Wikibooks dawikibooks https://da.wikibooks.org/wiki/Forside MediaWiki 1.42.0-wmf.25 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikibooks Wikibooks diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion 0 6599 37954 29469 2024-04-06T18:23:22Z PHE77 3695 sprogret wikitext text/x-wiki [[Fil:Thermohaline Circulation 2.png|thumb|[[Termohaline cirkulation]].]] '''Oceanografi''' (sammensat af de [[græsk]]e ord ''ωκεανός'' der betyder "[[verdenshav]]" og ''γράφω'' som betyder "at skrive") eller '''oceanologi''' er en gren af [[geovidenskab]]erne og er læren og udforskningen af [[verdenshav]]et. Oceanografi dækker en bred vifte af emner, inklusive [[havorganisme]]r og [[økosystem]]ers dynamik; [[havstrømme]], [[havbølge]]r og geofysiske fluiddynamik; [[pladetektonik]] og havbundens geologi; og strømmene af forskellige kemiske stoffer og fysiske egenskaber i verdenshavet og gennem dets afgrænsninger. Disse forskelligartede emner viser de mange discipliner, oceanografer blander for at øge viden om verdenshavet og forståelse for processerne i det: [[biologi]], [[kemi]], [[geologi]], [[meteorologi]] og [[fysik]]. == Historie == === Antikken === [[Fil:Gulf stream map.gif|thumb|Kort over golfstrømmen af ​​Benjamin Franklin, 1769-1770. NOAA Photo Library.]] Allerede i antikken erhvervede mennesker sig viden om havets og oceanernes bølger og strømme. Observationer om [[tidevand]] blev registreret af [[Aristoteles]] og [[Strabo]]. Den tidligste udforskning af oceanerne var primært knyttet til [[kartografi]] og hovedsagelig begrænset til havenes overflader og af de dyr, som fiskerne fangede i deres net, selvom dybdemålinger ved lodliner også blev foretaget. === Ældre historisk tid === Først efter de store opdagelsesrejsers tid var der mulighed for en udvikling af oceanografien, og i løbet af [[Renæssancen]] og senere begyndte at udkomme en mængde [[søkort]] og praktiske sejlanvisninger, men mange af de indsamlede oplysninger blev tilbageholdte for offentligheden som laugs- eller statshemmeligheder.<ref name="Salm 378"/> Den ældste beretning om dybdelodning på verdenshavene fandt sted i [[1521]]. Dette år foretog [[Magellan]] i nærheden af [[Tuamotu]]-øerne i [[Stillehavet]] et forsøg på at måle havdybden. Han lod alle de ti lodliner, man havde ombord, binde sammen, hvilket gav en samlet længde på ca. 700 m. Alligevel rakte den ikke til at nå bunden, og Magellan skrev i skibsjournalen, at han havde fundet det bundløse hav. Senere undersøgelser har vist, at havet det pågældende sted er 3-4.000 m dybt.<ref>Kiilerich, s. 210</ref> Selv om [[Juan Ponce de León]] i [[1513]] som den første identificerede [[Golfstrømmen]], og denne var kendt af de søfarende, blev det [[Benjamin Franklin]], der foretog den første videnskabelige undersøgelse af den og gav den sit navn. Franklin målte vandtemperaturer under flere atlantiske krydsninger og korrekt forklarede Golfstrømmens årsag. Franklin og [[Timothy Folger]] lod trykke det første kort over golfstrømmen i 1769-1770.<ref name="NOAA_Franklin">[http://oceanexplorer.noaa.gov/library/readings/gulf/gulf.html 1785: Benjamin Franklin's 'Sundry Maritime Observations'] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051218185445/http://oceanexplorer.noaa.gov/library/readings/gulf/gulf.html |date=2005-12-18 }}</ref><ref>Wilkinson, Jerry. [http://www.keyshistory.org/gulfstream.html History of the Gulf Stream] 1 January 2008</ref> Allerede 1737 tegnede den franske geograf [[Buache]] det første isobathekort.<ref name="Salm 378"/> [[Fil:Rennel map 1799.png|left|thumb|Kort fra 1799 over strømforholdene i Atlanterhavet og indiske oceaner, af James Rennell.]] Oplysninger om strømmene i [[Stillehavet]] blev samlet af opdagelsesrejsende i slutningen af ​​det 18. århundrede, herunder [[James Cook]] og [[Louis Antoine de Bougainville]]. [[James Rennell]] skrev de første videnskabelige lærebøger om oceanografi, der beskriver de nuværende strømme i [[Atlanterhavet]] og [[Det Indiske Ocean]]. Under en rejse omkring [[Kap det Gode Håb]] i [[1777]] kortlagde han "bankerne og strømmen ved Lagullas". Han var også den første til at forstå arten af ​​den intermitterende strøm nær Scilly-øerne, (nu kendt som ''Rennell's Current'').<ref>{{cite DNB|wstitle=Rennell, James|volume=48}}</ref> Omkring 1750 begyndte spekulationen over sammenhæng og vekselvirkning mellem fænomenerne og over årsagerne til deres udbredelse, det vil sige en geografisk behandling, men endnu frem til omkring 1850 var litteraturen om havet næsten kun enten fortællinger om iagttagelser af spændende og interessante oplevelser, om mærkelige rejser eller beretninger til vejledning for sejladsen. I disse beretninger fortaltes også om vind og strøm, samt for de mere lavvandede havområders vedkommende undertiden om dybde- og bundforhold.<ref name="Salm 378"/> [[Sir]] [[James Clark Ross]] tog den første moderne sondering i havdyb i [[1840]], og [[Charles Darwin]] udgav et papir om rev og dannelsen af [[atol]]ler i forlængelse af ''[[HMS Beagle]]'''s anden rejse i 1831-1836. [[Robert FitzRoy]] udgav en fire-binds rapport om Beagle's tre rejser. I 1841-1842 foretog [[Edward Forbes]] mudring i [[Det Ægæiske Hav]], og grundlagde derved den marine økologi. === Den moderne oceanografi tager form === Til trods for disse spredte studier forblev menneskets viden om oceanerne begrænset til de øverste få dele af vandet og en lille del af bunden, hovedsagelig i lavvandede områder. Næsten intet var kendt for havets dybder. [[Royal Navy]]'s bestræbelser på at kortlægge alle verdens kystlinjer i midten af ​​1800-tallet forstærkede den vage ide om, at det meste af havet var meget dybt, selvom der endnu ikke var meget mere kendt. På samme måde som udforskning fængede både en populær og videnskabelig interesse i polarområderne og i Afrika, gjorde mysterierne for de uudforskede oceaner det også. Den første superintendent fra [[United States Naval Observatory]] (marineobservatoriet) i [[Washington]] 1842-1861, [[Matthew Fontaine Maury]], viede sin tid til undersøgelsen af ​​den marine [[meteorologi]], [[navigation]] og kortlægning af fremherskende [[vind]]e og [[havstrøm]]me. Hans lærebog fra 1855, ''Physical Geography of the Sea'' (oversat: ''Havets Fysiske Geografi'') var et af ​​de første omfattende oceanografiske studier. Mange nationer sendte oceanografiske observationer til Maury på Naval Observatory, hvor han og hans kolleger vurderede oplysningerne og distribuerede resultaterne verden over.<ref>Williams, Frances L. ''Matthew Fontaine Maury, Scientist of the Sea.'' (1969) {{ISBN|0-8135-0433-3}}</ref> Det var Maurys fortjeneste, at han på den internationale kongres i [[Bruxelles]] i 1853 fik indført internationale ensartede [[skibsdagbog|skibsdagbøger]]. Disse blev samlet i de forskellige staters hydrologiske eller meteorologiske institutter og bearbejdet der. Dybder større end 300 [[favnmål|favne]] var, efter Forbes’ undersøgelser 1840—41 i Det [[Ægæiske Hav]], antaget for at være døde og uinteressante, til trods for forskellige men ikke påagtede tegn på det modsatte, som Cook, [[James Ross]] og andre havde fundet. Først henimod 1850 begyndte dybhavslodningerne, men allerede 1854 havde Maury kunnet udgive det første dybdekort over det nordlige Atlanterhav. Omtrent på denne tid blev [[sliplod]]det opfundet af amerikaneren [[Midshipman Brooke]], og dette gjorde lodningerne langt lettere at udføre. Omtrent samtidig fremkom der planer om at nedlægge [[telegraf]]kabler på havbunden, og disse planer gjorde lodningerne til en nødvendighed. Det første kabel mellem Europa og Amerika blev nedlagt i [[1858]]. Til trods for fordommene om den manglende dybhavsfauna havde nordmanden [[Michael Sars]]’ undersøgelser siden 1850 overraskende vist, at der fandtes dyreliv også på store dybder. Dette blev bekræftet af andre forskere, og ved optagelsen af brudte kabler omkring 1860 fremkom yderligere beviser på denne særlige dyreverden, ligesom også englænderen [[Wallich]] i 1862 og svenskeren [[Torell]] i 1864 bidrog til at ændre billedet.<ref name="Salm 378"/> [[Fil:Challenger.jpg|right|thumb|HMS ''Challenger'' foretog den første globale havforskningsekspedition i 1872.]] En begivenhed adf afgørende betydning for grundlæggelsen af ​​den moderne videnskab om oceanografi var [[Challenger-ekspeditionen|''Challenger''-ekspeditionen 1872-76]]. Som den første ægte oceanografiske krydstogt lagde denne ekspedition grundlaget for en hel akademisk og forskningsdisciplin.<ref name="NOAAA">[http://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/03mountains/background/challenger/challenger.html Then and Now: The HMS Challenger Expedition and the 'Mountains in the Sea' Expedition], Ocean Explorer website (NOAA), accessed 2 January 2012</ref> Baggrunden herfor var, at nogle engelske dybsøforsknings-togter foretaget af "''Lightning''" 1868 og på "''Porcupine''" og "''Shearwater''" 1869—70 var så overraskende, at den engelske regering gav tilsagn om at finansiere mere systematiske studier.<ref name="Salm 378"/> ==== ''Challenger''-ekspeditionen ==== Som svar på en anmodning fra [[Royal Society]] bevilgede den britiske regering i [[1871]] støtte til en ekspedition for at udforske verdens oceaner og foretage en passende videnskabelig undersøgelse. [[Charles Wyville Thompson]] og Sir [[John Murray]] ledede ''Challenger''-ekspeditionen. ''Challenger'', som blev leaset fra [[Royal Navy]], blev ombygget til videnskabeligt arbejde og udstyret med separate [[laboratorium|laboratorier]] for naturhistorie og [[kemi]].<ref name="Rice">{{cite book|last=Rice|first=A. L.|title=Understanding the Oceans: Marine Science in the Wake of HMS Challenger|publisher=[[Routledge]]|date=1999|pages=27–48|chapter=The Challenger Expedition|isbn=978-1-85728-705-9|url=https://books.google.com/books?id=F5agn3NSzEoC&pg=PA27}}</ref> Under det videnskabelige tilsyn fra Thomson rejste ''Challenger'' næsten 70.000 [[sømil]] (130.000 km) opmåling og udforskning. På sin rejse rundt om kloden blev der taget [6] 492 dybhavslydinger, 133 bundgravere, 151 åbne vandtrawl og 263 serielle vandtemperaturobservationer.<ref>''Oceanography: an introduction to the marine environment'' (Peter K. Weyl, 1970), p. 49</ref> Omkring 4.700 nye arter af marint dyreliv blev opdaget. Resultatet var en omfattende rapport om de videnskabelige resultater af forskningsrejsen for H.M.S. ''Challenger'' i årene 1873-76. Murray, som overvågede publikationen, beskrev rapporten som "det største fremskridt i vores planetens kendskab siden de berømte opdagelser i det femtende og sekstende århundrede". Han fortsatte med at grundlægge den akademiske disciplin for oceanografi ved [[Edinburghs universitet]], som blev et centrum for oceanografisk forskning langt ind i det 20. århundrede.<ref>{{cite web|url=http://www.geos.ed.ac.uk/public/JohnMurray.html|title=Sir John Murray (1841-1914) - Founder Of Modern Oceanography|publisher=Science and Engineering at The University of Edinburgh|accessdate=7 November 2013|deadurl=yes|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130528123837/http://www.geos.ed.ac.uk/public/JohnMurray.html|archivedate=28 May 2013|df=}}</ref> Murray var den første til at studere havgrave og især den [[Midtatlantiske ryg|Midtatlantiske højderyg]], og kortlægge de [[sediment]]ære forekomster i oceanerne. Han forsøgte at kortlægge verdens havstrømme baseret på [[saltholdighed]] og [[temperatur]]observationer, og var den første til korrekt at forstå karakteren af ​​[[koralrev]]enes udvikling. ==== Andre ekspeditioner ==== Også andre lande gik ind i oceanforskningen. Således bidrog USA med skibene "''Tuscarora''", "''Gettysburg''", "''Blake''" og andre 1873—80, Tyskland bidrog med skibet "''Gazelle''" 1874—76, Norge bidrog med en akspedition med skibet "''Vøringen''" 1876—80, Frankrig bidrog med skibene "''Travailleur''" og "''Talisman''" 1880—83, Italien med skibene"''Washington''" og "''Vettor Pisani''" 1881—85. Af senere togter kan nævnes fyrsten af Monacos mange ekspeditioner, den russiske "''Vitiaz''"-ekspedition under [[Makaroff]] 1886—89, den tyske "''National''" eller Plankton-ekspedition med [[Victor Hensen]] om bord, de østrigske "''Pola''"-ekspeditioner 1890—98, endvidere svenskerne [[Otto Petterson]]’s og [[Gustav Ekman]]’s undersøgelser, [[Nansens Fram-ekspedition|Nansen’s drift]] med "''[[Fram]]''" over Polhavet 1893—96, den danske "''Ingolf''"-ekspedition 1895—96, hvori [[Martin Knudsen]] og [[Ostenfeld]] deltog, den belgiske antarktiske ekspedition på "''Belgica''" 1897—99, den tyske dybhavsekspedition 1898—99 på "''Valdivia''" under ledelse af [[Carl Chun]], skibene "''Nero''" og "''Albatross''" 1899—1900 fra USA med [[Alexander Agassiz]], den hollandsk-ostindiske "''Siboga''"-ekspedition 1899—1900 med [[Max Weber]]. I forbindelse hermed må også nævnes, at i årene 1901-04 fandt betydningsfulde antarktiske ekspeditioner sted fra England, Tyskland, Sverige og Skotlands side. Mellem 1903 og 1911 undersøgte de tyske skibe "''Edi''", "''Stephan''" og "''Planet''" oceanerne, og i 1904 "''Albatross''" (Agassiz) fra USA Stillehavet. 1907—09 besøgte [[James Murray]] og andre [[Antarktis]] på en ny britisk ekspedition. 1908—10 var en dansk ekspedition på "''Thor''" i [[Middelhavet]] med I.N. Nielsen og under ledelse af [[Johannes Schmidt (biolog)|Johannes Schmidt]], 1910 indtraf den norske Atlanterhavsekspedition med "''Michael Sars''", hvori [[John Murray]] og [[Johan Hjort]] deltog, i 1911 fandt den tyske antarktiske ekspedition med skibet "''Deutschland''" sted, og endelig 1921—22 foregik den danske "''[[Dana (skib)|Dana]]''"[[Dana-ekspeditionerne|-ekspedition]] under Johannes Schmidt til [[Sargassohavet]] og [[Golfstrømmen|Golfstrømregionen]].<ref name="Salm 378">Jensen, s. 378</ref> I slutningen af det 19. århundrede udsendte også private og institutioner skibe, som blandt andet foretog oceanografiske undersøgelser. Det første til formålet bygget oceanografiske skib, ''Albatros'', blev bygget i 1882. I 1893 fik [[Fridtjof Nansen]] sit skib, ''Fram'', til at blive frosset i den arktiske is. Dette gjorde det muligt for ham at foretage oceanografiske, meteorologiske og astronomiske undersøgelser på et fast sted i længere tid. === International kongres og internationalt samarbejde === [[Fil:Ocean currents 1911.jpg|thumb|225px|right|[[Havstrømme]] (1911).]] Efterhånden skete der et stigende internationalt samarbejde indenfor oceanografien. På svenskeren [[Otto Petterson]]’s initiativ blev der i [[1899]] afholdt en international kongres i [[Stockholm]], hvor der blev lagt program for en international undersøgelse af nordeuropæiske farvande. Dette initiativ blev videre udformet på en konference i [[Oslo|Kristiania (nu Oslo)]] 1901, og et konstituerende møde for "de internationale Havundersøgelser" blev afholdt i [[1902]] i [[København]], som var valgt til sæde for centralledelsen. I tilknytning til undersøgelserne blev oprettet et centrallaboratorium i Kristiania. De stater, som deltog i dette samarbejde, var frem til 1. verdenskrig [[Rusland]], Norge, Danmark, [[Tyskland]], [[Holland]], [[Storbritannien]], [[Finland]] og [[Belgien]]. Virksomheden ophørte næsten helt i 1914 som følge af udbruddet af 1. verdenskrig, men blev genoptaget ved et møde i London i 1920. Ved genoptagelsen var Tyskland og Rusland trådt ud, mens Frankrig var kommet med, hvorved undersøgelsesområdet kunne udstrækkes til det betydningsfulde område i forbindelse med den [[Engelske Kanal]].<ref name="Salm 379"/> Undersøgelsernes formål var fiskeriundersøgelser, men metoderne var de samme som oceanografien anvendte, og netop de internationale havundersøgelser bidrog meget til udviklingen af dem og gav meget vægtige bidrag til den oceanografiske videnskabs udvikling.<ref name="Salm 379"/> På lignende måde igangsatte USA og Canada et arbejde efter tilsvarende retningslinjer, og en lignende fiskerimæssig og oceanografisk undersøgelse i [[Middelhavet]] og tilstødende have var påtænkt under medvirken fra Frankrig, Italien, Spanien og Portugal. Endelig blev fra Scripp’s Institut ved [[Kalifornien]]s universitet efter 1. verdenskrig påbegyndt meget betydningsfulde undersøgelser i [[Stillehavet]].<ref name="Salm 379">Jensen, s. 379</ref> === Videnskabelige oceanografiske institutioner === I 1881 udgav geografen John Francon Williams en seminal bog, ''Geography of the Oceans''.<ref>[[John Francon Williams|Williams, J. Francon]] (1881) [https://books.google.co.nz/books?id=FyMIAQAAIAAJ&printsec=frontcover&dq=%22The+Geography+of+the+Oceans%22&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwi3ke-d2fXWAhWEn5QKHWMkD0AQ6AEIJzAA#v=onepage&q&f=false ''The Geography of the Oceans: Physical, Historical, and Descriptive''] George Philip & Son. </ref><ref>''Geography of the Oceans'' by John Francon Williams, 1881, World Cat. Entry (retrieved 15 October) 2017:http://www.worldcat.org/title/geography-of-the-oceans/oclc/561275070</ref> Mellem 1907 og 1911 udgav [[Otto Krümmel]] ''Handbuch der Ozeanographie'', som blev indflydelsesrig i at vække offentlig interesse for oceanografi.<ref>{{cite journal|author=Otto Krümmel|date=1907|title=Handbuch der Ozeanographie|url=[https://archive.org/stream/handbuchderozean02bogu#page/n5/mode/2up Online] [http://openlibrary.org/books/OL14010853M/Handbuch_der_ozeanographie Abstract]|publisher=J. Engelhorn}}</ref> Den Nordatlantiske ekspedition ledet af John Murray og Johan Hjort, som strakte sig over fire måneder i 1910 var det mest ambitiøse oceanografiske og marine zoologiske forskningsprojekt, der nogensinde var foretaget og førte til den klassiske bog fra 1912, ''The Deepths of the Ocean''. I årenes løb blev der oprettet mange videnskabelige oceanografiske institutioner. Fyrsten af Monaco grundlagde et stort oceanografisk institut i Monaco med et tilhørende museum og et oceanografisk institut i Paris. Lignende fandtes i London og Berlin. En meget betydningsfuld zoologisk station blev grundlagt 1874 af A. Dohrn i [[Neapel]]. Norge havde biologiske stationer i [[Bergen]] og [[Drøbak]] og Danmark en flydende biologisk station, oprettet 1889, hvis leder var [[C.G.J. Petersen|C.G.Johs. Petersen]]. Blandt de betydeligste resultater, den oceanografiske videnskab kunne opvise efter 1. verdenskrig, var, at man havde opnået et nogenlunde fyldigt kendskab til de vigtigste spisefisks geografiske udbredelse, til deres vandringer og til de forhold, de krævede af deres ynglepladser. Man havde indset, at kendskabet til de fysisk-kemiske forhold i havet var nødvendigt. Man havde konstateret, at blandt de ting, der havde vist sig at spille en stor rolle, var hvirveldannelsen under strømbevægelsen, interne bølger og navnlig periodiciteten i strømningerne i årets løb og variationerne fra år til år. Endnu kendte man ikke årsagen til disse variationer og kunne derfor endnu ikke forudsige årets fiskerimuligheder. Ved [[Helland-Hansen]]’s og Fridtjof Nansen’s undersøgelser var det konstateret, at der var en sammenhæng mellem intensitet af [[solstråling]] og strøm, hvilket var blevet påvist for den nordatlantiske havstrøms vedkommende og i sammenhæng hermed for de af denne strøm afhængige store [[torsk]]efiskerier ved [[Lofoten]]. Man havde konstateret, at de forskellige "aldersklassers" mængdeforhold inden for de legende torskestimer varierede fra år til år, hvilket [[Johan Hjort]] havde påvist, og da fiskens værdi (dens indhold af [[olie]] og så videre) varierer med alderen, indebar dette, at fiskeriets udbytte derved også varierende. Endvidere havde oceanografien fundet nye fangstfelter for fisk, man havde opdaget nye økonomisk vigtige dyrearter, ligesom man som følge af forøget viden kunne fastsættes rationelle [[Artsfredning|fredningsbestemmelser]] for at forhindre en overfiskning, og der blev foretaget forsøg med omplantninger af [[rødspætte]]r til gode vækstpladser. Forskningsfeltet var blevet stadig mere omfattendet, idet det havde vist sig, at [[plankton]]forskningen er en nødvendig forudsætning for fiskeriundersøgelser. Foruden [[Anton Dohrn]] må i denne forbindelse nævnes [[Ernst Haeckel]], [[Lohmann]] i [[Kiel]], [[Cleve]] i Sverige, Gran i Norge, Ostenfeld i Danmark og Allen i England.<ref>Jensen, s. 379</ref> === Det 20 århundrede efter 1. verdenskrig === [[Fil:Bathyscaphe Trieste.jpg|thumb|Bathyskafen ''Trieste'' i 1958.]] Den første akustiske måling af havdybde blev lavet i 1914. Mellem 1925 og 1927 samlede "''Meteor''"-ekspeditionen 70.000 havdybdemålinger ved hjælp af en [[ekkolod]], da man undersøgte den midtatlantiske højderyg. Sverdrup, Johnson og Fleming udgav ''The Oceans'' i 1942,<ref>{{cite book|last1=Sverdrup|first1=Harald Ulrik|authorlink1=Harald Sverdrup (oceanographer)|last2=Johnson|first2=Martin Wiggo|authorlink2=Martin W. Johnson|last3=Fleming|first3=Richard H.|title=The Oceans, Their Physics, Chemistry, and General Biology|date=1942|publisher=[[Prentice-Hall]]|location=New York|url=http://ark.cdlib.org/ark:/13030/kt167nb66r/}}</ref> som var et vigtigt skillemærke. ''The Sea'' (''Havet''), i tre bind, der dækker fysisk oceanografi, havvand og geologi, redigeret af M.N. Hill blev udgivet i 1962, mens [[Rhodes Fairbridge]]'s ''Encyclopedia of Oceanography'' udkom i 1966. The Great Global Rift, der løber langs den Midtatlantiske højderyg, blev opdaget af [[Maurice Ewing]] og [[Bruce Heezen]] i 1953; i 1954 blev et bjergkæde under arktisk ocean fundet af arktiske institut for USSR. Teorien om [[havbundsspredning]] blev udviklet i 1960 af [[Harry Hammond Hess]]. ''Ocean Drilling Programm'' startede i 1966. Dybhavsventilation blev opdaget i 1977 af [[Jack Corliss]] og [[Robert Ballard]] i [[DSV Alvin|DSV ''Alvin'']]. I 1950'erne opfandt [[Auguste Piccard]] [[bathyskafe]] (en slags [[dykkerklokke]] beregnet for særligt store dybder) og brugte fartøjet ''[[Trieste (fartøj)|Trieste]]'' til at undersøge havets dybder. "''Trieste''" var nærmest en stålkugle på omkring 2 m i diameter og med 9 cm tykke vægge. Den kunne rumme to personer. I 1960 lykkedes det Jacques Piccard og Donald Walsh at nå bunden af Marianer-graven på 10.910 meters dybde.<ref>Kiilerich, s. 216</ref> Den amerikanske atomubåd ''[[Nautilus (ubåd)|Nautilus]]'' foretog den første rejse under isen til [[Nordpolen]] i 1958. I 1962 blev ''FLIP'' (''Floating Instrument Platform'', flydende instrumentplatform), en 355 fods platformsbøje, først indsat. Fra 1970'erne har der været stor vægt på anvendelsen af ​​storskala computere til oceanografi for at tillade numeriske forudsigelser af havforholdene og som en del af den generelle forudsigelse for miljøforandring. Et Oceanographic Booy array blev etableret i Stillehavet for at muliggøre forudsigelse af [[El Niño]] begivenheder. I 1990 startede [[World Ocean Circulation Experiment]] (WOCE), som fortsatte indtil 2002. Geosat havbundskortlægningsdata blev tilgængelige i 1995. == Grene indenfor oceanografien == [[Fil:Antarctic frontal-system hg.png|thumb|Oceanografisk frontale systemer på den sydlige halvkugle.]] Undersøgelsen af ​​oceanografi er opdelt i disse fire grene: # ''Biologisk oceanografi'' eller havbiologi undersøger økologi af marine organismer i sammenhæng med de fysiske, kemiske og geologiske egenskaber ved deres havmiljø og biologi hos enkelte marine organismer. # ''Kemisk oceanografi'' og oceankemi er undersøgelsen af ​​oceanens kemi. Mens kemisk oceanografi primært er beskæftiget med undersøgelsen og forståelsen af ​​havvandsegenskaber og dens forandringer, fokuserer oceankemi primært på de geokemiske cyklusser. # ''Geologisk oceanografi'' eller havgeologi er undersøgelsen af ​​havbundens geologi, herunder pladetektonik og paleoceanografi. # ''Fysisk oceanografi'' studerer havets fysiske egenskaber, herunder temperatur-saltholdighed, blanding, overfladebølger, indre bølger, overfladisk tidevand, indre tidevand og strømme. == Forsuring af havene == {{uddybende|Forsuring af havene}} Forsuring af havene beskriver nedgangen i havets [[pH]]-værdi, der er forårsaget af [[antropogen]]e (menneskeskabte) kuldioxid (CO₂) udledninger i atmosfæren.<ref name=cald03>{{Cite journal|last=Caldeira|first=K.|author2=Wickett, M. E.|date=2003|title=Anthropogenic carbon and ocean pH|url=http://pangea.stanford.edu/research/Oceans/GES205/Caldeira_Science_Anthropogenic%20Carbon%20and%20ocean%20pH.pdf|journal=[[Nature (journal)|Nature]]|volume=425|issue=6956|pages=365–365|doi=10.1038/425365a|pmid=14508477|bibcode=2001AGUFMOS11C0385C}}</ref> Havvand er en smule [[Alkalinitet||alkalisk]] og havde en førindustriel pH-værdi på ca. 8,2. I nyere tid har menneskeskabte aktiviteter stadigt øget atmosfærens [[kultveilte]]indhold; Ca. 30-40% af det tilsatte CO₂ absorberes af oceanerne og danner [[kulsyre]] og sænker pH-værdien (nu under 8.1 <ref name="EPA_Ocean_Acidity">{{cite web|title=Ocean Acidity|work=[http://www.epa.gov/climatechange/ U.S. EPA climate change web site]|publisher=[[EPA]]|date=13 September 2013|url=http://www.epa.gov/climatechange/science/indicators/oceans/acidity.html|accessdate=1 November 2013}}</ref>) gennem havforsuring.<ref name=Feely04>{{cite journal|last=Feely|first=R. A.|display-authors=etal|title=Impact of Anthropogenic CO₂ on the CaCO₃ System in the Oceans|journal=Science|volume=305|date=July 2004|pages=362–366|url=http://www.sciencemag.org/content/305/5682/362.abstract|bibcode=2004Sci...305..362F|doi=10.1126/science.1097329 |pmid=15256664|issue=5682}}</ref><ref name="Zeebe2008">{{cite journal|last1=Zeebe|first1=R. E.|last2=Zachos|first2=J. C.|last3=Caldeira|first3=K.|last4=Tyrrell|first4=T.|title=OCEANS: Carbon Emissions and Acidification|journal=Science|volume=321|issue=5885|date=4 July 2008|pages=51–52|doi=10.1126/science.1159124|pmid=18599765}}</ref><ref name="GattusoHansson2011">{{cite book|author1=Gattuso, J.-P.|author2=Hansson, L.|title=Ocean Acidification|url=https://books.google.com/books?id=8yjNFxkALjIC&printsec=frontcover|date=15 September 2011|publisher=[[Oxford University Press]]|isbn=978-0-19-959109-1|oclc=730413873}}</ref> PH forventes at nå 7,7 i år 2100.<ref name=AboutAntarctica/> Et vigtigt element for [[skelet]]tet af havdyr er [[calcium]], men [[calciumkarbonat]] bliver mere opløseligt med tryk, så carbonatskaller og skeletter opløses under carbonatkompensationsdybden.<ref name=Pinet>{{cite book|last=Pinet|first=Paul R.|date=1996|title=Invitation to Oceanography|pages=126, 134–135|publisher=[[West Publishing Company]]|url=https://books.google.com/books?id=eAqQvGYap24C&printsec=frontcover|isbn=978-0-314-06339-7}}</ref> Calciumkarbonat bliver mere opløseligt ved lavere pH, så havforsuring vil sandsynligvis påvirke marine organismer med kalkholdige skaller, såsom [[østers]], [[musling]]er, [[søpindsvin]] og [[koral]]ler<ref name=PMEL>{{cite web|url=http://www.pmel.noaa.gov/co2/story/What+is+Ocean+Acidification%3F|title=What is Ocean Acidification?|publisher=NOAA PMEL Carbon Program|accessdate=15 September 2013}}</ref><ref name=orr05>{{Cite journal|last=Orr|first=James C.|display-authors=etal|date=2005|title=Anthropogenic ocean acidification over the twenty-first century and its impact on calcifying organisms|url=http://www.ipsl.jussieu.fr/~jomce/acidification/paper/Orr_OnlineNature04095.pdf|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080625100559/http://www.ipsl.jussieu.fr/~jomce/acidification/paper/Orr_OnlineNature04095.pdf|archivedate=25 June 2008|journal=Nature|volume=437|issue=7059|pages=681–686|doi=10.1038/nature04095|pmid=16193043|bibcode=2005Natur.437..681O}}</ref>, og carbonatkompensationsdybden vil stige til tættere på havet overflade. Berørte [[plankton]]iske organismer vil omfatte [[pteropod]]er, [[coccolithophorid]]er og [[Poredyr|foraminifera (Poredyr)]], der alle er vigtige i [[fødekæde]]n. I tropiske områder er koraller sandsynligvis stærkt berørt, da de i stadig mindre grad bliver i stand til at bygge deres calciumcarbonatskeletter<ref name="Cohen2009">{{cite journal|last=Cohen|first=A.|last2=Holcomb|first2=M.|date=2009|title=Why Corals Care About Ocean Acidification: Uncovering the Mechanism|journal=Oceanography|volume=24|pages=118–127|url=http://coralreef.noaa.gov/education/oa/resources/22-4_cohen.pdf|doi=10.5670/oceanog.2009.102|issue=4|deadurl=yes|archiveurl=https://web.archive.org/web/20131106020339/http://coralreef.noaa.gov/education/oa/resources/22-4_cohen.pdf|archivedate=2013-11-06|df=}}</ref>, hvilket igen påvirker andre koralrev-beboere negativt.<ref name=AboutAntarctica>{{cite web|url=http://www.antarctica.gov.au/about-antarctica/environment/climate-change/ocean-acidification-and-the-southern-ocean|title=Ocean acidification|date=28 September 2007|publisher=Department of Sustainability, Environment, Water, Population & Communities: Australian Antarctic Division |accessdate=17 April 2013}}</ref> Den nuværende hastighed for oceankemiændringer synes at være uden fortilfælde i jordens geologiske historie, hvilket gør det uklart, hvor godt marine [[økosystem]]er vil tilpasse sig de skiftende forhold i den nærmeste fremtid.<ref name="Hönisch2012">{{cite journal|last1=Hönisch|first1=Bärbel|display-authors=4|last2=Ridgwell|first2=Andy|last3=Schmidt|first3=Daniela N.|date=2012|title=The Geological Record of Ocean Acidification|journal=[[Science (journal)|Science]]|volume=335|issue=6072|pages=1058–1063|doi=10.1126/science.1208277|bibcode=2012Sci...335.1058H|last4=Thomas|first4=E.|last5=Gibbs|first5=S. J.|last6=Sluijs|first6=A.|last7=Zeebe|first7=R.|last8=Kump|first8=L.|last9=Martindale|first9=R. C.|last10=Greene|first10=S. E.|last11=Kiessling|first11=W.|last12=Ries|first12=J.|last13=Zachos|first13=J. C.|last14=Royer|first14=D. L.|last15=Barker|first15=S.|last16=Marchitto|first16=T. M.|last17=Moyer|first17=R.|last18=Pelejero|first18=C.|last19=Ziveri|first19=P.|last20=Foster|first20=G. L.|last21=Williams|first21=B.|pmid=22383840}}</ref> Af særlig interesse er den måde, hvorpå kombinationen af ​​forsuring med de forventede yderligere stressorer af højere temperaturer og lavere [[ilt]]niveauer vil påvirke havene.<ref name="Gruber2011">{{cite journal|last=Gruber|first=N.|title=Warming up, turning sour, losing breath: ocean biogeochemistry under global change|journal=Philosophical Transactions of the Royal Society A: Mathematical, Physical and Engineering Sciences|volume=369|issue=1943|date=18 April 2011|pages=1980–96|doi=10.1098/rsta.2011.0003|bibcode = 2011RSPTA.369.1980G }}</ref> == Havstrømme == Siden de tidlige ocean ekspeditioner i oceanografi var en stor interesse undersøgelsen af ​​havstrømmene og temperaturmålinger. [[Tidevand]]et, [[Coriolis-effekten]], ændringer i [[vind]][[]]ens retning og styrke, [[saltholdighed]] og [[temperatur]] er de vigtigste faktorer for bestemmelse af havstrømme. [[Den termohaline cirkulation]] (THC), hvor ''termo-'' refererer til temperatur og ''-halin'' til saltindhold, forbinder 4 af 5 havområder og er primært afhængig af densiteten af ​​havvand. Havstrømme som Golfstrømmen er vinddrevne overfladestrømme. == Metoder == De videnskabelige metoder blev navnlig i årtierne efter århundredeskiftet (1900) udviklet til megen finhed. === Dybdelodninger === Til lodninger anvendtes loddemaskiner, hvor lodlinen løb ud over et hjul, der var bremset, så det standsede i det øjeblik, loddet nåede bund; mest brugt var Leblanc’s og Lucas’. Desuden anvendtes til bestemmelse af dybde »Kelvin’s pneumatiske patentlod« og »Rung’s Universalbathometer«. Fra amerikansk side blev eksperimenteret med dybdebestemmelser ad akustisk vej. === Strømmålinger === Til direkte strømmåling blev konstrueret apparater af O. Petterson, Ekman, Nansen og I.P. Jacobsen. Strømflasker anvendtes både til bestemmelse af overflade- og af bundstrømme. === Vandprøver === Til hentning af vand fra større dybder blev konstrueret et utal af forskellige former, Buchanan’s, Pettersson-Nansen’s, Ekman’s og Knudsen’s var de mest brugte. === Temperaturmålinger === Temperaturbestemmelse foretoges dels med vendetermometre, dels med termometre indsat i isolerende vandhentere. === Saltholdighed === Til bestemmelse af saltholdighed anvendtes hovedsagelig titreranalyse med bestemmelse af klormængden, hvorpå de tilsvarende værdier for den totale saltmængde og for vægtfylden kunne findes i hydrografiske tabeller udarbejdet under Martin Knudsen’s ledelse, men desuden aræometre og andre metoder. === Iltindhold === Også til bestemmelse af luftindhold og brintionkoncentration blev der udviklet gode metoder. === Lysdybder === Til bestemmelse af lysets nedtrængen i havet bruges nedsænkning af hvide skiver af bestemt størrelse, idet man målte den dybde, hvori de forsvandt for øjet. Virkelige fotometre blev konstrueret af Nansen og M. Knudsen. === Beregningsmodeller === Til beregning af vandudveksling mellem to områder anvendtes de såkaldte »Knudsenske relationer«, og til beregning af havstrømmene en af Bjerknes (Norge) udarbejdet og senere af Helland-Hansen og Sandstrøm udviklet såkaldt »dynamisk snitmetode«. === Fiskeriundersøgelser === Til fiskeri anvendtes, foruden de sædvanlige fiskeriredskaber, en mængde konstruktioner for planktonnet til fangst af de i havet drivende dyr og planter, plankton. For undersøgelse af den vertikale fordeling blev konstrueret lukkenet, der kunne lukkes med faldlod. Til fangst af større pelagiske dyr havde C.G. Johs. Petersen konstrueret en yngeltrawl; for at få de mindste (men på grund af mængden overordentlig vigtige) planktonformer, nannoplankton, måtte havvandet centrifugeres. Bundfaunaen hentedes op med trawl og svaber samt med C.G. Johs. Petersen’s bundhenter, der tog et bestemt bundareal op og således i modsætning til de andre tillod en virkelig kvantitativ bestemmelse af faunaen. == Noter == {{Reflist|30em}} == Litteratur == * [[A.J.C. Jensen]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0406.html "Oceanografi" (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XVIII, s. 378-380)] * A. Kiilerich: "Oceanerne" (i: Steen B. Böcher og Aage H. Kampp: ''Verdens Geografi'', bind 9: Australien, Polynesien og Oceanerne; Hassings Forlag 1971; ISBN 87-561-00-15-9 * J. Steele, K. Turekian and S. Thorpe: ''Encyclopedia of Ocean Sciences.'' San Diego: Academic Press. (2001). ISBN 0-12-227430-X (6 bind) * Keith A. Sverdrup, Alyn C. Duxbury, Alison B. Duxbury: ''Fundamentals of Oceanography'', McGraw-Hill (2006), ISBN 0-07-282678-9 * Egil Sakshaug, Håkon Mosby: ''[http://www.havforsk.etp.no/havforsk/vedlegg/Sakshaug-og-Mosby-Norsk-oseanografis-historie.pdf Norsk oseanografis historie]'', Norsk Oseanografisk Komite (1976). * Stig Skreslet: ''[http://www.havforsk.etp.no/havforsk/vedlegg/Skreslet-History-of-Norwegian-marine-science.pdf History of Norwegian Marine Science]'', i ''Océanis'' Årgang 33, nr 3-4, 2007. == Eksterne henvisninger == * [http://www.dmi.dk/vejr/oceanografi/Oceanografi-forside.html DMI: Oceanografi] * [http://www.fomfrv.dk/ifm/oceanografi/oceanografi.htm Farvandsvæsenet: oceanografi] * [http://www.mavicanet.com/directory/dan/3527.html?iss=0 MavicaNET: Oceanografi], [http://www.mavicanet.com/directory/dan/ MavicaNET – Multilingual Search Catalog] [[Kategori:Geografi]] e26hfx923hyh5k9r3jc4xtm54vymqya