Pire Dizdu

Wikipediya ra, ensiklopediya xosere

Welate de dızde beno name xo haut dugelude sılasnıno. Kamıj welatı de beno va bıbo name na dızdi nasbeno. Jü dewe de ki hire bırai bene. Na hire bırai qeytan tewa destevera nine nino, kamıj kar kene va bıkere deste thol vejiné. Roza na hire bırai télewe de nısené ro werte xode nane hure vané:

Towa de destevera ma nıno, sebıkeme bıkerime deste thol vejime xore şime leye Pire dızdu. Xore leyé deyi de piya dızdeni bıkerıme xoré nona xo vejime.

Hire bırai dewa xo ra vejine kune ra rae dewe ve dewe, suke ve suke perskene sone dewa pire dızdu. Dewe de çe pire dızdu persené soné çé pire dızdu. Pir, çeberde verva cı yeno bırau beno zere. Pir ve bırau ra hal u xatıre zumıni persene. Piré dızdu bırau ré werd/yemeg ano, bırai yemege xo wene. Beno sonde, Piré dızdu cıle nıne keno rabırai sone kune ra. Piré dızdu hire roji bırau ré xızmete keno roza çarine piré dızdu bırau ra perseneo vano: Bıraéne, meymaneni hire rojia, mıré heni yeneo ke derde de sıma esto! Bırau ra, bırao phıl vano: Apo, ma ke çı kar kerde towaé destevera mara néame, hunere de ma çino, senata de ma çina. Dewe de vesan u tesani me. Name zenata to haut dugelu ro bıyo namdar. Ma hire bırai ki xo xoré va ke şime lewe xoré piya nona pize xo vejime. Ma na sevda ra uştime ra amei me leyé to.


Pire dizdu, bırau ra vano: Bıraené, sima wes vane, zelal qeseikene, Hama xeyle waxto mı dızdeni tolaneni caverda, endi bine kokım, zere na boni de mabene çar desu de xoré eke none diye wenune, eke nédiye ki Heqi ra sukır kenune. Hire bırau ra bırae werti vano: Heqi verde çüye Oli bo ke ma pésa to ranéverdame. To gereke maré dızdeni, tolaneni salıx dé, ma de beré dızdeni. Ma na dina de her çira teseliya xo bırna, rayé u olaxa ma némenda. Taliye ma deste tode ro. To gereke made beré dızdeni. Piré dızdu sare xo keno çewt tene xaal keno dıme ra bıné zımbelura xuyino. Dest keno tıro qeseikeno vano: Uwo ke sıma qese xo kerdo jü, her çi gureto ra çımané xo ver, qısaweta xo dina ra bırna ez sevajine. Meste xore piya some dızdeni, tolaneni. Ama vırende ala gosro mıserne sımaré jü mesela xoya khane qeseibıkerine.


Roze ez ve jü olvejira şime tolaneni, dızdeni. Zaf şime senık şime raste jü dewe ameyime. Mı olveze xora va ke; Bi vere na dewe de werte bırr de xo wedarime eke bi tari u zulomete hone some dewe çeu Tolan keme. Ma bıneniya dewe de werte bırr de xo dar we, roz bi tari lél kot. Mı niyada ke bi roşt çiye şaka Jé “ bulıski sewl da leyé mıde gına ve olveze mı. Olveze mı va ke we! Desınde pa şi. Olveze mı desınde can da. Ro cıra vejiya şi. Hen ke tariyo thowa sedır nékenune. Tene ke waht wertera werd ıra onciya şaqa leyé mı de gına ve dara azgeliye de. Dara aygeliye qılaşiye ra. Tersu verı her cae mı recefino. Tersu ver né besekenune ke raujine şerine, né ki besekenune ke exore tene şerine hewnı ra. Werte araq u terşi de ala bira sodırı. Tene roz bira roşti. Mı nate u dote xode nıyada ke çı bıvınine! Meyite olveze mı hete mıno rastı de, dara azgeliye hete mıno çepı de gına waro. Leyé dara azgeliye de ki jü moro de şao qerbelekını hardı de biyora derg, geverbiyo. Mı meyite olveze xo dardwe, dıme mori de guret, guret şine dewe. Sare dewe dormero mı guret zumıni ra vané: Na mordem çıxa modemo de çhero! Dewuzu ez berdune çé ağaé aşire. Dewuzu ağai ré hal u hekat qeseikerdı. Ağa cera ra mı va ke: Bıko, ma xeyle seriyo ke tersune na mori verı sondane teber nébeme. Eke bi sondı na mor şeqeno, reqeno kuno be isonura, mal u gau ra. Her sonde dı, hire mordemune mı beno. Xeyle kı mal u gae mı kısti. To na mor çütıri kıst? Mı ağai ra va ke: Mor vırende reqa leyé mıde gına ve olveze mı, olveze mı desınde can da, roé xo teslıme Heqi kerd. Mı desınde zona ke no moro polato. Mı xo kerdı hazır mor çütıri ke reyna reqa mı uşira xo dewe koka vılıro mor kıst.


Ağaé aşire ez berdune çé xo mıré hazet u xızmete kerde. Mı none xo werd awa xo sımıte. Ağai çena xo de mı çewres roy u çewres sewe veyve ma kerd. Mı çena ağai, mal u gaye xo guret amıne çé xo.


Piré dızdu qese xo qedeneno. Hire bırau ra jü posema beno bıraune xo ra vano: Bıra’ene ez posema bine dızdenıra vazbenune, sıma de ninune dızdeni u tolaneni. Ez wes a wes xo né’erzenu adır. Bıra nia qese xo vano cereno ra sono çé xo. Dı bıraé bini pire dızdu ra vane: Néé, to gereke dızdeni ma salıx de, era ma verı kuye piya some tolaeni. Piré dızdu onciya sare vılesneno ro, bıne zımbelura/zımelura huyino, vano:


Ala gosde sımaré jüyena mesela xo qeseibıkerine. Dımera piya some dızdeni. Rozé ez ve hire olvezura some dızdeni. Zaf ke şime senık ke şıme raste jü koi amey me, vere made gema bévenga peye made kemeru gerıso, şintıro. Ma kotıme geme tene ke şime raste jü eskefti amei me. Ma şime zere eskefti(esketi) ke çı bıvınime! To vana qonağe pasa’yo. Ma zere eskefti de pize xo kerdı mırd. Honde niada ke tebera veng u hayleme mal u miyu yeno. Olvezuné mı xo zere eskefti de dardı we. Ez şinune çébere eskefti tever ra niada ke déve mal u miyi fişte ra xo verı cero yeno. Dév ve jü çımo. Mı desınde zere eskefti de peyé ondali de xo dardı we. Dév, mal u mıyi ardi zere eskefti sola de phone u gırse arde yeme zeri ra néve lona eskefti ra. Dév adır kerdı we zere eskefti bi roşt. Dévi boa isone Heqi gurete dı olveze mı di. Dév dı şişi kerdi olvezune mıde şiş zere pıngıle adırde kerdı sur u çırr şişi sıpıti we olveze mı werdi. Sıra/Dore ame mı. Dévi hona ke deste xo şiş néberdo, ez xeleşine ra mı zere adır ra şiş guret kerd çıme dévi de. Dév zırrça, jıva nata ame bota şi koi nayve zumıni ra. Eve destuné xo déşi thom kerdi onciya şi lona eskefti. Sola lona eskefti darde we çéberde vınetı miy u bıji tek u tek ebe dest belıkerdi eşt teberı. Mı niada ke raé u olağa xeleşiyaene çina. Mı jü bıje sarebırne çermekerde postık ontı xo çebere lona eskefti ra vejine amıne teverı. Cerune ne ra Dévi va ke:


Dévo, qe mı zerede saye meke ezune teverı ra. Mı çütıri ke heni va ke! Dév qayde kotı zırrça, dota xo ro mı guret ame. Şiş hona çımde ro. Dév ame ra mı ser mı xo dara yan, dév şi şıntırr ro şi bın. Mı mal u miye dévı guret amıne çé.


Piré dızdu qese xo qedeneno. Dı bırau ra jüna dızdenkerdene ra posema beno cereno ra sono çe xo. Leyé Piré dızdu de jü bıra maneneo. Bırao peyenı rıke keno vano: Heqi verdo tove bo ez gereke tode berine dızdeni, na zanate bımışine. Piré dızdu vano.


Ala vınde toré jüyena mesela xo qeseibıkerine xona piya some dızdeni.


Rozé ez u dı olvezura şime dızdeni. Zaf şime senık şime raste jü heni ami me. Heni sero jü dara qerte esta. Ma heni de awa xo sımıte şiya dare de xore oroşime ra. Mı niada dota aspare yeno toz u mız pia vaydano. Ma auştime ra şime dare sero xo dardı we. Oster ame nejdi ke aspare sero wo. Mordeme sere ostero sımşere ( kılıç ) vere pısara wo. Kutıko de boji ki ( cüce ) ver vozeno. Mordemeki oster vojna ardı awe ser ke awe do. Osteri sewle ma awe de di hinq bi awe nésımıte. Mordem xo sero dare de niyada ma dıme. Qariya, hérs bi ma dare ra ardime war. Dest u payé ma giredayi. Bıne dare de hire çole xori kınıti. Werte lonu de kı honde pençerei loni verdai. Mordemı ma kerdime lonu hata vere gula ma wele/erde kerdera ma serı kutıko boji verdara ma serı, cera raş i şiya darede merediya ra. Kutıki dı olveze mı werdi, dore ame mı. Kutık dorme mıde ame natı şi dotı. Kutık ame ke mı bijero, mı ey ra ave xo kerdo hazır. Çütıri ke kutık ame leyé mı ke mı bıjero mı eyi ra ave eve fek gose kutıki de guret. Kutık jiva nata ame bota şi çola mı biye hira ez çolera vejine mı kutık gewerkerdi. Mordemek bıne dare de hewno xoridero. Mı sımşere vere pısa mordemek cıra ont dave vıle mordemeki ro o ki kıst. Niştine ro ostere mordemeki oster fişte kay darayme we şime. Raste jü dewe ameyme, mı destmala xo pulesna veré feké xoro şine dewe. Oxro ke na dewe dewa modemo ke mı kıstı dewa deyi biya. O mordem ki ağae na dewe biyo. Dewuji verva mı amei va ke: Ağae ma amo. Ez berdune jü qonağ, mordemo ke mı kısto qonağe deyiyo. Hama mı destemale pulesna vere feke xoro dewuji mı ağae xo zonene. Dewuji çıke mıra persené ez eve dest, çımu, sare cuav danune, dewuzu zumıni ra va ke: Ağae ma néweso urze ma raurjime ra şime va ağae ma xore raoroşiyo. Dewuji uştira şi çéxo, ez u ciniya ağai çéde teyna mendime. Çutırike mı destemala vere feke xo nero, hermeta ağai fırke terse va ke: Lao, to kama? Ağai re sebi?

Mı va ke: Mı mérde to kıst.


Bi sonde cinike va ke: Çé vésaye dewuji ke bızoné to ağa kısto to wes néverdané! Urze ra ma çé barkeme, Zern u şemu bıjerime dewe terk keme şime.

Mı ve cınıka ağai ra, ma çé bar kerd, zern u şeme ağai guret terkna amei me. Mı zern u şeme ağai gureté cinia ağai de zewejine reştime mırode xo. Eke inam nékena a ha na a cinika ağai ya ke mı gureta awa, perske? Piré dızdu cereno ra hermeta xo vano: Cinik hen nebi? Cınıke vana: Ya heve ve heve heni bi.

Na hekatı ra tepiya bırao peye ki posema beno cereno ra sono çé xo.

Xaalenia dızdeni ki qedina, Kokım ki piré dızdu maneno.