Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.44.0-wmf.2 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon 106 97815 236182 236115 2024-11-08T17:34:03Z Johshh 5303 236182 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Russland og vi]] |Bind=1 |Forfatter=Vidkun Quisling |Oversetter= |Utgiver= |Forlag=Dybwads Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1930 |Sorter= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} jye6z7bl3sbgx2y8ytkhq51zqcop4xj 104 97834 236183 2024-11-08T18:41:25Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Opgaven. 3 for det daglige udkomme; han vilde have antaget det for givet, at disse slaver af videnskabens lampe havde taget på sig menneskeslægtens gamle nedarvede forbandelse, at disse muskler af jern og disse sener af stål gjorde den fat- tigste arbejders liv til en helligdag, hvori enhver høj egen- skab, enhver ædel drift kunde have fuld lejlighed til at vokse og trives. Og ud af disse lykkelige materielle forhold vilde han som nødvendige følger have seet moralske tilstan… 236183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Opgaven. 3 for det daglige udkomme; han vilde have antaget det for givet, at disse slaver af videnskabens lampe havde taget på sig menneskeslægtens gamle nedarvede forbandelse, at disse muskler af jern og disse sener af stål gjorde den fat- tigste arbejders liv til en helligdag, hvori enhver høj egen- skab, enhver ædel drift kunde have fuld lejlighed til at vokse og trives. Og ud af disse lykkelige materielle forhold vilde han som nødvendige følger have seet moralske tilstande op- stå, der gjorde til virkelighed den gyldne tidsalder, som menneskeslægten bestandig har drømt om. En ungdom, der ikke længere er forkuet og forsulten, en alderdom, der ikke længere er plaget af gjerrighed, barnet legende med tigeren, mammonstrællen beundrende stjernernes herlighed! Alt det smudsige jaget væk, alt det vilde tæmmet, alle mislyd forvandlede til harmoni! Ti hvorledes kunde der være begjærlighed, hvor alle havde nok? Hvorledes kunde alle de laster, alle de forbrydelser, al den uvidenhed, al den råhed, som har sin oprindelse fra fattigdommen og fra frygten for fattigdom, findes der, hvor fattigdommen selv var forsvundet? Hvem skulde krybe der, hvor alle var frie mennesker, hvem skulde undertrykke der, hvor alle var jævnlige? Mere eller mindre ubestemt eller klart har dette været de forhåbninger, har dette været de drømme, der har været fostrede af de fremskridt, som har udmærket dette århundrede fremfor alle andre. De er trængt så dybt ind i folkesindet, at de helt og holdent har forandret tanke- gangen, omdannet troen og forrykket de mest alment erkjendte grundsætninger. De stadig tilbagevendende drømme om højere tilværelsesformer har ikke blot vokset i glans og liv, men deres retning har forandret sig istedenfor at man før så tilbage på en hendøende solned- gangs svage farver, har nu hele herligheden ved en ny<noinclude><references/></noinclude> htziufw0anm7357z2sfk2tzjrh5gi77 104 97835 236184 2024-11-08T19:24:11Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: til de industrielle kriser og fattigdommens vækst midt under den voksende rigdom. En undersøyelse af årsagerne | af Henry George. Oversat fra engelsk alV. Ullmann. Kristiania. Forlagt af Huseby & Co. limit. 1886. 236184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>til de industrielle kriser og fattigdommens vækst midt under den voksende rigdom. En undersøyelse af årsagerne | af Henry George. Oversat fra engelsk alV. Ullmann. Kristiania. Forlagt af Huseby & Co. limit. 1886.<noinclude><references/></noinclude> 05yd75nk1eswqh7nnu103m1of7evp9o 236191 236184 2024-11-08T21:57:01Z Johshh 5303 /* Proofread */ 236191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{midtstilt|{{xxx-større|Fremskridt og Fattigdom}}}} {{---}} {{midtstilt|{{større|En undersøgelse af årsagerne}}}} {{midtstilt|{{mindre|til}}}} de industrielle kriser og fattigdommens vækst midt under den voksende rigdom. {{midtstilt|{{mindre|Af}}}} {{midtstilt|{{større|Henry George.}}}} {{---}} {{midtstilt|{{mindre|Oversat fra engelsk}}}} {{midtstilt|af}} {{midtstilt|V. Ullmann.}} {{midtstilt|Kristiania.}} {{midtstilt|Forlagt af Huseby & Co. limit.}} {{midtstilt|1886}}<noinclude><references/></noinclude> m1yuoh6rs6wumd2sh994nbk2xkg26ev 104 97836 236185 2024-11-08T19:24:35Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: OTTENDE BOoG. Botemidlets anvendelse. Kapitel. Side Den private ejendomsret til jorden c( med den bedste udnytning af jorden. . . 406 II. Hvorledes lige ret til jorden ; ine og hevares ... 412 III. Forslaget prøvet paa reglerne for en kmni beskatning IV. Indrømmelser og indvendinger NIENDE BOG. Botemidlets virkninger. 1. Virkningen paa formuesproduktionen Il. Virkningen paa fordelingen og derigjennem paa mpredskoen III. Virkningen paa enkeltmennesker og klasser 1… 236185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>OTTENDE BOoG. Botemidlets anvendelse. Kapitel. Side Den private ejendomsret til jorden c( med den bedste udnytning af jorden. . . 406 II. Hvorledes lige ret til jorden ; ine og hevares ... 412 III. Forslaget prøvet paa reglerne for en kmni beskatning IV. Indrømmelser og indvendinger NIENDE BOG. Botemidlets virkninger. 1. Virkningen paa formuesproduktionen Il. Virkningen paa fordelingen og derigjennem paa mpredskoen III. Virkningen paa enkeltmennesker og klasser 1V. De forandringer, der vilde komme frem i mfundsrdnge og samfundslivet . u TIENDE BOG. Loven for det menneskelige fremskridt. – Den herskende teori om det menneskelige fremskridt; dens utilstrækkelighed . ; II. Forskjellighederne i Sivilimion hvora de skriver sig. III. Loven for det menneskelige fremskridt IV. Malighed for en tilb a i den moderne civilieation V. Den centrale sandhed SLUTNING, Det enkelte menneskelivs gåde<noinclude><references/></noinclude> cyowzvso2mln1w5hoklxj5vo1hnb0ul 104 97837 236186 2024-11-08T19:24:46Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Kapitel. VI.VII. VIII. – Ä Loven for kapitalrenten . TLønnen og loven for lønnen. § % . 4 Fordelingslovenes indbyrdes overensstemmelse og sammen virken . . De forskjellige La inden opgaven således brgt i hilgevgt FIERDE BOG. Det materielle fremskridts virkning på formuens fordeling. Problemets virkende årsager står endnu tilbage at søge virkning på formuesf Virkningen af fremskridtene i de gö€ muesfordelingen Viriningen at de spekulationer, der følge… 236186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Kapitel. VI.VII. VIII. – Ä Loven for kapitalrenten . TLønnen og loven for lønnen. § % . 4 Fordelingslovenes indbyrdes overensstemmelse og sammen virken . . De forskjellige La inden opgaven således brgt i hilgevgt FIERDE BOG. Det materielle fremskridts virkning på formuens fordeling. Problemets virkende årsager står endnu tilbage at søge virkning på formuesf Virkningen af fremskridtene i de gö€ muesfordelingen Viriningen at de spekulationer, der følger med det cnicll fremskridt FEMTE BOG. Opgaven lost Grundårsagen til de stadig tilbagevendende industrielle kriser Fattigdommens vedbliven midt under den voksende rigdom SJETTE BOG. Botemidlet. Utilstrækkeligheden af de botemidler, der sædvanlig blir anbefalet . 533 Det virkelige botemiddel » « »» SVVEXDE BOG. Botemidlets retfærdighed. Uretfærdigheden af privat ejendomsret til jorden . 1 Arbejdernes trældom det endelige resultat af den private jordejendomsret . . 0 %+ö Jordejernes fordring paa erstatning. 4 . + + Den private jordejendomsret historisk betragtet Jordbesiddelsen i de forenede stater 226 67<noinclude><references/></noinclude> 1qjw0iz9hc9fd1pnz4cu05ufhqn225h 104 97838 236187 2024-11-08T19:24:59Z Johshh 5303 /* Rå */ Ny side: Indhold Indledning. Opgaven . FØRSTE BOG. Arbejdsløn og kapital. Karitel.I. Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed II. De statsøkonomiske udtryks betydning . — III. Arbeidslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til tilveie ved arbeidet . ] IV. Arbejdernes underhold tages ik af kapitalen V. Kapitalens virkelige gjøremål ANDEN BOG. og livsfor I. Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter II. Slutninger ud fra kjendsgjærninger… 236187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Indhold Indledning. Opgaven . FØRSTE BOG. Arbejdsløn og kapital. Karitel.I. Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed II. De statsøkonomiske udtryks betydning . — III. Arbeidslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til tilveie ved arbeidet . ] IV. Arbejdernes underhold tages ik af kapitalen V. Kapitalens virkelige gjøremål ANDEN BOG. og livsfor I. Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter II. Slutninger ud fra kjendsgjærninger III. Slutninger ud af analogier IV. Gjendrivelse af Malthus's lære TREDJE BOG. Lovene for formuesfordelingen. Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelin gen; disse loves nødvendige sammenhæng . II. Jordrenten og jordrenteloven . III. Kapitalrenten og dens årsag 5——— IV. Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente »* « »« » -<noinclude><references/></noinclude> 0ptkweb2676fwut70ncjz72mtsn6xq3 236189 236187 2024-11-08T20:22:06Z Johshh 5303 236189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Indhold}}}} {{midtstilt|{{større|Indledning.}}}} {{høyre|side.}} Opgaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 FØRSTE BOG. Arbejdsløn og kapital. Karitel.I. Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed II. De statsøkonomiske udtryks betydning . — III. Arbeidslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til tilveie ved arbeidet . ] IV. Arbejdernes underhold tages ik af kapitalen V. Kapitalens virkelige gjøremål ANDEN BOG. og livsfor I. Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter II. Slutninger ud fra kjendsgjærninger III. Slutninger ud af analogier IV. Gjendrivelse af Malthus's lære TREDJE BOG. Lovene for formuesfordelingen. Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelin gen; disse loves nødvendige sammenhæng . II. Jordrenten og jordrenteloven . III. Kapitalrenten og dens årsag 5——— IV. Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente »* « »« » -<noinclude><references/></noinclude> pyy5vuyafvauu2cghmil3r4fu9afdc8 236190 236189 2024-11-08T21:46:50Z Johshh 5303 236190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Indhold}}}} {{midtstilt|{{større|Indledning.}}}} Opgaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 {{midtstilt|{{større|FØRSTE BOG.}}}} {{midtstilt|{{x-større|Arbejdsløn og kapital.}}}} {| |- | Kapital || || Side |- | I. || [[Fremskridt og Fattigdom/1|Den herskende lære om lønnen; dens utilstrækkelighed]] || 14 |- | II. || [[Fremskridt og Fattigdom/2|De statsøkonomiske udtryks betydning]] || 28 |- | III. || [[Fremskridt og Fattigdom/3|Arbejdslønnen blir ikke taget af kapitalen, men skaffet til-tilveje ved arbejdet]] || 46 |- | IV. || [[Fremskridt og Fattigdom/4|Arbejdernes underhold tages ikke af kapitalen]] || 68 |- | V. || [[Fremskridt og Fattigdom/5|Kapitalens virkelige gjøremål]] || 68 |- |} {{midtstilt|{{større|ANDEN BOG.}}}} {{midtstilt|{{x-større|Befolking og livsfornødenheder.}}}} {| |- | Kapital || || Side |- | I. || [[Fremskridt og Fattigdom/6|Malthus's lære, dens oprindelse og dens støtter]] || 88 |- | II. || [[Fremskridt og Fattigdom/7|Slutninger ud fra kjendsgjærninger]] || 101 |- | III. || [[Fremskridt og Fattigdom/8|Slutninger ud af analogier]] || 130 |- | IV. || [[Fremskridt og Fattigdom/9|Gjendrivelse af Malthus's lære]] || 142 |- |} {{midtstilt|{{større|TREDJE BOG.}}}} {{midtstilt|{{x-større|Lovene for formuesfordelingen.}}}} {| |- | Kapital || || Side |- | I. || [[Fremskridt og Fattigdom/10|Ungersøgelsen må indskrænkes til lovene for formuesfordelingen; disse loves nødvendige sammenhæng]] || 155 |- | II. || [[Fremskridt og Fattigdom/11|Jordrenten og jordrenteloven]] || 168 |- | III. || [[Fremskridt og Fattigdom/12|Kapitalrenten og dens årsag]] || 176 |- | IV. || [[Fremskridt og Fattigdom/13|Den uægte kapital og den gevinst, der ofte fejlagtig ansees for kapitalrente]] || 193 |- |}<noinclude><references/></noinclude> aobbwthgs0lcy3fd8oddw7sp5op8nbo 0 97839 236188 2024-11-08T19:27:28Z Johshh 5303 Ny side: <pages index="Fremskridt og Fattigdom.djvu" from=9 to=11 /> [[Kategori:Litterære verk]] [[Kategori:Oversettelser fra Engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1886]] 236188 wikitext text/x-wiki <pages index="Fremskridt og Fattigdom.djvu" from=9 to=11 /> [[Kategori:Litterære verk]] [[Kategori:Oversettelser fra Engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1886]] m23c309hdabdqurlq0lzx8csy02eg8x