack the Knife" modtager hæderen. * 9. januar 1999 New York Sheet Music Society-hyldest. * 14. maj 1999 Bobby Darin-prisen. Stipendium i Bobbys navn genoplives. * 14. maj 1999 Bobby Darin Day i Bronx. * June 9, 1999 Songwriters' Hall of Fame. Dodd Darin tager imod prisen for sin far. * 26. juni 2004 Bronx Walk of Fame * 23. september 2004 Festen i San Gennaro LA. Bobby er hædret som "en inspiration og en stor performer." * 14. maj 2007 Las Vegas Walk of Stars. Darin modtager sin STJERNE. * 2007 Hit Parade Hall of Fame. Darin er æret. * 31. januar 2010 GRAMMY Award. Darin er hædret med Lifetime Achievement Award! Dodd Darin tager imod prisen for sin far. * 24. oktober 2010 Fans' Entertainment Hall of Fame. Darin er hædret for sin fremragende underholdning. Darin’s "Whatta band!" medlemmerne Tommy Amato og Billy McCubbin tog imod prisen for Bobby. * 15. marts 2013 America's Pop Music Hall of Fame. Darin bliver optaget. * 23. marts 2016 Library of Congress National Recording Registry. "Mack the Knife" er indsat. == CD'er == BD LPs på CD: * Bobby Darin (18/10/94) * That's All (28/6/94) * This Is Darin (28/6/94) * This Is Darin/That's All (14/1/14) * Darin at the Copa (28/6/94) * Bobby Darin for Teenagers Only (24/3/09) * 25th Day of December with Bobby Darin (129/10/91) * Two of a Kind (25/9/90) * Love Swings (30/8/03) * Twist with Bobby Darin (30/8/03) * Sings Ray Charles (30/8/03) * Things & Other Things (30/8/03) * Oh! Look at Me Now/Hello Dolly to Goodbye Charlie (2 CD’er) (1/10/01) * You're the Reason I'm Living/18 Yellow Roses (2 CD’er) (30/9/02) * You're the Reason I'm Living/I Wanna Be Around (Venice Blue) (1/10/01) * It's You or No One (30/8/03) * Earthy/Golden Folk Hits (2 CD’er) (30/9/02) * Winners (30/8/03) * The Shadow of Your Smile/In a Broadway Bag (Two-fer CD) (28/8/98) * If I Were a Carpenter/Inside Out (2 CD’er) (28/8/98) * Bobby Darin Sings Dr. Dolittle (15/12/98) * Sings Doctor Dolittle/Born Walden Cassotto (2 Cd’er) (2007) * Commitment & Rare Darin (10/9/2007) * Bobby Darin 1936-1973 (1/7/91) * Bobby Darin - Original Album Series (Warner Bros.) (18/10/11) Darin CD Opsamlinger: Udgivelsesdato * Go Ahead and Back Up-The Lost Motown Masters (Real Gone Music) (13/7/18) <ref>https://realgonemusic.com/products/bobby-darin-go-ahead-and-back-up-the-lost-motown-masters-cd</ref> * Things-The Singles Collection (Jasmine Music) (12/5/17) * Two of a Kind (Expanded Edition) (24/3/17) * Rare Capitol Masters (Deluxe Edition) (6/6/16)<ref>https://www.amazon.com/Capitol-Masters-Deluxe-Bobby-Darin/dp/B01EZ901Z0</ref> * Another Song on My Mind the Motown Years (Real Gone Music) (6/5/16) * The Absolutely Essential 3 CD Collection Box Set (UK) (28/8/15) * Bobby Darin: The Complete US & UK A & B Sides 1956-62 (4/11/14) * Bobby Darin: Long Play Collection - 3 Disc Set (9/9/14) * Icon - Bobby Darin (Capitol) (5/8/14) * The Milk Shows - 2 Disc Set (14/7/14) * The Bobby Darin Story - Bobby Darin [Box Set] (28/7/14) * Bobby Darin - 25 Greatest Hits (12/11/13) * 101-Mack the Knife (11/6/13) * Ultimate Bobby Darin: 15 Original Hits (Green Hill) (21/5/13) * Swings the Great American Songbook (15/1/13) * The Best of Bobby Darin (15/1/13) * 8 Classic Albums [4 Disc Set](Real Gone Music) (1/1/13) * Rocker Swinger Crooner [5 Disc Set] (101 Distribution) (5/6/12) * Flashback with Bobby Darin (Rhino Flashback) (14/2/12) * Christmas with Bobby Darin (4/10/11) * Beyond the Sea-His Greatest Hits (ZYX) (16/9/11) * Mighty Mighty Man [2 Cd’er] (25/1/11) * Splish Splash (101 Distribution) (18/1/11) * Purely Bobby Darin [2 Cd’er] (7/12/10) * Don't Dream of Anybody But Me [2 Cd’er] (12/11/10) * Beyond the Sea [Box Set] (20/4/10) * Bobby Rocks (8/4/08) * Early Bobby Darin (El Toro) (4/3/08) * Seeing Is Believing (Music Force) (7/11/06) * Definitive Pop (Rhino/WEA) (07/11/06) * Bobby Darin Swings (26/10/06) * Swing an' Slow (12/10/06) * Very Best of Bobby Darin (12/10/06) * Mack the Knife (15/8/06) * The Best of Bobby Darin (Samlerobjekter) (27/6/06) * Mack the Knife (Samlerobjekter) (13/6/06) * Dream Lover: The Platinum Collection (27/9/05) * Dream Lover (American Legends) (14/6/05) * Live from Las Vegas (Flamingo) (Capitol) (26/4/05) * Feelin' Good: A Classic Collection (Recall Records UK) (29/3/05) * Live! At the Desert Inn (Concord) (22/3/05) * The Swinging Side of Bobby Darin (Capitol) (25/1/05) * This Is Gold (Disky) (20/12/04) * Legendary Bobby Darin (Capitol) (28/9/04) * Bobby Darin: Aces Back to Back (Hyena Records DVD/CD) (14/9/04) * Songs from Big Sur (Varese Saraband) (14/9/04) * Beyond the Sea/Live (Delta) (27/7/04) * Dream Lovers (Delta) (27/7/04) * Beyond the Sea: Definitive (Rhino/Wea) (19/7/04) * Mack the Knife and Other Hits (10/10/03) * Classic Masters/Bobby Darin (The Right Stuff) (1/4/03) * Essential Bobby Darin (EMI) (24/3/03) * The Hit Singles Collection (Rhino) (16/4/02) * The Very Best of Bobby Darin (2001) * Moods/Swings (Edsel) (24/4/01) * Bobby Darin Sings the Standards (16/4/01) * The Curtain Falls: Live at the Flamingo (10/4/01) * The Magic of Bobby Darin (9/4/01) * Bobby Darin: I Got Rhythm (3/4/01) * Unreleased Capitol Sides (21/9/99) * If I Were a Carpenter-The Very Best of Bobby Darin-1966-1969 (14/9/99) * Spotlight on Bobby Darin (9/9/99) * Bobby Darin: Wild, Cool & Swingin' (8/6/99) * Swingin' the Standards (11/5/99) * Bobby Darin: The Capitol Collector's Series (2/4/99) * The Capitol Years 3 CD box set (16/10/98) * A&E; Biography Enhanced CD (16/6/98) * As Long as I'm Singin': The Bobby Darin Collection (21/11/95) * From Sea to Sea (Landmark) (19/3/1993) * Roberto Cassotto: Rare, Rockin and Unreleased (Ring of Stars) * The Best of Bobby Darin Vol. One: Splish Splash (29/10/91) * The Best of Bobby Darin Vol. Two: Mack the Knife (29/10/91) * Bobby Darin Greatest Hits (Curb label) (21/8/90) * The Bobby Darin Story (7/2/89) * The Ultimate Bobby Darin (1/1/86) Svær at finde CD’er: * Bobby Darin Reader's Digest CD Box Set * Bobby Darin: A Touch of Class * Bobby Darin: Original Gold * From Hello Dolly to Goodbye Charlie/Venice Blue (To CD’er) (30/9/02) * Rare Performances<ref>https://web.archive.org/web/20200105190823/http://www.bobbydarin.net/rareper.html</ref> * If I Were a Carpenter CD <ref>https://web.archive.org/web/20211127201921/http://www.bobbydarin.net/kr.html</ref> == Dvd'er (udvalg) == Aces Back to Back The CD/DVD set Songmakers Collection A&E Biography Bobby Darin: Mack Is Back! Seeing Is Believing Bobby Darin: Beyond the Song. The Darin Invasion 1973 The Bobby Darin Shows Bobby Darin Singing At His Best! == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne links == * [http://bobbydarin.net/ Offisielt nettsted] * [http://www.allmusic.com/artist/bobby-darin-p4025 Bobby Darin på allmusic.com] * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{US-musikbiostub}} {{US-skuespillerstub}} {{FD|1936|1973|Darin, Bobby}} [[Kategori:Singer-songwritere fra USA]] [[Kategori:Skuespillere fra New York]] [[Kategori:Hollywood Walk of Fame]] [[Kategori:Personer optaget i Rock and Roll Hall of Fame]] [[Kategori:Italiensk-amerikanere]] [[Kategori:Personer fra New York City]] pn895l7l185oq08j56wg9oc663omola Frederiksgade 0 827697 11751955 11656591 2024-04-26T10:51:16Z Jhertel 1209 Sproglige justeringer og rettelser. wikitext text/x-wiki [[Fil:Amalienborg from top of church.jpg|thumb|Frederiksgade set fra Marmorkirken i retning mod Amalienborg]] '''Frederiksgade''' er en gade i kvarteret [[Frederiksstaden]] i [[Indre By (København)|Indre By]] i [[København]]. Den går fra [[Store Kongensgade]] til [[Toldbodgade]] ved [[Amaliehaven]] og havnekanten og passerer undervejs [[Marmorkirken]], [[Bredgade]] og [[Amalienborg Slotsplads]] med kongeslottet [[Amalienborg]]. Ved Marmorkirken er gaden delt i to, der går i kurve rundt om kirken, før de to dele mødes igen på den anden side. Delen fra Marmorkirken til havnekanten udgør den såkaldte ''Amalienborg-akse'', som er den kortere men mere prominente af de to akser som Frederiksstaden er centreret omkring. På Amalienborg Slotsplads krydser Frederiksgade [[Amaliegade]], som udgør den anden, længere akse. På midten af pladsen hvor de to akser mødes, står [[Jacques Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af kong [[Frederik 5.]] med front mod Marmorkirken.<ref>{{citeweb|url=http://www.arksiteplus.dk/wm142184|title=Arkitektur som manifestation|publisher=ArkSite|accessdate=2010-07-12|archive-date=19. juli 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110719120552/http://www.arksiteplus.dk/wm142184|url-status=ok}}</ref> I nyere tid er Amalienborg-aksen blevet forlænget og genfortolket. I 1983 blev den lille Amaliehaven anlagt mellem Amalienborg og havnekanten med et stort centralt [[springvand]], der ligger lige på aksen. Med anlæggelsen af [[Operahuset i København|operahuset]] på [[Holmen]] mellem 2001 og 2004 blev aksen desuden forlænget over havnen.<ref>{{citeweb|url=http://www.copenhagenet.dk/CPH-Map/CPH-Amalienborg.asp|title=Amalienborg Palace - The Royal Residence|publisher=Copenhagen Portal|accessdate=2010-07-12|archive-date= 3. august 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100803202058/http://www.copenhagenet.dk/CPH-Map/CPH-Amalienborg.asp|url-status=ok}}</ref> Begge projekter blev udtænkt og finansieret af [[A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal]] og var kontroversielle ved respektive anlæggelser. == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Frederiksgade (Copenhagen)}} * [http://www.indenforvoldene.dk/frederiksgade.html Frederiksgade] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150602015840/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksgade.html |date= 2. juni 2015 }} på indenforvoldene.dk {{Gader i Indre By (København)}} {{coord wd}} [[Kategori:Gader i Indre By (København)]] c9fex28dppwesj704268s6dny91serj 11751959 11751955 2024-04-26T10:58:41Z Jhertel 1209 Tilføjet wikilink. Det er okay at gentage det, da det er nyttigt på det pågældende sted, og som sådan første gang haven direkte omtales i artiklen ikke blot som et link blandt mange i toppen uden forklaring. Desuden kvalificeret med "park", så man ikke behøver følge linket hvis man ikke aner hvad det er. wikitext text/x-wiki [[Fil:Amalienborg from top of church.jpg|thumb|Frederiksgade set fra Marmorkirken i retning mod Amalienborg]] '''Frederiksgade''' er en gade i kvarteret [[Frederiksstaden]] i [[Indre By (København)|Indre By]] i [[København]]. Den går fra [[Store Kongensgade]] til [[Toldbodgade]] ved [[Amaliehaven]] og havnekanten og passerer undervejs [[Marmorkirken]], [[Bredgade]] og [[Amalienborg Slotsplads]] med kongeslottet [[Amalienborg]]. Ved Marmorkirken er gaden delt i to, der går i kurve rundt om kirken, før de to dele mødes igen på den anden side. Delen fra Marmorkirken til havnekanten udgør den såkaldte ''Amalienborg-akse'', som er den kortere men mere prominente af de to akser som Frederiksstaden er centreret omkring. På Amalienborg Slotsplads krydser Frederiksgade [[Amaliegade]], som udgør den anden, længere akse. På midten af pladsen hvor de to akser mødes, står [[Jacques Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af kong [[Frederik 5.]] med front mod Marmorkirken.<ref>{{citeweb|url=http://www.arksiteplus.dk/wm142184|title=Arkitektur som manifestation|publisher=ArkSite|accessdate=2010-07-12|archive-date=19. juli 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110719120552/http://www.arksiteplus.dk/wm142184|url-status=ok}}</ref> I nyere tid er Amalienborg-aksen blevet forlænget og genfortolket. I 1983 blev den lille park [[Amaliehaven]] anlagt mellem Amalienborg og havnekanten med et stort centralt [[springvand]], der ligger lige på aksen. Med anlæggelsen af [[Operahuset i København|operahuset]] på [[Holmen]] mellem 2001 og 2004 blev aksen desuden forlænget over havnen.<ref>{{citeweb|url=http://www.copenhagenet.dk/CPH-Map/CPH-Amalienborg.asp|title=Amalienborg Palace - The Royal Residence|publisher=Copenhagen Portal|accessdate=2010-07-12|archive-date= 3. august 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100803202058/http://www.copenhagenet.dk/CPH-Map/CPH-Amalienborg.asp|url-status=ok}}</ref> Begge projekter blev udtænkt og finansieret af [[A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal]] og var kontroversielle ved deres respektive anlæggelser. == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Frederiksgade (Copenhagen)}} * [http://www.indenforvoldene.dk/frederiksgade.html Frederiksgade] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150602015840/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksgade.html |date= 2. juni 2015 }} på indenforvoldene.dk {{Gader i Indre By (København)}} {{coord wd}} [[Kategori:Gader i Indre By (København)]] h16twceyo88m9e5s97jfgzvoaoy7v0f Bruger:Benadikt/sandkasse 2 833039 11751434 11751064 2024-04-25T12:38:08Z Benadikt 35530 /* Buck Danny */ wikitext text/x-wiki == Buck Danny == {| class="wikitable" style="background: #FBFBFB; line-height: 16pt; font-size:90%" |- style="background:#EAEAEA" !colspan=10 style="line-height:38pt; text-align: center;"|<big><big>'''Buck Danny – oversigt'''</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height: 20pt" |colspan=4|'''Fransksproget originaludgave'''||{{rowspan|2|10pt}}|'''A<small>ntal</small><br><span style="font-size:88%">sider</span style>'''||colspan=2|'''Danske udgaver'''<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:3:::::P3_SERIER_ID:2085&cs=1DCB35725A6960DD48016E10E00F0E814 Buck Danny på minetegneserier.no]</ref> |- style="background:#F4F4F4; line-height:20pt" !Premiere<ref>[https://bdoubliees.com/seriesauteurs/series1/danny.htm Buck Danny på bdoubliees.com]</ref><ref>[http://www.spirou.free.fr/affiche.php?menu=1&menu_id=1 Oversigt over Spirou]</ref>||Album<ref>[https://www.bedetheque.com/serie-101-BD-Buck-Danny.html Buck Danny på bedetheque.com]</ref>||Historie||Sekvens||Titel, evt. albumnr. og serieblad||Bog |- |style="border-bottom:1px dashed"|1947-01-02 – 1947-12-18||style="border-bottom:1px dashed"|&nbsp;1 (1948)||style= "border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les japs attaquent||style="border-bottom:1px dashed"|<center>52</center>||style="border-bottom:1px dashed"| ||{{rowspan|3}}| |- |style="border-top:1px dashed" |1947-12-25 – 1948-10-14||style="border-top:1px dashed"|&nbsp;2 (1948)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Les mystères de Midway||style="border-top:1px dashed"|<center>54</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |1948-10-14 – 1949-11-10||&nbsp;3 (1950)||colspan=2|La revanche des fils du ciel||<center>60</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1949-11-17 – 1950-06-15 ||style="border-bottom:1px dashed"|&nbsp;4 (1951)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Tigres volants||style="border-bottom:1px dashed"|<center>60</center>||style="border-bottom:1px dashed"| ||{{rowspan|3}}|&nbsp; |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|1950-06-22 – 1950-11-30||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|&nbsp;5 (1951)||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed" colspan=2|Dans les griffes du Dragon Noir||style= "border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|<center>47</center>||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1950-12-07 – 1951-05-17||style="border-top:1px dashed"|&nbsp;6 (1952)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Attaque en Birmanie||style="border-top:1px dashed"|<center>48</center>||style= "border-top:1px dashed"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1951-05-31 – 1951-11-01||style="border-bottom:1px dashed"|&nbsp;7 (1952)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les trafiquants de la Mer Rouge||style="border-bottom:1px dashed"|<center>46</center>||style= "border-bottom:1px dashed"|Kurs mod Det røde Hav (1)||{{rowspan|3}}|&nbsp; |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px"|1951-11-22 – 1952-04-10||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|&nbsp;8 (1952)||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les pirates du désert||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Ørkenpiraterne (2) |- |style="border-top:1px dashed"|1952-05-22 – 1952-10-16||style="border-top:1px dashed"|&nbsp;9 (1953)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Les gangsters du pétrole||style="border-top:1px dashed"|<center>45</center>||style="border-top:1px dashed"|Gangsternes hævn (3) |- |1952-10-23 – 1953-03-26 ||10 (1953)||colspan=2|Pilotes d'essai||<center>46</center>||Testpiloter (4)||{{rowspan|3}}|<center>4</center> |- |style="border-bottom:1px dashed"|1953-04-16 – 1953-09-17||style="border-bottom:1px dashed"|11 (1954)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Ciel de Corée||style="border-bottom:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-bottom:1px dashed "|Himlen over Korea |- |style="border-top:1px dashed"|1953-09-24 – 1954-02-25 ||style="border-top:1px dashed"|12 (1954)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Avions sans pilotes||style="border-top:1px dashed"|<center>46</center>||style= "border-top: 1px dashed"|De pilotløse fly |- |1954-03-25 – 1954-08-26||13 (1954)||colspan=2|Un avion n'est pas rentré||<center>46</center>|| |- |1954-10-28 – 1955-03-31||14 (1955)||colspan=2|Patrouille à l'aube||<center>46</center>|| |- |1955-04-14 – 1955-09-01||15 (1957)||colspan=2|"NC-22654" ne répond plus||<center>44</center>|| |- style="line-height:10pt" |1955-11-24||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Duel dans le ciel||<center>4</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1955-09-15 – 1956-02-02||style="border-bottom:1px dashed"|16 (1957)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Menace au nord||style="border-bottom:1px dashed "|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1956-02-16 – 1956-07-26||style="border-top:1px dashed"|17 (1958)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Buck Danny contre Lady X||style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|<center>44</center>||style= "border-top:1px dashed #BBBBBB"| |- style="line-height:10pt" |1956-03-08||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Mission spéciale||<center>4</center>|| |- style="line-height:10pt" |1956-05-24||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|On a volé un prototype||<center>4</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1956-08-16 – 1957-01-03||style="border-bottom:1px dashed"|18 (1958)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Alerte en Malaisie||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1957-02-07 – 1957-07-04||style="border-top:1px dashed"|19 (1959)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Le tigre de Malaisie||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top: 1px dashed"| |- style="line-height:10pt" |1957-06-13||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Les terrifiantes aventures de Buck||<center>2</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1957-07-18 – 1957-12-12||style="border-bottom:1px dashed"|20 (1959)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|S.O.S. soucoupes volantes!||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1958-01-09 – 1958-06-05||style="border-top:1px dashed"|21 (1960)||style="border-top:1px dashed " colspan=2|Un prototype a disparu||style="border-top:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1958-06-26 – 1958-11-20||style="border-bottom:1px dashed"|22 (1960)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Top secret||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1958-12-11 – 1959-05-07||style="border-top:1px dashed"|23 (1960)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Mission vers la vallée perdue||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1959-06-11 – 1959-11-05||style="border-bottom:1px dashed"|24 (1961)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Prototype FX-13||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1959-11-19 – 1960-04-14||style="border-top:1px dashed"|25 (1961)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Escadrille ZZ||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed"| |- style="line-height:10pt" |1960-06-30||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Duck Flappy: Prototype X–6432589||<center>2</center>|| |- |1960-07-07 – 1960-12-01||26 (1962)||colspan=2|Le retour des tigres volants||<center>44</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1960-12-15 – 1961-06-15||style="border-bottom:1px dashed"|27 (1962)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les tigres volants à la rescousse!||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1961-10-05 – 1962-03-01||style="border-top:1px dashed"|28 (1962)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Tigres volants contre pirates||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1962-03-22 – 1962-11-15||style="border-bottom:1px dashed"|29 (1964)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Opération ''Mercury''||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed "|Operation Mercury <small> (Trumfserien 3)</small> |- |style="border-top:1px dashed"|1962-11-22 – 1963-05-23||style="border-top:1px dashed"|30 (1964)||style="border-top:1px dashed " colspan=2|Les voleurs de satellites||style="border-top:1px dashed"|<center>45</center>||style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|Kampen om rumkapslen <small> (Trumfserien 8)</small> |- |1963-09-01 – 1964-01-02||31 (1965)||colspan=2|X-15||<center>46</center>|| |- |1964-04-02 – 1964-08-27||32 (1965)||colspan=2|Alerte à Cap Kennedy||<center>44</center>|| |- |1964-12-24 – 1965-05-20||33 (1966)||colspan=2|Le mystère des avions fantomes||<center>44</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1965-08-12 – 1966-03-24||style="border-bottom:1px dashed"|34 (1967)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Alerte atomique||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1967-07-13 – 1967-11-16||style="border-top:1px dashed"|35 (1968)||style= "border-top:1px dashed" colspan=2|L'escadrille de la mort||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1969-01-30 – 1969-06-19||style="border-bottom:1px dashed"|36 (1970)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les anges bleus||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"| – ||style="border-top:1px dashed"|37 (1971)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Le pilote au masque de cuir||style="border-top:1px dashed"|<center>47</center>||style="border-top:1px dashed"| |- style="line-height:10pt" |1969-06-19|| ||colspan=2|Mission spéciale||<center>2</center>|| |- style="line-height:10pt" |1969-11-13||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Une incroyable histoire||<center>2</center>|| |- style="line-height:10pt" |1970-07-09||style="font-size:85%"|HC2 (2020)||colspan=2|C'était en 38||<center>2</center>|| |- style="line-height:10pt" |1972-01-20||style="font-size:85%"|HC2 (2020)||colspan=2|Cet homme est un héros. Pourquoi?||<center>2</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1972-01-20 – 1972-06-01||style="border-bottom:1px dashed"|38 (1973)||style="border-bottom:1px dashed"|La vallée de la mort verte||{{rowspan|3|11pt}}|Mission<br>aérienne <br>anti-mafia||style="border-bottom:1px dashed"|<center>45</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|1975-12-11 – 1976-||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|39 (1977)||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Requins en mer de chine||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1978-04-20 – 09-07||style="border-top:1px dashed"|40 (1979)||style= "border-top:1px dashed"| "Ghost Queen"||style="border-top:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-top:1px dashed"| |- style="line-height:10pt" |style="color:red"|1976-08-12||style="font-size:85%"|HC2 (2020)||colspan=2|Pilote d'espace||<center>5</center>|| |- style="line-height:10pt" |1978-04-20||style="font-size:85%"|HC2 (2020)||colspan=2|Mission Impossible||<center>5</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"| ||style="border-bottom:1px dashed"|41 (1983)||style="border-bottom:1px dashed"|Mission apocalypse||{{rowspan|3|11pt}}|Alerte<br>nucléaire||style="border-bottom:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-bottom:1px dashed"|Operation Kaos (SOS 2) |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"| ||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|42 (1984)||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Les pilotes de l'enfer||style="border-top:1px dashed; border-bottom: 1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Terror i luften (SOS 6) |- |style="border-top:1px dashed"| ||style="border-top:1px dashed"|43 (1986)||style= "border-top:1px dashed"|Le feu du ci||style="border-top:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-top:1px dashed"| |- | ||44 (1988)||colspan=2|Les "Agresseurs"||<center>62</center>|| |- style="line-height:10pt" |1987-12-01||&nbsp; &nbsp; &nbsp; 1987||colspan=2|Parodie||<center>1</center>||Onkel Paul fortæller |} === Referencer === {{reflist|2}} == Lucky Luke-historierne - privat oversigt == Serien startede i ''Spirou Almanac'' 1947, der udkom efteråret [[1946]].<ref name="Lucky Luke wird 70">[https://www.deutschlandfunkkultur.de/lucky-luke-wird-70-und-er-reitet-immer-noch-in-den-100.html deutschlandfunkkultur.de - Lucky Luke wird 70]</ref><ref>[https://www.comics.org/series/79722/details/ Spirou Almanac på comics.org]</ref> Oplysningerne om forfatter(e) og tegner(e) er for det meste i overensstemmelse med oplysningerne i kolofonerne på de respektive udgaver. Undtagelserne er markeret med <span style="color:red">rødt</span style> og er med kildehenvisninger.<ref name="Louis De Bevere">[https://www.lambiek.net/artists/m/morris.htm Morris på lambiek.net, afsnittet "Collaboration with Louis De Bevere"]</ref><ref name="L’autre créateur">[http://marsam.graphics/lautre-createur-de-lucky-luke-1-le-scenariste-fantome/ L’autre créateur de Lucky Luke]</ref><ref name="Pascal Dabère">[https://www.lambiek.net/artists/d/dabere_pascal.htm Pascal Dabère på lambiek.net]</ref> I mange tilfælde er førsteudgaven i et [[Belgien|belgisk]] eller [[Frankrig|fransk]] serieblad eller magasin,<ref>[https://bdoubliees.com/journalspirou/series3/lucky_luke.htm bdoubliees.com om Lucky Luke i Spirou]</ref><ref>[https://bdoubliees.com/risquetout/series3/lucky_luke.htm bdoubliees.com om Lucky Luke i Risque-Tout]</ref><ref>[https://bdoubliees.com/journalpilote/series3/lucky_luke.htm bdoubliees.com om Lucky Luke i Pilote]</ref><ref>[https://bdoubliees.com/luckyluke/series3/lucky_luke.htm bdoubliees.com om Lucky Luke i Lucky Luke]</ref> men i nogle tilfælde er albumudgaverne<ref>[https://www.bedetheque.com/serie-213-BD-Lucky-Luke.html bedetheque.com om den franske albumserie ''Lucky Luke'']</ref><ref>[https://www.bedetheque.com/serie-9994-BD-Lucky-Luke-Les-aventures-de.html bedetheque.com om albumserien ''Les aventures de Lucky Luke'']</ref><ref>[https://www.bedetheque.com/serie-1165-BD-Kid-Lucky.html bedetheque.com om den franske albumserie ''Kid Lucky'']</ref> også førsteudgaven. Tallet i anden søjle til venstre er et fortløbende nummer for hver enkelt historie ud fra første udgivelsesdato.<ref name="comicweb.nl">[http://www.comicweb.nl/zzstripverhalenseries/Lucky+Lukeorg.html comicweb.nl]</ref> Tallet svarer ikke til noget albumnummer, og albummene har også forskellige numre i de forskellige lande.<br> {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:21pt" |- style="background:#EAEAEA; line-height:38pt" |colspan=10 style="text-align: center"|<big><big>'''Lucky Luke-historierne – oversigt'''</big></big> |- style="background:#F4F4F4" |rowspan=4 style="line-height:11pt"|'''Forf. /<br>tegner'''||rowspan=4 style="line-height:10pt"|<center><ref name="comicweb.nl"/></center>'''H<small>ist.</small><br>nr.'''|| colspan=2 rowspan=2|'''Originaludgave'''<ref name="comicweb.nl"/><ref name="la cronologia">[http://zona-bede.blogspot.com/2015/09/lanno-scorso-sie-conclusa-la.html Lucky Luke, la cronologia - parte prima]</ref><ref name="dimensionedelta.net">[http://www.dimensionedelta.net/jones/lucky/luke_idx_it.html dimensionedelta.net Lucky Luke index]</ref><ref>[https://bdoubliees.com/series/lu/lucky_luke.htm bdoubliees.com]</ref>||rowspan=4 style="line-height:10pt"|<center><ref name="comicweb.nl"/></center>'''Antal <br>sider'''||colspan=3 rowspan=2 style="border-right:none"|'''Danske udgaver'''<ref name="Minetegneserier.no">[http://www.minetegneserier.no/pls/htmldb/f?p=100:3:::NO::P3_SERIER_ID:1863&cs=17842B74777023CEB57DE1DA607CA5CD4 Minetegneserier.no]</ref><ref name="Bibliotek.dk">[https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=Lucky+Luke&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-qKbF8OxLwJcqemlVUSnhnEMoAp0t5fnyWJ-dWwCAgDk&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage&facets%5B%5D=facet.type%3Ategneserie&facets%5B%5D=facet.language%3Adansk&facets%5B%5D=facet.literaryForm%3Ategneserier#content Bibliotek.dk]</ref>||colspan=2 style="border-left:none; line-height: 8pt"|&nbsp; |- style="background:#F4F4F4; line-height:18pt" |colspan=2 rowspan=2|'''Bogserier''' |- style="background:#F4F4F4; line-height:22pt" |rowspan=2|'''Premiere'''||rowspan=2|'''Originaltitel'''||colspan=2 rowspan=2|'''Historie'''||rowspan=2|'''Album''' |- style="background:#F4F4F4; line-height:18pt" |'''&nbsp;&nbsp;&nbsp;1.&nbsp;&nbsp;&nbsp;'''||'''<center>2.</center>''' |- style="line-height:17.7pt" |<center>Mo</center>||<center>1</center>||style="font-size: 96%"|1946-11-14<ref name="Lucky Luke wird 70"/>||Arizona 1880||<center> 20 </center>||colspan=2|Arizona 1880<small> (TL) (NS)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|Arizona<br><small>(35, TL)</small> ||{{rowspan|12|11pt}}|<center> 0 </center>||{{rowspan|12|11pt}}|1946-<br>1950<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:18.6pt" |rowspan=2 style="line-height:10pt"|<center><ref name="Louis De Bevere"/><ref name="L’autre créateur"/><br><small> <span style="color:red">LDB&</span style>Mo/</small><br>Mo </center>||<center>2</center>||style="line-height: 9pt; font-size: 96%"| 1947-06-12 –<br>1947-11-27||La mine d'or de Dick Digger||<center>25{{efn|name=fn1|Side 7 er ikke med i albumudgaven.<ref name= "Arizona">[https://www.comics.org/issue/792622 ''Arizona'' på comics.org]</ref><ref name="Lucky Luke 1946-1950">[https://www.comics.org/issue/511584/ Lucky Luke 1946-1950 på comics.org]</ref> }}</center>||colspan=2|Dick Diggers guldmine<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:18.2pt" |style="color:red"|<center>4</center>||style="color:red; line-height:9pt; font-size: 96%"|1947-12-18 –<br>1948-05-20||Le sosie de Lucky Luke||<center>23{{efn|name=fn2|Side 22 er ikke med i ''Jeg, Lucky Luke''.<ref name="Jeg, Lucky Luke">[https://www.comics.org/issue/2035455/ ''Jeg, Lucky Luke'' på comics.org]</ref><ref name="Lucky Luke 1946-1950">[https://www.comics.org/issue/511584/ Lucky Luke 1946-1950 på comics.org]</ref> }}</center>||colspan=2 style= "line-height:8.5pt; font-size:96%"|<span style="color: #E000E0">Dobbeltgængeren</span><small> (JL, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Lucky Lukes dobbeltgænger</span><small> (NS)</small>||bgcolor= "white"| |- style="line-height:9pt" |rowspan=13|<center>Mo</center>||style="color:red" rowspan=2|<center>3</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1947-12-04|| rowspan= 2|Lucky Luke et son cheval Jolly Jumper||<center> 1 </center>|| <span style="color: #E000E0">Den der ler sidst</span style ><small> (TL)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|<span style="color:#E000E0">Lucky Luke og hans<br>hest Jolly Jumper</span style><small> (NS)</small>||style="line-height:10pt" rowspan=4|Rodeo –<br>og andre<br>historier<br> <small>(54, AT80, TL)</small> |- style="line-height:9pt" |style="color:red; font-size: 96%"|1947-12-11||<center>1</center>||<span style="color:#E000E0">Et godt trick</span style><small> (TL)</small> |- style="line-height:17.3pt" |<center>5</center>||style="line-height:8.6pt; font-size: 96%"|1948-05-27 –<br>1948-09-23||Grand rodéo||<center>18</center>|| colspan= 2|Rodeo<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:17.5pt" |style="color:red"|<center>7</center>||style="color:red; line-height:8.6pt; font-size: 96%"|1949-02-24 –<br>1949-06-23||La ruée vers l'or de Buffalo Creek||<center>19{{efn|name=fn3|Side 16 er ikke med i albumudgaven.<ref name="Rodeo">[https://www.comics.org/issue/792629/ ''Rodeo'' på comics.org]</ref><ref name="Lucky Luke 1946-1950"/>}}</center>|| colspan=2 style="line-height:8.2pt; font-size:94%"|<span style="color:#E000E0">Guldrusch i Buffalo Creek</span><small> (TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Guldfeber i Buffalo Creek</span><small> (NS)</small> |- style="line-height:17.9pt" |style="color:red"|<center>6</center>||style="color:red; line-height:8.9pt; font-size: 96%"|1948-09-30 –<br>1949-02-17||Lucky Luke à Desperado-City||<center>21</center>||colspan=2 |Desperado City<small> (NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:17.1pt" |<center>8</center>||style="line-height:8.5pt; font-size: 96%"|1949-06-30 –<br>1949-10-20||Lucky Luke contre ”Cigarette Cæsar„||<center>17</center>|| colspan=2|Lucky Luke mod Cigaret-Cæsar <small>(JL, TL) (NS)</small>|| bgcolor="white"| |- style="line-height:17.1pt" |<center>9</center>||style="line-height:8.5pt; font-size: 96%"|1949-10-27 –<br>1950-02-16||Le retour de Joe la Gachette||<center> 17 </center>||colspan=2|Revolver Joe<small> (NS)</small>||rowspan=3 style="line-height:10pt"|Revolver Joe<br>– og andre<br> historier<br><small>(62, NS)</small> |- style="line-height:15.6pt" |<center>10</center>||style="line-height:8pt; font-size: 96%"|1950-02-23 –<br>1950-05-04||Jours de round-up||<center>11</center> || colspan=2|<span style="color:#E000E0">En ægte cowboy</span><small> (JL, TL)</small> / <span style="color: #E000E0" >Round-up</span><small> (NS) </small> |- style="line-height:17.1pt" |<center>11</center>||style="line-height:8.5pt; font-size: 96%"|1950-05-11 –<br>1950-08-31||Le grand combat||<center>17</center> ||colspan=2|Den store kamp<small> (NS)</small> |- style="line-height:17.7pt" |<center>12</center>||style="line-height:8.7pt; font-size: 96%"|1951-05-31 –<br>1951-08-23||Nettoyage à Red City||<center> 20 </center> ||colspan=2 style="line-height:8.3pt; font-size:91%"|<span style="color:#E000E0">Falskspilleren</span> <small>(TL)</small><br><span style= "color: #E000E0" >L. Luke mod Poker-Pat – Udresning i Red-City</span><small> (NS)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|Falskspille-<br>ren<small> (43, TL)</small>||{{rowspan|9|11pt}}|<center> 1 </center><small><center>(TL)</center></small>||{{rowspan|8|11pt}}|1951-<br>1954<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:18.4pt" |style="color:red"|<center>14</center>||style="color:red; line-height:9pt; font-size: 96%"|1952-05-15 –<br>1952-09-25||Tumulte à Tumbleweed||<center>24</center>||colspan=2|Tumult i Tumbleweed<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:19.9pt" |style="color:red"|<center>13</center>||style="color:red; line-height:9pt; font-size: 96%"|1951-09-20 –<br>1952-04-17||Hors-la-loi ||<center>34</center> ||colspan=2|De rigtige Dalton-brødre<small> (TL) (NS)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|De rigtige<br>Dalton-<br>brødre<small> (47, TL)</small> |- style="line-height:15.3pt" |<center>15</center>||style="line-height:7.9pt; font-size:96%"|1952-10-02 –<br>1952-12-04||Le retour des frères Dalton||<center> 10 </center>||colspan=2|Dalton-brødrene vender tilbage<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:18.1pt" |rowspan=2 style="line-height:10pt"|<center><ref name="Louis De Bevere"/><ref name="L’autre créateur"/><br><small> <span style="color:red">LDB&</span style>Mo/</small><br>Mo</center>||<center>16</center>||style="line-height:9pt; font-size:96%"| 1952-12-11 – <br>1953-05-07 ||Lucky Luke et le docteur Doxey||<center>22</center>|| colspan=2|Doc Doxey<small> (TL) (NS)</small>|| rowspan=2 style="line-height:10pt"| Doc Doxey<br><small>(37, TL)</small> |- style="line-height:18.1pt" |<center>17</center>||style="line-height:9pt; font-size: 96%"|1953-05-14 –<br>1953-10-08||Chasse à l'homme||<center>22</center>|| colspan=2|<span style="color:#E000E0">Uden titel</span style><small> (TL) </small>/<small> </small><span style="color: #E000E0" >Menneskejagt</span style><small> (NS)</small> |- style="line-height:20pt" |rowspan=2|<center>Mo</center>||<center>18</center>||style="line-height:9pt; font-size: 96%"|1954-02-14 –<br>1954-09-12 || Lucky Luke et Phil Defer ”le Faucheux„||<center>35</center>|| colspan=2 style="font-size:96%; line-height:9.1pt"|<span style="color: #E000E0" >Lange Luke Logan kaldet: Slagteren</span style> <small>(TL)</small><br><span style= "color: #E000E0">Phil Defer – Lejemorderen</span style> <small>(NS)</small>||rowspan=2 style= "line-height:10pt"|Lange Luke<br><small>(40, TL)</small> |- style="line-height:15pt" |<center>19</center>||style="line-height:7.8pt; font-size:96%"|1954-12-19 –<br>1955-02-13||Lucky Luke et Pilule||<center>9</center> ||colspan=2|<span style= "color: #E000E0">Sherif „Pille”</span style><small> (TL) </small>/<small> </small><span style="color: #E000E0">Lucky Luke og "Pille"</span style><small> (NS)</small> |- |rowspan=2 style="line-height:10pt"|<center><ref name="Louis De Bevere"/><ref name="L’autre créateur"/><br><small> <span style= "color:red">LDB&</span style>Mo/</small><br>Mo</center>||style="color:red"|<center>24</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size:96%"|1956-04-05 –<br>1956-08-16||Alerte aux Pieds-Bleus||<center>44</center>||colspan=3|Blåfødderne kommer<small> (45, TL)</small>||{{rowspan|7|11pt}}|1955-<br>1957<center><small>(TL,<br>OSH)</small></center> |- style="line-height:13.2pt" |style="color:red"|<center>22</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1956-02-02||Lucky Luke et Androcles||<center>4</center>|| colspan=2|Lucky Luke og Androkles <small>(OSH) </small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|4|11pt}}|<center> 0 </center> |- style="line-height:13.2pt" |rowspan=3|<center>Mo</center>||style="color:red"|<center>21</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1955-12-22|| L.L. dans Grabuge à Pancake Valley{{efn|name=fn4|Pancake Valley fra 1955 blev gentegnet i 1975. 1955-versionen findes kun i 2. udgave af Lucky Luke 1955-1957. 1975-versionen findes i 1. udgave af Lucky Luke 1955-1957, i Lucky Luke 1978-1980 og i album 57.<ref name="Pancake Valley1">[https://www.comics.org/issue/1541095/#2856940 Lucky Luke 1955-1957 (2. udgave) på comics.org]</ref><ref name="Pancake Valley2">[https://www.comics.org/issue/511580/#2856435 Lucky Luke 1955-1957 (1. udgave) på comics.org]</ref><ref name="Pancake Valley3">[https://www.comics.org/issue/511595/ Lucky Luke 1978-1980 på comics.org]</ref><ref name="Pancake Valley 4">[https://www.comics.org/issue/1716715/#2640662 ''Lucky Luke'' album 57 på comics.org]</ref>}}||<center>4</center>||colspan=2|Ballade i Pancake Valley <small>(OSH) </small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:11.3pt" |style="color:red"|<center>23</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1956-02-09||Sérénade à Silvertown||<center>½</center>|| colspan=2|Serenade i Silvertown <small>(OSH)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:13.2pt" |style="color:red"|<center>26</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1956-10-25||L.L. et J.J. dans voleurs de chevaux||<center> 4 </center>||colspan=2|Hestetyvene <small>(OSH)</small>||bgcolor="white"| |- |rowspan=22 style="line-height:9pt"|&nbsp; &nbsp; <ref name="Goscinny">[https://www.institut-goscinny.org/bibliographie-rene-goscinny/ institut-goscinny.org]</ref><br>RG/Mo||style="color:red"|<center>20</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1955-08-26 –<br>1956-02-02||Des rails sur la prairie||<center>44</center>||colspan=3|Spor over prærien <small>(41, TL)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>2</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>25</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1956-10-18 –<br>1957-03-28||Lucky Luke contre Joss Jamon||<center>44</center>||colspan=3|Joss Jamons bande <small>(38, TL)</small> |- |<center>27</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1957-04-18 –<br>1957-09-12||Les cousins Dalton||<center>44</center> ||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color:#E000E0">Onklerne Daltons nevøer</span style> <small>(tmp77/9-19, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrenes fætre </span style><small>(30, AC2, TL)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1957-<br>1958<small><center>(TL)</center></small> |- |<center>28</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1957-11-07 –<br>1958-04-03||Le juge||<center>44</center>||colspan=3|Dommeren <small>(16, AC5, TL)</small> |- |<center>29</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1958-05-01 –<br>1958-10-16||Ruée sur l'Oklahoma||<center>44</center> ||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color: #E000E0">Storm på Oklahoma</span style><small> (tmp77/20-30, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Vejen til Oklahoma</span style><small> (28, AC7, TL)</small> |- |<center>30</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1958-11-27 –<br>1959-05-28||L'évasion des Dalton||<center> 44 </center> ||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Hævnerne</span style> <small>(tmp77/51-78/8, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrenes hævn </span style><small>(13, AC9, TL)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>3</center><small><center>(TL)</center></small>||{{rowspan|3|11pt}}| 1958-<br>1960<small><center>(SR)</center></small> |- |<center>31</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1959-07-30 –<br>1959-12-24||En remontant le Mississippi||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color:#E000E0">Op og ned ad Mississippi</span style><small> (tmp77/41-50, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Mississippi</span style><small> (36, AC11, TL)</small> |- |<center>32</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1960-02-04 –<br>1960-06-30||Sur la piste des Dalton||<center> 44 </center>||colspan=3|På sporet af Dalton-brødrene <small>(18, AC13, TL) (tmp78/29-36, SR)</small> |- |<center>34</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1960-07-14 –<br>1960-12-08||À l'ombre des derricks||<center> 44 </center>||colspan=3|I boretårnets skygge <small>(21, AC16, TL) (SR)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1960-<br>1961<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- |<center>35</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1961-01-05 –<br>1961-06-01||Les rivaux de Painful Gulch||<center> 44 </center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color:#E000E0">Slægtsfejden</span style> <small>(31, AC18, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Fejden i Painful Gulch</span style> <small>(NS)</small> |- |<center>37</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1961-06-22 –<br>1961-11-16||Billy the Kid||style="line-height:8.5pt" |<center>44{{efn|name=fn5|I 1.-4. oplag af det danske album er side 1-2 censureret og forkortet ned til én side, så historien er på 43 sider.<ref name="Billy the Kid">[http://www.minetegneserier.no/pls/htmldb/f?p=100:6::VIEW::6:P6_UTGIVELSER_ID,P6_CS:56044,64A4AD4A695BF602 ''Billy the Kid'' på minetegneserier.no]</ref>}} </center>||colspan=3|Billy the Kid <small>(7, AC, JL, TL) (tmp78/37-44, SR)</small>||{{rowspan|6|11pt}}|<center>4</center><small><center>(TL)</center></small> |- style="line-height:15.9pt" |style="color:red"|<center>33</center>||style="color:red; line-height:8pt; font-size: 96%"|1960-06-11 –<br>1960-07-30||Les Dalton courent toujours||<center>12{{efn|name=fn9|Originaludgaven er på 8 sider med 6 striber pr. side.<ref name="Dalton-brødrene stikker af">[https://www.institut-goscinny.org/bibliographie/lucky-luke-parisien-libere/ ''Les Dalton courent toujours'' på institut-goscinny.org]</ref>}}</center>||colspan=2 style="font-size:90%; line-height:7.9pt"|<span style="color:#E000E0">En helt sædvanlig Dalton-historie</span style> <small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene stikker af</span style> <small>(NS)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|Dalton-brød-<br>rene stikker<br>af <small>(32, TL)</small>||{{rowspan|4|11pt}}|1961-<br>1962<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:19.6pt" |style="color:red"|<center>36</center>||style="color:red; line-height:9pt; font-size:96%"|1961-01-21 –<br>1961-06-10||Les Dalton sur le sentier de la guerre||<center>32{{efn|name=fn10|Originaludgaven er på 21 sider med 6 striber pr. side.<ref name="Dalton-brødrene stikker af"/>}}</center>||colspan=2 style="font-size:96%; line-height:9.1pt"|<span style="color:#E000E0" >Uden titel</span style> <small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene på krigsstien</span style> <small>(NS)</small> |- |<center>38</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1961-11-23 –<br>1962-04-19||Les collines noires||<center>44</center> ||colspan=3|De sorte bjerge <small>(23, AC21, TL) (NS)</small> |- |<center>39</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1962-05-10 –<br>1962-10-04||Les Dalton dans le blizzard||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Dalton-brødrene i den kolde sne</span style> <small>(25, AC23, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene i sneen</span style> <small>(NS)</small> |- |<center>40</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1962-11-01 –<br>1963-03-28||La caravane||<center>44</center>|| colspan=3|Karavanen <small>(22, AC25, TL) (NS)</small>||{{rowspan |3|11pt}}|1962-<br>1964<small><center>(NS,<br>SR)</center></small> |- |<center>41</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1963-04-25 –<br>1963-09-19||La ville fantôme||<center>44</center>|| colspan=3|Spøgelsesbyen <small>(20, AC27, TL) (NS)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>5</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>42</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1963-10-17 –<br>1964-03-12||Les Dalton se rachètent||<center> 44 </center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene forbedrer sig</span style> <small>(8, AC29, VD, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene får en chance</span style><small> (tmp78/9-18, SR)</small> |- |<center>43</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1964-04-09 –<br>1964-09-03||Le 20ème de cavalerie||<center>44</center>|| colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Det 20. regiment</span style><small> (tmp77/31-40, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Det 20. kavaleri </span style> <small>(27, AC31, TL)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1964-<br>1965<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- |<center>44</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1964-09-24 –<br>1965-02-18||L'escorte||<center>44</center>||colspan= 3| Billy the Kid får eskorte <small>(11, AC33, TL) (NS)</small> |- |<center>45</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1965-04-29 –<br>1965-09-23||Des barbelés sur la prairie||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color: #E000E0">Pigtråd over prærien</span style> <small>(14, AC35, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Pigtråd på prærien</span style><small> (tmp78/46-79/4, SR)</small> |- style="line-height:12.2pt" |style="color:red"|<center>49</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1966-09-08||Le chemin du crépuscule||<center>2</center>|| colspan=2 style="line-height:6pt; font-size:70%"|<span style= "color:#E000E0">På flugt fra en stakkels ensom cowboy</span style><small> (TL) </small><br><span style="color:#E000E0">Møde i tusmørket</span style><small> (NS)</small>||style= "background:#F8F8F8; line-height:8.5pt; font-size:90%" rowspan=2 |En stakkels,<br> ensom cow-<br>boy <small>(33, TL)</small>||<center> 10 </center>||{{rowspan|6|11pt}}|1965-<br>1967<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- style="line-height:11.6pt" |rowspan=2|<center>Mo</center>||style="color:red"|<center>47</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1966-04||Lucky Luke se défoule ||<center> 1 </center>||colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Uden titel</span style><small> (TL) </small>/<small> </small><span style= "color: #E000E0">Lucky Luke afreagerer</span style><small> (NS)</small>||{{rowspan|2|11pt}}|<center> 0 </center> |- style="line-height:11.6pt" |style="color:red"|<center>51</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1967-08-02<!-- i filmen "Un choix d'assassins" -->||Lucky Luke et le 7ème art|| <center>1</center>||colspan=2|Lucky Luke og den syvende kunstart<small> (NS)</small>||bgcolor="white"| |- |rowspan=14 style="line-height:9pt"|&nbsp; &nbsp; <ref name="Goscinny"/><br>RG/Mo||<center>46</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1965-10-28 –<br>1966-03-24||Calamity Jane||<center>44</center>||colspan=3|Calamity Jane <small>(10, AC37, TL) (NS)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>6</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>48</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1966-05-19 –<br>1966-10-13||Tortillas pour les Dalton||<center> 44 </center>||colspan=3|Dalton-brødrene i Mexico <small>(9, AC39, VD, TL) (tmp78/19-28, SR)</small> |- |<center>50</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1967-02-09 –<br>1967-07-06||La diligence||<center>44</center> || colspan=3|Diligencen <small>(1, Mi, TL) (f&t73/29-38, SR)</small> |- |<center>52</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1967-09-26 –<br>1968-02-08||Le pied-tendre||<center>44</center>||colspan= 3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Arvingen til ranchen</span style><small> (f&t71/46-72/2, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Grønskollingen</span style> <small>(3, JL, TL)</small>||{{rowspan|6|11pt}}|1967-<br>1969<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- |<center>53</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1968-04-04 –<br>1968-09-12||Dalton City||<center>44</center> || colspan= 3|Dalton City <small>(2, Mi, VD, TL) (f&t72/50-73/4, SR)</small> |- style="line-height:14.7pt" |<center>54</center>||style="font-size: 96%"|1968-07-01||Défi à Lucky Luke||<center>8</center>||colspan=2|<span style="color: #E000E0">En tur i byen</span style><small> (JJ) </small>/<small> </small><span style="color:#E000E0">Rundtur i byen</span style><small> (NS)</small> ||style= "background:#F8F8F8; line-height:10pt" rowspan=4|Riskrigen... og<br>andre historier<br>med L.L<small> (JJ)</small>||{{rowspan|4|11pt}}|<center> 10 </center> |- style="line-height:15pt" |<center>55</center>||style="font-size: 96%"|1968-10-01||Arpèges dans la vallée||<center>9</center>||colspan=2|<span style="color: #E000E0">En udfordring til L.L.</span style><small> (JJ) </small>/<small> </small><span style="color:#E000E0">Udfordringen</span style><small> (NS)</small> |- style="line-height:16.9pt" |<center>57</center>||style="font-size: 96%"|1969-04-03||Promenade dans la ville||<center>16</center>||colspan=2|<span style= "color: #E000E0" >Toner fra dalen</span style><small> (JJ) </small>/<small> </small><span style="color:#E000E0" >Klaver på afveje</span style><small> (NS)</small> |- style="line-height:16.9pt" |<center>58</center>||style="font-size: 96%"|1969-06-12||La bataille du riz||<center>16</center>||colspan=2|Riskrigen <small> (JJ) (NS)</small> |- |style="color:red"|<center>56</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1969-01-02 –<br>1969-05-29||Jesse James||<center>44</center>||colspan=3|Jesse James <small>(4, JL, TL) (f&t73/49-74/4, CP, SR)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>7</center><small><center>(TL)</center></small>||{{rowspan|3|11pt}}|1969-<br>1971<small><center>(SR)</center></small> |- |<center>59</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1969-10-23 –<br>1970-03-19||Western Circus||<center>44</center>|| colspan=3|Western Circus <small>(6, TL) (f&t72/26-33, SR)</small> |- |<center>60</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1970-08-20 –<br>1971-01-14||Canyon Apache||<center>44</center>|| colspan=3|Apache-kløften <small>(5, TL) (tmp79/16-24, SR)</small> |- |<center>61</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1971-04-01 –<br>1971-08-26||Ma Dalton||<center>44</center>||colspan=3|Ma Dalton <small>(12, VD, TL) (f&t72/41-47, SR)</small> ||{{rowspan|4|11pt}}|1971-<br>1973<small><center>(SR)</center></small> |- |<center>63</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1972-06-15 –<br>1972-11-08||Chasseur de primes||<center>44</center>|| colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Dusørhajen</span style><small> (f&t75/26-33, SR)</small> / <span style="color: #E000E0">Dusørjægeren</span style> <small>(17, TL)</small> |- style="line-height:11.6pt" |style="font-size:92%"|JMC/Mo||style="color:red"|<center>62</center>||style="color:red; font-size:96%"|1971-12-09|| || <center>1</center>||colspan=2|Morris hylder Blueberry <small>(Mu, OSH) (Bl)</small>||style="background:#F8F8F8; font-size: 75%"|En stakkels...<small> (33, TL)</small>||<center> 0 </center> |- |rowspan=12 style="line-height:9pt"|&nbsp; &nbsp; <ref name="Goscinny"/><br>RG/Mo||<center>64</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1973-01-25 –<br>1973-05-24||Le grand duc||<center>44</center>||colspan=3|Storfyrsten <small>(19, TL) (f&t74/18-26, SR)</small>||{{rowspan|2|11pt}}|<center>8</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>65</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1973-08-02 –<br>1973-12-13||L'héritage de Rantanplan||<center> 44 </center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Ran Tan Plans arv</span style> <small>(f&t74/44-51, SR)</small>,  <span style="color:#E000E0">Ratatas arv</span style> <small>(CP, SR)</small><br><span style="color:#E000E0">Penge til Ratata</span style> <small>(15, TL)</small>||{{rowspan|9|11pt}}|1973-<br>1975<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- style="line-height:14pt" |<center>66</center>||style="font-size:96%"|1974-03-01||Le despérado à la dent de lait||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style="color:#E000E0">Babygangsteren</span style> <small>(f&t75/46, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Desperado med mælketænder</span style> <small>(TL)</small>||style="background: #F8F8F8; line-height:10pt" rowspan=7|En stakkels,<br>ensom cow-<br>boy <small>(33, TL)</small>||{{rowspan|7}}|<center> 10 </center> |- style="line-height:14pt" |<center>67</center>||style="font-size:96%"|1974-04-01||L'hospitalité de l'ouest||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size: 80%"| <span style="color:#E000E0">Gæstfrihed på western-maner</span style> <small>(f&t75/47, SR)</small><br><span style= "color:#E000E0" >Der var engang... i det vilde vesten...</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>68</center>||style="font-size:96%"|1974-05-01||Maverick||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"| <span style="color:#E000E0">Løsgængeren</span style> <small>(f&t75/48, SR)</small><br><span style="color:#E000E0">Maverick</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>69</center>||style="font-size:96%"|1974-06-01||L'egal de Wyatt Earp||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style= "color:#E000E0">Alle tiders sherif!</span style> <small>(f&t75/49, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Wyatt Earps ligemand</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>70</center>||style="font-size:96%"|1974-07-01||Le colporteur||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size: 80%"|<span style="color:#E000E0">Den omrejsende handelsmand</span style> <small>(f&t75/50, SR)</small><br><span style="color:#E000E0">En sælgers brød</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>71</center>||style="font-size:96%"|1974-08-01||Passage dangereux||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style= "color:#E000E0">Alt er kun en overgang!</span style> <small>(f&t76/5, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Besvær ved Platte River</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>72</center>||style="font-size:96%"|1974-09-01||Sonate en colt majeur||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style= "color:#E000E0">Stakkels Mozart!</span style> <small>(f&t75/52, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Sonate for seksløbet colt</span style> <small>(TL)</small> |- |<center>73</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1974-10-01 –<br>1975-02-01||Le cavalier blanc||<center>44</center>|| colspan=3|Den hvide kavaler <small>(24, TL) (NS)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|<center>8</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>74</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1975-09-16 –<br>1975-12-09||La guérison des Dalton||<center>44</center>|| colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color: #E000E0">Pyskopater på slap line</span style> <small>(29, TL)</small><br><span style="color:#E000E0">Psykopater på slap line</span style> <small>(NS)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1975-<br>1977<small><center>(NS,<br>SR)</center></small> |- |<center>75</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1976-04-06 –<br>1976-06-15||L'empereur Smith||<center>44</center>|| colspan=3|Kejser Smith <small>(tmp76/53-77/8, SR) (26, TL)</small> |- |style="line-height:9pt"|<small><span style="color:red">LDB&</span style>RG/</small><br>Mo<ref name="L’autre créateur"/>||<center> 76 </center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1977-07-15 –<br>1977-08-12||Le fil qui chante||<center>44</center>||colspan=3 |Den syngende tråd <small>(34, TL) (NS)</small>||style="line-height: 8.5pt"|<center>9</center><small><center>(TL)</center></small> |- style="line-height:13.2pt" |{{rowspan|2}}|BG/Mo||<center>77</center>||style="font-size:96%"|1978-04||La bonne parole||<center>4{{efn|name=fn6|I originaludgaven og i ''Riskrigen ...'' er historien på dobbelt så mange sider med halvt så mange ruder pr. side.}}</center>||colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Et godt ord på vejen</span style><small> (JJ)</small> / <span style="color: #E000E0">Ordet</span style><small> (NS)</small>||style= "background:#F8F8F8; line-height:8.2pt; font-size:90%" rowspan=2|Riskrigen... og<br>andre historier<br>med L.L.<small> (JJ)</small>||{{rowspan|2}}|<center> 11 </center> ||{{rowspan|15|11pt}}|1978-<br>1980<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:14.7pt" |style="color:red"|<center>80</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1978-10||Li-Chi's story||<center> 8{{efn|name= fn6}} </center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:77%"|<span style="color:#E000E0">Li Chi's historie</span style> <small>(JJ)</small><br><span style="color:#E000E0">Historien om Li-Chi</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:14.7pt" |<center>Mo</center>||<center>78</center>||style="font-size: 96%"|1978-09-06||Les apprentis shérifs <!--L'ecole des shérifs-->||<center>8{{efn|name=fn6}}</center>||colspan=2|Sherifskolen <small>(JJ) (TL) (NS)</small>||style="background: #F8F8F8; line-height:9.7pt" rowspan=2 |Riskrigen... ↑<br><center> og </center><span style= "font-size:90%">{{nowrap|Dalton-brødr... }}</span>↓||<center>0</center> |- style="line-height:18.9pt" |style="font-size:92%; line-height:8.8pt"|RG/<ref name="Pascal Dabère"/><br><span style="color:red">PD&</span style>Mo||<center> 79 </center>||style="line-height:9.1pt; font-size:96%"|1978-09-25 –<br>1978-10-09||La ballade des Dalton||<center> 27{{efn|name=fn7|I originaludgaven og i ''Riskrigen ...'' er historien på 55 sider med halvt så mange ruder pr. side.}} </center> ||colspan=2 style="line-height:6pt; font-size:77%"|<span style="color:#E000E0">Lucky Luke og Daltonbrødrene</span style> <small>(JJ)</small><br> <span style="color:#E000E0">Dalton-brødrenes endelige hævn</span style> <small>(TL)</small><br><span style= "color:#E000E0">Balladen om Dalton-brødrene</span style> <small>(NS)</small>||<center>10</center> |- style="line-height:14.4pt" |Grg/Mo||<center>81</center>||style="font-size: 96%"|1978-11-09||Un amour de Jolly Jumper||<center>7</center>||colspan=2 |Jolly Jumpers kærlighed<small> (TL) (NS)</small>||style="background: #F8F8F8; line-height:8pt" rowspan=2|<span style= "font-size:80%" >Dalton-brødrenes </span><br> <span style="font-size: 88%">endelige hævn<br>– og andre<br>historier <small>(57, TL)</small></span>||<center> 11 </center> |- style="line-height:13.2pt" |<center>Mo</center>||style="color:red"|<center>21</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1975||Grabuge à Pancake Valley{{efn|name=fn4}}||<center>4</center>||colspan= 2| Ballade i Pancake Valley<small> (TL) (NS)</small>||<center> 0 </center> |- style="line-height:12.2pt" |{{rowspan|2}}|RG/Mo||<center>82</center>||style="font-size:96%"|1979-04||Paradise Gulch||<center>9×¼</center>||colspan=2 | Paradise Gulch<small> (Mu, OSH) (NS)</small>||bgcolor="white"| ||{{rowspan|2}}|<center> 10 </center> |- style="line-height:14pt" |style="color:red"|<center>88</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1980-10-16||Les Dalton prennent le train||<center>6</center>||colspan=2 style= "line-height:7pt; font-size: 80%"|<span style="color:#E000E0">Daltons tager toget </span style><small>(VD, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Det store togrøveri</span style> <small>(NS)</small>||rowspan=7 style="line-height: 11pt"|Syv pletskud <br><small>(49, TL)</small> |- style="line-height:14.4pt" |Viq/Mo||<center>83</center>||style="font-size:96%"|1979-04-12||La corde du pendu||<center>7</center>||colspan=2|<span style= "color: #E000E0">Bødlens reb </span style><small>(TL)</small> / <span style="color:#E000E0">Rebet</span style><small> (NS)</small> ||{{rowspan|7}}|<center> 11 </center> |- style="line-height:14.4pt" |BG/Mo||<center>84</center>||style="font-size: 96%"|1979-05-10||Le justicier||<center>7</center>||colspan=2|Lovens vogter<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:14pt" |DD/Mo||<center>86</center>||style="font-size: 96%"|1980-09-18||La mine du chameau||<center>6</center>||colspan=2 style= "line-height: 7pt; font-size:80%"|<span style="color:#E000E0">Kamelminen</span style> <small>(Sm301, TL)</small> / <span style= "color: #E000E0" >Præriens skibe </span style><small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dromedarminen</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:14.4pt" |ML/Mo||<center>89</center>||style="font-size: 96%"|1980-10-31||Règlement de comptes||<center>7</center>||colspan=2 style="line-height: 7pt; font-size:80%"| <span style="color:#E000E0">Revolverens lov</span style> <small>(Sm307, TL)</small> / <span style="color:#E000E0" >Spillets regler </span style><small>(TL)</small><br><span style="color:#E000E0">Regnskabets time</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:14.4pt" |rowspan=2|DD/Mo||<center>90</center>||style="font-size: 96%"|1980-12-12||Vas-y Ran tan plan!||<center>7</center>|| colspan=2 style="line-height:7.1pt; font-size:80%"| <span style="color:#E000E0">Pus ham, Ratata</span style> <small>(JL, TL)</small><br><span style="color:#E000E0">En prøjser på prærien</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>91</center>||style="font-size: 96%"|1981-04-10||Un lapon au Canada||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style= "color:#E000E0">En lappe på afveje</span style> <small>(Sm311, TL)</small><br><span style="color:#E000E0">En same i Canada</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:11.6pt" |GR/Mo||style="color:red"|<center>87</center>||style="color:red; font-size:96%"|1980-10-04||La première catastrophe ferroviaire||<center>1</center> || colspan=2|Belgiens 150-årsdag<small> (NS)</small>||bgcolor="white"| |- |style="line-height:9.5pt; font-size:92%"|Viq&Mo/<br>Mo||style="color:red"|<center>85</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size:96%"|1979-12-20 –<br>1980-04-03||Le magot des Dalton||<center>44</center>||colspan=3|Dalton-brødrenes skat <small>(39, TL) (NS)</small>||{{rowspan|4|11pt}}|<center>9</center><small><center>(TL)</center></small>||{{rowspan|3|11pt}}|1980-<br>1982<small><center>(NS)</center></small> |- |BG/Mo||<center>92</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1981-05-19 –<br>1981-06-30||Le bandit manchot||<center> 44 </center>||colspan=3|Den enarmede tyveknægt <small>(42, TL) (NS)</small> |- |style="font-size:93%"|F&L/Mo||<center>93</center>||style="font-size: 96%"|1982-03||Sarah Bernhardt||<center>44</center>||colspan=3| Sarah Bernhardt <small>(44, TL) (NS)</small> |- |style="font-size:93%"|LHB/Mo||style="color:red"|<center>95</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size:96%"|1983-07-13 – <br>1983-08-18||Fingers||<center>44</center>|| colspan=3|Fingers <small>(48, AT20, TL) (NS)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1983-<br>1984<small><center>(NS)</center></small> |- |style="font-size:93%; line-height:10pt"|RG/<ref name="Pascal Dabère"/><br><span style="color:red">PD&</span style>Mo||style="color:red" |<center>94</center>||style="color:red; font-size:96%"|1983-01||Daisy Town||<center>44</center>||colspan=3|Daisy Town <small>(46, AT9, TL) (NS)</small> ||<center> 10 </center> |- |style="font-size:93%"|F&L/Mo||<center>96</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1984-09-27 –<br>1984-10-18||Le Daily Star||<center>44</center>||colspan=3| Daily Star <small>(50, AT32, TL) (NS)</small>||<center>12</center> |- |GV/Mo||<center>97</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1985-09-30 –<br>1985-11-05||La fiancée de Lucky Luke||<center> 44 </center>||colspan=3|Lucky Luke får en kæreste <small>(51, AT44, TL) (CP, SR) (NS)</small>||rowspan=5|<center>11</center>||{{rowspan|6|11pt}}| 1985-<br>1987<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:15.3pt" |style="line-height:7.2pt; font-size:82%"|F&L/<br>Mo&MJ||<center>98</center>||style="font-size: 96%"|1986||La bonne aventure||<center>10</center>||colspan=2 style="line-height:7.2pt; font-size:82%"|<span style="color:#E000E0">Mennesket spår, men…</span><small> (TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Det store eventyr</span><small> (NS)</small>||{{rowspan|4|10pt}}|Den fordømte<br>ranch – og<br>andre historier<br><small>(56, AT104, TL)</small> |- style="line-height:15.9pt" |style="line-height:11pt" rowspan=2|CG/<br>Mo&MJ||<center>99</center>||style="font-size:96%"|1986-12||Le ranch maudit||<center>12</center>||colspan=2 style="font-size:90%; line-height:7.9pt"|<span style="color:#E000E0">Den fordømte ranch</span style> <small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Den hjemsøgte ranch</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:15.6pt" |100||style="font-size: 96%"|1986-12||La statue||<center>11</center>||colspan=2|Statuen <small>(TL) (NS)</small> |- style="line-height:15.6pt" |style="line-height:7.3pt; font-size:82%"|JL/<br>Mo&MJ||101||style="font-size: 96%"|1986-12||Le flume||<center>11</center>||colspan=2|<span style="color:#E000E0">Vandvejen</span style> <small>(TL)</small> /<small> </small><span style="color:#E000E0">Tømmerrenden</span style> <small>(NS)</small> |- |style="font-size:93%; vertical-align:middle" rowspan=5|LHB/Mo||102||style="font-size:96%"|1987-04-14||Nitroglycérine||<center> 44 </center>||colspan=3| Nitroglycerin <small>(52, AT56, TL) (NS)</small>||rowspan=2|<center>12</center> |- style="line-height:15.9pt" |103||style="font-size:96%"|1987||L'alibi||<center>12</center>||colspan=2|Alibiet <small>(TL) (NS)</small>||{{rowspan|4|10pt}}| Alibiet – og<br>andre historier<br><small>(55, AT92, TL)</small>||{{rowspan|6|11pt}}|1987-<br>1991<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:15.3pt" |104||style="font-size: 96%"|1987||Athletic City||<center>10</center>||colspan=2 style="line-height:7.2pt; font-size:82%"|<span style="color:#E000E0">John Lille Fjer</span><small> (TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Athletic City</span><small> (NS)</small>||<center>11</center> |- style="line-height:15.3pt" |105||style="font-size: 96%"|1987||Olé Daltonitos||<center>10</center>||colspan=2|Olé Daltonitos <small>(TL) (NS)</small>||rowspan=3|<center>12</center> |- style="line-height:15.9pt" |106||style="font-size: 96%"|1987||Un cheval disparaît||<center>12</center>||colspan=2 style="font-size:90%; line-height:7.9pt"|<span style="color:#E000E0">Jolly Jumper i knibe</span style> <small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">En hests forsvinden</span style> <small>(NS)</small> |- |style="font-size:93%" rowspan=2|F&L/Mo||107||style="font-size:96%"|1988-05-17||Le Pony Express||<center>44</center>||colspan= 3| Pony-ekspressen <small>(53, AT69, TL) (NS)</small> |- |108||style="font-size: 96%"|1991-09||L'amnésie des Dalton||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color:#E000E0">Dalton-brødrene mister hukommelsen </span style><small>(63, NS)</small><br><span style="color:#E000E0">Dalton-brødrene får hukommelsestab</span style> <small>(NS)</small>||bgcolor= "white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|LHB/Mo||109||style="font-size: 96%"|1992-09||Chasse aux fantômes||<center>44</center>||colspan=3|Spøgelsesdiligencen <small>(64, NS)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|3|11pt}} |1992-<br>1994<small><center>(NS) </center></small> |- |style="font-size:93%" rowspan=2|F&L/Mo||110||style="font-size: 96%"|1993-09||Les Dalton à la noce||<center>44</center>|| colspan=3 |Dalton-brødrene skyder på det hele <small>(65, NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |111||style="font-size: 96%"|1994-09||Le pont sur le Mississippi||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color:#E000E0" >Floden over Mississippi </span style><small>(66, NS)</small><br><span style="color:#E000E0">Broen over Mississippi</span style> <small>(NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|Y&L/DC||112||style="font-size: 96%"|1995-04||Kid Lucky||<center>44</center>||colspan=3|<span style= "color:#E000E0">Lucky Luke som barn</span style> <small>(LK1, NS) </small>/<small> </small><span style= "color:#E000E0">Kid Lucky</span style> <small>(72, NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|3|11pt}}|1995-<br>1996<small><center>(NS)</center></small> |- |XF/Mo||113||style="font-size: 96%"|1995-08||Belle Starr||<center>44</center>||colspan=3|Belle Starr – forbrydernes dronning <small>(67, NS)</small>||bgcolor= "white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|Y&L/Mo||114||style="font-size: 96%"|1996-08||Le Klondike||<center>44</center>||colspan=3|Lucky Luke i Klondike <small>(68, NS)</small>|| bgcolor= "white" style="border-bottom: 1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|Y&L/DC||115||style="font-size: 96%"|1997-01||Oklahoma Jim||<center>44</center>||colspan=3|Oklahoma Jim <small>(59, NS)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|3|11pt}}|1997-<br>1998<small><center>(NS)</center></small> |- |style="font-size:93%"|A&F/Mo||116||style="font-size: 96%"|1997-08||O.K. Corral||<center>44</center>||colspan=3|Opgør i Tombstone<small> (69, NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |BG/Mo||117||style="font-size: 96%"|1998-10||Marcel Dalton||<center>44</center>||colspan=3|Marcel Dalton<small> (58, NS)</small>||bgcolor="white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |PN/Mo||118||style="font-size: 96%"|2000-03||Le prophète||<center>44</center>||colspan=3|Profeten<small> (60, NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|3|11pt}}|1999-<br>2002<small><center>(NS)</center></small> |- |BG/Mo||119||style="font-size: 96%"|2001-03||L'artiste peintre||<center>44</center>||colspan=3|Kunstmaleren<small> (61, NS)</small>||bgcolor="white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |PN/Mo||120||style="font-size: 96%"|2002-01||La légende de l'ouest||<center>44</center>||colspan=3|Dalton-brødrenes westernshow<small> (70, NS)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:16.9pt" |CG/Ac||121||style="font-size: 96%"|2003-02||Le cuisinier français||<center>16</center>||colspan=3|Den franske kok<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom: 1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|4|11pt}}|2003-<br>2007<small><center>(OSH)</center></small> |- |rowspan=4|LG/Ac||122||style="font-size: 96%"|2004-09||La Belle Province||<center>44</center>||colspan=3|Skønne Quebec<small> (71, OSH)</small>||bgcolor= "white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:13.2pt" |123||style="font-size: 96%"|2004-11||Le pire Noël est arrivé!||<center>4</center>||colspan=2|Jul i den gamle fængselsgård<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom: 1px solid #EEEEEE"| |- |124||style="font-size: 96%"|2006-06-03||La corde au cou||<center>44</center>||colspan=3|Med rebet om halsen<small> (73, OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |125||style="font-size: 96%"|2008-12||L'homme de Washington||<center>44</center>||colspan=3|Manden fra Washington<small> (74, OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|B&P/Ac||126||style="font-size: 96%"|2010-09-15||Lucky Luke contre Pinkerton||<center>44</center>||colspan=3|Pas på Pinkerton!<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||127||style="font-size: 96%"|2011-11||L'apprenti cow-boy||<center>44</center>||colspan=3|Cowboy-lærlingen<small> (MGN)</small>|| bgcolor= "white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| || bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|B&P/Ac||128||style="font-size: 96%"|2012-10||Cavalier seul||<center>44</center>||colspan=3|Dalton-brødrene højt på strå<small> (OSH) </small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| || bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||129||style="font-size: 96%"|2013-11||Lasso périlleux||<center>44</center>||colspan=3|Et godt greb!<small> (MGN)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| || bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |LG/Ac||130||style="font-size: 96%"|2014-10||Les tontons Dalton||<center>44</center>||colspan=3|Dalton-onklerne<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||131||style="font-size: 96%"|2015-11||Statue Squaw||<center>44</center>||colspan=3|Squaw-statuen<small> (MGN)</small>||bgcolor= "white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |Jul/Ac||132||style="font-size: 96%"|2016-11||La terre promise||<center>44</center>||colspan=3|Det forjættede land<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||133||style="font-size: 96%"|2017-11||Suivez la flèche||<center>44</center>||colspan=3|Følg pilen<small> (MGN)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |Jul/Ac||134||style="font-size: 96%"|2018-11||Un cow-boy à Paris||<center>44</center>||colspan=3|En cowboy i Paris<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||135||style="font-size: 96%"|2019-11||Kid ou double||<center>44</center>||colspan=3|Kid eller dobbelt<small> (AGM)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| || bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |Jul/Ac||136||style="font-size: 96%"|2020-10||Un cow-boy dans le coton||<center>44</center>||colspan=3|En ulden affære<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |Jul/Ac||137||style="font-size: 96%"|2022-10||L'arche de Rantanplan||<center>44</center>||colspan=3|Ratatas ark<small> (THH)</small>||bgcolor="white" style="border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white"| |- style="line-height:4pt" |colspan=11 bgcolor="white" style="border-left:1px solid white; border-right:1px solid white"|&nbsp; |- style="background:#EAEAEA; line-height:28pt" |colspan=11 style="text-align: center"|<big><big>'''Et ekstraordinært eventyr med Lucky Luke'''</big></big> |- style="line-height:22.4pt" |style="text-align:center"|MB||<center>E1</center>||style="font-size: 96%"|2016-04||L'homme qui tua Lucky Luke||<center>60</center>||colspan=3|Manden der skød Lucky Luke<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" rowspan=6 colspan=2| |- style="line-height:21.2pt" |style="text-align:center"|GH||<center>E2</center>||style="font-size: 96%"|2017-01||Jolly Jumper ne répond plus||<center>46</center>||colspan=3|Jolly Jumper svarer ikke<small> (OSH)</small> |- style="line-height:22.4pt" |style="text-align:center"|Ma||<center>E3</center>||style="font-size: 96%"|2019-05||Lucky Luke sattelt um{{efn|name=fn8| Originaludgaven er på tysk.<ref name="Lucky Luke sattelt um">[https://www.comics.org/issue/1953873/ ''Lucky Luke sattelt um'' på comics.org]</ref><ref name="Zarter Schmelz">[https://www.comics.org/issue/2233576/ ''Zarter Schmelz'' på comics.org]</ref>}}||<center>60</center>|| colspan=3|Lucky Luke sadler om<small> (OSH)</small> |- style="line-height:22.9pt" |style="text-align:center"|MB||<center>E4</center>||style="font-size: 96%"|2021-04||Wanted Lucky Luke||<center>66</center>|| colspan=3|Wanted Lucky Luke<small> (OSH)</small> |- style="line-height:22.5pt" |style="text-align:center"|RK||<center>E5</center>||style="font-size: 96%"|2021-07||Zarter Schmelz{{efn|name=fn8}}||<center> 61 </center>||colspan=3 | Chokoladedrenge<small> (THH)</small> |- style="line-height:22.5pt" |style="text-align:center"|Blu||<center>E6</center>||style="font-size: 96%"|2023-12||Les Indomptés||<center> </center>||colspan=3 | |- style="line-height:4pt" |colspan=11 bgcolor="white" style="border-left:1px solid white; border-right:1px solid white"|&nbsp; |- style="line-height:14pt" |colspan=10 bgcolor="white" style="border-bottom:none"| === &nbsp; Noter === |- style="line-height:11pt" |colspan=9 bgcolor="white" style="border-top:none; border-bottom:none; border-right:none"|{{notelist|}} |colspan=1 bgcolor="white" style="border-top: none; border-bottom:none; border-left:none"| |- style="line-height:14pt" |bgcolor="white" style="text-align:right; border-top:none; border-bottom:none; border-right:none"|(AC)<br>(AGM)<br>(AT)<br>(Bl)<br>(CP)<br>(f&t)<br>(JJ)<br>(JL)<br>(LK1)<br>(MGN)<br>&nbsp;||colspan=3 bgcolor="white" style="border-top:none; border-bottom:none; border-left:none; border-right:none"|Også udgivet i ''Albumklubben Comics'' i viste numre<br>Oversat af Amalie Grubb Martinussen<br>Også udgivet i ''Albumklubben Trumf'' i viste numre<br>Også udgivet i ''Blueberry''-bogen ''Guldfeber''<br>Også udgivet i ''Lucky Luke comics pocket''<br>Også udgivet i ''fart og tempo'' i viste numre<br>Oversat af John Jørgensen<br>Også udgivet i bogen ''Jeg, Lucky Luke''<br>Også udgivet i selvstændig serie ''Lucky Kid'' nr. 1<br>Oversat af Michael G. Nielsen<br>&nbsp; |bgcolor="white" style="text-align:right; border-top:none; border-bottom:none; border-left:none; border-right:none; line-height:14pt"|(Mi)<br>(Mu)<br>(NS)<br>(OSH)<br>(Sm)<br>(SR)<br>(THH)<br>(TL)<br>(tmp)<br>(VD)<br>&nbsp;||colspan=5 bgcolor="white" style="border-top: none; border-bottom:none; border-left:none; line-height:14pt"|Også udgivet som ''Lucky Luke minialbum''<br>Også udgivet i ''Morris' univers''<br>Oversat af Niels Søndergaard<br>Oversat af Ole Steen Hansen<br>Også udgivet i ''Seriemagasinet'' i viste numre<br>Oversat af Sonja Rindom<br>Oversat af Troels Hughes Hansen<br>Oversat af Tonny Lützer<br>Også udgivet i ''tempo'' i viste numre<br>Også udgivet i bogen ''Vi, Daltonbrødrene''<br>&nbsp; |} === Referencer === {{reflist|2}} == Koordinatsystem == [[File:Cartesian coordinates - language independent.svg|thumb|Et klassisk retvinklet todimentionalt koordinatsystem]] ==Forlaget Umpff== Forlaget Umpff er et dansk [[forlag]], der især udgiver [[tegneserie]]r. Det blev stiftet i 2022 af Morten Langkilde, Jon Anderson og Anders Jørgensen. En af deres første udgivelser var ''World War X – den samlede udgave'', der er skrevet af Jerry Frissen og tegnet af danskeren [[Peter Snejbjerg]]. === Forlagets udgivelser === * World War X - Den samlede udgave {{ISBN|978-87-94265-00-3}} * Bartleby, skriveren - En historie fra Wall Street {{ISBN|978-87-94265-01-0}} * Carlota 1. Prinsessen og ærkehertugen, 22. Imperiet {{ISBN|978-87-94265-02-7}} * Queenie - Harlems gudmoder {{ISBN|978-87-94265-03-4}} * Tananarive {{ISBN|978-87-94265-04-1}} * Louisiana - farvet af blod - Den samlede udgave {{ISBN|978-87-94265-05-8}} * Lydie {{ISBN|978-87-94265-06-5}} * På bunden af koppen {{ISBN|978-87-94265-07-2}} * Et juleeventyr {{ISBN|978-87-94265-08-9}} === Eksterne links === * [https://umpff.dk// umpff.dk] * [https://www.facebook.com/ForlagetUmpff/ facebook.com/ForlagetUmpff] <!-- [[Kategori:Forlag fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 2022]] --> == Blueberry Folkene bag serien == === Forfattere === Forfattere i kronologisk orden efter, hvornår de er blevet involveret i serien. <b>Jean-Michel Charlier</b> fandt på serien og skrev den fra 1963 og frem til sin død 1989. Da var han midt i ''Løjtnant Blueberry'' album 23 og ''Blueberrys unge år'' album 3. <b>Jean Giraud</b>, som tegnede ''Løjtnant Blueberry'', fortsatte selv som forfatter på serien fra album 23. Desuden startede han biserien ''Marshal Blueberry'', som han skrev og fik andre til at tegne. <b>François Corteggiani</b> overtog efter Charlier som manuskriptforfatter på ''Blueberrys unge år'' album 3. <b>Guy Vidal</b> har skrevet ''Leve Blueberry''. === Tegnere === Tegnere i kronologisk orden efter, hvornår de er blevet involveret i serien. <b>Jean Giraud</b> blev foreslået til opgaven af sin læremester [[Jijé]], efter at Charlier havde bedt Jijé om at være tegner på sin nye serie. En af årsagerne til Jijés anbefaling var nok, at Giraud i 1962 havde rentegnet hans [[Jerry Spring]]-episode ''Vejen til Coronado'' med flot resultat.<br> Giraud har - med undtagelse af nogle få sider - tegnet hele serien om ''Løjtnant Blueberry'' samt de tre album om ''Den unge Blueberry''. <!-- Hans stil har udviklet sig en del, som det kan ses af eksemplerne fra ''Løjtnant Blueberry'' album 1, 7, 15, 23, 27 og 28. --> <b>Jijé</b> afløste sin lærling og tegnede omslaget på album 1 og plancherne 28-36 i album 2 og 17-32 i album 4. Det sidste skete, mens Giraud var på en rundrejse i Amerika. Naturligt nok passer Jijés stil fint sammen med Girauds tidlige tegnestil. <b>[[Michel Rouge]]</b> har tuschet planche 15-35 i album 19. Årsagen var, at Giraud gerne ville have Rouge til at overtage serien om ''Løjtnant Blueberry''; men Charlier modsatte sig dette. I stedet blev Rouge mange år senere tegner på ''Marshal Blueberry'' album 3. Rouges stil passer vældig godt til Girauds senere stil. <b>[[Colin Wilson]]</b> blev opfordret af Charlier at fortsætte serien om den unge Blueberry. Han tegnede Blueberrys unge år album [[Missouris dæmoner|1]]-[[Blodets pris|6]] i en stil, der ligger tæt op ad Girauds stil på samme tid. <b>[[William Vance]]</b> har tegnet ''Marshal Blueberry'' album 1-2. Selv om hans særprægede streg er meget anderledes end Girauds, passer hans stil forbavsende godt til Blueberry-serien. Efter album 2 fik han for travlt med sin succes [[XIII]], så Giraud henvendte sig igen til Rouge. <b>[[Michel Blanc-Dumont]]</b> har tegnet ''Blueberrys unge år'' fra album 7. <b>[[Víctor de la Fuente]]</b> tegnede serien ''[[Los Gringos]]'', hvor album nr. 5 er ''Leve Blueberry''. Hans tegninger af Blueberry ligger en del fra Girauds, hvilket hovedsagelig skyldes, at Blueberry i hans serie er en ældre gråhåret herre. <b>[[François Boucq]]</b> skulle tegne serien ''Blueberry 1900''. En del skitser af den ældre Blueberry og tegninger i Girauds stil blev lavet før projektet blev skrinlagt. === Farvelæggere === Giraud har selv farvelagt nr. 5-11 og 16-17. De første fire album blev farvelagt af [[Poppé]], senere har [[Claudine Blanc-Dumont]] farvelagt dem. [[Évelyne Tranlé]] har farvelagt album nr. 12-15 og 18-20, dog ikke magasinudgaven af nr. 18, som blev farvelagt af [[Yves Chaland]]. Album 21 er farvelagt af [[Fraisic Marot]], nr. 22 af [[Janet Gale]], nr. 23-26 af [[Florence Breton]], nr. 27 af [[Claire Champeval]] og Giraud, og nr. 28 af [[Scarlett Smulkowski]] og Giraud.<br> ''Blueberrys unge år'' nr. 1-6 er farvelagt af [[Janet Gale]], der også har farvelagt [[Los Gringos]]. ''Blueberrys unge år'' nr. 7-17 er farvelagt af [[Claudine Blanc-Dumont]], der også har nyfarvelagt de første fire album i serien ''Løjtnant Blueberry''. ''Blueberrys unge år'' nr. 18 er farvelagt af [[Jocelyne Etter-Charrance]].<br> ''Marshall Blueberry'' nr. 1-2 er farvelagt af [[Petra]], mens nr. 3 er farvelagt af [[Scarlett Smulkowski]], der også har nyfarvelagt ''Løjtnant Blueberry'' nr. 6. === Oversættere === De første historier i [[Fart og tempo]] er oversat af [[Sonja Rindom]] uden kreditering.<br> [[Story House Egmont|Gutenberghus / Egmont Serieforlagets]] albumserie ''Den unge Blueberry'' nr. I-III og ''Løjtnant Blueberry'' nr. 1-18 er oversat af [[Inge Då]]. Denne oversættelse er beholdt i bogserien, mens alle de nyere album og artikler er oversat af [[Per Vadmand]].<br> De andre forlags album er oversat af mange forskellige personer. Cobolts bogserie ''Blueberry – De samlede eventyr'' bliver oversat af [[Søren Vinterberg]]. === Forbillede === Jean Giraud brugte den franske skuespiller [[Jean-Paul Belmondo]] som forbillede for figuren Mike S. Blueberry. == Bob Morane == '''''Bob Morane''''' (original fransk titel ''Bob Morane''; tidligere dansk titel ''Bob Moran'') er en belgisk eventyrserie med omfattende elementer af science fiction. Serien startede som en romanserie i 1953 af Henri Vernes (1918-2021 [ 1 ]). Fra 1959 er Bob Morane også udgivet som [[tegneserie]]. Serien gik i ''Femmes d'aujourd'hui''. Serien har gennem årene haft forskellige tegnere, hvoraf den mest kendte er [[William Vance]]. Andre tegnere har været Dino Attanasio, Gérald Forton og Felicísimo Coria. Pierre Joubert har tegnet omslag til både romaner og tegneseriealbum. === Romaner === https://sv.wikipedia.org/wiki/Bob_Morane https://comicwiki.dk/wiki/Bob_Morane På dansk er der udgivet 10 romaner i serien '''Bob Moran''' fra [[Lademann|Nyt Dansk Forlag]]. De tre første kom i 1957 og er oversat af Knud Müller, de sidste syv kom i 1958 og er oversat af Henning Müller.<ref>https://www.logolsen.dk/bm-t.html</ref> # Djævledalen (La vallée infernale) # Den sunkne galej (La galère engloutie) # På sporet efter Fawcett (Sur la piste de Fawcett) # Ildkloen (La griffe de feu) # Panik i luften (Panique dans le ciel) # Sørøverskatten (L’héritage du flibustier) # Sultanen af Jarawak (Le sultan de Jarawak) # Ørkenrotterne (Les faiseurs de désert) # Brontosaurus dalen (La vallée des brontosaurus) # Oase K svarer ikke (Oasis K ne répond plus) <ref name="bibliotek.dk">[https://bibliotek.dk/da/search/work/?search_block_form=phrase.titleSeries%3D%22Bob%20Moran%20b%C3%B8gerne%22#content bibliotek.dk]</ref> <ref name="minetegneserier.no om Bob Morane">[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:3:::::: minetegneserier om Bob Morane]</ref> <ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:4::::4:P4_SERIE_GRUPPER_ID:2858&cs=1511286780E966041221D72D8A73C9A39 minetegneserier om supertempo]</ref> https://www.logolsen.dk/bm-t.html === Tegneserie === En del af Vances historier er udgivet på dansk i ''[[fart og tempo]]'' (f&t), ''SOS. Sjov og spænding'' (SOS), [[Superserien|Superserien Senior]] (SSS) og ''Supertempo'' (ST). Serien udgives også i bogserien ''Bob Morane'', først fra [[Forlaget Zoom]] og siden fra [[E-voke]]. {| class="wikitable" style="background:#FCFCFC; line-height:13pt; font-size:95%" |- style="background:#EAEAEA; line-height: 28pt" |colspan=7 style="line-height:28pt; text-align:center"|<big><big>'''Bob Morane – oversigt'''</big></big> |- style="line-height:18pt; background:#F4F4F4" |{{rowspan|2}}|'''Nr.'''||colspan=2|'''Originaludgave'''||{{rowspan|2|10pt}}|'''A<small>ntal </small><br><small>sider</small>'''||colspan=3|'''Danske udgaver''' |- style="line-height:18pt; background:#F4F4F4" |'''Udgivet'''||'''Titel'''||'''Serieblad''' ||'''Titel''' ||'''Bog''' <!-- |- |&nbsp;1||1959||L'oiseau de feu||<center>60</center>|| || ||{{Rowspan|23}} bgcolor="white"| |- |&nbsp;2||1959-60||Le secret de l'Antarctique||<center>60</center>|| || |- |&nbsp;3||1960-61||La terreur verte||<center>60</center>|| || |- |&nbsp;4||1961||Les tours de cristal||<center>60</center>|| || |- |&nbsp;5||1961-62||Le collier de Çiva||<center>56</center>|| || |- |&nbsp;6||1962-63|||La piste de l'ivoire<ref name="Ny titel">Genudgivet med titlen "La piste des éléphants"</ref>||<center>60</center>|| || |- |&nbsp;7||1963||Le mystère de la zone Z||<center>56</center>|| || |- |&nbsp;8||1963||Échec à la main noire||<center>20</center>|| || |- |&nbsp;9||1963||La vallée des crotales||<center>56</center>|| || |- |10||1964-65||L'épée du Paladin||<center>54</center>|| || |- |11||1965||La rivière de perles||<center>20</center>|| || |- |12||1965||Le secret des 7 temples||<center>54</center>|| || |- |13||1965||La couronne de golconde||<center>20</center>|| || |- |14||1965||La chasse aux dinosaures<ref name="Gentegnet">Historie nr. 43 er en nytegnet udgave af historie nr. 14</ref>||<center>20</center>|| || |- |15||1965-66||L'île du passé||<center>50</center>|| || |- |16||1966||L'ennemi sous la mer||<center>44</center>|| || |- |17||1966-97||Les masques de soie||<center>42</center>|| || |- |18||1967||La malédiction de Nosférat||<center>16</center>|| || |- |19||1967||Les loups sont sur la piste<ref>De sidste to sider er tegnet af William Vance</ref>||<center>26</center>|| || --> |- |20||1968||Les contrebandiers de l'atome||<center>44</center>||ST 81/10||Atom-smuglerne |- |21||1968-69||Les fils du dragon||<center>44</center>||ST 80/5||Dragens sønner!||{{Rowspan|3|11pt}}|Den sorte<br>ridder<br><small>(planlagt)</small> |- |22||1969||Opération chevalier noir||<center>44</center>||SSS 12||Den sorte ridder |- |23||1969||La ville de nulle part||<center>44</center>||ST 81/2 ||"Operation 1880" |- |24||1969-70||L'archipel de la terreur||<center>44</center>||ST 83/4||Djævle-øerne||{{Rowspan|3|11pt}}|Den gule<br>skygges<br>dukker |- |25||1970||Les yeux du brouillard||<center>44</center>||ST 80/10||Terror i tågen |- |26||1970||Les poupées de l'ombre jaune||<center>44</center>||SSS 1 ||Den gule skygges dukker |- |27||1970-71||Les sept croix de plomb||<center>47</center>|| ||Kors af bly||{{Rowspan|3|11pt}}|Kors af bly |- |28||1971||Guérilla à Tumbaga||<center>43</center>|| ||Guerilla i Tumbaga |- |29||1971||La prisonnière de l'ombre jaune||<center>44</center>||f&t 74/48-75/1||Den gule skygges offer |- |30||1972||L'oeil du samouraï||<center>45</center>|| ||Samuraiens Øje||{{Rowspan|3|11pt}}|Kæmperne<br>fra Mu |- |31||1972-73||Panne sèche à Serado||<center>43</center>|| ||Løbet tør i Serado |- |32||1973-74||Les géants de MU||<center>44</center>||SOS 5||Kæmperne fra Mu |- |33||1975||Le temple des dinosaures||<center>46</center>|| ||Dinosaurernes tempel||{{Rowspan|3|11pt}}|Dinosau-<br>rernes<br> tempel |- |34||1975||Les sortilèges de l'ombre jaune||<center>46</center>|| ||Den gule skygges trolddom |- |35||1977||Les bulles de l'ombre jaune||<center>46</center>|| ||Den gule skygges bobler |- |36||1978||L'empreinte du crapaud||<center>46</center>|| || ||{{Rowspan|6}} bgcolor="white"| |- |37||1979||L'empereur de Macao||<center>46</center>|| || |- |38||1980||Opération Wolf||<center>46</center>|| || |- |39||1980||Commando Épouvante||<center>46</center>||ST 82/11||Vampyrer fra rummet |- |40||1981||Les guerriers de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |41||1981||Service Secret Soucoupes||<center>46</center>||ST 83/1||Jagten på UFO'erne! <!-- |- |42||1983||Le président ne mourra pas||<center>46</center>|| || |- |43||1983||Les chasseurs de dinosaures<ref name="Gentegnet" />||<center>46</center>|| || |- |44||1983-84||Une rose pour l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |45||1984||Un collier pas comme les autres||<center>8</center>|| || |- |46||1984-85||La guerre des baleines||<center>46</center>|| || |- |47||1985||Le réveil du Mamantu||<center>46</center>|| || |- |48||1986||Les fourmis de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |49||1987||Le dragon des Fenstone||<center>46</center>|| || |- |50||1988||Les otages de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |51||1988||Snake||<center>47</center>|| || |- |52||1989||Le tigre des lagunes||<center>46</center>|| || |- |53||1989||Le temple des crocodiles||<center>46</center>|| || |- |54||1990||Le masque de jade||<center>46</center>|| || |- |55||1991||Trois petits singes||<center>46</center>|| || |- |56||1992||Le jade de Séoul||<center>46</center>|| || |- |57||1992||Alerte aux V1||<center>8</center>|| || |- |58||1993||La cité des rêves||<center>46</center>|| || |- |59||1993||La vallée infernale||<center>46</center>|| || |- |60||1994||L'arbre de l'Eden||<center>46</center>|| || |- |61||1994||La galère engloutie||<center>46</center>|| || |- |62||1995||Un parfum d'Ylang-Ylang||<center>46</center>|| || |- |63||1996||Le club des longs couteaux||<center>46</center>|| || |- |64||1996||Alias M.D.O.||<center>46</center>|| || |- |65||1997||L'anneau de Salomon||<center>46</center>|| || |- |66||1997||La vallée des brontosaures||<center>46</center>|| || |- |67||1998||La revanche de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |68||1999||Le châtiment de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |69||2000||Yang = Yin||<center>46</center>|| || |- |70||2001||Le pharaon de Venise||<center>46</center>|| || |- |71||2002||L'œil de l'iguanodon||<center>46</center>|| || |- |72||2003||Les déserts d'Amazonie||<center>46</center>|| || |- |73||2003||Retour au Crétacé||<center>11</center>|| || |- |74||2003||Objectif Equus||<center>15</center>|| || |- |75||2004||La panthère des hauts plateaux||<center>46</center>|| || |- |76||2004||Les murailles d'Ananké||<center>54</center>|| || |- |77||2005||Les mangeurs d'âmes||<center>44</center>|| || |- |78||2005||L'Exterminateur||<center>46</center>|| || |- |79||2005||Les larmes du soleil||<center>46</center>|| || |- |80||2005||Les périls d'Ananké||<center>56</center>|| || |- |81||2005||style="font-size:98%"|La guerre du Pacifique n'aura pas lieu 1||<center>46</center>|| || |- |82||2005||style="font-size:98%"|La guerre du Pacifique n'aura pas lieu 2||<center>47</center>|| || |- |83||2008||Les berges du temps||<center>46</center>|| || |- |84||2009||Les dents du tigre 1||<center>46</center>|| || |- |85||2010||Les dents du tigre 2||<center>46</center>|| || |- |86||2011||El Matador||<center>48</center>|| || |- |87||2012||Sur la piste de Fawcett||<center>48</center>|| || |- |88||2015||Les terres rares||<center>60</center>|| || |- |89||2016||Le village qui n'existait pas||<center>56</center>|| || |- |90||2021||Les 100 démons de l'Ombre Jaune||<center>54</center>|| || |- |91||2022||Les prisonniers du temps||<center> </center>|| || --> |} === Eksterne links === * [https://www.bobmorane.be/ bobmorane.be] * [http://aproposdebobmorane.net/viewtopic.php?t=4091&start=0&postdays=0&postorder=asc&highlight= aproposdebobmorane.net] * [http://www.coolfrenchcomics.com/bobmorane.htm coolfrenchcomics.com] * [http://web.bob.morane.free.fr/bd.htm web.bob.morane.free.fr] * [http://www.zilverendolfijn.nl/zd/zd.pl?a=fc&c=1&kt=EN&s=c&k=BOBMORAN&f=ss zilverendolfijn.nl] * [https://www.bedetheque.com/serie-5420-BD-Bob-Morane---Marabout-Lombard-Dargaud.html bedetheque.com] * [http://www.sherlockiana.net/ego/danske%20billigbogsserier/andet/bob%20moran/bob%20moran.htm sherlockiana.net] * [http://bdoubliees.com/journalpilote/series1/bobmorane.htm bdoubliees.com] == Tintin-oplag, gammel serie== === 1 (0). Tintin i Sovjet === * 1. udgave 1. oplag 1985 * 1. udgave 2. oplag 1992 * 1. udgave 3. oplag 2001 * 2. udgave 1. oplag 1. version 2004 * 2. udgave 1. oplag 2. version 2004 === 2 (22). Tintin i Congo === {{delkol}} * 1. oplag 1975 * 2. oplag 1977 * 3. oplag 1982 * 4. oplag 1986 * 5. oplag 1988 * 6. oplag * 7. oplag 1996 * 8. oplag * 9. oplag 2002 * 10. oplag 2002? {{delkolend}} === 3 (19). Tintin i Amerika === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 4 (5). Faraos cigarer === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 5 (21). Den Blå Lotus === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 6 (18). Det knuste øre === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 7 (15). Den sorte ø === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 8 (2). Kong Ottokars scepter === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag 1974 * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 9 (17). Krabben med de gyldne kløer === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 10 (1). Den mystiske stjerne === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 11. Enhjørningens hemmelighed === {{delkol}} * 1. oplag 1965 * 2. oplag 1969 * 3. oplag * 4. oplag 1972 * 5. oplag 1973 * 6. oplag * 7. oplag 1976 * 8. oplag 1978 * 9. oplag * 10. oplag 1988 * 11. oplag 1994 * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag 2002 {{delkolend}} === 12. Rackham den Rødes skat === {{delkol}} * 1. oplag 1965 * 2. oplag 1969 * 3. oplag 1970 * 4. oplag 1972 * 5. oplag 1973 * 6. oplag 1974 * 7. oplag 1977 * 8. oplag 1984 * 9. oplag 1988 * 10. oplag 1994 * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag 2002 {{delkolend}} === 13 (3). De syv krystalkugler === {{delkol}} * 1. oplag 1960 * 2. oplag 1969 * 3. oplag 1970 * 4. oplag * 5. oplag 1973 * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag 1985 * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag 1997 * 12. oplag * 13. oplag 2002 * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 14 (4). Soltemplet === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 15 (6). Det sorte guld === {{delkol}} * 1. oplag 1961 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 16 (7). Månen tur-retur, 1. del === {{delkol}} * 1. oplag 1962 * 2. oplag 1969 * 3. oplag 1971 * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag 1983 * 10. oplag * 11. oplag 1993 * 12. oplag 1997 * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 17 (8). Månen tur-retur, 2. del === {{delkol}} * 1. oplag 1962 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag 2002 * 16. oplag {{delkolend}} === 18 (10). Det hemmelige våben === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 19 (13). Koks i lasten === {{delkol}} * 1. oplag 1966 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 20 (9). Tintin i Tibet === {{delkol}} * 1. oplag 1963 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 21 (14). Det gådefulde juveltyveri === {{delkol}} * 1. oplag 1967 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag 2002 {{delkolend}} === 22 (16). Flight No. 714 til Sydney === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 23 (23). Tintin og picaroerne === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 24 (24). Tintin og alfabet-kunsten === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === (20). Tintin og haj-søen === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} == Michel Vaillant – oversigt 2 == {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:13pt" |- style="background:#EAEAEA" !colspan=9 style="line-height:38pt; text-align: center;"|<big><big>'''Michel Vaillant – oversigt'''</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height:20pt" | colspan=4|'''Fransksproget originaludgave'''||{{rowspan|2|11pt}} colspan=2|'''Antal<br>sider'''||colspan=4|'''Danske udgaver''' |- style="background:#F4F4F4; line-height:18pt" |'''Serieblad'''||colspan=2|'''Album'''||'''Titel'''||'''Udgivet i'''||'''Titel og evt. nr.''' |- style="line-height:11pt" |1979-01||2011||78c||Sa plus belle victoire||colspan=2|   12||[[Zack nr. 1|Zack 1]]||Det længste løb |- style="line-height:11pt" |1979-01||2011||77b||Un certain Grand Prix||colspan=2|   13||[[Zack nr. 5|Zack 5]]||[[Drømmen om år 2000]] |- style="line-height:11pt" |1979-07-17||2011||78b||[[Poker à Zolder]]||colspan=2| 25<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| || |- |1980-01||2011||79a||[[Une Escort pour Michel Vaillant]]||colspan=2| || || |- style="line-height:11pt" |1980-03-18–03-25||2011||77c||Duel En F3||colspan=2|   16||[[Seriemagasinet nr. 280|SM 280]]||[[Duel i formel 3]] |- style="line-height:10pt" |1957-06-12||{{rowspan|8}}|2011||71a||La 24e heure||colspan=2|4||<small>No.: [[Tempo bok 19|Tempo bok 19]]</small>||Norsk: [[La 24e heure|Den 24. timen]] |- style="line-height:10pt" |1957-10-10 ||71b||La Vaillante Marathon||colspan=2|4||<small>No.: [[Tempo bok 14|Tempo bok 14]]</small>||Norsk: [[La Vaillante Marathon|"Vaillante Marathon"]] |- style="line-height:10pt" |1957-02-07||71c||Bon sang ne peut mentir||colspan=2|4||<small>No.: [[Tempo bok 5]]</small>||Norsk: [[Bon sang ne peut mentir|Eplet faller ikke langt fra stammen]] |- style="line-height:10pt" |1957-12-18||71d||[[Bagarre sur la nationale 7]]||colspan=2|4|| ||(Ballade på N7) |- style="line-height:10pt" |1957-12-12||71e||[[La clé de douze]]||colspan=2|4|| ||(Nøglen til tolv) |- style="line-height:10pt" |{{rowspan|2}}|<span style="color:red">1966-09-27</span style><sup> [[Michel Vaillant#Noter|[1]]]</sup>||style="border-bottom:1px dashed"|71f||style="border-bottom:1px dashed"|La première course de Michel Vaillant||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|1||style="border-bottom:1px dashed"| ||style="border-bottom:1px dashed"|(Michel Vaillants første løb) |- style="line-height:10pt" |style="border-top:1px dashed"|71g||style="border-top:1px dashed"|[[Le salon de l'auto 1946]]||style="border-top:1px dashed" colspan=2|1||style="border-top:1px dashed"| ||style="border-top: 1px dashed"|(Motorshow 1946) |- style="line-height:11pt" |1968-11||71h||Attention pilote dangereux!||colspan=2|12<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bogen|Jetbog 1]]||[[Pas på – denne kører er farlig!]] |- style="line-height:11pt" |1969-08||{{rowspan|3}}|2011||72a||[[Quel menteur ce Payntor!]]||colspan=2| 12<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| ||(Sikke en løgner denne Payntor!) |- style="line-height:11pt" |1969-11||72b||Pleuvra... pleuvra pas ?||colspan=2| 14<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 2|Jetbog 2]]||[[Bli'r det regn? ...eller?...]] |- style="line-height:11pt" |1970-02||72c||[[Le démon du nord]]||colspan=2| 10<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| ||(Nordens dæmon) |- style="line-height:10pt" |1971-01||1997||60e||[[Bataille pour 1/10]]||colspan=2|    7|| ||(Kampen om 1/10) |- style="line-height:10pt" |1971-01||2011||72d||Françoise||colspan=2|    8||[[Fart og tempo 1975 nr. 26|F&t 75/26]]||[[„Rivalen”!]] |- style="line-height:10pt" |1971-01||2011||72e||Pas de lauriers pour Bob Cramer||colspan=2|    9||[[Fart og tempo 1975 nr. 27|F&t 75/27]]||[[Opgør med råkørerne]] |- style="line-height:10pt" |1971-04-13||1997||60d||Dans l'enfer des "6 heures"||colspan=2|    8||[[Fart og tempo 1972 nr. 17|F&t 72/17]]||[[Mark står til søs]] |- style="line-height:11pt" |1971-05||2011||73b||[[Ne râle pas, Steve!!]]||colspan=2| 14<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| ||(Klag ikke, Steve!) |- style="line-height:10pt" |1971-09-07 ||2011||73d||Menace sur le Mont Tremblant||colspan=2|    9||[[Fart og tempo 1974 nr. 42|F&t 74/42]]||[[Trusler mod Mark]] |- style="line-height:10pt" |1971-10-05||1997||60a||Zolder||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1972 nr. 38|F&t 72/38]]||[[Mark Breton som testkører?]] |- style="line-height:11pt" |1972-02||{{rowspan|3}}|2011||73c||Retour à Königsfield!||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 3|Jetbog 3]]||[[Valfart til Königsfeld!]] |- style="line-height:11pt" |1972-05||74d||[[Flagrant délit!]]||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| ||(Taget på fersk gerning) |- style="line-height:11pt" |1972-08||74c||Affaire à suivre...||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 4|Jetbog 4]] ||[[Vi mødes på banen!]] |- style="line-height:10pt" |1972-09||1997||60f||Moi, j'préfère les drags!||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1975 nr. 19|F&t 75/19]]||[[Steve Warson: Jeg foretrækker dragstere!...|Steve Warson: Jeg foretrækker dragstere!...]] |- style="line-height:10pt" |1972-09||2011||74a||À toi Steve!||colspan=2|    7||[[Fart og tempo 1975 nr. 10|F&t 75/10]]||[[Din tur Steve!]] |- style="line-height:10pt" |1972-09-26||1997||60b||Corrida pur une marguerite||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1973 nr. 18|F&t 73/18]]|| Blomster til Steve Warson |- style="line-height:10pt" |{{rowspan|3}}|1973-01||{{rowspan|2}}|2011||78a||Tiens pardi!||colspan=2|    7||[[Fart og tempo 1975 nr. 24|F&t 75/24]]||[[Pokkers osse!]] |- style="line-height:10pt" |77a||Ago se rebiffe!||colspan=2|    8||[[Fart og tempo 1975 nr. 25|F&t 75/25]]||[[Ago slår fra sig]] |- style="line-height:10pt" |1997||60c||Ils sont venus de l'est||colspan=2|    7||[[Fart og tempo 1976 nr. 7|F&t 76/7]]||[[VM på glat-is!]] |- style="line-height:11pt" |1973-02||{{rowspan|5}}|2011||74b||Qui sème le vent...||colspan=2| 20<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 5|Jetbog 5]]||[[Pas på hvad du si'r!]] |- style="line-height:11pt" |1973-05||75a||Virage à gauche!||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 6|Jetbog 6]]||[[Venstresving]] |- style="line-height:11pt" |1973-08||73a||La leçon||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bogen|Jetbog 1]]||[[Køretimen]] |- style="line-height:10pt" |1974-05-07||75c||Duel au Paul Ricard||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1974 nr. 52|F&t 74/52]]||[[Duel på to hjul!]] |- style="line-height:10pt" |1974-05-12||75e||[[Photo-Finish]]||colspan=2|    4|| ||(Målfoto) |- style="line-height:10pt" |1974-11-06||2011||75d||À Michel Vaillant rein d'impossible!||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1976 nr. 6|F&t 76/6]]||Intet er umuligt for Team Mark Breton! |- style="line-height:10pt" |1976||{{rowspan|3}}|2011||76b||[[Piège pour Steve Warson]]||colspan=2|    8|| ||(Fælde for Steve Warson) |- style="line-height:11pt" |style="border-bottom: 1px dashed #BBBBBB"|1976-02||style="border-bottom:1px dashed #BBBBBB"|76a||style="border-bottom:1px dashed #BBBBBB" |[[Dossier V 2001]]||colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed #BBBBBB"| 30<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||style= "border-bottom:1px dashed #BBBBBB"| ||style="border-bottom: 1px dashed #BBBBBB"|(Sag V 2001) |- style="line-height:11pt" |style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|1976-05||style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|76c||style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|[[Rendez-vous à Francorchamps]]||colspan=2 style="border-top:1px dashed #BBBBBB"| 30<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||style= "border-top:1px dashed #BBBBBB"| || style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|(Møde i Francorchamps) |- |colspan=9 bgcolor="white"| === Noter === <sup>[[Michel Vaillant#Noter|[1]]]</sup> Foregår i 1946, da seriemagasinet Tintin startede<br> <sup>[[Michel Vaillant#Noter|[2]]]</sup> Beskåret i fart og tempo<br> <sup>[[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup> Sidetallet gælder lommeformat; halvt så mange sider i albumformat<br> <sup>[[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup> Ombrudt; sidetallet gælder for lommeformat; historien er senere udgivet i albumformat og på halvt så mange sider.<br> |} == Blåfrakkerne == <!-- Fransk oversigt over historien http://www.bdoubliees.com/journalspirou/series6/tuniques.htm --> Serien startede den 29. august 1968 i [[Spirou]] nr. 1585 med en 6 siders historie. Albumserien starter 1972 med den første lange historie, mens de første korte historier udkom senere i album nr. 9. Først med den fransksprogede belgiske [[Blåfrakkerne (bogserier)#Les Tuniques Bleues l'intégrale|bogserie]] i 2014 blev de første historier udgivet i [[kronologisk rækkefølge]]. Nogle af historierne er udgivet under to forskellige titler på dansk; disse er markeret med <span style="color:#E000E0">magenta tekst</span style>. {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:20pt; font-size:96%" |- style="background:#EAEAEA; line-height: 38pt" |colspan=10 style="text-align: center"|<big><big>'''Blåfrakkerne – oversigt'''</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height: 22pt" |rowspan=2 style="line-height:12pt"|'''Forfat-<br>ter(e)'''||rowspan=2|'''T<small>egner</small>'''||colspan=4|'''Belgisk, fransksproget originaludgave'''||rowspan=2 colspan=2 style="line-height: 10pt"|'''A<small>ntal</small><br><span style="font-size:92%">sider</span style>'''||colspan=2|'''Danske udgaver''' |- style="background:#F4F4F4; line-height: 21pt" |'''Serieblad'''||'''Album'''||'''Historie'''||'''Album'''||'''Historie'''||'''Album''' |- style="line-height:7pt" |rowspan=92|Cauvin||rowspan=24|Salvé||1968-09-19||rowspan=15|&nbsp; 9<small> (1976)</small>||Un bleu voit rouge||style="line-height: 11pt" rowspan=15|La<br>grande<br><span style="font-size:92%">patrouille</span style>||<center>1</center>||rowspan=15|42||En blå ser rødt||style="line-height:11pt" rowspan=15|Hilsen<br>fra<br>bag-<br>holdet<br>(Z) |- style="line-height:7pt" | ||Le bison solitaire||<center>1</center>||En ensom bison |- style="line-height:7pt" | ||Des fourmis dans les jambes||<center>1</center>||Myrekryb |- style="line-height:7pt" | ||Tata rata tata…||<center>1</center>||Tata rata tata ... |- style="line-height:7pt" | ||L'amour en tête||<center>1</center>||Kærlighed på hjernen |- style="line-height:7pt" | ||La mascotte du régiment||<center>1</center>||Regimentets maskot |- style="line-height:7pt" | ||Du rêve à la réalité||<center>1</center>||Fra drøm til virkelighed |- style="line-height:7pt" | ||Le rouge et la rougeole||<center>1</center>||Rødhuder og røde hunde |- style="line-height:7pt" | ||V'là le facteur||<center>1</center>||Klædt på til jobbet |- style="line-height:7pt" | ||Un cœur et un banjo||<center>1</center>||Et hjerte og en banjo |- style="line-height:10pt" |1970-06-04 – 1970-07-30||La grande patrouille||16||Den store patrulje |- style="line-height:8pt" |1969-10-23||Le lord baigneur||<center>4</center>||Canadisk intermezzo |- style="line-height:8pt" |1968-11-21||La fille du colonel||<center>4</center>||Oberstens datter |- style="line-height:8pt" |1969-05-01||Le fort encerclé||<center>4</center>||Det omringede fort |- style="line-height:8pt" |1969-12-04||Le duel||<center>4</center>||Duellen |- style="line-height:11pt" |style="color:red"|1971-10-21 – 1971-12-16||rowspan=5|10<small> (1976)</small>||Des bleus et des tuniques||style="line-height: 11pt" rowspan=5|Des<br>bleus<br>et des<br><span style="font-size:94%">tuniques</span style> ||22||rowspan=5|44||De blå og frakkerne||style="line-height:11pt" rowspan=5|De blå<br>og<br>frak-<br>kerne<br>(Z) |- style="line-height: 9pt" | ||A malin, malin et demi||<center>6</center>||Slemt, værre, værst |- style="line-height: 8pt" | ||Les bleus se mettent au vert||<center>4</center>|| De blå bliver stedsegrønne |- style="line-height: 8pt" | ||Tuniques bleues en liberté||<center>4</center>||De blå på fri fod |- style="line-height: 9pt" | ||Printemps dans la prairie||<center>8</center>||Forår på prærien |- |1970-08-27 – 1970-12-24||&nbsp; 1<small> (1972)</small>||colspan=2|Un chariot dans l'Ouest||colspan=2|<center> 44 </center>||colspan=2|Farlig transport (Tr13, Z) |- style="line-height:10pt" |1971-01-21 – 1971-05-06||&nbsp; 2<small> (1972)</small>||colspan=2|Du nord au sud||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Fra syd og nord</span style> (Tr21)<br><span style="color:#E000E0">På hemmelig mission</span style> (Z) |- |1972-04-27 – 1972-09-07||&nbsp; 3<small> (1973)</small>||colspan=2|Et pour quinze cents dollars en plus||colspan=2| <center>44</center>||colspan=2|For 1500 dollar mere (Z) |- |rowspan=2|1972-10-12 – 1973-01-11||rowspan=2|&nbsp; 4<small> (1973)</small>||rowspan=2|Les hors-la-loi||rowspan=2| Outlaw|| rowspan=2 colspan=2|<center>44</center>||rowspan=2 colspan=2|Outlaw (Z) |- |rowspan=68|Lambil |- |1973-05-31 – 1973-09-06||&nbsp; 5<small> (1974)</small>||colspan=2|Les déserteurs||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2| Desertørerne (Z) |- style="line-height:10pt" |1974-03-21 – 1974-07-18 ||&nbsp; 6<small> (1974)</small>||colspan=2|La prison de Robertsonville||colspan=2|<center> 44 </center>|| colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Robertsonvilles lyksaligheder </span style>(3, M12)<br><span style="color:#E000E0">Fængslet i Robertsonville</span style> (Z) |- |1974-10-10 – 1975-01-09||&nbsp; 7<small> (1975)</small>||colspan=2|Les bleus de la marine||colspan=2|<center> 44 </center>||colspan=2|Buksevand til de blå (8, M22) |- style="line-height:10pt" |1975-06-19 – 1975-09-11||&nbsp; 8<small> (1976)</small>||colspan=2|Les cavaliers du ciel||colspan=2|<center> 44 </center>|| colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Højt at flyve...</span style> (4)<br><span style= "color:#E000E0">De blå stiger til vejrs</span style> (Z) |- style="line-height:10pt" |1975-12-11 – 1976-03-18||11<small> (1976)</small>||colspan=2|Des bleus en noir et blanc||colspan=2|<center>44</center> ||colspan=2| <span style= "color:#E000E0">Blåt i sort-hvid</span style> (2)<br><span style= "color:#E000E0">De blå i sort-hvid</span style> (Z) |- style="line-height:10pt" |1976-08-12 – 1976-11-18||12<small> (1977)</small>||colspan=2|Les bleus tournent cosaques||colspan=2|<center> 44 </center>||colspan= 2|<span style= "color:#E000E0">Yankee-kosakkerne</span style> (1)<br><span style= "color:#E000E0">Kosakkerne</span style> (Z) |- |1977-06-16 – 1977-09-15||13<small> (1978)</small>||colspan=2|Les bleus dans la gadoue||colspan=2|<center>44</center> ||colspan=2|Det store mudderbad (6) |- |1978-02-23 – 1978-06-08||14<small> (1979)</small>||colspan=2|Le blanc-bec||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|Hane-kyllingen (7) |- |1978-09-28 – 1979-02-08||15<small> (1979)</small>||colspan=2|Rumberley||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2| Blutch redder (h)æren (9, AT8) |- |1979-09-13 – 1979-11-22||16<small> (1980)</small>||colspan=2|Bronco Benny||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Bronco Benny (5) |- |1980-04-17 – 1980-06-26 ||17<small> (1981)</small>||colspan=2|El Padre||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Bag sjantens skørter (10) |- |1980-11-13 – 1981-01-22||18<small> (1982)</small>||colspan=2|Blue Retro||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2| Dengang jeg drog afsted... (11, AT25) |- |1981-09-10 – 1981-11-19||19<small> (1982)</small>||colspan=2|Le David||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|De blå går i dybden (12) |- |1982-08-26 – 1982-11-04||20<small> (1983)</small>||colspan=2|Black Face||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |Black Face (13, AT50) |- |1983-06-16 – 1983-09-01||21<small> (1984)</small>||colspan=2|Les cinq salopards||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|De fem galgenfugle (14) |- |1983-12-22 – 1984-01-12||22<small> (1985)</small>||colspan=2|Des bleus et des dentelles||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Blutch på frierfødder (15, AT73) |- |1984-11-22 – 1984-12-13||23<small> (1985)</small>||colspan=2|Les cousins d'en face||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Fætre i sneen (16, AT85) |- style="line-height: 9pt" | ||rowspan=5|24<small> (1985)</small>||Un bébé et des coyotes||style="line-height:11pt" rowspan=5|Baby<br>blue||<center>6</center>||rowspan=5|47||Et spædbarn blandt coyoter ||style="line-height:11pt" rowspan=5|Baby<br>blue<br>([[Basserne (humorblad)|Bas.]],<br>Z) |- style="line-height: 9pt" | ||Baby blue||<center>6</center>||Baby blue |- style="line-height:10pt" | ||Baby red||12||Baby red |- style="line-height:10pt" | ||Baby et hache de guerre||11||Et spædbarn og en stridsøkse |- style="line-height:10pt" | ||Baby à gogo||12||Baby a go go |- |1985-09-10 – 1985-10-08||25<small> (1986)</small>||colspan=2|Des bleus et des bosses||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|De blå får på puklen (17, AT95) |- |1986-08-19 – 1986-09-09||26<small> (1987)</small>||colspan=2|L'or du Québec||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |De blå i vildmarken (18) |- |1987-04-21 – 1987-05-19||27<small> (1987)</small>||colspan=2|Bull Run||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Slaget ved Bull Run (19) |- |1988-02-09 – 1988-04-05||28<small> (1988)</small>||colspan=2|Les bleus de la balle||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|De blå går til balletten (20) |- |1988-10-05 – 1988-12-14||29<small> (1989)</small>||colspan=2|En avant l'amnésique||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Hukommelsestab (21, Z) |- | ||30<small> (1989)</small>||colspan=2|La rose de Bantry||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Rose of Bantry (22, Z) |- | ||31<small> (1990)</small>||colspan=2|Drummer Boy||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Drummer Boy (23, Z) |- | ||32<small> (1991)</small>||colspan=2|Les bleus en folie||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|De blå går agurk! (24) |- |1992-01-01 – 1992-03-04||33<small> (1992)</small>||colspan=2|Grumbler et fils||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|Grumbler og sønner (Z) |- |1992-09-16 – 1992-11-04||34<small> (1992)</small>||colspan=2|Vertes années||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |Barndomsår (Z) |- style="line-height:10pt" |1993||35<small> (1993)</small>||colspan=2|Captain Nepel||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|<span style= "color:#E000E0">De blå ser rødt</span style> (Tmp1)<br><span style= "color:#E000E0">Kaptajn Nepel</span style> (Z) |- |1994||36<small> (1994)</small>||colspan=2|Quantrill||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Quantrill (Tmp8, Z) |- |1995||37<small> (1995)</small>||colspan=2|Duel dans la Manche||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Duel i Kanalen (Z) |- |1995||38<small> (1996)</small>||colspan=2|Les planqués||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Gemmestedet (Z) |- |1996||39<small> (1997)</small>||colspan=2|Puppet Blues||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Puppet Blues (Z) |- |style="border-bottom:1px dashed"|1997||style="border-bottom:1px dashed"|40<small> (1998)</small>||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les hommes de paille||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Stråmænd (Z) |- |style="border-top:1px dashed"|1998||style="border-top:1px dashed"|41<small> (1998)</small>||style="border-top:1px dashed" colspan= 2| Les Bleus en cavale||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed" colspan=2|De blå på flugt (Z) |- |style="border-bottom:1px dashed"|1999||style="border-bottom:1px dashed"|42<small> (1999)</small>||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Qui veut la peau du général?||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2| Snigmorderen (Z) |- |style="border-top:1px dashed"|2000||style="border-top:1px dashed"|43<small> (2000)</small>||style="border-top:1px dashed" colspan= 2|Des Bleus et du blues||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Blå Blues (Z) |- |2001||44<small> (2001)</small>||colspan=2|L'oreille de Lincoln||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Lincolns øre (Z) |- |2002||45<small> (2002)</small>||colspan=2|Émeutes à New York||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Mytteri i New York (Z) |- |2002||46<small> (2003)</small>||colspan=2|Requiem pour un Bleu||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|En blåfrakke savnes (Z) |- |2004||47<small> (2004)</small>||colspan=2|Les Nancy Hart||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Nancy Hart-banden (Z) |- style="line-height: 9pt" |? ||rowspan=6|48<small> (2005)</small>||Le meilleur choix||style="line-height:11pt" rowspan=6|Ara-<br>besque||<center>6</center>||rowspan=6|44||Det gode valg ||style="line-height:11pt" rowspan=6|Ara-<br>beske<br>(Z) |- style="line-height: 9pt" | ||Tel est pris qui croyait prendre||<center>6</center>||Et forgæves projekt |- style="line-height: 9pt" | ||La fourbure||<center>6</center>||Fiks og færdig |- style="line-height: 9pt" | ||La grande école||<center>6</center>||Ridningens kunst |- style="line-height: 9pt" | ||Complètement bourré||<center>5</center>||Helt fyldt! |- style="line-height:10pt" | ||La genèse d’Arabesque||15||Da Arabeske blev født |- style="line-height:9.5pt" |2005-05-25 – 2005-08-03||49<small> (2005)</small>||Vive la mariée!||style="font-size:90%"|Mariage à<br>Fort Bow ||colspan=2|<center> 44 </center> ||colspan=2|Bryllup i Fort Bow (Z) |- |2006-05-03 – 2006-06-21||50<small> (2006)</small>||colspan=2|La traque||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2| Klapjagt (Z) |- |2007-05-16 – 2007-07-04||51<small> (2007)</small>||colspan=2|Stark sous toutes les coutures||colspan=2|<center> 44 </center> ||colspan=2|Stark med nål og tråd (Z) |- |2008-06-11 – 2008-07-02||52<small> (2008)</small>||colspan=2|Des bleus dans le brouillard||colspan=2|<center> 44 </center> ||colspan=2|Blåfrakkerne i tågen (Z) |- |2009-07-29 – 2009-09-02||53<small> (2009)</small>||colspan=2|Sang bleu chez les bleus||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Blåt blod til de blå (Z) |- |2010-08-04 – 2010-09-08||54<small> (2010)</small>||colspan=2|Miss Walker||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2 |Miss Walker (Z) |- |2011-08-31 – 2011-10-05||55<small> (2011)</small>||colspan=2|Indien, mon frère||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|Min bror, indianeren (Z) |- |2012-08-15 – 2012-09-19||56<small> (2012)</small>||colspan=2|Dent pour dent||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |Tand for tand (Z) |- |2013-07-17 – 2013-09-11||57<small> (2013)</small>||colspan=2|Colorado Story||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |Colorado Story (Z) |- |2014-07-23 – 2014-08-27||58<small> (2014)</small>||colspan=2|Les Bleus se mettent au vert||colspan=2|<center> 44 </center> ||colspan=2|De blå i det grønne (Z) |- |2015-07-29 – 2015-09-09||59<small> (2015)</small>||colspan=2|Les quatres evangelistes||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|De fire evangelister (Z) |- |2016-08-24 – 2016-09-28||60<small> (2016)</small>||colspan=2|Carte blanche pour un bleu||colspan=2|<center>44</center> ||colspan=2|Frit spil for en blåfrakke (Z) |- |2017-09-27 – 2017-11-01||61<small> (2017)</small>||colspan=2|L'étrange soldat Franklin||colspan=2|<center>44</center> ||colspan=2|En mærkelig soldat (Z) |- |2018-10-17 – 2018-11-21||62<small> (2018)</small>||colspan=2|Sallie||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Sallie (Z) |- |2019-10-02 – 2019-11-13||63<small> (2019)</small>||colspan=2|La bataille du cratère||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Slaget ved krateret (Z) |- |2021-05-05 – 2021-06-16||64<small> (2021)</small>||colspan=2|Où est donc Arabesque?||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Hvor er Arabeske? (Z) |- style="line-height: 9pt" |style="font-size:90%"|BeKa &<br>Munuera||M<span style="font-size:90%">unuera</span style>'''||2020-09-23 – 2020-11-04 || 65<small>&nbsp;(2020)</small>||colspan=2|L'envoyé spécial||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Krigskorrespondenten (Z) |- |rowspan=2|Kris||rowspan=2|Lambil||2022-08-24 – 2022-09-28||66<small> (2022)</small>||colspan=2|Irish Melody||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Irish Melody (Z) |- | ||67 ||colspan=2|Du sang sur la glace||colspan=2| ||colspan=2|Ild over isen (Z) |} == Thorgal – Oversigt == {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:14pt" |- style="background:#EAEAEA" |colspan=11 style="line-height:33pt; text-align:center"|<big><big>''''''Thorgal – oversigt''''''</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height:19pt" |'''Nr.'''||'''Cyklus'''||'''Serie'''||'''Titel'''||'''A<small>lbum</small>'''||'''Bog''' |- |3||{{rowspan|10|11pt}}|Ungdom||{{rowspan|10|11pt}}|Thorgals<br>verden:<br>Thorgals<br>ungdom||Søstrene Minkelsøn||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |4||Odins øje||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |5||Runa||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |6||Bersærkerne||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |7||Slive||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |8||Isens drageskib||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |9||Den blå tand||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |10||De to bastarder||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |11||Hels tårer||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |12||Sydønia||bgcolor="white" style="border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white"| |- |13||{{rowspan|2|11pt}}|Ishavets dronning||{{rowspan|39}}|Thorgal||Troldkvindens hævn||T22||{{rowspan|3|11pt}}|1. Vikingen<br>fra stjer-<br>nerne |- |14||Den frosne ø||T23 |- |15||De velvillige||De tre gamle mænd fra Aran||T13 |- |16||{{rowspan|3|11pt}}|Brek Zarith||Den sorte galej||T2||{{rowspan|3|11pt}}|2. Dødens<br>favntag |- |17||Hinsides Den Anden Verden||T14 |- |18||Brek Zariths fald||T3 |- |style="color:red"|1||{{rowspan|2}} style="color:red"|Oprindelse||Barn af stjernerne||T1||{{rowspan|3|11pt}}|3. Vikinger<br>og guder |- |style="color:red"|2||Aaricia||T10 |- |19||Drømme||Længslens magt||T4 |- |20||{{rowspan|5|11pt}}|Landet Qa||Bueskytterne||T5||{{rowspan|5|11pt}}|4. Sagaen<br>om landet<br>Qa |- |21||Landet Qa||T6 |- |22||Tanatloks øjne||T7 |- |23||Den fortabte guds by||T8 |- |24||Mellem mørket og lyset||T9 |- |25||{{rowspan|3|11pt}}|Rejse mod nord||Bjergenes herre||T11||{{rowspan|3|11pt}}|5. Gennem<br>tid og rum |- |26||Ulv||T12 |- |27||Nøglernes vogter||T15 |- |28||{{rowspan|6|11pt}}|Shaigan den nådesløse||Solsværdet||T16||{{rowspan|3|11pt}}|6. Shaigan<br>den Nådes-<br>løse |- |29||Den usynlige fæstning||T17 |- |30||De forvistes mærke||T18 |- |31||Ogotais krone||T19||{{rowspan|3|11pt}}|7. Glemse-<br>lens slør |- |32||I jætternes land||T20 |- |33||Buret||T21 |- |34||{{rowspan|3|11pt}}|Heltekvad||Araknea||T24||{{rowspan|3|11pt}}|8. Mod nye<br>verdener |- |35||Den blå sot||T25 |- |36||De skibbrudne under sandet||T26 |- |37||{{rowspan|3|11pt}}|Begyndelsen til enden||Barbaren||T27||{{rowspan|3|11pt}}|9. Den<br>sidste<br>rejse |- |38||Kriss af Valnor||T28 |- |39||Thjazis tårer||T29 |- |40||{{rowspan|3|11pt}}|Manthor||Jeg, Jolan||T30||{{rowspan|3|11pt}}|10. Den<br>Udvalgte |- |style="color:red"|42||Thors malmskjold||T31 |- |style="color:red"|45||Slaget om Asgård||T32 |- |style="color:red"|47||{{rowspan|4|11pt}}|Røde magis broderskab||Sabelskibet||T33 |- |style="color:red"|51||Kah-Aniel||T34 |- |style="color:red"|57||Skarlagenilden||T35 |- |61||Aniel||T36 |- |62||{{rowspan|3|11pt}}|Nye horisonter||Eremitten fra Skellinger||T37 |- |63||Selkien||T38 |- |64||Neokora||T39 |- |41||Valkyrierne|| ||Jeg glemmer intet!||KV1 |- |43||Azzalepstøn|| ||Raissa||U1 |- |44||Valkyrierne|| ||Valkyriernes dom||KV2 |- |46||Azzalepstøn|| ||Guden Tyrs afhuggede hånd||U2 |- |48||Røde magis broderskab|| ||En dronning værdig||KV3 |- |49||Azzalepstøn|| ||Kaosriget||U3 |- |50||Røde magis broderskab|| ||Alliancer||KV4 |- |52||Sorte ulv|| ||Crow||U4 |- |53||Røde magis broderskab|| ||Rød som Raheborg||KV5 |- |54||Sorte ulv|| ||Skald||U5 |- |55||Røde magis broderskab|| ||Menneskebørnenes ø||KV6 |- |56||Sorte ulv|| ||Den sorte alters dronning||U6 |- |58||Kaosverdenen|| ||Nidhug||U7 |- |59||Aniel|| ||Tidsbjerget||KV7 |- |60||Aniel|| ||Den retslærde||KV8 |} == Luftens Ørne – Oversigt == {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:18pt; font-size:90%" |- style="background:#EAEAEA" |colspan=9 style="line-height: 38pt; text-align: center;"|<big><big>'''Luftens Ørne – oversigt'''</big></big> |- style="line-height: 22pt; background:#F4F4F4" |colspan=4|'''Fransksproget originaludgave'''||{{rowspan|2|12pt}} colspan=2|'''Antal<br>sider'''||colspan=3|'''Danske udgaver''' (samt to norske og en engelsk) |- style="line-height: 17pt; background:#F4F4F4" |'''Premiere'''||'''Album'''||'''Historie'''||'''Album'''||'''Titel og nr. samt serieblad'''||'''Album'''||'''Bog''' |- |{{rowspan|2|11pt}}|1959-10-29 –<br>1961-02-02||style="border-bottom:1px dashed"|1 (1961)||{{rowspan|2}}|L'école des aigles||style="border-bottom:1px dashed"|L'école des aigles||{{rowspan|2}}|<center>84</center>||style="border-bottom:1px dashed"|<center>45</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|Første jager-eskadrille (F&t 70/45-71/1)||{{rowspan|2|11pt}}|Ørneaka-<br>demiet |- |style="border-top:1px dashed"|2 (1962)||style="border-top:1px dashed; font-size:90%"|Pour l'honneur des cocardes ||style="border-top:1px dashed"|<center>38</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|For eskadrillens ære! (F&t 71/41-49) |- |style="line-height:9pt"|1961-03-30 –<br>1962-01-25||3 (1963)||colspan=2|Danger dans le ciel||colspan=2|<center>46</center>||colspan=2|Kampen om prototypen (9, F&t 1971/6-14)||{{rowspan|3|11pt}}|Storke-<br>eskadrillen<br>(planlagt) |- |style="line-height:9pt"|1962-02-22 –<br>1963-01-31||4 (1964)||colspan=2|Escadrille des cigognes||colspan=2|<center>51</center>||colspan=2|Storkeeskadrillen (10) |- |style="line-height:9pt"|1963-02-28 –<br>1963-12-26||5 (1965)||colspan=2|Mirage sur l'orient||colspan=2|<center>46</center>||colspan=2|Sabotage i mellemøsten (1) |- |style="border-bottom:1px dashed; line-height:9pt"|1964-01-23 –<br>1964-11-19||style="border-bottom:1px dashed"|6 (1966)||style="border-bottom:1px dashed"|Canon bleu a disparu||style="border-bottom: 1px dashed; font-size:94%"|Canon bleu ne répond plus||style="border-bottom: 1px dashed" colspan=2|<center> 46 </center>||style="border-bottom:1px dashed"| ||{{rowspan|2|11pt}}|Drama<br>over<br> isen (8)||{{rowspan|3|11pt}}|<center>3</center>(planlagt) |- |style="border-top:1px dashed; line-height:9pt"|1964-12-03 –<br>1965-09-16||style="border-top:1px dashed"|7 (1967)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Cap Zéro||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |style="line-height:9pt"|1965-09-23 –<br>1966-08-11||8 (1967)||colspan=2|Les pirates du ciel||colspan=2|<center>46</center>||colspan=2|Lejemorder på vingerne (11) |- |style="line-height:9pt"|1966-10-06 –<br>1967-05-04||10 (1968)||colspan=2|Mission spéciale||colspan=2|<center>61</center>||colspan=2|En helt speciel mission (12)||{{rowspan|5|11pt}}|<center>4</center>(planlagt) |- |style="line-height:9pt"|1967-05-18 –<br>1967-10-19||9 (1968)||colspan=2|Les anges noirs||colspan=2|<center>46</center>||colspan=2|De sorte Engle (13) |- style="line-height: 11pt" |1968-07-01||style="font-size:90%"|21a (1981)||Première mission||Premières missions||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|Første mission (Jetbog 6) |- style="line-height: 11pt" |1968-10-01||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||Le grand mirage||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|Farligt legetøj (Zack 6) |- style="line-height: 11pt" |1969-04-03||bgcolor="white"| ||Piège pour un pilote||bgcolor="white"| ||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Fælde for en pilot) |- |style="border-bottom:1px dashed; line-height:9pt"|1967-11-02 –<br>1968-04-04||style="border-bottom:1px dashed"|11 (1969)||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"| Destination pacifique||style="border-bottom: 1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|(Destination Stillehavet)||{{rowspan|5|11pt}}|<center>5</center>(planlagt) |- |style="border-top:1px dashed; line-height:9pt"|1968-04-18 –<br>1968-10-17||style="border-top:1px dashed"|12 (1969)||style="border-top:1px dashed; font-size:94%"|Menace de mort sur Tahiti||style="border-top:1px dashed"|Menace sur Mururoa||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>48</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|(Dødstrussel mod Tahiti) |- style="line-height: 12pt" |1969-06-12||style="font-size:90%"|21b (1981)||Rapt en plein ciel||rowspan=2|Premières missions||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Bortført på åben himmel) |- style="line-height: 12pt" |1969-10-23||style="font-size:90%"|21c (1981)||Le saboteur||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Sabotøren) |- style="line-height: 12pt" |1969-12-25||style="font-size:90%"|22b (1981)||style="font-size:92%"|Contre-espionnage aérien||Station brouillard||colspan=2|<center>16</center>|| colspan=2|(Luftbåren kontraspionage) |- |style="border-bottom:1px dashed; line-height:9pt"|1968-12-26 –<br>1969-05-29||style="border-bottom:1px dashed"|13 (1970)||colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed"| Lieutenant Double Bang||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|Duel i ørkenen (2)||{{rowspan|5|11pt}}|<center>6</center>(planlagt) |- |style="border-top:1px dashed; line-height:9pt"|1969-07-17 –<br>- ||style="border-top:1px dashed"|14 (1970)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Barroud sur le desert||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>48</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Det store baghold (3) |- style="line-height: 11pt" |1970||style="font-size:90%"|22a (1981)||Station brouillard||rowspan=2|Station brouillard||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Station tåge) |- style="line-height: 11pt" |1970||style="font-size:90%"|22c (1981)||Fréquence 268.5||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Frekvens 268,5) |- style="line-height: 11pt" |1970||bgcolor="white"| ||Les espions des sables||bgcolor="white"| ||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|Spioner på flugt (Zack 7) |- |style="border-bottom:1px dashed"|1970||style="border-bottom:1px dashed"|15 (1971)||colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed"| Les vampires attaquent la nuit||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>45</center>|| colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed"|Vampyrerne går til angreb (6) |- |style="border-top:1px dashed"|1970||style="border-top: 1px dashed"|16 (1971)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|La terreur vient du ciel||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>56</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Terror fra luften (7) |- |style="border-bottom:1px dashed"|1973||style="border-bottom:1px dashed"|17 (1972)||colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed"| Mission "dernière chance"||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|I kamp mod lejesoldater (4) |- |style="border-top:1px dashed"|1973||style="border-top:1px dashed"|18 (1973)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Un DC. 8 a disparu||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|En DC-8 er forsvundet (5) |- |style="border-bottom:1px dashed"| ||style="border-bottom:1px dashed"|19 (1979)||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|La mystérieuse Escadre Delta||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|Delta Air mysteriet (14) |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"| 1981||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|20 (1981)|| colspan=2 style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Opération Tonnerre||style="border-top:1px dashed; border-bottom: 1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Mellemspil (15, Albumkl. Trumf 40) |- |style="border-top:1px dashed"| ||style="border-top:1px dashed"|23 (1982)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Plan de vol pour l'enfer||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Kurs mod helvede (16) |- | ||24 (1984)||colspan=2|L'espion venu du ciel||colspan=2|<center>45</center>||colspan=2|(Spionen fra himlen) |- style="line-height:9pt" | ||1987||colspan=2|Tonnerre au cap double zéro||colspan=2|<center>2</center>||Torden over Kap Nul-Nul||Parodier |} * [https://bdoubliees.com/journalpilote/series4/michel_tanguy.htm bdoubliees.com om Michel Tanguy/Tanguy et Laverdure i Pilote] * [https://bdoubliees.com/superas/series4/michel_tanguy.htm bdoubliees.com om Michel Tanguy/Tanguy et Laverdure i Super AS] * [https://bdoubliees.com/hop/series4/michel_tanguy.htm bdoubliees.com om Michel Tanguy/Tanguy et Laverdure i Hop!] * [https://bdoubliees.com/journalpilote/annees/index.html bdoubliees.com om Pilote] * [https://www.bedetheque.com/search/tout?RechTexte=Tanguy%20et%20Laverdure&RechWhere=0 bedetheque.com om Michel Tanguy et Laverdure] == Gyldendals blå ordbøger == * E. Høegh Nielsen: Engelsk-dansk ordbog ::1. udg., 1. opl., 1963 ::::&nbsp; 2. opl., 1967 ::::&nbsp; 3. opl., 1970 ::2. udg., 1. opl., 1972 ::::&nbsp; 2. opl., 1974 ::::&nbsp; 3. opl., 1976 ::::&nbsp; 4. opl., 197? ::3. udg., 1. opl., 1979 ::::&nbsp; 2. opl., 19?? ::::&nbsp; 3. opl., 1987 * Evald Munck: Dansk-engelsk ordbog; 4. udgave ved E. Høegh Nielsen ::1. udg., 1. opl., 1963 ::::&nbsp; 2. opl., 1969 ::2. udg., 1. opl., 1972 ::::&nbsp; 2. opl., 1974 ::::&nbsp; 3. opl., 1976 ::3. udg., 1. opl., 1979 ::4. udg., 1. opl., 1983 ::::&nbsp; 2. opl., 19?? ::::&nbsp; 3. opl., 19?? ::::&nbsp; 4. opl., 1996 * [[Egon Bork]]: Tysk-dansk ordbog ::1. udg., 1. opl., 1962 ::::&nbsp; 2. opl., 1968 ::::&nbsp; 3. opl., 1972 ::2. udg., 1. opl., 1976 ::3. udg., 1. opl., 1980 ::::&nbsp; 2. opl., 198? ::::&nbsp; 3. opl., 1987 * Børge Dissing: Dansk-tysk ordbog ::1. udg., 1. opl., 1978 ::2. udg., 1. opl., 1981 ::::&nbsp; 2. opl., 1987 == Hermann Vinterberg == '''Hermann Vinterberg''' ([[1881]] - [[1964]]) var en dansk [[lektor]] og [[Leksikografi|leksikograf]].  Han studerede [[fransk (sprog)|fransk]] og [[tysk (sprog)|tysk]] ved [[Københavns Universitet]]. Fra 1928 underviste han i fremmedsprog ved ''Niels Brock'' ''Handelsskole'' og ved [[Copenhagen Business School|Handelshøjskolen i København]], hvor han blev udnævnt til [[professor]] i 1961.<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.co.jp/books?id=C6cOZFQ3yFcC&pg=PA90&lpg=PA90&dq=%22Poul+H%C3%B8ybye%22&source=bl&ots=lDDJzt8xMn&sig=WWncpxq2T9X2UmzXEVoLVefHhIs&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiW8-bD_YHQAhUKULwKHXSsAUs4HhDoAQgiMAE#v=onepage&q=%22Poul%20H%C3%B8ybye%22&f=false|titel=Kr. Sandfeld: en hovedperson i dansk romanistiks historie|dato=1991-01-01|udgiver=Museum Tusculanum Press|isbn=9788772891286|sprog=da}}</ref> I 1944 tog han [[doktorgrad]]en med temaet ''L'accord en français contemporain. Essai de grammaire descriptive''. Afhandlingen er på over 300 sider og blev senere udgivet som bog. Høybye var en af grundlæggerne af ''Lingvistkredsen''.<ref>{{Kilde www|url=http://lingvistkredsen.ku.dk/omlingvistkredsen/|titel=Om Lingvistkredsen|besøgsdato=2016-10-30|dato=2012-11-06|efternavn=mjs160|sprog=da|værk=lingvistkredsen.ku.dk}}</ref> Han oversatte [[H.C. Andersen|Hans Christian Andersen]] til fransk. Sammen med [[Valeriu Munteanu]] og [[Emma Kjærulf]] udarbejdede han den første dansk-rumænske ordbog, 1984, der senere indgik i [[Gyldendals Røde Ordbøger]]. == Værker == ==== <big><big>Dansk-engelsk ordbog</big></big> Vinterberg & Bodelsen ==== # udgave, 1954-1956, ved [[Hermann Vinterberg]] & [[C.A. Bodelsen]] # reviderede og udvidede udgave, ved C.A. Bodelsen, med tillæg, medredaktører: [[Jens Axelsen]], [[B. Kjærulff Nielsen]] og [[Edith Frey]] # udgave, 1990, # udgave, ved [[Viggo Hjørnager Pedersen]] === Dansk-engelsk ordbog === # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave === Engelsk-dansk ordbog === # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave, 1964, Hermann Vinterberg og Jens Axelsen # udgave, 1975, ved Jens Axelsen # udgave, 1979, ved Jens Axelsen # udgave # udgave # udgave # udgave == Referencer == <references /> == Kilder == * [https://bibliotek.dk/da/search/work/?search_block_form=phrase.creator%3D%22Poul%20H%C3%B8ybye%22#content bibliotek.dk] == Litteratur == * [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Romanist/Poul_Høybye Dansk biografisk leksikon] == Beck == {| class="wikitable" style="background:#FCFCFC; line-height:16pt" |- style="background:#EAEAEA" !colspan=8 style="line-height: 28pt; text-align: center;"| <big>'''Beck - oversigt'''</big> |- style="background:#F4F4F4; line-height:20pt" !Sæson||Nr. totalt||Nr. i sæson||Dansk titel||Svensk titel||Premiere |- |{{rowspan|8}}|<center>1||<center>1||<center>1-1|| ||&nbsp;Lockpojken||&nbsp;Biograf 27. juni 1997, VHS oktober 1997 |- |<center>2||<center>1-2|| ||&nbsp;Mannen med ikonerna&nbsp;||&nbsp;VHS december 1997 |- |<center>3||<center>1-3|| ||&nbsp;Vita nätter||&nbsp;VHS januar 1998 |- |<center>4||<center>1-4|| ||&nbsp;Öga för öga||&nbsp;VHS marts 1998 |- |<center>5||<center>1-5|| ||&nbsp;Pensionat Pärlan||&nbsp;VHS april 1998 |- |<center>6||<center>1-6|| ||&nbsp;Monstret||&nbsp;VHS maj 1998 |- |<center>7||<center>1-7|| ||&nbsp;The Money Man||&nbsp;VHS juni 1998 |- |<center>8||<center>1-8|| ||&nbsp;Spår i mörker||&nbsp;Biograf 31. oktober 1997, VHS februar 1998&nbsp; |- |{{rowspan|8}}|<center>2||<center>9||<center>2-1|| ||&nbsp;Hämndens pris||&nbsp;Biograf 27. juni 2001, DVD 2. oktober 2001 |- |<center>10||<center>2-2|| || || |- |<center>11||<center>2-3|| || || |- |<center>12||<center>2-4|| || || |- |<center>13||<center>2-5|| || || |- |<center>14||<center>2-6|| || || |- |<center>15||<center>2-7|| || || |- |<center>16||<center>2-8|| || || |- |{{rowspan|8}}|<center>3||<center>17||<center>3-1|| || || |- |<center>18||<center>3-2|| || || |- |<center>19||<center>3-3|| || || |- |<center>20||<center>3-4|| || || |- |<center>21||<center>3-5|| || || |- |<center>22||<center>3-6|| || || |- |<center>23||<center>3-7|| || || |- |<center>24||<center>3-8|| || || |- |{{rowspan|2}}|<center>4||<center>25||<center>4-1|| || || |- |<center>26||<center>4-2|| || || |- |{{rowspan|8}}|<center>5||<center>27||<center>5-1|| || || |- |<center>28||<center>5-2|| || || |- |<center>29||<center>5-3|| || || |- |<center>30||<center>5-4|| || || |- |<center>31||<center>5-5|| || || |- |<center>32||<center>5-6|| || || |- |<center>33||<center>5-7|| || || |- |<center>34||<center>5-8|| || || |- |{{rowspan|4}}|<center>6||<center>35||<center>6-1|| || || |- |<center>36||<center>6-2|| || || |- |<center>37||<center>6-3|| || || |- |<center>38||<center>6-4|| || || |- |{{rowspan|4}}|<center>7||<center>39||<center>7-1|| || || |- |<center>40||<center>7-2|| || || |- |<center>41||<center>7-3|| || || |- |<center>42||<center>7-4|| || || |- |{{rowspan|4}}|<center>8||<center>43||<center>8-1|| || || |- |<center>44||<center>8-2|| || || |- |<center>45||<center>8-3|| || || |- |<center>46||<center>8-4|| || || |} == Eksterne links == * [https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=87-7529-112-6&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-AiGISeYrXBgGO5dz5f9TNtfj20fKGThENg1TWkbUHao&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content Et hundeliv] på bibliotek.dk * [https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&term_title%5Btitel%5D=Attila+p%C3%A5+slottet&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-AiGISeYrXBgGO5dz5f9TNtfj20fKGThENg1TWkbUHao&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content Attila på slottet] på bibliotek.dk * [https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=Attilas&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=%25221976%2522&form_build_id=form-f_K5wOxO-dr1vi56t4ESqqZLmgmgN6-g1pcVPSrQeOU&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content Attilas rival] på bibliotek.dk * [https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=9788770211642&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&term_title%5Btitel%5D=Attila+p%C3%A5+slottet&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-_JQycOHiZNmUxh2w-6Sona_kyPSx6wumQaPCDdXZPDo&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content Attila - agent med bid i] på bibliotek.dk * [http://www.bdoubliees.com/journalspirou/series1/attila.htm Attila i Spirou] på bdoubliees.com * [https://www.bedetheque.com/serie-5560-BD-Attila-Les-aventures-d.html Attila-album] på bedetheque.com <nowiki> [[Kategori: Belgiske tegneserier]] [[Kategori: Schweiziske tegneserier]] [[Kategori: Derib]] [[Kategori: Maurice Rosy]] [[Kategori: Interpresse]] [[Kategori: Komiske eventyr]] </nowiki> == Franquins Splint & Co. == Tegneserien [[Splint & Co.]] har haft adskillige forfattere og tegnere, og serien er af høj kvalitet. Allerbedst var serien med [[André Franquin]] som forfatter og/eller tegner. Her er en oversigt over de historier, som Franquin har bidraget til, enten som forfatter eller tegner eller begge dele. {| class="wikitable" style="background:#FCFCFC; line-height:14pt" |- !colspan=9 style="background:#EAEAEA; line-height: 30pt; text-align: center;"|<big><big>Franquins Splint & Co. – oversigt</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height: 16pt" !{{rowspan|2|11pt}}|Forf. /<br>tegn.||colspan=2|Originaludgave||{{rowspan|2|11pt}}|A<small>ntal</small><br><span style="font-size:88%">sider</span style>||colspan=3| Danske udgaver |- style="background:#F4F4F4; line-height: 16pt" !Publiceret||Fransk titel||Historie||Album||Bog |- |style="text-align:center"|AF||1946||Le Tank||13||Tanken|| ||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=14|Splint & Co.<br>1946-1950 |- |style="text-align:center"|Jijé & AF||1946-05-23 – 1946-10-03||La Maison préfabriquée|| ||De præfabrikerede huse|| |- |style="vertical-align:middle; text-align:center" rowspan=12|AF||1946-10-10||Le Pharmacien|| ||Den udspekulerede apoteker|| |- |1946-10-17 – 1946-11-07||La Vieille dame|| ||Den gamle dame|| |- |1946-11-14 – 1946-12-12||La Visite de Saint-Nicolas|| ||Besøg af julemanden|| |- |1946-12-19 – 1947-09-11||L'Héritage|| ||Arven|| |- |1947-09-18 – 1947-10-09||Spirou à la plage|| ||Splint på stranden|| |- |1947-10-16 – 1948-04-08||Radar le robot|| ||Robotten Radar|| |- |1948-04-15 – 1948-08-19||Les Plans du robot|| ||Splint og planerne til robotten|| |- |1948-08-26 – 1949-02-17||Spirou sur le ring|| ||Splint i ringen|| |- |1949-02-24 – 1949-04-14||Spirou fait du cheval|| ||Splint på hesteryg|| |- |1949-07-28 – 1950-02-02||Spirou chez les Pygmées|| ||Splint hos pygmæerne|| |- |1950-02-09 – 1950-06-15||Les Chapeaux noirs||20||De sorte hatte||style="vertical-align:middle" rowspan=2|De sorte hatte |- |1950-06-22 – 1950-10-12||Mystère à la frontière||20||Mysteriet ved grænsen |- |style="text-align:center"|JD / AF||1950-10-19 – 1951-05-31||Il y a un sorcier à Champignac|| ||colspan=2|Trolddom og champignoner||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=3|Splint & Co.<br>1950-1952 |- |style="text-align:center"|AF||1951-07-26 – 1952-03-13||Spirou et les héritiers|| ||Arvestriden||Arvestriden |- |style="text-align:center"|[[Georges Salmon|GS]] / AF||1952-04-03 – 1952-11-13||Les Voleurs du Marsupilami|| ||colspan=2|Hvor er spirillen? |- |style="text-align:center"|AF||1952-12-04 – 1953-07-23||Spirou et la Turbotraction|| ||colspan=2|Næsehornets hemmelighed||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=3|Splint & Co.<br>1952-1954 |- |style="text-align:center"|[[Maurice Rosy|MR]] / AF||1953-08-20 – 1954-05-06 ||Le Dictateur et le champignon|| ||colspan="2"|Ned med diktatoren! |- |style="vertical-align:middle; text-align:center" rowspan=3|AF||1954-05-20 – 1954-12-09||La Mauvaise Tête|| ||Kvik i knibe||Kvik i knibe |- |1954-12-23 – 1955-08-11||Le repaire de la murène|| ||colspan=2|I Murænens gab||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=4|&nbsp;Splint & Co. <br> &nbsp;1954-1956 |- |1955-09-01 – 1955-10-27||La Quick Super|| ||Kvik kører quick||style="vertical-align:middle" rowspan=2|Operation "Stilhed" |- |style="text-align:center"|[[Maurice Rosy|MR]] / AF||1955-11-03 – 1956-04-19||Les Pirates du silence|| ||Operation "Stilhed" |- |style="text-align:center"|[[Peyo|Pey]] / AF||1955-12-08||Le Marsupilami descend sur la ville|| ||Spirillen går i byen||Spirillen |- |style="vertical-align:middle; text-align:center" rowspan=7|AF||1956-03-22||Touchez pas aux rouges-gorges|| ||Rør ikke rødkælken ||Arvestriden||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=10|Splint & Co.<br>1956-1958 |- |1956-05-17 – 1956-10-18||Le Gorille a mauvaise mine|| ||Guld og gorillaer||Guld og gorillaer |- |1956-11-08 – 1957-04-11 ||Le Nid des Marsupilamis|| ||Den vilde spiril / Spirillen og spiralen||Den vilde spiril |- |1956-12-20||Noël d'un bagarreur|| ||Spirillen holder jul||Spirillen |- |1957-04-18 – 1957-10-17||Le Voyageur du Mésozoïque|| ||Ægget fra fortiden||Ægget fra fortiden |- |1957-06-13||Spirou 2000|| ||Splint 2000|| |- |1957-07-11||Le Homard|| || || |- |{{rowspan|2|11pt}}|[[Marcel Denis|MD]] /<br>AF & [[Jidéhem|Jid]]||1957||Le Marsupilami passe l'éponge|| || || |- |1957||Les Patins téléguidés|| || || |- |style="vertical-align:middle; line-height: 12pt; text-align: center" rowspan=2|André<br>Franquin||1957-11-21 – 1958-01-30||Vacances sans histoires|| || Oliesheik på afveje||Guld og gorillaer |- |1958-02-06 – 1958-04-24||La Foire aux gangsters|| ||Gangstergøgl||Den vilde spiril||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=6|Splint & Co.<br>1958-1959 |- |Gre / AF||1958-05-15 – 1959-01-10||Le Prisonnier du Bouddha|| ||colspan=2|Buddhas fange |- |[[Octave Joly|OJ]] / AF&[[Jidéhem|Jid]]||1958-09-11||Spirou découvre l'Europe|| || || |- |AF / AF&JR||1958||Spirou et les hommes-bulles|| ||Havmysteriet||style="vertical-align:middle" rowspan=2|Havmysteriet |- |AF / AF&JR||1958||Les petits formats|| ||Miniaturemysteriet |- |style="vertical-align:middle"|[[Greg]]/[[André Franquin|AF]] & [[Jean Roba|JR]]||1959||Tembo Tabou<!-- se http://www.kvakk.no/forum/discussion/3715/sprint-tempo-tabu-havmysteriet-miniatyrmysteriet#latest -->|| ||colspan=2|Tembo Tabu / Tembo Tabou |- |style="vertical-align:middle; line-height: 12pt; text-align: center" rowspan=4|[[Greg]]/AF||1959-02-05 – 1959-03-19||La Peur au bout du fil|| ||En alarmerende opringning||Ægget fra fortiden||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=3|Splint & Co.<br>1959-1960 |- |1959-04-16 – 1960-01-21||Z comme Zorglub|| ||colspan=2|Z som Zorglub |- |1960-02-18 – 1960-12-15||L'Ombre du Z|| ||colspan=2|I skyggen af Z |- |style="vertical-align:middle; line-height:4pt; font-size:96%"|1961-05-18  –  1961-12-28<br><br> 1963-04-11  –  1963-12-19||QRN sur Bretzelburg|| ||colspan=2|SOS fra Bretzelburg||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=4|Splint & Co.<br>1961-1968 |- |[[Yvan Delporte|YD]]/AF||1964-03-26 – 1964-05-28||Les Robinsons du rail (billedbog)|| ||colspan=2|Atomtoget |- |AF||1965-10-14 – 1966-03-03||Bravo les Brothers|| ||Et værre cirkus||{{rowspan|2}}|Ballade i Champignac |- |style="vertical-align:middle; line-height:4pt; font-size:96%"|AF, Pey,<br><br>Gos||1967-10-12 – 1968-02-08||Panade à Champignac|| ||Ballade i Champignac |- |style="vertical-align:middle; line-height:11pt; font-size:96%"|[[Jean-Claude Fournier|JCF]]/JCF&AF||1969-05-21 – 1969-10-27||Le Faiseur d'or|| ||colspan=2|Guldmageren||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=2|Splint & Co.<br>1969-1972 |- |JCF, AF||1970-07-09||Le Marsupilami à la rédaction|| || || |} </div> == Lucky Luke == === Danske udgaver === === Album<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:3109&cs=1B8E7F6A8999A556CEC220DDF95EF5EBC Albumserien på minetegneserier.no]</ref> === Nr. 1-55<ref>[https://www.comics.org/series/90782/ Interpresses serie på comics.org]</ref> er udgivet af Interpresse. Nr. 56-57<ref>[https://www.comics.org/series/115066/ Carlsens serie på comics.org]</ref> er udgivet af Carlsen, der også har genoptrykt nogle af Interpresses album. Nr. 58-74<ref>[https://www.comics.org/series/115067/ Egmonts serie på comics.org]</ref> er udgivet af Egmont Serieforlaget, der også har genudgivet nogle af Interpresses album. I 2010 overtog Cobolt albumserien og har udgivet alle de nyeste album indbundne og uden nummerering.<ref>[https://www.comics.org/series/115068/ Cobolts serie på comics.org]</ref> {{delkol}} # Diligencen <small>{{ISBNT|87-7529-101-0}} (1. udg.) {{ISBNT|978-87-7679-414-9}} (2. udg.)</small> # Dalton City <small>{{ISBNT|87-7529-103-7}}</small> # Grønskollingen <small>{{ISBNT|87-7529-105-3}}</small> # Jesse James <small>{{ISBNT|87-7529-109-6}}</small> # Apache-kløften <small>{{ISBNT|87-752-9140-1}}</small> # Western Circus <small>{{ISBNT|87-752-9142-8}} (1.-6. oplag) {{ISBNT|87-562-7188-3}} (7. oplag)</small> # Billy the Kid <small>{{ISBNT|87-7529-146-0}}</small> # Dalton-brødrene forbedrer sig <small>{{ISBNT|87-7529-144-4}}</small> # Dalton-brødrene i Mexico <small>{{ISBNT|87-7529-023-5}} (1. udg.) {{ISBNT|87-91230-55-1}} (2. udg.)</small> # Calamity Jane <small>{{ISBNT|87-7529-024-3}}</small> # Billy the Kid får eskorte <small>{{ISBNT|87-7529-033-2}}</small> # Ma Dalton <small>{{ISBNT|87-7529-034-0}} (1.-5. oplag) {{ISBNT|87-562-7190-5}} (6. oplag)</small> # Dalton-brødrenes hævn <small>{{ISBNT|87-7529-049-9}} (1. udg.) {{ISBNT|87-89601-63-7}} (2. udg.)</small> # Pigtråd over prærien <small>{{ISBNT|87-7529-050-2}}</small> # Penge til Ratata <small>{{ISBNT|87-7529-052-9}}</small> # Dommeren <small>{{ISBNT|87-7529-054-5}}</small> # Dusørjægeren <small>{{ISBNT|87-7529-102-9}}</small> # På sporet af Dalton-brødrene <small>{{ISBNT|87-7529-178-9}}</small> # Storfyrsten <small>{{ISBNT|87-7529-180-0}}</small> # Spøgelsesbyen <small>{{ISBNT|87-7529-182-7}} (1. udg.) {{ISBNT|87-7679-029-0}} (2. udg.)</small> # I boretårnets skygge <small>{{ISBNT|87-7529-184-3}}</small> # Karavanen <small>{{ISBNT|87-7529-232-7}}</small> # De sorte bjerge <small>{{ISBNT|87-7529-234-3}}</small> # Den hvide kavaler <small>{{ISBNT|87-7529-225-4}}</small> # Dalton-brødrene i den kolde sne <small>{{ISBNT|87-7529-227-0}}</small> # Kejser Smith <small>{{ISBN|87-7529-292-0}} (1. udg.) {{ISBNT|87-7679-037-1}} (2. udg.)</small> # Det 20. kavaleri <small>{{ISBNT|87-7529-294-7}}</small> # Vejen til Oklahoma <small>{{ISBNT|87-7529-259-9}}</small> # Pyskopater på slap line <small>(1. udg.)</small> Psykopater på slap line <small>(2. udg.) {{ISBNT|87-7529-261-0}}</small> # Dalton-brødrenes fætre <small>{{ISBNT|87-7529-345-5}}</small> # Slægtsfejden <small>{{ISBNT|87-7529-347-1}}</small> # Dalton-brødrene stikker af <small>{{ISBNT|87-7529-422-2}}</small> # En stakkels, ensom cowboy <small>{{ISBNT|87-7529-375-7}}</small> # Den syngende tråd <small>{{ISBNT|87-7529-470-2}} (1. oplag) {{ISBNT|87-562-7349-5}} (2. oplag)</small> # Arizona <small>{{ISBNT|87-7529-472-9}}</small> # Mississippi <small>{{ISBNT|87-7529-467-2}}</small> # Doc Doxey <small>{{ISBNT|87-7529-502-4}}</small> # Joss Jamons bande <small>{{ISBNT|87-7529-584-9}}</small> # Dalton-brødrenes skat <small>{{ISBNT|87-7529-629-2}}</small> # Lange Luke <small>{{ISBNT|87-7529-648-9}}</small> # Spor over prærien <small>{{ISBNT|87-7529-725-6}}</small> # Den enarmede tyveknægt <small>{{ISBNT|87-7529-766-3}}</small> # Falskspilleren <small>{{ISBNT|87-7529-826-0}}</small> # Sarah Bernhardt <small>{{ISBNT|87-7529-903-8}}</small> # Blåfødderne kommer <small>{{ISBNT|87-7529-968-2}}</small> # Daisy Town <small>{{ISBNT|87-456-0034-1}}</small> # De rigtige Dalton-brødre <small>{{ISBNT|87-456-0114-3}}</small> # Fingers <small>{{ISBNT|87-456-0172-0}} (1. udg.) {{ISBNT|978-87-7679-415-6}} (2. udg.)</small> # Syv pletskud <small>{{ISBNT|87-456-0236-0}}</small> # Daily Star <small>{{ISBNT|87-456-0301-4}}</small> # Lucky Luke får en kæreste <small>{{ISBNT|87-456-0396-0}}</small> # Nitroglycerin <small>{{ISBNT|87-456-0517-3}}</small> # Pony-ekspressen <small>{{ISBNT|87-456-0637-4}}</small> # Rodeo – og andre historier <small>{{ISBNT|87-456-0774-5}}</small> # Alibiet – og andre historier <small>{{ISBNT|87-456-0857-1}}</small> # Den fordømte ranch – og andre historier <small>{{ISBNT|87-562-5300-1}}</small> # Dalton-brødrenes endelige hævn – og andre historier <small>{{ISBNT|87-562-6041-5}}</small> # Marcel Dalton # Oklahoma Jim # Profeten # Kunstmaleren # Revolver Joe – og andre historier! # Dalton-brødrene mister hukommelsen # Spøgelses-diligencen # Dalton-brødrene skyder på det hele # Floden over Mississippi # Belle Starr – forbrydernes dronning # Lucky Luke i Klondike # Opgør i Tombstone # Dalton-brødrenes westernshow <small>{{ISBNT|87-89601-86-6}}</small> # Skønne Quebec <small>{{ISBNT|87-91332-64-8}}</small> # Kid Lucky <small>{{ISBNT|978-87-7679-028-8}}</small> (tidligere udgivet som ''Lucky Kid'' 1: ''Lucky Luke som barn''<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:2925&cs=136C433D7E7FC8748DE60A2B2FC02F558 ''Lucky Kid'' på minetegneserier.no]</ref><ref>[https://www.comics.org/series/144832/ ''Lucky Kid'' på comics.org]</ref>) # Med rebet om halsen <small>{{ISBNT|978-87-7679-371-5}}</small> # Manden fra Washington <small>{{ISBNT|978-87-7679-554-2}}</small> &nbsp; &nbsp; (75) Pas på Pinkerton! <small>{{ISBNT|978-87-7085-410-8}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (76) Dalton-brødrene højt på strå <small>{{ISBNT|978-87-7085-489-4}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (77) Dalton-onklerne <small>{{ISBNT|978-87-7085-576-1}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (78) Det forjættede land <small>{{ISBNT|978-87-7085-661-4}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (79) En cowboy i Paris <small>{{ISBNT|978-87-7085-745-1}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (80) En ulden affære <small>{{ISBNT|978-87-7085-855-7}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (81) Ratatas ark <small>{{ISBNT|978-87-7085-993-6}}</small> {{delkolend}} === Et ekstraordinært eventyr === Serien ''Et ekstraordinært eventyr med Lucky Luke'' startede i forbindelse med Lucky Lukes 70 års jubilæum. Udgives af Cobolt.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:6034&cs=1931A3DA001715FB25597092D5C520BD7 ''Et ekstraordinært eventyr'' på minetegneserier.no]</ref> {{delkol}} * Manden der skød Lucky Luke <small>{{ISBNT|978-87-7085-617-1}}</small> * Jolly Jumper svarer ikke <small>{{ISBNT|978-87-7085-658-4}}</small> * Lucky Luke sadler om <small>{{ISBNT|978-87-7085-827-4}}</small> * Wanted Lucky Luke <small>{{ISBNT|978-87-7085-872-4}}</small> * Chokoladedrenge <small>{{ISBNT|978-87-7085-934-9}}</small> {{delkolend}} === Minialbum o.l. === Nr. 1-2 er miniatureudgaver af de tilsvarende album.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:2926&cs=190B676CF2CF1B714E04BAE321D33167D ''Lucky Luke mini'' på minetegneserier.no]</ref><ref>[https://www.comics.org/series/90779/ ''Lucky Luke mini'' på comics.org]</ref> ''Riskrigen...'' indeholder 8 korte historier.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:3114&cs=19C4F1CDD394DB83689D4869B9E8A3499 ''Riskrigen'' på minetegneserier.no]</ref> Comics pocket indeholder 3 albumlange historier.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:3111&cs=1105614A25909F296BC07BC559AF072A7 ''Comics pocket'' på minetegneserier.no]</ref><ref>[https://www.faraos.dk/antikvarisk/albums/pocketboeger/luckyluke ''Lucky Luke minialbum'' på faraos.dk]</ref> {{delkol}} # Diligencen <small>{{ISBNT|87-7529-814-7}}</small> # Dalton City <small>{{ISBNT|87-7529-815-5}}</small> : Riskrigen... og andre historier med Lucky Luke <small>{{ISBNT|87-7529-548-2}}</small> : Lucky Luke comics pocket nr. 1 <small>{{ISBNT|87-91332-89-3}}</small> {{delkolend}} === Enkeltbøger === To indbundne bøger med Lucky Luke-historier og ekstramateriale.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:2927&cs=1BF9C9BF78FC0FFD171F96EC8D00004B6 ''Lucky Luke bøger'' på minetegneserier.no]</ref> * Jeg, Lucky Luke <small>{{ISBNT|87-456-0029-5}}</small><ref>[https://www.comics.org/issue/2035455/ ''Jeg, Lucky Luke'' på comics.org]</ref> * Vi, Daltonbrødrene <small>{{ISBNT|87-456-0143-7}}</small><ref>[https://www.comics.org/issue/2035455/ ''Vi, Daltonbrødrene'' på comics.org]</ref> === Bogserien ''Lucky Luke luxusbind'' === Udgivet 1982-1984 af Interpresse. Oversat af Tonny Lützer. Hver bog indeholder 5 album i bogstavelig forstand.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:2895&cs=1EE3E50C83C79FD23B8EBA9A6593D7A13 ''Lucky Luke luxusbind'' på minetegneserier.no]</ref> {{delkol}} # Lucky Luke luxusbind 1 <small>{{ISBNT|87-456-0132-1}}</small> # Lucky Luke luxusbind 2 <small>{{ISBNT|87-7529-786-8}}</small> # Lucky Luke luxusbind 3 <small>{{ISBNT|87-7529-787-6}}</small> # Lucky Luke luxusbind 4 <small>{{ISBNT|87-7529-788-4}}</small> # Lucky Luke luxusbind 5 <small>{{ISBNT|87-7529-789-2}}</small> # Lucky Luke luxusbind 6 <small>{{ISBNT|87-7529-790-6}}</small> # Lucky Luke luxusbind 7 <small>{{ISBNT|87-7529-791-4}}</small> # Lucky Luke luxusbind 8 <small>{{ISBNT|87-7529-792-2}}</small> # Lucky Luke luxusbind 9 <small>{{ISBNT|87-456-0210-7}}</small> {{delkolend}} === Bogserien ''Lucky Luke'' === Udgivet 2003-2008 af Egmont Serieforlaget. Kaldes også ''Lucky Luke – Den komplette samling''<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:3135&cs=1DA90D87C54C81F2256E4BD2A34742AED ''Den komplette samling'' på minetegneserier.no]</ref> # Lucky Luke 1946-1950 <small>{{ISBNT|978-87-91332-49-4}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-50-0}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1951-1954 <small>{{ISBNT|978-87-91533-19-8}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-20-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1955-1957 <small>{{ISBNT|978-87-91332-02-9}} (1. udg.) {{ISBNT|978-87-7679-327-2}} (2. udg.)</small> # Lucky Luke 1957-1958 <small>{{ISBNT|978-87-91332-04-3}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-05-0}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1958-1960 <small>{{ISBNT|978-87-91332-06-7}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-07-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1960-1961 <small>{{ISBNT|978-87-91332-47-0}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-48-7}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1961-1962 <small>{{ISBNT|978-87-91332-51-7}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-52-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1962-1964 <small>{{ISBNT|978-87-91332-53-1}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-54-8}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1964-1965 <small>{{ISBNT|978-87-91533-14-3}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-15-0}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1965-1967 <small>{{ISBNT|978-87-91533-16-7}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-17-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1967-1969 <small>{{ISBNT|978-87-91533-22-8}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-23-5}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1969-1971 <small>{{ISBNT|978-87-91533-24-2}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-25-9}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1971-1973 <small>{{ISBNT|978-87-91533-84-6}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-85-3}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1973-1975 <small>{{ISBNT|978-87-7679-101-8}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7679-102-5}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1975-1977 <small>{{ISBNT|978-87-7679-103-2}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7679-104-9}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1978-1980 <small>{{ISBNT|978-87-7679-023-3}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-418-7}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1980-1982 <small>{{ISBNT|978-87-7679-087-5}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-419-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1983-1984 <small>{{ISBNT|978-87-7679-089-9}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-420-0}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1985-1987 <small>{{ISBNT|978-87-7679-091-2}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-451-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1987-1991 <small>{{ISBNT|978-87-7679-093-6}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-453-8}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1992-1994 <small>{{ISBNT|978-87-7679-095-0}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-455-2}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1995-1996 <small>{{ISBNT|978-87-7679-111-7}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-457-6}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1997-1998 <small>{{ISBNT|978-87-7679-113-1}}</small> # Lucky Luke 1999-2002 <small>{{ISBNT|978-87-7679-116-2}}</small> # Lucky Luke 2003-2007 <small>{{ISBNT|978-87-7679-118-6}}</small> === Referencer === {{reflist|2}} == Manglende historier i ''Lucky Luke luxusbind'' == Nedenstående oversigt viser, hvilke historier af Goscinny og Morris mangler i bogserien, samt hvor de findes i anden bogserie og i evt. album eller enkeltbog. Historierne er naturligvis alle tegnet af Morris. {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:15pt" |- style="background: #EAEAEA" |colspan=10 style="line-height:28pt; text-align: center;"|<big><big>'''Manglende Goscinny/Morris-historier i luxusbind'''</big></big> |- style="background: #F4F4F4" |{{rowspan|2}}|'''Forf.'''||{{rowspan|2}}|'''Nr.'''||colspan=2|'''Originaludgave'''||{{rowspan|2|12pt}}|'''Antal<br>sider'''||colspan=5| '''Danske udgaver''' |- style="background: #F4F4F4" |'''År'''||'''Fransk titel'''||colspan=2|'''Historie'''||colspan=2|'''(Bog)/Album'''||'''2. bogs.''' |- |rowspan=17|&#8239;&#8239;Mo||&nbsp; 1||1946||Arizona 1880||&nbsp; 20||colspan=2|Arizona 1880||rowspan=2 colspan=2|Arizona|| rowspan=12|1946-50 |- |&nbsp; 2||rowspan=4|1947||La mine d'or de Dick Digger||&nbsp; 25||colspan=2|Dick Diggers guldmine |- style="line-height:9pt" |{{rowspan|2}}|&nbsp; 3||{{rowspan|2}}|Lucky Luke et son cheval Jolly Jumper||&nbsp;&nbsp; 1||{{rowspan|2|10pt}}|Lucky Luke og hans <br> hest Jolly Jumper||Den der ler sidst||rowspan=2 colspan=2|Rodeo og andre historier |- style="line-height:9pt" |&nbsp;&nbsp; 1||Et godt trick |- |&nbsp; 4||Le sosie de Lucky Luke||&nbsp; 23||colspan=2|Lucky Lukes dobbeltgænger||Jeg, Lucky Luke||bgcolor="white" | |- |&nbsp; 5||{{rowspan|2}}|1948||Grand rodéo||&nbsp; 18||colspan=2|Rodeo||colspan=2|Rodeo og andre historier |- |&nbsp; 6||Lucky Luke à Desperado-City||&nbsp; 21||colspan=2|Desperado City||bgcolor="white" colspan=2| |- |&nbsp; 7||rowspan=3|1949||La ruée vers l'or de Buffalo Creek||&nbsp; 19||colspan=2|Guldfeber i Buffalo Creek||colspan=2|Rodeo og andre historier |- |&nbsp; 8||Lucky Luke contre ”Cigarette Cæsar„||&nbsp; 17||colspan=2|Lucky Luke mod Cigaret-Cæsar||Jeg, Lucky Luke||bgcolor="white" | |- |&nbsp; 9||Le retour de Joe la Gachette||&nbsp; 17||colspan=2|Revolver Joe||style="border-right:none"| ||style="border-left: none; line-height:10pt" rowspan=3|&nbsp;&nbsp;Revolver<br>&nbsp;&nbsp;Joe og<br>&nbsp;&nbsp;andre<br>&nbsp;&nbsp;historier |- |&nbsp;10||rowspan=2|1950||Jours de round-up||&nbsp; 11||colspan=2|Round-up||Jeg, Lucky Luke |- |&nbsp;11||Le grand combat||&nbsp; 17||colspan=2|Den store kamp||style="border-right:none"| |- |&nbsp;21||1955||Lucky Luke dans Grabuge à Pancake Valley||&nbsp;&nbsp; 4||colspan=2|Ballade i Pancake Valley||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE" colspan=2| ||rowspan=4|1955-57 |- |&nbsp;22||{{rowspan|3}}|1956||Lucky Luke et Androcles||&nbsp;&nbsp; 4||colspan=2|Lucky Luke og Androkles||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE" colspan=2| |- |&nbsp;23||Sérénade à Silvertown||&#8239;&#8239; ½||colspan=2|Serenade i Silvertown||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE" colspan=2| |- |&nbsp;26||style="font-size:98%"|L.L. et Jolly Jumper dans voleurs de chevaux||&nbsp;&nbsp; 4||colspan=2|Hestetyvene||bgcolor="white" colspan=2| |- |&nbsp;47||{{rowspan|2}}|1966||Lucky Luke se défoule||&nbsp;&nbsp; 1||colspan=2|Lucky Luke afreagerer||rowspan=2 colspan=2|En stakkels, ensom cowboy||rowspan=3|1965-67 |- |style="font-weight:bold; color:red; vertical-align:middle"|&nbsp;RG||&nbsp;49||Le chemin du crépuscule||&nbsp;&nbsp; 2||colspan=2|Møde i tusmørket |- |&#8239;&#8239;Mo||&nbsp;51||1967||Lucky Luke et le 7ème art||&nbsp;&nbsp; 1||colspan=2|Lucky Luke og den syvende kunstart|| bgcolor= "white" colspan=2| |- |style="font-weight:bold; color:red; vertical-align:middle" rowspan=4|&nbsp;RG||&nbsp;54||rowspan=2|1968||Défi à Lucky Luke|| &nbsp;&nbsp; 8||colspan=2|Rundtur i byen||rowspan=4 colspan=2|Riskrigen og andre historier||rowspan=4|1967-69 |- |&nbsp;55||Arpèges dans la vallée||&nbsp;&nbsp; 9||colspan=2|Udfordringen |- |&nbsp;56||{{rowspan|2}}|1969||Promenade dans la ville||&nbsp; 16||colspan=2|Klaver på afveje |- |&nbsp;57||La bataille du riz||&nbsp; 16||colspan=2|Riskrigen |- |style="font-weight:bold; color:red" rowspan=7|&nbsp;RG||&nbsp;66||{{rowspan|7}}|1974||Le despérado à la dent de lait||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Babygangsteren||rowspan=7 colspan=2|En stakkels, ensom cowboy||rowspan=7|1973-75 |- |&nbsp;67||L'hospitalité de l'ouest||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Gæstfrihed på western-maner |- |&nbsp;68||Maverick||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Løsgængeren |- |&nbsp;69||L'egal de Wyatt Earp||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Alle tiders sherif! |- |&nbsp;70||Le colporteur||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Den omrejsende handelsmand |- |&nbsp;71||Passage dangereux||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Alt er kun en overgang! |- |&nbsp;72||Sonate en colt majeur||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Stakkels Mozart! |- |style="font-weight:bold; color:red; vertical-align:middle"|&nbsp;RG||&nbsp;79|| ||La ballade des Dalton||&nbsp; 27||colspan=2| Balladen om Dalton-brødrene||{{rowspan|3|10pt}} colspan=2|Dalton-brødrenes endelige<br>hævn og andre historier||rowspan=5|1978-80 |- | ||&nbsp;80|| ||L'ecole des shérifs||&nbsp;&nbsp; 8||colspan=2|Sherifskolen |- |&#8239;&#8239;Mo||style="color:red"|&nbsp;21||style="color:red"|1975||Grabuge à Pancake Valley||&nbsp;&nbsp; 4||colspan=2|Ballade i Pancake Valley |- |style="font-weight:bold; color:red; vertical-align:middle" |&nbsp;RG||&nbsp;82||1979||Paradise Gulch||&nbsp;&nbsp; 2||colspan=2|Paradise Gulch||bgcolor="white" colspan=2| |- |style="font-weight:bold; color:red"|&nbsp;RG||&nbsp;85|| ||Les Dalton prennent le train||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Det store togrøveri ||style="font-size:90%"|Vi, Daltonbrødrene||style="font-size:90%"|Syv pletskud |- |style="font-weight:bold; color:red"|&nbsp;RG||&nbsp;94||1983|||Daisy Town||&nbsp; 44||colspan=2|Daisy Town||colspan=2|Daisy Town||1983-84 |} 7ga3xjmbloi6ph02c2lzoyhfvlkzyo1 11751638 11751434 2024-04-25T19:43:48Z Benadikt 35530 /* Buck Danny */ wikitext text/x-wiki == Buck Danny == {| class="wikitable" style="background: #FBFBFB; line-height: 16pt; font-size:90%" |- style="background:#EAEAEA" !colspan=10 style="line-height:38pt; text-align: center;"|<big><big>'''Buck Danny – oversigt'''</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height: 20pt" |colspan=4|'''Fransksproget originaludgave'''||{{rowspan|2|10pt}}|'''A<small>ntal</small><br><span style="font-size:88%">sider</span style>'''||colspan=2|'''Danske udgaver'''<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:3:::::P3_SERIER_ID:2085&cs=1DCB35725A6960DD48016E10E00F0E814 Buck Danny på minetegneserier.no]</ref> |- style="background:#F4F4F4; line-height:20pt" !Premiere<ref>[https://bdoubliees.com/seriesauteurs/series1/danny.htm Buck Danny på bdoubliees.com]</ref><ref>[http://www.spirou.free.fr/affiche.php?menu=1&menu_id=1 Oversigt over Spirou]</ref>||Album<ref>[https://www.bedetheque.com/serie-101-BD-Buck-Danny.html Buck Danny på bedetheque.com]</ref>||Historie||Sekvens||Titel, evt. albumnr. og serieblad||Bog |- |style="border-bottom:1px dashed"|1947-01-02 – 1947-12-18||style="border-bottom:1px dashed"|&nbsp;1 (1948)||style= "border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les japs attaquent||style="border-bottom:1px dashed"|<center>52</center>||style="border-bottom:1px dashed"| ||{{rowspan|3}}| |- |style="border-top:1px dashed" |1947-12-25 – 1948-10-14||style="border-top:1px dashed"|&nbsp;2 (1948)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Les mystères de Midway||style="border-top:1px dashed"|<center>54</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |1948-10-14 – 1949-11-10||&nbsp;3 (1950)||colspan=2|La revanche des fils du ciel||<center>60</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1949-11-17 – 1950-06-15 ||style="border-bottom:1px dashed"|&nbsp;4 (1951)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Tigres volants||style="border-bottom:1px dashed"|<center>60</center>||style="border-bottom:1px dashed"| ||{{rowspan|3}}|&nbsp; |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|1950-06-22 – 1950-11-30||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|&nbsp;5 (1951)||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed" colspan=2|Dans les griffes du Dragon Noir||style= "border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|<center>47</center>||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1950-12-07 – 1951-05-17||style="border-top:1px dashed"|&nbsp;6 (1952)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Attaque en Birmanie||style="border-top:1px dashed"|<center>48</center>||style= "border-top:1px dashed"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1951-05-31 – 1951-11-01||style="border-bottom:1px dashed"|&nbsp;7 (1952)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les trafiquants de la Mer Rouge||style="border-bottom:1px dashed"|<center>46</center>||style= "border-bottom:1px dashed"|Kurs mod Det røde Hav (1)||{{rowspan|3}}|&nbsp; |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px"|1951-11-22 – 1952-04-10||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|&nbsp;8 (1952)||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les pirates du désert||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Ørkenpiraterne (2) |- |style="border-top:1px dashed"|1952-05-22 – 1952-10-16||style="border-top:1px dashed"|&nbsp;9 (1953)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Les gangsters du pétrole||style="border-top:1px dashed"|<center>45</center>||style="border-top:1px dashed"|Gangsternes hævn (3) |- |1952-10-23 – 1953-03-26 ||10 (1953)||colspan=2|Pilotes d'essai||<center>46</center>||Testpiloter (4)||{{rowspan|3}}|<center>4</center> |- |style="border-bottom:1px dashed"|1953-04-16 – 1953-09-17||style="border-bottom:1px dashed"|11 (1954)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Ciel de Corée||style="border-bottom:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-bottom:1px dashed "|Himlen over Korea |- |style="border-top:1px dashed"|1953-09-24 – 1954-02-25 ||style="border-top:1px dashed"|12 (1954)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Avions sans pilotes||style="border-top:1px dashed"|<center>46</center>||style= "border-top: 1px dashed"|De pilotløse fly |- |1954-03-25 – 1954-08-26||13 (1954)||colspan=2|Un avion n'est pas rentré||<center>46</center>|| |- |1954-10-28 – 1955-03-31||14 (1955)||colspan=2|Patrouille à l'aube||<center>46</center>|| |- |1955-04-14 – 1955-09-01||15 (1957)||colspan=2|"NC-22654" ne répond plus||<center>44</center>|| |- style="line-height:10pt" |1955-11-24||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Duel dans le ciel||<center>4</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1955-09-15 – 1956-02-02||style="border-bottom:1px dashed"|16 (1957)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Menace au nord||style="border-bottom:1px dashed "|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1956-02-16 – 1956-07-26||style="border-top:1px dashed"|17 (1958)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Buck Danny contre Lady X||style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|<center>44</center>||style= "border-top:1px dashed #BBBBBB"| |- style="line-height:10pt" |1956-03-08||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Mission spéciale||<center>4</center>|| |- style="line-height:10pt" |1956-05-24||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|On a volé un prototype||<center>4</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1956-08-16 – 1957-01-03||style="border-bottom:1px dashed"|18 (1958)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Alerte en Malaisie||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1957-02-07 – 1957-07-04||style="border-top:1px dashed"|19 (1959)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Le tigre de Malaisie||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top: 1px dashed"| |- style="line-height:10pt" |1957-06-13||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Les terrifiantes aventures de Buck||<center>2</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1957-07-18 – 1957-12-12||style="border-bottom:1px dashed"|20 (1959)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|S.O.S. soucoupes volantes!||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1958-01-09 – 1958-06-05||style="border-top:1px dashed"|21 (1960)||style="border-top:1px dashed " colspan=2|Un prototype a disparu||style="border-top:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1958-06-26 – 1958-11-20||style="border-bottom:1px dashed"|22 (1960)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Top secret||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1958-12-11 – 1959-05-07||style="border-top:1px dashed"|23 (1960)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Mission vers la vallée perdue||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1959-06-11 – 1959-11-05||style="border-bottom:1px dashed"|24 (1961)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Prototype FX-13||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1959-11-19 – 1960-04-14||style="border-top:1px dashed"|25 (1961)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Escadrille ZZ||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed"| |- style="line-height:10pt" |1960-06-30||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Duck Flappy: Prototype X–6432589||<center>2</center>|| |- |1960-07-07 – 1960-12-01||26 (1962)||colspan=2|Le retour des tigres volants||<center>44</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1960-12-15 – 1961-06-15||style="border-bottom:1px dashed"|27 (1962)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les tigres volants à la rescousse!||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1961-10-05 – 1962-03-01||style="border-top:1px dashed"|28 (1962)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Tigres volants contre pirates||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1962-03-22 – 1962-11-15||style="border-bottom:1px dashed"|29 (1964)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Opération ''Mercury''||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed "|Operation Mercury <small> (Trumfserien 3)</small> |- |style="border-top:1px dashed"|1962-11-22 – 1963-05-23||style="border-top:1px dashed"|30 (1964)||style="border-top:1px dashed " colspan=2|Les voleurs de satellites||style="border-top:1px dashed"|<center>45</center>||style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|Kampen om rumkapslen <small> (Trumfserien 8)</small> |- |1963-09-01 – 1964-01-02||31 (1965)||colspan=2|X-15||<center>46</center>|| |- |1964-04-02 – 1964-08-27||32 (1965)||colspan=2|Alerte à Cap Kennedy||<center>44</center>|| |- |1964-12-24 – 1965-05-20||33 (1966)||colspan=2|Le mystère des avions fantomes||<center>44</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1965-08-12 – 1966-03-24||style="border-bottom:1px dashed"|34 (1967)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Alerte atomique||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1967-07-13 – 1967-11-16||style="border-top:1px dashed"|35 (1968)||style= "border-top:1px dashed" colspan=2|L'escadrille de la mort||style="border-top:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1969-01-30 – 1969-06-19||style="border-bottom:1px dashed"|36 (1970)||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les anges bleus||style="border-bottom:1px dashed"|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1970-07-09 – 1970-11-26||style="border-top:1px dashed"|37 (1971)||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Le pilote au masque de cuir||style="border-top:1px dashed"|<center>47</center>||style="border-top:1px dashed"| |- style="line-height:10pt" |1969-06-19|| ||colspan=2|Mission spéciale||<center>2</center>|| |- style="line-height:10pt" |1969-11-13||style="font-size:85%"|HC1 (2020)||colspan=2|Une incroyable histoire||<center>2</center>|| |- style="line-height:10pt" |1970-07-09||style="font-size:85%"|HC2 (2020)||colspan=2|C'était en 38||<center>2</center>|| |- style="line-height:10pt" |1972-01-20||style="font-size:85%"|HC2 (2020)||colspan=2|Cet homme est un héros. Pourquoi?||<center>2</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"|1972-01-20 – 1972-06-01||style="border-bottom:1px dashed"|38 (1973)||style="border-bottom:1px dashed"|La vallée de la mort verte||{{rowspan|3|11pt}}|Mission<br>aérienne <br>anti-mafia||style="border-bottom:1px dashed"|<center>45</center>||style="border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|1975-12-11 – 1976-04-15||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|39 (1977)||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Requins en mer de chine||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"| |- |style="border-top:1px dashed"|1978-04-20 – 1978-09-07||style="border-top:1px dashed"|40 (1979)||style= "border-top:1px dashed"| "Ghost Queen"||style="border-top:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-top:1px dashed"| |- style="line-height:10pt" |style="color:red"|1976-08-12||style="font-size:85%"|HC2 (2020)||colspan=2|Pilote d'espace||<center>5</center>|| |- style="line-height:10pt" |1978-04-20||style="font-size:85%"|HC2 (2020)||colspan=2|Mission Impossible||<center>5</center>|| |- |style="border-bottom:1px dashed"| ||style="border-bottom:1px dashed"|41 (1983)||style="border-bottom:1px dashed"|Mission apocalypse||{{rowspan|3|11pt}}|Alerte<br>nucléaire||style="border-bottom:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-bottom:1px dashed"|Operation Kaos (SOS 2) |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"| ||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|42 (1984)||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Les pilotes de l'enfer||style="border-top:1px dashed; border-bottom: 1px dashed"|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Terror i luften (SOS 6) |- |style="border-top:1px dashed"| ||style="border-top:1px dashed"|43 (1986)||style= "border-top:1px dashed"|Le feu du ci||style="border-top:1px dashed"|<center>46</center>||style="border-top:1px dashed"| |- | ||44 (1988)||colspan=2|Les "Agresseurs"||<center>62</center>|| |- style="line-height:10pt" |1987-12-01||&nbsp; &nbsp; &nbsp; 1987||colspan=2|Parodie||<center>1</center>||Onkel Paul fortæller |} === Referencer === {{reflist|2}} == Lucky Luke-historierne - privat oversigt == Serien startede i ''Spirou Almanac'' 1947, der udkom efteråret [[1946]].<ref name="Lucky Luke wird 70">[https://www.deutschlandfunkkultur.de/lucky-luke-wird-70-und-er-reitet-immer-noch-in-den-100.html deutschlandfunkkultur.de - Lucky Luke wird 70]</ref><ref>[https://www.comics.org/series/79722/details/ Spirou Almanac på comics.org]</ref> Oplysningerne om forfatter(e) og tegner(e) er for det meste i overensstemmelse med oplysningerne i kolofonerne på de respektive udgaver. Undtagelserne er markeret med <span style="color:red">rødt</span style> og er med kildehenvisninger.<ref name="Louis De Bevere">[https://www.lambiek.net/artists/m/morris.htm Morris på lambiek.net, afsnittet "Collaboration with Louis De Bevere"]</ref><ref name="L’autre créateur">[http://marsam.graphics/lautre-createur-de-lucky-luke-1-le-scenariste-fantome/ L’autre créateur de Lucky Luke]</ref><ref name="Pascal Dabère">[https://www.lambiek.net/artists/d/dabere_pascal.htm Pascal Dabère på lambiek.net]</ref> I mange tilfælde er førsteudgaven i et [[Belgien|belgisk]] eller [[Frankrig|fransk]] serieblad eller magasin,<ref>[https://bdoubliees.com/journalspirou/series3/lucky_luke.htm bdoubliees.com om Lucky Luke i Spirou]</ref><ref>[https://bdoubliees.com/risquetout/series3/lucky_luke.htm bdoubliees.com om Lucky Luke i Risque-Tout]</ref><ref>[https://bdoubliees.com/journalpilote/series3/lucky_luke.htm bdoubliees.com om Lucky Luke i Pilote]</ref><ref>[https://bdoubliees.com/luckyluke/series3/lucky_luke.htm bdoubliees.com om Lucky Luke i Lucky Luke]</ref> men i nogle tilfælde er albumudgaverne<ref>[https://www.bedetheque.com/serie-213-BD-Lucky-Luke.html bedetheque.com om den franske albumserie ''Lucky Luke'']</ref><ref>[https://www.bedetheque.com/serie-9994-BD-Lucky-Luke-Les-aventures-de.html bedetheque.com om albumserien ''Les aventures de Lucky Luke'']</ref><ref>[https://www.bedetheque.com/serie-1165-BD-Kid-Lucky.html bedetheque.com om den franske albumserie ''Kid Lucky'']</ref> også førsteudgaven. Tallet i anden søjle til venstre er et fortløbende nummer for hver enkelt historie ud fra første udgivelsesdato.<ref name="comicweb.nl">[http://www.comicweb.nl/zzstripverhalenseries/Lucky+Lukeorg.html comicweb.nl]</ref> Tallet svarer ikke til noget albumnummer, og albummene har også forskellige numre i de forskellige lande.<br> {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:21pt" |- style="background:#EAEAEA; line-height:38pt" |colspan=10 style="text-align: center"|<big><big>'''Lucky Luke-historierne – oversigt'''</big></big> |- style="background:#F4F4F4" |rowspan=4 style="line-height:11pt"|'''Forf. /<br>tegner'''||rowspan=4 style="line-height:10pt"|<center><ref name="comicweb.nl"/></center>'''H<small>ist.</small><br>nr.'''|| colspan=2 rowspan=2|'''Originaludgave'''<ref name="comicweb.nl"/><ref name="la cronologia">[http://zona-bede.blogspot.com/2015/09/lanno-scorso-sie-conclusa-la.html Lucky Luke, la cronologia - parte prima]</ref><ref name="dimensionedelta.net">[http://www.dimensionedelta.net/jones/lucky/luke_idx_it.html dimensionedelta.net Lucky Luke index]</ref><ref>[https://bdoubliees.com/series/lu/lucky_luke.htm bdoubliees.com]</ref>||rowspan=4 style="line-height:10pt"|<center><ref name="comicweb.nl"/></center>'''Antal <br>sider'''||colspan=3 rowspan=2 style="border-right:none"|'''Danske udgaver'''<ref name="Minetegneserier.no">[http://www.minetegneserier.no/pls/htmldb/f?p=100:3:::NO::P3_SERIER_ID:1863&cs=17842B74777023CEB57DE1DA607CA5CD4 Minetegneserier.no]</ref><ref name="Bibliotek.dk">[https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=Lucky+Luke&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-qKbF8OxLwJcqemlVUSnhnEMoAp0t5fnyWJ-dWwCAgDk&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage&facets%5B%5D=facet.type%3Ategneserie&facets%5B%5D=facet.language%3Adansk&facets%5B%5D=facet.literaryForm%3Ategneserier#content Bibliotek.dk]</ref>||colspan=2 style="border-left:none; line-height: 8pt"|&nbsp; |- style="background:#F4F4F4; line-height:18pt" |colspan=2 rowspan=2|'''Bogserier''' |- style="background:#F4F4F4; line-height:22pt" |rowspan=2|'''Premiere'''||rowspan=2|'''Originaltitel'''||colspan=2 rowspan=2|'''Historie'''||rowspan=2|'''Album''' |- style="background:#F4F4F4; line-height:18pt" |'''&nbsp;&nbsp;&nbsp;1.&nbsp;&nbsp;&nbsp;'''||'''<center>2.</center>''' |- style="line-height:17.7pt" |<center>Mo</center>||<center>1</center>||style="font-size: 96%"|1946-11-14<ref name="Lucky Luke wird 70"/>||Arizona 1880||<center> 20 </center>||colspan=2|Arizona 1880<small> (TL) (NS)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|Arizona<br><small>(35, TL)</small> ||{{rowspan|12|11pt}}|<center> 0 </center>||{{rowspan|12|11pt}}|1946-<br>1950<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:18.6pt" |rowspan=2 style="line-height:10pt"|<center><ref name="Louis De Bevere"/><ref name="L’autre créateur"/><br><small> <span style="color:red">LDB&</span style>Mo/</small><br>Mo </center>||<center>2</center>||style="line-height: 9pt; font-size: 96%"| 1947-06-12 –<br>1947-11-27||La mine d'or de Dick Digger||<center>25{{efn|name=fn1|Side 7 er ikke med i albumudgaven.<ref name= "Arizona">[https://www.comics.org/issue/792622 ''Arizona'' på comics.org]</ref><ref name="Lucky Luke 1946-1950">[https://www.comics.org/issue/511584/ Lucky Luke 1946-1950 på comics.org]</ref> }}</center>||colspan=2|Dick Diggers guldmine<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:18.2pt" |style="color:red"|<center>4</center>||style="color:red; line-height:9pt; font-size: 96%"|1947-12-18 –<br>1948-05-20||Le sosie de Lucky Luke||<center>23{{efn|name=fn2|Side 22 er ikke med i ''Jeg, Lucky Luke''.<ref name="Jeg, Lucky Luke">[https://www.comics.org/issue/2035455/ ''Jeg, Lucky Luke'' på comics.org]</ref><ref name="Lucky Luke 1946-1950">[https://www.comics.org/issue/511584/ Lucky Luke 1946-1950 på comics.org]</ref> }}</center>||colspan=2 style= "line-height:8.5pt; font-size:96%"|<span style="color: #E000E0">Dobbeltgængeren</span><small> (JL, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Lucky Lukes dobbeltgænger</span><small> (NS)</small>||bgcolor= "white"| |- style="line-height:9pt" |rowspan=13|<center>Mo</center>||style="color:red" rowspan=2|<center>3</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1947-12-04|| rowspan= 2|Lucky Luke et son cheval Jolly Jumper||<center> 1 </center>|| <span style="color: #E000E0">Den der ler sidst</span style ><small> (TL)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|<span style="color:#E000E0">Lucky Luke og hans<br>hest Jolly Jumper</span style><small> (NS)</small>||style="line-height:10pt" rowspan=4|Rodeo –<br>og andre<br>historier<br> <small>(54, AT80, TL)</small> |- style="line-height:9pt" |style="color:red; font-size: 96%"|1947-12-11||<center>1</center>||<span style="color:#E000E0">Et godt trick</span style><small> (TL)</small> |- style="line-height:17.3pt" |<center>5</center>||style="line-height:8.6pt; font-size: 96%"|1948-05-27 –<br>1948-09-23||Grand rodéo||<center>18</center>|| colspan= 2|Rodeo<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:17.5pt" |style="color:red"|<center>7</center>||style="color:red; line-height:8.6pt; font-size: 96%"|1949-02-24 –<br>1949-06-23||La ruée vers l'or de Buffalo Creek||<center>19{{efn|name=fn3|Side 16 er ikke med i albumudgaven.<ref name="Rodeo">[https://www.comics.org/issue/792629/ ''Rodeo'' på comics.org]</ref><ref name="Lucky Luke 1946-1950"/>}}</center>|| colspan=2 style="line-height:8.2pt; font-size:94%"|<span style="color:#E000E0">Guldrusch i Buffalo Creek</span><small> (TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Guldfeber i Buffalo Creek</span><small> (NS)</small> |- style="line-height:17.9pt" |style="color:red"|<center>6</center>||style="color:red; line-height:8.9pt; font-size: 96%"|1948-09-30 –<br>1949-02-17||Lucky Luke à Desperado-City||<center>21</center>||colspan=2 |Desperado City<small> (NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:17.1pt" |<center>8</center>||style="line-height:8.5pt; font-size: 96%"|1949-06-30 –<br>1949-10-20||Lucky Luke contre ”Cigarette Cæsar„||<center>17</center>|| colspan=2|Lucky Luke mod Cigaret-Cæsar <small>(JL, TL) (NS)</small>|| bgcolor="white"| |- style="line-height:17.1pt" |<center>9</center>||style="line-height:8.5pt; font-size: 96%"|1949-10-27 –<br>1950-02-16||Le retour de Joe la Gachette||<center> 17 </center>||colspan=2|Revolver Joe<small> (NS)</small>||rowspan=3 style="line-height:10pt"|Revolver Joe<br>– og andre<br> historier<br><small>(62, NS)</small> |- style="line-height:15.6pt" |<center>10</center>||style="line-height:8pt; font-size: 96%"|1950-02-23 –<br>1950-05-04||Jours de round-up||<center>11</center> || colspan=2|<span style="color:#E000E0">En ægte cowboy</span><small> (JL, TL)</small> / <span style="color: #E000E0" >Round-up</span><small> (NS) </small> |- style="line-height:17.1pt" |<center>11</center>||style="line-height:8.5pt; font-size: 96%"|1950-05-11 –<br>1950-08-31||Le grand combat||<center>17</center> ||colspan=2|Den store kamp<small> (NS)</small> |- style="line-height:17.7pt" |<center>12</center>||style="line-height:8.7pt; font-size: 96%"|1951-05-31 –<br>1951-08-23||Nettoyage à Red City||<center> 20 </center> ||colspan=2 style="line-height:8.3pt; font-size:91%"|<span style="color:#E000E0">Falskspilleren</span> <small>(TL)</small><br><span style= "color: #E000E0" >L. Luke mod Poker-Pat – Udresning i Red-City</span><small> (NS)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|Falskspille-<br>ren<small> (43, TL)</small>||{{rowspan|9|11pt}}|<center> 1 </center><small><center>(TL)</center></small>||{{rowspan|8|11pt}}|1951-<br>1954<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:18.4pt" |style="color:red"|<center>14</center>||style="color:red; line-height:9pt; font-size: 96%"|1952-05-15 –<br>1952-09-25||Tumulte à Tumbleweed||<center>24</center>||colspan=2|Tumult i Tumbleweed<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:19.9pt" |style="color:red"|<center>13</center>||style="color:red; line-height:9pt; font-size: 96%"|1951-09-20 –<br>1952-04-17||Hors-la-loi ||<center>34</center> ||colspan=2|De rigtige Dalton-brødre<small> (TL) (NS)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|De rigtige<br>Dalton-<br>brødre<small> (47, TL)</small> |- style="line-height:15.3pt" |<center>15</center>||style="line-height:7.9pt; font-size:96%"|1952-10-02 –<br>1952-12-04||Le retour des frères Dalton||<center> 10 </center>||colspan=2|Dalton-brødrene vender tilbage<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:18.1pt" |rowspan=2 style="line-height:10pt"|<center><ref name="Louis De Bevere"/><ref name="L’autre créateur"/><br><small> <span style="color:red">LDB&</span style>Mo/</small><br>Mo</center>||<center>16</center>||style="line-height:9pt; font-size:96%"| 1952-12-11 – <br>1953-05-07 ||Lucky Luke et le docteur Doxey||<center>22</center>|| colspan=2|Doc Doxey<small> (TL) (NS)</small>|| rowspan=2 style="line-height:10pt"| Doc Doxey<br><small>(37, TL)</small> |- style="line-height:18.1pt" |<center>17</center>||style="line-height:9pt; font-size: 96%"|1953-05-14 –<br>1953-10-08||Chasse à l'homme||<center>22</center>|| colspan=2|<span style="color:#E000E0">Uden titel</span style><small> (TL) </small>/<small> </small><span style="color: #E000E0" >Menneskejagt</span style><small> (NS)</small> |- style="line-height:20pt" |rowspan=2|<center>Mo</center>||<center>18</center>||style="line-height:9pt; font-size: 96%"|1954-02-14 –<br>1954-09-12 || Lucky Luke et Phil Defer ”le Faucheux„||<center>35</center>|| colspan=2 style="font-size:96%; line-height:9.1pt"|<span style="color: #E000E0" >Lange Luke Logan kaldet: Slagteren</span style> <small>(TL)</small><br><span style= "color: #E000E0">Phil Defer – Lejemorderen</span style> <small>(NS)</small>||rowspan=2 style= "line-height:10pt"|Lange Luke<br><small>(40, TL)</small> |- style="line-height:15pt" |<center>19</center>||style="line-height:7.8pt; font-size:96%"|1954-12-19 –<br>1955-02-13||Lucky Luke et Pilule||<center>9</center> ||colspan=2|<span style= "color: #E000E0">Sherif „Pille”</span style><small> (TL) </small>/<small> </small><span style="color: #E000E0">Lucky Luke og "Pille"</span style><small> (NS)</small> |- |rowspan=2 style="line-height:10pt"|<center><ref name="Louis De Bevere"/><ref name="L’autre créateur"/><br><small> <span style= "color:red">LDB&</span style>Mo/</small><br>Mo</center>||style="color:red"|<center>24</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size:96%"|1956-04-05 –<br>1956-08-16||Alerte aux Pieds-Bleus||<center>44</center>||colspan=3|Blåfødderne kommer<small> (45, TL)</small>||{{rowspan|7|11pt}}|1955-<br>1957<center><small>(TL,<br>OSH)</small></center> |- style="line-height:13.2pt" |style="color:red"|<center>22</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1956-02-02||Lucky Luke et Androcles||<center>4</center>|| colspan=2|Lucky Luke og Androkles <small>(OSH) </small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|4|11pt}}|<center> 0 </center> |- style="line-height:13.2pt" |rowspan=3|<center>Mo</center>||style="color:red"|<center>21</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1955-12-22|| L.L. dans Grabuge à Pancake Valley{{efn|name=fn4|Pancake Valley fra 1955 blev gentegnet i 1975. 1955-versionen findes kun i 2. udgave af Lucky Luke 1955-1957. 1975-versionen findes i 1. udgave af Lucky Luke 1955-1957, i Lucky Luke 1978-1980 og i album 57.<ref name="Pancake Valley1">[https://www.comics.org/issue/1541095/#2856940 Lucky Luke 1955-1957 (2. udgave) på comics.org]</ref><ref name="Pancake Valley2">[https://www.comics.org/issue/511580/#2856435 Lucky Luke 1955-1957 (1. udgave) på comics.org]</ref><ref name="Pancake Valley3">[https://www.comics.org/issue/511595/ Lucky Luke 1978-1980 på comics.org]</ref><ref name="Pancake Valley 4">[https://www.comics.org/issue/1716715/#2640662 ''Lucky Luke'' album 57 på comics.org]</ref>}}||<center>4</center>||colspan=2|Ballade i Pancake Valley <small>(OSH) </small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:11.3pt" |style="color:red"|<center>23</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1956-02-09||Sérénade à Silvertown||<center>½</center>|| colspan=2|Serenade i Silvertown <small>(OSH)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:13.2pt" |style="color:red"|<center>26</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1956-10-25||L.L. et J.J. dans voleurs de chevaux||<center> 4 </center>||colspan=2|Hestetyvene <small>(OSH)</small>||bgcolor="white"| |- |rowspan=22 style="line-height:9pt"|&nbsp; &nbsp; <ref name="Goscinny">[https://www.institut-goscinny.org/bibliographie-rene-goscinny/ institut-goscinny.org]</ref><br>RG/Mo||style="color:red"|<center>20</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1955-08-26 –<br>1956-02-02||Des rails sur la prairie||<center>44</center>||colspan=3|Spor over prærien <small>(41, TL)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>2</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>25</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1956-10-18 –<br>1957-03-28||Lucky Luke contre Joss Jamon||<center>44</center>||colspan=3|Joss Jamons bande <small>(38, TL)</small> |- |<center>27</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1957-04-18 –<br>1957-09-12||Les cousins Dalton||<center>44</center> ||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color:#E000E0">Onklerne Daltons nevøer</span style> <small>(tmp77/9-19, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrenes fætre </span style><small>(30, AC2, TL)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1957-<br>1958<small><center>(TL)</center></small> |- |<center>28</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1957-11-07 –<br>1958-04-03||Le juge||<center>44</center>||colspan=3|Dommeren <small>(16, AC5, TL)</small> |- |<center>29</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1958-05-01 –<br>1958-10-16||Ruée sur l'Oklahoma||<center>44</center> ||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color: #E000E0">Storm på Oklahoma</span style><small> (tmp77/20-30, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Vejen til Oklahoma</span style><small> (28, AC7, TL)</small> |- |<center>30</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1958-11-27 –<br>1959-05-28||L'évasion des Dalton||<center> 44 </center> ||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Hævnerne</span style> <small>(tmp77/51-78/8, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrenes hævn </span style><small>(13, AC9, TL)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>3</center><small><center>(TL)</center></small>||{{rowspan|3|11pt}}| 1958-<br>1960<small><center>(SR)</center></small> |- |<center>31</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1959-07-30 –<br>1959-12-24||En remontant le Mississippi||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color:#E000E0">Op og ned ad Mississippi</span style><small> (tmp77/41-50, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Mississippi</span style><small> (36, AC11, TL)</small> |- |<center>32</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1960-02-04 –<br>1960-06-30||Sur la piste des Dalton||<center> 44 </center>||colspan=3|På sporet af Dalton-brødrene <small>(18, AC13, TL) (tmp78/29-36, SR)</small> |- |<center>34</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1960-07-14 –<br>1960-12-08||À l'ombre des derricks||<center> 44 </center>||colspan=3|I boretårnets skygge <small>(21, AC16, TL) (SR)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1960-<br>1961<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- |<center>35</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1961-01-05 –<br>1961-06-01||Les rivaux de Painful Gulch||<center> 44 </center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color:#E000E0">Slægtsfejden</span style> <small>(31, AC18, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Fejden i Painful Gulch</span style> <small>(NS)</small> |- |<center>37</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1961-06-22 –<br>1961-11-16||Billy the Kid||style="line-height:8.5pt" |<center>44{{efn|name=fn5|I 1.-4. oplag af det danske album er side 1-2 censureret og forkortet ned til én side, så historien er på 43 sider.<ref name="Billy the Kid">[http://www.minetegneserier.no/pls/htmldb/f?p=100:6::VIEW::6:P6_UTGIVELSER_ID,P6_CS:56044,64A4AD4A695BF602 ''Billy the Kid'' på minetegneserier.no]</ref>}} </center>||colspan=3|Billy the Kid <small>(7, AC, JL, TL) (tmp78/37-44, SR)</small>||{{rowspan|6|11pt}}|<center>4</center><small><center>(TL)</center></small> |- style="line-height:15.9pt" |style="color:red"|<center>33</center>||style="color:red; line-height:8pt; font-size: 96%"|1960-06-11 –<br>1960-07-30||Les Dalton courent toujours||<center>12{{efn|name=fn9|Originaludgaven er på 8 sider med 6 striber pr. side.<ref name="Dalton-brødrene stikker af">[https://www.institut-goscinny.org/bibliographie/lucky-luke-parisien-libere/ ''Les Dalton courent toujours'' på institut-goscinny.org]</ref>}}</center>||colspan=2 style="font-size:90%; line-height:7.9pt"|<span style="color:#E000E0">En helt sædvanlig Dalton-historie</span style> <small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene stikker af</span style> <small>(NS)</small>||rowspan=2 style="line-height:10pt"|Dalton-brød-<br>rene stikker<br>af <small>(32, TL)</small>||{{rowspan|4|11pt}}|1961-<br>1962<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:19.6pt" |style="color:red"|<center>36</center>||style="color:red; line-height:9pt; font-size:96%"|1961-01-21 –<br>1961-06-10||Les Dalton sur le sentier de la guerre||<center>32{{efn|name=fn10|Originaludgaven er på 21 sider med 6 striber pr. side.<ref name="Dalton-brødrene stikker af"/>}}</center>||colspan=2 style="font-size:96%; line-height:9.1pt"|<span style="color:#E000E0" >Uden titel</span style> <small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene på krigsstien</span style> <small>(NS)</small> |- |<center>38</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1961-11-23 –<br>1962-04-19||Les collines noires||<center>44</center> ||colspan=3|De sorte bjerge <small>(23, AC21, TL) (NS)</small> |- |<center>39</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1962-05-10 –<br>1962-10-04||Les Dalton dans le blizzard||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Dalton-brødrene i den kolde sne</span style> <small>(25, AC23, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene i sneen</span style> <small>(NS)</small> |- |<center>40</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1962-11-01 –<br>1963-03-28||La caravane||<center>44</center>|| colspan=3|Karavanen <small>(22, AC25, TL) (NS)</small>||{{rowspan |3|11pt}}|1962-<br>1964<small><center>(NS,<br>SR)</center></small> |- |<center>41</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1963-04-25 –<br>1963-09-19||La ville fantôme||<center>44</center>|| colspan=3|Spøgelsesbyen <small>(20, AC27, TL) (NS)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>5</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>42</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1963-10-17 –<br>1964-03-12||Les Dalton se rachètent||<center> 44 </center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene forbedrer sig</span style> <small>(8, AC29, VD, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dalton-brødrene får en chance</span style><small> (tmp78/9-18, SR)</small> |- |<center>43</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1964-04-09 –<br>1964-09-03||Le 20ème de cavalerie||<center>44</center>|| colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Det 20. regiment</span style><small> (tmp77/31-40, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Det 20. kavaleri </span style> <small>(27, AC31, TL)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1964-<br>1965<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- |<center>44</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1964-09-24 –<br>1965-02-18||L'escorte||<center>44</center>||colspan= 3| Billy the Kid får eskorte <small>(11, AC33, TL) (NS)</small> |- |<center>45</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1965-04-29 –<br>1965-09-23||Des barbelés sur la prairie||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color: #E000E0">Pigtråd over prærien</span style> <small>(14, AC35, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Pigtråd på prærien</span style><small> (tmp78/46-79/4, SR)</small> |- style="line-height:12.2pt" |style="color:red"|<center>49</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1966-09-08||Le chemin du crépuscule||<center>2</center>|| colspan=2 style="line-height:6pt; font-size:70%"|<span style= "color:#E000E0">På flugt fra en stakkels ensom cowboy</span style><small> (TL) </small><br><span style="color:#E000E0">Møde i tusmørket</span style><small> (NS)</small>||style= "background:#F8F8F8; line-height:8.5pt; font-size:90%" rowspan=2 |En stakkels,<br> ensom cow-<br>boy <small>(33, TL)</small>||<center> 10 </center>||{{rowspan|6|11pt}}|1965-<br>1967<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- style="line-height:11.6pt" |rowspan=2|<center>Mo</center>||style="color:red"|<center>47</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1966-04||Lucky Luke se défoule ||<center> 1 </center>||colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Uden titel</span style><small> (TL) </small>/<small> </small><span style= "color: #E000E0">Lucky Luke afreagerer</span style><small> (NS)</small>||{{rowspan|2|11pt}}|<center> 0 </center> |- style="line-height:11.6pt" |style="color:red"|<center>51</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1967-08-02<!-- i filmen "Un choix d'assassins" -->||Lucky Luke et le 7ème art|| <center>1</center>||colspan=2|Lucky Luke og den syvende kunstart<small> (NS)</small>||bgcolor="white"| |- |rowspan=14 style="line-height:9pt"|&nbsp; &nbsp; <ref name="Goscinny"/><br>RG/Mo||<center>46</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1965-10-28 –<br>1966-03-24||Calamity Jane||<center>44</center>||colspan=3|Calamity Jane <small>(10, AC37, TL) (NS)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>6</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>48</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1966-05-19 –<br>1966-10-13||Tortillas pour les Dalton||<center> 44 </center>||colspan=3|Dalton-brødrene i Mexico <small>(9, AC39, VD, TL) (tmp78/19-28, SR)</small> |- |<center>50</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1967-02-09 –<br>1967-07-06||La diligence||<center>44</center> || colspan=3|Diligencen <small>(1, Mi, TL) (f&t73/29-38, SR)</small> |- |<center>52</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1967-09-26 –<br>1968-02-08||Le pied-tendre||<center>44</center>||colspan= 3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Arvingen til ranchen</span style><small> (f&t71/46-72/2, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Grønskollingen</span style> <small>(3, JL, TL)</small>||{{rowspan|6|11pt}}|1967-<br>1969<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- |<center>53</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1968-04-04 –<br>1968-09-12||Dalton City||<center>44</center> || colspan= 3|Dalton City <small>(2, Mi, VD, TL) (f&t72/50-73/4, SR)</small> |- style="line-height:14.7pt" |<center>54</center>||style="font-size: 96%"|1968-07-01||Défi à Lucky Luke||<center>8</center>||colspan=2|<span style="color: #E000E0">En tur i byen</span style><small> (JJ) </small>/<small> </small><span style="color:#E000E0">Rundtur i byen</span style><small> (NS)</small> ||style= "background:#F8F8F8; line-height:10pt" rowspan=4|Riskrigen... og<br>andre historier<br>med L.L<small> (JJ)</small>||{{rowspan|4|11pt}}|<center> 10 </center> |- style="line-height:15pt" |<center>55</center>||style="font-size: 96%"|1968-10-01||Arpèges dans la vallée||<center>9</center>||colspan=2|<span style="color: #E000E0">En udfordring til L.L.</span style><small> (JJ) </small>/<small> </small><span style="color:#E000E0">Udfordringen</span style><small> (NS)</small> |- style="line-height:16.9pt" |<center>57</center>||style="font-size: 96%"|1969-04-03||Promenade dans la ville||<center>16</center>||colspan=2|<span style= "color: #E000E0" >Toner fra dalen</span style><small> (JJ) </small>/<small> </small><span style="color:#E000E0" >Klaver på afveje</span style><small> (NS)</small> |- style="line-height:16.9pt" |<center>58</center>||style="font-size: 96%"|1969-06-12||La bataille du riz||<center>16</center>||colspan=2|Riskrigen <small> (JJ) (NS)</small> |- |style="color:red"|<center>56</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1969-01-02 –<br>1969-05-29||Jesse James||<center>44</center>||colspan=3|Jesse James <small>(4, JL, TL) (f&t73/49-74/4, CP, SR)</small>||{{rowspan|5|11pt}}|<center>7</center><small><center>(TL)</center></small>||{{rowspan|3|11pt}}|1969-<br>1971<small><center>(SR)</center></small> |- |<center>59</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1969-10-23 –<br>1970-03-19||Western Circus||<center>44</center>|| colspan=3|Western Circus <small>(6, TL) (f&t72/26-33, SR)</small> |- |<center>60</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1970-08-20 –<br>1971-01-14||Canyon Apache||<center>44</center>|| colspan=3|Apache-kløften <small>(5, TL) (tmp79/16-24, SR)</small> |- |<center>61</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1971-04-01 –<br>1971-08-26||Ma Dalton||<center>44</center>||colspan=3|Ma Dalton <small>(12, VD, TL) (f&t72/41-47, SR)</small> ||{{rowspan|4|11pt}}|1971-<br>1973<small><center>(SR)</center></small> |- |<center>63</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1972-06-15 –<br>1972-11-08||Chasseur de primes||<center>44</center>|| colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Dusørhajen</span style><small> (f&t75/26-33, SR)</small> / <span style="color: #E000E0">Dusørjægeren</span style> <small>(17, TL)</small> |- style="line-height:11.6pt" |style="font-size:92%"|JMC/Mo||style="color:red"|<center>62</center>||style="color:red; font-size:96%"|1971-12-09|| || <center>1</center>||colspan=2|Morris hylder Blueberry <small>(Mu, OSH) (Bl)</small>||style="background:#F8F8F8; font-size: 75%"|En stakkels...<small> (33, TL)</small>||<center> 0 </center> |- |rowspan=12 style="line-height:9pt"|&nbsp; &nbsp; <ref name="Goscinny"/><br>RG/Mo||<center>64</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1973-01-25 –<br>1973-05-24||Le grand duc||<center>44</center>||colspan=3|Storfyrsten <small>(19, TL) (f&t74/18-26, SR)</small>||{{rowspan|2|11pt}}|<center>8</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>65</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1973-08-02 –<br>1973-12-13||L'héritage de Rantanplan||<center> 44 </center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style= "color: #E000E0">Ran Tan Plans arv</span style> <small>(f&t74/44-51, SR)</small>,  <span style="color:#E000E0">Ratatas arv</span style> <small>(CP, SR)</small><br><span style="color:#E000E0">Penge til Ratata</span style> <small>(15, TL)</small>||{{rowspan|9|11pt}}|1973-<br>1975<small><center>(SR,<br>NS)</center></small> |- style="line-height:14pt" |<center>66</center>||style="font-size:96%"|1974-03-01||Le despérado à la dent de lait||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style="color:#E000E0">Babygangsteren</span style> <small>(f&t75/46, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Desperado med mælketænder</span style> <small>(TL)</small>||style="background: #F8F8F8; line-height:10pt" rowspan=7|En stakkels,<br>ensom cow-<br>boy <small>(33, TL)</small>||{{rowspan|7}}|<center> 10 </center> |- style="line-height:14pt" |<center>67</center>||style="font-size:96%"|1974-04-01||L'hospitalité de l'ouest||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size: 80%"| <span style="color:#E000E0">Gæstfrihed på western-maner</span style> <small>(f&t75/47, SR)</small><br><span style= "color:#E000E0" >Der var engang... i det vilde vesten...</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>68</center>||style="font-size:96%"|1974-05-01||Maverick||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"| <span style="color:#E000E0">Løsgængeren</span style> <small>(f&t75/48, SR)</small><br><span style="color:#E000E0">Maverick</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>69</center>||style="font-size:96%"|1974-06-01||L'egal de Wyatt Earp||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style= "color:#E000E0">Alle tiders sherif!</span style> <small>(f&t75/49, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Wyatt Earps ligemand</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>70</center>||style="font-size:96%"|1974-07-01||Le colporteur||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size: 80%"|<span style="color:#E000E0">Den omrejsende handelsmand</span style> <small>(f&t75/50, SR)</small><br><span style="color:#E000E0">En sælgers brød</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>71</center>||style="font-size:96%"|1974-08-01||Passage dangereux||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style= "color:#E000E0">Alt er kun en overgang!</span style> <small>(f&t76/5, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Besvær ved Platte River</span style> <small>(TL)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>72</center>||style="font-size:96%"|1974-09-01||Sonate en colt majeur||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style= "color:#E000E0">Stakkels Mozart!</span style> <small>(f&t75/52, SR)</small><br><span style="color: #E000E0">Sonate for seksløbet colt</span style> <small>(TL)</small> |- |<center>73</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1974-10-01 –<br>1975-02-01||Le cavalier blanc||<center>44</center>|| colspan=3|Den hvide kavaler <small>(24, TL) (NS)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|<center>8</center><small><center>(TL)</center></small> |- |<center>74</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1975-09-16 –<br>1975-12-09||La guérison des Dalton||<center>44</center>|| colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color: #E000E0">Pyskopater på slap line</span style> <small>(29, TL)</small><br><span style="color:#E000E0">Psykopater på slap line</span style> <small>(NS)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1975-<br>1977<small><center>(NS,<br>SR)</center></small> |- |<center>75</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1976-04-06 –<br>1976-06-15||L'empereur Smith||<center>44</center>|| colspan=3|Kejser Smith <small>(tmp76/53-77/8, SR) (26, TL)</small> |- |style="line-height:9pt"|<small><span style="color:red">LDB&</span style>RG/</small><br>Mo<ref name="L’autre créateur"/>||<center> 76 </center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1977-07-15 –<br>1977-08-12||Le fil qui chante||<center>44</center>||colspan=3 |Den syngende tråd <small>(34, TL) (NS)</small>||style="line-height: 8.5pt"|<center>9</center><small><center>(TL)</center></small> |- style="line-height:13.2pt" |{{rowspan|2}}|BG/Mo||<center>77</center>||style="font-size:96%"|1978-04||La bonne parole||<center>4{{efn|name=fn6|I originaludgaven og i ''Riskrigen ...'' er historien på dobbelt så mange sider med halvt så mange ruder pr. side.}}</center>||colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Et godt ord på vejen</span style><small> (JJ)</small> / <span style="color: #E000E0">Ordet</span style><small> (NS)</small>||style= "background:#F8F8F8; line-height:8.2pt; font-size:90%" rowspan=2|Riskrigen... og<br>andre historier<br>med L.L.<small> (JJ)</small>||{{rowspan|2}}|<center> 11 </center> ||{{rowspan|15|11pt}}|1978-<br>1980<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:14.7pt" |style="color:red"|<center>80</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1978-10||Li-Chi's story||<center> 8{{efn|name= fn6}} </center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:77%"|<span style="color:#E000E0">Li Chi's historie</span style> <small>(JJ)</small><br><span style="color:#E000E0">Historien om Li-Chi</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:14.7pt" |<center>Mo</center>||<center>78</center>||style="font-size: 96%"|1978-09-06||Les apprentis shérifs <!--L'ecole des shérifs-->||<center>8{{efn|name=fn6}}</center>||colspan=2|Sherifskolen <small>(JJ) (TL) (NS)</small>||style="background: #F8F8F8; line-height:9.7pt" rowspan=2 |Riskrigen... ↑<br><center> og </center><span style= "font-size:90%">{{nowrap|Dalton-brødr... }}</span>↓||<center>0</center> |- style="line-height:18.9pt" |style="font-size:92%; line-height:8.8pt"|RG/<ref name="Pascal Dabère"/><br><span style="color:red">PD&</span style>Mo||<center> 79 </center>||style="line-height:9.1pt; font-size:96%"|1978-09-25 –<br>1978-10-09||La ballade des Dalton||<center> 27{{efn|name=fn7|I originaludgaven og i ''Riskrigen ...'' er historien på 55 sider med halvt så mange ruder pr. side.}} </center> ||colspan=2 style="line-height:6pt; font-size:77%"|<span style="color:#E000E0">Lucky Luke og Daltonbrødrene</span style> <small>(JJ)</small><br> <span style="color:#E000E0">Dalton-brødrenes endelige hævn</span style> <small>(TL)</small><br><span style= "color:#E000E0">Balladen om Dalton-brødrene</span style> <small>(NS)</small>||<center>10</center> |- style="line-height:14.4pt" |Grg/Mo||<center>81</center>||style="font-size: 96%"|1978-11-09||Un amour de Jolly Jumper||<center>7</center>||colspan=2 |Jolly Jumpers kærlighed<small> (TL) (NS)</small>||style="background: #F8F8F8; line-height:8pt" rowspan=2|<span style= "font-size:80%" >Dalton-brødrenes </span><br> <span style="font-size: 88%">endelige hævn<br>– og andre<br>historier <small>(57, TL)</small></span>||<center> 11 </center> |- style="line-height:13.2pt" |<center>Mo</center>||style="color:red"|<center>21</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1975||Grabuge à Pancake Valley{{efn|name=fn4}}||<center>4</center>||colspan= 2| Ballade i Pancake Valley<small> (TL) (NS)</small>||<center> 0 </center> |- style="line-height:12.2pt" |{{rowspan|2}}|RG/Mo||<center>82</center>||style="font-size:96%"|1979-04||Paradise Gulch||<center>9×¼</center>||colspan=2 | Paradise Gulch<small> (Mu, OSH) (NS)</small>||bgcolor="white"| ||{{rowspan|2}}|<center> 10 </center> |- style="line-height:14pt" |style="color:red"|<center>88</center>||style="color:red; font-size: 96%"|1980-10-16||Les Dalton prennent le train||<center>6</center>||colspan=2 style= "line-height:7pt; font-size: 80%"|<span style="color:#E000E0">Daltons tager toget </span style><small>(VD, TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Det store togrøveri</span style> <small>(NS)</small>||rowspan=7 style="line-height: 11pt"|Syv pletskud <br><small>(49, TL)</small> |- style="line-height:14.4pt" |Viq/Mo||<center>83</center>||style="font-size:96%"|1979-04-12||La corde du pendu||<center>7</center>||colspan=2|<span style= "color: #E000E0">Bødlens reb </span style><small>(TL)</small> / <span style="color:#E000E0">Rebet</span style><small> (NS)</small> ||{{rowspan|7}}|<center> 11 </center> |- style="line-height:14.4pt" |BG/Mo||<center>84</center>||style="font-size: 96%"|1979-05-10||Le justicier||<center>7</center>||colspan=2|Lovens vogter<small> (TL) (NS)</small> |- style="line-height:14pt" |DD/Mo||<center>86</center>||style="font-size: 96%"|1980-09-18||La mine du chameau||<center>6</center>||colspan=2 style= "line-height: 7pt; font-size:80%"|<span style="color:#E000E0">Kamelminen</span style> <small>(Sm301, TL)</small> / <span style= "color: #E000E0" >Præriens skibe </span style><small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Dromedarminen</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:14.4pt" |ML/Mo||<center>89</center>||style="font-size: 96%"|1980-10-31||Règlement de comptes||<center>7</center>||colspan=2 style="line-height: 7pt; font-size:80%"| <span style="color:#E000E0">Revolverens lov</span style> <small>(Sm307, TL)</small> / <span style="color:#E000E0" >Spillets regler </span style><small>(TL)</small><br><span style="color:#E000E0">Regnskabets time</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:14.4pt" |rowspan=2|DD/Mo||<center>90</center>||style="font-size: 96%"|1980-12-12||Vas-y Ran tan plan!||<center>7</center>|| colspan=2 style="line-height:7.1pt; font-size:80%"| <span style="color:#E000E0">Pus ham, Ratata</span style> <small>(JL, TL)</small><br><span style="color:#E000E0">En prøjser på prærien</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:14pt" |<center>91</center>||style="font-size: 96%"|1981-04-10||Un lapon au Canada||<center>6</center>||colspan=2 style="line-height:7pt; font-size:80%"|<span style= "color:#E000E0">En lappe på afveje</span style> <small>(Sm311, TL)</small><br><span style="color:#E000E0">En same i Canada</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:11.6pt" |GR/Mo||style="color:red"|<center>87</center>||style="color:red; font-size:96%"|1980-10-04||La première catastrophe ferroviaire||<center>1</center> || colspan=2|Belgiens 150-årsdag<small> (NS)</small>||bgcolor="white"| |- |style="line-height:9.5pt; font-size:92%"|Viq&Mo/<br>Mo||style="color:red"|<center>85</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size:96%"|1979-12-20 –<br>1980-04-03||Le magot des Dalton||<center>44</center>||colspan=3|Dalton-brødrenes skat <small>(39, TL) (NS)</small>||{{rowspan|4|11pt}}|<center>9</center><small><center>(TL)</center></small>||{{rowspan|3|11pt}}|1980-<br>1982<small><center>(NS)</center></small> |- |BG/Mo||<center>92</center>||style="line-height:9.5pt; font-size: 96%"|1981-05-19 –<br>1981-06-30||Le bandit manchot||<center> 44 </center>||colspan=3|Den enarmede tyveknægt <small>(42, TL) (NS)</small> |- |style="font-size:93%"|F&L/Mo||<center>93</center>||style="font-size: 96%"|1982-03||Sarah Bernhardt||<center>44</center>||colspan=3| Sarah Bernhardt <small>(44, TL) (NS)</small> |- |style="font-size:93%"|LHB/Mo||style="color:red"|<center>95</center>||style="color:red; line-height:9.5pt; font-size:96%"|1983-07-13 – <br>1983-08-18||Fingers||<center>44</center>|| colspan=3|Fingers <small>(48, AT20, TL) (NS)</small>||{{rowspan|3|11pt}}|1983-<br>1984<small><center>(NS)</center></small> |- |style="font-size:93%; line-height:10pt"|RG/<ref name="Pascal Dabère"/><br><span style="color:red">PD&</span style>Mo||style="color:red" |<center>94</center>||style="color:red; font-size:96%"|1983-01||Daisy Town||<center>44</center>||colspan=3|Daisy Town <small>(46, AT9, TL) (NS)</small> ||<center> 10 </center> |- |style="font-size:93%"|F&L/Mo||<center>96</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1984-09-27 –<br>1984-10-18||Le Daily Star||<center>44</center>||colspan=3| Daily Star <small>(50, AT32, TL) (NS)</small>||<center>12</center> |- |GV/Mo||<center>97</center>||style="line-height:9.5pt; font-size:96%"|1985-09-30 –<br>1985-11-05||La fiancée de Lucky Luke||<center> 44 </center>||colspan=3|Lucky Luke får en kæreste <small>(51, AT44, TL) (CP, SR) (NS)</small>||rowspan=5|<center>11</center>||{{rowspan|6|11pt}}| 1985-<br>1987<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:15.3pt" |style="line-height:7.2pt; font-size:82%"|F&L/<br>Mo&MJ||<center>98</center>||style="font-size: 96%"|1986||La bonne aventure||<center>10</center>||colspan=2 style="line-height:7.2pt; font-size:82%"|<span style="color:#E000E0">Mennesket spår, men…</span><small> (TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Det store eventyr</span><small> (NS)</small>||{{rowspan|4|10pt}}|Den fordømte<br>ranch – og<br>andre historier<br><small>(56, AT104, TL)</small> |- style="line-height:15.9pt" |style="line-height:11pt" rowspan=2|CG/<br>Mo&MJ||<center>99</center>||style="font-size:96%"|1986-12||Le ranch maudit||<center>12</center>||colspan=2 style="font-size:90%; line-height:7.9pt"|<span style="color:#E000E0">Den fordømte ranch</span style> <small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Den hjemsøgte ranch</span style> <small>(NS)</small> |- style="line-height:15.6pt" |100||style="font-size: 96%"|1986-12||La statue||<center>11</center>||colspan=2|Statuen <small>(TL) (NS)</small> |- style="line-height:15.6pt" |style="line-height:7.3pt; font-size:82%"|JL/<br>Mo&MJ||101||style="font-size: 96%"|1986-12||Le flume||<center>11</center>||colspan=2|<span style="color:#E000E0">Vandvejen</span style> <small>(TL)</small> /<small> </small><span style="color:#E000E0">Tømmerrenden</span style> <small>(NS)</small> |- |style="font-size:93%; vertical-align:middle" rowspan=5|LHB/Mo||102||style="font-size:96%"|1987-04-14||Nitroglycérine||<center> 44 </center>||colspan=3| Nitroglycerin <small>(52, AT56, TL) (NS)</small>||rowspan=2|<center>12</center> |- style="line-height:15.9pt" |103||style="font-size:96%"|1987||L'alibi||<center>12</center>||colspan=2|Alibiet <small>(TL) (NS)</small>||{{rowspan|4|10pt}}| Alibiet – og<br>andre historier<br><small>(55, AT92, TL)</small>||{{rowspan|6|11pt}}|1987-<br>1991<small><center>(NS)</center></small> |- style="line-height:15.3pt" |104||style="font-size: 96%"|1987||Athletic City||<center>10</center>||colspan=2 style="line-height:7.2pt; font-size:82%"|<span style="color:#E000E0">John Lille Fjer</span><small> (TL)</small><br><span style="color: #E000E0">Athletic City</span><small> (NS)</small>||<center>11</center> |- style="line-height:15.3pt" |105||style="font-size: 96%"|1987||Olé Daltonitos||<center>10</center>||colspan=2|Olé Daltonitos <small>(TL) (NS)</small>||rowspan=3|<center>12</center> |- style="line-height:15.9pt" |106||style="font-size: 96%"|1987||Un cheval disparaît||<center>12</center>||colspan=2 style="font-size:90%; line-height:7.9pt"|<span style="color:#E000E0">Jolly Jumper i knibe</span style> <small>(TL)</small><br><span style="color: #E000E0">En hests forsvinden</span style> <small>(NS)</small> |- |style="font-size:93%" rowspan=2|F&L/Mo||107||style="font-size:96%"|1988-05-17||Le Pony Express||<center>44</center>||colspan= 3| Pony-ekspressen <small>(53, AT69, TL) (NS)</small> |- |108||style="font-size: 96%"|1991-09||L'amnésie des Dalton||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color:#E000E0">Dalton-brødrene mister hukommelsen </span style><small>(63, NS)</small><br><span style="color:#E000E0">Dalton-brødrene får hukommelsestab</span style> <small>(NS)</small>||bgcolor= "white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|LHB/Mo||109||style="font-size: 96%"|1992-09||Chasse aux fantômes||<center>44</center>||colspan=3|Spøgelsesdiligencen <small>(64, NS)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|3|11pt}} |1992-<br>1994<small><center>(NS) </center></small> |- |style="font-size:93%" rowspan=2|F&L/Mo||110||style="font-size: 96%"|1993-09||Les Dalton à la noce||<center>44</center>|| colspan=3 |Dalton-brødrene skyder på det hele <small>(65, NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |111||style="font-size: 96%"|1994-09||Le pont sur le Mississippi||<center>44</center>||colspan=3 style="line-height:9.5pt"|<span style="color:#E000E0" >Floden over Mississippi </span style><small>(66, NS)</small><br><span style="color:#E000E0">Broen over Mississippi</span style> <small>(NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|Y&L/DC||112||style="font-size: 96%"|1995-04||Kid Lucky||<center>44</center>||colspan=3|<span style= "color:#E000E0">Lucky Luke som barn</span style> <small>(LK1, NS) </small>/<small> </small><span style= "color:#E000E0">Kid Lucky</span style> <small>(72, NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|3|11pt}}|1995-<br>1996<small><center>(NS)</center></small> |- |XF/Mo||113||style="font-size: 96%"|1995-08||Belle Starr||<center>44</center>||colspan=3|Belle Starr – forbrydernes dronning <small>(67, NS)</small>||bgcolor= "white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|Y&L/Mo||114||style="font-size: 96%"|1996-08||Le Klondike||<center>44</center>||colspan=3|Lucky Luke i Klondike <small>(68, NS)</small>|| bgcolor= "white" style="border-bottom: 1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|Y&L/DC||115||style="font-size: 96%"|1997-01||Oklahoma Jim||<center>44</center>||colspan=3|Oklahoma Jim <small>(59, NS)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|3|11pt}}|1997-<br>1998<small><center>(NS)</center></small> |- |style="font-size:93%"|A&F/Mo||116||style="font-size: 96%"|1997-08||O.K. Corral||<center>44</center>||colspan=3|Opgør i Tombstone<small> (69, NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |BG/Mo||117||style="font-size: 96%"|1998-10||Marcel Dalton||<center>44</center>||colspan=3|Marcel Dalton<small> (58, NS)</small>||bgcolor="white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |PN/Mo||118||style="font-size: 96%"|2000-03||Le prophète||<center>44</center>||colspan=3|Profeten<small> (60, NS)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|3|11pt}}|1999-<br>2002<small><center>(NS)</center></small> |- |BG/Mo||119||style="font-size: 96%"|2001-03||L'artiste peintre||<center>44</center>||colspan=3|Kunstmaleren<small> (61, NS)</small>||bgcolor="white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |PN/Mo||120||style="font-size: 96%"|2002-01||La légende de l'ouest||<center>44</center>||colspan=3|Dalton-brødrenes westernshow<small> (70, NS)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:16.9pt" |CG/Ac||121||style="font-size: 96%"|2003-02||Le cuisinier français||<center>16</center>||colspan=3|Den franske kok<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom: 1px solid #EEEEEE"| ||{{rowspan|4|11pt}}|2003-<br>2007<small><center>(OSH)</center></small> |- |rowspan=4|LG/Ac||122||style="font-size: 96%"|2004-09||La Belle Province||<center>44</center>||colspan=3|Skønne Quebec<small> (71, OSH)</small>||bgcolor= "white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- style="line-height:13.2pt" |123||style="font-size: 96%"|2004-11||Le pire Noël est arrivé!||<center>4</center>||colspan=2|Jul i den gamle fængselsgård<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom: 1px solid #EEEEEE"| |- |124||style="font-size: 96%"|2006-06-03||La corde au cou||<center>44</center>||colspan=3|Med rebet om halsen<small> (73, OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |125||style="font-size: 96%"|2008-12||L'homme de Washington||<center>44</center>||colspan=3|Manden fra Washington<small> (74, OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|B&P/Ac||126||style="font-size: 96%"|2010-09-15||Lucky Luke contre Pinkerton||<center>44</center>||colspan=3|Pas på Pinkerton!<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||127||style="font-size: 96%"|2011-11||L'apprenti cow-boy||<center>44</center>||colspan=3|Cowboy-lærlingen<small> (MGN)</small>|| bgcolor= "white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| || bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="font-size:93%"|B&P/Ac||128||style="font-size: 96%"|2012-10||Cavalier seul||<center>44</center>||colspan=3|Dalton-brødrene højt på strå<small> (OSH) </small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| || bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||129||style="font-size: 96%"|2013-11||Lasso périlleux||<center>44</center>||colspan=3|Et godt greb!<small> (MGN)</small>|| bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| || bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |LG/Ac||130||style="font-size: 96%"|2014-10||Les tontons Dalton||<center>44</center>||colspan=3|Dalton-onklerne<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||131||style="font-size: 96%"|2015-11||Statue Squaw||<center>44</center>||colspan=3|Squaw-statuen<small> (MGN)</small>||bgcolor= "white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |Jul/Ac||132||style="font-size: 96%"|2016-11||La terre promise||<center>44</center>||colspan=3|Det forjættede land<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||133||style="font-size: 96%"|2017-11||Suivez la flèche||<center>44</center>||colspan=3|Følg pilen<small> (MGN)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |Jul/Ac||134||style="font-size: 96%"|2018-11||Un cow-boy à Paris||<center>44</center>||colspan=3|En cowboy i Paris<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |style="text-align:center"|Ac||135||style="font-size: 96%"|2019-11||Kid ou double||<center>44</center>||colspan=3|Kid eller dobbelt<small> (AGM)</small>||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| || bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |Jul/Ac||136||style="font-size: 96%"|2020-10||Un cow-boy dans le coton||<center>44</center>||colspan=3|En ulden affære<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style= "border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |Jul/Ac||137||style="font-size: 96%"|2022-10||L'arche de Rantanplan||<center>44</center>||colspan=3|Ratatas ark<small> (THH)</small>||bgcolor="white" style="border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white"| |- style="line-height:4pt" |colspan=11 bgcolor="white" style="border-left:1px solid white; border-right:1px solid white"|&nbsp; |- style="background:#EAEAEA; line-height:28pt" |colspan=11 style="text-align: center"|<big><big>'''Et ekstraordinært eventyr med Lucky Luke'''</big></big> |- style="line-height:22.4pt" |style="text-align:center"|MB||<center>E1</center>||style="font-size: 96%"|2016-04||L'homme qui tua Lucky Luke||<center>60</center>||colspan=3|Manden der skød Lucky Luke<small> (OSH)</small>||bgcolor="white" rowspan=6 colspan=2| |- style="line-height:21.2pt" |style="text-align:center"|GH||<center>E2</center>||style="font-size: 96%"|2017-01||Jolly Jumper ne répond plus||<center>46</center>||colspan=3|Jolly Jumper svarer ikke<small> (OSH)</small> |- style="line-height:22.4pt" |style="text-align:center"|Ma||<center>E3</center>||style="font-size: 96%"|2019-05||Lucky Luke sattelt um{{efn|name=fn8| Originaludgaven er på tysk.<ref name="Lucky Luke sattelt um">[https://www.comics.org/issue/1953873/ ''Lucky Luke sattelt um'' på comics.org]</ref><ref name="Zarter Schmelz">[https://www.comics.org/issue/2233576/ ''Zarter Schmelz'' på comics.org]</ref>}}||<center>60</center>|| colspan=3|Lucky Luke sadler om<small> (OSH)</small> |- style="line-height:22.9pt" |style="text-align:center"|MB||<center>E4</center>||style="font-size: 96%"|2021-04||Wanted Lucky Luke||<center>66</center>|| colspan=3|Wanted Lucky Luke<small> (OSH)</small> |- style="line-height:22.5pt" |style="text-align:center"|RK||<center>E5</center>||style="font-size: 96%"|2021-07||Zarter Schmelz{{efn|name=fn8}}||<center> 61 </center>||colspan=3 | Chokoladedrenge<small> (THH)</small> |- style="line-height:22.5pt" |style="text-align:center"|Blu||<center>E6</center>||style="font-size: 96%"|2023-12||Les Indomptés||<center> </center>||colspan=3 | |- style="line-height:4pt" |colspan=11 bgcolor="white" style="border-left:1px solid white; border-right:1px solid white"|&nbsp; |- style="line-height:14pt" |colspan=10 bgcolor="white" style="border-bottom:none"| === &nbsp; Noter === |- style="line-height:11pt" |colspan=9 bgcolor="white" style="border-top:none; border-bottom:none; border-right:none"|{{notelist|}} |colspan=1 bgcolor="white" style="border-top: none; border-bottom:none; border-left:none"| |- style="line-height:14pt" |bgcolor="white" style="text-align:right; border-top:none; border-bottom:none; border-right:none"|(AC)<br>(AGM)<br>(AT)<br>(Bl)<br>(CP)<br>(f&t)<br>(JJ)<br>(JL)<br>(LK1)<br>(MGN)<br>&nbsp;||colspan=3 bgcolor="white" style="border-top:none; border-bottom:none; border-left:none; border-right:none"|Også udgivet i ''Albumklubben Comics'' i viste numre<br>Oversat af Amalie Grubb Martinussen<br>Også udgivet i ''Albumklubben Trumf'' i viste numre<br>Også udgivet i ''Blueberry''-bogen ''Guldfeber''<br>Også udgivet i ''Lucky Luke comics pocket''<br>Også udgivet i ''fart og tempo'' i viste numre<br>Oversat af John Jørgensen<br>Også udgivet i bogen ''Jeg, Lucky Luke''<br>Også udgivet i selvstændig serie ''Lucky Kid'' nr. 1<br>Oversat af Michael G. Nielsen<br>&nbsp; |bgcolor="white" style="text-align:right; border-top:none; border-bottom:none; border-left:none; border-right:none; line-height:14pt"|(Mi)<br>(Mu)<br>(NS)<br>(OSH)<br>(Sm)<br>(SR)<br>(THH)<br>(TL)<br>(tmp)<br>(VD)<br>&nbsp;||colspan=5 bgcolor="white" style="border-top: none; border-bottom:none; border-left:none; line-height:14pt"|Også udgivet som ''Lucky Luke minialbum''<br>Også udgivet i ''Morris' univers''<br>Oversat af Niels Søndergaard<br>Oversat af Ole Steen Hansen<br>Også udgivet i ''Seriemagasinet'' i viste numre<br>Oversat af Sonja Rindom<br>Oversat af Troels Hughes Hansen<br>Oversat af Tonny Lützer<br>Også udgivet i ''tempo'' i viste numre<br>Også udgivet i bogen ''Vi, Daltonbrødrene''<br>&nbsp; |} === Referencer === {{reflist|2}} == Koordinatsystem == [[File:Cartesian coordinates - language independent.svg|thumb|Et klassisk retvinklet todimentionalt koordinatsystem]] ==Forlaget Umpff== Forlaget Umpff er et dansk [[forlag]], der især udgiver [[tegneserie]]r. Det blev stiftet i 2022 af Morten Langkilde, Jon Anderson og Anders Jørgensen. En af deres første udgivelser var ''World War X – den samlede udgave'', der er skrevet af Jerry Frissen og tegnet af danskeren [[Peter Snejbjerg]]. === Forlagets udgivelser === * World War X - Den samlede udgave {{ISBN|978-87-94265-00-3}} * Bartleby, skriveren - En historie fra Wall Street {{ISBN|978-87-94265-01-0}} * Carlota 1. Prinsessen og ærkehertugen, 22. Imperiet {{ISBN|978-87-94265-02-7}} * Queenie - Harlems gudmoder {{ISBN|978-87-94265-03-4}} * Tananarive {{ISBN|978-87-94265-04-1}} * Louisiana - farvet af blod - Den samlede udgave {{ISBN|978-87-94265-05-8}} * Lydie {{ISBN|978-87-94265-06-5}} * På bunden af koppen {{ISBN|978-87-94265-07-2}} * Et juleeventyr {{ISBN|978-87-94265-08-9}} === Eksterne links === * [https://umpff.dk// umpff.dk] * [https://www.facebook.com/ForlagetUmpff/ facebook.com/ForlagetUmpff] <!-- [[Kategori:Forlag fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 2022]] --> == Blueberry Folkene bag serien == === Forfattere === Forfattere i kronologisk orden efter, hvornår de er blevet involveret i serien. <b>Jean-Michel Charlier</b> fandt på serien og skrev den fra 1963 og frem til sin død 1989. Da var han midt i ''Løjtnant Blueberry'' album 23 og ''Blueberrys unge år'' album 3. <b>Jean Giraud</b>, som tegnede ''Løjtnant Blueberry'', fortsatte selv som forfatter på serien fra album 23. Desuden startede han biserien ''Marshal Blueberry'', som han skrev og fik andre til at tegne. <b>François Corteggiani</b> overtog efter Charlier som manuskriptforfatter på ''Blueberrys unge år'' album 3. <b>Guy Vidal</b> har skrevet ''Leve Blueberry''. === Tegnere === Tegnere i kronologisk orden efter, hvornår de er blevet involveret i serien. <b>Jean Giraud</b> blev foreslået til opgaven af sin læremester [[Jijé]], efter at Charlier havde bedt Jijé om at være tegner på sin nye serie. En af årsagerne til Jijés anbefaling var nok, at Giraud i 1962 havde rentegnet hans [[Jerry Spring]]-episode ''Vejen til Coronado'' med flot resultat.<br> Giraud har - med undtagelse af nogle få sider - tegnet hele serien om ''Løjtnant Blueberry'' samt de tre album om ''Den unge Blueberry''. <!-- Hans stil har udviklet sig en del, som det kan ses af eksemplerne fra ''Løjtnant Blueberry'' album 1, 7, 15, 23, 27 og 28. --> <b>Jijé</b> afløste sin lærling og tegnede omslaget på album 1 og plancherne 28-36 i album 2 og 17-32 i album 4. Det sidste skete, mens Giraud var på en rundrejse i Amerika. Naturligt nok passer Jijés stil fint sammen med Girauds tidlige tegnestil. <b>[[Michel Rouge]]</b> har tuschet planche 15-35 i album 19. Årsagen var, at Giraud gerne ville have Rouge til at overtage serien om ''Løjtnant Blueberry''; men Charlier modsatte sig dette. I stedet blev Rouge mange år senere tegner på ''Marshal Blueberry'' album 3. Rouges stil passer vældig godt til Girauds senere stil. <b>[[Colin Wilson]]</b> blev opfordret af Charlier at fortsætte serien om den unge Blueberry. Han tegnede Blueberrys unge år album [[Missouris dæmoner|1]]-[[Blodets pris|6]] i en stil, der ligger tæt op ad Girauds stil på samme tid. <b>[[William Vance]]</b> har tegnet ''Marshal Blueberry'' album 1-2. Selv om hans særprægede streg er meget anderledes end Girauds, passer hans stil forbavsende godt til Blueberry-serien. Efter album 2 fik han for travlt med sin succes [[XIII]], så Giraud henvendte sig igen til Rouge. <b>[[Michel Blanc-Dumont]]</b> har tegnet ''Blueberrys unge år'' fra album 7. <b>[[Víctor de la Fuente]]</b> tegnede serien ''[[Los Gringos]]'', hvor album nr. 5 er ''Leve Blueberry''. Hans tegninger af Blueberry ligger en del fra Girauds, hvilket hovedsagelig skyldes, at Blueberry i hans serie er en ældre gråhåret herre. <b>[[François Boucq]]</b> skulle tegne serien ''Blueberry 1900''. En del skitser af den ældre Blueberry og tegninger i Girauds stil blev lavet før projektet blev skrinlagt. === Farvelæggere === Giraud har selv farvelagt nr. 5-11 og 16-17. De første fire album blev farvelagt af [[Poppé]], senere har [[Claudine Blanc-Dumont]] farvelagt dem. [[Évelyne Tranlé]] har farvelagt album nr. 12-15 og 18-20, dog ikke magasinudgaven af nr. 18, som blev farvelagt af [[Yves Chaland]]. Album 21 er farvelagt af [[Fraisic Marot]], nr. 22 af [[Janet Gale]], nr. 23-26 af [[Florence Breton]], nr. 27 af [[Claire Champeval]] og Giraud, og nr. 28 af [[Scarlett Smulkowski]] og Giraud.<br> ''Blueberrys unge år'' nr. 1-6 er farvelagt af [[Janet Gale]], der også har farvelagt [[Los Gringos]]. ''Blueberrys unge år'' nr. 7-17 er farvelagt af [[Claudine Blanc-Dumont]], der også har nyfarvelagt de første fire album i serien ''Løjtnant Blueberry''. ''Blueberrys unge år'' nr. 18 er farvelagt af [[Jocelyne Etter-Charrance]].<br> ''Marshall Blueberry'' nr. 1-2 er farvelagt af [[Petra]], mens nr. 3 er farvelagt af [[Scarlett Smulkowski]], der også har nyfarvelagt ''Løjtnant Blueberry'' nr. 6. === Oversættere === De første historier i [[Fart og tempo]] er oversat af [[Sonja Rindom]] uden kreditering.<br> [[Story House Egmont|Gutenberghus / Egmont Serieforlagets]] albumserie ''Den unge Blueberry'' nr. I-III og ''Løjtnant Blueberry'' nr. 1-18 er oversat af [[Inge Då]]. Denne oversættelse er beholdt i bogserien, mens alle de nyere album og artikler er oversat af [[Per Vadmand]].<br> De andre forlags album er oversat af mange forskellige personer. Cobolts bogserie ''Blueberry – De samlede eventyr'' bliver oversat af [[Søren Vinterberg]]. === Forbillede === Jean Giraud brugte den franske skuespiller [[Jean-Paul Belmondo]] som forbillede for figuren Mike S. Blueberry. == Bob Morane == '''''Bob Morane''''' (original fransk titel ''Bob Morane''; tidligere dansk titel ''Bob Moran'') er en belgisk eventyrserie med omfattende elementer af science fiction. Serien startede som en romanserie i 1953 af Henri Vernes (1918-2021 [ 1 ]). Fra 1959 er Bob Morane også udgivet som [[tegneserie]]. Serien gik i ''Femmes d'aujourd'hui''. Serien har gennem årene haft forskellige tegnere, hvoraf den mest kendte er [[William Vance]]. Andre tegnere har været Dino Attanasio, Gérald Forton og Felicísimo Coria. Pierre Joubert har tegnet omslag til både romaner og tegneseriealbum. === Romaner === https://sv.wikipedia.org/wiki/Bob_Morane https://comicwiki.dk/wiki/Bob_Morane På dansk er der udgivet 10 romaner i serien '''Bob Moran''' fra [[Lademann|Nyt Dansk Forlag]]. De tre første kom i 1957 og er oversat af Knud Müller, de sidste syv kom i 1958 og er oversat af Henning Müller.<ref>https://www.logolsen.dk/bm-t.html</ref> # Djævledalen (La vallée infernale) # Den sunkne galej (La galère engloutie) # På sporet efter Fawcett (Sur la piste de Fawcett) # Ildkloen (La griffe de feu) # Panik i luften (Panique dans le ciel) # Sørøverskatten (L’héritage du flibustier) # Sultanen af Jarawak (Le sultan de Jarawak) # Ørkenrotterne (Les faiseurs de désert) # Brontosaurus dalen (La vallée des brontosaurus) # Oase K svarer ikke (Oasis K ne répond plus) <ref name="bibliotek.dk">[https://bibliotek.dk/da/search/work/?search_block_form=phrase.titleSeries%3D%22Bob%20Moran%20b%C3%B8gerne%22#content bibliotek.dk]</ref> <ref name="minetegneserier.no om Bob Morane">[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:3:::::: minetegneserier om Bob Morane]</ref> <ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:4::::4:P4_SERIE_GRUPPER_ID:2858&cs=1511286780E966041221D72D8A73C9A39 minetegneserier om supertempo]</ref> https://www.logolsen.dk/bm-t.html === Tegneserie === En del af Vances historier er udgivet på dansk i ''[[fart og tempo]]'' (f&t), ''SOS. Sjov og spænding'' (SOS), [[Superserien|Superserien Senior]] (SSS) og ''Supertempo'' (ST). Serien udgives også i bogserien ''Bob Morane'', først fra [[Forlaget Zoom]] og siden fra [[E-voke]]. {| class="wikitable" style="background:#FCFCFC; line-height:13pt; font-size:95%" |- style="background:#EAEAEA; line-height: 28pt" |colspan=7 style="line-height:28pt; text-align:center"|<big><big>'''Bob Morane – oversigt'''</big></big> |- style="line-height:18pt; background:#F4F4F4" |{{rowspan|2}}|'''Nr.'''||colspan=2|'''Originaludgave'''||{{rowspan|2|10pt}}|'''A<small>ntal </small><br><small>sider</small>'''||colspan=3|'''Danske udgaver''' |- style="line-height:18pt; background:#F4F4F4" |'''Udgivet'''||'''Titel'''||'''Serieblad''' ||'''Titel''' ||'''Bog''' <!-- |- |&nbsp;1||1959||L'oiseau de feu||<center>60</center>|| || ||{{Rowspan|23}} bgcolor="white"| |- |&nbsp;2||1959-60||Le secret de l'Antarctique||<center>60</center>|| || |- |&nbsp;3||1960-61||La terreur verte||<center>60</center>|| || |- |&nbsp;4||1961||Les tours de cristal||<center>60</center>|| || |- |&nbsp;5||1961-62||Le collier de Çiva||<center>56</center>|| || |- |&nbsp;6||1962-63|||La piste de l'ivoire<ref name="Ny titel">Genudgivet med titlen "La piste des éléphants"</ref>||<center>60</center>|| || |- |&nbsp;7||1963||Le mystère de la zone Z||<center>56</center>|| || |- |&nbsp;8||1963||Échec à la main noire||<center>20</center>|| || |- |&nbsp;9||1963||La vallée des crotales||<center>56</center>|| || |- |10||1964-65||L'épée du Paladin||<center>54</center>|| || |- |11||1965||La rivière de perles||<center>20</center>|| || |- |12||1965||Le secret des 7 temples||<center>54</center>|| || |- |13||1965||La couronne de golconde||<center>20</center>|| || |- |14||1965||La chasse aux dinosaures<ref name="Gentegnet">Historie nr. 43 er en nytegnet udgave af historie nr. 14</ref>||<center>20</center>|| || |- |15||1965-66||L'île du passé||<center>50</center>|| || |- |16||1966||L'ennemi sous la mer||<center>44</center>|| || |- |17||1966-97||Les masques de soie||<center>42</center>|| || |- |18||1967||La malédiction de Nosférat||<center>16</center>|| || |- |19||1967||Les loups sont sur la piste<ref>De sidste to sider er tegnet af William Vance</ref>||<center>26</center>|| || --> |- |20||1968||Les contrebandiers de l'atome||<center>44</center>||ST 81/10||Atom-smuglerne |- |21||1968-69||Les fils du dragon||<center>44</center>||ST 80/5||Dragens sønner!||{{Rowspan|3|11pt}}|Den sorte<br>ridder<br><small>(planlagt)</small> |- |22||1969||Opération chevalier noir||<center>44</center>||SSS 12||Den sorte ridder |- |23||1969||La ville de nulle part||<center>44</center>||ST 81/2 ||"Operation 1880" |- |24||1969-70||L'archipel de la terreur||<center>44</center>||ST 83/4||Djævle-øerne||{{Rowspan|3|11pt}}|Den gule<br>skygges<br>dukker |- |25||1970||Les yeux du brouillard||<center>44</center>||ST 80/10||Terror i tågen |- |26||1970||Les poupées de l'ombre jaune||<center>44</center>||SSS 1 ||Den gule skygges dukker |- |27||1970-71||Les sept croix de plomb||<center>47</center>|| ||Kors af bly||{{Rowspan|3|11pt}}|Kors af bly |- |28||1971||Guérilla à Tumbaga||<center>43</center>|| ||Guerilla i Tumbaga |- |29||1971||La prisonnière de l'ombre jaune||<center>44</center>||f&t 74/48-75/1||Den gule skygges offer |- |30||1972||L'oeil du samouraï||<center>45</center>|| ||Samuraiens Øje||{{Rowspan|3|11pt}}|Kæmperne<br>fra Mu |- |31||1972-73||Panne sèche à Serado||<center>43</center>|| ||Løbet tør i Serado |- |32||1973-74||Les géants de MU||<center>44</center>||SOS 5||Kæmperne fra Mu |- |33||1975||Le temple des dinosaures||<center>46</center>|| ||Dinosaurernes tempel||{{Rowspan|3|11pt}}|Dinosau-<br>rernes<br> tempel |- |34||1975||Les sortilèges de l'ombre jaune||<center>46</center>|| ||Den gule skygges trolddom |- |35||1977||Les bulles de l'ombre jaune||<center>46</center>|| ||Den gule skygges bobler |- |36||1978||L'empreinte du crapaud||<center>46</center>|| || ||{{Rowspan|6}} bgcolor="white"| |- |37||1979||L'empereur de Macao||<center>46</center>|| || |- |38||1980||Opération Wolf||<center>46</center>|| || |- |39||1980||Commando Épouvante||<center>46</center>||ST 82/11||Vampyrer fra rummet |- |40||1981||Les guerriers de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |41||1981||Service Secret Soucoupes||<center>46</center>||ST 83/1||Jagten på UFO'erne! <!-- |- |42||1983||Le président ne mourra pas||<center>46</center>|| || |- |43||1983||Les chasseurs de dinosaures<ref name="Gentegnet" />||<center>46</center>|| || |- |44||1983-84||Une rose pour l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |45||1984||Un collier pas comme les autres||<center>8</center>|| || |- |46||1984-85||La guerre des baleines||<center>46</center>|| || |- |47||1985||Le réveil du Mamantu||<center>46</center>|| || |- |48||1986||Les fourmis de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |49||1987||Le dragon des Fenstone||<center>46</center>|| || |- |50||1988||Les otages de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |51||1988||Snake||<center>47</center>|| || |- |52||1989||Le tigre des lagunes||<center>46</center>|| || |- |53||1989||Le temple des crocodiles||<center>46</center>|| || |- |54||1990||Le masque de jade||<center>46</center>|| || |- |55||1991||Trois petits singes||<center>46</center>|| || |- |56||1992||Le jade de Séoul||<center>46</center>|| || |- |57||1992||Alerte aux V1||<center>8</center>|| || |- |58||1993||La cité des rêves||<center>46</center>|| || |- |59||1993||La vallée infernale||<center>46</center>|| || |- |60||1994||L'arbre de l'Eden||<center>46</center>|| || |- |61||1994||La galère engloutie||<center>46</center>|| || |- |62||1995||Un parfum d'Ylang-Ylang||<center>46</center>|| || |- |63||1996||Le club des longs couteaux||<center>46</center>|| || |- |64||1996||Alias M.D.O.||<center>46</center>|| || |- |65||1997||L'anneau de Salomon||<center>46</center>|| || |- |66||1997||La vallée des brontosaures||<center>46</center>|| || |- |67||1998||La revanche de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |68||1999||Le châtiment de l'ombre jaune||<center>46</center>|| || |- |69||2000||Yang = Yin||<center>46</center>|| || |- |70||2001||Le pharaon de Venise||<center>46</center>|| || |- |71||2002||L'œil de l'iguanodon||<center>46</center>|| || |- |72||2003||Les déserts d'Amazonie||<center>46</center>|| || |- |73||2003||Retour au Crétacé||<center>11</center>|| || |- |74||2003||Objectif Equus||<center>15</center>|| || |- |75||2004||La panthère des hauts plateaux||<center>46</center>|| || |- |76||2004||Les murailles d'Ananké||<center>54</center>|| || |- |77||2005||Les mangeurs d'âmes||<center>44</center>|| || |- |78||2005||L'Exterminateur||<center>46</center>|| || |- |79||2005||Les larmes du soleil||<center>46</center>|| || |- |80||2005||Les périls d'Ananké||<center>56</center>|| || |- |81||2005||style="font-size:98%"|La guerre du Pacifique n'aura pas lieu 1||<center>46</center>|| || |- |82||2005||style="font-size:98%"|La guerre du Pacifique n'aura pas lieu 2||<center>47</center>|| || |- |83||2008||Les berges du temps||<center>46</center>|| || |- |84||2009||Les dents du tigre 1||<center>46</center>|| || |- |85||2010||Les dents du tigre 2||<center>46</center>|| || |- |86||2011||El Matador||<center>48</center>|| || |- |87||2012||Sur la piste de Fawcett||<center>48</center>|| || |- |88||2015||Les terres rares||<center>60</center>|| || |- |89||2016||Le village qui n'existait pas||<center>56</center>|| || |- |90||2021||Les 100 démons de l'Ombre Jaune||<center>54</center>|| || |- |91||2022||Les prisonniers du temps||<center> </center>|| || --> |} === Eksterne links === * [https://www.bobmorane.be/ bobmorane.be] * [http://aproposdebobmorane.net/viewtopic.php?t=4091&start=0&postdays=0&postorder=asc&highlight= aproposdebobmorane.net] * [http://www.coolfrenchcomics.com/bobmorane.htm coolfrenchcomics.com] * [http://web.bob.morane.free.fr/bd.htm web.bob.morane.free.fr] * [http://www.zilverendolfijn.nl/zd/zd.pl?a=fc&c=1&kt=EN&s=c&k=BOBMORAN&f=ss zilverendolfijn.nl] * [https://www.bedetheque.com/serie-5420-BD-Bob-Morane---Marabout-Lombard-Dargaud.html bedetheque.com] * [http://www.sherlockiana.net/ego/danske%20billigbogsserier/andet/bob%20moran/bob%20moran.htm sherlockiana.net] * [http://bdoubliees.com/journalpilote/series1/bobmorane.htm bdoubliees.com] == Tintin-oplag, gammel serie== === 1 (0). Tintin i Sovjet === * 1. udgave 1. oplag 1985 * 1. udgave 2. oplag 1992 * 1. udgave 3. oplag 2001 * 2. udgave 1. oplag 1. version 2004 * 2. udgave 1. oplag 2. version 2004 === 2 (22). Tintin i Congo === {{delkol}} * 1. oplag 1975 * 2. oplag 1977 * 3. oplag 1982 * 4. oplag 1986 * 5. oplag 1988 * 6. oplag * 7. oplag 1996 * 8. oplag * 9. oplag 2002 * 10. oplag 2002? {{delkolend}} === 3 (19). Tintin i Amerika === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 4 (5). Faraos cigarer === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 5 (21). Den Blå Lotus === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 6 (18). Det knuste øre === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 7 (15). Den sorte ø === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 8 (2). Kong Ottokars scepter === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag 1974 * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 9 (17). Krabben med de gyldne kløer === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 10 (1). Den mystiske stjerne === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 11. Enhjørningens hemmelighed === {{delkol}} * 1. oplag 1965 * 2. oplag 1969 * 3. oplag * 4. oplag 1972 * 5. oplag 1973 * 6. oplag * 7. oplag 1976 * 8. oplag 1978 * 9. oplag * 10. oplag 1988 * 11. oplag 1994 * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag 2002 {{delkolend}} === 12. Rackham den Rødes skat === {{delkol}} * 1. oplag 1965 * 2. oplag 1969 * 3. oplag 1970 * 4. oplag 1972 * 5. oplag 1973 * 6. oplag 1974 * 7. oplag 1977 * 8. oplag 1984 * 9. oplag 1988 * 10. oplag 1994 * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag 2002 {{delkolend}} === 13 (3). De syv krystalkugler === {{delkol}} * 1. oplag 1960 * 2. oplag 1969 * 3. oplag 1970 * 4. oplag * 5. oplag 1973 * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag 1985 * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag 1997 * 12. oplag * 13. oplag 2002 * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 14 (4). Soltemplet === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 15 (6). Det sorte guld === {{delkol}} * 1. oplag 1961 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 16 (7). Månen tur-retur, 1. del === {{delkol}} * 1. oplag 1962 * 2. oplag 1969 * 3. oplag 1971 * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag 1983 * 10. oplag * 11. oplag 1993 * 12. oplag 1997 * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 17 (8). Månen tur-retur, 2. del === {{delkol}} * 1. oplag 1962 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag 2002 * 16. oplag {{delkolend}} === 18 (10). Det hemmelige våben === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 19 (13). Koks i lasten === {{delkol}} * 1. oplag 1966 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 20 (9). Tintin i Tibet === {{delkol}} * 1. oplag 1963 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 21 (14). Det gådefulde juveltyveri === {{delkol}} * 1. oplag 1967 * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag 2002 {{delkolend}} === 22 (16). Flight No. 714 til Sydney === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 23 (23). Tintin og picaroerne === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === 24 (24). Tintin og alfabet-kunsten === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} === (20). Tintin og haj-søen === {{delkol}} * 1. oplag * 2. oplag * 3. oplag * 4. oplag * 5. oplag * 6. oplag * 7. oplag * 8. oplag * 9. oplag * 10. oplag * 11. oplag * 12. oplag * 13. oplag * 14. oplag * 15. oplag * 16. oplag {{delkolend}} == Michel Vaillant – oversigt 2 == {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:13pt" |- style="background:#EAEAEA" !colspan=9 style="line-height:38pt; text-align: center;"|<big><big>'''Michel Vaillant – oversigt'''</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height:20pt" | colspan=4|'''Fransksproget originaludgave'''||{{rowspan|2|11pt}} colspan=2|'''Antal<br>sider'''||colspan=4|'''Danske udgaver''' |- style="background:#F4F4F4; line-height:18pt" |'''Serieblad'''||colspan=2|'''Album'''||'''Titel'''||'''Udgivet i'''||'''Titel og evt. nr.''' |- style="line-height:11pt" |1979-01||2011||78c||Sa plus belle victoire||colspan=2|   12||[[Zack nr. 1|Zack 1]]||Det længste løb |- style="line-height:11pt" |1979-01||2011||77b||Un certain Grand Prix||colspan=2|   13||[[Zack nr. 5|Zack 5]]||[[Drømmen om år 2000]] |- style="line-height:11pt" |1979-07-17||2011||78b||[[Poker à Zolder]]||colspan=2| 25<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| || |- |1980-01||2011||79a||[[Une Escort pour Michel Vaillant]]||colspan=2| || || |- style="line-height:11pt" |1980-03-18–03-25||2011||77c||Duel En F3||colspan=2|   16||[[Seriemagasinet nr. 280|SM 280]]||[[Duel i formel 3]] |- style="line-height:10pt" |1957-06-12||{{rowspan|8}}|2011||71a||La 24e heure||colspan=2|4||<small>No.: [[Tempo bok 19|Tempo bok 19]]</small>||Norsk: [[La 24e heure|Den 24. timen]] |- style="line-height:10pt" |1957-10-10 ||71b||La Vaillante Marathon||colspan=2|4||<small>No.: [[Tempo bok 14|Tempo bok 14]]</small>||Norsk: [[La Vaillante Marathon|"Vaillante Marathon"]] |- style="line-height:10pt" |1957-02-07||71c||Bon sang ne peut mentir||colspan=2|4||<small>No.: [[Tempo bok 5]]</small>||Norsk: [[Bon sang ne peut mentir|Eplet faller ikke langt fra stammen]] |- style="line-height:10pt" |1957-12-18||71d||[[Bagarre sur la nationale 7]]||colspan=2|4|| ||(Ballade på N7) |- style="line-height:10pt" |1957-12-12||71e||[[La clé de douze]]||colspan=2|4|| ||(Nøglen til tolv) |- style="line-height:10pt" |{{rowspan|2}}|<span style="color:red">1966-09-27</span style><sup> [[Michel Vaillant#Noter|[1]]]</sup>||style="border-bottom:1px dashed"|71f||style="border-bottom:1px dashed"|La première course de Michel Vaillant||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|1||style="border-bottom:1px dashed"| ||style="border-bottom:1px dashed"|(Michel Vaillants første løb) |- style="line-height:10pt" |style="border-top:1px dashed"|71g||style="border-top:1px dashed"|[[Le salon de l'auto 1946]]||style="border-top:1px dashed" colspan=2|1||style="border-top:1px dashed"| ||style="border-top: 1px dashed"|(Motorshow 1946) |- style="line-height:11pt" |1968-11||71h||Attention pilote dangereux!||colspan=2|12<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bogen|Jetbog 1]]||[[Pas på – denne kører er farlig!]] |- style="line-height:11pt" |1969-08||{{rowspan|3}}|2011||72a||[[Quel menteur ce Payntor!]]||colspan=2| 12<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| ||(Sikke en løgner denne Payntor!) |- style="line-height:11pt" |1969-11||72b||Pleuvra... pleuvra pas ?||colspan=2| 14<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 2|Jetbog 2]]||[[Bli'r det regn? ...eller?...]] |- style="line-height:11pt" |1970-02||72c||[[Le démon du nord]]||colspan=2| 10<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| ||(Nordens dæmon) |- style="line-height:10pt" |1971-01||1997||60e||[[Bataille pour 1/10]]||colspan=2|    7|| ||(Kampen om 1/10) |- style="line-height:10pt" |1971-01||2011||72d||Françoise||colspan=2|    8||[[Fart og tempo 1975 nr. 26|F&t 75/26]]||[[„Rivalen”!]] |- style="line-height:10pt" |1971-01||2011||72e||Pas de lauriers pour Bob Cramer||colspan=2|    9||[[Fart og tempo 1975 nr. 27|F&t 75/27]]||[[Opgør med råkørerne]] |- style="line-height:10pt" |1971-04-13||1997||60d||Dans l'enfer des "6 heures"||colspan=2|    8||[[Fart og tempo 1972 nr. 17|F&t 72/17]]||[[Mark står til søs]] |- style="line-height:11pt" |1971-05||2011||73b||[[Ne râle pas, Steve!!]]||colspan=2| 14<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| ||(Klag ikke, Steve!) |- style="line-height:10pt" |1971-09-07 ||2011||73d||Menace sur le Mont Tremblant||colspan=2|    9||[[Fart og tempo 1974 nr. 42|F&t 74/42]]||[[Trusler mod Mark]] |- style="line-height:10pt" |1971-10-05||1997||60a||Zolder||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1972 nr. 38|F&t 72/38]]||[[Mark Breton som testkører?]] |- style="line-height:11pt" |1972-02||{{rowspan|3}}|2011||73c||Retour à Königsfield!||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 3|Jetbog 3]]||[[Valfart til Königsfeld!]] |- style="line-height:11pt" |1972-05||74d||[[Flagrant délit!]]||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>|| ||(Taget på fersk gerning) |- style="line-height:11pt" |1972-08||74c||Affaire à suivre...||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 4|Jetbog 4]] ||[[Vi mødes på banen!]] |- style="line-height:10pt" |1972-09||1997||60f||Moi, j'préfère les drags!||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1975 nr. 19|F&t 75/19]]||[[Steve Warson: Jeg foretrækker dragstere!...|Steve Warson: Jeg foretrækker dragstere!...]] |- style="line-height:10pt" |1972-09||2011||74a||À toi Steve!||colspan=2|    7||[[Fart og tempo 1975 nr. 10|F&t 75/10]]||[[Din tur Steve!]] |- style="line-height:10pt" |1972-09-26||1997||60b||Corrida pur une marguerite||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1973 nr. 18|F&t 73/18]]|| Blomster til Steve Warson |- style="line-height:10pt" |{{rowspan|3}}|1973-01||{{rowspan|2}}|2011||78a||Tiens pardi!||colspan=2|    7||[[Fart og tempo 1975 nr. 24|F&t 75/24]]||[[Pokkers osse!]] |- style="line-height:10pt" |77a||Ago se rebiffe!||colspan=2|    8||[[Fart og tempo 1975 nr. 25|F&t 75/25]]||[[Ago slår fra sig]] |- style="line-height:10pt" |1997||60c||Ils sont venus de l'est||colspan=2|    7||[[Fart og tempo 1976 nr. 7|F&t 76/7]]||[[VM på glat-is!]] |- style="line-height:11pt" |1973-02||{{rowspan|5}}|2011||74b||Qui sème le vent...||colspan=2| 20<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 5|Jetbog 5]]||[[Pas på hvad du si'r!]] |- style="line-height:11pt" |1973-05||75a||Virage à gauche!||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bog nr. 6|Jetbog 6]]||[[Venstresving]] |- style="line-height:11pt" |1973-08||73a||La leçon||colspan=2| 16<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||[[Jet-bogen|Jetbog 1]]||[[Køretimen]] |- style="line-height:10pt" |1974-05-07||75c||Duel au Paul Ricard||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1974 nr. 52|F&t 74/52]]||[[Duel på to hjul!]] |- style="line-height:10pt" |1974-05-12||75e||[[Photo-Finish]]||colspan=2|    4|| ||(Målfoto) |- style="line-height:10pt" |1974-11-06||2011||75d||À Michel Vaillant rein d'impossible!||colspan=2|    6||[[Fart og tempo 1976 nr. 6|F&t 76/6]]||Intet er umuligt for Team Mark Breton! |- style="line-height:10pt" |1976||{{rowspan|3}}|2011||76b||[[Piège pour Steve Warson]]||colspan=2|    8|| ||(Fælde for Steve Warson) |- style="line-height:11pt" |style="border-bottom: 1px dashed #BBBBBB"|1976-02||style="border-bottom:1px dashed #BBBBBB"|76a||style="border-bottom:1px dashed #BBBBBB" |[[Dossier V 2001]]||colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed #BBBBBB"| 30<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||style= "border-bottom:1px dashed #BBBBBB"| ||style="border-bottom: 1px dashed #BBBBBB"|(Sag V 2001) |- style="line-height:11pt" |style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|1976-05||style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|76c||style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|[[Rendez-vous à Francorchamps]]||colspan=2 style="border-top:1px dashed #BBBBBB"| 30<sup> [[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup>||style= "border-top:1px dashed #BBBBBB"| || style="border-top:1px dashed #BBBBBB"|(Møde i Francorchamps) |- |colspan=9 bgcolor="white"| === Noter === <sup>[[Michel Vaillant#Noter|[1]]]</sup> Foregår i 1946, da seriemagasinet Tintin startede<br> <sup>[[Michel Vaillant#Noter|[2]]]</sup> Beskåret i fart og tempo<br> <sup>[[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup> Sidetallet gælder lommeformat; halvt så mange sider i albumformat<br> <sup>[[Michel Vaillant#Noter|[3]]]</sup> Ombrudt; sidetallet gælder for lommeformat; historien er senere udgivet i albumformat og på halvt så mange sider.<br> |} == Blåfrakkerne == <!-- Fransk oversigt over historien http://www.bdoubliees.com/journalspirou/series6/tuniques.htm --> Serien startede den 29. august 1968 i [[Spirou]] nr. 1585 med en 6 siders historie. Albumserien starter 1972 med den første lange historie, mens de første korte historier udkom senere i album nr. 9. Først med den fransksprogede belgiske [[Blåfrakkerne (bogserier)#Les Tuniques Bleues l'intégrale|bogserie]] i 2014 blev de første historier udgivet i [[kronologisk rækkefølge]]. Nogle af historierne er udgivet under to forskellige titler på dansk; disse er markeret med <span style="color:#E000E0">magenta tekst</span style>. {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:20pt; font-size:96%" |- style="background:#EAEAEA; line-height: 38pt" |colspan=10 style="text-align: center"|<big><big>'''Blåfrakkerne – oversigt'''</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height: 22pt" |rowspan=2 style="line-height:12pt"|'''Forfat-<br>ter(e)'''||rowspan=2|'''T<small>egner</small>'''||colspan=4|'''Belgisk, fransksproget originaludgave'''||rowspan=2 colspan=2 style="line-height: 10pt"|'''A<small>ntal</small><br><span style="font-size:92%">sider</span style>'''||colspan=2|'''Danske udgaver''' |- style="background:#F4F4F4; line-height: 21pt" |'''Serieblad'''||'''Album'''||'''Historie'''||'''Album'''||'''Historie'''||'''Album''' |- style="line-height:7pt" |rowspan=92|Cauvin||rowspan=24|Salvé||1968-09-19||rowspan=15|&nbsp; 9<small> (1976)</small>||Un bleu voit rouge||style="line-height: 11pt" rowspan=15|La<br>grande<br><span style="font-size:92%">patrouille</span style>||<center>1</center>||rowspan=15|42||En blå ser rødt||style="line-height:11pt" rowspan=15|Hilsen<br>fra<br>bag-<br>holdet<br>(Z) |- style="line-height:7pt" | ||Le bison solitaire||<center>1</center>||En ensom bison |- style="line-height:7pt" | ||Des fourmis dans les jambes||<center>1</center>||Myrekryb |- style="line-height:7pt" | ||Tata rata tata…||<center>1</center>||Tata rata tata ... |- style="line-height:7pt" | ||L'amour en tête||<center>1</center>||Kærlighed på hjernen |- style="line-height:7pt" | ||La mascotte du régiment||<center>1</center>||Regimentets maskot |- style="line-height:7pt" | ||Du rêve à la réalité||<center>1</center>||Fra drøm til virkelighed |- style="line-height:7pt" | ||Le rouge et la rougeole||<center>1</center>||Rødhuder og røde hunde |- style="line-height:7pt" | ||V'là le facteur||<center>1</center>||Klædt på til jobbet |- style="line-height:7pt" | ||Un cœur et un banjo||<center>1</center>||Et hjerte og en banjo |- style="line-height:10pt" |1970-06-04 – 1970-07-30||La grande patrouille||16||Den store patrulje |- style="line-height:8pt" |1969-10-23||Le lord baigneur||<center>4</center>||Canadisk intermezzo |- style="line-height:8pt" |1968-11-21||La fille du colonel||<center>4</center>||Oberstens datter |- style="line-height:8pt" |1969-05-01||Le fort encerclé||<center>4</center>||Det omringede fort |- style="line-height:8pt" |1969-12-04||Le duel||<center>4</center>||Duellen |- style="line-height:11pt" |style="color:red"|1971-10-21 – 1971-12-16||rowspan=5|10<small> (1976)</small>||Des bleus et des tuniques||style="line-height: 11pt" rowspan=5|Des<br>bleus<br>et des<br><span style="font-size:94%">tuniques</span style> ||22||rowspan=5|44||De blå og frakkerne||style="line-height:11pt" rowspan=5|De blå<br>og<br>frak-<br>kerne<br>(Z) |- style="line-height: 9pt" | ||A malin, malin et demi||<center>6</center>||Slemt, værre, værst |- style="line-height: 8pt" | ||Les bleus se mettent au vert||<center>4</center>|| De blå bliver stedsegrønne |- style="line-height: 8pt" | ||Tuniques bleues en liberté||<center>4</center>||De blå på fri fod |- style="line-height: 9pt" | ||Printemps dans la prairie||<center>8</center>||Forår på prærien |- |1970-08-27 – 1970-12-24||&nbsp; 1<small> (1972)</small>||colspan=2|Un chariot dans l'Ouest||colspan=2|<center> 44 </center>||colspan=2|Farlig transport (Tr13, Z) |- style="line-height:10pt" |1971-01-21 – 1971-05-06||&nbsp; 2<small> (1972)</small>||colspan=2|Du nord au sud||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Fra syd og nord</span style> (Tr21)<br><span style="color:#E000E0">På hemmelig mission</span style> (Z) |- |1972-04-27 – 1972-09-07||&nbsp; 3<small> (1973)</small>||colspan=2|Et pour quinze cents dollars en plus||colspan=2| <center>44</center>||colspan=2|For 1500 dollar mere (Z) |- |rowspan=2|1972-10-12 – 1973-01-11||rowspan=2|&nbsp; 4<small> (1973)</small>||rowspan=2|Les hors-la-loi||rowspan=2| Outlaw|| rowspan=2 colspan=2|<center>44</center>||rowspan=2 colspan=2|Outlaw (Z) |- |rowspan=68|Lambil |- |1973-05-31 – 1973-09-06||&nbsp; 5<small> (1974)</small>||colspan=2|Les déserteurs||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2| Desertørerne (Z) |- style="line-height:10pt" |1974-03-21 – 1974-07-18 ||&nbsp; 6<small> (1974)</small>||colspan=2|La prison de Robertsonville||colspan=2|<center> 44 </center>|| colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Robertsonvilles lyksaligheder </span style>(3, M12)<br><span style="color:#E000E0">Fængslet i Robertsonville</span style> (Z) |- |1974-10-10 – 1975-01-09||&nbsp; 7<small> (1975)</small>||colspan=2|Les bleus de la marine||colspan=2|<center> 44 </center>||colspan=2|Buksevand til de blå (8, M22) |- style="line-height:10pt" |1975-06-19 – 1975-09-11||&nbsp; 8<small> (1976)</small>||colspan=2|Les cavaliers du ciel||colspan=2|<center> 44 </center>|| colspan=2|<span style= "color:#E000E0">Højt at flyve...</span style> (4)<br><span style= "color:#E000E0">De blå stiger til vejrs</span style> (Z) |- style="line-height:10pt" |1975-12-11 – 1976-03-18||11<small> (1976)</small>||colspan=2|Des bleus en noir et blanc||colspan=2|<center>44</center> ||colspan=2| <span style= "color:#E000E0">Blåt i sort-hvid</span style> (2)<br><span style= "color:#E000E0">De blå i sort-hvid</span style> (Z) |- style="line-height:10pt" |1976-08-12 – 1976-11-18||12<small> (1977)</small>||colspan=2|Les bleus tournent cosaques||colspan=2|<center> 44 </center>||colspan= 2|<span style= "color:#E000E0">Yankee-kosakkerne</span style> (1)<br><span style= "color:#E000E0">Kosakkerne</span style> (Z) |- |1977-06-16 – 1977-09-15||13<small> (1978)</small>||colspan=2|Les bleus dans la gadoue||colspan=2|<center>44</center> ||colspan=2|Det store mudderbad (6) |- |1978-02-23 – 1978-06-08||14<small> (1979)</small>||colspan=2|Le blanc-bec||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|Hane-kyllingen (7) |- |1978-09-28 – 1979-02-08||15<small> (1979)</small>||colspan=2|Rumberley||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2| Blutch redder (h)æren (9, AT8) |- |1979-09-13 – 1979-11-22||16<small> (1980)</small>||colspan=2|Bronco Benny||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Bronco Benny (5) |- |1980-04-17 – 1980-06-26 ||17<small> (1981)</small>||colspan=2|El Padre||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Bag sjantens skørter (10) |- |1980-11-13 – 1981-01-22||18<small> (1982)</small>||colspan=2|Blue Retro||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2| Dengang jeg drog afsted... (11, AT25) |- |1981-09-10 – 1981-11-19||19<small> (1982)</small>||colspan=2|Le David||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|De blå går i dybden (12) |- |1982-08-26 – 1982-11-04||20<small> (1983)</small>||colspan=2|Black Face||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |Black Face (13, AT50) |- |1983-06-16 – 1983-09-01||21<small> (1984)</small>||colspan=2|Les cinq salopards||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|De fem galgenfugle (14) |- |1983-12-22 – 1984-01-12||22<small> (1985)</small>||colspan=2|Des bleus et des dentelles||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Blutch på frierfødder (15, AT73) |- |1984-11-22 – 1984-12-13||23<small> (1985)</small>||colspan=2|Les cousins d'en face||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Fætre i sneen (16, AT85) |- style="line-height: 9pt" | ||rowspan=5|24<small> (1985)</small>||Un bébé et des coyotes||style="line-height:11pt" rowspan=5|Baby<br>blue||<center>6</center>||rowspan=5|47||Et spædbarn blandt coyoter ||style="line-height:11pt" rowspan=5|Baby<br>blue<br>([[Basserne (humorblad)|Bas.]],<br>Z) |- style="line-height: 9pt" | ||Baby blue||<center>6</center>||Baby blue |- style="line-height:10pt" | ||Baby red||12||Baby red |- style="line-height:10pt" | ||Baby et hache de guerre||11||Et spædbarn og en stridsøkse |- style="line-height:10pt" | ||Baby à gogo||12||Baby a go go |- |1985-09-10 – 1985-10-08||25<small> (1986)</small>||colspan=2|Des bleus et des bosses||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|De blå får på puklen (17, AT95) |- |1986-08-19 – 1986-09-09||26<small> (1987)</small>||colspan=2|L'or du Québec||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |De blå i vildmarken (18) |- |1987-04-21 – 1987-05-19||27<small> (1987)</small>||colspan=2|Bull Run||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Slaget ved Bull Run (19) |- |1988-02-09 – 1988-04-05||28<small> (1988)</small>||colspan=2|Les bleus de la balle||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|De blå går til balletten (20) |- |1988-10-05 – 1988-12-14||29<small> (1989)</small>||colspan=2|En avant l'amnésique||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Hukommelsestab (21, Z) |- | ||30<small> (1989)</small>||colspan=2|La rose de Bantry||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Rose of Bantry (22, Z) |- | ||31<small> (1990)</small>||colspan=2|Drummer Boy||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Drummer Boy (23, Z) |- | ||32<small> (1991)</small>||colspan=2|Les bleus en folie||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|De blå går agurk! (24) |- |1992-01-01 – 1992-03-04||33<small> (1992)</small>||colspan=2|Grumbler et fils||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|Grumbler og sønner (Z) |- |1992-09-16 – 1992-11-04||34<small> (1992)</small>||colspan=2|Vertes années||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |Barndomsår (Z) |- style="line-height:10pt" |1993||35<small> (1993)</small>||colspan=2|Captain Nepel||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|<span style= "color:#E000E0">De blå ser rødt</span style> (Tmp1)<br><span style= "color:#E000E0">Kaptajn Nepel</span style> (Z) |- |1994||36<small> (1994)</small>||colspan=2|Quantrill||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Quantrill (Tmp8, Z) |- |1995||37<small> (1995)</small>||colspan=2|Duel dans la Manche||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Duel i Kanalen (Z) |- |1995||38<small> (1996)</small>||colspan=2|Les planqués||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Gemmestedet (Z) |- |1996||39<small> (1997)</small>||colspan=2|Puppet Blues||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Puppet Blues (Z) |- |style="border-bottom:1px dashed"|1997||style="border-bottom:1px dashed"|40<small> (1998)</small>||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Les hommes de paille||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Stråmænd (Z) |- |style="border-top:1px dashed"|1998||style="border-top:1px dashed"|41<small> (1998)</small>||style="border-top:1px dashed" colspan= 2| Les Bleus en cavale||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed" colspan=2|De blå på flugt (Z) |- |style="border-bottom:1px dashed"|1999||style="border-bottom:1px dashed"|42<small> (1999)</small>||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|Qui veut la peau du général?||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2| Snigmorderen (Z) |- |style="border-top:1px dashed"|2000||style="border-top:1px dashed"|43<small> (2000)</small>||style="border-top:1px dashed" colspan= 2|Des Bleus et du blues||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed" colspan=2|Blå Blues (Z) |- |2001||44<small> (2001)</small>||colspan=2|L'oreille de Lincoln||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Lincolns øre (Z) |- |2002||45<small> (2002)</small>||colspan=2|Émeutes à New York||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Mytteri i New York (Z) |- |2002||46<small> (2003)</small>||colspan=2|Requiem pour un Bleu||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|En blåfrakke savnes (Z) |- |2004||47<small> (2004)</small>||colspan=2|Les Nancy Hart||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Nancy Hart-banden (Z) |- style="line-height: 9pt" |? ||rowspan=6|48<small> (2005)</small>||Le meilleur choix||style="line-height:11pt" rowspan=6|Ara-<br>besque||<center>6</center>||rowspan=6|44||Det gode valg ||style="line-height:11pt" rowspan=6|Ara-<br>beske<br>(Z) |- style="line-height: 9pt" | ||Tel est pris qui croyait prendre||<center>6</center>||Et forgæves projekt |- style="line-height: 9pt" | ||La fourbure||<center>6</center>||Fiks og færdig |- style="line-height: 9pt" | ||La grande école||<center>6</center>||Ridningens kunst |- style="line-height: 9pt" | ||Complètement bourré||<center>5</center>||Helt fyldt! |- style="line-height:10pt" | ||La genèse d’Arabesque||15||Da Arabeske blev født |- style="line-height:9.5pt" |2005-05-25 – 2005-08-03||49<small> (2005)</small>||Vive la mariée!||style="font-size:90%"|Mariage à<br>Fort Bow ||colspan=2|<center> 44 </center> ||colspan=2|Bryllup i Fort Bow (Z) |- |2006-05-03 – 2006-06-21||50<small> (2006)</small>||colspan=2|La traque||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2| Klapjagt (Z) |- |2007-05-16 – 2007-07-04||51<small> (2007)</small>||colspan=2|Stark sous toutes les coutures||colspan=2|<center> 44 </center> ||colspan=2|Stark med nål og tråd (Z) |- |2008-06-11 – 2008-07-02||52<small> (2008)</small>||colspan=2|Des bleus dans le brouillard||colspan=2|<center> 44 </center> ||colspan=2|Blåfrakkerne i tågen (Z) |- |2009-07-29 – 2009-09-02||53<small> (2009)</small>||colspan=2|Sang bleu chez les bleus||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Blåt blod til de blå (Z) |- |2010-08-04 – 2010-09-08||54<small> (2010)</small>||colspan=2|Miss Walker||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2 |Miss Walker (Z) |- |2011-08-31 – 2011-10-05||55<small> (2011)</small>||colspan=2|Indien, mon frère||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2|Min bror, indianeren (Z) |- |2012-08-15 – 2012-09-19||56<small> (2012)</small>||colspan=2|Dent pour dent||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |Tand for tand (Z) |- |2013-07-17 – 2013-09-11||57<small> (2013)</small>||colspan=2|Colorado Story||colspan=2|<center>44</center>|| colspan=2 |Colorado Story (Z) |- |2014-07-23 – 2014-08-27||58<small> (2014)</small>||colspan=2|Les Bleus se mettent au vert||colspan=2|<center> 44 </center> ||colspan=2|De blå i det grønne (Z) |- |2015-07-29 – 2015-09-09||59<small> (2015)</small>||colspan=2|Les quatres evangelistes||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|De fire evangelister (Z) |- |2016-08-24 – 2016-09-28||60<small> (2016)</small>||colspan=2|Carte blanche pour un bleu||colspan=2|<center>44</center> ||colspan=2|Frit spil for en blåfrakke (Z) |- |2017-09-27 – 2017-11-01||61<small> (2017)</small>||colspan=2|L'étrange soldat Franklin||colspan=2|<center>44</center> ||colspan=2|En mærkelig soldat (Z) |- |2018-10-17 – 2018-11-21||62<small> (2018)</small>||colspan=2|Sallie||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Sallie (Z) |- |2019-10-02 – 2019-11-13||63<small> (2019)</small>||colspan=2|La bataille du cratère||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Slaget ved krateret (Z) |- |2021-05-05 – 2021-06-16||64<small> (2021)</small>||colspan=2|Où est donc Arabesque?||colspan=2|<center>44</center> || colspan=2|Hvor er Arabeske? (Z) |- style="line-height: 9pt" |style="font-size:90%"|BeKa &<br>Munuera||M<span style="font-size:90%">unuera</span style>'''||2020-09-23 – 2020-11-04 || 65<small>&nbsp;(2020)</small>||colspan=2|L'envoyé spécial||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Krigskorrespondenten (Z) |- |rowspan=2|Kris||rowspan=2|Lambil||2022-08-24 – 2022-09-28||66<small> (2022)</small>||colspan=2|Irish Melody||colspan=2|<center>44</center>||colspan=2|Irish Melody (Z) |- | ||67 ||colspan=2|Du sang sur la glace||colspan=2| ||colspan=2|Ild over isen (Z) |} == Thorgal – Oversigt == {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:14pt" |- style="background:#EAEAEA" |colspan=11 style="line-height:33pt; text-align:center"|<big><big>''''''Thorgal – oversigt''''''</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height:19pt" |'''Nr.'''||'''Cyklus'''||'''Serie'''||'''Titel'''||'''A<small>lbum</small>'''||'''Bog''' |- |3||{{rowspan|10|11pt}}|Ungdom||{{rowspan|10|11pt}}|Thorgals<br>verden:<br>Thorgals<br>ungdom||Søstrene Minkelsøn||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |4||Odins øje||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |5||Runa||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |6||Bersærkerne||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |7||Slive||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |8||Isens drageskib||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |9||Den blå tand||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |10||De to bastarder||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |11||Hels tårer||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE; border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| |- |12||Sydønia||bgcolor="white" style="border-right:1px solid #EEEEEE"| ||bgcolor="white"| |- |13||{{rowspan|2|11pt}}|Ishavets dronning||{{rowspan|39}}|Thorgal||Troldkvindens hævn||T22||{{rowspan|3|11pt}}|1. Vikingen<br>fra stjer-<br>nerne |- |14||Den frosne ø||T23 |- |15||De velvillige||De tre gamle mænd fra Aran||T13 |- |16||{{rowspan|3|11pt}}|Brek Zarith||Den sorte galej||T2||{{rowspan|3|11pt}}|2. Dødens<br>favntag |- |17||Hinsides Den Anden Verden||T14 |- |18||Brek Zariths fald||T3 |- |style="color:red"|1||{{rowspan|2}} style="color:red"|Oprindelse||Barn af stjernerne||T1||{{rowspan|3|11pt}}|3. Vikinger<br>og guder |- |style="color:red"|2||Aaricia||T10 |- |19||Drømme||Længslens magt||T4 |- |20||{{rowspan|5|11pt}}|Landet Qa||Bueskytterne||T5||{{rowspan|5|11pt}}|4. Sagaen<br>om landet<br>Qa |- |21||Landet Qa||T6 |- |22||Tanatloks øjne||T7 |- |23||Den fortabte guds by||T8 |- |24||Mellem mørket og lyset||T9 |- |25||{{rowspan|3|11pt}}|Rejse mod nord||Bjergenes herre||T11||{{rowspan|3|11pt}}|5. Gennem<br>tid og rum |- |26||Ulv||T12 |- |27||Nøglernes vogter||T15 |- |28||{{rowspan|6|11pt}}|Shaigan den nådesløse||Solsværdet||T16||{{rowspan|3|11pt}}|6. Shaigan<br>den Nådes-<br>løse |- |29||Den usynlige fæstning||T17 |- |30||De forvistes mærke||T18 |- |31||Ogotais krone||T19||{{rowspan|3|11pt}}|7. Glemse-<br>lens slør |- |32||I jætternes land||T20 |- |33||Buret||T21 |- |34||{{rowspan|3|11pt}}|Heltekvad||Araknea||T24||{{rowspan|3|11pt}}|8. Mod nye<br>verdener |- |35||Den blå sot||T25 |- |36||De skibbrudne under sandet||T26 |- |37||{{rowspan|3|11pt}}|Begyndelsen til enden||Barbaren||T27||{{rowspan|3|11pt}}|9. Den<br>sidste<br>rejse |- |38||Kriss af Valnor||T28 |- |39||Thjazis tårer||T29 |- |40||{{rowspan|3|11pt}}|Manthor||Jeg, Jolan||T30||{{rowspan|3|11pt}}|10. Den<br>Udvalgte |- |style="color:red"|42||Thors malmskjold||T31 |- |style="color:red"|45||Slaget om Asgård||T32 |- |style="color:red"|47||{{rowspan|4|11pt}}|Røde magis broderskab||Sabelskibet||T33 |- |style="color:red"|51||Kah-Aniel||T34 |- |style="color:red"|57||Skarlagenilden||T35 |- |61||Aniel||T36 |- |62||{{rowspan|3|11pt}}|Nye horisonter||Eremitten fra Skellinger||T37 |- |63||Selkien||T38 |- |64||Neokora||T39 |- |41||Valkyrierne|| ||Jeg glemmer intet!||KV1 |- |43||Azzalepstøn|| ||Raissa||U1 |- |44||Valkyrierne|| ||Valkyriernes dom||KV2 |- |46||Azzalepstøn|| ||Guden Tyrs afhuggede hånd||U2 |- |48||Røde magis broderskab|| ||En dronning værdig||KV3 |- |49||Azzalepstøn|| ||Kaosriget||U3 |- |50||Røde magis broderskab|| ||Alliancer||KV4 |- |52||Sorte ulv|| ||Crow||U4 |- |53||Røde magis broderskab|| ||Rød som Raheborg||KV5 |- |54||Sorte ulv|| ||Skald||U5 |- |55||Røde magis broderskab|| ||Menneskebørnenes ø||KV6 |- |56||Sorte ulv|| ||Den sorte alters dronning||U6 |- |58||Kaosverdenen|| ||Nidhug||U7 |- |59||Aniel|| ||Tidsbjerget||KV7 |- |60||Aniel|| ||Den retslærde||KV8 |} == Luftens Ørne – Oversigt == {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:18pt; font-size:90%" |- style="background:#EAEAEA" |colspan=9 style="line-height: 38pt; text-align: center;"|<big><big>'''Luftens Ørne – oversigt'''</big></big> |- style="line-height: 22pt; background:#F4F4F4" |colspan=4|'''Fransksproget originaludgave'''||{{rowspan|2|12pt}} colspan=2|'''Antal<br>sider'''||colspan=3|'''Danske udgaver''' (samt to norske og en engelsk) |- style="line-height: 17pt; background:#F4F4F4" |'''Premiere'''||'''Album'''||'''Historie'''||'''Album'''||'''Titel og nr. samt serieblad'''||'''Album'''||'''Bog''' |- |{{rowspan|2|11pt}}|1959-10-29 –<br>1961-02-02||style="border-bottom:1px dashed"|1 (1961)||{{rowspan|2}}|L'école des aigles||style="border-bottom:1px dashed"|L'école des aigles||{{rowspan|2}}|<center>84</center>||style="border-bottom:1px dashed"|<center>45</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|Første jager-eskadrille (F&t 70/45-71/1)||{{rowspan|2|11pt}}|Ørneaka-<br>demiet |- |style="border-top:1px dashed"|2 (1962)||style="border-top:1px dashed; font-size:90%"|Pour l'honneur des cocardes ||style="border-top:1px dashed"|<center>38</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|For eskadrillens ære! (F&t 71/41-49) |- |style="line-height:9pt"|1961-03-30 –<br>1962-01-25||3 (1963)||colspan=2|Danger dans le ciel||colspan=2|<center>46</center>||colspan=2|Kampen om prototypen (9, F&t 1971/6-14)||{{rowspan|3|11pt}}|Storke-<br>eskadrillen<br>(planlagt) |- |style="line-height:9pt"|1962-02-22 –<br>1963-01-31||4 (1964)||colspan=2|Escadrille des cigognes||colspan=2|<center>51</center>||colspan=2|Storkeeskadrillen (10) |- |style="line-height:9pt"|1963-02-28 –<br>1963-12-26||5 (1965)||colspan=2|Mirage sur l'orient||colspan=2|<center>46</center>||colspan=2|Sabotage i mellemøsten (1) |- |style="border-bottom:1px dashed; line-height:9pt"|1964-01-23 –<br>1964-11-19||style="border-bottom:1px dashed"|6 (1966)||style="border-bottom:1px dashed"|Canon bleu a disparu||style="border-bottom: 1px dashed; font-size:94%"|Canon bleu ne répond plus||style="border-bottom: 1px dashed" colspan=2|<center> 46 </center>||style="border-bottom:1px dashed"| ||{{rowspan|2|11pt}}|Drama<br>over<br> isen (8)||{{rowspan|3|11pt}}|<center>3</center>(planlagt) |- |style="border-top:1px dashed; line-height:9pt"|1964-12-03 –<br>1965-09-16||style="border-top:1px dashed"|7 (1967)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Cap Zéro||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>44</center>||style="border-top:1px dashed"| |- |style="line-height:9pt"|1965-09-23 –<br>1966-08-11||8 (1967)||colspan=2|Les pirates du ciel||colspan=2|<center>46</center>||colspan=2|Lejemorder på vingerne (11) |- |style="line-height:9pt"|1966-10-06 –<br>1967-05-04||10 (1968)||colspan=2|Mission spéciale||colspan=2|<center>61</center>||colspan=2|En helt speciel mission (12)||{{rowspan|5|11pt}}|<center>4</center>(planlagt) |- |style="line-height:9pt"|1967-05-18 –<br>1967-10-19||9 (1968)||colspan=2|Les anges noirs||colspan=2|<center>46</center>||colspan=2|De sorte Engle (13) |- style="line-height: 11pt" |1968-07-01||style="font-size:90%"|21a (1981)||Première mission||Premières missions||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|Første mission (Jetbog 6) |- style="line-height: 11pt" |1968-10-01||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||Le grand mirage||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE"| ||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|Farligt legetøj (Zack 6) |- style="line-height: 11pt" |1969-04-03||bgcolor="white"| ||Piège pour un pilote||bgcolor="white"| ||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Fælde for en pilot) |- |style="border-bottom:1px dashed; line-height:9pt"|1967-11-02 –<br>1968-04-04||style="border-bottom:1px dashed"|11 (1969)||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"| Destination pacifique||style="border-bottom: 1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|(Destination Stillehavet)||{{rowspan|5|11pt}}|<center>5</center>(planlagt) |- |style="border-top:1px dashed; line-height:9pt"|1968-04-18 –<br>1968-10-17||style="border-top:1px dashed"|12 (1969)||style="border-top:1px dashed; font-size:94%"|Menace de mort sur Tahiti||style="border-top:1px dashed"|Menace sur Mururoa||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>48</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|(Dødstrussel mod Tahiti) |- style="line-height: 12pt" |1969-06-12||style="font-size:90%"|21b (1981)||Rapt en plein ciel||rowspan=2|Premières missions||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Bortført på åben himmel) |- style="line-height: 12pt" |1969-10-23||style="font-size:90%"|21c (1981)||Le saboteur||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Sabotøren) |- style="line-height: 12pt" |1969-12-25||style="font-size:90%"|22b (1981)||style="font-size:92%"|Contre-espionnage aérien||Station brouillard||colspan=2|<center>16</center>|| colspan=2|(Luftbåren kontraspionage) |- |style="border-bottom:1px dashed; line-height:9pt"|1968-12-26 –<br>1969-05-29||style="border-bottom:1px dashed"|13 (1970)||colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed"| Lieutenant Double Bang||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|Duel i ørkenen (2)||{{rowspan|5|11pt}}|<center>6</center>(planlagt) |- |style="border-top:1px dashed; line-height:9pt"|1969-07-17 –<br>- ||style="border-top:1px dashed"|14 (1970)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Barroud sur le desert||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>48</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Det store baghold (3) |- style="line-height: 11pt" |1970||style="font-size:90%"|22a (1981)||Station brouillard||rowspan=2|Station brouillard||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Station tåge) |- style="line-height: 11pt" |1970||style="font-size:90%"|22c (1981)||Fréquence 268.5||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|(Frekvens 268,5) |- style="line-height: 11pt" |1970||bgcolor="white"| ||Les espions des sables||bgcolor="white"| ||colspan=2|<center>16</center>||colspan=2|Spioner på flugt (Zack 7) |- |style="border-bottom:1px dashed"|1970||style="border-bottom:1px dashed"|15 (1971)||colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed"| Les vampires attaquent la nuit||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>45</center>|| colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed"|Vampyrerne går til angreb (6) |- |style="border-top:1px dashed"|1970||style="border-top: 1px dashed"|16 (1971)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|La terreur vient du ciel||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>56</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Terror fra luften (7) |- |style="border-bottom:1px dashed"|1973||style="border-bottom:1px dashed"|17 (1972)||colspan=2 style="border-bottom: 1px dashed"| Mission "dernière chance"||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|I kamp mod lejesoldater (4) |- |style="border-top:1px dashed"|1973||style="border-top:1px dashed"|18 (1973)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Un DC. 8 a disparu||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|En DC-8 er forsvundet (5) |- |style="border-bottom:1px dashed"| ||style="border-bottom:1px dashed"|19 (1979)||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|La mystérieuse Escadre Delta||style="border-bottom:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-bottom:1px dashed"|Delta Air mysteriet (14) |- |style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"| 1981||style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|20 (1981)|| colspan=2 style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Opération Tonnerre||style="border-top:1px dashed; border-bottom: 1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed; border-bottom:1px dashed"|Mellemspil (15, Albumkl. Trumf 40) |- |style="border-top:1px dashed"| ||style="border-top:1px dashed"|23 (1982)||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Plan de vol pour l'enfer||style="border-top:1px dashed" colspan=2|<center>46</center>||colspan=2 style="border-top:1px dashed"|Kurs mod helvede (16) |- | ||24 (1984)||colspan=2|L'espion venu du ciel||colspan=2|<center>45</center>||colspan=2|(Spionen fra himlen) |- style="line-height:9pt" | ||1987||colspan=2|Tonnerre au cap double zéro||colspan=2|<center>2</center>||Torden over Kap Nul-Nul||Parodier |} * [https://bdoubliees.com/journalpilote/series4/michel_tanguy.htm bdoubliees.com om Michel Tanguy/Tanguy et Laverdure i Pilote] * [https://bdoubliees.com/superas/series4/michel_tanguy.htm bdoubliees.com om Michel Tanguy/Tanguy et Laverdure i Super AS] * [https://bdoubliees.com/hop/series4/michel_tanguy.htm bdoubliees.com om Michel Tanguy/Tanguy et Laverdure i Hop!] * [https://bdoubliees.com/journalpilote/annees/index.html bdoubliees.com om Pilote] * [https://www.bedetheque.com/search/tout?RechTexte=Tanguy%20et%20Laverdure&RechWhere=0 bedetheque.com om Michel Tanguy et Laverdure] == Gyldendals blå ordbøger == * E. Høegh Nielsen: Engelsk-dansk ordbog ::1. udg., 1. opl., 1963 ::::&nbsp; 2. opl., 1967 ::::&nbsp; 3. opl., 1970 ::2. udg., 1. opl., 1972 ::::&nbsp; 2. opl., 1974 ::::&nbsp; 3. opl., 1976 ::::&nbsp; 4. opl., 197? ::3. udg., 1. opl., 1979 ::::&nbsp; 2. opl., 19?? ::::&nbsp; 3. opl., 1987 * Evald Munck: Dansk-engelsk ordbog; 4. udgave ved E. Høegh Nielsen ::1. udg., 1. opl., 1963 ::::&nbsp; 2. opl., 1969 ::2. udg., 1. opl., 1972 ::::&nbsp; 2. opl., 1974 ::::&nbsp; 3. opl., 1976 ::3. udg., 1. opl., 1979 ::4. udg., 1. opl., 1983 ::::&nbsp; 2. opl., 19?? ::::&nbsp; 3. opl., 19?? ::::&nbsp; 4. opl., 1996 * [[Egon Bork]]: Tysk-dansk ordbog ::1. udg., 1. opl., 1962 ::::&nbsp; 2. opl., 1968 ::::&nbsp; 3. opl., 1972 ::2. udg., 1. opl., 1976 ::3. udg., 1. opl., 1980 ::::&nbsp; 2. opl., 198? ::::&nbsp; 3. opl., 1987 * Børge Dissing: Dansk-tysk ordbog ::1. udg., 1. opl., 1978 ::2. udg., 1. opl., 1981 ::::&nbsp; 2. opl., 1987 == Hermann Vinterberg == '''Hermann Vinterberg''' ([[1881]] - [[1964]]) var en dansk [[lektor]] og [[Leksikografi|leksikograf]].  Han studerede [[fransk (sprog)|fransk]] og [[tysk (sprog)|tysk]] ved [[Københavns Universitet]]. Fra 1928 underviste han i fremmedsprog ved ''Niels Brock'' ''Handelsskole'' og ved [[Copenhagen Business School|Handelshøjskolen i København]], hvor han blev udnævnt til [[professor]] i 1961.<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.co.jp/books?id=C6cOZFQ3yFcC&pg=PA90&lpg=PA90&dq=%22Poul+H%C3%B8ybye%22&source=bl&ots=lDDJzt8xMn&sig=WWncpxq2T9X2UmzXEVoLVefHhIs&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiW8-bD_YHQAhUKULwKHXSsAUs4HhDoAQgiMAE#v=onepage&q=%22Poul%20H%C3%B8ybye%22&f=false|titel=Kr. Sandfeld: en hovedperson i dansk romanistiks historie|dato=1991-01-01|udgiver=Museum Tusculanum Press|isbn=9788772891286|sprog=da}}</ref> I 1944 tog han [[doktorgrad]]en med temaet ''L'accord en français contemporain. Essai de grammaire descriptive''. Afhandlingen er på over 300 sider og blev senere udgivet som bog. Høybye var en af grundlæggerne af ''Lingvistkredsen''.<ref>{{Kilde www|url=http://lingvistkredsen.ku.dk/omlingvistkredsen/|titel=Om Lingvistkredsen|besøgsdato=2016-10-30|dato=2012-11-06|efternavn=mjs160|sprog=da|værk=lingvistkredsen.ku.dk}}</ref> Han oversatte [[H.C. Andersen|Hans Christian Andersen]] til fransk. Sammen med [[Valeriu Munteanu]] og [[Emma Kjærulf]] udarbejdede han den første dansk-rumænske ordbog, 1984, der senere indgik i [[Gyldendals Røde Ordbøger]]. == Værker == ==== <big><big>Dansk-engelsk ordbog</big></big> Vinterberg & Bodelsen ==== # udgave, 1954-1956, ved [[Hermann Vinterberg]] & [[C.A. Bodelsen]] # reviderede og udvidede udgave, ved C.A. Bodelsen, med tillæg, medredaktører: [[Jens Axelsen]], [[B. Kjærulff Nielsen]] og [[Edith Frey]] # udgave, 1990, # udgave, ved [[Viggo Hjørnager Pedersen]] === Dansk-engelsk ordbog === # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave === Engelsk-dansk ordbog === # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave # udgave, 1964, Hermann Vinterberg og Jens Axelsen # udgave, 1975, ved Jens Axelsen # udgave, 1979, ved Jens Axelsen # udgave # udgave # udgave # udgave == Referencer == <references /> == Kilder == * [https://bibliotek.dk/da/search/work/?search_block_form=phrase.creator%3D%22Poul%20H%C3%B8ybye%22#content bibliotek.dk] == Litteratur == * [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Romanist/Poul_Høybye Dansk biografisk leksikon] == Beck == {| class="wikitable" style="background:#FCFCFC; line-height:16pt" |- style="background:#EAEAEA" !colspan=8 style="line-height: 28pt; text-align: center;"| <big>'''Beck - oversigt'''</big> |- style="background:#F4F4F4; line-height:20pt" !Sæson||Nr. totalt||Nr. i sæson||Dansk titel||Svensk titel||Premiere |- |{{rowspan|8}}|<center>1||<center>1||<center>1-1|| ||&nbsp;Lockpojken||&nbsp;Biograf 27. juni 1997, VHS oktober 1997 |- |<center>2||<center>1-2|| ||&nbsp;Mannen med ikonerna&nbsp;||&nbsp;VHS december 1997 |- |<center>3||<center>1-3|| ||&nbsp;Vita nätter||&nbsp;VHS januar 1998 |- |<center>4||<center>1-4|| ||&nbsp;Öga för öga||&nbsp;VHS marts 1998 |- |<center>5||<center>1-5|| ||&nbsp;Pensionat Pärlan||&nbsp;VHS april 1998 |- |<center>6||<center>1-6|| ||&nbsp;Monstret||&nbsp;VHS maj 1998 |- |<center>7||<center>1-7|| ||&nbsp;The Money Man||&nbsp;VHS juni 1998 |- |<center>8||<center>1-8|| ||&nbsp;Spår i mörker||&nbsp;Biograf 31. oktober 1997, VHS februar 1998&nbsp; |- |{{rowspan|8}}|<center>2||<center>9||<center>2-1|| ||&nbsp;Hämndens pris||&nbsp;Biograf 27. juni 2001, DVD 2. oktober 2001 |- |<center>10||<center>2-2|| || || |- |<center>11||<center>2-3|| || || |- |<center>12||<center>2-4|| || || |- |<center>13||<center>2-5|| || || |- |<center>14||<center>2-6|| || || |- |<center>15||<center>2-7|| || || |- |<center>16||<center>2-8|| || || |- |{{rowspan|8}}|<center>3||<center>17||<center>3-1|| || || |- |<center>18||<center>3-2|| || || |- |<center>19||<center>3-3|| || || |- |<center>20||<center>3-4|| || || |- |<center>21||<center>3-5|| || || |- |<center>22||<center>3-6|| || || |- |<center>23||<center>3-7|| || || |- |<center>24||<center>3-8|| || || |- |{{rowspan|2}}|<center>4||<center>25||<center>4-1|| || || |- |<center>26||<center>4-2|| || || |- |{{rowspan|8}}|<center>5||<center>27||<center>5-1|| || || |- |<center>28||<center>5-2|| || || |- |<center>29||<center>5-3|| || || |- |<center>30||<center>5-4|| || || |- |<center>31||<center>5-5|| || || |- |<center>32||<center>5-6|| || || |- |<center>33||<center>5-7|| || || |- |<center>34||<center>5-8|| || || |- |{{rowspan|4}}|<center>6||<center>35||<center>6-1|| || || |- |<center>36||<center>6-2|| || || |- |<center>37||<center>6-3|| || || |- |<center>38||<center>6-4|| || || |- |{{rowspan|4}}|<center>7||<center>39||<center>7-1|| || || |- |<center>40||<center>7-2|| || || |- |<center>41||<center>7-3|| || || |- |<center>42||<center>7-4|| || || |- |{{rowspan|4}}|<center>8||<center>43||<center>8-1|| || || |- |<center>44||<center>8-2|| || || |- |<center>45||<center>8-3|| || || |- |<center>46||<center>8-4|| || || |} == Eksterne links == * [https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=87-7529-112-6&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-AiGISeYrXBgGO5dz5f9TNtfj20fKGThENg1TWkbUHao&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content Et hundeliv] på bibliotek.dk * [https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&term_title%5Btitel%5D=Attila+p%C3%A5+slottet&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-AiGISeYrXBgGO5dz5f9TNtfj20fKGThENg1TWkbUHao&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content Attila på slottet] på bibliotek.dk * [https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=Attilas&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=%25221976%2522&form_build_id=form-f_K5wOxO-dr1vi56t4ESqqZLmgmgN6-g1pcVPSrQeOU&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content Attilas rival] på bibliotek.dk * [https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=9788770211642&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&term_title%5Btitel%5D=Attila+p%C3%A5+slottet&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-_JQycOHiZNmUxh2w-6Sona_kyPSx6wumQaPCDdXZPDo&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content Attila - agent med bid i] på bibliotek.dk * [http://www.bdoubliees.com/journalspirou/series1/attila.htm Attila i Spirou] på bdoubliees.com * [https://www.bedetheque.com/serie-5560-BD-Attila-Les-aventures-d.html Attila-album] på bedetheque.com <nowiki> [[Kategori: Belgiske tegneserier]] [[Kategori: Schweiziske tegneserier]] [[Kategori: Derib]] [[Kategori: Maurice Rosy]] [[Kategori: Interpresse]] [[Kategori: Komiske eventyr]] </nowiki> == Franquins Splint & Co. == Tegneserien [[Splint & Co.]] har haft adskillige forfattere og tegnere, og serien er af høj kvalitet. Allerbedst var serien med [[André Franquin]] som forfatter og/eller tegner. Her er en oversigt over de historier, som Franquin har bidraget til, enten som forfatter eller tegner eller begge dele. {| class="wikitable" style="background:#FCFCFC; line-height:14pt" |- !colspan=9 style="background:#EAEAEA; line-height: 30pt; text-align: center;"|<big><big>Franquins Splint & Co. – oversigt</big></big> |- style="background:#F4F4F4; line-height: 16pt" !{{rowspan|2|11pt}}|Forf. /<br>tegn.||colspan=2|Originaludgave||{{rowspan|2|11pt}}|A<small>ntal</small><br><span style="font-size:88%">sider</span style>||colspan=3| Danske udgaver |- style="background:#F4F4F4; line-height: 16pt" !Publiceret||Fransk titel||Historie||Album||Bog |- |style="text-align:center"|AF||1946||Le Tank||13||Tanken|| ||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=14|Splint & Co.<br>1946-1950 |- |style="text-align:center"|Jijé & AF||1946-05-23 – 1946-10-03||La Maison préfabriquée|| ||De præfabrikerede huse|| |- |style="vertical-align:middle; text-align:center" rowspan=12|AF||1946-10-10||Le Pharmacien|| ||Den udspekulerede apoteker|| |- |1946-10-17 – 1946-11-07||La Vieille dame|| ||Den gamle dame|| |- |1946-11-14 – 1946-12-12||La Visite de Saint-Nicolas|| ||Besøg af julemanden|| |- |1946-12-19 – 1947-09-11||L'Héritage|| ||Arven|| |- |1947-09-18 – 1947-10-09||Spirou à la plage|| ||Splint på stranden|| |- |1947-10-16 – 1948-04-08||Radar le robot|| ||Robotten Radar|| |- |1948-04-15 – 1948-08-19||Les Plans du robot|| ||Splint og planerne til robotten|| |- |1948-08-26 – 1949-02-17||Spirou sur le ring|| ||Splint i ringen|| |- |1949-02-24 – 1949-04-14||Spirou fait du cheval|| ||Splint på hesteryg|| |- |1949-07-28 – 1950-02-02||Spirou chez les Pygmées|| ||Splint hos pygmæerne|| |- |1950-02-09 – 1950-06-15||Les Chapeaux noirs||20||De sorte hatte||style="vertical-align:middle" rowspan=2|De sorte hatte |- |1950-06-22 – 1950-10-12||Mystère à la frontière||20||Mysteriet ved grænsen |- |style="text-align:center"|JD / AF||1950-10-19 – 1951-05-31||Il y a un sorcier à Champignac|| ||colspan=2|Trolddom og champignoner||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=3|Splint & Co.<br>1950-1952 |- |style="text-align:center"|AF||1951-07-26 – 1952-03-13||Spirou et les héritiers|| ||Arvestriden||Arvestriden |- |style="text-align:center"|[[Georges Salmon|GS]] / AF||1952-04-03 – 1952-11-13||Les Voleurs du Marsupilami|| ||colspan=2|Hvor er spirillen? |- |style="text-align:center"|AF||1952-12-04 – 1953-07-23||Spirou et la Turbotraction|| ||colspan=2|Næsehornets hemmelighed||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=3|Splint & Co.<br>1952-1954 |- |style="text-align:center"|[[Maurice Rosy|MR]] / AF||1953-08-20 – 1954-05-06 ||Le Dictateur et le champignon|| ||colspan="2"|Ned med diktatoren! |- |style="vertical-align:middle; text-align:center" rowspan=3|AF||1954-05-20 – 1954-12-09||La Mauvaise Tête|| ||Kvik i knibe||Kvik i knibe |- |1954-12-23 – 1955-08-11||Le repaire de la murène|| ||colspan=2|I Murænens gab||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=4|&nbsp;Splint & Co. <br> &nbsp;1954-1956 |- |1955-09-01 – 1955-10-27||La Quick Super|| ||Kvik kører quick||style="vertical-align:middle" rowspan=2|Operation "Stilhed" |- |style="text-align:center"|[[Maurice Rosy|MR]] / AF||1955-11-03 – 1956-04-19||Les Pirates du silence|| ||Operation "Stilhed" |- |style="text-align:center"|[[Peyo|Pey]] / AF||1955-12-08||Le Marsupilami descend sur la ville|| ||Spirillen går i byen||Spirillen |- |style="vertical-align:middle; text-align:center" rowspan=7|AF||1956-03-22||Touchez pas aux rouges-gorges|| ||Rør ikke rødkælken ||Arvestriden||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=10|Splint & Co.<br>1956-1958 |- |1956-05-17 – 1956-10-18||Le Gorille a mauvaise mine|| ||Guld og gorillaer||Guld og gorillaer |- |1956-11-08 – 1957-04-11 ||Le Nid des Marsupilamis|| ||Den vilde spiril / Spirillen og spiralen||Den vilde spiril |- |1956-12-20||Noël d'un bagarreur|| ||Spirillen holder jul||Spirillen |- |1957-04-18 – 1957-10-17||Le Voyageur du Mésozoïque|| ||Ægget fra fortiden||Ægget fra fortiden |- |1957-06-13||Spirou 2000|| ||Splint 2000|| |- |1957-07-11||Le Homard|| || || |- |{{rowspan|2|11pt}}|[[Marcel Denis|MD]] /<br>AF & [[Jidéhem|Jid]]||1957||Le Marsupilami passe l'éponge|| || || |- |1957||Les Patins téléguidés|| || || |- |style="vertical-align:middle; line-height: 12pt; text-align: center" rowspan=2|André<br>Franquin||1957-11-21 – 1958-01-30||Vacances sans histoires|| || Oliesheik på afveje||Guld og gorillaer |- |1958-02-06 – 1958-04-24||La Foire aux gangsters|| ||Gangstergøgl||Den vilde spiril||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=6|Splint & Co.<br>1958-1959 |- |Gre / AF||1958-05-15 – 1959-01-10||Le Prisonnier du Bouddha|| ||colspan=2|Buddhas fange |- |[[Octave Joly|OJ]] / AF&[[Jidéhem|Jid]]||1958-09-11||Spirou découvre l'Europe|| || || |- |AF / AF&JR||1958||Spirou et les hommes-bulles|| ||Havmysteriet||style="vertical-align:middle" rowspan=2|Havmysteriet |- |AF / AF&JR||1958||Les petits formats|| ||Miniaturemysteriet |- |style="vertical-align:middle"|[[Greg]]/[[André Franquin|AF]] & [[Jean Roba|JR]]||1959||Tembo Tabou<!-- se http://www.kvakk.no/forum/discussion/3715/sprint-tempo-tabu-havmysteriet-miniatyrmysteriet#latest -->|| ||colspan=2|Tembo Tabu / Tembo Tabou |- |style="vertical-align:middle; line-height: 12pt; text-align: center" rowspan=4|[[Greg]]/AF||1959-02-05 – 1959-03-19||La Peur au bout du fil|| ||En alarmerende opringning||Ægget fra fortiden||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=3|Splint & Co.<br>1959-1960 |- |1959-04-16 – 1960-01-21||Z comme Zorglub|| ||colspan=2|Z som Zorglub |- |1960-02-18 – 1960-12-15||L'Ombre du Z|| ||colspan=2|I skyggen af Z |- |style="vertical-align:middle; line-height:4pt; font-size:96%"|1961-05-18  –  1961-12-28<br><br> 1963-04-11  –  1963-12-19||QRN sur Bretzelburg|| ||colspan=2|SOS fra Bretzelburg||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=4|Splint & Co.<br>1961-1968 |- |[[Yvan Delporte|YD]]/AF||1964-03-26 – 1964-05-28||Les Robinsons du rail (billedbog)|| ||colspan=2|Atomtoget |- |AF||1965-10-14 – 1966-03-03||Bravo les Brothers|| ||Et værre cirkus||{{rowspan|2}}|Ballade i Champignac |- |style="vertical-align:middle; line-height:4pt; font-size:96%"|AF, Pey,<br><br>Gos||1967-10-12 – 1968-02-08||Panade à Champignac|| ||Ballade i Champignac |- |style="vertical-align:middle; line-height:11pt; font-size:96%"|[[Jean-Claude Fournier|JCF]]/JCF&AF||1969-05-21 – 1969-10-27||Le Faiseur d'or|| ||colspan=2|Guldmageren||style="vertical-align:middle; text-align:center; line-height:12pt" rowspan=2|Splint & Co.<br>1969-1972 |- |JCF, AF||1970-07-09||Le Marsupilami à la rédaction|| || || |} </div> == Lucky Luke == === Danske udgaver === === Album<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:3109&cs=1B8E7F6A8999A556CEC220DDF95EF5EBC Albumserien på minetegneserier.no]</ref> === Nr. 1-55<ref>[https://www.comics.org/series/90782/ Interpresses serie på comics.org]</ref> er udgivet af Interpresse. Nr. 56-57<ref>[https://www.comics.org/series/115066/ Carlsens serie på comics.org]</ref> er udgivet af Carlsen, der også har genoptrykt nogle af Interpresses album. Nr. 58-74<ref>[https://www.comics.org/series/115067/ Egmonts serie på comics.org]</ref> er udgivet af Egmont Serieforlaget, der også har genudgivet nogle af Interpresses album. I 2010 overtog Cobolt albumserien og har udgivet alle de nyeste album indbundne og uden nummerering.<ref>[https://www.comics.org/series/115068/ Cobolts serie på comics.org]</ref> {{delkol}} # Diligencen <small>{{ISBNT|87-7529-101-0}} (1. udg.) {{ISBNT|978-87-7679-414-9}} (2. udg.)</small> # Dalton City <small>{{ISBNT|87-7529-103-7}}</small> # Grønskollingen <small>{{ISBNT|87-7529-105-3}}</small> # Jesse James <small>{{ISBNT|87-7529-109-6}}</small> # Apache-kløften <small>{{ISBNT|87-752-9140-1}}</small> # Western Circus <small>{{ISBNT|87-752-9142-8}} (1.-6. oplag) {{ISBNT|87-562-7188-3}} (7. oplag)</small> # Billy the Kid <small>{{ISBNT|87-7529-146-0}}</small> # Dalton-brødrene forbedrer sig <small>{{ISBNT|87-7529-144-4}}</small> # Dalton-brødrene i Mexico <small>{{ISBNT|87-7529-023-5}} (1. udg.) {{ISBNT|87-91230-55-1}} (2. udg.)</small> # Calamity Jane <small>{{ISBNT|87-7529-024-3}}</small> # Billy the Kid får eskorte <small>{{ISBNT|87-7529-033-2}}</small> # Ma Dalton <small>{{ISBNT|87-7529-034-0}} (1.-5. oplag) {{ISBNT|87-562-7190-5}} (6. oplag)</small> # Dalton-brødrenes hævn <small>{{ISBNT|87-7529-049-9}} (1. udg.) {{ISBNT|87-89601-63-7}} (2. udg.)</small> # Pigtråd over prærien <small>{{ISBNT|87-7529-050-2}}</small> # Penge til Ratata <small>{{ISBNT|87-7529-052-9}}</small> # Dommeren <small>{{ISBNT|87-7529-054-5}}</small> # Dusørjægeren <small>{{ISBNT|87-7529-102-9}}</small> # På sporet af Dalton-brødrene <small>{{ISBNT|87-7529-178-9}}</small> # Storfyrsten <small>{{ISBNT|87-7529-180-0}}</small> # Spøgelsesbyen <small>{{ISBNT|87-7529-182-7}} (1. udg.) {{ISBNT|87-7679-029-0}} (2. udg.)</small> # I boretårnets skygge <small>{{ISBNT|87-7529-184-3}}</small> # Karavanen <small>{{ISBNT|87-7529-232-7}}</small> # De sorte bjerge <small>{{ISBNT|87-7529-234-3}}</small> # Den hvide kavaler <small>{{ISBNT|87-7529-225-4}}</small> # Dalton-brødrene i den kolde sne <small>{{ISBNT|87-7529-227-0}}</small> # Kejser Smith <small>{{ISBN|87-7529-292-0}} (1. udg.) {{ISBNT|87-7679-037-1}} (2. udg.)</small> # Det 20. kavaleri <small>{{ISBNT|87-7529-294-7}}</small> # Vejen til Oklahoma <small>{{ISBNT|87-7529-259-9}}</small> # Pyskopater på slap line <small>(1. udg.)</small> Psykopater på slap line <small>(2. udg.) {{ISBNT|87-7529-261-0}}</small> # Dalton-brødrenes fætre <small>{{ISBNT|87-7529-345-5}}</small> # Slægtsfejden <small>{{ISBNT|87-7529-347-1}}</small> # Dalton-brødrene stikker af <small>{{ISBNT|87-7529-422-2}}</small> # En stakkels, ensom cowboy <small>{{ISBNT|87-7529-375-7}}</small> # Den syngende tråd <small>{{ISBNT|87-7529-470-2}} (1. oplag) {{ISBNT|87-562-7349-5}} (2. oplag)</small> # Arizona <small>{{ISBNT|87-7529-472-9}}</small> # Mississippi <small>{{ISBNT|87-7529-467-2}}</small> # Doc Doxey <small>{{ISBNT|87-7529-502-4}}</small> # Joss Jamons bande <small>{{ISBNT|87-7529-584-9}}</small> # Dalton-brødrenes skat <small>{{ISBNT|87-7529-629-2}}</small> # Lange Luke <small>{{ISBNT|87-7529-648-9}}</small> # Spor over prærien <small>{{ISBNT|87-7529-725-6}}</small> # Den enarmede tyveknægt <small>{{ISBNT|87-7529-766-3}}</small> # Falskspilleren <small>{{ISBNT|87-7529-826-0}}</small> # Sarah Bernhardt <small>{{ISBNT|87-7529-903-8}}</small> # Blåfødderne kommer <small>{{ISBNT|87-7529-968-2}}</small> # Daisy Town <small>{{ISBNT|87-456-0034-1}}</small> # De rigtige Dalton-brødre <small>{{ISBNT|87-456-0114-3}}</small> # Fingers <small>{{ISBNT|87-456-0172-0}} (1. udg.) {{ISBNT|978-87-7679-415-6}} (2. udg.)</small> # Syv pletskud <small>{{ISBNT|87-456-0236-0}}</small> # Daily Star <small>{{ISBNT|87-456-0301-4}}</small> # Lucky Luke får en kæreste <small>{{ISBNT|87-456-0396-0}}</small> # Nitroglycerin <small>{{ISBNT|87-456-0517-3}}</small> # Pony-ekspressen <small>{{ISBNT|87-456-0637-4}}</small> # Rodeo – og andre historier <small>{{ISBNT|87-456-0774-5}}</small> # Alibiet – og andre historier <small>{{ISBNT|87-456-0857-1}}</small> # Den fordømte ranch – og andre historier <small>{{ISBNT|87-562-5300-1}}</small> # Dalton-brødrenes endelige hævn – og andre historier <small>{{ISBNT|87-562-6041-5}}</small> # Marcel Dalton # Oklahoma Jim # Profeten # Kunstmaleren # Revolver Joe – og andre historier! # Dalton-brødrene mister hukommelsen # Spøgelses-diligencen # Dalton-brødrene skyder på det hele # Floden over Mississippi # Belle Starr – forbrydernes dronning # Lucky Luke i Klondike # Opgør i Tombstone # Dalton-brødrenes westernshow <small>{{ISBNT|87-89601-86-6}}</small> # Skønne Quebec <small>{{ISBNT|87-91332-64-8}}</small> # Kid Lucky <small>{{ISBNT|978-87-7679-028-8}}</small> (tidligere udgivet som ''Lucky Kid'' 1: ''Lucky Luke som barn''<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:2925&cs=136C433D7E7FC8748DE60A2B2FC02F558 ''Lucky Kid'' på minetegneserier.no]</ref><ref>[https://www.comics.org/series/144832/ ''Lucky Kid'' på comics.org]</ref>) # Med rebet om halsen <small>{{ISBNT|978-87-7679-371-5}}</small> # Manden fra Washington <small>{{ISBNT|978-87-7679-554-2}}</small> &nbsp; &nbsp; (75) Pas på Pinkerton! <small>{{ISBNT|978-87-7085-410-8}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (76) Dalton-brødrene højt på strå <small>{{ISBNT|978-87-7085-489-4}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (77) Dalton-onklerne <small>{{ISBNT|978-87-7085-576-1}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (78) Det forjættede land <small>{{ISBNT|978-87-7085-661-4}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (79) En cowboy i Paris <small>{{ISBNT|978-87-7085-745-1}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (80) En ulden affære <small>{{ISBNT|978-87-7085-855-7}}</small><br> &nbsp; &nbsp; (81) Ratatas ark <small>{{ISBNT|978-87-7085-993-6}}</small> {{delkolend}} === Et ekstraordinært eventyr === Serien ''Et ekstraordinært eventyr med Lucky Luke'' startede i forbindelse med Lucky Lukes 70 års jubilæum. Udgives af Cobolt.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:6034&cs=1931A3DA001715FB25597092D5C520BD7 ''Et ekstraordinært eventyr'' på minetegneserier.no]</ref> {{delkol}} * Manden der skød Lucky Luke <small>{{ISBNT|978-87-7085-617-1}}</small> * Jolly Jumper svarer ikke <small>{{ISBNT|978-87-7085-658-4}}</small> * Lucky Luke sadler om <small>{{ISBNT|978-87-7085-827-4}}</small> * Wanted Lucky Luke <small>{{ISBNT|978-87-7085-872-4}}</small> * Chokoladedrenge <small>{{ISBNT|978-87-7085-934-9}}</small> {{delkolend}} === Minialbum o.l. === Nr. 1-2 er miniatureudgaver af de tilsvarende album.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:2926&cs=190B676CF2CF1B714E04BAE321D33167D ''Lucky Luke mini'' på minetegneserier.no]</ref><ref>[https://www.comics.org/series/90779/ ''Lucky Luke mini'' på comics.org]</ref> ''Riskrigen...'' indeholder 8 korte historier.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:3114&cs=19C4F1CDD394DB83689D4869B9E8A3499 ''Riskrigen'' på minetegneserier.no]</ref> Comics pocket indeholder 3 albumlange historier.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:3111&cs=1105614A25909F296BC07BC559AF072A7 ''Comics pocket'' på minetegneserier.no]</ref><ref>[https://www.faraos.dk/antikvarisk/albums/pocketboeger/luckyluke ''Lucky Luke minialbum'' på faraos.dk]</ref> {{delkol}} # Diligencen <small>{{ISBNT|87-7529-814-7}}</small> # Dalton City <small>{{ISBNT|87-7529-815-5}}</small> : Riskrigen... og andre historier med Lucky Luke <small>{{ISBNT|87-7529-548-2}}</small> : Lucky Luke comics pocket nr. 1 <small>{{ISBNT|87-91332-89-3}}</small> {{delkolend}} === Enkeltbøger === To indbundne bøger med Lucky Luke-historier og ekstramateriale.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:2927&cs=1BF9C9BF78FC0FFD171F96EC8D00004B6 ''Lucky Luke bøger'' på minetegneserier.no]</ref> * Jeg, Lucky Luke <small>{{ISBNT|87-456-0029-5}}</small><ref>[https://www.comics.org/issue/2035455/ ''Jeg, Lucky Luke'' på comics.org]</ref> * Vi, Daltonbrødrene <small>{{ISBNT|87-456-0143-7}}</small><ref>[https://www.comics.org/issue/2035455/ ''Vi, Daltonbrødrene'' på comics.org]</ref> === Bogserien ''Lucky Luke luxusbind'' === Udgivet 1982-1984 af Interpresse. Oversat af Tonny Lützer. Hver bog indeholder 5 album i bogstavelig forstand.<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:2895&cs=1EE3E50C83C79FD23B8EBA9A6593D7A13 ''Lucky Luke luxusbind'' på minetegneserier.no]</ref> {{delkol}} # Lucky Luke luxusbind 1 <small>{{ISBNT|87-456-0132-1}}</small> # Lucky Luke luxusbind 2 <small>{{ISBNT|87-7529-786-8}}</small> # Lucky Luke luxusbind 3 <small>{{ISBNT|87-7529-787-6}}</small> # Lucky Luke luxusbind 4 <small>{{ISBNT|87-7529-788-4}}</small> # Lucky Luke luxusbind 5 <small>{{ISBNT|87-7529-789-2}}</small> # Lucky Luke luxusbind 6 <small>{{ISBNT|87-7529-790-6}}</small> # Lucky Luke luxusbind 7 <small>{{ISBNT|87-7529-791-4}}</small> # Lucky Luke luxusbind 8 <small>{{ISBNT|87-7529-792-2}}</small> # Lucky Luke luxusbind 9 <small>{{ISBNT|87-456-0210-7}}</small> {{delkolend}} === Bogserien ''Lucky Luke'' === Udgivet 2003-2008 af Egmont Serieforlaget. Kaldes også ''Lucky Luke – Den komplette samling''<ref>[http://www.minetegneserier.no/htmldb/f?p=100:11::::11:P11_SERIE_GRUPPER_ID:3135&cs=1DA90D87C54C81F2256E4BD2A34742AED ''Den komplette samling'' på minetegneserier.no]</ref> # Lucky Luke 1946-1950 <small>{{ISBNT|978-87-91332-49-4}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-50-0}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1951-1954 <small>{{ISBNT|978-87-91533-19-8}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-20-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1955-1957 <small>{{ISBNT|978-87-91332-02-9}} (1. udg.) {{ISBNT|978-87-7679-327-2}} (2. udg.)</small> # Lucky Luke 1957-1958 <small>{{ISBNT|978-87-91332-04-3}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-05-0}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1958-1960 <small>{{ISBNT|978-87-91332-06-7}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-07-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1960-1961 <small>{{ISBNT|978-87-91332-47-0}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-48-7}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1961-1962 <small>{{ISBNT|978-87-91332-51-7}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-52-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1962-1964 <small>{{ISBNT|978-87-91332-53-1}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91332-54-8}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1964-1965 <small>{{ISBNT|978-87-91533-14-3}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-15-0}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1965-1967 <small>{{ISBNT|978-87-91533-16-7}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-17-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1967-1969 <small>{{ISBNT|978-87-91533-22-8}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-23-5}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1969-1971 <small>{{ISBNT|978-87-91533-24-2}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-25-9}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1971-1973 <small>{{ISBNT|978-87-91533-84-6}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-91533-85-3}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1973-1975 <small>{{ISBNT|978-87-7679-101-8}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7679-102-5}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1975-1977 <small>{{ISBNT|978-87-7679-103-2}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7679-104-9}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1978-1980 <small>{{ISBNT|978-87-7679-023-3}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-418-7}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1980-1982 <small>{{ISBNT|978-87-7679-087-5}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-419-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1983-1984 <small>{{ISBNT|978-87-7679-089-9}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-420-0}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1985-1987 <small>{{ISBNT|978-87-7679-091-2}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-451-4}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1987-1991 <small>{{ISBNT|978-87-7679-093-6}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-453-8}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1992-1994 <small>{{ISBNT|978-87-7679-095-0}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-455-2}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1995-1996 <small>{{ISBNT|978-87-7679-111-7}} (løssalg) {{ISBNT|978-87-7051-457-6}} (bogklub)</small> # Lucky Luke 1997-1998 <small>{{ISBNT|978-87-7679-113-1}}</small> # Lucky Luke 1999-2002 <small>{{ISBNT|978-87-7679-116-2}}</small> # Lucky Luke 2003-2007 <small>{{ISBNT|978-87-7679-118-6}}</small> === Referencer === {{reflist|2}} == Manglende historier i ''Lucky Luke luxusbind'' == Nedenstående oversigt viser, hvilke historier af Goscinny og Morris mangler i bogserien, samt hvor de findes i anden bogserie og i evt. album eller enkeltbog. Historierne er naturligvis alle tegnet af Morris. {| class="wikitable" style="background:#FBFBFB; line-height:15pt" |- style="background: #EAEAEA" |colspan=10 style="line-height:28pt; text-align: center;"|<big><big>'''Manglende Goscinny/Morris-historier i luxusbind'''</big></big> |- style="background: #F4F4F4" |{{rowspan|2}}|'''Forf.'''||{{rowspan|2}}|'''Nr.'''||colspan=2|'''Originaludgave'''||{{rowspan|2|12pt}}|'''Antal<br>sider'''||colspan=5| '''Danske udgaver''' |- style="background: #F4F4F4" |'''År'''||'''Fransk titel'''||colspan=2|'''Historie'''||colspan=2|'''(Bog)/Album'''||'''2. bogs.''' |- |rowspan=17|&#8239;&#8239;Mo||&nbsp; 1||1946||Arizona 1880||&nbsp; 20||colspan=2|Arizona 1880||rowspan=2 colspan=2|Arizona|| rowspan=12|1946-50 |- |&nbsp; 2||rowspan=4|1947||La mine d'or de Dick Digger||&nbsp; 25||colspan=2|Dick Diggers guldmine |- style="line-height:9pt" |{{rowspan|2}}|&nbsp; 3||{{rowspan|2}}|Lucky Luke et son cheval Jolly Jumper||&nbsp;&nbsp; 1||{{rowspan|2|10pt}}|Lucky Luke og hans <br> hest Jolly Jumper||Den der ler sidst||rowspan=2 colspan=2|Rodeo og andre historier |- style="line-height:9pt" |&nbsp;&nbsp; 1||Et godt trick |- |&nbsp; 4||Le sosie de Lucky Luke||&nbsp; 23||colspan=2|Lucky Lukes dobbeltgænger||Jeg, Lucky Luke||bgcolor="white" | |- |&nbsp; 5||{{rowspan|2}}|1948||Grand rodéo||&nbsp; 18||colspan=2|Rodeo||colspan=2|Rodeo og andre historier |- |&nbsp; 6||Lucky Luke à Desperado-City||&nbsp; 21||colspan=2|Desperado City||bgcolor="white" colspan=2| |- |&nbsp; 7||rowspan=3|1949||La ruée vers l'or de Buffalo Creek||&nbsp; 19||colspan=2|Guldfeber i Buffalo Creek||colspan=2|Rodeo og andre historier |- |&nbsp; 8||Lucky Luke contre ”Cigarette Cæsar„||&nbsp; 17||colspan=2|Lucky Luke mod Cigaret-Cæsar||Jeg, Lucky Luke||bgcolor="white" | |- |&nbsp; 9||Le retour de Joe la Gachette||&nbsp; 17||colspan=2|Revolver Joe||style="border-right:none"| ||style="border-left: none; line-height:10pt" rowspan=3|&nbsp;&nbsp;Revolver<br>&nbsp;&nbsp;Joe og<br>&nbsp;&nbsp;andre<br>&nbsp;&nbsp;historier |- |&nbsp;10||rowspan=2|1950||Jours de round-up||&nbsp; 11||colspan=2|Round-up||Jeg, Lucky Luke |- |&nbsp;11||Le grand combat||&nbsp; 17||colspan=2|Den store kamp||style="border-right:none"| |- |&nbsp;21||1955||Lucky Luke dans Grabuge à Pancake Valley||&nbsp;&nbsp; 4||colspan=2|Ballade i Pancake Valley||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE" colspan=2| ||rowspan=4|1955-57 |- |&nbsp;22||{{rowspan|3}}|1956||Lucky Luke et Androcles||&nbsp;&nbsp; 4||colspan=2|Lucky Luke og Androkles||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE" colspan=2| |- |&nbsp;23||Sérénade à Silvertown||&#8239;&#8239; ½||colspan=2|Serenade i Silvertown||bgcolor="white" style="border-bottom:1px solid #EEEEEE" colspan=2| |- |&nbsp;26||style="font-size:98%"|L.L. et Jolly Jumper dans voleurs de chevaux||&nbsp;&nbsp; 4||colspan=2|Hestetyvene||bgcolor="white" colspan=2| |- |&nbsp;47||{{rowspan|2}}|1966||Lucky Luke se défoule||&nbsp;&nbsp; 1||colspan=2|Lucky Luke afreagerer||rowspan=2 colspan=2|En stakkels, ensom cowboy||rowspan=3|1965-67 |- |style="font-weight:bold; color:red; vertical-align:middle"|&nbsp;RG||&nbsp;49||Le chemin du crépuscule||&nbsp;&nbsp; 2||colspan=2|Møde i tusmørket |- |&#8239;&#8239;Mo||&nbsp;51||1967||Lucky Luke et le 7ème art||&nbsp;&nbsp; 1||colspan=2|Lucky Luke og den syvende kunstart|| bgcolor= "white" colspan=2| |- |style="font-weight:bold; color:red; vertical-align:middle" rowspan=4|&nbsp;RG||&nbsp;54||rowspan=2|1968||Défi à Lucky Luke|| &nbsp;&nbsp; 8||colspan=2|Rundtur i byen||rowspan=4 colspan=2|Riskrigen og andre historier||rowspan=4|1967-69 |- |&nbsp;55||Arpèges dans la vallée||&nbsp;&nbsp; 9||colspan=2|Udfordringen |- |&nbsp;56||{{rowspan|2}}|1969||Promenade dans la ville||&nbsp; 16||colspan=2|Klaver på afveje |- |&nbsp;57||La bataille du riz||&nbsp; 16||colspan=2|Riskrigen |- |style="font-weight:bold; color:red" rowspan=7|&nbsp;RG||&nbsp;66||{{rowspan|7}}|1974||Le despérado à la dent de lait||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Babygangsteren||rowspan=7 colspan=2|En stakkels, ensom cowboy||rowspan=7|1973-75 |- |&nbsp;67||L'hospitalité de l'ouest||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Gæstfrihed på western-maner |- |&nbsp;68||Maverick||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Løsgængeren |- |&nbsp;69||L'egal de Wyatt Earp||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Alle tiders sherif! |- |&nbsp;70||Le colporteur||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Den omrejsende handelsmand |- |&nbsp;71||Passage dangereux||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Alt er kun en overgang! |- |&nbsp;72||Sonate en colt majeur||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Stakkels Mozart! |- |style="font-weight:bold; color:red; vertical-align:middle"|&nbsp;RG||&nbsp;79|| ||La ballade des Dalton||&nbsp; 27||colspan=2| Balladen om Dalton-brødrene||{{rowspan|3|10pt}} colspan=2|Dalton-brødrenes endelige<br>hævn og andre historier||rowspan=5|1978-80 |- | ||&nbsp;80|| ||L'ecole des shérifs||&nbsp;&nbsp; 8||colspan=2|Sherifskolen |- |&#8239;&#8239;Mo||style="color:red"|&nbsp;21||style="color:red"|1975||Grabuge à Pancake Valley||&nbsp;&nbsp; 4||colspan=2|Ballade i Pancake Valley |- |style="font-weight:bold; color:red; vertical-align:middle" |&nbsp;RG||&nbsp;82||1979||Paradise Gulch||&nbsp;&nbsp; 2||colspan=2|Paradise Gulch||bgcolor="white" colspan=2| |- |style="font-weight:bold; color:red"|&nbsp;RG||&nbsp;85|| ||Les Dalton prennent le train||&nbsp;&nbsp; 6||colspan=2|Det store togrøveri ||style="font-size:90%"|Vi, Daltonbrødrene||style="font-size:90%"|Syv pletskud |- |style="font-weight:bold; color:red"|&nbsp;RG||&nbsp;94||1983|||Daisy Town||&nbsp; 44||colspan=2|Daisy Town||colspan=2|Daisy Town||1983-84 |} qh638qnozx2t1z6g3hvtx61da1dory8 Poul Andersen (fodboldspiller, født 1930) 0 849214 11751762 11741191 2024-04-26T02:47:45Z Nalle&Lisa 298666 /* Eksterne henvisninger */Puds, dobbelkategori wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Poul Andersen | image = | fullname = | birth_date = {{Fødselsdato|1930|1|2|df=yes}} | birth_place = | currentclub = | death_date = {{Dødsdato og alder|1995|12|30|1930|1|2|df=y}} | death_place = | height = | position = Forsvar | youthyears1= | youthclubs1= | years1 = | clubs1 = [[Skovshoved IF]] | caps1 = | goals1 = | nationalyears1= | nationalteam1= | nationalcaps1= | nationalgoals1 = | manageryears1= | managerclubs1= }} {{harflertydig|Poul Andersen}} '''Poul Andersen''' (født [[2. januar]] [[1930]], død [[30. december]] [[1995]]) var en [[Danmark|dansk]] [[fodboldspiller]], der deltog i [[Fodbold under sommer-OL 1960|sommer-OL 1960]].<ref name=oly>{{kilde | titel = Poul Andersen | url = https://www.olympedia.org/athletes/24618 | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|11-4-2024}} }}</ref> == Karriere == === Klub === Andersen, hvis position var [[back]], spillede i hele sin karriere i [[Skovshoved IF]], der specielt i 1950'erne, som var klubbens storhedstid, hvor det blandt andet blev til DM-sølvmedaljer i 1953.<ref>{{kilde | url = https://www.tipsbladet.dk/nyhed/generelle/en-verden-uden-sas-ligaen-skovshoved | titel = En verden uden for SAS Ligaen: Skovshoved | avis = Tipsbladet | dato = {{dato|8-12-2005}} | hentet = {{dato|11-4-2024}} }}</ref> === Landshold === Andersen fik debut på det [[Danmarks fodboldlandshold|danske A-landshold]] 2. oktober 1955 i en kamp mod {{fhold|England}} i anledning af indvielsen af en ny tribune på [[Idrætsparken]]. Et par uger senere var han med på B-landsholdet, men herefter blev han først udtaget igen i 1960 (på A-landsholdet), hvor han var med i optaktskampene forud for holdets deltagelse i [[Fodbold under sommer-OL 1960|OL]] i Rom.<ref name=dbu>{{dbu navn | id = 2977}}</ref> Ved OL spillede han alle kampe for Danmark, og Danmark vandt alle sine kampe i indledende runde. I semifinalen mod {{fhold|Ungarn}} var han så uheldig at begå et straffespark. Dette blev efterfølgende reddet af målmand [[Henry From]], hvorefter Danmark endte med at vinde 2-0 og kvalificere sig til finalen. Her blev det dog nederlag til {{fhold|Jugoslavien}} på 1-3,<ref>{{kilde | url =https://www.olympedia.org/results/33739 | titel = Football, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|11-4-2024}} }}</ref> men de danske sølvmedaljer var en stor bedrift på denne tid, og holdet kom i eftertiden til at gå under betegnelsen "[[Sølvholdet]]".<ref name=tp /> Andersen fik endnu en landskamp efter OL, men en skade i foråret 1961 betød, at det ikke blev til flere kampe.<ref name=dbu /> === Humor === Poul Andersen var kendt for sin humor. Et par eksempler: I en af optaktskampene før OL, mod {{fhold|Finland}}, kom Danmark bagud på et selvmål af [[Poul Jensen (fodboldspiller, født 1934)|Poul Jensen]], hvorpå Poul Andersen ved et efterfølgende hjørnespark til finnerne højlydt meddelte, at han nok skulle dække Poul Jensen.<ref>{{kilde | url = https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/100-uheldige-helte-i-superligaens-historie | titel = 100 uheldige helte i Superligaens historie | udgiver = tv3sport.dk | dato = {{dato|16-1-2023}} | fornavn = Frits | efternavn = Ahlstrøm | hentet = {{dato|11-4-2024}} }}</ref> Da Danmark havde tabt OL-finalen, var humøret ikke så højt i omklædningsrummet, men der blev løsnet lidt op, da Andersen udbrød: "Ja, sådan en aften skulle man have spillet Beethoven i stedet for back."<ref name=tp>{{kilde | url = https://hsfo.dk/achorsens/ol-holdet-fejrede-jubilaeum-i-hornsyld | titel = OL-holdet fejrede jubilæum i Hornsyld | avis = Horsens Folkeblad | dato = {{dato|2-3-2021}} | fornavn = Tommy | efternavn = Poulsen | hentet = {{dato|11-4-2024}} }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{sportshenvisninger}} {{Danmarks OL-trup i fodbold 1960}} {{FD|1930|1995|Andersen, Poul}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 1960]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere ved sommer-OL 1960]] 6ygalsqbcair2ofst0ny3t0dmj0tdf7 Moïse Tshombe 0 862065 11751690 10364154 2024-04-25T21:01:59Z Brandsen 3884 /* Biografi */ sletter malplaceret 'officielt' wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder |navn = |billede = |billedtekst = |embede = |embede_start = |embede_slut = |forgænger = |efterfølger = |embede2 = |embede_start2 = |embede_slut2 = |forgænger2 = |efterfølger2 = |embede3 = |embede_start3 = |embede_slut3 = |forgænger3 = |efterfølger3 = |fødtnavn = |fødselsdag = <!-- {{dato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |dødssted = |dødsårsag = |fuldenavn = |statsborgerskab = |nationalitet = |parti = |andetparti = <!-- Til yderligere politiske tilhørsforhold. f.eks. i EU --> |ægtefælle = <!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> |børn = |forældre = |hjem = |uddannelse = |alma_mater = <!-- Uddannelsessted --> |beskæftigelse = |religion = |signatur = |fodnoter = }} '''Moïse Tshombe''' (født [[10. november]] [[1919]] i [[Belgisk Congo]], død [[29. juni]] [[1969]] i [[eksil]] i [[Algeriet]]) var en [[Demokratiske Republik Congo|congolesisk]] [[politiker]]. Han var leder af Katangarebellene, blev valgt til præsident for [[Katanga]]s selvstændighedsregering, og det forenede [[Demokratiske Republik Congo|Congos]] regeringschef 1964-1965. == Biografi == Tshombe gik i missionsskole, og var derefter forretningsmand i [[Elisabethville]], som dengang lå i [[Belgien]]s [[koloni]] Congo. Da landet blev erklæret selvstændigt i 1960, udbrød der [[anarki]] og [[mytteri]], og belgierne, som stod for den statslige forvaltning, flygtede fra landet på grund af urolighederne. I denne situation erklærede Tshombe provinsen [[Katanga]] som en selvstændig [[stat]]. Han blev valgt som Katangas præsident. Det var Tshombe, som [[FN]]s generalsekretær, [[Dag Hammarskjöld]], var på vej til at afholde møde med, da det svenske [[Transair-ulykken i Ndola 1961|Transair-fly]] med ham og en række FN-ansatte om bord havarerede udenfor [[Ndola]] i [[Zambia]] den [[17. september]] [[1961]]. Dette var optakten til det, som er kendt som [[Congokrise]]n. I [[1963]] blev oprørsstyrkerne nedkæmpet af [[FN]]. Congo blev samlet, og Tshombe gik i eksil. Året efter, i [[1964]], faldt [[Cyrille Adoula]]s regering, og præsident [[Joseph Kasavubu]] tilkaldte Tshombe, for at denne skulle danne en ny samlingsregering bestående af de stridende parter for at tvinge dem til samarbejde. Tshombe var leder af det parti, han havde stiftet, CONACO, en sammenslutning af 49 partier. Landets økonomi havde efter bruddet med Belgien været gennem en alvorlig krise og under Tshombe gik Congo [[bankerot]]. Efter et valg i [[1965]], som blev anset for manipuleret, kom det på ny til stridigheder mellem de forskellige fraktioner i regeringen. Tshombe fængslede sin modstander Bomboko, men blev i oktober [[1965]] selv afskediget af præsident Kasavubu, der selv samme år blev afsat af general [[Mobutu Sésé Séko]] (1930-1997). Nok en gang gik Tshombe i eksil. Han rejste til [[Spanien]], men blev i 1967 kidnappet og ført til [[Algeriet]]. Congo krævede, at [[Houari Boumedienne]] skulle udlevere Tshombe, således at denne kunne stilles for retten tiltalt for højforræderi. Tshombe døde i Algeriet i 1969, kort efter at landets højesteret havde godkendt udleveringen, som Houari Boumédiènne dog trak i langdrag. == Litteratur == * Rolf Gustavsson, «Kongo. Från Lumumba till Mobutu», ''Världspolitikens dagsfrågor'', nr. 8, 1972, Stockholm: [[Utrikespolitiska institutet]], 1972 * ''Anno 69'', Malmö och Stockholm: Förlagshuset Norden och Svenska dagbladets AB, 1970, s. 144 {{Autoritetsdata}} {{FD|1919|1969|Tshombe, Moise}} [[Kategori:Demokratiske Republik Congos præsidenter]] lrlkmkmiai5qfu5ynyujfigv1hgsbt7 Johan af Brandenburg-Küstrin 0 863994 11751846 11405913 2024-04-26T07:48:41Z PHE77 272651 retter wikilink wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | titel = | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Johan af Brandenburg-Küstrin''' (tysk: ''Johann von Brandenburg-Küstrin'' eller ''Hans von Küstrin''), også kaldt ''Johan den vise'' (født [[3. august]] [[1513]], død [[13. januar]] [[1571]]) var medlem af huset [[Hohenzollern]] og [[markgreve]] af [[Markgrevskabet Brandenburg-Küstrin|Brandenburg-Küstrin]] fra 1535 til sin død. == Biografi == Johan var yngste søn af kurfyrsten [[Joakim I af Brandenburg]] og [[Elisabeth af Danmark (1485-1555)|Elisabeth af Danmark]]. Faderen havde ved sin død den 11. juli 1535 testamenteret, at [[Mark Brandenburg|kurfyrstendømmet Brandenburg]] skulle deles mellem den ældre søn [[Joakim II af Brandenburg|Joakim II]] og den yngre søn Johan. Joakim fik [[kurfyrste]]titlen og den større vestlige del med [[Berlin]]-[[Cölln]] som hovedstad, mens Johan fik [[Neumark]] med [[Drawsko Pomorskie|Dramburg]] ''(Drawsko Pomorskie)'', [[Świdwin|Schivelbein]] ''(Świdwin)'', [[Torzym|Sternberg]] ''(Torzym)'', [[Krosno Odrzańskie|Crossen an der Oder]] ''(Krosno Odrzańskie)'', [[Sulechów|Züllichau]] ''(Sulechów)'' og [[Lubsko|Sommerfeld]] ''(Lubsko)'' samt [[Cottbus]] og [[Peitz]]. Samlet dannede de markgrevskabet [[Brandenburg-Küstrin]], med [[Kostrzyn nad Odrą|Küstrin]] ''(Kostrzyn nad Odrą)'' som residensstad; 1548 flyttedes Neumarks administration til Küstrin fra [[Myślibórz|Soldin]]. [[Fil:Küstrin.jpg|thumb|left|Vykort fra Küstrin (nu [[Kostrzyn nad Odrą]]) 1915, visende monumentet over Johan foran Küstrins slot. Statuen og hele Küstrins gamle bykerne med slottet ødelagdes under 2. verdenskrig i 1945. I dag er kun soklen af statuen, i ruinerne af bykernen tilbage.]] [[Fil:JohannBrandenburgKüstrin.Cranach.JPG|thumb|left|Johan af Brandenburg-Küstrin, detalje af oliemaleriet ''Kristi dåb'' af [[Lucas Cranach den yngre]] (1556).]] Johan var til forskel fra sin broder religiøst orienteret og økonomisk sindet. Han indførte [[reformationen]] i sit markgrevskab ved tiltrædelsen. 1538 gik han med i det [[Schmalkaldiske forbund]] men blev på grund af sin slægts politiske bånd i [[Den schmalkaldiske krig]] alligevel tvunget til at gå med på kejseren [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl Vs]] side. Fra kejseren fik han en forsikring om religionsfrihed i Neumark. På rigsdagen i [[Augsburg]] 1548, da [[Augsburgske interim]] besluttedes, kom han i unåde hos kejseren da han nægtede at deltage i [[Kristi legems- og blodsfest|Corpus Christi]]-processionen. Han undlod også at kundgøre interimsbeslutningen i Brandenburg-Küstrin. Senere fik han i 1551 tilbud om at gå med i den gruppe omkring [[Moritz af Sachsen (1521-1553)|Moritz af Sachsen]] som åbent modarbejdede Augsburgske interim, men afslog på grund af en personlig konflikt med Moritz. Han afslog også en alliance med hertugen [[Albrekt af Preussen]]. Johan døde den 13. januar 1577, blot ti dage efter sin broder Joakim. Han efterlod en fyldt statskasse på en halv million [[gulden]], mens broderen havde gæld på på 2,5 millioner gulden. Da Johan inte havde nogen sønner, gik Brandenburg-Küstrin i arv til Joakims søn, den nyblivne kurfyrste [[Johan Georg af Brandenburg|Johan Georg]], som også var svigerfader til Johans datter Katarina. I og med dette kom Brandenburg-Küstrin at atter indgå i kurfyrstendømmet Brandenburg. == Gravsted i Küstrin == Johan blev begravet i krypten under det Hohenzollernske gravkor i Mariakirken i Küstrin. 1758 ødelagdes kirken ved et artilleribombardement, og efter genopbygningen faldt krypten i glemsel. Den blev genopdaget i 1880 og renoveredes. Da kirken sammen med den gamle by i Küstrin ødelagdes til grunden 1945, under den [[Røde hær]]s erobring af byen, lodes graven til sin skæbne og udsattes troligen for gravplyndring. Ved en udgravning i 1999 fandt man låget til markgrevinde Katarinas sarkofag, men Johans sarkofag er i dag forsvundet. == Familie == Johans forældre var kurfyrsten [[Joakim I af Brandenburg]] (1484-1535), af huset [[Hohenzollern]], og prinsesse [[Elisabeth af Danmark (1485-1555)|Elisabeth af Danmark]] (1485-1555), af [[huset Oldenburg]]. Han giftede sig i 1537 med [[Katarina af Braunschweig-Wolfenbüttel, markgrevinde af Brandenburg-Küstrin|Katarina af Braunschweig-Wolfenbüttel]] (1518–1574), datter af hertugen [[Heinrich 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel]]. Parret fik to døtre: # [[Elisabeth af Brandenburg-Küstrin]] (1540–1578), gift 1558 med markgreven [[Georg Fredrik af Brandenburg-Ansbach-Kulmbach]]. # [[Katharina af Brandenburg-Küstrin]] (1549–1602), gift 1570 med kurfyrsten [[Joachim Frederik af Brandenburg]]. == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * Schmook, Reinhard (2002), [http://www.vfdgkuestrins.de/texts/schmook/schmook.html Wo Markgraf Hans begraben liegt]. I ''Königsberger Kreiskalender 2003''. {{autoritetsdata}} {{FD|1513|1571|Johan af Brandenburg-Kystrin}} [[Kategori:Huset Hohenzollern]] [[Kategori:Markgrever af Brandenburg-Küstrin]] [[Kategori:Tyskere i 1500-tallet]] qwib7lsnrg4oqoy7lifbcxa53gprq53 Kategori:Frankrigs udenrigsrelationer 14 866034 11751413 8627926 2024-04-25T12:16:27Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:Udenrigspolitik]]; Tilføjede [[Kategori:Udenrigspolitik efter land]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Commonscat}} [[Kategori:Frankrigs politik|udenrigsrelationer]] [[Kategori:Udenrigspolitik efter land|Frankrig]] r8iwqz38skuvfs5h7vxx7dydmi17ar3 Danmarks Håndarbejdslærerforening 0 877468 11751976 11313489 2024-04-26T11:53:22Z VilladsClaes 5512 Link til den sammenlagte forening wikitext text/x-wiki '''Danmarks Håndarbejdslærerforening''' blev grundlagt i 1965 som en faglig forening for folkeskolelærere i [[håndarbejde]]. Den blev i 2015 sammenlagt med [[Danmarks Sløjdlærerforening]], og på generalforsamlinger i de gamle foreninger vedtoges stiftelsen af ''[[Den faglige forening Håndværk og Design]]'' fredag [[29. april]] [[2016]]. Foreningen var medlem af ''[[Nordisk sløyd- og tekstillærerforbund]]''. Danmarks Håndarbejdslærerforenings tidsskrift hed først ''Håndarbejde i skolen'' (1965-2011) og derefter ''Håndarbejde Nu'', der ophørte med udgangen af [[2015]]. Fra [[2016]] udgives det fælles tidsskrift ''Håndværk & Design''. == Henvisninger == * Fra nyttefag til gadekunst - et fag i forandring. 50 år med Danmarks Håndarbejdslærerforening 1965-2015. Red. Lisbeth Tolstrup. 72 sider. {{ISBN|978-87-89232-30-0}}. [[Kategori:Håndarbejde]] [[Kategori:Foreninger fra Danmark|Håndarbejdslærerforening]] [[Kategori:Håndværk og design]] [[Kategori:Etableret i 1965]] [[Kategori:Ophørt i 2016]] nejzkqt0iyi5mmvarzunmrfh5t20pzm Grönwohld 0 880989 11751798 11069843 2024-04-26T04:17:51Z Fornax 154149 ([[c:GR|GR]]) [[File:Grönwohld Wappen.png]] → [[File:DEU Grönwohld COA.svg]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks by i Tyskland |Art = gemeinde |image_photo = |image_coa = DEU Grönwohld COA.svg | coordinates = {{coord|53|38|30|N|10|24|30|E|type:city(1399)_region:DE-BY|display=ti}} |image_plan = Grönwohld in OD.svg |state = Schleswig-Holstein |district = Stormarn |Amt = Amt Trittau |elevation = 41 |area = 9.79 |population = |Stand = |postal_code = 22956 |PLZ-alt = 2071 |area_code = 04154, 04534 |licence = OD |Gemeindeschlüssel = 01 0 62 021 |NUTS = DEF0F |LOCODE = DE GRW |Adresse-Verband = Europaplatz 5<br />22946 Trittau |website = [http://www.amt-trittau.de/ www.amt-trittau.de] |mayor = Ralf Breisacher |party = CDU }} '''Grönwohld''' er en kommune og by i det nordlige [[Tyskland]], beliggende i [[Amt Trittau]] under [[Kreis Stormarn]]. Kreis Stormarn ligger i den sydøstlige del af [[Tysklands delstater|delstaten]] [[Slesvig-Holsten]]. == Geografi == Grönwohld ligger omkring 18 kilometer syd for [[Bad Oldesloe]] og ca. 26 kilometer nordøst for [[Hamborg]]. [[Bundesstraße&nbsp;404]] ([[Kiel]]–[[Lauenburg (Elben)|Lauenburg]]) går gennem kommunen. Fra 1887 til 1976 havde Grönwohld jernbanestation på linjen [[Schwarzenbek]]–Bad Oldesloe. == Eksterne kilder/henvisninger == {{Reflist}} {{commonscat|Grönwohld}} * [http://www.amt-trittau.de/pages/amt-trittau/gemeinden-des-amtes/groenwohld.php Kommunens side] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160604175503/http://www.amt-trittau.de/pages/amt-trittau/gemeinden-des-amtes/groenwohld.php |date= 4. juni 2016 }} på amtets websted. * [http://www.groenwohld-stormarn.de/ Kommunens websted] * [http://www.statistik-nord.de/fileadmin/Dokumente/Statistische_Berichte/bevoelkerung/A_I_2_S/A_I_2_vj_144_Zensus_SH.xlsx Statistikamt Nord – Bevölkerung der Gemeinden in Schleswig-Holstein 4. Quartal 2014] (XLSX-Data) (Fortschreibung auf Basis des Zensus 2011) {{Byer i Kreis Stormarn}} {{autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Grønwohld}} [[Kategori:Byer i Slesvig-Holsten]] [[Kategori:Byer i Kreis Stormarn]] rlkxj0u006mthhbpx3qljtgeamxu076 Großensee (Holsten) 0 881181 11751855 10159159 2024-04-26T07:53:56Z Fornax 154149 ([[c:GR|GR]]) [[File:Grossensee Wappen.png]] → [[File:DEU Großensee (Holstein) COA.svg]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks by i Tyskland |Art = gemeinde |name = Großensee |image_photo = |image_coa = DEU Großensee (Holstein) COA.svg | coordinates = {{coord|53|36|58|N|10|20|31|E|type:city(1714)_region:DE-BY|display=ti}} |image_plan = Großensee in OD.svg |state = Schleswig-Holstein |district = Stormarn |Amt = Amt Trittau |elevation = 46 |area = 12.1 |population = |Stand = |postal_code = 22946 |PLZ-alt = 2077 |area_code = 04154 |licence = OD |Gemeindeschlüssel = 01 0 62 022 |Adresse = Europaplatz 5<br /> 22946 Trittau |website = [http://www.grossensee.eu/ www.grossensee.eu] |mayor = Karsten Lindemann-Eggers |party = BfG }} '''Großensee''' er en kommune og by i det nordlige [[Tyskland]], beliggende i [[Amt Trittau]] under [[Kreis Stormarn]]. Kreis Stormarn ligger i den sydøstlige del af [[Tysklands delstater|delstaten]] [[Slesvig-Holsten]]. [[Fil:Großensee.JPG|thumb|left|Søen [[Großensee (sø)|Großensee]]]] == Geografi == Großensee ligger godt 20 kilometer nordøst for [[Hamborg]] og omkring otte kilometer sydøst for [[Ahrensburg]]. [[Bundesstraße&nbsp;404]] der forbinder [[Kiel]] med [[Lauenburg (Elben)|Lauenburg]], går lige øst for kommunen. == Eksterne kilder/henvisninger == {{Reflist}} {{commonscat|Großensee (Holstein)}} * [http://www.grossensee.eu/ Kommunens websted] * [http://www.statistik-nord.de/fileadmin/Dokumente/Statistische_Berichte/bevoelkerung/A_I_2_S/A_I_2_vj_144_Zensus_SH.xlsx Statistikamt Nord – Bevölkerung der Gemeinden in Schleswig-Holstein 4. Quartal 2014] (XLSX-Data) (Fortschreibung auf Basis des Zensus 2011) {{Byer i Kreis Stormarn}} {{autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Grossensee (Holsten)}} [[Kategori:Byer i Slesvig-Holsten]] [[Kategori:Byer i Kreis Stormarn]] dk90hgcozwgoyiwyelq07chaod5lmga Hamfelde (Stormarn) 0 881183 11751890 10159281 2024-04-26T08:52:43Z Fornax 154149 ([[c:GR|GR]]) [[File:Hamfelde (OD) Wappen.png]] → [[File:DEU Hamfelde (Stormarn) COA.svg]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks by i Tyskland |Art = gemeinde |name = Hamfelde |image_photo = |image_coa = DEU Hamfelde (Stormarn) COA.svg | coordinates = {{coord|53|36|12|N|10|27|14|E|type:city(499)_region:DE-BY|display=ti}} |image_plan = Hamfelde in OD.svg |state = Schleswig-Holstein |district = Stormarn |Amt = Amt Trittau |elevation = 36 |area = 2.72 |population = |Stand = |postal_code = 22929 |PLZ-alt = 2071 |area_code = 04154 |licence = OD |Gemeindeschlüssel = 01 0 62 026 |Adresse-Verband = Europaplatz 5<br /> 22946 Trittau |website = [http://www.amt-trittau.de/ www.amt-trittau.de] |mayor = Karin Choinowski |party = }} '''Hamfelde''' er en kommune og by i det nordlige [[Tyskland]], beliggende i [[Amt Trittau]] under [[Kreis Stormarn]]. Kreis Stormarn ligger i den sydøstlige del af [[Tysklands delstater|delstaten]] [[Slesvig-Holsten]]. == Geografi == Hamfelde ligger omkring 27 kilometer øst for [[Hamborg]], ved floden [[Bille (flod)|Bille]], over for [[Hamfelde (Lauenburg)|Hamfelde]] i [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenburg]] på den modsatte bred. == Eksterne kilder/henvisninger == {{Reflist}} {{commonscat|Hamfelde (Stormarn)}} * [http://www.hamfelde-stormarn.de/ Kommunens websted] * [http://www.statistik-nord.de/fileadmin/Dokumente/Statistische_Berichte/bevoelkerung/A_I_2_S/A_I_2_vj_144_Zensus_SH.xlsx Statistikamt Nord – Bevölkerung der Gemeinden in Schleswig-Holstein 4. Quartal 2014] (XLSX-Data) (Fortschreibung auf Basis des Zensus 2011) {{Byer i Kreis Stormarn}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Byer i Slesvig-Holsten]] [[Kategori:Byer i Kreis Stormarn]] 0h040tk14hwq8s7s0r7dq0aq7ir1kkq Udslidt 0 883832 11751905 11717744 2024-04-26T09:21:30Z 77.213.96.29 fds wikitext text/x-wiki {{Infoboks maleri | billede_fil = Fil:H. A. Brendekilde - Udslidt (1889).jpg | maleri_retning = | billede_størrelse = 250px | titel = Udslidt | andet_sprog_1 = | anden_titel_1 = | andet_sprog_2 = | anden_titel_2 = | kunstner = [[H.A. Brendekilde]] | år = 1889 | type = [[Oliemaleri|Olie på lærred]] | højde = 207 | bredde = 270 | diameter = | by = [[Odense]] | museum = [[Brandts]] | katalog = <!-- Formateringen med linjeskift og kursiv - evt. katalognr.--> | katalog2 = <!-- De to kataloger holdes adskilt af en <hr> --> | højeste_auktionspris = | note = }} '''''Udslidt''''' er et maleri fra 1889 malet af [[H.A. Brendekilde]]. Maleriet befinder sig på [[Brandts]] i [[Odense]]. == Værkets titel == Værkets titel er "Udslidt" og viser den tragiske hændelse, at en gammel mand er segnet om på marken. En yngre kvinde sidder ved hans side og råber på hjælp. Titlen og fortolkningen af værket bærer i retningen af, at der er tale om en uafhjælpelig og kort == Tilblivelsestidspunkt == [[Fil:Edouard Manet 073 (Toter Torero).jpg|thumb|[[Edouard Manet]], ''Den døde Toreador'', 1864-1865, [[National Gallery of Art]].]] [[Fil:Honoré Daumier - Rue Transnonain, April 15, 1834 - WGA5966.jpg|thumb|[[Honoré Daumier]], ''Rue Transnonain'', [[litografi]], 1834, [[Bibliothèque nationale de France]].]] Maleriet er dateret 1889, i 1834 og 1863 skildrede [[Honoré Daumier]] og [[Edouard Manet]] i henholdsvis ''Rue Transnonain'' og ''Den døde Toreador'' en død mand liggende i samme position. == Kunstner == [[H.A. Brendekilde]] er født i landsbyen [[Brændekilde]] og fik her og via sine ophold på Rågelund hos gårdejer Lars Ebbesen i efteråret 1882 og somrene 1883 til 1885 kendskab til livet på landet efter . == Motiv == Motivet er en stor mark, med et par gårde i baggrunden, marken er jordet og stenet. Maleriet har en forholdsvis høj horisont, næsten som i mange af [[L.A. Ring|Rings]] malerier. Nøjagtig samme motiv brugte Brendekilde også i ''Stensamlere'', udateret, men her står "manden" op og et par kvinder ses bag ham. == Modtagelse == ''Udslidt'' fik et præg af politisk debatindlæg i avisartikler. Der var dog forskellige opfattelser af billedet, nogle så det som en kunstnerisk triumf, andre som et mislykket forsøg på at skildre en tragisk hændelse og andre igen det som [[propaganda]] mod [[kapitalisme]]n. == Komposition == Diagonalerne i billedet skærer gennem kvindens bryst i billedets midte. Diagonalerne og de lodrette og vandrette midterlinjer skærer kvindens hoved, mund, arme og hænder og mandes mund, arme og den ene træsko. == Udstillinger == * 1889 Verdensudstillingen i Paris * 1890 Kunstudstillingen ved Charlottenborg * 1891 Münchener Jahreausstellung * 1893 Verdensudstillingen i Chicago == Kilde == Gertud Hvidberg-Hansen, ''Brendekildes billedverden- stemning og skæbne'', {{ISBN|87-7838-627-6}} {{kunststub}} [[Kategori:Malerier fra 1889]] [[Kategori:Malerier af H.A. Brendekilde]] q9xv4f2rwu4beswqxmm0fhk3q566u4j 11751906 11751905 2024-04-26T09:21:51Z 77.213.96.29 wikitext text/x-wiki {{Infoboks maleri | billede_fil = Fil:H. A. Brendekilde - Udslidt (1889).jpg | maleri_retning = | billede_størrelse = 250px | titel = Udslidt | andet_sprog_1 = | anden_titel_1 = | andet_sprog_2 = | anden_titel_2 = | kunstner = [[H.A. Brendekilde]] | år = 1889 | type = [[Oliemaleri|Olie på lærred]] | højde = 207 | bredde = 270 | diameter = | by = [[Odense]] | museum = [[Brandts]] | katalog = <!-- Formateringen med linjeskift og kursiv - evt. katalognr.--> | katalog2 = <!-- De to kataloger holdes adskilt af en <hr> --> | højeste_auktionspris = | note = }} '''''Udslidt''''' er et maleri fra 1889 malet af [[H.A. Brendekilde]]. Maleriet befinder sig på [[Brandts]] i [[Odense]]. == Værkets titel == Værkets titel er "Udslidt" og viser den tragiske hændelse, at en gammel mand er segnet om på marken. En yngre kvinde sidder ved hans side og råber på hjælp. Titlen og fortolkningen af værket bærer i retningen af, at der er tale om en uafhjælpelig og kort process. == Tilblivelsestidspunkt == [[Fil:Edouard Manet 073 (Toter Torero).jpg|thumb|[[Edouard Manet]], ''Den døde Toreador'', 1864-1865, [[National Gallery of Art]].]] [[Fil:Honoré Daumier - Rue Transnonain, April 15, 1834 - WGA5966.jpg|thumb|[[Honoré Daumier]], ''Rue Transnonain'', [[litografi]], 1834, [[Bibliothèque nationale de France]].]] Maleriet er dateret 1889, i 1834 og 1863 skildrede [[Honoré Daumier]] og [[Edouard Manet]] i henholdsvis ''Rue Transnonain'' og ''Den døde Toreador'' en død mand liggende i samme position. == Kunstner == [[H.A. Brendekilde]] er født i landsbyen [[Brændekilde]] og fik her og via sine ophold på Rågelund hos gårdejer Lars Ebbesen i efteråret 1882 og somrene 1883 til 1885 kendskab til livet på landet efter . == Motiv == Motivet er en stor mark, med et par gårde i baggrunden, marken er jordet og stenet. Maleriet har en forholdsvis høj horisont, næsten som i mange af [[L.A. Ring|Rings]] malerier. Nøjagtig samme motiv brugte Brendekilde også i ''Stensamlere'', udateret, men her står "manden" op og et par kvinder ses bag ham. == Modtagelse == ''Udslidt'' fik et præg af politisk debatindlæg i avisartikler. Der var dog forskellige opfattelser af billedet, nogle så det som en kunstnerisk triumf, andre som et mislykket forsøg på at skildre en tragisk hændelse og andre igen det som [[propaganda]] mod [[kapitalisme]]n. == Komposition == Diagonalerne i billedet skærer gennem kvindens bryst i billedets midte. Diagonalerne og de lodrette og vandrette midterlinjer skærer kvindens hoved, mund, arme og hænder og mandes mund, arme og den ene træsko. == Udstillinger == * 1889 Verdensudstillingen i Paris * 1890 Kunstudstillingen ved Charlottenborg * 1891 Münchener Jahreausstellung * 1893 Verdensudstillingen i Chicago == Kilde == Gertud Hvidberg-Hansen, ''Brendekildes billedverden- stemning og skæbne'', {{ISBN|87-7838-627-6}} {{kunststub}} [[Kategori:Malerier fra 1889]] [[Kategori:Malerier af H.A. Brendekilde]] hlpjx8ef1hry5r3p4qku11gkbnfqg01 11751908 11751906 2024-04-26T09:28:21Z KnudW 44518 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Zelrin|Zelrin]], fjerner ændringer fra [[Bruger:77.213.96.29|77.213.96.29]] ([[Brugerdiskussion:77.213.96.29|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/77.213.96.29|bidrag]]) wikitext text/x-wiki {{Infoboks maleri | billede_fil = Fil:H. A. Brendekilde - Udslidt (1889).jpg | maleri_retning = | billede_størrelse = 250px | titel = Udslidt | andet_sprog_1 = | anden_titel_1 = | andet_sprog_2 = | anden_titel_2 = | kunstner = [[H.A. Brendekilde]] | år = 1889 | type = [[Oliemaleri|Olie på lærred]] | højde = 207 | bredde = 270 | diameter = | by = [[Odense]] | museum = [[Brandts]] | katalog = <!-- Formateringen med linjeskift og kursiv - evt. katalognr.--> | katalog2 = <!-- De to kataloger holdes adskilt af en <hr> --> | højeste_auktionspris = | note = }} '''''Udslidt''''' er et maleri fra 1889 malet af [[H.A. Brendekilde]]. Maleriet befinder sig på [[Brandts]] i [[Odense]]. == Værkets titel == Værkets titel er "Udslidt" og viser den tragiske hændelse, at en gammel mand er segnet om på marken. En yngre kvinde sidder ved hans side og råber på hjælp. Titlen og fortolkningen af værket bærer i retningen af, at der er tale om en uafhjælpelig og kort proces. == Tilblivelsestidspunkt == [[Fil:Edouard Manet 073 (Toter Torero).jpg|thumb|[[Edouard Manet]], ''Den døde Toreador'', 1864-1865, [[National Gallery of Art]].]] [[Fil:Honoré Daumier - Rue Transnonain, April 15, 1834 - WGA5966.jpg|thumb|[[Honoré Daumier]], ''Rue Transnonain'', [[litografi]], 1834, [[Bibliothèque nationale de France]].]] Maleriet er dateret 1889, i 1834 og 1863 skildrede [[Honoré Daumier]] og [[Edouard Manet]] i henholdsvis ''Rue Transnonain'' og ''Den døde Toreador'' en død mand liggende i samme position. == Kunstner == [[H.A. Brendekilde]] er født i landsbyen [[Brændekilde]] og fik her og via sine ophold på Rågelund hos gårdejer Lars Ebbesen i efteråret 1882 og somrene 1883 til 1885 kendskab til livet på landet efter . == Motiv == Motivet er en stor mark, med et par gårde i baggrunden, marken er jordet og stenet. Maleriet har en forholdsvis høj horisont, næsten som i mange af [[L.A. Ring|Rings]] malerier. Nøjagtig samme motiv brugte Brendekilde også i ''Stensamlere'', udateret, men her står "manden" op og et par kvinder ses bag ham. == Modtagelse == ''Udslidt'' fik et præg af politisk debatindlæg i avisartikler. Der var dog forskellige opfattelser af billedet, nogle så det som en kunstnerisk triumf, andre som et mislykket forsøg på at skildre en tragisk hændelse og andre igen det som [[propaganda]] mod [[kapitalisme]]n. == Komposition == Diagonalerne i billedet skærer gennem kvindens bryst i billedets midte. Diagonalerne og de lodrette og vandrette midterlinjer skærer kvindens hoved, mund, arme og hænder og mandes mund, arme og den ene træsko. == Udstillinger == * 1889 Verdensudstillingen i Paris * 1890 Kunstudstillingen ved Charlottenborg * 1891 Münchener Jahreausstellung * 1893 Verdensudstillingen i Chicago == Kilde == Gertud Hvidberg-Hansen, ''Brendekildes billedverden- stemning og skæbne'', {{ISBN|87-7838-627-6}} {{kunststub}} [[Kategori:Malerier fra 1889]] [[Kategori:Malerier af H.A. Brendekilde]] b6p4zdp0d8n4xqxngh4cf66lul7w8us Mazen Ismail 0 884926 11751713 11751385 2024-04-25T21:42:26Z Hjart 190510 bør genwikificeres + formuleres mere neutralt wikitext text/x-wiki {{Wikificering}}{{POV}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = [[Beirut]] | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = Danmark<ref>[http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-11-17-politiker-vil-sende-ham-til-libanon-med-faldskaerm-nu-hopper-han-ud-over-haslev-i Politiker vil sende ham til Libanon med faldskærm - nu hopper han ud over Haslev i stedet. Nyhed på tv2.dk 19. november 2017.]</ref> | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = [[digter]], [[komiker]], [[forfatter]] og [[foredragsholder]]<ref name=politiken/> | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = }} '''Mazen Ismail''' (født [[1985]] i [[Beirut]]) er en dansk [[forfatter]], [[kunstner]], [[Foredragsholder|foredragsholer]], [[iværksætter]] og live artist med comedy. == Baggrund == Mazen blev født i 1985 i Beirut<ref name="politiken">Jeg ville så gerne være dygtig i skolen, men endte i ungdomsfængsel. Da jeg så mig selv i tv-programmet 'Korpset', forstod jeg hvorfor. [https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8136269/Jeg-ville-s%C3%A5-gerne-v%C3%A6re-dygtig-i-skolen-men-endte-i-ungdomsf%C3%A6ngsel.-Da-jeg-s%C3%A5-mig-selv-i-tv-programmet-Korpset-forstod-jeg-hvorfor]</ref> under den [[libanesiske borgerkrig]]. Hans mor er libaneser og hans far palæstinenser.<ref name="politiken2">Komikeren Mazen Ismail blev kendt for at sætte Jim Lyngvild til vægs: »Der er noget komisk i danskernes frygt for det fremmede« [https://politiken.dk/kultur/art7127151/%C2%BBDer-er-noget-komisk-i-danskernes-frygt-for-det-fremmede%C2%AB]</ref> Da han var fem år gammel, flygtede familien til [[Danmark]]<ref>Politiker vil sende ham til Libanon med faldskærm - nu hopper han ud over Haslev i stedet. [https://nyheder.tv2.dk/politik/2017-11-19-politiker-vil-sende-ham-til-libanon-med-faldskaerm-nu-hopper-han-ud-over-haslev-i-stedet]</ref>. Han boede i [[Sandholmlejren]] og andre asylcentre og voksede siden op i [[Brejning (Vejle Kommune)|Brejning]].<ref name=information>{{Cite news | author = Mazen Ismail | title = Først fik jeg ni knivstik, så tog jeg en universitetsuddannelse | publisher = Information | date = 31. maj 2014 | url = https://www.information.dk/debat/2014/05/foerst-fik-ni-knivstik-saa-tog-universitetsuddannelse }}</ref> Som ung blev han smidt ud af flere forskellige skoler og forlod 9. klasse uden afgangseksamen. Som 15-årig fik han ni knivstik hele vejen ned af ryggen og som 17-årige kom han på ungdomsfængslet Egely. Her læste han bøger og skrev tekster fra sin celle. Som prøveløsladt tog han en HHX og senere en [[bachelor]] i international erhvervskommunikation og sprog fra [[Syddansk Universitet]]<ref>Først fik jeg ni knivstik, så tog jeg en universitetsuddannelse. [https://www.information.dk/debat/2014/05/foerst-fik-ni-knivstik-saa-tog-universitetsuddannelse]</ref>. == Karriere == Han har markeret sig som en unik og ærlig stemme på den danske scene, når han deler sine tanker på skrift eller udtrykker sig via sine videoer på de sociale medier. Mazens videoer, tekster og live shows er med et glimt i øjet, og han har fundet en unik måde at italesætte de emner og problematikker, som befolkningen tænker på. Under et interview med [[Politiken|politikken]] udtaler Mazen ”Hvis vi kan grine sammen, kan vi leve sammen” som er blevet hans mantra i sit arbejde. Mazen Live Shows ”Sådan Sender I Mig Hjem” og ”Sådan overtager vi Danmark” er både nytænkende, nærværende og rørende ærligt. Mazen modtog en hædersprisen for ”Sådan overtager vi Danmark” fra [[Statens Kunstfond]]. I 2023 optrådte han med sit show – Hvis Vi overlever i nat – i [[Den Sorte Diamant]]. 2014: Mazen stiftede det kreative konsulenthus, Talte Tanker<ref>[[www.taltetanker.dk]]</ref>. 2015: Bogudgivelse: Hest på stiletter. 2018: Bogudgivelse: Gadedreng forklædt som poet 2018: Nomineret til Årets Person af [[The Voice]] 2018: Live Show - Sådan Sender I Mig Hjem - [[Bremen Teater]] + Danmarks Tour 2019: Live Show - Sådan Overtager Vi Danmark - [[Bremen Teater]] + Danmarks Tour 2019 Modtog hædersprisen for årets bedste udgivelse af [[Statens Kunstfond]] 2020 Bogudgivelse: Den Der Blinker Først 2021: Medvirkede i [[TV 2 Danmark|TV2]] Serien [[Korpset (TV2-program)|Korpset]] 2023: Live Show - Hvis Vi Overlever i Nat – Den Sorte Diamant. Mazen var halvdel af musikduoen [[Lagix]], hvisgenindspilning af sangen Ahwak af den arabiske legende Abdel Halim lå på hitlisterne i Mellemøsten. == Samfundsdebat == I 2018 optrådte han med standupshowet "''Sådan sender I mig hjem''", og året efter fulgte han op med "''Sådan overtager vi Danmark''".<ref name=politiken/> I forbindelse med premieren udtalte han til [[Politiken]]: "Jeg synes, at det er enhver seriøs kunstners vigtigste opgave at tage de emner op, der rører sig i samfundet, og på en eller anden måde få folk til at tage stilling til dem. Selvfølgelig skal folk have det sjovt og grine for sygt, når de ser mit show, men de skal også gå derfra med en uppercut lige i smasken, som de kan gå hjem og reflektere over.<ref>https://nyheder.tv2.dk/politik/2017-11-19-politiker-vil-sende-ham-til-libanon-med-faldskaerm-nu-hopper-han-ud-over-haslev-i-stedet</ref> Derudover har han med kronikker og debatindlæg bidraget til samfundsdebatten flere gange<ref>Ja, jeg er brun – og ja, jeg bliver også ramt af terror. Kronik, Information. 2016 Mazen Ismail [https://www.information.dk/debat/2016/07/ja-brun-ja-ogsaa-ramt-terror?lst_cntrb]</ref><ref>Jeg kastede mig ind i tørklædedebatten og blev truet på livet. Information. 2016. Mazen Ismail. [https://www.information.dk/debat/2016/11/kastede-toerklaededebatten-truet-paa-livet?lst_cntrb]</ref>. == Referencer == {{Reflist}} {{FD|1985|levende|Ismail, Mazen}} [[Kategori:Digtere fra Danmark]] n2snxk6s14iub6sg8yhbp91ao3gheqs Brydning under sommer-OL 2016 - 75 kg græsk-romersk stil (herrer) 0 885031 11751953 11751027 2024-04-26T10:47:48Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = 75 kg græsk-romersk stil |games = sommer-OL 2016 |image = [[File:Wrestling at the 2016 Summer Olympics – Men's Greco-Roman 75 kg.jpg|250px]] |caption =De fire medaljetagere.<br>Fra venstre: Mark O. Madsen, Kim Hyeon-woo, Roman Vlasov og Saeid Abdevali |venue = [[Carioca Arena 2]] |date = 14. august |competitors = 20 |nations = 20 |gold = [[Roman Vlasov]] |goldNOC = RUS |silver = [[Mark Madsen]] |silverNOC = DEN |bronze = [[Kim Hyeon-woo]] |bronzeNOC = KOR |bronze2 = [[Saeid Abdevali]] |bronzeNOC2 = IRI |prev = 2012 |next = [[Brydning under sommer-OL 2020 - 77 kg græsk-romersk stil (herrer)|2020]] }} '''Brydning i 75 kg græsk-romersk stil for herrer''' under [[Sommer-OL 2016]] fandt sted den [[14. august]] [[2016]]. == Medaljefordeling == {| class="wikitable" bgcolor="#efefef" ! colspan=6 | Medaljetagere |- bgcolor="#efefef" |align="center" bgcolor="gold" Width=180|'''Guld''' |align="center" bgcolor="silver" Width=180|'''Sølv''' |align="center" bgcolor="CC9966" Width=180|'''Bronze''' |align="center" bgcolor="CC9966" Width=180|'''Bronze''' |- align=center |align="left"|{{Flagikon|Rusland}} [[Roman Vlasov]] |align="left"|{{Flagikon|Danmark}} [[Mark O. Madsen]] |align="left"|{{Flagikon|Iran}} [[Saeid Abdevali]] |align="left"|{{Flagikon|Sydkorea}} [[Kim Hyeon-woo]] |} == Turneringsformat == {{Brydning under sommer-OL 2016}} Ud fra kvalifikationen var det muligt, at der kunne være op til 19 deltagere i konkurrencen. Derfor var der behov for afvikling af tre kvalifikationskampe inden der kunne overgås til det traditionelle elimineringssystem hvor de 16 tilbageværende brydere mødtes to og to efter lodtrækning. Elimineringskampene fortsætter indtil der er fundet de to brydere, som skal mødes i finalen og så derfor skal kæmpe om guldmedaljen. Alle brydere der, på et eller andet tidspunkt, havde mødt en af de to finalister gik herefter til opsamlingsrunderne, hvor der igen blev kæmpet efter elimineringsprincippet. Opsamlingsrunderne var afsluttet da der kun var to brydere tilbage. Disse brydere mødte herefter de to tabere af semifinalerne og de to vindere af disse to ”opsamlingssemifinaler” blev tildelt bronzemedaljer. == Resultater<ref>{{Cite web |url=https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-75-kg |title=Arkiveret kopi |access-date=29. august 2016 |archive-date=15. august 2016 |archive-url=https://archive.today/20160815131543/https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-75-kg |url-status=dead }}</ref> == ===Øverste halvdel=== {{16TeamBracket-Compact-NoSeeds-Byes | RD1=Kvalifikation | RD2=Ottendedelsfinaler | RD3=Kvartfinaler | RD4=Semifinaler | team-width=195 | score-width=25 | RD1-team01=&nbsp; | RD1-score01=&nbsp; | RD1-team02=&nbsp; | RD1-score02=&nbsp; | RD1-team03=&nbsp; | RD1-score03=&nbsp; | RD1-team04=&nbsp; | RD1-score04=&nbsp; | RD1-team05=&nbsp; | RD1-score05=&nbsp; | RD1-team06=&nbsp; | RD1-score06=&nbsp; | RD1-team07=&nbsp; | RD1-score07=&nbsp; | RD1-team08=&nbsp; | RD1-score08=&nbsp; | RD1-team09=&nbsp; | RD1-score09=&nbsp; | RD1-team10=&nbsp; | RD1-score10=&nbsp; | RD1-team11=&nbsp; | RD1-score11=&nbsp; | RD1-team12=&nbsp; | RD1-score12=&nbsp; | RD1-team13=&nbsp; | RD1-score13=&nbsp; | RD1-team14=&nbsp; | RD1-score14=&nbsp; | RD1-team15=&nbsp; | RD1-score15=&nbsp; | RD1-team16=&nbsp; | RD1-score16=&nbsp; | RD2-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD2-score01='''7''' | RD2-team02={{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]] | RD2-score02=5 | RD2-team03='''{{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]]''' | RD2-score03='''5''' | RD2-team04={{flagikon|MAR}} [[Zied Ayet Ikram]] | RD2-score04=0 | RD2-team05='''{{flagikon|USA}} [[Andy Bisek]]''' | RD2-score05='''1''' | RD2-team06={{flagikon|CUB}} [[Yurisandy Hernández]] | RD2-score06=0 | RD2-team07='''{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]]''' | RD2-score07='''2''' | RD2-team08={{flagikon|TUR}} [[Selçuk Çebi]] | RD2-score08=1 | RD3-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD3-score01='''8''' | RD3-team02={{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]] | RD3-score02=0 | RD3-team03={{flagikon|USA}} [[Andy Bisek]] | RD3-score03=0 | RD3-team04='''{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]]''' | RD3-score04='''2''' | RD4-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD4-score01='''6''' | RD4-team02={{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]] | RD4-score02=3 }} ===Nederste halvdel=== {{16TeamBracket-Compact-NoSeeds-Byes | RD1=Kvalifikation | RD2=Ottendedelsfinaler | RD3=Kvartfinaler | RD4=Semifinaler | team-width=195 | score-width=25 | RD1-team01=&nbsp; | RD1-score01=&nbsp; | RD1-team02=&nbsp; | RD1-score02=&nbsp; | RD1-team03=&nbsp; | RD1-score03=&nbsp; | RD1-team04=&nbsp; | RD1-score04=&nbsp; | RD1-team05=&nbsp; | RD1-score05=&nbsp; | RD1-team06=&nbsp; | RD1-score06=&nbsp; | RD1-team07=&nbsp; | RD1-score07=&nbsp; | RD1-team08=&nbsp; | RD1-score08=&nbsp; | RD1-team09='''{{flagikon|BUL}} [[Daniel Aleksandrov (bryder)|Daniel Aleksandrov]]''' | RD1-score09='''3''' | RD1-team10={{flagikon|ARM}} [[Arsen Julfalakyan]] | RD1-score10=2 | RD1-team11={{flagikon|COL}} [[Carlos Muñoz (bryder)|Carlos Muñoz]] | RD1-score11=0 | RD1-team12='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD1-score12='''9''' | RD1-team13='''{{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]]''' | RD1-score13='''2''' | RD1-team14={{flagikon|EGY}} [[Mahmoud Fawzy]] | RD1-score14=1 | RD1-team15={{flagikon|GEO}} [[Zurab Datunashvili]] | RD1-score15=0 | RD1-team16='''{{flagikon|KAZ}} [[Doszhan Kartikov]]''' | RD1-score16='''2''' | RD2-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]] | RD2-score02=1 | RD2-team03={{flagikon|UZB}} [[Dilshod Turdiev]] | RD2-score03=2 | RD2-team04='''{{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]]''' | RD2-score04='''6''' | RD2-team05={{flagikon|BUL}} [[Daniel Aleksandrov (bryder)|Daniel Aleksandrov]] | RD2-score05=0 | RD2-team06='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD2-score06='''8''' | RD2-team07='''{{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]]''' | RD2-score07='''5''' | RD2-team08={{flagikon|KAZ}} [[Doszhan Kartikov]] | RD2-score08=1 | RD3-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD3-score01='''4''' | RD3-team02={{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]] | RD3-score02=0 | RD3-team03='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD3-score03='''5''' | RD3-team04={{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]] | RD3-score04=0 | RD4-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD4-score01='''1''' | RD4-team02={{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]] | RD4-score02=0 }} ===Opsamling=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]]''' |align="center"|3 - 1 |{{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]] |- |'''{{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]]''' |align="center"|2 - 2 |{{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]] |} ===Bronzemedaljekampe=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]]''' |align="center"|6 - 4 |{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]] |- |'''{{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]]''' |align="center"|5 - 2 |{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]] |} ===Finalen=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Finalen |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' |align="center"|5 - 1 |{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]] |} == Rangering == {| class="wikitable" style="text-align: center;" !width=40|Rangering !width=250|Atleter |- | {{gold01}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Roman Vlasov]]|RUS|2016 Summer}} |- |{{silver02}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Mark Madsen (fighter)|Mark Madsen]]|DEN|2016 Summer}} |- |{{bronze03}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Kim Hyeon-woo]]|KOR|2016 Summer}} |- |{{bronze03}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Saeid Abdevali]]|IRI|2016 Summer}} |- | 5 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Božo Starčević]]|CRO|2016 Summer}} |- | 5 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Péter Bácsi]]|HUN|2016 Summer}} |- |7 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Elvin Mursaliyev]]|AZE|2016 Summer}} |- | 8 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Viktor Nemeš]]|SRB|2016 Summer}} |- | 9 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Yang Bin (wrestler)|Yang Bin]]|CHN|2016 Summer}} |- | 10 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Doszhan Kartikov]]|KAZ|2016 Summer}} |- | 11 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Daniel Aleksandrov (wrestler)|Daniel Aleksandrov]]|BUL|2016 Summer}} |- | 12 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Andy Bisek]]|USA|2016 Summer}} |- | 13 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Arsen Julfalakyan]]|ARM|2016 Summer}} |- | 14 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Dilshod Turdiev]]|UZB|2016 Summer}} |- | 15 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Selçuk Çebi]]|TUR|2016 Summer}} |- | 15 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Mahmoud Fawzy]]|EGY|2016 Summer}} |- | 17 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Yurisandy Hernández]]|CUB|2016 Summer}} |- | 18 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|GEO|2016 Summer}} |- | 19 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Zied Ayet Ikram]]|MAR|2016 Summer}} |- | 20 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Carlos Muñoz (wrestler)|Carlos Muñoz]]|COL|2016 Summer}} |} ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == http://doc.rero.ch/record/256687/files/Olympic_Sport_Explanatory_Guide_Wrestling.pdf<br> https://unitedworldwrestling.org/sites/default/files/media/document/qualification_system_a.pdf {{Sportsgrene under sommer-OL 2016}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2016|75 kg græsk-romersk stil (herrer)]] 46qevlahay2bnsg0a11sj9plcwvfa9i 11751954 11751953 2024-04-26T10:49:01Z Siksebuffen 74323 /* Rangering */ wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = 75 kg græsk-romersk stil |games = sommer-OL 2016 |image = [[File:Wrestling at the 2016 Summer Olympics – Men's Greco-Roman 75 kg.jpg|250px]] |caption =De fire medaljetagere.<br>Fra venstre: Mark O. Madsen, Kim Hyeon-woo, Roman Vlasov og Saeid Abdevali |venue = [[Carioca Arena 2]] |date = 14. august |competitors = 20 |nations = 20 |gold = [[Roman Vlasov]] |goldNOC = RUS |silver = [[Mark Madsen]] |silverNOC = DEN |bronze = [[Kim Hyeon-woo]] |bronzeNOC = KOR |bronze2 = [[Saeid Abdevali]] |bronzeNOC2 = IRI |prev = 2012 |next = [[Brydning under sommer-OL 2020 - 77 kg græsk-romersk stil (herrer)|2020]] }} '''Brydning i 75 kg græsk-romersk stil for herrer''' under [[Sommer-OL 2016]] fandt sted den [[14. august]] [[2016]]. == Medaljefordeling == {| class="wikitable" bgcolor="#efefef" ! colspan=6 | Medaljetagere |- bgcolor="#efefef" |align="center" bgcolor="gold" Width=180|'''Guld''' |align="center" bgcolor="silver" Width=180|'''Sølv''' |align="center" bgcolor="CC9966" Width=180|'''Bronze''' |align="center" bgcolor="CC9966" Width=180|'''Bronze''' |- align=center |align="left"|{{Flagikon|Rusland}} [[Roman Vlasov]] |align="left"|{{Flagikon|Danmark}} [[Mark O. Madsen]] |align="left"|{{Flagikon|Iran}} [[Saeid Abdevali]] |align="left"|{{Flagikon|Sydkorea}} [[Kim Hyeon-woo]] |} == Turneringsformat == {{Brydning under sommer-OL 2016}} Ud fra kvalifikationen var det muligt, at der kunne være op til 19 deltagere i konkurrencen. Derfor var der behov for afvikling af tre kvalifikationskampe inden der kunne overgås til det traditionelle elimineringssystem hvor de 16 tilbageværende brydere mødtes to og to efter lodtrækning. Elimineringskampene fortsætter indtil der er fundet de to brydere, som skal mødes i finalen og så derfor skal kæmpe om guldmedaljen. Alle brydere der, på et eller andet tidspunkt, havde mødt en af de to finalister gik herefter til opsamlingsrunderne, hvor der igen blev kæmpet efter elimineringsprincippet. Opsamlingsrunderne var afsluttet da der kun var to brydere tilbage. Disse brydere mødte herefter de to tabere af semifinalerne og de to vindere af disse to ”opsamlingssemifinaler” blev tildelt bronzemedaljer. == Resultater<ref>{{Cite web |url=https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-75-kg |title=Arkiveret kopi |access-date=29. august 2016 |archive-date=15. august 2016 |archive-url=https://archive.today/20160815131543/https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-75-kg |url-status=dead }}</ref> == ===Øverste halvdel=== {{16TeamBracket-Compact-NoSeeds-Byes | RD1=Kvalifikation | RD2=Ottendedelsfinaler | RD3=Kvartfinaler | RD4=Semifinaler | team-width=195 | score-width=25 | RD1-team01=&nbsp; | RD1-score01=&nbsp; | RD1-team02=&nbsp; | RD1-score02=&nbsp; | RD1-team03=&nbsp; | RD1-score03=&nbsp; | RD1-team04=&nbsp; | RD1-score04=&nbsp; | RD1-team05=&nbsp; | RD1-score05=&nbsp; | RD1-team06=&nbsp; | RD1-score06=&nbsp; | RD1-team07=&nbsp; | RD1-score07=&nbsp; | RD1-team08=&nbsp; | RD1-score08=&nbsp; | RD1-team09=&nbsp; | RD1-score09=&nbsp; | RD1-team10=&nbsp; | RD1-score10=&nbsp; | RD1-team11=&nbsp; | RD1-score11=&nbsp; | RD1-team12=&nbsp; | RD1-score12=&nbsp; | RD1-team13=&nbsp; | RD1-score13=&nbsp; | RD1-team14=&nbsp; | RD1-score14=&nbsp; | RD1-team15=&nbsp; | RD1-score15=&nbsp; | RD1-team16=&nbsp; | RD1-score16=&nbsp; | RD2-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD2-score01='''7''' | RD2-team02={{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]] | RD2-score02=5 | RD2-team03='''{{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]]''' | RD2-score03='''5''' | RD2-team04={{flagikon|MAR}} [[Zied Ayet Ikram]] | RD2-score04=0 | RD2-team05='''{{flagikon|USA}} [[Andy Bisek]]''' | RD2-score05='''1''' | RD2-team06={{flagikon|CUB}} [[Yurisandy Hernández]] | RD2-score06=0 | RD2-team07='''{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]]''' | RD2-score07='''2''' | RD2-team08={{flagikon|TUR}} [[Selçuk Çebi]] | RD2-score08=1 | RD3-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD3-score01='''8''' | RD3-team02={{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]] | RD3-score02=0 | RD3-team03={{flagikon|USA}} [[Andy Bisek]] | RD3-score03=0 | RD3-team04='''{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]]''' | RD3-score04='''2''' | RD4-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD4-score01='''6''' | RD4-team02={{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]] | RD4-score02=3 }} ===Nederste halvdel=== {{16TeamBracket-Compact-NoSeeds-Byes | RD1=Kvalifikation | RD2=Ottendedelsfinaler | RD3=Kvartfinaler | RD4=Semifinaler | team-width=195 | score-width=25 | RD1-team01=&nbsp; | RD1-score01=&nbsp; | RD1-team02=&nbsp; | RD1-score02=&nbsp; | RD1-team03=&nbsp; | RD1-score03=&nbsp; | RD1-team04=&nbsp; | RD1-score04=&nbsp; | RD1-team05=&nbsp; | RD1-score05=&nbsp; | RD1-team06=&nbsp; | RD1-score06=&nbsp; | RD1-team07=&nbsp; | RD1-score07=&nbsp; | RD1-team08=&nbsp; | RD1-score08=&nbsp; | RD1-team09='''{{flagikon|BUL}} [[Daniel Aleksandrov (bryder)|Daniel Aleksandrov]]''' | RD1-score09='''3''' | RD1-team10={{flagikon|ARM}} [[Arsen Julfalakyan]] | RD1-score10=2 | RD1-team11={{flagikon|COL}} [[Carlos Muñoz (bryder)|Carlos Muñoz]] | RD1-score11=0 | RD1-team12='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD1-score12='''9''' | RD1-team13='''{{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]]''' | RD1-score13='''2''' | RD1-team14={{flagikon|EGY}} [[Mahmoud Fawzy]] | RD1-score14=1 | RD1-team15={{flagikon|GEO}} [[Zurab Datunashvili]] | RD1-score15=0 | RD1-team16='''{{flagikon|KAZ}} [[Doszhan Kartikov]]''' | RD1-score16='''2''' | RD2-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]] | RD2-score02=1 | RD2-team03={{flagikon|UZB}} [[Dilshod Turdiev]] | RD2-score03=2 | RD2-team04='''{{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]]''' | RD2-score04='''6''' | RD2-team05={{flagikon|BUL}} [[Daniel Aleksandrov (bryder)|Daniel Aleksandrov]] | RD2-score05=0 | RD2-team06='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD2-score06='''8''' | RD2-team07='''{{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]]''' | RD2-score07='''5''' | RD2-team08={{flagikon|KAZ}} [[Doszhan Kartikov]] | RD2-score08=1 | RD3-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD3-score01='''4''' | RD3-team02={{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]] | RD3-score02=0 | RD3-team03='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD3-score03='''5''' | RD3-team04={{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]] | RD3-score04=0 | RD4-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD4-score01='''1''' | RD4-team02={{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]] | RD4-score02=0 }} ===Opsamling=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]]''' |align="center"|3 - 1 |{{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]] |- |'''{{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]]''' |align="center"|2 - 2 |{{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]] |} ===Bronzemedaljekampe=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]]''' |align="center"|6 - 4 |{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]] |- |'''{{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]]''' |align="center"|5 - 2 |{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]] |} ===Finalen=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Finalen |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' |align="center"|5 - 1 |{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]] |} == Rangering == {| class="wikitable" style="text-align: center;" !width=40|Rangering !width=250|Atleter |- | {{gold01}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Roman Vlasov]]|RUS|sommer-OL 2016}} |- |{{silver02}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Mark O. Madsen]]|DEN|sommer-OL 2016}} |- |{{bronze03}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Kim Hyeon-woo]]|KOR|sommer-OL 2016}} |- |{{bronze03}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Saeid Abdevali]]|IRI|sommer-OL 2016}} |- | 5 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Božo Starčević]]|CRO|sommer-OL 2016}} |- | 5 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Péter Bácsi]]|HUN|2016 Summer}} |- |7 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Elvin Mursaliyev]]|AZE|2016 Summer}} |- | 8 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Viktor Nemeš]]|SRB|2016 Summer}} |- | 9 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Yang Bin (wrestler)|Yang Bin]]|CHN|2016 Summer}} |- | 10 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Doszhan Kartikov]]|KAZ|2016 Summer}} |- | 11 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Daniel Aleksandrov (wrestler)|Daniel Aleksandrov]]|BUL|2016 Summer}} |- | 12 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Andy Bisek]]|USA|2016 Summer}} |- | 13 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Arsen Julfalakyan]]|ARM|2016 Summer}} |- | 14 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Dilshod Turdiev]]|UZB|2016 Summer}} |- | 15 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Selçuk Çebi]]|TUR|2016 Summer}} |- | 15 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Mahmoud Fawzy]]|EGY|2016 Summer}} |- | 17 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Yurisandy Hernández]]|CUB|2016 Summer}} |- | 18 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|GEO|2016 Summer}} |- | 19 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Zied Ayet Ikram]]|MAR|2016 Summer}} |- | 20 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Carlos Muñoz (wrestler)|Carlos Muñoz]]|COL|2016 Summer}} |} ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == http://doc.rero.ch/record/256687/files/Olympic_Sport_Explanatory_Guide_Wrestling.pdf<br> https://unitedworldwrestling.org/sites/default/files/media/document/qualification_system_a.pdf {{Sportsgrene under sommer-OL 2016}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2016|75 kg græsk-romersk stil (herrer)]] b6ceqiu0zauli838grzas6uruo7zehd 11751956 11751954 2024-04-26T10:51:38Z Siksebuffen 74323 /* Rangering */ wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = 75 kg græsk-romersk stil |games = sommer-OL 2016 |image = [[File:Wrestling at the 2016 Summer Olympics – Men's Greco-Roman 75 kg.jpg|250px]] |caption =De fire medaljetagere.<br>Fra venstre: Mark O. Madsen, Kim Hyeon-woo, Roman Vlasov og Saeid Abdevali |venue = [[Carioca Arena 2]] |date = 14. august |competitors = 20 |nations = 20 |gold = [[Roman Vlasov]] |goldNOC = RUS |silver = [[Mark Madsen]] |silverNOC = DEN |bronze = [[Kim Hyeon-woo]] |bronzeNOC = KOR |bronze2 = [[Saeid Abdevali]] |bronzeNOC2 = IRI |prev = 2012 |next = [[Brydning under sommer-OL 2020 - 77 kg græsk-romersk stil (herrer)|2020]] }} '''Brydning i 75 kg græsk-romersk stil for herrer''' under [[Sommer-OL 2016]] fandt sted den [[14. august]] [[2016]]. == Medaljefordeling == {| class="wikitable" bgcolor="#efefef" ! colspan=6 | Medaljetagere |- bgcolor="#efefef" |align="center" bgcolor="gold" Width=180|'''Guld''' |align="center" bgcolor="silver" Width=180|'''Sølv''' |align="center" bgcolor="CC9966" Width=180|'''Bronze''' |align="center" bgcolor="CC9966" Width=180|'''Bronze''' |- align=center |align="left"|{{Flagikon|Rusland}} [[Roman Vlasov]] |align="left"|{{Flagikon|Danmark}} [[Mark O. Madsen]] |align="left"|{{Flagikon|Iran}} [[Saeid Abdevali]] |align="left"|{{Flagikon|Sydkorea}} [[Kim Hyeon-woo]] |} == Turneringsformat == {{Brydning under sommer-OL 2016}} Ud fra kvalifikationen var det muligt, at der kunne være op til 19 deltagere i konkurrencen. Derfor var der behov for afvikling af tre kvalifikationskampe inden der kunne overgås til det traditionelle elimineringssystem hvor de 16 tilbageværende brydere mødtes to og to efter lodtrækning. Elimineringskampene fortsætter indtil der er fundet de to brydere, som skal mødes i finalen og så derfor skal kæmpe om guldmedaljen. Alle brydere der, på et eller andet tidspunkt, havde mødt en af de to finalister gik herefter til opsamlingsrunderne, hvor der igen blev kæmpet efter elimineringsprincippet. Opsamlingsrunderne var afsluttet da der kun var to brydere tilbage. Disse brydere mødte herefter de to tabere af semifinalerne og de to vindere af disse to ”opsamlingssemifinaler” blev tildelt bronzemedaljer. == Resultater<ref>{{Cite web |url=https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-75-kg |title=Arkiveret kopi |access-date=29. august 2016 |archive-date=15. august 2016 |archive-url=https://archive.today/20160815131543/https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-75-kg |url-status=dead }}</ref> == ===Øverste halvdel=== {{16TeamBracket-Compact-NoSeeds-Byes | RD1=Kvalifikation | RD2=Ottendedelsfinaler | RD3=Kvartfinaler | RD4=Semifinaler | team-width=195 | score-width=25 | RD1-team01=&nbsp; | RD1-score01=&nbsp; | RD1-team02=&nbsp; | RD1-score02=&nbsp; | RD1-team03=&nbsp; | RD1-score03=&nbsp; | RD1-team04=&nbsp; | RD1-score04=&nbsp; | RD1-team05=&nbsp; | RD1-score05=&nbsp; | RD1-team06=&nbsp; | RD1-score06=&nbsp; | RD1-team07=&nbsp; | RD1-score07=&nbsp; | RD1-team08=&nbsp; | RD1-score08=&nbsp; | RD1-team09=&nbsp; | RD1-score09=&nbsp; | RD1-team10=&nbsp; | RD1-score10=&nbsp; | RD1-team11=&nbsp; | RD1-score11=&nbsp; | RD1-team12=&nbsp; | RD1-score12=&nbsp; | RD1-team13=&nbsp; | RD1-score13=&nbsp; | RD1-team14=&nbsp; | RD1-score14=&nbsp; | RD1-team15=&nbsp; | RD1-score15=&nbsp; | RD1-team16=&nbsp; | RD1-score16=&nbsp; | RD2-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD2-score01='''7''' | RD2-team02={{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]] | RD2-score02=5 | RD2-team03='''{{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]]''' | RD2-score03='''5''' | RD2-team04={{flagikon|MAR}} [[Zied Ayet Ikram]] | RD2-score04=0 | RD2-team05='''{{flagikon|USA}} [[Andy Bisek]]''' | RD2-score05='''1''' | RD2-team06={{flagikon|CUB}} [[Yurisandy Hernández]] | RD2-score06=0 | RD2-team07='''{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]]''' | RD2-score07='''2''' | RD2-team08={{flagikon|TUR}} [[Selçuk Çebi]] | RD2-score08=1 | RD3-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD3-score01='''8''' | RD3-team02={{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]] | RD3-score02=0 | RD3-team03={{flagikon|USA}} [[Andy Bisek]] | RD3-score03=0 | RD3-team04='''{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]]''' | RD3-score04='''2''' | RD4-team01='''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' | RD4-score01='''6''' | RD4-team02={{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]] | RD4-score02=3 }} ===Nederste halvdel=== {{16TeamBracket-Compact-NoSeeds-Byes | RD1=Kvalifikation | RD2=Ottendedelsfinaler | RD3=Kvartfinaler | RD4=Semifinaler | team-width=195 | score-width=25 | RD1-team01=&nbsp; | RD1-score01=&nbsp; | RD1-team02=&nbsp; | RD1-score02=&nbsp; | RD1-team03=&nbsp; | RD1-score03=&nbsp; | RD1-team04=&nbsp; | RD1-score04=&nbsp; | RD1-team05=&nbsp; | RD1-score05=&nbsp; | RD1-team06=&nbsp; | RD1-score06=&nbsp; | RD1-team07=&nbsp; | RD1-score07=&nbsp; | RD1-team08=&nbsp; | RD1-score08=&nbsp; | RD1-team09='''{{flagikon|BUL}} [[Daniel Aleksandrov (bryder)|Daniel Aleksandrov]]''' | RD1-score09='''3''' | RD1-team10={{flagikon|ARM}} [[Arsen Julfalakyan]] | RD1-score10=2 | RD1-team11={{flagikon|COL}} [[Carlos Muñoz (bryder)|Carlos Muñoz]] | RD1-score11=0 | RD1-team12='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD1-score12='''9''' | RD1-team13='''{{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]]''' | RD1-score13='''2''' | RD1-team14={{flagikon|EGY}} [[Mahmoud Fawzy]] | RD1-score14=1 | RD1-team15={{flagikon|GEO}} [[Zurab Datunashvili]] | RD1-score15=0 | RD1-team16='''{{flagikon|KAZ}} [[Doszhan Kartikov]]''' | RD1-score16='''2''' | RD2-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]] | RD2-score02=1 | RD2-team03={{flagikon|UZB}} [[Dilshod Turdiev]] | RD2-score03=2 | RD2-team04='''{{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]]''' | RD2-score04='''6''' | RD2-team05={{flagikon|BUL}} [[Daniel Aleksandrov (bryder)|Daniel Aleksandrov]] | RD2-score05=0 | RD2-team06='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD2-score06='''8''' | RD2-team07='''{{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]]''' | RD2-score07='''5''' | RD2-team08={{flagikon|KAZ}} [[Doszhan Kartikov]] | RD2-score08=1 | RD3-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD3-score01='''4''' | RD3-team02={{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]] | RD3-score02=0 | RD3-team03='''{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]]''' | RD3-score03='''5''' | RD3-team04={{flagikon|AZE}} [[Elvin Mursaliyev]] | RD3-score04=0 | RD4-team01='''{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]]''' | RD4-score01='''1''' | RD4-team02={{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]] | RD4-score02=0 }} ===Opsamling=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]]''' |align="center"|3 - 1 |{{flagikon|CHN}} [[Yang Bin (bryder)|Yang Bin]] |- |'''{{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]]''' |align="center"|2 - 2 |{{flagikon|SRB}} [[Viktor Nemeš]] |} ===Bronzemedaljekampe=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|KOR}} [[Kim Hyeon-woo]]''' |align="center"|6 - 4 |{{flagikon|CRO}} [[Božo Starčević]] |- |'''{{flagikon|IRI}} [[Saeid Abdevali]]''' |align="center"|5 - 2 |{{flagikon|HUN}} [[Péter Bácsi]] |} ===Finalen=== {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Finalen |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |'''{{flagikon|RUS}} [[Roman Vlasov]]''' |align="center"|5 - 1 |{{flagikon|DEN}} [[Mark O. Madsen]] |} == Rangering == {| class="wikitable" style="text-align: center;" !width=40|Rangering !width=250|Atleter |- | {{gold01}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Roman Vlasov]]|RUS|sommer-OL 2016}} |- |{{silver02}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Mark O. Madsen]]|DEN|sommer-OL 2016}} |- |{{bronze03}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Kim Hyeon-woo]]|KOR|sommer-OL 2016}} |- |{{bronze03}} | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Saeid Abdevali]]|IRI|sommer-OL 2016}} |- | 5 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Božo Starčević]]|CRO|sommer-OL 2016}} |- | 5 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Péter Bácsi]]|HUN|sommer-OL 2016}} |- |7 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Elvin Mursaliyev]]|AZE|sommer-OL 2016}} |- | 8 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Viktor Nemeš]]|SRB|sommer-OL 2016}} |- | 9 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Yang Bin (wrestler)|Yang Bin]]|CHN|sommer-OL 2016}} |- | 10 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Doszhan Kartikov]]|KAZ|sommer-OL 2016}} |- | 11 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Daniel Aleksandrov (wrestler)|Daniel Aleksandrov]]|BUL|sommer-OL 2016}} |- | 12 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Andy Bisek]]|USA|sommer-OL 2016}} |- | 13 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Arsen Julfalakyan]]|ARM|sommer-OL 2016}} |- | 14 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Dilshod Turdiev]]|UZB|sommer-OL 2016}} |- | 15 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Selçuk Çebi]]|TUR|sommer-OL 2016}} |- | 15 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Mahmoud Fawzy]]|EGY|sommer-OL 2016}} |- | 17 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Yurisandy Hernández]]|CUB|sommer-OL 2016}} |- | 18 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|GEO|sommer-OL 2016}} |- | 19 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Zied Ayet Ikram]]|MAR|sommer-OL 2016}} |- | 20 | align="left"|{{flagIOCathlete|[[Carlos Muñoz (wrestler)|Carlos Muñoz]]|COL|sommer-OL 2016}} |} ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == http://doc.rero.ch/record/256687/files/Olympic_Sport_Explanatory_Guide_Wrestling.pdf<br> https://unitedworldwrestling.org/sites/default/files/media/document/qualification_system_a.pdf {{Sportsgrene under sommer-OL 2016}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2016|75 kg græsk-romersk stil (herrer)]] da3ezh11lib3brd37yteimm2gzpp18t Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer) 0 898780 11751453 11742889 2024-04-25T13:40:44Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 85 kg græsk-romersk stil |games = sommer-OL 2016 |image = File:Wrestling pictogram.svg |caption = |venue = [[Carioca Arena 2]] |date = 15. august |competitors = 21 |nations = 21 |gold = [[Davit Chakvetadze]] |goldNOC = RUS |silver = [[Zhan Beleniuk]] |silverNOC = UKR |bronze = [[Javid Hamzatau]] |bronzeNOC = BLR |bronze2 = [[Denis Kudla (herrer)|Denis Kudla]] |bronzeNOC2 = GER |prev = 2012 |next = [[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2020]] }} {{Brydning under sommer-OL 2016}} '''Mændenes 85 kg vægtklasse i græsk-romersk stil''' under [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro]] fandt sted d. 15. august 2016 på [[Carioca Arena 2]] i [[Barra da Tijuca]].<ref>{{cite web|url=https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-85-kg|title=Wrestling: Men's Greco-Roman 85kg Standings|publisher=[[Rio 2016]]|accessdate=25. september 2016|archive-date=22. september 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160922181853/https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-85-kg|url-status=dead}}</ref> ==Tidsoversigt== <small>Alle tider brasilianske tider ([[UTC−03:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tie ! width=150|Event |- | rowspan=3| 15. august 2016 || 10:00 || Kvalifikationsrunde |- | 16:00 || Opsamling |- | 17:00 || bgcolor=ffffcc|Finaler |} ==Placering== {| class="wikitable" style="text-align: center;" !width=40|Placering !width=200|Bryder !width=100|Land |- | {{gold01}} |[[Davit Chakvetadze]] | align="left"|{{flagIOC|RUS|sommer-OL 2016}} |- |{{silver02}} |[[Zhan Beleniuk]] | align="left"|{{flagIOC|UKR|sommer-OL 2016}} |- |{{bronze03}} | [[Javid Hamzatau]] | align="left"|{{flagIOC|BLR|sommer-OL 2016}} |- |{{bronze03}} |[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]] | align="left"|{{flagIOC|GER|sommer-OL 2016}} |- | 5 | [[Nikolay Bayryakov]] | align="left"|{{flagIOC|BUL|sommer-OL 2016}} |- | 5 | [[Viktor Lőrincz]] | align="left"|{{flagIOC|HUN|sommer-OL 2016}} |- |7 |[[Habibollah Akhlaghi]] | align="left"|{{flagIOC|IRI|sommer-OL 2016}} |- | 8 | [[Rustam Assakalov]] | align="left"|{{flagIOC|UZB|sommer-OL 2016}} |- | 9 | [[Robert Kobliashvili]] | align="left"|{{flagIOC|GEO|sommer-OL 2016}} |- | 10 | [[Amer Hrustanović]] | align="left"|{{flagIOC|AUT|sommer-OL 2016}} |- | 11 | [[Rami Hietaniemi]] | align="left"|{{flagIOC|FIN|sommer-OL 2016}} |- | 12 | [[Ben Provisor]] | align="left"|{{flagIOC|USA|sommer-OL 2016}} |- | 13 | [[Saman Tahmasebi]] | align="left"|{{flagIOC|IRI|sommer-OL 2016}} |- | 14 |[[Ahmed Othman]] | align="left"|{{flagIOC|EGY|sommer-OL 2016}} |- | 15 |[[Janarbek Kenjeev]] | align="left"|{{flagIOC|KGZ|sommer-OL 2016}} |- | 16 | [[Maksim Manukyan]] | align="left"|{{flagIOC|ARM|sommer-OL 2016}} |- | 17 | [[Adem Boudjemline]] | align="left"|{{flagIOC|ALG|sommer-OL 2016}} |- | 17 | [[Peng Fei]] | align="left"|{{flagIOC|CHN|sommer-OL 2016}} |- | 19 | [[Alfonso Leyva]] | align="left"|{{flagIOC|MEX|sommer-OL 2016}} |- | 20 | [[Ravinder Khatri]] | align="left"|{{flagIOC|IND|sommer-OL 2016}} |- | 21 | [[Zakarias Berg]] | align="left"|{{flagIOC|SWE|sommer-OL 2016}} |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2016|85 kg græsk-romersk stil (herrer)]] 97cn9ol55bgoacd3rdwtc05t92b208e 11751685 11751453 2024-04-25T20:53:47Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 85 kg græsk-romersk stil |games = sommer-OL 2016 |image = File:Wrestling pictogram.svg |caption = |venue = [[Carioca Arena 2]] |date = 15. august |competitors = 21 |nations = 21 |gold = [[Davit Chakvetadze]] |goldNOC = RUS |silver = [[Zhan Beleniuk]] |silverNOC = UKR |bronze = [[Javid Hamzatau]] |bronzeNOC = BLR |bronze2 = [[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]] |bronzeNOC2 = GER |prev = 2012 |next = [[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2020]] }} {{Brydning under sommer-OL 2016}} '''Mændenes 85 kg vægtklasse i græsk-romersk stil''' under [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro]] fandt sted d. 15. august 2016 på [[Carioca Arena 2]] i [[Barra da Tijuca]].<ref>{{cite web|url=https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-85-kg|title=Wrestling: Men's Greco-Roman 85kg Standings|publisher=[[Rio 2016]]|accessdate=25. september 2016|archive-date=22. september 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160922181853/https://www.rio2016.com/en/wrestling-standings-wr-mens-greco-roman-85-kg|url-status=dead}}</ref> ==Tidsoversigt== <small>Alle tider brasilianske tider ([[UTC−03:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tie ! width=150|Event |- | rowspan=3| 15. august 2016 || 10:00 || Kvalifikationsrunde |- | 16:00 || Opsamling |- | 17:00 || bgcolor=ffffcc|Finaler |} ==Placering== {| class="wikitable" style="text-align: center;" !width=40|Placering !width=200|Bryder !width=100|Land |- | {{gold01}} |[[Davit Chakvetadze]] | align="left"|{{flagIOC|RUS|sommer-OL 2016}} |- |{{silver02}} |[[Zhan Beleniuk]] | align="left"|{{flagIOC|UKR|sommer-OL 2016}} |- |{{bronze03}} | [[Javid Hamzatau]] | align="left"|{{flagIOC|BLR|sommer-OL 2016}} |- |{{bronze03}} |[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]] | align="left"|{{flagIOC|GER|sommer-OL 2016}} |- | 5 | [[Nikolay Bayryakov]] | align="left"|{{flagIOC|BUL|sommer-OL 2016}} |- | 5 | [[Viktor Lőrincz]] | align="left"|{{flagIOC|HUN|sommer-OL 2016}} |- |7 |[[Habibollah Akhlaghi]] | align="left"|{{flagIOC|IRI|sommer-OL 2016}} |- | 8 | [[Rustam Assakalov]] | align="left"|{{flagIOC|UZB|sommer-OL 2016}} |- | 9 | [[Robert Kobliashvili]] | align="left"|{{flagIOC|GEO|sommer-OL 2016}} |- | 10 | [[Amer Hrustanović]] | align="left"|{{flagIOC|AUT|sommer-OL 2016}} |- | 11 | [[Rami Hietaniemi]] | align="left"|{{flagIOC|FIN|sommer-OL 2016}} |- | 12 | [[Ben Provisor]] | align="left"|{{flagIOC|USA|sommer-OL 2016}} |- | 13 | [[Saman Tahmasebi]] | align="left"|{{flagIOC|IRI|sommer-OL 2016}} |- | 14 |[[Ahmed Othman]] | align="left"|{{flagIOC|EGY|sommer-OL 2016}} |- | 15 |[[Janarbek Kenjeev]] | align="left"|{{flagIOC|KGZ|sommer-OL 2016}} |- | 16 | [[Maksim Manukyan]] | align="left"|{{flagIOC|ARM|sommer-OL 2016}} |- | 17 | [[Adem Boudjemline]] | align="left"|{{flagIOC|ALG|sommer-OL 2016}} |- | 17 | [[Peng Fei]] | align="left"|{{flagIOC|CHN|sommer-OL 2016}} |- | 19 | [[Alfonso Leyva]] | align="left"|{{flagIOC|MEX|sommer-OL 2016}} |- | 20 | [[Ravinder Khatri]] | align="left"|{{flagIOC|IND|sommer-OL 2016}} |- | 21 | [[Zakarias Berg]] | align="left"|{{flagIOC|SWE|sommer-OL 2016}} |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2016|85 kg græsk-romersk stil (herrer)]] 4cekfx733axtjhnfwp01ou9p5leh3hm Sofja Kovalevskaja 0 904840 11751635 11145129 2024-04-25T19:35:56Z Pugilist 10783 /* Sofja Kovalevskaja i skønlitteraturen */ film wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | color = #ccf | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Russiske Kejserrige}} Russisk | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }}'''Sofja Kovalevskaja''' ({{lang-ru|Со́фья Васи́льевна Ковале́вская}}. {{lit|Sófja Vasíljevna Kovalévskaja}}; født 15. januar 1850 i [[Moskva]], død 10. februar 1891 i [[Stockholm]]) var en [[Russiske Kejserrige|russisk]] [[matematiker]]. Hun stod bag vigtige og originale bidrag til [[matematisk analyse]] og [[differentialligning]]er. Kovalevskaja var den første kvindelige professor i Nordeuropa og den første kvinde, der var redaktør af et videnskabeligt tidsskrift.<ref>{{cite web|title=Sofya Vasilyevna Kovalevskay.|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/323006/Sofya-Vasilyevna-Kovalevskaya |work=Encyclopædia Britannica Online Academic Edition.|publisher=Encyclopædia Britannica|accessdate=22. oktober 2011}}</ref> Som barn udviste hun usædvanlig interesse og talent for matematik, hvorfor hendes forældre skaffede hende en vejleder, der introducerede den 11-årige Sofja for [[Infinitesimalregning]]. Som kvinde var hun afskåret fra at gennemføre en universitetsuddannelse i Rusland og som ugift at rejse udenlands uden forældrenes tilladelse, hvorfor hun [[Proformaægteskab|proforma]] giftede sig med palæontologen Vladimir Kovalevskij, med hvem hun emigrerede i 1867.<ref name=RCooke>Roger Cooke, "The Mathematics of Sonya Kovalevskaya", Springer-Verlag, 1984.</ref> Efter studier i [[Heidelberg]], [[Berlin]] og [[Göttingen]] forsvarede hun i 1874 i Göttingen sin [[doktordisputats]] med [[Summa cum laude|højeste udmærkelse]] som den første kvindelige forsker nogensinde.<ref name="RCooke"/> Efter en økonomisk, arbejdsmæssig og ægteskabeligt omtumlet tilværelse i Tyskland og Rusland vendte Sofja Kovalevskaja i 1883 tilbage til matematikken. Ved hjælp af en gammel studiekammerat fra Berlin-tiden, svenskeren ''Gösta Mittag-Leffler'', fik hun ansættelse ved [[Stockholms Universitet|universitetet i Stockholm]], først et år som [[docent]], siden fem år som ikke-fastansat professor, og endeligt i 1889 som ordinær [[professor]]. Kovalevskaja døde af influenza i 1891; hun ligger begravet på Nordre kirkegård i [[Solna]] ved Stockholm. == Hædersbevisninger == * Et [[Månekrater|krater]] på månen samt en [[asteroide]] er opkaldt efter Sofja Kovalevskaja * Den tyske stats [[Alexander von Humboldt]]-fondens Sofja Kovalevskaja-Preis. * Frimærke fra Sovjetunionen, 1951.[[Fil:Stamp of USSR 1635g.jpg|thumb|right|100px|''Sofja Kovalevskaja på sovjetisk frimærke fra 1951'']] * Særmønt fra Rusland, 2001 {{-}} == Sofja Kovalevskaja i film og skønlitteratur == * Sofja Kovalevskaja er hovedpersonen i den sovjetiske biografiske film ''[[Sofja Kovalevskaja (film)| Sofja Kovalevskaja]]'' fra 1985 * Novellen ''For megen lykke'' i [[Alice Munro]]s novellesamling (2009) af samme navn er en gendigtning af Kovalevskaja liv. == Henvisninger == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Sofia Kovalevskaya}} {{FD|1850|1891|Kovalevskaja, Sofja}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kvindelige matematikere]] [[Kategori:Matematikere fra Rusland]] [[Kategori:Matematikere fra Sverige]] tv3qzzl47h3jek1uzjy5pg8r9434utx Bruger:SimmeD 2 907781 11751814 11713274 2024-04-26T06:58:36Z SimmeD 146714 Ikke længere OTRS wikitext text/x-wiki {{DISPLAYTITLE:<span style="text-shadow:0px 0px 5px silver;"><span style="color: darkblue"><span style="display:none;">Bruger:</span>SimmeD</span></span>}} __NOTOC__ <!-- IRC Cloak Request --> <!-- http://i.imgur.com/KFjL4pY.png --> {{Topikon | filnavn = AvatarMH.png | wikilink = [[Manga]] | beskrivelse = Denne bruger er en manga/anime fan. | id = 1 }} {{Topikon | filnavn = Lock icon.png | wikilink = [[Hærværk]] | beskrivelse = Denne bruger låser vandaler ude! | id = 2 }} <center>[[Fil:Qxz-ad15.gif]]</center> <hr> {| style="text-align: left;float:right;" |- | <!-- {{Bruger:SimmeD/Skraldemand}} --> {{Bruger administrator}} |- | {{Bruger admin i|år=2016|måned=1|dag=14}} |- | {{Bruger:Sarrus/skabeloner/overblik (boks)}} |- | {{Bruger:SimmeD/CommonsFileMover}} <!-- |- | {{Bruger OTRS}} --> |- | {{Bruger Wikipedia For|år=2011|måned=12|dag=23}} |- | {{Medlem i 10-årsklubben}} |- | {{Bruger WikiProjekt Computerspil}} |- | {{Bruger:SimmeD/box1}} |- | {{Bruger:SimmeD/box2}} |- | {{Bruger:SimmeD/box3}} |- | {{Bruger:SimmeD/box4}} |- | {{bruger:Zelrin/Discord}} |- |- | {{Bruger da}} |- | {{Bruger en-3}} |- | {{Bruger de-1}} |- | {{Bruger no-1}} |- | {{Bruger sv-1}} |- | <center>[https://meta.wikimedia.org/wiki/User:SimmeD meta:User:SimmeD]</center> |} SimmeD (født d. {{DoA|1997|5|20}}) er en [[dansk]] Wikipedia bruger. På Wikipedia brugers det meste af hans tid på at patruljere ændringer og nyoprettede artikler, diskutere om forskellige emner samt forsøg på at hjælpe nye brugere til at få en fornugtig start på Wikipedia. == Se også == * [[/TrackScript|TrackScript]], [[/Hjælp|Hjælp]], [[/Scripts|Scripts]], [[/Husk|Husk]] *Status over global aktivitet: [https://tools.wmflabs.org/xtools-ec/?user=SimmeD&project=da.wikipedia.org på dansk Wikipedia]. *Oprettede artikler [https://xtools.wmflabs.org/pages/da.wikipedia.org/SimmeD her]. == Artikler der skal skrives == * [[Journalism++]] - et europæisk netværk for datajournalistik. == Skulderklap == <!-- [[File:Wikipe-tan full length.png|200px|left]] --> <gallery> Billede:Choco_chip_cookie.jpg|Fin indsats med hærværksbekæmpelse mm. Mvh. --KLN (diskussion) 27. mar 2012, 09:35 (CEST) Billede:Barnstar_of_Reversion2.png|Tak for dit store arbejde med bekaempelse af vandalisme. Cgtdk (diskussion) 4. jun 2012, 13:12 (CEST) Billede:WikiDefender_Barnstar.png|For din utrættelig indsats og entusiasme mod al den vandalisme! Godt arbejde, det holder Wikipedia levende. Pelle Hansen 7. jun 2012, 22:24 (CEST) Billede:SpecialBarnstar.png|Du tildeles hermed Den Specielle Barnstar for din humor og som tak for hjælpen med patruljantsdiskussionen i går. Du er mega sjov, og så er du simpelthen så venlig overfor nye brugere! Jeg kan li’ det! Kærlig hilsen [[User:EeveeSylveon|<font style="color:#C99351">'''Eevee'''</font>]][[Brugerdiskussion:EeveeSylveon|<font style="color:#EBA2B0">'''Sylveon'''</font>]] 3. nov 2017, 13:09 (CET) </gallery> [[en:User:SimmeD]] [[simple:User:SimmeD]] <!-- [[Kategori:OTRS-medlemmer]] --> [[Kategori:Wikiquote-administratorer]] [[Kategori:Wikipedia-administratorer]] dmigun9k9nlqd21h8mtwd4s36y0mip0 NFØ Håndbold 0 908137 11751924 11597851 2024-04-26T09:51:20Z 37.96.99.181 Nye tal i 2024 wikitext text/x-wiki '''NFØ Håndbold''' er en sammenlægning af de tre tidligere separate klubber, Nordrup, Farendløse og Ørslev. Klubben har indenfor de sidste 10 år rykker sig fra serie 2 til [[kvalifikationsrækken (håndbold)|kvalifikationsrækken]] lige under divisionerne. I 2021 - 2022 skal holdet spille i 3 division. NFØ Håndbold er [[Ringsted]]s anden største klub efterfulgt af klubben [[TMS Ringsted]]. Klubben har hjemmebane i [[Nordrup]]<nowiki/>hallen. I sæsonen 2016/2017 opnåede klubben deres hidtil bedste resultat i Danmarks landsdækkende pokalturnering [[DHF'sd Landspokalturnering|Santander Cup]], hvor de i 3. runde slog [[3. division (håndbold)|3. divisionsholdet]] [[Holte Håndbold|Holte]] ud af pokalturneringen, samt gjorde en god figur i 4. runde imod [[HIK Håndbold|HIK]] fra [[1. division (håndbold)|1. division]], hvor de endte med at tabe 26-32. Klubbens bedste herrer hold blev i 2021 desværre nødt til at trække sig fra 3 division, på grund af flere alvorlige Skader. Holdet trænes p.t. af Rasmus Uldbæk. I sæsonen 23-24 har for herrer 1 været helt utroligt, først vandt de pokalfinalen under HRØ ved i finalen vinde 40-22 over STG Vallø og i april vandt holdet Sjællandsmesterskabet med en 24-20 sejr over AG København. Herrerne kan nu kalde sig det bedste serie 1 hold på Sjælland. {| class="wikitable" |- ! Spillere !! Plads |- | Simon Laigaard Vintersfjord || Målmand |- | Rasmus Jesper Jessen || Målmand |- | Jacob Høi || Venstre Back/Playmaker |- | Kewin Dalsgaard || Venstre back/Playmaker |- | Jonas Laigaard Vintersfjord || Playmaker |- | Mikkel Høi Rasmussen || Stregspiller |- | Janich Jørgensen || Højre fløj |- | Kristjan Matias Hansen || Venstre fløj |- | Frederik Dreiager || Venstre fløj |- | [[Rasmus Wegmann]] || Stregspiller/Højre back/Playmaker |- | Brian Jensen || Træner |} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|http://www.nemmehjemmesider.dk/side/Nfo/}} [[Kategori:Håndboldklubber i Danmark]] [[Kategori:Ringsted Kommune]] ly3k2j2npuzy3ztsz9hl04y0tq3pkpe Bahrains håndboldlandshold (herrer) 0 908591 11751969 11750450 2024-04-26T11:19:52Z 2001:8F8:1471:782B:88D7:C009:BACA:F14 [[Barbar SC|Barbar]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldlandshold | land = Bahrain | name = | type = M | Billede = | Billedtekst = | Kælenavn = | Forbund = [[Bahrains håndboldforbund]] | Træner = {{flagikon|Island}} [[Aron Kristjánsson]] | Anfører = | Flest kampe = | Flest mål = <!-- Resultater --> | Sommer OL deltaget = | Summer Olympics first= | Summer Olympics best = | World cup apps = 2 | World cup first = | World cup best = 23.- plads - [[VM i håndbold 2011 (mænd)|2011]] | Regional name = [[Asienmesterskabet i håndbold (mænd)|Asienmesterskabet]] | Regional cup apps = 14 | Regional cup first = | Regional cup best = Sølv - [[Asienmesterskabet i håndbold 2010 (mænd)|2010]], [[Asienmesterskabet i håndbold 2014 (mænd)|2014]], [[Asienmesterskabet i håndbold 2016 (mænd)|2016]] | updated = 18. Januar 2017 |}} '''Bahrains håndboldlandshold''' er det nationale [[håndbold]]landshold i [[Bahrain]], og kontrolleres af landets håndboldforbund, [[Bahrains håndboldforbund]]. == Resultater == === VM === * [[VM i håndbold 2011 (mænd)|2011]]: 23.-plads * [[VM i håndbold 2015 (mænd)|2015]]: ''Kvalificerede, men valgte senere at trække sig'' * [[VM i håndbold 2017 (mænd)|2017]]: 23.-plads *[[VM i håndbold 2019 (mænd)|2019]]: 20.-plads * [[VM i håndbold 2021 (mænd)|2021]]: 21.-plads *[[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023]]: 16.-plads === Asienmesterskabet === * [[Asienmesterskabet i håndbold 1977 (mænd)|1977]]: 6.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 1983 (mænd)|1983]]: 4.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 1987 (mænd)|1987]]: 5.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 1991 (mænd)|1991]]: 5.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 1993 (mænd)|1993]]: 6.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 1995 (mænd)|1995]]: {{bronzemedalje}} * [[Asienmesterskabet i håndbold 2002 (mænd)|2002]]: 7.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 2004 (mænd)|2004]]: 4.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 2006 (mænd)|2006]]: 6.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 2008 (mænd)|2008]]: 10.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 2010 (mænd)|2010]]: {{sølvmedalje}} * [[Asienmesterskabet i håndbold 2012 (mænd)|2012]]: 6.-plads * [[Asienmesterskabet i håndbold 2014 (mænd)|2014]]: {{sølvmedalje}} * [[Asienmesterskabet i håndbold 2016 (mænd)|2016]]: {{sølvmedalje}} == Seneste Trup == Trup ved [[VM i håndbold 2021]].<ref>{{cite web|url=https://www.instagram.com/p/CIh89mGh7ub/|title=Bahrain 25-player squad|publisher=instagram.com|date=8. december 2020|access-date=8. december 2020|language=ar}}</ref><ref>{{cite news|url=https://www.ihf.info/sites/default/files/competitions/e102b178-e7d0-4980-ba59-fa8d1e43ce93/pdf/BRN.PDF|title=Team Roster Bahrain|website=ihf.info|date=15. januar 2021|access-date=15. januar 2021}}</ref> Cheftræner: [[Halldór Jóhann Sigfússon]] {{Nat hs start}} {{Nat hs player|no=1|pos=GK|name=[[Husain Mahfoodh]]|age={{Birth date and age|2001|6|29|df=y}}|height=1.86 m|apps=45|goals=5|club=[[Al-Ahli Club (Manama)|Al-Ahli]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=3|pos=P|name=[[Ali Abdulla Eid]]|age={{Birth date and age|1991|1|18|df=y}}|height=1.75 m|apps=55|goals=120|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=7|pos=RB|name=[[Ali Merza]]|age={{Birth date and age|1988|7|7|df=y}}|height=1.84 m|apps=150|goals=419|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=9|pos=LW|name=[[Hasan Al-Samahiji]]|age={{Birth date and age|1991|2|22|df=y}}|height=1.77 m|apps=65|goals=250|club=[[Al-Ahli Club (Manama)|Al-Ahli]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=11|pos=LB|name=[[Abdullah Ali (handballer)|Abdullah Ali]]|age={{Birth date and age|1999|8|1|df=y}}|height=1.70 m|apps=55|goals=160|club=[[Al Ittihad Club (Bahrain)|Al Ittihad]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=14|pos=RW|name=[[Qasim Qambar]]|age={{Birth date and age|2001|8|21|df=y}}|height=1.75 m|apps=30|goals=75|club=[[Barbar SC|Barbar]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=15|pos=RB|name=[[Mohamed Abdulredha]]|age={{Birth date and age|1989|9|27|df=y}}|height=1.86 m|apps=55|goals=90|club=[[Al-Ahli Club (Manama)|Al-Ahli]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=18|pos=RW|name=[[Ahmed Jalal (handballer)|Ahmed Jalal]]|age={{Birth date and age|1998|1|31|df=y}}|height=1.68 m|apps=65|goals=120|club=[[Al-Shabab Club (Manama)|Al-Shabab]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=19|pos=P|name=[[Mohamed Merza]]|age={{Birth date and age|1987|4|17|df=y}}|height=1.84 m|apps=80|goals=148|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=21|pos=GK|name=[[Mohamed Abdulhusain]]|age={{Birth date and age|1989|8|12|df=y}}|height=1.75 m|apps=250|goals=15|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=25|pos=GK|name=[[Qasim Al-Shwaikh]]|age={{Birth date and age|1998|7|17|df=y}}|height=1.65 m|apps=65|goals=5|club=[[Barbar SC|Barbar]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=50|pos=CB|name=[[Ahmed Al-Maqabi]]|age={{Birth date and age|1994|10|26|df=y}}|height=1.75 m|apps=71|goals=95|club=[[Barbar SC|Barbar]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=66|pos=LB|name=[[Komail Mahfoodh]]|age={{Birth date and age|1992|4|28|df=y}}|height=1.89 m|apps=65|goals=120|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=77|pos=LB|name=[[Jasim Al-Salatna]]|age={{Birth date and age|1989|3|23|df=y}}|height=1.85 m|apps=150|goals=210|club=[[Al-Ahli Club (Manama)|Al-Ahli]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=78|pos=LB|name=[[Ali Abdulqader]]|age={{Birth date and age|1993|7|5|df=y}}|height=1.75 m|apps=150|goals=320|club=[[Barbar SC|Barbar]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=88|pos=P|name=[[Hasan Al-Fardan]]|age={{Birth date and age|1988|12|10|df=y}}|height=1.65 m|apps=90|goals=168|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=89|pos=LW|name=[[Mahdi Saad]]|age={{Birth date and age|1989|3|15|df=y}}|height=1.73 m|apps=120|goals=250|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=93|pos=RB|name=[[Mohamed Ahmed (handballer)|Mohamed Ahmed]]|age={{Birth date and age|1993|7|20|df=y}}|height=1.86 m|apps=180|goals=150|club=[[Barbar SC|Barbar]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=95|pos=CB|name=[[Mohamed Mohamed]]|age={{Birth date and age|2001|7|2|df=y}}|height=1.78 m|apps=60|goals=155|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs player|no=99|pos=CB|name=[[Husain Al-Sayyad]]|age={{Birth date and age|1988|1|14|df=y}}|height=1.75 m|apps=450|goals=950|club=[[Al-Najma SC (Bahrain)|Al-Najma SC]]|clubnat=BHR}} {{Nat hs end}} == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.ihf.info/TheIHF/ContinentalFederations/AsianHandballFederation(AHF)/ListofFederations/BahrainHandballAssociation.aspx IHF profil] {{Asiatiske håndboldlandshold}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Sport i Bahrain|Håndboldlandshold (herrer)]] [[Kategori:Herrehåndboldlandshold]] [[Kategori:Håndbold i Bahrain|Håndboldlandshold (herrer)]] 9dtja3x684xlq4go26j2r85nf504i4r Barnard Castle 0 932132 11751823 10962950 2024-04-26T07:17:56Z Toxophilus 67353 Wikilink wikitext text/x-wiki [[Fil:BarnardCastleMarketplace.jpg|thumb|En del af markedspladsen i Barnard Castle.]] '''Barnard Castle''' er en [[købstad]] i [[County Durham|Durham]] i [[England]]. Den har navn efter fæstningen, [[Barnard Castle (slot)|Barnard Castle]]. Byen ligger ved floden [[Tees]]. På den anden side af floden ligger [[Startforth]]. Byen er den største bosættelse i området Teesdale og er et populært turistmål. I folketællingen i 2011 var befolkningen på 5.495 indbyggere.<ref>{{Cite web |url=http://www.neighbourhood.statistics.gov.uk/dissemination/LeadKeyFigures.do?a=7&b=11120393&c=Barnard+Castle&d=16&e=62&g=6420160&i=1001x1003x1032x1004&m=0&r=1&s=1436194212907&enc=1 |title=«Town population 2011» |access-date=13. juli 2017 |archive-date=14. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150714065511/http://www.neighbourhood.statistics.gov.uk/dissemination/LeadKeyFigures.do?a=7&b=11120393&c=Barnard+Castle&d=16&e=62&g=6420160&i=1001x1003x1032x1004&m=0&r=1&s=1436194212907&enc=1 |url-status=dead }}</ref> Fæstningen blev opført af [[normannere]] kort tid efter [[Normanniske erobring af England|deres erobring]] i 1066. Den havde sin storhedstid under [[Bernard de Bailleul]] i sidste halvdel af [[1100-tallet]]. Den var i slægtens eje indtil [[John Balliol]] blev afsat som konge af [[Skotland]] i [[1296]]. Derefter tog [[Richard Neville, 16. jarl af Warwick]] over. Kong [[Richard 3. af England|Richard 3.]] arvede den gennem sin hustru [[Anne Neville]]. Efter hans død gik borgen i forfald og blev en [[ruin]]. Ved siden af slottet ligger [[Bowes Museum]], der er den største turistattraktionen i byen. Det er en slotslignende bygning, et [[Châteauestil|''chateau'' i fransk stil]] fra 1800-tallet,<ref>Daily Mail (London) 10. januar 2009 lørdagsutgaven: ''Bric-A-Brac Britain; Norman Miller goes on a rummage to find the top ten towns for bargain hunters''</ref> hvor man finner malerier af [[El Greco]], [[Goya]], [[Canaletto]], [[François Boucher|Boucher]], [[Jean-Honoré Fragonard|Fragonard]] og andre. == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} {{coord wd}} [[Kategori:Byer i England]] [[Kategori:County Durham]] h0gvqg37saepl17q0v0nbeyucd3zcab 11751824 11751823 2024-04-26T07:19:00Z Toxophilus 67353 Infoboks wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Barnard Castle | indfødtnavn = | mindrebillede1type = | mindrebillede2type = | mindrebillede1 = | mindrebillede2 = | billede = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af billede) --> | motto = | land = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | ledertype = <!-- Bemærk: For udenlandske byer, fx. Borgmester. Danske byer har ingen leder. Det er kun kommunerne, der har borgmestre. --> | leder = <!-- kan hentes fra Wikidata (udfyld ledertype) --> | adminenhedtype1 = | adminenhed1 = | adminenhedtype2 = | adminenhed2 = | adminenhedtype3 = | adminenhed3 = | år = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | år_ref = | postnr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | indbygtype1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (styrer de øvrige indbyg1-parametre --> | indbyg1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1år = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1areal = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1tæthed = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbygtype2 = | indbyg2 = | indbyg2areal = | indbyg2tæthed = | indbygtype3 = | indbyg3 = | indbyg3areal = | indbyg3tæthed = | tidszone = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | højde = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | oversigtkort = | oversigtkort_størrelse = | oversigtlabel = | oversigtkort2 = | oversigtkort_størrelse2 = | oversigtlabel2 = | landkort = England | label = Barnard Castle | position = | korttekst = Barnard Castles placering i England | coordinates = {{coord wd|display=inline,title}} }} '''Barnard Castle''' er en [[købstad]] i [[County Durham|Durham]] i [[England]]. Den har navn efter fæstningen, [[Barnard Castle (slot)|Barnard Castle]]. Byen ligger ved floden [[Tees]]. På den anden side af floden ligger [[Startforth]]. Byen er den største bosættelse i området Teesdale og er et populært turistmål. I folketællingen i 2011 var befolkningen på 5.495 indbyggere.<ref>{{Cite web |url=http://www.neighbourhood.statistics.gov.uk/dissemination/LeadKeyFigures.do?a=7&b=11120393&c=Barnard+Castle&d=16&e=62&g=6420160&i=1001x1003x1032x1004&m=0&r=1&s=1436194212907&enc=1 |title=«Town population 2011» |access-date=13. juli 2017 |archive-date=14. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150714065511/http://www.neighbourhood.statistics.gov.uk/dissemination/LeadKeyFigures.do?a=7&b=11120393&c=Barnard+Castle&d=16&e=62&g=6420160&i=1001x1003x1032x1004&m=0&r=1&s=1436194212907&enc=1 |url-status=dead }}</ref> Fæstningen blev opført af [[normannere]] kort tid efter [[Normanniske erobring af England|deres erobring]] i 1066. Den havde sin storhedstid under [[Bernard de Bailleul]] i sidste halvdel af [[1100-tallet]]. Den var i slægtens eje indtil [[John Balliol]] blev afsat som konge af [[Skotland]] i [[1296]]. Derefter tog [[Richard Neville, 16. jarl af Warwick]] over. Kong [[Richard 3. af England|Richard 3.]] arvede den gennem sin hustru [[Anne Neville]]. Efter hans død gik borgen i forfald og blev en [[ruin]]. Ved siden af slottet ligger [[Bowes Museum]], der er den største turistattraktionen i byen. Det er en slotslignende bygning, et [[Châteauestil|''chateau'' i fransk stil]] fra 1800-tallet,<ref>Daily Mail (London) 10. januar 2009 lørdagsutgaven: ''Bric-A-Brac Britain; Norman Miller goes on a rummage to find the top ten towns for bargain hunters''</ref> hvor man finder malerier af [[El Greco]], [[Goya]], [[Canaletto]], [[François Boucher|Boucher]], [[Jean-Honoré Fragonard|Fragonard]] og andre. == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} {{coord wd}} [[Kategori:Byer i England]] [[Kategori:County Durham]] baj1ddnrb5obshecfnaup2zuu03q8tf Mellemøst-kvartetten 0 933212 11751428 11711967 2024-04-25T12:30:05Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Mellemøst-kvartetten''' er en gruppe af lande og organisationer, der arbejder sammen om at mægle i konflikten i Mellemøsten. Gruppen består af [[USA]], [[Rusland]], [[EU]] og [[FN]], der begyndte at arbejde i 2002, efter konflikten i Mellemøsten eskalerede. [[James Wolfensohn]], tidligere præsident for [[Verdensbanken]], var gruppens særlige udsending for Israels tilbagetrækning fra Gaza mellem maj 2005 og april 2006. SRSG fik mandat fra gruppen til at lede, styre og koordinere det internationale samfunds bestræbelser på at støtte tilbagetrækningen. [[Tony Blair]], tidligere premierminister i [[Storbritannien]], var gruppens officielle udsending fra den 27. juni 2007 til maj 2015. Gruppen består af: * {{flagikon|EU}} [[EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik|EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender]] [[Federica Mogherini]] * {{flagikon|Rusland}} [[Ruslands udenrigsminister]] [[Sergej Lavrov]] * {{flagikon|FN}} [[FN]]'s Specielle Koordinator for the Mellemøst-fredsprocessen Nikolay Mladenov * {{flagikon|Storbritannien}} Storbritanniens specielle udsending Tony Blair (afgået) * {{flagikon|USA}} [[USA's udenrigsministre|USA's udenrigsminister]] [[Rex Tillerson]]. {{Politikstub}} [[Kategori:FN]] [[Kategori:Mellemøsten]] [[Kategori:Israels udenrigsrelationer]] [[Kategori:Ruslands politik]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:EU]] 5leh3ic8fwqqsny9it5jikhwsoxujg9 Anouk Dekker 0 937122 11751705 11021512 2024-04-25T21:12:16Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Anouk Dekker | image = Anouk-dekker-1376520048.jpg | fullname = Manieke Anouk Dekker | birth_date = {{birth date and age|1986|11|15|df=yes}} | birth_place = [[Almelo]], [[Holland]] | currentclub = [[Montpellier HSC (kvinder)|Montpellier]] | clubnumber = 6 | height = 182 cm<ref>[http://www.fifadata.com/document/FWWC/2015/pdf/FWWC_2015_SquadLists.pdf 2015 World Cup]</ref> | position = Forsvarer | youthyears1 = | youthclubs1 = SVZW | years1 = 2005–2007 | clubs1 = [[FFC Heike Rheine]] | caps1 = 31 | goals1 = 4 | years2 = 2007–2015 | clubs2 = [[FC Twente (kvinder)|FC Twente]] | caps2 = 168 | goals2 = 67 | years3 = 2016– | clubs3 = [[Montpellier HSC (kvinder)|Montpellier]] | caps3 = 22 | goals3 = 6 | nationalyears1 = 2009– | nationalteam1 = {{fhold|Holland|k}} | nationalcaps1 = 86 | nationalgoals1 = 7 | pcupdate = 08:09, 4 June 2015 (UTC) | ntupdate = 9. august 2017 }} '''Manieke Anouk Dekker''' (født [[15. november]] [[1986]]) er en hollandsk [[fodboldspiller]], der spiller som Forsvarer for [[Montpellier HSC (kvinder)|Montpellier]] og {{fhold|Holland|k}}.<ref>{{cite web |url= http://www.fifa.com/womensworldcup/players/player=386916/index.html |title= Profile |publisher= FIFA.com |accessdate= 24. juni 2015 |archive-date= 30. juni 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150630200839/http://www.fifa.com/womensworldcup/players/player=386916/index.html |url-status= dead }}</ref> Hun har tidligere spillet for [[FC Twente (kvinder)|FC Twente]] og [[FFC Heike Rheine]]. Den 6. august 2017 vandt hun europamesterskabet, da Holland slog Danmark 4-2 i finalen. Hun blev valgt til all-star holdet efter at EM 2017 var slut. ==Hæder== ===Klub=== ;[[FC Twente (kvinder)|FC Twente]] '''Vinder''' * [[BeNe League]]: 2012–2013 2013-2014 * [[Eredivisie (kvinder)|Eredivisie]]: 2010–2011 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2016 * [[KNVB Women's Cup]]: 2007–2008 2014-2015 '''Toer''' ; [[Montpellier HSC (kvinder)|Montpellier Herault Feminine]] * [[Division 1 Féminine]]: 2016-2017 * [[Coupe de France Féminine]]: 2015-2016 ;[[FC Twente (kvinder)|FC Twente]] * [[BeNe League]]: 2012–2013 2013-2014 * [[BeNe League]]: 2014-2015 * [[Eredivisie (kvinder)|Eredivisie]]: 2011–2012 * [[KNVB Women's Cup]]: 2012–2013 * [[BeNe Super Cup]]: 2011–2012 === Landshold === ;Holland * [[EM i fodbold for kvinder]]: Vinder af [[EM i fodbold for kvinder 2017|EM 2017]]. * All-star holdet ved [[EM i fodbold for kvinder 2017|EM 2017]]. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{autoritetsdata}} {{FD|1986|Levende|Dekker, Anouk}} [[Kategori:Kvindelige fodboldspillere fra Holland]] [[Kategori:Kvindelige fodboldlandsholdsspillere fra Holland]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Twente (kvinder)]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Montpellier HSC (kvinder)]] [[Kategori:Tvillinger fra Nederlandene]] 5bje770ntng0s1qtx9d5wqu7unsdsaq Kylian Mbappé 0 939348 11751430 11736554 2024-04-25T12:31:31Z 80.208.68.180 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | position = [[Angriber (fodbold)|Angriber]] | spillernavn = Kylian Mbappé | billede = 2019-07-17 SG Dynamo Dresden vs. Paris Saint-Germain by Sandro Halank–129 (cropped).jpg | fuldenavn = Kylian Mbappé Lottin | fødselsdato = {{Dato og alder|1998|12|20}} | fødeby = [[Paris]] | fødeland = [[Frankrig]] | højde = 178 cm | nuværendeklub = [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] | youthyears1 = 2010–2013 | clubnumber = 7 | youthclubs1 = AS Bondy | youthyears2 = 2013–2015 | youthclubs2 = [[AS Monaco F.C.|Monaco]] | years1 = 2015–2016 | clubs1 = [[AS Monaco F.C.|Monaco II]] | caps1 = 12 | goals1 = 4 | years2 = 2015–2018 | clubs2 = [[AS Monaco FC|Monaco]] | caps2 = 41 | goals2 = 16 | years3 = 2017–2018 | clubs3 = → [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] | caps3 = 27 | goals3 = 13 | years4 = 2018– | clubs4 = [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] | caps4 = 176 | goals4 = 161 | klubopdateret = 10. december 2022 | nationalyears1 = 2014 | nationalteam1 = {{fhold|Frankrig|17}} | nationalcaps1 = 2 | nationalgoals1 = 0 | nationalyears2 = 2016 | nationalteam2 = {{fhold|Frankrig|19}} | nationalcaps2 = 11 | nationalgoals2 = 7 | nationalyears3 = 2017– | nationalteam3 = {{fhold|Frankrig}} | nationalcaps3 = 66 | nationalgoals3 = 36 | nationalteam-update = 18. december 2022 | caption = Mbappé med PSG i 2019 }} '''Kylian Mbappé Lottin''' (født [[20. december]] [[1998]] i [[Paris]]) er en fransk professionel [[fodboldspiller]], der spiller som [[Fodboldpositioner|angriber]] for [[Ligue 1]]-klubben [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] og [[Frankrigs fodboldlandshold|det franske landshold]]. Han betragtes som en af de bedste spillere i verden,<ref>{{Cite web |date=16. november 2022 |title=World Cup Rank: The 50 best footballers of Qatar 2022 |url=https://www.espn.in/football/fifa-world-cup/story/4787456/world-cup-rank-the-50-best-footballers-of-qatar-2022 |access-date=26. november 2022 |publisher=ESPN}}</ref> Mbappé er kendt for sine [[Dribling|dribleevner]], enestående hurtighed og afslutning.<ref>{{Cite web |title=Kylian Mbappe Bio Information - SOCCER |url=https://www.foxsports.com/soccer/kylian-mbappe-2-player-bio |access-date=2022-12-20 |website=FOX Sports |language=en-US}}</ref> Født i Paris og opvokset i forstaden Bondy, Mbappé begyndte sin seniorklubkarriere i [[2015]] med at spille for [[AS Monaco F.C.|Monaco]], hvor han vandt Ligue 1-titlen. I [[2017]], 18 år gammel, skrev Mbappé kontrakt med Paris Saint-Germain på en [[transfer]] til en værdi af 180 millioner [[euro]], hvilket gør ham til [[Liste over de dyreste fodboldtransfers|den næstdyreste spiller]] og dyreste teenagespiller.<ref>{{cite news |url=http://www.espn.com/soccer/soccer-transfers/story/3388743/psg-trigger-kylian-mbappes-permanent-transfer-from-monaco |title=PSG trigger Kylian Mbappe's permanent transfer from Monaco |publisher=ESPN |date=19. februar 2018 |access-date=19. februar 2018 |archive-date=1. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190401165055/http://www.espn.com/soccer/soccer-transfers/story/3388743/psg-trigger-kylian-mbappes-permanent-transfer-from-monaco |url-status=live}}</ref> Der har han vundet fire Ligue 1-titler og tre [[Coupe de France|Coupes de France]] og er klubbens næsthøjeste topscorer nogensinde, kun overgået af [[Edinson Cavani]]. Mbappé hjalp PSG med at nå deres første [[UEFA Champions League finalen 2020|Champions League-finale i 2020]]. På internationalt plan fik Mbappé sin seniordebut for Frankrigs landshold i 2017, som 18-årig. Ved [[VM i fodbold 2018 (mænd)|VM i 2018]] blev han den yngste franske spiller til at score ved et VM, og blev den anden teenager, efter [[Pelé]], til at score i en [[Verdensmesterskabet i fodbold 2018 - finalen|VM-finale]]. Han sluttede som den næstbedste målscorer, da Frankrig vandt turneringen, og vandt FIFA World Cup bedste unge spiller og årets franske spiller for sine præstationer. Ved [[VM i fodbold 2022 (mænd)|VM i 2022]] sluttede Frankrig som andenpladsen, hvor Mbappé scorede et [[hattrick]] i finalen, og han vandt turneringens Gyldne Støvle og sølvbold og blev den bedste målscorer gennem tiden i VM-slutrunden. Kun [[Geoff Hurst]] og Mbappé er de eneste spillere, der har scoret hattrick i en VM-finale. Han blev turneringens topscorer med i alt 8 mål–sidste gang en topscorer lavede otte mål var [[Ronaldo|Ronaldo Nazario]] i [[2002]].<ref>{{Cite news | author = Emil Sinkjær | title = Mbappé vinder Den Gyldne Støvle | work = indkast.dk | date = 18. december 2022 | url = https://indkast.dk/nyhed/204897/mbappe-vinder-den-gyldne-stovle}}</ref> Mbappé blev udnævnt til [[FIFPro|FIFA FIFPro World11]] i [[2018]] og [[2019]], [[UEFA]]-årets hold i 2018 og sæsonens [[UEFA Champions League]]-trup i [[UEFA Champions League 2016-17|2016–17]], 2019–20, [[UEFA Champions League 2020-21|2020–21]] og [[UEFA Champions League 2021-22|2021–22]]. Han blev kåret som årets bedste fodboldspiller i [[2021]]. Han har vundet [[Golden Boy (Award)|Golden Boy]] i 2017, Ligue-1 Player of the Year tre gange, og som Ligue 1-topscorer i fire sæsoner. Mbappé er angiveligt den bedst betalte fodboldspiller i verden.<ref>{{Cite web |last=Birnbaum |first=Justin |title=The World's Highest-Paid Soccer Players 2022: Kylian Mbappé Claims No. 1 As Erling Haaland Debuts |url=https://www.forbes.com/sites/justinbirnbaum/2022/10/07/the-worlds-highest-paid-soccer-players-2022-kylian-mbapp-claims-no-1-while-erling-haaland-debuts/ |access-date=4. december 2022 |website=Forbes}}</ref> Det er første gang siden siden [[2014]], at titlen som verdens bedst betalte fodboldspiller hverken tilhører [[Lionel Messi]] eller [[Cristiano Ronaldo]].<ref>{{Cite news | author = Lucas Stevns Wiingaard | title = For første gang i otte år: Ny mand topper listen over bedst betalte fodboldspillere | work = [[Finans (medie)|finans.dk]] | date = 8. oktober 2022 | url = https://finans.dk/erhverv/ECE14476397/for-foerste-gang-i-otte-aar-ny-mand-topper-listen-over-bedst-betalte-fodboldspillere/}}</ref> == Baggrund == Mbappé er født i [[Paris]] til en far fra [[Cameroun]] og en mor af [[Algeriet|algerisk]] afstamning.<ref>Simour, Ayoub & Angelique Chrisafis. (9. december 2022) [https://www.theguardian.com/world/2022/dec/09/our-idol-kylian-mbappe-world-cup-goals-bring-cheer-to-banlieue "‘Our idol’: Kylian Mbappé’s World Cup goals bring cheer to banlieue"] The Guardian. Hentet 17. december 2022.</ref> == Klubkarriere == === Monaco === Mbappé tiltrak allerede som barn stor opmærksomhed, da han imponerede stort imens han spillede hos [[Clairefontaine]]-akademiet. Han tiltrak opmærksomhed fra flere af Europas største klubber, og havde prøvetræninger med både [[Chelsea F.C.|Chelsea]] og [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]]. Han endte dog med at vælge at skifte til [[AS Monaco F.C.|AS Monaco]].<ref>Bennett, John. (30. juni 2018) [https://www.bbc.com/sport/football/44669497 "Kylian Mbappe: How France World Cup star rose to prominence"] BBC Sport. Hentet 17. december 2022.</ref> Mbappé fik sin debut for Monacos førstehold den 2. december 2015, og blev i en alder af 16 år og 347 dage hermed den yngste spiller til at spille for Monacos førstehold, da han slog [[Thierry Henry]]s rekord. Da han scorede sit første mål på førsteholdet den 20. februar 2016 overtog han også denne rekord, som også tidligere havde tilhørt Henry.<ref>Pugmere, Jerome. (20. februar 2017) [https://apnews.com/article/70e2c0d47c3f45228122266afb1107b6 "Monaco teen star Mbappe doing better than Henry at same age"] Associated Press. Hentet 17. december 2022.</ref> Mbappé scorede sit første [[hattrick]] i sin karriere den 14. december 2016 i en [[Coupe de la Ligue]] kamp imod [[Stade Rennais FC|Stade Rennais]].<ref>Owen, Dan. [https://www.hitc.com/en-gb/2016/12/15/do-reported-arsenal-target-kylian-mbappe-smashes-21-year-old-rec/ "Reported Arsenal target Kylian Mbappe smashed 21-year-old record for Monaco"] HITC. Hentet 17. december 2022.</ref> Han scorede sit første hattrick i Ligue 1 den 11. februar 2017, og blev hermed den yngste spiller til at score et hattrick i ligaen siden [[Jérémy Menez|Jérémy Ménez]] i 2005.<ref>[https://www.eurosport.com/football/ligue-1/2016-2017/mbappe-scores-hat-trick-as-leaders-monaco-rout-metz-5-0_sto6056544/story.shtml "Kylian Mbappe scores hat-trick as leaders Monaco rout Metz"] Eurosport. 11. februar 2017. Hentet 17. december 2022.</ref> 2016-17 sæsonen endte med at Monaco vandt deres første mesterskab i 17 år.<ref>Jones, Matt. (17. maj 2017) [https://bleacherreport.com/articles/2707470-monaco-win-2016-17-ligue-1-title-after-2-0-win-vs-saint-etienne "Monaco Win 2016-17 Ligue 1 Title After 2-0 Win vs. Saint-Etienne"] Bleacher Report. Hentet 17. december 2022.</ref> === Paris Saint-Germain === ==== 2017-18: Rekordskifte ==== Mbappé skiftede i august 2017 til Paris Saint-Germain på en lejeaftale med en købsoption. Aftalen blev indgået i form af en lejeaftale for det første år, så at PSG kunne holde sig indenfor [[Financial Fair Play]]-regler.<ref>Bairner, Robin. (31. august 2017) [https://www.goal.com/en/news/monaco-star-mbappe-completes-180-million-paris-saint-germain/13k7x4cozao191hcdgpw1kkrrt "Monaco star Mbappe completes €180 million Paris Saint-Germain move"] Goal. Hentet 17. december 2022.</ref><ref>Bushnell, Henry. (31. august 2017) [https://sports.yahoo.com/psg-signs-kylian-mbappe-cleverly-skirts-financial-fair-play-process-173341772.html "PSG signs Kylian Mbappe, and cleverly skirts Financial Fair Play in the process"] Yahoo Sports. Hentet 17. december 2022.</ref> Efter at det i februar 2018 blev officielt at PSG ikke ville rykke ned, så blev en klausul i aftalen aktiveret, og skiftet blev gjort permanent per afslutningen af 2017-18 sæsonen.<ref>Johnson, Jonathan. (19. februar 2018) [https://www.espn.com/soccer/soccer-transfers/story/3388743/psg-trigger-kylian-mbappes-permanent-transfer-from-monaco "PSG trigger Kylian Mbappe's permanent transfer from Monaco"] Hentet 17. december 2022.</ref> ==== 2018-19: Årets spiller i Ligue 1 ==== Efter at han havde spillet i nummer 29 i sin debutsæson, overtog han i starten af 2018-19 sæsonen nummer 7, som tidligere havde tilhørt [[Lucas Moura]].<ref>Johnson, Jonathan. (26. juli 2018) [https://www.espn.co.uk/football/blog/the-toe-poke/65/post/3575253/kylian-mbappe-gets-no7-shirt-in-new-look-paris-saint-germain-kit "Kylian Mbappe gets No. 7 shirt in new-look Paris Saint-Germain kit"] ESPN. Hentet 17. december 2022.</ref> Han scorede den 8. oktober 2018 fire mål i en kamp imod [[Olympique Lyon]], og blev hermed den yngste spiller til at score fire mål i en Ligue 1 kamp nogensinde.<ref>[https://www.goal.com/en/news/mbappe-breaks-45-year-ligue-1-record-in-psg-rout/d060mjliyvxe1usjx8kja4jrg "Mbappe breaks 45-year Ligue 1 record in PSG rout"] Goal. 8. oktober 2018. Hentet 17. december 2022.</ref> Han blev i kalenderåret 2018 kåret som den første vinder af [[France Football]]<nowiki/>s nye trofæ, [[Kopa Trofæet]], som gives til den bedste spiller under 21-år.<ref>Aarons, Ed. (4. december 2018) [https://www.theguardian.com/football/2018/dec/03/ballon-dor-ada-hegerberg-twerk-luka-modric "Ada Hegerberg: first women’s Ballon d’Or marred as winner is asked to twerk"] The Guardian. Hentet 17. december 2022.</ref> Han sluttede sæsonen som topscorer i Ligue 1 med 33 mål, og blev efter sæsonen som den første spiller nogensinde kåret som både årets unge spiller og årets spiller i Ligue 1.<ref>[https://www.ligue1.com/Articles/NEWS/2020/03/14/mbappe-wins-awards-double "Mbappé wins awards double"] Ligue 1. 19. maj 2019. Hentet 17. december 2022.</ref> ==== 2019-20: Topscorer igen ==== 2019-20 sæsonen blev begrænset som resultat af [[Coronaviruspandemien]]. Mbappé sluttede i sæsonen igen som topscorer. Han havde denne gang scoret 18 mål, samme antal som [[Wissam Ben Yedder]], men prisen endte med at gå til Mbappé, i det at han havde en bedre mål per minut statistik end Ben Yedder.<ref>[https://en.psg.fr/teams/first-team/content/kylian-mbappe-and-angel-di-maria-top-scorer-and-top-assist-provider "Kylian Mbappé and Angel Di Maria: top scorer and top assist provider"] Paris Saint-Germain. 1. maj 2020. Hentet 17. december 2022.</ref> PSG nåede i sæsonen hele vejen til [[UEFA Champions League finalen 2020|Champions League-finalen]] i sæsonen, men tabte her til [[FC Bayern München|Bayern München]].<ref>Thorsen, Gisle. (23. august 2020) [https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/championsleague/bayern-munchen-vinder-champions-league/8259516 "Bayern München vinder Champions League"] Ekstra Bladet. Hentet 17. december 2022.</ref> ==== 2020-21: Årets spiller igen ==== Mbappé scorede den 5. december 2020 sit mål nummer 100 for PSG, og blev hermed kun den femte spiller til at opnå dette antal for klubben.<ref>Keble, Alex. (5. december 2020) [https://www.goal.com/en-us/news/mbappe-reaches-100-goals-for-psg-with-strike-against/36xw7k3xgagd1gf16xb9cc6xn "Mbappe reaches 100 goals for PSG with strike against Montpellier"] Goal Hentet 17. december 2022.</ref> Mbappé havde i 2020-21 sin første sæson hvor at han scorede 40+ mål på tværs af alle tuneringer. Han sluttede igen som topscorer i Ligue 1, og blev for anden gang i hans karriere kåret som årets spiller i Ligue 1.<ref>[https://en.as.com/en/2021/05/23/soccer/1621806897_609271.html "Kylian Mbappé gives some clues to his future club"] AS. 23. maj 2021. Hentet 17. december 2022.</ref> ==== 2021-22: Årets spiller hattrick og kontraktforlængelse ==== Mbappé scorede den 12. december 2021 sit mål nummer 100 i Ligue 1, og blev hermed den yngste spiller til at opnå dette antal i ligaens historie.<ref>Tolmich, Ryan. (13. december 2021) [https://www.goal.com/en-us/news/i-give-everything-i-have-mbappe-becomes-the-youngest-player/blt984823dd1fad7c21 "'I give everything I have' - Mbappe becomes the youngest player to goalscoring mark with 100th PSG goal"] Goal Hentet 17. december 2022.</ref> Han sluttede for fjerde sæson i streg som topscorer i Ligue 1 som kun den tredje spiller nogensinde. Ud over at være topscorer, så lavede han også 18 assists i sæsonen, og blev hermed den første spiller nogensinde til at være både topscorer og have lavet flest assists i en Ligue 1 sæson nogensinde. Ikke overraskende blev han for tredje gang i streg (hvis man ikke inkluderer 2019-20 sæsonen hvor at prisen ikke blev uddelt) kåret som årets spiller i Ligue 1.<ref>[https://www.ligue1.fr/Articles/ACTU/2022/05/21/kylian-mbappe-une-saison-historique "Kylian Mbappé, une saison historique"] Ligue 1. 23. maj 2022. Hentet 17. december 2022.</ref> Mbappé forlængede i maj 2022 hans kontrakt med PSG. Dette var dog meget kontroversielt, i det at han i en længere periode havde været tæt forbundet med et skifte til [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]], før han i sidste sekund ringede til Real Madrids præsident [[Florentino Pérez]] for at sige han ikke skiftede til klubben. Den nye kontrakt gjorde hermed Mbappé til den bedst betalte fodboldspiller i verdenen, og ifølge flere kilder, så er han også blevet givet en stor mængde indflydelse over klubbens sportslige beslutninger, dog Mbappé selv afviste at han forlængede kontrakten med klubben som resultat af denne indflydelse.<ref>Butler, Michael. (23. maj 2022) [https://www.theguardian.com/football/2022/may/23/kylian-mbappe-denies-signing-psg-deal-to-gain-power-over-club-decisions "Kylian Mbappé denies signing PSG deal to gain power over club decisions"] Hentet 17. december 2022.</ref> == Landsholdskarriere == === Ungdomslandshold === Mbappé har repræsenteret Frankrig på flere ungdomsniveauer.<ref name=":0">[https://www.transfermarkt.com/kylian-mbappe/nationalmannschaft/spieler/342229 "Kylian Mbappé - National team"] Transfermarkt. Hentet 17. december 2022.</ref> Han var del af Frankrigs trup som vandt [[U/19 Europamesterskabet i fodbold 2016|U/19-Europamesterskabet i 2016]].<ref>[https://www.uefa.com/under19/match/2020326--france-vs-italy/ "France-Italy | Under-19 2016"] UEFA. Hentet 17. december 2022.</ref> [[Fil:Kylian Mbappé.jpg|thumb|239x239px|Mbappé med Frankrigs landshold i 2018.]] === Seniorlandshold === Mbappé debuterede for Frankrigs landshold den 25. marts 2017, og blev hermed den næstyngste spiller nogensinde til at spille for det franske landshold, kun overgået af [[Maryan Wisnieski|Maryan Wisniewski]] i 1955.<ref name=":1">[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/2018russia/news/kylian-mbappe-all-by-the-age-of-20 "Kylian Mbappe: All by the age of 20"] FIFA. 20. december 2020. Hentet 17. december 2022.</ref> Han scorede sit første landsholdsmål den 31. august 2017.<ref name=":0" /> ==== VM 2018 ==== Mbappé var del af Frankrigs trup til [[VM i fodbold 2018 (mænd)|verdensmesterskabet i 2018]]. Han scorede sit første mål ved verdensmesterskabet den 21. juni 2018, og blev hermed den yngste spiller til at score ved VM for det franske landshold.<ref name=":1" /> Mbappé scorede i finalen, og blev her kun den anden teenager nogensinde til at score i en VM-finale efter [[Pelé]], da Frankrig vandt verdensmesterskabet. Han blev efter tuneringen kåret som tuneringens bedste unge spiller.<ref>[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/2018russia/news/157-awards-piece-2986294 "Golden consolation for magical Modric"] FIFA. 15. juli 2018. Hentet 17. december 2022.</ref> ==== EM 2020 ==== Mbappé var del af Frankrigs trup til [[Europamesterskabet i fodbold 2020 (mænd)|europamesterskabet i 2020]]. EM 2020 var dog ikke en succes for Mbappé, da han ikke lykkedes at score i nogle af Frankrigs kampe, og han endte med at brænde det afgørende [[Straffespark (fodbold)|straffespark]] i [[Straffesparkskonkurrence|straffesparkkonkurrencen]] mod [[Schweiz' fodboldlandshold|Schweiz]] i ottendelsfinalen.<ref>[https://www.bbc.com/sport/football/57647313 "Kylian Mbappe and world champions France's fall from top"] BBC Sport. 28. juni 2021. Hentet 17. december 2022.</ref> ==== VM 2022 ==== Mbappé var del af Frankrigs trup til [[VM i fodbold 2022 (mænd)|verdensmesterskabet i 2022]]. Mbappé endte tuneringen som topscorer med 8 mål i tuneringen. Han scorede et hattrick i finalen imod Argentina, og blev kun den anden spiler nogensinde til at score et hattrick i en VM-finalen efter [[Geoff Hurst]] i 1966-finalen. Trods hans hattrick. så tabte Frankrig finalen på straffespark. Mbappé blev givet sølvbolden som tuneringens næstbedste spiller, bag [[Lionel Messi]].<ref>Baker, Luke. (18. december 2022) [https://www.independent.co.uk/sport/football/world-cup/kylian-mbappe-geoff-hurst-hattrick-france-argentina-b2247586.html "Geoff Hurst reacts to Kylian Mbappe equalling his World Cup final hat-trick record"] The Independent. Hentet 18. december 2022.</ref> == Titler == '''Monaco''' * [[Ligue 1]]: 1 (2016-17) [[Fil:Kylian Mbappé World Cup Trophy.jpg|thumb|Mbappé med verdensmesterskabstrofæet i 2018.]] '''Paris Saint-Germain''' * [[Ligue 1]]: 4 (2017-18, 2018-19, 2019-20, 2021-22) * [[Coupe de France]]: 3 (2017-18, 2019-20, 2020-21) * [[Coupe de la Ligue]]: 2 (2017-18, 2019-20) * [[Trophée des Champions]]: 2 (2019, 2020) '''Frankrig U/19''' * [[U/19 Europamesterskabet i fodbold|U/19-Europamesterskabet]]: 1 (2016) '''Frankrig''' * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]]: 1 (2018) * [[UEFA Nations League]]: 1 (2020-21) '''Individuelle''' * [[U/19 Europamesterskabet i fodbold|U/19-Europamesterskabet]] Tuneringens hold: 1 (2016) * [[Union Nationale des Footballeurs Professionels|UNFP]] [[Ligue 1]] Årets spiller: 3 (2018-19, 2020-21, 2021-22) * [[Union Nationale des Footballeurs Professionels|UNFP]] [[Ligue 1]] Årets unge spiller: 3 (2016-17, 2017-18, 2018-19) * [[Union Nationale des Footballeurs Professionels|UNFP]] [[Ligue 1]] Årets hold: 5 (2016-17, 2017-18, 2018-19, 2020-21, 2021-22) * [[UEFA Champions League]] Sæsonens hold: 4 (2016-17, 2019-20, 2020-21, 2021-22) * [[FIFPro]] World11: 2 (2018, 2019) * [[Golden Boy (Award)|Golden Boy]]: 1 (2017) * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]] Tuneringens unge spiller: 1 (2018) * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]] Dream Team: 1 (2018) * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]] Topscorer: 1 (2022) * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]] Sølvbolden: 1 (2022) * [[Kopa Trofæet]]: 1 (2018) * [[International Federation of Football History & Statistics|IFFHS]] Årets hold (mænd): 2 (2018, 2021) * Årets franske fodboldspiller: 2 (2018, 2019) * [[UEFA]] Team of the Year: 1 (2018) * [[Ligue 1]] Topscorer: 4 (2018-19, 2019-20, 2020-21, 2021-22) * [[Ligue 1]] Flest assists: 1 (2021-22) == Referencer == <references responsive="" /> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{sportshenvisninger}}{{FD|1998|Levende|Mbappe, Kylian}} {{Paris Saint-Germain Trup}} {{Frankrigs VM-trup 2018}} {{Frankrigs EM-trup 2020}} {{Frankrigs VM-trup 2022}}{{Ligue 1-Topscorere}}{{autoritetsdata}} [[Kategori:Personer fra Paris]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Frankrig]] [[Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig]] [[Kategori:Fodboldspillere fra AS Monaco FC]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Paris Saint-Germain]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022]] [[Kategori:Verdensmestre i fodbold]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020]] j4a3mmgj37mrwe8taaow4egflm8ks8z Dørmand 0 945434 11751862 11196570 2024-04-26T08:17:05Z SimmeD 146714 retter henvisning; Alkoholiske drikkevarer wikitext text/x-wiki [[Fil:Modern Bouncers.jpg|thumb|right|Moderne dørmænd står ved døren til en klub i [[San Francisco]], [[Californien]].]] En '''dørmand''' er en type sikkerhedsvagt, ansat på steder som [[bar (etablissement)|bar]]er, [[natklub]]ber, [[stripklub]]ber eller [[koncert (begivenhed)|koncert]]er.<ref name="UddannelsesGuiden" /> En dørmand er forpligtet til at yde sikkerhed, kontrollere lovlig alder på natklubber osv., nægte adgang for berusede personer og at håndtere [[aggressiv]] adfærd eller manglende overholdelse af [[lovbestemt]]e eller etableringsregler.<ref name="UddannelsesGuiden" /> Dørmænd er ofte påkrævet, hvor menneskemængde størrelse, kundekreds eller [[Alkoholiske drikkevarer|alkohol]] forbrug kan lave [[skænderi]]er, argumenter eller [[slåskamp]] en mulighed, eller hvor truslen eller tilstedeværelsen af kriminelle [[bandeaktivitet]] eller [[terrorisme]] er høj. == Personlighed og adfærd == [[File:Doorman.JPG|thumb|right|En dørmand som står i døren af et [[Norge|norsk]] diskotek kontrollerer identifikation for bevis på alder.]] === Karakter === Selvom en almindelig stereotype af dørmænd er den voldsomme og aggressive type, så kræver en god dørmand mere end bare fysiske kvaliteter som styrke og størrelse. En evne til at dømme og kommunikere godt med mennesker vil reducere behovet for fysisk indblanding, mens en stabil personlighed forhindrer dørmænd fra let at blive provokeret af kunderne. Dørmænd vil også drage fordel af gode skriftlige kommunikationsevner, fordi de ofte er forpligtet til at dokumentere overfald i en hændelseslog eller ved hjælp af en hændelsesformular. Velbevarede hændelsesloger kan beskytte medarbejderen mod eventuelle [[anklager]] eller retssager, der senere opstår som følge af en hændelse. === Overdreven magt === Film viser ofte dørmænd fysisk kaster ballademagere ud af klubber og fastholde fulde kunder i hovedlåse, hvilket har ført til en populær misforståelse, at dørmænd har (eller forbeholder sig) ret til fysisk magt som frit kan bruges. Men i mange lande har dørmænd ikke nogen lovlig myndighed til at bruge fysisk magt mere frit end nogen anden civil, hvilket betyder, at de er begrænset til et rimeligt niveau af magt, der anvendes i [[selvforsvar]], for at udsmide [[Beruset|berusede]] eller aggressive gæster, der nægter at forlade et sted, eller når man laver [[civil anholdelse]] på (eller tilbageholder) en person der har begået en lovovertrædelse, indtil [[politiet]] ankommer. == Regulering og træning == I mange lande skal en dørmand være autoriseret og have en ren [[straffeattest]] for at få beskæftigelse inden for sikkerhed/crowd kontrol sektor. I nogle lande eller regioner kan dørmænd være forpligtet til at have ekstra færdigheder eller særlige licenser og certificering i ting som f.eks. [[førstehjælp]], alkoholfordeling, crowd control eller brandsikkerhed. === Danmark === [[Fil:Danish Bouncer Identification Card.jpg|thumb|Et billede af hvordan et dørmandskort ser ud.<br>1. Funktion/stilling<br>2. Efternavn<br>3. Fornavn<br>4. Jr-nr.<br>5. Kort nr.]] I Danmark skal man tage et dørmandskursus på 8 dage med eksamen, derefter kan man blive autoriseret.<ref name="UddannelsesGuiden" /> For at blive autoriseret kræver det følgende: <ref name="Politi Doermandskort" /> * Skal være 18 år * Bestået dørmandskursus. Vagtuddannelsen kan også bruges til at ansøge om autoriseret af dørmandskort. * Må ikke være dømt for kriminalitet der ikke er foreneligt med dørmandsvirke. Hvis disse ting er opfyldt så vil man have mulighed for at stå dørmand i forskellige restaurationer samt virksomheder. == Referencer == {{Reflist|refs= <ref name="Politi Doermandskort">{{cite web |url=https://politi.dk/soeg-om-tilladelse/restaurationer/doermandskort |title=Dørmandskort |newspaper= |date= |author=Politi |accessdate=10. marts 2020 }}{{Dødt link|date=maj 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> <ref name="UddannelsesGuiden">{{cite web |url=https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu/koekkenrestaurantbagerkonditorogkoedbranchen/reception-servering-og-service/doermandsuddannelsen-grundlag-autorisation |title=Dørmandsuddannelsen - grundlag for autorisation |newspaper= |date= |author=UddannelsesGuiden |accessdate=10. marts 2020 }}{{Dødt link|date=maj 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> }} {{kilder|dato=oktober 2019}} {{jobstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sikkerhed]] [[Kategori:Overvågning]] [[Kategori:Kriminalitetsforebyggelse]] [[Kategori:Stillingsbetegnelser]] hbfhi7cvy6l9s24m6w2sn2ekp3e71ll Star Wars: The Rise of Skywalker 0 950687 11751851 11350403 2024-04-26T07:51:51Z PHE77 272651 retter wikilink wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = Star Wars: The Rise of Skywalker | billede = Star Wars The Rise of Skywalker.png | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = [[Science fiction]] | instruktør = [[J.J. Abrams]] | producent = [[Kathleen Kennedy (filmproducent)|Kathleen Kennedy]] <br />J.J. Abrams <br />[[Michelle Rejwan]] | manuskript = [[Chris Terrio]] <br />J.J. Abrams<ref name="writercredit">{{cite web |last1=Lawrence |first1=Gregory |title=Exclusive: 'Star Wars: The Rise of Skywalker' Final Writing Credits Revealed |url=https://collider.com/who-wrote-star-wars-the-rise-of-skywalker/ |website=Collider |access-date=20. november 2019 |archive-date= 9. september 2020 |url-status=live |date=16. november 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200909023348/https://collider.com/who-wrote-star-wars-the-rise-of-skywalker/ }}</ref> | original = historie af [[Derek Connolly]], [[Colin Trevorrow]], Chris Terrio og J.J. Abrams<ref name="writercredit" /> | skuespillere = [[Mark Hamill]] <br />[[Carrie Fisher]]<br />[[Adam Driver]] <br />[[Daisy Ridley]] <br />[[John Boyega]] <br />[[Oscar Isaac]] <br />[[Lupita Nyong'o]] <br />[[Kelly Marie Tran]] <br />[[Domhnall Gleeson]] <br />[[Anthony Daniels]] <br />[[Joonas Suotamo]] <br />[[Billie Lourd]] <br />[[Billy Dee Williams]] <br />[[Keri Russell]] <br />[[Naomi Ackie]] <br />[[Richard E. Grant]] <br />[[Ian McDiarmid]] | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = [[John Williams]] | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = [[Dan Mindel]]<ref name="RestOfCastAnnounced"/> | klipper = [[Maryann Brandon]]<ref name="RestOfCastAnnounced"/> <br />Stefan Grube<ref name="RestOfCastAnnounced"/> | studie = [[Lucasfilm|Lucasfilm Ltd.]] <br />[[Bad Robot Productions]] | distributør = [[Walt Disney Studios Motion Pictures]] | udgivet = 16. december 2019 | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = 142 minutter<ref name="BBFCRuntime">{{cite web |title=Star Wars: The Rise of Skywalker |url=https://bbfc.co.uk/releases/star-wars-rise-skywalker-2019 |publisher=[[British Board of Film Classification]] |date=6. december 2019 |access-date=9. december 2019 |archive-date=22. december 2019 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20191222015941/https://bbfc.co.uk/releases/star-wars-rise-skywalker-2019 }}</ref> | land = [[USA]] | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] | budget = 275 mio. USD<ref>{{cite web|title=‘Star Wars: The Rise of Skywalker’ Wins $175 Million Box Office, While the Farce Be With ‘Cats’|url=https://www.indiewire.com/2019/12/star-wars-the-rise-of-skywalker-175-million-box-office-cats-1202198932/|publisher=[[IndieWire]]|date=22. december 2019|access-date=24. december 2019|archive-date=22. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191222221022/https://www.indiewire.com/2019/12/star-wars-the-rise-of-skywalker-175-million-box-office-cats-1202198932/|url-status=live}}</ref> | indtjening = 1.074 mio. USD<ref name="BOM">{{Cite web |url=https://www.boxofficemojo.com/movies/?id=starwarsepisodeix.htm |title=Star Wars: The Rise of Skywalker (2019) |publisher=[[Box Office Mojo]] |access-date=16. marts 2020 |archive-date=18. juli 2019 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20190718160908/https://www.boxofficemojo.com/movies/?id=starwarsepisodeix.htm }}</ref><ref name="NUM">{{Cite web |url=https://www.the-numbers.com/movie/Star-Wars-The-Rise-of-Skywalker-(2019)#tab=summary |title=Star Wars: The Rise of Skywalker (2019) |publisher=[[The Numbers (hjemmeside)|The Numbers]] |access-date=16. marts 2020 |archive-date= 3. november 2019 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20191103112504/https://www.the-numbers.com/movie/Star-Wars-The-Rise-of-Skywalker-(2019)#tab=summary }}</ref> | forgænger = ''[[Star Wars: The Last Jedi]]'' | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Star Wars: The Rise of Skywalker''''',<ref name="Title">{{cite web |last1=Whitten |first1=Sarah |title=Star Wars Episode IX's title is 'The Rise of Skywalker' |url=https://www.cnbc.com/2019/04/12/star-wars-episode-ixs-title-is-the-rise-of-skywalker.html |publisher=[[CNBC]] |access-date=12. april 2019 |date=12. april 2019 |archive-date=13. april 2019 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20190413125023/https://www.cnbc.com/2019/04/12/star-wars-episode-ixs-title-is-the-rise-of-skywalker.html }}</ref> også kendt som '''''Star Wars: Episode IX – The Rise of Skywalker''''', er en amerikansk [[science fiction]]-film fra 2019, der er instrueret af [[J.J. Abrams]] efter manuskript af ham selv og [[Chris Terrio]]. Filmen er den niende spillefilm i ''[[Star Wars]]''-sagaen og den tredje film i den tredje trilogi efter ''[[Star Wars: The Force Awakens]]'' (2015) og ''[[Star Wars: The Last Jedi]]'' (2017).<ref>{{cite web|url=https://www.starwars.com/news/star-wars-episode-ix-cast-announced|title=Star Wars: Episode IX Cast Announced|date=27. juli 2018|website=StarWars.com|access-date=29. december 2018|archive-date=26. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190626051000/https://www.starwars.com/news/star-wars-episode-ix-cast-announced|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web |url=https://screenrant.com/star-wars-9-skywalker-saga-end/ |title=Star Wars 9 is the Last Movie in the Skywalker Saga |date=27. juli 2018 |website=screenrant.com |access-date=12. april 2019 |archive-date= 2. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190402193242/https://screenrant.com/star-wars-9-skywalker-saga-end/ |url-status=live }}</ref> Filmen handler om Rey, Finn og Poe Dameron, der leder Modstandsbevægelsen i en sidste kamp mod Kylo Ren og Den første orden, der støttes af den tilbagevendte kejser Palpatine. Mange af de medvirkende er de samme som i de to foregående film, herunder [[Daisy Ridley]], [[Adam Driver]], [[John Boyega]], [[Oscar Isaac]], [[Lupita Nyong'o]], [[Domhnall Gleeson]], [[Kelly Marie Tran]], [[Joonas Suotamo]], [[Billie Lourd]], [[Mark Hamill]] og [[Anthony Daniels]]. Blandt de nye medvirkende er [[Naomi Ackie]], [[Richard E. Grant]] og [[Keri Russell]], mens [[Billy Dee Williams]] og [[Ian McDiarmid]] har medvirket i tidligere film i sagaen. Desuden medvirker den afdøde [[Carrie Fisher]] i form af ældre optagelser. Musikken er komponeret af [[John Williams]], der også har komponeret for alle de foregående film i sagaen. Filmen er produceret af [[Lucasfilm|Lucasfilm Ltd.]] og Abrams' produktionsfirma [[Bad Robot Productions]] og bliver distribueret af [[Walt Disney Studios Motion Pictures]]. Filmen blev annonceret efter Disneys overtagelse af Lucasfilm i oktober 2012. De primære optagelse begyndte hos [[Pinewood Studios]] nær [[London]] 1. august 2018 og blev afsluttet 15. februar 2019.<ref name=wrap>{{cite web|url=https://deadline.com/2019/02/jj-abrams-jedi-star-wars-ix-the-last-skywalker-film-wraps-principal-photography-1202558568/|title='Star Wars IX': The Last Skywalker Film Wraps Principal Photography|last=Boucher|first=Geoff|work=Deadline Hollywood|date=15. februar 2019|access-date=15. februar 2019|archive-date=16. februar 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190216015702/https://deadline.com/2019/02/jj-abrams-jedi-star-wars-ix-the-last-skywalker-film-wraps-principal-photography-1202558568/|url-status=live}}</ref> [[George Lucas]] havde dog allerede så tidligt som i 1976 afsløret overfor nogle af skuespillerne i [[Star Wars Episode IV: Et nyt håb|Star Wars]] sine intentioner for en række efterfølgerfilm i ''Star Wars-sagaen'', og i 1980 blev antallet af ni film som grundlaget for den samlede fortælling første gang introduceret i mere konkrete vendinger. Filmen havde premiere i [[Los Angeles]] 16. december 2019. I Danmark havde den premiere 18. december 2019. Filmen fik blandede anmeldelser med ros af skuespil og visuelle effekter men kritik af historien og tendensen til genbrug. Filmen indbragte mere end 1 mia. [[Amerikanske dollars|USD]] mod et produktionsbudget på 275 mio. USD. Det gjorde den til den hidtil dyreste ''Star Wars''-film og den syvende mest indbringende film fra 2019. == Handling == {{spoiler}} Hele galaksen hører en meddelelse fra den onde kejser [[Palpatine]], der var ment at være død. Den Første Ordens øverste leder Kylo Ren får fat på en [[sith]]-stifinder og bruger den til at finde vej til planeten Exegol. Her møder han den fysisk svækkede Palpatine, der afslører at han skabte Kylo Rens lærermester Snoke som en dukke til at kontrollere Den første orden og lokke Kylo Ren over til [[den mørke side]] med. Palpatine afslører en kæmpe flåde af stjernedestroyere og fortæller, at Kylo Ren skal finde og dræbe Rey, men advarer ham om, at hun ikke er den, han tror hun er. Imens får Finn, Poe Dameron og Chewbacca fat på information fra en spion i Den første orden, men de må foretage nogle farefulde hop gennem rummet for at slippe af med de forfølgende TIE-fighters. Ved Modstandsbevægelsens junglebase er Rey ved at fortsætte sin [[jedi]]-træning under general [[Leia Organa]], men det går ikke så godt, som Rey vil. Finn, Poe og Chewbacca kommer tilbage til basen med informationen, der bekræfter at Palpatine er vendt tilbage, og at der vil finde et angreb sted på alle frie verdener om 16 timer. Rey ser efter i [[Luke Skywalker]]s jedi-tekster, hvor der er notater om en sith-[[Artefakt (arkæologi)|artefakt]], der kan føre dem til Exegol. Rey, Poe, Finn, [[Chewbacca]] og de to [[Star Wars-begreber|droider]] BB-8 og [[C-3PO]] tager til planeten Pasaana for at finde en kontakt, som Luke kendte, mens [[R2-D2]] og Maz Kanata bliver tilbage hos Leia i Modstandsbevægelsens junglebase. Hos Den første orden mødes Kylo Ren med generalerne Hux og Pryde og andre ledende officerer. Der er delte meninger om flåden fra Exegol, men Kylo Ren skærer igennem og beordrer dem til at knuse enhver modstand. På Pasaana støder Reys gruppe på den lokale forfædrefest, men Reys glæde over deres uventede deltagelse i den forsvinder, da Ren kontakter hende gennem [[kraften]]. En [[stormtrooper]] opdager Rey, men hun og de andre bliver reddet af den gamle oprører [[Lando Calrissian]]. Han fortæller dem hvor i ørkenen, artefaktet sidst er set, men på vej derhen må de undslipper et par flyvende stormtroopers. Ude i ørkenen trækker [[kviksand]] dem ned i en hule, hvor de opdager skelettet af Lukes kontakt. De støder også på en kæmpe slange, men Rey beroliger den ved at hele dens sår. De finder en [[daggert]] med sith-tekst, som C-3PO's programmering forbyder ham at oversætte. De vil så bruge kontaktens skib til at komme væk med, da de ikke komme til deres eget skib, [[Tusindårsfalken]], for Den første orden. Men imens er Kylo Ren kommet til med Knights of Ren, og da Rey sanser ham, går hun ud for at konfrontere ham. Den første orden får fat på både Tusindårsfalken, Chewbacca og daggerten. Rey forsøger at redde Chewbacca men kommer til at ødelægge en af Den første ordens transportskibe ved at skyde lyn med kraften. Gruppen tager væk på kontaktens skib, idet de antager, at Chewbacca blev dræbt i eksplosionen. Ombord på skibet får BB-8 genoplivet den lille droide D-O. Poe foreslår at de tager til Kijimi, hvor en droide-smed kan få sith-teksten ud af C-3PO's hukommelse. På Kijimi støder de på Zorri Bliss, som Poe har et lidt anstrengt forhold til. Smeden får C-3PO til at afsløre teksten, der viser sig at være koordinater, men det er på bekostning af C-3PO's hukommelse. Rey sanser at Chewbacca er i live, og gruppen sætter ud på en redningsmission. Med hjælp fra Zorri Bliss infiltrerer de Kylo Rens stjernedestroyer, mens han selv leder efter Rey på Kijimi. Poe og Finn skyder sig vej frem og får befriet Chewbacca, men de bliver fanget af general Hux og en gruppe stormtroopers. Imens har Rey og Kylo Ren kontakt gennem kraften. Kylo Ren afslører, at Rey er Palpatines barnebarn, men at han beordrede hende dræbt som barn af frygt for hendes kraft. Rey opdager daggerten og har visioner af en [[lejemorder]], der brugte den til at dræbe hendes forældre med. De tre andre skal henrettes, men Hux skyder henrettelsespelotonen, afslører sig selv som spionen og tillader dem at flygte med Tusindårsfalken. Hux bliver så henrettet for forræderi af general Pryde, der overtager kommandoen over Den første ordens styrker. Palpatine sender en af sine stjernedestroyere ud for at ødelægge Kijimi med sin superkanon. Gruppen følger koordinaterne til månen Kef Bir i Endor-systemet, hvor de støder på en gruppe deserterede stormtroopers med kvinden Jannah som ordfører. Hun fører dem til et oprørt hav med resterne af den anden [[Dødsstjernen|dødsstjerne]]. Med hjælp fra daggerten lykkes det for Rey at finde en anden stifinder ved Palpatines gamle tronsal. Men da hun rører ved stifinderen, får hun en vision af sig selv som en sith. Kylo Ren har imidlertid sporet dem, ødelægger stifinderen og kæmper mod Rey. En døende Leia kalder på Kylo Ren gennem kraften, så han tøver. Rey gennemborer ham, men da hun sanser Leias død, heler hun Kylo Ren. Hun tager så hans skib for at gå i eksil på Ach-To, rystet over sin sith-baggrund. På Ahch-To viser Luke Skywalkers ånd sig og opmuntrer Rey til at konfrontere Palpatine, ligesom han konfronterede sin far [[Darth Vader]]. Han giver hende Leias [[lyssværd]] og sin gamle [[Star Wars-begreber|X-wing-fighter]]. Rey tager afsted til Exegol, idet hun bruger stifinderen fra Kylo Rens skib. På Kef Bir har Kylo Ren en samtale med ånden af sin far [[Han Solo]]. Kylo Ren smider sit lyssværd væk og vender tilbage til sin oprindelige identitet som Ben Solo. Gruppen vender tilbage til Modstandsbevægelsens base, hvor de hører om Leias død. Finn og Poe bliver generaler i fællesskab, mens R2-D2 genskaber det meste af C-3PO's hukommelse. Imens har Rey sendt signaler, så Modstandsbevægelsens rumskibe og jagere kan følge efter hende sammen med Jannas folk til Exegol. Her må de ødelægge den sender, der gør det muligt for flåden af stjernedestroyere at tage afsted. Rey konfronterer Palpatine, der kræver at hun skal dræbe ham og blive den nye kejserinde. Ben kommer til og nedlægger Knights of Ren, mens Rey nedlægger Palpatines vagter. Palpatine styrker sig selv med livskraften fra Rey og Ben og skyder så lyn efter Modstandsbevægelsens skibe med kraften. Ben bliver smidt i en kløft, men en svækket Rey hører stemmerne fra fortidens jedier, der giver hende styrke og opmuntrer hende til at fortsætte. Den rasende Palpatine forsøger at ødelægge Rey med flere lyn, men Rey bruger Luke og Leias to lyssværd til at sende dem tilbage til ham, så han bliver dræbt og disintegrerer. Rey dør af kraften fra angrebet, men den sårede Ben kravler op af kløften og kommer hen til hende, hvor han bruger kraften til at genoplive hende. De deler et kys, før han dør og bliver et med kraften. Imens har Modstandsbevægelsen fået forstærkning af Lando Calrissian, Zorri Bliss og mange andre. Det gør det muligt for dem at ødelægge resten af flåden af stjernedestroyere. Modstandsbevægelsen og galaksen som sådan fejrer sejren. Maz Kanata giver Chewbacca en medalje, mens Poe og Zorri Bliss veksler nogle blikke. Rey vender tilbage til Modstandsbevægelsen, hvor hun deler et knus med Finn og Poe. Efterfølgende tager hun til Luke Skywalkers barndomshjem på Tatooine. Her begraver hun Luke og Leias lyssværd i sandet, idet hun nu har lavet sit eget. En lokal spørger om hendes navn, og mens Luke og Leias ånder ser til, præsenterer hun sig som Rey Skywalker. Til sidst ser hun og BB-8 på Tatooines tvillingsole. {{endspoiler}} == Medvirkende == [[Fil:Keri Russell speaking at the 2013 San Diego Comic Con International.jpg|thumb|Keri Russell var en af de nye medvirkende i rollen som Zorri Bliss.]] [[Fil:Billy Dee Williams (5777863385).jpg|thumb|Billy Dee Williams vendte tilbage som Lando Calrissian.]] * [[Daisy Ridley]] som ''Rey'', en tidligere klunser fra ørkenplaneten Jakku og den sidste [[jedi]] trænet af Luke Skywalker. Hun viser sig at være barnebarn af Palpatine, som hendes forældre forsøgte at beskytte hende imod. Det giver anledning til indre konflikter hos hende, men hun modstår den mørke sides fristelser og ender i stedet med at tage efternavnet Skywalker.<ref name=everything>{{cite web |last=Robinson |first=Joanna |title=Everything New Revealed in Vanity Fair's The Rise of Skywalker Cover Story |url=https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/05/everything-new-revealed-in-vanity-fairs-the-rise-of-skywalker-cover-story |website=Vanity Fair |access-date=22. maj 2019 |date=22. maj 2019 |archive-date= 5. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200605001619/https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/05/everything-new-revealed-in-vanity-fairs-the-rise-of-skywalker-cover-story |url-status=live }}</ref><ref name="ConfirmedReturns">{{cite web|url=https://screenrant.com/star-wars-episode-9-cast-confirmed-characters/|title=Star Wars: Every Confirmed Cast Member For Episode 9|last=Hutchinson|first=Corey|publisher=Screen Rant|date=18. december 2017|access-date=2. januar 2018|archive-date=10. april 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190410185153/https://screenrant.com/star-wars-episode-9-cast-confirmed-characters/|url-status=live}}</ref><ref name="ConfirmedName">{{cite web|url=https://www.cnet.com/news/star-wars-the-rise-of-skywalker-ending-explained/|title=starwars: the rise of skywalker's ending explained|website=cnet.com|language=engelsk|access-date=18. december 2019|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218121329/https://www.cnet.com/news/star-wars-the-rise-of-skywalker-ending-explained/|url-status=live}}</ref> * [[Adam Driver]] som ''[[Kylo Ren]]'', den øverste leder af Den første orden efter at have dræbt sin lærermester Snoke. Han er søn af Han Solo og Leia Organa og hed oprindeligt Ben Solo.<ref name="ConfirmedReturns" /> Han er desuden mester i Knights of Ren.<ref name=everything/> * [[John Boyega]] som ''Finn'', en deserteret [[stormtrooper]] fra Den første orden, der nu er med i Modstandsbevægelsen.<ref name="ConfirmedReturns" /> * [[Oscar Isaac]] som ''Poe Dameron'', en dygtig og højtrangerende [[X-wing]]-pilot i Modstandsbevægelsen.<ref name="ConfirmedReturns" /> * [[Lupita Nyong'o]] som ''Maz Kanata'', en pirat og allieret af Modstandsbevægelsen.<ref name="RestOfCastAnnounced"/> * [[Domhnall Gleeson]] som ''General Armitage Hux'', næstkommanderende i Den første orden og rival til Kylo Ren.<ref name="RestOfCastAnnounced"/> * [[Kelly Marie Tran]] som ''Rose Tico'', en mekaniker i Modstandsbevægelsen og ven af Finn.<ref name="RestOfCastAnnounced"/> * [[Joonas Suotamo]] som ''[[Chewbacca]]'', en [[wookiee]] og andenpilot på Tusindårsfalken.<ref name="RestOfCastAnnounced"/> Den oprindelige Chewbacca-skuespiller [[Peter Mayhew]] døde, mens efterproduktionen af filmen fandt sted. Filmen er dedikeret til minde om ham. * [[Billie Lourd]] som ''Løjtnant Connix'', en officer i Modstandsbevægelsen og allieret af Poe Dameron.<ref name="RestOfCastAnnounced"/> Lourd spillede desuden hendes mor Carrie Fishers rolle ''Leia Organa'' i et flashback.<ref>{{cite web|url=https://www.yahoo.com/entertainment/star-wars-the-rise-of-skywalker-visual-effects-secrets-revealed-200000081.html|title=Billie Lourd played Leia Organa and other visual effects secrets from 'Star Wars: The Rise of Skywalker'|last=Alter|first=Ethan|work=Yahoo Entertainment|date=7. januar 2020|access-date=7. januar 2020|archive-date= 8. januar 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200108112006/https://www.yahoo.com/entertainment/star-wars-the-rise-of-skywalker-visual-effects-secrets-revealed-200000081.html|url-status=live}}</ref> * [[Mark Hamill]] som ''[[Luke Skywalker]]'', en nu afdød jedimester og bror til Leia Organa, der nu er blevet et med [[Kraften]].<ref name="RestOfCastAnnounced"/><ref>{{cite magazine |url=https://www.vanityfair.com/hollywood/2017/12/star-wars-the-last-jedi-is-luke-skywalker-dead-what-happened-to-luke |title=''Star Wars: The Last Jedi''—What Happened to Luke? |last=Robinson |first=Joanna |magazine=[[Vanity Fair]] |publisher=[[Condé Nast]] |location=New York City |date=14. december 2017 |access-date=7. marts 2019 |archive-date=17. december 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171217200745/https://www.vanityfair.com/hollywood/2017/12/star-wars-the-last-jedi-is-luke-skywalker-dead-what-happened-to-luke |url-status=live }}</ref> :Mark Hamill lægger desuden stemme til rumvæseet ''Boolio''.<ref name="SlashfilmCameos">{{Cite web|title=Here Are All the ‘Star Wars: The Rise of Skywalker’ Cameos (That We Know Of)|url=https://www.slashfilm.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-cameos/|last=Anderton|first=Ethan|date=20. januar 2020|website=[[/Film]]|url-status=live|archive-date=12. november 2020|access-date=19. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201112001150/https://www.slashfilm.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-cameos/}}</ref> * [[Carrie Fisher]] som ''[[Leia Organa]]'', tidligere prinsesse af Alderaan, nu leder af Modstandsbevægelsen og mor til Kylo Ren.<ref name="RestOfCastAnnounced"/> :Fisher døde i 2016 men optræder her i form af ubenyttede optagelser fra ''Star Wars: The Force Awakens''.<ref name=gma>{{cite web|url=https://www.goodmorningamerica.com/culture/story/todd-fisher-carries-continuing-legacy-lot-60049395|title=Todd Fisher on Carrie's continuing legacy: 'There's a lot more to come'|last=Sanda|first=Clayton|date=28. december 2018|work=Good Morning America|access-date=28. december 2018|archive-date=28. december 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181228221037/https://www.goodmorningamerica.com/culture/story/todd-fisher-carries-continuing-legacy-lot-60049395|url-status=live}}</ref> I et flashback blev der desuden inddraget en ubenyttet optagelse fra ''[[Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage]]'' fra 1983.<ref>{{Cite web|last=Dumaraog|first=Ana|url=https://screenrant.com/rise-skywalker-leia-flashback-return-jedi-footage/|title=Star Wars: Rise of Skywalker's Leia Flashback Used Return of the Jedi Footage|date=7. januar 2020|website=[[Screen Rant]]|access-date=8. januar 2020|archive-date= 8. januar 2020|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20200108172455/https://screenrant.com/rise-skywalker-leia-flashback-return-jedi-footage/}}</ref> * [[Billy Dee Williams]] som ''[[Lando Calrissian]]'', en gammel ven af Han Solo og Leia Organa og veteran fra oprørsbevægelsen.<ref name="RestOfCastAnnounced"/><ref name="WilliamsCast" /> :Williams spillede tidligere rollen i ''[[Star Wars Episode V: Imperiet slår igen]]'' (1980) og ''[[Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage]]'' (1983).<ref name=portal>{{cite web|url=https://theportalist.com/billy-dee-williams-lando-episode-ix|title=Billy Dee Williams to Return as Lando in Star Wars: Episode IX|website=The Portalist|last=Wild|first=Allison|date=10. juli 2018|access-date=21. oktober 2018|archive-date=22. oktober 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181022153229/https://theportalist.com/billy-dee-williams-lando-episode-ix|url-status=live}}</ref> * [[Anthony Daniels]] som ''[[C-3PO]]'', en [[Star Wars-begreber|protokoldroide]] i Leia Organas tjeneste.<ref name="RestOfCastAnnounced"/> :Daniels er den eneste skuespiller, der har medvirket i alle ni film i sagaen.<ref>{{cite news|last=Kachka|first=Boris|title=Anthony Daniels on 4 Decades of Life As C-3PO|url=http://www.vulture.com/2015/12/anthony-daniels-c-3po-c-v-r.html|website=Vulture|date=24. marts 2017|access-date=11. juni 2019|archive-date=19. august 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190819213918/https://www.vulture.com/2015/12/anthony-daniels-c-3po-c-v-r.html|url-status=live}}</ref> * [[Hassan Taj]] og [[Lee Towersey]] som ''[[R2-D2]]'', en droide. De afløste [[Jimmy Vee]], der havde spillet rollen i ''Star War: The Last Jedi''.<ref name="BFI" /> * [[Dave Chapman (skuespiller)|Dave Chapman]] og [[Brian Herring]] som dukkeførere for ''BB-8'', en droide.<ref name="BFI" /> * [[Greg Grunberg]] som ''Snap Vexley'', en pilot i Modstandsbevægelsen.<ref name="Greg">{{cite web|url=https://comicbook.com/starwars/2018/07/20/star-wars-episode-ix-greg-grunberg-returns/|title=''Star Wars'': Greg Grunberg Teases ''Episode IX'' Return|last=Schmidt|first=J.K.|work=ComicBook.com|date=20. juli 2018|access-date=20. juli 2018|archive-date=20. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180720080518/http://comicbook.com/starwars/2018/07/20/star-wars-episode-ix-greg-grunberg-returns/|url-status=live}}</ref> * [[Naomi Ackie]] som ''Jannah'', den deserterede stormtrooper TZ-1719 som Rey, Finn og Poe Dameron møder på Kef Bir, og som hjælper dem.<ref name="RestOfCastAnnounced"/><ref>{{cite web |last=Burton |first=Bonnie |title=Meet Star Wars: The Rise of Skywalker character Jannah |url=https://www.cnet.com/news/meet-new-star-wars-the-rise-of-skywalker-character-jannah/ |website=CNET |access-date=14. april 2019 |language=engelsk |date=12. april 2019 |archive-date=14. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190414031924/https://www.cnet.com/news/meet-new-star-wars-the-rise-of-skywalker-character-jannah/ |url-status=live }}</ref> * [[Richard E. Grant]] som ''General Enric Pryde'', en højtrangerende officer i Den første orden, der tidligere tjente Palpatine i det galaktiske imperium.<ref name="RestOfCastAnnounced"/><ref name=grossman>{{cite web |last=Grossman |first=Lev |author-link=Lev Grossman |title=Star Wars: The Rise of Skywalker, The Ultimate Preview |url=https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/05/star-wars-cover-story |website=Vanity Fair |date=22. maj 2019 |access-date=22. maj 2019 |archive-date=24. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190724073216/https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/05/star-wars-cover-story |url-status=live }}</ref> * [[Keri Russell]] som ''Zorri Bliss'',<ref>{{cite web |title=Check Out New Star Wars Products Just Revealed for Triple Force Friday |url=https://www.starwars.com/news/triple-force-friday-products |website=StarWars.com |access-date=3. oktober 2019 |date=26. september 2019 |archive-date= 3. oktober 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191003070443/https://www.starwars.com/news/triple-force-friday-products |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web |last=Robinson |first=Joanna |title=Star Wars: Keri Russell Is the Roguish Zorri Bliss |url=https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/05/star-wars-keri-russell-is-the-roguish-zorri-bliss |website=Vanity Fair |access-date=23. maj 2019 |date=22. maj 2019 |archive-date=24. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190724073107/https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/05/star-wars-keri-russell-is-the-roguish-zorri-bliss |url-status=live }}</ref> en kriminel og gammel ven af Poe.<ref name=Hibberd/> * [[Ian McDiarmid]] som [[Palpatine|''Sheev Palpatine / Darth Sidious'']], den tidligere kejser af [[Det Galaktiske Imperium]], som var antaget for død i ''[[Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage]]''.<ref name=returnofthesith>{{Cite magazine|first=Mark|last=Hughes|url=https://www.forbes.com/sites/markhughes/2019/04/12/j-j-abrams-confirms-emperor-returns-in-star-wars-the-rise-of-skywalker/#204ffc994be9|title=J.J. Abrams Confirms Emperor Returns In 'Star Wars: The Rise Of Skywalker'|date=|magazine=[[Forbes]]|publisher=[[Forbes Media]]|location=New York City|language=engelsk|access-date=12. april 2019|archive-date=13. april 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190413124706/https://www.forbes.com/sites/markhughes/2019/04/12/j-j-abrams-confirms-emperor-returns-in-star-wars-the-rise-of-skywalker/#204ffc994be9|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web |last=Hall |first=Charlie |title=Ian McDiarmid says the Emperor is definitely 'dead' before Episode IX |url=https://www.polygon.com/star-wars-celebration/2019/4/15/18311680/star-wars-episode-ix-emperor-palpatine-dead-theory-rumors-rise-of-skywalker |website=Polygon |access-date=16. april 2019 |date=15. april 2019 |archive-date=15. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190415205208/https://www.polygon.com/star-wars-celebration/2019/4/15/18311680/star-wars-episode-ix-emperor-palpatine-dead-theory-rumors-rise-of-skywalker |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.latimes.com/entertainment-arts/story/2019-12-17/star-wars-rise-of-skywalker-palpatine|title=Emperor Palpatine actor was done with 'Star Wars'. Then J.J. Abrams called|last=Schoellkopf|first=Christina|work=Los Angeles Times|date=17. december 2019|access-date=18. december 2019|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218003439/https://www.latimes.com/entertainment-arts/story/2019-12-17/star-wars-rise-of-skywalker-palpatine|url-status=live}}</ref> Han viser sig at være Reys farfar.<ref>{{cite web|first=Megan|last=McCluskey|url=https://time.com/5752170/who-are-reys-parents/|title=Breaking Down That Shocking Rey Reveal in ''Star Wars: The Rise of Skywalker''|magazine=[[Time (magasin)|Time]]|publisher=[[Meredith Corporation]]|location=New York City|date=20. december 2019|access-date=17. januar 2020|archive-date=22. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191222013348/https://time.com/5752170/who-are-reys-parents/|url-status=live}}</ref> * [[Dominic Monaghan]] som ''Beaumont Kin'', en soldat i Modstandsbevægelsen.<ref>{{cite web |last=Davis |first=Grant |title=First Look At Dominic Monaghan In 'Star Wars: The Rise Of Skywalker' |url=https://heroichollywood.com/dominic-monaghan-star-wars-the-rise-of-skywalker-look/ |website=Heroic Hollywood |access-date=5. oktober 2019 |date=5. oktober 2019 |archive-date= 5. oktober 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191005223023/https://heroichollywood.com/dominic-monaghan-star-wars-the-rise-of-skywalker-look/ |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web|url=https://advancedgraphics.com/resistance-trooper-star-wars-ix-2980/|title=Resistance Trooper™ (Star Wars IX) 2980|website=Advanced Graphics|language=engelsk|access-date=2019-10-27|archive-date=28. oktober 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191028215608/https://advancedgraphics.com/resistance-trooper-star-wars-ix-2980/|url-status=live}}</ref> * [[Denis Lawson]] som ''Wedge Antilles'', en veteran fra oprørsbevægelsen.<ref name="Independent">{{Cite news|url=https://www.independent.co.uk/arts-entertainment/films/news/star-wars-rise-of-skywalker-cameos-jodie-comer-harrison-ford-cast-spoilers-a9252951.html|title=Star Wars: The Rise of Skywalker – every cameo, from Jodie Comer to John Williams|last=Stolworthy|first=Jacob|date=19. december 2019|work=The Independent|access-date=20. december 2019|url-status=live|archive-date=19. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191219175605/https://www.independent.co.uk/arts-entertainment/films/news/star-wars-rise-of-skywalker-cameos-jodie-comer-harrison-ford-cast-spoilers-a9252951.html}}</ref><ref name="VanityFair">{{Cite news|url=https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/12/star-wars-the-rise-of-skywalker-cameos-who-were-the-jedi-voices-jodie-comer-reys-mom|title=25 Star Wars: The Rise of Skywalker Cameos You Might Have Missed|last=Breznican|first=Anthony|date=20. december 2019|work=Vanity Fair|access-date=|url-status=live|last2=Robinson|first2=Joanna|archive-date= 1. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201201234554/https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/12/star-wars-the-rise-of-skywalker-cameos-who-were-the-jedi-voices-jodie-comer-reys-mom}}</ref> * [[Jeff Garlin]] som et medlem af Modstandsbevægelsen.<ref>{{cite web|last=Cavanaugh|first=Patrick|title=The Goldbergs Star Confirms Star Wars: The Rise of Skywalker Cameo|url=https://comicbook.com/starwars/2019/10/02/star-wars-the-rise-of-skywalker-jeff-garlin-cameo-the-goldbergs-curb-your-enthusiasm/|website=ComicBook.com|access-date=22. oktober 2019|date=1. oktober 2019|archive-date=22. oktober 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191022043349/https://comicbook.com/starwars/2019/10/02/star-wars-the-rise-of-skywalker-jeff-garlin-cameo-the-goldbergs-curb-your-enthusiasm/|url-status=live}}</ref> * [[Kevin Smith]] som en indbygger på Kimiji.<ref>{{cite web |last=Acebedo |first=Bayani Miguel |title=Kevin Smith Shares His Cameo in Star Wars: The Rise of Skywalker |url=http://epicstream.com/news/BayaniMiguelAcebedo/Kevin-Smith-Shares-His-Cameo-in-Star-Wars-The-Rise-of-Skywalker |website=Epicstream |access-date=24. december 2019 |date=23. december 2019 |archive-date=24. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191224121405/http://epicstream.com/news/BayaniMiguelAcebedo/Kevin-Smith-Shares-His-Cameo-in-Star-Wars-The-Rise-of-Skywalker |url-status=live }}</ref> * [[Jodie Comer]] som Reys mor i et flashback.<ref name="Independent" /><ref name="VanityFair" /> * [[Billy Howle]] som Reys far i et flashback.<ref name="Independent" /> * [[Cailey Fleming]] og [[Josefine Irrera Jackson]] som ''Rey'' som barn.<ref name="BFI" /> * [[Harrison Ford]] som Han Solos ånd. Figuren døde i ''Star Wars: The Force Awakens''.<ref name="Independent" /><ref>{{Cite news|url=https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/12/rise-of-skywalker-han-solo-harrison-ford-legacy|title=How Han Solo’s Legacy Looms Over The Rise of Skywalker|last=Breznican|first=Anthony|date=20. december 2019|work=Vanity Fair|access-date=20. december 2019|url-status=live|archive-date=20. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191220232634/https://www.vanityfair.com/hollywood/2019/12/rise-of-skywalker-han-solo-harrison-ford-legacy}}</ref> * [[Lin-Manuel Miranda]] som et medlem af Modstandsbevægelsen.<ref name="VanityFair" /> * [[Shirley Henderson]] som droide-smeden ''Babu Friks'' stemme.<ref name="VanityFair" /> * [[Warwick Davis]] som ''Wicket W. Warrick'', en ewok.<ref name="VanityFair" /> * [[Harrison Davis]] som ''Pommet Warrick'', Wicket W. Warricks søn.<ref name="SlashfilmCameos" /> * [[Amanda Lawrence]] som ''Larma D’Acy'', en leder i Modstandsbevægelsen.<ref name="GayLesbianKiss">{{Cite web|title=Star Wars: The Rise of Skywalker’s Gay Characters Explained|url=https://screenrant.com/star-wars-rise-skywalker-gay-lesbian-kiss-explained/|last=Ramella|first=Brynne|date=19. maj 2020|website=[[Screen Rant]]|url-status=live|archive-date= 9. juni 2020|access-date=19. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200609235817/https://screenrant.com/star-wars-rise-skywalker-gay-lesbian-kiss-explained/}}</ref> * [[Vinette Robinson]] som ''Wrobie Tyce'', en pilot i Modstandsbevægelsen.<ref name="GayLesbianKiss" /> * [[Tom Wilton]] som ''Aftab Ackbar'', en oberst i Modstandsbevægelsen og søn af den afdøde Admiral Ackbar.<ref name="SlashfilmCameos" /> * [[Martin Wilde]], [[Anton Simpson-Tidy]], [[Lukaz Leong]], [[Tom Rodgers]], [[Joe Kennard]] og [[Ashley Beck]] som ''Knights of Ren''.<ref name="BFI" /><ref>{{cite web|url=https://comicbook.com/starwars/2019/04/12/wrestling-kylo-rock-bottom-star-wars-rise-of-skywalker-trailer/|title=Wrestling Fans Think Kylo Hit The Rock Bottom In 'Star Wars: The Rise Of Skywalker' Trailer|author=Matthew Mueller|publisher=Comicbook|date=12. april 2019|access-date=13. april 2019|archive-date=13. april 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190413012923/https://comicbook.com/starwars/2019/04/12/wrestling-kylo-rock-bottom-star-wars-rise-of-skywalker-trailer/|url-status=live}}</ref> * [[Nick Kellington]] som ''Klaud'', et sneglelignende rumvæsen der er allieret med Modstandsbevægelsen.<ref name="BFI">{{cite web|url=https://www2.bfi.org.uk/films-tv-people/5e3050b014745|title=Star Wars Episode IX The Rise of Skywalker|publisher=[[British Film Institute]]|access-date=28. december 2020|archive-date=20. oktober 2020|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20201020191512/https://www2.bfi.org.uk/films-tv-people/5e3050b014745}}</ref><ref name="Panel">{{cite web |url=https://www.tor.com/2019/04/12/everything-you-need-to-know-from-the-star-wars-celebrations-episode-ix-panel/ |title=Everything You Need to Know From the ''Star Wars'' Celebration's ''Episode IX'' Panel |last=Asher-Perrin |first=Emily |work=Tor.com |date=12. april 2019 |access-date=13. april 2019 |archive-date=13. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190413062940/https://www.tor.com/2019/04/12/everything-you-need-to-know-from-the-star-wars-celebrations-episode-ix-panel/ |url-status=live }}</ref> * [[Mike Quinn (dukkefører)|Mike Quinn]] som ''Nien Nunb''.<ref name="BFI" /> * [[Bill Kipsang Rotich|Kipsang Rotich]] som ''Nien Nunbs'' stemme.<ref name="BFI" /> Derudover er der stemmer fra fortidens jedier med [[Ewan McGregor]] som ''[[Obi-Wan Kenobi]]'', [[Hayden Christensen]] som ''[[Anakin Skywalker]]'', [[Samuel L. Jackson]] som ''Mace Windu'', [[Liam Neeson]] som ''Qui-Gon Jin'', [[Frank Oz]] som ''[[Yoda]]'', [[Ashley Eckstein]] som ''Ahsoka Tano'' [[Jennifer Hale]] som ''Aayla Secura'', [[Angelique Perrin]] som ''Adi Gallia'', [[Olivia d'Abo]] som ''Luminara Unduli'' og [[Freddie Prinze Jr.]] som ''Kanan Jarrus''.<ref name="Independent" /><ref name="VanityFair" /> På samme måde lægger [[Andy Serkis]] stemme til ''Snoke'' og [[James Earl Jones]] til ''Darth Vader''.<ref name="VanityFair" /> Manuskriptforfatteren [[Chris Terrio]] lægger stemme til ''Aftab Ackbar''.<ref name="SlashfilmCameos" /><ref name="VanityFair" /> Filmens instruktør [[J.J. Abrams]] lægger stemme til droiden D-O, der bliver ven med droiden BB-8<ref name="Panel"/><ref name="Independent" /> Komponisten [[John Williams]] har en cameo som ''Oma Tres'', en bartender på Kijimi.<ref name="Independent" /><ref name="VanityFair" /> [[Ed Sheeran]], [[Karl Urban]], [[Dhani Harrison]], [[Nigel Godrich]], [[J.D. Dillard]] og [[Dave Hearn]] har cameos som stormtroopers.<ref name="VanityFair" /><ref>{{Cite web|last=Alex|first=Susannah|last2=er|last3=Tanswell|first3=Adam|date=28. juli 2020|title=The Boys and Star Trek star Karl Urban had secret Rise of Skywalker cameo|url=https://www.digitalspy.com/movies/a33444596/karl-urban-star-wars-rise-of-skywalker-cameo/|access-date=29. juli 2020|website=Digital Spy|language=engelsk|archive-date=29. juli 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200729224715/https://www.digitalspy.com/movies/a33444596/karl-urban-star-wars-rise-of-skywalker-cameo/|url-status=live}}</ref> == Produktion == [[Fil:Star Trek Beyond Japan Premiere Red Carpet- J. J. Abrams (31782805420).jpg|thumb|J.J. Abrams vendte tilbage som instruktør.]] I oktober 2012 solgte skaberen af ''Star Wars'', [[George Lucas]], sit produktionsfirma [[Lucasfilm]] og med det ''Star Wars''-franchiset til [[The Walt Disney Company]]. Efterfølgende annoncerede Disney en ny trilogi af ''Star Wars''-film.<ref name="BloombergMar2013">{{cite web |url=http://www.businessweek.com/articles/2013-03-07/how-disney-bought-lucasfilm-and-its-plans-for-star-wars |title=How Disney Bought Lucasfilm—and Its Plans for 'Star Wars' |last=Leonard |first=Devin |date=7. marts 2013 |website=[[Bloomberg Businessweek]] |access-date=26. maj 2013 |archive-date=30. september 2017 |url-status=live |url-access=subscription |archive-url=https://web.archive.org/web/20170930150541/https://www.bloomberg.com/news/articles/2013-03-07/how-disney-bought-lucasfilm-and-its-plans-for-star-wars }}</ref> Den første film i den nye trilogi, ''[[Star Wars: The Force Awakens]]'', der blev instrueret af [[J.J. Abrams]], havde premiere 14. december 2015. Den anden film, ''[[Star Wars: The Last Jedi]]'', der blev instrueret af [[Rian Johnson]], havde premiere 15. december 2017. I juni 2014 blev det annonceret, at Rian Johnson skulle skrive et oplæg til den tredje og sidste film i trilogien, ''Episode IX'',<ref name=THR_Johnson_direct_write>{{cite web |url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-episode-viii-sets-713726 |title='Star Wars: Episode VIII' Sets Director |author= |work=The Hollywood Reporter |date=20. juni 2014 |access-date=20. juni 2014 |archive-date=20. juni 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140620224243/http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-episode-viii-sets-713726 |url-status=live }}</ref> men senere oplyste han, at han alligevel ikke var involveret i arbejdet med at skrive filmen.<ref>{{cite web |last=Chitwood |first=Adam |url=https://collider.com/star-wars-9-rian-johnson/ |title=No, Rian Johnson Didn't Write the Story Treatment for 'Star Wars: Episode IX' |date=27. april 2017 |publisher=[[Collider (website)|Collider]] |access-date=20. februar 2021 |archive-date=22. september 2020 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20200922122411/https://collider.com/star-wars-9-rian-johnson/ }}</ref> I august 2015 blev det annonceret, at [[Colin Trevorrow]] skulle instruere filmen.<ref name="Trevorrow">{{cite news|last1=Rebecca|first1=Ford|title='Star Wars: Episode IX' Sets 'Jurassic World' Director Colin Trevorrow to Helm|url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-episode-9-director-807838|access-date=16. august 2015|work=[[The Hollywood Reporter]]|date=15. august 2015|archive-date=17. august 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150817133200/http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-episode-9-director-807838|url-status=live}}</ref> Trevorrow skulle desuden skrive manuskriptet sammen med [[Derek Connolly]].<ref name="Trevorrow" /><ref>{{cite web|url=http://collider.com/star-wars-9-rey-parents-colin-trevorrow/|title=‘Star Wars: Episode IX’ Director Colin Trevorrow Promises “Satisfying” Answer to Rey Theories|last=Chitwood|first=Adam|publisher=Collider.com|date=12. januar 2016|access-date=7. april 2017|archive-date=30. april 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170430210426/http://collider.com/star-wars-9-rey-parents-colin-trevorrow|url-status=live}}</ref> Trevorrow og Connollys manuskript med arbejdstitlen ''Star Wars: Duel of the Fates'' omfattede flere elementer, der kom med i den færdige film. For eksempel at Kylo Ren finder en sith-stifinder i Darth Vaders fort på Mustafar, overførelsen af kraft-energi,<ref>{{cite web |title=Full Breakdown of Colin Trevorrow's Star Wars: Episode IX Story |url=https://www.starwarsnewsnet.com/2020/01/full-breakdown-of-colin-trevorrows-star-wars-episode-ix-story.html |website=Star Wars News Net |access-date=25. januar 2020 |date=16. januar 2020 |archive-date=25. januar 2020 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20200125091731/https://www.starwarsnewsnet.com/2020/01/full-breakdown-of-colin-trevorrows-star-wars-episode-ix-story.html }}</ref><ref>{{cite web |last1=Russell |first1=Bradley |title=Star Wars: Colin Trevorrow confirms Episode 9 script leak is real but corrects one plot point |url=https://www.gamesradar.com/star-wars-episode-9-duel-of-the-fates-colin-trevorrow-confirmation/ |website=[[GamesRadar+]] |access-date=25. januar 2020 |date=24. januar 2020 |archive-date=24. januar 2020 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20200124171037/https://www.gamesradar.com/star-wars-episode-9-duel-of-the-fates-colin-trevorrow-confirmation/ }}</ref> en stjernedestroyer med en superlaser, Lando der leder en flåde af rumskibe til at redde dagen med og Chewbacca, der får en medalje.<ref>{{Cite web|last=Bacon|first=Thomas|date=2020-02-19|title=Every Rise Of Skywalker Moment In Colin Trevorrow's Star Wars 9 Script|url=https://screenrant.com/star-wars-9-rise-skywalker-duel-fates-script-story-similarities/|url-status=live|access-date=2021-08-25|website=Screen Rant|language=engelsk|archive-date= 5. december 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20211205204315/https://screenrant.com/star-wars-9-rise-skywalker-duel-fates-script-story-similarities/}}</ref> 10. februar 2016 bekræftede Disneys administrerende direktør [[Bob Iger]], at førproduktionen på ''Episode IX'' var gået i gang.<ref name="iger-feb2016">{{cite web|url=http://www.ew.com/article/2016/02/10/star-wars-episode-viii-production|title=''Star Wars: Episode VIII'' has started filming|last=Breznican|first=Anthony|work=Entertainment Weekly|date=10. februar 2016|access-date=10. februar 2016|archive-date= 5. maj 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160505050504/http://www.ew.com/article/2016/02/10/star-wars-episode-viii-production|url-status=live}}</ref> Fotografen [[John Schwartzman]] planlagde at benytte 65 mm-film.<ref name="ASC">{{cite web|url=http://www.theasc.com/site/blog/parallax-view/john-schwartzman-asc-discusses-large-format-optics/|title=Blog: Parallax View - John Schwartzman, ASC Discusses Large-Format Optics|last=Heuring|first=David|date=14. september 2016|website=The [[American Society of Cinematographers]]|access-date=21. september 2016|archive-date=19. september 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160919174930/http://www.theasc.com/site/blog/parallax-view/john-schwartzman-asc-discusses-large-format-optics/|url-status=dead}}</ref> I august 2017 blev det annonceret, at [[Jack Thorne]] ville omskrive manuskriptet.<ref>{{cite web|url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-episode-ix-gets-a-new-writer-1026003|title='Star Wars: Episode IX' Gets a New Writer (Exclusive)|last=Kit|first=Borys|work=The Hollywood Reporter|date=1. august 2017|access-date=2. august 2017|archive-date=13. august 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170813060215/http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-episode-ix-gets-a-new-writer-1026003|url-status=live}}</ref> 5. september 2017 annoncerede Lucasfilm så, at Trevorrow fratrådte som instruktør af filmen som følge af kreative uoverensstemmelser.<ref>{{cite web|url=http://www.starwars.com/news/a-statement-regarding-star-wars-episode-ix|title=A Statement Regarding Star Wars: Episode IX|date=5. september 2017|access-date=5. september 2017|archive-date= 5. september 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170905215556/http://www.starwars.com/news/a-statement-regarding-star-wars-episode-ix|url-status=live}}</ref><ref name="TrevorrowExit">{{cite web|url=https://variety.com/2017/film/news/colin-trevorrow-exits-star-wars-episode-ix-1202548088/|title=Colin Trevorrow Out as 'Star Wars: Episode IX' Director|last=McNary|first=Dave|work=[[Variety (magasin)|Variety]]|date=5. september 2017|access-date=5. september 2017|archive-date= 6. september 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170906005343/http://variety.com/2017/film/news/colin-trevorrow-exits-star-wars-episode-ix-1202548088/|url-status=live}}</ref> Det blev rapporteret, at det professionelle samarbejde mellem Trevorrow og Kennedy var blevet uholdbart, efter at Trevorrow ikke havde kunnet levere et tilfredsstillende manuskript trods flere udkast.<ref>{{cite web|url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/colin-trevorrow-as-director-star-wars-episode-ix-1035463|title=Colin Trevorrow Out as 'Star Wars: Episode IX' Director|last=Kit|first=Borys|last2=Galuppo|first2=Mia|work=[[The Hollywood Reporter]]|date=5. september 2017|access-date=12. september 2017|archive-date=13. september 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170913164402/http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/colin-trevorrow-as-director-star-wars-episode-ix-1035463|url-status=live}}</ref> En uge efter blev det så annonceret, at J.J. Abrams ville vende tilbage som instruktør.<ref>{{cite web|url=https://variety.com/2017/film/news/j-j-abrams-star-wars-episode-ix-director-colin-trevorrow-1202548094/|title=J.J. Abrams to Replace Colin Trevorrow as Director of 'Star Wars: Episode IX'|last=Kroll|first=Justin|work=[[Variety (magasin)|Variety]]|date=12. september 2017|access-date=12. september 2017|archive-date=10. april 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180410132304/http://variety.com/2017/film/news/j-j-abrams-star-wars-episode-ix-director-colin-trevorrow-1202548094/|url-status=live}}</ref> Historieholdet mødtes med George Lucas, før de gik i gang med det nye manuskript,<ref>{{cite web |last=Yehl |first=Joshua |title=How George Lucas Helped Finish Star Wars: The Rise of Skywalker |url=https://www.ign.com/articles/2019/04/12/how-george-lucas-helped-finish-star-wars-the-rise-of-skywalker |website=IGN |date=12. april 2019 |access-date=14. april 2019 |archive-date=13. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190413191819/https://www.ign.com/articles/2019/04/12/how-george-lucas-helped-finish-star-wars-the-rise-of-skywalker |url-status=live }}</ref> der blev skrevet af Abrams og [[Chris Terrio]].<ref name=abrams_details>{{cite web |url=http://www.starwars.com/news/j-j-abrams-to-write-and-direct-star-wars-episode-ix |title=J.J. Abrams To Write And Direct ''Star Wars: Episode IX'' |website=StarWars.com |date=12. september 2017 |access-date=12. september 2017 |archive-date=12. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170912234903/http://www.starwars.com/news/j-j-abrams-to-write-and-direct-star-wars-episode-ix |url-status=live }}</ref> Trevorrow og Connolly blev dog også krediteret for historien.<ref>{{cite web |last=Lawrence |first=Gregory |title=Exclusive: 'Star Wars: The Rise of Skywalker' Final Writing Credits Revealed |url=https://collider.com/who-wrote-star-wars-the-rise-of-skywalker/ |website=Collider |access-date=19. november 2019 |date=15. november 2019 |archive-date= 9. september 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200909023348/https://collider.com/who-wrote-star-wars-the-rise-of-skywalker/ |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web|last=Welk|first=Brian|url=https://www.thewrap.com/star-wars-writer-chris-terrio-explains-why-the-rise-of-skywalker-doesnt-undo-the-last-jedi/|title=''Star Wars'' Writer Chris Terrio Says ''The Rise of Skywalker'' Doesn’t Undo ''The Last Jedi''|date=30. december 2019|website=TheWrap|access-date=30. december 2019|archive-date=30. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191230161706/https://www.thewrap.com/star-wars-writer-chris-terrio-explains-why-the-rise-of-skywalker-doesnt-undo-the-last-jedi/|url-status=live}}</ref> Historien endte imidlertid med at blive omskrevet i et vist omfang før afslutningen på optagelserne.<ref>{{cite web |last=Jackson |first=Matthew |title=J.J. Abrams spilled entire Rise of Skywalker plot to Daisy Ridley, loudly, in public |url=https://www.syfy.com/syfywire/jj-abrams-spilled-entire-rise-of-skywalker-story-in-public |website=SYFY WIRE |access-date=30. juni 2019 |date=27. juni 2019 |archive-date=29. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190629233958/https://www.syfy.com/syfywire/jj-abrams-spilled-entire-rise-of-skywalker-story-in-public |url-status=live }}</ref> Filmen blev produceret af Abrams' firma [[Bad Robot Productions]], Kathleen Kennedy og Michelle Rejwan.<ref name=abrams_details/> Før optagelserne gik i gang, havde filmen arbejdstitlen ''Black Diamond'', men det blev ændret til ''Trixie'' i 2018,<ref>{{cite web |last=Cameron |first=Brian |title=Exclusive: Episode IX gets a new working title |url=http://www.fanthatracks.com/news/film-music-tv/exclusive-episode-ix-gets-a-new-working-title/ |website=Fantha Tracks |access-date=18. december 2019 |date=1. juni 2018 |archive-date=18. december 2019 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20191218091110/http://www.fanthatracks.com/news/film-music-tv/exclusive-episode-ix-gets-a-new-working-title/ }}</ref> så [[romertal]]let IX for 9 kom til at indgå i arbejdstitlen.<ref>{{Cite book|last=Szostak|first=Phil|url=https://www.worldcat.org/oclc/1100598789|title=The Art of Star Wars: The Rise of Skywalker|publisher=Abrams|year=2020|isbn=978-1-4197-4038-1|location=New York|pages=91|oclc=1100598789|access-date=28. januar 2021|archive-date=28. januar 2021|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20210128143614/https://www.worldcat.org/title/art-of-star-wars-the-rise-of-skywalker/oclc/1100598789}}</ref> Den endelige titel, ''Star Wars: The Rise of Skywalker'', blev annonceret ved ''Star Wars'' Celebration Chicago 12. april 2019.<ref name="Title" /> === Casting === [[Fil:SDCC 2015 - Carrie Fisher (19674626392).jpg|thumb|Carrie Fishers død gav anledning til en del udfordringer.]] Før castingen begyndte for alvor, opstod der et særligt problem, da [[Carrie Fisher]], der spillede [[Leia Organa]] i de foregående film, døde 27. december 2016.<ref>{{cite web|url=http://www.vanityfair.com/hollywood/2016/12/carrie-fisher-final-roles|title=These Will Be Carrie Fisher's Final TV and Movie Roles|last=Desta|first=Yohana|work=Vanity Fair|date=28. december 2016|access-date=29. december 2016|archive-date=29. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161229110209/http://www.vanityfair.com/hollywood/2016/12/carrie-fisher-final-roles|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.nydailynews.com/entertainment/future-star-wars-trilogy-unclear-article-1.2921973|title=Future of 'Star Wars' sequel trilogy unclear after Carrie Fisher’s death|last=Schladebeck|first=Jessica|work=NY Daily News|date=27. december 2016|access-date=27. december 2016|archive-date=28. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161228032256/http://www.nydailynews.com/entertainment/future-star-wars-trilogy-unclear-article-1.2921973|url-status=live}}</ref> Ifølge pressen skulle hun ellers have haft en central rolle i ''Star Wars: The Rise of Skywalker''.<ref>{{cite web |url=https://www.telegraph.co.uk/films/2016/12/28/will-carrie-fishers-death-affect-star-wars-franchise-will-recast/ |title=How will Carrie Fisher's death affect the Star Wars franchise and will they recast Princess Leia? |date=28. december 2016 |website=[[The Daily Telegraph]] |access-date=29. december 2016 |archive-date=28. december 2016 |url-status=live |url-access=limited |author=[[Reuters|Reuters Bureau]] |archive-url=https://web.archive.org/web/20161228163517/http://www.telegraph.co.uk/films/2016/12/28/will-carrie-fishers-death-affect-star-wars-franchise-will-recast/ }}</ref> Noget der senere blev bekræftet af hendes bror [[Todd Fisher]]: "''Hun skulle være den store belønning i den sidste film. Hun skulle være den sidste jedi, så at sige.''"<ref>{{Cite news|url=https://www.yahoo.com/entertainment/details-of-carrie-fishers-rise-of-skywalker-role-revealed-210514180.html|title=Carrie Fisher's brother reveals new details about Leia's 'Rise of Skywalker' role: 'She was going to be the last Jedi' (exclusive)|last=Alter|first=Ethan|date=6. november 2019|work=Yahoo Entertainment|access-date=|url-status=live|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218233256/https://www.yahoo.com/entertainment/details-of-carrie-fishers-rise-of-skywalker-role-revealed-210514180.html}}</ref> Umiddelbart oplyste Lucasfilm, Disney og andre der var involverede i filmen ikke noget om, hvordan de ville håndtere Carrie Fishers død, og hvad der ville blive af hendes figur i filmen.<ref>{{cite web|url=https://variety.com/2016/film/news/carrie-fisher-dead-death-star-wars-viii-8-1201948826/|title=Carrie Fisher Completed Work on 'Star Wars: Episode VIII' Before Her Death|last=Littleton|first=Cynthia|work=[[Variety (magasin)|Variety]]|date=27. december 2016|access-date=27. december 2016|archive-date=27. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161227204244/http://variety.com/2016/film/news/carrie-fisher-dead-death-star-wars-viii-8-1201948826/|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.etonline.com/news/205877_carrie_fisher_wrapped_filming_on_star_wars_episode_viii/|title=Carrie Fisher Wrapped Filming on 'Star Wars: Episode VIII': What Does Her Death Mean for 'Episode IX'?|last=Maresca|first=Rachel|work=[[Entertainment Tonight]]|date=27. december 2016|access-date=27. december 2016|archive-date=28. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161228021336/http://www.etonline.com/news/205877_carrie_fisher_wrapped_filming_on_star_wars_episode_viii/|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.upi.com/Entertainment_News/2016/12/28/Carrie-Fisher-to-appear-in-new-Family-Guy-shows-Star-Wars-Episode-VIII/3241482934638/|title=Carrie Fisher to appear in new 'Family Guy' shows, 'Star Wars: Episode VIII'|last=Sheridan|first=Wade|work=UPI|date=28. december 2016|access-date=28. december 2016|archive-date=28. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161228170426/http://www.upi.com/Entertainment_News/2016/12/28/Carrie-Fisher-to-appear-in-new-Family-Guy-shows-Star-Wars-Episode-VIII/3241482934638/|url-status=live}}</ref> I januar 2017 fastslog Lucasfilm imidlertid, at man ikke ville genskabe hende digitalt, sådan som man lige havde gjort det i ''[[Rogue One: A Star Wars Story]]'' i 2016.<ref>{{cite web|url=http://www.starwars.com/news/a-statement-regarding-new-rumors|title=A Statement Regarding New Rumors|work=StarWars.com|date=13. januar 2017|access-date=23. januar 2017|archive-date=23. januar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170123073355/http://www.starwars.com/news/a-statement-regarding-new-rumors|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.bbc.com/news/world-us-canada-38621524|title=Lucasfilm: Carrie Fisher won't be digitally recreated|work=[[BBC News]]|date=14. januar 2017|access-date=14. januar 2017|archive-date=14. januar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170114171547/http://www.bbc.com/news/world-us-canada-38621524|url-status=live}}</ref> I april 2017 oplyste Todd Fisher, at han og Carrie Fishers datter [[Billie Lourd]] havde givet Disney og Lucasfilm ret til at bruge nyere optagelser af den afdøde skuespiller i ''Star Wars: Episode IX''.<ref>{{cite web|url=http://www.nydailynews.com/entertainment/late-carrie-fisher-final-star-wars-movie-article-1.3030154|title=The late Carrie Fisher will appear in 'Star Wars: Episode IX', says brother Todd Fisher|last=Desorbough|first=James|work=The New York Daily News|date=7. april 2017|access-date=7. april 2017|archive-date= 8. april 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170408005055/http://www.nydailynews.com/entertainment/late-carrie-fisher-final-star-wars-movie-article-1.3030154|url-status=live}}</ref> En uge efter oplyste producenten [[Kathleen Kennedy (filmproducent)|Kathleen Kennedy]] dog, at Fisher ikke ville komme til at medvirke i filmen.<ref>{{cite web|url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-carrie-fisher-will-not-appear-episode-ix-994204|title=Carrie Fisher Will Not Appear in 'Star Wars: Episode IX'|last=Parker|first=Ryan|work=The Hollywood Reporter|date=14. april 2017|access-date=15. april 2017|archive-date=15. april 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170415103946/http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-carrie-fisher-will-not-appear-episode-ix-994204|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=http://variety.com/2017/film/news/carrie-fisher-not-in-star-wars-episode-ix-1202033153/|title=Carrie Fisher Won't Appear in 'Star Wars: Episode IX'|last=Khatchatourian|first=Maane|work=[[Variety (magasin)|Variety]]|date=14. april 2017|access-date=15. april 2017|archive-date=13. marts 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210313213633/https://variety.com/2017/film/news/carrie-fisher-not-in-star-wars-episode-ix-1202031153/|url-status=live}}</ref> Men i juli 2018 annoncerede Abrams, at der alligevel ville blive benyttet ubenyttede optagelser af Carrie Fisher fra ''Star Wars: The Force Awakens'' til at hjælpe med at gøre historien komplet.<ref>{{cite web|url=https://www.polygon.com/2018/7/27/17623272/carrie-fisher-mark-hamill-star-wars-episode-9-cast|title=Carrie Fisher and Mark Hamill will appear in Star Wars: Episode IX|last=Alexander|first=Julia|date=27. juli 2018|work=[[Polygon (hjemmeside)|Polygon]]|access-date=16. december 2018|archive-date=25. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180825200307/https://www.polygon.com/2018/7/27/17623272/carrie-fisher-mark-hamill-star-wars-episode-9-cast|url-status=live}}</ref> En uge senere kom det frem, at der også ville blive benyttet ubenyttede optagelser af hende fra ''Star Wars: The Last Jedi''.<ref name="RestOfCastAnnounced" /><ref name=gma/><ref name="CarrieFisherStarWarsEpisode 9">{{cite web|url=https://screenrant.com/star-wars-9-carrie-fisher-leia-last-jedi-footage/|title=Star Wars 9 Will Use The Last Jedi Footage of Leia|last=Agar|first=Chris|work=ScreenRant|date=3. august 2018|access-date=3. august 2018|archive-date= 3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180803190349/https://screenrant.com/star-wars-9-carrie-fisher-leia-last-jedi-footage/|url-status=live}}</ref> Todd Fisher udtalte senere: "''Der er mange minutters optagelser. Jeg mener ikke bare fraklip. Det er nyt ubenyttet indhold, der kunne væves ind i historien. (…) Det kommer til at se ud, som det skal være. Som om det var blevet optaget i går.''"<ref name=gma/> Da det kom til stykket, blev der dog kun benyttet optagelser fra ''Star Wars: The Force Awakens''. J.J. Abrams udtalte: "''Vi brugte kun optagelser fra Force Awakens, for der var ikke rigtig noget fra Last Jedi, der ikke var blevet benyttet i den film. Vi havde, tror jeg, fem eller seks dele, scener som Carrie havde spillet, som vi ikke havde benyttet i filmen. Så det var nemt at finde de dele og identificere dem og vælge optagelser og se på dem og se hvad vi havde. Så handlede det om at flytte rundt på de scener og skrive alt omkring dem. Så skød vi de dele, tilpassede alt omkring Carrie, så vi brugte aldrig en form for digital Carrie, vi brugte altid hende i hendes optræden.''"<ref>{{cite web|url=https://comicbook.com/starwars/2019/12/06/star-wars-the-rise-of-skywalker-carrie-fisher-footage-last-jedi/|title=Star Wars: The Rise of Skywalker Doesn't Use Any Carrie Fisher Footage From The Last Jedi|last=Perry|first=Spencer|work=Comicbook|date=5. december 2019|access-date=22. december 2019|archive-date= 8. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191208175355/https://comicbook.com/starwars/2019/12/06/star-wars-the-rise-of-skywalker-carrie-fisher-footage-last-jedi/|url-status=live}}</ref> I december 2017 var det blevet bekræftet, at [[Adam Driver]] ville vende tilbage i rollen som Kylo Ren, [[Daisy Ridley]] som Rey, [[John Boyega]] som Finn og [[Oscar Isaac]] som Poe Dameron.<ref>{{cite web|url=https://screenrant.com/star-wars-episode-9-cast-confirmed-characters/|title=Star Wars: Every Confirmed Cast Member For Episode 9|last=Hutchinson|first=Corey|work=[[Screen Rant]]|date=18. december 2017|access-date=7. januar 2018|archive-date=10. april 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190410185153/https://screenrant.com/star-wars-episode-9-cast-confirmed-characters/|url-status=live}}</ref> I juli 2018 var der samtaler i gang med [[Keri Russell]] om deltagelse i nogle kampscener i filmen.<ref>{{cite news |last1=Kroll |first1=Justin |title=‘Star Wars: Episode IX’ Eyes Keri Russell (Exclusive) |url=https://variety.com/2018/film/news/star-wars-episode-ix-keri-russell-1202861343/ |access-date=6. juli 2018 |work=Variety |date=6. juli 2018 |archive-date= 6. juli 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180706171844/https://variety.com/2018/film/news/star-wars-episode-ix-keri-russell-1202861343/ |url-status=live }}</ref> Desuden blev det bekræftet, at [[Billy Dee Williams]] ville vende tilbage som i sin gamle rolle som [[Lando Calrissian]].<ref name="WilliamsCast">{{cite web|url=https://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-billy-dee-williams-returning-as-lando-calrissian-xi-1125818|title='Star Wars': Billy Dee Williams Reprising Role as Lando Calrissian|last=Kit|first=Borys|date=9. juli 2018|work=[[The Hollywood Reporter]]|archive-date=10. juli 2018|access-date=9. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180710015137/https://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-billy-dee-williams-returning-as-lando-calrissian-xi-1125818|url-status=live}}</ref> I slutningen af måneden blev rollelisten så offentliggjort med Russell på listen sammen med en række gamle og enkelte nye medvirkende.<ref name="RussellCast">{{cite web|url=https://deadline.com/2018/07/keri-russell-star-wars-episode-ix-deal-made-cast-1202435383/|title=Keri Russell Is In ‘Star Wars: Episode IX’ After All|last=Hipes|first=Patrick|work=Deadline Hollywood|date=27. juli 2018|access-date=29. juli 2018|archive-date=22. marts 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190322101019/https://deadline.com/2018/07/keri-russell-star-wars-episode-ix-deal-made-cast-1202435383/|url-status=live}}</ref><ref name="Cast">[https://www.starwars.com/news/star-wars-episode-ix-cast-announced ''Star Wars: Episode IX Cast Announced''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190626051000/https://www.starwars.com/news/star-wars-episode-ix-cast-announced |date=26. juni 2019 }}, Starwars.com, 27. juli 2018.</ref> I slutningen af august blev [[Dominic Monaghan]] og [[Matt Smith]] angiveligt valgt til ikke nærmere angivne roller,<ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2018/08/star-wars-episode-ix-dominic-monaghan-jj-abrams-1202451972/ |title=Dominic Monaghan Re-Unites With JJ Abrams In ''Star Wars: Episode IX'' |last=Fleming |first=Mike Jr. |website=[[Deadline Hollywood]] |publisher=[[Penske Media Corporation]] |location=Los Angeles, Californien |date=24. august 2018 |access-date=24. august 2018 |archive-date=24. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180824232418/https://deadline.com/2018/08/star-wars-episode-ix-dominic-monaghan-jj-abrams-1202451972/ |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web|url=https://deadline.com/2018/08/star-wars-episode-ix-taps-doctor-who-alum-matt-smith-1202453611/|title='Star Wars: Episode IX' Taps 'Doctor Who' Alum Matt Smith|last=D'Alessandro|first=Anthony|work=Deadline Hollywood|date=28. august 2018|access-date=28. august 2018|archive-date=29. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180829035025/https://deadline.com/2018/08/star-wars-episode-ix-taps-doctor-who-alum-matt-smith-1202453611/|url-status=live}}</ref> men i 2019 benægtede Smith, at han skulle være med i filmen.<ref>{{cite web|url=https://www.denofgeek.com/us/movies/star-wars/279727/star-wars-episode-ix-matt-smith|title=Star Wars: Episode IX - Matt Smith Isn't in the Movie|date=7. marts 2019|last1=Howard|first1=Kirsten|last2=Saavedra|first2=John|website=Den of Geek|access-date=8. marts 2019|archive-date= 8. marts 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190308072055/https://www.denofgeek.com/us/movies/star-wars/279727/star-wars-episode-ix-matt-smith|url-status=live}}</ref> Efterfølgende forklarede han, at han havde været involveret i samtaler om en del, der ikke blev til noget.<ref>{{Cite web|last=Drew|first=Tom|date=2021-11-03|title=Star Wars: Matt Smith Reveals His Axed Rise of Skywalker Character Was Major Game-Changer|url=https://thedirect.com/article/star-wars-rise-of-skywalker-matt-smith-palpatine-character-who-scrapped|access-date=2021-11-03|website=The Direct|language=engelsk|archive-date= 8. november 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20211108143318/https://thedirect.com/article/star-wars-rise-of-skywalker-matt-smith-palpatine-character-who-scrapped|url-status=live}}</ref> [[Greg Grunberg]] gentog sin rolle som Temmin "Snap" Wexley.<ref name="Greg" /> Ved [[Star Wars Celebration|''Star Wars'' Celebration Chicago]] i april 2019 blev det afsløret, at [[Ian McDiarmid]] ville gentage sin rolle som [[Palpatine]].<ref name=returnofthesith/> Da ''Star Wars'' Celebration fandt sted, efter at de primære optagelser var afsluttet, kunne Abrams glæde sig over, at nyheden om McDiarmids medvirken aldrig var blevet lækket.<ref name="returnofthesith"/> Kathleen Kennedy forklarede senere, at årsagen til at de besluttede at afsløre Palpatines tilbagevenden før filmens premiere var at "''mange af de figurer, der spiller en væsentlig rolle i historien, kender fansene. De ved ikke, hvordan den her historie vil udfolde sig, men de ved, hvem de er. Det er ikke som Baby Yoda, den overraskende populære figur fra [[The Mandalorian]]''".<ref>{{cite web |last=Bonomolo |first=Cameron |title=Lucasfilm Exec Kathleen Kennedy Explains Why Star Wars: The Rise of Skywalker Trailers Spoiled Major Reveals |url=https://comicbook.com/starwars/2019/12/14/why-star-wars-the-rise-of-skywalker-spoiled-reveals-palpatine-dark-rey-marketing-lucasfilm-kathleen-kennedy/ |website=ComicBook.com |access-date=5. januar 2020 |date=14. december 2019 |archive-date=17. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191217110349/https://comicbook.com/starwars/2019/12/14/why-star-wars-the-rise-of-skywalker-spoiled-reveals-palpatine-dark-rey-marketing-lucasfilm-kathleen-kennedy/ |url-status=live }}</ref> === Optagelser === De primære optagelser begyndte hos [[Pinewood Studios]] nær [[London]] 1. august 2018.<ref name="RestOfCastAnnounced">{{cite web|url=https://deadline.com/2018/07/star-wars-episode-ix-cast-carrie-fisher-naomi-ackie-billy-dee-williams-1202435346/|title=‘Star Wars: Episode IX’ Rounds Out Cast, Which Will Include Carrie Fisher In Unreleased Footage|last=Hipes|first=Patrick|work=Deadline Hollywood|date=27. juli 2018|access-date=27. juli 2018|archive-date=28. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180728215841/https://deadline.com/2018/07/star-wars-episode-ix-cast-carrie-fisher-naomi-ackie-billy-dee-williams-1202435346/|url-status=live}}</ref> Der fandt også optagelser sted i [[Wadi Rum]] i [[Jordan]].<ref>{{cite web |url=https://makingstarwars.net/2018/10/photos-of-wadi-rum-set-from-star-wars-episode-ix/ |title=Photos of Jordan's Wadi Rum set from Star Wars: Episode IX! |date=8. oktober 2018 |website=makingstarwars.net |access-date=23. december 2018 |archive-date=18. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190118021659/https://makingstarwars.net/2018/10/photos-of-wadi-rum-set-from-star-wars-episode-ix/ |url-status=live }}</ref> Ifølge Oscar Isaac havde Abrams fået lov til at improvisere mere med skuespillet end i de to foregående film.<ref>{{cite web|url=https://www.indiewire.com/2018/10/oscar-isaac-star-wars-episode-ix-break-at-eternitys-gate-1202011808/|title=Oscar Isaac Is Taking the Year Off After ‘Star Wars: Episode IX,’ So He’s Passing on Everything|last=Kohn|first=Eric|date=12. oktober 2018|work=IndieWire|access-date=12. oktober 2018|archive-date=13. oktober 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181013024313/https://www.indiewire.com/2018/10/oscar-isaac-star-wars-episode-ix-break-at-eternitys-gate-1202011808/|url-status=live}}</ref> På grund af et stramt program fandt noget af redigeringen sted i forbindelse med optagelserne.<ref>{{cite web |last=Anderton |first=Ethan |title='Star Wars: The Rise of Skywalker' Was Edited on Set Despite Initial Objection by J.J. Abrams |url=https://www.slashfilm.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-was-edited-on-set-despite-initial-objection-by-j-j-abrams/ |website=/Film |access-date=15. juni 2019 |date=11. juni 2019 |archive-date=16. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190616063511/https://www.slashfilm.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-was-edited-on-set-despite-initial-objection-by-j-j-abrams/ |url-status=live }}</ref> Anthony Daniels afsluttede optagelserne til sin rolle som C-3PO 28. januar 2019.<ref>{{Cite web |url=https://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-ix-anthony-daniels-wraps-work-as-c-3po-1180299 |title='Star Wars': Anthony Daniels Wraps Work as C-3PO on 'Episode IX' |access-date=29. januar 2019 |archive-date=29. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190129181810/https://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-ix-anthony-daniels-wraps-work-as-c-3po-1180299 |url-status=live }}</ref> De primære optagelser blev afsluttet 15. februar 2019.<ref name="filmdone">{{cite web|url=https://www.slashfilm.com/episode-9-wraps/|title=‘Star Wars: Episode 9’ Has Wrapped Filming – See a New Image From the Set|last=Hall|first=Jacob|work=Film|date=15. februar 2019|access-date=15. februar 2019|archive-date=15. februar 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190215230850/https://www.slashfilm.com/episode-9-wraps/|url-status=live}}</ref> I juli 2019 deltog Hamill, Ridley og Isaac i genoptagelser i London.<ref>{{cite web|last=Chitwood|first=Adam|url=https://collider.com/rise-of-skywalker-reshoots-scenes/|title=These 3 ''Rise of Skywalker'' Scenes Were Added in Reshoots|date=7. januar 2020|website=Collider|access-date=8. august 2020|archive-date=17. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200617001229/https://collider.com/rise-of-skywalker-reshoots-scenes/|url-status=live}}</ref> Yderligere genoptagelser fandt sted hos Bad Robot Productions fra slutningen af september til midten af oktober 2019.<ref>{{cite web |last=Trivedi |first=Sachin |title='Star Wars: The Rise Of Skywalker' Reshoots And Trailer Update Revealed |url=https://www.ibtimes.com/star-wars-rise-skywalker-reshoots-trailer-update-revealed-2845377 |website=International Business Times |access-date=14. oktober 2019 |date=14. oktober 2019 |archive-date=14. oktober 2019 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20191014085701/https://www.ibtimes.com/star-wars-rise-skywalker-reshoots-trailer-update-revealed-2845377 }}</ref> === Efterproduktion === De visuelle effekter bliver leveret af [[Industrial Light & Magic]] med [[Roger Guyett]] som supervisor.<ref>{{cite web |url=https://www.artofvfx.com/star-wars-episode-ix-the-rise-of-skywalker/ |title=Star Wars: Episode IX – The Rise of Skywalker |website=The Art of VFX |access-date=17. maj 2019 |archive-date=17. maj 2019 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20190517082945/https://www.artofvfx.com/star-wars-episode-ix-the-rise-of-skywalker/ }}</ref> 25. november 2019 oplyste Abrams i et interview med ''[[Good Morning America]]'', at efterproduktionen var blevet afsluttet dagen før. Han indrømmede også, at en skuespiller havde efterladt et eksemplar af filmmanuskriptet på sit hotelværelse, hvorefter manuskriptet var blevet sat til salg på [[eBay]]. En ansat hos Disney havde identificeret det som autentisk og købt det af sælgeren for et ikke angivet beløb.<ref>{{cite news |last1=McCarthy |first1=Kelly |title='Star Wars' director J.J. Abrams reveals how 'Rise of Skywalker' script wound up on eBay |url=https://www.goodmorningamerica.com/culture/story/star-wars-director-jj-abrams-reveals-rise-skywalker-67289571 |access-date=26. november 2019 |work=[[Good Morning America]] |date=25. november 2019 |archive-date=25. november 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191125165734/https://www.goodmorningamerica.com/culture/story/star-wars-director-jj-abrams-reveals-rise-skywalker-67289571 |url-status=live }}</ref><ref>{{cite news |last1=Carras |first1=Chris |title=J.J. Abrams won’t reveal which actor caused leak of ‘Star Wars: Rise of Skywalker’ script |url=https://www.latimes.com/entertainment-arts/movies/story/2019-11-25/star-wars-rise-of-skywalker-jj-abrams-script-leaked |access-date=26. november 2019 |work=[[Los Angeles Times]] |date=25. november 2019 |archive-date=25. november 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191125233537/https://www.latimes.com/entertainment-arts/movies/story/2019-11-25/star-wars-rise-of-skywalker-jj-abrams-script-leaked |url-status=live }}</ref> To dage efter sagde Boyega på samme program, at det var hans manuskript, som han havde glemt under sin seng, da han flyttede. En rengøringsassistent havde så fundet manuskriptet og sat det til salg for omkring 65 [[britiske pund]].<ref>{{cite news |last=McCarthy |first=Kelly |title=Actor John Boyega admits 'Star Wars' script on eBay was his |url=https://www.goodmorningamerica.com/culture/story/star-wars-actor-john-boyega-admits-lost-script-67343446 |work=Good Morning America |date=27. november 2019 |access-date=1. december 2019 |archive-date=30. november 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191130015404/https://www.goodmorningamerica.com/culture/story/star-wars-actor-john-boyega-admits-lost-script-67343446 |url-status=live }}</ref> === Musik === Ved [[Star Wars Celebration|''Star Wars'' Celebration Europe]] i juli 2013 annoncerede Kennedy, at [[John Williams]], der havde komponeret musikken til de øvrige film i sagaen, også ville gøre det for den nye trilogi.<ref name="Williams">{{cite web|url=http://www.empireonline.com/movies/news/john-williams-score-star-wars-episodes-vii-ix|title=John Williams To Score Star Wars Episodes VII–IX|last=Hewitt|first=Chris|work=[[Empire (filmmagasin)|Empire]]|date=27. juli 2013|access-date=12. april 2019|archive-date=10. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160310184420/http://www.empireonline.com/movies/news/john-williams-score-star-wars-episodes-vii-ix/|url-status=live}}</ref> 10. januar 2018 blev det bekræftet, at Williams både ville komponere og dirigere musikken til ''Star Wars: The Rise of Skywalker''.<ref>{{cite web|url=http://www.syfy.com/syfywire/john-williams-to-score-star-wars-episode-ix|title=John Williams Says He's Scoring Star Wars: Episode IX For J.J. Abrams|last=Weiss|first=Josh|work=Syfy Wire|date=10. januar 2018|access-date=11. januar 2018|archive-date=11. januar 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180111004704/http://www.syfy.com/syfywire/john-williams-to-score-star-wars-episode-ix|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.flickeringmyth.com/2018/01/john-williams-will-returning-star-wars-episode-ix/|title=John Williams will be returning for Star Wars: Episode IX|last=Jones|first=Jordan|work=Flickering Myth|date=11. januar 2018|access-date=11. januar 2018|archive-date= 2. april 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190402225935/https://www.flickeringmyth.com/2018/01/john-williams-will-returning-star-wars-episode-ix/|url-status=live}}</ref> Måneden efter oplyste Williams, at det ville blive den sidste ''Star Wars''-film, han kom til at komponere for.<ref>{{cite web|url=https://www.avclub.com/john-williams-says-hes-only-got-one-more-of-these-damn-1823487057|title=John Williams says he's only got one more of these damn Star Wars movies in him|last=Hughes|first=William|work=AVClub|date=3. marts 2018|access-date=3. marts 2018|archive-date= 3. marts 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180303215643/https://www.avclub.com/john-williams-says-hes-only-got-one-more-of-these-damn-1823487057|url-status=live}}</ref> I august 2019 kom det frem, at Williams havde skrevet ca. 35 ud af forventet 135 minutter for filmen. Ifølge Williams' bror Don ville den indeholde alle de vigtige temaer fra Star Wars-sagaen.<ref>{{cite web |last=Barfield |first=Charles |title=John Williams Is Writing 135 Minutes Of Music For 'Rise Of Skywalker' & Will Feature Every 'Star Wars' Theme |url=https://theplaylist.net/john-williams-star-wars-rise-of-skywalker-themes-20190812/ |website=The Playlist |access-date=12. august 2019 |date=12. august 2019 |archive-date=13. august 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190813054652/https://theplaylist.net/john-williams-star-wars-rise-of-skywalker-themes-20190812/ |url-status=live }}</ref> Optagelserne begyndte i juli 2019 med Williams og [[William Ross (komponist)|William Ross]] som dirigenter og fandt sted i løbet af seks måneder.<ref>{{cite web |last1=Anderson |first1=Jenna |title=John Williams Reportedly Beginning Star Wars: The Rise of Skywalker Score Next Month |url=https://comicbook.com/starwars/2019/05/21/star-wars-the-rise-of-skywalker-spoilers-score-john-williams-episode-9/ |website=Comicbook |access-date=19. december 2019 |date=21. maj 2019 |archive-date=19. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191219045407/https://comicbook.com/starwars/2019/05/21/star-wars-the-rise-of-skywalker-spoilers-score-john-williams-episode-9/ |url-status=live }}</ref> [[Walt Disney Records]] udgav det officielle soundtrack 20. december 2019.<ref>{{cite web|first=Abrar|last=Al-Heeti|url=https://www.cnet.com/news/disney-releases-star-wars-the-rise-of-skywalker-soundtrack-early-then-takes-it-down/|title=Disney releases Star Wars: The Rise of Skywalker soundtrack early (then removes it)|date=10. december 2019|publisher=[[CNET]]|url-status=live|archive-date=22. februar 2021|access-date=22. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210222221341/https://www.cnet.com/news/disney-releases-star-wars-the-rise-of-skywalker-soundtrack-early-then-takes-it-down/}}</ref> == Markedsføring == [[Fil:Pavilion KL at Christmas 2019 A1.jpg|thumb|Reklame for filmen i Kuala Lumpur.]] Abrams kom ikke med detaljer om filmen til at begynde med, men han håbede, at publikum ville blive tilfredse.<ref>{{Cite web |url=https://www.ign.com/articles/2019/02/23/star-wars-jj-abrams-on-whether-episode-9-was-affected-by-the-last-jedi-response |title=''Star Wars'': J.J. Abrams on Whether Episode 9 Was Affected by ''The Last Jedi'' Response |last=Osborn |first=Alex |date=22. februar 2019 |website=[[IGN]] |access-date=22. februar 2019 |archive-date=23. februar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190223035649/https://www.ign.com/articles/2019/02/23/star-wars-jj-abrams-on-whether-episode-9-was-affected-by-the-last-jedi-response |url-status=live }}</ref> Ved ''Star Wars'' Celebration Chicago ledte han imidlertid en paneldiskussion 12. april 2019,<ref>{{cite web |last1=Cooper |first1=Gael Fashinbauer |title=Star Wars Episode 9 trailer and title could be hitting April 12 |url=https://www.cnet.com/news/star-wars-episode-9-trailer-and-title-could-be-hitting-april-12/ |website=[[CNET]] |access-date=4. april 2019 |date=13. marts 2019 |archive-date= 4. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190404025943/https://www.cnet.com/news/star-wars-episode-9-trailer-and-title-could-be-hitting-april-12/ |url-status=live }}</ref> hvor han afslørede den første trailer for filmen, titlen og nye billeder.<ref name="Title"/> Traileren blev vist 111 mio. gange det første døgn efter offentliggørelsen, hvilket var 20 mio. mere end den første trailer for ''Star Wars: The Last Jedi'' og mere end dobbelt så meget end for ''Star Wars: The Force Awakens''<ref>{{cite web |last=D'Alessandro |first=Anthony |title=''Star Wars: The Rise Of Skywalker'' Teaser Clocked 111M Views In First 24 Hours; More Viral Than ''Last Jedi'' & ''Force Awakens'' |url=https://deadline.com/2019/04/star-wars-the-rise-of-skywalker-teaser-clocked-111m-in-first-24-hours-more-viral-than-last-jedi-force-awakens-1202601505/ |website=Deadline |access-date=25. april 2019 |date=24. april 2019 |archive-date=24. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190424230145/https://deadline.com/2019/04/star-wars-the-rise-of-skywalker-teaser-clocked-111m-in-first-24-hours-more-viral-than-last-jedi-force-awakens-1202601505/ |url-status=live }}</ref> 4. maj 2019 ([[Star Wars Day|''Star Wars'' Day]]) blev der annonceret en række udgivelser som del af kampagnen "Journey to ''Star Wars: The Rise of Skywalker''". Den omfattede romanen ''Resistance Reborn'', der foregår mellem ''Star Wars: The Last Jedi'' og ''Star Wars: The Rise of Skywalker'', og forskellige andre titler.<ref>{{cite web |title=Lucasfilm Unveils Complete 'Journey to Star Wars: The Rise of Skywalker' Publishing Program - Exclusive |url=https://www.starwars.com/news/journey-to-star-wars-the-rise-of-skywalker-publishing-program |website=StarWars.com |access-date=6. maj 2019 |date=4. maj 2019 |archive-date= 5. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190505173552/https://www.starwars.com/news/journey-to-star-wars-the-rise-of-skywalker-publishing-program |url-status=live }}</ref> Desuden blev det nye temaområde ''Star Wars'': Galaxy's Edge i [[Disneyland Park Californien|Disneyland]] placeret tidsmæssigt mellem ''Star Wars: The Last Jedi'' og ''Star Wars: The Rise of Skywalker''.<ref>{{cite web |last=Prudom |first=Laura |title=The Story of Star Wars: Galaxy's Edge Takes Place After The Last Jedi (For Now) |url=https://www.ign.com/articles/2019/06/01/star-wars-land-galaxys-edge-movies-timeline-take-place-after-last-jedi-before-rise-of-skywalker |website=IGN |access-date=1. juni 2019 |date=2. juni 2019 |archive-date= 1. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190601203700/https://www.ign.com/articles/2019/06/01/star-wars-land-galaxys-edge-movies-timeline-take-place-after-last-jedi-before-rise-of-skywalker |url-status=live }}</ref> Den første plakat for filmen og en hurtig video blev offentliggjort ved [[D23 (Disney)|D23 Expo]] i [[Anaheim (Californien)|Anaheim]] i [[Californien]] 24. august 2019.<ref name=Hibberd>{{cite web |last=Hibberd |first=James |title='Star Wars: The Rise of Skywalker' reveals poster, epic new footage at D23 |url=https://ew.com/movies/2019/08/24/star-wars-rise-of-skywalker-d23-poster/ |website=EW.com |access-date=24. august 2019 |date=24. august 2019 |archive-date=24. august 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190824200949/https://ew.com/movies/2019/08/24/star-wars-rise-of-skywalker-d23-poster/ |url-status=live }}</ref> Videoen omfattede en montage med ''Star Wars''-sagaen hidtil og flere nye optagelser fra filmen.<ref>{{cite web |last=Hipes |first=Patrick |title='Star Wars: The Rise Of Skywalker' Showdown Glimpsed In D23 Sizzle Reel – Watch |url=https://deadline.com/video/star-wars-the-rise-of-skywalker-first-look-sizzle-reel-rey-kylo-ren-showdown/ |website=Deadline |access-date=26. august 2019 |date=26. august 2019 |archive-date=27. august 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190827003127/https://deadline.com/video/star-wars-the-rise-of-skywalker-first-look-sizzle-reel-rey-kylo-ren-showdown/ |url-status=live }}</ref> Den endelige trailer blev offentliggjort på afdøde Carrie Fishers fødselsdag 21. oktober under [[Monday Night Football]].<ref name=PreSales/> I december 2019 blev der udgivet forskellige ekstra ting til videospillet ''[[Fortnite Battle Royale]]'' i form af figurskin for Rey, Finn, Kylo Ren, Zorii Bliss og en Sith Trooper, et TIE Fighter glider skin, en [[Tusindårsfalken]] glider, fire [[emote]]s og to bannere.<ref>{{cite news |last1=Statt |first1=Nick |title=Fortnite Released Star Wars: The Rise of Skywalker Rey, Finn, and Sith Trooper Skins to Buy Now |url=https://www.theverge.com/2019/12/12/21019726/fortnite-star-wars-the-rise-of-skywalker-rey-finn-sith-trooper-skins-buy-now |access-date=13. december 2019 |work=[[The Verge]] |publisher=[[Vox Media]] |date=12. december 2019 |archive-date=13. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191213011925/https://www.theverge.com/2019/12/12/21019726/fortnite-star-wars-the-rise-of-skywalker-rey-finn-sith-trooper-skins-buy-now |url-status=live }}</ref> 14. december 2019 blev en smagsprøve på filmen vist i en biograf i spillet ''[[Fortnite]]'' som en live-begivenhed.<ref>{{cite news |last1=Statt |first1=Nick |title=How to watch Fortnite’s exclusive Star Wars: The Rise of Skywalker clip this Saturday |url=https://www.theverge.com/2019/12/13/21020843/fortnite-star-wars-the-rise-of-sykwalker-clip-exclusive-premiere-risky-reels |access-date=13. december 2019 |work=[[The Verge]] |publisher=[[Vox Media]] |date=13. december 2019 |archive-date=13. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191213213123/https://www.theverge.com/2019/12/13/21020843/fortnite-star-wars-the-rise-of-sykwalker-clip-exclusive-premiere-risky-reels |url-status=live }}</ref> Til sidst hørtes en meddelelse fra Palpatine, som den der nævnes i filmens indledende rulletekster.<ref>{{cite web |last=Good |first=Owen S. |title=The Rise of Skywalker's opening crawl references an event you could only hear in Fortnite |url=https://www.polygon.com/fortnite/2019/12/20/21031513/star-wars-the-rise-of-skywalker-fortnite-opening-crawl-palpatines-message |website=Polygon |access-date=21. december 2019 |date=20. december 2019 |archive-date=20. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191220195907/https://www.polygon.com/fortnite/2019/12/20/21031513/star-wars-the-rise-of-skywalker-fortnite-opening-crawl-palpatines-message |url-status=live }}</ref> I forbindelse med at filmen havde premiere i USA som sådan, 20. december 2019, blev der offentliggjort en trailer for det kommende videospil ''[[Lego Star Wars: The Skywalker Saga]]''.<ref>{{Cite web|url=https://screenrant.com/lego-star-wars-skywalker-saga-trailer/|title=LEGO Star Wars: The Skywalker Saga Reimagines All 9 Episodes|last=Little|first=Riley|date=2019-12-20|website=Screen Rant|language=engelsk|access-date=2019-12-20|archive-date=18. januar 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200118193202/https://screenrant.com/lego-star-wars-skywalker-saga-trailer/|url-status=live}}</ref> == Premiere == Det var oprindeligt meningen, at filmen skulle have haft premiere i USA 24. maj 2019, men den blev udskudt til december 2019.<ref name="NewReleaseDate">{{Cite web|url=https://www.theverge.com/2017/9/12/16297442/star-wars-episode-ix-release-date-december-2019|title=Star Wars: Episode IX will premiere in December 2019|last=Plaugic|first=Lizzie|website=[[The Verge]]|date=12. september 2017|access-date=5. februar 2021|archive-date= 5. februar 2021|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20210205231455/https://www.theverge.com/2017/9/12/16297442/star-wars-episode-ix-release-date-december-2019}}</ref> Her fik filmen så verdenspremiere i [[TCL Chinese Theatre]] i [[Los Angeles]] 16. december 2019,<ref name="WorldPremiere">{{cite web |url=https://www.manilatimes.net/2019/12/17/news/latest-stories/star-wars-grips-hollywood-with-rise-of-skywalker-premiere/665121/ |title='Star Wars' grips Hollywood with 'Rise of Skywalker' premiere |website=[[The Manila Times]] |date=17. december 2019 |access-date=15. marts 2021 |archive-date=15. marts 2021 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210315000817/https://www.manilatimes.net/2019/12/17/news/latest-stories/star-wars-grips-hollywood-with-rise-of-skywalker-premiere/665121/ }}</ref> og fik det efterfølgende i blandt andet Danmark 18. december 2019,<ref>[https://www.kino.dk/nyheder/2019/10/forsalg-star-wars-rise-skywalker "Forsalg - Star Wars: The Rise of Skywalker"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201120050503/https://www.kino.dk/nyheder/2019/10/forsalg-star-wars-rise-skywalker |date=20. november 2020 }}. ''kino.dk''. Hentet 18. november 2019.</ref> i Storbritannien 19. december 2019 og i USA som sådan 20. december 2019.<ref name="NewReleaseDate" /><ref>{{cite web|url=http://www.digitalspy.com/movies/a830735/star-wars-episode-9-release-date-cast-plot-trailer/|title=''Star Wars Episode 9'': Everything you need to know|first1=Hugh|last1=Armitage|first2=Matt|last2=Chapman|date=1. januar 2019|website=[[Digital Spy]]|access-date=24. januar 2019|archive-date=24. januar 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190124105850/https://www.digitalspy.com/movies/a830735/star-wars-episode-9-release-date-cast-plot-trailer/|url-status=live}}</ref> I modsætning til de fleste andre film afholdt Disney ikke prøvevisninger for ''Star Wars: The Rise of Skywalker'' men viste den kun for Abram' venner og familie samt en dødeligt syg fan.<ref>{{cite web |last=Libbey |first=Dirk |title=Surprise, Star Wars: The Rise Of Skywalker Didn’t Have Any Test Screenings |url=https://www.cinemablend.com/news/2485858/surprise-star-wars-the-rise-of-skywalker-didnt-have-any-test-screenings |website=Cinema Blend |access-date=2. december 2019 |date=2. december 2019 |archive-date= 3. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191203045627/https://www.cinemablend.com/news/2485858/surprise-star-wars-the-rise-of-skywalker-didnt-have-any-test-screenings |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web |last=Sharf |first=Zack |title=Disney Screens 'Star Wars: The Rise of Skywalker' Three Weeks Early for Dying Fan |url=https://www.indiewire.com/2019/12/star-wars-the-rise-of-skywalker-screens-early-dying-fan-1202193518/ |website=Indiewire.com |access-date=17. december 2019 |archive-date= 3. december 2019 |url-status=live |date=2. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191203143521/https://www.indiewire.com/2019/12/star-wars-the-rise-of-skywalker-screens-early-dying-fan-1202193518/ }}</ref> En scene til sidst i filmen, hvor to kvindelige medlemmer af Modstandsbevægelsen kysser, blev klippet ud i [[Dubai]] og [[Singapore]].<ref>{{cite web |last=Ritman |first=Alex |title='Star Wars: The Rise of Skywalker' Same-Sex Kiss Cut in Middle East |url=https://www.hollywoodreporter.com/news/star-wars-rise-skywalker-same-sex-kiss-cut-middle-east-1264039 |website=The Hollywood Reporter |access-date=24. december 2019 |date=19. december 2019 |archive-date=21. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191221163913/https://www.hollywoodreporter.com/news/star-wars-rise-skywalker-same-sex-kiss-cut-middle-east-1264039 |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web |last=Davis |first=Brandon |title=Star Wars: The Rise Of Skywalker Same-Sex Kiss Cut In Singapore To Avoid Higher Age Rating |url=https://comicbook.com/starwars/2019/12/24/star-wars-rise-of-skywalker-same-sex-kiss-cut-china/ |website=Comicbook.com |access-date=25. december 2019 |date=24. december 2019 |archive-date=24. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191224211705/https://comicbook.com/starwars/2019/12/24/star-wars-rise-of-skywalker-same-sex-kiss-cut-china/ |url-status=live }}</ref> === Udgivelser === Filmen skulle have været udgivet på [[Digital HD]] 17. marts 2020, men den blev fremskyndet med fire dage som følge af den aktuelle [[Coronaviruspandemien|coronaviruspandemi]]<ref>{{cite web |last=Lawler |first=Richard |title='Star Wars: The Rise of Skywalker' is available on digital a few days early |url=https://www.engadget.com/2020/03/13/star-wars-the-rise-of-skywalker-early-vod/ |website=Engadget |access-date=14. marts 2020 |date=13. marts 2020 |archive-date=14. marts 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200314081114/https://www.engadget.com/2020/03/13/star-wars-the-rise-of-skywalker-early-vod/ |url-status=live }}</ref> Filmen blev desuden udgivet som [[dvd]], [[Blu-ray]] og [[4K Ultra HD]] af [[Walt Disney Studios Home Entertainment]] 31. marts 2020.<ref>{{Cite web|url=https://ew.com/movies/star-wars-the-rise-of-skywalker-released-home-video/|title=Star Wars: The Rise of Skywalker released early on digital home video|last=Hibberd|first=James|date=14. marts 2020|website=[[Entertainment Weekly]]|access-date=20. februar 2021|archive-date=20. februar 2021|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20210220154334/https://ew.com/movies/star-wars-the-rise-of-skywalker-released-home-video/}}</ref> Samme dag blev der udgivet en [[4K Ultra HD Blu-ray]]-boks med alle ni film i ''Star Wars-sagaen''.<ref>{{Cite web|url=https://mashable.com/shopping/may-4-star-wars-skywalker-saga-blu-ray-set/|title=The entire Star Wars Skywalker Saga 4K Blu-ray set is $50 off|date=4. maj 2020|publisher=[[Mashable]]|last=Stodart|first=Leah|access-date=29. januar 2021|archive-date=29. januar 2021|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20210129235205/https://mashable.com/shopping/may-4-star-wars-skywalker-saga-blu-ray-set/}}</ref> Derudover blev filmen tilgængelig på [[Disney+]] 4. maj 2020.<ref>{{cite news |last1=France |first1=Lisa Respers |title=Disney + to stream 'Star Wars: The Rise of Skywalker' early |url=https://www.cnn.com/2020/04/27/entertainment/star-wars-skywalker-stream/index.html |access-date=28. april 2020 |work=CNN |date=27. april 2020 |archive-date=28. april 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200428214353/https://www.cnn.com/2020/04/27/entertainment/star-wars-skywalker-stream/index.html |url-status=live }}</ref> En roman baseret på filmen skrevet af [[Rae Carson]] blev udgivet fysisk og som lydbog 19. marts 2020. Den forklarer Palpatines tilbagevenden med, at han overførte sin bevidsthed til en [[klon]] efter sin død i ''[[Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage]]''. Desuden fortælles at Reys far var en fejlslagen klon af Palpatine, som imidlertid havde ladet ham leve.<ref>{{cite web |last=Bacon |first=Thomas |title=Star Wars: The Rise of Skywalker Book Confirms Palpatine Was A Clone! |url=https://screenrant.com/star-wars-palpatine-clone-rise-skywalker-confirm-novel/ |website=ScreenRant |access-date=29. februar 2020 |date=29. februar 2020 |archive-date= 1. marts 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200301074906/https://screenrant.com/star-wars-palpatine-clone-rise-skywalker-confirm-novel/ |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web |last=Fraser |first=Kevin |title=Rise of Skywalker novel explains how the Emperor survived Return of the Jedi |url=https://www.joblo.com/movie-news/rise-of-skywalker-novel-explains-how-the-emperor-survived-return-of-the-jedi |website=JoBlo.com |access-date=4. marts 2020 |date=4. marts 2020 |archive-date=15. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200615075036/https://www.joblo.com/movie-news/rise-of-skywalker-novel-explains-how-the-emperor-survived-return-of-the-jedi |url-status=live }}</ref> En junior-roman og en tilsvarende lydbog af [[Michael Kogge]] blev udgivet 21. april 2020. [[Marvel Comics]] udgav desuden tegneserien ''The Rise of Kylo Ren'' fra 18. december 2019 til 11. marts 2020. Serien, der blev skrevet af [[Charles Soule]] og illustreret af [[Will Sliney]], handler om hvordan Ben Solo blev til Kylo Ren og udbygger hans baggrundshistorie.<ref>{{cite web |last=Kleinman |first=Jake |title=Lucasfilm reveals the one comic you need to read before 'Rise of Skywalker' |url=https://www.inverse.com/article/59886-star-wars-rise-of-skywalker-spoilers-kylo-comic-book |website=[[Inverse (website)|Inverse]] |access-date=12. oktober 2019 |date=6. oktober 2019 |archive-date=12. oktober 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191012072943/https://www.inverse.com/article/59886-star-wars-rise-of-skywalker-spoilers-kylo-comic-book |url-status=live }}</ref> Marvel Comics annoncerde også en tegneserie i fem dele baseret på filmen, der skulle have været udgivet fra juni 2020.<ref>{{Cite web|date=20. februar 2020|title='Star Wars: The Rise of Skywalker' Gets the Marvel Comics Treatment This June|url=https://www.marvel.com/articles/comics/star-wars-the-rise-of-skywalker-gets-the-marvel-comics-treatment-this-june|url-status=live|access-date=28. juli 2020|website=Marvel Entertainment|archive-date=28. juli 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200728075129/https://www.marvel.com/articles/comics/star-wars-the-rise-of-skywalker-gets-the-marvel-comics-treatment-this-june}}</ref> Den endte imidlertid med at blive droppet.<ref>{{Cite web|last=Jennings|first=Collier|date=2020-11-28|title=Marvel Cancels Star Wars: Rise of Skywalker Adaptation, Morbius and More|url=https://www.cbr.com/marvel-cancels-rise-skywalker-adaptation-morbius/|access-date=2020-11-29|publisher=[[Comic Book Resources]]|archive-date=29. november 2020|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20201129121520/https://www.cbr.com/marvel-cancels-rise-skywalker-adaptation-morbius/}}</ref> Til gengæld udgav [[IDW Publishing]] en anden tegneserie baseret på filmen i 2021.<ref>{{Cite web|last=Jones|first=Benton|date=2021-03-30|title=Review: Star Wars: The Rise of Skywalker Graphic Novel Gives the Blockbuster Finale a New Look|url=https://www.cbr.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-graphic-novel-review/|url-status=live|access-date=2021-10-08|website=CBR|language=engelsk|archive-date= 9. oktober 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20211009123833/https://www.cbr.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-graphic-novel-review/}}</ref> == Modtagelse == === Billetsalg === ''Star Wars: The Rise of Skywalker'' indbragte 515,2 mio. USD i USA og Canada og 558,9 mio. USD i resten af verdenen, i alt 1.074 mio. USD.<ref name="BOM" /><ref name="NUM" /> Det gjorde den til den syvende mest indbringende film fra 2019.<ref>{{Cite web |title=Top 2019 Movies at the Worldwide Box Office |url=https://www.the-numbers.com/box-office-records/worldwide/all-movies/cumulative/released-in-2019 |url-status=live |archive-date=18. august 2021 |access-date=18. august 2021 |website=[[The Numbers (hjemmeside)|The Numbers]] |archive-url=https://web.archive.org/web/20210818221131/https://www.the-numbers.com/box-office-records/worldwide/all-movies/cumulative/released-in-2019 }}</ref> ''[[Deadline Hollywood]]'' anslog nettoprofitten til at være på 300 mio. USD, når der var taget højde for alle udgifter.<ref name=DeadlineProfit>{{cite web|url=https://deadline.com/2020/04/star-wars-rise-of-skywalker-movie-profit-2019-lowest-for-lucasfilm-1202915179/|title=‘Star Wars: Rise Of Skywalker’ Lowest Profit Of Disney Trilogy Titles: No. 9 On Deadline’s 2019 Most Valuable Blockbuster Tournament|first=Anthony|last=D'Alessandro|work=[[Deadline Hollywood]]|date=22. april 2020|access-date=22. april 2020|archive-date=24. april 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200424132647/https://deadline.com/2020/04/star-wars-rise-of-skywalker-movie-profit-2019-lowest-for-lucasfilm-1202915179/|url-status=live}}</ref> Billetsalget begyndte 21. oktober 2019, og i løbet af den første time solgte filmen flere billetter på Atom Tickets end den hidtidige rekordholder, ''[[Avengers: Endgame]]''. Førstedagens salg endte med at blive det næstbedste hidtil på Atom Tickets, kun overgået af ''Avengers: Endgame'' og samtidig mere end dobbelt så meget som ''Star Wars: The Last Jedi''. [[Fandango (firma)|Fandango]] oplyste, at den havde overgået alle ''Star Wars''-film hidtil.<ref name=PreSales>{{cite news |last1=Painter |first1=Ryan |title=Star Wars: The Rise of Skywalker final trailer, tickets now on sale |url=https://kutv.com/news/entertainment/star-wars-the-rise-of-skywalker-final-trailer-tickets-now-on-sale |work=KUTV |date=21. oktober 2019 |access-date=21. oktober 2019 |archive-date=22. oktober 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191022024748/https://kutv.com/news/entertainment/star-wars-the-rise-of-skywalker-final-trailer-tickets-now-on-sale |url-status=live }}</ref><ref>{{cite news |last1= D'Alessandro |first1= Anthony |title= ‘The Rise Of Skywalker’: Advance Ticket Sales More Than Other ‘Star Wars’ Pics On Fandango – Update |url= https://deadline.com/2019/10/star-wars-the-rise-of-skywalker-first-day-pre-sales-2nd-best-for-atom-tickets-1202766729/ |work= [[Deadline Hollywood]] |date= 23. oktober 2019 |access-date= 23. oktober 2019 |archive-date= 23. oktober 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20191023023637/https://deadline.com/2019/10/star-wars-the-rise-of-skywalker-first-day-pre-sales-2nd-best-for-atom-tickets-1202766729/ |url-status= live }}</ref> De første bud på indtægter lød, at filmen ville indbringe enten ca. 175 mio. USD eller ca. 205 mio. USD i åbningsweekenden i USA og Canada.<ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-little-women-spies-in-disguise-uncut-gems-1202801742/ |title=How ‘Spies In Disguise’, ‘Little Women’ & ‘Uncut Gems’ Are Shaping Up At Christmas B.O.; ‘Rise Of Skywalker’ Opening Still Around $200M |last=D'Alessandro |first=Anthony |work=[[Deadline Hollywood]] |date=5. december 2019 |access-date=5. december 2019 |archive-date= 6. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191206004103/https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-little-women-spies-in-disguise-uncut-gems-1202801742/ |url-status=live }}</ref> Den første dag indbragte filmen 89,6 mio. USD, heraf 40 mio. USD fra visninger natten mellem 19. og 20. december 2019, det sjette højeste hidtil.<ref>{{cite web|url=https://www.boxofficemojo.com/chart/top_opening_day/?ref_=bo_csd_ac|title=Top Grossing Opening Days|website=[[Box Office Mojo]]|date=23. december 2019|access-date=24. december 2019|archive-date= 1. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201201234555/https://www.boxofficemojo.com/chart/top_opening_day/?ref_=bo_csd_ac|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.hollywoodreporter.com/news/stars-wars-rise-skywalker-friday-box-office-hits-90m-cats-declawed-1264679|title=Box Office: 'Star Wars' Soars to $90M Friday, 'Cats' Declawed|last=McClintock|first=Pamela|work=[[The Hollywood Reporter]]|date=21. december 2019|access-date=21. december 2019|archive-date=21. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191221165951/https://www.hollywoodreporter.com/news/stars-wars-rise-skywalker-friday-box-office-hits-90m-cats-declawed-1264679|url-status=live}}</ref> I alt blev det til 177,4 mio. USD i åbningsweekenden, det tredje bedste for december og det 12. bedste hidtil.<ref name=opening>{{cite web |url=https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-opening-weekend-box-office-cats-bombshell-1202814594/ |title=‘Star Wars: Rise Of Skywalker’ Lowers Lightsaber To $177M+, Still 3rd Best December Opening – Monday AM Update |last=D'Alessandro |first=Anthony |work=[[Deadline Hollywood]] |date=22. december 2019 |access-date=22. december 2019 |archive-date=21. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191221165400/https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-opening-weekend-box-office-cats-bombshell-1202814594/ |url-status=live }}</ref><ref name="Box office">{{cite web |url=https://variety.com/2019/film/box-office/box-office-star-wars-rise-of-skywalker-opening-weekend-cats-bombs-1203450541/ |title=Box Office: ‘Rise of Skywalker’ Soars to $176 Million, ‘Cats’ Bombs |last=Rubin |first=Rebecca |work=[[Variety (magasin)|Variety]] |date=22. december 2019 |access-date=22. december 2019 |archive-date=22. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191222164449/https://variety.com/2019/film/box-office/box-office-star-wars-rise-of-skywalker-opening-weekend-cats-bombs-1203450541/ |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.boxofficemojo.com/weekend/2019W51/?ref_=bo_wey_table_1|title=Domestic 2019 Weekend 51|website=Box Office Mojo|access-date=24. december 2019|archive-date= 1. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201201234606/https://www.boxofficemojo.com/weekend/2019W51/?ref_=bo_wey_table_1|url-status=live}}</ref> ''Deadline Hollywood'' bemærkede dog, at de mindre positive reaktioner på filmen kunne påvirke billetsalget senere hen.<ref name=opening /> Cathleen Taff, leder af Disneys globale distribution, omtalte åbningen som en flot start, og at de var spændte på at se det passionerede publikum dukke op til de elskede film.<ref name="Box office" /> Juledag indbragte filmen 32 mio. USD, det næstbedste for denne dag siden ''Star Wars: The Force Awakens'' med 49,3 mio. USD i 2015.<ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-christmas-box-office-little-women-spies-in-disguise-1202816735/ |title=‘Rise Of Skywalker’ Rings Up Second Best Christmas Ever With $32M+; ‘Little Women’ $6M+; ‘Spies In Disguise’ Near $5M |last=D'Alessandro |first=Anthony |work=[[Deadline Hollywood]] |date=26. december 2019 |access-date=26. december 2019 |archive-date=26. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191226005009/https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-christmas-box-office-little-women-spies-in-disguise-1202816735/ |url-status=live }}</ref> De fem dage i julen gav i alt 138,8 mio. USD, heraf 76 mio. USD fra den anden weekend.<ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-little-women-uncut-gems-spies-in-disguise-post-christmas-box-office-1202817539/ |title=' Star Wars: Rise Of Skywalker' Counts $362M Through 10 Days, -2% Behind 'Last Jedi'; 'Little Women' All Grown Up With $29M 5-Day |last=D'Alessandro |first=Anthony |work=[[Deadline Hollywood]] |date=28. december 2019 |access-date=29. december 2019 |archive-date=29. december 2019 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20191229033102/https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-little-women-uncut-gems-spies-in-disguise-post-christmas-box-office-1202817539/ }}</ref> I den tredje weekend indbragte filmen 34,5 mio. USD, hvilket sikrede den en fortsat førsteplads.<ref>{{cite web|url=https://deadline.com/2020/01/star-wars-rise-of-skywalker-the-grudge-uncut-gems-weekend-box-office-2020-1202820066/|title=‘Star Wars: Rise Of Skywalker’ Dips To $34M+ Third Weekend; ‘Grudge’ Doesn’t Scream With $11M+ & ‘F’ CinemaScore|last=D'Alessandro|first=Anthony|work=[[Deadline Hollywood]]|date=5. januar 2020|access-date=5. januar 2020|archive-date= 5. januar 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200105014442/https://deadline.com/2020/01/star-wars-rise-of-skywalker-the-grudge-uncut-gems-weekend-box-office-2020-1202820066/|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.thewrap.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-earns-34-million-third-no-1-at-box-office/|title=‘Star Wars: The Rise of Skywalker’ Earns $34 Million in 3rd Week at No. 1 at Box Office|last=Fuster|first=Jeremy|work=[[TheWrap]]|date=5. januar 2020|access-date=6. januar 2020|archive-date= 5. januar 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200105185800/https://www.thewrap.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-earns-34-million-third-no-1-at-box-office/|url-status=live}}</ref> I den fjerde weekend blev den dog overgået af den nye film ''[[1917 (film)|1917]]''.<ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2020/01/box-office-1917-star-wars-rise-of-skywalker-like-a-boss-1202826743/ |title=‘1917’ Strong With $36M+, But ‘Like A Boss’ & ‘Just Mercy’ Fighting Over 4th With $10M; Why Kristen Stewart’s ‘Underwater’ Went Kerplunk With $6M+ |last=D'Alessandro |first=Anthony |work=[[Deadline Hollywood]] |date=12. januar 2020 |access-date=12. januar 2020 |archive-date=12. januar 2020 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20200112062751/https://deadline.com/2020/01/box-office-1917-star-wars-rise-of-skywalker-like-a-boss-1202826743/ }}</ref> På verdensplan forventedes filmen at indbringe ca. 450 mio. USD, herunder 250 mio. USD fra 52 lande udover USA og Canada.<ref>{{cite web|url=https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-global-opening-box-office-1202810995/|title=‘Star Wars: Rise Of Skywalker’ Eyes $450M+ Global Debut: The Last Huge Event Opening At The B.O. Until 2021?|last=D'Alessandro|first=Anthony|work=[[Deadline Hollywood]]|first2=Nancy|last2=Tartaglione|date=17. december 2019|access-date=20. december 2019|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218221539/https://deadline.com/2019/12/star-wars-rise-of-skywalker-global-opening-box-office-1202810995/|url-status=live}}</ref> På den første dag den blev vist internationalt i 46 lande indbragte den 59,1 mio. USD. De største indtægter kom fra Storbritannien (8,3 mio. USD), Tyskland (7,2 mio. USD), Frankrig (5,3 mio. USD) og Australien (4,3 mio. USD).<ref name=DeadlineINT/> I Kina måtte den derimod nøjes med 1,6 mio. USD på den første dag.<ref name=THRChina>{{cite web |url= https://www.hollywoodreporter.com/news/china-box-office-star-wars-rise-skywalker-beaten-by-local-films-1264388 |title= China Box Office: 'Star Wars: Rise of Skywalker' Crashing and Burning, Beaten by Local Blockbusters |author= Patrick Brzeski |work= [[The Hollywood Reporter]] |date= 20. december 2019 |access-date= 20. december 2019 |archive-date= 20. december 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20191220122443/https://www.hollywoodreporter.com/news/china-box-office-star-wars-rise-skywalker-beaten-by-local-films-1264388 |url-status= live }}</ref> Åbningsweekenden resulterede sammenlagt i 198 mio. USD fra lande udover USA og Canada og med dem 373,5 mio. USD. Det var mindre end forventet og 47 % under ''Star Wars: The Last Jedi''. De største indtægter i åbningsweekenden kom fra Storbritannien (26,8 mio. USD), Tyskland (21,8 mio. USD), Frankrig (15,2 mio. USD), Australien (12,6 mio. USD) og Kina (12,1 mio. USD).<ref name=DeadlineINT>{{cite web |url=https://deadline.com/2019/12/star-wars-the-rise-of-skywalker-opening-weekend-china-global-international-box-office-1202814799/ |title=‘Star Wars: The Rise Of Skywalker’ Awakens With $198M Overseas, $374M Global; ‘Jumanji’ Tops $300M WW – International Box Office |work=[[Deadline Hollywood]] |author=Nancy Tartaglione |date=22. december 2019 |access-date=23. december 2019 |archive-date=22. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191222171842/https://deadline.com/2019/12/star-wars-the-rise-of-skywalker-opening-weekend-china-global-international-box-office-1202814799/ |url-status=live }}</ref> === Kritik === Hjemmesiden [[Rotten Tomatoes]] samlede 511 anmeldelser og bedømte 52 % af dem til at være positive med en gennemsnitlig bedømmelse på 6,1/10. Hjemmesidens konsensus lød: "''Star Wars: The Rise of Skywalker plages af en frustrerende mangel på fantasi men fuldender den elskede saga med fan-fokuseret hengivenhed.''"<ref>{{cite web|url=https://www.rottentomatoes.com/m/star_wars_the_rise_of_skywalker|title=Star Wars: The Rise of Skywalker (2019)|website=[[Rotten Tomatoes]]|publisher=[[Fandango (firma)|Fandango Media]]|access-date=26. september 2021|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218174724/https://www.rottentomatoes.com/m/star_wars_the_rise_of_skywalker|url-status=live}}</ref> Vurderingen var den hidtil laveste for en ''Star Wars''-spillefilm.<ref>{{Cite web|last=Owen|first=Phil|date=2020-01-19|title=The Rise of Skywalker' Now Has 'Star Wars' Franchise's Worst Rotten Tomatoes Score|url=https://www.thewrap.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-now-has-the-franchise-lowest-rotten-tomatoes-score-phantom-menace/|url-status=live|access-date=2020-10-09|website=TheWrap|language=engelsk|archive-date=28. september 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200928004726/https://www.thewrap.com/star-wars-the-rise-of-skywalker-now-has-the-franchise-lowest-rotten-tomatoes-score-phantom-menace/}}</ref> Hos [[Metacritic]] fik filmen et vægtet bedømmelse på 53 ud af 100 point baseret på 60 anmeldelser, hvilket indikerede jævn eller blandet kritik.<ref>{{cite web|url=https://www.metacritic.com/movie/star-wars-episode-ix---the-rise-of-skywalker|title=Star Wars: Episode IX - The Rise of Skywalker Reviews|website=[[Metacritic]]|publisher=[[CBS Interactive]]|access-date=22. december 2019|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218122420/https://www.metacritic.com/movie/star-wars-episode-ix---the-rise-of-skywalker|url-status=live}}</ref> Richard Roeper fra ''[[Chicago Sun-Times]]'' gav filmen tre ud af fire stjerner med ordene "''The Rise of Skywalker kommer sjældent tæt på storhed, men den er en solid, visuelt blændende varmhjertet sejr for Kraften i kvalitetsfilm.''"<ref>{{cite web|last=Roeper|first=Richard|author-link=Richard Roeper|url=https://chicago.suntimes.com/2019/12/18/21026951/star-wars-rise-of-skywalker-review-ix-richard-roeper-jj-abrams-rey-kylo-ren-lando-calrissian-leia|title='Star Wars: The Rise of Skywalker' displays the good (not great) side of the Force|work=[[Chicago Sun-Times]]|date=18. december 2019|access-date=19. december 2019|archive-date=19. december 2019|url-status=live|url-access=subscription|archive-url=https://web.archive.org/web/20191219044946/https://chicago.suntimes.com/2019/12/18/21026951/star-wars-rise-of-skywalker-review-ix-richard-roeper-jj-abrams-rey-kylo-ren-lando-calrissian-leia}}</ref> Owen Gleiberman fra ''[[Variety (magasin)|Variety]]'' roste filmen for at være "''den mest elegante, følelsesmæssigt rundede og tilfredsstillende Star Wars-eventyr siden storhedstiden med Et nyt håb og Imperiet slår igen''" men tilføjede at med de senere film, var baren ikke sat så høj.<ref>{{cite web|last=Gleiberman|first=Owen|url=https://variety.com/2019/film/reviews/star-wars-the-rise-of-skywalker-review-daisy-ridley-adam-driver-jj-abrams-1203445811/|title='Star Wars: The Rise of Skywalker': Film Review|work=Variety|date=18. december 2019|access-date=19. december 2019|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218164256/https://variety.com/2019/film/reviews/star-wars-the-rise-of-skywalker-review-daisy-ridley-adam-driver-jj-abrams-1203445811/|url-status=live}}</ref> Michael Phillips fra ''[[Chicago Tribune]]'' skrev at "''The Rise of Skywalker gør sit job. Den samler op på den trio af trilogier, der begyndte i 1977, på en sikker, beroligende forudsigelig måde, gørende alt hvad der er filmisk muligt for at undgå at tirre bjørnen, også kendt som den traditionsbundne del af Star Wars-fansene.''"<ref>{{cite web|last=Phillips|first=Michael|author-link=Michael Phillips (critic)|url=https://www.chicagotribune.com/entertainment/movies/michael-phillips/ct-star-wars-rise-of-skywalker-review-20191218-rvahqprn4zbjvc7s7bgpxo6z34-story.html|title='Star Wars: The Rise of Skywalker' review: The space saga straightens up and flies right, more or less|work=[[Chicago Tribune]]|date=18. december 2019|access-date=19. december 2019|archive-date=19. december 2019|url-status=live|url-access=subscription|archive-url=https://web.archive.org/web/20191219020023/https://www.chicagotribune.com/entertainment/movies/michael-phillips/ct-star-wars-rise-of-skywalker-review-20191218-rvahqprn4zbjvc7s7bgpxo6z34-story.html}}</ref> Todd McCarthy fra ''[[The Hollywood Reporter]]'' roste de visuelle effekter men kritiserede historiefortællingen og skrev at "''Et plot som det med så mange figurer, steder og historiedynamikker kan være forvirrende af natur; så nådesløs er ophobningen af hændelser, at på et tidspunkt kan man tillade sig at undersøge, hvad der egentlig foregår på et givent tidspunkt og hvorfor, i stedet for bare at følge med på turen.''"<ref>{{cite web|last=McCarthy|first=Todd|url=https://www.hollywoodreporter.com/review/star-wars-rise-skywalker-review-1263578|title='Star Wars: The Rise of Skywalker': Film Review|work=The Hollywood Reporter|date=18. december 2019|access-date=19. december 2019|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218164258/https://www.hollywoodreporter.com/review/star-wars-rise-skywalker-review-1263578|url-status=live}}</ref> A.A. Dowd fra ''[[The A.V. Club]]'' gav filmen en karakter på C+ og skrev at filmen "''er så fyldt med forpligtelser, at den næsten segner under vægten, svagt smilende mens den forsøger at gengive en mere elegant tidsalder.''"<ref name="avc">{{Cite web |url=https://film.avclub.com/the-rise-of-skywalker-rebalances-star-wars-into-a-force-1840501611 |title=''The Rise of Skywalker'' Rebalances ''Star Wars'' into a Force of Safe, Familiar Fan Service |last=Dowd |first=A. A. |date=18. december 2019 |access-date=18. december 2019 |website=[[The A.V. Club]] |archive-date=18. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191218105533/https://film.avclub.com/the-rise-of-skywalker-rebalances-star-wars-into-a-force-1840501611 |url-status=live }}</ref> Nicholas Barber fra [[BBC]] skrev at "''filmen er vel spillet, den ser så godt ud, at der må være en fantastisk tilhørende bog med konceptkunst, og den har en positiv besked om aldrig at opgive håbet. Men den primære følelse den giver tilskueren er en fornyet respekt for Lucas' fantasi. The Rise of Skywalker er blevet skabt med kærlighed af gruppe talentfulde folk, men alligevel er det bedste de kan gøre at betale [[tribut]] til alt det, han gjorde for flere årtier siden.''"<ref name="bbc">{{Cite web |url=http://www.bbc.com/culture/story/20191218-film-review-star-wars-the-rise-of-skywalker |last=Barber |first=Nicholas |publisher=[[BBC]] |date=18. december 2019 |access-date=18. december 2019 |title=''Star Wars: The Rise of Skywalker'' Review |archive-date=18. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191218093928/http://www.bbc.com/culture/story/20191218-film-review-star-wars-the-rise-of-skywalker |url-status=live }}</ref> Scott Mendelson fra ''[[Forbes]]'' beskrev filmen som "''om muligt værre end nogen Star Wars-episode hidtil.''" Den afslutter et legendarisk franchise med et bump, mens den nægter den nye trilogi dens kunstneriske grund til at eksistere.<ref>{{cite web|last=Mendelson|first=Scott|url=https://www.forbes.com/sites/scottmendelson/2019/12/18/review-disney-and-lucasfilms-star-wars-the-rise-of-skywalker-is-a-terrible-end-to-the-skywalker-saga/#67492f56113c|title=Review: ‘Rise Of Skywalker’ Is The Worst ‘Star Wars’ Movie Ever|work=Forbes|date=18. december 2019|access-date=19. december 2019|archive-date=19. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191219011844/https://www.forbes.com/sites/scottmendelson/2019/12/18/review-disney-and-lucasfilms-star-wars-the-rise-of-skywalker-is-a-terrible-end-to-the-skywalker-saga/#67492f56113c|url-status=live}}</ref> Justin Chang fra ''[[Los Angeles Times]]'' følte at filmen "''åndeligt tilbyder sig som en Last Jedi-rettelse, en tilbagevenden til grundlæggende historiefortælling, en næsten 2½ time udtog af alt det, der fik dig til at elske Star Wars til at begynde med.''"<ref>{{cite web|last=Chang|first=Justin|url=https://www.latimes.com/entertainment-arts/movies/story/2019-12-18/star-wars-review-the-rise-of-skywalker-last-jedi|title=Review: ‘Star Wars: The Rise of Skywalker’ is here to remind you just how good ‘The Last Jedi’ was|work=Los Angeles Times|date=18. december 2019|access-date=19. december 2019|archive-date=19. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191219012125/https://www.latimes.com/entertainment-arts/movies/story/2019-12-18/star-wars-review-the-rise-of-skywalker-last-jedi|url-status=live}}</ref> [[Mick LaSalle]] fra ''[[San Francisco Chronicle]]'' skrev: "''I omkring 75 % af dens spilletid er The Rise of Skywalker en skuffelse. Men til trods for alle filmens fejl, er det sandsynligt, at de fleste folk vil overveje The Rise of Skywalker og acceptere handlen: bliv gennem jævne 110 minutter for at komme til et stærk halv time.''"<ref>{{cite web|last=LaSalle|first=Mick|url=https://datebook.sfchronicle.com/movies-tv/review-the-rise-of-skywalker-has-problems-but-its-a-fitting-ending-to-the-saga|title=Review: ‘The Rise of Skywalker’ has problems, but it’s a fitting ending to the saga|work=San Francisco Chronicle|date=18. december 2019|access-date=20. december 2019|archive-date=18. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191218210308/https://datebook.sfchronicle.com/movies-tv/review-the-rise-of-skywalker-has-problems-but-its-a-fitting-ending-to-the-saga|url-status=live}}</ref> Nogle kritikere bemærkede, at [[Kelly Marie Tran]] havde en meget mindre rolle i filmen end hendes debut i ''Star Wars: The Last Jedi'', og tolkede det som en indrømmelse til de fans, der ikke brød sig om hendes rolle.<ref>{{cite web|url=https://slate.com/culture/2019/12/the-rise-of-skywalker-kelly-marie-tran-rose-tico-time-onscreen.html|title=Kelly Marie Tran Is in Even Less of ''The Rise of Skywalker Than We Thought''|last=Kim|first=Violet|date=24. december 2019|work=Slate|access-date=26. december 2019|archive-date=28. december 2019|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20191228185335/https://slate.com/culture/2019/12/the-rise-of-skywalker-kelly-marie-tran-rose-tico-time-onscreen.html}}</ref> Tran havde været et offer for [[digital mobning]] efter premieren på ''Star Wars: The Last Jedi''. Manuskriptforfatteren Chris Terrio forklarede dog Trans begrænsede medvirken med problemer med at inkludere den afdøde Carrie Fisher i scener i filmen.<ref>[https://www.huffpost.com/entry/star-wars-kelly-marie-tran-rose-tico_n_5e098362c5b6b5a713b08791?ncid=fcbklnkushpmg00000063&ir=Entertainment 'Star Wars: Rise Of Skywalker' Writer Explains Why Kelly Marie Tran Lost So Much Screen Time] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200808005643/https://www.huffpost.com/entry/star-wars-kelly-marie-tran-rose-tico_n_5e098362c5b6b5a713b08791?ncid=fcbklnkushpmg00000063&ir=Entertainment |date= 8. august 2020 }} By Josephine Harvey, HuffPost, 30. december 2019</ref> === Præmieringer === Filmen blev nomineret til en række priser, blandt andet 12 [[The Saturn Awards|Saturn Awards]].<ref>{{cite web|url=https://deadline.com/2021/03/saturn-awards-nominations-2021-nominees-list-1234706492/|title=Saturn Awards Nominations: 'Star Wars: Rise Of Skywalker', 'Tenet', 'Walking Dead', 'Outlander' Lead List|last=Hipes|first=Patrick|website=[[Deadline Hollywood]]|date=4. marts 2021|access-date=4. marts 2021|archive-date= 7. marts 2021|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20210307215716/https://deadline.com/2021/03/saturn-awards-nominations-2021-nominees-list-1234706492/}}</ref> Ved uddelingen 26. oktober 2021 fik den fem priser for bedste science fiction-film, bedste instruktør, bedste musik, bedste make-up og bedste special effects.<ref>{{Cite web |last=Tartaglione |first=Nancy |date=27. oktober 2021 |title=Saturn Awards Winners: 'Star Wars: The Rise Of Skywalker' Leads With Five Prizes – Full List |url=https://deadline.com/2021/10/saturn-awards-winners-2021-full-list-star-wars-the-rise-of-skywalker-once-upon-a-time-in-hollywood-knives-out-star-trek-1234863222/ |url-status=live |archive-date=27. oktober 2021 |access-date=27. oktober 2021 |website=[[Deadline Hollywood]] |archive-url=https://archive.today/20211027082215/https://deadline.com/2021/10/saturn-awards-winners-2021-full-list-star-wars-the-rise-of-skywalker-once-upon-a-time-in-hollywood-knives-out-star-trek-1234863222/ }}</ref> [[Casting Society of America]] tildelte filmen The Zeitgeist Award 30. januar 2020.<ref>{{Cite web|url=https://www.hollywoodreporter.com/lists/2020-casting-society-artios-award-winners-full-list-1270467|title=Artios Awards: 'Once Upon a Time in Hollywood,' 'Jojo Rabbit' Among Casting Society Winners|last1=Lewis|first1=Hillary|last2=Campione|first2=Katie|last3=Christy|first3=Piña|date=30. januar 2020|website=[[The Hollywood Reporter]]|access-date=2. februar 2020|archive-date= 1. februar 2020|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20200201141121/https://www.hollywoodreporter.com/lists/2020-casting-society-artios-award-winners-full-list-1270467}}</ref> [[Visual Effects Society]] gav filmen en pris for bemærkelsesværdige effekter 29. januar 2020.<ref>{{cite web|url=https://ew.com/awards/2020/01/29/2020-visual-effects-society-awards-list-winners/|title=The Lion King reigns at 2020 Visual Effects Society Awards|last=Huff|first=Lauren|website=[[Entertainment Weekly]]|date=29. januar 2020|access-date=21. februar 2021|archive-date=30. januar 2020|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20200130072550/https://ew.com/awards/2020/01/29/2020-visual-effects-society-awards-list-winners/}}</ref> == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} * [https://starwars.fandom.com/wiki/Star_Wars:_Episode_IX_The_Rise_of_Skywalker ''Star Wars:'' Episode IX ''The Rise of Skywalker''] på [[Wookieepedia]] {{Star Wars}} {{DEFAULTSORT:Star Wars: The Rise of Skywalker}} {{autoritetsdata}} {{lovende}} [[Kategori:Star Wars|The Rise of Skywalker]] [[Kategori:Amerikanske film fra 2019]] [[Kategori:Engelsksprogede film]] lzu1ntce7tvwe36yge12yx5ykr757uh Kirstin Eliasen 0 967663 11751543 11575930 2024-04-25T16:53:24Z Tine1929 482003 Ændret faktuelle oplysninger vedr. uddannelse, beskæftigelse mm. wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | color = #ccf | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Kirstin Eliasen''', født [[1956]], er en dansk [[arkæolog|middelalderarkæolog]], tidl. museumsleder på [[Nyborg Slot]] og afdelingsleder på [[Sydvestjyske Museer]]s antikvarisk afdeling i [[Ribe]] og nuværende [[redaktør]] på værket [[Danmarks Kirker]]. Bor i [[Nyborg]]. Eliasen er ansat på [[Nationalmuseet]] i afdelingen for [[Middelalder, Renæssance og Numismatik]]. Hun er uddannet fra [[Aalborg Universitet|Aarhus Universitet]] i [[middelalderarkæologi]].<ref>http://danmarkskirker.natmus.dk/om-danmarks-kirker/medarbejdere/kirstin-eliasen/curriculum-vitae/#c50710</ref> Eliasen var fra 2002-2008 museumsleder på Nyborg Slot, fra 2008-2010 afdelingsleder af [[Sydvestjyske Museer]] og fra 2010-2011 leder af [[Sønderskov Herregård|Museet på Sønderskov]]. Kirstin Eliasen står bag mere end 20 publikationer om middelalderarkæologi og -historie, blandt andet et omfattende forfatterskab om Danmarks kirker. Mange publikationer er knyttet Nyborg og omegn.<ref>{{Cite web |url=http://pure-01.kb.dk/portal/da/persons/kirstin-susanna-eliasen(b5523fb8-078a-42c4-9c76-3a914c4c10ea)/publications.html |title=Kulturministeriets forskingsportal |access-date=16. juni 2018 |archive-date=16. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180616203903/http://pure-01.kb.dk/portal/da/persons/kirstin-susanna-eliasen(b5523fb8-078a-42c4-9c76-3a914c4c10ea)/publications.html |url-status=dead }}</ref> Eliasen har flere bestyrelsesposter og tillidshverv i internationale fora, der fokuserer på borge, bevaring og middelalderarkæologi, blandt andet er hun medlem af [[Det Videnskabelige Råd]], ''"Der Wissenschaftliche Beirat der deutschen'' Burgenvereinigung"'' (den tyske borgforening)<ref>https://www.deutsche-burgen.org/de/verein-startseite/beiräte/wissenschaftlicher-beirat/</ref>.'' ==Kilder og henvisninger== {{Reflist}} {{FD|1957||Eliasen, Kirstin}} [[Kategori:Arkæologer fra Danmark]] [[Kategori:Historikere fra Danmark]] [[Kategori:Alumni fra Aalborg Universitet]] sdj3wduo2b1zrvkqdje95rdb53qaa5m P.D. Uspenskij 0 968437 11751771 11573795 2024-04-26T03:04:23Z Nalle&Lisa 298666 /* Litteratur */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Pjotr Demjanovitj Uspenskij''' eller '''Peter D. Ouspensky''' ({{lang-ru|Пётр Демья́нович Успе́нский}}; født [[5. marts]] [[1878]], død [[2. oktober]] [[1947]]) var en [[Russisk filosofi|russisk filosof]], der blev kendt for sit arbejde med udviklingen af bevidstheden. Uspenskij blev født i [[Det Russiske Kejserrige|Rusland]], men emigrerede til Vesten efter den [[Oktoberrevolutionen|russiske revolution]]. Uspenskij er ikke mindst kendt for sit samarbejde med den armenske filosof [[G.I. Gurdsjijev]]. Uspenskij var især optaget af, hvordan det var muligt at udvikle selvet og den menneskelige bevidsthed gennem forskelligartede praksisser. Han grundlagde sammen med Gurdijeff sin egen filosofiske og spirituelle retning, der i dag er kendt som 'den fjerde vej'. == Nøgleaspekter i Uspenskijs filosofi == Ouspenskys filosofi er i høj grad baseret på Gurdjieffs lære, og hans skrifter udforsker og formidler Gurdjieffs ideer og koncepter. Her er nogle nøgleaspekter af Ouspenskys filosofi: # '''Fjerde vej:''' Ouspensky og Gurdjieff udviklede ideen om den "Fjerde Vej" som en alternativ vej til åndelig vækst. Den Fjerde Vej forsøger at integrere arbejde på kroppen, følelserne og sindet i dagliglivets rammer. Den adskiller sig fra de mere traditionelle veje til åndelig udvikling, såsom fakirens, munkenes og yogiens veje<ref>Bruno de Panafieu-Jacob Needleman-George Baker-Mary Stein ''Gurdjieff'', p. 218, Continuum International Publishing Group, 1997</ref>. # '''Selvobservation:''' Ouspensky betonede vigtigheden af selvobservation som et centralt aspekt af den Fjerde Vej. Selvobservation indebærer at observere ens egne tanker, følelser og reaktioner uden dom eller identifikation. Dette bidrager til øget selvbevidsthed og forståelse af ens indre mekanismer<ref>P. D. Ouspensky ''Conscience'', Routledge, 1979</ref>. # '''Mekaniskhed og automatiske reaktioner:''' Ouspensky og Gurdjieff argumenterede for, at mennesker ofte handler mekanisk og uden bevidsthed. De mente, at de fleste mennesker er fanget i automatiske tankemønstre og reaktioner, og at disse forhindrer personlig vækst og forståelse. # '''Idéen om "Tidskringler":''' Ouspensky introducerede begrebet "tidskringler," som beskriver gentagne mønstre og vaner, der styrer menneskelig adfærd. Disse tidskringler forhindrer personlig udvikling og åndelig vækst, og det er nødvendigt at bryde ud af dem for at opnå ægte forandring. # '''Kritik af eksisterende tankemønstre:''' Ouspensky og Gurdjieff var kritiske over for etablerede tankemønstre og dogmer<ref name=":0">Ouspensky, P. D. (1912). ''Tertium Organum''(2nd ed.). Forgotten Books.</ref>. De opfordrede til at udfordre konventionelle opfattelser og søge efter dybere forståelse af virkeligheden. # '''Tertium Organum:''' Ouspensky er kendt for sit værk "Tertium Organum," hvor han udforsker ideer om bevidsthed, tid og rum ud over de konventionelle opfattelser<ref name=":0" />. Han udforsker også filosofiske spørgsmål om menneskets natur og eksistens. == Litteratur == * Ouspensky, P. D. (1912). ''Tertium Organum''(2nd ed.). Forgotten Books. * Uspenskij, P. D. (2001). ''Psykologien om menneskets mulige udvikling''. Ørnens Forlag ==Referencer== {{reflist}} {{FD|1878|1947|Uspenskij, P.D.}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filosoffer fra Rusland]] [[Kategori:Østerlandsk filosofi]] c77fckvmacnzmktzf8jn1wek173o4w7 Skabelon:SPARQL 10 971293 11751614 10535426 2024-04-25T18:39:03Z Steenth 7731 Ændrede beskyttelsesindstillinger for "[[Skabelon:SPARQL]]": Hyppigt brugt skabelon ([Redigér=Tillad kun etablerede brugere og administratorer] (på ubestemt tid) [Flyt=Tillad kun etablerede brugere og administratorer] (på ubestemt tid)) wikitext text/x-wiki <noinclude>{{doc}}</noinclude><div {{#switch: {{{state|}}} | collapsed = class="mw-collapsible mw-collapsed" | expanded = class="mw-collapsible" }} >{{#tag:syntaxhighlight|{{{query|}}}|lang="sparql"}}</div>[//query.wikidata.org/#{{urlencode:{{{query|}}}|PATH}} {{{label|Prøv det!}}}] pm4hnd643plspc9b1ohta9lbwvnf6i3 Tyskland ved sommer-OL 2020 0 971674 11751678 11743231 2024-04-25T20:49:29Z Siksebuffen 74323 /* Medaljevinderne */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks olympiske lege Tyskland |lege=sommer-OL 2020 |deltagere=425 |sportsgrene=32 |fanebærer=[[Laura Ludwig]]<br>[[Patrick Hausding]] |guld=10 |sølv=11 |bronze=16 |total= |placering=9 }} '''Tyskland''' deltog under [[Sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]] som blev afviklet i perioden [[23. juli]] til [[8. august]] [[2021]]. == Medaljer == {| class="wikitable" ! |[[Fil:Olympic rings.svg|40px|De olympiske ringer]] 2020 Tokyo |bgcolor=gold align=center| &nbsp;&nbsp;'''Guld'''&nbsp;&nbsp; |bgcolor=silver align=center| &nbsp;&nbsp;'''Sølv'''&nbsp;&nbsp; |bgcolor=cc9966 align=center| '''Bronze''' ! &nbsp;&nbsp;Total&nbsp;&nbsp; |- align=center || [[Fil:Flag of Germany.svg|40px|border|Tyskland]] [[Tyskland]] || 10 || 11 || 16 || 39 |} === Medaljevinderne === {| class="wikitable sortable" style="font-size: 95%" |- !colspan=5| [[Fil:Flag of Germany.svg|40px|border|Tyskland]] '''Tyskland under sommer-OL 2020 i Tokyo''' [[Fil:Olympic rings.svg|40px|De olympiske ringer]] |- ! Medalje ! Navn ! Sport ! Event ! Dato |- | {{gold medal}} || [[Ricarda Funk]] || [[Kano og kajak under sommer-OL 2020|Kano og kajak]] ||[[Canoeing at the 2020 Summer Olympics – Women's slalom K-1|Women's slalom K-1]] || {{dts|27 Juli}} |- | {{gold medal}} || [[Dorothee Schneider]]<br />[[Isabell Werth]]<br />[[Jessica von Bredow-Werndl]] || [[Hestesport under sommer-OL 2020|Hestesport]] ||[[Hestesport under sommer-OL 2020 - dressur hold|Dressur hold]] || {{dts|27 Juli}} |- | {{gold medal}} || Jessica von Bredow-Werndl || [[Hestesport under sommer-OL 2020|Hestesport]] || [[Hestesport under sommer-OL 2020 - dressur individuelt|Dressur individuelt]] || {{dts|28 Juli}} |- | {{gold medal}} || [[Alexander Zverev]] || [[Tennis under sommer-OL 2020|Tennis]] ||[[Tennis under sommer-OL 2020 - herresingle|herresingle]] || {{dts|1 August}} |- | {{gold medal}} || [[Aline Rotter-Focken]] || [[Brydning under sommer-OL 2020|Brydning]] ||[[Brydning under sommer-OL 2020 - 76 kg fristil (damer)|76 kg fristil (damer)]] || {{dts|2 August}} |- | {{gold medal}} || [[Julia Krajewski]] || [[Hestesport under sommer-OL 2020|Hestesport]] ||[[Hestesport under sommer-OL 2020 - Military individuelt|Military individuelt]] || {{dts|2 August}} |- | {{gold medal}} || [[Malaika Mihambo]] || [[Atletik under sommer-OL 2020|Atletik]] ||[[Athletics at the 2020 Summer Olympics – Women's long jump|Women's long jump]] || {{dts|3 August}} |- | {{gold medal}} || [[Franziska Brauße]]<br />[[Lisa Brennauer]]<br />[[Lisa Klein (cyclist)|Lisa Klein]]<br />[[Mieke Kröger]] || [[Cykling under sommer-OL 2020|Cykling]] ||[[Cykling under sommer-OL 2020 – Holdforfølgelse (damer)|Damernes Holdforfølgelse]] || {{dts|3 August}} |- | {{gold medal}} || [[Florian Wellbrock]] || [[Svømning under sommer-OL 2020|Svømning]] ||[[Swimming at the 2020 Summer Olympics – Men's marathon 10 kilometre|Men's 10 kilometre open water]] || {{dts|5 August}} |- | {{gold medal}} || [[Max Lemke (canoeist)|Max Lemke]]<br />[[Tom Liebscher]]<br />[[Ronald Rauhe]]<br />[[Max Rendschmidt]] || [[Kano og kajak under sommer-OL 2020|Kano og kajak]] ||[[Canoeing at the 2020 Summer Olympics – Men's K-4 500 metres|Men's K-4 500 metres]] || {{dts|7 August}} |- | {{silver medal}} || [[Eduard Trippel]] || [[Judo under sommer-OL 2020|Judo]] || [[Judo at the 2020 Summer Olympics – Men's 90 kg|Men's 90 kg]] || {{dts|28 Juli}} |- | {{silver medal}} || Isabell Werth || [[Hestesport under sommer-OL 2020|Hestesport]] || [[Hestesport under sommer-OL 2020 - dressur individuelt|Dressur individuelt]] || {{dts|28 Juli}} |- | {{silver medal}} || [[Jason Osborne]]<br />[[Jonathan Rommelmann]] || [[Roning under sommer-OL 2020 |Roning]] || [[Roning at the 2020 Summer Olympics – Men's lightweight double sculls|Men's lightweight double sculls]] || {{dts|29 Juli}} |- | {{silver medal}} || [[Laurits Follert]]<br />[[Malte Jakschik]]<br />[[Torben Johannesen (roer)|Torben Johannesen]]<br />[[Hannes Ocik]]<br />[[Olaf Roggensack]]<br />[[Martin Sauer]]<br />[[Richard Schmidt (roer)|Richard Schmidt]]<br />[[Jakob Schneider]]<br />[[Johannes Weißenfeld]] || [[Roning under sommer-OL 2020 |Roning]] || [[Rowing at the 2020 Summer Olympics – Men's eight|Men's eight]] || {{dts|30 Juli}} |- | {{silver medal}} || [[Lea Sophie Friedrich]]<br />[[Emma Hinze]] || [[Cykling under sommer-OL 2020|Cykling]] || [[Cycling at the 2020 Summer Olympics – Women's team sprint|Women's team sprint]] || {{dts|2 August}} |- | {{silver medal}} || [[Kristin Pudenz]] || [[Atletik under sommer-OL 2020|Arletik]] || [[Athletics at the 2020 Summer Olympics – Women's discus throw|Women's discus throw]] || {{dts|2 August}} |- | {{silver medal}} || [[Susann Beucke]]<br />[[Tina Lutz]] || [[Sejlsport under sommer-OL 2020|Sejlsport]] || [[Sejlsport under sommer-OL 2020 – 49erFX|Women's 49er FX]] || {{dts|3 August}} |- | {{silver medal}} || [[Lukas Dauser]] || [[Gymnastik under sommer-OL 2020|Gymnastik]] || [[Gymnastics at the 2020 Summer Olympics – Men's parallel bars|Men's parallel bars]] || {{dts|3 August}} |- | {{silver medal}} || [[Max Hoff (canoeist)|Max Hoff]]<br />[[Jacob Schopf]] || [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 |Kano og kajak]] || [[Canoeing at the 2020 Summer Olympics – Men's K-2 1000 metres|Men's K-2 1000 metres]] || {{dts|5 August}} |- | {{silver medal}} || [[Jonathan Hilbert]] || [[Atletik under sommer-OL 2020|Atletik]] ||[[Athletics at the 2020 Summer Olympics – Men's 50 kilometres walk|Men's 50 kilometres walk]] || {{dts|6 August}} |- | {{silver medal}} || [[Timo Boll]]<br />[[Patrick Franziska]]<br />[[Dimitrij Ovtcharov]] || [[Bordtennis under sommer-OL 2016|Bordtennis]] ||[[Table tennis at the 2020 Summer Olympics – Men's team|Men's team]] || {{dts|6 August}} |- | {{bronze medal}} || [[Lena Hentschel]]<br />[[Tina Punzel]] || [[Udspring under sommer-OL 2020|Udspring]] ||[[Diving at the 2020 Summer Olympics – Women's synchronized 3 metre springboard|Women's synchronized 3 metre springboard]] || {{dts|25 Juli}} |- | {{bronze medal}} || [[Michelle Kroppen]]<br />[[Charline Schwarz]]<br />[[Lisa Unruh]] || [[Bueskydning under sommer-OL 2020|Bueskydning]] ||[[Archery at the 2020 Summer Olympics – Women's team|Women's team]] || {{dts|25 Juli}} |- | {{bronze medal}} || [[Sideris Tasiadis]] || [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 |kano og kajak]] ||[[Canoeing at the 2020 Summer Olympics – Men's slalom C-1|Men's slalom C-1]] || {{dts|26 Juli}} |- | {{bronze medal}} || [[Sarah Köhler]] || [[Svømning under sommer-OL 2020 |Svømning]] ||[[Swimming at the 2020 Summer Olympics – Women's 1500 metre freestyle|Women's 1500 metre freestyle]] || {{dts|28 Juli}} |- | {{bronze medal}} || [[Patrick Hausding]]<br />[[Lars Rüdiger]] || [[Udspring under sommer-OL 2020|Udspring]] ||[[Diving at the 2020 Summer Olympics – Men's synchronized 3 metre springboard|Men's synchronized 3 metre springboard]] || {{dts|28 Juli}} |- | {{bronze medal}} || [[Andrea Herzog]] || [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 |kano og kajak]] ||[[Canoeing at the 2020 Summer Olympics – Women's slalom C-1|Women's slalom C-1]] || {{dts|29 Juli}} |- | {{bronze medal}} || [[Anna-Maria Wagner]] || [[Judo under sommer-OL 2020 |Judo]] || [[Judo at the 2020 Summer Olympics – Women's 78 kg|Women's 78 kg]] || {{dts|29 Juli}} |- | {{bronze medal}} || [[Hannes Aigner]] || [[kano og kajak under sommer-OL 2020 |Kano og kajak]] ||[[Canoeing at the 2020 Summer Olympics – Men's slalom K-1|Men's slalom K-1]] || {{dts|30 Juli}} |- | {{bronze medal}} || Dimitrij Ovtcharov || Bordtennis ||[[Table tennis at the 2020 Summer Olympics – Men's singles|Men's singles]] || {{dts|30 Juli}} |- | {{bronze medal}} || [[German Judo Federation|Germany judo team]]<br />{{columns-list|colwidth=10em|small=yes|style=width:22em|{{ubl|[[Sebastian Seidl]]|[[Igor Wandtke]]|[[Dominic Ressel]]|[[Eduard Trippel]]|[[Karl-Richard Frey]]|[[Johannes Frey]]|[[Theresa Stoll]]|[[Martyna Trajdos]]|[[Giovanna Scoccimarro]]|[[Anna-Maria Wagner]]|[[Jasmin Grabowski]]}}}} || Judo || [[Judo at the 2020 Summer Olympics – Mixed team|Mixed team]] || {{dts|31 Juli}} |- | {{bronze medal}} || Florian Wellbrock || Svømning ||[[Swimming at the 2020 Summer Olympics – Men's 1500 metre freestyle|Men's 1500 metre freestyle]] || {{dts|1 August}} |- | {{bronze medal}} || [[Sebastian Brendel]]<br />[[Tim Hecker]] || Kano og kajak ||[[Canoeing at the 2020 Summer Olympics – Men's C-2 1000 metres|Men's C-2 1000 metres]] || {{dts|3 August}} |- | {{bronze medal}} || [[Erik Heil]]<br />[[Thomas Plößel]] || Sejlsport ||[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – 49er|mændenes 49er]] || {{dts|3 August}} |- | {{bronze medal}} || [[Paul Kohlhoff]]<br />[[Alica Stuhlemmer]] || Sejlsport ||[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – Nacra 17|Mixed nacra 17]] || {{dts|3 August}} |- | {{bronze medal}} || [[Frank Stäbler]] || Brydning ||[[Brydning under sommer-OL 2020 - 67 kg græsk-romersk stil (herrer)|Mændenes 67 kg græsk-romersk stil]] || {{dts|4 August}} |- | {{bronze medal}} || [[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]] || Brydning ||[[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|Mændenes 87 kg græsk-romersk stil]] || {{dts|4 August}} |} == Referencer == {{Reflist}} {{Nationer ved sommer-OL 2020}} [[Kategori:Lande ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Tyskland ved sommer-OL|2020]] 7fs1sgdhl9e3g4b93fn0ugtry8fdw9y Serbien ved sommer-OL 2020 0 973480 11751962 11721587 2024-04-26T11:07:06Z Siksebuffen 74323 /* Medaljevinderne */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks olympiske lege Serbien |lege=sommer-OL 2020 |deltagere=87 |sportsgrene=25 |fanebærer= [[Sonja Vasić]]<br>[[Filip Filipović (water polo)|Filip Filipović]]<ref>{{cite news|title=Izvršni odbor OKS doneo odluku o nosiocima zastave na ceremoniji otvaranja OI i novom Šefu misije u Tokiju|url=https://oks.org.rs/izvrsni-odbor-oks-doneo-odluku-o-nosiocima-zastave-na-ceremoniji-otvaranja-oi-i-novom-sefu-misije-u-tokiju/|access-date=4. juli 2021|publisher=oks.org.rs|date=2. juli 2021}}</ref> (åbning) [[Jovana Preković]] (afslutning) |guld=3 |sølv=1 |bronze=5 |total=9 |placering=28 }} '''Serbien''' deltager under [[Sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]] som bliver afviklet i perioden [[23. juli]] til [[8. august]] [[2021]]. == Medaljer == {| class="wikitable" ! |[[Fil:Olympic rings.svg|40px|De olympiske ringer]] 2020 Tokyo |bgcolor=gold align=center| &nbsp;&nbsp;'''Guld'''&nbsp;&nbsp; |bgcolor=silver align=center| &nbsp;&nbsp;'''Sølv'''&nbsp;&nbsp; |bgcolor=cc9966 align=center| '''Bronze''' ! &nbsp;&nbsp;Total&nbsp;&nbsp; |- align=center || [[Fil:Flag of Serbia.svg|40px|border|Serbien]] [[Serbien]] || 3 || 1 || 5 || 9 |} === Medaljevinderne === {| class="wikitable sortable" style="font-size: 95%" |- !colspan=5| [[Fil:Flag of Serbia.svg|40px|border|Serbien]] '''Serbien under sommer-OL 2020 i Tokyo''' [[Fil:Olympic rings.svg|40px|De olympiske ringer]] |- ! Medalje ! Navn ! Sport ! Event ! Dato |- | {{gold medal}} || {{sortname|Milica|Mandić}} || [[Taekwondo under sommer-OL 2020|Taekwondo]] ||[[Taekwondo under sommer-OL 2020 – 67 kg (damer)|Damernes +67 kg]] || {{dts|27 Juli}} |- | {{gold medal}} || {{sortname|Jovana|Preković}} || [[Karate under sommer-OL 2020|Karate]] ||[[Karate at the 2020 Summer Olympics – Women's 61 kg|Women's 61 kg]] || {{dts|6 August}} |- | {{gold medal}} |Serbiens landshold{{columns-list|colwidth=10em|small=yes|style=width:22em|{{ubl|[[Gojko Pijetlović]]|[[Dušan Mandić]]|[[Nikola Dedović]]|[[Sava Ranđelović]]|[[Strahinja Rašović]]|[[Duško Pijetlović]]|[[Đorđe Lazić (vandpolo)|Đorđe Lazić]]|[[Milan Aleksić]]|[[Nikola Jakšić]]|[[Filip Filipović (vandpolo)|Filip Filipović]]|[[Andrija Prlainović]]|[[Stefan Mitrović]]|[[Branislav Mitrović]]}}}} |[[Vandpolo under sommer-OL 2020|Vandpolo]] || [[Water polo at the 2020 Summer Olympics – Men's tournament|Men's tournament]] || {{dts|8 August}} |- | {{silver medal}} || {{sortname|Damir|Mikec}} || [[Skydning under sommer-OL 2020|Skydning]] ||[[Skydning under sommer-OL 2020 - 10 meter luftpistol (herrer)|10 meter luftpistol]] || {{dts|24 Juli}} |- | {{bronze medal}} || {{sortname|Tijana|Bogdanović}} || [[Taekwondo under sommer-OL 2020|Taekwondo]] ||[[Taekwondo at the 2020 Summer Olympics – Women's 49 kg|Women's 49 kg]] || {{dts|24 Juli}} |- | {{bronze medal}} || Serbiens landshold {{columns-list|colwidth=10em|small=yes|style=width:22em|{{ubl|[[Dušan Domović Bulut]]|[[Dejan Majstorović]]|[[Aleksandar Ratkov]]|[[Mihailo Vasić]]}}}} || [[Basketball under sommer-OL 2020|Basketball]] || [[Basketball under sommer-OL 2020 - 3x3 (herrer)|Mændenes 3x3 turnering]] || {{dts|28 Juli}} |- | {{bronze medal}} || {{sortname|Milenko|Sebić}} || [[Skydning under sommer-OL 2020|Skydning]] || [[Skydning under sommer-OL 2020 - 50 meter riffel, helmatch (herrer)|50 meter riffel, helmatch]] || {{dts|2 August}} |- | {{bronze medal}} || {{sortname|Zurab|Datunashvili}} || [[Brydning under sommer-OL 2020|Brydning]] || [[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|Mændenes 87 kg græsk-romersk stil]] || {{dts|4 August}} |- | {{bronze medal}} |Serbiens landshold {{columns-list|colwidth=10em|small=yes|style=width:22em|{{ubl|[[Bianka Buša]]|[[Mina Popović]]|[[Slađana Mirković]]|[[Brankica Mihajlović]]|[[Maja Ognjenović]]|[[Ana Bjelica]]|[[Maja Aleksić]]|[[Milena Rašić]]|[[Silvija Popović]]|[[Tijana Bošković]]|[[Bojana Milenković]]|[[Jelena Blagojević]]}}}} |[[Volleyball under sommer-OL 2020|Volleyball]] || [[Volleyball under sommer-OL 2020 (damer)|Damernes turnering]] || {{dts|8 August}} |} == Referencer == {{Reflist}} {{Nationer ved sommer-OL 2020}} [[Kategori:Lande ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Serbien ved sommer-OL|2020]] cgezwz9xswpgzjz91uxmmttngufy7e0 Alternative für Deutschland 0 975466 11751849 11751119 2024-04-26T07:50:41Z Nico 336 /* Ny fremgang i 2016 og skandaler */ overskueliggør wikitext text/x-wiki {{Infoboks politisk parti |partinavn_dansk = |partinavn_officielt = <!-- Alternative für Deutschland --> |logo = AfD Logo 2021.svg |logotekst = Alternative für Deutschlands logo |logostørrelse = 250px |imagealt = Alternative für Deutschlands logo<!-- Viser tekst når musen holdes over logoet --> |farvekode = #00ADEF |partileder = |partiformand = Alice Weidel<br />Tino Chrupalla |næstformand = Mariana Harder-Kühnel<br />Stephan Brandner<br />Peter Böhringer |talsmand = |partisekretær = |politiskordfører = |gruppeformandfolketing = |parlamentnavn1 = [[Forbundsdagen]] |gruppeleder1 = Tino Chrupalla<br />Alice Weidel |parlamentnavn2 = |gruppeleder2 = |grundlagt = [[6. februar]] [[2013]] |nedlagt = |partiavis = AfD Kompakt |hovedkontor = Schillstraße 9<br />[[Berlin|10785 Berlin]] |medlemstal = 29.180<sup>(mar. 2023)</sup> |ungdomsorganisation = [[Junge Alternative]] |studenterorganisation = |pladserifolketing = |pladser1navn = [[Europa-Parlamentet]] |pladser2navn = [[Forbundsdagen]] |pladser3navn = [[de tyske delstatsparlamenter]] |pladser4navn = |pladser1 = {{Composition bar|9|96|hex=#00ADEF}} |pladser2 = {{Composition bar|78|736|hex=#00ADEF}} |pladser3 = {{Composition bar|244|1884|hex=#00ADEF}} |pladser4 = |ideologi = [[Euroskepticisme]]<br />[[Nationalkonservatisme]]<br />[[Højreekstremisme]]<br />[[Højrepopulisme]]<br />[[Nationalisme]]<br />[[Neoliberalisme]]<ref name=focus>Antonia Schäfer: [https://www.focus.de/finanzen/steuern/afd-wahlprogramm-steuern-mindestlohn-d-mark-das-will-die-afd-veraendern_id_7558610.html ''Steuern, Mindestlohn, D-Mark: Das will die AfD verändern.''] I: ''FOCUS Online'', 7. september 2017.</ref><br />[[Protektionisme]]<br />Antifeminisme |placering = [[Højreorienteret|Højrefløj]] |international = |norden = |europa = |europaparlament = [[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister|Europæiske Konservative og Reformister]] (EKR) (2014–2016)<br/>[[Gruppen Identitet og Demokrati]] ID-gruppen siden 2019 |partifarve = {{Farveboks|#00ADEF}} Lyseblå |partibogstav = |website = https://www.afd.de/ |fodnote = }} '''Alternative für Deutschland''' (dansk: ''Alternativ for Tyskland'', forkortelse '''AfD''') er et [[Tyskland|tysk]] [[Højrepopulisme|højrepopulistisk]]<ref>''[https://www.bpb.de/themen/parteien/parteien-in-deutschland/afd/211108/kurz-und-buendig-die-afd/ Kurz und bündig: Die AfD]'' bpb, 20.12.2022, besøgt 9. oktober 2023 {{de sprog}}</ref> og [[Højreekstremisme|højreekstremistisk]]<ref>''[https://www.institut-fuer-menschenrechte.de/aktuelles/detail/rassistisch-und-rechtsextrem-klare-abgrenzung-von-der-afd-geboten Rassistisch und rechtsextrem: Klare Abgrenzung von der AfD geboten],'' Deutsches Institut für Menschenrechte, 07.06.2021, besøgt 9. oktober 2023 {{de sprog}}</ref> politisk parti med såvel [[neoliberalisme|neoliberalistiske]] som [[protektionisme|protektionistiske]] elementer i sin politik<ref name=focus/>, der blev stiftet [[6. februar]] [[2013]]. Partiets første landsmøde blev afholdt 14. april 2013 i [[Berlin]]. Partiet har sit udspring i blandt andet den eurokritiske gruppering ''Wahlalternative 2013''.<ref>[http://www.welt.de/politik/deutschland/article114077990/Alternative-fuer-Deutschland-will-Euro-abschaffen.html ''Alternative für Deutschland will Euro abschaffen''] Die Zeit, netudgaven, besøgt 20. marts 2013 {{de sprog}}</ref> Et af målene for Alternative für Deutschland er, at Tyskland skal forlade [[Den Europæiske Union|EU]].<ref>''[https://www.zeit.de/news/2021-04/11/afd-setzt-bundesparteitag-fort-schwere-zeiten-fuer-meuthen?utm_referrer=https%3A%2F%2Fwww.google.com%2F "Dexit": '''AfD beschließt Wahlprogramm - klare Absage an EU'''],'' Zeit.de, 11.04.2021, besøgt 9. oktober 2023 {{de sprog}}</ref> == Politik == [[Fil:Konrad Adam, Frauke Petry und Bernd Lucke 2013.jpg|thumb|Konrad Adam (venstre), Frauke Petry og Bernd Lucke under den første AfD kongres den 14. april 2013 i Berlin.]] AfD regnes ikke som antieuropæisk, da partiet er for et europæisk [[Det indre marked|indre marked]]. Det er imidlertid modstander af [[møntunion]]en i sin nuværende form og ønsker, at Tyskland skal melde sig ud af eurosamarbejdet. AfD kan imidlertid acceptere et valutasamarbejde mellem levedygtige økonomier i [[Nordeuropa|Nord]]- og [[Centraleuropa]]. Partiets øvrige økonomiske program er gennemgående [[markedsliberalisme|markedsliberalt]] indrettet. AfD vil reducere bureaukratiet og [[Subsidier|subsidiepolitikken]] og forenkle skatte- og sygeforsikringssystemerne. Indvandringslovene bør i følge partiet indrettes mod landets behov for fagfolk. AfD stiller sig ikke afvisende til [[Transatlantic Trade and Investment Partnership|TTIP]], frihandelsaftalen mellem EU og USA. Partiets konservative sider viser sig i familiepolitikken, hvor AfD understreger forskellen mellem kønnene, og fremholder kernefamilien som positiv og vigtig.<ref name=":0" /> Partiet understreger det positive ved [[Vesten]]s værdisystem, og gjorde dette allerede længe før dannelsen af [[pegida]]. AfD taler for en menneskeværdig behandling af flygtninge og understreger deres ret til nødvendigt underhold.<ref name=":0" /> Partiet afviser imidlertid indvandring, som kun har som mål at få en del af Tysklands sociale systemer, det være sig indvandring fra lande uden- eller indenfor EU. I partiet findes såvel [[Liberalkonservatisme|liberalkonservative]] som nationalkonservative kræfter. === Familie- og ligestillingspolitik === Ifølge AfD's valgprogram ønsker partiet at genindføre den traditionelle familiedannelse samt at genindføre værnepligten for mænd. ''[[Die tageszeitung]]'', beskriver dette som 'forældede kønsroller'.<ref>{{Cite news|url = http://taz.de/Entwurf-fuer-AfD-Programm/!5290716/|title = Entwurf für AfD-Programm: Neue Asylpolitik, alte Genderrollen|newspaper = die tageszeitung|access-date = 2016-03-24}}</ref> === Værnepligt === AfD ønsker at genindføre værnepligten, som er sat på pause siden 2011, for mænd mellem 18 og 28 år.<ref>{{Cite news|url = http://www.faz.net/aktuell/politik/inland/afd-mitgliederbefragung-wehrpflicht-ja-doppelpass-nein-14114085.html|title = Alternative für Deutschland Zurück zur Wehrpflicht|date = 2016-03-09|newspaper = Frankfurter Allgemeine Zeitung|language = de|issn = 0174-4909|access-date = 2016-03-24}}</ref><ref>{{Cite web|url = https://www.alternativefuer.de/wp-content/uploads/sites/7/2016/03/Leitantrag-Grundsatzprogramm-AfD.pdf|title = Alternative Für Deutschland|last = |first = |date = |website = |publisher = |access-date = 2016-03-24|archive-date = 3. februar 2017|archive-url = https://web.archive.org/web/20170203081359/http://www.alternativefuer.de/wp-content/uploads/sites/7/2016/03/Leitantrag-Grundsatzprogramm-AfD.pdf|url-status=dead}}</ref> == Religiøse grupper == === ChrAfD === '''Christen in der Alternativen für Deutschland''' ([[Forkortelse|forkortet]] '''ChrAfD''') er en [[Kristendom|kristen]] gruppering i AfD med ca. 125 medlemmer. Generelt har de lav indflydelse på partiet som helhed. Gruppen blev grundlagt i [[Baden-Baden]] i august 2013 af Martina og Volker Kempf. Grundlæggelsen er blevet kritiseret fra diverse kristne organisationer, da partiet i deres øjne er uforenelige med de kristne grundværdier. Da forkvinden for AfD forlod partiet i 2017, var der flere, der forlod ChrAfD - deriblandt to fra bestyrelsen. === JAfT === '''Juden in der Alternativen für Deutschland''' (forkortet '''JAfD''') er en [[Jødedom|jødisk]] gruppering i AfD. 24 jødiske medlemmer grundlagde gruppen den 7. oktober 2018 i [[Wiesbaden]]. Hovedsædet er i Berlin. Vera Kosova er forkvinden for gruppen. Stedfortrædende formand er Wolfgang Fuhl. Begge er aktive politikere i partiet. Grundlæggelsen blev kritiseret af diverse jødiske organisationer i Tyskland, da de anser AfD for at være et [[Antisemitisme|antisemitisk]] og [[Højreekstremisme|højreradikalt]] parti. Gruppen blev grundlagt som et svar på [[Flygtningekrisen i Europa|masseindvandringen]] fra [[islam]]iske lande, som ifølge gruppen har en antisemitisk baggrund. Derudover kritiserer organisationen bruddet med den traditionelle familie i det offentlige. == Historie == [[Fil:Btw13 afd zweit endgueltig.svg|thumbnail|right|Partiets andel af andenstemmerne ved forbundsdagsvalget i 2013.]] Partiet har sin oprindelse blandt andet i den eurokritiske gruppering ''Wahlalternative 2013''.<ref>{{Kilde www|url=http://www.welt.de/politik/deutschland/article114077990/Alternative-fuer-Deutschland-will-Euro-abschaffen.html|titel=Alternative für Deutschland will Euro abschaffen|værk=Die Zeit|dato=3. marts 2013|besøgsdato=27. maj 2014}} {{de sprog}}</ref> Alternative für Deutschland blev stiftet den 6. februar 2013 og afholdt sit første landsmøde i Berlin den 14. april 2013. Eurokrisen (2010- ) var en vigtig udløsende faktor for etableringen af AfD.<ref name=":0">{{Kilde www|url = http://www.bpb.de/politik/grundfragen/parteien-in-deutschland/211108/afd|title = Alternative für Deutschland|besøgsdato = 2015-01-16|forfattere = Torsten Oppelland|dato = 2015|forlag = Bundeszentrale für politische Bildung}} {{de sprog}}</ref> Ifølge partiet fører eurokrisen til ødelæggelse af [[Demokrati|demokratiet]], [[Retsstat|retsstaten]], [[Magtadskillelse|magtfordelingen]], [[Sociale markedsøkonomi|den sociale markedsøkonomi]] og ideen om den europæiske integration. Partiet fik 4,7 % af stemmerne ved [[Forbundsdagsvalget 2013]], og kom dermed ikke over [[spærregrænse]]n på 5 %. Ved delstatsvalget i Hessen fik partiet 4,1% af stemmerne og kom heller ikke ind. === Fremgang i 2014 === Ved [[Europaparlamentsvalget i Tyskland 2014|valget]] til [[Europa-Parlamentet]] i 2014 vandt AfD 7 % af stemmene og 7 af 96 mandater (5 af de 7 mandater forlod dog senere partiet og dannede til udbryderpartiet [[Alliancen for fremskridt og fornyelse|ALFA]] som følge af mistillid til partiets nyvalgte ledelse ([[Frauke Petry]] og [[Jörg Meuthen]]) og den politiske linje, som den nye ledelse repræsenterer). AfD kom for første gang ind i en tysk delstatsforsamling ved [[valget i Sachsen 2014]] med 9,7% af stemmerne og fik 14 af 126 pladser og kom senere samme år ind ved delstatsvalgene i [[Valget i Brandenburg 2014|Brandenburg]] med 12,2 % af stemmerne og fik 11 af 88 pladser og i [[Valget i Thüringen 2014|Thüringen]] med 10,6% af stemmerne og fik 11 af 91 pladser. === Interne brydninger i 2015 === AfD blev præget af interne brydninger mellem fløje, som har uens opfattelser i spørgsmål som indvandringspolitiken og hvordan partiet skulle forholde sig til Pegida. Konflikten nåede sit højdepunkt under partikongressen i [[Essen]] sommeren 2015. Den frem til da siddende partiformand [[Bernd Lucke]] blev under kongressen, den 4. juli, erstattet af Frauke Petry fra partiets konservative fløj.<ref>{{Cite web|title = Germany's euroskeptic AfD elects conservative leader Petry |url = http://www.dw.com/en/germanys-euroskeptic-afd-elects-conservative-leader-petry/a-18561912|work = DW.COM|access-date = 2015-08-18|first1 = Deutsche Welle|last1 = (www.dw.com)}}</ref> Valget af Petry blev tolket som et markant højresving og at partiet derefter ville fokusere mere på spørgsmål som indvandring, islam og en nærmere forbindelse med [[Rusland]].<ref>{{Cite web|title = Nach "Richtungsentscheidung": AfD meldet Hunderte Austritte - n-tv.de|url = http://www.n-tv.de/politik/AfD-meldet-Hunderte-Austritte-article15461321.html|access-date = 2015-08-18|fornavn = n-tv|efternavn = Nachrichtenfernsehen}} {{de sprog}}</ref> Den 7. juli hoppede fem af AfP's syv Europaparlamentsmedlemmer fra partiet i protest mod den nye partileder. Dagen efter meddelte også Bernd Lucke, som under sit formandsskab især havde fokuseret på eurospørgsmålet, at han forlod AfD som en reaktion på det, han anså for at være "fremmedfjendtlige" og prorussiske tendenser hos den nye partiledelse.<ref>{{Cite news|title = Reuters|url = http://www.reuters.com/article/2015/07/08/us-germany-politics-eurosceptics-idUSKCN0PI25720150708|date = 2015-07-08|hentet = 2015-08-18|archive-date = 24. september 2015|archive-url = https://web.archive.org/web/20150924221049/http://www.reuters.com/article/2015/07/08/us-germany-politics-eurosceptics-idUSKCN0PI25720150708|url-status = dead}}</ref> Den 19. juli oprettede Lucke et nyt parti, [[Liberal-Konservative Reformer|Allianz für Fortschritt und Aufbruch]].<ref>{{Cite web|title = Ousted chief of Germany's euroskeptic AfD sets up new political party 19.07.2015|url = http://www.dw.com/en/ousted-chief-of-germanys-euroskeptic-afd-sets-up-new-political-party/a-18594891|værk = DW.COM|hentet = 2015-08-18|fornavn = Deutsche Welle|efternavn = (www.dw.com)}}</ref> Ved delstatsvalgene i [[Valget i Hamburg 2015|Hamburg]] og [[Valget i Bremen 2015|Bremen]] i 2015 fik partiet henholdsvis 6,1% af stemmerne og 8 af 121 pladser, og 5,5% af stemmerne og 4 af 83 pladser. === Ny fremgang i 2016 og skandaler === Ved delstatsvalgene den 13. marts 2016 fik Alternative für Deutschland i [[Rheinland-Pfalz]] 12,6 % af stemmerne, i [[Baden-Württemberg]] fik partiet 15,1 % og i [[Sachsen-Anhalt]] hele 24,4 % af stemmerne.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE8509320/fakta-om-alternative-fur-deutschland/ "Fakta om Alternative für Deutschland" (''[[Jyllandsposten]]'', 14.03.2016)]</ref> Ved [[Valget i Mecklenburg-Vorpommern 2016|valget i Mecklenburg-Vorpommern]] fik partiet 20,8% af stemmerne.<ref name="Ergebnis">[http://service.mvnet.de/wahlen/2016_land/dateien/atlanten/ergebnisse.2016/landtagswahl.html "Wahl zum Landtag in Mecklenburg-Vorpommern 2016" (Statistisches Amt MV: ''Die Landeswahlleiterin'', 04.09.2016)] {{de sprog}}</ref> Ved delstatsvalget i Berlin opnåede AfD 14,2% af stemmerne.<ref>[http://berlinwahlkarte2016.morgenpost.de/ So har Berlin gewählt]</ref> AfD har de seneste år været involveret i adskillige skandaler: *AfD-politikere mødtes i november 2023 med kendte højreekstremister for at diskutere en plan om at deportere millioner af mennesker fra Tyskland; ifølge det undersøgende medie Correctiv udformede de ved dette møde en såkaldt masterplan, som omhandler både personer med og uden tysk statsborgerskab.<ref>https://www.nzz.ch/international/bericht-afd-politiker-arbeiten-mit-rechtsextremisten-an-massenabschiebungen-ld.1773665</ref> *Petr Bystron, et medlem af det tyske Bundestag og AfD kandidat til Europa-Parlamentet (2024), er blevet finansieret af et russisk indflydelsesnetværk ifølge en undersøgelse foretaget af Der Spiegel og Denik N, der påviser at netværket Voice of Europe har kanaliseret flere hundrede tusinde euro til seks EU-lande; undersøgelsen fremhæver også, at indhold fra AfD-medlemmer, er blevet promoveret på Voice of Europes hjemmeside, hvilket har understøttet Kremls propaganda.<ref>https://www.yahoo.com/news/german-afd-mp-received-money-220500961.html?guccounter=1</ref> *En assistent for AfD-politikeren Maximilian Krah i EU-Parlamentet er blevet anholdt i Dresden i 2024, mistænkt for at spionere for Kina ved at videregive fortrolige oplysninger om parlamentets forhandlinger og beslutninger og manden også er mistænkt for at have spioneret mod kritikere af det kinesiske styre i Tyskland.<ref>https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-04-23-ansat-hos-tysk-eu-politiker-mistaenkes-for-kinesisk-spionage</ref> *Björn Höcke, den indflydelsesrige leder af AfD i delstaten Thüringen, blev i 2024 stillet for retten for at bruge et nazistisk slogan "Alt for Tyskland"; hvis det bevises, at han med vilje brugte det slogan, som SA brugte, kan han risikere en fængselsdom.<ref>https://taz.de/Thueringer-AfD-Chef-vor-Gericht/!6003387/</ref> *Daniel Halemba, en bayersk politiker fra AfD, står over for anklager fra anklagemyndigheden i 2024, som omfatter mistanke om ophidselse af befolkningsgrupper, hvidvaskning af penge, fælles tvang og hærværk.<ref>https://www.faz.net/aktuell/politik/inland/afd-politiker-daniel-halemba-gibt-fraktionsaemter-ab-19677236.html</ref> == Noter == {{Reflist|2}} {{autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Alternative fyr Deutschland}} [[Kategori:Politiske partier i Tyskland]] [[Kategori:Nationalkonservative partier]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Partier repræsenteret i Europa-Parlamentet]] arj6khr0d78ulbgm0pnw1035z2p6eh0 Landbrugssamfund 0 983190 11751671 11259027 2024-04-25T20:44:19Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki [[Fil:Maler der Grabkammer des Sennudem 001.jpg|thumb|Maleri i [[Sennedjem]]s grav der viser en bonde der poløjer sin mark.]] Et '''landbrugssamfund''' eller '''jordbrugssamfund''' er et samfund, hvis økonomi primært er baseret på at producere, vedligeholde og sælge [[afgrøder]] og [[landbrug]]sjord. En anden måde at definere et landbrugssamfund er ved at se hvor stor en del af landets totalte produktion, der ligger inden for landbrugssektoren. I et landbrugssamfund er den primære kilde til [[rigdom]] dyrkning af jorden. Et sådant samfund kan godt rumme andre måder at leve og arbejde på, men den vigtigste del vil være landbrug. Landbrugssamfund har eksisteret i forskellige dele af verden fra omkring 10.000 år siden<ref>Johnson, A. W. 2000. ''The Evolution of Human Societies'', 15-16.</ref> og frem til i dag. Det har været den mest almindelige form for [[socioøkonomi]]ske organisation i menneskets historie. == Se også == * [[Primærerhverv]] * [[Miljøhistorie]] == Referencer == {{reflist}}{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{Samfstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Etnografi]] [[Kategori:Økologi]] [[Kategori:Landbrug|Samfund]] [[Kategori:Samfundstypologi]] hnznptnolf9s7dwyzg1mbgfkn87fnvu Industrisamfund 0 983191 11751666 11433421 2024-04-25T20:42:16Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=januar 2019}} [[Fil:Ruhrgebiet oberhausen haniel.jpg|thumb|Industriområde i [[Ruhr-distriktet]].]] Et '''industrisamfund''' beskriver et samfund som er [[industrialisering|industrialiseret]], og hvis vigtigste indtægtskilde stammer fra [[industri|industrisektoren]]. Industrisamfund begyndte at opstå med industrialiseringen i 1800-tallet og afløste mange steder [[landbrugssamfund]]. == Se også == * [[Miljøhistorie]] * [[Sekundærerhverv]] == Referencer == {{reflist}}{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{samfstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Etnografi]] [[Kategori:Økologi]] [[Kategori:Samfundstypologi]] 4j0w98b1ikgebra4xxvhszv42zmkz06 Charlie Hurley 0 1002106 11751547 10500211 2024-04-25T17:03:58Z Fispaul 812 dødsdato m.v. tilføjet wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name= Charlie Hurley | image = | fullname = Charles John Hurley | height = | birth_date = | birth_place = [[Cork]], [[Irland]] | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Midterforsvarer]] | years1 = 1953–1957 | years2 = 1957–1969 | years3 = 1969–1971 | clubs1 = [[Millwall F.C.|Millwall]] | clubs2 = [[Sunderland A.F.C.|Sunderland]] | clubs3 = [[Bolton Wanderers F.C.|Bolton Wanderers]] | caps1 = 105 | caps2 = 402 | caps3 = 43 | goals1 = 2 | goals2 = 23 | goals3 = 3 | nationalyears1 = 1957-1969 | nationalteam1 = {{fhold|Irland}} | nationalcaps1 = 40 | nationalgoals1 = 2 | manageryears1 = 1972–1977 | managerclubs1 = [[Reading F.C.|Reading]] }} [[Fil:Eire 1960.jpg|thumb|265px|[[Irlands fodboldlandshold|Irske landshold]] 1960 ved ''Charlie Hurley'', [[Pat Saward]], [[Dermot Curtis]] og [[Ronnie Nolan]].]] '''Charles John "Charlie" Hurley''' (født [[4. oktober]] [[1936]] i [[Cork]], [[Irland]], død 25. april 2024) var en irsk tidligere [[fodboldspiller]] ([[Forsvarsspiller (fodbold)|midterforsvarer]]) og -[[Fodboldtræner|træner]]. Hurley spillede hele sin karriere i [[England]], hvor han repræsenterede henholdsvis [[Millwall F.C.|Millwall]], [[Sunderland A.F.C.|Sunderland]] og [[Bolton Wanderers F.C.|Bolton Wanderers]].<ref>{{cite news|url=https://www.national-football-teams.com/player/35732/Charlie_Hurley.html|title=National-Football-Teams.com: Charlie Hurley|accessdate=2019-07-12}} {{en sprog}}</ref> For det [[Irlands fodboldlandshold|irske landshold]] spillede Hurley 40 kampe i perioden 1954-1962.<ref>{{cite news|url=https://www.11v11.com/players/charlie-hurley-26839/|title=11v11.com: Charlie Hurley|accessdate=2019-07-12}} {{en sprog}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{sportshenvisninger}} {{FD|1936|2024|Hurley, Charlie}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Irland]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra Irland]] [[Kategori:Personer fra Cork]] o4qh2jkvh8hto0cpmfm7ad5kn4336qq 11751551 11751547 2024-04-25T17:07:28Z Fispaul 812 link indsat wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name= Charlie Hurley | image = | fullname = Charles John Hurley | height = | birth_date = | birth_place = [[Cork]], [[Irland]] | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Midterforsvarer]] | years1 = 1953–1957 | years2 = 1957–1969 | years3 = 1969–1971 | clubs1 = [[Millwall F.C.|Millwall]] | clubs2 = [[Sunderland A.F.C.|Sunderland]] | clubs3 = [[Bolton Wanderers F.C.|Bolton Wanderers]] | caps1 = 105 | caps2 = 402 | caps3 = 43 | goals1 = 2 | goals2 = 23 | goals3 = 3 | nationalyears1 = 1957-1969 | nationalteam1 = {{fhold|Irland}} | nationalcaps1 = 40 | nationalgoals1 = 2 | manageryears1 = 1972–1977 | managerclubs1 = [[Reading F.C.|Reading]] }} [[Fil:Eire 1960.jpg|thumb|265px|[[Irlands fodboldlandshold|Irske landshold]] 1960 ved ''Charlie Hurley'', [[Pat Saward]], [[Dermot Curtis]] og [[Ronnie Nolan]].]] '''Charles John "Charlie" Hurley''' (født [[4. oktober]] [[1936]] i [[Cork]], [[Irland]], død [[25. april]] [[2024]]) var en irsk tidligere [[fodboldspiller]] ([[Forsvarsspiller (fodbold)|midterforsvarer]]) og -[[Fodboldtræner|træner]]. Hurley spillede hele sin karriere i [[England]], hvor han repræsenterede henholdsvis [[Millwall F.C.|Millwall]], [[Sunderland A.F.C.|Sunderland]] og [[Bolton Wanderers F.C.|Bolton Wanderers]].<ref>{{cite news|url=https://www.national-football-teams.com/player/35732/Charlie_Hurley.html|title=National-Football-Teams.com: Charlie Hurley|accessdate=2019-07-12}} {{en sprog}}</ref> For det [[Irlands fodboldlandshold|irske landshold]] spillede Hurley 40 kampe i perioden 1954-1962.<ref>{{cite news|url=https://www.11v11.com/players/charlie-hurley-26839/|title=11v11.com: Charlie Hurley|accessdate=2019-07-12}} {{en sprog}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{sportshenvisninger}} {{FD|1936|2024|Hurley, Charlie}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Irland]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra Irland]] [[Kategori:Personer fra Cork]] iwtuczqgb2til9z5fmzh2dspfwcvngm Paul Costello 0 1006682 11751626 10965247 2024-04-25T19:18:28Z Amjaabc 5286 mere om hans karriere + infoboks, kilder og kat wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = Charles McIlvaine and Paul Costello 1928.jpg | billedtekst = Paul Costello (th.) sammen med [[Charles McIlvaine]] (1928) | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Paul Vincent Costello''' (født [[27. december]] [[1894]] i [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]], død [[17. april]] [[1986]] smst.) var en [[USA|amerikansk]] [[Roning|roer]] og tredobbelt [[Sommer-OL|olympisk]] guldvinder. == Rokarriere == Costello roede både [[Singlesculler|single-]] og [[dobbeltsculler]], og han blev amerikansk mester i førstnævnte båd i 1919 og 1922. Han fik dog størst succes i dobbeltsculleren, hvor han først roede sammen med sin fætter, [[John B. Kelly Sr.|Jack Kelly, Sr.]], som han vandt adskillige amerikanske og canadiske mesterskaber med.<ref name=oly>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/athletes/40597 | titel = Paul Costello | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Sammen med Kelly deltog han i [[Sommer-OL 1920|OL 1920]] i Antwerpen, hvor de nemt vandt deres semifinale, mens finalen også ret nemt blev vundet, idet de var ti sekunder foran italienerne [[Erminio Dones]] og [[Pietro Annoni]], mens franskmændene [[Alfred Plé]] og [[Gaston Giran]] blev nummer tre.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157643 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Ved [[Sommer-OL 1924|OL 1924]] i Paris deltog igen kun fem både, heriblandt Kelly og Costello, og igen vandt de sikkert deres semifinale. I finalen var det franskmændene [[Marc Detton]] og [[Jean-Pierre Stock]], der første indtil 1500 meter, hvorpå amerikanerne tog over og vandt rimeligt sikkert. Detton og Stock fik sølv, mens schweizerne [[Rudolf Bosshard]] og [[Heini Thoma]] fik bronze.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157643 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Inden [[Sommer-OL 1928|OL 1928]] i Amsterdam stoppede Kelly sin karriere, men Costello fortsatte, nu med [[Charles McIlvaine|Charley McIlvaine]] som makker. Denne duo kom også med til OL i Amsterdam, hvor de klart vandt alle deres indledende heat, inden de i semifinalen mødte østrigerne [[Leo Losert]] og [[Viktor Flessl]], som de havde besejret en gang i konkurrencen, en bedrift de gentog her. I finalen besejrede de canadierne [[Joseph Wright jr.|Joe Wright, Jr.]] og [[Jack Guest]] med ti sekunder, mens Losert og Flessl fik bronze (canadierne var gået i finalen uden modstandere i deres semifinale). Med sejren blev Costello den første idrætsudøver, der vandt tre OL-guldmedaljer i træk.<ref name=olyds>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157752 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> == OL-medaljer == * [[Sommer-OL 1920|1920]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler * [[Sommer-OL 1924|1924]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler * [[Sommer-OL 1928|1928]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{sportshenvisninger}} {{Olympiske mestre i dobbeltsculler (mænd)}} {{FD|1894|1986|Costello, Paul}} [[Kategori:Roere fra USA]] [[Kategori:Personer fra Philadelphia]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1920]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1924]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1928]] [[Kategori:Olympiske mestre fra USA]] t3t20tl3gwq660k04xfr3qpvtiqdja9 11751627 11751626 2024-04-25T19:19:45Z Amjaabc 5286 lille fix wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = Charles McIlvaine and Paul Costello 1928.jpg | billedtekst = Paul Costello (th.) sammen med [[Charles McIlvaine]] (1928) | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Paul Vincent Costello''' (født [[27. december]] [[1894]] i [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]], død [[17. april]] [[1986]] smst.) var en [[USA|amerikansk]] [[Roning|roer]] og tredobbelt [[Sommer-OL|olympisk]] guldvinder. == Rokarriere == Costello roede både [[Singlesculler|single-]] og [[dobbeltsculler]], og han blev amerikansk mester i førstnævnte båd i 1919 og 1922. Han fik dog størst succes i dobbeltsculleren, hvor han først roede sammen med sin fætter, [[John B. Kelly Sr.|Jack Kelly, Sr.]], som han vandt adskillige amerikanske og canadiske mesterskaber med.<ref name=oly>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/athletes/40597 | titel = Paul Costello | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Sammen med Kelly deltog han i [[Sommer-OL 1920|OL 1920]] i Antwerpen, hvor de nemt vandt deres semifinale, mens finalen også ret nemt blev vundet, idet de var ti sekunder foran italienerne [[Erminio Dones]] og [[Pietro Annoni]], mens franskmændene [[Alfred Plé]] og [[Gaston Giran]] blev nummer tre.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157643 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Ved [[Sommer-OL 1924|OL 1924]] i Paris deltog igen kun fem både, heriblandt Kelly og Costello, og igen vandt de sikkert deres semifinale. I finalen var det franskmændene [[Marc Detton]] og [[Jean-Pierre Stock]], der første indtil 1500 meter, hvorpå amerikanerne tog over og vandt rimeligt sikkert. Detton og Stock fik sølv, mens schweizerne [[Rudolf Bosshard]] og [[Heini Thoma]] fik bronze.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157643 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Inden [[Sommer-OL 1928|OL 1928]] i Amsterdam stoppede Kelly sin karriere, men Costello fortsatte, nu med [[Charles McIlvaine|Charley McIlvaine]] som makker. Denne duo kom også med til OL i Amsterdam, hvor de klart vandt alle deres indledende heat, inden de i semifinalen mødte østrigerne [[Leo Losert]] og [[Viktor Flessl]], som de havde besejret en gang i konkurrencen, en bedrift de gentog her. I finalen besejrede de canadierne [[Joseph Wright jr.|Joe Wright, Jr.]] og [[Jack Guest]] med ti sekunder, mens Losert og Flessl fik bronze (canadierne var gået i finalen uden modstandere i deres semifinale). Med sejren blev Costello den første roer, der vandt tre OL-guldmedaljer i træk.<ref name=olyds>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157752 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> == OL-medaljer == * [[Sommer-OL 1920|1920]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler * [[Sommer-OL 1924|1924]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler * [[Sommer-OL 1928|1928]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{sportshenvisninger}} {{Olympiske mestre i dobbeltsculler (mænd)}} {{FD|1894|1986|Costello, Paul}} [[Kategori:Roere fra USA]] [[Kategori:Personer fra Philadelphia]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1920]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1924]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1928]] [[Kategori:Olympiske mestre fra USA]] 7e2n1c4b1ff6qytlc357qjtnwhfzevw 11751629 11751627 2024-04-25T19:21:20Z Amjaabc 5286 Præcisering wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = Charles McIlvaine and Paul Costello 1928.jpg | billedtekst = Paul Costello (th.) sammen med [[Charles McIlvaine]] (1928) | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Paul Vincent Costello''' (født [[27. december]] [[1894]] i [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]], død [[17. april]] [[1986]] smst.) var en [[USA|amerikansk]] [[Roning|roer]] og tredobbelt [[Sommer-OL|olympisk]] guldvinder. == Rokarriere == Costello roede både [[Singlesculler|single-]] og [[dobbeltsculler]], og han blev amerikansk mester i førstnævnte båd i 1919 og 1922. Han fik dog størst succes i dobbeltsculleren, hvor han først roede sammen med sin fætter, [[John B. Kelly Sr.|Jack Kelly, Sr.]], som han vandt adskillige amerikanske og canadiske mesterskaber med.<ref name=oly>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/athletes/40597 | titel = Paul Costello | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Sammen med Kelly deltog han i [[Sommer-OL 1920|OL 1920]] i Antwerpen, hvor de nemt vandt deres semifinale, mens finalen også ret nemt blev vundet, idet de var ti sekunder foran italienerne [[Erminio Dones]] og [[Pietro Annoni]], mens franskmændene [[Alfred Plé]] og [[Gaston Giran]] blev nummer tre.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157643 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Ved [[Sommer-OL 1924|OL 1924]] i Paris deltog igen kun fem både, heriblandt Kelly og Costello, og igen vandt de sikkert deres semifinale. I finalen var det franskmændene [[Marc Detton]] og [[Jean-Pierre Stock]], der første indtil 1500 meter, hvorpå amerikanerne tog over og vandt rimeligt sikkert. Detton og Stock fik sølv, mens schweizerne [[Rudolf Bosshard]] og [[Heini Thoma]] fik bronze.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157643 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Inden [[Sommer-OL 1928|OL 1928]] i Amsterdam stoppede Kelly sin karriere, men Costello fortsatte, nu med [[Charles McIlvaine|Charley McIlvaine]] som makker. Denne duo kom også med til OL i Amsterdam, hvor de klart vandt alle deres indledende heat, inden de i semifinalen mødte østrigerne [[Leo Losert]] og [[Viktor Flessl]], som de havde besejret en gang i konkurrencen, en bedrift de gentog her. I finalen besejrede de canadierne [[Joseph Wright jr.|Joe Wright, Jr.]] og [[Jack Guest]] med ti sekunder, mens Losert og Flessl fik bronze (canadierne var gået i finalen uden modstandere i deres semifinale). Med sejren blev Costello den første roer, der vandt tre OL-guldmedaljer i træk i samme disciplin.<ref name=olyds>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157752 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> == OL-medaljer == * [[Sommer-OL 1920|1920]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler * [[Sommer-OL 1924|1924]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler * [[Sommer-OL 1928|1928]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{sportshenvisninger}} {{Olympiske mestre i dobbeltsculler (mænd)}} {{FD|1894|1986|Costello, Paul}} [[Kategori:Roere fra USA]] [[Kategori:Personer fra Philadelphia]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1920]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1924]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1928]] [[Kategori:Olympiske mestre fra USA]] ce0q6dkrr84hws2c1aok26iutvqn2kx Charles McIlvaine 0 1006683 11751619 10963184 2024-04-25T18:51:45Z Amjaabc 5286 mere om hans karriere + infoboks, kilder og kat wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} [[Fil:Charles McIlvaine and Paul Costello 1928.jpg|thumb|240px|Charles McIlvaine (tv.) sammen med [[Paul Costello]] (1928)]] '''Charles "Charley" Joseph McIlvaine Sr.''' (født [[6. august]] [[1903]] i [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]], død [[30. januar]] [[1975]] i [[Ocean City]], [[New Jersey]]) var en [[USA|amerikansk]] [[Roning|roer]] og [[Sommer-OL|olympisk]] guldvinder. == Rokarriere == McIlvaine roede for Penn Athletic Club, og her overtog han i 1928 pladsen i [[dobbeltsculler]]en efter [[John B. Kelly Sr.|Jack Kelly, Sr.]], så han kom til at ro sammen med [[Paul Costello]], der havde vundet guld ved de seneste to OL. Sammen vandt de flere amerikanske mesterskaber.<ref name=oly>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/athletes/40779 | titel = Charley McIlvaine | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref><ref name=olyds /> Denne duo kom også med til [[Sommer-OL 1928|OL 1928]] i Amsterdam, hvor de klart vandt alle deres indledende heat, inden de i semifinalen mødte østrigerne [[Leo Losert]] og [[Viktor Flessl]], som de havde besejret en gang i konkurrencen, en bedrift de gentog her. I finalen besejrede de canadierne [[Joseph Wright jr.|Joe Wright, Jr.]] og [[Jack Guest]] med ti sekunder, mens Losert og Flessl fik bronze (canadierne var gået i finalen uden modstandere i deres semifinale). Med sejren blev Costello den første idrætsudøver, der vandt tre OL-guldmedaljer i træk.<ref name=olyds>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157752 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Hans søn, Charles McIlvaine, Jr., blev som sin far roer og var med til at vinde guld i [[otter]]en ved de [[panamerikanske lege]] i 1955.<ref name=oly /> == OL-medaljer == * [[Sommer-OL 1928|1928]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{sportshenvisninger}} {{Olympiske mestre i dobbeltsculler (mænd)}} {{FD|1903|1975|McIlvaine, Charles}} [[Kategori:Roere fra USA]] [[Kategori:Personer fra Philadelphia]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1928]] [[Kategori:Olympiske mestre fra USA]] ocan7micjbmy0obl0ko42ypeeh51pcv 11751628 11751619 2024-04-25T19:20:35Z Amjaabc 5286 præcisering wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} [[Fil:Charles McIlvaine and Paul Costello 1928.jpg|thumb|240px|Charles McIlvaine (tv.) sammen med [[Paul Costello]] (1928)]] '''Charles "Charley" Joseph McIlvaine Sr.''' (født [[6. august]] [[1903]] i [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]], død [[30. januar]] [[1975]] i [[Ocean City]], [[New Jersey]]) var en [[USA|amerikansk]] [[Roning|roer]] og [[Sommer-OL|olympisk]] guldvinder. == Rokarriere == McIlvaine roede for Penn Athletic Club, og her overtog han i 1928 pladsen i [[dobbeltsculler]]en efter [[John B. Kelly Sr.|Jack Kelly, Sr.]], så han kom til at ro sammen med [[Paul Costello]], der havde vundet guld ved de seneste to OL. Sammen vandt de flere amerikanske mesterskaber.<ref name=oly>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/athletes/40779 | titel = Charley McIlvaine | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref><ref name=olyds /> Denne duo kom også med til [[Sommer-OL 1928|OL 1928]] i Amsterdam, hvor de klart vandt alle deres indledende heat, inden de i semifinalen mødte østrigerne [[Leo Losert]] og [[Viktor Flessl]], som de havde besejret en gang i konkurrencen, en bedrift de gentog her. I finalen besejrede de canadierne [[Joseph Wright jr.|Joe Wright, Jr.]] og [[Jack Guest]] med ti sekunder, mens Losert og Flessl fik bronze (canadierne var gået i finalen uden modstandere i deres semifinale). Med sejren blev Costello den første roer, der vandt tre OL-guldmedaljer i træk i samme disciplin.<ref name=olyds>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/157752 | titel = Double Sculls, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|25-4-2024}} }}</ref> Hans søn, Charles McIlvaine, Jr., blev som sin far roer og var med til at vinde guld i [[otter]]en ved de [[panamerikanske lege]] i 1955.<ref name=oly /> == OL-medaljer == * [[Sommer-OL 1928|1928]]: [[Fil:Med_1.png|Guld]] Guld i dobbeltsculler == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{sportshenvisninger}} {{Olympiske mestre i dobbeltsculler (mænd)}} {{FD|1903|1975|McIlvaine, Charles}} [[Kategori:Roere fra USA]] [[Kategori:Personer fra Philadelphia]] [[Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1928]] [[Kategori:Olympiske mestre fra USA]] gs904w0da513ocelxd6dqq3z4qjtyyk Netværkssamfund 0 1017918 11751672 11414639 2024-04-25T20:44:37Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki '''Netværkssamfund''' er et begreb af den spanske [[sociolog]] [[Manuel Castell]], der betegner som et samfund, hvor [[menneske]]r kommunikerer uafhængigt af tid og rum (jf. Giddens, det senmoderne samfund). Kommunikationen foregår eksempelvis over [[internettet]] og på tværs af landegrænser. == Eksterne henvisninger == *https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/generel-sociologi/netvaerkssamfund/ *https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=netv%C3%A6rkssamfund {{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{samfundstub}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Samfundstypologi]] kma0ssma6n35qxsywrss2gpmq939nau Úrvalsdeild kvenna (håndbold) 0 1022611 11751403 11299653 2024-04-25T12:01:07Z Kjeldjoh 80227 [[Wikipedia:Flytteforslag/Kategori:Håndbold på Island]] wikitext text/x-wiki {{forveksles|Úrvalsdeild karla (håndbold)}} {| class="infobox football" style="width: 16em; text-align: center;" |- ! style="font-size: 16px;" |Úrvalsdeild kvenna |- | |- | [[Fil:Olis deildin.svg|200px]] |- | style="font-size: 12px; background: #BFD7FF;" | '''Grundlagt''' |- | style="font-size: 12px;" | [[1939]] |- | style="font-size: 12px; background: #BFD7FF;" | '''Nedrykning til''' |- | style="font-size: 12px;" | [[1. deild kvenna (håndbold)|1. deild kvenna]] |- | style="font-size: 12px; background: #BFD7FF;" | '''Antal hold''' |- | style="font-size: 12px;" | 8 |- | style="font-size: 12px; background: #BFD7FF;" | '''Europæisk kvalifikation''' |- | style="font-size: 12px;" | [[EHF Cup]]<br />[[EHF Challenge Cup]] |- | style="font-size: 12px; background: #BFD7FF;" | '''Nuværende mester (18/19)''' |- | style="font-size: 12px;" | [[Valur (kvindehåndbold)|Valur]] (17. titel) |- | style="font-size: 12px; background: #BFD7FF;" | '''Hjemmeside''' |- | style="font-size: 12px;" | [http://www.hsi.is/motamal/motayfirlit/stodutafla/?mot=2621 Olís deild kvenna] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190104202419/http://www.hsi.is/motamal/motayfirlit/stodutafla/?mot=2621 |date= 4. januar 2019 }} |- |'''Nuværende sæson''' |- |[[Úrvalsdeild kvenna 2019-20 (håndbold)|Úrvalsdeild kvenna 2019-20]] |- |} '''Úrvalsdeild kvenna''' eller '''Olís deild kvenna''', er den bedste håndboldrække på [[Island]], for kvinder. Vinderen af Úrvalsdeild kvenna bliver kåret som islandsmestre i kvindehåndbold. De regerende mestre er [[Valur (kvindehåndbold)|Valur]] (2018/19). Ligaen reguleres af [[Islands håndboldforbund]]. == Deltagende hold i 2019-20 == {| class="wikitable sortable" |- ! width=150|Hold ! width=150|By !Arena |- bgcolor=ffffe0 |'''[[KA Akureyri (håndbold)|KA]]''' |[[Akureyri]] |KA heimilið |- bgcolor=ffffe0 |'''[[Fram (håndbold)|Fram]]''' |[[Reykjavík]] |Framhús |- bgcolor=ffffe0 |'''[[Knattspyrnufélagið Haukar (håndbold)|Haukar]]''' |[[Hafnarfjörður]] |Schenkerhöllin |- bgcolor=ffffe0 |'''[[ÍBV (håndbold)|ÍBV]]''' |[[Vestmannaeyjar]] |Vestmannaeyjar |- bgcolor=ffffe0 |'''[[Valur (håndbold)|Valur]]''' |[[Reykjavík]] |Valshöllin |- bgcolor=ffffe0 |'''[[Ungmennafélagið Afturelding (håndbold)|Afturelding]]''' |[[Mosfellsbær]] |Íþróttamiðstöðin Varmá |- bgcolor=ffffe0 |'''[[Stjarnan (håndbold)|Stjarnan]]''' |[[Garðabær]] |TM Höllin |- |- bgcolor=ffffe0 |'''[[Handknattleiksfélag Kópavogs (håndbold)|HK]]''' |[[Kópavogur]] |Kórinn |} == Eksterne henvisninger == {{Portal|emne=Håndbold}} * {{sportshenvisninger}} * [http://www.hsi.is/motamal/motayfirlit/stodutafla/?mot=2621 Olís deild kvenna] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190104202419/http://www.hsi.is/motamal/motayfirlit/stodutafla/?mot=2621 |date= 4. januar 2019 }} {{DEFAULTSORT:Urvalsdeild kvenna (håndbold)}} {{Infoboks uden skabelon}} [[Kategori:Håndbold i Island]] [[Kategori:Etableret i 1939]] [[Kategori:Håndboldligaer]] cxajpm33c12y202ivguzvjq0tpfs04t Skabelon:Borgmestre i Brøndby Kommune 10 1024678 11751714 11733978 2024-04-25T21:50:54Z Brandsen 3884 opdaterer med ny borgmester fra maj wikitext text/x-wiki {{Navboks | navn = Borgmestre i Brøndby Kommune | titel = Borgmestre i [[Brøndby Kommune]] | billede = [[File:Brøndby Kommune shield.png|right|50px]] | liste_class = hlist | liste1 = * [[Jens Christian Jensen (borgmester)|Jens Christian Jensen]]&nbsp;[[Socialdemokratiet|(S)]]&nbsp; <small>(1952-1965)</small> * [[Frederik Christensen (politiker)|Frederik Christensen]]&nbsp;[[Socialdemokratiet|(S)]]&nbsp; <small>(1965)</small> * [[Kjeld Rasmussen]]&nbsp;[[Socialdemokratiet|(S)]]&nbsp; <small>(1966-2005)</small> * [[Ib Terp]]&nbsp;[[Socialdemokratiet|(S)]]&nbsp; <small>(2005-2016)</small> * [[Kent Max Magelund]]&nbsp;[[Socialdemokratiet|(S)]]&nbsp; <small>(2016-2024)</small> * [[Maja Højgaard]]&nbsp;[[Socialdemokratiet|(S)]]&nbsp; <small>(2024-)</small> }}<noinclude> [[Kategori:Navigationsbokse for borgmestre|Brøndby Kommune]] </noinclude> inqk8dn3qk2ns96wujz44wshygtiauj Kent Max Magelund 0 1024934 11751799 11748165 2024-04-26T05:33:48Z Dipsacus fullonum 214092 Referencer før Eksterne henvisninger. {{Ingen Kilder}} ændret til {{Kilder}} wikitext text/x-wiki {{Kilder|dato=marts 2020}} {{Infoboks leder |navn = Kent Max Magelund |embede = [[Brøndby Kommune|Borgmester i Brøndby Kommune]] |embede_start = [[1. marts]] [[2016]] |forgænger = [[Ib Terp]] [[Socialdemokratiet|(S)]] |fødselsdag = {{dato og alder|1951|10|03}} |fødselssted = [[København]], [[Danmark]] |parti = [[Socialdemokratiet]] }} '''Kent Max Magelund''' (født [[3. oktober]] [[1951]] i [[København]]) er en dansk politiker fra Socialdemokratiet. Han er borgmester i Brøndby Kommune, hvilket han har været siden 1. marts 2016 efter at forgængeren [[Ib Terp]] trådte ud af kommunalbestyrelsen. Han meddelte [[2. april]] [[2024]], at han forlader borgmesterposten for at gå på pension 31. maj. På et kommunalbestyrelsesmøde [[22. maj]] vælges hans efterfølger.<ref>[https://www.brondby.dk/om-kommunen/nyheder/2024/04/kent-magelund-stopper-som-borgmester-i-brondby/ Kent Magelund stopper som borgmester i Brøndby - pressemeddelelse fra Brøndby Kommune] 2. april 2024</ref> ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/borgmester/kent-max-magelund/ Kent Max Magelund] på socialdemokratiet.dk {{DK-politikerstub}} {{Borgmestre i Region Hovedstaden}} {{Borgmestre i Brøndby Kommune}} {{FD|1951|Levende |Magelund, Kent Max}} [[Kategori:Borgmestre i Danmark 2018-2021]] [[Kategori:Borgmestre fra Socialdemokraterne]] [[Kategori:Borgmestre i Danmark 2022-2025]] guyy7nuuj0z3eom5a02wjc1u1bzqzek 11751800 11751799 2024-04-26T05:36:57Z Dipsacus fullonum 214092 tilføjer og sletter links wikitext text/x-wiki {{Kilder|dato=marts 2020}} {{Infoboks leder |navn = Kent Max Magelund |embede = [[Brøndby Kommune|Borgmester i Brøndby Kommune]] |embede_start = [[1. marts]] [[2016]] |forgænger = [[Ib Terp]] [[Socialdemokratiet|(S)]] |fødselsdag = {{dato og alder|1951|10|03}} |fødselssted = [[København]], [[Danmark]] |parti = [[Socialdemokratiet]] }} '''Kent Max Magelund''' (født [[3. oktober]] [[1951]] i [[København]]) er en dansk politiker fra [[Socialdemokratiet]]. Han er borgmester i [[Brøndby Kommune]], hvilket han har været siden 1. marts 2016 efter at forgængeren [[Ib Terp]] trådte ud af kommunalbestyrelsen. Han meddelte 2. april 2024, at han forlader borgmesterposten for at gå på pension 31. maj. På et kommunalbestyrelsesmøde 22. maj vælges hans efterfølger.<ref>[https://www.brondby.dk/om-kommunen/nyheder/2024/04/kent-magelund-stopper-som-borgmester-i-brondby/ Kent Magelund stopper som borgmester i Brøndby - pressemeddelelse fra Brøndby Kommune] 2. april 2024</ref> ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/borgmester/kent-max-magelund/ Kent Max Magelund] på socialdemokratiet.dk {{DK-politikerstub}} {{Borgmestre i Region Hovedstaden}} {{Borgmestre i Brøndby Kommune}} {{FD|1951|Levende |Magelund, Kent Max}} [[Kategori:Borgmestre i Danmark 2018-2021]] [[Kategori:Borgmestre fra Socialdemokraterne]] [[Kategori:Borgmestre i Danmark 2022-2025]] lgqvwhp2lhsbf81oammd5s3is9trzet Tobias Lund Andresen 0 1042177 11751542 11751045 2024-04-25T16:43:48Z Vandcykel 345855 /* Meritter */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelrytter |wikidata=alle |ingen_wikidata= | rytternavn = <!-- navnet øverst i boksen --> | billede = | billedtekst = | billede_størrelse = | fuldenavn = <!-- NB: fulde navn --> | kælenavne = <!-- NB: kælenavn --> | fødselsdato = {{Dato og alder|2002|08|20}} | fødested = | dødsdato = | dødsted = <!-- NB: dødssted --> | land = | højde = | vægt = <!-- Karriere --> | nuværendehold = {{Cykelhold nu}} | disciplin = | rolle = | ryttertype = | amatørår = | amatørhold = | amatørhold wd = {{Cykelhold wd|holdtype=amatør}} | proår = | prohold = | hold wd = {{Cykelhold wd}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = ;Endagsløb : [[Fil: MaillotDinamarca.svg|20px]] [[DM i landevejscykling|Dansk U19-mester i linjeløb]] ([[DM i landevejscykling 2020|2020]])<br> ;Etapeløb<br> : Visegrad 4 Juniors (2020) <!-- Links --> | signatur = | signaturstørrelse = | hjemmeside = | andet = | noter = }} '''Tobias Lund Andresen''' (født [[20. august]] [[2002]] i [[Taastrup]]) er en [[cykelrytter]] fra [[Danmark]], der er på kontrakt hos {{Cykelhold nu}}. == Karriere == Han er født og opvokset i [[Taastrup]]. Allerede som 10-årig deltog Tobias Lund Andresen i [[2013]] i det midtjyske [[Etapeløb (landevejscykling)|etapeløb]] Marcello Bergamo Cup hvor han repræsenterede [[Cykleklubben FIX Rødovre|CK FIX Rødovre]].<ref name="Løb i Ikast">{{Kilde nyheder |title= Fart over feltet ved lokalt cykelræs |first= |last=|author-link= |url= https://www.ikast-brandenyt.dk/artikel/3661bace-0dae-497d-aad1-a138183628e9/ |work = Ikast-Brande nyt|date= 8. juni 2014 |access-date=6. september 2020}}</ref> Sammen med holdkammerat [[Kasper Andersen (cykelrytter)|Kasper Andersen]] vandt han i februar 2018 juniorudgaven af [[Københavns seksdagesløb]].<ref name="6-dages løb-2018">{{Kilde nyheder |title= 6-dages sejre til rødovreryttere |first= Peter Fugl |last= Jensen |url= http://www.rnn.dk/2018/02/6-dages-sejre-til-roedovreryttere/ |work= Rødovre Lokal Nyt |date= 8. februar 2018 |access-date= 6. september 2020 |archive-date= 16. juni 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20180616094146/https://www.rnn.dk/2018/02/6-dages-sejre-til-roedovreryttere/ |url-status= dead }}</ref> I april [[2019]] blev han nummer to i juniorudgaven af [[Flandern Rundt]], og senere på samme måned vandt han juniorudgaven af [[E3 BinckBank Classic]] i [[Harelbeke]].<ref name="E3 BinckBank 2019">{{Kilde nyheder |title= Cykeltalent fra Taastrup vinder stort løb – jubelscenen går verden rundt |first= Magnus |last= Jensen |url= https://www.tv2lorry.dk/hoje-taastrup/cykeltalent-fra-taastrup-vinder-stort-lob-jubelscenen-gar-verden-rundt |publisher = [[TV 2 Lorry]] |date= 28. april 2019 |access-date=6. september 2020}}</ref> Ved [[DM i landevejscykling]] 2020 blev Tobias Lund Andresen U/19-danmarksmester i linjeløb.<ref name="Junior-DM 2020">{{Kilde nyheder |title= Tobias Lund Andresen er juniordanmarksmester efter vådt løb |first= William |last= Qvick-Godthaab |url= http://www.feltet.dk/nyheder/tobias_lund_andresen_er_juniordanmarksmester_efter_vaadt_loeb/ |work = [[Feltet.dk]] |date= 23. august 2020 |access-date=6. september 2020}}</ref> I slutningen af august og starten af september 2020 opnåede Tobias Lund Andresen otte sejre på 14 dage. Han vandt blandt andet samtlige etaper, og tog dermed også den samlede sejr i det ungarske ungdomsløb Visegrad 4 Juniors.<ref name="GP Rüebliland 2020">{{Kilde nyheder |title= Juniordanmarksmesteren: Etapesejren kom bag på mig |first= Mathias |last= Høj |url= http://www.feltet.dk/nyheder/juniordanmarksmesteren_etapesejren_kom_bag_paa_mig/ |work = [[Feltet.dk]] |date= 6. september 2020 |access-date=6. september 2020}}</ref> === DSM === [[Fil:2021 Men's Elite Danish National Road Race Championships-Peloton-Tobias Lund Andresen.jpg|thumb|Tobias Lund Andresen under [[DM i landevejscykling 2021 – Linjeløb (herrer)|DM i landevejscykling 2021]].]] På grund af de gode resultater i juniortiden underskrev Tobias Lund Andresen en toårig kontrakt med {{Ct|DSM|2021}}s udviklingshold Development Team DSM, gældende fra [[1. januar]] [[2021]].<ref name="Skifte til Sunweb 2020">{{Kilde nyheder |title= Tobias Lund skifter til Development Team Sunweb |first= Frederik |last= Holst Pedersen |url= http://www.feltet.dk/nyheder/tobias_lund_skifter_til_development_team_sunweb/ |work = [[Feltet.dk]] |date= 2. november 2020 |access-date=16. november 2020}}</ref> Efter to sæsoner på udviklingsholdet, skrev han med virkning fra 2023 en treårig kontrakt med World Tour-holdet.<ref name="Skifte til DSM 2023">{{Kilde nyheder |title= Fortalte fulde forældre på festival om WorldTour-kontrakt: De gik amok |first= Jacob |last= Clemen |url= http://www.feltet.dk/nyheder/fortalte_fulde_foraeldre_paa_festival_om_worldtour-kontrakt_de_gik_amok/ |work = [[Feltet.dk]] |date= 6. december 2022 |access-date=6. december 2022}}</ref> == Meritter == === Landevejscykling === {{Palmares start}} ;2019 : 1. plads, [[E3 BinckBank Classic]] for juniorer : 2. plads, [[Flandern Rundt]] for juniorer ;2020 : 1. plads {{cjersey|Danmark}} Linjeløb, [[DM i landevejscykling 2020|DM i landevejscykling]] for juniorer : 1. plads {{cjersey|yellow}} Samlet, Visegrad 4 Juniors ::1. plads, 1., 2a., ([[enkeltstart|ITT]]), 2b. og 3. etape : [[Grand Prix Rüebliland]] ::1. plads {{cjersey|green}} Pointkonkurrencen ::1. plads, 2. og 3. etape ;2021 : 1. plads, 7. etape, [[Tour de Bretagne]] ;2022 : 9. plads, [[Paris-Tours Espoirs]] ;2023 : 2. plads, [[Brussels Cycling Classic 2023|Brussels Cycling Classic]] : 2. plads, 1. og 3. etape ved [[Tour of Norway 2023|Tour of Norway]] : 2. plads, [[Albert Achterhes Profronde van Drenthe 2023|Albert Achterhes Profronde van Drenthe]] ;2024 : 1. plads, 4. og 5. etape, [[Tyrkiet Rundt 2024|Tyrkiet Rundt]] {{Palmares slut}} === Banecykling === {{Palmares start}} ;2019 : 1. plads {{cjersey|Danmark}} [[DM_i_banecykling#Holdløb|Holdløb]], [[DM i banecykling]] ;2020 : 1. plads {{cjersey|european champion}} [[Parløb]] (med [[Kasper Andersen (cykelrytter)|Kasper Andersen]]), [[EM i banecykling]] for juniorer {{Palmares slut}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Sportshenvisninger}} * {{Instagram}} {{Team DSM ryttere}} {{FD|2002|Levende|Andresen, Tobias Lund}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Taastrup]] [[Kategori:Banecykelryttere fra Danmark]] lyt42cfh6x63s3hsyh530m9z6rcew55 Larry the Cable Guy 0 1046856 11751765 11749555 2024-04-26T02:54:13Z Nalle&Lisa 298666 /* Eksterne henvisninger */+overskrift wikitext text/x-wiki {{infoboks person|wikidata=ja}} '''Daniel Lawrence Whitney''' (født [[17. februar]] [[1963]]) er en [[USA|amerikansk]] [[komiker]], [[skuespiller]], [[Tv-producer|producer]] og [[sanger]]. Han er bedst kendt som Larry the Cable Guy. == Diskografi == {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" |- ! rowspan="2" style="width:16em;"| Titel ! rowspan="2" style="width:18em;"| Albumdetaljer ! colspan="3"| Højeste <br /> hitlisteplacering ! rowspan="2" style="width:18em;"| Certificeringer |- style="font-size:smaller;" ! style="width:45px;"| [[Billboard 200|US]] ! style="width:45px;"| [[US Country]] ! style="width:45px;"| [[Top Comedy Albums|US Comedy]] |- ! scope="row"| ''Law and Disorder''<ref>{{cite web|url=http://www.discogs.com/Larry-The-Cable-Guy-Law-And-Disorder/release/4462696|title=''Law and Disorder''|work=Discogs|access-date=1. august 2013}}</ref> | * Release date: 1995 * Label: Self-released | — | — | — | |- ! scope="row"| ''Salutations and Flatulations''<ref>{{cite web|url=http://www.discogs.com/Larry-The-Cable-Guy-Salutations-And-Flatulations/release/2302768|title=''Salutations and Flatulations''|work=Discogs|access-date=1. august 2013}}</ref> | * Release date: 1997 * Label: DJT Records | — | — | — | |- ! scope="row"| ''[[Lord, I Apologize]]'' | * Release date: October 30, 2001 * Label: Hip-O Records | — | 53 | 1 | * [[Recording Industry Association of America|US]]: Gold<ref name=RIAA/> |- ! scope="row"| ''[[A Very Larry Christmas]]'' | * Release date: November 16, 2004 * Label: Warner Bros. Records | 43 | 8 | 1 | * US: Platinum<ref name=RIAA/> |- ! scope="row"| ''[[The Right to Bare Arms]]'' | * Release date: March 29, 2005 * Label: Warner Bros. Records | 7 | 1 | 1 | * US: Platinum<ref name=RIAA>{{Cite certification|region=United States|type=album|artist=Larry the Cable Guy|access-date=1. maj 2021}}</ref> |- ! scope="row"| ''[[Morning Constitutions]]'' | * Release date: April 3, 2007 * Label: Warner Bros. Records | 16 | 5 | 1 | |- ! scope="row"| ''[[Christmastime in Larryland]]'' | * Release date: October 3, 2007 * Label: Warner Bros. Records | 42 | 12 | 1 | |- ! scope="row"| ''[[Tailgate Party (album)|Tailgate Party]]'' | * Release date: September 22, 2009 * Label: Warner Bros. Records | 71 | 19 | 1 | |- ! scope="row"| ''The Best of Larry the Cable Guy'' | * Release date: November 16, 2010 * Label: Warner Bros. Records | | 72 | 4 | |- ! scope="row"| ''Them Idiots: Whirled Tour''<br /><small>(with [[Bill Engvall]] and [[Jeff Foxworthy]])</small> | * Release date: March 13, 2012 * Label: Warner Music Nashville | | 45 | 1 | |- ! scope="row"| ''We've Been Thinking'' <small>(with Jeff Foxworthy)</small> | * Release date: September 29, 2017 * Label: Comedy Dynamics, Netflix | — | — | — | |- | colspan="6" style="font-size:8pt"| "—" denotes releases that did not chart |} * <sup>A</sup> Box set consisting of ''The Right to Bare Arms'', ''Christmastime in Larryland'', and ''Morning Constitutions''. == Filmografi == === Film === {| class="wikitable sortable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! class="unsortable" | Noter |- | 2003 | ''[[Blue Collar Comedy Tour: The Movie]]'' | rowspan="4"| Larry | Documentary |- | rowspan="2"| 2004 | ''Larry the Cable Guy: Git-R-Done'' | TV movie |- | ''[[Blue Collar Comedy Tour Rides Again]]'' | TV documentary |- | rowspan="4"| 2006 | ''[[Larry the Cable Guy: Health Inspector]]'' | |- | ''[[Biler (film)|Biler]]'' | rowspan="2"| Bumler | Stemme |- | ''[[Mater and the Ghostlight]]'' | Voice; short film |- | ''[[Blue Collar Comedy Tour: One for the Road]]'' | rowspan="2"| Larry | TV movie |- | 2007 | ''[[Delta Farce]]'' | |- | 2008 | ''[[Witless Protection]]'' | Deputy Larry Stalder | |- | rowspan="2"| 2009 | ''[[The Comedy Central Roast of Larry the Cable Guy]]'' | rowspan="3"| Himself | |- | ''Larry the Cable Guy's Hula-Palooza Christmas Luau'' | rowspan="2"| TV movie |- | 2010 | ''Larry the Cable Guy: Tailgate Party'' |- | 2011 | ''[[Biler 2]]'' | Bumle | Stemme |- | rowspan="2"| 2012 | ''Them Idiots: Whirled Tour'' | Himself |- | ''[[Tooth Fairy 2]]'' | Larry Guthrie | |- | 2013 | ''[[A Madea Christmas (film)|A Madea Christmas]]'' | Buddy | |- | rowspan="2"| 2014 | ''[[Jingle All the Way 2]]'' | Larry Phillips | [[Direct-to-video]] |- | ''CMT Artists of the Year'' | Host | |- | 2016 | ''Jeff Foxworthy and Larry the Cable Guy: We've Been Thinking'' | Sig selv | Documentary |- | 2017 | ''[[Biler 3]]'' | Bumle | Stemme |- | 2020 | ''Remain Seated'' | Sig selv | Stand-up special |} === Tv === {| class="wikitable sortable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! class="unsortable" | Noter |- | 2004–2006 | ''[[Blue Collar TV]]'' | Cast member | |- | 2008–2012 | ''[[Cars Toons: Mater's Tall Tales]]'' | [[Tow Mater|Mater]] | Voice; 11 short films |- | 2009 | ''[[Are You Smarter Than a 5th Grader?]]'' | Himself | Episode: "3.13" |- | 2011–2013 | ''[[Only in America with Larry the Cable Guy]]'' | Host | |- | 2013 | ''[[Bounty Hunters (U.S. TV series)|Bounty Hunters]]'' | Larry | |- | 2013–2014 | ''[[Cars Toons#Tales from Radiator Springs|Cars Toons: Tales From Radiator Springs]]'' | Mater | Voice; 2 short films |- | 2020 | ''[[Cruisin' With the Huskers]]'' | Host | |- | 2021 | ''[[The Masked Singer (American season 6)|The Masked Singer]]'' | Baby | Eliminated in fourth episode |- | 2021 | ''[[Yellowstone (American TV series)|Yellowstone]]'' | Officer (Uncredited) | Season 4 Episode 1 'Half the Money' |- | 2022 | ''[[Cars On The Road]]'' | Mater | Voice; [[Disney+]] Original Short Series |} {| class="wikitable sortable" |+ As producer |- ! År ! Titel ! class="unsortable"| Noter |- | rowspan="2"| 2007 | ''Larry the Cable Guy: Morning Constitutions'' | rowspan="2"| TV movie |- | ''Larry the Cable Guy's Christmas Spectacular'' |- | 2008 | ''Larry the Cable Guy's Star-Studded Christmas Extravaganza'' | TV special |- | rowspan="2"| 2009 | ''[[The Comedy Central Roast of Larry the Cable Guy]]'' | TV documentary |- | ''Larry the Cable Guy's Hula-Palooza Christmas Luau'' | rowspan="2"| TV movie |- | 2010 | ''Larry the Cable Guy: Tailgate Party'' |- | 2013 | ''[[Bounty Hunters (American TV series)|Bounty Hunters]]'' | TV series; 8 episodes |- | 2011–2013 | ''Only in America with Larry the Cable Guy'' | 50 episodes |- | 2016 | ''Jeff Foxworthy & Larry the Cable Guy: We've Been Thinking'' | TV documentary |} === Computerspil === {| class="wikitable sortable" |- ! År ! Titel ! Rolle |- | rowspan="2"| 2006 | ''[[Cars (computerspil)|Cars]]'' | rowspan="12" | [[Tow Mater|Mater]] |- | ''[[Cars: Radiator Springs Adventures]]'' |- | 2007 | ''[[Cars Mater-National Championship]]'' |- | 2009 | ''[[Cars Race-O-Rama]]'' |- | 2010 | ''[[Cars Toons#Video game|Cars Toon: Mater's Tall Tales]]''<ref>{{cite web | url=http://www.gamefaqs.com/wii/997656-cars-toon-maters-tall-tales/data | title=Cars Toon: Mater's Tall Tales | access-date=2011-02-17 | website=[[GameFAQs]]}}</ref><ref>{{cite web | url=http://wii.ign.com/objects/077/077614.html | title=Cars Toon: Mater's Tall Tales | access-date=2011-02-17 | website=[[IGN]] | archive-url=https://web.archive.org/web/20100912192225/http://wii.ign.com/objects/077/077614.html | archive-date=2010-09-12 | url-status=dead }}</ref> |- | 2010–2012 | ''[[The World of Cars Online]]'' |- | 2011 | ''[[Cars 2 (computerspil)|Cars 2]]'' |- | 2012 | ''[[Kinect Rush: A Disney-Pixar Adventure]]'' |- | 2013 | ''[[Disney Infinity (computerspil)|Disney Infinity]]'' |- | rowspan="2"| 2014 | ''Cars: Fast as Lightning'' |- | ''[[Disney Infinity: Marvel Super Heroes]]'' |- | 2015 | ''[[Disney Infinity 3.0]]'' |- |} === Forlystelsespark-attraktioner === {| class="wikitable sortable plainrowheaders" |- ! scope="col" | År ! scope="col" | Titel ! scope="col" | Rolle |- | rowspan="2"| 2012–nu | ''[[Radiator Springs Racers]]'' | rowspan="3" | [[Tow Mater|Mater]] |- | ''[[Mater's Junkyard Jamboree]]'' |- |2019–present | ''[[Lightning McQueen's Racing Academy]]'' |} == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} * {{filmperson}} ==Referencer== {{reflist}} {{FD|1963||Guy, Larry the Cable}} {{US-biostub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komikere fra USA]] [[Kategori:Skuespillere fra USA]] [[Kategori:Sangere fra USA]] lmveb8ii4lqdx6yp5hkxu73bmz08jvt Rød-Grøn Ungdom 0 1051713 11751912 11747351 2024-04-26T09:33:35Z 185.45.22.100 /* Medlemmer af forretningsudvalget */ wikitext text/x-wiki {{Politisk ungdomsorganisation | navn = Rød-Grøn Ungdom| forkortelse = RGU| logo =Rød-Grøn Ungdom.png | farvekode = red| formand = Sarah Abildskov|næstformand=Emmeline Brackmann|Generalsekretær=Selma Bolø| grundlagt = [[1. marts]] [[2020]]| hovedkontor =Studiestræde, København | medlemstal = 807 (ifølge [[DUF]]s 2023-opgørelse)<ref name=duf>[https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Tilskud/Driftstilskud/Bevillingsoversigter/NOT_2024-01-09_Oversigt_over_driftstilskud_til_de_politiske_ungdomspartier__foreloebig_.pdf Driftstilskud - politiske ungdomsorganisationer 1994-2023. DUF, 9. januar 2024.]</ref>| moderparti = Samarbejder med [[Enhedslisten]]| ideologi = [[Socialisme]], [[Antikapitalisme]], [[Grøn ideologi]]| placering = Venstre| website = [https://www.rgungdom.dk/ rgungdom.dk]}}'''Rød-Grøn Ungdom (RGU)''' er en dansk politisk [[ungdomsorganisation]], der blev stiftet i marts [[2020]].<ref>[https://www.altinget.dk/navnenyt/33813-0- Ny rød-grøn ungdomsorganisation vil puste nyt liv i venstrefløjen] (altinget.dk, 2020-03-02)</ref> RGU havde fra starten det erklærede mål at indgå et samarbejde med [[Enhedslisten]], der siden 2001 har samarbejdet med [[Socialistisk UngdomsFront|Socialistisk Ungdomsfront (SUF)]] i stedet for at have sit eget ungdomsparti. Efter noget intern strid om spørgsmålet valgte Enhedslisten i december 2020 at indgå en samarbejdsaftale med RGU ligesom den, de i øvrigt har med SUF, hvorefter Enhedslisten altså samarbejder med begge ungdomsorganisationer<ref>[https://vores.enhedslisten.dk/ung/ Ung i Enhedslisten] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20211022184241/https://vores.enhedslisten.dk/ung/ |date=22. oktober 2021 }} (vores.enhedslisten.dk, 02-10-2021)</ref>. RGU har indtil 2023 ikke haft nogen forperson, men blev til dagligt ledet af forretningsudvalget, som består af otte medlemmer valgt på landsmødet. Forretningsudvalget er underlagt hovedbestyrelsen, som er organisationens øverste myndighed mellem landsmøderne. Hovedbestyrelsen består foruden medlemmer af forretningsudvalget af repræsentanter fra RGU's lokalafdelinger<ref>[https://www.rgungdom.dk/vedtaegter Rød-Grøn Ungdoms vedtægter] (rgungdom.dk/vedtaegter, 02-10-2021)</ref>. Ifølge [[Dansk Ungdoms Fællesråd]]s officielle opgørelse havde RGU 807 medlemmer og 15 lokalforeninger i 2023.<ref name=duf/> I april 2024 havde foreningen ifølge egne oplysninger 1.000 medlemmer og i alt 27 lokalafdelinger fordelt på alle fem regioner.<ref>[https://www.rgungdom.dk Rød-Grøn Ungdoms hjemmeside] (rgungdom.dk, 20-04-2024)</ref> [[Fil:Rød-Grøn Ungdoms Landsmøde 2022.jpg|thumb|Rød-Grøn Ungdoms Landsmøde 2022 i Roskilde.]] == Organisationens stiftelse == I marts 2020 blev Rød-Grøn Ungdom stiftet i København af 125 unge socialister. Inspirationen kom fra bevægelser som kampagnen for [[Bernie Sanders]] og [[Alexandria Ocasio-Cortez]] på den amerikanske venstrefløj og [[Vänsterpartiet|Venstrepartiet]] i Sverige.<ref>[https://www.information.dk/indland/2020/03/nyt-socialistisk-ungdomsparti-saette-groenne-omstilling-centrum Nyt socialistisk ungdomsparti vil sætte den grønne omstilling i centrum] (information.dk, 02-10-2021)</ref>. Formålet med Rød-Grøn Ungdom var at efterligne disse bevægelsers strategier og metoder for at organisere den danske unge venstrefløj i en bevægelse, der bakker op om Enhedslistens parlamentariske arbejde og samtidig arbejder for radikale løsninger på den stigende ulighed og klimaforandringer.<ref>[https://www.information.dk/debat/2021/09/forandre-danmark-ved-samle-unge-handlende-politisk-faellesskab Vi vil forandre Danmark ved at samle unge i et handlende politisk fællesskab] (information.dk, 02-10-2021)</ref> Ved organisationens stiftelse blev der i visse dele af Enhedslisten, særligt fraktionen kendt som [[Socialistisk Arbejderparti]], rettet skarp kritik mod RGU, fordi man mente, at projektet var et forsøg på at splitte med SUF, og fordi forberedelserne af RGU's stiftelse var sket i hemmelighed. Kritikken blev dog afvist med, at RGU både blev stiftet af tidligere SUF'ere, unge Enhedslisten-medlemmer uden tidligere tilhørsforhold til ungdomsorganisationer og unge helt uden tilhørsforhold til partier eller organisationer på venstrefløjen. Desuden blev hemmeligholdelsen af RGU's stiftelse forklaret med, at man ville forhindre sabotage fra modstandere på venstrefløjen, ligesom det var sket, da en gruppe unge Enhedslisten-medlemmer stiftede [[Enhedslistens Ungdomsnetværk]] efter folketingsvalget i 2011.{{km|dato=april 2022}} == Organisationens første tid == Den første tid i Rød-Grøn Ungdom var stærkt præget af, at Danmark kort efter stiftelsen blev lukket ned på grund af [[Coronaviruspandemien|corona-situationen]]. Det betød, at flere lokalafdelinger blev stiftet ved digitale generalforsamlinger, og at størstedelen af aktiviteten det første år fandt sted digitalt. I oktober 2020 besluttede Enhedslistens årsmøde, at man ville påbegynde forhandlinger med RGU om at indgå en samarbejdsaftale lig den, Enhedslisten havde med SUF. I december 2020 kom organisationerne til enighed, hvormed RGU sidenhen har samarbejdet officielt med Enhedslisten på lige fod med SUF. Omkring samme tidspunkt blev RGU optaget som medlem af [[Dansk Ungdoms Fællesråd]]. I løbet af organisationens første leveår har flere medlemmer af Rød-Grøn Ungdom optrådt på den offentlige scene. I begyndelsen af 2021 blev Rasmus Vestergaard det første RGU-medlem i [[Folketinget]] som stedfortræder for Enhedslistens [[Henning Hyllested]]. I 2021-udgaven af [[DM i debat]] debuterede [[Emil Samaras Eriksen]] på vegne af RGU ved at nå til finalen. Desuden opstillede 40 medlemmer af RGU som kandidater til [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2021|kommunal- og regionsvalget i 2021]] på Enhedslistens lister fordelt over hele landet, hvoraf 8 opnåede valg.<ref>[https://www.facebook.com/rodgronungdom/posts/202550028715024 Rød-Grøn Ungdoms Facebook-side, Vores otte første folkevalgte] (facebook.com/rodgronungdom, 28-01-2022)</ref> == Skolevalgsresultater == RGU deltog sammen med SUF på vegne af Enhedslisten i Skolevalget 2021 og 2024. Før RGU blev stiftet, var SUF alene repræsentant for Enhedslisten. {| class="wikitable" |+Skolevalg !Valg !Formand !Stemmer !% !Mandater !+/- !Mærkesag #1 !Mærkesag #2 !Mærkesag #3 |- | colspan="9" |''For tidligere resultater for Enhedslisten ved skolevalg: Se [[Socialistisk UngdomsFront]]'' |- |[[Skolevalg 2021|2021]] |Kollektiv Ledelse |3.575 |7,3 |{{Composition bar|13|175|hex=red}} |{{Increase}}4 |Afskaf [[brugerbetaling]] på psykologhjælp |Danmark skal tage 3000 [[Flygtning|kvoteflygtninge]] om året |Omlæg dele af landbruget til vild natur |- |[[Skolevalg 2024|2024]] |Frederik Dahler | |6,97 |{{Composition bar|12|175|hex=red}} |{{Decrease}}1 |Statsborgerskab i 18-års gave |Afskaf brugerbetaling på offentlig transport |Afskaf karakterkrav til ungdomsuddannelser |} == Medlemmer af forretningsudvalget == Rød-Grøn Ungdom ledes af et forretningsudvalg bestående af en daglig ledelse, der består af en forperson, næstforperson og en generalsekretær samt 6 øvrige medlemmer, der vælges på landsmødet. Medlemmer af forretningsudvalget vælges for et år ad gangen. Før maj 2023 bestod ledelsen af forretningsudvalget af otte medlemmer, hvoraf en valgtes særskilt til at være økonomiansvarlig. Nu består denne opgave samlet af et økonomiudvalg, der vælges af hovedbestyreslen. {| class="wikitable" |+ !År !Daglig Ledelse !Øvrige medlemmer af forretningsudvalget |- |Maj 2023 - nu |Frederik Julius Dahler (formand) Sarah Abildskov (næstforkvinde) Selma Bolø (generalsekretær) |Emil Samaras Emmeline Brackman Markus Bech Hansen Mille Mai Koefoed Stine Ry Andersen Olivia Koefoed Olesen |} {| class="wikitable" |+ !År !Økonomiansvarlig !Øvrige medlemmer af forretningsudvalget |- | rowspan="7" |Marts 2023-Maj 2023 | rowspan="7" |Markus Bech Hansen |Frederik Julius Dahler |- |Sarah Abildskov |- |Selma Bolø |- |Olivia Koefoed Olesen |- |Emil Samaras Eriksen |- |Emmeline Brackman |- |Stine Ry Andersen |- | rowspan="8" |2022/2023 | rowspan="8" |Boel Tanzer |Frederik Julius Dahler |- | Lasse Borris Andersen |''Lasse Andersen (trukket sig)'' |- |Olivia Koefoed Olesen |- |Marie Kjær Madsen |- |Markus Bech Hansen |- |Natasja Liv |- |Selma Bolø (indsuppleret) |- |Sarah Abildskov |- |2021/2022 |Martin Thing |Frederik Julius Dahler Emilie Payami Anne Eskelund Rasmus Juhl Shila Pourdelami Mikkel Skovgaard Lasse Andersen |- |2020/2021 |Emma Frost |Frederik Julius Dahler Emilie Payami Anne Eskelund Camille Hvillum Tamara Rønbach Mikkel Skovgaard Jakob Sandorff |} == Folkevalgte RGU'ere == === Folketinget === I begyndelsen af 2021 vikarierede [[Rasmus Vestergaard Madsen]] for Enhedslistens [[Henning Hyllested]] i [[Folketinget]], hvilket gjorde Rasmus Vestergaard til det første RGU-medlem i [[Folketinget]]. [[Rasmus Vestergaard Madsen|Rasmus]] var i sin tid i Folketinget landdistriktordfører, miljøordfører, naturordfører, transportordfører og turismeordfører. === Kommunal- og regionsrådsvalget 2021 === [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2021|Kommunal- og Regionsrådvalget d. 16. november 2021]] var det første kommunal- og regionsrådsvalg i RGUs levetid, og flere medlemmer af RGU blev valgt til kommunalbestyrelser og regionsråd, således [[Emilie Haug Rasch]] og [[Grethe Olivia Nielsson]] til [[Regionsråd|Regionsrådet]] i [[Region Hovedstaden]]. == Lokalafdelinger == RGU har 28 lokalafdelinger fordelt i hele landet.<ref>[[Rød-Grøn Ungdoms lokalafdelingerhttps://www.rgungdom.dk/lokalafdelinger|Rød-Grøn Ungdoms lokalafdelinger]] </ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.rgungdom.dk/ Rød-Grøn Ungdoms Hjemmeside] * [https://www.facebook.com/rodgronungdom/ Rød-Grøn Ungdoms Facebook-side] * [https://www.instagram.com/rgungdom/?hl=da Rød-Grøn Ungdoms Instagram] {{coord wd|region=DK|type=landmark}} [[Kategori:Politiske ungdomsorganisationer fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 2020]] 405u2bvb8xtyk7m46mgeidykv3712q8 Wikipedia:Sletningsforslag/Simon Christian Stockholm Simonsen 4 1054026 11751968 10617372 2024-04-26T11:15:32Z Hjart 190510 R af D wikitext text/x-wiki På [[Simon Christian Stockholm Simonsen]] [[Speciel:Diff/10605475|spørger]] [[Bruger:87.49.45.152]] "Hvorfor er han notabel?" --[[Bruger:EPO||EPO|]] <sup>[[commons:User:EPO|COM:]]</sup> 25. jan 2021, 17:12 (CET) * {{formalia}} [[Bruger:Tdn70]] har oprettet artiklen *{{ss}} - Han er vist bare en temmelig ordinær lærer. Hvis ikke han er nævnt, så er han oplagt til [http://ribewiki.dk/da/Forside Ribewiki] eller ligne lokalhistoriske steder, men på Wikipedia mener jeg ikke, at han har gjort noget, som hæver ham over den almende borger. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 25. jan 2021, 19:35 (CET) * {{sSlet}} - Jeg kan ikke se noget der tyder på at han opfylder [[Wikipedia:Kriterier for biografier]].--[[Bruger:Kjeldjoh|Kjeldjoh]] ([[Brugerdiskussion:Kjeldjoh|diskussion]]) 26. jan 2021, 08:55 (CET) *{{ss}} - Som de øvrige. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 27. jan 2021, 13:23 (CET) * {{ss}} Enig med Toxophilus, det hører til på Ribewiki. --[[Bruger:Santac|Santac]] ([[Brugerdiskussion:Santac|diskussion]]) 27. jan 2021, 17:43 (CET) {{Konklusion|Fuld enighed om at slette. --[[Bruger:EPO||EPO|]] <sup>[[commons:User:EPO|COM:]]</sup> 5. feb 2021, 10:13 (CET)}} * {{Kommentar}} Manden var [[Ridder af Dannebrog]]<ref>[[commons:File:Stockholm Simonsen, Ribe gl Kirkegård 2022.jpg]]</ref> og dermed pr definition notabel og en hurtig søgning antyder en god historie 9v9g7m9xrhcecj8fhqwgmv6qewpt9z3 Trumps mur 0 1059405 11751424 11486887 2024-04-25T12:28:32Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{multiple image | align = right | direction = vertical | header = <span style="font-size:larger"><span style="font-size:larger">'''Trumps mur'''</span></span> | width = 275 | image1 = President_Trump_Travels_to_Arizona_(50040937841).jpg | alt1 = Colored dice with white background | caption1 = | image2 = President Trump's First 100 Days- 4 (33541518624).jpg | alt2 = Colored dice with checkered background | caption2 = <small>'''Øverst:''' [[Donald Trump|Trump]] foran en sektion af den nyetableret stålmur/-hegn. '''Nederst:''' [[Donald Trump|Trump]] fremviser den underskrevnet ''Executive Order 13767''</small>. }} '''Trumps mur''' – i daglig tale ofte benævnt '''''Trump-muren''''' eller blot '''''muren''''' – var en udvidelse af barrieren langs [[grænse]]n mellem [[USA]] og [[Mexico]] under den amerikanske præsident [[Donald Trump]]. Begrebet henviser ligeledes til det valgløfte, som [[Donald Trump|Trump]] fremlagde under valgkampen i 2016, om at konstruere en grænsemur langs den mexicanske grænse, for at modvirke den ulovlige indvandring. Her lovede han, at – hvis han blev valgt – ville han "''bygge en mur og få Mexico til at betale for den''". Den daværende præsident for [[Mexico]], [[Enrique Peña Nieto]], afviste at Mexico ville betale for denne mur.<ref>BBC (26. januar 2017): "[https://www.bbc.com/news/world-us-canada-38740717 Trump orders wall to be built on Mexico border]". ''[[BBC News]]''. Hentet 21-03-2021</ref> [[Donald Trump|Trump]] underskrev d. [[25. januar]] [[2017]] et [[Præsidentielt dekret (USA)|præsidentielt dekret]] (''Executive Order 13767''), hvilket formelt instruerede den amerikanske regering i at påbegynde konstruktionen af en grænsemur langs grænsen mellem USA og Mexico ved hjælp af eksisterende føderal finanser.<ref name=Davis2017>{{Cite news|url=https://www.nytimes.com/2017/01/25/us/politics/refugees-immigrants-wall-trump.html|title=Trump Orders Mexican Border Wall to Be Built and Is Expected to Block Syrian Refugees|last=Davis|first=Julie Hirschfeld|date=25. januar 2017|newspaper=The New York Times|issn=0362-4331|access-date=26. januar 2017|url-access=limited|archive-url=https://web.archive.org/web/20170126024541/https://www.nytimes.com/2017/01/25/us/politics/refugees-immigrants-wall-trump.html|archive-date=26. januar 2017|url-status=live}}</ref> Den. [[22. december]] [[2018]] lukkede den føderale regering ned (et såkaldt '''shutdown''<nowiki/>') som følge af, at der ikke kunne opnås enighed om en [[bevilling]]slov, som skulle sikre finansiering af den føderale regerings aktiviteter. Det primære politiske stridspunkt var her et krav fra [[Donald Trump]], om en bevilling på 5,6 milliarder dollars til at påbegynde konstruktionen af muren.<ref name=":0">Pramuk, Jacob (25. januar 2019): "[https://www.cnbc.com/2019/01/25/senate-votes-to-reopen-government-and-end-shutdown-without-border-wall.html Trump signs bill to temporarily reopen government after longest shutdown in history]". ''[[CNBC]]''. Hentet: 23-03-2021</ref><ref>Gates, Guilbert (9. januar 2019). "[https://www.nytimes.com/interactive/2019/01/09/us/politics/longest-government-shutdown.html This Government Shutdown Is One of the Longest Ever]". ''[[The New York Times]]''. Hentet: 23-03-2021</ref><ref name=":1">Kheel, Rebecca; Mitchell, Ellen (25. januar 2019): "[https://thehill.com/policy/defense/overnights/427045-overnight-defense-trump-agrees-to-reopen-government-without-wall Overnight Defense: Trump agrees to reopen government without wall funding | Senate approves stopgap spending | Dems ask Armed Services chair to block military funding for wall | Coast Guard official assures workers they will receive back pay]". ''The Hill''. Hentet: 23-03-2021</ref> Efter en 35-dags nedlukning (længste nedlukning i USA's historie), gik [[Donald Trump|Trump]] d. [[25. januar]] [[2019]] med til at godkende en lov, der midlertidigt ville genåbne den føderale regering frem til d. [[15. februar]] [[2019]].<ref name=":0" /> I denne forbindelse gentog [[Donald Trump|Trump]] imidlertid sit krav om finansiering til muren og påpegede, at han ville lukke den føderale regering ned igen eller erklære en national nødsituation ''(''engelsk'': 'national emergency'<nowiki/>''), hvis [[Kongressen (USA)|Kongressen]] ikke havde tildelt midlerne inden d. 15. februar 2019.<ref name=":0" /> [[Donald Trump]] erklærede efterfølgende, d. 15. februar 2019, en national nødsituation, som følge af utilfredshed med de, af [[Kongressen (USA)|Kongressen]], fremsatte [[bevilling]]er til muren og grænsekontrol.<ref>Baker, Peter; Cochrane, Emily; Haberman, Maggie (14. februar 2019): "[https://www.nytimes.com/2019/02/14/us/politics/trump-national-emergency-border.html Trump Plans National Emergency to Build Border Wall as Congress Passes Spending Bill]". ''[[The New York Times]]''. [[ISSN]] [[issn:0362-4331|0362-4331]]. Hentet: 23-03-2021</ref> Formålet med den national nødsituation var, at [[Donald Trump|Trump]] derved kunne omgås [[Kongressen (USA)|Kongressen]] og omdirigere bevillinger fra forsvarsbudgettet til muren.<ref name=":1" /> Trump forsøg på at omfordele penge fra forsvarsbudgettet til konstruktionen af muren mødte straks modstand. Selvom nogle føderale domstoles kendelser gik mod Trump, endte det i sidste ende med, at den amerikanske højesteret blåstemplede denne omfordeling fra forsvarsbudgettet.<ref>Savage, David G. (31. juli 2020): "[https://www.latimes.com/politics/story/2020-07-31/supreme-court-trump-border-wall-construction Supreme Court sides with Trump on building border wall with diverted military funds]". ''Los Angeles Times''. Hentet: 09-04-2021</ref><ref>Nguyen, Daisy (26. juni 2020): "[https://www.militarytimes.com/news/your-military/2020/06/26/appeals-court-trump-wrongly-diverted-25-billion-in-milcon-funds-for-border-wall/ Appeals court: Trump wrongly diverted $2.5 billion in military construction funds for border wall]". ''The Associated Press''. Hentet: 09-04-2021</ref> I [[marts]] [[2019]] bekræftede folk i Trump-administrationen, at man endnu ikke var begyndt at konstruere nye segmenter af muren, omend man var begyndt udskifte dele af et eksisterende grænsehegn.<ref>(d. 15 marts 2019) "[https://www.inquisitr.com/5343492/donald-trumps-own-border-agency-admits-no-new-wall-has-been-built-despite-trump-boasting-about-it/ Donald Trump's Own Border Agency Admits No New Wall Has Been Built, Despite Trump Boasting About It]". ''The Inquisitr''. Hentet 23-03-2021.</ref> Der var i [[oktober]] [[2019]] planlagt konstruktion af 15 forskellige segmenter af muren ved den mexicanske grænse, som både indbefattede udskiftning af elementer af den eksisterende grænsebarriere samt etablering af ny grænsebarriere.<ref>d. 7. oktober 2019: "[https://www.trumpwall.construction/ Track the Status of Trump's Border Wall] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210326194831/https://www.trumpwall.construction/ |date=26. marts 2021 }}". ''www.TrumpWall.construction''. Hentet d. 7. oktober, 2019.</ref> Der blev i alt konstrueret 455 [[miles]] (~730 [[km]]) ny barriere/mur, hvoraf 49 [[miles]] (~80 [[km]]) ikke tidligere havde haft en barriere.<ref name=":2">Miroff, Nick; Hernández, Arelis R. (d. 20. januar 2021). "[https://www.washingtonpost.com/national/biden-border-wall-executive-order/2021/01/20/5f472456-5b32-11eb-aaad-93988621dd28_story.html Biden orders a 'pause' on border wall construction, bringing crews to halt]". ''[[The Washington Post|Washington Post]]''. [[ISSN]] [[issn:0190-8286|0190-8286]]. Hentet: 23-03-2021.</ref> Muren består af et knap 10 [[meter]] (30 [[Fod (mål)|fod]]) højt stålhegn, hvor der tidligere havde været mindre hegn for at afskrække biler.<ref name=":2" /> Den [[20. januar]] [[2021]] afsluttede den amerikanske præsident [[Joe Biden]] den nationale nødsituation og stoppede konstruktionen af muren.<ref name=":2" /><ref>Alvarez, Priscilla (20. januar 2021). "[https://www.cnn.com/2021/01/20/politics/immigration-daca-border-wall-biden-agenda/ Biden starts fast on immigration by halting border wall and travel ban]". ''[[CNN]]''. Henet: 23-03-2021</ref> I [[april]] 2021 kom det frem, at Bidens sikkerhedsminister, Alejandro Mayorkas, havde fortalt medarbejder i sit [[departement]], at selvom Biden havde indstillet den nationale nødsituation, var der stadig "''plads til at træffe beslutninger''" om at konstruere mur, der ville gøre at "''huller mellem muren''" ville blive lukket.<ref>Dinan, Stephen (5. april 2021): "[https://www.washingtontimes.com/news/2021/apr/5/dhs-may-restart-border-wall-construction-plug-gaps/ EXCLUSIVE: Biden's DHS may restart border wall construction to plug 'gaps']". ''[[The Washington Times]]''. Hentet: 09-04-2021.</ref> == Baggrund == Man har på USA's grænse mod Mexico konstrueret en række forskellige fysiske barrierer, som har det formål at forhindre folk fra ulovligt at krydse grænsen fra Mexico indtil USA.<ref>Garcia, Michael John (18. november 2016): ''[https://fas.org/sgp/crs/homesec/R43975.pdf Barriers Along the U.S. Borders: Key Authorities and Requirements]'' (PDF). ''Washington, DC: Congressional Research Service''. Hentet: 10-04-2021</ref> Disse fysiske konstruktioner har ikke karakter af en sammenhængende struktur, men har derimod snarere karakteret af en række diskontinuerlige "forhindringer" – f.eks. i form af et stykke "[[hegn]]" eller en "mur". Mellem disse fysiske barrierer har man etableret en såkaldt "visuel barrierer" bestående af forskellige [[sensor]]er, [[kamera]]er og andet [[Overvågning|overvågningsudstyr,]] som bruges af amerikanske grænsepatruljeagenter, så disse kan rykke ud til grænseovergange, hvor man har mistanke om ulovlige indtrængen.<ref>"[https://www.pbs.org/now/shows/432/ The Border Fence]". ''NOW on PBS''. [https://web.archive.org/web/20190112162306/http://www.pbs.org/now/shows/432/ Arkiveret] fra den originale d. 12. januar 2019. Hentet: 27. januar 2019.</ref> De amerikanske grænsemyndigheder rapporterede i januar 2009, at de havde mere end 580 miles (~930 km) fysiske barrierer tilgængelige ved grænsen.<ref>Archibold, Randal C. (7. januar 2009). "[https://www.nytimes.com/2009/01/08/us/08chertoff.html U.S. Plans Border 'Surge' Against Any Drug Wars]". ''[[The New York Times|New York Times]]''. Hentet: 10-04-2021.</ref> Den samlede længde af den amerikansk-mexicanske grænse er 3.145 km. Konceptet, om den forslåede grænsemur, blev udviklet af kampagnerådgiverne [[Sam Nunberg]] og [[Roger Stone]] i 2014, som et let genkendeligt talepunkt, som Trump kunne bruge til at forbinde sine forretningserfaringer som bygherre med hans indvandringspolitik.<ref name=":3">Davis, Julie Hirschfeld; Baker, Peter (5. januar 2019): "[https://www.nytimes.com/2019/01/05/us/politics/donald-trump-border-wall.html The Border Wall: How a Potent Symbol Is Now Boxing Trump In]". ''[[The New York Times]]''. [[ISSN]] [[issn:0362-4331|0362-4331]]. Hentet: 10-03-2021.</ref><ref>Anderson, Stuart (4. januar 2019). "[https://www.forbes.com/sites/stuartanderson/2019/01/04/where-the-idea-for-donald-trumps-wall-came-from/ Where The Idea For Donald Trump's Wall Came From]". ''Forbes''. Hentet: 10-04-2021</ref> Muren blev først italesat i januar 2015 ved en konference i [[Iowa]].<ref name=":3" /> Trump italesatte igen muren i en tale i juni 2015 i forbindelse med hans annoncering af sin præsidentkampagne, hvori han ligeledes proklamerede, at Mexico ville betale for den. Trump har efterfølgende gentaget denne påstand.<ref>Bump, Philip (10. januar 2019). "[https://www.washingtonpost.com/politics/2019/01/10/trump-claims-he-never-said-mexico-would-cut-check-wall-lets-go-tape/ Trump claims he never said Mexico would cut a check for the wall. Let's go to the tape]". ''[[The Washington Post]]''. Hentet: 10-04-2021</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Donald Trump]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Mure]] shseth1v7a63z7mnt74tgndy4uonomt Desinformation 0 1063384 11751595 11313819 2024-04-25T17:45:25Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki '''Desinformation''' refererer generelt til en bevidst vildledende, partisk eller manipuleret fortælling eller oplysning. Modsat [[misinformation]] – som er unøjagtig eller vildledende oplysninger, der spredes uagtet af afsenders intention – omhandler desinformation kun den delmængde af misinformationer, som spredes bevist for at bedrage.<ref name=":0">Dictionary.com: "[https://www.dictionary.com/e/misinformation-vs-disinformation-get-informed-on-the-difference/ Misinformation” vs. “Disinformation”: Get Informed On The Difference]". Hentet d. 6. maj 2021</ref> Nogle har en mere snæver definition af ordet misinformation, således dette ord kun refererer til falske information fremsat ''uden'' intention.<ref>Se også artiklen om Desinformation af Rikke Peters på Den Store Danske på https://denstoredanske.lex.dk/desinformation (cc-by-sa 3.0)</ref> Som følge af en sådan definition vil ordet desinformation stå i entydig kontrast til ordet misinformation. Det danske ord "''desinformation''" kommer fra det engelske ord "''disinformation''", som oprindeligt kommer fra navnet på [[KGB|KGB's]] black propaganda afdeling, "''dezinformatsiya''".<ref>Bittman, Ladislav (1985), "[[:en:The_KGB_and_Soviet_Disinformation|''The KGB and Soviet Disinformation: An Insider's View'', Pergamon-Brassey's]]" s. 49–50, {{ISBN|978-0-08-031572-0}}</ref> [[Josef Stalin|Joseph Stalin]] navngave afdelingen med det fransk-klingende ord, da han hævdede, at det havde en vestlig oprindelse.<ref>Ion Mihai Pacepa & Ronald J. Rychlak (2013), "''[[:en:Disinformation_(book)|Disinformation: Former Spy Chief Reveals Secret Strategies for Undermining Freedom, Attacking Religion, and Promoting Terrorism]]"'', WND Books, s. 4–6, 34–39, 75, {{ISBN|978-1-936488-60-5}}</ref> Desinformation blev defineret i "Great Soviet Encyclopedia (1952)" som "falske oplysninger med den hensigt at bedrage [[Offentlig opinion|den offentlige mening]]".<ref>Taylor, Adam (d. 26. november 2016), "[https://www.washingtonpost.com/news/worldviews/wp/2016/11/26/before-fake-news-there-was-soviet-disinformation Before 'fake news,' there was Soviet 'disinformation']", ''[[The Washington Post]]'', hentet d. 3 december 2016</ref> Ordets, desinformation, oprindelige betydning er derfor også: "en fjendtlig handling, hvor en regering eller efterretningstjeneste udsender falske oplysninger, med et sigte om politisk undergravning".<ref name=":0" /> == Se også == * [[Falske nyheder]] * [[Propaganda]] * [[Misinformation]] == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Information]] l78jp8tr92tjirdhlenchxl5j9mdz7j Milica Mandić 0 1068042 11751963 10851467 2024-04-26T11:11:42Z Siksebuffen 74323 /* Eksterne henvisninger */ wikitext text/x-wiki [[Fil:Milica Mandić 2.jpg|thumb|right|250px]] '''Milica Mandić''' ([[kyrilliske alfabet]]: ''Милица Мандић''; [[6. december]] [[1991]]) er en [[Serbien|serbisk]] [[taekwondo]]kæmper. Hun er dobbelt OL-guldmedaljevinder (2012 og 2020).<ref>[https://www.politika.rs/scc/clanak/229258/Sport-aktuelno/Olimpijske-igre-London-2012/Milica-Mandic-osvojila-zlatnu-medalju Милица Мандић освојила златну медаљу], 11. 8. 2012.</ref><ref>[https://www.rts.rs/page/sport/ci/tokyo2020/story/3283/orlovi/4459276/milica-mandic-tokio-finale-taekvondo-olimpijske-igre.html Милица Мандић донела Србији прво злато у Токију!], 27. 7. 2021.</ref> == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == *{{sportshenvisninger}} {{Commonskat|Milica Mandić}} * [http://www.taekwondodata.com/milica-mandic.ab8h.html TaekwondoData] * [https://web.archive.org/web/20200417145336/https://www.sports-reference.com/olympics/athletes/ma/milica-mandic-1.html Sports-Reference.com] {{FD|1991|levende|Mandic, Milica}} [[Kategori:Taekwondokæmpere fra Serbien]] [[Kategori:Deltagere for Serbien ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Deltagere for Serbien ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Deltagere for Serbien ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske mestre fra Serbien]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] tp5sf657i6n4o1jx44lwo9czbao4tm9 Jovana Preković 0 1074256 11751965 11215221 2024-04-26T11:12:50Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sportsperson | ingen_wikidata = | wikidata = alle |navn = Jovana Preković |image = Јована Прековић 2021.png |imagesize = |caption = |fulde navn = |fødselsdato ={{fødselsdato og alder|1996|01|20}} |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |højde = |vægt = |nationalitet = |aktiveår = |andre navne = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = |hjemmeside = |land = |sport = | position = | disability = | disability_class = | weight_class = | weight_class_type= | rank = | event = | event_type = | universityteam = | collegeteam = | league = | league_type = | club = | team = | turnedpro = | turnedpro_type = | former_partner = | coach = | retired = | coaching = | module2 = | <!-- Achievements and titles --> | worlds = | regionals = | nationals = | olympics = | paralympics = | commonwealth = | highestranking = | pb = | <!-- Medal record --> | medaltemplates-title = | module3 = | updated = |pro = |klub = |partner = |tpartner = |træner = |ttræner = |pension = |ol = | show-medals = <!--ja eller nej (standard: nej)--> | medaltemplates ={{MedaljeLand|{{flag|Serbien <!--Navn på landet-->}}}} {{MedaljeSport |Karate <!--Sport-->}} {{MedaljeArrangement|OL <!--Navn på event (overordnet)-->}} {{MedaljeGuld |[[sommer-OL 2020 |2020 Tokyo]] |61 kg kumite}} }} '''Jovana Preković''' (født [[20. januar]] [[1996]]) er en serbisk karateka. Hun repræsenterede Serbien under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], hvor hun vandt guld i 61 kg kumite.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/KTE/OG2020-_KTE_B99_KTE-------------------------------.pdf |title=Karate - Results Book |accessdate=11. september 2021 |archive-date=10. august 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210810072155/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/KTE/OG2020-_KTE_B99_KTE-------------------------------.pdf |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1996|Levende|Prekovic, Jovana}} [[Kategori:Karateudøvere fra Serbien]] [[Kategori:Olympiske mestre fra Serbien]] [[Kategori:Deltagere for Serbien ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] dsv70cjrw8e6d0pwzgzm5xpqjbyak3d NBA Most Improved Player 0 1075064 11751919 11480361 2024-04-26T09:45:28Z Andefar 402328 2024 vinder wikitext text/x-wiki {{Infoboks pris|navn=NBA Most Improved Player|billede=Tyrese Maxey (51781889578) (cropped).jpg|billedtekst=[[Tyrese Maxey]] er den nuværende MIP.|uddelt første gang=1986|uddeles for=Spilleren med største udvikling i forhold til forrige sæson i [[NBA]]|land={{flagikon|USA}} [[USA]]|hyppighed=Årlig|nuværende indehaver={{flagikon|USA}} [[Tyrese Maxey]]|seneste=2024|uddeler=[[NBA]]|billedstørrelse=225px}}'''NBA Most Improved Player''' er en årlig pris givet i [[NBA]]-ligaen til den spiller som anses for at have udviklet sig mest i forhold til den forværende sæson. Prisen forkortes til '''MIP'''. Prisen er blevet udelt siden 1985-86 sæsonen. Vinderen vælges ved et panel bestående af personer fra sportsmedierne i [[USA]] og [[Canada]] stemmer. [[Fil:Tracy McGrady 1.jpg|thumb|Tracy McGrady vandt prisen for 2000-01 sæsonen.]] [[Fil:Giannis Antetokounmpo (24845003687) (cropped).jpg|thumb|Giannis Antetokounmpo vandt prisen for 2016-17 sæsonen.]]Dog der ikke er en regel om, at prisen kun kan vindes en gang per spiller, så har der har aldrig været en spiller som har vundet prisen to gange. Den nuværende vinder er [[Tyrese Maxey]], som vandt prisen for 2023-24 sæsonen.<ref>[http://www.espn.com/nba/history/awards/_/id/36 "NBA Awards - Most Improved Player"] ESPN. Hentet 16. maj 2023.</ref> == Vindere == {| class="wikitable" | bgcolor="#CFECEC" |^ |Angiver at spilleren stadig er aktiv i NBA. |- | bgcolor="#FFFF99" |* |Angiver at spilleren er i [[Naismith Memorial Basketball Hall of Fame]]. |- |Hold(X) |Angiver antal gange en spiller fra dette hold er blevet MIP. |} {| class="wikitable sortable" !Sæson !Spiller !Position !Nationalitet !Hold |- |1985-1986 |{{Sortname|Alvin|Robertson}} |[[Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[San Antonio Spurs]] |- |1986-1987 |{{Sortname|Dale|Ellis}} |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Seattle SuperSonics]] |- |1987-1988 |{{Sortname|Kevin|Duckworth}} |[[Center (basketball)|Center]] |{{Flag|USA}} |[[Portland Trailblazers]] |- |1988-1989 |{{Sortname|Kevin|Johnson|link=Kevin Johnson (basketballspiller)}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Phoenix Suns]] |- |1989-1990 |{{Sortname|Rony|Seikaly}} |[[Center (basketball)|Center]] |{{Flag|USA}} |[[Miami Heat]] |- |1990-1991 |{{Sortname|Scott|Skiles}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Orlando Magic]] |- |1991-1992 |{{Sortname|Pervis|Ellison}} |[[Center (basketball)|Center]] |{{Flag|USA}} |[[Washington Wizards|Washington Bullets]] |- |1992-1993 |{{Sortname|Mahmoud|Abdul-Rauf}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Denver Nuggets]] |- |1993-1994 |{{Sortname|Don|MacLean}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Washington Wizards|Washington Bullets]] (2) |- |1994-1995 |{{Sortname|Dana|Barros}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Philadelphia 76ers]] |- |1995-1996 |{{Sortname|Gheorghe|Mureșan}} |[[Center (basketball)|Center]] |{{Flag|Rumænien}} |[[Washington Wizards|Washington Bullets]] (3) |- |1996-1997 |{{Sortname|Isaac|Austin}} |[[Center (basketball)|Center]] |{{Flag|USA}} |[[Miami Heat]] (2) |- |1997-1998 |{{Sortname|Alan|Henderson}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Atlanta Hawks]] |- |1998-1999 |{{Sortname|Darrell|Armstrong}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Orlando Magic]] (2) |- |1999-2000 |{{Sortname|Jalen|Rose}} |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Indiana Pacers]] |- |2000-2001 | bgcolor="#FFFF99" |{{Sortname|Tracy|McGrady}}* |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Orlando Magic]] (3) |- |2001-2002 |{{Sortname|Jermaine|O'Neal}} |[[Center (basketball)|Center]] |{{Flag|USA}} |[[Indiana Pacers]] (2) |- |2002-2003 |{{Sortname|Gilbert|Arenas}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Golden State Warriors]] |- |2003-2004 |{{Sortname|Zach|Randolph}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Portland Trailblazers]] (1) |- |2004-2005 |{{Sortname|Bobby|Simmons|link=Bobby Simmons (basketballspiller)}} |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Los Angeles Clippers]] |- |2005-2006 |{{Sortname|Boris|Diaw}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|Frankrig}} |[[Phoenix Suns]] (2) |- |2006-2007 |{{Sortname|Monta|Ellis}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Golden State Warriors]] (1) |- |2007-2008 |{{Sortname|Hedo|Türkoğlu}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|Tyrkiet}} |[[Orlando Magic]] (4) |- |2008-2009 |{{Sortname|Danny|Granger}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Indiana Pacers]] (3) |- |2009-2010 |{{Sortname|Aaron|Brooks}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Houston Rockets]] |- |2010-2011 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Kevin|Love}}^ |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Minnesota Timberwolves]] |- |2011-2012 |{{Sortname|Ryan|Anderson}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Orlando Magic]] (5) |- |2012-2013 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Paul|George}}^ |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Indiana Pacers]] (4) |- |2013-2014 |{{Sortname|Goran|Dragić}}^ |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|Slovenien}} |[[Phoenix Suns]] (3) |- |2014-2015 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Jimmy|Butler}}^ |[[Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Chicago Bulls]] |- |2015-2016 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|CJ|McCollum}}^ |[[Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Portland Trailblazers]] (2) |- |2016-2017 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Giannis|Antetokounmpo}}^ |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|Grækenland}} |[[Milwaukee Bucks]] |- |2017-2018 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Victor|Oladipo}}^ |[[Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Indiana Pacers]] (5) |- |2018-2019 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Pascal|Siakam}}^ |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|Cameroun}} |[[Toronto Raptors]] |- |2019-2020 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Brandon|Ingram}}^ |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[New Orleans Pelicans]] |- |2020-2021 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Julius|Randle}}^ |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[New York Knicks]] |- |2021-2022 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Ja|Morant}}^ |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Memphis Grizzlies]] |- |2022-2023 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Lauri|Markkanen}}^ |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|Finland}} |[[Utah Jazz]] |- |2023-2024 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Tyrese|Maxey}}^ |[[Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Philadelphia 76ers]] (2) |} == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == {{NBA}} [[Kategori:NBA]] 3qfobco7xlphu10rg047ifkizxf27dk Zhan Beleniuk 0 1075072 11751605 11505841 2024-04-25T17:54:17Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = alle}} '''Zhan Beleniuk''' (født [[24. januar]] [[1991]]) er en ukrainsk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede [[Ukraine]] under [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro]], hvor han tog sølv i 85 kg.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=11. september 2016 |archive-date= 1. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=dead }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han guld.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date= 7. august 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=dead }}</ref> ==Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1991|Levende|Beleniuk, Zhan}} [[Kategori:Brydere fra Ukraine]] [[Kategori:Deltagere for Ukraine ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Deltagere for Ukraine ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske mestre fra Ukraine]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Ukraine]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] cw11w9u349cy5zwuqvyxek96ftvkooy NBA Sixth Man of the Year 0 1075098 11751923 11480359 2024-04-26T09:48:47Z Andefar 402328 2024 vinder wikitext text/x-wiki {{Infoboks pris|navn=NBA Sixth Man of the Year|billede=Naz Reid (cropped).jpg|billedtekst=[[Naz Reid]] er den nuværende Sixth Man.|uddelt første gang=1983|uddeles for=Bedste bænkspiller i [[NBA]]|land={{flagikon|USA}} [[USA]]|hyppighed=Årlig|nuværende indehaver={{flagikon|USA}} [[Naz Reid]]|seneste=2024|uddeler=[[NBA]]|billedstørrelse=225px}}'''NBA Sixth Man of the Year''' er en årlig pris givet i [[NBA]]-ligaen til den bedste bænkspiller i den foregående sæson. Prisen er blevet udelt siden 1982-83 sæsonen. Vinderen vælges ved et panel bestående af personer fra sportsmedierne i [[USA]] og [[Canada]] stemmer. [[Fil:CrawfordNYK.jpg|thumb|[[Jamal Crawford]] er delt rekordvinder med 3 vundet.]] [[Fil:Louis_Williams_76ers_vs_Wizards.jpg|thumb|[[Lou Williams]] er delt rekordvinder med 3 vundet.]] Rekordvinderene af prisen er [[Jamal Crawford]] og [[Lou Williams]], som begge har vundet prisen 3 gange. Den nuværende vinder er [[Naz Reid]], som vandt prisen for 2023-24 sæsonen.<ref>[http://www.espn.com/nba/history/awards/_/id/40 "NBA Awards - Sixth Man of the Year"] ESPN. Hentet 16. maj 2023.</ref> == Vindere == {| class="wikitable" | bgcolor="#CFECEC" |^ |Angiver at spilleren stadig er aktiv i NBA. |- | bgcolor="#FFFF99" |* |Angiver at spilleren er i [[Naismith Memorial Basketball Hall of Fame]]. |- |Spiller(X) |Angiver antal gange denne spiller er blevet Sixth Man. |- |Hold(X) |Angiver antal gange en spiller fra dette hold er blevet Sixth Man. |} {| class="wikitable sortable" !Sæson !Spiller !Position ! class="unsortable" |Nationalitet !Hold |- |1982-1983 | bgcolor="#FFFF99" |{{Sortname|Bobby|Jones|link=Bobby Jones (basketballspiller)}}* |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Philadelphia 76ers]] |- |1983-1984 | bgcolor="#FFFF99" |{{Sortname|Kevin|McHale|link=Kevin McHale (basketballspiller)}}* |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Boston Celtics]] |- |1984-1985 | bgcolor="#FFFF99" |{{Sortname|Kevin|McHale|link=Kevin McHale (basketballspiller)}}* (2) |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Boston Celtics]] (2) |- |1985-1986 | bgcolor="#FFFF99" |{{Sortname|Bill|Walton}}* |[[Center (basketball)|Center]] |{{Flag|USA}} |[[Boston Celtics]] (3) |- |1986-1987 |{{Sortname|Ricky|Pierce}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Milwaukee Bucks]] |- |1987-1988 |{{Sortname|Roy|Tarpley}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Dallas Mavericks]] |- |1988-1989 |{{Sortname|Eddie|Johnson|link=Eddie Johnson (basketballspiller)}} |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Phoenix Suns]] |- |1989-1990 |{{Sortname|Ricky|Pierce}} (2) |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Milwaukee Bucks]] (2) |- |1990-1991 |{{Sortname|Detlef|Schrempf}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|Tyskland}} |[[Indiana Pacers]] |- |1991-1992 |{{Sortname|Detlef|Schrempf}} (2) |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|Tyskland}} |[[Indiana Pacers]] (2) |- |1992-1993 |{{Sortname|Clifford|Robinson}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Portland Trail Blazers]] |- |1993-1994 |{{Sortname|Dell|Curry}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Charlotte Hornets]] |- |1994-1995 |{{Sortname|Anthony|Mason}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[New York Knicks]] |- |1995-1996 | bgcolor="#FFFF99" |{{Sortname|Toni|Kukoč}}* |[[Small Forward]] |{{Flag|Kroatien}} |[[Chicago Bulls]] |- |1996-1997 |{{Sortname|John|Starks}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[New York Knicks]] (2) |- |1997-1998 |{{Sortname|Danny|Manning}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Phoenix Suns]] (2) |- |1998-1999 |{{Sortname|Darrell|Armstrong}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Orlando Magic]] |- |1999-2000 |{{Sortname|Rodney|Rogers}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Phoenix Suns]] (3) |- |2000-2001 |{{Sortname|Aaron|McKie}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Philadelphia 76ers]] (2) |- |2001-2002 |{{Sortname|Corliss|Williamson}} |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Detroit Pistons]] |- |2002-2003 |{{Sortname|Bobby|Jackson}} |[[Point guard|Point Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Sacramento Kings]] |- |2003-2004 |{{Sortname|Antawn|Jamison}} |[[Small Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Dallas Mavericks]] (2) |- |2004-2005 |{{Sortname|Ben|Gordon}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Chicago Bulls]] (2) |- |2005-2006 |{{Sortname|Mike|Miller}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Memphis Grizzlies]] |- |2006-2007 |{{Sortname|Leandro|Barbosa}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|Brasilien}} |[[Phoenix Suns]] (4) |- |2007-2008 | bgcolor="#FFFF99" |{{Sortname|Manu|Ginóbili}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|Argentina}} |[[San Antonio Spurs]] |- |2008-2009 |{{Sortname|Jason|Terry}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Dallas Mavericks]] (3) |- |2009-2010 |{{Sortname|Jamal|Crawford}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Atlanta Hawks]] |- |2010-2011 |{{Sortname|Lamar|Odom}} |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Los Angeles Lakers]] |- |2011-2012 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|James|Harden}}^ |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Oklahoma City Thunder]] |- |2012-2013 |{{Sortname|J.R.|Smith}} |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[New York Knicks]] (3) |- |2013-2014 |{{Sortname|Jamal|Crawford}} (2) |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Los Angeles Clippers]] |- |2014-2015 |{{Sortname|Lou|Williams}}^ |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Toronto Raptors]] |- |2015-2016 |{{Sortname|Jamal|Crawford}} (3) |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Los Angeles Clippers]] (2) |- |2016-2017 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Eric|Gordon}}^ |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Houston Rockets]] |- |2017-2018 |{{Sortname|Lou|Williams}}^ (2) |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Los Angeles Clippers]] (3) |- |2018-2019 |{{Sortname|Lou|Williams}}^ (3) |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Los Angeles Clippers]] (4) |- |2019-2020 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Montrezl|Harrell}}^ |[[Power forward|Power Forward]] |{{Flag|USA}} |[[Los Angeles Clippers]] (5) |- |2020-2021 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Jordan|Clarkson}}^ |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|Filippinerne}} |[[Utah Jazz]] |- |2021-2022 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Tyler|Herro}}^ |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Miami Heat]] |- |2022-2023 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Malcolm|Brogdon}}^ |[[Shooting guard|Shooting Guard]] |{{Flag|USA}} |[[Boston Celtics]] (4) |- |2023-2024 | bgcolor="#CFECEC" |{{Sortname|Naz|Reid}}^ |[[Center (basketball)|Center]] |{{Flag|USA}} |[[Minnesota Timberwolves]] |} == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == {{NBA}} [[Kategori:NBA]] pd8202r0xcm6cuu14s6mh5bxnvtb9yf Wilsonianisme 0 1075545 11751429 11714040 2024-04-25T12:30:22Z Kefr4000 157934 Fjernede [[Kategori:USA's politik]]; Tilføjede [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki [[Fil:Woodrow Wilson-H&E.jpg|250px|thumb|[[Woodrow Wilson]] amerikansk præsident fra 1913-1921]] '''Wilsonianisme''' eller '''Wilsonske idealisme''' beskriver en bestemt type udenrigspolitisk. Udtrykket kommer fra præsident [[Woodrow Wilson|Woodrow Wilsons (1913-1921)]] ideer og forslag. Han udstedte sine berømte [[Wilsons 14 punkter|14. punkter]] i januar 1918 som grundlag for at afslutte [[1. verdenskrig]] og fremme verdensfreden. Han var en førende fortaler for [[Folkeforbundet]] , som skulle afstedkomme, at det internationale samfund fremover var i stand til at undgå krige og afslutte fjendtlig aggression. Wilsonianisme er en form for [[liberal internationalisme]].<ref>Stanley Hoffmann, "[https://search.proquest.com/openview/489bc2246836693decdf0d544dc2c694/1?pq-origsite=gscholar&cbl=47510 The Crisis of Liberal Internationalism], ''Foreign Policy'', No. 98 (Spring, 1995), pp. 159–177.</ref> == Principper == Fælles principper, der ofte er forbundet med "wilsonianisme" inkluderer: * Vægt på folks [[Den nationale selvbestemmelsesret|selvbestemmelse;]]<ref>Erez Manela, ''The Wilsonian Moment: Self-Determination and the International Origins of Anticolonial Nationalism'' (Oxford University Press, 2007), pp. 41-42.</ref><ref>Antonio Cassese, ''[[iarchive:selfdeterminatio00anto|Self-Determination of Peoples: A Legal Reappraisal]]'' (Cambridge University Press, 1995), pp. 19-21.</ref> og fortaler for udbredelsen af [[demokrati]].<ref>{{Cite web|url=http://edsitement.neh.gov/curriculum-unit/woodrow-wilson-and-foreign-policy|title=Woodrow Wilson and foreign policy|website=EDSITEment|publisher=National Endowment for the Humanities}}</ref> I følge Anne-Marie Slaughter forventede og håbede Wilson, "at demokrati ville blive resultatet af selvbestemmelse, men han søgte aldrig at udbrede demokrati direkte."<ref name="Slaughter">Anne-Marie Slaughter, "Wilsonianism in the Twenty-first Century" in ''The Crisis of American Foreign Policy: Wilsonianism in the Twenty-first Century'' ((eds. G. John Ikenberry, Thomas J. Knock, Anne Marie-Slaughter & Tony Smith: Princeton University Press, 2009), pp. 94-96.</ref> Slaughter påpeger på samme måde, at Wilsons vision i forhold til [[Folkeforbundet|Folkeforbund]] på samme måde havde til formål at fremme demokrati ved at tjene som "en høj mur for hvilken nationer" (især små nationer) "kunne stå bag mens de udøvede deres ret til selvbestemmelse". Men samtidig påpeger Slaughter, at Wilson ikke forestillede sig, at USA ville gribe ind for at "styre" eller "forme" demokratier i fremmede nationer.<ref name="Slaughter" /> * Fortaler for udbredelsen af [[Kapitalisme|kapitalismen]].<ref>{{Cite web|url=https://millercenter.org/president/wilson/impact-and-legacy|title=Woodrow Wilson, Impact and Legacy|access-date=2018-01-07|publisher=Miller Center}}</ref> * Støtte til [[kollektiv sikkerhed]] og derved (i hvert fald delvist) modstand mod amerikansk [[isolationisme]].<ref name="collective">{{Kilde bog|titel=Wilsonianism: Woodrow Wilson and His Legacy in American Foreign Relations|side=42-51|efternavn=Lloyd E. Ambrosius|udgiver=Palgrave Macmillan|dato=2002}}</ref> * Støtte til multilateralisme gennem kollektive diskussion og samarbejde blandt nationer.<ref name="Slaughter" /> * Støtte til åbent diplomati og modstand mod hemmelige traktater.<ref name="collective" /><ref>Nicholas J. Cull, "Public Diplomacy Before Gullion: The Evolution of a Phrase" in ''Routledge Handbook of Public Diplomacy'' (Routledge: 2009). Eds. Nancy Snow & Philip M. Taylor.</ref> * Støtte til [[frihandel]], frihed til sejlads og frihed til havene.<ref name="collective" /><ref>Joel Ira Holwitt, ''"Execute Against Japan": The U.S. Decision to Conduct Unrestricted Submarine Warfare'' (Texas A&M Press, 2008), pp. 16-17.</ref> Historikeren Joan Hoff skriver: "Hvad er 'normal' Wilsonianisme er fortsat omstridt i dag. For nogle er det 'inspirerende [[liberal internationalisme]]' baseret på tilslutning til selvbestemmelse; for andre er Wilsonianisme eksemplet på [[humanitær intervention]] over hele verden, hvilket gør USA's udenrigspolitik til et eksempel på nøje defineret og begrænset magtanvendelse."<ref name="Hoff61">Joan Hoff, ''A Faustian Foreign Policy from Woodrow Wilson to George W. Bush: Dreams of Perfectability'' (Cambridge University Press, 2007), p. 61.</ref> Amos Perlmutter definerede Wilsonianisme som bestående af "liberal internationalisme, selvbestemmelse, [[Interventionisme|ikke-intervenerende]], humanitær intervention" orienteret om at støtte [[kollektiv sikkerhed]], åbent diplomati, [[kapitalisme]], [[amerikansk exceptionalisme]], frie og åbne grænser og i [[Kontrarevolution|kontrast til revolution]].<ref name="Hoff61" /> Ifølge [[University of Chicago|University of Chicagos]] politiske teoretiker Adom Getachew var Wilsons version om selvbestemmelse en idé, som var hente fra andre historiske personer og præget af tvetydighed. Wilsons version om selvbestemmelse redefinerede i effekt ordet betydning "som et princip, der var racemæssigt differentieret og derved fuldt ud foreneligt med [[Imperialisme|imperialistisk styre]]."<ref>{{Kilde bog|efternavn=Getachew|fornavn=Adom|url=https://www.jstor.org/stable/j.ctv3znwvg|titel=Worldmaking after Empire: The Rise and Fall of Self-Determination|dato=2019|udgiver=Princeton University Press|isbn=978-0-691-17915-5|sider=40}}</ref> == Det Wilsonske Øjeblik == Den '''Wilsonske Øjeblik''<nowiki/>' var en tid, som efterfulgte [[1. verdenskrig]]. Her var der mange i den koloniserede verden (de vestlige europæiske lande), som håbede, at tiden var kommet til en [[verdensorden]], der lignede den fra førkrigstiden: en verdensorden, der satte de [[Vesten|vestlige]] magter i toppen og marginaliserede størstedelen af den resterende af verden.<ref name=":0">Manela, Erez (December 2006). "Imagining Woodrow Wilson in Asia: Dreams of East-West Harmony and the Revolt against Empire in 1919". ''American Historical Review''. '''111''': 1327–1351.</ref><ref name=":1">Dunstan, Sarah Claire (2016). "Conflicts of interest: the 1919 Pan-African Congress and the Wilsonian Moment". ''Callaloo''. '''39''': 133–50.</ref> Historikeren [https://scholar.harvard.edu/manela/home Erez Manela] har studeret det Wilsonske Øjeblik nøje og produceret flere studier om emnet, heriblandt casestudier om det Wilsonske Øjeblik i [[Egypten]],<ref name=":2">Manela, Erez (2001). "The "Wilsonian Moment" and the Rise of Anticolonial Nationalism: The Case of Egypt". ''Diplomacy and Statecraft''. '''12''': 99–122.</ref> [[Korea]],<ref>Manela, Erez (2009). "The "Wilsonian Moment" in East Asia: The March First Movement in Global Perspective". ''Sungkyun Journal of East Asian Studies''. '''9''': 11–27</ref> [[Kina]] og [[Indien]].<ref name=":0" /> Hans formål med studierne er at adressere det faktum, at betydningen af Wilsonianisme i [[Asien]] og [[Afrika]] havde fået lidt opmærksomhed af forskere.<ref name=":1" /> Reaktionen i den koloniserede verden var stor set forendelig med [[Woodrow Wilson|Woodrow Wilsons]] "[[Wilsons 14 punkter|14 punkter]]"-tale den 8. januar 1918,<ref>Storm, Eric (2019). "Questioning the Wilsonian moment: the role of Ethnicity and Nationalism in the Dissolution of European empires from the Belle Epoque through the First World War". ''European Review of History''. '''26''': 747–756.</ref> hvor Wilson gik ind for dannelsen af en "generel sammenslutning af nationer" med det formål "at give gensidige garantier om politisk uafhængighed og territorial integritet for både store og små stater".<ref>{{Cite web|title=Our Documents - President Woodrow Wilson's 14 Points (1918)|url=https://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=false&doc=62|access-date=2021-05-20|website=www.ourdocuments.gov}}</ref> Wilson påpegede i en efterfølgende tale til [[Kongres (møde)|kongressen]] den 8. februar 1918, at i efterkrigstidens fredsforhandlinger skulle 'nationers aspirationer respekteres', og folk kunne kun reageret gennem 'deres eget samtykke'. Selvbestemmelse var "ikke blot en sætning", men et "imperativt handlingsprincip".<ref name=":1" /> [[Woodrow Wilson|Wilsons]] ord afstedkom en atmosfære af optimisme og håb blandt marginaliserede folk i alle verdenshjørner. [https://scholar.harvard.edu/manela/home Erez Manela] hævder, at i december 1918, kort før [[Fredskonferencen i Paris (1919-1920)|fredskonferencen i Paris,]] var Wilson "en mand af næsten transcendent betydning". [[Woodrow Wilson|Wilsons]] retorik havde bestemt en indflydelse i [[Asien|asiatiske]] nationer, herunder [[Indien]], hvor han blev hyldet som en "Moderne Apostle for Frihed" af den indiske journalist Ganesh.<ref name=":0" /> I [[Kina]] blev præsident Wilsons ord ligeledes betragtet som en afgørende mulighed for at forbedre Kinas situation nationalt og internationalt.<ref name=":0" /> Ifølge [https://scholar.harvard.edu/manela/home Manela] havde mange i [[Asien]] troen på, at [[Woodrow Wilson|Wilson]] kunne og havde til hensigt at danne en [[ny international orden]], der mindskede kløften mellem "Østen" og "Vesten".<ref name=":0" /> På samme måde afstedkom Wilsons princip om selvbestemmelse, at man i [[Egypten]] fik et fornyet håb om, at man kunne blive befriet fra [[Britiske Imperium|britisk]] kontrol og ville få mulighed for at regere sig selv. [https://qmul.academia.edu/SarahDunstan Sarah Claire Dunstans] forskning indikerer også, at [[Woodrow Wilson|Wilsons]] retorik havde en indvirkning på marginaliserede grupper i [[USA]], såsom [[afroamerikanere]].<ref name=":1" /> Medlemmer af marginaliserede grupper i USA, såsom det [[Afroamerikanere|afroamerikanske]] samfund, var på samme måde som folk i koloniserede lande entusiastiske, og nogle følte, at der var opstået en unik mulighed for at fremme deres egen sag i forhold til selvbestemmelse.<ref name=":1" /> Alle de håb om selvbestemmelse, som [[Woodrow Wilson|Wilson]] havde fortalt, ville dog efterfølgende blive knust i forbindelse med [[Versailles-freden|Versailles-traktaten]] underskrivelse den 28. juni 1919.<ref name=":0" /> Versailles-traktaten nedlagde ikke kolonisystemet, og meget af den koloniale verden blev derfor efterladt i desillusion. [https://qmul.academia.edu/SarahDunstan Manela] påpeger, at dette førte til voldelige protestbevægelser i forskellige marginaliserede nationer, herunder 1919-revolutionen i [[Egypten]], [[4. maj-bevægelsen|4. maj-protesten]] i [[Kina]], [[Mahatma Gandhi|Gandhis]] passive modstandsbevægelse i [[Indien]] og March First-bevægelsen i [[Korea]].<ref name=":2" /> == Se også == * [[Imperialisme]] * [[Menneskerettighederne|Menneskerettigheder]] * [[Idealisme (international politik)|Idealisme i internationale relationer]] * [[Nationbuilding|Nationsopbygning]] * [[Den åbne dørs politik|Åben dør politik]] * [[Realisme (international politik)|Politisk realisme]] * [[Nykonservatisme|Straussiansk Wilsonianisme]] * [[Forenede Nationer]] * [[Folkeforbundet]] == Referencer == {{reflist|2}} == Yderligere læsning == * Ambrosius, Lloyd E. ''[https://books.google.com/books?hl=en&lr=&id=w9tlCwAAQBAJ&oi=fnd&pg=PP1&dq=%22Wilsonianism:+Woodrow+Wilson+and+His+Legacy+in+American+Foreign+Relations%22&ots=%20in%20American%20Foreign%20Relations%22&f=false Wilsonianism: Woodrow Wilson and His Legacy in American Foreign Relations]'' (Palgrave Macmillan, 2002). * Ikenberry, G. John, Thomas J. Knock, Anne-Marie Slaughter & Tony Smith. ''[https://books.google.com/books?id=iIoYGAbyQHEC&printsec=frontcover#v=onepage&q=Wilsonianism&f=false The Crisis of American Foreign Policy: Wilsonianism in the 21st Century]'' ( Princeton University Press, 2009). * Layne, Christopher . ''The Peace of Illusions: American Grand Strategy from 1940 to the Present'' (Cornell Studies in Security Affairs) ( Cornell University Press, 2000). * Smith, Tony. ''Why Wilson Matters: The Origin of American Liberal Internationalism and Its Crisis Today'' (2019) [https://www.amazon.com/Why-Wilson-Matters-Internationalism-International/dp/0691183481/ uddrag] * Throntveit, Trygve. ''Power without Victory: Woodrow Wilson and the American Internationalist Experiment'' (2017) [[Kategori:Udenrigspolitik]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] r65qxguzhcce1h6lcrsic7ydb0rmxh4 EM i håndbold 2024 (kvinder) 0 1076517 11751688 11747691 2024-04-25T20:59:28Z 2800:484:3872:A200:F596:4D74:7151:582 /* Slutspillet */ wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks mesterskabsfakta (damehåndbold) |titel = <!-- hvis blank bliver den udfyld med sidenavnet --> |år = 2024 |andre_titler = |billede = 2024 European Women's Handball Championship Logo.svg |størrelse = |tekst = |vært = Ungarn |vært2 = Schweiz |vært3 = Østrig |dato = [[28. november]] – [[15. december]] [[2024]] |hold = |nationer = 24 |spillesteder = |byer = |vinder = |anden = |tredje = |fjerde = |kampe = |mål = |publikum = |top_scorer = |spiller = |update = 28. november 2021 }} '''Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2024''' bliver den 16. udgave af [[EM i håndbold (kvinder)|EM i håndbold for kvinder]] arrangeret af [[European Handball Federation]]. Slutrunden skal spilles i [[Ungarn]], [[Schweiz]] og [[Østrig]].<ref name="EHF"/> Kampene i det indledende gruppespil foregår i [[Basel]], Schweiz, [[Innsbruck]], Østrig og [[Debrecen]], Ungarn. Mellemrunden skal afvikles i de ungarske byer Debrecen og Budapest. De sidste kampe skal spilles i Budapest.<ref name="EHF"/> Andre bud på værter var Rusland og et fælles bud fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet.<ref name="EHF"/> == Værtskab == === Spillesteder === * '''[[Basel]]''' – [[St. Jakobshalle]] * '''[[Debrecen]]''' – Főnix Aréna * '''[[Innsbruck]]''' – Olympiahalle * '''[[Wien]]''' – [[Wiener Stadthalle]] == Kvalifikation == {| class="wikitable sortable" ! width=17%|Land !! width=17%|Kvalificeret som !! width=17%|Dato da kvalfikationen var sikret !! width=49%|Tidligere deltagelser i EM håndbold |- | {{hbw|SUI}} || rowspan=3|{{sort|00|Værtsland}} || 25. januar 2020 || 1 ([[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|HUN}} || 25. januar 2020 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], '''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]''', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], ''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]'', [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|AUT}} || 25. januar 2020 || 8 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|NOR}} || [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|Forsvarende mestre fra 2022]] || 20. november 2022 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], '''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]''', [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], '''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]''', '''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]''', '''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]''', '''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]''', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], '''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]''', '''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]''', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], '''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]''', '''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]''') |- | {{hbw|DEN}} || Gruppe 1 || 28. februar 2024 || 15 ('''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]''', '''''[[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]]''''', [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], '''''[[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]]''''', [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], ''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], ''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]'', [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|SWE}} || Gruppe 7 || 2. marts 2024 || 13 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], ''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]'', [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], ''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]'', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|NED}} || Gruppe 3 || rowspan=5| 3. marts 2024 || 9 (''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ROM}} || Gruppe 1 || 14 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], ''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|FRA}} || Gruppe 4 || 12 ([[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], '''''[[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]]''''', [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ESP}} || Gruppe 5 || 12 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MNE}} || Gruppe 6 || 7 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], '''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]],''' [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|CRO}} || Gruppe 1 || rowspan=2| 3. april 2024 || 12 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MKD}} || Gruppe 5 || 6 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], ''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|GER}} || Gruppe 2 || 4. april 2024 || 15 (''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]'', [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|UKR}} || Gruppe 2 || rowspan=10| 7. april 2024 || 11 ([[EM i håndbold (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|CZE}} || Gruppe 3 || 7 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]) |- | {{hbw|SLO}} || Gruppe 4 || 8 ([[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|SRB}} || Gruppe 6 || 9 ([[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], ''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]'', [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ISL}} || Gruppe 7 || 2 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]) |- | {{hbw|POL}} || Gruppe 8 || 8 ([[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|TUR}} || rowspan=4|{{sort|02|Et af de fire bedste tredjerangerede hold}} || 0 (Debut) |- | {{hbw|SVK}} || 2 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|POR}} || 1 ([[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|FRO}} || 0 (Debut) |} == Lodtrækning == Lodtrækningen for gruppedanelserne ved slutrunden afholdes den 18. april 2024 i [[Wien]], [[Østrig]] === Seedning === De officiele seedningslag blev offentliggjort dagen efter den sidste betydne kvalifikationskamp blev spillet, 8. april 2024. {| class="wikitable" |- ! style="width: 25%;" | Pot 1 ! style="width: 25%;" | Pot 2 ! style="width: 25%;" | Pot 3 ! style="width: 25%;" | Pot 4 |- style="vertical-align: top;" | * {{hbw|NOR}} * {{hbw|DEN}} * {{hbw|MNE}} * {{hbw|FRA}} * {{hbw|SWE}} * {{hbw|NED}} | * {{hbw|GER}} * {{hbw|ESP}} * {{hbw|ROM}} * {{hbw|HUN}} * {{hbw|SUI}} * {{hbw|AUT}} | * {{hbw|SLO}} * {{hbw|CRO}} * {{hbw|POL}} * {{hbw|SRB}} * {{hbw|MKD}} * {{hbw|ISL}} | * {{hbw|CZE}} * {{hbw|UKR}} * {{hbw|TUR}} * {{hbw|FRO}} * {{hbw|POR}} * {{hbw|SVK}} |} == Indledende runde == === Gruppe A === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=SWE |team2=HUN |team3=MKD |team4=TUR |win_SWE=0 |draw_SWE=0 |loss_SWE=0 |gf_SWE=0|ga_SWE=0 |win_HUN=0 |draw_HUN=0 |loss_HUN=0 |gf_HUN=0|ga_HUN=0 |win_MKD=0 |draw_MKD=0 |loss_MKD=0 |gf_MKD=0|ga_MKD=0 |win_TUR=0 |draw_TUR=0 |loss_TUR=0 |gf_TUR=0|ga_TUR=0 |name_SWE={{hbw|SWE}} |name_HUN={{hbw|HUN}} |name_MKD={{hbw|MKD}} |name_TUR={{hbw|TUR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|MKD}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|HUN}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|TUR}} |score=– |team2={{hbw|SWE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe B === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=MNE |team2=ROM |team3=SRB |team4=CZE |win_MNE=0 |draw_MNE=0 |loss_MNE=0 |gf_MNE=0|ga_MNE=0 |win_ROM=0 |draw_ROM=0 |loss_ROM=0 |gf_ROM=0|ga_ROM=0 |win_SRB=0 |draw_SRB=0 |loss_SRB=0 |gf_SRB=0|ga_SRB=0 |win_CZE=0 |draw_CZE=0 |loss_CZE=0 |gf_CZE=0|ga_CZE=0 |name_MNE={{hbw|MNE}} |name_ROM={{hbw|ROM}} |name_SRB={{hbw|SRB}} |name_CZE={{hbw|CZE}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|SRB}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ROM}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CZE}} |score=– |team2={{hbw|MNE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe C === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=FRA |team2=ESP |team3=POL |team4=POR |win_FRA=0 |draw_FRA=0 |loss_FRA=0 |gf_FRA=0|ga_FRA=0 |win_ESP=0 |draw_ESP=0 |loss_ESP=0 |gf_ESP=0|ga_ESP=0 |win_POL=0 |draw_POL=0 |loss_POL=0 |gf_POL=0|ga_POL=0 |win_POR=0 |draw_POR=0 |loss_POR=0 |gf_POR=0|ga_POR=0 |name_FRA={{hbw|FRA}} |name_ESP={{hbw|ESP}} |name_POL={{hbw|POL}} |name_POR={{hbw|POR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|POL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ESP}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POR}} |score=– |team2={{hbw|FRA}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe D === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=DEN |team2=SUI |team3=CRO |team4=FRO |win_DEN=0 |draw_DEN=0 |loss_DEN=0 |gf_DEN=0|ga_DEN=0 |win_SUI=0 |draw_SUI=0 |loss_SUI=0 |gf_SUI=0|ga_SUI=0 |win_CRO=0 |draw_CRO=0 |loss_CRO=0 |gf_CRO=0|ga_CRO=0 |win_FRO=0 |draw_FRO=0 |loss_FRO=0 |gf_FRO=0|ga_FRO=0 |name_DEN={{hbw|DEN}} |name_SUI={{hbw|SUI}} |name_CRO={{hbw|CRO}} |name_FRO={{hbw|FRO}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|CRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SUI}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRO}} |score=– |team2={{hbw|DEN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe E === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NOR |team2=AUT |team3=SLO |team4=SVK |win_NOR=0 |draw_NOR=0 |loss_NOR=0 |gf_NOR=0|ga_NOR=0 |win_AUT=0 |draw_AUT=0 |loss_AUT=0 |gf_AUT=0|ga_AUT=0 |win_SLO=0 |draw_SLO=0 |loss_SLO=0 |gf_SLO=0|ga_SLO=0 |win_SVK=0 |draw_SVK=0 |loss_SVK=0 |gf_SVK=0|ga_SVK=0 |name_NOR={{hbw|NOR}} |name_AUT={{hbw|AUT}} |name_SLO={{hbw|SLO}} |name_SVK={{hbw|SVK}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|SLO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|AUT}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SVK}} |score=– |team2={{hbw|NOR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe F === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NED |team2=GER |team3=ISL |team4=UKR |win_NED=0 |draw_NED=0 |loss_NED=0 |gf_NED=0|ga_NED=0 |win_GER=0 |draw_GER=0 |loss_GER=0 |gf_GER=0|ga_GER=0 |win_ISL=0 |draw_ISL=0 |loss_ISL=0 |gf_ISL=0|ga_ISL=0 |win_UKR=0 |draw_UKR=0 |loss_UKR=0 |gf_UKR=0|ga_UKR=0 |name_NED={{hbw|NED}} |name_GER={{hbw|GER}} |name_ISL={{hbw|ISL}} |name_UKR={{hbw|UKR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|ISL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|GER}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|UKR}} |score=– |team2={{hbw|NED}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Mellemrunde == === Gruppe I === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=A1|team2=B1|team3=C1|team4=A2|team5=B2|team6=C2 |win_A1=0 |draw_A1=0 |loss_A1=0 |gf_A1=0 |ga_A1=0 |win_B1=0 |draw_B1=0 |loss_B1=0 |gf_B1=0 |ga_B1=0 |win_C1=0 |draw_C1=0 |loss_C1=0 |gf_C1=0 |ga_C1=0 |win_A2=0 |draw_A2=0 |loss_A2=0 |gf_A2=0 |ga_A2=0 |win_B2=0 |draw_B2=0 |loss_B2=0 |gf_B2=0 |ga_B2=0 |win_C2=0 |draw_C2=0 |loss_C2=0 |gf_C2=0 |ga_C2=0 |name_A1=A1 |name_B1=B1 |name_C1=C1 |name_A2=A2 |name_B2=B2 |name_C2=C2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe II === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=D1|team2=E1|team3=F1|team4=D2|team5=E2|team6=F2 |win_D1=0 |draw_D1=0 |loss_D1=0 |gf_D1=0 |ga_D1=0 |win_E1=0 |draw_E1=0 |loss_E1=0 |gf_E1=0 |ga_E1=0 |win_F1=0 |draw_F1=0 |loss_F1=0 |gf_F1=0 |ga_F1=0 |win_D2=0 |draw_D2=0 |loss_D2=0 |gf_D2=0 |ga_D2=0 |win_E2=0 |draw_E2=0 |loss_E2=0 |gf_E2=0 |ga_E2=0 |win_F2=0 |draw_F2=0 |loss_F2=0 |gf_F2=0 |ga_F2=0 |name_D1=D1 |name_E1=E1 |name_F1=F1 |name_D2=D2 |name_E2=E2 |name_F2=F2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Slutspillet == === Bracket === {{#invoke:RoundN|N4 |widescore=yes|bold_winner=high |3rdplace=yes <!-- Date-Place/Team 1/Score 1/Team 2/Score 2 --> <!-- semi finals --> |13. december|||| |13. december|||| <!-- final --> |15. december|||| <!-- third place --> |15. december|||| }} === Kamp om 5. pladsen === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time=15:00 |team1=I3 |score=– |team2=II3 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Semifinaler === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=I1 |score=– |team2=II2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=II1 |score=– |team2=I2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- === Kamp om 3. plads === {{handballbox2 |bg=#CC9966 |date=15. december 2024 |time=15:15 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Finale === {{handballbox2 |bg=gold |date=15. december 2024 |time=18:00 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Rangering == {{col-begin}} {{col-2}} {| class="wikitable" |- | style="width: 10px; background: #CCFFCC;"| | Kvalificeret til [[VM i håndbold 2025 (kvinder)|VM 2025]] |} {| class="wikitable" ! Nr. ! style="width: 170px;" | Hold |- style="background: #CCFFCC;" | style="text-align: center;" | {{gold01}} || |- | style="text-align: center;" | {{silver02}} || |- | style="text-align: center;" | {{bronze03}} || |- | style="text-align: center;" | 4 || |- | style="text-align: center;" | 5 || |- | style="text-align: center;" | 6 || |- | style="text-align: center;" | 7 || |- | style="text-align: center;" | 8 || |- | style="text-align: center;" | 9 || |- | style="text-align: center;" | 10 || |- | style="text-align: center;" | 11 || |- | style="text-align: center;" | 12 || |- | style="text-align: center;" | 13 || |- | style="text-align: center;" | 14 || |- | style="text-align: center;" | 15 || |- | style="text-align: center;" | 16 || |- | style="text-align: center;" | 17 || |- | style="text-align: center;" | 18 || |- | style="text-align: center;" | 19 || |- | style="text-align: center;" | 20 || |- | style="text-align: center;" | 21 || |- | style="text-align: center;" | 22 || |- | style="text-align: center;" | 23 || |- | style="text-align: center;" | 24 || |} {{col-end}} == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="EHF">{{cite web |url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/hungary-switzerland-and-austria-awarded-women-s-ehf-euro-2024-at-extraordinary-congress/ |title=HUNGARY, SWITZERLAND AND AUSTRIA AWARDED WOMEN’S EHF EURO 2024 AT EXTRAORDINARY CONGRESS |language=engelsk |author=European Handball Federation |author-link=European Handball Federation |work=eurohandball.com |access-date=28. november 2021|date=25. januar 2020}}</ref> }} == Officiel hjemmeside == * {{Official website}} {{EM i håndbold}} {{sportstub}} [[Kategori:Håndbold i 2024]] [[Kategori:EM i håndbold|2024 (kvinder)]] [[Kategori:Håndbold i Ungarn]] [[Kategori:Håndbold i Schweiz]] [[Kategori:Håndbold i Østrig]] 3ggo01y8qo787097qqi1tdtqajsckf0 11751689 11751688 2024-04-25T21:01:35Z 2800:484:3872:A200:F596:4D74:7151:582 /* Indledende runde */ wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks mesterskabsfakta (damehåndbold) |titel = <!-- hvis blank bliver den udfyld med sidenavnet --> |år = 2024 |andre_titler = |billede = 2024 European Women's Handball Championship Logo.svg |størrelse = |tekst = |vært = Ungarn |vært2 = Schweiz |vært3 = Østrig |dato = [[28. november]] – [[15. december]] [[2024]] |hold = |nationer = 24 |spillesteder = |byer = |vinder = |anden = |tredje = |fjerde = |kampe = |mål = |publikum = |top_scorer = |spiller = |update = 28. november 2021 }} '''Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2024''' bliver den 16. udgave af [[EM i håndbold (kvinder)|EM i håndbold for kvinder]] arrangeret af [[European Handball Federation]]. Slutrunden skal spilles i [[Ungarn]], [[Schweiz]] og [[Østrig]].<ref name="EHF"/> Kampene i det indledende gruppespil foregår i [[Basel]], Schweiz, [[Innsbruck]], Østrig og [[Debrecen]], Ungarn. Mellemrunden skal afvikles i de ungarske byer Debrecen og Budapest. De sidste kampe skal spilles i Budapest.<ref name="EHF"/> Andre bud på værter var Rusland og et fælles bud fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet.<ref name="EHF"/> == Værtskab == === Spillesteder === * '''[[Basel]]''' – [[St. Jakobshalle]] * '''[[Debrecen]]''' – Főnix Aréna * '''[[Innsbruck]]''' – Olympiahalle * '''[[Wien]]''' – [[Wiener Stadthalle]] == Kvalifikation == {| class="wikitable sortable" ! width=17%|Land !! width=17%|Kvalificeret som !! width=17%|Dato da kvalfikationen var sikret !! width=49%|Tidligere deltagelser i EM håndbold |- | {{hbw|SUI}} || rowspan=3|{{sort|00|Værtsland}} || 25. januar 2020 || 1 ([[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|HUN}} || 25. januar 2020 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], '''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]''', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], ''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]'', [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|AUT}} || 25. januar 2020 || 8 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|NOR}} || [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|Forsvarende mestre fra 2022]] || 20. november 2022 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], '''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]''', [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], '''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]''', '''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]''', '''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]''', '''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]''', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], '''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]''', '''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]''', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], '''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]''', '''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]''') |- | {{hbw|DEN}} || Gruppe 1 || 28. februar 2024 || 15 ('''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]''', '''''[[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]]''''', [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], '''''[[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]]''''', [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], ''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], ''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]'', [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|SWE}} || Gruppe 7 || 2. marts 2024 || 13 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], ''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]'', [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], ''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]'', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|NED}} || Gruppe 3 || rowspan=5| 3. marts 2024 || 9 (''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ROM}} || Gruppe 1 || 14 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], ''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|FRA}} || Gruppe 4 || 12 ([[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], '''''[[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]]''''', [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ESP}} || Gruppe 5 || 12 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MNE}} || Gruppe 6 || 7 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], '''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]],''' [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|CRO}} || Gruppe 1 || rowspan=2| 3. april 2024 || 12 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MKD}} || Gruppe 5 || 6 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], ''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|GER}} || Gruppe 2 || 4. april 2024 || 15 (''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]'', [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|UKR}} || Gruppe 2 || rowspan=10| 7. april 2024 || 11 ([[EM i håndbold (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|CZE}} || Gruppe 3 || 7 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]) |- | {{hbw|SLO}} || Gruppe 4 || 8 ([[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|SRB}} || Gruppe 6 || 9 ([[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], ''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]'', [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ISL}} || Gruppe 7 || 2 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]) |- | {{hbw|POL}} || Gruppe 8 || 8 ([[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|TUR}} || rowspan=4|{{sort|02|Et af de fire bedste tredjerangerede hold}} || 0 (Debut) |- | {{hbw|SVK}} || 2 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|POR}} || 1 ([[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|FRO}} || 0 (Debut) |} == Lodtrækning == Lodtrækningen for gruppedanelserne ved slutrunden afholdes den 18. april 2024 i [[Wien]], [[Østrig]] === Seedning === De officiele seedningslag blev offentliggjort dagen efter den sidste betydne kvalifikationskamp blev spillet, 8. april 2024. {| class="wikitable" |- ! style="width: 25%;" | Pot 1 ! style="width: 25%;" | Pot 2 ! style="width: 25%;" | Pot 3 ! style="width: 25%;" | Pot 4 |- style="vertical-align: top;" | * {{hbw|NOR}} * {{hbw|DEN}} * {{hbw|MNE}} * {{hbw|FRA}} * {{hbw|SWE}} * {{hbw|NED}} | * {{hbw|GER}} * {{hbw|ESP}} * {{hbw|ROM}} * {{hbw|HUN}} * {{hbw|SUI}} * {{hbw|AUT}} | * {{hbw|SLO}} * {{hbw|CRO}} * {{hbw|POL}} * {{hbw|SRB}} * {{hbw|MKD}} * {{hbw|ISL}} | * {{hbw|CZE}} * {{hbw|UKR}} * {{hbw|TUR}} * {{hbw|FRO}} * {{hbw|POR}} * {{hbw|SVK}} |} == Indledende runde == === Gruppe A === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=SWE |team2=HUN |team3=MKD |team4=TUR |win_SWE=0 |draw_SWE=0 |loss_SWE=0 |gf_SWE=0|ga_SWE=0 |win_HUN=0 |draw_HUN=0 |loss_HUN=0 |gf_HUN=0|ga_HUN=0 |win_MKD=0 |draw_MKD=0 |loss_MKD=0 |gf_MKD=0|ga_MKD=0 |win_TUR=0 |draw_TUR=0 |loss_TUR=0 |gf_TUR=0|ga_TUR=0 |name_SWE={{hbw|SWE}} |name_HUN={{hbw|HUN}} |name_MKD={{hbw|MKD}} |name_TUR={{hbw|TUR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|HUN}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|MKD}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|TUR}} |score=– |team2={{hbw|SWE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe B === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=MNE |team2=ROM |team3=SRB |team4=CZE |win_MNE=0 |draw_MNE=0 |loss_MNE=0 |gf_MNE=0|ga_MNE=0 |win_ROM=0 |draw_ROM=0 |loss_ROM=0 |gf_ROM=0|ga_ROM=0 |win_SRB=0 |draw_SRB=0 |loss_SRB=0 |gf_SRB=0|ga_SRB=0 |win_CZE=0 |draw_CZE=0 |loss_CZE=0 |gf_CZE=0|ga_CZE=0 |name_MNE={{hbw|MNE}} |name_ROM={{hbw|ROM}} |name_SRB={{hbw|SRB}} |name_CZE={{hbw|CZE}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|SRB}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ROM}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CZE}} |score=– |team2={{hbw|MNE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe C === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=FRA |team2=ESP |team3=POL |team4=POR |win_FRA=0 |draw_FRA=0 |loss_FRA=0 |gf_FRA=0|ga_FRA=0 |win_ESP=0 |draw_ESP=0 |loss_ESP=0 |gf_ESP=0|ga_ESP=0 |win_POL=0 |draw_POL=0 |loss_POL=0 |gf_POL=0|ga_POL=0 |win_POR=0 |draw_POR=0 |loss_POR=0 |gf_POR=0|ga_POR=0 |name_FRA={{hbw|FRA}} |name_ESP={{hbw|ESP}} |name_POL={{hbw|POL}} |name_POR={{hbw|POR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|POL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ESP}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POR}} |score=– |team2={{hbw|FRA}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe D === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=DEN |team2=SUI |team3=CRO |team4=FRO |win_DEN=0 |draw_DEN=0 |loss_DEN=0 |gf_DEN=0|ga_DEN=0 |win_SUI=0 |draw_SUI=0 |loss_SUI=0 |gf_SUI=0|ga_SUI=0 |win_CRO=0 |draw_CRO=0 |loss_CRO=0 |gf_CRO=0|ga_CRO=0 |win_FRO=0 |draw_FRO=0 |loss_FRO=0 |gf_FRO=0|ga_FRO=0 |name_DEN={{hbw|DEN}} |name_SUI={{hbw|SUI}} |name_CRO={{hbw|CRO}} |name_FRO={{hbw|FRO}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|CRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SUI}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRO}} |score=– |team2={{hbw|DEN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe E === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NOR |team2=AUT |team3=SLO |team4=SVK |win_NOR=0 |draw_NOR=0 |loss_NOR=0 |gf_NOR=0|ga_NOR=0 |win_AUT=0 |draw_AUT=0 |loss_AUT=0 |gf_AUT=0|ga_AUT=0 |win_SLO=0 |draw_SLO=0 |loss_SLO=0 |gf_SLO=0|ga_SLO=0 |win_SVK=0 |draw_SVK=0 |loss_SVK=0 |gf_SVK=0|ga_SVK=0 |name_NOR={{hbw|NOR}} |name_AUT={{hbw|AUT}} |name_SLO={{hbw|SLO}} |name_SVK={{hbw|SVK}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|SLO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|AUT}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SVK}} |score=– |team2={{hbw|NOR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe F === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NED |team2=GER |team3=ISL |team4=UKR |win_NED=0 |draw_NED=0 |loss_NED=0 |gf_NED=0|ga_NED=0 |win_GER=0 |draw_GER=0 |loss_GER=0 |gf_GER=0|ga_GER=0 |win_ISL=0 |draw_ISL=0 |loss_ISL=0 |gf_ISL=0|ga_ISL=0 |win_UKR=0 |draw_UKR=0 |loss_UKR=0 |gf_UKR=0|ga_UKR=0 |name_NED={{hbw|NED}} |name_GER={{hbw|GER}} |name_ISL={{hbw|ISL}} |name_UKR={{hbw|UKR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|ISL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|GER}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|UKR}} |score=– |team2={{hbw|NED}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Mellemrunde == === Gruppe I === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=A1|team2=B1|team3=C1|team4=A2|team5=B2|team6=C2 |win_A1=0 |draw_A1=0 |loss_A1=0 |gf_A1=0 |ga_A1=0 |win_B1=0 |draw_B1=0 |loss_B1=0 |gf_B1=0 |ga_B1=0 |win_C1=0 |draw_C1=0 |loss_C1=0 |gf_C1=0 |ga_C1=0 |win_A2=0 |draw_A2=0 |loss_A2=0 |gf_A2=0 |ga_A2=0 |win_B2=0 |draw_B2=0 |loss_B2=0 |gf_B2=0 |ga_B2=0 |win_C2=0 |draw_C2=0 |loss_C2=0 |gf_C2=0 |ga_C2=0 |name_A1=A1 |name_B1=B1 |name_C1=C1 |name_A2=A2 |name_B2=B2 |name_C2=C2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe II === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=D1|team2=E1|team3=F1|team4=D2|team5=E2|team6=F2 |win_D1=0 |draw_D1=0 |loss_D1=0 |gf_D1=0 |ga_D1=0 |win_E1=0 |draw_E1=0 |loss_E1=0 |gf_E1=0 |ga_E1=0 |win_F1=0 |draw_F1=0 |loss_F1=0 |gf_F1=0 |ga_F1=0 |win_D2=0 |draw_D2=0 |loss_D2=0 |gf_D2=0 |ga_D2=0 |win_E2=0 |draw_E2=0 |loss_E2=0 |gf_E2=0 |ga_E2=0 |win_F2=0 |draw_F2=0 |loss_F2=0 |gf_F2=0 |ga_F2=0 |name_D1=D1 |name_E1=E1 |name_F1=F1 |name_D2=D2 |name_E2=E2 |name_F2=F2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Slutspillet == === Bracket === {{#invoke:RoundN|N4 |widescore=yes|bold_winner=high |3rdplace=yes <!-- Date-Place/Team 1/Score 1/Team 2/Score 2 --> <!-- semi finals --> |13. december|||| |13. december|||| <!-- final --> |15. december|||| <!-- third place --> |15. december|||| }} === Kamp om 5. pladsen === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time=15:00 |team1=I3 |score=– |team2=II3 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Semifinaler === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=I1 |score=– |team2=II2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=II1 |score=– |team2=I2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- === Kamp om 3. plads === {{handballbox2 |bg=#CC9966 |date=15. december 2024 |time=15:15 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Finale === {{handballbox2 |bg=gold |date=15. december 2024 |time=18:00 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Rangering == {{col-begin}} {{col-2}} {| class="wikitable" |- | style="width: 10px; background: #CCFFCC;"| | Kvalificeret til [[VM i håndbold 2025 (kvinder)|VM 2025]] |} {| class="wikitable" ! Nr. ! style="width: 170px;" | Hold |- style="background: #CCFFCC;" | style="text-align: center;" | {{gold01}} || |- | style="text-align: center;" | {{silver02}} || |- | style="text-align: center;" | {{bronze03}} || |- | style="text-align: center;" | 4 || |- | style="text-align: center;" | 5 || |- | style="text-align: center;" | 6 || |- | style="text-align: center;" | 7 || |- | style="text-align: center;" | 8 || |- | style="text-align: center;" | 9 || |- | style="text-align: center;" | 10 || |- | style="text-align: center;" | 11 || |- | style="text-align: center;" | 12 || |- | style="text-align: center;" | 13 || |- | style="text-align: center;" | 14 || |- | style="text-align: center;" | 15 || |- | style="text-align: center;" | 16 || |- | style="text-align: center;" | 17 || |- | style="text-align: center;" | 18 || |- | style="text-align: center;" | 19 || |- | style="text-align: center;" | 20 || |- | style="text-align: center;" | 21 || |- | style="text-align: center;" | 22 || |- | style="text-align: center;" | 23 || |- | style="text-align: center;" | 24 || |} {{col-end}} == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="EHF">{{cite web |url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/hungary-switzerland-and-austria-awarded-women-s-ehf-euro-2024-at-extraordinary-congress/ |title=HUNGARY, SWITZERLAND AND AUSTRIA AWARDED WOMEN’S EHF EURO 2024 AT EXTRAORDINARY CONGRESS |language=engelsk |author=European Handball Federation |author-link=European Handball Federation |work=eurohandball.com |access-date=28. november 2021|date=25. januar 2020}}</ref> }} == Officiel hjemmeside == * {{Official website}} {{EM i håndbold}} {{sportstub}} [[Kategori:Håndbold i 2024]] [[Kategori:EM i håndbold|2024 (kvinder)]] [[Kategori:Håndbold i Ungarn]] [[Kategori:Håndbold i Schweiz]] [[Kategori:Håndbold i Østrig]] fwi0ecwpauesnpma3yhfwdxeiv394ua 11751692 11751689 2024-04-25T21:05:08Z 2800:484:3872:A200:F596:4D74:7151:582 /* Indledende runde */ wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks mesterskabsfakta (damehåndbold) |titel = <!-- hvis blank bliver den udfyld med sidenavnet --> |år = 2024 |andre_titler = |billede = 2024 European Women's Handball Championship Logo.svg |størrelse = |tekst = |vært = Ungarn |vært2 = Schweiz |vært3 = Østrig |dato = [[28. november]] – [[15. december]] [[2024]] |hold = |nationer = 24 |spillesteder = |byer = |vinder = |anden = |tredje = |fjerde = |kampe = |mål = |publikum = |top_scorer = |spiller = |update = 28. november 2021 }} '''Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2024''' bliver den 16. udgave af [[EM i håndbold (kvinder)|EM i håndbold for kvinder]] arrangeret af [[European Handball Federation]]. Slutrunden skal spilles i [[Ungarn]], [[Schweiz]] og [[Østrig]].<ref name="EHF"/> Kampene i det indledende gruppespil foregår i [[Basel]], Schweiz, [[Innsbruck]], Østrig og [[Debrecen]], Ungarn. Mellemrunden skal afvikles i de ungarske byer Debrecen og Budapest. De sidste kampe skal spilles i Budapest.<ref name="EHF"/> Andre bud på værter var Rusland og et fælles bud fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet.<ref name="EHF"/> == Værtskab == === Spillesteder === * '''[[Basel]]''' – [[St. Jakobshalle]] * '''[[Debrecen]]''' – Főnix Aréna * '''[[Innsbruck]]''' – Olympiahalle * '''[[Wien]]''' – [[Wiener Stadthalle]] == Kvalifikation == {| class="wikitable sortable" ! width=17%|Land !! width=17%|Kvalificeret som !! width=17%|Dato da kvalfikationen var sikret !! width=49%|Tidligere deltagelser i EM håndbold |- | {{hbw|SUI}} || rowspan=3|{{sort|00|Værtsland}} || 25. januar 2020 || 1 ([[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|HUN}} || 25. januar 2020 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], '''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]''', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], ''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]'', [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|AUT}} || 25. januar 2020 || 8 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|NOR}} || [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|Forsvarende mestre fra 2022]] || 20. november 2022 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], '''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]''', [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], '''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]''', '''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]''', '''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]''', '''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]''', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], '''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]''', '''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]''', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], '''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]''', '''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]''') |- | {{hbw|DEN}} || Gruppe 1 || 28. februar 2024 || 15 ('''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]''', '''''[[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]]''''', [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], '''''[[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]]''''', [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], ''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], ''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]'', [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|SWE}} || Gruppe 7 || 2. marts 2024 || 13 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], ''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]'', [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], ''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]'', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|NED}} || Gruppe 3 || rowspan=5| 3. marts 2024 || 9 (''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ROM}} || Gruppe 1 || 14 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], ''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|FRA}} || Gruppe 4 || 12 ([[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], '''''[[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]]''''', [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ESP}} || Gruppe 5 || 12 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MNE}} || Gruppe 6 || 7 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], '''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]],''' [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|CRO}} || Gruppe 1 || rowspan=2| 3. april 2024 || 12 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MKD}} || Gruppe 5 || 6 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], ''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|GER}} || Gruppe 2 || 4. april 2024 || 15 (''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]'', [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|UKR}} || Gruppe 2 || rowspan=10| 7. april 2024 || 11 ([[EM i håndbold (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|CZE}} || Gruppe 3 || 7 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]) |- | {{hbw|SLO}} || Gruppe 4 || 8 ([[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|SRB}} || Gruppe 6 || 9 ([[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], ''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]'', [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ISL}} || Gruppe 7 || 2 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]) |- | {{hbw|POL}} || Gruppe 8 || 8 ([[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|TUR}} || rowspan=4|{{sort|02|Et af de fire bedste tredjerangerede hold}} || 0 (Debut) |- | {{hbw|SVK}} || 2 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|POR}} || 1 ([[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|FRO}} || 0 (Debut) |} == Lodtrækning == Lodtrækningen for gruppedanelserne ved slutrunden afholdes den 18. april 2024 i [[Wien]], [[Østrig]] === Seedning === De officiele seedningslag blev offentliggjort dagen efter den sidste betydne kvalifikationskamp blev spillet, 8. april 2024. {| class="wikitable" |- ! style="width: 25%;" | Pot 1 ! style="width: 25%;" | Pot 2 ! style="width: 25%;" | Pot 3 ! style="width: 25%;" | Pot 4 |- style="vertical-align: top;" | * {{hbw|NOR}} * {{hbw|DEN}} * {{hbw|MNE}} * {{hbw|FRA}} * {{hbw|SWE}} * {{hbw|NED}} | * {{hbw|GER}} * {{hbw|ESP}} * {{hbw|ROM}} * {{hbw|HUN}} * {{hbw|SUI}} * {{hbw|AUT}} | * {{hbw|SLO}} * {{hbw|CRO}} * {{hbw|POL}} * {{hbw|SRB}} * {{hbw|MKD}} * {{hbw|ISL}} | * {{hbw|CZE}} * {{hbw|UKR}} * {{hbw|TUR}} * {{hbw|FRO}} * {{hbw|POR}} * {{hbw|SVK}} |} == Indledende runde == === Gruppe A === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=SWE |team2=HUN |team3=MKD |team4=TUR |win_SWE=0 |draw_SWE=0 |loss_SWE=0 |gf_SWE=0|ga_SWE=0 |win_HUN=0 |draw_HUN=0 |loss_HUN=0 |gf_HUN=0|ga_HUN=0 |win_MKD=0 |draw_MKD=0 |loss_MKD=0 |gf_MKD=0|ga_MKD=0 |win_TUR=0 |draw_TUR=0 |loss_TUR=0 |gf_TUR=0|ga_TUR=0 |name_SWE={{hbw|SWE}} |name_HUN={{hbw|HUN}} |name_MKD={{hbw|MKD}} |name_TUR={{hbw|TUR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|HUN}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|MKD}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|TUR}} |score=– |team2={{hbw|SWE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe B === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=MNE |team2=ROM |team3=SRB |team4=CZE |win_MNE=0 |draw_MNE=0 |loss_MNE=0 |gf_MNE=0|ga_MNE=0 |win_ROM=0 |draw_ROM=0 |loss_ROM=0 |gf_ROM=0|ga_ROM=0 |win_SRB=0 |draw_SRB=0 |loss_SRB=0 |gf_SRB=0|ga_SRB=0 |win_CZE=0 |draw_CZE=0 |loss_CZE=0 |gf_CZE=0|ga_CZE=0 |name_MNE={{hbw|MNE}} |name_ROM={{hbw|ROM}} |name_SRB={{hbw|SRB}} |name_CZE={{hbw|CZE}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|ROM}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|SRB}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|CZE}} |score=– |team2={{hbw|MNE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe C === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=FRA |team2=ESP |team3=POL |team4=POR |win_FRA=0 |draw_FRA=0 |loss_FRA=0 |gf_FRA=0|ga_FRA=0 |win_ESP=0 |draw_ESP=0 |loss_ESP=0 |gf_ESP=0|ga_ESP=0 |win_POL=0 |draw_POL=0 |loss_POL=0 |gf_POL=0|ga_POL=0 |win_POR=0 |draw_POR=0 |loss_POR=0 |gf_POR=0|ga_POR=0 |name_FRA={{hbw|FRA}} |name_ESP={{hbw|ESP}} |name_POL={{hbw|POL}} |name_POR={{hbw|POR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|POL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ESP}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POR}} |score=– |team2={{hbw|FRA}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe D === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=DEN |team2=SUI |team3=CRO |team4=FRO |win_DEN=0 |draw_DEN=0 |loss_DEN=0 |gf_DEN=0|ga_DEN=0 |win_SUI=0 |draw_SUI=0 |loss_SUI=0 |gf_SUI=0|ga_SUI=0 |win_CRO=0 |draw_CRO=0 |loss_CRO=0 |gf_CRO=0|ga_CRO=0 |win_FRO=0 |draw_FRO=0 |loss_FRO=0 |gf_FRO=0|ga_FRO=0 |name_DEN={{hbw|DEN}} |name_SUI={{hbw|SUI}} |name_CRO={{hbw|CRO}} |name_FRO={{hbw|FRO}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|CRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SUI}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRO}} |score=– |team2={{hbw|DEN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe E === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NOR |team2=AUT |team3=SLO |team4=SVK |win_NOR=0 |draw_NOR=0 |loss_NOR=0 |gf_NOR=0|ga_NOR=0 |win_AUT=0 |draw_AUT=0 |loss_AUT=0 |gf_AUT=0|ga_AUT=0 |win_SLO=0 |draw_SLO=0 |loss_SLO=0 |gf_SLO=0|ga_SLO=0 |win_SVK=0 |draw_SVK=0 |loss_SVK=0 |gf_SVK=0|ga_SVK=0 |name_NOR={{hbw|NOR}} |name_AUT={{hbw|AUT}} |name_SLO={{hbw|SLO}} |name_SVK={{hbw|SVK}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|SLO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|AUT}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SVK}} |score=– |team2={{hbw|NOR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe F === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NED |team2=GER |team3=ISL |team4=UKR |win_NED=0 |draw_NED=0 |loss_NED=0 |gf_NED=0|ga_NED=0 |win_GER=0 |draw_GER=0 |loss_GER=0 |gf_GER=0|ga_GER=0 |win_ISL=0 |draw_ISL=0 |loss_ISL=0 |gf_ISL=0|ga_ISL=0 |win_UKR=0 |draw_UKR=0 |loss_UKR=0 |gf_UKR=0|ga_UKR=0 |name_NED={{hbw|NED}} |name_GER={{hbw|GER}} |name_ISL={{hbw|ISL}} |name_UKR={{hbw|UKR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|ISL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|GER}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|UKR}} |score=– |team2={{hbw|NED}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Mellemrunde == === Gruppe I === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=A1|team2=B1|team3=C1|team4=A2|team5=B2|team6=C2 |win_A1=0 |draw_A1=0 |loss_A1=0 |gf_A1=0 |ga_A1=0 |win_B1=0 |draw_B1=0 |loss_B1=0 |gf_B1=0 |ga_B1=0 |win_C1=0 |draw_C1=0 |loss_C1=0 |gf_C1=0 |ga_C1=0 |win_A2=0 |draw_A2=0 |loss_A2=0 |gf_A2=0 |ga_A2=0 |win_B2=0 |draw_B2=0 |loss_B2=0 |gf_B2=0 |ga_B2=0 |win_C2=0 |draw_C2=0 |loss_C2=0 |gf_C2=0 |ga_C2=0 |name_A1=A1 |name_B1=B1 |name_C1=C1 |name_A2=A2 |name_B2=B2 |name_C2=C2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe II === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=D1|team2=E1|team3=F1|team4=D2|team5=E2|team6=F2 |win_D1=0 |draw_D1=0 |loss_D1=0 |gf_D1=0 |ga_D1=0 |win_E1=0 |draw_E1=0 |loss_E1=0 |gf_E1=0 |ga_E1=0 |win_F1=0 |draw_F1=0 |loss_F1=0 |gf_F1=0 |ga_F1=0 |win_D2=0 |draw_D2=0 |loss_D2=0 |gf_D2=0 |ga_D2=0 |win_E2=0 |draw_E2=0 |loss_E2=0 |gf_E2=0 |ga_E2=0 |win_F2=0 |draw_F2=0 |loss_F2=0 |gf_F2=0 |ga_F2=0 |name_D1=D1 |name_E1=E1 |name_F1=F1 |name_D2=D2 |name_E2=E2 |name_F2=F2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Slutspillet == === Bracket === {{#invoke:RoundN|N4 |widescore=yes|bold_winner=high |3rdplace=yes <!-- Date-Place/Team 1/Score 1/Team 2/Score 2 --> <!-- semi finals --> |13. december|||| |13. december|||| <!-- final --> |15. december|||| <!-- third place --> |15. december|||| }} === Kamp om 5. pladsen === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time=15:00 |team1=I3 |score=– |team2=II3 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Semifinaler === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=I1 |score=– |team2=II2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=II1 |score=– |team2=I2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- === Kamp om 3. plads === {{handballbox2 |bg=#CC9966 |date=15. december 2024 |time=15:15 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Finale === {{handballbox2 |bg=gold |date=15. december 2024 |time=18:00 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Rangering == {{col-begin}} {{col-2}} {| class="wikitable" |- | style="width: 10px; background: #CCFFCC;"| | Kvalificeret til [[VM i håndbold 2025 (kvinder)|VM 2025]] |} {| class="wikitable" ! Nr. ! style="width: 170px;" | Hold |- style="background: #CCFFCC;" | style="text-align: center;" | {{gold01}} || |- | style="text-align: center;" | {{silver02}} || |- | style="text-align: center;" | {{bronze03}} || |- | style="text-align: center;" | 4 || |- | style="text-align: center;" | 5 || |- | style="text-align: center;" | 6 || |- | style="text-align: center;" | 7 || |- | style="text-align: center;" | 8 || |- | style="text-align: center;" | 9 || |- | style="text-align: center;" | 10 || |- | style="text-align: center;" | 11 || |- | style="text-align: center;" | 12 || |- | style="text-align: center;" | 13 || |- | style="text-align: center;" | 14 || |- | style="text-align: center;" | 15 || |- | style="text-align: center;" | 16 || |- | style="text-align: center;" | 17 || |- | style="text-align: center;" | 18 || |- | style="text-align: center;" | 19 || |- | style="text-align: center;" | 20 || |- | style="text-align: center;" | 21 || |- | style="text-align: center;" | 22 || |- | style="text-align: center;" | 23 || |- | style="text-align: center;" | 24 || |} {{col-end}} == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="EHF">{{cite web |url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/hungary-switzerland-and-austria-awarded-women-s-ehf-euro-2024-at-extraordinary-congress/ |title=HUNGARY, SWITZERLAND AND AUSTRIA AWARDED WOMEN’S EHF EURO 2024 AT EXTRAORDINARY CONGRESS |language=engelsk |author=European Handball Federation |author-link=European Handball Federation |work=eurohandball.com |access-date=28. november 2021|date=25. januar 2020}}</ref> }} == Officiel hjemmeside == * {{Official website}} {{EM i håndbold}} {{sportstub}} [[Kategori:Håndbold i 2024]] [[Kategori:EM i håndbold|2024 (kvinder)]] [[Kategori:Håndbold i Ungarn]] [[Kategori:Håndbold i Schweiz]] [[Kategori:Håndbold i Østrig]] ourdfwyk6rrrqx4nhqsr4tszq6h3bsn 11751701 11751692 2024-04-25T21:10:06Z 2800:484:3872:A200:F596:4D74:7151:582 /* Indledende runde */ wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks mesterskabsfakta (damehåndbold) |titel = <!-- hvis blank bliver den udfyld med sidenavnet --> |år = 2024 |andre_titler = |billede = 2024 European Women's Handball Championship Logo.svg |størrelse = |tekst = |vært = Ungarn |vært2 = Schweiz |vært3 = Østrig |dato = [[28. november]] – [[15. december]] [[2024]] |hold = |nationer = 24 |spillesteder = |byer = |vinder = |anden = |tredje = |fjerde = |kampe = |mål = |publikum = |top_scorer = |spiller = |update = 28. november 2021 }} '''Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2024''' bliver den 16. udgave af [[EM i håndbold (kvinder)|EM i håndbold for kvinder]] arrangeret af [[European Handball Federation]]. Slutrunden skal spilles i [[Ungarn]], [[Schweiz]] og [[Østrig]].<ref name="EHF"/> Kampene i det indledende gruppespil foregår i [[Basel]], Schweiz, [[Innsbruck]], Østrig og [[Debrecen]], Ungarn. Mellemrunden skal afvikles i de ungarske byer Debrecen og Budapest. De sidste kampe skal spilles i Budapest.<ref name="EHF"/> Andre bud på værter var Rusland og et fælles bud fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet.<ref name="EHF"/> == Værtskab == === Spillesteder === * '''[[Basel]]''' – [[St. Jakobshalle]] * '''[[Debrecen]]''' – Főnix Aréna * '''[[Innsbruck]]''' – Olympiahalle * '''[[Wien]]''' – [[Wiener Stadthalle]] == Kvalifikation == {| class="wikitable sortable" ! width=17%|Land !! width=17%|Kvalificeret som !! width=17%|Dato da kvalfikationen var sikret !! width=49%|Tidligere deltagelser i EM håndbold |- | {{hbw|SUI}} || rowspan=3|{{sort|00|Værtsland}} || 25. januar 2020 || 1 ([[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|HUN}} || 25. januar 2020 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], '''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]''', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], ''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]'', [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|AUT}} || 25. januar 2020 || 8 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|NOR}} || [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|Forsvarende mestre fra 2022]] || 20. november 2022 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], '''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]''', [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], '''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]''', '''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]''', '''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]''', '''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]''', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], '''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]''', '''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]''', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], '''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]''', '''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]''') |- | {{hbw|DEN}} || Gruppe 1 || 28. februar 2024 || 15 ('''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]''', '''''[[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]]''''', [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], '''''[[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]]''''', [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], ''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], ''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]'', [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|SWE}} || Gruppe 7 || 2. marts 2024 || 13 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], ''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]'', [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], ''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]'', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|NED}} || Gruppe 3 || rowspan=5| 3. marts 2024 || 9 (''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ROM}} || Gruppe 1 || 14 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], ''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|FRA}} || Gruppe 4 || 12 ([[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], '''''[[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]]''''', [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ESP}} || Gruppe 5 || 12 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MNE}} || Gruppe 6 || 7 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], '''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]],''' [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|CRO}} || Gruppe 1 || rowspan=2| 3. april 2024 || 12 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MKD}} || Gruppe 5 || 6 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], ''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|GER}} || Gruppe 2 || 4. april 2024 || 15 (''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]'', [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|UKR}} || Gruppe 2 || rowspan=10| 7. april 2024 || 11 ([[EM i håndbold (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|CZE}} || Gruppe 3 || 7 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]) |- | {{hbw|SLO}} || Gruppe 4 || 8 ([[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|SRB}} || Gruppe 6 || 9 ([[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], ''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]'', [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ISL}} || Gruppe 7 || 2 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]) |- | {{hbw|POL}} || Gruppe 8 || 8 ([[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|TUR}} || rowspan=4|{{sort|02|Et af de fire bedste tredjerangerede hold}} || 0 (Debut) |- | {{hbw|SVK}} || 2 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|POR}} || 1 ([[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|FRO}} || 0 (Debut) |} == Lodtrækning == Lodtrækningen for gruppedanelserne ved slutrunden afholdes den 18. april 2024 i [[Wien]], [[Østrig]] === Seedning === De officiele seedningslag blev offentliggjort dagen efter den sidste betydne kvalifikationskamp blev spillet, 8. april 2024. {| class="wikitable" |- ! style="width: 25%;" | Pot 1 ! style="width: 25%;" | Pot 2 ! style="width: 25%;" | Pot 3 ! style="width: 25%;" | Pot 4 |- style="vertical-align: top;" | * {{hbw|NOR}} * {{hbw|DEN}} * {{hbw|MNE}} * {{hbw|FRA}} * {{hbw|SWE}} * {{hbw|NED}} | * {{hbw|GER}} * {{hbw|ESP}} * {{hbw|ROM}} * {{hbw|HUN}} * {{hbw|SUI}} * {{hbw|AUT}} | * {{hbw|SLO}} * {{hbw|CRO}} * {{hbw|POL}} * {{hbw|SRB}} * {{hbw|MKD}} * {{hbw|ISL}} | * {{hbw|CZE}} * {{hbw|UKR}} * {{hbw|TUR}} * {{hbw|FRO}} * {{hbw|POR}} * {{hbw|SVK}} |} == Indledende runde == === Gruppe A === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=SWE |team2=HUN |team3=MKD |team4=TUR |win_SWE=0 |draw_SWE=0 |loss_SWE=0 |gf_SWE=0|ga_SWE=0 |win_HUN=0 |draw_HUN=0 |loss_HUN=0 |gf_HUN=0|ga_HUN=0 |win_MKD=0 |draw_MKD=0 |loss_MKD=0 |gf_MKD=0|ga_MKD=0 |win_TUR=0 |draw_TUR=0 |loss_TUR=0 |gf_TUR=0|ga_TUR=0 |name_SWE={{hbw|SWE}} |name_HUN={{hbw|HUN}} |name_MKD={{hbw|MKD}} |name_TUR={{hbw|TUR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|HUN}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|MKD}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|TUR}} |score=– |team2={{hbw|SWE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe B === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=MNE |team2=ROM |team3=SRB |team4=CZE |win_MNE=0 |draw_MNE=0 |loss_MNE=0 |gf_MNE=0|ga_MNE=0 |win_ROM=0 |draw_ROM=0 |loss_ROM=0 |gf_ROM=0|ga_ROM=0 |win_SRB=0 |draw_SRB=0 |loss_SRB=0 |gf_SRB=0|ga_SRB=0 |win_CZE=0 |draw_CZE=0 |loss_CZE=0 |gf_CZE=0|ga_CZE=0 |name_MNE={{hbw|MNE}} |name_ROM={{hbw|ROM}} |name_SRB={{hbw|SRB}} |name_CZE={{hbw|CZE}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|ROM}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|SRB}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|CZE}} |score=– |team2={{hbw|MNE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe C === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=FRA |team2=ESP |team3=POL |team4=POR |win_FRA=0 |draw_FRA=0 |loss_FRA=0 |gf_FRA=0|ga_FRA=0 |win_ESP=0 |draw_ESP=0 |loss_ESP=0 |gf_ESP=0|ga_ESP=0 |win_POL=0 |draw_POL=0 |loss_POL=0 |gf_POL=0|ga_POL=0 |win_POR=0 |draw_POR=0 |loss_POR=0 |gf_POR=0|ga_POR=0 |name_FRA={{hbw|FRA}} |name_ESP={{hbw|ESP}} |name_POL={{hbw|POL}} |name_POR={{hbw|POR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|ESP}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|POL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=15:30 |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|POR}} |score=– |team2={{hbw|FRA}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe D === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=DEN |team2=SUI |team3=CRO |team4=FRO |win_DEN=0 |draw_DEN=0 |loss_DEN=0 |gf_DEN=0|ga_DEN=0 |win_SUI=0 |draw_SUI=0 |loss_SUI=0 |gf_SUI=0|ga_SUI=0 |win_CRO=0 |draw_CRO=0 |loss_CRO=0 |gf_CRO=0|ga_CRO=0 |win_FRO=0 |draw_FRO=0 |loss_FRO=0 |gf_FRO=0|ga_FRO=0 |name_DEN={{hbw|DEN}} |name_SUI={{hbw|SUI}} |name_CRO={{hbw|CRO}} |name_FRO={{hbw|FRO}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SUI}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|CRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=15:30 |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|FRO}} |score=– |team2={{hbw|DEN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe E === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NOR |team2=AUT |team3=SLO |team4=SVK |win_NOR=0 |draw_NOR=0 |loss_NOR=0 |gf_NOR=0|ga_NOR=0 |win_AUT=0 |draw_AUT=0 |loss_AUT=0 |gf_AUT=0|ga_AUT=0 |win_SLO=0 |draw_SLO=0 |loss_SLO=0 |gf_SLO=0|ga_SLO=0 |win_SVK=0 |draw_SVK=0 |loss_SVK=0 |gf_SVK=0|ga_SVK=0 |name_NOR={{hbw|NOR}} |name_AUT={{hbw|AUT}} |name_SLO={{hbw|SLO}} |name_SVK={{hbw|SVK}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|SLO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|AUT}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SVK}} |score=– |team2={{hbw|NOR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe F === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NED |team2=GER |team3=ISL |team4=UKR |win_NED=0 |draw_NED=0 |loss_NED=0 |gf_NED=0|ga_NED=0 |win_GER=0 |draw_GER=0 |loss_GER=0 |gf_GER=0|ga_GER=0 |win_ISL=0 |draw_ISL=0 |loss_ISL=0 |gf_ISL=0|ga_ISL=0 |win_UKR=0 |draw_UKR=0 |loss_UKR=0 |gf_UKR=0|ga_UKR=0 |name_NED={{hbw|NED}} |name_GER={{hbw|GER}} |name_ISL={{hbw|ISL}} |name_UKR={{hbw|UKR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|ISL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|GER}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|UKR}} |score=– |team2={{hbw|NED}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Mellemrunde == === Gruppe I === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=A1|team2=B1|team3=C1|team4=A2|team5=B2|team6=C2 |win_A1=0 |draw_A1=0 |loss_A1=0 |gf_A1=0 |ga_A1=0 |win_B1=0 |draw_B1=0 |loss_B1=0 |gf_B1=0 |ga_B1=0 |win_C1=0 |draw_C1=0 |loss_C1=0 |gf_C1=0 |ga_C1=0 |win_A2=0 |draw_A2=0 |loss_A2=0 |gf_A2=0 |ga_A2=0 |win_B2=0 |draw_B2=0 |loss_B2=0 |gf_B2=0 |ga_B2=0 |win_C2=0 |draw_C2=0 |loss_C2=0 |gf_C2=0 |ga_C2=0 |name_A1=A1 |name_B1=B1 |name_C1=C1 |name_A2=A2 |name_B2=B2 |name_C2=C2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe II === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=D1|team2=E1|team3=F1|team4=D2|team5=E2|team6=F2 |win_D1=0 |draw_D1=0 |loss_D1=0 |gf_D1=0 |ga_D1=0 |win_E1=0 |draw_E1=0 |loss_E1=0 |gf_E1=0 |ga_E1=0 |win_F1=0 |draw_F1=0 |loss_F1=0 |gf_F1=0 |ga_F1=0 |win_D2=0 |draw_D2=0 |loss_D2=0 |gf_D2=0 |ga_D2=0 |win_E2=0 |draw_E2=0 |loss_E2=0 |gf_E2=0 |ga_E2=0 |win_F2=0 |draw_F2=0 |loss_F2=0 |gf_F2=0 |ga_F2=0 |name_D1=D1 |name_E1=E1 |name_F1=F1 |name_D2=D2 |name_E2=E2 |name_F2=F2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Slutspillet == === Bracket === {{#invoke:RoundN|N4 |widescore=yes|bold_winner=high |3rdplace=yes <!-- Date-Place/Team 1/Score 1/Team 2/Score 2 --> <!-- semi finals --> |13. december|||| |13. december|||| <!-- final --> |15. december|||| <!-- third place --> |15. december|||| }} === Kamp om 5. pladsen === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time=15:00 |team1=I3 |score=– |team2=II3 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Semifinaler === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=I1 |score=– |team2=II2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=II1 |score=– |team2=I2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- === Kamp om 3. plads === {{handballbox2 |bg=#CC9966 |date=15. december 2024 |time=15:15 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Finale === {{handballbox2 |bg=gold |date=15. december 2024 |time=18:00 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Rangering == {{col-begin}} {{col-2}} {| class="wikitable" |- | style="width: 10px; background: #CCFFCC;"| | Kvalificeret til [[VM i håndbold 2025 (kvinder)|VM 2025]] |} {| class="wikitable" ! Nr. ! style="width: 170px;" | Hold |- style="background: #CCFFCC;" | style="text-align: center;" | {{gold01}} || |- | style="text-align: center;" | {{silver02}} || |- | style="text-align: center;" | {{bronze03}} || |- | style="text-align: center;" | 4 || |- | style="text-align: center;" | 5 || |- | style="text-align: center;" | 6 || |- | style="text-align: center;" | 7 || |- | style="text-align: center;" | 8 || |- | style="text-align: center;" | 9 || |- | style="text-align: center;" | 10 || |- | style="text-align: center;" | 11 || |- | style="text-align: center;" | 12 || |- | style="text-align: center;" | 13 || |- | style="text-align: center;" | 14 || |- | style="text-align: center;" | 15 || |- | style="text-align: center;" | 16 || |- | style="text-align: center;" | 17 || |- | style="text-align: center;" | 18 || |- | style="text-align: center;" | 19 || |- | style="text-align: center;" | 20 || |- | style="text-align: center;" | 21 || |- | style="text-align: center;" | 22 || |- | style="text-align: center;" | 23 || |- | style="text-align: center;" | 24 || |} {{col-end}} == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="EHF">{{cite web |url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/hungary-switzerland-and-austria-awarded-women-s-ehf-euro-2024-at-extraordinary-congress/ |title=HUNGARY, SWITZERLAND AND AUSTRIA AWARDED WOMEN’S EHF EURO 2024 AT EXTRAORDINARY CONGRESS |language=engelsk |author=European Handball Federation |author-link=European Handball Federation |work=eurohandball.com |access-date=28. november 2021|date=25. januar 2020}}</ref> }} == Officiel hjemmeside == * {{Official website}} {{EM i håndbold}} {{sportstub}} [[Kategori:Håndbold i 2024]] [[Kategori:EM i håndbold|2024 (kvinder)]] [[Kategori:Håndbold i Ungarn]] [[Kategori:Håndbold i Schweiz]] [[Kategori:Håndbold i Østrig]] bn3u4dh285oj1w3l4iqs1kkuk581ae2 11751706 11751701 2024-04-25T21:13:57Z 2800:484:3872:A200:F596:4D74:7151:582 /* Indledende runde */ wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks mesterskabsfakta (damehåndbold) |titel = <!-- hvis blank bliver den udfyld med sidenavnet --> |år = 2024 |andre_titler = |billede = 2024 European Women's Handball Championship Logo.svg |størrelse = |tekst = |vært = Ungarn |vært2 = Schweiz |vært3 = Østrig |dato = [[28. november]] – [[15. december]] [[2024]] |hold = |nationer = 24 |spillesteder = |byer = |vinder = |anden = |tredje = |fjerde = |kampe = |mål = |publikum = |top_scorer = |spiller = |update = 28. november 2021 }} '''Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2024''' bliver den 16. udgave af [[EM i håndbold (kvinder)|EM i håndbold for kvinder]] arrangeret af [[European Handball Federation]]. Slutrunden skal spilles i [[Ungarn]], [[Schweiz]] og [[Østrig]].<ref name="EHF"/> Kampene i det indledende gruppespil foregår i [[Basel]], Schweiz, [[Innsbruck]], Østrig og [[Debrecen]], Ungarn. Mellemrunden skal afvikles i de ungarske byer Debrecen og Budapest. De sidste kampe skal spilles i Budapest.<ref name="EHF"/> Andre bud på værter var Rusland og et fælles bud fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet.<ref name="EHF"/> == Værtskab == === Spillesteder === * '''[[Basel]]''' – [[St. Jakobshalle]] * '''[[Debrecen]]''' – Főnix Aréna * '''[[Innsbruck]]''' – Olympiahalle * '''[[Wien]]''' – [[Wiener Stadthalle]] == Kvalifikation == {| class="wikitable sortable" ! width=17%|Land !! width=17%|Kvalificeret som !! width=17%|Dato da kvalfikationen var sikret !! width=49%|Tidligere deltagelser i EM håndbold |- | {{hbw|SUI}} || rowspan=3|{{sort|00|Værtsland}} || 25. januar 2020 || 1 ([[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|HUN}} || 25. januar 2020 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], '''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]''', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], ''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]'', [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|AUT}} || 25. januar 2020 || 8 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|NOR}} || [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|Forsvarende mestre fra 2022]] || 20. november 2022 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], '''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]''', [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], '''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]''', '''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]''', '''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]''', '''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]''', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], '''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]''', '''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]''', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], '''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]''', '''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]''') |- | {{hbw|DEN}} || Gruppe 1 || 28. februar 2024 || 15 ('''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]''', '''''[[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]]''''', [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], '''''[[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]]''''', [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], ''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], ''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]'', [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|SWE}} || Gruppe 7 || 2. marts 2024 || 13 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], ''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]'', [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], ''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]'', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|NED}} || Gruppe 3 || rowspan=5| 3. marts 2024 || 9 (''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ROM}} || Gruppe 1 || 14 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], ''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|FRA}} || Gruppe 4 || 12 ([[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], '''''[[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]]''''', [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ESP}} || Gruppe 5 || 12 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MNE}} || Gruppe 6 || 7 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], '''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]],''' [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|CRO}} || Gruppe 1 || rowspan=2| 3. april 2024 || 12 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MKD}} || Gruppe 5 || 6 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], ''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|GER}} || Gruppe 2 || 4. april 2024 || 15 (''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]'', [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|UKR}} || Gruppe 2 || rowspan=10| 7. april 2024 || 11 ([[EM i håndbold (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|CZE}} || Gruppe 3 || 7 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]) |- | {{hbw|SLO}} || Gruppe 4 || 8 ([[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|SRB}} || Gruppe 6 || 9 ([[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], ''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]'', [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ISL}} || Gruppe 7 || 2 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]) |- | {{hbw|POL}} || Gruppe 8 || 8 ([[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|TUR}} || rowspan=4|{{sort|02|Et af de fire bedste tredjerangerede hold}} || 0 (Debut) |- | {{hbw|SVK}} || 2 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|POR}} || 1 ([[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|FRO}} || 0 (Debut) |} == Lodtrækning == Lodtrækningen for gruppedanelserne ved slutrunden afholdes den 18. april 2024 i [[Wien]], [[Østrig]] === Seedning === De officiele seedningslag blev offentliggjort dagen efter den sidste betydne kvalifikationskamp blev spillet, 8. april 2024. {| class="wikitable" |- ! style="width: 25%;" | Pot 1 ! style="width: 25%;" | Pot 2 ! style="width: 25%;" | Pot 3 ! style="width: 25%;" | Pot 4 |- style="vertical-align: top;" | * {{hbw|NOR}} * {{hbw|DEN}} * {{hbw|MNE}} * {{hbw|FRA}} * {{hbw|SWE}} * {{hbw|NED}} | * {{hbw|GER}} * {{hbw|ESP}} * {{hbw|ROM}} * {{hbw|HUN}} * {{hbw|SUI}} * {{hbw|AUT}} | * {{hbw|SLO}} * {{hbw|CRO}} * {{hbw|POL}} * {{hbw|SRB}} * {{hbw|MKD}} * {{hbw|ISL}} | * {{hbw|CZE}} * {{hbw|UKR}} * {{hbw|TUR}} * {{hbw|FRO}} * {{hbw|POR}} * {{hbw|SVK}} |} == Indledende runde == === Gruppe A === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=SWE |team2=HUN |team3=MKD |team4=TUR |win_SWE=0 |draw_SWE=0 |loss_SWE=0 |gf_SWE=0|ga_SWE=0 |win_HUN=0 |draw_HUN=0 |loss_HUN=0 |gf_HUN=0|ga_HUN=0 |win_MKD=0 |draw_MKD=0 |loss_MKD=0 |gf_MKD=0|ga_MKD=0 |win_TUR=0 |draw_TUR=0 |loss_TUR=0 |gf_TUR=0|ga_TUR=0 |name_SWE={{hbw|SWE}} |name_HUN={{hbw|HUN}} |name_MKD={{hbw|MKD}} |name_TUR={{hbw|TUR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|HUN}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|MKD}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|TUR}} |score=– |team2={{hbw|SWE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe B === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=MNE |team2=ROM |team3=SRB |team4=CZE |win_MNE=0 |draw_MNE=0 |loss_MNE=0 |gf_MNE=0|ga_MNE=0 |win_ROM=0 |draw_ROM=0 |loss_ROM=0 |gf_ROM=0|ga_ROM=0 |win_SRB=0 |draw_SRB=0 |loss_SRB=0 |gf_SRB=0|ga_SRB=0 |win_CZE=0 |draw_CZE=0 |loss_CZE=0 |gf_CZE=0|ga_CZE=0 |name_MNE={{hbw|MNE}} |name_ROM={{hbw|ROM}} |name_SRB={{hbw|SRB}} |name_CZE={{hbw|CZE}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|ROM}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|SRB}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|CZE}} |score=– |team2={{hbw|MNE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe C === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=FRA |team2=ESP |team3=POL |team4=POR |win_FRA=0 |draw_FRA=0 |loss_FRA=0 |gf_FRA=0|ga_FRA=0 |win_ESP=0 |draw_ESP=0 |loss_ESP=0 |gf_ESP=0|ga_ESP=0 |win_POL=0 |draw_POL=0 |loss_POL=0 |gf_POL=0|ga_POL=0 |win_POR=0 |draw_POR=0 |loss_POR=0 |gf_POR=0|ga_POR=0 |name_FRA={{hbw|FRA}} |name_ESP={{hbw|ESP}} |name_POL={{hbw|POL}} |name_POR={{hbw|POR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|ESP}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|POL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=15:30 |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|POR}} |score=– |team2={{hbw|FRA}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe D === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=DEN |team2=SUI |team3=CRO |team4=FRO |win_DEN=0 |draw_DEN=0 |loss_DEN=0 |gf_DEN=0|ga_DEN=0 |win_SUI=0 |draw_SUI=0 |loss_SUI=0 |gf_SUI=0|ga_SUI=0 |win_CRO=0 |draw_CRO=0 |loss_CRO=0 |gf_CRO=0|ga_CRO=0 |win_FRO=0 |draw_FRO=0 |loss_FRO=0 |gf_FRO=0|ga_FRO=0 |name_DEN={{hbw|DEN}} |name_SUI={{hbw|SUI}} |name_CRO={{hbw|CRO}} |name_FRO={{hbw|FRO}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SUI}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|CRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=15:30 |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|FRO}} |score=– |team2={{hbw|DEN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=20:300 |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe E === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NOR |team2=AUT |team3=SLO |team4=SVK |win_NOR=0 |draw_NOR=0 |loss_NOR=0 |gf_NOR=0|ga_NOR=0 |win_AUT=0 |draw_AUT=0 |loss_AUT=0 |gf_AUT=0|ga_AUT=0 |win_SLO=0 |draw_SLO=0 |loss_SLO=0 |gf_SLO=0|ga_SLO=0 |win_SVK=0 |draw_SVK=0 |loss_SVK=0 |gf_SVK=0|ga_SVK=0 |name_NOR={{hbw|NOR}} |name_AUT={{hbw|AUT}} |name_SLO={{hbw|SLO}} |name_SVK={{hbw|SVK}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|AUT}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|SLO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SVK}} |score=– |team2={{hbw|NOR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe F === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NED |team2=GER |team3=ISL |team4=UKR |win_NED=0 |draw_NED=0 |loss_NED=0 |gf_NED=0|ga_NED=0 |win_GER=0 |draw_GER=0 |loss_GER=0 |gf_GER=0|ga_GER=0 |win_ISL=0 |draw_ISL=0 |loss_ISL=0 |gf_ISL=0|ga_ISL=0 |win_UKR=0 |draw_UKR=0 |loss_UKR=0 |gf_UKR=0|ga_UKR=0 |name_NED={{hbw|NED}} |name_GER={{hbw|GER}} |name_ISL={{hbw|ISL}} |name_UKR={{hbw|UKR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|ISL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time= |team1={{hbw-rt|GER}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|UKR}} |score=– |team2={{hbw|NED}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time= |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Mellemrunde == === Gruppe I === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=A1|team2=B1|team3=C1|team4=A2|team5=B2|team6=C2 |win_A1=0 |draw_A1=0 |loss_A1=0 |gf_A1=0 |ga_A1=0 |win_B1=0 |draw_B1=0 |loss_B1=0 |gf_B1=0 |ga_B1=0 |win_C1=0 |draw_C1=0 |loss_C1=0 |gf_C1=0 |ga_C1=0 |win_A2=0 |draw_A2=0 |loss_A2=0 |gf_A2=0 |ga_A2=0 |win_B2=0 |draw_B2=0 |loss_B2=0 |gf_B2=0 |ga_B2=0 |win_C2=0 |draw_C2=0 |loss_C2=0 |gf_C2=0 |ga_C2=0 |name_A1=A1 |name_B1=B1 |name_C1=C1 |name_A2=A2 |name_B2=B2 |name_C2=C2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe II === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=D1|team2=E1|team3=F1|team4=D2|team5=E2|team6=F2 |win_D1=0 |draw_D1=0 |loss_D1=0 |gf_D1=0 |ga_D1=0 |win_E1=0 |draw_E1=0 |loss_E1=0 |gf_E1=0 |ga_E1=0 |win_F1=0 |draw_F1=0 |loss_F1=0 |gf_F1=0 |ga_F1=0 |win_D2=0 |draw_D2=0 |loss_D2=0 |gf_D2=0 |ga_D2=0 |win_E2=0 |draw_E2=0 |loss_E2=0 |gf_E2=0 |ga_E2=0 |win_F2=0 |draw_F2=0 |loss_F2=0 |gf_F2=0 |ga_F2=0 |name_D1=D1 |name_E1=E1 |name_F1=F1 |name_D2=D2 |name_E2=E2 |name_F2=F2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Slutspillet == === Bracket === {{#invoke:RoundN|N4 |widescore=yes|bold_winner=high |3rdplace=yes <!-- Date-Place/Team 1/Score 1/Team 2/Score 2 --> <!-- semi finals --> |13. december|||| |13. december|||| <!-- final --> |15. december|||| <!-- third place --> |15. december|||| }} === Kamp om 5. pladsen === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time=15:00 |team1=I3 |score=– |team2=II3 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Semifinaler === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=I1 |score=– |team2=II2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=II1 |score=– |team2=I2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- === Kamp om 3. plads === {{handballbox2 |bg=#CC9966 |date=15. december 2024 |time=15:15 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Finale === {{handballbox2 |bg=gold |date=15. december 2024 |time=18:00 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Rangering == {{col-begin}} {{col-2}} {| class="wikitable" |- | style="width: 10px; background: #CCFFCC;"| | Kvalificeret til [[VM i håndbold 2025 (kvinder)|VM 2025]] |} {| class="wikitable" ! Nr. ! style="width: 170px;" | Hold |- style="background: #CCFFCC;" | style="text-align: center;" | {{gold01}} || |- | style="text-align: center;" | {{silver02}} || |- | style="text-align: center;" | {{bronze03}} || |- | style="text-align: center;" | 4 || |- | style="text-align: center;" | 5 || |- | style="text-align: center;" | 6 || |- | style="text-align: center;" | 7 || |- | style="text-align: center;" | 8 || |- | style="text-align: center;" | 9 || |- | style="text-align: center;" | 10 || |- | style="text-align: center;" | 11 || |- | style="text-align: center;" | 12 || |- | style="text-align: center;" | 13 || |- | style="text-align: center;" | 14 || |- | style="text-align: center;" | 15 || |- | style="text-align: center;" | 16 || |- | style="text-align: center;" | 17 || |- | style="text-align: center;" | 18 || |- | style="text-align: center;" | 19 || |- | style="text-align: center;" | 20 || |- | style="text-align: center;" | 21 || |- | style="text-align: center;" | 22 || |- | style="text-align: center;" | 23 || |- | style="text-align: center;" | 24 || |} {{col-end}} == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="EHF">{{cite web |url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/hungary-switzerland-and-austria-awarded-women-s-ehf-euro-2024-at-extraordinary-congress/ |title=HUNGARY, SWITZERLAND AND AUSTRIA AWARDED WOMEN’S EHF EURO 2024 AT EXTRAORDINARY CONGRESS |language=engelsk |author=European Handball Federation |author-link=European Handball Federation |work=eurohandball.com |access-date=28. november 2021|date=25. januar 2020}}</ref> }} == Officiel hjemmeside == * {{Official website}} {{EM i håndbold}} {{sportstub}} [[Kategori:Håndbold i 2024]] [[Kategori:EM i håndbold|2024 (kvinder)]] [[Kategori:Håndbold i Ungarn]] [[Kategori:Håndbold i Schweiz]] [[Kategori:Håndbold i Østrig]] 4p3k2nhuizazkp2c2mvi3citf98vnnc 11751710 11751706 2024-04-25T21:18:17Z 2800:484:3872:A200:84C7:8EE2:AE2:6A83 /* Gruppe F */ wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks mesterskabsfakta (damehåndbold) |titel = <!-- hvis blank bliver den udfyld med sidenavnet --> |år = 2024 |andre_titler = |billede = 2024 European Women's Handball Championship Logo.svg |størrelse = |tekst = |vært = Ungarn |vært2 = Schweiz |vært3 = Østrig |dato = [[28. november]] – [[15. december]] [[2024]] |hold = |nationer = 24 |spillesteder = |byer = |vinder = |anden = |tredje = |fjerde = |kampe = |mål = |publikum = |top_scorer = |spiller = |update = 28. november 2021 }} '''Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2024''' bliver den 16. udgave af [[EM i håndbold (kvinder)|EM i håndbold for kvinder]] arrangeret af [[European Handball Federation]]. Slutrunden skal spilles i [[Ungarn]], [[Schweiz]] og [[Østrig]].<ref name="EHF"/> Kampene i det indledende gruppespil foregår i [[Basel]], Schweiz, [[Innsbruck]], Østrig og [[Debrecen]], Ungarn. Mellemrunden skal afvikles i de ungarske byer Debrecen og Budapest. De sidste kampe skal spilles i Budapest.<ref name="EHF"/> Andre bud på værter var Rusland og et fælles bud fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet.<ref name="EHF"/> == Værtskab == === Spillesteder === * '''[[Basel]]''' – [[St. Jakobshalle]] * '''[[Debrecen]]''' – Főnix Aréna * '''[[Innsbruck]]''' – Olympiahalle * '''[[Wien]]''' – [[Wiener Stadthalle]] == Kvalifikation == {| class="wikitable sortable" ! width=17%|Land !! width=17%|Kvalificeret som !! width=17%|Dato da kvalfikationen var sikret !! width=49%|Tidligere deltagelser i EM håndbold |- | {{hbw|SUI}} || rowspan=3|{{sort|00|Værtsland}} || 25. januar 2020 || 1 ([[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|HUN}} || 25. januar 2020 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], '''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]''', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], ''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]'', [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|AUT}} || 25. januar 2020 || 8 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|NOR}} || [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|Forsvarende mestre fra 2022]] || 20. november 2022 || 15 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], '''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]''', [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], '''[[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]]''', '''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]''', '''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]''', '''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]''', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], '''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]''', '''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]''', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], '''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]''', '''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]''') |- | {{hbw|DEN}} || Gruppe 1 || 28. februar 2024 || 15 ('''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]''', '''''[[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]]''''', [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], '''''[[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]]''''', [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], ''[[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], ''[[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]'', [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|SWE}} || Gruppe 7 || 2. marts 2024 || 13 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], ''[[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]]'', [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], ''[[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]]'', [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|NED}} || Gruppe 3 || rowspan=5| 3. marts 2024 || 9 (''[[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ROM}} || Gruppe 1 || 14 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], ''[[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]]'', [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|FRA}} || Gruppe 4 || 12 ([[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], '''''[[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]]''''', [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ESP}} || Gruppe 5 || 12 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MNE}} || Gruppe 6 || 7 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], '''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]],''' [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|CRO}} || Gruppe 1 || rowspan=2| 3. april 2024 || 12 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]'', [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|MKD}} || Gruppe 5 || 6 ([[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], ''[[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]'', [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|GER}} || Gruppe 2 || 4. april 2024 || 15 (''[[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]]'', [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|UKR}} || Gruppe 2 || rowspan=10| 7. april 2024 || 11 ([[EM i håndbold (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2000 (kvinder)|2000]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]] [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|CZE}} || Gruppe 3 || 7 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]]) |- | {{hbw|SLO}} || Gruppe 4 || 8 ([[EM i håndbold 2002 (kvinder)|2002]], [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|2004]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], ''[[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]'') |- | {{hbw|SRB}} || Gruppe 6 || 9 ([[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]], [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], ''[[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]'', [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|ISL}} || Gruppe 7 || 2 ([[EM i håndbold 2010 (kvinder)|2010]], [[EM i håndbold 2012 (kvinder)|2012]]) |- | {{hbw|POL}} || Gruppe 8 || 8 ([[EM i håndbold 1996 (kvinder)|1996]], [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|1998]], [[EM i håndbold 2006 (kvinder)|2006]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]], [[EM i håndbold 2016 (kvinder)|2016]], [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|2018]], [[EM i håndbold 2020 (kvinder)|2020]], [[EM i håndbold 2022 (kvinder)|2022]]) |- | {{hbw|TUR}} || rowspan=4|{{sort|02|Et af de fire bedste tredjerangerede hold}} || 0 (Debut) |- | {{hbw|SVK}} || 2 ([[EM i håndbold 1994 (kvinder)|1994]], [[EM i håndbold 2014 (kvinder)|2014]]) |- | {{hbw|POR}} || 1 ([[EM i håndbold 2008 (kvinder)|2008]]) |- | {{hbw|FRO}} || 0 (Debut) |} == Lodtrækning == Lodtrækningen for gruppedanelserne ved slutrunden afholdes den 18. april 2024 i [[Wien]], [[Østrig]] === Seedning === De officiele seedningslag blev offentliggjort dagen efter den sidste betydne kvalifikationskamp blev spillet, 8. april 2024. {| class="wikitable" |- ! style="width: 25%;" | Pot 1 ! style="width: 25%;" | Pot 2 ! style="width: 25%;" | Pot 3 ! style="width: 25%;" | Pot 4 |- style="vertical-align: top;" | * {{hbw|NOR}} * {{hbw|DEN}} * {{hbw|MNE}} * {{hbw|FRA}} * {{hbw|SWE}} * {{hbw|NED}} | * {{hbw|GER}} * {{hbw|ESP}} * {{hbw|ROM}} * {{hbw|HUN}} * {{hbw|SUI}} * {{hbw|AUT}} | * {{hbw|SLO}} * {{hbw|CRO}} * {{hbw|POL}} * {{hbw|SRB}} * {{hbw|MKD}} * {{hbw|ISL}} | * {{hbw|CZE}} * {{hbw|UKR}} * {{hbw|TUR}} * {{hbw|FRO}} * {{hbw|POR}} * {{hbw|SVK}} |} == Indledende runde == === Gruppe A === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=SWE |team2=HUN |team3=MKD |team4=TUR |win_SWE=0 |draw_SWE=0 |loss_SWE=0 |gf_SWE=0|ga_SWE=0 |win_HUN=0 |draw_HUN=0 |loss_HUN=0 |gf_HUN=0|ga_HUN=0 |win_MKD=0 |draw_MKD=0 |loss_MKD=0 |gf_MKD=0|ga_MKD=0 |win_TUR=0 |draw_TUR=0 |loss_TUR=0 |gf_TUR=0|ga_TUR=0 |name_SWE={{hbw|SWE}} |name_HUN={{hbw|HUN}} |name_MKD={{hbw|MKD}} |name_TUR={{hbw|TUR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|HUN}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|MKD}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SWE}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|TUR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|MKD}} |score=– |team2={{hbw|HUN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|TUR}} |score=– |team2={{hbw|SWE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe B === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=MNE |team2=ROM |team3=SRB |team4=CZE |win_MNE=0 |draw_MNE=0 |loss_MNE=0 |gf_MNE=0|ga_MNE=0 |win_ROM=0 |draw_ROM=0 |loss_ROM=0 |gf_ROM=0|ga_ROM=0 |win_SRB=0 |draw_SRB=0 |loss_SRB=0 |gf_SRB=0|ga_SRB=0 |win_CZE=0 |draw_CZE=0 |loss_CZE=0 |gf_CZE=0|ga_CZE=0 |name_MNE={{hbw|MNE}} |name_ROM={{hbw|ROM}} |name_SRB={{hbw|SRB}} |name_CZE={{hbw|CZE}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|ROM}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|SRB}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|MNE}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|CZE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SRB}} |score=– |team2={{hbw|ROM}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|CZE}} |score=– |team2={{hbw|MNE}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe C === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=FRA |team2=ESP |team3=POL |team4=POR |win_FRA=0 |draw_FRA=0 |loss_FRA=0 |gf_FRA=0|ga_FRA=0 |win_ESP=0 |draw_ESP=0 |loss_ESP=0 |gf_ESP=0|ga_ESP=0 |win_POL=0 |draw_POL=0 |loss_POL=0 |gf_POL=0|ga_POL=0 |win_POR=0 |draw_POR=0 |loss_POR=0 |gf_POR=0|ga_POR=0 |name_FRA={{hbw|FRA}} |name_ESP={{hbw|ESP}} |name_POL={{hbw|POL}} |name_POR={{hbw|POR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|ESP}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|POL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=15:30 |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|POR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|FRA}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|POL}} |score=– |team2={{hbw|ESP}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|POR}} |score=– |team2={{hbw|FRA}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe D === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=DEN |team2=SUI |team3=CRO |team4=FRO |win_DEN=0 |draw_DEN=0 |loss_DEN=0 |gf_DEN=0|ga_DEN=0 |win_SUI=0 |draw_SUI=0 |loss_SUI=0 |gf_SUI=0|ga_SUI=0 |win_CRO=0 |draw_CRO=0 |loss_CRO=0 |gf_CRO=0|ga_CRO=0 |win_FRO=0 |draw_FRO=0 |loss_FRO=0 |gf_FRO=0|ga_FRO=0 |name_DEN={{hbw|DEN}} |name_SUI={{hbw|SUI}} |name_CRO={{hbw|CRO}} |name_FRO={{hbw|FRO}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SUI}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|CRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=15:30 |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|FRO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|DEN}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|FRO}} |score=– |team2={{hbw|DEN}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=20:300 |team1={{hbw-rt|CRO}} |score=– |team2={{hbw|SUI}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[St. Jakobshalle]], [[Basel]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe E === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NOR |team2=AUT |team3=SLO |team4=SVK |win_NOR=0 |draw_NOR=0 |loss_NOR=0 |gf_NOR=0|ga_NOR=0 |win_AUT=0 |draw_AUT=0 |loss_AUT=0 |gf_AUT=0|ga_AUT=0 |win_SLO=0 |draw_SLO=0 |loss_SLO=0 |gf_SLO=0|ga_SLO=0 |win_SVK=0 |draw_SVK=0 |loss_SVK=0 |gf_SVK=0|ga_SVK=0 |name_NOR={{hbw|NOR}} |name_AUT={{hbw|AUT}} |name_SLO={{hbw|SLO}} |name_SVK={{hbw|SVK}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|AUT}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=28. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|SLO}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|NOR}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=30. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|SVK}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|SLO}} |score=– |team2={{hbw|AUT}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=2. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|SVK}} |score=– |team2={{hbw|NOR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe F === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=NED |team2=GER |team3=ISL |team4=UKR |win_NED=0 |draw_NED=0 |loss_NED=0 |gf_NED=0|ga_NED=0 |win_GER=0 |draw_GER=0 |loss_GER=0 |gf_GER=0|ga_GER=0 |win_ISL=0 |draw_ISL=0 |loss_ISL=0 |gf_ISL=0|ga_ISL=0 |win_UKR=0 |draw_UKR=0 |loss_UKR=0 |gf_UKR=0|ga_UKR=0 |name_NED={{hbw|NED}} |name_GER={{hbw|GER}} |name_ISL={{hbw|ISL}} |name_UKR={{hbw|UKR}} |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Mellemrunde|Mellemrunden]] }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|ISL}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=29. november 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|GER}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|NED}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=1. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|UKR}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=18:00 |team1={{hbw-rt|UKR}} |score=– |team2={{hbw|NED}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=3. december 2024 |time=20:30 |team1={{hbw-rt|ISL}} |score=– |team2={{hbw|GER}} |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Olympiahalle, [[Innsbruck]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Mellemrunde == === Gruppe I === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=A1|team2=B1|team3=C1|team4=A2|team5=B2|team6=C2 |win_A1=0 |draw_A1=0 |loss_A1=0 |gf_A1=0 |ga_A1=0 |win_B1=0 |draw_B1=0 |loss_B1=0 |gf_B1=0 |ga_B1=0 |win_C1=0 |draw_C1=0 |loss_C1=0 |gf_C1=0 |ga_C1=0 |win_A2=0 |draw_A2=0 |loss_A2=0 |gf_A2=0 |ga_A2=0 |win_B2=0 |draw_B2=0 |loss_B2=0 |gf_B2=0 |ga_B2=0 |win_C2=0 |draw_C2=0 |loss_C2=0 |gf_C2=0 |ga_C2=0 |name_A1=A1 |name_B1=B1 |name_C1=C1 |name_A2=A2 |name_B2=B2 |name_C2=C2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=6. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=8. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=10. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=Főnix Aréna, [[Debrecen]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Gruppe II === {{#invoke:Sportstabel|main|style=WDL |update=complete |source= |winpoints=2 |team1=D1|team2=E1|team3=F1|team4=D2|team5=E2|team6=F2 |win_D1=0 |draw_D1=0 |loss_D1=0 |gf_D1=0 |ga_D1=0 |win_E1=0 |draw_E1=0 |loss_E1=0 |gf_E1=0 |ga_E1=0 |win_F1=0 |draw_F1=0 |loss_F1=0 |gf_F1=0 |ga_F1=0 |win_D2=0 |draw_D2=0 |loss_D2=0 |gf_D2=0 |ga_D2=0 |win_E2=0 |draw_E2=0 |loss_E2=0 |gf_E2=0 |ga_E2=0 |win_F2=0 |draw_F2=0 |loss_F2=0 |gf_F2=0 |ga_F2=0 |name_D1=D1 |name_E1=E1 |name_F1=F1 |name_D2=D2 |name_E2=E2 |name_F2=F2 |class_rules = 1) point; 2) indbyrdes opgør; 3) antal mål scoret i indbyres opgør; 4) måldifference 5) positiv målforskel |result1=Q |result2=Q |result3=F |res_col_header=Q |col_Q=green1 |text_Q=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |col_F=yellow1|text_F=[[#Kamp om 5. pladsen|Kamp om 5. pladsen]] }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=5. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=7. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=9. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} {{handballbox2 |date=11. december 2024 |time= |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Slutspillet == === Bracket === {{#invoke:RoundN|N4 |widescore=yes|bold_winner=high |3rdplace=yes <!-- Date-Place/Team 1/Score 1/Team 2/Score 2 --> <!-- semi finals --> |13. december|||| |13. december|||| <!-- final --> |15. december|||| <!-- third place --> |15. december|||| }} === Kamp om 5. pladsen === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time=15:00 |team1=I3 |score=– |team2=II3 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Semifinaler === {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=I1 |score=– |team2=II2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- {{handballbox2 |date=13. december 2024 |time= |team1=II1 |score=– |team2=I2 |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} ---- === Kamp om 3. plads === {{handballbox2 |bg=#CC9966 |date=15. december 2024 |time=15:15 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} === Finale === {{handballbox2 |bg=gold |date=15. december 2024 |time=18:00 |team1= |score=– |team2= |report= |goals1= |goals2= |HT=– |twomin1= |yellow1= |red1= |twomin2= |yellow2= |red2= |stadium=[[Wiener Stadthalle]], [[Wien]] |attendance= |referee= |refnat= }} == Rangering == {{col-begin}} {{col-2}} {| class="wikitable" |- | style="width: 10px; background: #CCFFCC;"| | Kvalificeret til [[VM i håndbold 2025 (kvinder)|VM 2025]] |} {| class="wikitable" ! Nr. ! style="width: 170px;" | Hold |- style="background: #CCFFCC;" | style="text-align: center;" | {{gold01}} || |- | style="text-align: center;" | {{silver02}} || |- | style="text-align: center;" | {{bronze03}} || |- | style="text-align: center;" | 4 || |- | style="text-align: center;" | 5 || |- | style="text-align: center;" | 6 || |- | style="text-align: center;" | 7 || |- | style="text-align: center;" | 8 || |- | style="text-align: center;" | 9 || |- | style="text-align: center;" | 10 || |- | style="text-align: center;" | 11 || |- | style="text-align: center;" | 12 || |- | style="text-align: center;" | 13 || |- | style="text-align: center;" | 14 || |- | style="text-align: center;" | 15 || |- | style="text-align: center;" | 16 || |- | style="text-align: center;" | 17 || |- | style="text-align: center;" | 18 || |- | style="text-align: center;" | 19 || |- | style="text-align: center;" | 20 || |- | style="text-align: center;" | 21 || |- | style="text-align: center;" | 22 || |- | style="text-align: center;" | 23 || |- | style="text-align: center;" | 24 || |} {{col-end}} == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="EHF">{{cite web |url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/hungary-switzerland-and-austria-awarded-women-s-ehf-euro-2024-at-extraordinary-congress/ |title=HUNGARY, SWITZERLAND AND AUSTRIA AWARDED WOMEN’S EHF EURO 2024 AT EXTRAORDINARY CONGRESS |language=engelsk |author=European Handball Federation |author-link=European Handball Federation |work=eurohandball.com |access-date=28. november 2021|date=25. januar 2020}}</ref> }} == Officiel hjemmeside == * {{Official website}} {{EM i håndbold}} {{sportstub}} [[Kategori:Håndbold i 2024]] [[Kategori:EM i håndbold|2024 (kvinder)]] [[Kategori:Håndbold i Ungarn]] [[Kategori:Håndbold i Schweiz]] [[Kategori:Håndbold i Østrig]] hdeof6ud0bjc7wz1ev8o8gg0yl91amd Critics' Choice Television Award for Best Actor in a Drama Series 0 1077608 11751844 11279049 2024-04-26T07:47:08Z PHE77 272651 retter wikilink wikitext text/x-wiki '''Critics' Choice Television Award for Best Actor in a Drama Series''' er en af priskategorier, der årligt uddeles af [[Critics' Choice Television Award]]s (BTJA) til den bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie. Priskategorien blev uddelt første gang i 2011, da uddelingen blev skabt. Vinderne udvælges af en gruppe tv-anmeldere, der er en del af Broadcast Television Critics Association. == Vindere og nominerede == {{legend|#B0C4DE|Vinderen}} === 2010'erne === {| class="wikitable" style="width:85%" |- style="background:#bebebe;" ! style="width:10%;"| År ! style="wodth:25%;"| Skuespiller ! style="width:30%;"| Serie ! style="width:20%;"| Karakter ! style="width:15%;"| Netværk |- |rowspan="6" style="text-align:center;"| [[1st Critics' Choice Television Awards|2011]]<br /><ref>{{cite news|url=http://communities.washingtontimes.com/neighborhood/tv-den/2011/jun/19/critics-choice-television-awards/|title=Critics' Choice Television Awards|last=Sanger|first=Craig|date=19. juni 2011|newspaper=[[The Washington Times]]|accessdate=12. juli 2012}}</ref> || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Jon Hamm]]''' ||style="background:#B0C4DE;" | '''''[[Mad Men]]''''' ||style="background:#B0C4DE;" | '''Don Draper'''||style="background:#B0C4DE;" | '''[[AMC (TV channel)|AMC]]''' |- | [[Steve Buscemi]] || ''[[Boardwalk Empire]]'' || [[Nucky Thompson]] || [[HBO]] |- | [[Kyle Chandler]] || ''[[Friday Night Lights (TV series)|Friday Night Lights]]'' || [[Eric Taylor (Friday Night Lights)|Eric Taylor]] || [[DirecTV]], [[NBC]] |- | [[Michael C. Hall]] || ''[[Dexter (tv-serie)|Dexter]]'' || [[Dexter Morgan]] || rowspan="2"|[[Showtime (TV network)|Showtime]] |- | [[William H. Macy]] || ''[[Shameless (American TV series)|Shameless]]'' || Frank Gallagher |- | [[Timothy Olyphant]] || ''[[Justified (TV series)|Justified]]'' || [[Raylan Givens]] || [[FX (TV channel)|FX]] |- |rowspan="6" style="text-align:center;"| [[2nd Critics' Choice Television Awards|2012]]<br /><ref name=BFJAAwards>{{cite news |url=http://www.criticschoice.com/television-awards/critics-choice-television-awards-announces-nominations/ |title=2012 Critics' Choice Television Awards |date=2012-06-06 |publisher=BFJA |accessdate=2012-06-06 |archive-date=25. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160325074423/http://www.criticschoice.com/television-awards/critics-choice-television-awards-announces-nominations/ |url-status=dead }}</ref> || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Bryan Cranston]]''' ||style="background:#B0C4DE;" | '''''[[Breaking Bad]]''''' ||style="background:#B0C4DE;" | '''[[Walter White (Breaking Bad)|Walter White]]'''||style="background:#B0C4DE;" | '''[[AMC (TV channel)|AMC]]''' |- | [[Kelsey Grammer]] || ''[[Boss (TV series)|Boss]]'' || Tom Kane || [[Starz]] |- | [[Jon Hamm]]|| ''[[Mad Men]]'' || [[Don Draper]] || [[AMC (TV channel)|AMC]] |- | [[Charlie Hunnam]] || ''[[Sons of Anarchy]]'' || [[Jax Teller]]|| [[FX (TV channel)|FX]] |- | [[Damian Lewis]] || ''[[Homeland]]'' || [[Nicholas Brody]]|| [[Showtime (TV network)|Showtime]] |- |[[Timothy Olyphant]] || ''[[Justified (TV series)|Justified]]'' || [[Raylan Givens]] || [[FX (TV channel)|FX]] |- |rowspan="6" style="text-align:center;"| [[3rd Critics' Choice Television Awards|2013]]<br /><ref>{{cite web |title=Critics' Choice Television Awards |url=http://www.criticschoice.com/television-awards/ |publisher=Critics' Choice Awards |accessdate=22. maj 2013 |date=22. maj 2013 |url-status=dead |archiveurl=https://web.archive.org/web/20120602110331/http://www.criticschoice.com/television-awards/ |archivedate=2. juni 2012 }}</ref> || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Bryan Cranston]]'''||style="background:#B0C4DE;" | '''''[[Breaking Bad]]''''' ||style="background:#B0C4DE;" | '''[[Walter White (Breaking Bad)|Walter White]]'''||style="background:#B0C4DE;" | '''[[AMC (TV channel)|AMC]]''' |- | [[Damian Lewis]]|| ''[[Homeland]]'' || [[Nicholas Brody]]|| [[Showtime (TV network)|Showtime]] |- | [[Andrew Lincoln]] || ''[[The Walking Dead (tv-serie)|The Walking Dead]]'' || [[Rick Grimes]]|| [[AMC (TV channel)|AMC]] |- | [[Timothy Olyphant]]|| ''[[Justified (TV series)|Justified]]''|| [[Raylan Givens]] || rowspan="2"|[[FX (TV channel)|FX]] |- | [[Matthew Rhys]] || ''[[The Americans]]'' || [[Philip Jennings (The Americans)|Philip Jennings]] |- | [[Kevin Spacey]] || ''[[House of Cards (amerikansk tv-serie)|House of Cards]]'' || [[Frank Underwood (House of Cards)|Frank Underwood]]|| [[Netflix]] |- |rowspan="6" style="text-align:center;"| [[4th Critics' Choice Television Awards|2014]]<br /><ref >{{cite web|title=Critics' Choice TV Awards 2014: And the nominees are...|work=[[Entertainment Weekly]]|url=http://insidetv.ew.com/2014/05/28/critics-choice-television-awards-nominees/|date=28. maj 2014|access-date=28. maj 2014}}</ref> || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Matthew McConaughey]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''''[[True Detective]]''''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Rust Cohle]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[HBO]]''' |- | [[Bryan Cranston]]|| ''[[Breaking Bad]]'' || [[Walter White (Breaking Bad)|Walter White]]|| [[AMC (TV channel)|AMC]] |- | [[Hugh Dancy]] || ''[[Hannibal (tv-serie)|Hannibal]]'' || [[Will Graham (character)|Will Graham]]|| [[NBC]] |- | [[Freddie Highmore]] || ''[[Bates Motel (TV series)|Bates Motel]]''|| [[Norman Bates]] || [[A&E (TV network)|A&E]] |- | [[Matthew Rhys]]|| ''[[The Americans]]'' ||[[Philip Jennings (The Americans)|Philip Jennings]]|| [[FX (TV channel)|FX]] |- | [[Michael Sheen]] || ''[[Masters of Sex]]'' || [[William Masters]]|| [[Showtime (TV network)|Showtime]] |- |rowspan="6" style="text-align:center;"| [[5th Critics' Choice Television Awards|2015]]<br /><ref>{{cite web|title=Critics’ Choice Awards Winners: Updated List|url=https://variety.com/2015/tv/news/critics-choice-television-awards-winners-2015-full-list-1201509015/|publisher=Critics' Choice Awards|accessdate=31. maj 2015|date=31. maj 2015}}</ref>|| style="background:#B0C4DE;" | '''[[Bob Odenkirk]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''''[[Better Call Saul]]''''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Saul Goodman|Jimmy McGill]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[AMC (TV channel)|AMC]]''' |- | [[Freddie Highmore]]|| ''[[Bates Motel (TV series)|Bates Motel]]'' || [[Norman Bates]]|| [[A&E (TV network)|A&E]] |- | [[Charlie Hunnam]]|| ''[[Sons of Anarchy]]'' || [[Jax Teller]]|| rowspan="3"|[[FX (TV channel)|FX]] |- | [[Timothy Olyphant]]|| ''[[Justified (TV series)|Justified]]'' || Raylan Givens |- | [[Matthew Rhys]]|| ''[[The Americans]]'' || Philip Jennings |- | [[Aden Young]] || ''[[Rectify]]'' || Daniel Holden || [[Sundance TV]] |- |rowspan="6" style="text-align:center;"| [[6th Critics' Choice Television Awards|2016 (1)]]<br /><ref>{{cite web|title=2016 Critics’ Choice|url=https://variety.com/2015/film/awards/critics-choice-award-nominations-2016-1201660217/|publisher=Critics' Choice Awards|accessdate=14. december 2015|date=14. december 2015}}</ref>|| style="background:#B0C4DE;" | '''[[Rami Malek]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''''[[Mr. Robot]]''''' || style="background:#B0C4DE;" | '''Elliot Alderson'''|| style="background:#B0C4DE;" | '''[[USA Network]]''' |- | [[Hugh Dancy]]|| ''[[Hannibal (tv-serie)|Hannibal]]'' || [[Will Graham (character)|Will Graham]]|| [[NBC]] |- | [[Clive Owen]] || ''[[The Knick]]'' || Dr. John "Thack" Thackery|| [[Cinemax]] |- | [[Liev Schreiber]] || ''[[Ray Donovan]]'' || Ray Donovan|| [[Showtime (TV network)|Showtime]] |- | [[Justin Theroux]] || ''[[The Leftovers (TV series)|The Leftovers]]'' || Kevin Garvey, Jr.|| [[HBO]] |- | [[Aden Young]]|| ''[[Rectify]]'' || Daniel Holden || [[Sundance TV]] |- |rowspan="6" style="text-align:center;"| [[7th Critics' Choice Television Awards|2016 (2)]]<br /><ref>{{cite web|title=Critics’ Choice TV Nominations Unveiled|url=https://deadline.com/2016/11/television-nominees-for-2016-critics-choice-awards-unveiled-1201853806/|publisher=Critics' Choice Awards|accessdate=14. november 2016|date=14. november 2016}}</ref>|| style="background:#B0C4DE;" | '''[[Bob Odenkirk]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''''[[Better Call Saul]]''''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Saul Goodman|Jimmy McGill]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[AMC (TV channel)|AMC]]''' |- | [[Sam Heughan]] || ''[[Outlander (tv-serie)|Outlander]]''|| [[Jamie Fraser (character)|Jamie Fraser]] || [[Starz]] |- | [[Rami Malek]]|| ''[[Mr. Robot]]'' || Elliot Alderson|| [[USA Network]] |- | [[Matthew Rhys]]|| ''[[The Americans]]''|| Philip Jennings || [[FX (TV channel)|FX]] |- | [[Liev Schreiber]]|| ''[[Ray Donovan]]''|| Ray Donovan || [[Showtime (TV network)|Showtime]] |- | [[Kevin Spacey]]|| ''[[House of Cards (amerikansk tv-serie)|House of Cards]]'' || [[Frank Underwood (House of Cards)|Frank Underwood]]|| [[Netflix]] |- | rowspan="6" style="text-align:center;"|[[8th Critics' Choice Television Awards|2018]]<br /><ref>{{cite web|last=Tapley|first=Kristopher|title=Netflix, FX’s ‘Feud’ Lead Critics’ Choice TV Nominations|url=https://variety.com/2017/tv/awards/critics-choice-tv-nominations-list-1202631798/|website=[[Variety (magazine)|Variety]]|date=6. december 2017|access-date=6. december 2017}}</ref> || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Sterling K. Brown]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''''[[This Is Us]]''''' || style="background:#B0C4DE;" | '''Randall Pearson'''|| style="background:#B0C4DE;" | '''[[NBC]]''' |- |[[Paul Giamatti]] |''[[Billions (TV series)|Billions]]'' |Charles "Chuck" Rhoades Jr. | rowspan="2"|[[Showtime (TV network)|Showtime]] |- |[[Liev Schreiber]] |''[[Ray Donovan]]'' |Ray Donovan |- |[[Freddie Highmore]] |''[[Bates Motel (TV series)|Bates Motel]]'' |[[Norman Bates]] |[[A&E (TV network)|A&E]] |- |[[Ian McShane]] |''[[American Gods (TV series)|American Gods]]'' |Mr. Wednesday |[[Starz]] |- |[[Bob Odenkirk]] |''[[Better Call Saul]]'' |Jimmy McGill |[[AMC (TV channel)|AMC]] |- | rowspan="7" style="text-align:center;"|[[9th Critics' Choice Television Awards|2019]]<br /><ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2019/01/critics-choice-awards-2019-winners-list-live-blog-1202534016/ |title=Critics' Choice Awards: 'Roma' Wins Best Picture To Lead Night; 'The Americans' & 'Mrs. Maisel' Top TV – The Complete Winners List |last3=Hipes |first3=Patrick |last2=Blyth |first2=Antonia |last1=de Moraes |first1=Lisa |date=13. januar 2019 |work=[[Deadline Hollywood]] |access-date=13. januar 2019}}</ref> || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Matthew Rhys]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''''[[The Americans]]''''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Philip Jennings (The Americans)|Philip Jennings]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[FX (TV channel)|FX]]''' |- | [[Freddie Highmore]] | ''[[The Good Doctor (TV series)|The Good Doctor]]'' | Dr. Shaun Murphy | [[American Broadcasting Company|ABC]] |- | [[Diego Luna]] | ''[[Narcos: Mexico]]'' | [[Miguel Ángel Félix Gallardo|Félix Gallardo]] | rowspan="2"|[[Netflix]] |- | [[Richard Madden]] | ''[[Bodyguard (British TV series)|Bodyguard]]'' | Sergeant David Budd |- | [[Bob Odenkirk]] | ''[[Better Call Saul]]'' | Jimmy McGill | [[AMC (TV channel)|AMC]] |- | [[Billy Porter (entertainer)|Billy Porter]] | ''[[Pose (TV series)|Pose]]'' | Pray Tell | [[FX (TV channel)|FX]] |- | [[Milo Ventimiglia]] | ''[[This Is Us]]'' | Jack Pearson | [[NBC]] |- |} === 2020'erne === {| class="wikitable" style="width:85%" |- style="background:#bebebe;" ! style="width:10%;"| År ! style="wodth:25%;"| Skuespiller ! style="width:30%;"| Serie ! style="width:20%;"| Karakter ! style="width:15%;"| Netværk |- | rowspan="8" style="text-align:center;"|[[10th Critics' Choice Television Awards|2020]]<br /><ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2020/01/critics-choice-awards-2020-winners-list-1202828353/ |title=Critics' Choice Awards: 'Once Upon A Time In Hollywood' Wins Best Picture, Netflix And HBO Among Top Honorees – Full Winners List |last2=Ramos |last1=Boucher |first2=Dino-Ray |first1=Geoff |date=12. januar 2020 |work=[[Deadline Hollywood]] |access-date=12. januar 2020}}</ref> || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Jeremy Strong (actor)|Jeremy Strong]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''''[[Succession (tv-serie)|Succession]]''''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[HBO]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''Kendall Roy''' |- || [[Sterling K. Brown]]|| ''[[This Is Us]]'' || [[NBC]]|| Randall Pearson |- | [[Mike Colter]] | ''[[Evil (TV series)|Evil]]'' | David Acosta | [[Columbia Broadcasting System|CBS]] |- | [[Paul Giamatti]] | ''[[Billions (TV series)|Billions]]'' | Charles "Chuck" Rhoades Jr. | [[Showtime (TV network)|Showtime]] |- | [[Kit Harington]] | ''[[Game of Thrones]]'' | [[Jon Snow (character)|Jon Snow]] | [[HBO]] |- | [[Freddie Highmore]] | ''[[The Good Doctor]]'' | Dr. Shaun Murphy | [[American Broadcasting Company|ABC]] |- | [[Tobias Menzies]] | ''[[The Crown (tv-serie)|The Crown]]'' | [[Prins Philip, hertug af Edinburgh|Prince Philip, Duke of Edinburgh]] | [[Netflix]] |- | [[Billy Porter (actor)|Billy Porter]] | ''[[Pose (TV series)|Pose]]'' | Pray Tell | [[FX (TV channel)|FX]] |- | rowspan="6" style="text-align:center;"|[[11th Critics' Choice Television Awards|2021]]<br /><ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2021/03/critics-choice-awards-2021-complete-winners-list-1234708683/ |title=Critics Choice Awards: 'Nomadland', 'The Crown' Among Top Honorees – Complete Winners List |last=Ramos |first=Dino-Ray |date=7. marts 2021 |work=[[Deadline Hollywood]] |access-date=7. marts 2021}}</ref> || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Josh O'Connor]]''' || style="background:#B0C4DE;" | '''''[[The Crown (tv-serie)|The Crown]]''''' || style="background:#B0C4DE;" | '''[[Charles, Prince of Wales]]'''|| style="background:#B0C4DE;" | '''[[Netflix]]''' |- | [[Sterling K. Brown]] | ''[[This Is Us]]'' | Randall Pearson | [[NBC]] |- | [[Jason Bateman]] | ''[[Ozark (TV series)|Ozark]]'' | [[Marty Byrde|Martin "Marty" Byrde]] | [[Netflix]] |- | [[Jonathan Majors]] | ''[[Lovecraft Country (TV series)|Lovecraft Country]]'' | Atticus "Tic" Freeman | rowspan="2"|[[HBO]] |- | [[Matthew Rhys]] | ''[[Perry Mason (2020 TV series)|Perry Mason]]'' | [[Perry Mason]] |- | [[Bob Odenkirk]] | ''[[Better Call Saul]]'' | [[Saul Goodman]] | [[AMC (TV channel)|AMC]] |- |rowspan="7" style="text-align:center;"| [[12th Critics' Choice Television Awards|2022]]<br /><ref>{{cite web |url=https://deadline.com/2021/12/critics-choice-awards-tv-nominations-2021-succession-hbo-netflix-1234885460/amp/|title=Critics Choice TV Nominations: ‘Succession’ Leads Field As HBO Edges Netflix|last=Pederson|first=Eric|date=7. marts 2021 |work=[[Deadline Hollywood]] |access-date=7. december 2021}}</ref> || [[Sterling K. Brown]] || ''[[This Is Us]]'' || Randall Pearson || [[NBC]] |- | [[Mike Colter]] || ''[[Evil (TV series)|Evil]]'' || David Acosta || [[Paramount+]] |- | [[Brian Cox (actor)|Brian Cox]] || ''[[Succession (tv-serie)|Succession]]'' || Logan Roy || [[HBO]] |- | [[Lee Jung-jae]] || ''[[Squid Game]]'' || Seong Gi-hun || [[Netflix]] |- | [[Billy Porter (actor)|Billy Porter]] || ''[[Pose (TV series)|Pose]]'' || Pray Tell || [[FX (TV channel)|FX]] |- | [[Jeremy Strong (actor)|Jeremy Strong]] || ''Succession'' || Kendall Roy || HBO |} == Skuespillere med flere vundne priser == ; 2 vundne priser * [[Bryan Cranston]] * [[Bob Odenkirk]] == Skuespillere med flere nomineringer == ; 6 nomineringer * [[Matthew Rhys]] ; 5 nomineringer * [[Freddie Highmore]] * [[Bob Odenkirk]] ; 4 nomineringer * [[Sterling K. Brown]] * [[Timothy Olyphant]] ; 3 nomineringer * [[Bryan Cranston]] * [[Billy Porter]] * [[Liev Schreiber]] ; 2 nomineringer * [[Mike Colter]] * [[Hugh Dancy]] * [[Paul Giamatti]] * [[Jon Hamm]] * [[Charlie Hunnam]] * [[Damian Lewis]] * [[Rami Malek]] * [[Kevin Spacey]] * [[Jeremy Strong]] * [[Aden Young]] == Se også == * TCA Award for individuel præstation i drama * Golden Globe Award for bedste skuespiller - tv-serie drama * Primetime Emmy Award for fremragende hovedrolleindehaver i en dramaserie * [[Screen Actors Guild Award for Outstanding Performance by a Male Actor in a Drama Series|Screen Actors Guild Award for fremragende præstation af en mandlig skuespiller i en dramaserie]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{official|http://www.criticschoice.com/critics-choice-awards/}} [[Kategori:Critics' Choice Television Award]] dilfaw1vlok1e51l9dsevlkn4w2jz5d Simone Jacquet Thrysøe 0 1082119 11751870 11051758 2024-04-26T08:28:52Z Kung Hibbe 250617 wikitext text/x-wiki {{Infoboks ishockeyspiller | spillernavn = Simone Jacquet | billede = | billedtekst = | billede_størrelse = | fuldenavn = Simone Jacquet Thrysøe | fødselsdato = {{Dato og alder|1987|4|3}} | fødeby = [[Aalborg]] | fødeland = [[Danmark]] | statsborger = {{flagland|Danmark}} | dødsdato = | dødsland = | kælenavn = | højde = 180 cm | position = Forsvar | nuværendeklub = [[Aalborg IK Kvinder|Aalborg IK]] | trøjenummer = | år = | klubber = [[Herning IK Kvinder|Herning IK]]<br>[[Odense IK Kvinder|Odense IK]]<br>[[Frederikshavn IK Kvinder|Frederikshavn IK]] | kampe = | mål = | assist = | pim = | klubopdateret = | landsholdsår = | landshold = | landsholdskampe = | landsholdopdateret = | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata --> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> }} '''Simone Jacquet Thrysøe''' (født [[3. april]] [[1987]]) er en kvindelig dansk ishockeyspiller, der spiller forsvar for [[Danmarks ishockeylandshold (damer)|Danmarks kvindeishockeylandshold]] og [[Aalborg IK Kvinder|Aalborg IK]] i [[DM i ishockey for kvinder|KvindeLigaen]].<ref>{{Cite web|date=2022-02-02|title=Simone er mor til to, har fuldtidsjob og deltager nu ved OL|url=https://www.tv2nord.dk/aalborg/simone-er-mor-til-to-har-fuldtidsjob-og-deltager-nu-ved-ol|access-date=2022-02-09|website=[[TV2 Nord]]}}</ref> Hun har været ishockeyspiller i alt 18 år.<ref>{{Cite web|date=2021-12-24|title=Arbejdet og familielivet er sat i anden række, så Simone kan stå skarpt til OL|url=https://www.dr.dk/sporten/vinter-ol/ishockey/arbejdet-og-familielivet-er-sat-i-anden-raekke-saa-simone-kan-staa-skarpt|access-date=2022-02-09|website=[[DR]]}}</ref> Jacquet er en af de mest rutinerede spiller på det danske A-landshold, med i alt 11 deltagelser ved [[VM i ishockey (kvinder)|VM i ishockey for kvinder]] i både Division IA, Division II og Topdivisionen ved [[VM i ishockey 2021 (kvinder)|VM 2021 i Canada]]. Hun deltog desuden under [[Ishockey under vinter-OL 2022 – kvindernes turnering|Vinter-OL 2022]] i [[Beijing]], hvor det danske hold blev nummer 10.<ref>{{cite web|url=https://sport.tv2.dk/ishockey/2021-11-14-dansk-comeback-sikrer-historisk-ol-billet|title=Dansk comeback sikrer historisk OL-billet|date=14. november 2021|accessdate=5. februar 2022|publisher=[[TV 2 Sport]]}}</ref><ref>{{Cite web|date=2021-08-09|title=PM: Kvindelandsholdets trup til VM er udtaget|url=http://ishockey.dk/pm-kvindelandsholdets-trup-til-vm-er-udtaget/|url-status=live|access-date=2021-11-15|website=[[Danmarks Ishockey Union]]|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|date=2021-08-25|title=IIHF Ice Hockey Women's World Championship – Team Statistics: DEN - Denmark|url=https://www.iihf.com/pdf/929/ihw9290den_83_4_0_den|url-status=live|access-date=2021-11-15|website=[[International Ice Hockey Federation]]|format=PDF}}</ref><ref>{{Cite web|date=2021-11-14|title=2022 Olympic Women's Ice Hockey Final Qualification, Group D – Player Statistics by Team: DEN - Denmark|url=https://www.iihf.com/pdf/966/ihw9660den_83_3_0_den|url-status=live|access-date=2021-11-15|website=[[International Ice Hockey Federation]]|format=PDF}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1987|Levende|Thrysøe, Simone Jacquet}} [[Kategori:Ishockeyspillere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Aalborg]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved vinter-OL 2022]] [[Kategori:Ishockeyspillere ved vinter-OL 2022]] tdygfxcdi8ta7zzbqyoex6sre2qkxcv Skatteøen (flertydig) 0 1085266 11751861 11560438 2024-04-26T08:10:12Z Pugilist 10783 typo wikitext text/x-wiki '''Skatteøen''' kan henvise til: * ''[[Skatteøen]]'' - en roman af Robert Louis Stevenson, der udkom i 1883 (originaltitel. ''Treasure Island'' * [[Skatteøen (musical)|''Skatteøen'' (musical)]] - en musical baseret på Stevensons roman * [[Skatteøen (film fra 1934)|''Skatteøen'' (film fra 1934)]] - en amerikansk film baseret på Stevensons roman * [[Skatteøen (film fra 1937)|''Skatteøen'' (film fra 1937)]] - en sovjetisk film baseret på Stevensons roman * [[Skatteøen (film fra 1950)|''Skatteøen'' (film fra 1950)]] - en amerikansk/britisk film baseret på Stevensons roman * [[Skatteøen (film fra 1971)|''Skatteøen'' (film fra 1971)]] - en sovjetisk film baseret på Stevensons roman * [[Skatteøen (film fra 1972)|''Skatteøen'' (film fra 1972)]] - en britisk/vesttysk/italiensk/fransk/spansk film baseret på Stevensons roman med bl.a. Orson Welles * [[Skatteøen (film fra 1990)|''Skatteøen'' (film fra 1990)]] - en tv-film * ''[[Ostrov sokrovisjj]]'' - en sovjetisk film baseret på ''Skatteøen'' * [[Ostrov sokrovisjj (film fra 1988)|''Ostrov sokrovisjj'' (film fra 1988)]] - en sovjetisk film baseret på ''Skatteøen'' == Se også == * ''[[Sebastian's Skatteøen]]'' - et album af Sebastian fra 1986 med musik skrevet til den danske musical baseret på ''Skatteøen''<!-- Tiltlen på albummet har den grammatisk forkerte apostrof --> * ''[[Skatteøens hemmelighed]] - en dansk turistfilm fra 1953 {{flertydig|værk}} jzh7mow0wvihi5a2moa9jfnw7odk3g9 Skabelon:AFC Ajax Trup 10 1086567 11751467 11542479 2024-04-25T14:35:15Z Andefar 402328 Opdateret wikitext text/x-wiki {{Fodboldtrup |name=AFC Ajax Trup |teamname=AFC Ajax |bgcolor=white |textcolor=#DD0000 |bordercolor=#DD0000 |list =<div> {{football squad2 player|nr=1|navn=[[Gerónimo Rulli|Rulli]]}} {{football squad2 player|nr=2|navn=[[Devyne Rensch|Rensch]]}} {{football squad2 player|nr=3|navn=[[Anton Gaaei|Gaaei]]}} {{football squad2 player|nr=4|navn=[[Jorrel Hato|Hato]]}} {{football squad2 player|nr=6|navn=[[Jordan Henderson|Henderson]]}} {{football squad2 player|nr=7|navn=[[Steven Bergwijn|Bergwijn]]&nbsp;([[Anfører (fodbold)|a]])}} {{football squad2 player|nr=8|navn=[[Kenneth Taylor|Taylor]]}} {{football squad2 player|nr=9|navn=[[Brian Brobbey|Brobbey]]}} {{football squad2 player|nr=10|navn=[[Chuba Akpom|Akpom]]}} {{football squad2 player|nr=11|navn=[[Carlos Forbs|Forbs]]}} {{football squad2 player|nr=12|navn=[[Jay Gorter|Gorter]]}} {{football squad2 player|nr=13|navn=[[Ahmetcan Kaplan|Kaplan]]}} {{football squad2 player|nr=16|navn=[[Sivert Mannsverk|Mannsverk]]}} {{football squad2 player|nr=18|navn=[[Jakov Medić|Medić]]}} {{football squad2 player|nr=19|navn=[[Julian Rijkhoff|Rijkhoff]]}} {{football squad2 player|nr=21|navn=[[Branco van den Boomen|Ban&nbsp;den&nbsp;Boomen]]}} {{football squad2 player|nr=22|navn=[[Remko Pasveer|Pasveer]]}} {{football squad2 player|nr=23|navn=[[Steven Berghuis|Berghuis]]}} {{football squad2 player|nr=24|navn=[[Silvano Vos|Vos]]}} {{football squad2 player|nr=25|navn=[[Borna Sosa|Sosa]]}} {{football squad2 player|nr=27|navn=[[Amourricho van Axel Dongen|Van&nbsp;Axel&nbsp;Dongen]]}} {{football squad2 player|nr=28|navn=[[Kian Fitz-Jim|Fitz-Jim]]}} {{football squad2 player|nr=30|navn=[[Gastón Ávila|Ávila]]}} {{football squad2 player|nr=33|navn=[[Benjamin Tahirović|Tahirović]]}} {{football squad2 player|nr=37|navn=[[Josip Šutalo|Šutalo]]}} {{football squad2 player|nr=38|navn=[[Kristian Hlynsson|Hlynsson]]}} {{football squad2 player|nr=39|navn=[[Mika Godts|Godts]]}} {{football squad2 player|nr=40|navn=[[Diant Ramaj|Ramaj]]}} {{football squad manager|navn=[[John van 't Schip|Van&nbsp;'t&nbsp;Schip]]}} </div>}}<noinclude> Opdateret {{dato|25-04-2024}} [[Kategori:Holland Fodboldnavigationsbokse]] </noinclude> tilu5y45s1xj4yl5u53m5ohpaoszu0b Gennadij Sjpalikov 0 1088002 11751404 11123824 2024-04-25T12:01:49Z Pugilist 10783 film som manusforfatter wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |wikidata = alle |ingen_wikidata= |navn = Gennadij Sjpalikov |bgcolour = |image = Виктор Кондырев, Геннадий Шпаликов, Виктор Некрасов, Киев, 1974 (cropped).jpg |imagesize = |caption = Gennadij Sjpalikov i midten, Kijev 1974 |fulde navn = Gennadij Fjodorovitj Sjpalikov |fødselsdato = [[6. september]] [[1937]] |fødselssted = Segezja, [[Sovjetunionen]]. {{flagikon|Sovjetunionen}} |dødsdato = {{Dødsdato og alder|1974|11|1|1937|9|6}} |dødssted = Peredelkino, [[Sovjetunionen]]. {{flagikon|Sovjetunionen}} |nationalitet = Sovjetisk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[Filminstruktør]], [[manuskriptforfatter]] |hjemmeside = }} '''Gennadij Sjpalikov''' ([[Rusland|russisk]]: Генна́дий Фёдорович Шпа́ликов) (født den [[6. september]] [[1937]] i Segezja i [[Sovjetunionen]], død den [[1. november]] [[1974]] i Peredelkino i Sovjetunionen) var en sovjetisk filminstruktør og manuskriptforfatter. == Filmografi i udvalg == ;Som instruktør * ''[[Dolgaja stjastlivaja zjizn]]'' (da.: ''Langt lykkeligt liv'', [[1966]])<ref>[https://rg.ru/2022/04/22/kakie-filmy-predlozhit-lenfilm-v-povtornyj-prokat.html Какие фильмы предложит "Ленфильм" в повторный прокат]</ref><ref>[https://www.afisha.ru/movie/170632/ Долгая счастливая жизнь]</ref> (også skrevet manuskript) ;Manuskript * ''[[Romance i Moskva]]'' (1964) * ''[[Mne dvadtsat let]]'' (da.: ''Jeg er tyve år'', 1965) * ''[[Zjil-byl Khozjavin]]'' (da.: ''Engang boede der Khzjavin'', 1966) * ''[[Ty i ja]]'' (da.: ''Du og jeg'', 1971) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Gennady Shpalikov}} * {{Filmperson}} {{FD|1937|1974|Sjpalikov, Gennadij}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Manuskriptforfattere fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Filminstruktører fra Sovjetunionen]] o3wfsai4gjplok8hykyhxrvmut6pbgq 11751406 11751404 2024-04-25T12:02:47Z Pugilist 10783 /* Filmografi i udvalg */ typo wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |wikidata = alle |ingen_wikidata= |navn = Gennadij Sjpalikov |bgcolour = |image = Виктор Кондырев, Геннадий Шпаликов, Виктор Некрасов, Киев, 1974 (cropped).jpg |imagesize = |caption = Gennadij Sjpalikov i midten, Kijev 1974 |fulde navn = Gennadij Fjodorovitj Sjpalikov |fødselsdato = [[6. september]] [[1937]] |fødselssted = Segezja, [[Sovjetunionen]]. {{flagikon|Sovjetunionen}} |dødsdato = {{Dødsdato og alder|1974|11|1|1937|9|6}} |dødssted = Peredelkino, [[Sovjetunionen]]. {{flagikon|Sovjetunionen}} |nationalitet = Sovjetisk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[Filminstruktør]], [[manuskriptforfatter]] |hjemmeside = }} '''Gennadij Sjpalikov''' ([[Rusland|russisk]]: Генна́дий Фёдорович Шпа́ликов) (født den [[6. september]] [[1937]] i Segezja i [[Sovjetunionen]], død den [[1. november]] [[1974]] i Peredelkino i Sovjetunionen) var en sovjetisk filminstruktør og manuskriptforfatter. == Filmografi i udvalg == ;Som instruktør * ''[[Dolgaja stjastlivaja zjizn]]'' (da.: ''Langt lykkeligt liv'', [[1966]])<ref>[https://rg.ru/2022/04/22/kakie-filmy-predlozhit-lenfilm-v-povtornyj-prokat.html Какие фильмы предложит "Ленфильм" в повторный прокат]</ref><ref>[https://www.afisha.ru/movie/170632/ Долгая счастливая жизнь]</ref> (også skrevet manuskript) ;Manuskript * ''[[Romance i Moskva]]'' (1964) * ''[[Mne dvadtsat let]]'' (da.: ''Jeg er tyve år'', 1965) * ''[[Zjil-byl Khozjavin]]'' (da.: ''Engang boede der Khozjavin'', 1966) * ''[[Ty i ja]]'' (da.: ''Du og jeg'', 1971) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Gennady Shpalikov}} * {{Filmperson}} {{FD|1937|1974|Sjpalikov, Gennadij}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Manuskriptforfattere fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Filminstruktører fra Sovjetunionen]] 98y65adnmcqqi9wo0y47kzepry9je1i Truffaldino iz Bergamo 0 1088815 11751867 11654745 2024-04-26T08:20:59Z Pugilist 10783 lidt indhold wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Truffaldino iz Bergamo''''' ({{lang-ru|Труффальдино из Бергамо}}, da.: ''Truffaldino fra Bergamo'') er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] tv-[[spillefilm]] i to afsnit fra 1976 instrueret af [[Vladimir Vorobjov]].<ref>[https://tass.ru/info/2099386 Константин Райкин. Биография]</ref><ref>[https://www.kino-teatr.ru/kino/movie/sov/7311/annot/ ТРУФФАЛЬДИНО ИЗ БЕРГАМО (1976)]</ref> Filmen er en romantisk [[musical]]film og er baseret på skuespillet ''Tjener for to herrer'' skrevet af den italienske forftter [[Carlo Goldoni]] i 1746.<ref>{{Cite web|url=https://russia.tv/brand/show/brand_id/6540/|publisher=[[Russia-1]]|title=Труффальдино из Бергамо}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.vokrug.tv/product/show/truffaldino_iz_bergamo/|publisher=VokrugTV|title=Труффальдино из Бергамо}}</ref> Musikken er skrevet af [[Aleksandr Kolker]]. Filmens format er i genren "[[commedia dell'arte]]" og følger den kvikke [[Harlekin]]-figur Truffaldino, der er i midten af en kærlighedshistorie mellem to flygtninge fra [[Torino]], der opholder sig i [[Venedig]] == Medvirkende == * Konstantin Rajkin som Truffaldino * Natalja Gundareva som Smeraldina * Valentina Kosobutskaja som Beatrice * Victor Kostetskij som Florindo Aretusi * Jelena Driatskaja som Clarice == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1976]] [[Kategori:Komediefilm fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Tv-film]] [[Kategori:Musicalfilm fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Film baseret på skuespil]] k30rta5zeol79ksxpz2wd3gn6ri4h8d 11751897 11751867 2024-04-26T09:09:26Z Pugilist 10783 typo wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Truffaldino iz Bergamo''''' ({{lang-ru|Труффальдино из Бергамо}}, da.: ''Truffaldino fra Bergamo'') er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] tv-[[spillefilm]] i to afsnit fra 1976 instrueret af [[Vladimir Vorobjov]].<ref>[https://tass.ru/info/2099386 Константин Райкин. Биография]</ref><ref>[https://www.kino-teatr.ru/kino/movie/sov/7311/annot/ ТРУФФАЛЬДИНО ИЗ БЕРГАМО (1976)]</ref> Filmen er en romantisk [[musical]]film og er baseret på skuespillet ''Tjener for to herrer'' skrevet af den italienske forfatter [[Carlo Goldoni]] i 1746.<ref>{{Cite web|url=https://russia.tv/brand/show/brand_id/6540/|publisher=[[Russia-1]]|title=Труффальдино из Бергамо}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.vokrug.tv/product/show/truffaldino_iz_bergamo/|publisher=VokrugTV|title=Труффальдино из Бергамо}}</ref> Musikken er skrevet af [[Aleksandr Kolker]]. Filmens format er i genren "[[commedia dell'arte]]" og følger den kvikke [[Harlekin]]-figur Truffaldino, der er i midten af en kærlighedshistorie mellem to flygtninge fra [[Torino]], der opholder sig i [[Venedig]] == Medvirkende == * Konstantin Rajkin som Truffaldino * Natalja Gundareva som Smeraldina * Valentina Kosobutskaja som Beatrice * Victor Kostetskij som Florindo Aretusi * Jelena Driatskaja som Clarice == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1976]] [[Kategori:Komediefilm fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Tv-film]] [[Kategori:Musicalfilm fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Film baseret på skuespil]] k8dy1mwsu5vhxvxac1d1qy8fh37nrjw Sofja Kovalevskaja (film) 0 1089609 11751633 11691744 2024-04-25T19:32:58Z Pugilist 10783 miniudvid wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Sofja Kovalevskaja''''' ({{lang-ru|Софья Ковалевская}}) er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] tv-[[miniserie]] i tre dele fra 1985 instrueret af [[Ajan Sjakhmalijeva]].<ref>[https://www.kinopoisk.ru/series/94608/ Софья Ковалевская (мини–сериал 1985)]</ref><ref>[https://www.kino-teatr.ru/kino/movie/sov/6684/annot/ СОФЬЯ КОВАЛЕВСКАЯ (1985)]</ref> Filmen skildrer den russiske [[matematiker]] [[Sofja Kovalevskaja]], der var den første kvinde, der blev tildelt en doktorgrad i matematik, men som måtte forlade Rusland [[Det Russiske Kejserrige|Rusland]], og som senere som den første kvinde blev optaget i det russiske videnskabernes selskab. == Medvirkende == * Jelena Safonova som [[Sofja Kovalevskaja]] * Vladimir Letenkov som Vladimir Kovalevskij * Aristarkh Livanov som Maksim Kovalevskij * Natalja Sajko som Julija Lermontova * Aleksandr Filippenko som [[Fjodor Dostojevskij]] * Algimantas Masyulis som [[Karl Weierstrass]] * Yelena Solovey * Yury Solomin * Pjotr Shelokhonov som Academician [[Ivan Setsjenov]] * Vladimir Letenkov * Stanislav Landgraf == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Sofia Kovalevskaya}} * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1985]] [[Kategori:Biografiske film fra Sovjetunionen]] c858p6gtehilgrokxywss8nxomhz70a Pojezdki na starom avtomobile 0 1089616 11751449 11648871 2024-04-25T13:36:17Z Pugilist 10783 da titel wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Pojezdki na starom avtomobile''''' ({{lang-ru|Поездки на старом автомобиле}}, da.: ''Ture i en gammel bil'') er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[spillefilm]] fra 1985 af [[Pjotr Fomenko]].<ref>[https://aif.ru/culture/person/neprikayannyy_geniy_andreya_boltneva_propisali_v_moskve_tolko_posle_smerti Неприкаянный гений. Андрея Болтнева прописали в Москве только после смерти]</ref><ref>[https://www.kinopoisk.ru/film/43204/ Поездки на старом автомобиле (1985)]</ref> == Medvirkende == * Ljudmila Maksakova som Zoja Pavlovna * Andrej Boltnev som German Sergejevitj * Tatjana Nikitina som Natalja Stepanovna * Sergej Nikitin som Lomov * Jelena Karadzjova som Dasja == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1985]] [[Kategori:Komediefilm fra Sovjetunionen]] phsofhbwojkgk5gikz079nf09t42len Pjotr Fomenko 0 1089617 11751456 11657474 2024-04-25T14:01:39Z Pugilist 10783 miniudvid wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |wikidata = alle |ingen_wikidata= |navn = Pjotr Fomenko |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = Pjotr Naumovitj Fomenko |fødselsdato = [[13. juli]] [[1932]] |fødselssted = [[Moskva]], [[Sovjetunionen]]. {{flagikon|Sovjetunionen}} |dødsdato = {{Dødsdato og alder|2012|8|9|1932|7|13}} |dødssted = [[Moskva]], [[Rusland]]. {{flagikon|Rusland}} |nationalitet = Sovjetisk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[Filminstruktør]] |hjemmeside = }} '''Pjotr Fomenko''' ([[Rusland|russisk]]: ''Пётр Нау́мович Фоме́нко'') (født den [[13. juli]] [[1932]] i [[Moskva]] i [[Sovjetunionen]], død den [[9. august]] [[2012]] i [[Moskva]] i [[Rusland]]) var en sovjetisk og [[russere|russisk]] teater- og filminstruktør.<ref name=MOTI>[https://www.themoscowtimes.com/2012/08/10/remembering-pyotr-fomenko-a34343 Nekrolog i ''[[Moscow Times]]'', 10. august 2012] {{en sprog}}</ref> Som teaterinstruktør stod han bag mere end 60 teateropsætninger på teatre i [[Moskva]], [[Sankt Petersborg|Skt. Petersborg]], [[Tbilisi]], [[Wrocław]], [[Salzburg]] og på Comedie Francaise i [[Paris]],.<ref name=MOTO/> Udover teateropsætninger instruerede han tre spillefilm og 10 tv-film.<ref name=MOTO/> hvor han i 2000 underviste på [[Conservatoire de Paris]]. Han modtog en række hædersbevisninger, herunder [[Folkets Kunstner i Den Russiske Føderation]] (1993) og tre statspriser i Den Russiske Føderation (1994, 1997, 2001). I en række forestillinger i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne eksperimenterede Fomenko i genren tragisk-grotesk. == Filmografi == * ''[[Na vsju ostavsjujusja zjizn]]'' (На всю оставшуюся жизнь, [[1975]]) * ''[[Potjti smesjnaja istoria]]'' (da.: ''En næsten morsom historie'', 1977) * ''[[Pojezdki na starom avtomobile]]'' (Поездки на старом автомобиле, [[1985]])<ref>[https://aif.ru/culture/person/neprikayannyy_geniy_andreya_boltneva_propisali_v_moskve_tolko_posle_smerti Неприкаянный гений. Андрея Болтнева прописали в Москве только после смерти]</ref><ref>[https://www.kinopoisk.ru/film/43204/ Поездки на старом автомобиле (1985)]</ref> * ''[[Tjornyj monakh]]'' (da.: ''Den sorte munk'', 1988) (som skuespiller) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Petr Fomenko}} * {{Filmperson}} {{RU-biostub}} {{FD|1932|2012|Fomenko, Pjotr}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filminstruktører fra Sovjetunionen]] opznjlqu2jnu8ztohf23c1us7putihe 11751458 11751456 2024-04-25T14:02:06Z Pugilist 10783 Tilføjede [[Kategori:Teaterinstruktører]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |wikidata = alle |ingen_wikidata= |navn = Pjotr Fomenko |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = Pjotr Naumovitj Fomenko |fødselsdato = [[13. juli]] [[1932]] |fødselssted = [[Moskva]], [[Sovjetunionen]]. {{flagikon|Sovjetunionen}} |dødsdato = {{Dødsdato og alder|2012|8|9|1932|7|13}} |dødssted = [[Moskva]], [[Rusland]]. {{flagikon|Rusland}} |nationalitet = Sovjetisk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[Filminstruktør]] |hjemmeside = }} '''Pjotr Fomenko''' ([[Rusland|russisk]]: ''Пётр Нау́мович Фоме́нко'') (født den [[13. juli]] [[1932]] i [[Moskva]] i [[Sovjetunionen]], død den [[9. august]] [[2012]] i [[Moskva]] i [[Rusland]]) var en sovjetisk og [[russere|russisk]] teater- og filminstruktør.<ref name=MOTI>[https://www.themoscowtimes.com/2012/08/10/remembering-pyotr-fomenko-a34343 Nekrolog i ''[[Moscow Times]]'', 10. august 2012] {{en sprog}}</ref> Som teaterinstruktør stod han bag mere end 60 teateropsætninger på teatre i [[Moskva]], [[Sankt Petersborg|Skt. Petersborg]], [[Tbilisi]], [[Wrocław]], [[Salzburg]] og på Comedie Francaise i [[Paris]],.<ref name=MOTO/> Udover teateropsætninger instruerede han tre spillefilm og 10 tv-film.<ref name=MOTO/> hvor han i 2000 underviste på [[Conservatoire de Paris]]. Han modtog en række hædersbevisninger, herunder [[Folkets Kunstner i Den Russiske Føderation]] (1993) og tre statspriser i Den Russiske Føderation (1994, 1997, 2001). I en række forestillinger i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne eksperimenterede Fomenko i genren tragisk-grotesk. == Filmografi == * ''[[Na vsju ostavsjujusja zjizn]]'' (На всю оставшуюся жизнь, [[1975]]) * ''[[Potjti smesjnaja istoria]]'' (da.: ''En næsten morsom historie'', 1977) * ''[[Pojezdki na starom avtomobile]]'' (Поездки на старом автомобиле, [[1985]])<ref>[https://aif.ru/culture/person/neprikayannyy_geniy_andreya_boltneva_propisali_v_moskve_tolko_posle_smerti Неприкаянный гений. Андрея Болтнева прописали в Москве только после смерти]</ref><ref>[https://www.kinopoisk.ru/film/43204/ Поездки на старом автомобиле (1985)]</ref> * ''[[Tjornyj monakh]]'' (da.: ''Den sorte munk'', 1988) (som skuespiller) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Petr Fomenko}} * {{Filmperson}} {{RU-biostub}} {{FD|1932|2012|Fomenko, Pjotr}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filminstruktører fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Teaterinstruktører]] 24zheg19ap0n7gg8ee0aexr48q8qrvu 11751460 11751458 2024-04-25T14:03:12Z Pugilist 10783 fix wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |wikidata = alle |ingen_wikidata= |navn = Pjotr Fomenko |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = Pjotr Naumovitj Fomenko |fødselsdato = [[13. juli]] [[1932]] |fødselssted = [[Moskva]], [[Sovjetunionen]]. {{flagikon|Sovjetunionen}} |dødsdato = {{Dødsdato og alder|2012|8|9|1932|7|13}} |dødssted = [[Moskva]], [[Rusland]]. {{flagikon|Rusland}} |nationalitet = Sovjetisk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[Filminstruktør]] |hjemmeside = }} '''Pjotr Fomenko''' ([[Rusland|russisk]]: ''Пётр Нау́мович Фоме́нко'') (født den [[13. juli]] [[1932]] i [[Moskva]] i [[Sovjetunionen]], død den [[9. august]] [[2012]] i [[Moskva]] i [[Rusland]]) var en sovjetisk og [[russere|russisk]] teater- og filminstruktør.<ref name=MOTI>[https://www.themoscowtimes.com/2012/08/10/remembering-pyotr-fomenko-a34343 Nekrolog i ''[[Moscow Times]]'', 10. august 2012] {{en sprog}}</ref> Som teaterinstruktør stod han bag mere end 60 teateropsætninger på teatre i [[Moskva]], [[Sankt Petersborg|Skt. Petersborg]], [[Tbilisi]], [[Wrocław]], [[Salzburg]] og på Comedie Francaise i [[Paris]],.<ref name=MOTI/> Udover teateropsætninger instruerede han tre spillefilm og 10 tv-film.<ref name=MOTI/> hvor han i 2000 underviste på [[Conservatoire de Paris]]. Han modtog en række hædersbevisninger, herunder [[Folkets Kunstner i Den Russiske Føderation]] (1993) og tre statspriser i Den Russiske Føderation (1994, 1997, 2001). I en række forestillinger i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne eksperimenterede Fomenko i genren tragisk-grotesk. == Filmografi == * ''[[Na vsju ostavsjujusja zjizn]]'' (На всю оставшуюся жизнь, [[1975]]) * ''[[Potjti smesjnaja istoria]]'' (da.: ''En næsten morsom historie'', 1977) * ''[[Pojezdki na starom avtomobile]]'' (Поездки на старом автомобиле, [[1985]])<ref>[https://aif.ru/culture/person/neprikayannyy_geniy_andreya_boltneva_propisali_v_moskve_tolko_posle_smerti Неприкаянный гений. Андрея Болтнева прописали в Москве только после смерти]</ref><ref>[https://www.kinopoisk.ru/film/43204/ Поездки на старом автомобиле (1985)]</ref> * ''[[Tjornyj monakh]]'' (da.: ''Den sorte munk'', 1988) (som skuespiller) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Petr Fomenko}} * {{Filmperson}} {{RU-biostub}} {{FD|1932|2012|Fomenko, Pjotr}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filminstruktører fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Teaterinstruktører]] e80yygtl30mg11v3t13qkf70qv2xmbn Na vsju ostavsjujusja zjizn 0 1089639 11751447 11580232 2024-04-25T13:33:58Z Pugilist 10783 tv wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Na vsju ostavsjujusja zjizn''''' ({{lang-ru|На всю оставшуюся жизнь}}) er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] tv-[[miniserie]] fra 1975 instrueret af [[Pjotr Fomenko]].<ref>[https://tass.ru/kultura/11325981 Театр на Таганке представит спектакль "Спутники" о военном поезде милосердия]</ref><ref>[https://www.kinopoisk.ru/series/46287/ На всю оставшуюся жизнь (мини–сериал 1975)]</ref> == Medvirkende == * Aleksej Ejbozjenko som Danilov * Ernst Romanov som Belov * Ljudmila Arinina som Julija Dmitrievna * Vladimir Bogin som Nikonov * Jevgenij Soljakov som Danja == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1975]] [[Kategori:Dramafilm fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Miniserier]] [[Kategori:Tv-serier fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Film baseret på bøger]] tluujtgms25vdpyo09b0fjahaz0kslz 11751448 11751447 2024-04-25T13:34:58Z Pugilist 10783 dansk titel wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Na vsju ostavsjujusja zjizn''''' ({{lang-ru|На всю оставшуюся жизнь}}, da.: ''Resten af mit liv'') er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] tv-[[miniserie]] fra 1975 instrueret af [[Pjotr Fomenko]].<ref>[https://tass.ru/kultura/11325981 Театр на Таганке представит спектакль "Спутники" о военном поезде милосердия]</ref><ref>[https://www.kinopoisk.ru/series/46287/ На всю оставшуюся жизнь (мини–сериал 1975)]</ref> == Medvirkende == * Aleksej Ejbozjenko som Danilov * Ernst Romanov som Belov * Ljudmila Arinina som Julija Dmitrievna * Vladimir Bogin som Nikonov * Jevgenij Soljakov som Danja == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1975]] [[Kategori:Dramafilm fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Miniserier]] [[Kategori:Tv-serier fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Film baseret på bøger]] dk07i9xb6n15awwsad59qmzxbm3cv6x Fuete 0 1089689 11751901 11296049 2024-04-26T09:13:57Z Pugilist 10783 /* Medvirkende */ +1 wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Fuete''''' ({{lang-ru|Фуэте}}) er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[spillefilm]] fra 1986 af [[Boris Jermolajev]] og [[Vladimir Vasiljev]].<ref>[https://www.kinopoisk.ru/film/44443/ Фуэте (1986)]</ref><ref>[https://www.kino-teatr.ru/kino/movie/sov/7595/annot/ ФУЭТЕ (1986)]</ref> == Medvirkende == * Jekaterina Maksimova som Jelena Knjazeva * Vladimir Vasiljev som Andrej Novikov * Aristarkh Livanov som Knjazev * Valentin Gaft * Jevgenij Kolobov * [[Vladimir Vorobjov]] som sekretær for det regionale partiudvalg == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Fouetté}} * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1986]] [[Kategori:Dramafilm fra Sovjetunionen]] ryytpp7rz68raxfkrfzlretqq54o35h 11751914 11751901 2024-04-26T09:37:28Z Pugilist 10783 miniudvid wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Fuete''''' ({{lang-ru|Фуэте}}, da. (fr.:): ''Fouetté'') er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[spillefilm]] fra 1986 produceret af [[Lenfilm]] og instrueret af [[Boris Jermolajev]] og [[Vladimir Vasiljev]].<ref>[https://www.kinopoisk.ru/film/44443/ Фуэте (1986)]</ref><ref>[https://www.kino-teatr.ru/kino/movie/sov/7595/annot/ ФУЭТЕ (1986)]</ref> Filmen er i genren drama-musical. == Handling == Den ledende [[Balletdanser|ballerina]] Elena Knjazeva (spillet af den sovjetiske ballerina [[Jekaterina Maksimova]]), forbereder sin optræden i ''[[Svanesøen]]'' på balletten, hvor hendes 50 års fødselsdag skal fejres. Samtidig arbejdet med en innovativ balletopsætning af ''[[Mesteren og Margarita]]'', men koreografen Novikov (Vladimir Vasiliev) vælger af giver hovedrollen som Margarita til sin unge elskerinde. Knjazeva må udholde ydmygelsen og samtidig undervise hendes rival. == Medvirkende == * [[Jekaterina Maksimova]] som Jelena Knjazeva * Vladimir Vasiljev som Andrej Novikov * Aristarkh Livanov som Knjazev * Valentin Gaft * Jevgenij Kolobov * [[Vladimir Vorobjov]] som sekretær for det regionale partiudvalg == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1986]] [[Kategori:Dramafilm fra Sovjetunionen]] gp8mcvk6ftfldvyvjse333a2l1aj1o6 11751915 11751914 2024-04-26T09:37:41Z Pugilist 10783 Tilføjede [[Kategori:Balletfilm]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Fuete''''' ({{lang-ru|Фуэте}}, da. (fr.:): ''Fouetté'') er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[spillefilm]] fra 1986 produceret af [[Lenfilm]] og instrueret af [[Boris Jermolajev]] og [[Vladimir Vasiljev]].<ref>[https://www.kinopoisk.ru/film/44443/ Фуэте (1986)]</ref><ref>[https://www.kino-teatr.ru/kino/movie/sov/7595/annot/ ФУЭТЕ (1986)]</ref> Filmen er i genren drama-musical. == Handling == Den ledende [[Balletdanser|ballerina]] Elena Knjazeva (spillet af den sovjetiske ballerina [[Jekaterina Maksimova]]), forbereder sin optræden i ''[[Svanesøen]]'' på balletten, hvor hendes 50 års fødselsdag skal fejres. Samtidig arbejdet med en innovativ balletopsætning af ''[[Mesteren og Margarita]]'', men koreografen Novikov (Vladimir Vasiliev) vælger af giver hovedrollen som Margarita til sin unge elskerinde. Knjazeva må udholde ydmygelsen og samtidig undervise hendes rival. == Medvirkende == * [[Jekaterina Maksimova]] som Jelena Knjazeva * Vladimir Vasiljev som Andrej Novikov * Aristarkh Livanov som Knjazev * Valentin Gaft * Jevgenij Kolobov * [[Vladimir Vorobjov]] som sekretær for det regionale partiudvalg == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1986]] [[Kategori:Dramafilm fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Balletfilm]] 2mb5smc25cncki2iz4y1smk0ahv47s4 Tjornyj monakh 0 1089783 11751455 11654676 2024-04-25T13:57:46Z Pugilist 10783 dansk titel wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Tjornyj monakh''''' ({{lang-ru|Чёрный монах}}, da.: ''Den sorte munk'') er en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[spillefilm]] fra 1988 instrueret af [[Ivan Dykhovitjnyj]].<ref>[https://www.kinopoisk.ru/film/45560/ Чёрный монах (1988)]</ref><ref>[https://aif.ru/culture/person/rokovaya_zhenshchina_ili_raba_lyubvi_kak_drubich_v_shage_ot_smerti_pobyvala Роковая женщина или раба любви? Как Друбич в шаге от смерти побывала]</ref> == Medvirkende == * Stanislav Ljubsjin som Korvin * Tatjana Drubitj som Tanja * [[Pjotr Fomenko]] * Ljubov Seljutina * Viktor Sjternberg == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{SU-filmstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sovjetiske film fra 1988]] [[Kategori:Dramafilm fra Sovjetunionen]] c95v0rqrjeaerj1pnlcyzur0mtenn5r Skabelon:NBA Most Improved Player 10 1095989 11751927 11483513 2024-04-26T09:54:47Z Andefar 402328 2024 wikitext text/x-wiki {{Navboks | navn = NBA Most Improved Player | titel = [[NBA Most Improved Player|<span style="color:white;">NBA Most Improved Player</span>]] |titelstil = silver | liste_class = hlist | liste1 = * 1986:&nbsp;[[Alvin Robertson|Robertson]] * 1987:&nbsp;[[Dale Ellis|D. Ellis]] * 1988:&nbsp;[[Kevin Duckworth|Duckworth]] * 1989:&nbsp;[[Kevin Johnson (basketballspiller)|Johnson]] * 1990:&nbsp;[[Rony Seikaly|Seikaly]] * 1991:&nbsp;[[Scott Skiles|Skiles]] * 1992:&nbsp;[[Pervis Ellison|Ellison]] * 1993:&nbsp;[[Mahmoud Abdul-Rauf|Abdul-Rauf]] * 1994:&nbsp;[[Don MacLean|MacLean]] * 1995:&nbsp;[[Dana Barros|Barros]] * 1996:&nbsp;[[Gheorghe Mureșan|Mureșan]] * 1997:&nbsp;[[Isaac Austin|Austin]] * 1998:&nbsp;[[Alan Henderson|Henderson]] * 1999:&nbsp;[[Darrell Armstrong|Armstrong]] * 2000:&nbsp;[[Jalen Rose|Rose]] * 2001:&nbsp;[[Tracy McGrady|McGrady]] * 2002:&nbsp;[[Jermaine O'Neal|O'Neal]] * 2003:&nbsp;[[Gilbert Arenas|Arenas]] * 2004:&nbsp;[[Zach Randolph|Randolph]] * 2005:&nbsp;[[Bobby Simmons (basketballspiller)|Simmons]] * 2006:&nbsp;[[Boris Diaw|Diaw]] * 2007:&nbsp;[[Monta Ellis|M. Ellis]] * 2008:&nbsp;[[Hedo Türkoğlu|Türkoğlu]] * 2009:&nbsp;[[Danny Granger|Granger]] * 2010:&nbsp;[[Aaron Brooks|Brooks]] * 2011:&nbsp;[[Kevin Love|Love]] * 2012:&nbsp;[[Ryan Anderson|Anderson]] * 2013:&nbsp;[[Paul George|George]] * 2014:&nbsp;[[Goran Dragić|Dragić]] * 2015:&nbsp;[[Jimmy Butler|Butler]] * 2016:&nbsp;[[CJ McCollum|McCollum]] * 2017:&nbsp;[[Giannis Antetokounmpo|Antetokounmpo]] * 2018:&nbsp;[[Victor Oladipo|Oladipo]] * 2019:&nbsp;[[Pascal Siakam|Siakam]] * 2020:&nbsp;[[Brandon Ingram|Ingram]] * 2021:&nbsp;[[Julius Randle|Randle]] * 2022:&nbsp;[[Ja Morant|Morant]] * 2023:&nbsp;[[Lauri Markkanen|Markkanen]] * 2024:&nbsp;[[Tyrese Maxey|Maxey]] }}<noinclude> [[Kategori:NBA navigationsbokse]] </noinclude> avc6x52wgi1z1rgry2mdonsuhyzbn0t Skabelon:NBA Sixth Man of the Year 10 1095994 11751929 11483534 2024-04-26T09:55:18Z Andefar 402328 2024 wikitext text/x-wiki {{Navboks | navn = NBA Sixth Man of the Year | titel = [[NBA Sixth Man of the Year|<span style="color:white;">NBA Sixth Man of the Year</span>]] |titelstil = silver | liste_class = hlist | liste1 = * 1983:&nbsp;[[Bobby Jones (basketballspiller)|Jones]] * 1984:&nbsp;[[Kevin McHale (basketballspiller)|McHale]] * 1985:&nbsp;[[Kevin McHale (basketballspiller)|McHale]] * 1986:&nbsp;[[Bill Walton|Walton]] * 1987:&nbsp;[[Ricky Pierce|Pierce]] * 1988:&nbsp;[[Roy Tarpley|Tarpley]] * 1989:&nbsp;[[Eddie Johnson (basketballspiller)|Johnson]] * 1990:&nbsp;[[Ricky Pierce|Pierce]] * 1991:&nbsp;[[Detlef Schrempf|Schrempf]] * 1992:&nbsp;[[Detlef Schrempf|Schrempf]] * 1993:&nbsp;[[Clifford Robinson|Robinson]] * 1994:&nbsp;[[Dell Curry|Curry]] * 1995:&nbsp;[[Anthony Mason|Mason]] * 1996:&nbsp;[[Toni Kukoč|Kukoč]] * 1997:&nbsp;[[John Starks|Starks]] * 1998:&nbsp;[[Danny Manning|Manning]] * 1999:&nbsp;[[Darrell Armstrong|Armstrong]] * 2000:&nbsp;[[Rodney Rogers|Rogers]] * 2001:&nbsp;[[Aaron McKie|McKie]] * 2002:&nbsp;[[Corliss Williamson|Williamson]] * 2003:&nbsp;[[Bobby Jackson|Jackson]] * 2004:&nbsp;[[Antawn Jamison|Jamison]] * 2005:&nbsp;[[Ben Gordon|B. Gordon]] * 2006:&nbsp;[[Mike Miller|Miller]] * 2007:&nbsp;[[Leandro Barbosa|Barbosa]] * 2008:&nbsp;[[Manu Ginóbili|Ginóbili]] * 2009:&nbsp;[[Jason Terry|Terry]] * 2010:&nbsp;[[Jamal Crawford|Crawford]] * 2011:&nbsp;[[Lamar Odom|Odom]] * 2012:&nbsp;[[James Harden|Harden]] * 2013:&nbsp;[[J.R. Smith|Smith]] * 2014:&nbsp;[[Jamal Crawford|Crawford]] * 2015:&nbsp;[[Lou Williams|Williams]] * 2016:&nbsp;[[Jamal Crawford|Crawford]] * 2017:&nbsp;[[Eric Gordon|E. Gordon]] * 2018:&nbsp;[[Lou Williams|Williams]] * 2019:&nbsp;[[Lou Williams|Williams]] * 2020:&nbsp;[[Montrezl Harrell|Harrell]] * 2021:&nbsp;[[Jordan Clarkson|Clarkson]] * 2022:&nbsp;[[Tyler Herro|Herro]] * 2023:&nbsp;[[Malcolm Brogdon|Brogdon]] * 2024:&nbsp;[[Naz Reid|Reid]] }}<noinclude> [[Kategori:NBA navigationsbokse]] </noinclude> ia4salrat3crd6uyrpvxgvt2n4990n8 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 0 1098242 11751860 11751140 2024-04-26T08:00:28Z Nico 336 ref wikitext text/x-wiki {{notabilitet}} '''Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)''' er et [[samfundsvidenskab]]eligt, anvendelsesorienteret [[institut]] på [[Københavns Universitet]] med fokus på at bidrage til løsning af globale problemstillinger. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) blev oprettet 1. januar 2013 ved en fusion mellem Fødevareøkonomisk Institut (FOI) og Afdeling for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning ved Skov & Landskab. Instituttet tilhører [[Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet|Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE)]] på Københavns Universitet. Instituttet holder til på [[Rolighedsvej]] 23, [[Frederiksberg]]. == Organisation == Instituttet ledes af professor [[Bo Jellesmark Thorsen]]. Instituttet er organiseret i 4 forskningssektioner, der udfører tværgående funktioner, samt en institutledelse og institutservice. * Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering * Sektion for Global Udvikling * Sektion for Miljø og Naturressourcer * Sektion for Produktion, Markeder og Politik<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Institut_for_F%C3%B8devare-_og_Ressource%C3%B8konomi Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi] i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. april 2024 fra </ref> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} * [https://www.ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomis (IFRO) hjemmeside] [[Kategori:Institutter ved Københavns Universitet]] hs4hba93rpxhxucsfr0jdekda2wyk8g Samfundstypologi 0 1101182 11751675 11416499 2024-04-25T20:45:41Z Kefr4000 157934 skabelon:navboks samfundsmodel wikitext text/x-wiki En '''samfundstypologi''',{{Efn|I nogle sammenhænge også kaldet en samfunds''type''}} også kaldet en '''samfundsdiagnose''' eller en '''samfundsmodel''', er en måde at [[Klassifikation|klassificere]] [[samfund]].{{Efn|Begreberne kendes også som ''samtids''typologi og ''samtids''diagnose for af fremhæve overensstemmelsen mellem samfundet og tidpunktet, beskrivelsen er foretaget.}} Med typologierne følger som regel et begreb, der ønsker at beskrive centrale træk i samfundet.<ref>{{Cite book|title=Sociologiens problemer|last=Blok|first=Anders|last2=Laustsen|first2=Carsten Bagge|publisher=[[Hans Reitzels Forlag]]|year=2019|isbn=9788741267142|location=København|chapter=Sociologien som disciplin og problemfelt|author-link=Anders Blok|author-link2=Carsten Bagge Laustsen}}</ref>{{Rp|30}} Samfundsklassificeringerne er ikke gensidigt udelukkende, og det samme samfund kan således godt blive beskrevet med flere begreber på samme tid.<ref>{{Cite web|url=https://study.ruc.dk/class/view/27927|title=Samfundstypologier, transformationer og globalisering|date=27. maj 2022|website=study.ruc.dk|access-date=4. august 2022|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20220804174828/https://study.ruc.dk/class/view/27927|archive-date=4. august 2022|publisher=[[Roskilde Universitet]]|editor-last=Kropp|editor-first=Kristoffer|editor-link=Kristoffer Kropp}}</ref> Typologierne tager form i en trappestruktur, da der først og fremmest findes en række klassificeringer, der inddeler samfundene i tid. Eksempelvis er der inden for samfundsvidenskaben konsensus om inddelingen mellem [[Det traditionelle samfund|det traditionelle]], [[Det moderne samfund|det moderne]] og [[Det senmoderne samfund|det sen-]]/[[Det postmoderne samfund|postmoderne samfund]], selvom der er uenighed om det sidste begreb.<ref>{{Cite book|url=https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362|title=Luk samfundet op!|last=Brøndum|first=Peter|last2=Hansen|first2=Thor Banke|publisher=[[Forlaget Columbus]]|year=2022|isbn=9788779704688|location=København|chapter=Samfund og individ|format=iBog|author-link=Peter Brøndum|author-link2=Thor Banke Hansen|chapter-url=https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362}}</ref> Hvor det senmoderne samfund indikerer en ny form for modernitet, ligger det implicit i det postmoderne, at dette samfund må komme efter det moderne.<ref>{{Cite web|url=https://faktalink.dk/titelliste/senmodernitet|title=Senmodernitet|last=Høher-Larsen|date=juli 2016|website=[[Faktalink]]|access-date=4. august 2022|url-status=live|first=Maria|publisher=DBC DIGITAL}}</ref> Under den tidslige inddeling kan forskellige samfund betegnes med forskellige begreber. For eksempel det senmoderne samfund klassificeres som [[Krisesamfund|krise]]- eller [[Konkurrencesamfund|konkurrencesamfundet]] for at fremhæve et specifikt træk.<ref name=":0">{{Cite web|url=https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2012/10/fremmedgoerelse-erfaringstab-forhastede-samfund|title=Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund|last=Larsen|date=4. august 2022|website=[[Dagbladet Information]]|access-date=4. august 2022|url-status=live|first=Steen Nepper|author-link=Steen Nepper Larsen}}</ref> Typologierne kan tage udgangspunkt i [[Økonomi|økonomiske]] forhold som i [[Industrisamfund|industrisamfundet]], [[Teknologi|teknologiske]] forhold i [[Netværkssamfund|netværkssamfundet]], [[Sociologi|sociologiske]] forhold i [[det hyperkomplekse samfund]], [[Antropologi|antropologiske]] forhold i [[Jæger- og samlersamfund|jæger- og samlersamfundet]] eller [[Politologi|politologiske]] forhold i [[Konkurrencesamfund|velfærdssamfundet]]. De fleste klassifikationer betegner imidlertid samfundene med udgangspunkt i teorier og begreber fra flere samfundsvidenskaber.<ref>{{Cite web|url=http://study.ruc.dk/class/pdf/4036/|title=Samfundstypologier, transformationer og globalisering|url-status=live|format=PDF|access-date=4. august 2022|publisher=[[Roskilde Universitet]]|editor-last=Kropp|editor-first=Kristoffer|editor-link=Kristoffer Kropp}}</ref> Det kan eksempelvis dreje sig om [[Konkurrencesamfund|konkurrencesamfundet]], der både er kendetegnet ved en særlig politisk styring af [[Stat|staten]] (politologi), statens konkurrence med andre stater (økonomi) og en udbredt konkurrencementalitet i samfundet (sociologi).<ref>{{Cite news|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/velkommen-til-danmark|title=Konkurrencestaten skaber usympatiske mennesker|last=Schelde|first=Nanna|date=16. januar 2015|work=[[Kristeligt Dagblad]]|access-date=4. august 2022}}</ref><ref name=":0" /> Brugen af samfundstypologier begrundes ofte med et ønske om fokus på én særlig kvalitet ved samfundet, man ønsker af fremhæve eller diskutere.<ref>{{cite thesis|last=Genborg|first=Idun Bredahl|date=17. maj 2021|title=Kulturens coronakrise|type=[[Kandidatspeciale]]|publisher=[[Copenhagen Business School]]|url=https://research.cbs.dk/files/68331246/1132710_Kulturens_coronakrise_Idun_Bredahl_Genborg_133724.pdf|access-date=4. august 2022}}</ref> Nogle klassifikationer er ment som mere eller mindre værdineutrale bud på inddelinger, mens andre rummer en eksplicit [[Kritisk videnskab|kritik]]. Sådanne typologier kaldes ofte også for samfundsdiagnoser og drager således paralleler til [[Lægevidenskab|lægevidenskabens]] [[diagnosticering]] af [[Sygdom|sygdomme]]. Sygdomslignende forhold i samfund kaldes [[Patologi (samfund)|samfunds- eller sociale patologier]].<ref name="Hammershøj_2008">{{cite journal|last=Hammershøj|first=Lars Geer|title=Samtidsdiagnose som kritik|journal=[[Dansk Sociologi]]|publisher=[[Dansk Sociologiforening]], [[Djøf Forlag]]|volume=19|issue=4|date=3. november 2008|issn=0905-5908|doi=10.22439/dansoc.v19i4.2865|pages=33–47}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://atlasmag.dk/samfund/s%C3%A5dan-nogen-som-os-har-jo-brug-en-krise|title=Sådan nogen som os har jo brug for en krise|last=Henningsen|date=18. juni 2021|website=[[Atlas magasin]]|access-date=4. august 2022|url-status=live|first=Alexander Rich}}</ref> == Noter == {{Notelist}} == Referencer == [[Kategori:Samfundstypologi| ]] <references />{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{Autoritetsdata}} [[Kategori:Socialvidenskabelige begreber]] 8x17q2imdmpdkzz00lsfeq4452uwz55 11751680 11751675 2024-04-25T20:51:41Z Kefr4000 157934 link wikitext text/x-wiki En '''samfundstypologi''',{{Efn|I nogle sammenhænge også kaldet en samfunds''type''}} også kaldet en '''samfundsdiagnose''' eller en '''samfundsmodel''', er en måde at [[Klassifikation|klassificere]] [[samfund]].{{Efn|Begreberne kendes også som ''samtids''typologi og ''samtids''diagnose for af fremhæve overensstemmelsen mellem samfundet og tidpunktet, beskrivelsen er foretaget.}} Med typologierne følger som regel et begreb, der ønsker at beskrive centrale træk i samfundet.<ref>{{Cite book|title=Sociologiens problemer|last=Blok|first=Anders|last2=Laustsen|first2=Carsten Bagge|publisher=[[Hans Reitzels Forlag]]|year=2019|isbn=9788741267142|location=København|chapter=Sociologien som disciplin og problemfelt|author-link=Anders Blok|author-link2=Carsten Bagge Laustsen}}</ref>{{Rp|30}} Samfundsklassificeringerne er ikke gensidigt udelukkende, og det samme samfund kan således godt blive beskrevet med flere begreber på samme tid.<ref>{{Cite web|url=https://study.ruc.dk/class/view/27927|title=Samfundstypologier, transformationer og globalisering|date=27. maj 2022|website=study.ruc.dk|access-date=4. august 2022|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20220804174828/https://study.ruc.dk/class/view/27927|archive-date=4. august 2022|publisher=[[Roskilde Universitet]]|editor-last=Kropp|editor-first=Kristoffer|editor-link=Kristoffer Kropp}}</ref> Typologierne tager form i en trappestruktur, da der først og fremmest findes en række klassificeringer, der inddeler samfundene i tid. Eksempelvis er der inden for samfundsvidenskaben konsensus om inddelingen mellem [[Det traditionelle samfund|det traditionelle]], [[Det moderne samfund|det moderne]] og [[Det senmoderne samfund|det sen-]]/[[Det postmoderne samfund|postmoderne samfund]], selvom der er uenighed om det sidste begreb.<ref>{{Cite book|url=https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362|title=Luk samfundet op!|last=Brøndum|first=Peter|last2=Hansen|first2=Thor Banke|publisher=[[Forlaget Columbus]]|year=2022|isbn=9788779704688|location=København|chapter=Samfund og individ|format=iBog|author-link=Peter Brøndum|author-link2=Thor Banke Hansen|chapter-url=https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362}}</ref> Hvor det senmoderne samfund indikerer en ny form for modernitet, ligger det implicit i det postmoderne, at dette samfund må komme efter det moderne.<ref>{{Cite web|url=https://faktalink.dk/titelliste/senmodernitet|title=Senmodernitet|last=Høher-Larsen|date=juli 2016|website=[[Faktalink]]|access-date=4. august 2022|url-status=live|first=Maria|publisher=DBC DIGITAL}}</ref> Under den tidslige inddeling kan forskellige samfund betegnes med forskellige begreber. For eksempel det senmoderne samfund klassificeres som [[Krisesamfund|krise]]- eller [[Konkurrencesamfund|konkurrencesamfundet]] for at fremhæve et specifikt træk.<ref name=":0">{{Cite web|url=https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2012/10/fremmedgoerelse-erfaringstab-forhastede-samfund|title=Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund|last=Larsen|date=4. august 2022|website=[[Dagbladet Information]]|access-date=4. august 2022|url-status=live|first=Steen Nepper|author-link=Steen Nepper Larsen}}</ref> Typologierne kan tage udgangspunkt i [[Økonomi|økonomiske]] forhold som i [[Industrisamfund|industrisamfundet]], [[Teknologi|teknologiske]] forhold i [[Netværkssamfund|netværkssamfundet]], [[Sociologi|sociologiske]] forhold i [[det hyperkomplekse samfund]], [[Antropologi|antropologiske]] forhold i [[Jæger- og samlersamfund|jæger- og samlersamfundet]] eller [[Politologi|politologiske]] forhold i [[velfærdssamfundet]]. De fleste klassifikationer betegner imidlertid samfundene med udgangspunkt i teorier og begreber fra flere samfundsvidenskaber.<ref>{{Cite web|url=http://study.ruc.dk/class/pdf/4036/|title=Samfundstypologier, transformationer og globalisering|url-status=live|format=PDF|access-date=4. august 2022|publisher=[[Roskilde Universitet]]|editor-last=Kropp|editor-first=Kristoffer|editor-link=Kristoffer Kropp}}</ref> Det kan eksempelvis dreje sig om [[Konkurrencesamfund|konkurrencesamfundet]], der både er kendetegnet ved en særlig politisk styring af [[Stat|staten]] (politologi), statens konkurrence med andre stater (økonomi) og en udbredt konkurrencementalitet i samfundet (sociologi).<ref>{{Cite news|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/velkommen-til-danmark|title=Konkurrencestaten skaber usympatiske mennesker|last=Schelde|first=Nanna|date=16. januar 2015|work=[[Kristeligt Dagblad]]|access-date=4. august 2022}}</ref><ref name=":0" /> Brugen af samfundstypologier begrundes ofte med et ønske om fokus på én særlig kvalitet ved samfundet, man ønsker af fremhæve eller diskutere.<ref>{{cite thesis|last=Genborg|first=Idun Bredahl|date=17. maj 2021|title=Kulturens coronakrise|type=[[Kandidatspeciale]]|publisher=[[Copenhagen Business School]]|url=https://research.cbs.dk/files/68331246/1132710_Kulturens_coronakrise_Idun_Bredahl_Genborg_133724.pdf|access-date=4. august 2022}}</ref> Nogle klassifikationer er ment som mere eller mindre værdineutrale bud på inddelinger, mens andre rummer en eksplicit [[Kritisk videnskab|kritik]]. Sådanne typologier kaldes ofte også for samfundsdiagnoser og drager således paralleler til [[Lægevidenskab|lægevidenskabens]] [[diagnosticering]] af [[Sygdom|sygdomme]]. Sygdomslignende forhold i samfund kaldes [[Patologi (samfund)|samfunds- eller sociale patologier]].<ref name="Hammershøj_2008">{{cite journal|last=Hammershøj|first=Lars Geer|title=Samtidsdiagnose som kritik|journal=[[Dansk Sociologi]]|publisher=[[Dansk Sociologiforening]], [[Djøf Forlag]]|volume=19|issue=4|date=3. november 2008|issn=0905-5908|doi=10.22439/dansoc.v19i4.2865|pages=33–47}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://atlasmag.dk/samfund/s%C3%A5dan-nogen-som-os-har-jo-brug-en-krise|title=Sådan nogen som os har jo brug for en krise|last=Henningsen|date=18. juni 2021|website=[[Atlas magasin]]|access-date=4. august 2022|url-status=live|first=Alexander Rich}}</ref> == Noter == {{Notelist}} == Referencer == [[Kategori:Samfundstypologi| ]] <references />{{skabelon:navboks samfundsmodel}}{{Autoritetsdata}} [[Kategori:Socialvidenskabelige begreber]] c9now2ri1732007fyaw5bkz6nnxjhc3 Bright and Early 0 1101923 11751741 11645923 2024-04-26T01:10:02Z Nikolai Kurbatov 306557 /* Medvirkende */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Bright and Early''''' er en [[USA|amerikansk]] [[stumfilm]] fra 1918 af [[Charley Chase]].<ref>[https://www.silentera.com/PSFL/data/B/BrightAndEarly1918.html Bright and Early]</ref><ref>[https://letterboxd.com/film/bright-and-early/ Bright and Early]</ref> == Medvirkende == * [[Billy West]] * [[Oliver Hardy]] * [[Rosemary Theby]] * [[Leo White]] * [[Bud Ross]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Stumfilm fra USA]] [[Kategori:Amerikanske film fra 1918]] 5is8ob51p31o5jx4kxsknayzn5lll92 Broadway Bill 0 1101924 11751740 11283922 2024-04-26T01:09:48Z Nikolai Kurbatov 306557 /* Medvirkende */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Broadway Bill''''' er en [[USA|amerikansk]] [[stumfilm]] fra 1918 af [[Fred J. Balshofer]].<ref>[https://www.silentera.com/PSFL/data/B/BroadwayBill1918.html Broadway Bill]</ref><ref>[https://catalog.afi.com/Film/14820-BROADWAY-BILL?sid=cb740327-e5b2-4f54-9246-bd8c36327be2&sr=9.831706&cp=1&pos=1 BROADWAY BILL]</ref> == Medvirkende == * [[Harold Lockwood]] som Bill Clayton * [[Martha Mansfield]] som Muriel Latham * [[Cornish Beck]] som Jack Latham * [[Raymond Hadley]] som Godfrey St. Cleve * [[Stanton Heck]] som Buck Hardigan == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Broadway Bill}} * {{Filmlinks}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Stumfilm fra USA]] [[Kategori:Amerikanske film fra 1918]] 25p4ordayen8hio7luk82hw65sgmdeu Cirkusklovnen 0 1101961 11751842 11744428 2024-04-26T07:44:46Z PHE77 272651 retter wikilink wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Cirkusklovnen''''' er en [[Tyskland|tysk]] [[stumfilm]] fra 1918 af [[Alwin Neuss]].<ref>[https://letterboxd.com/film/clown-charly/ Clown Charly]</ref> == Medvirkende == * [[Lil Dagover]] * [[Karl Falkenberg]] * [[Alwin Neuss]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Stumfilm fra Tyskland]] [[Kategori:Tyske film fra 1918]] bgap8svgw798w264x2bbzgyvu2c2bpb Mesteren og Margarita 0 1103582 11751917 11686592 2024-04-26T09:42:21Z Pugilist 10783 /* Film og tv */ +1 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bog | titel = | dansk_titel = Mesteren og Margarita | originaltitel = Мастер и Маргарита | billede = File:MasterandMargaritaFirstEdition.jpg | billedstørrelse = | billedtekst = Forsiden til den første bogudgave af ''Mesteren og Margarita'', trykt i Paris i 1967 | imagealt = | redaktør = | forfatter = [[Mikhail Bulgakov]] | medforfatter = | oversætter = | illustrator = | omslag = | land = [[Sovjetunionen]] | sprog = [[Russisk (sprog)|Russisk]] | serie = | emne = | genre = [[Fantasy]], [[farce]], overnaturlig, romance, [[satire]], [[Modernisme]] | forlag = YMCA Press (første gang) | udgivet = 1966–67 (som føljeton), 1967 (i bogudgave), 1973 (uncensureret udgave) | udgivet_dk = | isbn = 0-14-118014-5 | oclc = 37156277 | forgænger = | priser = }} '''''Mesteren og Margarita''''' ({{lang-ru|Мастер и Маргарита}}, translit.: ''Master i Margarita'') er en roman af den [[russere|russiske]] forfatter [[Mikhail Bulgakov]] skrevet i [[Sovjetunionen]] mellem 1928 og 1940 i [[Josef Stalin|stalinæraen]]. En [[censur]]eret udgave af romanen blev udgivet i magasinet ''[[Moskva (tidsskrift)|Moskva]]'' i 1966–1967, efter forfatterens død. Manuskriptet blev herefter udgivet i bogform i [[Paris]] i 1967. En udgave med de dele, som censuren havde forbudt cirkulerede som ''[[samizdat]]'', og denne version blev i 1969 trykt i bogform i 1967 i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] i [[Vesttyskland]]. Romanen er siden udgivet i flere lande. I romanen besøger [[satan|djævlen]] det officielt [[ateisme|ateistiske]] [[Sovjetunionen]]. ''Mesteren og Margarita'' kombinerer overnaturlige elementer med [[satire]] og kristen filosofi, og er vanskelig at placere i en enkelt genre. Romanen er af flere kritikere anset som en af de bedste romaner i det 20. århundrede.<ref>{{Cite book |title=The Facts on File Companion to the World Novel: 1900 to the Present |last=Sollars |first=Michael |publisher=Infobase Publishing |year=2008 |location=New York |page=508 |isbn=978-0-81606-233-1}}</ref><ref>{{Cite book|title=Encyclopedia of the Novel |publisher=Wiley-Blackwell Publishing |year=2014 |isbn=978-1-11872-389-0 |location=New Jersey, United States |editor-last=Melville-Logan |editor-first=Peter |page=822}}</ref> == Arbejdet med romanen og dens færdiggørelse == Mikhail Bulgakov skrev skuespil og romaner. Han påbegyndte romanen i 1928, men brændte det første manuskript i 1930 (ligesom romanens hovedperson "The Master" også gør), da han ikke kunne se en fremtid for sig selv som forfatter i Sovjetunionen som følge af landets omfattende undertrykkelse af intellektuelle og forfattere.<ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?id=ehaZrlRY_YgC&q=master+and+margarita+burned+1930&pg=RA1-PA102|title=Reference Guide to Russian Literature |publisher=Taylor & Francis |first1=Neil |last1=Cornwell |first2=Nicole |last2=Christian |year=1998 |isbn=978-1-884964-10-7}}</ref> Han begyndte igen på romanen i 1931. I begyndelsen af 1920'erne havde Bulgakov deltaget i et redaktionsmøde på en ateistisk avis. Det antages, at mødet inspirerede hans beskrivelse i romanen af ballet på [[Valborgsaften]].<ref>{{cite web |url=http://moscow.usembassy.gov/spasohistory.html |title=Spaso House: 75 Years of History |website=US Embassy Moscow |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20140214195504/http://moscow.usembassy.gov/spasohistory.html |archive-date=14. februar 2014}}</ref> Han færdiggjorde det andet udkast i 1936 og skrev senere yderligere fire andre versioner. Da Bulgakov ophørte med at skrive på romanen fire uger før sin død i 1940, havde romanen nogle uafsluttede sætninger og nogle løse ender. Fem måneder før sin død udarbejdede Mikhail Bulgakov et testamente, hvori han overdrog sin hustru Elena Sergeevna Bulgakova at administrere manuskripterne. Elana Bulgakova brugte mere end tyve år på at færdiggøre ''Mesteren og Margarita''. Ifølge litteraturkritikeren Georgij Lesskis indeholder teksten, som hun har udarbejdet, trods omhyggelig redigering, visse uoverensstemmelser - det drejer sig om farven på Wolands baret, navnet på tjeneren i restauranten "Griboedov" og nogle andre detaljer "som oftest ikke bemærkes af læserne".{{sfn|Лесскис|1999|с=222}} Elena Sergeevna gjorde flere forsøg på at få romanen trykt. I 1940 udarbejdede hun en samling udvalgte værker med forord af litteraturkritikeren Pavel Popov, der beskrev ''Mesteren og Margarita'' som en roman, hvor "det virkelige og fantastiske er sammenflettet i de mest uventede former".{{sfn|Лакшин|1991|с=5}}{{sfn|Лакшин|1991|с=9}} Bogen blev dog aldrig udgivet. Hun forsøgte i 1946 gennem kontakter i den sovjetiske administration af få tilladelse, og fik i første omgang positive indikationer, men kort efter kom et dekret fra Organisationsbureauet for [[Sovjetunionens kommunistiske parti|kommunistpartiets]] Centralkomite "Om magasinerne Zvezda og Leningrad ", som lagde hindringer i vejen for en række forfattere, og Elena Bulgakova fik herefter at vide, at "det ikke er tiden ...".{{sfn|Воспоминания|1988|с=419}} == Udgivelse == Efter Stalins død opstod et tøbrud i det sovjetiske samfund og i 1962 udgav et forlag Bulgakovs roman ''Monsieur de Molières liv''{{sfn|Лесскис|1999|с=224}}<ref group=note>Originaltitel: Жизнь господина де Мольера; romanen er ikke udgivet på dansk</ref>; i forordet nævner Veniamin Kaverin ''Mesteren og Margarita'' som et værk, hvor "utrolige begivenheder finder sted i hvert kapitel"{{sfn|Лесскис|1999|с=225}}, og at værket "for længst er påkrævet til udgivelse, da det i sin originalitet næppe har sin lige i verdenslitteraturen".{{sfn |Чудакова|2019|с=85—86}} En [[censur]]eret udgave med ca. 12% af teksten fjernet og andre dele af teksten ændret blev første gang trykt i litteraturmagasinet ''[[Moskva (magasin)|Moskva]]'' (nr. 11 i 1966 og nr. 1 i 1967).<ref>{{cite web |url=https://cr.middlebury.edu/public/russian/Bulgakov/public_html/RUeditions.html |title=Master: Russian Editions |first=Kevin |last=Moss |website=[[Middlebury College]] |access-date=23. januar 2007 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20070120102254/http://cr.middlebury.edu/public/russian/Bulgakov/public_html/RUeditions.html |archive-date=20. januar 2007}}</ref> For en sikkerheds skyld blev udgivelsen forsynet med et godkendende forord af den af regimet vellidte forfatter [[Konstantin Simonov]].{{sfn |Чудакова|2019|с=88—89}} Op til udgivelsen af første del af romanen i december 1966 havde censuren (Glavlit) været tavs i lang tid, men ved udgivelsen af første del tog Glavit kontakt til Moskvas vicechefredaktør og beskrev offentliggørelsen af romanen i magasinet ''Moskva'' som en ideologisk fejl: "overklassekategorier, obskurantisme, syg [[fantasi]] ... Bulgakov accepterede ikke noget fra det samfunds liv, som vi skabte i blod og sved". Til sidst besluttede censuren kun at tillade udgivelsen af den første del af romanen indtil videre, og med forkortelser; Magasinets redaktører udviste dog fasthed og udgav anden del af den allerede delvist censurerede roman i januarudgaven i 1967.{{sfn | Chudakova|2019|s=90-92}}. I den censurerede version var mere end 14.000 ord fjernet fra romanens tekst. Censuren havde bl.a. fjernet Wolands diskurser om moskovitter på Varietieteatrets scene; tjenestepigen Natasjas jaloux glæde mod sin elskerinde; Natasjas flugt på hendes nabo Nikolaj Ivanovitj, som hun havde forvandlet til en orne ved hjælp af Azazellos creme, Mesterens og Margaritas bekendelser om deres rastløshed og detaljer, der fortalte om heltindernes nøgenhed ved Wolands bal.{{sfn|Лесскис|1999|с=226-227}} I "[[samizdat]]"-udgaverne var imidlertid optrykt de udeladte passager, hvorved censurens aktiviteter blev afsløret.{{sfn|Лесскис|1999|с=232}} Et manuskript blev smuglet fra Sovjetunionen til Paris, hvor forlaget YMCA Press, der var kendt for at havde trykt forbudte værker af [[Aleksandr Solsjenitsyn]], udgav den første bogversion af ''Mesteren og Magarita'' i 1967.<ref>{{cite web |url=http://www.russianartandbooks.com/cgi-bin/russianart/01603R.html |title=Bulgakov, Mikhail: 'Master I Margarita' and other Books |website=Russian Art & Books |access-date=14. november 2014 |archive-date=29. november 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171129172418/https://www.russianartandbooks.com/cgi-bin/russianart/01603R.html |url-status=dead}}</ref> Den censurerede tekst udgivet i magasinet ''Moskva'' blev hurtigt oversat til [[Estisk (sprog)|estisk]] og i 1968 udgivet i en udgave, der er mange årtier var den eneste trykte udgave i Sovjetunionen.<ref>{{cite book |first=Mikhail |last=Bulgakov |title=Meister ja Margarita |place=Tallinn |publisher=Kirjastus Eesti Raamat |date=1968 |language=et}}</ref> I 1969 udgav det vesttyske forlag Posev en ikke-censureret udgave, hvor de tidligere censurerede passager var kursiveret.<ref>{{kilde bog |efternavn= Belobrovtseva I.|fornavn= Kuljus S.|dato= 2007 |titel= Роман Булгакова «Мастер и Маргарита». Комментарий ('Bulgakovs roman Mesteren og Margarita. Kommentar')|sted= |udgiver= |side= 30|sprog= |isbn=978-5-98697-059-2}}</ref> I USSR blev romanen først udgivet som bog på russisk i 1973. Forinden havde kommunistpartiets sekretariat udstedt et dekret "Om genoptrykning af kunstværker af [[Maximilian Volosjin|M. Volosjin]], [[Osip Mandelstam|O. Mandelstam]], [[Vjatjeslav Ivanov (digter)|V. Ivanov]], [[Nikolaj Kljuev|N. Kljuev]], [[Mikhail Bulgakov|M. Bulgakov]] og andre forfattere fra [[1920'erne|20'erne]]" dateret 7. juni 1972. Dekret var påstemplet "Hemmeligt". Dokumentet erklærede, at disse forfatteres og digteres bøger skulle udgives i 1973-1975 i "begrænsede oplag", med obligatoriske "indledende artikler og kommentarer, der giver en [[Marxistisk-Leninistisk]] vurdering af forfatterens arbejde".<ref>{{kilde bog |efternavn= |fornavn= |dato= 1997 |titel=История советской политической цензуры: Документы и комментарии ('Sovjetisk politisk censurs historie: Dokumenter og kommentarer')|sted= |udgiver=Российская политическая энциклопедия (РОССПЭН) ('Russisk politisk encyklopædi (ROSSPEN)') |side=201-202 |sprog= |isbn=5 - 86004-121-7}}</ref><ref group=note>Spørgsmålet om romanens ægthed er omdiskuteret, og grænserne mellem dens udgaver er uklare. Således hævdede Lidia Janovskaja, som havde adgang til Bulgakovs arkiv, at nogle af manuskripterne var tabt, og nogle notesbøger blev omformateret. De tekstologiske versioner af ''Mesteren og Margarita'', udarbejdet af Janovskaja i 1989 og 1990, adskiller sig fra 1973-udgaven (redigeret af Anna Saakjants). Derudover bemærker forskerne forskelle i de tekstmæssige tilgange, [http://magazines.russ.ru/voplit/2015/6/l-m-yanovskaya-poslednyaya-kniga-ili-treugolnik-volanda.html ''L. M. Janovskaja. Den sidste bog, eller Wolands trekant'', Magasinet ''Spørgsmål om litteratur'' Nr. 6 2015, pp 384-387, [https://web.archive.org/web/20180313150408/http://magazines. russ. ru/voplit/2015/6/l-m-yanovskaya-poslednyaya-kniga-ili-treugolnik-volanda.html arkiveret</ref> == Handling == Romanen har to spor. Det ene spor foregår i [[Moskva]] i 1930'erne, hvor [[Satan]] dukker op som professor Woland. Han er ledsaget af Korovjev, en mærkværdigt klædt kammertjener, Behemoth, en sort kat, Azazello, en morder og Hella, en kvindelig [[vampyr]]. De henvender sig til den litterære elite og forfatternes forening Massolit, der holder til i den afdøde forfatter [[Aleksandr Griboedov|Griboedovs]] hus. Massolit består af korrupte sociale stræbere og deres kvinder, [[Bureaukrati|bureaukrater]], udbyttere og kynikere. Det andet spor foregår i [[Jerusalem]] under [[Pontius Pilatus]] og kredser omkring Pilatus' retssag mod Jeshua Ha-Notsri ([[Jesus|Jesus af Nazareth]]), Pilatus' erkendelse af et tilhørsforhold til (og åndeligt behov for) Jeshua, og hans modvillige accept af Jeshuas henrettelse. Romanens første del begynder med med møde mellem Berlioz (lederen af Massolit) og Woland, der forudsiger, at Berlioz vil dø senere på dagen. Berlioz afviser profetien som vanvid, men omkommer som professoren har forudsagt. Wolands profeti overværes af Ivan Nikolaevitj Ponyrjov, en ung [[Entusiasme|entusiastisk]] digter, der skriver under [[pseudonym]]et ''Ivan Bezdomnyj'' ("Ivan Hjemløs"). Hans forgæves forsøg på at fange Woland og dennes følge og hans advarsler om gruppens onde hensigter fører Ivan til et [[psykiatrisk hospital]], hor han møder Mesteren, en bitter forfatter. Afvisningen af Mesterens roman om Pontius Pilatus og Kristus har fået Mesteren til at brænde sit manuskript i fortvivlelse og til at afvise Margarita, hans beundrer og partner. Den første del af romanen indeholder [[Satire|satiriske]] beskriveler af Massolit og Griboedovs hus, samt en beskrivelse af Satans magiske forestilling på varieteteatret, hvis publikum består af den nye elite, der under forestillingen viser sin [[grådighed]], [[forfængelighed]] og [[naivitet]]. Romanen beskriver også, hvorledes Woland med sit følge indtager Berlioz' lejlighed efter Berlioz' død.<ref group=note>Under kommunistregimet kontrollerede staten tildelingen af lejligheder. Der var en meget stor mangel på lejligheder i Moskva, hvilket bl.a. ledte til korruption og andre kreative måder at skaffe sig en lejlighed på. Bulgakov egen lejlighed var grundlag for beskrivelsen i romanen.</ref> I romanens anden del introduceres Margarita, Mesterens elskerinde, der ikke deler Mesterens fortvivlelse over sit arbejde. Azazello giver hende en magisk hudcreme inviterer hende til Djævelens midnatsbal, hvor Woland giver hende chancen for at blive en [[heks]]. Margarita træder ind i nattens rige og lærer at flyve og at kontrollere hendes frigjorte lyster. Hendes stuepige, Natasja, drager med hende, mens de flyver over USSR's store skove og floder. Hun vender tilbage til Moskva med Azazello som værtinde ved Satans forårsbal, hvor hun ved Korovjevs byder historiske personer velkommen i takt med, at de ankommer fra [[Helvede]]. Margarita udstår prøvelsen, og Satan tilbyder at imødekomme hendes dybeste ønske. Margarita beder Satan om at udfri en kvinde, som Margarita har mødt ved ballet, fra kvindens evige straf. Kvinden, der var blevet [[voldtægt|voldtaget]], havde myrdet sit barn; hendes straf var at vågne hver morgen ved siden af det lommetørklæde, hun brugte til at kvæle det. Satan fortæller Margarita, at hun har befriet kvinden, og at Margarita stadig har et ønske. Hun beder om at få Mesteren udleveret til hende, og han dukker op, fortumlet og tænker, at han stadig er på det psykiatriske hospital. De bliver returneret til kælderlejligheden, som havde været deres kærlighedsrede. [[Jesu disciple|Apostelen]] [[Matthæus]] bringer dommen til Woland: Det forenede par sendes til efterlivet. Azazello bringer dem en gave fra Woland: en flaske med Pontius Pilatus' (forgiftede) vin. Mesteren og Margarita dør og Azazello bringer deres [[sjæl]]e til Satan og hans følge, der venter på dem på hesteryg på et tag i Moskva, og de flyver væk ud i det ukendte og forlader Jorden på en rejse ind det det mørke [[kosmos]]. Mesteren og Margarita vil leve i evigheden i et skyggefuldt, behageligt område, der minder om [[Dante Alighieri]]'s [[Limbo]], i et hus under blomstrende [[Fuglekirsebær|kirsebærtræer]]. Woland og sit følge, herunder Mesteren og Margarita bliver ånder. Myndighederne i Moskva forklarer de besynderlige begivenheden med massehysteri og [[hypnose]]. I romanens sidste kapitel beder Woland Mesteren om at skrive sin roman om Pontius Pilatus, der for sin svaghed er dømt til limbo i en evighed. Mesteren råber "Du er fri! Han venter på dig!", og Pontius Pilatus befries og går og konverserer med Jeshua, hvis ånd og filosofi, han altid har beundret. Moskva er nu fredelig, selvom nogle beboere oplever uro ved hver [[fuldmåne]] i maj. Ivan Ponyrev bliver professor i filosofi, men opgiver at skrive [[poesi]]. == Kulturel betydning og indflydelse == === Museer === [[Fil:Музей Булгаковский дом. Фото 2.jpg|thumb|Skulpturer forestillende Korovjev og katten Behemoth (i sin menneskelige form) foran Bulgakov-huset]] Der er to museer i Moskva, der er knyttet til Mikhail Bulgakov og romanen. De to museer er konkurrenter: Det officielle M.A. Bulgakov museum<ref>{{cite web |title=About |url=http://www.bulgakovmuseum.ru/en/about |first=Elina |last=Galtseva |website=Museum M.A. Bulgakov |place=[[Russia|RU]]}}</ref> og Museet - Teater "Bulgakov-huset". Begge er beliggende i ejendommen på Bolsjaja Sadovaja-gaden nr. 10 i Moskva. Bygningen blev fra slutningen af 1980'erne samlingssted for mange fans af Bulgakov og [[Satanisme|satanistiske]] grupper, der over årene fyldte murene med [[graffiti]]. De bedste graffiti-malerier blev bevaret, når murene blev malet over, så der var flere lag af maling på bygningen. I 2003 blev murene dog malet over fuldstændigt.<ref>{{Cite news |last=Stephen |first=Chris |title=Devil-worshippers target famous writer's Moscow flat |newspaper=The Irish Times |date=5. februar 2005 |page=9}}</ref> I lejlighed nr. 50 på fjerde sal er indrettet Museum M.A. Bulgakov ({{lang|ru|Музей М}} А. Булгаков). Museet er statsligt ejet og blev grundlagt i marts 2007. "Bulgakov-huset" ({{lang|ru|Музей – театр "Булгаковский Дом"}}) er placeret i bygningens stueplan og åbnede på privat initiativ i maj 2004. Begge indeholder personlige ejendele, fotos relateret til Bulgakovs liv og arbejder og afholder forskellige litterære arrangementer. Bulgakov-huset organiserer ture til "Bulgakovs Moskva" og driver Teatret M.A. Bulgakov og en café. === Musik === Hundredvis af komponister, bands, sangere og sangskrivere har været inspireret af ''Mesteren og Margarita'' og omkring 250 sange eller musikstykker er knyttet til romanen.<ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/muziek.html |title=The Master and Margarita in music |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> ==== Rockmusik ==== Mere end 35 rockbands og artister, herunder [[The Rolling Stones]], [[Patti Smith]], [[Franz Ferdinand (band)|Franz Ferdinand]] og [[Pearl Jam]], er inspireret af romanen.<ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/muziekrr.html |title=The Master and Margarita in rock and roll |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> * [[Mick Jagger]] fra [[The Rolling Stones]] var inspireret af romanen, da han skrev teksten til sangen "[[Sympathy for the Devil]]".<ref>{{Cite web |last=Cruickshank |first=Douglas |date=14. januar 2002 |website=Salon |url=http://dir.salon.com/story/ent/masterpiece/2002/01/14/sympathy/ |title=Master piece: Sympathy for the Devil |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20061202152148/http://dir.salon.com/story/ent/masterpiece/2002/01/14/sympathy/ |archive-date=2. december 2006}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/stones.html |title=The Rolling Stones – Sympathy for the Devil |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> * [[Grunge]]bandet [[Pearl Jam]] var inspireret af romanens konfrontation mellem [[Jesus|Jeshua Ha-Nozri]] og [[Pontius Pilatus]] i deres sang "[[Pilate (sang)|Pilate]]" på deres album ''[[Yield (album)|Yield]]'' fra 1998.<ref>{{Cite magazine |last=Garbarini |first=Vic |url=http://www.fivehorizons.com/archive/articles/gw0398.shtml |title=All For One: Pearl Jam Yield to the Notion That United They Stand and Divided They Fall |magazine=[[Guitar World]] |date=marts 1998}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/pearljam.html |title=Pearl Jam – Banga |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> * Det canadiske band [[The Tea Party]] har indspillet en sang med titlen "The Master and Margarita".<ref>{{Cite web |url=https://songmeanings.com/songs/view/3530822107858693537/ |title=The Tea Party - the Master and Margarita Lyrics |website=SongMeanings.com}}</ref> * Titelsangen på [[Patti Smith]]s album ''[[Banga (album)|Banga]]'' refererer til Pontius Pilatus og hans hund Banga som beskrevet i ''Mesteren og Margarita''.<ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/muzieksmith.html |title=Patti Smith – Banga |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> * [[Joakim Thåström|Thåström]] har indspillet “Mästaren o en iskall Margarita”, der er udgivet på det selvbetitlede album fra 1989. ==== Opera og musicals ==== Mere end 15 komponister, herunder [[York Höller]], [[Aleksandr Gradskij]] og [[Sergej Slonimskij]], har komponeret [[opera]]er og [[musical]]s over temaet i ''Mesteren og Margarita''.<ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/muziekom.html |title=The Master and Margarita in operas and musicals |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> Den sovjetrussiske komponist Sergej Slonimskij færdiggjorde i 1972 en opera i tre akter, men fik ikke tilladelse til at opføre værket. Operaen blev først opført i Moskva den 20. maj 1989. Værket blev opført i Vesten første gang i 2000 i [[Hanover]] i Tyskland.<ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/slonimsky.html |title=Sergei Slonimsky – The Master and Margarita |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> Den tyske komponist York Höllers opera ''Der Meister und Margarita'' blev opført første gang i 1989 på [[Académie Royale de Musique|Paris Opéra]] og udgivet på CD i 2000.<ref name="Boosey">{{cite web |url=http://www.boosey.com/pages/opera/mordetails?site-lang=en&musicid=6938 |title=Höller, York / Der Meister und Margarita (1984–89, rev. 2008) |website=[[Boosey & Hawkes]] |year=2008 |language=de |access-date=25. august 2017 }}{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> [[Andrew Lloyd Webber]] oplyste i 2006, at han ville sætte en musical op baseret på romanen,<ref>{{cite web |url=http://www.andrewlloydwebber.com/sections/news/newsdb.php?article=13&section=news |title=Revealed: My next project! |first=Andrew |last=Lloyd Webber |date=25. august 2006 |access-date=23. januar 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070927030352/http://www.andrewlloydwebber.com/sections/news/newsdb.php?article=13&section=news |archive-date=27. september 2007}}</ref> men senere blev det oplyst, at han havde opgivet idéen. Den russiske sanger og komponist Aleksandr Gradskij har udgivet en 4-dobbelt CD med en opera baseret på romanen.<ref>{{cite web |title=''Master and Margarita'': An opera in two acts and four scenes |first=Alexander |last=Gradsky |url=http://www.alexandergradsky.com/d34.shtml |website=alexandergradsky.com |access-date= 6. september 2022 |archive-date= 2. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131102074532/http://www.alexandergradsky.com/d34.shtml |url-status=dead }}</ref> === Teater og ballet === [[Fil:Master and Margarita Near Bridge Perm.jpg|thumb|Plakat for teateropsætning af stykket i [[Perm (by)|Perm]] i [[Rusland]].]] ''Mesteren og Margarita'' er blevet opført som teaterstykke på mere end 500 teatre over hele verden. En samlet liste over disse forestillinger kan ses på websitet ''Master & Margarita''.<ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/theatertoneel.html |title=Theatrical adaptations of the Master and Margarita |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> Stykket blev opført som teater første gang i Polen, hvor stykket spillede i årene 1971-1977. Det var dog ikke muligt for de polske teatre at vise stykket under titlen ''Mesteren og Margarita'', og stykket spillede derfor under navne som ''Sort magi og dens afsløring'' (Kraków, 1971), ''Sort Magi'' (Katowice, 1973), ''Har De set Pontius Pilatus?'' (Wrocław, 1974) og ''Patienter'' (Wroclaw, 1976).<ref>{{cite web |url=http://www.masterandmargarita.eu/en/05media/theatertoneel19701980.html |title=The Master and Margarita website – Performance arts |website=The Master and Margarita |place=EU |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> Stykket blev opført første gang i USSR i 1977 på teatret [[Tagankateatret|Teganka]] i Moskva.<ref>{{Cite book |title=The Cambridge Guide to World Theatre |url=https://archive.org/details/cambridgeguideto00banh |editor-first=Martin |editor-last=Banham |publisher=CUP |year=1988}}</ref> Et svensk udgave blev opført på [[Dramaten]] i [[Stockholm]] i 1982 instrueret af [[Peter Luckhaus]] med bl.a. [[Rolf Skoglund]], [[Margaretha Byström]], [[Jan Blomberg]], [[Ernst-Hugo Järegård]] og [[Stellan Skarsgård]] på rollelisten.<ref>{{cite web |place=[[Sweden|SE]] |url=http://www.dramaten.se/dramaten/Medverkande/Rollboken/?qType=performance&value=1246 |title=Rollboken |website=Dramaten |language=sv |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20100824185755/http://www.dramaten.se/dramaten/Medverkande/Rollboken/?qType=performance&value=1246 |archive-date=2010-08-24}}</ref> I Danmark har [[Aarhus Teater]] sat stykket op i 2010.<ref>[http://www.teateranmeldelse.dk/aarhusteater/Mesteren-og-Magarita/MesterenOgMargarita.html Anmeldelse af Aarhus Teaters opsætning af stykket]</ref> Romanen er endvidere opført som ballet flere gange, bl.a. i en opsætning af Opera og Ballet teatret i [[Perm (by)|Perm]] i 2003 og ved Ukraines Nationalopera i [[Kijev]].<ref name="ukraine">{{cite web |url=http://www.masterandmargarita.eu/en/05media/muziekperm.html |title=The Master and Margarita – Music – David Avdysh |website=The Master and Margarita |place=EU |first=Jan |last=Vanhellemont |date=14. juli 1952}}</ref> Den russisk [[Bolsjojteatret|Bolsjojballet]] opførte i 2021 en ballet baseret på romanen<ref>[https://2011.bolshoi.ru/en/performances/7103/ Master and Margarita]</ref> med musik af [[Alfred Schnittke]] og Milko Lazar. === Film og tv === Flere filmskabere har forsøgt at filmatisere ''Mesteren og Margarita'', men ikke alle planer er blevet realiseret. [[Eldar Rjasanov|Eldar Rjazanov]] søgte i 1985 om tilladelse fra [[Sovjetunionens kommunistiske parti|kommunistpartiets]] centralkomité, men fik afslag. Den sovjetiske instruktør [[Vladimir Naumov]] forsøgte under [[perestrojka]] sammen med sin kollega [[Aleksandr Alov]] at filmatisere romanen, og fik tilladelse fra Elena Sergeevna Bulgakova. Han drømte imidlertid, at Elena Bulgakova kom til ham i en drøm og fortalte, at filmen ikke ville blive til noget, hvorefter han opgav projektet. Det blev overtaget af [[Elem Klimov]], der arbejdede på et manuskript over romanen, men som ikke kunne skaffe finansiering til projektet.<ref>[https://rg.ru/2005/12/16/master.html Почему не удавалось экранизировать знаменитый роман Булгакова? (''Hvorfor var det ikke muligt at filmatisere Bulgakovs berømte roman?''), rg.ru, 16. december 2005 {{ru sprog}}</ref> Den første filmatisering af dele af romanen blev udgivet i 1970, da finsk tv, [[Yleisradio|YLE]], i serien ''Teatterituokio'' ("Teaterklasse") bad den finske instruktør Seppo Wallin om at instruere tv-filmen ''Pilatus'' baseret på de bibelske dele af romanen.<ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/nl/05media/filmwallin.html |title=Pilatus – Seppo Wallin |website=The Master and Margarita |place=[[European Union|EU]] |first=Jan |last=Vanhellemont}}{{nl sprog}}</ref> Næste filmatisering blev udgivet i 1972; den tyske film ''Pilatus und andere'' produceret af [[ZDF]] og instrueret af den polske instruktør [[Andrzej Wajda]]. Filmen blev vist ved [[Filmfestivalen i Berlin]] i 2006, da Wajda modtog en [[Guldbjørnen|æres-guldbjørn]].<ref>{{IMDb title|0069088|Pilatus und andere – Ein Film für Karfreitag}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/filmwajda.html |title=Andrzej Wajda ‐ Pilatus und andere – Ein Film für Karfreitag |website=The Master and Margarita |place=[[European Union|EU]] |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> Senere i 1972 udkom en italiensk-jugoslavisk film, ''[[Mesteren og Margarita (film fra 1972)|Mesteren og Margarita]]'' instrueret af Aleksandar Petrović, løst baseret på romanens handling i Moskva.<ref>{{IMDb title|0068894|Il maestro e Margherita (1972)}}</ref><ref>{{cite web |place=EU |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/filmpetrovic.html |title=Aleksandar Petrović – Il Maestro e Margherita |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> En polsk tv-serie i fire dele, ''Mistrz i Małgorzata'' blev udgivet i 1988 med filmatisering af handlingen i Moskva og Jerusalem. Instruktøren [[Roman Polanski]] blev i 1989 af [[Warner Bros.]] anmodet om at skrive et manuskript til en filmatisering af romanen og instruere filmen. Projektet blev dog opgivet af Warner Bros. grundet bekymring om økonomien, idet Warner ikke længere anså temaet for relevant efter murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Polanski har kaldt manuskriptet det bedste han har skrevet.<ref>{{Cite web |url=https://www.imdb.com/name/nm0000591/bio?ref_=nm_ov_bio_sm |title=Roman Polanski |website=[[IMDb]]}}</ref> I 1994 instruerede den russiske instruktør [[Jurij Kara]] en filmatisering af romanen, ''[[Master i Margarita (film fra 1994)|Master i Margarita]]''. Rollelisten består af kendte russiske skuespillere og med musik af den kendte russiske komponist [[Alfred Schnittke]], men filmen blev ikke udgivet, grundet uenighed om rettighederne til romanen. Filmen blev i 2006 udsendt på DVD, og fik biografpremiere i 2011.<ref>{{IMDb title |0110476|Master i Margarita (1994)}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/filmkara.html |title=Yuri Kara – Master i Margarita |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> Romanen har også flere gange dannet grundlag for tv-film, bl.a. den polske instruktør [[Maciej Wojtyszko]]s mini-serie i fire dele ''Mistrz i Małgorzata'' fra 1988<ref>{{IMDb title|0405571|Mistrz i Malgorzata (1990)}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/filmwojtysko.html |title=Maciej Wojtyszko – Mistrz i Malgorzata |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> og en russisk tv-version fra 1989, hvor teaterstykket dannede grundlaget.<ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/filmdzekun.html |title=Aleksandr Dzekun – Master i Margarita |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> I 2005 instruerede den russiske instruktør [[Vladimir Bortko]], kendt for sine tv-produktioner af Bulgakovs ''[[En hunds hjerte]]'' og [[Fjodor Dostojevskij|Dostojevskijs]] ''[[Idioten]]'', en tv-serie i 10 episoder, ''[[Master i Margarita (miniserie)|Master i Margarita]]'' med bl.a. [[Aleksandr Galibin]] som Master, [[Anna Kovaltsjuk]] som Margarita, [[Oleg Basilasjvili]] som Woland, [[Aleksandr Abdulov]] som Korovev og [[Kirill Lavrov]] som [[Pontius Pilatus]].<ref>{{IMDb title|0403783|Master i Margarita (2005)}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/05media/filmbortko.html |title=Vladimir Bortko – Master i Margarita |place=EU |website=The Master and Margarita |first=Jan |last=Vanhellemont}}</ref> Balletten indgår endvidere som en central del af balletfilmen ''[[Fuete]]'' (da.: ''Fouetté'') fra 1986. Udover de anførte er der andre filmatiseringer, tv-produktioner, animationsfilm, radiospil m.v. == Noter == {{reflist|group=note}} == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur/kilder == {{div col|colwidth=30em}} * {{Cite journal |last=Haber |first=Edythe C |date=oktober 1975 |title=The Mythic Structure of Bulgakov's 'The Master' |journal=[[The Russian Review]] |pages=382–409|doi=10.2307/127871 |jstor=127871}} * {{Cite journal |last=Hart |first=Pierre S |date=Summer 1973 |title=The Master and Margarita as Creative Process |journal=[[Modern Fiction Studies]] |pages=169–78}} * {{Cite book |first=G |last=Lukács |year=1973 |title=Studies in European Realism |publisher=Merlin}} * {{Cite book |first=G |last=Lukács |year=1974 |title=The Meaning of Contemporary Realism |publisher=Merlin }} * {{Cite journal |last=Moss |first=Kevin |year=1984 |title=Bulgakov's Master and Margarita: Masking the Supernatural and the Secret Police |journal=Russian Language Journal |volume=38 |number=129–30 |pages=115–31}} * {{Cite journal |last=Reidel-Schrewe |first=Ursula |date=april 1995 |title=Key and Tripod in Mikhail Bulgakov's ''Master and Margarita'' |journal=[[Neophilologus]] |volume=79 |number=2 |pages=273–82 |doi=10.1007/bf00999783 |s2cid=161673514}} * {{cite thesis |url=http://unsworks.unsw.edu.au/fapi/datastream/unsworks:10059/SOURCE02 |last=Townsend |first=Dorian Aleksandra |title=From Upyr' to Vampire: The Slavic Vampire Myth in Russian Literature |type=Ph.D. |publisher=School of German and Russian Studies, Faculty of Arts & Social Sciences, University of New South Wales |date=maj 2011}} * {{Cite book |last=Vanhellemont |first=Jan |title=The Master and Margarita - Annotations per chapter |publisher=Vanhellemont |location=Leuven |date=januar 2020 |isbn=978-9-081853-32-3 |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/10estore/bookse.html}} * {{Cite book |last=Vanhellemont |first=Jan |title=Everything You Always Wanted To Know About The Master & Margarita |publisher=Vanhellemont |location=Leuven |date=januar 2021 |isbn=978-9-081853-37-8 |url=https://www.masterandmargarita.eu/en/10estore/bookse.html}} * {{Kilde bog|efternavn= Лакшин |fornavn= Владимир Яковлевич | dato = 1990 |titel = Советский писатель|isbn=5-265-01500-0}} {{div col end}} {{Authority control}} [[Kategori:Romaner fra Sovjetunionen]] [[Kategori:Litteratur i 1967]] [[Kategori:Litteratur om religion]] [[Kategori:Bøger udgivet posthumt]] tbcthvr6gh12gwlmzeyqc9w45cz4fao Meningsmålinger forud for næste folketingsvalg 0 1108608 11751480 11749494 2024-04-25T15:17:12Z Brandsen 3884 /* April 2024 */ + Ny Megafon-måling wikitext text/x-wiki '''Meningsmålinger forud for næste folketingsvalg''' udføres af en række [[analyseinstitut]]ter. Denne liste rummer resultaterne af [[Meningsmåling|meningsmålinger]] om, hvad vælgerne ville stemme ved [[næste folketingsvalg]], som skal finde sted seneste 31. oktober 2026. Den indeholder de partier, som var [[Opstillingsberettigede partier|opstillingsberettigede]] på tidspunktet for meningsmålingen. == Grafisk opsummering == [[File:Next Danish general election Opinion polling.svg|thumb|800px|centre|Pr. 25. januar 2024]] == 2022 == === November-december 2022 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- | colspan="24" |''2. november: [[Sofie Carsten Nielsen]] stopper som politisk leder for Radikale Venstre<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/sofie-carsten-nielsen-gaar-af-som-politisk-leder-for-radikale | title=Sofie Carsten Nielsen går af som politisk leder for Radikale | date=2. november 2022 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''7. november: [[Mette Thiesen]] forlader Nye Borgelige og bliver løsgænger, hun slår samtidigt rekorden for hurtigste løsgænger i Folketinget.<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/mette-thiesen-melder-sig-ud-af-nye-borgerlige | title=Mette Thiesen melder sig ud af Nye Borgerlige | date=7. november 2022 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''7. november: [[Marianne Karlsmose]] stopper som formand for Kristendemokraterne.<ref>{{cite web | url=https://www.berlingske.dk/politik/marianne-karlsmose-traekker-sig-som-formand-for-kristendemokraterne-0 | title=Marianne Karlsmose trækker sig som formand for Kristendemokraterne | date=7. november 2022 }}</ref>'' |- |14. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1592107509267025920/photo/1 Voxmeter] |1.000 |30,0 |4,5 |4,1 |3,7 |8,8 |8,4 |0,4 |8,2 |2,5 |0,0 |12,8 |8,1 |5,7 |2,6 |0,2 |21,6 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |51,0 |40,0 |27,2 |8,4 |- |21. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1594623206891130882/photo/1 Voxmeter] |1.046 |28,3 |4,2 |4,8 |3,6 |8,7 |8,2 | - |8,7 |2,7 |0,2 |14,1 |7,7 |5,5 |3,1 |0,2 |21,7 |50,0 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''51,1''' |41,1 |27,0 |8,9 |- | colspan="24" |''23. november: [[Kristian Klarskov]] (M) udtræder af Folketinget.''<ref>{{cite web | url=https://www.tv2nord.dk/aalborg/chok-nordjysk-politiker-stopper-efter-faa-uger-i-folketinget | title=Chok: Nordjysk politiker stopper efter få uger i Folketinget }}</ref> |- |28. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1597176258856906752/photo/1 Voxmeter] |1.004 |28,0 |3,7 |5,5 |3,5 |9,3 |8,9 | - |8,4 |2,7 |0,3 |13,1 |7,6 |5,7 |3,1 |0,2 |22,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,1''' |49,5 |41,3 |28,2 |8,6 |- |5. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1599697765944070144/photo/1 Voxmeter] |1.017 |29,3 |3,6 |4,7 |3,3 |8,5 |9,4 | - |6,9 |2,3 |0,4 |14,7 |8,0 |6,1 |2,6 |0,2 |21,2 |50,5 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,9''' |42,4 |27,7 |7,1 |- |6. december |[https://www.berlingske.dk/politik/foerste-gallup-efter-valget-er-godt-nyt-for-en-borgerlig-partileder-og Gallup] |1.561 |27,9 |3,3 |4,8 |3,7 |8,8 |9,0 |0,4 |8,1 |2,9 |0,3 |14,2 |7,5 |5,9 |3,2 |0,0 |21,5 |49,4 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,2''' |42,5 |28,3 |8,1 |- |12. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1602236010011791360/photo/1 Voxmeter] |1.002 |28,7 |3,9 |5,3 |3,9 |9,0 |9,3 | - |7,1 |2,0 |0,4 |13,0 |8,4 |5,8 |3,1 |0,2 |22,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,9''' |48,8 |41,9 |28,9 |7,3 |- |19. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1604759043704242177/photo/1 Voxmeter] |1.003 |26,7 |3,2 |6,3 |3,2 |10,1 |9,3 | - |8,8 |2,5 |0,2 |11,3 |8,7 |6,6 |3,0 |0,2 |23,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |46,8 |41,3 |30,0 |9,0 |- |21. december |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |1.799 |27,0 |3,8 |4,3 |3,8 |10,4 |9,6 | - |9,3 |2,5 |0,2 |10,6 |9,4 |6,5 |2,4 |0,2 |23,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,3''' |46,9 |40,2 |29,6 |9,5 |- |22. december |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.015 |25,8 |3,3 |4,2 |4,3 |10,5 |11,0 |0,1 |8,7 |2,8 |0,7 |12,1 |7,6 |6,1 |2,7 |0,1 |20,0 |45,8 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''46,6''' |42,0 |29,9 |8,8 |- |23. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1606232160066850819/photo/1 Voxmeter] |1.005 |27,6 |3,2 |5,9 |3,2 |10,6 |11,4 | - |7,7 |1,9 |0,8 |10,5 |8,7 |5,7 |2,6 |0,2 |22,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,5''' |45,8 |41,6 |31,1 |7,9 |} == 2023 == === Januar-marts 2023 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- |9. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1612397862817497089/photo/1 Voxmeter] |1.017 |27,2 |3,5 |4,9 |2,8 |11,0 |10,3 | - |9,1 |2,6 |0,4 |10,9 |7,4 |6,6 |3,3 |0,0 |24,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,0''' |47,2 |38,9 |28,0 |9,1 |- |9. januar |[https://www.bt.dk/politik/joachim-b-om-ny-meningsmaling-jeg-tror-at-det-bliver-meget-svaert Yougov] | |28,6 |3,4 |7,3 |3,0 |10,8 |9,0 |0,1 |9,0 |3,7 |0,5 |7,9 |8,0 |6,1 |2,6 | - |23,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,0''' |45,5 |39,0 |31,1 |9,0 |- | colspan="24" |''12. januar: [[Regeringen Mette Frederiksen II|Regeringen]] fremlægger en plan om at afskaffe [[Store bededag|Store Bededag]].''<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/saadan-vil-regeringen-afskaffe-store-bededag | title=Sådan vil regeringen afskaffe store bededag | date=12. januar 2023 }}</ref> |- |16. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1614901190071836673/photo/1 Voxmeter] |1.028 |26,0 |3,6 |5,1 |3,9 |11,7 |9,4 | - |8,6 |3,3 |0,5 |11,5 |7,0 |6,5 |2,8 |0,1 |25,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |46,1 |40,2 |28,7 |8,7 |- |23. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1617433465435324417/photo/1 Voxmeter] |1.002 |24,1 |3,3 |4,9 |3,1 |13,5 |10,4 | - |7,7 |3,0 |0,5 |11,4 |8,4 |6,5 |3,0 |0,2 |26,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,9''' |43,2 |41,2 |29,8 |7,9 |- | colspan="24" |''24. januar: [[Mikkel Bjørn]] forlader Nye Borgelige og melder sig ind i Dansk Folkeparti<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/mikkel-bjoern-udskifter-nye-borgerlige-med-dansk-folkeparti | title=Endnu et folketingsmedlem siger farvel til Nye Borgerlige: Det ligner et dødskys | date=24. januar 2023 }}</ref>'' |- |26. januar |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.010 |21,7 |3,3 |5,7 |3,1 |15,5 |12,6 |0,5 |7,7 |3,5 |0,5 |8,8 |8,2 |6,8 |2,0 |0,1 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |38,2 |42,4 |33,6 |7,8 |- |30. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1619976257663553537/photo/1 Voxmeter] |1.004 |22,8 |3,8 |6,1 |2,5 |13,5 |10,6 | - |8,0 |3,0 |0,2 |11,5 |8,3 |6,7 |2,7 |0,3 |26,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,7''' |42,3 |42,0 |30,5 |8,3 |- |6. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1622481068426149895/photo/1 Voxmeter] |1.047 |22,1 |3,0 |5,1 |3,3 |14,4 |10,3 | - |8,1 |3,1 |0,0 |12,1 |9,0 |6,3 |3,1 |0,1 |26,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |42,3 |42,9 |30,8 |8,2 |- | colspan="24" |''6. februar: [[Jakob Ellemann-Jensen]] (V) sygemelder sig med stress<ref>{{cite web | url=https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/jakob-ellemann-jensen-paa-orlov/ | title=Jakob Ellemann-Jensen på orlov }}</ref>'' |- | colspan="24" |''6. februar: [[Mette Thiesen]] melder sig ind i Dansk Folkeparti<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-02-06-mette-thiesen-melder-sig-ind-i-dansk-folkeparti | title=Mette Thiesen melder sig ind i Dansk Folkeparti - TV 2 | date=6. februar 2023 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''7. februar: [[Lars Boje Mathiesen]] bliver valgt som formand for Nye Borgerlige<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/lars-boje-mathiesen-valgt-som-nye-borgerliges-formand-jeg-kommer-til-at-knokle-det-bedste-jeg-har-laert | title=Lars Boje Mathiesen valgt som Nye Borgerliges formand: "Jeg kommer til at knokle det bedste, jeg har lært" | date=7. februar 2023 }}</ref>'' |- |13. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1625057124983209984/photo/1 Voxmeter] |1.029 |22,9 |3,2 |6,1 |3,7 |14,9 |10,8 | - |7,4 |2,9 |0,2 |10,0 |8,2 |7,0 |2,5 |0,2 |27,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,7''' |40,3 |41,7 |31,7 |7,6 |- |13. februar |[https://www.bt.dk/politik/joachim-b-om-ny-meningsmaling-jeg-tror-at-det-bliver-meget-svaert Yougov] | |21,1 |3,8 |7,3 |4,5 |14,0 |9,8 |0,3 |6,7 |4,6 |0,9 |8,1 |9,5 |6,7 |1,8 | - |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,2''' |35,9 |44,1 |36,0 |6,7 |- |20. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1627571621216002048/photo/1 Voxmeter] |1.128 |24,8 |3,2 |5,6 |3,1 |13,1 |10,0 | - |7,4 |3,0 |0,5 |11,4 |8,6 |6,2 |2,8 |0,3 |25,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,6''' |43,6 |41,7 |30,3 |7,7 |- | colspan="24" |''20. februar: Nye Borgeliges næstformand, [[Henriette Ergemann]], stopper efter bare 13 dage på posten.<ref>{{cite web | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/nye-borgerliges-naestformand-traekker-sig-efter-uger-paa-posten | title=Nye Borgerliges næstformand trækker sig efter to uger på posten | date=20. februar 2023 }}</ref>'' |- |21. februar |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |2.263 |21,9 |4,0 |6,4 |2,3 |12,8 |10,3 | - |7,5 |4,5 |0,7 |9,4 |9,9 |7,0 |3,0 |0,3 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |38,8 |42,8 |33,4 |7,8 |- |27. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1630166517768679424/photo/1 Voxmeter] |1.002 |24,0 |3,0 |6,1 |3,0 |14,4 |9,6 | - |8,7 |4,1 |0,2 |10,6 |8,4 |5,4 |2,4 |0,1 |25,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |43,3 |41,8 |31,2 |8,8 |- | colspan="24" |''28. februar: [[Regeringen Mette Frederiksen II|Regeringen]] afskaffer formelt [[Store bededag|Store Bededag]] fra 2024.<ref>{{cite web | url=https://www.regeringen.dk/nyheder/2023/lovforslag-om-afskaffelse-store-bededag-er-vedtaget-i-folketinget/ | title=Lovforslag om afskaffelse store bededag er vedtaget i Folketinget }}</ref>'' |- |6. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1632746264025522176/photo/1 Voxmeter] |1.015 |18,6 |4,3 |5,2 |4,4 |14,5 |11,9 | - |7,9 |2,6 |0,3 |11,9 |9,3 |6,6 |2,2 |0,3 |27,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''46,5''' |38,4 |45,3 |33,4 |8,2 |- | colspan="24" |''6. marts: [[Henriette Ergemann]] forlader Nye Borgerlige<ref>{{cite web | url=https://politiken.dk/indland/politik/art9244294/%C2%BBFolk-jeg-naivt-troede-jeg-havde-et-f%C3%A6llesskab-med-har-v%C3%A6ret-medvirkende-til-at-f%C3%B8re-kniven%C2%AB | title=Tidligere næstformand melder sig ud af Nye Borgerlige: »Folk, jeg naivt troede, jeg havde et fællesskab med, har været medvirkende til at føre kniven« | date=6. marts 2023 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''10. marts: [[Lars Boje Mathiesen]] bliver ekskluderet fra Nye Borgerlige<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/lars-boje-ekskluderet-laes-hele-mailen-til-nye-borgerliges-medlemmer | title=Lars Boje ekskluderet: Læs hele mailen til Nye Borgerliges medlemmer | date=10. marts 2023 }}</ref>'' |- |13. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1635208602901438466/photo/1 Voxmeter] |1.009 |21,4 |4,8 |5,7 |2,9 |13,6 |12,4 | - |7,9 |2,5 |0,5 |10,5 |8,3 |7,0 |2,3 |0,2 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |39,8 |42,3 |31,8 |8,1 |- |13. marts |[https://www.bt.dk/politik/joachim-b-om-ny-meningsmaling-jeg-tror-at-det-bliver-meget-svaert Yougov] |1.242 |23,0 |3,4 |7,5 |2,0 |12,7 |9,7 |0,2 |5,7 |6,0 |0,2 |9,2 |10,5 |8,1 |1,8 | - |26,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,2''' |37,9 |45,1 |35,9 |5,7 |- | colspan="24" |''13. marts: [[Bergur Løkke Rasmussen]] forlader Venstre og bliver en del af Moderaterne, og giver Moderaterne 1 mandat i Europaparlamentet.''<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-03-13-loekkes-soen-skifter-til-moderaterne | title=Løkkes søn skifter til Moderaterne - TV 2 | date=13. marts 2023 }}</ref> |- | colspan="24" |''18. marts: [[Jeppe Hedaa]] vælges som ny formand for Kristendemokraterne<ref>{{cite web | url=https://itwatch.dk/ITNyt/Profiler/article15395230.ece | title=Jeppe Hedaa valgt som formand for Kristendemokraterne | date=18. marts 2023 }}</ref>'' |- |20. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1637762163967139840/photo/1 Voxmeter] |1.019 |22,2 |4,0 |5,9 |2,8 |12,7 |11,0 | - |8,4 |3,3 |0,2 |11,0 |8,4 |7,4 |2,6 |0,1 |26,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,1''' |41,6 |42,4 |31,4 |8,5 |- |23. marts |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.023 |21,3 |3,7 |6,5 |1,9 |14,3 |12,1 |0,6 |6,7 |2,7 |0,3 |9,4 |10,0 |7,7 |2,7 |0,1 |28,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,0''' |37,4 |43,2 |33,8 |6,8 |- |27. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1640237761788510208/photo/1 Voxmeter] |1.000 |23,6 |4,0 |6,3 |2,3 |12,7 |10,5 | - |7,4 |3,9 |0,2 |9,5 |8,6 |7,0 |3,2 |0,8 |27,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,7''' |40,5 |41,1 |31,6 |8,2 |- |31. marts |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |1.794 |20,8 |3,3 |5,5 |2,7 |13,1 |11,0 | - |9,0 |4,7 |0,6 |9,1 |8,9 |7,6 |2,2 |1,5 |26,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''47,6''' |38,9 |41,9 |32,8 |10,5 |} === April-august 2023 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- |3. april |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1642760515423182850/photo/1 Voxmeter] |1.044 |22,8 |4,4 |6,0 |2,5 |13,9 |10,3 | - |8,7 |3,0 |0,5 |8,8 |9,4 |7,1 |2,4 |0,2 |28,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |40,3 |40,0 |31,2 |8,9 |- |10. april |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1645342685975175169/photo/1 Voxmeter] |1.025 |22,4 |4,0 |6,2 |2,3 |15,0 |9,4 | - |8,3 |3,4 |0,6 |9,4 |9,4 |6,7 |2,5 |0,4 |28,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,2''' |40,1 |40,1 |30,7 |8,7 |- |17. april |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1647874510991892480/photo/1 Voxmeter] |1.038 |23,4 |4,2 |5,5 |1,5 |14,1 |10,8 | - |8,0 |2,7 | - |10,5 |9,0 |7,2 |2,3 |0,4 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |41,9 |40,0 |29,5 |8,4 |- | colspan="24" |''17. april: [[Sofie Carsten Nielsen]] forlader Folketinget.<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/sofie-carsten-nielsen-forlader-folketinget | title=Sofie Carsten Nielsen forlader Folketinget | date=17. april 2023 }}</ref>'' |- |24. april |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1650417234987106305/photo/1 Voxmeter] |1.021 |22,8 |4,9 |5,2 |1,7 |13,6 |9,9 | - |8,4 |2,8 | - |10,6 |9,4 |6,7 |3,2 |0.7 |28,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,2''' |41,8 |39,6 |29,0 |9,1 |- | colspan="24" |''25. april: [[Jon Stephensen]] tager selvbetalt orlov efter en skandalesag, hvor han har sendt upassende beskeder til et medlem af Unge Moderater.''<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/jon-stephensen-tager-selvbetalt-orlov-fra-folketinget-efter-graenseoverskridende-beskeder | title=Jon Stephensen tager selvbetalt orlov fra Folketinget efter grænseoverskridende beskeder | date=25. april 2023 }}</ref> |- |28. april |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |1.701 |21,1 |4,2 |6,0 |2,4 |15,3 |12,6 | - |6,6 |4,1 | - |9,0 |8,6 |6,4 |3,1 |0,6 |29,0 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |36,7 |42,7 |33,7 |7,2 |- |1. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1652915681346609155/photo/1 Voxmeter] |1.012 |21,6 |4,6 |5,6 |1,5 |14,9 |11,0 | - |7,3 |2,9 | - |9,4 |10,8 |7,1 |2,7 |0,6 |29,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,9''' |38,3 |41,2 |31,8 |7,9 |- |8. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1655494087191977985/photo/1 Voxmeter] |1.003 |21,7 |4,6 |5,8 |1,0 |15,8 |10,2 | - |6,2 |3,6 | - |10,3 |10,4 |7,1 |2,3 |1,0 |29,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,5''' |38,2 |41,3 |31,0 |7,2 |- |15. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1658041479535775744/photo/1 Voxmeter] |1.021 |22,1 |4,3 |5,4 |1,8 |15,1 |11,9 | - |6,0 |3,0 | - |9,7 |10,0 |6,9 |2,9 |0,9 |29,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,3''' |37,8 |41,8 |32,1 |6,9 |- |22. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1660544083037761538/photo/1 Voxmeter] |1.019 |21,5 |4,1 |6,1 |2,4 |14,6 |10,7 | - |6,7 |3,2 | - |11,3 |9,2 |7,0 |2,6 |0,6 |28,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |39,5 |42,9 |31,6 |7,3 |- |25. maj |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.020 |19,0 |4,0 |6,9 |1,7 |14,2 |12,3 |0,2 |7,7 |4,4 |0,1 |10,2 |8,3 |7,5 |3,4 |0,1 |29,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,2''' |36,9 |43,8 |33,6 |7,8 |- |29. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1663108388031459336/photo/1 Voxmeter] |1.002 |22,4 |4,3 |5,3 |2,7 |13,6 |11,0 | - |7,6 |2,8 | - |11,2 |9,2 |6,8 |2,6 |0,5 |27,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,7''' |41,2 |42,2 |31,0 |8,1 |- |12. juni |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1668188960877600769/photo/1 Voxmeter] |1.040 |21,3 |3,8 |6,5 |1,9 |14,1 |11,3 | - |8,2 |3,4 | - |10,5 |9,4 |6,6 |2,5 |0,5 |27,0 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,3''' |40,0 |43,0 |32,5 |8,7 |- | colspan="24" |''12. juni: [[Mette Gjerskov]] (A) dør efter længere tids sygdom.<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-06-13-tidligere-minister-mette-gjerskov-er-doed | title=Tidligere minister Mette Gjerskov er død - TV 2 | date=13. juni 2023 }}</ref>'' |- |15. juni |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |2.079 |20,7 |4,2 |6,0 |3,0 |13,1 |11,8 | - |7,0 |4,8 | - |9,6 |9,2 |6,9 |2,9 |0,8 |27,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''47,8''' |37,3 |44,4 |43,8 |7,8 |- |26. juni |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1673260391923691520/photo/1 Voxmeter] |1.002 |22,0 |4,3 |6,3 |2,8 |13,7 |10,4 | - |7,3 |3,4 | - |10,2 |9,5 |7,2 |2,2 |0,7 |27,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |39,5 |42,6 |32,4 |8,0 |- | colspan="24" |''28. juni: [[Nanna W. Gotfredsen|Nanna Gotfredsen]] (M) anklages for misbrug af offentlige midler, af sine tidl. medarbejdere.<ref>{{cite web | url=https://policywatch.dk/nyheder/christiansborg/article16192975.ece | title=Folketingsmedlem undersøges efter påstand om misbrug af midler | date=28. juni 2023 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''1. august: [[Jakob Ellemann-Jensen]] vender tilbage fra sin stresssygemelding<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/ellemann-vender-tilbage-til-christiansborg | title=Ellemann vender tilbage til Christiansborg | date=31. juli 2023 }}</ref>'' |- |7. august |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1689178828927574017/photo/1 Voxmeter] |1.006 |24,3 |4,3 |4,5 |2,7 |14,0 |10,6 | - |6,8 |3,5 | - |9,8 |8,7 |7,3 |2,6 |0,9 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,5''' |40,9 |39,8 |30,0 |7,7 |- | colspan="24" |''8. august: [[Lars Barfoed]], tidl. partiformand for Konservative, forlader partiet og melder sig ind i Moderaterne''<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/lars-barfoed-melder-sig-ud-af-konservative | title=Tidligere partiformand forlader Konservative i protest | date=8. august 2023 }}</ref> |- |14. august |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1691040504455004160/photo/1 Voxmeter] |1.007 |23,5 |4,0 |5,4 |2,6 |13,5 |9,8 | - |6,9 |2,9 | - |11,3 |9,1 |7,7 |2,9 |0,4 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |41,7 |41,1 |29,8 |7,3 |- | colspan="24" |''17. august: [[Jon Stephensen]] forlader Moderaterne og bliver løsgænger''<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/jon-stephensen-melder-sig-ud-af-moderaterne-og-bliver-loesgaenger | title=Jon Stephensen melder sig ud af Moderaterne og bliver løsgænger | date=17. august 2023 }}</ref> |- |21. august |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1693591880762626309/photo/1 Voxmeter] |1.003 |23,0 |3,3 |4,8 |2,7 |14,3 |10,5 | - |7,7 |3,1 | - |12,3 |8,1 |6,8 |3,0 |0,4 |27,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,4''' |43,0 |41,5 |29,2 |8,1 |- | colspan="24" |''22. august: [[Pelle Dragsted]] bliver ny politisk leder for Enhedslisten<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/live-fra-sommergruppemoede-enhedslisten-skal-have-ny-politisk-ordfoerer | title=Pelle Dragsted er ny frontfigur i Enhedslisten: "Vi skal være et bredt, folkeligt parti" | date=22. august 2023 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''22. august: Regeringsrokade gør, at Jakob-Ellemann og Troels Lund Poulsen bytter ministerie, så Troels Lund Poulsen bliver forsvarsminister og Jakob Ellemann-Jensen bliver økonomiminister.<ref>{{cite web | url=https://www.berlingske.dk/politik/jakob-ellemann-jensen-bliver-oekonomiminister | title=Jakob Ellemann-Jensen bliver økonomiminister | date=22. august 2023 }}</ref>'' |- |23. august |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |1.754 |22,9 |4,6 |5,4 |3,1 |12,3 |10,9 | - |7,2 |3,4 | - |9,7 |9,0 |7,5 |3,1 |0,9 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,4''' |39,8 |41,5 |31,8 |8,1 |- |24. august |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.004 |22,5 |4,3 |5,3 |2,3 |13,7 |11,6 |0,4 |7,0 |3,3 |0,9 |9,5 |9,6 |6,8 |2,6 |0,4 |28,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,6''' |38,8 |42,0 |32,5 |7,4 |- |28. august |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1696425089992937927/photo/1 Voxmeter] |1.007 |23,8 |4,2 |4,4 |2,1 |12,9 |11,0 | - |8,5 |2,8 | - |11,0 |8,6 |7,2 |2,8 |0,7 |27,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,9''' |43,3 |39,9 |28,9 |9,2 |} === September-december 2023 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- |4. september |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1699082360094851446/photo/1 Voxmeter] |1.003 |23,9 |4,2 |4,9 |2,1 |12,4 |10,9 | - |9,4 |2,6 | - |9,9 |8,9 |7,6 |3,0 |0,2 |27,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |43,2 |39,3 |29,4 |9,6 |- |11. september |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1701531534878978489/photo/1 Voxmeter] |1.056 |25,0 |4,4 |4,7 |2,3 |11,7 |12,0 | - |8,4 |3,3 | - |9,1 |8,7 |6,7 |3,3 |0,4 |26,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |42,5 |40,1 |31,0 |8,8 |- | colspan="24" |''13. september: 5 folketingsmedlemmer fra Alternativet vil ekskludere [[Theresa Scavenius]]''<ref>{{cite web | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/intern-krig-hos-alternativet-kolleger-i-folketingsgruppe-vil-smide-scavenius-ud-af | title=Intern krig hos Alternativet: Kolleger i folketingsgruppe vil smide Scavenius ud af partiet | date=13. september 2023 }}</ref> |- |18. september |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1703736567045505372/photo/1 Voxmeter] |1.070 |23,6 |4,8 |5,0 |2,9 |12,5 |12,9 | - |7,2 |3,0 | - |9,9 |8,4 |6,9 |2,7 |0,2 |26,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,5''' |40,7 |42,1 |32,2 |7,4 |- | colspan="24" |''21. september: [[Theresa Scavenius]] melder sig ud af Alternativet.<ref>{{cite web | url=https://www.berlingske.dk/samfund/theresa-scavenius-forlader-alternativet | title=Theresa Scavenius forlader Alternativet | date=21. september 2023 }}</ref>'' |- |25. september |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1706597870827143590/photo/1 Voxmeter] |1.004 |23,3 |4,8 |4,9 |2,9 |11,7 |13,1 | - |8,0 |3,1 | - |9,3 |8,7 |7,4 |1,8 |1,0 |25,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,0''' |40,6 |42,0 |32,7 |9,0 |- |2. oktober |[https://www.berlingske.dk/politik/ny-gallup-maaling-er-den-vaerste-for-venstre-i-40-aar-mange-troede-nok-at Gallup] |1.673 |22,2 |3,6 |5,6 |2,3 |13,5 |11,2 |0,7 |8,6 |4,1 |0,3 |9,7 |8,6 |7,2 |1,9 |0,5 |26,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,7''' |40,5 |42,2 |32,5 |9,1 |- |3. oktober |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1709111244735602868/photo/1 Voxmeter] |1.029 |22,7 |4,1 |5,2 |2,8 |12,8 |12,3 | - |7,1 |3,7 | - |10,3 |9,1 |7,5 |1,9 |0,5 |26,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,0''' |40,1 |43,4 |33,1 |7,6 |- |3. oktober |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |2.154 |20,4 |4,1 |5,1 |2,7 |14,4 |11,7 | - |7,3 |4,8 | - |8,7 |9,9 |8,4 |2,0 |0,5 |28,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,3''' |36,3 |42,9 |34,2 |7,8 |- |9. oktober |[https://twitter.com/StellaHoedt/status/1711353346232066141/photo/1 Voxmeter] |1.005 |22,8 |3,9 |4,9 |3,1 |13,0 |12,4 | - |8,2 |3,2 | - |9,3 |8,6 |6,9 |2,5 |1,2 |26,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,1''' |40,3 |41,5 |32,2 |9,4 |- |11. oktober |[https://www.bt.dk/politik/raedselsmaaling-for-venstre-hoerer-nu-til-de-smaa-partier Yougov] |1.019 |20,9 |4,6 |5,8 |2,2 |12,9 |11,6 |0,3 |7,8 |6,5 |0,4 |6,9 |9,9 |7,9 |1,7 |0,6 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,4''' |35,6 |43,2 |36,3 |8,4 |- |16. oktober |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1713834475027562624/photo/1 Voxmeter] |1.006 |21,1 |3,4 |4,8 |3,2 |13,9 |13,2 | - |8,1 |3,7 | - |8,5 |9,0 |8,0 |2,6 |0,6 |27,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |37,6 |42,4 |33,9 |8,7 |- |23. oktober |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1716378342415274447/photo/1 Voxmeter] |1.003 |22,8 |3,6 |5,4 |2,4 |13,0 |12,3 | - |7,9 |4,1 | - |8,8 |8,4 |7,5 |3,1 |0,7 |27,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,0''' |39,5 |41,4 |32,6 |9,5 |- | colspan="24" |''23. oktober: [[Jakob Ellemann-Jensen]] (V) trækker sig som formand og minister, og forlader dansk politik.''<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-10-23-jakob-ellemann-traekker-sig-fra-dansk-politik | title=Jakob Ellemann trækker sig fra dansk politik - TV 2 | date=23. oktober 2023 }}</ref> |- |26. oktober |[https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-10-26-ny-maaling-er-den-daarligste-for-regeringen-nogensinde Megafon] |1.020 |19,8 |3,8 |6,1 |1,6 |13,9 |13,1 |0,4 |6,5 |4,4 |0,5 |9,3 |9,1 |8,9 |2,0 |0,6 |29,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |35,6 |44,0 |34,7 |7,1 |- | colspan="24" |''28. oktober: [[Pernille Vermund]] bliver officielt valgt som formand for Nye Borgelige, som har stået tom siden [[Lars Boje Mathiesen]] blev ekskluderet.<ref>{{cite web | url=https://www.nb-kommune.dk/2023/10/28/vermund-genvalgt-som-formand-efter-kaos-lover-at-sidde-uden-slutdato | title=Vermund genvalgt som formand efter kaos: Lover at sidde uden slutdato | date=28. oktober 2023 }}</ref>'' |- |30. oktober |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.028 |22,3 |3,2 |6,1 |2,8 |13,7 |12,7 | - |7,0 |3,6 | - |9,3 |7,8 |8,4 |2,4 |0,7 |27,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,0''' |38,6 |42,3 |33,0 |7,7 |- | colspan="24" |''1. november: Landsforrædderi-sagerne mod [[Claus Hjort Frederiksen]] og [[Lars Findsen]] droppes.<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/sagerne-mod-claus-hjorth-og-lars-findsen-droppes | title=Sagerne mod Claus Hjort og Lars Findsen droppes | date=november 2023 }}</ref>'' |- |6. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1721490660392317217/photo/1 Voxmeter] |1.018 |23,0 |4,1 |5,7 |2,3 |13,0 |11,9 | - |6,9 |3,7 | - |8,8 |9,0 |8,6 |2,1 |0,9 |27,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,8''' |38,7 |41,4 |32,6 |7,8 |- |9. november |[https://www.bt.dk/politik/spritny-katastrofemaaling-til-venstre-foer-landsmoedet-noget-naer-det-vaerst Yougov] |1.046 |19,9 |4,9 |5,0 |1,4 |14,2 |13,0 |0,8 |6,4 |8,6 |0,6 |6,4 |9,9 |7,7 |0,7 |0,5 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,0''' |32,7 |45,1 |38,7 |6,9 |- |13. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1724071670493679676/photo/1 Voxmeter] |1.036 |22,6 |4,2 |5,1 |1,5 |13,9 |11,7 | - |7,7 |3,2 | - |9,9 |10,2 |8,0 |1,6 |0,4 |27,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,3''' |40,2 |41,6 |31,7 |8,1 |- |17. november |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-maaling-socialdemokratiet-har-mistet-hver-tredje-vaelger-paa-et-aar Epinion] |1.709 |18,2 |4,3 |5,7 |2,8 |14,6 |13,1 | - |6,9 |3,8 | - |8,3 |10,5 |8,3 |2,2 |1,3 |29,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''47,6''' |33,4 |31,1 |39,4 |8.2 |- | colspan="24" |''17. november: [[Mike Villa Fonseca]] går på sygeorlov, forlader Moderaterne og bliver løsgænger, efter det kom frem, at han har et forhold til en 15-årig.''<ref>{{cite web |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-11-17-folketingsmedlem-forlader-moderaterne|title=ike Villa Fonseca forlader Moderaterne - TV 2}}</ref> |- | colspan="24" |''18. november: [[Troels Lund Poulsen]] bliver formelt valgt som formand for [[Venstre]].''<ref>{{cite news |url=https://www.altinget.dk/artikel/troels-lund-poulsen-er-ny-formand-for-venstre-vi-staar-i-en-skaebnestund |title=orTels Lund Poulsen er ny formand for Venstre: "Vi står i en skæbnestund" |work=[[Altinget]]}}</ref> |- |20. november |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.033 |20,9 |4,3 |4,9 |2,1 |13,8 |11,8 | - |7,3 |3,4 | - |9,0 |10,9 |7,5 |3,0 |1,1 |28,6 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,5''' |37,2 |42,1 |33,1 |8,4 |- | colspan="24" |''23. november: Regeringsrokade gør [[Mia Wagner]], [[Morten Dahlin]] og [[Stephanie Lose]] til ministre i stedet for [[Louise Schack Elholm]], [[Marie Bjerre]] og [[Jakob Ellemann-Jensen]]''<ref>{{cite web | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/den-nye-regeringsrokade-er-paa-plads-med-tre-nye-ministre | title=Den nye regeringsrokade er på plads med tre nye ministre | date=23. november 2023 }}</ref> |- |27. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1729078234560807381/photo/1 Voxmeter] |1.008 |21,5 |4,0 |4,7 |2,8 |12,9 |11,1 | - |7,8 |2,9 | - |10,5 |10,1 |8,1 |3,1 |0,5 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |39,8 |42,1 |31,6 |8,3 |- | colspan="24" |''1. december: [[Mia Wagner]] (V) sygemeldes efter et ildebefindende''<ref>{{cite news |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-12-01-mia-wagner-er-blevet-sygemeldt |title=Mia Wagner er blevet sygemeldt |publisher=TV 2}}</ref> |- |4. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1731628555757363671/photo/1 Voxmeter] |1.018 |20,1 |4,5 |5,3 |2,8 |13,6 |11,9 | - |7,2 |3,7 | - |10,2 |9,1 |7,9 |2,8 |0,9 |28,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |37,5 |43,0 |32,8 |8,1 |- | colspan="24" |''7. december: Mia Wagner (V) træder tilbage som minister og [[Marie Bjerre]] (V) genindtræder.''<ref>{{cite web | url=https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16666035/mia-wagner-stopper-som-minister/ | title=Mia Wagner stopper som minister – comeback til Venstre-profil | date=7. december 2023 }}</ref> |- | colspan="24" |''7. december: [[Regeringen Mette Frederiksen II|Regeringen]] og [[Radikale Venstre]] vedtager den omstridte [[Koranloven|koranlov]].''<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-12-07-koranloven-er-vedtaget | title=Koranloven er vedtaget - TV 2 | date=7. december 2023 }}</ref> |- |8. december |[https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-faar-rekorddaarlig-gallup-maaling-og-bent-winther-er-stille Gallup] |1.730 |20,7 |3,7 |5,3 |1,8 |14,2 |11,2 |0,7 |7,5 |5,0 |0,3 |10,6 |9,0 |7,8 |1,5 |0,7 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,2''' |38,8 |43,6 |33,0 |8,2 |- |11. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1734468955924811785/photo/1 Voxmeter] |1.020 |20,5 |4,3 |4,7 |2,3 |13,8 |12,4 | - |6,4 |4,0 | - |11,2 |9,8 |8,1 |2,2 |0,3 |28,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |38,1 |44,4 |33,2 |6,7 |- |15. december |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-fejrer-foedselsdag-med-endnu-en-daarlig-maaling Epinion] |2.172 |19,6 |4,7 |5,2 |2,5 |13,5 |12,1 | - |6,1 |4,5 | - |8,1 |11,3 |8,9 |2,5 |1,0 |29,6 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,2''' |33,8 |43,7 |35,6 |7,1 |- |18. december |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.015 |21,2 |5,3 |5,3 |2,8 |13,0 |11,9 | - |6,0 |4,3 | - |11,3 |8,4 |7,4 |2,7 |0,4 |28,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |38,5 |44,0 |32,7 |6,4 |- |21. december |[https://politiken.dk/danmark/politik/art9675819/SVM-regeringen-f%C3%A5r-sin-d%C3%A5rligste-meningsm%C3%A5ling-til-dato Megafon] |840 |19,9 |4,6 |5,1 |1,6 |15,1 |14,2 |0,2 |4,9 |4,4 |0,0 |8,9 |10,3 |8,4 |2,2 |0,2 |30,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,2''' |33,7 |44,7 |35,8 |5,1 |- | colspan="24" |''31. december: Dronning [[Margrethe 2.|Margrethe II]] annoncerer at hun abdicerer i sin nytårstale.''<ref>{{cite web | url=https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/hendes-majestaet-dronningen-abdicerer/ | title=Hendes Majestæt Dronningen abdicerer }}</ref> |} == 2024 == === Januar-marts 2024 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- | colspan="24" |''10. januar: Pernille Vermund meddeler at Nye Borgerliges folketingsgruppe opløses.''<ref>[https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-01-10-pernille-vermund-oploeser-nye-borgerlige "Pernille Vermund opløser Nye Borgerlige"]. TV 2.</ref> |- | colspan="24" |''14. januar: Dronning Margrethe II abdicerer, og Danmark får en ny konge i [[Frederik 10.|Frederik X]].<ref>{{cite web | url=https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/se-videoen-her-abdicerer-dronningen | title=Se videoen: Her abdicerer dronningen }}</ref>'' |- |15. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1746838526132462059/photo/1 Voxmeter] |1.016 |22,1 |5,5 |4,6 |0,9 |13,0 |12,1 | - |6,8 |3,6 | - |11,3 |8,2 |8,6 |2,4 |0,9 |29,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |40,2 |40,7 |29,4 |7,4 |- | colspan="24" |''16. januar: [[Kim Edberg Andersen]] udtræder som den sidste af Nye Borgerliges folketingsgruppe, og partiet mister derved sin opstillingsberettigelse.<ref>{{cite web |url=https://nordjyske.dk/nyheder/politik/nordjyde-forlader-som-det-sidste-folketingsmedlem-nye-borgerlige/ |title=Nordjyde forlader som det sidste folketingsmedlem Nye Borgerlige |work=Nordjyske}}</ref>'' |- | colspan="24" |''17. januar: Pernille Vermund melder sig ind i Liberal Alliance.''<ref>{{cite web |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/pernille-vermund-skifter-til-liberal-alliance |title=Pernille Vermund skifter til Liberal Alliance |publisher=DR}}</ref> |- |22. januar |[https://twitter.com/olebirkolesen/status/1749408758357262649?ref_src=twsrc%5Egoogle%7Ctwcamp%5Eserp%7Ctwgr%5Etweet Voxmeter] |1.069 |22,7 |4,7 |5,7 | - |13,0 |13,6 | - |6,1 |3,4 | - |10,0 |8,2 |8,3 |2,9 |1,4 |28,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |38,8 |40,9 |30,9 |7,5 |- |29. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1752239990023614495/photo/1 Voxmeter] |1.035 |23,7 |4,0 |5,3 | - |12,3 |13,4 | - |6,2 |3,9 | - |11,1 |7,7 |8,6 |2,5 |1,3 |27,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |41,0 |41,4 |30,3 |7.5 |- |2. februar |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/liberal-alliance-i-rekordmaaling-staar-til-blive-det-naeststoerste-parti Epinion] |2.149 |21,6 |3,9 |5,2 | - |13,1 |14,6 | - |5,5 |4,5 | - |9,4 |11,1 |8,2 |1,8 |1,1 |27,0 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,6''' |36,5 |44,8 |35,4 |6,6 |- |5. februar |[https://www.bt.dk/politik/hoejeste-maaling-for-liberal-alliance-nogensinde Voxmeter] |1.006 |21,1 |4,5 |5,8 | - |15,4 |15,9 | - |5,5 |4,4 | - |9,4 |8,0 |6,6 |2,2 |1,2 |28,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |36,0 |43,5 |34,1 |6,7 |- | colspan="24" |''5. februar: Tidl. næstformand hos Nye Borgerlige, [[Henriette Ergemann]], genindmelder sig i partiet.''<ref>{{cite web | url=https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/henriette-ergemann-melder-sig-ind-i-nye-borgerlige/10118230 | title=Henriette Ergemann melder sig ind i Nye Borgerlige | date=5. februar 2024 }}</ref> |- | colspan="24" |''6. februar: [[Mai Mercado]] trækker sig som gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.<ref>{{cite web |url=https://www.bt.dk/politik/mai-mercado-traekker-sig-fra-de-konservatives-ledelse |title=Mai Mercado trækker sig fra De Konservatives ledelse |work=[[B.T.]]}}</ref> Hun bliver afløst af [[Mona Juul]].'' |- |12. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1757449486689833392/photo/1 Voxmeter] |1.007 |21,5 |3,6 |5,0 | - |14,0 |15,8 | - |6,6 |3,7 | - |10,8 |7,7 |8,3 |1,9 |1,1 |27,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,3''' |38,9 |43,0 |32,2 |7,7 |- | colspan="24" |''14. februar: Tidl. MF og finansordfører for Dansk Folkeparti, [[René Christensen]], melder sig ud af DF og ind i Moderaterne.<ref>{{cite web | url=https://www.bt.dk/politik/df-profilen-rene-christensen-skifter-parti-jeg-har-overvejet-det-laenge | title=DF-profilen René Christensen skifter parti: 'Jeg har overvejet det længe' | date=14. februar 2024 }}</ref>'' |- |15. februar |[https://www.berlingske.dk/politik/ny-gallup-maaling-er-den-vaerste-for-regeringen-indtil-nu-og-valgforskers Gallup] |1.594 |21,5 |4,5 |5,2 |0,0 |13,3 |13,3 |0,5 |6,5 |4,6 |0,6 |10,0 |9,5 |7,9 |1,9 |0,7 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,7''' |38,0 |43,1 |33,1 |7,2 |- |19. februar |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.004 |22,9 |4,5 |4,0 | - |13,2 |15,3 | - |7,5 |4,8 | - |10,0 |7,4 |7,6 |1,6 |1,2 |26,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |40,4 |41,5 |31,5 |8,7 |- |26. februar |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.001 |22,2 |4,7 |5,0 | - |13,9 |14,4 | - |7,8 |4,2 | - |10,5 |8,0 |7,1 |1,8 |0,4 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,7''' |40,5 |42,1 |31,6 |8,2 |- |29. februar |[https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-02-29-ny-maaling-er-historisk-lavpunkt-for-socialdemokratiet-og-venstre/ Megafon] |1.008 |18,8 |4,9 |5,1 |1,2 |14,9 |15,6 |0,2 |6,2 |3,7 |1,0 |7,4 |9,6 |9,2 |1,7 |0,5 |31,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,5''' |32,4 |42,8 |35,4 |7,9 |- | colspan="24" |''2. marts: [[Søren Pape Poulsen]] (C) dør af en hjerneblødning<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-02-soeren-pape-poulsen-er-doed | title=Søren Pape Poulsen er død - TV 2 | date=2. marts 2024 }}</ref>'' |- |4. marts |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.000 |21,4 |4,6 |5,0 | - |14,2 |14,4 | - |8,0 |3,4 | - |9,9 |8,9 |6,9 |2,5 |0,8 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |39,3 |41,6 |31,7 |8,8 |- |11. marts |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.002 |21,0 |4,0 |5,8 | - |15,4 |13,7 | - |6,8 |3,0 | - |10,0 |10,0 |6,5 |3,2 |0,6 |29,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,1''' |37,8 |42,5 |32,5 |7,4 |- | colspan="24" |''13. marts: [[Mona Juul]] bliver udpeget som ny politisk leder for Konservative<ref>{{cite web | url=https://politiken.dk/danmark/art9806822/Mona-Juul-bliver-ny-frontfigur-i-Konservative | title=Mona Juul bliver ny leder for Konservative | date=13. marts 2024 }}</ref>'' |- |15. marts |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |2.152 |21,6 |3,7 |5,5 | - |14,8 |13,7 | - |7,1 |3,4 | - |8,6 |10,3 |8,4 |2,3 |0,6 |29,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,8''' |37,3 |41,5 |32,9 |7,7 |- |18. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1770056100819185910/photo/1 Voxmeter] |1.002 |20,3 |4,5 |6,2 | - |14,5 |15,0 | - |6,4 |3,7 | - |9,5 |9,0 |7,7 |2,4 |0,8 |29,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |36,2 |43,4 |33,9 |7,2 |- | colspan="24" |''19. marts: [[Mads Fuglede]] (V) og [[Kim Edberg Andersen]] (løsg.) skifter begge til [[Danmarksdemokraterne]].<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-19-to-folketingsmedlemmer-skifter-til-danmarksdemokraterne | title=To folketingsmedlemmer skifter parti – regeringen mister flertal - TV 2 | date=19. marts 2024 }}</ref> Regeringen mister dermed sit indenrigspolitiske flertal.'' |- |24. marts |[https://www.berlingske.dk/politik/ny-meningsmaaling-tre-partiledere-sidder-i-en-bobslaede-og-haaber-det Verian (Gallup)] |1.589 |20,0 |3,8 |7,8 |0,8 |14,4 |13,2 |0,3 |5,4 |4,5 |1,0 |9,9 |9,5 |6,8 |2,1 |0,5 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,1''' |35,3 |46,0 |36,1 |5,9 |- |25. marts |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW122024.pdf Voxmeter] |1.002 |19,6 |4,5 |6,0 | - |15,1 |13,9 | - |5,8 |3,0 | - |9,2 |10,3 |8,2 |2,2 |2,2 |30,0 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |34,6 |42,4 |33,2 |8,0 |} === April 2024 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- |1. april |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW132024.pdf Voxmeter] |1.004 |20,8 |4,7 |6,4 | - |14,1 |13,7 | - |6,7 |3,6 | - |9,7 |9,6 |7,8 |2,0 |0,9 |28,6 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |37,2 |43,0 |33,3 |7,6 |- |8. april |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW142024.pdf Voxmeter] |1.007 |22,1 |5,2 |5,8 | - |15,1 |12,6 | - |6,0 |3,6 | - |9,0 |10,4 |7,1 |2,5 |0,6 |29,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,0''' |37,1 |41,4 |32,4 |6,6 |- |15. april |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW152024.pdf Voxmeter] |1.001 |23,2 |5,4 |5,1 | - |13,5 |14,1 | - |6,9 |2,8 | - |8,9 |9,9 |7,9 |2,0 |0,3 |28,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,0''' |39,0 |40,8 |31,9 |7,2 |- | colspan="24" |''16. april: [[Martin Henriksen]] vælges som ny formand for [[Nye Borgerlige]] på et ekstraordinært landsmøde, hvor flertallet samtidig beslutter at videreføre partiet.''<ref name="nyheder.tv2.dk 2024 f615">{{cite web|title=Martin Henriksen er ny formand for Nye Borgerlige|website=nyheder.tv2.dk|date=16. april 2024|url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-04-16-martin-henriksen-er-ny-formand-for-nye-borgerlige|language=da|access-date=21. april 2024|url-status=live}}</ref> |- | colspan="24" |''21. april: [[Mona Juul]] vælges som ny formand for [[Det Konservative Folkeparti]] på et ekstraordinært landsråd.''<ref>[https://www.altinget.dk/navnenyt/konservative-vaelger-mona-juul-som-ny-formand Konservative vælger Mona Juul som ny formand] Altinget.dk, 21. april 2024</ref> |- |22. april |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW162024.pdf Voxmeter] |1.003 |21,8 |4,7 |4,7 | - |14,1 |14,4 | - |7,8 |2,9 | - |8,9 |10,7 |6,8 |2,5 |0,7 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,9''' |38,5 |41,6 |32,7 |8,5 |- |25. april |[https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-04-25-ny-maaling-vil-sende-chokboelger-mener-politisk-redaktoer-katastrofale-tal Megafon] |1.014 |17,6 |4,0 |5,9 |0,4 |16,1 |17,2 |0,4 |6,6 |2,7 |0,3 |6,5 |10,6 |9,3 |1,6 |0,2 |31,3 |48,9 |30,7 |43,7 |37,2 |6,6 |} == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Folketingsvalg]] mmes5aesnvjirea3ta52t1ckbuoppdi 11751483 11751480 2024-04-25T15:18:30Z Brandsen 3884 baggrundsfarve wikitext text/x-wiki '''Meningsmålinger forud for næste folketingsvalg''' udføres af en række [[analyseinstitut]]ter. Denne liste rummer resultaterne af [[Meningsmåling|meningsmålinger]] om, hvad vælgerne ville stemme ved [[næste folketingsvalg]], som skal finde sted seneste 31. oktober 2026. Den indeholder de partier, som var [[Opstillingsberettigede partier|opstillingsberettigede]] på tidspunktet for meningsmålingen. == Grafisk opsummering == [[File:Next Danish general election Opinion polling.svg|thumb|800px|centre|Pr. 25. januar 2024]] == 2022 == === November-december 2022 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- | colspan="24" |''2. november: [[Sofie Carsten Nielsen]] stopper som politisk leder for Radikale Venstre<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/sofie-carsten-nielsen-gaar-af-som-politisk-leder-for-radikale | title=Sofie Carsten Nielsen går af som politisk leder for Radikale | date=2. november 2022 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''7. november: [[Mette Thiesen]] forlader Nye Borgelige og bliver løsgænger, hun slår samtidigt rekorden for hurtigste løsgænger i Folketinget.<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/mette-thiesen-melder-sig-ud-af-nye-borgerlige | title=Mette Thiesen melder sig ud af Nye Borgerlige | date=7. november 2022 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''7. november: [[Marianne Karlsmose]] stopper som formand for Kristendemokraterne.<ref>{{cite web | url=https://www.berlingske.dk/politik/marianne-karlsmose-traekker-sig-som-formand-for-kristendemokraterne-0 | title=Marianne Karlsmose trækker sig som formand for Kristendemokraterne | date=7. november 2022 }}</ref>'' |- |14. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1592107509267025920/photo/1 Voxmeter] |1.000 |30,0 |4,5 |4,1 |3,7 |8,8 |8,4 |0,4 |8,2 |2,5 |0,0 |12,8 |8,1 |5,7 |2,6 |0,2 |21,6 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |51,0 |40,0 |27,2 |8,4 |- |21. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1594623206891130882/photo/1 Voxmeter] |1.046 |28,3 |4,2 |4,8 |3,6 |8,7 |8,2 | - |8,7 |2,7 |0,2 |14,1 |7,7 |5,5 |3,1 |0,2 |21,7 |50,0 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''51,1''' |41,1 |27,0 |8,9 |- | colspan="24" |''23. november: [[Kristian Klarskov]] (M) udtræder af Folketinget.''<ref>{{cite web | url=https://www.tv2nord.dk/aalborg/chok-nordjysk-politiker-stopper-efter-faa-uger-i-folketinget | title=Chok: Nordjysk politiker stopper efter få uger i Folketinget }}</ref> |- |28. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1597176258856906752/photo/1 Voxmeter] |1.004 |28,0 |3,7 |5,5 |3,5 |9,3 |8,9 | - |8,4 |2,7 |0,3 |13,1 |7,6 |5,7 |3,1 |0,2 |22,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,1''' |49,5 |41,3 |28,2 |8,6 |- |5. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1599697765944070144/photo/1 Voxmeter] |1.017 |29,3 |3,6 |4,7 |3,3 |8,5 |9,4 | - |6,9 |2,3 |0,4 |14,7 |8,0 |6,1 |2,6 |0,2 |21,2 |50,5 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,9''' |42,4 |27,7 |7,1 |- |6. december |[https://www.berlingske.dk/politik/foerste-gallup-efter-valget-er-godt-nyt-for-en-borgerlig-partileder-og Gallup] |1.561 |27,9 |3,3 |4,8 |3,7 |8,8 |9,0 |0,4 |8,1 |2,9 |0,3 |14,2 |7,5 |5,9 |3,2 |0,0 |21,5 |49,4 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,2''' |42,5 |28,3 |8,1 |- |12. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1602236010011791360/photo/1 Voxmeter] |1.002 |28,7 |3,9 |5,3 |3,9 |9,0 |9,3 | - |7,1 |2,0 |0,4 |13,0 |8,4 |5,8 |3,1 |0,2 |22,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,9''' |48,8 |41,9 |28,9 |7,3 |- |19. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1604759043704242177/photo/1 Voxmeter] |1.003 |26,7 |3,2 |6,3 |3,2 |10,1 |9,3 | - |8,8 |2,5 |0,2 |11,3 |8,7 |6,6 |3,0 |0,2 |23,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |46,8 |41,3 |30,0 |9,0 |- |21. december |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |1.799 |27,0 |3,8 |4,3 |3,8 |10,4 |9,6 | - |9,3 |2,5 |0,2 |10,6 |9,4 |6,5 |2,4 |0,2 |23,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,3''' |46,9 |40,2 |29,6 |9,5 |- |22. december |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.015 |25,8 |3,3 |4,2 |4,3 |10,5 |11,0 |0,1 |8,7 |2,8 |0,7 |12,1 |7,6 |6,1 |2,7 |0,1 |20,0 |45,8 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''46,6''' |42,0 |29,9 |8,8 |- |23. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1606232160066850819/photo/1 Voxmeter] |1.005 |27,6 |3,2 |5,9 |3,2 |10,6 |11,4 | - |7,7 |1,9 |0,8 |10,5 |8,7 |5,7 |2,6 |0,2 |22,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,5''' |45,8 |41,6 |31,1 |7,9 |} == 2023 == === Januar-marts 2023 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- |9. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1612397862817497089/photo/1 Voxmeter] |1.017 |27,2 |3,5 |4,9 |2,8 |11,0 |10,3 | - |9,1 |2,6 |0,4 |10,9 |7,4 |6,6 |3,3 |0,0 |24,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,0''' |47,2 |38,9 |28,0 |9,1 |- |9. januar |[https://www.bt.dk/politik/joachim-b-om-ny-meningsmaling-jeg-tror-at-det-bliver-meget-svaert Yougov] | |28,6 |3,4 |7,3 |3,0 |10,8 |9,0 |0,1 |9,0 |3,7 |0,5 |7,9 |8,0 |6,1 |2,6 | - |23,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,0''' |45,5 |39,0 |31,1 |9,0 |- | colspan="24" |''12. januar: [[Regeringen Mette Frederiksen II|Regeringen]] fremlægger en plan om at afskaffe [[Store bededag|Store Bededag]].''<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/saadan-vil-regeringen-afskaffe-store-bededag | title=Sådan vil regeringen afskaffe store bededag | date=12. januar 2023 }}</ref> |- |16. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1614901190071836673/photo/1 Voxmeter] |1.028 |26,0 |3,6 |5,1 |3,9 |11,7 |9,4 | - |8,6 |3,3 |0,5 |11,5 |7,0 |6,5 |2,8 |0,1 |25,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |46,1 |40,2 |28,7 |8,7 |- |23. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1617433465435324417/photo/1 Voxmeter] |1.002 |24,1 |3,3 |4,9 |3,1 |13,5 |10,4 | - |7,7 |3,0 |0,5 |11,4 |8,4 |6,5 |3,0 |0,2 |26,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,9''' |43,2 |41,2 |29,8 |7,9 |- | colspan="24" |''24. januar: [[Mikkel Bjørn]] forlader Nye Borgelige og melder sig ind i Dansk Folkeparti<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/mikkel-bjoern-udskifter-nye-borgerlige-med-dansk-folkeparti | title=Endnu et folketingsmedlem siger farvel til Nye Borgerlige: Det ligner et dødskys | date=24. januar 2023 }}</ref>'' |- |26. januar |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.010 |21,7 |3,3 |5,7 |3,1 |15,5 |12,6 |0,5 |7,7 |3,5 |0,5 |8,8 |8,2 |6,8 |2,0 |0,1 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |38,2 |42,4 |33,6 |7,8 |- |30. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1619976257663553537/photo/1 Voxmeter] |1.004 |22,8 |3,8 |6,1 |2,5 |13,5 |10,6 | - |8,0 |3,0 |0,2 |11,5 |8,3 |6,7 |2,7 |0,3 |26,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,7''' |42,3 |42,0 |30,5 |8,3 |- |6. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1622481068426149895/photo/1 Voxmeter] |1.047 |22,1 |3,0 |5,1 |3,3 |14,4 |10,3 | - |8,1 |3,1 |0,0 |12,1 |9,0 |6,3 |3,1 |0,1 |26,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |42,3 |42,9 |30,8 |8,2 |- | colspan="24" |''6. februar: [[Jakob Ellemann-Jensen]] (V) sygemelder sig med stress<ref>{{cite web | url=https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/jakob-ellemann-jensen-paa-orlov/ | title=Jakob Ellemann-Jensen på orlov }}</ref>'' |- | colspan="24" |''6. februar: [[Mette Thiesen]] melder sig ind i Dansk Folkeparti<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-02-06-mette-thiesen-melder-sig-ind-i-dansk-folkeparti | title=Mette Thiesen melder sig ind i Dansk Folkeparti - TV 2 | date=6. februar 2023 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''7. februar: [[Lars Boje Mathiesen]] bliver valgt som formand for Nye Borgerlige<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/lars-boje-mathiesen-valgt-som-nye-borgerliges-formand-jeg-kommer-til-at-knokle-det-bedste-jeg-har-laert | title=Lars Boje Mathiesen valgt som Nye Borgerliges formand: "Jeg kommer til at knokle det bedste, jeg har lært" | date=7. februar 2023 }}</ref>'' |- |13. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1625057124983209984/photo/1 Voxmeter] |1.029 |22,9 |3,2 |6,1 |3,7 |14,9 |10,8 | - |7,4 |2,9 |0,2 |10,0 |8,2 |7,0 |2,5 |0,2 |27,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,7''' |40,3 |41,7 |31,7 |7,6 |- |13. februar |[https://www.bt.dk/politik/joachim-b-om-ny-meningsmaling-jeg-tror-at-det-bliver-meget-svaert Yougov] | |21,1 |3,8 |7,3 |4,5 |14,0 |9,8 |0,3 |6,7 |4,6 |0,9 |8,1 |9,5 |6,7 |1,8 | - |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,2''' |35,9 |44,1 |36,0 |6,7 |- |20. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1627571621216002048/photo/1 Voxmeter] |1.128 |24,8 |3,2 |5,6 |3,1 |13,1 |10,0 | - |7,4 |3,0 |0,5 |11,4 |8,6 |6,2 |2,8 |0,3 |25,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,6''' |43,6 |41,7 |30,3 |7,7 |- | colspan="24" |''20. februar: Nye Borgeliges næstformand, [[Henriette Ergemann]], stopper efter bare 13 dage på posten.<ref>{{cite web | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/nye-borgerliges-naestformand-traekker-sig-efter-uger-paa-posten | title=Nye Borgerliges næstformand trækker sig efter to uger på posten | date=20. februar 2023 }}</ref>'' |- |21. februar |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |2.263 |21,9 |4,0 |6,4 |2,3 |12,8 |10,3 | - |7,5 |4,5 |0,7 |9,4 |9,9 |7,0 |3,0 |0,3 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |38,8 |42,8 |33,4 |7,8 |- |27. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1630166517768679424/photo/1 Voxmeter] |1.002 |24,0 |3,0 |6,1 |3,0 |14,4 |9,6 | - |8,7 |4,1 |0,2 |10,6 |8,4 |5,4 |2,4 |0,1 |25,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |43,3 |41,8 |31,2 |8,8 |- | colspan="24" |''28. februar: [[Regeringen Mette Frederiksen II|Regeringen]] afskaffer formelt [[Store bededag|Store Bededag]] fra 2024.<ref>{{cite web | url=https://www.regeringen.dk/nyheder/2023/lovforslag-om-afskaffelse-store-bededag-er-vedtaget-i-folketinget/ | title=Lovforslag om afskaffelse store bededag er vedtaget i Folketinget }}</ref>'' |- |6. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1632746264025522176/photo/1 Voxmeter] |1.015 |18,6 |4,3 |5,2 |4,4 |14,5 |11,9 | - |7,9 |2,6 |0,3 |11,9 |9,3 |6,6 |2,2 |0,3 |27,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''46,5''' |38,4 |45,3 |33,4 |8,2 |- | colspan="24" |''6. marts: [[Henriette Ergemann]] forlader Nye Borgerlige<ref>{{cite web | url=https://politiken.dk/indland/politik/art9244294/%C2%BBFolk-jeg-naivt-troede-jeg-havde-et-f%C3%A6llesskab-med-har-v%C3%A6ret-medvirkende-til-at-f%C3%B8re-kniven%C2%AB | title=Tidligere næstformand melder sig ud af Nye Borgerlige: »Folk, jeg naivt troede, jeg havde et fællesskab med, har været medvirkende til at føre kniven« | date=6. marts 2023 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''10. marts: [[Lars Boje Mathiesen]] bliver ekskluderet fra Nye Borgerlige<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/lars-boje-ekskluderet-laes-hele-mailen-til-nye-borgerliges-medlemmer | title=Lars Boje ekskluderet: Læs hele mailen til Nye Borgerliges medlemmer | date=10. marts 2023 }}</ref>'' |- |13. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1635208602901438466/photo/1 Voxmeter] |1.009 |21,4 |4,8 |5,7 |2,9 |13,6 |12,4 | - |7,9 |2,5 |0,5 |10,5 |8,3 |7,0 |2,3 |0,2 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |39,8 |42,3 |31,8 |8,1 |- |13. marts |[https://www.bt.dk/politik/joachim-b-om-ny-meningsmaling-jeg-tror-at-det-bliver-meget-svaert Yougov] |1.242 |23,0 |3,4 |7,5 |2,0 |12,7 |9,7 |0,2 |5,7 |6,0 |0,2 |9,2 |10,5 |8,1 |1,8 | - |26,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,2''' |37,9 |45,1 |35,9 |5,7 |- | colspan="24" |''13. marts: [[Bergur Løkke Rasmussen]] forlader Venstre og bliver en del af Moderaterne, og giver Moderaterne 1 mandat i Europaparlamentet.''<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-03-13-loekkes-soen-skifter-til-moderaterne | title=Løkkes søn skifter til Moderaterne - TV 2 | date=13. marts 2023 }}</ref> |- | colspan="24" |''18. marts: [[Jeppe Hedaa]] vælges som ny formand for Kristendemokraterne<ref>{{cite web | url=https://itwatch.dk/ITNyt/Profiler/article15395230.ece | title=Jeppe Hedaa valgt som formand for Kristendemokraterne | date=18. marts 2023 }}</ref>'' |- |20. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1637762163967139840/photo/1 Voxmeter] |1.019 |22,2 |4,0 |5,9 |2,8 |12,7 |11,0 | - |8,4 |3,3 |0,2 |11,0 |8,4 |7,4 |2,6 |0,1 |26,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,1''' |41,6 |42,4 |31,4 |8,5 |- |23. marts |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.023 |21,3 |3,7 |6,5 |1,9 |14,3 |12,1 |0,6 |6,7 |2,7 |0,3 |9,4 |10,0 |7,7 |2,7 |0,1 |28,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,0''' |37,4 |43,2 |33,8 |6,8 |- |27. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1640237761788510208/photo/1 Voxmeter] |1.000 |23,6 |4,0 |6,3 |2,3 |12,7 |10,5 | - |7,4 |3,9 |0,2 |9,5 |8,6 |7,0 |3,2 |0,8 |27,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,7''' |40,5 |41,1 |31,6 |8,2 |- |31. marts |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |1.794 |20,8 |3,3 |5,5 |2,7 |13,1 |11,0 | - |9,0 |4,7 |0,6 |9,1 |8,9 |7,6 |2,2 |1,5 |26,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''47,6''' |38,9 |41,9 |32,8 |10,5 |} === April-august 2023 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- |3. april |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1642760515423182850/photo/1 Voxmeter] |1.044 |22,8 |4,4 |6,0 |2,5 |13,9 |10,3 | - |8,7 |3,0 |0,5 |8,8 |9,4 |7,1 |2,4 |0,2 |28,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |40,3 |40,0 |31,2 |8,9 |- |10. april |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1645342685975175169/photo/1 Voxmeter] |1.025 |22,4 |4,0 |6,2 |2,3 |15,0 |9,4 | - |8,3 |3,4 |0,6 |9,4 |9,4 |6,7 |2,5 |0,4 |28,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,2''' |40,1 |40,1 |30,7 |8,7 |- |17. april |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1647874510991892480/photo/1 Voxmeter] |1.038 |23,4 |4,2 |5,5 |1,5 |14,1 |10,8 | - |8,0 |2,7 | - |10,5 |9,0 |7,2 |2,3 |0,4 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |41,9 |40,0 |29,5 |8,4 |- | colspan="24" |''17. april: [[Sofie Carsten Nielsen]] forlader Folketinget.<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/sofie-carsten-nielsen-forlader-folketinget | title=Sofie Carsten Nielsen forlader Folketinget | date=17. april 2023 }}</ref>'' |- |24. april |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1650417234987106305/photo/1 Voxmeter] |1.021 |22,8 |4,9 |5,2 |1,7 |13,6 |9,9 | - |8,4 |2,8 | - |10,6 |9,4 |6,7 |3,2 |0.7 |28,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,2''' |41,8 |39,6 |29,0 |9,1 |- | colspan="24" |''25. april: [[Jon Stephensen]] tager selvbetalt orlov efter en skandalesag, hvor han har sendt upassende beskeder til et medlem af Unge Moderater.''<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/jon-stephensen-tager-selvbetalt-orlov-fra-folketinget-efter-graenseoverskridende-beskeder | title=Jon Stephensen tager selvbetalt orlov fra Folketinget efter grænseoverskridende beskeder | date=25. april 2023 }}</ref> |- |28. april |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |1.701 |21,1 |4,2 |6,0 |2,4 |15,3 |12,6 | - |6,6 |4,1 | - |9,0 |8,6 |6,4 |3,1 |0,6 |29,0 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |36,7 |42,7 |33,7 |7,2 |- |1. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1652915681346609155/photo/1 Voxmeter] |1.012 |21,6 |4,6 |5,6 |1,5 |14,9 |11,0 | - |7,3 |2,9 | - |9,4 |10,8 |7,1 |2,7 |0,6 |29,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,9''' |38,3 |41,2 |31,8 |7,9 |- |8. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1655494087191977985/photo/1 Voxmeter] |1.003 |21,7 |4,6 |5,8 |1,0 |15,8 |10,2 | - |6,2 |3,6 | - |10,3 |10,4 |7,1 |2,3 |1,0 |29,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,5''' |38,2 |41,3 |31,0 |7,2 |- |15. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1658041479535775744/photo/1 Voxmeter] |1.021 |22,1 |4,3 |5,4 |1,8 |15,1 |11,9 | - |6,0 |3,0 | - |9,7 |10,0 |6,9 |2,9 |0,9 |29,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,3''' |37,8 |41,8 |32,1 |6,9 |- |22. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1660544083037761538/photo/1 Voxmeter] |1.019 |21,5 |4,1 |6,1 |2,4 |14,6 |10,7 | - |6,7 |3,2 | - |11,3 |9,2 |7,0 |2,6 |0,6 |28,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |39,5 |42,9 |31,6 |7,3 |- |25. maj |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.020 |19,0 |4,0 |6,9 |1,7 |14,2 |12,3 |0,2 |7,7 |4,4 |0,1 |10,2 |8,3 |7,5 |3,4 |0,1 |29,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,2''' |36,9 |43,8 |33,6 |7,8 |- |29. maj |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1663108388031459336/photo/1 Voxmeter] |1.002 |22,4 |4,3 |5,3 |2,7 |13,6 |11,0 | - |7,6 |2,8 | - |11,2 |9,2 |6,8 |2,6 |0,5 |27,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,7''' |41,2 |42,2 |31,0 |8,1 |- |12. juni |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1668188960877600769/photo/1 Voxmeter] |1.040 |21,3 |3,8 |6,5 |1,9 |14,1 |11,3 | - |8,2 |3,4 | - |10,5 |9,4 |6,6 |2,5 |0,5 |27,0 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,3''' |40,0 |43,0 |32,5 |8,7 |- | colspan="24" |''12. juni: [[Mette Gjerskov]] (A) dør efter længere tids sygdom.<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-06-13-tidligere-minister-mette-gjerskov-er-doed | title=Tidligere minister Mette Gjerskov er død - TV 2 | date=13. juni 2023 }}</ref>'' |- |15. juni |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |2.079 |20,7 |4,2 |6,0 |3,0 |13,1 |11,8 | - |7,0 |4,8 | - |9,6 |9,2 |6,9 |2,9 |0,8 |27,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''47,8''' |37,3 |44,4 |43,8 |7,8 |- |26. juni |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1673260391923691520/photo/1 Voxmeter] |1.002 |22,0 |4,3 |6,3 |2,8 |13,7 |10,4 | - |7,3 |3,4 | - |10,2 |9,5 |7,2 |2,2 |0,7 |27,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |39,5 |42,6 |32,4 |8,0 |- | colspan="24" |''28. juni: [[Nanna W. Gotfredsen|Nanna Gotfredsen]] (M) anklages for misbrug af offentlige midler, af sine tidl. medarbejdere.<ref>{{cite web | url=https://policywatch.dk/nyheder/christiansborg/article16192975.ece | title=Folketingsmedlem undersøges efter påstand om misbrug af midler | date=28. juni 2023 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''1. august: [[Jakob Ellemann-Jensen]] vender tilbage fra sin stresssygemelding<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/ellemann-vender-tilbage-til-christiansborg | title=Ellemann vender tilbage til Christiansborg | date=31. juli 2023 }}</ref>'' |- |7. august |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1689178828927574017/photo/1 Voxmeter] |1.006 |24,3 |4,3 |4,5 |2,7 |14,0 |10,6 | - |6,8 |3,5 | - |9,8 |8,7 |7,3 |2,6 |0,9 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,5''' |40,9 |39,8 |30,0 |7,7 |- | colspan="24" |''8. august: [[Lars Barfoed]], tidl. partiformand for Konservative, forlader partiet og melder sig ind i Moderaterne''<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/lars-barfoed-melder-sig-ud-af-konservative | title=Tidligere partiformand forlader Konservative i protest | date=8. august 2023 }}</ref> |- |14. august |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1691040504455004160/photo/1 Voxmeter] |1.007 |23,5 |4,0 |5,4 |2,6 |13,5 |9,8 | - |6,9 |2,9 | - |11,3 |9,1 |7,7 |2,9 |0,4 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |41,7 |41,1 |29,8 |7,3 |- | colspan="24" |''17. august: [[Jon Stephensen]] forlader Moderaterne og bliver løsgænger''<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/navnenyt/jon-stephensen-melder-sig-ud-af-moderaterne-og-bliver-loesgaenger | title=Jon Stephensen melder sig ud af Moderaterne og bliver løsgænger | date=17. august 2023 }}</ref> |- |21. august |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1693591880762626309/photo/1 Voxmeter] |1.003 |23,0 |3,3 |4,8 |2,7 |14,3 |10,5 | - |7,7 |3,1 | - |12,3 |8,1 |6,8 |3,0 |0,4 |27,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,4''' |43,0 |41,5 |29,2 |8,1 |- | colspan="24" |''22. august: [[Pelle Dragsted]] bliver ny politisk leder for Enhedslisten<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/live-fra-sommergruppemoede-enhedslisten-skal-have-ny-politisk-ordfoerer | title=Pelle Dragsted er ny frontfigur i Enhedslisten: "Vi skal være et bredt, folkeligt parti" | date=22. august 2023 }}</ref>'' |- | colspan="24" |''22. august: Regeringsrokade gør, at Jakob-Ellemann og Troels Lund Poulsen bytter ministerie, så Troels Lund Poulsen bliver forsvarsminister og Jakob Ellemann-Jensen bliver økonomiminister.<ref>{{cite web | url=https://www.berlingske.dk/politik/jakob-ellemann-jensen-bliver-oekonomiminister | title=Jakob Ellemann-Jensen bliver økonomiminister | date=22. august 2023 }}</ref>'' |- |23. august |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |1.754 |22,9 |4,6 |5,4 |3,1 |12,3 |10,9 | - |7,2 |3,4 | - |9,7 |9,0 |7,5 |3,1 |0,9 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,4''' |39,8 |41,5 |31,8 |8,1 |- |24. august |[https://megafon.dk/politisk-index/ Megafon] |1.004 |22,5 |4,3 |5,3 |2,3 |13,7 |11,6 |0,4 |7,0 |3,3 |0,9 |9,5 |9,6 |6,8 |2,6 |0,4 |28,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,6''' |38,8 |42,0 |32,5 |7,4 |- |28. august |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1696425089992937927/photo/1 Voxmeter] |1.007 |23,8 |4,2 |4,4 |2,1 |12,9 |11,0 | - |8,5 |2,8 | - |11,0 |8,6 |7,2 |2,8 |0,7 |27,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,9''' |43,3 |39,9 |28,9 |9,2 |} === September-december 2023 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- |4. september |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1699082360094851446/photo/1 Voxmeter] |1.003 |23,9 |4,2 |4,9 |2,1 |12,4 |10,9 | - |9,4 |2,6 | - |9,9 |8,9 |7,6 |3,0 |0,2 |27,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |43,2 |39,3 |29,4 |9,6 |- |11. september |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1701531534878978489/photo/1 Voxmeter] |1.056 |25,0 |4,4 |4,7 |2,3 |11,7 |12,0 | - |8,4 |3,3 | - |9,1 |8,7 |6,7 |3,3 |0,4 |26,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |42,5 |40,1 |31,0 |8,8 |- | colspan="24" |''13. september: 5 folketingsmedlemmer fra Alternativet vil ekskludere [[Theresa Scavenius]]''<ref>{{cite web | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/intern-krig-hos-alternativet-kolleger-i-folketingsgruppe-vil-smide-scavenius-ud-af | title=Intern krig hos Alternativet: Kolleger i folketingsgruppe vil smide Scavenius ud af partiet | date=13. september 2023 }}</ref> |- |18. september |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1703736567045505372/photo/1 Voxmeter] |1.070 |23,6 |4,8 |5,0 |2,9 |12,5 |12,9 | - |7,2 |3,0 | - |9,9 |8,4 |6,9 |2,7 |0,2 |26,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,5''' |40,7 |42,1 |32,2 |7,4 |- | colspan="24" |''21. september: [[Theresa Scavenius]] melder sig ud af Alternativet.<ref>{{cite web | url=https://www.berlingske.dk/samfund/theresa-scavenius-forlader-alternativet | title=Theresa Scavenius forlader Alternativet | date=21. september 2023 }}</ref>'' |- |25. september |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1706597870827143590/photo/1 Voxmeter] |1.004 |23,3 |4,8 |4,9 |2,9 |11,7 |13,1 | - |8,0 |3,1 | - |9,3 |8,7 |7,4 |1,8 |1,0 |25,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,0''' |40,6 |42,0 |32,7 |9,0 |- |2. oktober |[https://www.berlingske.dk/politik/ny-gallup-maaling-er-den-vaerste-for-venstre-i-40-aar-mange-troede-nok-at Gallup] |1.673 |22,2 |3,6 |5,6 |2,3 |13,5 |11,2 |0,7 |8,6 |4,1 |0,3 |9,7 |8,6 |7,2 |1,9 |0,5 |26,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,7''' |40,5 |42,2 |32,5 |9,1 |- |3. oktober |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1709111244735602868/photo/1 Voxmeter] |1.029 |22,7 |4,1 |5,2 |2,8 |12,8 |12,3 | - |7,1 |3,7 | - |10,3 |9,1 |7,5 |1,9 |0,5 |26,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,0''' |40,1 |43,4 |33,1 |7,6 |- |3. oktober |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |2.154 |20,4 |4,1 |5,1 |2,7 |14,4 |11,7 | - |7,3 |4,8 | - |8,7 |9,9 |8,4 |2,0 |0,5 |28,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,3''' |36,3 |42,9 |34,2 |7,8 |- |9. oktober |[https://twitter.com/StellaHoedt/status/1711353346232066141/photo/1 Voxmeter] |1.005 |22,8 |3,9 |4,9 |3,1 |13,0 |12,4 | - |8,2 |3,2 | - |9,3 |8,6 |6,9 |2,5 |1,2 |26,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,1''' |40,3 |41,5 |32,2 |9,4 |- |11. oktober |[https://www.bt.dk/politik/raedselsmaaling-for-venstre-hoerer-nu-til-de-smaa-partier Yougov] |1.019 |20,9 |4,6 |5,8 |2,2 |12,9 |11,6 |0,3 |7,8 |6,5 |0,4 |6,9 |9,9 |7,9 |1,7 |0,6 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,4''' |35,6 |43,2 |36,3 |8,4 |- |16. oktober |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1713834475027562624/photo/1 Voxmeter] |1.006 |21,1 |3,4 |4,8 |3,2 |13,9 |13,2 | - |8,1 |3,7 | - |8,5 |9,0 |8,0 |2,6 |0,6 |27,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |37,6 |42,4 |33,9 |8,7 |- |23. oktober |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1716378342415274447/photo/1 Voxmeter] |1.003 |22,8 |3,6 |5,4 |2,4 |13,0 |12,3 | - |7,9 |4,1 | - |8,8 |8,4 |7,5 |3,1 |0,7 |27,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,0''' |39,5 |41,4 |32,6 |9,5 |- | colspan="24" |''23. oktober: [[Jakob Ellemann-Jensen]] (V) trækker sig som formand og minister, og forlader dansk politik.''<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-10-23-jakob-ellemann-traekker-sig-fra-dansk-politik | title=Jakob Ellemann trækker sig fra dansk politik - TV 2 | date=23. oktober 2023 }}</ref> |- |26. oktober |[https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-10-26-ny-maaling-er-den-daarligste-for-regeringen-nogensinde Megafon] |1.020 |19,8 |3,8 |6,1 |1,6 |13,9 |13,1 |0,4 |6,5 |4,4 |0,5 |9,3 |9,1 |8,9 |2,0 |0,6 |29,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |35,6 |44,0 |34,7 |7,1 |- | colspan="24" |''28. oktober: [[Pernille Vermund]] bliver officielt valgt som formand for Nye Borgelige, som har stået tom siden [[Lars Boje Mathiesen]] blev ekskluderet.<ref>{{cite web | url=https://www.nb-kommune.dk/2023/10/28/vermund-genvalgt-som-formand-efter-kaos-lover-at-sidde-uden-slutdato | title=Vermund genvalgt som formand efter kaos: Lover at sidde uden slutdato | date=28. oktober 2023 }}</ref>'' |- |30. oktober |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.028 |22,3 |3,2 |6,1 |2,8 |13,7 |12,7 | - |7,0 |3,6 | - |9,3 |7,8 |8,4 |2,4 |0,7 |27,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,0''' |38,6 |42,3 |33,0 |7,7 |- | colspan="24" |''1. november: Landsforrædderi-sagerne mod [[Claus Hjort Frederiksen]] og [[Lars Findsen]] droppes.<ref>{{cite web | url=https://www.altinget.dk/artikel/sagerne-mod-claus-hjorth-og-lars-findsen-droppes | title=Sagerne mod Claus Hjort og Lars Findsen droppes | date=november 2023 }}</ref>'' |- |6. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1721490660392317217/photo/1 Voxmeter] |1.018 |23,0 |4,1 |5,7 |2,3 |13,0 |11,9 | - |6,9 |3,7 | - |8,8 |9,0 |8,6 |2,1 |0,9 |27,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,8''' |38,7 |41,4 |32,6 |7,8 |- |9. november |[https://www.bt.dk/politik/spritny-katastrofemaaling-til-venstre-foer-landsmoedet-noget-naer-det-vaerst Yougov] |1.046 |19,9 |4,9 |5,0 |1,4 |14,2 |13,0 |0,8 |6,4 |8,6 |0,6 |6,4 |9,9 |7,7 |0,7 |0,5 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,0''' |32,7 |45,1 |38,7 |6,9 |- |13. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1724071670493679676/photo/1 Voxmeter] |1.036 |22,6 |4,2 |5,1 |1,5 |13,9 |11,7 | - |7,7 |3,2 | - |9,9 |10,2 |8,0 |1,6 |0,4 |27,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,3''' |40,2 |41,6 |31,7 |8,1 |- |17. november |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-maaling-socialdemokratiet-har-mistet-hver-tredje-vaelger-paa-et-aar Epinion] |1.709 |18,2 |4,3 |5,7 |2,8 |14,6 |13,1 | - |6,9 |3,8 | - |8,3 |10,5 |8,3 |2,2 |1,3 |29,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''47,6''' |33,4 |31,1 |39,4 |8.2 |- | colspan="24" |''17. november: [[Mike Villa Fonseca]] går på sygeorlov, forlader Moderaterne og bliver løsgænger, efter det kom frem, at han har et forhold til en 15-årig.''<ref>{{cite web |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-11-17-folketingsmedlem-forlader-moderaterne|title=ike Villa Fonseca forlader Moderaterne - TV 2}}</ref> |- | colspan="24" |''18. november: [[Troels Lund Poulsen]] bliver formelt valgt som formand for [[Venstre]].''<ref>{{cite news |url=https://www.altinget.dk/artikel/troels-lund-poulsen-er-ny-formand-for-venstre-vi-staar-i-en-skaebnestund |title=orTels Lund Poulsen er ny formand for Venstre: "Vi står i en skæbnestund" |work=[[Altinget]]}}</ref> |- |20. november |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.033 |20,9 |4,3 |4,9 |2,1 |13,8 |11,8 | - |7,3 |3,4 | - |9,0 |10,9 |7,5 |3,0 |1,1 |28,6 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,5''' |37,2 |42,1 |33,1 |8,4 |- | colspan="24" |''23. november: Regeringsrokade gør [[Mia Wagner]], [[Morten Dahlin]] og [[Stephanie Lose]] til ministre i stedet for [[Louise Schack Elholm]], [[Marie Bjerre]] og [[Jakob Ellemann-Jensen]]''<ref>{{cite web | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/den-nye-regeringsrokade-er-paa-plads-med-tre-nye-ministre | title=Den nye regeringsrokade er på plads med tre nye ministre | date=23. november 2023 }}</ref> |- |27. november |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1729078234560807381/photo/1 Voxmeter] |1.008 |21,5 |4,0 |4,7 |2,8 |12,9 |11,1 | - |7,8 |2,9 | - |10,5 |10,1 |8,1 |3,1 |0,5 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |39,8 |42,1 |31,6 |8,3 |- | colspan="24" |''1. december: [[Mia Wagner]] (V) sygemeldes efter et ildebefindende''<ref>{{cite news |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-12-01-mia-wagner-er-blevet-sygemeldt |title=Mia Wagner er blevet sygemeldt |publisher=TV 2}}</ref> |- |4. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1731628555757363671/photo/1 Voxmeter] |1.018 |20,1 |4,5 |5,3 |2,8 |13,6 |11,9 | - |7,2 |3,7 | - |10,2 |9,1 |7,9 |2,8 |0,9 |28,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |37,5 |43,0 |32,8 |8,1 |- | colspan="24" |''7. december: Mia Wagner (V) træder tilbage som minister og [[Marie Bjerre]] (V) genindtræder.''<ref>{{cite web | url=https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16666035/mia-wagner-stopper-som-minister/ | title=Mia Wagner stopper som minister – comeback til Venstre-profil | date=7. december 2023 }}</ref> |- | colspan="24" |''7. december: [[Regeringen Mette Frederiksen II|Regeringen]] og [[Radikale Venstre]] vedtager den omstridte [[Koranloven|koranlov]].''<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-12-07-koranloven-er-vedtaget | title=Koranloven er vedtaget - TV 2 | date=7. december 2023 }}</ref> |- |8. december |[https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-faar-rekorddaarlig-gallup-maaling-og-bent-winther-er-stille Gallup] |1.730 |20,7 |3,7 |5,3 |1,8 |14,2 |11,2 |0,7 |7,5 |5,0 |0,3 |10,6 |9,0 |7,8 |1,5 |0,7 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,2''' |38,8 |43,6 |33,0 |8,2 |- |11. december |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1734468955924811785/photo/1 Voxmeter] |1.020 |20,5 |4,3 |4,7 |2,3 |13,8 |12,4 | - |6,4 |4,0 | - |11,2 |9,8 |8,1 |2,2 |0,3 |28,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,9''' |38,1 |44,4 |33,2 |6,7 |- |15. december |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-fejrer-foedselsdag-med-endnu-en-daarlig-maaling Epinion] |2.172 |19,6 |4,7 |5,2 |2,5 |13,5 |12,1 | - |6,1 |4,5 | - |8,1 |11,3 |8,9 |2,5 |1,0 |29,6 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,2''' |33,8 |43,7 |35,6 |7,1 |- |18. december |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.015 |21,2 |5,3 |5,3 |2,8 |13,0 |11,9 | - |6,0 |4,3 | - |11,3 |8,4 |7,4 |2,7 |0,4 |28,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |38,5 |44,0 |32,7 |6,4 |- |21. december |[https://politiken.dk/danmark/politik/art9675819/SVM-regeringen-f%C3%A5r-sin-d%C3%A5rligste-meningsm%C3%A5ling-til-dato Megafon] |840 |19,9 |4,6 |5,1 |1,6 |15,1 |14,2 |0,2 |4,9 |4,4 |0,0 |8,9 |10,3 |8,4 |2,2 |0,2 |30,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,2''' |33,7 |44,7 |35,8 |5,1 |- | colspan="24" |''31. december: Dronning [[Margrethe 2.|Margrethe II]] annoncerer at hun abdicerer i sin nytårstale.''<ref>{{cite web | url=https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/hendes-majestaet-dronningen-abdicerer/ | title=Hendes Majestæt Dronningen abdicerer }}</ref> |} == 2024 == === Januar-marts 2024 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- | colspan="24" |''10. januar: Pernille Vermund meddeler at Nye Borgerliges folketingsgruppe opløses.''<ref>[https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-01-10-pernille-vermund-oploeser-nye-borgerlige "Pernille Vermund opløser Nye Borgerlige"]. TV 2.</ref> |- | colspan="24" |''14. januar: Dronning Margrethe II abdicerer, og Danmark får en ny konge i [[Frederik 10.|Frederik X]].<ref>{{cite web | url=https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/se-videoen-her-abdicerer-dronningen | title=Se videoen: Her abdicerer dronningen }}</ref>'' |- |15. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1746838526132462059/photo/1 Voxmeter] |1.016 |22,1 |5,5 |4,6 |0,9 |13,0 |12,1 | - |6,8 |3,6 | - |11,3 |8,2 |8,6 |2,4 |0,9 |29,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |40,2 |40,7 |29,4 |7,4 |- | colspan="24" |''16. januar: [[Kim Edberg Andersen]] udtræder som den sidste af Nye Borgerliges folketingsgruppe, og partiet mister derved sin opstillingsberettigelse.<ref>{{cite web |url=https://nordjyske.dk/nyheder/politik/nordjyde-forlader-som-det-sidste-folketingsmedlem-nye-borgerlige/ |title=Nordjyde forlader som det sidste folketingsmedlem Nye Borgerlige |work=Nordjyske}}</ref>'' |- | colspan="24" |''17. januar: Pernille Vermund melder sig ind i Liberal Alliance.''<ref>{{cite web |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/pernille-vermund-skifter-til-liberal-alliance |title=Pernille Vermund skifter til Liberal Alliance |publisher=DR}}</ref> |- |22. januar |[https://twitter.com/olebirkolesen/status/1749408758357262649?ref_src=twsrc%5Egoogle%7Ctwcamp%5Eserp%7Ctwgr%5Etweet Voxmeter] |1.069 |22,7 |4,7 |5,7 | - |13,0 |13,6 | - |6,1 |3,4 | - |10,0 |8,2 |8,3 |2,9 |1,4 |28,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,6''' |38,8 |40,9 |30,9 |7,5 |- |29. januar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1752239990023614495/photo/1 Voxmeter] |1.035 |23,7 |4,0 |5,3 | - |12,3 |13,4 | - |6,2 |3,9 | - |11,1 |7,7 |8,6 |2,5 |1,3 |27,4 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''51,1''' |41,0 |41,4 |30,3 |7.5 |- |2. februar |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/liberal-alliance-i-rekordmaaling-staar-til-blive-det-naeststoerste-parti Epinion] |2.149 |21,6 |3,9 |5,2 | - |13,1 |14,6 | - |5,5 |4,5 | - |9,4 |11,1 |8,2 |1,8 |1,1 |27,0 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,6''' |36,5 |44,8 |35,4 |6,6 |- |5. februar |[https://www.bt.dk/politik/hoejeste-maaling-for-liberal-alliance-nogensinde Voxmeter] |1.006 |21,1 |4,5 |5,8 | - |15,4 |15,9 | - |5,5 |4,4 | - |9,4 |8,0 |6,6 |2,2 |1,2 |28,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |36,0 |43,5 |34,1 |6,7 |- | colspan="24" |''5. februar: Tidl. næstformand hos Nye Borgerlige, [[Henriette Ergemann]], genindmelder sig i partiet.''<ref>{{cite web | url=https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/henriette-ergemann-melder-sig-ind-i-nye-borgerlige/10118230 | title=Henriette Ergemann melder sig ind i Nye Borgerlige | date=5. februar 2024 }}</ref> |- | colspan="24" |''6. februar: [[Mai Mercado]] trækker sig som gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.<ref>{{cite web |url=https://www.bt.dk/politik/mai-mercado-traekker-sig-fra-de-konservatives-ledelse |title=Mai Mercado trækker sig fra De Konservatives ledelse |work=[[B.T.]]}}</ref> Hun bliver afløst af [[Mona Juul]].'' |- |12. februar |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1757449486689833392/photo/1 Voxmeter] |1.007 |21,5 |3,6 |5,0 | - |14,0 |15,8 | - |6,6 |3,7 | - |10,8 |7,7 |8,3 |1,9 |1,1 |27,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,3''' |38,9 |43,0 |32,2 |7,7 |- | colspan="24" |''14. februar: Tidl. MF og finansordfører for Dansk Folkeparti, [[René Christensen]], melder sig ud af DF og ind i Moderaterne.<ref>{{cite web | url=https://www.bt.dk/politik/df-profilen-rene-christensen-skifter-parti-jeg-har-overvejet-det-laenge | title=DF-profilen René Christensen skifter parti: 'Jeg har overvejet det længe' | date=14. februar 2024 }}</ref>'' |- |15. februar |[https://www.berlingske.dk/politik/ny-gallup-maaling-er-den-vaerste-for-regeringen-indtil-nu-og-valgforskers Gallup] |1.594 |21,5 |4,5 |5,2 |0,0 |13,3 |13,3 |0,5 |6,5 |4,6 |0,6 |10,0 |9,5 |7,9 |1,9 |0,7 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,7''' |38,0 |43,1 |33,1 |7,2 |- |19. februar |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.004 |22,9 |4,5 |4,0 | - |13,2 |15,3 | - |7,5 |4,8 | - |10,0 |7,4 |7,6 |1,6 |1,2 |26,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,8''' |40,4 |41,5 |31,5 |8,7 |- |26. februar |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.001 |22,2 |4,7 |5,0 | - |13,9 |14,4 | - |7,8 |4,2 | - |10,5 |8,0 |7,1 |1,8 |0,4 |27,5 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,7''' |40,5 |42,1 |31,6 |8,2 |- |29. februar |[https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-02-29-ny-maaling-er-historisk-lavpunkt-for-socialdemokratiet-og-venstre/ Megafon] |1.008 |18,8 |4,9 |5,1 |1,2 |14,9 |15,6 |0,2 |6,2 |3,7 |1,0 |7,4 |9,6 |9,2 |1,7 |0,5 |31,7 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,5''' |32,4 |42,8 |35,4 |7,9 |- | colspan="24" |''2. marts: [[Søren Pape Poulsen]] (C) dør af en hjerneblødning<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-02-soeren-pape-poulsen-er-doed | title=Søren Pape Poulsen er død - TV 2 | date=2. marts 2024 }}</ref>'' |- |4. marts |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.000 |21,4 |4,6 |5,0 | - |14,2 |14,4 | - |8,0 |3,4 | - |9,9 |8,9 |6,9 |2,5 |0,8 |28,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |39,3 |41,6 |31,7 |8,8 |- |11. marts |[https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ Voxmeter] |1.002 |21,0 |4,0 |5,8 | - |15,4 |13,7 | - |6,8 |3,0 | - |10,0 |10,0 |6,5 |3,2 |0,6 |29,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,1''' |37,8 |42,5 |32,5 |7,4 |- | colspan="24" |''13. marts: [[Mona Juul]] bliver udpeget som ny politisk leder for Konservative<ref>{{cite web | url=https://politiken.dk/danmark/art9806822/Mona-Juul-bliver-ny-frontfigur-i-Konservative | title=Mona Juul bliver ny leder for Konservative | date=13. marts 2024 }}</ref>'' |- |15. marts |[https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Epinion] |2.152 |21,6 |3,7 |5,5 | - |14,8 |13,7 | - |7,1 |3,4 | - |8,6 |10,3 |8,4 |2,3 |0,6 |29,2 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''50,8''' |37,3 |41,5 |32,9 |7,7 |- |18. marts |[https://twitter.com/Annamidtgaard/status/1770056100819185910/photo/1 Voxmeter] |1.002 |20,3 |4,5 |6,2 | - |14,5 |15,0 | - |6,4 |3,7 | - |9,5 |9,0 |7,7 |2,4 |0,8 |29,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |36,2 |43,4 |33,9 |7,2 |- | colspan="24" |''19. marts: [[Mads Fuglede]] (V) og [[Kim Edberg Andersen]] (løsg.) skifter begge til [[Danmarksdemokraterne]].<ref>{{cite web | url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-19-to-folketingsmedlemmer-skifter-til-danmarksdemokraterne | title=To folketingsmedlemmer skifter parti – regeringen mister flertal - TV 2 | date=19. marts 2024 }}</ref> Regeringen mister dermed sit indenrigspolitiske flertal.'' |- |24. marts |[https://www.berlingske.dk/politik/ny-meningsmaaling-tre-partiledere-sidder-i-en-bobslaede-og-haaber-det Verian (Gallup)] |1.589 |20,0 |3,8 |7,8 |0,8 |14,4 |13,2 |0,3 |5,4 |4,5 |1,0 |9,9 |9,5 |6,8 |2,1 |0,5 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''48,1''' |35,3 |46,0 |36,1 |5,9 |- |25. marts |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW122024.pdf Voxmeter] |1.002 |19,6 |4,5 |6,0 | - |15,1 |13,9 | - |5,8 |3,0 | - |9,2 |10,3 |8,2 |2,2 |2,2 |30,0 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,6''' |34,6 |42,4 |33,2 |8,0 |} === April 2024 === {| class="wikitable mw-collapsible" style="text-align:center;font-size:85%;line-height:14px" ! rowspan="2" |Publiceret ! rowspan="2" |Analyseinstitut ! rowspan="2" |Størrelse ! rowspan="2" style="background:#ab2521; width:30px;" |[[Socialdemokraterne|<span style="color:White;">A</span>]] ! rowspan="2" style="background:#833a93; width:30px;" |[[Radikale Venstre|<span style="color:White;">B</span>]] ! rowspan="2" style="background:#00571F; width:30px;" |[[Det Konservative Folkeparti|<span style="color:White;">C</span>]] ! rowspan="2" style="background:#004450; width:30px;" |[[Nye Borgerlige|<span style="color:White;">D</span>]] ! rowspan="2" style="background:#CB096D; width:30px;" |[[Socialistisk Folkeparti|<span style="color:White;">F</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1EAFB7; width:30px;" |[[Liberal Alliance|<span style="color:White;">I</span>]] ! rowspan="2" style="background:#898571; width:30px;" |[[Kristendemokraterne|<span style="color:White;">K</span>]] ! rowspan="2" style="background:#842990; width:30px;" |[[Moderaterne (dansk parti)|<span style="color:White;">M</span>]] ! rowspan="2" style="background:#F2D451; width:30px;" |[[Dansk Folkeparti|<span style="color:White;">O</span>]] ! rowspan="2" style="background:#f2e3d0; width:30px;" |[[Frie Grønne|<span style="color:white;">Q</span>]] ! rowspan="2" style="background:#294D75; width:30px;" |[[Venstre|<span style="color:White;">V</span>]] ! rowspan="2" style="background:#1272C2; width:30px;" |[[Danmarksdemokraterne|<span style="color:White;">Æ</span>]] ! rowspan="2" style="background:#ED7F1A; width:30px;" |[[Enhedslisten|<span style="color:White;">Ø</span>]] ! rowspan="2" style="background:#03FE03; width:30px;" |[[Alternativet|<span style="color:White;">Å</span>]] ! rowspan="2" style="width:30px;" |[[Politiske partier i Danmark|<span style="color:Black;">{{abbr|Øvr.|Øvrige}}</span>]] ! colspan="6" |Politiske blokke |- ! style="background:#fa5798;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok ekskl. A</span> ! style="background:#ab2521;width:75px;" |<span style="color:White;">Rød blok</span> ! style="background:#8524c9;width:75px;" |<span style="color:White;">Regeringen</span> ! style="background:#294D75; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok</span> ! style="background:#53dee0; width:75px;" |<span style="color:White;">Blå blok ekskl. V</span> ! style="width:75px;" |Andre |- style="background:#CCC;" | colspan="3" |'''1. november 2022: [https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm Valgresultat]''' |27,5 |3,8 |5,5 |3,7 |8,3 |7,9 |0,5 |9,3 |2,6 |0,9 |13,3 |8,1 |5,1 |3,3 |0,1 |21,4 |48,9 | style="background:#8524c9; color:#fff;" |'''50,1''' |41,6 |28,3 |9,4 |- |1. april |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW132024.pdf Voxmeter] |1.004 |20,8 |4,7 |6,4 | - |14,1 |13,7 | - |6,7 |3,6 | - |9,7 |9,6 |7,8 |2,0 |0,9 |28,6 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,4''' |37,2 |43,0 |33,3 |7,6 |- |8. april |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW142024.pdf Voxmeter] |1.007 |22,1 |5,2 |5,8 | - |15,1 |12,6 | - |6,0 |3,6 | - |9,0 |10,4 |7,1 |2,5 |0,6 |29,9 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,0''' |37,1 |41,4 |32,4 |6,6 |- |15. april |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW152024.pdf Voxmeter] |1.001 |23,2 |5,4 |5,1 | - |13,5 |14,1 | - |6,9 |2,8 | - |8,9 |9,9 |7,9 |2,0 |0,3 |28,8 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''52,0''' |39,0 |40,8 |31,9 |7,2 |- | colspan="24" |''16. april: [[Martin Henriksen]] vælges som ny formand for [[Nye Borgerlige]] på et ekstraordinært landsmøde, hvor flertallet samtidig beslutter at videreføre partiet.''<ref name="nyheder.tv2.dk 2024 f615">{{cite web|title=Martin Henriksen er ny formand for Nye Borgerlige|website=nyheder.tv2.dk|date=16. april 2024|url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-04-16-martin-henriksen-er-ny-formand-for-nye-borgerlige|language=da|access-date=21. april 2024|url-status=live}}</ref> |- | colspan="24" |''21. april: [[Mona Juul]] vælges som ny formand for [[Det Konservative Folkeparti]] på et ekstraordinært landsråd.''<ref>[https://www.altinget.dk/navnenyt/konservative-vaelger-mona-juul-som-ny-formand Konservative vælger Mona Juul som ny formand] Altinget.dk, 21. april 2024</ref> |- |22. april |[https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/opiniontable/pdf/VoxmetermalingW162024.pdf Voxmeter] |1.003 |21,8 |4,7 |4,7 | - |14,1 |14,4 | - |7,8 |2,9 | - |8,9 |10,7 |6,8 |2,5 |0,7 |28,1 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |'''49,9''' |38,5 |41,6 |32,7 |8,5 |- |25. april |[https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-04-25-ny-maaling-vil-sende-chokboelger-mener-politisk-redaktoer-katastrofale-tal Megafon] |1.014 |17,6 |4,0 |5,9 |0,4 |16,1 |17,2 |0,4 |6,6 |2,7 |0,3 |6,5 |10,6 |9,3 |1,6 |0,2 |31,3 | style="background:#ab2521; color:#fff;" |48,9 |30,7 |43,7 |37,2 |6,6 |} == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Folketingsvalg]] 6pejidztp1avc5ximu5vgb1rdzp00j1 Penn & Teller 0 1111251 11751782 11712240 2024-04-26T03:18:01Z Nalle&Lisa 298666 /* Bøger */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks person |wikidata=alle |ingen_wikidata= | navn = Penn & Teller | billede = Penn & Teller (cropped).jpg | billedtekst = [[Penn Jillette]] (venstre) og [[Teller (magiker)|Teller]] (højre) i 2012 | fødselsnavn = Penn Fraser Jillette | fødselsdato = {{Dato og alder|1955|03|05|mf=y}}<hr/>Raymond Joseph Teller<ref>{{cite web |title=Teller |access-date=20. oktober 2014 |website= Encyclopedia.com |url=http://www.encyclopedia.com/topic/Teller.aspx}}</ref><br>{{Dato og alder|1948|02|14|mf=y}} | fødested = | dødsdato = | beskæftigelse = Tryllekunstnere, entertainere | hjemmeside = www.pennandteller.com | kendtfor = [[tryllekunst]], [[komedie]], [[skepticisme]] | aktive år = 1975–nu }} [[Fil:Penn and Teller (1988).jpg|thumb|right|Penn & Teller til Emmy Awards i 1988.]] '''Penn & Teller''', [[Penn Jillette]] og [[Raymond Joseph Teller]] (kunstnernavn Teller), er amerikanske [[tryllekunstner]]e, [[entertainer]]e og [[Skepticisme|videnskabelige skeptikere]], der har optrådt sammen siden slutningen af 1970'erne. De er kendt for deres optrædener, der kombinerer elementer af [[komedie]] med [[magi]]. == Scene- og tv-shows == Duoen har været med i adskillige scene- og tv-shows såsom ''[[Penn & Teller: Fool Us]]'' og optræder i øjeblikket i [[Las Vegas]] på [[Rio All Suite Hotel and Casino|The Rio]], som de trækplastre, der i længst tid har spillet på det samme hotel i Las Vegas’ historie.<ref>{{Citation|last=The Tonight Show Starring Jimmy Fallon|title=Penn & Teller Give a Lesson in Misdirection Using a Vanishing Chicken|date=2018-06-23|url=https://www.youtube.com/watch?v=Lo5BRAKvJoA |archive-url=https://ghostarchive.org/varchive/youtube/20211212/Lo5BRAKvJoA| archive-date=2021-12-12 |url-status=live|access-date=2018-06-25}}{{cbignore}}</ref> Penn Jillette fungerer som showets [[orator]]. Teller taler generelt ikke, mens han optræder, og kommunikerer i stedet ved at [[Mime (teater)|mime]] og med [[Kommandotegn (kommunikation)|nonverbal kommunikation]], selvom hans stemme af og til kan høres under deres liveshows og tv-optrædener. Udover magi er parret blevet forbundet med [[Skepticisme|videnskabelig skepsis]] og [[libertarianisme]], som de især giver udtryk for gennem deres tv-show ''[[Penn & Teller: Bullshit!]]''. == Videospil == Videospillet ''[[Penn & Teller's Smoke and Mirrors]]'' fra 1995 indeholdt et minispil kaldet [[Desert Bus]], hvor spilleren kørte en busrute mellem [[Tucson]] og [[Las Vegas]]. Når man har nået destinationen, får spilleren ét point og kan, hvis det ønskes, så køre returruten. Spillet blev af nogle anset for at være langt og kedeligt, men fandt et kultpublikum.<ref>{{Cite web |url=http://www.gamesetwatch.com/2006/03/penn_jillette_discusses_unrele.php |title=Penn Jillette Discusses Unreleased Sega CD Game |access-date= 8. december 2022 |archive-date= 8. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211108143412/http://www.gamesetwatch.com/2006/03/penn_jillette_discusses_unrele.php |url-status=dead }}</ref> Hele sættet af spil var mere en samling af tricks og pranks, snarere end spil, der skulle være underholdende at spille.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=RFi2vcseEz8 James Rolfe (as the Angry Video Game Nerd persona) reviewing the game, commenting on the nature of the mini 'games']</ref> Både i spillet og i interviews har Penn udtalt, at Desert Bus var en reaktion på den datidige kontrovers om voldelige videospil.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=d2fbj7XJTJ8 Comic-con interview with Penn segment]</ref> og søgte at gøre grin med kontroversen ved at skabe en simulation, "forbløffende lig virkeligheden".<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=RFi2vcseEz8&t=334 Penn and Teller in-game footage, explaining the premise of the game]</ref> == Filmografi == {| class="wikitable" |- ! style="background:#b0c4de;"| År ! style="background:#b0c4de;"| Titel ! style="background:#b0c4de;"| Rolle ! style="background:#b0c4de;"| Noter |- | 1986 | ''[[My Chauffeur]]'' | Bone & Abdul | |- | 1987 | ''[[Penn & Teller's Cruel Tricks for Dear Friends]]'' | rowspan=3 | Dem selv | [[Direct-to-video]] |- | 1989 | ''[[Penn & Teller Get Killed]]'' | |- | 1991 | ''[[The Residents|The Eyes Scream: A History of the Residents]]''<ref>{{Cite web|url=https://bampfa.org/event/eyes-scream-history-residents|title=The Eyes Scream: A History of the Residents &#124; BAMPFA}}</ref> | |- | 1994 | ''[[Car 54, Where Are You? (film)|Car 54, Where Are You?]]'' | Luther and Luther | Optræder i en cameo |- | 1999 | ''[[Fantasia 2000]]'' | rowspan=4 | Dem selv | Præsenterer et ''[[The Sorcerer's Apprentice (Dukas)|The Sorcerer's Apprentice]]'' segment |- | 2005 | ''[[The Aristocrats (film)|The Aristocrats]]'' | Penn var medinstruktør på filmen |- | 2013 | ''[[Tim's Vermeer]]'' | Instrueret af Teller, produceret af Penn |- | 2014 | ''[[An Honest Liar]]'' | |- | 2016 | ''[[Director's Cut (film)|Director's Cut]]'' | Herbert Blount and Rudy Nelson | |} == Fjernsyn == {| class="wikitable" |- ! style="background:#b0c4de;"| År ! style="background:#b0c4de;"| Titel ! style="background:#b0c4de;"| Rolle ! style="background:#b0c4de;"| Noter |- | 1985 | ''Miami Vice: The Prodigal Son'' | Penn spillede Jimmy Borges | |- | 1987 | ''Miami Vice: Like a Hurricane'' | Teller spillede Ralph Fisher | |- | 1985 | ''Penn & Teller Go Public'' | rowspan=12 | Dem selv | Filmet og først udsendt af [[KCET]] i Los Angeles<ref>{{cite news|title=New Honor For Penn, Teller|url=http://articles.latimes.com/1986-05-15/entertainment/ca-5374_1_penn-gillette|work=[[Los Angeles Times]]|access-date=4. maj 2012|date=15. maj 1986}}</ref> |- | 1985–86 | ''[[Saturday Night Live]]'' | 7 episoder |- | 1987 | ''Invisible Thread'' | Også kendt som ''Penn & Teller's Invisible Thread'' |- | 1989 | ''Exploring Psychic Powers... Live'' | "Helede" en falsk vable på Tellers tommelfinger |- | rowspan=2 | 1990 | ''The Magic of David Copperfield XII: The Niagara Falls Challenge'' | Gæsteoptræden i tryllenummeret "Camera Trick" |- | ''Don't Try This at Home!''<ref>{{cite web|title=Don't Try This at Home! (TV Movie 1990) - IMDb|website=[[IMDb]]|url=http://imdb.com/title/tt0099451}}</ref> | |- | 1991 | ''[[Where in the World Is Carmen Sandiego? (game show)|Where in the World Is Carmen Sandiego?]]'' | Kom med et hint til, hvor skurken var blevet af.<ref>{{cite web|title=WitWi Carmen Sandiego? (1991) &#124; PILOT #1: The Purloined Pooch &#124; Jerrylynn vs. Prashant vs. Mike|website = [[YouTube]]|url=https://www.youtube.com/watch?v=VJ4kIlB5vA0&t=10m9s |archive-url=https://ghostarchive.org/varchive/youtube/20211212/VJ4kIlB5vA0| archive-date=2021-12-12 |url-status=live}}{{cbignore}}</ref> |- | 1992 | ''[[Behind the Scenes (U.S. TV series)|Behind the Scenes]]'' | 10 episoder |- | 1993 | ''Live from [[AT&T Corporation|AT&T]] [[Bell Labs]]''<ref>{{cite web|title=AT&T Archives: Live from AT&T Bell Labs (1993)|url=http://techchannel.att.com/play-video.cfm/2012/4/27/AT&T-Archives-Live-From-Bell-Labs-1993|work=AT&T|publisher=AT&T Tech Channel|access-date=30. april 2012|author=AT&T Archives and History Center, Warren, NJ|year=1993}}</ref> | Aired only to American Schools via satellite |- | 1994 | ''[[The Unpleasant World of Penn & Teller]]'' | [[Channel 4]] |- | rowspan=2 | 1995 | ''Phobophilia''<ref>{{cite web|title=Phobophilia: The Love of Fear (1995) - IMDb|website=[[IMDb]]|url=http://imdb.com/title/tt0259504/}}</ref> | |- | ''[[The World's Greatest Magic]] II'' | Optrådte med "Bullet Catch"-tryllekunsten til showets finale. |- | 1995, 1997 | ''[[The Drew Carey Show]]'' | Archibald Fenn & Geller | 2 episoder: "Drew Meets Lawyers" og "See Drew Run" |- | 1995–2008 | ''[[The Tonight Show with Jay Leno]]'' | rowspan=2 | Dem selv | 4 episoder: 14. november 1995, 27. november 1998, 13. maj 2004, 25. november 2008 |- | 1996 | ''[[Space Ghost Coast to Coast]]'' | Episode: "$20.01" |- | 1996, 1997 | ''[[Sabrina the Teenage Witch (1996 TV series)|Sabrina, the Teenage Witch]]'' | Drell & Skippy | 4 episoder: "Pilot", "Terrible Things", "Jenny's Non-Dream", "First Kiss" |- | rowspan= 3 | 1997 | ''[[Friends (sitcom)|Friends]]'' | Salesmen | Episode: "The One With The 'Cuffs" |- | ''[[Muppets Tonight]]'' | rowspan= 3 | Themselves | Episode: "The Gary Cahuenga Episode" |- | ''Penn & Teller's Home Invasion''<ref>{{cite web|title=Home Invasion (TV Movie 1997) - IMDb|website=[[IMDb]]|url=https://www.imdb.com/title/tt0138496/}}</ref> | ABC Special |- | 1997–2003 | ''[[Late Night with Conan O'Brien]]'' | 3 episoder: 16. oktober 1997, 7. juni 2000, 23. januar 2003 |- | 1998 | ''[[Dharma and Greg]]'' | Vincent & Mr Boots (Uncredited) | Episode: "The Cat's Out of the Bag" |- | 1998 | ''[[Babylon 5]]'' | Rebo & Zooty | Episode: "Day of the Dead" |- | 1998–99 | ''[[Penn & Teller's Sin City Spectacular]]'' | rowspan="31" | Dem selv | 24 episoder |- | 1998, 2000 | ''[[The Daily Show with Jon Stewart]]'' | 2 episoder: 13. august 1998, 5. juni 2000 |- | 1998<br>2004 | ''[[Hollywood Squares]]'' | 60 episoder |- | 1999 | ''[[Home Improvement (TV series)|Home Improvement]]'' | Episode: "Knee Deep" |- | 1999, 2011 | ''[[The Simpsons]]'' | 2 episoder: "[[Hello Gutter, Hello Fadder]]", "[[The Great Simpsina]]" |- | rowspan=3 | 2002 | ''[[Mucha Lucha|¡Mucha Lucha!]]'' | "The Return of El Maléfico" |- | ''Grand Illusions: The Story of Magic'' | [[Discovery Channel]] dokumentar (6 episoder ) |- | ''[[Fear Factor]]'' | Episode: "Celebrity Fear Factor 3" |- | rowspan=3 | 2003 | ''[[Las Vegas (TV series)|Las Vegas]]'' | Episode: "Luck Be a Lady" |- | ''[[Penn & Teller's Magic and Mystery Tour]]'' | Tredelt miniserie |- | ''[[The Bernie Mac Show]]'' | Episode: "Magic Jordan" |- | 2003–10 | ''[[Penn & Teller: Bullshit!]]'' | 89 episoder |- | 2004 | ''[[The West Wing]]'' | Episode: "In The Room" |- | 2004–10 | ''[[Last Call with Carson Daly]]'' | 6 episoder : 13. juli 2004, 16. november 2005, 5. april 2007, 16. juni 2008, 5. april 2010, 5. maj 2010 |- | rowspan=2 | 2005 | ''[[Penn & Teller: Off the Deep End]]'' | Lavet til [[NBC]], vist 13. november 2005 |- | ''[[Listen Up! (TV series)]]'' | Episode: "Last Vegas" |- | 2007, 2008 | ''[[Late Show with David Letterman]]'' | 2 episoder : #15.32, #15.113 |- | 2008 | ''[[Numb3rs]]'' | Episode: "S5E6" |- | rowspan=2 | 2009 | ''[[Futurama: Into the Wild Green Yonder]]'' | |- | ''The Great American Road Trip'' | Gæster |- |rowspan=2 | 2010 | ''[[Fetch! with Ruff Ruffman]]'' | De lærte en af showets deltagere, Rubye, at udføre tryllekunster |- | ''[[Hell's Kitchen (U.S. TV series)|Hell's Kitchen]]'' | Episode: "9 Chefs Compete Part 1" |- | rowspan=2 | 2011 | ''[[Cash Cab (U.S. game show)|Cash Cab]]'' | Deltog som gæster og lod deres spil bidrage til velgørenhed |- | ''[[Penn & Teller: Tell a Lie]]'' | 6 episoder, [[Discovery Channel]] |- | 2011–nu | ''[[Penn & Teller: Fool Us]]'' | 70 episoder, [[ITV1]] (Sæson 1) og [[The CW]] (Sæson 2+) |- | 2012 | ''[[The Apprentice (U.S. TV series)|The Apprentice]]'' | rowspan=2 | Penn konkurrerede, og Teller dukkede op for at hjælpe |- | 2013 | ''[[Celebrity Apprentice]]'' |- | rowspan=2 | 2014 | ''[[Wizard Wars]]'' | Hoveddommere i alle 12 episoder til dato, [[SyFy]] |- | ''[[Blue Peter]]''<ref>Arkiveret i [https://ghostarchive.org/varchive/youtube/20211205/E2ZrTYJN3aE Ghostarchive]{{cbignore}} and the [https://web.archive.org/web/20140618112318/http://www.youtube.com/watch?v=E2ZrTYJN3aE&gl=US&hl=en Wayback Machine]{{cbignore}}: {{cite web| url = https://www.youtube.com/watch?v=E2ZrTYJN3aE| title = Penn and Teller Magic Trick on Blue Peter - CBBC | website=[[YouTube]]}}{{cbignore}}</ref> | Guests |- | rowspan=2 | 2015 | ''[[Whose Line Is It Anyway? (U.S. TV series)|Whose Line Is It Anyway?]]'' | Sæson 11, episode 10 |- | ''[[StarTalk (2015 TV series)|StarTalk]]'' | Sæson 2, episode 4 |- | 2016, 2018 |[[Who Wants to Be a Millionaire (U.S. game show)|''Who Wants to Be a Millionaire'']] | Sæson 15, episode 27 og Sæson 16, episode 104 og 105 |- | 2018 |''[[The Grand Tour]]'' |Sæson 2, episode 9 |- | 2018 |[[Deception (2018 TV series)|''Deception'']] |"Pilot"<ref>{{cite tweet|number=973018867021774848|user=DeceptionABC|title=Oh! Hi, @pennjillette and @MrTeller!...|date=12. marts 2018}}</ref> |Optræder i en cameo |- |2019 |''[[Scooby-Doo and Guess Who?]]'' | Rowspan= 3 |Dem selv | |- |rowspan= 2 | 2021 |''[[Earth to Ned|Earth To Ned]]'' |Episode: “Alien vs. Nedator” |- |''[[Hell's Kitchen (American TV series)|Hell's Kitchen]]'' |Gæster. Episode: "Young Guns Going Big" |- | 2022 | ''[[The Masked Singer (American season 7)|The Masked Singer]]'' | Hydra | |- | 2022 | ''[[Young Sheldon]]'' | Pimple & Pus | Episode: "A Clogged Pore, a Little Spanish and the Future" |} == Bøger == '''Penn & Teller:''' * ''Penn & Teller's How to Play in Traffic'' ([[1997]], {{ISBN|1-57297-293-9}}) * ''Penn & Teller's How to Play with Your Food'' ([[1992]], {{ISBN|0-679-74311-1}}) * ''Penn & Teller's Cruel Tricks for Dear Friends'' ([[1989]], {{ISBN|0-394-75351-8}}) '''Penn uden Teller:''' * ''Sock'' (2004, {{ISBN|0-312-32805-2}}) * ''How to Cheat Your Friends at Poker: The Wisdom of Dickie Richard'' (2006, {{ISBN|0-312-34905-X}}; Co-author: Mickey D. Lynn) * ''God, No!: Signs You May Already Be an Atheist and Other Magical Tales'' (2011, {{ISBN|1451610378}}) * ''Every Day is an Atheist Holiday!: More Magical Tales from the Author of God, No!'' (2012, {{ISBN|1469276887}}) * ''Presto!: How I Made Over 100 Pounds Disappear and Other Magical Tales'' (2016, {{ISBN|1501140183}}) '''Teller uden Penn:''' * ''When I'm Dead All This Will Be Yours: Joe Teller—A Portrait by His Kid'' (2000, {{ISBN|0-922233-22-5}}) ==Referencer== {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tryllekunstnere]] [[Kategori:Duoer]] rybz8itt3x4uy1fwxqv3jw5b9dfxyhq Bruger:Alexandramander/sandkasse 2 1111375 11751503 11751331 2024-04-25T15:52:34Z Alexandramander 402950 wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke er baseret på en enkelt stifter eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner er.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse primært [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|Sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, f.eks. i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. Denne udvikling nåede en kulmination med ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I upanishaderne er der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i upanishaderne er netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[Yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, [[jainisme]] og [[buddhisme]] opstod i denne periode. Samtidigt formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to foregående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og på en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme vigtig i tilblivelsen af den normative hinduisme. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af [[Krishna]], der er en inkarnation ([[Avatar]]). En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Det er et hierarkisk system, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede guderne fra den vediske periode deres betydning. I stedet bliver de mest betydningsfulde guder bliver nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]) I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. Frem Indiens uafhængighed i [[1947]] taler man om "reformhinduisme". Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] også i stigende grad præget af en politisk hinduisme med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien, men visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] ewa5u4mx2slr8kej6ezp8owdpe4xwgs 11751506 11751503 2024-04-25T15:54:23Z Alexandramander 402950 /* Historie */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke er baseret på en enkelt stifter eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner er.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse primært [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|Sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, f.eks. i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. Denne udvikling nåede en kulmination med ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I upanishaderne er der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i upanishaderne er netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[Yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, [[jainisme]] og [[buddhisme]] opstod i denne periode. Samtidigt formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to foregående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og på en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme vigtig i tilblivelsen af den normative hinduisme. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af [[Krishna]], der er en inkarnation ([[Avatar]]). En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Det er et hierarkisk system, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede guderne fra den vediske periode deres betydning. I stedet bliver de mest betydningsfulde guder bliver nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]) I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. Frem Indiens uafhængighed i [[1947]] taler man om "reformhinduisme". Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] også i stigende grad præget af en politisk hinduisme med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien, men visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] 9z9wdvgg06s022th26456nrw65jd6dt 11751531 11751506 2024-04-25T16:21:47Z Alexandramander 402950 /* Historie */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke er baseret på en enkelt stifter eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner er.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse primært [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk system, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fikdeet indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] jxsuwljljm63wqetmmk7ch8iq5rfi98 11751535 11751531 2024-04-25T16:28:57Z Alexandramander 402950 wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke er baseret på en enkelt stifter eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner er.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse primært [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk system, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fikdeet indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. <Mahatma Ghandi> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> <nyhinduismen> === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). <nyhinduismen> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] qiazpg6k8zjdi8p1m12p8e6hbivrwaz 11751536 11751535 2024-04-25T16:29:33Z Alexandramander 402950 /* Historie */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke er baseret på en enkelt stifter eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner er.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse primært [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk system, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fikdeet indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Hertil <Mahatma Ghandi> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> <nyhinduismen> === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). <nyhinduismen> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] h8p6eg23k2j8lh505nrxt1y3svhnv9u 11751538 11751536 2024-04-25T16:33:38Z Alexandramander 402950 /* Historie */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke er baseret på en enkelt stifter eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner er.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse primært [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk system, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fikdeet indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Hertil <lex.dk hinduisme> <Mahatma Ghandi> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> <nyhinduismen> === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). <nyhinduismen> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] syowofn0vcyi9wx3fnxc7madm0jt6al 11751647 11751538 2024-04-25T20:09:29Z Alexandramander 402950 wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Hertil <lex.dk hinduisme> <Mahatma Ghandi> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] 6np12y888zu78zpjrc5gz7qbb1sjbbh 11751719 11751647 2024-04-25T22:04:12Z Alexandramander 402950 wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Hertil <Mahatma Ghandi> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] 6t96xih9ql23qsoq7kktz4fs1qk7roe 11751721 11751719 2024-04-25T22:05:15Z Alexandramander 402950 /* Historie */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien.the idea that all religions share a common [[Mysticism|mystic]] ground.{{sfn|King|2002|pp=119–120}} Hertil <Mahatma Ghandi> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] knczt1ndu2naaat80c91ta7qy5nnjhu 11751724 11751721 2024-04-25T22:07:54Z Alexandramander 402950 /* Litteratur */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien.the idea that all religions share a common [[Mysticism|mystic]] ground.{{sfn|King|2002|pp=119–120}} Hertil <Mahatma Ghandi> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * {{Citation |last= King |first= Richard |year= 1999 |title= Orientalism and the Modern Myth of "Hinduism" |journal= NUMEN |volume= 46 |issue= 2 |pages= 146–185 |doi= 10.1163/1568527991517950 |s2cid= 45954597 }} * {{Citation |last =King |first =Richard |year =2001 |title =Orientalism and Religion: Post-Colonial Theory, India and "The Mystic East" |publisher =Taylor & Francis e-Library}} * {{Citation |last =King |first =Richard |year =2002 |title =Orientalism and Religion: Post-Colonial Theory, India and "The Mystic East" |publisher =Routledge}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] tacnl33j4jmzob0q8aym59ms817a2gy 11751725 11751724 2024-04-25T22:22:46Z Alexandramander 402950 wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Blandt andet bredte den ide sig, at alle religioner har et fælles [[Mystik|mystisk]] grundlag.<ref>Richard King: Orientalism and Religion, s. 119–120.</ref> Hertil <Mahatma Ghandi> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der fællestræk der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Richard King: ''Orientalism and Religion: Post-Colonial Theory, India and "The Mystic East"''. Routledge 2002. {{ISBN|9780415202572}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] 0qvoytdccc6ogcsbpwvscs9hqo247x4 11751726 11751725 2024-04-25T22:24:39Z Alexandramander 402950 wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Blandt andet bredte den ide sig, at alle religioner har et fælles [[Mystik|mystisk]] grundlag.<ref>Richard King: Orientalism and Religion, s. 119–120.</ref> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. Hertil == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der nogle fællestræk, der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religoiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Richard King: ''Orientalism and Religion: Post-Colonial Theory, India and "The Mystic East"''. Routledge 2002. {{ISBN|9780415202572}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] 68nc3xj4k1pybmdrwykdl54fodmi3fn 11751727 11751726 2024-04-25T22:26:28Z Alexandramander 402950 /* Brahman */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Blandt andet bredte den ide sig, at alle religioner har et fælles [[Mystik|mystisk]] grundlag.<ref>Richard King: Orientalism and Religion, s. 119–120.</ref> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. Hertil == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der nogle fællestræk, der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Richard King: ''Orientalism and Religion: Post-Colonial Theory, India and "The Mystic East"''. Routledge 2002. {{ISBN|9780415202572}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] mrw1fbwqiqi40pwv1dokded3hra35lk 11751728 11751727 2024-04-25T22:27:28Z Alexandramander 402950 /* Dharma */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">Michaels, A. (2004). ''Hinduism: Past and present''. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Doniger, Wendy. ''On Hinduism''. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Kap. 2 i ''Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet'', Anders Draeby, Akademisk Forlag, 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Blandt andet bredte den ide sig, at alle religioner har et fælles [[Mystik|mystisk]] grundlag.<ref>Richard King: Orientalism and Religion, s. 119–120.</ref> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. Hertil == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der nogle fællestræk, der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): Metzler Lexikon Religion''.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Chandra, Suresh. ''Encyclopaedia of Hindu gods and goddesses''. Sarup & Sons, 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Richard King: ''Orientalism and Religion: Post-Colonial Theory, India and "The Mystic East"''. Routledge 2002. {{ISBN|9780415202572}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] 5qxswvyrsf5dtxumvjj64tcs5tfkxqh 11751729 11751728 2024-04-25T22:34:56Z Alexandramander 402950 wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">A. Michaels (2004): Hinduism: Past and present. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Wendy Doniger: On Hinduism. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Anders Draeby: Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet, 2. kapitel. Akademisk Forlag 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Blandt andet bredte den ide sig, at alle religioner har et fælles [[Mystik|mystisk]] grundlag.<ref>Richard King: Orientalism and Religion, s. 119–120.</ref> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. Hertil == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der nogle fællestræk, der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): Metzler Lexikon Religion''.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> Hertil === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Suresh Chandra: Encyclopaedia of Hindu Gods and Goddesses. Sarup & Sons 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Richard King: ''Orientalism and Religion: Post-Colonial Theory, India and "The Mystic East"''. Routledge 2002. {{ISBN|9780415202572}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] q400gjormbm9ib7bxe8e9ecwkhj7hm3 11751730 11751729 2024-04-25T22:35:37Z Alexandramander 402950 /* Frelse */ wikitext text/x-wiki '''Hinduisme''' er en [[Indien|indisk]] religion. Den er en af verdens ældste religioner, og den har en kompleks og mangfoldig karakter.<ref>Flood 1996.</ref><ref name=":2">Jens Toft Ravn Pedersen 2016.</ref><ref name=":1">A. Michaels (2004): Hinduism: Past and present. Princeton University Press.</ref><ref>Sharma 2003</ref> Den er ikke baseret på en enkelt stifter, den har ingen fælles [[trosbekendelse]] eller en ensartet lære, sådan som andre verdensreligioner har.<ref>Wendy Doniger: On Hinduism. Oxford University Press, USA, 2014.</ref> I stedet er hinduismen en samling af forskellige [[Religion|religiøse]], kulturelle og filosofiske traditioner, der har udviklet sig over flere tusind år, og som har sin oprindelse i [[Indien]].<ref name=":1" /> <ref name=":0">[[Jens Toft Ravn Pedersen]], [[Bjarne Olesen]], [[Silje Lyngar]] 2016 Hinduismens brændpunkt. Systime.</ref> I hinduismen kan de troende have forskellige forestillinger og praksisser. Der er en åben tilgang til spiritualitet, og hinduerne anerkender værdien af personlig søgen efter sandhed og åndelighed. Alligevel er der nogle centrale begreber og forestillinger, som går igen i nærmest al hinduisme: [[samsara]], [[reinkarnation]], [[karma]], [[brahman]], [[atman]], [[moksha]] og [[samadhi]]. Se nærmere under "Lære" (nedenfor). Der er mange guder i hinduismen, men der er en udbredt tendens til at betragte de enkelte guddomme som repræsentanter for eller aspekter af det ene upersonlige guddommelige princip: brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 55.</ref> Centralt i hinduismen er endvidere [[tempel|templerne]], hvor gudstjenesten foregår. Hinduistisk tilbedelse involverer ritualer, bønner, ceremonier og pilgrimsrejser til hellige steder.<ref name=":2" /> Hinduismen har over 1 milliard tilhængere, hvoraf omkring 905 millioner bor i Indien. De fleste af de øvrige lever i resten af Syd-og Sydøstasien, men også i Øst- og [[Sydafrika]], på [[Mauritius]], [[Caribien]]. I [[Europa]] (især [[Storbritannien]]), [[USA]] og [[Canada]] lever mange hinduer, primært som gamle og nye emigranter fra Indien. I modsætning til [[buddhisme]], [[kristendom]] og [[islam]] har hinduismen ingen religionsstifter.<ref>[[Helle Hinge]]: Hinduisme (Gyldendal, 2013).</ref><ref name=":0" /><ref>[[Allan Poulsen]]: Hinduismen (Systime, 2012)</ref><ref>[[Carsten Bo Mortensen]]: Hinduismen (Gyldendal, 2013)</ref> Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser, der er spundet sammen gennem en lang historisk udvikling. Hinduismen er ikke blot en religion, men omfatter også flere former for [[filosofi]], der ofte har et åndeligt fokus.<ref>Anders Draeby: Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet, 2. kapitel. Akademisk Forlag 2018.</ref> == Historie == I hinduismens ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - ca. 500 før vor tidsregning) var ''offerkulten'' i centrum. Ved [[kult]]en i hjemmene var føde som smør og brød det typiske [[offer]]. I den offentlige kult indgik også dyreofre. Den offentlige kult blev varetaget af præsteklassen ([[brahman]]erne, senere betegnet som [[brahmin]]erne). Offeret var et middel til at vinde gudernes gunst. Man dyrkede forskellige [[Gud (højere væsen)|guder]], f.eks. [[Indra]] (en krigsgud og en gud for skabelse) og [[Agni]] (en gud for ilden). I perioden 1400-900 [[fvt]]. opstod fire tekstsamlinger, ''[[Vedaerne]]'', der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.<ref>The Vedas (Book Tree, 2003).</ref><ref>[[Leif Asmark Jensen]]: Hinduisme (Gyldendal, 2005).</ref> De fire tekstsamlinger var: ''Rigveda'', ''Samaveda'', ''Yajurveda'' og ''Atharveda.'' [[Fil:Sadhu_Vârânasî.jpg|thumb|En ''sadhu'' (hellig mand)''.'']] Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget [[urbanisering]] og handel opstod der nye strømninger omkring 500 f.Kr. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og [[asketisk]] religionsform. I denne periode opstod traditionen med ''de hellige mænd'' ([[Sadhu|sadhuerne]]). Det er mænd, der trækker sig tilbage fra det almindelige liv for at leve ensomt og isoleret, ofte i skovene eller i bjergene. De dyrker [[meditation]], besøger de hellige steder og læser de hellige skrifter, og folk gik ud til dem for at få råd og vejledning.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 19 og 25.</ref> Samtidig var der en tendens til at reducere antallet af guder til ét princip. [[Polyteisme]] blev til det upersonlige guddommelige princip [[Brahman|''brahman'']]. I denne periode opstod ''[[Upanishaderne]]'', en skriftsamling, der blev til over 500 år, fra ca. [[700 f.Kr.|700 fvt.]] til ca. [[200 f.Kr.|200 fvt.]] De mest betydningsfulde upanishader stammer fra ca. [[600 f.Kr.|600 fvt.]] I disse skrifter var der en tydelig tendens til at reducere antallet af guder til ét guddommeligt princip. Centralt i skriftsamlingener netop begrebet [[brahman]], den højeste virkelighed, det guddommelige. Grundtanken i upanishaderne er, at hvert enkelt menneske i sin inderste kerne ([[atman]], sjælen) er identisk med brahman.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> Både [[jainisme]], [[buddhisme]] og [[yoga]], oprindeligt et system af meditationsøvelser, opstod i denne periode. Samtidig formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel ([[reinkarnation]]), et centralt begreb i hinduismen og buddhismen. Fra omkring 200 f.Kr. begyndte forestillinger om en frelsende [[Gud (navneord)|gud]] at slå igennem. Sammen med de to forudgående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme toneangivende. [[File:Shiva Nataraja Musée Guimet 25971.jpg|thumb|Shiva dansende på dæmonen [[Apasmara]]. Bronzestatue fra ca. 1050.]] En central tekst fra denne tid er [[Bhagavad Gita|Bhagavadgita]], der er skrevet mellem [[400 f.Kr.|400 fvt.]] og [[100 f.Kr.|100 fvt.]] Skriftet består af en tale af guden [[Krishna]]. En hovedtanke i Bhagavadgita er, at mennesket skal udføre sine handlinger uden at begære en løn for sine handlinger.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-200.</ref> Det var også i denne tid, at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret, sådan som det har fungeret i form af [[kastesystemet]] frem til vor tid. Kastesystemet er et hierarkisk samfundssystem, der bygger på en renhedstanke. Den kaste, som man fødes ind i, er bestemmende for ens erhverv, og den øverste kaste (præstekasten) anses for at være rituelt og socialt renere end den næste kaste (krigerkasten), osv. Medlemmerne af de enkelte kaster er undergivet bestemte regler, f.eks. regler for føde og regler for indgåelse af ægteskab.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 57.</ref> Kastesystemet blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra [[1950]], men den har i realiteten stadig betydning.<ref>Kaj Baagø: Samsara. Tekster til hinduismen, s. 228-32.</ref> Sammen med opkomsten af Upanishaderne og Bhagavadgita mistede de mange guder fra den vediske periode deres betydning. I stedet blev de mest betydningsfulde guder nu [[Vishnu]] (livgiveren, opretholderen, hjælperen) og [[Shiva]] (dødbringeren, ødelæggeren). Shiva ses ofte afbildet som dansende i en kreds af ild på en [[dæmon]]). Også [[Brahma]] (skaberguden) var en vigtig gud. I forbindelse med den gradvise europæiske kolonisering af [[Indien]] fra slutningen af 1700-tallet blev hinduismen præget af europæiske ideer. I [[1800-tallet]] og [[1900-tallet]] spillede "nyhinduismen" en stor rolle. Ny-hinduismen forkastede ikke den klassiske hinduisme, men omfortolkede den, så den fik et indhold, der passer til det moderne, demokratiske Indien. Blandt andet bredte den ide sig, at alle religioner har et fælles [[Mystik|mystisk]] grundlag.<ref>Richard King: Orientalism and Religion, s. 119–120.</ref> Det offentlige billede af hinduismen er efter [[1980]] i stigende grad blevet præget af en politisk hinduisme i Indien med udgangspunkt i flere forskellige ''hindunationalistiske bevægelser''. Disse bevægelser har fokuseret på en konfrontation med den [[muslimsk]]e og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien. Visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema. Hertil == Lære == === Dharma === Selvom hinduismen består af forskellige retninger, er der nogle fællestræk, der eksisterer i de fleste retninger.<ref name="Christoph Auffahrt 1999">Christoph Auffahrt (Hrsg.): Metzler Lexikon Religion''.'' Band II, Stuttgart 1999, S. 56.</ref> Et af disse fællestræk er forestillingen om [[Dharma]], der betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Dharma er den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden. Begrebet dækker over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".<ref>The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.</ref> Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Enhver skal opføre sig i overensstemmelse med sin plads i verden. Dharma er forfølgelsen og udførelsen af ens sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i en kosmisk harmoni.<ref>J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, '''7''' (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).</ref> === Samsara === [[Samsara]] er det gentagne kredsløb i den fysiske verden gennem fødsel, død og ny fødsel ([[reinkarnation]]). Hinduismen går ud fra, at alle mennesker lever mange gange på jorden, før de når den endelige frelse. Ifølge læren om reinkarnation slutter livet ikke med døden, men sjælen går ind i et nyt niveau af væsen. Den udødelige sjælskerne (Atman), som er i menneskets inderste væsen, kan reinkarnere efter kroppens død i et nyt væsen – et menneske, et dyr eller endda en gud.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43.</ref> Samsara er kendetegnet ved ''begær''. Det er begæret, der holder samsara-kredsløbet i gang og binder mennesket til den fysiske verden. Så længe man har begær, vil man blive genfødt i den lave fysiske verden. Det begær, som hinduismen taler om, er det begær, der er rettet mod det fysiske og det psykiske.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 50.</ref> Det kan f.eks. dreje sig om begær efter penge, rigdom, forlystelser, overdådig mad, sex og følelser (både positive og negative følelser). Så længe man har et begær, der er rettet mod noget i den jordiske verden ("et jordisk begær"), vil man blive genfødt i den. === Karma === Det, at man har et bestemt begær, bevirker, at man handler på en bestemt måde for at begæret tilfredsstillet. Begær avler ''handling''. Enhver handling, der er ledsaget af et begær, skaber en bestemt [[Karma|''karma'']]. Og en bestemt karma skaber en bestemt ''skæbne''. <blockquote>"''Mennesket består af begær; som dets begær er, således er også dets beslutninger; som dets beslutninger er, således handler det; således som det handler, således går det mennesket.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> "Karma" kan defineres som en energi, der er affødt af en handling, og som får en indflydelse på ens skæbne i fremtiden - ofte i et fremtidigt liv.<ref>Karl Aage Kirkegaard: New age - religion eller videnskab, s. 44.</ref> En god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning: Man får på et tidspunkt i fremtiden en bedre skæbne, end man ellers ville have fået. En ond handling afføder tilsvarende en dårlig karma, der påvirker ens fremtidige liv i en negativ retning. Virkningen skyldes handlingens iboende kraft.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 40.</ref> Når man ved at handle på en bestemt måde har skabt en bestemt karma, så klæber denne karma til ens sjæl, indtil den har udløst en bestemt skæbne for en - eventuelt i et fremtidigt liv: <blockquote>"''Alt efter som man handler og optræder, således bliver man født; den, der handlede godt, fødes god; den, der handlede slet, fødes slet; god bliver man ved en god gerning, ond ved en ond gerning.''" <ref>Brihadaranyaka-upanishad, IV,4.</ref></blockquote> Karma er knyttet til ideen om den moralske verdensorden - ''Dharma'' - hvor alle handlinger i overensstemmelse med princippet om årsag og virkning er forudsætningen for en fremtidig genfødsel. Ethvert væsen har sin skæbne på grund af den karma, som det har akkumuleret i tidligere liv. [[File:Varanasi 2.jpg|thumb|Pilgrimme bader i [[Ganges]] i den hellige by [[Varanasi]].]] [[File:Cattle in Varanasi, Uttar Pradesh, India (2000).jpg|thumb|Hellige køer i Varanasi.]] ''[[Karmaloven]]'' er loven om årsag og virkning på det åndelige område. Her gælder det, at den, der udløser årsagen, også skal opleve virkningen ("Som du sår, skal du høste"). Alle gerninger har en konsekvens.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s. 22.</ref> Hvis man som menneske har optrådt dyrisk (f.eks. ved grådighed eller ved at slå ihjel), kan man i sit næste liv blive genfødt som et dyr (f.eks. som en rotte). Hvis man tilhører en lav kaste, men har lagt vægt på fromhede og meditation, kan man derimod avancere og måske blive en [[brahmin]] (medlem af den øverste kaste) i sit næste liv. Det må dog tilføjes, at forestillingen om, at et menneske kan blive genfødt som et dyr, ikke findes hos moderne hinduer. Et dyr kan derimod godt udvikle sig til at blive et menneske.<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 17. Jævnfør Swami Abhedananda: Reinkarnation. København 1972.</ref> En dårlig karma kan blive neutraliseret eller ophævet på forskellige måder; for eksempel ved hengivelse til Gud ([[bhakti]]) eller ved at bade i den hellige flod [[Ganges]] (som hinduerne tror har en særlig syndsudslettende kraft).<ref>Karl Aage Kirkegaard: Reinkarnation er forenelig med kristendom, s. 45.</ref> Ligesom hinduerne har hellige steder (f.eks. særlige byer og floder), har de også hellige dyr (f.eks. køer og aber). Særligt iøjnefaldende er de hellige køer. Når man rører en ko, bliver man rituelt renset. Mange hinduer tror, at der kan ske en ophævelse af en dårlig karma, hvis man udviser religiøs ærefrygt for koen.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 56-57.</ref> === Frelse === For hinduen er det endegyldige mål at blive befriet fra Samsara. Livet i den fysiske verden betragtes som en lidelse, især i [[Upanishaderne]]. At livet betragtes som en lidelse hænger sammen med, at mennesket ifølge hinduismen aldrig vil finde en fuldstændig tilfredsstillelse for sit begær. Begæret ophører aldrig.<ref>Kaj Baagø: Samsara, s. 259.</ref> Hvis man har fået opfyldt et begær (f.eks. et begær efter et stort hus), så får man bare et endnu større begær (f.eks. et begær efter et endnu større hus). At blive befriet fra lidelsen - at blive frelst fra samsara - er derfor målet for hinduen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 45.</ref> Hvordan opnår man så frelsen fra samsara ([[moksha]])? Det gør man ikke ved blot at gøre gode gerninger; for enhver gerning - god eller ond - vil under normale omstændigheder binde sjælen til samsara, for under normale omstændigheder er gerningen ledsaget af begær. Og enhver gerning, der er ledsaget af begær, skaber karma - og binder dermed én til samsara. Sjælen er nødt til at modtage gerningens virkning (en bestemt skæbne) i samsara. Men hvordan opnår man så frelsen? På dette punkt er der en forskel mellem Upanishaderne og Bhagavadgita. Ifølge Upanishaderne opnås frelsen ved ''erkendelse''. Man skal erkende de højeste sandheder om tilværelsen. Man skal erkende, at der dybest set ikke findes nogen mangfoldighed i tilværelsen. I virkeligheden findes der kun ''brahman'' (det guddommelige, Gud), og brahman er enheden i tilværelsen. Den mangfoldige, forskelligartede fysiske verden er en illusion ("maya"). Man skal også erkende, at brahman og det inderste jeg ("atman") er det samme. Derved kommer man ud over den lidelse, der findes i samsara.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 55.</ref> I Upanishaderne nævnes [[Yoga|''yoga'']] også som en vej til frelse. Yoga er et omfattende system eller en teknik, der skal føre mennesket frem til frelsen eller befrielsen fra den fysiske verden. Gennem udøvelse af yoga forsøger man at undgå at blive knyttet til det jordiske.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 58.</ref> Hvis man retter sine tanker, sin opmærksomhed og sine sanser mod den fysiske verden, så knytter man sig til den. Derfor skal man undgå alt dette. Der må i det hele taget ikke være noget i kroppen eller i den ydre verden, der kan distrahere eller forstyrre opmærksomheden.<ref>Katha Upanishad, 6.10–11.</ref> Endemålet for yoga er, at sjælen løsriver sig fra den fysiske verden og og forenes med brahman. Denne sammensmeltningstilstand (kaldet "samadhi") kan man opnå allerede mens man lever i et fysisk legeme. I så fald har man et fysisk legeme, men er alligevel i sin bevidsthed befriet fra det.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 64.</ref> Hvis man dør i denne vanskeligt opnåelige tilstand, er man endegyldigt frelst, dvs. befriet fra samsara. Ifølge ''Bhagavadgita'' kan frelsen godt opnås ved erkendelse. Men den vej, som Bhagavadgita anbefaler som den bedste vej til frelse, er ''bhakti-vejen''.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> "Bhakti" betyder "kærlighed til Gud" eller "hengivelse til Gud". Gennem en tillidsfuld fortrøstning til Gud opnår mennesket en nåde fra Gud, der redder det ud af sjælevandringen (samsara). Ifølge Bhagavadgita skal mennesket gøre alle sine handlinger som et offer, en gave til Gud, i kærlighed til Gud. Mennesket skal ikke gøre sine handlinger af hensyn til sig selv. Det skal ikke begære noget til sig selv. Det skal ikke handle for at få en løn for sin handling. Det skal bare gøre sin pligt.<ref>Bhagavadgita, 11. sang. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 199-201. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68.</ref> Hvis mennesket således handler uden at begære handlingens frugt, så vil der ikke blive skabt nogen karma, siger Bhagavadgita. For det er ikke handlingerne i sig selv, der skaber karma, men det begær og de ønsker om belønning, der ledsager handlingerne. Og når der ikke bliver skabt nogen karma, så vil der ikke være noget, der binder mennesket til det lidelsesfulde samsara. Mennesket vil i så fald hurtigt blive frelst.<ref>Bhagavadgita, 9. og 12. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 68 og 70.</ref> Bhagavadgitas lære henvender sig til i alle kaster og giver principielt alle mennesker mulighed for at nå frelsen.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 200.</ref> Den endegyldige frelse fra samsara og maya opnås først efter døden, og den indebærer, at man ikke mere fødes på jorden. Man er kommet ud over al begær og al karma (fænomener, som tilhører samsara). I nyhinduismen findes dog den tanke, at moksha også kan forstås som noget, der kan ske i det jordiske liv, i bevidsthedstilstande, hvor den enkelte hæves op over omskiftelsernes verden og oplever enhed og evighed, hvor tiden står stille.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 123.</ref> === Brahman === Begrebet ''brahman'' kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt. Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Det er det fineste og mest ophøjede, der findes. Det er en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42-45.</ref> Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er egentlig uvirkeligt og en illusion.<ref>Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 48-49.</ref> Begrebet for det uvirkelige er [[Maya (illusion)|''maya'']] - illusionen, blændværket. Maya omfatter ydre fænomener som stjerner, planeter, landskaber, dyr, planter og indre fænomener som følelser, begær, tanker, mm. Gennemsnitsmennesket regner i sin uvidenhed maya for at være virkelig. Men denne virkelighedsoplevelse er en illusion. Der er tale om en foreløbig, uegentlig virkelighed. Så længe man lever som et gennemsnitsmenneske, er den fysiske verden virkelig for én.<ref>Bhagavadgita, 18. sang. Jævnfør Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 71.</ref> Men når man opnår den højeste erkendelse, så opløses den fysiske verden for én og man ser den som den illusion, den er - ligesom hvis man vågnede af en drøm. n === Atman === ''Atman'' er betegnelsen for sjælen - eller mere præcist sagt: menneskets inderste jeg, undertiden kaldt "selvet". Det er den usynlige væsenskerne i mennesket. Atman er det i mennesket, der er uforanderligt midt i de ustandselige forandringer gennem de mange liv i samsara.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 41.</ref> I modsætning til atman er legemet, begærerne og følelserne foranderlige og forgængelige. Det fysiske legeme er som en klædning, der slides i stykker, og som smides væk, når det er brugt op.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 47-48.</ref> Det menneske, der opnår den højeste erkendelse, indser, at atman er identisk med brahman. Det enkelte menneskes atman er som en dråbe i det guddommelige hav, der gennemstrømmer alt. I kraft af atmans identitet med brahman har mennesket mulighed for at opleve enheden i alt og forbundetheden med alt. For brahman gennemtrænger alle fænomener i verden.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 43-44.</ref> Denne lære er specielt fremherskende i upanishaderne. === Samadhi === Sammensmeltningen af atman og brahman kaldes ''samadhi''. Det menneske, der opnår samadhi-tilstanden, oplever, at den fysiske verden opløses i intethed, illusion. Dette menneskes bevidsthed bliver fuldstændig opfyldt af, sammensmeltet med og ét med den højeste - og i virkeligheden den eneste - virkelighed: brahman. Subjekt (atman, bevidstheden) og objekt (brahman, Gud, altet) smelter sammen og bliver ét.<ref>Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s. 42.</ref> Samadhi kan opnås, mens man stadig lever på jorden. I så fald lever man i sit legeme, samtidig med, at man i sin bevidsthed har frigjort sig fra det jordiske liv.<ref>Heinrich Pedersen: Hinduismer, s.23.</ref> === Guder === Hinduismen er kendt for sin mangfoldighed af guddomme og gudinder.<ref>Suresh Chandra: Encyclopaedia of Hindu Gods and Goddesses. Sarup & Sons 1998.</ref><ref name=":2" /> Troen på guder og gudinder giver en ramme for etiske og moralske retningslinjer, da handlinger ofte ses som en del af ens forhold til det guddommelige og som en vej mod åndelig fremskridt og frigørelse (moksha). De tre mest centrale guddomme er Brahma (skaberen), Vishnu (vedligeholderen) og Shiva (ødelæggeren). Guddommene repræsenterer forskellige aspekter af den guddommelige virkelighed. De har har hver med deres egenskaber, kræfter og myter.<ref name=":2" /> Mennesker tilbeder forskellige guddomme baseret på deres personlige præferencer, regionale traditioner eller den specifikke kontekst af deres liv. Her er nogle guder i hinduismen: * [[Brahma]] (skaberen, gift med [[Sarasvati]] (Visdomsgudinden)) * [[Vishnu]] (opretholderen, gift med [[Lakshmi]] (Skønheds- og Kærlighedsgudinden)) * [[Shiva]] (både ødelægger og velgører), gift med [[Parvati]] (gudinden for energi og kraft)) * [[Murugan]] (krigsgud) * [[Ganesha]] (visdommens, intelligensens og undervisningens gud) * [[Yama ]](dødsguden) * [[Indra]] (gud for torden og krig). * Dyaus (Indras far og himmelgud, gift med Prithvi (Jordens gudinde)) * Usha (daggry og nordlysene) * Agni (ildgud) * Vayu (vindgud) * Surya (solens gud) * Chandra eller Soma (gud for månen) * Mitra eller Mithra (gud for venskab) * Aryamana (gud for ære) * Rudra (gud for vin og vrede) * Kama (gud for lidenskab og begær) * [[Kali (gudinde)|Kali]] (dødsgudinden) * Krishna (den højeste gud i Krishna-hinduismen) Nogle hinduer betragter disse guder som selvstændige personlige guder. Andre hinduer forstår guderne som ''forskellige fremtrædelsesformer for brahman''. Guderne har derfor ingen selvstændig eksistens. En variant af denne tanke er læren om ''trimurti'' (Sanskrit: त्रिमूर्ति, <small>"</small>tre former", "treenighed"), der går ud på, at de tre betydeligste guder i hinduismen [[Brahma]], Vishnu og Shiva repræsenterer tre sider eller aspekter af brahman: det skabende, det opretholdende og det ødelæggende aspekt.<ref>Gavin Flood (red.): Blackwell-ledsageren til hinduismen, s. 139.</ref> == Se også == * [[Hinduistiske templer]] * [[Religion i Sydasien]] * [[:Kategori: Spiritualitet]] * [[Mandala]] * [[Raksha Bandhan]] == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Christoph Auffahrt (udg.): ''Metzler Lexikon Religion.'' Band II, Stuttgart 1999. {{ISBN|978-3-476-01678-2}} * Kaj Baagø: ''Samsara.'' ''Tekster til hinduismen''. Gyldendal 1978. {{ISBN|87-01-57431-0}} * Mircea Eliade: ''De religiøse ideers historie 2''. Gyldendal 1983. {{ISBN|87-00-61182-4}} * Gavin Flood: ''An Introduction to Hinduism'', Cambridge University Press, 1996. {{ISBN|0521433045}} * Gavin Flood: ''The meaning and context of the Purusarthas''. I: Julius Lipner (red): The fruits of our desiring. Bayeux 1996. {{ISBN|978-0-19-565039-6}} * Gavin Flood (red.): ''Blackwell-ledsageren til hinduismen''. Malden, MA: Blackwell Publishing 2003. {{ISBN|9780631215356}} * C.J. Fuller: ''The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India'', Princeton University Press, 1992. {{ISBN|978-0-691-18641-2}} * Richard King: ''Orientalism and Religion: Post-Colonial Theory, India and "The Mystic East"''. Routledge 2002. {{ISBN|9780415202572}} * Karl Aage Kirkegaard: ''New age - religion eller videnskab?'' Modtryk 1998. {{ISBN|87-7394-525-0}} * Karl Aage Kirkegaard: ''Reinkarnation er forenelig med kristendom''. Sankt Ansgars Forlag 1999. {{ISBN|87-89452-76-3}} * Axel Michaels: ''Hinduism: Past and Present''. Translated by Barbara Harshav. Princeton University Press 2004. {{ISBN|9780691089539}} * Kaj Mogensen: ''Hinduisme i fortid og nutid.'' Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975. {{ISBN|87-17-02401-3}} * Heinrich Pedersen: ''Hinduismer i øst og vest''. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1997. {{ISBN|87-17-06715-4}} * Jens Toft Ravn Pedersen, Bjarne Olesen og Silje Lyngar: ''Varanasi. Hinduismens brændpunkt.'' Systime 2015. * Allan Poulsen: ''Hinduisme.'' Systime 2012. {{ISBN|9788761698629}} * ''Religionshistoriske tekster''. Akademisk Forlag 1974. {{ISBN|87-500-1415-3}} * Arving Sharma ed.: ''The study of Hinduism''. University of South Carolina Press 2003. {{ISBN|9781570034497}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hinduism}} * http://www.hindu.dk * http://www.hinduismen.dk {{Religioner}} {{navboks hinduisme}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hinduisme| ]] 58595u5zxwrisz1d34yvuajkcfxubt8 Tim van Dijke 0 1118666 11751696 11643320 2024-04-25T21:06:42Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelrytter |wikidata=alle |ingen_wikidata= | rytternavn = <!-- navnet øverst i boksen --> | billede = | billedtekst = | billede_størrelse = | fuldenavn = <!-- NB: fulde navn --> | kælenavne = <!-- NB: kælenavn --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødsted = <!-- NB: dødssted --> | land = | højde = | vægt = <!-- Karriere --> | nuværendehold = {{Cykelhold nu}} | disciplin = | rolle = | ryttertype = | amatørår = | amatørhold = | amatørhold wd = {{Cykelhold wd|holdtype=amatør}} | proår = | prohold = | hold wd = {{Cykelhold wd}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = <!-- Links --> | signatur = | signaturstørrelse = | hjemmeside = | andet = | noter = }} '''Tim van Dijke''' (født [[15. marts]] [[2000]] i [[Goes]]) er en [[cykelrytter]] fra [[Holland]], der er på kontrakt hos {{Cykelhold nu}}. Han er [[tvilling]]ebror til holdkammerat [[Mick van Dijke|Mick]].<ref name="Feltet 281221">{{Kilde nyheder |title= Jumbo ombestemmer sig: Hollandsk stortalent gør tvillingebror selskab i 2022 |first= Christian | last = Frese |url= http://www.feltet.dk/nyheder/hollandsk_stortalent_goer_tvillingebror_selskab_paa_jumbo_i_2022/ |work = [[Feltet.dk]] |date=28. december 2021 |accessdate= 22. marts 2023}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Sportshenvisninger}} * {{Instagram}} * {{Facebook}} {{Visma-Lease a Bike ryttere}} {{FD|2000|Levende|van Dijke, Tim}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Nederlandene]] [[Kategori:Cykelcrossryttere]] [[Kategori:Tvillinger fra Nederlandene]] 6xphcc15ymoz9rpqw7t9lc6etyxjnsm Mick van Dijke 0 1118668 11751694 11643319 2024-04-25T21:06:16Z Siksebuffen 74323 /* Eksterne henvisninger */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelrytter |wikidata=alle |ingen_wikidata= | rytternavn = <!-- navnet øverst i boksen --> | billede = | billedtekst = | billede_størrelse = | fuldenavn = <!-- NB: fulde navn --> | kælenavne = <!-- NB: kælenavn --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødsted = <!-- NB: dødssted --> | land = | højde = | vægt = <!-- Karriere --> | nuværendehold = {{Cykelhold nu}} | disciplin = | rolle = | ryttertype = | amatørår = | amatørhold = | amatørhold wd = {{Cykelhold wd|holdtype=amatør}} | proår = | prohold = | hold wd = {{Cykelhold wd}} | trænerår = | trænerhold = | storesejre = <!-- Links --> | signatur = | signaturstørrelse = | hjemmeside = | andet = | noter = }} '''Mick van Dijke''' (født [[15. marts]] [[2000]] i [[Goes]]) er en [[cykelrytter]] fra [[Holland]], der er på kontrakt hos {{Cykelhold nu}}. Han er [[tvilling]]ebror til holdkammerat [[Tim van Dijke|Tim]].<ref name="Feltet 281221">{{Kilde nyheder |title= Jumbo ombestemmer sig: Hollandsk stortalent gør tvillingebror selskab i 2022 |first= Christian | last = Frese |url= http://www.feltet.dk/nyheder/hollandsk_stortalent_goer_tvillingebror_selskab_paa_jumbo_i_2022/ |work = [[Feltet.dk]] |date=28. december 2021 |accessdate= 22. marts 2023}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Sportshenvisninger}} * {{Instagram}} * {{Facebook}} {{Visma-Lease a Bike ryttere}} {{FD|2000|Levende|van Dijke, Mick}} [[Kategori:Mandlige cykelryttere fra Nederlandene]] [[Kategori:Cykelcrossryttere]] [[Kategori:Tvillinger fra Nederlandene]] 3e4et7fyqy2yljic913rhh29v2yputd Luke Black 0 1121959 11751477 11683042 2024-04-25T15:04:06Z Skybly 464307 /* Singler */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |billede = |billede note = |billedstørrelse = |farve = |fødselsnavn = |pseudonym = |fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> |født = |fødested = |død = |dødssted = |dødsmåde = |dødsårsag = |gravsted = |statsborgerskab = |bopæl = |sprog = |genre = |beskæftigelse = |tilknyttet = <!--NB: Fx. Et orkester--> |medlem af = |deltog = |år aktiv = |pladeselskab = |associeret med = |medlemmer = |tidligere medlemmer = |instrument = |påvirket af = |har påvirket = |hovedværker = |signatur = |hjemmeside = |fodnoter = }}'''Luka Ivanović''' (serbisk : Лука Ивановић; født [[18. maj]] [[1992]] i [[Čačak]] i det daværende FR Jugoslavien), kendt under kunstnernavnet ''Luke Black'', er en serbisk sanger og sangskriver. Han er den første serbiske kunstner, der har underskrevet en kontrakt med [[Universal Music Group]], hvor han udgav sin debut-EP Thornes i februar 2015. Han vil repræsentere Serbien i [[Eurovision Song Contest 2023]] med sangen "[[Samo mi se spava]]". == Diskografi == === EP-plader === * ''Thorns'' (2015) * ''Neoslavic'' (2018) * ''F23.8'' (2023) === Singler === * ''Nebula Lullaby'' (2014) * ''D-Generation'' (2015) * ''Holding On to Love'' (2015) * ''Jingle Bell Rock'' (2015) * ''Demons'' (2016) * ''Walpurgis Night'' (2017) * ''Olive Tree'' (2017) * ''Frankensteined'' <small>(feat. Majed)</small> (2019) * ''A House on the Hill'' (2021) * ''Amsterdam'' (2021) * ''Heartless'' (2021) * ''238'' (2022) * ''Samo mi se spava'' (2023) * ''I’m So Happy'' (2023) * ''God’s Too Cool'' (2023) * ''Chainsaws in Paradise'' (2024) * ''Winter Dahlia'' (2024) == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} {{Serbien i ESC}} {{FD|1992||Black, Luke}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sangere fra Serbien]] [[Kategori:Serbiens Eurovision Song Contest-deltagere]] [[Kategori:Deltagere ved Eurovision Song Contest 2023]] ecbrv9aldd9yij5ehtyklcyyssu2pld Skabelon:Minnesota Timberwolves Trup 10 1122898 11751527 11586584 2024-04-25T16:14:40Z Andefar 402328 Opdateret wikitext text/x-wiki {{Fodboldtrup |name=Minnesota Timberwolves Trup |teamname=Minnesota Timberwolves |bgcolor=#041D3E |textcolor=#FFF |bordercolor=#206194 |list =<div> {{football squad2 player|nr=0|navn=[[Jaylen Clark|Clark]]}} {{football squad2 player|nr=1|navn=[[Kyle Anderson|Anderson]]}} {{football squad2 player|nr=3|navn=[[Jaden McDaniels|McDaniels]]}} {{football squad2 player|nr=5|navn=[[Anthony Edwards|Edwards]]}} {{football squad2 player|nr=6|navn=[[Jordan McLaughlin|McLaughlin]]}} {{football squad2 player|nr=7|navn=[[Wendell Moore Jr.|Moore]]}} {{football squad2 player|nr=8|navn=[[Josh Minott|Minott]]}} {{football squad2 player|nr=9|navn=[[Nickeil Alexander-Walker|Alexander-Walker]]}} {{football squad2 player|nr=10|navn=[[Mike Conley Jr.|Conley]]}} {{football squad2 player|nr=11|navn=[[Naz Reid|Reid]]}} {{football squad2 player|nr=12|navn=[[Daishen Nix|Nix]]}} {{football squad2 player|nr=23|navn=[[Monté Morris|Morris]]}} {{football squad2 player|nr=24|navn=[[T.J. Warren|Warren]]}} {{football squad2 player|nr=27|navn=[[Rudy Gobert|Gobert]]}} {{football squad2 player|nr=32|navn=[[Karl-Anthony Towns|Towns]]}} {{football squad2 player|nr=33|navn=[[Leonard Miller|Miller]]}} {{football squad2 player|nr=55|navn=[[Luka Garza|Garza]]}} {{football squad manager|navn=[[Chris Finch|Finch]]}} </div>}}<noinclude> Opdateret {{dato|25-04-2024}} [[Kategori:NBA-trup navigationsbokse]] </noinclude> oefaua0q3ks96lbd7wqj2d5tw5z4qwd Dybdeterapi 0 1124261 11751502 11748899 2024-04-25T15:47:37Z 80.62.116.62 Dansk bog om psykoterapi wikitext text/x-wiki '''Dybdeterapi''' eller '''dybdegående terapi''' eller '''dybdegående psykoterapi''' (engelsk Depth Therapy eller Depth Psychotherapy) er ifølge den amerikanske psykologforening APA en samlebetegnelse for tilgange til [[psykoterapi]], der fokuserer på at identificere og arbejde med [[Det ubevidste|ubevidste]], bagvedliggende eller underliggende [[Konflikt|konflikter]] og erfaringer<ref>https://dictionary.apa.org/depth-therapy</ref><ref>“Depth Therapy” in APA Dictionary</ref>. Der er tale om terapiformer, der arbejder gennem disse mønstre for at fremme dybere forståelse og selvindsigt med henblik på at være varigt livsforandrende. == Anvendelsesområde og målgruppe == Dybdeterapi kan være relevant og gavnlig for en bred vifte af mennesker, men det er typisk mere velegnet til dem, der er interesseret i en mere dybtgående udforskning af deres følelser, tanker og adfærd. Dybdeterapi kan være særligt nyttig for folk, der ønsker at arbejde gennem komplekse følelsesmæssige eller interpersonelle problemer, eller for dem, der ønsker at udforske deres personlige udvikling og selvopdagelse på et dybere niveau. Terapeuten fungerer som en guide i denne proces, og målet er at hjælpe klienten med at opnå større selvindsigt og mulighed for personlig vækst. == Betegnelse og historie == Begrebshistorisk kan begrebet dybdeterapi føres tilbage til betegnelsen [[dybdepsykologi]], der stammer fra psykiateren [[Eugen Bleuler]]<ref name=":0">“Depth Therapy” fra Goodtherapy.org</ref>. Man skelner sommetider mellem ''dybdeterapi'', der kigger på de underliggende grunde til psykiske lidelser, og ''overfladeterapi'', som er indlæring af redskaber til problemløsning<ref>Christiansen, B. (1960). Metodologiske problemer ved forskning over virkningen av psykoterapi. ''Nordisk Psykologi'', ''12''(6), 367-384.</ref>. Vigtige pionerer på området var [[Sigmund Freud]], [[Carl Gustav Jung]], [[Pierre Janet]] og [[Otto Frank|Otto Rank]], der har påvirket den nuværende brug af begrebet<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/helten-og-den-vise-kone</ref><ref name=":0" />. Der findes mange moderne dybdeterapeutiske tilgange<ref>Wenar 1963</ref>, der både kan være inspirerede af [[psykoanalyse]]<ref>Hawxwell 2015</ref>, Carl Jung, [[Alfred Adler]], [[transpersonlig psykologi]], [[eksistentiel psykologi]] eller [[spirituel psykologi]]<ref>Whitaker 2000</ref><ref name=":1">Mansager 2021</ref>. Blandt nogle af de vigtige internationale dybdeterapitilgange er [[psykoanalyse|psykodynamisk psykoterapi]], [[jungiansk terapi]], [[adlersk terapi]]<ref>Stein 2013</ref><ref name=":1" /> og [[transpersonlig psykoterapi]]<ref name=":2">Craig 2008</ref><ref>Lantz 2007</ref><ref>https://existential-therapy.com/depth-psychotherapy/</ref>. Disse tilgange kontrasteres sommetider med overfladeterapeutiske tilgange som [[kognitiv terapi]], metakognitiv terapi, adfærdsterapi, ACT og narrativ terapi. == Grundtanke == Grundtanken bag dybdeterapi er, at mennesket er påvirket af [[Det ubevidste|ubevidste]] eller dybereliggende faktorer, der må gøres bevidste eller klare for at forbedre klientens trivsel<ref name=":0" />. Dybdeterapi dækker således over en kategori af psykoterapi, der udforsker underliggende tanker og følelser for at fremme selvbevidsthed og personlig vækst. Dybdeterapi retter sig dermed ikke kun mod at lindre symptomerne, men fokuserer på at forstå og ændre den underliggende lidelse <ref>Edinger 1997</ref><ref>Aziz 2001</ref><ref>Linda Michaels (2020): Why depth therapy is more enduring than a quick fix of CBT. Aeon</ref>. Formålet med det fokus er at skabe vedvarende forbedring af klientens situation, der er langtidsholdbar. Varigheden af ​​dybdeterapi er meget individuel og afhænger af faktorer som kompleksiteten af ​​klienternes problemer, deres terapeutiske mål og deres engagement i terapien. Dybdeterapi kan både være kortvarig og langvarig, hvilket også afhænger af tilgangen, da fx. [[psykoanalyse]] og jungiansk analyse generelt er mere langvarige end fx. eksistentiel terapi og gestaltterapi. == Hovedtyper == Der findes forskellige typer af dybdeterapi, og hver af disse dybdeterapitilgange har deres egne unikke teknikker og perspektiver. De forskellige tilgange har dog alle sammen til formål at hjælpe individer med at få indsigt i deres indre verden og opnå personlig forandring eller forvandling. De vigtigste hovedtyper af dybdeterapi omfatter: === Psykoanalyse: === [[Psykoanalyse|Psykoanalysen]] er udviklet af [[Sigmund Freud|Sigmund Freud,]] og denne tilgang dykker ned i det ubevidste sind for at afdække uløste konflikter, barndomsoplevelser og ubevidste motivationer<ref>Freud 2014</ref>. Psykoanalysen mener, at barndomsoplevelser, især de tidlige relationer til forældre og omsorgspersoner, former individets personlighed og psykologiske funktion<ref>Freud 2021</ref>. Dybdeterapien undersøger disse tidlige oplevelser for at forstå, hvordan de fortsat påvirker individet i voksenlivet. Psykoanalysen mener, at undertrykte følelser og konflikter kan føre til psykisk ubehag og symptomer. Terapien sigter mod at frigøre disse undertrykte følelser og konflikter gennem en proces med bevidstgørelse og bearbejdning. === Jungiansk terapi: === [[Jungiansk terapi]] eller jungiansk analyse er baseret på på [[Carl Gustav Jung|Carl Gustav Jungs]] arbejde og er forbundet med analytisk psykologi<ref>Jung 1993</ref>. Denne tilgang fokuserer på [[Individuation (psykologi)|individuation]] og udforskningen af [[Arketype|arketyper]], drømme og det kollektive ubevidste<ref>Skogemann 2021</ref>. === Psykodynamisk terapi: === [[Psykodynamisk psykoterapi]] er en mere moderne tilgang, der er påvirket af psykoanalyse. Den psykodynamiske terapi udforsker ubevidste påvirkninger på adfærd og sigter mod at forstå, hvordan tidligere erfaringer former nutiden<ref>Cabaniss, Deborah L. ''Psychodynamic psychotherapy: A clinical manual''. John Wiley & Sons, 2016</ref>. Psykodynamisk terapi undersøger betydningen af ​​tidlige barndomsoplevelser og interaktioner med forældre og omsorgspersoner for individets psykologiske udvikling. Terapeuten udforsker klientens barndomsoplevelser for at identificere gentagne mønstre, dynamikker og traumer<ref>Summers, Richard F., and Jacques P. Barber. ''Psychodynamic therapy: A guide to evidence-based practice''. Guilford Press, 2010.</ref>. Terapeuten og klienten indgår i en dyb terapeutisk relation, der afspejler klientens tidligere interpersonelle relationer og dynamikker<ref>Wallin, David J. ''Attachment in psychotherapy''. Guilford press, 2007.</ref>. Terapeuten skaber en støttende, empatisk og accepterende atmosfære, hvor klienten kan udforske og bearbejde følelsesmæssige og relationelle udfordringer. === Objektrelationsterapi: === Denne tilgang undersøger, hvordan tidlige relationer med omsorgspersoner påvirker et individs relationer og selvopfattelse gennem hele livet<ref>Flanagan, Laura Melano. "Object relations theory." ''Inside out and outside in: Psychodynamic clinical theory and psychopathology in contemporary multicultural contexts'' 2.2 (2008): 121-160.</ref>. Objektrelationsterapi undersøger individets indre repræsentationer af vigtige andre, kendt som objekter. Disse objekter kan repræsentere omsorgspersoner, såsom forældre eller søskende, og individets interaktioner med disse objekter danner grundlaget for deres psykologiske udvikling. Terapeuten og klienten indgår i en terapeutisk relation, der afspejler de tidlige objektrelationer<ref>Joseph, Betty. "Object relations in clinical practice." ''The Psychoanalytic Quarterly'' 57.4 (1988): 626-642.</ref>. Terapeuten skaber en støttende, empatisk og accepterende atmosfære, hvor klienten kan udforske og bearbejde følelsesmæssige og relationelle udfordringer. === Transaktionsanalyse: === [[Transaktionsanalyse]] er udviklet af Eric Berne, og denne terapi udforsker forskellige egotilstande og sigter mod at hjælpe individer med at forstå deres kommunikationsmønstre og adfærd i relationer. === Transpersonlig psykoterapi: === Denne tilgang går ud over individets personlige oplevelser for at udforske åndelige, transcendente og mystiske aspekter af menneskelig bevidsthed. Den integrerer psykologiske og spirituelle dimensioner, og behandler ofte temaer som højere bevidsthedstilstande, topoplevelser og alt livs indbyrdes forbundne sammenhæng. === Adlersk terapi: === Opkaldt efter [[Alfred Adler]] fokuserer denne terapi på at forstå et individs unikke livsstil, og hvordan det relaterer til dets følelse af tilhørsforhold, sociale interesse og personlige mål<ref>Stein 2013</ref>. Tilgangen understreger vigtigheden af ​​individets subjektive perspektiv og dets stræben efter selvforbedring og fællesskabsforbindelse. Adleriansk terapi er ikke traditionel dybdeterapi i samme forstand som f.eks. psykoanalyse, men det kan stadig være en dybtgående terapeutisk tilgang. === Daseinsanalyse og eksistentiel psykoanalyse: === [[Eksistentiel terapi]] er almindeligvis ikke dybdeterapi i klassisk forstand<ref>Lantz, James E., and Joseph F. Walsh. ''Short-term existential intervention in clinical practice''. Chicago: Lyceum Books, 2007.</ref>, men der findes tilgange, som indarbejder mere traditionelle dybdeterapiformer<ref>Draeby 2022</ref>. Dette omfatter blandt andet Daseinsanalyse, eksistentiel psykoanalyse og integrative eksistentielle terapier. == Litteratur == * Adler, Alfred (1971): ''Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis.'' Vinten * Azizi, Soudabeh. ''Depth Therapy: An Intimate Encounter with Self''. Diss. Pacifica Graduate Institute, 2001. * Draeby, Anders (2022): “Uskyldstabet som krise” - ''Tidsskrift for Psykoterapi'', 2, pp. 18-23 * Draeby, Anders (2024): “Spirituelt misbrug” - ''Tidsskrift for Psykoterap''i, 1, pp. 20-25 * Edinger, Edward. "The vocation of depth psychotherapy." ''Psychological Perspectives'' 35.1 (1997): 8-22 * Enevoldsen, Lianne & Ameyo Barfred-Dixon (2022): “At sanse med hver en celle”. ''Tidsskrift for Psykoterapi,'' 1, s. 36-41 * Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels Forlag * Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag * Grønkjær, Jytte (1999): ''Drømme og individuation'', Hovedland * Hawxwell, F. (2015). Dante’s Divine Comedy and modern depth therapy. ''Psychodynamic Practice'', ''21''(1), 36-52 * Jung, C.G. (1993): ''Den analytiske psykologis grundlag og praksis''. Gyldendal. * Kornbichler, Thomas (2006): ''Die tiefenpsychologisch fundierte Psychotherapie: eine praktische Orientierungshilfe.'' Kreuz Verlag * Mansager, Erik et al (2021): Adlerian Depth Psychotherapy: Intersubjective and Relational Elements, The Journal of Individual Psychology, 77(3):286-304 * Skogemann, Pia (1991): “Drømme og fortolkningens problem”. Psyke og Logos, nr. 1 * Skogemann, Pia (2021): “Drømme”. ''Tidsskrift for psykoterapi'', 2, pp. 14-17 * Skogemann, Pia (2022). The daughter archetype. In ''Anthology of Contemporary Clinical Classics in Analytical Psychology''(pp. 212-220). Routledge. * Stein, Henry T. "Classical Adlerian Depth Psychotherapy." ''Theory & Practice: A Socratic approach to democratic living''(2013): 1-297. * Whitaker, Carl (2000): Hypnosis and family depth therapy. ''The Family Journal'' 8 (1), 7-13 * Wenar, C. (1963). Is Depth Therapy Appropriate for Parents? Merrill-Palmer ''Quarterly of Behavior and Development'', 9(4), 317–320 * Zeuthen, Katrine & Judith Gammelgaard. “Overføring. Et flertydigt begreb”. I: ''Lamella''. ''Tidsskrift for teoretisk psykoanalyse''. 4(5), pp. 13-29. == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Psykologi]][[Kategori:Psykoanalyse]] 8w6ba0eirbh2weedl1j1lxm5fgl24oz Pablo Ortiz 0 1125136 11751772 11591497 2024-04-26T03:05:13Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Pablo Ortiz | fullname = Pablo Antonio Ortiz Cabezas | birth_date = {{birth date and age|2000|6|8|df=y}} | birth_place = [[Santiago de Cali]] | height = 190 cm | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Forsvar]] | currentclub = [[C.D. Mafra|CD Mafra]] | clubnumber = 26 | youthclubs1 = [[América de Cali|CD America]] | youthyears1 = -2020 | clubs1 = [[América de Cali|CD America]] | years1 = 2020-2022 | caps1 = 57 | goals1 = 0 | clubs2 = →[[FC Midtjylland]] (lån) | years2 = 2022 | caps2 = 0 | goals2 = 0 | clubs3 = [[FC Midtjylland]] | years3 = 2022- | caps3 = 1 | goals3 = 0 | clubs4 = →[[C.D. Mafra|CD Mafra]] (lån) | years4 = 2023- | caps4 = 1 | goals4 = 0 | totalcaps = 59 | totalgoals = 0 | club-update = {{dato|26-06-2023}} }} '''Pablo Antonio Ortíz Cabezas''' (født 8. juni 2000) er en colombiansk professionel [[fodboldspiller]], der spiller som [[Forsvarsspiller (fodbold)|midterforsvarer]] for [[Liga Portugal 2]] klubben [[C.D. Mafra|Mafra]], udlånt fra [[Superligaen|Superliga-klub]] [[FC Midtjylland]]. == Karriere == Den 4. februar 2022 blev Ortíz udlejet til [[Dansk Superliga]] klub [[FC Midtjylland]] i 18 måneder fra [[América de Cali]] med en købsoption.<ref>[https://www.fcm .dk/nyheder/fcm-henter-colombiansk-forsvarstalent/ FCM HENTER COLOMBIANSK FORSVARSTALENT] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220203224146/https://www.fcm/ |date= 3. februar 2022 }}, fcm.dk, 4. februar 2022</ref> Midtjylland besluttede dog allerede den 13. juli 2022 at udløse købsoptionen og købe ham fri fra hans kontrakt med [[América de Cali]], hvor Ortíz underskriver en aftale med den danske klub indtil juni 2027.<ref>[https://www.fcm.dk/nyheder/fc-midtjylland-henter-pablo-ortiz/ FC MIDTJYLLAND HENTER PABLO ORTIZ], fcm.dk, 13. juli 2022</ref> På transferdeadlinedagen, 31. januar 2023, kom Ortíz til [[Liga Portugal 2]] klubben [[C.D. Mafra|Mafra]] på en låneaftale for resten af sæsonen.<ref>[https://www.cdmafra.com/pt/noticias/pablo-ortiz-e-reforco/ PABLO ORTIZ É REFORÇO], cdmafra. com, 31. januar 2023</ref> ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Sportshenvisninger}} {{FD|2000|Levende|Ortiz, Pablo}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Colombia]] 4sbg35v7m979r1ff9iwm2ucb0lbxxok Jungiansk terapi 0 1125180 11751616 11748921 2024-04-25T18:40:25Z JensPsykolog 463382 Jeg fandt desværre et par fejl i denne artikel, som jeg har rettet wikitext text/x-wiki '''Jungiansk terapi''' eller '''jungiansk psykoterapi''', også kendt som '''jungiansk analyse''', er en [[Psykoterapi|psykoterapeutisk]] tilgang, der er baseret på teorier og koncepter udviklet af den schweiziske psykiater [[Carl Gustav Jung]]<ref name=":0">https://www.psychologytoday.com/intl/therapy-types/jungian-therapy?amp</ref><ref>https://www.routledge.com/blog/article/what-is-jungian-psychology#</ref>. Tilgangen er opkaldt efter Jung, fordi han var grundlæggeren og den første fortaler for denne tilgang. == Hovedtræk == Jungiansk terapi er [[dybdeterapi]], der fokuserer på at udforske de [[Det ubevidste|ubevidste]] aspekter af den menneskelige psyke, og den har et formål om at hjælpe individer med at udvikle en dybere forståelse af sig selv og deres indre verden<ref name=":0" />. Den fremhæver udforskningen af ​​[[Drøm|drømme]], [[Symbol|symboler]], [[Myte|myter]] og [[Arketype|arketyper]] som vigtige metoder til at fremme psykologisk og spirituel vækst<ref>https://books.google.dk/books?hl=da&lr=&id=vSUYWPJG_jsC&oi=fnd&pg=PP1&dq=info:yVvELBDDI3cJ:scholar.google.com/&ots=PSrgXT4zS5&sig=J8XfvN3p6oO26ayaU9UN_THgwG4&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false</ref>. I jungiansk terapi er klienten således ikke en passiv modtager af “redskaber” eller “værktøjer” til problemløsning, men samarbejder med terapeuten om at skabe øget bevidsthed ved at udforske det ubevidste. Ifølge empirisk forskning kræver en konventionel jungiansk analyse i gennemsnit 90 terapisamtaler<ref>Christian Roesler (2013): Evidence for the Effectiveness of Jungian Psychotherapy: A Review of Empirical Studies. Behav Sci (Basel). 2013 Dec; 3(4): 562–575. </ref>. == I Danmark == [[Kategori:Psykologi]] I Danmark undervises der i jungiansk terapi ved [[Jung Instituttet]] i København, som blev grundlagt i 1980<ref>https://cg-jung.dk/cg-jung-institut-kbh/</ref>. En kendt dansker på området er [[Jytte Back Grønkjær]], der blandt andet har skrevet bogen ''Drømme og individuation''<ref>Grønkjær 1999</ref>. == Kritik == En af de mest almindelige kritikpunkter er, at der mangler tilstrækkelig empirisk støtte for jungiansk terapi<ref>[https://www.structural-learning.com/post/jungian-psychology#:~:text=Criticisms%20of%20Jungian%20Psychology&text=Lack%20of%20Empirical%20Evidence%3A%20Jungian,are%20difficult%20to%20test%20scientifically. https://www.structural-learning.com/post/jungian-psychology#:~:text=Criticisms%20of%20Jungian%20Psychology&text=Lack%20of%20Empirical%20Evidence%3A%20Jungian,are%20difficult%20to%20test%20scientifically.]</ref>. Da terapiformen er baseret på komplekse teoretiske begreber og symbolske tolkninger, kan det være svært at kvantificere og måle resultater. Jungs teorier er komplekse og omfattende, og nogle kritikere mener, at de kan være vanskelige at anvende i terapipraksis<ref>The future of Jungian analysis: strengths, weaknesses, opportunities, threats (‘SWOT’)! Andrew Samuels, 2017, ''Society of Analytical Psychology (SAP) Annual Lecture, March 25<sup>th</sup>2017.'' </ref>. Terapeuter kan finde det udfordrende at navigere i de mange begreber og symboler, der er en del af Jungs tilgang. == Litteratur == * Edwards, M. (2001). Jungian analytic art therapy. In J. A. Rubin (Ed.), ''Approaches to art therapy: Theory and technique'' (pp. 81–94). Brunner-Routledge. * Jytte B. Grønkjær: ''Drømme og individuation'', Hovedland 1999 * C.G.Jung: ''Den analytiske psykologis grundlag og praksis''. Udgivet af oLars Bo Bojesen. Gyldendal 1993. * Sedgwick, David (2003): ''Introduction to Jungian Psychotherapy''. Routledge == Referencer == {{reflist}} f4stu1ao7eyj14udhceuw2ufarvnnzv 11751618 11751616 2024-04-25T18:45:06Z JensPsykolog 463382 Mere udførligt wikitext text/x-wiki '''Jungiansk terapi''' eller '''jungiansk psykoterapi''', også kendt som '''jungiansk analyse''', er en [[Psykoterapi|psykoterapeutisk]] tilgang, der er baseret på teorier og koncepter udviklet af den schweiziske psykiater [[Carl Gustav Jung]]<ref name=":0">https://www.psychologytoday.com/intl/therapy-types/jungian-therapy?amp</ref><ref>https://www.routledge.com/blog/article/what-is-jungian-psychology#</ref>. Tilgangen er opkaldt efter Jung, fordi han var grundlæggeren og den første fortaler for denne tilgang. == Hovedtræk == Jungiansk terapi er [[dybdeterapi]], der fokuserer på at udforske de [[Det ubevidste|ubevidste]] aspekter af den menneskelige psyke, og den har et formål om at hjælpe individer med at udvikle en dybere forståelse af sig selv og deres indre verden<ref name=":0" />. Den fremhæver udforskningen af ​​[[Drøm|drømme]], [[Symbol|symboler]], [[Myte|myter]] og [[Arketype|arketyper]] som vigtige metoder til at fremme psykologisk og spirituel vækst<ref>https://books.google.dk/books?hl=da&lr=&id=vSUYWPJG_jsC&oi=fnd&pg=PP1&dq=info:yVvELBDDI3cJ:scholar.google.com/&ots=PSrgXT4zS5&sig=J8XfvN3p6oO26ayaU9UN_THgwG4&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false</ref>. I jungiansk terapi er klienten således ikke en passiv modtager af “redskaber” eller “værktøjer” til problemløsning, men samarbejder med terapeuten om at skabe øget bevidsthed ved at udforske det ubevidste. Ifølge empirisk forskning kræver en konventionel jungiansk analyse i gennemsnit 90 terapisamtaler<ref>Christian Roesler (2013): Evidence for the Effectiveness of Jungian Psychotherapy: A Review of Empirical Studies. Behav Sci (Basel). 2013 Dec; 3(4): 562–575. </ref>. == I Danmark == [[Kategori:Psykologi]] I Danmark har Jungiansk terapi en vis betydning, selvom dem måske ikke er lige så udbredt som mere mainstream terapiformer som kognitiv adfærdsterapi. Jungiansk terapi tilbydes af nogle terapeuter og terapeutiske centre, der har specialiseret sig i dybdepsykologi og Carl Jungs teorier. I Danmark undervises der i jungiansk terapi ved [[Jung Instituttet]] i København, som blev grundlagt i 1980<ref>https://cg-jung.dk/cg-jung-institut-kbh/</ref>. En kendt dansker på området er [[Jytte Back Grønkjær]], der blandt andet har skrevet bogen ''Drømme og individuation''<ref>Grønkjær 1999</ref>. == Kritik == Jungs teorier er komplekse og omfattende, og nogle kritikere mener, at de kan være vanskelige at anvende i terapipraksis<ref>[https://www.structural-learning.com/post/jungian-psychology#:~:text=Criticisms%20of%20Jungian%20Psychology&text=Lack%20of%20Empirical%20Evidence%3A%20Jungian,are%20difficult%20to%20test%20scientifically. https://www.structural-learning.com/post/jungian-psychology#:~:text=Criticisms%20of%20Jungian%20Psychology&text=Lack%20of%20Empirical%20Evidence%3A%20Jungian,are%20difficult%20to%20test%20scientifically.]</ref><ref>The future of Jungian analysis: strengths, weaknesses, opportunities, threats (‘SWOT’)! Andrew Samuels, 2017, ''Society of Analytical Psychology (SAP) Annual Lecture, March 25<sup>th</sup>2017.'' </ref>. Terapeuter kan finde det udfordrende at navigere i de mange begreber og symboler, der er en del af Jungs tilgang. == Litteratur == * Edwards, M. (2001). Jungian analytic art therapy. In J. A. Rubin (Ed.), ''Approaches to art therapy: Theory and technique'' (pp. 81–94). Brunner-Routledge. * Jytte B. Grønkjær: ''Drømme og individuation'', Hovedland 1999 * C.G.Jung: ''Den analytiske psykologis grundlag og praksis''. Udgivet af oLars Bo Bojesen. Gyldendal 1993. * Sedgwick, David (2003): ''Introduction to Jungian Psychotherapy''. Routledge == Referencer == {{reflist}} kqpgsk4pap3kh45ry2f9x34f6wyn74m Pia Konstantin Berg 0 1125497 11751790 11518854 2024-04-26T03:37:08Z Nalle&Lisa 298666 +overskrift wikitext text/x-wiki {{Wikificering|dato=juli 2023}} '''Pia Konstantin Berg''', (født [[13. januar]] [[1985]]), er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, men har siden hun udgav sin debutromant "Vi var engang"<ref>Få Vi var engang af Pia Konstantin Berg som Hæftet bog på dansk - 9788792999580 (saxo.com)</ref> i 2016 primært arbejdet som [[forfatter]]. Hun står blandt andet bag en række børnebøger. Herunder Fætterløjserne<ref>Fætterløjserne og Sagnet om den Stygge Strigle - Pia Konstantin Berg - Turbine</ref> og [https://www.saxo.com/dk/zoologik_pia-konstantin-berg_haeftet_9788794141123 Zoologik]; en moderne rim og remser-bog, som fortæller børn fra 8 år om det samfund vi lever i i dag. Udover flere børnebøger står Pia Konstantin Berg også bag en række bøger til voksne. Blandt andet familiekrøniken "Søen", hvor vi i fire bind følger parret Christian og Helle. I 2023 debuterede hun som manuskriptforfatter med filmen "[[Bytte bytte baby|Bytte Bytte Baby]]", hvor vi følger to par, som begge skal være forældre. Men fertilitetsklinikken har forbyttet de befrugtede æg, og pludselig er Liv gravid med kontrolfreaken Cecilias barn – og omvendt. Filmen har høstet anerkendelse hos blandt andet Soundvenue<ref>‘Bytte bytte baby’: En tæt på perfekt dansk romcom? Den er god nok! / Film (soundvenue.com)</ref>, som skrev: "I en Nancy Meyers-beslægtet romcom dissekerer graviditetskomedien ‘Bytte bytte baby’ moderskab og fertilitetsbehandling sødt, underholdende og rørende som aldrig før i dansk kontekst." ==Bibliografi<ref>Du søgte: 'pia konstantin berg' (saxo.com)</ref>== *Hvis du vil have regnbuen *Sommeren venter *Kys din kæreste på rejsen *Kærlighed for kontrolfreaks *Halvvejs rundt om søen (Bind 1 i "Søen"-serien) *Selvvalgte vildveje (Bind 2 i "Søen"-serien) *Vendepunkt (Bind 3 i "Søen"-serien) *På den anden side (Bind 4 i "Søen"-serien) *Dagmars decembermission (Julekalender-bog for børn) *Fodspor i sne *Dem der griner mest *Zoologik *Fætterløjserne *Vi var engang ==Referencer== {{reflist}} {{FD|1985|Levende|Berg, Pia Konstantin}} [[Kategori:Journalister fra Danmark]] [[Kategori:Skønlitterære forfattere fra Danmark]] gf8trfg1rnysfr8podue9l7ro4kjwwr Paul Richard Sharp 0 1129234 11751779 11591689 2024-04-26T03:14:28Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */Puds, {reflist} mangler wikitext text/x-wiki {{Infoboks wikidata person |wikidata = ja | Navn = Paul Richard Sharp | Nationalitet = [[England]] | billede = Paul Sharp.jpg | billedtekst= Paul Sharp på Syddansk Universitet | uddannelsessted = [[King's College London]] <br /> [[Københavns Universitet]] <br /> | beskæftigelse = Økonomisk historiker | institution = [[Syddansk Universitet]] }} ''' Paul Richard Sharp''' er professor i [[økonomisk historie]] ved [[Syddansk Universitet]]. Hans primære forskningsfelt er [[Danmarks økonomiske historie]], hvor han særligt har udforsket udviklingen af dansk [[landbrug]] og [[humankapital]]. == Biografi == Paul Sharp er oprindeligt fra England, hvor han i 1998 færdiggjorde en [[bachelor]] i historie ved [[King's College London]]. Han flyttede efterfølgende til Danmark og opnåede en [[kandidatgrad]] og [[ph.d.]]-grad i [[Cand.polit.|økonomi]] ved [[Københavns Universitet]] i hhv. 2006 og 2009. Han havde herefter en række stillinger på forskellige universiteter, bl.a. som [[Postdoc]] ved Københavns Universitet og [[adjunkt]] ved [[Humboldt-Universität zu Berlin|Humboldt Universitet]].<ref>{{Cite web |title=Paul Sharp, personal website |url=https://www.keynes.dk/ |access-date=24. august 2023 |archive-date=22. april 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230422133333/http://www.keynes.dk/ |url-status=dead }}</ref> Sharp er nu professor i økonomi ved Syddansk Universitet, hvor han er leder af Historical Economics and Developments Group (HEDG) og involveret i det nordiske forskningssamarbejde "Human Capital in the Nordic Countries Project" samt redaktør på flere tidskrifter om økonomisk historie.<ref>{{Cite web |title=Research profile and output |url=https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/persons/pauls}}</ref><ref>{{Cite web |title=Syddansk universitet om Paul Sharp |url=https://www.sdu.dk/en/forskning/dias/people/senior-fellows/paul-richard-sharp}}</ref> == Forskning == Sharp har forsket i flere emner indenfor økonomisk historie, heriblandt tidlig økonomisk udvikling før [[Den industrielle revolution]], [[globalisering]] i det 19. århundrede og [[migration]]. === Danske mejerier, migration og økonomisk udvikling === Sharps mest omtalte forskning omhandler udviklingen af dansk landbrug, særligt [[andelsmejeri]]erne og deres betydning for produktionen af mælk, smør og bacon, som kunne eksporteres til bl.a. England. I bogen ''A Land of Milk and Butter'' udfordrer han og medforfatter Markus Lampe den romantiske fortælling om, at Danmarks landbrugssucces skyldtes [[Andelsbevægelsen i Danmark|andelsbevægelsen]] og påpeger i stedet den afgørende rolle spillet af tyske godsejere fra [[Slesvig-Holsten]], som medbragte teknologi og en ny økonomisk måde at anskue landbrug på, f.eks. gennem bogholderi.<ref>{{Cite web |title=Weekendavisen (9. juni 2019), Et land af mælk og smør |url=https://www.weekendavisen.dk/2019-23/ideer/et-land-af-maelk-og-smoer}}</ref><ref>{{Cite web |title=Videnskab.dk (28. maj 2019), Alternativ historiefortælling: Tyske godsejere grundlagde dansk velfærd|url=https://videnskab.dk/kultur-samfund/alternativ-historiefortaelling-tyske-godsejere-grundlagde-dansk-velfaerd/}}</ref><ref>{{Cite web |title=Fyens Stiftstidende (8. juli 2022), En englænder har omskrevet Danmarks historie|url=https://fyens.dk/navne/en-englaender-har-omskrevet-danmarks-historie-egentlig-ville-jeg-vaere-astronaut}}</ref> Den centrale mekanisme bag det danske landbrugs succes er derved ifølge Sharp migrationen af folk, der bringer ny viden og teknologi. Paul Sharp har udforsket denne ide om migration yderligere ved at undersøge, hvordan danske udvandrere senere bragte denne viden og teknologi til Amerika og forbedrede produktionsevnen i amerikansk landbrug.<ref>{{Cite web |title=CPH Post (29. november 2019), Et land af mælk og smør |url=https://cphpost.dk/2019-11-29/news/science-round-up-danes-the-frontiersmen-of-fromage/}}</ref><ref>{{Cite web |title=Museum of Danish America (12. juli 2023), Danish-Americans & the Development of the Dairy Industry in the United States|url=https://www.youtube.com/watch?v=zykUnSnTEoE}}</ref> Han argumenterer for, at denne forskning har relevans for nutiden på flere måder. Det viser, at vejen til økonomisk succes for udviklingslande ikke ligger i udelukkende at fokusere på indførslen af en andels-struktur i landbruget, men afhænger af andre ting som spredning af viden og ekspertise til disse lande. En yderligere implikation af disse fund er, at der er mulige problemer ved nogle former for immigrationspolitik, f.eks. indvandring baseret på pointsystemer. Mange af de danske udvandrere til Amerika, som bragte økonomisk fremgang og udvikling, var nemlig fra de lavere sociale klasser og ville ikke kunne migrere under disse pointsystemer.<ref>{{Cite web |title=Museum of Danish America (12. juli 2023), Danish-Americans & the Development of the Dairy Industry in the United States|url=https://www.youtube.com/watch?v=zykUnSnTEoE}}</ref> === Humankapital i de nordiske lande === I dag er Sharp en af lederne af Human Capital in the Nordic Countries-projektet (HCNC), der søger at kortlægge [[humankapital]] i [[Skandinavien]] over de sidste århundreder ved at udnytte [[Maskinlæring|machine learning]]-metoder til at indsamle information fra historiske kilder som karakterbøger og studenterbiografier.<ref>{{Cite web |title= Official webpage of HCNC|url=https://nickforddk.github.io/OpenHCNC/}}</ref> == Udvalgte udgivelser == === Bøger === Markus Lampe og Paul Sharp (2018) - [https://press.uchicago.edu/ucp/books/book/chicago/L/bo28246076.html ''A Land of Milk and Butter: How Elites created the Modern Danish Dairy Industry''] om dansk mejeribrug. Karl Gunnar Persson og Paul Sharp (2019) - [https://www.cambridge.org/highereducation/books/an-economic-history-of-europe/A3EAA6E9B7272AB7A1D3796494332FEE ''An Economic History of Europe: Knowledge, Institutions and Growth, 600 to the Present, 2nd Edition''.] Lærebog for økonomisk historie. == Referencer == {{reflist}} {{FD|Ukendt|Levende|Sharp, Paul Richard}} [[Kategori:Professorer fra Syddansk Universitet]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] calbsui8lqyok8dgonnhgn6effw92zq Eee Gee 0 1129983 11751469 11593914 2024-04-25T14:39:37Z 217.74.216.158 /* Referencer */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle | ingen_wikidata = statsborgerskab | navn = Eee Gee | billede = | billede note = | billedstørrelse = | farve = | fødselsnavn = Emma Grankvist | pseudonym = | fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | født = {{fødselsdato og alder|1991|9|1}} | fødested = [[Danmark]] | død = | dødssted = | dødsmåde = | dødsårsag = | gravsted = | statsborgerskab = | bopæl = | sprog = | genre = [[Popmusik|Pop]] | beskæftigelse = [[Singer-songwriter|Sanger-sangskriver]] | tilknyttet = <!--NB: Fx Et orkester--> | medlem af = | deltog = | år aktiv = | pladeselskab = | associeret med = | medlemmer = | tidligere medlemmer = | instrument = | påvirket af = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> | har påvirket = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> | hovedværker = | signatur = | hjemmeside = | fodnoter = }} '''eee gee''' (kunstnernavn for '''Emma Grankvist''', (født 1. september 1991) er en [[Danmark|dansk]] [[Singer-songwriter|sanger-sangskriver]], der skriver og spiller popmusik. Hun var oprindelig, samtidig med at hun havde forskellige småjobs<ref name=cwb>{{kilde | url = https://soundvenue.com/musik/2022/02/soundvenue-springer-lige-da-eee-gee-havde-opgivet-sin-droem-gik-den-i-opfyldelse-pludselig-stod-jeg-med-en-pladekontrakt-og-flyttede-til-new-york-472366 | titel = Soundvenue Springer: Lige da Eee Gee havde opgivet sin drøm, gik den i opfyldelse: "Pludselig stod jeg med en pladekontrakt og flyttede til New York" | udgiver = soundvenue.com | dato = {{dato|8-2-2022}} | fornavn = Carl Windahl | efternavn = Bøllingtoft | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref>, en del af duoen Young Tiger, der spillede elektropop og udgav ep'en ''Yours Truly'' i 2019.<ref>{{kilde | url = https://www.bandsoftomorrow.com/2019/04/ugens-vigtigste-albumudgivelser-uge-14/ | titel = Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 14 | udgiver = bandsoftomorrow.com | fornavn = Ida | efternavn = Hummelgaard | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> Selv om duoen havde pæn succes, valgte Grankvist at blive solomusiker og udgav flere singler, bl.a. "Favorite Love", der blev P3's Uundgåelige.<ref name=sh>{{kilde | url = https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2022/06/bloed-pop-eee-gee-bruge-overleve-overgangstid | titel = Blød pop fra eee gee er det, du skal bruge, for at overleve en overgangstid | avis = Information | dato = {{dato|4-6-2022}} | fornavn = Sophia | efternavn = Handler | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> Efter flere singler og en periode hvor hun boede i New York,<ref name=cwb /> udgav hun i februar 2022 albummet ''Winning'', der fik fine anmeldelser.<ref>{{kilde | url = https://soundvenue.com/musik/2022/02/eee-gees-charmerende-debutalbum-winning-er-en-haandsraekning-til-alle-smaafortabte-naesten-voksne-474109 | titel = Eee Gees charmerende debutalbum 'Winning' er en håndsrækning til alle småfortabte næsten-voksne | udgiver = soundvenue.com | dato = {{dato|25-2-2022}} | fornavn = Marie Ulrich | efternavn = Østergaard | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://gaffa.dk/anmeldelser/2022/anmeldelser_februar/album/dansk-debutalbum-er-en-aegte-vinder/ | titel = Dansk debutalbum er en ægte vinder | udgiver = gaffa.dk | dato = {{dato|25-2-2022}} | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://festivalnyt.dk/2022/12/09/bedste-danske-album-i-2022-eee-gee-er-en-vinder/ | titel = Bedste danske album i 2022: eee gee er en vinder | udgiver = festivalnyt.dk | dato = {{dato|9-12-2022}} | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> Hun var nomineret til [[European Border Breakers Award|Music Moves Europe-prisen]] i 2023, dog uden at vinde.<ref>{{kilde | url = https://mmeawards.eu/en/artists/mme_artists/ | titel = The Nominees - 2023 | udgiver = mmeawards.eu | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> I sensommeren 2023 udkom hendes andet album ''She-Rex,'' der lige som det første album fik fine anmeldelser.<ref>{{kilde | url = https://gaffa.dk/anmeldelser/2023/september/album/eee-gee-er-hollywood-vaerdig-pa-sit-andet-udspil/ | titel = eee gee er Hollywood værdig på sit andet udspil | udgiver = gaffa.dk | dato = {{dato|1-9-2023}} | fornavn = Amalie Rohde | efternavn = Löwén | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://politiken.dk/kultur/musik/art9478210/Jeg-ordinerer-hermed-denne-plade-til-alle-derude-som-er-overladt-til-tro-h%C3%A5b-og-Tinder | titel = Jeg ordinerer hermed denne plade til alle derude, som er overladt til tro, håb og Tinder | avis = Politiken | dato = {{dato|2-9-2023}} | fornavn = Pernille | efternavn = Jensen | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> == Diskografi == * ''Winning'' (2022) * ''She-Rex'' (2023) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{musikhenvisninger}} {{FD|1992|Levende|Gee, Eee}} [[Kategori:Singer-songwritere fra Danmark]] csxigr7p7fevvps1m6tkj2as2wea5z7 11751470 11751469 2024-04-25T14:40:16Z Pelle S.H. 125548 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Jørgen|Jørgen]], fjerner ændringer fra [[Bruger:217.74.216.158|217.74.216.158]] ([[Brugerdiskussion:217.74.216.158|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/217.74.216.158|bidrag]]) wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |wikidata=alle |ingen_wikidata=statsborgerskab |navn = Eee Gee |billede = |billede note = |billedstørrelse = |farve = |fødselsnavn = Emma Grankvist |pseudonym = |fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> |født = {{fødselsdato og alder|1992|8|31}} |fødested = [[Danmark]] |død = |dødssted = |dødsmåde = |dødsårsag = |gravsted = |statsborgerskab = |bopæl = |sprog = |genre = [[Popmusik|Pop]] |beskæftigelse = [[Singer-songwriter|Sanger-sangskriver]] |tilknyttet = <!--NB: Fx Et orkester--> |medlem af = |deltog = |år aktiv = |pladeselskab = |associeret med = |medlemmer = |tidligere medlemmer = |instrument = |påvirket af = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> |har påvirket = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> |hovedværker = |signatur = |hjemmeside = |fodnoter = }} '''Eee Gee''' (kunstnernavn for '''Emma Grankvist''', født [[31. august]] [[1992]]<ref>{{kilde | url = https://soundvenue.com/musik/2023/09/eee-gee-om-sine-op-og-nedture-har-jeg-gjort-mig-fortjent-til-at-konkurrere-med-christopher-og-lukas-graham-534924 | titel = Eee Gee om sine op- og nedture: "Har jeg gjort mig fortjent til at konkurrere med Christopher og Lukas Graham?" | udgiver = Soundvenue.com | dato = {{dato|5-9-2023}} | fornavn = Malthe | efternavn = Hjort }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.kultunaut.dk/perl/arrmore/type-nynaut?ArrNr=16852520 | titel = Premiere i det ydre rum | udgiver = kultunaut.dk | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref>) er en [[Danmark|dansk]] [[Singer-songwriter|sanger-sangskriver]], der skriver og spiller popmusik. Hun var oprindelig, samtidig med at hun havde forskellige småjobs<ref name=cwb>{{kilde | url = https://soundvenue.com/musik/2022/02/soundvenue-springer-lige-da-eee-gee-havde-opgivet-sin-droem-gik-den-i-opfyldelse-pludselig-stod-jeg-med-en-pladekontrakt-og-flyttede-til-new-york-472366 | titel = Soundvenue Springer: Lige da Eee Gee havde opgivet sin drøm, gik den i opfyldelse: "Pludselig stod jeg med en pladekontrakt og flyttede til New York" | udgiver = soundvenue.com | dato = {{dato|8-2-2022}} | fornavn = Carl Windahl | efternavn = Bøllingtoft | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref>, en del af duoen Young Tiger, der spillede elektropop og udgav ep'en ''Yours Truly'' i 2019.<ref>{{kilde | url = https://www.bandsoftomorrow.com/2019/04/ugens-vigtigste-albumudgivelser-uge-14/ | titel = Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 14 | udgiver = bandsoftomorrow.com | fornavn = Ida | efternavn = Hummelgaard | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> Selv om duoen havde pæn succes, valgte Grankvist at blive solomusiker og udgav flere singler, bl.a. "Favorite Love", der blev P3's Uundgåelige.<ref name=sh>{{kilde | url = https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2022/06/bloed-pop-eee-gee-bruge-overleve-overgangstid | titel = Blød pop fra eee gee er det, du skal bruge, for at overleve en overgangstid | avis = Information | dato = {{dato|4-6-2022}} | fornavn = Sophia | efternavn = Handler | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> Efter flere singler og en periode hvor hun boede i New York,<ref name=cwb /> udgav hun i februar 2022 albummet ''Winning'', der fik fine anmeldelser.<ref>{{kilde | url = https://soundvenue.com/musik/2022/02/eee-gees-charmerende-debutalbum-winning-er-en-haandsraekning-til-alle-smaafortabte-naesten-voksne-474109 | titel = Eee Gees charmerende debutalbum 'Winning' er en håndsrækning til alle småfortabte næsten-voksne | udgiver = soundvenue.com | dato = {{dato|25-2-2022}} | fornavn = Marie Ulrich | efternavn = Østergaard | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://gaffa.dk/anmeldelser/2022/anmeldelser_februar/album/dansk-debutalbum-er-en-aegte-vinder/ | titel = Dansk debutalbum er en ægte vinder | udgiver = gaffa.dk | dato = {{dato|25-2-2022}} | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://festivalnyt.dk/2022/12/09/bedste-danske-album-i-2022-eee-gee-er-en-vinder/ | titel = Bedste danske album i 2022: eee gee er en vinder | udgiver = festivalnyt.dk | dato = {{dato|9-12-2022}} | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> Hun var nomineret til [[European Border Breakers Award|Music Moves Europe-prisen]] i 2023, dog uden at vinde.<ref>{{kilde | url = https://mmeawards.eu/en/artists/mme_artists/ | titel = The Nominees - 2023 | udgiver = mmeawards.eu | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> I sensommeren 2023 udkom hendes andet album ''She-Rex,'' der lige som det første album fik fine anmeldelser.<ref>{{kilde | url = https://gaffa.dk/anmeldelser/2023/september/album/eee-gee-er-hollywood-vaerdig-pa-sit-andet-udspil/ | titel = eee gee er Hollywood værdig på sit andet udspil | udgiver = gaffa.dk | dato = {{dato|1-9-2023}} | fornavn = Amalie Rohde | efternavn = Löwén | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://politiken.dk/kultur/musik/art9478210/Jeg-ordinerer-hermed-denne-plade-til-alle-derude-som-er-overladt-til-tro-h%C3%A5b-og-Tinder | titel = Jeg ordinerer hermed denne plade til alle derude, som er overladt til tro, håb og Tinder | avis = Politiken | dato = {{dato|2-9-2023}} | fornavn = Pernille | efternavn = Jensen | hentet = {{dato|5-9-2023}} }}</ref> == Diskografi == * ''Winning'' (2022) * ''She-Rex'' (2023) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{musikhenvisninger}} {{FD|1992|Levende|Gee, Eee}} [[Kategori:Singer-songwritere fra Danmark]] 3jdc6rld6su67nv6pe7cs52q1ffvftl Pileborer 0 1130856 11751792 11560339 2024-04-26T03:39:17Z Nalle&Lisa 298666 /* Kendte fødeemner */+overskrift wikitext text/x-wiki {{Taksoboks | navn = Pileborer | farve = pink | billede = Cossus cossus01.jpg | billedbredde = 240px | status = LC | statussystem = IUCN | rige = [[Animalia]] | række = [[Arthropoda]] | klasse = [[Insecta]] | orden = [[Lepidoptera]] | familie = [[Cossidae]] | underfamilie = | slægt = [[Cossus]] | art = C. cossus | binomialnavn = Cossus cossus | binomial_autoritet = ([[Carolus Linnaeus|Linnaeus]], 1758) }} '''Pileborer''' (''Cossus cossus'') er en [[art (biologi)|art]] af [[træborere|træborer]]-[[familie (biologi)|familien]] der tilhører gruppen af [[natsommerfugle]] == Udseende og biologi == Dette er en stor tung natsværmer med et vingefang på 68–96&nbsp;mm. Vingerne er gråbrunne og med markerede og krydsende mørke linnier. Natsværmeren flyver fra april til august afhængig af lokaliteten. Larverne har en rød/lilla stribe tværs over ryggen og et sort hoved. De kan opnå en længde på 9–10&nbsp;cm. [[Larven]] ernærer sig i træstammer og grene af forskellige arter af træer (se listen nedenfor). Det tager tre til fem år at gennemgå larvestadiet. Indgangshullerne for larven kan findes lavt på stammen (maximum 1.0–1.5 m over jorden). Når larven er klar til at forpuppe sig forlader den træet og finder et passende sted. Arten foretrækker fugtige omgivelser og både larve og den voksne natsværmer har lugt af ged, hvilket har givet den navnet "goat moth" på engelsk <ref name="Ford">{{cite book|last=Ford|first=R.L.E.|date=1963|publisher=Frederick Warne|place=London|title=The Observer's Book of Larger Moths|page=217}}</ref> ==Kendte fødeemner== {| | *''[[Alnus]]'' *''[[Betula]]'' *''[[Chestnut|Castanea]]'' *''[[Citrus]]'' *''[[Quince|Cydonia]]'' *''[[Beech|Fagus]]'' | *''[[Fraxinus]]'' *''[[Juglans]]'' *''[[Malus]]'' *''[[Olea]]'' *''[[Populus]]'' *''[[Prunus]]'' | *''[[Pyrus]]'' *''[[Quercus]]'' *''[[Salix]]'' *''[[Sorbus]]'' *''[[Ulmus]]'' *''[[Vitis]]'' | |} Pileboreren foretrækker dog ''Populus'', ''Quercus'' and ''Salix''.<ref>Pileborer (Cossus cossus) - Naturbasen</ref> ==Referencer== {{reflist}} bget9az4afxybc2zi6q4867xdhipxe5 Pernille Nygaard 0 1131654 11751785 11644474 2024-04-26T03:23:11Z Nalle&Lisa 298666 /* Diskografi */+overskrift wikitext text/x-wiki {{notabilitet|person|dato=2023}} {{Bioinfo | nationalitet = [[dansker]] | navn = Pernille Nygaard | kendtfor = ''[[Paradise Hotel]]''<br/>''[[Divaer i junglen]]''<br/>''Selvoptaget Dr3''<br/>''Good Luck Guys''<br/>''[[Mig og min mor]]'' | fødested = [[Nordjylland]], [[Frederikshavn]] | bopæl = [[Skive]] | fødselsdato = {{fødselsdato og alder |1990|10|13}} | beskæftigelse = [[Jurist|Cand.jur.]] | børn = 1 | aktiveår = 2012 – nu | højde = 170 cm }} '''Pernille Nygaard''' (kendt fra sine sprogblomster i tv-serien Paradise Hotel sæson 8; født 13. oktober 1990 i [[Frederikshavn]], Nordjylland) Tv-personlighed, Cand.jur. Hun har været aktuel i diverse Tv-programmer siden 2012 hvor hun medvirkede i [[TV3]]'s realityserie Paradise Hotel sæson 8. Hun har medvirket i serien selvoptaget på DR3, som var nomineret i kategorien ''"bedste karakterdrevne serie"''<ref>https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/de-kan-faa-aarets-tv-priser</ref> hvor man fulgte 4 kendte dansker og, fokus var hermed bagsiden af det gode liv som kendis. Sidenhen har hun medvirket i et utal af programmer. == Karriere == Pernille Nygaard deltog i Paradise Hotel sæson 8 samt Paradise Hotel Reunion. Senere hen har hun deltaget i diverse Tv-programmer. "Divaer i junglen"," 6 på date", "Mig og min mor" i dette program blev Pernilles mor '''Jane Christensen''' kendt for at sige "Det plejede far at gøre"<ref>[[google:det+plejede+far+at+gøre+jane+christensen&oq=det+plejede+far+at+gøre+jane+christensen&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIKCAEQABiiBBiJBTIHCAIQABiiBNIBCDc1MzNqMGo0qAIAsAIA&sourceid=chrome&ie=UTF-8|Det plejede far at gøre (Dybvaaad)]]</ref> Derefter deltog hun kort i Dagens mand på TV3, Ex on the Beach på Discovery Chanel. Hun er på nuværende tidspunkt aktuel i Tv-serien [https://www.herognu.dk/underholdning/pernille-nygaard-indtager-tv-skaermen-igen/1067968 "Good Luck Guys"] på Prime video - Amazon. == Privatliv == Pernille er mor til sin datter, Emily Nygaard Andersen, som hun har sammen med ukendt x kæreste.<ref>[https://www.seoghoer.dk/reality/ex-beach/nu-viser-pernille-nygaard-endelig-datteren-frem ''Nu viser Pernille Nygaard sin datter frem'']</ref> I 2015 mistede Pernille forældremyndigheden, efter lang kamp i retten om samvær, bopæl og forældremyndighed.<ref>https://www.seoghoer.dk/reality/efter-flere-aars-kamp-om-datteren-nu-stopper-pernille-nygaard</ref> Pernille blev uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet 2022. Efter hun blev kendt i Danmark for at være dum, ville hun modbevis det udsagn.<ref>https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/blev-kaldt-dumme-pernille-nu-er-hun-faerdiguddannet-jurist/9307232</ref> I november 2022 afbrød Pernille Forlovelsen til hendes daværende kæreste Mikkel Nielsen<ref>https://www.herognu.dk/reality/efter-date-med-kare-quist-pernille-nygaard-ikke-laengere-forlovet/600454</ref>Herefter begynder Pernille Nygaard, at date med TV og Nyhedsvært [[Kåre Quist]].<ref>https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/kaare-quist-og-pernille-nygaard-var-paa-romantisk-paradisferie-saadan-er-forholdet-i</ref> == Realityprogrammer == * ''Paradise Hotel - sæson 8'', (2012) * ''Paradise Hotel - Reunion'', (2012) * ''[[Divaer i junglen]]'' (2013) * ''[[Selvoptaget|Selvoptaget Dr3]]'' (2014) * ''[[Mig og min mor]]'', sæson 6 (2015) * ''Ex on the Beach'' (2019) * ''[[Good Luvk guys|Good Luck Guys]]'' (2023) == Diskografi == ; Singler * "Shopaholic" (2013) * "Sommerfugl" (2015) ==Referencer== {{reflist}} {{FD|1990|Levende|Nygård, Pernille}} [[Kategori:Tv-personligheder fra Danmark]] poen3wts4mce0wchc03lf96mwddac0j 11751786 11751785 2024-04-26T03:24:58Z Nalle&Lisa 298666 /* Privatliv */Puds wikitext text/x-wiki {{notabilitet|person|dato=2023}} {{Bioinfo | nationalitet = [[dansker]] | navn = Pernille Nygaard | kendtfor = ''[[Paradise Hotel]]''<br/>''[[Divaer i junglen]]''<br/>''Selvoptaget Dr3''<br/>''Good Luck Guys''<br/>''[[Mig og min mor]]'' | fødested = [[Nordjylland]], [[Frederikshavn]] | bopæl = [[Skive]] | fødselsdato = {{fødselsdato og alder |1990|10|13}} | beskæftigelse = [[Jurist|Cand.jur.]] | børn = 1 | aktiveår = 2012 – nu | højde = 170 cm }} '''Pernille Nygaard''' (kendt fra sine sprogblomster i tv-serien Paradise Hotel sæson 8; født 13. oktober 1990 i [[Frederikshavn]], Nordjylland) Tv-personlighed, Cand.jur. Hun har været aktuel i diverse Tv-programmer siden 2012 hvor hun medvirkede i [[TV3]]'s realityserie Paradise Hotel sæson 8. Hun har medvirket i serien selvoptaget på DR3, som var nomineret i kategorien ''"bedste karakterdrevne serie"''<ref>https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/de-kan-faa-aarets-tv-priser</ref> hvor man fulgte 4 kendte dansker og, fokus var hermed bagsiden af det gode liv som kendis. Sidenhen har hun medvirket i et utal af programmer. == Karriere == Pernille Nygaard deltog i Paradise Hotel sæson 8 samt Paradise Hotel Reunion. Senere hen har hun deltaget i diverse Tv-programmer. "Divaer i junglen"," 6 på date", "Mig og min mor" i dette program blev Pernilles mor '''Jane Christensen''' kendt for at sige "Det plejede far at gøre"<ref>[[google:det+plejede+far+at+gøre+jane+christensen&oq=det+plejede+far+at+gøre+jane+christensen&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIKCAEQABiiBBiJBTIHCAIQABiiBNIBCDc1MzNqMGo0qAIAsAIA&sourceid=chrome&ie=UTF-8|Det plejede far at gøre (Dybvaaad)]]</ref> Derefter deltog hun kort i Dagens mand på TV3, Ex on the Beach på Discovery Chanel. Hun er på nuværende tidspunkt aktuel i Tv-serien [https://www.herognu.dk/underholdning/pernille-nygaard-indtager-tv-skaermen-igen/1067968 "Good Luck Guys"] på Prime video - Amazon. == Privatliv == Pernille er mor til Emily Nygaard Andersen, som hun har sammen med en ukendt kæreste.<ref>[https://www.seoghoer.dk/reality/ex-beach/nu-viser-pernille-nygaard-endelig-datteren-frem ''Nu viser Pernille Nygaard sin datter frem'']</ref> I 2015 mistede Pernille forældremyndigheden, efter lang kamp i retten om samvær, bopæl og forældremyndighed.<ref>https://www.seoghoer.dk/reality/efter-flere-aars-kamp-om-datteren-nu-stopper-pernille-nygaard</ref> Pernille blev uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet 2022. Efter hun blev kendt i Danmark for at være dum, ville hun modbevis det udsagn.<ref>https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/blev-kaldt-dumme-pernille-nu-er-hun-faerdiguddannet-jurist/9307232</ref> I november 2022 afbrød Pernille forlovelsen til hendes daværende kæreste Mikkel Nielsen<ref>https://www.herognu.dk/reality/efter-date-med-kare-quist-pernille-nygaard-ikke-laengere-forlovet/600454</ref> Herefter begynder Pernille Nygaard, at date med TV og Nyhedsvært [[Kåre Quist]].<ref>https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/kaare-quist-og-pernille-nygaard-var-paa-romantisk-paradisferie-saadan-er-forholdet-i</ref> == Realityprogrammer == * ''Paradise Hotel - sæson 8'', (2012) * ''Paradise Hotel - Reunion'', (2012) * ''[[Divaer i junglen]]'' (2013) * ''[[Selvoptaget|Selvoptaget Dr3]]'' (2014) * ''[[Mig og min mor]]'', sæson 6 (2015) * ''Ex on the Beach'' (2019) * ''[[Good Luvk guys|Good Luck Guys]]'' (2023) == Diskografi == ; Singler * "Shopaholic" (2013) * "Sommerfugl" (2015) ==Referencer== {{reflist}} {{FD|1990|Levende|Nygård, Pernille}} [[Kategori:Tv-personligheder fra Danmark]] jtc3ryqvz2a4v1m3hnzjjfmsf0zonbx Brugerdiskussion:PlatonsDiscipel 3 1132249 11751809 11747974 2024-04-26T06:22:14Z Hjart 190510 Nyt afsnit: /* Perennialisme */ wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 15. okt. 2023, 19:25 (CEST)}} == Husk kilder == {{skabelon:husk kilder|[[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 15. okt. 2023, 19:25 (CEST)}} ==Husk stilmanualen== Tak for din artikel om [[Julius Evola]], den manglede vi! Jeg har rettet den lidt til, så den overholder stilmanualen for biografier. Personens navn skal være med fed, der skal fremgå fødsels- og dødsdato og så videre. Kig gerne på det og husk det næste gang ;-) Husk også gerne flere kilder. --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 20. apr. 2024, 03:05 (CEST) :Ok, tak for informationen [[Bruger:PlatonsDiscipel|PlatonsDiscipel]] ([[Brugerdiskussion:PlatonsDiscipel|diskussion]]) 21. apr. 2024, 02:31 (CEST) == Perennialisme == Bemærk venligst at artiklen [[Perennialisme]] ligner en dublet af artiklen [[Philosophia perennis]]. Der bør kun være en artikel om hvert emne. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. apr. 2024, 08:22 (CEST) rigi7tyohhbxxbg04r5vidugjynpikp Thailand og Israel-Hamaskrigen 2023 0 1132293 11751491 11621182 2024-04-25T15:27:18Z Per Meistrup 121942 /* 30. november og frem */ Tilføjer om fælles erklæring april 2024. wikitext text/x-wiki {{Thailand aktuelt}} Den [[11. oktober]] blev 14 savnede thailændere reddet af israelske styrker sammen med 16 israelere. Gruppen på 30 fra den sydlige [[kibbutz]] Ein Hashlosha havde været savnet i tre dage, indtil myndighederne modtog en anmeldelse om dem, hvorefter blev reddet.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/israeli-officials-successfully-rescue-30-people-including-14-thais |title=Israeli officials successfully rescue 30 people, including 14 Thais |author=Petch Petpailin |work=[[The Thaiger]] |date=11. oktober 2023 |access-date=12. oktober 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news|url=https://www.thaipbsworld.com/14-thais-missing-in-gaza-found-and-rescued-by-israeli-forces/ |title=14 Thais missing in Gaza found and rescued by Israeli forces |work=[[Thai PBS]] |date=11. oktober 2023 |access-date=12. oktober 2023 |language=en}}</ref> Premierminister [[Srettha Thavisin]] fordømte den [[8. oktober]] angrebet på Israel og sagde, at han havde beordret luftvåbnet til at forberede militære og civile fly til at evakuere thailændere.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/srettha-says-thai-air-force-ready-to-evacuate-thais-in-israel/ |title=Srettha says Thai air force ready to evacuate Thais in Israel |work=[[Thai PBS]] |date=8. oktober 2023 |access-date=10. oktober 2023 |language=en}}</ref> Den [[20. oktober]] ankom de første otte [[lig]] til [[Bangkok]], af de 30 dræbte thailændere i Hamas' angreb.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40032081 |title=Israeli envoy sheds tears as bodies of 8 slain Thais repatriated in Bangkok |work=[[The Nation Thailand]] |date=20. oktober 2023 |access-date=20. oktober 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2668141/bodies-of-8-thai-workers-arrive-home-friday-morning |title=Thai workers killed in Israel attack repatriated |work=[[Bangkok Post]] |date=20. oktober 2023 |access-date=20. oktober 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/remains-of-thais-who-died-in-hamas-attack-returned-to-famili/ |title=Remains of Thais who died in Hamas attack returned to families |work=[[Thai PBS]] |date=20. oktober 2023 |access-date=20. oktober 2023 |language=en}}</ref> == Evakuering af thailændere == [[Fil:Royal Thai Air Force, HS-TYV, Airbus A340-541 (47666558721).jpg|thumb|''[[Royal Thai Air Force]]'' (RTAF) [[Airbus A340]].]] Det [[thailand]]ske luftvåben, ''[[Royal Thai Air Force]]'' (RTAF), holdt fem [[Lockheed Martin C-130 Hercules|C-130 Hercules]] fly og en [[Airbus A340]]{{efn|name=A340| Det thailandske flyvevåbens A340-500 fly er indrettet i 130 sæders 1. klasse version til officielle rejseformål. }} klar til at evakuere de thailændere, som ønsker det, så snart de israelske myndigheder gav tilladelse, eller via nabolandene [[Cypern]]. [[Egypten]] eller [[Jordan]] samt [[Saudi Arabien]]. De seks fly kan tilsammen evakuere omkring 500 mennesker pr. tur.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2660728/ |title=Thai death toll in Israel rises |work=[[Bangkok Post]] |date=10. oktober 2023 |access-date=10. oktober 2023 |language=en}}</ref> I alt omkring 8.500 ønskede at blive evakueret pr. [[22. oktober]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thais-working-in-israel-advised-to-think-carefully-before-deciding-to-remain/ |title=Thais working in Israel advised to think carefully before deciding to remain |work=[[Thai PBS]] |date=22. oktober 2023 |access-date=23. oktober 2023 |language=en}}</ref>Thailandske arbejdere, der vendte tilbage til Thailand mens deres ansættelseskontrakter stadig var gyldige, kan vende returnere til Israel uden behov for et genindrejsevisum.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-evacuees-can-return-to-work-in-israel-no-re-entry-visa-required/ |title=Thai evacuees can return to work in Israel, no re-entry visa required |work=[[Thai PBS]] |date=18. oktober 2023 |access-date=19. oktober 2023 |language=en}}</ref> Det var den thailandske regerings mål, at kunne evakuere mindst 400 thailændere om dagen via alle mulige kanaler, herunder El Al og [[Thai Airways International]]. (tallet blev senere forhøjet til 800).<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2023/10/13/thai-ministry-of-foreign-affairs-gives-update-on-the-israel-situation-2/ |title=Thai Ministry of Foreign Affairs Gives Update on the Israel Situation |author=Goongnang Suksawat |date=13. oktober 2023 |access-date=14. oktober 2023 |language=en}}</ref> Da antallet af thailændere, der ønskede evakuering hurtigt steg, bad premierminister [[Srettha Thavisin]] myndighederne om, at [[Charterfly|chartre]] et [[Airbus A380]]-fly, samt yderligere 30 flyvninger med [[Nok Air]], [[Air Asia]], Thai Airways International og [[Spice Jet]].<ref name="20231015-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/chartered-airbus-380-and-32-commercial-flights-to-repatriate-5000-thais/ |title=Chartered Airbus-380 and 32 commercial flights to repatriate 5,000 Thais |work=[[Thai PBS]] |date=15. oktober 2023 |access-date=16. oktober 2023 |language=en}}</ref> 34 thailændere kom ud med [[El Al]]-rutefly i løbet af den 12. og [[13. oktober]] – El Al flyver stadig 11 gange om ugen til Thailand<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/general/2660833 |title=Ministry on alert after Gaza attack |work=[[Bangkok Post]] |date=10. oktober 2023 |access-date=13. oktober 2023 |language=en}}</ref> – 26 flere havde sikret sig billet.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/10/13/19-more-thais-returning-from-israel-today/ |title=19 More Thais Returning From Israel Today |work=[[Thai Newsroom]] |date=13. oktober 2023 |access-date=13. oktober 2023 |language=en}}</ref> En tredje rute via [[Dubai]] bragte yderligere 100 thailændere ud den [[14. oktober]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40031862 |title=Third repatriation flight to take off with 100 Thais from Israel on Saturday |work=[[The Nation Thailand]] |date=13. oktober 2023 |access-date=13. oktober 2023 |language=en}}</ref> Den første af seks planlagte RTAF Airbus A340 flyvninger med 130 passagerer afgik fra [[Tel Aviv]]s [[Ben Gurion International Airport]] den [[15. oktober]]<ref name="20231015-PBS" /> Den [[22. oktober]] var 3.329 thailændere evakueret.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/over-3000-thais-already-repatriated-from-israel/ |title=Over 3,000 Thais already repatriated from Israel |work=[[Thai PBS]] |date=23. oktober 2023 |access-date=24. oktober 2023 |language=en}}</ref> Fra [[23. oktober]] optrappes evakueringerne.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/repatriation-of-thais-from-israel-to-be-accelerated-from-monday/ |title=Repatriation of Thais from Israel to be accelerated from Monday |work=[[Thai PBS]] |date=21. oktober 2023 |access-date=22. oktober 2023 |language=en}}</ref> Antallet af thailandske arbejdere ansat nær Gaza-striben er femdoblet fra omkring 1.000 i [[2017]]-[[2018]] til 5.000 i 2023.<ref name="20231014-TT">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thai-workers-question-israels-safety-following-fatal-hamas-attack |title=Thai workers question Israel’s safety following fatal Hamas attack |work=[[The Thaiger]] |date=15. oktober 2023 |access-date=22. oktober 2023 |language=en}}</ref> Nogle af de thailandske arbejdere appellerede om hjælp, da de ikke var i stand til at komme ud af den farlige røde zone og rejse til det udpegede krisecenter. Andre sagde, at deres arbejdsgivere ikke ville lade dem tage afsted og tvang dem til, at fortsætte med at arbejde ved at tilbageholde deres løn. De opfordrede de thailandske myndigheder til, at forhandle med deres arbejdsgivere, så de kunne rejse hjem.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/10/17/thai-workers-stuck-in-israels-red-zone-appeal-for-help/ |title=Thai Workers Stuck In Israel’s ‘Red Zone’ Appeal For Help |work=[[Thai Newsroom]] |date=17. oktober 2023 |access-date=22. oktober 2023 |language=en}}</ref> Premierminister, Srettha Thavisin, opfordrede israelske arbejdsgivere til, at stoppe med at udnytte deres thailandske arbejdere i denne farefulde periode. Han hævder, at lønudbetalinger bevidst bliver udskudt til den [[10. november]], som et middel til at fastholde arbejderne i Israel.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thai-pm-accuses-israeli-employers-of-exploiting-thai-workers-amidst-crisis |title=Thai PM accuses Israeli employers of exploiting Thai workers amidst crisis |author=Mitch Connor |date=25. oktober 2023 |access-date=25. oktober 2023 |language=en}}</ref> De fleste thailandske arbejdere, der vendte tilbage fra Israel, var glade for at være hjemme igen. Men nogle var bekymrede for, hvordan de kunne tilbagebetale de [[lån]], de havde optaget fra [[bank]]er eller private långivere, for at dække deres udgifter, for at komme til Israel. Lånene var mellem 100.000 og 400.000 [[baht]] (cirka 20.000 til 80.000 [[DKK|kroner]]), inklusive udgift til flyrejse, mæglergebyr til vikarbureau, lægetjek og personlige udgifter. [[Løn]]ningerne i Israel var dog attraktive nok, til at optage disse lån.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/workers-evacuated-from-israel-worried-about-their-outstanding-debts/ |title=Workers evacuated from Israel worried about their outstanding debts |work=[[Thai PBS]] |date=17. oktober 2023 |access-date=22. oktober 2023 |language=en}}</ref> Thailændere tjener svarende til omkring 10.000 kroner (cirka 50.000 baht) om måneden plus overarbejde. Disse lønninger sendes ofte hjem i sin helhed for at betale af på lån til dækning af rejse- og relaterede udgifter.<ref name="20231014-TT" /> Den [[4. november]] lukkede Den kongelige thailandske ambassade i Tel Aviv sit krisecenter, efter at 7.831 thailændere var blevet evakueret via 35 flyvninger arrangeret af regeringen og deltagende flyselskaber. Det sidste evakueringsfly forlod Tel Aviv den [[3. november]]. Antallet med behov for at bruge krisecentret var faldet betydeligt, men regeringen fortsætter med repatriering af thailændere i Israel. Thailandske arbejdere, der selv rejser hjem på grund af krigen, kan bringe rejsebeviser til det provinsielle arbejdskontor i deres hjemby, for at modtage en refusion.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/world/middle-east-africa/40032539 |title=Embassy shelter for workers closes in Tel Aviv after registration drops |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. november 2023 |access-date=5. november 2023 |language=en}}</ref> Flere end 20.000 af de oprindelige 30.000 thailandske arbejdere i Israel, havde valgt at blive, på trods af den eskalerende konflikt.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/over-20000-thai-workers-choose-to-stay-in-israel-amidst-escalating-conflict |title=Over 20,000 Thai workers choose to stay in Israel amidst escalating conflict |work=[[The Thaiger]] |date=7. november 2023 |access-date=7. november 2023 |language=en}}</ref> == Erstatning til efterladte == Den israelske regering tilbyder [[erstatning]] til efterladte fra thailændere, der er blevet dræbt i [[Israel]]. Den inkluderer en permanent betaling på 35.000 [[baht]] (knap 7.000 [[DKK|kroner]]) om måneden til hver arbejdstagers [[hustru]], indtil hun gifter sig igen og registrerer [[ægteskab]]et officielt.{{efn|name=Registrering| Adskille thailandske ægteskaber er såkaldt "landsby-ægteskab", hvor ægteskabet ikke er registret hos myndighederne, men på landsbyplan betragtes som fuldt legalt, da det er indgået i offentlighed. Et uregistreret ægteskab indebærer hverken officielle fordele eller forpligtelser. }} Derudover vil Israel betale [[børnebidrag]] på 10.000-11.000 baht (omkring 2.000 kroner) om måneden for [[Barn|børn]] under 18 år.<ref name="20231015-TE">{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/10/15/israel-to-pay-35k-baht-per-month-to-thai-wives-killed-by-hamas/ |title=Israel to pay ฿35k per month to wives of Thai workers killed in Hamas raid and child support |author=Carla Boonkong |author2=Pranee O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=15. oktober 2023 |access-date=16. oktober 2023 |language=en}}</ref> Tilskadekomne, med skader på mindre end 10 procent [[invaliditet]], ydes gratis medicinsk behandling, mens en engangsbetaling på 1,44 millioner baht (cirka 280.000 kroner) udbetales ved 10 procent til 19 procent invaliditet. Alvorligt sårede med et handicap, forsynes med en israelsk regeringsfinansieret plejepakke, resten af deres liv.<ref name="20231015-TE" /> Det thailandske arbejdsministerie samarbejder med den israelske regering om at implementere erstatningerne. Desuden ydes thailandsk sikkerhedsfondshjælp til de berørte, herunder en betaling på 15.000 baht (knap 3.000 kroner) til sårede, samt 40.000 baht (cirka 7.850 kroner) for afdøde og yderligere 40.000 baht til [[begravelse]]sudgifter.<ref name="20231015-TE" /> == Thailandske gidsler == === Iran og Hamas === Seyed Reza Nobakhti, den [[iran]]ske [[ambassadør]] i [[Thailand]], bekræftede den [[21. oktober]], at de 19 thailandske [[Gidsel|gidsler]], der i øjeblikket holdes i palæstinensiske områder, forbliver sikre. Han nævnte, at gidslerne sammen med andre først vil blive løsladt, når det israelske militær standser sit angreb på [[Gaze|Gaza-striben]].<ref name="20231021-TT">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thai-hostages-safe-in-gaza-release-hinged-on-israeli-military-ceasefire |title=Thai hostages safe in Gaza, release hinged on Israeli military ceasefire |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=21. oktober 2023 |access-date=22. oktober 2023 |language=en}}</ref> Nobakhti informerede desuden om, at den iranske præsident, [[Ebrahim Raisi]], havde mødtes med Hamas-lederen [[Ismail Haniyeh]] i [[Qatar]] den foregående uge, hvor Raisi havde anmodet om løsladelse af de thailandske og [[Filippinerne|filippinske]] gidsler. Han bemærkede endvidere, at [[Iran]] er i forhandlinger med [[Palæstina|palæstinensiske]] [[Embedsmand|embedsmænd]] i [[Beirut]] for at fremskynde løsladelsen. Frigivelsen af gidslerne er dog blevet forhindret af det fortsatte israelske bombardement af Gaza, hvilket gør det usikkert for gidslerne at forlade regionen. På trods af samtykke til løsladelsen er Hamas ikke i stand til sikkert, at transportere gidslerne ud af Gaza. Nobakhti fremhævede gidslernes prekære situation og udtalte, at de i øjeblikket befinder sig i sikre huse i Gaza. De israelske luftangreb har dog ført til omkring ni udenlandske gidslers død.<ref name="20231021-TT" /> Nobakhti overbragte yderligere den iranske regerings kondolencer for Thailands tab i den igangværende konflikt, som har ført til 30 thailænderes død siden fjendtlighedernes begyndelse.<ref name="20231021-TT" /> === Thailands forhandlinger om frigivelse === Thailands udenrigsministerium kritiserede den [[29. oktober]] [[FN's generalforsamling]] for den [[26. oktober]], at have fremvist en [[video]] af thailændere, der blev "umenneskeligt dræbt, såret og bortført" af [[Hamas]]-[[kriger]]e. Det thailandske ministerium henviste til et klip, som [[Israel]]s permanente [[FN-ambassadør]], [[Gilad Erdan]], havde vist, da han talte til FN's Generalforsamlings særlige session om den Hamas-israelske vold.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/10/29/ministry-slams-showing-video-of-thai-being-brutally-killed-at-un/ |title=Ministry Slams Showing Video Of Thai Being Brutally Killed At UN |work=[[Thai Newsroom]] |date=29. oktober 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailand-objects-to-publication-of-graphic-images-from-hamas-attack-on-israel/ |title=Thailand objects to displaying of graphic images from Hamas attack on Israel |work=[[Thai PBS]] |date=30. oktober 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref> Udenrigsministeriet gav udtryk for uenighed med distributionen af billeder af de myrdede thailandske ofre, da det anses for, at være respektløst over for ofrene og deres familier. Ministeriet krævede tillige øjeblikkelig løsladelse af gidsler af alle nationaliteter.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-foreign-ministry-calls-for-immediate-release-of-all-hamas-hostages/ |title=Thai Foreign Ministry calls for immediate release of all Hamas hostages |work=[[Thai PBS]] |date=29. oktober 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref> Udenrigsminister, Parnpree Bahiddha-Nukara, mødtes den [[2. november]] separat med [[Qatar]]s premierminister og udenrigsminister [[Mohammed bin Abdulrahman bin Jassim Al Thani]] og [[Iran]]s udenrigsminister [[Hossein Amir-Abdullahian]] i [[Doha]], under sin rejse til Qatar og [[Egypten]], for at søge hjælp fra de to regeringer til, at forhandle om løsladelse af thailandske statsborgere, som er tilbageholdt af Hamas. Qatars premierminister lovede fuldt samarbejde og bemærkede, at thailandske folk ikke deltager i konflikten mellem Israel og [[Palæstina]]. Han indrømmede dog, at de igangværende kampe i [[Gaza]] fortsat er en hindring for frigivelsen af gidsler. I mellemtiden hævdede Thailands [[shiamuslim]]ske leder, Syedsulaiman Husaini, at Hamas har indvilliget i, at frigive alle de thailandske gidsler, men ikke nu, fordi de er tilbageholdt i Gaza, og det stadig er usikkert på grund af israelsk bombning.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/10/31/panpree-urgently-flies-to-qatar-egypt-for-talks-on-freeing-hostages/ |title=Panpree Urgently Flies To Qatar, Egypt For Talks On Freeing Hostages| work=[[Thai Newsroom]] |date=31. oktober 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-hostages-may-be-the-first-released-by-hamas-qatar-pm/ |title=Thai hostages may be among first groups to be freed – Thai FM |work=[[Thai PBS]] |date=1. november 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref> Den [[3. november]] meddelte [[Malaysia]]s premierminister, Anwar Ibrahim, at 20 ud af 23 thailandske gidsler var i sikkerhed hos Hamas i Gaza, mens der var en eftersøgning er i gang efter to til tre yderligere fanger. 12 gidsler i en gruppe og otte andre i en anden gruppe var blevet samlet et sted.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/11/03/20-thai-hostages-are-safe-malaysian-pm/ |title=20 Thai Hostages Are Safe: Malaysian PM |work=[[Thai Newsroom]] |date=3. november 2023 |access-date=5. november 2023 |language=en}}</ref> Et hold af thailandske forhandlere vendte tilbage fra Iran den [[16. november]] og sagde, at Hamas-forhandlere ville frigive de thailandske gidsler, når opfordringen til en 72-timers [[våbenhvile]] blev accepteret. De thailandske forhandlere blev forsikret om, at de 25 thailandske gidsler stadig var i sikkerhed, selvom Israel fortsatte med at bombardere Gaza-striben med raketter.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40032924 |title=Hamas tells govt negotiators Thai hostages will be freed during ceasefire |work=[[The Nation Thailand]] |date=16. november 2023 |access-date=16. november 2023 |language=en}}</ref> I forbindelse med den indgåede midlertidige fire dages [[våbenhvile]] mellem Hamas og Israel med start den [[24. november]], hvor 50 israelske gidsler, børn og kvinder, skulle løslades af Hamas mod 150 palæstinensere, mindreårige og kvinder, løslades fra israelske fængsler,<ref>{{cite news |url=https://www.bbc.com/news/live/world-middle-east-67504657?ns_mchannel=social&ns_source=twitter&ns_campaign=bbc_live&ns_linkname=656029ea1ec331355f963f37%26What%20does%20the%20deal%20cover%3F%262023-11-24T07%3A04%3A22.272Z&ns_fee=0&pinned_post_locator=urn:asset:7b89094b-a459-4927-939c-8eb64fcbc94d&pinned_post_asset_id=656029ea1ec331355f963f37&pinned_post_type=share |title=Live Reporting: What does the deal cover? |work=[[BBC]] |date=24. november 2023 |access-date=24. november 2023 |language=en}}</ref> er der ifølge den [[Storbritannien|britiske]] [[avis]] [[The Guardian]] indgået en separate aftale mellem Hamas og den thailandske regering, med Iran som mægler, om, at 23 thailanfdske gidsler også frigives.<ref>{{cite news |url=https://www.theguardian.com/world/live/2023/nov/23/israel-hamas-war-live-updates-gaza-ceasefire-hostage-release-friday-israeli-us-officials?page=with:block-655fc6a78f0862dd912f44f2#block-655fc6a78f0862dd912f44f2 |title=Hamas to release 23 Thai hostages unconditionally after Iran-mediated talks - report |work=[[The Guardian]] |date=24. november 2023 |access-date=24. november 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/51229/23-thai-nationals-expected-to-be-freed-by-hamas-following-iranian-brokerage/ |title=23 Thai Nationals Expected to Be Freed by Hamas Following Iranian Brokerage |work=[[Thai Enquirer]] |date=24. november 2023 |access-date=24. november 2023 |language=en}}</ref> === Frigivelse af gidsler === Løsladelse af thailandske gidsler i Gaza – der er en selvstændig aftale udenfor våbenhvileaftalen mellem [[Hamas]] og [[Israel]] – repræsenterer en betydelig diplomatisk bedrift for [[Thailand]], især for den [[Parlamentsvalget i Thailand 2023|nydannede regering]] under premierminister [[Srettha Thavisin]] og udenrigsminister [[Parnpree Bahiddha-Nukara]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/51252/hostage-release-a-important-win-for-srettha-and-his-fm/ |title=Hostage release a important win for Srettha and his FM |author=Arun Saronchai |work=[[Thai Enquirer]] |date=29. november 2023 |access-date=29. november 2023 |language=en}}</ref> ==== 24. november ==== Den [[24. november]] om eftermiddagen meddelte Thailands premierminister Srettha Thavisin på [[Twitter|X]], at 12 thailandske gidsler var blevet løsladt af Hamas. De var ikke en del af aftalen mellem Hamas og Israel om løsladelse af 13 gidsler. Srettha oplyste tillige, at personale fra den thailandske ambassade "er på vej for at hente dem".<ref>{{cite web |url=https://twitter.com/Thavisin |title=Srettha Thavisin |work=[[Srettha Thavisin]] via [[Twitter|X]] |date=24. november 2023 |access-date=24. november 2023 |language=th}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/world/middle-east-africa/40033191 |title=12 Thai hostages released by Hamas as a truce holds in Gaza |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. november 2023 |access-date=24. november 2023 |language=en}}</ref> Der opstod en del tvivl om antallet af frigivne gidsler. Det samlede antal var 24, heraf 13 israelere, 10 thailændere og 1 [[Filippinerne|filippiner]].<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas?focusId=6813868 |title=Opklaring om antallet af gidsler |author=RASMUS CHRISTIANSEN |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=24. november 2023 |access-date=24. november 2023}}</ref><ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/11/25/10-thais-released-by-hamas-another-20-likely-still-detained/ |title=10 Thais Released By Hamas, Another 20 Likely Still Detained |work=[[Thai Newsroom]] |date=25. november 2023 |access-date=25. november 2023 |language=en}}</ref> Udenrigsminister Parnpree Bahiddha-Nukara sagde den [[25. november]], at de ni løsladte mænd og en kvinde var i godt humør, ikke så ud til at være traumatiserede og var i god stand, med undtagelse af en mand, der led af en perforeret [[trommehinde]]. Ministeren tilføjede, at de tidligere gidslers hovedanmodninger på nuværende tidspunkt var at få lov til at gå i bad og tale med deres familier. Ministeriet tilføjede, at 20 thailændere stadig blev holdt som gidsler, en stigning fra det oprindelige skøn på 26 personer, da fire af de, der blev løsladt i fredags, ikke var medtaget på listen over gidsler. Løsladelsen af de thailandske gidsler var resultatet af en koordineret indsats, der involverede flere lande, herunder [[Qatar]], [[Iran]], [[Egypten]] og andre arabiske nationer.<ref name="20231125-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/blogs/thailand/general/40033211 |title=Govt prepares to bring freed hostages home, hopes remaining 20 will also escape unscathed |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. november 2023 |access-date=25. november 2023 |language=en}}</ref> ==== 25. november ==== Den [[25. november]] blev yderligere fire thailændere frigivet, foruden 13 israelske gidsler.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas?focusId=6822200 |title=Israelsk militær: Fire thailændere er også blevet løsladt |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=25. november 2023 |access-date=26. november 2023}}</ref> I alt er 14 thailændere frigivet. ==== 26. november ==== Den [[26. november]] blev yderligere tre thailandske gidsler frigivet af Hamas, forude de aftalte 13 israelere og en [[russer]].<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas?focusId=6825719 |title=Israel: 17 gidsler overdraget til Røde Kors |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=26. november 2023 |access-date=26. november 2023}}</ref> I alt er 17 thailændere frigivet. Den thailandske regering anslår, at der er yderligere 15 thailandske gidsler (altså 32 i alt).<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/11/27/hamas-frees-3-more-thais-15-likely-still-detained/ |title=Hamas Frees 3 More Thais, 15 Likely Still Detained |work=[[Thai Newsroom]] |date=27. november 2023 |access-date=27. november 2023 |language=en}}</ref> ==== 28. november ==== Der blev ingen thailandske gidsler frigivet den [[27. november]], men under den forlængede våbenhvile blev yderlige to thailandske gidsler sat fri den [[28. november]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/two-more-thais-freed/ |title=Two more Thais freed |work=[[Thai PBS]] |date=29. november 2023 |access-date=29. november 2023 |language=en}}</ref> I alt er 19 thailændere frigivet. ==== 29. november ==== Den [[29. november]] blev fire thailandske statsborgere frigivet sent om aftenen sammen med to russere, foruden de i våbenhvilen aftalte 10 israelere.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/israels-militaer-14-gidsler-fra-gaza-overdraget-til-roede-kors |title=Israels militær: 14 gidsler fra Gaza overdraget til Røde Kors |author=Jakob Høstrup |work=[[DR|DR-nyheder]] live |date=29. november 2023 |access-date=30. november 2023}}</ref> »Så længe, der er forhandlinger om gidsler, er der våbenhvile,« skrev Israels militær (IDF) på [[Twitter|X]].<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas?focusId=6844005 |title=Israel: Så længe der er forhandlinger om gidsler, er der våbenhvile |author=RASMUS CHRISTIANSEN |work=[[DR|DR-nyheder]] live |date=30. november 2023 |access-date=30. november 2023}}</ref> Umiddelbart før deadline klokken seks om morgenen den [[30. november]], blev våbenhvilen forlænget med endnu et døgn. I alt er 23 thailændere frigivet.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas?focusId=6844268 |title=DR's reporter i Østjerusalem: 'Ny forlængelse af våbenhvile kom lige op til deadline' |author=RASMUS CHRISTIANSEN |work=[[DR|DR-nyheder]] live |date=30. november 2023 |access-date=30. november 2023}}</ref> ==== 30. november og frem ==== Antallet at thailandske gidsler blev opgjort til i alt 32, hvoraf 17 af de 23 frigivne gidsler ankom til [[Bangkok]] om eftermiddagen den 30. november.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/seventeen-former-hamas-thai-hostages-arrive-safely-in-bangkok/ |title=Seventeen former Hamas Thai hostages arrive safely in Bangkok |work=[[Thai PBS]] |date=30. november 2023 |access-date=1. december 2023 |language=en}}</ref> Der blev ikke frigivet yderlige thailandske gidsler den dag, kun otte israelere.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas?focusId=6849403 |title=Otte frigivne gidsler er i sikkerhed |author=METTE KOUE |work=[[DR|DR-nyheder]] live |date=30. november 2023 |access-date=1. december 2023}}</ref> Våbenhvilen sluttede – eller blev brudt af Hamas umiddelbart før sluttidspunktet – klokken syv morgen, den [[1. december]].<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/israels-militaer-har-genoptaget-kampe-i-gaza |title=Israels militær har genoptaget kampe i Gaza |author=Mads Vestergaard |work=[[DR|DR-nyheder]] live |date=1. december 2023 |access-date=1. december 2023}}</ref> I alt 110 gidsler blev løsladt under de syv dages våbenhvile, heraf 86 israelere, mens resten var statsborgere fra andre lande. Ifølge den israelske regering tilbageholder Hamas stadig 137 gidsler. Gidslerne er primært israelske mænd, men der er også kvinder og børn iblandt. Udover israelere er der statsborgere fra Thailand og fire andre lande.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas?focusId=6851112 |title=Israel: Hamas har stadig 137 gidsler |author=Mads Vestergaard |work=[[DR|DR-nyheder]] live |date=1. december 2023 |access-date=1. december 2023}}</ref> Den [[5. december]] sagde premierminister Srettha Thavisin, at »den næste løsladelse af thailandske statsborgere fra Hamas' varetægt, kan blive nødt til at vente på den næste våbenhvile i Gaza.« Thailand mener, at otte eller ni thailændere stadig holdes som gidsler af Hamas.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/further-hamas-hostage-releases-must-wait-for-another-ceasefire-pm/ |title=Further hostage releases must wait for next ceasefire : PM |work=[[Thai PBS]] |date=5. december 2023 |access-date=5. december 2023 |language=en}}</ref> Den [[6. december]] blev antallet bekræftet til at være otte, efter den thailandske ambassade i Tel Aviv havde fået kontakt med en statsborger, man formodede var gidsel.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas?focusId=6878523 |title=Otte thailandske gidsler er stadig i fangenskab hos Hamas |author=SILAS BAY NIELSEN |work=[[DR|DR-nyheder]] live |date=6. december 2023 |access-date=6. december 2023}}</ref> Den [[25. april]] [[2024]] er Thailand sammen med 17 andre lande, heriblandt [[Danmark]], medunderskriver af fælles erklæring, hvori de kræver, at Hamas frigiver alle tilbageværende gidsler i Gaza, som man bortførte under terrorangrebet mod Israel.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/danmark-og-17-andre-lande-kraever-alle-gidsler-i-gaza-frigivet |title=Danmark og 17 andre lande kræver alle gidsler i Gaza frigivet |author=Morten Top |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=25. april 2024 |access-date=25. april 2024}}</ref> == Israelere i Thailand == [[Thailand]] er et populært rejsemål for israelere, fra [[januar]] til [[september]] [[2023]] med 159.000 besøgende. De thailandske immigrationsmyndigheder lader alle israelske turister forlænge deres ophold med 30 dage, hvis konflikten nødvendiggør et længerevarende ophold. I betragtning af kaosset i Israel vil nogle måske helst undgå at rejse hjem, ligesom [[russer]]e da [[Rusland]] lancerede sin [[Ruslands invasion af Ukraine 2022|invasion af Ukraine i februar 2022]]. En del israelske statsborgere valgte imidlertid, at afbryde deres rejse i [[Sydøstasien]] og besluttede i stedet, at hjælpe med deres lands krigsindsats.<ref>{{cite news |url=https://www.voanews.com/a/israelis-in-thailand-determined-to-get-home/7311533.html |title=Israelis in Thailand Determined to Get Home |work=[[Voice of America]] |date=15. oktober 2023 |access-date=22. oktober 2023 |language=en}}</ref> == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist|refs= }} [[Kategori:Thailands historie]] [[Kategori:Israels krige]] [[Kategori:Israel-Palæstina-konflikter]] [[Kategori:Begivenheder i 2023]] had5llr4qoqzqcuxmxpgu946f746ai7 Paradise Hotel (Danmark, sæson 19) 0 1133239 11751775 11676537 2024-04-26T03:08:16Z Nalle&Lisa 298666 /* Juryens stemmer på de to finalepar */+overskrift wikitext text/x-wiki '''Paradise Hotel 2023 (sæson 19)''' blev sendt i efteråret 2023<ref>https://www.herognu.dk/underholdning/paradise-hotel-vender-tilbage-her-er-premieredatoen/1076597</ref>. Den danske udgave af [[Paradise Hotel (Danmark)|Paradise Hotel]] bliver sendt på [[Viaplay]] og [[TV3]]. Sæsonen var den første med det nye værtspar Olivia Salo og [[Rikke Göransson|Rikke Gøransson]]. * Værter: Olivia Salo og Rikke Gøransson * Vindere: Lucas (0 kr.) og Vivi (250.000 kr.) * Finalister: Niels (0 kr.) og Emilio (0 kr.) * Jury: Jasmin, Rosa, Line, Patrick, Daniel, Sarah (250.000 kr.) og Jonas * Sæsonpremiere: [[31. oktober|31. oktober]] [[2023|2023]] * Vindere af mindre beløb: Sille (60.000 kr.) * Titelmelodi: [[Tessa (rapper)|Tessa]] - Hvor som helst * Kendte gæster: [[Anna Lin]] * Antal afsnit: 40 * Antal deltagere: 19 == Deltagere == {|border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" |+ |- ! style="background:#efefef;" | Navn ! style="background:#efefef;" | Alder ! style="background:#efefef;" | Tjekket ind ! style="background:#efefef;" | Tjekket ud ! style="background:#efefef;" | Fra ! style="background:#efefef;" | Grund til udtjekning |- | bgcolor="#99CCCC"| Vivi Bach | bgcolor="#99CCCC"| 22 | bgcolor="#99CCCC"| Ep 1 | bgcolor="#99CCCC"| VINDER | bgcolor="#99CCCC"| [[København]] | bgcolor="#99CCCC"| |- | bgcolor="#99CCCC"| Lucas Buchardt | bgcolor="#99CCCC"| 23 | bgcolor="#99CCCC"| Ep 1 | bgcolor="#99CCCC"| VINDER | bgcolor="#99CCCC"| [[Valby]] | bgcolor="#99CCCC"| |- | bgcolor="#FFFF99"| Niels "Moster Niller" Laigaard | bgcolor="#FFFF99"| 32 | bgcolor="#FFFF99"| Ep 10, Ep 21 | bgcolor="#FFFF99"| Ep 17, FINALEN | bgcolor="#FFFF99"| [[København]] | bgcolor="#FFFF99"| Ep 17: Smidt ud af '''Patrick Holsøe''' og '''Lucas Buchardt''', til fordel for '''Nikolaj Hvidman Hansen''' |- | bgcolor="#FFFF99"| Emilio Manrique | bgcolor="#FFFF99"| 19 | bgcolor="#FFFF99"| Ep 1, Ep 31 | bgcolor="#FFFF99"| Ep 23, FINALEN | bgcolor="#FFFF99"| [[København]] | bgcolor="#FFFF99"| Ep 23: Stemt ud af de andre deltagere i afstemning mod '''Martin Sørensen''' |- | bgcolor="#FF9999"| Jonas Rene Bengtson (Jury) | bgcolor="#FF9999"| 21 | bgcolor="#FF9999"| Ep 17 | bgcolor="#FF9999"| Ep 39 | bgcolor="#FF9999"| [[København]] | bgcolor="#FF9999"| Valgt fra af '''Vivi Bach''' til fordel for '''Lucas Buchardt''' |- | bgcolor="#FF9999"| Sarah Dohn Nielsen (Jury) | bgcolor="#FF9999"| 22 | bgcolor="#FF9999"| Ep 1, Ep 37 | bgcolor="#FF9999"| Ep 31, Ep 38 | bgcolor="#FF9999"| [[Aalborg]] | bgcolor="#FF9999"| Ep 31: Valgt fra af '''Lucas Buchardt''', '''Rosa Emma Hatting''', '''Jonas Rene Bengtson''', '''Niels "Moster Niller" Laigaard''', '''Ulrikke Hundahl''', '''Daniel Salimnejad''', '''Sif Eriksen''' og '''Line Drewes''' til Det Muntre Køkken Ep 38: Valgt fra af '''Line Drewes''' til fordel for '''Jonas Rene Bengtson''' |- | bgcolor="#FF9999"| Daniel Salimnejad (Jury) | bgcolor="#FF9999"| 24 | bgcolor="#FF9999"| Ep 27 | bgcolor="#FF9999"| Ep 37 | bgcolor="#FF9999"| [[København]] | bgcolor="#FF9999"| Stemt ud af de andre gæster i en diskussion, hvor de skulle blive enige om, hvem af dem der var den mindst værdige, og blev derefter selv en del af juryen |- | bgcolor="#FF9999"| Patrick Holsøe (Jury) | bgcolor="#FF9999"| 21 | bgcolor="#FF9999"| Ep 1 | bgcolor="#FF9999"| Ep 36 | bgcolor="#FF9999"| [[Fredensborg]] | bgcolor="#FF9999"| Parceremoni, valgt fra af '''Lucas Buchardt''' til fordel for '''Vivi Bach''' |- | bgcolor="#FF9999"| Sif Eriksen | bgcolor="#FF9999"| 23 | bgcolor="#FF9999"| Ep 29 | bgcolor="#FF9999"| Ep 35 | bgcolor="#FF9999"| [[København]] | bgcolor="#FF9999"| Ofret af '''Daniel Salimnejad''' til fordel for en plads i finaleugen |- | bgcolor="#FF9999"| Rosa Emma Hatting (Jury) | bgcolor="#FF9999"| 23 | bgcolor="#FF9999"| Ep 1 | bgcolor="#FF9999"| Ep 34 | bgcolor="#FF9999"| [[Glostrup]] | bgcolor="#FF9999"| Smidt ud af '''Emilio Manrique''' til fordel for '''Patrick Holsøe''' |- | bgcolor="#FF9999"| Line Drewes (Jury) | bgcolor="#FF9999"| 25 | bgcolor="#FF9999"| Ep 18 | bgcolor="#FF9999"| Ep 32 | bgcolor="#FF9999"| [[København]] | bgcolor="#FF9999"| Parceremoni, valgt fra af '''Emilio Manrique''' til fordel for '''Sif Eriksen''' |- | bgcolor="#FF9999"| Ulrikke Hundahl | bgcolor="#FF9999"| 24 | bgcolor="#FF9999"| Ep 25 | bgcolor="#FF9999"| Ep 32 | bgcolor="#FF9999"| [[Aarhus]] | bgcolor="#FF9999"| Parceremoni, valgte selv at forlade spillet til fordel for at forsøge at redde '''Line Drewes''' |- | bgcolor="#FF9999"| Nikolaj Hvidman Hansen | bgcolor="#FF9999"| 25 | bgcolor="#FF9999"| Ep 3, Ep 31 | bgcolor="#FF9999"| Ep 24, Ep 31 | bgcolor="#FF9999"| [[Aalborg]] | bgcolor="#FF9999"| Ep 24: Parceremoni, valgt fra af '''Line Drewes''' til fordel for '''Patrick Holsøe''' Ep 31: Valgt fra af '''Lucas Buchardt''', '''Rosa Emma Hatting''', '''Jonas Rene Bengtson''', '''Niels "Moster Niller" Laigaard''', '''Ulrikke Hundahl''', '''Daniel Salimnejad''', '''Sif Eriksen''' og '''Line Drewes''' til Det Muntre Køkken |- | bgcolor="#FF9999"| Jasmin Sparvath Kristensen (Jury) | bgcolor="#FF9999"| 22 | bgcolor="#FF9999"| Ep 5, Ep 21 | bgcolor="#FF9999"| Ep 12, Ep 28 | bgcolor="#FF9999"| [[Silkeborg]] | bgcolor="#FF9999"| Ep 12: Parceremoni, valgt fra af '''Nikolaj Hvidman Hansen''' til fordel for '''Emilio Manrique''' Ep 28: Parceremoni, valgt fra af '''Rosa Emma Hatting''' til fordel for '''Niels "Moster Niller" Laigaard''' |- | bgcolor="#FF9999"| Martin Sørensen | bgcolor="#FF9999"| 25 | bgcolor="#FF9999"| Ep 13 | bgcolor="#FF9999"| Ep 27 | bgcolor="#FF9999"| [[Roskilde]] | bgcolor="#FF9999"| Valgt fra af '''Patrick Holsøe''', '''Line Drewes''', '''Rosa Emma Hatting''', '''Jasmin Sparvath Kristensen''', '''Vivi Bach''' og '''Lucas Buchardt''' til ofringsceremoni |- | bgcolor="#FF9999"| Trine Pedersen | bgcolor="#FF9999"| 23 | bgcolor="#FF9999"| Ep 2 | bgcolor="#FF9999"| Ep 20 | bgcolor="#FF9999"| [[København]] | bgcolor="#FF9999"| Speciel parceremoni, lykkedes ikke med at få nogle af de andre gæster til at stille sig bag en af dem med en falsk juvel |- | bgcolor="#FF9999"| Malthe Junk | bgcolor="#FF9999"| 23 | bgcolor="#FF9999"| Ep 2 | bgcolor="#FF9999"| Ep 15 | bgcolor="#FF9999"| [[København]] | bgcolor="#FF9999"| Parceremoni, valgt fra af '''Niels "Moster Niller" Laigaard''' til fordel for '''Rosa Emma Hatting''' |- | bgcolor="#FF9999"| Anne Plejdrup | bgcolor="#FF9999"| 23 | bgcolor="#FF9999"| Ep 1 | bgcolor="#FF9999"| Ep 8 | bgcolor="#FF9999"| [[Aalborg]] | bgcolor="#FF9999"| Parceremoni, valgt fra af '''Jasmin Sparvath Kristensen''' til fordel for '''Rosa Emma Hatting''' |- | bgcolor="#FF9999"| Sille Nimholm | bgcolor="#FF9999"| 25 | bgcolor="#FF9999"| Ep 1, Ep 3 | bgcolor="#FF9999"| Ep 1, Ep 4 | bgcolor="#FF9999"| [[Albertslund]] | bgcolor="#FF9999"| Ep 1: Smed kuglen på 60.000 i fælles troskabstest og tjekkede dermed ud af hotellet Ep 4: Parceremoni, valgt fra af '''Rosa Emma Hatting''' til fordel for '''Anne Plejdrup''' |- |} == Juryens stemmer på de to finalepar == {| class="wikitable" !Jurymedlem nr. !Lucas og Vivi !Emilio og Niels |- |1 | style="background:#99CCCC;" |Sarah Dohn Nielsen | style="background:#FFFF99;" | |- |2 | style="background:#99CCCC;" |Daniel Salimnejad | style="background:#FFFF99;" | |- |3 | style="background:#99CCCC;" |Patrick Holsøe | style="background:#FFFF99;" | |- |4 | style="background:#99CCCC;" |Rosa Emma Hatting | style="background:#FFFF99;" | |- |5 | style="background:#99CCCC;" |Jasmin Sparvath Kristensen | style="background:#FFFF99;" | |- |6 | style="background:#99CCCC;" |Jonas Rene Bengtson | style="background:#FFFF99;" | |- |7 | style="background:#99CCCC;" |Line Drewes | style="background:#FFFF99;" | |- |Stemmer i alt | style="background:#99CCCC;" |7 | style="background:#FFFF99;" |0 |} ==Referencer== {{reflist}} {{Paradise Hotel (Danmark)}} [[Kategori:Sæsoner af Paradise Hotel (Danmark)]] e2sxrfio2odwn3cyhcs0oi5hk0kw293 VM i bandy 2025 0 1134515 11751488 11606312 2024-04-25T15:23:35Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks_sportsmesterskab | billede = | billedtekst = | alt = | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = A-VM: [[25. marts]] - [[30. marts]] [[2025]]<br/>B-VM: [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = Ikke afgjort | deltagere = A-VM: 8 hold<br/>B-VM: ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | forrigemesterskab = [[VM i bandy 2023|2023]] | næstemesterskab = [[VM i bandy 2026|2026]] }} '''Verdensmesterskabet i bandy 2025''' er det 42. [[VM i bandy]] gennem tiden, og mesterskabet bliver arrangeret af [[Federation of International Bandy]]. Mesterskabet er opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med de resterende tilmeldte hold. == A-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = A-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = [[. marts]] - [[. april]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = 8 hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} === Arena === {{Tomt afsnit}} === Hold === Følgende hold har kvalificeret sig til A-VM: * De syv bedste hold fra [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]]. * Vinderen af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === I den indledende runde er de otte hold er opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne er inddelt efter holdenes placering ved [[VM i bandy 2023|seneste VM]], således at de fire højst rangerede hold er placeret i pulje A, mens de øvrige fire hold spiller i pulje B, og begge puljer spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje A kvalificerer sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje A går videre til kvartfinalerne. De fire hold fra pulje B går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to ledige pladser i kvartfinalerne. Vinderne af ottendedelsfinalerne går videre til kvartfinalerne, mens taberne spiller om 7.- og 8.-pladsen og om at undgå [[oprykning og nedrykning|nedrykning]] til B-VM. === Indledende runde === ==== Pulje A ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone">[[UTC]]+?????</ref> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} ==== Pulje B ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} === Finalekampe === {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Ottendedelsfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B1 - B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B2 - B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kvartfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4 - B1/B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3 - B2/B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 7.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af ottendedelsfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 5.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af kvartfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Semifinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4/B1/B4 - A1 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3/B2/B3 - A2 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Bronzekamp |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- ! colspan="7" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Finale |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {{8TeamBracket | score-width=27 | team-width=110 | RD1-seed1=A1 | RD1-team1={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score1= | RD1-seed2= | RD1-team2=Bye | RD1-seed3=A4 | RD1-team3={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score3= | RD1-seed4=B1/B4 | RD1-team4={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score4= | RD1-seed5=B2/B3 | RD1-team5={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score5= | RD1-seed6=A3 | RD1-team6={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score6= | RD1-seed7= | RD1-team7=Bye | RD1-seed8=A2 | RD1-team8={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score8= | RD2-seed1= | RD2-team1= | RD2-score1= | RD2-seed2= | RD2-team2= | RD2-score2= | RD2-seed3= | RD2-team3= | RD2-score3= | RD2-seed4= | RD2-team4= | RD2-score4= | RD3-seed1= | RD3-team1= | RD3-score1= | RD3-seed2= | RD3-team2= | RD3-score2= }} |} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Nedrykning]] til [[VM i bandy 2026|B-VM 2026]] |} === Hædersbevisninger === Organisationskomiteen hædrede følgende spillere efter mesterskabet. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|MVP | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målscorer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarsspiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angriber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} == B-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = B-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = | dato = [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} B-VM bliver spillet i ?, ? i perioden [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] med deltagelse af ? hold. === Hold === Følgende hold har mulighed for at stille op til B-VM 2025: {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 9 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 10 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === Formatet for B-VM 2025 er endnu ikke offentliggjort. === Indledende runde === {{Tomt afsnit}} === Finalekampe === {{Tomt afsnit}} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Oprykning]] til [[VM i bandy 2026|A-VM 2026]] |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |} === Hædersbevisninger === ==== MVP ==== {{Tomt afsnit}} ==== Topscorer ==== {{Tomt afsnit}} ==== All star-hold ==== {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angiber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} ==== Fair play ==== {{Tomt afsnit}} == Kilder / eksterne henvisninger == === Referencer === {{reflist}} {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy|2025]] [[Kategori:Bandy i 2025]] my4ts3b2az174kjua1jz01am3ku1kgi 11751489 11751488 2024-04-25T15:25:55Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks_sportsmesterskab | billede = | billedtekst = | alt = | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = A-VM: [[25. marts]] - [[30. marts]] [[2025]]<br/>B-VM: [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = A-VM: 8 hold<br/>B-VM: ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | forrigemesterskab = [[VM i bandy 2023|2023]] | næstemesterskab = [[VM i bandy 2026|2026]] }} '''Verdensmesterskabet i bandy 2025''' er det 42. [[VM i bandy]] gennem tiden, og mesterskabet bliver arrangeret af [[Federation of International Bandy]]. Mesterskabet er opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med de resterende tilmeldte hold. == A-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = A-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = [[. marts]] - [[. april]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = 8 hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} === Arena === {{Tomt afsnit}} === Hold === Følgende hold har kvalificeret sig til A-VM: * De syv bedste hold fra [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]]. * Vinderen af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === I den indledende runde er de otte hold er opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne er inddelt efter holdenes placering ved [[VM i bandy 2023|seneste VM]], således at de fire højst rangerede hold er placeret i pulje A, mens de øvrige fire hold spiller i pulje B, og begge puljer spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje A kvalificerer sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje A går videre til kvartfinalerne. De fire hold fra pulje B går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to ledige pladser i kvartfinalerne. Vinderne af ottendedelsfinalerne går videre til kvartfinalerne, mens taberne spiller om 7.- og 8.-pladsen og om at undgå [[oprykning og nedrykning|nedrykning]] til B-VM. === Indledende runde === ==== Pulje A ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone">[[UTC]]+?????</ref> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} ==== Pulje B ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} === Finalekampe === {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Ottendedelsfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B1 - B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B2 - B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kvartfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4 - B1/B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3 - B2/B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 7.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af ottendedelsfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 5.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af kvartfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Semifinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4/B1/B4 - A1 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3/B2/B3 - A2 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Bronzekamp |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- ! colspan="7" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Finale |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {{8TeamBracket | score-width=27 | team-width=110 | RD1-seed1=A1 | RD1-team1={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score1= | RD1-seed2= | RD1-team2=Bye | RD1-seed3=A4 | RD1-team3={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score3= | RD1-seed4=B1/B4 | RD1-team4={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score4= | RD1-seed5=B2/B3 | RD1-team5={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score5= | RD1-seed6=A3 | RD1-team6={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score6= | RD1-seed7= | RD1-team7=Bye | RD1-seed8=A2 | RD1-team8={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score8= | RD2-seed1= | RD2-team1= | RD2-score1= | RD2-seed2= | RD2-team2= | RD2-score2= | RD2-seed3= | RD2-team3= | RD2-score3= | RD2-seed4= | RD2-team4= | RD2-score4= | RD3-seed1= | RD3-team1= | RD3-score1= | RD3-seed2= | RD3-team2= | RD3-score2= }} |} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Nedrykning]] til [[VM i bandy 2026|B-VM 2026]] |} === Hædersbevisninger === Organisationskomiteen hædrede følgende spillere efter mesterskabet. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|MVP | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målscorer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarsspiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angriber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} == B-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = B-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = | dato = [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} B-VM bliver spillet i ?, ? i perioden [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] med deltagelse af ? hold. === Hold === Følgende hold har mulighed for at stille op til B-VM 2025: {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 9 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 10 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === Formatet for B-VM 2025 er endnu ikke offentliggjort. === Indledende runde === {{Tomt afsnit}} === Finalekampe === {{Tomt afsnit}} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Oprykning]] til [[VM i bandy 2026|A-VM 2026]] |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |} === Hædersbevisninger === ==== MVP ==== {{Tomt afsnit}} ==== Topscorer ==== {{Tomt afsnit}} ==== All star-hold ==== {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angiber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} ==== Fair play ==== {{Tomt afsnit}} == Kilder / eksterne henvisninger == === Referencer === {{reflist}} {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy|2025]] [[Kategori:Bandy i 2025]] 4g4k1dg6wq372zmlsfy5is6dz7nc622 11751493 11751489 2024-04-25T15:29:16Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks_sportsmesterskab | billede = | billedtekst = | alt = | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = A-VM: [[25. marts]] - [[30. marts]] [[2025]]<br/>B-VM: [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = A-VM: 8 hold<br/>B-VM: ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | forrigemesterskab = [[VM i bandy 2023|2023]] | næstemesterskab = [[VM i bandy 2026|2026]] }} '''Verdensmesterskabet i bandy 2025''' er det 42. [[VM i bandy]] gennem tiden, og mesterskabet bliver arrangeret af [[Federation of International Bandy]]. Mesterskabet er opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med de resterende tilmeldte hold. == A-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = A-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = [[25. marts]] - [[30. Marts]] [[2025]] | værtsland = [[Svergie]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = 8 hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} === Arena === {{Tomt afsnit}} === Hold === Følgende hold har kvalificeret sig til A-VM: * De syv bedste hold fra [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]]. * Vinderen af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === I den indledende runde er de otte hold er opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne er inddelt efter holdenes placering ved [[VM i bandy 2023|seneste VM]], således at de fire højst rangerede hold er placeret i pulje A, mens de øvrige fire hold spiller i pulje B, og begge puljer spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje A kvalificerer sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje A går videre til kvartfinalerne. De fire hold fra pulje B går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to ledige pladser i kvartfinalerne. Vinderne af ottendedelsfinalerne går videre til kvartfinalerne, mens taberne spiller om 7.- og 8.-pladsen og om at undgå [[oprykning og nedrykning|nedrykning]] til B-VM. === Indledende runde === ==== Pulje A ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone">[[UTC]]+?????</ref> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} ==== Pulje B ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} === Finalekampe === {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Ottendedelsfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B1 - B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B2 - B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kvartfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4 - B1/B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3 - B2/B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 7.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af ottendedelsfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 5.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af kvartfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Semifinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4/B1/B4 - A1 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3/B2/B3 - A2 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Bronzekamp |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- ! colspan="7" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Finale |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {{8TeamBracket | score-width=27 | team-width=110 | RD1-seed1=A1 | RD1-team1={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score1= | RD1-seed2= | RD1-team2=Bye | RD1-seed3=A4 | RD1-team3={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score3= | RD1-seed4=B1/B4 | RD1-team4={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score4= | RD1-seed5=B2/B3 | RD1-team5={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score5= | RD1-seed6=A3 | RD1-team6={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score6= | RD1-seed7= | RD1-team7=Bye | RD1-seed8=A2 | RD1-team8={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score8= | RD2-seed1= | RD2-team1= | RD2-score1= | RD2-seed2= | RD2-team2= | RD2-score2= | RD2-seed3= | RD2-team3= | RD2-score3= | RD2-seed4= | RD2-team4= | RD2-score4= | RD3-seed1= | RD3-team1= | RD3-score1= | RD3-seed2= | RD3-team2= | RD3-score2= }} |} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Nedrykning]] til [[VM i bandy 2026|B-VM 2026]] |} === Hædersbevisninger === Organisationskomiteen hædrede følgende spillere efter mesterskabet. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|MVP | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målscorer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarsspiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angriber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} == B-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = B-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = | dato = [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} B-VM bliver spillet i ?, ? i perioden [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] med deltagelse af ? hold. === Hold === Følgende hold har mulighed for at stille op til B-VM 2025: {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 9 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 10 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === Formatet for B-VM 2025 er endnu ikke offentliggjort. === Indledende runde === {{Tomt afsnit}} === Finalekampe === {{Tomt afsnit}} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Oprykning]] til [[VM i bandy 2026|A-VM 2026]] |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |} === Hædersbevisninger === ==== MVP ==== {{Tomt afsnit}} ==== Topscorer ==== {{Tomt afsnit}} ==== All star-hold ==== {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angiber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} ==== Fair play ==== {{Tomt afsnit}} == Kilder / eksterne henvisninger == === Referencer === {{reflist}} {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy|2025]] [[Kategori:Bandy i 2025]] 821hferc7o7391q5yxhyplru5m3huwq 11751494 11751493 2024-04-25T15:29:38Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks_sportsmesterskab | billede = | billedtekst = | alt = | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = A-VM: [[25. marts]] - [[30. marts]] [[2025]]<br/>B-VM: [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = A-VM: 8 hold<br/>B-VM: ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | forrigemesterskab = [[VM i bandy 2023|2023]] | næstemesterskab = [[VM i bandy 2026|2026]] }} '''Verdensmesterskabet i bandy 2025''' er det 42. [[VM i bandy]] gennem tiden, og mesterskabet bliver arrangeret af [[Federation of International Bandy]]. Mesterskabet er opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med de resterende tilmeldte hold. == A-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = A-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = [[25. marts]] - [[30. Marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = 8 hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} === Arena === {{Tomt afsnit}} === Hold === Følgende hold har kvalificeret sig til A-VM: * De syv bedste hold fra [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]]. * Vinderen af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === I den indledende runde er de otte hold er opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne er inddelt efter holdenes placering ved [[VM i bandy 2023|seneste VM]], således at de fire højst rangerede hold er placeret i pulje A, mens de øvrige fire hold spiller i pulje B, og begge puljer spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje A kvalificerer sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje A går videre til kvartfinalerne. De fire hold fra pulje B går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to ledige pladser i kvartfinalerne. Vinderne af ottendedelsfinalerne går videre til kvartfinalerne, mens taberne spiller om 7.- og 8.-pladsen og om at undgå [[oprykning og nedrykning|nedrykning]] til B-VM. === Indledende runde === ==== Pulje A ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone">[[UTC]]+?????</ref> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} ==== Pulje B ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} === Finalekampe === {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Ottendedelsfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B1 - B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B2 - B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kvartfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4 - B1/B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3 - B2/B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 7.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af ottendedelsfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 5.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af kvartfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Semifinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4/B1/B4 - A1 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3/B2/B3 - A2 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Bronzekamp |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- ! colspan="7" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Finale |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {{8TeamBracket | score-width=27 | team-width=110 | RD1-seed1=A1 | RD1-team1={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score1= | RD1-seed2= | RD1-team2=Bye | RD1-seed3=A4 | RD1-team3={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score3= | RD1-seed4=B1/B4 | RD1-team4={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score4= | RD1-seed5=B2/B3 | RD1-team5={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score5= | RD1-seed6=A3 | RD1-team6={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score6= | RD1-seed7= | RD1-team7=Bye | RD1-seed8=A2 | RD1-team8={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score8= | RD2-seed1= | RD2-team1= | RD2-score1= | RD2-seed2= | RD2-team2= | RD2-score2= | RD2-seed3= | RD2-team3= | RD2-score3= | RD2-seed4= | RD2-team4= | RD2-score4= | RD3-seed1= | RD3-team1= | RD3-score1= | RD3-seed2= | RD3-team2= | RD3-score2= }} |} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Nedrykning]] til [[VM i bandy 2026|B-VM 2026]] |} === Hædersbevisninger === Organisationskomiteen hædrede følgende spillere efter mesterskabet. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|MVP | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målscorer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarsspiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angriber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} == B-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = B-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = | dato = [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} B-VM bliver spillet i ?, ? i perioden [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] med deltagelse af ? hold. === Hold === Følgende hold har mulighed for at stille op til B-VM 2025: {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 9 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 10 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === Formatet for B-VM 2025 er endnu ikke offentliggjort. === Indledende runde === {{Tomt afsnit}} === Finalekampe === {{Tomt afsnit}} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Oprykning]] til [[VM i bandy 2026|A-VM 2026]] |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |} === Hædersbevisninger === ==== MVP ==== {{Tomt afsnit}} ==== Topscorer ==== {{Tomt afsnit}} ==== All star-hold ==== {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angiber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} ==== Fair play ==== {{Tomt afsnit}} == Kilder / eksterne henvisninger == === Referencer === {{reflist}} {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy|2025]] [[Kategori:Bandy i 2025]] 2jm9rvpztu21e7h7qruetv8zqj67oyo 11751496 11751494 2024-04-25T15:33:45Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks_sportsmesterskab | billede = | billedtekst = | alt = | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = A-VM: [[25. marts]] - [[30. marts]] [[2025]]<br/>B-VM: [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = A-VM: 8 hold<br/>B-VM: ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | forrigemesterskab = [[VM i bandy 2023|2023]] | næstemesterskab = [[VM i bandy 2026|2026]] }} '''Verdensmesterskabet i bandy 2025''' er det 42. [[VM i bandy]] gennem tiden, og mesterskabet bliver arrangeret af [[Federation of International Bandy]] fejres i [[Sparbanken Lidköping Arena]] i [[Lidköping]]. Mesterskabet er opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med de resterende tilmeldte hold. == A-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = A-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = [[25. marts]] - [[30. Marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = 8 hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} === Arena === {{Tomt afsnit}} === Hold === Følgende hold har kvalificeret sig til A-VM: * De syv bedste hold fra [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]]. * Vinderen af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === I den indledende runde er de otte hold er opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne er inddelt efter holdenes placering ved [[VM i bandy 2023|seneste VM]], således at de fire højst rangerede hold er placeret i pulje A, mens de øvrige fire hold spiller i pulje B, og begge puljer spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje A kvalificerer sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje A går videre til kvartfinalerne. De fire hold fra pulje B går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to ledige pladser i kvartfinalerne. Vinderne af ottendedelsfinalerne går videre til kvartfinalerne, mens taberne spiller om 7.- og 8.-pladsen og om at undgå [[oprykning og nedrykning|nedrykning]] til B-VM. === Indledende runde === ==== Pulje A ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone">[[UTC]]+?????</ref> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} ==== Pulje B ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} === Finalekampe === {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Ottendedelsfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B1 - B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B2 - B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kvartfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4 - B1/B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3 - B2/B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 7.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af ottendedelsfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 5.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af kvartfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Semifinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4/B1/B4 - A1 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3/B2/B3 - A2 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Bronzekamp |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- ! colspan="7" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Finale |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {{8TeamBracket | score-width=27 | team-width=110 | RD1-seed1=A1 | RD1-team1={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score1= | RD1-seed2= | RD1-team2=Bye | RD1-seed3=A4 | RD1-team3={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score3= | RD1-seed4=B1/B4 | RD1-team4={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score4= | RD1-seed5=B2/B3 | RD1-team5={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score5= | RD1-seed6=A3 | RD1-team6={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score6= | RD1-seed7= | RD1-team7=Bye | RD1-seed8=A2 | RD1-team8={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score8= | RD2-seed1= | RD2-team1= | RD2-score1= | RD2-seed2= | RD2-team2= | RD2-score2= | RD2-seed3= | RD2-team3= | RD2-score3= | RD2-seed4= | RD2-team4= | RD2-score4= | RD3-seed1= | RD3-team1= | RD3-score1= | RD3-seed2= | RD3-team2= | RD3-score2= }} |} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Nedrykning]] til [[VM i bandy 2026|B-VM 2026]] |} === Hædersbevisninger === Organisationskomiteen hædrede følgende spillere efter mesterskabet. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|MVP | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målscorer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarsspiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angriber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} == B-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = B-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = | dato = [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} B-VM bliver spillet i ?, ? i perioden [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] med deltagelse af ? hold. === Hold === Følgende hold har mulighed for at stille op til B-VM 2025: {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 9 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 10 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === Formatet for B-VM 2025 er endnu ikke offentliggjort. === Indledende runde === {{Tomt afsnit}} === Finalekampe === {{Tomt afsnit}} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Oprykning]] til [[VM i bandy 2026|A-VM 2026]] |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |} === Hædersbevisninger === ==== MVP ==== {{Tomt afsnit}} ==== Topscorer ==== {{Tomt afsnit}} ==== All star-hold ==== {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angiber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} ==== Fair play ==== {{Tomt afsnit}} == Kilder / eksterne henvisninger == === Referencer === {{reflist}} {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy|2025]] [[Kategori:Bandy i 2025]] f5o8zboky1mggbv0vp2tmo2i5dapg1a 11751498 11751496 2024-04-25T15:39:12Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks_sportsmesterskab | billede = | billedtekst = | alt = | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = A-VM: [[25. marts]] - [[30. marts]] [[2025]]<br/>B-VM: [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = A-VM: 8 hold<br/>B-VM: ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | forrigemesterskab = [[VM i bandy 2023|2023]] | næstemesterskab = [[VM i bandy 2026|2026]] }} '''Verdensmesterskabet i bandy 2025''' er det 42. [[VM i bandy]] gennem tiden, og mesterskabet bliver arrangeret af [[Federation of International Bandy]] fejres i [[Sparbanken Lidköping Arena]] i [[Lidköping]], . Mesterskabet er opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med de resterende tilmeldte hold. == A-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = A-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = [[25. marts]] - [[30. Marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = 8 hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} === Arena === {{Tomt afsnit}} === Hold === Følgende hold har kvalificeret sig til A-VM: * De syv bedste hold fra [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]]. * Vinderen af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === I den indledende runde er de otte hold er opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne er inddelt efter holdenes placering ved [[VM i bandy 2023|seneste VM]], således at de fire højst rangerede hold er placeret i pulje A, mens de øvrige fire hold spiller i pulje B, og begge puljer spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje A kvalificerer sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje A går videre til kvartfinalerne. De fire hold fra pulje B går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to ledige pladser i kvartfinalerne. Vinderne af ottendedelsfinalerne går videre til kvartfinalerne, mens taberne spiller om 7.- og 8.-pladsen og om at undgå [[oprykning og nedrykning|nedrykning]] til B-VM. === Indledende runde === ==== Pulje A ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone">[[UTC]]+?????</ref> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} ==== Pulje B ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} === Finalekampe === {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Ottendedelsfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B1 - B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B2 - B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kvartfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4 - B1/B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3 - B2/B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 7.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af ottendedelsfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 5.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af kvartfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Semifinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4/B1/B4 - A1 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3/B2/B3 - A2 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Bronzekamp |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- ! colspan="7" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Finale |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {{8TeamBracket | score-width=27 | team-width=110 | RD1-seed1=A1 | RD1-team1={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score1= | RD1-seed2= | RD1-team2=Bye | RD1-seed3=A4 | RD1-team3={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score3= | RD1-seed4=B1/B4 | RD1-team4={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score4= | RD1-seed5=B2/B3 | RD1-team5={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score5= | RD1-seed6=A3 | RD1-team6={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score6= | RD1-seed7= | RD1-team7=Bye | RD1-seed8=A2 | RD1-team8={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score8= | RD2-seed1= | RD2-team1= | RD2-score1= | RD2-seed2= | RD2-team2= | RD2-score2= | RD2-seed3= | RD2-team3= | RD2-score3= | RD2-seed4= | RD2-team4= | RD2-score4= | RD3-seed1= | RD3-team1= | RD3-score1= | RD3-seed2= | RD3-team2= | RD3-score2= }} |} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Nedrykning]] til [[VM i bandy 2026|B-VM 2026]] |} === Hædersbevisninger === Organisationskomiteen hædrede følgende spillere efter mesterskabet. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|MVP | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målscorer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarsspiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angriber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} == B-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = B-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = | dato = [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} B-VM bliver spillet i ?, ? i perioden [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] med deltagelse af ? hold. === Hold === Følgende hold har mulighed for at stille op til B-VM 2025: {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 9 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 10 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === Formatet for B-VM 2025 er endnu ikke offentliggjort. === Indledende runde === {{Tomt afsnit}} === Finalekampe === {{Tomt afsnit}} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Oprykning]] til [[VM i bandy 2026|A-VM 2026]] |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |} === Hædersbevisninger === ==== MVP ==== {{Tomt afsnit}} ==== Topscorer ==== {{Tomt afsnit}} ==== All star-hold ==== {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angiber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} ==== Fair play ==== {{Tomt afsnit}} == Kilder / eksterne henvisninger == === Referencer === {{reflist}} {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy|2025]] [[Kategori:Bandy i 2025]] s64lg4d486bmj5tgzmnaql8hlf7onpz 11751499 11751498 2024-04-25T15:41:11Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks_sportsmesterskab | billede = | billedtekst = | alt = | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = A-VM: [[25. marts]] - [[30. marts]] [[2025]]<br/>B-VM: [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = A-VM: 8 hold<br/>B-VM: ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | forrigemesterskab = [[VM i bandy 2023|2023]] | næstemesterskab = [[VM i bandy 2026|2026]] }} '''Verdensmesterskabet i bandy 2025''' er det 42. [[VM i bandy]] gennem tiden, og mesterskabet bliver arrangeret af [[Federation of International Bandy]] fejres i [[Sparbanken Lidköping Arena]] i [[Lidköping]], [[Sverige]] er VM-værtsland for 14. gang, men det er første gang, at mændenes VM spilles i. Mesterskabet er opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med de resterende tilmeldte hold. == A-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = A-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = [[25. marts]] - [[30. Marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = 8 hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} === Arena === {{Tomt afsnit}} === Hold === Følgende hold har kvalificeret sig til A-VM: * De syv bedste hold fra [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]]. * Vinderen af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === I den indledende runde er de otte hold er opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne er inddelt efter holdenes placering ved [[VM i bandy 2023|seneste VM]], således at de fire højst rangerede hold er placeret i pulje A, mens de øvrige fire hold spiller i pulje B, og begge puljer spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje A kvalificerer sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje A går videre til kvartfinalerne. De fire hold fra pulje B går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to ledige pladser i kvartfinalerne. Vinderne af ottendedelsfinalerne går videre til kvartfinalerne, mens taberne spiller om 7.- og 8.-pladsen og om at undgå [[oprykning og nedrykning|nedrykning]] til B-VM. === Indledende runde === ==== Pulje A ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone">[[UTC]]+?????</ref> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} ==== Pulje B ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} === Finalekampe === {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Ottendedelsfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B1 - B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B2 - B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kvartfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4 - B1/B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3 - B2/B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 7.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af ottendedelsfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 5.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af kvartfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Semifinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4/B1/B4 - A1 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3/B2/B3 - A2 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Bronzekamp |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- ! colspan="7" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Finale |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {{8TeamBracket | score-width=27 | team-width=110 | RD1-seed1=A1 | RD1-team1={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score1= | RD1-seed2= | RD1-team2=Bye | RD1-seed3=A4 | RD1-team3={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score3= | RD1-seed4=B1/B4 | RD1-team4={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score4= | RD1-seed5=B2/B3 | RD1-team5={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score5= | RD1-seed6=A3 | RD1-team6={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score6= | RD1-seed7= | RD1-team7=Bye | RD1-seed8=A2 | RD1-team8={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score8= | RD2-seed1= | RD2-team1= | RD2-score1= | RD2-seed2= | RD2-team2= | RD2-score2= | RD2-seed3= | RD2-team3= | RD2-score3= | RD2-seed4= | RD2-team4= | RD2-score4= | RD3-seed1= | RD3-team1= | RD3-score1= | RD3-seed2= | RD3-team2= | RD3-score2= }} |} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Nedrykning]] til [[VM i bandy 2026|B-VM 2026]] |} === Hædersbevisninger === Organisationskomiteen hædrede følgende spillere efter mesterskabet. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|MVP | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målscorer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarsspiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angriber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} == B-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = B-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = | dato = [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} B-VM bliver spillet i ?, ? i perioden [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] med deltagelse af ? hold. === Hold === Følgende hold har mulighed for at stille op til B-VM 2025: {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 9 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 10 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === Formatet for B-VM 2025 er endnu ikke offentliggjort. === Indledende runde === {{Tomt afsnit}} === Finalekampe === {{Tomt afsnit}} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Oprykning]] til [[VM i bandy 2026|A-VM 2026]] |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |} === Hædersbevisninger === ==== MVP ==== {{Tomt afsnit}} ==== Topscorer ==== {{Tomt afsnit}} ==== All star-hold ==== {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angiber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} ==== Fair play ==== {{Tomt afsnit}} == Kilder / eksterne henvisninger == === Referencer === {{reflist}} {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy|2025]] [[Kategori:Bandy i 2025]] r5csy56avzfoyiohfxc4ucvy6lojwhx 11751500 11751499 2024-04-25T15:42:12Z 2800:484:3872:A200:BD3A:A919:77C7:5BCE wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks_sportsmesterskab | billede = | billedtekst = | alt = | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = A-VM: [[25. marts]] - [[30. marts]] [[2025]]<br/>B-VM: [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = A-VM: 8 hold<br/>B-VM: ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | forrigemesterskab = [[VM i bandy 2023|2023]] | næstemesterskab = [[VM i bandy 2026|2026]] }} '''Verdensmesterskabet i bandy 2025''' er det 42. [[VM i bandy]] gennem tiden, og mesterskabet bliver arrangeret af [[Federation of International Bandy]] fejres i [[Sparbanken Lidköping Arena]] i [[Lidköping]], [[Sverige]] er VM-værtsland for 14. gang, men det er første gang, at mændenes VM spilles i [[Lidköping]]. Mesterskabet er opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med de resterende tilmeldte hold. == A-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = A-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = 42 | dato = [[25. marts]] - [[30. Marts]] [[2025]] | værtsland = [[Sverige]] | værtsby = [[Lidköping]] | deltagere = 8 hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} === Arena === {{Tomt afsnit}} === Hold === Følgende hold har kvalificeret sig til A-VM: * De syv bedste hold fra [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]]. * Vinderen af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]]. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Vinder af [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === I den indledende runde er de otte hold er opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne er inddelt efter holdenes placering ved [[VM i bandy 2023|seneste VM]], således at de fire højst rangerede hold er placeret i pulje A, mens de øvrige fire hold spiller i pulje B, og begge puljer spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje A kvalificerer sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje A går videre til kvartfinalerne. De fire hold fra pulje B går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to ledige pladser i kvartfinalerne. Vinderne af ottendedelsfinalerne går videre til kvartfinalerne, mens taberne spiller om 7.- og 8.-pladsen og om at undgå [[oprykning og nedrykning|nedrykning]] til B-VM. === Indledende runde === ==== Pulje A ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone">[[UTC]]+?????</ref> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#d3f3d3;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} ==== Pulje B ==== {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! Hold ! style="width:45px;"|Kampe ! style="width:60px;"|Mål ! style="width:45px;"|Point |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffebad;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |- style="background:#ffffcc;" | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | 0 | 0-0 | '''0''' |} |} === Finalekampe === {| style="margin-left:1em;" |- style="vertical-align:top;" | {| class="wikitable" style="text-align:center;" ! style="width:70px;"|Dato ! style="width:50px;"|Kl.<ref name="tidszone"/> ! Kamp ! style="width:55px;"|Res. ! style="width:50px;"|Pause ! style="width:50px;"|Tilsk. |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Ottendedelsfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B1 - B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|B2 - B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kvartfinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4 - B1/B4 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3 - B2/B3 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 7.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af ottendedelsfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Kamp om 5.-pladsen |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|Taberne af kvartfinalerne | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Semifinaler |- | rowspan="2" style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A4/B1/B4 - A1 | '''–''' | | |- | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|A3/B2/B3 - A2 | '''–''' | | |- ! colspan="6" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Bronzekamp |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |- ! colspan="7" style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|Finale |- | style="vertical-align:top;"|[[. april]] | | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"| - | '''–''' | | |} | {{8TeamBracket | score-width=27 | team-width=110 | RD1-seed1=A1 | RD1-team1={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score1= | RD1-seed2= | RD1-team2=Bye | RD1-seed3=A4 | RD1-team3={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score3= | RD1-seed4=B1/B4 | RD1-team4={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score4= | RD1-seed5=B2/B3 | RD1-team5={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score5= | RD1-seed6=A3 | RD1-team6={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score6= | RD1-seed7= | RD1-team7=Bye | RD1-seed8=A2 | RD1-team8={{flagikon||3:2|size=18px}} | RD1-score8= | RD2-seed1= | RD2-team1= | RD2-score1= | RD2-seed2= | RD2-team2= | RD2-score2= | RD2-seed3= | RD2-team3= | RD2-score3= | RD2-seed4= | RD2-team4= | RD2-score4= | RD3-seed1= | RD3-team1= | RD3-score1= | RD3-seed2= | RD3-team2= | RD3-score2= }} |} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Nedrykning]] til [[VM i bandy 2026|B-VM 2026]] |} === Hædersbevisninger === Organisationskomiteen hædrede følgende spillere efter mesterskabet. {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|MVP | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målscorer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarsspiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angriber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} == B-VM == {{Infoboks_sportsmesterskab | titel = B-VM i bandy 2025 | arrangør = [[Federation of International Bandy]] | mesterskabsnummer = | dato = [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] | værtsland = ? | værtsby = ? | deltagere = ? hold | førsteplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | titel_nr = | andenplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | tredjeplads = {{flagikon||3:2|size=18px}} | antal_kampe = | antal_mål = | antal_tilskuere = | bedste_spiller = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] | topscorer = {{flagikon||3:2|size=18px}} [[]] ( mål) }} B-VM bliver spillet i ?, ? i perioden [[. marts|.]] - [[. marts]] [[2025]] med deltagelse af ? hold. === Hold === Følgende hold har mulighed for at stille op til B-VM 2025: {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! Hold ! Kvalificeret som |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|A-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 2 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 3 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 4 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 5 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 6 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 7 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 8 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 9 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |- | style="padding-left:5px; padding-right:15px;"|{{flagikon||3:2}} | style="padding-left:7px; padding-right:15px;"|Nr. 10 ved [[VM i bandy 2023|B-VM 2023]] |} === Format === Formatet for B-VM 2025 er endnu ikke offentliggjort. === Indledende runde === {{Tomt afsnit}} === Finalekampe === {{Tomt afsnit}} === Samlet rangering === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; text-align:center;" ! Plac. ! Hold ! Kommentar |- | style="background:gold;"|Guld | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oprykning og nedrykning|Oprykning]] til [[VM i bandy 2026|A-VM 2026]] |- | style="background:silver;"|Sølv | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | style="background:#cc9966; padding-left:5px; padding-right:5px;"|Bronze | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 4. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 5. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 6. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 7. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 8. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 9. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |- | 10. | style="text-align:left; padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} |} === Hædersbevisninger === ==== MVP ==== {{Tomt afsnit}} ==== Topscorer ==== {{Tomt afsnit}} ==== All star-hold ==== {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" |- ! Pris ! Spiller |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste målmand | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste forsvarer | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste midtbanespiller | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |- | style="padding-left:7px; padding-right:20px;"|Bedste angiber | style="padding-left:5px; padding-right:20px;"|{{flagikon||3:2}} [[]] |} ==== Fair play ==== {{Tomt afsnit}} == Kilder / eksterne henvisninger == === Referencer === {{reflist}} {{VM i bandy}} [[Kategori:VM i bandy|2025]] [[Kategori:Bandy i 2025]] crfht0338gtyeksjcnwbwbqtvacwdwv René Guénon 0 1135910 11751739 11715277 2024-04-26T01:04:12Z PlatonsDiscipel 467260 Mindre stavefejl wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = ja }} René Guénon (født 15. november 1886, i [[Blois]], Frankrig<ref name=":0">Robin Waterfield, ''Rene Guenon and the Future of the West: The Life and Writings of a 20th Century Metaphysician'', Sophia Perennis, 2005,</ref>, død 7. januar 1951 i [[Kairo]], Egypten) var en fransk forfatter, filosof og metafysiker, der er bedst kendt for sit bidrag til traditionalistisk filosofi og religionssammenligning. Hans arbejde har haft indflydelse på forskellige intellektuelle og spirituelle bevægelser. René Guénons liv var præget af en konstant søgen efter åndelig sandhed og en dyb mistillid til modernitetens udvikling. Hans tanker har haft en vedvarende indflydelse på forskellige åndelige og intellektuelle bevægelser, selv om hans synspunkter også har været genstand for kritik og debat. Guénon døde i 1951 i Kairo, Egypten<ref name=":0" />. Selvom hans synspunkter har haft en betydelig indflydelse på visse tænkningstraditioner, har de også været genstand for kritik, især for det synspunkt, at kun visse traditioner indeholder den "rene" eller "sand" lære. == Liv == René Guénon viste tidligt en stor interesse for litteratur, filosofi og især for okkultisme og esoteriske emner. Guénon modtog en traditionel katolsk uddannelse, men hans akademiske karriere blev afbrudt, og han forlod skolen i en relativt ung alder. I sine tidlige voksenår var Guénon involveret i okkulte og esoteriske cirkler og studerede emner som alkymi og teosofi. Hans søgen førte ham til at udforske forskellige mystiske og esoteriske traditioner. Guénon konverterede til islam i 1912 og begyndte at studere og praktisere sufismen, den mystiske gren af islam<ref name=":0" />. Han flyttede senere til Kairo, Egypten, hvor han tilbragte størstedelen af sit voksne liv. Guénon begyndte at udgive sit skriftlige arbejde, der fremhævede begrebet traditionelisme, som postulerede eksistensen af en fælles visdom i alle autentiske religiøse traditioner.Hans værker omfattede emner som symbolik, esoterisme og metafysik. Guénon udviklede en stigende bekymring over modernitetens indflydelse på traditionelle værdier og spiritualitet. Han kritiserede sekularisme, materialisme og destruktive konsekvenser af teknologisk udvikling. I Kairo fortsatte Guénon med sit skriveri og etablerede forbindelser med intellektuelle og religiøse kredse<ref name=":0" />. Han blev aktiv i sufikredse og deltog i spirituelle praksisser og studier. René Guénon døde den 7. januar 1951 i Kairo, Egypten. == Centrale ideer == Nøglepunkter ved René Guénons tanker inkluderer: ==== Traditionalisme ==== Guénons mest kendte idé er [[traditionalisme]], der postulerer, at der er en essentiel enhed i alle autentiske religiøse og metafysiske traditioner. Han mente, at disse traditioner indeholder en "prisca theologia" eller en tidløs visdom, der er fælles for alle kulturer. ==== Perennialisme ==== Guénon argumenterede for [[perennialisme]], en universel og tidløs lære, der findes bag de ydre former af verdens religioner. Han betonede vigtigheden af at genopdage denne essentielle visdom og undgå sekularisering og forfald. ==== Esoterisme og symbolsk forståelse ==== Han var interesseret i esoterisme, mystik og symbolsk forståelse inden for forskellige religiøse traditioner<ref name=":0" />. Guénon mente, at sand forståelse af religion kræver en dybere indsigt i de skjulte aspekter af symboler og ritualer. ==== Kritik af modernitet ==== Guénon kritiserede moderniteten og dens sekulære tendenser<ref>Guénon 1927</ref>. Han så en nedbrydning af traditionelle værdier og en stigende materialisme som årsager til samfundets forfald. ==== Islam: ==== I løbet af sit liv konverterede Guénon til islam og blev en sufimuslim<ref>Valsan 1953</ref>. Han anså islam for at være en bevarelse af den traditionelle visdom og betragtede sufismen som en direkte vej til åndelig erkendelse. == Kritik af Teosofien == René Guénon havde en kraftig kritik af [[teosofi]]en, især på grund af hans opfattelse af, at teosofi ikke bevarede eller forstod de autentiske esoteriske principper og traditioner<ref name=":1">Guénon 1921</ref>. Guénon kritiserede teosofien for dens synkretiske tilgang, hvor elementer fra forskellige religiøse traditioner blev kombineret på en måde, der ifølge ham førte til overfladiskhed og tab af autentisk åndeligt indhold<ref name=":1" />. Han påpegede, at teosofien manglede en dyb forståelse af de esoteriske principper og symboler, som den hævdede at repræsentere. Ifølge Guénon var teosofien mere orienteret mod det ydre og symbolske aspekt af spiritualitet og forsømte det dybere indhold. Guénon, der selv var dybt engageret i studiet af østlige traditioner, kritiserede teosofien for at give en ufuldstændig og forvansket repræsentation af disse traditioner<ref name=":1" />. Han mente, at teosofien ofte udvalgte og manipulerede aspekter af østlig visdom for at passe ind i dens egen syntese. En central del af Guénons kritik var teosofiens mangel på forankring i en autentisk tradition. Han mente, at teosofien manglede forbindelsen til de oprindelige esoteriske strukturer, som den hævdede at repræsentere. Guénon kritiserede teosofien for dens stærke fokus på okkulte praksisser og fænomener uden at have en solid teologisk eller metafysisk ramme<ref name=":1" />. Han advarede mod farerne ved at fokusere for meget på overnaturlige aspekter uden den nødvendige åndelige forståelse. Teosofien blev kritiseret for dens misforståelse eller trivialisering af initieringsprocessen. Guénon mente, at teosofien undervurderede betydningen af en levende og autentisk initieringslinje. == Bibliografi == * ''Introduction générale à l'étude des doctrines hindoues'', Paris, Marcel Rivière, 1921, many editions. * ''Le Théosophisme, histoire d'une pseudo-religion'', Paris, Nouvelle Librairie Nationale, 1921 * ''L'Erreur spirite'', Paris, Marcel Rivière, 1923, many editions including: Éditions Traditionnelles. <nowiki>{{ISBN|2-7138-0059-5}}</nowiki> * ''Orient et Occident'', Paris, Payot, 1924, many editions, including: Guy Trédaniel/Éditions de la Maisnie, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-85829-449-6}}</nowiki>. * ''L'Homme et son devenir selon le Vêdânta'', Paris, Bossard, 1925, many editions, including: Éditions Traditionnelles. <nowiki>{{ISBN|2-7138-0065-X}}</nowiki>. * ''L'Ésotérisme de Dante'', Paris, Ch. Bosse, 1925, many editions, including: Éditions Traditionnelles, 1949. * ''Le Roi du Monde'', Paris, Ch. Bosse, 1927, many editions, including: Gallimard, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-07-023008-2}}</nowiki>. * ''La Crise du monde moderne'', Paris, Bossard, 1927, many editions, including: Gallimard, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-07-023005-8}}</nowiki>. * ''Autorité spirituelle et pouvoir temporel'', Paris, Vrin, 1929, many editions, including: (1952) Guy Trédaniel/Éditions de la Maisnie, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-85707-142-6}}</nowiki>. * ''Saint Bernard'', Publiroc, 1929, re-edited: Éditions Traditionnelles. Without ISBN. * ''Le Symbolisme de la Croix'', Véga, 1931, many editions, including: Guy Trédaniel/Éditions de la Maisnie, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-85707-146-9}}</nowiki>. * ''Les États multiples de l'Être'', Véga, 1932, many editions, including: Guy Trédaniel/Éditions de la Maisnie, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-85707-143-4}}</nowiki> ''La Métaphysique orientale'', Editions traditionnelles, 1939, many editions. This is the written version of a conference given at The Sorbonne University in 1926. * ''Le Règne de la Quantité et les Signes des Temps'', Gallimard, 1945, many editions. * ''Les Principes du Calcul infinitésimal'', Gallimard, 1946, many editions. * ''Aperçus sur l'Initiation'', Éditions Traditionnelles, 1946, many editions. * ''La Grande Triade'', Gallimard, 1946, many editions. * ''Aperçus sur l'ésotérisme chrétien'', Éditions Traditionnelles (1954) * ''Aperçus sur l'ésotérisme islamique et le taoïsme'', Gallimard, Paris,(1973). <nowiki>{{ISBN|2-07-028547-2}}</nowiki>. * ''Comptes rendus'', Éditions traditionnelles (1986). <nowiki>{{ISBN|2-7138-0061-7}}</nowiki> * ''Études sur l'Hindouisme'', Éditions Traditionnelles, Paris (1967). * ''Études sur la Franc-maçonnerie et le Compagnonnage'', Tome 1 (1964) Éditions Traditionnelles, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-7138-0066-8}}</nowiki>. * ''Études sur la Franc-maçonnerie et le Compagnonnage'', Tome 2 (1965) Éditions Traditionnelles, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-7138-0067-6}}</nowiki>. * ''Formes traditionnelles et cycles cosmiques'', Gallimard, Paris (1970). <nowiki>{{ISBN|2-07-027053-X}}</nowiki>. * ''Initiation et Réalisation spirituelle'', Éditions Traditionnelles, 1952. <nowiki>{{ISBN|978-2-7138-0058-0}}</nowiki>. * ''Mélanges'', Gallimard, Paris (1976). <nowiki>{{ISBN|2-07-072062-4}}</nowiki>. * ''Symboles de la Science sacrée'' (1962), Gallimard, Paris. <nowiki>{{ISBN|2-07-029752-7}}</nowiki>. * ''Articles et Comptes-Rendus'', Tome 1, Éditions Traditionnelles (2002). <nowiki>{{ISBN|2-7138-0183-4}}</nowiki>. * ''Recueil'', Rose-Cross Books, Toronto (2013). <nowiki>{{ISBN|978-0-9865872-1-4}}</nowiki>. * ''Fragments doctrinaux'', doctrinal fragments from Guénon's correspondence (600 letters, 30 correspondents). Rose-Cross Books, Toronto (2013). <nowiki>{{ISBN|978-0-9865872-2-1}}</nowiki>. * ''Paris-Le Caire'', correspondence with Louis Cattiaux, Wavre, Le Miroir d'Isis, 2011 == Sekundærlitteratur == * Bisson, David (2013): ''René Guénon, une politique de l'esprit.'' Paris, Pierre-Guillaume de Roux * Chacornac, Paul. ''La vie simple de René Guénon''. FeniXX, 1996. * Grison, Pierre et Jean-Louis (1953), ''Deux aspects de l’œuvre de René Guénon.'' France Asie, Saïgon * Vâlsan, Michel (1953). ''L'Islam et la fonction de René Guénon.'' Paris, Publié dans les Études traditionnelles en Janvier-Février * Waterfield, R. (2005). ''René Guenon and the Future of the West: The Life and Writings of a 20th century Metaphysician''. Sophia Perennis. == Referencer == {{Reflist}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1886|1951|Guenon, Rene}} [[Kategori:Filosoffer fra Frankrig]] [[Kategori:Esoterikere]] jyzpd3i9k1sr2nsf49hfw2hvj7usemu Økospiritualitet 0 1136152 11751767 11702824 2024-04-26T02:57:36Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */Puds, {reflist} mangler wikitext text/x-wiki '''Økospiritualitet''' (eng. ecospirituality) er en moderne form for [[spiritualitet]] eller åndelighed, der fokuserer på forbindelsen mellem det [[guddommelige]] og [[Miljø|miljøet]]<ref>Chone 2017</ref><ref>https://www.encyclopedia.com/religion/legal-and-political-magazines/ecospirituality</ref><ref>https://press.nordicopenaccess.no/index.php/noasp/catalog/view/110/574/4229</ref><ref>https://onlinedegrees.sandiego.edu/what-is-ecospirituality/</ref><ref>https://bravo.hivolda.no/hivolda-xmlui/handle/11250/3052803</ref>. Denne tilgang integrerer åndelige eller [[Religiøse retninger inden for islam|religiøse]] principper med en dyb bevidsthed om og et ansvar for naturen og miljøet<ref name=":0">https://www.aftenbladet.no/meninger/i/4VJVR/oekospiritualitet-i-fleire-former</ref>. Økospiritualitet er ofte knyttet til bekymringer for [[bæredygtighed]], [[miljøetik]] og interaktionen mellem mennesker og naturen<ref>https://www.theguardian.com/sustainable-business/eco-spirituality-values-based-economic-structure</ref>. Økospiritualitet er en bred og mangfoldig tilgang, og der er forskellige udtryk for denne form for åndelighed, som er baseret på individuelle overbevisninger, kulturelle kontekster og religiøse traditioner. Det centrale tema er dog en dyb forbindelse mellem åndelighed og miljøansvar. == Hovedtræk == Økospiritualitet indebærer ideen om, at det guddommelige kan findes i naturen<ref>Hettinger 1995</ref><ref>Bonfiglio 2012</ref>. Mennesker, der praktiserer økospiritualitet, søger ofte åndelig forbindelse og inspiration gennem observation af og interaktion med naturen<ref name=":0" />. En central del af økospiritualitet er bevidstheden om og ansvar for miljøet. Praktiserende af økospiritualitet kan engagere sig i bæredygtige livsstilsvalg og miljøaktivisme som en manifestation af deres åndelige overbevisninger<ref>Crowe 2017</ref>. Ud over personlige praksisser kan økospiritualitet også motivere til åndelig aktivisme, hvor tilhængere engagerer sig i at skabe positive miljøændringer på samfundsplan og globalt niveau<ref>Tucker 2018</ref><ref>Suganthi 2019</ref><ref>Smith 2009</ref>. == Særlige tilgange == Økospiritualitet er en bred betegnelse, der dækker forskellige åndelige perspektiver og praksisser, som fokuserer på forbindelsen mellem det guddommelige og miljøet. Nogle særlige former for økospiritualitet er: === Dyrebaseret spirituel praksis === En "dyrebaseret tilgang" refererer normalt til en filosofisk eller etisk tilgang, hvor dyr betragtes som centrale og værdifulde i sig selv. Dette står i modsætning til en [[Antropocentrisme|antropocentrisk]] tilgang, hvor mennesket betragtes som det centrale og som værdifuldt over andre arter. Økospiritualitet kan involvere en forbindelse til dyr og respekt for dyrelivet som en manifestation af det guddommelige<ref>Faver, C. A. (2009). Seeking our place in the web of life: Animals and human spirituality. ''Journal of Religion & Spirituality in Social Work: Social Thought'', ''28''(4), 362-378.</ref><ref>Hanrahan, C. (2011). Challenging anthropocentricism in social work through ethics and spirituality: Lessons from studies in human-animal bonds. ''Journal of Religion & Spirituality in Social Work: Social Thought'', ''30''(3), 272-293.</ref><ref>Faver, C. A. (2009). Seeking our place in the web of life: Animals and human spirituality. ''Journal of Religion & Spirituality in Social Work: Social Thought'', ''28''(4), 362-378.</ref><ref>Pribac, T. B. (2017). Spiritual Animal: A Journey into the Unspeakable. ''Journal for the Study of Religion, Nature & Culture'', ''11''(3).</ref>. En dyrebaseret tilgang til økospiritualitet integrerer principperne fra en dyrebaseret etik med åndelige og økologiske overvejelser. Dette indebærer at forstå forbindelsen mellem [[dyrevelfærd]], åndelighed og økologisk bevidsthed. Dette kan omfatte vegansk spiritualitet og dyreåndelighed: [[Vegansk spiritualitet]] er en åndelig tilgang, der er forankret i [[veganisme]], både som et etisk valg og som en livsstil<ref>Lestar, T. (2020). Religions going nuts? Faith-based veganism and transformative learning in the context of sustainability transitions (case 1: The Hare Krishna movement). ''Journal of Organizational Change Management'', ''33''(5), 805-819.</ref><ref>Nath, J. (2010). ‘God is a vegetarian’: The food, health and bio-spirituality of Hare Krishna, Buddhist and Seventh-Day Adventist devotees. ''Health Sociology Review'', ''19''(3), 356-368</ref>. Den kombinerer åndelige principper med et engagement for dyrevelfærd, bæredygtighed og respekt for al liv på planeten. [[Dyreåndelighed]] er troen på, at dyr har en åndelig essens eller sjæl og er forbundet med det guddommelige eller åndelige rige<ref>Scholtmeijer, M. (1999). Animals and spirituality: A skeptical animal rights advocate examines literary approaches to the subject. ''Lit: Literature Interpretation Theory'', ''10''(4), 371-394.</ref><ref>Cunningham, P. (2022). The case for animal spirituality—Part 1: Conceptual challenges, methodological considerations, and the question of animal consciousness. ''Journal for the Study of Religion, Nature and Culture'', ''16''(2), 186-224.</ref>. Denne tro finder sted i mange kulturer og åndelige traditioner, hvor dyr opfattes som mere end blot fysiske skabninger, men som bærere af en åndelig dimension. === Biocentrisme === [[Fil:Robert Lanza in laboratory.JPG|thumb|Robert Lanza]] [[Biocentrisme]] er en etisk og filosofisk tilgang, der betragter alle former for liv som centrale og værdifulde i sig selv<ref>https://www.britannica.com/topic/biocentrism</ref>. Det står i modsætning til [[antropocentrisme]], hvor mennesket anser sig selv som centrum for værdi og betydning. Biocentrisme anerkender, at alle levende organismer har iboende værdi og rettigheder. [[Robert Lanza]] lancerede i 2007 en teori om det biocentriske univers<ref>https://theamericanscholar.org/a-new-theory-of-the-universe/</ref>. Her udforsker han ideen om, at livet og bevidsthed er grundlæggende for naturen og universet, og at vores opfattelse af virkeligheden skal revurderes i lyset af denne forståelse. Økospiritualitet med biocentrisk fokus placerer alle former for liv som centrale for det guddommelige<ref>https://www.huffpost.com/entry/does-god-exist-or-not-new_b_802103</ref>. Den erkender, at al natur, inklusive dyr og planter, har en åndelig betydning. Dette kan indebære at anerkende det guddommelige i alle levende ting eller se naturen som en kilde til åndelig inspiration. === Gaianisme === [[Fil:Rainbow Gathering Bosnia 2007.JPG|thumb|Regnbueforsamling i Bosnien 2007]] [[Gaianisme]] er en spirituel tilgang, som trækker på inspiration fra [[Gaia-hypotese]]n, der blev introduceret af [[James Lovelock]] og [[Lynn Margulis]]<ref>J. E. Lovelock (1972). "Gaia as seen through the atmosphere". ''Atmospheric Environment''. '''6''' (8): 579–580</ref>. Hypotesen postulerer, at Jorden er en selvregulerende, levende organisme, hvor livet og miljøet samarbejder for at opretholde stabilitet<ref>Scharper, S. B. (1994). The Gaia Hypothesis: Implications for a Christian Political Theology of the Environment. ''CrossCurrents'', ''44''(2), 207–221. </ref>. Gaianisme går ud på at erkende Jorden som en guddommelig enhed, ofte omtalt som [[Gaia (gudinde)|Gaia]], den antikke græske gudinde for Jorden. Gaia betragtes som et levende og bevidst væsen, og alt liv på Jorden anses for at være en del af hendes organisme<ref>Scharper, S. B. (1994). The Gaia Hypothesis: Implications for a Christian Political Theology of the Environment. ''CrossCurrents'', ''44''(2), 207–221. </ref>. Gaianere søger åndelig forbindelse og inspiration fra Jorden som en guddommelig enhed. Dette kan omfatte ceremonier, meditationer og ritualer rettet mod at ære og styrke båndet til Gaia. Gaia-tilgangen fremmer ofte et stærkt miljøansvar og opfordrer til bevarelse og beskyttelse af Jorden som en hellig og guddommelig realitet<ref>Allan Hunt Badiner (1990), ''Dharma Gaia: A Harvest of Essays in Buddhism and Ecology''</ref>. === Økoteologi === [[Økoteologi]] integrerer teologiske principper med miljøansvar<ref>Latour, B. (2009). Will non‐humans be saved? An argument in ecotheology. ''Journal of the Royal Anthropological Institute'', ''15''(3), 459-475.</ref><ref>Kristensen, J. S. T. (2020). Økoteologi i dansk sammenhæng: Overvejelser. ''Kritisk Forum for Praktisk Teologi'', ''162''</ref>. Denne tilgang søger at forstå Guds relation til skabelsen og menneskets ansvar for at pleje og bevare miljøet<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/oekoteologi-deler-vandene</ref>. Økoteologer udforsker teologiske ideer om Guds relation til naturen og menneskets rolle som forvaltere af skabelsen. De udforsker ofte religiøse skrifter og traditioner for at finde ressourcer til at støtte miljømæssig bæredygtighed. Økoteologien indebærer ofte en miljøetisk tilgang, der anerkender den åndelige værdi af naturen og opfordrer til handling for at beskytte og bevare miljøet<ref>Hallman, D. G. (Ed.). (2009). ''Ecotheology: Voices from south and north''. Wipf and Stock Publishers.</ref>. Det kan omfatte opfordringer til bæredygtig livsstil, bevarelse af [[biodiversitet]] og bekæmpelse af miljøødelæggelse. Økoteologi kan også fremme interreligiøs dialog om miljøansvar og bæredygtighed, hvor troende fra forskellige religioner samarbejder om at adressere globale miljøudfordringer. === Feminin Økospiritualitet === [[Feminin økospiritualitet]] er en åndelig tilgang, der fokuserer på det feminine aspekt af spiritualitet og dets forbindelse til økologi og naturen<ref>Bell, F. M., Dennis, M. K., & Brar, G. (2022). “Doing Hope”: Ecofeminist spirituality provides emotional sustenance to confront the climate crisis. ''Affilia'', ''37''(1), 42-61.</ref>. Denne tilgang indebærer ofte en betoning af kvindelige guddomme, en værdsættelse af den feminine energi i naturen og en bevidsthed om den indbyrdes forbindelse mellem det feminine, det økologiske og det åndelige. Nogle former for økospiritualitet fremhæver således den guddommelige feminitets rolle i naturen og ser Gudinden som repræsentant for jordens frugtbarhed og livgivende kraft<ref>Reid, L. (2007). Women and the sacred earth: Hindu and Christian ecofeminist perspectives. ''Worldviews: Global Religions, Culture, and Ecology'', ''11''(3), 305-323.</ref><ref>Kumar, N. P. (2022). The Orizing Ecospirituality. ''Natural Reverberations'', 60.</ref>. == Skandinavien == I Skandinavien deler mange mennesker en stærk forbindelse til naturen og miljøet, og dette afspejler sig i nogle af de kulturelle værdier og traditioner i regionen. Selvom ikke alle i Skandinavien praktiserer økospiritualitet som en formel tro, er der aspekter af denne tilgang, der kan genkendes i kulturelle og samfundsmæssige kontekster<ref>Bredal-Tomren, T. S. (2023). Sámi ecotheology as a resource for the church of Norway: An ecocritical analysis of two Sámi ecotheologians. ''Studia Theologica-Nordic Journal of Theology'', 1-20.</ref><ref name=":0" />. Økospiritualitet er beslægtet med økofilosofi, og en central repræsentant er den norske filosof Arne [[Arne Næss|Næss]]<ref>https://www.aftenposten.no/meninger/kronikk/i/on8QWV/250-aar-siden-norges-foerste-oekofilosof-ble-foedt-han-stilte-spoersmaal-som-er-mer-aktuelle-enn-noen-gang</ref>. I Danmark er der en stærk kulturel forbindelse til naturen og et generelt fokus på bæredygtighed og miljøansvar. Danskere er kendt for at værdsætte og nyde naturen samt at støtte miljøvenlige initiativer. Nogle af de træk, der afspejler en form for økospiritualitet eller åndeligt engagement i forhold til miljøet, inkluderer en lang tradition for friluftsliv, hvor folk søger ud i naturen for at nyde aktiviteter som vandreture, cykling og fritidsaktiviteter ved søer og kyster. Interessen for mindfulness og velvære er desuden stigende i Danmark. Mange wellnessaktiviteter og praksisser fokuserer på forbindelsen mellem sind, krop og naturen. == Kritik == Økospiritualitet har været kritiseret for at udnytte og appropriere visse kulturelle og åndelige praksisser fra oprindelige samfund eller andre traditioner uden tilstrækkelig respekt eller forståelse for deres kontekst<ref>Chou, S. S. (2015). Claiming the sacred: Indigenous knowledge, spiritual ecology, and the emergence of eco-cosmopolitanism. ''Cultura'', ''12''(1), 71-84.</ref><ref>Spencer, A. M. (2022). The Rise of an Eco-Spiritual Imaginary: Ecology and Spirituality as Decolonial Protest in Contemporary Multi-Ethnic American Literature.</ref>. Dette kan ske, når visse spirituelle praksisser, ritualer eller symboler fra oprindelige samfund eller andre kulturer bliver "kommercialiseret" eller brugt ud fra en overfladisk forståelse af deres betydning. Dette kan føre til tab af kulturel integritet og forvanskning af de oprindelige intentioner og betydninger bag disse praksisser. == Litteratur == * Bonfiglio, Olga (21 April 2012). "Celebrating Earth Day Through Eco-Spirituality". ''The Huffington Post'' * Choné, A. (2017). Ecospirituality. In ''Rethinking Nature'' (pp. 38-48). Routledge. * CROWE, J. (2013). Transforming environmental attitudes and behaviours through eco-spirituality and religion. ''International Electronic Journal of Environmental Education'', ''3''(1), 75-88. * Delaney, Colleen (2009). "Ecospirituality: The Experience of Environmental Meditation in Patients With Cardiovascular Disease". ''Holistic Nursing Practice''. '''23''' (6): 362 * Faver, C. A. (2009). Seeking our place in the web of life: Animals and human spirituality. ''Journal of Religion & Spirituality in Social Work: Social Thought'', ''28''(4), 362-378. * Hettinger, N. (1995). Ecospirituality: First Thoughts. ''Dialogue and Alliance'', ''9'', 81-98. * Kristiansen, R. E. (1993). ''Økoteologi''. Forlaget ANIS. *Lanza, Robert (2009): ''Biocentrism: How Life and Consciousness are the Keys to Understanding the Universe'' ''followed''. BenBella Books * Lincoln, Valerie (September 3, 2000). Ecospirituality: A pattern that connects. ''Journal of Holistic Nursing'', ''18''(3), 227-244. * Shore-Goss, B. (2016). ''God is green: An eco-spirituality of incarnate compassion''. Wipf and Stock Publishers. * Smith, C. (2009). Reconnecting with Earth: Ecospirituality as the missing dimension in spirituality and sustainability education. In ''International handbook of education for spirituality, care and wellbeing'' (pp. 653-675). Dordrecht: Springer Netherlands. * Suganthi, L. (2019). Ecospirituality: A scale to measure an individual's reverential respect for the environment. ''Ecopsychology'', ''11''(2), 110-122. * Taylor, Bron Raymond. Dark green religion: Nature spirituality and the planetary future. Univ of California Press, 2010. * Teglbjærg Kristensen, J. S. (2020). Økoteologi i dansk sammenhæng: overvejelser. In ''Kritisk forum for praktisk teologi'' (Vol. 40, No. 162, pp. 4-23) * Tucker, Mary Evelyn (2008-11-01). "World Religions, the Earth Charter, and Sustainability". ''Worldviews: Global Religions, Culture, and Ecology''. '''12''' (2): 115–128 * Van Schalkwyk, Annalet. "Sacredness And Sustainability: Searching For A Practical Eco-Spirituality." Religion & Theology 18.1/2 (2011): 77–92 == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Spiritualitet]] [[Kategori:Økologi]] tb6x1wmf0v3tfv0412qtva1axa129xw UCI ProSeries 2024 0 1137242 11751541 11751054 2024-04-25T16:43:08Z Vandcykel 345855 /* Danske sejre */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelløb sæson | Details | name = UCI ProSeries 2024 | edition = 5 | competition = [[UCI ProSeries]] | dates = 31. januar&nbsp;– 20. oktober 2024 | location = {{unbulleted list|[[Europa]]|[[USA]]|[[Asien]]}} | rounds = 55 | previous = [[UCI ProSeries 2023|2023]] | next = [[UCI ProSeries 2025|2025]] }} '''UCI ProSeries 2024''' er den femte udgave af [[UCI ProSeries]]. Den indeholder cykelløb på næsthøjeste niveau, lige under [[UCI World Tour 2024|UCI World Tour]] og lige over løbene i [[UCI Continental Circuits]]. Der skal afvikles 55 løb, hvor 33 er [[Endagsløb (cykelsport)|endagsløb]] og 22 er [[Etapeløb (landevejscykling)|etapeløb]]. 49 køres i [[Europa]], fem i [[Asien]] og ét i [[USA]]. Første løb var [[Volta a la Comunitat Valenciana 2024|Volta a la Comunitat Valenciana]] der blev kørt fra den [[31. januar]], og løbsserien afsluttes med [[Veneto Classic 2024|Veneto Classic]] og [[Japan Cup 2024|Japan Cup]] den [[20. oktober]].<ref name="UCIcalendar">{{Cite web|url=https://www.uci.org/road/calendar|title=UCI Calendar 2024|accessdate=2. januar 2024|publisher=UCI}}</ref><ref name="PCS kalender">{{Cite web|url= https://www.procyclingstats.com/races.php?year=2024&circuit=26&class=&filter=Filter |title=UCI ProSeries 2024 |accessdate=4. januar 2024|publisher=Procyclingstats}}</ref> == Hold == De hold der kan deltage i de forskellige løb, afhænger af deres licens. {| class="wikitable" |- ! Kategori ! Hold |- | 1.Pro (''Éndagsløb'') | rowspan=2 | * UCI WorldTeam (max 70 %)<br />* UCI ProTeam<br />* Kontinentalhold (nationale)<br />* Kontinentalhold (udenlandske) (max 2)<br />* Landshold |- | 2.Pro (''Etapeløb'') |} === WorldTeams === {{Cycling race/listofteams|Q116890057}} === ProTeams === {{Cycling race/listofteams|Q123377748}} == Danske ryttere == I 2024 er der 17 danske ryttere fordelt på seks ProTeams. Blandt de seks hold er {{Ct|LTD|2024}} og {{Ct|IPT|2024}} garanteret en plads til samtlige løb i [[UCI World Tour 2024]], mens {{Ct|UXM|2024}} er inviteret med til alle [[Endagsløb (cykelsport)|éndagsløb]] på kalenderen. Dette er på grund af at de tre hold endte som de tre øverste ProTeams på UCI World Ranking 2023.<ref>{{Kilde nyheder |title= Allocation of 15 UCI Women's WorldTour licences, and registration of UCI WorldTeams and UCI ProTeams for the 2024 season |first= | last= |url= https://www.uci.org/pressrelease/allocation-of-15-uci-womens-worldtour-licences-and-registration-of-uci/7bAzHaUsD6HIabxwimcxIO |publisher = [[UCI]] |date= 12. december 2023 |accessdate=10. januar 2024 | language = en }}</ref> Ingen hold, modsat World Touren, er garanteret en plads til de enkelte løb på UCI ProSeries. Her er det kun den lokale løbsarrangør der bestemmer hvilke hold der må deltage. {| class="wikitable" |+ Danske ryttere på UCI ProSeries 2024 |- ! Hold !! Rytter !! Hold !! Rytter |- | rowspan="1"| {{Ct|BWB|2024}} || [[Alexander Salby]] || rowspan="2"| {{Ct|TUD|2024}} || [[Alexander Kamp]] |- | rowspan="2"| {{Ct|IPT|2024}} || [[Jakob Fuglsang]] || [[Sebastian Kolze Changizi]] |- | [[Mads Würtz Schmidt]] || rowspan="7"| {{Ct|UXM|2024}} || [[Louis Bendixen]] |- | rowspan="2"| {{Ct|LTD|2024}} || [[Andreas Kron]] || [[William Blume Levy]] |- | [[Jonas Gregaard]] || [[Carl-Frederik Bévort]] |- | rowspan="3"| {{Ct|TDT|2024}} || [[Nicklas Amdi Pedersen]] || [[Magnus Cort]] |- | [[Andreas Stokbro]] || [[Niklas Larsen]] |- | [[Sebastian Nielsen]] || [[Marcus Sander Hansen]] |- | || || [[Rasmus Bøgh Wallin]] |- |} === Danske sejre === {| class="wikitable" style="margin-left:1em; font-size:10pt;" | colspan="6" style="background:#f0f0f0; text-align:center;"|'''Danske sejre på UCI ProSeries 2024'''<ref name="Danske sejre">{{Kilde nyheder |title= Wins - Denmark |url= https://www.procyclingstats.com/nation.php?season=2024&level=&plevel=smallerorequal&filter=Filter&id=denmark&c=me&p=overview&s=nation-wins |publisher = ProCyclingStats |date= |accessdate=24. april 2024 | language = en }}</ref> |- ! style="width:15px;"|# ! style="width:300px;"|Løb ! style="width:70px;"|Klasse ! style="width:90px;"|Dato ! style="width:180px;" |Rytter ! style="width:200px;"|Hold |- | style="text-align:center;"| 1 | {{flagikon|TUR}} [[Tyrkiet Rundt 2024#4. etape|4. etape]] af [[Tyrkiet Rundt 2024|Tyrkiet Rundt]]<ref name="4. etape Tyrkiet Rundt">{{Kilde nyheder |title= Dansk sprintertalent tager stor sejr |first= Emil Selmer | last = Hjernø |url= https://www.feltet.dk/nyheder/stort_dansk_sprintertalent_tager_stor_sejr/ |work = [[Feltet.dk]] |date= 24. april 2024 |accessdate= 24. april 2024}}</ref> | 2.Pro | [[24. april]] | [[Tobias Lund Andresen]] | {{Ct|DFP|2024}} |- | style="text-align:center;"| 2 | {{flagikon|TUR}} [[Tyrkiet Rundt 2024#5. etape|5. etape]] af [[Tyrkiet Rundt 2024|Tyrkiet Rundt]]<ref name="5. etape Tyrkiet Rundt">{{Kilde nyheder |title= Tobias Lund vinder for anden dag i træk |first= Gustav Volstrup | last = Sønderlund |url= https://www.feltet.dk/nyheder/tobias_lund_vinder_igen/ |work = [[Feltet.dk]] |date= 25. april 2024 |accessdate= 25. april 2024}}</ref> | 2.Pro | [[25. april]] | [[Tobias Lund Andresen]] | {{Ct|DFP|2024}} |} == Løbene == {| class="wikitable plainrowheaders" |+ Løb i UCI ProSeries 2024<ref name="UCIcalendar" /> |- ! scope="col" | Løb ! scope="col" | Dato ! scope="col" | Vinder ! scope="col" | Andenplads ! scope="col" | Tredjeplads |- ! scope="row" | {{flagikon|ESP}} [[Volta a la Comunitat Valenciana 2024|Volta a la Comunitat Valenciana]] | 31. januar – 4. februar | {{flagathlete|[[Brandon McNulty]]|USA}} | {{flagathlete|[[Santiago Buitrago]]|COL}} | {{flagathlete|[[Aleksandr Vlasov]]|RUS}} |- ! scope="row" | {{flagikon|POR}} [[Figueira Champions Classic 2024|Figueira Champions Classic]] | 10. februar | {{flagathlete|[[Remco Evenepoel]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Vito Braet]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Simone Velasco]]|ITA}} |- ! scope="row" | {{flagikon|OMA}} [[Tour of Oman 2024|Tour of Oman]] | 10.–14. februar | {{flagathlete|[[Adam Yates]]|GBR}} | {{flagathlete|[[Jan Hirt]]|CZE}} | {{flagathlete|[[Finn Fisher-Black]]|NZL}} |- ! scope="row" | {{flagikon|ESP}} [[Clásica de Almería 2024|Clásica de Almería]] | 11. februar | {{flagathlete|[[Olav Kooij]]|NED}} | {{flagathlete|[[Matteo Moschetti]]|ITA}} | {{flagathlete|[[Matteo Trentin]]|ITA}} |- ! scope="row" | {{flagikon|ESP}} [[Vuelta a Andalucía 2024|Vuelta a Andalucía Ruta Ciclista del Sol]] | 16. februar{{efn|name="note-stage-1"|1., 2., 4. og 5. etape blev aflyst pga. mangel på [[Guardia Civil]]-politifolk som følge af landmænds demonstrationer.<ref>{{Kilde nyheder|title=Ruta del Sol shortened to three days as stage 2 also cancelled due to protests|url=https://www.cyclingnews.com/news/ruta-del-sol-shortened-to-three-days-as-stage-2-also-cancelled-due-to-protests/|first=Laura|last=Weislo|accessdate=15. februar 2024|work=[[Cyclingnews.com]]|publisher=[[Future plc]]|date=15. februar 2024}}</ref>}} | bgcolor=#ececec colspan=3 rowspan=1 align=center| <span style="color:gray">''Ingen samlet vinder''<ref>{{Kilde nyheder |url=https://www.feltet.dk/nyheder/kan_man_vinde_et_etapeloeb_paa_n_dag_nu_kommer_uci_med_afgoerelse/ |title=Kan man vinde et etapeløb på én dag? Nu kommer UCI med afgørelse |publisher=Feltet.dk|date=20. februar 2024}}</ref></span> |- ! scope="row" | {{flagikon|POR}} [[Volta ao Algarve 2024|Volta ao Algarve]] | 14.–18. februar | {{flagathlete|[[Remco Evenepoel]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Daniel Martínez]]|COL}} | {{flagathlete|[[Jan Tratnik]]|SLO}} |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[Faun-Ardèche Classic 2024|Faun-Ardèche Classic]] | 24. februar | {{flagathlete|[[Juan Ayuso]]|ESP}} | {{flagathlete|[[Romain Grégoire]]|FRA}} | {{flagathlete|[[Mattias Skjelmose]]|DEN}} |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[La Drôme Classic 2024|Faun Drôme Classic]] | 25. februar | {{flagathlete|[[Marc Hirschi]]|SUI}} | {{flagathlete|[[Juan Ayuso]]|ESP}} | {{flagathlete|[[Maxim Van Gils]]|BEL}} |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Kuurne-Bruxelles-Kuurne 2024|Kuurne-Bruxelles-Kuurne]] | 25. februar | {{flagathlete|[[Wout van Aert]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Tim Wellens]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Oier Lazkano]]|ESP}} |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Trofeo Laigueglia 2024|Trofeo Laigueglia]] | 28. februar | {{flagathlete|[[Lenny Martinez (cykelrytter)|Lenny Martinez]]|FRA}} | {{flagathlete|[[Andrea Vendrame]]|ITA}} | {{flagathlete|[[Juan Ayuso]]|ESP}} |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Nokere Koerse 2024|Danilith Nokere Koerse]] | 13. marts | {{flagathlete|[[Tim Merlier]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Fabio Jakobsen]]|NED}} | {{flagathlete|[[Jasper Philipsen]]|BEL}} |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Milano-Torino 2024|Milano-Torino]] | 13. marts | {{flagathlete|[[Alberto Bettiol]]|ITA}} | {{flagathlete|[[Jan Christen]]|SUI}} | {{flagathlete|[[Marc Hirschi]]|SUI}} |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[Grand Prix de Denain 2024|Grand Prix de Denain – Porte du Hainaut]] | 14. marts | {{flagathlete|[[Jannik Steimle]]|GER}} | {{flagathlete|[[Ceriel Desal]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Dries Van Gestel]]|BEL}} |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Bredene Koksijde Classic 2024|Bredene Koksijde Classic]] | 15. marts | {{flagathlete|[[Luca Mozzato]]|ITA}} | {{flagathlete|[[Dylan Groenewegen]]|NED}} | {{flagathlete|[[Gerben Thijssen]]|BEL}} |- ! scope="row" | {{flagikon|ESP}} [[GP Miguel Induráin 2024|Gran Premio Miguel Induráin]] | 30. marts | {{flagathlete|[[Brandon McNulty]]|USA}} | {{flagathlete|[[Maxim Van Gils]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Oscar Onley]]|GBR}} |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Scheldeprijs 2024|Scheldeprijs]] | 3. april | {{flagathlete|[[Tim Merlier]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Jasper Philipsen]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Dylan Groenewegen]]|NED}} |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Brabantse Pijl 2024|De Brabantse Pijl – La Flèche Brabançonne]] | 10. april | {{flagathlete|[[Benoît Cosnefroy]]|FRA}} | {{flagathlete|[[Dylan Teuns]]|BEL}} | {{flagathlete|[[Tim Wellens]]|BEL}} |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Tour of the Alps 2024|Tour of the Alps]] | 15.–19. april | {{flagathlete|[[Juan Pedro López]]|ESP}} | {{flagathlete|[[Ben O'Connor]]|AUS}} | {{flagathlete|[[Antonio Tiberi]]|ITA}} |- ! scope="row" | {{flagikon|TUR}} [[Tyrkiet Rundt 2024|Tyrkiet Rundt]] | 21.–28. april | | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[Grand Prix du Morbihan 2024|Grand Prix du Morbihan]] | 4. maj | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[Tro Bro Leon 2024|Tro Bro Leon]] | 5. maj | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|HUN}} [[Ungarn Rundt 2024|Ungarn Rundt]] | 8.–12. maj | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[Fire dage ved Dunkerque 2024|Fire dage ved Dunkerque]] | 14.–19. maj | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|NOR}} [[Tour of Norway 2024|Tour of Norway]] | 23.–26. maj | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[Boucles de la Mayenne 2024|Boucles de la Mayenne – Crédit Mutuel]] | 23.–26. maj | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Circuit Franco-Belge 2024|Circuit Franco-Belge]] | 29. maj | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Brussels Cycling Classic 2024|Brussels Cycling Classic]] | 2. juni | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Dwars door het Hageland 2024|Duracell Dwars door het Hageland]] | 8. juni | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|SLO}} [[Slovenien Rundt 2024|Slovenien Rundt]] | 12.–16. juni | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Belgien Rundt 2024|Belgien Rundt]] | 12.–16. juni | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|CHN}} [[Tour of Qinghai Lake 2024|Tour of Qinghai Lake]] | 7.–14. juli | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Tour de Wallonie 2024|Ethias–Tour de Wallonie]] | 22.–26. juli | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|NOR}} [[Arctic Race of Norway 2024|Arctic Race of Norway]] | 4.–7. august | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ESP}} [[Vuelta a Burgos 2024|Vuelta a Burgos]] | 5.–9. august | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|DEN}} [[PostNord Danmark Rundt 2024|PostNord Danmark Rundt]] | 14.–18. august | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|GER}} [[Deutschland Tour 2024|Deutschland Tour]] | 21.–25. august | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|USA}} [[Maryland Cycling Classic 2024|Maryland Cycling Classic]] | 1. september | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|GBR}} [[Tour of Britain 2024|Tour of Britain]] | 1.–8. september | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[Grand Prix de Fourmies 2024|GP de Fourmies / La Voix du Nord]] | 8. september | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[GP Industria & Artigianato di Larciano 2024|GP Industria & Artigianato]] | 8. september | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Coppa Sabatini 2024|Gran Premio città di Peccioli – Coppa Sabatini]] | 12. september | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Grand Prix de Wallonie 2024|Grand Prix de Wallonie]] | 18. september | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|LUX}} [[Luxembourg Rundt 2024|Luxembourg Rundt]] | 18.–22. september | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|BEL}} [[Super 8 Classic 2024|SUPER 8 Classic]] | 21. september | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|MAS}} [[Tour de Langkawi 2024|Petronas Tour de Langkawi]] | 29. september – 6. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|GER}} [[Münsterland Giro 2024|Sparkassen Münsterland Giro]] | 3. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Giro dell’Emilia 2024|Giro dell'Emilia]] | 5. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|FRA}} [[Paris-Tours 2024|Paris-Tours Elite]] | 6. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Coppa Bernocchi 2024|Coppa Bernocchi – GP Banco BPM]] | 7. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Tre Valli Varesine 2024|Tre Valli Varesine]] | 8. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Gran Piemonte 2024|Gran Piemonte]] | 10. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|CHN}} [[Tour of Taihu Lake 2024|Tour of Taihu Lake]] | 10.–13. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Giro del Veneto 2024|Giro del Veneto]] | 16. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|ITA}} [[Veneto Classic 2024|Veneto Classic]] | 20. oktober | | | |- ! scope="row" | {{flagikon|JPN}} [[Japan Cup 2024|Japan Cup Cycle Road Race]] | 20. oktober | | | |} ==Noter== {{notelist}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.uci.org/road/calendar Kalender for UCI ProSeries 2024] {{UCI ProSeries 2024}} {{UCI ProSeries}} [[Kategori:UCI ProSeries 2024| ]] inxgsgz3emo8zv84qxhjbib9ofhqm62 Spirituel filosofi 0 1138456 11751736 11747973 2024-04-26T00:31:52Z PlatonsDiscipel 467260 Mindre forbedringer wikitext text/x-wiki '''Spirituel filosofi''' er [[filosofi]], der fokuserer på spørgsmål om [[Ånd|åndelighed]], menneskets natur, bevidsthed og eksistensens formål<ref>Rousseau, David (2019). "Spirituality and philosophy". ''The Routledge International Handbook of Spirituality in Society and the Professions''</ref><ref>Antonov, Vladimir. ''Classics of Spiritual Philosophy and the Present''. CreateSpace, 2008.</ref>. Denne type filosofi adskiller sig fra traditionel akademisk fagfilosofi og vedrører aspekter af livet, som ikke kan opfattes med de fysiske sanser. Den omhandler komplekse spørgsmål, der går ud over det materielle og søger at udforske de fundamentale sider af virkeligheden. Den kan også omfatte ideer om karma, genfødsel, meditation, oplysning, og andre begreber, der adresserer menneskets åndelige liv. == Hovedtræk == Spirituel filosofi kan antage mange former og kan være forbundet med forskellige religiøse og kulturelle traditioner, men den behøver ikke at have forbindelse til hverken religion eller tro<ref>Miller, Courtney (2016). "'Spiritual but not religious': Rethinking the legal definition of religion". ''Virginia Law Review''. '''102''' (3): 833–894.</ref><ref name=":0">Inglehart, Ronald; Baker, Wayne E. (2000). "Modernization, Cultural Change, and the Persistence of Traditional Values". ''American Sociological Review''. '''65''' (1): 19–51.</ref>. Spirituel filosofi kan være forbundet med mere åndelige eller eksistentielle tilgange, der ikke er bundet til en bestemt religion. Nogle spirituelle filosofier har en mystisk tilgang, mens andre kan være mere humanistiske eller eksistentielle<ref name=":0" />. Det er vigtigt at bemærke, at begrebet "spirituel filosofi" ikke henviser til en enkelt sammenhængende skole eller tankegang, men snarere til en bred vifte af filosofiske tilgange, der deler fokus på åndelige spørgsmål. Nogle af de mere kendte retninger er hinduistisk filosofi, [[buddhisme]]<ref>Siderits, Mark. ''Buddhism as philosophy: An introduction''. Routledge, 2017.</ref>, kristen mystik<ref name=":1">Eckhart 2001</ref>, [[traditionalisme]]<ref>Sedgwick 2009</ref>, og [[transcendentalisme]]<ref>Thoreau 2006</ref> og nytraditionalisme<ref>Draeby 2023</ref>. Sommetider omtaler folk også spirituel filosofi som “esoterisk filosofi” eller "mystisk filosofi." Udenforstående forveksler sommetider forkert spirituel filosofi med [[New age|New Age]], som var en moderne bevægelse kendetegnet ved en astrologisk tro på vandmandens tidsalder. Selv om der kan være visse overlap i nogle af de åndelige ideer, havde New Age fokus på astrologi, krystalterapi, tarotlæsning og englekanalisering, som ikke er en del af den spirituelle filosofi. == Litteratur == * Cooper, Adam G. (2008). ''Life in the flesh: An anti-gnostic spiritual philosophy''. Oxford University Press. * Draeby, Andres (2023): ''Visdommens rum''. Akademisk Forlag * Eckhart, Meister (2001). ''Wandering Joy: Meister Eckhart's, Mystical Philosophy''. SteinerBooks. * Gagnebin, Charles (1964). "La pensée de Plotin, une philosophie de la vie spirituelle." ''Revue de Théologie et de Philosophie'' 14.2: 84-95. * Guénon, Rene (2001). ''Man and his becoming according to the Vedanta''. Sophia Perennis. * Lacombe, Olivier (1958): "Réflexions sur la Philosophie indienne." ''Diogène'' 24: 40. * Magno, Joseph A. (2005). ''The spiritual philosophy of the Tao Te Ching''. Pendragon Publishing, Inc.. * Myerson, Joel (Ed.). (2000). ''Transcendentalism: A Reader''. Oxford University Press. * Packer, Barbara L. (2007). ''The transcendentalists''. University of Georgia PresS * Schelling, Friedrich (2023): ''Åbenbaringens filosofi.'' Philosophia * Schmidt-Biggemann, W. (1998). Geistige Prozeßnatur: Schellings spirituelle Naturphilosophie zwischen 1800 und 1810. ''Hölderlin-Jahrbuch'', 42-57. * Sedgwick, Mark J. (2009). ''Against the modern world: Traditionalism and the secret intellectual history of the twentieth century''. Oxford University Press. * Thoreau, Henry David (2006): ''Walden''. Yale University Press * Waterfield, Robin (2005). ''René Guenon and the Future of the West: The Life and Writings of a 20th century Metaphysician''. Sophia Perennis. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Spiritualitet]] 1k7vv7beba37vlpirswsj89nkz0fjbp Brugerdiskussion:83.151.150.226 3 1140937 11751973 11695674 2024-04-26T11:34:48Z Hjart 190510 wikitext text/x-wiki {{ErIkke|--[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 19. feb. 2024, 10:57 (CET)}} {{Gentagent hærværk||--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. apr. 2024, 13:34 (CEST)}} 4nvolair2zv8rcf7x14so6zcngrjz1u Tænketanken Demokratisk Erhverv 0 1141277 11751437 11738507 2024-04-25T12:42:31Z Sarrus 35801 fjerner {{notabilitet|SDBS=Ja|dato=2024}} jf. [[Wikipedia:Sletningsforslag/Tænketanken Demokratisk Erhverv]] wikitext text/x-wiki {{tætpå}}{{reklame}} {{henvisninger|dato=2024}} '''Tænketanken Demokratisk Erhverv''' er en [[Danmark|dansk]] [[tænketank]], der blev grundlagt i 2018. Tænketanken fokuserer primært på at fremme demokratiske virksomheder og skabe viden om dem. == Historie == ''Tænketanken Demokratisk Erhverv'' blev grundlagt med det formål at udforske og promovere demokratiske metoder og værdier i virksomhedsledelse og organisationsstruktur. Tænketanken blev etableret af en række organisationer herunder [[Coop amba|Coop]] og [[Thise Mejeri]]. == Formål == Tænketanken arbejder for at fremme demokratiske principper i erhvervslivet gennem forskning, politikudvikling og uddannelsesinitiativer. Dens formål omfatter: * At undersøge og analysere demokratiske modeller for virksomhedsstyring. * At skabe opmærksomhed omkring demokratiske arbejdspladser og deres fordele. * At rådgive virksomheder og organisationer om implementering af demokratiske beslutningsprocesser. == Aktiviteter == ''Tænketanken Demokratisk Erhverv'' driver en række aktiviteter for at opnå sine mål, herunder: * Forskning: Tænketanken gennemfører forskning om demokratiske ejerformer, virksomheders præstationer og samfundsøkonomiske effekter. * Politikudvikling: Tænketanken udvikler politiske forslag og anbefalinger til at fremme demokratisk ejerskab af virksomheder. * Uddannelse: Tænketanken tilbyder kurser, workshops og seminarer om demokratisk ejerskab. == Samarbejder == ''Tænketanken Demokratisk Erhverv'' samarbejder med andre organisationer, virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder for at fremme demokratiske principper i erhvervslivet. Blandt tænketankens mere end 60 medlemmer er Coop, [[Andel (energiselskab)|Andel]], Thise Mejeri, [[GF Forsikring]], [[Merkur Andelskasse]] og [[OK Benzin]].<ref name=samarbejde>[https://www.information.dk/indland/2018/09/taenketank-demokratiske-virksomheder-sikre-oekonomisk-selvbestemmelse?lst_tag "Tænketank: Demokratiske virksomheder skal sikre økonomisk selvbestemmelse"] hos Information.dk af Sebastian Gjerding, 21. september 2018</ref> Demokratiske virksomheder er ejet af enten medarbejdere, andelshavere, medlemmer eller kunder. == Publikationer == Tænketanken udgiver rapporter, artikler og bøger om emner relateret til demokratisk erhverv og virksomhedsstyring. ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://demokratiskerhverv.dk/ "Demokratiskerhverv.dk"], tænketankens hjemmeside * [https://www.altinget.dk/artikel/den-nye-taenketank-demokratisk-erhverv-saetter-navn-paa-ledelse "Den nye tænketank demokratisk erhverv sætter navn på ledelse"] hos Altinget.dk af Andreas Pinstrup Jørgensen * [https://www.information.dk/indland/2018/09/taenketank-demokratiske-virksomheder-sikre-oekonomisk-selvbestemmelse?lst_tag "Tænketank: Demokratiske virksomheder skal sikre økonomisk selvbestemmelse"] hos Information.dk af Sebastian Gjerding, 21. september 2018 * [https://www.information.dk/indland/2022/06/danmark-glemt-tradition-demokratiske-virksomheder-udviklingen-vendes?lst_tag "Danmark har glemt sin tradition for demokratiske virksomheder. Nu skal udviklingen vendes"] hos Information.dk af Sebastian Gjerding, 22. juni 2022 __NOTOC__ [[Kategori:Tænketanke i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 2018]] q6lk4yvcgj08q29a7x7d9onh6xvv2wv Peter Frederiksen (drabsdømt) 0 1143496 11751787 11723208 2024-04-26T03:27:40Z Nalle&Lisa 298666 +overskrift wikitext text/x-wiki {{wikify|dato=marts 2024}} {{substub|dato=2024}} '''Peter Frederiksen''' er en dansker der i maj 2018 blev dømt til to gange livstid i Sydafrika for at beordre drabet på sin ekskone, voldtægt af et barn og besiddelse af børneporno.<ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/anklager-kraever-livstid-i-sydafrikansk-faengsel-drabsdomt-dansker-er-farlig</ref><ref name=":0">https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansker-far-livstid-i-sydafrika-drab-og-paedofili</ref> Sagen startede i 2015 da politiet fandt 21 afskårne klitorisser i hans fryser. Dette forhold er han aldrig blevet dømt for.<ref name=":0" /> I forbindelse med retssagen blev han mentalundersøgt, og det blev konkluderet, at han har psykopatiske træk.<ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/65-aarig-dansker-i-sydafrika-skyldig-i-sag-om-drab-og-voldtaegt</ref> ==Referencer== {{reflist}} {{DEFAULTSORT:Frederiksen, Peter (drabsdømt)}} [[Kategori:Mordere fra Danmark]] cnlf76nkir2tt45fm5b1g8xgwjbesgp Bruger:Steenth/sandkasse/forslag til beskyttelsesniveau for skabeloner og moduler 2 1143934 11751845 11748535 2024-04-26T07:47:31Z Steenth 7731 opdatering med nye skabeloner og moduler og nedsættelse af grænse for semibeskyttet til 250... wikitext text/x-wiki Oplæg til [[Wikipedia:Landsbybrønden/Bedre beskyttelse af sider, skabeloner og moduler]] == Nuværende fuld beskyttet skabeloner og moduler == === Besked til brugere - bør vedligeholdes af administratorerne === * [[Modul:No globals]] antal 258925 * [[Skabelon:Test]] antal 34130 * [[Skabelon:Test gammel]] antal 21831 * [[Skabelon:Velkommen]] antal 15420 * [[Skabelon:Test gul]] antal 14201 * [[Skabelon:Test2]] antal 8913 * [[Skabelon:ErIkke (gammel)]] antal 8246 * [[Skabelon:VelkommenIP gammel]] antal 6428 * [[Skabelon:Test2 gul]] antal 5882 * [[Skabelon:Test3]] antal 4683 * [[Skabelon:Velkommen (Gammel)]] antal 4138 * [[Skabelon:Test3 gul]] antal 3165 * [[Skabelon:Velkommen gammel]] antal 2684 * [[Skabelon:VelkommenIP gul]] antal 2591 * [[Skabelon:VelkommenErIkke (gammel)]] antal 2440 * [[Skabelon:Test (gammel)]] antal 2181 * [[Skabelon:Test2 (Gammel)]] antal 1567 * [[Skabelon:FællesIP]] antal 1190 * [[Skabelon:Test3 (Gammel)]] antal 996 * [[Skabelon:VelkommenErIkkeIP (gammel)]] antal 563 * [[Skabelon:Velkommen gul]] antal 338 * [[Skabelon:Gendannelsesforslag]] antal 80 * [[Skabelon:Blokeret gul]] antal 48 * [[Skabelon:Forside skandinavisk artikel]] antal 4 * [[Skabelon:Forside ugens artikel]] antal 3 * [[Skabelon:Antal ugens artikel]] antal 2 * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel/torsdag]] antal 2 * [[Skabelon:Sandkasse tekst]] antal 0 === Simple skabeloner, som ikke haster med at ændre beskyttelsesniveau === * [[Skabelon:-]] antal 15228 * [[Skabelon:·]] antal 11984 * [[Skabelon:!-]] antal 4365 * [[Skabelon:0]] antal 1981 * [[Skabelon:•]] antal 1055 * [[Skabelon:·wrap]] antal 112 * [[Skabelon:!]] antal 0 === tjaa === * [[Skabelon:SSlet]] antal 8691 * [[Skabelon:SBehold]] antal 4186 === bør vedligeholdes af skabelonredaktører === * [[Modul:Tjek for ukendte parametre]] antal 366238 * [[Skabelon:Wikidata image]] antal 158504 * [[Skabelon:Reflist]] antal 154728 * [[Modul:Math]] antal 150929 * [[Skabelon:Autoritetsdata]] antal 124068 * [[Skabelon:Commonscat]] antal 111401 * [[Modul:Kategori køn]] antal 89710 * [[Skabelon:FD]] antal 89709 * [[Modul:StringReplace]] antal 73872 * [[Skabelon:Dobbeltstub]] antal 69929 * [[Skabelon:Flagikon]] antal 63225 * [[Skabelon:Flagikon/core]] antal 63201 * [[Skabelon:Klasse Stub]] antal 56356 ; under 50.000 * [[Skabelon:Standardstub]] antal 33197 * [[Skabelon:Filmlinks]] antal 27419 * [[Skabelon:Flagland/core]] antal 21158 * [[Skabelon:En sprog]] antal 18003 * [[Skabelon:Konklusion]] antal 11164 * [[Skabelon:Sortaarkat]] antal 10629 * [[Skabelon:Commonskat]] antal 9336 * [[Skabelon:Sletningsforslag]] antal 4951 * [[Skabelon:Nowrap begin]] antal 694 * [[Skabelon:Nowrap end]] antal 692 * [[Skabelon:Ikkefed]] antal 691 * [[Skabelon:Tnavbar]] antal 629 * [[Skabelon:Prettytable]] antal 353 * [[Skabelon:If-gammel]] antal 11 * [[Skabelon:Link]] antal 5 == Nuværende semibeskyttet skabeloner og moduler == === Bør vedligeholdes af skabelonredaktører === * [[Skabelon:Artikel eller andet]] antal 259613 * [[Modul:Arguments]] antal 225722 * [[Modul:Navboks/styles.css]] antal 174897 * [[Modul:Navboks]] antal 174894 * [[Skabelon:Hlist/styles.css]] antal 165408 * [[Modul:Infoboks]] antal 152480 * [[Modul:Brug Wikidata/data]] antal 143969 * [[Modul:Brug Wikidata]] antal 143956 * [[Skabelon:Wikidata-emne]] antal 141188 * [[Modul:Arg filter]] antal 135209 * [[Skabelon:Wikidata-tid]] antal 133087 * [[Skabelon:Wikidata-streng]] antal 131617 * [[Modul:String]] antal 124892 * [[Modul:Autoritetsdata]] antal 124068 * [[Skabelon:Infoboks med filter]] antal 117416 * [[Skabelon:Wikidata-tekst]] antal 110026 * [[Modul:InfoboxImage]] antal 105723 * [[Skabelon:Wikidata-tal]] antal 101904 * [[Skabelon:Wikidata-id]] antal 94789 * [[Modul:TableTools]] antal 94026 * [[Skabelon:WD-ikon]] antal 91047 * [[Modul:Separated entries]] antal 90639 * [[Skabelon:PAGENAMEBASE]] antal 89776 * [[Skabelon:Br separated entries]] antal 89753 * [[Modul:Genitiv]] antal 83433 * [[Skabelon:Navboks]] antal 81779 * [[Modul:Citation/CS1/Configuration]] antal 81122 * [[Modul:Citation/CS1/Whitelist]] antal 81122 * [[Modul:Citation/CS1/COinS]] antal 81120 * [[Modul:Citation/CS1/Date validation]] antal 81120 * [[Modul:Citation/CS1/Identifiers]] antal 81120 * [[Modul:Citation/CS1]] antal 81120 * [[Modul:Citation/CS1/Utilities]] antal 81120 * [[Modul:Citation/CS1/styles.css]] antal 81097 * [[Modul:External links/conf]] antal 66365 * [[Modul:External links]] antal 66362 * [[Modul:Coordinates]] antal 57794 * [[Skabelon:Cite web]] antal 56302 * [[Modul:Webarchive]] antal 55515 * [[Skabelon:Webarchive]] antal 55515 * [[Skabelon:Nowrap]] antal 55463 ; under 50.000 * [[Skabelon:Infoboks]] antal 39861 * [[Skabelon:Coord]] antal 33326 === Bør ændres til udvidet beskyttelse === * [[Skabelon:Nyt felt]] antal 49494 * [[Skabelon:Infoboks below-tekst2]] antal 48221 * [[Modul:Ft.dk link]] antal 43708 * [[Skabelon:Infoboks below-tekst]] antal 42517 * [[Skabelon:Infoboks Wikidata person]] antal 40161 * [[Skabelon:Vis]] antal 39339 * [[Skabelon:Yesno]] antal 36468 * [[Skabelon:Kursiveret titel]] antal 33302 * [[Modul:Message box/styles.css]] antal 31399 * [[Modul:Message box]] antal 31390 * [[Modul:Message box/configuration]] antal 31382 * [[Skabelon:Small]] antal 31291 * [[Skabelon:MONTHNAME]] antal 29332 * [[Modul:External links/conf/Film]] antal 27419 * [[Skabelon:Coord wd]] antal 26289 * [[Skabelon:Infoboks film]] antal 25552 * [[Skabelon:Lande data Storbritannien]] antal 25501 * [[Skabelon:Sprogikon]] antal 25168 * [[Modul:External links/conf/Sport]] antal 23570 * [[Skabelon:Sportshenvisninger]] antal 23570 * [[Skabelon:Trim]] antal 23033 * [[Skabelon:Alder]] antal 22153 * [[Skabelon:Dato og alder]] antal 21624 * [[Skabelon:Flagland]] antal 21204 * [[Skabelon:Kilde nyheder]] antal 21145 * [[Skabelon:Genitiv]] antal 20779 * [[Skabelon:Longitem]] antal 20321 * [[Modul:Location map]] antal 19487 * [[Skabelon:Catalog lookup link]] antal 19215 * [[Skabelon:Yesno-no]] antal 19196 * [[Modul:Error]] antal 19089 * [[Skabelon:Error-small]] antal 19089 * [[Modul:Check isxn]] antal 19087 * [[Skabelon:Location map]] antal 19027 * [[Skabelon:Yesno-yes]] antal 19002 * [[Skabelon:ISBN]] antal 18709 * [[Modul:Infobox3cols]] antal 17804 * [[Skabelon:Infobox3cols med filter]] antal 17794 * [[Skabelon:WikiProjekt Film]] antal 17741 * [[Skabelon:Lande data Danmark]] antal 17040 * [[Skabelon:Both]] antal 16726 * [[Modul:Sportskategorier]] antal 15326 * [[Skabelon:Sportskategorier]] antal 15325 * [[Modul:URL]] antal 15201 * [[Skabelon:URL]] antal 15200 * [[Skabelon:Klasse Kategori]] antal 15043 * [[Skabelon:Medaljeskabelon for infobokse]] antal 14897 * [[Skabelon:Harflertydig]] antal 14363 * [[Skabelon:Convinfobox]] antal 13919 * [[Skabelon:Convinfobox/3]] antal 13906 * [[Skabelon:Infoboks fodboldbiografi]] antal 13904 * [[Skabelon:Ambox]] antal 12985 * [[Skabelon:Billedesavnes/opdel i kategorier]] antal 12886 * [[Modul:Category handler]] antal 12882 * [[Skabelon:Column-width]] antal 12748 * [[Skabelon:Coord wd/find regionskode]] antal 12662 * [[Modul:Namespace detect/config]] antal 12489 * [[Modul:Namespace detect/data]] antal 12489 * [[Modul:Category handler/blacklist]] antal 12485 * [[Modul:Category handler/config]] antal 12485 * [[Modul:Category handler/data]] antal 12485 * [[Modul:Category handler/shared]] antal 12485 * [[Skabelon:Dødt link/core]] antal 12413 * [[Skabelon:Dødt link]] antal 12413 * [[Skabelon:Multiparametre]] antal 12407 * [[Skabelon:Message box long]] antal 12386 * [[Modul:Redirect]] antal 12357 * [[Skabelon:Flertydig]] antal 12354 * [[Skabelon:DK-filmstub]] antal 12300 * [[Modul:External links/conf/Filmperson]] antal 11712 * [[Skabelon:Filmperson]] antal 11712 * [[Skabelon:WPFodbold]] antal 11638 * [[Skabelon:Kronologi]] antal 10694 * [[Skabelon:Kronologi skal]] antal 10693 * [[Skabelon:Lande data Tyskland]] antal 10653 * [[Skabelon:Abbr]] antal 10534 * [[Skabelon:Lang]] antal 10524 * [[Modul:Unsubst]] antal 10426 * [[Skabelon:Kilde]] antal 10042 * [[Skabelon:Cite book]] antal 10039 * [[Skabelon:Lande data USA]] antal 9789 * [[Skabelon:Klasse Start]] antal 9760 * [[Skabelon:WPDE]] antal 9692 * [[Skabelon:Kilder]] antal 9326 * [[Skabelon:Fix]] antal 9225 * [[Skabelon:Visgeolinks]] antal 9099 * [[Skabelon:Beskrivelse fra DFI]] antal 8849 * [[Skabelon:Infoboks by]] antal 8770 * [[Skabelon:WP-hjælpesider]] antal 8741 * [[Skabelon:Dato]] antal 8727 * [[Modul:Formattal]] antal 8447 * [[Skabelon:Formattal]] antal 8446 * [[Skabelon:Flag]] antal 8379 * [[Skabelon:Flag/core]] antal 8364 * [[Skabelon:WPMilitær]] antal 8228 * [[Skabelon:LangWithName]] antal 8161 * [[Skabelon:Kilde mangler]] antal 7979 * [[Skabelon:Speciallink]] antal 7965 * [[Skabelon:Lande data Frankrig]] antal 7814 * [[Skabelon:Flertydig/kategori]] antal 7766 * [[Skabelon:Infoboks musiker/farvevælger]] antal 7735 * [[Skabelon:Infoboks musiker/hCard class]] antal 7733 * [[Skabelon:Infoboks musiker]] antal 7733 * [[Skabelon:Fodboldtrup]] antal 7470 * [[Modul:Documentation/config]] antal 7459 * [[Modul:Documentation]] antal 7458 * [[Skabelon:Dokumentation]] antal 7265 * [[Modul:Color contrast/colors]] antal 7174 * [[Modul:Color contrast]] antal 7174 * [[Skabelon:Usigneret]] antal 6994 * [[Skabelon:Billedesavnes/fælles]] antal 6924 * [[Skabelon:Taksoboks]] antal 6820 * [[Skabelon:Gravsted.dk]] antal 6607 * [[Skabelon:Cmbox]] antal 6604 * [[Skabelon:Runeberg.org]] antal 6532 * [[Skabelon:Hovedartikler]] antal 6246 * [[Skabelon:\]] antal 6240 * [[Skabelon:Lande data Italien]] antal 6205 * [[Skabelon:Tjek navboks links]] antal 6058 * [[Modul:Fhold]] antal 5935 * [[Skabelon:Fhold]] antal 5935 * [[Skabelon:Lande data Sverige]] antal 5935 * [[Skabelon:Official website]] antal 5930 * [[Skabelon:Str left]] antal 5907 * [[Skabelon:Abbrlink]] antal 5673 * [[Skabelon:Infoboks virksomhed]] antal 5670 * [[Skabelon:!!]] antal 5529 * [[Skabelon:WPDFP]] antal 5480 * [[Skabelon:Infoboks skuespiller]] antal 5456 * [[Skabelon:VelkommenIP]] antal 5422 * [[Modul:Ikke-hvis-ens]] antal 5406 * [[Skabelon:Ikke-hvis-ens]] antal 5406 * [[Skabelon:Cite journal]] antal 5390 * [[Skabelon:WPSE]] antal 5346 * [[Skabelon:WPNO]] antal 5340 * [[Skabelon:Ingen kilder]] antal 5280 * [[Skabelon:Bot-oprettet]] antal 5194 * [[Skabelon:Alder ved dato]] antal 5137 * [[Skabelon:Dødsdato og alder]] antal 5134 * [[Skabelon:Lande data Spanien]] antal 5020 * [[Skabelon:Str len]] antal 4974 * [[Skabelon:Lang-ru]] antal 4966 * [[Skabelon:Kommentar]] antal 4935 * [[Skabelon:Str find]] antal 4909 * [[Modul:External links/conf/Musikhenvisning]] antal 4878 * [[Skabelon:Musikhenvisninger]] antal 4875 * [[Skabelon:Lande data Norge]] antal 4873 * [[Skabelon:Ds]] antal 4820 * [[Skabelon:Lande data Rusland]] antal 4640 * [[Skabelon:Flagicon]] antal 4609 * [[Skabelon:Flagicon/core]] antal 4605 * [[Skabelon:Lande data Holland]] antal 4484 * [[Skabelon:Husk]] antal 4470 * [[Skabelon:Kategori andet]] antal 4403 * [[Modul:List]] antal 4212 * [[Skabelon:WPItalien]] antal 4172 * [[Skabelon:WPMusik]] antal 4119 * [[Skabelon:Formnum]] antal 4075 * [[Skabelon:WPMILHIST Infoboks style]] antal 4036 * [[Skabelon:WPBotanik]] antal 3973 * [[Modul:Location map/data/Tyskland]] antal 3925 * [[Skabelon:Dokumentationsside]] antal 3903 * [[Skabelon:Infoboks by i Tyskland]] antal 3876 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DE]] antal 3832 * [[Skabelon:Søsterlinks]] antal 3788 * [[Skabelon:Infoboks leder/Embede]] antal 3773 * [[Skabelon:Infoboks leder]] antal 3773 * [[Modul:Cycling race]] antal 3765 * [[Modul:Cycling race/data]] antal 3764 * [[Modul:Cycling race/l10n]] antal 3764 * [[Skabelon:Lande data Polen]] antal 3756 * [[Skabelon:WPMedicin]] antal 3726 * [[Skabelon:Lande data Belgien]] antal 3721 * [[Skabelon:Blokeret/Hjælpelinks]] antal 3681 * [[Skabelon:Forside billede]] antal 3676 * [[Skabelon:Uddybende]] antal 3607 * [[Skabelon:Template other]] antal 3604 * [[Skabelon:Lande data Schweiz]] antal 3576 * [[Skabelon:Blokeret]] antal 3566 * [[Skabelon:Succession links]] antal 3550 * [[Skabelon:Lande data Australien]] antal 3488 * [[Skabelon:Infoboks album/farve]] antal 3374 * [[Skabelon:Mbox]] antal 3322 * [[Modul:Purge]] antal 3321 * [[Skabelon:Opdater]] antal 3320 * [[Modul:Reply to]] antal 3293 * [[Skabelon:Svar til]] antal 3293 * [[Skabelon:Lande data Østrig]] antal 3229 * [[Skabelon:WPLandbrug]] antal 3223 * [[Skabelon:Infoboks below-tekst3]] antal 3189 * [[Skabelon:WPKvinder]] antal 3175 * [[Skabelon:Infoboks album/link]] antal 3173 * [[Skabelon:Infoboks album]] antal 3168 * [[Skabelon:Cykling/farve]] antal 3148 * [[Skabelon:WPMonarki]] antal 3147 * [[Skabelon:Lande data Japan]] antal 3087 * [[Skabelon:Lande data Canada]] antal 3058 * [[Skabelon:Flertydigperson]] antal 3055 * [[Skabelon:TemplateDataHeader]] antal 3008 * [[Skabelon:Kilde bog]] antal 2887 * [[Skabelon:Husk forhåndsvisning]] antal 2864 * [[Skabelon:Fødselsdato]] antal 2827 * [[Skabelon:Pad2digit]] antal 2827 * [[Skabelon:Align]] antal 2812 * [[Skabelon:Lande data Finland]] antal 2805 * [[Skabelon:Lande data England]] antal 2799 * [[Skabelon:De sprog]] antal 2798 * [[Skabelon:Lande data Tjekkiet]] antal 2792 * [[Skabelon:Brugerboks]] antal 2772 * [[Modul:Userbox]] antal 2772 * [[Skabelon:Lande data Brasilien]] antal 2732 * [[Skabelon:SPARQL]] antal 2705 * [[Skabelon:Forældet]] antal 2652 * [[Skabelon:Lande data Rumænien]] antal 2610 * [[Skabelon:Lande data Ukraine]] antal 2604 * [[Skabelon:ErIkke]] antal 2601 * [[Skabelon:Harflertydig4]] antal 2533 * [[Skabelon:Mere]] antal 989 * [[Skabelon:Framside bilete]] antal 952 * [[Skabelon:FunkyBoks]] antal 64 * [[Skabelon:Imagemap]] antal 23 * [[Skabelon:Multiview]] antal 17 * [[Skabelon:Forside Aktuelt]] antal 15 * [[Skabelon:Forside andre projekter/styles.css]] antal 13 * [[Skabelon:Wrap]] antal 12 * [[Skabelon:Forside andre projekter]] antal 10 * [[Skabelon:Forside introtekst antalartikler]] antal 9 * [[Skabelon:Forside kategorier]] antal 6 * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel/sprog]] antal 5 * [[Skabelon:Forside donationer]] antal 3 * [[Skabelon:Forside]] antal 2 * [[Skabelon:Forside Aktuelt/doc]] antal 1 * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel/søndag]] antal 0 === Beholder semibeskyttelsen === * [[Skabelon:Spilledragt]] antal 2499 * [[Skabelon:Infobox medal templates]] antal 2490 * [[Skabelon:WPCykling]] antal 2479 * [[Skabelon:Byline]] antal 2473 * [[Skabelon:Lande data Ungarn]] antal 2471 * [[Skabelon:WPBane]] antal 2420 * [[Skabelon:WPHåndbold]] antal 2419 * [[Skabelon:Nulevende person diskussion]] antal 2401 * [[Modul:Transclusion count]] antal 2379 * [[Modul:High-use]] antal 2378 * [[Modul:Transclusion count/data]] antal 2370 * [[Skabelon:Userbox-level]] antal 2369 * [[Skabelon:Link sogneid.csv fil]] antal 2354 * [[Skabelon:Lande data Portugal]] antal 2348 * [[Skabelon:Single namespace]] antal 2301 * [[Modul:Country alias/data]] antal 2283 * [[Modul:Country alias]] antal 2283 * [[Skabelon:TickerEntry/styles.css]] antal 2269 * [[Skabelon:TickerAction]] antal 2268 * [[Skabelon:TickerEntry]] antal 2268 * [[Skabelon:Lande data Kroatien]] antal 2264 * [[Skabelon:WPRU]] antal 2254 * [[Skabelon:Vedligeholdelseskategori]] antal 2250 * [[Skabelon:Blokeret (Gammel)]] antal 2247 * [[Skabelon:Link autoriserede stednavne i dk]] antal 2244 * [[Skabelon:WPMaleri]] antal 2243 * [[Modul:If empty]] antal 2223 * [[Skabelon:If empty]] antal 2223 * [[Skabelon:Lit]] antal 2210 * [[Skabelon:,]] antal 2206 * [[Skabelon:DK-biostub]] antal 2202 * [[Skabelon:Polparti]] antal 2195 * [[Skabelon:!)]] antal 2182 * [[Skabelon:(!]] antal 2182 * [[Skabelon:Infoboks sogn]] antal 2168 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal/Sogn/IkkeMedlem]] antal 2158 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal/Sogn/Medlem]] antal 2158 * [[Skabelon:WPWWII]] antal 2123 * [[Skabelon:WPKirker]] antal 2119 * [[Skabelon:Romertal]] antal 2118 * [[Skabelon:Lande data Kina]] antal 2111 * [[Skabelon:Spoiler]] antal 2102 * [[Skabelon:Fodboldtrup2 spiller]] antal 2087 * [[Skabelon:Time ago/core]] antal 2083 * [[Skabelon:Kid navn]] antal 2082 * [[Skabelon:Startdato og alder]] antal 2082 * [[Skabelon:Time ago]] antal 2082 * [[Skabelon:Fodboldtrup manager]] antal 2078 * [[Skabelon:Portal]] antal 2074 * [[Skabelon:Infoboks håndboldspiller]] antal 2069 * [[Skabelon:Katår]] antal 2061 * [[Skabelon:Navbar]] antal 2059 * [[Skabelon:Årstal i andre kalendere]] antal 2052 * [[Modul:Årstal]] antal 2052 * [[Skabelon:Årstal]] antal 2052 * [[Skabelon:Infoboks cykelrytter]] antal 2035 * [[Skabelon:Fr sprog]] antal 2032 * [[Skabelon:Lande data Grækenland]] antal 2031 * [[Skabelon:Forældrekategori]] antal 2021 * [[Skabelon:Ct]] antal 2017 * [[Skabelon:Cykelhold link]] antal 2013 * [[Skabelon:Lande data Argentina]] antal 1998 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DK]] antal 1960 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-0]] antal 1956 * [[Skabelon:WPES]] antal 1939 * [[Skabelon:Ophavsret]] antal 1920 * [[Skabelon:Ombox]] antal 1917 * [[Skabelon:WPØstrig]] antal 1896 * [[Skabelon:Lande data Slovakiet]] antal 1890 * [[Skabelon:Lande data Slovenien]] antal 1879 * [[Skabelon:PersonBilledesavnes]] antal 1873 * [[Skabelon:Huskeliste]] antal 1871 * [[Skabelon:DBL]] antal 1870 * [[Skabelon:WikiProjekt Frankrig]] antal 1854 * [[Skabelon:WPLuftfart]] antal 1845 * [[Skabelon:Sp]] antal 1828 * [[Skabelon:Infoboks togstation]] antal 1821 * [[Skabelon:Klasse Skabelon]] antal 1815 * [[Skabelon:WPMiddelalder]] antal 1805 * [[Skabelon:WD indbyggere]] antal 1800 * [[Skabelon:BygningsBilledesavnes]] antal 1792 * [[Skabelon:Forveksles]] antal 1791 * [[Skabelon:WD indbyg1/år/text]] antal 1782 * [[Skabelon:Col-begin]] antal 1778 * [[Skabelon:Start boks]] antal 1772 * [[Skabelon:Sv sprog]] antal 1770 * [[Skabelon:JP-fodboldspillerstub]] antal 1762 * [[Skabelon:Slut boks]] antal 1759 * [[Skabelon:Col-end]] antal 1754 * [[Skabelon:Citat]] antal 1736 * [[Skabelon:WPAtletik]] antal 1733 * [[Skabelon:Ref note BY1]] antal 1730 * [[Skabelon:VelkommenErIkke]] antal 1725 * [[Modul:Footnotes]] antal 1724 * [[Skabelon:US-filmstub]] antal 1715 * [[Skabelon:Infoboks fodboldklub]] antal 1711 * [[Skabelon:Milepæle]] antal 1703 * [[Skabelon:Wikificering]] antal 1688 * [[Skabelon:Infoboks kirke]] antal 1685 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DK ref ff]] antal 1679 * [[Skabelon:Unbulleted list]] antal 1663 * [[Skabelon:Lande data Serbien]] antal 1656 * [[Skabelon:Commons]] antal 1641 * [[Skabelon:Lande data Hviderusland]] antal 1632 * [[Skabelon:Artikelsammanfattning/]] antal 1624 * [[Skabelon:Klasse/farve]] antal 1621 * [[Skabelon:WPFinland]] antal 1618 * [[Skabelon:Kvalitetsoffensivenkatnav]] antal 1604 * [[Skabelon:Infoboks monark]] antal 1597 * [[Skabelon:Lande data Tyrkiet]] antal 1595 * [[Skabelon:Neutral]] antal 1589 * [[Skabelon:Babel]] antal 1581 * [[Skabelon:Kilde www]] antal 1575 * [[Skabelon:Klasse B]] antal 1569 * [[Skabelon:Lande data Mexico]] antal 1568 * [[Skabelon:Lande data Bulgarien]] antal 1566 * [[Skabelon:Arvefølge]] antal 1565 * [[Skabelon:WPSydslesvig]] antal 1559 * [[Skabelon:Lande data Letland]] antal 1557 * [[Skabelon:WPKina]] antal 1555 * [[Skabelon:Cycling race/generalclassification]] antal 1545 * [[Modul:Cykelhold]] antal 1544 * [[Skabelon:Vis indbyggere DK]] antal 1535 * [[Skabelon:Cykelhold wd]] antal 1530 * [[Skabelon:WPFT]] antal 1524 * [[Skabelon:Infoboks tv]] antal 1515 * [[Skabelon:J.League player]] antal 1511 * [[Skabelon:Country alias]] antal 1505 * [[Skabelon:Armensk]] antal 1501 * [[Skabelon:Slutspoiler]] antal 1486 * [[Skabelon:Infoboks land i olympiske lege]] antal 1482 * [[Skabelon:Kortpositioner Danmark Midtjylland]] antal 1475 * [[Skabelon:SU-filmstub]] antal 1473 * [[Skabelon:WPFilosofi]] antal 1471 * [[Skabelon:Tekstboks emne-land]] antal 1467 * [[Skabelon:Tjk sync wd kategori for døde]] antal 1466 * [[Skabelon:Dødår]] antal 1465 * [[Skabelon:CensurAlle]] antal 1464 * [[Skabelon:WPPolen]] antal 1463 * [[Skabelon:Div col]] antal 1458 * [[Skabelon:WPOL]] antal 1457 * [[Skabelon:Musikstub]] antal 1456 * [[Skabelon:Lande data Kasakhstan]] antal 1455 * [[Skabelon:Lande data Sydafrika]] antal 1454 * [[Skabelon:Lang-de]] antal 1449 * [[Skabelon:Lande data New Zealand]] antal 1446 * [[Modul:I18n]] antal 1426 * [[Modul:WikidataIB]] antal 1426 * [[Skabelon:KategoriTOC]] antal 1422 * [[Skabelon:Lande data Sovjetunionen]] antal 1414 * [[Skabelon:Klasse Omdirigering]] antal 1413 * [[Skabelon:WPAarhus]] antal 1407 * [[Skabelon:MedaljeArrangement]] antal 1406 * [[Skabelon:Lande data Island]] antal 1403 * [[Skabelon:Cycling race/infobox]] antal 1388 * [[Skabelon:Plainlist/styles.css]] antal 1383 * [[Modul:Citeq]] antal 1381 * [[Skabelon:Clc]] antal 1381 * [[Skabelon:Cite Q]] antal 1380 * [[Skabelon:MedaljeLand]] antal 1380 * [[Skabelon:Musikalbumstub]] antal 1376 * [[Skabelon:Kongestub]] antal 1372 * [[Skabelon:US-skuespillerstub]] antal 1369 * [[Skabelon:Col-2]] antal 1366 * [[Skabelon:Skjultkategori]] antal 1364 * [[Skabelon:Lande data Israel]] antal 1355 * [[Skabelon:Lande data Luxembourg]] antal 1347 * [[Skabelon:MedaljeSport]] antal 1344 * [[Skabelon:Efn]] antal 1336 * [[Skabelon:Kortpositioner Danmark Syddanmark]] antal 1326 * [[Skabelon:Lande data Estland]] antal 1323 * [[Skabelon:WPArkOld]] antal 1321 * [[Modul:Hhold]] antal 1316 * [[Skabelon:Hhold]] antal 1316 * [[Skabelon:Lande data Sydkorea]] antal 1308 * [[Skabelon:Notelist]] antal 1294 * [[Skabelon:SSammenskriv]] antal 1283 * [[Skabelon:Geobox2 color]] antal 1279 * [[Skabelon:Geobox 0]] antal 1275 * [[Skabelon:Geobox2 line plain]] antal 1275 * [[Skabelon:Geobox]] antal 1275 * [[Skabelon:Geobox2 end]] antal 1273 * [[Skabelon:Lokalitetsbilledesavnes]] antal 1257 * [[Skabelon:Four digit]] antal 1254 * [[Skabelon:Get year]] antal 1251 * [[Skabelon:Ægteskab]] antal 1251 * [[Skabelon:Linje]] antal 1245 * [[Skabelon:Geobox data]] antal 1241 * [[Skabelon:WPB]] antal 1241 * [[Skabelon:Lande data Colombia]] antal 1237 * [[Skabelon:Cat in use]] antal 1230 * [[Skabelon:Geobox2 list]] antal 1230 * [[Skabelon:Klasse/ikon]] antal 1228 * [[Skabelon:Guldmedalje]] antal 1225 * [[Skabelon:Klasse]] antal 1225 * [[Skabelon:Tjk sync wd kategori for født]] antal 1213 * [[Skabelon:Fødtår]] antal 1212 * [[Skabelon:Salmonsens]] antal 1209 * [[Skabelon:Lande data Litauen]] antal 1198 * [[Skabelon:Sølvmedalje]] antal 1198 * [[Skabelon:SFlyt]] antal 1197 * [[Skabelon:WPInternet]] antal 1175 * [[Skabelon:US-biostub]] antal 1174 * [[Skabelon:Kortpositioner]] antal 1172 * [[Skabelon:Coord wd/opdel i kategorier]] antal 1170 * [[Skabelon:Husk redigeringsopsummering]] antal 1168 * [[Skabelon:Bronzemedalje]] antal 1164 * [[Skabelon:WPGR]] antal 1163 * [[Skabelon:Lande data Skotland]] antal 1160 * [[Skabelon:WPM]] antal 1158 * [[Skabelon:WikiProjekt Computerspil]] antal 1152 * [[Skabelon:WPFO]] antal 1148 * [[Skabelon:Illsup]] antal 1147 * [[Skabelon:Para]] antal 1146 * [[Skabelon:Lande data Indien]] antal 1144 * [[Modul:File link]] antal 1141 * [[Modul:Effective protection level]] antal 1139 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DE-BY]] antal 1137 * [[Modul:Protection banner/config]] antal 1136 * [[Modul:Protection banner]] antal 1136 * [[Skabelon:Handlingsreferat mangler]] antal 1133 * [[Skabelon:Gjort]] antal 1131 * [[Skabelon:When pagename is]] antal 1126 * [[Skabelon:Navboks undergruppe]] antal 1121 * [[Skabelon:WPAlmanak]] antal 1121 * [[Skabelon:Cycling race/listofteams]] antal 1116 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DE-SH]] antal 1113 * [[Skabelon:Kirkestub]] antal 1107 * [[Skabelon:Tlx]] antal 1102 * [[Skabelon:WPHerregårde]] antal 1100 * [[Skabelon:MedaljeTabelBund]] antal 1099 * [[Skabelon:Årstub]] antal 1095 * [[Skabelon:Lang-da]] antal 1094 * [[Skabelon:Kategori klasse/kolumne]] antal 1086 * [[Skabelon:Kategori klasse]] antal 1085 * [[Skabelon:WikiProjekt kategoritekst]] antal 1084 * [[Skabelon:Infoboks fodboldligasæson]] antal 1082 * [[Skabelon:Utilstrækkelig vejledning]] antal 1077 * [[Skabelon:WPFysik]] antal 1070 * [[Skabelon:Eftersyn]] antal 1067 * [[Skabelon:WPLondon]] antal 1067 * [[Skabelon:MedaljeTabelTop]] antal 1057 * [[Modul:Location map/data/Italien]] antal 1055 * [[Skabelon:CensurO15]] antal 1054 * [[Skabelon:Ru sprog]] antal 1043 * [[Skabelon:CensurO11]] antal 1037 * [[Skabelon:Uddybende2]] antal 1031 * [[Skabelon:Lande visdata]] antal 1028 * [[Skabelon:Kortpositioner Danmark Sjælland]] antal 1025 * [[Skabelon:Sportstub]] antal 1022 * [[Modul:Tjek mærket]] antal 1021 * [[Skabelon:Katby]] antal 1017 * [[Skabelon:Lande data Irland]] antal 1017 * [[Skabelon:Substub]] antal 1014 * [[Skabelon:Trackliste]] antal 1005 * [[Skabelon:Trackliste/Track]] antal 1005 * [[Skabelon:WPCalifornien]] antal 1005 * [[Skabelon:Tennisspillerstub]] antal 1003 * [[Skabelon:Div col/styles.css]] antal 999 * [[Skabelon:Delkol]] antal 998 * [[Skabelon:Delkolend]] antal 996 * [[Skabelon:Infoboks sportsperson]] antal 994 * [[Skabelon:IT-geostub]] antal 994 * [[Skabelon:Hvis tom]] antal 993 * [[Skabelon:Sfn]] antal 989 * [[Skabelon:WPLV]] antal 988 * [[Skabelon:Stub dokumentation]] antal 987 * [[Skabelon:Lande data Chile]] antal 984 * [[Skabelon:Infoboks single]] antal 978 * [[Skabelon:Grå]] antal 969 * [[Skabelon:S-ttl]] antal 966 * [[Skabelon:WPCA]] antal 966 * [[Skabelon:Location map+]] antal 963 * [[Skabelon:Pad]] antal 962 * [[Skabelon:Støtter]] antal 961 * [[Skabelon:Henvisninger]] antal 956 * [[Skabelon:Str sub]] antal 954 * [[Skabelon:Stubkat]] antal 953 * [[Skabelon:US-geostub]] antal 952 * [[Skabelon:Infoboks flod]] antal 950 * [[Skabelon:DK-skuespillerstub]] antal 949 * [[Skabelon:Last word]] antal 946 * [[Skabelon:S-eft]] antal 938 * [[Skabelon:S-før]] antal 933 * [[Skabelon:Mono]] antal 930 * [[Skabelon:Harflertydig9]] antal 929 * [[Skabelon:Tvstub]] antal 929 * [[Skabelon:WPTegneserier]] antal 929 * [[Skabelon:Stjerner]] antal 928 * [[Skabelon:Nihongo]] antal 922 * [[Skabelon:Lang-uk]] antal 919 * [[Skabelon:Lande flaglink]] antal 904 * [[Skabelon:Formalia]] antal 901 * [[Modul:Sports table/sub]] antal 897 * [[Skabelon:If affirmed]] antal 895 * [[Modul:Lua banner]] antal 894 * [[Skabelon:Lua]] antal 894 * [[Skabelon:Skabelonkategori]] antal 888 * [[Skabelon:Comma separated entries]] antal 884 * [[Modul:Sportstabel]] antal 883 * [[Skabelon:Infoboks sø]] antal 879 * [[Skabelon:Sorteringsnøgle]] antal 877 * [[Skabelon:Geobox image]] antal 874 * [[Skabelon:WPMGP]] antal 872 * [[Skabelon:Infoboks bil]] antal 869 * [[Skabelon:FlagIOC]] antal 868 * [[Skabelon:Lande data Uruguay]] antal 868 * [[Skabelon:WPAalborg]] antal 868 * [[Skabelon:Lande data Georgien]] antal 863 * [[Skabelon:Ikon]] antal 862 * [[Skabelon:Lande data Vesttyskland]] antal 862 * [[Skabelon:WPBelgien]] antal 861 * [[Modul:Sports table/WDL]] antal 858 * [[Skabelon:Hlist]] antal 855 * [[Skabelon:Bruger en-3]] antal 850 * [[Skabelon:WP1950'erne]] antal 848 * [[Skabelon:Ubrugt skabelon]] antal 846 * [[Skabelon:Infoboks computerspil]] antal 845 * [[Skabelon:Px]] antal 844 * [[Skabelon:Sortaarkat f.Kr.]] antal 842 * [[Skabelon:WPLolland-Falster]] antal 837 * [[Skabelon:Fodboldspillerlandsholdsstatistikker]] antal 836 * [[Skabelon:Infoboks militær konflikt]] antal 836 * [[Skabelon:Bulleted list]] antal 835 * [[Skabelon:Collapsible list]] antal 833 * [[Skabelon:Lovende]] antal 827 * [[Skabelon:Decimaler]] antal 824 * [[Skabelon:Naturbasen]] antal 823 * [[Skabelon:Harflertydig2]] antal 822 * [[Skabelon:Kortpositioner Danmark Nordjylland]] antal 818 * [[Skabelon:Str number/trim]] antal 818 * [[Skabelon:Omdirigering af fejlstavning]] antal 812 * [[Skabelon:Medal]] antal 811 * [[Skabelon:Bruger da]] antal 810 * [[Skabelon:Lang-la]] antal 808 * [[Skabelon:FA-ikon]] antal 804 * [[Skabelon:WPIsland]] antal 804 * [[Skabelon:Geobox2 map]] antal 803 * [[Skabelon:Stationsinfo/Jernbaneverket]] antal 801 * [[Skabelon:Stationsinfo/NJK stationer]] antal 801 * [[Skabelon:Stationsinfo/NJK]] antal 800 * [[Skabelon:Stationsinfo]] antal 800 * [[Skabelon:Collapse top]] antal 799 * [[Skabelon:Harflertydig3]] antal 799 * [[Skabelon:SkuespillerBilledesavnes]] antal 798 * [[Skabelon:When on basepage]] antal 794 * [[Skabelon:Collapse bund]] antal 791 * [[Skabelon:WPFugle]] antal 791 * [[Skabelon:Harflertydig7]] antal 790 * [[Skabelon:Klasse LA]] antal 784 * [[Skabelon:Kortpositioner Frankrig]] antal 784 * [[Skabelon:S-start]] antal 783 * [[Skabelon:Refslut]] antal 782 * [[Skabelon:RU-filmstub]] antal 782 * [[Skabelon:Lande data Bosnien-Hercegovina]] antal 779 * [[Skabelon:Lande data Færøerne]] antal 779 * [[Skabelon:Tomt afsnit]] antal 777 * [[Skabelon:Refbegin]] antal 773 * [[Skabelon:WPAustralien]] antal 773 * [[Skabelon:Redigeringskonflikt]] antal 771 * [[Skabelon:Sup]] antal 766 * [[Skabelon:Succession box]] antal 763 * [[Skabelon:Commonsbilleder]] antal 760 * [[Skabelon:Husk kategori]] antal 758 * [[Skabelon:Cycling race/stageclassification]] antal 756 * [[Skabelon:ISSN]] antal 756 * [[Skabelon:NO-geostub]] antal 755 * [[Skabelon:Fuglestub]] antal 752 * [[Skabelon:WikiProjekt Nederlandene]] antal 752 * [[Skabelon:Infoboks museum]] antal 749 * [[Skabelon:Slut]] antal 737 * [[Skabelon:Navboks med kolonner]] antal 735 * [[Skabelon:Cykelhold nu]] antal 725 * [[Skabelon:Skabelon uden templatedata]] antal 724 * [[Skabelon:Div col end]] antal 721 * [[Skabelon:Instagram]] antal 721 * [[Skabelon:S-jernbane/linjer]] antal 720 * [[Skabelon:S-jernbane]] antal 719 * [[Skabelon:WPJazz]] antal 719 * [[Skabelon:Lande data Cypern]] antal 716 * [[Skabelon:Billedmærke]] antal 715 * [[Skabelon:Lande data Egypten]] antal 715 * [[Skabelon:S-linje/side cell]] antal 715 * [[Skabelon:Kortpositioner/Info]] antal 714 * [[Skabelon:S-linje]] antal 714 * [[Skabelon:No sprog]] antal 712 * [[Skabelon:Infoboks land]] antal 706 * [[Skabelon:Infoboks tennisturnering]] antal 706 * [[Skabelon:Infoboks uden skabelon]] antal 706 * [[Skabelon:Welcome]] antal 700 * [[Skabelon:DK-politikerstub]] antal 699 * [[Skabelon:Lande data Nordmakedonien]] antal 698 * [[Skabelon:Computerspilstub]] antal 697 * [[Skabelon:WPGL]] antal 697 * [[Skabelon:Skolestub]] antal 689 * [[Skabelon:Lande data Jugoslavien]] antal 688 * [[Skabelon:WPHerVex]] antal 686 * [[Skabelon:Geobox2 data plain]] antal 682 * [[Skabelon:Arkiv]] antal 681 * [[Skabelon:Es sprog]] antal 679 * [[Skabelon:Singler]] antal 679 * [[Skabelon:Lande data Nigeria]] antal 678 * [[Skabelon:Bogstub]] antal 676 * [[Skabelon:Infoboks land/flererækker]] antal 676 * [[Skabelon:Etableretår]] antal 675 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DE-NI]] antal 670 * [[Skabelon:Coord wd/hovedkvarter]] antal 666 * [[Skabelon:Bronze03]] antal 664 * [[Skabelon:WPBR]] antal 663 * [[Skabelon:MedaljeGuld]] antal 659 * [[Skabelon:Lande data Montenegro]] antal 658 * [[Skabelon:Lang-en]] antal 657 * [[Skabelon:Legend]] antal 656 * [[Skabelon:Wiktionary]] antal 654 * [[Skabelon:Oversættelse]] antal 653 * [[Skabelon:Gold01]] antal 651 * [[Skabelon:WikiProjekt Rumfart]] antal 650 * [[Skabelon:WPMånen]] antal 648 * [[Skabelon:Elefantridder]] antal 646 * [[Skabelon:WPP]] antal 646 * [[Skabelon:Lande data Tunesien]] antal 645 * [[Skabelon:Udeluk på tryk]] antal 645 * [[Skabelon:Delt brugernavn]] antal 644 * [[Skabelon:Infoboks land/imagetable]] antal 644 * [[Skabelon:Fodboldtabel start]] antal 642 * [[Skabelon:MedaljeSølv]] antal 642 * [[Skabelon:RU-biostub]] antal 642 * [[Skabelon:Maddrikstub]] antal 641 * [[Skabelon:Spørgsmål]] antal 639 * [[Skabelon:Cycling race/pointsclassification]] antal 636 * [[Skabelon:Smallsup]] antal 635 * [[Skabelon:Border-radius]] antal 634 * [[Skabelon:Cite encyclopedia]] antal 632 * [[Skabelon:Harvnb]] antal 630 * [[Skabelon:Void]] antal 630 * [[Skabelon:WPUkraine]] antal 629 * [[Skabelon:Lande data Republikken Irland]] antal 628 * [[Skabelon:DK-atletikudøverstub]] antal 627 * [[Skabelon:CensurU7]] antal 626 * [[Skabelon:Lande data Marokko]] antal 626 * [[Skabelon:Silver02]] antal 624 * [[Skabelon:WPBerlin]] antal 622 * [[Skabelon:Start dato]] antal 621 * [[Skabelon:Cycling race/teamsclassificationbytime]] antal 620 * [[Skabelon:Geobox2 symbols]] antal 619 * [[Skabelon:Bruger da-0]] antal 618 * [[Skabelon:Color]] antal 615 * [[Skabelon:Lande data Albanien]] antal 615 * [[Skabelon:CodeDépartement]] antal 612 * [[Skabelon:Fodboldtrænere]] antal 610 * [[Skabelon:Infoboks fransk kommune]] antal 610 * [[Skabelon:WPTR]] antal 610 * [[Skabelon:Lande data Tjekkoslovakiet]] antal 609 * [[Skabelon:Lang-ar]] antal 609 * [[Skabelon:WPFolketro]] antal 606 * [[Skabelon:Klasse Liste]] antal 605 * [[Skabelon:MedaljeBronze]] antal 605 * [[Skabelon:Månen]] antal 604 * [[Skabelon:WPcykelrytter]] antal 602 * [[Skabelon:Natvidbiostub]] antal 596 * [[Skabelon:MedalCompetition]] antal 595 * [[Skabelon:WPMode]] antal 594 * [[Skabelon:Cycling race/mountainsclassification]] antal 593 * [[Skabelon:Mål]] antal 587 * [[Skabelon:Lande data Wales]] antal 586 * [[Skabelon:DE-geostub]] antal 585 * [[Skabelon:Infoboks stadion]] antal 584 * [[Skabelon:Flytteforslag]] antal 581 * [[Skabelon:Cykelholddata SOQ]] antal 580 * [[Skabelon:Lande data Aserbajdsjan]] antal 580 * [[Skabelon:Mod]] antal 580 * [[Skabelon:DK-firmastub]] antal 579 * [[Skabelon:Lande data Europæiske Union]] antal 579 * [[Skabelon:Lande data Thailand]] antal 578 * [[Skabelon:Square bracket open]] antal 573 * [[Skabelon:Kortpositioner Ukraine]] antal 569 * [[Skabelon:Månegeologi]] antal 567 * [[Skabelon:Fs]] antal 566 * [[Skabelon:DK-fodboldspillerstub]] antal 565 * [[Skabelon:GA-ikon]] antal 565 * [[Skabelon:Målestok]] antal 565 * [[Skabelon:Slut på kort]] antal 565 * [[Skabelon:Start på kort]] antal 565 * [[Skabelon:Dyrstub]] antal 563 * [[Skabelon:Floor]] antal 563 * [[Skabelon:Infoboks fiktiv person]] antal 563 * [[Skabelon:Kort:punkt]] antal 563 * [[Skabelon:Kort:slut]] antal 563 * [[Skabelon:Kort:start]] antal 563 * [[Skabelon:Kort:tekst]] antal 563 * [[Skabelon:Månekort med krater]] antal 563 * [[Skabelon:Infoboks månekrater2]] antal 562 * [[Skabelon:Lande data Malta]] antal 562 * [[Skabelon:Supa10]] antal 561 * [[Skabelon:WPSPQR]] antal 560 * [[Skabelon:Årstalfkr]] antal 560 * [[Skabelon:Bibliografi til kratere på Månen]] antal 559 * [[Skabelon:Kilder til kratere på Månen2]] antal 559 * [[Skabelon:Infoboks ø]] antal 558 * [[Skabelon:Rækkefølge]] antal 556 * [[Skabelon:FR-geostub]] antal 554 * [[Skabelon:Cycling race/bestyoungclassification]] antal 552 * [[Skabelon:Lang-el]] antal 548 * [[Skabelon:Fb]] antal 547 * [[Skabelon:-v]] antal 546 * [[Skabelon:Kortpositioner Jorden]] antal 544 * [[Modul:Sidebar games events]] antal 544 * [[Skabelon:Sidebar games events]] antal 544 * [[Skabelon:DE-biostub]] antal 543 * [[Skabelon:Sprogstub]] antal 542 * [[Skabelon:Lande data Moldova]] antal 540 * [[Modul:Data]] antal 539 * [[Skabelon:Location map-line/draw line]] antal 539 * [[Skabelon:Location map-line]] antal 539 * [[Modul:WPMILHIST Infoboks style]] antal 539 * [[Skabelon:WPIshockey]] antal 536 * [[Skabelon:Football squad start]] antal 534 * [[Skabelon:Fs spiller]] antal 534 * [[Skabelon:Lang-fr]] antal 534 * [[Skabelon:Fodboldtabel slut]] antal 533 * [[Skabelon:Kronologi f.Kr.]] antal 533 * [[Skabelon:Kronologi skal f.Kr.]] antal 532 * [[Skabelon:Fs end]] antal 531 * [[Skabelon:Dansk Kvindebiografisk Leksikon]] antal 529 * [[Skabelon:WPIN]] antal 525 * [[Skabelon:Plainlist]] antal 523 * [[Skabelon:IMCDb]] antal 522 * [[Skabelon:Lande data Indonesien]] antal 522 * [[Skabelon:Infoboks tennisspiller]] antal 519 * [[Skabelon:Uacceptabelt brugernavn]] antal 516 * [[Skabelon:WPMX]] antal 516 * [[Skabelon:Fodboldtabel hold]] antal 514 * [[Skabelon:Ukategoriseret]] antal 514 * [[Skabelon:Lille forbogstav i titel]] antal 513 * [[Skabelon:Sprog]] antal 513 * [[Skabelon:WPPortugal]] antal 510 * [[Skabelon:Wikispecies2]] antal 508 * [[Skabelon:Fs mid]] antal 507 * [[Skabelon:Begivenhederår]] antal 506 * [[Skabelon:DK-bygningstub]] antal 506 * [[Skabelon:Infoboks arkitekt]] antal 503 * [[Skabelon:Facebook]] antal 501 * [[Skabelon:Lande data Armenien]] antal 501 * [[Modul:Wd/i18n]] antal 501 * [[Modul:Wd]] antal 501 * [[Skabelon:WPTV]] antal 500 * [[Skabelon:Wiktionary-flad]] antal 499 * [[Skabelon:Nl sprog]] antal 498 * [[Skabelon:Trafikstub]] antal 498 * [[Skabelon:Milistub]] antal 497 * [[Skabelon:IUCN banner]] antal 496 * [[Skabelon:Flat list]] antal 495 * [[Skabelon:Lande data Algeriet]] antal 494 * [[Skabelon:Opdateret]] antal 491 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-7]] antal 490 * [[Skabelon:Relistub]] antal 489 * [[Skabelon:Infoboks militær person]] antal 484 * [[Skabelon:WPRF]] antal 484 * [[Skabelon:S-info]] antal 483 * [[Skabelon:Welcome gul]] antal 483 * [[Skabelon:Bibliografi.dk id]] antal 482 * [[Skabelon:Infoboks undervisningsinstitution]] antal 482 * [[Skabelon:Kemistub]] antal 481 * [[Skabelon:Lpi-måneatlas]] antal 478 * [[Skabelon:WPWrestling]] antal 478 * [[Skabelon:Flystub]] antal 477 * [[Skabelon:Fodboldklubstub]] antal 477 * [[Skabelon:WPIslam]] antal 476 * [[Skabelon:Allmusic]] antal 471 * [[Skabelon:Fodboldspillerstub]] antal 470 * [[Skabelon:Column-count]] antal 464 * [[Skabelon:Sammenskrives]] antal 464 * [[Skabelon:MONTHNUMBER]] antal 448 * [[Skabelon:Sangerstub]] antal 437 * [[Skabelon:Bør uddybes]] antal 435 * [[Skabelon:Birth date]] antal 434 * [[Skabelon:Komponiststub]] antal 432 * [[Modul:Convert/text]] antal 422 * [[Modul:Convert/data]] antal 421 * [[Modul:Convert]] antal 419 * [[Skabelon:Convert]] antal 416 * [[Skabelon:Klasse Projekt]] antal 392 * [[Skabelon:P2]] antal 354 * [[Skabelon:Tætpå]] antal 347 * [[Skabelon:If]] antal 340 * [[Skabelon:Infoboks politisk parti]] antal 326 * [[Skabelon:Flere problemer]] antal 324 * [[Skabelon:P1]] antal 324 * [[Skabelon:Forfatterstub]] antal 312 * [[Skabelon:Nobel]] antal 311 * [[Skabelon:Dansk synsvinkel]] antal 306 * [[Skabelon:Imdb navn]] antal 280 * [[Skabelon:Musikgruppestub]] antal 262 * [[Skabelon:Koordinater savnes på infoboks]] antal 250 * [[Skabelon:Skuespillerstub]] antal 247 * [[Skabelon:Wayback]] antal 214 * [[Skabelon:Imdb titel]] antal 212 * [[Skabelon:Uencyklopædisk]] antal 204 * [[Skabelon:Cykelrytterstub]] antal 203 * [[Skabelon:Musikbiostub]] antal 202 * [[Skabelon:QA-intro]] antal 176 * [[Skabelon:God]] antal 168 * [[Skabelon:POV]] antal 168 * [[Skabelon:Webbref]] antal 168 * [[Skabelon:Notabilitet]] antal 166 * [[Skabelon:Ordbog]] antal 146 * [[Skabelon:Håndboldspillerstub]] antal 136 * [[Skabelon:Samfstub]] antal 136 * [[Skabelon:Kun liste]] antal 135 * [[Skabelon:CV]] antal 128 * [[Skabelon:Semibeskyttet]] antal 125 * [[Skabelon:Atletikudøverstub]] antal 116 * [[Skabelon:Reklame]] antal 115 * [[Skabelon:Oprydning]] antal 112 * [[Skabelon:Danmark Nationalfilmografi titel]] antal 109 * [[Skabelon:Forældet-afsnit]] antal 88 * [[Skabelon:Kulturstub]] antal 86 * [[Skabelon:SværtStof]] antal 65 * [[Skabelon:Indforstået]] antal 62 * [[Skabelon:QA-afsnit]] antal 61 * [[Skabelon:Autobiografi]] antal 52 * [[Skabelon:Kortpositioner Tyskland]] antal 42 * [[Skabelon:Slet]] antal 41 * [[Modul:Wikidata]] antal 39 * [[Skabelon:Wikidata]] antal 38 * [[Skabelon:Førstehåndsforskning]] antal 37 * [[Skabelon:Infoboks reality musikkonkurrence]] antal 30 * [[Skabelon:It-stub]] antal 30 * [[Skabelon:Citation/make link]] antal 27 * [[Skabelon:Oversæt]] antal 26 * [[Skabelon:•wrap]] antal 26 * [[Skabelon:Coord skal]] antal 17 * [[Skabelon:Stub]] antal 17 * [[Skabelon:POTD undertekst]] antal 16 * [[Skabelon:Tekstub]] antal 16 * [[Skabelon:Ifnotempty]] antal 5 * [[Skabelon:Brugersprog]] antal 4 * [[Skabelon:Skabelondokumentationsside transkluderet]] antal 4 * [[Skabelon:Talk other]] antal 4 * [[Skabelon:Bcopyvio]] antal 3 * [[Modul:Cycling race/lang]] antal 3 * [[Skabelon:Hurtigslet]] antal 3 * [[Skabelon:Like]] antal 3 * [[Skabelon:Information]] antal 2 * [[Skabelon:Inkluder kun på]] antal 1 * [[Skabelon:Refbegin/styles.css]] antal 1 * [[Skabelon:Seneste evalueringer]] antal 1 * [[Modul:HtmlBuilder]] antal 0 * [[Skabelon:=]] antal 0 == Nye sider til beskyttelse == === Udvidet beskyttet == * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel-menu]] antal 132 * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel/onsdag]] antal 8 * [[Skabelon:Forside introtekst]] antal 6 * [[Skabelon:Forside fremhævede]] antal 4 * [[Skabelon:Forside/styles.css]] antal 4 * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel/lørdag]] antal 2 * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel/fredag]] antal 1 * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel/mandag]] antal 0 * [[Skabelon:Dagens skandinaviske artikel/tirsdag]] antal 0 === Semibeskyttet == * [[Skabelon:Da sprog]] antal 484 * [[Skabelon:Stigning]] antal 484 * [[Skabelon:Cycling race/listofstages]] antal 478 * [[Skabelon:Kortpositioner+]] antal 476 * [[Skabelon:WPEstland]] antal 472 * [[Skabelon:Infoboks bjerg]] antal 470 * [[Skabelon:Lang-pl]] antal 470 * [[Skabelon:WPIL]] antal 468 * [[Skabelon:Fodboldkamp]] antal 466 * [[Skabelon:Infoboks verdensarvsområde]] antal 466 * [[Skabelon:Lande data Saudi-Arabien]] antal 465 * [[Skabelon:Underskrift]] antal 464 * [[Skabelon:WPViborg]] antal 464 * [[Skabelon:Country get alias2]] antal 462 * [[Skabelon:Getalias]] antal 462 * [[Skabelon:WPBesættelsen]] antal 462 * [[Skabelon:Lande data Tyske kejserrige]] antal 461 * [[Skabelon:Cykelholddata AST]] antal 460 * [[Skabelon:Kortpositioner Danmark København]] antal 460 * [[Skabelon:Cykelholddata TFS]] antal 459 * [[Skabelon:WPVerdensarv]] antal 457 * [[Skabelon:Lande data Ghana]] antal 456 * [[Modul:Citation/CS1/Suggestions]] antal 455 * [[Skabelon:DK-forfatterstub]] antal 455 * [[Skabelon:Cykelholddata EFE]] antal 454 * [[Skabelon:Kortpositioner~]] antal 454 * [[Skabelon:Støtter ikke]] antal 453 * [[Skabelon:Wikidata list]] antal 453 * [[Skabelon:Lande data Iran]] antal 452 * [[Skabelon:Lande data Monaco]] antal 452 * [[Skabelon:Bruger de-1]] antal 451 * [[Skabelon:Infoboks lufthavn]] antal 451 * [[Skabelon:Husk kilder]] antal 450 * [[Skabelon:Natvidstub]] antal 450 * [[Skabelon:SFlytIkke]] antal 450 * [[Skabelon:Citat2]] antal 449 * [[Skabelon:Lande flaglink højre]] antal 448 * [[Skabelon:Infoboks bog]] antal 447 * [[Skabelon:Lande data Venezuela]] antal 447 * [[Skabelon:Medierådet]] antal 447 * [[Skabelon:Wikidata list end]] antal 447 * [[Skabelon:Histstub]] antal 446 * [[Skabelon:Location map~]] antal 446 * [[Skabelon:Lande data Østtyskland]] antal 445 * [[Skabelon:Kortpositioner Polen]] antal 444 * [[Modul:Sidebar]] antal 441 * [[Skabelon:Lande data Ecuador]] antal 439 * [[Skabelon:Sidebar]] antal 438 * [[Skabelon:Bruger en-2]] antal 436 * [[Skabelon:RU-geostub]] antal 435 * [[Skabelon:Infoboks norsk kommune]] antal 434 * [[Skabelon:Lande data Cameroun]] antal 434 * [[Modul:Section link]] antal 434 * [[Skabelon:Section link]] antal 434 * [[Skabelon:Danmarksturneringen i fodbold]] antal 433 * [[Skabelon:Flagicon image]] antal 431 * [[Skabelon:Klik]] antal 431 * [[Skabelon:WPBibelen]] antal 431 * [[Skabelon:Audio]] antal 429 * [[Skabelon:Fb team]] antal 429 * [[Skabelon:Cykelholddata LTD]] antal 428 * [[Skabelon:Filostub]] antal 428 * [[Skabelon:Cycling team manager]] antal 425 * [[Skabelon:Cykelhold rytter]] antal 425 * [[Skabelon:Cykelhold]] antal 425 * [[Skabelon:Cycling race/startlist]] antal 424 * [[Skabelon:Space]] antal 424 * [[Skabelon:Kortpositioner Danmark Hovedstaden]] antal 422 * [[Skabelon:Sortname]] antal 422 * [[Skabelon:WPEU]] antal 421 * [[Skabelon:Lande data Elfenbenskysten]] antal 417 * [[Skabelon:Kildermanglercat]] antal 416 * [[Skabelon:WikiProjekt Mellemkrigstiden]] antal 416 * [[Skabelon:Pl sprog]] antal 415 * [[Skabelon:MedalGold]] antal 414 * [[Skabelon:GB-biostub]] antal 413 * [[Skabelon:Lande data Senegal]] antal 413 * [[Skabelon:BSpx]] antal 411 * [[Skabelon:Lande data]] antal 411 * [[Skabelon:LV-geostub]] antal 411 * [[Skabelon:Fikbiostub]] antal 410 * [[Skabelon:Husk wikificering]] antal 410 * [[Skabelon:MedalSilver]] antal 410 * [[Skabelon:Cykelholddata TVL]] antal 408 * [[Skabelon:Alder i dage]] antal 407 * [[Skabelon:BS-overlap]] antal 407 * [[Skabelon:Gregorian serial date]] antal 407 * [[Skabelon:Kortpositioner Danmark]] antal 407 * [[Skabelon:Lande data Nederlandene]] antal 407 * [[Skabelon:Tooltip]] antal 404 * [[Skabelon:Infoboks herregård]] antal 403 * [[Skabelon:Lande data Malaysia]] antal 403 * [[Skabelon:IPA fonte]] antal 402 * [[Skabelon:IPA]] antal 401 * [[Skabelon:Kortpositioner Rumænien]] antal 401 * [[Skabelon:Bilstub]] antal 399 * [[Skabelon:Ft.dk link]] antal 397 * [[Skabelon:Lande data Grønland]] antal 396 * [[Skabelon:Ordenstal]] antal 396 * [[Skabelon:Månedsdato]] antal 395 * [[Skabelon:Navboks Lolland]] antal 393 * [[Skabelon:Lande data Peru]] antal 392 * [[Skabelon:SfnRef]] antal 392 * [[Skabelon:Bruger]] antal 391 * [[Skabelon:DK-håndboldspillerstub]] antal 391 * [[Skabelon:Alder i år og dage]] antal 390 * [[Skabelon:Lande data Nordirland]] antal 390 * [[Skabelon:Lande data Paraguay]] antal 390 * [[Skabelon:WPKristendom]] antal 389 * [[Skabelon:Botanikstub]] antal 388 * [[Skabelon:Cykelholddata UAD]] antal 388 * [[Skabelon:Infoboks amt i USA]] antal 386 * [[Skabelon:Lande data Kinesiske Taipei]] antal 386 * [[Skabelon:High-use]] antal 384 * [[Skabelon:N/a]] antal 384 * [[Skabelon:WPZA]] antal 383 * [[Skabelon:Lande data Forenede Arabiske Emirater]] antal 382 * [[Skabelon:Lande data Usbekistan]] antal 381 * [[Skabelon:Politikstub]] antal 381 * [[Skabelon:WikiProjekt Litauen]] antal 381 * [[Skabelon:X-profil]] antal 381 * [[Skabelon:WPHessen]] antal 379 * [[Skabelon:Militær navigationsboks]] antal 378 * [[Skabelon:Ufuldstændig liste]] antal 378 * [[Skabelon:Gul linje]] antal 374 * [[Skabelon:MedalBronze]] antal 372 * [[Skabelon:US-politikerstub]] antal 372 * [[Skabelon:WPGentofte]] antal 371 * [[Skabelon:S-hou]] antal 370 * [[Skabelon:Datobilledesavnes]] antal 368 * [[Skabelon:Infoboks software]] antal 368 * [[Skabelon:Navboks Nordisk mytologi og religion]] antal 367 * [[Skabelon:Auto km/t]] antal 366 * [[Skabelon:Genvej]] antal 366 * [[Skabelon:Str right]] antal 366 * [[Skabelon:Den danske guldalder]] antal 365 * [[Skabelon:Rp]] antal 365 * [[Skabelon:Se også]] antal 365 * [[Skabelon:Afrika-geostub]] antal 363 * [[Skabelon:MedalistTable]] antal 363 * [[Skabelon:Cykelholddata MOV]] antal 361 * [[Skabelon:Ellenberg]] antal 361 * [[Skabelon:Location map-line/x]] antal 361 * [[Skabelon:Filminstruktørstub]] antal 359 * [[Skabelon:Bredt billede]] antal 358 * [[Skabelon:Plural]] antal 358 * [[Skabelon:Cite press release]] antal 356 * [[Skabelon:Indikatorværdi-tabel]] antal 356 * [[Skabelon:Loop]] antal 356 * [[Skabelon:Rating]] antal 356 * [[Modul:Delink]] antal 354 * [[Skabelon:Delink]] antal 354 * [[Skabelon:Lande data Filippinerne]] antal 354 * [[Skabelon:Flåde]] antal 353 * [[Skabelon:Lande data Pakistan]] antal 353 * [[Skabelon:Softwarestub]] antal 353 * [[Skabelon:Cykelholddata DFP]] antal 352 * [[Skabelon:Imdb rolle]] antal 352 * [[Skabelon:Lande flagflåde]] antal 352 * [[Skabelon:WPZoologi]] antal 351 * [[Skabelon:Cykelholddata IGD]] antal 349 * [[Skabelon:Lande data Andorra]] antal 348 * [[Skabelon:Lande data Cuba]] antal 348 * [[Skabelon:Outdent]] antal 348 * [[Skabelon:Lande data Kongeriget Danmark]] antal 347 * [[Skabelon:Auto Nm]] antal 346 * [[Skabelon:Cykelholddata JAY]] antal 346 * [[Modul:Hatnote]] antal 346 * [[Skabelon:Only in print]] antal 346 * [[Skabelon:PL-geostub]] antal 345 * [[Skabelon:S-reg]] antal 344 * [[Skabelon:WPSpil]] antal 344 * [[Skabelon:Malerstub]] antal 343 * [[Skabelon:Lande data Qatar]] antal 342 * [[Skabelon:US-musikgruppestub]] antal 342 * [[Skabelon:WPJapan]] antal 342 * [[Skabelon:Infoboks land/førefter]] antal 341 * [[Skabelon:PolitikerBilledesavnes]] antal 341 * [[Skabelon:Str crop]] antal 341 * [[Skabelon:Cycling race/stageinfobox]] antal 339 * [[Modul:ISO 639 name]] antal 339 * [[Modul:Language/data/ISO 639 override]] antal 339 * [[Skabelon:Languages]] antal 339 * [[Skabelon:Kunstnerstub]] antal 338 * [[Skabelon:Lyt]] antal 338 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-3]] antal 338 * [[Skabelon:PR-skilt]] antal 338 * [[Skabelon:User x]] antal 338 * [[Skabelon:Dagens artikel]] antal 336 * [[Skabelon:Sogne i Århus Stift]] antal 336 * [[Skabelon:Farveboks]] antal 335 * [[Skabelon:Kampagneboks]] antal 335 * [[Skabelon:WPGuldalderen]] antal 335 * [[Skabelon:Politikerstub]] antal 334 * [[Skabelon:Infoboks sygdom]] antal 332 * [[Skabelon:Lande data Nazi-Tyskland]] antal 332 * [[Skabelon:Doi]] antal 331 * [[Skabelon:Navboks Beklædning]] antal 331 * [[Skabelon:Infoboks landshold fodbold]] antal 330 * [[Skabelon:Lande data Angola]] antal 329 * [[Skabelon:Max]] antal 329 * [[Skabelon:Ophørtår]] antal 328 * [[Skabelon:Fald]] antal 327 * [[Skabelon:Infoboks sang]] antal 327 * [[Skabelon:Bruger de-2]] antal 326 * [[Skabelon:Lande data Hongkong]] antal 326 * [[Skabelon:S-priser]] antal 326 * [[Skabelon:Barnstar]] antal 325 * [[Skabelon:Center]] antal 325 * [[Skabelon:Lang-sv]] antal 325 * [[Skabelon:Fysikstub]] antal 324 * [[Skabelon:Kladde kategorier]] antal 324 * [[Skabelon:Infoboks sportsmesterskab]] antal 323 * [[Skabelon:Kulturår]] antal 323 * [[Skabelon:Lande data Costa Rica]] antal 323 * [[Modul:Language/data/iana languages]] antal 322 * [[Skabelon:Sogne i Roskilde Stift]] antal 322 * [[Skabelon:SR-skilt]] antal 321 * [[Skabelon:Str rightc]] antal 321 * [[Skabelon:Lande data Singapore]] antal 320 * [[Skabelon:Biostub]] antal 319 * [[Skabelon:Lande data San Marino]] antal 319 * [[Skabelon:B-Kreuzung]] antal 318 * [[Skabelon:Collapsible option]] antal 318 * [[Skabelon:Græsk mytologi]] antal 318 * [[Skabelon:Lande data Zimbabwe]] antal 318 * [[Skabelon:Infoboks forening]] antal 317 * [[Skabelon:Wikidata entity link]] antal 316 * [[Skabelon:Infoboks beskyttet område]] antal 315 * [[Skabelon:Lande data Jamaica]] antal 315 * [[Skabelon:Parti]] antal 315 * [[Modul:Side box]] antal 313 * [[Skabelon:Side box]] antal 313 * [[Skabelon:Sogne i Aalborg Stift]] antal 311 * [[Modul:Dts]] antal 310 * [[Skabelon:Dts]] antal 310 * [[Skabelon:Lægestub]] antal 310 * [[Skabelon:Hørt]] antal 309 * [[Skabelon:GB-skuespillerstub]] antal 308 * [[Modul:Wikidata/i18n]] antal 307 * [[Modul:WikidataUtils]] antal 307 * [[Skabelon:Jurstub]] antal 306 * [[Skabelon:Sprogikon/noter]] antal 306 * [[Skabelon:Klasse GA]] antal 304 * [[Skabelon:Redirflertydig]] antal 304 * [[Skabelon:Resize]] antal 304 * [[Skabelon:Infoboks avis]] antal 301 * [[Skabelon:Lande data Kenya]] antal 298 * [[Skabelon:Tom kategori]] antal 298 * [[Skabelon:Infobox map]] antal 297 * [[Skabelon:DK-musikgruppestub]] antal 296 * [[Skabelon:Marionet]] antal 296 * [[Skabelon:Quote]] antal 296 * [[Skabelon:Cykelholddata DAT]] antal 295 * [[Skabelon:Lokalbanetog]] antal 295 * [[Skabelon:Amerikanske borgerkrig]] antal 294 * [[Skabelon:Fb-højre]] antal 294 * [[Skabelon:Bruger en-4]] antal 293 * [[Skabelon:Infoboks fodboldliga]] antal 293 * [[Skabelon:Sidebar with collapsible lists]] antal 293 * [[Skabelon:Cykelholddata TNK]] antal 291 * [[Skabelon:YouTube]] antal 290 * [[Skabelon:Mytstub]] antal 286 * [[Skabelon:Infoboks cykelløb]] antal 284 * [[Skabelon:Bruger fr-1]] antal 283 * [[Skabelon:Cykelholddata KAT]] antal 283 * [[Skabelon:Lang-lv]] antal 282 * [[Skabelon:Anatomistub]] antal 281 * [[Skabelon:Unicode fonts]] antal 281 * [[Skabelon:Curlie]] antal 280 * [[Skabelon:Kortpositioner Tjekkiet]] antal 280 * [[Modul:Parameter names example]] antal 280 * [[Skabelon:Parameter names example]] antal 280 * [[Skabelon:Infoboks krigsskib]] antal 279 * [[Skabelon:Col-break]] antal 278 * [[Skabelon:Fb-k]] antal 277 * [[Modul:Multiple image]] antal 277 * [[Skabelon:Multiple image]] antal 277 * [[Skabelon:Multiple image/styles.css]] antal 277 * [[Skabelon:Album ratings]] antal 276 * [[Skabelon:Infoboks tidligere dansk kommune]] antal 276 * [[Skabelon:Mediestub]] antal 276 * [[Skabelon:Cykelholddata GFC]] antal 275 * [[Skabelon:Lokalt navn]] antal 274 * [[Skabelon:Sogne i Viborg Stift]] antal 274 * [[Skabelon:Flagathlete]] antal 273 * [[Skabelon:Lande data Taiwan]] antal 271 * [[Skabelon:Milibiostub]] antal 271 * [[Skabelon:Gult]] antal 270 * [[Skabelon:GB-ENG-geostub]] antal 269 * [[Skabelon:Genitivendelse]] antal 269 * [[Skabelon:Lande data Tysk-romerske rige]] antal 269 * [[Skabelon:Unicode]] antal 269 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-5]] antal 267 * [[Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-8]] antal 267 * [[Skabelon:Color box]] antal 266 * [[Skabelon:Composition bar]] antal 266 * [[Skabelon:Infoboks anatomi]] antal 266 * [[Skabelon:Infoboks jernbanestrækning]] antal 266 * [[Skabelon:16TeamBracket-Compact-Tennis3]] antal 265 * [[Skabelon:Astrostub]] antal 265 * [[Skabelon:DNK]] antal 265 * [[Skabelon:Lande data Liechtenstein]] antal 265 * [[Skabelon:SammenskrivesTil]] antal 265 * [[Skabelon:Tag]] antal 265 * [[Skabelon:Label]] antal 264 * [[Skabelon:Museumstub]] antal 264 * [[Skabelon:Matematikstub]] antal 263 * [[Skabelon:Infoboks fodbolddommer]] antal 262 * [[Skabelon:TOC right]] antal 262 * [[Skabelon:Bruger sv-1]] antal 260 * [[Skabelon:Lang-hu]] antal 260 * [[Skabelon:Ref]] antal 260 * [[Skabelon:Replace]] antal 260 * [[Skabelon:Understreg]] antal 260 * [[Skabelon:WPKøbenhavns historie]] antal 260 * [[Skabelon:Modstand navn]] antal 259 * [[Skabelon:WPMellemamerika]] antal 259 * [[Skabelon:Infoboks organisation]] antal 257 * [[Skabelon:Note]] antal 257 * [[Skabelon:Økonomistub]] antal 256 * [[Skabelon:NationaltTopdomæne]] antal 255 * [[Skabelon:Singlechart]] antal 254 * [[Skabelon:Wikidata egenskaber]] antal 254 * [[Skabelon:Wikiquote]] antal 254 * [[Skabelon:FR-biostub]] antal 253 * [[Skabelon:Singlechart/chartnote]] antal 253 * [[Skabelon:Smaller]] antal 252 * [[Skabelon:IN-geostub]] antal 251 * [[Skabelon:Nationaltdomænestub]] antal 251 * [[Skabelon:Vandløbsstub]] antal 251 * [[Skabelon:Anchor]] antal 250 * [[Skabelon:Olympiske mestre i otter (mænd)]] antal 250 * [[Skabelon:POTD]] antal 16 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 13]] antal 8 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 14]] antal 7 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 15]] antal 7 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 49]] antal 4 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 50]] antal 4 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 12]] antal 2 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 16]] antal 2 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 17]] antal 2 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 35]] antal 2 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 40]] antal 2 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 9]] antal 2 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 10]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 11]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 18]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 19]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 1]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 20]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 21]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 22]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 23]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 24]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 25]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 26]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 27]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 28]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 29]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 2]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 30]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 31]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 32]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 33]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 34]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 36]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 37]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 38]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 39]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 3]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 41]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 42]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 43]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 44]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 45]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 46]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 47]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 48]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 4]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 51]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 52]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 53]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 5]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 6]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 7]] antal 1 * [[Skabelon:Ugens artikel/Titel uge 8]] antal 1 sd4sgo1laixehefr89k349kaqpf9fgp Phoca 0 1144289 11751789 11725546 2024-04-26T03:30:37Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */+overskrift wikitext text/x-wiki {{taksoboks | navn = Phoca | farve = pink | billede = Seehund2cele4.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata ([[Chordater]]) | klasse = Mammalia ([[Pattedyr]]) | orden = Carnivora ([[Rovdyr (Carnivora)|Rovdyr]]) | familie = Phocidae ([[Ægte sæler]]) | slægt = Phoca | underinddeling_rang = Arter | underinddeling = ''P. vitulina'' <small> ([[Carl von Linné|L.]], 1758)</small><br /> ''P. largha'' <small> ([[Pallas]], 1811)</small><br /> | underorden = Pinnipedia ([[sæler]]) }} '''''Phoca''''' er en slægt af ægte [[Ægte sæler|sæler]]. Den indeholder kun to arter, [[spættet sæl]] og [[larghasæl]]. Slægten har tidligere omfattet flere arter, der nu er udskilt i slægterne ''Pusa'', ''[[Grønlandssæl|Pagophilus]]'' og ''[[Harlekinsæl|Histriophoca]]''. Larghasæl har indtil for nylig været betragtet som en underart af ''Phoca vitulina'', men betragtes nu som sin egen art.<ref name="Berta2012">{{Cite journal |last=Berta, A. |last2=Churchill, M. |name-list-style=amp |year=2012 |title=Pinniped Taxonomy: evidence for species and subspecies |journal=Mammal Review |volume=42 |issue=3 |pages=207–234 |doi=10.1111/j.1365-2907.2011.00193.x}}</ref> == Arter == Der er to anerkendte arter i slægten <nowiki>''</nowiki>Phoca<nowiki>''</nowiki>: {| class="wikitable" !Billede ! Videnskabeligt navn ! Dansk navn ! Fordeling |- |[[Fil:Phoca_largha_Bering_Sea_2.jpg|120x120px]] | ''Phoca largha'' |[[Larghasæl]] | Nordkysterne af [[Alaska]], [[Canada]] og [[Sibirien]] |- |[[Fil:Seehund2cele4.jpg|120x120px]] | ''Phoca vitulina'' | [[Spættet sæl]] | Det [[Atlanterhavet|nordlige Atlanterhav,]] inklusiv [[Nordsøen]] og danske farvande, og [[Stillehavet]] |- |} Tidligere medlemmer af slægten ''Phoca'' : * ''Histriophoca fasciata'' ( [[harlekinsæl]]) * ''Pusa caspica'' (kaspisk sæl) * ''Pusa hispida'' ([[ringsæl]]) * ''Pusa sibirica'' ([[Bajkalsæl|Baikalsæl]]) * ''Pagophilus groenlandica'' ([[grønlandssæl]]) == Referencer == {{reflist}} 3iyfpazsnuv02waszatdb8ztjoorfjs Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2024 4 1144579 11751948 11749003 2024-04-26T10:38:46Z Jhertel 1209 Rettet grammatisk fejl. wikitext text/x-wiki {{Forside billede|Arcadius Istanbul Museum.PNG|Idealiseret buste af kejser Arcadius.|:da:Arcadius}} '''[[:da:Arcadius|Arcadius]]''' (ca. 377-408) var den første [[:da:Det Byzantinske Rige|østromerske]] [[:da:Kejser|kejser]] i perioden 395-408. Han var søn og efterfølger af [[:da:Theodosius den Store|Theodosius I den Store]] og var officielt blevet udnævnt som medkejser i 383. Theodosius var den sidste kejser af det samlede [[:da:Romerriget|Romerrige]] og havde planlagt en deling af riget. Da han døde i 395, blev planen realiseret og Arcadius blev kejser af den østlige del. Da han ikke var fyldt 18 år endnu, var der blandt hans rådgivere kamp om den egentlige magt. I den forbindelse blev han gift med [[:da:Aelia Eudoxia|Eudoxia]], men hun var ham ikke specielt tro og havde selv magtbegær. Hun døde imidlertid i barselssengen i 404, og da Arcadius ikke viste interesse for politik, blev rigets ledelse bestyret af forskellige rådgivere. Arcadius nåede ikke at være kejser ret mange år, da han døde i 408. Han blev ikke anset for nogen betydelig kejser og levede ikke op til idealet for en kejser i udseendet (lille, spinkel og mørklødet). Han var især optaget af den [[:da:Kristendom|kristne tro]] og nærede modvilje mod fremmede, især [[:da:Goter|goterne]], der udgjorde en trussel mod riget i årene omkring 400. {{mere|Arcadius}} 4d18yh5lxyzggcefm0bga3hadyxbqd2 GXO Logistics 0 1145176 11751763 11733855 2024-04-26T02:50:37Z Nalle&Lisa 298666 /* Referencer */Puds wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle}} '''GXO Logistics, Inc.''' ({{NYSE|GXO}}) er en amerikansk kontrakt[[logistik]]virksomhed,<ref name=":1">{{Cite web |date=2021-08-02 |title=XPO Logistics Completes Spin Off of GXO Logistics |url=https://supplychaindigital.com/logistics/xpo-logistics-completes-spin-gxo-logistics |access-date=2023-04-09 |website=supplychaindigital.com |language=en}}</ref> der varetager outsourcet forsynings- og lagerlogistik for [[blue-chip]] kunder i over 30 lande.<ref>{{Cite web | date=28. juli 2021 |title=XPO Investor Presentation July 2021 |url=https://investors.xpo.com/static-files/7cee4ee3-0f3b-4959-8183-8fc705c7ef7d | access-date=2. august 2021 |website=xpo.com}}</ref><ref name=":5">{{Cite web |last=Hill |first=David | date=13. januar 2023 |title=MONEY FROM MOVING: Geography, infrastructure, megatrends drive growth in Triad's logistics industry |url=https://www.bizjournals.com/triad/news/2023/01/13/logistics-industry-evolution.html |access-date=2023-06-17 |website=www.bizjournals.com}}</ref><ref>{{Cite web |date=2022-10-17 |title=GXO Logistics to Hire 4,000 for Holiday Season Across US |url=https://www.ttnews.com/articles/gxo-logistics-hire-4000-holiday-season-across-us |access-date=2023-11-29 |website=Transport Topics |language=en}}</ref> GXO's hovedkvarter er i [[Greenwich (Connecticut)|Greenwich]], [[Connecticut]].<ref>{{Cite web | date=9. juni 2021 |title=GXO Logistics, Inc. |url=https://www.sec.gov/Archives/edgar/data/1852244/000162828021011851/gxologisticsform10.htm | access-date=2. august 2021 |website=SEC.gov}}</ref><ref>{{Cite web |last=Thomas |first=Rhys |date=2021-08-02 |title=XPO Logistics Completes Spin Off of GXO Logistics |url=https://supplychaindigital.com/logistics/xpo-logistics-completes-spin-gxo-logistics |access-date=2023-10-06 |website=supplychaindigital.com |language=en}}</ref><ref>{{Cite news |date=2022-08-19 |title=Robots Are Key to Winning the Productivity War |language=en |work=Bloomberg.com |url=https://www.bloomberg.com/opinion/articles/2022-08-19/robots-are-key-to-winning-the-productivity-war |access-date=2023-10-06}}</ref> Virksomheden blev etableret i 2021 ved et spin-off af [[XPO, Inc.]] kontraktlogistikdivision.<ref>{{Cite web |last=Berman |first=Jeff |title=Spin-off of GXO Logistics from XPO Logistics is a done deal |url=https://www.logisticsmgmt.com/article/spin_off_of_gxo_logistics_from_xpo_logistics_is_a_done_deal%7D |access-date=2023-04-09 |website=Logistics Management |language=en}}</ref> I 2023 havde de 1.000 lagre og 131.000 ansatte. == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 2021]] [[Kategori:Transportvirksomheder fra USA]] [[Kategori:Logistikvirksomheder]] == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 2021]] [[Kategori:Transportvirksomheder fra USA]] [[Kategori:Logistikvirksomheder]] 99nqdfeaa5xr25dc7i0p76jr0pqi5j0 Wikipedia:Sletningsforslag/Tænketanken Demokratisk Erhverv 4 1145337 11751436 11745184 2024-04-25T12:42:05Z Sarrus 35801 Konklusion: Beholdes wikitext text/x-wiki [[Tænketanken Demokratisk Erhverv]] er en reklameartikel om en tænketank. De har nogle store medlemmer, men jeg syntes ikke jeg kan finde noget større om deres betydning eller at de har gjort det store væsen af sig. Hvis man ser bort fra artiklens udformning og at den er oprettet af dem selv, har den så nogen relevans? Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 5. apr. 2024, 11:14 (CEST) * {{Sbehold}}. [[Tænketanken Demokratisk Erhverv]] er som navnet antyder en organisation med et relativt snævert fokus, hvorfor den formentlig kun engagerer sig i specifikke erhvervspolitiske debatter. Det lader dog til, at den har haft en eller anden form for indflydelse siden dens begyndelse. Her er det eksempelvis Enhedslisten, der takker for samarbejdet ifm. et erhvervspolitisk udspil i 2019 ([https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2019/05/Demokratisk-Erhvervsliv-Endelig_net_version1.pdf] s. 2); i 2022 var tænketanken en del af "Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder" under erhvervsministeriet ([https://em.dk/Media/638344391257618226/Rapportdemokratiskevirksomheder.pdf]); og i december 2023 landede et bredt forlig i Folketinget, der skal gøre forholdene nemmere for danske, demokratiske virksomheder ([https://em.dk/aktuelt/nyheder/2023/dec/ny-aftale-baner-vejen-for-flere-demokratiske-virksomheder]), hvilket tænketanken med al sandsynlighed har været inde over ([https://demokratiskerhverv.dk/2023/12/ny-aftale-for-foerste-gang-i-aartier-styrkes-demokratiske-virksomheder/]). Desuden repræsenterer tænketanken ifølge dem selv 10% af den samlede danske økonomi gennem virksomheders medlemskab af organisationen. [[Bruger:Kefr4000|Kefr4000]] ([[Brugerdiskussion:Kefr4000|diskussion]]) 7. apr. 2024, 14.10 (CEST) * {{Kommentar}} Jeg mener, at organisationen er notabel - den er en form for uofficielt talerør for en ikke helt uvæsentlig del af Danmarks erhvervsliv, og som nævnt anerkendes den bl.a. af ministerierne som interessent i kommissionssammenhænge o.l. Om artiklen bedst forbedres ved at tage udgangspunkt i den eksisterende opbygning eller hellere ved at skrotte det hele og starte fra bunden, har jeg ikke nogen klar holdning til.[[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 17. apr. 2024, 08:45 (CEST) {{konklusion|Der er ikke konsensus for at slette artiklen, hvorfor den beholdes. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 25. apr. 2024, 14:41 (CEST)}} jyb5dblirz2g8o6fkokeonzxw36oesf Cearl af Mercia 0 1145518 11751836 11749532 2024-04-26T07:42:14Z PHE77 272651 retter wikilink wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Cearl |titel = Konge |land = [[Mercia]] |billede = |billedtekst = |født = |fødested = |død = 606/615 |dødested = |regeret = ca. 593–606/615 |forgænger = [[Pybba af Mercia|Pybba]] |tronfølger = [[Penda af Mercia|Penda]] |ægtefælle = |børn = |far = |mor = }} '''Cearl''' (eller '''Ceorl'''<ref name="BrownFarr2005">{{cite book|author1=Michelle P. Brown|author2=Carol Ann Farr|title=Mercia: An Anglo-Saxon Kingdom In Europe|url=https://books.google.com/books?id=692KMYcJLO0C&pg=PA18|accessdate=4. december 2012|date=1. maj 2005|publisher=Continuum International Publishing Group|isbn=978-0-8264-7765-1|pages=18–}}</ref>) var en [[konge af Mercia|konge]] over det [[angelsaksere|angelsaksiske]] kongerige [[Mercia]], der hreskede i begyndelsen af 600-tallet indtil omkring 626. Han er den første konge over Mercia, der nævnes i [[Beda]]s ''[[Historia ecclesiastica gentis Anglorum]]''. Beda var fra [[Northumbria]] var fjendtligt indstillet overfor Mercia, og historikeren [[Robin Fleming]] har fremsat en teori om, at "ceorl" betyder "rusti" på [[oldengelsk]], og at hans navn derfor skal have været en joke.<ref>{{cite book|first = Robin |last=Fleming|title=Britain after Rome: The Fall and the Rise, 400 to 1070|date=2011|publisher=Penguin Books|location=London|page=111|isbn=978-0-140-14823-7}}</ref> Cearls herkomst er ukendt. Han optræder ikke i den mercianske kongelister;<ref>''[[Angelsaksiske Krønike]]'', for året 626, hvor Penda er nævn.</ref> [[Henrik af Huntingdon]], der leved ei 1100-tallet, nævner Cearl som hersker efter [[Pybba af Mercia|Pybba]], og skriver, at han ikke var Pybbas søn, men hans frænde.<ref>Henry of Huntingdon, ''Historia Anglorum'', translated by Diana Greenway (1997), Book II, chapter 27 (page 111). Greenway notes that Henry presumably concluded that Cearl was not in the direct royal line, based on ''ASC'' 626, and "fitted him in between the father and son" (note 111).</ref> == Referencer == {{reflist}} {{Konger af Mercia}} {{FD||ukendt|Cearl}} [[Kategori:Konger af Mercia]] f9cqaiwo0e11ucg2mwrff2vo28ptx9t Coenred af Mercia 0 1145593 11751843 11739405 2024-04-26T07:46:10Z PHE77 272651 retter wikilink wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Coenred |titel = Konge |land = [[Mercia]] |billede = |billedtekst = |født = |fødested = |død = |dødested = |regeret = 704–709 |forgænger = [[Æthelred af Mercia|Æthelred]] |tronfølger = [[Ceolred af Mercia|Ceolred]] |ægtefælle = |børn = |far = [[Wulfhere af Mercia|Wulfhere]] |mor = [[Eormenhild]] }} '''Coenred''' (også stavet '''Cenred''' eller '''Cœnred'''<ref>Williams, "Cœnred", i ''Biographical Dictionary'', p. 82</ref> blomstrede ca. 675–709) var en [[Angelsaksere|angelsaksisk]] konge over [[Mercia]] fra 704 til 709. Han var søn af Mercias tidligere konge [[Wulfhere af Mercia|Wulfhere]], hvis bror [[Æthelred af Mercia|Æthelred]] overtog tronen ved Wulfheres død i 675. I 704 [[Abdicering|abdicerede]] Æthelred for at blive munk, og Coenred blev konge. Coenreds regeringstid er dårligt dokumenteret, men en samtidig kilde beskriver, at han blev udsat for angreb fra [[Wales|waliserne]]. Det vides ikke om han giftede sig og fik børn, men senere krøniker beskriver ham som en af [[Wigstan af Mercia|Wigstan]]s forfædre. I 709 abdicerede Coenred og tog på [[pilgrimsfærd]] til [[Rom]], hvor han blev munk og levede til sin død. Den samtidige krønikør [[Beda]] skrev om Coenred "der havde hersket over kongeriget Mercia i noget tid og meget ædelt, afskrev sig endnu mære ædelt tronen i sit kongerige".<ref>[[Beda]], ''[[Historia ecclesiastica gentis Anglorum|The Ecclesiastical History of the English People]]'', Oxford University Press, 1994, p. 267</ref> [[Æthelred af Mercia|Æthelred]]s søn [[Ceolred af Mercia|Ceolred]] overtog tronen som Mercias konge efter Coenred. == Se også == * [[Konger af Mercia]] == Referencer == {{reflist}} ;Litteratur *{{cite encyclopedia|authorlink=Ann Williams (historian)|last=Williams|first= Ann|title=Cœnred king of Mercia 704-9|year=1991|editor-first=Ann|editor-last= Williams|editor2-first= Alfred P. |editor2-last=Smyth|editor3-first= D. P.|editor3-last= Kirby |encyclopedia=A Biographical Dictionary of Dark Age Britain|publisher= Seaby|isbn=1-85264-047-2 |ref=none}} {{Konger af Mercia}} {{biostub}} {{FD||ukendt|Mercia, Coenred}} [[Kategori:Konger af Mercia]] re7kslskkboa3n0jvef1nh5i5agziuz Wikipedia:Sletningsforslag/EHF Champions League 2017-18 - mellemrunden (kvinder) 4 1145670 11751438 11740705 2024-04-25T12:47:55Z Sarrus 35801 Konklusion: Slettet wikitext text/x-wiki Artiklen fremstår som en tom skabelon, som ingen har fundet interesse i at udfylde siden oprettelsen af anonym bruger i 2017. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 10. apr. 2024, 15:54 (CEST) *{{ss}} - Hvis ingen ønsker at udfylde siden med relevant information vedr. kampene, så bør den slettes, da den her mere end fem år efter oprettelsen stadig fremstår som en tom skabelon. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 10. apr. 2024, 15:54 (CEST) * {{ss}} - artiklen har intet indhold.<br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 10. apr. 2024, 15:57 (CEST) * {{Formalia}} - Artiklen kan findes [[EHF Champions League 2017-18 - mellemrunden (kvinder)|her]]. --Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdiskussion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 10. apr. 2024, 16:01 (CEST) * {{SSlet}} – Intet indhold. Mellemrunden er i øvrigt beskrevet i [[EHF Champions League 2017-18 (kvinder)#Mellemrunde]], så der kan evt. omdirigeres dertil. --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 10. apr. 2024, 16:04 (CEST) * {{SS}} - Jeg vil ellers have siden sammenskrevet med [[EHF Champions League 2017-18 (kvinder)]], men siden der ikke står noget som helst om, hvem der spillede hvad og hvor mange point holdene har scoret, så kan jeg derfor ikke støtte op om sammenskrivning. --Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdiskussion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 10. apr. 2024, 16:11 (CEST) * {{kommentar}} - @[[Bruger:Zelrin|Zelrin]]. Oplysninger om kampe og point fremgår allerede af [[EHF Champions League 2017-18 (kvinder)#Mellemrunde|artiklen]], som også [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] henviste til.[[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 10. apr. 2024, 17:42 (CEST) ::Jeg havde en redigeringskonflikt på mobilen da Kartebolle lavede sit indlæg. Derudover ser jeg dog datoer på siden, men skabelonerne ser jeg kun "Hold 1", "Hold 2" osv. og en masse 0 points. Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdiskussion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 10. apr. 2024, 19:41 (CEST) {{konklusion|Enighed om sletning, hvilket hermed er effektueret.<br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 25. apr. 2024, 14:47 (CEST)}} 8ineo8sqs71q5ubhbh9bbw43hzrcex3 Wikipedia:Landsbybrønden/Pressemeddelelse når vi runder 300.000 artikler? 4 1145693 11751808 11751109 2024-04-26T06:19:44Z Dipsacus fullonum 214092 /* Pressemeddelelse når vi runder 300.000 artikler? */ Svar wikitext text/x-wiki == Pressemeddelelse når vi runder 300.000 artikler? == [[Kategori:Landsbybrønden|Pressemeddelelse når vi runder 300.000 artikler?]] Hej alle! Om ikke så længe runder vi 300.000 artikler. Skal vi ikke lave lidt "larm" i form af en pressemeddelelse i den forbindelse? Jeg lavede engang [[Bruger:Brandsen/Pressemeddelelse|et bud på en]], da vi var ved at runde 100.000. Den blev aldrig udsendt, men jeg tager gerne teten igen og formulerer en ny, hvis der er stemning for det? Og denne gang ryger den ud til alverdens danske medier i så fald :-) --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 10. apr. 2024, 22:08 (CEST) :Det synes jeg er en hæderlig idé! Man kan sige meget om dawiki. Men nærmest alle kender til dawiki og vores artikler. Man kan så diskutere om kvaliteten - Det vil jeg meget gerne undlade, for vi skal også se det positive i tingene her. Vi fremstår bare at vi er et åbent fællesskab og det kan dyrkes - Og det tror jeg bestemt også kam bruges til de næste 300.000 artikler der bliver oprettet her :-) Mvh. <b><i>[[Bruger:Zelrin|Zelrin]] <sup>([[Brugerdiskussion:Zelrin|<span style="color:#8873cc">Diskussion</span>]] • [[Speciel:Bidrag/Zelrin|<span style="color:#2ae4be">Bidrag</span>]])</sup></i></b> 10. apr. 2024, 22:19 (CEST) ::Lyder fornuftigt. Jeg ser gerne nærmere på en opdateret version af meddelelsen. Vi efterlyser ofte flere aktive brugere, så det vil være fjollet ikke at "udnytte" lejligheden til lidt publicity. --[[Bruger:Medic|Medic]] ([[Brugerdiskussion:Medic|diskussion]]) 10. apr. 2024, 22:48 (CEST) :::Storartet! Jeg kan eventuelt begynde på en ny version, og så kan alle selvfølgelig bidrage og rette til. [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 11. apr. 2024, 03:08 (CEST) ::::Hvad så med [[Wikipedia:Landsbybrønden/300.000 artikler|diskussionen om midlertidigt ændret logo]]? Der var skepsis over at fejre det. Hvis vi kan udsende en pressemeddelelse, kan vi vel også fejre "jubilæet" med et midlertidigt logo? <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 11. apr. 2024, 07:35 (CEST) :::::Jeg støtter så afgjort et pressemeddelelse. Som [[Bruger:Zelrin|Zelrin]] skriver, så kender langt de fleste dawiki, og jeg antager også at langt de flest ehar brugt dawiki til at slå noget op på et tidspunkt. Jeg ved ikke om det bliver for meget, men man kunne måske også nævne, at en af årsagerne til at vi "er bagud" på antallet af artikler, hvis man sammenligner med svwiki, er, at vi ikke har så mange botartikler. [[Lsjbot]] har jo oprettet vanvittigt mange artikler, hvorimod vi primær har manuelt skrevne artikler. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 11. apr. 2024, 09:22 (CEST) ::::::God ide med en pressemeddelelse - enhver lejlighed, hvor vi, evt. indirekte, kan gøre opmærksom på, at vi har et vigtigt projekt, der sagtens kunne bruge flere frivillige, er værd at udnytte. [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 11. apr. 2024, 15:19 (CEST) :::::::Her er et [[Wikipedia:Pressemeddelelse maj 2024|første udkast]]. Gå endelig ind og rediger og byd ind! Jeg kigger på jer, @[[Bruger:Sarrus]], @[[Bruger:Zelrin]], @[[Bruger:Toxophilus]], @[[Bruger:Medic]], @[[Bruger:Økonom]] og andre gode folk :-) --[[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 24. apr. 2024, 18:47 (CEST) ::::::::Jeg har lyst til at sætte {{Vis|Kilde mangler}} på dele af udkastet. Mig bekendt er den danske Wikipedia aldrig blevet sammenlignet med Encyclopedia Britannica. Det vil ikke give positiv PR at blive grebet i en løgn. Den danske Wikipedia har også en pæn andel af bot-oprettede artikler, bl.a. mange af filmartiklerne men også andre. Jeg foreslår at pressemeddelelsen fokuserer mere Wikipedias kvaliteter, og mindre på sammenligninger. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. apr. 2024, 19:00 (CEST) :::::::::Korrekt, den del var lidt genbrug fra noget tidligere. Kan vi finde ud af om vi har færre eller flere bot-artikler end svenskerne? [[Bruger:Brandsen|Brandsen]] ([[Brugerdiskussion:Brandsen|diskussion]]) 24. apr. 2024, 19:07 (CEST) ::::::::::Vi har mange færre en svenskerne da de har for stort set alle taksa og geografiske steder. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. apr. 2024, 19:08 (CEST) ::::::::Men hvis der skal sammenlignes, kunne man sige Wikipedias artikler generelt er af levere kvalitet end Den Stores Danskes, men at vi til gengæld dækker flere emner. Jeg tror man kommer længst med ærlighed. Man kunne også nævne lidt tal for hvor mange artikler der er indenfor forskellige emner. Endelig kunne man sige at vi mangler frivillige til at gøre encyklopædien endnu bedre. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. apr. 2024, 19:07 (CEST) :::::::::Fint initiativ med udkastet. Jeg har foreslået lidt tekstændringer. Derudover har jeg to kommentarer: :::::::::# Jeg så helst, at vi undlod udsagnet om engelsk wikipedias troværdighed og EB helt, ud fra en tanke om, at pressemeddelelsen bør fokusere skarpt på dansk Wikipedia. :::::::::# Jeg er i tvivl om budskabet om, at dawp har 45 mio sidevisninger om måneden. Hjemmesiden similarweb, der henvises til, har jeg ikke fuld læseadgang til, men tæller den kun hits på dansk wikipedia, eller alle hits på alle wikipediaer (inklusive specielt den engelske) fra DK? Eller kommer tallet 45 mio fra siteviews analysis og inkluderer spiders - tæller man reelle brugere, får jeg tallet for dawp til at være ca. 20 mio pr måned? :::::::::[[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 24. apr. 2024, 20:16 (CEST) ::::::::::Udsagnet "Over 479.000 brugere har bidraget aktivt til Den danske Wikipedia i tidens løb." er forkert. Det er antallet af registrerede brugere, men langt hovedparten af disse har ikke bidraget. Det er ofte brugere på andre sprogversioner som har kigget forbi, men altså kun kigget. I øvrigt er der også mange bidrag fra uindloggede brugere, så jeg tror ikke at det er muligt at opgøre det samlede antal bidragsydere — jeg ved i hvert fald ikke hvordan det kan gøres. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. apr. 2024, 20:45 (CEST) ::::::::::@[[Bruger:Økonom|Økonom]] Der er tal for sidevisninger på https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org 45 mio sidevisninger tæt på og marts ligger på 44.271.383. Der er også tal på, hvor for nogle lande brugerne kommer fra. Men mit vurdering ikke alle brugere er placeret rigtig. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 24. apr. 2024, 21:01 (CEST) :::::::::::Jeg tror, jeg har brug for at få stavet begge dele helt ud. Hvad betyder det helt præcis, at dawp har 479.000 brugere? Er det alle registrerede wp-brugere fra et hvilketsomhelst land/sprogområde, som på et tidspunkt i tidens løb har kigget på en dansk wikipediaside? Så ingen ip-brugere, som vel er langt de fleste, som læser med, er talt med? Så tallet siger hverken noget om, hvor mange der læser, eller hvor mange der samlet redigerer artiklerne på dawp, og heller ikke, hvor mange fra Danmark, der har oprettet en brugerkonto? Og hvor kan man læse definitionen henne? :::::::::::Mht. de 45 mio: Tallet på den statistikside, du henviser til, Steen, passer meget godt med tallene [https://pageviews.wmcloud.org/siteviews/?platform=all-access&source=pageviews&agent=user&start=2023-04&end=2024-03&sites=da.wikipedia.org her], som jeg plejer at kigge på. Men der kan man også læse, at ca. halvdelen af disse kig er "spiders" og kun ca. 21 mio. er "brugere". Bør "spiders" tælle med i sådan en statistik, som vi anvender i en pressemeddelelse? Samtidig står der på den side, du henviser til, at kun 18 mio. af de 44 mio. kommer fra DK, hvilket lyder meget mystisk, så meget mere som de tre lande, der angiveligt følger efter mht. kig på dawp, kun fylder omkring 1 mio tilsammen. Det er måske også det, du mener med, at nogle brugere må være placeret forkert? [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 24. apr. 2024, 21:29 (CEST) ::::::::::::*"Er det alle registrerede wp-brugere fra et hvilketsomhelst land/sprogområde, som på et tidspunkt i tidens løb har kigget på en dansk wikipediaside?": Ja ::::::::::::*"Så ingen ip-brugere, som vel er langt de fleste, som læser med, er talt med?": Korrekt ::::::::::::*"Så tallet siger hverken noget om, hvor mange der læser, eller hvor mange der samlet redigerer artiklerne på dawp, og heller ikke, hvor mange fra Danmark, der har oprettet en brugerkonto?" Korrekt ::::::::::::*"Og hvor kan man læse definitionen henne?" Værdien <nowiki>{{NUMBEROFUSERS}}</nowiki> som nu er {{NUMBEROFUSERS}}, er defineret som "Number of registered users" på [[mw:Help:Magic words]]. Det er alle brugere på listen [[Speciel:Brugerliste]]. Hvis man sorterer listen efter oprettelsedato i faldelde rækkefølge, kan man at antallet af registrerede brugere øges med tæt på 100 om dagen. ::::::::::::[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 24. apr. 2024, 22:15 (CEST) ::::::::::Jeg talt antal brugernavne, som har mindst en redigering i databasedump fra den 1. april med alle redigeringer. Der er 89177 brugernavne, hvoraf 33475 har 1 redigering, 15442 har 2 og 8566 har 3. Dem med ingen redigeringer er enten nogle, som deres bidrag blevet slettet helt, ikke lavet noget eller nok de fleste - brugere på besøg. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 24. apr. 2024, 22:59 (CEST) :::::::::::Tak for de opklarende bemærkninger til jer begge. Jeg er stadig lidt forvirret over de forskellige statistikker. Jeg er tilbøjelig til at mene, at tallet med de 480.000 brugere ikke bør indgå i pressemeddelelsen i det hele taget, for det er ikke nemt at fortolke for læserne. Mht. tallet for, hvor mange forskellige personer der laver redigeringer i løbet af en måned: Jeg forstår det sådan, at de 735 er registrerede brugere, der har lavet mindst én redigering den seneste måned, men i pressemeddelelsen er det vel mere relevant at have alle personer med, der har redigeret, altså også IP-adresser. Ud fra [https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org/contributing/editors/normal|line|1-year|editor_type~anonymous*group-bot*name-bot*user|monthly denne statistik] ser dette tal ud til at være 2.000 "redaktører" (700 registrerede brugere og 1300 anonyme) i marts, så jeg foreslår, at vi ændrer formuleringen til "Ca. 2.000 personer har bidraget i den seneste måned...". :::::::::::I [https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org/contributing/new-registered-users/normal|bar|all|~total|monthly denne statistik] kan man læse, at det kumulerede antal af nye registrerede brugere på dawp siden 2005 har været 155.000. Det tal kan evt. også bringes i pressemeddelelsen som et bud på, hvor mange personer, der aktivt har registreret sig på dawp i tidens løb? [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 25. apr. 2024, 08:23 (CEST) ::::::::::::På siden fra similarweb.com står "wikipedia.org" og ikke "da.wikipedia.org", så den bør ikke bruges til at dokumenter besøgstal til ''dansk'' Wikipedia. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 08:19 (CEST) gjrbpz7lw5ackd7absj6vspsugrtt24 Der Kaufmann von Venedig 0 1145706 11751764 11740982 2024-04-26T02:51:54Z Nalle&Lisa 298666 /* Eksterne henvisninger */Puds, dobbelkategori wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|For andre betydninger, se [[Købmanden i Venedig (flertydig)]]}} {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = Der Kaufmann von Venedig (1923).webm | billedtekst = Filmen kan ses ved at klikke på billedet | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = ''[[Købmanden i Venedig]]'' | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Der Kaufmann von Venedig''''' (da.: ''Købmanden fra Venedig'') er en [[Tyskland|tysk]] [[stumfilm]] fra 1923 af skrevet, produceret og instrueret af [[Peter Paul Felner]]. Filmen er baseret på [[William Shakespeare|Shakespeares]] skuespil ''[[Købmanden i Venedig]]'' (''The Merchant of Venice'') fra 1596/97.<ref name=letter>[https://letterboxd.com/film/the-merchant-of-venice-1923/ ''The Merchant of Venice'', letterboxd.com]</ref> Filmen er optaget "on location" i [[Venedig]].<ref name=letter/>. == Medvirkende == * [[Werner Krauss]] som Shylock * [[Henny Porten]] som Porzia * [[Harry Liedtke]] som Bassanio * [[Carl Ebert]] som Antonio * [[Max Schreck]] * [[Ferdinand von Alten]] * [[Albert Steinrück]] som Tubal == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Stumfilm fra Tyskland]] [[Kategori:Tyske film fra 1923]] [[Kategori:Dramafilm fra Tyskland]] [[Kategori:Film baseret på skuespil]] [[Kategori:William Shakespeare]] ivdf9t8vnazxy8lzz8ql6ehhiyicd0t Påskeblomst! hvad vil du her 0 1145710 11751482 11748774 2024-04-25T15:18:27Z Fnielsen 12 /* Indspilninger */ Trio wikitext text/x-wiki {{Infoboks sang | wikidata = alle }} '''Påskeblomst, hvad vil du her''' er en dansk sang med tekst af [[N.F.S. Grundtvig]] og den almindelige melodi af [[Carl Nielsen]]. Det er en populær [[påskesalme]].<ref name="Brugerne anbefaler: 5 klassikere du skal høre mens du nyder påsken">{{Cite Q | Q125421426 }}</ref> == Tekst == [[File:NFS Grundtvig 1820 01.jpg|thumb|[[N.F.S. Grundtvig]], portrætmaleri af [[Christian Ferdinand Christensen]], [[1820]], tre år efter digtets udgivelse.<ref>{{Cite web | title = Titel: N. F. S. Grundtvig. Ophav: Christensen, Christian Ferdinand (28.7.1805-30.10.1883) maler | url = http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object86048/da/ }}</ref>]] Grundtvig udgav den 27. maj [[1817]] i sit eget tidsskrift ''[[Danne-Virke]]'' den lyrisk-dramatiks tekst ''Paaske-Lilien''. Denne tekst begynder med 13 lyriske strofer hver på otte linjer om påskeliljen. Herefter følger dramaet om Jesu omstandelse skrevet i versform, særligt [[blankvers]]. Teksten afsluttes med en epilog på 8 strofer i samme form som begyndelsens digt.<ref name="Indledning til Paaske-Lilien">{{Cite web | title = Indledning til “Paaske-Lilien” | url = http://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/18317/0#{%220%22:0,%22k%22:0} | author = Jon Tafdrup }}</ref> Grundtvig udtog indledningsdigtet og dele af afslutningsdigtet til et selvstændigt digt han udgav i [[1837]] i ''[[Sang-Værk til den Danske Kirke]]''. Til en udgivelse i ''[[Psalmer og aandelige Sange]]'' i [[1868]] ændrede han yderligere.<ref>{{Cite web | title = Oversigt over manuskripter og tryk | url = https://tekster.kb.dk/text/gv-1817_306_12-txr-root }}</ref> Efter Grundtvig har andre salmeredaktører redigeret i sangen og udtaget strofer, så den i den gængse version er nede på seks strofer. Rimskemaet er aBaBccDD. Den første strofe lyder:<ref name="Indledning til Paaske-Lilien"/> <poem style="margin-left: 1em"> Siig mig, [[Blomst]]! hvad vilst du her! Bonde-Blomst fra [[Landsby]]e-Have, Uden Duft og Pragt og Skiær! Hvem est du velkommen Gave! Hvem mon, tænker du, har Lyst Dig at trykke ømt til Bryst! Mener du, en [[Fugl]] tør vove Sang om dig i [[Danmark]]s [[Skov]]e! </poem> Her er der to [[udsagnsord]], ''vilst'' og ''est'', der står i gammel dansk bøjning, anden person ental. I nyere versioner er de blevet til ''vil'' og ''er'' og første verselinje er blevet til "Påskeblomst! hvad vil du her?". [[File:Narcissus pseudonarcissus2.jpg|thumb|Påskeliljer.]] Den oprindelige anden strofe er ikke med i moderne udgaver: <poem style="margin-left: 1em"> Mener du, om Harpestræng End jeg slog med dig for Øie, Nogen vil, fra Blomster-Eng, Øret til de Toner bøie! Veedst du ei, at her i [[København|Havn]] Est du kun et [[Øgenavn]]! Mener du, at jeg har Vilje Til at nævnes [[påskelilje|Paaske Lilje]]! </poem> Her er igen gammel bøjning ved ''veedst'' og ''est''. "Havn" hentyder til [[København]]. [[Ordbog over Det Danske Sprog]] (ODS) nævner af "påskelilje" tidligere har været brugt "som smigrende tiltale til en ung kvinde" og navnet "Jens påskelilje" forekommer i [[Ludvig Holberg]]s komedie ''[[Hexerie eller Blind Allarm]]'' om "en evigt forelsket kurmager". Derudover var "påskelilje" benyttet som et øgenavn for [[Jens Baggesen]].<ref>[https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=paaskelilje "påskelilje"]</ref> Man skal frem til den oprindelige strofe seks før der er en strofe der har overlevet til den moderne gængse version hvor den er strofe nummer to: <poem style="margin-left: 1em"> Ei i liflig Sommer-Luft Spired jeg paa Blomster-Stade, Ei saa fik jeg [[Rose]]ns Duft, Ikke Liljens Sølver-Blade; Under Vinter-Storm og Regn, Sprang jeg frem i golde Egn, Ved mit Syn kun den sig fryder, Som har kiær hvad jeg betyder. </poem> Ordene i første person, "jeg", er blevet ændret til "du" så det for eksempel nu hedder: "spired du på blomsterstade, / ej så fik du rosens duft". [[Alan Gaunt]] og [[John Irons]] har begge oversat digtet til [[Engelsk (sprog)|engelsk]]. Gaunts førstelinje lyder "Easter flower! why are you here?",<ref>{{Cite Q | Q124334185 }}</ref> mens Irons førstelinje lyder "Easter flower! what would you here?".<ref>{{Cite Q | Q123909085 }}</ref> == Musik == [[Fil:Carl Nielsen c. 1908 - Restoration.jpg|thumb|[[Carl Nielsen]], fotografi cirka [[1908]], to år før kompositionen.]] Nielsens komposition er fra [[1910]] og var arrangeret for [[mandskor]] og samme år for klaver. I korarrangementet er den i [[A-dur]], i klaverarrangementet sat ned til [[F-dur]] og da den blev udgivet i [[Folkehøjskolens Melodibog]] var den nede i [[D-dur]]. I et brev med 1910-klaverudgaven skrev Nielsen til skuespilleren Lars Knudsen:<ref>{{Cite Q | Q112245554 | page = 84 }}</ref> {{Citat2 | Kære Lars! Du bad mig jo om denne Melodi. Hvorfor har Du ikke plaget mig for at holde mit Løfte? Det skal Du skam gjøre en anden Gang; husk dog paa at det kildrer altid Komponistens Forfængelighed. ‘Du har forset Dig svart’, men nu kan Du jo lade som om Du bliver ‘forfædelig glad’ for den, saa gaar jeg paa den alligevel. Farvel Du gamle Dreng! Din hengivne Carl N. }} Samme år som han komponerede salmen skrev han dele af [[symfoni]]en ''[[Sinfonia Espansiva]]''. Af sange havde Nielsen indtil da haft fokus på sekulære sange af forfattere så som [[J.P. Jacobsen]], [[Ludvig Holstein]] og [[Johannes V. Jensen]]. Det var først nogle år senere i [[1914]] at Nielsen begyndte at komponere salmemelodier i større omfang. Resultaterne af dette arbejde udkom i [[1919]] i sangbogen ''[[Salmer og Aandelige Sange]]''. Nielsens Påskeblomst-arrangementet for mandskor er for 2 tenor- og 2 basstemmer og med [[tempo]]betegnelsen "[[Andantino]]".<ref>{{Cite Q | Q125547569 | page = 549-551 }}</ref> <score midi="1" vorbis="1"> \midi { \tempo 4 = 100 } << \new ChoirStaff << \new Staff \with { instrumentName = "T1" } \relative { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \key a \major \tempo "Andantino" a'4. gis8 a4 b | d cis b2 | cis4. d8 e4 b | a4. b8 gis4 e | d'4 cis b a | gis4. a8 b4 cis8 dis8 | e4 cis dis4. e8 | dis2 cis4 r4 | fis4. e8 fis4 gis | a gis fis2 | e4. cis8 a4 b | cis4 d b2 | e8 e d cis e4 d8 cis | b2 cis4 a8 cis8 | fis4 e cis4. d8 | b2 a4 r4 | \bar "|." } \new Staff \with { instrumentName = "T2" } \relative { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \key a \major a'4. gis8 a4 b | a a a (gis) | a4 a b gis | e fis e e | a4 a fis fis | e4. fis8 gis4 a8 a | cis4 cis cis bis | bis2 gis4 r4 | cis4 b cis d | e e d (cis8 b) | e4 gis, a a | a a gis2 | a8 a a a cis4 a4 | gis2 gis4 a8 cis8 | cis4 cis cis a | a (gis) a r } \new Staff \with { instrumentName = "B1" } \relative { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \clef bass \key a \major a4 fis e e | fis e e2 | a4 a gis e | e dis e e | fis4 e d d | e4. e8 e4 e8 fis8 | gis4 gis a gis | fis2 e4 r4 | a4 b a b | a a a2 | a4 gis fis fis | e e e2 | e8 e8 fis8 fis8 gis4 fis4 | gis4. (fis8) eis4 a8 cis8 | a4 gis a4. fis8 | fis4 (e) a r } \new Staff \with { instrumentName = "B2" } \relative { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \clef bass \key a \major a,4 d cis gis | fis a8 (cis) e2 | a4 fis e d | cis b e e | fis4 a,4 d dis | e4. e8 e4 a,8 a'8 | cis,4 e fis gis | cis,2 cis4 r | fis4 gis a b,4 | cis4 cis d2 | cis4 e fis d | a a e' (d) | cis8 cis fis fis cis4 fis | fis4 (e8 d) cis4 a'8 cis | fis,4 cis a' fis | d (e) a,4 r } >> >> </score> Melodien er beskrevet som afdæmpet og andagtsfuld.<ref name="Brugerne anbefaler: 5 klassikere du skal høre mens du nyder påsken"/> == Udgivelser == Teksten Paake-Lilien med digtet blev udgivet i fjerde bind af ''Danne-Virke'' den 27. maj 1817. I [[1897]] kom salmen som nummer 159b med i ''[[Salmebog for Kirke og Hjem]]'', der var redigeret af to frimenighedspræster hvor [[Jakob Knudsen]] var den ene. Grundtvigs strofer var redigerede og nede på 8 strofer. Indledningsdigtets strofe 9, "Paaskeblomst! en Draabe stærk" er her begyndelsestrofen.<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst">{{Cite Q | Q125544739 }}</ref> I [[1934]] kom den med i ''[[Tidehverv]]s'' ''[[Tillæg til Salmebogen udgivet af en Kreds af Præster]]. Igen skete ændringer.<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Året efter blev den i en form også optaget i ''SALMER Valgmenigheder og Frimenigheder 1935'', i [[1938]] i ''[[Salmetillæg af 1938. Tillæg til Salmebog for Kirke og Hjem]]'' og i [[1940]] i den grundtvigianske salmebog der blot hed ''Salmer''.<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Arbejdet frem mod en ny dansk samlende salmebog betød yderligere udgivelser.<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Ved et møde i november i 1949 stemte salmebogskommissionen, og med 6 for og 4 imod kom den med i en version på 6 strofer. Den blev nummer 206 i ''[[Den Danske Salmebog]]'' 1953-udgaven under afsnittet "Jesu Opstandelse".<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Den fulgte med over i udgaven fra 2002/2003 hvor den nu er nummer 236 under afsnittet "Kristi opstandelse".<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Salmen findes i populære sangbøger. I ''[[555 sange]]'' er den i [[C-dur]] ud becifring.<ref>{{Cite Q | Q21870255 }}</ref> == Indspilninger == Til [[DR]]'s tv-udsendelse "Fællessang for dronningen" i anledning af [[Dronning Margrethe]]s 80 års fødselsdag sang [[Oh Land]] sangen under harmonikaledsagelse fra en båd i [[Københavns Havn]].<ref>{{Cite news | title = Se det smukke øjeblik: Tina Dickow synger rørende klassiker for dronning Margrethe | url =https://www.dr.dk/musik/se-det-smukke-oejeblik-tina-dickow-synger-roerende-klassiker-dronning-margrethe | publisher = DR | date = 16. april 2020 }}</ref> I DR's udsendelsesrække ''[[Før Søndagen]]'' i [[2018]] sang Kristine Gether og Lauritz Jakob Thomsen fra [[DR KoncertKoret]] sangen under harpe- og strygeledsagelse.<ref>https://www.dr.dk/drtv/se/foer-soendagen_246673</ref> [[Carl Nielsen Trio]]s udgave er med tenorsang, fløjte og guitar.<ref>{{Cite web | title = Påskeblomst (The Daffodil). Carl Nielsen Trio | url = https://soundcloud.com/carlnielsentrio/paskeblomst-the-daffodil }}</ref> Indenfor jazz-genren har [[Etta Cameron]], [[Carl Nielsen Jazz Trio]] og [[Thomas Fryland Sekstet]] indspillet sangen.<ref>{{Cite Q | Q90818651 }}</ref> == Vurderinger == [[File:Biskop Erik Norman Svendsen.jpg|thumb|[[Erik Norman Svendsen]]: "den danske påskesalme frem for nogen anden".]] [[Biskop]] og kongelig [[konfessionarius]] [[Erik Norman Svendsen]] betegner "Påskeblomst! hvad vil du her" for "den danske påskesalme frem for nogen anden".<ref>{{Cite Q | Q122773074 | page = 98 }}</ref> Carl Nielsens komposition kalder [[Jørgen I. Jensen]] "den fremragende melodi".<ref>{{Cite Q | Q61969147 | page = 278 }}</ref> [[Phillip Faber]] udvalgte salmen som en af sine 20 yndlingssange til bogen "Den danske sang" fra [[2020]].<ref>{{Cite Q | Q112230791 }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} ==Eksterne henvisninger== * [[Fil:Wikisource-logo.svg|15px]] [[Wikisource]]: Teksten til [https://da.wikisource.org/wiki/P%C3%A5skeblomst!_hvad_vil_du_her%3F '''''Påskeblomst! hvad vil du her'''''] [[Kategori:Sange af Carl Nielsen]] [[Kategori:Salmer af N.F.S. Grundtvig]] d2qnl7k7b14varocwzy7qrwmi5uzmwg 11751495 11751482 2024-04-25T15:30:35Z Fnielsen 12 /* Vurderinger */ "Grundtvigs storslåede digt" wikitext text/x-wiki {{Infoboks sang | wikidata = alle }} '''Påskeblomst, hvad vil du her''' er en dansk sang med tekst af [[N.F.S. Grundtvig]] og den almindelige melodi af [[Carl Nielsen]]. Det er en populær [[påskesalme]].<ref name="Brugerne anbefaler: 5 klassikere du skal høre mens du nyder påsken">{{Cite Q | Q125421426 }}</ref> == Tekst == [[File:NFS Grundtvig 1820 01.jpg|thumb|[[N.F.S. Grundtvig]], portrætmaleri af [[Christian Ferdinand Christensen]], [[1820]], tre år efter digtets udgivelse.<ref>{{Cite web | title = Titel: N. F. S. Grundtvig. Ophav: Christensen, Christian Ferdinand (28.7.1805-30.10.1883) maler | url = http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object86048/da/ }}</ref>]] Grundtvig udgav den 27. maj [[1817]] i sit eget tidsskrift ''[[Danne-Virke]]'' den lyrisk-dramatiks tekst ''Paaske-Lilien''. Denne tekst begynder med 13 lyriske strofer hver på otte linjer om påskeliljen. Herefter følger dramaet om Jesu omstandelse skrevet i versform, særligt [[blankvers]]. Teksten afsluttes med en epilog på 8 strofer i samme form som begyndelsens digt.<ref name="Indledning til Paaske-Lilien">{{Cite web | title = Indledning til “Paaske-Lilien” | url = http://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/18317/0#{%220%22:0,%22k%22:0} | author = Jon Tafdrup }}</ref> Grundtvig udtog indledningsdigtet og dele af afslutningsdigtet til et selvstændigt digt han udgav i [[1837]] i ''[[Sang-Værk til den Danske Kirke]]''. Til en udgivelse i ''[[Psalmer og aandelige Sange]]'' i [[1868]] ændrede han yderligere.<ref>{{Cite web | title = Oversigt over manuskripter og tryk | url = https://tekster.kb.dk/text/gv-1817_306_12-txr-root }}</ref> Efter Grundtvig har andre salmeredaktører redigeret i sangen og udtaget strofer, så den i den gængse version er nede på seks strofer. Rimskemaet er aBaBccDD. Den første strofe lyder:<ref name="Indledning til Paaske-Lilien"/> <poem style="margin-left: 1em"> Siig mig, [[Blomst]]! hvad vilst du her! Bonde-Blomst fra [[Landsby]]e-Have, Uden Duft og Pragt og Skiær! Hvem est du velkommen Gave! Hvem mon, tænker du, har Lyst Dig at trykke ømt til Bryst! Mener du, en [[Fugl]] tør vove Sang om dig i [[Danmark]]s [[Skov]]e! </poem> Her er der to [[udsagnsord]], ''vilst'' og ''est'', der står i gammel dansk bøjning, anden person ental. I nyere versioner er de blevet til ''vil'' og ''er'' og første verselinje er blevet til "Påskeblomst! hvad vil du her?". [[File:Narcissus pseudonarcissus2.jpg|thumb|Påskeliljer.]] Den oprindelige anden strofe er ikke med i moderne udgaver: <poem style="margin-left: 1em"> Mener du, om Harpestræng End jeg slog med dig for Øie, Nogen vil, fra Blomster-Eng, Øret til de Toner bøie! Veedst du ei, at her i [[København|Havn]] Est du kun et [[Øgenavn]]! Mener du, at jeg har Vilje Til at nævnes [[påskelilje|Paaske Lilje]]! </poem> Her er igen gammel bøjning ved ''veedst'' og ''est''. "Havn" hentyder til [[København]]. [[Ordbog over Det Danske Sprog]] (ODS) nævner af "påskelilje" tidligere har været brugt "som smigrende tiltale til en ung kvinde" og navnet "Jens påskelilje" forekommer i [[Ludvig Holberg]]s komedie ''[[Hexerie eller Blind Allarm]]'' om "en evigt forelsket kurmager". Derudover var "påskelilje" benyttet som et øgenavn for [[Jens Baggesen]].<ref>[https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=paaskelilje "påskelilje"]</ref> Man skal frem til den oprindelige strofe seks før der er en strofe der har overlevet til den moderne gængse version hvor den er strofe nummer to: <poem style="margin-left: 1em"> Ei i liflig Sommer-Luft Spired jeg paa Blomster-Stade, Ei saa fik jeg [[Rose]]ns Duft, Ikke Liljens Sølver-Blade; Under Vinter-Storm og Regn, Sprang jeg frem i golde Egn, Ved mit Syn kun den sig fryder, Som har kiær hvad jeg betyder. </poem> Ordene i første person, "jeg", er blevet ændret til "du" så det for eksempel nu hedder: "spired du på blomsterstade, / ej så fik du rosens duft". [[Alan Gaunt]] og [[John Irons]] har begge oversat digtet til [[Engelsk (sprog)|engelsk]]. Gaunts førstelinje lyder "Easter flower! why are you here?",<ref>{{Cite Q | Q124334185 }}</ref> mens Irons førstelinje lyder "Easter flower! what would you here?".<ref>{{Cite Q | Q123909085 }}</ref> == Musik == [[Fil:Carl Nielsen c. 1908 - Restoration.jpg|thumb|[[Carl Nielsen]], fotografi cirka [[1908]], to år før kompositionen.]] Nielsens komposition er fra [[1910]] og var arrangeret for [[mandskor]] og samme år for klaver. I korarrangementet er den i [[A-dur]], i klaverarrangementet sat ned til [[F-dur]] og da den blev udgivet i [[Folkehøjskolens Melodibog]] var den nede i [[D-dur]]. I et brev med 1910-klaverudgaven skrev Nielsen til skuespilleren Lars Knudsen:<ref>{{Cite Q | Q112245554 | page = 84 }}</ref> {{Citat2 | Kære Lars! Du bad mig jo om denne Melodi. Hvorfor har Du ikke plaget mig for at holde mit Løfte? Det skal Du skam gjøre en anden Gang; husk dog paa at det kildrer altid Komponistens Forfængelighed. ‘Du har forset Dig svart’, men nu kan Du jo lade som om Du bliver ‘forfædelig glad’ for den, saa gaar jeg paa den alligevel. Farvel Du gamle Dreng! Din hengivne Carl N. }} Samme år som han komponerede salmen skrev han dele af [[symfoni]]en ''[[Sinfonia Espansiva]]''. Af sange havde Nielsen indtil da haft fokus på sekulære sange af forfattere så som [[J.P. Jacobsen]], [[Ludvig Holstein]] og [[Johannes V. Jensen]]. Det var først nogle år senere i [[1914]] at Nielsen begyndte at komponere salmemelodier i større omfang. Resultaterne af dette arbejde udkom i [[1919]] i sangbogen ''[[Salmer og Aandelige Sange]]''. Nielsens Påskeblomst-arrangementet for mandskor er for 2 tenor- og 2 basstemmer og med [[tempo]]betegnelsen "[[Andantino]]".<ref>{{Cite Q | Q125547569 | page = 549-551 }}</ref> <score midi="1" vorbis="1"> \midi { \tempo 4 = 100 } << \new ChoirStaff << \new Staff \with { instrumentName = "T1" } \relative { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \key a \major \tempo "Andantino" a'4. gis8 a4 b | d cis b2 | cis4. d8 e4 b | a4. b8 gis4 e | d'4 cis b a | gis4. a8 b4 cis8 dis8 | e4 cis dis4. e8 | dis2 cis4 r4 | fis4. e8 fis4 gis | a gis fis2 | e4. cis8 a4 b | cis4 d b2 | e8 e d cis e4 d8 cis | b2 cis4 a8 cis8 | fis4 e cis4. d8 | b2 a4 r4 | \bar "|." } \new Staff \with { instrumentName = "T2" } \relative { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \key a \major a'4. gis8 a4 b | a a a (gis) | a4 a b gis | e fis e e | a4 a fis fis | e4. fis8 gis4 a8 a | cis4 cis cis bis | bis2 gis4 r4 | cis4 b cis d | e e d (cis8 b) | e4 gis, a a | a a gis2 | a8 a a a cis4 a4 | gis2 gis4 a8 cis8 | cis4 cis cis a | a (gis) a r } \new Staff \with { instrumentName = "B1" } \relative { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \clef bass \key a \major a4 fis e e | fis e e2 | a4 a gis e | e dis e e | fis4 e d d | e4. e8 e4 e8 fis8 | gis4 gis a gis | fis2 e4 r4 | a4 b a b | a a a2 | a4 gis fis fis | e e e2 | e8 e8 fis8 fis8 gis4 fis4 | gis4. (fis8) eis4 a8 cis8 | a4 gis a4. fis8 | fis4 (e) a r } \new Staff \with { instrumentName = "B2" } \relative { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \clef bass \key a \major a,4 d cis gis | fis a8 (cis) e2 | a4 fis e d | cis b e e | fis4 a,4 d dis | e4. e8 e4 a,8 a'8 | cis,4 e fis gis | cis,2 cis4 r | fis4 gis a b,4 | cis4 cis d2 | cis4 e fis d | a a e' (d) | cis8 cis fis fis cis4 fis | fis4 (e8 d) cis4 a'8 cis | fis,4 cis a' fis | d (e) a,4 r } >> >> </score> Melodien er beskrevet som afdæmpet og andagtsfuld.<ref name="Brugerne anbefaler: 5 klassikere du skal høre mens du nyder påsken"/> == Udgivelser == Teksten Paake-Lilien med digtet blev udgivet i fjerde bind af ''Danne-Virke'' den 27. maj 1817. I [[1897]] kom salmen som nummer 159b med i ''[[Salmebog for Kirke og Hjem]]'', der var redigeret af to frimenighedspræster hvor [[Jakob Knudsen]] var den ene. Grundtvigs strofer var redigerede og nede på 8 strofer. Indledningsdigtets strofe 9, "Paaskeblomst! en Draabe stærk" er her begyndelsestrofen.<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst">{{Cite Q | Q125544739 }}</ref> I [[1934]] kom den med i ''[[Tidehverv]]s'' ''[[Tillæg til Salmebogen udgivet af en Kreds af Præster]]. Igen skete ændringer.<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Året efter blev den i en form også optaget i ''SALMER Valgmenigheder og Frimenigheder 1935'', i [[1938]] i ''[[Salmetillæg af 1938. Tillæg til Salmebog for Kirke og Hjem]]'' og i [[1940]] i den grundtvigianske salmebog der blot hed ''Salmer''.<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Arbejdet frem mod en ny dansk samlende salmebog betød yderligere udgivelser.<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Ved et møde i november i 1949 stemte salmebogskommissionen, og med 6 for og 4 imod kom den med i en version på 6 strofer. Den blev nummer 206 i ''[[Den Danske Salmebog]]'' 1953-udgaven under afsnittet "Jesu Opstandelse".<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Den fulgte med over i udgaven fra 2002/2003 hvor den nu er nummer 236 under afsnittet "Kristi opstandelse".<ref name="Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst"/> Salmen findes i populære sangbøger. I ''[[555 sange]]'' er den i [[C-dur]] ud becifring.<ref>{{Cite Q | Q21870255 }}</ref> == Indspilninger == Til [[DR]]'s tv-udsendelse "Fællessang for dronningen" i anledning af [[Dronning Margrethe]]s 80 års fødselsdag sang [[Oh Land]] sangen under harmonikaledsagelse fra en båd i [[Københavns Havn]].<ref>{{Cite news | title = Se det smukke øjeblik: Tina Dickow synger rørende klassiker for dronning Margrethe | url =https://www.dr.dk/musik/se-det-smukke-oejeblik-tina-dickow-synger-roerende-klassiker-dronning-margrethe | publisher = DR | date = 16. april 2020 }}</ref> I DR's udsendelsesrække ''[[Før Søndagen]]'' i [[2018]] sang Kristine Gether og Lauritz Jakob Thomsen fra [[DR KoncertKoret]] sangen under harpe- og strygeledsagelse.<ref>https://www.dr.dk/drtv/se/foer-soendagen_246673</ref> [[Carl Nielsen Trio]]s udgave er med tenorsang, fløjte og guitar.<ref>{{Cite web | title = Påskeblomst (The Daffodil). Carl Nielsen Trio | url = https://soundcloud.com/carlnielsentrio/paskeblomst-the-daffodil }}</ref> Indenfor jazz-genren har [[Etta Cameron]], [[Carl Nielsen Jazz Trio]] og [[Thomas Fryland Sekstet]] indspillet sangen.<ref>{{Cite Q | Q90818651 }}</ref> == Vurderinger == [[File:Biskop Erik Norman Svendsen.jpg|thumb|[[Erik Norman Svendsen]]: "den danske påskesalme frem for nogen anden".]] [[Biskop]] og kongelig [[konfessionarius]] [[Erik Norman Svendsen]] betegner "Påskeblomst! hvad vil du her" for "den danske påskesalme frem for nogen anden".<ref>{{Cite Q | Q122773074 | page = 98 }}</ref> Teksten kalder [[Erik Skyum-Nielsen]] for "Grundtvigs storslåede digt".<ref>{{Cite Q | Q125599931 }}</ref> Carl Nielsens komposition kalder [[Jørgen I. Jensen]] "den fremragende melodi".<ref>{{Cite Q | Q61969147 | page = 278 }}</ref> [[Phillip Faber]] udvalgte salmen som en af sine 20 yndlingssange til bogen "Den danske sang" fra [[2020]].<ref>{{Cite Q | Q112230791 }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} ==Eksterne henvisninger== * [[Fil:Wikisource-logo.svg|15px]] [[Wikisource]]: Teksten til [https://da.wikisource.org/wiki/P%C3%A5skeblomst!_hvad_vil_du_her%3F '''''Påskeblomst! hvad vil du her'''''] [[Kategori:Sange af Carl Nielsen]] [[Kategori:Salmer af N.F.S. Grundtvig]] 2znt8i3cd0nsy9qyj7vgo4nqbkxkm6i Wikipedia:Sletningsforslag/Skabelon:Flatlist/microformat 4 1145944 11751444 11743959 2024-04-25T13:19:54Z SimmeD 146714 Slet wikitext text/x-wiki Skabelonen {{Vis|Flatlist/microformat}} er fuldstændig overflødig. Det er som der står i dokumentationen "A separate version of the flatlist template for use on the microformat documentation pages." Der er ingen mening i have en særskilt version af {{Vis|Flatlist}} til mikroformat-dokumentationssider. Man kan bruge den almindelige version alle steder. Den gør præcis det samme. Jeg har ændret de få steder som skabelonen blev brugt til at bruge {{Vis|Flatlist}} i stedet, så skabelonen bruges ikke længere. * {{SSlet}} – Total overflødig skabelon. Det har ikke noget formål at have denne kopi af {{Vis|Flatlist}}. Forslagsstiller, --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 15. apr. 2024, 11:34 (CEST) * {{ss}} - Som argumenteret. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 15. apr. 2024, 12:10 (CEST) * {{ss}} - Det er af de mange skabeloner, som er importeret fra enwiki. Og ovre hos dem, er den blevet ændret til en omstilling. Men min vurdering, at vi kan klares uden omstilling, da {{vis|Flat list}} kan uden problemer bruges istedet. --[[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 15. apr. 2024, 12:26 (CEST) * {{ss}} - Væk med den, overflødig skabelon. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] <sup>([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])</sup> 25. apr. 2024, 15:19 (CEST) q6c8kx1sc7vi8l134p12kp0gmc9a2wn Traditionalisme 0 1146057 11751737 11750408 2024-04-26T00:51:36Z PlatonsDiscipel 467260 Mindre forbedringer wikitext text/x-wiki [[Fil:Rene-guenon-1925 (square cropped).jpg|thumb|Rene Guenon]] '''Traditionalisme''' er en intellektuel bevægelse inden for [[filosofi]], spiritualitet og politisk teori, der fremhæver betydningen af tradition, autoritet og metafysisk orden i samfundet. Den traditionalistiske tankegang er kritisk over for modernitetens rationalisme, sekularisme og individualisme og ser dem som årsager til samfundsforfald og kulturel forvitring<ref name=":0">Sedgwick 2009</ref>. == Hovedtræk == Åndelig traditionalisme er en tilgang til åndelighed, der vægter bevarelse af traditionelle spirituelle værdier, læresætninger og praksisser. Det er en tilgang, som vægter kontinuitet, stabilitet og overholdelse af åndelige traditioner, der betragtes som værdifulde og meningsfulde. Traditionalisterne betragter [[Tradition|traditionen]] som en kilde til visdom, moral og social orden, og de understreger behovet for at bevare og genoplive traditionelle værdier, normer og institutioner<ref>King, Peter. "René Guénon and Traditionalism." ''The Occult World''. Routledge, 2014. 308-314.</ref><ref>Poznanović, Željko. "The secret of René Guénon: A critical review of Guénon's traditionalism." ''Kom: časopis za religijske nauke'' 3.2 (2014): 35-54.</ref><ref>Karimov, Rakhmat, and Rauf Bekbaev. "The Traditionalism of Rene Guenon in the Discourse of Philosophy of History and Social Anthropology." ''Wisdom'' 1 (21) (2022): 194-202.</ref>. De er [[Rationalitetskritik|rationalitetskritiske]] og tror på eksistensen af ​​en objektiv metafysisk orden eller transcendental virkelighed, der ligger til grund for den menneskelige tilværelse, og ser traditionen som en vej til erkendelse af denne orden. [[Fil:A portrait of Frithjof Schuon in his home.jpg|thumb|Frithjof Schuon]] Bevægelsen har rødder i tænkere som [[René Guénon]], [[Julius Evola]] og [[Frithjof Schuon]], der i det 20. århundrede formulerede traditionalistiske ideer<ref>Evola 2018</ref>. De argumenterede for en tilbagevenden til traditionelle religiøse og spirituelle værdier som en vej til at løse samfundsmæssige problemer og genoprette harmonien mellem mennesket og kosmos. == Indflydelse == Traditionalismen har haft en betydelig indflydelse på moderne spiritualitet og religiøs genoplivelse<ref name=":0" />. Traditionalistiske idéer har også haft indflydelse på forskellige politiske og ideologiske bevægelser, herunder især [[Højreorienteret|højreorienterede]] og [[konservative]] strømninger. Vægten på hierarki, traditionelle værdier og aristokrati har tiltrukket opmærksomhed fra visse politiske grupper, selvom der ikke altid er enighed om fortolkningen af idéerne. Traditionalismens tanker har været genstand for omfattende akademisk forskning og debat, og deres idéer har haft indflydelse på kulturelle strømninger og diskussioner om identitet, globalisering og samfundsmæssige forandringer<ref name=":0" />. == Litteratur == * Bisson, David (2013): ''René Guénon, une politique de l'esprit.'' Paris, Pierre-Guillaume de Roux * Chacornac, Paul. ''La vie simple de René Guénon''. FeniXX, 1996. * Dickson, W. R. (2021). René Guénon and traditionalism. In ''Handbook of Islamic sects and movements'' (pp. 589-611). Brill. * Evola, J. (2018). ''Ride the Tiger: A Survival Manual for the Aristocrats of the Soul''. Simon and Schuster. * Grison, Pierre et Jean-Louis (1953), ''Deux aspects de l’œuvre de René Guénon.'' France Asie, Saïgon * Guénon, Rene (2001). ''Man and his becoming according to the Vedanta''. Sophia Perennis. * Sedgwick, M. (2003). Western Sufism and traditionalism. ''Old New Religiousness: The West’s Forgotten Cultural Heritage, eds. Mette Buchardt and Pia Böwadt. Copenhagen: Anis''. * Sedgwick, M. J. (2009). ''Against the modern world: Traditionalism and the secret intellectual history of the twentieth century''. Oxford University Press. * Spineto, Natale. "Mircea Eliade and traditionalism." ''Aries'' 1.1 (2001): 62-87. * Waterfield, R. (2005). ''René Guenon and the Future of the West: The Life and Writings of a 20th century Metaphysician''. Sophia Perennis. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Politik]] [[Kategori:Spiritualitet]] 7je9d9vm6l59rxcs59tnb5c9e238ehq 11751738 11751737 2024-04-26T00:58:52Z PlatonsDiscipel 467260 /* Litteratur */ mere tekst på artikem wikitext text/x-wiki [[Fil:Rene-guenon-1925 (square cropped).jpg|thumb|Rene Guenon]] '''Traditionalisme''' er en intellektuel bevægelse inden for [[filosofi]], spiritualitet og politisk teori, der fremhæver betydningen af tradition, autoritet og metafysisk orden i samfundet. Den traditionalistiske tankegang er kritisk over for modernitetens rationalisme, sekularisme og individualisme og ser dem som årsager til samfundsforfald og kulturel forvitring<ref name=":0">Sedgwick 2009</ref>. == Hovedtræk == Åndelig traditionalisme er en tilgang til åndelighed, der vægter bevarelse af traditionelle spirituelle værdier, læresætninger og praksisser. Det er en tilgang, som vægter kontinuitet, stabilitet og overholdelse af åndelige traditioner, der betragtes som værdifulde og meningsfulde. Traditionalisterne betragter [[Tradition|traditionen]] som en kilde til visdom, moral og social orden, og de understreger behovet for at bevare og genoplive traditionelle værdier, normer og institutioner<ref>King, Peter. "René Guénon and Traditionalism." ''The Occult World''. Routledge, 2014. 308-314.</ref><ref>Poznanović, Željko. "The secret of René Guénon: A critical review of Guénon's traditionalism." ''Kom: časopis za religijske nauke'' 3.2 (2014): 35-54.</ref><ref>Karimov, Rakhmat, and Rauf Bekbaev. "The Traditionalism of Rene Guenon in the Discourse of Philosophy of History and Social Anthropology." ''Wisdom'' 1 (21) (2022): 194-202.</ref>. De er [[Rationalitetskritik|rationalitetskritiske]] og tror på eksistensen af ​​en objektiv metafysisk orden eller transcendental virkelighed, der ligger til grund for den menneskelige tilværelse, og ser traditionen som en vej til erkendelse af denne orden. [[Fil:A portrait of Frithjof Schuon in his home.jpg|thumb|Frithjof Schuon]] Bevægelsen har rødder i tænkere som [[René Guénon]], [[Julius Evola]] og [[Frithjof Schuon]], der i det 20. århundrede formulerede traditionalistiske ideer<ref>Evola 2018</ref>. De argumenterede for en tilbagevenden til traditionelle religiøse og spirituelle værdier som en vej til at løse samfundsmæssige problemer og genoprette harmonien mellem mennesket og kosmos. == Indflydelse == Traditionalismen har haft en betydelig indflydelse på moderne spiritualitet og religiøs genoplivelse<ref name=":0" />. Traditionalistiske idéer har også haft indflydelse på forskellige politiske og ideologiske bevægelser, herunder især [[Højreorienteret|højreorienterede]] og [[konservative]] strømninger. Vægten på hierarki, traditionelle værdier og aristokrati har tiltrukket opmærksomhed fra visse politiske grupper, selvom der ikke altid er enighed om fortolkningen af idéerne. Traditionalismens tanker har været genstand for omfattende akademisk forskning og debat, og deres idéer har haft indflydelse på kulturelle strømninger og diskussioner om identitet, globalisering og samfundsmæssige forandringer<ref name=":0" />. == Litteratur == * Behvand, Rosa, Farnaz Ghouyunchizad, and Neda Darvishi. "An Analysis of Aesthetics in the Traditionalist’s View (Frithjof Schuon, Burchardt, Rene Guenon, Coomaraswamy, and Seyyed Hossein Nasr)." ''Journal of Art and Civilization of the Orient'' 9.34 (2021): 29-34. * Bisson, David (2013): ''René Guénon, une politique de l'esprit.'' Paris, Pierre-Guillaume de Roux * Chacornac, Paul. ''La vie simple de René Guénon''. FeniXX, 1996. * Dreby, A. ''Visdommens rum''. Akademisk Forlag, 2023 * Dickson, W. R. (2021). René Guénon and traditionalism. In ''Handbook of Islamic sects and movements'' (pp. 589-611). Brill. * Evola, J. (2018). ''Ride the Tiger: A Survival Manual for the Aristocrats of the Soul''. Simon and Schuster. * Grison, Pierre et Jean-Louis (1953), ''Deux aspects de l’œuvre de René Guénon.'' France Asie, Saïgon * Guénon, Rene (2001). ''Man and his becoming according to the Vedanta''. Sophia Perennis. * Houman, S., & Ringgenberg, P. (2024). ''René Guénon, Frithjof Schuon: héritages et controverses''. l'Harmattan. * Santos, B. B., & Giordano, J. (2017). Rene Guenon on the realization of traditional knowledge. ''Prajñā Vihāra: Journal of Philosophy and Religion'', ''18''(2), 63-63. * Sedgwick, M. (2003). Western Sufism and traditionalism. ''Old New Religiousness: The West’s Forgotten Cultural Heritage, eds. Mette Buchardt and Pia Böwadt. Copenhagen: Anis''. * Sedgwick, M. J. (2009). ''Against the modern world: Traditionalism and the secret intellectual history of the twentieth century''. Oxford University Press. * Spineto, Natale. "Mircea Eliade and traditionalism." ''Aries'' 1.1 (2001): 62-87. * Waterfield, R. (2005). ''René Guenon and the Future of the West: The Life and Writings of a 20th century Metaphysician''. Sophia Perennis. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Politik]] [[Kategori:Spiritualitet]] kjdwm2tqx25z4ncnnhpyvyk6mg1mkn5 VM i håndbold 2031 (mænd) 0 1146074 11751402 11745505 2024-04-25T12:00:41Z Kjeldjoh 80227 [[Wikipedia:Flytteforslag/Kategori:Håndbold på Island]] wikitext text/x-wiki {{Fremtidig sport}} {{Infoboks mesterskabsfakta (herrehåndbold) |titel = <!-- hvis blank bliver den udfyld med sidenavnet --> |år = 2031 |andre_titler = |billede = |størrelse = |tekst = |vært = Danmark |vært2 = Island |vært3 = Norge |dato = |hold = |nationer = |spillesteder = |byer = |vinder = |anden = |tredje = |fjerde = |kampe = |mål = |publikum = |top_scorer = |spiller = |update = 17. april 2024 }} '''Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 2031''' bliver det 32. [[VM i håndbold (mænd)|VM i håndbold for mænd]] arrangeret af [[International Handball Federation|IHF]] og afholdes i [[Danmark]], [[Island]] og [[Norge]].<ref name="IHF"/> Det vil blive fjerde gang, at Danmark er vært eller medvært for en VM-slutrunde i herrehåndbold. De tidligere værtskaber fandt eller finder sted i [[VM i håndbold 1978 (mænd)|1978]], [[VM i håndbold 2019 (mænd)|2019]] (sammen med [[Tyskland]]) og [[VM i håndbold 2025 (mænd)|2025]] (sammen med [[Norge]] og [[Kroatien]].<ref name="fjerdegang"/> Hele slutspillet fra kvarfinaler til bronzekamp og finale vil blive spillet i Danmark.<ref name="fjerdegang"/> == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="IHF">{{cite web |url=https://olympics.com/en/news/handball-world-championships-hosts-announcement |title=International Handball Federation announces hosts for 2029 and 2031 World Championships |language=engelsk |author=international Handball Federation |author-link=international Handball Federation |work=ihf.info |date=16. april 2024 |access-date=17. april 2024 }}</ref> <ref name="fjerdegang">{{cite web | last=Henriksen | first=Sarah Fisker | title=Danmark bliver vært for VM i herrehåndbold i 2031 | website=DR | date=16. april 2024 | url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/herrelandsholdet/danmark-bliver-vaert-vm-i-herrehaandbold-i-2031 | language=da | access-date=17. april 2024}}</ref> }} {{VM i håndbold}} {{sportstub}} [[Kategori:Håndbold i 2031]] [[Kategori:VM i håndbold|2031 (mænd)]] [[Kategori:Håndbold i Danmark]] [[Kategori:Håndbold i Island]] [[Kategori:Håndbold i Norge]] g95rv14mcns09pchy9quctfrx4minl5 Wikipedia:Flytteforslag/Kategori:Håndbold på Island 4 1146120 11751405 11745532 2024-04-25T12:02:17Z Kjeldjoh 80227 {{Konklusion}} wikitext text/x-wiki Jeg foreslår, at vi flytter [[:Kategori:Håndbold på Island]] til [[:Kategori:Håndbold i Island]] af tre årsager: # Vi plejer at bruger "i" om lande, omend der er en tendens til at sige "på", når det handler om Island, men man siger heller ikke "på Japan" eller "på Indonesien", selvom de også er østater # Vi viser respekt for, at Island er et land og ikke kun en ø # Island består af flere øer, omend det er tvivlsomt, om der spilles håndbold andre steder end på hovedøen, men dermed signalerer man, at der sigtes til hele landet, og ikke kun hovedøen. * {{sflyt}} som arguenteret.<br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 17. apr. 2024, 15:33 (CEST) * {{sflyt}} - Selvfølgelig! --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 17. apr. 2024, 15:53 (CEST) * {{sflyt}} - Del af [[:Kategori:Sport i Island]]. Jeg ser ingen grund til at diskutere forslaget, det kan bare gøres.--[[Bruger:Kjeldjoh|Kjeldjoh]] ([[Brugerdiskussion:Kjeldjoh|diskussion]]) 17. apr. 2024, 16:25 (CEST) * {{kommentar}} - det burde være ukontroversielt; bare flyt. --[[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 17. apr. 2024, 16:58 (CEST) {{Konklusion|Kategorien er flyttet.--[[Bruger:Kjeldjoh|Kjeldjoh]] ([[Brugerdiskussion:Kjeldjoh|diskussion]]) 25. apr. 2024, 14:01 (CEST)}} 2na47y6ljfzrwk1c5194y23t7o90a53 Cupra 0 1146239 11751816 11749537 2024-04-26T07:03:29Z Toxophilus 67353 /* Nuværende køretøjer */ Småret wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} '''SEAT Cupra S.A.U.''', der driver virksomhed under mærket '''Cupra''' (stiliseret med versaler) er et datterselskab af den spanske bilproducent [[Seat|SEAT]], der er en del af [[Volkswagen Group]]. Virksomheden har hovedkvarter i Martorell nær [[Barcelona]] i Spanien. Mærket har sin oprindelse i SEATs [[motorsport]]safdeling Cupra Racing, og blev i januar 2018 introduceret som et selvstændigt mærke, efter siden 1996 at have været brugt som “sub-brand” for sportslige udgaver af SEAT’s modeller. De første Cupra-modeller er baseret på SEAT-modeller, men i september 2020 blev den første selvstændige Cupra-model introduceret med modellen [[Cupra Formentor]]. I 2021 introducerede mærket sin første elbil kaldet Cupra Born. == Historie == Cupra har afsæt i Cupra Racing (tidligere SEAT Sport), der er et datterselskab under SEAT og varetager SEAT’s motorsportsaktiviteter. Cupra er en forkortelse for "Cup Racing" og blev første gang brugt af SEAT i 1996 ved introduktionen af modellen SEAT Ibiza GTI 2.0 16V Cupra Sport. Modellen er en højtydende udgave af [[Seat Ibiza|Ibiza Mk2]], der blev bygget i en specialudgave for at fejre SEATs sejr i 1996 FIA 2-liters World Rally Cup, på daværende tidspunkt var en underafdeling af World Rally Championship.<ref>{{Cite web|title=Cupra - The story behind Seat's performance brand|url=https://cupra.autocar.co.uk/|access-date=2024-03-05|website=Cupra - The story behind Seat's performance brand|language=en}}</ref><ref>{{Cite web|last=Misoyannis|first=Alex|date=2021-06-24|title=Cupra: Everything you need to know about Volkswagen's sportier cousin – UPDATE|url=https://www.drive.com.au/news/cupra-everything-you-need-to-know-about-volkswagens-sportier-cousin/|access-date=2024-03-05|website=Drive|language=en-AU}}</ref> Den blev efterfulgt af SEAT Ibiza Cupra 1.8 20V i 1999, og den mere kraftfulde Ibiza Cupra R i 2000.<ref name=":0">{{Cite web|last=Linklater|first=David|date=2019-07-11|title=A short history of Cupra road cars|url=https://www.stuff.co.nz/motoring/113179718/a-short-history-of-cupra-road-cars|access-date=2024-03-05|website=Stuff}}</ref> I løbet af de følgende to årtier introducerede SEAT en række hatchbacks markedsført under Cupra-mærket, såsom [[Seat León|SEAT León]] Cupra 1.8 20V i 1999, og i det følgende år SEAT Leon Cupra 4; den første firhjulstrukne og eneste sekscylindrede Cupra.<ref>{{Cite web|date=2020-10-11|title=The Good Oil: The confusing history of Seat Cupra|url=https://www.drivencarguide.co.nz/news/the-good-oil-the-confusing-history-of-seat-cupra/|access-date=2024-03-05|website=Driven Car Guide|language=en-nz}}</ref> Siden da er hver SEAT León-generation blevet suppleret med en Hot Hatch-version under Cupra-mærket. <ref name=":0">{{Cite web|last=Linklater|first=David|date=2019-07-11|title=A short history of Cupra road cars|url=https://www.stuff.co.nz/motoring/113179718/a-short-history-of-cupra-road-cars|access-date=2024-03-05|website=Stuff}}</ref> I 2017 luftede daværende SEAT-chef Luca de Meo idéen om at gøre Cupra til et selvstændigt mærke. På det tidspunkt var Cupra kun tilgængelig som højtydende udgaver af León.<ref>{{Cite web|last=Beckwith|first=Jimi|date=2017-09-12|title=Seat to spin off Cupra as hot sub-brand in 2018|url=https://www.autocar.co.uk/car-news/new-cars/seat-spin-cupra-hot-sub-brand-2018|access-date=2024-03-05|website=Autocar|language=en}}</ref> Den 31. januar 2018 bekræftede SEAT, at Cupra blev et selvstændigt mærke.<ref>{{Cite web|title=Meet Cupra: the new standalone sporting brand by Seat|url=https://www.carmagazine.co.uk/car-news/industry-news/cupra/cupra-new-standalone-sports-brand-by-seat/|access-date=2024-03-05|website=CAR Magazine|language=en}}</ref> Beslutningen blev efterfulgt af en formel lanceringssbegivenhed den 22. februar 2018.<ref>{{Cite web|last=|first=|date=2018-02-22|title=Seat launches Cupra as standalone performance brand|url=https://www.fleetnews.co.uk/news/manufacturer-news/2018/02/23/seat-launches-cupra-as-standalone-performance-brand|access-date=2024-03-05|website=Fleet News|language=en}}</ref> Ved denne blev fremvist prototyper af fremtidige Cupra-modeller herunder Cupra Ateca.<ref>{{Cite web|title=Cupra Ibiza prototype shown at launch of new performance brand|url=https://www.evo.co.uk/seat/ibiza-cupra/20841/cupra-ibiza-prototype-shown-at-launch-of-new-performance-brand|access-date=2024-03-05|website=evo|language=en}}</ref> SEATs daværende salgs- og marketingchef satte som mål for mærket at fordoble salget inden for de følgende fire til fem år for at opnå økonomisk bæredygtighed. Cupra-bilerne skulle sælges af udvalgte SEAT-forhandlere i Europa med dedikerede showrooms.<ref>{{Cite web|last=Ciferri|first=Luca|date=2018-02-22|title=VW's Seat makes Cupra a stand-alone brand|url=https://europe.autonews.com/article/20180222/ANE/180229937/vw-s-seat-makes-cupra-a-stand-alone-brand|access-date=2024-03-05|website=Automotive News Europe}}</ref> Cupra-logoet med to krydsende trekanter er designet af Alejandro Mesonero-Romanos. Ifølge Mesonero-Romanos er filosofien bag logoet, at en trekant er en dynamisk form, har en stabil base og peger i en klar retning.<ref>{{Cite web|title=Alejandro Mesonero’s Design Process – Garage {{!}} CUPRA|url=https://www.cupraofficial.com/our-dna/garage/mesonero-cupra-design.html|access-date=2024-03-05|website=www.cupraofficial.com|language=en}}</ref> Den første model fra det selvstændige Cupra-mærke er Cupra Ateca, som blev introduceret i oktober 2018.<ref>{{Cite web|last=McIlroy|first=John|date=2018-10-12|title=New 2018 Cupra Ateca unveiled with 296bhp|url=https://www.autoexpress.co.uk/cupra/ateca/94349/new-cupra-ateca-priced-from-35900|access-date=2020-08-20|website=Auto Express|language=en}}</ref> [[Seat León|Cupra León]] kom med i serien i februar 2020 efter introduktionen af SEAT León Mk4.<ref>{{Cite web|date=2020-02-24|title=Cupra unveils the sporty 2020 Leon hatch and wagon models|url=https://www.drivencarguide.co.nz/news/cupra-unveils-the-sporty-2020-leon-hatch-and-wagon-models/|access-date=2024-03-05|website=Driven Car Guide|language=en-nz}}</ref> I marts 2020 blev Cupra [[Cupra Formentor|Formentor]] introduceret efter at være blevet forhåndsvist i november 2019 på [[Geneve Motor Show|Geneve International Motor Show]] som næsten-produktionsklar konceptbil. Det er den første Cupra, der ikke deles med SEAT.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.motortrend.com/news/seat-cupra-formentor-suv-photos-details/|title=Cupra Formentor SUV Makes up to 306 HP, Offers Plug-in Hybrid Version|date=2020-03-03|work=MotorTrend|access-date=2020-09-06|language=en-US}}</ref> I februar 2021 blev Cupra Born introduceret som Cupras første [[elbil]]. Konceptudgaven blev præsenteret som SEAT el-Born, men den færdige bil sælges uden brug af SEAT-mærket. Born er en variant af [[Volkswagen ID.3]].<ref>{{Cite web|date=23. februar 2021|title=Cupra Confirms New Born (Formerly el-Born) Electric Hatchback|url=https://insideevs.com/news/490103/cupra-confirms-born-formerly-elborn-electric-hatchback/|access-date=25. februar 2021|website=InsideEVs|language=en}}</ref> Den anden elbil fra Cupra er [[Cupra Tavascan|Tavascan]], der blev lanceret i april 2023 efter at være vist som koncept på [[Frankfurt Motor Show|Frankfurt Motor Show i 2019]]. Det er den første Cupra-model produceret uden for Europa, da den er produceret af Volkswagen Anhui i Kina. <ref>{{Cite web|last=Bob Harper|date=10. september 2019|title=New Cupra Tavascan all-electric SUV debuts in Frankfurt|url=https://www.evo.co.uk/cupra/22917/new-cupra-tavascan-all-electric-suv-debuts-in-frankfurt|access-date=13. april 2021|website=evo.co.uk}}</ref> I marts 2024 annoncerede Cupra planer om at komme ind på det amerikanske marked "ved udgangen af årtiet". De planlagte modeller, der skal sælges, er næste generations elektriske Formentor og et unavngivet større elektrisk køretøj, der skal produceres i Mexico.<ref>{{Cite web|title=Volkswagen's Cupra Brand Is Coming to the United States|url=https://www.motor1.com/news/713261/cupra-confirmed-united-states/|access-date=2024-03-21|website=Motor1.com|language=en}}</ref> == Produkter == === Nuværende køretøjer === {| class="wikitable sortable" style="text-align: center; width: 90%" ! rowspan="2" |Type ! colspan="2" | Model ! colspan="2" | Nuværende generation ! rowspan="2" class="unsortable" width="35%" | Beskrivelse |- ! class="unsortable" | Billede ! Navn(e) ! Introduktion<br /><br /><br /><br /><small>( {{Abbr|cal.|calendar}} år)</small> ! width="14%" | Facelift |- ! rowspan="2" | [[Hatchback]] |[[Fil:Cupra_Born_IMG_8234.jpg|alt=|199x199px]] ! scope="row" | Born | 2021 | - | Elektrisk C-segment hatchback baseret på Volkswagen ID.3. Bygget på en dedikeret el-køretøjsplatform, MEB. |- |[[Fil:Cupra_Leon_Mk4_IMG_0036.jpg|alt=|200x200px]] ! scope="row" | [[Seat León|Leon]] | 2020 | - | Sportsudgave af SEAT León. |- ! [[Stationcar]] |[[Fil:Cupra_Leon_Mk4_ST_1X7A6813.jpg|alt=|200x200px]] ! scope="row" | [[Seat León|León Sportstourer]] | 2020 | - | Sportsudgave af SEAT León Sportstourer/Estate. |- ! rowspan="3" | Crossover SUV |[[Fil:Cupra_Ateca_Facelift_IMG_5645.jpg|alt=|199x199px]] ! scope="row" | Ateca | 2018 | 2020 | Sportsudgave af SEAT Ateca. |- |[[Fil:Cupra_Formentor_1X7A0311.jpg|alt=|199x199px]] ! scope="row" | Formentor | 2020 | - | Kompakt crossover SUV (C-segment) baseret på León. Første selvstændige Cupra-model. |- |[[Fil:Cupra_Tavascan_Auto_Zuerich_2023_1X7A1361.jpg|alt=|199x199px]] ! scope="row" | Tavascan | 2023 | - | Elektrisk C-segment coupe SUV bygget på en dedikeret elektrisk køretøjsplatform, MEB. |} === Planlagte køretøjer === * Cupra Terramar * Cupra Raval === Konceptbiler === * [[Seat Ibiza|Cupra Ibiza]] (2018) * Cupra Tavascan (2019) * Cupra Formentor (2019) * Cupra UrbanRebel (2021) * Cupra DarkRebel (2023) <gallery widths="180px"> Fil:Cupra_Tavascan_at_IAA_2019_IMG_0791.jpg|Cupra Tavascan (2019) Fil:Cupra_UrbanRebel_Concept_IAA_2021_1X7A0105.jpg|Cupra Urban Rebel (2021) Fil:Cupra_Raval_(concept)_IAA_2023_1X7A0429.jpg|Cupra Raval (2022) Fil:Cupra_DarkRebel_Concept,_IAA,_Múnich,_Alemania,_2023-09-10,_DD_03.jpg|Cupra Dark Rebel Concept (2023) </gallery> === Racerbiler === * Cupra E-TCR (2018) * [[Seat León|Cupra E-Racer]] (2020) * Cupra Tavascan Extreme E Concept (2021) <gallery widths="180px"> Fil:Cupra_e-Racer_(E-TCR)_Genf_2018.jpg|Cupra E-TCR (2018) Fil:Cupra_E-Racer_IAA_2021_1X7A0093.jpg|Cupra E-Racer (2020) Fil:Cupra_Tavascan_Extreme_E_Concept_IAA_2021_1X7A0090.jpg|Cupra Tavascan Extreme E (2021) </gallery> == Produktionstal == {| class="wikitable" |+ ! rowspan="2" |År ! colspan="4" | Modeller ! rowspan="2" | Total |- ! Ateca ! Leon ! Formentor ! Born |- | 2020 <ref>{{Cite web|title=Volkswagen Konzern - AR 20 - Moving progress|url=https://annualreport2020.volkswagenag.com/|access-date=2024-03-06|website=annualreport2020.volkswagenag.com|language=en}}</ref> | N/A | N/A | 11.041 | - | N/A |- | 2021 <ref name=":1">{{Cite web|title=Volkswagen Passenger Cars|url=https://annualreport2022.volkswagenag.com/divisions/volkswagen-passenger-cars.html|access-date=2023-03-30|website=Volkswagen Group Annual Report 2022|language=en-US}}</ref> | 4.505 | 13.670 | 58.863 | 4.801 | 81.839 |- | 2022 <ref name=":1" /> | 8.841 | 20.070 | 105.568 | 36.153 | 170.632 |- | 2023 <ref name="AR2023">{{Cite web|title=Annual Report 2023 Downloads|url=https://annualreport2023.volkswagen-group.com/services/downloads.html|access-date=2024-04-05|website=VW Annual Report 2023|language=en-US}}</ref> | 14.228 | 62.103 | 124.670 | 45.748 | 246.749 |} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|http://www.cupraofficial.com}} {{Volkswagen}} [[Kategori:Bilmærker]] [[Kategori:Volkswagen AG]] [[Kategori:Bilproducenter fra Spanien]] pyhzcs345sathye6kp1o8u9uebmc1x0 Nickel City Opera 0 1146348 11751472 11747146 2024-04-25T14:43:11Z Lnw473k 478291 wikitext text/x-wiki [[Fil:Shea’s Buffalo Theater, Main Street, Buffalo, NY.jpg|thumb|right|Shea's Performing Arts Center, hovedscenen i Nickel City Opera]] '''Nickel City Opera''' (også kaldet '''NC Opera Buffalo''' og '''NCO''') er et [[amerikansk]] operakompagni med base i [[Buffalo (New York)|Buffalo]], [[New York (delstat)|New York]], som holder til i Shea's Performing Arts Center,<ref>{{kilde | url = https://www.buffalotales.net/post/the-majesty-of-shea-s-performing-arts-center-what-you-ve-never-known-before | titel =The majesty of Shea’s Performing Arts Center: what you've never known before| avis =buffalotales.com | dato = {{dato|16-03-2021}} | fornavn = Jeff | efternavn = Schober | hentet = {{dato|17-06-2022}} }}</ref> der ligger i Buffalo Theatre District i centrum af [[Buffalo (New York)|Buffalo]].<ref>{{kilde | url = https://artvoice.com/2016/06/shot-nickel-city-opera-lays-future-line-premiere-new-opera-history-buffalo/ | titel =SHOT! Nickel City Opera Lays Its Future On The Line With Premiere Of New Opera About The History Of Buffalo | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|16-06-2016}} | fornavn = Frank | efternavn = Parlato | hentet = {{dato|18-08-2021}} }}</ref> I dag er Nickel City Opera en af de førende [[operaer]] i [[USA]] og med sin hovedscene Shea's Performing Arts Center med mere end 3.000 pladser et af de største [[operahus]]e i verden.<ref>{{kilde | url = https://www.orangesmile.com/extreme/en/rococo-monuments/sheas-buffalo-theatre.htm | titel =Shea's Buffalo Theatre, United States | avis =orangesmile.com | dato = {{dato|02-01-2024}} | fornavn =| efternavn = OrangeSmile | hentet = {{dato|01-02-2024}} }}</ref> NCO samarbejder med Buffalo Philharmonic Orchestra.<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/classical-continued-success-for-bpo-nickel-city-opera/article_706824fc-4b25-53ef-bdb0-da260f0d4222.html | titel =Continued success for BPO, Nickel City Opera | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|04-01-2013}} | fornavn =Bracely | efternavn = Dawn | hentet = {{dato|20-07-2018}} }}</ref> Kompagniets musikchef har været Matthias Manasi fra 2017 til 2021. NCO blev grundlagt i 2004 af Valerian Ruminski og har produceret [[operaer]] på bestilling og har opført verdenspremierer for anerkendte værker.<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/ruminski-receives-opera-america-award-nco-prepares-roadshow-opera-p10934-112.htm | titel =Ruminski receives Opera America award, NCO prepares Roadshow Opera | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|15-12-2020}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|11-05-2017}} }}</ref> NCO producerer en bred vifte af værker, fra det [[18. århundrede]]s [[barok]] og det [[19. århundrede]]s [[bel canto]] til det 20. århundredes [[minimalisme]] og til [[Modernitet|moderne]] [[operaer]] fra det 20. og 21. århundrede. Disse [[operaer]] præsenteres i opsætninger, der spænder i stil fra dem med udførlige traditionelle [[Pyntning|dekorationer]] til andre med [[Modernitet|moderne]] konceptuelle [[design]]s. Nickel City Opera har base i Shea's Performing Arts Center (3.019 pladser), et [[opera]]hus, der er designet af det kendte [[Chicago]]-[[firma]] Rapp and Rapp.<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/local/at-90-shea-s-performing-arts-center-is-better-than-ever/article_52450713-1ce7-55b9-9a0b-23f2aa86bd4e.html | titel =At 90, Shea’s Performing Arts Center is better than ever| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|09-01-2016}} | fornavn = Mark | efternavn = Sommer | hentet = {{dato|21-08-2022}} }}</ref> [[Operahus]]et blev modelleret i samme [[Stil (æstetik)|stil]] som [[europæiske]] [[operahus]]e og [[dekoreret]] i en [[kombination]] af [[Frankrig|fransk]] og [[Spanien|spansk]] [[barok]]- og [[rokokostil]].<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/local/at-90-shea-s-performing-arts-center-is-better-than-ever/article_52450713-1ce7-55b9-9a0b-23f2aa86bd4e.html | titel =At 90, Shea’s Performing Arts Center is better than ever| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|09-01-2016}} | fornavn = Mark | efternavn = Sommer | hentet = {{dato|02-04-2019}} }}</ref> Indretningen blev designet af den verdenskendte [[designer]] og [[kunstner]] [[Louis Comfort Tiffany]], og de fleste af elementerne er bevaret den dag i dag.<ref>{{kilde | url = https://www.visitbuffaloniagara.com/buffalo-architectural-spotlight-sheas-performing-arts-center/ | titel =Buffalo Architectural Spotlight: Shea’s Performing Arts Center | avis =visitbufalloniagara.com | dato = {{dato|03-04-2018}} | fornavn =Jana | efternavn = Eisenberg | hentet = {{dato|27-09-2018}} }}</ref> Oprindeligt var der næsten 4.000 pladser, men i [[1930'erne]] blev antallet af pladser reduceret til det nuværende antal på 3.019 pladser, sidst men ikke mindst for at øge pladsen til [[orkestret]] ved at øge størrelsen på [[orkestergraven]].<ref>{{kilde | url = https://evergreene.com/projects/sheas-performing-arts-center/ | titel =Shea’s Performing Arts Center| avis =evergreene.com | dato = {{dato|08-01-2024}} | fornavn = | efternavn = EverGreene Architectural Arts | hentet = {{dato|12-01-2024}} }}</ref> == Historie == NCO blev grundlagt i 2004 og producerede [[Gioachino Rossini]]s ''[[Barberen i Sevilla]]'' som sin første [[opera]] i juni 2009 på Riviera Theatre. Året efter, i 2010, opførte de [[Giuseppe Verdi]]s ''[[Rigoletto]]''.<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/nickel-city-opera-on-a-what-else-5-year-winning-streak/article_fb799bbf-fa1b-5cdb-bd99-16d8628ad99a.html | titel =NCO on a - What else? - 5-year winning streak | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|22-10-2018}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|28-02-2020}} }}</ref> NCO har i dag et [[Repertoire (teater)|repertoire]] på mere end 30 [[operaer]] og har opført operaforestillinger som ''[[La Bohème]]'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/with-all-the-right-touches-nickel-city-opera-does-justice-to-la-boheme/article_4ac9e807-76f4-5805-9c23-fcf05d0d1092.html | titel =With all the right touches, N C Opera does justice to La Bohème | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|15-06-2011}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|12-02-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/with-all-the-right-touches-nickel-city-opera-does-justice-to-la-boheme/article_4ac9e807-76f4-5805-9c23-fcf05d0d1092.html | titel =With all the right touches, N C Opera does justice to La Bohème | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|02-07-2012}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|14-07-2012}} }}</ref> ''[[La traviata]]'',<ref>{{kilde | url = https://www.broadwayworld.com/toronto/article/BWW-Preview-LA-TRAVIATA-at-Nickel-City-Opera-20190215 | titel =La Traviata at Nickel City Opera Buffalo | avis =broadwayworld.com | dato = {{dato|05-02-2019}} | fornavn = Michael | efternavn = Rabice| hentet = {{dato|13-07-2023}} }}</ref> ''[[Barberen i Sevilla]]'',<ref>{{kilde | url = https://breakingdownthelaw.substack.com/p/opera-review-nickel-city-operas-production | titel =The Nickel City Opera Triumphs With A Slapstick Romp Through Rossini's Classic Opera Buffa | avis =brealingdownthelaw.com | dato = {{dato|23-07-2023}} | fornavn = Frank | efternavn = HoushJun | hentet = {{dato|04-08-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.wnyfamilymagazine.com/events/nickel-city-opera-presents-rossini-s-the-barber-seville/ | titel =Nickel City Opera presents Rossini's ‘The Barber of Seville’ | avis =wnyfamilymagazine.com | dato = {{dato|24-06-2023}} | fornavn = | efternavn = WNY Magazine | hentet = {{dato|28-06-2023}} }}</ref> ''Don Pasquale'',<ref>{{kilde | url = https://www.tripadvisor.com/ShowUserReviews-g48302-d491280-r169676715-Riviera_Theatre-North_Tonawanda_New_York.html | titel =Nickel City Opera's 'Don Pasquale' | avis =tripadvisor.com | dato = {{dato|29-07-2013}} | fornavn = Bob | efternavn = P. | hentet = {{dato|30-05-2021}} }}</ref> ''La fille du regiment'', ''[[Rigoletto]]'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/magnificent-rigoletto-proves-nickel-city-opera-is-for-real/article_ec6e17dc-78e5-5027-b178-493123538701.html | titel =Magnificent Rigoletto proves NC Opera is for real | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|17-02-2010}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|30-09-2014}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/article_514a3d08-7887-590f-9d46-44f4060306f1.html | titel =NC Opera Buffalo postpones one of its two opera | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|29-07-2013}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|17-06-2019}} }}</ref>''[[Tosca]]'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/nickel-city-opera-gambling-on-a-masterpiece-said-to-be-cursed/article_e86e0d11-eb81-5bdd-8cd7-1c274b1cd974.html | titel =NC Operas Buffalo’s Tosca is this weekend in N. Tonawanda | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|30-03-2015}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|02-04-2015}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/article_6390eebf-82bc-50a2-9bf5-72924ffd53cc.html | titel =Nickel City Opera gives depth to dark masterpiece| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|05-12-2019}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|14-05-2020}} }}</ref> ''Il tabarro'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/setting-enhances-sultry-drama-of-il-tabarro-brilliant-nickel-city-cast-stages-puccinis-steamy-opera/article_cff1c4ad-f62d-5a62-9dbe-f98a2f5988f4.html | titel =Setting enhances sultry drama of 'Il tabarro'; Brilliant NC Opera Buffalo cast stages Puccini's steamy opera| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|03-07-2011}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|17-08-2012}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/nickel-city-opera-on-a-what-else-5-year-winning-streak/article_fb799bbf-fa1b-5cdb-bd99-16d8628ad99a.html | titel =Nickel City Opera on a - What else? - 5-year winning streak | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|24-06-2013}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|27-02-2016}} }}</ref> ''[[Teaterdirektøren]]'',<ref>{{kilde | url = https://www.buffalorising.com/2017/04/opera-on-the-uss-little-rock-and-a-masterclass-with-maestro-matthias-manasi/ | titel =W. A. Mozart - The Impresario - Matthias Manasi | avis =buffalorising.com | dato = {{dato|16-06-2016}} | fornavn = | efternavn =Buffalorising | hentet = {{dato|26-07-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/manasi-to-leave-the-nco-p15420-112.htm | titel = Manasi to leave the NCO | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|18-06-2021}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle| hentet = {{dato|05-04-2022}} }}</ref> ''[[Salome]]'', ''[[Il trovatore]]'',<ref>{{kilde | url = http://artvoice.net/issues/v10n24/classical_music_notes.html | titel = Il Trovatore at The Riviera Theatre - NC Opera Buffalo launches its third season with big plans | avis =artvoice | dato = {{dato|15-06-2011}} | fornavn =Jan | efternavn = Jeziro | hentet = {{dato|09-12-2014}} }}</ref> ''[[Lohengrin]]'', ''[[Figaros Bryllup|Le Nozze di Figaro]]'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/music/nickel-city-opera-s-the-marriage-of-figaro-is-a-magical-mix/article_2ae41d7c-8d92-5d47-9a79-f93cc339c995.html | titel = NC Opera Buffalo's The Marriage of Figaro is a magical mix | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|30-06-2015}} | fornavn = Bracely | efternavn = Dawn | hentet = {{dato|19-04-2016}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.wbfo.org/arts-culture/2015-06-25/nickel-city-opera-the-marriage-of-figaro | titel =NC Opera Buffalo's The Marriage of Figaro is a magical mix | avis =wbfo.org | dato = {{dato|25-06-2015}} | fornavn =Eileen | efternavn = Buckley | hentet = {{dato|07-10-2019}} }}</ref> ''Amahl and the Night Visitors'' af [[Gian Carlo Menotti]]<ref>{{kilde | url = https://www.niagara-gazette.com/news/lifestyles/nickel-city-opera-presents-amahl-and-the-night-visitors-one-last-time/article_a7c3c23d-490c-50f3-8da5-73cd2dfe3b2c.html | titel = Nickel City Opera Buffalo presents "Amahl and the Night Visitors" | avis =niagara-gazette.com | dato = {{dato|28-11-2013}} | fornavn = Ed | efternavn = Adamczyk | hentet = {{dato|25-11-2022}} }}</ref> og ''The Music Shop'' af Richard Wargo. <ref>{{kilde | url = http://www.dailypublic.com/articles/11072017/spotlight-valerian-ruminski-nickel-city-opera | titel =N C Opera Buffalo-The Music Shop | avis =dailypublic.com | dato = {{dato|08-11-2017}} | fornavn = | efternavn = The Public Stuff | hentet = {{dato|03-12-2017}} }}</ref> [[Sanger]]e som Michele Capalbo,<ref>{{kilde | url = https://issuu.com/suggitt/docs/co_turandot/22 | titel = Calgary Opera program - Turandot - Michele Capalbo, Soprano - Turandot | avis =issuu.com | dato = {{dato|23-03-2023}} | fornavn = | efternavn = Calgary Opera | hentet = {{dato|28-03-2023}} }}</ref> David MacAdam,<ref>{{kilde | url = https://www.niagara-gazette.com/news/lifestyles/nickel-city-opera-presents-amahl-and-the-night-visitors-one-last-time/article_a7c3c23d-490c-50f3-8da5-73cd2dfe3b2c.html | titel =NC Opera Buffalo presents "Amahl and the Night Visitors" | avis =niagara-gazette.com | dato = {{dato|28-11-2013}} | fornavn = Ed | efternavn =Adamczyk | hentet = {{dato|22-07-2018}} }}</ref> Adam Klein,<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/with-all-the-right-touches-nickel-city-opera-does-justice-to-la-boheme/article_4ac9e807-76f4-5805-9c23-fcf05d0d1092.html | titel =With all the right touches, NC Opera Buffalo does justice to La Bohème| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|02-07-2012}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|18-08-2014}} }}</ref> Eric Fennell,<ref>{{kilde | url = https://richmond.com/article_064f9652-8b29-5ea0-99c8-6cea83bc24ed.html | titel =Amid latest wave of Covid-19, the show will go on, just a little later | avis =richmond.com | dato = {{dato|04-09-2022}} | fornavn = Maki | efternavn =Becker | hentet = {{dato|26-02-2023}} }}</ref> Victoria Livengood, <ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/opera-on-the-upswing-while-other-opera-companies-are-floundering-nickel-city-opera-flourishes-by/article_584617c5-0047-5b33-b3fa-79df3433f4aa.html | titel =Opera on the upswing; while other opera companies are floundering, NC Opera Buffalo flourishes by thinking outside the box | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|21-06-2011}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|29-07-2018}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://archives.metopera.org/MetOperaSearch/record.jsp?dockey=0381251 | titel = The Metropolitan Opera - Archives - Met Opera | avis =metopera.org | dato = {{dato|05-01-2024}} | fornavn =| efternavn = The Metropolitan Opera | hentet = {{dato|13-02-2024}} }}</ref> Elizabeth Blancke-Biggs,<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/article_3f346404-3445-5cdc-9a75-d5daccdefc5b.html | titel = Shipshape opera performances on deck; Naval Park provides stage for 'Il Tabarro' | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|01-07-2011}} | fornavn =Mark |efternavn = Sommer| hentet = {{dato|17-12-2018}} }}</ref> James Wright,<ref>{{kilde | url = https://gulfcoastsymphony.org/artists/james-wright/ | titel =Gulfcoast Symphony - Biography James Wright - Figaro| avis =gulfcoastsymphony.org | dato = {{dato|07-12-2023}} | fornavn = | efternavn = Gulfcoast Symphony | hentet = {{dato|18-12-2023}} }}</ref> John Packard,<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/opera-with-buffalo-focus-examines-historic-themes-years-later-p9840-97.htm | titel =NC Opera Buffalo focus examines historic themes 115 years | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|08-04-2016}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|22-05-2017}} }}</ref> Eduardo Villa,<ref>{{kilde | url = https://artvoice.com/2016/06/shot-nickel-city-opera-lays-future-line-premiere-new-opera-history-buffalo/ | titel = Nickel City Opera launches its third season with big plans | avis =artvoice.com | dato = {{dato|27-12-2012}} | fornavn = Jan | efternavn = Jeyioro | hentet = {{dato|13-10-2021}} }}</ref> Ray Chenez,<ref>{{kilde | url = https://www-bach--cantatas-com.translate.goog/Bio/Chenez-Ray.htm?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=de&_x_tr_hl=de&_x_tr_pto=wapp | titel =Ray Chenez (Countertenor) | avis =bach-cantatas.com | dato = {{dato|16-06-2016}} | fornavn = Areyeh | efternavn = Oron | hentet = {{dato|28-01-2017}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.staatstheater-nuernberg.de/kuenstler/ray-chenez | titel =Staatstheater Nürnberg - Official Website | avis =staatstheater-nuernberg.de | dato = {{dato|30-12-2022}} | fornavn = Mary | efternavn = Staatstheater Nürnberg | hentet = {{dato|07-12-2023}} }}</ref> Zulimar López-Hernández,<ref>{{kilde | url = https://mnopera.org/biography/zulimar-lopez-hernandez/ | titel = Minnesota Opera Official site - Zulimar López-Hernández | avis =mnopera.org| dato = {{dato|02-02-2023}} | fornavn = Mary | efternavn = Minnesota Opera | hentet = {{dato|21-10-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://azopera.org/about/cast-members/zulimar-l%C3%B3pez-hern%C3%A1ndez | titel =Arizona Opera Cast Members & Creatives - Zulimar López-Hernández | avis =azopera.org | dato = {{dato|11-09-2023}} | fornavn = | efternavn = Arizona Opera | hentet = {{dato|14-09-2023}} }}</ref> Marc Freiman,<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/lockport-native-with-international-career-brings-an-extra-twist-to-mozart/article_84f9cf13-664a-5491-a16d-8176e6bf4f92.html | titel =Lockport native with an international career brings an extra twist to Mozart | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|27-06-2015}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|23-10-2019}} }}</ref> <ref>{{kilde | url = https://issuu.com/sarasotaopera/docs/opera_winter_2020 | titel =Sarasota Opera-2020 Winter Festival Program Book | avis =issuu.com | dato = {{dato|04-01-2013}} | fornavn = | efternavn = Sarasota Opera | hentet = {{dato|31-05-2016}} }}</ref>en Marieterese Magisano,<ref>{{kilde | url = https://artvoice.com/2016/06/shot-nickel-city-opera-lays-future-line-premiere-new-opera-history-buffalo/ | titel =Premiere Of New Opera About The History Of Buffalo| avis =artvoice.com| dato = {{dato|24-10-2018}} | fornavn = Frank | efternavn = Parlato | hentet = {{dato|22-07-2019}} }}</ref> har optrådt i NCO's opsætninger. I 2011 præsenterede Nickel City Opera som en særlig kulturel begivenhed en opsætning af ''Il tabarro'' af [[Giacomo Puccini]], instrueret af Henry Akina, om bord på ''USS The Sullivans (DD-537)'', en udrangeret [[destroyer]] af Fletcher-klassen fra den [[United States Navy|amerikanske flåde]], et af [[Buffalo (New York)|Buffalos]] [[vartegn]], som fungerer som museumsskib og ligger for anker i [[Buffalo (New York)|Buffalo]] and Erie County Naval & Military Park. ''USS The Sullivans (DD-537)'' fungerede som en integreret del af [[forestillingen]].<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/nickel-city-opera-on-a-what-else-5-year-winning-streak/article_fb799bbf-fa1b-5cdb-bd99-16d8628ad99a.html | titel =NCO on a - What else? - 5-year winning streak | avis =buffaslonews.com| dato = {{dato|24-06-2013}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|27-03-2024}} }}</ref> Med sæsonen 2016/17 overtog Matthias Manasi orkesterledelsen af NCO og blev udnævnt til ny musikchef og [[chefdirigent]].<ref>{{kilde | url = https://digital.buffalospree.com/buffalospree/library/item/january_february_2024/4160054/fbclid=IwAR11L01P30Hx7sqh8M8wCMnQrh35MsBJ6an32iPVT1NvukGZvzRqTm6P6oQ | titel =Former NCO Conductor Shines On | avis =digital.buffalospree.com | dato = {{dato|29-12-2023}} | fornavn = Sabrina | efternavn = Kahwaty | hentet = {{dato|31-12-2023}} }}</ref> Under [[COVID-19]]-[[pandemi|pandemien]] kunne NCO ikke opføre [[opera]] i Shea's Performing Arts Center fra marts 2020. En opsætning af ''[[Aida]]'' af [[Verdi]], som var planlagt til 7.-29. august 2021 i Artpark at Earl W. Brydges Artpark State Park, blev aflyst på grund af [[COVID-19]]-[[pandemi|pandemiens]] restriktioner.<ref>{{kilde | url = https://www.wkbw.com/open/sheas-performing-arts-center-announces-reopening-new-dates-for-broadway-series | titel =Shea's Performing Arts Center announces reopening, new dates for Broadway Series | avis =wkbw.com | dato = {{dato| 23-04-2021}} | fornavn = | efternavn = WKBW | hentet = {{dato|03-10-2022}} }}</ref> Een productie van ''[[Aida]]'' by [[Verdi]] gepland voor 7 tot 29 augustus 2021 in het Artpark Amphitheatre in het Earl W. Brydges Artpark State Park werd geannuleerd vanwege [[COVID-19]] pandemische beperkingen.<ref>{{kilde | url = https://www.bach-cantatas.com/Bio/Manasi-Matthias.htm | titel =Bach Cantatas Website - Matthias Manasi | avis =bach-cantatas.com | dato = {{dato|28-04-2022}} | fornavn = Aryeh | efternavn = Oron | hentet = {{dato|29-04-2022}} }}</ref> I juni 2023 genopsatte NCO sin første opsætning af [[Rossini]]s ''[[Barberen i Sevilla]]'' på Nichols Flickinger Performing Arts Center. Internationale [[instruktør|instruktører]] på NCO inkluderer David Grabarkewitz, som instruerede [[New York City Opera]]s [[Emmy Award|Emmy-prisvindende]] opsætning af ''[[Madame Butterfly]]'' af [[Puccini]] for Public Broadcasting System ([[PBS]]) i 2008, og Marc Verzatt, der blev udnævnt til ''Outstanding Stage Director i 2006'' af magasinet ''Classical Singer''.<ref>{{kilde | url = https://steinhardt.nyu.edu/people/marc-verzat | titel =Biography Marc Verzatt Opera Workshop | avis =steinhardt.nyu.edu | dato = {{dato|24-06-2023}} | fornavn = | efternavn = Steinhardt School of Culture | hentet = {{dato|26-09-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.berkshirefinearts.com/03-22-2010_new-york-city-opera-s-madam-butterfly.htm | titel =New York City Opera's Madam Butterfly-Stunning Production by Mark Lamos| avis =berkshirefinearts.com | dato = {{dato|22-03-2022}} | fornavn = Susan| efternavn = Hall | hentet = {{dato|19-04-2023}} }}</ref> == Opera America Service Award == I maj 2017 tildelte ''Opera America'' Nickel City Opera og Valerian Ruminski, teaterleder for NCO, deres årlige Service Award, som er en anerkendelse af dem, der "fremmer opera i deres lokalsamfund og arbejder utrætteligt for at sikre den højest mulige kunstneriske kvalitet og service i lokalsamfundet."<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/ruminski-receives-opera-america-award-nco-prepares-roadshow-opera-p10934-112.htm | titel =Ruminski receives Opera America award, NCO prepares Roadshow Opera| avis = ampoleagle.com | dato = {{dato|11-05-2017}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|03-06-2020}} }}</ref> Ved ceremonien i [[Dallas]] sagde Marc A. Scorca, præsident og CEO for ''Opera America'': "På vegne af personalet og medlemmerne af ''Opera America'' vil jeg gerne lykønske jer og takke jer for jeres enestående bidrag til operaverdenen." == Verdenspremierer og premierer i USA == I juni 2016 producerede Nickel City Opera verdenspremieren på ''SHOT!'', komponeret af Persis Vehar med [[libretto]] af Gabrielle Vehar, om [[Drab|mordet]] på [[USA's præsident|præsident]] [[William McKinley]],<ref>{{kilde | url = https://open.spotify.com/episode/4T5QzLqoERd4kqlQf3d0jX?si=7581cdd1e884417f.%3C%2Fref&nd=1&dlsi=a121a13d697346e8 | titel =“Tragic September, Part I: Assassination”. The Buffalo History Museum Podcast. Podcast audio | avis = open.spotify.com | dato = {{dato|21-04-2021}} | fornavn = Lindsey | efternavn = Lauren | hentet = {{dato|30-06-2023}} }}</ref> produceret på Shea's Performing Arts Center med Michael Ching, [[Dirigent (musik)|dirigent]] og David Grabarkewitz, [[instruktør]].<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/multimedia/nickel-city-opera-rehearses-shot/collection_6c828f92-a3b7-5519-8616-d3e5e74073dd.html | titel =Nickel City Opera rehearses 'Shot!' | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|17-06-2016}} | fornavn = Sharon | efternavn = Ching | hentet = {{dato|27-04-2018}} }} [[Frankrig|fransk]]</ref> [[Rolle (skuespiller)|Rollen]] som [[USA's præsident|præsident]] [[William McKinley]]<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/multimedia/remembering-the-death-of-president-mckinley/collection_5d4a13a6-eef0-11ea-a68c-932a8b4265f8.html | titel = Remembering the death of President McKinley | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|04-09-2020}} | fornavn = Harry | efternavn = Scull | hentet = {{dato|21-10-2022}} }}</ref> blev sunget af Valerian Ruminski, [[Rolle (skuespiller)|rollen]] som Ida McKinley blev sunget af Marieterese Magisano med John Packard som [[Leon Czolgosz]], Michele Capalbo som [[Emma Goldman]] og Fred Furnari som Buffalo Police Superintendent Bull, et kor på 40 [[sanger]]e og Buffalo Philharmonic Orchestra.<ref>{{kilde | url =https://web.archive.org/web/20171107023308/https://www.highbeam.com/doc/1P2-25250929.html | titel =Nickel City Opera's original opera SHOT! | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|29-10-2017}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|25-06-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.broadwayworld.com/bwwopera/article/BWW-Previews-SHOT-A-WORLD-PREMIERE-presented-by-NICKEL-CITY-OPERA-AT-SHEAS-BUFFALO-THEATRE-20160516 | titel =A World Premiere presented by NCO at Shea's Buffalo Theatre | avis =broadwayworld.com | dato = {{dato|16-05-2016}} | fornavn = Michael | efternavn = Rabice | hentet = {{dato|28-03-2017}} }}</ref> Kulisserne genskabte scener fra Pan American Exposition i 1901 med 40 fods projektioner af originale [[Edison]]-optagelser fra 1901 af udstillingen og sjældne historiske fotos.<ref>{{kilde | url = https://www.loc.gov/collections/mckinley-and-the-pan-american-expo-films-1901/articles-and-essays/president-mckinley-and-the-panamerican-exposition-of-1901/ | titel =The Paper Print Film Collection at the Library of Congress| avis =loc.gov | dato = {{dato|09-01-2016}} | fornavn = | efternavn = [[Library of Congress]] | hentet = {{dato|31-03-2020}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.loc.gov/collections/mckinley-and-the-pan-american-expo-films-1901/articles-and-essays/president-mckinley-and-the-panamerican-exposition-of-1901/ | titel =Assassination of President McKinley-Photographic prints--1900-1910 | avis =loc.gov | dato = {{dato|24-05-2002}} | fornavn = | efternavn = [[Library of Congress]] | hentet = {{dato|22-07-2022}} }}</ref> I juni 2021 samarbejdede NCO med ''Sotto Voce Vocal Collectiv'' om at præsentere verdenspremieren på [[operaen]] ''The Second Sight'' af Jessie Downs.<ref>{{kilde | url = https://www.buffalospree.com/arts_entertainment/music/sotto-voce-vocal-collective-s-the-second-sight/article_89d282a6-d828-11eb-a1bb-13e6e256a7e7.html | titel =Sotto Voce Vocal Collective's The Second Sight - A new opera with spectacular performances | avis =buffalospree.com | dato = {{dato|28-06-2021}} | fornavn = Frank| efternavn =HoushJun | hentet = {{dato|14-09-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://elizabethabaker.com/current-projects/stars-of-different-hues/the-creatives/jessie-downs/ | titel =Florida Department of State - Culture builds Florida | avis =elizabethabaker.com | dato = {{dato|23-10-2023}} | fornavn = | efternavn = [[Florida]] | hentet = {{dato|24-11-2023}} }}</ref> == Direktører == === Kapelmestre / chefdirigenter === Michael Ching var musikchef og [[chefdirigent]] for NCO fra 2012 til 2017. Hans efterfølger Matthias Manasi var musikchef og [[chefdirigent]] for NCO fra 2017 til 2021.<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/manasi-to-leave-the-nco-p15420-112.htm | titel =Manasi to leave the NCO | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|18-06-2021}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|17-04-2022}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.morgenpost.de/kultur/article232952397/Ich-moechte-mich-wieder-auf-Europa-konzentrieren.html | titel =Matthias Manasi: "Will mich wieder auf Europa konzentrieren" | avis =morgenpost.de | dato = {{dato|18-06-2021}} | fornavn = Volker | efternavn = Blech | hentet = {{dato|04-12-2022}} }}</ref> NCO har også haft berømte gæstedirigenter, som ikke er nævnt her. *Michael Ching (musikchef 2012-2017) *Matthias Manasi (musikchef 2017-2021) === Instruktører === [[Instruktør|Instruktørerne]] på operaproduktioner på NCO omfatter internationalt kendte [[Instruktør|Instruktører]] som David Grabarkewitz, der instruerede [[New York City Opera]]'s produktion af [[Puccini]]s ''[[Madama Butterfly]]'' for [[PBS]], som vandt en [[Emmy Award|Emmy-pris]] i 2008.<ref>{{kilde | url = https://www.nytimes.com/2010/03/22/arts/music/22class.html | titel ='Madama Butterfly’ New York City Opera | avis =nytimes.com | dato = {{dato|30-09-2018}} | fornavn = Steve | efternavn =Smith | hentet = {{dato|26-04-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/william-mckinley-is-back-and-this-time-he-s-an-opera/article_2d1ac776-96d2-51cb-8a52-765435f2f125.html | titel =William McKinley is back and this time, he's an opera | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|07-06-2016}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|28-05-2022}} }}</ref> [[Instruktør|Instruktøren]] Marc Verzatt, der blev kåret som årets fremragende [[Instruktør]] i 2006 af ''Classical Singer Magazine'', har også instrueret operaproduktioner på NCO.<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/ncos-tosca-is-this-weekend-in-n-tonawanda-p7963-97.htm | titel =NC Opera Buffalo’s Tosca is this weekend in N. Tonawanda | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|12-09-2015}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|28-10-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/magnificent-rigoletto-proves-nickel-city-opera-is-for-real/article_ec6e17dc-78e5-5027-b178-493123538701.html | titel =NC Opera Buffalo asks "Would You Kill for Love?"| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|26-06-2014}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|16-08-2017}} }}</ref> == Spillesteder == *Shea's Performing Arts Center (3.019 pladser) *Riviera Theatre (1.149 pladser) *Artpark Mainstage Theatre (2.400 pladser) *Artpark Amphitheatre (4.400 pladser) *Nichols Flickinger Performing Arts Center (460 pladser) == Kilder/henvisninger == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger/kilder == * [https://www.nickelcityopera.org/ Nickel City Opera (officiel website)] * [https://bpo.org/ BPO Officiell webbplats] * [https://www.sheas.org/ Shea's Performing Arts Center] * [https://kleinhansbuffalo.org/ Kleinhans Music Hall] * [http://www.rivieratheatre.org/ Riviera Theater] * [https://www.artpark.net/ Artpark Officiell webbplats] * [http://www.buffaloah.com/a/main/646/hist/index.html A history] [[Kategori:Operahuse]] [[Kategori:Operakompagnier]] [[Kategori:Buffalo]] aac9j9spmf5veg2tcyqmnpe2nkvcctc 11751473 11751472 2024-04-25T14:48:59Z Lnw473k 478291 wikitext text/x-wiki [[Fil:Shea’s Buffalo Theater, Main Street, Buffalo, NY.jpg|thumb|right|Shea's Performing Arts Center, hovedscenen i Nickel City Opera]] '''Nickel City Opera''' (også kaldet '''NC Opera Buffalo''' og '''NCO''') er et [[amerikansk]] operakompagni med base i [[Buffalo (New York)|Buffalo]], [[New York (delstat)|New York]], som holder til i Shea's Performing Arts Center,<ref>{{kilde | url = https://www.buffalotales.net/post/the-majesty-of-shea-s-performing-arts-center-what-you-ve-never-known-before | titel =The majesty of Shea’s Performing Arts Center: what you've never known before| avis =buffalotales.com | dato = {{dato|16-03-2021}} | fornavn = Jeff | efternavn = Schober | hentet = {{dato|17-06-2022}} }}</ref> der ligger i Buffalo Theatre District i centrum af [[Buffalo (New York)|Buffalo]].<ref>{{kilde | url = https://artvoice.com/2016/06/shot-nickel-city-opera-lays-future-line-premiere-new-opera-history-buffalo/ | titel =SHOT! Nickel City Opera Lays Its Future On The Line With Premiere Of New Opera About The History Of Buffalo | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|16-06-2016}} | fornavn = Frank | efternavn = Parlato | hentet = {{dato|18-08-2021}} }}</ref> I dag er Nickel City Opera en af de førende [[operaer]] i [[USA]] og med sin hovedscene Shea's Performing Arts Center med mere end 3.000 pladser et af de største [[operahus]]e i verden.<ref>{{kilde | url = https://www.orangesmile.com/extreme/en/rococo-monuments/sheas-buffalo-theatre.htm | titel =Shea's Buffalo Theatre, United States | avis =orangesmile.com | dato = {{dato|02-01-2024}} | fornavn =| efternavn = OrangeSmile | hentet = {{dato|01-02-2024}} }}</ref> NCO samarbejder med Buffalo Philharmonic Orchestra.<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/classical-continued-success-for-bpo-nickel-city-opera/article_706824fc-4b25-53ef-bdb0-da260f0d4222.html | titel =Continued success for BPO, Nickel City Opera | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|04-01-2013}} | fornavn =Bracely | efternavn = Dawn | hentet = {{dato|20-07-2018}} }}</ref> Kompagniets musikchef har været Matthias Manasi fra 2017 til 2021. NCO blev grundlagt i 2004 af Valerian Ruminski og har produceret [[operaer]] på bestilling og har opført verdenspremierer for anerkendte værker.<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/ruminski-receives-opera-america-award-nco-prepares-roadshow-opera-p10934-112.htm | titel =Ruminski receives Opera America award, NCO prepares Roadshow Opera | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|15-12-2020}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|11-05-2017}} }}</ref> NCO producerer en bred vifte af værker, fra det [[18. århundrede]]s [[barok]] og det [[19. århundrede]]s [[bel canto]] til det 20. århundredes [[minimalisme]] og til [[Modernitet|moderne]] [[operaer]] fra det 20. og 21. århundrede. Disse [[operaer]] præsenteres i opsætninger, der spænder i stil fra dem med udførlige traditionelle [[Pyntning|dekorationer]] til andre med [[Modernitet|moderne]] konceptuelle [[design]]s. Nickel City Opera har base i Shea's Performing Arts Center (3.019 pladser), et [[opera]]hus, der er designet af det kendte [[Chicago]]-[[firma]] Rapp and Rapp.<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/local/at-90-shea-s-performing-arts-center-is-better-than-ever/article_52450713-1ce7-55b9-9a0b-23f2aa86bd4e.html | titel =At 90, Shea’s Performing Arts Center is better than ever| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|09-01-2016}} | fornavn = Mark | efternavn = Sommer | hentet = {{dato|21-08-2022}} }}</ref> [[Operahus]]et blev modelleret i samme [[Stil (æstetik)|stil]] som [[europæiske]] [[operahus]]e og [[dekoreret]] i en [[kombination]] af [[Frankrig|fransk]] og [[Spanien|spansk]] [[barok]]- og [[rokokostil]].<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/local/at-90-shea-s-performing-arts-center-is-better-than-ever/article_52450713-1ce7-55b9-9a0b-23f2aa86bd4e.html | titel =At 90, Shea’s Performing Arts Center is better than ever| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|09-01-2016}} | fornavn = Mark | efternavn = Sommer | hentet = {{dato|02-04-2019}} }}</ref> Indretningen blev designet af den verdenskendte [[designer]] og [[kunstner]] [[Louis Comfort Tiffany]], og de fleste af elementerne er bevaret den dag i dag.<ref>{{kilde | url = https://www.visitbuffaloniagara.com/buffalo-architectural-spotlight-sheas-performing-arts-center/ | titel =Buffalo Architectural Spotlight: Shea’s Performing Arts Center | avis =visitbufalloniagara.com | dato = {{dato|03-04-2018}} | fornavn =Jana | efternavn = Eisenberg | hentet = {{dato|27-09-2018}} }}</ref> Oprindeligt var der næsten 4.000 pladser, men i [[1930'erne]] blev antallet af pladser reduceret til det nuværende antal på 3.019 pladser, sidst men ikke mindst for at øge pladsen til [[orkestret]] ved at øge størrelsen på [[orkestergraven]].<ref>{{kilde | url = https://evergreene.com/projects/sheas-performing-arts-center/ | titel =Shea’s Performing Arts Center| avis =evergreene.com | dato = {{dato|08-01-2024}} | fornavn = | efternavn = EverGreene Architectural Arts | hentet = {{dato|12-01-2024}} }}</ref> == Historie == NCO blev grundlagt i 2004 og producerede [[Gioachino Rossini]]s ''[[Barberen i Sevilla]]'' som sin første [[opera]] i juni 2009 på Riviera Theatre. Året efter, i 2010, opførte de [[Giuseppe Verdi]]s ''[[Rigoletto]]''.<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/nickel-city-opera-on-a-what-else-5-year-winning-streak/article_fb799bbf-fa1b-5cdb-bd99-16d8628ad99a.html | titel =NCO on a - What else? - 5-year winning streak | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|22-10-2018}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|28-02-2020}} }}</ref> NCO har i dag et [[Repertoire (teater)|repertoire]] på mere end 30 [[operaer]] og har opført operaforestillinger som ''[[La Bohème]]'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/with-all-the-right-touches-nickel-city-opera-does-justice-to-la-boheme/article_4ac9e807-76f4-5805-9c23-fcf05d0d1092.html | titel =With all the right touches, N C Opera does justice to La Bohème | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|15-06-2011}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|12-02-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/with-all-the-right-touches-nickel-city-opera-does-justice-to-la-boheme/article_4ac9e807-76f4-5805-9c23-fcf05d0d1092.html | titel =With all the right touches, N C Opera does justice to La Bohème | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|02-07-2012}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|14-07-2012}} }}</ref> ''[[La traviata]]'',<ref>{{kilde | url = https://www.broadwayworld.com/toronto/article/BWW-Preview-LA-TRAVIATA-at-Nickel-City-Opera-20190215 | titel =La Traviata at Nickel City Opera Buffalo | avis =broadwayworld.com | dato = {{dato|05-02-2019}} | fornavn = Michael | efternavn = Rabice| hentet = {{dato|13-07-2023}} }}</ref> ''[[Barberen i Sevilla]]'',<ref>{{kilde | url = https://breakingdownthelaw.substack.com/p/opera-review-nickel-city-operas-production | titel =The Nickel City Opera Triumphs With A Slapstick Romp Through Rossini's Classic Opera Buffa | avis =brealingdownthelaw.com | dato = {{dato|23-07-2023}} | fornavn = Frank | efternavn = HoushJun | hentet = {{dato|04-08-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.wnyfamilymagazine.com/events/nickel-city-opera-presents-rossini-s-the-barber-seville/ | titel =Nickel City Opera presents Rossini's ‘The Barber of Seville’ | avis =wnyfamilymagazine.com | dato = {{dato|24-06-2023}} | fornavn = | efternavn = WNY Magazine | hentet = {{dato|28-06-2023}} }}</ref> ''Don Pasquale'',<ref>{{kilde | url = https://www.tripadvisor.com/ShowUserReviews-g48302-d491280-r169676715-Riviera_Theatre-North_Tonawanda_New_York.html | titel =Nickel City Opera's 'Don Pasquale' | avis =tripadvisor.com | dato = {{dato|29-07-2013}} | fornavn = Bob | efternavn = P. | hentet = {{dato|30-05-2021}} }}</ref> ''La fille du regiment'', ''[[Rigoletto]]'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/magnificent-rigoletto-proves-nickel-city-opera-is-for-real/article_ec6e17dc-78e5-5027-b178-493123538701.html | titel =Magnificent Rigoletto proves NC Opera is for real | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|17-02-2010}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|30-09-2014}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/article_514a3d08-7887-590f-9d46-44f4060306f1.html | titel =NC Opera Buffalo postpones one of its two opera | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|29-07-2013}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|17-06-2019}} }}</ref>''[[Tosca]]'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/nickel-city-opera-gambling-on-a-masterpiece-said-to-be-cursed/article_e86e0d11-eb81-5bdd-8cd7-1c274b1cd974.html | titel =NC Operas Buffalo’s Tosca is this weekend in N. Tonawanda | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|30-03-2015}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|02-04-2015}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/article_6390eebf-82bc-50a2-9bf5-72924ffd53cc.html | titel =Nickel City Opera gives depth to dark masterpiece| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|05-12-2019}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|14-05-2020}} }}</ref> ''Il tabarro'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/setting-enhances-sultry-drama-of-il-tabarro-brilliant-nickel-city-cast-stages-puccinis-steamy-opera/article_cff1c4ad-f62d-5a62-9dbe-f98a2f5988f4.html | titel =Setting enhances sultry drama of 'Il tabarro'; Brilliant NC Opera Buffalo cast stages Puccini's steamy opera| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|03-07-2011}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|17-08-2012}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/nickel-city-opera-on-a-what-else-5-year-winning-streak/article_fb799bbf-fa1b-5cdb-bd99-16d8628ad99a.html | titel =Nickel City Opera on a - What else? - 5-year winning streak | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|24-06-2013}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|27-02-2016}} }}</ref> ''[[Teaterdirektøren]]'',<ref>{{kilde | url = https://www.buffalorising.com/2017/04/opera-on-the-uss-little-rock-and-a-masterclass-with-maestro-matthias-manasi/ | titel =W. A. Mozart - The Impresario - Matthias Manasi | avis =buffalorising.com | dato = {{dato|16-06-2016}} | fornavn = | efternavn =Buffalorising | hentet = {{dato|26-07-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/manasi-to-leave-the-nco-p15420-112.htm | titel = Manasi to leave the NCO | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|18-06-2021}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle| hentet = {{dato|05-04-2022}} }}</ref> ''[[Salome]]'', ''[[Il trovatore]]'',<ref>{{kilde | url = http://artvoice.net/issues/v10n24/classical_music_notes.html | titel = Il Trovatore at The Riviera Theatre - NC Opera Buffalo launches its third season with big plans | avis =artvoice | dato = {{dato|15-06-2011}} | fornavn =Jan | efternavn = Jeziro | hentet = {{dato|09-12-2014}} }}</ref> ''[[Lohengrin]]'', ''[[Figaros Bryllup|Le Nozze di Figaro]]'',<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/music/nickel-city-opera-s-the-marriage-of-figaro-is-a-magical-mix/article_2ae41d7c-8d92-5d47-9a79-f93cc339c995.html | titel = NC Opera Buffalo's The Marriage of Figaro is a magical mix | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|30-06-2015}} | fornavn = Bracely | efternavn = Dawn | hentet = {{dato|19-04-2016}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.wbfo.org/arts-culture/2015-06-25/nickel-city-opera-the-marriage-of-figaro | titel =NC Opera Buffalo's The Marriage of Figaro is a magical mix | avis =wbfo.org | dato = {{dato|25-06-2015}} | fornavn =Eileen | efternavn = Buckley | hentet = {{dato|07-10-2019}} }}</ref> ''Amahl and the Night Visitors'' af [[Gian Carlo Menotti]]<ref>{{kilde | url = https://www.niagara-gazette.com/news/lifestyles/nickel-city-opera-presents-amahl-and-the-night-visitors-one-last-time/article_a7c3c23d-490c-50f3-8da5-73cd2dfe3b2c.html | titel = Nickel City Opera Buffalo presents "Amahl and the Night Visitors" | avis =niagara-gazette.com | dato = {{dato|28-11-2013}} | fornavn = Ed | efternavn = Adamczyk | hentet = {{dato|25-11-2022}} }}</ref> og ''The Music Shop'' af Richard Wargo. <ref>{{kilde | url = http://www.dailypublic.com/articles/11072017/spotlight-valerian-ruminski-nickel-city-opera | titel =N C Opera Buffalo-The Music Shop | avis =dailypublic.com | dato = {{dato|08-11-2017}} | fornavn = | efternavn = The Public Stuff | hentet = {{dato|03-12-2017}} }}</ref> [[Sanger]]e som Michele Capalbo,<ref>{{kilde | url = https://issuu.com/suggitt/docs/co_turandot/22 | titel = Calgary Opera program - Turandot - Michele Capalbo, Soprano - Turandot | avis =issuu.com | dato = {{dato|23-03-2023}} | fornavn = | efternavn = Calgary Opera | hentet = {{dato|28-03-2023}} }}</ref> David MacAdam,<ref>{{kilde | url = https://www.niagara-gazette.com/news/lifestyles/nickel-city-opera-presents-amahl-and-the-night-visitors-one-last-time/article_a7c3c23d-490c-50f3-8da5-73cd2dfe3b2c.html | titel =NC Opera Buffalo presents "Amahl and the Night Visitors" | avis =niagara-gazette.com | dato = {{dato|28-11-2013}} | fornavn = Ed | efternavn =Adamczyk | hentet = {{dato|22-07-2018}} }}</ref> Adam Klein,<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/with-all-the-right-touches-nickel-city-opera-does-justice-to-la-boheme/article_4ac9e807-76f4-5805-9c23-fcf05d0d1092.html | titel =With all the right touches, NC Opera Buffalo does justice to La Bohème| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|02-07-2012}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|18-08-2014}} }}</ref> Eric Fennell,<ref>{{kilde | url = https://richmond.com/article_064f9652-8b29-5ea0-99c8-6cea83bc24ed.html | titel =Amid latest wave of Covid-19, the show will go on, just a little later | avis =richmond.com | dato = {{dato|04-09-2022}} | fornavn = Maki | efternavn =Becker | hentet = {{dato|26-02-2023}} }}</ref> Victoria Livengood, <ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/opera-on-the-upswing-while-other-opera-companies-are-floundering-nickel-city-opera-flourishes-by/article_584617c5-0047-5b33-b3fa-79df3433f4aa.html | titel =Opera on the upswing; while other opera companies are floundering, NC Opera Buffalo flourishes by thinking outside the box | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|21-06-2011}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|29-07-2018}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://archives.metopera.org/MetOperaSearch/record.jsp?dockey=0381251 | titel = The Metropolitan Opera - Archives - Met Opera | avis =metopera.org | dato = {{dato|05-01-2024}} | fornavn =| efternavn = The Metropolitan Opera | hentet = {{dato|13-02-2024}} }}</ref> Elizabeth Blancke-Biggs,<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/article_3f346404-3445-5cdc-9a75-d5daccdefc5b.html | titel = Shipshape opera performances on deck; Naval Park provides stage for 'Il Tabarro' | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|01-07-2011}} | fornavn =Mark |efternavn = Sommer| hentet = {{dato|17-12-2018}} }}</ref> James Wright,<ref>{{kilde | url = https://gulfcoastsymphony.org/artists/james-wright/ | titel =Gulfcoast Symphony - Biography James Wright - Figaro| avis =gulfcoastsymphony.org | dato = {{dato|07-12-2023}} | fornavn = | efternavn = Gulfcoast Symphony | hentet = {{dato|18-12-2023}} }}</ref> John Packard,<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/opera-with-buffalo-focus-examines-historic-themes-years-later-p9840-97.htm | titel =NC Opera Buffalo focus examines historic themes 115 years | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|08-04-2016}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|22-05-2017}} }}</ref> Eduardo Villa,<ref>{{kilde | url = https://artvoice.com/2016/06/shot-nickel-city-opera-lays-future-line-premiere-new-opera-history-buffalo/ | titel = Nickel City Opera launches its third season with big plans | avis =artvoice.com | dato = {{dato|27-12-2012}} | fornavn = Jan | efternavn = Jeyioro | hentet = {{dato|13-10-2021}} }}</ref> Ray Chenez,<ref>{{kilde | url = https://www-bach--cantatas-com.translate.goog/Bio/Chenez-Ray.htm?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=de&_x_tr_hl=de&_x_tr_pto=wapp | titel =Ray Chenez (Countertenor) | avis =bach-cantatas.com | dato = {{dato|16-06-2016}} | fornavn = Areyeh | efternavn = Oron | hentet = {{dato|28-01-2017}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.staatstheater-nuernberg.de/kuenstler/ray-chenez | titel =Staatstheater Nürnberg - Official Website | avis =staatstheater-nuernberg.de | dato = {{dato|30-12-2022}} | fornavn = Mary | efternavn = Staatstheater Nürnberg | hentet = {{dato|07-12-2023}} }}</ref> Zulimar López-Hernández,<ref>{{kilde | url = https://mnopera.org/biography/zulimar-lopez-hernandez/ | titel = Minnesota Opera Official site - Zulimar López-Hernández | avis =mnopera.org| dato = {{dato|02-02-2023}} | fornavn = Mary | efternavn = Minnesota Opera | hentet = {{dato|21-10-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://azopera.org/about/cast-members/zulimar-l%C3%B3pez-hern%C3%A1ndez | titel =Arizona Opera Cast Members & Creatives - Zulimar López-Hernández | avis =azopera.org | dato = {{dato|11-09-2023}} | fornavn = | efternavn = Arizona Opera | hentet = {{dato|14-09-2023}} }}</ref> Marc Freiman,<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/lockport-native-with-international-career-brings-an-extra-twist-to-mozart/article_84f9cf13-664a-5491-a16d-8176e6bf4f92.html | titel =Lockport native with an international career brings an extra twist to Mozart | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|27-06-2015}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|23-10-2019}} }}</ref> <ref>{{kilde | url = https://issuu.com/sarasotaopera/docs/opera_winter_2020 | titel =Sarasota Opera-2020 Winter Festival Program Book | avis =issuu.com | dato = {{dato|04-01-2013}} | fornavn = | efternavn = Sarasota Opera | hentet = {{dato|31-05-2016}} }}</ref>en Marieterese Magisano,<ref>{{kilde | url = https://artvoice.com/2016/06/shot-nickel-city-opera-lays-future-line-premiere-new-opera-history-buffalo/ | titel =Premiere Of New Opera About The History Of Buffalo| avis =artvoice.com| dato = {{dato|24-10-2018}} | fornavn = Frank | efternavn = Parlato | hentet = {{dato|22-07-2019}} }}</ref> har optrådt i NCO's opsætninger. I 2011 præsenterede Nickel City Opera som en særlig kulturel begivenhed en opsætning af ''Il tabarro'' af [[Giacomo Puccini]], instrueret af Henry Akina, om bord på ''USS The Sullivans (DD-537)'', en udrangeret [[destroyer]] af Fletcher-klassen fra den [[United States Navy|amerikanske flåde]], et af [[Buffalo (New York)|Buffalos]] [[vartegn]], som fungerer som museumsskib og ligger for anker i [[Buffalo (New York)|Buffalo]] and Erie County Naval & Military Park. ''USS The Sullivans (DD-537)'' fungerede som en integreret del af [[forestillingen]].<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/nickel-city-opera-on-a-what-else-5-year-winning-streak/article_fb799bbf-fa1b-5cdb-bd99-16d8628ad99a.html | titel =NCO on a - What else? - 5-year winning streak | avis =buffaslonews.com| dato = {{dato|24-06-2013}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|27-03-2024}} }}</ref> Med sæsonen 2016/17 overtog Matthias Manasi orkesterledelsen af NCO og blev udnævnt til ny musikchef og [[chefdirigent]].<ref>{{kilde | url = https://digital.buffalospree.com/buffalospree/library/item/january_february_2024/4160054/fbclid=IwAR11L01P30Hx7sqh8M8wCMnQrh35MsBJ6an32iPVT1NvukGZvzRqTm6P6oQ | titel =Former NCO Conductor Shines On | avis =digital.buffalospree.com | dato = {{dato|29-12-2023}} | fornavn = Sabrina | efternavn = Kahwaty | hentet = {{dato|31-12-2023}} }}</ref> Under [[COVID-19]]-[[pandemi|pandemien]] kunne NCO ikke opføre [[opera]] i Shea's Performing Arts Center fra marts 2020. En opsætning af ''[[Aida]]'' af [[Verdi]], som var planlagt til 7.-29. august 2021 i Artpark at Earl W. Brydges Artpark State Park, blev aflyst på grund af [[COVID-19]]-[[pandemi|pandemiens]] restriktioner.<ref>{{kilde | url = https://www.wkbw.com/open/sheas-performing-arts-center-announces-reopening-new-dates-for-broadway-series | titel =Shea's Performing Arts Center announces reopening, new dates for Broadway Series | avis =wkbw.com | dato = {{dato| 23-04-2021}} | fornavn = | efternavn = WKBW | hentet = {{dato|03-10-2022}} }}</ref> Een productie van ''[[Aida]]'' by [[Verdi]] gepland voor 7 tot 29 augustus 2021 in het Artpark Amphitheatre in het Earl W. Brydges Artpark State Park werd geannuleerd vanwege [[COVID-19]] pandemische beperkingen.<ref>{{kilde | url = https://www.bach-cantatas.com/Bio/Manasi-Matthias.htm | titel =Bach Cantatas Website - Matthias Manasi | avis =bach-cantatas.com | dato = {{dato|28-04-2022}} | fornavn = Aryeh | efternavn = Oron | hentet = {{dato|29-04-2022}} }}</ref> I juni 2023 genopsatte NCO sin første opsætning af [[Rossini]]s ''[[Barberen i Sevilla]]'' på Nichols Flickinger Performing Arts Center. Internationale [[instruktør|instruktører]] på NCO inkluderer David Grabarkewitz, som instruerede [[New York City Opera]]s [[Emmy Award|Emmy-prisvindende]] opsætning af ''[[Madame Butterfly]]'' af [[Puccini]] for Public Broadcasting System ([[PBS]]) i 2008, og Marc Verzatt, der blev udnævnt til ''Outstanding Stage Director i 2006'' af magasinet ''Classical Singer''.<ref>{{kilde | url = https://steinhardt.nyu.edu/people/marc-verzat | titel =Biography Marc Verzatt Opera Workshop | avis =steinhardt.nyu.edu | dato = {{dato|24-06-2023}} | fornavn = | efternavn = Steinhardt School of Culture | hentet = {{dato|26-09-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.berkshirefinearts.com/03-22-2010_new-york-city-opera-s-madam-butterfly.htm | titel =New York City Opera's Madam Butterfly-Stunning Production by Mark Lamos| avis =berkshirefinearts.com | dato = {{dato|22-03-2022}} | fornavn = Susan| efternavn = Hall | hentet = {{dato|19-04-2023}} }}</ref> == Opera America Service Award == I maj 2017 tildelte ''Opera America'' Nickel City Opera og Valerian Ruminski, teaterleder for NCO, deres årlige Service Award, som er en anerkendelse af dem, der "fremmer opera i deres lokalsamfund og arbejder utrætteligt for at sikre den højest mulige kunstneriske kvalitet og service i lokalsamfundet."<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/ruminski-receives-opera-america-award-nco-prepares-roadshow-opera-p10934-112.htm | titel =Ruminski receives Opera America award, NCO prepares Roadshow Opera| avis = ampoleagle.com | dato = {{dato|11-05-2017}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|03-06-2020}} }}</ref> Ved ceremonien i [[Dallas]] sagde Marc A. Scorca, præsident og CEO for ''Opera America'': "På vegne af personalet og medlemmerne af ''Opera America'' vil jeg gerne lykønske jer og takke jer for jeres enestående bidrag til operaverdenen." == Verdenspremierer og premierer i USA == I juni 2016 producerede Nickel City Opera verdenspremieren på ''SHOT!'', komponeret af Persis Vehar med [[libretto]] af Gabrielle Vehar, om [[Drab|mordet]] på [[USA's præsident|præsident]] [[William McKinley]],<ref>{{kilde | url = https://open.spotify.com/episode/4T5QzLqoERd4kqlQf3d0jX?si=7581cdd1e884417f.%3C%2Fref&nd=1&dlsi=a121a13d697346e8 | titel =“Tragic September, Part I: Assassination”. The Buffalo History Museum Podcast. Podcast audio | avis = open.spotify.com | dato = {{dato|21-04-2021}} | fornavn = Lindsey | efternavn = Lauren | hentet = {{dato|30-06-2023}} }}</ref> produceret på Shea's Performing Arts Center med Michael Ching, [[Dirigent (musik)|dirigent]] og David Grabarkewitz, [[instruktør]].<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/multimedia/nickel-city-opera-rehearses-shot/collection_6c828f92-a3b7-5519-8616-d3e5e74073dd.html | titel =Nickel City Opera rehearses 'Shot!' | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|17-06-2016}} | fornavn = Sharon | efternavn = Ching | hentet = {{dato|27-04-2018}} }} [[Frankrig|fransk]]</ref> [[Rolle (skuespiller)|Rollen]] som [[USA's præsident|præsident]] [[William McKinley]]<ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/multimedia/remembering-the-death-of-president-mckinley/collection_5d4a13a6-eef0-11ea-a68c-932a8b4265f8.html | titel = Remembering the death of President McKinley | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|04-09-2020}} | fornavn = Harry | efternavn = Scull | hentet = {{dato|21-10-2022}} }}</ref> blev sunget af Valerian Ruminski, [[Rolle (skuespiller)|rollen]] som Ida McKinley blev sunget af Marieterese Magisano med John Packard som [[Leon Czolgosz]], Michele Capalbo som [[Emma Goldman]] og Fred Furnari som Buffalo Police Superintendent Bull, et kor på 40 [[sanger]]e og Buffalo Philharmonic Orchestra.<ref>{{kilde | url =https://web.archive.org/web/20171107023308/https://www.highbeam.com/doc/1P2-25250929.html | titel =Nickel City Opera's original opera SHOT! | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|29-10-2017}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|25-06-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.broadwayworld.com/bwwopera/article/BWW-Previews-SHOT-A-WORLD-PREMIERE-presented-by-NICKEL-CITY-OPERA-AT-SHEAS-BUFFALO-THEATRE-20160516 | titel =A World Premiere presented by NCO at Shea's Buffalo Theatre | avis =broadwayworld.com | dato = {{dato|16-05-2016}} | fornavn = Michael | efternavn = Rabice | hentet = {{dato|28-03-2017}} }}</ref> Kulisserne genskabte scener fra Pan American Exposition i 1901 med 40 fods projektioner af originale [[Edison]]-optagelser fra 1901 af udstillingen og sjældne historiske fotos.<ref>{{kilde | url = https://www.loc.gov/collections/mckinley-and-the-pan-american-expo-films-1901/articles-and-essays/president-mckinley-and-the-panamerican-exposition-of-1901/ | titel =The Paper Print Film Collection at the Library of Congress| avis =loc.gov | dato = {{dato|09-01-2016}} | fornavn = | efternavn = [[Library of Congress]] | hentet = {{dato|31-03-2020}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.loc.gov/collections/mckinley-and-the-pan-american-expo-films-1901/articles-and-essays/president-mckinley-and-the-panamerican-exposition-of-1901/ | titel =Assassination of President McKinley-Photographic prints--1900-1910 | avis =loc.gov | dato = {{dato|24-05-2002}} | fornavn = | efternavn = [[Library of Congress]] | hentet = {{dato|22-07-2022}} }}</ref> I juni 2021 samarbejdede NCO med ''Sotto Voce Vocal Collectiv'' om at præsentere verdenspremieren på [[operaen]] ''The Second Sight'' af Jessie Downs.<ref>{{kilde | url = https://www.buffalospree.com/arts_entertainment/music/sotto-voce-vocal-collective-s-the-second-sight/article_89d282a6-d828-11eb-a1bb-13e6e256a7e7.html | titel =Sotto Voce Vocal Collective's The Second Sight - A new opera with spectacular performances | avis =buffalospree.com | dato = {{dato|28-06-2021}} | fornavn = Frank| efternavn =HoushJun | hentet = {{dato|14-09-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://elizabethabaker.com/current-projects/stars-of-different-hues/the-creatives/jessie-downs/ | titel =Florida Department of State - Culture builds Florida | avis =elizabethabaker.com | dato = {{dato|23-10-2023}} | fornavn = | efternavn = [[Florida]] | hentet = {{dato|24-11-2023}} }}</ref> == Direktører == === Musikdirektører / chefdirigenter === Michael Ching var musikchef og [[chefdirigent]] for NCO fra 2012 til 2017. Hans efterfølger Matthias Manasi var musikchef og [[chefdirigent]] for NCO fra 2017 til 2021.<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/manasi-to-leave-the-nco-p15420-112.htm | titel =Manasi to leave the NCO | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|18-06-2021}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|17-04-2022}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.morgenpost.de/kultur/article232952397/Ich-moechte-mich-wieder-auf-Europa-konzentrieren.html | titel =Matthias Manasi: "Will mich wieder auf Europa konzentrieren" | avis =morgenpost.de | dato = {{dato|18-06-2021}} | fornavn = Volker | efternavn = Blech | hentet = {{dato|04-12-2022}} }}</ref> NCO har også haft berømte gæstedirigenter, som ikke er nævnt her. *Michael Ching (musikchef 2012-2017) *Matthias Manasi (musikchef 2017-2021) === Instruktører === [[Instruktør|Instruktørerne]] på operaproduktioner på NCO omfatter internationalt kendte [[Instruktør|Instruktører]] som David Grabarkewitz, der instruerede [[New York City Opera]]'s produktion af [[Puccini]]s ''[[Madama Butterfly]]'' for [[PBS]], som vandt en [[Emmy Award|Emmy-pris]] i 2008.<ref>{{kilde | url = https://www.nytimes.com/2010/03/22/arts/music/22class.html | titel ='Madama Butterfly’ New York City Opera | avis =nytimes.com | dato = {{dato|30-09-2018}} | fornavn = Steve | efternavn =Smith | hentet = {{dato|26-04-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/entertainment/william-mckinley-is-back-and-this-time-he-s-an-opera/article_2d1ac776-96d2-51cb-8a52-765435f2f125.html | titel =William McKinley is back and this time, he's an opera | avis =buffalonews.com | dato = {{dato|07-06-2016}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|28-05-2022}} }}</ref> [[Instruktør|Instruktøren]] Marc Verzatt, der blev kåret som årets fremragende [[Instruktør]] i 2006 af ''Classical Singer Magazine'', har også instrueret operaproduktioner på NCO.<ref>{{kilde | url = https://ampoleagle.com/ncos-tosca-is-this-weekend-in-n-tonawanda-p7963-97.htm | titel =NC Opera Buffalo’s Tosca is this weekend in N. Tonawanda | avis =ampoleagle.com | dato = {{dato|12-09-2015}} | fornavn = | efternavn = Am-Pol Eagle | hentet = {{dato|28-10-2019}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://buffalonews.com/news/magnificent-rigoletto-proves-nickel-city-opera-is-for-real/article_ec6e17dc-78e5-5027-b178-493123538701.html | titel =NC Opera Buffalo asks "Would You Kill for Love?"| avis =buffalonews.com | dato = {{dato|26-06-2014}} | fornavn = Mary | efternavn = Kunz Goldman | hentet = {{dato|16-08-2017}} }}</ref> == Spillesteder == *Shea's Performing Arts Center (3.019 pladser) *Riviera Theatre (1.149 pladser) *Artpark Mainstage Theatre (2.400 pladser) *Artpark Amphitheatre (4.400 pladser) *Nichols Flickinger Performing Arts Center (460 pladser) == Kilder/henvisninger == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger/kilder == * [https://www.nickelcityopera.org/ Nickel City Opera (officiel website)] * [https://bpo.org/ BPO Officiell webbplats] * [https://www.sheas.org/ Shea's Performing Arts Center] * [https://kleinhansbuffalo.org/ Kleinhans Music Hall] * [http://www.rivieratheatre.org/ Riviera Theater] * [https://www.artpark.net/ Artpark Officiell webbplats] * [http://www.buffaloah.com/a/main/646/hist/index.html A history] [[Kategori:Operahuse]] [[Kategori:Operakompagnier]] [[Kategori:Buffalo]] j4ibjlfwpeiy3whz7gejfq7d76ux12i Skabelon:Formænd for Danmarks Cykle Union 10 1146660 11751804 11750314 2024-04-26T06:08:18Z Vandcykel 345855 wikitext text/x-wiki {{Navboks | navn = Formænd for Danmarks Cykle Union | titel = Formænd for [[Danmarks Cykle Union]] | billede = | billede_venstre = | titel_style = {{Cykling/farve}} | gruppe_style = {{Cykling/farve}} | liste_class = hlist | liste1 = * {{nowrap|[[Frederik Knudsen]] <small>(1946–1947)</small>}} * {{nowrap|[[Svend Hansen (Danmarks Cykle Union)|Svend Hansen]] <small>(1947–1950)</small>}} * {{nowrap|[[Kaj Holm]] <small>(1950–1956)</small>}} * {{nowrap|[[Aage Christensen]] <small>{{grå|(fung.)}}</small> <small>(1956–1957)</small>}} * {{nowrap|[[Svend Gredsted]] <small>(1957–1960)</small>}} * {{nowrap|[[Erhard Jakobsen]] <small>(1960–1964)</small>}} * {{nowrap|[[Poul Johansen]] <small>(1964–1969)</small>}} * {{nowrap|[[Jens Peter Jensen (Venstre-politiker)|Jens Peter Jensen]] <small>(1969–1971)</small>}} * {{nowrap|[[Carlo W. Sørensen]] <small>(1971–1977)</small>}} * {{nowrap|[[Bruno Fjelstrup]] <small>(1977–1978)</small>}} * {{nowrap|[[Christian Pedersen (cykelrytter)|Christian Pedersen]] <small>(1978–1981)</small>}} * {{nowrap|[[Thorkild Madsen]] <small>{{grå|(fung.)}}</small> <small>(1981)</small>}} * {{nowrap|[[Steffen Nielsen]] <small>(1981–1985)</small>}} * {{nowrap|[[Jens Lindblom]] <small>(1995–1991)</small>}} * {{nowrap|[[Peder Pedersen (cykelrytter)|Peder Pedersen]] <small>(1991–2005)</small>}} * {{nowrap|[[Tom Lund (formand)|Tom Lund]] <small>(2005–2013)</small>}} * {{nowrap|[[Niels Sørensen]] <small>(2013–2016)</small>}} * {{nowrap|[[Henrik Jess Jensen]] <small>(2016–2023)</small>}} * {{nowrap|[[Morten Anderson]] <small>(2023–2024)</small>}} * {{nowrap|[[Johnny Lillelund]] <small>{{grå|(fung.)}}</small> <small>(2024–)</small>}} }}<noinclude> [[Kategori:Formænd for Danmarks Cykle Union| ]] </noinclude> b4h8x1tw7sl2wi25kstukvj0vvtbq4l Wikipedia:Pressemeddelelse maj 2024 4 1146754 11751801 11750979 2024-04-26T05:41:55Z Økonom 189703 forslag til et par omformuleringer, jf. disk.side og [[WP:Landsbybrønden/Pressemeddelelse når vi runder 300.000 artikler?]] wikitext text/x-wiki == Dansk Wikipedia runder 300.000 artikler == Den danske udgave af den brugerredigerede encyklopædi Wikipedia (http://da.wikipedia.org) meddeler i dag, XX. maj 2024, at den frie encyklopædi nu har passeret 300.000 artikler. Artikel nr. 300.000 blev en artikel om XXXXXX. Den dansksprogede encyklopædi, som alle kan redigere, blev påbegyndt 1. februar 2002. Hvert døgn kommer mellem XX og XX nye artikler til, og alene siden årsskiftet er det således blevet til mere end 3.000 nye artikler. Dansk Wikipedia har dermed for længst overhalet Den Store Danske Encyklopædi og hjemmesiden lex.dk, der består af 230.000 artikler. I modsætning til Den Store Danske er Wikipedia ikke skrevet af lønnede professionelle, men af helt almindelige frivillige danskere. Sammenligninger mellem bl.a. Encyclopedia Britannica og den engelsksprogede Wikipedia har tidligere vist, at Wikipedia alligevel rummer meget få fejl. Det skyldes ikke mindst, at en fast kerne af brugere kontrollerer, at bidragene nu også er reelle og for eksempel ikke består af reklamer for virksomheder eller er drengestreger. Det sker blandt andet ved at tilstræbe, at der er kilder på de centrale dele af artiklerne. Over 150.000 brugere har oprettet en brugerkonto på Den danske Wikipedia i tidens løb. Ca. 2.000 personer har bidraget i den seneste måned, men dansk Wikipedia vil gerne have flere til at deltage med deres viden. Resultatet af redigeringerne vises umiddelbart. På verdensplan rummer Wikipedias 329 sprog-versioner i alt 62 mio. artikler, hvoraf den engelske med 6,8 mio. artikler er suverænt størst. Dansk Wikipedia har cirka 45 millioner sidevisninger om måneden, hvilket gør siden til mere besøgt end eksempelvis B.T. og Skattestyrelsens hjemmeside.<ref>[https://www.similarweb.com/top-websites/denmark/ Similarweb - topliste]</ref> ___ {{Reflist}} tafgx1kh1ui5yrq4k4f8wx2s8ubbhe5 Kategori:USA's udenrigspolitik 14 1146798 11751409 2024-04-25T12:14:53Z Kefr4000 157934 Oprettelse wikitext text/x-wiki [[Kategori:Udenrigspolitik efter land|USA]] [[Kategori:USA's politik efter type]] dmbzad4cti425qcsygz5ee7aain0q69 Kategori:Udenrigspolitik efter land 14 1146799 11751410 2024-04-25T12:15:29Z Kefr4000 157934 Oprettelse wikitext text/x-wiki [[Kategori:Udenrigspolitik| ]] [[Kategori:Kategorier efter land]] ocatrov7m0rojmae12gjy0j7p7whhi7 Kategori:USA's politik efter type 14 1146800 11751415 2024-04-25T12:19:01Z Kefr4000 157934 Oprettelse wikitext text/x-wiki [[Kategori:USA's politik| ]] [[Kategori:Kategorier efter type]] 8pdvqjiy8adqge6nnex5y876i28fn68 Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer) 0 1146801 11751440 2024-04-25T13:05:22Z Siksebuffen 74323 Ny side: {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i Mihama-ku . [1] [2] == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] wikitext text/x-wiki {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i Mihama-ku . [1] [2] == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] i9jo4csjcuw2r1p4aucphpp11bb82gv 11751441 11751440 2024-04-25T13:08:35Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] cno3o0zw90ysqa3ple16enqtvq48hqm 11751451 11751441 2024-04-25T13:39:32Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Wrestling at the 2016 Summer Olympics – Men's Greco-Roman 85 kg|2016]] |next = [[Wrestling at the 2024 Summer Olympics – Men's Greco-Roman 87 kg|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] rad5o8hb6erp491r2vb0sevvnl12t2s 11751452 11751451 2024-04-25T13:40:12Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] 2dqfwmuuejyr4qdhtscbm0wqqqyo6de 11751454 11751452 2024-04-25T13:42:39Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] 0gaxi7bum7le07lfnaqdvptvwu15w8b 11751508 11751454 2024-04-25T15:58:15Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Resultater == {{16TeamBracket | compact=y | byes=1 | seeds=n | nowrap=n | RD1=1/8 finaler | RD2=1/4 finaler | RD3=Semifinaler | RD4=Finaler | team-width=220 | score-width=30 | RD1-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score01='''6''' | RD1-team02={{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score02=1 | RD1-team03='''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score03='''4''' | RD1-team04={{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score04=1 | RD1-team05={{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} | RD1-score05=1 | RD1-team06='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score06='''9''' | RD1-team07={{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} | RD1-score07=1 | RD1-team08='''{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score08='''3''' | RD1-team09='''{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score09='''6''' | RD1-team10={{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} | RD1-score10=5 | RD1-team11='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score11='''5''' | RD1-team12={{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} | RD1-score12=3 | RD1-team13={{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} | RD1-score13=1 | RD1-team14='''{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score14='''11''' | RD1-team15={{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} | RD1-score15=1 | RD1-team16='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score16='''3''' | RD2-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} | RD2-score02=1 | RD2-team03='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score03=4<sup>'''F'''</sup> | RD2-team04={{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} | RD2-score04=0 | RD2-team05={{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} | RD2-score05=1 | RD2-team06='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score06='''4''' | RD2-team07={{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} | RD2-score07=1 | RD2-team08='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score08='''1''' | RD3-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score01='''9''' | RD3-team02={{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} | RD3-score02=2 | RD3-team03={{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} | RD3-score03=1 | RD3-team04='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score04='''7''' | RD4-team01={{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} | RD4-score01=1 | RD4-team02='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD4-score02='''5''' }} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] cp1wzlh99a6le1n56vrz2mk13vj6vze 11751509 11751508 2024-04-25T15:59:20Z Siksebuffen 74323 /* Resultater */ wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Resultater == {{16TeamBracket | compact=y | byes=1 | seeds=n | nowrap=n | RD1=1/8 finaler | RD2=1/4 finaler | RD3=Semifinaler | RD4=Finaler | team-width=220 | score-width=30 | RD1-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score01='''6''' | RD1-team02={{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score02=1 | RD1-team03='''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score03='''4''' | RD1-team04={{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score04=1 | RD1-team05={{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} | RD1-score05=1 | RD1-team06='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score06='''9''' | RD1-team07={{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} | RD1-score07=1 | RD1-team08='''{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score08='''3''' | RD1-team09='''{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score09='''6''' | RD1-team10={{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} | RD1-score10=5 | RD1-team11='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score11='''5''' | RD1-team12={{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} | RD1-score12=3 | RD1-team13={{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} | RD1-score13=1 | RD1-team14='''{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score14='''11''' | RD1-team15={{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} | RD1-score15=1 | RD1-team16='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score16='''3''' | RD2-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} | RD2-score02=1 | RD2-team03='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score03=4<sup>'''F'''</sup> | RD2-team04={{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} | RD2-score04=0 | RD2-team05={{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} | RD2-score05=1 | RD2-team06='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score06='''4''' | RD2-team07={{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} | RD2-score07=1 | RD2-team08='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score08='''1''' | RD3-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score01='''9''' | RD3-team02={{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} | RD3-score02=2 | RD3-team03={{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} | RD3-score03=1 | RD3-team04='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score04='''7''' | RD4-team01={{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} | RD4-score01=1 | RD4-team02='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD4-score02='''5''' }} === Opsamling === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |} === Bronzemedaljekampe === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] 08kkz1ws98rv1312628vj3taj8kbre0 11751510 11751509 2024-04-25T16:02:02Z Siksebuffen 74323 /* Resultater */ wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Resultater == {{16TeamBracket | compact=y | byes=1 | seeds=n | nowrap=n | RD1=1/8 finaler | RD2=1/4 finaler | RD3=Semifinaler | RD4=Finaler | team-width=220 | score-width=30 | RD1-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score01='''6''' | RD1-team02={{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score02=1 | RD1-team03='''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score03='''4''' | RD1-team04={{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score04=1 | RD1-team05={{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} | RD1-score05=1 | RD1-team06='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score06='''9''' | RD1-team07={{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} | RD1-score07=1 | RD1-team08='''{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score08='''3''' | RD1-team09='''{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score09='''6''' | RD1-team10={{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} | RD1-score10=5 | RD1-team11='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score11='''5''' | RD1-team12={{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} | RD1-score12=3 | RD1-team13={{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} | RD1-score13=1 | RD1-team14='''{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score14='''11''' | RD1-team15={{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} | RD1-score15=1 | RD1-team16='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score16='''3''' | RD2-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} | RD2-score02=1 | RD2-team03='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score03=4<sup>'''F'''</sup> | RD2-team04={{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} | RD2-score04=0 | RD2-team05={{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} | RD2-score05=1 | RD2-team06='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score06='''4''' | RD2-team07={{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} | RD2-score07=1 | RD2-team08='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score08='''1''' | RD3-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score01='''9''' | RD3-team02={{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} | RD3-score02=2 | RD3-team03={{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} | RD3-score03=1 | RD3-team04='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score04='''7''' | RD4-team01={{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} | RD4-score01=1 | RD4-team02='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD4-score02='''5''' }} === Opsamling === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} |align="center"|&nbsp;2 - '''10''' |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |} === Bronzemedaljekampe === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] hh15znto3c530oyuoxhb3enh0wl60gu 11751513 11751510 2024-04-25T16:04:03Z Siksebuffen 74323 /* Opsamling */ wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Resultater == {{16TeamBracket | compact=y | byes=1 | seeds=n | nowrap=n | RD1=1/8 finaler | RD2=1/4 finaler | RD3=Semifinaler | RD4=Finaler | team-width=220 | score-width=30 | RD1-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score01='''6''' | RD1-team02={{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score02=1 | RD1-team03='''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score03='''4''' | RD1-team04={{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score04=1 | RD1-team05={{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} | RD1-score05=1 | RD1-team06='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score06='''9''' | RD1-team07={{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} | RD1-score07=1 | RD1-team08='''{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score08='''3''' | RD1-team09='''{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score09='''6''' | RD1-team10={{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} | RD1-score10=5 | RD1-team11='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score11='''5''' | RD1-team12={{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} | RD1-score12=3 | RD1-team13={{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} | RD1-score13=1 | RD1-team14='''{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score14='''11''' | RD1-team15={{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} | RD1-score15=1 | RD1-team16='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score16='''3''' | RD2-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} | RD2-score02=1 | RD2-team03='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score03=4<sup>'''F'''</sup> | RD2-team04={{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} | RD2-score04=0 | RD2-team05={{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} | RD2-score05=1 | RD2-team06='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score06='''4''' | RD2-team07={{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} | RD2-score07=1 | RD2-team08='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score08='''1''' | RD3-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score01='''9''' | RD3-team02={{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} | RD3-score02=2 | RD3-team03={{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} | RD3-score03=1 | RD3-team04='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score04='''7''' | RD4-team01={{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} | RD4-score01=1 | RD4-team02='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD4-score02='''5''' }} === Opsamling === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} |align="center"|&nbsp;2 - '''10''' |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;'''5''' - 1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} |} === Bronzemedaljekampe === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] 2knt7n8y59xm68x05b4kkjnx2bky6kn 11751514 11751513 2024-04-25T16:04:22Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Resultater == {{16TeamBracket | compact=y | byes=1 | seeds=n | nowrap=n | RD1=1/8 finaler | RD2=1/4 finaler | RD3=Semifinaler | RD4=Finaler | team-width=220 | score-width=30 | RD1-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score01='''6''' | RD1-team02={{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score02=1 | RD1-team03='''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score03='''4''' | RD1-team04={{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score04=1 | RD1-team05={{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} | RD1-score05=1 | RD1-team06='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score06='''9''' | RD1-team07={{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} | RD1-score07=1 | RD1-team08='''{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score08='''3''' | RD1-team09='''{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score09='''6''' | RD1-team10={{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} | RD1-score10=5 | RD1-team11='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score11='''5''' | RD1-team12={{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} | RD1-score12=3 | RD1-team13={{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} | RD1-score13=1 | RD1-team14='''{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score14='''11''' | RD1-team15={{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} | RD1-score15=1 | RD1-team16='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score16='''3''' | RD2-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} | RD2-score02=1 | RD2-team03='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score03=4<sup>'''F'''</sup> | RD2-team04={{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} | RD2-score04=0 | RD2-team05={{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} | RD2-score05=1 | RD2-team06='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score06='''4''' | RD2-team07={{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} | RD2-score07=1 | RD2-team08='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score08='''1''' | RD3-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score01='''9''' | RD3-team02={{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} | RD3-score02=2 | RD3-team03={{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} | RD3-score03=1 | RD3-team04='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score04='''7''' | RD4-team01={{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} | RD4-score01=1 | RD4-team02='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD4-score02='''5''' }} === Opsamling === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} |align="center"|&nbsp;2 - '''10''' |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;'''5''' - 1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} |} === Bronzemedaljekampe === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] oscm9dle1i9uzbd30r79ynpwpwuil4m 11751516 11751514 2024-04-25T16:06:04Z Siksebuffen 74323 /* Bronzemedaljekampe */ wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Resultater == {{16TeamBracket | compact=y | byes=1 | seeds=n | nowrap=n | RD1=1/8 finaler | RD2=1/4 finaler | RD3=Semifinaler | RD4=Finaler | team-width=220 | score-width=30 | RD1-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score01='''6''' | RD1-team02={{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score02=1 | RD1-team03='''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score03='''4''' | RD1-team04={{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score04=1 | RD1-team05={{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} | RD1-score05=1 | RD1-team06='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score06='''9''' | RD1-team07={{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} | RD1-score07=1 | RD1-team08='''{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score08='''3''' | RD1-team09='''{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score09='''6''' | RD1-team10={{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} | RD1-score10=5 | RD1-team11='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score11='''5''' | RD1-team12={{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} | RD1-score12=3 | RD1-team13={{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} | RD1-score13=1 | RD1-team14='''{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score14='''11''' | RD1-team15={{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} | RD1-score15=1 | RD1-team16='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score16='''3''' | RD2-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} | RD2-score02=1 | RD2-team03='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score03=4<sup>'''F'''</sup> | RD2-team04={{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} | RD2-score04=0 | RD2-team05={{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} | RD2-score05=1 | RD2-team06='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score06='''4''' | RD2-team07={{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} | RD2-score07=1 | RD2-team08='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score08='''1''' | RD3-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score01='''9''' | RD3-team02={{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} | RD3-score02=2 | RD3-team03={{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} | RD3-score03=1 | RD3-team04='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score04='''7''' | RD4-team01={{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} | RD4-score01=1 | RD4-team02='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD4-score02='''5''' }} === Opsamling === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} |align="center"|&nbsp;2 - '''10''' |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;'''5''' - 1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} |} === Bronzemedaljekampe === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]]|GER|2020 Summer}}''' |align="center"|&nbsp;8<sup>'''F'''</sup>-1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|2020 Summer}} |- |&nbsp; |align="center"|&nbsp; |&nbsp; |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] ch2p46luuwxrs2ygcirt0n3p05i93nk 11751519 11751516 2024-04-25T16:11:09Z Siksebuffen 74323 /* Bronzemedaljekampe */ wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Resultater == {{16TeamBracket | compact=y | byes=1 | seeds=n | nowrap=n | RD1=1/8 finaler | RD2=1/4 finaler | RD3=Semifinaler | RD4=Finaler | team-width=220 | score-width=30 | RD1-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score01='''6''' | RD1-team02={{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score02=1 | RD1-team03='''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score03='''4''' | RD1-team04={{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score04=1 | RD1-team05={{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} | RD1-score05=1 | RD1-team06='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score06='''9''' | RD1-team07={{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} | RD1-score07=1 | RD1-team08='''{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score08='''3''' | RD1-team09='''{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score09='''6''' | RD1-team10={{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} | RD1-score10=5 | RD1-team11='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score11='''5''' | RD1-team12={{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} | RD1-score12=3 | RD1-team13={{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} | RD1-score13=1 | RD1-team14='''{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score14='''11''' | RD1-team15={{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} | RD1-score15=1 | RD1-team16='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score16='''3''' | RD2-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} | RD2-score02=1 | RD2-team03='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score03=4<sup>'''F'''</sup> | RD2-team04={{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} | RD2-score04=0 | RD2-team05={{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} | RD2-score05=1 | RD2-team06='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score06='''4''' | RD2-team07={{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} | RD2-score07=1 | RD2-team08='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score08='''1''' | RD3-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score01='''9''' | RD3-team02={{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} | RD3-score02=2 | RD3-team03={{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} | RD3-score03=1 | RD3-team04='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score04='''7''' | RD4-team01={{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} | RD4-score01=1 | RD4-team02='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD4-score02='''5''' }} === Opsamling === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} |align="center"|&nbsp;2 - '''10''' |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;'''5''' - 1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} |} === Bronzemedaljekampe === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;8<sup>'''F'''</sup>-1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;'''6''' - 1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] 7wbpfv9mrerhxmz18j5fs1ciggcxdld 11751524 11751519 2024-04-25T16:13:33Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Mændenes 87 kr græsk-romerske stil |games = sommer-OL 2020 |image = Men's Greco-Roman 87 kg medal ceremony at Tokyo 2020.jpg |image_size = 200 |caption = |venue = [[Makuhari Messe]] |date = 3.–4. august 2021 |competitors = 16 |nations = 16 |gold = [[Zhan Beleniuk]] |goldNOC = UKR |silver = [[Viktor Lőrincz]] |silverNOC = HUN |bronze = [[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]] |bronzeNOC = GER |bronze2 = [[Zurabi Datunashvili]] |bronzeNOC2 = SRB |prev = [[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|2016]] |next = [[Brydning under sommer-OL 2024 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|2024]] }} {{Brydning under sommer-OL 2020}} '''Mændenes græsk-romerske 87 kg'''-konkurrence ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], [[Japan]], fandt sted den 3.-4. august 2021 på [[Makuhari Messe]] i [[Mihama-ku]].<ref>{{cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |title=Wrestling: Wrestling - Men's Greco-Roman 87kg Schedule |publisher= |access-date= |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210803031714/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/en/results/wrestling/event-schedule-men-s-greco-roman-87kg.htm |archive-date=2021-08-03 }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |title=Tokyo 2020 &#124; United World Wrestling |access-date=2021-08-05 |archive-date=2021-08-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210805225607/https://uww.org/event/tokyo-2020?tab=results&weight-category=2f1ab9f8-e8ea-11eb-803a-06b1e9be04dc |url-status=live }}</ref> == Tidsplan == <small>Alle tider er japansk standard tid ([[UTC+09:00]])</small> {|class = "wikitable" style="text-align:center;" ! width=150|Dato ! width=50|Tid ! width=150|Event |- | rowspan=2| 3. august 2021 || 11:00 || Kvalifikationsrunde |- | 18:15 || Semifinaler |- | rowspan=2| 4. august 2021 || 11:00 || Opsamling |- | 19:30 || bgcolor=ffffcc|Finale |} == Resultater == {{16TeamBracket | compact=y | byes=1 | seeds=n | nowrap=n | RD1=1/8 finaler | RD2=1/4 finaler | RD3=Semifinaler | RD4=Finaler | team-width=220 | score-width=30 | RD1-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score01='''6''' | RD1-team02={{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score02=1 | RD1-team03='''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score03='''4''' | RD1-team04={{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} | RD1-score04=1 | RD1-team05={{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} | RD1-score05=1 | RD1-team06='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score06='''9''' | RD1-team07={{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} | RD1-score07=1 | RD1-team08='''{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score08='''3''' | RD1-team09='''{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score09='''6''' | RD1-team10={{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} | RD1-score10=5 | RD1-team11='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score11='''5''' | RD1-team12={{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} | RD1-score12=3 | RD1-team13={{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} | RD1-score13=1 | RD1-team14='''{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score14='''11''' | RD1-team15={{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} | RD1-score15=1 | RD1-team16='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD1-score16='''3''' | RD2-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score01='''1''' | RD2-team02={{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} | RD2-score02=1 | RD2-team03='''{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score03=4<sup>'''F'''</sup> | RD2-team04={{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} | RD2-score04=0 | RD2-team05={{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} | RD2-score05=1 | RD2-team06='''{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score06='''4''' | RD2-team07={{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} | RD2-score07=1 | RD2-team08='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD2-score08='''1''' | RD3-team01='''{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score01='''9''' | RD3-team02={{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} | RD3-score02=2 | RD3-team03={{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} | RD3-score03=1 | RD3-team04='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD3-score04='''7''' | RD4-team01={{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} | RD4-score01=1 | RD4-team02='''{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}}''' | RD4-score02='''5''' }} === Opsamling === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3|Opsamling |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} |align="center"|&nbsp;2 - '''10''' |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;'''5''' - 1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} |} === Bronzemedaljekampe === {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !colspan=3| Bronzemedaljekampe |- !width=180|Bryder 1 !width=60|Resultat !width=180| Bryder 2 |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (wrestler)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;8<sup>'''F'''</sup>-1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} |- |&nbsp;'''{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}}''' |align="center"|&nbsp;'''6''' - 1 |&nbsp;{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} |} == Rangering == {| class="wikitable" style="text-align: center;" !width=40|Rangering !width=250|Atlet |- |{{Gold1}} |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Zhan Beleniuk]]|UKR|sommer-OL 2020}} |- |{{Silver2}} |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Viktor Lőrincz]]|HUN|sommer-OL 2020}} |- |{{Bronze3}} |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Denis Kudla (bryder)|Denis Kudla]]|GER|sommer-OL 2020}} |- |{{Bronze3}} |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Zurabi Datunashvili]]|SRB|sommer-OL 2020}} |- |5 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Mohamed Metwally]]|EGY|sommer-OL 2020}} |- |5 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Ivan Huklek]]|CRO|sommer-OL 2020}} |- |7 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Bachir Sid Azara]]|ALG|sommer-OL 2020}} |- |8 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Rustam Assakalov]]|UZB|sommer-OL 2020}} |- |9 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Daniel Grégorich]]|CUB|sommer-OL 2020}} |- |10 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Atabek Azisbekov]]|KGZ|sommer-OL 2020}} |- |11 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Lasha Gobadze]]|GEO|sommer-OL 2020}} |- |12 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[John Stefanowicz]]|USA|sommer-OL 2020}} |- |13 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Islam Abbasov]]|AZE|sommer-OL 2020}} |- |14 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Nursultan Tursynov]]|KAZ|sommer-OL 2020}} |- |15 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Kiryl Maskevich]]|BLR|sommer-OL 2020}} |- |16 |align="left"|{{flagIOCathlete|[[Peng Fei]]|CHN|sommer-OL 2020}} |} == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Brydning under sommer-OL 2020]] hyhii32gpn69zs3stsx61j2ef5mdfgi Bruger:RadioactiveBoulevardier 2 1146802 11751478 2024-04-25T15:06:37Z RadioactiveBoulevardier 448313 Ny side: {{Babel|en|sv-1}} wikitext text/x-wiki {{Babel|en|sv-1}} 9xup3fpenl9h3sk08xn9qo4ud0k2ua7 Brugerdiskussion:Wikiwriterdk 3 1146803 11751501 2024-04-25T15:44:12Z Sarrus 35801 {{velkommen|~~~~}} wikitext text/x-wiki {{velkommen|<br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 25. apr. 2024, 17:44 (CEST)}} hbc40ht7sdhhouws09f72h0avkp7qfq Annegrethe Davis 0 1146804 11751505 2024-04-25T15:53:14Z Inge Schjødt 326462 Opretter siden Annegrethe Davis - og fortsætter finpudsning, formatering, mv. Vent venligst med rettelser, TAK. - ISH wikitext text/x-wiki '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. === '''Baggrund og uddannelse''' === Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som Preben Hornung, Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og Wiliam Skotte Olsen med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland. [kilde: Fødselsdagsportræt - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis</nowiki> ] I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som Jens Søndergaard, Erik Hoppe, Sigurd Swane og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, Annelise Kalbak, Wiliam Skotte Olsen til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, Bente Olesen Nyström, Thor Lindeneg, Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), Dan Frøjlund, Søren Hagen, Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som Frederik Næblerød, Frodo Mikkelsen, Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, Bent Hedeby Sørensen, Lene Winther, Jesper Jokeren Dahl og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri (kilde - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery</nowiki>). === '''Glas og keramik''' === Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med Hempels Glasmuseum. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og Gunhild Aaberg har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. === '''Nordisk samarbejde''' === Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, Edvard Fuglø, Thorbjørn Olsen, Ingalvúr av Reyni samt finske Soile Yli Mäyry. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === 2003 – 2019 Færø Expo 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two 2022 Indonesien – People to People 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo === '''Udsmykninger''' === Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som Strisser på Samsø, Broen, Borgen, Dræberen fra Nibe, Kastanjemanden, m.fl. === '''Kunstmesser''' === Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. === '''Tillidshverv''' === Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. === '''Publikationer''' === Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. '''Biografi''' Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis, og oparbejdede egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på KU. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. === '''Litteratur''' === Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> === '''Eksterne henvisninger''' === blaabog.dk '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten ln49qqneia9s2o6qy39d94t3r5r5zxf 11751525 11751505 2024-04-25T16:13:34Z Inge Schjødt 326462 /* Baggrund og uddannelse */ - formatterer og redigerer siden - VENT venligst med rettelser og kommentarer, tak. - ISH wikitext text/x-wiki '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. === '''Baggrund og uddannelse''' === Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref>med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. === '''Glas og keramik''' === Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> === '''Nordisk samarbejde''' === Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo === '''Udsmykninger''' === Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. === '''Kunstmesser''' === Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. === '''Tillidshverv''' === Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. === '''Publikationer''' === Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. === '''Biografi''' === Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. === '''Litteratur''' === Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> === '''Eksterne henvisninger''' === blaabog.dk '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten ooa54vk82ycbr561f2emn7s7r9t48rm 11751534 11751525 2024-04-25T16:26:12Z 87.49.146.28 Endnu en gang reklame. Lær nu hvad Wikipedia er wikitext text/x-wiki {{tætpå}}{{reklame}}{{wikify}}{{kilder}} '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. === '''Baggrund og uddannelse''' === Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref>med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. === '''Glas og keramik''' === Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> === '''Nordisk samarbejde''' === Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo === '''Udsmykninger''' === Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. === '''Kunstmesser''' === Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. === '''Tillidshverv''' === Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. === '''Publikationer''' === Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. === '''Biografi''' === Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. === '''Litteratur''' === Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> === '''Eksterne henvisninger''' === blaabog.dk '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten 50kwqkh1v620ahfo2suviqjjufkyj1e 11751537 11751534 2024-04-25T16:29:48Z Inge Schjødt 326462 Indsætter foto af Annegrethe Davis wikitext text/x-wiki {{tætpå}}{{reklame}}{{wikify}}{{kilder}} [[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. === '''Baggrund og uddannelse''' === Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref>med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. === '''Glas og keramik''' === Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> === '''Nordisk samarbejde''' === Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo === '''Udsmykninger''' === Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. === '''Kunstmesser''' === Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. === '''Tillidshverv''' === Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. === '''Publikationer''' === Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. === '''Biografi''' === Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. === '''Litteratur''' === Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> === '''Eksterne henvisninger''' === blaabog.dk '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten s1t8utyr457k9neuiuo4dvn885qualk 11751539 11751537 2024-04-25T16:35:16Z Inge Schjødt 326462 Vent venligst med rettelser - ændringer mens redigering pågår. Dette er en personkarakteristik af en betydelig dansk, kvindelig gallerist. Hun er notabel, som forfattere, musikere og andre kunstnere er det. wikitext text/x-wiki [[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. === '''Baggrund og uddannelse''' === Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref>med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. === '''Glas og keramik''' === Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> === '''Nordisk samarbejde''' === Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo === '''Udsmykninger''' === Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. === '''Kunstmesser''' === Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. === '''Tillidshverv''' === Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. === '''Publikationer''' === Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. === '''Biografi''' === Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. === '''Litteratur''' === Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> === '''Eksterne henvisninger''' === blaabog.dk '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten 0af52u3xd5lx000ryqi9hqdeawvpdem 11751540 11751539 2024-04-25T16:40:15Z 87.49.146.28 Så kan den skrives i en sandkasse til reklamen er luget ud wikitext text/x-wiki {{reklame}} [[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. === '''Baggrund og uddannelse''' === Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref>med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. === '''Glas og keramik''' === Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> === '''Nordisk samarbejde''' === Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo === '''Udsmykninger''' === Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. === '''Kunstmesser''' === Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. === '''Tillidshverv''' === Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. === '''Publikationer''' === Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. === '''Biografi''' === Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. === '''Litteratur''' === Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> === '''Eksterne henvisninger''' === blaabog.dk '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten tgka4nqcvj0xthhpi5xs6hi3zi7khdp 11751546 11751540 2024-04-25T17:02:11Z Inge Schjødt 326462 Redigerer formatering og leder efter infoboks til indledningens personbeskrivelse. Tilgiv, at jeg ikke er verdensmester, men blot en entusiast med kunsten som område. ALT kan jo tolkes som reklame, hvis det er de briller, man ønsker at læse med... wikitext text/x-wiki {{reklame}} [[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. == '''Baggrund og uddannelse''' == Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref>med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. == '''Glas og keramik''' == Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> == '''Internationalt og nordisk samarbejde''' == Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe Davis på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry og gjort deres værker tilgængelige for et dansk publikum. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo == '''Udsmykninger''' == Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. == '''Kunstmesser''' == Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. == '''Tillidshverv''' == Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. == '''Publikationer''' == Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. == '''Biografi''' == Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. == '''Litteratur''' == Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen, 2019 <references /> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> == '''Eksterne henvisninger''' == blaabog.dk '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten crgife95d0hew5jzn0g5jqtpcgemhxn 11751568 11751546 2024-04-25T17:25:51Z Inge Schjødt 326462 Opdaterer kilder - og beder om hjælp til infoskabelonen - kan ikke huske, hvor jeg finder den rette skabelon, eller den rigtige variant af wiki. - ISH wikitext text/x-wiki {{reklame}} [[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. == '''Baggrund og uddannelse''' == Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref> med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. == '''Glas og keramik''' == Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> == '''Internationalt og nordisk samarbejde''' == Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe Davis på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry og gjort deres værker tilgængelige for et dansk publikum. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo == '''Udsmykninger''' == Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. == '''Kunstmesser''' == Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. == '''Tillidshverv''' == Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. == '''Publikationer''' == Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. == '''Biografi''' == Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet, og blev knyttet til faderens galleri og kunsthandel, som hun overtog i 1999. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. == '''Litteratur''' == Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen, 2019 <references /> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> == '''Eksterne henvisninger''' == Kraks Blå Bog - https://blaabog.dk/find-bio/?query=Annegrethe%20Helmersen%20Davis&query_type=simple '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten 4wby1eamftebb3ceng7p2zowy01v5ss 11751620 11751568 2024-04-25T18:53:13Z Inge Schjødt 326462 /* Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer */ redigerer tekst, tilføjer kilder/referencer wikitext text/x-wiki {{reklame}} [[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] '''Annegrethe Helmersen Davis,''' født 5. marts 1959 i København, er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. == '''Baggrund og uddannelse''' == Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref> med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. == '''Glas og keramik''' == Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> == '''Internationalt og nordisk samarbejde''' == Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe Davis på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry og gjort deres værker tilgængelige for et dansk publikum. === '''Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer''' === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two med Külli Suitso og [[Jonna Pedersen]] * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo == '''Udsmykninger''' == Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. == '''Kunstmesser''' == Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. == '''Tillidshverv''' == Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. == '''Publikationer''' == Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. == '''Biografi''' == Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet, og blev knyttet til faderens galleri og kunsthandel, som hun overtog i 1999. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. == '''Litteratur''' == Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen, 2019 <references /> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> == '''Eksterne henvisninger''' == Kraks Blå Bog - https://blaabog.dk/find-bio/?query=Annegrethe%20Helmersen%20Davis&query_type=simple '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten p3iyf7r87xzwlxdmu6cie9qzoxv2vlf 11751831 11751620 2024-04-26T07:33:16Z Dipsacus fullonum 214092 {{Førstehåndsforskning}} {{tætpå}} {{wikify}}, fjerner fed skrift wikitext text/x-wiki {{reklame}} {{Førstehåndsforskning}} {{tætpå}} {{wikify}} [[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] '''Annegrethe Helmersen Davis''' (født 5. marts 1959 i København) er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. == Baggrund og uddannelse == Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref> med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. == Glas og keramik == Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> == Internationalt og nordisk samarbejde == Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe Davis på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry og gjort deres værker tilgængelige for et dansk publikum. === Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two med Külli Suitso og [[Jonna Pedersen]] * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo == Udsmykninger == Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. == Kunstmesser == Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. == '''Tillidshverv''' == Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. == '''Publikationer''' == Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. == Biografi == Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede kunsthistorie på Københavns Universitet, og blev knyttet til faderens galleri og kunsthandel, som hun overtog i 1999. Er fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. == Litteratur == Kraks Blå Bog Fødselsdagsportræt til Kunstavisen, 2019 <references /> === '''Referencer og kilder''' === - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> == Eksterne henvisninger == Kraks Blå Bog - https://blaabog.dk/find-bio/?query=Annegrethe%20Helmersen%20Davis&query_type=simple '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten p71ajg6dq3wro18uyqqv2hkspn7u5lg 11751881 11751831 2024-04-26T08:44:33Z Inge Schjødt 326462 Redigerer tekst og formatering - jf stilmanual - lærer stadig, tak for venlig vejledning. wikitext text/x-wiki {{reklame}} {{Førstehåndsforskning}} {{tætpå}} {{wikify}} [[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] '''Annegrethe Helmersen Davis''' (født 5. marts 1959 i København) er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. == Baggrund og uddannelse == Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. * 1991 - 1994 Niels Brock Marketing Management * 1996 - 1999 Kunsthistorie ved Københavns Universitet I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref> med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. == Glas og keramik == Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> == Internationalt og nordisk samarbejde == Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe Davis på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry og gjort deres værker tilgængelige for et dansk publikum. === Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two med Külli Suitso og [[Jonna Pedersen]] * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo == Udsmykninger == Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. == Kunstmesser == Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. == Tillidshverv == Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. == Publikationer == Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. == Biografi == Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede marketing på Niels Brock og kunsthistorie på Københavns Universitet, og blev knyttet til faderens galleri og kunsthandel, som hun overtog i 1999. Fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. Elev af: Kunsthandler Kurt Hansen Medlem af: Danske Gallerier == Litteratur == Kraks Blå Bog <ref>- https://blaabog.dk/find-bio/?query=Annegrethe%20Helmersen%20Davis&query_type=simple</ref> Fødselsdagsportræt til Kunstavisen, 2019 <references /> == Referencer og kilder == - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> == Eksterne henvisninger == Kraks Blå Bog Hjemmeside - Davis Gallery, Contemporary Art - https://davisgallery.dk/ '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten 5yzuig47np6ytdwwkjb88yszmaetvd7 11751894 11751881 2024-04-26T08:56:23Z PHansen 2908 + {{Infoboks person | wikidata = ja }} .. giver den efterspurgte infoboks ; flere parametre kan tilføjes manuelt via [[Skabelon:Infoboks person]] wikitext text/x-wiki {{reklame}} {{Førstehåndsforskning}} {{tætpå}} {{wikify}} {{Infoboks person| wikidata = ja }} <!--[[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] --> '''Annegrethe Helmersen Davis''' (født 5. marts 1959 i København) er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. == Baggrund og uddannelse == Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. * 1991 - 1994 Niels Brock Marketing Management * 1996 - 1999 Kunsthistorie ved Københavns Universitet I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref> med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. == Glas og keramik == Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> == Internationalt og nordisk samarbejde == Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe Davis på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry og gjort deres værker tilgængelige for et dansk publikum. === Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two med Külli Suitso og [[Jonna Pedersen]] * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo == Udsmykninger == Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. == Kunstmesser == Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. == Tillidshverv == Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. == Publikationer == Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. == Biografi == Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede marketing på Niels Brock og kunsthistorie på Københavns Universitet, og blev knyttet til faderens galleri og kunsthandel, som hun overtog i 1999. Fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. Elev af: Kunsthandler Kurt Hansen Medlem af: Danske Gallerier == Litteratur == Kraks Blå Bog <ref>- https://blaabog.dk/find-bio/?query=Annegrethe%20Helmersen%20Davis&query_type=simple</ref> Fødselsdagsportræt til Kunstavisen, 2019 <references /> == Referencer og kilder == - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> == Eksterne henvisninger == Kraks Blå Bog Hjemmeside - Davis Gallery, Contemporary Art - https://davisgallery.dk/ '''Kategorier''' Født 1959 / Nulevende personer / Gallerister / Kvinder i kunsten 4dj1d5vldxpe2q99s3td2ou1gliidkx 11751910 11751894 2024-04-26T09:33:16Z PHansen 2908 +[[Kategori:Kunsthandlere fra Danmark]] ; {{FD|1959||Davis, Annegrethe Helmersen}} ; 'notabel' pga. Krak (https://blaabog.dk/find-bio/?query=Davis&query_type=simple wikitext text/x-wiki {{reklame}} {{Førstehåndsforskning}} {{tætpå}} {{wikify}} {{Infoboks person| wikidata = ja }} <!--[[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] --> '''Annegrethe Helmersen Davis''' (født 5. marts 1959 i København) er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. == Baggrund og uddannelse == Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland.<ref name=":0">https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</ref> I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. * 1991 - 1994 Niels Brock Marketing Management * 1996 - 1999 Kunsthistorie ved Københavns Universitet I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur'' <ref>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</ref> med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. == Glas og keramik == Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. <ref name=":0" /> Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. <ref name=":0" /> == Internationalt og nordisk samarbejde == Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe Davis på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry og gjort deres værker tilgængelige for et dansk publikum. === Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two med Külli Suitso og [[Jonna Pedersen]] * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo == Udsmykninger == Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. == Kunstmesser == Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. == Tillidshverv == Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. == Publikationer == Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. == Biografi == Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede marketing på Niels Brock og kunsthistorie på Københavns Universitet, og blev knyttet til faderens galleri og kunsthandel, som hun overtog i 1999. Fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. Elev af: Kunsthandler Kurt Hansen Medlem af: Danske Gallerier == Litteratur == * Kraks Blå Bog <ref>- https://blaabog.dk/find-bio/?query=Annegrethe%20Helmersen%20Davis&query_type=simple</ref> * Fødselsdagsportræt til Kunstavisen, 2019 == Referencer og kilder == {{Reflist}} - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2019/03/04/davis-contemporary-20-60-annegrethe-davis/</nowiki> - <nowiki>https://www.komkunst.dk/2021/11/28/i-sagens-natur-davis-gallery/</nowiki> == Eksterne henvisninger == * [https://blaabog.dk/find-bio/?query=Davis&query_type=simple Kraks Blå Bog] * [https://davisgallery.dk/ Hjemmeside] - Davis Gallery, Contemporary Art - [[Kategori:Kunsthandlere fra Danmark]] {{FD|1959||Davis, Annegrethe Helmersen}} 76s7ppdc672p306fk3p7jydubts9ehl 11751970 11751910 2024-04-26T11:25:41Z Dipsacus fullonum 214092 Fjerner links til forfatterens kommunikationsbureau wikitext text/x-wiki {{reklame}} {{Førstehåndsforskning}} {{tætpå}} {{wikify}} {{Infoboks person| wikidata = ja }} <!--[[Fil:Gallerist Annegrethe Davis.jpg|thumb|Gallerist Annegrethe Davis]] --> '''Annegrethe Helmersen Davis''' (født 5. marts 1959 i København) er en dansk gallerist og kunsthandler, som med galleri i Bredgade i København repræsenterer danske og internationale kunstnere, herunder glaskunst og keramik, som skaber udstillinger og events, lejlighedsvist relateret til udenlandske ambassader, og som gennem en årrække har bidraget til branchens udvikling gennem organisatorisk indsats i Dansk Gallerisammenslutning. Bosat i Søllerød. == Baggrund og uddannelse == Annegrethe H. Davis fik tidligt grundlagt sin interesse for kunst, idet hendes far, Kurt Hansen, gennem en årrække drev Bredgade Kunsthandel i København. Fra 11-års alderen var Annegrethe Davis jævnligt med i kunsthandlen, lærte at lave indramninger og mødte talrige af tidens kunstnere, som [[Preben Hornung]], Anders Tinsbo, Jeppe Vontillius og [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] med flere. Noget, som kom hende tilgode, da hun efter sin studentereksamen rejste ud og arbejdede med kunstformidling i USA og Tyskland. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejdede som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland. I 1988 vendte Annegrethe Davis tilbage til København og kom til at bestyre Bredgade Kunsthandels afdeling i Bredgade med klassisk modernisme. * 1991 - 1994 Niels Brock Marketing Management * 1996 - 1999 Kunsthistorie ved Københavns Universitet I 1999 overtog hun Bredgade Kunsthandel og rammeværksted fra sin far, og har videreført virksomheden, først med to afdelinger, Klassisk Modernisme og Samtidskunst, og siden 2021 samlet under navnet Davis Gallery, Contemporary Art med skiftende udstillinger af samtidskunst. Annegrethe Davis har gennem årene præsenteret en afvekslende vifte af udstillinger med kunstnere fra den klassiske modernisme som [[Jens Søndergaard]], Erik Hoppe, [[Sigurd Swane]] og færøske Joensen Mikines, over 1980’ernes poetisk-narrative Susanne Aamund, Annette Wier, [[Annelise Kalbak]], [[William Skotte Olsen|Wiliam Skotte Olsen]] til de lærde figurative realister i udstillingsrækken ''Realistisk Set'' med surrealisterne Håkan Nyström, [[Bente Olesen Nyström]], [[Thor Lindeneg]], Niels Erik Skovballe, Martin Burridge, Aleksander Kosmala og nyrealister som Carsten Krogstrup, Daniel Goldenberg, Johan Abeling (NL), [[Dan Frøjlund|Dan Frøjlund,]] [[Søren Hagen]], Christina Mosegaard og Külli Suitso. Annegrethe Davis har åbnet galleriet for unge talenter med rødder i graffitikunsten som [[Frederik Næblerød]], [[Frodo Mikkelsen]], Faire, svenske Ola Kalnins og islandske Úlfur Karlsson samt den svensk-amerikanske feminist Anna U. Davis og den fraktalinspirerede futurist, indonesiske Awang Behartawan. Hun har taget klimadiskussionen op i temaudstillinger som ''I Sagens Natur' med Lene Bødker, Neel Jans, Jeppe Norsahl Lauge, [[Bent Hedeby Sørensen]], Lene Winther, [[Jesper "Jokeren" Dahl|Jesper Jokeren Dahl]] og dansk-grønlandske SIIKU, hvor der også vistes videoinstallation og skulptur foruden tegning og maleri. == Glas og keramik == Annegrethe Davis dyrker en passion for glaskunst i samarbejde med [https://hempelglasmuseum.dk/da/ Hempel Glasmuseum]. Dansk og international glaskunst er præsenteret på udstillingsrækken ''Substans'' med eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. Gruppen af danske keramikere under fællestitlen ''Keramiske Veje'' med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og [[Gunhild Aaberg]] har gennem en årrække været tilbagevendende udstillere. == Internationalt og nordisk samarbejde == Der er tradition for samarbejde med ældre og yngre færøske, islandske og finske kunstnere, hvor Annegrethe Davis på rundrejser i det nordatlantiske har mødt og udvalgt deltagere som Zakarias Heinesen, Tollí, [[Edward Fuglø|Edvard Fuglø]], Thorbjørn Olsen, [[Ingálvur av Reyni|Ingalvúr av Reyni]] samt finske Soile Yli Mäyry og gjort deres værker tilgængelige for et dansk publikum. === Udstillinger og events med udenlandske repræsentationer === * 2003 – 2019 Færø Expo * 2017 Den Islandske Forbindelse, Islandsk kunst i danske samlinger * 2017, 2019 og 2021 Soile Yli Mäyry, international-finsk kunst * 2018 Ung Islandsk Kunst, Herfra og ud i Verdenen, 100 året for Personalunionen mellem Danmark og Island * 2018 Estland – Estonia 100 / Table for Two med Külli Suitso og [[Jonna Pedersen]] * 2022 Indonesien – People to People * 2023 Portugal – Cesariny (100 år), Lusofonias et Surrealismo == Udsmykninger == Kunstforeninger, virksomheder og private hjem har modtaget rådgivning om udsmykning, og der er solgt til Euronext Securities, Dansk Erhverv, Avedøre Værket, Danske Bank, ligesom flere filmselskaber har kunnet låne kunst til brug på diverse filmset til film- og tv-optagelser som [[Strisser på Samsø]], Broen, [[Borgen (tv-serie)|Borgen]], [[Dræberne fra Nibe|Dræberen fra Nibe]], [[Kastanjemanden]], m.fl. == Kunstmesser == Galleristen har initieret events og messer og medvirket til bl.a. Art Copenhagen, lokalt i Kolding med Kolding Kunstmesse, samt Hillerød Kunstmesse – nu Hillerød Kunstdage med censureret udstilling og nordisk samarbejde. == Tillidshverv == Medl. af bestyrelsen i Kunsthandlerforeningen af 1948, 2000-04. Via sit engagement som bestyrelsesmedlem fra 2004-2020 og mangeårig kasserer i Danske Gallerier har Annegrethe Davis medvirket til branchens formelle udvikling, og tilvejebringelse af det juridiske lovgrundlag gennem bidrag ved høringer om eksempelvis copyright / vederlag (Copydan) og input i forhold til momslovgivning for erhvervet. == Publikationer == Annegrethe Davis står bag en lang række publikationer, udstillingskataloger, pressemateriale, navneartikler og mindeord til pressen om kunstnere og samarbejdspartnere. == Biografi == Annegrethe Helmersen Davis er vokset op i Holte som den ældste af to søskende. Moderen var Grethe H. Hansen (1924- 2001) og faderen, kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) bosat i Holte. Kurt Hansen var desuden en habil jazzpianist, og både kunsten og musikinteressen gik i arv. Annegrethe spillede bl.a. trompet og tværfløjte og gik tidligt til hånde og indsnusede linolien i den fremspirende galleriverden i København. Annegrethe Davis blev i 1978 student fra Gentofte Gymnasium, og rejste på musikrejse til Tyskland, traf her den amerikanske musiker og fløjtenist Adrian Davis, blev gift, fik en søn og efternavnet Davis. Herfra oparbejdede hun egen virksomhed med kuratering og kunstformidling med bopæl i Bayern fra 1985-1988. Hun rejste hjem til DK med sin søn, arbejdede og studerede marketing på Niels Brock og kunsthistorie på Københavns Universitet, og blev knyttet til faderens galleri og kunsthandel, som hun overtog i 1999. Fraskilt, mor til tre voksne børn, bosat i Søllerød. Elev af: Kunsthandler Kurt Hansen Medlem af: Danske Gallerier == Litteratur == * Kraks Blå Bog <ref>- https://blaabog.dk/find-bio/?query=Annegrethe%20Helmersen%20Davis&query_type=simple</ref> * Fødselsdagsportræt til Kunstavisen, 2019 == Referencer og kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://blaabog.dk/find-bio/?query=Davis&query_type=simple Kraks Blå Bog] * [https://davisgallery.dk/ Hjemmeside] - Davis Gallery, Contemporary Art - [[Kategori:Kunsthandlere fra Danmark]] {{FD|1959||Davis, Annegrethe Helmersen}} a22haj40gqiotpqog7yli9tglqzoiwe Góra 0 1146805 11751520 2024-04-25T16:11:43Z Nico 336 en start, efter en.wiki ver. 17. okt. 2023 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by|wikidata=alle|landkort=Polen|navn= Góra |indfødtnavn = |adminenhedtype1 = [[Voivodskab]] | adminenhed1 = [[Województwo dolnośląskie]], [[voivodskabet Nedre Schlesien| Nedre Schlesien]] |billede=| billedtekst= }} '''Góra''' (udtale: [ˈɡura]) er en by i den nordligste del af [[Voivodskab]]et [[voivodskabet Nedre Schlesien|Nedre Schlesien]] i det sydvestlige [[Polen]]. Byen har {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere og et areal på 13,65 km². Den er administrationsby i [[powiat]]et (amt) [[powiat Góra|Góra]], og ligger omkring 69 kilometer nordvest for den regionale hovedstad [[Wrocław]]. ==Historie== [[Fil:Kosciol gora10.jpg|thumb|left|upright|Den [[Gotisk arkitektur|gotiske]] St. Catherine kirke]] Området blev en del af den fremvoksende polske stat i det 10. århundrede. Efter fragmenteringen af Polen i mindre provinshertugdømmer udgjorde det oprindeligt en del af [[Storpolen|Hertugdømmet Storpolen]], før det overgik til [[Schlesien|Hertugdømmet Schlesien]]<ref>{{cite book|author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Kodeks dyplomatyczny Wielkopolski|volume=IV|year=1881|language=pl|publisher=Biblioteka Kórnicka|location=Poznań}}</ref> Bosættelsen blev første gang nævnt som ''Gora'' i et skøde fra 1155 af [[Pave Hadrian 4.]], der overførte ejendommen til [[romersk-katolske ærkebispedømme i Wrocław|Wrocław ærkebispedømme]]. Byens navn betyder "bakke" eller "bjerg" på polsk.<ref>{{cite book|last=Damrot|first=Konstanty|year=1896|title=Die älteren Ortsnamen Schlesiens, ihre Entstehung und Bedeutung. Mit einem Anhange über die schlesisch-polnischen Personennamen. Beiträge zur schlesischen Geschichte und Volkskunde|language=de|publisher=Verlag von Felix Kasprzyk|page=146}}</ref><ref>{{cite book|last=Adamy|first=Heinrich|year=1888|title=Die schlesischen Ortsnamen, ihre Entstehung und Bedeutung. Ein Bild aus der Vorzeit|language=de|publisher=Verlag von Priebatsch's Buchhandlung|page=18}}</ref> I 1256 gav biskoppen af Wrocław, Tomasz 1. landsbyen til den polske ridder Gosław.<ref name=bt>Barbara Trojak, ''Góra. Studium historyczne miasta'', 1983 (på polsk)</ref> I 1288 blev det en del af [[Hertugdømmet Głogów]] og blev tildelt [[Magdeburg-rettigheder|Magdeburg-stadsrettigheder]] af [[Schlesiske Piast|Piast]] hertug [[Henrik 4. (Głogów)|Henrik 4.]] I 1300 solgte [[Henrik 3. (Głogów)|Henrik 3.]] den lokale [[mønt]]-produktion til byrådet i Góra.<ref name=bt/> Henrik 3. såvel som de efterfølgende hertuger Henrik 4. og [[Konrad 1. af Oleśnica|Konrad 1.]] gav byen nye privilegier i 1306 og 1310.<ref name=bt/> Fra det 14. århundrede og fremefter udviklede byen sig til et center for [[Tekstil]]produktion, specifikke privilegier blev givet til tøjmagerne i Góra i 1304.<ref name=bt/> Byen forblev under styret af de polske huse i [[Piast-dynastiet|Piast]] og [[Huset Jagiello|Jagiello]] som en del af hertugdømmerne [[Hertugdømmet Głogów|Głogów]], [[Ścinawa]] og [[Hertugdømmet Cieszyn|Cieszyn]]<ref name=bt/> indtil det 16. århundrede. [[File:SM Góra Baszta zamkowa ID 591009.jpg|thumb|upright|Middelalderborgstårn]] Byen blev, under navnet ''Guhrau'', annekteret af [[Kongedømmet Preussen|Preussen]] efter [[Første Schlesiske Krig]] i 1742 og var fra 1816 det administrative sæde for ''Landkreis Guhrau'' i [[Provinsen Schlesien]], som fra 1871 til 1945 også var en del af Tyskland. I [[2. verdenskrig]] blev området besat af den [[Røde Hær]] under [[Vistula-Oder-offensiven]] i 1945. Ifølge [[Potsdam-aftalen]] blev byen igen en del af Polen, dog med et sovjetisk-oprettet [[Folkerepublikken Polen|kommunistisk regime]], som forblev ved magten indtil 1980'erne, mens den resterende tyske befolkning blev [[Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig|udvist]] == Referencer == {{Reflist}} {{Commonscat}} * [http://www.wolow.pl Officielt websted] {{in lang|pl}} {{autoritetsdata}} {{PL-geostub}} [[Kategori:Byer i Polen]] [[Kategori:Byer i Nedre Schlesien]] fw7g6fnrf0qup6d06jheg01coqn4c9e 11751523 11751520 2024-04-25T16:13:22Z Nico 336 /* Referencer */ linkfix wikitext text/x-wiki {{Infoboks by|wikidata=alle|landkort=Polen|navn= Góra |indfødtnavn = |adminenhedtype1 = [[Voivodskab]] | adminenhed1 = [[Województwo dolnośląskie]], [[voivodskabet Nedre Schlesien| Nedre Schlesien]] |billede=| billedtekst= }} '''Góra''' (udtale: [ˈɡura]) er en by i den nordligste del af [[Voivodskab]]et [[voivodskabet Nedre Schlesien|Nedre Schlesien]] i det sydvestlige [[Polen]]. Byen har {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere og et areal på 13,65 km². Den er administrationsby i [[powiat]]et (amt) [[powiat Góra|Góra]], og ligger omkring 69 kilometer nordvest for den regionale hovedstad [[Wrocław]]. ==Historie== [[Fil:Kosciol gora10.jpg|thumb|left|upright|Den [[Gotisk arkitektur|gotiske]] St. Catherine kirke]] Området blev en del af den fremvoksende polske stat i det 10. århundrede. Efter fragmenteringen af Polen i mindre provinshertugdømmer udgjorde det oprindeligt en del af [[Storpolen|Hertugdømmet Storpolen]], før det overgik til [[Schlesien|Hertugdømmet Schlesien]]<ref>{{cite book|author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Kodeks dyplomatyczny Wielkopolski|volume=IV|year=1881|language=pl|publisher=Biblioteka Kórnicka|location=Poznań}}</ref> Bosættelsen blev første gang nævnt som ''Gora'' i et skøde fra 1155 af [[Pave Hadrian 4.]], der overførte ejendommen til [[romersk-katolske ærkebispedømme i Wrocław|Wrocław ærkebispedømme]]. Byens navn betyder "bakke" eller "bjerg" på polsk.<ref>{{cite book|last=Damrot|first=Konstanty|year=1896|title=Die älteren Ortsnamen Schlesiens, ihre Entstehung und Bedeutung. Mit einem Anhange über die schlesisch-polnischen Personennamen. Beiträge zur schlesischen Geschichte und Volkskunde|language=de|publisher=Verlag von Felix Kasprzyk|page=146}}</ref><ref>{{cite book|last=Adamy|first=Heinrich|year=1888|title=Die schlesischen Ortsnamen, ihre Entstehung und Bedeutung. Ein Bild aus der Vorzeit|language=de|publisher=Verlag von Priebatsch's Buchhandlung|page=18}}</ref> I 1256 gav biskoppen af Wrocław, Tomasz 1. landsbyen til den polske ridder Gosław.<ref name=bt>Barbara Trojak, ''Góra. Studium historyczne miasta'', 1983 (på polsk)</ref> I 1288 blev det en del af [[Hertugdømmet Głogów]] og blev tildelt [[Magdeburg-rettigheder|Magdeburg-stadsrettigheder]] af [[Schlesiske Piast|Piast]] hertug [[Henrik 4. (Głogów)|Henrik 4.]] I 1300 solgte [[Henrik 3. (Głogów)|Henrik 3.]] den lokale [[mønt]]-produktion til byrådet i Góra.<ref name=bt/> Henrik 3. såvel som de efterfølgende hertuger Henrik 4. og [[Konrad 1. af Oleśnica|Konrad 1.]] gav byen nye privilegier i 1306 og 1310.<ref name=bt/> Fra det 14. århundrede og fremefter udviklede byen sig til et center for [[Tekstil]]produktion, specifikke privilegier blev givet til tøjmagerne i Góra i 1304.<ref name=bt/> Byen forblev under styret af de polske huse i [[Piast-dynastiet|Piast]] og [[Huset Jagiello|Jagiello]] som en del af hertugdømmerne [[Hertugdømmet Głogów|Głogów]], [[Ścinawa]] og [[Hertugdømmet Cieszyn|Cieszyn]]<ref name=bt/> indtil det 16. århundrede. [[File:SM Góra Baszta zamkowa ID 591009.jpg|thumb|upright|Middelalderborgstårn]] Byen blev, under navnet ''Guhrau'', annekteret af [[Kongedømmet Preussen|Preussen]] efter [[Første Schlesiske Krig]] i 1742 og var fra 1816 det administrative sæde for ''Landkreis Guhrau'' i [[Provinsen Schlesien]], som fra 1871 til 1945 også var en del af Tyskland. I [[2. verdenskrig]] blev området besat af den [[Røde Hær]] under [[Vistula-Oder-offensiven]] i 1945. Ifølge [[Potsdam-aftalen]] blev byen igen en del af Polen, dog med et sovjetisk-oprettet [[Folkerepublikken Polen|kommunistisk regime]], som forblev ved magten indtil 1980'erne, mens den resterende tyske befolkning blev [[Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig|udvist]] == Referencer == {{Reflist}} {{Commonscat}} * [http://www.gora.com.pl Officielt websted] {{in lang|pl}} {{autoritetsdata}} {{PL-geostub}} [[Kategori:Byer i Polen]] [[Kategori:Byer i Nedre Schlesien]] ceyc0p0nh7kzqc0fr8wbnvgrjujn801 11751526 11751523 2024-04-25T16:14:06Z Nico 336 left wikitext text/x-wiki {{Infoboks by|wikidata=alle|landkort=Polen|navn= Góra |indfødtnavn = |adminenhedtype1 = [[Voivodskab]] | adminenhed1 = [[Województwo dolnośląskie]], [[voivodskabet Nedre Schlesien| Nedre Schlesien]] |billede=| billedtekst= }} '''Góra''' (udtale: [ˈɡura]) er en by i den nordligste del af [[Voivodskab]]et [[voivodskabet Nedre Schlesien|Nedre Schlesien]] i det sydvestlige [[Polen]]. Byen har {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere og et areal på 13,65 km². Den er administrationsby i [[powiat]]et (amt) [[powiat Góra|Góra]], og ligger omkring 69 kilometer nordvest for den regionale hovedstad [[Wrocław]]. ==Historie== [[Fil:Kosciol gora10.jpg|thumb|left|upright|Den [[Gotisk arkitektur|gotiske]] St. Catherine kirke]] Området blev en del af den fremvoksende polske stat i det 10. århundrede. Efter fragmenteringen af Polen i mindre provinshertugdømmer udgjorde det oprindeligt en del af [[Storpolen|Hertugdømmet Storpolen]], før det overgik til [[Schlesien|Hertugdømmet Schlesien]]<ref>{{cite book|author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Kodeks dyplomatyczny Wielkopolski|volume=IV|year=1881|language=pl|publisher=Biblioteka Kórnicka|location=Poznań}}</ref> Bosættelsen blev første gang nævnt som ''Gora'' i et skøde fra 1155 af [[Pave Hadrian 4.]], der overførte ejendommen til [[romersk-katolske ærkebispedømme i Wrocław|Wrocław ærkebispedømme]]. Byens navn betyder "bakke" eller "bjerg" på polsk.<ref>{{cite book|last=Damrot|first=Konstanty|year=1896|title=Die älteren Ortsnamen Schlesiens, ihre Entstehung und Bedeutung. Mit einem Anhange über die schlesisch-polnischen Personennamen. Beiträge zur schlesischen Geschichte und Volkskunde|language=de|publisher=Verlag von Felix Kasprzyk|page=146}}</ref><ref>{{cite book|last=Adamy|first=Heinrich|year=1888|title=Die schlesischen Ortsnamen, ihre Entstehung und Bedeutung. Ein Bild aus der Vorzeit|language=de|publisher=Verlag von Priebatsch's Buchhandlung|page=18}}</ref> I 1256 gav biskoppen af Wrocław, Tomasz 1. landsbyen til den polske ridder Gosław.<ref name=bt>Barbara Trojak, ''Góra. Studium historyczne miasta'', 1983 (på polsk)</ref> I 1288 blev det en del af [[Hertugdømmet Głogów]] og blev tildelt [[Magdeburg-rettigheder|Magdeburg-stadsrettigheder]] af [[Schlesiske Piast|Piast]] hertug [[Henrik 4. (Głogów)|Henrik 4.]] I 1300 solgte [[Henrik 3. (Głogów)|Henrik 3.]] den lokale [[mønt]]-produktion til byrådet i Góra.<ref name=bt/> Henrik 3. såvel som de efterfølgende hertuger Henrik 4. og [[Konrad 1. af Oleśnica|Konrad 1.]] gav byen nye privilegier i 1306 og 1310.<ref name=bt/> Fra det 14. århundrede og fremefter udviklede byen sig til et center for [[Tekstil]]produktion, specifikke privilegier blev givet til tøjmagerne i Góra i 1304.<ref name=bt/> Byen forblev under styret af de polske huse i [[Piast-dynastiet|Piast]] og [[Huset Jagiello|Jagiello]] som en del af hertugdømmerne [[Hertugdømmet Głogów|Głogów]], [[Ścinawa]] og [[Hertugdømmet Cieszyn|Cieszyn]]<ref name=bt/> indtil det 16. århundrede. [[File:SM Góra Baszta zamkowa ID 591009.jpg|thumb|left|upright|Middelalderborgstårn]] Byen blev, under navnet ''Guhrau'', annekteret af [[Kongedømmet Preussen|Preussen]] efter [[Første Schlesiske Krig]] i 1742 og var fra 1816 det administrative sæde for ''Landkreis Guhrau'' i [[Provinsen Schlesien]], som fra 1871 til 1945 også var en del af Tyskland. I [[2. verdenskrig]] blev området besat af den [[Røde Hær]] under [[Vistula-Oder-offensiven]] i 1945. Ifølge [[Potsdam-aftalen]] blev byen igen en del af Polen, dog med et sovjetisk-oprettet [[Folkerepublikken Polen|kommunistisk regime]], som forblev ved magten indtil 1980'erne, mens den resterende tyske befolkning blev [[Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig|udvist]] == Referencer == {{Reflist}} {{Commonscat}} * [http://www.gora.com.pl Officielt websted] {{in lang|pl}} {{autoritetsdata}} {{PL-geostub}} [[Kategori:Byer i Polen]] [[Kategori:Byer i Nedre Schlesien]] su5o5au3qqtk0433rm8qttqtpjz936i Anthony Edwards 0 1146806 11751522 2024-04-25T16:12:51Z Andefar 402328 Oprettet siden wikitext text/x-wiki {{Infoboks basketballspiller|spillernavn=Anthony Edwards|college=[[University of Georgia|Georgia]] (2019–2020)|år=2020–|klubber=[[Minnesota Timberwolves]]|draft_NBA-klub=[[Minnesota Timberwolves]]|draft_år=2020|draft_nr=1|fødeby=[[Atlanta]], [[Georgia]]|nuværendeklub=[[Minnesota Timberwolves]]|fuldenavn=Anthony Edwards|trøjenummer=5|position=[[Shooting Guard]]|nationalitet={{flagikon|USA}} [[USA]]|højde=1,93 m|kælenavne=Ant, Ant-Man|fødeland=[[USA]]|billede=Anthony Edwards Kentavious Caldwell-Pope (51734745028) (cropped) (cropped).jpg|fødselsdato={{fødselsdato og alder|2001|08|05}}|caption=Edwards med Timberwolves i 2021.|imagesize=225px}}'''Anthony Edwards''' (født [[5. august]] [[2001]]) er en [[USA|amerikansk]] [[professionel]] [[Basketball|basketballspiller]], som spiller for [[NBA]]-holdet [[Minnesota Timberwolves]]. Han har været på [[NBA All-Star Game|All-Star holdet]] to gange i sin karriere. == Klubkarriere == === Minnesota Timberwolves === Edwards blev valgt af Minnesota Timberwolves med det første valg i NBA draften 2020.<ref>Bontemps, Tim. (18. november 2020) [https://www.espn.com/nba/story/_/id/30345269/minnesota-timberwolves-take-georgia-anthony-edwards-no-1-pick-nba-draft "Minnesota Timberwolves take Georgia's Anthony Edwards with No. 1 pick in NBA draft"] ESPN. Hentet 25. april 2024.</ref> Han scorede 42 point i den kamp imod [[Phoenix Suns]] den 18. marts 2021, og blev hermed den tredje yngste spiller til at score 40+ point i en kamp i NBA's historie.<ref>Freeborn, Jeremy. (20. marts 2021) [https://thesportingbase.com/anthony-edwards-becomes-the-third-youngest-player-to-score-40-points-in-a-nba-game/ "Anthony Edwards becomes the third youngest player to score 40 points in a NBA game"] The Sporting Base. Hentet 25. april 2024.</ref> Han sluttede ved sæsonens udgang på andenpladsen i [[NBA Rookie of the Year|Rookie of the Year]]-prisen, bag [[LaMelo Ball]].<ref>[https://www.nba.com/news/hornets-lamelo-ball-wins-kia-rookie-of-the-year "Hornets' LaMelo Ball wins 2020-21 Kia NBA Rookie of the Year"] NBA. 17. juni 2021. Hentet 25. april 2024.</ref> Edwards blev i 2022-23 sæsonen for første del af All-Star holdet, da han blev valgt som en af erstatningerne for en række skadet spillere.<ref>[https://www.nba.com/news/edwards-fox-siakam-all-star-injury-replacements "Anthony Edwards, De'Aaron Fox, Pascal Siakam named injury replacements for All-Star Game"] NBA. 10. februar 2023. Hentet 25. april 2024.</ref> Han fortsatte sit gode spil i 2023-24 sæsonen, hvor han igen var del af All-Star holdet.<ref>[https://www.nba.com/news/2024-nba-all-star-reserves-announced "2024 NBA All-Star reserves announced"] NBA. 2. februar 2024. Hentet 25. april 2024.</ref> Han scorede den 9. april 2024 for første gang 50+ point i en kamp, da han scorede 51 imod [[Washington Wizards]].<ref>Villas, Rexwell. (10. april 2024) [https://clutchpoints.com/timberwolves-news-anthony-edwards-fires-2-word-warning-nuggets-51-point-outburst "Timberwolves' Anthony Edwards fires 2-word warning to Nuggets after 51-point outburst"] ClutchPoints. Hentet 25. april 2024.</ref> == Referencer == <references responsive="" /> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}}{{Sportshenvisninger}} {{Minnesota Timberwolves Trup}} {{FD|2001|Levende|Edwards, Anthony}} [[Kategori:Personer fra Atlanta]] [[Kategori:Basketballspillere fra USA]] [[Kategori:Basketballspillere fra Minnesota Timberwolves]] rwlycwkholle472ek3mq8kxdu8owu8g Viktor Lőrincz 0 1146807 11751528 2024-04-25T16:17:46Z Siksebuffen 74323 Ny side: '''Viktor Lőrincz''' (født [[28. april]] [[1990]]) er en ungarsk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Ungarn ved sommer-OL 2016 i [[Rio de Janeiro]], hvor han blev elimineret i slutspillet. [2] Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, vandt han sølv. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1990||Lőrincz, Viktor}} [[Kategori:Brydere fra Ungarn]] Kategori:Brydere ved somm... wikitext text/x-wiki '''Viktor Lőrincz''' (født [[28. april]] [[1990]]) er en ungarsk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Ungarn ved sommer-OL 2016 i [[Rio de Janeiro]], hvor han blev elimineret i slutspillet. [2] Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, vandt han sølv. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1990||Lőrincz, Viktor}} [[Kategori:Brydere fra Ungarn]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Ungarn]] ebeks54pmrlb2tdo4l282nqeqrqhp0z 11751529 11751528 2024-04-25T16:19:12Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki '''Viktor Lőrincz''' (født [[28. april]] [[1990]]) er en ungarsk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Ungarn ved sommer-OL 2016 i [[Rio de Janeiro]], hvor han blev elimineret i omspillet.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=13. november 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, vandt han sølv. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1990||Lőrincz, Viktor}} [[Kategori:Brydere fra Ungarn]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Ungarn]] 3joscnhn24fy1g691jo90d8m7bfzxcx 11751530 11751529 2024-04-25T16:20:49Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tennisspiller |wikidata = alle |ingen_wikidata = |spillernavn = |billede = |billedtekst = |billedstørrelse = |kaldenavn = |nationalitet = |fødselsdato = <!-- {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> |fødested = |bopæl = |dødsdato = <!-- fx {{Dødsdato og alder|1946|06|05|1864|10|09}} --> |dødssted = |højde = |vægt = |prodato = |karriereslut = |spillehånd = <!-- fx tohåndsbaghånd, højrehåndet --> |pengepræmier = |singlekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |singletitler = <!-- antal titler --> |singlerangering = <!-- højeste rangering --> |australianresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchresultat = |wimbledonresultat = |usopenresultat = |doublekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |doubletitler = <!-- antal titler --> |doublerangering = <!-- højeste rangering --> |australiandoubleresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchdoubleresultat = |wimbledondoubleresultat = |usopendoubleresultat = |deltog i = |hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> |hjemmeside = |opdateret = <!-- dato for opdatering af infoboks --> }} {{MedaljeTabelTop}} {{MedaljeLand | [[Ungarn]]}} {{MedaljeSport | [[Brydning]]}} {{MedaljeArrangement|OL}} {{MedaljeSølv| [[Brydning under sommer-OL 2020|2020 i Tokyo]] |[[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|87 kg græsk-romersk stil]]}} {{MedaljeTabelBund}} '''Viktor Lőrincz''' (født [[28. april]] [[1990]]) er en ungarsk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Ungarn ved sommer-OL 2016 i [[Rio de Janeiro]], hvor han blev elimineret i omspillet.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=13. november 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, vandt han sølv. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1990||Lőrincz, Viktor}} [[Kategori:Brydere fra Ungarn]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Ungarn]] rhfny5xhanbfk3b9ebq900zhrlwwu7e 11751532 11751530 2024-04-25T16:22:28Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tennisspiller |wikidata = alle |ingen_wikidata = |spillernavn = |billede = |billedtekst = |billedstørrelse = |kaldenavn = |nationalitet = |fødselsdato = <!-- {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> |fødested = |bopæl = |dødsdato = <!-- fx {{Dødsdato og alder|1946|06|05|1864|10|09}} --> |dødssted = |højde = |vægt = |prodato = |karriereslut = |spillehånd = <!-- fx tohåndsbaghånd, højrehåndet --> |pengepræmier = |singlekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |singletitler = <!-- antal titler --> |singlerangering = <!-- højeste rangering --> |australianresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchresultat = |wimbledonresultat = |usopenresultat = |doublekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |doubletitler = <!-- antal titler --> |doublerangering = <!-- højeste rangering --> |australiandoubleresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchdoubleresultat = |wimbledondoubleresultat = |usopendoubleresultat = |deltog i = |hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> |hjemmeside = |opdateret = <!-- dato for opdatering af infoboks --> }} {{MedaljeTabelTop}} {{MedaljeLand | [[Ungarn]]}} {{MedaljeSport | [[Brydning]]}} {{MedaljeArrangement|OL}} {{MedaljeSølv| [[Brydning under sommer-OL 2020|2020 i Tokyo]] |[[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|87 kg græsk-romersk stil]]}} {{MedaljeTabelBund}} '''Viktor Lőrincz''' (født [[28. april]] [[1990]]) er en ungarsk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Ungarn ved sommer-OL 2016 i [[Rio de Janeiro]], hvor han blev elimineret i omspillet.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=13. november 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, vandt han sølv.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date=2021-08-07 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1990||Lőrincz, Viktor}} [[Kategori:Brydere fra Ungarn]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Ungarn]] al8mief1v9trhjncjvp8sia2a31medd 11751533 11751532 2024-04-25T16:24:40Z Siksebuffen 74323 /* Eksterne henvisninger */ wikitext text/x-wiki {{Infoboks tennisspiller |wikidata = alle |ingen_wikidata = |spillernavn = |billede = |billedtekst = |billedstørrelse = |kaldenavn = |nationalitet = |fødselsdato = <!-- {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> |fødested = |bopæl = |dødsdato = <!-- fx {{Dødsdato og alder|1946|06|05|1864|10|09}} --> |dødssted = |højde = |vægt = |prodato = |karriereslut = |spillehånd = <!-- fx tohåndsbaghånd, højrehåndet --> |pengepræmier = |singlekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |singletitler = <!-- antal titler --> |singlerangering = <!-- højeste rangering --> |australianresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchresultat = |wimbledonresultat = |usopenresultat = |doublekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |doubletitler = <!-- antal titler --> |doublerangering = <!-- højeste rangering --> |australiandoubleresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchdoubleresultat = |wimbledondoubleresultat = |usopendoubleresultat = |deltog i = |hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> |hjemmeside = |opdateret = <!-- dato for opdatering af infoboks --> }} {{MedaljeTabelTop}} {{MedaljeLand | [[Ungarn]]}} {{MedaljeSport | [[Brydning]]}} {{MedaljeArrangement|OL}} {{MedaljeSølv| [[Brydning under sommer-OL 2020|2020 i Tokyo]] |[[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|87 kg græsk-romersk stil]]}} {{MedaljeTabelBund}} '''Viktor Lőrincz''' (født [[28. april]] [[1990]]) er en ungarsk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Ungarn ved sommer-OL 2016 i [[Rio de Janeiro]], hvor han blev elimineret i omspillet.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=13. november 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, vandt han sølv.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date=2021-08-07 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1990||Lőrincz, Viktor}} [[Kategori:Brydere fra Ungarn]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Deltagere for Ungarn ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Deltagere for Ungarn ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Ungarn]] bn4rkfuqfizavifva151c18fsynd3gp ’Amerika først’-doktrinen 0 1146808 11751545 2024-04-25T17:01:31Z Kefr4000 157934 Skabt ved at oversætte siden "[[:no:Special:Redirect/revision/23598031|Amerika først]]" wikitext text/x-wiki [[Fil:President_Trump's_Six_Months_of_America_First.webm|thumb|"President Trump's Six Months of America First", en video utgitt av Det hvite hus]] '''Amerika først''' (engelsk: ''America First'') er et [[politisk doktrin]] i [[USA]], kendetegnet af [[Isolationisme|isolationistisk udenrigspolitik]]. [[Slagord|Slagordet]] kendes først fra [[Mellemkrigstiden|mellemkrigstidens]] USA og blev taget i brug igen af [[Donald Trump]] i sin første [[Regeringen Donald Trump|præsidentperiode]].<ref name="Olson2">{{cite book|last1=Olson|first1=Lynne|title=Those Angry Days: Roosevelt, Lindbergh, and America's Fight Over World War II, 1939–1941|date=2013|publisher=Random House Publishing Group|isbn=978-0-679-60471-6|page=220, 227, 234, 242, 243|url=https://books.google.com/books?id=OjZnbVFDisUC&q=%22America+First%22+isolationism&pg=PA220|accessdate=23. november 2020|language=en|archive-url=https://web.archive.org/web/20200614050310/https://books.google.co.uk/books?id=OjZnbVFDisUC&lpg=PP1&dq=%22America%20First%22%20isolationism&pg=PA220#v=onepage&q=%22America%20First%22%20isolationism&f=false|archive-date=14. juni 2020}}</ref> == Den første bølge: 1914-1941 == [[Fil:America_First_Rally_flyer_April_4_1941.jpg|link=https://no.wikipedia.org/wiki/Fil:America_First_Rally_flyer_April_4_1941.jpg|alt=Bilde av plakat fra America First-kampanjen|right|thumb|Plakat for et folkemøde arrangeret af America First-komiteen i [[St. Louis]] i [[april]] [[1941]]]] ''America First'' blev brugt som slogan af både [[Demokratiske parti (USA)|demokratiske]] og [[Republikanske parti (USA)|republikanske]] politikere. Efter [[første verdenskrig]] brød ud, brugte den demokratiske præsident [[Woodrow Wilson]] "America First" for at beskrive sin [[neutralitetspolitik]]. Det samme gjorde [[Journalist|journalisten]] og den senere [[avismagnat]], [[William Randolph Hearst]].<ref>{{Cite news|url=https://www.theatlantic.com/politics/archive/2016/05/william-randolph-hearst-gave-america-first-its-nationalist-edge/481497/|title=How 'America First' Got Its Nationalistic Edge|last=Rauchway|first=Eric|authorlink=Eric Rauchway|date=6. maj 2016|work=[[The Atlantic]]|access-date=28. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180708191531/https://www.theatlantic.com/politics/archive/2016/05/william-randolph-hearst-gave-america-first-its-nationalist-edge/481497/|archive-date=8. juli 2018|url-status=}}</ref> Slagordet blev også brugt af den republikanske senator [[Warren G. Harding]] i [[Præsidentvalget i USA 1920|præsidentvalgkampen i 1920]], hvilken han desuden vandt.<ref>{{Cite news|url=https://www.thedailybeast.com/sex-scandals-and-america-first-warren-g-harding-was-donald-trump-10|title=Sex Scandals and 'America First': Warren G. Harding Was Donald Trump 1.0|last=Mikelbank|first=Peter|date=24. marts 2018|work=[[The Daily Beast]]|access-date=28. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181207204145/https://www.thedailybeast.com/sex-scandals-and-america-first-warren-g-harding-was-donald-trump-10|archive-date=7. december 2018|url-status=}}</ref> America First-komiteen (AFC), med [[Charles Lindbergh]] som den mest kendte [[talsperson]], var en kampagne imod, at USA skulle involvere sig i [[Anden Verdenskrig]]. Den arbejdede for isolationisme og imod, at USA skulle involvere sig internationalt. Gruppen havde 800.000 medlemmer i 450 afdelinger og gjorde sloganet "America First" populært.<ref name="Sarles">{{cite book|last=Sarles|first=Ruth|authorlink=Ruth Sarles Benedict|title=A Story of America First: The Men and Women Who Opposed U.S. Intervention in World War II|url=https://archive.org/details/storyofamericafi0000sarl|editor-last=Kauffman|editor-first=Bill|editor-link=Bill Kauffman|publisher=[[Greenwood Publishing Group]]|year=2003|isbn=978-0-275-97512-8|pages=}}</ref> Meget af gruppens retorik var [[Antisemitisme|antisemitisk]] og [[Pro-fascisme|pro-fascistisk]], men gruppen havde en varieret medlemsbase.<ref>{{cite news|last=Bennett|first=Brian|url=http://www.latimes.com/politics/la-na-pol-trump-america-first-20170120-story.html|title='America First,' a phrase with a loaded anti-Semitic and isolationist history|work=[[Los Angeles Times]]|date=20. januar 2017|quote=While the America First Committee attracted a wide array of support, the movement was marred by anti-Semitic and pro-fascist rhetoric.|access-date=6. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170308035917/http://www.latimes.com/politics/la-na-pol-trump-america-first-20170120-story.html|archive-date=8. marts 2017|url-status=}}</ref><ref>{{cite news|last=Dunn|first=Susan|url=http://www.cnn.com/2016/04/27/opinions/trump-america-first-ugly-echoes-dunn/|title=Trump's 'America First' has ugly echoes from U.S. history|agency=[[CNN]]|date=18. april 2016|quote=Seeking to brand itself as a mainstream organization, America First struggled with the problem of the anti-Semitism of some of its leaders and many of its members.|access-date=6. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170306201902/http://www.cnn.com/2016/04/27/opinions/trump-america-first-ugly-echoes-dunn/|archive-date=6. marts 2017|url-status=}}</ref><ref>{{cite book|last=Powers|first=Richard Gid|title=Not Without Honor: The History of American Anticommunism|url=https://archive.org/details/notwithouthonorh00powe|url-access=registration|publisher=Free Press|year=1995|page=[https://archive.org/details/notwithouthonorh00powe/page/167 167]|isbn=0-684-82427-2|quote=The America First Committee and Norman Thomas's group tried to maintain their distance from anti-Semites and fascists, but the lunatic fringe of countersubversives was drawn irresistibly to them, wild for the possibility of become part of a powerful mainstream political movement. Gerald L. K. Smith, Elizabeth Dilling, Gerald B. Winrod, William Dudley Pelley, Charles Coughlin, Laura Ingalls, and all of the country's other notorious anti-Semitic anticommunist crackpots joyously raised the temperature of the debate by attacking defense preparations as Jewish inspired and Communist directed.}}</ref>{{Rp|167}} Gruppen blev opløst den 10. december 1941, tre dage efter det japanske angreb på Pearl Harbor.<ref name=":0">{{Cite web|url=https://www.smithsonianmag.com/history/true-history-behind-plot-against-america-180974365/|title=The True History Behind 'The Plot Against America'|last=Solly|first=Meilan|date=16. marts 2020|website=Smithsonian Magazine|language=en|url-status=live|archive-url=|archive-date=|access-date=21. april 2020|quote=The America First Committee officially disbanded three days after the Japanese attack on Pearl Harbor.}}</ref> Den [[Paleokonservatisme|paleokonservative]] [[Pat Buchanan]], der blandt andet [[Kandidat (valg)|kandiderede]] ved [[Præsidentvalget i USA 1992|republikanernes primærvalg i 1992]], har talt positivt om America First-komiteen og brugte selv "America First" som slogan.<ref>{{cite book|last1=Cox|first1=Michael|last2=Durham|first2=Martin|chapter=The Politics of Anger: The Extreme Right in the United States|page=|editor-last=Hainsworth|editor-first=Paul|title=The Politics of the Extreme Right: From the Margins to the Mainstream|location=London/New York|publisher=Pinter|year=2000|isbn=1-85567-459-9}}</ref>{{Rp|287}} == Den anden bølge: 2015- == Donald Trump, som havde mødt Pat Buchanan under [[Reformpartiet (USA)|Reformpartiets]] [[Præsidentvalget i USA 2000|primærvalg i 2000]], begyndte at bruge Buchanans slogan i [[2015]].<ref>{{cite news|last=Trump|first=Donald J.|url=https://factba.se/transcript/donald-trump-op-ed-wsj-20151110|title=Ending China's Currency Manipulation|work=[[Wall Street Journal]]|date=10. november 2015|quote=The American people need an administration that will tell them the truth and a president who will put America first. That’s what I intend to do.|access-date=9. september 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200516011435/https://factba.se/transcript/donald-trump-op-ed-wsj-20151110|archive-date=16. maj 2020|url-status=}}</ref> I begyndelsen af Trump-kampagnen blev Trump [[Markedsføring|markedsført]] som en [[Nationalisme|nationalist]], der ville sætte Amerika først.<ref>{{cite press release|last=Kuhner|first=Jeffrey T.|date=2. juli 2015|title=The Elites' Problem with Donald Trump: He's Not For Sale|publisher=World Tribune|url=https://www.donaldjtrump.com/media/the-elites-problem-with-donald-trump-hes-not-for-sale|archive-url=https://web.archive.org/web/20160204085504/https://www.donaldjtrump.com/media/the-elites-problem-with-donald-trump-hes-not-for-sale|archive-date=04. februar 2016|url-status=dead|accessdate=23. november 2020|archiveurl=https://web.archive.org/web/20160624044533/http://www.donaldjtrump.com/media/the-elites-problem-with-donald-trump-hes-not-for-sale}}</ref> Kampagnelederen Corey Lewandowski (som senere udgav en bog med titlen<ref>{{cite news|last1=Cooper|first1=Elise|title=Book Review: Trump: America First|work=Military Press|url=https://www.militarypress.com/book-review-trump-america-first/|date=8. oktober 2020}}</ref>) brugte frasen i kampagnen, og både [[Sarah Palin]]<ref>{{cite news|last=Blaine|first=Kyle|url=https://www.buzzfeednews.com/article/kyleblaine/so-uh-heres-the-full-text-of-sarah-palins-bizarre-trump-spee|title=So, Uh, Here's The Full Text Of Sarah Palin's Bizarre Trump Speech|work=[[BuzzFeed]]|date=19. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20200618055135/https://www.buzzfeednews.com/article/kyleblaine/so-uh-heres-the-full-text-of-sarah-palins-bizarre-trump-spee|archive-date=18. juni 2020|url-status=}}</ref> og [[Chris Christie]] brugte "America First" i deres støtteerklæringer til Trump. Trump inkluderede selv slagordet i sine daglige optrædener efter et interview med [[David E. Sanger]] i ''[[The New York Times]]'' i [[marts]] [[2016]].<ref>{{Cite news|last=Rothman|first=Lily|url=http://time.com/4273812/america-first-donald-trump-history/|title=The Long History Behind Donald Trump's 'America First' Foreign Policy|work=Time|date=28. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20181120185238/http://time.com/4273812/america-first-donald-trump-history/|archive-date=20. november 2018|url-status=}}</ref><ref name="transcript2016">{{cite news|last1=Haberman|first1=Maggie|last2=Sanger|first2=David E.|last3=Trump|first3=Donald|authorlink3=Donald Trump|title=Transcript: Donald Trump Expounds on His Foreign Policy Views|url=https://www.nytimes.com/2016/03/27/us/politics/donald-trump-transcript.html|work=[[The New York Times]]|date=26. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20170128021557/https://www.nytimes.com/2016/03/27/us/politics/donald-trump-transcript.html|archive-date=28. januar 2017|url-status=}}</ref> Trump fortsatte under valgkampen med at fremhæve, at "America First" ville være et overordnet tema i hans regering, og han støttede nationalisme og isolationspolitik.<ref>{{cite news|last=DelReal|first=Jose A.|url=https://www.washingtonpost.com/news/post-politics/wp/2016/04/27/trump-pivoting-to-the-general-election-hones-america-first-foreign-policy-vision/|title=Trump, pivoting to the general election, hones 'America First' foreign policy vision|work=[[The Washington Post]]|date=27. april 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160501032229/https://www.washingtonpost.com/news/post-politics/wp/2016/04/27/trump-pivoting-to-the-general-election-hones-america-first-foreign-policy-vision/|archive-date=1. maj 2016|url-status=}}</ref> Efter Trump blev valgt til præsident, blev "America First" en officiel udenrigspolitisk doktrin fra Donald Trumps regering. Trump omtalte "America First" i sin indsættelsestale d. [[20. januar]] [[2017]]. I en meningsmåling fra [[Politico]]/[[Morning Consult]] sagde 65% af amerikanerne, at de reagerede positivt på Trumps "America First" i indsættelsestalen, mens 39% mente, at talen var dårlig.<ref>{{cite news|last=Sherman|first=Jake|title=Poll: Voters liked Trump's 'America first' address|url=http://www.politico.com/story/2017/01/poll-voters-liked-trumps-inaugural-address-234148|work=[[Politico]]|date=25. januar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170125211955/http://www.politico.com/story/2017/01/poll-voters-liked-trumps-inaugural-address-234148|archive-date=25. januar 2017|url-status=}}</ref><ref>{{cite news|last=Savransky|first=Rebecca|title=Majority of Americans approves of Trump's 'America First' message|url=http://thehill.com/homenews/administration/316005-poll-majority-of-americans-approve-of-trumps-america-first-message|work=[[The Hill]]|date=25. januar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170127080046/http://thehill.com/homenews/administration/316005-poll-majority-of-americans-approve-of-trumps-america-first-message|archive-date=27. januar 2017|url-status=}}</ref> Slagordene [[Make America Great Again|"Make America Great Again"]] og "America First" blev begge brugt i titlen på Trump-regeringens forslag til finansloven for 2018. Dette henviste til forslaget om at bruge mere på [[USA's forsvar|militæret]], mere på national sikkerhed og på [[Veteranministeriet|veteraner]], og mindre på udenlandske udgifter, og det havde et mål om at opnå budgetbalance inden for ti år.<ref>{{cite news|last=Andrade|first=Juan Pablo|url=http://thehill.com/blogs/pundits-blog/economy-budget/334793-trumps-budget-proposal-truly-puts-america-first|date=24. maj 2017|title=Trump's budget proposal truly puts America first|work=[[The Hill]]|archive-url=https://web.archive.org/web/20180313153519/http://thehill.com/blogs/pundits-blog/economy-budget/334793-trumps-budget-proposal-truly-puts-america-first|accessdate=23. november 2020|archivedate=13. marts 2018}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Donald Trump]] [[Kategori:Politiske bevægelser i USA]] [[Kategori:USA's udenrigspolitik]] [[Kategori:Politiske doktriner]] 5yyeutm8d5gqgp1hzi0u2gombfp6ru9 Mary Costa 0 1146809 11751549 2024-04-25T17:05:44Z 185.107.13.25 Ny side: {{Infoboks skuespiller |wikidata=ja |navn = Mary Costa |fulde navn = Mary Costa |image = |caption = Mary Costa |aktiveår = 1942-2014 }} '''Jonathan Freeman''' (født [[5. april]] [[1930]] i [[Tennessee]], [[USA]]) er en amerikansk skuespillerinde og tegnefilmsdubber. Han er bedst kendt som stemmen bag Tornerose i Disneys ''[[Tornerose (film fra 1959)|Tornerose]]'' fra (1959). == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Mary Costa}} * {{Filmperson}} {{US-skuesp... wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |wikidata=ja |navn = Mary Costa |fulde navn = Mary Costa |image = |caption = Mary Costa |aktiveår = 1942-2014 }} '''Jonathan Freeman''' (født [[5. april]] [[1930]] i [[Tennessee]], [[USA]]) er en amerikansk skuespillerinde og tegnefilmsdubber. Han er bedst kendt som stemmen bag Tornerose i Disneys ''[[Tornerose (film fra 1959)|Tornerose]]'' fra (1959). == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Mary Costa}} * {{Filmperson}} {{US-skuespillerstub}} {{FD|1930|levende|Costa, Mary}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tegnefilmsdubbere fra USA]] [[Kategori:Skuespillere fra USA]] 2elgj3anqghthil9wtwif6aztxu3fis 11751820 11751549 2024-04-26T07:08:13Z Toxophilus 67353 Filmografi wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |wikidata=ja |navn = Mary Costa |fulde navn = Mary Costa |image = |caption = Mary Costa |aktiveår = 1942-2014 }} '''Jonathan Freeman''' (født [[5. april]] [[1930]] i [[Tennessee]], [[USA]]) er en amerikansk skuespillerinde og tegnefilmsdubber. Han er bedst kendt som stemmen bag Tornerose i Disneys ''[[Tornerose (film fra 1959)|Tornerose]]'' fra (1959). == Filmografi == ===Television=== {| class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- | 1954 || ''[[The Great Gildersleeve]]'' || Vivian Bennett || Episode: The Water Commissioner |- | 1955 || ''[[Climax!]]'' || Vært|| 2 episoder |- | 1962 || ''[[34th Academy Awards]]'' || Sig selv || Optrædende |- | 1963 || ''[[The Ed Sullivan Show]]'' || Opera Singer || Sæson 16, episode: 29 |- | 1963 || ''[[The Voice of Firestone]]'' || Marguerite || Episode: Highlights from Gounod's ''[[Faust (opera)|Faust]]'' |} ===Film=== {|class="wikitable sortable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- | 1953 || ''[[Marry Me Again]]'' || Joan || |- | 1957 || ''[[The Big Caper]]'' || Kay || |- | 1959 || ''[[Tornerose (film fra 1959)|Tornerose]]'' || [[Aurora (Tornerose)|Princess Aurora]] || Stemme |- | 1968 || ''The Merry Widow'' || Anna Glawari || |- | 1972 || ''[[The Great Waltz (film fra 1972)|The Great Waltz]]'' || [[Henrietta Treffz|Jetty Treffz]] || |- | 1999 || ''[[Titus (film)|Titus]]'' || Mourner || <ref>{{cite web |url=http://thefw.com/mary-costa-aurora-disney-princesses-then-and-now |title=Mary Costa, Aurora – Disney Princesses Then and Now |last=Puchko |first=Kristy |date=January 17, 2012 |website=TheFW |publisher=Screencrush Network |access-date=March 29, 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130121014155/http://thefw.com/mary-costa-aurora-disney-princesses-then-and-now |archive-date=January 21, 2013 |url-status=live}}</ref> |- | 2014 || ''[[Like Sunday, Like Rain]]'' || Mrs. Tydings || Ukrediteret |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Mary Costa}} * {{Filmperson}} {{US-skuespillerstub}} {{FD|1930|levende|Costa, Mary}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tegnefilmsdubbere fra USA]] [[Kategori:Skuespillere fra USA]] ik65t9uhuya7mjyc6kq5z9zx2149icq Præsidentkandidat 0 1146810 11751558 2024-04-25T17:17:49Z Kefr4000 157934 Omdirigerer til [[Kandidat (valg)]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Kandidat (valg)]] 0z87py7dqfuizk9lfft9p5esgez945v Kupforsøg 0 1146811 11751559 2024-04-25T17:18:41Z Kefr4000 157934 Omdirigerer til [[Statskup]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Statskup]] 92ddusx3k922md40svpv5z9iwpewkjz Marens Patter 0 1146812 11751561 2024-04-25T17:20:00Z Glenn 72 Omdirigering til [[Sundstrup]] wikitext text/x-wiki #redirect [[Sundstrup]] 3o437b7pgu8plobvy5ckdwsvkdx5n7s Marens patter 0 1146813 11751562 2024-04-25T17:20:13Z Glenn 72 Omdirigering til [[Sundstrup]] wikitext text/x-wiki #redirect [[Sundstrup]] 3o437b7pgu8plobvy5ckdwsvkdx5n7s Diskussion:Brødrene Mortensens Jul/huskeliste 1 1146815 11751598 2024-04-25T17:46:17Z E-Turner 37269 Ny side: * Det ville være godt, hvis der kunne komme en mere dybdegående gennemgang af handlingen i julekalenderen wikitext text/x-wiki * Det ville være godt, hvis der kunne komme en mere dybdegående gennemgang af handlingen i julekalenderen 3bvxb8t31my2qz829ypuh2vqgpa3t7d 11751601 11751598 2024-04-25T17:49:50Z E-Turner 37269 wikitext text/x-wiki {{huskeliste}} * Det ville være godt, hvis der kunne komme en mere dybdegående gennemgang af handlingen i julekalenderen lr8y1vutczwcbp743zavozwo0x32ha2 11751602 11751601 2024-04-25T17:50:00Z E-Turner 37269 wikitext text/x-wiki * Det ville være godt, hvis der kunne komme en mere dybdegående gennemgang af handlingen i julekalenderen 3bvxb8t31my2qz829ypuh2vqgpa3t7d 11751603 11751602 2024-04-25T17:50:12Z E-Turner 37269 wikitext text/x-wiki * Det ville være godt, hvis der kunne komme en mere dybdegående gennemgang af handlingen i julekalenderen[[Bruger:E-Turner|E-Turner]] ([[Brugerdiskussion:E-Turner|diskussion]]) 25. apr. 2024, 19:50 (CEST) d6b86udrks9awwmterxj0xz9fcqn07k Skumlesens Skygge 0 1146818 11751624 2024-04-25T19:13:26Z 185.10.222.236 Jeg har indsat en håndfuld viden jeg har fået af at spille spillet for 1 times tid siden :) wikitext text/x-wiki '''Magnus og Myggen Skumlesens Skygge''' er et [[computerspil]] med [[Magnus og Myggen]], samt Mia Muldvap, hvor de skal undslippe Skumlesens fabrik. Spillet er en efterfølger til [[Magnus og Myggen Skumlesens Hævn]]. == Gameplay == I løbet af spillet spiller man skiftevis som Mia og Magnus, der prøver at finde hinanden, samt vejen ud, efter at være blevet adskilt i fabrikken. Hovedsageligt handler spillet om at løse gåder og finde ting. Mia finder robotten "Alfa" som fungere som en hjælper man kan spørge til råds, mens Magnus har Myggen som ligeledes er en hjælper. == Slutning == I slutningen af spillet finder [[Magnus og Myggen]] ud af at Skumlesen har en god tvilling. Kort efter denne opdagelse dukker denne tvilling op, sammen med Mia, og hjælper vores helte med at bekæmpe Skumlensen. epq1m018lhcmmmqjb7boitp2nawezak 11751625 11751624 2024-04-25T19:15:24Z 185.10.222.236 Rettede Muldvap til Muldvarp wikitext text/x-wiki '''Magnus og Myggen Skumlesens Skygge''' er et [[computerspil]] med [[Magnus og Myggen]], samt Mia Muldvarp, hvor de skal undslippe Skumlesens fabrik. Spillet er en efterfølger til [[Magnus og Myggen Skumlesens Hævn]]. == Gameplay == I løbet af spillet spiller man skiftevis som Mia og Magnus, der prøver at finde hinanden, samt vejen ud, efter at være blevet adskilt i fabrikken. Hovedsageligt handler spillet om at løse gåder og finde ting. Mia finder robotten "Alfa" som fungere som en hjælper man kan spørge til råds, mens Magnus har Myggen som ligeledes er en hjælper. == Slutning == I slutningen af spillet finder [[Magnus og Myggen]] ud af at Skumlesen har en god tvilling. Kort efter denne opdagelse dukker denne tvilling op, sammen med Mia, og hjælper vores helte med at bekæmpe Skumlensen. o8cyk3og9xqnkzpr40h8zaxvasrjscl 11751817 11751625 2024-04-26T07:05:38Z Toxophilus 67353 {{sammenskrivestil|Magnus og Myggen}} - kan emnet bære en artikel, eller kunne man skrive den ind i en større artikel? wikitext text/x-wiki {{sammenskrivestil|Magnus og Myggen}} '''Magnus og Myggen Skumlesens Skygge''' er et [[computerspil]] med [[Magnus og Myggen]], samt Mia Muldvarp, hvor de skal undslippe Skumlesens fabrik. Spillet er en efterfølger til [[Magnus og Myggen Skumlesens Hævn]]. == Gameplay == I løbet af spillet spiller man skiftevis som Mia og Magnus, der prøver at finde hinanden, samt vejen ud, efter at være blevet adskilt i fabrikken. Hovedsageligt handler spillet om at løse gåder og finde ting. Mia finder robotten "Alfa" som fungere som en hjælper man kan spørge til råds, mens Magnus har Myggen som ligeledes er en hjælper. == Slutning == I slutningen af spillet finder [[Magnus og Myggen]] ud af at Skumlesen har en god tvilling. Kort efter denne opdagelse dukker denne tvilling op, sammen med Mia, og hjælper vores helte med at bekæmpe Skumlensen. h4bqb0fhrz1f0aia4cbj8676krfxekj Romersk triumf 0 1146819 11751632 2024-04-25T19:23:59Z DannyVilla 42349 Skabt ved at oversætte siden "[[:en:Special:Redirect/revision/1220587631|Roman triumph]]" wikitext text/x-wiki [[Fil:Triumph3-Mantegna-bearers-of-trophies-and-bullion.jpg|thumb| Scene fra ''Cæsars triumfer'' af [[Andrea Mantegna]] (1482–94, [[Royal Collection]])]] En '''romerske triumf''' ([[latin]]: ''{{Lang|la|[[:wikt:triumphus|triumphus]]}}'') var en [[Civilreligion|civil ceremoni]] og [[Romersk religion|religiøs ritual i antikkens Rom]], som blev afholdt for offentligt at fejre og helliggøre en militærkommandørs succes. Sådanne succeser bestod bl.a. i at have ledt romerske styrker til sejr i statens tjeneste eller – i nogle historiske traditioner – have fuldendt en udenlandsk krig. Triumfen bestod i praksis af en sejrsparade gennem byen [[Rom]]. På dagen for sin triumf bar generalen en laurbærkrone og en helt lilla og guldbroderet triumftoga ''[[Toga|picta]]'' ("malet" toga), samt [[regalier]], der identificerede ham som næsten guddommelig eller kongelig. I nogle beretninger var generalens ansigt malet rødt – måske for at efterligninge Roms højeste og mest magtfulde gud, [[Jupiter (gud)|Jupiter]]. Generalen kørte i en hestevogn anført af fire heste gennem Roms gader i ubevæbnet [[procession]] med sin hær, fanger og krigsbytte. Som del af triumfen, udførte han en ofring ved [[Templet til Jupiter Optimus Maximus|Jupiters Templet]] på [[Kapitol|Kapitol-højen]]. Under den [[romerske republik]] kunne kun [[Det romerske Senat|Senatet]] bevilge en triumf. Oprindelsen og udviklingen af denne ære er uklar: Romerske historikere placerede den første triumf i den mytiske fortid. Den republikanske [[Mos maiorum|moral]] krævede, at generalen opførte sig med værdig ydmyghed, som en dødelig [[Romersk borger|borger]], der triumferede på vegne af Roms Senat, folk og guder. Uundgåeligt gav triumfen generalen ekstraordinære muligheder for selvpromovering, foruden triumfens religiøse og militære betydning og dimension. De fleste triumf-fejringer omfattede en række populære spil og underholdning for den romerske befolkning. De fleste [[romerske festivaler]] var faste punkter i kalenderen – knyttet til tilbedelsen af bestemte guder. Mens triumfoptoget kulminerede ved Jupiters tempel, fremmede selve processionen, de tilhørende festmåltider og de offentlige lege generalens status og præstation. I den [[Romerske republik|sene republikanske]] æra blev triumferne lange og ekstravagante. De var motiveret af stigende konkurrence blandt de militær-politiske eventyrere, der kontrollerede Roms begyndende kejserrige. Nogle triumfer blev forlænget af flere dages offentlige spil og underholdning. Fra [[Principatet]] og fremefter afspejlede triumfen den kejserlige orden og den kejserlige families overlegenhed. Triumfen blev bevidst imiteret af middelalderlige og senere kongeriger i forbindelse med kroningsceremonier samt andre ceremonielle begivenheder. == Baggrund og ceremonier == === ''Vir triumphalis'' === I den [[romerske republik]] fortjente enestående militær bedrifter den højest mulige hæder, der forbandt ''vir triumphalis'' ("triumfens mand", senere kendt som en ''triumfator'') til Roms mytiske og semi-mytiske fortid. Generalen var således tæt på at være "konge for en dag", og muligvis tæt på guddommelighed. Han bar de regalier, der traditionelt var forbundet med både det antikke [[Romerske kongerige|romerske monarki]] og med statuen af ''Jupiter Capitolinus'' : den lilla og guld "toga picta", laurbærkrone, røde støvler og, igen muligvis, det rødmalede ansigt af Roms øverste guddom. Han blev trukket i procession gennem byen i en fire-hestes vogn, under sine jævnaldrendes blik og en bifaldende skare, til [[Templet til Jupiter Optimus Maximus|templet for Capitoline Jupiter]] . Hans bytte og fanger førte an; hans hære fulgte efter. En gang ved det kapitolinske tempel ofrede han to hvide okser til [[Jupiter (gud)|Jupiter]] og lagde sejrstegn ved fødderne af Jupiters statue og dedikerede således triumfen til det romerske senat, mennesker og guder. <ref>A summary of disparate viewpoints regarding the Triumph is in Versnel, 56–93: limited preview via [https://books.google.com/books?id=DswUAAAAIAAJ&dq=%22Within+the+range+of+opinions%22+inauthor%3AVersnel&pg=PA57 Books.Google.com]</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne links == * [https://www.worldhistory.org/Roman_Triumph/ Roman Triumph] on ''World History Encyclopedia'' * Fasti Triumphales på attalus.org. Delvis, kommenteret engelsk oversættelse. Fra A. Degrassis "Fasti Capitolini", 1954. [http://www.attalus.org/translate/fasti.html Attalus.org] [[Kategori:Religionen i det gamle Rom]] qwhdeygrmkg2flazdfipzuzou44evb7 11751634 11751632 2024-04-25T19:34:05Z DannyVilla 42349 wikitext text/x-wiki [[Fil:Triumph3-Mantegna-bearers-of-trophies-and-bullion.jpg|thumb| Scene fra ''Cæsars triumfer'' af [[Andrea Mantegna]] (1482–94, [[Royal Collection]])|280x280px]] En '''romerske triumf''' ([[latin]]: ''{{Lang|la|[[:wikt:triumphus|triumphus]]}}'') var en [[Civilreligion|civil ceremoni]] og [[Romersk religion|religiøs ritual i antikkens Rom]], som blev afholdt for offentligt at fejre og helliggøre en militærkommandørs succes. Sådanne succeser bestod bl.a. i at have ledt romerske styrker til sejr i statens tjeneste eller – i nogle historiske traditioner – have fuldendt en udenlandsk krig. Triumfen bestod i praksis af en sejrsparade gennem byen [[Rom]]. På dagen for sin triumf bar generalen en laurbærkrone og en helt lilla og guldbroderet triumftoga ''[[Toga|picta]]'' ("malet" toga), samt [[regalier]], der identificerede ham som næsten guddommelig eller kongelig. I nogle beretninger var generalens ansigt malet rødt – måske for at efterligninge Roms højeste og mest magtfulde gud, [[Jupiter (gud)|Jupiter]]. Generalen kørte i en hestevogn anført af fire heste gennem Roms gader i ubevæbnet [[procession]] med sin hær, fanger og krigsbytte. Som del af triumfen, udførte han en ofring ved [[Templet til Jupiter Optimus Maximus|Jupiters Templet]] på [[Kapitol|Kapitol-højen]]. Under den [[romerske republik]] kunne kun [[Det romerske Senat|Senatet]] bevilge en triumf. Oprindelsen og udviklingen af denne ære er uklar: Romerske historikere placerede den første triumf i den mytiske fortid. Den republikanske [[Mos maiorum|moral]] krævede, at generalen opførte sig med værdig ydmyghed, som en dødelig [[Romersk borger|borger]], der triumferede på vegne af Roms Senat, folk og guder. Uundgåeligt gav triumfen generalen ekstraordinære muligheder for selvpromovering, foruden triumfens religiøse og militære betydning og dimension. De fleste triumf-fejringer omfattede en række populære spil og underholdning for den romerske befolkning. De fleste [[romerske festivaler]] var faste punkter i kalenderen – knyttet til tilbedelsen af bestemte guder. Mens triumfoptoget kulminerede ved Jupiters tempel, fremmede selve processionen, de tilhørende festmåltider og de offentlige lege generalens status og præstation. I den [[Romerske republik|sene republikanske]] æra blev triumferne lange og ekstravagante. De var motiveret af stigende konkurrence blandt de militær-politiske eventyrere, der kontrollerede Roms begyndende kejserrige. Nogle triumfer blev forlænget af flere dages offentlige spil og underholdning. Fra [[Principatet]] og fremefter afspejlede triumfen den kejserlige orden og den kejserlige families overlegenhed. Triumfen blev bevidst imiteret af middelalderlige og senere kongeriger i forbindelse med kroningsceremonier samt andre ceremonielle begivenheder. == Baggrund og ceremonier == === ''Vir triumphalis'' === Under den [[romerske republik]] blev virkelig exceptionelle militære præstationer tildelt den størst mulige hæder, som forbandt den ''vir triumphalis'' (''"''triumfmand", senere kendt som en ''triumphator'') til Roms mytiske og semi-mythiske fortid. I praksis var generalen tæt på at være "konge for en dag" – og muligvis tæt på guddommelighed. Han bar de [[regalier]], der traditionelt blev forbundet med både det [[romerske kongerige]] og med ''Jupiter Capitolinus'': den lilla og guld "toga picta", laurbærkrans, røde støvler og muligvis det rødmalede ansigt af Roms højeste guddom. Han blev ført i [[procession]] gennem byen af en hestevogn anført af fire heste frem til [[Templet til Jupiter Optimus Maximus]], mens ligemænds blik fulgte ham og folkemængden tiljublede ham. Hans krigsbytte og fanger førte an, og hans hære fulgte bagefter. Når han nåede frem til Capitolens tempel, ofrede han to hvide okser til [[Jupiter (gud)|Jupiter]] og lagde et tegn på sejr foran Jupiter-statuen – hvilket dermed dedikerede triumfen til det romerske Senat, folket og guderne.<ref>A summary of disparate viewpoints regarding the Triumph is in Versnel, 56–93: limited preview via [https://books.google.com/books?id=DswUAAAAIAAJ&dq=%22Within+the+range+of+opinions%22+inauthor%3AVersnel&pg=PA57 Books.Google.com]</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne links == * [https://www.worldhistory.org/Roman_Triumph/ Roman Triumph] on ''World History Encyclopedia'' * ''Fasti Triumphales'' på attalus.org. Delvis, kommenteret engelsk oversættelse. Fra A. Degrassis "Fasti Capitolini", 1954. [http://www.attalus.org/translate/fasti.html Attalus.org] [[Kategori:Religionen i det gamle Rom]] pdyyh2fw2g3snny5daj0gk7ai0kejc5 Sofya Kovalevskaya 0 1146820 11751636 2024-04-25T19:37:45Z Pugilist 10783 Omdirigering til [[Sofja Kovalevskaja]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Sofja Kovalevskaja]] shfrveotjl4ofo2xw6vq80dtcw8ypjj Nomadesamfund 0 1146821 11751642 2024-04-25T20:06:17Z Kefr4000 157934 Omdirigerer til [[Nomade]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Nomade]] htf3xn48yqwwfbqm0knnj9jr1yeamqa Skabelon:Navboks samfundsmodel 10 1146822 11751652 2024-04-25T20:35:51Z Kefr4000 157934 Oprettelse wikitext text/x-wiki <noinclude> ;Anvendelse {{Collapsible option}} {{-}} </noinclude>{{Navboks | navn = Navboks samfundsmodel | titel = [[Samfundstypologi|Samfundsmodeller]] | liste_class = hlist | billede = [[Fil:Gesellschaft.png|80px]] | over = | gruppe1 = Overinddeling | liste1 = * [[Det traditionelle samfund]] * [[Det moderne samfund]] * [[Det senmoderne samfund]] * [[Det postmoderne samfund]] | gruppe2 = Samfundsmodeller | liste2 = * [[Feudalsamfund]] * [[Det hyperkomplekse samfund|Hyperkomplekst samfund]] * [[Industrisamfund]] * [[Informationssamfund]] * [[Jæger- og samlersamfund]] * [[Klassesamfund]] * [[Konkurrencesamfund]] * [[Krisesamfund]] * [[Landbrugssamfund]] * [[Markedssamfund]] * [[Netværkssamfund]] * [[Nomadesamfund]] * [[Projektsamfund]] * [[Risikosamfund]] * [[Velfærdssamfundet|Velfærdssamfund]] * [[Videnssamfund]] | under = }}<noinclude> [[Kategori:Navigationsbokse|Samfundsmodel]] [[Kategori:Udeluk på tryk]] </noinclude> 6ipyf7lbwh2kchbo00xb4s1d4sd0tb7 Khimik Voskresensk (2005) 0 1146823 11751654 2024-04-25T20:37:25Z Henrik Hansen 2292 Oprettet redirect wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Khimik Voskresensk]] 2m6cojiimqardqetsag9gxubowzc7a5 Feudalsamfund 0 1146824 11751659 2024-04-25T20:40:49Z Kefr4000 157934 Omdirigerer til [[Feudalisme]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Feudalisme]] e58bao0fpykwnnm0w57jz2leimraj8s Denis Kudla (bryder) 0 1146825 11751662 2024-04-25T20:41:44Z Siksebuffen 74323 Ny side: '''Denis Kudla''' (født [[24. december]] [[1994]]) er en tysk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Tyskland ved [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro ]], hvor han tog bronze i 85 kg [3] . Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze. [4] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1994||Kudla, Denis}} [[Kategori:Brydere fra Tyskland]] Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016... wikitext text/x-wiki '''Denis Kudla''' (født [[24. december]] [[1994]]) er en tysk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Tyskland ved [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro ]], hvor han tog bronze i 85 kg [3] . Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze. [4] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1994||Kudla, Denis}} [[Kategori:Brydere fra Tyskland]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland]] te2wk5o8l1hz4hkltjblvnfi3u5x1c8 11751664 11751662 2024-04-25T20:42:09Z Siksebuffen 74323 Siksebuffen flyttede siden [[Denis Kudla (wrestler)]] til [[Denis Kudla (bryder)]] wikitext text/x-wiki '''Denis Kudla''' (født [[24. december]] [[1994]]) er en tysk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Tyskland ved [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro ]], hvor han tog bronze i 85 kg [3] . Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze. [4] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1994||Kudla, Denis}} [[Kategori:Brydere fra Tyskland]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland]] te2wk5o8l1hz4hkltjblvnfi3u5x1c8 11751669 11751664 2024-04-25T20:43:43Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki '''Denis Kudla''' (født [[24. december]] [[1994]]) er en tysk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Tyskland ved [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro ]], hvor han tog bronze i 85 kg.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=11. september 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze. [4] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1994||Kudla, Denis}} [[Kategori:Brydere fra Tyskland]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland]] juvlc73dgg8763vxqp6d68zbsws2px3 11751674 11751669 2024-04-25T20:45:10Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki '''Denis Kudla''' (født [[24. december]] [[1994]]) er en tysk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Tyskland ved [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro ]], hvor han tog bronze i 85 kg.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=11. september 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date=2021-08-07 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1994||Kudla, Denis}} [[Kategori:Brydere fra Tyskland]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland]] 9hwypi4mracndoihvn8nq6t138e82kj 11751676 11751674 2024-04-25T20:46:32Z Siksebuffen 74323 /* Eksterne henvisninger */ wikitext text/x-wiki '''Denis Kudla''' (født [[24. december]] [[1994]]) er en tysk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Tyskland ved [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro ]], hvor han tog bronze i 85 kg.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=11. september 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date=2021-08-07 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1994||Kudla, Denis}} [[Kategori:Brydere fra Tyskland]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland]] 16zi1bimr91z4hszafsfigw6g7asjso 11751681 11751676 2024-04-25T20:52:14Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tennisspiller |wikidata = alle |ingen_wikidata = |spillernavn = |billede = |billedtekst = |billedstørrelse = |kaldenavn = |nationalitet = |fødselsdato = <!-- {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> |fødested = |bopæl = |dødsdato = <!-- fx {{Dødsdato og alder|1946|06|05|1864|10|09}} --> |dødssted = |højde = |vægt = |prodato = |karriereslut = |spillehånd = <!-- fx tohåndsbaghånd, højrehåndet --> |pengepræmier = |singlekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |singletitler = <!-- antal titler --> |singlerangering = <!-- højeste rangering --> |australianresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchresultat = |wimbledonresultat = |usopenresultat = |doublekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |doubletitler = <!-- antal titler --> |doublerangering = <!-- højeste rangering --> |australiandoubleresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchdoubleresultat = |wimbledondoubleresultat = |usopendoubleresultat = |deltog i = |hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> |hjemmeside = |opdateret = <!-- dato for opdatering af infoboks --> }} {{MedaljeTabelTop}} {{MedaljeLand | [[Tyskland]]}} {{MedaljeSport | [[Brydning]]}} {{MedaljeArrangement|OL}} {{MedaljeBronze| [[Brydning under sommer-OL 2020|2020 i Tokyo]] |[[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|87 kg græsk-romersk stil]]}} {{MedaljeTabelBund}} '''Denis Kudla''' (født [[24. december]] [[1994]]) er en tysk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Tyskland ved [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro ]], hvor han tog bronze i 85 kg.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=11. september 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date=2021-08-07 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1994||Kudla, Denis}} [[Kategori:Brydere fra Tyskland]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland]] cgxmb1pkc97ir8lkj6mlve7v5j72b5d 11751686 11751681 2024-04-25T20:55:16Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tennisspiller |wikidata = alle |ingen_wikidata = |spillernavn = |billede = |billedtekst = |billedstørrelse = |kaldenavn = |nationalitet = |fødselsdato = <!-- {{Dato og alder|år|måned|dag}} --> |fødested = |bopæl = |dødsdato = <!-- fx {{Dødsdato og alder|1946|06|05|1864|10|09}} --> |dødssted = |højde = |vægt = |prodato = |karriereslut = |spillehånd = <!-- fx tohåndsbaghånd, højrehåndet --> |pengepræmier = |singlekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |singletitler = <!-- antal titler --> |singlerangering = <!-- højeste rangering --> |australianresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchresultat = |wimbledonresultat = |usopenresultat = |doublekarriere = <!-- sejre/nederlag --> |doubletitler = <!-- antal titler --> |doublerangering = <!-- højeste rangering --> |australiandoubleresultat = <!-- bedste resultat --> |frenchdoubleresultat = |wimbledondoubleresultat = |usopendoubleresultat = |deltog i = |hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> |hjemmeside = |opdateret = <!-- dato for opdatering af infoboks --> }} {{MedaljeTabelTop}} {{MedaljeLand | [[Tyskland]]}} {{MedaljeSport | [[Brydning]]}} {{MedaljeArrangement|OL}} {{MedaljeBronze| [[Brydning under sommer-OL 2016|2016 i Rio de Janeiro]] |[[Brydning under sommer-OL 2016 - 85 kg græsk-romersk stil (herrer)|85 kg græsk-romersk stil]]}} {{MedaljeBronze| [[Brydning under sommer-OL 2020|2020 i Tokyo]] |[[Brydning under sommer-OL 2020 - 87 kg græsk-romersk stil (herrer)|87 kg græsk-romersk stil]]}} {{MedaljeTabelBund}} '''Denis Kudla''' (født [[24. december]] [[1994]]) er en tysk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Tyskland ved [[sommer-OL 2016]] i [[Rio de Janeiro ]], hvor han tog bronze i 85 kg.<ref>{{Cite web |url=https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |title=Official Results Book – Rio2016: Wrestling |accessdate=11. september 2016 |archive-date=2016-11-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161101180257/https://assetrio2016.azureedge.net/_sport/r/i/Rio_2016_Wrestling_Results_Book_V1.0.pdf |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date=2021-08-07 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1994||Kudla, Denis}} [[Kategori:Brydere fra Tyskland]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland]] 1exft7tfu2ug9kw5j8ynezo26kbvshv Denis Kudla (wrestler) 0 1146826 11751665 2024-04-25T20:42:09Z Siksebuffen 74323 Siksebuffen flyttede siden [[Denis Kudla (wrestler)]] til [[Denis Kudla (bryder)]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Denis Kudla (bryder)]] s3iyz1utsc5k7jygg72ks3vudxjha8k Wikipedia:Landsbybrønden/Vote now to select members of the first U4C 4 1146827 11751684 2024-04-25T20:53:35Z Dannebrog Spy 6254 Flytter meddelelse fra WMF til egen underside wikitext text/x-wiki == <span lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr">Vote now to select members of the first U4C</span> == [[Kategori:Landsbybrønden]] <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> <section begin="announcement-content" /> :''[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Coordinating Committee/Election/2024/Announcement – vote opens|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]] [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-{{urlencode:Universal Code of Conduct/Coordinating Committee/Election/2024/Announcement – vote opens}}&language=&action=page&filter= {{int:please-translate}}]'' Dear all, I am writing to you to let you know the voting period for the Universal Code of Conduct Coordinating Committee (U4C) is open now through May 9, 2024. Read the information on the [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Coordinating Committee/Election/2024|voting page on Meta-wiki]] to learn more about voting and voter eligibility. The Universal Code of Conduct Coordinating Committee (U4C) is a global group dedicated to providing an equitable and consistent implementation of the UCoC. Community members were invited to submit their applications for the U4C. For more information and the responsibilities of the U4C, please [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Coordinating Committee/Charter|review the U4C Charter]]. Please share this message with members of your community so they can participate as well. On behalf of the UCoC project team,<section end="announcement-content" /> </div> [[m:User:RamzyM (WMF)|RamzyM (WMF)]] 25. apr. 2024, 22:20 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:RamzyM (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=26390244 --> eyiojus0oigoqqg8lsrols4s1mp7arm Kategori:Tvillinger fra Nederlandene 14 1146828 11751697 2024-04-25T21:07:06Z Siksebuffen 74323 Ny side: Denne kategori indeholder personer fra [[Nederlandene]], som er kendt for at være tvilling. [[Kategori:Personer fra Nederlandene]] [[Kategori:Tvillinger|Nederlandene]] wikitext text/x-wiki Denne kategori indeholder personer fra [[Nederlandene]], som er kendt for at være tvilling. [[Kategori:Personer fra Nederlandene]] [[Kategori:Tvillinger|Nederlandene]] 2myxhvdu21szx5azz6okyzwx1crqpul Maja Højgaard 0 1146829 11751720 2024-04-25T22:05:11Z Brandsen 3884 Opretter wikitext text/x-wiki '''Maja Højgaard''' (født [[20. marts]] [[1986]] i [[Mosede Sogn|Mosede]])<ref name="Altinget">{{cite web | title=Maja Højgaards visitkort | website=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=25. april 2024 | url=https://www.altinget.dk/person/maja-hoejgaard | language=da | access-date=26. april 2024}}</ref> er en [[Danmark|dansk]] [[læge]] og [[kommunalpolitiker]], der fra [[1. juni]] ventes at tiltræde som [[borgmester]] i [[Brøndby Kommune]], valgt for [[Socialdemokratiet]]. Maja Højgaard er [[cand.med.]] fra [[Københavns Universitet]] i [[2015]]<ref name="kandidatprofil">{{cite web | title=Maja Højgaards kandidatprofil | website=[[TV 2 Kosmopol]] | date=25. april 2024 | url=https://www.tv2kosmopol.dk/profil/6649094 | language=da | access-date=26. april 2024}}</ref> og har arbejdet som [[Kirurgi|kirurg]] på [[Slagelse Sygehus]].<ref>[https://www.linkedin.com/in/maja-h%C3%B8jgaard-6902845/details/experience/ Maja Højgaards profil på LinkedIn]</ref> Hun blev medlem af Brøndby Kommunalbestyrelse ved [[Kommunal- og regionsrådsvalget 2021|valget i 2021]] og blev under konstitueringen valgt som [[1. viceborgmester]]. Hun var fra 2009 til 2015 medlem af regionsrådet i [[Region Hovedstaden]].<ref name="kandidatprofil"/> Den 25. april valgte den socialdemokratiske gruppe, der har [[absolut flertal]] i Brøndby Kommunalbestyrelse, at Maja Højgaard skal efterfølge [[Kent Max Magelund]] som borgmester.<ref name="altingetnyhed">{{cite web | title=Brøndby får ny borgmester | author=Johan Auken Alstrup | website=Altinget.dk | date=25. april 2024 | url=https://www.altinget.dk/artikel/broendby-faar-ny-borgmester | language=da | access-date= 26. april 2024}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} {{Borgmestre i Brøndby Kommune}} [[Kategori:Personer fra Greve Kommune]] [[Kategori:Læger fra Danmark]] [[Kategori:Regionsrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet]] [[Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne]] prdvenocwnc11cusbtgrbcz612ri5bw 11751722 11751720 2024-04-25T22:05:33Z Brandsen 3884 + år wikitext text/x-wiki '''Maja Højgaard''' (født [[20. marts]] [[1986]] i [[Mosede Sogn|Mosede]])<ref name="Altinget">{{cite web | title=Maja Højgaards visitkort | website=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=25. april 2024 | url=https://www.altinget.dk/person/maja-hoejgaard | language=da | access-date=26. april 2024}}</ref> er en [[Danmark|dansk]] [[læge]] og [[kommunalpolitiker]], der fra [[1. juni]] 2024 ventes at tiltræde som [[borgmester]] i [[Brøndby Kommune]], valgt for [[Socialdemokratiet]]. Maja Højgaard er [[cand.med.]] fra [[Københavns Universitet]] i [[2015]]<ref name="kandidatprofil">{{cite web | title=Maja Højgaards kandidatprofil | website=[[TV 2 Kosmopol]] | date=25. april 2024 | url=https://www.tv2kosmopol.dk/profil/6649094 | language=da | access-date=26. april 2024}}</ref> og har arbejdet som [[Kirurgi|kirurg]] på [[Slagelse Sygehus]].<ref>[https://www.linkedin.com/in/maja-h%C3%B8jgaard-6902845/details/experience/ Maja Højgaards profil på LinkedIn]</ref> Hun blev medlem af Brøndby Kommunalbestyrelse ved [[Kommunal- og regionsrådsvalget 2021|valget i 2021]] og blev under konstitueringen valgt som [[1. viceborgmester]]. Hun var fra 2009 til 2015 medlem af regionsrådet i [[Region Hovedstaden]].<ref name="kandidatprofil"/> Den 25. april valgte den socialdemokratiske gruppe, der har [[absolut flertal]] i Brøndby Kommunalbestyrelse, at Maja Højgaard skal efterfølge [[Kent Max Magelund]] som borgmester.<ref name="altingetnyhed">{{cite web | title=Brøndby får ny borgmester | author=Johan Auken Alstrup | website=Altinget.dk | date=25. april 2024 | url=https://www.altinget.dk/artikel/broendby-faar-ny-borgmester | language=da | access-date= 26. april 2024}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} {{Borgmestre i Brøndby Kommune}} [[Kategori:Personer fra Greve Kommune]] [[Kategori:Læger fra Danmark]] [[Kategori:Regionsrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet]] [[Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne]] fbno15e8b5aeywl3fuxcw09khphemoz 11751723 11751722 2024-04-25T22:06:10Z Brandsen 3884 FD wikitext text/x-wiki '''Maja Højgaard''' (født [[20. marts]] [[1986]] i [[Mosede Sogn|Mosede]])<ref name="Altinget">{{cite web | title=Maja Højgaards visitkort | website=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=25. april 2024 | url=https://www.altinget.dk/person/maja-hoejgaard | language=da | access-date=26. april 2024}}</ref> er en [[Danmark|dansk]] [[læge]] og [[kommunalpolitiker]], der fra [[1. juni]] 2024 ventes at tiltræde som [[borgmester]] i [[Brøndby Kommune]], valgt for [[Socialdemokratiet]]. Maja Højgaard er [[cand.med.]] fra [[Københavns Universitet]] i [[2015]]<ref name="kandidatprofil">{{cite web | title=Maja Højgaards kandidatprofil | website=[[TV 2 Kosmopol]] | date=25. april 2024 | url=https://www.tv2kosmopol.dk/profil/6649094 | language=da | access-date=26. april 2024}}</ref> og har arbejdet som [[Kirurgi|kirurg]] på [[Slagelse Sygehus]].<ref>[https://www.linkedin.com/in/maja-h%C3%B8jgaard-6902845/details/experience/ Maja Højgaards profil på LinkedIn]</ref> Hun blev medlem af Brøndby Kommunalbestyrelse ved [[Kommunal- og regionsrådsvalget 2021|valget i 2021]] og blev under konstitueringen valgt som [[1. viceborgmester]]. Hun var fra 2009 til 2015 medlem af regionsrådet i [[Region Hovedstaden]].<ref name="kandidatprofil"/> Den 25. april valgte den socialdemokratiske gruppe, der har [[absolut flertal]] i Brøndby Kommunalbestyrelse, at Maja Højgaard skal efterfølge [[Kent Max Magelund]] som borgmester.<ref name="altingetnyhed">{{cite web | title=Brøndby får ny borgmester | author=Johan Auken Alstrup | website=Altinget.dk | date=25. april 2024 | url=https://www.altinget.dk/artikel/broendby-faar-ny-borgmester | language=da | access-date= 26. april 2024}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} {{Borgmestre i Brøndby Kommune}} {{FD|1986|Levende|Højgaard, Maja}} [[Kategori:Personer fra Greve Kommune]] [[Kategori:Læger fra Danmark]] [[Kategori:Regionsrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet]] [[Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne]] dtzmjxa31ccl0q3j9kuqqmck6ow80mz Hammarskjöld 0 1146830 11751731 2024-04-25T23:14:03Z Brandsen 3884 Opretter wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = Hammarskjöld | dansk titel = Hammarskjöld | anden titel = | genre = [[Dramafilm|Drama]], [[thriller]] | instruktør = [[Per Fly]] | producent = Patrick Ryborn | manuskript = Per Fly og [[Ulf Ryberg]] | original = | filmholdsmedlem = | musik = Raymond Enoksen | soundtrack = | fotografering = John Christian Rosenlund | klipper = Fredrik Morheden | skuespillere = [[Mikael Persbrandt]], Francis Chouler, [[Thure Lindhardt]], [[Richard Brake]], [[Sara Soulié]], [[Caspar Phillipson]], Cian Barry, Colin Salmon m.fl. | studie = Unlimited Stories AB | distributør = [[Nordisk Film]] | udgivet = 18. april 2024 i Danmark | censur = 15 år | længde = 114 min. | land = Sverige | priser = | sprog = Engelsk, svensk | budget = 78 mio. SEK<ref name="Andersson">{{cite web | last=Andersson | first=Jan-Olov | title=”Hammarskjöld” med Mikael Persbrandt är årets största svenska filmsatsning | website=[[Aftonbladet]] | date=22. juni 2023 | url=https://www.aftonbladet.se/nojesbladet/film/a/P4XPdz/hammarskjold-med-mikael-persbrandt-ar-arets-storsta-svenska-filmsatsning | language=sv | access-date=26. april 2024}}</ref> | indtjening = | forgænger = | fortsættelse = | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = 26676104 | scope = | cinemazone = | danskefilm = | danskefilm-stumfilm = | danskfilmogtv = | dk-filmografi = | filmcentralen = | sfdb = | hjemmeside = }} '''''Hammarskjöld''''' er en [[Sverige|svensk]] drama-thriller fra 2023, der er instrueret af den danske filminstruktør [[Per Fly]], der har skrevet manuskriptet sammen med [[Ulf Ryberg]]. Filmen er baseret på den svenske topdiplomat [[Dag Hammarskjöld]]s liv.<ref name=":0">{{Webbref|titel=Producenten: "Vi är redo för Hammarskjöld nu"|url=https://www.moviezine.se/nyheter/intervju-storfilm-hammarskjold|verk=MovieZine|hämtdatum=2023-02-12}}</ref><ref name=":1">{{Webbref|titel=Första bilderna på Persbrandt i "Hammarskjöld"|url=https://www.moviezine.se/nyheter/forsta-bilderna-mikael-persbrandt-i-hammarskjold|verk=MovieZine|hämtdatum=2023-02-12}}</ref><ref name=":2">{{Webbref|titel=Persbrandt: Vill se mer av Dag Hammarskjöld i mig|url=https://www.aftonbladet.se/a/bgqgpv|verk=www.aftonbladet.se|datum=2023-02-09|hämtdatum=2023-02-12|språk=sv}}</ref><ref name=":3">{{Webbref|titel=Hammarskjöld|url=https://www.imdb.com/title/tt26676104/?ref_=nm_flmg_unrel_1_act|hämtdatum=2023-02-12|förnamn=Per|efternamn=Fly}}</ref> Filmen er produceret af Patrick Ryborn og er indspillet i [[Sydafrika]], [[New York]], [[Trollhättan]], [[Österlen]] og [[Norge]]. Filmen er udgivet af [[Nordisk Film]] og havde svensk biografpremiere 25. december 2023 og dansk premiere 18. april 2024.<ref name="Biografklub DK">{{cite web | title=HAMMARSKJOLD | website=[[Biografklub Danmark]] | date=18. april 2024 | url=https://biografklubdanmark.dk/film/film-saeson-2023-2024/hammarskjold/ | language=da | access-date=25. april 2024}}</ref> Filmen er en co-produktion mellem [[Nordisk Film]], [[Sveriges Television|SVT]], [[C More]], [[Film i Väst]], Nordsvensk Filmunderhållning, Maipo Film i Norge og er støttet af Svenska Filminstitutet, [[Norsk Filminstitutt]], [[Nordisk Film & TV Fond]] og [[DR]].<ref name="Nordisk Film & TV Fond">{{cite web | title=Mikael Persbrandt stars as Dag Hammarskjöld in Per Fly film sold by Beta Cinema | website=Nordisk Film & TV Fond | date=9. februar 2023 | url=https://nordiskfilmogtvfond.com/news/stories/mikael-persbrandt-stars-as-dag-hammarskjold-in-per-fly-film-sold-by-beta-cinema | access-date=26. april 2024}}</ref> ==Handling== {{Spoiler}} Filmen tager sin begyndelse i [[1961]], hvor den svenske diplomat [[Dag Hammarskjöld]] har et år tilbage på posten som [[FN's generalsekretær]]. Vi følger Congokrisens begyndelse i Belgisk Congo, hvor en hel landsby udryddes af mineejere. Bag det står politikeren [[Moïse Tshombe]]. Under urolighederne henrettes statsminister [[Patrice Lumumba]] i januar 1961 og Hammarskjöld beslutter, at FN må intervenere. Det sker ved at indsætte fredsbevarende styrker i landet i juli 1960. Hammarskjöld mødes med massiv kritik fra Rusland i FN's sikkerhedsråd, men bliver som generalsekretær. Dag Hammarskjöld rejser hjem til Sverige, hvor han genforenes med nogle venner og beslutter sig for at købe hus i Österlen, når han går af som generalsekretær. Snart må han tilbage på jobbet, idet situationen i Congo spidser til. Han påtager sig den svære, nærmest umulige opgave at formidle fred i landet, hvilket ender med at blive hans endeligt. Kort før afgang bliver Hammarskjöld meddelt, at der alligevel ikke er nogen eksorte til det fly, han skal med til [[Ndola]]. Han tager afsted alligevel, men kort før landing i Ndola skydes flyet ned og Hammerskjöld såvel som hans nærmeste medarbejdere omkommer i styrtet. Filmen slutter med [[Adagio for Strings]], fremført af [[Royal Scottish National Orchestra]].<ref>[https://www.imdb.com/title/tt26676104/soundtrack/?ref_=tt_trv_snd IMDB: Hammarskjöld]</ref> {{Slutspoiler}} == Medvirkende == * [[Mikael Persbrandt]] – [[Dag Hammarskjöld]] ** [[Edvin Endre]] – Dag Hammarskjöld som ung * [[Francis Chouler]] – Bill Ranalla * [[Richard Brake]] – Hunter * [[Sara Soulié]] – Hanna * [[Hakeem Kae-Kazim]] – [[Moïse Tshombe]] * [[Cian Barry]] – Wieschhoff * [[Colin Salmon]] – [[Ralph Bunche]] * [[Adam Neill]] – Lord Lansdowne * [[Celine Tshika]] – Ruth Tshombe * [[Thure Lindhardt]] – Peter Levin * [[Sanna Sundqvist]] – Greta Beskow * [[Mattias Nordkvist]] – [[Bo Beskow]] * [[Sven Ahlström]] – [[Sture Linnér]] ==Referencer== {{Reflist}} [[Kategori:Film fra 2023]] [[Kategori:Film fra Sverige]] [[Kategori:Dramafilm fra Sverige]] [[Kategori:Thrillere]] [[Kategori:Biografiske film fra Sverige]] [[Kategori:Film baseret på biografier]] [[Kategori:Film instrueret af Per Fly]] 2fgbhrcdv803yehi7zxv3ybel25qwxf 11751807 11751731 2024-04-26T06:17:46Z Hjart 190510 + filmlinks wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = Hammarskjöld | dansk titel = Hammarskjöld | anden titel = | genre = [[Dramafilm|Drama]], [[thriller]] | instruktør = [[Per Fly]] | producent = Patrick Ryborn | manuskript = Per Fly og [[Ulf Ryberg]] | original = | filmholdsmedlem = | musik = Raymond Enoksen | soundtrack = | fotografering = John Christian Rosenlund | klipper = Fredrik Morheden | skuespillere = [[Mikael Persbrandt]], Francis Chouler, [[Thure Lindhardt]], [[Richard Brake]], [[Sara Soulié]], [[Caspar Phillipson]], Cian Barry, Colin Salmon m.fl. | studie = Unlimited Stories AB | distributør = [[Nordisk Film]] | udgivet = 18. april 2024 i Danmark | censur = 15 år | længde = 114 min. | land = Sverige | priser = | sprog = Engelsk, svensk | budget = 78 mio. SEK<ref name="Andersson">{{cite web | last=Andersson | first=Jan-Olov | title=”Hammarskjöld” med Mikael Persbrandt är årets största svenska filmsatsning | website=[[Aftonbladet]] | date=22. juni 2023 | url=https://www.aftonbladet.se/nojesbladet/film/a/P4XPdz/hammarskjold-med-mikael-persbrandt-ar-arets-storsta-svenska-filmsatsning | language=sv | access-date=26. april 2024}}</ref> | indtjening = | forgænger = | fortsættelse = | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = 26676104 | scope = | cinemazone = | danskefilm = | danskefilm-stumfilm = | danskfilmogtv = | dk-filmografi = | filmcentralen = | sfdb = | hjemmeside = }} '''''Hammarskjöld''''' er en [[Sverige|svensk]] drama-thriller fra 2023, der er instrueret af den danske filminstruktør [[Per Fly]], der har skrevet manuskriptet sammen med [[Ulf Ryberg]]. Filmen er baseret på den svenske topdiplomat [[Dag Hammarskjöld]]s liv.<ref name=":0">{{Webbref|titel=Producenten: "Vi är redo för Hammarskjöld nu"|url=https://www.moviezine.se/nyheter/intervju-storfilm-hammarskjold|verk=MovieZine|hämtdatum=2023-02-12}}</ref><ref name=":1">{{Webbref|titel=Första bilderna på Persbrandt i "Hammarskjöld"|url=https://www.moviezine.se/nyheter/forsta-bilderna-mikael-persbrandt-i-hammarskjold|verk=MovieZine|hämtdatum=2023-02-12}}</ref><ref name=":2">{{Webbref|titel=Persbrandt: Vill se mer av Dag Hammarskjöld i mig|url=https://www.aftonbladet.se/a/bgqgpv|verk=www.aftonbladet.se|datum=2023-02-09|hämtdatum=2023-02-12|språk=sv}}</ref><ref name=":3">{{Webbref|titel=Hammarskjöld|url=https://www.imdb.com/title/tt26676104/?ref_=nm_flmg_unrel_1_act|hämtdatum=2023-02-12|förnamn=Per|efternamn=Fly}}</ref> Filmen er produceret af Patrick Ryborn og er indspillet i [[Sydafrika]], [[New York]], [[Trollhättan]], [[Österlen]] og [[Norge]]. Filmen er udgivet af [[Nordisk Film]] og havde svensk biografpremiere 25. december 2023 og dansk premiere 18. april 2024.<ref name="Biografklub DK">{{cite web | title=HAMMARSKJOLD | website=[[Biografklub Danmark]] | date=18. april 2024 | url=https://biografklubdanmark.dk/film/film-saeson-2023-2024/hammarskjold/ | language=da | access-date=25. april 2024}}</ref> Filmen er en co-produktion mellem [[Nordisk Film]], [[Sveriges Television|SVT]], [[C More]], [[Film i Väst]], Nordsvensk Filmunderhållning, Maipo Film i Norge og er støttet af Svenska Filminstitutet, [[Norsk Filminstitutt]], [[Nordisk Film & TV Fond]] og [[DR]].<ref name="Nordisk Film & TV Fond">{{cite web | title=Mikael Persbrandt stars as Dag Hammarskjöld in Per Fly film sold by Beta Cinema | website=Nordisk Film & TV Fond | date=9. februar 2023 | url=https://nordiskfilmogtvfond.com/news/stories/mikael-persbrandt-stars-as-dag-hammarskjold-in-per-fly-film-sold-by-beta-cinema | access-date=26. april 2024}}</ref> ==Handling== {{Spoiler}} Filmen tager sin begyndelse i [[1961]], hvor den svenske diplomat [[Dag Hammarskjöld]] har et år tilbage på posten som [[FN's generalsekretær]]. Vi følger Congokrisens begyndelse i Belgisk Congo, hvor en hel landsby udryddes af mineejere. Bag det står politikeren [[Moïse Tshombe]]. Under urolighederne henrettes statsminister [[Patrice Lumumba]] i januar 1961 og Hammarskjöld beslutter, at FN må intervenere. Det sker ved at indsætte fredsbevarende styrker i landet i juli 1960. Hammarskjöld mødes med massiv kritik fra Rusland i FN's sikkerhedsråd, men bliver som generalsekretær. Dag Hammarskjöld rejser hjem til Sverige, hvor han genforenes med nogle venner og beslutter sig for at købe hus i Österlen, når han går af som generalsekretær. Snart må han tilbage på jobbet, idet situationen i Congo spidser til. Han påtager sig den svære, nærmest umulige opgave at formidle fred i landet, hvilket ender med at blive hans endeligt. Kort før afgang bliver Hammarskjöld meddelt, at der alligevel ikke er nogen eksorte til det fly, han skal med til [[Ndola]]. Han tager afsted alligevel, men kort før landing i Ndola skydes flyet ned og Hammerskjöld såvel som hans nærmeste medarbejdere omkommer i styrtet. Filmen slutter med [[Adagio for Strings]], fremført af [[Royal Scottish National Orchestra]].<ref>[https://www.imdb.com/title/tt26676104/soundtrack/?ref_=tt_trv_snd IMDB: Hammarskjöld]</ref> {{Slutspoiler}} == Medvirkende == * [[Mikael Persbrandt]] – [[Dag Hammarskjöld]] ** [[Edvin Endre]] – Dag Hammarskjöld som ung * [[Francis Chouler]] – Bill Ranalla * [[Richard Brake]] – Hunter * [[Sara Soulié]] – Hanna * [[Hakeem Kae-Kazim]] – [[Moïse Tshombe]] * [[Cian Barry]] – Wieschhoff * [[Colin Salmon]] – [[Ralph Bunche]] * [[Adam Neill]] – Lord Lansdowne * [[Celine Tshika]] – Ruth Tshombe * [[Thure Lindhardt]] – Peter Levin * [[Sanna Sundqvist]] – Greta Beskow * [[Mattias Nordkvist]] – [[Bo Beskow]] * [[Sven Ahlström]] – [[Sture Linnér]] ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Filmlinks}} [[Kategori:Film fra 2023]] [[Kategori:Film fra Sverige]] [[Kategori:Dramafilm fra Sverige]] [[Kategori:Thrillere]] [[Kategori:Biografiske film fra Sverige]] [[Kategori:Film baseret på biografier]] [[Kategori:Film instrueret af Per Fly]] fc73mkb4ofh6j0pbrwlohdty8yb8d2h 11751830 11751807 2024-04-26T07:29:58Z Villy Fink Isaksen 8725 af amerikanske [[komponist]] [[Samuel Barber]] wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = Hammarskjöld | dansk titel = Hammarskjöld | anden titel = | genre = [[Dramafilm|Drama]], [[thriller]] | instruktør = [[Per Fly]] | producent = Patrick Ryborn | manuskript = Per Fly og [[Ulf Ryberg]] | original = | filmholdsmedlem = | musik = Raymond Enoksen | soundtrack = | fotografering = John Christian Rosenlund | klipper = Fredrik Morheden | skuespillere = [[Mikael Persbrandt]], Francis Chouler, [[Thure Lindhardt]], [[Richard Brake]], [[Sara Soulié]], [[Caspar Phillipson]], Cian Barry, Colin Salmon m.fl. | studie = Unlimited Stories AB | distributør = [[Nordisk Film]] | udgivet = 18. april 2024 i Danmark | censur = 15 år | længde = 114 min. | land = Sverige | priser = | sprog = Engelsk, svensk | budget = 78 mio. SEK<ref name="Andersson">{{cite web | last=Andersson | first=Jan-Olov | title=”Hammarskjöld” med Mikael Persbrandt är årets största svenska filmsatsning | website=[[Aftonbladet]] | date=22. juni 2023 | url=https://www.aftonbladet.se/nojesbladet/film/a/P4XPdz/hammarskjold-med-mikael-persbrandt-ar-arets-storsta-svenska-filmsatsning | language=sv | access-date=26. april 2024}}</ref> | indtjening = | forgænger = | fortsættelse = | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = 26676104 | scope = | cinemazone = | danskefilm = | danskefilm-stumfilm = | danskfilmogtv = | dk-filmografi = | filmcentralen = | sfdb = | hjemmeside = }} '''''Hammarskjöld''''' er en [[Sverige|svensk]] drama-thriller fra 2023, der er instrueret af den danske filminstruktør [[Per Fly]], der har skrevet manuskriptet sammen med [[Ulf Ryberg]]. Filmen er baseret på den svenske topdiplomat [[Dag Hammarskjöld]]s liv.<ref name=":0">{{Webbref|titel=Producenten: "Vi är redo för Hammarskjöld nu"|url=https://www.moviezine.se/nyheter/intervju-storfilm-hammarskjold|verk=MovieZine|hämtdatum=2023-02-12}}</ref><ref name=":1">{{Webbref|titel=Första bilderna på Persbrandt i "Hammarskjöld"|url=https://www.moviezine.se/nyheter/forsta-bilderna-mikael-persbrandt-i-hammarskjold|verk=MovieZine|hämtdatum=2023-02-12}}</ref><ref name=":2">{{Webbref|titel=Persbrandt: Vill se mer av Dag Hammarskjöld i mig|url=https://www.aftonbladet.se/a/bgqgpv|verk=www.aftonbladet.se|datum=2023-02-09|hämtdatum=2023-02-12|språk=sv}}</ref><ref name=":3">{{Webbref|titel=Hammarskjöld|url=https://www.imdb.com/title/tt26676104/?ref_=nm_flmg_unrel_1_act|hämtdatum=2023-02-12|förnamn=Per|efternamn=Fly}}</ref> Filmen er produceret af Patrick Ryborn og er indspillet i [[Sydafrika]], [[New York]], [[Trollhättan]], [[Österlen]] og [[Norge]]. Filmen er udgivet af [[Nordisk Film]] og havde svensk biografpremiere 25. december 2023 og dansk premiere 18. april 2024.<ref name="Biografklub DK">{{cite web | title=HAMMARSKJOLD | website=[[Biografklub Danmark]] | date=18. april 2024 | url=https://biografklubdanmark.dk/film/film-saeson-2023-2024/hammarskjold/ | language=da | access-date=25. april 2024}}</ref> Filmen er en co-produktion mellem [[Nordisk Film]], [[Sveriges Television|SVT]], [[C More]], [[Film i Väst]], Nordsvensk Filmunderhållning, Maipo Film i Norge og er støttet af Svenska Filminstitutet, [[Norsk Filminstitutt]], [[Nordisk Film & TV Fond]] og [[DR]].<ref name="Nordisk Film & TV Fond">{{cite web | title=Mikael Persbrandt stars as Dag Hammarskjöld in Per Fly film sold by Beta Cinema | website=Nordisk Film & TV Fond | date=9. februar 2023 | url=https://nordiskfilmogtvfond.com/news/stories/mikael-persbrandt-stars-as-dag-hammarskjold-in-per-fly-film-sold-by-beta-cinema | access-date=26. april 2024}}</ref> ==Handling== {{Spoiler}} Filmen tager sin begyndelse i [[1961]], hvor den svenske diplomat [[Dag Hammarskjöld]] har et år tilbage på posten som [[FN's generalsekretær]]. Vi følger Congokrisens begyndelse i Belgisk Congo, hvor en hel landsby udryddes af mineejere. Bag det står politikeren [[Moïse Tshombe]]. Under urolighederne henrettes statsminister [[Patrice Lumumba]] i januar 1961 og Hammarskjöld beslutter, at FN må intervenere. Det sker ved at indsætte fredsbevarende styrker i landet i juli 1960. Hammarskjöld mødes med massiv kritik fra Rusland i FN's sikkerhedsråd, men bliver som generalsekretær. Dag Hammarskjöld rejser hjem til Sverige, hvor han genforenes med nogle venner og beslutter sig for at købe hus i Österlen, når han går af som generalsekretær. Snart må han tilbage på jobbet, idet situationen i Congo spidser til. Han påtager sig den svære, nærmest umulige opgave at formidle fred i landet, hvilket ender med at blive hans endeligt. Kort før afgang bliver Hammarskjöld meddelt, at der alligevel ikke er nogen eksorte til det fly, han skal med til [[Ndola]]. Han tager afsted alligevel, men kort før landing i Ndola skydes flyet ned og Hammerskjöld såvel som hans nærmeste medarbejdere omkommer i styrtet. Filmen slutter med [[Adagio for Strings]] af amerikanske [[komponist]] [[Samuel Barber]], fremført af [[Royal Scottish National Orchestra]].<ref>[https://www.imdb.com/title/tt26676104/soundtrack/?ref_=tt_trv_snd IMDB: Hammarskjöld]</ref> {{Slutspoiler}} == Medvirkende == * [[Mikael Persbrandt]] – [[Dag Hammarskjöld]] ** [[Edvin Endre]] – Dag Hammarskjöld som ung * [[Francis Chouler]] – Bill Ranalla * [[Richard Brake]] – Hunter * [[Sara Soulié]] – Hanna * [[Hakeem Kae-Kazim]] – [[Moïse Tshombe]] * [[Cian Barry]] – Wieschhoff * [[Colin Salmon]] – [[Ralph Bunche]] * [[Adam Neill]] – Lord Lansdowne * [[Celine Tshika]] – Ruth Tshombe * [[Thure Lindhardt]] – Peter Levin * [[Sanna Sundqvist]] – Greta Beskow * [[Mattias Nordkvist]] – [[Bo Beskow]] * [[Sven Ahlström]] – [[Sture Linnér]] ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Filmlinks}} [[Kategori:Film fra 2023]] [[Kategori:Film fra Sverige]] [[Kategori:Dramafilm fra Sverige]] [[Kategori:Thrillere]] [[Kategori:Biografiske film fra Sverige]] [[Kategori:Film baseret på biografier]] [[Kategori:Film instrueret af Per Fly]] t9cekhdha5zcqoa94647o263h3pr4h8 11751869 11751830 2024-04-26T08:22:54Z Brandsen 3884 /* Handling */ + sprogret wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = Hammarskjöld | dansk titel = Hammarskjöld | anden titel = | genre = [[Dramafilm|Drama]], [[thriller]] | instruktør = [[Per Fly]] | producent = Patrick Ryborn | manuskript = Per Fly og [[Ulf Ryberg]] | original = | filmholdsmedlem = | musik = Raymond Enoksen | soundtrack = | fotografering = John Christian Rosenlund | klipper = Fredrik Morheden | skuespillere = [[Mikael Persbrandt]], Francis Chouler, [[Thure Lindhardt]], [[Richard Brake]], [[Sara Soulié]], [[Caspar Phillipson]], Cian Barry, Colin Salmon m.fl. | studie = Unlimited Stories AB | distributør = [[Nordisk Film]] | udgivet = 18. april 2024 i Danmark | censur = 15 år | længde = 114 min. | land = Sverige | priser = | sprog = Engelsk, svensk | budget = 78 mio. SEK<ref name="Andersson">{{cite web | last=Andersson | first=Jan-Olov | title=”Hammarskjöld” med Mikael Persbrandt är årets största svenska filmsatsning | website=[[Aftonbladet]] | date=22. juni 2023 | url=https://www.aftonbladet.se/nojesbladet/film/a/P4XPdz/hammarskjold-med-mikael-persbrandt-ar-arets-storsta-svenska-filmsatsning | language=sv | access-date=26. april 2024}}</ref> | indtjening = | forgænger = | fortsættelse = | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = 26676104 | scope = | cinemazone = | danskefilm = | danskefilm-stumfilm = | danskfilmogtv = | dk-filmografi = | filmcentralen = | sfdb = | hjemmeside = }} '''''Hammarskjöld''''' er en [[Sverige|svensk]] drama-thriller fra 2023, der er instrueret af den danske filminstruktør [[Per Fly]], der har skrevet manuskriptet sammen med [[Ulf Ryberg]]. Filmen er baseret på den svenske topdiplomat [[Dag Hammarskjöld]]s liv.<ref name=":0">{{Webbref|titel=Producenten: "Vi är redo för Hammarskjöld nu"|url=https://www.moviezine.se/nyheter/intervju-storfilm-hammarskjold|verk=MovieZine|hämtdatum=2023-02-12}}</ref><ref name=":1">{{Webbref|titel=Första bilderna på Persbrandt i "Hammarskjöld"|url=https://www.moviezine.se/nyheter/forsta-bilderna-mikael-persbrandt-i-hammarskjold|verk=MovieZine|hämtdatum=2023-02-12}}</ref><ref name=":2">{{Webbref|titel=Persbrandt: Vill se mer av Dag Hammarskjöld i mig|url=https://www.aftonbladet.se/a/bgqgpv|verk=www.aftonbladet.se|datum=2023-02-09|hämtdatum=2023-02-12|språk=sv}}</ref><ref name=":3">{{Webbref|titel=Hammarskjöld|url=https://www.imdb.com/title/tt26676104/?ref_=nm_flmg_unrel_1_act|hämtdatum=2023-02-12|förnamn=Per|efternamn=Fly}}</ref> Filmen er produceret af Patrick Ryborn og er indspillet i [[Sydafrika]], [[New York]], [[Trollhättan]], [[Österlen]] og [[Norge]]. Filmen er udgivet af [[Nordisk Film]] og havde svensk biografpremiere 25. december 2023 og dansk premiere 18. april 2024.<ref name="Biografklub DK">{{cite web | title=HAMMARSKJOLD | website=[[Biografklub Danmark]] | date=18. april 2024 | url=https://biografklubdanmark.dk/film/film-saeson-2023-2024/hammarskjold/ | language=da | access-date=25. april 2024}}</ref> Filmen er en co-produktion mellem [[Nordisk Film]], [[Sveriges Television|SVT]], [[C More]], [[Film i Väst]], Nordsvensk Filmunderhållning, Maipo Film i Norge og er støttet af Svenska Filminstitutet, [[Norsk Filminstitutt]], [[Nordisk Film & TV Fond]] og [[DR]].<ref name="Nordisk Film & TV Fond">{{cite web | title=Mikael Persbrandt stars as Dag Hammarskjöld in Per Fly film sold by Beta Cinema | website=Nordisk Film & TV Fond | date=9. februar 2023 | url=https://nordiskfilmogtvfond.com/news/stories/mikael-persbrandt-stars-as-dag-hammarskjold-in-per-fly-film-sold-by-beta-cinema | access-date=26. april 2024}}</ref> ==Handling== {{Spoiler}} Filmen tager sin begyndelse i [[1961]], hvor den svenske diplomat [[Dag Hammarskjöld]] har et år tilbage på posten som [[FN's generalsekretær]]. Vi følger Congokrisens begyndelse i Belgisk Congo, hvor en hel landsby udryddes af mineejere. Bag det står politikeren [[Moïse Tshombe]]. Under urolighederne henrettes statsminister [[Patrice Lumumba]] i januar 1961 og Hammarskjöld beslutter, at FN må intervenere. Det sker ved at indsætte fredsbevarende styrker i landet i juli 1960. Hammarskjöld mødes med massiv kritik fra Rusland i FN's sikkerhedsråd, men bliver som generalsekretær. Dag Hammarskjöld rejser hjem til Sverige, hvor han genforenes med nogle venner og beslutter sig for at købe hus i Österlen, når han går af som generalsekretær. Snart må han tilbage på jobbet, idet situationen i Congo spidser til. Han påtager sig den svære, nærmest umulige opgave at formidle fred i landet, hvilket ender med at blive hans endeligt. Kort før afgang bliver Hammarskjöld meddelt, at der alligevel ikke er nogen eksorte til det fly, han skal med til [[Ndola]]. Han tager afsted alligevel, men kort før landing i Ndola skydes flyet ned og Hammerskjöld såvel som hans nærmeste medarbejdere omkommer i styrtet. Filmen slutter med [[Adagio for Strings]] af den amerikanske [[komponist]] [[Samuel Barber]], fremført af [[Royal Scottish National Orchestra]].<ref>[https://www.imdb.com/title/tt26676104/soundtrack/?ref_=tt_trv_snd IMDB: Hammarskjöld]</ref> {{Slutspoiler}} == Medvirkende == * [[Mikael Persbrandt]] – [[Dag Hammarskjöld]] ** [[Edvin Endre]] – Dag Hammarskjöld som ung * [[Francis Chouler]] – Bill Ranalla * [[Richard Brake]] – Hunter * [[Sara Soulié]] – Hanna * [[Hakeem Kae-Kazim]] – [[Moïse Tshombe]] * [[Cian Barry]] – Wieschhoff * [[Colin Salmon]] – [[Ralph Bunche]] * [[Adam Neill]] – Lord Lansdowne * [[Celine Tshika]] – Ruth Tshombe * [[Thure Lindhardt]] – Peter Levin * [[Sanna Sundqvist]] – Greta Beskow * [[Mattias Nordkvist]] – [[Bo Beskow]] * [[Sven Ahlström]] – [[Sture Linnér]] ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Filmlinks}} [[Kategori:Film fra 2023]] [[Kategori:Film fra Sverige]] [[Kategori:Dramafilm fra Sverige]] [[Kategori:Thrillere]] [[Kategori:Biografiske film fra Sverige]] [[Kategori:Film baseret på biografier]] [[Kategori:Film instrueret af Per Fly]] 62u583abcjcznib92b00w9c7uvywilh Adagio for strygere 0 1146831 11751732 2024-04-25T23:28:13Z Brandsen 3884 Skabt ved at oversætte siden "[[:sv:Special:Redirect/revision/53811921|Adagio för stråkar]]" wikitext text/x-wiki '''''Adagio for strygere''''' ([[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ''Adagio for Strings'') er et arrangement for [[Strygeorkester|strygeorkestre]] af den amerikanske komponist [[Samuel Barber]]. Værket stammer fra den anden sats af hans [[strygekvartet]] opus 11. Barber skrev arrangementet færdigt i 1936, samme år som han komponerede kvartetten. Det fremførtes for første gang 5. november 1938 af NBC Symphony Orchestra, dirigeret af [[Arturo Toscanini]]. ''Adagio for strygere'' er hyppigt anvendt i film og tv samt i i andre sammenhænge. Det er blandt andet med i filmene ''[[Elefantmanden (film)|Elefantmanden]]'' (1980), ''[[Platoon]]'' (1986) og ''[[Hammarskjöld]]'' (2023). Det blev afspillet, da [[Franklin D. Roosevelt]]<nowiki/>s død proklameredes i amerikansk radio samt ved [[Albert Einstein|Albert Einsteins]] og [[Grace Kelly|Ynde Kellys]] begravelser. Endelig har DJ'en [[Tiësto]] lavet en coverversion af arrangementet. == Referencer == * {{Kilde nyheder|url=http://www.nytimes.com/2010/03/07/arts/music/07barber.html?ref=arts|title=An Adagio for Strings, and for the Ages|date=7. marts 2010|language=engelsk}} [[Kategori:Musikalske værker]] 6kgo0vnaemqqd8de8lzrck3d8pcw2oy 11751733 11751732 2024-04-25T23:29:06Z Brandsen 3884 småret wikitext text/x-wiki '''''Adagio for strygere''''' ([[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ''Adagio for Strings'') er et arrangement for [[Strygeorkester|strygeorkestre]] af den amerikanske [[komponist]] [[Samuel Barber]]. Værket stammer fra den anden sats af hans [[strygekvartet]] opus 11. Barber skrev arrangementet færdigt i 1936, samme år som han komponerede kvartetten. Det fremførtes for første gang 5. november 1938 af NBC Symphony Orchestra, dirigeret af [[Arturo Toscanini]]. ''Adagio for strygere'' er hyppigt anvendt i film og tv samt i andre sammenhænge. Det er blandt andet med i filmene ''[[Elefantmanden (film)|Elefantmanden]]'' (1980), ''[[Platoon]]'' (1986) og ''[[Hammarskjöld]]'' (2023). Det blev afspillet, da [[Franklin D. Roosevelt]]<nowiki/>s død proklameredes i amerikansk radio samt ved [[Albert Einstein|Albert Einsteins]] og [[Grace Kelly|Ynde Kellys]] begravelser. Endelig har DJ'en [[Tiësto]] lavet en coverversion af arrangementet. == Referencer == * {{Kilde nyheder|url=http://www.nytimes.com/2010/03/07/arts/music/07barber.html?ref=arts|title=An Adagio for Strings, and for the Ages|date=7. marts 2010|language=engelsk}} {{musikstub}} [[Kategori:Musikalske værker]] 107xnegzas2bxi2grr1civaanihgfnc 11751734 11751733 2024-04-25T23:29:19Z Brandsen 3884 Brandsen flyttede siden [[Adagio for Strings]] til [[Adagio for strygere]]: Dansk navn wikitext text/x-wiki '''''Adagio for strygere''''' ([[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ''Adagio for Strings'') er et arrangement for [[Strygeorkester|strygeorkestre]] af den amerikanske [[komponist]] [[Samuel Barber]]. Værket stammer fra den anden sats af hans [[strygekvartet]] opus 11. Barber skrev arrangementet færdigt i 1936, samme år som han komponerede kvartetten. Det fremførtes for første gang 5. november 1938 af NBC Symphony Orchestra, dirigeret af [[Arturo Toscanini]]. ''Adagio for strygere'' er hyppigt anvendt i film og tv samt i andre sammenhænge. Det er blandt andet med i filmene ''[[Elefantmanden (film)|Elefantmanden]]'' (1980), ''[[Platoon]]'' (1986) og ''[[Hammarskjöld]]'' (2023). Det blev afspillet, da [[Franklin D. Roosevelt]]<nowiki/>s død proklameredes i amerikansk radio samt ved [[Albert Einstein|Albert Einsteins]] og [[Grace Kelly|Ynde Kellys]] begravelser. Endelig har DJ'en [[Tiësto]] lavet en coverversion af arrangementet. == Referencer == * {{Kilde nyheder|url=http://www.nytimes.com/2010/03/07/arts/music/07barber.html?ref=arts|title=An Adagio for Strings, and for the Ages|date=7. marts 2010|language=engelsk}} {{musikstub}} [[Kategori:Musikalske værker]] 107xnegzas2bxi2grr1civaanihgfnc Adagio for Strings 0 1146832 11751735 2024-04-25T23:29:19Z Brandsen 3884 Brandsen flyttede siden [[Adagio for Strings]] til [[Adagio for strygere]]: Dansk navn wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Adagio for strygere]] nsqef41c14g4eiecl0ymxluu6bhf8zs Radio-mysteriet 0 1146833 11751742 2024-04-26T01:12:58Z Nikolai Kurbatov 306557 Ny side: {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hente... wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Radio-mysteriet''''' (originaltitel '''''Rivals''''') er en [[stumfilm]] fra 1923 af [[Harry Piel]].<ref>[https://letterboxd.com/film/rivals-1923/ Rivals]</ref> == Medvirkende == * [[Harry Piel]] * [[Inge Helgard]] * [[Adolf Klein]] * [[Karl Platen]] * [[Charly Berger]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Stumfilm fra Tyskland]] [[Kategori:Tyske film fra 1923]] [[Kategori:Stumfilm fra Storbritannien]] 7coe3ewg1dz8az2yoww87cqr6xh1wrg Rivals (film fra 1923) 0 1146834 11751743 2024-04-26T01:14:01Z Nikolai Kurbatov 306557 Omdirigering til [[Radio-mysteriet]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Radio-mysteriet]] 3nma3d4sg0ru07pdv712rf1rp0ke54o Sejrherren 0 1146835 11751744 2024-04-26T01:16:15Z Nikolai Kurbatov 306557 Ny side: {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hente... wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Sejrherren''''' (originaltitel '''''Romance Land''''') er en [[USA|amerikansk]] [[stumfilm]] fra 1923 af [[Edward Sedgwick]].<ref>[https://letterboxd.com/film/romance-land/ Romance Land]</ref><ref>[https://catalog.afi.com/Film/11757-ROMANCE-LAND ROMANCE LAND]</ref> == Medvirkende == * [[Tom Mix]] som Hawkins * [[Barbara Bedford]] som Nan Harvess * [[Frank Brownlee]] som Hazen * [[George Webb]] som Bill * [[Pat Chrisman]] som White Eagle == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Stumfilm fra USA]] [[Kategori:Amerikanske film fra 1923]] lkwo8n1vjudqdsy1jsbqg54amw8vwup Romance Land 0 1146836 11751745 2024-04-26T01:16:55Z Nikolai Kurbatov 306557 Omdirigering til [[Sejrherren]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Sejrherren]] g4h4ay9chk94oirwbso59l7bb9n037a Gadesangersken Rosita 0 1146837 11751746 2024-04-26T01:19:20Z Nikolai Kurbatov 306557 Ny side: {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hente... wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Gadesangersken Rosita''''' (originaltitel '''''Rosita''''') er en [[USA|amerikansk]] [[stumfilm]] fra 1923 af [[Ernst Lubitsch]].<ref>[https://letterboxd.com/film/rosita/ Rosita]</ref><ref>[https://catalog.afi.com/Catalog/moviedetails/11784 ROSITA]</ref> == Medvirkende == * [[Mary Pickford]] som Rosita * [[Holbrook Blinn]] * [[Irene Rich]] * [[George Walsh]] som Don Diego * [[Charles Belcher]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Stumfilm fra USA]] [[Kategori:Amerikanske film fra 1923]] lbk9uetye9kqr5td3av4brqx13sklpm 11751747 11751746 2024-04-26T01:19:47Z Nikolai Kurbatov 306557 kat wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} '''''Gadesangersken Rosita''''' (originaltitel '''''Rosita''''') er en [[USA|amerikansk]] [[stumfilm]] fra 1923 af [[Ernst Lubitsch]].<ref>[https://letterboxd.com/film/rosita/ Rosita]</ref><ref>[https://catalog.afi.com/Catalog/moviedetails/11784 ROSITA]</ref> == Medvirkende == * [[Mary Pickford]] som Rosita * [[Holbrook Blinn]] * [[Irene Rich]] * [[George Walsh]] som Don Diego * [[Charles Belcher]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Stumfilm fra USA]] [[Kategori:Amerikanske film fra 1923]] [[Kategori:Dramafilm fra USA]] 3vv6d35mxxiw6t9hlb205sgi61i1jl1 Rosita (film fra 1923) 0 1146838 11751748 2024-04-26T01:20:32Z Nikolai Kurbatov 306557 Omdirigering til [[Gadesangersken Rosita]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Gadesangersken Rosita]] l0sbag5t7srqhbdvtwxlikdw6j374aq Perennialisme 0 1146839 11751749 2024-04-26T01:34:53Z PlatonsDiscipel 467260 Artikel oprettet wikitext text/x-wiki '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] tilgang, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, som er en del af alle autentiske religiøse og åndelige traditioner. Essensen af perennialismen er ideen om, at alle de store verdensreligioner og visdomstraditioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Konceptet om en universel, tidløs visdom findes i forskellige former i mange kulturer og æraer. Tanker blev allerede fremført af græske filosoffer som Pythagoras, Platon og Plotin, som mente, at der var en transcendent verden, som var fundamental for virkeligheden. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske filosofiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken Perennialisme har haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning. Traditionalisterne [[Frithjof Schuon]] og [[René Guénon]] samt tænkere som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har alle bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] mest berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 er en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes. "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, 2001. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == c4rau3stzf3ldb7p3n4yk9bh720ijwk 11751750 11751749 2024-04-26T01:37:40Z PlatonsDiscipel 467260 Opretter side wikitext text/x-wiki '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] tilgang, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, som er en del af alle autentiske religiøse traditioner. Essensen af perennialismen er ideen om, at alle de store verdensreligioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Konceptet om en universel, tidløs visdom findes i forskellige former i mange kulturer og æraer og blev allerede fremført af græske filosoffer som [[Platon]]. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske filosofiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken Perennialisme har haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning. Traditionalisterne [[Frithjof Schuon]] og [[René Guénon]] samt tænkere som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har alle bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] mest berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 er en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes. "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, 2001. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == g199vn3r79l2431rv2s1h1gxboxktuz 11751752 11751750 2024-04-26T01:39:56Z PlatonsDiscipel 467260 /* Litteratur */ kilde wikitext text/x-wiki '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] tilgang, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, som er en del af alle autentiske religiøse traditioner. Essensen af perennialismen er ideen om, at alle de store verdensreligioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Konceptet om en universel, tidløs visdom findes i forskellige former i mange kulturer og æraer og blev allerede fremført af græske filosoffer som [[Platon]]<ref>[[Carsten Høeg]] og [[Hans Ræder]]: ''Platons Skrifter'' (1954) [[C.A. Reitzels Boghandel|C.A. Reitzels forlag]]</ref>. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske filosofiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken Perennialisme har haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning. Traditionalisterne [[Frithjof Schuon]] og [[René Guénon]] samt tænkere som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har alle bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] mest berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 er en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes. "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, 2001. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == hjrl8oddcs7rprm1ghxzc8emd68jdlk 11751753 11751752 2024-04-26T01:40:54Z PlatonsDiscipel 467260 wikitext text/x-wiki '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] tilgang, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, som er en del af alle autentiske religiøse traditioner. Essensen af perennialismen er ideen om, at alle de store verdensreligioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Konceptet om en universel, tidløs visdom findes i forskellige former i mange kulturer og æraer og blev allerede fremført af græske filosoffer som [[Platon]]<ref>[[Carsten Høeg]] og [[Hans Ræder]]: ''Platons Skrifter'' (1954) [[C.A. Reitzels Boghandel|C.A. Reitzels forlag]]</ref>. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske filosofiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken Perennialisme har haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning. Traditionalisterne [[Frithjof Schuon]] og [[René Guénon]] samt tænkere som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har alle bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] mest berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 er en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes. "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, 2001. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Teologi]] 9bff1luwdeikedwcx3mz6cqxxinfk20 11751754 11751753 2024-04-26T01:42:11Z PlatonsDiscipel 467260 Kilder andært wikitext text/x-wiki '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] tilgang, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, som er en del af alle autentiske religiøse traditioner. Essensen af perennialismen er ideen om, at alle de store verdensreligioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Konceptet om en universel, tidløs visdom findes i forskellige former i mange kulturer og æraer og blev allerede fremført af græske filosoffer som [[Platon]]<ref>[[Carsten Høeg]] og [[Hans Ræder]]: ''Platons Skrifter'' (1954) [[C.A. Reitzels Boghandel|C.A. Reitzels forlag]]</ref>. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske filosofiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken Perennialisme har haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning. Traditionalister som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har i moderne tid bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] mest berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 er desuden en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes. "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, 2001. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Teologi]] ip3o4njpyjcab78px5kfg6aqdog8e8w 11751755 11751754 2024-04-26T01:50:46Z PlatonsDiscipel 467260 Leibniz wikitext text/x-wiki '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] tilgang, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, som er en del af alle autentiske religiøse traditioner<ref>Smith 2006</ref>. Essensen af perennialismen er ideen om, at alle de store verdensreligioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. == Vigtige repræsentanter == Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Konceptet om en universel, tidløs visdom findes i forskellige former i mange kulturer og æraer og blev allerede fremført af græske filosoffer som [[Platon]]<ref>[[Carsten Høeg]] og [[Hans Ræder]]: ''Platons Skrifter'' (1954) [[C.A. Reitzels Boghandel|C.A. Reitzels forlag]]</ref>. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske filosofiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken. [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] (1646-1716) var en tysk filosof, matematiker, videnskabsmand og diplomat, der var en central figur i den intellektuelle udvikling i Europa i det 17. og 18. århundrede<ref>Aiton, Eric J., and Cristina Corredor Lanas. ''Leibniz: a biography''. Bristol and Boston: Hilger, 1985.</ref>. Selvom Leibniz ikke udtrykkeligt identificerede sig som en perennialist, er hans tænkning blevet forbundet med perennialistiske ideer på grund af hans syn på en universel harmoni og orden i verden. Hans ideer om monader som grundlæggende enheder i universet og princippet om de identisk uadskillelige kan også ses som tidlige forsøg på at forstå den dybere struktur og enhed i virkeligheden. Perennialisme har haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning. Traditionalister som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har i moderne tid bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] mest berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 er desuden en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes. "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, 2001. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Teologi]] oq39aud50l4pwd8l6z6xmi0tzakqi9x 11751756 11751755 2024-04-26T01:51:09Z PlatonsDiscipel 467260 /* Vigtige repræsentanter */ rettelse wikitext text/x-wiki '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] tilgang, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, som er en del af alle autentiske religiøse traditioner<ref>Smith 2006</ref>. Essensen af perennialismen er ideen om, at alle de store verdensreligioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Konceptet om en universel, tidløs visdom findes i forskellige former i mange kulturer og æraer og blev allerede fremført af græske filosoffer som [[Platon]]<ref>[[Carsten Høeg]] og [[Hans Ræder]]: ''Platons Skrifter'' (1954) [[C.A. Reitzels Boghandel|C.A. Reitzels forlag]]</ref>. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske filosofiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken. [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] (1646-1716) var en tysk filosof, matematiker, videnskabsmand og diplomat, der var en central figur i den intellektuelle udvikling i Europa i det 17. og 18. århundrede<ref>Aiton, Eric J., and Cristina Corredor Lanas. ''Leibniz: a biography''. Bristol and Boston: Hilger, 1985.</ref>. Selvom Leibniz ikke udtrykkeligt identificerede sig som en perennialist, er hans tænkning blevet forbundet med perennialistiske ideer på grund af hans syn på en universel harmoni og orden i verden. Hans ideer om monader som grundlæggende enheder i universet og princippet om de identisk uadskillelige kan også ses som tidlige forsøg på at forstå den dybere struktur og enhed i virkeligheden. Perennialisme har haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning. Traditionalister som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har i moderne tid bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] mest berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 er desuden en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes. "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, 2001. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Teologi]] 92fvn9twtt8jxfy9r457p5lsi1n2gh0 11751757 11751756 2024-04-26T02:04:14Z PlatonsDiscipel 467260 Rettelse wikitext text/x-wiki '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] teori, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, der er en del af alle religioner<ref>Smith 2006</ref>. Essensen af perennialismen er ideen om, at de store verdensreligioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Ideen om en universel, tidløs lære findes i forskellige former i mange kulturer og æraer og blev allerede fremført af græske filosoffer som [[Platon]]<ref>[[Carsten Høeg]] og [[Hans Ræder]]: ''Platons Skrifter'' (1954) [[C.A. Reitzels Boghandel|C.A. Reitzels forlag]]</ref>. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken. [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] (1646-1716) var en tysk filosof, matematiker, videnskabsmand og diplomat, der var en central figur i den intellektuelle udvikling i Europa i det 17. og 18. århundrede<ref>Aiton, Eric J., and Cristina Corredor Lanas. ''Leibniz: a biography''. Bristol and Boston: Hilger, 1985.</ref>. Selvom Leibniz ikke udtrykkeligt identificerede sig som en perennialist, er hans tænkning blevet forbundet med perennialistiske ideer på grund af hans syn på en universel harmoni og orden i verden. Hans ideer om monader som grundlæggende enheder i universet og princippet om de identisk uadskillelige kan også ses som tforsøg på at forstå den dybere struktur og enhed i virkeligheden. Perennialisme har også haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning i moderne tid. Traditionalister som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. Desuden er forfatteren [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes (2001). "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, pp. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Teologi]] 5vukboen5ebk6fsldmog1gb1j2joc8p 11751806 11751757 2024-04-26T06:11:37Z Hjart 190510 Dublet wikitext text/x-wiki {{Dublet|Philosophia perennis}} '''Perennialisme''' (latin ''philosophia perennis'') er en [[Filosofi|filosofisk]] og [[Teologi|teologisk]] teori, som hævder, at der findes en universel, tidløs lære, der er en del af alle religioner<ref>Smith 2006</ref>. Essensen af perennialismen er ideen om, at de store verdensreligioner indeholder kernen af en universel sandhed, som er konstant på tværs af kulturelle og historiske forskelle. Perennialismens rødder kan spores tilbage til forskellige filosofiske og religiøse traditioner gennem historien. Ideen om en universel, tidløs lære findes i forskellige former i mange kulturer og æraer og blev allerede fremført af græske filosoffer som [[Platon]]<ref>[[Carsten Høeg]] og [[Hans Ræder]]: ''Platons Skrifter'' (1954) [[C.A. Reitzels Boghandel|C.A. Reitzels forlag]]</ref>. I Renæssancen blev gamle tekster og genopdaget og studeret, hvilket førte til en interesse for universelle filosofiske ideer, der oversteg religiøse skel. I 1540 udgav [[Agostino Steuco]] bogen ''De perenni philosophia'', som er ophav til begrebet perennialisme<ref>Steuchus 2017</ref>. Her argumenterede han for ideen om en evig, universel filosofi, der er til stede i alle autentiske traditioner, og som strækker sig tilbage til antikken. [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] (1646-1716) var en tysk filosof, matematiker, videnskabsmand og diplomat, der var en central figur i den intellektuelle udvikling i Europa i det 17. og 18. århundrede<ref>Aiton, Eric J., and Cristina Corredor Lanas. ''Leibniz: a biography''. Bristol and Boston: Hilger, 1985.</ref>. Selvom Leibniz ikke udtrykkeligt identificerede sig som en perennialist, er hans tænkning blevet forbundet med perennialistiske ideer på grund af hans syn på en universel harmoni og orden i verden. Hans ideer om monader som grundlæggende enheder i universet og princippet om de identisk uadskillelige kan også ses som tforsøg på at forstå den dybere struktur og enhed i virkeligheden. Perennialisme har også haft en betydelig indflydelse på interreligiøs dialog, mystik og esoterisk tænkning i moderne tid. Traditionalister som [[Titus Burckhardt]] og [[Martin Lings]] har bidraget til udviklingen af perennialismen og dens betydning for forståelsen af religion og åndelighed<ref>Burckhardt 2003</ref>. Desuden er forfatteren [[Aldous Huxley|Aldous Huxleys]] berømte værk ''Den evige filosofi'' fra 1945 en dybdegående undersøgelse af de fælles træk ved de store verdensreligioner og mystiske traditioner<ref>Huxley 2017</ref>. I bogen argumenterer Huxley for eksistensen af en universel filosofi, der går på tværs af kulturelle og religiøse skel. Han udforsker også ideen om, at mennesket kan opnå en direkte erfaring af det guddommelige gennem åndelig praksis og erkendelse. == Litteratur == * Bronkhorst, Johannes (2001). "The perennial philosophy and the law of karma." ''Aldous Huxley between East and West''. Brill, pp. 175-189. * Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. WW, Inc, 2003. * d'Angers, J. E. (1961). Épictète et Sénèque d'après le De perenni philosophia d'Augustin Steuco (1496-1549). ''Revue des sciences religieuses'', ''35''(1), 1-31. * Fabbri, Renaud. "Introduction to the Perennialist School." ''Religioperennis. org. Religio-Perennis, n. d. Web'' 5 (2009). * Granada, M. A. (1994). Agostino Steuco y la" perennis philosophia". ''Daimon Revista Internacional de Filosofia'', (8), 23-38. * Huxley, Aldous (2017). ''Den evige filosofi:(philosophia perennis)''. Lindhardt og Ringhof * Muccillo, M. (1988). La" prisca theologia" nel" De perenni philosophia" di Agostino Steuco. ''Rinascimento'', ''28'', 41. * Smith, Huston. "Is there a perennial philosophy?." ''Journal of the American Academy of Religion'' 55.3 (1987): 553-566. * Steuchus, Augustinus. ''De perenni philosophia libri X''. per Nicolaum Bryling. et Sebastianum Francken, 2017. * Widmann, Gustav. "The Perennial Philosophy." (1950): 618-622. == Referencer == [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Teologi]] 1ds3lt7idxjmpfgi14u8zp6ng8py258 Titus Burckhardt 0 1146840 11751758 2024-04-26T02:15:10Z PlatonsDiscipel 467260 Opretter side wikitext text/x-wiki '''Titus Burckhardt''' (24. oktober 1908 - 15. januar1984) var en schweizisk forfatter, filosof, kunsthistoriker, mystik og [[Perennialisme|perennialistisk]] tænker. Han blev født i Firenze i Italien, men voksede op i Basel i Schweiz. Burckhardt var en af de mest fremtrædende figurer inden for traditionalistisk og esoterisk tænkning i det 20. århundrede og lavede betydelige bidrag til forståelsen af kunst, religion og åndelighed<ref>Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. World Wisdom, Inc, 2003.</ref>. Burckhardt var dybt påvirket af den traditionelle lære fra forskellige kulturer, især islamske, kristne og buddhistiske traditioner. Han var en fortaler for [[Perennialisme|perennialismen]] og troede på, at der er en universel, tidløs sandhed, der er til stede i alle autentiske religiøse traditioner<ref>Davar, Mohamad M., and Fatemeh Mohamadi Salamian. "Perennial Philosophy in the Intellectual Foundations of Seyyed Hossein Nasr and Titus Burckhardt." ''International Journal of Multicultural and Multireligious Understanding'' 8.2 (2021): 241-250.</ref>. Burckhardts værker afspejler hans dybe forståelse af traditionel åndelighed og hans engagement i at bevare og formidle denne visdom til moderne læsere. Han var en nøglefigur inden for perennialismen og fortsatte med at inspirere generationer af åndelige søgere og studerende af traditionel visdom. == Bibliografi == * ''Land am Rande der Zeit. Eine Beschreibung der marokkanischen Kultur.'' Graf, Basel 1941. * ''Schweizer Volkskunst/Art Populaire Suisse.'' Graf, Basel 1941. * ''Vom Sufitum. Einführung in die Mystik des Islams.'' Barth, München-Planegg 1953. Stark erweiterte Neuauflage unter dem Titel ''Sufismus – Einführung in eine Sprache der Mystik.'' Chalice, Xanten 2018, <nowiki>ISBN 978-3-942914-27-7</nowiki>. * ''Vom Wesen heiliger Kunst in den Weltreligionen.'' Origo, Zürich 1955. Stark erweiterte Neuausgabe als: ''Heilige Kunst in den Weltreligionen.'' Chalice, Xanten 2018, <nowiki>ISBN 978-3-942914-29-1</nowiki>. * ''Tessin.'' Graf (''Das Volkserbe der Schweiz,'' 1), Basel 1943; 2. erw. A. 1956. * ''Siena, Stadt der Jungfrau.'' Graf, Olten 1958. * ''Alchemie – Sinn und Weltbild.'' Walter Verlag, Olten 1960. Neuausgabe als: ''Alchimie – Sinn und Weltbild.'' Chalice, Xanten 2018, ISBN * 978-3-942914-28-4. * ''Fes, Stadt des Islam.'' Graf, Olten 1960. Neuausgabe 2015, mit einem Nachwort von Navid Kermani, C.H. Beck, München 2015, <nowiki>ISBN 978-3-406-68288-9</nowiki>. * ''Chartres und die Geburt der Kathedrale.'' Graf, Olten 1962. * ''Von wunderbaren Büchern. Erlebnisse und Betrachtungen bei der Herausgabe frühmittelalterlicher Handschriften.'' Graf, Olten 1963. * ''Lachen und Weinen. Liebeslieder / Malereien der deutschen Romantik.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964. * ''Die Jagd. Aus alten Jagdbüchern. Jagdbilder des späten Mittelalters und der Renaissance.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964. * ''Der wilde Westen. Berichte, Bilder und Gesänge.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1966. * ''Die maurische Kultur in Spanien.'' Callwey, München 1970; 2. erw. A. ebd. 1980, <nowiki>ISBN 3-7667-0510-5</nowiki>. * ''Marokko, Westlicher Orient. Ein Reiseführer.'' Walter, Olten 1972, <nowiki>ISBN 3-530-12780-9</nowiki>. * ''Spiegel der Weisheit. Texte zu Wissenschaft, Mythos, Religion und Kunst.'' Diederichs, München 1992 == Referencer == dszuvm15kt8iyo1cww9kaa2i3akmjtj 11751759 11751758 2024-04-26T02:16:40Z PlatonsDiscipel 467260 wikitext text/x-wiki '''Titus Burckhardt''' (24. oktober 1908 - 15. januar1984) var en schweizisk forfatter, filosof, kunsthistoriker, mystik og [[Perennialisme|perennialistisk]] tænker. Han blev født i Firenze i Italien, men voksede op i Basel i Schweiz. Burckhardt var en af de mest fremtrædende figurer inden for traditionalistisk og esoterisk tænkning i det 20. århundrede og lavede betydelige bidrag til forståelsen af kunst, religion og åndelighed<ref>Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. World Wisdom, Inc, 2003.</ref>. Burckhardt var dybt påvirket af den traditionelle lære fra forskellige kulturer, især islamske, kristne og buddhistiske traditioner. Han var en fortaler for [[Perennialisme|perennialismen]] og troede på, at der er en universel, tidløs sandhed, der er til stede i alle autentiske religiøse traditioner<ref>Davar, Mohamad M., and Fatemeh Mohamadi Salamian. "Perennial Philosophy in the Intellectual Foundations of Seyyed Hossein Nasr and Titus Burckhardt." ''International Journal of Multicultural and Multireligious Understanding'' 8.2 (2021): 241-250.</ref>. Burckhardts værker afspejler hans dybe forståelse af traditionel åndelighed og hans engagement i at bevare og formidle denne visdom til moderne læsere. Han var en nøglefigur inden for perennialismen og fortsatte med at inspirere generationer af åndelige søgere og studerende af traditionel visdom. == Bibliografi == * ''Land am Rande der Zeit. Eine Beschreibung der marokkanischen Kultur.'' Graf, Basel 1941. * ''Schweizer Volkskunst/Art Populaire Suisse.'' Graf, Basel 1941. * ''Vom Sufitum. Einführung in die Mystik des Islams.'' Barth, München-Planegg 1953. Stark erweiterte Neuauflage unter dem Titel ''Sufismus – Einführung in eine Sprache der Mystik.'' Chalice, Xanten 2018, <nowiki>ISBN 978-3-942914-27-7</nowiki>. * ''Vom Wesen heiliger Kunst in den Weltreligionen.'' Origo, Zürich 1955. Stark erweiterte Neuausgabe als: ''Heilige Kunst in den Weltreligionen.'' Chalice, Xanten 2018, <nowiki>ISBN 978-3-942914-29-1</nowiki>. * ''Tessin.'' Graf (''Das Volkserbe der Schweiz,'' 1), Basel 1943; 2. erw. A. 1956. * ''Siena, Stadt der Jungfrau.'' Graf, Olten 1958. * ''Alchemie – Sinn und Weltbild.'' Walter Verlag, Olten 1960. Neuausgabe als: ''Alchimie – Sinn und Weltbild.'' Chalice, Xanten 2018, ISBN * 978-3-942914-28-4. * ''Fes, Stadt des Islam.'' Graf, Olten 1960. Neuausgabe 2015, mit einem Nachwort von Navid Kermani, C.H. Beck, München 2015, <nowiki>ISBN 978-3-406-68288-9</nowiki>. * ''Chartres und die Geburt der Kathedrale.'' Graf, Olten 1962. * ''Von wunderbaren Büchern. Erlebnisse und Betrachtungen bei der Herausgabe frühmittelalterlicher Handschriften.'' Graf, Olten 1963. * ''Lachen und Weinen. Liebeslieder / Malereien der deutschen Romantik.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964. * ''Die Jagd. Aus alten Jagdbüchern. Jagdbilder des späten Mittelalters und der Renaissance.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964. * ''Der wilde Westen. Berichte, Bilder und Gesänge.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1966. * ''Die maurische Kultur in Spanien.'' Callwey, München 1970; 2. erw. A. ebd. 1980, <nowiki>ISBN 3-7667-0510-5</nowiki>. * ''Marokko, Westlicher Orient. Ein Reiseführer.'' Walter, Olten 1972, <nowiki>ISBN 3-530-12780-9</nowiki>. * ''Spiegel der Weisheit. Texte zu Wissenschaft, Mythos, Religion und Kunst.'' Diederichs, München 1992 == Referencer == [[Kategori:Filosoffer fra Schweiz]] [[Kategori:Esoterikere]] pjlhs8wimkng42w58n8g56jyng4898f 11751760 11751759 2024-04-26T02:18:15Z PlatonsDiscipel 467260 Billede mv wikitext text/x-wiki [[Fil:Titus-Burckhardt-portrait-for-WikiCommons.jpg|thumb|Titus Burckhardt]] '''Titus Burckhardt''' (24. oktober 1908 - 15. januar1984) var en schweizisk forfatter, filosof, kunsthistoriker, mystiker og [[Perennialisme|perennialistisk]] tænker. Han blev født i Firenze i Italien, men voksede op i Basel i Schweiz. Burckhardt var en af de mest fremtrædende figurer inden for traditionalistisk og esoterisk tænkning i det 20. århundrede og lavede betydelige bidrag til forståelsen af kunst, religion og åndelighed<ref>Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. World Wisdom, Inc, 2003.</ref>. Burckhardt var dybt påvirket af den traditionelle lære fra forskellige kulturer, især islamske, kristne og buddhistiske traditioner. Han var en fortaler for [[Perennialisme|perennialismen]] og troede på, at der er en universel, tidløs sandhed, der er til stede i alle autentiske religiøse traditioner<ref>Davar, Mohamad M., and Fatemeh Mohamadi Salamian. "Perennial Philosophy in the Intellectual Foundations of Seyyed Hossein Nasr and Titus Burckhardt." ''International Journal of Multicultural and Multireligious Understanding'' 8.2 (2021): 241-250.</ref>. Burckhardts værker afspejler hans dybe forståelse af traditionel åndelighed og hans engagement i at bevare og formidle denne visdom til moderne læsere. Han var en nøglefigur inden for perennialismen og fortsatte med at inspirere generationer af åndelige søgere og studerende af traditionel visdom. == Bibliografi == * ''Land am Rande der Zeit. Eine Beschreibung der marokkanischen Kultur.'' Graf, Basel 1941. * ''Schweizer Volkskunst/Art Populaire Suisse.'' Graf, Basel 1941. * ''Vom Sufitum. Einführung in die Mystik des Islams.'' Barth, München-Planegg 1953. Stark erweiterte Neuauflage unter dem Titel ''Sufismus – Einführung in eine Sprache der Mystik.'' Chalice, Xanten 2018, <nowiki>ISBN 978-3-942914-27-7</nowiki>. * ''Vom Wesen heiliger Kunst in den Weltreligionen.'' Origo, Zürich 1955. Stark erweiterte Neuausgabe als: ''Heilige Kunst in den Weltreligionen.'' Chalice, Xanten 2018, <nowiki>ISBN 978-3-942914-29-1</nowiki>. * ''Tessin.'' Graf (''Das Volkserbe der Schweiz,'' 1), Basel 1943; 2. erw. A. 1956. * ''Siena, Stadt der Jungfrau.'' Graf, Olten 1958. * ''Alchemie – Sinn und Weltbild.'' Walter Verlag, Olten 1960. Neuausgabe als: ''Alchimie – Sinn und Weltbild.'' Chalice, Xanten 2018, ISBN * 978-3-942914-28-4. * ''Fes, Stadt des Islam.'' Graf, Olten 1960. Neuausgabe 2015, mit einem Nachwort von Navid Kermani, C.H. Beck, München 2015, <nowiki>ISBN 978-3-406-68288-9</nowiki>. * ''Chartres und die Geburt der Kathedrale.'' Graf, Olten 1962. * ''Von wunderbaren Büchern. Erlebnisse und Betrachtungen bei der Herausgabe frühmittelalterlicher Handschriften.'' Graf, Olten 1963. * ''Lachen und Weinen. Liebeslieder / Malereien der deutschen Romantik.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964. * ''Die Jagd. Aus alten Jagdbüchern. Jagdbilder des späten Mittelalters und der Renaissance.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964. * ''Der wilde Westen. Berichte, Bilder und Gesänge.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1966. * ''Die maurische Kultur in Spanien.'' Callwey, München 1970; 2. erw. A. ebd. 1980, <nowiki>ISBN 3-7667-0510-5</nowiki>. * ''Marokko, Westlicher Orient. Ein Reiseführer.'' Walter, Olten 1972, <nowiki>ISBN 3-530-12780-9</nowiki>. * ''Spiegel der Weisheit. Texte zu Wissenschaft, Mythos, Religion und Kunst.'' Diederichs, München 1992 == Referencer == [[Kategori:Filosoffer fra Schweiz]] [[Kategori:Esoterikere]] n836bfhxtt8pgugs67t9fheoid1xwhh 11751805 11751760 2024-04-26T06:08:51Z Hjart 190510 + infobox mm wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = ja }} '''Titus Burckhardt''' (24. oktober 1908 - 15. januar 1984) var en schweizisk forfatter, filosof, kunsthistoriker, mystiker og [[Perennialisme|perennialistisk]] tænker. Han blev født i [[Firenze]] i Italien, men voksede op i [[Basel]] i Schweiz. Burckhardt var en af de mest fremtrædende figurer inden for traditionalistisk og esoterisk tænkning i det 20. århundrede og lavede betydelige bidrag til forståelsen af kunst, religion og åndelighed<ref>Burckhardt, Titus. ''The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations''. World Wisdom, Inc, 2003.</ref>. Burckhardt var dybt påvirket af den traditionelle lære fra forskellige kulturer, især islamiske, kristne og buddhistiske traditioner. Han var en fortaler for [[Perennialisme|perennialismen]] og troede på, at der er en universel, tidløs sandhed, der er til stede i alle autentiske religiøse traditioner<ref>Davar, Mohamad M., and Fatemeh Mohamadi Salamian. "Perennial Philosophy in the Intellectual Foundations of Seyyed Hossein Nasr and Titus Burckhardt." ''International Journal of Multicultural and Multireligious Understanding'' 8.2 (2021): 241-250.</ref>. Burckhardts værker afspejler hans dybe forståelse af traditionel åndelighed og hans engagement i at bevare og formidle denne visdom til moderne læsere. Han var en nøglefigur inden for perennialismen og fortsatte med at inspirere generationer af åndelige søgere og studerende af traditionel visdom. == Bibliografi == * ''Land am Rande der Zeit. Eine Beschreibung der marokkanischen Kultur.'' Graf, Basel 1941. * ''Schweizer Volkskunst/Art Populaire Suisse.'' Graf, Basel 1941. * ''Vom Sufitum. Einführung in die Mystik des Islams.'' Barth, München-Planegg 1953. Stark erweiterte Neuauflage unter dem Titel ''Sufismus – Einführung in eine Sprache der Mystik.'' Chalice, Xanten 2018, <nowiki>ISBN 978-3-942914-27-7</nowiki>. * ''Vom Wesen heiliger Kunst in den Weltreligionen.'' Origo, Zürich 1955. Stark erweiterte Neuausgabe als: ''Heilige Kunst in den Weltreligionen.'' Chalice, Xanten 2018, <nowiki>ISBN 978-3-942914-29-1</nowiki>. * ''Tessin.'' Graf (''Das Volkserbe der Schweiz,'' 1), Basel 1943; 2. erw. A. 1956. * ''Siena, Stadt der Jungfrau.'' Graf, Olten 1958. * ''Alchemie – Sinn und Weltbild.'' Walter Verlag, Olten 1960. Neuausgabe als: ''Alchimie – Sinn und Weltbild.'' Chalice, Xanten 2018, ISBN * 978-3-942914-28-4. * ''Fes, Stadt des Islam.'' Graf, Olten 1960. Neuausgabe 2015, mit einem Nachwort von Navid Kermani, C.H. Beck, München 2015, <nowiki>ISBN 978-3-406-68288-9</nowiki>. * ''Chartres und die Geburt der Kathedrale.'' Graf, Olten 1962. * ''Von wunderbaren Büchern. Erlebnisse und Betrachtungen bei der Herausgabe frühmittelalterlicher Handschriften.'' Graf, Olten 1963. * ''Lachen und Weinen. Liebeslieder / Malereien der deutschen Romantik.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964. * ''Die Jagd. Aus alten Jagdbüchern. Jagdbilder des späten Mittelalters und der Renaissance.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964. * ''Der wilde Westen. Berichte, Bilder und Gesänge.'' (mit Schallplatte). Graf, Olten 1966. * ''Die maurische Kultur in Spanien.'' Callwey, München 1970; 2. erw. A. ebd. 1980, <nowiki>ISBN 3-7667-0510-5</nowiki>. * ''Marokko, Westlicher Orient. Ein Reiseführer.'' Walter, Olten 1972, <nowiki>ISBN 3-530-12780-9</nowiki>. * ''Spiegel der Weisheit. Texte zu Wissenschaft, Mythos, Religion und Kunst.'' Diederichs, München 1992 == Referencer == {{Reflist}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1908|1984|Burckhardt, Titus}} [[Kategori:Filosoffer fra Schweiz]] [[Kategori:Esoterikere]] mcx0au6nl96kis597v7f8y741097775 Founder's Building 0 1146841 11751811 2024-04-26T06:31:33Z Toxophilus 67353 Opretter artikel med indledning fra en:wiki wikitext text/x-wiki [[File:RoyalHolloway FrontEntrance.jpg|thumb|Indgangen til Founder's Building]] '''Founder's Building''' er den oprindelige bygning på [[Royal Holloway College]], [[University of London]] (RHUL), i [[Egham]], [[Surrey]], [[England]]. Den er et eksempel på [[Châteauestil|fransk-renæssancearkitektur]] i [[Storbritannien]], og den er modeleret efter franske chateauer som [[Château de Chambord]].<ref>[http://www.victorianweb.org/art/architecture/holloway/1.html Royal Holloway, University of London] J. Banjeree, The Victorian Web</ref> Det er den største bygning på campus. Opførslen blev på begyndt i 1876 og stod på frem til 1881. Den blev indviet i 1886. == Filmlokation == [[File:Founder's Building, Royal Holloway, University of London - Diliff.jpg|thumb|Det nordlige kvadrant.]] Bygningen er blevt brugt til optagelse af adskillige film og tv-serier inklsuive: * 1968 – ''[[Salt and Pepper (film)|Salt and Pepper]]''<ref>{{cite web |url= https://eghammuseum.org/local-films-tv/ |title= Films and TV Programmes filmed locally |publisher= Egham Museum |access-date= 26 September 2023 }}</ref> * 1992 – ''[[Howards End (film)|Howards End]]''<ref name=rhtv /> * 2001 – ''[[Antiques Roadshow]]''<ref name ="RHCWeb">{{cite web |url= https://www.royalholloway.ac.uk/about-us/our-history/our-story/in-tv-and-film/ |title= An inspiring location for study and on screen |publisher= Royal Holloway University of London |access-date= 26 September 2023 }}</ref> * 2002 – ''[[Midsomer Murders]]'' – ''Murder on St. Malley's Day''<ref name=rhtv /> * 2006 – ''[[Basic Instinct 2]]''<ref name=rhtv /> * 2009 – ''[[Trinity (britisk tv-serie)|Trinity]]''<ref name=rhtv /><ref>[http://www.rhul.ac.uk/Resources/Helper_apps/Message.asp?ref_no=2016 Royal Holloway stars in new ITV2 drama] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100802023457/http://www.rhul.ac.uk/Resources/Helper_apps/Message.asp?ref_no=2016 |date=2 August 2010 }} Royal Holloway. 11 September 2009</ref> * 2012 – ''[[Celebrity MasterChef]]''<ref name=rhtv /> * 2013 – ''[[Downton Abbey]]''<ref name=rhtv /> * 2015 – ''[[Avengers: Age of Ultron]]''<ref name=rhtv>{{cite web |title=In TV and film |url=https://www.royalholloway.ac.uk/about-us/our-history/our-story/in-tv-and-film/ |website=Royal Holloway, University of London |access-date=6 July 2023}}</ref><ref name=Thiel_2022>{{cite news |last= Thiel |first= Michele |date= 17 March 2022 |title= The pretty little town 55 minutes from London where Downton Abbey, Jack Ryan and Avengers were all filmed |work= MyLondon |url= https://www.mylondon.news/lifestyle/travel/pretty-little-town-55-minutes-20336977 |access-date= 26 September 2023 }}</ref> * 2017 – ''Delirium''<ref name="rhtv" /> * 2018 – ''[[The Split (tv-serie)|The Split]]''<ref>[https://venue.royalholloway.ac.uk/news/royal-holloway-features-in-bbc1s-the-split/ College venue website, accessed 20 July 2021]</ref> * 2019 – ''[[Jack Ryan (tv-serie)|Jack Ryan]]''<ref name=Thiel_2022/> * 2021 – ''[[Call the Midwife]]''<ref name=rhtv /> * 2023 – ''[[You (tv-serie)|You]]''<ref>{{cite news |last= Clarke |first= Chloe |date= 16 April 2022 |title= Netflix's 'You' reportedly being filmed at Royal Holloway as TikTok fans share videos |work= Surrey Live |url= https://www.getsurrey.co.uk/whats-on/film-news/netflixs-you-reportedly-being-filmed-23708534 |access-date= 26 September 2023 }}</ref> == Referencer == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} {{coord wd|region=GB|type=landmark}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:University of London]] [[Kategori:Surrey]] [[Kategori:Etableret i 1881]] 0u8u24gwsrq0lh09gd5gk1wtp9icpj8 Bowes Museum 0 1146843 11751828 2024-04-26T07:27:03Z Toxophilus 67353 Opretter artikel med indledning fra en:wiki wikitext text/x-wiki {{Infoboks museum |navn = Bowes Museum |lokalt navn = |billede = Bowes Museum.jpg |billedetekst = Bowes Museum |etableret = 1892 |nedlagt = |adresse = [[Barnard Castle]], [[County Durham]], [[England]] |type = [[Kunstmuseum]] |besøgende = |direktør = |kurator = |off_transport = |hjemmeside = [https://thebowesmuseum.org.uk/ thebowesmuseum.org.uk] |network = }} '''Bowes Museum''' er et [[kunstgalleri]] i byen [[Barnard Castle]], i [[County Durham]] i [[Nordengland]]. Den blev tegnet af [[Jules Pellechet]] og John Edward Watson<ref>{{cite web|url=http://www.bowesmuseum.org.uk/about/building/|title=The Building|website=bowesmuseum.org.uk|access-date=2012-02-07|archive-url=https://archive.today/20120801145714/http://www.bowesmuseum.org.uk/about/building/#|archive-date=2012-08-01|url-status=dead}}</ref> til at huse [[John Bowes (kunstsamler)|John Bowes]] og hans hustru [[Joséphine Benoîte Coffin-Chevallier]]s kunstsamling, og det åbnede i 1892. Det har malerier af [[El Greco]], [[Francisco Goya]], [[Canaletto]], [[Jean-Honoré Fragonard]] og [[François Boucher]], sammen med [[brugskunst]], [[keramik]], tekstiler, gobeliner, ure og kostumer samt genstande af lokalhistorisk interesse. Nogle tidlige værker af [[Émile Gallé]] blev bestil af Coffin-Chevallier til museet. Museet indeholder også en [[Silver Swan (automaton)|Silver Swan]] [[automaton]], der pille sig selv og ser omkring for derefter at fange en fisk. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} *{{official|https://thebowesmuseum.org.uk/}} {{coord wd|region=GB|type=landmark}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Museer i England]] [[Kategori:Museer etableret i 1892]] [[Kategori:Kunstmuseer]] 4i78ez8z5wgtomhpybk7wequj6yj0w7 Diskussion:Annegrethe Davis 1 1146844 11751832 2024-04-26T07:37:01Z Dipsacus fullonum 214092 Nyt afsnit: /* Førstehåndsforskning og tætpå-redigering */ wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har oprettet oprettet. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) 3ezcnshjyhg24g079ecj0015frde1qe 11751834 11751832 2024-04-26T07:37:38Z Dipsacus fullonum 214092 retter ord wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har skrevet artiklen. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) sf05elbq0cvxbbtxkyan4nuj62jcm4p 11751866 11751834 2024-04-26T08:19:59Z Inge Schjødt 326462 /* Førstehåndsforskning og tætpå-redigering */ Svar wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har skrevet artiklen. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) :Hej og tak for de her forklaringer - de er mere nuancerede end betegnelsen Reklame! :Er det ikke nok med en enkelt 'disclaimer'? - Behøver der at være tre? :Tak for påpegning af fed skrift, det kommer selvfølgelig fra kladdedokumentet, og det fjerner jeg asap. Jeg er stadig i en læreproces omkring det teknisk-formatmæssige. Hv or opretter jeg infoskabelon-boksen til navnedata - er det et 'item' i Wikidata? Beklager, min hukommelse svigter her. Venlige hilsner Inge [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:19 (CEST) ma7mc4ojjajldcxqt08281g06weqdnt 11751884 11751866 2024-04-26T08:45:59Z Inge Schjødt 326462 /* Førstehåndsforskning og tætpå-redigering */ Svar wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har skrevet artiklen. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) :Hej og tak for de her forklaringer - de er mere nuancerede end betegnelsen Reklame! :Er det ikke nok med en enkelt 'disclaimer'? - Behøver der at være tre? :Tak for påpegning af fed skrift, det kommer selvfølgelig fra kladdedokumentet, og det fjerner jeg asap. Jeg er stadig i en læreproces omkring det teknisk-formatmæssige. Hv or opretter jeg infoskabelon-boksen til navnedata - er det et 'item' i Wikidata? Beklager, min hukommelse svigter her. Venlige hilsner Inge [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:19 (CEST) :Personen er omtalt i Kraks Blå Bog - så der er flere kilder til notabiliteten. mvh ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:45 (CEST) g0l83u0a6cevh5ldj6qnqqehv47bonm 11751899 11751884 2024-04-26T09:10:59Z Inge Schjødt 326462 /* Førstehåndsforskning og tætpå-redigering */ Svar wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har skrevet artiklen. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) :Hej og tak for de her forklaringer - de er mere nuancerede end betegnelsen Reklame! :Er det ikke nok med en enkelt 'disclaimer'? - Behøver der at være tre? :Tak for påpegning af fed skrift, det kommer selvfølgelig fra kladdedokumentet, og det fjerner jeg asap. Jeg er stadig i en læreproces omkring det teknisk-formatmæssige. Hv or opretter jeg infoskabelon-boksen til navnedata - er det et 'item' i Wikidata? Beklager, min hukommelse svigter her. Venlige hilsner Inge [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:19 (CEST) ::TAK til Hjart - jeg ser nu, at skabelonen er oprettet. ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:10 (CEST) :Personen er omtalt i Kraks Blå Bog - så der er flere kilder til notabiliteten. mvh ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:45 (CEST) otrdeb4julnvrzdajpbid0oziwiftjb 11751902 11751899 2024-04-26T09:16:03Z Dipsacus fullonum 214092 /* Førstehåndsforskning og tætpå-redigering */ Svar wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har skrevet artiklen. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) :Hej og tak for de her forklaringer - de er mere nuancerede end betegnelsen Reklame! :Er det ikke nok med en enkelt 'disclaimer'? - Behøver der at være tre? :Tak for påpegning af fed skrift, det kommer selvfølgelig fra kladdedokumentet, og det fjerner jeg asap. Jeg er stadig i en læreproces omkring det teknisk-formatmæssige. Hv or opretter jeg infoskabelon-boksen til navnedata - er det et 'item' i Wikidata? Beklager, min hukommelse svigter her. Venlige hilsner Inge [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:19 (CEST) ::TAK til Hjart - jeg ser nu, at skabelonen er oprettet. ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:10 (CEST) :Personen er omtalt i Kraks Blå Bog - så der er flere kilder til notabiliteten. mvh ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:45 (CEST) ::Notabiliten er ikke betvivlet. Men artiklen mangler uafhængige kilder. Det er dit kommunikationsbureaus hjemmeside ikke. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:16 (CEST) rfljguxsmkrhazwxjj5grddxof7wi07 11751911 11751902 2024-04-26T09:33:23Z Inge Schjødt 326462 /* Førstehåndsforskning og tætpå-redigering */ Svar wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har skrevet artiklen. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) :Hej og tak for de her forklaringer - de er mere nuancerede end betegnelsen Reklame! :Er det ikke nok med en enkelt 'disclaimer'? - Behøver der at være tre? :Tak for påpegning af fed skrift, det kommer selvfølgelig fra kladdedokumentet, og det fjerner jeg asap. Jeg er stadig i en læreproces omkring det teknisk-formatmæssige. Hv or opretter jeg infoskabelon-boksen til navnedata - er det et 'item' i Wikidata? Beklager, min hukommelse svigter her. Venlige hilsner Inge [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:19 (CEST) ::TAK til Hjart - jeg ser nu, at skabelonen er oprettet. ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:10 (CEST) :Personen er omtalt i Kraks Blå Bog - så der er flere kilder til notabiliteten. mvh ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:45 (CEST) ::Notabiliten er ikke betvivlet. Men artiklen mangler uafhængige kilder. Det er dit kommunikationsbureaus hjemmeside ikke. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:16 (CEST) :::OK - tak, det er forstået. Som medlem af Dansk Journalistforbund forstår jeg kravet, og udbygger, så snart, jeg kan med flere, uafhængige kilder. [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:33 (CEST) 31pl5srmj9axdq8vb8boucb1gu7vb7h 11751933 11751911 2024-04-26T09:58:02Z Inge Schjødt 326462 Nyt afsnit: /* Fakta i Wikidata - tilføjelser */ wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har skrevet artiklen. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) :Hej og tak for de her forklaringer - de er mere nuancerede end betegnelsen Reklame! :Er det ikke nok med en enkelt 'disclaimer'? - Behøver der at være tre? :Tak for påpegning af fed skrift, det kommer selvfølgelig fra kladdedokumentet, og det fjerner jeg asap. Jeg er stadig i en læreproces omkring det teknisk-formatmæssige. Hv or opretter jeg infoskabelon-boksen til navnedata - er det et 'item' i Wikidata? Beklager, min hukommelse svigter her. Venlige hilsner Inge [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:19 (CEST) ::TAK til Hjart - jeg ser nu, at skabelonen er oprettet. ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:10 (CEST) :Personen er omtalt i Kraks Blå Bog - så der er flere kilder til notabiliteten. mvh ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:45 (CEST) ::Notabiliten er ikke betvivlet. Men artiklen mangler uafhængige kilder. Det er dit kommunikationsbureaus hjemmeside ikke. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:16 (CEST) :::OK - tak, det er forstået. Som medlem af Dansk Journalistforbund forstår jeg kravet, og udbygger, så snart, jeg kan med flere, uafhængige kilder. [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:33 (CEST) == Fakta i Wikidata - tilføjelser == Hvordan oprettes nye valgmuligheder i Wikidata - fx brancheorganisationen Danske Gallerier, som er medlem af Dansk Erhverv? Kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) ønskes også tilføjet som en, man kan være elev af. [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:58 (CEST) ciatoa2s8xbya3ug1u4vsf46lppjudt 11751964 11751933 2024-04-26T11:12:11Z Dipsacus fullonum 214092 /* Fakta i Wikidata - tilføjelser */ Svar wikitext text/x-wiki == Førstehåndsforskning og tætpå-redigering == Artiklens eneste kilder fører til et kommunikationsbureau (komkunst.dk) som drives af brugeren som har skrevet artiklen. Derfor har jeg indsat {{Vis|Førstehåndsforskning}} og {{Vis|Tætpå}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:37 (CEST) :Hej og tak for de her forklaringer - de er mere nuancerede end betegnelsen Reklame! :Er det ikke nok med en enkelt 'disclaimer'? - Behøver der at være tre? :Tak for påpegning af fed skrift, det kommer selvfølgelig fra kladdedokumentet, og det fjerner jeg asap. Jeg er stadig i en læreproces omkring det teknisk-formatmæssige. Hv or opretter jeg infoskabelon-boksen til navnedata - er det et 'item' i Wikidata? Beklager, min hukommelse svigter her. Venlige hilsner Inge [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:19 (CEST) ::TAK til Hjart - jeg ser nu, at skabelonen er oprettet. ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:10 (CEST) :Personen er omtalt i Kraks Blå Bog - så der er flere kilder til notabiliteten. mvh ISH [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 10:45 (CEST) ::Notabiliten er ikke betvivlet. Men artiklen mangler uafhængige kilder. Det er dit kommunikationsbureaus hjemmeside ikke. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:16 (CEST) :::OK - tak, det er forstået. Som medlem af Dansk Journalistforbund forstår jeg kravet, og udbygger, så snart, jeg kan med flere, uafhængige kilder. [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:33 (CEST) == Fakta i Wikidata - tilføjelser == Hvordan oprettes nye valgmuligheder i Wikidata - fx brancheorganisationen Danske Gallerier, som er medlem af Dansk Erhverv? Kunsthandler Kurt Hansen (1927-2022) ønskes også tilføjet som en, man kan være elev af. [[Bruger:Inge Schjødt|ISH]] ([[Brugerdiskussion:Inge Schjødt|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:58 (CEST) :Det kan jeg gøre, men kun hvis du kommer med pålidelige kilder. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. apr. 2024, 13:12 (CEST) nlzn0vvglf0n5wtqowalkw5bco2pz2j Brugerdiskussion:93.176.80.36 3 1146846 11751841 2024-04-26T07:44:30Z Hjart 190510 Velkommen til Wikipedia! (skabelon:test) wikitext text/x-wiki {{test|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. apr. 2024, 09:44 (CEST)}} 7moyuvw7r7xedwmvqnxrl6pxlc27ehr Slagelseskovene 0 1146847 11751857 2024-04-26T07:57:14Z Toxophilus 67353 Opretter artikel wikitext text/x-wiki '''Slagelseskovene''' er et stort skovområde sydøst for [[Slagelse]] på [[Vestsjælland]]. Med et areal på omkring 39 km<sup>2</sup> er det blandt de [[Danmarks skove#De største skovarealer i Danmark|største skovarealer i Danmark]]. Området består af flere mindre skove, der inkluderer Slagelse Lystskov, Charlottedal Skov, Nykobbel, Valbygård Skov, Treskelskov, Sønder Overdrev, Falkensteen Skov og Lorup Skov. Skovene er primært [[løvskov]]domineret af [[bøg]].<ref>[https://slagelse.dn.dk/departments-media/6738/fremtidensnatur_slagelse.pdf Fremtidens Natur Slagelse]. [[Danmarks Naturfredningsforening]]. Hentet 26/4-2024</ref> == Referencer == {{reflist}} {{DK-biostub}} [[Kategori:Skove i Danmark]] gtte7bkg7hzekvzmkrzpn7piwaf47bv 11751863 11751857 2024-04-26T08:17:20Z Hjart 190510 Tilføjede [[Kategori:Slagelse Kommunes geografi]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] wikitext text/x-wiki '''Slagelseskovene''' er et stort skovområde sydøst for [[Slagelse]] på [[Vestsjælland]]. Med et areal på omkring 39 km<sup>2</sup> er det blandt de [[Danmarks skove#De største skovarealer i Danmark|største skovarealer i Danmark]]. Området består af flere mindre skove, der inkluderer Slagelse Lystskov, Charlottedal Skov, Nykobbel, Valbygård Skov, Treskelskov, Sønder Overdrev, Falkensteen Skov og Lorup Skov. Skovene er primært [[løvskov]]domineret af [[bøg]].<ref>[https://slagelse.dn.dk/departments-media/6738/fremtidensnatur_slagelse.pdf Fremtidens Natur Slagelse]. [[Danmarks Naturfredningsforening]]. Hentet 26/4-2024</ref> == Referencer == {{reflist}} {{DK-biostub}} [[Kategori:Skove i Danmark]] [[Kategori:Slagelse Kommunes geografi]] 5uhpfdj8b5rzc38e6dh7c274twyvbzw 11751865 11751863 2024-04-26T08:18:10Z Hjart 190510 Koordinater fra Wikidata wikitext text/x-wiki '''Slagelseskovene''' er et stort skovområde sydøst for [[Slagelse]] på [[Vestsjælland]]. Med et areal på omkring 39 km<sup>2</sup> er det blandt de [[Danmarks skove#De største skovarealer i Danmark|største skovarealer i Danmark]]. Området består af flere mindre skove, der inkluderer Slagelse Lystskov, Charlottedal Skov, Nykobbel, Valbygård Skov, Treskelskov, Sønder Overdrev, Falkensteen Skov og Lorup Skov. Skovene er primært [[løvskov]]domineret af [[bøg]].<ref>[https://slagelse.dn.dk/departments-media/6738/fremtidensnatur_slagelse.pdf Fremtidens Natur Slagelse]. [[Danmarks Naturfredningsforening]]. Hentet 26/4-2024</ref> == Referencer == {{reflist}} {{DK-biostub}} {{Coord wd|type=forest|region=DK}} [[Kategori:Skove i Danmark]] [[Kategori:Slagelse Kommunes geografi]] pzpgsj10ph8hdccuvn89oych1w7toav Brugerdiskussion:Jesper Wulff 3 1146850 11751904 2024-04-26T09:17:14Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:17 (CEST)}} hckzuasy96h5jocxpse9updtdm5fuzn The Ecclesiastical History of the English People 0 1146851 11751913 2024-04-26T09:36:45Z Toxophilus 67353 REDIRECT [[Historia ecclesiastica gentis Anglorum]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Historia ecclesiastica gentis Anglorum]] dcpasobgphw3b78d0erggyms7vicdac Brugerdiskussion:Bighoder 3 1146852 11751921 2024-04-26T09:46:24Z Hjart 190510 Velkommen til Wikipedia! (skabelon:test) wikitext text/x-wiki {{test|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:46 (CEST)}} 9hv0reud55utkc38phwq6o84onxmkc4 Zurabi Datunashvili 0 1146853 11751925 2024-04-26T09:52:42Z Siksebuffen 74323 Ny side: '''Zurabi Datunashvili''' (født [[18. juni]] [[1991]]) er en georgisk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Georgien ved [[sommer-OL 2012]] i [[London]], hvor han blev elimineret i kvartfinalen. [2] Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger }} {{FD|1991||Datunashvili, Zurabi}} [[Kategori:Brydere fra Georgien]] Kategori:Bryder... wikitext text/x-wiki '''Zurabi Datunashvili''' (født [[18. juni]] [[1991]]) er en georgisk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Georgien ved [[sommer-OL 2012]] i [[London]], hvor han blev elimineret i kvartfinalen. [2] Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger }} {{FD|1991||Datunashvili, Zurabi}} [[Kategori:Brydere fra Georgien]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] lc71tfvm0le8esvuwqlu3p4466xkuym 11751928 11751925 2024-04-26T09:55:04Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki '''Zurabi Datunashvili''' (født [[18. juni]] [[1991]]) er en georgisk-født serbisk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Serbien ved [[sommer-OL 2012]] i [[London]], hvor han blev elimineret i kvartfinalen. [2] Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger }} {{FD|1991||Datunashvili, Zurabi}} [[Kategori:Brydere fra Georgien]] [[Kategori:Brydere fra Serbien]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Serbien]] abzlkt9rfsaf6mv59aet01qfqrlpljt 11751931 11751928 2024-04-26T09:56:31Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki '''Zurabi Datunashvili''' (født [[18. juni]] [[1991]]) er en georgisk-født serbisk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Serbien ved [[sommer-OL 2012]] i [[London]], hvor han blev elimineret i kvartfinalen.<ref>{{Cite web |url=http://www.sports-reference.com/olympics/summer/2012/WRE/mens-middleweight-greco-roman.html |title=Wrestling at the 2012 London Summer Games: Men's Middleweight, Greco-Roman |publisher=sports-reference.com |accessdate=2. januar 2014 |archive-date=2013-12-26 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131226213224/http://www.sports-reference.com/olympics/summer/2012/WRE/mens-middleweight-greco-roman.html |url-status=live }}</ref> Under [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, tog han bronze. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger }} {{FD|1991||Datunashvili, Zurabi}} [[Kategori:Brydere fra Georgien]] [[Kategori:Brydere fra Serbien]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Serbien]] 8h8q34yeufag6msv1hftth3fxdxeaf1 11751932 11751931 2024-04-26T09:57:43Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki '''Zurabi Datunashvili''' (født [[18. juni]] [[1991]]) er en georgisk-født serbisk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Georgien ved [[sommer-OL 2012]] i [[London]], hvor han blev elimineret i kvartfinalen.<ref>{{Cite web |url=http://www.sports-reference.com/olympics/summer/2012/WRE/mens-middleweight-greco-roman.html |title=Wrestling at the 2012 London Summer Games: Men's Middleweight, Greco-Roman |publisher=sports-reference.com |accessdate=2. januar 2014 |archive-date=2013-12-26 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131226213224/http://www.sports-reference.com/olympics/summer/2012/WRE/mens-middleweight-greco-roman.html |url-status=live }}</ref> Han repræsenterede Serbien ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, hvor han tog han bronze. [3] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger }} {{FD|1991||Datunashvili, Zurabi}} [[Kategori:Brydere fra Georgien]] [[Kategori:Brydere fra Serbien]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Serbien]] 87y5wiq1r2t7gtkjua83pr89c75v7im 11751934 11751932 2024-04-26T09:58:30Z Siksebuffen 74323 wikitext text/x-wiki '''Zurabi Datunashvili''' (født [[18. juni]] [[1991]]) er en georgisk-født serbisk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Georgien ved [[sommer-OL 2012]] i [[London]], hvor han blev elimineret i kvartfinalen.<ref>{{Cite web |url=http://www.sports-reference.com/olympics/summer/2012/WRE/mens-middleweight-greco-roman.html |title=Wrestling at the 2012 London Summer Games: Men's Middleweight, Greco-Roman |publisher=sports-reference.com |accessdate=2. januar 2014 |archive-date=2013-12-26 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131226213224/http://www.sports-reference.com/olympics/summer/2012/WRE/mens-middleweight-greco-roman.html |url-status=live }}</ref> Han repræsenterede Serbien ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, hvor han tog han bronze.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date=2021-08-07 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger }} {{FD|1991||Datunashvili, Zurabi}} [[Kategori:Brydere fra Georgien]] [[Kategori:Brydere fra Serbien]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Serbien]] oij5lddcwph7gjbiczp649m2b3tmxtx 11751957 11751934 2024-04-26T10:53:47Z Siksebuffen 74323 /* Eksterne henvisninger */ wikitext text/x-wiki '''Zurabi Datunashvili''' (født [[18. juni]] [[1991]]) er en georgisk-født serbisk bryder, der konkurrerer i græsk-romersk stil. Han repræsenterede Georgien ved [[sommer-OL 2012]] i [[London]], hvor han blev elimineret i kvartfinalen.<ref>{{Cite web |url=http://www.sports-reference.com/olympics/summer/2012/WRE/mens-middleweight-greco-roman.html |title=Wrestling at the 2012 London Summer Games: Men's Middleweight, Greco-Roman |publisher=sports-reference.com |accessdate=2. januar 2014 |archive-date=2013-12-26 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131226213224/http://www.sports-reference.com/olympics/summer/2012/WRE/mens-middleweight-greco-roman.html |url-status=live }}</ref> Han repræsenterede Serbien ved [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]], som blev afholdt i 2021, hvor han tog han bronze.<ref>{{Cite web |url=https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |title=Wrestling - Results Book |accessdate=24. august 2021 |archive-date=2021-08-07 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210807164330/https://olympics.com/tokyo-2020/olympic-games/resOG2020-/pdf/OG2020-/WRE/OG2020-_WRE_B99_WRE-------------------------------.pdf |url-status=live }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger }} {{FD|1991||Datunashvili, Zurabi}} [[Kategori:Brydere fra Georgien]] [[Kategori:Brydere fra Serbien]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Brydere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Deltagere for Georgien ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Deltagere for Georgien ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Deltagere for Serbien ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Serbien]] luegfi3lhf4hlyqaxkw82us174g8zzi Brugerdiskussion:Oreopinds 3 1146855 11751930 2024-04-26T09:56:26Z Hjart 190510 Velkommen til Wikipedia! (skabelon:test) wikitext text/x-wiki {{test|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 26. apr. 2024, 11:56 (CEST)}} 9pq63a2h95jr0jx9wthl6izquuwul1u Kategori:Brydere fra Serbien 14 1146856 11751935 2024-04-26T09:59:02Z Siksebuffen 74323 Ny side: [[Kategori:Brydere efter nationalitet|Serbien]] [[Kategori:Sportsfolk fra Serbien]] wikitext text/x-wiki [[Kategori:Brydere efter nationalitet|Serbien]] [[Kategori:Sportsfolk fra Serbien]] hs76yfmpoqklnbfs50pz5rcnezad5s9 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Serbien 14 1146857 11751937 2024-04-26T10:01:47Z Siksebuffen 74323 Ny side: [[Kategori:OL-medaljevindere fra Serbien|bronzemedaljevindere]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere|Serbien]] wikitext text/x-wiki [[Kategori:OL-medaljevindere fra Serbien|bronzemedaljevindere]] [[Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere|Serbien]] s8yvj4znbpsuejf7uhioeye1rsol7s2 Zurab Datunashvili 0 1146858 11751938 2024-04-26T10:04:03Z Siksebuffen 74323 Omdirigering til [[Zurabi Datunashvili]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Zurabi Datunashvili]] 2m1juzjg5xdednw6g6nj1yj5367qcpu Milicz 0 1146859 11751940 2024-04-26T10:06:40Z Nico 336 en start, efter en.wiki ver. 4. mar. 2023 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by|wikidata=alle|landkort=Polen|navn= Milicz |indfødtnavn = Militsch|adminenhedtype1 = [[Voivodskab]] | adminenhed1 = [[Województwo dolnośląskie]], [[voivodskabet Nedre Schlesien| Nedre Schlesien]] |billede=| billedtekst= }} '''Milicz''' (udtale: [ˈmilit͡ʂ]; tysk: Militsch) er en by i den nordøstlige del af [[Voivodskab]]et [[voivodskabet Nedre Schlesien|Nedre Schlesien]] i det sydvestlige [[Polen]]. Byen har {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere og et areal på 13,50 km². Den er administrationsby i [[powiat]]et (amt) [[powiat Milicz|Milicz]]. ==Geografi== Byen ligger nær grænsen til [[Storpolen]]. Centret er placeret ved floden [[Barycz (flod)|Barycz]] , omkring 55 km nord for den regionale hovedstad [[Wrocław]]. Fra 1975 til 1998 tilhørte Milicz [[voivodskabet Wrocław (1975-98)|voivodskabet Wrocław]]. [[Milicz-dammene]], der er et vigtigt levested og yngleplads for vandfugle, er et [[naturreservat]] etableret i 1963 og beskyttet under [[Ramsar-konventionen]]. Siden 1996 har de også været en del af et større [[naturbeskyttelse|beskyttet område]] kendt som [[Baryczdalen Landskabspark]]. ==Historie== Milicz udviklede sig ved rute for den gamle handelsrute for [[rav]] kendt som [[Romerske ravvej]]. En bebyggelse på stedet blev muligvis etableret i det 11. århundrede. ''Milich'' Slot blev første gang nævnt i et skøde fra 1136 af [[pave Innocent 2.]] som en ejendom tilhørende katedralkapitlet i det [[ærkebispedømmet Wrocław]]. Den er senere også nævnt under det [[latin|latinske]] navn ''Milicium'' i et dokument fra 1249 af hertug [[Przemysł 1. af Storpolen]]. Det polske navn ''Mylicz'' optrådte første gang i ''[[Liber fundationis episcopatus Vratislaviensis]]'' (''Bogen over bispedømmet Wrocław'') manuskript skrevet omkring 1305 på befaling af biskop [[Henrik af Wierzbnej]]. [[File:Milicz.jpg|thumb|left|Ruiner af Milicz slot]] I 1358 solgte Wrocław-biskopperne endelig deres Milicz-gods til [[Schlesiske Piaster|Piast]] hertugen [[Konrad 1. af Oleśnica|Konrad 1.]], hvis efterfølgere fik bygget et [[gotisk arkitektur|gotisk]] slot. Oleśnica-hertugerne holdt byen, indtil linjen i 1492 uddøde, og hertugdømmet endelig blev beslaglagt som et udløbet len af [[Bøhmen|kongeriget Bøhmen]]. I 1494 gav kong [[Vladislav 2. af Bøhmen og Ungarn|Vladislav 2. af Bøhmen]] Milicz til sin [[kammerherre]] Sigismund Kurzbach, og blev senere erhvervet af adelsfamilien [[Maltzahn|Maltzan]] i 1590. Militsch blev erobret af [[Kongeriget Preussen]] efter [[Første Schlesiske Krig]] i 1742 og var en del af det [[Tyske Rige]] fra 1871. ==Seværdigheder== [[File:Poland Milicz - Grace Church.jpg|thumb|St. Andrew Bobola Church]] Milicz er stedet for en af de seks ''Nådens Kirker'', som de schlesiske [[protestantisme|protestanter]] fik lov til at bygge med tilladelse fra [[huset Habsburg|Habsburg]] kejser [[Josef 1. (Tysk-romerske rige)|Joseph 1.]], også konge af Bøhmen, givet ved [[Altranstädt-konventionen (1707)|Altranstädt-konventionen]] af 1707. [[Bindingsværk]] bedehuset stod færdigt i 1714 fungerer i dag som [[katolsk kirke|katolsk]] sognekirke dedikeret til Sankt [[Andreas Bobola]]. [[File:Poland Milicz - palace.jpg|thumb|Miliczpaladset]] Oleśnica-hertugernes slot, der blev opført i det 14. århundrede, blev ødelagt i [[2. verdenskrig]]. [[Maltzahn]]-dynastiet efterlod et [[barokarkitektur|senbarok]]-[[Neoklassisk arkitektur|Neoklassisk]] palads opført i 1798 med en engelsk have, det første i Schlesien. Siden 1963 har bygningen været sæde for en sekundær skovbrugsskole. == Referencer == {{Reflist}} {{Commonscat}} * [http://www.gora.com.pl Officielt websted] {{in lang|pl}} {{autoritetsdata}} {{PL-geostub}} [[Kategori:Byer i Polen]] [[Kategori:Byer i Nedre Schlesien]] 1uhary7l12uhnfokd5lb0qilzsdgicz 11751941 11751940 2024-04-26T10:08:00Z Nico 336 /* Seværdigheder */ left wikitext text/x-wiki {{Infoboks by|wikidata=alle|landkort=Polen|navn= Milicz |indfødtnavn = Militsch|adminenhedtype1 = [[Voivodskab]] | adminenhed1 = [[Województwo dolnośląskie]], [[voivodskabet Nedre Schlesien| Nedre Schlesien]] |billede=| billedtekst= }} '''Milicz''' (udtale: [ˈmilit͡ʂ]; tysk: Militsch) er en by i den nordøstlige del af [[Voivodskab]]et [[voivodskabet Nedre Schlesien|Nedre Schlesien]] i det sydvestlige [[Polen]]. Byen har {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere og et areal på 13,50 km². Den er administrationsby i [[powiat]]et (amt) [[powiat Milicz|Milicz]]. ==Geografi== Byen ligger nær grænsen til [[Storpolen]]. Centret er placeret ved floden [[Barycz (flod)|Barycz]] , omkring 55 km nord for den regionale hovedstad [[Wrocław]]. Fra 1975 til 1998 tilhørte Milicz [[voivodskabet Wrocław (1975-98)|voivodskabet Wrocław]]. [[Milicz-dammene]], der er et vigtigt levested og yngleplads for vandfugle, er et [[naturreservat]] etableret i 1963 og beskyttet under [[Ramsar-konventionen]]. Siden 1996 har de også været en del af et større [[naturbeskyttelse|beskyttet område]] kendt som [[Baryczdalen Landskabspark]]. ==Historie== Milicz udviklede sig ved rute for den gamle handelsrute for [[rav]] kendt som [[Romerske ravvej]]. En bebyggelse på stedet blev muligvis etableret i det 11. århundrede. ''Milich'' Slot blev første gang nævnt i et skøde fra 1136 af [[pave Innocent 2.]] som en ejendom tilhørende katedralkapitlet i det [[ærkebispedømmet Wrocław]]. Den er senere også nævnt under det [[latin|latinske]] navn ''Milicium'' i et dokument fra 1249 af hertug [[Przemysł 1. af Storpolen]]. Det polske navn ''Mylicz'' optrådte første gang i ''[[Liber fundationis episcopatus Vratislaviensis]]'' (''Bogen over bispedømmet Wrocław'') manuskript skrevet omkring 1305 på befaling af biskop [[Henrik af Wierzbnej]]. [[File:Milicz.jpg|thumb|left|Ruiner af Milicz slot]] I 1358 solgte Wrocław-biskopperne endelig deres Milicz-gods til [[Schlesiske Piaster|Piast]] hertugen [[Konrad 1. af Oleśnica|Konrad 1.]], hvis efterfølgere fik bygget et [[gotisk arkitektur|gotisk]] slot. Oleśnica-hertugerne holdt byen, indtil linjen i 1492 uddøde, og hertugdømmet endelig blev beslaglagt som et udløbet len af [[Bøhmen|kongeriget Bøhmen]]. I 1494 gav kong [[Vladislav 2. af Bøhmen og Ungarn|Vladislav 2. af Bøhmen]] Milicz til sin [[kammerherre]] Sigismund Kurzbach, og blev senere erhvervet af adelsfamilien [[Maltzahn|Maltzan]] i 1590. Militsch blev erobret af [[Kongeriget Preussen]] efter [[Første Schlesiske Krig]] i 1742 og var en del af det [[Tyske Rige]] fra 1871. ==Seværdigheder== [[File:Poland Milicz - Grace Church.jpg|thumb|left|St. Andrew Bobola Church]] Milicz er stedet for en af de seks ''Nådens Kirker'', som de schlesiske [[protestantisme|protestanter]] fik lov til at bygge med tilladelse fra [[huset Habsburg|Habsburg]] kejser [[Josef 1. (Tysk-romerske rige)|Joseph 1.]], også konge af Bøhmen, givet ved [[Altranstädt-konventionen (1707)|Altranstädt-konventionen]] af 1707. [[Bindingsværk]] bedehuset stod færdigt i 1714 fungerer i dag som [[katolsk kirke|katolsk]] sognekirke dedikeret til Sankt [[Andreas Bobola]]. [[File:Poland Milicz - palace.jpg|thumb|left|Miliczpaladset]] Oleśnica-hertugernes slot, der blev opført i det 14. århundrede, blev ødelagt i [[2. verdenskrig]]. [[Maltzahn]]-dynastiet efterlod et [[barokarkitektur|senbarok]]-[[Neoklassisk arkitektur|Neoklassisk]] palads opført i 1798 med en engelsk have, det første i Schlesien. Siden 1963 har bygningen været sæde for en sekundær skovbrugsskole. == Referencer == {{Reflist}} {{Commonscat}} * [http://www.gora.com.pl Officielt websted] {{in lang|pl}} {{autoritetsdata}} {{PL-geostub}} [[Kategori:Byer i Polen]] [[Kategori:Byer i Nedre Schlesien]] m8ur9n5w61xmjenflwplo4m1m8tzvim RCN Televisión 0 1146860 11751942 2024-04-26T10:14:12Z FrederickEvans 456696 Ny side: {{Infoboks tv-kanal | | navn = RCN Televisión | logo = CanalRCN2023.png | logo_størrelse = | logoalt = | logo2 = | billede = | billede_størrelse = | billede_tekst = | begyndte = [[10. juli]] [[1998]] | stoppede = | format = | andel = | andel-år = | andel-kilde = | erstattede = | erstattet af = | ejes af... wikitext text/x-wiki {{Infoboks tv-kanal | | navn = RCN Televisión | logo = CanalRCN2023.png | logo_størrelse = | logoalt = | logo2 = | billede = | billede_størrelse = | billede_tekst = | begyndte = [[10. juli]] [[1998]] | stoppede = | format = | andel = | andel-år = | andel-kilde = | erstattede = | erstattet af = | ejes af = Organización Ardila Lülle | slogan = ''Encontrémonos'' | land = [[Colombia]] | sprog = [[Spansk (sprog)|Spansk]] | område = | affiliate = | hovedkontor = [[Bogotá]] | tidligere navn = | søsterkanaler = | tidsskiftkanal = | hjemmeside = | availability note = | terr serv 1 = | terr chan 1 = | terr serv 2 = | terr chan 2 = | terr serv 3 = | terr chan 3 = | terr serv 4 = | terr chan 4 = | terr serv 5 = | terr chan 5 = | sat serv 1 = | sat chan 1 = | sat serv 2 = | sat chan 2 = | sat serv 3 = | sat chan 3 = | sat serv 4 = | sat chan 4 = | sat serv 5 = | sat chan 5 = | cable serv 1 = | cable chan 1 = | cable serv 2 = | cable chan 2 = | cable serv 3 = | cable chan 3 = | cable serv 4 = | cable chan 4 = | cable serv 5 = | cable chan 5 = | sat radio serv 1 = | sat radio chan 1 = | sat radio serv 2 = | sat radio chan 2 = | sat radio serv 3 = | sat radio chan 3 = | sat radio serv 4 = | sat radio chan 4 = | sat radio serv 5 = | sat radio chan 5 = | adsl serv 1 = | adsl chan 1 = | adsl serv 2 = | adsl chan 2 = | adsl serv 3 = | adsl chan 3 = | adsl serv 4 = | adsl chan 4 = | adsl serv 5 = | adsl chan 5 = | online serv 1 = | online chan 1 = | online serv 2 = | online chan 2 = | online serv 3 = | online chan 3 = | online serv 4 = | online chan 4 = | online serv 5 = | online chan 5 = }} '''RCN Televisión''' er en [[colombia]]nsk terrestrisk tv-kanal ejet af Organización Ardila Lülle. Det blev grundlagt i 1998 af Carlos Ardila Lülle.<ref>{{cite web|title=RCN TELEVISIÓN S.A.|url=https://www.marketscreener.com/quote/stock/RCN-TELEVISI-N-S-A-20704336/company/|website=marketscreener.com|accessdate=2024-03-19|date=}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.canalrcn.com Officiel hjemmeside] {{es sprog}} {{DEFAULTSORT:RCN Television}} [[Kategori:Tv-kanaler fra Colombia]] [[Kategori:Etableret i 1998]] msxa03membafwk5ijpohwzqpzwrng45 Social netværksteori 0 1146861 11751944 2024-04-26T10:16:26Z Kefr4000 157934 Omdirigerer til [[Socialt netværk#Social netværksteori]] wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Socialt netværk#Social netværksteori]] razx38w77bsrgpucspbgtzydzewnqet Kategori:Deltagere for Georgien ved sommer-OL 2012 14 1146863 11751958 2024-04-26T10:54:19Z Siksebuffen 74323 Ny side: {{KATNAVOL/SOMMER/UDØVER/LAND|land=Georgien|år=2012}} {{Commonscat|2012 Summer Olympics sportspeople from Georgia}} wikitext text/x-wiki {{KATNAVOL/SOMMER/UDØVER/LAND|land=Georgien|år=2012}} {{Commonscat|2012 Summer Olympics sportspeople from Georgia}} 7x9d89egnf2sp23fnawzp4b98aowpaz Kategori:Deltagere for Serbien ved sommer-OL 2020 14 1146864 11751961 2024-04-26T11:01:57Z Siksebuffen 74323 Ny side: {{KATNAVOL/SOMMER/UDØVER/LAND|land=Serbien|år=2020}} {{Commonscat|2020 Summer Olympics sportspeople from Serbia}} wikitext text/x-wiki {{KATNAVOL/SOMMER/UDØVER/LAND|land=Serbien|år=2020}} {{Commonscat|2020 Summer Olympics sportspeople from Serbia}} 84nnnbsp5qjl97mjqni2x3jlrn7012x Kategori:Deltagere for Serbien ved sommer-OL 2016 14 1146865 11751966 2024-04-26T11:13:34Z Siksebuffen 74323 Ny side: {{KATNAVOL/SOMMER/UDØVER/LAND|land=Serbien|år=2016}} {{Commonscat|2016 Summer Olympics sportspeople from Serbia}} wikitext text/x-wiki {{KATNAVOL/SOMMER/UDØVER/LAND|land=Serbien|år=2016}} {{Commonscat|2016 Summer Olympics sportspeople from Serbia}} 3x1woz74tx53wkxn7jhbnxs3pr7mc2k Kategori:Deltagere for Serbien ved sommer-OL 2012 14 1146866 11751967 2024-04-26T11:14:29Z Siksebuffen 74323 Ny side: {{KATNAVOL/SOMMER/UDØVER/LAND|land=Serbien|år=2012}} {{Commonscat|2012 Summer Olympics sportspeople from Serbia}} wikitext text/x-wiki {{KATNAVOL/SOMMER/UDØVER/LAND|land=Serbien|år=2012}} {{Commonscat|2012 Summer Olympics sportspeople from Serbia}} 2un0qsownj61wsyc7gadylzgsaabzbh Wikipedia:Gendannelsesforslag/Simon Christian Stockholm Simonsen 4 1146868 11751977 2024-04-26T11:54:22Z Dipsacus fullonum 214092 Gendan wikitext text/x-wiki {{Ping|Tdn70|Toxophilus|Kjeldjoh|Pugilist|Santac|EPO}} Artiklen [[Simon Christian Stockholm Simonsen]] blev slettet 2021 med manglende notabilitet som grund efter diskussion på [[Wikipedia:Sletningsforslag/Simon Christian Stockholm Simonsen]]. Efterfølgende har [[Bruger:Hjart]] gjort opmærksom på, på slettediskusssionssiden, at Stockholm Simonsen har automatisk notabilitet, idet han var ridder af Dannebrog. Der er også en lang artikel om ham på Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings hjemmeside fra februar 2024, som evt. vil kunne bruges til at tilføje oplysninger til den slettede artikel, hvis kvalitet jeg ikke kender. * {{SGendan}} – forslaggsstiller, [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 8qa71n9dg3fak89ssa7t0nyuj5p8eev 11751980 11751977 2024-04-26T11:57:39Z Dipsacus fullonum 214092 tilføjer link wikitext text/x-wiki {{Ping|Tdn70|Toxophilus|Kjeldjoh|Pugilist|Santac|EPO}} Artiklen [[Simon Christian Stockholm Simonsen]] blev slettet 2021 med manglende notabilitet som grund efter diskussion på [[Wikipedia:Sletningsforslag/Simon Christian Stockholm Simonsen]]. Efterfølgende har [[Bruger:Hjart]] gjort opmærksom på, på slettediskusssionssiden, at Stockholm Simonsen har automatisk notabilitet, idet han var ridder af Dannebrog. Der er også en lang artikel om ham på Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings hjemmeside fra februar 2024 ([[https://gym-idraet.dk/nyheder-viden/simon-christian-stockholm-simonsen-1859-1937-gymnastiklaerer-ved-ribe-katedralskole-1886-1929/|link]]), som evt. vil kunne bruges til at tilføje oplysninger til den slettede artikel, hvis kvalitet jeg ikke kender. * {{SGendan}} – forslaggsstiller, [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 7mdqyt4l54q0ttylpaig4q8fr6kbyhg 11751981 11751980 2024-04-26T11:58:05Z Dipsacus fullonum 214092 retter link wikitext text/x-wiki {{Ping|Tdn70|Toxophilus|Kjeldjoh|Pugilist|Santac|EPO}} Artiklen [[Simon Christian Stockholm Simonsen]] blev slettet 2021 med manglende notabilitet som grund efter diskussion på [[Wikipedia:Sletningsforslag/Simon Christian Stockholm Simonsen]]. Efterfølgende har [[Bruger:Hjart]] gjort opmærksom på, på slettediskusssionssiden, at Stockholm Simonsen har automatisk notabilitet, idet han var ridder af Dannebrog. Der er også en lang artikel om ham på Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings hjemmeside fra februar 2024 ([ https://gym-idraet.dk/nyheder-viden/simon-christian-stockholm-simonsen-1859-1937-gymnastiklaerer-ved-ribe-katedralskole-1886-1929/ link]), som evt. vil kunne bruges til at tilføje oplysninger til den slettede artikel, hvis kvalitet jeg ikke kender. * {{SGendan}} – forslaggsstiller, [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) rxf1u4jl9463u728c818adrvw7s8ja4 11751982 11751981 2024-04-26T11:58:35Z Dipsacus fullonum 214092 retter link igen wikitext text/x-wiki {{Ping|Tdn70|Toxophilus|Kjeldjoh|Pugilist|Santac|EPO}} Artiklen [[Simon Christian Stockholm Simonsen]] blev slettet 2021 med manglende notabilitet som grund efter diskussion på [[Wikipedia:Sletningsforslag/Simon Christian Stockholm Simonsen]]. Efterfølgende har [[Bruger:Hjart]] gjort opmærksom på, på slettediskusssionssiden, at Stockholm Simonsen har automatisk notabilitet, idet han var ridder af Dannebrog. Der er også en lang artikel om ham på Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings hjemmeside fra februar 2024 ([https://gym-idraet.dk/nyheder-viden/simon-christian-stockholm-simonsen-1859-1937-gymnastiklaerer-ved-ribe-katedralskole-1886-1929/ link]), som evt. vil kunne bruges til at tilføje oplysninger til den slettede artikel, hvis kvalitet jeg ikke kender. * {{SGendan}} – forslaggsstiller, [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) jr0innyzjpf2ks1v08bycj5u1swjhh6 Den faglige forening Håndværk og Design 0 1146869 11751979 2024-04-26T11:55:27Z VilladsClaes 5512 beskrevet formålet med foreningen wikitext text/x-wiki Foreningen er for lærere og professionelle håndværkere der ønsker at fremme folkeskolefaget "håndværk og design" i folkeskolen og på UC'erne og politisk. <ref>www.håndværkogdesign.dk</ref> 9cukxy62cb5rtvgf2eg9bgdunuacgxg